pinngortitaleriffik grønlands naturinstitut ÅRSBERETNING 2008 Årsberetning 2008

pinngortitaleriffik

■

grønlands naturinstitut

ÅRSBERETNING 2008

Årsberetning 2008

indhold ÅRSBERETNING 2008

Forord .......................................................................................................................... 3 Fagligt arbejde ............................................................................................................ 4 Center for Marinøkologi og Klimaeffekter............................................................... 4 Afdelingen for Fisk og Rejer.................................................................................. 11 Afdelingen for Pattedyr og Fugle.......................................................................... 14 Informationssekretariatet...................................................................................... 22 Pinngortitaleriffiks rammer ...................................................................................... 23 Formål, arbejdsopgaver og organisation............................................................... 23 Finansiering............................................................................................................ 24 Fysiske rammer...................................................................................................... 26 Personale................................................................................................................ 27 Aktiviteter i 2008....................................................................................................... 30

Pinngortitaleriffik

■

Grønlands Naturinstitut

Årsberetning 2008 Redaktion: Pinngortitaleriffik

■

Grønlands Naturinstitut

Grafisk tilrettelæggelse: Layout Jette Brandt ISSN: 1397-6109 Grønlandsk ISBN 87- 91214-40 -8 Dansk ISBN 87- 91214-41- 6 Årsberetningen udkommer kun i elektronisk format. En Pdf-fil med beretningen kan downloades fra http://www.natur.gl/publikationer/årsberetning Pinngortitaleriffik Tlf. +299 36 12 00

■ ■

Pinngortitaleriffik

■

Fax +299 36 12 12

Postboks 570 ■

■

3900 Nuuk

E-mail [email protected]

■

www.natur.gl

3

forord

foto bula Larsen

ÅRSBERETNING 2008 En glad direktør for Grønlands Naturinstitut Klaus Nygaard gav den som minør og igangsatte den 23. september 2008 udvidelsen af Grønlands Naturinstitut med den første sprængning. Byggeriet, der omfatter 820kvm tilbygning plus ombygning i det eksisterende institut, forventes at stå færdigt i efteråret 2010. De samlede omkostninger til projektet beløber sig til mere end 30 mio.kr., som er tilvejebragt gennem en donation fra Aage V. Jensens Fonde i Danmark.

Hermed foreligger Pinngortitaleriffiks

øvrigt hovedsagelig foregår via instituttets

årsberetning for 2008. Beretningen indeholder

hjemmeside og gennem medierne.

en kort omtale af udvalgte begivenheder i årets

Pinngortitaleriffiks bestyrelse har fastalgt en

løb, en kort beskrivelse af instituttets faglige

strategiplan vedrørende instituttets faglige

og formidlingsmæssige arbejde, generelle

arbejde og institutionsmæssige udvikling. Denne

oplysninger om fysiske rammer, økonomi og

og andre oplysninger om instituttets faglige

personale samt en liste over aktiviteter i 2008 –

arbejde og organisation kan findes på vores

møder, feltarbejde, foredrag, udgivelser m.m.

hjemmeside www.natur.gl

Årsberetningen udkommer kun i elektronisk

God læsning!

form som Pdf-fil. Pinngortitaleriffiks faglige formidling foregår primært via videnskabelige

Klaus H. Nygaard

artikler og rapporter, mens formidling i

Direktør

fagligt arbejde

ÅRSBERETNING 2008

Center for Marinøkologi og Klimaeffekter NuukBasis måleprogrammet foregår hver måned hele året rundt og Zackenberg arbejdet mellem maj og september. Centeret har fået etableret en hjemmeside på Internettet over de to programmer hvor man i fremtiden vil kunne

Søren Rysgaard arbejder under vandet. Foto Göran Ehlmé

4

følge den daglige udvikling, publikationer samt indhente data. Hjemmesidens adresse er

ADCP og saltmålinger i overfladelaget i bunden

www.g-e-m.dk.

af Godthåbsfjorden. At sammenholde ferskvandsbalancen i bunden af fjorden med den dels

Januar Winter Cities 2008 blev afholdt i Nuuk

målte og dels beregnede ferskvandsafstrøm-

17. - 20. Januar over temaet »Klimaændringer

ning fra is og land giver en helt ny og uafhæn-

i Arktis«, med undertemaerne »Børn og unges

gig mulighed for at teste/validere beregningsmo-

levevilkår i Arktis«, samt »Bæredygtig udvik

dellerne for afstrømning. Parallelle undersøgel-

ling«. Winter Cities er et internationalt samarbej-

ser af tidligere tiders klimavariationer i Godt-

de mellem byer med et ekstremt vinterklima,

håbsfjorden fra allerede indsamlede sediment-

som ønsker at sætte fokus på de muligheder

kerner vil sætte nutidens afsmeltning i et histo-

og udfordringer, som livet i en vinterby giver.

risk perspektiv. En ændring af det eksisterende

Arrangørerne var World Winter Cities Associa-

cirkulationsmønster vil have afgørende betyd-

tion of Mayors. Hele 20 byer fra 11 lande del-

ning for den marine produktion i Grønlandske

tog i arrangementet. Lederen af Centeret deltog

farvande. Projektet er derfor tæt koblet til

fra Naturinstituttet med et foredrag: ”Climate

Ecogreen programmet hvor ændringer af de

change in Greenland: New research and

marine økosystemer undersøges. Projektet har

monitoring activities”.

en stribe udenlandske samarbejdspartnere og

Lederen af Centeret arrangerede et kick-off

lederen af Centeret er overordnet koordinator

møde af FreshLink projektet (International Polar

sammen med Carl Egede Bøggild fra UNIS på

Års projekt) ved GEUS. Projektet har fokus på

Svalbard. Der bliver en intens aktivitet af forskel-

Grønlands Indlandsis betydning for det globale

lige forskningsteams i fjorden, på gletsjerne og

klima, for havniveauet og for oceancirkulatio-

på selve indlandsisen det meste af året.

nen. Der fremkommes med flere uafhængige estimater over indlandsisens afsmeltning i et

Februar Et IPY projekt ”Greenland gradients

lokalt område ved Godthåbs-fjorden. (a) Glet-

and EcoMet” blev gennemført i Kobbefjorden

schermassebalancestudier (b) Feltmålinger af

i Nuuk, med deltagelse af en række forskere

ferskvandsafstrømningen og (c) Kontinuerte

fra ind- og udland. Hovedformålet er at un-

5 ÅRSBERETNING 2008

Aage V. Jensen II, doneret af Aage V. Jensens Fonde. Foto Pinngortitaleriffik

dersøge samspillet mellem produktion og

naturens ressourser, øges behovet for en økosy-

nedbrydning af organisk stof - og dermed øko-

stembaseret forvaltning af det arktiske område.

systemernes evne til at optage eller frigive

Kendskabet til samspillet imellem klima, havets

atmosfærisk kuldioxid. Et sammenligneligt

ressourser, menneskelig påvirkning og de

måleprogram foretages i både Kobbefjord

institutionelle rammer er stærkt begrænset,

(Nuuk) og Young Sund (Zackenberg) der ligger

og vidensgrundlaget for en økosystembaseret

i hver sin ende af den grønlandske klimaskala,

forvaltning af Grønlands havmiljø er derfor

og dermed er vidt forskellige med hensyn til

utilstrækkeligt. Projektet vil beskrive og kvanti-

temperatur, udbredelse af havis, produktivitet

ficere de væsentligste fysiske, biologiske og

og artssammensætning. Projektet bidrager til at

sociale interaktioner med hensyn til funktion og

forstå, hvad en mulig opvarmning af Arktis kan

udnyttelse af det marine økosystem.

betyde for det kystnære havmiljø. Tilsvarende målinger bliver også foretaget i andre Arktiske

Denne viden vil blive brugt i en vurdering af for-

områder og det er tanken at koble alle data

skellige klimascenariers effekt. Projektet vil 1)

efter det internationale polar års (IPY) ophør.

