DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI REGIONAL UDVIKLINGSPLAN FOR REGION SJÆLLAND
2008
DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION
DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV U DG AN G SP U N KT U DF O R DR I N GER
UDVIKL IN G & STRATEG I
TEM ASTRATEG IER
DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN LÆRENDE REGION
DEN SUNDE REGION
UDG AN G SP UN KT U DFORDRIN G ER R U S • R E GI O N S JÆ L L A N D
2
Den Regionale Udviklingsstrategi for Region Sjælland Alle mennesker gør sig tanker om fremtiden. Det
neskers iderigdom og initiativer skal fremover
kan være håbet om det gode liv i trygge rammer
sikre visionerne og udvikle regionen. Verden står
for sig og sine – eller mere bredtfavnende visioner
ikke stille – Region Sjælland gør slet ikke – og
for bæredygtig udvikling og vækst i en fredelig ver-
flid, sammenhold og forandringskraft bliver afgø-
den. Den Regionale Udviklingsstrategi forsøger at
rende, når konkurrencen skal tages op med både
samle trådene og danne fundamentet for
Kina og Kolding. Regionsrådet vil arbej-
fremtidens Region Sjælland. En del
de for at løfte hele regionen gen-
af Danmark præget af livskvalitet,
nem forskelligartede indsatser og
skaberkraft og mangfoldighed.
initiativer.
Region Sjælland har et fanta-
Et stort antal mennesker med
stisk udgangspunkt. Fra det tæt-
vidt forskelligt udgangspunkt og
befolkede og pulserende hjørne af
fra alle dele af regionen har ydet
Hovedstaden over Midtsjællands
et bidrag til Den Regionale Ud-
store handelsbyer til de eneståen-
viklingsstrategi. Uden dem ingen
de landskaber og fritidsområder
strategi, og Regionsrådet takker
er regionen et centralt stykke Dan-
for hver en strøtanke, idé og vision.
mark. Sat på landkortet midt mellem tre af Euro-
Sammenhold gør stærk. Det gælder også i arbej-
pas førende metropoler –København, Hamburg og
det med at skabe en stærk region. Den Regionale
Berlin – og resten af landet, giver det alle mulighe-
Udviklingsstrategi er derfor en invitation til alle
der for at skabe en stærk region med konkurren-
kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutio-
ce- og tiltrækningskraft, der rækker langt udover
ner, virksomheder, borgere og organisationer. En
DN E T S T R Agrænser. T E GI geografiOV skeER og OR administrative
opfordring til at gribe ogSJÆ danne små RUPhandsken • REG ION L L AN D elDE L S TRATEG IER
Den Regionale Udviklingsstrategi er det første
ler store, formelle eller uformelle netværk, der kan
skridt på en lang og stræbsom vej. Fundamentet
løfte hver deres del af den store udfordring, der
for fremtidens handlinger og beslutninger er lagt,
ligger i at fastholde Region Sjællands centrale og
men heller ikke mere. Frugten af mange men-
værdifulde plads på Danmarks- og verdenskortet.
Kristian Ebbensgaard Formand for Regionsrådet
UDG AN G SP UN KT U DFORDRIN G ER R U S • R E GI O N S JÆ L L A N D
4
Indhold Indledning ............................................................................................................ 6 Vision for den regionale udvikling .........................................................................7 Vejen til regional udvikling– invitation til samarbejde ...................................... 8 Den Regionale Udviklingsstrategi ....................................................................... 9
Udgangspunkt for Region Sjælland ........................................................... 10 Udfordringer i Region Sjælland ................................................................... 16 Udviklingsperspektiver .................................................................................. 20 Den Sammenhængende Region ......................................................................... 22 Det Internationale Perspektiv ............................................................................ 24 Temaer ..............................................................................................26 Den Tilgængelige Region .................................................................................... 26 Den Lærende Region .......................................................................................... 30 Den Innovative Region ....................................................................................... 32 Den Sunde Region .............................................................................................. 34 Den Bæredygtige Region .................................................................................... 36
Fokus i den regionale udvikling .................................................................. 39 Sammenfatning ................................................................................................ 40
U D V I K L I NG & S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D T E M A S TRATEG IER
»Den Regionale Udviklingsstrategi« udgives af Region Sjælland Ansvarshavende: René Lønnee Grafisk design: Karin Sander Tryk: Glumsø Bogtrykkeri Oplag: 6.000 Trykt på miljøcertificeret papir Kort: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Ekstra eksemplarer af strategien fås hos Region Sjælland Alleen 15, 4180 Sorø tlf. 7015 5000 e-mail:
[email protected]
5
Indledning Den Regionale Udviklingsstrategi bygger på en
mange borgere med vidt forskelligt udgangspunkt,
bredtfavnende og ambitiøs vision for, hvordan alle
men strategien er i virkeligheden bare begyndel-
involverede i fællesskab danner de bedste rammer
sen til en proces, hvor visioner for den regionale
for det gode liv i Region Sjælland. Strategien stræ-
udvikling skal omsættes til konkrete projekter og
ber højt med en lang række bud på, hvad der skal
handlinger.
til for at skabe bedre vilkår for bæredygtig vækst gennem regional identitet og styrke. Alle kommu-
vikling og de store udfordringer. Det er håbet, at
ner, borgere, virksomheder og institutioner har en
den kan skabe afsættet for den fremtidige udvik-
rolle at spille, og Region Sjælland inviterer alle til
ling af gode livsvilkår i en sammenhængende Re-
at deltage. Vi har et fælles ansvar for at udvikle vo-
gion Sjælland, der byder på store muligheder for
res region, og det er kun gennem samarbejde, at vi
både borgere og erhvervsliv.
når vores mål. Region Sjælland er bygget på mangfoldighed. Der er byer i forskellige størrelser med hver deres styrker og tiltrækningskraft. Landdistrikterne, som også indeholder en række øsamfund, er varierede og rummer mange muligheder. Mange borgere forlader hver dag regionen for at arbejde eller studere, mens endnu flere finder deres beskæftigelse inden for regionens grænser. Denne mangfoldighed er vores styrke, og den skal sikres gennem samarbejde og fælles mål. Udviklingsstrategien er kommet til verden takket være en inspirerende og engageret indsats fra
U DF O R DR I N GE R R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
6
Strategien samler målene for den regionale ud-
Vision for den regionale udvikling
Regionsrådets vision er Brobyggeren Regionsrådet har vedtaget en vision for regionen:
Den Regionale Udviklingsstrategi er Regionsrådets
»Region Sjælland vil i kraft af sin særlige
overordnede strategi for udvikling af regionen. Re-
placering og gennem dialog og vidensdeling
gionsrådet har derfor vedtaget en vision for den
skabe de bedste rammer for bæredygtig
regionale udvikling, som lyder:
vækst og for borgernes livskvalitet.«
»Den Regionale Udviklingsstrategi skal
Visionen er udbygget med seks
skabe rammen for det gode liv for bor-
hovedmålsætninger. Heraf er der to, der i særlig
gerne og gode vilkår for virksomheder og
grad handler om regional udvikling.
institutioner.« Strategien skal sikre balance mellem den en-
»Region Sjælland vil igennem et tæt samarbejde med kommunerne, borgerne og
keltes livsvilkår og de rammer, som skal skabe
erhvervslivet stile imod:
vækst og kvalitet i offentlige og private virksom-
• Vækst gennem et bredt kompetenceløft og øget
heder. Den skal sikre sammenhæng i udvikling af
samspil mellem uddannelses-, forsknings-, og
sundhed, mobilitet, læring, miljø og vækst. Visio-
vidensinstitutioner og virksomhederne
nen skal også understøtte Regionsrådets vision, Brobyggeren.
• Arbejde for en høj sammenhæng inden for regionen og udadtil ved bedre transport og kommunikationsmuligheder.«
U D G A NG SP U N K T RU S • REG ION SJÆ L L AN D TEM ASTRATEGIER
Vækst gennem et bredt kompetenceløft og øget samspil mellem uddannelses-, forsknings-, og vidensinstitutioner og virksomhederne: • mindst 85 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 • mindst 50 % af de unge gennemfører en videregående uddannelse i 2015 • skabe en lærende region gennem dokumenteret samarbejde mellem uddannelses-, forsknings-, og vidensinstitutioner og virksomheder om uddannelsestilbud, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov Arbejde for en høj sammenhæng inden for regionen og udadtil ved bedre transport- og kommunikationsmuligheder: • en bro over Femern Bælt • en forbedring af infrastrukturen gennem en bevidst satsning, som både region og kommuner bakker op om • at hele regionen har adgang til et bredbåndsnet inden 2010 Læs mere om brobyggervisionen på regionens hjemmeside: www.regionsjaelland.dk
7
Vejen til regional udvikling – invitation til samarbejde I Regionsrådets »Vision og mål for den regionale udvikling« hedder det, at dialog, samarbejde og netværk er nøgleordene i arbejdet med Den Regio-
DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI REGIONAL UDVIKLINGSPLAN FOR REG ION SJÆLLAND
nale Udviklingsstrategi. Det tværgående samar-
2008
bejde er derfor det bærende princip for den måde, regionen vil arbejde på for at opfylde målene i den
DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION
DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER
UDVIKLING & STRATEGI
regionale udvikling.
TEMASTRATEGIER
Region Sjælland vil lægge sig i selen for at styr-
DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN LÆRENDE REGION
DEN SUNDE REGION
ke samarbejdet i og omkring regionen i en tillidsfuld dialog for at sikre den nødvendige opbakning til strategien. Samtidig skal det tværgående samarbejde bidrage til faglig koordinering ved at inddra-
Lovgivning, nationale og internationale strategier
ge aktører med særlig viden til at deltage i arbejdet
og handlingsplaner danner alle en ramme for den
med at udføre strategierne og opfylde målene.
regionale udvikling. I arbejdet for at nå målene i Den Regionale Ud-
For at styrke sammenhængskraften i regionen, vil regionen på udvalgte områder medvirke
viklingsstrategi vil Region Sjælland basere sin ind-
til koordinering mellem de relevante samarbejds-
sats på tre forskellige grader af involvering:
partnere i kommunerne, staten, organisationer og
• Initiativtager og primær deltager i samarbejde
virksomheder samt nabolande og internationale
• Aktiv samarbejdspartner
relationer.
• Støttende samarbejdspartner
R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
U DFORDRIN G ER OVERORDN ET STRATEG I
Af Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21/06/2007) fremgår det at: »§ 10 a, stk. 3. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for 1) natur og miljø, herunder rekreative formål, 2) erhverv, inkl. turisme, 3) beskæftigelse, 4) uddannelse og 5) kultur. Stk. 4. Den regionale udviklingsplan skal redegøre for 1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og 3) de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen.« 8
Den regionale udviklingsplan beskrives i Den Regionale Udviklingsstrategi for Region Sjælland.
DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI REGION SJÆLLAND
TE M A S T R A T E G I E R O M B Æ R E D Y G T I G U D V I KL I N G DET INTERNATIONALE LÆRING E R H V E R V S U D V I KL I N G
I ND SA T SOM R Å D E R OG HA ND LI NGE R
U D G A N G S P U N KT UDFORDRINGER U D V I KL I N G & S T R A T E G I
KO M M E N D E T E M A S T R A T E G I E R
Den Regionale Udviklingsstrategi Den Regionale Udviklingsstrategi skal give et bud på perspektiver for byernes og landdistrikternes udvikling. Strategien skal være med til at skabe bedre vilkår for borgere og erhvervsliv i regionen. Den forholder sig til en række centrale områder, herunder natur og miljø, erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse samt kultur. De mange og ambitiøse målsætninger skal nås
• Udnytte geografiske, faglige og organisatoriske tværgående samarbejder • Skabe synergi mellem det traditionelle og det usædvanlige • Etablere og udvikle nye samarbejdsformer og fora. Den Regionale Udviklingsstrategi gælder for fire år ad gangen. Strategien skal omsættes i handlinger,
ved hjælp af en række tværgående principper,
og Region Sjælland vil i samarbejde med centrale
hvor det fælles ejerskab til strategien skal føre til
aktører formulere indsatsområder som ramme om
succes:
handlingerne.
• Forankring i lokale, nationale og internationale netværk
U D G A NG SPU N K T RU S • REG ION SJÆ L L AN D T E M A S T R A T E GI E R
DE
DEN
N B Æ
SUN
RE D
DE
Der er to perspektiver: • Den Sammenhængende Region (by og land) • Det Internationale Perspektiv
YG E
E
TIG
ELIG
VE
ÆNG
D E N IN N O VA TI
TILG
E DE N LÆ RE ND
DEN
Strategien er opbygget af tre dele – udgangspunkt, udfordringer og udviklingsperspektiver.
BY O G L A N D IN T E R NA TI O N A L
Derudover er der fem temaer: • Den Tilgængelige Region • Den Lærende Region • Den Innovative Region • Den Sunde Region • Den Bæredygtige Region
9
Udgangspunkt for Region Sjælland Som nabo til Københavnsområdet og som port til resten af Europa folder Region Sjælland sig ud i en mosaik af byer og landdistrikter. Den Regionale Udviklingsstrategi tager afsæt i og drager fordel af de særlige vilkår, som den regionale geografi byder på
Geografi
gerne bor i landdistrikterne. Til landdistrikterne
Seks af de sytten kommuner i Region Sjælland
hører også de mange øsamfund. I de mindre byer
med knap en tredjedel af regionens indbyggere
i regionen er befolkningstallet stagneret siden
ligger i Hovedstadsområdet, hvilket stiller særli-
1970’erne, mens de større byer i omegnen af Ho-
ge krav til sammenhæng og perspektivering ikke
vedstaden har fået flere indbyggere.
mindst i relation til Region Hovedstaden. Region
Befolkningsprognosen for Region Sjælland
Sjælland og Region Hovedstaden udgør i stigende
adskiller sig ikke fra resten af landets og viser,
grad en sammenhængende geografi med et fælles
at der bliver færre yngre og flere ældre medbor-
arbejds-, pendlings- og boligmarked. Denne sam-
gere. Jo tættere på Hovedstadsområdet, jo mere
menhæng rækker også til Region Skåne. Der er et
går udviklingen i retning af en yngre befolkning,
udtalt behov for at sikre en mobil og tilstrækkelig
mens den modsatte udvikling kan forventes for
arbejdsstyrke med kompetencer, der matcher ar-
de dele af regionen, der ligger længere væk fra
bejdsmarkedets behov.
Hovedstadsområdet.
Befolkningen
Beskæftigelse
Der bor godt 800.000 mennesker i Region Sjæl-
Der er 335.000 arbejdspladser i regionen primært
land spredt over en mangfoldig geografi. Regio-
inden for handel og service, sundhedsvæsenet
nen er kendetegnet ved mange mellemstore byer
samt industrien. I forhold til landet som helhed er
og naboskabet til København. En femtedel af bor-
der i regionen forholdsvis mange industriarbejds-
UDG AN G SP UN KT
U DFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Beskæftigede fordelt på brancher 2006
Befolkningsprognose for Region Sjælland 200 180 160 140
40%
0 - 6 årige 7 - 15 årige 16 - 19 årige 20 - 65 årige 66 - 80 årige 80+ årige
30% 25%
120
20%
100 80 60 40
10
15% 10% 5%
20 0
Resten af landet Region Sjælland
35%
0% 2008 2010
2012
2014 2016
Aldersklasse 2007-2024. Indeks 2007 = 100.
