Polar fronten. Antarktis bliver koldere, læs s. 12. En dråbe fra tidernes morgen, læs s. 4

L Ø S S A L G S P R I S 2 5 k r.

UDG I V E T AF DA N S K P O LA R C E N T E R

•

N R. 1 / M A R T S 2 0 0 2

Polarfronten

Antarktis bliver koldere, læs s. 12 En dråbe fra tidernes morgen, læs s. 4

Dansk Polarcenter er en insti-

Indhold

tution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har til opgave at støtte og koordinere dansk polarforskning.

Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade 100H 1401 København K Tlf.: 32 88 01 00 Fax: 32 88 01 01 E-mail: [email protected] Internet: www.dpc.dk

Pingviner i naturens vold To gigantiske isbjerge skruet fast langs Antarktis kyst ødelægger pingvinernes ynglesæson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

En dråbe fra tidernes morgen Dansk geolog er på sporet af 3,8 mia. år gammelt havvand, som kan kaste lys over livets opståen . . . . . . . . . . . . . . 4

Knortegæs på en ’umulig’ mission Forskerne søger at forklare, hvordan knor-tegæs klarer den 3800 km lange tur fra Danmark til Nordøstgrønland . . 6

Udkommer 4 gange årligt

Et vågent øje med Jorden Oplag: 6000

Ny miljøsatellit vil gøre det nemmere at overvåge havisen i Arktis og følge Indlandsisens bevægelser . . . . . . . . . . . 8

Deadline for bidrag til næste nummer: 13. maj 2002. Abonnement er gratis og tegnes gennem Dansk Polarcenter.

Redaktionen: Hanne Petersen Ansvarshavende redaktør Poul-Erik Philbert,

Farligt affald på dumpen Restprodukter fra grønlandske forbrændingsanlæg indeholder tungmetaller, som kan forurene omgivelserne . . . . . 10

En udfordring til klimamodellerne Dansk klimaforsker påviser, at temperaturerne i Antarktis er faldet de seneste ti år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

redaktør, DJ Kirsten Caning Jens Jørgen Kjærgaard, DJ Irene Seiten, layout, DJ Henning Thing

Produktion og tryk: Datagraf Auning AS

Forsidefoto: Hans Meltofte Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning.

Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse. ISSN: 0907-2322

Fuglebekendtgørelsen på kornet To nye undersøgelser af ederfuglebestanden i Grønland viser, at der er behov for en markant reduktion i jagten 14

Kommentar Fuglebekendtgørelsen: Fra holdning til handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

En digitaliseret mumie En grønlandsk mumie fra Qilakitsoq er blevet CT-skannet, og det har givet forskerne en nem og problemfri adgang til undersøgelser . . . . . . . . . . . . . 16

Arktiske billeder på skærmen Arktisk Instituts fotosamling er ved at blive digitaliseret. 20.000 billeder skal igennem skanneren . . . . . . . . . . . . . . . 24

Pingviner i naturens vold To gigantiske isbjerge skruet fast langs Antarktis kyst har skabt uorden i vind- og isforhold i området og i stort omfang ødelagt pingvinernes muligheder for at yngle. Af Poul-Erik Philbert

Flere pingvinkolonier i Antarktis er blevet gidsler i et af naturens lunefulde spil. To kæmpestore isbjerge og usædvanligt meget havis har mere eller mindre forhindret pingvinerne i at benytte deres normale ynglepladser på Ross Island. På nordspidsen af Ross Island ved Cape Crozier er det gået ud over en af verdens største kolonier af adeliepingviner. Normalt yngler her 130.000 par, men i år er tallet ifølge den amerikanske pingvinforsker David Ainley langt under. Samme sted yngler normalt 1200 kejserpingviner, men i år fandt forskerne kun nogle få forladte æg og spredte, døde fugle. Også ved en mindre koloni af adeliepingviner ved Cape Royds på Ross Islands sydkyst er årets redebygning slået helt fejl.

Blæst væk Fire dages rasende storm i midten af december fik endelig blæst vinterens ismasser til havs og gjort en ende på belejringen. Det fik pingvinerne til at strømme til Cape Crozier, men for sent. Hvis

Tilbage til et fast sted Én mislykket ynglesæson truer ikke pingvinerne på Ross Island. De vil trofast vende tilbage til ynglepladserne næste år, medmindre de usædvanlige forhold fortsætter. Og det er ikke sandsynligt. Forskerne fik et par gode eksempler på, at det kun er én bestemt yngleplads, der duer. De har bl.a. set, hvordan en stor flok pingviner, måske 1000 i alt, passivt havde slået sig ned på havisen få 100 meter fra kolonien og ikke ville komme i land. Og endnu mere besynderligt. Omkring 200 pingviner havde samlet sig omkring to smeltevandsøer på isen tæt ved de ynglende artsfæller. De fleste var stærkt svækkede, nogle svømmede formålsløst rundt, og andre flød allerede døde på vandet. Forskerne mener, at der er tale om flokke, som ikke har fundet frem til deres egen koloni, og at deres adfærd viser, at pingviner er meget stedfaste og ikke uden videre yngler i en fremmed koloni.

Foto: Ann Parks Hawthorne, NSF.

Belejret af is Miseren er opstået, fordi to gigantiske isbjerge - B-15A på 6000 km2 og C-16 på 1000 km2 – som omtalt i forrige nummer af Polarfronten - har lagt sig fast ud for Ross Island og samtidig har presset store ismasser op langs kystlinien. Det har ikke alene delvist blokeret for adgangen til

øen, men øjensynligt påvirket både vindog isforhold i området. Forskerne mener, at de usædvanligt store mængder is ud for Ross Island i år kan skyldes, at iskolosserne har beskyttet mod de bølger, som normalt får havisen til at bryde op om foråret. Om det så også er isbjergene, som er skyld i, at de traditionelle forårsstorme i september og oktober er udeblevet, er forskerne mere i tvivl om. Ismasserne har gjort det vanskeligt for pingvinerne at nå frem til deres faste ynglepladser, og – hvis det er lykkedes at bjærge føden i rugeperioden. Adeliepingvinerne er elegante og hurtige i vandet, men stavrer kun med besvær nogle få kilometer på land. Så op til 100 kilometers vandring over is og gennem isskruninger til det åbne hav, hvor de henter deres krill, småfisk og blæksprutter, har gjort det umuligt at skaffe den nødvendige føde til sig selv og ungerne.

æggene ikke er lagt inden den 20. november, kan ungerne ikke nå at vokse sig så stærke, at de kan modstå vinteren. Tværtimod forværrede stormen den i forvejen kaotiske situation. De orkanagtige vindstød blæste nemlig ikke blot isen, men også æg og unger væk, så optællinger har vist, at kun 2% af adeliepingvinerne har afkom efter stormen. Desuden blev flere hundrede pingviner enten begravet i snemasserne eller blæst ud over stejle skrænter.

3 • Polarfronten 1 / 02

En dråbe fra tidernes morgen Der er blandt forskere bred enighed om, at det første liv på Jorden er opstået i vand. En dansk geolog har fundet kvartskorn, som indeholder 3,8 mia. år gammelt havvand, og det kan kaste nyt lys over, hvordan livet opstod.

Af Poul-Erik Philbert

Geologen Peter Appel fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse har påtaget sig noget, som næsten kan synes at være en umulig opgave. Han er i gang med at bevise, at nogle små, sorte kvartskorn har klaret at blive mast ned i mindst 15 kilometers dybde, hvor de har været under et voldsomt tryk og er blevet opvarmet til flere hundrede grader, og derpå har taget hele turen op igen til Jordens overflade. Alt sammen uden at få så meget som en revne (se figur). Lykkes det, så er det samtidig et faktum, at der i små lommer i kvartskornene ligger indesluttet saltvand og metan, som stammer fra et 3,8 mia. år gammelt hav. En tur gennem Jordens overflade Peter Appel har siden 1997 brugt hovedparten af sine kræfter på et stort, tværdisciplinært projekt, som har haft til formål at undersøge verdens ældste bjergarter i Isukasia 150 kilometer nordøst for Nuuk i Vestgrønland. Bjergarterne er op til 3,8 mia. år gamle og består hovedsagelig af endeløse lavastrømme med pudestrukturer, som viser, at lavaen flød ud og størknede under vand.

Det var under et feltophold i dette nedslidte klippelandskab, at Peter Appel en dag stødte på en lille blok pudelava, som indeholdt nogle sorte og hvide korn. Det var tydeligt, at der var tale om kvarts, men kvarts er hvidt, så han undrede sig over de sorte korn. - Da jeg kom hjem og kiggede på det i mikroskop, kunne jeg se, at de sorte var kvartskorn, der ikke var brudt i stykker under senere deformationer, fortæller Peter Appel. De var fuldstændig, som naturen havde skabt dem for 3,8 mia. år siden. - Det her er der ingen der vil tro på, for det er helt usandsynligt, var Peter Appels første reaktion. Der er ingen uenighed om, hvordan kvartskornene er blevet dannet. Det er foregået, som det finder sted på havets bund også i dag. Da lavaen for 3,8 mia. år siden var størknet i en pude, indeholdt den en masse gas, som var koncentreret i små hulrum. Langsomt er gassen sivet ud og blevet erstattet af havvand, som har afsat mineraler som f.eks. kvarts. Og da der altid er uregelmæssigheder i kvartskrystaller, så er bittesmå dråber af det havvand, som har afsat krystallerne, blevet fanget i nogle små hulrum i kvartsen.