Beskrive og kvantificere de væsentligste processer og interaktioner 2) Etablere et hierarki

Marts Kick-off møde for IPY projektet Ecogreen

af modeller for funktioner og samspil imellem

i København. Projektet er koordineret i samar-

de forskellige processer 3) Vurdere effekten af

bejde med DMU (Torkel Gissel). Projektet havde

forskellige klimascenarier på økosystemets funk-

to kampagneperioder i Vestgrønland i 2008.

tion og de samfundsmæssige konsekvenser

Deltagere er en række forskere fra forskellige

(sociale, kulturelle og økonomiske). Vestgrøn-

nationale og internationale forskningsinstitutter.

land er valgt som fokusområde fordi: 1) Der

Baggrunden for projektet er at temperaturstig-

mangler basal viden om dette område, 2) Det

ningen i Arktis som følge af global opvarmning

marine økosystem er meget produktivt og fiske-

antages at blive 2-4 gange højere end ved lave-

ri udgør 87% af Grønlands eksport, 3) Sæler og

re breddegrader i løbet af næste århundrede.

hvaler søger føde langs Vestgrønland i sommer

Sammen med befolkningens udnyttelse af

månederne, og millioner af havfugle overvintrer

ÅRSBERETNING 2008

Havforskningsskibet Dana i Godthåbsfjorden. Udstyret i forgrunden er en ”lander” der netop er returneret til overfladen efter at have foretaget et detaljeret måleprogram på havbunden i 24 timer. Foto Søren Rysgarrd

6

i de isfrie havområder, hvilket gør stedet til et

April Gennem Nordisk ministerråd er der eta-

meget følsomt område. Projektet vil endvidere

bleret et tværvidenskabeligt samarbejde mel-

øge vores forståelse af mulige klimatiske æn-

lem havisforskere fra Nordeuropa. Første møde

dringers effekt på det marine økosystems struk-

blev holdt på Naturinstituttet hvor 15 viden-

tur, funktion og produktivitet og dets samspil

skabsfolk deltog. www.helsinki.fi/netice/

med samfundet og den menneskelige påvirkning og belyse de institutionelle rammer i for-

Maj Foredrag Århus Universitet, EcoMet, Minis-

hold til en integreret forvaltning af det grøn-

termøde Ilulissat. I forbindelse med Zacken-

landske økosystem.

bergs 10 års jubilæum og offentliggørelse af bogen ”Advances in Ecological Research – High

Søren Rysgaard igangsatte et populært formid-

ecosystem dynamics in a changing climate”,

lingsprojekt til en bredere offentlighed hvilket

hvor GN gav et indlæg om det marine arbejde i

arbejde Naturinstituttet laver under IPY. Formå-

Young Sund. Konferencen ”After the melt” blev

let er at skrive forståelige historier til en række

afholdt på Århus Universitet. Yderligere målin-

grønlandske og danske medier og til skolebørn i

ger fra endnu et tilrejsende forskningsteam i

Grønland og Danmark. Der er indtil videre skre-

forbindelse med EcoMet projektet i Kobbefjord.

vet 2 historier til Naturens Verden, 1 til Aktuel

Søren Rysgaard deltog i møde i Ilulissat mellem

Naturvidenskab, samt flere avisartikler. Endvide-

ministre fra Nationer omkring Nordpolen. Mødet

re er materialet blevet gjort tilgængelig for grøn-

havde fremtidige grænsedragninger i Polhavet,

landske og danske elever i folkeskolen gennem

sikkerhed til søs etc. som emne. SR deltog som

undervisningsministeriets hjemmeside EMU.dk

ekspert fra Grønland omkring havis, gletsjere og

– Danmarks Undervisningsportal (Elektronisk

fremtidige havisforhold i grønlandske farvande.

Mødested for Undervisningsverdenen).

7

Et hold ministre under åben himmel i Ilulissat. Foto Søren Rysgaard

ÅRSBERETNING 2008 Juni I denne måned blev der etableret en ræk-

udvalgte nøglestationer. Forskningsarbejdet

ke forskellige målestationer på Indlandsisen, på

ved Vestgrønland er del af Ecogreen, hvor der

gletsjere og på havbunden i den inderste del af

undersøges samspillet mellem havets organis-

Godthåbsfjorden.

mer og mellem ressourcer og mennesker. Fokus

FreshLink projektet er beskrevet tidligere.

var på produktion og dynamik i havet under

En sidegevinst for projektet er at amerikanske

forskellige klimascenarier, samt på hvad disse

forskere nu har meldt deres interesse og at

ændringer kan betyde for ressourcegrundlaget

Naturinstituttet har ansøgt om flere forsknings-

i området. Anden del koncentrerede indsatsen

midler fra det amerikanske forskningsråd om en

ved Sydøst-grønland, og havde til formål at

udvidelse af programmet.

kvantificere kulstofudveksling mellem havet og atmosfæren, samt omsætningen af kulstof i

Juli

I perioden 23/7-13/8 2008 gennemførte

overfladevandet.

havforskningsskibet DANA en forskningsekspedition til Grønland. Ekspeditionen indgår som et

Baggrunden for denne forskningsindsats er

dansk bidrag til det IPY. Første del af undersøgel-

havets generelt store evne til at optage CO2,

serne fokuserede på det produktive område

havet har optaget ca. halvdelen af den ”ekstra”

på fiskebankerne ud for Nuuk, samt på de

CO2 som mennesker har udledt til atmosfæren

stærkt ferskvandspåvirkede områder gennem

bl.a ved afbrænding af fossile brændstoffer, og

Godthåbsfjorden. På en række standardstatio-

især Nord Atlanten er vigtig for havets optag af

ner beskrev vi vandsøjlens fysik og forekomsten

atmosfærisk CO2. Arbejdet ved Sydøstgrøn-

af alger, planktondyr og fiskelarver, mens vand-

land er sket parallelt med de målinger, som

søjlens og havbundens økosystem-dynamik

blev gennemført på Galathea 3 ekspeditionen.

og døgnvariation blev undersøgt i detaljer på

DANA’s ekspedition var vellykket og der blev

MarinBasis i Zackenberg. Foto Pinngortitaleriffik

ÅRSBERETNING 2008

I baggrunden ses Stationen i Zackenberg. Projekt ko-ordinator Kunuk Lennert. Foto Pinngortitaleriffik

8

udført en lang række målinger, samlet blev der

for udbud af olieefterforsknings- og udvindings-

udført 411 operationer, fordelt på 20 transekt-

tilladelser. Kanumas-områderne omfatter to

stationer ved Vestgrønland og 11 transektstati-

store områder: Ud for Nordvestgrønland nord for

oner ud for Sydøstgrønland.

72°N og ud for Nordøstgrønland.

August Årligt togt til Daneborg, ved Zacken-

Et undersøgelsesprogram skal skaffe videns-

berg i MarinBasis programmet. Der var 4 folk

grundlaget til at vurdere de mulige konsekven

i Daneborg til at foretage de årlige målinger

ser af olieaktiviteter, således at en strategisk

i langtidsprogrammet MarinBasis. Bådhuset i

miljøvurdering kan:

Daneborg og Aage V Jensen prøvetagningsbåden fungerede som basislejr for disse målinger.

■

åbne området,

Samtidig hermed havde vi igangsat et forskningsprojekt om havfugle på Sandøen ledet af

■

Beskrive de mulige miljømæssige konsekvenser af at åbne området,

Carsten Egevang fra Naturinstituttet. ■

September I august-september foretog vi un-

dersøgelser af havbunden fra Qaanaaq til

Være en del af beslutningsgrundlaget for at

Beskrive hvordan konsekvenser kan begrænses eller afbødes,

■

Identificere mangler i videngrundlaget, samt

Uummannaq for at finde ud af hvilke bunddyr

hvordan manglerne kan udbedres og hvordan

og bundforhold der eksisterer på denne stræk-

det vil kunne forbedre sikkerheden i miljøvur-

ning. Der blev desuden målt baggrundsværdier i

deringerne.

petrokemiske forbindelser i bunddyr. Baggrunden er at Råstofdirektoratet i Grønland har ønsket at åbne de såkaldte Kanumas-områder

Bådhuset v/Zackenberg blev vist frem til forskellige besøgende. Foto Pinngortitaleriffik

ÅRSBERETNING 2008

Bula Larsen

9

Den strategiske miljøvurdering skal fokusere

Undersøgelsesprogrammet, som udmunder

på konsekvenser af olieaktiviteterne for miljøet

i en strategisk miljøvurdering gennemføres i

herunder særligt:

et samarbejde mellem Danmarks Miljøunder-

■

Påvirkning af biodiversiteten

søgelser, Råstofdirektoratet og Grønlands

■

Påvirkning af økosystemets struktur og

Naturinstitut i perioden 2007-2010.

funktion ■

■

Påvirkning af andre erhverv der er afhængige

Oktober Et koordinationsmøde blev afholdt i

af miljøtilstanden i området (fiskeri, fangst og

FreshNor projektet på Island. Projektet omhand-

turisme)

ler ferskvand og strømforhold på større skala i

Konfliktpotentialet ved olieaktiviteterne

Nordatlanten med speciel henblik på de grøn-

(arealanvendelse og forurening) og metoder

landske farvande. I oktober var der desuden

til at fremme sameksistens

rejsegilde på hytten I Kobbefjord. Hytten er finansieret af Aage V Jensens Fonde.