2018
2020 2022
2024
Kilde: Danmarks Statistik
n
La
ug
br
ov
sk d/
tri
t.
g læ
us
Ind
& e-
an
gg
By
el,
nd
Ha
el ot
&
e
res
t&
rt,
h
po
ns
a Tr
s po
tel
s
tlig
an
Fin
fen
Of
Arbejdspladser
Boliger 1.000
1-500
1.001-2.000
501-5.000
2.001-10.000
5.001-15.000 15.001-38.000 Vej Jernbane
Kilde: Öresundsregionens Infrastruktur og byudvikling (ÖRIB)
Der er opstillet to forskellige scenarier for, hvordan byerne i Øresundsregionen kan udvikle sig. På kortet er vist det såkaldte ”polycentrisk scenario” for 2045. Der foregår væksten både i storbyerne og i velbeliggende købstæder og bycentre og deres nærmeste opland. Der er opstillet et alternativ monocentrisk scenario, hvor væksten af arbejdspladser særligt vil være i centeret for Øresundsregionen. Den orange prik viser boliger og den blå prik viser arbejdspladser. Størrelsen af prikken viser, hvor stor væksten vil være.
Udviklingsscenarier for Øresundsregionen 2045
pladser inden for kemisk- og plastindustri samt
ne ligger i Hovedstadsområdet. En fjerdedel af
bygge- og anlægssektoren.
arbejdsstyrken i regionen pendler hver dag til
Der er lokale forskelle i regionen. Kommunerne nærmest på Hovedstaden har mange be-
Hovedstadsområdet. Hele Danmark – og dermed også Region Sjæl-
skæftigede inden for serviceerhverv, mens resten
land – vil i løbet af de kommende år opleve, at en
af regionen er præget af mange beskæftigede i
stor del af den nuværende arbejdsstyrke forlader
industrien.
arbejdsmarkedet for at gå på pension.
Fire ud af fem arbejdspladser på Sjælland og øer-
OV ER OR D N E T S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D T E M A S TRATEG IER
Dialogprojekter om forlængelse af fingerplanen Som opfølgning på Landsplanredegørelsen 2006 har Miljøministeriet nedsat en arbejdsgruppe om potentialet ved mulige forlængelser af Roskilde-fingeren mod Ringsted og/eller Holbæk. Ligeledes har Miljøministeriet nedsat en arbejdsgruppe om den fremtidige byudvikling i Køge Bugt-området. Ud over Region Sjælland deltager de relevante kommuner og Transportministeriet i grupperne. Kilde: Fingerplan 2007 s. 28 11
Infrastruktur
Globalisering
Infrastrukturen i Region Sjælland er præget af be-
Et udgangspunkt for Region Sjællands arbejde er
liggenheden mellem Hovedstaden og det øvrige
den øgede globalisering. EU og Folketinget har
Danmark og som grænseområde mellem Sverige
vedtaget en række strategier, som påvirker mu-
og Tyskland. Regionen gennemskæres af tre in-
lighederne for den regionale udvikling, og derfor
ternationale trafikkorridorer, der sammen med
afspejles de blandt andet i Den Regionale Ud-
de øvrige veje og baner knytter regionen sammen
viklingsstrategi. Ifølge Lissabon-strategien skal
og forbinder regionen til resten af Europa. De in-
EU-medlemslandene gennem investeringer i ud-
ternationale trafikkorridorer er på både bane- og
dannelse, forskning og innovation skabe nye og
vejsiden blandt de mest trafikerede strækninger i
bedre job samt en betydelig vækst. Det skal sikre
landet og udsat for et betydeligt og stigende pres
EU en position som den mest konkurrencedygtige,
på kapaciteten. Dette pres vil stige med åbningen
vidensbaserede og dynamiske region i verden om
af Femern Bælt-forbindelsen.
blot få år. Et vigtigt led i denne proces er at sikre,
Den daglige pendling mellem regionen og Kø-
at væksten går hånd i hånd med bæredygtighed.
benhavnsområdet er hovedårsagen til presset på
Det er en global udfordring og beskrevet i EU’s Gø-
motorvejene samt tog- og busforbindelserne.
teborgstrategi for bæredygtig udvikling.
Trafikproblemerne respekterer ikke regions-
Regeringen har sat som mål, at Danmark skal
grænserne, og løsninger skal derfor findes i et
have en stærk konkurrencekraft som beskrevet i
samarbejde mellem regionerne, kommunerne og
»Fremgang, fornyelse og tryghed - Strategi for Dan-
staten. Region Sjælland har som et led i at skabe
mark i den globale økonomi« (Globaliseringsstrate-
bedre forhold for pendlerne opgraderet servicen i
gien). Landet skal fortsat høre til blandt de rigeste
lokalbanerne på Sjælland.
i verden og have en stærk sammenhængskraft, så Danmark stadig er et trygt samfund uden store skel.
Den interne trafik og pendling i regionen vanskeliggøres af utilstrækkelige forbindelser mellem nord og syd. En forbedring af det interne trafiknet
Internationalt samarbejde
er forudsætningen for, at mobilitet og erhvervsud-
Region Sjælland har et mangeårigt og inspire-
vikling kan bidrage til øget vækst i regionen.
rende internationalt samarbejde. Det gælder ikke
UDG AN G SP UN KT
U DFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Den Regionale Udviklingsmodel
12
Region Sjælland har udarbejdet en model, der bestræber sig på at beskrive rammen om »det gode liv«. Udgangspunktet er et analysedesign, som inddrager fokusområder som kultur, natur, tryghed m.v. Modellen skal være med til at styrke dialogen om regionens udvikling. Den regionale udviklingsmodel er bygget over fire hjørner med underindeks. I alt indgår der ca. 50 indikatorer i modellen. Modellen er udviklet af Oxford Research og kan ses i sin helhed på www.regionsjaelland. dk.
Region Sjælland Rammen om det gode liv Vækst Menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri og ny teknologi
Bosætning Arbejde
Bo
Boligkvalitet, tryghed, natur og infrastruktur
Service
Leve
Uddannelse, foreningsliv, kultur og oplevelser
Offentlig sektor Offentlige nøgletal, beskæftigelse, sundhed og offentlige servicetilbud
Fritid og læring
mindst samarbejdet med regioner i Nordtyskland og Sydsverige. Region Sjælland deltager endvidere i STRING-samarbejdet, som skal fremme samarbejde mellem Nordtyskland, Sjælland og Skåne. Der er fokus på følgende temaer: turisme, forskning, infrastruktur/transport, regional udvikling og kultur. Region Sjælland deltager desuden i en lang række samarbejder i Øresundsregionen. Et af de vigtigste er Øresundskomiteen, som primært beskæftiger sig med tre områder: fremme af bæredygtig økonomisk vækst, fremme af det fælles arbejdsmarked samt at binde regionerne sammen.
Byer og landdistrikter Region Sjælland har en varieret geografi med byer og landdistrikter, der rummer forskellige udfor-
Udbud af ungdoms- og voksenuddannelser i Region Sjælland
dringer og muligheder. I Region Sjælland findes en række mindre og mellemstore byer med forskellige potentialer. Det er vigtigt, at byerne satser på deres styrker og særlige attraktioner blandt andet
og udvikling. Landdistrikterne er meget forskelli-
med henblik på at blive attraktive bosætningsom-
ge lige fra velfungerende og dynamiske til områder
råder for borgere og virksomheder.
med fortsat affolkning.
Landdistrikterne i regionen rummer smuk na-
I landdistrikterne er der igennem de sidste år-
tur og er samtidig inden for rækkevidde af arbejde,
tier sket en stor ændring i takt med, at landbruget
uddannelse og kulturoplevelser. Landdistrikterne
har forandret sig. Det har påvirket erhvervsstruk-
i regionen rummer også områder, hvor landbru-
turen og bosætningen meget. Region Sjællands
get fortsat er den centrale kilde til beskæftigelse
placering tæt på Hovedstadsområdet giver særlige
OV ER OR D N E T S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D T E M A S TRATEG IER
Ulighed i raske og syge leveår
Syge år Raske år
Personer med videregående uddannelse som indekstal i forhold til landsgennemsnittet <=91 (9) 92-99 (5) 100 (0) >100 (3) Kilde: www.regionsjaelland.dk
e
e
els
els
n an dd
n an
dd
ju
Hø
vu
La
Kilde: SIF: Brønum Hansen 2005
13
forhold for regionens landdistrikter. Flere og flere
Innovation i Region Sjælland
vælger at bosætte sig længere fra Hovedstaden,
Der er mange iværksættere i Region Sjælland, hvil-
også i landdistrikter, men arbejder, bruger kultur-
ket er positivt. Regionen har generelt gode rammer
tilbud og uddanner sig i byerne.
for innovation og dermed nyskabelse. Der er dog færre produkt-innovative virksomheder sammenlignet med de andre regioner. Regionen har det laveste
Uddannelsesniveauet Uddannelsesniveauet i Region Sjælland er meget forskelligt. Tendensen er, at niveauet er højest i kommunerne tættest på Hovedstadsområdet. Befolkningen har som gennemsnit et lavere uddannelsesniveau end landet som helhed. Omtrent en femtedel af de 29-årige i regionen har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. I regionen er der generelt færre, der vælger en gymnasial uddannelse, end på landsplan. Der er til gengæld flere, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Der er mange kortuddannede i visse dele af regionen. På ungdoms- og videregående uddannelser er der et stort frafald. Der er færre, der vælger en videregående uddannelse i Region Sjælland end i landet som helhed. Korte og mellemlange uddan-
Videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland
nelser udbydes i øvrigt af henholdsvis Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland. Roskilde Universitetscenter (RUC) er eneste udbyder af lange videregående uddannelser i regionen. Syddansk Universitet (SDU) udbyder på nuværende tidspunkt bachelor og diplomuddannelser.
UDG AN G SP UN KT
U DFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
1987 1994 2000 2005
10%
Andel med langvarigt sygefravær, erhvervsaktive, i regionerne og Danmark. 1987-2005 8% 7% 6%
1987 1994 2000 2005
5% 4% 3%
5%
2% 1%
14
0%
n
de
sta
Ho
d ve
nd
a
lla
Sjæ
rk
nm
Sy
a dd
M
d
lan
jyl
idt
N
d
lan
jyl
d or
rk
0%
n
de
a
nm
Da
sta
Ho
d ve
k
nd
ar
lla
Sjæ
nm
Sy
a dd
M
d
lan
jyl
idt
N
k
d
lan
jyl
d or
ar
nm
Da
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed
Svært overvægtige i regionerne og Danmark. 1987-2005 15%
antal højtuddannede iværksættere sammenlignet
fanget nærmer sig nu Hovedstadens, hvor ca. hver
med de øvrige regioner. Regionen er begunstiget af
tiende borger føler sig stresset.
mange nye virksomheder og iværksættere, der star-
Der er dog også lyspunkter. Eksempelvis er de
ter op hvert år. Særligt inden for kreative områder
ældre medborgeres sundhedstilstand blevet for-
som kultur, oplevelse og turisme sker der stor vækst.
bedret de foregående 20 år, og de ældre i regio-
I Region Sjælland er der stadig flere virksom-
nen er særligt gode til at fastholde deres sociale netværk.
heder og institutioner, der arbejder med udvikling af vedvarende energiformer og reduktion af energiforbruget. Mange virksomheder anvender
Bæredygtighed og Miljø
vindenergi og satser på forskning i vindernergi,
Naturen i Region Sjælland byder på store oplevel-
biobrændsler, solenergi, biogas og andre alterna-
ser og en enestående mangfoldighed, der spænder
tive energikilder.
fra kysterne, de store søer og skove til vidtstrakte dale med åer, enge og moser. Regionen har mange attraktive fritidsområ-
Sundhed Sundhedsbegrebet er i de senere år blevet brede-
der, der også bruges af borgerne i den tæt befol-
re. Der er ikke længere kun fokus på egentlig syg-
kede hovedstad og af turister. Der er i den sydlige
domsbekæmpelse, men også på sundhedsfremme
og nordvestlige del af regionen gennem mange års
og forebyggelse. Der er betydelige, lokale forskelle
planlægning og udvikling udlagt store områder til
i regionens sundhedsproblemer, og generelt set er
sommerhuse, feriecentre m.m. To tredjedele af re-
de største problemer i den sydlige og sydvestlige
gionens samlede areal er i dag landbrugsjord, og
del af regionen.
der er gode betingelser for plante- og frugtavl.
Der er flere overvægtige i Region Sjælland end
I regionen er der betydelige grundvands-
i resten af landet. Andelen er steget markant siden
ressourcer, der ikke alene bruges i selve regio-
1980’erne, og den gennemsnitlige levetid i regio-
nen, men også i Storkøbenhavns vandforsyning.
nen er lavere end i de øvrige regioner. På samme
Gennem årene er der ophobet jordforureninger,
tid er der sket en markant stigning i andelen af
som lokalt kan true grundvand og helbred hos
personer i regionen, der føler sig stressede, og om-
befolkningen.
OV ER OR D N E T S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D T E M A S TRATEG IER
1987 1994 2000 2005
20%
15%
Afsluttet uddannelse i regionerne og Danmark 2006 Grundskole 10-12 år 13+ år
60% 50% 40%
10%
30% 20%
5% 10% 0%
n
de
sta
Ho
d ve
k
nd
ar
lla
Sjæ
nm
Sy
a dd
M
d
lan
jyl
idt
N
k
d
lan
jyl
d or
ar
0%
n
de
sta
nm
Da
Ho
d ve
k
nd
ar
lla
Sjæ
nm
Sy
a dd
M
d
lan
jyl
idt
N
k
d
lan
jyl
d or
ar
nm
Da
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed
Andel med rygsygdom i regionerne og Danmark. 1987-2005
15
Udfordringer i Region Sjælland Der tegner sig en række udfordringer, som Den Regionale Udviklingsstrategi skal medvirke til at sætte fokus på. Strategien vil blive fulgt op af en række handlinger
Sammenhæng med omverdenen og
Brug af højtydende digital kommunikation er en
tilgængelighed
væsentlig forudsætning for deltagelse i en stadig
De store og hastigt stigende trængselsproblemer
mere globaliseret verden. Det er derfor en ud-
på veje og jernbaner til og fra Københavnsområdet
fordring at sikre alle borgere og virksomheder i
er en markant udfordring på infrastrukturområ-
regionen let og billig adgang til faste og mobile
det. Ikke mindst er det vigtigt, at vækstpotentia-
bredbåndsforbindelser.
let i Øresundsregionen udnyttes i samarbejde med
Tilgængelighed og åbenhed er en forudsæt-
Region Hovedstaden og Region Skåne. Derudover
ning for at kunne udvikle regionen kulturelt og
bliver det en vigtig opgave for regionen at bidrage
socialt og en betingelse for, at købstæder og land-
til, at de store forventninger, der knytter sig til den
distrikter fortsat kan præge og udvikle deres egen
faste forbindelse over Femern Bælt, bliver realise-
identitet.
ret. Det giver en særlig udfordring i forhold til at skabe tilgængelighed mellem regionen og omver-
Udvikling af byer og landdistrikter
denen til gavn for borgere, virksomheder og øvrige
Isoleret set er landdistrikterne måske det sted,
institutioner i regionen.
hvor videnssamfundet har de største konse-
Der er også en opgave i at fremme udviklings-
kvenser for beskæftigelse, erhvervsudvikling og
mulighederne ved at sikre en bedre forbindelse
bosætning. Derfor er det helt afgørende, at landdi-
mellem de store købstæder i den vestlige del af
strikterne udnytter de nye udviklingsmuligheder i
regionen.
et bredt perspektiv. En af de regionale udfordrin-
UDG AN G SP UN KT U DFORDRIN G ER
R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Kollektiv trafik
16
Individuel trafik Over 2 timer Over 1 time Under 1 time
Figurerne viser rejsetiden i tog eller bil til Hovedstaden i myldretid om morgenen. Kommunerne og Region Sjælland vil arbejde for at rejsetiden maksimalt er én time fra hovedparten af Sjælland.
ger er at understøtte de muligheder, der er opstået
tragtes som en selvstændig strategi og også får sin
i landdistrikterne.
berettigelse i sammenhæng med andre strategier.