Det usandsynlige var, at kvartskornene havde overlevet turen ned gennem Jordens overflade. Det normale er, at bjergarterne vil blive omdannet under det voldsomme tryk og de meget høje temperaturer i 15 kilometers dybde. Kvartsen vil gå i stykker og rekrystallisere, og det gamle havvand vil sive ud og blive erstattet af vand, der cirkulerer dybt nede i jordskorpen. Det var øjensynligt ikke sket her, og Peter Appel stod med et materiale, som kunne vise sig at indeholde vigtige oplysninger om livets start på Jorden. 3,8 mia. år gammelt For at komme videre var det nødvendigt at få en mere præcis analyse af kvartskrystallerne, og Appel kontaktede derfor professor Jacques Touret fra Vrije Universiteit i Amsterdam, som er en af de førende eksperter på området. Han havde tidligere undersøgt materiale fra Isua, som havde vist sig at være totalt deformeret, så han indvilgede kun efter et mildt pres. Peter Appel sendte en prøve, og 14 dage senere vendte Touret stærkt ophidset tilbage. Nogle enkelte af kvartskornene var fuldstændig ubeskadigede. De komplicerede undersøgelser viste, at de sorte kvartskorn indeholdt saltvand og metan, og at de var dannet under trykog temperaturforhold, som svarer til havbundsforhold på en kilometers dybde. De rekrystalliserede, hvide kvartskorn var derimod dannet under de tryk- og temperaturforhold, som findes i ca. 15 kilometers dybde, og i stedet for metan indeholdt de CO2. Så vandet i de sorte og hvide kvartskorn havde forskellig oprindelse.

Tynd skive af pudelava med små runde kvartskorn. Kornene har klaret den 15 kilometer lange tur ned gennem jordskorpen uden at blive deformeret og indeholder bittesmå dråber af det havvand, som for 3,8 mia. år siden afsatte krystallerne. Foto: Peter Appel

4 • Polarfronten 1 / 02

Foto: Peter Appel

Konklusionen måtte være, at de sorte korn enten måtte være dannet for 3,8 mia. år siden, før de begyndte på turen ned i jordskorpen, eller efter at de var dukket frem til overfladen igen. Og det sidste kunne ikke lade sig gøre, for så vil kornene have indeholdt CO2 i stedet for metan. Dermed havde Peter Appel og Co. fået så meget fast grund under fødderne, at de kunne skrive en videnskabelig artikel, som de fik antaget i det internationale tidsskrift Precambrian Research. Men der mangler stadig at forklare, hvordan en stenblok kan overleve turen ned gennem jordskorpen så relativt ubeskadiget, at det er muligt at finde nogle af de oprindelige kvartskrystaller i Isukasia 3,8 mia. år senere. Peter Appels teori er, at pudelavaen er blevet brudt i stykker på havbunden, og at lavaen er blevet omdannet til bløde lermineraler, som beskyttende har lagt sig i en klump omkring kvartskornene. Under det voksende tryk og de stigende temperaturer nede i jordskorpen er leret blevet omdannet til glimmer, som er så bøjeligt, at det har taget så meget af for trykket, at kvartsen har overlevet i sin oprindelige form. Dråber med dyrebar viden Det næste skridt er selvfølgelig at få analyseret de bittesmå dråber havvand, som ifølge Peter Appels teori stammer tilbage

fra Jordens spæde start. Men der er frustrerende nok ifølge Peter Appel indtil videre et afgørende problem: - Vandet er indesluttet i 0,02-0,03 millimeter små hulrum, og så små vandmængder er der ingen analyseteknikker, der kan behandle i dag. De laboratorier, vi har været i forbindelse med, kan ikke klare væskemængder under 0,2 millimeter. Men jeg er fortrøstningsfuld. Det er kun et spørgsmål om tid, før det bliver muligt. En fremtidig analyse kan afsløre den kemiske sammensætning af det hav, hvori man regner med, at det første liv opstod. Peter Appel forestiller sig, at det svarer til det miljø, der findes omkring de såkaldte ’black smokers’ på bunden af Atlanterhavet og Stillehavet. De opstår i forbindelse med undersøisk, vulkansk aktivitet og giver næring til et frodigt liv i områder, som ellers er blottet for liv. Peter Appel forestiller sig også, at en kemisk analyse af vandet kan løse mysteriet om, hvordan Jordens vand er dannet. Det har været diskuteret i mange år, og en af de mulige forklaringer er, at det stammer fra kometer, gigantiske, beskidte snebolde, som er kommet fra rummet. Hvis det lykkes at måle vandets kemiske sammensætning, kan astrofysikerne bl.a. ud fra forholdet mellem brint og deuterium gå i gang med at undersøge, om det første vand på Jorden stammer fra rummet, og hvor i rummet det kommer fra.

Lava, der flyder ud på havbunden, danner pudeformede strukturer. Den yderste, sorte rand er finkornet på grund af lynafkøling ved kontakten med havvandet. De indre dele er mere grovkornede og har små hulrum efter gas. I disse hulrum afsætter havvandet mineraler som f.eks. kvarts.

Men foreløbig må Peter Appel og vi andre spændt vente på, at den teknologiske udvikling gør det muligt at komme tæt nok på de dyrebare dråber. Kontakt: Peter Appel, GEUS, tlf.: 38 14 22 14, [email protected]

Dannelsen af Jordens ældste bjergarter

DR’s Viden Om sender et program om projektet den 2/4-2002

4,6 - 3,9 mia. år siden: Jorden bombarderes af meteorsværme, som slår huller i den nydannede jordskorpe.

Grafik: Rie Jerichow

3.8 mia. år siden: Meteorsværmen stilner af. Den første stabile jordskorpe dukker op. Stor vulkansk aktivitet. Aflejring af lava, vulkansk aske og sedimenter. Små kvartskorn med lommer af havvand dannes i pudelave

3,5 mia. år siden: De vulkanske bjergarter og bjergaflejringer presses ned i 15 kilometers dybde, hvor de bliver foldet og omdannet på grund af det høje tryk og den høje temperatur. Nogle ganske få stenblokke undgår den voldsomme deformering.

Nu: På kanten af Indlandsisen finder man rester af de 3.8 mia. år gamle vulkanske bjergarter. Her finder Peter Appel en blok helt ubeskadigede kvartskorn, der indeholder 3.8 mia. år gammelt havvand

5 • Polarfronten 1 / 02

Knortegæs på en Af Henning Thing Foto: Henning Thing / Polarphotos

Hvert forår trækker knortegæs fra Danmark til Kilen i Nordøstgrønland for at yngle. Det er indtil videre uforståeligt, hvordan de har energi til den lange flyvetur og den efterfølgende ynglesæson. Forskerne arbejder intenst på at løse mysteriet, alt imens gæssene fort-

Knorr-knorr knorr-knorr, de lysbugede knortegæs kommer ind i lav højde over strandengene og lægger an til endnu en overnatning blandt tusinder af artsfæller. Det er en lys og lun majaften på Agerø ved Mors i den vestlige del af Limfjorden. Netop dette område i Danmark er gæssenes vigtigste vinterkvarter, hvor de i nogenlunde fred og ro kan spise sig tykke og fede på ålegræsset ude i fjorden ved lavvande og på græsset inde på strandengene ved højvande. I de sidste dage af maj får deres indre trækfugl overtaget, og gæssene letter med en nordlig kurs mod ynglepladsen, som for 500-600 par lysbugede knortegæs ligger i Grønland 3700 kilometer borte – så langt mod nord og så isoleret, som tænkes kan.

sætter med at gøre det ’umulige’.

Så er de klar! En lysbuget knortegås er blevet udstyret med en 30 grams satellitsender, så den kan sende positioner hjem til forskerne, mens den er på træk og i yngleområderne i Højarktis.

Kilen er rejsen værd Det koster naturligvis en hel del energi at flyve fra Limfjorden, langs Norges vestkyst til Lofoten og via Svalbard til Kilen i Nordgrønland. Dertil kommer, at der ikke holdes spisepauser undervejs. Og når fuglene ankommer til yngleom-

rådet, er alt stadigvæk dækket af sne, for der er et godt stykke til, at foråret når frem til disse kanter. Hver knortegås skal derfor ved afrejsen fra de jyske strandenge have alle fedt- og proteindepoter i kroppen fyldt helt op til randen for at klare de ventende udfordringer, indtil spisekammeret åbnes i det yderste nord. Hvorfor flyver gæssene dog 700 kilometer ekstra for at yngle på Kilen, når de kunne blive sammen med den øvrige del af bestanden på Svalbard? Forskerne ved, at knortegæssenes reder på Svalbard i visse somre udsættes for massiv plyndring af isbjørne, som meget gerne spiser fyldte gåseæg. Polarræve kan også være et reelt problem for de små gæs. Kilen derimod er en fredfyldt ødemark, hvor rovdyr kun yderst sjældent finder hen. Afkommets overlevelse har derfor bedre vilkår her end på Svalbard, og det er nok til, at de grønlandske gæs investerer deres sidste reserver i at nå helt frem til dette frosne ’Paradis’. 30 dages hårdt arbejde Hunnerne har det især hårdt med energibalancen, for umiddelbart efter ankomsten til Kilen bygger de rede og lægger straks 3-4 æg, som udruges af hunnen alene, så den må ligge på reden i samfulde 25 dage uden at tage fast føde til sig. Det vil sige, at en lysbuget knortegåshun skal kunne overleve ca. 30 dage uden fast føde, fra den lægger Limfjorden bag sig, og indtil gæslingerne klækker deroppe på tundraen i den ødeste ødemark. Det kræver sin gås at klare denne udfordring – og overleve. Specielt når man ikke er meget større end en fritgående, dansk landhøne. På kanten af det mulige De 500 par lysbugede knortegæs, der

Foto: Preben Clausen

6 • Polarfronten 1 / 02

’umulig’ mission

Kilen

Svalbard

pendler mellem vinterkvarteret i Danmark (september – maj) og den øde tundra i Nordgrønland (juni – august), tilhører verdens mindste gåsebestand på ca. 6000 fugle, som for hovedpartens vedkommende yngler på Svalbard. Et hold forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser forsøger, i nært samarbejde med en svensk forskergruppe fra Lund Universitet, at afkode de lysbugede pendlere deres energihemmeligheder. Ved hjælp af påmonterede satellitsendere, positionsbestemmelser, trækobservationer, studier på ynglepladsen og i vinterkvarteret samt, ikke mindst, matematiske beregningsmodeller for energiforbruget under flyveturen lægger forskerne nu brikkerne til det puslespil, som skal afsløre, hvordan de små gæs finder ressourcerne til at klare den ’umulige’ udfordring. - Det er ikke nogen simpel sag, siger seniorforsker og gåsespecialist Preben Clausen, Danmarks Miljøundersøgelser, og der er en del faktorer, som vi endnu ikke har helt styr på. Vi ser jo, at gæssene klarer sig gennem tilværelsen år efter år, så vi ved, at deres energiregnskab ikke har røde tal på bundlinien. Men de opererer helt ud på kanten af det mulige, og det er blandt andet det, der gør dem interessante. Svaret blæser i vindene Knortegæssene tilbagelægger den 3700 kilometer lange trækrute om foråret næsten nonstop med en gennemsnitsfart på 50-60 km/t. For at klare det er fuglene nødt til at udnytte medvind på trækket, og forskerne er for øjeblikket ved at kigge en masse vinddata fra Nordatlanten igennem for at forstå, hvilken rolle denne faktor spiller for de trækkende knortegæs.