Undersøgelsesprogrammet indeholder, udover en grundig organisering og analyse af eksiste-

November Kick-off møde for det seneste IPY

rende data fra forskellige kilder, indsamlinger

projekt GN er involveret i GreenArc projektet.

og oparbejdning af nye biologiske data fra de

Fem danske forskningsinstitutioner og Natur

aktuelle områder, Dette drejer sig hovedsagligt

instituttet etablerer en islejr nord for Grønland i

om:

ca. 3 uger i 2009.

■

Marin bundfauna

■

Havfugle

Formålet er at indsamledata om vejr, sne, is,

■

Havpattedyr

ocean samt sedimentkerner fra havbunden for at kunne vurdere områdets betydning i

10 ÅRSBERETNING 2008 Logistikkoordinator Henrik Philipsen, arkitekt Inge Bisg aard og Klaus Nygaard diskutere r hyttens indretnings muli gheder. Foto søren rysgaard

I forbindelse med rejsegilde takker Klaus Nygaard Fonden og for alles bidrag med arbejdet af forskningshytten i Kobbefjorden. Foto søren rysgaard

cirkulationen i det Arktiske Ocean både idag og

og at centret har fået et godt ry internationalt

tidligere. Området vil blive overvåget fra satellit

som et sted hvor man leverer forskning på højt

før etableringen, og et antal drivbøjer med GPS

niveau og som inden for de sidste 3 år er blevet

og radiokommunikation vil blive efterladt så

en eftertragtet samarbejdspartner.

isens vej ned langs den Grønlandske Østkyst kan følges i det efterfølgende år.

Seneste nyt er at Centeret sandsynlig bliver affilieret med Harvard University i USA, men

Fly og helikopter vil blive anvendt til indsamling af istykkelse data fra et område omkring lejren, og helikopteren vil desuden blive brugt til at bringe det transportable oceanografiske udstyr ud til en række målestationer. Lejren vil være åben for deltagelse af internationale samarbejdspartnere. December Centeret er nu på 34 eksternt finan-

sierede projekter og der er meget at se til. Af-delingen tæller nu 15 mand. Lederen håber at kunne åbne det nye klimaforskningscenter næste år og herved udvide staben af folk så vi kan fordele arbejdsbyrden på lidt flere hænder og hoveder. Professor Søren Rysgaard mener at projektet ”professoratet” er lykkes til fulde,

mere om dette i næste års rapport.

11 Fra Krabbetogt ved Sisimiut. Foto Ann Dorte Burmeister

ÅRSBERETNING 2008

Afdelingen for Fisk og Rejer

Adolf Jensen har på grund af motorhavari ikke

Afdelingen har ansvaret for at udarbejde den

været ude at sejle i 2008, og den planlagte

biologiske rådgivning vedrørende udnyttelse

togtsæson har derfor været søgt gennemført

og beskyttelse af de arter, der har størst fiskeri-

med chartrede skibe. En del af programmet er

mæssig betydning for samfundet. I 2008 har

gennemført fagligt tilfredsstillende, mens andre

arbejdet været koncentreret om forskning,

dele har været mindre tilfredsstillende som det

overvågning og rådgivning vedrørende rejer,

udenskærs krabbesurvey syd for Nuuk der blev

hellefisk, torsk, krabber og rødfisk. Derudover

aflyst.

har afdelingen i mindre grad beskæftiget sig med arter som stenbider, kammusling og laks.

I 2008 gennemførte GN i samarbejde med Departementet for Fiskeri tre projekter finansie-

Forskerne anvender både oplysninger fra fiske-

ret af en særskilt konto (50.01.03) under

riet og fra instituttets egne biologiske videnska-

Hjemmestyret (EU-fiskerimidler). Således gen-

belige undersøgelser som grundlag for råd-

nemførte GN’s trawler Paamiut biologiske

givningen. Resultaterne af undersøgelserne

undersøgelser (survey) i Østgrønland med det

bliver fremlagt i internationale videnskabelige

formål at beskrive bestandssammensætningen

organer, hvor forskere fra medlemslandene

i de udenskærs torskeforekomster. Surveyet

sammenholder og vurderer de videnskabelige

dokumenterede forekomst og mængde af

oplysninger om udviklingen i de forskellige

torskeårgange fra 2003 og 2005, samt tilsted-

bestande. Herefter udarbejder forskerne den

værelse af en 2007 årgang. Beregninger viser at

biologiske rådgivning, som Pinngortitaleriffik

disse årgange forekommer i langt mindre antal

afleverer til Grønlands Landsstyre.

end den tidligere store 1984 årgang.

12

Mærkeindopereres i torsk. Foto Pinngortitaleriffik

ÅRSBERETNING 2008

En stor undersøgelse af gydende torsk viste,

når mærket returneres kan forskerne udtage de

at der er store forskelle på torskens kondition

gemte oplysninger og herved få en bedre for-

og alder ved kønsmodenhed i de forskellige

ståelse for fiskens vandringer i havet.

områder. De bedre opvækstforhold i de indenskærs områder viser sig ved at torskens

For at styrke rådgivningen af de indenskærs hel-

kondition er bedre og ved at kønsmodenhed

lefiskebestande iværksatte GN i 2008 en spørge-

indtræffer tidligere end i de udenskærs områder.

skemaundersøgelse, der inddrager fiskernes viden om bestandene, herunder eventuelle

GN mærker hvert år et stort antal torsk og hel-

ændringer i bestandsstørrelse og størrelsessam-

lefisk, for at få bedre viden om fiskenes færden

mensætning. Fiskerne er endvidere blevet

og om fiskens gydeområder. I 2008 blev der

spurgt om deres vurdering af forvaltningen og

mærket 1572 torsk og godt 1700 hellefisk.

fiskeriet rentabilitet. Der er udsendt 900 spørge-

Et særligt mærkeprogram med elektroniske

skemaer til aktive hellefisk fiskere i Disko Bug-

mærker blev gennemført i samarbejde med

ten, Uummannaq og Upernavik. GN har modta-

islandske kollegaer i Danmarksstrædet ved Øst-

get svar fra 300 fiskere og besvarelserne bliver

kysten. 100 torsk og 50 hellefisk fik påført

nu analyseret. Resultaterne forventes offentlig-

elektroniske mærker, der registrerer temperatur

gjort i medio 2009.

og dybde(se fotos). 50 hellefisk fik også monteret en hel ny type mærker, der gemmer oplys-

Afdelingen for fisk og rejer udfører en række

ninger om den kurs fisken har svømmet og

rutineopgaver som led i det faglige arbejde. Det

som en lille kuriositet om hellefisken svømmer

drejer sig bl.a. om analyse af oplysninger fra

vandret eller på højkant. Alle data lagres og

logbøger, bestemmelse af alder på fisk gennem

13

Elektronisk mærke monteret på hellefisk. Foto Pinngortitaleriffik

ÅRSBERETNING 2008

aflæsning af øresten, indsamling og analyse af

serede, når der er mulighed for det, for at få

måleprøver fra fiskeriet, undersøgelse af mod-

oplysninger om de lokale fiskeres erfaringer

ningsstadier på æg fra krabber, analyser af fiske-

med ressourcerne og præsentere og diskutere

ristatistik samt planlægning og gennemførelse

undersøgelsesmetoder, resultater, rådgivning

af årligt tilbagevendende bestandsundersøgel-

og biologiske spørgsmål. Derudover deltager

ser af rejer, krabber, hellefisk, torsk og laks.

medarbejderne i seminarer om fiskerispørgsmål og underviser i aktuelle sammenhænge.