Ligeledes er en fortsat udvikling af de større
Udveksling af viden og erfaringer er en in-
byer som selvstændige, stærke og bæredygtige cen-
spirerende kilde til at tænke i nye baner og søge
tre for erhverv, bosætning og service også en ud-
anderledes løsninger. Regionsrådet fastlæg-
fordring i regionen.
ger en strategi for det internationale samarbej-
Det er vigtigt at understøtte de drivkræfter, der er for vækst og udvikling i byerne og landdistrikterne. Der skal arbejdes for, at det fortsat er at-
de, som er en integreret del af Den Regionale Udviklingsstrategi. Den Regionale Udviklingsstrategi bliver der-
traktivt for tilflyttere og virksomheder at bosætte
med et redskab i udvikling og deling af viden med
sig i regionen.
myndigheder og organisationer i andre lande, in-
Den Regionale Udviklingsstrategi kan medvirke til at skabe en regional identitet, som rummer
teressevaretagelse i samarbejde med regioner i udlandet og regionens samarbejde med EU-partnere.
både byernes og landdistrikternes særlige livsformer og oplevelser.
Livslang læring af høj kvalitet Der er en række udfordringer på uddannelsesom-
Udvikling af internationale relationer
rådet i form af at løfte kompetenceniveauet i re-
Det internationale perspektiv medtænkes i al re-
gionen. Der er store fysiske afstande i regionen, og
gionens virke. Det vil sige, at det internationale be-
det giver særlige udfordringer for at sikre tilgæn-
OV ER OR D N E T S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D T E M A S TRATEG IER
Gennemførelsesprocenter på ungdomsuddannelser 100% Danskere Anden etnisk baggrund end dansk
80% 60%
Gennemførelsesprocenter for henholdsvis danskere og unge med anden etnisk baggrund end dansk på ungdomsuddannelserne i Region Sjælland
40% 20% 0%
m
y
tg
Er
e hv
s na
m
gy
rvs
en
Alm
d.
ium
iu as mn
fa
g gli
rvs
ve
h Er
ud
Kilde: 2005-tal fra Undervisningsministeriet
17
gelighed til uddannelse for alle borgere igennem
kovillighed og eventyrlyst er grundstenen i al ny-
hele livet.
tænkning. Lysten til at skabe nyt må udvikles helt
En anden stor udfordring er at mindske det
fra folkeskoleniveauet over videregående uddan-
store frafald på uddannelserne. Især de unge ikke-
nelser til arbejdspladser, forskningsmiljøer og
etniske danskere har det svært i uddannelsessy-
det politiske liv. Læring og formidling er vigtige
stemet. I dele af regionen er der en større andel af
redskaber i arbejdet med at fremme iværksætter-
borgere uden en kompetencegivende uddannelse.
kulturen og skabe innovation i virksomheder og
Det er problematisk, da virksomhederne i stadig
uddannelsesinstitutioner. Det kan eksempelvis ske
højere grad efterspørger faglært arbejdskraft. Der
ved at prioritere innovation og iværksætteri som
er således en stor udfordring i at få opkvalificeret
væsentlige temaer i uddannelsessystemet.
denne gruppe. Dette kan blandt andet ske gennem tilgængelige efter- og videreuddannelsestilbud.
Turismen og kulturerhvervene er vigtige for især regionens landdistrikter, men også for byer-
Udfordringen er at fastholde et uddannelses-
ne. Der er et stort potentiale i at styrke og udnytte
udbud som sikrer, at de unge finder det attraktivt
dette forhold. Regionens store kyststrækning og
at tage en uddannelse. Det kan blandt andet ske
smukke naturlandskaber rummer også en række
gennem brug af nye læringsformer og nye pædago-
muligheder inden for oplevelsesøkonomi.
giske tiltag. For at kunne tiltrække elever og stude-
Kulturen kan i den forbindelse medvirke til
rende til regionens uddannelsesinstitutioner er det
at skabe sammenhængskraft i lokalområderne,
vigtigt, at uddannelsernes kvalitet og studiemiljø
ligesom udvikling og nyttiggørelse af de kreative
er i top, og at der sker en løbende uddannelsesud-
kompetencer er en forudsætning for, at regionen
vikling i samarbejde med den offentlige sektor og
fortsat har mulighed for at udvikle sit oplevelses-
erhvervslivet.
økonomiske potentiale.
Rammer for innovation
Forbedring af sundhedstilstanden
Endnu en udfordring er at skabe grobund og
I regionen er der generelt i forhold til resten af
rammer for at øge lysten til entreprenørskab og
Danmark en mindre god sundhedstilstand. Dette
iderigdom i regionen. Evnen til forandring, risi-
er en trussel både for det gode liv samt for økono-
UDG AN G SP UN KT U DFORDRIN G ER
R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Råstofplan og Strategi for Jordforureningsområdet
FORSLAG HØRINGSPERIODE 7. JANUAR – 17. MARTS 2008
RÅSTOFPLAN FOR REGION SJÆLLAND 2008
DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV
DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION
Jordforureningsområdet
UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER UDVIKLING & STRATEGI
SEKTORPLAN
DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN LÆRENDE REGION
18
DEN SUNDE REGION
-En strategi for Region Sjælland
Region Sjælland har myndighedsopgaver inden for råstoffer og jordforurening. I den forbindelse udarbejder regionen en råstofplan og en strategi for jordforureningsområdet. Disse to dokumenter indgår ligeledes som en del af udfyldelsen af strategien for den bæredygtige region.
mi og vækst. Sygdom og manglende trivsel skaber
af befolkning og erhverv og skabes øget forståelse
dårlige liv, og det har konsekvenser for den enkelte
for, at sociale, økonomiske og økologiske forhold
og for samfundet. Derfor er det meget vigtigt, at
går op i en højere enhed. I særlig grad er det nød-
borgernes sundhedstilstand forbedres ved at re-
vendigt at fokusere på ændringer af klimaet, da det
ducere overvægt og andre livsstilssygdomme. Det
har vidtrækkende betydning for levevilkår.
vil være afgørende at finde frem til, hvordan vi kan
Der er en fælles udfordring i at give plads til ny-
reducere de faktorer, som fører til overvægt. Fokus
tænkning, der kan fremme både bæredygtig bosæt-
vil være på såvel børn og unge som på særligt ud-
ning og erhvervsudvikling. En sådan indsats skal
satte samfundsgrupper.
ske med respekt for regionens varierede geografi.
Udfordringerne inden for sundhed kalder på en
De særlige styrkepositioner, som regionen har inden
bred indsats, hvor mange borgere og myndighe-
for vedvarende energi, skal fastholdes og udvikles.
der bliver involveret på tværs af fagområde. Regio-
Bæredygtige fødevarer har betydning for sundhed
nen vil arbejde for, at der bliver samarbejdet mere
og miljøet og kan samtidig synliggøre regionen.
mellem alle relevante parter for at fremme et sam<5000
menhængende behandlingsforløb. Samarbejds-
5000-10000
partnerne er blandt andet sygehuse, psykiatrien,
10000-20000
praktiserende læger samt andre dele af social- og 20000-30000
sundhedsområdet.
>30000
Udfordringen med at skabe sundhedsmæssig
Kilde: Danmarks Statistik
kvalitet bliver i fremtiden forstærket af, at sundhedsvæsenet i endnu højere grad end i dag vil blive præget af mangel på personale til at varetage en række funktioner.
Bæredygtig udvikling Fremme af bæredygtig udvikling kræver et langsigtet perspektiv. Der skal fokuseres på inddragelse
Bystørrelser
OV ER OR D N E T S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D T E M A S TRATEG IER 1
Sjællandsleden Nordsøvandreruten / North Sea Trail
SJÆLLANDS ODDE - REERSØ
Odden Færgehavn - Sonnerup Skov 20 km Sejerø Bugt Ruten
Turistbureauer Odsherreds Turistbureau – Nykøbing S Algade 43, 4500 Nykøbing Sjælland Telefon (+45) 5991 0888 www.odsherred.com
Odden Færgehavn - 5 km vest for Havnebyen ligger Færgehavnen, hvorfra der sejler passager- og bilfærger til Århus og Ebeltoft på Jyllands Østkyst. Odden Fiskerihavn - Øst for røgeriet ligger Odden Fiskerihavn (Havnebyen). Havnen er anlagt i årene 1907–09. I 1920’erne og 30’erne var havnen hjemsted for storstilet tunfiskeri. Modsat mange andre, mindre havne, finder der fortsat erhvervsfiskeri sted – og der landes fisk hver dag. I disse år er det især
Tornved Turistinformation Slagelsevej 40, 4450 Jyderup Telefon (+45) 5927 7740 www.tornvedturist.dk Kalundborg Turistbureau Volden 12, 4400 Kalundborg Telefon (+45) 5951 0915 www.visitkalundborg.dk Kalundborg Turistbureau - Havnsø Havnevej 3, 4591 Føllenslev (Sommeråbent bureau under Kalundborg Turistbureau)
Sjællandsleden – foreløbigt 650 km vandrerute
Gørlev Turistbureau Algade 14, 4281 Gørlev Telefon (+45) 5885 5559 www.goerlevturist.dk
fiskeriet efter rødtunger og søtunger, der har økonomisk betydning, men enkelte fiskere går også efter jomfruhummere i det nordlige Kattegat. Ved østlige ende ses et stort anker. Det stammer fra linieskibet ”Prinds Christian”, der i 1808 sank efter et slag med 5 engelske krigsskibe. Søslaget fandt sted ud for Odden Havn. En sti fra havnen fører op på skrænten, hvor der er opstillet en mindesten for søslaget. Odden Røgeri - På en skrænt, med flot udsigt over Kattegat, ligger Odden Røgeri. Det er meget karakteristisk med sine 3 markante, men enkle skorstene. Røgeriet er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt, Arne Jacobsen. Rø-
www.sjaellandsleden.dk
På godt tre år er det lykkedes kommuner, foreninger, lodsejere, turistbureauer, statsskovdistrikter, Østdansk Turisme, regionale myndigheder m.fl. at etablere en 650 km lang vandrerute kaldet »Sjællandsleden«. Vandreruten er udviklet som del af et EU-projekt og indgår i Nordsøvandreruten. Det har medvirket til at, vores natur og kultur er blevet mere synlig i hele Nordsøområdet.
Planlæg din egen vandretur Du kan vælge at gå i to måneder, en uge, få dage eller måske blot en dagtur. Vandreruten er delt op i etaper på 7-15 kms længde (i få tilfælde op til 20 km). Så kan du vælge den eller de strækninger, du er interesseret i. Billig ferie med overnatning i det fri Nær hver etapestart er der en overnatningsmulighed i det fri – enten i form af en teltplads eller en campingplads. Ofte vil der også være sheltere at sove i (halvåbne træhytter, hvor du kan ligge i sovepose). Da shelterne kan være fyldt op anbefales det at have telt med. Du kan købe letvægtstelte til 3 personer, der kun vejer ca. 3 kg. På mange overnatninger vil der også være mulighed for at hygge sig ved bål og lave mad. På den måde er du ude i det fri på hele din vandring. Samtidig får du en billig ferie.
Velkommen til nye vandreoplevelser Sjælland og Møn har mange natur- og kulturoplevelser at byde på. Der er kysterne som til stadighed ændres af vejr og vind. Der er skov og ager som skifter udseende alt efter årstiderne. Næsten alle steder er menneske og natur bundet sammen i et kulturlandskab, der fortæller sin egen historie igennem tiderne. Oplev under vandringen de mange landsbyer, husmandssteder, godser, diger, gravhøje osv. iblandet indtryk af vilde planter, fugle og dyreliv. Som vandrer er det en særlig oplevelse at mærke terrænet under fødderne. Landskabet bliver en del af en fysisk bevægelse, hvor underlag, højdeændringer, vind og vejr bliver en del af oplevelsen. Ligesom stederne hvor der rastes, provianteres, spises og overnattes bliver en anden. Ved at bevæge sig lineært fremad venter hele tiden nye udfordringer og oplevelser. Der fås et øjebliksbillede af det lokale liv som det leves langs ruten. Du kan vælge at gå i to måneder, en uge, få dage eller måske blot en dagtur. Vandreruten er delt op i etaper på 7-15 kms længde (i få tilfælde – og aldrig over – op til 20 km). Det er let at tage ud at vandre. Det kræver blot solide sko, gode klæder og rygsæk. Skal du også overnatte undervejs så evt. telt, liggeunderlag og sovepose, hvis ikke du vælger Bed & Breakfast, vandrerhjem, hotel eller campinghytter. Husk også drikkevand og mad. Og hvis du har lyst fiskeudstyr og badebukser! Vi vil bede dig vise hensyn til lodsejere og andre lokale beboere. Ligesom vi opfordrer til ”sporløs adfærd”, hvor naturen efterlades uden at lide overlast. Kun på den måde kan vandreruten blive en succes til glæde for mange. Læs også opslagene: ’Planlæg din egen vandretur’ og ’Hvor må du færdes i naturen?’ inden du tager på vandring. Og tjek hjemmesiden: www.sjaellandsleden.dk for evt. ændringer på ruten. Go’ tur!
