Presented
LIBRARY
to the
of the
UNIVERSITY OF TORONTO by
Estate of the late
JOHN B. C. WATKINS
GU STAV WIED MINDEUDGAVE VI.
BIND
GYLDENDALSKE BOGHANDEL 1920
GUSTAV WIED
MINDEUDGAVE
Digitized by the Internet Archive in
2011 with funding from University of Toronto
http://www.archive.org/details/mindeudgave06wied
GUSTAV WIED MINDEUDOAVE
VI
BIND
SATYRSPIL OG IDYLLER: RANKE VILJER KÆRLIGHED TRE SATYRSPIL
AF
DENGAMLE VINHANDLERS OPTEGNELSER
NORDISK GYLDENDALSKE BOGHANDEL KJØBENHAVN OG KRISTIANIA FORLAG -
-
MDCCCCXX
ANDET OPLAG
9965D0
KJØBENHAVN
-
OSCAR FRAENCKEL &
Co.
RANKE VILJER (1906)
2 Gange 2 er 5
PERSONER ThomasHamann,
Fuldmægtig
Marie, hans Kone. Ester Abel
Fredrik
"I
Hamann
MathiasHamann, Povl Abel,
^^^^^
i
Ministeriet.
gøm.
J
Skolebestyrer.
Forfatter og Timelærer.
Gerhard Konik,
Karikaturtegner.
Line, hans Kone.
Truelsen, KoUektrice. Othella Lustig, Hetære. Hugo Jørgensen, Cyklerytter.
Enkefru
Kammerherreinden. Overretssagføreren. Fængselspræsten. Siverts
"I
fangevogtere.
Jensen J En Politibetjent. En Fange. En Kioskdreng. Dora,
Pige hos
Abels.
Handlingen foregaar i København i Fortiden. anderiedes. stunder er .Menneskene jo helt
-
Nuom-
[^
!
FØRSTE AKT Povl Abels Hjem. Gang Spise- og Daglig-Stue, holdt gammel dansk Almuemed hvidkalkede Vægge og højt, blaamalet Panel med omløbende Hylde. Baggrunden: to Fløjdøre med en Buffet imellem. Døren til venstre
Stue, paa én stil I
i
aaben og fører ind til Povl Abels Arbejdsværelse, hvor der staar et Skrivebord midt for Indgangen. Døren til højre fører ud til Entréen. Til højre (for Tilskuerne): Dor ud til Køkkenet. Til venstre: i Forgrunden et bredt Fag Vinduer med smaa Ruder, blomstrende Potteplanter og et højrødt Kappegardin med Blonder. Op mod Baggrunden Dør ind til Esters Kabinet. Midt paa Gulvet et stort firkantet, aflangt Spisebord med Stole omkring. Hele Møblementet, Dørene og Loftet (Bjælkeloft) er i Lighed med Panelet blaamalet med højrøde Linjer i samme Farve som Gardinet. Kun henne foran Vinduet er anbragt nogle moderne Straalænestole med tilsvarende Bord. Fade og Krukker Metal og Ler dekorerer Væggene og Panelhylden. Over Buffeten i Baggrunden hænger to store Kultegninger forestillende staar
i
Povl Abels
Svigerforældre.
Formiddag.
ESTER
staar inde ved (i Morgenkjole og „sædelig" glat Frisure, Skrivebord og gennemlæser ivrigt nogle Breve, som hun har taget Skufferne, hvori sidder et Nøgleknippe).
DORA
(kommer
Hun opdager mer
sig).
ESTER
.
.
en af
—
—
.
(kaster hurtig Brevene ned
Lægger Nøgleknippet
fra sig
i
Skuffen;
laaser
Undskyld, Frue, men det var karmen, Herren glemte sine Nøgler.
Dc
(hører det ikke).
og kommer
ind.
—
paa Buffeten).
DORA.
ESTER
i
Køkkenet med en Bakke med Frokostopdækning. bemærker hende. Røm-
fra
øjeblikkelig Fruen, der ikke straks
Hum
Povls
vist
i
Vindues-
har stadig ikke fundet de Sølv-
skeer ?
DORA
(dækker Bord). Nej ... de er jo blevet borte under (Pause). Fruen kan ikke tro, saa den anden Pige de snakker om Herrens nye Bog henne hos Urte.
kræmmeren.
ESTER. Saa
.
.
.
.
.
!
!
]
Ranke
o
DORA. Den
ikke være
nok
skal
Viljer
unge
no'et for
ri'ti'
Saa ble' det da optaget med mig og Jespersen, Frue vi ble' ringforlovede igen her kan Fruen sæl se (viser Haanden med RinAftes
...
hi
Pi'er,
(Pause).
!
i
;
.
gen
.
.
Han hade den saamænd ved
frem).
sig fra sidst
i
Vestelommen.
ESTER. De de
ham
fortalte
DORA. Næ,
.
DORA. Har
ham ved ...
det
.
det er jo ikke hans?
.
Fruen no'et imod,
at
jeg gaar igen
Opvasken ? Jeg skulde Hansen hos mine Forældre. efter
.
.
.
ESTER. Men De sagde med .
.
DORA.
at
jo,
De
Af-
i
med
Selskab
til
var blevet forlovet
.
Ja
—
men
e,
de
Afskedsfest,
paa Jespersen. saa, hva'? ESTER. Nej, gaa
DORA. ESTER
hav-
det ved da den Levende, jeg ikke gjorde!
Hvad kommer ESTER. Hum ten
De
saa nu, Dora, at
vel
Barn.
et
—
det er osse bare saadan en Slags
gør
for vos,
før
jeg
De
bare
.
.
tilbage
falder
Har Fruen no'et imod,
gaar
at jeg
.
Gud, der kan jeg høre Herren ... (tager hurtig Nogleknippet fra Buffeten
(Ud).
1
og lægger det hen
i
Vindues-
karmen).
POVL
(smaanynnende ind
Goddag
igen,
saagod
De
!
ESTER. Tak Tænk,
lille
er .
.
fra
med en Pakke og en Buket
Roser).
(Overrækker hende Blomsterne).
Vær-
Entréen
Frue
1
Dig Har Du nu købt Blomster igen
til .
!
kan ikke finde de Sølvskeer, Povl POVL. Herregud, klynker Du for dem endnu Fire dejlige Sølvskeer! ESTER. „Klynker", ja Hvem mon kan have taget dem, tror Du ? POVL. Det er vel sagtens en, der har haft Brug .
.
dem
.
.
.
.
vi
.
.
(Ind paa
sit
.
.
.
.
— for
Værelse, hvor han søger efter noget paa Skrive-
bordet).
jeg Min Arm gør da stadig ondt da ikke forstaa, hvad der er i Vejen med den.
ESTER.
.
.
.
kan
!
Gange
2
POVL. Du har ESTER. Aa-r af
brækket den
vel
man
aldrig kan
!
...
2 er 5
11
.
Søvne
i
faa
.
.
.
Ord ud
alvorligt
et
Dig.
POVL
Nøgler
er
Sandhed de
i
—
!
Du
Har
70
ikke
set
Favne mine
?
ESTER. Nej
POVL
Ægteskab
dette
i
Du
Nej,
(leende).
Vand
hun véd,
naar
Kjole,
.
.
.
ikke skiftet lille Frue nu hendes Mand sætter Pris
Hvorfor har den
(ind).
at
paa det?
ESTER. Vi
har Vaskerkone
POVL. Gudbevares,
ESTER POVL.
.
.
det er en
.
Grund
Der ligger dine Nøgler jo henne (Tager Nøglerne). nu husker jeg det ... Tak snart spise, lille Fru Abel ? Jeg er dundrende
(peger).
.
Ja,
Skal vi
.
.
!
sulten.
Bordet er dækket Hvad var Jo, værsgod den Pakke, Du kom med? POVL. Jeg tør næsten ikke sige det ESTER. Hvad har Du nu købt? Vi har jo ikke Raad, véd Du.
ESTER. der
;
.
.
.
i
.
POVL. Lakstøvler ESTER. Lak støvler! POVL. Ja Men ganske .
.
.
Jeg har
.
.
.
altid
.
.
ganske
billige,
billige
saa forfærdelig gerne villet
Lakstøvler; og nu, da jeg havde faaet min saa syntes jeg delige
Og
.
.
(Ind
.
saa billige
ESTER.
POVL
... Nu med Pakken. .
.
—
Du
Pakker
se ud).
dem
;
Her
.
.
Par
Bog
ud,
de skal
er
ny-
Du
Se!
18 Kroner!
dine Penge
det er jo
Ja,
skal
,
!
et
ha'
!
Hvad er det for en „For Lakken garanteres ikke" (Ler muntert). Sikken en tyvebrændt Skurk af en Skomager det talte han ikke et Ord om det er storartet „For Lakken garanteres ikke" Og det er for Lakkens Skyld, jeg har købt dem; ha, ha! ESTER. Og det morer Dig ... ? (finder en
Seddel
.
.
.
Lap Papir
i
den ene Støvle).
(Læser).
.
!
:
!
.
.
.
.
.
!
!
Ranke
12
POVL. altid
saadan nogle smaa Rævestreger morer mig
Ja, .
.
Viljer
(Ud med
.
ESTER. Jeg
Støvlerne).
dem POVL. Det gjorde Du ESTER. Eller han skulde leverede
.
Han burde
POVL. Kære, somt ved hver
Gang (ind).
Nu
.
Ja
.
.
16.
for
dem
og tænke paa,
Skræder Glud hernede Kælderen af Gaar paa Hospitalet!
Povl,
.
det
ha'
paa.
.
i
ene Ben
POVL. Det var da ESTER. Rart ;
dem
Skal vi saa spise?
.
.
har faaet sat det
Ja
faa
Forvejen.
jeg
vil
jeg tager
ESTER. Tænk,
POVL.
mig
lade i
saa havde der jo ikke været noget mordet.
ESTER. Hum
POVL
sagt det
ha'
tilbage!
.
for
rart
i
ham
.
.
.
.
.
saa skal han jo ha' Træben.
ESTER. Og det finder Du „rart"? POVL. Ja, det har altid været mit Livs at
faa et
bid staar
højeste Ønske Træben, rødt Haar og UnderTræben for mig som de attraaværdigste af alle le-
gemlige Ynder
ESTER
POVL
—
1
(indigneret).
.
.
Geme
(leende).
hvis de optræder samlede.
særlig,
.
Skal vi
S
a 3
spise ?
(Byder hende Armen, som hun undviger.
!
— De
sætter sig ved hver sin Side af Bordet).
ESTER. Tænk, Povl
.
.
.
skal jeg nu til at „tænke" igen! POVL. Saa ESTER. Jeg maa jo dog tale med Dig POVL. Jamen, det er altid saadan nogle sørgelige Ting, Kender Du slet ingen, der Du bringer paa Bane .
.
.
.
.
har vundet
ESTER
.
.
.
Lotteriet?
i
(byder).
POVL. Tak
.
.
Værsgod .
.
.
.
.
Her
er
(Mønstrer Opdækhingen).
Spegepølse Dette
her
.
.
.
minder
det store mig paafaldende om de spredte øgrupper eller stille Ocean Du kunde dog gerne have Dag, jeg har Maaspenderet lidt mere paa mig nedslov og spiser hjemme. i
.
.
.
!
i
.
!
Gange
2
ESTER. slaa
Du
naar
POVL. Jeg
1
Og
l3
.
Husholdningspengene
skal
gaar og køber alle de Lakstøvler.
har kun købt
ESTER. Dora
to.
Resten ved
er for
at
stuve nogle Kartof-
(Ringer).
ler.
POVL. dør
...
Vi vasker
til,
...
2 er 5
Kartofler er godt
.
.
.
Det
!
er
Irlænderne
det,
:af
DORA*
(ind).
ESTER.
Kartoflerne
.
.
.
JesperLevende, dem har jeg rent glemt (Bort). sen er ude POVL. Haster ikke, Dora, vi kan faa dem til Kaffen den sidste Tid har Jeg synes ellers, at han hedt Hansen? men nu er det Jespersen igen ESTER (stramt). Ja Det er frygteligt med den Umoralitet! Næ, men POVL. Ja, det er imponerende sørgeligt nu skal Du se, Ester, Aviserne har allerede begyndt (Rækker hende nogle Aviser). at skælde min Bog ud
DORA. Du
.
.
.
.
.
!
.
!
—
i
.
.
.
.
.
.
.
.
ESTER
.
.
.
.
Tak POVL. De er Grunden et stolt Fænomen, lille Fru Abel paa Deres Maade. ESTER. At Du ikke skammer Dig for at skrive saadanne Bøger Og de bliver værre og værre. POVL. Det maa være en Sygdom hos mig ESTER. M g forlanger jeg ikke, at Du skal tage Hensyn til Men at Du ikke generer Dig over for mine Forældre POVL (mod Portrætterne over Buffeten). Tilgiv mig histoppe dem
(lægger
fra sig).
.
.
.
i
.
.
.
!
.
.
.
i
.
.
.
.
ESTER
POVL
.
.
(rejser sig fortørnet).
Kære, søde, lille, henrivende Ester, hvad „Scener" til Kom nu og vær rar, hører Du ... ? Du bør lægge Dig lidt efter at forstaa Spøg Det er dog den Evne, der gør Livet taaleligt ... Og Du véd jo, at jeg holder (lidt træt).
skal de evige
.
meget
af
.
Dig.
.
.
.
.
!
!
!
!
Ranke
14
meget af Dig Men jeg Dig (leende). Meget godt Men kom nu hen og Naa, Du vil maaske afvente Kartoflerne ?
ESTER. Jeg kan ikke
POVL spis
Viljer
holder ogsaa
lide
.
.
.
!
.
.
.
.
.
.
.
Nej, ser De, Deres
(Spiser).
.
.
.
mig den Ære at De jo ikke, vel? ESTER. Nej! Gudskelov! POVL. Nej men saa
min Bog ...
læse
gjort
.
.
De havde
Naade, hvis
lille
for
det
at
den
har
.
tværtimod har
noget
Dagens
set
af
Lys
De have
indset,
der
moralskeste,
det
—
behandler
sine Steder
vilde
.
.
er
længe
om den ogsaa paa ophøjede Materier lidt
selv
visse
spøgefuldt.
ESTER.
Du
Ja,
har altid haft en vis Evne
til
at
haane
Ting
selv de alvorligste
POVL. Blandt andet „Kærligheden"! ESTER. Ja, ogsaa den Følelse, ja!
POVL
(smilende).
Jeg
er
Bølgedæmper,
en
lille
Ester
Og jeg maa sige Dig, at det mere og mere gaar op for mig, at vi er den Grad forskellige i vort Syn paa Tilværelsen, at vi vist aldrig nogen Sinde burde haft hinanden POVL (leende). Det vaf da endelig en Udtalelse med (Lidt drillende). Men De kom dog tilbage, lille Raison ESTER
.
.
.
i
!
i
Frue
.
.
ESTER.
!
.
Det var ikke min Skyld
mine For-
var
det
;
ældres. Entréklokken ringer.
POVL.
Det er vist Frida Venner en Timestid igen
ESTER
(Ryggen
(lytter).
det
Nej,
er
det ikke Karrikaturen
de da herop igen (bort). Nej
ESTER
.
.
saa være gode
Skal vi
?
til).
stemme
POVL
.
.
!
.
i
Entréen.
jo
...
Ja,
?
med Kone
!
.
.
.
(Med en Haand). Ester .!
minsandten er Endelig fandt .
.
.
!
!
Gange 2
2
POVL Ko
(ud
n
i
med
Entréen og straks efter ind
i
...
er 5
15
.
Gerhard Konik
og
Fru
k).
(styrer lige løs paa E s t e r). Er De ikke Stolt af at SikGoddag have saadan en Mand, Frue ? Pragtfuld, ken en Bog han nu igen har skrevet! Men han kommer jo nok vidunderlig, vanvittig Tugthuset. en Omgang POVL. Gerhard! Tal ikke til min Kone om mine Bø-
KONIK
—
—
!
—
!
i
ger
hun læser dem
;
KONIK. Sludder
ikke.
Vel er Fruentimmer allesammen mer
!
mindre forrykte, men
eller
ESTER
.
.
.
forholder
det
Nej,
(stramt).
Konik KONIK. Kællingen
er
FRU KONIK. Men
Gerhard dog?
Hr.
.
POVL.
Kære
.
virkelig
sig
rigtigt,
.
Line
sindsforvirret,
disse
Ester,
abnorme Mennesker har
to
al den Tid ikke ni Aar, og de har været gift været en Time fra hinanden. ESTER. Det har Du fortalt KONIK. Det er Line, hun faar Astma, naar jeg ikke Dette her er nu en storsidder op ad hende ... artet Stue, Povl Vil I ikke spise en Bid FroPOVL. Ja, ikke sandt kost den ? Vor Pige skal efter Sigende ha' nogle stuvede Kartofler i
i
.
.
.
1
—
!
i
.
.
.
ESTER. Min Mand er saa vittig FRU KONIK. Tak, vi har lige spist. POVL. En Kop Kaffe? KONIK. Jeg hader Kaffe! POVL. Saa en Cigar da, for Fanden? KONIK. Ja, Tak .
.
POVL
(ind
i
sit
.
Ja,
KONIK.
POVL
.
den
—
Vanvittig (ind med Cigarer).
ESTER. Det
.
Værelse).
KONIK. Se dog paa
FRU KONIK.
.
er
Stuen, Line! er
udmærket
.
.
.
glimrende!
min Mands Smag, ikke min
.
.
.
!
\
!
Ranke
16
Viljer
KONIK. De skulde henvende Dem til en dygtig Læge POVL. Den er hende ikke „alvorlig" nok! Men hvad er det for to ældre KONIK. Skaberi Gorillaer, har faaet hængt op der? De pynter sgu !
!
—
I
ikke.
POVL
med
(faar travlt
at
pudse Næse).
ESTER. Det er mine Forældre, KONIK. Gudforbarmesig .
vis
:
!
Hr.
Konik
Ja,
jeg mener naturlig-
.
.
.
Undskyld
ESTER. Aa, lidt
.
.
alene
Men Du jeg be'er med dine Venner, Povl .
.
.
!
.
.
.
De nok
skerkone, Fru Konik, Saa véd
helst være Jeg har Va-
vil vist
.
.
.
(ind
i
Kabi-
nettet; lukker Døren). flov). Saa KONIK FRU KONIK. Du e (lidt
Søs, der blev hun fornærmet ogsaa for aabenmundet, Gerhard.
til r
KONIK. Ja, det er jeg vist POVL. Snak, kære Venner „et dybt Gemyt
DORA
.
.
.
det
;
min Kone, der
er
er
(ind for at tage af Bordet).
POVL. Nej, stop lidt ... vi kan vist vente Frida. KONIK. Har Du flere Fruentimmer Huset! i
DORA
(fnisende ud).
POVL. Ja, og det er KONIK. Det tror jeg (Med en
et,
der vilde falde
i
din Smag.
ikke Jeg har nok af Line Haandbevægelse mod Kabinettet). Kommer ikke h U n .
.
!
.
herind igen? Nej hun ynder ikke utvungen Munterhed er allerede en Gang løbet fra mig, fordi jeg lo
POVL. Hun
.
.
.
for højt.
KONIK. hende
POVL
Ja, jeg har
nok hørt det
.
.
.
Og Du
med kælne Lader? Naj, min Ven Hun kom
(leende).
!
selv sjokkende
og bad om Forladelse. KONIK. Tak for de Ord! FRU KONIK. Hvor I vrøvler!
KONIK.
hentede
tilbage
Stille,
Kvinde, naar
Mænd
taler!
;
!
2 Gange 2 er 5 ...
FRU KONIK
(klapper
hans
Kind).
17
.
Du
Ja,
mandig
en
er
Størrelse
KONIK. Vig fra mig! FRU KONIK. Kan De
se, hvor han bliver rød, Povl Det gør han altid, naar jeg kærtegner ham. KONIK. Det er over D g, jeg rødmer ... at Du ikke kan. holde dine Drifter Ave, naar vi er hos fremmede Mennesker Men sig mig nu engang, Povl, hvor har Du egentfor det interesserer mig sgu Min Kronlig fundet hende. Juvelen derinde! diamant, véd Du, fandt jeg paa en Danseestrade. POVL. Og min fandt jeg paa et Bal hos (peger) Bille-
Abel
?
i
!
i
—
.
.
.
—
derne der oppe.
FRU KONIK
(tørt).
Ægteskaberne
Ja,
jo
sluttes
i
den
syvende Himmel!
KONIK
Se, se
(fornøjet).
blind
1
Høne kan ogsaa
finde et
—
Jo, jeg
Korn!
POVL. De mangler „Dybde",
Fru Konik
i
kende ude hos Kammerherreinde Kliiver paa Rudersholm, hvor han var Forstelev, medens jeg var Huslærer for Sønnen, der døde Den Broder har Du vist aldrig set, Ger-
havde jo
.
hard ? lidt
.
lært Esters Broder at
.
Han
storartet
er
Og
...
Han kommer
!
han inviterede mig hjem Ester er jo nydelig!
og saa KONIK. Hun ligner et haardkogt Æg! POVL. Ja, hun er jo noget huslig KONIK. De er forfærdelige, naar de er .
.
.
.
POVL. Men Du
skulde
.
her vist
til
sig
.
„huslige"
.
.
.
!
Jo,
.
POVL. Jeg blev KONIK. Ja, Du mig
se
:
VI.
.
!
.
vanvittig betaget af hende.
har altid haft det
Først var der
Gustav Wied.
!
hun bare vilde stryge Ikke, Fru Konik ?
hvis
se,
Panden hun har et nydeligt Ansigt. KONIK. Ja, jeg ser nu mere paa det sjælelige FRU KONIK (smilende). Tak det Haar fra
FRU KONIK.
om Bal;
til
Magda
;
med Feber ... Lad
saa var der Fernanda 2
!
Ranke
18
Viljer
der Othella alle glade „Othella med Guldhaaret" Line alle dine Geschichter, saa Du Hvor blev sidde og sparke mig!
saa .
.
var
.
.
Navne paa A
.
.
.
.
.
—
af,
!
!
Jeg har fortalt behøver ikke at hun for Resten
Othella?
POVL. Han e r nu for slem, Fru Konik FRU KONIK. Utilladelig! KONIK. Var hun til at begynde med ikke ogsaa noget I
derude hos Kammerherreinden
?
POVL. Jo, hun var Husholdningselev. KONIK- I har vist været en skøn Insektsamling Var Du ikke ogsaa halvvejs Kærest med Hendes !
Naade
?
FRU KONIK. Nu POVL. Lad ham her
i
—
skal
Du
holde op, Gerhard! Frue det lufter
bare blive ved,
;
ud
Stuen.
KONIK. Og saa endte Du dog, som vi allesammen ender, med at faa et Hæfteplaster. POVL. Naa-e, Ester er ikke af de værste KONIK. Ak nej, bevares Ægteskabet er Kærlighedens Slukefter; saa vi maa jo være evig taknemmelige, at vi ikke er blevet belastet med en, der var endnu .
.
.
!
værre
FRU KONIK
(omfavner ham). Du er henrivende KONIK- Povl, tag hende af mig FRU KONIK- Men nu vil vi ikke snakke mere om Jeres „Fruentimmer". Nu vil vi snakke lidt om Povls Bog ... og saa vil vi gaa hjem og tegne KONIK- Hun er saa vigtig, fordi hun tjener mere end !
1
jeg ved sine
sliidt
FRU KONIK- Du
Broderimønstre
kunde
!
Tegnelærer, Du KONIK. Aldrig! Tror Du, jeg vil ha' en „Plads" FRU KONIK- Arbejdet adler Manden, véd Du, Gerhard .
KONIK-
.
Det
som
bare tage den Plads har Tilbud om fra den Skole. jo
I
lille
.
er
noget
godt
Vrøvl! Tror
Du,
at
for
!
!
!
2
Gange
2 er 5
...
19
.
Eksempel Rosmer*) var bleven saadan et Adelsmenneske, hvis han havde haft noget at bestille? FRU KONIK. Synes De nu ikke, Povl, at han skulde? Herregud, det er bare et Par Timer om Dagen. KONIK. At tænke sig, at staa op og gaa Skole med hver Lomme Jeg tog Kyanet flækket Surbrød første Time kalium FRU KONIK. Det var dog saa rart for os at have noDe siger ikke get fast, nu Børnene vokser til i
—
!
i
i
.
.
noget, Povl Abel
POVL. Man
.
?
skal aldrig binde sig
FRU KONIK. Jamen De
har
.
.
.
dog „bundet" Dem.
POVL. Det fortryder jeg ogsaa daglig FRU KONIK. Vi kan ikke Længden i
I
leve af det Teg-
neri.
POVL. Der er dog ellers nok at karrikere her til Lands FRU KONIK. Jamen, det er jo dog saa betryggende at !
have
sin
naar
man
sikre
Indtægt
at
falde
tilbage paa
;
især
har Børn.
KONIK.
Der er aldeles ikke Tale om, at vi vil „falde Kone! Vi klarer os nok ... Og sæt, at jeg gik hen og tegnede min Skolebestyrer og satte ham Avisen FRU KONIK. Det maatte Du naturligvis ikke! KONIK- Jamen, jeg er vis paa, at jeg gjorde det Men lad os nu snakke om Povls Bog ... det er meget interessantere. POVL. Ja, hvad mener I saa om den da KONIK. Kære Ven, det gør mig ondt at sige det, men denne Gang slipper Du ikke under en delvis Halstilbage",
i
!
—
hugning.
POVL
(leende). Vrøvl Min Bog er i „dybeste" Forstand moralsk. Jeg viser jo Menneskene, hvordan de er.
*)
Se
!
Henrik Ibsen:
vilde sige: „Rosmersholm".
„Kærlighed uden Strømp .."...
eller
hvad jeg
!
Ranke
20
KONIK- Jamen
—
Viljer
sgu
de
det sætter
!
slet
ikke Pris paa
Spørg mit Hæfteplaster.
FRU KONIK. Abel,
at
jeg
Nej,
.
.
rnaa
rigtignok
jo
Povl
sige,
.
alene paa Tonen KONIK. Der hører Du nu vise dem det POVL. Jamen, jeg v KONIK. Det er rigtigt! Og om hundrede Aar, kære Povl, naar Du er død og uskadelig, vil Du blive Skolerne, og Konfirmandinderne vil , komme brugt .
i
.
!
.
1
i
op
Det
Dig" paa Kirkegulvet!
i
hedder sig bare
at
holde ud.
POVL. Døren
jeg
Ja, fra
er
under de sidste Sætninger
FREDRIK HAMANN i
mankere!
skal ikke
Kokkenet
(er gledet ind.
— Han
stille
er
bleven aabnet, og
Mand
en feminin ung
en noget medtaget Dragt).
KONIK
Du almægtige Rembrandt, Medium
(opdager ham)
det for et
hvad
er
!
FREDRIK. Goddag, Povl
Jeg er Køkkentrappen POVL. Goddag, kære Frida ... Du .
.
.
.
.
kommen op
ad
.
er altid
velkom-
men KONIK. Er det Damen, Du ventede? POVL. Ja, det er min Svigerinde, Frida! (Trækker rik frem paa Oulvet trods hans Modstand). Du maa dog !
senteres
—
!
Fred-
præ-
Mine Venner, Gerhard Konik og Frue
.
FREDRIK (kejtet). Goddag KONIK (fra Hjertet). Hør, Dem kunde .
til
at
.
(venlig
til
!
Hamann POVL. Frida, vil Du ha' Frokost? men her er FREDRIK. Ja Tak KONIK. Smasker De? FREDRIK. Gud nej KONIK. Saa spis De bare! POVL. Du er maaske ikke sulten? Snak, Hr.
.
.
FREDRIK
(mod
Bordet).
.
.
jo
.
.
.
.
jeg sgu ha' Lyst Hva' Line ? Fredrik). Bryd Dem ikke om hans
tegne som Damekomiker
FRU KONIK
.
.
.
.
Gud,
jo
...
!
fremmede
.
.
.
Gange
2
FRU KONIK.
2 er 5
Dem og
Sæt De
...
21
.
spis,
Hamann.
Hr.
og
lad de andre vrøvle.
FREDRIK (sætter FRU KONIK (byder ham). Povl). Han er KONIK
kolossal!
POVL.
?
sig).
(til
Element
i
FREDRIK
menneskelige
er det
I
(til
.
POVL. Hvad er FREDRIK. Intet er
— Han
Familien Hamann. Jeg elsker ham Fru Ko nik). Tak, Frue, hvor det er nyde-
Dem
af
ligt
ikke
storartet,
Ja,
.
.
.
.
—
(spiser.
.
der
Sukl^er dybt).
Vejen, Frida?
i
da saa godt som
eller
intet
.
.
.
Hvor
min Søster?
KONIK
Hun
(peger).
FREDRIK. kage
Igen
.
og muler
er derinde
.
.
Ak
?
af.
Livet er ikke lutter Lag-
ja.
!
POVL. Du
skulde se
faa noget ordentligt at bestille,
at
Frida.
lille
FREDRIK. Gud, Povl, og jeg, der altid søger! POVL. Hvordan gik det med Pladsen Sorø? FREDRIK. Ja, det er jo det underlige, at naar jeg i
skri-
der
Deherrer, saa er de altid saa henrykte og bemig fremstille mig Men naar de saa ser
mig
.
ver
til
.
.
KONIK. Han
er
FRU KONIK
(byder).
FREDRIK.
—
.
.
være Digter pyramidalsk!
Jeg skulde
.
vist
Spis,
Tak, Tak Jeg har
.
.
Hr. .
Hamann
.
.
.
.
.
.
Ja Kvindetække har jeg altid
talt med Valborg Dag, Povl hvad sagde hun for godt ? FREDRIK. Hendes Moder er desværre atter oven Senge, det Bæst, med Udsigt til fuldstændig Helbredelse (Til Fru Kon k). Valborg er en Slags Forlovede, jeg har; men hendes tyranniske Moder modsætter sig
haft
!
POVL. Naa
.
.
i
.
.
.
;
i
.
vor Forbindelse.
POVL. vende
Ja,
FREDRIK. sidder
og
saa
er
!
i
Meget,
ja
uskiftet Bo.
!
Valborg
—
oven
i
Købet velha-
Men Moderen, den
Furie,
!
!
Ranke
22
Viljer
FRU KONIK.
Saaledes taler man ikke om sin Forlovedes Moder, Hr. Hamann FREDRIK. Jo, ved Gud naar man kender hende Valborg Schwanenskjold hedder min Veninde. FRU KONIK. Det er et nydeligt Navn FREDRIK. Ja, Kærlighed, Fru Konik, til hinanden! ... og Hjælpsomhed Jeg mener, at de mere bemidlede burde lidt oftere holde deres Pung aaben !
!
.
.
.
.
.
.
!
.
.
ikke?
.
FRU KONIK
Jo
(noget forvirret).
.
.
(Byder).
.
VærSgod
.
.
.
røget Sild ?
FREDRIK Dem! KONIK
(forsyner sig).
Povl).
(
er
ganske væk
FREDRIK
Fru
(ti!
FRU KONIK. FREDRIK.
Godheden
.
lyser
ud
af
!
det gør jeg det
for
FRU KONIK. FREDRIK
.
—
i
Mænd ...
deres
.
Han er enestaaende! Se Line, hun ham Konik). Elsker De Deres Mand?
Ja,
Ja,
Tak
.
.
.
ikke alle Koner,
er
der elsker
vel ?
Nej, desværre
.
.
.
under de sidste Replikker liar været noget distrait og siddet og afventet et øjeblik, hvor Povl vender Ryggen til, gør nogle mystiske hyssende Tegn til Fru Konik; haler derpaa hurtig nogle Sølvskeer op af Lommen og lægger dem fra sig paa Bordet). Sværg, at
De
vil
(der
tie
!
stensmidler
FRU KONIK
—
.
.
Jeg var forleden ganske uden Subsi.
(véd hverken ud eller ind).
KONIK (der opdager Fre driks Stjæler han ogsaa ? POVL.
jeg
Ja,
Nej, han
tænkte
„laaner"
KONIK. Han
jo
bare.
er vanvittig
!
Manøvrer,
nok,
til
Povl). Se,
at
det var
Se
ham
!
!
— —
—
Bare Line havde saadan
mod
Entréen).
en Bror
ESTER
(ind fra Kabinettet; hurtig
ældre rik ..
jeg saa'
;
.
FREDRIK
dem
fra
Vinduet.
(Ud). (rejser sig nervøst fra Boidet).
Der
—
Cr
mine For-
Goddag Fred-
!
Gange
2
FRU KONIK. Nu KONIK. Jeg
om
gaa, Gerhard. (Peger
!
23
.
mod
over Buffeten).
Portrætterne
dem levende
se
først
vil
...
2 er 5
skal vi
Ikke Tale
!!
blive ... De er nok værd at se! POVL. Ja, vist skal Du KONIK. Stjæler han virkelig, din Svoger? maa se at faa ham med op til os engang. Ester ind med Fuldmægtig Hamann og Fru Hamann. Fredrik er listet ind paa Povls Værelse og har lukket Døren. Hamann og Frue hilser reserveret. I
POVL
Karrikaturtegneren Gerhard Konik
(præsenterer).
Frue
god
.
.
Ja,
.
I
—
har vel
oppe
tit
Latter af Koniks Tegninger,
FULDMÆGTIGEN. FRUEN. Jeg har meget
vittige
.
Det tig
.
.
.
Gerhard
saa,
.
en storartet Svigersøn,
De
har, Hr.
.
.
.! (Frem).
Fuldmæg-
sikke Bøger han skriver
;
POVL
(morer
ESTER
sig).
ham
(sender
et vredt Blik).
FULDMÆGTIGEN. Min Veje
.
.
Ja,
FRUEN
(smilende).
rette
gaar
Svigersøn
sine
egne
.
KONIK. de
.
maa dog sige noget, Line
Vi
er
.
.
.
KONIK (bukker kvitterende). FRU KONIK (afsides). Kom KONIK.
Svigerfader?
mindes ikke dem og finder dem undertiden
Nej, jeg set
og
Ministeriet faaet Jer en
i
ikke sandt? pragtfuldt!
Min Mand mener
ikke,
at
det just er
Veje, Hr. Konik.
KONIK. Nye Veje
er altid
FULDMÆGTIGEN.
Ja,
Veje! de bliver
rette
naar
gamle og har
bevist deres Anvendelighed
POVL
o n k). Paa 'en igen Ferdinand! Nej, saa duer de netop ikke mere, Hr. Fuldmægtig, for saa bør der findes andre nye. FULDMÆGTIGEN. Og alt gammelt kaster man saa i (afsides
KONIK
til
K
i
(sveder).
Ovnen.
KONIK.
Nej,
hænges op paa
det
des „Historie".
FRU KONIK
(haler
i
ham).
et
Museum og
kal-
!
!
!
Ranke
24
KONIK. Lad
være, Line
POVL
Blink
(med
et
!
Viljer
Dette her er aandfuldt
!
Naar
Øjet).
i
!
det ny liberale Ministerium,
nu
vi
Eksempel
for
som der maa dog
er
faar
saa stærkt
saa selv De, som Embedsmand FRUEN. De har fuldkommen Ret, Povl En Embedsmand bør have Regeringens Anskuelser; det er lige-
Tale om. Svigerfader, loyal
.
.
.
:
frem hans Pligt
.
FULDMÆGTIGEN
ogsaa, kære Marie
FRUEN.
.
.
(om bag en .
.
om bag
Ikke
Kære Povl ... og Du
stol).
.
de Stole, Thomas
;
Du
er ikke
paa Skydebanen
FULDMÆGTIGEN ikke
den
aldrig! Land
FRUEN
saa
(bort
Kære
stolen).
fra
omtalte"
„stærkt
Povl,
faar
vi
liberale Regering,
dertil er de konservative Elementer grundfæstede
for
(De glemmer nu begge,
lidt efter lidt, at
Mon? FULDMÆGTIGEN. Og
der er andre
i
til
vort
Stede).
fik vi den, Marie, tog jeg Afsked, véd Du Der er dog endnu ranke Viljer her Landet FRUEN. Ja, Du har altid manglet Bredde! FULDMÆGTIGEN. Naa, har jeg det? FRUEN. Ja (Ester vil gaa imellem; men Fruen skyder hende væk. — Povl og Konik morer sig. — FruKoniker utilpas). Og véd
samme Dag min
!
—
i
I
Du, hvad jeg synes.
FULDMÆGTIGEN. FRUEN. Du paa i
skulde
Nej
.
.
skulde gøre,
Thomas
saa at
nu begynde at abonnere Du kunde sætte Dig ind
!
FULDMÆGTIGEN. Hum! FRUEN. Din
Broder Mathias v Ja, Mathias Han har din Forstand
FULDMÆGTIGEN. FRUEN.
FULDMÆGTIGEN. Han FRUEN.
Nej!
?
.
allerede
et frisindet Blad,
Situationen
Du
i
begynde.
1
.
.
ti
.
Gange!
er heller ikke
gift!
!!.
!
Gange
2
FULDMÆGTIGEN. ta'
og
iføre
FRUEN. (Bort,
Jo,
hver
...
2 er 5
25
.
—
Skulde jeg saa ikke ogsaa Nej Par højrøde Bukser? hvis Du mener, at de vilde klæde Dig !
mig
et
sin Side).
til
Pause.
FRU KONIK Abel
.
ESTER
.
kom nu
Nej,
Tak
(stift)
Dem
.
.
Povl.
(til
.
.
Ester).
(Tii
.
ikke snart
.
.
.
Fru
Farvel,
?
.
Der tages
KONIK
Gerhard
gaa,
her er da storartet at høre paa
Ser vi
.
Lad os nu
(afsides).
KONIK. Dette FRU KONIK.
.\fsked.
ham og F
der følger
r
henrykt ? Jo „vanvittig" henrj'kt
POVL.
u e ud
!
Det
Entréen).
i
Du
dog en pyramidalsk Familie,
har
Du
Er
!
er
ikke
(Bort).
Pause.
Hr. og Fru Hamann skuler vredt FRUEN. Du var saa tavs, lille høfligt mod de fremmede?
til
ESTER. Det
hinanden.
Ester ... var det rigtig
var Povl, de besøgte.
FRUEN. Ens Mands Venner er ogsaa Ens egne ? Og saa er Du Morgendragt endnu i
ESTER. Vi vasker
FRUEN.
.
.
Sted,
dit
I
.
.
.
.
.
.
lille
Ester, vilde jeg gøre lidt
Ydre ... de første Aar. ESTER. Der er saamænd ingen, der hvordan j e g ser ud for mit
.
mere
i
bryder sig om,
!
FULDMÆGTIGEN Jer,
Datterlil
Han
ESTER.
.
.
(frem).
Vi troede
finde Fredrik hos
at
.
var
her
ogsaa
for
Øjeblik siden
et
Og her ligger hans Hat og Stok FULDMÆGTIGEN. Aa, vær saa god ESTER (ind Kabinettet). .
.
.
.
.
.
at
opsøge ham
.
.
i
Hr. og
Hamann
Fru
FULDMÆGTIGEN. Fredrik
.
.
skæver tavse
til
hinanden.
Povl har ingen god Indflydelse paa
.
FRUEN. Ingen
har Indflydelse paa Fredrik
.
.
.
!!
Ranke
26
FULDMÆGTIGEN.
Viljer
Povl
Jo,
.
J
.
Det
(Pause).
er
i
Grunden en rædsom Stue denne her FRUEN. Jeg finder den original og smagfuld! FULDMÆGTIGEN. Det er vel ogsaa et Udslag af dit „Frisind" Men os har han da ladet hænge siden Esters Fødselsdag. FRUEN. Vi passer her ikke. Det sagde jeg straks. FULDMÆGTIGEN. Men han har dog ladet os blive
—
!
hængende, FRUEN. Det maa
jeg
siger jeg.
meget imod hans gode
er vist
ham
gi'
Og
Vilje.
Ret.
FULDMÆGTIGEN. Men
hænger
vi
konstaterer
her,
jeg!
FRUEN .
.
(farer
paa ham).
Hvordan
det,
er
Slips sidder?
dit
(River hans Slips op og binder det igen).
.
ESTER (ind fra P o V Værelse). FREDRIK (slukøret efter). I
s
FULDMÆGTIGEN. for dine
Sønneke, Forældre?
hvorfor
skjuler
FREDRIK (mumler). FRUEN. Maa jeg nu bede Dig, Thomas, Og ikke om bag Stole! taler .
.
(tii
at
vist,
det
.
er
.
Du
Morges
for-
.
.
.
.
.
Thomas! Det
ham...
er jo
Er det vel Dig,
Dreng
.
FULDMÆGTIGEN. Han Ja,
i
.
kluntet,
der har taget de Penge, min
FREDRIK. Jo
er
mit Skrivebord
fra
ESTER. Men Fredrik dog FRUEN. Gud, hvor Du er ikke
Der
Fredrik).
svundet tyve Kroner
FRUEN.
tænke, før
.
FULDMÆGTIGEN
slet
Du Dig
ærlig
Der hører Du!
tilstaar!
har han altid været.
FULDMÆGTIGEN.
Det havde været smukkere, om dem, Sønneke FREDRIK. Saa havde jeg baie ikke faaet dem ... jeg skulde nu bruge dem FULDMÆGTIGEN. Og hvad skulde Du bruge dem om jeg tør spørge?
havde
bedt mig om
.
.
.
.
Du
.
Og
.
til,
! !
!
!
Gange
2
...
2 er 5
!
27
.
FRUEN. Overil Dig nu ikke, Thomas FREDRIK (efter nogen Tøven; peger). Til de Skeer der ESTER. Skeerne...! Var det D g, der havde taget dem FREDRIK. Du ser jo, at jeg leverer dem tilbage ESTER. Og Du, som paastaar, at Du holder saameget .
.
.
.
.
.
i
!
.
af
.
.
Povl!
FREDRIK. Det dem .
FRUEN.
.
.
At tage
dem, han har
Faders smaa Midler .
.
.
Der hører Du, det er der ødelægger ham, ved sine forrykte An-
Povl, skuelser
FREDRIK
(tii
Fruen).
!
(paa Koturnen).
Menneske mig
nobleste
.
.
tager mit Ja,
Navn dit
Povl
.
.
.
!
og
det fineste, bedste
Det eneste Menneske,
!
der
for-
.
(ind fra Entréen
ESTER.
sin
af
holder mere af Poul
FULDMÆGTIGEN
FRUEN.
Ilden for
i
.
FREDRIK. Jeg
staar
jeg har indløst
at
til
FULDMÆGTIGEN.
POVL
derfor,
Fredrik kan gaa
Ja,
knyttet sig for at
ogsaa
jo
er
.
.
med
et
Brev
i
forfængelig,
Haanden). lille
Jeg
Du
SyneS,
Frida ?
„berømte" Navn!
Fredriks gode Hjerte har forledt
FULDMÆGTIGEN. „Gode
Hjerte"! Fredrik har
ham
til
—
.
.
.
Vaas Døm Morges bemæg!
kære Svigersøn 20 Kroner, som laa paa mit Skrivebord, for at indløse noget Sølvtøj, som han efter Esters Sigende skal have tilvendt sig her Huset POVL (muntert). Svigermoder har Ret Fredrik har altid været et Hjertemenneske ESTER (til Povl). Skal nu ogsaa denne Sag behandles med din sædvanlige Letfærdighed? POVL. Kald det: Storsyn! FULDMÆGTIGEN. Du er ganske blottet for Livets Alselv,
:
i
tiget sig
i
:
vor,
POVL.
Svigersøn Vi er ,Des"
.
.
.
!
!
!
Ranke
28
FULDMÆGTIGEN. Hvad
!
Viljer
siger
Du?
POVL.
Vi er „Des", siger jeg. FULDMÆGTIGEN. Ja, det er ogsaa en af disse at
man
Fredrik skal tages
med
Opfindelser,
sindede"
Du til FRUEN.
„fri-
ikke længer kan sige
sine nærmeste
kommer
det gode, saa
man længst med ham.
POVL der
(muntert
—
!
til
Og
at
Familien Hamann jeg aldeles ikke Fredrik
er
et
Det
begynde med).
Fredrik
Eventyret havde ham, kunde i
Hvis jeg ikke holde ud at være
1
Svigermo-
er rigtigt,
simpelthen
er
Menneske,
med
gift
elsker jeg
derfor
Jer
ham
andre er ikke andet end „levende Billeder" FREDRIK. Jeg elsker ogsaa Dig, Povl Du er den eneste POVL (leende). Ja, Tak, Tak, Frida! ... og Tak for Skeerne Skulde det være en anden Gang, saa please, værsartig, tag for Dig af Retterne ...
I
I
!
.
.
.
!
FULDMÆGTIGEN. De Povl Det gør jeg!
for os,
POVL.
—
Ligesom De,
Svigerfader,
har
mig!
ødelagt Ester for
FRUEN
ødelægger ganske den Dreng
Saa, saa, lille Povl nu gaar jeg Jeg har faaet et Brev her, (Bukker). Undskyld, at jeg som jeg maa svare paa et øjeblik begyndte at blive alvorlig; jeg skal aldrig
POVL.
(beroligende).
.
Ja,
.
.
.
gøre det mere.
(ind paa
.
.
.
sit
.
.
Værelse).
Pause.
FREDRIK
Hat og
(tager stille
Stok).
Du hen? min bedste Ven ud Yndlingsværelse, har jeg kun at fortrække
FULDMÆGTIGEN.
Hvor
FREDRIK. Naar man
skal
jager
.
FULDMÆGTIGEN. Du FREDRIK. AdieU
.
.
.
af
.
hans
.
bliver her!
(Bukker som forhen
Povl.
—
Ud gennem
Køkkenet).
FRUEN.
Ham
er
Du
saagu'
da Dus
med,
véd
jeg,
!
Gange
2
Thomas kan
men
;
om
se,
sjokke af
vel
vi
FULDMÆGTIGEN
det nytter .
.
29
.
har
der
staaet
Ond og
relse
mig
næi
.
FULDMÆGTIGEN.
Saa
ESTER. Saa skændes
FULDMÆGTIGEN. men ESTER. Og .
.
.
Han
.
paa
sidder
m
og jeg sidder paa
Sig
Dig? i
s
t
i
Væ-
og keder
t
.
.
.
.
.
skriver,
saa
ja
og kold).
stiv
mig, Datterlil, er Povl ogsaa ond imod
ESTER.
Naa,
(Pause).
!
Ester har jo Vaskerkone.
.
Ester,
(til
...
2 er 5
.
.
.
Jamen, naar
.
spiser?
I
gør
det
Ja,
jo
alle
Mennesker;
.
... og vi har Husholdningen Og saa laver han Værelse og køber Møbler og Blomster saa køber han Lakstøvler
kun akkurat saadan
—e
vi.
et
til
!
.
.
.
og j^g» der trænger saa haardt til et hvidt Silkeliv min sorte Nederdel til Og nu har jeg ogsaa .
opdaget,
han
at
.
.
,
!
.
(standser).
.
FRUEN. Hvad har Du opdaget ESTER Udbrud). Jeg vilde ønske, .
.?
.
ven
gift
Alvor
!
sammen. Der
Vi passer aldeles ikke
skabt
ham
i
og
;
aldrig var ble-
at vi
(i
er ikke
der er saadan et dybt
jeg,
Gemyt og sidder inde med saa megen Kærlighed men det gør han bare Nar af .
.
.
.
FULDMÆGTIGEN.
Men din kære Moder FRUEN. Hvis Du tror, Thomas, .
.
.
.
ESTER.
Nej, hvis
netop have haft
mig
overtalt
Fjor
.
.
at
Ester,
—
Nu
holdt
ud
!
har
havde
.
at .
.
forbudt Men I
vende
tilbage
!
i
sin Tid
.
—
ham
.
det kan nytte at
Hvad holder man det,
saa vilde jeg
ikke have ham, da jeg
skulde til
i
.
FRUEN. Kære sin Mand jeg
til
I
.
Mennesker
forbyde to unge ellers Bal for
.
hvad sagde jeg ikke
Ja,
Eksempel og læmpe
.
.
.
man
Men man
sig efter
forlader ikke paa
Du,
hvorledes sammen, det bør ser
maa, som hinanden, for
vi,
at
den Maade
din Fader
og
Dig
et
være lære
bøje der kan opstaa at
!
30
!
Ranke
•
æ-æ kommer nogen
Harmoni
fuld
Viljer
skelov, der
.
.
.
.
.
.
Aa Gud-
(Entréklokken ringer). !
SKOLEBESTYRER HAMANN (imrtig ind). FRUEN (glad imod ham). Er dct Dig, Svoger Mathias BESTYREREN (kysser hendes Haand). Jeg kommer desværre .
ikke
nogen glædelig Anledning, Svigerinde
i
FRUEN. Ikke nogen glædelig Anledning BESTYREREN. Nej FRUEN. Hvad er der hændet? BESTYREREN. Der er hændet det, at i
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
FULDMÆGTIGEN
.
.
.
Goddag, Mathias! Goddag, BESTYREREN. Goddag, goddag, Thomas (demonstrativt).
!
Estermor!
—
ESTER. Hvad
—
hjemme? med Povl?
Er Povl
er der
BESTYREREN. Der
er det, kære Ester, at jeg, hvor ondt det end gør mig, ser mig nødsaget til at give det mindste foreham sin Afsked fra Skolen ... i
løbig.
FRUEN. Afsked? Og freds med ham.
FULDMÆGTIGEN.
hvorfor? Børnene
saa
jo
er
til-
... Det kan der ikke skade mig i Ministeriet Og jeg, der snart skal have 25 Aars Jubilæum. ESTER. Er det Bogen, han har udgivet? BESTYREREN. Desværre, det er Bogen, ja FRUEN. Men hvad er der da sket, Mathias? Bogen alene kan da ikke være Tale
om
Afsked?
det vil
;
.
.
.
POVL
.
.
.
.
.
.
Jeg Goddag, Hr. Bestyrer Der er sket det latkunde kende Deres Stemme (i
Døren
Ira sit
Værelse).
!
.
Svigermoder,
.
at
der
imod mig
fentlige Tiltale" .
.
blevet beordret „of„utugtig Skrivemaade" Brevet før. Jeg fik netop Meddelelse derom
terlige.
.
.
er
for
i
FULDMÆGTIGEN. OffentligTiltale!
Imod
min
Svigersøn
POVL
(muntert).
Ja,
ESTER. Og det
POVL.
Ja,
er det ikke
ler
Du
kære Ester,
i
uforskammet?
af? et
lille
graat
Land som nær-
!
Gange
2
!
!
2 er 5
...
31
.
værende, hvor en Paraply er den obligate Konfirmationsgave, man giver Ungdommen med ud i Livet, bør man dog virkelig være glad selv for den mindste Solstraale. ESTER. Solstraale .? Der ser I! FULDMÆGTIGEN. Kalder Du ... De det en „Solstraale" at blive puttet i Kaschotten ? Det er dog altid en AfPOVL. Ja, aandelig set .
.
veksling
.
.
.
!
!
BESTYREREN. Kære for vidt
.
.
Povl Abel, nu driver
POVL. Spøgen
.
.
Det
.?
er
FULDMÆGTIGEN. Og Du Skam og Skændsel, Du POVL. Ikke Spor!
FRUEN (beroligende). FULDMÆGTIGEN. hvad Du har
BESTYREREN. FRUEN. Er Du din Datter
ESTER
De Spøgen
.
Saa,
sandelig mit
ramme
tænker
ikke paa den
slet
Alvor!
vælter over paa vor Familie?
saa,
kære Povl
.
.
.
Du
Ester, Datterlil, jeg haaber.
véd,
gøre Men kære, bedste
til
at
blevet forrykt,
Thomas dog ... Thomas Vil Du tvinge !
!
.". .
Jeg gaar med Dig Jeg Time længere dette Hus BESTYREREN og FRUEN (vii tale). FULDMÆGTIGEN (om bag en stol). Hyss Min Datter har Ret Hun og Povl kan ikke længere blive sammen Jeg kan ikke som kongelig Embedsmand have en Svigersøn, der staar brændemærket den offentlige Mening Og saa kan min Hustru og min ærede Broder sige og mene, hvad de vil POVL (rolig). Jeg deler ganske Hr. Fuldmægtigens Op(om Halsen paa Faderen;.
bliver ikke en
!
!
.
.
.
.
.
i
—
.
!
i
.
.
.
!
fattelse.
Gør D U, Povl ? Jeg kan da ikke forsvare at slæbe Dig og din „kongelige" Fader med paa Skafottet. ESTER (ubehersket). Ef det h e n d e, den anden ?
ESTER
(frem
POVL.
Naturligvis
mod
ham). !
POVL. Hvilken „anden"?
!
!
!
!
;
Ranke
32
Viljer
ESTER. Hende med Brevene
.
.
.
Hende med „Guld-
!
haaret" ?
POVL.
ESTER. Det
Du
for,
er af
vil
gøre Dig
Dig,
det var
ESTER. Og
gaar
hende, Du med mig
POVL. Jeg maa at
De
(smilende). Saa Fru Abel?
lille
i
mine
vil
Gemmer,
private
have ... det
opmærksom
paa,
der-
er
Ester,
lille
der „sagde op"!
jeg skal sandelig ikke længere staa Jer
i
Vejen
FULDMÆGTIGEN.
Det
var Ret,
din Faders ranke Vilje ESTER (tæt foran p o V 1). Du ser
drig!
(Ud
i
mig
mere ... al-
aldrig
Jeg skal tillade mig en sende dem min Sagfører, Hr. Abel! (Ud
POVL (bukker). FRUEN
(forvirret).
men
Povl,
Stol).
(bukker for
Dagene
af
Ester).
efter
Undskyld, Kære Mathias, vi maa Himlen maa da ved Gud Kom, (UdmedBestyreien) gale Mennesker. .
vi
.
.
i
Mathias, de to
POVL
har
Entréen).
POVL (bukker). FULDMÆGTIGEN. at
Du
Datterlil ...
.
—
Gang
tredje
Hvad Guderne har
.
.
.
.
og synker derpaa leende ned paa en
adskilt,
skal
intet
Menneske
sammenføje Tæppe.
ANDEN AKT Povl Abels I
Ungkarlehjem.
—
Arbejdsværelset.
Baggrunden
Til højre
to
Dør til Povls Soveværelse og Dør til Entréen. Ude paa Fag Vinduer; imellem dem et Fortepiano.
—
Gulvet paa skraa foran Fortepianoet en Chaiselongue. Til venstre nede mod Forgrunden Povls Skrivebord
op mod Baggrunden Dør ind Eftermiddag.
Povl
og
—
Enkefruen
i
til
Enkefru Truelsens
Samtale.
fra
— Akt
første
Lejlighed.
!
Gange
2
...
2 er 5
33
.
POVL. ... Og
mine Værelser her at sikket Held, netop skulde staa ledige. ENKEFRUEN. Jeg ha'de saamænd ligesom haft en Folk lever jo ikke Anelse om det, Hr. Abel vore Tider. gerne længe sammen .
.
.
i
POVL.
det
Nej,
ikke
er
nemt
at
være
gift
ret
meget
ad Gangen.
ENKEFRUEN.
Der
skabet, Hr. Abel
POVL. Der Truelsen
tror
paa Ægte-
paa
Muhamed,
.
der
tror
.
.
ENKEFRUEN. ta'
.
ogsaa mange,
er .
dog mange, der
er .
Vorherre var nu saa naadig at Ja-e Truelsen, forinden det blev rent galt, og gi' mig .
.
.
denne her Klassekollektion Den gyldne, skinnende Frihed Ja, Friheden ... og saa en Lotterikollektion, naar man bliver gammel! Men der er nu alligevel det ENKEFRUEN. Tja-e ved Friheden, at den ligesom trykker, naar man har den og saa længes man efter at blive bundet igen. .
POVL.
.
.
!
.
.
;
POVL. De
har
ENKEFRUEN.
dog bevaret Deres! Det har jeg
.
.
.
men
det er vist mere,
havde jeg s'men ikke haft noget imod at friste Lykken engang til tyndere end med Truelsen kunde den da ikke blive. Apropos Hr. Abel har da vel ikke i Sinde med hende. Frøken Luat forny en Omgang igen stig ? Jeg saa' hende lumske om her nedenfor Gaar ? POVL. Ih, Gud fri og bevare mig, Truelsen jeg var Hvordan ser hun himmelglad, da jeg slap hende for Resten ud nu ? ENKEFRUEN. Ja, hvordan ser saadan nogen ud, Hr. Abel man kan jo ikke se dem for bare Haar Men et ledt Stykke paatrængende Pigebarn var hun da. jeg
fordi
er
lidt
til
Aars
;
ellers
.
—
.
i
!
.
.
.
:
.
.
.
—
;
.
Entréklokken ringer.
Gustav Wied.
VI.
3
!
Ranke
34
Viljer
(Ud. - Hurtig ind igen). Du Det ringer Almægtige, det er en Politibetjent, som vil tale med Dem! Tror De, det er Bogen? POVL. Det er det vel ENKEFRUEN. Skal jeg sige, at De er gaaet ud det er jeg vant til fra de andre Logerende med Regninger og saadan?
ENKEFRUEN.
.
.
.
—
.
.
.
.
.
POVL.
Nej,
BETJENTEN POVL.
Jo
.
De ham
lad
ENKEFRUEN
(i
.
.
Rørbye
selv,
POVL
men
.
.
.
.
.
sin Lejlighed).
i
har .
Brev
et
Hr. Abel
til
Assistenten
.
fra
Assi-
kommet
være
vilde
blev forhindret ved Tjeneste.
(faar Brevet).
BETJENTEN.
.
.
Tjeneste
til
(ind
BETJENTEN. Jeg stent
komme.
Værsgod, Hr. Betjent Er det Hr. Povl Abel med Tilladelse?
Døren).
(ind).
ENKEFRUEN
bare
Tak
Ja,
.
.
Skal der Svar?
.
bad mig bringe Besked,
Assistenten
hvis jeg traf Herren.
POVL
(bryder Brevet og læser).
Sig
til
hils
mange Gange og
.
.
Det
.
Hr. Rørbye, at jeg skal
BETJENTEN. Det
POVL
.
—
.
.
.
— Og
sig Tak.
skal jeg
(læser atter Brevet.
er den Stiveste! nok komme
.
.
Leende).
for eventyrlig igen ... Stemmer Entréen. — Enkefruen
Farvel!
.
Nu
(Ud).
han SgU SUart
bliver
I
Frue.
—
i
ind
med
Gerhard Konik
og
Gerhard har en Rulle Karton under Armen.
KONIK. Var han
her for
krebse dig, Knutten der-
at
ude?
POVL.
Nej,
endnu
ikke
.
.
.
Goddag,
lille
Fru Line!
(Omarmer hende).
KONIK (skiller dem). Naa, naa, naa ENKEFRUEN. Hvor er det dog !
Venner igen! KONIK. I lige Maade, Truelsen! ger af Længsel, synes jeg. ENKEFRUEN. Aa-r, De ... alle
sine gamle
Pigen dejligt
—
De
er
min
I
saadan er
at
se
bleven ma-
2
Gange
2 er 5
...
35
.
FRU KONIK.
Ja, han er den samme, Fru Truelsen: uopdragen (kærtegner ham) Og uimodstaaelig. KONIK. Rør mig ikke! ENKEFRUEN. Og hvor er det dog yndigt engang imellem at se et Ægtepar, der godt kan lide hinanden (Hilsende og smilende ind sin Lejlighed.) POVL. Ja, saa sidder jeg altsaa her igen, kære Børn, og lovsynger Herren som Ungkarl paa tredje Maaned! FRU KONIK. Fy, Povl Abel, hvor kan De tale saadan ? Povl var faldet saa dybt, som KONIK. Tale, Kone en Mand kan falde: han havde giftet sig. Og nu da han atter staar oprejst, skulde han saa ikke have Lov til at lovsynge? POVL (med et lille Suk). Ak, ja, I kan sagtens I sidder oven over alle Tordenbyger med hinanden om LiMen e r det Grunden ikke sommetider vet ... i
!
.
.
.
.
.
.
;
!
lidt
—
i
kedeligt?
FRU KONIK KONIK.
(indigneret).
Se, hvor
hun
Kedeligt...? rejser Børster
kalder hende? Krigskammeraten!
Du min
1
Véd Du, hvad jeg
(siaar
en
Arm om
hende.)
ny Fornøjelse! Aa, Povl, FRU KONIK (ind ham). Rør mig ikke! hvorfor holdt De dog ikke af Deres Kone! POVL. Jeg holdt virkelig meget af hende! Og hun holdt ogsaa af mig, sagde hun, men hun kunde bare ikke lide mig! (Med vin og cigarer.) Skaal, kære Venner Og Tak for Jer Trofasthed imod hinanden ... og imod mig! Men kan Du nu vare Dig for FrirenKONIK. Prosit! timmerne Fremtiden, lille Povl? POVL. Ja, Du kan tro det! Man sælger kun sin FørO,
stadige
lille
—
til
.
.
.
!
—
i
—
sit Liv. Intet „Hus", inén Gang gen Kone, ingen Svigerforældre og intet Vrøvl Sikke Bøger jeg vil kunne skrive Jeg har allerede Idéen til én, og den skal hedde: Frihed!
stefødselsret
i
!
!
3*
Ranke
36
Viljer
KONIK. Den skulde Du sku ta' og skrive POVL. Det er lige akkurat netop, hvad jeg
Tugthuset!
i
FRU KONIK
(smilende).
drig voksne
.
.
.
Mandfolk
I
Men
lide Jer!
vil!
da heller
bliver
al-
det er derfor, vi saa godt kan
—
KONIK. Stille, Høne! Jeg tror nu desværre ikke, Du kommer der, lille Povl. POVL. Det vil jeg da haabe, saadan som jeg har glædet mig! Jeg har jo skrevet Bogen bare for at
—
komme
—
med!
Tugthuset;
i
Og
ikke skulde
komme
jeg
vilde
den
ha'
mener Du nu
hvorfor
Oplevelse
pludselig, at jeg
der?
KONIK. Den ny, frisindede Regering, min Dreng! POVL. Hvad den? Hvad Forandring skulde den gøre? .? Er Du blød? Tror Du, at den KONIK. Forandring vil gaa med til det Sædelighedssludder? Nej, lille .
nu
Ven,
.
—
bliver der anderledes at leve
Frihedens Forkæmpere er
nu,
POVL. Mon? KONIK. Hvor kan Du dog maa dog holde paa
POVL.
Ja,
for et
KONIK.
det sagde
kommet
til
„mon",
sige
Dannevang,
i
Roret!
dit
Fæ! Man
sine Idealer.
min „salig" Svigerfader ogsaa
.
.
.
Par Maaneder siden.
Dødogpine,
Ja,
din Svigerfader!
...
Er han
gaaet ?
POVL. Ork nej! Han „sidder" saamænd alt, hvad han kan med Beg Bukserne! Han skal jo snart ha' 25 Aars Jubilæum? Men nu skal Du vel til at i
karrikere
KONIK. Er Du .
.
.
Her
— —
„Idealerne"? skal
tosset,
det
Du
dem
se
har alle
jeg sgu allerede gjort! ni
!
(Ruller den medbragte Kar-
ton op.)
POVL
(brister
desværre
FRU
i
Latter).
Du kommer
Tugthuset KONIK. Nej, han i
gør ikke;
ikke offentliggøres.
POVL. Hvad skal
Fa'eu
hakke mig
vist
før jeg!
det ikke?
for det Billede
skal
Gange
2
KONIK
(ilde
Han,
pas).
til
ikke ha' de
.
Du
Skolebestyreren,
ham
POVL. Hvad kommer
det
han
Jo,
maattet
37
.
véd,
vil
.
.
FRU KONIK. har
...
2 er 5
for
ham
love
ved? ... og Gerhard kun at tegne
er frisindet
Fremtiden
for
alvorlige Billeder.
KONIK. Du, Billeder
Povl,
.
.
Du mig ...
ser
Kun
?
alvorlige"
,
Jeg ta'r Kyankalium paa det ene Sur-
.!
brød, Line!
POVL. Er Du
FRU KONIK at
da blevet ansat ved den Skole?
med
tale
endnu
Nej,
(glad).
Bestyreren
men
ikke,
Og
Gaar.
i
var oppe
vi
nok
det gaar
Orden. 1500 Kroner fast om Aaret! ... Og Du lovet det for Børnenes Skyld, Gerhard! POVL. Gerhard, Gerhard, at ogsaa D u skulde lade knægte! Det vilde jeg dog have forsvoret! KONIK (fortabt). Hvis D u havde en Kone hængende det ene Ben og fire uopdragne Unger af begge ved det andet, saa vilde Du sgu ogsaa synke
POVL.
paa Dig ... Borgerskabet!
FRU KONIK. ked
Og
Nu
skulde
Lad
nu
.
i
.
.
.
.
.
svigtet
Povl,
.
.
jeg.
.
FREDRIK
i
og gøre ham
der
.
.
Lejlighed.
ser noget træt
Jeg
er
—
og medtaget
kommet op
.
er det,
Naa,
.
Tak .
Fælleden
.
mulet
ha'
at
til
Fru Truelsens
De
det!
for
netop her og beklager sig FREDRIK. Før bliver Schweiz Goddag, Frue
POVL. Hvordan
.
Han ud.)
igen-
.
ser
—
staa
at
Haanden og
Goddag Undskyld nem Truelsen KONIK. Goddag, Hamann .
ved
Køn
.
gledet ind fra
(sr stille
har en Buket Markblomster
to rigtig
vi
være .
Dig
der saa sikkert havde stolet
jeg,
Povl Abel
af det,
FREDRIK
.
—
Aldrig!
i
har
da ikke
har
—
Han
staar
.
.
et
Lavland,
Konik!
Hr.
.
Du
ser
ud? Har Du sovet paa
Nat?
(rækker
ham
Blomsterne).
De
er
til
Dig
.
.
.
Jeg
er
!
Ranke
38 gaaet hjem til
.
.
Viljer
Helsingør, saa jeg har ikke faaet Tid
fra
.
FRU KONIK. Gaaet...!? KONIK (stadig en nedstemt Tone).
Er
i
De
blevet kongelig Ku-
rér?
FREDRIK. Ak Fodture Sundet
.
elsker
gid jeg var, Hr. Konik; jeg
ja,
Aa,
.
.
Du
skulde ha' set Solen ude over
Morges, Povl ... det var vidunderligt!
i
POVL. Hum
.
.
Men
.
Du
Pladsen,
søgte,
fik
Du
vel
ikke?
FREDRIK. Nej ...
der var en anden Rakkerpukkel, der Anbefalinger Men det vilde jeg helst tale alene med Dig om Gud, der sagde jeg vist noget uforskammet, Fru Konik? FRU KONIK. Aldeles ikke, kære Hr. Hamann ... Vi skulde lige til at gaa=
havde
bedre
.
.
.
.
FREDRIK. Maa det vil styrke
jeg
tage
et
lille
.
.
FRU KONIK. Nu
skal jeg
.
.
KONIK
til
.
Dig
.
.
.
.
.
(Haler nogle
frem og tænder en.)
(afsides Povl)- Jeg syues, Du ham det er sgu Synd! POVL. Jamen ... KONIK. Nej, det er sgu Synd! Han .
.
(Skænker.)
.
KONIK. Skal De ikke ha' en Cigar? FREDRIK. Tak, jeg ryger kun Cigaretter store, fede Cigaretter
Povl
Glas Vin,
mig?
er saa studs
imod
.
holder saa meget
Har han „laant" fornylig? POVL. Han har "gjort det, der er meget værre. KONIK. Storartet! Og hvad er saa det? POVL. Det kan jeg ikke fortælle Dig nu. KONIK. Har han myrdet din Svigermoder? af
POVL
.
.
Aa, nej
(leende).
KONIK. Det Morder! og være
FREDRIK ve n
.
—
.
,
.
Jeg vilde saagerne kende en Linemor; lad os saa gaa hjem
var kedeligt
Kom
saa.
!
alvorlige. (til
Fru Konik). Farvel. Frue Fred (K o n k og F r u e
er der
.
.
.
.
!
l
.
.
Først
i
ud, fulgt af
GraPo V
1.)
!
Gange
2
FREDRIK
POVL
—
Frida,
ind,
løbe
at
betale?
at
39
.
Hans Cigaret
dør).
Hvof kan nu
Strengt).
Natten uden
som
—
(sidder tankefuld paa en Stol.
(ind.
Dig
...
2 er 5
saadan noget falde fra et Hotel midt om bliver snart for mor-
bort
—
Du
!
(sygt). Saa Du véd det allerede ? POVL. Politiet har været her. FREDRIK. Har Politiet POVL. Hvor kan Du indlade Dig paa saadan noget? Du maa jo dog vide, at det ikke kan gaa! FREDRIK. Jamen, kære Povl, jeg h a' d e virkelig ingen
FREDRIK
.
.
Penge
.
.
(tager sig
vilde
Hovedet).
til
skænke mig
jeg
.
.
.
POVL. Hvad Fanden
FREDRIK
.
.
et
Du Du
saa paa Hotel da? taler 533
Glas Vin
lille
højt
...
til
.
.
.
M33
? (Skænker og
drikker.)
POVL. Naa FREDRIK. Jeg .
.
og
?
.
søgte
den Plads dernede,
jo
det gør altid et godt Indtryk at bo lidt
Og
véd Du, pænt .
.
.
ha'de jeg faaet Pladsen, saa ha'de jeg naturligvis
bedt om Forskud og betalt POVL. Men nu vilde Du snyde! .
FREDRIK (tager at Du med
sig atter
til
Hovedet).
.
.
kan
Jeg
ikke
forstas,
Ud„Snyde"! Jeg havde jo skrevet mit rigtige Navn Fremmedbogen, POVL. Ja ... og ét til! FREDRIK. 533 det véd Du ogs33 ? POVL. Hvad tror Du, at Onkel Mathias vilde sige, hvis han fik at vide, at Du havde udgivet Dig for hans Søn ? FREDRIK. Det synes jeg nu ved Gud i Himlens højeste Rige ikke, Du skulde angribe mig for, Povl det var for at skaane mine Forældre, ... de har saamænd haft Sorger nok den sidste Tid! Var det tryk,
Povl
.
din fine Natur kan bruge saadanne
.
.
i
.
.
.
.
i
Politiet selv,
der
.
.
.
—
,
.
RanKe
40
POVL.
Ven
det var en
Ja,
Viljer
som underhaanden
mig,
af
sendte mig Besked. FREDRIK. Det var virkelig nydeligt stor er
af
ham
.
Hvor
ikke
levet
.
,
Summen?
POVL. 27 Kroner og 40 Øre
.
.
Du
.
har
paa bare Klipfisk!
FREDRIK. Man
maa
saadant Sted jeg saadan til
.
.
som de andre paa
spise til
Og
Hovedet).
et
trængte
saa
Glas Vin efter Skuffelsen betales inden i Morgen Klokken
et
POVL. Pengene
da
(Haanden
.
.
.
.
skal
12.
FREDRIK. Skal de POVL. Jeg har ingen at undvære, FREDRIK, Jeg vilde aldrig ha' bedt Dig om dem alligevel, Povl; Du har saamænd haft Bryderier nok med mig Men kunde Du ikke bare laane mig næste Uge ? dem til midt .
.
.
.
.
.
i
POVL
kan
det
Dig
.
længe har haft ondt ved
(der
lidt
i
om Du
tale
vi
Stand.
en Grøft. FREDRIK- Det har get
.
.
Munterhed).
at skjule sin
senere
.
.
Naa,
som om Du ha'de
ser ud,
ja,
Gaa nu ind og gør
.
lig-
i
jeg
skam ogsaa
Du kan
...
mitagesletten
ikke
.
.
.
tro,
ude paa Erehvor der var
dejligt!
POVL.
gaa nu ind og vask Dig Det er nu ogsaa min OpdraJa gelses Skyld Mor forkælede mig, og Far bestilte ikke andet end skælde mig ud Jeg skal aldrig glemme Dig din noble Opførsel, Povl, ved Gud sovekammeret. - Døren bliver i Himlens højeste Rige! (ind Ja,
FREDRIK
.
(lydig).
.
.
.
.
.
;
.
.
.
.
.
.
i
staaende aaben.)
POVL
(efter
en Pause).
Hvorledes
staar det
til
hjemme hos
dine Forældre, Frida?
FREDRIK
(fra
Soveværelset.
—
Han
er
nu ganske Karl
igen).
mærket!
— Ester tager Sagen temmelig rolig;
jo ikke
min dybe Natur.
POVL.
Nej!
Tak, udhun har
!
2 Gange 2
FREDRIK. Og Fader
ved
er
...
er 5
41
.
gaa
at
over
den ny
til
Regering.
POVL. Pokker heller, da! FREDRIK. Jo, ved Gud! Men jeg tror nok, det er Moder .. Han skal jo snart have Jubilæum, POVL. Ja, Marie er en sund Natur! FREDRIK. Hun har ogsaa faaet Ester til at stryge sit .
Haar
Panden. Det var Fandens Og det har jeg slidt for tre Aar Det klæder hende vel storartet? FREDRIK. Vidunderligt, kan Du tro! Men de er vist begyndt at blive kede af hende derhjemme; hun koster jo nu de ogsaa har mig Og D u tjefra
POVL.
.
.
.
.
Dig
.
.
(frem
i
.
.
Døren).
!
.
.
Jeg har
Men
.
at
vel
sige
.
Næ — e,
det er fra
.
.
.
.
ikke
.
.
.
(Vnder
sig.)
.
POVL. Naa? Staa nu ikke FREDRIK. Det er fra .
kommer
det
Resten noget
for
POVL. Fra Ester? FREDRIK. Nej, hun forst aar Dig
stig
.
.
.
ner jo ingenting POVL. Ikke foreløbig, nej
FREDRIK
i
!
—
!
.
der .
og
lav Proptrækker!
Othella
.
.
.
Frøken
Lu-
.
POVL. Saa Du
FREDRIK
har
rigtig
forladt
POVL.
Og
hende! se!
Se,
FREDRIK vis!
vedligeholder det Bekendtskab? Jeg vil sige Dig, Povl, at jeg først lært hende at kende, efter at D u havde
(ivrig).
—
(ind)-
Gud
Men
saa er
POVL. Det
ja,
saadan
rent platonisk naturlig-
hun dog smuk og aandfuld hun kun 23 Aar. passer, for hun var seksogtyve, da hvor
er
.
j
.
e
.
g
kendte hende.
FREDRIK. Og som hun elsket andre
elsker
Dig!
end Dig, siger hun.
POVL. Naa, ikke ? FREDRIK. Hun kommer herop om .
.
.
lidt.
Hun
har
aldrig
!
Ranke
42
Viljer
POVL (forfærdet). Hvad gør hun ? Er Du gal, Mand FREDRIK. Jeg mødte hende nede paa Hjørnet før Hun er bare løbet hjem for at tage et bedre Liv .
.
.
paa.
POVL.
om,
Tale
Ikke
jeg
at
hende
se
vil
for
mine
Øjne! er ved Gud Himlen Synd, Povl! Du hvor glad hun blev, da jeg forleden forat Du var bleven ugift igen og boede talte hende, heroppe. POVL. Og det har Du fortalt hende, dit Bæst! FREDRIK. Ja ... Og D u har heller ikke godt af at (Der bankes diskret paa Entrédøren.) være Saadan alene Der er hun! (Hurtig ud.)
FREDRIK. Det véd
i
ikke,
.
.
POVL.
Frida
.
.
.
!
.
(Leende, halvt utilpas.)
Nej,
det
dog
er
for galt!
FREDRIK
(ind
med o t h
e
1
1
a
ved Haanden).
Her
hun
er
.
.
.!
Er hun ikke dejlig!
OTHELLA
(kon og frisk
Du mig POVL. Ja, kære har
.
henrykt ved
.
at
med
Povl
.
.
.
her
jeg er naturligvis umaadelig
Othella,
Dig saa ung og ugnavet
se
Tand ... Og jeg
er
Omsorgsfuldhed, men
OTHELLA
rødgult purret Haar).
.
dybt .
.
af
Tidens
over den kære Fridas
rørt
.
Ingen „men", ingen „men", (Tager Hat og Jacket af.) Frida, vil De ingen „men" hænge mit Tøj ud Entréen! FREDRIK. Er hun ikke storartet (Ud med Tøjet.) POVL. Bedste Frøken Lustig OTHELLA. S'maul Junge Jeg bliver her i Aften og vi vil ha' det hyggeligt; og saa skal jeg nok for(om Halsen paa Povl). .
.
.
I
i
!
.
.
.
;
!
svindel
POVL
(smilende, halvt overvunden).
... og
POVL
(leende).
Humør
Dit
Guldhaar. OTHELLA (om Halsen paa ham). Ja en lille bitte Smule glad over holdt
har
Du da
be-
dit
.
.
at
.
er se
Du
mig?
Nej, det ved Gud, jeg ikke er!
533
ikke
!
Gange
2
OTHELLA.
!
—
Vrøvl!
Du
spørger
jeg har haft det? POVL. Nej, hvad kommer det
OTHELLA.
Uf-f
.
.
(Fra
.
...
2 er 5
ham;
i
POVL.
Povl
vinker.)
Nej
OTHELLA.
.
.
.
slet
hvordan
ikke,
mig ved.
ser sig
maa hjælpe mig med at ordne det akkurat som gamle Dage! guen og
43
.
om
i
Stuen.)
De
Frida,
om;
lidt
vi
ha'
vil
(Sætter sig paa Chaiseion-
.
.
.
Komse, komse, komse .! om! FREDRIK. Det er ved Gud Synd, Povl! OTHELLA. Han kommer nok, Frida! (TiiPovi.) Komse,
POVL
Jovist!
.
.
.
.
.
Ikke Tale
(leende).
komse, komse!
POVL
(langsomt hen
OTHELLA.
POVL (sætter sig OTHELLA (ind
hende).
sitze,
sitze
.
E r Du
ham).
til
.
.
Djævleunge
og kysser hende).
ikke
saa
glad
over,
at
kommet!
jeg er
POVL.
til
Sitze,
Nej!
OTHELLA. (Kysser ham. (Giver sig
til
Du
er;
Rejser
sig.)