Derudover planlægger og udfører afdelingen løbende nye forskningsprojekter, udarbejder

Forskerne deltager i det internationale viden-

rapporter, møder, dokumenter, videnskabelige

skabelige arbejde om forskning og rådgivning

artikler og rådgivning samt deltager i interna-

for de arter, afdelingen beskæftiger sig med.

tionale møder i videnskabelige sammenhænge. Afdelingen er repræsenteret i følgende Endelig indsamler Pinngortitaleriffik hydrogra-

internationale organer:

fiske data, som bl.a. videresendes til internati-

■

NAFO

onale databaser til brug for den internationale klimaforskning. Afdelingen lægger vægt på

■

mellem fiskere, biologer, fiskerikontrollører, jagtog fiskeribetjente og interesseorganisationer. Medarbejderne mødes lokalt med interes-

International Council for the Exploration of the Sea, ICES

at øge kontakten til hele fiskeriområdet for at forbedre samarbejde og udveksling af viden

Northwest Atlantic Fisheries Organization,

■

North East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC

Rensdyr med satellit

ÅRSBERETNING 2008

istine cuyler halsbånd. Foto Chr

14

Jagtbetjent Hans Mølgaard fra Sisimiut, biolog Christine Cuyler fra GN og biolog Barry deltog i rensdyrprojektet CARMA Minor fra Canada . Foto bula larsen

Afdelingen for Pattedyr og Fugle

organer og parasitter, som blev sendt til ud-

Afdelingen udarbejder Pinngortitaleriffiks viden-

landet for yderligere analyser. Arbejdet var en

skabelige rådgivning vedrørende bæredygtig

del af et internationalt projekt med betegnelsen

udnyttelse og beskyttelse af havpattedyr, land-

CARMA, hvis formål er at etablere en cirkum-

pattedyr, fugle og vegetation. Afdelingen beskæf-

polar overvågning af vildtlevende rensdyr.

tiger sig primært med arter der har samfundsmæssig betydning, men begrænsede økonomis-

Et andet eksternt finansieret projekt var påsæt-

ke rammer gør at afdelingen er ude af stand til

ningen af halsbånd på 40 renkøer, som blev

at fastholde løbende undersøgelsesprogrammer

indfanget med en speciel netbøsse fra en heli-

på alle udnyttede arter. En betydelig del af afde-

kopter. Renerne blev hurtigt målt, fik en satellit-

lingens arbejde, primært undersøgelserne af

sender påsat og derefter frigjort. Dette projekt

økologiske processer, finansieres med eksterne

har til formål at undersøge rensdyrenes – pri-

midler.

mært renkøer med kalve – bevægelser før en etablering af en foreslået aluminiumssmelter i

Landpattedyr og det landbaserede økosystem:

Maniitsoq. Hvis der etableres en smelter med

I 2008 blev rensdyr i Akia-Maniitsoq området

tilhørende infrastruktur, herunder vandkraft-

undersøgt. Der blev foretaget en intensiv ud-

værker, et højspændingskabelnet samt et vej-

tagning af prøver fra renkøer, som blev jaget

system gennem hidtil uberørte rensdyrområder

og bragt til instituttets laboratorium med hen-

- skal det vurderes hvorledes disse anlæg vil

blik på dissekering. Målingerne omfattede

indvirke på miljøet. Telemetriundersøgelserne

størrelse, vægt, fysisk kondition og dele af deres

på rensdyr vil medvirke til og understøtte

livshistorie-parametre, såsom reproduktion og

planlægningen for den industrielle udvikling

alder. Ydermere blev der indsamlet blodprøver,

og vil samtidig fremskaffe grunddata til en

ÅRSBERETNING 2008

Ederfugle. Foto Carsten Egevang

15

eventuelt fremtidig monitorering af konsekven-

Havfugle: I februar var Pinngortitaleriffik

serne. Dette projekt udføres i samarbejde med

vært for det 14. møde i CAFF’s Cirkumpolare

DMU(Danmarks Miljøundersøgelser).

Havfuglegruppe – en international gruppe, hvis mål omfatter forskning, overvågning, forvaltning

I 2008 påbegyndtes Nuuk Basis, et omfattende

og bevaring af havfugle gennem et samarbejde

projekt til overvågning af det landbaserede

mellem de arktiske lande.

økosystem i Kobbefjorden. Nuuk Basis koordineres med Zackenberg Basis i Nordøstgrønland

I løbet af foråret fungerede Pinngortitaleriffik

og gennemføres ligeledes i samarbejde med

som vært og aktiv deltager for en række møder,

DMU. Som parallelle overvågningsprogrammer

som blev organiseret af Departementet for

er Nuuk Basis og Zackenberg Basis enestående

Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL). Møderne

gennem deres sammenlignende studier af

var resultatet af en anmodning fra Landsstyret

økosystemerne i højarktiske og subarktiske om-

omkring etablering af en arbejdsgruppe til eva-

råder. I 2008 fokuserede man på arbejdet i

luering af den gældende fuglebekendtgørelse.

Kobbefjorden med etableringen af systemer til

Udover DFFL og Pinngortitaleriffik, bestod ar-

opmåling af forskellige parametre for økosyste-

bejdsgruppen af medlemmer fra Departemen-

met, heriblandt vegetationsområder, metabo-

tet for Infrastruktur og Miljø, Fisker- og Fanger-

lisme i planter, hvirvelløse dyr, økologien i det

organisationen KNAPK samt NGO’erne Timmiaq

ferske vand m.m.

(fugle) og Avataq (natur og miljø). Arbejdsgruppen udarbejdede en rapport med anbefalinger til ændring af fuglebekendtgørelsen Som en del af Marine Basis i Nuuk optalte afdelingen udvalgte kolonier af ederfugl, alke,

16

Biologer sætter logger på en Sabinemåge på Sandøen. Foto Fernando Ugarte

ÅRSBERETNING 2008

lunder, terner og diverse mågearter, samt alle

I modsætning til det nordvestlige Grønland, har

kolonier med rider og lomvie i Nuuk området

vi kun haft et meget begrænset kendskab til

i månederne juni og juli. Herudover blev der

ederfugle i Sydgrønland. I juni gennemførte vi

gennem hele vinterhalvåret jævnligt optalt

derfor en overflyvning langs Grønlands sydlige

ederfugle i Nipisa Sund. Afdelingen arbejder

og sydøstlige kyst, hvor vi kortlagde ederfugle-

med et overvågningsprogram, hvor udvalgte

kolonier og udarbejdede den første grove

fuglekolonier besøges årligt. I månederne juli

beregning af antallet af ynglefugle i området.

og august optaltes ynglebestanden af lomvie og ride i den nordlige del af Upernavik. Vi deltog

Herudover blev der genfanget havterne og

ligeledes i en undersøgelse i Baffinbugten,

Sabinemåger med lysloggere. Disse instrumen-

udført af DMU og finansieret af Råstofdirektora-

ter var blevet påsat benene af fugle, som var

tet, med henblik på at fremskaffe grunddata til

fanget med fælder på Sandøen i det nordøstlige

vurdering af påvirkningen af olieefterforskning

Grønland i juli 2007. I mellemtiden fløj Sabine

og -udvikling i det vestlige licensområde under

mågerne tur-retur til deres vinteropholdssteder

KANUMAS.

i det sydlige Atlanterhav, og havternerne fløj til Antarktis og tilbage, alt imens lysloggerne

Siden 2001 har afdelingen hvert år ansat fange-

registrerede tid og lysstyrke, hvilket kan bruges

re til at lave systematiske optællinger i 32

for at beregne fuglens daglige positioner base-

ederfuglekolonier omkring Diskobugten, Uum-

ret på tidspunkt for solopgang og solnedgang.

mannaq og Upernavik. Disse tællinger har påvist en stigning i antallet af rugende fugle, hvilket

Oplysningerne fra lysloggerne kan kun

formentlig er et resultat af den begrænsede

downloades ved direkte tilslutning af instrumen-

forårsjagt der blev gennemført i 2001.

tet til en computer, hvilket betyder, at vi måtte

17

Fernando Ugarte monterer sender på hvalros. Foto Carsten Egevang

ÅRSBERETNING 2008

fange så mange fugle som muligt igen med

Under en feltundersøgelse til Kap Farvel obser-

henblik på at hente data fra loggerne. Vi hen-

veredes i samarbejde med fangere fra lokal-

tede 10 ud af 50 loggerer fra havternerne, samt

området spættede sæler, og det lykkedes at

11 ud af 30 fra Sabine mågerne. Disse data er

identificere opholdssteder, hvor fremtidige

de første der viser den årlige vandring af disse

undersøgelser kan foretages. To kameraer af

to arktiske havfugle, der er blandt de fuglearter

samme slags som den, der anvendes i Maniit

der trækker længst i verdenen. I tilgift samlede

soq, blev monteret tæt ved formodede land-

vi oplysninger om reproduktion, vækst og antal,

gangssteder ved Kap Farvel.

og vi ringmærkede adskillige unger samt nogle få voksne.

