Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den 27.02.2013. Sted: Hellerup Roklub Referent: Maureen Jørgensen 1. Valg af dirigent og referent. Bestyrelsen foreslog Dorthe Budtz som dirigent og Maureen Jørgensen som referent. Dette blev godkendt. Dirigenten noterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt den 24.01.2013. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var beslutningsdygtig, idet der var 64 tilstede og 15 mødte ved fuldmagter, i alt 79 ud af et medlemsantal på 279 som havde betalt kontingent. Der var ingen protester herimod, hvorefter det blev taget til efterretning..
2.
Bestyrelsens beretning aflagdes af formanden Arne Månsson ( findes på hjemmesiden). Beretningen blev taget til efterretning.
3.
Forelæggelse af årsregnskab for 2012. Årsregnskabet aflagdes af kasserer Ole Erlich-Eriksen Regnskabet var godkendt af de 2 revisorer. Regnskabet var delt i 2, et almindeligt driftsregnskab til brug for sammenligning med sidste år, og et byggeregnskab. Alle indtægter er blevet isoleret i toplinien. Der var en stigning i indtægterne på kr. 400.000,00, hvilket bl.a. skyldes gaver og flere kontingentindtægter. Der var ingen større udsving på udgiftssiden, bortset fra en stigning i administrationsgebyrer til medlemsdatabase/kontingenter. Forsikringer er blevet dyrere pga. flere kvadratmeter i de nye bygninger. Driftsudgifter i klubhuset er som de plejer, og i Skovhuset som forventet. Renteudgifterne var lavere end forventet, da lånebehovet blev udskudt pga. egenfinansiering. Byggeregnskabet blev gennemgået. Regnskabet for klubhuset var udarbejdet særskilt, da der kan opnås støtte til dette. De to regnskaber er fusioneret i balancen. Værdien af klubhuset er forøget med byggeudgifterne. Skovhuset taget ind til offentlig vurdering.
1
Fondenes regnskaber blev gennemgået. De tilbageværende værdipapirer er solgt i regnskabsåret, så der er kun kontanter tilbage. Der er kr. 1.600.000,- i fondene i dag. Et beløb på ca. kr. 700.000,- var brugt ved byggeriets opstart. Renteindtægterne er fordelt pro rata til fondene i forhold til egenkapitalen i de enkelte fonde.
Der var ingen bemærkninger, hvorefter regnskabet blev enstemmigt godkendt.
4.
Forelæggelse af budget for 2013 Budget fremlagdes af kasserer Ole Erlich-Eriksen Der forventes samme indtægtside, medmindre der bliver optaget flere medlemmer. Der er budgetteret med lidt flere udgifter, specielt til badstuen. Administration vil formentlig også blive dyrere. Der forventes en stigning i klubhusudgifterne, da de resterende byggeudgifter fremover vil blive taget over driften. For regnskabsåret forventes således et mindre overskud. Der blev spurgt til, hvorfor der ikke var budgetteret med afdrag på lån. Hertil oplystes at kreditforeningslånene er afdragsfri, men at klubben kan betale et væsentligt afdrag på lånene i forbindelse med omprioritering af klubhuset primo 2013.
Der var ingen bemærkninger, hvorfor budgettet blev enstemmigt godkendt. a)
Bestyrelsen foreslår kontingentforhøjelse i 2014 for aktive medlemmer til kr. 2.350,00, hvilket vil medføre en forhøjelse af badstuekontingentet til kr. 783,00, og et passivkontingent på kr. 235,00:
Enstemmigt vedtaget
2
5. Bestyrelsen foreslår, at klubbens fonde nedlægges. Der vil ikke blive afsat penge til fondene, da lånene til byggeriet skal tilbagebetales. Der var ingen bemærkninger/spørgsmål. Enstemmigt vedtaget
6. Bestyrelsen foreslår ændringer af § 11 i Vedtægterne: a) at dagsordenpunkt 2 ændres ved at fjerne ordene ”samt tilknyttede fondes” b) at dagsordenpunkt 6 udgår. Teksten lyder: ”Valg af to repræsentanter til Byggefondens bestyrelse”.
Begge forslag enstemmigt vedtaget
7. Bestyrelsen foreslår at § 8 stk. 2 i Vedtægterne fjernes: ”Der må ikke medtages gæster i badstuen”. Bestyrelsen havde forhåndsgodkendt en ændring til badstuereglementet således, at et medlem to gange om året kan tage en gæst med mod betaling af kr. 50,00.