Jo,
—
om
at flytte
FREDRIK(afsides
POVL. Du
til
paa Møbler og Sager.)
Povl).
maa
jeg kan se det paa Dine øjne! Kom saa, Frida, Og hjælp mig;
Du
Er
værsgod
saa ikke glad, Povl?
se
faa
at
hende
af
Sted
snart!
FREDRIK. Gud-d OTHELLA. Hvad
om? POVL. Det at
faa
er
er mig,
Dig
OTHELLA.
.
.
.
af
det,
stikker
I
der siger
Sted
lidt
Frida,
til
hurtigt,
Bare det vilde!
—
Hovederne sammen at
han maa se
ender det galt. saa og hjælp mig,
ellers
Kom
Frida!
FRIDA (hen at hjælpe). OTHELLA. Og saa
vil
Soupéer, Povl. POVL. Ikke Tale om! OTHELLA. „Ikke Tale
vi
en
ha'
af
vore smaa hygge-
lige
om"
.
.
.!
Man kan
høre,
at
?
!
Ranke
44
Mennesket har været gamle Dage!
FREDRIK. Aa,
OTHELLA. ler
..
POVL
.
ikke
i
skal
(Tager sin Portemonnæ frem.)
—
Dit Utyske!
(leende).
Du
Saadan sagde
gift!
hvad, Povl, lad os faa en Soupé! vi ha' en Soupé! ... Jeg beta-
jo,
Vel
Viljer
Frida,
De
vil
kom
Frida,
.
.
.
her
her,
er
Penge.
OTHELLA. Saadan et
Par Sedler ud
faa
fat
af
skal
Pov
ha'
I
gamle Truelsen
i
Ægteherrer (Plukker nU maa vi Se at Jeg glæder mig til at
det,
.
.
I
!
Og
Tegnebog.)
s
1
.
se hendes Ansigt! (Trykker paa en elektrisk Knap.) (vil uvilkaarlig forhindre det men naar det ikke).
POVL ENKEFRUEN OTHELLA
;
(ind; staar
(frejdig).
som en
hun
Saltstøtte, da
Goddag,
O h e a). hvordan le-
ser
Fru Truelsen!
t
1
1
De?
ver
ENKEFRUEN. Tak OTHELLA. Jo Tak,
.
.
særdeles vel
.
.
.
.
(Liiie
Pause.)
jeg har det ogsaa rigtig godt
—
.!
.
.
Hør kære Fru Truelsen, vi skulde ha' et lille Gilde; vil De være saa god at overlade os nogle Tallerkener og Glas, og hvad vi ellers har Brug for ... ENKEFRUEN. Ønsker Hr. Abel at indtage Maaltider, er det m g, der staar for Arrangementet, min gode i
Frøken!
OTHELLA.
Nej,
er det
af
m
i
er
ude
k
—
Køkkenet!
i
Enkefruens Lejlighed.) ENKEFRUEN og POVL (betragter ri
Fejl!
ta'r
der staar for Styret.
hvad der
lad os se,
De
Truelsen,
lille
g,
Fra
Kom, (Bort
i
Dag
Frida,
med Fred-
gennem
ENKEFRUEN. POVL.
Er
tavse hinanden).
De en Mand?
Nej!
ENKEFRUEN. Og De POVL.
Ja
.
ENKEFRUEN. Og POVL. Nu er hun
ENKEFRUEN. POVL. Kan Pigen
sagde
før,
at
.
.
.
.
.
nu
.
.
.
her!
Jag hende paa Porten!
ikke,
Truelsen
er saa glad
.
.
.
.
.
.
nænner det ikke
.
.
.
Gange
2
ENKEFRUEN. Hæ
.
.
.
!
...
2 er 5
45
.
Mandfolk skulde bindes!
(Om-
kring og ud.)
POVL
(leende op og ned
i
—
Værelset.
Lægger
Der bankes gentagende Gange paa Døren
POVL
Er
omsider).
(hører det
der
paa Chaiselonguen).
sig
fra Entréen.
—
endnu?
flcFC
Værs-
god!
KAMMERHERREINDEN (ind. - uiie, sortklædt). POVL (op Chaiselonguen; overrasket). Kammerherreinden KAMMERHERREINDEN (smilende). Hende selv, ja fra
holder jo aabent Hus, (forvirret).
POVL.
Saa-e
.
.
.
Abel
lille
POVL Hvofledes KAMMERHERREINDEN.
.
.
!
De
.
?
.
mener Gadedøren stod paa vid Gab. .
.
.
Saa maa man
?
.
.
,
.
.
have glemt
at
lukke
den.
KAMMERHERREINDEN. mig en Stol POVL. Aa .
.
.
.
.
undskyld
.
KAMMERHERREINDEN kære Abel
POVL.
.
.
Aldeles ikke
.
.
er
POVL.
.
.
.
.
jeg
.
.
jeg
Jeg
.
.
De byde
Vil
!
vist
laa
saa
er
distrait,
Forstyrrelse?
til
Naa,
(Skyder en stol frem.)
.
De
henrykt over
KAMMERHERREINDEN. nok
.
(sætter sig).
Kommer
.
Tværtimod! Jeg her hos mig. er
Rimeligvis
?
De
er
og blundede se Deres Naade .
at
det
.
.
.
—
?
.
.
Vi
flyttet?
Ja,
vi
.
.
.
jeg
er
ja
flyttet,
.
.
.
Lejligheden
blev mig for dyr.
KAMMERHERREINDEN. Dem efter økonomi?
De
Saa
begyndt
er
POVL. Mine
lægge
at
faste Indtægter er blevet mindre Jeg længere ansat ved Skolen. KAMMERHERREINDEN. Afskediget paa graat Papir? .
.
.
er ikke
POVL.
Ja-e
.
.
.
KAMMERHERREINDEN. Og POVL.
Ja
.
.
Fruen
.
.
.
.
KAMMERHERREINDEN. Hun Dem Afsked! POVL. Deres Naade véd
det
maaske ogsaa givet
har
.
.
.
?
Ranke
46
KAMMERHERREINDEN.
.
.
jeg
.
KAMMERHERREINDEN. De
Dem,
flovede
dog endte med
Jeg véd
det
.
fordi
...
ja
skønt
1
underrette
at
til
.
kun
ligefrem,
Ven,
lille
gamle Madmoder
Deres
faa Ret.
at .
er
.
Sig
POVL (smilende). Ja KAMMERHERREINDEN (om hvad
det,
fundet Anledning
Herren ikke har mig derom. POVL. Jeg mente at
Viljer
.
.
dog
mod
ham).
for frygtelige
Hør, kære Povl Abel, man hører
Historier,
om Dem? POVL.
Historier
.
.
.
KAMMERHERREINDEN. Nu
skal De jo igen have udBog ... og som oven Købet Konflikt med Politiet!
givet en forfærdelig
Dem
har bragt
POVL. Jeg
i
i
Deres Naade er De! De er Pokker, sætter naturligvis en Ære Naa, Deres Skændsel men lad os nu ikke spilde Tiden med at tale om det. Jeg er kommet herop for at snakke fornuftigt med Dem Sæt Dem her ved Siden af mig! er dybt nedbøjet,
.
.
.
KAMMERHERREINDEN. De
i
,
.
.
.
.
.
POVL (sætter KAMMERHERREINDEN. De sig).
Abel, en moderlig
Veninde,
har der
i
mig,
aldrig
kære
Dem Deres Venskab for min stakkels Søn POVL (kysser hendes Haand). KAMMERHERREINDEN. Sig mig, kære Ven, .
Povl
glemme
vil .
.
nu da kunde De saa ikke have Lyst til at slaa ind paa noget sikkert? Jeg har gode Forbindelser og det vilde være mig en Glæde at kunne gøre noget for Dem. POVL. Det véd jeg, Deres Naade, og KAMMERHERREINDEN. Hvad siger De for Eksempel
De
atter
er
en
fri
Mand,
;
.
om
at blive
sen
bliver
skaffe
Dem
Redaktør vakant nu den.
af til
.
.
„Den Konservative" ? PladJanuar ... Og jeg kan
2
POVL
Jamen,
(leende).
er jo
Gange
det Blad,
De
POVL. Og mine Bøger
Det .
KAMMERHERREINDEN.
POVL
med
i
at
.
.
nok op med,
det
?
Ja,
skrive
nu ganske har glemt
holdt
det.
af
dem ...
maatte De naturligvis alt Fald paa den i
Nej,
sine andre Gæster).
nej
nej,
Det kunde jeg aldrig indlade mig paa! overordentlig smukt af Deres Naade, men ... Og det hele taget tror jeg ikke, at jeg egner mig for
... er
(der
47
.
Fru Kammerherreinde, det mig allerværst udi
kære
blev Redaktør
holde op Fagon.
...
der har skældt
KAMMERHERREINDEN. naar
2 er 5
det
.
.
.
det „sikre".
KAMMERHERREINDEN. Og POVL. Der
hvorfor ikke?
mig meget Zigøjnerblod Deres Naade Jeg løb min Vej inden otte Dage ser det jo med mit Ægteskab. KANMERHERREINDEN. Deres Kone var en sur Sjæl, min bedste Abel! Havde De lydt mit Raad og taget den muntre og livsglade unge Pige, jeg havde bestemt for Dem, og som ikke vilde have sagt Nej, véd De nok, saa var det nok gaaet. POVL (smilende). Ja, maaske. Deres Naade er
vist
for
i
.
.
.
KAMMERHERREINDEN. Naa,
men
Det skal
det
Naturligvis
var Redaktørposten,
.
.
,
—
.
var det gaaet! vi
.
.
talte
om
.
.
.
være saa „genialt", dette med „ZigøjMen husk paa, kære Ven, at den Tid er
nu
nerblod" for længst forbi, da der digtedes bedst paa Fedtebrød. Ethvert fornuftigt Menneske, selv om han er Digter, vil dog til syvende og sidst helst leve under ordnede og betryggende Forhold. POVL. Nej! !
KAMMERHERREINDEN. De siger Nej POVL (leende). Ja, jeg gør! KAMMERHERREINDEN. Men hvad er dog I
Proletaridéer,
Jeg husker,
det
for
de senere Aar har lagt Dem til? hvilken Furore De i sin Tid gjorde paa
De
i
!
!
Ranke
48
Viljer
Rudersholm ved at haandtere Gaflen venstre Haandl Saa er De vel ogsaa nu begyndt at spise Fisk med Kniven? i
—
POVL (leende). H-næ-l KAMMERHERREINDEN. Ja, Deres Fejl, min Bedste!
det
saa
er
ved Gud da
Enten-EUer!
POVL. Jamen,
Deres kære Naade „Min kære Naade", ja Den har tidligere skinnet over Dem pas paa, at den ikke gaar hen og slukkes! POVL. Jeg kan da virkelig ikke, Fru Kammerherreinde, den ene Dag lade mig skælde Hæder og Ære fra af et Blad, og den næste gaa hen og alliere .
.
.
KAMMERHERREINDEN.
.
.
.
I
;
mig med
det
KAMMERHERREINDEN. lige Folk,
Det
der har gjort!
er
—
mange hæder5000
der saa
Begyndelsesgage
Kroner og Tantieme.
POVL. Jeg kan
Fanden gale mig
KAMMERHERREINDEN. POVL.
ikke!
unge Mand! Fru Kammerherreinde, men jeg i den Retning noget af en Halløj,
undskyld, jeg er noget af en rank Vilje!
kan
Ja,
ikke
—
.
KAMMERHERREINDEN. Godt, om det! — Og saa gaar vi
saa
taler vi
.
.
ikke mere
og lader Mosjøen
sejle
egen Sø Adieu! Min Vogn holder dernede. POVL. Deres Naade er da ikke vred ? KAMMERHERREINDEN. Paa ingen Maade, tværtimod, jeg har ligefrem faaet Respekt for Deres Mandighed! Men sig mig, hvad vil De leve af, naar Skolerne er lukket for Dem, og Deres Bøger bliver konfiskerede? POVL (muntert). Jeg vil gaa rundt Gaardene og syngel KAMMERHERREINDEN. Og Deres Kone? POVL. Min Kone .? Hun har jo sine Forældre KAMMERHERREINDEN. Skal De da ikke yde hende noget? sin
.
.
.
.
.
.
—
i
.
POVL.
.
.
Jo, naturligvis
.
.
.
.
.
Gange
2
KAMMERHERREINDEN. Hun delen
De
det,
af
Rudersholm, klækkeligt
POVL.
Hør,
saa
POVL
.
.
skulde
.
.
komme
forbi
nok lægge
skal
lidt
Deres Hat.
i
Tak, Tak
at
.
De
jeg
.
.
.
KAMMERHERREINDEN. Men til
maaske have Halvsynge? Hun bli-
at
hvis
ind;
tit
49
.
skal
ved
tjener
—
ver smækfed!
...
2 er 5
k u
s
1
d
De
e
beslutte
Dem
.
Det gør jeg ikke, Deres Naade, det gør
(smilende).
jeg ikke!
KAMMERHERREINDEN. POVL.
KAMMERHERREINDEN De
.
.
POVL
Er det den „ranke Vilje"?
Ja!
.
Men De
De
(klapper hans Kind).
er kær,
Jeg, Deres Naade, der er Digter
(leende).
er
Fæ.
er et lille
og Men-
neskeskildrer!
KAMMERHERREINDEN.
Der
mange Fæ
er
iblandt Dig-
terne.
POVL.
maaske
Ja-ha,
.
.
KAMMERHERREINDEN. Lyrikere. POVL. Naa-e, ja ...
.
nogle
Ja,
kalder
dem ogsaa
for
riker
.
.
Naade
Deres
I
er
ikke
—
Ly-
.
KAMMERHERREINDEN. herre, eg har haft! j
med den Kammerkære Ven! De
ikke
Nej,
—
Naa,
adieu,
endnu nogle Maaneder at betænke Dem i Apropos Var Dem nu for De smaa Damer, nu De har
.
:
.
.
er
De har jo et varmt Hjerte Kan De huske, hvor betaget De var af den lille Lustig, som forsøgte paa at lave Mad ude hos os? POVL (stivner). Ja fri
1
.
.
.
hende
Hun Deres
af
var .
.
.
.
.
.
KAMMERHERREINDEN. Hvad POVL. Jeg æ KAMMERHERREINDEN. Naa, .
.
.
.
er der blevet af
hende?
.
De har maaske tabt Syne. Det var vist ogsaa det bedste paa Rudersholm, husker jeg, samtidig med kulante Svoger . .
.
.
.
'
Gustav Wied.
VI.
...
4
.
.
!
Ranke
50
POVL.
Ja, jeg
.
.
.
Maa
Viljer
jeg følge Deres Naade ned
KAMMERHERREINDEN. Ja, Tak POVL (byder hende Armen, og de gaar mod Othellas
Pludselig høres
—
.
.
.?
.
Døren).
Fredriks
og
mer ind med en Del Sager til Bordet. standser de brat og forstummer.
.
.
Da
—
glade Stemmer. De komde ser Kammerherrein-
den,
KAMMERHERREINDEN
Arm ud
(tager sin
— Behersket).
Povls.
af
Det var da kuriøst! Der har Skovmennesket og Husholdningseleven Se,
se!
.
,
.
baade Hvilken
jo
vi !
Trofasthed
POVL KAMMERHERREINDEN. (vil
tale).
Hold
han
hellere
sin
Mund,
Abel! (Mod Fredrik.) Naa, De opholder Dem stadig Hovedstaden, kære Hamann? jeg elsker jo KøbenFREDRIK (vrider sig). Ja, jeg havn, Deres Naade KAMMERHERREINDEN. Saa skulde De virkelig se at blive Skovrider i Tivoli! (ni otheiia.) Og Mamsel Lulille
i
.
.
,
stig tager sig stadig af vel,
lille
Børn
;
.
.
.
og mor
Husholdningen jer
følge). POVL KAMMERHERREINDEN.
godt
.
.
.
.
.
.
? Ja, Far-
(Mod Døren.)
!
(vil
celebre Gæster,
Nej,
han kun
bliv
min kære Hr. Abel!
hos sine
(Ud.)
Pause.
FREDRIK
(giver sig stille
OTHELLA
i
Lag med Borddækningen).
Uff Saadan var det ogsaa paa Vi blev allesammen saa „ydmyge", naar hun kom ned Køkkenet ... det var, ligesom vi skrumpede sammen indvendig Det er væmme(i
Udbrud).
Rudersholm
!
.
.
.
!
i
.
.
.
ligt!
POVL.
Du dog
Naa, saadan noget kan
ogsaa føle; det
troede jeg for Resten ikke.
OTHELLA med
POVL
(om Halsen paa ham).
være højtidelig!
at
(ryster
Eller"
!
.
Misstemningen .
.
(nynner.)
Kys mig! Lad nu være Kys mig dog, dit Asen! .
.
,
.
.
.
af sig). Ja Vorherrc
.
.
.
han
Skidt
!
.
lader
.
.
jo
„Eutcn-
Vinen
!
Gange 2
2
det er vel Meningen,
saa
gro,
...
er 5
51
.
den skal drikkes
at
I
(Kysser hende.)
OTHELLA. Hvad
vilde
POVL. Hvad kommer
hun? hende ved
det
.
.
.
Mamsel Lu-
stig?
OTHELLA. (Hen
til
Nej,
hun anslaar
Tænd Lamperne,
har Dig!
naar jeg bare
Resten,
for
Klaveret, hvor
et
Par Takter
Ouverturen
af
til
Tann-
nu begynder Festen! Kan Du huske, FREDRIK (tænder Lampen). Tannhauser gamle Dage, naar Othella spillede TannhauPovl, Læser, og Du laa paa Chaiselonguen, og jeg sad .? Gud-d, hvor det var vidunderligt! nestolen Og saa vinkede Othella til mig, at jeg skulde gaa, hvor var det ynnaar I helst vilde være alene, håuser.)
Frida,
.
.
.
!
i
—
i
.
.
.
.
.
digt!
OTHELLA. De Dage
komme
kan
igen, Frida
.
.
.
Ikke,
Povl?
POVL. Ok,
jo
OTHELLA
(hen
FREDRIK.
Tror mig, Povl?
.
.
.
til
Borddækningen).
Du
ikke,
h u n vilde gøre noget for
at
POVL. Hvem? FREDRIK. Kammerherreinden POUL. Du kan jo forsøge, lille .
at
.
.
Frida;
Du
plejer ikke
genere Dig.
OTHELLA. Penge
nok af. hende et Par Gange POVL (leende). Jeg tænkte det sgu nok OTHELLA. Frida skriver til alle Verdens Hjørner! Har De ikke ogsaa skrevet til Kejserinden af Rushar
FREDRIK. Jeg har
hun
jo
skrevet
til
.
.
.
—
land?
men hun svarede ikke. FREDRIK. Jo, ved Gud POVL. Men Kammerherreinden? FREDRIK. Hun sendte mig den ene Gang 50, den an.
.
.
den 25.
OTHELLA.
Sikken
en
Knop
alligevel!
—
Skal vi saa
spise? 4*
!
Ranke
52
POVL.
Ja,
Man
POVL.
Se,
OTHELLA.
—
lad os det!
hvor
fint,
Viljer
Deres Arm, Frøken
sætter sig I
Ja? ikke?
til
.
.
har faaet lavet del!
—
Skaal,
Digter!
Du mit Legems Veninde OTHELLA. Du véd ikke, hvor jeg har
POVL.
.
Bords.
Skaal,
længtes efter
Dig!
POVL.
Jo, det véd jeg godt.
OTHELLA. Er Du at
saa ikke en
POVL. Tværtimod, vi
Smule glad
lille
jeg er her? drikke
jeg
„Des"
og ked
er led
af
det!
over,
—
Skal
?
OTHELLA. Ja! (De drikker.) FREDRIK (der spiser ivrigt). Dettc her skulde Ester se OTHELLA. Pyt med „Ester" Nu er det mig! POVL. Men hun er den „ideelle" Kvinde, hlie Guld.
.
.
!
haar
...Du
er bare
OTHELLA. Ja, FREDRIK (med et
af
Kød og
Blod.
Gudskelov! Suk). Jeg er blevet Uvenner
med
Val-
borg, Povl.
POVL. Men Herregud dog OTHELLA. Er hun ogsaa „ideel"? .
,
.
POVL. Hvad er der kommet Jer imellem? Hun har hørt ham ved nogle FREDRIK. En Præst .
.
.
Møder; og nu siger hun, at jeg fører et syndigt Liv og vil ikke vide af mig mere. OTHELLA. Saa vil hun vel ha' Præsten da? FREDRIK. Ja Men jeg skal nok hævne mig! Nu gifter jeg mig med hendes Mor Ved Gud Him.
.
,
.
lens højeste Rige!
.
i
.
—
OTHELLA. De er stor, Frida! Skaal! POVL. Jamen hun hader Dig jo, siger Du. FREDRIK. Det var bare, fordi jeg var gode Venner med Datteren Hun var jaloux Jeg med mit .
.
.
Kvindetække!
OTHELLA.
Er der Penge?
.
.
.
!
!
Gange
2
...
2 er 5
FREDRIK. Mange! ... Og de Medgift
POVL. sten
—
Nej!
Og
og Fader
Stilling,
ikke faa en øre
skal
Du
saa bliver
Svigerfader
til
Det
egen Forlovede!
din
til
53
.
i
Præer
en
der er Dig værdig!
FREDRIK. Det POVL. Det er
da rigtig „Eventyr"!
er
Skaal, Frida
det!
.
.
.
Kære Ven, tag et Drag af Pokalen Hvorfor Fanden med Hovedet hænge! Husk dog paa, det varer ej længe,
Døden og slukker det
før Hr.
spiller Finalen
Blik,
dette straalende Blik, som saa rent har berøvet
OTHELLA. POVL.
Dig Talen!
Er det Svigermoderens?
Ja!
.
.
.
Det er slet intet Under, Du finder hende sød, den lille Lisette .
ENKEFRUEN POVL (henvendt
(ind til
med
.
.
.
hende).
Fødder saa smaa disse silkebedunede Kinder, denne Talje saa fin .
.
et Visitkort).
disse
.
.
og
adrette,
.
Ak, de er vor Ruin, disse Satans himmelske Kvinder!
De have et Glas med? Den Herre har ringet paa hos
Skaal, Truelsen! Vil
ENKEFRUEN mig;
POVL
men
(stadig stram).
det er Hr. Abel, han
(tager Kortet).
paa denne Tid træde
Min Sagfører .
.
.
.
.
Ligemeget!
vil .
med.
tale
Hvad mon han vil Lad ham faa Fore-
!
ENKEFRUEN. Jamen POVL.
Truelsen! Lad
ENKEFRUEN (aabner SAGFØREREN ENKEFRUEN
.
.
.
ham
Døren).
faa Foretræde!
Værsgod, Hr.
.
.
.
(ind).
(ud).
POVL.
Godaften, paa Hjerte?
Hr.
Overretssagfører
!
Hvad
har
De
.
!
Ranke
54
Viljer
jeg kommer vist til UlejSAGFØREREN. Undskyld Men jeg har faaet en Meddelelse, som lighed Jeg ei da vel ikke POVL. Er min Dom faldet? .
.
.
.
.
.
.
.
.
ikke gaa
.
.
.
.
bleven frikendt?
SAGFØREREN. Kan
vi
.
.
Det er mine gode Venner. OTHELLA. Godaften, Jakobsen SAGFØREREN. Ah, nu ser jeg, at det er Frøken Godaften, Frøken Frøken Lustig Othella (Til Povl.) Ja, Dommen er faldet og lyder paa en Maaneds simpelt Fængsel paa almindelig Fangekost. Vil De ikke drikke et Glas Vin? POVL. Storartet OTHELLA. En jVlaaneds Fængsel FREDRIK. Gud-d ... og paa Fange kost! Vil De ikke drikke et Glas POVL. Stille, Børn
POVL.
De kun
Tal
.
.
.
.
.
.
—
.
.
.
.
.
.
!
I
!
—
1
1
—
I
Vin, Hr. Overretssagfører?
SAGFØREREN SAGFØREREN. vilde
POVL.
.
.
appellerer
at vi
om
Tak ... Jeg Sagen
Nej
(smilende).
mig, Hr. Abel, POVL. Ikke Tale
.
har .
tænkt
.
I
Jamen, under den ny
liberale
Regering
om! Sæt, de gik hen og
frikendte
.
Tale
Ikke
mig!
SAGFØREREN Men mon maal
lidt
(smilende).
det vilde jo være Skade
Ja,
i
POVL. Det kan
vi
godt
.
.
.
Men
jeg er klippefast!
Skal det saa ikke være et Glas Vin? SAGFØREREN. Nej Tak, jeg POVL (rækker ham et Glas). De maa da vcd .
min Udnævnelse!
SAGFØREREN
—
(leende).
POVL. Tak ... i
.
.
dog ikke skulde drøfte dette SpørgsMorgen, Hr. Abel? nærmere vi
Ja,
.
.
Gud
Skaal!
—
Og
til
Lykke!
det er ikke enhver givet at
—
(muntert). Nej Og det er enhver, der sætter Pris derpaa, Folk er saa smaatskaarne POVL. Nej .
.
!
.
drikke paa
Skaal!
Tugthuset.
SAGFØREREN
—
komme
heller ikke
Gange
2
SAGFØREREN.
OTHELLA
Naamen, saa
Ja!
gen, Hr. Abel
.
(vinker).
....
2 er 5
.
.
(Hilser.
—
ses vi altsaa
i
Mor-
Gaar mod Døren.)
Jakobsen
Farvel,
55
.
.
.
.
.! (ud, fulgt af p o v SAGFØREREN. Farvel, Frøken OTHELLA. En Maaneds Fængsel ... og nu var .
kommet sammen! FREDRIK. Ja, Gudskelov, med Politiet at gøre!
i.)
.
vi
lige
POVL OTHELLA
man
at
aldrig har haft noget
(ind).
ham om
(farer
POVL. Dame,
Halsen).
Tag mig med, Povl
!
mod Reglemen-
det strider vist desværre
tet!
FREDRIK. Jeg i
dit
tilbyder dig herved at gaa
i
Tugthuset
Sted.
POVL. Det du skal
ved Gud nydeligt
er
jo
fri
af
men
Dig, Frida!
din Svigermoder.
til
FREDRIK. Blæse med hende. POVL. Fy, fy, ikke spille Bold med Livsværdierne Glassene, Børn, og ønsk mig Men skænk nu !
i
Lykke
.
.
Og
.
jeg
Ja,
til
gaa saa hjem og sov.
OTHELLA. Hjem POVL.
—
.
.!?
.
holde Generalprøve paa Forladthe-
vil
den.
OTHELLA.
Du
Jager
dine eneste Venner
FREDRIK. Naar Povl nu Othella halv
Time
.
POVL. Godt! skedsfest!
fra
at
Lad OS bare
(om Halsen paa Povl).
OTHELLA.
prøve paa
Dig
.
.
.
?
være alene,
.
.
.
OTHELLA
vil
.
.
—
Det .
.
tyve Minutter
bare
i
Men
saa skal
lover vil
Jeg
.
vil
—
I
Og
spille
.
.
blive en
lille
.
ogsaa forsvinde. nu vil vi holde Affor. Jer ... Tann-
hauser!
FREDRIK. Som
i
Tidernes Morgen!
OTHELLA. Læg Dig nu hen paa Chaiselonguen, Povl! — Og De, Frida, sæt Dem Lænestolen! (Begynder at i
spille.)
FREDRIK
(synker ned
i
Lænestolen),
:
Ranke
56
POVL (lægger sig OTHELLA
op paa Chaiselonguen).
—
(spiller.
— FREDRIK
til
men
nødig;
(vil
OTHELLA
om mod Povl og ser, at han har lukket Fredrik og betyder ham, at han skal gaa).
Kigger
Nikker derpaa
Øjnene.
Viljer
omsider fornærmet
lister
bort).
(vedbliver at spille).
Tæppe.
TREDJE AKT Enecelle
Arresthuset.
i
—
Firkantet
med
gule kalkede
Vægge og
hvælvet Loft.
Til
—
Bord. I
venstre
Væggen fastmurede Over Bordet en Gasarm med Blus. to
Planker,
i
Baggrunden
der tjener
til
Sæde og
en ved Hængsler til Muren fastgjort Seng, der slaas Dagen. Over Sengen, tæt under Loftet, et firkantet,
—
op og aflaases om rundbuet Gittervindue. T 1 højre ned mod Forgrunden Dør med Kighul fra Cellegangen. Hjørnet op mod Baggrunden Vaskekumme med Vandrør. Morgen. i
—
I
—
POVL
(i sit almindelige Tøj, sidder med Albuerne støttet mod Bordpladen Ved Siden af ham paa Bordet staar og Hovedet hvilende i Hænderne. Han nynner stille hen for sig): Ach, et Tinkrus. liebcf Au-
—
—
gustin,
Augustin,
Augustin
.
Aa,
.
.
Du Gud
...
ja
(Gaber og strækker sig.) hører udenfor Raslen af et Nøgleknippe. En Nøgle stikkes Døren aabnes halvt, og Fangevogterens Stemme siger
Man
i
?
Laasen
Morgenmad!
POVL
stikker det ud gennem Dørsprækken; faar Kruset modtager desuden en Humpel Rugbrød skaaret i tykke Skiver. Derpaa gaar han tilbage til sit Sæde, hvor han giver sig til at spise; men uden Appetit). Lidt efter rasler Nøgleknippet atter, og Vogteren kommer ind, fulgMf en yngre Mandsperson Fangedragt (graa Benklæder og Stumpjakke, hvide Uldstrømper og Slæber) og med Fejekost og Fejespaan i Haanden. De to Fanger mønstrer hinanden. fyldt
(tager
sit
Krus,
med varmt
01;
—
i
POVL. Det
VOGTEREN
er
en ny
.
.
—
.
(slukker Gasblusset).
87 har faaet Mavepine af hvad! (Tii Fangen.)
Fanden maa for Resten vide Red først Sengen og fej saa .
.
.
Men
rup
Dem!
!
!
Gange
2
FANGEN sig
i
!
er 5
2
.
.
57
.
omvundet med Vat under
(hvis Hals er
et stort
Tørklæde, giver
Lag med Sengen).
POVL.
kommet en Lænestol
Er der ikke
mig,
til
Hr.
Siverts ?
VOGTEREN.
Morgen kommer der vel en Jo ... og (Ud uden at laase). Chaiselongue og et Billard FANGEN (hæst og hviskende til p o v Hva' har D u gjort ? i
!
1).
POVL (uden Tøven). Skrevct falske Veksler. FANGEN (siaar Knald med Tungen). Klak Du
er
!
'en
Kam'-
rat?
POVL. Og hvad har Du gjort? FANGEN. Ingenting Jeg sidder
bare paa Mistanke. Vejen med din Hals ? har Faaresyge Har Du ikke no'et .
.
POVL. Hvad
FANGEN.
Jeg
Syltetøj
.
.
.
?
.
—
FANGEN (giver sig hurtig VOGTEREN (ind med en Her
er Stolen
POVL. Tak
.
.
VOGTEREN
.
i
paa Dig?
Syltetøj
POVL.
er der
.
.
.
i
(sætter
Hyss
stor
Og
sig
i
.
Lag med Sengen).
(Giver sig
,
.
gammeldags Lænestol og nogle
her er en Bunke Breve straks Lag med Brevene).
Breve). .
.
.
i
Det
Lænestolen).
gaar
for
lang-
somt, 76
FANGEN mig
.
.
nu skal jeg skynde
Jovel, Hr. Siverts,
(ydmyg). .
VOGTEREN. Ja, det FANGEN. Jovel VOGTEREN, (rejser sig, .
.
.
Saa Gulvet, 76
.
.
FANGEN.
med
at rede
Dem om
!
Sengen).
Sengen op ad Væggen og laaser den
slaar
Men
.
Hr.
Jo, jo,
jeg ogsaa bede
vil
(Færdig
Siverts
VOGTEREN POVL (læser Brevene). FANGEN (hen Lænestolen). Med POVL (læsende). Værsgod FANGEN (strækker Det er
.
af).
hurtig
lidt .
.
(I
Lag med Fejningen).
(ud).
i
.
.
sig).
lidt
POVL
ordentlig (ler af
noget
FANGEN. Du
.
i
.
ForlOV
.
.
.?
.
længe siden, man har
sat
.
Brevet).
hører
nok
til
Storborgerne,
a'
Du
har
!
!
!
Ranke
58
!
Viljer
beholdt dit eget Tøj og baade faar Stol og Breve og holder Kammerjomfru ? .
POVL.
Dig
Flyt
FANGEN POVL.
Gu' gør jeg
(brydsk).
Dig
Jo, flyt
Du
skal
ej
saa skal jeg vise
lidt,
FANGEN (trevent op). POVL (tager sin Lommekniv Nu
.
.
lidt!
og skærer hurtig
bare se
(Trækker en
!
et
Hul
i
Dig noget. Stolens Betræk).
Pakke frem
lille
af
Stolen).
Kammerat FANGEN. Klak! Den er Fa'eme god! Her
er Skraa,
POVL. Det staar her FANGEN. Du gi'r vel POVL. Naturlig (oiver
Brevet.
i
!
FANGEN
en Kævefuld
?
Men gem
ham).
det
I
det værste at undvære saa Pi 'er! (Gemmer Skraaen l sin ene strøm-
Det
(bider forslugent).
er
Og — Gaar derpaa hen Vandrøret og „telegraferer"). POVL (der ogsaa har taget en Skraa). Hvad er det, Du herinde
.
.
.
pe.
til
be-
stiller?
FANGEN. Jeg Ka' Du .
.
melder Kam'raterne, at der er høre, hvor de bi'er glade (Man
.
!
Syltetøj hører svar-
Telegram).
POVL. Jeg
Du
synes,
vogteren, 76
,
.
FANGEN. Hæ,
ydmyg
saa
er
over for Fange-
.
ja nok har man Faaresyge, men da ikke Idiot; man véd jo da, hvordan di ska' smøres saa hugger man sig altid lidt Sukker
man
.
til
.
.
.
er
.
.
Øllet!
POVL
Og det er det, det kommer an paa Det er li'e, hva' det er ... Men la' mig bare møde den Kosak i Ensomhed her udenfor paa Volden en mørk Aften Hva'beha'er Klak (leende).
FANGEN.
!
.
.
!
.
.
.
.
hele Josef-PotiMaane og elve Stjerner mors Drøm ska' komme til aa danse Folkedans for Sol,
.
hans Øjne Hyss, der
POVL.
FANGEN (giver VOGTEREN
er
sig ivrig
(ind).
Er
.
han! til
at feje).
De
færdig,
76?
.
!
!
!
!
Gange
2
!
2 er 5
FANGEN. Jovel, Hr. Siverts VOGTEREN. Kom saa
.
.
...
!
.
.
59
.
FANGEN (samler sine Redskaber). POVL (polisk). Har De Tandpine,
76
?
De
er saa tyk
i
den ene Kind?
FANGEN
En
(forstaaende).
har Faaresyge, Hr.
Medfange
.
.
VOGTEREN. Ingen Sludren! FANGEN. Nej VOGTEREN. March! FANGEN. Jo .
.
.
VOGTEREN
.
.
.
gennem Døren). JenSCn,
(raaber ud
Du
vil
Sætte
76 ind!
JENSEN
Jo
(udenfor).
FANGEN VOGTEREN
.
.
.
(ud).
vi
(ganske forandret).
saa sovet
POVL.
Skidt
.
.
Naa, Hr. Abel, hvordan har
Nat?
i
.
VOGTEREN.
Herregud, igen da POVL. Hvad er det ogsaa for en Mammuth, der stadig gaar her udenfor og hoster og gylper? VOGTEREN. Det er gamle Eriksen, Nattevagten han har Brystsyge Men han vil jo saa gerne holde de Par Aar ud, til han faar fuld Pension. POVL. Han dør absolut forinden VOGTEREN. Ja, det gør han vel Men nu kan De jo ta' Revansje Lænestolen her om Dagen. .
.
.
;
.
.
.
.
.
.
i
POVL skal
(skudrer sig .
!
.
.
til
Den
Rette
VOGTEREN. Hvem
Stolen).
i
Ja,
det kan
De
trO,
jeg
god
er
har sendt
Dem den?
Et Pigebarn,
hva' ?
POVL
(nikker).
Ja
...
VOGTEREN. Men De
har jo ingenting spist, Hr. Abel
POVL
Det
(peger paa sin Hals).
end der
VOGTEREN. POVL.
kan
ikke
komme
længere
til.
Skyl
efter
Aa, Siverts, Kyllingesteg 1
med
jeg
øllet!
drømte
i
Nat saa
dejligt
om
!
1
Ranke
60
Kunde
.
.
POVL.
De
ikke
meget
med
.
VOGTEREN
Bare en
Men
skaffe
mig en
af!
Kylling, hva'
Persille?
Ha, ha!
der).
lille
en,
Siverts ?
VOGTEREN. Hvor Fanden
—
Viljer
Det skal De sgu ikke blive fed
VOGTEREN. POVL.
!
sku' jeg
aa den
f
Dem
det er det, jeg har sagt
Mand?
fra,
Abel;
før, Hr,
De ogsaa saadan no'et Stads, De komBrummen for? En Mand med Deres Begavelse
hvorfor skriver
mer
i
maa jo kunne Penge paa
POVL.
Ja,
POVL.
og
tjene
Ja-e,
De sgu!
paa en Maade
Elleve
VOGTEREN.
det er
Ja,
—
er
esse
Og De
De?
si'er
VOGTEREN. POVL.
hva' det skulde være
jeg er en Lyriker, Siverts
VOGTERRN. gift,
skrive,
.
.
.
Har De Børn? .
.
.
Det var som syv Satan
saa uskyldig ud. POVL. Jamen, jeg har
dem
heller ikke
De
!
endda
ser
allesammen med
én Kone.
VOGTEREN.
Naa-e, næi, det kunde jeg da forstaa Jeg har ogsaa været gift to Gange og har syv Børn. Men nu er jeg da Gusketak Enkemand. POVL. Næi, jeg har saamænd begge mine Koner levende endnu. VOGTEREN. Saa er De jo Bi g a mist .
.
—
POVL.
Hyss, ja! Tal ikke
VOGTEREN. POVL.
om
Nej, jeg skal sgu
det.
nok
tie
stille
.
.
.
Sig mig engang. Siverts, hvad mener de egent-
lig om Kvinderne? VOGTEREN. Det kommer
storligen an paa,
hvad
for
Fruentimmerne er nogen, man faar fat i, Hr. Abel jo no'en underlige Fasaner; de ligner slet ikke vos ;
andre.
POVL.
Nej, det er jo
Ulykken ved Ægteskabet,
Siverts,
!
!
2 Gange 2
at
man
skal
være
...
er 5
Køn
forskelligt
af
Deres to Koner? VOGTEREN. Den første var
61
.
!
—
Hvordan
var nu
en græd, bare hun tabte en Synaal
lille,
rund
en,
der
Den anden var der slog, naar d e t et langt og kantet Spe'takkel, Jeg har lagt Mærke til, at Numkom over hende Underligt, at man mer to, det er altid den værste dog ikke ka' bli'e saa klog og la' være med at rode sig op igen, naar man har været saa heldig at slippe levende fra det første Omgang. POVL. Ja, der er ogsaa dem, der gifter sig t r e Gange, .
.
.
.
.
.
.
.
.
i
Siverts.
VOGTEREN. dan er nu
maa
jo være en Tyfus to? pukkelrygget og rødhaaret
det
Ja,
.
.
.
Hvor-
Deres
POVL. Den ene
er
.
.
.
Den
døvstum og har Træben. VOGTEREN. Paa begge Benene? POVL. Paa begge Benene, ja! VOGTEREN. Ha, ha, ha Jeg er kommen til at sætte voldsom Pris paa Dem, Hr. Abel, for Deres Humørs anden
er
!
Skyld.
POVL.
lige
I
VOGTEREN. Mand
Maade, Siverts!
Men D
!
værdiget muntrer
med mig.
Aa,
e
gøre
at
jeg er bare en simpel da'nede Herre, der har Grin med en anden en, se d e t
den
er
lidt
POVL. Det glæder mig
VOGTEREN.
Ja,
.
.
.
fine,
.
.
det er ligefrem
en
hel Benjefisje for
vos, naar der slumper saadan en ind
som Dem.
De
andre Grimpomenusser snakker nu bare om, at de er uskyldige og sidder paa Mistanke og ingenting har Jeg vilde min Salighed ønske, at De gjort skulde sidde her paa Livstid, Hr. Abel POVL. Ja, mange Tak, Siverts, det er nydeligt af Dem; .
men
.
.
tror
VOGTEREN
De
saa ikke, at
(ivrig).
Ja,
da jeg ha'de den
Humøret
slap op ?
Dem, at og den stod paa
jeg vilde da bare sige
lange kantede,
!
Ranke
62
Viljer
Fest hjemme,
saa puttede jeg mig mange Gange saa ku' hun en tom Celle med min Pibe Hør, det er sgu sandt, mens jeg rummestere husker det Har De noget imod, at Jensen kommer ind og hilser paa Dem? Hvem er det ? POVL. Jensen ? VOGTEREN. Det er ham, Vogteren, ovre paa den anJeg har snakket saa godt til ham om den Gang Dem, at han har faaet saadan en Lyst til at se Dem Det har de nu for Resten allesammen POVL. Ja, jeg vilde jo rigtignok gerne prøve paa at min nye Stol ... Er Jensen sove lidt nu, Siverts, ligesaa behagehg en Mand, som De ? Han hder af VOGTEREN. Nej, det er han ikke Humørsyge og er svært ked af at være her, saa han kunde jo ha' udmærket godt af at snakke lidt med ind
—
i
!
.
.
.
:
.
.
.
.
.
.
.
.
.
i
.
.
.
Dem.
POVL.
ham
Naa, skidt, lad
komme
saa
da
!
,
VOGTEREN. Maa han? POVL.
...
Javel
VOGTEREN
(hen
tii
Du komme kommer han kan
Døren)
Jenscn
og
ind
.
.
.
!
Pst,
se Digteren
!
Jensen (Vender
Nu Nu
!
sig).
!
JENSEN (ind), VOGTEREN.
Ja,
... Nu
det er Jensen
ten saalænge, Jensen,
saa kan
Du
ta'r
jeg Vag-
udvikle Dig
.
.
.
(Bort).
POVL.
Goddag, nærmere .
JENSEN.
Hr.
Jensen
.
.
.
Værsgod,
at
træde
.
man godt kunde snakke Digteren om, hvad der trykkede Det kan De godt, ja Hvad har De saa paa
ligefrem
POVL.
.
Siverts har sagt, at
med
.
.
.
.
,
.
Hjerte ?
Jeg er født paa Landet, Hr. Digter, og som saadan er det jo forfærdelig ubehageligt for mig hele mit Liv at gaa herinde
JENSEN.
.
.
.
2 Gange 2 er 5 ...
63
.
Hvor længe POVL. Det kan jeg saa godt forstaa har De været her? Men se saadan at gaa og JENSEN. seksten Aar pusle om et Par Heste ude paa Landet og strigle dem og vande dem, som den Gang jeg tjente hos .
I
.
.
.
.
.
Nordlunde, naar Solen staar op, Præsten Skovbo og Fuglene begynder at pippe ... se det er no'et i
andet. er De da faldet paa at tage Ansættelse her, Jensen ? JENSEN. Jo, ser De, Hr. Digter, jeg blev jo Soldat og kom her til Byen, og saa gik det mig galt med en Pige omme en Beværtning i Lille Kongensgade og saa maatte vi gifte vos.
POVL. Jamen, hvordan
i
.
.
.
POVL. Naa JENSEN. Jo, ser De, Hr. Digter, Kone og Børn skal og saa spørres der jo ikke om at vælge, jo ha Mad naar man sidder med dem Og saa skaffede Kap.
.
.
;
,
.
mig denne her
.
p a a 1 d e 1 g har jeg jo altid været. Og nu har jeg jo gaaet her i seksten Aar Men det er et forfærdeligt Liv, Hr. Digter; meget værre end som for Fangerne, for de tajnen
Plads,
—
.
.
for
i
i
.
dem kommer da ud igen kære Jensen, men hvad vil De have, at jeg skal udrette for Dem den Sag? JENSEN. Jo, saa var det, at jeg havde en Bøn til Digteren om jeg turde komme frem med den ? POVL. Ja, tal De kun Kan jeg gøre noget for Dem, fleste
POVL.
af
.
.
.
Ja,
i
.
.
.
.
skal det
JENSEN. Aa jo det,
.
.
være mig en Glæde. Tak, Tak, Hr. Digter ... Jo, se, det var hvis Digteren skulde kende et Herskab, I
at
der ha'de Brug for en paalidelig
ude paa Landet en gift Kusk, saa
helst til
Heste, saa
POVL. Det
.
.
naturligvis, .
.
.Jeg
er
Mand
til
Kusk
— —
hvor man er fra mageløs god imod
.
skal
jeg
gerne,
Jensen
.
.
.
Det
er
slet
Ranke
64 ikke umuligt, til
kunde
jeg
at
Viljer
saadan Plads
en
finde
Dem.
JENSEN. Aa
Tak, Hr. Digter Saa har jeg Mit gaa rundt med herinde Fangevogter Marius JenNavn er Marius Jensen sen og naar De skriver til Anstalten her, saa VOGTEREN (hurtig ind). Nu kommer Pastoren ... Du
da
et
Tak,
Haab
lille
.
.
.
!
at
—
!
.
.
.
.
.
;
maa
stikke
Jensen
af,
!
Farvel, JENSEN. Jo POVL. Farvel Jensen .
.
.
.
.
Hr. Digter,
Pastoren er her hører det gende Person her igen ? jeg
Ja,
aldrig
til
at
og Tak igen
.
.
.
(Ud).
.
VOGTEREN. POVL.
.
.
.
.
.
—
.
Hvad
.
Jeg
den paatræn-
vil
kommer saamænd
sove.
VOGTEREN. De
skulde
ta'
og angre,
Hr. Abel,
han aldrig saa længe POVL. Ja, De kan tro, at jeg skal angre VOGTEREN (retter sig). Der er han bli'r
.
saa
.
.
!
!
PASTOREN VOGTEREN
(ind).
(ud).
PASTOREN.
God-dag, Hr. Povl Abel
POVL
tavs).
(bukker
PASTOREN. Stol
!
Se, se!
(Sætter sig magelig
.
.
!
Vi har nok faaet en Bedstefadertil
rette
i
den).
POVL (ironisk). Vil Pastoren ikke PASTOREN (uforstaaende). Tak ... saa nøje her
.
med Fanger
af
ta'
Ja,
Plads
.
.
.
det tages jo ikke
Hr. Abels Art,
de har
jo adskillige Lempelser.
POVL.
Ja. Pause.
PASTOREN. Jeg POVL. Ja. PASTOREN. De
saa'
Dem
i
Kirken
i
Søndags
Ja ... og høre Hr. Pastorens Tale.
PASTOREN. Den POVL. Nej.
.
.
vilde se, hvordan en saadan Gudstje-
neste spændte af?
POVL.
.
gefallt
Dem
vel ikke?
!
2
PASTOREN
Gange
(smilende).
...
2 er 5
65
.
Nej, jeg kan tænke det. Pause.
PASTOREN. Hvorledes bekommer inde Dem? POVL.
Tak, udmærket. Forandring
PASTOREN. Nogen
Opholdet her-
ellers
Deres litterære Opfat-
i
denne Begivenhed vel næppe bevirke? POVL. Næppe. PASTOREN. I Følge Deres Opfattelse er der telse vil
Dem
overgaaet
POVL. Naa-aa
PASTOREN.
.
en stor Uretfærdighed .
vel
?
.
vil De Grunden udrette ved at skrive saaledes, som De skriver? POVL. Jeg vil vise Jer Mennesker, hvordan I er. PASTOREN. Tak, det véd vi POVL. Det har jeg ikke noget overvældende Indtryk af. PASTOREN. Tror De ikke, at De vilde gavne Verden og „os Mennesker" mere ved at holde os et eller andet Ideal for Øje ? Ved efter bedste Evne at paapege os, hvorledes vi burde være ? POVL. Det er jeg ikke klog nok til.
Sig mig, kære Ven, hvad
PASTOREN POVL.
Eller d u
(fint).
Tja-a
.
.
.
POVL.
nok
!
det kan vi ogsaa sige.
PASTOREN. Kan De Virksomhed
m
i
ved
subsistere
Deres
litterære
?
Nej.
PASTOREN.
Hvorfor
studium? De
POVL. Oven
PASTOREN. studium POVL. Jeg
vælger De Student?
Købet cand.
Hvorfor vælger .
.
i
et jo
phil.,
saa
ikke
Brød-
ja!
De Dem
saa ikke et Brød-
.
er for
gammel.
PASTOREN. Hvor gammel er De? POVL. To hundrede og otte og fyrretyve
PASTOREN POVL (gaar
et
Aar.
(ser forundret op).
stille
Gustav Wied. VI.
hen og tager ham ved
en Frakkeknap
og
rejser
ham 5.
.
Ranke
66 fra Stolen,
— hvorpaa
han selv anbringer
De saa, Hr. PASTOREN (forfjamsket). mel
Viljer
er
sig
Og
den).
i
Pastor? Otte og tredive
.
.
hvOT gam-
.
POVL. Og Deres Brødstudium bekommer Dem
PASTOREN POVL.
Men, Hr. Abel, jeg
(protesterende).
De
Spiser
sent .
.
.
POVL
Dem,
der
blevet
er
?
.
.
Det
(ved en pludselig Indskydelse).
være
.
Middag?
til
PASTOREN. Hr. POVL. Gaar De med Normalundertøj PASTOREN. Hr. Abel, jeg maa .
vel ?
.
.
S
k U
1
d 6 da Vel ikke
med Valborg
forlovet
Schwanenskjold.
PASTOREN
Hvoraf véd De
(overrumplet).
—
Hun POVL. Jeg er clairvoyant! PASTOREN. Hr. Abel, jeg maa paa
POVL
det bestemteste
min
Nej, nu er det
(stadig rolig).
være indiskret som en Parlør! ældre været flere Gange gift?
at
Moder Laksko? au naturel,
—
Tur,
.
.
Pastor,
Hr.
Har Deres ForBruger Deres Fru Ynder Deres Hr. Fader Hummer foretrækker han samme Dyr i Daa-
—
—
eller
.?
.
.
har Grunker, hva'?
ser?
PASTOREN Hr. Abel,
mod
(bleg). Embeds Medfør, Jeg kommer her og maa nedlægge den bestemteste Protest i
Deres utrolige Maade at (ind). Undskyld, Hr. Pastor .
.
.
VOGTEREN
.
.
men
,
her er
en Herre, som har faaet Inspektørens Tilladelse til at tale med Hr. Abel (Hurtig ud; leber uden PASTOREN. Ja, jeg er færdig .
.
.
.
.
.
Fuldmægtig Hamann). FULDMÆGTIGEN. Mit Navn er Fuldmægtig for
Døren paa
steriet,
Thomas Hamann
PASTOREN. Og
POVL her
(rejser .
.
.1
Mistanke"
VOGTEREN.
sig
—
.
.
jeg er Fængselspræsten Men Svigerfader .
.
overrasket).
Jeg
vil
Mini-
i
.
da haabe,
at
.
.
(Bort). .
.
det kun
!
er
De „paa
I
Værsgod,
Hr.
Fuldmægtig
.
melder jeg, naar de 15 Minutter er gaaet
.
.
Altsaa
.
.
.
(Ud).
!
Gange 2
2
FULDMÆGTIGEN
er 5
...
(med Ordensbaand
Goddag, kære Povl
POVL
!
.
(trykker hans Haand.
.
—
men, Hr. Fuldmægtig
i
67
.
Knaphullet.
—
Lidt usikker).
.
—
Og Velkom-
Goddag,
Munter).
!
Men
hvordan
i
Alverden
denne kinesiske Æske? FULDMÆGTIGEN. Jeg har erhvervet den høje Ministers specielle Tilladelse Og De har, kære Ven, stadig bevaret Deres gode Lune, hører jeg med Glæde. POVL. Ja, man kan jo ikke godt tage Livet paa anden Fagon, Hr. Fuldmægtig.
De dog
er
sluppet ind
i
.
FULDMÆGTIGEN.
.
.
Nej, vist saa
.
værre saa faa, der indser det. Dem de varmeste Hilsener fra
.
—
.
men
der er des-
Jeg skal bringe min Kone og min
Datter.
POVL.
Tak, Tak
lebendig.
De
Værsgod
!
at
hilse
igen.
Saa ung og
ud
ser
FULDMÆGTIGEN.
Ja,
ikke sandt!
saa gaaet en Foryngelsens Bølge
Men ud
der er jo ogover det gan-
ske Land, Povl Abel Ja, jeg hører, at De er blevet Frihedsmand. Og dekoreret er De blevet Det følges nok ad.
POVL.
—
!
FULDMÆGTIGEN
I Anledning 25 Aars tro Tjeneste, ja. POVL. Det blev altsaa ikke til noget med den Afsked,
(fingererer
ved Dekorationen).
af
De
truede
med
endnu
staar
tage?
at
FULDMÆGTIGEN.
Nej,
Gud være
lovet,
under Udviklingens Lov
1
at
man dog
— Her bor De
rigtig hyggeligt.
jo
POVL.
Aa, ja
.
.
.
FULDMÆGTIGEN.
Har jeg bragt Dem en Hilsen fra det skulde jeg? Og jeg bad Dem hilse igen. FULDMÆGTIGEN (forvirret). Naa, ja ... nu husker jeg Og Lænestol har De ... Er der en saadan alle Værelserne? POVL. Det véd jeg ikke ... Vi har jo ikke større
mine Damer POVL. Ja, Tak .
.
.
.
.
.
.
.
.
i
!
.
.
.
s*
! !
!
!
Ranke
68
Viljer
Lejlighed til at komme sammen blomstrer ikke videre herinde.
FULDMÆGTIGEN. cielt
herind
stillet
gering for
at
Nej,
hæ
til
Dem
mildne
lidt
.
Den
!
.
.
.
.
maaske spe-
er
nye
vor
af
Selskabslivet
.
Re-
liberale
Dom-
paa Deres skandaløse
fældelse ?
POVL.
Nej, det er
min Ven, Gerhard Konik,
som
Aa, Tegneren
et
har
sendt mig den.
FULDMÆGTIGEN. tigt
POVL.
.
.
?
.
Det
er
præg-
Menneske Ja.
FULDMÆGTIGEN.
Jeg
traf
ham paa Gaden
forleden.
POVL. Uden Kone?
FULDMÆGTIGEN.
—
Nej, nej, hvor vil De hen Ja, de er jo lidt ridicule, de to, i deres gammeldags Trofasthed ... for hvad Fanden, hæ hæ !
!
POVL.
Nej, hva'
Satan,
hi,
hi!
FULDMÆGTIGEN. Men man
skal
Eksemplets Skyld. POVL. Det gør de to jo ogsaa kun Karikaturtegnere.
blive sammen
.
,
.
for
FULDMÆGTIGEN
(uforstaaende).
fuldstændig enige spærring her
tre
POVL. Naar man
har
om
at
forbrudt
men de
;
Ja.
—
er jo
Og
var
vi
som man broder
res
.
.
alle
fordømme Deres Indesig
imod Lovene,
Fuldmægtig, maa man lide sin Straf. FULDMÆGTIGEN. Ganske vist, ganske
Men man
ogsaa
Hr.
vist, kære Ven behandler dog ikke en Litteraturens Mand, behandler en Indbrudstyv eller en Slagstilmed ikke en Litteraturens Mand af D e!
.
Kvalifikationer!
POVL. Naar man
er
FULDMÆGTIGEN.
Lovene overhørig, saa Overhørig,
.
.
.
hvad vil og sidst denne
overhørig
.
.
.
Det er dog til syvende „Overhørighed", der betinger ethvert Fremskridt! POVL. Men Hr. Fuldmægtigen er jo bleven fuldstændet sige!
dig Anarkist
!
Gange
2
FULDMÆGTIGEN. POVL.
Saa-aa
.
.
Naa,
Det har jeg
egentlig dette
e
t
.
.
.
set!
kan være
.
.
Men
.
hvorledes har
Gennembrud fundet Sted?
(naivt). Det var Maries Energi
jo
været
altid
FULDMÆGTIGEN De kender
69
.
?
.
d
ja
...
2 er 5
FULDMÆGTIGEN. Dybest POVL.
!
.
.
min Kone, der Jeg skulde jo have .
.
.
.
Jubilæum Og saa steg pludselig hele det gamle Regimentes Misere op for os begge, og saa slog vi resolut om. POVL. Og nu er De ganske frigjort? Husker De den sjofle FULDMÆGTIGEN. Ganske! Nedrakning, der stod af Deres saa skammelig misdette
.
.
.
—
Bog
kendte
POVL.
„Den Konservative"?
i
den var dræbende. FULDMÆGTIGEN. Saa radikalt er Omslaget vort Hjem, at vi har opsagt dette Smudsblad, som jeg snart sagt har holdt siden min Konfirmation ... og abonnerer nu paa „Den Frisindede" POVL. Hm Det gør mig Grunden ondt. Ja,
i
!
.
.
i
.
FULDMÆGTIGEN, POVL.
(studser).
FULDMÆGTIGEN. ikke
De mener
.
.
.?
en kær Abonnent. Abonnent .? Jeg forsfaar
Jo, for jeg mister derved
.
.
En
.
.
.
POVL
(alvorlig). Jo ser De jeg har, dybest set, altid været en reaktionær Natur FULDMÆGTIGEN (ler højt). Ha, ha, ha! De har dog et .
.
.
.
pragtfuldt
POVL er
Lune
(alvorlig).
.
.
!
beder Dem,
Jeg
mit fulde Alvor
!
—
Jeg
Hr.
Hamann
.
mener nemlig,
.
at
.
det
nye
Veje kan være gode nok, men ikke førend de er bleven gamle og har bevist deres Eksistensberettigelse
1
FULDMÆGTIGEN
(leende).
Sagde jeg ikke nok, at det Lune De citerer jo
var et Udslag af Deres herlige
en
af
POVL
!
mine fordums Dumheder (stadig
alvorlig).
Naa,
er
det
Dem,
der
har
sagt
!
!
!
Ranke
70
!
Viljer
at det var Napoleon den Store han var bleven Kejser. Nej, men det var det, jeg vilde fortælle Dem Nu har min kære gamle Beskytterinde, Kammerherreinde Kliiver, tilbudt mig Posten som Chef-Redaktør ved „Den Konservative" Hun er en af Hovedaktionærerne Bladet ... og jeg har modtaget denne Post. FULDMÆGTIGEN (tilfreds). Jeg har nok hørt noget om det. (Stærkt). Og De har den Grad kunnet svigte Deres Overbevisning POVL. Ja, Sandheden vil altid sejre FULDMÆGTIGEN (begynder at forvirres). Sandheden ? Hvilken Sandhed ? POVL. At man før eller senere bøjer sig for det dybe-
det ? Jeg troede,
efter
.
.
—
at
.
:
.
i
.
,
i
.
.
ste
i
.
sin Natur!
FULDMÆGTIGEN.
.
.
.
Ja
.
.
.
ja,
naturligvis
!
.
.
!
—
Er
denne Post godt aflagt? POVL. Hvilken Post? FULDMÆGTIGEN. Som Redaktør?
POVL.
Jo, rigtig net;
7000
om
Kr.
Aaret foruden Tan-
tieme.
FULDMÆGTIGEN. 7000
Kr.
POVL.
en Overbevisning
for
saa er der ikke noget at sige
.
.
.
det.
til
Nej, vel?
FULDMÆGTIGEN. turligvis vil
Aldeles ikke Selv om der nakomme Skumlere ... Og De med De!
.
.
.
moderne Anskuelser kan jo udrette meget godt paa denne Plads fylde de gamle Vinflasker med nyt Blod, hæ, hæ POVL. Ja, ikkesandt? res
;
FULDMÆGTIGEN. kære Ven Datter,
I
at
POVL. Hvor
Jo,
jo
...
!
Gratulerer
af
Hjertet,
Det vil virkelig glæde min Kone og min Rygtet har talt sandt. har
De
FULDMÆGTIGEN.
hørt det
Rygte?
et Blad, Det har staaet mente mine Damer, at jeg straks burde gaa i
og saa herind.
!
!
Gange
2
—
Men
personlig gør det mig ikke mere hører til
POVL, Det
ondt, kære Povl,
samme
Parti.
har vi jo aldrig gjort, Hr. Fuldmægtig; thi
da De stod paa FULDMÆGTIGEN
Der
71
.
lidt
altsaa
vi
at
...
2 er 5
!
Sandhedens Grund Paa Sandhedens Grund .
.
.
(med vægt).
.
.
.?
Povl Abel Men det gør jeg jo altsaa ogPOVL. Javel saa Forstaar De ikkt det? saa Sandheden er jo for FULDMÆGTIGEN. Nej
n
staar jeg først .
.
.
u,
.
.
.
.
POVL. Sandheden
er
FULDMÆGTIGEN. POVL (stærkt). Javel dybeste
Ja ... jo ...
lidt
.
.
.
!
(b!ød).
Nej
.
.
naturligvis
.
De,
tillader
at
jeg
.
.
.
har jo slet ikke
mig
POVL.
at
.
.
POVL.
.
.
det
da
om
talt
det,
.
.
Abel,
mine Damer har paa-
.
Bare to Minutter endnu, Siverts
VOGTEREN
.
Lænestolen).
i
(ind).
lagt
.
Gudmig
.
sætter
Nu er de 15 Minutter gaaet VOGTEREN FULDMÆGTIGEN (forfærdet op). Jamen, kære Povl vi
.
.
fra ?
Men
!
(Ned
?
.
.
.
!
nu gaa .
.
.
.
1
FULDMÆGTIGEN bevares
.
.
én, ja
Men vi staar jo Men Sandheden er jo ogsaa Natur, Hr. Fuldmægtig Det vil De
vor
i
vel ikke
.
.
kun
.
.
.
(Ud).
Er det
om
Ester,
Hr.
(giad).
Ja,
FULDMÆGTIGEN
Fuldmægtig? der er vi netop ved Pud-
at De kunde gætte det? Hvad Gudeme har adskilt, Hr. der, skal intet Menneske sammenføje FULDMÆGTIGEN, Tilvisse nej, men denne
delens Indmad! Tænk,
POVL
(dybt alvorlig).
.
Kurre
,
.
skal indtage,
...
POVL.
.
lille
I
ikke, den Stilling jeg nu være formælet med Datteren af en Kra-
Men
FULDMÆGTIGEN nøjelse
.
.
POVL. Umuligt! Jeg kan potkin
,
Rid-
.
i
jeg har en
Bøn
(giad forventningsfuld).
.
Skal vi være
Dus?
FULDMÆGTIGEN. Dus
.
.
,?
Dem Med største
til
.
.
.
For-
!
!
Ranke
72
POVL.
da
hverken
vi
er
heller ikke er Meningsfæller,
og at
for nu,
Ja,
Viljer
...
risikere
Nej
(biød).
Tak
kan De godt komme,
POVL.
sammen
Familie
er der jo
intet
vel ?
FULDMÆGTIGEN POVL (trykker hans Haand). VOGTEREN
i
saa
.
.
.
.
.
.
Tak
hjertelig
—
!
Saa
Siverts.
(ind).
og Tak
kære Ven,
Farvel,
for dit
elskværdige
Besøg
FULDMÆGTIGEN. Jamen POVL.
Farvel,
mine Damer (Tii Thomas!.
.
.
.
Farvel, kære
.
.
Følg saa den Herre ud Døren). (leder Fuldmægtigen. — til Simonsen her Herren aflevere Du .
.
POVL
I
(udenfor).
JoVCl om
leeende
(synker
.
.
,
vogteren).
.
VOGTEREN JENSEN
.
JenSCn,
vil
.
.
Lænestolen).
i
Tæppe.
FJERDE AKT Povl Abels Ungkarlelejlighed. — Formiddag. — Othella sidder ved Klaveret og spiller Tannhauser.
Hugo Jørgensen
guen
ligger
foran
ham paa
et
i
Cykledragt.
Jeg
.
er
.
.
Kan Du
(slaar over
JØRGENSEN.
OTHELLA
i
er det for spille
no'et
noget Klimperi, ordentligt
.
.
.
Banerne.
fra
en Operettemelodi).
Selvfølgelig! Det er der da
Mening
i
i
(spiller).
JØRGENSEN. dernede
ikke
bedre vant
OTHELLA
—
Paa Chaiselondamper Cigaretter, og
Rygebord staar Sodavand og Whisky.
JØRGENSEN. Hvad Fanden Telia
— Han
i
Der
ingen, der render
er vel
Gangen
.
.
.
?
med Dyret
!
Gange
2
OTHELLA
Ak
(spillende).
ned og
Gerne
JØRGENSEN ENKEFRUEN
Hm
.
.
.
.
.
.
(Ud gennem Entréen).
.
.
pænt Hus den Tjeneste at gaa
alligevel
(gaber).
(ind
med
Lejlighed
sin
fra
—
Blomster.
Standser).
.!
.
.
.
73
.
det er jo et
nej,
hva'
se efter,
...
2 er 5
JØRGENSEN. Gør mig OTHELLA.
!
JØRGENSEN ENKEFRUEN JØRGENSEN.
(nikker),
'da
Gamle
(betragter
ham
forbitret).
Blomster
OTHELLA (høres nynne ENKEFRUEN (bort efter JØRGENSEN, ganger
.
.
Telia,
til
.
.
hva
.
.
.
Entréen).
i
en Kamp).
Gamle
'djø.
.
.
.
.
!
Fredelig
gammel Gen-
.
OTHELLA
(ind). Naturligvis stod Cyclen der Og (Ned foran Chaiseionguen). Aa, Hugo, den var jo laaset Du véd ikke, hvor jeg har længtes efter Dig?
JØRGENSEN OTHELLA.
.
.
.
!
(klapper sløvt hendes Haar).
Er
mig igen
har
.
.
.
Du
ogsaa
ikke
lidt
glad over,
at
Du
?
JØRGENSEN. Selvfølgelig OTHELLA. Kys mig! JØRGENSEN. Værsartig OTHELLA. Du er et rigtigt Mandfolk fra Fad, er Du! JØRGENSEN. Hvems er saa egentlig denne her Wig.
wam,
holder Stævne
vi
.
.
Telia?
i,
OTHELLA. Det er min Broders, har jeg jo sagt. JØRGENSEN. Well ... Og der staar Povl Abel !
paa
Døren.
OTHELLA
(uden Tøven).
Ja,
for
kun min Halv-
han
er
Men
hvis han nu
broder.
JØRGENSEN. Selvfølgelig! OTHELLA. Jamen, det gør paa Rekreationsrejse.
.
.
.
han bare ikke
Han
er
Digter,
.
.
skal
Kender Du ikke hans Navn? JØRGENSEN. Kender ikke alle de Bøller,
Dig
ver
.
.
kom? Han er
jeg sige
.
.
.
.!
.
der
skri-
!
Ranke
74
OTHELLA. Men dag
.
maa
faaet
.
Viljer
ham
for
Resten
Telegram
fra
Berlin
jeg venter
Jeg har
.
.
!
Eftermid-
i
.
.
.
Du
saa
gaa, naar vi har spist Frokost.
JØRGENSEN. ger ..
—Du
Selvfølgelig!
kan ikke ha Tvillin-
.
OTHELLA
(ler
støjende).
.
JØRGENSEN. Jeg kom OTHELLA. Ja, jeg saa'
.
.
Var der Sjov
skidt ind
.
.
Paris ?
i
.
det Aviserne ... Du kan tro, Hvordan gik jeg blev ked af det paa dine Vegne det egentlig til ? JØRGENSEN. Punkterte i sidste Sving Baade Mullertz og Torquau strøg forbi mig. i
!
.
.
.
OTHELLA. Blev Du dog ikke rasende? JØRGENSEN. Selvfølgelig OTHELLA. Aa, Du er dejlig, naar Du er rasende Men hvorfor har Du slet ikke skrevet til mig? JØRGENSEN. Naar man træner og skal frem, tænker
—
!
man hverken paa
Sprut eller Fruentimmer
.
.
.
OTHELLA. Men nu bli'er Du hjemme længe, ikke? JØRGENSEN. Tre Maaneder ... Lav mig en Whisky. OTHELLA (laver Whisky). Og saa beholder jeg Dig? JØRGENSEN. Selvfølgelig! — Og hvad har Du saa Dig
den Tid til Jeg har siddet derhjemme og syet og længsaa forfærdelig efter Dig Kan Du ikke se, hvor
taget
i
1
OTHELLA. tes
!
mager?
jeg er bleven
JØRGENSEN (tager om OTHELLA (rusker ham
(Rækker en Arm frem).
Armen). i
Øret).
Føl
.
.
.
Har kendt dem magrere Skurk .
.
.
.
.
!
JØRGENSEN. Smaa Slag OTHELLA. Hvor skal vi mødes, .
mer hjem have Dig
.
JØRGENSEN.
.
.
naar min Broder komkan jeg jo ikke blive ved at Og hjemme hos m g sidder Tante. Jeg har mine gamle Hummere paa Vest.
.
.
.
?
Her
i
.
erbro.
OTHELLA. Aa Hugo, en Kvinde
lider,
en
Mand kan
naar den
eneste,
ikke forstaa, hvad
hun
elsker,
atter
!
og
atter
!
2
Gange
forlader
hende
!
2 er 5
...
75
.
Hun véd
!
sig jo ikke sikker
mange Mile imellem dem. Selvfølgelig Jer er man mere sikker
paa ham, naar der er
JØRGENSEN. paa
!
!
OTHELLA. Ved
Gud, Hugo, jeg har været Dig En Nøgle
sættes
i
JØRGENSEN. Der kommer nogen OTHELLA. Det er ikke andre end Du e r ikke sammen
—
som
saa glad,
JØRGENSEN.
POVL
forstyrrer vist
POVL
.
.
Truelsen ved,
.
siddet
.
Hugo,
.
er
atter
og grædt
Du
Har
.
.
.
vi
at
ogsaa
—
.
.
.
.
.
!
Undskyld,
Ser Parret og standser).
jeg
.
.
Er det Dig (Om Halsen paa ham). .
!
.
.
Allerede
!
.
.
.
.
!
(frigør sig rolig).
OTHELLA.
min Fætter, den bekendte CyclerytHan er lige kommet hjem Paris, som Du nok har læst om Avi-
Det
er
Hugo Jørgensen
ter,
fra
.
Povl
Velkommen
!
Selvfølgelig
(ind fra Entréen.
OTHELLA.
jeg,
.
somme Tider om Aftenen
Jeg har af Længsel efter Dig det? !
tro
Entrédøren.
Løbene
serne
.
.
.
.
.
i
i
.
POVL JØRGENSEN (tier).
(lidt usikker). Hugo Jørgensen, ja Den Herre er maaske Telias Broder, Povl Abel ? Altsaa lidt i Familie OTHELLA. Ja, det vil sige ... Jo, det er Povl Abel .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
POVL (staar rolig og nyder JØRGENSEN (modigere) selvfølgelig,
forstaar
med Damer
Haft
at
.
.
Situationen uden at svare).
Stum Scene
.
.
.
!
Gudbevares,
Løgn det hele Dag ... De vel og-
det saa godt,
gøre før
i
saa ?
OTHELLA. mig, jeg
Povl, .
.
.
.
.
imod mig
JØRGENSEN ben
.
.
.
Du maa
(Hulker).
Aa,
ikke
hvor
tro
noget
har jeg
ondt
om
dog Skinnet
.
(trækker paa Skuldrene).
Damen
griber
til
Vaa-
!
Ranke
76
!
Viljer
POVL (stadig tavs.) JØRGENSEN (bukker).
Dannet Herre at forhandle med Formoder døvstum ? Digter udtryl
.
.
Mig en Ære
!
.
.
.
.
.
.
.
—
!
.
.
—
!
.
.
.
.
.
.
,
.
.
.
.
.
!
Anbefaler mig
POVL (brister OTHELLA
i
Latter).
Mod).
(fatter
Han POVL.
(Ud).
!
Ja,
hva'
ikke...?
Povl,
hi!
hi,
var storartet?
„Vanvittig«
!
OTHELLA. Du er da ikke vred paa mig, fordi Han maa jo være uimodstaaePOVL. Ikke Spor lig Men derfor bør Du ogsaa tage dit Tøj og .
!
—
.
.
.
.
!
.
følge ham.
OTHELLA.
Saa er Du alligevel vred, Povl POVL. Ikke Tale om, kære Othella der skal mere til! Men gør nu, som jeg siger. OTHELLA (sky). Ja Aa, Povl, og saadan som jeg havde glædet mig til, at Du skulde komme hjem POVL. „Selvfølgelig" Dit Tøj hænger vist ude .
.
.
;
—
.
.
.
Entréen
.
.
!
—
!
i
.
OTHELLA.
Skal
gøre
ikke
jeg
lidt
i
Orden herinde
først ?
POVL.
Tak
Nej,
.
.
.
OTHELLA. Og som
POVL
(stadig rolig).
OTHELLA.
Ja,
Entréen).Véd
Enkefrue
naar
Du,
at
nu,
Du
lille
absolut
Frøken Lustig vil
ha det
Frida er bleven
.
.
.
forlovet
.
.
.
.
.
.
(Hen
mod
med
sin
I
POVL. Han har OTHELLA. Han jeg
jeg vilde ha spillet for Dig
Gaa
mødte
til mig, ja. har ikke været her siden ham forleden Dag paa Gaden,
skrevet det
.
Men og han
!
Gange 2
2
mig
vilde ikke kendes ved
fornem
POVL.
Han
.
.
bleven saa
er
hænger paa Knagen
Dit Overstykke
Ja
maa
.
—
(Ud.
.
.
komme
jeg
POVL. Jeg
med Hat og
Povl ? gør klogest
til
højre
.
.
HvOf-
Overstykke).
igen,
vi
at
tror,
ind
sige
at
i
:
aldrig,
Othella.
lille
OTHELLA. Tror Du Du haft det ... ? POVL. Udmærket
OTHELLA. Tak POVL. med
.
77
.
!
OTHELLA. naar
...
er 5
.
!
!
I
.
.
(Tager Hatten
.
Hvorledcs har
paa).
.
Breve
for dine
Maade
lige
.
.
.
.
.
.
.
Skal jeg hjælpe?
.
(Hjæiper
hende
Overstykket).
OTHELLA
Aa, Povl ...
(hulker).
POVL. Ikke græde! OTHELLA. Nej POVL. Saa Og her er Handskerne (tager en Pudderkvast op af Lommen og pudrer OTHELLA. Tak sig). Man kan da ikke gaa saa fortudet paa Gaden POVL. Nej, vel saa OTHELLA. Skal jeg ikke spille lidt Tannhauser for Dig ... for sidste Gang? POVL. Nej, Tak, lille Othella OTHELLA. Farvel, da POVL. Farvel ... Og hav det godt (Om Halsen paa ham). Aa, Povl, Du er OTHELLA. Tak .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
den nobleste Herre, jeg har kendt POVL. Naa, naa Saa gaar vi altsaa alligevel
.
.
.
.
.
.
(Pludselig og hurtig ud). OTHELLA. Ja POVL. Herregud, den sølle Tøs Men Morgen er (Hen at trykke paa hun atter Othella med Guldhaaret den elektriske Knap ind Enkefruens Lejlighed. — Da ingen kom.
.
.
.
.
.
!
!
i
—
til
mer,
aabner han Døren og kalder).
ENKEFRUEN (forvirret ind). det Dem, Hr. Abel POVL (smilende). Ja .
.
ENKEFRUEN.
.
FrU Truelsen
!
Men, Du almægtige .
Gud,
er
.
.
Jamen, De skulde
jo
ikke
komme
før
i
! !
Ranke
78
Viljer
Eftermiddag, skrev De Og Jeg har en Buket Blomster .
.
.
.
.
sikken her ser ud
!
til
.
med
ind igen
Dem! POVL. Tak febrilsk
.
.
.
Dem Og Gud .
—
!
.
.
!
(Bort og
Velsigne
Men De
er saa
?
.
(ordner
Stuen).
i
Hvor
de andre henne
er
?
Hvilke andre?
ENKEFRUEN. POVL.
.
Maade, Truelsen
lige
i
.
ENKEFRUEN POVL.
VærSgod
Blomsterne).
Hende, Lustigen ... og Mandfolket?
Borte!
ENKEFRUEN.
Borte? Gaaet paa deres dejlige Ben ned ad Trapperne og ud paa Gaden og bort Men se nu at samle Dem lidt, kære Enkefrue! (Faar Luft). De véd ENKEFRUEN. Jeg kan ikke denne ulyksalige ikke, hvad jeg har gennemgaaet Hun har snurret rundt med mig Maaned, Hr. Abel Jeg har ikke haft Fred som med en Garnvinde mit eget Hus. Jeg har baade tænkt paa Politi skabt og paa Selvmord Jeg har været ved at rende fra hele Kollektionen ... I Mandfolk véd ikke, hvor nederdrægtige vi Fruentimmer kan være imod hinanden! POVL. Jamen, nu er Pinen jo forbi, lille Fru Truelsen Frøken Lustig er draget til andre Jagtegne. ENKEFRUEN. Hæ Det sagde De ogsaa forrige Gang! POVL. Jamen, nu er det grusom Alvor. ENKEFRUEN. Saa kommer der vel bare en anden, nu Good Templar saalænge. De har været ikke foreløbig det mindste. POVL (smilende). Nej Eftermiddag rejser jeg paa Landet og bliver I borte en fjorten Dages Tid for at drikke sød Mælk
POVL.
Ja
.
.
.
.
.
.
.
.
.
!
i
!
!
i
!
.
.
.
!
.
.
.
.
—
og æde
frisk
ENKEFRUEN.
.
.
i
Luft.
Skal
De nu
straks fare af Sted igen, Hr.
glædet mig saadan til at hygge om Dem (Piudseiig). Og rent galt blev det, da hun saa Gaar kom trækkende med ham, Cyclen
Abel
!