D. 11. juli monteredes et vandtæt og soldrevet kamera, til overvågning af en sandbanke i

Sæler: I 2008 blev der fokus på at identificere

floden Majoqqaq ved Maniitsoq. Kameraet var

områder af særlig betydning for spættede sæler.

programmeret til at tage billeder fire gange om

Denne art er klassificeret som truet på den Grøn-

dagen. Fangere fra lokalområdet har observeret

landske Røde Liste, og dens bevaring i Grønland

spættede sæler i området, og dette var et

kræver umiddelbar handling. Fangstoplysninger

forsøg på at dokumentere den tilbageværende

indikerer, at hovedparten af de få resterende

bestand af denne art, samt at identificere rele-

spættede sæler i Grønland findes ved Kap Far-

vante områder med henblik på bevaring og

vel. Der blev derfor søgt efter landgangspladser

forskning.

for spættede sæler under en fly-tælling efter ederfugl i det sydlige Grønland (se ovenfor). Der blev imidlertid ikke observeret spættet sæl fra fly, hvilket bekræfter at bestanden ikke er stor.

ÅRSBERETNING 2008

Sugekopmærker påsættes grønlandshval ved Qeqertarsuaq. Foto Fernando Ugarte

18

Hvalrosser: Det har gennem en årrække været

I juni monterede vi to sendere af samme type

et vigtigt mål at kunne fastslå en afgrænsning

på hvalrosser i den drivende is ved Anoritooq/

af hvalrosbestandene, og at tælle de forskellige

Cape Inglefield i Ike/Smith Sund ved Qaanaaq.

bestande for at kunne rådgive omkring en bære-

En af senderne transmitterede i 10 dage, hvor

dygtig udnyttelse. En del af dette arbejde har

en hvalros bevægede sig vestpå til Buchanan

været finansieret af det danske Miljøministeriet.

Bay i den østlige del af Ellesmere Island (den

I marts og april monterede vi i samarbejde med fangere fra Sisimiut og DMU ni satellitsen-

anden sender havde kun signal en enkelt dag). D. 16. juli monterede vi tre sendere af sam-

dere på hvalrosser i pakisen nordvest for Sisimi-

me type på tre hvalrosser, som befandt sig på

ut. Ved brug af en CO2-riffel skød vi senderne

Sandø, Young Sundet i det nordøstlige Grønland.

i ryggen på dyrene, hvor de satte sig fast ved

Vi observerede disse tre hvalrosser – med

hjælp af et lille anker med form af en harpun-

senderne på – igen ved flere lejligheder på

spids. Dette var den sidste sæson i et projekt,

opholdsstedet i perioden til d. 28. juli. En af de

som har fundet sted over fire feltsæsoner.

tre sendere holdt op med at fungere seks dage

Undersøgelsen blev gennemført med det formål

efter monteringen, men sad stadigvæk på dyret,

at afgøre vandringerne samt bestandsstrukturen,

hvilket indikerede at afbrydelsen ikke skyldtes,

samt at fremskaffe aktivitetsdata med henblik

at senderen var faldet af. De resterende dyr

på en analyse af flyobservationer. Disse sendere

sendte i hhv. 25 og 95 dage, hvor de blev på

fungerede i 37 dage i gennemsnit. I denne

deres opholdssted.

periode bevægede tre hvalrosser sig hele vejen

Operationerne i 2008 i det nordvestlige og

tværs over Davisstrædet til den sydøstlige del af

det nordøstlige Grønland var forstudier med det

Baffin Island.

formål at undersøge muligheder for at kunne

19

Ved vandoverfladen ses en grønlandshval . Foto Flemming ravn merkel

ÅRSBERETNING 2008

montere satellitsendere på hvalrosser i disse

sitet i foråret sat 1212 satellitsendere på

områder. Undersøgelserne var en forberedelse

isbjørne i drivisen i Grønlandshavet i Østgrøn-

af satellitsporing i forbindelse med overflyv-

land og på det nordvestlige Svalbard. Formålet

ningerne som skulle udføres i 2009.

er at undersøge isbjørnenes habitatanvendelse.

I april måned udførtes flyvninger i det centrale Vestgrønland for at vurdere antallet af

Andre isbjørneundersøgelser i 2008 omfattede samarbejde med DMU om forurening af isbjørne.

hvalrosser i den vestgrønlandske bestand. Sekundære optaltes narhval og andre havpattedyr.

Store hvaler: Som en del af en omfattende serie af undersøgelser omkring økologi og bestands-

Isbjørn: I februar blev udgivet den tekniske

struktur for grønlandshval, i samarbejde med

rapport nr. 70, ”Isbjørne i Nordvestgrønland –

University of Washington og andre institutioner,

en interviewundersøgelse om fangst og klima,

indsamlede fangere fra Qeqertarsuaq 64

2006”. Dokumentet indsamler fangernes viden

vævsprøver fra grønlandshvaler i Diskobugt i

om isbjørnebiologi, isbjørnefangst, tegn på kli-

perioden marts til maj.

maændringer og disses betydning for isbjørne-

Prøverne anvendes til kønsbestemmelse

ne og fangsten på dem. Studiet var et samar-

og bestandsidentifikation. Ydermere blev 13

bejde mellem Grønlands Naturinstitut, 72

grønlandshvaler i Diskobugt påsat satellitsende-

isbjørnejægere fra Qaanaaq og Upernavik, Inuit

re og to blev udstyret med fluorometre og andre

Circumpolar Council (ICC) og Departementet for

sensorer i perioden april-maj. I denne periode

Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL).

blev der indsamlet potentielle byttedyr ved

Som led i undersøgelser i forbindelse med

hjælp af en undervandsslæde. Satellitsender-

mulig råstofudvinding i området, blev der i sam-

nes længste periode for afsendelse af signaler

arbejde med Norsk Polarinstitut og Oslo Univer-

var seks måneder.

20 ÅRSBERETNING 2008

der.

tæn rsbestemmer narhvals

alde Peter Heide-Jørgensen Seniorforsker Mads rte Foto fernondo uga

Foto fernondo uga

rte

Med henblik på at sammenligne fødeøkologien

til de årligt vender tilbage for at fouragere i som-

hos grønlandshval og pukkelhval monterede

mermåneder. Ligeledes undersøgte vi effekten

afdelingen i samarbejde med University of

af hvalsafarier på pukkelhvalerne.

Washington satellitsendere på 11 pukkelhvaler i

En lyd optager, forankret i Davisstrædet i ok-

Diskobugt og omliggende områder i juni måned.

tober 2007 af University of Washington og Pin-

Den længste periode for afsendelse af signaler

ngortitaleriffik blev taget op i september 2008.

var 4 måneder.

Den indeholdt uafbrudte undervandsoptagelser

Som del af et PhD-studie udført i samarbejde

gennem 11 måneder. De foreløbige analyser af

med Aarhus Universitet og Woods Hole Oceano-

optagelserne viser et overraskende højt antal

graphic Institute anvendte vi DTAGs (multisensor

lyde fra finhvaler gennem vinterperioden i Davis-

sugekopmærker) med det formål at undersøge

strædet.

fouragerende grønlandshvalers bevægelser i

Ved mødet i den Videnskabelige Komité un-

Diskobugt og på samme måde undersøgtes puk-

der Den Internationale Hvalfangstkommission

kelhvalers bevægelser i Nuuk Fjord nøje. Otte D-

(IWC) fremlagde vore forskere 14 forskningsdo-

TAGs blev monteret på hver af arterne. D-TAGs,

kumenter, som understøttede tidligere rådgiv-

der indsamler lyde og detaljerede 3D-data af

ning for kvoter på vågehval, finhval og grøn-

hvalens bevægelser, placeres på kroppen med

landshval. Det blev blandt andet konkluderet at

sugekopper. Nogle timer senere slipper disse au-

en årlig fangst af 10 pukkelhvaler i Vestgrønland

tomatisk hvalerne, og herefter skal de indsamles

ikke ville skade bestanden.

med henblik på at downloade oplysningerne til en computer.