Ifølge Preben Clausen gør knortegæssene det imidlertid ikke kun nemmere for sig selv: - Man bør lige huske på, at knortegæs aldrig flyver i kileformation, når de trækker, så den energibesparelse for den enkelte fugl, der deltager i en sådan formation, eksisterer altså ikke for ’vores’ gæs! Ved at studere fugle i en sådan ekstrem situation får forskningen nye muligheder for at tilvejebringe ny og nyttig viden til gavn for den nødvendige forvaltning af netop denne bestand, men også til glæde for en øget forståelse af, hvordan trækfuglebestande i almindelighed fungerer. - Vi kommer nok også til at skulle ændre dele af vores matematiske beregningsmodel, så den kommer til at passe med det virkelige knortegåseliv, slutter Preben Clausen. Kontakt: Preben Clausen, DMU, tlf: 8920 1519, [email protected]

Lofoten

Limfjorden

Forskerne følger den røde tråd. Knortegæssenes trækrute fra Limfjorden til Kilen. 3700 km i alt, heraf 700 km over havet fra Svalbard til Grønland. Det er en formidabel præstation at flyve til Kilen, men det er rejsen værd.

Om knortegæssenes lange flyvetur. Læs mere på: www.dmu.dk/coastalzoneecology/satellite

BOX 1009 · 3900 NUUK · GRØNLAND TLF. (00299) 32 17 37 · FAX (00299) 32 24 44

7 • Polarfronten 1 / 02

Foto: ESA

Et vågent øje med Jorden Envisat-satelitten dækker med sine 450 kilometer et meget bredere område end tidligere satelliter, og en stærkt forbedret billedkvalitet gør det lettere at skelne mellem is og vand og de forskellige istyper. Her har en kunstner sat den ind på en position 800 kilometer over Canada.

Den gigantiske europæiske miljøsatellit Envisat kan det hele og vil bl.a. gøre det nemmere at overvåge havisen i Arktis og følge Indlandsisens bevægelser.

Af Jens J. Kjærgaard

På februars sidste dag blev en europæisk satellit på størrelse med en rutebil sendt fra Kourou-basen i Fransk Guyana i kredsløb omkring Jorden i en bane, der i 800 kilometers højde fører den hen over polerne. Med ti avancerede måleinstrumenter kan vor grønne klode få et tiltrængt sundhedstjek. Forskere og beslutningstagere får dermed større muligheder for at forstå og styre truslerne mod miljøet. De vil få en flom af data om drivhuseffekten, om ozonhuller, der bliver større og større, om havisen, der bliver tyndere - og om oceanerne, der stiger. Navnet er Envisat.

8 • Polarfronten 1 / 02

En gigantisk satsning Arbejdet med satellitten har stået på siden 80’erne, og der er tale om en heftig og risikabel satsning til 16 milliarder kroner. Derfor sammenligner pessimister projektet med dinosaurerne, de forvoksede giganter, der forsvandt for 65 millioner år siden og gav plads for vore forfædre, små, vimse, buskhalede pattedyr. Småt ér faktisk godt og ofte godt nok, derfor satser rumteknikere kloden rundt på mindre og billigere missioner i stil med den danske Ørsted-satellit. Men det er svært at bevare pessimismen, når vi læser beskrivelsen af det, som Envisat kan levere. Optimister venter med entusiasme i Kort & Matrikelstyrelsen, på Danmarks Meteorologiske Institut og på ØrstedDTU, der er en sammensmeltning af mange institutter og centre, der arbejder med satellitter og fjernmålinger, bl.a. det gamle Elektromagnetisk Institut. Bedre styr på havisen Holdet på Ørsted-DTU-instituttet på Danmarks Tekniske Universitet har mere end 20 års erfaring med anvendelse af data fra jordobservationssatellitter.

- Vi vil især anvende data fra Envisats avancerede syntetiske apertur-radar (ASAR), der producerer højopløsningsbilleder af havisen og gletchere på Grønland, siger lektor Henning Skriver. Radarbilleder er særdeles velegnede til overvågning af havis, for de bliver ikke generet af skydække. Sammen med Danmarks Meteorologiske Institut vil vi anvende disse data til fremstilling af iskort, som letter skibenes navigation i de arktiske farvande. Envisat kan dække et meget bredere område end tidligere satellitter, op til 450 kilometer, og den forbedrede billedkvalitet gør det lettere at skelne mellem vand og is og mellem de enkelte istyper. Åbninger i isdækket, leads, har stor betydning for varmeudvekslingen mellem havet og atmosfæren, derfor er kortlægning af disse åbninger meget vigtig i forbindelse med computer-modellering af havisens indflydelse på klimaet. Ørsted-DTU vil arbejde med kortlægning af disse åbninger ved hjælp af Envisat-data, som også vil blive anvendt til at kortlægge dannelsen af ny is i Grønlandshavet for at undersøge dennes indflydelse på dybvandsdannelsen.

Foto: ESA

Det store overblik Med Envisat indføres optagelser af såkaldte strategiske datasæt fra bl.a. ASARradaren. Mange videnskabelige undersøgelser, måske endda de allerfleste, kræver brug af mange billeder. Det kan både være for at opbygge en mosaik, så store områder kan undersøges eller være en serie af billeder optaget løbende, så udviklingen af et fænomen kan undersøges. - På Ørsted-DTU ser vi meget frem til det strategiske datasæt, som giver en komplet dækning af Grønlands Indlandsis til brug for interferometri. Med interferometri kan man måle både flydehastighed og flyderetning af Indlandsisen, siger Henning Skriver. - Vi er i øjeblikket i gang med at lave et ishastighedskort baseret på radardata fra Envisats forgængere ERS-1 og ERS-2 optaget i vinteren 1995–1996. Målet er at lave et tilsvarende kort over Grønland ud fra Envisat-billeder, som optages ti år senere. Dette vil give helt nye muligheder for at studere langtidsændringer i Indlandsisen, noget som man hverken kan gøre med ERS eller Envisat alene. Teknisk vil der dog være store udfordringer i at lave et ishastighedskort ud fra Envisat-data, idet optagelserne foretages med 35 dages mellemrum i modsætning til den ene dag, der er mellem ERS1 og ERS-2 optagelserne fra 1995–1996, erkender Henning Skriver.

Ved opsendelsen med en Ariane 5-raket fra rumbasen Kourou i Sydamerika vejede Envisat 8,2 tons. Satellitten, som har ti avancerede måleinstrumenter om bord, er på størrelse med en rutebil og har en forventet levetid på mindst fem år. Den omfattende satsning har kostet European Space Agency 16 milliarder kroner.

En pioner søger videre Professor emeritus Preben Gudmandsen har

antarktiske farvande, hvor man kan se gi-

er minus 2 grader. Men det kommer kun

været med fra første færd, han var med til

ganter på størrelse med Sjælland og Fyn.

meget summarisk med i de meteorologiske

at udvikle og forfine kortlægning med fly-

En anden søgning viser, at der midt i vin-

bårent radar. Og et sted gemt nede i den

terperioden opstår vældige våger i Lincoln

- Jeg fortsætter gerne søgningen, uden

grønlandske Indlandsis står der et bjerg, som

Havet mellem det nordvestlige Grønland og

egentlig honorar, hvis jeg blot får materia-

blandt venner kaldes Prebens Bjerg.

computermodeller af de klimatiske forhold.

Ellesmere Island. I fagsproget kaldes de po-

le til rådighed. Jeg vil ikke købe data for

Han har stadig sin gang på DTU (Dan-

lynya, med et låneord fra det russiske sprog.

min pension, smiler Preben Gudmandsen.

marks Tekniske Universitet), hvor han fin-

- Fænomenet optræder hvert år i samme

Preben Gudmandsen har arbejdet sam-

der skjulte skatte i gamle data sendt ned af

område, på samme måde og omtrent på

men med European Space Agency i mere

satellitter i 80’erne og 90’erne.

samme tidspunkt, fortæller Preben Gud-

end 20 år, og han opfattes som en af fædre-

Preben Gudmandsen har for nylig opda-

mandsen. Hvorfor, ved jeg ikke, men det

ne til ERS-satellitterne. Det skete gennem tid-

get og tolket en hidtil ukendt kælvning af

kan være fremkaldt af vindforholdene, som

lige studier og kontrakter og som dansk de-

Peterman Gletscheren, der munder ud i Hall

da må gentage sig fra år til år. Det er ikke

legeret, hvor han især pressede på af hen-

Bassinet i det nordvestlige Grønland. Data

mange steder i verden, det sker så regel-

syn til observation af Grønland og isen dér.

fra ERS-1-satelitten viser, at tre isbjerge brød

mæssigt.

På samme måde har han haft en stor finger

løs i august-september 1991, det største mål-

Når et område bliver isfrit, sker der en

med i spillet om definitionen af den store nye

te 73 km2, de var flade i toppen og kunne

enorm afgivelse af energi fra havets over-

miljøsatellit og dens instrumenter. Også ét,

minde om de meget større taffelbjerge i de

flade, luften kan være minus 30, og vandet

som ikke kom med af økonomiske grunde.