Jeg
ha'de
endda
!
i
.
.
.
.
!
Gange
2
Har De ikke sen
som
faaet mit Brev,
79
.
jeg puttede
Kas-
i
Aftes ?
i
POVL.
Nej
.
.
.
ENKEFRUEN. Hvor ham
slaaet
POVL. den
...
2 er 5
Ja ... og
ham op
sat
ENKEFRUEN. Derhenne gue og
POVL.
gjort
ham? Har De
af
Kaminen
i
;
bruger
vi
ikke foreløbig.
alligevel
jo
De
har
ihjel ?
han paa Deres Chaiselon-
laa
med
strittede
væmmelige Ben
sine
.
.
.
nu har han jo strittet af ENKEFRUEN. Og hun dansede omkring ham som en Paafugl og fyldte ham med Deres Whisky og Deres Cigarer, og jeg saa' det altsammen igennem Nøglehullet og Men nu taler vi altsaa ikke mere Ja,
ja
ja,
.
.
.
.
.
POVL. Mad
Ja,
siden min
ENKEFRUEN.
.
.
.
Frokost?
ha'
jeg
tro,
vil
Jeg har ikke smagt
!
Bisættelse
Det ringer!
—
(Ud.
Udt
maa ud
til
igen
i
Frokosten
Eftermiddag (Bort).
!
POVL. Goddag, kære Gerhard kommet til Live igen
—
!
med Gerhard
efter ind
Men,
Konik)- Ja, der er han, Hr. Konik! rejser allerede
.
!
De kan De
Vil
det
.
.
altsaa
.
.
ENKEFRUEN.
.
.
.
om det! POVL. Nej
.
.
tænk, han Naa, men jeg
—
!
Ja nu
er
jeg altsaa
!
KONIK Ven
(dybt alvorlig og ligesom .
brudt).
Vel
kære
Opstanden,
.
Tak, Tak Og Tak for Stolen Du véd ikke, hvor jeg har sovet dejligt i den ... og drømt Og Skraaen, Du! Det var en original Idé! Sikken en Jubel den vakte paa hele Sanatoriet! Men hvor er
POVL.
.
.
.
!
!
!
—
Krigskammeraten ? KONIK (dukker sig). Krigskammeraten .
.
.
—
POVL. Ja, din Kone? Du Hun er da ikke syg? KONIK. Det véd jeg ikke .
.
.
.
.
.
?
ser saa underlig
ud
.
.
.
!
Ranke
80
POVL .
.
,
ham
(griber
Du
véd
forskrækkel
i
Viljer
MCH MennCSkc dog
Armen).
det ikke?
Line og jeg har ikke mere noget med gøre POVL (leende). Umuligt Før bhver Schweiz et Lavland, som Svoger Frida siger KONIK. Line er gaaet fra mig
KONIK. Nej hinanden
.
.
.
at
.
.
.
I
I
.
POVL
.
.
Løgn!
(leende).
KONIK Hun
løbet
er
med
Vej
sin
rigtig Ma-
en
ler...
POVL, Løgn! Jeg tror KONIK. Jeg var hende
POVL
det ikke!
ikke „alvorlig"
nok
.
.
.
Gerhard, Du lyver! saa vilde jeg naturligvis ikke staa
ham).
(ryster
KONIK. Og
Vejen hendes Lykke POVL (forvirret). Jamen, Menneske, Du kan jo ikke leve uden din Kone, ikke arbejde, ikke tegne KONIK. Jo, tegne kan jeg ... Nu skal Du se (Tager en Skitsebog frem.) Her ser Du mig u d e n Line for
.
.
.
POVL (brister FRU KONIK
en overstadig
i
imidlertid
(ef
med en Buket
lighed
brister ogsaa de to
i
.
.
.
.
.
.
.
.
Latter).
kommen
ind
Blomster. Bag hende Latter.
i
.
fra
titter
— Enkefruen
POVL
Fru Truelsens
Enkefruen
frem.
Lej-
Nu
bort).
(farer hen og omfavner Fru K o n k). Jeg V 1 d S t C det jO nok! Men det var alligevel, som om Jorden sank under mine Fødder! Jeg havde jo ingenting længere i
at tro
paa!
FRU KONIK Synd ...
KONIK
dem
(trækker
Han hængende Line!
min
(klapper hans Kind)
Ja,
det var næsten
ogsaa
1
fra
hinanden).
er et af
—
paa!
Historie,
Saa,
Saa
.
.
.
Lad Være,
de Mandfolk, Fruentimmerne
Du
gik
alligevel
Povl!
i
bli'er
Vandet paa
—
Sagde jeg troede den ikke! jeg ikke hele Tiden, at det var Løgn? og det skal De have Tak for FRU KONIK. Jo (Overrækker ham Blomsterne). Maa jeg saa øHskc Dem Vel-
POVL.
Ja
.
.
.
men .
kommen
.
.
tilbage fra
Underverdenen
I
!
Gange
2
POVL. hard
Tak, kære Frue
.
...
2 er 5
.
.
81
.
Maa
jeg kysse hende, Ger-
sig
mig nu engang, kære
?
KONIK.
POVL
Nej!
Tak
(kysser).
Ven, hvor
.
.
Men
.
kunde Du
Tegning,
lave den
hun
naar
Dig?
ikke var borte fra
KONIK. Hun var sgu ogsaa
borte Dyret! skulde jo prøxe, hvordan det var at skilles, og saa tog jeg en Dag alene over til Helsingborg med min Søster KONIK. Og allerede da jeg sad og spiste Frokost, saa
FRU KONIK
.
.
tegnede jeg FRU KONIK. Han
.
.
FRU KONIK
grøn,
da
skældte mig
KONIK. Sludder! POVL. Men hvordan KONIK. Skolen er
POVL.
.
.
opgivet
kom
!
Skolen
hvor det har pint mig,
mine at
da ?
1
kunde i
kom hjem om og var lige ved
jeg u d
gaar det saa paa
Det
(leende).
Gerhard,
.
.
var
Aftenen ... og at græde!
.
vi
Ja,
(leende).
jo
ikke nytte
Du saadan
.
.
Du véd
Arme!
.
ikke,
vilde sælge din
Sjæl.
FRU KONIK.
det var ogsaa Synd,
Ja,
var jo Børnene
.
.
Povl;
men
KONIK. De smaa Guds Svøber, ja ... men de med saadan en Moder sig sgu nok ham). De skal klare sig, saa FRU KONIK (ind .
klarer
,
.
et
i
Fred
.
.
.
Povl,
han
har
Du
at
til
kan arbejde
det
.
begyndt
paa
Billede!
stort
POVL. Et „alvorligt"? KONIK. Ja! Og denne Gang er med Farver, Du! et stort
det et
M al e ri
—
,
Du!
Saadan, se her: Der staar et vældigt Fad midt paa Lærredet ... fra alle Sider og Kanter kommer Folk styrtende Hænmed Øjnene paa Stilke og store Grødsleve derne Folk af alle Klasser og alle Stænder Adel, Gejstlighed, Borger, Bonde og Arbejder Maleri!
i
.
.
.
Gustav Wied. \1.
.
.
.
.
.
.
6
Ranke
82
Viljer
hinanden for at komme først de flaar og river nogle sidder allerede paa Kanten af Fadet og sparker med Benene og hugger med Slevene for at men de stormer paa holde Konkurrenterne borte ... en stor uoverskuelig Mængde, der fortoner sig langt ud i Horisonten ... et Virvar af Sleve, Arme nogle raaber, skriger og og gabende Munde brøler andre lister sig tavse af Sted, glatte og smidige, og smutter ind og frem, hvor der bare er et lille Mellemrum Mænd, Kvinder, Børn, Oldinge, unge og gamle, hele Landet! Og paa Fai
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
med
det staar prentet
.
—
store,
smukke, „alvorlige" Bog-
Til Fædrelandets Frelse! thi alle vil kun æde med de ædleste Motiver. Men oven over Grøden og Menneskemylderet sidder, en Bedstefader-Lænestol paa en lille hvid Sky garneret af Engle, den gode, gamle, langskæggede Vorherre og holder sig paa Maven af Latter ... Hva', Du, staver
:
— —
de
i
Povl, det er godt, hva'?
kan male
det,
—
—
Og
jeg tror nok, at jeg
nu jeg selv har været ved
at falde for
Fristelsen!
POVL
(bevæget).
være min
Gerhard,
Ildsøjle
KONIK. Aa, Du kan har
Du
da
kære
Ven,
Du
herefter
skal
gennem Ørkenen. Det nok finde Vej selv er sgu Dig, der har
vist
.
.
.
kunnet. Det
hidtil
Tugthuset! Fut mig ... Jeg vil sgu ogsaa Naamen, hvordan ha'de Du det egentlig derude paa Anstalten? Hvad skal vi snakke saa meget om m g for! POVL. Jeg ha'de det udmærket! KONIK. Og Du tror, at det har forbedret Dig? sat
i
—
i
.
.
.
i
POVL. Ok,
ja!
FRU KONIK. POVL.
Hvordan
Daarligt ...
Og
laa
De om
tænk.
Natten, Povl? Fangevogteren kom og
tog mine Bukser hver Aften, for
at
jeg
skulde
ikke
flygte.
KONIK. Man
flygter da bedre
uden
Bukser
.
.
.
!
!
2 Gange 2
FRU KONIK. Og
er 5
...
83
.
hvordan var Maden? vil kunne smage den
til min Dødedag FRU KONIK. Hvad fik De da? POVL. Tørt Rugbrød og varmt 01 til Morgen; tørt Rugbrød og koldt 01 til Frokost; varmt Vand med Knaldviskelæder til Middag; og tørt Rugbrød og koldt Vand til Aften! KONIK. Sig mig, Povl, saa' Du ikke somme Tider Sy-
POVL.
Fortræffelig! Jeg
eller naar Du tænkte for Eksempel paa Gaas Lam Asparges eller saadan noget? Mørkningen, at POVL. Kære, jeg drømte en Aften
ner,
.
.
.
i
i
Kroner Oksemørbrad dertil fjorten Flasker Rødvin KONIK (begejstret). Line, vi maa bryde Lovene! Sikke Drømte Du ikke ogTegninger vi kunde levere saa om Kvinder, Povl? POVL (griber uvilkaarlig fat F r u K o n k). Kære, tal ikke Om det ... FRU KONIK (klapper hans Haand). Aa Herregud, De, Skind aad og drak
jeg
for
halvfjerdsindstyve
!
—
i
i
!
.
.
.
!
ENKEFRUEN
(ind
med
Blomster.
—
Læser paa det medfølgende Kort).
Fuldmægtig Thomas Hamann og Frue, R. af D.! (Overrækker Povl Buketten; nejer). Elsket OgSavnet!
ENKEFRUEN POVL.
—
(smilende ud).
Fuldmæg-
Saa' Du, Gerhard, at han „gik" ikke.
kender vore „Alvorsmænd", Du og jeg: Jo højere de raaber med store, levende Torsk, des mindre er de smaa, døde Hvillinger, de har i Vognen! Og tænk, han har været inde at besøge Fængslet! Det var et herligt Møde; maaske mig var jeg lidt lovlig haard imod ham KONIK. Man kan ikke være for haard mod saadanne Overløbere Han har for Resten ogsaa været hos os. tigen!
Vi
—
i
.
!
.
.
—
POVL. Hos Jer?
FRU KONIK
(der gaar og ordner Blomsterne).
Ja
.
.
.
6*
!
Ranke
84
Viljer
KONIK
(om bag en Stol). „Da vi levede et saa beundringsværdigt et Ægteskab, mente han at turde gøre Regning paa vor Medvirken til en Udsoning mellem Dig og hans haardkogte Datter" ... og saa talte han noget om, at Du skulde være Redaktør af „Den Konservative", som han sagde ... dette Ærværdigdette Organ for Stenalderen! hedens Gjallerhorn! denne Gorm den Gamles AEtenlæsning Og troede han det? POVL (leende). Naa, naa, naa i
.
.
.
.
.
.
.
KONIK, Gu'
.
.
Og
det syntes endogsaa glæde ham, trods hans nye Livsanskuelse. POVL. Ja, det er jo derfor, at han absolut vil ha' Ester og mig smedet sammen igen; saa blev jeg jo et
troede han
det!
at
„godt Parti".
KONIK. Der er
altsaa ikke
taget den Redaktørpost?
noget om, For jeg
—
at
Du
har
har
mod-
ogsaa
hørt
Rygtet. POVL. Ikke
Spor, kære Ven! Saadan noget gør vi Digtere ikke; vi er ikke alvorlige nok! FRU KONIK. Deres Frue er forresten blevet saa fiks
og saa livlig. jeg med mit indgaaende for umuligt! forsikrer ikke Gerhard? Vi
og nydelig, Povl Abel
POVL. Det Kendskab
sidste
Damen
til
FRU KONIK.
jeg
Jo,
.
.
,
erklærer
.
.
.
mødt hende et Par Gange KONIK. Ja, hun løb til og sprang over tre Omnibusser og en Politibetjent for at komme hen til os POVL. Om hun saa hoppede op over Frelserens Taarn, har
.
.
.
.
.
.
saa tog jeg hende ikke igen!
KONIK. Det
er
af at blive for
—
rigtig,
En Kone
Povl.
gammel
Gaarde;
i
det
har ikke godt ser
man med
Hold Du Dig meget hellere til Damen med Guldhaaret; det véd man da hvad er. POVL. Jamen, hende har jeg ogsaa givet Afsked KONIK. Du er da Fanden til Rolf Blaaskæg! og hvem har saa forFRU KONIK. Povl, Povl min!
,
.
trængt
hende?
.
.
!
.
.
Gange 2
2
POVL.
Ingen
Jeg
!
vil
er 5
herefter
...
85
.
leve
—
Coelibat
i
nu
jeg har Øvelsen.
KONIK. Det
er rigtig, det er rigtig!
Knæk
Utøj!
Kvinden
er
Jordens
hende!
FRU KONIK. Mon
det ikke er bedst, lille Gerhard, jeg snart tager en Tur til Helsingborg igen? KONIK. Du kan vove paa det! POVL. Det er egentlig noget trist noget, skal jeg sige Dem, Fru Konik, dette Ungkarleliv, naar man engang at
har været vant
„ordnede" Forhold.
til
FRU KONIK. Povl, De længes efter Deres Kone! POVL (leende). Jeg! Nej, „det ved Gud Himlens i
høj-
este Rige", jeg ikke gør!
ENKEFRUEN
Her
(ind).
er
et
Telegram
.
.
Svar be-
.
talt.
POVL
(læser tavs
KONIK
(højt).
I
Telegrammet og rækker derpaa
Konik
det).
Morgen besættes Posten ved
her paa Rudersholm. Vil
et
Møde
De have den? Agnes
Kliiver.
Er det den omtalte Redaktørpost?
POVL. Ja. KONIK. Og hvad
POVL
(smilende).
teatralsk
Telegrammet
ENKEFRUEN.
svarer
Og i
Du? Du spørge om?
det kan
(River
lidt
Stykker).
Gud,
Hr.
Abel,
Betalingsblanketten for
Svaret!
POVL. Der
skal ikke noget Svar ...
Sig det
til
Budet
derude.
ENKEFRUEN
(ud).
KONIK. Vil du slet ikke svare? POVL. Nej! FRU KONIK. Jamen, er det ikke
uhøfligt
mod Kammer-
herreinden ? POVL. Jeg har svaret hende en Gang for finder det lidt malplaceret af hende .
med den
Snak.
.
.
alle,
at
saa jeg
blive
ved
!
Ranke
86
KONIK
Du
(begejstret).
er
Viljer
Sandhed
i
Povl Abelsen!
lille
—
FRU KONIK.
Ja, det er De! De have haft Gage? POVL. 5000 Kroner.
en
Og
„rank
Vilje",
hvorraeget skulde
i
FRU KONIK (forskrækket). Jamen, nejmen jamen Dem .
.
.
.
.
.
det .
,
.
er ikke rigtigt af Gerhard, hører Du:
5000 Kroner!
KONIK
sig
(bojer
Povl med Armene
for
Hr.
korslagte over Brystet).
Ridder uden Frygt og Dadel, De har min Agtelse! POVL (patetisk). Kunde jeg handle anderledes? Men hva' KONIK. Nej! men det er alligevel stort! Fanden, saa passer det jo ikke med mit Grødfad POVL (leende). Jo Digtere og Karrikaturtegnere er hors de concours! Sikken KONIK. 5000 Kroner! Jeg tror, jeg faldt
—
.
.
.
.
.
!
!
.
Masse Cigarer man kunde
POVL.
.
.
dem
det havde jeg
undskyld,
Aa,
faa for
helt
glemt
.
(Henter Cigarer og byder.)
ENKEFRUEN
med
(ind
—
et Visitkort.
Smaaleende).
hun blevet
gal
ENKEFRUEN .
POVL
.
.
(Ler haanlig.
Ja,
FREDRIK vilde jo
(er
og
i
(noget umotiveret).
vi
—
og FREDRIK
FREDRIK — Afmaalt POVL.
(Hurtig ud
med mig;
Alder
79
!
i
.
.
.
...? Er
Entréen).
Fru Schwaneuskjold er paa til Præsten sammen
har gaaet
i
Ud.) Ond).
splinterny Dress, høj Hat, Handsker og sølvknappet Stok.
reserveret).
Du
kender jo de tilstedeværende, Frida (tu povI). Jeg Jeg har den Ære gerne være en af de første, der ønskede Dig .
(bukker).
.
Velkommen tilbage fra din KONIK. Jeg foreslaar: Udflugt! .
POVL
Fredrik
Hr.
Hamann spørger, om Hr. Abel tager imod POVL. Frida ... Visitkort? „Tager imod"
(smilende).
Skal vi
saa
.
.
.
,
.
.
lægge Formerne
til
Side,
Frida?
FRU KONIK.
Gratulerer
til
Forlovelsen,
Hr.
Hamann.
Gange
2
KONIK. Til Lykke og FREDRIK. Tak
POVL
Velsignelse, ja!
Frida,
(ryster ham).
FREDRIK
87
.
.
.
.
...
2 er 5
(bringer sig
i
du kloroformeret
er
Nej
Lave).
.
.
Men
.
?
jeg
og Venners
ikke længere paavirke af dit
mig
lader lidt
letfær-
dige Lune!
KONIK. O, Himalaya, som skuer ned til Djungustan! FREDRIK. Og jeg er mere og mere kommet til at hælde til den Anskuelse, at Du har haft en daarlig og
Indflydelse paa mig, Povl;
Skyld
POVL
min
hele
i
at
det er Dig, der var
tidligere Misere!
ham
(der stadig ikke tager
alvorlig).
Naa
.
.
?
.
FREDRIK. Du kælede for mine Svagheder og smigrede mig ved at kalde mig „et Eventyr" Stedet for at i
Men den nu Gud være lovet forbi, og jeg er kommet til bedre Erkendelse (Trækker en Tegnebog op af Lommen). Og maa jeg herved med det samme tillade mig at tilbagebetale Dig de Smaasummer, Du hin Periode revse
Tid
mig ved haard og
alvorlig Tiltale
.
.
.
er
!
i
forstrakte
POVL. Ja, dem nu. FREDRIK. POVL. Ak FREDRIK. det er
mig med mange Tak; jeg har .
.
.
god Brug
rigtig
Er det mere end 100 Kroner, tror nej
.
.
Naa,
mere
Du?
.
ja. .
.
for
.
Du
Resten kan (Lægger
hvis
jo faa senere,
Pengeseddel
en
paa
Bordet.)
VærS-
god.
POVL. Ustyrlig Tak! FREDRIK. Jeg skulde
bringe Dig en
Hilsen
fra
mine
Forældie.
De har for Resten sendt POVL. Tak FREDRIK. Min Søster Ester ogsaa? POVL. Nej, din ,Søster-Ester-ikke" .
,
Blomster.
.
.
.
.
endnu
da
ikke.
FREDRIK. Det glæder mig
.
.
delig Indflydelse over hende.
modnet mig
til
Mand!
.
Jeg har faaet en bety-
—
Dette Ægteskab har
!
Ranke
88
Viljer
POVL. Hvilket Ægteskab, lille Frida ? Mit? FREDRIK. Nej, mit. POVL. Jamen, Du er jo ikke gift endnu. FREDRIK. Der mangler kun en ren Formalitet! vet er ikke den Leg, som Du hidtil har gaaet .
og
.
.
—
Li-
rundt
kære Povl!
doceret,
KONIK. Nej, det er det sgu ikke Naamen, nu maa jeg trække mig tilbage; FREDRIK. Hun staar min Hustru og jeg ser paa Lejlighed Hun vil intet ha' med Dig og dine Porten I
.
.
.
.
i
.
Venner
at
.
.
.
.
gøre
POVL. Jeg kan
.
.
.
Dig
hilse
Præsten,
Svigersøn,
din
fra
Frida.
FREDRIK.
Ja han er nok Sjælesørger der, hvor
Du kommer
hvor
fra
.
.
POVL. Vældig, ja! FREDRIK (bukker rundt). Adjø
POVL
.
.
.
der,
.
.
.
.
(Brister Latter). Det Adjø, kære Frida gjorde Du min Salighed udmærket! Ligesaa godt som jeg før! KONIK. Vanvittigt!
(bukker).
.
.
i
.
—
FRU KONIK.
det
Ja,
var
virkelig
morsomt
Hamann ... De er jo Skuespiller! POVL. Pyramidalsk! altsaa FREDRIK. Kære Povl, Du v i
Dig mit efter din
og
det
Men
—
mangler værende os begge, skilles! at
se
Hr.
ikke forstaa, at
min Natur er Alvor, og at det nu er Gennembrud! Lad mig da forklare til nuværende Standpunkt ... Du har altid Evne været god og elskværdig imod mig; har jeg ogsaa været Dig taknemmelig for. dit Sind ja undskyld min Ligefremhed! Dybde! Og nu da vort gamle Mellemer afgjort, mener jeg, at det er bedst for
det dybeste
kommet
1
lavet,
—
i
—
—
—
om
vore
Veje
i
det
mindste foreløbig,
Adjø igen! Det har været mig en Glæde
Dig saa
vel
POVL. Adjø, Frida, adjø FREDRIK. Har Du en Cigar? .
.
.
!
Hils din Hustru!
.
Gange
2
...
2 er 5
POVL
(byder). Ja, med Fornøjelse FREDRIK. Er den ægte? POVL. Nej! FREDRIK. Ja, saa vil jeg hellere
.
.
89
.
.
renoncere
.
.
Adjø
.
.
.
(Ud.)
KONIK.
Dette er Fanden endnu har oplevet!
POVL (dybt). 2 Gange 2 FRU KONIK (medfølende). ked af ham.
hakkerne
jeg
sødeste,
5!
er
Er
Povl Abel ...
det,
det
De nu alligevel ikke lidt De holdt jo saameget af
POVL. Jo, maaske lidt ... Og dog ikke Vi har det forløsende Smil! Smilet, Fru Konik FRU KONIK. Man kan da ikke smile af alt ... !
.
.
jo
.
POVL og KONIK (samtidig). Alt! FRU KONIK. Er det nu ikke lidt
farligt,
synes I?
for dem, det gaar ud over! KONIK. Jo FRU KONIK. Jamen, Povl, se nu den Sag med Redaktørposten, den tager De jo dog alvorlig POVL. Det er ogsaa en Fejl af mig ... men vil ENKEFRUEN (ind med Dæki
.
.
.
.
.
1
.
Hr.
og Fru Konik ikke gøre
.
.
den Fornøj-
med?
else at spise Frokost
POVL.
Hr. Abel
gør det, hvad? KONIK (ser paa sit uhr). Er Du gal Vi skulde være gaaet Af Sted, Line! for længe siden! FRU KONIK. Tak, kære Fru Truelsen, for Deres Venlighed, men der ligger saa meget Arbejde derhjemme og venter KONIK. Det er sandt, Povl: Jeg er ogsaa bleven Jo,
!
—
.
.
.
Digter!
POVL. Fanden
KONIK
er Vers!
—
Dem
nok af. hende der! gjorde jeg ogsaa den Dag,
heller!
(peger paa sin
Kone).
Dem
Det
har vi ellers er
til
var løbet fra mig.
FRU KONIK. Og
de
er
udmærkede!
.
.
.
Det
hun
!
Ranke
90
POVL. Lad
KONIK
os høre om
.
(med Armen
Du Du
.
.
Viljer
!
sin Kone).
sød af Legem, skøn af Sjæl Vorherre bar sig uklogt ad, at han 'te beholdt Dig sæl! er saa
er saa
Som lille buttet Engel paa Rafaelsk Fa^on Du i
vilde gjort
Dig mageløst
Himmelens Salon!
Men nu
blev
Du Madamme
paa ganske jordisk Vis Dog bliver Stedet, hvor
— —
Du
er,
(Ud med
sin
altid et Paradis
—
Hva'!?
POVL,
Storartet!
ENKEFRUEN.
Nydeligt!
KONIK. Ned med Kvinderne!
Kone og
fuigt
af
Povl.)
ENKEFRUEN POVL
(dækker Bordet).
(ind).
ENKEFRUEN. de
Det
dog
er
et
Par dejlige
Mennesker,
to!
POVL. Udmærkede!
ENKEFRUEN. tid
og fornøjede ved hinanden
Glade
...
POVL. Og
forelskede
!
—
Gud
véd,
hvordan
al-
Fanden
de bærer sig ad, Truelsen! ENKEFRUEN. Ja, det er en Gaade for os andre! Skal Hr. Abel saa rejse Eftermiddag? POVL. Klokken 2^\ ja! Mit Tøj kan vel nok blive
—
—
i
i
Stand?
ENKEFRUEN. synes da
kan det det ... Men jeg nok, at Hr. Abel kunde gerne blive
Naturligvis
ellers
Gange
2
Par Dage, saa
her
et
lidt
Glæde
...
2 er 5
kunde
ogsaa
andre
vi
at
91
.
faa
Dem.
af
POVL. Det er nydelig tænkt af Dem, kære Fru TruelMen jeg maa nu ud og trække Vejret! sen .
.
.
Tænk, jeg har ikke
Træ
grønt
set et
en hel Maa-
i
ned!
ENKEFRUEN. De
Skidt
.
Aa, Herregud, nej, det har De vel ikke. Hvordan var der ellers derude i Hul-
.
.
!
... (Entrékiokken (Ud. Blomster let
.
.
Dame
POVL
.
.
.
ringer).
Det ringer; det
—
igen.
ind
—
nok flere Det er en
er
Noget stram).
.
ENKEFRUEN.
Dame
Ah, en
(interesseret).
.
.
Kender De hende?
!
.
Nej.
POVL. Hvordan
ENKEFRUEN.
hun ud?
ser
en af dem med Haar De ikke er hjemme? hvor vil De hen Man kan da
Det
er
.
.
Skal
.
jeg ikke sige, at
POVL.
Nej,
dan
.
.
!
Døren
ESTER
ikke saa-
.
til
Entréen gaar
i
(kommer ind med en Buket
det
samme op og
Roser.
—
Hun
er
fiks
og nydelig
klædt, og hendes Haar er kruset og strøget bort fra Panden).
POVL
Udbrud.
(i
—
Glad overrasket))
skyld, kære Fru Truelsen,
ENKEFRUEN mænd
POVL
ikke genere
disse
POVL .
jo
.
...
!
dem).
næsten
Ester, hvor
Tak
ikke
ESTER. Synes Du Vil
.
.
?
skal
er
kommet
Du dog
frem).
Jeg
bringe
vilde
.
.
.
!
Sikke
nogle
kende
Dig
igen,
dejlige
Men
saa-
til
Dig
Du
...
?
ikke tage Plads?
ESTER. Nej Tak
... jeg skal straks gaa
Roser
jeg kan
smuk Du
saa
blevet.
POVL.
.
Jeg
(Lægger dem bort og griber hendes Hænder).
!
Aa Und-
ikke
.
(tager
.
jo
—
!
.
(Bort.)
!
Blomsterne
(rækker .
.
.
ud!
storartet
ESTER
.
Men,
(frem).
at se
Gud,
(fornærmet),
Estcr
men kan De
.
.
.
er
Ranke
92
POVL
om
(kredser
Viljer
Vist ikke HCJ
hende).
.
.
.
Sæt Dig HU
!
ned, at jeg kan se rigtig paa Dig.
lidt
ESTER
(sætter sig paa Chaiselonguen).
POVL
Hvor
(mere og mere betaget).
e
Du dog
T
blevet ny-
delig!
ESTER. Er jeg ... Du er da ikke kommet herop? POVL. Vred? Naar der pludselig ganske
Dame
yndig
ind
saadan en en helt ny
træder
min Dør
af
jeg er
vred, fordi
i
Face!
ESTER
(smiler).
POVL. Og som Du kan
smile
Siden af Dig nydelige smaa Hænder,
ved
.
ESTER
(leende).
POVL.
Nej,
Dem
Du
.
.
?
.
.
.
(Sætter
Du
Maa
!
jeg sidde
Og
sig).
har faaet!
har jeg nu altid haft
har
—
ikke!
lidt
sikke nogle
Og
.
.
.
Haar
dit
er
strø-
get op!
ESTER. Det bad Du mig
om
jo
POVL (lægger en Arm om hende). ENKEFRUEN (ind med en Buket). POVL (rejser sig ærgerlig). Hvad ind
og ud .
ESTER
POVL
,
.
rcndcf
Truelsen! (stramt). Blomster
.
De
her ustandselig
efter,
ENKEFRUEN mann POVL. Jeg
.
fra
Skolebestyrer
Ha-
.
blæse
vil
hans Grøntsager
et
Stykke!
(ler højt).
Det
er
min Kone, Truelsen, der sidder
der paa sin Hale
og
ler
(henrykt).
ENKEFRUEN jeg jo ...
nyt Haar
POVL.
Ja,
Velkommen
1
.
POVL, Jeg?
.
Ja,
.
!
Ja,
nu ser
lagt sig no'et
Vi har
Forretninger.
.
.
i
... Frokosten .
.
.
?
disse
Tider.
Hr. Abel var jo
.
Ikke Spor!
ENKEFRUEN. Men ESTER.
.
.
Fruen har Kneb gælder .
saa, Truelsen
ENKEFRUEN. Jamen saa sulten
!
... ja alle
til
gaa
saa dejligt!
Er det Fruen
(lidt formildet).
Tak ...
Fruen
vil
maaske spise med?
!
Gange
2
POVL (henrj'kt). ENKEFRUEN. han skal
ESTER POVL. get,
2 er 5
Hr. Abel er nødt
at
til
spise straks,
rejse.
Du
Povl? Det er bare noFlekken Truelsen finder paa for at være interessant! Skal
(urolig).
ud
Nej, ikke
ESTER
rejse,
af
.
1
.
.
!
Truelsen
,
.
.
!
.
(ler).
POVL. Maa ESTER. Tak hun
93
.
Vil Du? Ja,
ENKEFRUEN (indigneret). Jeg!? POVL (fører hende mod Døren). Far V C ENKEFRUEN (vred ud).
POVL
...
jeg hjælpe Fruen Overtøjet af? .
(hjælper.
er
ESTER
.
.
—
„Hedt".)
Sig mig saa,
kommet herop
.
kommet
lille
til
at
Dame, hvorfor
?
Fordi jeg selv
(om Halsen paa ham).
fordi jeg er
.
.
Dig
ha'
vil
.
.
.
holde saa forfærdelig me-
fordi get af Dig, da vi ikke var sammen mere Fredrik har forjeg ikke under nogen anden Dig talt mig, at Det var ham selv, der kom slæPOVL. Det Asen .
.
.
.
.
.
.
.
bende med
.
.
.
.
.
.
!
.
ESTER. Kan Du huske, at Du saa tit bebrejdede mig, at jeg ikke var af Kød og Blod ... Nu er jeg af Lad mig blive hos Dig Kød og Blod .
POVL. Med Nej,
nej
(tager
hende ind
var Aften
ESTER
.
mod
elskværdige
POVL
.
(skyder
støvler paa
.
.
Fornøjelse
om
separeres igen
ESTER.
.
største
.
.
Om
!
Dage! nu vil vi være hinanden altid til sig). Det vil vi
.
.
!
saa skal
vi
otte
.
.
gode og
rigtig
.
.
,
.
.
bare det snart
.
.
ham .
.
.
.
bly fra
—
sig.
Smilende).
Du
har dine
Lak-
.
POVL
(leende). Ja ... Og sikkcn de ser ud nu, Du! „For Lakken garanteres ikke"! Og det værste at det vist varer længe, inden jeg faar Raad til købe mig et Par ny!
ESTER
—
(med en Nuance
af sin
gamle Stivhed).
Saa-aa
.
.
.
?
— er,
at
!
Ranke
94
POVL.
min Bog blev
for
Ja,
Viljer
og med
konfiskeret,
jo
den nye har det lange Udsigter. ESTER. Du behøver jo ikke at skrive Bøger mere
POVL
D
Vil
(leende).
.
.
.
u maaske overtage Forretningen ?
at Du skal være Redaktør ... ja! ESTER (stramt). Er det maaske slet ikke sandt Har Du maaske slet ikke haft noget Tilbud fra Kammerherreinden? POVL. Ok jo ... Jeg havde saamænd Telegram for Øjeblik siden, at i Dag maatte jeg bestemme et mig.
ESTER. Far
siger,
.
.
.
POVL. Naa-aa
.
.
.
I
ESTER ikke saa
.
.
ta'r
.
.
?
.
rev Telegrammet
Men
.
(glad).
POVL.
Ja,
Du
vil
jeg den
ESTER vi
Naa
(spændt).
POVL. Jeg
.
.
.
i
ha',
Stykker og svarede slet at jeg skal ta' Pladsen,
„selvfølgelig"
Gør Du ...
I
kan jo ikke „elske" hinanden, naar ikke har noget at leve af er det ikke det, Du for vi
.
.
.
mener?
ESTER
Nej,
det
alene
dal
(ivrig).
det ...
ESTER.
det
det,
2 Gange 2 er 5! Hvad er det dog, Du siger Aa, ingenting Storartet,
er
slet
ikke
synes netop, at Du Redaktør af det Blad.
jeg
som
vilde passe saa storartet
POVL.
ikke
er
Men
ja!
.
.
.
?
POVL. ESTER. Jeg synes, at det vil blive ligesom en Mission for Dig! Du vil bringe nyt Blod, ny Kraft og Synspunkter med Dig POVL. Unægtelig! ESTER. Du kan støtte de unge Digtere og Kunstnere .
.
.
.
.
ved din Autoritet! (ind tii dejligt vi to saa kan faa fra
Arbejdet,
fri
for alle
.
ham.)
Og
tænk,
det,
naar
Du kommer hjem
.
.
.
hvor
økonomiske Bekymringer, og med Blomster og god
jeg har hygget Stuerne for Dig
Mad og
Povl,
!
!
2
POVL. Og nye
ESTER
Gange 2
Lakstøvler
Men
(usikker).
...
er 5
.
.
95
.
.
Povl dog
.
.
.
POVL. Jeg kender
en Agrar, der ved forrige Folketingsvalg solgte sin Stemme for to Skinker og et Kalvebryst én Gang for alle ... og nu er han fuldtud
lykkelig og Formand for Skatteraadet ESTER. Povl ... Du gor vist Nar af mig
POVL.
Ikke Tale om,
.
.
.
kunde blive Red-
Ester! Jeg
lille
for dine hvide Ar„Overbevisninger" og gælder to Menneskers
„Evangelisk Budstikke"
aktør af
mes Skyld! Blæse være med naar
„Standpunkter",
det
Lykke
ESTER. .
.
Skyld, Povl hvis
det,
POVL.
.
.
Nej,
.
.
.
.
men jeg gør det tilgiv mig og fremmest for Fædrelandets, for
Ester,
lille
naturligvis
først
Ungdommens og
ESTER POVL.
hvor vi skal blive lykkelige! da ikke gøre dette Skridt for min hele Livet vilde jeg bebrejde mig
ikke sandt,
Ja,
Men Du maa
.
(ind
ham).
til
.
for
den nye
Du
er
Ja, „Storhed", dybeste Træk i
det
hos mig
ESTER andet
.
.
.
.
POVL. Det
.
straks
.
Ja
(bly).
.
.
Og
!
sender
Ester
.
.
.
Skyld
Litteraturs
1
Povl Abel!
stor,
min
.
.
Hamann, har
—
Natur!
med
det
altid
Bliver
været saa
Du
samme?
hvor kan jeg nu er jeg d n Telegrammet til Kammerherreinden? i
.
vi
Sted,
af
.
.
.
naar vi har spist Fro-
kost.
ESTER. Hvorfor
POVL. lig"
!
ikke nu
Naturligvis har
Truelseu
(Kalder).
ENKEFRUEN
din Beslutnings Morgenrøde?
igen Ret
.
.
.
„selvfølge-
!
(ind).
POVL. Har De en
ENKEFRUEN. De ... POVL. Ja,
i
Du nu
Telegramblanket, Truelsen?
Jamen, De
vilde
jo
ikke
svare,
sa'e
!
staar
da,
Truelsen!
siden! Men man Gud være lovet, under Udviklingens Lov, Har De en Blanket?
det var for et Kvarterstid
—
!
Ranke
96
ENKEFRUEN.
det tror jeg da
Ja,
ESTER. Maa jeg more Dig
i
POVL. Det
.
.
.
(Ud).
Telegrammet,
skrive
Fremtiden
.
.
Povl?
Det
vil
.
det!
vil
ESTER. Hvor
Viljer
Dig
jeg elsker
I
Jeg forlader
Dig
aldrig
mere!
Og naar vi saa holder Sølvbryllup, har jeg nok faaet et Træben, og saa skal alle Gæsterne skære Deres Navne det til Minde om Festen
POVL. Nej
.
.
.
!
i
ESTER. Du gør nu Nar
om
jeg mig ikke
ENKEFRUEN ESTER
POVL
(ind
(sætter sig (dikterer).
...
med
af
men
mig, Povl,
det bryder
I
Blanketten).
ved Skrivebordet).
Kammerherreinde Kliiver
Rudersholm
Vedby Jeg modtager Pladsen
—
for
Fædrelandets Skyld! Povl Abel.
Vil
De
faa det besørget,
ESTER. Men straks! ENKEFRUEN. Jo .
POVL
(tager smilende
.
.
Fru Truelsen.
(Ud.)
Esters Ha^nd).
Jer Kvinder Uret: Det
Hvor har man dOg
gjOrt
„ranke Viljer" Sikken en Guldalder det bliver, naar vi engang faar Jer ind paa Rigsdagen! ENKEFRUEN (ind). Der er en Kioskdreng ude med nogle Blomster; men han vil kun aflevere dem til !
er'
—
Jer,
der er Landets
Hr. Abel selv.
POVL.
Godt, lad
ENKEFRUEN
ham komme.
(ud).
ESTER. Aa,
mod
POVL
Povl, hvor skal vi være gode og trofaste hinanden, nu vi har fundet hinanden igen. (med Armene om hende og saaledes bliver de staaende). Det ;
2
skal vi, føjet,
lille
Gange
Ester!
—
2 er 5
Hvad
...
Hjerterne
ingen Teorier adskille
skal
KIOSKDRENGEN
(ind
med en Buket
og
sige,
fra
Frøken Olhella Lustig.
at
her
var
Otwtav Wied.
VI.
har
sammen-
!
Roser).
nogle Roser
Tæppe.
97
.
Jeg Skulde hilse Hr. Povl Abel
til
KÆRLIGHED (1909)
.
.
.
Hvor
Kærlighed
dog megen Verden!
er der
til
i
7*
J
PERSONERNE Søren Clausen, Gaardmand. B e n t s n e, hans Kone. Kristine, deres Datter. i
Rasmus! Laust
1-
_.
,
.
hendes
Friere.
J
Ane-Sofie,.hendes „ Rikke } Napoleon. ,
.
,
.
}
Basse-Stine, At
e
1
,,
.,
Veninder.
hans Kone.
stein, hans Søn.
Sognefogden. Degnen. Høslgildegæster:
Mænd, Koner,
Piger, Karle
og Børn.
!
!
FØRSTE AKT stue 1 Søren Clausens Gaard. Formiddag. Om Aftenen skal der være Høstgilde. Døre til højre (til Køkkenet) og til venstre (til Forstuen). En bred Dør til „Storstuen" i Baggrunden, hvor Piger og Koner gaar og kommer og har travlt med at smykke Væggene med Grønt og Flag. Langs de to Sidevægge i den forreste Stue to nøgne Træborde med Bænke foran og bagved.
RASMUS han
sin
(sidder ved Bordet tilhøjre, syg af Kærlighed. Af
Kvide ud
KRISTINE
i
et
og
til
stønner
overmenneskeligt dybt Suk).
ved det modsatte Bord. Hendes Haar er
(pusler rundt ovre
sædelig grundtvigiansk opsat: glat ned bag Ørene med en Kage af Fletninger i Nakken). Der tales ikke men Rasmus's Øjne følger sorg- og elskovsfulde enhver af Kristines Bevægelser. Efter et Par Minutters tavse Forløb stikker ;
ANE-SOFIE
(Hovedet ind
KRISTINE. Han
RASMUS KRISTINE
han der endnu svedt fastl
er
KfistinC
.
.
.
?
(sukker).
(vrænger).
(Pusler videre
med
sit
skammer Dig,
RASMUS.
Du
Hør,
fra Storstuen).
Sidder
(Opdager Rasmus).
Æ-heu-u, Arbejde.
—
din store
Du
ja!
Jeg holder saa grusomt ha, det Skrog i
Aften,
KRISTINE. Jeg har da
ANE-SOFIE. Men
haardt
det
Du
ikke
Kommer
Laust
At
Sælhund
ANE-SOFIE. Ha, Kliiver saa
har
Over Skulderen),
Dig
af !
.
.
.
.
.
.
Kristine? ingviteret
ham.
hva' siger dine Forældre?
KRISTINE. Ingenting.
ANE-SOFIE. i
Er det sandt,
din Poesibog ?
at
han har skrevet
et
Digt
!
!
!
Kærlighed
104
j
KRISTINE (nikker). ANE-SOFIE. Hva' KRISTINE.
Vil
.
Du
læse det?
ANE-SOFIE. Maa jeg? Det KRISTINE. Næi .
ANE-SOFIE
j
(griber fat
i
poetisk
er saa
.
.
Aa,
hende).
I
mig Tøs
lad
sc,
KRISTINE (river sig løs). Nej, nej Slip ANE-SOFIE. Han skal nu ogsaa skrive !
KRISTINE.
hva' ?
I
!
i
min
!
hvis han vil!
Ja,
ANE-SOFIE. Det
skal jeg
KRISTINE. Du kan
ANE-SOFIE. mus ?
I
har han skrevet?
Vil
nok
ham
faa
til.
Rasmus skrive! D u skrive min Poesibog, jo
la'
i
lille
Ras-
I
'
RASMUS. Næi, jeg vil ikke RIKKE (ind fra Storstuen). Stine Napoleon .
.
.
gik ind
Køkke-
i
j
net
med
STINE
Brødet.
(Hovedet ind
I
fra
Kokkenet).
her er hun!
Ja,
.
.
.
God-
dag Folkens! Vil I ha' Furasjen her ind? KRISTINE. Ja, kom bare med den, Stine. Der ligger nok og flyder der ude.
STINE
(ind
et stift
med
to store
Aag over Skulderen. — Hun har Peger paa Bordet, hvorved Rasmus sidder).
Vidiekurve
—
Ben og bruger Stok.
Kan jeg læsse af her? KRISTINE. Ja, værsgod. STINE (tæller otte-ti store kluntede
i
et
i
i
j
I
-'
'.
\
Hvedekager op paa Bordet.
Se Saa, her er til alle de femtusind Bibelen Kurvene, Stine. ANE-SOFIE. Der er mere en Haand haardt ned
'
det sidste). i
—
SgU
Slaar
nok
I
|
!
j
i
STINE
(med en
hurtig,
skærmende Haandbevægelse).
Næ,
det
er
i
saagu' da mit eget. Napoleon skal vel ogsaa ha' no|
æde ANE-SOFIE. Ja ... og get
at
PIGERNE
!
;
drikke
(ler).
STINE (rolig). Ja, I ANE-SOFIE. Hva'
.]
griner er
!
det.
kommer ogsaa nok
Jer Tur
Du
har
i
den anden Kurv?
Er det Drengen? Jeg synes, det rører sig. STINE. Hyss Vaagn ham ikke Gu' er det Drengen !
!
i
I
i
!
!
!
Kærlighed
105
KRISTINE. Sover han? STINE. Ja, det er li'saagodt som en Vugge,
naar
jeg
gaar.
ANE-SOFIE. Maa vi STINE (løfter et Tørklæde
ham, Stine? Der ligger han, PuSSet RIKKE (følsomt). Hvor ser han dog yndig ud ... DRENGEN (arrig). Hva' staar I og glor efter ? La' se
i
Kurven).
.
.
mig sove STINE Gager
Saa,
Pigerne væk).
(Lægger Klædet
lad
ja,
ham
.
.
.
.
Fred
ha'
over).
ANE-SOFIE. Hvad hedder han
?
STINE. Atelstein. KRISTINE. Det er et rigtigt romangtisk Navn! STINE. Det er sgu sandt, det ha'de jeg nær glemt (Haler en Del Pakker frem fra Brystet). Her er en Stang Vanilje Og to Stænger Kanel og en halv Fjerding Nelliker og en halv Fjerding Kardemomme og fire Citroner. Men saa er jeg ogsaa læns for denne Gang. 1
EN KONE
(ind fra Storstuen).
Vi fejler
mere Grønt.
(Bort igen).
heller ikke
ANE-SOFIE. Nu
jeg
skal
.
.
.
Søm
Hvor
.
er
.
.
din
Og
vi
Far,
har Kri-
stine ?
KRISTINE. Han
ANE-SOFIE
(ud
RIKKE. Saa KRISTINE.
Ja,
er ovre
gennem
i
Huggehuset og lave Kronen.
Forstuen).
løber jeg efter Grønt.
gør
Du
det.
Men skynd Dig!
ellers
gaar de bare og driver derinde.
RIKKE for
(mod Rasmus, der
ham,
er falden
i
Søvn).
Det
Cr
næSten Synd
Kristine.
KRISTINE. Synes Du?
RASMUS
(vaagner og gnikker Øjnene).
STINE. Her KRISTINE.
er Ja,
nok Jag vi
har
i
jo
Dag? kun Høstgilde én Gang
om
Aaret.
STINE rer
(peger paa Rasmus).
efter
i
Stedet for
KRISTINE. Spørg ham
Hvad at
Sidder saa hoH da
staa bi ?
sæl.
og lum-
!
;
!
Kærlighed
106
STINE
(ser
prøvende
Kærlighed
KRISTINE. Ja
RASMUS
fra
den ene
Kroppen
i
.
.
Har
den anden).
han
faact
Mavepine.
eller
.
til
?
(sukker).
KRISTINE. Æ-heu-u, ja Du skulde gaa over og puste ud ovre hos Smeden, saa sparede han sin Blæse!
bælg.
RASMUS. Du
er saa haard ved mig, Kristine Rasmus). Det er osse en fejl Manøvre, Du bruger, bitte Rasmus. Du skal sgu ta' v o s, hvis Du (Tii Kristine). Det vil ha' vos var akkurat li'saadan med Napoleon, da h a n ha'de ondt for Tænder. Han sad osse saadan og gav Luft fra sig Men saa en sk'3nne Dag gjorde han en skønne Gerning, og saa var jeg sgu kaput, (th Rasmus). Gør et eller andet Rabalder, Sønneke skyd Dig, eller hæng Dig, før gi'r hun sig pin'de ikke. ? RASMUS. Skal jeg hænge mig STINE. Ja, før faar Du hende sgu ikke! (TU Kristine). Se, hvor sulten han sidder og fortærer Dig med øj-
STINE
.
.
.
(til
!
.
.
.
;
.
nene
.
.
!
KRISTINE. Ha, ha
!
(Tager en
af
de store Hvedekager og holder hen
Er Du sulteu, saa værsgod og tag for Dig ? RASMUS. Hvorfor er Du saa ond ved mig KRISTINE (puffer til ham). Flyt Dig, dit store Komfur jeg skal til her ved Bordet til
ham).
I
.
RASMUS
(rejser sig
KRISTINE
(befriet).
og gaar sønderknust ud
.
.
Køkkenet).
i
Puh-h, det lettede
Han
!
fylder li'som
hele Stuen (snakkesalig). Ja, det er rigtig forunderlig med de Mandfolk, saa de kan hænge! Men Napoleon fik mig sgu dog tilsidst hi-hi! (ivrig). Du kan tænke Dig, at der stod et Pæretræ lige udenfor mit Vindue. Og saa kommer han jo stampende igen en Søndag Nej! Morgen og spør', om jeg vil ha' ham. VærsJa, saa krøb han op Pæretræet, sa'e han. Han vilde god; men hvad han ellers vilde der?
STINE
.
.
.
—
i
—
—
—
!!
!
. !
Kærlighed blive siddende der,
blev han vist
— Naa
jeg sa'e Ja.
til
Mumje
en
til
107
Men
!
saa
for jeg sa'e ikke Ja
da,
under de to første Konger Og saa gaar jeg ind. da jeg titter ud bag Gardinet, saa ser jeg Gustraffeme Sibensakken kravle op Pæretræet KRISTINE. Krøb han derop? STINE. Gu' krøb han (illustrerer). Med alle fire Kraller. Værsgod, tænkte jeg, Du kravler sgu nok herunder igen, naar Du bliver sulten Og saa gik jeg I
Men
i
I
—
!
mit Arbejde. Men jeg kunde jo ikke dy mig jeg maatte hele Tiden hen og titte. Og Sibensakken sidder der 1 i s a a nydelig
til
;
I
'
KRISTINE STINE, Mad,
Han siddcr der?
(interesseret).
Han
Du
sidder der, ja! Skal
ikke ned
Vindue op
Fjols ? lukker jeg et
dit
og
—
og
ha'
raaber,
da det bli'r Mellemmadstid. Jo, hvis Du vil ha' mig. Du kan bide Dig øjenbrynene Og han sad! Napoleon, si'er jeg, da det bli'r Middag, kom nu ned, din Strabejs, det er Flæskesteg og sød Suppe Si'er Du saa Ja ? Gu' si'er jeg ikke nej Ja Godt, saa sidder vi lidt endnu Og Drabanten blev der sgu KRISTINE. Det er ingteressant STINE. Men jeg blev jo saadan lidt klejnmodig om
—
!
rører
.
.
(Stiller
—
—
—
!
(Pludselig
paa sig
DRENGEN. STINE.
.
!
—
!
Hjertet
i
— —
hen
til
Jeg SyueS, Atelstcin
Kurven).
(Kigger).
!
Ska' vi ikke snart gaa?
Jo, jo
.
.
.
ham
Vi jager
!
Drengen en Patteflaske
i
Munden).
en Taar Munden Saa hvOr var dct,
—
!
i
jeg slap ?
KRISTINE
Det var
(interesseret).
blive klejnmo-dig
om
.
.
Du
hvor
der,
Hjerte
begyndte
at
.
STINE. Naa, ja ... Ja, for han maatte jo da holde svært meget af mig, siden han saadan kunde blive siddende og stritte deroppe uden Mad. KRISTINE. Ja, det er ligesom at læse Romanerne STINE. Men jeg holdt mig da til Vesperkost. (Hun ryster I
i
.
.
;
!
Kærlighed
108
—
af og til Kurven som for at vugge). Vissc, Vissc Saa begyndte det at blive mørkt, og saa blev jeg arrig: Kom nu ned, dit Spektakel sa'e jeg op til ham ligner det noget at blive ved og sidde deroppe og Vil Du rummestere og forskrække Mennesker Visse, Visse Det saa ha' mig da, Stine ? Ja, kan vi snakke om, naar Du staar paa Jorden. saa bli'er jeg, hvor jeg er! gi'r han Besked. Og Men ved Naddertid, da det var blevet gaar. j e g Grenene, helt mørkt, og Vinden begyndte at tude saa gaar jeg hen under Træet og begyndte at græde: Ja, jeg Er Du der endnu, Napoleon? spør' jeg. er! Og jeg kunde ikke se Splint af ham: !
!
—
!
—
— —
!
—
i
—
—
Kom dog ned, Du hvad
saa
Ja,
Du
vil
ha',
Du
si'er jeg,
lille
Stine ?
fryser jo ihjel
(Græder).
Ja-e,
Du kommer ned ogsaa ta'et ham
bare
1
.
.
—
gør
jeg
Si'er alt,
.
KRISTINE. Jeg ha'de STINE. Ja? Hva? Ikke? Han var jo da en hel Helt? KRISTINE. Det var han! STINE, Og saa gik han jo bagefter hen og lavede den !
Vise bli'r
til
Du
mig.
véd, han altid dekelmere, naar han
fuld.
KRISTINE. Er det sandt, at han sæl har lavet den? STINE. Li'saa sandt, som at jeg staar her KRISTINE. Hvor e r det dog poetisk Det kan man rigt'nok kalde Kærlighed Og Du ha'de ogsaa stift Ben dengang? STINE. Ok Gu' nej, det har han jo da senere knækMen, som han ket paa mig, engang han var fuld. Ja, Ork, som han holdt af mig holdt af mig Naamen, Farvel, lille Kristine; det var de Tider! nu maa jeg af Sted. KRISTINE. Tror Du, at Laust kunde gøre saadan noget? STINE. Hva' for noget? KRISTINE. Saadan en Heltegerning af Kærlighed? STINE. N æ han har sgu spillet Halløj med altfor Næmen Rasmus! mange Fruentimmer !
—
!
—
!
i
I
—
;
I
—
—
!
!
!
Kærlighed
KRISTINE
Hæ Øjne
(haaniig).
STINE. Han har KRISTINE. Pyt! STINE. Ja, ja
De
!
adjøs,
109
Napoleons
ligner
Kristine
lille
det!
til
—
!
Skal
Du
—
!
Naamen,
tilbage
Høj-
til
skolen?
KRISTINE. Nej, nu bli'r jeg hjemme. STINE. Man lærer vel en grusom Mængde saadan et Sted? KRISTINE. Ja, man faar jo udvidet sin aan-de-li-ge Hurrisont.
STINE. Det gør man vel Hvorlænge er det nu, Du har gaaen der? KRISTINE. Tre Maaneder. STINE. Ja, der kan jo læres meget paa den Tid .
.
.
—
!
Naa, Farvel,
Kristine.
lille
KRISTINE. Du kommer
STINE
(med
Dansen
til
Hop).
et
Ja,
vel herhen Aften ? baade jeg og Napoleon møder i
!
—
BENTSINE og RASMUS lang,
(ind fra Køkkenet. Bentsine er en bekymret Kone med et stort, hvidt Ansigt; hun taler langsomt og Rasmus bærer i den ene Haand en Tallerken med Æbleskisom han spiser af)-
slæbende. ver,
—
KRISTINE
(til
Naa, skal
Rasmus).
vi
nu trækkes med Dig
igen?
RASMUS
(dukker
sig).
BENTSINE. Sæt Du Dig hen ved Bordet, man spiser bedre, naar man sidder.
RASMUS.
RASMUS
mig der hun saa det
Kristine vil ikke ha'
BENTSINE.
Jo-e, vel vil
(sætter sig
BENTSINE
(til
STINE. Her
med
Stine).
.
lille
.
.
Rasmus
.
.
.
Æbleskiverne).
Naa,
er jeg sæl,
der er
Du,
Basse- Stine
.
.
.?
ja
BENTSINE. Er Du kommet med Sagerne? STINE.
Ja,
Vanilje
Hvedekager og og Nelliker og Kardemomme og
der ligger hele Klirresiet
og Kamel
:
Citroner.
BENTSINE
(husker).
Rødbederne, Kristine
.
.
.
?
! .
!
Kærlighed
110
KRISTINE i
(ved
De
Arbejde).
sit
staar inde
Spisekammeret
i
Asjetteme.
DRENGEN
(rejser sig.
faa snakket
STINE
(hen
til
Vredt
Kurvene).
til
Mon Du
sin Moder).
kan
Snart
Tæve?
din
a',
nu gaar
Ja,
nu
vi,
gaar
vi,
lille
Atelstein
BENTSINE. Har Du Drengen med Dig STINE.
Og
han holder
Ja,
de Store er
saameget
jo
Kurven? gynge
i
af
at
.
.
.
Skole.
i
BENTSINE. Ja, Du kommer vel saa Ja, vi møder STINE (pakker Drengen jeg og Napoleon Køkkenet med sine Kurve). .
.
.
Og Tak
Aften? Dansen, baade
i
til
til).
det!
for
gennem
(Ud
Pause.
BENTSINE. Hvor
Omme
BENTSINE.
Ja,
Æbleskive
RASMUS.
?
Huggehuset og det er han vel bitte Rasmus ?
.
.
.
Vil
.
Du
ha' en
.
Du
Ja,
Kronen.
lave
i
.
til,
Ja-e
BENTSINE.
Søren
er
KRISTINE.
er vel
ikke
hente
for at
ham
en,
Kristine ?
KRISTINE. Næ-i
.
.
BENTSINE. Næi, lerkenen og gaar ud
KRISTINE
(om mod
.
det er i
Du
Køkkenet) Rasmus). Det
vel ikke nytter
.
.
.
(Tager
Dig ikke
stllle
Tal-
jeg ta'er
;
Dig ikke?
RASMUS
Aa, Herregud hjælpe vos
(sukker).
alle tretten
.
.
mig med dit Hængeri RASMUS. Jeg kan ikke undvære at se Dig, Kristine KRISTINE. Og jeg kan ikke taale at se Dig! KRISTINE.
Du
plager Livet af
.
RASMUS
(stønner).
KRISTINE. Æ-heu-u,
RASMUS.
Er
ja!
Ja-e, jeg er
.
,
Du
et
Mandfolk
I
.
KRISTINE. At sidde saadan og flæbe. Naar bare jeg faar Dig KRISTINE. Hæ! RASMUS. Hvorfor er Du saa haard imod mig?
RASMUS.
.
.
.
.
! !
!
!
1
!
Kærlighed
1 1
KRISTINE. Fordi jeg erl
RASMUS. Du var ikke nær Du kom paa Højskolen .
saa haard ved
.
mig,
før
.
Nej ... for da ha'de jeg ingen aan-de-lig
KRISTINE. Dannelse.
RASMUS
(stønner).
KRISTINE. Skammer Du Dig ikke? Tænk, hvor skjøn en Ejendom det RASMUS. Næi kunde bli'e, Kristine, naar begge Gaardene blev slaaet sammen. KRISTINE. Jeg vil blæse dine Gaarde et Stykke .
RASMUS. Du
.
.
skal
ha'
vil
med
det
faa
Du
Kristine, bare
mig,
Du
li'som
vil,
mig.
KRISTINE. Tak!
RASMUS. Jeg
køre
skal
Marked og KRISTINE. Tak! til
til
med Dig baade
Fugleskydning
RASMUS. Du skal Strømper, Du bare
faa
.
.
Kirke og
til
.
de Kjoler og Skørter og og Støvler med lakerede Snu-
alle
vil,
der.
KRISTINE. Tak!
RASMUS.
Jeg køber Dig et Par hvide Heste Baronens KRISTINE. Ikke om de saa var grønne! .
RASMUS
.
Du
(skyder den sidste Kugle ud).
faa
Skøde paa
dør,
hvis
KRISTINE.
ligesom
.
Du
Gaarden,
vil
skal
Kristine,
.
.
.
Du
de
naar
skal
Gamle
mig
ha'
hverken til Købs for Heste eller Skøder med lakerede Snuder RASMUS. Aa, Herregud hjælpe vos alle tretten, hva' skal jeg d a gøre KRISTINE (ivrig). Det skal jeg sige Dig Du skal vaagne min Ingteresse, skal Du Du skal vise Dig som en Helt Du skal gøre noget romangtisk Du skal gøre en Heltegerning RASMUS. Det kan jeg ikke
—
Jeg
er
.
.
.
:
!
1
!
.
.
.
!!
!
.
Kærlighed
112
KRISTINE.
Nej, for der er ikke for to Skilling Poesi
i
hele din tykke Krop
RASMUS. Næi ken
Mand
.
.
KRISTINE. Næi
.
Og
!
derfor bli'r der heller aldrig hver-
Kone
eller
vos
af
to
!
drager et vældigt Suk og gaar duknakket ud KøkRASMUS (rejser kenet. — Men ligesom Døren har lukket sig efter ham, kommer Bentsine sig,
og han ind
igen).
BENTSINE (med kom kun Du paa dem.
RASMUS
1
Kom kun Du, bitte Rasmus, Jeg har drysset godt med Sukker
Æbleskiver). .
.
.
(Sætter Tallerkenen paa Bordet).
(daler
ned og giver
sig
i
Lag med Æbleskiverne).
BENTSINE. Har hun nu været ond ved Dig igen ? RASMUS (spisende). Hun vil ikke ha' mig, si'r hun BENTSINE. Vil Du ikke ha' ham, Kristine?
.
.
.
KRISTINE. Nej!
BENTSINE.
Nej,
Har Mikkel
det
vil
Du
KRISTINE. Ja-e ... og de
saa vel ikke
ind
sat Kartoflerne
er pillede
BENTSINE. Søren og jeg mener da være godt tjent med ham.
Det
KRISTINE. skal giftes
véd
Men
jeg.
.
.
(Husker).
.
Bryggerset?
i
og
alting.
ellers, at
Du kunde Jer, der
det er ikke
med ham.
er god ... Og de Gamle gør 'et knap Aaret ud. RASMUS (spisende). Næi, de har været skrøbelige længe BENTSINE. Og saa bli'r Du Gaardmandskone, Kristine. RASMUS. Paa to Gaarde! BENTSINE. Naa-aa, vi er da ikke døde endnu. KRISTINE. Jeg tog ham ikke, om han saa var forgyldt helt ud paa Tæerne
BENTSINE. Gaarden vel
.
.
BENTSINE. Er
RASMUS. det er
Ja,
det
det
ham,
BENTSINE.
Laust, er det
.
Dig?
der staar for .
.
det er netop
ham.
.
.
der gaar og svandser for hende
Saa,
bitte
saa,
Par Æbleskiver endnu, skal RASMUS (spiser). Jo-e .
.
.
Rasmus
Du
.
.
.
ikke ha'
Der
dem
staar et ?
!
Kærlighed
BENTSINE. Laust
RASMUS.
113
en Komediantspiller, Kristine.
er
ham.
Alle Pi'er render efter
Og Du
KRISTINE.
ønsker naturligvis,
det var Dig,
at
de rendte efter?
RASMUS.
Ja,
KRISTINE.
han
hvorfor skal
Der
Men h a n er RASMUS. Hun
da
Mandfolk
et
si'r,
ha' Jer
allesammen
.
.
.
jeg ikke er noget Mandfolk
at
?
noget mellem Laust og mig.
ikke
er
.
.
.
BENTSINE. Jo, vist er Du saa, bitte Rasmus hva' skulde Du ellers være ? KRISTINE (fortsættende). ... Og han er da en Kavaler. Og han har aan-de-lig Dannelse. Han sidder ikke .
.
saadan og glor
og Poesi
og
Der
alker.
Romangtik
i
ham'
Kristine
.
.
!
BENTSINE. Sikke Ord Du dog
RASMUS.
er
.
bru'er,
.
hun lært paa Højskolen I skulde ikke ha' sendt hende derhen. BENTSINE. Næi, men der skal de jo allesammen hen .
.
.
Ja,
(Husker).
KRISTINE.
alt
det har
den !
e
blandet og staar paa Hylden
r
(Drillende
Digt, Laust har skrevet
KRISTINE
Næi, jeg (tager
.
.
Kaffen, Kristine ?
Ja,
Spisekammeret
RASMUS.
.
vil
Vil
Du
høre
i
et
min Poesibog?
i
ikke
Bogen frem og
Rasmus).
tii
.
.
.
læser).
Min sø-de
lille Pigehl, jeg elsker Diig saa in-derlig;
og
vil
Du være min
fuldtro Ven,
saa vil jeg være din igen.
Laust Kliiver.
RASMUS
(med knyttede Hænder).
mig sæl, gør jeg! KRISTINE. Ja, værsgod
!
Jeg
Jeg
gør skal
en
Ulykke
paa
ikke
sørge
over
Dig!
RASMUS
(stikker Graad). Og saadau si'r Du til En, gerne kunde gaa gennem gloende Ild for Dig
der
i
1
uustav Wied.
VI.
8
!
I
!
!
Kærlighed
114
KRISTINE herind
mod
(raaber
Skynd
!
PIGERNE
kom
AnC-SofiC Og Rikke,
Storstuen).
Jer
(ind).
KRISTINE ta'
(peger paa Rasmus). Er der ingen af Jer, der en Graasten og tørre hans Øjne med?
ANE-SOFIE
(hen
til
Kaiiltelovnen og tager „Varmestenen").
vil
Nu
skal
—
Tør
jeg!
RASMUS RIKKE
(slaar
Du
KRISTINE. saa,
hende).
til
Det
(medfølende).
er
Synd
er det
af Jer,
følsom
er svært
I
Dig, Rikke.
af
Ane-Sofie
ANE-SOFIE
RASMUS
maa
mig, naar jeg saa
PIGERNE .
Saa,
.
.
Saa
saa,
—
op
ANE-SOFIE og RIKKE BENTSINE. Der staar mus
.
med Gluggerne maa gcmc gøre Grin med
saa I
.
faa Kristine
.
RASMUS.
i
med
Stuen
(op
l
storstuen).
en Æbleskive endnu, bitte Ras-
med Aks
naabel
med „Kronen"
af forskellige Kornsorter).
Sidder
(Opdager Rasmus).
!
vil
(opmærksom).
ham
ikke ha'
vil
(optaget af Kronen).
BENTSINE. Hun
SØREN
Sorg
.
.
.
den sidste Æbleskive). glad Mand, ind fra Forstuen
BENTSINE. Hun
SØREN
for
.
.
.
krone omvundet
!
i
Jer.
Jeg kan ikke faa flere ned Jo, vist kan Du saa stor,
Foss
.
.
RASMUS (æder SØREN (en er
.
.
ham nu være
Tøse ... lad
BENTSINE.
Den
.
.
(ler højt).
BENTSINE. Fred
Kom
Rasmus).
(til
(stikker Ansigtet frem).
Hva'
ham
ikke ha'
Vil
huu ikke
.
.
Du
.
.
ha'
en Trælyse!
der,
Hva'
?
Mads
.
Du, Mor
Si'r
:
Se Her
?
.
ham
?
Jo, Gu' vil
hun saa
BENTSINE. Han
SØREN
(brister
Rasmus
RASMUS.
i
har ingen Paaesi,
Latter).
Ha-ha-ha
?
Næi, det
si'r
hun
.
.
si'er
Har
!
.
Du
hun. ingen Paaesi,
!
!
!
!
Kærlighed
SØREN
(til
vente
til
Haster det, min Tøs Brylluppet?
Kristine).
gifter
RASMUS. Hun
er saa
KRISTINE. Jeg
Rasmus
RASMUS.
vil
SØREN
.
Du
er ikke
et
!
.
Mandfolk,
bitte
?
Jo, jeg er!
KRISTINE. Næi, Du
RASMUS.
det ikke
,
Saa
ha!
Ha,
Kan
!
mig ikke med den Blæsebælg ond, saa ond ved mig ha' et Mandfolk
KRISTINE. Jeg
SØREN.
115
er
Jo, jeg er
ikke!
Du
!
ka'
jo
Mor
spørge min
I
(ler).
KRISTINE. Et Mandfolk sidder ikke saadan og hænger.
SØREN. Nej, saagu BENTSINE. Jeg har gerne vilde ha'
SØREN.
Ja,
!
sagt
hende,
til
Du og
at
det vil vi
sgu!
KRISTINE. Jamen, jeg vil ikke! RASMUS. Jeg gør en Ulykke paa mig sæl SØREN. Hov, hov, vent lidt Hun kunde tænke sig. KRISTINE. Der er ikke noget at betænke! SØREN. Naa-e, Gaarden er sgu god nok KRISTINE. Blæse med Gaarden! !
SØREN. Det
Tøs! Saadan no'et
Føj, føj,
er
da den,
KRISTINE. Der
jeg da
det.
.
jo da be-
man
ikke!
skal leve af
I
heller ingen Poesi
er
si'er
.
.
i
Dig, Far!
SØREN. Ha, ha, nej, den har din Mor sgu faaet BENTSINE. Hva' har jeg faaet? SØREN. Min Paaesi BENTSINE. Ja-e, det har jeg vel SØREN. Du skulde nu tænke over det alligevel, !
.
.
.
Kri-
stine.
KRISTINE. Jeg har tænkt! BENTSINE. Du vilde glæde dine Forældre,
RASMUS. sove
Ta'
eller
mig, Kristine
spise
KRISTINE. Jeg
.
ta'r
.
.
.
.
Kristine.
jeg kan ikke hverken
.
Dig aldrig
i
Evighed
!
(Op
i
storstuen).
8*
!
!
Kærlighed
116
SØREN
!
Nu gik hun sgu nu gik hun Jeg gør en Ulykke paa mig sæl, gør jeg...!
(betuttet).
BENTSINE.
RASMUS.
I
Ja,
.
.
.
Pause.
BENTSINE. Det
SØREN.
Hva'
er
si'er
BENTSINE. Det hende
.
.
Laust Du, Mor? .
.
.
om
der kryber
er Laust,
Hovedet paa
i
.
SØREN. Den Vindsak RASMUS. Jeg slaar ham ihjel! SØREN. Ja, gør Du det, lille Rasmus, I
ha, ha
!
saa er
Visen ude
BENTSINE. Han kommer her Aften SØREN. Han gør Fanden, gør han BENTSINE. Det si'er hun i
.
SØREN. Saa
.
er vel
.
.
Men Mand
det si'er hun.
den Stodder. Jeg
.
.
jeg skal nok fure ham, paa min egen Gaard.
RASMUS. Og jeg skal hjælpe Dig SØREN. Tak, Tak, ha, ha Saa klarer vi vos nok RASMUS. Blev Du saa af med den røde? SØREN. Nej, han opdagede sgu, at hun lammede. .
.
.
I
BENTSINE.
RASMUS fjorten
(til
Ja,
kommer nok til at beholde hende. Du skulde ta' hende fra Arbejdet en
vi
Søren).
Dages Tid og fodre hende godt.
SØREN. Tror Du, det RASMUS. Saadan bar
nytter?
jeg mig da ad med min den blakkede ifjor og han var endda meget værre til Bens end din. SØREN. Og den blev ikke opdaget? RASMUS. Næi Jeg aflagde Ed paa, at hos mig ha'de han ikke lammet. BENTSINE. Det skulde Du prøve, Søren. SØREN. Ha, ha Det vil jeg sgu (Slaar Rasmus paa Skulderen). Du er li'godt en Knop, Rasmus Mikkelsen, men ingen kan se det paa Dig Naamen, nu maa storstuen med (Op jeg sgu ha' hængt den Krone op ;
.
.
.
!
!
I
.
.
.
I
Kronen).
i
! .
7
!
Kærlighed
1 1
(husker). Lysene ... Ja, Du kan Dig sæl en Stund, bitte Rasmus
BENTSINE skøtte
.
.
nok
vel
!
(Ud
.
i
Køk-
kenet).
RASMUS
frem for
(stirrer fortabt
Taarerne begynder paa ny
sig.
RIKKE (forsigtig ind fra Storstuen). RasmUS RASMUS. Hva' vil D u ? .
RIKKE. Er RIKKE. Det Dig .
er
ondt
.
Rasmus? .
.
saadan
af vos,
Hva' rager det mig
RIKKE. Jeg før
.
.
.
.
fortryder saa in-der-lig dybt, .
at trøste
RASMUS. .
Dig Jeg bryder mig ikke .
.
kommer
jeg
her for
om
om
andre end
Kri-
.
.
RIKKE. Jamen, Rasmus, jeg
vilde saa gerne
i
.
grinte
.
RASMUS. Gaa din Vej, Tøs RIKKE (med et Suk op Storstuen). Hvor ligt
at jeg
.
RASMUS. Gaa Din Vej! RIKKE. Jager Du mig væk ? Og
stine
more vos over
at
.
RASMUS. med
ha' Kristine
vil
at rinde).
.
.
.
det saa tungt for Dig,
RASMUS. Jeg .
.
.
e
r
.
.
.
dOg kede-
det
.
RASMUS
(synker hen. Piller
med en
tragisk
Han
en høj,
Mine nogle Smuler
af
Æble-
Jakkesæt.
Des-
skiverne op og spiser dem).
LAUST
(ind fra Forstuen.
—
er
flot
Karl
i
—
uden er han prydet med Kravetøj, Slips og Manchetter. Han har en Buket Blomster Haanden). Goddag 1 (Ser Rasmus, der Stuen i
hurtig retter sig).
Du
der?
Har Du RASMUS.
1
Hvordan stødt
Goddag, Rasmus Pjok Sidder er det, Du ser ud Ansigtet?
Nej, se
!
i
Dig?
Hva' rager det Dig? LAUST. Er det det lille Hjerte? ... Ja, de Pi'er, de Pi'er, de sø-de smaa Lam RASMUS. Ja, dem kan Du vist snakke med om? LAUST. Det kan jeg (Haanden vejret). En paa hver Finger RASMUS. Er det Gaarden her. Du snuser efter ? !
i
!
LAUST
(synger).
Fidelcj, fideleja
I
!
!
!
Kærlighed
118
RASMUS. Jamen Du véd det.
LAUST
her er ikke noget
(synger paa Melodien
med
særlig
Og her RASMUS.
Kvinden
:
er føjelig
Himlen
Dejlig er
snuse
at
.
.
efter,
at
.).
blaa,
Stjerner paa ...
1
endda være Høstgilde Jamen, Du bli'er furet! LAUST. Det gør jeg da vel ikke ? Af hvem ? RASMUS. Af mig og Søren. LAUST. Se-se I er endda to om det (Kniber et øje sammen) Har Du set noget til det lille Kristinehnebarnet? RASMUS. Næi, jeg har ikke. LAUST. Saa er det vel derfor, at Du er tyk under Øjnene ? RASMUS (knytter Hænderne). Jeg Slaaf Dig ihjel skal
!
!
!
LAUST. Død og Pine!
RASMUS. LAUST.
Jeg
Dig
slaar
det
Ja,
s
i
'
e
ihjel!
Du
r
jo
—
!
Men
hvor Fa'en
er
Har Du ogsaa slaaet den ihjel ? Du kunde se grumme nok ud til det. RASMUS. Jeg ser vel li'saa godt ud som Dig! LAUST. Mon, Semikolon Saa har Du vist aldrig set Dig et Spejl. hele Befolkningen
henne?
!
i
BENTSINE
LAUST
(ind fra Køl
(slaar
ud
—
galant Buk).
et
i
Standser brat).
Goddag, Madam
1
BENTSINE. Goddag Hva' vil Du her? ..." LAUST. Hvordan staar det til med Helbreden? (Raaber pludselig mod Storstuen). Søren, BENTSINE. Godt .
.
Søren
!
.
.
.
.
Laust Kliiver er her
KRISTINE, ANE-SOFIE og RIKKE Laust her?
LAUST
(nikker
—
til
Er han her?
dem).
.
.
,
KRISTINE. Goddag, Laust! saa tidlig!
—
'da-a,
Det
(hurtig ind).
Ja,
Nej,
er
det er han jo!
smaa Lamseben er
kønt,
at
Du kom
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Kærlighed
LAUST
Det var mit bankendes Bryst, der drev VærSgod, Frøken! (knyttende Hænder). Jeg gør en Ulykke paa VOS
(galant).
mig!
(Overrækker hende Buketten).
RASMUS begge
to
KRISTINE af
119
Hvor det dog var romangtisk
(med Blomsterne).
Dig, Laust.
ANE-SOFIE. Har Du ikke noget til vos andre? RIKKE. Hva' har Du til vos? LAUST. Et lille Nyssenys til hver.
PIGERNE
(genert
—
Du
henrykt).
dyr Dig vel
.
.
Sikken
.
han kan skabe sig
LAUST
(trækker en Pakke frem af sin Jakkelomme
og overrækker Bent-
Fruen KRISTINE. Næ, hvor er han dog dannet! BENTSINE (vejer Chokoladen). Hvor meget er her Sjukkerlade
sine).
til
.
.
.
LAUST. Et Pund BENTSINE. Et helt Pund ? LAUST. Ja ... af den fineste BENTSINE (overvunden). Ja, Du bli'r .
.
.
Laust
LAUST. lig
som byder
Tak,
KRISTINE. Vi le] 3
.
.
?
.
.
vel
Spisningen,
til
?
polkere den
LAUST
.
.
a'
i
Vi to skal ordent-
(ni Kristine).
!
Aften,
min Snut
skal aabne Høstgildet,
(svinger hende
rundt).
Det
skal vi
!
—
skal vi! .
.
DE ANDRE
PIGER. Osse vos!
LAUST. Jeg
skal svinge Jer allesammen,
.
fide-
fidclej,
Vos osse saa Skørterne
ryger af Jer!
RASMUS
(pludselig frem).
Kristine én
PIGERNE
Gang
(stimler
Du kan vove
paa
at
ved
røre
til
sammen om
Laust for at forsvare ham.
Selv
ler
han
højt og muntert).
BENTSINE
(raaber forfærdet).
KRISTINE
(puffer
til
LAUST (frem). Hva' RASMUS. Du maa
Søren, Søren, Laust er her ...
Væk, din Okse skader Dig, lille Rasmus Pjok ikke røre ved hende, si'r jeg
Rasmus).
I
!
Kærlighed
120
LAUST
Arm om
(Lægger en
RASMUS LAUST
„Maa jeg
(vrænger).
Du ? "
(griber fat
ham).
i
ham
(hugger
ikke
ved hende,
røre
si'r
Krisline).
Slip
!
Slip Sæl
haardt over Haanden).
!
KRISTINE (skriger). Far! BENTSINE. Søren, Søren, nu
SØREN
KRISTINE. Det
SØREN
KRISTINE
er
(frem).
(med en
Rasmus, der
Hvad
Laust).