Ferie med overnatning inden døre og bagagetransport På kortet kan du også se, hvor der er Bed & Breakfast, vandrehjem, campinghytter og hoteller på eller nær ruten. Ved at kontakte nærmeste turistbureau eller gå ind på www.sjaellandsleden.dk kan du få kontaktoplysninger og så bestille overnatning. De lokale taxifirmaer vil kunne hjælpe med at transportere din bagage imellem overnatningsstederne, så du ikke behøver at bære den. Bed dit overnatningssted om at opbevare din bagage til du når frem til ny overnatning. Herfra ringer du efter en taxi som henter din bagage. Du kan så afregne direkte med taxien. Nogle overnatningssteder vil også kunne hjælpe med bagagetransport. Tjek og aftal ved reservation. Ruten kan vandres på dagture For dem som bor fast et sted, helårs eller i sommerhus/ferielejlighed, kan ruten tages i bidder. Der kan benyttes offentlig transport til/fra start eller en bil med cykelophæng (og cykler). Bilen parkeres ved slutningen på etapen, og der cykles til start. Når bilen nås, hentes cyklerne, og der køres hjem. Husk det er ikke alle steder muligt at cykle på ruten. Oplevelsen bliver også større ved at cykle en alternativ vej frem til start. Er I flere og har adgang til to biler kan nummeret også laves ved at køre til start, sætte alle passagerer af. Herefter køres de to biler til slutpunktet. Den ene bil stilles her og de to chauffører kører sammen tilbage til start. Når turen er slut køres tilbage til start, hvor bilen hentes og begge biler kører tilbage og henter resten af deltagerne. Evt. kan også kombineres med bil og offentlig transport. Se rejseplanen.dk Rundture På nogle strækninger er det muligt at lave større rundture, af op til to ugers varighed. Hvor lokale ruter eller andre ruter støder op til vandreruten kan de bruges til mindre rundture. Nogle steder giver de andre ruter gode muligheder for at vælge en alternativ vandring, evt. måske ligge over en dag – og så gøre brug af en lokal rute. Der kan også være angivet ikke-skiltede ruter.
geriet drives og ejes af familien Henriksen, som siden midten af 1930’-erne havde et nært forhold til Arne Jacobsen. Øst for røgeriet ses den cirkelrunde privatbolig, også tegnet af Jacobsen. I bygningerne bag røgeriet foregår der forarbejdning af forskellige former for fiskerogn, bl.a. fra stenbider. I forbindelse med røgeriet er der en butik.
2
Sonnerup Skov - Høve Strand 14 km Sejerø Bugt Ruten
Jættestuerne ved Stenstrup - Gå fra Stenstrup Lyng mod Stenstrup. Lige i udkanten af Stenstrup ses det gamle forsamlingshus, der er opført i 1881 i en gammel nordisk byggestil. Herfra til venstre mod Lumsås. Lidt længere fremme
ligger den dobbelte jættestue ”Troldhøjen”. Der er tale om en dobbeltkamret gravhøj fra bondestenalder, ca. 3.000 år f.kr. Der er indgang til de 2 kamre, der hver er ca. 7 m dybe og 2 m høje. I de 2 kamre er fundet skeletrester fra 100 personer, heraf halvdelen børn. Gudmindrup Strand - Stranden ved Gudmindrup regnes som en af Danmarks mest børnevenlige strande, Her er klitter, fint sand og en jævn, let skrånende sandbund. Ved opgang til P–plads står på venstre side en mindesten, som er opsat til minde om en redningsdåd i 1885, hvor, hvor lokale reddede en svensk sømand fra at drukne
Odden Kirke - Odden Kirke – med sin karakteristiske røde farve – ligger ved Overby, få kilometer øst for Havnebyen. På kirkegården ses et mindesmærke over søhelten Odden Røgeri Peder Willemoes´ grav. Willemoes døde under søslaget ved Sjællands Odde i 1808. Inde i kirken er ophængt en smuk model af Willemoes´ skib, ”Prinds Christian”. I kirkens hvælvinger findes kalkmalerier. På den vestlige del af kirkegården ses en mindesten, der er sat over graven for 3 britiske flyvere, hvis fly blev skudt ned over Sejerø Bugt i 1943. Kirken er oprindeligt fra 1300–tallet, men udvidet i flere omgange.
Korevlerne - Syd for Gudmindrup Strand findes det fredede område Korevlerne. De 2 store sandrevler, som skyder frem fra henholdsvis nord og syd, er opstået i løbet af ca. 100 år. Strømforhold og tilsanding vil medføre, at de 2 revler snart når helt sammen. Derved vil der opstå en indsø bag revlerne. Flere broer fører fra den oprindelige kyst ud til sandrevlerne, som er velegnede til badning. Hele området er ”Ramsar område”. Det betyder, at det er et naturområde af stor betydning for bl.a. fuglelivet. Ruten går ovenpå det gamle dige, som skal forhindre oversvømning af de bagvedliggende sommerhusområder.
Lumsås Mølle - Landsbyen Lumsås ligger på en højderyg, og fra den gamle vindmølle er der udsigt over hele Odden og Sejerø Bugt. Den fredede, hollandske vindmølle er fra 1837. Et meget aktivt møllelaug har restaureret møllen fuldstændig – og den er helt funktionsdygtig. En dag om ugen er møllen åben for publikum – og der kan købes friskmalet mel. Sonnerup Skov - Sonnerup Skov ligger helt ud til Kattegatkysten. Skoven er relativ ung, idet den er oprettet ved kongelig resolution i 1799. På grund af den meget sandede jord samt de barske vindforhold, så mislykkedes de første forsøg. Først efter opførelse af lævolde og plantning af østrigsk fyr, var der held med at få skoven i vækst.
Lav din egen guide På hjemmesiden www.sjaellandsleden.dk kan du finde flere oplysninger om seværdigheder, spise- og overnatningssteder, gårdbutikker, kunsthåndværkere, museer m.v. Du kan lave din egen lille guide til oplevelser ved at printe kort med angivelse af seværdighederne og de tilhørende tekster og fotos. For mange af emnerne findes links til egne hjemmesider.
Signaturforklaring Information
3
Sejlrute/ Seeweg / Seaway Etapestart / Routenbeginn / Start of stage
1
Etapenummer / Nummer der Route / Stage number Turistkontor / Touristenbüro / Tourist office
I den sydlige del af Vesterlyng findes flere vandreklitter, mens der i den nordlige del findes strandengen Tranevejle. Den minder om det jyske marsklandskab. Hele Vesterlyng er indhegnet, og inden for indhegningen går dyrene frit, som de har gjort gennem århundreder. I sommerhalvåret træffes derfor fritgående køer og heste, som udgør en vigtig del af naturplejen.
Høve Strand - Sanddobberne 16 km Sejerø Bugt Ruten
Vandrerute / Wanderweg / Hiking trail Ikke afmærket / Nicht beschildert / Unmarked Lokal rute / Lokaler Wanderweg / Local trail Ikke afmærket / Nicht beschildert / Unmarked
Esterhøj - Esterhøj er en gravhøj, der ligger ved landsbyen Høve, 89 m.o.h. På toppen af højen ses Genforeningsstenen, som i 1920 er opsat af lokale borgere. Stenen er til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark efter 1. Verdenskrig. Få meter nord for stenen ses en gravhøj. Her er indrettet et gravmæle for grundlæggeren af Nordisk Film, Ole Olsen. Fra Esterhøj er der udsigt over Odsherred, Sejerø Bugt og den inddæmmede Lammefjord. Fårevejle Kirke - Oprindeligt lå kirken direkte til vandet, men selv om Lammefjorden i dag er inddæmmet og udtørret, så ligger kirken fortsat smukt hævet over Nordkanalen. Kirken er opført i 1200–tallet af Fru Inge fra Riis, en landsby nord for Fårevejle. Kirken er mest kendt for, at Jarlen af Bothwell (Maria Stuarts 3. mand) er begravet her. Hans kiste står i et gravkammer.
.
KM
Turistinformation / Touristeninformation / Tourist information Parkering / Parkplatz / Car park Togstation / Bahnhof / Railway station Busstop / Bushaltestelle / Bus stop Bådudlejning / Bootsvermietung / Boat hire Turbåd / Ausflugsschiff / Tour boat Færge/ Fähre / Ferry Fiskevand / Angelgewässer / Fishing lake Badevand / Badegewässer / Bathing water Museum / Museum / Museum Udstilling / Ausstellung / Exhibition Udsigtspunkt / Aussichtspunkt / View point Udkigstårn / Aussichtsturm / View tower Cykeludlejning / Fahrradverleih / Bicycle hire
Spisning / Verpflegung / Food Gårdbutik / Hofladen / Farm shop Købmand / Kaufmann / Grocery
Nordkanalen og Lammefjorden - Fra Fårevejle går ruten langs Nordkanalen, der er en del af det kanalsystem, som afvander den store, inddæmmede Lammefjord. Inddæmningen af Lammefjorden blev påbegyndt i 1874. Det er først fra midten af forrige århundrede, at udnyttelse af fjordbundens mineralrigdom rigtig begyndte. På Lammefjorden dyrkes en række specialafgrøder som asparges, løg, porrer, kartofler – og ikke mindst gulerødder. På højre hånd er der udsigt til ”Bjergene” og Vejrhøj.
Højsted Overdrev Højsted - Ved Højsted nås et af stiens højeste punkter (70 m.o.h.). Herfra ses Sejerø Bugt og det åbne landskab, som skråner jævnt ned mod bugten og den fredede Eskebjerg Vesterlyng. Området ved Højsted hed tidligere Rumperup, men da navnet på mange måder lød som en dårlig vittighed, satte læreren på den lokale skole sig for at få det ændret. Sammen med en gårdejer drog han i 1925 til København, hvor de anmodede om foretræde for indenrigsministeren. Ministeren imødekom ønsket, og således tog Rumperup navneforandring til det mere velklingende - men også kedeligere - Højsted. Rumperup stavedes i 1400-tallet Rumperop. Det var en sammentrækning af ”Rumpes Torp”, som angiveligt havde sin oprindelse i, at en mand med tilnavnet Rumpe havde haft en beboelse med jord til (torp).
Vejrhøj - Tag en afstikker til bronzealderhøjen, Vejrhøj. Med sine 121 m.o.h. er Vejrhøj Sjællands 3. højeste punkt. Fra toppen er der udsigt over Lammefjorden, Sejerø Bugt og Storebæltskysten. I klart vejr kan Samsø også ses. Sti fører fra landsbyen Vindekilde op til Vejrhøj. Dragsholm Slot - Før Lammefjordens inddæmning lå slottet, som oprindeligt i 1100–tallet er opført som en fæstning, på en smal landtange mellem Lammefjorden og Nekselø Bugt. Dragsholm er opført af bispen i Roskilde. Efter reformationen overtog kongen slottet. Det var i denne periode, at slottet blev brugt som fængsel for særlige ”politiske” fanger. Den mest berømte fange er den skotske Jarl af Bothwell. Han sad i fangenskab fra 1573 og frem til hans død i 1578. Slottet er i dag indrettet som hotel og restaurant.
Mellem Højsted og Hjembæk - Områdets geologi er resultatet af de vældige kræfter, som udspandt sig under sidste istid for ca. 15.000 år siden. Fra landsbyen Hjembæk (ved stiens sydlige ende) går turen først gennem et ret fladt landskab, men allerede efter et par kilometer ændrer det karakter og bliver mere kuperet. Det kuperede terræn er skabt af store isblokke, der blev liggende, efter at isen havde trukket sig tilbage. Senere smeltede isblokkene og efterlod de fordybninger - ”dødishuller” - som præger landskabet i dag. Dragsholm Slot
6
Jyderup - Svebølle 11 km Stenstien
Cafeteria Jyderupstien - I Jyderup er der også forbindelse imod syd via fortsættelsen af Jyderupstien til Tystrup Sø. Her er også overnatningsplads langs ruten.
Restaurant
Service / Einrichtungen / Service Drikkevand / Trinkwasser / Drinking water 5
Bålplads / Feuerstelle / Camp fire site
Bjergstien - Bjergstien fører gennem et bakket område med gode udsigtspunkter, som ligger hævet over det øvrige terræn. Desuden passerer stien gennem Eskebjerg Vesterlyng.
Toilet / WC / Toilet Handicapvenligt toilet / Behindertengerechtes WC / Disabled toilet Brusebad / Dusche / Shower Rasteplads / Rastplatz / Picnic area Tørvejrsrum / Warteraum bei Schlechtwetter / Rain shelter Sygehus / Krankenhaus / Hospital Apotek / Apotheke / Pharmacy Mønttelefon / Münztelefon / Pay phone
Shelter / Unterstand / Shelter Teltplads / Zeltplatz / Tent site Campingplads, telt / Campingplatz, Zelt / Camp site, tent Hytteudlejning / Hüttenvermietung / Cottage hire Vandrerhjem / Jugendherberge / Youth hostel Bed & Breakfast Hotel, kro Seværdigheder / Sehenswürdigkeiten / Highlights Kirke / Kirche / Church Fortidsminde / Vorgeschichtliches Denkmal / Ancient monument Geologi / Geologie / Geology Kulturhistore / Kulturgeschichte / Heritage Botanik / Botanik / Botany Fugle / Vögel / Birds Have/park / Garten/Park / Garden/park Kunsthåndværker / Kunsthandwerker / Handicraft
Eskebjerg Vesterlyng - Jyderup 15 km Bjergstien, Jyderupstien
Lokum / WC (Plumpsklo) / Privy
Overnatning / Übernachtung / Accommodation
4
Sanddobberne - Eskebjerg Vesterlyng 9 km Sejerø Bugt Ruten
Vallekilde Højskole - Højskolen er grundlagt i 1865 af en af Grundtvigs diciple, Ernst Trier. Skolen har udviklet sig til en helt lille by med lærerboliger, øvelseshus, kirke, beboelsesbygninger, foredragssal m.m. Mest bemærkelsesværdig er ”Øvelseshuset”, som er en gymnastiksal. Huset er – ligesom hovedbygningen - tegnet af Martin Nyrup, der bl.a. har tegnet Københavns Rådhus.
Eskebjerg Vesterlyng - Eskebjerg Vesterlyng, Sjællands største kysthede, byder på et varieret plante- og dyreliv. På Vesterlyngs overdrev og fugtige lavninger vokser bl.a. lyng, krat, tjørn og enebuske. Her findes også den gule engmyre og flere arter af orkidéer. Vesterlyng var tidligere græsningsareal for de omkringliggende landsbyer, men blev fredet i 1945. Tilbage i stenalderen var Vesterlyng dækket af hav, men i takt med, at havbunden hævede sig, og arealet overlejredes af flyvesand, udviklede landskabet sig til det, som ses i dag.
Skarresholm - På en lille holm omkranset af mose og eng lå i middelalderen en borg ved navn Skarresholm. Borgen bestod af stenhuse i flere etager omgivet af volde og grave. I 1408 købte Dronning Margrethe den 1. borgen og rev den ned som et led i kronens kamp mod adelen. I dag er små forhøjninger i landskabet de eneste synlige rester af borgen. Skarresø - Stenstien løber langs den nordlige del af Skarresø gennem et skovområde med mange forskellige nåle- og løvtræer. Skarresø har en dybde på op til fire meter. Fiskeri efter ål, gedde, skalle og brasen har gennem årene været et aktiv for søens ejere. Tillige har søen en fin bestand af sandart, som blev sat ud i 1950-erne. Fuglelivet i omådet er rigt og varieret, og her ses bl.a. grågæs og andefugle, ligesom konge-, fiske- og havørne hyppigt observeres.