Små hvaler: Fangere fra Øst- og Vestgrønland

I perioden maj til september undersøgte vi

indsamlede adskillige prøver fra narhvaler til

forekomster og levesteder blandt pukkelhvaler i

brug for et PhD studium af narhvalbestandens

Nuuk fjord ved brug af billedidentifikation samt

dynamik ved Københavns Universitet. Prøverne

landbaserede observationer ved anvendelse af

fra narhvaler analyseres for genetisk mangfol-

en teodolit. Dette arbejde udgjorde en del af

dighed, reproduktionsstatus og der foretages en

et speciale studie for Aarhus Universitet. Tyve

aldersbestemmelse ved brug af nyligt udviklede

pukkelhvaler blev enkeltvis identificeret ved

metoder.

hjælp af fotos. Ud af disse var 8 (40 %) ligeledes

Afdelingen gennemførte en overvågning af

blevet fotograferet i Nuuk Fjord i 2007, hvilket

narhvaler fra fly ud for kysten i Østgrønland i

viser at visse hvaler er stedtro i Nuuk Fjord hvor-

august. Denne overvågning resulterede i et esti-

21 ÅRSBERETNING 2008

nsen og PhD Eva Seniorforsker Mads Peter Heide-Jørge Foto fernando ugarte

der.

Garde aldersbestemmer narhvalstæn

mat af narhvaler i Scoresbysund for første gang

narhvalen svømmede fra Vestgrønland til

siden 1983, samt første gang overhovedet et

arktisk Canada og således dokumenterede en

estimat af narhvaler syd for Scoresbysund. Tak-

forbindelse mellem disse to områder.

ket være disse resultater har vi for første gang kunnet rådgive omkring fangsten af narhvaler i

Andre aktiviteter: I februar arrangerede Depar-

Østgrønland.

tementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug et

Ved hjælp af lokale fangere undersøgte vi ad-

fangerseminar i Katuaq. Udover at deltage i di-

skillige områder omkring Scoresbysund i august

skussionerne og i arbejdsgrupperne tog afde-

med det formål at finde steder som egner sig til

lingen del i planlægningsgruppen og bidrog med

mærkning af narhvaler. Vi identificerede adskil-

oplæg vedrørende hvaler, isbjørn samt havfugle.

lige egnede steder og etablerede de nødvendi-

I 2007 var medarbejdere fra afdelingen med-

ge kontakter med henblik på fremtidigt feltar-

forfattere til et dokument sammen med DMU,

bejde. Afdelingen har lagt betragtelige kræfter i

hvori vi fremlagde eksisterende data for analy-

mærkningen af narhvaler for at kortlægge deres

ser vedrørende påvirkninger ved etablering af

vandringsruter og fastslå mulige forbindelser

en aluminiumssmelter i det centrale Vestgrøn-

mellem de forskellige opholdsområder. Det er

land. I 2008 deltog vi sammen med DMU i en

særligt vigtigt at indsamle viden om sommerop-

række offentlige høringer om denne rapport.

holdsstederne for de narhvaler, der fanges i vinterperioden i Uummannaq og i Diskobugten. Fangere fra Qaanaaq monterede i august fra

I 2008 var medarbejdere fra afdelingen medforfattere til to foreløbige miljøvurderingsrapporter vedrørende olieefterforskning – begge

deres traditionelle kajakker 9 satellitsendere

forberedt af DMU. Den ene omhandlede Baffin

på narhvaler. Disse var fastgjort til deres

Bugt (KANUMAS West) og den anden Grønlands-

håndharpuner. Vores erfaring viser at den bedste

havet (KANUMAS East). Disse rapporter blev

metode at mærke narhvaler i Inglefield Bred-

bestilt af Råstofdirektoratet.

ning er at få bistand fra fangerne med deres

I november fremlagde afdelingen et case

traditionelle fangstmetoder. Desværre har sen-

study om CITES – Non Detriment Findings (NDF)

derne ikke transmitteret længere end få uger

- ved en workshop arrangeret af CITES. De ret-

efter deres montering. En enkelt narhval blev

ningslinjer vi anvender i forberedelsen af

fanget med garn i Uummannaq i nov. og den

sådanne rapporter blev brugt som model i den

blev udstyret med en ’rygsæk’-sender. Denne

konkluderende anbefaling fra workshoppen.

sender virkede gennem flere måneder, mens

22 ÅRSBERETNING 2008 Kulturnatten er altid godt besøgt, her informerer biolog Nikoline Ziemer unge besøgende om fisk. Foto Pinngortitaleriffik

I 2008 deltog afdelingen i 21 internationale

(NAMMCO), Grønlands Kommando (Danmark),

videnskabelig møder. Vores biologiske rådgiv-

Norsk Polar Centre (Norge), National Audubon

ning blev kvalitetssikret i samarbejde med

Society (Alaska), British Antarctic Survey (UK),

North Atlantic Marine Mammal Commission

m.m.

(NAMMCO), the International whaling Commission (IWC), Circumpolar Seabird Working Group

Informationssekretariatet

(CSWG), Circum-Arctic Rangifer Monitoring and

Sekretariatet varetager Pinngortitaleriffiks

Assessment Network (CARMA), ICES/NAFO

interne og eksterne formidlingsopgaver. Opga-

Working Group on Harp and Hooded seals og

verne bliver udført i tæt samarbejde med med-

CITES.

arbejderne i de to faglige afdelinger. Sekretariatets formidling rettet mod samfundet udøves

Afdelingens eksterne samarbejdspartnere i

generelt gennem traditionelle kanaler som

2008 inkluderede: Departement for Fiskeri,

aviser, TV, radio, hjemmeside, foldere, rapporter

Fangst og Landbrug, Department of Fisheries

og udstillinger. Informationsmedarbejderen

and Oceans (DFO, Canada), Departemant for

vejleder desuden instituttets medarbejdere i

Infrastruktur og Miljø, KNAPK, TIMMIAQ, Tupilak

formidlingsspørgsmål, ligesom sekretariatet

Travels, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU),

udfører mindre direktionsopgaver.

National Marine Mammal Laboratory (USA),

Yderligere deltager informationsmedarbej-

Applied Physics Laboratory (USA), Naturhistorisk

deren i en række interviews i diverse medier,

Museum (Danmark), Naturhistorisk Museum

især i forbindelse med debatter og biologiske

(Norge), St. Andrews University (Scotland),

rådgivninger, ligesom sekretariatet er aktiv

Århus Universitet, Københavns Universitet,

medspiller ved store arrangementer som for

Wood’s Hole Oceanographic Institution (USA),

eksempel Kulturnatten, hvor flere tusinde

North Atlantic Marine Mammal Commission

besøgende årligt gæster Pinngortitaleriffik.

23

pinngortitaleriffiks rammer

ÅRSBERETNING 2008

Formål

■

Redskabsvurderinger og -udvikling

Pinngortitaleriffik er Grønlands Hjemmestyres

■

Konsekvenser af klimaændringer

center for naturforskning, og er oprettet ved landstingslov nr. 6 af 8. juni 1994. Instituttet

Forskningen foregår direkte ved biologiske

skal indsamle og opbygge det videnskabelige

undersøgelser (opmålinger af bestande,

grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de

indsamling af prøver etc.) og indirekte gennem

levende ressourcer (planter og dyr) i og omkring

analyser af data fra fangst og indhandling.

Grønland, samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. Denne viden skal primært

Organisation

anvendes som grundlag for den rådgivning, in-

Pinngortitaleriffiks bestyrelse har det overord-

stituttet udarbejder til Grønlands Hjemmestyre.

nede ansvar for instituttet og skal sikre, at

Pinngortitaleriffik rådgiver Hjemmestyret,

det udfører dets lovbundne opgaver bedst

kommuner og andre i forbindelse med forvalt-

muligt inden for de økonomiske rammer, som

ning og udnyttelse af planter og dyr. Rådgiv-

årligt bliver givet via Finansloven. Bestyrelsen

ningen sker dels direkte til Landsstyret dels

fastlægger strategien for det faglige arbejde

gennem en række internationale organer, hvor

og godkender de årlige arbejdsprogrammer og

Grønland er repræsenteret. Instituttet repræ-

budgetter.

senterer desuden Grønland i forbindelse med en række internationale forpligtelser, som Grønland

I 2008 havde bestyrelsen følgende sammen-

har inden for instituttets forskningsområder.

sætning:

Pinngortitaleriffik er forpligtet til at offentlig-

Lene Kielsen Holm, formand (ICC)

gøre resultaterne af sin forskning. Derudover skal

Steffen Ulrich Lynge, (Departement for

instituttet oplyse offentligheden om miljø, natur

Infrastruktur og Miljø)

og forskning inden for instituttets arbejdsområde.