(til
har ingviteret
LAUST
slaas de! Hva' Fanden gaar her
(hurtig ind).
Du
vil
for sig ?
er blevet kulret.
din Stodder
her,
Hvem
!
Dig? Det har jeg! Pakke. Rolig). Værsgod,
her
er
kom
til
Sørcu,
lille
det Rør, jeg har lovet at skaffe Dig.
SØREN
(tager Pakken).
LAUST. Det
Hva'
for et
Rør
?
Rør, jeg lovede at købe, naar jeg
Byen.
SØREN ster
Det
Smælder).
SgU Tøj
er
!
—
E
I
t
U
j
e
I
Hva' ko-
det?
LAUST
Det
(galant).
æringspresang
SØREN for
—
har taget Papiret af Pakken.
(der
(Aabner og tager Røret frem).
til
skulde
RaV
(betaget af Rørets Skønhed).
det!
Det
Aften, hva'
BENTSINE.
være
li'som
en
For-
lille
Høstgildet.
jeg
skal
Og
Merskum
sgu ordentlig dopere
Tak
!
med
i
Mor?
Ja,
det skal
Du
vel
.
.
Og
.
jeg har faaet
Sjukkerlade.
KRISTINE.
Og mig
har han givet Blomster.
SØREN. Du er Satan til Ka'l RASMUS. Jeg gør en Ulykke paa mig SØREN. Hva' er der Rasmus?
RASMUS. Jeg vil ha' Kristine SØREN. Jamen, naar hun nu ikke .
KRISTINE.
LAUST.
Madam
,
sæl
.
.
.
.
vil,
lille
Rasmus
.
.
.
Nej, jeg vil ikke!
Gi'
ham ...
et
andet
Stykke Sjukkerlade,
!
BENTSINE. Rasmus ?
Vil
Du
ha'
et
Stykke
Sjukkerlade,
bitte
Kærlighed
RASMUS (tager LAUST (klapper
Ja-e
hele Pakken).
.
.
.
Skal Vi Op Og prøVe Gulvet
Hænderne).
i
121
i
Salen, Piger?
PIGERNE
LAUST Tøse
(omringer ham).
(tager et Par
(Op
!
RASMUS sæl
.
.
i
BENTSINE.
fidelcja
!
Jeg gør en Ulykke
Chokolade).
Kom
saa
paa
mig
ham dit Merskumsrør, Søren Næi Mor, det synes jeg sgu dog
Gi'
Nu
ikke ...
.
BENTSINE .
.
han
fik
men
for alt
(under
Sjukkerladen
jo
(stikker pludselig,
og Tak
sine;
.
.
sindigt, paa
godt
.
.
.
.
Farvel, Bcnt-
.
Farvel,
Taarer).
.
Næven).
bitte
Rasmus, og sæl
.
RASMUS SØREN Dig
Fidclej,
Pigerne).
(skutter sig).
RASMUS Tak
med
!
.
SØREN
storstuen
(gnaver
Ja-el
Dansetrin).
(atter
med
vel
RASMUS.
Farvel,
N'æven).
Farvel, Farvel
(munter).
Søren ... og Tak
Rasmus ...
Ja,
.
.
.
ser
vi
ved Spisningen? Nej,
mig
ser
I
aldrig
mere ...
(Ud gennem For-
stuen.)
Pause.
BENTSINE
(i
stærk Graad).
det Rør, Søren
.
.
Du
S
k u
1
d e nu ha' givet
ham
.
Tæppe.
ANDEN AKT Samme
Dekoration.
Bordene er dækkede. Lys og Lamper tændte. I Storstuen i Baggrunden er Udsmykningen fuldendt.
LAUST
(sidder ved
samme Bord og paa samme
Plads som Rasmus
i
før-
ste Akt).
KRISTINE
(er i Færd med at anbringe nogle Vaser med Blomster' paa Bordet lige overfor. Lausts Øjne følger hende, spillende af Manddom og Uimodstaaelighed).
Kærlighed
122
LAUST. Saa nu spiser?
ogsaa Blomster,
der
skal
man
hvor
KRISTINE.
Ja, det ser saa kønt ud; det brugte paa Højskolen, naar det var Fødselsdag. nes Du ikke ogsaa, at det er skønt? LAUST. Naa-aa, jeg véd ikke
vi
—
tid
.
KRISTINE.
Du
Jo-e,
.
al-
Sy-
.
gør! Pause.
LAUST.
Kristine
.
.
.
.
?
lidt
.
KRISTINE. Naa
LAUST. Kom
.
KRISTINE. Næi
LAUST.
.
.
.
.
Du komme,
Vil
KRISTINE. Næi, jeg
LAUST hende
Tøs! ikke!
vil
sig
og gaar over og
Armene).
Sikke nogcn
(rejser
om
.
.
tæt op ad hende. Tager
sig
stiller
dejlige
Arme,
faste
Du
har!
KRISTINE Laust
.
(med Hovedet paa .
LAUST. Noget
aan-de-ligt
KRISTINE.
noget skønt
Ja,
turen eller den Slags
LAUST LAUST
.
.
.
.
.
aan-de-ligt,
?
om
Du
(dasker ham).
(tager fat
i
hende
Kærligheden,
eller
Na-
.
(med en Finger ned paa hendes
KRISTINE
noget
Sig
Siden).
.
Dikke dik!
Hals).
saa kø-de-lig af Dig!
er altid
„Min Søde lille Pigelil, jeg ..." Du kunde gøre en Heltegerning
igen).
elsker Diig saa in-der-lig
KRISTINE. Tror Du, af
at
Kærlighed, Laust?
LAUST. En KRISTINE.
hva'foren
Smed?
jeg mener, ha' Dig, kunde Du saa Ja,
LAUST. Jamen, Du vil KRISTINE. Det
LAUST
(der
er
hvis
at .
jo
.
jeg
nu
ikke
vilde
.
mig!
ha'
da ikke vist
.
vugger hende frem og tilbage
.
.
i
sine Arme).
Sikke nOget
Sludder!
KRISTINE. Jamen, hvis jeg nu ikke vilde; hva saa? LAUST. Saa vilde jeg naturligvis hugge mig en anden.
.
!
Kærlighed
hugge
KRISTINE. Vilde Du
LAUST. lem!
Ja
.
—
Dig en anden? nok og gramse imelDu være min fuldtro Ven, saa vil
der er jo Piger
.
.
123
„Men
vil
jeg være din igen"
KRISTINE. Nej
LAUST.
.
mig
slip
.
.
med
Sludder! Hit
KRISTINE. La' være ...
LAUST
1
Trutten! (River sig løs og løber op
I
i
Storstuen.)
(efter).
ANE-SOFIE og RIKKE (ind med Sager fra Køkkenet). ANE-SOFIE (ser efter de flygtende). Saa, nu fjolrer
de rundt
igen.
RIKKE. Du Ane-Sofie ANE-SOFIE. Ja, hva' er der? RIKKE. Véd Du, at Laust har skrevet Kristines Poesibog? ANE-SOFIE. Ja-e, det har hun allerede blæret sig med .
.
.
.
.
.
i
til
m
i
g.
RIKKE. Han har Nu har han osse skrevet ANE-SOFIE. Naa! RIKKE. Vil Du høre det ... ? ANE-SOFIE. Ja, hvis det kan more Dig. .
RIKKE
(tager
Bogen frem
ANE-SOFIE. Hum
RIKKE
.
Lomme).
af sin .
Det
m
in
.
.
er Saa pOCtisk
.
.
.
.
i
.
.
(læser).
Min sø-de
Pi-gelil,
lille
jeg elsker Diig saa in-der-lig.
Og
vil
Du være
ANE-SOFIE. Næ, det
RIKKE
(der er
i
.
.
.
den
er
stiveste!
Fart).
.
.
.
min
fuldtro Ven,
saa vil jeg være din igen.
Hva' siger
ANE-SOFIE stiveste,
min!
Du? (trækker sin
siger jeg!
Poesibog op af Lommen).
—
Han
Det
har skrevet det
er
den
samme
i
Kærlighed
124
RIKKE
osse
Har han
(ked af det).
ANE-SOFIE.
skrevet
din?...
i
(læser jasket og vrængende):
Ja; hør her
Min sø-de lille Pi-ge-lil, jeg elsker Dig saa in-der-lig,
—
og
vil
saa
vil
Du være min
fuldtro Ven,
jeg s'gu Fandengaleme være din igen!
Hva'?!
RIKKE
(fortabt).
Hvor
e
dog kedelig
det
r
ANE-SOFIE. Den Dongsjikote! RIKKE. Tror Du ogsaa, at han har .
i
.
.
.
.
.
skrevet
det
samme
Kristines?
ANE-SOFIE. H-nej
!
Det
RIKKE. Hvor
e
r
det
hende, han
er jo
andre gør han bare Nar
vil
ha'
!
Vos
af.
dog kedelig
osse akkurat det sælneste
.
Staar der virkelig
.
.
samme
din ?
i
ANE-SOFIE (rækker hende Bogen). Værsgod LæS RIKKE (læser. Leverer Bogen tilbage). Hvor e-Crrr !
I
dog
det
kedelig!
BENTSINE alting
Opdækningen).
(ind fra Køkkenet. Mønstrer
Orden da
i
.
.
(Opdager Blomsterne).
.
Ja,
Saa er
Hvem
har
de Urtekoste dér ? ANE-SOFIE. Det har Kristine; det lærte vi paa Højskolen: det ser saa skønt ud. BENTSINE. Naa, gør 'et det ANE-SOFIE. Vi brugte ogsaa at lægge lidt grønt rundt paa Fadene Skal vi gøre det? BENTSINE. Nej, det er da Mennesker, der skal sat
.
.
.
.
.
spise her!
—
.
.
.
.
Hvor
er Kristine?
ANE-SOFIE. Hun render og fjolrer BENTSINE. Ja, det gør hun vel pynt
rundt .
.
.
med
Gaa
Laust.
saa op
og
Jer.
Kom saa, Rikke ... Du staar der og hænger med Næbbet som en vaad Høne!
ANE-SOFIE.
PIGERNE
SØREN
(op
(fra
i
storstuen).
Køkkenet med
Flasker,
som han
fordeler paa Bordet
til
ven-
!
!
Kærlighed
—
stre.
Skal
Opdager Blomsterne).
Maden? BENTSLNE. Det
SØREN. Hum
125 nU
vi
Gløntfo'er
ha'
lærte de paa Højskolen
.
.
Man
.
skulde
til
...
det var en Kostald.'
tro,
Pause.
BENTSINE. kerlade,
SØREN.
Rasmus
Tror Du,
Søren? Det har
bedrøvet,
han
—
ha!
ha,
nok
sgu
min Sjuk-
har spist hele
Skal
.
.
Han
.
var jo saa
Fruentimmer osse
I
ha'
Rummesterdraaber ovre hos Jer? BENTSINE. Det plejer vi jo .
.
SØREN
.
(sætter en Flaske over paa det andet Bord).
Sætter
Saa
Ja,
jeg en her.
NAPOLEON
STINE
hu-u! merig!
SØREN
Gud
bare var
—
det!
Ja,
da
STINE.
jeg
men
tyk Strikke
SØREN.
.
Og
.
det
at
Formiddags jeg
ligeoverfor).
hængt
sa'
det
Søren...!
kommer om bag Byghæsset ude ret
for
Du deromme at bestiller man bag
.
mine øjne
i
det
I
der hænger han lige .
gaaen hen
sig?!
ret
bestille? et
Hæs?
—
op og ned
i
Aaen
.
Du ham
da ikke ned? STINE. Nej, nej; det turde jeg ikke; endnu! Skar
er
.
ha'de
Ja, hva'
hu-u,
Bænken
hænger han
Valnødtræ
SØREN. Hvad
.
.
Har han
foran Porten, store
.
igen?
sig
(ned paa
STINE.
øjne
Him-
sit
vel,
i
Du, dit Tudeværk? Aa-hu-u Rasmus
sa'
og har hængt (frem).
jeg
sa'
Aa-
Tudende).
fra
med Napoleon
Men hvad
(ned paa Bænken).
SØREN
—
allesammen
!
SØREN. Hva'
BENTSINE
Forstuen.
fra
os
se det paa hans
Kristine
STINE
til
aa nej, det var aldrig saa
nej,
Jeg kunde til
Smaatrav
Er det nu galt
(rolig).
STINE. Aa
(l
ned
se
SØREN. Levede
han,
din
for
han
levede
forbandede Kælling;
og
,
!
Kærlighed
126
Du
det siger
først
nu
(Snapper
!
Kniv
en
fra
Bordet
og
fa-
rer ud.)
STINE og BENTSINE (sidder og græder højt BENTSINE. Tror Du, han gennemgaar STINE. Næi, nu
BENTSINE. Og til
Kristine
STINE.
.
Pæretræet
.
.
.
.
Stine?
han s'gu nok smæk død. det er af den rene, skære Kærlighed er
meget værre
det er
Ja,
hver paa sin Bænk).
det,
som Napoleon
end
i
.
BENTSINE. Men jeg er da saa taknemmelig, at jeg lod ham beholde den Sjukkerlade STINE. Har Du gi'et ham Sjukkerlade ... BENTSINE. Saa ha'de han da det at trøste sig med STINE. Ok ja, vi kan saamænd trænge til al den Trøst, .
.
.
!
1
.
.
(Griber sig ned til det syge Ben). Ok, ok, ok, kan faa avl Det har sat sig saa dan Benet! BENTSINE. Du skulde faa noget at gnide det med STINE. Jeg har s'gu gnedet det baade med Herodes
vi
.
.
.
av,
i
.
.
og
men
Pilatus,
KRISTINE Blomster
i
(ind
ingenting hjælper! — Hun er Høstgildestads med
Storstuen.
fra
i
Lausts
Bæltet).
STINE. Ak,
søde,
dit
har kalfatret
lille,
uvidende Dyr, saa
fin
Du
mod
de
Dig
BENTSINE. At Vorherre dog kan nænne
det
Unge! KRISTINE. Hvad plager Jer begge to? BENTSINE. Rasmus er Sig Du det, Stine STINE. Rasmus er gaaet hen og BENTSINE ... og har hængt sig! .
.
.
.
.
I
.
KRISTINE (slaar Hænderne sammen). M e n Du Levende! BENTSINE. Stine fandt ham Sig Du det, Stine! STINE ude det store Valnødtræ foran Porten ,
.
.
.
.
.
i
.
.
.
.
BENTSINE ... Der hang han KRISTINE (gentager). Ak, Du Levende! .
.
Formiddags? Jamen, hvor kunde jeg vide, han var saa romangtisk .! Er han død?
STINE.
Ja,
KRISTINE at
.
hvad
sa'e jeg
(pludselig
i
i
Graad).
.
.
!
Kærlighed
STINE. Pil død, ja KRISTINE. Og for
.
min
Skyld den rene, skære Kærlighed Rasmus, Rasmus, gid jeg var hos dig
BENTSINE. Død
.
.
.
af
KRISTINE. i
.
.
127
.
.
.
Aa, din høje Himmel.
Larm
STINE
med KRISTINE (flygter Søren
SØREN
Du
Ak, Liget
(Skriger).
(kommer
op
Forstuen,
i
søde,
fortryllende Jesus,
Storstuen).
i
med Rasmus, som han
ind
der er
leder
Sæde paa Bænken
til
i
Forgrunden).
RASMUS
(sætter
SØREN
(tørrer
Han
sig.
Gang imellem Halsen
i
Kniven
forholder sig tavs og grublende.
Vrikker en
Lommetørklæde og lægger den
tilbage paa
Lave). af
i
sit
Bordet.)
KRISTINE, ANE-SOFIE og RIKKE og PIGER (kommer til Syne
KONER
(viser sig
i
Døren
Storstuen).
i
Køkkendøren).
i
Pause.
ALLE
(betragter
STINE.
Mon
Rasmus med en Blanding
af
Nysgerrighed og Skræk).
der ikke skulde stikkes noget blødt under
ham?
BENTSINE
en
(til
Pigerne
af
den strivrede Pude
MARIANE
Køkkendøren).
i
Rend
Og hent
ind
Sengen, Mariane!
fra
(bort).
SØREN. Hvordan
gaar
Rasmus?
'et,
RASMUS (mumler grødet). MARIANE (ind med Puden). SØREN.
Skal vi
RASMUS
Skinkerne
lette
lidt,
bitte
Rasmus?
(letter sig).
BENTSINE og STINE (lægger Puden Rette under ham). SØREN. Sidder Du nu li'som lidt bedre, Rasmus? RASMUS. Ja STEMMER. Han snakker Han ka' snakke Graad). Jeg synes, Du skulde gi' ham BENTSINE til
.
.
.
.
.
.
!
I
(i
Rør, Søren
SØREN Se
(god).
her,
i
.
.
dit
.
Du
Vil
Etuje
.
.
ha' .
mit
Rør,
Værsgod.
lille
Rasmus?...
Kærlighed
128
RASMUS
(tager Røret).
STINE
Søren).
Tak ... Skal det ikke meldes til Sognefogden, at der er en, der har hængt sig? SØREN. Jamen, naar han ikke er død af det (til
.
STINE. Det skal meldes des
straks!
Og
...
alligevel
.
.
det skal mel-
(Hurtig ud.)
KRISTINE, ANE-SOFIE og RIKKE (har vovet BENTSINE. Mon han ikke vil ha' en Kop
sig
nærmere).
Kaffe,
Sø-
ren ?
RASMUS.
Jo-e
KRISTINE
(under Taarer).
.
.
.
Nu
skal
jeg, Mof ...
(Udi Køk.
kenet).
ANE-SOFIE (tørrer øjne). Det er da det mindste, hun kan gøre for ham RIKKE (grædende). Saadan en Helt SØREN. Naa, Rasmus, gaar 'et fremad? RASMUS. Ja-e SØREN (fortrolig). Med Til a delse, hvorfor hængte Du .
.
.
.
.
.
.
.
.
1
Dig mellem vos saadan op ...
RASMUS. Hun gerning
.
.
sa'
jo,
at
jeg
?
skulde gøre en Helte-
.
SØREN. Men
Du nu
hvis
RASMUS (smaafniser). SØREN (puffer gemytlig RASMUS (fniser igen).
til
ha'de hængt Dig ihjel?
ham).
KRISTINE (ind med Kaffe og Hvedebrød). VærSgod, RaSmUS Drik, mens den er varm.
RASMUS
(tager fat paa
,
.
.
Kaffen).
KRISTINE. Er Du vred paa mig, Rasmus?
RASMUS. Næi
...
KRISTINE. Tror Du, give mig?
RASMUS.
Ja-e
.
.
at
Du engang
Fremtiden kan
i
til-
.
KRISTINE. Værsgod og
ta'
RASMUS (tager Brød). SOGNEFOGDEN (ind
Forstuen).
fra
Brød
Stine Napoleon har været hos
til
.
.
.
Godaften
mig
.
.
.
i
stuen!...
!
!
;
Kærlighed
SØREN.
Ja-e,
Hvor har
SØREN. Dér sidder han PIGERNE (hulker).
SOGNEFOGDEN. .
.
I
ham
lagt
.
.
.
helt død,
Naa-e, han er jo da ikke er
gik
klyngede Dig op
RASMUS (fnisende). SOGNEFOGDEN.
han da ikke Du ellers saadan hen og .
Rasmus
for,
.
.
?
Hva' rager det Dig? Næi, naar Du ikke
stemmer og Tummel
i
er død,
saa
.
.
.
Forstuen.
BENTSINE. Nu begynder de fremmede .
sig
?
.
SØREN. Næi, helt død
.
...
...
SOGNEFOGDEN. Hvad
ren
hængt
Ole, her er jo én, der har
SOGNEFOGDEN.
ser jeg
129
komme, Sø-
at
.
SØREN (op mod Forstuen). GÆSTERNE (møder frem.
Mænd
og Koner;
to
og
to
Følge;
i
eller en-
keltvis).
SØREN
og BENTSINE
Mændene
til
(byder Velkommen).
samler sig i Baggrunden til venstre. Kvinderne i Baggrunden højre nærmest Køkkenet. Historien om Rasmus berettes hviskende
man
taler
—
om ham og
stirrer
hen mod ham.
KRISTINE, ANE-SOFIE og RIKKE (staar forsamlet om ham). KRISTINE. Og Du gjorde det u-de-lukkende for min Skyld, Rasmus?
RASMUS. Du
sa'e jo, at jeg skulde gøre en HeltegerKærlighed KRISTINE. Ork, hvor romangtisk! ANE-SOFIE. Synes Du ikke ogsaa, Kristine, at han er kommet til at se mere aan-de-lig ud? KRISTINE. Ja, det er li-ge-som, han er aan-de-lig vok-
ning
set
af
.
.
.
1
RIKKE. Og hans øjne er blevet saa store ANE-SOFIE. Han er kommet til at ligne en KRISTINE. En af dem fra Sagaerne RIKKE. En rigtig Sagahelt! Gæsterne). Værsgod BENTSINE at sætte (til
.
.
.
rigtig
Jer
Mand!
ind
til
Bordene allesammen.
DEGNEN
(til
Gustav Wied.
Bentsine). VI.
Salene lyser
i
festlig
Glans 9
!
Kærlighed
130
BENTSINE. Værsgod og sæt Dem rensen-Taagerup DEGNEN. Tak, Tak! .
sorgfuld
over,
.
.
.
Bordet, Sø-
til
Min kære Hustru
.
hun ikke
at
ind
.
meget denne
var
kunde deltage
i
vellykkede Fest.
BENTSINE.
hun
det var
Ja,
vel
.
.
Hvordan har
.
Tvil-
lingerne det?
DEGNEN.
Tak, Tak! ... De ligger som tvende travle og suger Honning af det moderlige Bryst. BENTSINE. Har hun Mælk nok? DEGNEN. Ja, Gud være lovet! SØREN (driver Mændene ind om Bordet venstre). Sæt Jer ind Og faa noget at spise. Folkens, værsgod. Bier
til
BENTSINE timmer
.
Kvinderne).
(til
.
værsgod,
Ja,
Fruen-
værsgod,
.
KVINDERNE
(sætter sig. Nogle peger paa Blomsterne og gør
Bemærk-
ninger over dem).
BENTSINE lagt sig
(undskyldende). til
det
Ja,
paa Højskolen
.
er
noget, Kristine har
.
.
—
—
Rasmus sidder urokkellig paa sin Pude. Man kommer paa Plads. Degnen anbringes for den Sognefogden sætter sig ved Siden af ham. Alle Gæsterne behandler ham med udsøgt Agtelse. øverste Bordende. Suppe, Bentsine, Kristine, Ane-Sofie og Rikke byder Maden rundt. Suppen serveres i store Lerfade, kogt Kød, Flæskesteg og Risengrynskage.
—
—
—
—
som en fem-seks Personer Fællesskab langer til. — Til det kogte Ked, Stegen og Kagen benyttes én og samme Tallerken. — Der tales til at begynde i
med
ikke meget og kun mumlende.
SØREN
(skænker 01 og Brændevin).
BENTSINE. Hvor er Laust, Søren? Brugsforeningen efter Tobak. SØREN. Han er oppe Vi maa s'gu da ha' Dampen op. Folkens, hva'? MÆNDENE (puffer hinanden Siden og ler). Ha, ha Den Søi
i
ren er altid saa vittig! LAUST (ind fra Forstuen med en
!
Pakke).
Naa, der var jeg nok nær Her er Rygelse, Søren! Da mer savnet mig?
—
PIGERNE
(vender
ham
(Tii
til
Pigerne).
i
I
demonstrativt Ryggen).
BENTSINE. Sæt Dig
ned, Laust, værsgod
—
Stuen Sidstpræken Har de smaa
Godaften
kommet
.
.
.
!
Kærlighed
MÆNDENE
sammen
(o-kker
;
131
og Laust faar Plads ved Forstuedørea,
paa Bænken modsat Rasmus),
LAUST
Men,
(opdager ham). !
RASMUS
(dukker
.
.
bitte
.
(ler
hængt
Rasmus? Det
vilde ekspedere
KRISTINE
—
Hva' Fa'en,
himmelhøjt).
Dig,
fine
Ven
har
Du
sætter
ham
Har
Du
sig).
Almindelig Indignation ved begge Borde. hviskende ind i Situationen.
LAUST
min Rasmus,
der sidder jo
Godaften, Rasmus Pjok faaet tørret øjnene?
Lausts Naboer
ha,
var
jo
Himmels, hva'
til
Nu
(foran Laust).
holder
ha,
ha!
mig, Du
ellers
?
Du
din
Mund,
din
Flab!
SØREN i
lad
Rasmus
rejser sig straks igen).
Jeg Sy-
Pas din Æde, Laust;
(bestemt).
og
Fred!
LAUST
(trækkes ned paa
Bænken
;
men
—
Har Du paa en Dyne? hængt med den Ende opad, Rasmus? SOGNEFOGDEN. Nu faar Du sørge for at passe Dig sæl og din Mad, Laust! DEGNEN. Det sømmer sig ingenlunde at krænke Gæstfrihedens venlige Love, kære Laust! nes
s'gu,
han
sidder
.Mumlende Tilslutning
LAUST
fra
begge Borde.
(sætter sig leende).
—
Maaltidet skrider fremad. Pigerne kredser bestandig med Fadene omHer er kring Rasmus: Ta' et Stj'kke til! Skal Du ikke ha' lidt mere? Søren Kartofler. Her er Rødkaal. Vil Du ikke ha' mere Kage? drikker med ham: Skaal, Rasmus! De andre Mandfolk følger hans Eksempel. Lidt efter lidt bliver han ligefrem modig af .Mad og Drikke, rejser Hovedet nikker og ler. Tummel og Larm ved Mandfolkebordet. Ved Kvindebordet spises i forholdsvis Tavshed.
—
—
—
SØREN.
Skaal,
—
—
—
Rasmus!
FLERE MANDFOLK. Skaal, Rasmus! SOGNEFOGDEN. Skaal, Rasmus xMikkelsen DEGNEN. Skaal, kære Rasmus; min artigste, om
end
ikke letnemmeste Elev!
RASMUS
(henr>'kt).
LAUST. Pas
paa
Skaal, allesammen,
Skaal!
Halsen, Rasmus! 9*
!
!
!
Kærlighed
132
ANE-SOFIE
(til
Kristine
om
Rasmus).
Se, hVOf Stolt han SCr ud
KRISTINE. Ja, han er ligefrem smuk! RIKKE. Bare det var mig, han havde hængt KRISTINE. Næ, her til hende!
ANE-SOFIE. Du
sig for
har jo Laustes Vers at trøste Dig med,
Rikke
hendes KRISTINE (jaloux). Har han ogsaa skrevet Bog? min med Han prutter ANE-SOFIE. Ja-e og i
—
i
!
ikke!
RASMUS
(sidder
kerer henrykt
mæt og
og
salig
med Fødderne og
stirrer
nynner):
hen mod Pigerne.
—
Fidelej, fidelcja
BENTSINE
Han .
pol.
.
(ved Kvindebordet). Værsgod Og tag -Kage Er der ingen, der skal ha' mere Kage ? SOGNEFOGDEN (rejser sig). Jeg vil bede den ærede Forsamling med mig tømme og drikke et Bæ-ger paa min ærede Si-dekammerat Rasmus Mikkelsens y-derste Velgaaende. Vi véd alle, hvad her er sket i Dag; og vi er alle glade over, at det ikke skete. Jeg har tre-di-ve Aar vaaren en god og trofast Nabo her i Skal vi nu ikke ved Siden af hans Faders Gaard. allesammen ønske, at Sønnen maa gaa i sine ForSkaal, ældres Fodspor, der længe har været syge? Rasmus, vi har alle de Til-ste-de-væren-de og jeg altid baaren stor Agtelse til Skue for Dig og din Familie .... Skaal! .
.
.
—
Der drikkes og
LAUST
(rejser sig
DEGNEN rer
I
—
og
vil tale,
skaales.
men trækkes ned paa Bænken)
Glasset). Mine Damer Og HerSe disse skjønne Blomster omkring paa Bor-
(rejser sig
og
siaar paa
dene! Vi kjender jo alle det smukke Digt „Barnehaven". Haven er Hi-emmet, Blomsterne er Børnene!
Med rø-de Kin-der og Øjne blaa trindtum i Havens Gan-ge de gaa, de le-ge med Fryd for kjær Far og Mor, der glæ-des saa sødt ved det Blomsterflor
Kærlighed
I33
Den go-de Fugl Storken har ogsaa disse sidste Dage plantet s a a danne to kjære, velsig-nede Smaa.
.
i
.
blomster to
min lille Have; nu har jeg el-le-ve, seks Hankjøn og fem Pi-ger af Hunkjøn, og de
i
Drenge
af
ankomne
nys
Munde og
med
ligger
—
smo
uskyldige
deres
Honning
su-ger Livsens styrkende
det
af
men
de to af dem er vi have jo begge, min Hustru og jeg, tilforn begge nydt det helli-ge Ægteskab Dog, det var jo ikke derum, jeg vilde tale! Det var om Blomsten i dette Hi-em, denne gjæstfri Haves fagre Rosenblomme Thi, li-gesom den Fugl Strudsen skjuler sit Hoved i en Busk, naar den tror sig i Fare, saaledes vil jeg ønske, at vor allesammens kjære lille Kristine maa vorde det unge, kraftige Træ Haven, hvortil hendes højtelskede Forældre kan læne deres sølvhvide Hoveder deres Livs sene Aften Der er fo-regaaet en Gjerning her i Dag, som vor højtærede Sognefoged ogsaa har berørt i sine velvalgte Ord, og jeg vil derfor indskrænke
moderlig
Bryst sammenbragte Børn, thi tvedelte
—
!
I
i
i
!
mig
.
.
.
min ringe Erfaring har begge ønsket denne Parti og man gaar ikke hen og forsøger s a a -dant paa sig sæl u-den stor Kjærlighed til en anden Skaal, lille Kristine, der har været en af mine flinkeste Elever, og som ogsaa i denne Summer har at
til
si-ge,
at
efter
baade Søren og Bentsine
altid
;
!
fre-kven-te-ret Højskolen! (Sætter
KRISTINE .
flere,
.
.
(snøftende).
Skal
der
ha'
vil
Værsgod og ta' Kage, Fruentimmer Kage ? Her er ikke
ikke ha'
I
Velbekomme Ja, Velbekomme .
.
Der
—
.
Søren
Kage,
.
.
.
.
.
saa vi si'er vel
.
SØREN. gaar op
sig brat).
(græder).
BENTSINE mer
—
Spisen, Folkens!
—
stikkes paa Næven og siges Tak for JVlad. Gæsterne spredes og i Storstuen, hvor en Del unge Karle og Piger allerede har samlet sig.
Maden bæres
DEGNEN
(til
fra
Bordene og ud
Bentsine).
Tak
i
Køkkenet.
for
den velsig-nede Spise, Ma-
!
!
!
!
!
.
Kærlighed
134
dam Clausen. Men De har jo ikke selv og Deres smo Pi-gebørn faaet noget. BENTSINE. Jo-e, vi har nappet lidt ude Køkkenet DEGNEN. Naa, har De det! Ja, Kvin-dens Lod er jo i
.
.
Beskjedenhed var no'en skjønne Ord, De sa'e før Hi-emmet, Taagerup DEGNEN (smigret). Jeg be'er, jeg be'er! Hver lille Fugl synger jo med sit ringe Næb!
BENTSINE. Det
om
.
RASMUS
(gaar
.
.
smilende rundt
bredt
med en dampende Cigar
i
det
nye Rør).
LAUST
(slaar nogle haanlige Slag
Kaffe,
LAUST
(tager
Rom
Puden og holder hen under Rasmus's
Hovedpude, Rasmus
DE OMSTAAENDE
RASMUS LAUST
er din
Klarinet) høres fra Storstuen.
Nu begynder
de
—
I
Vi to skal
I
(med Dansetrin).
Det
Her
(ler).
(foran Rasmus).
aabne Høstgildet
Bag).
I
Musikken (en Violin og en
KRISTINE
omkring ham).
og Kognak serveres.
Fldelej,
fidelcja
.
.
.
!
Sørens Rør! RASMUS (lægger henrykt Armene om hans Hals). Jeg er Saa fornøjelig i Humøren i Aften, lille Laust LAUST (ryster ham af sig). Det er jo Sørens Rør, Du gaar og sutter paa! RASMUS (glad). Hi-jae ... det er smukt! KRISTINE. Far har gi'et ham det (Tager Buketten fra sit Bælte og sætter Rasmus's Frakkeopslag.) De er til Dig! LAUST. Mine Blomster var ellers ikke bestemt til at pynte L i g med (frem).
er jo
!
i
Musikken sætter
LAUST
(en
dog vos
KRISTINE
Arm om
med
Kom
en Dans.
saa
min Tøs, det
bli'er
to alligevel! (frigør sig).
Rasmus's Arm.)
RASMUS
Kristine).
i
Kom
Saa-aal Nej,
Du kan
nu, saa aabner vi
(med Dansetrin). Fidelej, fideleja
tro
Nej!
Høstgildet
(Tager
!
Kærlighed
KRISTINE
Du kan
Laust).
(til
kommer!
naar hun over!
135
jo
ANE-SOFIE (ind fra Storstuen). Nu begynder KRISTINE (af sted med Rasmus).
LAUST
Skal det være vos
(flot).
Napoleon,
Stine
ta'
Du fem Ben
saa faar
regere
at
Kristine!
de,
Ane-Sofie?
to,
ANE-SOFIE (bort). Du kan bide Dig Næsen! RIKKE (beskedent frem). Jeg vil gerne, Laust i
.
.
LAUST (ærgerlig). Aa, gaa KRESTEN HJULMAND.
Fa'en Ja,
Gamle?
Kort, Søren, vi
i
Vold skal
vi
.
.
.
!
.
vel
ha'
Slag
et
—
Gu' skal vi saa! Vil De være med til at muntre Papirerne, Skolemester? DEGNEN. Nej, jeg vil da saa sandelig muntre Pusse-
SØREN.
lankerne,
jeg
vil
!
(Op
storstuen.)
i
SØREN. Men Du, Sognefoged?
SOGNEFOGDEN. hver Gang
Jeg
spiller,
ja!
Men
jeg
Søren, Kresten, Sognefogden og et Par andre sætter sig
STINE Og imellem
NAPOLEON
(ind fra Forstuen
med en
til
at spille.
af de store
Kurve
sig).
(Snuser). Godaften Stuen Her lugter Napoleon. BENTSINE. Jeg har sat Mad af til Jer derude
STINE.
i
godt,
vinde
vil
I
pin'de
I
lille
kenet, Stine
.
.
STINE. Tak, som byder!
NAPOLEON
i
Køk-
.
.
.
.
Kom
saa,
Napoleon!
og forbitret med Haar og Skæg, har sporenstregs sluppet Kurven og er stiv og automatisk som drevet af en højere Magt gaaet hen til Mandfolkebordet og har bemægtiget sig en Flaske Rom). (der ser fantastisk-rædsom ud, fordrukken
strittende
STINE. Sæt Flasken! Vil Du sætte den?
NAPOLEON STINE
(river
det en
—
(klamrer sig
den
fra
Manér
at
ud
(bistert). i
Flasken).
Her med Flasken, si'er jeg! Er arte Dig paa, straks Du viser Dig
Køkkenet, der staar Mad til vos Storbønder! ... Kapitalister! ... Køkkenet, det er vi gode nok til!
Kom med
NAPOLEON Æde ude
til
ham).
i
!
Kærlighed
136
STINE. Tag saa
KRISTINE er
fat
Kurven!
i
De
med.
Atelstein
ta'et
RASMUS.
danse, hva'
at
sover
med Rasmus,
(ind fra Storstuen
himmelsk
(De tager begge
store
fat.)
jo.
(Ud
Ja, vi har Køkkenet).
i
Det
der puster og sveder).
Rasmus?
Ma'esløst!
KRISTINE. Men Du stere om Damen.
er saa bly
Du
Dig,
af
RASMUS. Ha, hi ... ANE-SOFIE (frem). Kom, Rasmus, nu
skal
ta'
fa-
vos
to!
!
SØREN
(ved Spillebordet
har nok, hvad
med
man
RASMUS SØREN
(fortrolig).
RASMUS \i
at der
...
I
LAUST
hen
(bort fra Ane-Sofie,
De
hængt Dig (fniser).
laa
en
Skaal,
Glas).
sit
kalder S u k
RASMUS. Fidelej, fideleja SØREN. Rasmus! Hov! Hor
ikke
er
det
med ham).
(Haler af
-
ces
i
.
I
.
.
Du
Aften!
her!
lidt
Bordet).
til
og si'er, Rasmus.
her
sidder
RasmUS
for Alvor,
at
Du
ha'de
Ha, ha Det kan kan ske gerne være, Sten under den ene Støvlesnude !
lille
(Ud med Ane-Sofie). (frem
til
Skal vi tO Saa?
Kristine).
KRISTINE. Nej!
LAUST. Hva' er der Vejen med Dig? KRISTINE. Du render med saamange Piger. LAUST. Da ikke med flere end Formiddags. en, der elsker mig KRISTINE. Og jeg vil ha' en i
i
—
alene!
ANE-SOFIE og RASMUS
(ind
fra
storstuen fulgt af
en
tre-fire
med ham). Godt, saa ta'r jeg Ane-Sofie!
Piger, hvoraf den ene straks igen trækker af
LAUST
(til
Kristine).
ANE-SOFIE. Du kan
tro
SØREN
Vinden
(fra Spillebordet).
Nej!
(Bort.)
har
nok vendt
sig,
lille
Laust, ha, ha!
LAUST. Jeg er lige glad ANE-SOFIE og KRISTINE
(BUver staaende og ser paa
ANE-SOFIE. Du, og Laust?
er
!
Kristine,
Spillet).
(frem).
det
helt
forbi
med Dig
!
!
Kærlighed
137
KRISTINE. Den Harlekin, ja! ANE-SOFIE. Saa kan Du vel godt la' mig se hans Digt nu? værsgod! KRISTINE (Bogen frem). Ha, det Skidt ANE-SOFIE (læser). Næ, nu ryster mine Ben! .
KRISTINE. Hva'
der?
er
ANE-SOFIE. Han
.
.
samme
har skrevet det
min og Rik-
i
kes osse
KRISTINE. Det har han da
ANE-SOFIE Rikke
RIKKE
Bog op
(tager sin
af
vel ikke!
Rikke
Lommen).
Kom
!
lidt,
I
(der har siddet stille
og fortabt henne mellem Konerne, kommer).
ANE-SOFIE. Vis Kristine din Poesibog. RIKKE. Jamen, Du sa'e jo ... ANE-SOFIE. Det er ligemeget: vis hende den!
RIKKE og ANE-SOFIE
(præsenterer Kristine Bøgerne).
ANE-SOFIE. Han
skrevet
har
dem
alle
kedeligere
og
samme
det
i
tre!
RIKKE. Aa, Herregud, hvor
det
bli'er
kedeligere!
KRISTINE. Det
han
skal
—
faa betalt!
Kom,
ALLE TRE PIGER
(hen
til
KRISTINE
Du
har jo skrevet det
(til
Laust).
Piger!
Mandfolkebordet).
Poesibøger! (grinende). Ja, hæ, hæ
samme
vo-
i
res alle tres
LAUST vil
det
er
Digtet ud af
sin
!
jo
det
samme,
I
ha'!
KRISTINE
(river Bladet
med
Bordet lige for Næsen af Laust).
ANE-SOFIE
(ligeledes).
VærSgod
Bog og
slaar det
Og Tak
;
for
Værsgod, din Dongsikote!
ned
i
Laan
—
Nu
Du, Rikke.
RIKKE
(tøver).
Det er saa poetisk
ANE-SOFIE. Naa!
RIKKE jeg
til
.
.
.
noget!
Hvor er det dog kedelig Men saagerne ha' det igen, Laust. Hva' Satan, Laust, er det Tikronesedler, Tø-
serne betaler
LAUST
det
(river Bladet ud).
vil
SØREN.
Bli'r
.
.
.
Dig?
(krammer hurtig Papirerne sammen og
ler flov).
Ja-ha-e
.
.
.
!
!
!
Kærlighed
138
STINE og NAPOLEON (ind fra Køkkenet). STINE. Tak for Mad, Søren og Bentsine.
NAPOLEON
(stjTCr lige løs
STINE
ham
paa Bordet og bemægtiger sig en Flaske).
Du
Skal Pindsvin! NAPOLEON. Det storsnudede vos Arbejdere, de lever af! sen,
(dunker
takke
ikke
Spi-
for
dit
RASMUS ger,
Ryggen).
i
Bundekram ...
Det
(straalende fornøjet ind fra Storstuen, omringet af en
som han
med
trakterer
Flok Pi-
VærSgod,
Bentsines Chokolade).
er
Pi'cr
I
Spis, Pi'erl
LAUST. Det
er min Sæl og Salighed osse min Sjukkerhan gaar rundt og blærer sig med! SØREN (leende). Jeg véd ikke andet Raad, end at D u ogsaa faar gaa hen og hænge Dig LAUST. Men først skal han s'gu ha' et godt Livfuld Klø! SØREN (leende). Du dyr Dig vel! ? Er der nogen' der NAPOLEON (rejser sig stiv). Klø skal ha' Klø, saa melder jeg mig! STINE (fat ham). Du forholder Dig rolig, Bonaparte! NAPOLEON (arrig). Lad mig sidde Fred! STINE. Jamen, Du staar jo! ? (sætter sig). NAPOLEON. S t a a r jeg SØREN (raaber). Nu skal Napoleon dekl'mere STINE. Nej, han er ikke fuld nok endnu til det!
lade,
.
.
.
i
i
.
LAUST Klø,
op
(har stillet sig
lige
.
.
foran
Rasmus).
KRISTINE (ind mellem dem). Du rør' ham LAUST. Det er m n Sjukkerlade, og i
og det er mine Blomster, og det altsammen er mit! .
.
Nu
skal
Du
ha'
mit
Rør,
min Dreng ikke
I
det er er
min
Kæreste
.
RASMUS bitte
LAUST
(lyksalig).
Vil
Du
ha'
et
Stykke
Laust? (griber fat
i
ham).
Er
Du morsom?
KRISTINE (skriger). Far! BENTSINE. Søren, Søren, nu
slaas de!
Sjukkerlade,
!
!
Kærlighed
SØREN
(frem
Musikken
Du nu Komedic
LavcF
Laust).
til
Stodder!
—
er ophørt.
SOGNEFOGDEN. Du maa LAUST. Næi,
DEGNEN
jeg
Saa,
(frem).
igen,
din
Folk stimler sammen.
Dig honnet, Laust?
opføre
ikke!
vil
dan en smuk og
I39
Du
kjære Ven;
saa,
Dreng
flink
.
.
dog saa-
var
.
LAUST (puffer ham, saa han tumler tilbage). Jeg er ikke Dreng for Dig længer STEMMER. Ud med ham! Lad vos smide ham ud! til
(En Del Karle trænger ind paa Laust, der slaar
KRISTINE ...
Du
RASMUS
Rasmus).
(til
er
m
i
Dig op
.
.
.
Laust, gaa nu, forinden
jeg
vil
ikke
.
Naa,
(ind paa ham).
det
saa
af
Du gaar
ikke,
—
Laust gør Modstand, men kastes ud Skrig og Tummel. Man hører Larmen ned gennem Gaarden.
stuen.
—
KRISTINE
RASMUS KRISTINE
RASMUS
(ind
(kælen). (slaar en
Hæ
skal
NAPOLEON
(rejser sig
deliristisk
ud
i
.
.
Napoleon
Luften og
om
mig!
Hæ, hæ
.
.
.
!
Fandenfløjteme
deklemere!
og gaar frem med Flasken under Armen. siger).
Til
go-de Venin-de Stine Christoffersen! (stolt). Der kan I høre! Det er til mig! sin Ungdom! saadan et kjønt Menneske i
(stiv
Min
Slaar
den højtelskede Pi-gC Og
STINE
NAPOLEON
For-
.
Ta' fastere Arm om hende).
SØREN. Nu
gennem
min
Rasmus, jeg elsker Dig!
Rasmus).
til
(henrykt).
revner! Hidsighed.)
mit Rør! Jeg Jeg gaar ikke et
er
at blive!
til
den
(Græder pludselig
.
og
n Sjukkerlade,
Dieng
.
idet
slaas!
nu,
gaar ikke! Jeg har Lyst Skridt, gør jeg ikke!
KARLENE
at
til
Ja-e
(trækker sig bort).
fra sig.)
skal ikke blande
er altfor aan-dig
SØREN. Gaa LAUST. Næi, Det
Du
og uden Gestus).
sø-de, velsig-nede Pi-gelil, Skat,
min allersomyndigste
jeg sen-der Diig herved et
lille
Digt,
min Tanke ved Dag og ved Nat.
Han
var
Kærlighed
140
Vi vandrer sammen paa grønne Sti og gin-ger i Solens Glans! og skinner Maanen paa Himlens Blaa, vi træ-der en venlig Dans,
Og
Du
skulde
kal-des fra Jorderig
Himmelens lysende Bo, jeg vil dog aldrig, min sø-de-ste Ven, forglemme at være Diig tro. til
Alene jeg gaar paa Jordens Kreds med Tanken saa vemodsfuld og aldrig mere jeg bliver vel glad, sorten Muld! før jeg ligger ;
i
Med
Hilsen og Højagtelse
Din fuldtro Ven Napoleon Boneparte Nielsen.
STINE
(linder Glædestaarer).
Ja
.
.
ok
.
ja,
hvOf
er
det
dog
velsignet, at der er no'et, der hedder Kjærlighed; det
bær' vos ri'nok over mejet
.
.
.
Tæppe.
EPILOG —
Samme Stue nogle Aar senere. Bentsine, blegere og mere bekymret end nogen Sinde, sidder og karter Uld. Rikke sidder frugtsommelig med Hænderne i Skødet. Basse-Stine, omtrent uforandret, nyder med Velbehag en mægtig Spølkum Kaffe. Hendes Kurve staar fienne ved Køkkendøren.
—
BENTSINE. Aa kun, naar de
er saamænd mig til at sidde maa jeg pænt holde mig
Herregud,
nej. er
nej,
ude, at jeg drister
heroppe i Stuen, paa mit Kammers
ellers
lidt
.
.
.
det
,
!
Kærlighed
RIKKE. Ak
ja,
hvor
STINE. Nu har jeg egen Gaard!
og kedeligere
.
.
.
.
saa
.
kedeh'gt!
Og
galt!
paa
din
indvendig, og Rasjeg har det, li'som jeg
jo
.
Himlen,
i
dog
hele
er det
aldrig hørt
BENTSINE. Kristine regerer her mus regerer udvendig ... og allerede var død RIKKE. Aa, Gud
141
ja,
Livet
bli'r
ikke
din
kedeligere
!
Bentsine). Faar Du STINE Føde? BENTSINE. Jo-e, n.nar de
heller
(til
hjemme
er
ellers
.
.
.
regederlige
ta'r
hun Nøglen af til Spisekammeret ... I Dag har hun sat et Fad kolde Kartofler frem til mig til Mid'smad. STINE. Og ikke en Bid Sul til engang! Hva' har Kristine imod Dig? BENTSINE. Jeg ser jo, hvad her gaar for sig ... Og helt holde Mund kan jeg jo ikke. STINE. Næi, det var da formejet forlangt! Men hvorfor fraskrev Du Dig Gaarden? BENTSINE. De fik mig jo til det STINE. Og ingen Papirer har Du paa, hvordan de skal behandle Dig?
—
—
.
.
.
BENTSINE. Jo-e men de respekterer dem STINE. Du skulde klage til Sognefogden. BENTSINE. Jeg kan ikke faa mig til det .
RIKKE. STINE.
.
.
Nej, vi kan ikke faa vos Alt dette her skulde
det
til
Søren
.
.
.
.
,
ikke
.
.
.
.
se!
BENTSINE. Jo-e, men han ligger jo mellem fire Fjælle STINE. Du maatte sgu næsten ønske. Bentsine, at Du .
laa
sammesteds under de her Forholde!
BENTSINE. Det ger
.
i
smen
be'er jeg
til
hver Aften, jeg hg-
min Seng
RIKKE. Aa, Herren den
store
Mester
.
.
.
!
STINE. At Søren da osse saadan sku' Høstænget og brække hans Hals! RIKKE. Paa t o Steder .
BENTSINE.
.
.
falde
!
Vi raader jo ikke sæl, Stine
.
.
.
ned
fra
!
!
Kærlighed
142
STINE. Næi,
naturligvis
RIKKE. Vi maa Rikke). STINE
Og Du
(til
RIKKE
(slaar
.
.
.
Øjnene
Ja-e
ned).
.
Kristine
.
.
Det
.
.
dit
.
Pus
.
Marked
Morges?
i
.
det
...
jo
Ingen
tør sige
.
.
BENTSINE. Næi ... lystres vilde han STINE.
.
til
vilde
hende imod STINE. Det har hun sgu .
frugtsommelig,
er blit
STINE. Hvornaar kørte de BENTSINE. Halv otte STINE. Laust med?
BENTSINE.
bære Tilskikkelserne
jo vide at
sgu
vil
det
vel
er
Dig!
efter
'nte
efter
Søren
...
for
jo.
alle
Mandfolk,
saalænge
de
kan
krybe.
RIKKE
Og
(stirrende).
STINE. Er det ste Dreng?
ingenting kan
sandt, at Laust er
man nægte dem Far
til
Kristines
.
RIKKE (synker sammen). Aa-aa-r BENTSINE. Han render her da baade Dag og Nat STINE. Men si'er Rasmus, det Fæ, da aldrig noget .
.
.
.
sid-
.
.
.
.
til
den Badulje?
BENTSINE. Næi STINE.
Og
... at han tog Laust
til
Bestyrer paa Gaarden
derovre
BENTSINE. Det var Kristine .. STINE. De skulde sgu ta' og skilles, Rasmus og .
Kristine
I
BENTSINE.
Ja-e
.
.
.
men
det
strider
jo
mod Guds
Ord.
STINE. Naturligvis, det er jo mest gudfrygtigst at bli'e ved hverandre; det blev da jeg og Napoleon ... Og de sover sammen, si'er de? BENTSINE. Ja, den Retning er der ikke noget at at si'e hende paa ... og saa har hun jo osse ham u d lægge Men hvor STINE. Ja-e, det er jo osse no'et værd! er Børnene henne Dag? i
.
.
.
—
i
!
!
Kærlighed
RIKKE. De
BENTSINE. hu n
jo
RIKKE.
A
paa Gaarden hos mig. Laust?
er ovre
STINE. Skal Du
ha'
det
Ja-e,
dæltket ku'
RIKKE. Og
vi
skolen STINE. Ja-e
.
Mening, saa
Kristines
vel
er
er
.
.
Mandfolk ikke kan holde sig til én ... sgu besørge tyve! lærte dog saameget romantisk paa Høj-
et
t
STINE. De
143
!
RIKKE.
.
Ja-e
Men Vorherre
.
.
.
.
raader jo!
.
BENTSINE. Og
leder alting
det bedste
til
kan lære at bøje vos! BENTSINE. Ja, det er det, der kræves! RIKKE. Jeg bøjer mig da altid ... STINE. Naa, nu maa jeg nok af Sted
STINE. Naar bare
vi
.
.
BENTSINE. Hvordan STINE.
Jo-e, det staar sgu mejet
poleon ligger jo
BENTSINE. Og STINE (kror sig). det saa godt putte
staar det ellers
i
altid
berømmelig
Na-
til!
Sengs.
Du Nummer
saa er
ét
.
.
.
Jeg har saamænd aldrig hele min Tid før. Føden maa
Ja-e i
til
.
hjemme?
til
ham, og
.
.
.
!
Renligheden maa
haft
jeg
jeg holde
fra
ham; og naar han bare en Gang imellem et Par Gange om Dagen faar sin Snaps Brændevin, saa er han s'men det blideste Væsen, man kan
RIKKE. Ak
hvem
tænke
med
sig.
Laust BENTSINE. Det hedder sig at kunne vente ... STINE. Det he-der sig at ha-ve Taal-mo-dig-he-dens Naa-de-gave, som Missionær Flensborg han si'er! (Hen til Kurvene.) Vil I ha' hver en Sukkerbasse? BENTSINE og RIKKE. Tak, som byder BENTSINE. Men vi har ingen Penge ja,
der var saa vidt
.
.
.
—
.
.
STINE. SIddt med det god Bid Fortiden! i
.
.
.
Værsgod Nyd BENTSINE og RIKKE. Tak Sukkerbrød).
!
Du
(Præsenterer
.
.
.
.
.
.
har gi'et dem hvert et
med
det
.
mig mangen Styl^lce
Helsen.
skinnende
Kærlighed
144
STINE
(med Kurvene
i
Aaget).
Naa,
Farvel
.
.
.
Jeg kigger
ind en anden Dag.
BENTSINE. Ja-e, det gør Du STINE (svinger ud med Kurvene).
vel
.
.
.
Medens
BENTSINE og RIKKE
(æder tavse
giske Mundfulde).
Tæppe.
deres
Sukkerbasser
i
store tra-
MENNESKENES BØRN (1909)
Gustav Wied. VI
10
.
PERSONERNE Henrik! ,
>
.
meget unge.
Line J Værtinden,
Baumberg. Fru Baumberg. En Politibetjent. Barnet
Studenterhybel
i
Stueetagen
i
et lille Forstadshus.
Til venstre to Fag Vinduer, bag hvilke Buske og Planter rager op fra Haven udenfor. Over Buskene ses, paa den anden Side af Vejen, andre lave Huse med Smaahaver foran. Bag disse Huse igen Fabriksskorstene og enkelte
fire-fem-etages Kaserner. I
Baggrunden Dør ud
til
med
—
HENRIK og LINE her Blomster
LINE
i
(i
Færd med
nu
at bringe
skal
snakke
vi
HU
Saa,
(Peger
lidt.
i
Stuen,
—
Hist og
.
.
men Du
.
er
har Vi arbejdet mod Blomsterne). Var
dem med?
det saa ikke godt, at jeg tog
HENRIK. Jo
Orden
Glas).
(anbringer de sidste Blomster).
nok,
Naar Døren aabnes, ses Gangsine Huse og Haver. Borde, Stole, Reoler og en Sofa.
en Trappegang.
døren. Staar begge Døre aabne, ses Vejen Til højre Seng, Servante, Klædeskab.
dog
selv
min fagreste
Blomst.
LINE
(ind
HENRIK LINE
Og Du
ham). Ja,
til
mig op
.
Pinden,
jeg
skal
sno
skulde
her
nu
ikke
(kysser hende).
Den Udsigt
(hen ved Vinduet).
være
er
af!
.
.
HENRIK. Den
er
LINE. Naturligvis
da bedre end inde paa Vestergade .
.
.
10*
.
.
!
Kærlighed
148
HENRIK. Og
saa er Huset saa roligt Derinde skændtes og sloges de altid. LINE. Og da Du boede Fiolstræde, hældte de nok Vand i Hovedet paa hinanden. at Menneskene ikke kan enes! HENRIK. Ja, LINE. Det kan man ikke Hovedstaden; man skal leve Provinsen! Hvem bor her ovenpaa? HENRIK. Første Sal staar ledig. Og oppe paa Kvisten bor Værtinden. LINE. Hvad hedder hun? HENRIK. Frøken Olsen. LINE. Er hun gift? HENRIK (bebrejdende). Men Line ... LINE. Ja, der staar jo en Barnevogn ude paa Trappegangen. .
.
.
i
.
.
.
i
—
i
I
HENRIK. Hun
har et mindreaarigt Plejebarn. .? Man kan høre, at Du er „Mindreaarigt" Jurist! Jeg k a n nu ikke forstaa, hvordan Du har fundet dette her Hus? HENRIK. Jeg har jo fortalt Dig, at det var en Dag paa en af mine Spadsereture. Her stod „Til Leje" Vinduet, og at Haven fulgte med. Det kunde jeg ikke modstaa og gik ind og lejede. LINE. Du bruger alle dine Penge til at flytte for. HENRIK. Man maa da ha' Ro. Og dette her er da meget bedre end at sidde inde i Byen og kukkelure
LINE.
.
—
.
i
ned paa Gaden LINE. Ja e
—
.
paa en Bunke Træer
.
ligge
Birke
.
.
.
.
høj .
.
Men Landet!
.
.
.
—
Huset
skulde over en hel Egetræer, Popler og
Skrænt med Udsigt Bøgetræer,
.
HENRIK. Synes Du
ikke, at Birketræer ligner smaa, yndige unge Damer, der staar og nejer og drejer og
vrider sig
LINE. ... denter
i
og
Og
er generte ?
Poplerne
ligner
stive
og
vigtige Stu-
Kjole og hvidt, hva'? lige før Ballet begyn-
!
Menneskenes Børn
—
der!
Hør,
HENRIK. Det
Du
!
.
.
.
et
i
rigtig ude paa Landet!
Ikke
jeg det
Værtinden.
er vel
sagde, her var saa stille Lidt Uro er der jo altid
HENRIK. LINE.
der rumsterer oppe paa
nogen,
er
Sal
første
LINE.
der
149
Hus
.
.
.
Nu véd
(Pludselig.)
Huset skulde ligge akkurat som Marie Bagers
først Skov og saa Hav og saa længst ude Himlen! HENRIK. Ja, dér vil vi bygge vort Fremtidshjem, naar Kom, lad os sætte os jeg arver Fars Forretning hen Sofaen og snakke om det!
hjemme paa Storskrænten
:
—
!
i
De
LINE
sætter sig.
Der skal være gamle, gamle, smaabitte grønne Ruder Huset ... og over Døren skal sidde Takkerne af Skovens allerstørste Hjort ... og paa Gavlen skal Storken ha' sin Rede hver Sommer! HENRIK. Ja, men vi vil ingen Børn ha' Det koster saa meget, naar de skal studere eller uddanne sig (ivrig).
.
,
.
i
I
i
Musik.
LINE.
Jo,
lers
et
lille
bestille,
et vil
Du
naar
vi
ha'
.
gaar ind
.
.
til
Hvad skal jeg elByen paa Konto-
ret?
HENRIK. Godt, men LINE rer
det skal saa kun være et ganske
et!
lille
(viser Størrelsen.)
Ja,
Saadau
op og peger mod Vinduet.)
et lille,
bitte
et
.
.
.
(Fa-
der staar han igen derude
Se,
paa Vejen, Manden med det røde Ansigt! HENRIK. Hvad vil Du dog bryde Dig om ham!
LINE.
Det
er,
ligesom Han lurer paa nogen her
i
Hu-
set.
HENRIK. Nej paa Haven
— .
.
.
vist
han Sæt Dig nu Saa bygger
stuen
rundt
.
;
gør han
ej.
Han
staar bare
og
ser
rimeligvis ingen selv. Stakkel.
har
ned.
(Trækker hende ned ved Siden
at sig.)
paa Huset ... I Spiseskal der være blaamalet Panel alle Vægge højt blaamalet Panel med Hylde foroven, .
.
vi
videre
!
Kærlighed
150
der skal staa gamle, underlige Krukker og Fade ... og der skal staa gammelt Kobbertøj paa Hjørnet et blaamalet Bord LINE. Og et stort, gammelt, blaamalet Uhr med
hvorpaa
i
.
.
.
.
.
.
Kukker! Et Uhr
HENRIK.
med
Kukker, ja! ...
tykmavet Jernovn
gammel,
Og
en gammel,
med Adam og Eva og
det røde Hav og Farao, der drukner aldrig skændes LINE. Jo, lidt engang imellem ... det hører sig til! HENRIK. Nej, ikke imellem os ... Vi vil bare kysses!
Syndefaldet .
.
.
Og
vi
i
vil
(Kysser hende.)
LINE.
Og
nu Dagligstuen
?
? Den HENRIK. Dagligstuen Fag med Udsigt udover Træerne .
.
.
være
skal
paa
tre
Havet. LINE. Men saa faar vi jo hele Eftermiddagssolen! Hør, nu er der En, der lister ude paa Trappen! Det er dog Lyde!
HENRIK
væmmeligt Hus,
et
(kysser hendes
Haand og
til
—
dette her,
fortsætter).
.
.
.
med
Der
de
alle
skal
med Blomster og
VærC
duftende Urter forstaar Du, saaledes at Solen ikke kommer ind i Værelset, men kun kaster nogle lange, gyldne Striber henover Gulv og Møbler ... og midt paa Gulvet skal staa et sort Mahognitræs Flygel, al-
Karnapper fyldte dybe Karnapper,
tid
LINE
Du
opslaaet (spiller
er
i
.
.
.
.
.
Luften).
bedrøvet
.
Saa
—
at
eller
jeg kan spille for Dig, naar arrig!
HENRIK. Jeg bliver aldrig „arrig"! LINE (klapper hans Kind), Nej ... Og hvof
skal
mit
Sy-
bord staa?
HENRIK. ...
Karnap, hvis Ruder skal I den midterste være indfattede Bly og dannet som gamle, højtidelige Kirkeruder med Helgenbilleder og Indskrifter LINE (opskræmt). Der er et Barn, der græder! HENRIK. Det er vel „den mindreaarige" oppe paa Kvii
.
sten.
.
.
!
!
Menneskenes Børn
LINE. Hvad græder han høre Børn græde
for
.
.
151
Jeg kan ikke
.
HENRIK (truer mod Loftet). Vil Du tie Stille Kan Du se, nu tav han! LINE (klapper ham). Ja, Du blivcr en dygtig hvad saa videre om Dagligstuen? Vindueskarmen skal Og HENRIK. .
.
deroppe!
—
Far!
Og
.
.
.
staa gule
i
.
og hvide Aakander
taale at
slanke Vaser
Iris
Og
en blanksleben Kumme skal der staa med spillevende Guldfisk, der æder Brød af din Haand lange,
i
.
.
.
.
.
.
Og
Duer vil vi ha'! HENRIK. Og Duer vil vi ha', ja og rustbrune Duer Snehvide, søblaa og LINE. LINE.
.
.
.
.
.
ser dem
Digter, Henrik, jeg
HENRIK
.
.
.
snehvide,
søblaa
,
rustbrune
... Du
er
I
Og
de skal sværme om Dig i Verandaens Trappe mellem snehvide, søblaa og rustbrune! Roser og Vin Og Du skal staa der klædt hvidt med korte, opskaarne Ærmer og bleggraa Strømper og Sko og om din Hals skal sno sig en Krans af røde Ko(inspireret).
,
Du
naar
Flok,
.
.
staar paa
.
.
.
.
.
.
.
.
.
i
raller
LINE
.
.
.
(lægger
sit
Hoved
hans Skulder). Dejligt,
til
Et Taarnuhr
LINE
HENRIK LINE
Uf
(rejser sig hurtig).
stille!
—
Hvad paa
(ser
sit
til
Uhr).
Spil.
Halv
tO.
Himmel, saa maa jeg af Sted! Jeg Er han derude endnu?
—
HENRIK. Hvem? LINE. Din „Havemand" med
HENRIK LINE. vort
Døren).
Skal
Jo,
Farvel
Du
ikke kysse
(efter
hende).
.
.
Nej, ikke Spor.
Farvel
!
det er sandt!
Hus færdigt
HENRIK
det røde Ansigt?
(aabner et Vindue og kigger ud).
LINE (mod HENRIK.
staa
var det. Klokken slog?
(tager Overtøj paa).
skal jo
dejligt!
dog ikke kan
Tiden
At
!
dejligt,
slaar.
.
mig?
(Kysser ham.)
(Ud
i
Og
nu
fik vi
Entréen.)
Hvomaar kommer Du igen?
ikke
!
Kærlighed
152
LINE stille
Paa Torsdag
(ude fra Vejen).
HENRIK ('aaser Bøger
i
Entrédøren og
!
kommer
ind.
—
Giver sig nynnende
til
at
Reolen).
Det banker.
VÆRTINDEN
med Barnet paa Armen).
(ind
Er
(ler
ikke nOget,
jeg kan gøre for Studenten? HENRIK. Nej Tak, Frøken.
VÆRTINDEN. Sød HENRIK. Det
Pige, hihi!
lille
...
var
VÆRTINDEN. Sød
det var
min
Søster,
hihi
lille
Søster.
—
!
Der var
altsaa
ikke noget, jeg kunde gøre for Studenten?
HENRIK. Nej HENRIK.
Ja Tak
VÆRTINDEN en
Tak, Frøken Ja, saa gaar jeg igen .
VÆRTINDEN. Mand
ten bare
.
.
.
.
.
(Ud.)
.
.
Det
(ind).
.
er sandt,
hvis der skulde ringe
med et stort, rødt Ansigt, skal ham ringe, til han bliver ked af
paa la'
HENRIK. Jo ... Er
ham,
det
der
Studendet.
herude
gaaet
har
paa Vejen?
VÆRTINDEN.
Ja.
HENRIK. Hvad
VÆRTINDEN.
han?
vil
blander jeg mig ikke i Men Studenten maa altsaa ikke lukke op, om han ogsaa skulde blive saa ondskabsfuld, at han ringede. HENRIK. Nej ... Men .. (ud.) VÆRTINDEN. Ja, saa gaar jeg igen
Det
.
.
.
.
.
HENRIK (sætter
sig
at
til
læse,
saaledes
at
.
.
han ikke kan
ses fra Vin-
duerne). Lidt efter ringer det to,
HENRIK
tre, fire
(flytter sig urolig
Gange
og
heftigere
heftigere.
paa Stolen).
Pludselig viser det røde Ansigt sig presset ind mod Ruden. Men da det ingen opdager, forsvinder det igen. Hvorefter alt bliver stille. Saa lyder der paa én Gang Skrig og Tummel Forstuen. Doren ind til Værelset rives op, og Fru Baumberg styrter ind, forfulgt af Ansigtet. i
FRU BAUMBERG Han myrder mig
BAUMBERG VÆRTINDEN
(efter (l
(flygter !
—
op en Krog). Han myrder mig Jeg troede, han var gaaet i
I
hende med hævet Haand).
Døren med Barnet paa Armen).
JeSUS
I
JeSUS
(Flygter.)
!
!
!
!
Menneskenes Børn
BAUMBERG
(faar
153
Den Tyve-
øje paa Henrik, der staar maalløs).
Aftes, og hun har tamig get alle de bedste Møbler og et dejligt Maleri, som jeg havde faaet af min allerbedste Ven til min Fød-
mær
Hun
!
selsdag
er rendt fra
i
!
HENRIK (frem). Min FRU BAUMBERG.
Herre
Det
.
er
.
.
den reneste Løgn; Skilderiet
var mit
BAUMBERG.
Det er den anden Mand, hun er rendt For sytten Aar siden stak hun af fra den første. FRU BAUMBERG. Det vidste Du jo, da Du tog mig, Næsen. saa det behøver Du ikke at stikke mig BAUMBERG. Og Sølvtøjet har hun hugget. Vi skulde have hver to Sølvskeer men hun er rendt med dem fra.
i
;
alle
fire.
FRU BAUMBERG. Sølvtøjet var ogsaa mit! BAUMBERG. Og saa er hun Kæreste med Lassen. FRU BAUMBERG. Det vidner jeg for Gud! Men Du tog
Damer
op, naar jeg var borte
BAUMBERG
Men hvad
(pludselig).
!
rager alt det den frem-
mede Herre
HENRIK maa
(drengemodig).
jeg bede
det er mit
;
Og
mener jeg med ...
Nej, det
Dem
straks forlade dette
Værelse
;
for
jeg har selv lejet det. Hun skal levere mig Maleriet!
BAUMBERG. FRU BAUMBERG. Aldrig! BAUMBERG. Og de to Sølvskeer! FRU BAUMBERG. Aldrig! BAUMBERG. Saa henter jeg Politiet! FRU BAUMBERG. Værsgod tale); men HENRIK !
(vil
BAUMBEG
(puffer
ham
væk).
Nu
FRU BAUMBERG. Værsgod! Bryllup
af
BAUMBERG
min
hentcf jeg Politiet
Skeerne
Søster.
(farer ud).
HENRIK. Men, kære
Frue, hvad
.
.
.
fik
jeg
til
vores
.
Kærlighed
154
FRU BAUMBERG
med
(ud
tyssende Haandbevægelser).
Dyb
BAUMBERG HENRIK
(ses
(opdager ham. Gaar efter nogen Vaklen hen og aabner et Vin-
due og kalder).
Hr.
komme
ikke
Stilhed.
gaa op og ned udenfor paa Vejen).
BAUMBERG HENRIK
.
.
undskyld!
.
.
men kunde De med Dem ...
.
.
jeg vilde gerne tale
lidt;
(ind).
men
Undskyld,
(imod ham).
.
Det
.
.
Men kunde De blive gode Venner med Deres Kone BAUMBERG. Hun er det værste Asen! underligt,
jeg
at
.
.
.
.
HENRIK.
De
Vil
BAUMBERG
(sætter
ikke tage Plads, Hr. sig med Hatten paa. Men
Henrik, tager han den hurtig af
)
udenfor
.
det
nes,
jeg
.
.
.
.
.
blive
?
.
da han har set
lidt
.
.
paa
Fejl-
.
der er jo ogsaa Have Jeg vilde saa gerne ... jeg sytrist, naar Mennesker strides
Aa,
(bukker).
.
maaske
Jeg havde Hok ved en
tagelse beholdt Hatten paa
HENRIK
er
ikke
.
jeg
be'r
.
.
(Famlende.)
.
saa
er
.
.
.
.
BAUMBERG. Hun
rendt
er
mig.
fra
I
Aftes,
da jeg
hun rendt med hele Kagen. har De vist været ond imod hende, Hr. BAUMBERG. Vi var enige om at skilles, og hun skulde have det halve og jeg skulde have det halve. Papiret var Orden. Og firehundrede Kroner har hun faaet. Men saa, mens jeg er borte, stikker hun af Har Herren ikke talt med hende med hele Kagen.
kom hjem, HENRIK. Saa
var
.
.
i
—
før?
HENRIK. Jeg?
BAUMBERG.
Nej, aldrig!
maaske
Har hun
Kone? HENRIK. Min ... min
lejet første
Sal af Her-
rens
BAUMBERG.
Ja,
anden med Ungen
HENRIK. jo
Nej,
det
min Værtinde
BAUMBERG.
Kone!?
var det ikke Herrens Kone, hende den
Olsen
?
det
var .
.
.
.
.
da
rigtignok ikke! Det er
Frøken Olsen. .?
Naa,
saa
det var
Olsen!
.
Menneskenes Børn
.
Det
.
.
der har en Dreng ved en Urte-
hende,
er
155
kræmmer paa Amerikavej? HENRIK. De tager aldeles fejl,
Hr.
.
.
Det
.
BAUMBERG.
det Skriftsted kender vi nok!
Ja,
hendes
er
Plejebarn.
—
Nej,
Urtekræmmerens Hus, dette her; og det er ogsaa hans Unge. Og Olsen er en Sort gammel Bekendtere af min Kone. HENRIK (pludselig). Aa, vil De ikke forlige Dem med Dedet
er
Kone
res
?
BAUMBERG.
Jeg
Fandenfløjteme
vil
først
ha'
Sølv-
skeerne!
HENRIK. Jamen hun
BAUMBERG.
Det
siger jo, at det er hendes.
er
Og
Løgn,
det staar
skal dele,
for vi
ogsaa mit, for det er Det er for Resten malet af min allerbedste Ven ham, hun gaar og spiller Kærest med. men jeg synes HENRIK. De talte før om Politiet Hvis jeg nu ikke. De skulde gøre Alvor af det kunde tale hende til Rette jeg er selv Jurist, saa BAUMBERG. Jeg har været hos Assistenten, og han sagde, at hvis hun ikke gav sig, skulde jeg bare komme til ham. HENRIK. Vil De ikke nok tale med Deres Kone en ? Jeg stuGang til, inden De gaar til Politiet der
i
Papiret.
Maleriet
er
.
.
.
,
.
.
.
.
.
.
;
,
maaske
derer selv Jura, saa
BAUMBERG. komme HENRIK. De se
Herren
har
jo
.
.
set,
.
.
.
.
at
hun
er ikke
til
at
nær.
jeg nu prøver at mægle, saa skal jeg? BAUMBERG. Ja, Gudbevares, kan det fornøje Herren Jeg er selv stemt for Mindelighed, og kunde det ordnes uden Kaprifolier, saa .
.
Jo,
.
.
.
naar
Maa
.
HENRIK. Men De maa
BAUMBERG.
ikke blive hidsig!
.
.
.
Sagde De hidsig! ... Det ger aldeles ikke for min Stemme. HENRIK (mod Døren). Hvad hedder hun? Hidsig?
lig-
!
Kærlighed
156
BAUMBERG.
...
Petra
det
Bæst
HENRIK. Jamen, undskyld ...
BAUMBERG.
Baumberg,
Efternavn?
til
begribeligvis
.
.
En
li'som
.
selv.
HENRIK Døren. Kalder). FfU Baumbcrg BAUMBERG. Hun kommer s'gu ikke HENRIK (gentager). Fru Baumberg (i
.
.
FRU BAUMBERG
(oppe
fra
Trappen).
.
.
.
.
.
.
.
Sfinksen
.
!
.
Ja
.
undskyld, men vilde De ikke komme et ? Deres Mand vilde gerne tale Øjeblik herned med Dem ... og jeg er Jurist, saa maaske ... Nu
HENRIK.
Aa,
.
er
han ganske
rolig.
FRU BAUMBERG Adam
.
.
(spidst).
Saa— e? Men
Paris! (Man herer hende
i
stige
hvorlænge var
ned ad Trappen.)
BAUMBERG (svulmer allerede ved Lyden). Hun har væbnet sig med Olsens Barn). FRU BAUMBERG øjeblikkelig paa hende) Kom med SølvBAUMBERG (ind.
løs
(farer
Tyvemær! HENRIK. Næmen Mand dog ... De lovede skeerne, din
FRU BAUMBERG saa skal pines
Du
som
(holder Barnet foran sig
jo
et Skjold).
.
.
.
Om jeg
Verdens Ende, Baumberg, saa
til
faar
aldrig de Skeer!
BAUMBERG. Jeg henter Politiet! FRU BAUMBERG. Jeg skal nok HENRIK- Herregud, nu Lovede De mig ikke
BAUMBERG. Hvem
svare for mig!
samme
er det jo det
Satan
igen
.
.
Jakob,
vil
Stumper og Stykker, saa
i
.
?
Du
saa
Du
ikke? saa sled mig fra hverandre,
udlevere Sølvskeerne, Petra, eller
FRU BAUMBERG. Om Du
.
.
Gespenst levende foran sig! ... Vil
ser det
.
være rolig kan være rolig, naar man
Hr. at
faar
Du
aldrig de
Skeer.
BAUMBERG.
Godt
HENRIK. Nu
henter han Politiet, Fru
FRU BAUMBERG igen
.
.
.
ein
(Ud med Barnet.
!
Godt
!
(Ud.
Smælder Dørene
(smilende og nikkende).
Moment, som de
Op
ad Trappen.)
i
efter sig).
Baumberg
.
.
.
Jeg koHimer straks
siger
i
Hamborg
.
.
.
Menneskenes Børn
HENRIK
(staar fortabt
157
Hurtig hen at kigge ud af Vin-
midt paa Gulvet.
Nej, han er virkelig gaaet efter Politiet
duet).
FRU BAUMBERG bare
aflevere
Drengen
ham
jo
ikke
over for
rolig Natur. (Tager en
Stol).
rette
Dem
lem,
Baumberg og mig. helst ikke
vil
FRU BAUMBERG. De første
.
.
Mand ...
ja,
De? Nu vil jeg beDe kan dømme vos imel-
Tillader
hele mit Liv, at
HENRIK. Jeg
.
Jeg skulde til hans Moder. Jeg behøver Dem, Hr. Student; De er en
(ned ad Trappen, Ind uden Barnet).
.
.
.
skal! ... Jeg rendte det gjorde jeg ogsaa
!
fra
min
Men véd
hvordan jeg fik ham ? Min egen Far piham, fordi han ikke længere vilde ha' mig hjemme. Men hvad der kommer sammen paa den Maade, det holder ikke længe. Og saa løb jeg fra ham jeg var kuns nitten Aar, og Livet drog mig. Det var 1892, jeg kom her til Byen. Og saa traf jeg BaumYictoriagade. Og han begyndte straks berg en Aften at lirke for mig. Jeg sagde ham, hvordan det hængte sammen med mig. Men han vilde nu ha' mig; og saa fik han mig. Studenten,
skede mig
til
;
i
i
HENRIK
(hurtig).
De
FRU BAUMBERG. ja!
—
Men
blev gift
med ham?
Selvfølgelig!
ser Studenten,
der
Rent ud lovformelig; Slags Kærlig-
er tre
hed her Verden! der er Kærlighed til Næsten, og Pengekærlighed, og saa den sanselige Kærlighed. Og det er den, Baumberg altid har haft; og han kom mangen en Nat ikke hjem før højt op af Formid- y dagen. Men saa tænkte jeg, at det kunde være nok.V Og saa tog jeg hans Sparekassebog og hævede Pengene og rejste til Hamborg til min Søster. HENRIK. Jamen, Frue, det var jo næsten Tyveri FRU BAUMBERG. Det véd jeg nok men jeg gjorde det alligevel! for jeg var ked af hans Kommers. HENRIK. Men De angrede dog og kom tilbage! FRU BAUMBERG. Nej; han hentede mig med en Betjent. HENRIK. Saa holdt han dog af Dem! i
.
;
.
.
.
.
.
Kærlighed
158
Men han loDet véd jeg ikke han skulde holde sig paa Maatten. Og saa flyttede jeg til ham. Men saa forleden Aften, jeg kom fra Scala med Lassen, havde han slæbt to Damer med op Lejligheden, og de sad og drak Kaffe og spiste Flødeboller. Goddag, lille Fru Baumberg, sagde de, og vil De ikke ha' en Kop Kaffe med? sagde Køkkenet og hentede de. Men saa gik jeg ud Gulvskruppen og jagede dem ud af Lejligheden. Men saa smed Baumberg mig ud bagefter, og saa
FRU BAUMBERG. vede
da,
.
.