Havnsø - Indtil 1906, hvor Havnsø Havn blev anlagt, var landsbyen et fattigt udsted. Befolkningen ernærede sig ved fiskeri og landbrug. Efter havnens anlæg er der opstået såvel rutesejlads til øerne Sejerø og Nekselø samt en del mindre industri på havnen. Frem til slutningen af 70’erne var der en del større kuttere, der hørte hjemme i Havnsø. I dag er det kun mindre kuttere, der har udgangspunkt i Havnsø. Nekselø - En lille færge sejler besøgende fra Havnsø til Nekselø. Øen er fredet og kan kun besøges til fods. På øen bor der fast fire familier. To skiltede vandreruter fører besøgende rundt i den enestående natur. Undervejs kan bl.a. ses den sjældne klokkefrø. Øen har et spændende fugleliv med bl.a. klyde og strandskade. Øen rummer også sjældne planter som bakke-soløje, vild merian og bakke-jordbær. Sejerø - ligger i Sejerøbugten. Der er cirka en times sejlads med færgen fra Havnsø. Det 150 år gamle, gule fyrtårn på øens nordlige spids står som et vartegn for øen. Øens afslutning mod syd er et spektakulært, flere kilometer langt stenrev. Sejerø har en natur, der på mange måder minder om naturen på den lille, fredede naboø, Nekselø. Karakteristiske er de stejle, tørre, solpåvirkede skrænter, som er levested for firNekselø set fra Vesterlyng ben og solelskende planter. Tejsten, som er en lille alkefugl, yngler i de Nordre Klinter på Sejerø. Sejerø er flere gange større end Nekselø og har, i modsætning til Nekselø, anlagte veje. Det gør, at den besøgende kan komme omkring på øen med bil eller cykel.
Bjergsted Bakker Bjergsted Bakker - Bjergsted Bakker rejser sig som et karakteristisk istidslandskab dannet under sidste istid, Weichsel-istiden, for omkring 15.000 år siden. Bakkerne er opstået i randområdet af isens fremrykning fra sydøst. I mange år stod isen stille, og bakkerne markerer netop grænsen mellem den store gletcher og sletten nedenfor, nordvest for Bjergsted Bakker. Her førte smeltevand grus og sten væk fra gletcheren. Bjergsted Bakker er en del af et større, sammenhængende højdedrag, som løber fra Snertinge i øst og sydover til Åmosen. På dage med god sigtbarhed kan der fra de højeste punkter i landskabet (90 m.o.h.) ses til Saltbæk Vig og Skarresø. Området ved Skarresø er et typisk dødislandskab, hvor der ved gletcherafsmeltningen har ligget isolerede isblokke. De har dannet lavninger omgivet af urolige bakkedrag. Stenrand - Stenrand er en af de største grusgrave på Sjælland. Afsmeltningen af istidens gletchertunger og store smeltevandssletter har dannet de grusaflejringer og sandaflejringer, som i dag udnyttes til kommercielle formål. Udgravningerne i området har skabt et meget specielt landskab. I skrænterne er blotlagt en række smeltevandslag fra afsmeltningen af gletcherisen. Aunsø gamle Kirke - Aunsø gamle Kirke er en ødekirke med parklignende kirkegård. Den er opført i det 13. århundrede som privat kapel til den dengang kongeligt ejede Aunsøgård. I det 14. århundrede blev bygningen sognekirke for Aunsø Sogn og fungerede som sådan indtil 1934. Den oprindelige bygning er udvidet flere gange.
19
Udviklingsperspektiver Den Regionale Udviklingsstrategi rummer mange forskellige perspektiver, temaer og interesser. Derfor inviteres der til et bredt samarbejde, der skaber sammenhængskraft i de handlinger og initiativer, som skal sikre den regionale udvikling for fremtiden
Tilgængelighed
Hovedstaden og Øresundsregionen
Med sin centrale beliggenhed i Øresundsregionen,
Som nabo til og en del af Danmarks internationa-
som nabo til Hovedstadsregionen, Nordtyskland
le metropol skal Regional Sjælland løbende udvide
og Vestdanmark kan Region Sjælland spille en ak-
og forstærke sit samarbejde med Region Hoved-
tiv rolle som det geografiske bindeled mellem Dan-
staden. Det vil ske i et kommende samarbejde på
marks regioner og det øvrige Europa. Her vil den
både administrativt og politisk niveau. Behovet for
kommende faste forbindelse over Femern Bælt
samarbejde viser sig tydeligst ved udbygning af in-
styrke regionens centrale placering og skabe nye
frastrukturen i og omkring København. Løsninger
muligheder for uddannelse, erhverv og turisme.
til en bedre fremkommelighed for pendlerne skal
Regionens store udstrækning stiller særlige
ske gennem tiltag i regionen og Storkøbenhavn.
krav til sammenhængskraft og tilgængelighed.
Samtidig skal regionen gennem egne initiativer
Veje og kollektiv transport skal sikre borgere i by-
og internationale samarbejder bidrage til udveks-
erne og landdistrikterne adgang til arbejde, ud-
ling af erfaringer og sammenhæng i planlægning
dannelse og fritid. Bedre tilgængelighed vil styrke
med de svenske regioner. Det gælder i særlig grad i
mulighederne for bosætning, erhverv og uddan-
forhold til Region Skåne.
nelse i regionen. Tilgængelighed til uddannelse er især en forudsætning for at forbedre uddannelses-
Internationalt fællesskab
nivauet. Samtidig forbedrer tilgængelighed mulig-
Region Sjællands sydlige del har i mange år haft et
hederne for bosætning og erhverv.
inspirerende og tillidsfuldt samarbejde med kom-
UDG AN G SP UN KT U DFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Udvalgte fakta om Region Sjælland
20
• Regionens areal er 7.273 km2. Det svarer til 17% af Danmarks areal • Regionen har 811.511 indbyggere. Det svarer til 15% af Danmarks befolkning • Regionen rummer 17 kommuner, hvor Roskilde og Næstved har de største indbyggertal på hver ca. 80.000 borgere. Solrød og Stevns kommuner har de laveste indbyggertal på hver ca. 20.000 indbyggere • Forventet befolkningstilvækst på 8% i perioden 2006 til 2030. For Region Hovedstaden er tallet 2% • I kommunerne i regionen bor de borgere, der har de længste pendlingsafstande. Borgere i de tidligere Vestsjællands og Storstrøms Amter pendlede pr. 1. januar 2004 i gennemsnit 24,4 km, mens landsgennemsnittet var på 17,3 km. Kilde til de tre første punkter: www.regionsjaelland.dk. Befolkningsvækst: Danmarks Statistik. Pendlingsafstande: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 121, 2006.
muner, amter og delstater i Nordtyskland. Det har
hed for at underbygge fundamentet for en god og
bidraget til udveksling af både viden og arbejds-
stærk udvikling, der betyder, at der gennem øget
kraft, og regionen vil fortsat prioritere dette højt.
vækst skabes nye arbejdspladser i regionen.
Femern Bælt-forbindelsen vil én gang for alle forandre regionen som helhed og den sydlige del af
Gode livsvilkår
Region Sjælland i særdeleshed. Med ét slag kom-
For at kunne løfte de udfordringer på sundheds-
mer Lolland lige så tæt på Hamburg og Berlin som
og uddannelsesområdet, som regionen står over-
på København.
for, kræves et bredt samarbejde og en tværfaglig
Regionens mange nye muligheder inden for er-
indsats.
hverv, uddannelse, kultur og fritid skal udnyttes
En højnelse af uddannelsesniveauet hos be-
på bedste vis. Det skal ske gennem fortsat delta-
folkningen i regionen forventes at have en positiv
gelse i internationale fora og gennem regionens
effekt på sundheden, da sundhed og uddannelses-
egne initiativer sammen med kommunerne og de
niveau erfaringsmæssigt hænger sammen.
statslige myndigheder. Samarbejdet skal blandt
Gode livsvilkår for borgerne og virksomheder-
andet sikre, at mulighederne for vækst og udvik-
ne vil gøre det attraktivt at bosætte sig i regionen.
ling udnyttes til gavn for hele regionen og bru-
Dette vil blandt andet være til gavn for erhvervs-
ges som fælles løftestang til at realisere regionens
livet, som kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
visoner og mål på blandt andet uddannelses- og
Gode livsvilkår er også at skabe attraktive rammer,
infrastrukturområdet.
uanset om man bor i landdistrikterne eller i byerne. Et levende og aktivt kulturmiljø med variere-
Kommunerne og regionen
de tilbud i hele regionen kan medvirke til at skabe
Det fælles kommunale og regionale indspil til In-
innovation, unikke vækstcentre og uddannelses-
frastrukturkommissionen viser, at der er mange
miljøer, der gør regionen til et attraktivt sted at
sammenfaldende interesser i udviklingen af infra-
bosætte sig og besøge.
struktur. Den Regionale Udviklingsstrategi skal understøtte og tydeliggøre disse fælles interesser. Med et forstærket samarbejde vil der være mulig-
OV ER OR D N E T S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D
T E M A S TRATEG IER
Pendleres rejseafstande <13 km 13-18 km 18-23 km 23-28 km >28 km
Pendleres gennemsnitlige rejseafstand pr 1. januar 2004 fordelt efter bopælskommune. Kun for kommuner i Region Sjælland ses afstande på over 28 km. Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 121, 2006.
21
RE DY GT
E
E
IG
E LI G
E
ÆNG
DE
BÆ
SUN
DE N
DEN
TI LG
DEN INN OVA TIV
DEN
E DEN LÆR END
B Y O G LAND I N T E R N A TIO NAL
Den Sammenhængende Region
Regionen består af en blanding af byer og landdi-
rådet og behovet for at sikre en mobil og tilstræk-
strikter og det skaber behov for en udvikling, der
kelig arbejdsstyrke med kompetencer, der matcher
styrker både byer og landdistrikter og samspillet
arbejdsmarkedets behov.
mellem disse. Den interne sammenhæng kan des-
Region Hovedstaden og Region Sjælland har
uden styrkes ved, at byerne i regionen udvikles, så
opbygget et godt samarbejde særligt omkring Øre-
de i højere grad supplerer hinanden.
sundsregionen i en lang række konkrete projekter.
Region Sjælland ønsker en sammenhængende region, hvor udviklingen er fordelt over hele regio-
Region Sjælland vil indgå i et styrket samarbejde på dette område.
nen i både byer og landdistrikter. Regionen ønsker at udvikle samarbejdet med kommunerne for at
Byerne
styrke landdistrikternes og byernes forskellige kva-
Erfaringerne viser, at samarbejde mellem byer
liteter blandt andet i forhold til de fælles interesser
skaber vækst og tiltrækningskraft. Sammen med
inden for uddannelse og kultur, overordnet infra-
centrale aktører vil Region Sjælland medvirke til
struktur og turisme.
at fremme samarbejdet mellem byerne i regionen. Det skal blandt andet ske i fællesskab ved at ar-
Hovedstadsområdet
bejde for realisering af tværforbindelser mellem de
Region Hovedstaden og Region Sjælland supple-
større byer i den sydlige og vestlige del af regionen
rer hinanden og er hinandens forudsætninger på
og gennem forbedring af de kollektive transporttil-
en række centrale områder. Region Sjælland ser
bud på tværs af regionens handels- og kulturcentre.
derfor gerne, at der drages fordel af den gensidige nærhed og afhængighed i et styrket regionalt
Landdistrikterne
samarbejde om fælles løsninger. Det gælder ikke
Synergieffekterne mellem land og by skal udnyt-
mindst de store udfordringer på infrastrukturom-
tes, og koordinering og udveksling af viden mellem
UDG AN G SP UN KT U DFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Befolkningssammensætning i kommunerne, herunder andel bosatte i det åbne land (landet samt landsbyer <200 indbyggere). Definitionen »åbent land« anvendes alene som statistik tilgængelig indikator for befolkningsandel på landet.
22 Kilde: Danmarks Statistik
Kommune Odsherred Stevns Lolland Guldborgsund Kalundborg Vordingborg Sorø Faxe Lejre Holbæk Ringsted Næstved Slagelse Køge Roskilde Solrød Greve Samlet i hele regionen
Hele kommunen 32890 21834 48967 63451 48944 46410 28686 34661 26132 67761 31094 79284 76519 55718 80455 20877 47968 811651
Landdistrikter 11904 7171 15469 19896 14382 13436 8088 9318 6515 14255 6654 16612 13361 6648 4905 844 790 170248
Befolkning i landdistrikterne (%) 36 33 32 31 29 29 28 27 25 21 21 21 17 12 6 4 2 22
Derfor vil regionen arbejde for at skabe gode udviklingsmuligheder i landdistrikterne ved at bidrage til vidensdannelse og vidensdeling om tiltag, der skaber udvikling i landdistrikterne. På samme vis vil regionen støtte de samarbejder, der er etableret i landdistrikterne, herunder medvirken til koordination af arbejdet i de lokale aktionsgrupper (LAG). Regionen vil også arbejde for en fortsat positiv udvikling af bosætning og erhvervsliv i landdistrikterne. Regionen vil i arbejdet med at udforme en strategi for udvikling af landdistrikterne inddrage centrale aktører. Region Sjælland ønsker at medvirke til at styrke udviklingen af landdistrikterne ved: • Netværksdannelse og koordinering af initiativer i landdistrikterne i forskellige regi på tværs af Yderkommuner Landkommuner Mellemkommuner Bykommuner
sektorer og personer Kilde: Det danske landdistriktsprogram 2007-2013
• At skabe grobund for, at landdistrikterne udnytter de erhvervsmæssige muligheder og potentia-
landdistrikterne forstærkes. Landdistrikternes udfordringer kan ikke alene ses som et lokalt spørgs-
ler, videnssamfundet har åbnet i landdistrikterne • At understøtte en udvikling af landdistrikterne
mål, da attraktive landdistrikter er et redskab for
som områder, der rummer plads til at bo og leve
at sikre en sammenhængende og levende region.
tæt på natur. Dette forudsætter mulighed for job
Potentialerne i landdistrikterne skal understøttes
og uddannelse, men også adgangen til kulturtil-
og styrkes og afspejle landdistrikternes forskellig-
bud og fritidsaktiviteter. Behov, der kan tilfreds-
heder fra mindre beboede øer til udviklingsper-
stilles lokalt i regionens byer og Hovedstaden.
spektiverne i regionale naturparker.
OV ER OR D N E T S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D
T E M A S TRATEG IER
Kommunesamarbejder Region Sjælland vil understøtte samarbejder på tværs af kommunegrænserne, som kan stimulere regional udvikling. Der er gjort flere værdifulde erfaringer med tværgående samarbejder, som kan inspirere til nye samarbejdsrelationer. De gode eksempler er blandt andet: København Syd – et samarbejde mellem Stevns, Køge, Greve og Solrød Kommuner. Sjælland Syd – et samarbejde mellem Næstved, Faxe og Vordingborg Kommuner. Uden for regionen er samarbejdet i det jyske trekantområde et eksempel på, hvordan kommuner kan udvikle fælles kommuneplanstrategier og samarbejde om alt fra kultur til infrastruktur og erhvervsudvikling. Trekantsområdet er anerkendt som det mest succesfulde kommunesamarbejde i Danmark. (Kilder: Vækstbarometeret 1, 2007 samt www.sjaellandsyd.dk og www.trekantomraadet.dk)
23
RE DY GT
E
E
IG
E LI G
E
ÆNG
DE
BÆ
SUN
DE N
DEN
TI LG
DEN INN OVA TIV
DEN
E DEN LÆR END
Det Internationale Perspektiv
B Y O G LAN D I NTER NA TION AL
Region Sjælland vil udbygge sin stærke position på
sikre en øget deltagelse i internationalt samarbejde
det internationale område og bygge videre på den
blandt alle aktører i regionen.
lange tradition for internationalt samarbejde i de
Det internationale betragtes som en selvstæn-
tidligere amter. Videncentrene i regionen kan også
dig strategi, men får også sin berettigelse i sam-
understøtte det internationale arbejde.
menhæng med andre strategier.