Helene Svart vil gerne bevare forholdet omkring gæster i vedtægerne, med ændre ordlyden. Der blev samtidig klaget over, at bestyrelsen havde godkendt ordningen på forhånd. Helene forslog at man i stedet burde tilføje et 2. pkt. til stk. 2, der indeholdt en bemyndigelse for bestyrelsen til at fastsætte nærmere regler om adgang til mod betaling at medbringe et antal gæster pr. sæson.
Bestyrelsen ved Anders Bressendorff mente ikke, at det var en alvorlig overtrædelse at tillade gæster på forhånd. Det var besluttet for at undgå gratister.
Der blev spurgt ind til, hvor stort problemet var med gratister, men det er svært at lave en nøjere undersøgelse.
3
Det blev foreslået at medlemmer bar armbånd, således som de har i Svanemøllen. Det var blevet drøftet, men hvem skulle konfrontere de armbåndsløse. Der var ikke et ønske om alt for mange kontrol foranstaltninger.
Der blev spurgt ind til de kr. 50,00 gæstegebyr. Dette er en speciel konto, der kan bruges af badstueudvalget, og den var bl.a. blevet brugt til suppe ved badstuens måneskinsarrangement i januar.
Efter afstemning blev bestyrelsens forslag vedtaget.
8. Valg af formand. Arne er på valg og genopstiller ikke. Bestyrelsen foreslår Karin Helmer. Enstemmigt vedtaget.
Anders Bressendorff holdte takketale for den afgående formand.
9. Valg af fire øvrige bestyrelsesmedlemmer. Henrik Overgaard er på valg og genopstiller ikke, bestyrelsen foreslår Kim Poulsen. Kim valgt. Anders Bressendorff er på valg og genopstiller. Anders valgt. Bestyrelsen foreslår, at yderligere et bestyrelsesmedlem vælges – Hans Ole Madsen. Hans Ole valgt.
Bestyrelsen består herefter af:
4
Formand: Karin Helmer Jensen Næstformand: Birgit Lyngby Pedersen Kasserer: Ole Erlich-Eriksen Øvrige medlemmer: Hanne Hytteballe Petersen Anders Bressendorff Kim Poulsen Hans Ole Madsen
10. Valg af byggefondsbestyrelse – udgår da punkt 6 blev vedtaget. 11. Valg af 2 revisorer – bestyrelsen foreslår genvalg af Martin Dam og Torben Juul Ellinghaus. Enstemmigt valgt. 12. Eventuelt Uddeling af pokaler, de første 2 uddeles af afgående formand Kilometerpokalerne – gik begge til Annette Reeh Årets Kanin-pokalen – gik til Sune Scheufens Øvrige pokaler uddeles af næstformand Birgit Lyngbye, efter visning af klip fra 2 film. De Artige Drenge-pokalen – tildeltes Marianne og Jesper Hansen Fortjenstpokalen – blev tildelt Maureen Jørgensen
Årets Flemming- pokalen – uddeles af Henrik V. og tildeles en fra bestyrelsen udpeget af bestyrelsen. I 2012 var der flertal for Anders Bressendorff.
Arne Månsson holdt takketale til arkitekt Jakob Rasmussen for hans store indsats med byggeriet, og han modtog en billedbog af byggeriets fremgang.
5
Thomas Weise holdt en tale (med tilhørende billeder) for afgående bestyrelsesmedlem Henrik Overgaard, der havde været i bestyrelsen i 25 år.
Arne Månsson afleverede en boggave til Henrik Overgaard som tak for de 25 år. Karin Helmer gav ligeledes en vingave til Henrik.
Karin Helmer overrakte 1000km – gaverne (t-shirts).
Der blev spurgt om et eksemplar af billedbogen kunne ligge frem i klubben. Arne svarede, at det skulle der, samt at den ville blive lagt på hjemmesiden.
Birthe Bak takkede bestyrelsen for et godt år.
Lone Dawe takkede også. Dirigenten takkede for god og rolig afvikling, og gav ordet til den nye formand, som sluttede generalforsamlingen med et: ”HR, længe leve!” Referent: Maureen Jørgensen
Godkendt: som dirigent: Dorthe Budtz
6