i
Lars Skade, formand Elsagervej 2, 9800 Hjørring Tlf. 98901002 - 26807333 Mail:
[email protected]
Hjørring By
Hjørring den 12. februar 2015
Referat af generalforsamlingen 11 februar 2015. Generalforsamlingen, der blev afholdt i restaurant Svanelunden, var indvarslet, dels i forbindelse med udsendelse af kontingentopkrævningerne medio DEC 2014, og dels ved brev dateret Januar 2015. Alle brevene var omdelt senest 27 januar 2015. Dagsorden fremgik af indvarslingen. Der var mødt 47 medlemmer. Ad DO pkt. 1.: Valg af stemmetællere. Formanden bød velkommen og foreslog byrådssmedlemmerne, Henrik Jørgensen, Vibeke Haaning og Claus Mørkbak Højrup som stemmetællere. De pågældende medlemmer blev valgt som stemmetællere. Ad DO pkt. 2.: Valg af dirigent. Jørgen Lind Thomsen blev valgt som dirigent. I henhold til Venstre i Hjørring By`s vedtægter af februar 2007 skal generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Ad DO pkt. 3.: Formandens beretning og drøftelse af foreningens forhold. Formanden aflagde sin beretning og pegede bl.a. på: Venstres rolle på landspolitisk plan. Efter et udfordrende år i Venstre er det nu tid til at kigge fremad mod det kommende folketingsalg. Et valg, der kan blive udskrevet når som helst og forhåbentlig inden så længe. Vi mangler kun datoen – og mon ikke det alene er meningsmålingerne der afgør, hvornår statsministeren trykker på knappen. Venstre går til valg på fem mærkesager. I Venstre har vi en klar ambition om at vinde nøglerne til Statsministeriet tilbage. Ikke for magtens eller nøglernes skyld. Men fordi vi vil sikre, at Danmark fortsat er Danmark. Et af verdens bedste samfund. Ikke bare i dag. Ikke bare i morgen. Ikke bare til næste år. Men også for fremtiden. Venstre har lanceret fem mærkesager, der skal være med til at sikre dette: 1. For fremtiden skal det betale sig at arbejde. 2. For fremtiden skal vi have flere private arbejdspladser. 3. For fremtiden skal Danmark åbnes mere for udlændinge, som kan og vil – men lukkes for dem, som ikke vil. 4. For fremtiden skal vi være trygge i hjemmet og på gaden. 5. For fremtiden skal vi gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre.
Side 1 af 7
i
Hjørring By
Lars Skade, formand Elsagervej 2, 9800 Hjørring Tlf. 98901002 - 26807333 Mail:
[email protected]
Over for Venstres mærkesager og ønske om at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark står en splittet og handlingslammet regering. En regering, der ikke har et eneste vækstskabende initiativ i støbeskeen.
3. Venstres rolle på lokalpolitisk plan. På det lokale plan har Venstres byrådsgruppe også i denne periode valgt at tage medansvar og få størst mulig indflydelse på kommunens drift og udvikling. Langt de fleste større tiltag i kommunen er derfor vedtaget af et samlet byråd. Der har dog været sager, hvor det har været på sin plads, at Venstres byrådsgruppe har fundet det nødvendigt at markeret sine holdninger, f.eks.: Skolestrukturen. 700 Høringssvar er historisk højt, og er et udtryk for, at borgerne bekymrer sig meget om den skolestruktur, som et flertal i byrådet vil trække ned over hovedet på os. Venstre er forsat af den overbevisning, at en decentral skolestruktur med skoler i vore boligområder er det bedste for vores børn, det bedste for bosætningen og helt overordnet også det, der er den bedste økonomi i for vores kommune. Det er Venstre i Hjørings opfattelse, at ikke ret mange børnefamilier bosætter sig i en by uden skoler. Venstre vil kæmpe videre for, at de borgere, der etablerer friskoler, får så gode betingelser som muligt for at starte disse op. Venstre har kæmpet for, at udsætte gennemførelsen af flertalsgruppens plan til 2016, så alle har en mulighed for fordøje de massive ændringer, en sådan plan medfører. Ændringer for både børn, forældre, lærere og pædagoger, ja stort set alle i de berørte områder. Det ville give forvaltningen og skoleledere tid til at planlægge, tilrettelægge og gennemføre de ændringer, som flertalsgruppen har besluttet sig for, på en forsvarlig måde overfor børn, forældre og medarbejdere. Og husk på: Venstre fremlagde et robust budget med en god kassebeholdning for 2015-2018. Et budget uden skolelukninger og uden skattestigninger. Et budget, hvor der er råd til en decentral skolestruktur. Et alternativt budget til at holde den samme service på bl.a. ældreområdet som i dag, men med en anden finansiering. Arbejdsmarkedsudvalget vil spare penge ved store investeringer. Arbejdsmarkedsudvalget har i enighed udarbejdet et budget for 2015 -2018, der tilgodeser de krav, der blev stillet af Økonomiudvalget. Dette er sket med et miks af større og mindre ændringer og tilpasninger. Men ikke nok med det. Der er også lagt op til den største og mest ambitiøse omlægning nogensinde på arbejdsmarkedsområdet i Hjørring Kommune, og måske endda i nogen dansk kommune. Med baggrund i meget realistiske beregninger foreslår udvalget store investeringer i 2015 og 2016 på i alt 40 mill. kr.. Investeringer som ikke blot er tjent hjem, men som giver et mindre ”overskud” allerede i 2018 på 5 mio. kr. Og fra 2019 og fremover drejer det sig om 50 mill. kr. årligt!!! Penge som kan gøre gavn hos vore børn, unge og ældre.