.
at
i
i
.
saa
.
.
.
.
.
HENRIK. Hvad
saa?
FRU BAUMBERG.
Ja,
saa var det, at jeg gik hjem
til
Lassen.
skulde De ikke ha' gjort Men et S t e d maaske Nej skal man jo være. Men hvorfor tog De saa det BilHENRIK. Ja— e
HENRIK. Det
.
.
FRU BAUMBERG. .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
lede og de Skeer?
FRU BAUMBERG. Dem HENRIK.
Jamen,
faar
han
hvis
Evighed! han aldrig nu virkelig kommer med i
Politiet?
FRU BAUMBERG.
Jeg skal nok vide
mig!
at svare for
Lov til at slæbe Fruentimmer med op Lejligheden, Hjemmet er dog det helligste, manharl ? Lassen HENRIK (genert). Jamen
En Mand
har ikke
i
.
FRU BAUMBERG.
.
.
.
Det var
uden
for
.
.
Huset.
Det kan
ingen krænke.
HENRIK. Naar man Jeg
er Jurist
.
.
har svoret sin
FRU BAUMBERG. Han HENRIK.
I
.
.
.
snød mig først!
jeg ser jo desværre, at det er det rigtig-
Ja,
de
Mand Troskab
.
.... Det mener jeg med. HENRIK. Men kan det ikke ske som Venner, Fru Baumberg? Lad Deres Mand faa Maleriet og de to ste, at
skilles
FRU BAUMBERG. Skeer, saa
.
.
.
!
Menneskenes Børn
FRU BAUMBERG. serne
ha' det
Gaden
Aldrig
Evighed,
i
grine
at
159 skulde Tødem paa
saa
naar jeg mødte
af,
!
En Vogn høres komme og holde.
HENRIK. Der
han med
er
Politiet!
FRU BAUMBERG (en Kende blegere). BAUMBERG og EN BETJENT
Jeg
er beredt!
(ind).
BETJENTEN HENRIK.
Ja,
at have hilst). Hør nu, lille Fru Baumnu ordne den Sag Mindelighed
(efter
berg, lad vos ja,
i
FRU BAUMBERG.
BAUMBERG Petra
.
.
.
,
.
ikke sandt!
Aldrig faar han de Skeer!
Lad mig saa bare
(forsonlig).
faa Maleriet da,
.
FRU BAUMBERG.
BAUMBERG
Gud
Ikke saalænge
lever!
Det er malet af min allerbedste Ven, og Du skal Fandentordnemig ud med det! BETJENTEN. Vil De gaa op og tage noget Overtøj paa, Fru Baumberg Og saa nok af den Tønde! (paa ny hidsig).
.
FRU BAUMBERG
.
(spidst).
.
Gerne, Hr. Betjent!
(Ud.)
Pause.
BAUMBERG. tjent
.
.
Det
vanskeligt
er
at
være
Hr. Be-
gift,
.
BETJENTEN. Der paa Henrik.) Hvem
er
BAUMBERG.
er
Det
(Peger det, der er lettere, ja den Herre ? en Slags Student, der logerer hos
er
,
.
.
Olsen.
HENRIK. Jeg studerer BETJENTEN. Naa .
Jura
.
.
.
.
.
der
ja,
skal
jo
nogen
til
det
værste
FRU BAUMBERG
BAUMBERG BETJENTEN. Livet
l
Alt
Saa gaar
FRU BAUMBERG ner
(ind
(indædt).
ud
iøjnefaldende Kaabe og Hat).
det vi
.
har jeg .
hængt paa hende!
.
(trækker Traadhandsker paa).
af
Hjertet
paa
mig,
Om
De
ikke!
BETJENTEN.
Saa
gik
vi
Vognen
!
(Ud med Herren og Fruen). kører bort.
Saa pi-
saa gir jeg
mig
!
!
Kærlighed
160
HENRIK
(ene og forladt tilbage.)
Det banker.
VÆRTINDEN Hr.
—
(ind
Gud Fader
Student! Nej, saa
frustand!
med Barnet paa Armen).
priser
mod
hende.
—
Urolig op og ned ad Gulvet.
men Bogen synker ham
smilende Ansigt uden
(viser sit
HENRIK
Ægteskab,
(Ud.)
HENRIK (ssr uforstaaende efter — Sætter sig og forsøger at læse, LINE
Sikket
Himlen, sikket Ægteskab! jeg rigtignok den hellige Jomi
for Vinduet.
Er
(farer forfærdet op. Roligere).
Døren.)
af
Haanden).
Banker paa Ruden).
Dig
det
.
.
.
(Hen
?
—
LINE (ind). Døren stod aaben, Her har du mig igen! HENRIK. Goddag ... Er det Dig ... ? en Stol og tager en Mappe). Ja, kære, vil Du tænke LINE (hen Dig, at da jeg kommer ind paa Vesterbros Torv, optil
dager jeg,
har glemt mine Noder!
at jeg
HENRIK. Har de ligget der hele Tiden? ham). Gaar Du LINE (hen Søvne, Mand ? til
i
Skal
Du
ikke
mig?
hilse paa
HENRIK
(kysser hende flygtig). Jo LINE. Véd Du, hvem jeg mødte heromme paa Vejen i en Droske: Det røde Ansigt og en Dame og en Po.
litibetjent
HENRIK. LINE.
.
.
.
Udbrud).
(i
.
!
Ja
Véd Du
HENRIK
.
det? Aa,
Line,
Line,
Du kan
ikke tænke
Dig det frygtelige, jeg har oplevet! LINE. Bevares vel
HENRIK. Hele LINE. Ih, Gud
HENRIK
(ned
i
vor Fremtid er ødelagt! fri
og
Sofaen).
frels!
Alle vore
Glæder
døde
er
de sølvblaa og de rust(Hen til ham.) Men kære, lille Henrik HENRIK. Menneskene burde være blinde og døve! LINE. Og spedalske og med Wattersot! HENRIK (bebrejdende). Line, at Du kan
LINE. Baade brune .
.
.
de
snehvide,
.
!
.
.
.
.
.
!
Menneskenes Børn
161
Ja, Du tager altid saa frygteligt paa Vej! skal Du sige mig, hvad der er Vejen! HENRIK. Nej, det vilde være en Forbrydelse
Line.
—
Nu
at
be-
at
jeg
i
din
smitte selv
blevet
er
Du
ligesom
Mennesker skændtes
Sjæl
rene
Det
!
forgiftet!
var
er tilstrækkeligt,
... Du kan tænke Dig, bryder
en
Mand og
herind,
og næsten
at
der to vildfremmede
gaaet,
en Kvinde; og de og sagde hinanden de
sloges
afskyeligste Ting LINE. Hvor kom de fra? HENRIK. Naturligvis igennem Døren Og jeg, som troede, at Huset her var saa roligt; men her er meget værre end de andre Steder, jeg har boet Jeg .
.
.
.
.
.
.
Og
...
flytter!
dem begge
to
saa
med
.
.
kom
der en Politibetjent og tog paa Stationen Frygteligt! Og .
.
.
havde ogsaa været unge engang, fortalte Fruen mig nitten Aar ligesom jeg! LINE. Men hvad havde de da gjort, siden Politiet HENRIK. Det kan jeg ikke fortælle Dig. Det kan man ikke sige til en ung Pige De skulde skilles. LINE. Saa havde Konen vel en Elsker! de
.
.
.
.
.
HENRIK
.
.
.
.
!
Line Herregud, man er da ikke et rent Barn! ... Du kan vel nok huske Fru Mølmann hjemme, hun havde jo ogsaa HENRIK. Sæt, at det skulde gaa os ligesaadan LINE (ind til ham). Det gør det ikke ... vi holder altfor meget af hinanden! HENRIK. Det har de andre maaske ogsaa sagt engang. LINE. Kys mig! HENRIK (kysser hende). Og jeg forsøgte paa at forlige dem! LINE. Men de vilde ikke høre paa Dig?
LINE.
(forfærdet).
Pyt,
.
.
.
ja
.
.
.
.
HENRIK.
.
.
Nej, slet ikke.
at Du var Jurist? HENRIK. Ja e, mange Gange. LINE (icysser ham). De dumme Mennesker!
LINE. Sagde Du,
—
Gustav Wied. VI.
11
Kærlighed
162
saa fik jeg ogsaa noget at vide om Frøken Olsen LINE. Hvad var det? HENRIK. Det kan jeg heller ikke sige Dig LINE. Pyt! „Den Mindreaarige" er vel hendes eget
HENRIK. Og
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Barn!
HENRIK. LINE.
Line!
Ja,
har jeg
det
ikke
jeg
vilde
saa
underlige
sige
det
Dig,
til
det Pankt;
paa
Men
da tænkt mig hele Tiden. for
I
Mandfolk
skal altid
I
ta'
er
alting
saa alvorligt, tænke og være dybsindige og se ud Fremtiden Herregud, den Tid, den Sorg! HENRIK. Jamen, nu skal Du høre ... LINE. Nej, jeg vil ikke. Jeg vil ikke høre dine sjofle
i
.
.
.
I
Historier.
HENRIK (fornærmet). Sjofle Histoficr LINE. Og jeg interesserer mig slet .
fremmede Mennesker paa
kørt
os
hen
mer jeg
Stationen!
— som — Kom
.
.
?
ikke for disse vild-
oven Købet er og lad os sætte
nu
i
her
Sofaen og faa vort Hus færdigt.
i
jo alligevel
sætter sig hen
i
Sofaen.)
Kys
for sent
mig!
Det var ved Dagligstuen, ikke nu LINE. Vist kan Du saa!
HENRIK. Jeg kan
(De kysses.)
—
Nu kom-
Spilletime
Begynd
!
(De
Saa!
Naa!
slap.
vi .
min
til
.
.
Det var altsaa Kabinettet, skulde ha' monteret, og dit Arbejdsværelse. Naa, bli'r det til noget! HENRIK. Kabinettet skal vende mod Øst imod Morgensolen Nej, jeg kan ikke samle mine Tan-
—
vi
.
ker
.
.
.
.
LINE. Blæse med Tankerne! „Kabinettet skal vende mod Øst imod Morgensolen' HENRIK. Kabinettet skal vende mod Øst imod Morgensolen ... og der skal staa et mægtigt Kastanietræ uden for dets Vinduer LINE. Kan Du se, nu skær den, lille Digter ... .
.
.
.
.
.
.
.
.
I
!
!
Menneskenes Børn
HENRIK
...
(smilende).
som en
et
163
Træ med en Krone
saa stor
tusindaarig Ceder fra Libanons Bjærge
LINE. Hyp,
.
.
.
mine Vinge-Heste! HENRIK (sikrere). ... Og om Træcts Fod skal der være en Plæne af det grønneste Græs LINE. Nu Møblerne HENRIK. Dem skal Du bestemme. Kabinettet bliver jo alle
.
.
".
.
.
.
d t Værelse. LINE. Nej ... Du kan bedre! HENRIK. Hvide ? Ja, hvide med slanke, snørklede Ben ... Og Betrækket skal være af lyseblaat, storblomstret Silke, fastgjort med matgule, rundhovede Søm Væggene skal være betrukne med blege Gyldenlæders Tapeter, og Gardiner og Portierer skal være af Stof og Farve som Møblernes Betræk LINE. Og Kaminen ? HENRIK. Kaminen? Der skal ingen Kamin være! thi Foraar og Sommer skal være varme og straalende af Lys og Sol og Efteraar og Vinter tilbringer vi vort Palæ Hovedstaden. LINE. Aa, alle I mine snehvide, søblaa og rustbrune Drømme .! Storartet! Storartet! (ivrig). Nu mangler vi bare dit Arbejdsværelse og saa Soveværelset. HENRIK. Jeg bor Gavlen mod Vest med milevid Udsigt ind over Landet ... Og der skal kun være ét stort, spidsbuet Vindue deroppe med tunge, folderige Gardiner Væggene skal være betrukne med vævede Tapeter af Riddere Panser og Plade, og Fruer og Frøkener Sindal ogMaar ... og der skal være en Løndør, som glider bort, naar man trykker paa et rustent Søm bag Reolen LINE. Uh, ha ... Og hvor fører den hen? HENRIK. Ned til Borgens skumle Kælder, hvor Nej! den fører op til det runde Taarnkammer, hvor D u hviler den brede Egetræs Himmelseng Du ligger og venter og lytter og stirrer ud det dunkle Rum, hvor kun en enlig Olielampe lyser paa Marmorbori
.
.
.
1
.
.
.
.
.
.
i
.
.
.
i
.
.
.
i
.
.
.
.
i
i
!
.
i
!
i
11*
.
.
!
Kærlighed
164 det ved
Hoved ... Du
dit
Bogen
Dig
foran
med Annen
ger
men nu hviler Lagen ... Du ligdin Nakke, og dit blonde Haar
paa
b;ig
Ramme om
danner som en gylden Du længes og lytter og
øjne ud
og
smiler
igen
.
høres
der
.
.
er
deroppe
dig
rejser
store,
glide
til
Side,
.
.
.
og Du
paa din Albue og
halvt
lytter
og varsomme kom-
sagte
Trin,
Ansigt
dit
med
drømmende vor Bryllupsdag ... Da
stirrer
Dig ... det
for
Du Løndøren
hører
har læst,
det hvide
hurtig lægger Du mer de nærmere og nærmere Bogen ud paa Bordet, kaster Dig tilbage paa Puden og lukker Øjnene ... et Ansigt bøjer sig frem over (Han breder langsomt Armene ud.) Og med et Skrig, dit der lyder som Jubel, slaar Du Armene om min Hals og trykker dine Læber mod mine! LINE (viger sky tilbage). Nej, nej ... (Kaster sig derpaa om hans Hals.) Jo, jo Aa, Henrik, Henrik, hvor Livet dog .
.
.
.
.
.
I
.
er
dejligt!
.
.
!
(Bort
ham. Lidt nervøst og
fra
maa jeg gaa Hvad HENRIK. Ingenting. LINE (manende). Henrik!
HENRIK LINE
(Uhretfrem).
(forfærdet).
Jeg
Tak
Et Kvartcr over for
den! Og
ser Tantes Ansigt,
hvis
nærmest rustbrunt!
det er
jo været
til
forstaar
Spil,
Men
ilfærdigt).
nU
Klokken?
er
I
fire
.
.
vi spiser
jeg
(Hen
efter
.
Klokken fem
kommer
forsent
Nodemappen.)
—
Jeg har
Du!
HENRIK-
Skal vi ikke gøre vor Forlovelse offentlig? Dette LINE. Er Du gal? Før Du faar din Eksamen! er
—
da ogsaa
meget
en Hemmelighed var
til
.
.
.
Alle
.
.
.
andre
Ingen skulde vide, at vi to skulde være døde ... nej,
ikke døde, det behøves ikke fjernt
Land ...
Og
Hele Livet burde være
dejligere.
vi
to
.
.
.
alene
bare leve et fjernt, Sludder! Du i
.
.
.
smitter nok! Farvel! Livet er storartet, som det er HENRIK. Hvornaar kommer Du igen? LINE (med Overtøj o^ Handsker. Henrik hjælper). PaaTorsdag Ved I
!
!
!
Menneskenes Børn
Du
jo
.
HENRIK.
om
hvor
Ja,
Du
ser
Arrest
i
.
HENRIK. Det i
Arrest
LINE
Du
nu har
se, at
glemt Hi-
helt
det fæle røde Ansigt! underligt
.
.
Det
.
næsten, som
er
det bare var noget, jeg havde drømt
LINE, Der sat
Kan Du
.
.
med
storien
165
(leende).
kurator!
mig
Og
nu
er frygteligt,
Du
—
oven
han
er
i
Købet
at
et
Menneske kan sættes
bliver sandt for Herren en lækker Pro-
Hør, det
Kroner
to
—
I
.
.
.
.
.
til
Du
kan
sandt,
er
Par nye Handsker?
et
Sikke disse her ser ud (forlegen). To Kroner nej Flytningen blev jeg skam ikke
HENRIK
.
.
.
.
.
.
ikke
laane
(viser Handskerne.)
det kan
næ,
meget dyrere, end jeg havde ventet ... Og Værtinden har faaet fire Kroner paa Haanden Jeg har kun femogtresindstyve Øre tilbage. LINE. Pyt med det, saa smør jeg bare Blæk paa! Men laan mig en Tiøre til Sporvognen, ellers kommer jeg for sent. Jeg brugte min sidste til at køre .
.
.
.
.
.
.
her tilbage Ja,
HENRIK-
Du endda
saa har
Blomster maa der Vil
Du
Du
Femogtyve Øre? Maaneden ud?
saa leve af
HENRIK. Man
har vel Kredit!
LINE.
giv
saa
købt Blomster!
til
ikke hellere ha' en
LINE. Nej, hvad skal Ja,
.
for.
HENRIK. Og LINE.
.
Det er mig Femogtyveøren da uden Penge. (Faar Pengene. Kysser mod Døren.) Tak Farvcl Farvel .
.
.
aldrig rart at Staa helt Henrik og danser hen
HENRIK Vejen).
LINE
(følger
!
.
.
.
!
I
hende ud. Begge Døre bliver staaende aabne. Sol fylder
Altsaa paa Torsdag!
(fjerner sig).
Paa
videre paa Slottet
Torsdag, ja Saa bygger vi Havesal, Billardstue, Gæsteværel!
!
.
.
.
ser!
HENRIK
(vinker
mod
hende). Ja,
og Automobilskur!
.
.
.
ja,
ja!
.
.
.
Og
Farvel! Farvel!
Tæppe.
Hestestald
„KAMELIADAMEN" (1909)
PERSONERNE P a h m a n Konditor. Laura, hans Kone.
Grev Oluf, Lawrence,
Hendrikine, Margerithe. Lensgreven.
EnPolitibetjent.
1
,
Hans,
hendes Faster.
hans Nevø. Konditorsvend.
Bagerikarl.
Børn.
Handlingen foreuaar i det gamle Feuerrothske Konditori. Baggrunden Glasdør og Vindue til Gaden. Forgrunden til højre en Niche med Sofa, Bord og Stole. I Nichevæggen Glughul ud til Butikken, der deles af en Disk. Paa begge Sider af Disken I
I
et
Smaaborde med Stole. I Forgrunden til venstre en Trappe ned til Bageriet Kælderen. Op mod Baggrunden til venstre en Dør ind til Beboelsen. Aften. Lys Butikken. Tændte Lygter paa Gaden. i
i
PAHLMAN bog.
—
Han
(i
hvid Konditordragt. Sidder ved en Pult
FRU PAHLMAN er stor
og svær).
PAHLMAN
(ind fra Lejligheden. Teaterklædt.
(dukker sig og
nogen .
Fars Tid.
Huse ved
Overtøj.
sit
—
Hun
?
tier).
Jeg spørger Dig, Pahlman,
om
her
?
PAHLMAN. Nej FRU PAHLMAN. Ak salig
I
Har her værct nogen, Du kære
FRU PAHLMAN. har været
med en Regnskabs-
og mager).
er lille
.
.
ja,
Han Vid
saaledes var forstod
at
og Lune og
min Kunder til mandige Skøn-
det
trække sin
ikke
i
!
!
!
Kærlighed
170
Apropos Har Du husket at sætte det Avertissement ind Avisen om en ny Ekspeditrice ?
hed
!
:
i
PAHLMAN. Ja. FRU PAHLMAN. Køn
PAHLMAN
og yngre?
Køn og
(livfuldt).
yngre, ja
FRU PAHLMAN.
Ikke det Glimt
PAHLMAN
sig).
(dukker
1
Du kære!
Øjet,
FRU PAHLMAN.
Ak, hvor Tiderne forandrer sig! I Tid behøvede vi ingen fremmed Frøken bag Disken for at trække Kunderne til Huse...! PAHLMAN. Nej, for da stod Du der Og FRU PAHLMAN (sukker) Ja, da stod jeg der Børn har Du heller ikke skaffet mig, Pahlman Tænk, om vi havde haft en Datter, der kunde træde Du var en dygtig Mesteri sin Moders Fodspor svend, men baade som Chef og Ægtefælle har Du Har Lensgreven været her beredt mig Skuffelser
min
salig Fars
.
.
.
.
.
.
I
I
!
i
—
Dag?
PAHLMAN. Nej FRU PAHLMAN. Og Grev Oluf hellerikke? PAHLMAN. Deherrer har vist altfor travlt med .
.
.
deres vildfarne Pigebørn FRU PAHLMAN. Og saaledes taler
redde
at
!
Feuerrothske Bevægelse,
og som Du selv PAHLMAN. Nejmen tet,
.
.
FRU PAHLMAN. Du
er
Du om den
som min salig Far Medlem af?
.
stif-
.
haaner Lensgreven,
Foreningens
nuværende Formand og din egen Velgører, hjalp Dig til at overtage Forretningen her PAHLMAN. Og D g i
store
har
.
han, der
.
FRU PAHLMAN. Og mig
ja F orretningen og jeg sammen Min salig Far PAHLMAN. Kan han dog ikke faa Lov til at hvile tyve Fred, Laura ... Nu har han snart spøget her
hørte jo
!
!
.
.
.
i
i
Aar!
FRU PAHLMAN.
Store Mennesker dør aldrig,
Du
kære!
!
!
!
!
!
!
„Kameliadamen"
Og min fin
171
Far var en stor Foreningsstifter og en
salig
Konditor
PAHLMAN. Og døde
dog var han
omtrent
han
da
fallit,
!
FRU PAHLMAN.
Det var Napoleon den Første ogsaa men det forringer ingenlunde paa Sancte Helena Hvor var Du henne Apropos hans Fortjenester Aftes, medens Hendrikine og jeg var til Andagt? PAHLMAN. Henne hos min Ven, Jærnsteber Strøjlund. ;
—
!
:
i
FRU PAHLMAN. Og
hvad kunde
I
to
bestille
lige
til
Klokken ét?
PAHLMAN.
—
Vi sad og talte da ingen af os var gift
FRU PAHLMAN. dende
i
HENDRIKINE Godaften
Ikke
Gaden,
(ind fra
Du kære;
bitter.
dette Ægtesi- ab
sammen om gamle Dage jeg er den
li-
!
i
Toilette.
— Lang,
Mørk Stemme).
benet.
!
FRU PAHLMAN HENDRIKINE.
FRU PAHLMAN.
Nej,
Du søde
Godaften,
(imod hende).
med
Skal Pahlman ikke
i
Teatret?
Law-
han passer Forretningen.
rence blev jo igen pludselig kaldt bort af sin Tante,
der ligger for Døden, Faster Kine,
Du
Tid ... nu
er alt
HENDRIKINE.
Ak,
Du
søde
anderledes
Du Dig!
hvorfor giftede
Ja,
—
Telefonen.
i
har oplevet den store Feuerrothske
FRU PAHLMAN. Man m a a dog giftes HENDRIKINE. Nej — Og Pahlmans !
har jeg aldrig haft Fidus
véd Du,
til,
Forretningsmand eller PAHLMAN. Jeg har saagu' da .
.
.
.
.
Kvalifikationer
hverken
som
.
at
gaa
Ægtemand! Børn
har
reddet Jer
fra
fallit
HENDRIKINE
.
.
.
eller
som
han ikke kunnet skaffe Dig, saa
FRU PAHLMAN linger.
.
.
Kine, Du er Jomfru! gør sig vel alligevel sine Forestil-
(afvisende).
HENDRIKINE. Man
.
!
! !
172
Kærlighed
FRU PAHLMAN. ken
Nej
—
!
Og
saa gaa ?
skal vi
Klok-
mange
er
HENDRIKINE (spidst). Gerne FRU PAHLMAN. Hen at svimle bort Musikkens ToFarvel, Pahlman Du lukker ikke, før vi ner I
i
—
!
kommer
I
tilbage
PAHLMAN
(Damerne
!
ud).
(Ene. Slynger pludselig Regnskabsbogen
i
Gulvet og tramper
paa den).
HANS
(stikker
Hovedet op
fra
Hans Maske
Kældertrappen.
er
som en
Satyrs).
ham). Hvad vil Du? PAHLMAN HANS (grinende). De Stampede Gulvet, (ser
i
De
betyde, at
PAHLMAN. Gaa HANS.
Saagerne
PAHLMAN
Fanden !
med
PAHLMAN
(viser sig
Vold!
i
uden
(opdager hende).
fra
Aftes
i
plejer at
(Forsvinder).
Bogen op og lægger den paa som han betaler til Skuffen).
MARGERITHE
og det
mig.
(tager
sig et Glas Vin,
Damen
tale
vil
!
Hen
Plads.
at
skænke
for Vinduet).
Men Du gode Gud,
(vinker
det er jo
ivrig).
MARGERITHE (ryster paa Hovedet). PAHLMAN. Jo, jo Min Kone er Teatret (Hen op). Kom dog ind, lille Frøken værsaaartig MARGERITHE (ind). Er det Dem, Hr. Strøjlund i
!
lukke
at
!
;
Skal
!
—
De paa Maskerade?
PAHLMAN
ned ad
(ser
Konditor
.
.
Nej
sin Dragt).
.
.
.
jeg
er
virkelig
.
MARGERITHE. Og Aftes var De Jærnstøber PAHLMAN. Man er saa mangfoldigt om Aftenen, hæ Vil De ikke spise en Kage ? Saa nyder den i
I
lille
Flødebolle den anden
MARGERITHE. De
PAHLMAN. hæ!
—
Ja,
Hun
er
nok
!
af
naar jeg faar er
i
De
Slagsen, hva'!
Lov
at
til
være
det,
hæ,
Teatret.
MARGERITHE. Hvem? PAHLMAN. Min Kone. MARGERITHE. Er De ogsaa at
hæ, ene
var Ungkarl.
gift!
I
Aftes sagde De,
!
!!
„Kameliadamen*
PAHLMAN. Man hae
—
!
Hun
MARGERITHE PAHLMAN. Uf,
om
saa mangfoldigt
er
henne
er
173 Aftenen, hæ,
se Traviata.
at
(nynner „Faderens Sang").
De ogsaa
af den Jeg har nemde Fruentimmer, der „sværmer" de er de værste hjemme for Musik og Literatur, Hvad af Kage maa jeg byde saadan i Omgang lig
lagt
holder
Mærke
!
at
til,
—
!
Dem? MARGERITHE.
Skal vi
Lagkage,
sige
gamle Jærn-
støber
PAHLMAN. Og hvad Vin? MARGERITHE. Sherry. PAHLMAN. S'gerne. Men kom
nu med hen
Nichen.
i
(Fører hende derhen).
er nok Medlem af Foreningen unge Pigers Frelse? PAHLMAN. Hvor véd De det fra? MARGERITHE. Det er jo alle pæne Mennesker!
—
med
at
MARGERITHE. De
til
vildfarne
Men
hvor kan det være, at „frelse" vos andre? I skulde
lidt
I
har saa
og
ta'
travlt
„frelse"
Jer selv
først.
PAHLMAN. kan
ha
Ja,
— ha
mod Nichevæggen).
(Peger
se
alt,
hvad
det kan der være noget
!
hvor
Se, der er et Kighul,
der
men
foregaar,
selv
et
om man man
skjult
MARGERITHE.
Er der saadan
Kighul
et
hver velord-
i
net Familie ?
PAHLMAN. Kager. Betaler
Det til
er
der s'gU
MARGERITHE.
Jeg Deres egne Varer,
PAHLMAN
(for\'irret).
tror
(Hen
!
til
Disken
Gudhjælpemig,
Mand Saa' De
at
De
i
det
.
.
.
Ja,
?
Pengesager
.
.
.
jeg (Med
Værsaaartig.
MARGERITHE.
PAHLMAN.
Tak,
Skal
MARGERITHE.
efter
vin og
De
betaler
!
overordentlig ordentlig Kager).
nok
Slvuffen).
„Du kære"
!
ikke lægge Overtøjet?
Nej, Tak, jeg skal straks gaa.
er saa Vin
og
!
!
!
!
!
Kærlighed
174
PAHLMAN sige
.
.
.
ved Siden
(sætter sig
Det maa hvor blev De
af hende).
Hør, det er sandt,
!
De af
ikke i
Af-
tes ?
MARGERITHE PAHLMAN. Ja, MARGERITHE.
Jeg forsvandt.
(spiser).
Men hvorfor? Fordi der var en anden Herre, der venganske
.
.
.
„Du kære" har De
tede mig,
!
PAHLMAN. Hvor
der saa væmmeligt
med mig paa
„Du kære" fra? Det En anden Herre, naar De det
—
!
ly-
er
Varieté
MARGERITHE.
Ja,
Klokken
til
ti
altsaa,
for saa var der
en anden.
PAHLMAN.
talte De ikke noget om. Tror De, jeg er gal Saa havde
Det
MARGERITHE.
1
mig med
ikke taget
PAHLMAN. De De
saa
fortryllende
er
!
—
Og hvem
De
jo
skulde
møde ?
MARGERITHE. Armand!
PAHLMAN. Hvad
han
er
!
MARGERITHE. Min Ven
Jeg
naturligvis!
hedder
jo
Margerithe
PAHLMAN.
hva' det?
Ja,
"MARGERITHE. Har De
aldrig
set
Kameliadamen,
De
Fjols?
PAHLMAN.
Nej, jeg hader Literaturen
MARGERITHE. Og heller aldrig Traviata? PAHLMAN. Ih, Gud fri og frels mig, nej MARGERITHE. Aa, jeg elsker det Stykke! Der, hvor Alfreds Fader synger om Søsteren og Hjemmet. (Synger). Sig mig, har Du helt forglemt Barndomslivets svundne Lyst?
—
Jeg tuder!
Butiksklokken ringer.
PAHLMAN Hullet).
(ærgerlig).
Det
er
snart faa værfet
MARGERITHE
Saa, der er
bare !
nogen
!
en skaldet Unge.
(Kigger ud
Ham
gennem
skal jeg
(Vii ud).
(holder liam tilbage).
Nej lad mig!
(Overtøjet
af).
!
.Kameliadamen*
PAHLMAN
(med en Tilnærmelse).
175
De kan
jo ikke ekspedere,
lille.
MARGERITHE tro jo
!
(puffer
ham
Hvad
(Frem).
Jeg ikke ? Jo, De kan D u ha', min lille Ven ?
væk).
skal
DRENGEN. En Femøreskage a' de største. Nej, MARGERITHE. Værs'god, her har Du to Femøren kan Du godt beholde. Vi er velgørende .
.
.
i
Dag.
PAHLMAN
(grynter misfornøjet).
MARGERITHE Hoben
—
(ler.
mod
Peger derpaa
bag
Vinduet,
livilket ses
Kan Du gaa hen og kalde paa dem
Børn).
ude, saa skal de ogsaa faa hver en Kage. (stirrer først forvildet paa hende, men styrter
DRENGEN Døren og
Kager
allesammen,
herind
derpaa hen
I
til
skal
ha'
De
har
I
PAHLMAN for.
Kom
raaber).
en
der
Hvad Fanden
(Hovedet frem).
er
det.
Frøken
MARGERITHE.
Jeg ekspederer!
PAHLMAN.
De
Er
MARGERITHE. blikkelig
blevet gal
(Vii ud).
!
er
ellers
;
gaar jeg øje-
!
PAHLMAN. Jamen MARGERITHE. Hyss .
derne
De
hvor
Bliv,
.
.
Forsvind!
!
Ikke
skræmme Kun-
!
Intermedium. Børnene kommer ind langsomt og tøvende, Margerithe opmuntrer dem. lister sky hen til Disken og faar Kager. Piler derpaa hen til Døren og Flere og flere Børn raaber: Tju, herind, Drenge! Feuerroth gir Kager! strømmer ind. Lokalet fyldes lidt efter lidt af leende og pludrende Unger. Margerithe lader dem sætte sig ved Bordene og anbringer Fade fyldte med Kager foran dem: Værs'god, Børn, tag for Jer af Retterne! Nu skal I faa et
De
—
Glas Vin
—
til!
PAHLMAN
(der
længe har kæmpet en haard
ved Ordet „Vin" frem og stamper rasende
Satan
flytte
og
BØRNENE (tumler HANS (dukker op
føre
!
.
Kamp med
Gulvet).
Nu
sig selv,
farer
skal da SyV
.
forfærdet ned af Stolene og flygter under Hurraraab).
fra'
Naadadada
.
i
Den
Kælderen. Ser .Margerithe).
er
god
!
Kameliadamen
!
!
!
!
!
!
!
Kærlighed
176
PAHLMAN
Ned med Dig
(imod ham).
HANS. De stampedel
PAHLMAN
Du ned
Vil
(stamper).
HANS. Nu stampede De
PAHLMAN
igen
HANS (forsvinder). MARGERITHE (leende). Hvem PAHLMAN. En Satan, der Bud
har haft
ham
efter
!
smide ham den
(tager en Stol for at
Bevægelse
!
Det
(leende).
—
De
kommer,
altid
om
bedste, bedste Frøken, hvad er
MARGERITHE
Hovedet).
var det?
(siaar
!
i
;
dog
den
er
naar ingen
en klagende Tone).
Men
dette her?
Feuerrothske
store
troede jo ikke, jeg kunde ekspe-
dere.
BØRNENE
(ude paa Gaden raaber Hurra).
EN POLITIBETJENT (splitter dem). BETJENTEN (ind). Hvad gaar her (Ser Et helt Opløb nu paa Spil igen !
MARGERITHE her,
Jeg
(værdigt).
De véd
at
Margerithe).
det
(xii
1
er
Pahlman
for sig, Hr.
Kameliadamen ansat
som
Er
De
Ekspeditrice
De
Pawman). Aa, vil
I
ikke være
saa venlig at sige den Herre Besked.
PAHLMAN. ditrice
Ja
.
.
.
jo
.
.
.
Hun
som Ekspe-
er ansat her
!
BETJENTEN. Kameliadamen
—
PAHLMAN.
Ja
PAHLMAN
(stamper).
!
?
ja ... og Traviatal Baade min Kone og jeg er Medlemmer af den store Feuerrothske Bevægelse til vildfarne unge Damers Frelse ... og hun var vildfarende ... og nu er hun frelst .? BETJENTEN. Det er altsaa Deres Mening e,
Kameliadamen,
.
BETJENTEN. Ja, komme (Ud).
Gu' det
.
cr det saa er
en anden
Sag ... Velbe-
!
HANS
(er
dukket
PAHLMAN
(ser
op).
ham).
Saa, der er han igen
oversbleven Kage efter ham).
HANS
(ned).
!
(Smider en
til-
!
!
.Kameliadamen'
177
MARGERITHE. Kom mine Arme, Hr. Strøjlund, De (Omfavner ham), er en Mand PAHLMAN (frigør sig). Jamen næmen kæreste, i
!
.
ne
Hvad
!
min Kone sige
vil
MARGERITHE. De
.
.
.
De dog
bedste Frøken, hvad har
gjort
.
.
Alle Kager-
!
!
kan jo bare betale dem!
PAHLMAN. Betale ? MARGERITHE. Ja, lægge Pengene Skuffen ker ham hen Skuffen). Op med MonetemC. .
.
.
i
.
.
(Træk-
.
til
PAHLMAN
(haler
MARGERITHE
Portemonnæen
op).
og tømmer
den
(napper
—
den
ud
i
Saa,
Skuffen).
den Sag klaret Og luk saa Butikken Alt udsolgt Rød Lygte Nu skal vi ha' det hyggeligt
nu
er
!
!
PAHLMAN
!
!
(tumler hen og lukker Døren og slukker Gasblusset
Vinduet).
i
Saa ... og hvad saa?
MARGERITHE Saa trækker
(stikker en
Arm under hans og
fører
ham hen
(De os tilbage ti! Privatlivet Pahiman sløv og bedøvet). Hør, nu skal jeg slge Ting, Pahiman Kan Du ikke huske, at vi
.
.
Nichen).
i
sætter
!
sig.
Dig en
Du som
.
Barn mange Gange har staaet uden for et Konditorvindue og ønsket, at en stor Sten maatte komme flyvende og knuse Ruden, saa at Du rigtig kunde komme til at smause Kager i Dig? Der er din
—
Kone
!
PAHLMAN
(vild).
Hvor!?
FRU PAHLMAN og HENDRIKINE
uden
(har vist sig
for
Bu-
tiksdøren og banker nu haardt paa, da den er laaset).
PAHLMAN len ..
.
De maa
Fader vor, Du som er HimFrøken, De maa gaa. De maa væk. Skynd Dem ned gennem Kælderen,
(synker sammen)
i
(Farer op).
bort
!
ned paa Gaden og ud
MARGERITHE som
(sorgfuldt).
vilde frelse
PAHLMAN. Ud, Knæ (Knæler).
Jager
De mig nu
bort
!
Og
De,
mig?
væk, bort
!
Jeg beder
Dem
paa mine
!
MARGERITHE. Og Gustav Wied.
VI.
De, der
er
Medlem
af
.
.
.
12
!
!
!
Kærlighed
178
PAHLMAN.
men netop
Ja,
derfor
.
.!
.
50 Kroner, 75,
1251
MARGERITHE Jeg
Jeg tager ikke imod Penge
(med Højhed).
I
frelses
vil
PAHLMAN. 200, 300, 400 .. MARGERITHE. Har De dem paa Dem? .
PAHLMAN
(Pengene frem).
MARGERITHE
dundrer derhenne
PAHLMAN
Tak
.
pen og ud paa Gaden fire hen langs Disken,
MARGERITHE. dundrer, Du
PAHLMAN. jeg
(Hen
!
kære jo
o,
!
hør,
ned
altsaa
.
.
I
Men De maa
hvor
hun
ad Kældertrapkrybe paa alle
kan hun se Dem hør, hvor hun stadig
ellers
—
Javel!
Ja,
—
!
1
Ja, jo
(op).
...
her
Ja, jo,
(tager dem).
Men
!
... Nu kommer
nu kommer
jeg,
Butiksdøren).
til
MARGERITHE
Fuglen
(nynner).
Ro
sit
øje
sætter
lukker,
Dette her er simpelthen det værjeg endnu har været med paa (Kigger ud gennem Ni-
sig trygt ste,
til
.
.
.
!
che- H-jllet og følger interesseret Begivenhedernes Gang).
PAHLMAN dog ikke
!
.
I
.
(Til
(ved Butiksdøren). .
Margcrithe, Frøken, saa kryb
Du almægtige Himmel, hun
Fruen, der hamrer
løs).
Ja,
ja,
uu
Laura,
hvad jeg kan, men Nøglen Godaften Apuh PAHLMAN og HENDRIKINE (ind). PAHLMAN. Hvad Alverden gaar her
jeg jo op, Baglaas I
FRU FRU
Aa, alt
—
(Aabner).
.
.
.
kryber lukker
er gaaet
i
1
for sig? Er det Jer? HENDRIKINE. Det kan Du vel se! FRU PAHLMAN. Alfred blev syg midt i anden Akt. Men HENDRIKINE. Forestillingen maatte afbrydes. hvordan er det. Du ser ud ? FRU PAHLMAN (ser den tomme Disk). Og hvor er alle Kagerne ? her har været Røvere PAHLMAN. Her har HENDRIKINE. Røvere! Ved højlys Gas! Sludder! FRU PAHLMAN. Kagerne, spør' jeg, hvor er Kagerne?
PAHLMAN
i
(idiotisk).
—
.
.
.
!
!
!
.Kameliadamen*
!
!
179
PAHLMAN. Naa— e?
Det er solgt! Rub og Stub AltUdsolgt Hus Rød Lygte PAHLMAN. Er Du forrykt, Du kære! Her kom-
sammen
FRU
mer
!
!
!
nogen!
jo aldrig
PAHLMAN. Kommer Se her
ser Pengene).
FRU PAHLMAN
PAHLMAN
(griber
HENDRIKINE
PAHLMAN Nu
(vil
her ingen!
Geld
!
(vil
om bag
hende
i
(Hen
Money
!
!
Pengeskuffen
til
Pecunia
!
og
vi-
Penge
Disken).
Armen).
frem).
hende
(griber ligeledes
i
Armen og holder dem begge
fast).
Jeg sidder ganske stille herinde og længes efter Jer Saa kommer der en Kunde det var da nogle dejlige Kager, siger hun det var en Dame ... og hun spiste og spiste Lagkage Saa kommer der en Dame til det var ogsaa en Dame Gud hvilke Kager, siger hun skal
høre
I
!
!
.
.
.
.
.
... hun
siger jeg,
Ja,
er
Traviata
til
.
.
.
.
.
.
dem .
.
.
.
.
!
.
.
.
min Kone
har
kommer
Saa
.
.
men
lavet,
der
nok en
Dame og nok en og en til Lagkage Den ene Dame rendte ud efter den anden Dame og hentede .
flere
Damer
.
.
FRU PAHLMAN der
!
Vanvid
.
.
!
.
og HENDRIKINE
(vii
rive sig løs).
Slud-
!
PAHLMAN
(holder fast paa dem). Og saa kom der Børn Masser af Børn Alle Damerne fik pludselig Børn jeg véd ikke, hvor de kom fra og en Politibetjent, men han blev furet paa alle fire ned ad Kældertrappen og bort A-puh-h .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
(Synker sammen).
FRU PAHLMAN og HENDRIKINE døs). FRU PAHLMAN (stamper). Du har Delirium, Pahlman HANS (dukker frem).
PAHLMAN
(op,
imod ham). Vil
Du ned med
Dig, din Sa-
tan
HANS
(ned).
PAHLMAN (sjTiker atter sammen). BEGGE DAMERNE (ind bag Disken). 12*
!
!
!
Kærlighed
180
MARGERITHE (frem Nichen. Beskeden). Godaften INGEN AF DAMERNE svarer, men stirrer forvildet paa fra
PAHLMAN
.
.
.
hende.
(bukker dybt og sindsforvirret).
FRU PAHLMAN.
Hvem
Dette er et historisk Øjeblik!
De? MARGERITHE. Jeg er
PAHLMAN
naturligvis
trice,
!
,
.
Og
Avertissementet.
udmærket
den nye Ekspeditrice Ja, det ef den nye EkspediDa I var gaaet, kom hun efter
er
.
(bliver levende).
Det
flink.
jeg har prøvet hende. Hun er var hende, der ekspederede
Kagerne en Ruf. Og hun elsker ogsaa Traviata! Syng, Frøken, syng Aa hun synger saa dejligt alle
i
!
MARGERITHE
PAHLMAN
(nynner „Faderens Sang").
Der hører Du Aa, min salig Fars Sang HENDRIKINE. Vær nu ikke tosset, Laura FRU PAHLMAN. Hyss, Kine, Du er Jomfru De ogsaa Ordene, Frøken ? (henrykt).
FRU PAHLMAN
!
(rørt).
.
.
.
—
!
MARGERITHE Frue
.
.
og
bly
(stadig
beskeden).
Ja,
.
.
.
Kan VcfS,
førstC
.
FRU PAHLMAN. Aa
syng, syng!
Det
er
de dejligste
Ord paa Jorden
MARGERITHE
(synger).
Sig mig, har Du helt forglemt Barndomslivets svundne Lyst?
Har Du
Om
intet
Minde gemt
Provences skønne Kyst?
Husker Du ej mer dit Hjem, Dine lykkelige Dage? Higer
Du
bestandig frem,
Tænker Du
FRU PAHLMAN
ej
mer
tilbage.
(græder og nynner).
Sig mig, har
Du
helt forglemt
Ungdoms tidens
svundne Lyst
.
.
.
!!
!
!
!
!
.Kameliadamen'
181
Ak, jeg hører endnu min salig Fars skønne BaryDe er antaget, Frøken. HENDRIKINE. Jamen, Laura FRU PAHLMAN. Hys, Kine, mit Hjerte taler PAHLMAN. Hyss, Kine, Lauras Hjerte taler FRU PAHLMAN (tii Margerithe). Hvad hedder De, mit ton
.
.
.
!
.
.
.
.
.
.
.
.
.
!
Barn?
MARGERITHE.
Margerithe
FRU PAHLMAN
.
.
.
Margerithe
(studser).
.
(TIi
.
.
HendriWne).
Var det ikke hende, Du viste mig forleden paa Gaden, da vi gik fra Aftensang ? HENDRIKINE. Jo, hende, „Kameliadamen" Og hende vil Du ha' dit Brød !
i
FRU PAHLMAN. lige,
Kameliadamen begge to
dejlige
MARGERITHE.
Nej, nej
.
.
HENDRIKINE. Lad Dig nu
MARGERITHE. Splid
!
i
eningen
til
os
til
.
.
dej-
Er
.
?
gaa .
skal
.
Jeg
.
vil
ikke jages ud
ikke
vi
.
ikke
.
.
Medlemmer
i
Mør-
af For-
unge vildfarne Pigers Frelse Jo
Og
!
frelser vi
gør Lensgreven
hende,
Æresmedlemmer
FRU PAHLMAN. at fortryde
det
FRU PAHLMAN (Til
.
.
.
.
(rart).
.
bliver!
(Stille
Se,
Lag med
i
at
ordne
(ind fra Gaden.
Du
halvhøjt skænderi).
Kameliadamen. De vil frelse mig! Lawrence Hvorledes
Standser).
MARGERITHE (afsides). Hyss FRU PAHLMAN. Godaften, !
med
allerede
Søde,
haft
(i
gaar det
hun
Du
Stille,
til
Butikken).
i
hvor husvant
vil tale).
PAHLMAN. Stille, Kine, Du er Jomfru! PAHLMAN, FRUEN og HENDRIKINE
LAWRENCE
komme
Gid De ikke maa
.
Hendriklne, der
Ungdom
har ingen
De
Mit Barn,
MARGERITHE. Tak
sysler!
.
ikke overrumple, Laura
Du
Nej,
Pahiman).
(Tii
PAHLMAN.
.
.
Jeg vil hellere Deres Familie
FRU PAHLMAN. ket igen
.
Skal jeg ikke hellere gaa. Frue
FRU PAHLMAN. vække
og Traviata
!
—
Deres Tante?
.
.
.
!
!!
!
!
Kærlighed
182
LAWRENCE. Min hun
ket,
Tante
næsten
er
.
.
Jo— o,
?
.
det gaar
udmær-
helt rask.
PAHLMAN (præsenterer). Det LAWRENCE (rækker Margerithe ... og Velkommen
den ny Ekspeditrice Godaften, Frøken (Afsides). Hvor blev Du af Afef
.
.
.
Haanden).
i
!
tes?
MARGERITHE. Der kom en anden Herre LAWRENCE. En anden Herre, naar Men Du véd MARGERITHE. Ja, det er forfærdeligt .
.
.
jo,
at
LAWRENCE. Aa— rr HENDRIKINE. men .
.
ser to
.
.
min Armand
g,
1
.
hvor
Se,
de
Hovederne
stikker
sam-
en Gang
Du
er saa misundelig,
søde, naar
unge Mennesker op ad hinanden. Det er, fordi hun er Jomfru
PAHLMAN. HENDRIKINE
!
Gu' cr jeg ikke nej
(eksploderer).
Du
At
!
véd det Kine Sligt bevarer man paa Bunden
for alle
FRU PAHLMAN. af sit
.
i
.
.
.
FRU PAHLMAN. Du Du
D
jeg kun elsker
.
.
.
!
Hjerte
GREV OLUF
Gaden.
(ind fra
Godaften
Elegant ung Mand).
!
Undskyld min noget sene FRU PAHLMAN. Greven er velkommen ved Nat som ved Dag MARGERITHE (afsides). Grev Oluf! .
.
.
.
h a .
.
m
...
LAWRENCE. Aa— rr! (Bort). GREVEN Samtale med de andre). (i
.
i
.
Aftes ?
Men Du véd
kun Dig, jeg elsker
det er
Toilette
.
.
LAWRENCE. Var det MARGERITHE. Ja at
.
.
.
min Armand,
jo,
I
.
Damerne
er
i
grand
.
FRU PAHLMAN.
Ja,
vi
Greven ikke tage Plads
PAHLMAN.
har
været
i
Teatret ... Vil
?
? Et Glas Portvin, Hr. Greve Ja, min Onkel, Lensgreven er oppe paa Foreningens Kontor for at se, om der skulde
GREVEN. Tak ...
.
.
.
!
!
!
»Kameliadamen*
Det gaar kun smaat nogle Resultater de unge Piger foretrækker Synden og Fri-
foreligge
.
desværre heden.
183
;
.
.
FRU PAHLMAN (smilende). Frøken MARGERITHE (beskedent frem). Ja GREVEN (uviikaariig). Kameliadamen
.
.
.
HENDRIKINE
(triumferende).
.
.
.
!
Der kan Du
Gre-
Laura,
se,
ven kender hende ogsaa
FRU PAHLMAN
!
Greven).
kender Greven (Tii en Verdensmand længere „Kameliada-
Selvfølgelig
(biidt).
Du søde han er jo Men uu er hun ikke
hende,
!
men", Hr. Greve; de Tider er forbi. Min Mand og har nemlig Aften ansat hende som Ekspeditrice under det gamle Feuerrothske Tag Greven har maaske ogsaa haft Kig paa hende?
jeg
i
.
GREVEN. Ja, ofte! FRU PAHLMAN. Men Sejren hjem
det blev imidlertid os,
!
GREVEN.
.
.
der bar
—
Til Lykke Foreningen vil vide Dem Tak derfor Tillader De, at jeg lykønsker den .^largerithe, som han fører ned Forgrunden). unge Dame ? (Hen Hvor Fanden blev Du af Aftes ? !
!
—
til
i
i
MARGERITHE GREVEN.
(beskedent).
Du
Naar
MARGERITHE
er
(angerfuld).
Jeg
traf
en anden Herre
.
.
.
med mig! Ja, jeg fortryder det ogsaa, Hr.
Greve ... og nu vil jeg bekende alle mine Synder for de to ædle Mennesker, der har aabnet Deres
Hjem
for mig.
GREVEN
(\'il
gaa hen
Pahlmans).
til
Er Du gal MARGERITHE. Ens Sjæl bør være ren GREVEN. Vrøvl! (holder hende tilbage).
MARGERITHE.
GREVEN
Ellers faar
være med
GREVEN
man
at
skabe Dig Tid
.
.
er
(en Seddel
til).
Her da
Her
forbi,
.
!
.
.
.
aldrig Fred
(rækker hende en Pengeseddel).
MARGERITHE. Den Penge
!
!
da
—
jeg
.
.
Og
.
(vn gaa).
lad Saa
tog
imod
!
!
!
Kærlighed
184
MARGERITHE. mig
.
.
GREVEN din
Nu, da
(med en
.
.
GREVEN.
Da Asen
Dit
hvor
Greven
Hr.
.
ikke,
Dem
Her
Leende).
tredje Seddel.
MARGERITHE.
véd
—
!
(Giver hende
glæder
det
Fanden,
for
!
indtræn-
saa
Visitkort.
sit
mig,
under dette fordomsfri Tag til vore Møder. Lad mig
se,
at
skal
(ind
Godaften Børn grand Toilette.
!
fra
—
Gaden.
Her
Greve Verden
Hr.
jeg,
dog megen Kærlighed
LENSGREVEN
De
til
—
i
delig her festes
.
.
.
(urolig).
kommet
et
er
gammel, hvidhaaret Herre).
nok
?
Damerne
er
i
sit
(Tii
!
Hvor
Jeg
Pahiman).
tror,
san-
Ja,
jeg tager Skrid-
Du kære
fuldt ud,
PAHLMAN FRU PAHLMAN
Hvilket Skridt?
Jeg
(besluttet).
Barn
LENSGREVEN.
gør
det!
—
Her
er
Huse, Deres Excellence Naanaa Sese Er det maaske den til
!
!
!
—
Frøken Feurroth, der har beriget Verden?
HENDRIKINE
(vrinsker af Harme).
FRU PAHLMAN.
mig og Pahiman!
Nej, det er
LENSGREVEN. Hvad maa jeg høre! FRU PAHLMAN. Vi har adopteret faa
Par-
et
!
Fin,
festes
i
lille
vide
at
benytter
MARGERITHE (hen Nichen at tage Overtøj paa). FRU PAHLMAN. Godaften, Deres Excellence! tet
De
Højt).
Frøken, Se her er
flittigt.
MARGERITHE. Det der
da,
beder
toutkort
det
frelst
Taske
lille
gende
gode Mennesker har
I
.
lidt
af
en Datter for
at
den store Feuerrothske Aand tilbage her
i
Forretningen.
PAHLMAN
(bestyrtet).
Adop
.
.
.
FRU PAHLMAN. Adopteret, Du
kære,
ja
I
—
gen Halvhed, naar man vil være velgørende LENSGREVEN. Gid det maa blive til Velsignelse FRU PAHLMAN. Det bliver det! LENSGREVEN. Har De den unge Dame her?
I
In-
!
„Kameliadamen"
FRU PAHLMAN lence
.
.
Margerithe frem).
(fører
DcrCS
Ja,
ExCCl-
.
PAHLMAN. Jamen Evighed
185
.
.
.
nejmen ... det gaar
aldrig
i
I
HENDRIKINE (pludselig). Farvel! (Ud). LENSGREVEN. Hun er jo nydelig! FRU PAHLMAN (tn Margerithe). Vil Du være min MARGERITHE. Gerne, kære Moder .
FRU PAHLMAN som min
.
O,
(omfavner hende).
Datter?
.
Modemavn,
dette
Sjæl har higet efter
MARGERITHE
PAHLMAN
Kære Fader
(om Halsen paa Pahiman).
.
.
.
!
Forlad os vor Skyld, som vi ogsaa forlade vore Skyldnere ... LENSGREVEN (tii Margerithe). Til Lykke, mit Barn De (stikker hende en bliver Medlem af en sjælden Familie (Højt, stor Pengeseddel Haanden). Ikke et Ord Om AfteS (mat).
I
!
!
i
idet
i
han giver hende
sit Visitkort).
mig
vore Møder. Lad
Her
se,
at
er
De
!
PartOUtkort
et
til
det jævn-
benytter
ligt.
MARGERITHE.
Det skal jeg!
LENSGREVEN gaa
til
(tii
FRU PAHLMAN min
Fru Pahiman).
Haande her
Den unge Pige
skal
vel
Forretningen?
i
(med nedslagne øjne).
Ja
.
.
.
Hgesom jeg
i
Tid LENSGREVEN. Ak, ja, de gyldne Ungdomsdage! Husker De, Fru Laura, vore smaa festlige Sammenkomster? FRU PAHLMAN (tæt hen til ham. ømt). Om jeg gør. Deres salig Fars
Excellence
.
.
vi
.
(rykker tilbage).
—
Jeg
ogsaa
.
.
.
min kære Oluf Klokken Frøkenen skal ogsaa gaa,
hjem,
(Til Margerithe).
De
.
.
LENSGREVEN maa
.
;
Men
!
er
ser
nu mange.
jeg
.
.
.
er rejseklædt.
MARGERITHE. Ja LENSGREVEN. Maaske jeg gamle den Ære at ledsage Dem ? MARGERITHE. Tak .
.
.
.
.
.
Kavaler
maa have
!
!
!
186
GREV OLUF. hellere køre
Skal ikke hellere jeg .
.
.
LENSGREVEN. væk
!
Kærlighed
lige
Sese
Nu
!
Næsen
for
.
.
.
Onkel ikke
Vil
? vil
af sin
han saagu' nappe Byttet Nænæ, gamle Onkel
—
!
Formand
er vel da Foreningens Arm, som hun modtager).
min Dreng, jeg (Byder Margerithe sin
GREV OLUF.
1
Tør jeg saa maaske agere Viceformand?
(Byder hende ligeledes en Arm, som hun ligeledes modtager). Pahiman). (tii cr hun v e 1 garderet,
FRU PAHLMAN
Nu
Du kære
PAHLMAN Traviata,
væmmelig.
Ja,
(ærgerlig).
FRU PAHLMAN.
Aa, hun synger „Faderens Sang"
saa dejlig, Hr. Lensgreve
LENSGREVEN. Syng, syng, unge Dame! MARGERITHE (synger, idet hun gaar ud med sine to Du
Sig mig, har
Kavalerer).
helt forglemt
Ungdomstidens FRU PAHCMAN. Ak
nej,
svundne Lyst
.
.
.
?
den glemmer man aldrig...!
Margerithe, men standser med et Stamp LAWRENCE HANS (dukker op af Kælderen). FRU PAHLMAN (omfavner sin Mand). Tak, Tak, Du (vil efter
saa skaffede
Du mig
PAHLMAN. Ja FRU PAHLMAN .
.
af
I
i
Gulvet).
kære,
d o g en Datter
.
(begejstret).
Længe
leve den store Feuer-
rothske Bevægelse
HANS (med Mefistos berømte Gestus Goethes Faust). Kykeliky — y PAHLMAN (der heller ikke kender dette Hovedværk. Imod ham). Vil fra
Du ned med
Dig, dit sjofle Bæst
FRU PAHLMAN. skingrende HANS (ler
!
Ja, og
han ødelægger enhver Stemning.
forsvinder).
Tæppe.
MINISTERÆDEREN (1911)
—
Jeg siger:
regeres vi af!
Og
disse
AGERENDE Ra
m b u s h.
Skomager.
Madam Rambush.
Laurits, hans
Søn.
Nikkelman,
Justitsraad.
Munk
Anna
og Clara, deres Døtre. Per Jørgensen, Degn og Kirke-
og Horn, Almuelærerinder.
Madam Mourier,
Rullekone.
sanger.
Handlingen foregaar
i
Oppositionspartiet.
I
—
Det er .viarkedsdag. Bønderne kommer agende
til
Byen Vogn bag Vogn
Kisteklæderne oser, Næserne staar
.
.
.
Hestene damper,
mod Sky:
Vi alene vide!
mod Himlen, staar indædt og med Klumpfod. De fleste af hans Bysbørn er Festdragt i Anledning af .Markedet men selv fremtriner han i lappede Benklæder, Skødeskind og nedtraadt Slæbe paa den raske Fod). Fanden gøre af det Bonderak 1 Oppe paa
Stortorvet, hvor .\larkedslarmen stiger
SKOMAGER RAMBUSH —
(lang,
mager,
i
;
Ære
DEGNEN
og hans Søn LAURITS
Laurits som
RAMBUSH
Kusk.
(spytter
Han
ejer et
haansk
(kommer rumlende forbi). mindre Boelsted med et Spand Heste.
efter Køretøjet).
Anna
har nemlig i et .\arstid været forlovet med Degnens Søn. .Men saa er Pigen gudforlade hende gaaet hen og har faaet en Dreng med Justitsraad Nikkelman, og nu vil Laurits selvfølgelig ikke vide af hende mere.
Hans Datter
—
RA.MBUSH Hi
— hæ!
(klør
sig
paa
.^laven
Fedtsyle!
bag
Skødeskindet
og griner
ilde).
(Derpaa slaar han Knips i Bukselommerne, klumper t\-ærs over Torvet ind mellem Boderne og op i Smalstræde Nr. 4 til Læderhandler P. Hartvigsen, sin .Meningsfælle. .
.
.
!
Tre Satyrspil
190
II
Rambus h's
—
Værksted og Opholdsstue Rosengyden. Baggrunden imod Gaden. Vinduer og Dør til venstre Vinduer og Dør imod Gaarden. Foran et af Gaardvinduerne en Skomagerstol og et Bord med Desuden forefindes Værktøj og gammelt Fodtøj. Rummet: En Seng, en Lænestol, en Kogekakkelovn med Ild i, et Bord, nogle Stole, en Dør tilhøjre, og en Kurv med en Kat i. en Vugge med en Dreng Mdni. Rambush staar ved Bordet og skraber Flæskeben. Datteren Anna sidder paa en Skammel ved Vuggen. Rullekonen Mdm. Mourier staar ved Gaarddøren Færd med at gaa hvad hun har været i Færd med i den sidste halve Time. i
i
—
i
—
i
i
;
MDM. MOURIER
(iiiie,
...
energisk og livsklog).
nytte, Madam Rambush,
ikke
skjule vores Daarligheder, for vi
—
det kan nu Smaafolk vil
vi
at
kan
ANNA (tyve Aar, bleg og forgræmmet — snøfter MDM. MOURIER. Og Tøsen behøver
ikke.
stille).
Nikkelman har jo Sørger saamænd nok baade Drengen. tude,
for
MDM. RAMBUSH Jørgensens, det
mindste
gen var født .
.
endsom
tre
Taarer
Laurits
er
Og
han anede ikke Dage efter, at Dren-
Næi,
et
Lys
har
han
jo
aldrig
.
MDM. RAMBUSH hvor kunde han
.
.
Hjerte maatte skrige
ANNA.
.
.
.
ikke at
.
MDM. MOURIER. været
De
elegisk).
Mourier
før .
.
og
(lang
Madam
smen
Kapetal ... og han for hinner sæl og for
Aa— h
.
.
og han kom ikke
sæl,
for
Men han skrev,
saa
Ens
.
.
.
MDM. RAMBUSH. ham
.
.
.
.
.
ikke strengt, for det har aldrig
men omened
da de li'e var blevet Roser og Sol og Kærlighed ... og omened, at nu ha'de Anna slukket alle Hemmeriges Riges Stjerner for ham i hans Bryst ANNA. Uhu— u Mor dog, Mor dog .! lagt for
.
.
.
forlovede ... og omened
.
.
.
.
.
.
MDM. RAMBUSH. Hvad
.
der er
ophøjet,
siges MDM. MOURIER. Jamen, véd De skal
.
.
.
lille
Anna,
.
hvad.
Madam Ram-
-
Ministeræderen
bush,
smen gaaet
var
det
191
omened
sæl
lisaadan,
Laurits ha'de været Faren .! ANNA. Aldrig MDM. MOURIER. Jo, det var smen, min Pige ... En kender det Mandfolkerak fra sin Ungdom ... Er 'et, .
.
.
.
.
de opdager,
at .
MDM. RAMBUSH. MDM. MOURIER. En
man saameget som ser
at
andre
saa Farvel! der er
.
.
Det
Og
er
.
en Side
sæl
bringer
.
.
de
at
'et,
til
.!
.
evig vist
er
...
.
Færdig! Der (Et Kirkeuhr siaar). Men Gud, her s t a a r er flere jeg endnu! og jeg skal hente Rulletøj hos Justits raadens ... Vil De tænke Dem, Madam Rambush! .! hun har Mellemværk paa alle hinners Særker Men det er s'men ikke det, der gør 'et, naar Mændene først er kommet d e n Alder ... Ja, saa gaar sidde der
at
til
.
.
.
.
.
saa li'saadan
.
:
!
.
.
i
jeg da
.
.
(Ud.)
.
MDM. RAMBUSH (fortsætter med Flæskebenene). ANNA (peger paa dem). Er det igen til Ministerpølse? MDM. RAMBUSH. Ja Rambush vil jo .
ANNA.
Hvilken en
MDM. RAMBUSH. siger,
det
at
Justitsraad
ANNA. Jeg
.
.
.
.
.
dem
af
er det
Landbrugsmenisteren
ham,
er
ANNA.
troede,
det var
at
Pølser,
ANNA
blødere er
sort
MDM. RAMBUSH. og
Du
er
Rambush
ung
Kongen ... .! Næ, han .
.
til
til
har sgu
saadan no'et Tosseri
.
.
.
er
.
stemme
.
sort
...
Gud,
.
Livet
...
Livet
det
kan
Herregud,
Hjemmet, saa
i
(giver sig pludselig over).
hvor Livet
.
I
MDM. RAMBUSH. Aa Rambush
.
sagt!
ha'
Du kan gaa med Mor ...
At
.
.
mer og ska
med de
.
der har gjort Nikkelman
MDM. RAMBUSH. Kongen ikke
.
Dag?
i
er
og
Veje ... Pause.
langt,
hlle
Kærligheden
Anna mange .
har
.
.
.
Tre Satyrspil
192
ANNA
(snøfter).
MDM. RAMBUSH En Lirekassemand
(skraber).
sætter
i
med
Bras ude paa Gaden.
et
III
Gadedøren
listes stille op.
DEGNEN
(krummer
med
ansigt
store,
—
—
sig ind.
Han
har et mildt og lumskeligt Højskole-
himmelfyldte Barneøjne).
ANNA. Rædsel). Krcstum Jesus DEGNEN. Guds Fred Stuen (i
.
i
MDM. RAMBUSH
.
DEGNEN. Tak som
byder,
MDM. RAMBUSH.
Er
oppe
.
DEGNEN.
han
Ja,
(en 13
Naa, her
Madam
...
.
.
.
(Sætter
osse
Laurits
er
saamænd
er
.
.
Det
.
er
Aars Pige,
—
ind fra Gaarden.
nok fremmede
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
DEGNEN.
.
.
.
.
.
(i
(ligeledes).
CLARA deri
.
.
.
Kreatu-
er
agendes
.
.
Laurits det
.
.
Og
.1
..
ja
.
.
af
.
.
men
.
hun h
udbrud). Ja, .
(der har sat sig .
Lænestolen).
.
.
.
ANNA
i
.
... ? efter Omstændighederne Laurits har altid gjort meget har
Det har han ...
sen grusomt! paa mine Knæ .
Mar-
er jo
.
MDM. RAMBUSH. .
.
kun med mig ... Vi
.
.
MDM. RAMBUSH. .
her-
?
DEGNEN. Nej ANNA. Hvordan DEGNEN. Godt Anna
sig).
med
Opdager Degnen).
(Smider sig
DEGNEN, (mildt). God-dag, Hlle Clara MDM. RAMBUSH. Er Laurits oppe med rer
De
Vil
.?
.
.
— 14
CLARA
Svigerfar!
.
.
.?
.
ked ..
.
Velkommen ...
(forfjamsket).
ikke sidde, Jørgensen
.
.
jeg
a
r
har
fejlet, Jørgenda osse grædt
.
j
C til
g da
.
at læse).
Jeg kan ikke
.
.
Hyss dog med Jcres Tu-
taale
det
i
mit
Hoved
...
Ministeræderen
MDM. RAMBUSH Anna
for
.
DEGNEN,
.
Kan
Degnen).
(tii
193
Haab
der ikke være
.
Kæic Madam Rambush,
(karameibuddingbiødt).
.
.
.
nødig jeg end vil det, maa jeg dog paa egne og Søns Vegne sige: Aldrig, ... her paa Jorden Og se derfor tænker vi, min Søn og jeg, da vi nu er heroppe med Vogn, saa ... De Sager, han Kommoden og Skahar skænket Deres Datter
hvor
.
.
.
.
bet ..
ANNA. Død
Han
sa'e,
Det var gode Pige .
.
andre
saavist under
.
til
Forudsætnin-
Der
gaaet
er
Ben
et
af
Kommo-
.
DEGNEN. Det kan vel med Guds Hjælp limes ANNA. Vil ha' Sagerne nu straks? DEGNEN. Nej, ikke før vi drager hjem ANNA. At Laurits dog kan faa sig til det I
.
.
.
.
.
.
saa
Ja,
kommer
dette var mit
med Vognen,
vi
.
.
.
.
.
(rejser sig).
.
.
.
DEGNEN
min
.
.
MDM. RAMBUSH. den
dem
jeg maatte beholde
at
.!
.
.
DEGNEN. ger,
.
.
.
Ærinde
naar vi kører
.
... Og ad Hjem-
(Ud m Gaden). CLARA. Skal vi ikke ta' og slaa de andre Ben af Kommoden osse .! ANNA. Aa Gud, aa Gud ... og han, som sa'e, at jeg maatte beholde dem til min Dødedag
mingen
til
.
.
.
Paa Gensyn
.
.
.
.
.
.
MDM. RAMBUSH. Vand,
lille
.
.
Menneskenes Ord er som rindende Anna .! Hent mig Peberet
RAMBUSH
.
.
—
.
.
.
—
(hurtig ind. Naar han sætter Klumpfoden i Gulvet, lyder som Kølleslag. Han har en Rulle Læder under Armen. — Han har mødt Degnen paa Gaden og talt frugtesløst med ham. Smider Læderrullen hen ad Bordet). Fedtsyle Jeg siger F e d t-
det
—
—
.
Oustav Wied. VL
.
.
!
13
Tre Satyrspil
194 syle
.
.
.
Hcf
(Opdager Flæskebenene).
!
HOk
skal
Være
Fest!
MDM. RAMBUSH.
Herregud, Rambush,
forlangt Menister
.
CLARA. len,
Sikken et Nar de gør Far .! .
geringen
taler
Dig henne paa Sko-
af
.
om Dig henne
omened
siger Clara, .
RAMBUSH.
har jo sæl
.
MDM. RAMBUSH. De Rambush,
Du
.
.
det,
Du
at
paa Skolen, spiser Re-
.
Jeg
La' dem!
siger:
(Justitsraaden
MDM. RAMBUSH. Anna
i
Vuggen
...
klynker).
ham
gi'
ANNA. (hægter op og lægger Justitsraaden CLARA. Nej, som han ka' bælle RAMBUSH. Ja, drikke kan han
Bryst
lidt
.
.
.
til).
.
Ladegaarden, Fattiggaarden
han
naar .
.
.! .
.
drukket
har
Han ender paa vos andre paa
.
MDM. RAMBUSH. Det RAMBUSH. Men Tøsen
da kuns Bryst
er jo
Æde,
skal ha'
.
.
.
og hvem
skal
den!
skaffe
MDM. RAMBUSH. Du bush
.
.
.
.
haard
er saa
i
Din Mund, Ram-
.
RAMBUSH. Jeg siger: gør mig mildere MDM. RAMBUSH. Justitsraaden vil jo med 200
RAMBUSH.
Kroner,
500,
omened
Du
at
—
har jeg sagt,
ham
der; ellers sætter jeg
.
.1
.
erstatte
Anna
dem. og ikke en Syl unbare vilde
ta'
Avisen.
i
Kommoden og tar .! RAMBUSH. Bare de tog Dig og din KyUing med Skomagerbordet). (Napper Læderet og gaar hen Hvor er min Spand .? Jeg siger: hvor er min Spand! Aa mit Hoved CLARA. (sygt). Ude ved Posten ANNA.
De kommer
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
til
.
.
.
RAMBUSH. Gider Du mon CLARA. Jeg kan .
.
.
.
.
ikke taale at bære noget
MDM. RAMBUSH. Du .
.
hente den
.!
.
.
.
.
kan da osse nok sæl, Rambush
Barnet er jo sygt.
!
Ministeræderen
RAMBUSH. (Ud
Skaberi
.
Jeg
.!
.
195
Ska-be-ri
siger:
...!
af Qaarddøren).
CLARA
(springer
i
samme
det
Kurv foran Kakkelovnen).
Kisse
.
Sover
.!
.
spillevende hen
Kisse
KiSSe,
han
.
.
.
kom
Saa
i
en
lille
danse
Skal Kissen med ham).
.?
.
Katten, der ligger
til
.
(Haler Katten frem af Kurven og valser rundt
ANNA.
(griner
RAMBUSH. Jeg
himmelhøjt og
nu
siger:
paa Laarene).
slaar sig
med Spanden.
(ind
—
Standser og
hun bleven
er
peger paa
splittosset ...!
Clara).
(Tii
Konen).
taale det .! MDM. RAMBUSH. Hun skal da røre sig ... Du hader dine Børn, Rambush .! RAMBUSH. Sludder Jeg siger: Sludder .! .! Tror Du, hun kan
.
.
.
(Sætter Læderet
i
Blød
.
.
.
.
.
Spanden).
i
CLARA (falder forpustet om Lænestolen med Katten). Aa — aa MDM. RAMBUSH. Du skulde ikke springe saadan i
rundt,
CLARA værker
(hamrer
(døende). .
.
... Du kan ikke taale
Clara
lille
RAMBUSH
.
løs
i
Sengen!
(lægger Katten hen paa Sengen).
under
Dynen!
(anbringer Katten
Snuden
MDM. RAMBUSH
skal
(faar
CLARA. Ja saadan saa Du hamrer! .
være
.
CLARA. Jeg
.
.
dør
under
Snuden ovenfor). .
Hoved
Aa, mit
Jeg
.! .
.
.
Dynen).
ovenfor!
(hamrer endnu kraftigere).
her
det
(tager Katten).
Nej, han skal
MDM. RAMBUSH
RAMBUSH
!
det.
Aa mit Hoved ... det værker, fuid Kraft). Tag Katten
MDM. RAMBUSH Nej,
.
paa en Støvle).
CLARA. Læg ham hen
CLARA.
.
(Med
!
MDM. RAMBUSH CLARA.
.
jeg dør
.
.
.!
...Far
siger:
Vi
dog,
maa
Vel
Tre Satyrspil
196
V Munk
og Horn titter ind af Vinduerne fra Gaden. De er Almuelærerinder, paa Kanten af Fyrrene, Medlemmer af Selskabet Undertøj" og overnaturligt sædelige. Mødres »Ugifte I Man fortæller til Eksempel, at da Dyrskuekomiiéen fier i Foraaret tilbød Eleverne paa Skolen fri Adgang til Udstillings-Pladsen, afslog Damerne pure at modtage Indbydelsen med den Motivering, at der jo baade udstilledes Han- og Hun-Dyr umiddelbart op ad hinanden. og Horn er smaa, graahaarede og næsvise. De bor sammen og ejer i Fællesskab en Foksterrier ved Navn Solvejg, opkaldt efter Per Gynts Forlovede. Længden Dyret er desværre noget tilbøjelig til at faa Hvalpe, hvad der er temmelig ubehageligt for ældre Damer.
—
Munk
—
MUNK
Hovedet ind
(stikker
dag ...
ger? HORN. Vi Men ih
MUNK.
Solvejg, Solvejg hvor blev Hunden af? HORN. Ude paa Gaden vel .
En Hund
MUNK. ude
her
.
.
mer Døren
HORN
Aar
noget
—
.
.
.
.
Ja,
.
Næ, næ
.
Du véd
Jamen,
Men
.
.
blivC (Klem-
.!
der
sker
at
hun
.
.
.
saam.ænd ikke
.
nu
Du advaret
er
Ih
(hviner). I
—h
.
Snesevis
.
.!
.
.
.
(samler Skørterne sammen).
(Støver et Par Stole af
.
.
(Frem
.
i
stuen).
Hvorfor
Vil
med
Jeg Ih
.
.
AmaHe
siger:
—h
Damerne
.
.
i
.
.!
.
Sne-se-vis!
.!
ikke
sidde
.
.
.?
Forklædet).
(sætter sig).
MUNK
(hen
ned
Fadet
i
—e
Amalie,
jo
øjebHk
det
r,
MDM. RAMBUSH.
HORN
.
De
RAMBUSH.
MUNK
.
Solvejg maa
Nej, .
.
MUNK
.
.
osse Kat? RAMBUSH. Fordi her er Rotter HORN (til Munk). Her er Rotter, holder
Basse
Basse,
.
bjæffer arrigt udenfor.
Kat
er
God-
.
(Faar øje paa Katten).
.
.
.
i).
(diskret).
MUNK. HORN.
.
(aabner Døren paa Klem). .
,
.
om De træn-
spørge,
Kat!
her er
h,
her er det
Ja,
for at
og beklæder
oprejser
—
af Døren).
kommer
Vi
I
i
til
Bordet).
med
T r æ n g er De,
Kødfarsen).
Er
'et
til
Spør vi
.
.
.
Frikadeller ...
(Næsen
det?
Ministeræderen
MDM. RAMBUSH Menister
HORN ANNA
.
.
.
(stadig
(til
gis der andre
henne
med Næsen
Fadet).
i
D
Lænestolen).
i
Rambush). Ef
ødelægger Byerne Ja,
RAMBUSH eller
HORN
.
.!
.
n er Or'gCnal...!
e
Det lUgtcr
sandt,
'et
.
.
833 frlsk
(der ogsaa hader
til
Det
Bonderak,
de
hva'!
Ja,
man
faa Estrup igen!
B
Eller
højre).
spiser
jo
m
S
i
a
r
k
C
.
.
.
ogsaa Napoleons-
at
i
.
.
.
.
Ja
(døende).
—
6
A
(pludselig løs paa
n n
Skole
i
.
.
.
.
.
.
.!
.
a).
Hvem
er
Fa
'
r
6 n
.
.
.
?
(græder).
MUNK
(til
Mdm. Ram bush med
Udfyldning
HORN. Og
.
.
.
.
.
et Papir).
Her
er
et
Skema
.
De gaa med
maa
saa
Nikkelman
han
er jo
MUNK. Men han maa RAMBUSH. Jeg siger: HORN. Véd han det talt
.
De opkalder Deres dem?
hædre ham ... MUNK. Og B s marcksklumper RAMBUSH (mumler). Jeg siger: Idioter MUNK (til Clara). Er Du syg? Du var ikke
til
.
at
Lad os
jeg si'er ogsaa:
(dybsindigt).
HORN ANNA
.
.
Napoleon,
kager for
CLARA
til
Pige?
en
'et
Pølser efter Ministrene og spiser RAMBUSH. Gu er det sandt ...
MUNK.
er
Flæskeben?
'et
HORN
det
6,
.
.
siger:
stille
Er
Er
Næ — e 'et en Dreng?
HORN. Er RAMBUSH. Jeg CLARA (fniser
MUNK
Næ—
(med nogie Tarme).
(Beg>'nder at stoppe).
.
mod Vuggen),
(peger (sky).
197
vide,
'et
Formand hvem der
.
til .
Justitsraad
.
er Barnets
Far!
det véd han! .
.
.?
Og
om-
det har han ikke
...
Ude paa Qaden
MUNK
lyder pludselig rasende Hyl og Hundehalløj.
(som en Vind hen
Døren).
til
Basse, Basse!
HORN.
Hva'
er
'et
.
.
.
?
Solvejg,
Solvejg
.
.
.
Tre Satyrspil
198
MUNK.
Det
HORN
.
.
.
S
(efter).
Amalie
.
.
.
a
!
...
6 jeg det ikke
'
Hva' har
Hvcm ef RAMBUSH. Jeg
.
.
Saa
.
kom
(Ud).
!
F
saa
Døren).
HORN
Puddel, der
er Justitsraadens
dog, Horn
Politi
vi
a
'
e n
r
.
I
(Vender
!
spørg Justitsraaden,
siger:
jeg. sig
i
?
.
.
Nu kommer
...
til
siger jeg!
(ud).
IV Gaarddøren
listes
og
op
Justitsraad Nikkelman kommer
Frøken Horn har
RAMBUSH (sætter .? De .