I Den Internationale Strategi for Region Sjæl-
Regionen ønsker, at Den Internationale Strate-
land betragtes internationalt udsyn og samarbej-
gi medvirker til at sætte fokus på, at:
de som vigtige strategiske muligheder for at skabe
• Borgere og virksomheder i Region Sjælland
fornyelse og udvikling i regionen. Den internatio-
kan udvikle internationale kompetencer og
nale dimension dækker et område, hvor Region
samarbejder
Sjælland vil indgå aktivt i den fælles indsats for at
• FN’s klimatopmøde i København i 2009 anvendes aktivt i det internationale arbejde i Region Sjælland inden for områderne uddannelse,
Mål
forskning, erhvervsudvikling og miljø med særlig
• Udvikle og samarbejde med internatio-
fokus på energi.
nale netværk, der kan medvirke til Region
Region Sjælland vil udnytte potentialet i at være
Sjællands udvikling.
nabo til flere metropoler. Femern Bælt-forbindel-
• Stimulere regionens virksomheder, orga-
sen betyder, at regionens sydligste del kommer
nisationer og institutioner til at arbejde
meget tættere på Hamburg og Berlin, hvilket giver
mere internationalt.
nye muligheder for den regionale udvikling, som
• Samarbejde med naboregioner til metropoler.
regionen vil bidrage til at udnytte. I udlandet er der mange regioner, der ligesom Region Sjælland er placeret mellem metropoler. Region Sjælland vil
UDFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
FORSLAG
Det internationale er
DIALOGPERIODE 11. FEBRUAR – 28. APRIL 2008
DEN INTERNATIONALE STRATEGI REGION SJÆLLAND
DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV
DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION
UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER OVERORDNET STRATEGI
TEAMSTRATEGIER
DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN LÆRENDE REGION
24
DEN SUNDE REGION
• Et virkemiddel, der kan understøtte andre indsatsområder hos såvel kommunerne, de regionale institutioner og organisationer som hos Region Sjælland. • En mulighed for at få tilført ressourcer til gennemførelse af omstillings- og udviklingsprocesser i regionen. • En platform for politisk og strategisk udvikling gennem deltagelse i internationale fora og påvirkning for eksempel via det fælles kommunale og regionale EU-kontor i Bruxelles.
Øresundssamarbejdet bl.a. www.oresundskomiteen.dk
Femern Bælt region www.fehmarnbeltregion.net
Øresund-Kattegat-Skagerak www.interreg-oks.eu
South Baltic www.southbaltic.eu
STRING www.balticstring.net
Skandinavisk Arena
inddrage deres erfaringer for at styrke regionens
den forbindelse Øresundssamarbejdet som et væ-
position.
sentligt samarbejde mellem naboregioner. Region
Region Sjællands internationale opgaver er i
Sjælland vil med afsæt i Lissabon- og Gøteborg-
dag især knyttet til det grænsenære samarbejde i
strategierne intensivere det internationale samar-
Tyskland og Sverige. Region Sjælland betragter i
bejde også udover det grænsenære.
U DGA N GS P U N K T OV ER OR D N E T S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D
T E M A S TRATEG IER
Interessevaretagelse på det internationale område sker på forskellige måder • I fælles projekter medfinansieret af EU’s regionalprogrammer, der kan understøtte et politisk mål. Et eksempel på det er Baltic Gateway, der fokuserer på infrastrukturudvikling i den sydlige del af Østersøen og bidrager til udvikling af særlige, faglige kompetencer inden for transport • I det fælles kommunale og regionale EU-kontor i Bruxelles • Via deltagelse i politiske sammenslutninger som eksempelvis Øresundskomiteen, Skandinavisk Arena og Baltic Sea State Subregional Coopertation
Logo for fælles sjællandsk EU-kontor i Bruxelles
25
RE DY GT
E
E
IG
E LI G
E
ÆNG
DE
BÆ
SUN
DE N
DEN
TI LG
DEN INN OVA TIV
DEN
E DEN LÆR END
BY O G L A N D I NT E R NA T I O N A L
Den Tilgængelige Region
Region Sjællands geografiske position sætter na-
ske en optimering af muligheder for skift mellem
turligt fokus på den infrastruktur, der er i re-
transportformer.
gionen. Som nabo til Hovedstadsområdet og forbindelsesled til resten af landet er trafik og in-
Gods, lufthavne og havne
frastruktur et emne af høj aktualitet for alle i regi-
Den internationale godstransport gennem regio-
onen. Kommunerne i regionen og Region Sjælland
nen er en væsentlig faktor for udviklingen. Gods-
har derfor i et fælles initiativ udpeget de regionale
mængderne forventes generelt at stige i korridoren
trafikale udfordringer.
Helsingborg-Helsingør-København-Køge. Hertil kommer, at godstransporten fortsætter med at
Mobilitet – det lokale og regionale behov
vokse markant over Femern Bælt, hvilket er en ud-
Løsningen af de trafikale trængselsproblemer i
vikling, der vil forstærkes med den kommende fa-
trafikkorridorerne mod Hovedstaden hører til
ste forbindelse.
blandt de største udfordringer for regionen i in-
Havnene Køge, Kalundborg, Gedser og Rødby
frastruktursammenhæng. Den Regionale Ud-
hører til blandt landets største havne, hvad enten
viklingsstrategi kan danne afsæt for en eventuel
der er tale om gods eller passagerer.
infrastrukturstrategi, der omfatter en række over-
Det samlede billede af trafiksituationen viser, at
ordnede emner. Det drejer sig om interessevare-
pendlings- og godstransportens nuværende niveau
tagelse i forhold til den statslige planlægning på
skaber pres på transportkorridorerne på Sjælland.
infrastrukturområdet samt et ønske om at opti-
Det går alvorligt ud over mobiliteten. Samtidig
mere den kollektive trafik inden for den regionale
skaber det dog muligheder for erhvervsudvikling
og nationale banedrift. Endvidere er der tale om
og nye arbejdspladser inden for disse områder.
interessevaretagelse i forhold til fremkommelig-
Det er lufthavnen i Roskilde (Københavns Luft-
hed for kollektiv bus- og banetrafik. For at opnå en
havn, Roskilde) og transportcenteret i Køge gode
samfundsmæssig gavnlig trafikafvikling skal der
eksempler på.
U DGA N GS P U N KT UDFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Kommunale og regionale budskaber om infrastruktur
Kommunernes og Region Sjællands udspil til infrastrukturinvesteringer på Sjælland
SJÆLLAND BANER VEJEN – et trafikudspil Kommunerne og Region Sjælland giver i denne pjece et bud på, hvad der kræves af statslige infrastrukturinvesteringer på Sjælland i de kommende år Sjælland og Hovedstaden er blevet et stort arbejdsmarked og pendlingsområde. Det er afgørende for den fortsatte udvikling – ikke mindst for erhverv og bosætning, at rammerne for denne mobilitet er tilstede. Borgerne på Sjælland, Lolland og Falster pendler mest i Danmark og bidrager til den fortsatte udvikling. Men trafikken sander til på de store transportkorridorer og kvaliteten af togtransporten er alt for dårlig.
JUNI 2008
26
Regionen og kommunerne har peget på følgende investeringer, som bør prioriteres højt på regeringens investeringsplan. I aftalen om den faste forbindelse over Femern Bælt er der truffet aftale om etablering af landanlæg og om udbygning og elektrificering af jernbanestrækninger. Region Sjælland finder samtidig, at der snarest bør træffes beslutning om baneforbindelsen København-Ringsted og om etablering af dobbeltspor på strækningen Lejre-Vipperød. Projekter (ikke prioriteret rækkefølge): Næstved Nordlig omfartsvej, Nykøbing F. omfartsvej (indgår i forbindelsen til Gedser), højklasset rute 23 (Kalundborg-Holbæk), Næstved-Rønnede, Kalundborg-Slagelse motor/motortrafikvej, Slagelse-Næstved motor/motortrafikvej, udvidelse af Holbækmotorvejen etape 2 (Roskilde Vest-Hornherred-afkørslen).
Mål • Region Sjælland vil udnytte sin gunstige
• Fælles prioritering af nationale og regionale investeringer i infrastruktur, der respekterer
placering til at udvikle regionen som et in-
de lokale ønsker
ternationalt trafikknudepunkt til gavn for erhvervsudvikling og beskæftigelse
• Købstæder, landdistrikter og yderområder
• Region Sjælland vil udbygge adgangen for
bindes trafikalt sammen, så de samtidig har mulighed for at fastholde og præge deres
alle befolkningsgrupper til kulturmiljøer og
egen identitet og udvikling
rekreative områder i det åbne land og dermed
• Region Sjælland arbejder i dialog med nabo-
skabe bedre muligheder for brug af naturen
erne for initiativer, der kan være med til at
• Region Sjælland vil have bredbåndsmulighed
reducere trængselsproblemer for pendlertra-
for alle i regionen inden 2010
fikken. I regionen forbedres mulighederne for den interne transport både med hensyn til privat og kollektiv trafik
Bedre interne sammenhænge i
Slagelse til Næstved og Sydmotorvejen – kaldet
regionen
Tværforbindelsen.
For at forbedre den interne sammenhæng i regio-
En sådan tværforbindelse vil ikke alene forbed-
nen er det ud over trafikkorridorerne mod Hoved-
re udviklingsmulighederne i regionen, men også
stadsområdet nødvendigt at styrke mulighederne
være en markant forbedring for godstransporten
for at færdes på tværs af korridorerne.
fra Skandinavien og fra Nordjylland over Kattegat til de europæiske transportkorridorer over Femern
Der er en række købstæder og vækstcentre med hver deres særpræg og styrker i regionen. Dette
Bælt. I indspillet til Infrastrukturkommissionen
særkende skal styrkes ved at etablere en ny sam-
udpeges Tværforbindelsen som et særligt indsats-
menhængende vejforbindelse fra Kalundborg over
område. Det vil derfor være naturligt at analysere
U DV I K L I N G & STRATEG I
RU S • REG ION SJÆ L L AN D
T E M A S TRATEG IER
Indkomster m.v. Udvikling 2002-2006
Over grænsen ved Padborg København – Malmø (Øresundsbroen) Rødby – Puttgarden Gedser – Rostock Helsingborg – Helsingør Kattegat/Skagerrak Kilde: Transport- og Energiministeriet
I alt lastbiler 2006
Pr. døgn lastbiler 2006
Kilde: www.regionsjaelland.dk
Godstrafik
Løn m.v. i alt Dagpenge o.l. i alt Pensioner o.l. i alt Familieindkomst i alt
140 120
2.226.285 306.259
6.209 839
100
346.693 102.337 284.112 372.300
950 280 778 1.020
60
80 40 20 0 2002
2003
2004
2005
Indeks: Landsgennemsnit=100. Gennemsnitsindkomst i Region Sjælland i forhold til landsgennemsnit
27
Tværforbindelsens udviklingspotentialer, eksem-
Sammenhængen mellem regionen og Midteuropa
pelvis at udvikle en analysemodel til belysning af
skal styrkes. Her vil især trafikkorridorerne mod
de lokale pendlerforhold langs Tværforbindelsen.
Hamburg og Berlin få en høj prioritet. Den faste forbindelse over Femern Bælt rummer store
Sammenhæng med naboregioner og
udviklingspotentialer og vil ligeledes være ud-
øvrige Nordeuropa
gangspunkt for et tættere samarbejde mellem de
Region Sjællands geografiske placering betyder,
nordtyske regioner og Region Sjælland.
at regionen har en særlig position som bindeled
I første række indebærer dette, at samarbej-
mellem Hovedstadsområdet, Skandinavien og det
det med kommunerne forstærkes, således at
europæiske fastland. En styrkelse af fremkomme-
regionen medvirker til at understøtte et planlæg-
ligheden på vej og bane i regionen har derfor ikke
ningsmæssigt grundlag for kommunernes ideer
kun et nationalt, men også et internationalt sigte.
og visioner. Det skal således medvirke til, at de
Forbedring af infrastrukturen i og omkring regio-
seneste internationale erfaringer kan anvendes i
nen sætter også fokus på den trafikale sammen-
forholdet mellem infrastrukturudvikling og kon-
hæng mellem Storebæltsbroen, Øresundsbroen og
sekvenser for lokal-regional erhvervsudvikling og
den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.
formidle internationalt samarbejde mellem par-
Den stigende trafik i regionen medfører et behov for, at regionen i stigende grad samarbejder med de
ter på begge sider af Femern Bælt og i relation til Øresundsregionen.
nærmeste naboer – både nationalt og internationalt. Især samarbejdet over Øresund er vigtigt. Re-
Bredbånd
gion Sjælland har sammen med de øvrige par-
I en stadig mere globaliseret verden spiller hurtig
ter i Øresundskomiteen overfor regeringerne rejst
og billig adgang til information og kommunikation
spørgsmålet om infrastrukturinvesteringer i Øre-
en afgørende rolle. Region Sjælland vil derfor ar-
sundsregionen. Der sættes yderligere fokus på
bejde for at sikre alle regionens borgere adgang til
samarbejdet i de kommende år, hvor der gennem-
bredbånd inden 2010. Målet er næsten nået i dag,
føres et udvidet samarbejde med Region Hoved-
og fokus er på at anvende den nyeste teknologi in-
staden og Region Skåne om infrastruktur.
den for digitale ydelser.
UDG AN G SP UN KT U DFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Eksempler på internationalt samarbejde på infrastrukturområdet
28
Trans-Baltic: Samarbejde mellem Østersølandene om fælles transportvision Scandria: Samarbejde mellem de nordlige tyske delstater, Region Sjælland og Region Skåne om udvikling af transportkorridor mod Berlin. IBU: Samarbejde mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne om Infrastruktur og byudvikling i Øresundsregionen
De 15 største havne i 2005 efter størrelse Fredericia Århus Kalundborg – Statoilhavnen København - DK del af Copenhagen Malmö Port (CMP) Rødby Helsingør Esbjerg Kalundborg Aabenraa (Enstedværket) Frederikshavn Aalborg (Aalborg Portland) Ålborg Odense Aabenraa Gedser Kilde: Transport- og Energiministeriet
Godsomsætning 1000 tons 17.070 11.167 7.781 6.675 5.241 4.290 3.783 3.574 3.502 2.979 2.960 2.542 2.337 1.615 1.447
Vision for den overordnede infrastruktur frem til 2030. Hertil kommer blandt andet motorvejsforbindelsen Frederikssund-København
U D V I K L I NG & S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D
T E M A S TRATEG IER
Havne i Region Sjælland Havnene i regionen er vigtige vækstcentre i regional sammenhæng. Der er udvidelsesplaner for Køge og Kalundborg. Gedser forventes at blive et fremtidigt gods- og passagerknudepunkt. Herudover findes projekter om udvikling af fremtidige containerhavne i Region Sjælland, herunder Baltic Gate.