Side 2 af 7
i
Hjørring By
Lars Skade, formand Elsagervej 2, 9800 Hjørring Tlf. 98901002 - 26807333 Mail:
[email protected]
Pengene hentes på kontanthjælp! Af de ca. 1.400 borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp, er der 1.000 kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart kan påtage sig et job her og nu. Det drejer sig om gruppen af ”aktivitetsparate” borgere, som har problemer udover ledighed. Det er disse 1.000 aktivitetsparate, der nu sættes fokus på i en hidtil uset udvidet og fremrykket rehabiliteringsindsats. Dette sker ved en tidlig og tværgående indsats. Venstre ved, at det tager tid, men sammenlignet med i dag, hvor man ofte møder kontanthjælpsmodtagere, som har været på offentlig forsørgelse i 5 - 10 år, er forventningen, at der kan kappes gennemsnitligt næsten 1 år af tiden på kontanthjælp. Det er her, at pengene kommer mangefold tilbage . I takt med at de aktivitetsparate bliver jobparate, skal de ud i ordinære job. Dette kræver naturligvis, at der er nogle jobs. Og det vil der være, da ledigheden en er faldende. Hjørring Kommune er nødt til at være foran udviklingen, så virksomhederne altid har mulighed for at få medarbejdere. Ellers går væksten og udviklingen i stå. Så udover at borgeren kommer hurtigere i job, giver det også et godt bidrag til kommunekassen. Et job betyder alt andet lige en bedre livskvalitet for borgeren og dermed en win-win situation. Der er gjort brug af den såkaldte ”investeringsstrategi”, og den er ikke ny! For to år siden forsøgte Venstre og Konservative at foreslå noget lignende, dog i noget mindre målestok. Men det daværende Byråd stemte vort forslag ned, og satte i stedet skatten op. Sådan er der så meget; men man har da heldigvis lov til at blive klogere!
4. Vælgerforeningens arbejde. Lars Skade indledte dette afsnit af beretningen med at takke alle foreningens medlemmer for den store opbakning i 2014. Medlemstatus. Ved indgangen til 2015 er Venstre i Hjørring By noteret for 228 medlemmer, heraf 88 par. Ved indgangen til 2014 var vores vælgerforening noteret for 269 medlemmer, heraf 107 par. Tilbagegangen dækker over 57 udmeldelser, heraf 18, som trods gentagne rykkere ikke havde fået betalt kontingent, og 46 indmeldelser. Resten dækker over oprydning i det centrale medlemsregister samt over den polemik, der har været omkring Lars Løkke Rasmussens tøj. Kontingentopkrævningen sker nu via medlemsystemet. Som noget nyt har Venstre i Hjørring By i år for første gang fået opkrævet kontingentet via Venstres elektroniske medlemssystem. Venstre i Hjørring By`s kasserer har haft meget arbejde i forbindelse med omlægningen, men aflastes fremover for et betydeligt manuelt arbejde når vi på sigt får justeret vore kontingetsatser, så de passer bedre ind i opkrævningssystemets muligheder. Folketingsvalget. 2015 bliver under alle omstændigheder et valgår og alle vælgerforeningens kræfter vil blive brugt på forberedelse af valget i Hjørring By.