.
Knaldproprietær, nuværende er hvidhaaret og har Astma.
forhenværende .
.
Han
ind.
æ — puh — h
Klumpfoden
.
.
.
Gulvet og rejser
i
Hvad
sig).
Vil
.
JUSTITSRAADEN. 250
RAMBUSH. 500
..
.
.!
.
.
JUSTITSRAADEN. Jamen,
RAMBUSH.
Jeg
bedste Rambush ingen bedste her puh— h 300 da
siger:
Æ—
JUSTITSRAADEN.
.
.
.
.
.
.! RAMBUSH. 500 mægie). Naar Justits MDM. RAMBUSH .! RAMBUSH. Jeg siger: Hold Kæft .
.
.
.
.
.! .
.
.
(vii
.
JUSTITSRAADEN. 350
..
RAMBUSH. 500
Eller
.
.
.
!
.
.
.
.
.
De kommer
Avisen
i
i
Morgen!
JUSTITSRAADEN. 400
..
RAMBUSH.
.!
Fedtsyl
.
.
JUSTITSRAADEN. 450
RAMBUSH.
Jeg
..
JUSTITSRAADEN. 475
RAMBUSH.
Herut
.
.
..
(tæller)
.
.!
.
.
.!
Æ— puh— h
og lægger fem Sedler paa Bordet).
RAMBUSH
.
Fedt-syl
siger:
JUSTITSRAADEN.
.
Vil
Passer ...
1
.
.
De
Og
.1
(Trækker
tælle
.
.
.
saa herut!
Tegnebogen
!
—
!
Ministeræderen
MDM. RAMBUSH. De for
vores
(i
.
Stjerner
.
.
Justitsraaden). Jeg siger: her
(til
CLARA
Hemmelens
har slukket
Anna, Hr. Justitsraad
lille
ANNA (hulker) RAMBUSH
199
D6n
Lænestolen).
JUSTITSRAADEN
er or'genal
.
ut!
.
.
(flygter).
RAMBUSH (putter Pengene MDM. RAMBUSH (sætter
Lommen).
i
.Landbrugsmenisteren" over
Ilden).
VII En Vogn rumler frem og
ANNA (med RAMBUSH der sig lure
Der
et Skrig).
.
de
er
Pengene frem
(tager
.
holder foran Huset.
Jeg
Vinden ven-
sigcr,
Jeg kender det Rak
.
.
.
.
Men
!
skal
vi
dem.
DEGNEN DEGNEN
(højtidelig).
LAURITS
(lyshaaret, æblekindet, grinende
DEGNEN. Aftale, med).
Kommoden!
efter
igen).
og LAURITS (ind). Guds Fred igen ... Ja,
at
Men
.
og
let beruset).
min Søn og jeg, for efter (Opdager Pengene som Ram bush staar og vifter hvilken Guds Velsignelse af Mammon, vi
.
kommer,
.
kære Venner.
RAMBUSH. (for\'arer Sedlerne). DEGNEN. Annas .? .
Det
er
Annas
.
.
.
.
LAURITS. Jer Annas
.
.?
.
RAMBUSH. Vor Annas, ja DEGNEN. Men saa hils dog .
.
.
paa
din
.
.
.
paa
lille
Anna, Laurits
LAURITS.
ANNA
DEGNEN.
Anna
G'da',
(mygt).
Vil
Du
.
.
.
hi— hi—
i
.
.
.
virkelig kendes ved mig, Laurits
.
.
.
?
Naturligvis vil han kendes ved Dig! Hvorfor
skulde han ikke
ville
kendes ved Dig
.
.
.!
!
!
!
Tre Satyrspil
200
RAMBUS.
Jeg
Vinden vender sig
siger:
MDM. RAMBUSH.
Vil
ikke sidde
I
.
.
.!
.
.
(Tørrer stolen
.
med
Forklædet).
DEGNEN
(overmildt).
LAURITS
(er
listet
Tak ... Tak .. til Anna og har stukket .
hen
hendes Haisiinning).
Krille,
MDM. RAMBUSH
for fire
Ja, hvor skønt Var det tre eller
LAURITS
(ind
.
.
.
(stramt).
Naa
bedst,
vi
vist
mørkt
.
.
.
.
kommer
De,
vi
.
.
.
Ja,
.
det
Laurits,
det bliver
skille
de
hvis
at
Moder og Barn
.
.
.
.
.
tror
!
.
.
da
Kød
forfordele deres eget
ikke
.
.
Du
Jeg synes.
.
skulde
gi'
Dig,
Ram-
.
RAMBUSH Kæft
.
før
Drengen med
Selvfølgelig tager vi vil
MDM. RAMBUSH. ANNA.
.
.
og Blod, Skomager Rambush .
.
Rambush,
Jeg synes, Drengen med
RAMBUSH. 350 .. DEGNEN. De vil bush
tre
Sted,
.
ta'
DEGNEN.
.!
.
.
af
MDM. RAMBUSH. vilde
.
.?
.
.
kun de
.
.
hi— hi
krit,
.
er
.
Hundredekronesedler?
DEGNEN. Og de er alle Annas RAMBUSH. Nej, kun de tre
DEGNEN
.!
I
Anna). Krille
til
.
.
.
.!
.
.
Mossevit.
.1 dog de Unge (th Ramos Ældre .!
bush).
.
en Finger ned bag
lille
Nej, se
(rørt).
DEGNEN.
RAMBUSH. Fem DEGNEN. Fem
—
krille, krit
.
.
...
gi'
Dig dog.
(der
mærker, hvor det bærer hen).
!
—
400
DEGNEN. 500 .. RAMBUSH. 450 .. DEGNEN. 500 ...
.
Far,
.
Dig
gi'
Jeg
.
.
.
hold
siger:
.
.
RAMBUSH
(næsten grædende).
ingenting
—
475
.
I
.
ha' .
for
Fed tsyle
de Maaneder,
.
DEGNEN. Alt
eller
intet
.
.
.!
... vi
I
Skal
vi
da
har haft hende!
?
.
Ministeræderen
RAMBUSH
(smider rasende Sedlerne henad Bordet).
Fedtsyle! Højskolerak
DEGNEN
(samler
Laurits
.
.
.
stille
(slaar
Fæstemø .
.
.
(folder
sigCf:
dine
i
Lommen).
i
Arme
.
.
Vel-
.
!
Armene om Anna).
MDM. RAMBUSH
Jeg
I
Pengene sammen og stikker dem
tag din
signet være Jer Pagt
LAURITS
201
Krille,
Hænderne
i
Krille
.
.
.1
Taknemmelighed).
Vil
I
og spise en Mundfuld Pølse med ? DEGNEN. Tak, som byder, Madam Rambush .! Er det en af Mandens berømte Minister-Slagtninger? ikke blive
MDM. RAMBUSH det er
saamænd
DEGNEN. Og
(sysler .
.
.
.
.
.
.
—
e,
beklæder Offeret saa
i
med Borddækningen.
— Smilende).
Ja
.
hvilken Taburet
Dag ...
MDM. RAMBUSH. DEGNEN, bare
Jeg
faa
Det
er
s'men Landbrugsmenisteren
.
lægge Fingrene imellem!
skal saa sandelig ikke
Man
MDM. RAMBUSH
RAMBUSH RAMBUSH
.
Rambush kordialt paa Skulderen). Ja, lad OS den fede Bondetamp udryddet, kære Ven!
(klapper
sætter sig
til
Bords.
-
(serverer Pølsen).
Og
(æder godt over Halvdelen). (slaar
en Haand hen
mod
disse regeres vi af! Tæppe.
Degnen).
Jeg
SigCr:
Og
DET USIGELIGE (1911)
AGERENDE Jens Larsen, Lise, hans
Hjulmanden,
Skovarbejder.
Skovfogeden. Smeden.
Datter.
Mikkel Orm,
Gaardejer.
Slagteren.
Malene, hans Kone, Karrelius, deres Søn. Handlingen foregaar
i
Regeringspartiet.
I
Det rer
—
er Foraar.
Anemonerne
og højt over det Hele
JENS LARSEN
(sidder,
— Bøgen
staar
blomstrer,
ler Solen. lille,
arbejdsslidt
i
Spring, Safterne gæ-
og utilgængelig paa
et
vind-
fældet Træ midt i den spirende Skov og æder sin medbragte Tørkost med Han har Akkordarbejde og lever i et saakaldet en Flaske Hvidtøl til. kan derfor æde, naar Trangen er over ham). frit Land
—
;
SKOVFOGEDEN sin
—
grønne Hat.
(kommer
forbi, høj,
Standser og siger):
velskabt, frejdig
Du
Saa
og med Fjer
i
fodrer, JcnS Laf-
sen? (trevent). Ja— 6 SKOVFOGEDEN. Det
JENS
.
.
.
er
ellers
uden
for Spisetiden, sy-
nes jeg.
JENS Jeg
har vel saa været sulten ...
SKOVFOGEDEN
(staar lidt).
Jeg
saa' din Datter
i
Aftes
.
.
.
Du det SKOVFOGEDEN. Hun kom kørende med Mikkel-Salme-
JENS. Naa
.
.
gjorde
.
.
.
.
bog fra Byen han havde været til Vælgermøde. JENS. Saa e ? Ja, saa ha'de hun vel ossensaa været Byen da .
—
i
.
.
.
.
.
.
.
.
206
ire batyrspil
SKOVFOGEDEN er
ved
JENS.
Si'er
m
r
hende, hed
i
.
.
De
over hans mutte Svar).
(arrig
gaa O de det
at
— hed
SigCf, at der
!
.
SKOVFOGEDEN.
Er det den Gamle, eller er det Sønnen, der rører paa Svansen? JENS. Ja, jeg har ikke haft Næsen imellem ved nogen af
dem
.
.
.
Det var altsaa da Salmebogen, hun kørte med ... De sad lige limet op ad hver-
SKOVFOGEDEN. andre
i
JENS. Det
— Men
Agestolen. er jo ossensaa koldt endnu
Du
hører jo for Resten sæl
om
Aftningerne.
„de Hellige". SKOVFOGEDEN (kort). Hvad rager det den Sag! (Hugger Mulden). Hvorfor Fanden kom sit Egespir ned Lise ikke til mig til Skiftedag? Jeg har god Brug for en Enepige i min Jomfrustand. JENS. Hun har vel saa heller villet blive hos Miktil
i
kels
.
.
.
SKOVFOGEDEN. at varte
JENS. Det
er vel
SKOVFOGEDEN baaret
lers
hun to Mandfolk
for der har
Ja,
det,
ka'
(staar igen
Dig ad med
tænke en
at
.
.
.
Hvordan har Du
Stund).
Far
blive
til
Stykke Lammekyd, bitte Lars Jensen? JENS. Paa den gamle Maade vel ... (Tørrer med Bagen
til
hende op.
Haanden, Det optage Arbejdet. af
—
SKOVFOGEDEN.
Hva'
oppe paa Gaarden JENS. Fik? Høl .
og gør
drilsker en Slurk 01 er Grøftegravning.)
i
Et
.
.
Du
fik
Søndags
sig
Fortæring,
i
el-
det skønne
sig
om Munden
rede
da
til
at gen-
Du
var
?
Vand med en Fjært
Glas
i,
fik jeg!
SKOVFOGEDEN. Hed— hed og
standser
blive
ked
siger
af at
digt igen ved
JENS. Tak det
.
.
.
mig
for det
.
.
.
!
(Begynder
at
gaa;
men
HviS Lise skulde tjene hos Mikkels, saa er der da le-
henkastet
til
over
Skulderen).
November.
... Jeg
skal
hilse
hende og
si'e
:
Det Usigelige
SKOVFOGEDEN. Men helt
JENS
Orm
gik
207
det skulde da saa være, før der hende, hed hed!
i
—
(svarer ikke).
SKOVFOGEDEN
(støder
mellem Anemonerne En Fasanhøne skogrer .
.
Kæppen
i
Jorden og traver fløjtende bort
.)
efter
ham
i
et
Træ over hans Hoved.
II
Jens Larsens
den eftertragtede L s e, er nitten Somre gammel, stor og trind og lyserød i Kødet som en tremaaneders Gj-lt. Naturligvis har hun sine Pletter. Men det har vi jo allesammen. Datter,
i
—
—
Den første November i Fjor tiltraadte hun Pladsen som Enepige hos Gaardejer Mikkel Orm, der har en Kone, en Søn, to Heste, fem Kør, ti Faar, ligesaamange Svin og en Gedebuk, der staar til Bedækning. Politisk hører Mikkel til „Moderationen", er 50 Aar, Konen 60 og Sønnen
30.
De er alle tre hellige og meget troende. Sær Mikkel, som er Menighedens Forsanger og derfor fører Tilnavnet Salmebog.
Nu
med Troen, at maa vorde grebne.
forholder det sig jo saaledes
ønsker
inderligt, at
ogsaa andre
Og
Madam Orm
det begav sig derfor, at Dage ind i November, en aarle .Morgen, da Side i Alkoven og søgte efter ham, fandt
som
den,
er grebet af den,
ikke
allerede
hun savnede
ham siddende
mere end ved
Mikkel i
otte sin
Lise Larsens
Kammer paa hendes Sengekant og syngende hende fore Viser baade af Grundtvig og Brorson og slaaende Kors over hendes unge Legeme med en nidkær Pegefinger, medens han hviskede lille Guds velbehagelige Lise Larsen mig nu Søsterkysset paa, at Du vil forsage Djævelen og alle hans Skarnsstreger! LISE (kryber forfærdet ned mellem de skærmende Dyner, da hun bliver
Lise
.
.
.
.
.
.
giv
vår sin
Madmoders Ansigt Dørsprækken). (gaar til Bunds efter hende indtil Skulderbladene). i
MIKKEL
MALENE kel!
MIKKELS
Haand paa ham.) Mik-
(skrider ind over Tærskelen og lægger
Hvad
i
Arme
den Treeniges Navn rager bliver
lamme og dasker ned
ger at frelse dette den, Malene
.
.
lille
Du
efter?
Jeg SøMenighe-
langs hans Krop.
Menneske-Barn
for
.
MALENE. Kunde Du
ikke
besørge
d
e
t
ved
Dagens
Lys mon?
MIKKEL.
Nej, thi
Menneskenes
Børn
er
modtageligst
Tre Satyrspil
208 for det Usigelige Røst Salme 308)
i
Dæmringen
(Og han istemmer med høj
I
Jesus Herre, lad dit Rige vidt udbredes paa vor Jord Men
.
.
.
da hugger
MALENE
en
klædt
kun slaas
LISES
i.
—
i
Næve
hans Nakke og drager
i
Mikkel
Særk, ligesom
ham med
ene var
iført
sig.
Og htm
Skjorte
.
.
.
var
Døren
Og
Hoved vokser langsomt frem over Dynerne.
Nu er samtidig at berette om Karrelius. — Han kunde staa bae Stalddøre, eller ligge bag Halmstakke og stirre hen imod Lises Kvalifikationer, indtil Vand og Elskov stod ham ud af Øjnene. Og han kunde varsomt nærme sig hende og spørge, om han ikke skulde hjælpe med at drage en Spand op af Brønden, hugge en Favnfuld Kvas, eller bære en Sæk Tarv for hende. han kunde endogsaa træde Pigen ganske nær og i svær Kvide gribe hendes Skørter, løfte dem højt over hendes Ben og udstøde et klagende:
Ja, fat
i
Hu
— hu — u
.
.
.
!
Men
da tog ogsaa Fanden ved ham af Rædsel. Thi Frimodighedens Naadegave var Karrelius nægtet. rigt et Maal var blevet hans Fader beskaaret. Saaledes led Vinteren. Og nu var det altsaa Foraar
.
.
.
Den, der
i
saa
alting stod paa Spring.
III Det er Søndag. I Gaardens Mindrestue sidder Mikkel Orm og hans Hustru med Søn og Tjenestekvinde ved det hvidskurede Plankebord og æder Middagsspise: Sødsuppe med et Fjerdingkar Svedsker; og Oksesteg med en Skæppe Kartofler.
MIKKEL
(beder
til
Bords).
I
Jesu Navn
gaa
vi
til
Bord
at
Spise, drikke paa dit Ord Der tales ikke. Kæmpes kun stille og haardnakket om at faa de fedeste Svedsker hentet op og slugt. Stenene spyttes ud Næverne og lægges paa Bordet. LISE (rejser sig, naar Suppen er fortæret, stryger med en hul Haand Svedskestenene ned Køkkenet). det tomme Fad og gaar ud og KARRELIUS (følger hende med Øjne og Tanker). .
.
.
i
i
MIKKEL
i
-
!
Det Usigelige
MALENE
(gaar ligeledes ud
i
MIKKEL (stanger Tænder med KARRELIUS (svarer ham). Dag
.
209
—
Køkkenet.
Anden Ret
skal ind).
Gaflen og ræber dybt).
huH har været
Ja,
heldig
i
.
.
(Han mener Moderen med Suppen). Naar Stegen er baaret ind, skærer hver
sig en Privat-Humpel af og anpaa sin Tallerken: Mikkel først, derpaa Ka r rel i u s, saa Ma og sidst Lise. Sauce og Kartofler beskriver samme udemokratiske Kurve. Man maaler med Blikket Volumen af hinandens Portioner. Men Gridskheden er ikke saa grum og Nidkærheden ikke saa stor som før ved Suppen, da man jo denne Gang æder af hver sin Beholder. Fadene gaar én Gang rundt, to Gange rundt, tre Gange rundt Ansigterne blusser. Bevægelserne bliver lade. øjnene sløres
bringer
lene
.
MIKKEL
(gaber og strækker
sig).
saa
Ja,
er
.
vcl
vi
.
færdige
denne Gang:
for
vort
er til Ende, Bord nu dækket af
Tak
for
Vort Maaltid
.
.
.
Mad, Jesus
Han rejser sig, stopper sin Pibe og suger Tænder. Det lyder, som kvidrer der en Bogfinke, hvergang han suger til. Han sætter sig bort i den store Lænestol med Ørenklappeme, tager et Par skrattende Drag af Piben og falder hen.
LISE
(bærer .Madresterne ud
KARRELIUS (griber Hu hu — U
—
.
MALENE
.
(mærker
.
i
Køkkenet).
hende famlende
i
Skørterne,
da hun gaar
forbi).
!
intet,
da hun er optaget
Mikkel).
af
Hun havde
haabet, at han og hun, nu efter den stærke Søndagsspise, skulde have ligget .Middagslur sammen i Alkoven men da .Mikkel sætter sig i Stolen, svinder Haabet. Hun iagttager ham skarpt: Han skulde da vel ;
aldrig ha' noget for
.Men da Piben
i
med Tøsen derude? det samme glider fra ham og ned paa
han vaagner, føler .Malene sig beroliget og hæng, puster tungt ud og sovner.
krj'ber
Gulvet, uden at ind tag Alkovens For-
KARRELIUS
(har sat sig paa Bænken ved Bordenden med Hovedet Hænderne. Han hvæser og stønner og sveder melankolsk over Saa knækker Armene pludselig sammen under ham, han segner bardovs forover ned mod Bordpladen. Æden har slaaet ham). Ti lange, fredelige .Minutter hengaar Saa lister det ene øje op, derpaa det andet, skæver fra Bordet hen til Alkoven smækker hurtig begge øjnene til igen, da Malene rører paa sig aabner dem paa ny, rejser sig, stryger Træskoene af, tager dem i Haanden og vader baglæns hen til Forstuedøren, lemper den op og forstøttet
i
Jordelivet
.
.
.
.
.
.
MIKKEL
;
;
svinder
.
.
.
Fred hviler over Land og By, ej Verden larmer mer .
Da
høres der pludselig fra Loftet oven over og en Piben.
Gustav Wied. VL
.
.
Stuen
et
Plump, en Skuren 14
!
Tre Satyrspil
210
Det er Katten, der har hugget sig en Rotte. (farer op ved Larmen, stikker lysvaagen Hovedet frem
MALENE
KaiTeliUS!
koven og springer ud paa Gulvet).
Lise
Køkkendøren.)
(Aabner
Cf
Væk
Hvor
(Rusker
!
Al-
fra
Far? Sønnen.) Saa
CF din
i
vaagn dog, din Sovetryne!
KARRELIUS
(gnubber sig bedre
til
HrOfF
Rette).
— smask!
MALENE imod
begge
ham
(griber
hans Hoved
Haaret og hamrer
i
Hører
Karrelius!
Bordet).
— puhh — Smask
Du
Gange ned
tre
De
ikke!
KARRELIUS (vælter sig om paa Siden). Hvem er væk MALENE. Din Far og Tøsen derude! KARRELIUS (skrumier over Ende og betragter Moderen med som var
Blik,
væk
er
to!
MALENE
fjernt
et
der 30 Kilometer imellem dem).
ham). De har med hverandre
(hugger paa ny
andet Sted hen (stikker
.
vel lagt sig et eller
til
.
KARRELIUS. Hvem
MALENE
?
.
.
.
.
.
.
.
?
ham en under
øret).
Din Far Og TøSen
.
.
.
Satan!
for
KARRELIUS (spjæiker MALENE. Ja, hvem gaa
Du nu op
op). Lise skulde det ellers være ? ad Stigen ovre paa Loen
Øjne
.
.
.
!
Huggehuset ... og saa KARRELIUS. Er de oppe paa Høloftet da, MALENE, Hvor skulde de ellers være? gaar jeg op
,
.
Men
.
.
.
Saa
dem tror Du? Gaar Du
ta'r
fra
.
.
.
vi
.
saa?
KARRELIUS til
hitte
at
MALENE. Fæ!
Jeg
(synker sammen).
dem, Mor
.
.
vil
saa nødig være
Bliv saa staaende neden
saa skal
KARRELIUS
jeg komme tungt
(sjokker
med
.
for
Stigen
da,
dit
over dem.
ud igennem Forstuen, hen over Gaards-
pladsen og ind paa Loen).
MALENE
(spænder bort og kravler op ad Stigen
Deroppe
er alt
til til
mørkt og
Huggehuset, hvor hun napper en Gærdestav Loftet).
helligdagsstille.
Ikke
en Lyd høres;
ikke en
Pusten.
Kun henne ten
i
sig.
i
Lugen ud
til
Gaarden sidder Katten og knaser
fredeligt Rot-
Det Usigelige
MALENE tilbage fra
(basker rundt i
men
Fjor;
alle
i
Men hun
KARRELIUS
Meget Hø
Hjørner og Kroge.
er der ikke
der er da altid nok
til at krille hende op ad BeEt Far Gange tumler hun og rej-
nene og gøre hende end mere rasende. ser sig igen.
211
finder ingen),
ved Foden
(staar stiv
af Stigen
nede
Hans Tanker
Loen.
i
er stride).
MALENE
E
oven ned gennem Hullet).
(titter fra
Du
I
der, KarrC-
lius?
KARRELIUS. Ja— e Har Du set noget til dem! KARRELIUS. Næ— ... MALENE. Ta' og kom herop og hjælp mig og KARRELIUS. Hva' ? .
.
.
MALENE.
i
.
MALENE. Kom .
med
saa nødig være
vil
han faar Hovedet ovenfor, standser han og peger
ligger de jo
MALENE
at
til
hitte
.
MALENE. Sludder! — Kommer Du saa! KARRELIUS (stiger dvælende op ad Stigen Trin for idet
lede.
.
herop, siger jeg, og hjælp mig!
KARRELIUS. Jeg dem .
.
.
.
Og henne bag
...
Trin
Og
lige
Dæ
Vanvid).
T
.
(griber fastere
KARRELIUS
i
om
(grædende).
HvOr
Staven).
Dær
.
.
.
.
?
.
.
en sammenskrabet Bunke
Hø, tæt omslyngede. Bryst
mod
Bryst, som to Børn, der har fundet sig et Skjul trætte og søvnige af at have leget tilstrækkeligt, hviler Pigen Lise og hendes Husbond.— Hun øverst.
Larsen
MALENE
(hæver Gærdestaven).
KARRELIUS (hugger en Klo hende). Vil Du Slaa MALENE. Den beskidte Mær! KARRELIUS (vrister Staven fra .Moderen og kyler den i
.
.
.
?
ud igennem
Lugen).
KATTEN
(sætter forrykt bagefter
MALENE
(smider sig over Parret og bearbejder
med
Rotten).
Lises Krop med
sine
bare Næver).
KARRELIUS LISE
(flygter).
MIKKEL
(haler
—
(rejser
Vane Salme
hende væk).
Og sig
søvndrukken over Ende
og istemmer
af
gammel
Nr. 68):
14*
212
Tre Satyrspil
Nu
skrider Natten sorte,
og Dagen stunder
Gud som
lad
dem
til;
blive borte,
os bedrøve vil!
IV
MALENE
skilles).
(vil
Menighedsmøde
straks ved første
efter Katastrofen
paa Høloftet rejser hun
sig og vidner, at hun kan ikke længere forsvare hverken for Loven eller Profeterne at dele Bord og Seng med Mikkel, hvem Djævelen er faret i og har forledet til Utugt med Tjenestekvinden Lise.
MIKKEL
og vidner,
(staar ligeledes
—
Aand har grebet ham. Salme 411):
Kjender hvorfra
Malene
at
Og han
har Ret:
Den
istemmer angerfuldt
store Sanse-
første
Vers
af
Du den Livets Kilde, Naadens Strøm udgaar?
Om
Alverden øse vilde den udtørres intet Aar Det Usigelige nærmer sig
LISE at
(styrter
man
skal
paa
sit
.
(siger).
i
.
.
.
.
Ansigt, spræller
smide hende
KARRELIUS
.
med Benene og
raaber
med
høj Røst,
Ildovnen).
Hu — hu
U
.
.
.
!
(løsner nogle
Knapper og
kaster sig over Pigen).
Tunger). NOGLE KVINDER NOGLE MÆND (haler Karrelius afsides HJULMANDEN og SKOVFOGEDEN (taler
Lise med
i
og knapper
ham
til).
(forkynder begge, at de er
hjem og forvare hende). Ene ham tilkommer det at gøre godt igen, hvad af ondt han har forbrudt imod Pigen. Desuden har han fæstet hende for Sommeren). rede
til
at tage
MIKKEL ORM
MALENE FIRE
sig
(protesterer:
(besvimer).
MÆND
(hælder
Vand paa hende).
Det Usigelige fylder
DIRIGENTEN
MENIGHEDEN O,
Rummet
(hæver Mødet). (skllles
—
.
.
.
Og
under Afsyngelse
af
Salme 412:
Du min Immanuel,
hvilken salig
Himmelglæde
.
.
.
.!
!
Det Usigelige
213
V Næste Dag møder Hjulmanden, Enrum Gaarden og taler længe og
Menighedens Øverste,
med Malene, som
i
paa
Orme-
ustandselig vil
skilles.
HJULMANDEN
Husk dog paa, Malene, Dig sæl og alle vos andre til Spot og Spe for Verdens onde Grine-Børn! MALENE. Jeg er krænket mine dybeste Rettigheder HJULMANDEN. Sandelig, det er Du; det være langt fra mig at ville nægte saadant! Men saligt er det at give hellere end at tage og allersaligst at til* at
Du
vil
(maner og maner).
udlevere
i
.
.
—
.
.
.
.
give!
MALENE. Den
Tøs
skidt
ikke
skal
komme
og
her
trække Mikkel ud paa den brede Vej! HJULMANDEN. Er det mon ikke Mikkel, der har strakt sin Haand ud efter hende ? MALENE. Hun kunde jo ha' sagt Nej! HJULMANDEN. Det er ikke nemt ... det er ikke nemt MALENE. Saa kunde hun ha' lagt sig efter Karrelius, .
.
.
.
.
som
er ledig
HJULMANDEN.
Karrelius er ikkun ladet Malene, og Pigen har vel begæret Blod.
MALENE. vil
Jeg
vil
HJULMANDEN
(lægger
sin
med
Li'e
skilles!
separeres fra Bord
det
med Vand, samme! Jeg
og Seng! Haand paa hendes Arm).
Sig ikke
hvad Du udsætter Dig for! Verdens Grine-Børn vil pege Fingre ad Dig Se, der gaar Malene Orm, vil de sige ... Du og Mikkel, lever I stadig sammen som rette Ægtefolk? lige til hun kom, Tøsen! MALENE, Ja Han har ikke Kraft nok til to. HJULMANDEN. Malene er dog ellers op i Aarene MALENE. Fanden er op Aarene de Dele! HJULMANDEN. Visseligen, visseligen! Men en Kvinde maa vide at tage Prøvelsen, naar den kommer. det! Betænk,
:
.
.
.
.
i
MALENE. Hva' HJULMANDEN.
for
.
.
i
en Prøvelse?
Kvinden maa
.
.
.
Jeg mener
.
.
.
Husk
.
!
Tre Satyrspil
214
Malene
paa Forsagelsens Naadegave, neden, siger jeg Dig;
Elskov
...
!
men Kærlighed
er fra
fra
oven
MALENE.
Jeg
den.
er ligeglad
Ende
én
jeg
.
.
begge Ender ... og ha'de ogsaa være ligeglad
jeg
i
!
HJULMANDEN MALENE.
i
vilde
til,
Malene, Malene
(maner).
Tøsen
ud
skal
af
.
.
Huset, hvis
!
.
j
e
her!
HJULMANDEN.
Visselig
skal blive
g
—
skal
selv bringe det Offer at tage
Jeg skal hun saal hende til mig, har jeg
jo sagt.
MALENE. hende
det ikke bedre, om bor længere herfra.
Var
Han
?
HJULMANDEN. lene,
Alt godt
om
Det være
godt!
alt
Skovfogeden Skovfoged,
Ma-
mig
Men
Nikolaj langt fra
—
fik
at
.
.
.
Frelsen vil være Pigen han er m æ g e t sanselig nærmere, naar hun kommer til m g. Men Mikkel skal lide en Sonebod, MALENE. Naa !
i
.
.
.
skal han!
HJULMANDEN.
mon
Er det
ham Pigen Han MALENE. Nej berøver
.
.
.
.
.
han
er.
Sonebod nok,
er dette ikke
Jeg
(haardnakket).
ikke
at vi
?
skal lide paa
!
HJULMANDEN. Jamen,
MALENE
.
ta'r
ham
Kroppen!
netop ikke
paa Naade, før
at lide til
.
.
dømt!
HJULMANDEN.
Godt! Saa sammenkalder vi de Ældpaa Fredag MALENE. Men Du maa tage Tøsen med Dig straks! HJULMANDEN. Himlen er mit Vidne, Malene, at jeg Men Dommen maa desværre gjorde det gerne Herren forlænge først foreligge ... Og far nu vel ste
til
.
.
.
.
.
.
!
!
dit
Liv for din Forsonligheds Skyld!
Det Usigelige
Dette er
215
sjette Afdeling.
—
Fredag Mikkel Orms Storstue. Midt Rummet et aflangt Bord med Tæppe. Langs Væggene Stole, Dragkister og overdaadigt opredte Senge. Den ganske Personliste Side 205 er til Stede med Undtagelse af Lise Larsens Fader, som aldrig har kendt sin Besøgelsestid. Man er bleven gæstfrit modtaget med Kaffe og Wienerbrød. Spirituosa hører Privatlivet til og er derfor udelukket fra Møderne. Men Tobaksrygning er tilladt, og enhver har medbragt sin fornemste Gaahen-Pibe. i
i
—
Lokalet staar i Taage. Alvor fylder Sindene.
Det Usigelige nærmer sig
MALENES LISES
.
.
rødt.
MIKKELS
graat
KARRELIUS'S Handlingen karmen.
De
.
Ansigt er hvidt.
laksefarvet.
startes
med,
at
Hjulmanden
sætter sin Pibe
øvrige tilstedeværende Mandfolk følger hans
HJULMANDEN.
hen
i
Vindues-
EksempeL Søstre!
Venner, Brødre og Broder Orm maa vi jo ved denne Lejlighed til Beklagelse sætte ud af Kurs, da han ingenlunde selv vil kunne dømme i sin egen Sag Maa det derfor være mig tilladt at foreslaa, at vi vælger Karrelius til hans Suplekant; dels fordi her ikke er andre .
at vælge imellem, og dels fordi, byder et ulige Antal Stemmer. Forslaget
og Karrelius's Ansigt
vedtages;
.
at
.
Loven
skifter
fra
paa-
jo
laksefarvet
til
mørk Mahogni.
HJULMANDEN.
ved
Allerede
Kaffen
den
besluttede
Stemmer mod
én,
Nikolaj Skovfogeds, at Pigen Lise Larsen skulde
gi-
ærede Forsamling
(skæver arrigt
til
SKOVFOGEDEN KARRELIUS
alle
Haand og Værgemaal.
ves under min
LISE
med
altsaa,
Malene). (brummer).
(hæver Røsten).
—
Hu hU U Og maa jeg saa bede
(udstøder et sidste klagende)
HJULMANDEN
.
.
.
!
For-
samlingen sætte sig! Man tager Plads. — Kvindfolkene ved den øverste Bordende paa hver Side af Hjulmanden. Mandfolkene ned langs Bordets Sider, saaledes
sin at Karrelius
kommer
til
at sidde for
MIKKEL ORM (staar ene og HJULMANDEN. Mikkel!
nederste Bordende.
udslukt midt paa Gulvet).
Din Brødes Terninger begyn-
!
.
Tre Satyrspil
216 der at rasle over
— Hvor
dit
Hoved
Gengældelsens Bæger! ham, Venner, medens
i
nu anbringe
skal vi
der voteres!
SMEDEN. Ude Forstuen SKOVFOGEDEN. Saa stikker han a' SLAGTEREN. Vi kan jo lose MALENE. Jeg foreslaar, at vi sætter i
.
.
.
.
.
.
.
.
!
Mikkel under BorFornedrelse hans Tanker kan vorde beredte
at
det,
.
i
og Ensomhed Dette vedtages
!
med Akklamation; og Mikkel
puttes
Ind under Bordet
Hjulmanden.
oppe ved
SLAGTEREN (rejser sig og proponerer FORSAMLINGEN (stemmer
Salme Nr.
334).
i):
Ingen
HJULMANDEN
en Synder, kan Redning se
er saa stor
han
at
jo
.
(giver derpaa Ordet
.
.
frit).
Der opstaar nu stor Larm og Tale. Enhver har udtænkt sin Straf og Sonebod for den faldne Broder; og enhver vil have sin Plan gennemført. Stemmer skriger, Ord buldrer, Næver knyttes, Knubs veksles ,
Det Usigelige vokser
MALENE HJULMANDEN
.
...
(bevæger sig uregelmæssigt paa Stolen). (afbryder Forhandlingerne og tilbyder hende chevale-
resk at gaa udenfor).
MALENE Og nede
i
(erklærer lyksalig, at det er ikke det).
Sandheden kommer Mørket har taget fejl af da
MALENE LISE
for sin
en Dag, viser det sig, at Hustru og Lise Larsen.
Mikkel Orm
(raser).
(fniser).
Det Usigelige tager Overhaand .. Og Mikke transporteres ned til Bordets anden .
Ende, hvor han sættes
1
under Varetægt
af
Karrelius, hvis Ansigt nu er berlinerblaat. (siaar ud med Haanden). maa jeg saa
HJULMANDEN komme
Jer
Og
frem
med
bede
Forslagene, ét for ét!
Dette sker.
M
SLAGTERENS
bør staa aabenbar Skrifte i (gaar ud paa, at kke Forsamlingsbygningen, barfodet, omgjordet af en ugarvet Tyrehud og med Ring Næsen.) (foreslaar, at Mikkel øjeblikkelig bør klædes nøgen af og knii
1
i
SMEDEN bes
med
en gloende Tang paa de syndefuldeste Steder af Kroppen).
MALENE og LISE SKOVFOGEDEN
(skriger forfærdede).
(foreslaar,
Svinehale efter
i
Munden bør
med Rævehagel
Nr.
spiles 2).
at
Mikkel
Nej i
!
bar
Nej Skjorte
og med
ud paa Ladeporten og skydes
til
en
Skive
.
Det Usigelige
HJULMANDEN
217
endelig, der er mild og fredsommelig stemt paa
Pigens Overdragelse, mener, at man bør nøjes med at kel en Bøde, stor 10 Kroner, til Menighedens Fælleskasse.
af
Men nu
idømme
Grund JVlik-
rejser
MALENE
og erklærer, at Smedens, Slagterens og Skovfogeer for haarde og Hjulmandens formild; den sidste vilde jo desuden ogsaa komme til at svie til hende. Nej, den hellige Aand har i Nat, da hun laa søvnløs, indgivet hende et Raad, som bør følges Man skal binde Mikkels .\rme bag paa hans Ryg, stille ham op ved Langvæggen med Fronten ud imod Stuen, og én for én Rad og Række skal man gaa ham forbi og spytte ham Ansigtet. Thi kun saalunde, sagde Helligaanden, kunde han tvættes ren for sin Synd og paa ny blive annammet til Naade af hende og Menigheden. Og derved bliver det. sig
dens Domme
:
i
i
MIKKEL
hales frem under Bordet, bagbindes og stilles
ham
med
mod
Ansigtet
Malene,
derpaa Karre Hus, Hjulmanden, Smeden og Slagteren. Bagest Pigen Lise. af Ingen dem sparer paa Krudtet. Særlig udmærker Lise Larsen sig ved Styrke og Rumfang, idet hun erklærer at være bleven forkølet forleden paa Høloftet Hvorpaa de alle staaende afsynger fjerde Vers af Salme Nr. 3: Stuen.
skrider
Alle
.
.
forbi:
forrest
.
O
Helligaand det er
at
Sandheds Lys
dit
Værk,
vi finde
Men da er ogsaa Mikkel som født paa ny Det Usigelige har triumferet ... Tæppe.
.
.
.
og kan begynde
for fra
.
.
OM FLOKE (Bedes læst to Oange)
1911
d
AGERENDE Floke den Taagede. Ice Vøl undsdatter, hans Hustru. Lambe Flokesenl Ølser Hnufa og/ deres Børn. f Asg e r Ulf Ulfsen den Viise.
IngolfUlfsenog og * i
1 "^
Hauk Skallagi;rimj
,
hans Sønner.
Endrid Bredmave. Sure Ramm, en Skjald. Lurik Morgenstjerne,
en Sagaskriver.
Gunnar Hamundse n. R
a n n V e
i
g,
hans Datter.
Gige Maard. Gudrun Stikbækken, Hj alte 1 ;
hans Hustru.
deres Børn.
K a a r e og Ingrid J Thorer Gode. Kormadr den Enøjede, I
Betlerske.
Begyndelsen Handlingen foregaar paa Fladø ellevte Aarhundrede. i
af det
FLOKE OG HANS SLÆGT Floke den Taagede hed en Mand af lav Herkomst, hvis Stamfader havde taget Land vesterpaa i Lumskesyssel straks ved Fladøs Bebyggelse. Hans Hustru var Ice Vølundsdatter, ærbar og tækkelig i alle Maader. Floke var en velskabt .Mand, noget under .Middelhøjde, men bred, med skægløst .\nsigt, lyslokket Haar og milde, trofaste øjne. Enkelte beretter, at han var temmelig blakket i Troen, thi han paakaldte Almindelighed Kristus, men ved ret vanskelige Tilfælde anraabte han vel tillige sine gamle hedenske Guder og aad Hestekød. alle .Mundens Idrætter, talte godt for sig, kvad jMen han var vel øvet imellem, var lovkyndig og skyede intet .Middel for at fremme sin Sag; var i
i
dertil
„hamram"
*).
Flokes oglces Sønner hed Lambe Flokesen ogØlserHnufa, og Faderen drog stor Omsorg for, at det gik dem Datter A s g e r d
deres
;
alle vel.
INGOLFS DRAB Der
fortælles,
at
Floke den Taagedes
Førerskab over Bønderne
tog sin Begj'ndelse saaledes:
Ulf Ulfsen den Viise hed hans nærmeste Nabo og var en HøvLyssyssel. ding**); deres Ejendomme stødte sammen, dog laa Ulfs En Morgen sendte Ulf sine Smaa-Bønder og Huskarle ud at pløje. Men de i
dræbte Okserne, foregav, at en Bjørn havde gjort det, og imens Ulfs Søn sine Folk satte efter denne, overfaldt Bønderne dem lumskelig, dræbte dem alle og flygtede med deres efterladte Koner og Gods over Grænsen ind i Lumskesyssel til Floke, der syntes godt om Daaden, da han hadede Ulf for hans Rigdoms og Storheds Skyld, tog vel imod dem og gav dem Husly og Føde. Floke selv dræbte aldrig nogen, det taalte hans Hjerte ikke men han
Ingolf med
;
tog Fordelen. Saaledes beretter Historien.
ENDRID BREDMAVE Edmund den Røde
eller
Edmund Ræv
hed en Bankdirektør
Northumberland.
Flokes *
Kunde
Fætter paa Fædrene Side, skifte
Ham
eller
** Jorddrot, Højremand.
EndridBredmave,
Kulør efter Forgodtbefindende.
var
i
Edmund
Tre Satyrspil
224
Rævs
Gæsteven paa
sammen mangt End
r
i
et
d var
sine hyppige Handelsfarter godt Købslag af.
Edmunds
Agent
eller
til
England,
og de sloge
Opkøber paa Fladø. Han stævnede
Smaa-Bønderne til sin Qaard, Adlervatn, ved Ilskfjorden i Snydesyssel paa Østlandet, og de kom til ham i store Skarer og betroede ham deres Huder, Talg og tørrede Fisk, som han saa paa egne Skibe omsatte for dem i Northumberland og inddrog Betalingen for. Floke var til at begynde med End rids Mellemmand paa Vestlandet, men det varede ikke længe, førend hans Magt og Anseelse steg langt over Fætterens; thi Floke kendte Bønderne bedre og var snedigere. Men blandt Høvdingerne høstede han kun liden Berømmelse for sin Færd: og en Skjald, Sure Ramm, kvad en Nidvise om ham, hvilken lød saa: Fimset håndled Floke, da han Ingolfs Bane *) i
Ly
bragte,
og Brød brød**).
Men Endrid og Floke siges
og der lo skadefro deraf, naar de var sammen imellem Mænd, at de ved saadanne Lejligheder ofte aad Hestekød, fik hylede som Hunde, bed i Skjoldrandene, glemte Kristendomog snød hinanden i Auktionsbridge. ;
Berserkergang,
men
,0M BEN« Lurik Morgenstjerne som
Lurik Gallop hed en Sagaskriver***), den Viises og Høvdingernes Side og Floke og Endrid; men da han saa', at Boneller
havde staaet paa Ulf
hidindtil
deltaget i et Protesttog imod departiet øgedes og voksede sig frem i Magt, sendte han hemmeligt en Budstikke til Floke med den Besked, at han egentlig i sit Hjerte altid havde næret den største Beundring for ham; og Floke gjorde øjeblikkelig L u r ik e n til sin Liv-Historiograf, idet han samtidig skikkede til ham som Gunst og Gave: Laarbenet af en Vejrhanet), to Pund røget Aal og en Rævehale.
Lurik Morgenstjerne han blev ikke den Dette
om
var
den
første
Overløber paa Fladø;
men
sidste.
„Ben".
RIDTET TIL TINGET red Floke og hans ældste Søn L a m b e til Tinget, hvor der Forsamling I deres Følge var ogsaa Endrid Bredmavepaa en blakket Hingst; hans Bug gik meget op og ned, han var stærk anpusten af Ridtet. I Haanden førte han en Saksft); han bar desuden lueforg>'ldte Benskinner og en Skarlagens Kappe.
Engang
var
som
en
stor
red
FLOKE *)
her
(vender sig imod
=
ham og
siger).
Drabsmænd.
**) gav at æde (Oldkristelig Vending). ***) Journalist, Reporter. t) perdrix camæleonica (Brehm).
tt) et Slags
Hug- og Stik-Vaaben.
Ef der nogco Sandhed
Om
Floke
225
de Rygter, som gaar om Dig, Endrid, kan udrede Enhver sit? (og mere ikke, thi han ENDRID (svarer). Nej i
.
.
.
!
Du
at
ikke anpu-
er stærkt
sten.)
Skulde det knibe for Dig, kan Du naturligvis ud stole paa mig. ENDRID (tier og tænker). Jeg kan Fanden, kan jeg! (Thi han
FLOKE. fuldt
kender sin Fætter.)
FLOKE Søn
(vender sig derpaa
(sigei han),
at
Du
til
La
m b e) Jeg vildc ønske, min tænke paa vor Slægts For-
vilde
merelse og tage Dig en Kone. Det har jeg længe følt Trang til, Fader; hvem mener Du, vi skulde tænke paa? FLOKE. Der er nu Rannveig, en Datter af Gunnar Hamundsen paa Hlidarende; han er her paa Tinget og ligesaa hans Datter, saa kan Du se hende, om Du
LAMBE.
har Lyst.
LAMBE. Men Gunnar
er en Slægtning af Ingolf Ulfsen, Drab der endnu ikke er givet Bøder?
for hvis
FLOKE. Javel! LAMBE. Og vil han
saa
ikke
sætte sig
imod denne
Forbindelse?
FLOKE. Nej, han vil ikke; thi han tør ikke. LAMBE. Tør han ikke? FLOKE. Nej; thi alle Bønderne omkring Hlidarende staar
paa min Side.
LAMBE. Du er en mægtig Mand, FLOKE. Det er jeg, min Søn! ENDRID BREDMAVE (deltager ikke
i
Fader! denne
Samtale
;
thi dels er
der ingen, der spørger ham, og dels er han stedse stærkt anpusten.)
Ved Foden
ENDRID
FLOKE
af
til
og
Lovbjærget rider hver
til
sin Bod.)
sin.
LAMBE
Gustav Wied VI.
til
deres.
15.
!
Tre Satyrspil
226
LAMBES Næste Dag, da mange Folk gaar
til
FRIERI Lovretten, og flere velklædte Kvinder
ses udenfor
Gunnar Haniundsens
FLOKE
(idet
jeg
talte
han peger).
Dig om,
til
Bod, siger
gaar
Se, der
Lambe.
nu Rannveig, som Hvad synes Du om
hende?
LAMBE
Og
Godt!
(forhippet).
Løsebryllup*)
FLOKE (strengt). GUNNAR HAMUNDSEN plejer,
og gaar derpaa hjem
FLOKE
LAMBE
Og
jeg
med hende. Dcrom kan
lide
holde
at
Søn
ikke være Tale, min
(foretager
Retsforhandlingen,
som
han
sin Bod).
til
(folger efter
ENDRID BREDMAVE
skulde
ham og
gaar ind).
ikke med, thi han er stærkt anpusten).
(er
GUNNAR (sidder langt inde Boden). FLOKE og LAMBE (hilser ham). GUNNAR (rejser sig og byder dem Velkomstbægeret; i
da dette er tamt,
springer
FLOKE
(mod Sædvane medias
in res
og
siger):
Jeg kommer
for at
en Handel med Dig, Gunnar; min Søn, Lambe, vil være din Svigersøn og købe**) din Datter. GUNNAR. Jeg véd, at Du er blevet en mægtig Mand paa det sidste, Floke slutte
.
.
.
FLOKE (griner lunt). Hæ, hæ men din Søn kender jeg ikke GUNNAR. FLOKE (beskedent). Dygtigere er han end jeg alt GUNNAR. Og han kommer til at betale hende .
.
.
.
.
!
.
.
.
i
thi
Rannveig skal tage
FLOKE. Det véd det forundes
jeg;
Lambe
at
al
Arven
og jeg
efter
.
.
.
.
dyrt,
mig.
skal intet spare,
hvis
Han
skal
blive din Maag***).
have Gaardene Svighøj og Luskeberg; desuden ejer Enhan selv et sødygtigt Købmandsskib og farer drid Bredmaves Følge paa Handelsfart til Northumbi
erland. *)
**) ***)
Gaa Seng med hende straks paa Timen uden Nu om Dage kaldes det ikke saa. i
Her
=
Svigersøn.
Præst og Ritual.
!
!
Om
227
Floke
Der gaar saa mange Rygter om Endrid her paa Tinget og andetsteds. FLOKE. Jeg siger god for Endrid! (Kniber et øje sammen.) Og hvad der end maatte ske af menneskeligt for ham, røres Lambe ikke deraf; thi han er sin Faders
GUNNAR.
Søn!
GUNNAR.
Der skal betales 60 Hundrede^)
voig; og
for
Rann-
Tilfælde af Skilsmisse skal kun de 30 be-
i
tales tilbage.
FLOKE (hurtig). De 40 GUNNAR (medgørlig). Godt,
saa siger vi de 40
FLOKE. Det
jeg
Vilkaar
er
fornøjet
med.
Lad os nu
tage \'idner paa Sagen. De
tager derpaa Vidner,
sin Datter
til
Lambe,
at
sommer paa Hlidarende. Da de kommer uden
LAMBE. Du
giver hinanden Haandslag, og Gunnar fæster Brylluppet skal staa en halv .Maaned efter Mid-
Boden, gentager.
for
en mægtig Mand, Fader
er
I
Og overmodig kvæder
FLOKE. Ikke han voved
Drabet
nævne;
at
faa har en
Fader
forslagen
som
Rannveig
vi
Floke. rapsed fra Hlidarende; og Gunnars Guld, naar Hel engang hans Stenhøj stabler**).
Men
de onde Rygter
om
Endrid voksede stadig.
OM GEDESKIND var
Gige Maard H a 1 e, X a
k e n***), *)
i
1
j
en
og
Søster
Et Hundrede
en Sønnesønssøn af Otlar Lamraelaar; hans Sønner K a a r e. Deres Moder var Gudrun Stikbæktil LJlf den Viise. Giges Sønner var store af
var 1
=
120
=
i
Sølv 480 Kroner.
**) D Naar han dør. ***) En Biflod til Vatnaaa, der den :
Dag
i
Dag
falder
i
Nordsøen. 15*
!
:
Tre Satyrspil
228
Vækst og modige. Deres Søster var Ingrid Natsol, en meget
tæi
Kvinde.
Taagede
med sine Sønner ud i Myren at En Dag red Floke den røgte Faarene, Tyve Huskarle fulgte dem, deriblandt to, som havde deltaget i
Ingolf Ulfsens En Kvinde,
til
Drab.
Kormadr den Enøjede,
Ulf og sagde
Giges
til
Sønner,
som
en Betlerske, saa' just var paa Besøg
dem, løb ind og holdt paa
Tunet
Nu
Hævn
er
Hærmænd;
hente for Ingolf,
at
og hans Sønner
rider
i
Floke
Myrene.
^ straks greb Ulf og hans Mænd, tredive i Tallet, sammen med GigesønSpidsen var U f selv, hans yngste Son nerne deres Vaaben og red efter. H a u k, kaldet S k a 1 a g r m, og Gigesonnerne, Floke og hans Folge red til Stengrimsvatn over Sjataadal til Broen ved I
1
1
i
Bjørkefjord. Da griber
LAMBE
sig pludselig
til
Pande
gisper stærkt og siger:
i,
Nu
Søger
Ulf den Viises Fylgjer hid
FLOKE det*)
og
(springer
af
Hesten, tager et Gedeskind, svinger det over Hove-
Abracadabra!
siger):
(siger han).
vorde Skræmsel og Undere store for os søge. Og straks vælter Da raaber
der sig en tyk Taage frem over
HAUK SKALLAGRIM. gede,
der
volder
Det
dette,
Vorde Taage og dem, som efter
alle
U
1
f
og hans Mænd.
maa være Floke den Taaog godt og vel om der ej
følger mere ondt efter. Kort derpaa bliver der saa dunkelt for deres øjne, at de intet kan se, de til og deres Vaaben, og der opstaar stor Forvirring. Men Floke og hans røgtede i Fred Faarene og kom frelste hjem og han svang ofte sidenhen Gedeskindet med særdeles Udbytte. sætter Hestene
;
LAMBES BRYLLUPSFÆRD RANNVEIG
(siger
til
hvad jeg længe
sin Fader,
har
Nu har jeg erfaret, Du ikke elskede mig sagt, siden Du har lo-
G u n n a r).
anet,
at
som Du altid har mig bort til denne Lambe, der under mig Stand, og hvis Fader saa meget,
vet
i
staar saa langt er
Anfører for
Trællene.
GUNNAR (der *)
sig fra
føler sig ramt,
mander
sig
dog op og
svarer).
Jeg læg-
Heraf Ordet: „.\t svinge Gedeskindet" d: at forplumre en Sag, lumske en Sag ved Ord eller i Gerning.
Om
Floke
229
megen Vægt paa
din Stolthed, at den Vejen for mine Handler; jeg skal raade, ikke Du, hvis vi ej kunne enes. Og hvad Floke angaar, er han en fin Politiker. RANNVEIG. Stor var fordum din Slægts Stolthed, og det er da ikke saa underligt, at jeg har faaet min Del deraf. Men svært er det gaaet tilbage for Dig og de andre Hm^dinger paa Fladø, siden I taaler at lade Jer sige af denne Opkomling.
ger
ikke
skulde
saa
staa
Rannveig
Disse Ord faldt ren Ret
sit
i
Men
i
og
Gunnar
imellem
:
og han gav Datte-
Hjerte.
Lambes
Rannveigs Bryllup
blev dog holdt paa Hlidarende en halv Maaned efter Midsommer, som Aftalen var. blev Og midt under Gildet var det saa. at ogsaa Skjalden Sure Overløber; thi han, som fordum paa Høvdingernes Vegne havde kvædet en Nidvise om Floke, rejste sig nu fra Bænken og fremsagde denne Kantate
og
Ramm
til
hans Ære:
Frejdigt staar Floke
som Høvding
selv
Høvdingeskaren, Lige blandt Lige med Hæder smykket. i
Hamundsønnen*) gav ham
sin
Datter,
fagrest blandt Møer, /
sit
Liv
at leve
som Lambes Bryllupsgildet led
Hustru.
nu frem; og da det var
nar gav mange Mænd Gaver ved paa. Men Lambe og Rannveig
Afskeden, red
til
Ende, drog hver
til sit.
Gun-
hvad man satte tilbørlig Pris til Gaarden Svighøj og ene-
sammen
des daarligt.
Paa den Tid stod Floke den Taagede højest i Magt og Anseelse Høvdinger, Skjalde og Sagaskrivere, som sluttede sig til ham; og Kong Hakon Athelsten af England gjorde ham til Ridder; thi Havet laa imellem dem. talrige var de
SELVANKLAGEN Nu
at berette, at Rygterne om Endrid Bredmave steg og steg. kom altid did og tjældede deres Boder: Ulf den Gunnar Hamundse n, Thorer Gode, GigeMaardog
er
Tingtiden var inde, og de
Viise, *)
Gunnar.
Tre Satyrspil
230 hans Sønner;
Fl o k e d e n
Ta
stjerne og Sure Ramm. Ulf og hans stede Sønden Men da træder pludselig ENDRID frem, hans Bug han
er stærkt anpusten,
mænd
a
gede med E
for Lovbjærget,
gaar
n drld,
Floke
Lui
i
k
Morgen-
og hans Norden
meget op og ned, hans Ansigt
men vældig
for.
er hvidt,
Høvdinger Og Hær-
at skue.
de Rygter, som er sande; jeg kan ikke længere svare enhver sit for Talg og tørrede Fisk; Remisserne fra Northumberland er udeblevne, Edmund Ræv er flygtet over Kanalen med Kassen; vi har længe snydt og bedraget Jer, og da mit Korpus gaaet
(siger han):
om
mig,
mig
hindrer
herved
til
i
mange Og
men de
at
følge
fule cr
er alle
Ræven,
overgiver jeg
Saaledes talede Endrid, og der .opstod en uhyre Larm; der endnu kunde ske noget nævneværdigt, svang
FLOKE
i
mig
Dommerne og min Skæbne.
Hast Gedeskindet:
og Undere mine til Livs
sel
store
men
førend
Vordc Taage Og vorde Skræmalle dem, som vil mig og
for
!
Og
straks blev der paa Tinget stor Trængsel og Forvirring: Ven gik mod Ven, Høvding mod Høvding, Frænde slog løs paa Frænde, en tyk Taage rullede hen over alles Hoveder, og mange blev paa Valen, ogsaa af Bønderne. Men Floke selv og hans nærmeste kom uskadte bort vesterpaa til Lumskesyssel.
Dette skete Aar 1008 paa den ottende
Dag
i
den niende Maaned.
SLUTNING Thorer Gode, som da var Lovsigemand*) stod Tredjedagen efter frem paa Lovbjærget og forkyndte, at Dommen over End rid var ti Aars Fredløshed, saaledes at hver Mand den Tid kunde tagt hans Hoved. Men Floke slap fri; thi man turde ikke røre ham af Frygt for Bønderne. Dog vovede Thorer de Ord, at Floke havde staaet renere i Sagaen, om han ikke saa længe havde sagt god for Endrid og hindret Lovene. Derpaa drog cran bort fra Tinget, som stod øde t!l næste Samling. Floke holdt sig den Vinter stille. Men ved den paafolgende Tingtid rejste han Hovedet paa ny, og Folk af alle Samfundsklasser fylkedes atter om ham: Bønderne, fordi han logrede for deres laveste Instinkter; Hø\'tiingerne, fordi de frygtede ham, og Skjaldene og Sagaskriverne vel, fordi de var sultne. Floke den Taagede var den første, der ret lærte Fladøboerne at fedte, lumske, ræve og muldvarpe sig frem. Og Landet lider endnu derunder. i
Dette er Fortællingen.
Men *)
Højesteretsassessor.
Om SURE RAMM
Floke
kvad.
Hil Dig, Floke!
Aldrig har Fladø en Fører
fostret
som Du!
frejdig
Fremmest fremmest fremmest
Visdom, Sandhed,
i
Retsind
i
Du med
høje Pagt; Dig, Floke:
staar
Guder hil
i
Aand
i
er
Magt!
231
AF DEN GAMLE VINHANDLERS
OPTEGNELSER (1914)
:
:
:
!
!
!
Vio 06.
20 Aars Forløb traf jeg da igen efter næsten min Ungdoms eneste og uforglemmelige Elskede
Saa
Det var
kom
der
sede
—
Eftermiddags
Gaar
i
en
Dame gaaende
i
Frederiksberg Allé,
imod mig og stand-
lige
:
Er det ikke Faber? spurgte hun
—
er det
—
er
det ikke Vinhandler Olaf Faber?
Mit
næsten
stod
Hjerte
stille
ved
at
høre
denne
Stemme
—
Ja,
sagde jeg op
—
halvblinde Øjne
—
mod hendes Ansigt med mine og De er Lola
Arm under
stak sin
ind ad Vesterbro
—
;
Jo.
Hun
—
jo
De Nej,
ser ikke
jeg
min,
og
gik
vi
sammen
til
ser
godt? spurgte hun. ikke
godt,
sagde jeg.
—
Men med at tilføje: get, nu De er kommet tilbage. Hun trykkede min Arm og lo med ikke lade være
Og
kunde
det gør ikke nosin
gamle
klare
Latter
—
Jeg
Og et
som sædvanlig med, inderlig vel til Mode. det viste sig, at vi boede begge
Kavaler lo
Par Huse
fra
hinanden.
i
Istedgade, bare
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
236
"/lo 06.
Jeg gik i Aftes til Lola for at faa opklaret, hvorfor jeg ikke forleden blev indladt. Hun saa' mig komme over Gaarden og modtog mig i
aabne Dør
sin
med
et
— Kære Faber, hvorfor har jeg ikke Dem længe Har De været syg — Torsdags kunde De — Nej, svarede
saa-
set
?
!
jeg,
modtage mig,
kom
jeg igen
De
ikke
i
strøg
om Lørdagen
og Reden tom.
var fløjet
De
fordi
og
men Fuglen
efter Aftale,
Naa,
Saa
„saa' farlig ud".
er intet
dertil
har Deres at passe og skal ikke
min Skyld. Jeg kom saa igen hjemme, jeg saa' Dem bag Vinduet, i
at
sige;
hjemme Mandags De sidde
;
men
for
var
ikke
blev
indladt.
—
Jeg hir ikke hørt nogen Banken,
hun
forsikrede
med
en Frimodighed, der var aldeles overbevisende for mig, der kender hendes Væsen og hele Tonefald fra hvorfor skulde jeg dog ikke ville lukke gamle Dage,
—
Dem op?
—
ked
Ja, hvor
af
min Vilje sagt eller og saa skulde jeg
— —
Lola; maaske er De Maaske har jeg imod noget, som har mishaget Dem;
kan jeg vide
det,
mig gamle Pebersvend.
Det
truffet et
tror
De
gjort
straffes.
ikke selv paa, Faber.
Aldrig har jeg
mere hensynsfuldt Menneske end Dem.
Det
er bare
Løgn
!
sagde
jeg,
—
Men
det var sandt, gjorde jeg jo ikke andet end
som Tak for den kammeratlige Maade, De mig paa.
selv
min altid
om
Pligt
mod-
tager
—
Jeg
kan
bevidne,
tog Lolas
(Madam Søberg hedder hun og
Medsyerske Ordet
at LoSpørgsmaal, naar hun har været ude, altid er: Hr. Faber har da vel ikke været her, mens jeg var borte? Bare han ikke er syg. Min Mistro svandt som Dug for Solen. Og medens
las
første
er Slagterenke),
! :
:
:
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
Maskinerne snurrede om Kap, Lola og mig. Aa, disse Timer hos hende Hjerte
237
gik Sludderen
som Balsam
er
mellem mit
for
!
Mdm. Søberg
siger saa godt som intet, passer blot Syning. Alligevel ønsker jeg hende paa Bloksbjerg, som jeg thi jeg kan dog ikke saaledes tale med L, kan naar vi er under fire Øjne og jeg kan ogsaa mærke paa L, hvorledes hun af og til tager sig i det noget, aabenbart fordi vi ikke og bryder af ofte midt er ene, og hun ikke vil delagtiggøre enhver i sine sin
;
i
Tanker og Oplevelser. Noget efter lavede L Kaffe, jeg gav en Pægl Punch og et Par Cigaretter, jeg havde medbragt. Næppe havde vi faaet Kaffen til Livs, saa dundrede det paa Døren, og ind stormede en stor, fed Kvinde larmende og skrigende op
—
—
Tænkte nok, I drak Kaffe, Børn, skreg hun mig en Skvat med Og hun smed sig paa en Stol, saa den knagede. Er Du fuld. Fedesen Hvordan er det, Du opføafbrød Lola hende skarpt. Vil Du ikke oprer Dig føre Dig ordentligt, har jeg sagt Dig, Du kan blive borte. Hjemme hos Dig selv kan Du lave Ballade, ikke her hos mig. Du burde skamme Dig. Gaa din Vej jeg har Aa, HUe Lola, giv mig en Kop Kaffe Gi'
—
!
—
!
— ingen Mad — Naturligvis faaet
Dig
i
Dag? kom Du faa
i
skal
det bønligt.
en Kop.
Men Du
holder
Skindet
Ind bragte pel
!
;
L
en stor
Kop
Kaffe
og en vældig Hum-
Hvedebrød
—
Kan Du
spise mere, skal
Du
faa det.
Bælgmørkt som det var Stuen, havde „Fedesen" endnu ikke set mig. Jeg listede ud Køkkenet. L var der straks i
—
—
i
De maa
ikke gaa, Faber.
Frygter, jeg generer, sagde jeg.
:
:
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
238
— —
Tvæitimod
;
Dem
jeg beder
Hun tændte Lampen Kom saa med ind,
blive.
Faber.
Naturligvis adlød jeg.
Fedesen rejste sig og kniksede jeg Jeg troede, I var ene
—
;
ikke den
saa'
Herre
;
undskyld. Derfor kan Du vel nok opføre Dig ordentlig, ellers bliver Du herfra. sagde L. Den fede sad helt forknyt. Saa kom Symaskinerne i Gang. L. sang en lille enstadig arbejdende. gelsk Sang, saa en russisk Saa brød jeg op. Kom snart igen, Faber var Lolas sidste Ord, da
—
—
—
;
—
hun
!
fulgte
mig
ud.
15/10
06.
Skumringen gik jeg igen hen til L. medhavende en Sjat Punch og nogle faa Cigaretter, som jeg plejer. Jeg hørte hende synge. Og næppe havde jeg banket paa, før hun lukkede op I
—
:
Skal
De
ud, Lola
saa gaar jeg straks igen ?
;
Hun modtog mig nemlig med Hat paa Balladehat med rød Fjer.
;
en
stor,
sort
—
Jeg skal blot ud og købe lidt ind. Kaffe, Sukker; nu har jeg lige været ude og faaet Mønt. Kom blot
for
Faber; De maa ikke gaa. Mdm, Søberg sad og syede
ind,
—
se
De maa
:
ikke gaa; Lola er saa glad ved at
Dem, sagde hun beskeden.
—
dag. til
Nej,
at
—
Ja, jeg er
En
halv
nikkede
tage mig. Det var
Tak
Dem. Hun lo
efter
!
for
L.
—
Jeg holder blaa Manjeg have Lov
Dags Ferie om Ugen v rart.
De kom
Deres Venlighed, Lola
;
i
1
1
jeg længes altid
:
:
239
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
— f.
— —
De
nøjsom mener jeg
er
I
just ikke at være, svarede jeg, jeg sætter Pris paa godt Selskab; paa Deres
Det
men Eks.
Hun
lo
igen, truede ad
Lidt efter
kom hun
mig og forsvandt
tilbage
med
i
Køkkenet.
Kaffen. Vi drak den
og passiarede. Saa bankede det paa Døren en halvgammel, mørkklædt Kvinde traadte ind En gammel Veninde af mig og min Søster, præ;
— —
senterede L. (Navnet overhørte jeg). Jeg kender godt Grosserer Faber,
—
jeg
sagde Konen De har skænket mangt et Glas Vin for mig, naar kom ned og bestilte Varer til Borgergade 24,
—
—
Ja, undEr det svenske Amalie ? spurgte jeg og jeg er halvblind. det er mørkt Lolas Søster og jeg tjente sammen, vedblev Konen. Og jeg véd godt, at De kendte og holdt af kørte hun paa. Jeg sagde ofte til hende, at Lola, De var en Deres Raad skulde hun følge, sagde jeg respektabel Mand, der vilde hendes Vel. Men Lola var ikke imod Dem, som hun skulde være, for hun var ung og Jetsindig ligesom Søsteren, der trak til den ene
skyld
—
;
;
— —
!
Side, naar
—
Ja,
strøm,
—
De
trak til den anden. nu det være godt, afbrød jeg hendes OrdLola er sød og elskværdig, som hun er, og
lad
har selv brudt sig en Bane. Hun skulde ha' blevet
—
—
Dem, vedblev Konen, blev,
da hun
—
Tænke
og det var
rejste,
— Aa, visvas noget om. — Jamen, jeg ;
den
af bare
sagde jeg vredt,
I
har da
men
stod og græd
Lov
;
i
—
Sorg.
Det véd De ikke
tænke
at
ikke sige, ja
Lola var gaaet ud
Hun
hjemme og holdt sig til Jeg véd godt, hvor syg De
mit.
!
Køkkenet. Jeg gik ud
jeg greb hendes
til
hende.
Haand og kyssede
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
240
—
den Scene; men være vred paa mig. hulkede hun. Paa Dem, hvor kan De tro Men der er jo saameget sandt hendes Ord Hun kastede sig ind til mig og græd endnu hefti-
Kære
—
jeg
Lola,
lille
jeg er uskyldig
;
De
beklager
inaa ikke
—
!
i
gere.
Jeg beroligede hende, kæle for hende.
saa
godt
jeg
Lidt efter gik Svenskeren. Klokken var bleven 8, det var
kunde, ved
at
bælgmørkt Gassen endnu ikke tændt paa Trappen, da jeg noget efter fulgt til Dørs af L. vilde gaa. Jeg strøg en Tændstik og slap ned ad de 3 TrappeMen da jeg vilde gaa ud Gaarden, hang min trin. Dørtrinet, og jeg styrtede paa ene Støvlesnude fast Lola gav den betonlagte Gaard. mit Ansigt lige ud jeg kom hurtig paa Benene, men Blodet styret Hvin tede mig ud af Næsen. Jeg kom ind igen i Køkkenet. L. var utrøstelig. Jeg badede mig med Vand og fik endelig Blodet til at standse. Men min Næse var som knust og svulmede op til et rent Monstrum. Desuden Hudafskrabninger et Par Steder. Og saa havde jeg en stor Bule over venstre Øje, som var halvlukket. Jeg saa' henrivende ud. Saa tog Lola, den kære Pige, mig under Armen og fulgte mig lige til min Dør. En rar Aften og Nat blev det, tilbragt med at lægge Koldtvandsomslag paa de beskadigede Steder. Og alt Dog Gud dette kun som Følge af mit daarlige Syn. jeg kan dog elvære lovet, at jeg ikke er helt blind lers retirere mig saa nogenlunde og er glad ved Livet. Siden har jeg holdt mig inde i tvungen Stuearrest, stadig badende mig med koldt Vand. Jeg havde haabet, at Lola var kommet hen og set men det er hun ikke. Jeg véd godt Grunden; til mig; det er ene og alene, fordi hun synes, at hun som Varietésangerinde er for simpel til at gæste mig i mit ;
var
i
i
i
;
;
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
Hjem
241
fintfølende og stolt, som hun paa sin Vis er, hun ikke udsætte sig elier mig for Kritik og Sladder.
vil
;
%o
06.
Det var den 2€nde, den Dag, paa hvilken jeg foj_3Q Aar siden for første Gang saa' Lola. Jeg plejer den Dato at holde en lille privat Fest med mig selv; havde den Anledning „brygget" mig 2 Flasker Punch, og fandt da, at da L. var Byen, og i
i
præsentabel efter Faldet, kunde jeg passende gaa hen hos hende og tømme den ene Flaske hendes Selskab. Som tænkt saa gjort. Den evige Mdm. Søberg sad ved Maskinen. Og da hun kom og lukkede mig op, fik jeg et Glimt af L,
jeg igen var
ret
i
som
for
ind
med
sit
i
Sovekammer.
Om
vaske Gulv jeg skulde gaa igen
Men
L.
Og
faa
færdig
at
i
Hun
lige
blevet
?
protesterede højlydt, at hun
Minutter
var
Dagligstuen og Køkkenet.
kom
straks.
aabnedes ogsaa Døren, og hun stod der fuldt paaklædt sin elegante mørkeblaa Fløjelskjole, men med Haaret udslagent ned ad Nakefter
i
ken.
Dejlig
Dage.
hun, syntes jeg aldeles som i gamle jeg kan jo ikke se ordentligt mere, er saa-
var
Men
;
ledes ikke vis paa,
om hun
ikke havde anvendt en
Smule Krigsmaling.
—
lille
—
Det var rart, De kom, Faber, sagde hun, nu kan De faa en Tallerken Oksehalesuppe med. Hun for ud Køkkenet. Jeg bagefter. Jeg samlede hendes Haar Haanden og vilde flette en Pisk. Hun lo og rev det til sig. Og et Nu var det sat op. Jeg begriber ikke, hvor hun kunde det Øjeblik. Det var som ved Trylleri. Jeg er doven Dag; gider ikke dække Bord! raabte hun ind til Mdm. S. Vi kan godt drikke Supi
i
i
i
—
Qustav Wied. VI.
i
—
16
:
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
242
pen af Kopper; saa spiser hjem fra Byen.
Hun kom
Kødet, naar
vi
ind Stuen Jeg skal ind med en Prøve har faaet 20 Dusin å 4 Kr. Og De kan vel sy et Dusin i
—
— —
:
noget
af
en
rar
Men
det er
dog
Tribune, mente jeg,
— —
sig
Sytøj,
vi
om Ugen
?
spurgte
Forretning
Nej, vi kan da mindst sy l^/g Dusin tilsammen, saa det kan nok gaa.
af
kommer
;
jeg,
— —
jeg
—
at staa og skrige paa en og det smider vel ogsaa mere
lettere
ikke
for
om Dagen
tale
at
om
Nebengeschæften,
som vel er Hovedsagen. Hun brast Latter
—
—
i
„Nebengeschælten"
De
Ja,
.
.
.
er naturligvis
et
Hvad mener De? Dydsmønster? lo jeg
bage.
—
De
Jeg? hun
lo,
—
saa det klukkede,
Ja,
til-
det
véd
véd
in-
jo gbdt.
—
Jeg? vrængede jeg
Jeg
hende.
efter
genting.
Mdm.
Lola og
3
—4
strum
S. fik
store Kopper. af
Suppen
Saa
Og kom
en Pære.
skyllet
til
flasken.
—
En hel Flaske! udbrød L Færde, Faber? Det er min Fødselsdag.
— — — — — — -
Nej, det er
i
i
jeg sidst frem
trakterede
—
sig,
hver
en
med et Monmed Punche-
Hvad
er der
paa
Maj.
Saa er det min Bryllupsdag. Bryllupsdag? Hvornaar? Aa, det er længe, længe siden;
i
1878.
Da var jeg kun ni Aar. Hun hævede Glasset og proponerede „Brudgommen"s Skaal.
— —
Tak
!
sagde jeg.
Har De
virkelig været gift?
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
—
243
Nej, aldrig.
Hun
lo.
Flasken blev tømt.
Og
saa fulgte jeg hende
ind paa Amagertorv.
Ved Afskeden sagde hun
—
:
Er det sandt, Faber, at De aldrig eller kysset nogen Pige ? Ja, paa Ære Jeg har kun holdt Pigebarn, og det var Dem.
— — —
!
Og
J6g var
Tværtimod!
Dem Men
ikke værd
jeg var
.
.
for
har af
friet
til
eneste
et
.
gammel;
og saa
forblev jeg Pebersvend.
— —
Men
Bryllupsdagen Et Mysterium !
.
.
i
Dag?
Farvel
.
Jeg véd ikke hvorfor, men jeg kunde ikke fortælle disse 30 Aar, hver Dag den 20. Oktoet stille Bæger for hendes Lykke. Hun vilde ikke have forstaaet mig
hende, at jeg ber har tømt
i
.
.
.
Der var gaaet nogle Dage, hvor jeg holdt mig borte. Saa vilde jeg atter aflægge et Besøg, men trods min Banken blev jeg ikke indladt. Gardinet var trukket for. mit stille Sind En Hyrdetime tænkte jeg og bandede. Næste Dag gik jeg derhen igen. Samme Resultat. Da Mørket faldt paa, gentog jeg Forsøget. Der var mørkt. Kl. 10 Aften ligeledes. Dagen derpaa samme
—
.
.
.
i
!
Resultat.
Da faldt det mig ind, med en Artistagent. Hun
hun vekslede Telegrammer
at
var naturligvis bortrejst.
Saa Gaar Aftes gik jeg atter derhen. Der var Lys. Jeg traf Mdm S. ved Maskinen. L. sad indpakket med i
Vat
om
—
Halsen.
Jeg har været syg, Faber troede, at jeg skulde dø. Olga (Mdm S) har været bortrejst jeg hørte godt, det bankede saa' gennem Vinduet, at det var Dem, men kunde ikke røre mig, og De hørte ikke mit „Kom ;
;
;
ind". Hvorfor tog
De
ikke
i
Døren? 16*
:
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
244
— — — — —
Af Diskretionshensyn. For Dem er jeg altid hjemme, véd De. Der kan dog være Situationer .
.
.
heri
Ikke
Jeg skal huske det, Lola. Jeg gik hjem efter lidt Punch, som jeg heldigvis endnu havde til Rest. Fik den kogt med nogle NelliSeng og sad saa og passiarede og ker, puttet hende kælede for hende til Kl HVg. i
I
Gaar Aftes var jeg derhenne igen. L. arbejdede paa
Kraft ved Maskinen, helt kvik tilligemed
Men hun
Mdm
S.
var magret svært af
saa' daarlig ud,
i
Kin-
derne.
Vi
passiarede
L
fornøjet.
om Moskow og
land,
om Livet i RusPetersborg og me-
fortalte
om
Kreml,
get andet.
Der
b e n t Brevkort paa Bordet, et ProLæseglasset frem for at betragte en monumental Bygning derpaa og læste til min Forbavselse et Par saa utrolig dristige Ord oppe i det ene Hjørne. Jeg vilde se, hvad der stod paa den anden Side, men saa fik L. Kig paa mig og rev mig Kortet ud af laa
a a
et
Jeg
spektkort.
fik
Haanden.
Hun
—
blev purpurrød det
Ja,
sagde hun,
mig
jeg
fik
— Postbudet
i
Eftermiddags
Hun
slog
Det
ker ..
kom
— — —
Stockholm,
han rakte
det. i
det
samme en Tog sig
.
er fra
som slet sammen og sagde
Skoggerlatter op,
ikke lignede hende.
—
fra
grinte saa lumsk, da
saa
de to smaa Mirati, to rigtige Livstykikke misforstaa og tro ilde om mig,
De maa
det saa undseligt, idet
hun
rakte
mig Haanden.
Nej, Lola; jeg er ikke snerpet, taler selv
Men dog ikke saadan Mon ikke? Jeg véd ikke, .
.
frit
.
.
.
.
hvorfor
man
ikke skal
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
nævne Legemsdelene ved har øjensynlig været over
Hun
deres
og bragte mig Miratiernes
lo
Den ene en
nydelige Piger.
fuldendt
Og
Navn.
rette
Forstand
al
245 disse
!
To unge Skønhed 23 24
Portræt.
—
Aar.
— — —
De
er vist
Ja,
De kan
meget tro
!
„livlige" ?
Især den
sagde
lille.
jeg.
Men
de er
rare.
Sikke Ben de har Ja, de er godt skabt. Saa talte vi om andre Ting.
—
^Vio 06. Igaar Eftermiddags gik jeg derhen igen. Mdm S. lukkede op og meddelte mig, at Lola havde været meget syg om Natten. Nu havde hun lagt sig og var faldet HalSøvn. Hun, Mdm S, troede, at det var en Byld i
i
sen. Kl.
71/.2
men blev men ingen lukkede op.
gik jeg atter derhen
Der var Lys
;
!
ikke indladt.
29/10
06.
Eftermiddags Kl. 5. Mdm S. medJeg var derhenne mig, at L. havde været meget syg om Natten. i
delte
Nu sov
—
hun.