Lise Lennert Olsen (Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Arbejdsopgaver

Amalie Jessen (Departement for Fiskeri, Fangst

Pinngortitaleriffiks videnskabelige arbejde er

og Fiskeri)

hovedsageligt rettet mod

Makkak H. Nielsen (SPS)

■

Ressourcevurderinger (bestandsopmålinger)

Peter Olsen (KNAPK)

■

Bestandsopdelinger og -afgrænsninger

Jens K. Lyberth (GA)

■

Enkelte arters reproduktions- og

Søren Rysgaard (Pinngortitaleriffik)

populationsbiologi

Kaj Sünksen (Pinngortitaleriffik)

■

Fødebiologi og sammenspil mellem arter

24 ÅRSBERETNING 2008

Pinngortitaleriffiks direktør varetager den dag-

nansieret via basisbevilling fra Grønlands

lige ledelse af instituttet og repræsenterer

Hjemmestyre. I 2008 udgjorde bevillingen 41,6

instituttet udadtil. Direktøren skal sikre, at insti-

mio. kr. plus en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr.

tuttet udfører arbejdsopgaverne bedst muligt ud

som følge af havari for instituttets undersøgel-

fra de rammer, bestyrelsen har udstukket. Der

sesskib Adolf Jensen. I tillæg hertil drives ind-

er tilknyttet et rådgivende udvalg til bestyrelsen.

tægtsdækket virksomhed i forbindelse med drift

Udvalget skal blandt andet rådgive bestyrelsen

af gæstehus og skibe samt salg af tjenesteydel-

i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse

ser. Udover basisbevillingen indhenter Pinngor-

af instituttets arbejdsprogrammer og langsig-

titaleriffik årligt eksterne bevillinger til en række

tede strategier.

undersøgelser og forskningsprojekter, hvoraf

Pinngortitaleriffik er organiseret med en forskningsafdeling for fisk og rejer, en forsk-

nogle strækker sig over flere år. I 2008 udgjorde forbruget af eksterne bevillinger 28.8 mio. kr. .

ningsafdeling for pattedyr og fugle, en administrationsafdeling samt et informationssekreta-

I 2008 udgjorde Naturinstituttets bevillinger

riat. Hver afdeling ledes af en afdelingschef, der

samlet

refererer direkte til direktøren. Informationssekretariatet er en stabsfunktion med direkte

Finanslovsbevilling

reference til direktøren. I tillæg til de faglige

Tillægsbevilling

3,5 mio. kr

afdelinger er der for eksterne midler oprettet

Eksterne bevillinger

28,8 mio.kr

”Center for Marinøkologi og Klimaeffekter” ledet

I alt

41,6 mio. kr

73,9 mio.kr.

af en professor med reference til direktøren. Eksternt finansierede projekter Finansiering

I 2008 anvendte instituttet eksterne midler fra

Pinngortitaleriffiks lovbundne aktiviteter er fi-

forskellige kilder til følgende projekter:

25 ÅRSBERETNING 2008

Miljøstyrelsen og Energistyrelsen, DK MarinBasis Nuuk 1.600.000 Logistik Nuuk Basis 570.000 MarinBasis Zackenberg 1.864.000 Narhvalundersøgelser Østgrønland 117.000 Narhvaltælling Østgrønland 1.130.000 Hvalrosundersøgelser Baffinbugt 190.000 Hvalrostælling Vestgrønland 945.000 Hvalrosmærkning Vestgrønland 366.000 Freshlink 457.000 Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland Ph.d.-projekt vedrørende havterner 299.000 Ph.d.-projekt vedrørende krabber 37.000 Ph.d.-projekt vedrørende zooplankton 746.000 Ph.d.-projekt vedrørende bundfauna 510.000 Ph.d.-projekt vedr. narhvaler 428.000 Hvidhvalstudier 1.000 Havis 37.000 EcoGreen 544.000 Freshlink 1.386.000 Grønlandshvaler mærkning 248.000 Departementet for Fiskeri og Fangst Trawlsurvey i Sydøstgrønland (EU) 2.634.000 Gydning af torsk (EU) 1.094.000 Mærkning af hellefisk (EU) 240.000 Model for hellefisk i Østgrønland (EU) 84.000 Survey NØ-Grønland 2007 (EU) 51.000 Indsamling af narhvalprøver 100.000

Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Metabolisme og CO2 53.000 Hvalmærkning i Diskobugten 25.000 Caribou workshop 22.000 Tips og Lotto Formidling arktiske klimaprojekter

National Oceanic Atmospheric Adm. (NOAA) Narhvalundersøgelser 142.000 University of Washington Storhvalsporing NOPP

15.000

646.000

Aage V. Jensens Fonde Professorat Nuuk-Basis faciliteter og udstyr Byggesag bådhus Byggesag udvidelse (2007-8)

718.000 967.000 144.000 5.130.000

Danmarks Miljøundersøgelser Isbjørnesporing (KANUMAS) Isbjørne Disko West (RD) Hvidhvalers vandring (KANUMAS) Bunddyr (KANUMAS) KANUMAS SMV BioBasis Nuuk (Miljøstyrelsen) ALCOA GIS-kort ALCOA rensdyrsporing

1.660.000 88.000 669.000 1.175.000 150.000 240.000 17.000 1.250.000

Total Departementet for Erhverv Teodolit til pukkelhvalstudier

53.000

28.842.000

26 ÅRSBERETNING 2008

Pinngortitaleriffik afholder udgifter til drift og

fartøj Aage V. Jensen II, som grundlag for at

vedligehold af instituttets bygninger og skibe o-

udføre sit marine arbejde. ”Paamiut” chartres

ver basisbevillingen fra Grønlands Hjemmestyre.

jævnligt ud til forskningsformål i Canada vedr. fælles fiskeriressourcer, mens ”Adolf Jensen”

Fysiske rammer

årligt chartres til Danmarks Miljøundersøgelser

Bygningen

gennem en fast samarbejdsaftale.

Her er i hhv. 1998 og 2000 opført to bygninger

Adolf Jensen (bygget i 1967, 167 BRT) bli-

indrettet til instituttets brug. Bygningerne er

ver hovedsageligt benyttet til indenskærs under-

skænket til Grønlands Hjemmestyre af Aage V.

søgelser af hellefisk, krabber og torsk samt til

Jensens Fonde. Hovedbygningen rummer kon-

indsamling af prøver i forbindelse med miljø-

torer, laboratorier, lagerrum, værksted, bibliotek,

undersøgelser. Skibet blev bygget som undersø-

kantine og mødelokaler. Annekset rummer

gelsesskib og er indrettet med våd- og tørlabora-

gæsteværelser, gæstelejligheder, garage samt

torium samt teknisk udstyr til indsamling af

et multirum til undervisning, workshops o.lign.

diverse prøver. Skibet anvendes med stationære

Det er muligt for gæsteforskere og ansatte ved beslægtede institutioner at leje værelser og evt. kontor for en kortere eller længere periode.

fiskeredskaber som langline, tejner og garn. Paamiut (bygget i 1971, 721 BRT) bliver hovedsageligt benyttet til udenskærs undersøgelser af rejer, hellefisk, krabber og dybvands-

■ A  age

Skibe

fisk. Skibet er en hæktrawler indrettet med våd-

Pinngortitaleriffik har to større undersøgelses-

og tørlaboratorium samt computere, hydrogra-

skibe ”Paamiut” og ”Adolf Jensen” og flere

fisk udstyr og andet teknisk udstyr relevant for

mindre både og joller, bl. a. det nye forsknings-

prøvetagning og behandling.

V. Jensens Fonde har bevilget et større

■ M  ed

de nye faciliteter bliver Grønland sat i stand

tet har i tæt samarbejde med Danmarks Miljø-

millionbeløb til udvidelse af Grønlands Naturin-

til at sikre sig kostbar viden og udnytte det

undersøgelser udvidet sit engagement på dette

stitut. Donationen omfatter fuld finansiering

internationale potentiale optimalt med henblik på

område. Denne udvikling forventes at blive

af 820 kvm. udvidelse af Naturinstituttet samt

at møde nuværende og fremtidige udfordringer

styrket, og miljø- og klimaundersøgelserne vil

ændringer i den eksisterende bygning. Udvidelsen

på naturområdet.

blive vævet tæt sammen med Naturinstituttets øvrige opgaver i forbindelse med de levende

omfatter laboratorier, kontorer, depotrum mv. og øger instituttets kapacitet med 25 arbejdspladser.