Side 3 af 7
i
Hjørring By
Lars Skade, formand Elsagervej 2, 9800 Hjørring Tlf. 98901002 - 26807333 Mail:
[email protected]
Venstre i Hjørring By har i den forbindelse udpeget Hanne Hvidegaard som kontaktperson til Karsten Lauritzens valgorganisation. Medlemsarrangementer. I 2014 afholdt Venstre i Hjørring By 3 medlemsarrangementer. 1. Op til EP-valget lykkedes det for Venstre i hjørring By at formå Jens Rhode til at deltage i et gå-gade arrangement 23 maj i tidsrummet 1500-1630. 2. Grundlovsmødet i Sankt. Knuds kilde med Lars Sennels, son talte om kulturens vilkår i Hjørring og Hjørring harmoniorkester om levere de den musikalske underholdning. Der var ca. 60 deltagere. 3. Besøg på Amtmandstoften 21 AUG og 26 AUG, hvor der var tilmeldt 19 + 10 deltagere. Venstre på Hjørring Dyrskue Venstre havde bemandet en stand på Hjørring Dyrskue 20-21 juni 2014, hvor der var mulighed for at møde vores kommunalpolitikere, samt vores folketingsmedlem Karsten Lauritzen.
5. Afrunding og spørgsmål. Vælgerforeningsformanden rundede sin beretning af med at rette en tak til vore kommunalpolitikere samt til vores folketingsmand, Karsten Lauritzen, for samarbejdet i det forløbne år. Jane Brandborg spurgte ind til arbejdsmarkedsudvalgets plan om investering på 40 mio kr. og fik oplyst, at pengene bl.a. skal bruges til at betale for ekstra assistance ved udredning af de ”aktivitetsberedte” borgere således, at de hurtigere kan komme i arbejde. Mogens Emery Madsen savnede at møde Karsten Lauritzen ”lørdag formiddag” på Springvandspladsen. Karsten Lauritzen replicerede med glimt i øjet, at ”det var fordi han stod ved Metropolen”; men at han i øvrigt som Venstres spidskandidat i Vendsyssel måtte gøre sig kendt i hele Vendsyssel og ikke kun i Hjørring. Ole M. Jensen fandt det beklageligt, at byrådets flertalsgruppe gang på gang kunne tage æren for at gennemføre Venstres forslag. Derved bliver Venstres indsats usynlig for vælgerne. Med disse bemærkninger og konstateringer blev formandens beretning taget til efterretning. Ad DO pkt. 4.: Behandling af regnskab for 2014. a. Foreningens regnskab. Kassereren fremlagde foreningens regnskab for 2014. Regnskabet udviser et driftsresultat på 12.216,03 kr. samt en egenkapital ultimo 2014 på 17.814,64 kr. Det fremgik, at vælgerforeningen i årets løb havde forsøgt sig med en alternativ form for markedsføring via et sponsorat af de unge mennesker i Team Hjørring. Det er tanken, at modydelserne skal være støtte til politiske arrangementer under valgkampen samt støtte til opsætning af plakater m.v. Netto-udgiften for Venstre i Hjørring By havde været 10.000 kr. idet en anden sponsor havde indbetalt andre 10.000 kr. via Venstre i Hjørring By.
Side 4 af 7
i
Lars Skade, formand Elsagervej 2, 9800 Hjørring Tlf. 98901002 - 26807333 Mail:
[email protected]
Hjørring By
Kasseren redegjorde endvidere for status og erfaringer med den elektroniske opkrævningsprocedure via ”Nets” samt for de mange typeskift, som var blevet gennemført for at bringe medlemsregisterets udvisende overens med medlemmernes faktiske status. Endelig orienterede kassereren om behovet for at sanere foreningens kontingentsatser, så de kan håndteres af Venstres opkrævningssystem. Carsten Birk Jacobsen pegede på vanskelighederne med at finde e-betalingskortet, der ikke længere ”dumpede ned ” i den sædvanlige postkasse og Else Købstrup og Villy Bjerregaard opfordrede i denne sammenhæng Venstre i Hjøring By til at fordele en mail, når kontingentbetalingen nærmede sig, med oplysning om, hvor medlemmerne kan finde e-betalingskortet. Susanne Sander og Arne Bjerrum var kritiske over for markedsføringen af ”Team Hjørring” og havde hellere set, at kontingentkronerne var blevet brugt til medlemsarrangementer med mulighed for at drøfte politiske problemstillinger. Lars Skade redegjorde for bevæggrundene til at prøve en ny form for markedsføring af Venstre i Hjørring By og opfordrede samtidig medlemmerne til at gå aktivt ind i arbejdet med at tegne nye medlemmer. Med disse bemærkninger og tilkenegivelser blev regnskabet godkendt. Ad DO pkt. 5.: Behandling af indkomne forslag. Der var ikke indkommet forslag. Ad DO pkt. 6.: Fremlæggelse af budget, herunder beslutning om kontingent for 2016. Kassereren gennemgik foreningens budget for 2016, hvis forudsætning var et uændret medlemstal samt Venstres landsmødes beslutning i 2013 om kontingentstigning. Bestyrelsens foreslog flg. Kontingentsatser: Alm. medlem Ægtepar, samlet opkrævning Pensionister og SU-modtagere Pensionist par, samlet opkrævning
375 kr. 650 kr. 325 kr. 550 kr.