Om
det kunde nytte, at jeg kom igen senere ? ved 8 Tiden. Lola havde sagt, at hun vilde arbejde nogle Timer. Der var noget Sytøj, som skulde være færdigt. Jeg bad Olga sige L, at jeg kom igen. Men at hun paa ingen Maade maatte tage imod mig, dersom det fjerneste Maade var hende imod eller kunde virke skadeligt paa hendes Befindende.
—
Ja,
i
Kl.
81/4 var jeg der igen
L. sad
og arbejdede
var indbundet
med
Vat
og blev
;
indladt.
ved Maskinen. Hovedet og et Plaster havde hun faaet
flittigt
'
^^.
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
246
anbragt bag øret. Egentlig syg saa' hun ikke ud, synes det mig. Hun modtog mig med overstrømmende Venlighed, takkede for den dejlige Pære, hun havde faaet Dag. De kan Det er det eneste, jeg har spist men jeg har ondt ved at synke. De tro, den smagte Jeg var ved at véd ikke, hvor jeg har døjet i Nat Øret og helt op Issen. Jeg blive gal af Smerter jeg tror, jeg bliver oppe og sy'r. gruer for Natten jeg havde hun kunde taale et Glas Punch den lille Flaske med? Jeg véd ikke men jeg vil gerne have et Glas. Det kneb svært for hende med at faa den første Mundfuld ned senere gik det lettere. Mdm S. fik kun et Snapseglas. Resten drak L. og
—
i
;
!
i
i
— —
;
Om
;
;
;
blev synlig livet op. Maskinerne snurrede i
om Kap
;
Passiaren
kom
livligt
Gang,
— Hør, sig mig, Lola, hvorlænge Nat? — Saalænge jeg kan holde ud; jeg naar Olga — Vil De sige mig, Olga, naar De
vil
sy
De
vedblive at
i
gruer for Natten,
gaar.
—
'
uden
saa skal jeg være
—
De
Nej, kære Ven,
ikke tillade. Jeg har vaaget over
—
gaar,
sagde jeg,
og løse Dem af. god; det kan jeg
for Porten
er altfor
Dem
før,
Lola
;
og jeg gør
det gerne.
—
Det véd jeg men De trænger selv til Hvile, De bleven ældre. Bliv ikke vred, men jeg tør ikke modtage Deres Tilbud. Men maa jeg saa i det mindSom Devil! ste ikke faa Lov til at lade min Læge se ind til Dem Morgen ? De kan ikke ligge her uden Lægetilsyn. i Blot jeg vil skrive til Doktor Harding, tvivler jeg ikke paa, at han jo straks kommer, svarede Lola. ;
er
— —
.
.
.
!
!
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
—
247
— Gør, som De Kan jo være, svarede jeg — Farvel var næsten 11. Hun tog Lampen og lyste mig ud. — Tak, mig, Faber De kom snart igen. — Jeg véd ikke véd jo ikke, om jeg bliver ind— De bleven forstemt? spurgte hun. — Er jeg kort.
vil.
Kl.
saa'
fordi
til
;
;
ladt.
er
Skyld deri? Jeg kyssede hendes Haand og gik.
—
Kom
snart igen
!
hun
raabte
mig ud
efter
i
Gaar-
den. Ja, forstemt var jeg
Doktor Harding er nemlig ingen anden end den Studer sin Tid havde saa skæbnesvanger en Indflydelse paa L. og var fejg nok til at fornægte hende, da det kneb. dent,
Ja,
i
i
Sandhed
Jeg forlod jeg følte
mig
L.
er jeg forstemt
i
ilde
det var lykkedes
Aftes,
berørt
mig
til
før
jeg
ved
et
Dels
at
havde bestemt,
fordi
Navns Nævnelse, som glemme, og som jeg
hun ogsaa havde, om end ikke glemt, saa dog holdt sig borte fra og ikke mere vilde kende. Hvorfor jeg skriver dette ned, véd jeg ikke men jeg maa have Luft og har jo ingen at tale med. Begyndelsen af Juni 1890. Det var Enten jeg nu bedrager mig eller ikke, følte jeg mig den Gang overtydet om, at hun vel var en livslysten, meget lidenskabelig, men dog uberørt Pige. troede,
at
;
i
En høj, duknakket, bebrillet, som ihærdigt efterstræbte hende,
ung Student, hende en Aften
forlæst fulgte
hjem.
Hvordan hans Opførsel har været, er mig ubekendt. blev hele Huset allarmeret og to
Men om Morgenen Sædelighedsbetjente Paa Spørgsmaal,
tilkaldt af
om
det
en velvillig Madamme. hans Forlovede, eller
var
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
248
han paa anden Maade var knyttet til hende, erklærede hun Studenten at han ikke kendte noget til hende var en almindelig Tøs, han havde hugget paa Gaden. Om han havde betalt hende? Nej, hun vilde ingen Penge have. Studenten blev permitteret og drev af nok saa kry over sin noble Handlemaade. Lola førtes til den berygtede Politikælder. I sin Nød og Forladthed vidste hun saa intet andet Raad end at paaberaabe sig mig. ;
:
— —
De
to
samme
civile
Betjente blev
saa
sporenstrengs
Vinhandelen. Jeg var heldigvis ned til mig Byen. hjemme. Karlen blev sendt Hvad de ønskede? sendt
i
i
—
De
— —
Dame
— — —
legitimerede sig.
Om
jeg kendte en Pi'e, der hed Lola Larsson? temmelig nøje kender jeg en ung elskværdig af det Navn, svarede jeg. Om jeg stod Forhold til hende? Hvor tør De vove Er De gal for jeg op
Ja,
i
—
!
de var Betjente og skulde spørge. Hun var grebet sammen med en ung Fløs af en Student. Men han vilde ikke kendes ved den Tøjte, havde han sagt. Ja,
Jeg var som lamslaaet. Der maatte foreligge mente jeg.
— —
en
beklagelig
Nej, det gjorde der ikke.
Hun boede
Fejltagelse,
der
men hun henviste og var bleven anholdt som understøttede hende. Om det var sandt? ;
—
Ja, jeg hjalp
og
til
der,
Dem,
hende.
— Hvormeget? — Det havde de ingen Ret spørge om. — De skulde vide, om hun havde noget leve — hun havde Syning og jeg lagde hvad hun manglede. — Om jeg virkelig ikke stod Forhold hende? at
til
at
Ja,
sin
af.
til,
;
i
til
!
;
:
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
249
—
Det var en Uforskammethed at spørge saaledes og jeg svarede dem igen Nej Om jeg da sagde god for hende, for saa vilde hun øjeblikkelig blive løsladt? raabte jeg. Kan De tvivle derJa, for Satan paa efter mine Udtalelser ? Jeg siger god for hende :
— —
—
!
i
— —
Retninger Farvel Jeg lukkede Butiksdøren op og bukkede Værsartig Saa gik de. Jeg var i „godt" Humør! Kastede „Sædelighedsinspektørens" Privatadresse op i Vejviseren skyndte mig derpaa hjem, iførte mig mit fineste Puds, stillede hos ham ved 5 Tiden og blev indladt. Meget unaadigt blev jeg modtaget, da han hørte, at jeg kom for at besvære mig, og han henviste mig til Stationen. Men jeg tog den med Ro, umaadelig høflig, men bestemt. Og saa fik vi en lang, venskabelig Samalle
!
1
—
;
tale.
Han var Verdensmand, glat som en Aal. Jeg sagde ham ærligt, at jeg holdt af den lille Sypige, vilde gøre hende alt det gode, jeg formaaede, ja, gifte mig med hende, om hun vilde have mig. Men nu havde hans Betjente Stedet for at støtte mig mine Bestræbelser, ved deres Brutalitet ødelagt hendes Rygte og mine Planer og at Politiet syntes mere at gaa ud paa at fylde Bordellerne end at beskytte og værne om i
i
:
fattige,
Han
enligstillede Piger,
med mig i, at Studenten havde opført og lovede at give Betjentene en Røffel,
var enig
sig æreløst,
som
jeg véd, de fik. Dette er Historien om nuværende Dr. Harding. Til Lola har jeg aldrig sagt, at jeg kender Studentens Navn. Har heller ikke i Sinde at gøre det kaldte ;
ham
blot Studenten,
tillagde
dygtig
og
det var ikke lutter Lovord, jeg
ham den Gang. Han skal nu være en meget Læge; kan være meget elskværdig, siges der;
;
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
250 er
ved Arv meget
rig,
men
er
hovmodig,
storsnudet over for Smaafolk. Lolas Rygte fik han grundig spoleret,
arrogant
og
jaget hende
i
Landflygtighed og anden Elendighed.
Havde han endda lavet hende tyk, saa havde hun været nødt til at blive hjemme og havde haft et fast Tag i ham, som han med sin Rigdom ikke vilde have kunnet føle sig generet af. Men ikke engang det kunde han, Pjalten kun ødelægge hendes Fremtid. Om L. kender ham endnu, taler med ham af og til om han aner, hun er her i Landet, aner j e g ikke og vi 1 ikke spørge om. Jeg har haft Sorg nok af den Sag Derfor blev jeg forstemt og gik, for at L. intet skulde ;
.
.
.
mærke.
Og
af
Frygt
for,
at
hun
skal
spørge
om
Grunden,
har jeg ikke været der siden.
Ak, hvor jeg dog længes efter hende, særlig nu, da hun er syg. Og at jeg føler mig ene, er let forstaaeligt. Jeg har ogsaa, hver Aften, naar det blev mørkt, listet mig ind Gaarden for at se, om der var Lys. Det var der Dagligstuen. Og jeg tror, at begge Maskinerne er Gang, saa hun er forhaabentlig ikke i
i
i
sengeliggende. muligt Hvornaar jeg gaar derhen, véd jeg ikke. i Morgen Aften. Jeg er nødt til at være forsigtig jeg er jo et Stemningsmenneske og maa vogte mig for Sindsbevægelser og et fornyet Anfald af Hjertekrampe, som jeg næppe vilde kunne taale.
Om
;
Vu Gik hen kede op.
—
for
at
se
til
L.
fivordan har Lola det?
i
Mørkningen.
Olga
06. luk-
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
—
251
Gaar EfterBedre, ikke helt vel. Men hun rejste Helsingør. Er engageret der til 2 Aftener. til 10 Kr. pr. Aften og fri Rejse. Det, hun har forlangt. Hun kommer hjem igen Lørdag Middag. Og saa skulde jeg i
middags
bede
Dem komme
herhen
om
De maatte
Aftenen.
Hun længes efter Dem. - Jeg véd ikke, om jeg kan og om
ikke sige Nej.
jeg v
i
1
1
sagde
jeg.
—
Lola bliver
saa glad ved at se
altid
Dem; kom?
lød det bønligt.
—
hende
Og
Saa
skal
jeg
komme. Jeg gør
det
gerne;
sig
det.
derpaa gik jeg.
Olga
ei
i
Grunden
skikkelig.
Vn
06.
Lørdags og Gaar. Har ogsaa Jeg gik hen til L. Dag, om jeg vover den største Lyst til at gøre det det. Er ikke rigtig dristig ved det. Vel bliver jeg altid modtaget med uskrømtet Venlighed; men jeg er paa den anden Side bange for at overhænge hende, saa hun skal blive ked af mit Selskab, thi hvor skal jeg saa søge lun Erstatning for disse mig saa kære Timer tilbragt Passiar? Jeg har hende vedblivende saa kær. i
i
i
i
Lørdags ved 7-Tiden. Jeg gik altsaa derhen Hun arbejdede flittig ved Maskinen sammen med Olga. Hun var kommet tilbage ved Middagstid fra Hillerød (ikke Helsingør), hvor hun havde optraadt 2 Aftener som „Miss Lola, engelsk-russisk Sang-danserinde" sammen med nogle andre. i
Men hun
var selvfølgelig Trækplasteret, Stjernen! WienerDirektøren havde personlig hentet hende vogn ved Stationen og bukket og skrabet for „Fru Grevinden". (Hvad hun mente med den Titel, véd jeg ikke. i
Skal dog se at faa det oplyst ved Lejlighed).
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
252
Skønt hendes øre endnu ikke er rask og voldte hende Smerter, havde hun moret sig godt. Efter Forestillingen den sidste Aften havde hun deltaget en flot Souper sammen med nogle af Omegnens Spidser og Levemænd og danset til 4 om Morgenen, drukket Masser af Champagne Pludselig bøjede hun sig ned over Sytøjet, der faldt en Taare derpaa. Jeg greb hendes Haand og kyssede den: Men hvad er der Vejen, Lola?
mange
i
.
— —
.
.
i
Intet
.
.
.
op paa mig. Saa kom det indtagende lyse endnu gør hende saa køn, og en svag Rødme. Maskinen snurrede atter med fornyet Kraft, Lidt efter sang hun en Stump af en engelsk Sang,
Hun
saa'
Smil, der
slog saa over
i
en lystig Tyrolervals.
Der skulde hænges
—
Uge
i!
jeg paa Grund af min SygMen nu fik jeg jo Skillinger paa Lommen Hillerød. Og maaske skal jeg til Helsingør paa næste Søndag. Men under 10 Kr. optræder jeg ikke; jeg lader mig ikke skambyde. Jeg tog en Pægl Punch op af Lommen og 5 CigaI
forrige
tjente
dom kun 75 Øre! sagde hun
—
i
retter:
— Dér, kære Lola. Hun smilede taknemligt: — Det kære er alt for galt,
Og
Faber!
saa gik Sludderen videre.
Jeg havde et Par Drengeportrætter hun havde ønsket at se. Dem talte vi lidt om, og saa gik
Søndag Aften sad
Hun jeg
til
igen
mig
selv,
som
jeg.
og passiarede, mens hun
syede.
ivrigt
—
vi
af
fortalte
bl.
a.:
Jeg kunde ikke
Moskow. Tænk
trives
i
St.
Dem min
Petersborg;
saa tog
Situation. Ikke et
Ord
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
253
Russisk kunde jeg eller forstod jeg! Ved Ankomsten tog jeg en Droske for et køre til et Hotel; jeg havde kun Lommen, da Køreturen var betalt. Og nogle faa Kopek i
Dem min
Skræk: under den hurtige Kørsel, hvor jeg maatte holde mig fast med begge Hænder for ikke at falde af, havde jeg mistet mine Noder. Jeg stod og græd paa Gaden, vidste ikke mine levende Raad: intet Engagement og ingen Penge; sulten var jeg. Saa kom der en Dame hen og talte til mig, først paa Russisk, saa paa tysk og fransk. Jeg sagde papegøjeagtigt nogle russiske Ord, man havde lært mig. Hun slog en skraldende Latter op, slog sig paa Laarene og lo endnu værre. „Gud, hvad skal jeg gribe till" sagde jeg helt uvilkaarligt paa Dansk. „Hva", en lille Landsmandinde!" sagde Damen paa bredt københavnsk og omfavnede mig. „Min lille forskræmte Kylling", sagde hun: „godt, Hun at jeg traf Dig; jeg skal nok ordne de Grejer!" lod mig straks forlade Hotellet. Det var for dyrt, sagde hun; lejede et lille Værelse til mig, for omkring med mig her og der, stønnede, raabte, skreg og lo, saa jeg var helt fra det. Men om Aftenen havde jeg Engagement paa en stor Varieté, hvor hun selv optraadte! Saadan er Kammeratskabet imellem Artister! endte Lola stolt. De russiske Ord, jeg, uden at forstaa dem, havde sagt, véd jeg nu, var de alleruartigste, man kunde sige. Den Slags „morer" det altid Folk at lære Udlæn-
tænk
—
—
—
dinge.
— —
Da
jeg var
i
og Tomsk, begyndte
Irkutsk
L. se-
nere.
—
Hvad, har De været
Sibirien,
i
Lola? sagde jeg
Fortæl!
—
Aa, der er ikke meget at fortælle, smilede hun Livet der er som i det øvrige Rusland. beskedent, Omgangen temmelig god: Ingeniører og den Slags dan-
—
nede Folk og saa naturligvis Min Rejse derud var haard. pakket
i
en Vogn,
at
Officerer
og Adelsmænd
.
.
.
5 Døgn laa jeg saa indnaar jeg blev baaret ind i Kroen I
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
254
som en anden Pakke, stod jeg længe og dinglede og kunde ikke rigtig komme til mig selv, før jeg havde danset lidt rundt og bevæget Arme og Ben. Men saa stod der altid et splendidt Maaltid og ventede paa os, os. Det frøs efter at vi havde styrtet den koghede Te Nej, saa var Rejsen ned igennem op mod 40 Grader Sydost Rusland til Baku interessantere. Snart kørte vi, snart sejlede vi paa Wolga. Der saa' jeg for første Gang Kameler og Dromedarer. Paa fire! sagde jeg. Ja, paa fire! lo hun Og der var det, som jeg vist før har fortalt Dem, at jeg nær var bleven bortført et Harem! Men af en Kirgiserhøvding og puttet selve Baku. Svinsk og Stank af der var væmmelig Petroleum. Men billigt at leve. Høns og Grøntsager kunde man faa et helt Forklæde fuldt af for 4 5 Kopek. i
.
.
.
— —
—
i
.
.
.
i
—
Hun
—
stak pludselig
Jeg kommer som jeg havde Lyst
i
i
at
le:
Tanker til
om
fortælle
at
en pudsig Situation,
Dem om; De
er ikke
snerpet.
—
— den
Fortæl, Lola!
(hun pegede paa Maaske en anden Gang. Kys paa Haanden:
Nej, jeg tør ikke
er for
slem
.
.
Hun fik et De er sød, Lola! Hun sendte mig
— —
.
.
.
Mdm
S.)
.
et
skalkagtigt
Blik
og
lo igen,
saa det klukkede.
Hun kan endnu aldeles betage mig. Jeg gad høre en andens Mening om hende, en mere nøgtern. Den blev vel mere sand. Hun er jo nu halvgammel. Men hvis man havde set hende som 22-aarig! Hun var dejlig og spillevende.
Jeg var da henne som tænkt at se til L. Olga lukkede op og sagde, at Frøkenen var gaaet ud. Jeg tror, det var Løgn; og det ærgrer mig.
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
255
L selv havde lukket op og gamle Dage: Bliv ikke vred, min Ven, jeg kan ikke godt modtage Dem nu, fordi Jeg afbrød hende altid her med ét: Ingen Grund, kære Lola! De skylder mig intet Regnskab. Det er mig nok at vide, at mit Besøg falder ubelejligt. Paa Gensyn! Jeg havde
sagt,
hellere set, at
som undertiden
i
.
.
.
Farvel
Saa nikkede hun venligt eller raabte efter mig: Jeg til Dem i Butikken Aften. Og det Løfte holdt hun næsten altid. Jeg har derfor besluttet ikke at gaa derhen de første Dage. Det er en Straf, jeg paalægger mig selv. Desuden har Kvinder ikke godt af at tro, at man er altfor forlegen; saa faar de Nykker, og det skal L. ikke have Lejlighed til. Overfor mig har hun aldrig været lunefuld før i Tiden, saa det kan ikke hjælpe, at hun vil begynde paa det nu. ude løvrigt kan det jo være, at hun virkelig var
kommer ned
eller var
i
i
Færd med
at omklæde sig og saa ikke vilde Olgas Nærværelse, hvad hun ikke var gamle Dage. Og paa samme Fod ønsker
lukke mig ind
bange
for
i
i
kunne staa. kunde læse lidt mere og det Hele tage mig noget nyttigt for; men den Tid er desværre forbi. Et Held for mig, at jeg har bevaret mit gode Humør. jeg meget Gid jeg
at
i
18/11
Som
jeg skrev forleden,
fandt jeg,
med
06.
Rette eller
at det var bedst, om jeg nogle Dage holdt mig paa Afstand og ikke besøgte L. Endelig i Dag tog jeg Mod til mig. Hun havde sagt mig, af hun i 2 3 Dage skulde reparere Kostumer og sy et helt nyt, og om Lørdagen vaske og gøre rent, da hun haabede Lørdag (i Dag) at blive engageret for Søndag til Helsingør og muligt Mandag til Helsing-
Urette,
lidt
—
borg.
Jeg gik derhen
Kl.
7^2. Der var Lys. Ah-ha, hun er
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
256
ikke bortrejst! tænkte jeg
altsaa
Hjerte bankede
mens mit
Det varede
—
og bankede paa Døren,
Kap.
Stemme:
saa lød en barsk
Hvem
der? blev Døren revet op. Men jeg ikke svarede, saa hun, hvem det var, saa lyste hendes Ansigt
Da næppe af
lidt;
om
Glæde:
—
Aa, er det Dem, Faber! Hvorfor har De dog ikke været her saalænge, kære Ven? og hun rakte mig begge sine Hænder paa én Gang i Møde.
—
Jeg var bange
—
De havde
—
for at
jeg og trykkede et
sagde
sagt,
at
komme
til
Ulejlighed, Lola,
Kys paa hver
De havde
af
Hænderne,
travlt.
Det har jeg ogsaa haft. Var De blot kommet 10 før, havde jeg ikke kunnet lukke op; jeg havde
Minutter ikke
—
engang
om De
et
Liv paa.
hvad saa? De véd,
Ja,
for
mig
er
De den samme,
saa slet intet har paa.
Hun lo: De er uforbederlig! Stuen. Der Vi kom ind
—
i
lossal
Hede. Fattigt var
der,
var
men
mod Sædvane
en ko-
propert indtil Pertent-
lighed.
Olga rejste sig beskedent og stak paa Næven. Jeg halede den lille Pægleflaske op af Lommen: Meget bliver det ikke, som De ser, sagde jeg det er der ikke Raad til; men et Glas til hver af os er De har der da Og saa, kære Lo!a, vedblev jeg, Sovekammeret, saa jeg har tilladt mig ingen Gardiner at tage et Par med. Det er Sommergardiner fra mit gamle Hjem; de er gamle, men pæne; og da jeg ikke kan byde dem bedre, maa De ikke blive vred over min Frækhed. Hun pakkede ud Røde! Nej, hvor de er nydelige! (Hun stod helt
—
—
.
.
—
.
i
—
fortabt.)
Saa
for
hun hen imod mig med udbredte Arme, som,
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
om
hun
vilde
kysse
mig;
Haand med
257
men hun nøjedes med
at
Tak! paa den særegne bly og stilfærdige Maade, der klæder hende allerkærest. Hun sendte mig et straalende Blik og forsvandt Sovekammeret. Det forekom mig, at jeg hørte hende græde derinde. Saa blev der stille en Tid. Pludselig lød der en Visestump langsom og sørgmodig, formodentlig rus-
trykke min
et sagte:
i
sisk.
Saa gik Døren op, og hun viste sig bærende paa en lyserød Kjole og syngende af fuld Hals:
En
gik
til
Amerika, en anden
til
Paris!
Hun smed Kjolen fra sig, rakte mig tavs Haanden og tog saa fat paa at sy. Jeg betragtede hende fra Siden, lidt bagfra: Sort Nederdel, hvidt løst Bluseliv, derunder et næppe kvarterhøjt Korset, som fremhævede den fine Talje, der har noget ungpigeagtigt over sig. Haaret glat opstrøget i Nakken, samlet foroven med det ligeledes opstrøgede Forhaar i en rosetagtig Fletning. Hun var nydelig mine Øjne; mindede meget om i
gamle Dage.
—
—
Nu skal De høre! begyndte hun, allerbedst som jeg gaar her og sjover, banker det. Jeg lukker op. Det var Fru Bernardi, gift med Ejeren af det store bekendte Cirkus, selv en god Skolerytterske. De skulde til Gøteborg; hun var taget over København og erfarede tilfældig, at jeg laa ledig her: jeg vilde tage med hende. Vejen gik over Rønne Aften? Jeg sagde hende mine Betingelser: fri Rejse og Ophold samt 10 Kroner pr. Dag. Det turde hun ikke gaa ind paa, før de var naaet Stockholm; men hun vilde underrette sin Mand derom. Og havde saa sat sig ned og passiaret. Hun er
Om i
og rar, sagde L. To Gange har jeg været engageret ved
saa køn
—
kus
i
St.
Petersborg, vedblev hun,
Gustav Wied. VI.
—
hvor de
deres Cirer
meget 17
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
258
Jeg optraadte ved Balletten,
ansete.
Vandpantomimen som Zigøjnerske
men
deltog ogsaa
Hest
en ForGalop, men Karriere ud og ind gennem Cirkus, for at vi skulde synes flere. Direktøren piskede stadig paa min Hest; underligt, at jeg Spring satte ikke red Panden imod en Bjælke, naar jeg i
følgelse.
Det
ikke
gik,
til
i
i
i
i
over Barrieren. Skønt han havde sin unge smukke Kone Forhold baade til den ene at holde sig til, stod han og den anden af Balletpersonalet. Da han ogsaa en Aften begyndte at knibe og føle paa mig paa en næri
gaaende Maade, smak jeg ham en knaldende Ørefigen hele Personalets Paasyn og lovede ham en til inde Manegen, om han ikke holdt sine Fingre fra mig; og jeg lod ham vide, at vel var jeg for Tiden ved hans i
i
men
Ballet,
jeg var ligesaa
gammel
Artist
som
han,
havde set ligesaa meget og maaske lidt til! Siden var han den personificerede Høflighed og Tjenstagtighed imod enhver Henseende. mig
— — lader — — fri.
i
De
er
mageløs, Lola!
man er Artist og maaske har bumlet lidt, man sig dog ikke alting byde, sagde hun stolt. De „bumlet", Lola; det er vist ikke sandt. man kan jo ikke sige sig rent Jo, smilede hun, Ja,
fordi
—
Men
med
det
mig,
at
sandt at sige, Liv,
som
h u n har
f.
ført,
naar jeg sammenligner mit Liv Eks. „Fedesen" selv har fortalt saa maa jeg kaldes en ren No-
Spørg Olga, saa skal De blot høre. Olga blev blodrød. Fortæl! sagde jeg. Nej, det kan jeg virkelig ikke, vred hun
vice.
— — — — —
—
Aa Snak,
sig.
jeg er ikke snerpet.
—
hun er for slem! L De mig saa om Rusland da. Ja, nu skal De faa Historien om Kejserens Liv„Alkazzar", læge! Han kom hver Aften for min Skyld hvor De véd, jeg ofte har optraadt. Han indbød mig gentagne Gange til Aften, men jeg afslog stadig IndNej, Faber, lo
Fortæl
i
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
259
kunde formaaende Mand, som man ikke maatte støde. Saa modtog jeg hans Indbydelse og tænkte: Saa Du har sladret, min Ven; Der var dækket et jeg skal nok gøre Dig ked af mig overdaadigt Bord med fin-fin Rødvin. Jeg rynkede paa Næsen, forlangte Bourgogne Chambertin. Den kom øjeblikkelig. Saa vilde jeg have Schlos, Johannisberger, Tokayer, Madeira, Champagne, altid de dyreste Mærker. Jeg drak kun en Mundfuld, saa vilde jeg have noget andet. Jeg skal nok selv betale, sagde jeg og tog min bydelsen. Til sidst sagde Direktøren til mig, ikke gaa an, han var en god Gæst, en
at det
!
Pung frem (Manden var gerrig). Men det fik jeg naturikke Lov til, vidste jeg. Han tog saa min Pung: Om jeg vilde have en Lykkeskilling? Ja, giv mig en af hver Slags. Og saa maatte han op med dem lige fra 1 Kopek til 500 Rubler. Det tog Vejret fra ham. Saa rejste jeg mig og sagde Godnat. Fra den Tid forfulgte han mig aldrig. De er jo en ren Vampyr, Lola! Aa, det skadede ham ikke. Jeg vidste, han var meget rig og meget gerrig. Han kunde jo have ladet Fred. mig være Jamen, naar han nu følte Kærlighed til Dem. ligvis
— —
i
i
— — Kærlighed, Hovmod, — Da dog
at
sit
er
mand sagt, kun Hun prøvede med at knappe:
— — —
nok sige! Nej, han troede han kunde købe mig. Han tog fejl. enhver Kvinde til Salg, har en Franskdet vil jeg
Prisen er forskellig! Kjolelivet,
.
.
.
hun syede paa. Jeg hjalp
til
Det sidder som støbt, sagde jeg. det sidder udmærket, bekræftede Olga.
Ja,
Nu
bortfører jeg
Dem,
Lola!
Jeg slog venstre Arm om hendes Liv, højre ind under Knæleddet; og inden hun vidste af det, var hun løftet fra Gulvet og blev snurret rundt, hvilende mine Arme. Hun skreg og lo paa én Gang. i
17*
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
260
satte hende. At De kan bære mig! lo hun. Og De fortjener at Som en Visk! sagde jeg bæres paa Hænderne, saa sød, De er! min Først Kl. llVo gik jeg hjem, ganske indtaget gamle Flamme. en afdanket SanMen hvad mon Folk vilde tænke gerinde; har man kendt Mage!
Jeg
— —
—
i
—
2Vn
06.
Det hænder undertiden, naar jeg har siddet og malet og malet min Bog, Side op og Side ned, at det Spørgsi
Men hvad gør Du nu egentlig Disse Fortællinger og Oplevelser, Samtaler og Hjerteudgydelser m. ra. blandet imellem hinanden; hvorfor gør Du det? Her sidder jeg, hvor ungdommelig jeg end føler mig,
maal opstaaar hos mig: dette
for?
unægtelig dog en gammel Herre, o^ skriver op og ned ad Væggene om en Tøs, hvoraf der gives tusinde. Skudt forbi Det er netop det, jeg ikke gør, siger jeg saa igen til mig selv: Lad mig nu ogsaa se med Kærlighedens Briller paa hende, lad mig ubevidst forgylde, idealisere hende; der bliver dog saameget godt og smukt tilbage hos hende, at jeg engang, naar jeg bliver „gammel", og maaske mister hende, med Fryd vil følge mit Samvær med hende, som jeg holder af endnu, trods hun hører til den udskregne og foragtede Sangerinde!
kaste. Ja, og saa tager jeg fat paa at skrive igen om „Hende", som kun en gammel Pebersvend kan det om den Kvinde, han engang har elsket, og som Skæbnens Ugunst berøvede ham; men som dog altid vil indtage en fremhans Hjerte, om hun saa 10 Gange hører ragende Plads som Bedsteborgerne ser ned paa, men til en Pariakaste, for hvis Skyld de alligevel ofte glemmer baade Hus og Hjem og ruinerer sig! i
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
261
Havde med Vilje igen Dag; men nu kunde jeg ikke dy mig længere. Længselen blev mig for stærk. Jeg blev modtaget med saa megen Velvilje, som jeg kunde ønske mig. Gik hen
L.
til
ved Syvtiden.
holdt mig derfra paa femte
—
Hvorledes
gaar
det
med
Engagementer,
Deres
Lola?
—
Der er Tale om 2 Dage (eventuelt 4) Helsingør, Direktøren har den Frækhed at byde mig sagde hun, 15 Kr. for 2 Aftener. Men jeg optræder ikke under 10 Sidste Gang havde han ikke en præsentabel pr. Aften. Dame han havde skrabet nogle sammen til 5 Kr. Der var kun 1 Førsteklassesnummer, Haydn; han er verdensberømt og optræder ikke under 50 Kr. pr. Aften. Jeg kender ham nøje fra Udlandet. Naa, og hvad saa, Lola? med mit Sytøj, sagde hun, Saa hænger jeg i
—
;
— —
—
i
jeg lader mig ikke skambyde; jeg er første Klasses Arer intet at tjene. De store tist i mit Fag. Herhjemme
Gager, man anfører, er kun Humbug, Reklame. Naar Vedkommende har betalt, hvad der fordres baade her og der, bliver der ikke saameget tilbage af Gagen, som en
obskur Varieté byder f. Eks. i Tyskland, og uden Fradrag. Jeg vil til England, der vil jeg kunne gøre mig. Jeg vil danne en Damekvartet. Men jeg vil naturligvis ogsaa give Solonumre med mine russiske og ungarske Danse. Hvornaar skal det gaa for sig?
— — Foraaret. — Og saa? — Saa gaar — Og saa? — Hjem igen det Danmark. Saa snurrede Maskinen med fornyet — Lola, sagde Glas der vanker Til
vi
til
Paris.
til
lille
Kraft.
jeg,
et
af
den be-
Dag, ikke enkendte lille Flaske; mere har jeg ikke gang en Cigaret; det er smaat med Skillingerne. i
^
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
262
— —
Og
kommer De endda med Punch! De holder af det, og saa lavede jeg Men jeg har kun 1/3 med; man maa
saa
jeg ved, en eneste Flaske. Ja,
være økonomisk. Rigtig Punch er det heller ikke; der er ingen Arrac deri, kun Sprit, Sukker og lidt Uiteekstrakt.
Hun nippede til Glasset: Den er dejlig! Hvad
— —
er det
dog.
De
har
kommet
den? Hvor den dufter! engelsk Det er kun amerikansk Olie, sagde jeg, Salt, Dyvelsdræk og for Parfumens Skyld lidt Chenopodium vulvonia.
i
—
Hun
—
brast
Latter:
i
Det var en
rar
Dosis!
Hun lo igen: ^ Men sig mig nu, hvad det er. Hun rakte mig bedende Haanden. Jeg kyssede den
—
og sagde:
—
Siden det er Dem, Lola, der spørger, saa er der Udtræk af Gravenstenæbler, Muskatnød, Vanille, Violrod og lidt Orange. Hvad kan De dog lave for dejlige Ting!
tilsat
— — —
Jeg
et
mig. da ikke allerede gaa? Blot et Øjeblik; jeg vil gaa hjem at fylde Flasken. Saa smuttede jeg ud; løb hjem og fyldte Flasken, der rummer en Pægl. Det stod ikke længe paa; men lidt forpustet var jeg dog blevet. Teen stod paa Bordet, da jeg kom tilbage; 3 Par rejste
De
vil
Kopper.
— —
Nu
have
skal vi
lidt
skal blot hente et Berkes
Og
Aftensmad, sagde hun. og et Par Hveder.
— Jeg
Det gør jeg, Lola!
ud
for jeg
igen af Døren, før hun kunde forhin-
dre det.
Jeg købte
1
Berkes,
4 Hveder og 2 Cigaretter.
Det
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
og det mente jeg nok
blev 23 øre,
Men Skænd
263
kunne spendere.
at
jeg.
fik
Saa drak vi en Sjat Te. Maskinerne kom atter Gang, jeg fyldte Glassene. Byen efter Deres Traad slap op. Olga blev sendt i
i
ny Forsyning. Vi
—
talte
om
Arbejde, og Lola fortalte:
Forsommeren. Jeg laa ledig og havde Saa gik jeg ud at pille Jordbær hos Brøndshøj. Kl. 4 om Morgenen en Gartner helt ude rette Tid. Der maatte jeg hjemmefra for at være der gik jeg saa og bukkede mig (ligge maatte vi ikke) hele Dagen. Hvert Kvarter skulde Kurvene være fulde for en Dagløn af 14 Øre Timen. De kan tro, det var strengt: og saa dødtræt hjem paa Vesterbro om Aftenen. Min Søster vilde ikke huse mig, om. jeg var nok saa træt: det var ikke smukt. Brun blev jeg som en Tater, saa at jeg maatte sminke baade Hænder og Arme, da jeg igen skulde optræde. De skulde bare have set mig Men De troede mig jo den Gang Udlandet og De var vel endda den eneste, der ikke vilde have forarget Dem over, at jeg havde paataget mig saadant Arbejde, men været mig bekendt alligevel. Om jeg vilde, Lola? Vær vis derpaa! Jeg greb hendes Haand og kyssede den i dyb Ærbødighed. Jamen, saadan dømmer ikke Folk Olga maa intet vide, Faber, og mine Kolleger hellerikke; de Mennesker dømmer helt anderledes. Men Arbejdet er dog ingen Skam, vel? Atter kyssede jeg hendes smaa tapre Hænder. Nej, tværtimod, jeg beundrer Dem. Tys! ikke et Ord! Der er Olga! Jeg bøjede i Hast mit Knæ og kyssede hendes Haand i Tavshed. Det tog Døren. I et Nu var jeg oppe. Ind kom Olga. intet
Det var her
at
leve
i
af.
i
i
i
;
— —
.
— —
i
.
.
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
264
Lidt efter gik jeg hjem, opfyldt af dyb Kærlighed
til
dette vidunderlige Pigebarn.
26/n 06.
den Rest Punch, jeg havde fra forleden, Cigaretter og gik hen for at be-
Jeg stak
i
Lommen, købte 10 søge L. Der var
Lys.
Jeg bankede
Hun modtog mig Aa, er det Dem!
duet.
—
alene.
Olga
er
i
Forbigaaende paa VinDøren, straalende glad:
Rart,
i
De kom; jeg sidder saa hun har ikke været her
at
bleven syg;
i
Dag.
— Ser jeg — hun spurgte have Barn? Skade" og — ganske — Hvad hun? Er hun — Hun Sangerinde; har været skal
Jo,
er
jeg,
fejl,
for
„kommet
ikke
et
rigtig.
gift?
er
er
gift
med
en rig
han holdt andre Kærester; saa blev de uenige og skiltes. Det var ved at blive godt imellem dem, men saa var hun blevet med Barn Mellemtiden med en anden. Nu skal hun have det tredje. Med den samme? Nej men det kan man næppe tale om Det er Slagtermester;
i
— — med hver — Hun ud — Nej,
;
.
.
.
sin.
maa være
livlig!
Det
ser
hun
for
Resten ikke
til.
hun er dum og saa altfor skikkelig. De to Børn fik hun med gifte Mænd, og dette her skal hun have med en Dreng paa 20 Aar; og nu ved hun ikke, hvor han er blevet af. Her skal De se et morsomt Brev fra New York, sagde hun pludselig, det er fra Abdulla, en Fakir, som jeg har skaffet derover. Han er første Klasse, hans Kunster er forbavsende, ingen Humbug. Han er mig meget hengiven; jeg har hjulpet ham Rusland, hvor han for Resten blev gift med en rig adelig Dame, der blev aldeles indtaget ham. De lever særdeles lykkeligt sammen. Han er meget smukt
forrige
—
i
i
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
265
næsten nøgen og er ganske brun have mig til New York; men jeg
skabt, optraadte
Han
den.
vil
i
Hu-
vil
til
England med min Kvartet, derfra til Frankrig og Amerika for at tjene Penge. Der er Gager. Jeg har tjent
700
om Ugen
Kr.
der.
Sovekammeret, Kom igen iført et mørkt tætsluttende Liv: Undskyld, jeg forlod Dem; hvorledes sidder det Ryggen? Liv Brillant over det hele; og som det klæder Dem! Det genkalder mig første Gang, jeg saa' Dem som voksen. Borgergade; jeg var Beværtningen Det var
Hun
forsvandt
i
—
i
—
— — —
i
i
i
rødt Jerseyliv.
—
De
Nej,
var
sort brocheret.
i
Mit Konfirmationsliv!
Hvor De var
dejlig
med
det store, lyse, kreppede
Haar! Erindrer De, hvad jeg sagde
— —
Ikke rigtig
.
.
til
Dem?
.
Jo, jeg blev helt perpleks over al den Skønhed, greb Alverden kombegge Deres Hænder og sagde: Hvor et Spil mer De dog her! De passer som en Hund i
i
Kegler!
— —
Ja,
ja,
nu husker jeg det;
og Madammen blev
helt vred!
Ja; men det tog jeg mig let! Og De blev ikke den Bule, men kom ned hos Jensens; og Ugen ud rødt Jerseyliv. der gik De ganske rigtig Kan De huske, at De en Aften smed en ung Mand ud, som var uartig imod mig? i
— — — —
for
i
Det har jeg glemt. Jamen, jeg ikke.
Men
jeg. husker,
at
De
saarede mit gamle Hjerte
Livstid.
—
sagde hun og lagde Armene om Stakkels Ven! min Hals, noget hun yderst sjældent vover, strøg mig kærtegnende over Haaret og løb saa pludselig ud .
.
.
i
Køkkenet.
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
266
Der var længe ganske
stille
derude.
Saa raslede det
med Kopper, og hun kom nynnende ind med Kaffe: De drikker nok en lille Kop med, Faber? spurgte Hvad mon Klokhun Og lad saa Minderne fare
— —
.
.
.
Hvor
er Tiden dog Deres Skyld, Faber Tak! Det er mig, der maa takke, sagde jeg. Altid Tak til mig! smilede hun. Ja, altid! sagde jeg. Det var en dejlig Aften. En Aften, som jeg kun kan nyde den sammen med „Hende". En Aften, jeg kan leve paa og glæde mig over i lange Tider. Jeg mærker intet til „Sangerinden". For mig er hun vedblivende den lille Uskyldighed, der vandt hele mit
ken
er
blevet? Ti
blevet af
—
I
Det
Minutter
i
12!
er
1
— —
Hjerte.
Vi2 06. Igen Ol8;a,
hos
som
L.,
var
som jeg traf flittig kommet sig efter sit
syende, bistaaet
af
Ildebefindende, tro-
nende svær og tung bag
sin Maskine. Vips var Lola pludselig oppe fra Stolen og stillede sig Paradestilling. Og til sin egen Sang begyndte hun at danse og paradere, saa godt Stuens ringe Plads tillod det, og med en Ynde og Gratie i sine Bevægelser, som aldeles indtog mig og er hende egen. Jeg sagde hende det og bemærkede, at det glædede mig at se, hvor afrundet symetrisk enhver af hendes Bevægelser var Modsætning til saamange baade danske og tyske Soubretter, der blot skraalede op og slog til Side med Arme og Ben. Og dog har de deres Publikum alle Vegne, sagde i
i
—
hun. til
Saa rettede hun sig militærisk knejsende og gav sig at skraale op med helt forandret Stemme, idet hun
spjættede ud
som man
med Arme og Ben
helt umotiveret,
Al Ynde var var udannet, kantet, næsten raa.
les
ofte ser.
som
bortblæst;
alde-
hun
;
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
Olga sad med aaben
Hun
helt
væk
i
Beundring.
saa aabenbart her Idealet af en Sangerinde. sluttede
L.
og
Mund
267
for saa
med
atter
et
hen
mesterligt eftergjort, kejtet Kniks sin
til
Maskine med en klukkende
Latter.
—
hun ikke beundringsværdig, Olga! sagde jeg. der kunde som hun kom det Ekstase. L. lo, saa hun rystede. Her maa jeg standse med Skrivningen, da min Lampe nægter sin Tjeneste af Mangel paa Olie.
—
Ja, er
Ja,
hvem
!
i
Vi2 06.
Jeg havde glædet mig til at tilbringe Aftenen hosL. ogsaa derhen. Hun var hjemme, men Olga, som lukkede op, meddelte mig, at jeg umulig kunde komme ind øjeblikket, da L., som havde gjort rent, stod „den bare Klokke"; men om jeg vilde komme igen om et godt Kvarter, saa troede hun nok, at „Frøkenen" kunde modtage mig, naar hun hørte, hvem det var. Jeg kom igen, men Olga skulde hilse og sige, at jeg maatte ikke blive vred, men „Frøkenen" var endnu ikke paaklædt; bad sig derfor undskyldt. Men det skulde være hende meget kært at se mig Morgen Aften, om gik
i
i
i
det var
mig
belejligt.
Og jeg maatte
endelig ikke blive vred.
Det blev jeg selvfølgelig heller ikke. Men alligevel noget skuffet; ønskede mit stille Sind Olga paa Bloksbjerg, thi havde hun ikke været, var jeg dog maaske blevet indladt. „Den bare Klokke" skulde ikke mindste Maade have generet mig, og min Nærværelse vel næppe heller virket skadelig paa L, selvom man med Pastor Fenger „aldrig kan vide, hvad der kan ske, naar de to i
i
Køn kommer sammen". at jeg gik lidt bedrøvet hjem. Hvor mig til at læse mine Optegnelser for Gaar, men havde meget svært derved ved Lampelys, især da denne Blyant synes mig saa lys Skriften, saa jeg næppe kan skelne Linierne uden som en svag Skygge, endmindre
Jeg nægter ikke,
jeg satte
i
i
i
\C
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
268 læse,
hvad der
staar,
dog kan
jeg
at
se,
selv med Læseglas. Men Gudskelov, saameget, jeg kan, endnu ved Dagen!
Jeg er ked af min lyse Blyant! Jeg griber min „Lyra". 1192; den er ^/^ Alen lang uden Overdrivelse og grov som min Moral. Men heldigvis er denne dog ikke mit Syn grovere, end at L. er fuldt ud enig med mig paa mange fra Fædrene nedarvede og laante Institutioner f. Eks. Ægteskabet. „Ja, det tror Fanden", vil man sige, „Lola er en „falden" Kvinde, hun befinder sig paa den anden Side Plankeværket og har ingen Mening." Fordi en Præst ikke har staaet og vævet over hende og sagt: „Gak hjem med og vord frugtbar og mangNr.
i
med
foldig
Hæ! Men nu
Petersen!"
gaar jeg
i
Seng. Vi2 06.
Jeg gik hen til L. K'. Symaskinerne, flittigt arbejdende. Gid jeg var rig! sagde jeg. i
Aftes.
De
var 7.
sad ved
—
Hun
—
forstod mig straks. Rigdom gør ikke altid
—
lykkelig, nikkede hun. Jeg har været rig, virkelig rig engang. Jeg var forlovet med Grev .... (disse malabariske Navne kan jeg ikke huske.) Han overøste mig med Gaver. Mit Billede stod Aaringer paa hans Skrivebord. Selv tjente jeg meget; jeg havde en 4 Værelsers Lejlighed, fuldt monteret paa Hovedstrøget, holdt 2 Piger og red eller kørte ud hver Dag med Kusk ogTjener det kostede 24 Kr. daglig. Jeg var klædt i
;
i
Silke
fra
inderst
til
yderst, altid af
samme Farve
alt-
sammen; og jeg havde mange Dragter. Han bebor et Gods nær Helsingfors, har først for nylig giftet sig. Men, Alligevel er det dumt tro mig. Rigdom er ikke nok! at jeg har hjulpet at være ødsel. Min Trøst er det, Dag. Dog, mange, det glæder jeg mig ved den Dag det burde jeg ikke gøre mig til af, det klæder ilde. .
.
.
i
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
Hun
269
Sovekammeret. rejste sig brat og forsvandt Olga sendte mig et Par spørgende Øjne; men jeg sagde intet, rejste mig blot og gik op og ned ad i
Gulvet.
Noget
efter
nen. Jeg greb den ærbødigt.
Saa
satte
kom i
L. ind, skyndte sig hen til MaskiForbigaaende hendes Haand og kyssede
hun sig
ivrig
til
Arbejdet.
Pludselig lo hun, saa det klukkede rene Latter, der fryder mig helt ind
—
med denne i
klokke-
Sjælen.
—
Nu Uf, det væmmelige Sytøj! sagde hun saa. har vi igen faaet noget, som, selv om vi hænger i fra 7 Morgen til 2 Nat, ikke kan give os mere end 90 Øre pr. Dag. Havde jeg ikke sat mig for, at jeg vilde Julen, smed jeg „Pressejærnet" København være Forretningen) Sytøjet (saaledes kalder hun Damen i
i
i
lige
i
Synet!
Imens sang hun: Zwei dunkle Augen,
Hun kom
til
at
rive
ein purpurne
et
Glas
hun blev helt forfærdet: Gud, hvad skal der dog nu Ulykke! sagde hun. saa',
— —
—
Mund
.
,
.
ned paa Gulvet. Jeg
at
Er De overtroisk? Jeg er saa nervøs
hænde mig
for
en
og overanstrengt, sagde hun 3 Stemme, arbejder til Kl. 2 4 om Morgenen og kan endda næppe tjene til Føden. Jeg havde Lyst til at opgive det hele. Hvad skal der dog nu hænde mig! I Rusland siger man, at det betyder Ulykke,
med
lav
—
— —
naar et Glas knuses.
Jeg troede først, at det var hendes Spøg, og vilde at gøre Nar ad hende. Men jeg saa' hendes Rædsel; hun var helt bleg. Og saa sagde jeg: Ja, jeg indrømmer, at det kan jo blive slemt
til
—
nok.
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
270
— — —
Véd De, hvad
det betyder? spurgte
hun
hurtigt.
Javel véd jeg det.
Aa, sig det, sig det! Nuvel det betyder (jeg greb Blinde), det betyder, at De skal have lige saa mange Kys, som der er Glasskaar; og det kan jo undertiden være drøjt nok. Det skulde vel egentlig være paa Munden, vedblev jeg men det er vel ligemeget. Nu kan stadig alvorlig, De faa dem paa Haanden med det samme; saa er den
—
i
:
—
Gæld
betalt,
Og
og Ulykken afværget.
Gange paa
saa kyssede jeg hende en halv Snes
Haanden. Saa mange Skaar er der ikke, Faber, lo hun. Jeg har ikke talt dem, sagde jeg og gav hende
—
et
— Par Kys — Nej, Faber, det kan — Og jeg tør ikke til.
De gør mig
jeg ikke tillade;
helt flov.
tillade
mig
kysse
at
Dem
paa
Munden? Jeg strøg hende kærtegnende over
mig
Hun
—
og
Haaret
rejste
for at gaa.
saa'
Bliv
op
lidt
hos mig, sagde hun.
—
Jeg trænger
til
Selskab. Selvfølgelig
blev
jeg.
Kl.
var
næsten
12,
da
jeg
gik.
Gaar Aftes gik jeg derhen igen medbringende en mine gamle Sofapuder, L. skulde have at sidde paa, Armene da hun havde klaget over, at hun blev træt ved at sidde saa lavt, bøjet over Sytøjet. Olga modtog mig med Meddelelsen om, at L. var gaaet paa Kristianshavn Anledning af noget Arbejde, hun muligvis kunde faa. Jeg satte mig ned for at vente. Saa kom L. elegant og smuk, men med et Monstrum I
af
i
i
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
en Hat saa stor som hende.
af
et
271
Vognhjul, der iøvrigt klædte
—
—
De husker Tak for Puden, Faber, sagde hun. da ogsaa al Ting og værner om mig til enhver Tid. Armene; men mine Ben er Jeg har ingen Kræfter gode nok, kan De tro, det kommer af Dansen. Munden løb paa hende. Jeg trakterede med 5 Cigaretter. Véd De, hvad jeg har Lyst til, Lola? i
—
— Nej? — slog os sammen og holdt jeg en meget Jul; — Det gør jeg ogsaa, sagde hun. — Nej, De vel bedt ud hos Kolleger Slægtninge; jeg har ingen mere paa Jorden uden Dem. — sagde hun. — Men jeg har bedt ud Til
at
foreslaa,
at
vi
to
fattig Jul.
ellers faar
eller
er
er jeg,
Ja,
sagt Nej; jeg vil blive
hjemme, og
Forslag sy-
Deres
om; men jeg har intet at byde. er det ikke De har Dem selv, svarede jeg, nok! Og saa er altsaa det afgjort. Dag haft Besøg af Miratierne, vedblev Jeg har hun lidt efter. De var skruptossede Er de kommet tilbage fra Finland! Aa, lad mig nes jeg
— —
—
i
—
faa
dem
—
Dem
at
Hvis
—
!
se engang, Lola?
de
bliver
det vide, saa
her
De kan
i
Byen,
faa
dem
skal at
se.
jeg nok lade
De
vil
nok
synes om dem, for de er rare. Vi passiarede. Tiden løb, saa jeg ikke begreb, hvor den blev af. Hun sang, og hun lo. Kl. blev IIV2. Jeg brød op. Den kære Pige; jeg kom gerne til hende hver Dag, hvis jeg ikke skammede mig. 13/12
06.
Jeg tilbragte Lørdag Aften hos L. Der var foruden Olga (som øjensynlig befandt sig ilde
og
vist revner
om
føje Tid),
en Kollega, en Sanger-
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
272
stor, svær, smuk, der hed Anna. Hun har sunget Frederiksberg. Jeg syntes ikke rigtig om hendes Person, som var sødttalende, som alle Svenskere; des-
inde,
paa
uden
saa'
Hun
hun noget „fugtig" ud.
Engagement
var uden
nu,
havde
paataget
sig
men havde
ingen Maskine, ja, forslod ikke engang at betjene en saadan. Og da hun nu frygtede for at miste det Sted at sy for, havde Lola med sin sædvanlige Hjertensgodhed tilbudt at sy Sagerne for hende gratis og senere lære hende at sy paa Ma-
noget Sytøj,
skine.
det fremmede Sytøj med vanlig Energi; L. sled Olga var syg; og den fremmedes Nærværelse lagde en Hemsko paa mine Talegaver. i
Vi drak Te. L. tog
atter fat
paa
sit
Arbejde.
Endelig
gik de andre.
— —
Skal jeg ogsaa gaa, Lola; eller
at blive
Jeg
maa
jeg faa
Lov
lidt?
Ja Tak; bliv lidt hos mig, min Ven. satte mig, saa jeg havde hende omtrent lige for
Jeg saa', hvor hendes Ansigt var Kinden tabt sin fine Runding, den dejlige Mund omgivet af et Væv af Rynker ligesom øjnene, og Næsen mere spids; Tidens Tand! Hjærtet at se Forandringen. Det skar mig Se her, kære Veninde, sagde jeg og trak min se, hvad jeg har lille 1/4 Flaske op af Lommen, mig, stærkt belyst. blevet langt
og
i
—
gemt
—
smalt.
—
til
os
to.
Aa, det skal gøre godt! Jeg er saa træt og nervøs af at sy. Jeg gik ud og hentede 2 Glas i Køkkenet og skænkede op: Skaal, kære Lola! Der er to Gl&s til Dem og ét til mig; det er det hele! Her er 10 Cigaretter; Skade,
—
at
jeg ikke er
lidt
mere
—
rig
Godsejer,
saa
om Dem!
Tro mig, Faber, svarede hun,
at
jeg kunde
— Rigdom
hygge
gør ikke
:
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
Jeg har været
lykkelig.
altid
rig
273
engang, Herskerinde
Gods med en Tjener sovende paa Maatten Rusland; uden for min Dør, som man bruger det haft Kuske og Tjenere, Lakajer og Kammerjomfruer til min Disposition. Men jeg foretrak min Frihed selv med KomSavn. Jeg vil være uafhængig, finder mig ikke paa
stort
et
i
i
manderen, véd De nok. Hun standsede pludselig og tilføjede temmelig haardt: Men lad os ikke tale mere om mig! Saa rakte hun mig Haanden og sagde uendelig blidt: De kommer altsaa herhen til mig Juleaften, min
—
— — —
Ven? Inderlig gerne, Lola, naar jeg
gifterne,
Det skal
Vi tager det,
Hun
maa
deltage
i
Ud-
hvis jeg kan. vi
som
nok vi
komme ud
af,
smilede hun,
—
kan.
lagde Sytøjet glattende fra sig er jeg færdig; nu er det Fyraften! saa' Uhret. er 1; hvor er dog Tiden bleven af!
— Saa, nu Hun paa — Klokken
Tirsdag Aften var jeg derhenne igen. L. fortalte, at hun havde brugt hele Mandagen til at rende og piske frem og tilbage. Olga var bleven syg, og L. havde, trods hendes Modstand, puttet hende i en Droske og kørt hende ud paa „Stiftelsen". Samme Aften havde hun født. L. var meget optaget af Historien
og havde
—
haft frygtelig travlt
—
at lade Jeg kunde ikke forsvare, sagde hun, hende være hjemme paa hendes Tagkammer; der var en Rude ude og intet at fyre Kakkelovnen der kunde jeg da ikke lade hende ligge. Var det et Han- eller et Hun-Barn, Lola? Det var en Pige. Men Olga vilde ønske, at hun kunde blive af med hende; hun holder ikke af Børn. i
— — — —
Hvad Fanden vil hun saa maa De nok sige.
;
faa
dem
for da!
Ja, det
Gustav Wied. VI.
18
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
274
—
Lidt efter saa' jeg, at hendes Øjne faldt
— Nu det bedst, og skal Seng. — jeg
træt
Lad
De
er
i
Ja,
Jeg
til.
—
jeg gaar, sagde jeg.
er
er
virkelig træt.
Frakken paa og sagde Farvel hende være Varietésangerinde 10
fik
.
.
.
Gange, jeg forsikrer for, at jeg føler mig lykkelig hendes Selskab, længes derefter og holder af hende som gamle Dage, trods alt, hvad hun har set og gennemgaaet! i
i
Hendes Optræden lader intet tilbage at ønske. Overfor mig er hun saa sand og oprigtig, som en Kvinde overhovedet kan være. Og det glæder mig inderligt, tiltrods for, at hun er passée og ikke den lille tyveaarige Uskyldighed, der havde fortjent en bedre Skæbne, Sic transit gloria mundi! "/i2 06. Ildebrand
Huse
gamle
i
er
en
maa jeg bekende. Man tror det lys Lue og saa staar atter alt i
min Stilling over for Jeg var derhenne
farlig
hele
—
Historie,
komplet saadan
er
L. i
Gaar
Aftes.
Havde
mig og mat; mig lidt,
foresat
ikke at gaa derhen. Jeg var saa underlig træt
mig Sædvane
det
gemt og glemt,
min Lænestol for at hvile Søvn og drømte noget jeg forvirret Tøjeri, saa jeg vaagnede helt konfus. I en Fart fik jeg Hat og Frakke paa og styrtede hen til L. sad og Hun var alene Kl. var 9 om Aftenen. saa satte jeg
og mod
i
faldt
i
;
syede.
—
—
Jeg længtes Tak, fordi De kom, sagde hun. Dem; jeg har haft saamegen Ærgrelse af Svenske Anna, som jeg skulde lære at sy. Vil De tænke Dem, Gaar kom hun slet ikke; der ligger hendes Sytøj helt urørt. Og saa Dag kommer hun drivende ^'ed Middagsefter
i
i
dinglende fuld og stinkende af Bitter. Og ikke nok dermed. Ikke blot Bitteren, men Kaffe og Petroleum
tid,
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
275
havde hun taget paa Klods paa mit Navn henne hos Urtekræmmeren. De kan tro, jeg skældte hende ud! Jeg spyttede ad hende; sagde, at hun kunde gaa sin Vej med samt sin Maskine; hos mig kunde hun ikke sidde mere; vel var jeg Sangerinde, ligesom hun; men jeg overlod til andre at besudle mit Rygte; det besørgede jeg ikke selv. Og saa jog jeg hende ud!
Hun var
talte
og opbragt. Øjnene flammede. Hvor
heftigt
hun smuk.
Saa trillede der en Taare ned ad hendes Kind. Jeg greb hendes Haand og kyssede den: Man misbruger Dem, Lola, sagde jeg. Tilgiv, smilede hun saa hvad maa De tro, at jeg ikke kan beherske mig At De har Aarsag til at være vred, sagde jeg, og at De er den bedste Kvinde, jeg har truffet. Ak nej, ak nej, De bedrager E>em; jeg er Hgesaa slet som alle andre! Hun kastede sig ned over Sybordet og græd. Jeg satte mig paa Kanten af Stolen ved hendes Side, lagde Armen om hendes Liv og talte saa milde og kærlige Ord til hende, som mit Hjerte indgav mig. Lidt efter rejste jeg mig, gik ud og hentede to Glas og sagde: Nu drikker vi Forlig med Verden. Der er kun 1 Glas til hver, jeg har ikke mere. Saa tænder De en
— — —
—
—
I
—
—
og saa
Cigaret, her er 5;
—
—
Ja,
det gør
Hvor var det
Og
vi talte
til
rart,
Kl.
passiarer vi.
sagde hun og tørrede
vi,
at
De kom
.
.
sine øjne.
.
IV^•Vi2 06.
Jeg har været hos hende
Lørdag,
Søndag og Man-
dag.
Olga
er
kommen
hen mat endnu
sig saa stille lig lidt
i
hun lukkede mig op og satte en Krog uden at arbejde, øjensynefter de indtrufne Omstændigheder. igen;
18*
;
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
276
L. lod atter
at
til
være
Havde sovet som
kvik.
helt
en Sten om Natten, hvad hun aabenbart havde trængt svært til, overanstrengt, som hun er efter sit forcerede Arbejde. Nu sad hun igen flittig ved Maskinen, og Munden gik paa os begge. Olga forholdt sig tavs. Ungen saa' jeg intet til og spurgte ikke. Saa blev det høj Tetid. Olga lavede Te, jeg rendte efter en Julekage til 25 Øre. L. var skrupsulten. Vi andre nød intet. Olga havde spist sorte Pølser.
—
Aa, det er min Livret! sagde L. Godt, jeg fik det at vide! tænkte jeg; men sagde ikke andet, end at det ogsaa var min. Pludselig lød Barneskrig inde fra Soveværelset. Det
—
var Olgas Unge. Stor Opstandelse.
Ungen blev kom ind, hvor
hentet frem; den tav øjeblikkelig, da den
der var Lys. L. kælede for den, saa det
var en Lyst at se. Olga var nærmest ligeglad. Saa blev et stort uldent Sjal af Ls, Kl. var 10, den svøbt ind og Olga skulde hjem med den. Vel vilde L. endnu sidde oppe et Par Timer og sy men jeg syntes, at det var rigtigst ogsaa at bryde op, endskønt jeg havde mere Lyst til at blive og passiare med min kære L, sagde jeg dog Farvel. i
^7ia 06.
Da
jeg var en Tur
nogle delikate
sorte
i
Byen ved Middagstid,
Pølser:
saa' jeg
tænkte jeg, nu kan
Aha,
L. og Dig selv med det samme! Jeg ind og købte 3 Stykker, der kostede
Du glæde
og tykke var
Hun
de.
straalede af
Med dem
gik
jeg
Glæde ved Synet
af
straks
1
Kr. Store
hen
til
glædede mig dobbelt,
—
Men jeg vil ikke spise dem De maa komme herhen og hjælpe
L.
Pølserne; og jeg
alene,
sagde hun,
mig, Faber.
—
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
—
Ja Tak, det
vil
277
Hvad Tid?
jeg gerne.
— skal jeg have vasket Gulv over det hele 7 og saa pudset mig selv — Var det ikke bedre vente 8? — gør min Ven. ikke Saa hun Kys paa Haanden, og jeg gik sinke hende. — — først
Ja,
lidt.
å 71/2.
Kl.
at
Jo,
til
det,
fik
for
et
at
Nogle
Der stod en Jeg antog, at det
faa Minutter over 8 var jeg der.
Halvflaske og
Glas
et
paa
Bordet.
var Vin.
og
L. var alene
og kold. Det
—
saa'
og nervøs
underlig distrait
ud,
sagde hun og pegede paa Flasken, De har set her engang, og som kender Olga og „Fedesen", faldt bogstavelig ind ad Døren, da jeg lukkede op, saa fuld var han. Haab Han vilde have Bitter; jeg gav ham 10 Øre om at blive af med ham. Men han kom igen og har 2 Timer og sinket mig. nu siddet her
—
er Bitter,
Christian Hansen, den Sut,
i
i
—
-
—
Kunde De
ikke vise
ham Døren?
Det gjorde jeg flere Gange; men han blev bare Haab om, Bitteren siddende. Jeg blandede Eddike men han drak. Endeat han skulde blive led ved den lig gik han. Men hvad maa Folk tro! Skammeligt af Olga at blive borte i
i
;
Hendes Stemme klang haard og kold. Hun var vred, kunde jeg mærke. Hun satte sig ved Maskinen og arbejdede nervøs
febril.
Lidt efter for hun op
—
Hvor
bliver
:
dog Olga
færdigt; nu sinkede han
tøj
Hun
for
ud
Køkkenet,
i
af!
Jeg skal have det Sy-
mig saa længe! raslede
med Gryder og
Knive.
—
De maa ikke komme herud! Jeg gaa ind igen kom det haardt. Jeg gik straks ind.
det
!
!
vil
ikke
have
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
278 Jeg
hende
hørte
kom hun
sætte
farende hen
til
Pølserne
over Gassen.
Maskinen og tog
fat,
Saa
febril.
Det ringede. Jeg lukkede op. Postbudet med et Brev, en Regning fra Gasværket. Jeg skylder ikke noget; har nylig betalt! sagde hun. Og jeg har de kvitterede Regninger; hvorledes kan det hænge sammen? Véd ikke; antager, at da De nu har faaet Gasmaaler, faar De Regning paa det forløbne Stykke af
—
—
—
Kvartalet.
—
Jeg kan ikke have brændt for 5 Kroner. Jeg beikke. Jeg kan ikke betale, jeg tjener knap til Føden. Det bryder Gasværket sig ikke om, kære Lola. Har De Kvitteringerne? ta'er
— — — —
Ja.
Godt; men skylder De alligevel og saa maa jeg hjælpe Dem.
noget,
skal
Nej, det vil jeg ikke have;
kniber
for
det
betales,
selv
;
jeg v
Hun
i
det
Dem
ikke have det
1
ud Køkkenet og kom lidt efter ind med De smagte hende og mig godt, var udmærMen der var Uvejr Luften. Situationen var for
i
Pølserne.
kede.
i
trykket.
Hun
tog af Bordet, satte sig ved Maskinen. Jeg satte
mig paa min sædvanhge
—
Dem
Nej, sæt
der kan jeg se
Plads.
ved Siden
af
mig,
sagde
hun,
—
Dem!
Jeg skiftede straks Plads. Skammeligt, at Olga ikke kommer! vedblev hun saa Og den Sut! Hvad maa Folk tro! Sladderen er frygtelig her Huset. Først han, og nu De her hos mig. Man sætter mig Klasse med „Fedesen". De kender ikke „Fedesen", men saadant et Liv, som hun fører De maa ikke tro, at Christian Hansen er den eneste,
— —
i
i
I
hun har flere. Maaske
—
to
paa én Gang?
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
—
279
—
Hun har 30 40, om det forslaar. Jeg har aldrig kendt hendes Lige! Og jeg er Artist, og saa har Sladderen Olga. Mit
— — —
travlt;
Deres
selv
Besøg!
Besøg? Har jeg ikke
altid
derfor
har
jeg
været ærbødig,
Lola?
men
det véd ikke Folk. Naa, jeg er mit hvide Haar, forsøgte jeg. for Resten lige glad. Jeg blæser Folk et Stykke, og deres snerpede Moral. Det kan De sagtens gøre; men det gaar ud over
Jo;
—
Men
—
mig.
— — godt, —
Det
forstaar jeg ikke.
—
De forstaar Opir mig ikke næsten skreg hun, men De v i 1 ikke forstaa. Jeg Paa Ære om jeg gør, svarede jeg rolig. er gammel; mit Besøg kan ikke skade Dem. De kender ikke Folk; man maa rette sig efter Moralen, der hvor man bor. Jeg maa da i alt Fald tage Hensvn dertil. Som ung gjorde jeg det ikke altid; !
—
—
men
—
det
hævner
sig.
Jeg har aldrig drømt om, at mine Besøg kunde give Anledning til Sladder, sagde jeg stille. Jeg var saa glad ved at komme her og ved den Særstilling,
—
jeg nød.
—
Alle skæres over én Kam, ser ikke med Deres milde Øjne paa mig. Jeg er kun Artist, men man skal respektere mig. Jeg er intet Svin som „Fedesen". Bare
dog Olga
—
•
vilde
komme.
Nu kommer hun
vel bedst, at jeg gaar,
ikke
i
om De
Aften, Lola.
Saa
er
det
synes saa?
Der kom intet Svar. Jeg tog Frakken paa og bød Farvel. Hun rakte mig ikke Haanden. Men jeg greb den, kyssede den og sagde Tilgiv mig, Lola; jeg anede ikke, at jeg i nogen Retning havde forløbet mig. Tilgiv! Farvel.
—
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
280
Hun
rørte sig ikke, sagde intet, Saa gik jeg og lukkede Døren. Men saa var hun der med hævet Lampe for at lyse. Billedskøn, kold og bleg som en Statue, stod hun i Døren; men sagde ikke et Ord. Godnat, og Gud velsigne Dem, Lola! hviskede jeg op mod hende og gik. Jeg troede at se hendes Mund vibrere og Taarer hendes øjne men ikke et
—
i
Ord lød. Klokken var
;
10.
Jeg gik en lang, lang Tur ud ad Frederiksberg, jeg vidste ikke hvor. Jeg græd. Dette kom mig saa uventet, saa overvældende. Saa bedrøvet har jeg ikke været mange, mange Aar. Jeg er saa ene, er saa glad ved hende; dette kommer som et Tordenslag. Jeg kan ikke i
skrive mere, saa bryder Taarerne frem igen. 2o/,2
Efter en søvnløs Nat sov jeg
Jeg
er
som
langt
knust; min Forstand staar
op
06.
Dagen. dette kan
paa
stille;
jeg ikke begribe, har aldrig set hende saaledes.
Om
Foreløbig maa jeg holde mig ikke tvungen Ro. derhen Juleaften, har jeg bestemt. Jeg vil lade som ingenting; ingen Scener give, overlade alt til hendes gode Hjerte, haaber alt deraf og stoler paa den Hengivenhed, hun faktisk nærer for mig; for lunefuld har hun aldrig været imod mig; der maa have været noget særligt, som har bragt hende ud af Ligevægt, og saa kom det til at gaa ud over mig, hendes bedste Ven; og jeg haaber, hvor stolt hun saa end er, at hun i sit stille Sind vil angre det og give mig et mildt Blik, naar vi ses, for saa er jeg glad igen. i
før gaar jeg
^^12 06.
Jeg havde for nogle Dage siden lovet L. at hente en Pakke for hende. Jeg benyttede mig nu deraf og fik et kærkomment Paaskud til at gaa derhen med den.
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
Olga lukkede op. Jeg har her en Pakke
281
— Frøken Lola, vær — Vil De ikke selv overbringe den? — Nej. — Jo, De maa da gaa indenfor — Nej Tak. Hils Frøkenen. Lola kom farende. — Kære Ven, De maa ikke være vred paa migl til
saa
god.
Lov
faar ikke
gaa;
at
hent Petroleum og lad os faa
Olga
Dem
jeg slipper
.
.
De
Olga
.
Lampen tændt!
gik.
—
ikke
—
jeg er saa nerTilgiv mig, Faber, bad L. saa, vøs overanstrengt efter den Syning, havde ikke været Seng i 2 Nætter. Jeg var saa irritabel og ond imod i
Dem.
—
Det har jeg
sker kun, hvor
helt glemt,
god og mild
Lola,
De
sagde jeg
altid
er
—
hu-
imod mig.
Saa kyssede jeg hendes Haand inderlig glad og taknemmelig ved, at alt var ved det gamle; thi hun er mig saa kær, jeg kan ikke taale at miste hende.
—
Vi
to
maa
heller ikke blive
—
aldrig
det,
blive
Uvenner,
kan
Faber!
vel ?
Det beror paa Dem, Lola, ikke paa mig. Jeg véd, jeg holder af Dem, hvordan De saa er.
Hun
—
Nu vi
mig Haanden:
Saa fik Jeg rendte efter Julekage. saa tog de igen fat paa Maskinerne. De kan ikke Skaan Dem lidt, Lola, bad jeg.
Kaffe.
Og
— —
holde I
rakte
Tak, Faber, for Deres Overbærenhed. kom Olga tilbage. Lampen blev tændt.
Nat
Seng
— —
—
al
det Slid ud.
Jeg maa og har igen.
jeg
skal,
sovet
sagde hun
godt,
jeg
—
laa
Ogsaa det kan jeg takke
Vist ej, Lola. Jo! nikkede hun og trykkede
og det gaar nok. min
saa dejligt
Dem
for,
min Haand.
i
Faber!
At den gamle Vinhandlers Optegnelser
282
(Hendes Seng havde været paa Laanekontoret, og hun laa paa Sofaen; til at løse Sengen hjem havde hun laant 5 Kr. af mig. Det var det, hun hentydede til).
Aa, hvor følte jeg mig lykkelig! Lunefuld er hun vel som andre Kvinder. Men det er den lange Aarrække, at det er gaaet ud første Gang over mig. Derfor kom det mig ogsaa saa overvældende, og derfor tror jeg heller ikke, at det sker mere; thi jeg indtager faktisk en Særstilling i hendes Gunst. Lad hende saa være Sangerinde 10 Gange, for mig er hun altid den lille, fattige Sypige, hvis Venskab jeg vandt uforskyldt, og som jeg ønsker at bevare i
1
^Vi2 06.
Jeg skulde
altsaa
jeg virkelig glædede
Juleaften
tilbringe
mig som
et
hos L,
hvortil
Barn.
med Tøjet paa og skulde afsted. hvornaar jeg skulde indfinde mig. Saa ringede det, og Olga kom for at hente mig. Gaasen taalte ikke at vente længere, skulde hun sige. Jeg kan ikke nægte, at jeg havde hellere set, at L. selv havde hentet mig; men hun kunde vel ikke godt gaa hjemmefra som „Husmoder". Naa, Olga opførte sig Vi fulgtes ad saa gik stille og beskedent som altid. jeg ned og købte en Julekage og sendte hende i Forvejen med en Flaske Punch mine Øjne straalende smuk: hvid Kjole med L. var et havannafarvet Husholdningsforklæde, som var garneret med nogle røde Baand. Hjerteligere Modtagelse kunde jeg ikke faa. Hun forkæler mig, den søde Pige! og er hun vel nu passe, saa er hun indtagende alligevel, behersket og stilfuled i sit Væsen, som kun hun kan være det naar hun Kl.
7'/2 stod jeg
Der var ikke
sagt,
;
.
.
.
i
—
vil.
;
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
283
Der var dækket et lille net Bord, Dugen skinnede Hvidhed. Proper er L, det maa man lade hende. Køkkenet. Amalie rumsterede Baade Risengrøden og Gaasen var udmærket behandlet og smagte os godt. Ovenpaa fik vi Kaffe med Punch af
i
og
saa atter Kaffe, L. forærede
mig
Kl. fire
var
1,
gode
da jeg slap hjem. Cigarer.
Parfume, „Azurria", som hun syntes godt om. Det var en dejlig Aften. lille
Flaske
noget
Jeg nyt
hende en og godt,
2—
Jeg blev indbudt til Middag næste Dag Kl. 2V2. Skulde have Mælkegrød og opvarmet Gaas. Da jeg indfandt mig Kl. 21/2. og Olga lukkede op, bad hun mig inderlig forskræmt om at komme igen om en halv Time, 3 Kvarter; „Frøkenen" var ved sit Toilette.
Da det var et væmmeligt Snesjapføre, gik jeg lige hjem og satte mig til Ro. Kl. 4 gik jeg derhen igen. Luften, syntes det mig. Formaden Der var Torden temmelig Tavshed. blev spist Da Bordet var meget lille og ikke havde Plads til Fadet med Stegen, tog jeg, som sad nærmest Køkkendøren, dette fra Amalie, for at hun kunde hente Rødkaalen m. m. Paatagende mig en Tjeners Skikkelse, bød jeg saa omkring; naturligvis først til L. Hun vilde ikke tage og da de havde først. Saa bød jeg Olga og Amalie; forsynet sig, gik jeg igen hen med Fadet og bød L. Man tænke sig min Forbavselse, da hun for som Bordet og en Raket op af Stolen, hug Haanden i
i
i
sagde
—
Donnerwetter,
naar
jeg
har
sagt
Nej,
saa
har
jeg sagt Nej.
Jeg bevarede min Ro, rede:
saa'
blot
paa
hende
og sva-
;
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
284
—
Kan være, saadant er Brug Fy, hvor det er hæsligt, Lola! Hun sank sammen som en Klud.
Rusland, ikke her.
i
mig med Fadet uden at hun ind Sovekammeret. Olga og Amalie saa' paa mig. Jeg satte mig rolig De andre fulgte mit Eksempel som fortil at spise. skræmte Høns. Øjnene ind og rakte Saa kom Lola tavs med Taarer mig Haanden. Jeg gav den et Kys, og hun gik hen Tavshed. og satte sig Jeg tog mig sammen, lod som ingenting og gav mig Jeg
bukkede
sige mere.
Og
og
fjernede
saa for
i
i
i
til
at passiare,
eller rettere
Munden
lade
løbe.
Men
gal
Hovedet var jeg og tænkte: Hun skal nok faa Sandheden at vide! Vi havde spist. Punchen blev skænket, saa rejste jeg mig og tog Ordet roligt og langsomt: Det er hyppig Skik Mine Damer! sagde jeg. ved Middage at holde Taler. Det er en dum Skik, finSammender jeg, da de fleste ikke kan sige to Ord Maden hæng; de opnaar kun at prostituere sig, og Den mest yndede Skaal af alle, men ogbliver kold saa den mest idiotiske, er Skaalen for Kvinden. Gamle Vrøvlehoveder, der tit har et Helvede hjemme, eller en Kone, der er dem revnende ligegyldig, undser sig ikke høje Toner ved at staa frem og prise Kvinden Unge Drenge, som ikke kender mere til Kvinden end i
—
—
i
—
!
i
en Kat
til
Matematik, fortsætter
forsætlig eller ubevidst!
.
.
Kvinden
.
.
.
.
bare Løgn det hele, ikke noget over-
er
Væsen, som hun ynder at bilde Mændene ind Kød og Blod som vi ofte lidt bedre, ofte lidt slettere end Mændene, alt efter Omstændighederne, Hvor jeg, en Pebersvend, kan vide oftest det sidste en det fra? Jo, jeg har ogsaa været forelsket engang Kvinde; fortinnet paa øjnene som saa mange andre; jeg havde fundet Idealet! ... Jo, Godmorgen! I et
jordisk
hun
—
er af
;
1
i
øjeblik faldt det hele
sammen som
et
Korthus,
fordi
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
285
Naturen gik over Optugtelsen. Kvinderne bør lære ikke Manden søger sig en Medat synes, men at være! hjælper, en trofast Kammerat, et Menneske som han
—
ikke et Fantasibillede, smukt udvendigt,
selv,
men
fyldt
Arrigskab og Herskesyge, som Kvinderne ofte viser sig at være, naar Korthuset falder Tak, Lola! endte jeg ... Skaal, mine sammen
Bedrag,
Falskhed,
af
.
.
.
Damer!
