Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN ________________________________________________________________________________
Referat for møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus 27-5-2013 kl. 17.00
Medlemmer: Johannes Balsby Krøyer Birger Hansen Astrid Kær Rishøj Torben Iversen Thomas Frost Andersen Jonna Lynge Vagn Nørgaard Arne Remmen Ditte Svendsen Ulla Vestergaard Søren Christensen Afbud: Vagn Nørgaard, Arne Remmen, Ulla Vestergaard
Mødet hævet kl. __19.15____
________________________________________________________________________________
1
Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN ________________________________________________________________________________ Åben dagsorden 1. Efterretningssager a) Orientering fra formand, rektor og øvrige bestyrelsesmedlemmer b) Økonomisk status (Bilag 1 og 2) 2. Status OK13 (Bilag 3) 3. Fastholdelsespolitik 4. Institutionens navn 5. Eventuelt
Bilag 1. 2. 3.
Oversigt over forbrug og budget Forbrug og budget OK 13 på Thisted Gymnasium & HF-kursus
________________________________________________________________________________
2
Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN ________________________________________________________________________________ 1. Efterretningssager a) Orientering fra formand, rektor, øvrige bestyrelsesmedlemmer b) Økonomisk status (Bilag 1 og 2) ________________________________________________________________________________
a) Rektor Søren Christensen orienterede: • Sidste skoledag for 3.g og 2.hf forløb fortrinligt. Der blev opført en festlig og særdeles humoristisk revy af afgangseleverne. • Lanciers i Thyhallen var ligeledes et fantastisk arrangement. Thyhallen var fyldt til bristepunktet. Elever og personale skal have en stor ros for denne fine aften! • Der har været forskellige spændende personalearrangementer – mountainbike-tur, Ølsmagning, Lions Club motionsløb, hvor Thisted Gymnasium & KF-Kursus stillede med et hold på 27 (både elever og lærere). • Ventilationsarbejdet forventes afsluttet til sommer. Prisen bliver omkring 7 millioner. • Nyt indgangsparti mod syd etableres til sommer. Der er valgt et mage til det, der er bygget på Viborg Gymnasium (tegnet af Friis og Moltke). Pris ca. 300.000 kr. • Personale: Der er en lærer, der har opsagt sin stilling (fået stilling på et andet gymnasium), og der forventes yderligere 3 opsigelser (går på efterløn/pension). • Der skal ansættes nye lærere (specielt mangel i engelsk og idræt). Der er stillingsopslag på gymnasiejob.dk. Der er lige nu omkring 30 ansøgere, hvoraf en del ser meget interessante ud. • Thisted Gymnasium & HF-Kursus, samt en række andre gymnasier i det gamle Viborg Amt, har en aftale med Aalborg Universitet, således at studerende herfra kan komme i praktik som gymnasielærere. Der arbejdes på at etablere en lignende aftale med Aarhus Universitet. b) Bo Hove orienterede om den økonomiske status. • Det nuværende forbrug passer fint med budgettet – bortset fra enkelte afvigelser, der alle har en god forklaring. • Der venter derimod en økonomisk udfordring, når OK13 træder i kraft til august. Denne overenskomst vil medføre en årlig stigning i lønudgifterne til lærerne på ca. 1.2 million kr. Dette er – af naturlige årsager - ikke indregnet i budget 13. Desuden varsles der besparelser på taxameteret på ca. 2 millioner i næste finansår. Dette skal der tages højde for ved lærernes opgavefordeling for skoleåret 2013/2014.
________________________________________________________________________________ Beslutning Bestyrelsen tog efterretningen og budgetopfølgningen til efterretning.
________________________________________________________________________________
3
Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN ________________________________________________________________________________ 2. Status OK 13 (bilag 3) ____________________________________________________________________________ Sagsfremstilling:
Den 1. august 2013 træder den nye overenskomst for gymnasielærere i kraft. Den største ændring er, at alle centrale akkorder er bortfaldet, og at retten til at fordele arbejdet er givet til gymnasiernes ledelser. På Thisted Gymnasium & HF-Kursus arbejdes der i øjeblikket intenst på at implementere den nye overenskomst.
Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen drøfter arbejdet med at implementere den nye overenskomst.
_______________________________________________________________________________ Beslutning: Rektor orienterede om arbejdet med implementering af OK13 på Thisted Gymnasium & HFKursus, hvor det er besluttet, at der ikke indgås en lokalaftale. Der laves en individuel opgavefordeling til hver lærer, og der etableres et simpelt system til registrering af arbejdstid. Gennem skoleåret har hver lærer en række dialogmøder angående opgavefordeling med henblik på at sikre, at opgaverne, så vidt muligt, kan nås indenfor den afsatte arbejdstid (der er 42 timer pr. uge, hvis der udelukkende arbejdes i de 40 uger med undervisning på skolen). Bestyrelsen drøftede den fremlagte redegørelse for arbejdet med OK13, og gav sin uforbeholdne støtte til ledelsens arbejde med at implementere denne.
________________________________________________________________________________
4
Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN ________________________________________________________________________________ 3. Fastholdelsespolitik ________________________________________________________________________________ Sagsfremstilling: Det er fortsat meget vigtigt at arbejde med fastholdelse af elever. De nyeste tiltag på området præsenteres.
Indstilling: Det indstilles, at fastholdelsespolitikken drøftes.
________________________________________________________________________________ Beslutning: Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og ønskede at få forelagt skolens færdige fastholdelsespolitik på det kommende bestyrelsesmøde.
________________________________________________________________________________
5
Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN ________________________________________________________________________________ 4. Institutionens navn ________________________________________________________________________________ Sagsfremstilling Thisted Gymnasium og HF-Kursus er et langt navn for en institution, og der er en tendens til at ”og HF-Kursus” bliver glemt eller får status af at være et lidt underligt vedhæng. Det er ikke hensigtsmæssigt, da HF er en vigtig del af institutionen.
Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen drøfter de fremlagte overvejelser.
________________________________________________________________________________ Beslutning
Der skal arbejdes videre med et nyt navn til institutionen. Et forslag til nyt navn er Thisted Gymnasium STX & HF Forslaget skal forstås således, at ”Thisted Gymnasium” er institutionsnavnet. Under navnet står så de to uddannelser, som institutionen udbyder. Ændringen vil ikke medføre nyt logo eller lignende.
________________________________________________________________________________
6
Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN ________________________________________________________________________________
5. Eventuelt ________________________________________________________________________________
Formanden orienterede om, at i henhold til den indgåede aftale med konsulentfirmaet Mercuri Urval er den aftalte evalueringsproces af rektoransættelsen gået i gang. Der er afholdt møde mellem konsulentfirmaet, rektor og bestyrelsesformanden, og der vil efterfølgende blive afholdt møde med konsulentfirmaet, den øvrige ledelse og bestyrelsesformanden. På næste bestyrelsesmøde vil der komme en samlet orientering fra bestyrelsesformanden.
_______________________________________________________________________________
Underskrifter: Johannes Balsby Krøyer
_______________________
Birger Hansen
_______________________
Astrid Kær Rishøj
_______________________
Torben Iversen
_______________________
Thomas Frost Andersen
_______________________
Jonna Lynge
_______________________
Vagn Nørgaard
_______________________
Arne Remmen
_______________________
Ditte Svendsen
_______________________
Ulla Vestergaard
_______________________
Søren Christensen
_______________________
________________________________________________________________________________
7