29
RE DY GT
E
E
IG
E LI G
E
ÆNG
DE
BÆ
SUN
DE N
DEN
TI LG
DEN INN OVA TIV
DEN
E DEN LÆR END
BY O G L A N D I NT E R NA T I O N A L
Den Lærende Region
Et højere uddannelsesniveau gennem
dannelsesudbuddet er af høj kvalitet for at sikre,
fælles indsats
at flere søger og gennemfører en uddannelse. Det
Udfordringerne på uddannelsesområdet i Region
kan blandt andet sikres ved, at der i regionen er
Sjælland betyder, at der er behov for en forstærket
attraktive studiemiljøer med gode fysiske rammer,
indsats som beskrevet i Regionsrådets målsætnin-
kultur og fritidstilbud samt stærke faglige miljøer.
ger. Geografisk er der store forskelle i uddannelsesniveauet, som har rod i en lang række forhold
Udvikling af læring
og faktorer. Det er derfor vigtigt, at indsatserne
Den faglige og sociale udvikling af studiemiljø-
tager hensyn til lokale forhold. Ligeledes kræ-
er kan blandt andet sikres ved at udvikle og in-
ver det, at mange forskellige aktører deltager i det
troducere nye læringsformer. Derfor er et bredt
samlede kompetenceløft.
læringsbegreb vigtigt. Her kan kreative fag og kul-
Regionen vil indsamle, analysere og for-
turen inddrages i undervisningen. En styrkelse af
midle viden om uddannelsesområdet, bidrage
de kreative og innovative kompetencer vil være
til samarbejde på tværs af kommuner, sektorer
med til at understøtte iværksætterlysten og øge
og institutioner og yde støtte til udviklings- og
modet på at efter- og videreuddanne sig. Etable-
forsøgsarbejde.
ring af netværk mellem uddannelsesinstitutioner, vejledningscentre og andre involverede på områ-
Det geografiske udbud
det giver mulighed for at understøtte pædagogiske
Det er af stor betydning for at løfte uddannelses-
og faglige udviklingsprojekter.
niveauet, at der er uddannelsestilbud til alle grupper i alle egne af regionen. Tilgængelighed er en
Samarbejde
afgørende faktor især for ungdomsuddannelser
Anvendelsen og inddragelsen af nye læringsfor-
og for de korte uddannelser. Regionen vil i sam-
mer forudsætter et stærkt samarbejde på tværs
spil med kommuner og staten arbejde for, at ud-
af sektorer, aftagere og institutioner. Det sikrer
UDG AN G SP UN KT U DFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Forskningsinstitutioner
Regionsrådets Strategi For Læring
STRATEGI FOR LÆRING REGION SJÆLLAND
DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV
DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION
UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER OVERORDNET STRATEGI
TEMASTRATEGIER
DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN LÆRENDE REGION
30
DEN SUNDE REGION
Der er mere end 20 forskningsinstitutioner og -virksomheder i Region Sjælland, herunder forskerparken CAT og RISØ. Derudover foregår der medicinsk forskning på regionens sygehuse.
Mål • Et uddannelsesniveau, der mindst er på niveau med det øvrige Danmarks
• Tilbud inden for efter- og videreuddannelse, der giver mulighed for at højne kompetence-
• Ungdomsuddannelser af høj kvalitet
niveauet hos alle
• Videregående uddannelser af høj kvalitet baseret på adgang til nyeste viden og regionens lokale udviklingspotentialer
• Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder • Læringsformer, der kan være med til at udvikle kompetencer på alle stadier i livet
inddragelsen af en lang række kompetencer, hvor
på denne gruppe ønsker Region Sjælland at prio-
praktisk og teoretisk viden kan udnyttes til at ska-
ritere livslang læring. For at sikre mulighederne for efter- og vide-
be nye uddannelsesformer. Regionen ønsker at bidrage til, at den viden,
reuddannelse er den geografiske spredning af
som skabes i viden- og forskningsinstitutioner,
uddannelser vigtig, ligesom det er afgørende at
udbredes og anvendes i offentlige og private virk-
anerkende kompetencer opnået uden for det for-
somheder samt i uddannelsesinstitutioner på for-
melle uddannelsessystem. Med henblik på at realisere visionen om Den
skellige niveauer. Det kan bidrage til at sikre kvaliteten af eksi-
Innovative Region spiller uddannelsessystemet
sterende uddannelser og samtidig sikre udviklin-
en væsentlig rolle. En forøgelse af kompetence-
gen af nye uddannelser.
niveauet inden for innovation kræver udvikling af egnede læringsformer og -praksis. Anvendelse
Efter- og videreuddannelse
af forskellige former for læring kan medvirke til
Der er generelt behov for efter- og videreuddan-
at sikre, at flere bliver en del af det formelle ud-
nelse set i lyset af de udfordringer, der følger af
dannelsessystem. Samtidig skal den kompeten-
den stigende globalisering. Behovet er særligt
ceudvikling, som finder sted i mere uformelle
stort for de kortuddannede. Specielt med henblik
sammenhænge, anerkendes.
OV ER OR D N E T S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D
TE DE MA L S TRATEG IER
Universiteter og universitetsafdelinger i Region Sjælland • • • • • •
Roskilde Universitetscenter (RUC) Gerlev Idrætshøjskole, Center for forskning i idræt, sundhed og civil samfund, Syddansk Universitet Handelshøjskolecentret, Campus Slagelse, Syddansk Universitet Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet Forskningscenter Flakkebjerg, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet 31
Kilde: Roskilde Universitetscenter og Købmandstandens Oplysningsbureau
D
DEN SUN
EN BÆ RE
DY GT E
E
IG
E LI G
E
ÆNG
DE
TI LG
DEN INN OVA TIV
DEN
E DEN LÆR END
BY OG LAND I NT ER NA T I O N A L
Den Innovative Region
Virksomhedernes innovationsevne er altafgørende for regionens vækst og beskæftigelse. Derfor
Mål
vil Region Sjælland arbejde for at tilvejebringe
• Øget innovation og iværksætteri i private
rammerne for, at virksomheder kan opnå ad-
virksomheder, uddannelses- og vidensin-
gang til de rette kompetencer og viden, som kan
stitutioner samt i det offentlige skal være
stimulere innovationsprocesserne i den enkelte
grundlaget for Region Sjællands vækst
virksomhed. I samspil med centrale aktører vil Region Sjæl-
• Styrket læring og formidling om iværksætteri og innovation skal skabe en kultur
land arbejde for, at der helt fra grundskolen over
af iværksættere og fremme innovations-
videregående uddannelser til arbejdspladser og
kulturen i private virksomheder, i uddan-
forskningsmiljøer skabes bedre muligheder for
nelses- og vidensinstitutioner samt i den
nytænkning og iværksætteri. Det skal i tråd med
offentlige sektor
globaliseringsstrategien bidrage til den fortsat-
• Innovationsevnen hos virksomheder og
te vækst i regionen. Virksomheder, erhvervsråd,
borgere skal forbedres ved at satse på re-
kommuner og øvrige vigtige samarbejdspartnere
gionale styrkepositioner og udvikling af
skal inddrages i udviklingen af nye uddannelsestil-
nye
bud, som kan understøtte regionens vækstpoten-
• Oplevelsesøkonomi baseret på kunst og
tialer, herunder erhvervsklynger og den offentlige
kultur, der skaber rammerne for det over-
service.
raskende møde og sikrer kreativitet samt
Region Sjælland vil medvirke til at øge sam-
et kreativt indhold i produkter og services
spillet mellem erhvervslivet, videns- og uddannelsesinstitutioner samt den offentlige sektor ved at skabe det nødvendige møde mellem nøgleaktører under nye former.
U DGA N GS P U N K T R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
OVERORDN ET STRATEGI
Der er udarbejdet en erhvervsudviklingsstrategi for Region Sjælland. Den udmøntes i årlige handlingsplaner.
32
Erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder
Naboer, byer, landdistrikter og yderområder Innovation
Iværksætteri
Viden, uddannelse og kompetencer
Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi er tænkt i to dimensioner. Dels er der to tværgående temaer, som repræsenterer de geografiske og erhvervsmæssige udgangspunkter og særkender. Dels er der tre lodrette temaer, som omfatter de overordnede emner, som Vækstforum vil arbejde for at udvikle og bringe i spil i regionen. Vækstforum Sjællands vision om at skabe vækst gennem nytænkning og samarbejde binder de fem temaer sammen.
Innovation, læring og kultur
En udvikling af kulturerhvervene kan medvirke til
Regionen vil understøtte, at både virksomheder og
kreativ produktudvikling og iværksætteri.
uddannelsesinstitutionerne i højere grad udvik-
Desuden vil regionen gennem sit netværk ar-
ler metoder og planlægger kreative undervisnings-
bejde for, at internationale erfaringer og samar-
forløb inden for innovation. Det kan ske gennem
bejdsmuligheder inddrages i indsatsen for at øge
udvikling af nye læringsformer, læringsmiljøer og
innovationen.
kompetenceforståelse i et bredt samarbejde mel-
Regionen ønsker at styrke oplevelsesøkonomi-
lem virksomheder, kommunerne, uddannelses- og
en ved at understøtte samarbejde om udvikling af
kulturinstitutioner og idrætsforeninger. Et levende
nye produkter på tværs af turisme, uddannelse, lo-
og aktivt kultur- og fritidsliv i regionen er et værdi-
kal kunst og kultur samt fødevarer, der alle kan bi-
fuldt bidrag til kreativ og innovativ tænkning.
drage til en klar regional profil og identitet.
U DF O R DR I N GE R RUS • REG ION SJÆ L L AN D
TE DE MA L S TRATEG IER
Vækstforum Sjælland Vækstforum Sjællands rolle er at fremme den regionale erhvervsudvikling gennem en fælles indsats mellem Regionsrådet, kommuner, erhvervsliv, viden- og uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Vækstforum Sjællands opgaver består i at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår samt at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsinitiativer og EU’s strukturfondsmidler. Vækstforum Sjælland indstiller projektansøgninger til medfinansiering fra Regionsrådet. Der er afsat 72,5 mio. kr. af regionens midler til støtte af projekter inden for erhvervsfremme i 2008. Dertil er 72 mio. kr. afsat fra EU’s mål 2-program til projektaktiviteter i Region Sjælland. Ansøgning om disse midler udarbejdes ligeledes til Vækstforum Sjælland, som behandler og indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen.
33
RE DY GT
E
E
IG
E LI G
E
ÆNG
DE
BÆ
SUN
DE N
DEN
TI LG
DEN INN OVA TIV
DEN
E DEN LÆR END
BY OG LAND INTERNATIONAL
Den Sunde Region
Region Sjælland vil i sit arbejde med at forbedre sundhedstilstanden for borgerne tage udgangspunkt i WHOs definition af sundhed: »Sundhed er en til-
Mål
stand af fuldstændig legemlig, sjælelig og socialt vel-
• Regionsrådet vil fremme en fælles sundhedsstrategi i samarbejde med alle rele-
være og ikke blot fravær af sygdom og gener«.
vante partnere i regionen • Regionsrådet vil yde specialiseret rådgiv-
En sundere region Region Sjælland ønsker at invitere til netværk og
ning og i samarbejde med kommunerne
samarbejde på mange områder, herunder også
forske i blandt andet metoder til at styrke/
fælles forskningsprojekter på sundhedsområdet.
forbedre børns fysiske og psykiske sund-
Regionen kan bidrage med projektstøtte til en
hed, herunder at undgå vægtproblemer,
række tværgående projekter på sundhedsområdet,
samt metoder til at styrke/forbedre ældres
såfremt projekterne er til gavn for alle parter.
livskvalitet gennem blandt andet øget fysisk aktivitet og sociale netværk
Region Sjælland vil medvirke til at skabe ram-
• Regionsrådet vil gennem behandling og
men om det gode liv ved at arbejde for, at der er mange tilbud, som understøtter den samlede sund-
forskning samt igennem samarbejde med
hedsindsats. Det kan være sunde fødevarer, varieret
kommuner og andre aktører forsøge at
ernæring, motion og let adgang til ren natur.
mindske andelen af svært overvægtige
Region Sjælland ønsker at sætte mere fokus på
samt følgevirkningerne af svær overvægt • Sund kost og motion skal være særlig let
den tværfaglige sundhedsindsats, hvor sundhed tænkes ind på tværs af sektorer i region, kommu-
tilgængelig både i privatlivet og arbejds-
ner, almen praksis, organisationer og erhverv.
livet. Fokus på sundhed øges i regionens
Sundhedsvæsenet vil i fremtiden blive mødt af
egne virksomheder.
stadig stigende krav til kvaliteten i behandlingen.
UDG AN G SP UN KT U DFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Sundhedsaftaler Pjece om Sundhedsaftalerne i Region Sjælland Region Sjælland og de 17 kommuner har i fællesskab udarbejdet en pjece med et sammendrag af sundhedsaftalerne for områderne udskrivelse, indlæggelse og træning. Pjecen giver sundhedsmedarbejdere - hvad enten de er ansat på et sygehus, i kommunen eller praksissektoren - et overblik over arbejdsdelingen i patientforløb og praktisk information om, hvordan samarbejdet skal foregå. Der er pjecer på vej for områderne hjælpemidler, forebyggelse og sindslidende. Pjecen såvel som sundhedsaftalerne vil løbende blive revideret.
34
Sundhedsaftalerne beskriver, hvordan samarbejde mellem region, kommuner og praktiserende læger skal være med til at skabe sammenhæng mellem behandling, rehabilitering og forebyggelse. Regionens rolle er her både at levere behandling og rehabilitering, men også at rådgive kommunerne inden for forebyggelse. Her er samarbejdet med kommunale og private aktører afgørende for at nå bredt ud og for at sikre en vidtfavnende indsats for sundhedsfremme, hvad angår kost, motion, viden med mere.
Samtidig er sundhedsvæsenet præget af mangel på
Sunde produkter i regionen kan medvirke til at
personale til at varetage en række funktioner. Det-
styrke sundheden. Lokalt producerede fødevarer
te betyder, at der må ske en faglig specialisering
kobles til sund kost og lokale køkkener. Eksperter i
af behandlingerne, som beskrevet i sygehusplan
ernæring uddannes i regionen, og Region Sjælland
og psykiatriplan. Samtidig er det vigtigt i samar-
vil understøtte samarbejdsprojekter mellem vi-
bejde med kommunerne at udbygge de decentrale,
densinstitutioner og sundhedspersonale med hen-
primære sundhedstilbud i alle egne af regionen, så
blik på udvikling og vidensdeling.
man kan sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne.