Der budgetteres med et driftsresultat på 32.820 kr. Det fremlagte budget blev taget til efterretning og de foreslåede kontingentsatser blev besluttet. Ad DO pkt. 7.: Valg af formand. Lars Skade blev valgt som formand. Ad DO pkt. 8.: Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2-årig periode medens suppleanterne vælges for en 1-årig periode. Følgende personer var på valg/blev foreslået til de 5 poster i bestyrelsen: Side 5 af 7
i
Hjørring By
Lars Skade, formand Elsagervej 2, 9800 Hjørring Tlf. 98901002 - 26807333 Mail:
[email protected]
Bjarne Bonne Nielsen Birte Dyrberg Claus Højrup Mørkbak(ønskede ikke genvalg) Jørgen Højvang Jørgensen Jesper Jungclaus Carsten Birk Jacobsen Bjarne Bonne Nielsen, Birte Dyrberg, Jørgen Højvang Jørgensen, Jesper Jungclaus og Carsten Birk Jacobsen blev valgt. Suppleanter: Bent Christensen og Birgitte Reiter blev valgt til de to pladser som suppleanter til bestyrelsen. Ad DO pkt. 9.: Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter. Ole M. Jensen og Poul Jungersen Christensen blev valgt som revisorer og Kurt Mikkelsen og Villy Bjerregaard blev valgt som revisorsuppleanter, alle blev valgt for en to-årig periode. De pågældende er således først på valg igen i 2017. Ad DO pkt. 10.: Valg af fanebærer. Poul Jungersen Christensen blev genvalgt som fanebærer. Ad DO pkt. 11.: Eventuelt. Karl Gustav Nielsen savnede medlemsarrangementer, hvor der i årets løb var mulighed for at drøfte aktuelle politiske problemstillinger. Svend Ibsen Sørensen redegjorde på humoristisk vis for iagttagelser omkring sammenhængen mellem hastighedsbegrænsningerne på Aalborgvej og antallet af udmundende sideveje. Jane Brandborg spurgte til det politiske rationale i, at vandværkerne var blevet skattepligtige. Henrik Jørgensen oplyste i den sammenhæng, at det for Hjørring Vandselskab drejede sig om 6-7 mio. kr. årligt og Karsten Lauritzen oplyste, at det ikke tvært imod havde været politikernes hensigt at vandværkerne skule være selvstændige ”hvile i sig selv” virksomheder, samt at der er politisk vilje til at justere vandsektorloven efter valget. Amalie Bjerregaard Andersen, næstformanden i VU-Hjørring præsenterede ungdomsorganisationen og orienterede om kommende VU-arrangementer. Hanne Hvidegaard orienterede om Venstre i Hjørring By`s støtte til Karsten Luritzens kommende valgkamp og opfordrede alle medlemmer til at melde til hende, hvilke ressourcer hver enkelt kan bidrage med i den kommende valgkamp. Dirigenten takkede deltagerne for god ro og orden og gav ordet tilbage til Lars Skade, som takkede dels dirigenten for god ledelse af generalforsamlingen og dels de fremmødte medlemmer for valget som formand. --------------
Side 6 af 7
i
Hjørring By
Lars Skade, formand Elsagervej 2, 9800 Hjørring Tlf. 98901002 - 26807333 Mail:
[email protected]
Efter generalforsamlingen fik Henrik Jørgense og Karsten Lauritzen ordet for korte orienteringer dels om aktuelle sager i byrådet og dels om Venstres mærkesager til det kommende folketingsvalg.
Generalforsamlingen sluttede kl. 22.00
Side 7 af 7