9 • Polarfronten 1 / 02

Et afgangsprojekt fra DTU viser, at restprodukterne fra grønlandske forbrændingsanlæg indeholder store mængder tungmetaller. Alligevel havner de ofte på dumpen, hvorfra de kan forurene omgivelserne. Af Poul-Erik Philbert

Grønland er i disse år i fuld gang med at bygge affaldsforbrændingsanlæg i de større byer. Det glæder uden tvivl mange, fordi det fjerner den generende og forurenende røg fra afbrændingen på dumpen, som har plaget grønlandske byer i mange år. Men det fjerner ikke forureningen, for ingen afbrænding uden restprodukter. Højt indhold af tungmetaller Civilingeniørerne Louise Rødbro og Sune Yding afsluttede i 2001 deres studier på Danmarks Tekniske Universitet med et afgangsprojekt under Center for Arktisk Teknologi, hvor de lavede en kemisk analyse af slagger og flyveaske fra de store forbrændingsanlæg i Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq og fra bygdebrænderen i Qeqertarsuaq og dumpen i Ilulissat. Undersøgelsen afslørede, at restprodukterne fra de større anlæg har et middel til meget højt indhold af tungmetaller sammenlignet med danske forbrændingsanlæg. Det er især galt med restprodukterne fra anlægget i Qaqortoq, hvor værdierne for alle de undersøgte tungmetaller lå over de danske.

- Vi gætter på, at det høje indhold af især cadmium og bly skyldes en dårlig sortering af affaldet, så farligt affald som f.eks. batterier ikke bliver sorteret fra husholdningsaffaldet, siger Louise Rødbro og Sune Yding. Tungmetallerne bliver først farlige for miljøet, hvis de kommer i kontakt med vand og vaskes ud i omgivelserne. Louise Rødbro og Sune Yding har derfor også undersøgt udvaskningen af de tre farligste tungmetaller, bly, cadmium og kobber, og fundet frem til, at den største udvaskning sker fra flyveasken, og at især asken fra Qaqortoq afgiver foruroligende meget bly og cadmium. Endelig har de forsøgt at finde et mål for, hvor farlige de undersøgte affaldsprodukter er for miljøet. Men her stødte de ind i det problem, at Grønland ikke har opstillet grænseværdier på området, så i stedet tog de udgangspunkt i den danske bekendtgørelse for restprodukter fra 2000. Ifølge den er flyveaske altid farligt affald, der bør deponeres. Og i samme kategori falder ifølge undersøgelsen slaggerne fra forbrændingsanlæggene i Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq, mens slaggerne fra Ilulissat og Qeqertarsuaq kan anvendes med forbehold.

En sikker deponering Grønland har ingen retningslinjer for, hvad man gør af restprodukterne fra affaldsforbrændingen, og i stedet for at blive behandlet som farligt affald, havner størstedelen i dag på dumpen. Slaggerne bliver brugt som dæklag, og nogle steder bliver også flyveasken hældt på dumpen. Kun noget af flyveasken bliver opbevaret foreløbig i big bags. - Det er meget uhensigtsmæssigt, for de eksisterende dumpe i Grønland ligger i reglen i vige og er anlagt uden foranstaltninger til at forhindre, at tungmetaller og andre gifte siver ud og forurener det marine miljø, siger Louise Rødbro og Sune Yding. Laboratorieforsøg har vist, at permafrosten ikke er stabil nok til at indkapsle tungmetallerne og forhindre udsivning. I stedet er Louise Rødbro og Sune Yding ved hjælp af computersimuleringer nået frem til, at i Sisimiut vil en 0,5-1 meter tyk lermembran være en effektiv måde at deponere affaldsprodukterne på. De to DTU’ere peger også på, at en effektiv affaldssortering vil kunne fjerne en stor del af kilden til forureningen. Kontakt: Louise Rødbro,[email protected] Interesserede kan finde en større artikel i forbindelse med Polarfrontens elektroniske udgave på www.dpc.dk/polarfronten

Foto: Poul-Erik Philbert/ Polarphotos

10 • Polarfronten 1 / 02

Oplysningskampagne giver resultat Effektiv måling af miljøgifte

Siden midten af 1980’erne har forskerne systematisk målt forureningen af kviksølv blandt gravide og børn på Færøerne. Giften stammer først og fremmest fra kødet fra grindehvalen, som i flere århundreder har været en vigtig del af færingernes fødegrundlag. Det bekymrende har gennem alle årene været, at de målte koncentrationer i blodet har haft en sådan størrelse, at de ifølge. forskerne risikerer at hæmme børns hjerneudvikling og nedsætte indlærings- og koncentrationsevne. På en konference i februar i Tromsø kunne arbejdsmedicineren Pál Weihe imidlertid fremlægge helt nye forskningsresultater, som viser, at der er sket et betydeligt fald i kviksølvforureningen. Da man undersøgte prøver af navlesnorsblod i 1986-87 lå gennemsnittet på ca. 25 mikrogram kviksølv pr. liter, mens den seneste undersøgelse fra 2000-01 viste et dramatisk fald til kun 1,3 mikrogram pr. liter. Forklaringen er ikke, at grindehvalerne er blevet mindre forurenede, men derimod at gravide kvinder i dag kun spiser

1 gram grindekød pr. dag mod de 12 gram, de satte til livs i 1981-82. - Faldet skal ses på baggrund af, at de færøske sundhedsmyndigheder gentagne gange har advaret især gravide kvinder imod at spise for meget kviksølvforurenet mad, siger Pál Weihe. Det er derfor et positivt bevis på, at det kan lade sig gøre at nedbringe udsættelsen for giftstoffer ved en målrettet oplysning. Mens kviksølvsforureningen er reduceret markant, er der ikke sket noget væsentligt fald i koncentrationerne af de såkaldte POP’er - giftstoffer som PCB og DDT - der med vinde og havstrømme bliver ført til Nordatlanten fra bl.a. Vesteuropa og deponeres i dyrenes spæklag. Pál Weihe tør ikke give nogen forklaring på forskellen, men peger på, at det kan skyldes, at det tager væsentligt længere at udskille PCB og DDT end kviksølv, eller at disse giftstoffer kommer fra f.eks. havfugle. Kontakt: Pál Weihe, Afdelingen for Arbejds- og Folkehelse, Færøernes sygehusvæsen, [email protected]

Det er nu blevet muligt at måle effekten af de mange miljøgifte, som mennesker i bl.a. de arktiske områder er forurenet af gennem kosten. Det er lektor Eva Bonefeld-Jørgensen fra Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet, der i samarbejde med bl.a. Forskningsenheden for Miljømedicin på Syddansk Universitet står bag de første resultater fra det arktiske område. Fremgangsmåden er, at man fjerner de naturlige kønshormoner fra blodplasmaet og derefter tester forureningsstoffernes isolerede effekt på cellers evne til at modtage og respondere på naturlige hormoner. Fordelen ved den nye metode er, at den givet et samlet og hurtigt mål for giftstoffernes effekt. Tidligere måtte forskerne teste giftstofferne enkeltvis i laboratorierne eller gennem dyreforsøg, hvilket ikke afspejler stoffernes egentlige samlede effekt i en organisme. Miljøgiftene, bl.a. DDT og PCB, stammer fra de industrialiserede områder i Europa og Nordamerika og finder gennem fødekæden vej til grønlændernes spisebord i bl.a. spækket fra sæler. Forskerne frygter, at forureningen på lang sigt kan øge risikoen for kræft, fosterskader og svækket immunforsvar. Den nye metode gør det ikke muligt at sige noget mere sikkert om de langsigtede konsekvenser, men kan vise, om de stoffer, som er til stede i en organisme, har en effekt på cellers naturlige hormonprocesser. Metoden er således et nyttigt redskab for forskerne i deres langsigtede arbejde med at følge effekterne af miljøgiftene hos mennesker. Kontakt: Eva Bonefeld-Jørgensen, Center for Arktisk Miljømedicin, tlf. 89 42 26 62, [email protected]

11 • Polarfronten 1 / 02

Minneci © The Antarctic Sun/National Science Foundation

Der er siden slutningen af 1950’erne systematisk indsamlet klimadata i Antarktis.

En udfordring til Af Ole Humlum

I forrige nummer refererede vi en engelsk undersøgelse, som viste en kraftig stigning i middeltemperaturerne i Antarktis. I dette nummer argumenterer en dansk forsker for, at temperaturerne ikke er steget, men stik imod klimamodellernes forudsigelser tværtimod er faldet de seneste ti år.

Et britisk forskerhold har argumenteret for, at middeltemperaturerne i Antarktis er steget med 1,2°C fra 1959 til 1996. Ole Humlum kritiserer deres beregningsmetoder og når frem til et helt andet resultat. Foto: NSF

12 • Polarfronten 1 / 02

De polare regioner har en særlig status i diskussioner om globale klimaændringer. Dette skyldes polområdernes følsomhed for flere klimarelaterede forhold, eksempelvis koblingen mellem lufttemperatur og sne- og isdække på landjord og ocean, som kan forstærke en påbegyndt temperaturændring. Et andet vigtigt forhold er den forstærkede effekt af drivhusgassen CO2 i polområderne. Et tegn på øget drivhuseffekt vil være stærk opvarmning i de polare områder, mindre opvarmning på mellembredderne og mindst opvarmning i ækvatoriale områder. Alle eksisterende klimamodeller forudsiger da også, at polområderne allerede nu er under markant opvarmning. En usikker beregningsmetode I en tidligere udgave af Polarfronten (nr. 4, 2001) beskrives en nutidig udvikling i

Antarktis, der umiddelbart synes at støtte klimamodellerne. Omtalen bygger på en artikel i tidsskriftet Science (september 2001), hvor et forskerhold fra British Antarctic Survey argumenterer for, at middeltemperaturen i Antarktis er steget 1,2°C i tidsrummet 1959-1996. Denne stigning overgår langt den samtidige stigning i den globale middeltemperatur. Dette kan være en vigtig observation, og der er derfor grund til at se nøjere på grundlaget for analysen. Fremgangsmåden i analysen er enkel: på grundlag af alle tilgængelige antarktiske, meteorologiske måleserier 1959-1996 beregnes en gennemsnitlig temperaturudvikling, der omregnes til en temperaturstigning over 100 år. I dette tilfælde en opvarmning på 1,2°C. Nye data fra 1997-2000 er ikke medtaget i beregningen.

klimamodellerne Den anvendte beregningsmetode er overraskende nok udbredt inden for klimaforskningen, selvom alle er enige om, at den ikke fanger de kortsigtede klimaændringer. I dette tilfælde er det matematisk korrekte resultat imidlertid ganske misvisende af helt andre årsager. Flertallet af meteorologiske stationer i Antarktis ligger inden for et lille område, nemlig på Den Antarktiske Halvø. Så analysen svarer til et forsøg på at beregne Danmarks temperaturforhold med 2/3 af alle meteorologiske stationer beliggende på Amager. Hvis man derimod vælger også at medtage de nyeste meteorologiske data og tager højde for uens tæthed af meteorologiske stationer, tegner der sig et helt andet billede af den nutidige temperaturudvikling i Antarktis. Markant fald de seneste 10 år Analysen foregår på følgende vis: Der medtages meteorologiske data fra 1958 til 2000 (mange dataserier starter i 1957, og 2001 er endnu ufuldstændig). For ikke at overfortolke betydningen af enkelte års udsving beregnes et løbende femårigt gennemsnit, centreret på årene 1960-1998. Afsluttende foretages en arealmæssig udjævning, hvorved effekten af uens tæthed af stationerne imødegås. Denne analyse viser, at der i Antarktis i tidsrummet fra 1960 til 1998 har været tale om en gennemsnitlig temperaturændring på ca. 0,0° C, hvilket er noget helt andet end de nævnte +1,2°C over 100 år. Den stort set uændrede temperatur for hele perioden må dog ikke forlede til at tro, at der ikke i perioden som helhed har været temperaturændringer i Antarktis, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Den øjeblikkelige (1990-1998) tendens i Antarktis er faktisk et temperaturfald, som er markant i de centrale regioner, mens kystområderne kun afkøles i mindre omfang (Se figur). Kun den nordligste del af Den Antarktiske Halvø varmes fortsat lidt op.