Og
jeg satte mig. bleven rødere
og rødere. Øjnene flammede; Sovekammeret. duggedes de, og hun gik ind Hun havde forstaaet Snærten; og den bed. Jeg gav mig igen til at passiare, vrøvlede om løst og fast, Bynyt, Skandale og Sladderhistorier, hvad jeg formodede kunde interessere Olga og Amalie. L. var
saa
i
kommen
L. var atter
om
ind
i
Stuen;
men
jeg lod,
som
bemærkede hende og blev ved med
ikke
jeg
passiare en Timestid
med de
at
andre.
Saa sagde jeg Farvel, stak O. og A. paa Næven, gav Kys paa Haanden, saa naturligt og ærbart som kun gamle Herrer kan gøre det og har Lov L. et ærbødigt
til.
Kl.
8 var jeg
hjemme. Vært og
Satte
mig saa
til
at
spille
Louis om 1 Øre Partiet til Chokolade. Jeg tabte 11 Øre, min Vært 23 og Drengen 7. Vi spillede til Midnat. Det var en rar Aften.
Dam med min
Torsdag Aften gik jeg hen for at besøge L. Kære Ven, sagde hun og rakte mig begge sine
—
Hænder
i
Møde
ladelse for
Ordene med ind
i
—
—
jeg
beder
et
Blik saa ømt, at
Sjælen.
Kære
Dem
Lola, sagde jeg
—
inderlig
om
For-
og hun ledsagede det varmede mig helt
min Uartighed forleden
!
jeg
husker ikke mere,
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
286
De
at
har været uartig. Det er glemt, véd De,
med
det
samme.
Hun
smilede venligt:
— Skal saa gaa spurgte hun. Klokken mange. De kommer — Gaa? Skal De ud? — Amalie og skal ud paa Kristianshavn spise Æbleskiver — jeg — Nej, jeg skal ikke med, sagde vi
er
?
sent.
Ja,
vi
jo
til
alle
tre.
jeg,
i
min Hjemmefrakke og har
et
er
Par Sko paa, der klem-
mer.
— —
Amalie
Det vil gøre gaar med, Faber.
meget ondt,
Saa kunde hun selv have sagt det
jeg har sagt Nej, har jeg sagt Nej Aa, Faber, jeg beder Dem
— —
.
.
.
hvis
til
kom
De
mig.
de\
ikke
Naar
bønligt.
—
gentog jeg drillende saa siger jeg ... Ja, naar D e beder mig om det. Hænderne. Hun lo henrykt og klappede Olga havde hentet Ungen inde fra den anden Stue bart Svøb. Lille var den som en og stod med den Dukke. Tag den et Øjeblik, Faber! sagde L. Jeg kan ikke tage paa Børn. Naar jeg har
sagt
Nej,
i
i
— — — Jamen jeg vil, De tage den! min Arm og Hun lagde Ungen — Hvor De hun. med den — Det kommer Pebersvend. jeg — De finder den grim? at
skal
lo:
i
staar forsigtig af,
—
at
!
lo
er
Alle Nyfødte er ens. Saa gik vi. Det vil sige, vi kørte med Sporvognen frem og tilbage. Jeg maatte betale. Aftenen gik behagelig. Vi aad Æbleskiver. Jeg gav Punch Dagens Anledning. Vi blev der til Kl. 11. Jeg fulgte L. lige til hendes Dør. Hun skulde være oppe det meste af Natten for i
at
sy.
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
I
287
Gaar Aftes var jeg derhenne V2 Time,
som en Dampmaskine og var saa mild som en nyslaaet Toskilling. Olga var der ikke. L. havde sendt hendes Maskine hjem til hende, for at hun bedre kunde passe Ungen. Nytaarsaften skal jeg være hos L. Jeg har lovet hende en lille Flæskesteg Foræring. Hun protesterede; men hun skal have den, den søde Pige. Amalie og Olga er ogsaa indbudt. Derimod lader det ikke til, at jeg endnu kan faa de smaa Miratier at se; L. syede
i
lovet
det vilde jeg gerne. L. har
det.
Hun
roser
dem
altid.
Vi 07. Jeg gik hen til L. Hun var alene, flittig syende, Færd med 2 Dusin godt Sytøj. Undskyld, at jeg tillader mig allerede at komme igen, sagde jeg men jeg længes altid efter Dem. i
—
—
Kommer
— —
jeg ubelejligt?
Aldeles
ikke.
Men
jeg
skulde
Brød
og
hente? Bliv
De
efter
Kaffe.
i
Det maa jeg vel nok 'faa Lov Varmen, det er koldt ude.
— — —
at
men jeg skal ogsaa have Kul. Det skal jeg nok besørge. Det kan De ikke; De kan ikke gaa med en Spand paa Gaden. Saa gaar jeg uden Jeg ud af Døren. Jeg fik Hast det besørget. Men at jeg selv kom slæbende med Kullene, forbavsede hende høj Grad. Det er altfor galt, Faber, at De skal slæbe af Ja Tak,
—
.
.
.
i
i
— Sted med — Der
en Sæk! var ingen hjemme, som kunde bringe dem, sagde jeg, og De kan ikke sidde her og fryse Vi drak Kaffe. Hun tog igen fat paa Syningen; og vi passiarede
livligt:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
288
—
Tak, fordi De ikke vil huske min Uartighed, Fahun. Min hele Undskyldning er, at jeg var frygtelig nervøst overanstrengt ved Nattearbejde. Og saa kom det med Olgas Fødsel. Det var ikke smukt af hende; hun burde have sagt mig det i Forvejen. De vidste jo, Lola, hvad der forestod. Sandt nok; men hun ventede sig ikke saa tidlig. Men saa ved 1 Tiden fødte hun her hos mig. Jeg vidste af intet, før jeg hørte Barnet falde paa Gulvet. Saa maatte jeg efter en Droske. Penge havde jeg ingen af; men jeg lovede Kusken at betale ham. Og saa maatte han og jeg slæbe hende ud Vognen midt om Natten. ber,
—
sagde
— —
i
hende til Stiftelsen. Hun vilde ikke, men jeg vilde have hende derind. Ogsaa maatte jeg rende frem og tilbage imellem hendes Hjem og Stiftelsen. Sy kunde jeg ikke faa Tid til. Penge og Mad havde jeg ikke, jeg var helt konfus. Saa hjalp De mig, uden at jeg bad Dem derom; og saa behandlede jeg Dem paa den Maade. Saa kørte
Hun Jeg hende
vi
brast
i
Graad.
mig paa Kanten
af Stolen hos hende, tog kyssede hendes Haand, dæggede og talte godt for hende, søgte at berolige hende. Da det saa nogenlunde var lykkedes, rejste jeg mig efter endnu engang ærbødigt at have kysset hendes Haand og satte mig hen igen paa min egen Stol Tavshed. Hun rettede sig, tog fat paa Syningen med Dampkraft. Pludselig standsede hun, rejste sig, strøg mig kærtegnende over Kinden med et sagte: Tak, Faber og gik ud Køkkenet. Hun bragte Kaffe. Vi drak. Og hun tog atter fat paa Maskinen. Saa sad vi en Stund Tavshed.
satte
om
Livet,
i
I
i
i
Lidt
efter
hvor er hun
rejste rar,
Nytaarsaften
jeg
mig og
og hvor jeg
var
jeg
saa
gik.
Kl. var
er lykkelig
derhenne
U.
Aa,
ved hende.
igen
og
spiste
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
sammen med Olga og
Flæskesteg
og
289
Amalie, drak Punch
Kaffe.
havde siddet oppe og syet hele Natten, slet ikke Seng. Jeg skændte lidt paa hende derfor. Nu skal det ogsaa snart være forbi, sagde hun, nu vil jeg ud igen og tjene Penge. ? Og saa ser jeg Dem aldrig mere foreløbig tager jeg Jo, min Ven, nikkede hun, kun bort et Par Maaneder. Saa kommer jeg hjem og indøver min Kvartet; og saa gaar Turen til England. Men senest til Jul er jeg her igen. Jeg skal aldrig glemme Dem, Faber Der er min Haand derpaa. Det blev en rar Aften. Vi var der til P/4. L,
været
— — —
i
—
—
.
.
.
i
!
Nytaarsdag Kl.
skulde
jeg
komme
der igen
til
Middag
2V2.
havde nær sovet over mig; og L. gik det ligehun var kun halv paaklædt, da jeg kom. efter kom Olga og Amalie, og der blev 1/2 Time travlt med Maden. Efter Bordet gik Olga hjem for at sy. Amalie blev endnu en Timestid. Jeg
saa,
L.
satte
sig
til
at
sy.
f^
Amalies Historie mit Umstænde: Hun var 17 Aar gammel kommet til at tjene Odense. I samme Hus, Etagen nedenunder, boede en Kaptajn Marstrand. Han var ugift og beboede 2 Værelser. Hvergang jeg passerede hans Dør, hed det: Amalie, der er en Teaterbillet, der er Kager, eller: kom ind og Vi
fik
i
Han friede til mig. Han skrev til mig Breve og var saa opmærksom; og jeg var jo ikke andet end et Barn. En Aften trak han mig ind paa sit Værelse. Jeg skulde og maatte have et Glas Vin, blot smage. Det gjorde jeg. Men jeg blev straks saa undersank helt sammen; kom ikke rigtig til lig søvnig og mig selv før om Morgenen. Jeg var ved at kvæles og havde den store Mand ovenpaa mig. Da jeg slap fra ham, gik jeg hjem og fortalte det hele og vidste endnu
faa et Glas Vin. flere
Gustav Wied
VI.
19
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
290
rigtig Besked med, hvad der var foregaaet. Min Fader tog et Spanskrør og pryglede mig ubarmhjertigt, lukkede mig inde og sultede mig 2 Dage. Imens havde han været hos Amtmanden, vist ham Kaptajnens Breve og fortalt det hele. Da jeg saa blev Omstændigheder, maatte jeg paa Politikammeret. Assistenten var forfærdelig raa imod mig, pryglede mig og satte Arrest 3 Dage (længere kunde han ikke holde mig mig, havde Amtmanden sagt) og vilde have, at jeg skulde angive en anden Barnefader. Jeg svor paa, at jeg aldrig havde kendt anden Mand; Marstrand var den første. Saa pryglede Assistenten mig igen. Men saa skred Amtmanden ind; og Kaptajnen dømtes til at beDet maatte han betale til sin tale 220 Kr. om Aaret. Død. Nu er Barnet Amerika; og min Mand er efter 20 Aars Ægteskab rendt fra mig og holder til med en gift, fordrukken Kone og har en Tøs ved Siden af. Og saa græd hun og gik, sigende i Døren: Ja, Du har jo selv prøvet det, Lola
ikke
i
i
i
i
i
—
—
Jeg
.
Ti
stille
med det! kom
.
.
det barsk fra L.
lavede mig til ogsaa at gaa. holdt mig tilbage
Men
L. greb
min
Haand og
— Jeg De vilde have, Lola? — Det jeg ogsaa; men De — Tak, Lola. mig Tavshed. Jeg — Amalie, begyndte — troede.
De være
flittig,
skal
satte
jeg skulde gaa, og
lille
kan godt
blive.
i
er rar og har været som L. en Moder for mig. Hun slider sig selv op, og hun er dum, holder endnu af sin bortløbne Mand; tager saamænd gerne imod ham igen, og saa pantsætter han alt for hende. Men det skal blive Løgn, saalænge jeg Som det er gaaet hende, gaar det 100 af er hjemme! unge Piger. Men slet saa uvidende, som hun vilde gøre sig, er de dog næppe, selv om de ikke tænker før bag efter, og trøster sig med, at de nok slipper godt derfra. Som ogsaa mange gør; flere end man maaske tror.
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
291
efter brød jeg op, hende inderlig taknemmelig hendes Venskab og de hyggelige Timer, jeg tilbringer hos hende. Trods Aarenes Hærgen og Sangerindelivet er hun mig gamle Dage. lige saa kær som Saa gik jeg hjem og spillede Dam med min Vært og Louis til ud paa Natten. Det var udmærket.
Lidt
for
i
07.
7i
Jeg kommer har mere Lyst
lige til
L.;
fra
men
Sengetid er det;
jeg
skrive.
at
Hun gør mig skruptosset, det Pigebarn! Nu har jeg været der Torsdag, Lørdag, Søndag og nu i Dag, Mandag Aften, og jeg længes allerede efter hende. Hvad jeg bestiller der? Passiarer og tilbeder hende. Jeg er skrup skør I Torsdags var jeg der fra 8 til 12 '/s- I Lørdags fra 9
1.
til
I
Søndags
fra
7
til
11.
Og
i
Aften
fra
10
til
IIV2.
Hun
sidder
arbejdende ved Maskinen, naar jeg
flittig
kommer. (Olga
er flyttet
skine for at passe
hjem
Ungen og
til
ses
sig selv
kun
med
tilfældigt
sin 1
Ma-
a 1^/2
Forbigaaende paa Vinduet og faar, god Tid, saa god en Modtagelse, som jeg kan ønske. Jeg gør en Undskyldning for mine hyppige Besøg, trykker, trods Protest, et Kys paa hendes Haand, sommetider 2. Hun tager Plads ved Maskinen, jeg den amerikanske Sofa, som tillige kan benyttes som Seng, men ikke bruges saaledes for Tiden, da hun har sin rigtige Seng hjemme fra Laanekontoret, lægger et Par Cigaretter hen til hende, haler maaske 1/4 eller '/s Flaske Punsch op af Lommen, alt som der nu er Penge til, og saa gaar Passiaren uafbrudt og ustandseligt, som jeg kun kan tale med hende, fordi hun er det eneste Menneske, jeg virkelig har el-
Time). Jeg banker lad
mig
sige
det
i
i
i
sket.
—
19*
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
292
Lørdags fik Olga en eftertrykkelig Irettesættelse, mit Paahør. den første, hun har faaet af L. Hun, O, havde bestilt Kul hos „Tyskemutter", en gammel Kælling, der samler Kul ved Havnen og sælger dem igen, 1 Kr. for 1 Sæk. Hun skal være en levende Avis. Det bankede. Olga gik at Vi sad og drak Punch. lukke op. Hun lod Døren fra Stuen til den deminutive Entré staa aaben, og et Øjeblik efter saas Tyskemutter Døren, talende med Olga. Tyskemutters øjne løb rundt Stuen. Hun henvendte et Par Ord til L., der intet svarede. Det trak koldt ude fra Gangen. Gaa enten ind eller ud, og luk Døren sagde jeg I
løvrigt
i
i
i
—
!
barsk.
Tyskemutter talte Penge. L. rejste sig
Hun havde Jeg sagde
— —
vist
om tavs
og søgte
Olga
havde
ivrigt
i
ingen en Skuffe.
heller ingen.
smed hovmodig Dér! Skrup saa
L. lagde sin
Betaling.
en
2
Krone
paa
Bordet
og
af!
Haand over Pengestykket og sagde:
Tak, Onkel, det er ikke mig, der skal have Kul; men jeg skal nok staa inde for Olga, om det behøves. Saa gik Tyskemutter under mange Taksigelser og
megen
Sludder.
min 2 Krone tilbage, og L. gav Olga en Overhaling, der var hvas: Hvorfor hun lukkede den Kælling ind Stuen? Nu var det ude over hele Kvarteret, at hun, L., ikke var saa fattig og flittig, som det skulde hedde sig, for hun syede ikke mere, men sad og drak Punch med Jeg
—
fik
i
Herrer. Olga var doven og hensynsløs og dum, hun gad ikke tænke! L. skulde varte hende op, skaffe hende Sytøj, passe Ungen, rende Byærinder for hende; men gide rejse sig og forhindre den Sladderkælling fra at komme ind, det kunde Olga ikke osv., osv.
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
293
dirrede af Harme. Olga svarede ikke et Ord. Saa sagde jeg: Om Forladelse, Lola; Skylden er min; det var mig, der bad Konen komme ind, hvad jeg ikke havde Deres Hus; tilgiv Ret til Alt forladt, Faber De vilde ikke have Varmen lukket ud af Hensyn til mig, som skal sidde oppe Nat og sy. Men Olga er ligeglad og sløv! Lær af Hr. Faber; se, hvor ærbødig og hensynsfuld han er imod mig, som om jeg var en fin Dame; og se saa den Haan, hvormed han behandlede en saadan Kælling Tilgiv, Faber, at jeg kaldte Dem Onkel. Jeggjorde det, for at hun ikke skulde have noget at rende med dette SladL.
—
—
i
!
i
!
i
rehul.
—
—
Olga, sagde jeg, gaa ind og betal Kullene øjeog sig Kællingen, at Lolas var meget vred, skønt det var hans Niece aldeles uvedkommende. Sig Onkel og Onkel i en Uendelighed og stop Munden paa Konen. Olga maatte af Sted. Hun kom tilbage fuld af Undskyldninger fra Tyskemutter. Men hun fik sig dog endnu en Overhaling af L., der bed. Og med den gik hun hjem.
Onkel
blikkelig
Dag
otte Dage vil L. ophøre med Syningen, ikke Sting mere, siger hun, men tage fat paa at prøve at reparere sine Kostumer. Saa rejser hun, som alt sagt. I
sy
et
Det
bliver haardt for mig. Aften har jeg inviteret hende med ud paa Frederiksberg udtrykkelig i al Tarvelighed. Der optræder nemlig fra 1ste Jan. hendes to smaa Veninder, Søstrene Mirati. Dem glæder jeg mig til at se og maaske tale I
med. gerne
L. vilde
derud,
men
ikke Raad
sidde
og
jeg
til.
have haft et Par andre sagde ligeud til hende,
Thi
traktere
Enden paa
bliver,
hinanden,
at
vi
med
i
Følge
det har jeg
kommer
til
og det hverken v
at i
1
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
294
kan
eller
De kan
blive.
—
—
For Dem, Lola, generer jeg mig ikke; og tager til Takke med, som det
jeg.
véd, jeg er fattig
og jeg
Ja,
ellers
De
er
i
skal
nok passe paa Dem, sagde hun,
Stand
til
alligevel at ruinere
Dem
for
min Skyld. Er hun ikke sød? Vi var paa Frederiksberg i Aftes. stillede paa Klokkeslet hos L. efter Aftale. Naturligvis var hun ikke begyndt paa sin Omklædning,
Jeg
endnu mindre færdig dermed; det er aldrig Kvinderne. noget nyt, Naa, nogen Undskyldning havde hun meget vanskeligt Sytøj, hun havde faaet; det havde slugt meget af hendes Tid. I et Nu var hun omklædt: mørkeblaa Fløjel fra Top nydelig var hun til Taa „Bræddehytten" det Jeg vilde have givet en Bøf blev der intet af, thi nu kom Olga. Hun kunde ikke finde ud af Syningen, og saa maatte L. til at forklare. Saa drak vi Kaffe; og saa endelig kom vi af Sted med Sporvognen derud. i
;
i
Kl. var bleven godt 9^/2.
Salen var
;
næppe
halv fuld.
Der var ialt kun 6 Artister, men de fungerede paa Programmet under forskellige Navne. To Mandfolk springer jeg over. 1) En Dame, der hed Thora, havde en god Stemme og sang godt, var hverken køn eller grim, men havde Knæene, hvad den underlige Vane at synke sammen i
misklædte hende. 2) Charlotte, en bekendt gammel Københavner-Artist, sang med vanlig Rutine; hun maa vel være 50 Aar, men ser endnu godt ud og synger godt. 3) Carla er
og
Lilli
Mirati
og de andre
køn, mørk, er
lille,
kalveknæet.
(optraadte i
med Søsteren da vi kom). Hun
sammen
militært Trikot,
fyldig rund, har dejlige
mørke øjne
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
295
4) Carla Mirati, endnu mindre, men lys med GaminAnsigt, buttet og rund, godt skabt, fyldig med meget
svære Laar, gode Lægge. Jeg og L. havde næppe sat os, før et genkendende Smil bredte sig over begge Søstrenes Ansigter, ledsaget af et umærkeligt Nik. L. og jeg spiste Smørrebrød og drak Dobbeltøl med en Snaps til. Saa fik vi svensk Punch og L. en Cigaret.
Jeg forlangte 1/.2 Punch til. Den blev af L. med et Ord nedskrevne paa Programmet sendt op til de smaa Mirati fra „Lola og hendes kære Onkel Faber".
Par
Og
saa saa' vi paa Forestillingen.
viste sig først militære Kostumer, saa i Damedragter, saa som en Art mandlige Klovner, saa igen som Damer, stadig syngende og dansende. De er gode Artister, kvikke, graciøse, kaade. Carla vendte til sidst Mølle flere Gange og gik paa Hænderne i Damedragt. Folk jublede. Ud af et Brus af Tylsskørter stak hendes velskabte, svære Ben i Trikot lige i Vej-
Miratierne
i
flotte
ret.
Næppe
var Forestillingen forbi, saa indfandt de sig hos os Spadseredragt. Et Glas Punch stod og ventede paa dem. Mig takkede de venligt for „min ud-
begge søgte
i
Opmærksomhed med Punchen", og imens Top
Taa
blev
dem. Saa tog de Plads et Kvarterstid hos os. Saa blev Gassen slukket. Egentlig smukke er de ikke, men nydelige og graciøse, og der er Slag dem. Jeg sagde, at jeg glædede mig ved at træffe sammen med dem, betragtede dem som gode gamle Bekendte og Venner, jeg havde hørt saa meget godt om dem af min elskværdige Niece
jeg mønstret
fra
til
af
i
Lola.
Da sterne
Gassen blev skruet ned, og alle Artisterne sig op
huset,
hvor
det
er
Skik
at
i
begav nogle af GæBeværtningen For-
forblive
i
til
Lukketid
i
det
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
296
Lokale; med mindre de skulde foretrække et geheimt Kabinet paa 1ste Sal. og jeg fulgte med Strømmen. Hun havde maaske
store
rat lille
L.
nok
haft Lyst
Miratierne;
til
at blive
der
lidt
men min Portemonnæ
for at passiare
med
mig ikke
flere
tillod
Ekstravagancer. Det var en rar
Aften. Hvem véd, om jeg nogen mere kommer ud med hende, eller overhovedet mere faar hende at se, naar hun atter bryder op til
Sinde
Udlandet. Naa, Minderne har jo ogsaa deres blivende Værd. De er en Skat, der kan tæres paa i Ensomheden. De tages frem og atter frem og volder Glæde paa ny. Og mange gode Minder har jeg om hende. i'/i
07.
modstaa Fristelsen, men gik Lørdags som sædvanlig hen til L. Paa min Banken aabnedes Døren næppe paa Klem, og hendes Stemme lød haard og barsk: Her kommer ingen ind! Har Besøg. Tilgiv Farvel! sagde jeg. Døren blev smækket op paa vid Gab med et: Gælder ikke Dem, Faber; De er altid velkomDet er Fru Valens, (den Dame L. indøver men! sit Sang- og Dansenummer sammen med) og min On-
Kunde
naturligvis
ikke
i
— — —
.
.
kel,
at at
.
.
.
.
Faber! præsenterede hun.
Jeg bukkede, stak paa Næven og sagde noget om, hun var mig godt bekendt som min Nieces Kollega; det var
lige
mig en Fornøjelse
osv. osv. af det alminde-
Sludder.
Det var en lille, mørk Dame med et blegt Raceankønne Øjne, stor, men velformet Næse, graciøs,
sigt,
tysktalende Jødinde.
Jeg bukkede og skrabede efter Evne; men talte Dansk, hun Tysk. Dog forstod vi godt hinanden, thi kneb det, talte vi Svensk, eller L. var Tolk.
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
297
lavede Kaffe. Jeg tilbød at hente Brød, hvad L. Men jeg gik alligevel efter en Julekage til 25 Øre og tog ^/a Punch med paa Vejen for at gøre Stads af Fruen. Vi drak Kaffe og Punch, røg Cigaretter. Saa gik Fruen med mange Taksigelser. L. greb harmdirrende min Haand, klemte den som en Skruestik og udbrød: L.
forbød.
i
—
Det falske Fruentimmer! Nu har jeg skaffet Engagement, Dragter og indstuderet med hende; og nu kommer hun her og siger, at hun ikke kan tage med mig. Men jeg bevarede Fatningen. Og De, Faber, var meget elskværdig. Tak for d e t Vi skiltes al Venskabelighed Dette er nu den tredie, der bryder en Aftale. Hvad maa Agenterne tro om mig! Taarerne løb L. ned ad Kinderne. Hvad skulde jeg gøre? Jeg kælede for hende paa min ærbødige Maade, saa godt jeg kunde, og søgte at trøste hende. Hvilken Frækhed! Og hvor dum har jeg ikke været! vedblev L. Det Puds har hun ene og alene spillet mig for at lære mine amerikanske Steppetrin. Heldigvis, hvor god en Danserinde hun end er, fik hun ikke lært dem ordentligt, som jeg har lært dem og givet 16 Kr. i Timen for hos Verdensmesteren, Negeren Jackson (?), med hvem jeg senere optraade og gjorde Lykke Men bi lidt, min gode Valens, vedblev hun, dersom denne Streg rygtes, og Agenterne tier næppe, saa er Du kaput imellem Artister! i
!
.
—
— —
.
—
.
—
.
.
De
.
er for god,
Lola;
De
lader
Dem
—
narre.
Jeg er, som jeg er! sagde hun. Men det bliver nok min Ulykke. Hun tog Plads ved Maskinen. Trnaden sprang Gang paa Gang. Og hvormeget hun end rettede og skruede, blev Undersyningen for „løs". Det gjorde den ogsaa Formiddags, sagde hun. Hvad skal jeg dog gøre?
—
—
i
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
298
Hun heksede med Maskinen, skruede og med en Engels Taalmodighed. Samme Resultat.
—
—
skruede
Ikke underligt, at jeg bliver nervøs, klynkede hun,
hvad skal jeg dog gøre?
—
Gaa Seng, lille Lola, hvis De da kan sove, De trænger til Hvile; gaa Seng; jeg sagde jeg, beder Dem. Saadan talte jeg omtrent til hende, mens jeg trak Frakken paa. Saa kyssede jeg begge hendes Hænder og sagde Farvel. i
—
i
Tirsdag Aften gik jeg,
som
jeg plejer, atter derhen.
Der var mørkt og rullet ned. Skulde Fuglen være fløjet over Hals og Hoved? Jeg blev ked af det; men besluttede at komme igen og drev saa omkring en lille Timestid. Kl. var 73/4.
Nu
Lys,
der
var
og
L.
modtog mig med
et
straa-
lende Ansigt.
Hun havde
været ude hos Amalie paa Kristianshavn, proppet hende med Mad, saa hun var ved at revne, og gerne vilde have beholdt hende hele Aftenen. Men hun skulde jo hjem at sy. der er noget, jeg vil bede Lola, sagde jeg,
havde
der
—
—
Dem om — Og
.
.
.
det
er,
kære Ven?
— At De ikke mig det vide. — Hvor kan saadan
rejser
ber,
sagde
De
var
i
Landet uden
først at lade
noget falde Dem ind, kære FaDe, min bedste Ven!
hun bebrejdende.
Naturligvis skal
Hun
fra
faa
straalende
—
det at vide.
Humør og blændende smuk
i
mine øjne.
Hun tog Plads ved Maskinen, og vi Hun sang flere Sange for mig og
sludrede.
var ualmindelig
elskværdig.
Jeg
er 'ganske
og
aldeles
væk
i
hende.
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
299 07.
25/i
Ikke
mere
for
at
faa
noget
har
jeg
fordi
Tiden
skrive; saa er jeg da
at
betro
gaa, sætter jeg
at
til i
særligt
Papiret,
mig
til
at
godt Selskab saalænge, og det
sætter jeg Pris paa.
Jeg
stod
sildig
op
efter
have ligget vaagen hele
at
som saa ofte før; hvad for Resten er nederdrægmen vel kommer af, at jeg ikke har noget at be-
Natten tigt, stille
kan
eller
mig noget nævneværdig
tage
nyttigt
for.
Dag
denne Kulde. Jeg ved fra min Stue at hvorledes Folk kryber sammen og kæmper sig op se, imod den bidende Østenvind. Jeg ved mig fri, gudske-
Gaa ud
kommer
lov, jeg
i
ligefrem
skal
gider
til
jeg
at fryse,
ikke ud,
—
ikke
i
blot
desværre!
henne hos
L. siden Fredags. da var jeg der ogsaa, til Kl. gik til 1. Vi passiarede. Hun sang en Del for mig for at illustrere Publikums Smag i de forskellige Byer og Lande, medens hun flittig arbejdede ved Maskinen, fortalte et og andet hist og her fra, uden at noget særligt fæstnede sig
Jeg
har
ikke
været
i
Men
i
min Hukommelse. Som saa ofte før var det om Fyrster, Grever og Baroner, Generaler m. fl., om ødselhed, Penge og atter Penge og deres Magt, særlig Rusi
land.
Jeg gjorde den Bemærkning:
—
Ikke underligt,
Lola,
om De
var bleven forvænt,
hvad De faktisk ikke er. Men underligt, at De med Deres gode Forstand og Intelligens kan ligge paa Maven for en tom Titel eller Penge alene. Det gør jeg heller ikke, svarede hun, men jeg sætter Pris paa at være imellem dannede Folk; og Rusland er kun Overklassen virkelig dannet. Nej, jeg kryber hverken for Pengesækken eller en tom Titel. Jeg kan selv tjene Penge; har flere Gange tjent mig en lille Formue, mistet den igen ved Sygdom. Og jeg har engang frivillig fraskrevet mig en meget stor Formue,
—
—
i
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
300
som
mig skænket. Jeg har desuden Ret
var
at
til
fær-
des imellem Adelen! her løftede hun stolt sit smukke Italien en Grevindetitel. Man købte mig Hoved. Jeg har Ret til at bære et meget fint Navn; men jeg foretrækker min Frihed. En anden Gang skal jeg fortælle Dem mere herom. Hun var begyndt at tale halvt Vrede endte med venligt at trykke min Haand, som jeg selvfølgelig kyssede fuld af den varmeste Beundring for hende.
—
i
i
Sælsomme Kvinde! Her
;
vel saa Forklaringen
ligger
kaldte hende „Fru Wienervogn. Grevinde" og afhentede hende personlig Spørge om mere vovede jeg ikke. Thi at jeg besidder en saa stor Del af hendes Fortrolighed, beror vel
paa,
Varietédirektøren
at
Hillerød
i
i
nærmest paa,
hun har
at
Tillid
til
mig og ved, at jeg og vog-
ikke er indiskret, aldrig har udspioneret hende
paa mig selv, saa at jeg straks drejer af, naar jeg mærker, at jeg er kommen ind paa et Tema, som hun ikke ønsker nærmere berørt. ter
Trods den infame Kulde,
det vedbliver
at være,
gik
jeg atter hen til L. Kl. var 71/2.
Paa sende
—
min Banken lød hendes Stemme barsk og
afvi-
:
Her er Besøg. Modtager ingen! Farvel! Undskyld Hast: Døren reves op
—
.
.
.
i
—
Er
det
Dem, Faber!
Kom
indenfor!
.
.
.
Det
er
og Amalie, som er her. Jeg bukkede, skrabede og stak paa Næven. Færd med at gaa. Den ældste, Lili, stod De var allerede med Kaaben paa. Kaffen stod paa Bordet. De mønstrede mig fra Top til Taa. kender mig ikke, eller tænkte jeg, I Hoho ikke kender mig! Men det skal blive lader, som om skal ikke spille Komedie med mig! Løgn
Miratierne
i
—
—
!
I
I
I
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
Og
—
301
saa begyndte jeg at vrøvle.
vanker der nok ingen af, kan jeg tænke, Det er en Umulighed for en Kvinde levne en Draabe paa Kanden, endsige for et saadant Kaffe
— sagde at
jeg,
—
Konsortium af Ungdom og Skønhed Men hvis De tilkære Lola, saa gi'er jeg en lille En? Jeg halede en Flaske Punch op af Lommen Og saa sætter vi to unge, Clara og jeg, os FiVi repræsenterer de blondeste vedblev jeg. faen, Nordboer. Og da to Kvinder om én Mand ej godt forAften foreliges kan, saa undskylder De, Lili, at jeg trækker min yngste Landsmandinde; en anden Aften skal Raden, det er mig! komme til Dem. !
lader,
:
—
i
—
i
Da
gjorde
ikke
Carla
hende resolut
om
Mine
til
sætte sig, tog jeg
at
Livet og næsten kylede hende ned
i
Sofaen.
Og
mig til at gøre Stormkur til hende, og derved en gemytlig Stemning tilvejebragt, saa vi passiarede som gamle Bekendte. Vi drak og vrøvlede, og jeg vedblev at gøre Stormkur. Jeg strængte mig an af al Magt for at være foresaa gav jeg
dem
fik
alle
til
at
kommende paa en Jeg
flere
aldrig
mig!
til
forarget eller
lidt
parodisk Maade.
Gange
som om de
mig,
hun
saa'
le
vilde
Jeg
L.s
Øjne
hvile forundret paa
saadan er og
sige:
taler
forstod ikke rigtig det Blik.
jaloux! Jeg véd
det ikke.
Og
han Var jeg
fjasede videre, indtil Lili afbrød:
—
Vi
maa
af
Sted!
de Tøjet paa under mange Dikkedarer og fulgtes som en Flok snadrende Ænder ud paa Gangen, hvor jeg hørte Carla sige:
Saa
—
fik
Han
er
morsom og
rar!
Hvortil L. svarede:
—
Ja,
vist er
han!
Og
glad blev jeg. Saa gik de, og L.
Tavshed.
kom
ind
og
satte
sig
til
at
sy
i
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
302
—
Aften! udbrød hun saa og Nej, det gaar ikke Jeg har syet det meste af lagde Sytøjet sammen. Natten og rendt paa Gaden hele Dagen, eller haft BeSeng. søg. Jeg tror, jeg vil i
—
i
— saa Farvel, Lola. — Nej, jeg ryge en — Saa gerne. Hun tog Plads ved min Side. — Der meget Rak imellem — Gøglere! indskød jeg uden Ja,
bliv lidt,
vil
Cigaret.
Artister!
er
begyndte hun
saa.
at
med det. Men hun
for
op,
mene noget ondt
øjnene lynede, Stemmen blev haard
og kold:
—
Ja, jeg
hun
sagde bejde
er ligesaa
studeres, fleste
véd nok,
saa,
—
naar
lides vi
kalder os for „Gøglere"
ned paa os!
ser
hæderligt
kæmpes,
andre,
man
at
og
som
mere
skal
Men
ethvert andet. i
blive
den til
Stilling
vort Ar-
Der maa end de i
noget. Trætte, for-
komne, sultne og sorgfulde skal vi altid vise et smilende Ansigt. Raa Tale og Tilbud maa vi taale af Personer, der betragter os som lavere Væsener, fordi vi maa tjene vort Brød ved at stille os frem til Beskuelse, naar
de
livslede,
overmætte
eller trætte
af
Dagens
Ar-
bejde søger Hvile, Rekreation eller maaske kun ny Pirring, betaler deres Entré. Jeg véd godt, at der imellem Artister findes meget Rak, som jeg sagde før, ligesom i enhver anden Stand. „Gøglere", som De siger! Men der er ogsaa mange fuldt ud hæderlige Folk, Kunstnere af høj Rang. Meget af det, De ser, Faber, er virkelig Kunst, har kostet aarelangt Studium og Træning, hvor let det saa end kan se ud. Og tænk saa paa det omflakkende Liv, vi maa føre; intet Hjem, ingen Hygge; hver fjortende eller Maanedsdag af Sted paa ny; ofte lige fra
men alt.
Jernbanen op paa Tribunen. Stor Gage maaske, Falskhed, Løgn og Misundelse overMen et fuglefrit Liv med løse Forbindelser
Flitterstads, Ja,
1
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
hvor er der Sted og
af
og gaa
Sted,
En Kunst
svært.
er
nogen Sinde Tid af
til
er
det,
falde
at
til
Ro? Op,
til
De kan
rastløs!
utrættet,
303
tro,
det
ikke at blive trampet ned
Grunde. Men I kalder det bare „Gøgl" stum Beundring. Hun var dejlig sin harm!
Jeg sad
i
i
fulde Begejstrings-Vrede!
Pludselig tav hun og greb min Haand: Tilgiv mig, Faber, tilgiv min Hidsighed
—
!
Faa har
været saa god og overbærende imod mig som De, det
Dem
glemmer jeg
m
undtage har
kæmpet de
Stand, jeg
aldrig
Men
g.
i
mig
alle
er Artist
som De siger. Hun havde
.
.
.
jeg hører
Og
nu
med
som de
frem
og jeg med Liv og Sjæl tilhører,
vil
andre.
er .
stolt
jeg
.
.
De
Det er m n min Stand; i
af
er
flydende, harmfuldt.
talt hurtigt,
naturligvis
Artiststanden. Jeg
til
„Gøgler",
Nu
stand-
sede hun:
—
De er vel ikke vred, Faber? Jeg kyssede hendes Haand. Jeg beundrer Dem, Lola!
— —
mig
Ja,
Hun
tager
De
altid
Haanden til sig. Behøves ikke, Lola; De
—
i
Forsvar!
rev
sagde jeg,
—
^
god nok, som De
er
er,
tiltrænger intet Forsvar.
Aa, det skal De ikke sige Men lad nu det være godt. De er vel ikke vred paa mig? Jeg? Hvor kan De tro? Jeg beundrer Dem, elsker Dem Men nu skal De vist i Seng, lille Lola det .
.
.
—
.
.
.
;
er bedst, jeg gaar.
Jeg
—
fik
Kom
Tøjet paa og bød Farvel. snart
vær ikke vred,
—
igen,
min Ven,
fordi jeg var saa
Slet ikke!
Det var
fortjent
sagde hun.
—
Og
heftig. .
.
.
Far\^el
Jeg er aldeles betaget. Om føje Tid forlader hun Landet; hvorhen Rejsen kommer til at gaa, aner hun ikke; heller ikke hvorlænge den kommer til at vare. Hun vil ud for at forsøge paa at Er
hun
ikke
storartet!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
304 tjene spare,
sig
Skillinger
lidt
siger hun;
vil
sammen.
Hun
har nu lært at
hvad,
saa have sig en Forretning;
endnu uafgjort. Jeg er glad over, at hun naar hun rejser, at hun ikke er
har
lovet
at
skal forsvinde
mig,
sige
uden Far-
vel.
Det bliver haardt nok alligevel, jeg er saa ene, har ingen anden Omgang end hende. 07.
21/1
Tiden falder mig lang; jeg maa glæde og underholde at skrive. Jeg har ingen at underholde L., der optager mine Tanker mere end gavnligt maaske for en gammel Pebersvend. Gaar, Lørdag. Der var Lys; Jeg gik hen til hende men trods min Banken var der ingen, der lukkede op. Hvad er den a'! tænkte jeg. Er hun gal Kalotten fra sidst for Udtrykket „Gøgler"? Hundekulde en god halv Jeg drev rundt paa Gaden SoveTime. Gik saa atter derhen. Nu var der Lys kammeret: Skulde hun være syg og er gaaet i Seng? Eller pakker hun Kostumer ud, som hun skal til at repa-
mig selv ved mig med om
i
—
—
i
i
i
—
rere?
Jeg ter i
bort
gjorde mig selv allehaande Spørgsmaal. Gik atog drev omkring et Kvarters Tid; Kulden bed
mit Kadaver
.
.
.
Saa derhen igen. Der var Lys kede haardt. Hvem der? Faber! Døren aabnedes. Tillader De, Lola, at jeg
— — — og over. — Nej,
og
skal
i
sagde Seng.
hun temmelig
i
Dagligstuen. Jeg ban-
kommer ind? haardt.
—
Kl.
Jeg
er
er 9
syg
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
305
—
Undskyld, Farvel! Saa lukkedes Døren.
Og
jeg gik. 28
Hun
/i07.
nu en halvgammel falmet Kvinde; men endnu efter 20 Aars Bekendtskab, staar hun for mig et Rosenskær. Er det mine halvblinde Øjne, der tillyver hende en Skønhed og Ynde, som hun ikke er
i
har?
Eller
min eneste
er
Efterdønningerne
det
Forelskelse,
der
virker
fra
min
første,
saa betagende paa
mig, saa jeg tror at se, hvad der ikke findes og muligvis aldrig har eksisteret uden min Indbildning, et Foster af min Zerrissende Liebe? Men jeg holder af hende, beundrer, elsker hende endnu, selv om Fanden af og til stikker Hestefoden frem og forplumrer mine Begreber, opvækker Tvivl hos mig om, hvad jeg saa nødigt vilde tvivle om over for min kære, lille L. Jeg kommer lige fra hende. Mødte hende Døren. Hun skulde ud, dels et Ærinde, dels hen til Olga, som hun frygtede var bleven syg, da hun ikke havde i
——
i
sig
vist
—
og
som
aftalt.
Men kom
igen om en Time, saa er jeg gerne se Dem. Trekvart paa 10 var jeg der igen.
hjemme
vil
L. og Olga huggede Brænde Køkkenet det var hendes gamle Køkkenbord, som maatte holde for nu i denne Kulde. Saa blev der fyret Kakkelovnen og passiaret. Hun fortalte, at hun efter 2 Aars Forløb havde haft i
;
i
Besøg L.
igen.
—
af sin
Søster.
havde maattet love
at
Og
saa tilføjede hun
De
gaar nok
Gustav Wied.
VI.
med
komme ud
at
besøge hende
mig, Faber? 20
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
306
—
Jeg udbrød jeg helt forbavset, da jeg altid har Siden paa denne Søster, fordi det var Horn hende, som førte L. ud paa Livet. Men jeg tog mig I
haft et
straks
—
i
i
det
Ja,
og
naar
tilføjede
De ønsker min
Ledsagelse, er jeg selv-
Deres Tjeneste. Det vidste jeg, nikkede hun. De siger aldrig Nej og jeg vilde meget gerne have Dem med. Min Søster og Svoger har godt af at se, at ikke alle er saa lunefulde som de men at De, min gamle Ven, er lige trofast og hensynsfuld som altid imod mig. Jeg bukkede taknemmeligt. Hun fortalte, at Søsteren havde tabt sig svært, hostede stygt, rimeligvis havde Tuberkler. Manden tjente godt, men Søsteren var uduelig og uøkonomisk i høj Grad og plagede Manden med Jalousi. Ungerne overlod hun til dem selv, de lærte ikke Orden og gik og rodede som Svin. Saa havde hun og Søsteren haft en bedre Moder; men hun døde altfor tidlig; saa havde de kun den fordrukne Fader, og senere Stedmoder. De boede paa Jagtvejen, fortalte hun videre, mens Olga blev sendt et Ærinde Byen og L. løb og legede Træerne og hang og dinglede paa Fælleden, krøb op paa Grenene ligesom en Dreng. Dengang drak Faderen kun sjældent men var han fuld, lagde han L. over to Stole og tærskede hende ubarmhjærtigt den bare Ende. Da hun var 13 Aar, sagde hun ham, at gjorde han det én Gang til, løb hun hjemmefra og sprang Søen. Saa rørte han hende ikke oftere. Olga kom igen. Saa fik vi Kaffe. Jeg gav Julekage følgelig
—
til
—
;
;
—
i
i
:
i
i
og
Cigaretter.
Og Og
saa brød vi op. Kl. var 12.
nu
er
den
langt,
langt mere
mit Uhr staar.
Men nu
skal det
være
Slut.
;
jeg véd ikke hvad,
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
307
V2 07. min Yndlingsbeskæftigelse at skrive Jeg tager fat min Bog. Jeg ved Fanden, hvor det kan være, men jeg synes, denne Tid. Jeg fryser, det er saadan en raa Kulde maaske er det, fordi jeg kan ikke rigtig blive varm har holdt mig mere inde, end jeg plejer. Det duer ikke; Grunden et Friluftsmenneske, forsaavidt en jeg er jo Københavner med K kan være det. Men naar jeg nu kommer paa Gaden, fryser jeg som sagt og skynder mig at komme inden Døre igen, enten det nu er hos mig selv eller hos L., hvor jeg unægtelig helst vil i
i
i
;
i
være.
Jeg gik ogsaa efter Aftale derhen Tirsdag Aften med noget Linned, hun havde tilbudt at reparere for mig, nu hun selv reparerede paa sit eget Tøj og ikke mere syede for Magazinet. Der var Lys i hendes Sovekammer, hvorfor jeg ikke drev omkring engang bankede paa, men gik igen Gaderne nogen Tid slæbende paa min Pakke. Lys stadig Sovekammeret. ^/^ Time efter var det i
;
i
i
slukket.
—
Saa
hun
—
Seng, tænkte jeg, skønt Kl. kun er godt 9. Saameget desto bedre, hun trænger til Søvn, har siddet og syet saamangen en Nat. Og saa gik jeg hjem igen med min Pakke. er
vel
gaaet
i
Onsdag Aften
efter Mørkets Frembrud gik jeg derhen Der var Lys. Jeg bankede. Hvem der ? Her kommer ingen ind Det er Faber. Døren aabnedes paa Klem straks. De kommer saa tidligt, Faber vær ikke vred, jeg kan ikke godt lukke Dem ind nu jeg er i Negligé, reparerer og prøver Kostumer; Olga er her for at
igen.
— —
—
;
;
hjælpe. 20*
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
308
—
Er De rask, Lola
—
stod sent op
—
?
ikke rigtig. Jeg gik tidlig
Nej,
Men
men
;
et
Par Cigaretter kan
De
En nøgen Arm kom til Syne. men De er Ja, mange Tak
—
;
—
Snak
Hun men
fik
Seng
i
Gaar og
i
jeg har det ikke godt alligevel. vel
altfor
nok ryge
?
opmærksom.
om
en Ting, min Glut en Appelsin Haanden og i
Kys paa Ar-
et
:
— — — —
Og
saa Farvel,
se at faa sovet Ja,
ud
;
Gaa nu
Lola.
det gør jeg.
Nej, jeg vil ikke forstyrre Ja,
tidlig
De til. De kommer ikke
Seng og
i
det trænger
Dem
;
igen ?
De
skal sove.
saa Godnat!
Saa gik jeg. Havde hun bedt mig komme igen, var jeg kommet. Men hun gjorde det ikke. Jeg drev lidt omkring. saa sov Kl. 9 var der slukket og mørkt hos hende hun forhaabentlig paa sit grønne Øre, hvad hun trænger umaadelig til. Hun er overanstrengt nervøs. Hendes ;
uhyre Flid ved Maskinen,
det
Betaling og deraf følgende sløje tet
hende. Aldrig kommer
og
aflevere Sytøj
Og
igen.
Mad,
hun
fine Vine,
Men
stillesiddende Liv,
Ernæring
usle
har afkræf-
hun Luften uden for at jage ind og køre med en ny Ladning hjem vant til Lys og Luft, god, kraftig i
er
vel ogsaa
adskillige
erotiske
Natteti-
kan der vel døjes en Del, især da hun vel næppe nogen Sinde har levet Dag Livet, som de fleste Varietédamer har for Skik Hun har aldrig solgt sig, Dig, Morgen en anden dertil er hun for stolt. Og hun findet er jeg vis paa Tvang lader sig paa den der sig over Hovedet ikke anden Side ikke imponere af nogen eller noget, men rejser stadig Børster, rede til at hævde sin Selvstændighed, om nødvendigt ved en Kindhest. Hun er beunmer.
naar blot Kosten er god,
:
i
!
;
i
;
i
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
samme Tid
dringsværdig paa paa den værste ; alt :
efter
ligefrem
309
bly
og med
Omstændighederne.
Torsdag Aften samme Resultat. Svagt Lys som af en Natlampe Sovekammeret. Gardinerne rullet ned, Døren i
laaset.
Hun
er
Og
aabenbart syg og sengeliggende.
komme
jeg er
Rapport til hende eller bringe Hjælp om fornødent. Forhaabentlig har Olga faaet en Nøgle, saa at hun kan lukke sig selv ind og tilse L. Men jeg kender ikke Olgas Adresse, saa jeg kan ikke opsøge hende og faa noget at vide. Jeg er meget ked af at gaa denne Uvished stoler ikke heller rigtig paa Olga som Sygeplejerske. Kunde bare som i gamle Dage min Hovednøgle ogsaa lukke op her, skulde det ikke vare længe, inden jeg sad ved hendes Seng og plejede hende men hvad kan jeg nu gøre ?
ude
af
Stand
til
at
i
i
;
;
Fredag samme Resultat.
Om
2den, var det L.s Fødselsdag. Den i mange Aar været her Landet; og jeg var spændt paa, hvorledes den skulde tilbringes
Lørdagen,
Dag havde hun
i
d.
ikke
i
Aar.
For tyve Aar siden sendte jeg hende paa den Dag Blomsterbuket tidlig om Formiddagen ved Middagstid sendte jeg hende en smuk Mahognitræs Kommode, som hun længe havde ønsket sig om Eftermiddagen drak jeg Kaffe hos hende oppe paa Kvisten Peder Skramsgade og fulgte hende derpaa til Sporvognen, da hun skulde tilbringe Aftenen hos sin Søster, hvad jeg ikke turde indvende noget imod. Men jeg tog mig det meget nær, da jeg havde gjort sikker Regning paa selv at tilbringe Aftenen sammen med hende National. Og jeg bandede mit stille Sind Søsteren en
!
;
i
i
i
ind
i
det hedeste Helvede.
Men
lad
nu det
hvile.
:
!
:
!
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
310
—
Ved
2 3 Tiden gik jeg hen til L. Dagligstuen var Gardinet oprullet, der stod Kaffekopper paa Bordet men der var ingen L. hjemme. Kl. 5 iigesaa. Men Kopperne var forsvundne. Skulde hun have glemt mig paa min Fødselsdag? Kl. 71/2 var der Lys. Næppe havde jeg banket, før L. lukkede op Tænkte nok, det var Dem, Faber jeg ventede I
;
—
;
Dem.
— —
Det var pænt Hvordan har De det?
af
Dem,
Lola,
mindes
at
mig.
Ikke rigtig godt men jeg har ikke Raad til at være syg men hvad fejler Lampen Og jeg har glemt at købe Petroleum ;
.
—
Den
.
!
.
henter jeg!
Og
Brød, ikkesandt? paa sin
Jeg snappede Petroleumsflasken travlt med at faa Frakken paa og
Hun
komme
af
Plads,
fik
Sted.
lo fornøjet.
Jeg købte Petroleum, en Julekage, 10 Cigaretter, 1 Pd. Dadler, 1/2 Flaske Punch og en Potte med en blomstrende, lyseblaa Hyacinth. Det var en hel Udskrivning.
Saaledes belæsset blev jeg lukket ind. Det er altfor galt, Faber; De ruinerer
— ske —
min Skyld Lille kære Lola,
Dem
gan-
for
— Jo. — Saa Hun — Her
holder
er
det ikke Deres Fødselsdag ?
De Mund
lo
Mængde
skal
Silke
De og
se,
saa, og viste mig en som hun skulde bruge til
sagde hun
Tarlatan,
nye Dragter.
Og
—
Passiaren gik.
—
at jeg igen har Ondt gør det mig, sagde hun, maattet sætte min Seng ud for at kunne købe dette Tøj, som jeg m a a 1 1 e have for atter at kunne optræde.
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
311
Lejligheden her siger jeg op, saasnart jeg faar betalt Værten. Jeg vil ikke mere bo en Stue, hvor der er saa mørkt og fugtigt, og saa bliver man saa overrendt. Gælder det ogsaa mine Besøg? spurgte jeg. Jeg fik et langt Haandtryk. Vi passiarede til Kl. 12. Det var en Aften efter mit Hjerte. i
—
12/2
Jeg gik hen
Dage
5
I
L.
til
har jeg ikke
Dag Torsdag)
og nu
;
07.
s e
er
t
hende
jeg
Lørdag
(fra
aldeles
væk
ins
til
i
Blau
hinein!
Banke paa Vinduet, som Skik er for mig, var umufor en stor Snedrive. Jeg bankede derfor længe forgæves. Endelig kom L. og lukkede op. Er det Dem! Hvor har De dog været saalænge? Hjemme min Stue. Tak for den dejlige Fødligt
— —
i
selsdag
—
!
Det
De maa hænger
—
er
da mig, der skal takke
Dem om
ikke se et
Par
.
.
afbrød
er blind.
— —
!
lo
hun.
—
Men
der henne ved Kakkelovnen
.
„Unævnelige",
Lola; jeg
;
jeg,
—
gør
ingen
Ting,
—
Aa ja, sukkede hun, jeg ser ogsaa daarligt, som De véd. Ja, Fanden forstaa det med de dejlige Øjne, De har
!
Men
dehjerte,
stikke Ild
det har
et
i
De da
gammelt, vindtørt PebersvenAt der ved
forstaaet alligevel.
Kakkelovnen hænger et Par Svømmebukser, eller, som De maaske kalder dem Trikot, kan jeg nok se. Men hvad saa ? Er det ikke en ærlig Sag ? Tror De ikke, der var Stakit om Edens Have for det tror jeg. Det :
;
var ingen offentlig Park
Jeg
Men til
fik
et
!
Par Øjne, naadada
saa brast
hun
i
Latter.
langt ud paa Aftenen.
Og
— — —
vi
passiarede videre
:
;
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
312
Undrer mig, at denne „afdankede Syngepige", for at bruge et stygt Ord, endnu virker saa betagende paa
mig! Det er, ligesom der er to forskellige Væsener mig. Det ene sidder med et koldt Hoved og ræsonnerer elskværdig og indtagende Javist er hun køn, men Fruentimmer er dog og for sig noget Rak, et nødvendigt Onde for mange, om end ikke for mig og der er Hundrede som hun. Bild Dig bare ikke ind, at hun er mageløs; der er overhovedet intet „mageløst", og hun har saamænd været med trods nogen, e r det maaske endnu lige for Næsen af Dig og ikke værd at røre ved med en Ildtang! Men lidt efter tager det andet Væsen mig fat og gendriver alt in absurdum Ingen er som hun siger det, ingen har været og ingen vil nogen Sinde blive saa fuldkommen, Her er endelig det kvindelige som hun faktisk er Ideal legemliggjort. Hvad har det at sige, om hun ogsaa har været lidt med og maaske stadig er det? Er det ikke at rose hende for, at hun ikke har været snerpet, men taget de Glæder, Livet byder? Bebrejder nogen en Mand, at han slaar til Skaglerne ? Nej, tværtimod anses han for at være et rent Mæhæ og en Nokkebølle, om han aldrig har forsøgt sig eller generet sig for at gaa paa den værste Og saa varer det ikke længe, førend jeg er oppe paa min Beundringstinde igen, „oppe over Skyerne, hvor Himlen, den er blaa, altid blaa", som Drachmann syni
—
i
;
—
i
:
—
—
!
!
!
ger: en Tilstand, hvor jeg befandt
Genstand
saa
;
jeg godt
kender
mig knusende
det
er
fra
tidligere Tider,
hos den elskede ikke noget nyt Livsstadium for den eneste Kvinde, der har sat vel
mig, om hun ogsaa er mit Hjerte Bevægelse. Men „kendt" hende har jeg aldrig. Hverken hende eller nogen anden, jeg, „Kapunen", som mine KammC' i
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
rater
kaldte mig, naar jeg ikke vilde
313
med ud paa
deres
Pigesjov.
en Aften, jeg ikke Aftes, Mandag Jeg gik derhen da hun gemenlig vasker. Der var Lys og hørtes flere Stemmer indenfor. Men Formodentlig har hun væder blev ikke lukket op. Negligé og prøvet Dragter og ikke kunnet lukke ret op. Vidste jo heller ikke noget om, at det var mig. For saa havde hun formodentlig alligevel lukket Døren paa Klem. Jeg maatte altsaa gaa igen. En Skuffelse, det kan men derved er intet at gøre. jeg ikke nægte Formodentlig har Olga og Amalie eller maaske Søsteren været hos hende. Jeg har nok bedre Held med mig en anden Gang jeg bliver jo ellers altid beguni
;
pfejer,
—
i
;
;
stiget.
1V2 07.
Om
Tirsdagen gik jeg ikke derhen. Onsdag, Torsdag, Fredag var der Lys, lukket op. Jeg gik
om
at
derfor
komme
derhen
ind
saa
i
blev ikke
Dag ved
tidlig
hvorledes hun havde det,
men
thi
6 Tiden i Haab paa Aftenen og erfare, hun har rimeligvis været
syg-
Og
Der var Lys.
lukket op, da jeg L.
modtog mig,
paa min Banken blev nævnede mit Navn. saavidt jeg
med
halvt paaklædt
et
i
straks
Halvmørket kunde se, Haanden. ikke er syg og senge-
Strygejærn
i
— Naa, Gudskelov, Lola, liggende Jeg var saa ængstelig. — Helt rask har jeg været. E)e
der
!
ejheller
sket
og
Dage Dag min Ven, men kan De
tørret
ikke vred,
et Par Timer.
i
3
;
i
Nu
har jeg va-
stryger jeg.
ikke
komme
De
bliver
igen
om
!
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
314
— —
Jeg kan blive
om De
helt borte,
synes,
nu jeg
har set Dein.
—
Nej, det var ikke Meningen,
De med?
Hvis
Kaffe
—
siden
komme
vil
hun
sagde
igen og
drikke
hastigt.
en
Kop
Inderlig gerne
Jeg trykkede et Kys paa hendes Haand, varm af Strygningen. Saa forsvandt jeg skyndsomst.
blød
og
772 var jeg der igen medbringende 25 Cigareten hel Udskrivning for mig og me1/3 Punch get mere, end jeg har Raad til. Men jeg er saa lykkelig ved hende, saa jeg synes, jeg maa „rive" mig engang imellem, som en Smule Gengæld for de lykkelige Timer, hun skænkede mig enlige gamle Pebersvend. Kl.
og
ter
— — —
;
Ja,
her er jeg igen!
Kommer
jeg
Ulejlighed?
til
Nej, aldeles ikke
Tak!
sig ved Maskinen og sømmede en Masse brede Baand, der skulde bruges til Besætning paa et nyt Kostume. Over sin sorte Nederdel havde hun et ubleget havannafarvet Babyforklæde garneret med røde Baand, kortærmet, hvor Under- og det meste af Overarmen Lidt bleg og træt, overvar blottet. Hun var dejlig
Hun
1/4
satte
Tomme
!
anstrengt.
Jeg bøjede pludselig mit Knæ, jeg kunde ikke andet, alt, hvad hun havde gennemgaaet, og kyssede hende paa Overarmen. Men Faber dog Knæler De for mig sagde hun. Hvem er jeg Jeg er det ikke værd Saa Jeg kyssede hende engang til paa Overarmen. Tavshed. satte jeg mig hen paa Puffen Nu har Olga ogsaa forladt mig, sagde hun saa, efter at jeg har skaffet hende Arbejde og gjort saa meget for hende under Barselsaffæren. Naar jeg kravler
naar jeg tænker paa
—
—
—
!
!
1
!
—
i
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
op paa 5te Sal, hvor hun bor, mig, skønt hun er hjemme. mere derhen. Jeg maatte give hende Ret.
315
lukker hun ikke op for
Men nu Man
jeg
gaar
ikke
misbruger hende.
vi har haft er da et rent nederdrægtigt Vejr, Storm, Sne, Regnbyger og Solskin iraellem hinanden. det er af dette, eller af andre Aarsager, ved jeg ikke, men jeg har slet ikke befundet mig vel, haft lidt Febergysninger og været saa underlig tung i Hovedet, hvorfor jeg i en Ugestid har holdt mig inde og ikke været uden for en Dør uden for at købe Brød og To-
Det
med
Om
bak.
Kan være,
at
er, at jeg har holdt mig Influenzaen grasserer saa enormt Byen for Tiden, saa jeg fandt det
Fejlen netop
formeget hjemme;
men
og saa haardt her Jeg er jo en gammel rigtigt at være lidt forsigtig Dreng allerede, skønt jeg ikke vil være ved det og holder af at spille ung. Og da jeg med Aarene har erhvervet mig min Bys gode Humør, befinder jeg mig som Regel godt og er glad ved Livet, trods det Afsavn mit svage Syn paalægger mig med Hensyn til Læsning og anden aandelig Føde. Det sidste Halvaar har ganske vist ogsaa været særlig gunstigt, idet jeg har haft min kære L. at ty til. Hvor mangen en hyggelig Aften har jeg ikke haft hende at takke for. Men Gud véd, hvad hun tænker, en hel Uge har været at besøge hende! nu jeg ikke Jeg kan næppe selv begribe det, som jeg altid længes at hun efter hende. Og det lønlige Haab, jeg nærede, i
:
i
skulde komme for at høre Opfyldelse. værre ikke
til
mit Befindende, gik des-
i
hun endnu derom hun alt fløjet
Underligt, at
trods afgivet Løfte
Maaske
er
aldrig har været
i
min Stue
!
bort igen ?
Dog
dette
kan
;
! !
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
316
tro hun lovede jo at underrette mig derDragterne er ejheller færdige endnu desuden skal hun fotograferes (mon jeg faar et Billede) forinden Engagement sluttes, hvor hun ikke alt er kendt. Jeg maa se at komme derhen paa Mandag. Endnu Dag og i Morgen vil jeg holde mig inde og se at blive kvik igen; men Tiden falder mig Helvedes lang!
jeg
om.
næppe
;
Og
;
i
^3 Rent skidt har jeg været; ikke
Øje har jeg
et
07. luk-
ket de fleste Nætter.
Hvor saadan en Nat er lang Saa hen paa Morgenstunden falder jeg Søvn og snuer som et Asen til højt op paa Dagen for atter at vaagne end mere utilpas, træt og dvask, som havde jeg været ude til Svir eller snarere paa Tøsesjov. Sandsynligvis er det en Gren af Influenzaen, jeg har været plaget med. Doktor har jeg ikke haft; hvorfor skulde jeg det? Proppe mig med noget Djævelskab, som bare gør ondt værre Men da jeg Forgaars havde det rigtig skidt, tog jeg mig 3 Kininpiller og spiste to store, søde Appelsiner og gik mig saa en lang Tur ud af Amager. Skak5 Timer. Aften var mat var jeg, men blev ved at gaa Seng og sov dejdet, da jeg kom hjem. Saa gik jeg !
i
I
i
i
i
ligt
hele Natten.
I Gaar foretog jeg den samme Kur 4 Kininpiller og 2 Appelsiner. Saa af Sted helt ud ad Frihavnen, Vibenshus, langs Jagtvejen til Frederiksberg og saa atter :
i
Seng uden Mad Jeg sov som en Sten og har
det
i
Dag
saa
godt,
jeg ikke har haft det længe.
Æg og været en lang den gamle By. Hjemkommen drak jeg mig V2 Dobbeltøl og røg mig en Pibe den smagte igen Nu
har jeg spist 5 haardkogte
Tur paa Kryds og Tværs
i
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
317
Saa gik jeg hen for at se til L. Aa, hvor jeg har længtes efter hende, og hvad har hun maattet tro, at jeg ikke har været der saalænge! Jeg bankede længe forgæves. Endelig spurgtes
— — — —
Hvem
der? Det er Faber. Jeg kan ikke lukke op
jeg er syg
;
og ikke paa-
klædt. har
Lind Døren; jeg har to Appelsiner
De godt
til
Dem, dem
af.
Døren aabnedes paa Klem og jeg modtog en iskold Haand.
—
Herregud,
ikke hente en
—
De
Lola, er
lille
saa daarlig? Skal jeg
Læge?
Nej Tak.
Jeg kyssede hendes Haand. Se hende kunde jeg ikke, saa bælgmørkt var der paa Trappen. Maa jeg komme hen til Dem Morgen ? spurgte
— —
i
jeg.
Dem
Ja Tak;
men
det
er
ikke
sagt,
jeg kan lukke
op.
— Jeg meget urolig Dem, Lola. — Det skal De ikke være hvad Vægt paa en Person som mig. — Fy, Lola, saadan noget maa De ikke for
er
;
Saa
fik
jeg hendes kolde
Haand
at
ligger
sige
kysse.
der
1
Og
saa
gik jeg.
Min
stakkels lille Pige Den forcerede Syning og Kost har helt taget Kræfterne fra hende. Bare hun ikke bliver alvorlig syg Saa maa jeg hente min Læge til hende gør det kun nødigt, thi hvor rar han end er, deler han sine Standsfællers Syn paa Artister; og L. skal ikke slaas i Hartkorn med dem. Naa, forhaabentlig er det kun et forbigaaende Ilde!
sløje
!
;
:
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
318
befindende
og jeg maa
;
Jeg kan ikke se
jo
ogsaa
maa
Vi
delse, før jeg handler.
ses
i
have hendes TillaMorgen.
skrive mere.
at
73 07. Jeg gik hen
at
om
se,
kunde
jeg
faa L.
i
Tale,
og
blev indladt.
Hun
— med
satte sig straks
Jeg
maa
noget. Jeg
—
— — —
atter
gøre
at
at
til
sy
:
Er
noget Sytøj. mine Kostumer i Stand
har
taget
nu færdig
og maa
tjene
leve.
Hvordan har De det? spurgte jeg. Saa nogenlunde skidt, var Svaret.
De
bør ikke overanstrenge
Dem. De
jeg? Jeg har dog været ude selv da jeg var syg. Ligge rolig
Dag,
er bleg.
næsten
Er
i
hver
Sengen
kan
saa ligger jeg og spekulerer formeget. jeg ikke der gaar saameget Ildebrændsel til. Saa gik jeg ud. ;
Hun
— —
De
Lampeskærmen
løftede
:
Ser jeg virkelig saa daarlig ud? Nej, ikke daarlig. De er nydelig
og øjnene
er bleg,
lidt
Og
matte.
;
men
Har De været
ude
som
altid
paa Ballade?
Hun rødmede
—
De da godt, jeg ikke har. sank saa underlig sammen. rettede hun sig og tog Ordet
Nej, det véd
Men hun Lidt efter
—
Nu rejser jeg snart jeg har sluttet Engagement. De maa ikke tro, det er Lysten, der driver mig af Gæld, den maa Sted, men jeg kommer mere og mere ;
i
jeg have betalt.
— — —
Vil
De
Ja,
hvis det lykkes, smilede
Men
blevet
af,
til
hun træt. dog hele Deres Humør paa Livet Lola? spurgte jeg og kyssede hendes
hvor lille
England? er
Haand,
—
Borte
.
.
.
sagde hun.
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
Vi
kom nu
Historier, jeg
Kl.
ind paa Livet
havde hørt
før,
i
319
Rusland. Jeg fik et Par afbrød hende ikke.
men
12 gik jeg hjem.
Det var en
trist
Aften.
Har ikke I flere Dage har jeg ikke været derhenne. befundet mig rigtig vel. I Gaar Aftes sad jeg og knagfrøs „Vor Søn" Louis, havde lovet at bestille Kul til m.ig, men havde glemt Følgen var, at jeg heller ingen havde i Morges, det. da jeg mod Sædvane stod tidlig op. Saa gik jeg over og bestilte dem, som lovedes mig Kl. L Jeg gik saa en Tur. Hjemkommen, gennemfrosset i det nederdrægtige raakolde Vejr, Kl. U/2, havde jeg endnu ingen faaet. De kom først Kl. 4. Og skønt jeg min Stue, frøs jeg som en sad med Vinterfrakke paa Hund, ja som 2 Hunde og befandt mig rigtig skidt. Saa fyrede jeg op til en dundrende Hede, satte mig i min Bedstemoderstol, røg en Fiedspibe med mig selv og fik mig „en paa øjet" uden at vide af det. Tændte befandt saa Lampen og Piben igen, da jeg vaagnede mig lidt bedre men frøs indvendig. Gik derpaa ud og købte 3 Appelsiner, aad den ene !
i
!
;
;
og 3 Kininpiller. Gik saa ved 8 Tiden atter ud, kiggede, om L. var hjemme. Jo, der var Lys. Købte saa Og med mine 2 Ap1/2 Flaske Punch, 10 Cigaretter. Lommen foruden det øvrige bankede jeg paa. pelsiner Hun lukkede op, og vi satte os til at ryge og drikke Punch. Saa kom vi til at tale om Døden Jeg bhver ikke gammel, sagde hun. Godt detsamme jeg frygter ikke Døden. Men jeg glæder mig ved Livet, sagde jeg. Frygter kun for at miste Dem, Lola. Vi véd, vi skal dø, Faber; lidt før eller senere, hvad saa Jeg dør ung, det véd jeg og naar man er død, har man det bedst. selv
i
— — —
—
—
;
!
;
:
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
320
—
De
V é d det, Lola jeg véd intet derom. jeg gerne vil leve. Men at jeg blev gammel før Tiden, da De rejste bort, uden at sige mig hvorhen og at jeg nu atter er levet op Dem og
Godt,
Jeg véd
blot,
;
at
i
;
glæder mig til, at De engang atter vender tilbage fra Deres Rejser, saa at jeg endnu mangen en Aften kan
og
sidde
tale
med Dem,
De
naar
om
forhaabentlig
et
Par Aar tager fast Ophold herhjemme. Hun greb min Haand De er nøjsom, min Ven ... Men tro mig, man har det bedst, naar man er død, saa har man ingen
—
Sorger.
—
om
Men
heller ingen
—
Glæder, sagde jeg.
mig
Tilintetgørelse er
—
Tanken
frygtelig.
Ikke mig saadan e r det jo nu engang sluttede Lola stadig holdende min Haand. Godt, hvis De kan slaa Dem til Ro dermed, Jeg kan det ikke. sagde jeg. Jeg rejste mig. Men nu vil jeg gaa Maa jeg snart komme ;
—
!
—
—
.
.
.
igen?
Hun nikkede
—
smilende.
lille Lola Hvor De for Resten er køn Dem. Aften; jeg er helt forliebt Hun smilede igen men som det syntes mig saa underlig sørgmodigt.
Farvel da,
!
i
i
;
1V3 07.
Har
atter
bortrejst
været syg.
uden
at
lovet?
Kan
som
har haft det
vi
Intet
tage Farvel
ikke
tro
det;
sammen
hørt fra L.
Mon hun
mig, som hun havde vil ikke tro det, saadan med hinanden.
20/3
Det var min Hensigt
at
er
med
gaa hen
til
L.
07.
min Fødsels-
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
dags Aften
om hun endnu
for at se,
321
her
er
i
Byen.
Men
jeg gjorde det ikke. Siden har jeg ikke gjort Alvor deraf.
bekvemme mig
Jeg
kan
ikke
gaa derhen, hvormeget jeg end længes efter hende, synes ikke det er rigtig, efter at hun forleden gik mig hovedrystende forbi paa Gaden, som om hun ikke vilde værdiges at kende mig; og efter at hun ikke har sendt mig det ringeste Ord til Svar paa mit lille, virkelig elskværdige Brev, som jeg sendte hende umiddelbart efter. Hun var Følge med et Par Herrer, saavidt min Halvblindhed tillod mig at se. ret
at
til
i
25/3
07.
Jeg forstaar aldeles ikke hendes Opførsel. Saadan har hun aldrig været imod mig; tværtimod, jeg har altid kunnet glæde mig ved hendes specielle Gunst, som ikke blev alle til Del, saa jeg havde al Grund til at være tilfreds, ja stolt deraf. Og saa pludselig dette Omslag. 2^/3
07.
Endnu intet nyt. Hvad skal jeg tro, hvad skal jeg gøre, og hvad ikke ? Jeg har spekuleret mig halvgal hvad der kan være gøre hende imod og vil Jeg holder saa inderlig Vilderede derfor er jeg bør være. Mest tilbøjelig
Vejen. Jeg vil saa nødig nødig give Afkald paa hende. meget af hende men netop med, hvordan min Optræden er jeg til at holde mig aldeles rolig og lade Tilfældet raade. Paa den anden Side synes jeg, det er Pligt imod mig selv at søge hende Byen. Men hvis hun saa op, hvis hun endnu er her paa,
i
;
i
i
modtage mig Den Ydmygelse holder jeg ikke af at udsætte mig for det har hun maaske budt andre, men endnu aldrig mig, og jeg vil nødig give hende Anledning dertil. ikke
vil
!
;
Gustav Wied. VI.
21
322
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
De Fruentimmer
Fanden skabt
har ogsaa
;
jeg
bli-
ver aldrig klog paa dem.
29/3
Listede
Stemmer,
hen
Gaarden Gik uden
i
Latter.
i
Lys banke paa.
Aftes.
at
i
07.
Dagligstuen,
3/4 07.
Var derhenne
i
Aftes. Mørkt.
meget godt med Helbredet. Jeg tror, det har hjulpet ved og é t Glas Punch, Siden af diverse haardkogte naar jeg gik i Seng; eller en Dobbeltøl. Men jeg var sgu sløj. Formodentlig Influenza, skønt jeg ikke kunde klage over noget særligt, hverken Hovedpine el. andet. Men radmager er jeg bleven. Vejret; Naa, nu kommer forhaabentlig snart Varmen men den maa den drøjer rigtignok længe, synes jeg vel komme, og saa skal jeg gasse mig paa Mælkekur. Endnu er Mælken for kold, man kan gaa ind og jeg kan ikke taale at drikke den købe i Butikkerne saa kold, har aldrig kunnet taale kolde Drikke af nogen Art, for saa bliver Maven desperat. hvor man Det er morsomt, hvad Byen udvider sig kommer hen, vrimler der af Nybygninger; hele Gader den ja selv skyder op af Jorden som Paddehatte gamle By grasserer Byggeriet. Alt tyder saaledes paa et „godt Aar". Forresten
har
jeg
det
Har gaaet lange Ture.
Æg
i
;
;
;
i
;
15/4
07.
Solen skinner saa indbydende udenfor (i mit Værelse naar den ikke ind), saa jeg kan ikke modstaa Fristelsen, jeg maa lidt ud at trække Solskin.
Jeg savner alligevel,
i
betydelig Grad L.s Underholdning. Og det end kan lyde, der gives
hvor underligt,
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
Øjeblikke, hvor jeg næsten
er
se hende;
der
det
er,
ligesom
over mig. Er Grunden den,
glad ved er
ikke mere at
kommen mere Ro
jeg er
at
323
bleven
gammel,
gammel til at „sværme" ? Hvad jeg dog ikke kan lade være.
for
274 07.
Var
i
Aftes et
Familie bor der nu
Kig henne
med
i
Gaarden.
En fremmed
skrigende, skidne Unger.
TRE AAR SENERE 20/6
10.
Spillevende er jeg i denne dejlige Varme, som Folk gaar og puster og bander over. Jeg traver lange, lange Ture i Solen og glæder mig. I Gaar skulde her være Hovedrengøring i mit Værelse, hvad Guderne skal vide, her trængtes svært til; skønt „vor Mor" siger, at hun „vil have det rent om sig", lader det dog meget tilbage at ønske. Hendes Vilje strækker ikke langt i denne Retning. Jeg var derfor husvild og maatte gaa ude hele Dagen.
Jeg drev først lidt omkring i Byen, vidste ikke righvad jeg skulde gøre af mig selv; var havnet ørstedsparken for at være Fred for de svinagtige Automobiler. Krøb saa op paa en Sporvogn, der kørte ud ad Strandvejen, og fortsatte pr. Sporvogn lige ud til Klampenborg. En fornøjelig Køretur. Og det blev min
tig,
i
i
Skovtur i Aar. Fra Klampenborg gik jeg helt igennem „Anstalten" Østfor Jærnbanen lige til „Springforbi". Saa ind paa
første
21*
!
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
324
tilbage igen over Eremitagesletten ud til Strandmøllen og endte paa Kildeøen, hvor jeg drak Kaffe. Fra Kildeøen drev jeg ind over Dyrehavsbakken, som var aldeles mennesketom, skønt Kl. var 7. Var inde i et Telt at passiare med en gammel Kunde fra !
Sletten
Vinhandelen drak Kaffe med Punch til. Slog atter et Slag over Bakken. Stille :
og
tomt
overalt.
Studerede uden for Sangerindeknejperne Navnene paa „Bakkens Hvile", „Harmonien", og de Optrædende hvad de nu hedder. Fra Julie Westermans gamle Telt, højsalig Ihukommelse lød skrigende Kvindestemmer. Jeg gik derhen. Paa Dørstolpen ved Indgangen var klistret et halvt Ark OptræPapir, hvorpaa der stod skrevet med Blæk den af Miss Lola, engelsk-russisk Sangi
!
:
danserinde! Saaledes skulde det altsaa mig Det gav et Stød ende mig; jeg havde den største Lyst til Det kriblede at gaa derind for endnu engang at faa et Glimt at se hvoraf jeg var saa af al den (forsvundne) Dejlighed, betaget og endnu ikke har glemt. i
:
i
Men
jeg tog mig sammen og gik. Hvorfor gøre min Fred til Uro ? I Mørke er alle Svin sorte, og hvem borger mig for, at hun i Halvmørke og med Krigsmaling ikke atter var i Stand til at bedaare mit gamle Hjerte?
Jeg fandt det sandsynligt og flygtede. ikke,
ter
ges
tit
Men
at
efter
før
det kostede
Men
mig Overvindelse,
thi
jeg næg-
jeg læn-
hende endnu. jeg
gik,
pillede
jeg
Papiret
med hendes
Navn ned ad Dørstolpen. Hvad skulde Folk have at
glo paa for
Saa
gik
!
jeg
——
tilbage
Sporvognen hjem.
til
det
Klampenborg og tog med
Af den gamle Vinhandlers Optegnelser
325
Hvor mon hun har tumlet om paa Verdens vildene Hav! en En Varietésangerinde, en „falden Kvinde"
—
„Gøglerske"
!
vil
man
sige.
hendes Men jeg har kendt hende Javel, javel Ungdoms Skønhed og Ynde, og hun er den eneste !
Kvinde, jeg har elsket!
i
INDHOLD RANKE VILJER 2
Gange
Side:
5
2 er 5
99
Kærlighed
Menneskenes Børn Kameliadamen
145 167
TRE SATYRSPIL Ministeræderen
Det Usigelige
Om
187 ,
Floke
AF DEN GAMLE VINHANDLERS OPTEGNELSER
203
219
233
OYLDBNDALS FORLAOSTRYKKERt
KØBENHAVN
PT 8175
Wied, Gustav Johannes Mindeudgave j-2, opl..,
W5 1920
Bd.6
PLEASE
CARDS OR
DO NOT REMOVE
SLIPS
UNIVERSITY
FROM
POCKET
THIS
OF TORONTO
LIBRARY