Region Sjælland er som organisation den største virksomhed i regionen og vil gerne gå foran med at
I sundhedsaftalerne er der indskrevet konkrete
skabe et sundt arbejdsmiljø. En sundere livsstil på
samarbejder mellem social- og sundhedsområdet.
arbejdspladsen og viden om, hvordan man får en
Der er et ønske om at styrke aftalerne fremover,
sundere livsstil i hverdagen vil være i fokus.
både inden for de lovpligtige sundhedsaftaler og
Regionen vil støtte gode idéer, der via tiltag
via frivillige sundhedsaftaler. For at højne sund-
omkring forebyggelse og sundhedsfremme kan
hedstilstanden i regionen er der dog også behov
medvirke til at forbedre sundheden i regionen ved
for at sætte fokus på andre områder, idet der er en
for eksempel at uddele en sundhedspris til:
sammenhæng mellem sundhed og uddannelsesni-
• Projekter, der kan fremme kendskab til faktorer,
veau. Der er derfor behov for et nyt tværfagligt og gerne utraditionelt samarbejde inden for social-, sundheds- og uddannelsesområdet.
der kan være med til at fremme sundheden • Undervisning i sund levevis for specifikke målgrupper med henblik på varig livsstilsændring
Region Sjælland er den region i Danmark, hvor der er flest svært overvægtige borgere. Region Sjælland har derfor en særlig forpligtigelse til - i samarbejde med kommunerne samt andre aktører - at fokusere på forebyggelse og behandling af over-
• Nyskabende projekter og produkter, der kan være med til at fremme en sundere levevis • Projekter, hvor bæredygtighed er i fokus med henblik på at skabe en sundere levevis • Projekter, der i særlig grad har formået at skabe
vægt. Regionen vil derfor gerne medvirke til forsk-
gode rammer for øget fysisk aktivitet eller sund
ning på området i samarbejde med andre parter.
mad i arbejds- eller fritidsliv.
U D V I K L I NG & S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D
T E M A S TRATEG IER
+ Kalundborg
+
+
+
Holbæk
Roskilde
+
Ringsted
Slagelse
+
+
Fakse
Næstved
+ Nakskov
+
Køge
Sygehus- og specialestruktur Akutmodtagelse: Holbæk Sygehus, Køge Sygehus, Nykøbing F. Sygehus, Slagelse Sygehus Specialsygehusene: Næstved Sygehus, Roskilde Sygehus. Sygehusene i Kalundborg, Nakskov, Fakse indgår i dækningen af det samlede sygehusbehov 35
Nykøbing F.
+
RE DY GT
E
E
IG
E LI G
E
ÆNG
DE
BÆ
SUN
DE N
DEN
TI LG
DEN INN OVA TIV
DEN
E DEN LÆR END
Den Bæredygtige Region
BY OG LAND INTERNATIONAL
Et godt sted at arbejde, bo og leve
til udvikling af et system af regionale naturparker
Region Sjælland skal være et godt sted at bo og
som supplement til nationalparkerne. Områder-
leve, og i opfyldelse af det ønske er regionens styr-
ne skal bidrage til at synliggøre de store attraktive
ke de mange, smukke og varierede landskaber og
naturområder i regionen og til at udvikle dem som
naturområder.
besøgsområder samtidigt med, at der værnes om
En bæredygtig erhvervsudvikling i Region Sjæl-
naturen og kulturmiljøet.
land skal medvirke til, at regionen fortsat er et at-
Et system af grønne korridorer af regional be-
traktivt sted at placere sin virksomhed. Store dele
tydning vil kunne binde de større naturområder
af det åbne land er landbrugsområde, hvor der
sammen i et netværk og sikre spredningsveje for
mange steder kan skabes synergi mellem attrakti-
dyr og planter.
ve landskaber, natur og fødevareproduktion af høj kvalitet.
Der vil blive arbejdet for, at der i regionen kommer en til flere nationalparker på Sjælland og
Naturområder og rekreative ruter kan være
Lolland-Falster-Møn.
med til at gøre regionen attraktiv som bosætnings-, turist- og friluftsområde. De vil kunne
Naturoplevelser og rekreation
bidrage til at styrke lokalt erhvervsliv og landdi-
Øget brug af naturoplevelser kan bidrage til at nå
strikter. Sammenhæng imellem byer og rekreative
målsætningerne i Den sunde Region. En mere bæ-
muligheder er særlig vigtig at fastholde. Omkring
redygtig transport hænger sammen med ønsket
Hovedstaden søges fastholdt »den 4. grønne ring«
om en befolkning, der fysisk er mere aktiv. Mulig-
og »de grønne kiler«, der eventuelt forlænges.
hederne for at cykle og gå i hverdagen er vigtig at forbedre og sikre. Region Sjælland vil gerne indgå
Større naturområder
i samarbejde med kommunerne og andre om at
I samarbejde med kommunerne og andre cen-
udvikle et system af rekreative ruter af regional,
trale aktører ønsker Region Sjælland at medvirke
national og international betydning, så ruterne bli-
R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
FORSLAG
LOKAL AGENDA 21 REGION SJÆLLAND
DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV UDGANGSPUNKT UDFORDRINGER OVERORDNET STRATEGI
DELSTRATEGIER
DEN TILGÆNGELIGE REGION BY OG LAND I EN SAMMENHÆNGENDE REGION DEN SUNDE REGION DEN LÆRENDE REGION
36
U DVIKL IN G & STRATEG I
Strategi for Bæredygtig Udvikling (Lokal Agenda 21-strategi) I henhold til planloven skal Regionsrådet udvikle en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling, en Lokal Agenda 21-strategi. Det er en lokal opfølgning på FN’s Agenda 21 for en global bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling handler om et bredt og langsigtet udviklingsperspektiv, som kræver helhedstænkning og handling på tværs af økonomisk vækst, social forbedring og øget miljøkvalitet. Strategien er blevet til på baggrund af en række worskhops afholdt i efteråret 2007.
Mål • Bæredygtig bosætning og erhverv i levende byer og landdistrikter • Natur og fødevareproduktion af høj kvalitet, der gør regionen attraktiv som bosætnings-, turist- og friluftsområde • Bæredygtig erhvervsudvikling særligtinden for energi, byggeri, landbrug og turisme • Udviklingsaktiviteter som fremmer bæredygtig transport • Sammenhængende natur, hvor der er adgang til attraktive og bæredygtige naturområder som supplement til de statslige nationalparker
ver mere synlige og dermed også anvendt af både
NATURA 2000-områder
lokale brugere og brugere fra Hovedstaden. De
Kilde: Danmarks Arealinformationssystem 29. november 2007
vil også kunne generere turisme og udvikling af landdistrikter.
Internationale naturbeskyttelsesområder
Kysterne er særligt vigtige friluftsområder, der må værnes om, og som offentligheden må have
Byggeri, råstoffer og ren jord
særlig adgang til. I international sammenhæng er
Endelig er der stor kompetence vedrørende bæ-
kystnaturen unik og udgør en stor attraktion.
redygtigt byggeri til stede i regionen. Bæredygtigt
U D G A N GS P U N K T U DF O R DR I N G ER RU S • REG ION SJÆ L L AN D
T E M A S TRATEG IER
Vand og naturplaner Kvaliteten af Danmarks vand og natur skal forbedres. Det er et led i EU’s indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa. Miljøministeriet skal derfor udarbejde • Vandplaner, som skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde. • Natura 2000-planer, som skal bevare og genoprette vores internationale naturområder Planerne skal være klar i 2009, og den nødvendige indsats skal være sat i gang af kommunerne inden 2012. I forbindelse med arbejdet har regionen stået for koordinering af kommunernes høringssvar i »Idefasen«. Koordineringen blev afsluttet i marts 2008 (se regionens hjemmeside). Herudover er Regionen i lovgivningen tillagt en »mæglerrolle« ved uenighed imellem kommunerne. Regionen har også mulighed for at støtte naturog miljøprojekter.
37
byggeri opføres af miljøvenlige byggematerialer,
jøgevinster, er transport. Region Sjælland vil med-
og den færdige bygnings energi- og ressourcefor-
virke til at skabe nye former for samarbejde, hvor
brug er minimalt. En udbredelse af bæredygtigt
der kan udveksles erfaringer og deles viden inden
byggeri vil have positive effekter på såvel klima
for alternative eller mere effektive transportformer
som bosætning og bæredygtig erhvervsudvikling.
og -systemer. Indførslen af alternative drivmid-
Det er vigtigt, at der fortsat er tilstrækkeligt
ler indeholder ligeledes et centralt klimabidrag.
med råstoffer til bygge- og anlægssektoren. Råstof-
Landbrugets energiproduktion spiller i den sam-
planlægning skal især afpasses med hensyn til na-
menhæng en vigtig rolle for regionen. En anden
tur- og landskabsinteresser.
central faktor vedrører udviklingen af flere ved-
Beskyttelse af grundvandet og oprydning af
varende energikilder og udbygningen af fleksi-
jordforurening vil også blive prioriteret i samar-
ble energisystemer. Anvendelsen af energien skal
bejdet med kommunerne og medvirke til at sikre
samtidig ske mere hensigtsmæssigt. Her spiller
befolkningens sundhed og en ren natur.
byggeriet og renovering af bygningsmassen en vigtig rolle. Klimaudfordringen skal takles fra flere
Klimaforandringer
sider samtidig. På tværs af sektorer, teknologier
Region Sjælland ønsker at tage klimaudfordringen
og administrative systemer.
alvorligt både i forhold til klimatilpasning og forebyggelse af udslip af klimagasser. Derfor vil der blive udarbejdet en bredt inddragende regional klimastrategi i tæt samarbejde med kommunerne. Strategien vil også skulle fremme erhvervsudviklingen. Udviklingen af effektive klimaløsninger udgør et afgørende erhvervspotentiale i regionen. Dette gælder både i relation til eksisterende virksomheder og nye vækstvirksomheder. Et andet af regionens fokusområder, hvor der kan opnås mil-
U DGA N GS P U N KT UDFORDRIN G ER R U S • RE GI O N S JÆ L L A N D
Naturområderne og deres betydning
38
Undersøgelser viser, at 70% af de udenlandske turistbesøg i Danmark kommer fra turister, der tiltrækkes af den danske natur. Det er især de unikke kystlandskaber, der trækker. Naturen er samtidig vigtig som rekreation for hele Sjælland og for bosætning. I Region Sjællands geografi findes i alt 8 vådområder af global betydning (»Ramsar«), hvilket er flere end i mange andre lande. Dertil kommer 25 internationale fuglebeskyttelsesområder og 33 habitatområder. Der er således store værdier at beskytte og vise frem. Regionale naturparker med et naturligt system af vandre-, cykel- og sejlruter kan være en måde at synliggøre de store naturområder på. Naturområderne kan forbindes af grønne korridorer.
Fokus i den regionale udvikling Indsatsområder Den Regionale Udviklingsstrategi vil for alvor få sit liv gennem de handlinger, der bliver iværksat med udgangspunkt i strategien. Det er håbet, at Den Regionale Udviklingsstrategi kan skabe grobund for kreative, visionære handlinger, som kan føre til regional udvikling og øget fokus på vores regionale identitet. Med indsatsområderne vil Regionsrådet sætte fokus på de vigtigste regionale udfordringer og mål. Der vil inden for disse områder været et særligt behov for at igangsætte handlinger. Udviklingsstrategien vedtages af Regionsrådet for fire år ad gangen. I dialogperioden februar – april 2008 er der indkommet 40 høringssvar. Der har desuden været afholdt tre dialogkonferencer med ca. 300 deltagere og en »tænketank«, hvor elever fra erhvervsskoler og gymnasier skulle give deres bud på regionale udviklingsprojekter. Dette har givet anledning til mindre ændringer og tilføjelser i Den Regionale Udviklingsstrategi.
U D V I K L I NG & S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D
39
Sammenfatning Den Regionale Udviklingsstrategi skal medvirke
i regionen og udnyttelse af regionens potentialer
til at skabe en dynamisk og strategisk ramme om
og styrkepositioner inden for blandt andet oplevel-
den regionale udvikling. Med udgangspunkt i re-
sesøkonomi, vedvarende energi og bæredygtighed
gionens udfordringer og styrkepositioner samler
i bred forstand. Den Regionale Udviklingsstrategi består af to
Den Regionale Udviklingsstrategi visioner, mål og interesser på tværs af geografi og aktører. Den
tværgående perspektiver, som beskriver de geogra-
Regionale Udviklingsstrategi skal samtidig sikre
fiske sammenhænge i regionen. Dels den sammen-
sammenhæng i krydsfeltet mellem de nationale
hæng, der er mellem regionen, andre tilgrænsende
strategier på den ene side og de regionale tema-
regioner og det øvrige Europa, dels den interne
strategier på den anden side.
sammenhæng, hvor byerne og landdistrikternes
Regionen er centralt placeret i Øresundsregio-
kvaliteter og gensidighed beskrives.
nen og udgør naturligt et geografisk bindeled mel-
De to tværgående perspektiver har betydning
lem det øvrige Danmark, Skandinavien og Europa.
for de fem temaer, som Den Regionale Udviklings-
Denne position vil blive forstærket med den faste
strategi er baseret på: Den Tilgængelige Region,
forbindelse over Femern Bælt, der vil bringe regio-
Den Lærende Region, Den Innovative Region, Den
nen meget tættere på Hamburg og Berlin. Regio-
Sunde Region og Den Bæredygtige Region. Der er
nens placering sætter dermed et særligt præg på
således en indbyrdes sammenhæng mellem både
regionen og skaber grundlæggende nye mulighe-
perspektiverne og temaerne. Ved at gøre en ind-
der for udvikling af regionen.
sats inden for et tema vil indsatsen ofte have posi-
Det gælder både i forhold til erhvervsudvikling
tiv effekt på et eller flere af de andre temaer.
U DG AN G SP U N KT U DFORDRIN G ER R U S • R E GI O N S JÆ L L A N D
40
Temaerne forholder sig til de udfordringer og ud-
række af handlinger, der skal omsætte visionen til
viklingsperspektiver, der tegner sig for regionen.
virkelighed. Fortsat dialog om regionens udvik-
Udfordringerne drejer sig om at:
ling er central for at sikre dynamik i Den Regio-
• skabe sammenhæng med omverdenen gennem
nale Udviklingsstrategi. Dialogen skal fortsætte i en bred kreds af andre myndigheder, erhvervs-
øget tilgængelighed • udvikle byer og landdistrikter
liv og institutioner. Regionen vil i samarbejdet
• udvikle de internationale relationer
have forskellige roller som primær samarbejds-
• sikre livslang læring af høj kvalitet
partner, aktiv samarbejdspartner og støttende
• skabe gode rammer for innovation
samarbejdspartner.
• forbedre sundstilstanden • skabe bæredygtighed Den Regionale Udviklingsstrategi er skabt i tæt dialog med centrale aktører siden efteråret 2006. Som ramme om dialogen har blandt andet været afholdt fremtidsværksteder, dialogkonferencer, dialogperioder og workshops med det formål at definere temaer og mål. Mål, der hver især vil bringe regionen tættere på visionerne for regionen. Dialogen fortsætter nu og gerne med en endnu bredere kreds af aktører, som kan bidrage til den
U D V I K L I NG & S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D T E M A S TRATEG IER
41
U DG AN G SP U N KT U DFORDRIN G ER R U S • R E GI O N S JÆ L L A N D
42
U D V I K L I NG & S T R A T E GI
RU S • REG ION SJÆ L L AN D DE L S TRATEG IER
43
UDFORDRIN G ER
TEM ASTRATEG IER
Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 7015 5000 www.regionsjaelland.dk E-post
[email protected]