Grafik: Ole Humlum

Temperaturvariationer i Antarktis i perioderne 1960-1998 og 1990-1998, beregnet ved sammenligning af løbende fem-års gennemsnit. Blå farve angiver afkøling, rød opvarmning (°C).

Temperaturen i Antarktis er således ikke støt stigende (eller faldende), men viser stigninger og fald, ligesom en detaljeret analyse hurtigt viser store regionale og sæsonmæssige forskelligheder. I klimatologi er simple meteorologiske gennemsnit og lineære trends ofte af begrænset nytteværdi, og nogle gange er de ligefrem misvisende! En normal udvikling Er det nuværende temperaturfald i Antarktis så usædvanligt? Det er jo foregået i en periode, hvor flere forhold trækker i modsat retning. Eksempelvis det stigende indhold af CO2 i atmosfæren. Desuden vulkanudbruddet El Chinon i 1992, der trækker den globale temperatur noget ned i starten af perioden 1990-1998. Endelig resulterer El Nino-hændelsen i 1998 i meget høj global temperatur i slutningen af perioden. Alligevel ser vi et markant temperaturfald i Antarktis i perioden 1990-1998. Nej, sandsynligvis må man vurdere den øjeblikkelige udvikling som helt normal. Vestenvindsbæltet omkring Antarktis intensiveres i takt med afkølingen af kontinentets indre. Derved stiger temperaturen op over perifere landområder, der stikker ud i vestenvindsbæltet, f.eks. den Antarktiske Halvø. En

Periode Ændring i middeltemp. (°C) 1960-1970 +0,6 (+0,581) 1970-1980 -0,1 (-0,083) 1980-1990 +0,2 (+0,194) 1990-1998 -0,7 (-0,684) Hele perioden 1960-1998 0,0 (+0,039) Temperaturændringer i Antarktis 1958-2000, beregnet ved glidende 5-års gennemsnit, centreret på årene 1960-1998. Tallene i parentes angiver de ikke-afrundede beregningsresultater.

tilsvarende sammenhæng blev udførligt beskrevet af den amerikanske meteorolog Rogers allerede i 1983. Helt uanset om der fremover er tale om opvarmning eller afkøling, vil Antarktis sammen med de arktiske områder altid være regioner, hvis klimaudvikling vil blive fulgt og fortolket med særlig interesse. Samtidig er det imidlertid også klart, at den nuværende temperaturudvikling i Antarktis repræsenterer en interessant udfordring for klimamodellerne. Ole Humlum er professor i geofysik på The University Courses on Svalbard (UNIS), E-mail: [email protected]

13 • Polarfronten 1 / 02

Fuglebekendtgørelsen

på kornet Hjemmestyrets fuglebekendtgørelse totalfreder fem fuglearter og begrænser jagten på 18 andre. To nye undersøgelser af ederfuglebestanden i Grønland viser, at det er på høje tid, og at der er behov for en markant reduktion i jagten. Foto: Knud Falk

Af Poul-Erik Philbert

Hjemmestyrets nye fuglebekendtgørelse indskrænker jagten på ederfugle med 45 1/2måneder om året, så de i fremtiden kun må skydes i perioden 15/10-15/2. Det er bl.a. sket på baggrund af de optællinger og undersøgelser, som biologerne fra Grønlands Naturinstitut gennem årene har præsenteret politikerne for. Stærk tilbagegang Endnu før blækket er helt tørt på underskrifterne under bekendtgørelsen, har Naturinstituttet lagt to nye undersøgelser på bordet, som klart understreger behovet for de gennemførte begrænsninger. De sidste tre år har biologerne med hjælp fra lokale fangere kortlagt og optalt alle ynglekolonier for almindelig ederfugl i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner. Optællingerne viser, at 70% af kolonierne enten er helt forladt eller reduceret i antal i forhold til tidligere tællinger, foretaget for 40-80 år siden. Biologerne vurderer, at der i de tre kommuner i dag kun er 4.100 par ynglende ederfugle tilbage, og at bestanden i

Foto: Knud Falk

14 • Polarfronten 1 / 02

det nordlige og centrale Vestgrønland er gået tilbage med 80% de seneste 40 år. Langt til bæredygtig jagt Det er skræmmende læsning, som viser, at Grønland har lang vej igen, før man for ederfuglene har nået den bæredygtighed, som er den grundlæggende filosofi bag den nye fuglebekendtgørelse. Samme vej peger en undersøgelse, hvor canadiske forskere i samarbejde med Naturinstituttet ved hjælp af computermodeller har forsøgt at beregne, om jagten på ederfugle er bæredygtig. Konklusionen er, at bestanden af almindelig ederfugl i Grønland for øjeblikket går tilbage med 3% om året. De grønlandske biologer skønner ud fra modelberegningerne og optællingerne, at jagten skal ned på ca. 60% af den nuværende, hvis tilbagegangen skal stoppes. Det giver plads til at skyde 37.000 almindelige ederfugle om året mod de godt og vel 50.000, som i dag er det officielle tal, der bliver indrapporteret af fangerne.

De grønlandske biologer skønner, at jagten på ederfugle skal ned på 60% af den nuværende, hvis tilbagegangen i bestanden skal stoppes.

Ulovlig ægsamling Det er jagten om vinteren, som gør det største indhug i ederfuglebestanden. Når vinteren nærmer sig, trækker de grønlandske ynglefugle til åbentvandsområdet fra Aasiaat og sydover, hvor de blander sig med ca. 450.000 overvintrende ederfugle fra Canada. Men også sommerjagt og den ulovlige ægindsamling er ifølge biologerne med til at decimere bestanden. Indsamling af æg fra ederfuglereder har været forbudt i størstedelen af Grønland i flere år, men under Naturinstituttets optælling i de tre kommuner viste det sig, at mere end 25% af rederne var tomme. Det kan være måger, der har været på spil, men spor af ægresterne omkring rederne tyder på, at det kun er et mindretal, der bliver tømt af sultne måger. Resten må tilskrives ulovlig ægindsamling. Kontakt: Flemming Merkel, Grønlands Naturinstitut, [email protected]

Kommentar

Fuglebekendtgørelsen – fra holdning til handling Grønlands Hjemmestyre har gennemført en ny fuglebekendtgørelse, som skal mindske jagttrykket på fuglebestandene. Landsstyremedlem Edward Geisler begrunder indskrænkningerne i jagten med, at de er nødvendige, hvis man skal sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer til gavn for kommende generationer.

Foto: Knud Josefsen

Af Edward Geisler

Et resultat af Landstingets holdninger telse. Hvis ikke det sker, må vi erkende Grønlænderen har altid udnyttet de leer udmøntet i den nye fuglebekendtgøat vore politiske mål er urealistiske. vende ressourcer i Grønland. Vi har udrelse. En bekendtgørelse, som gennem Landsstyret lægger derfor vægt på at nyttet dem, når ressourcerne var til steafkortede jagttider mindsker jagttrykket gennemføre en ressourcede og i det omfang, vi har på fuglebestandene. Bekendtgørelsen politik, der sikrer, at tilbahaft brug for dem. Det er Jagten på vore bestande tilføjer således politisk handling til to en lang tradition, der er skal tilpasses et niveau, hvor gegangen i vore bestande årtiers debat om den dokumenterede ogået i arv fra generation vi ikke overskrider grænsen bliver stoppet. Det har verudnyttelse af en række grønlandske nemlig med stor effekt til generation. til overudnyttelse. fuglebestande. vist sig, at overudnyttelse Det grønlandske samMen ikke alle er tilfredse med den ny kan føre til hurtige og drastiske befund har i løbet af få årtier forandret sig fuglebekendtgørelse. Bl.a. er der stærke standsnedgange, hvorimod stigninger i fra et fangersamfund til et forbrugerkræfter i interesseorganibestandene har et helt samfund. Det er en udfordring, som er andet tidsperspektiv – i udtryk for noget centralt i vor kultur: Kortsigtede interesser har sationer og blandt politinogle tilfælde i hundredEvnen til at overleve gennem forandring det svært i bæredygtighedens kere, som arbejder for at annullere den nye fuglevis af år. og udvikling. langsigtede perspektiv. bekendtgørelse. Fremover vil det også Forandringen af det grønlandske samGrønland er nu kommet blive nødvendigt at tage fund har sat sine spor. Befolkningstallet til det beslutningspunkt, hvor der skal stilling til, hvordan udnyttelsen af de er femdoblet i de sidste 100 år. Levestantages stilling til, om vi vil have langsiglevende ressourcer skal fordeles på fordarden er mangedoblet. Den teknologitet bæredygtighed eller kortsigtet overskellige grupper i samfundet. Skal resske udvikling har givet os effektive både, udnyttelse af vore levende ressourcer. sourcerne kun udnyttes af erhvervsfanmotorer, våben og redskaber. Over for Det fornuftige valg er bæredygtig udgerne, eller skal ressourcerne også have denne udvikling står udnyttelsen af de nyttelse af de levende ressourcer. Det er værdi for fritidsjægere, turister, skolelevende ressourcer. Fuglenes, landdyredet, der skal til, for at vore efterkommebørn og naturinteresserede. nes og havpattedyrenes levemuligheder re kan sige: ’De tænkte på os, da de sagde De politiske mål omkring naturbeer ikke blevet forbedret tilsvarende. Vi bæredygtig fangst frem for overudnytskyttelse er blevet gentaget gang på skal derfor besidde en indsigt og en motelse’. gang af Landstinget og dets ledende denhed, der sætter os i stand til at sætte politikere. Grønland skal udnytte sine grænser for vor effektive udnyttelse af Edward Geisler er landsstyremedlem for levende ressourcer på et bæredygtigt de levende ressourcer. Jagten på vore besundhed og miljø. grundlag. Vi skal kun “høste” af overstande skal tilpasses et niveau, hvor vi skuddet, således at bestandene bevares. ikke overskrider grænsen til overudnyt-

“

”

“

”

15 • Polarfronten 1 / 02

Knud Rasmussen under hammeren En stor samling manuskripter, breve, fotografier og lysbilleder med forbindelse til grønlandsforskeren Knud Rasmussen har været under hammeren på Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Samlingen er en del af boet efter Emmy Langberg, som i 1920’erne og 30’erne var sekretær for Knud Rasmussen og deltog i flere af hans sidste ekspeditioner. Materialet omfattede bl.a. et antal glasnegativer, som Knud Rasmussen anvendte til lysbilledforedrag om sine ekspeditioner, og ca. 600 originale fotografier, som er optaget af Knud Rasmussen og Emmy Langberg selv. Samlingen var forud for auktionen vurderet til 10-15.000 kr., men da det tredje hammerslag faldt, var prisen nået helt op på 125.000 kr. Flere danske kulturinstitutioner var interesseret i at få fat i samlingen, men måtte opgive, da priserne tog himmelflugten. I stedet gik samlingen til Tyskland. Emmy Langberg var en berejst og talentfuld kvinde. I en ung alder havde hun besøgt Grønland, USA, Canada, Island, Mexico, Cuba og Afrika og aktivt fotograferet og gjort etnografiske studier. Så det var naturligt, at den kønne og energiske Emmy blev Knud Rasmussens uundværlige sekretær, som ikke alene puklede med manuskripterne i huset i Hundested, men også tog strabadserne med på ekspeditionerne. Hun var selvlært film- og stillfotograf og deltog i optagelserne til den tyske film S.O.S. Eisberg i Nordgrønland i 1932 og var instruktørassistent på den danske film Palos Brudefærd, som blev optaget i Østgrønland i 1933 efter et manuskript af Knud Rasmussen.

16 • Polarfronten 2 / 02

Emma Langberg var Knud Rasmussens sekretær og deltog i filmoptagelserne til den danske film Palos Brudefærd i 1933 (øverst) og den tyske film S.O.S. Eisberg i 1932.

Stort forskningsprogram på vej i Vestgrønland I december sidste år var 35 forskere fra 6 lande samlet på Naturinstituttet i Nuuk til en uges workshop om det marine økosystem ud for Vestgrønland. Resultatet blev et forslag til et forskningsprogram om sammenhængen mellem klima, økosystem og menneske. Tanken bag programmet er at etablere et fælles undersøgelsesområde, hvor grundforskning og anvendt forskning vil udnytte synergieffekten af et samarbejde om logistik og eksisterende dataserier. Der bliver også tale om et tværfagligt samarbejde mellem naturvidenskab og samfundsvidenskab, da disse områder er tæt forbundne i Grønland. Programmet er åbent og vil blive videreudviklet i løbet af 2002. De konkrete undersøgelser skal måle, hvilke effekter klimaændringerne og den menneskelige aktivitet har på økosystemet. For Naturinstituttet er det desuden vigtigt, at resultaterne kan bruges til at give en sammenhængende rådgivning for økosystemet som helhed frem for den rådgivning om enkeltarter, som foregår i dag. Det marine økosystem ud for Vestgrønland er ikke blot Grønlands livsnerve, men er samtidig velegnet til studier af klimaeffekter. Variationer i tilførslen af varmt, atlantisk vand (Irmingerstrømmen) giver nemlig naturlige, markante og hurtige ændringer i oceanklimaet, hvilket gør det muligt at få konkrete forskningsresultater inden for en overskuelig tidshorisont. Workshoppen blev støttet af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning og af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Kontakt: Afdelingschef Michael Kingsley, [email protected]

En digitaliseret mumie En af mumierne fra Qilakitsoq er blevet CT-skannet, og det har givet forskerne en nem og problemfri adgang til at udføre detaljerede undersøgelser af den ellers Foto: Grønlands Nationalmuseum

stærkt beskyttede og skrøbelige mumie. Af Poul-Erik Philbert

Barnemumien fra Qilakitsoq har under overlæge John Lassens kyndige hænder været en tur gennem CT-skanneren på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Under en CT-skanning cirkler røntgenapparatet rundt om kroppen, så den bliver skannet i flere hundrede tværsnit fra top til tå. I et specielt udviklet computerprogram har forskerne derpå stablet de 269 skannede skiver sammen igen og skabt et tredimensionalt billede af barnemumien.

Foto: Niels Lynnerup

En fremragende dokumentation Skanningen blev foretaget før mumiekongressen i Nuuk i september 2001, hvor 100 eksperter fra hele verden i en uge havde sat hinanden stævne. Umiddelbart kunne Niels Lynnerup ikke præsentere nogle sygelige forandringer. De foreløbige analyser viser tværtimod, at det halvt år gamle barn har været normalt og velskabt. Men blandt fagfolk er CT-skanningen og teknikken bag den tredimensionale billedbehandling uhyre interessant, fordi det åbner helt nye muligheder for adgang til data om mumier. - Vi kunne selvfølgelig få vigtig viden ved at bore huller i mumien og tage vævsprøver ud, siger Niels Lynnerup. Men det ville jo betyde, at vi ødelagde en værdifuld, kulturhistorisk genstand, og så må man ikke glemme, at der er tale om et dødt menneske.

Barnemumien blev i 1972 fundet i to stensatte grave i Qilakitsoq sammen med seks kvinder og et ca. fire år gammelt barn.

Foto: Niels Lynnerup

Et digitalt samlesæt Resultatet kan ses på retsantropologen Niels Lynnerups computer, hvor det kendte billede af barnemumien toner frem på skærmen og kan vendes og drejes efter behov. Med nogle enkelte klik med musen bevæger vi os op igennem kroppen gennem fødder, skinneben og lægben, knæleddet, lårbensknoglen, gennem hånden og bækkenet og videre hele vejen op til kraniet. Niels Lynnerup kan pille de enkelte knogledele ud og undersøge dem i detaljer, gå helt tæt på tandanlæggene og isolere de enkelte organer. Og så kan man så at sige trække tøjet af mumien og f.eks. undersøge syninger og de enkelte beklædningslag.

Barnemumien er den mest velbevarede af de syv, 500 år gamle mumier fra Qilakitsoq, og forskerne har derfor indtil CT-skanningen i det store og hele ladet den i fred. En mikroskopisk prøve til en kulstof 14-bestemmelse og en røntgenundersøgelse er alt, det er blevet til. - Med de nye teknikker har vi fået et helt fantastisk redskab til at dokumentere vores fund. Næsten uden at røre mumien har vi fået dokumenteret den fra inderst til yderst, millimeter for millimeter. Resultaterne af skanningen er samlet på en cd, som gør det muligt for interesserede forskere at foretage en ’obduktion’ og minutiøst undersøge f.eks. knogler eller syninger, uden at mumien behøver at få forstyrret sin fred i montren på Nationalmuseet i Nuuk. Antropologisk Laboratorium på Panum Instituttet er et af de førende på feltet internationalt, og Niels Lynnerup har haft både Grauballemanden og egyptiske mumier gennem skanneren. Han håber – trods en travl hverdag – at der kan blive tid til at afslutte undersøgelserne af barnemumien inden for en overskuelig fremtid. Kontakt: Niels Lynnerup, Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, KU, tlf.: 35 32 72 39, [email protected]

CT-skanninger gør det muligt at skabe et tredimensionalt billede, som på computeren giver forskerne adgang til at studere mumien i detaljer. Også tøjet kan vendes og drejes på computerskærmen, så syninger og de enkelte beklædningslag kan undersøges.

17 • Polarfronten 2 / 02

KASPER CAMP

Kasper Cabin: 7 m2 moderne komfort hvor som helst

En fleksibel og mobil lejrløsning i felten

• • • • • •

Isolerede ydervægge af aluminium Kan modstå vind op til 70 m/s Kort montagetid Cabin er fremstillet i aluminium Kræver ingen særlig vedligeholdelse Cabin vejer 850 kg

Individuel indretning af Cabin til f.eks. • Overnatning med 1, 2, 3 eller 4 sovepladser • Køkken, kontor eller toilet og brusebad • El-radiatorer, oliefyr eller skibsovn • Justerbare ben Kan leveres med f.eks.: • Parabol og antenne til TV og kommunikations udstyr • Mini kraft/varmeværk til opvarmning og strøm • Solceller

Kasper ApS · Strandmarksvejen 1· 3730 Nexø · Denmark Tlf. +45 56 48 84 56 · Fax. +45 56 48 80 08 www.kasper4u.com · [email protected]

KALAALLIT NUNAAT : GRØNLAND : GREENLAND 1:5.000.000 - 1:7.100.000 - 1:10.000.000 - 1:11.800.000

18

1:250.000

17

Landkort, foldet (1-20) 4 landkort, foldet i mappe(5 farver) Alle 20 landkort i en box Alle 20 landkort i en rulle Atlas med alle 20 landkort Landkort, plano - lamineret(1-20) Skriveunderlag/landkort (1-20) Historiske guides 6,8,10 &19

16

15

14 13

20 12

HA RT KO K IS www.

R

NO

RD

International Boghandel, Nørregade 20 DK-1165 København K, Danmark

Topografisk Atlas Grønland, udgivet af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, 2000.

.com

M

1

C.A.Reitzel A/S

CO

3

280 sider, 295 kr.

S.

4

Aka Høegh "Rejsen"

www.geogr.ku.dk/dkgs/atlas

AP

5

2

NM

6

"Med nærværende bog i hånden er det muligt, selv for mennesker der ikke har været i Grønland, at finde rundt på denne verdens største, og efter min mening, smukkeste ø". Forfatteren Jørgen Riel i forordet til Topografisk Atlas Grønland, der udkom i forbindelse med Det Naturvidenskabelige Fakultets 150 års jubilæum. Bogen viser en række af Københavns Universitets meget stær-ke forskningsområder, og giver en opdatering på samlet mere end 80 forskningsområder skrevet af mere end 50 forskere. Den præsenterer fakultetets naturhistoriske fag geografi, geologi, geofysik og biologi i en grønlandsk ramme, sammen med fagene arkæologi, samfundsfag og historie på en fælles rejse, så flot illustreret i Aka Høeghs billede til bogen.

CA

19

7

N

S W.

8 Polar ci rcl e

W

ND

10 9

W

EL

11

Topografisk Atlas Grønland - langt mere end et atlas

[email protected] - tel. 33 38 26 38 - Studiestræde 26-30, 1455 København K

4 stærke nyheder

Sulisa A/S Kuuttartoq B 1077, 4. sal P. O. Box 368 3912 Maniitsoq Greenland Telefon +299 812300 Telefax +299 812400 E-mail: [email protected] Homepage: www.sulisa.gl ➤

Tusarn!

Sydgrønlandske fortællinger

Kalaallit nunaanni inuussutissarsiornermi siunnersorti Sulisa A/S ilinnut suleqatissaalluartoq - ukunannga aallaaveqarluni:

➤➤

Takanna

go’ mad af grønlandske råvarer 248,-

310,-

1. Siunnersuineq Aallarnisaasunut siunnersuineq Suliffeqarfinnut pioreersunut siunnersuineq, uani aamma pineqarlutik: - Kinguaariit nikinnerat - Tunisassianik inerisaaneq - Avammut niuerneq 2. Aallarnisaasunut suliffeqarfinnullu pioreersunut aningaasaleeqataaneq 3. Sumiiffinni ataasiakkaani nunallu immikkoortortaani inuussutissarsionermi piorsaaneq ■ ■

➤ The Ecology of Greenland

➤➤

Sulisa A/S din naturlige samarbejdspartner - indenfor følgende kerneområder: 1. Rådgivning Iværksætter rådgivning Rådgivning til eksisterende virksomheder, herunder - Generationsskifte - Produktudvikling - Opstart af eksport 2. Kapitalformidling til iværksættere og eksisterende virksomheder 3. Lokal- og regional erhvervsudvikling ■

350,-

248,-

Den fiffige ravn

og andre beretninger om det levende i mit land

■

+299 32 21 22 ✖

Atuakkiorfik

✖ www.atuakkiorfik.gl

Bøgerne kan bestilles via din boghandler.

Engelsk udgave af Grønlands Økologi

Grønlands erhvervsudviklingsselskab

KORT NYT Grønlands kultur ud i den vide verden

Lavenergihus i Sisimiut

Med en ny internetportal på grønlandsk, dansk og engelsk har hele verden fået en adgang til Grønlands kultur. Portalen har en kulturguide med links til medier, museer, sport, organisationer og uddannelse og en kulturkalender, som henviser til aktuelle og kommende kulturelle begivenheder. Portalen giver også adgang til Grønlands Nationale Billeddatabase, hvor man kan søge billeder med relation til Grønland. Bag portalen står Sisimiut Museum. Den danske adresse er: www.kultur.gl.

Center for Arktisk Teknologi går til sommer i gang med at opføre et 200 m2 stort lavenergihus i Sisimiut. Der vil blive eksperimenteret med nye byggematerialer, der er egnede til arktiske forhold, nye opvarmningssystemer, som udnytter solenergi og udnyttelse af varmegenvinding. Huset skal i fremtiden bruges til forsøg og demonstration samt fungere som gæstebolig for Center for Arktisk Teknologi. Projektet er blevet muligt gennem en donation på 5 mio. kr. fra Villum Kann Rasmusssen Fonden.

To PhD-stipendier ledige

Universitetskursus på nettet

Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) har opslået to PhD-stipendier. Formålet er at styrke forskningsudviklingen og forskerrekrutteringen i Grønland, og stipendierne kan søges inden for samtlige fagområder. Der lægges vægt på, at ansøgerne har kontakt til et eksisterende fagligt miljø i Grønland og har en tilknytning til Grønland, som sikrer, at PhD-forløbet kan tilføre Grønland ny viden og kompetence. Ansøgningsfristen er 2. april 2002. Interesserede kan finde flere oplysninger på KVUG’s hjemmeside på www.dpc.dk/KVUG/PhD-2002.html

Det Arktiske Universitet er på vej med sit første internet-baserede kursus for 27 studerende fra Grønland, Canada, Rusland og Finland. Det virtuelle universitet har sin fysiske base i Rovaniemi i Finland og støttes af et netværk af akademiske institutioner og programmer i det cirkumpolare område. Se mere på www.urova.fi/home/uarctic/

Oliejagten opgivet De fire olieselskaber bag de seneste års olieefterforskning i Grønland, Statoil, Philips Petroleum, DONG og Nunaoil, har foreløbig opgivet håbet om at finde olie på de vestgrønlandske felter Fylla og SisimiutVest. Baggrunden er en tør boring på Fylla-feltet i sommeren 2000, og at de seismiske data fra Sisimiut-Vest-feltet ikke har været tilstrækkeligt positive til at igangsætte en kostbar efterforskningsboring.

Tobias Ø får selskab Forskere fra instituttet Ørsted-DTU og Kort- og Matrikelstyrelsen har fundet tegn på en gruppe nye øer øst for Tobias Ø, der blev opdaget ud for Nordøstgrønlands kyst i 1993. De nye øer blev fundet under en analyse af satellitbilleder fra den europæiske rumfartsorganisation ESA. Der kan også være tale om et lavvandet område dækket af is eller et strandet isbjerg, men det vil en undersøgelse fra fly i maj måned sandsynligvis afgøre.

Mindre liv i Antarktis Sommeren er kommet til McMurdo-stationen i Antarktis med en ny varmerekord i januar på +10,5°. Samtidig skriver et amerikansk forskerhold fra University of Illinois i tidsskriftet Nature, at køligere somre gennem de seneste 30 år har svækket de forskellige former for liv mærkbart. Konkrete målinger i McMurdo Dry Valleys, som er det største isfrie område i Antarktis, viser, at dyretallet mellem 1986 og 2000 er faldet med 10%. (Se også artiklen på side 12-13 i dette nummer).

Is-session i Kiruna Verdens første is-cd er blevet indspillet i en ishule i Jukkasjärvi i Kiruna. Al musikken kommer fra instrumenter skabt af is – trommer, harper, glaciofoner og trompeter – som ifølge orkesterlederen Terje Isungset giver en magisk og varm klang. Cd’en blev indspillet på et meget højt lydniveau for at fange isinstrumenternes spinkle lyd, så musikerne måtte optræde i knirkefrit tøj og undertrykke ethvert tilløb til host, nynnen og lignende. Under optagelserne var orkestret selvfølgelig indlogeret på hotellet i Jukkasjärvi, som er bygget udelukkende af is.

En fælles portal til hjemmestyret Nuna-fonden deler ud Nuna-fonden har uddelt godt 1,2 mio. kr. til mere end 30 forskellige kulturelle formål. Aschehougs Forlag har fået 200.000 kr. til en bog, som præsenterer fotografier af omkring 500 af de grønlandske kunstgenstande, som forfatteren Poul Madsen for et par år siden donerede til de grønlandske museer. En projektgruppe i Qaqortoq har fået 125.000, som bl.a. skal understøtte planerne om at indrette den gamle telebygning til museum.

Grønlands Hjemmestyre har lanceret en ny internetportal – www.nanoq.gl – som har samlet den hidtidige underskov af hjemmesider for de enkelte direktorater og institutioner i en samlet, overskuelig hjemmeside for hele hjemmestyret. En nyskabelse er en borgerguide, hvor borgerne kan finde en kort omtale af de vigtigste regler og forhold inden for et område og blive ledt videre til de myndigheder, som kan give flere informationer.

21 • Polarfronten 2 / 02

KORT NYT

“

Rejer med god hørelse Rejer er udstyret med en ekstremt veludviklet høresans, som de bruger til at finde frem til føden på havbunden. Eksperimenter med arktiske dybvandsrejer (Pandalus Borealis) har vist, at de kan høre maden falde til havbunden på helt op til 1,6 kilometers afstand.

”

Millioner til iskerneprojekt

Slaget om Nordpolen

Carlsbergfondet har i anledning af sit 125-års jubilæum besluttet at støtte det danske iskerneprojekt NordGRIP med 13 mio. kr. Boringer fra toppen af Grønlands Indlandsis har de seneste år hentet en omkring 3 kilometer lang iskerne op, som gør det muligt at datere de sidste 110.000 års klimabegivenheder. Støtten skal bruges til at tælle årlagene og datere klimavariationer, finde og analysere vulkansk aske i iskernen og udvikle nyt præcisionsmåleudstyr til en detaljeret analyse af iskerner. Læs mere om iskerneprojektet på: www.glaciology.gfy.ku.dk/ngrip/

Rusland har som det første land indsendt sine krav på Nordpolen og Polarhavet til FN’s Havretskommission. Kravene hviler på en videnskabelig undersøgelse af den sibiriske kontinentalsokkels udstrækning og vil de kommende år med stor sandsynlighed blive mødt med modkrav fra de andre lande rundt om Nordpolen. Også Danmark overvejer at gennemføre de videnskabelige undersøgelser af den grønlandske kontinentalsokkel, som er nødvendige for at kunne deltage i kampen om fordelingen af Nordpolen.

Vand på Mars Registreret partnerskab for pingviner Pingvinparret Wendell og Cass har i otte år haft et lykkeligt samliv – ifølge iagttagere ikke mindst seksuelt - i New York Aquarium på Coney Island. Dyrepasserne havde dog nogen tid undret sig over parrets uortodokse parringsstillinger, og nu har en blodprøve vist, at der er tale om to hanpingviner. Parret lever lykkeligt videre uden denne viden og er for øjeblikket involveret i en strid med et andet par om en særlig attraktiv redeplads. Der foreligger intet om mulighederne for et registreret partnerskab for pingviner.

Efter kun 10 dages søgen har rumfartøjet Mars Odyssey fundet store forekomster af frosset brint nær Mars’ sydlige pol, og det bringer forskerne tæt på at bevise formodningen om, at planeten indeholder betydelige mængder vand. Mars Odyssey vil fortsætte med at sende data fra Mars de næste par år, og det vil give et overblik over, hvor meget is der er tale om, og hvor det er placeret. Rumfartøjets højtudviklede måleinstrumenter vil i det hele taget bidrage til en langt mere detaljeret kortlægning af Mars. Læs mere på: http://mars.jpl.nasa.gov/odyssey/

Grafik: Lars-Ole Nejstgaard

22 • Polarfronten 2 / 02

Nye bøger John Andersen: Pakis og fjerne horisonter – I kajak fra Grønland til Alaska, Forlaget Forum 2002, 286 sider, 269 kr. Gennem 400 år prøvede mange polarekspeditioner at finde vejen til Østen gennem Nordvestpassagen nord om Canada og Alaska. I 1988 gennemførte John Andersen sammen med nordmanden Vidar Sie som de første rejsen igennem passagen uden brug af motor. I bogen fortæller John Andersen også historien om de mange dramatiske ekspeditioner med bl.a. Roald Amundsen og Knud Rasmussen som deltagere. Tidsskriftet Grønland, nr. 1 – januar 2002, Det Grønlandske Selskab, abonnement 275 kr. i Danmark og 260 kr. i Grønland. Grønland bringer den sidste artikel fra Helge SchultzLorentzen, der døde i november sidste år. I den fortælles historien om lægebådene i Grønland. Tidsskriftet indeholder også en større artikel af Kirsten Thisted om grønlandsk fortællekunst. Guldborg Søvik og Lars Robert Hole: Der isen adri går, Mangschou 2001, 112 sider, 280 Norske kr. Forfatterne var de norske deltagere på Otto Sverdrup Centennial Expedition 1999-2000, hvis mål var at rejse i kølvandet på polarskibet Fram og den norske polarforsker Otto Sverdrup. I bogen følger vi sejlturen til det arktiske Canada, overvintringen i en indefrosset sejlbåd og en seks ugers skitur på jagt efter Sverdrups varde, som ingen endnu har fundet. Grønlands Grønne Bog 2001-02, Tusagassiivik 2001, 142 sider, 150 kr. i Grønland og 187,50 kr. i Danmark. Grønlands Grønne Bog er en samling biografier over nulevende personer med tilknytning til Grønland og indeholder denne gang 479 biografier. Bogen kan bestilles i Atuagkat i Nuuk eller hos Hjemmestyrets Danmarkskontor.

Tupaarnaq Rosing Olsen: Takanna – go’ mad af grønlandske råvarer, Atuakkiorfik 2001, 131 sider, 248 kr. Forfatteren fremhæver Grønlands mange friske og specielle råvarer: rensdyr, moskusokse, lam, sæler, hvaler, fugle og fisk, svampe, bær og mange andre planter og serverer opdelt på de enkelte råvarer en lang liste af fristende opskrifter. Bogen er smukt illustreret af Nina Spore Kreutzmann. Jennifer Niven: Ice Master – Karluks skæbnesvangre rejse i 1913, PP Forlag 2001, 432 sider, 329 kr. Ud fra dagbøger og interviews med en overlevende har Jennifer Niven skrevet historien om den stort anlagte, videnskabelige ekspedition med islændingen Vilhjalmur Stefansson i spidsen, som i 1913 sejlede mod Arktis for at finde et sidste uopdaget kontinent, skjult under den arktiske is. 31 tog af sted. 15 måneder senere blev 13 overlevende bragt i sikkerhed. H. C. Petersen: Den fiffige ravn – og andre beretninger om det levende i mit land, Atuakkiorfik 2001, 171 sider, 248 kr. H.C. Petersen fortæller ud fra en natur- og kulturhistorisk synsvinkel og med udgangspunkt i egne iagttagelser og skriftlige og mundtlige kilder om dyrene og andre levende væsner i Grønland.

John Rose-Hansen and Henning Sørensen: Geology of the Lujavrites from the Ilímaussaq alkaline complex, South Greenland, with information from seven bore holes, Meddelelser om Grønland, Geoscience 40, Danish Polar Center 2002. En grundig gennemgang af syv borekerner fra den 100 km2 store Ilímaussaq-intrusionen i Sydgrønland, som er et hot spot for mineraloger. De geologiske hændelser i intrusionen har givet mange usædvanlige fænomener og sjældne mineraler, heriblandt lujavrit, som bl.a. indeholder uran.

Nyt fra DPC Poles apart – poles on-line

I dagene 17.-21. juni er Dansk Polarcenter vært for Polar Libraries Colloquy, som er et internationalt forum, hvor bibliotekarer og andre med interesse for arktiske samlinger mødes for at diskutere emner af fælles interesse. Polar Libraries Colloquy finder sted hvert andet år, og på mødet i København vil deltagerne under overskriften ’Poles apart – poles on-line’ diskutere de nye udfordringer og muligheder, som bibliotekerne og samlingerne står over for i en tid, hvor flere og flere kommer online, og nye databaser næsten dagligt ser dagens lys. Sidste frist for tilmelding er 15. april 2002. Nærmere information hos bibliotekar Vibeke Sloth Jakobsen, DPC, tlf.: 32 88 01 06, [email protected] eller på adressen: www.dpc.dk/plc

DPC-udgivelser

Sæløje

Ole Guldager, Steffen Stummann Hansen and Simon Gleie: Medieval Farmsteads in Greenland, The Brattahlid Region 1999-2000, Danish Polar Center Publications 9. Danish Polar Center 2002, 200 kr. Forfatterne har i 1999 og 2000 gennemtravet nordboområdet omkring Qassiarsuk, Østerbygden, for at gense allerede kendte ruiner og evt. finde nogle flere. Det lykkedes dem at idenficere en del nye ruiner, bl.a. et helt gårdkompleks med sæter. Alle besøgte steder omtales, og de fleste præsenteres med foto og oversigtskort.

Ser på dig. Lokker dig farligt nær. Som den dybe kløft. Som det mørke vand. Omslutter dig og betragter dig fra stilhedens grænseland. Ser på dig. Drikker dig langsomt ind til dit øje ser hvad jeg roligt ser. Lukker mig om dig. Forvandler dig. Og slipper dig aldrig mer.

Fra ’Stilheden – Skitser fra Grønland’, digte af Halfdan Rasmussen udgivet i 1962.

23 • Polarfronten 1 / 02

© Arktisk Institut

Arktiske billeder på skærmen Dr. Regnar V.G. Bentzen har gennem sine mange billeder beskrevet livet i Grønland i begyndelsen af forrige århundrede.

Arktisk Instituts fotosamling er i gang med at blive digitaliseret. Artiklens forfatter står for det fascinerende arbejde med at skanne de 20.000 billeder. Af Jakub Medonos

Open all settings. Neg. s/h 800. OK. Overview, Prescan og Scan.... Kommandoerne flimrer i løbet af arbejdsdagen systematisk over skærmen på min Macintosh og viser vejen frem, når endnu et billede fra Arktisk Instituts fotosamling er på vej til en ny tilværelse som digitalt billede. I september 2001 startede det store reproduktionsprojekt med Arktisk Instituts fotosamling. Over 2000 stykker fotografisk materiale er skannet og venter nu på at blive klargjort til internettet via databasen Arktiske Billeder. Fotografier fra Arktisk Institut er snart på vej til dit hjem! Fotosamlingen spænder (i det store perspektiv) fra ’de store ekspeditioners tid’ til billedliggørelse af det moderne grønlandske samfund. Mange af billederne går helt tilbage til 1870’erne. Der er billeder af Grønlands fauna og flora, bygninger, lokalbefolkningen og udefrakommende, børnelege og de voksnes tidsfordriv, kulturmødet og kammeratskabet. Jeg har fået mulighed for at være med i det treårige forløb, hvor der skal digitaEt af Bentzens billeder viser et marketingsfremstød for Tuborg i Julianehåb i 1908.

liseres op til 20.000 af billederne. Selvom mit arbejde med digitaliseringen af fotografierne efterhånden er blevet til en rutine, tiltrækker det meget opmærksomhed fra andre. Kopierne af negativer ruller dagligt over min computerskærm akkompagneret af kommentarer fra forbigående gæster eller medarbejdere. En person lægger mærke til lokaliteterne, en anden til motivet. ’Der har jeg været’. ’Er det stadigvæk Porsild, du skanner?’ Billederne er pludselig med til at skabe relationer mellem folk, som har eller har haft tilknytning til landet, og så dem, som kender Grønland på afstand. Jeg håber, at mange får lejlighed til at se og kommentere billederne, når databasen kommer i gang. En af de samlinger, jeg har færdiggjort, er Dr. Regnar V.G. Bentzens foto-

grafier fra Ivigtut, Jakobshavn og Julianehåb. Bentzen tog mange billeder af sine nære omgivelser. På den måde er det muligt at rejse med familien Bentzen fra Ivigtut til Julianehåb, opleve lokaliteterne og følge Bentzens på udflugterne til fjelds sammen med deres venner. Hans materiale byder også på morsomme og tankevækkende motiver. Nogle af disse skildrer fastelavnshøjtiden, andre rent tidsfordriv som billard og kortspil. Det ser ud til, at Bentzen tog relativt få billeder af sine patienter. Han nåede dog f.eks. at dokumentere Tuborgs marketingsfremstød i Julianehåb i 1908. Det er desværre ikke lykkedes mig at fremskaffe informationer omkring Tuborgs historie i Grønland. Men mon ikke det er Bentzen selv, som har valgt at stille folk op til fotografering på kolonivejen? © Arktisk Institut