■ K  limaprocesser

i Grønland spiller en central glo-

ressourcer.

bal rolle. Instituttet har oplevet en stærkt stigende ■ B  yggeriet

er tegnet af KHR arkitekter og udføres i

international interesse for forskningssamarbejde i

■ A  age

V. Jensens Fonde har tidligere støttet en

hovedentreprise af entreprenørfirmaet Perma-

de senere år. Samfundet kan drage stor nytte af

lang række projekter i relation til Grønlands natur.

green. Begge firmaer har tidligere været involve-

dette, udnytte den opbyggede viden og kompe-

Herunder kan nævnes byggeriet af Naturinstitut-

ret i byggeriet af Naturinstituttet og tilknyttede

tence i forvaltningen af naturen og ved tilpas-

tet med tilhørende gæsteforskerboliger, yderlige-

gæsteboliger. Entreprisesummen udgør ca. 26 mio.

ning til de forventede effekter af klimaforandringer.

re forskerfaciliteter ved Zackenberg i Nordøstgrønland og ved Kobbefjorden nær Nuuk, teknisk

kr., og i tillæg omfattes omkostninger til projektering m.v.

■ V  ækst

i råstofefterforskning, skibstrafik og store

udstyr og mindre fartøjer samt et 5-årigt profes-

anlægsprojekter har betydet en stor stigning i

sorat, forskningsprojekter og en række bogud-

miljørelaterede undersøgelser, og Naturinstitut-

givelser.

27

personale

Navn Stilling

ÅRSBERETNING 2008

Fastansatte og projektansatte medarbejdere Navn Stilling Ansat Aili Lage Labansen Anja Retzel Anna Haxen AnnDorte Burmeister Aqqalu Rosing-Asvid Arne Geisler Bernhard Christensen Bjarne Lyberth Bula Larsen Carsten Egevang Christine Cuyler Ditte Mikkelsen Ella Nørlund Erik W. Born Fernando Ugarte Finn Christensen Flemming Heinrich Helle Siegstad Henrik Lund Henrik Philipsen Holger Hovgård Jean Francois Pages John Mortensen Josephine Nymand Kaj Sünksen Kathrine Lund Olsen Klaus Nygaard Knud Kreutzmann Kristjana G. Motzfeldt Kristine Engel Arendt Kunuk Olsen Lennert Laila Egede Lars Heilmann Lars Maltha Rasmussen Lars Witting Lene Holm Kleist Lykke Geisler Reimer Mads Møller Mads Peter Heide-Jørgensen Malene Simon Marie Maline Vahl Martin Emil-Blicher Michael Kingsley Michael Rosing Najaaraq Stach Nanette Harboe Hammeken

Forsker Forsker Laboratorietekniker Forsker Forsker Biologassistent Administrationschef Forsker Informationsmedarbejder PhD stud. Forsker Forsker Kontorfuldmægtig Seniorforsker Afdelingschef for Pattedyr og Fugle Biologassistent Bådfører Afdelingschef for Fisk og Rejer Forsker Logistikkoordinator Seniorforsker Køkkenleder Forsker Forsker Forsker Administrationschef Direktør Pedel Forsker Forsker Programkoordinator Overassistent Bådfører Forsker Forsker Konsulent Overassistent Handyman Seniorforsker Forsker Kontorelev Forsker Seniorforsker Databaseadministrator Kontorelev Forsker

01.02.06 15.04.07 01.05.06 01.05.96 26.04.93 01.12.03 01.10.07 01.01.04 15.08.07 01.05.02 01.10.96 15.01.07 01.03.00 01.12.83 01.08.07 01.11.06 01.04.08 01.01.92 01.12.08 15.05.08 01.09.06 01.12.00 15.03.07 01.06.07 01.08.05 01.09.08 01.05.84 15.09.08 01.09.95 01.08.05 01.02.07 01.06.08 01.08.95 01.09.07 01.02.98 01.11.08 01.08.01 21.08.06 01.07.88 01.05.05 01.08.08 01.01.07 01.09.98 01.01.00 29.01.07 01.06.08

Fratrådt

31.04.08

30.09.08

30.04.08

12.02.08

31.07.08

28 ÅRSBERETNING 2008

Ansat

Fratrådt

Nikoline Ziemer Nive Brøns Paul Batty Peder Aarrenstrup Pinar Kilic Rasmus Lauridsen Rasmus Nygaard Regine Ananiassen Rene Mathæussen Ruth Due Hansen Sofie Ruth Jeremiassen Susanne Sass Hvass Søren Rysgaard Thomas Juul-Pedersen Tone Hatting

Forsker Kontorfuldmægtig Forsker Handyman Bioanalytiker IT Konsulent Forsker Køkkenassistent Biologassistent Overassistent Biologassistent Biologassistent Professor Forsker Kontorfuldmægtig

Fastansat skibspersonale R/V Paamiut

15.06.07 01.02.08 01.06.08 04.03.09 01.11.07 01.08.05 01.02.08 24.08.07 01.12.02 01.04.05 01.06.04 01.11.07 01.08.05 01.11.07 01.12.07

Apollo Andrassen Arne Hermansen Aron Kristensen Henrik Stach Ingeborg Heilmann Johan Davidsen Johannes Nielsen Deltidsansat R/V Adolf Jensen

Hans Lars Johansen, Skipper Isak Zeeb, Styrmand

Via samarbejdsaftale med Danmarks miljøundersøgelser Flemming R. Merkel Winnie Martinsen

Forsker Laboratorietekniker

Ansatte via samarbejdsaftale med Danmarks Fiskeriundersøgelser Jesper Boje Ole A. Jørgensen

Seniorforsker Seniorforsker

31.06.08

31.07.08

30.09.08

Deltidsansat R/V Paamiut

Børge S. Madsen, Skipper Birger Siverthsen, Overstyrmand Ole Jakob Petersen, 1. Styrmand Erik Krüger Hansen, Maskinchef Søren P. Jensen, 1. Mester Fastansat skibspersonale R/V Adolf Jensen

30.09.08

Hans Nuka Petersen

Karl Utuange Knud Rachlev Malerso Mikaelsen Niels Knudsen Oli J. Hansen Ragner Heinesen Sørine Poulsen

29 ÅRSBERETNING 2008

Deltidsansatte Abel Petersen Adam Aronsen Adolf Jensen Amalie Egede Heilmann Ane Aronsen Anna Heilmann Anna Sofie Hurup Olsen Arnannguaq Storch Anthon Zeeb Bjørn Rosing Claus Jensen Daniel Lindvig Dorte Søgaard Edvard Larsen Emma Rysgaard Haxen Flemming Heinrich Hans Kreutzmann Hans Kristensen Ib Qaavigaq Ilannguaq Qaerngaaq Ingelise Olesen Isak Møller Jakob Cjr. Schmidt

Jakob Olsen Jan Yde Poulsen Jens Ostermann Johan Kristensen Johannes Eriksen Jørgen Sethsen Karl Peter Lange Kim Poulsen Krihn Kim Reimer Kirstine Hidarz Olesen Kristin Laidre Klaus Frederiksen Kristian Eipe Kristian Qujaukitsoq Kristoffer Petersen Kunuk Lennert Olsen Lars Peter Møller Lars-Kristian Kruse Luise Cederkvist Kristiansen Maia Elena Olsen Makkorseeraq Petersen Marie Stengaard Jensen Martine Jensen

Mette Kristensen Morten Kristensen Niels Hansen Nina O Therkelsen Nuka Møller Ole Birch Ottooraq Frederiksen Paneeraq Olsen Parnuna Petrine Egede Per Kanneworff Peter Simigaq Poul Dahl Puldaq Ulloriaq Rasmus Avike Rasmus H. Andreasen Rikke G. Hansen Samuel Josefsen Sascha Schiøtt Simon Jensen Steen Knudsen Suna Schleiss Thomsen Tabithe Eskildsen Thomas Zeeb Tuperna Larsen

Personalemæssige rammer Pinngortitaleriffik havde 59 årsværk på Finansloven i 2008. Disse var fordelt på 4 chefstillinger og 55 øvrige. De øvrige stillinger omfatter akademiske stillinger, tekniskadministrative stillinger og timelønnet studentermedhjælp samt fast og timelønnet besætning på fartøjerne ”Adolf Jensen” og ”Paamiut”. Udover personale lønnet via basisbevillingen har instituttet løbende et antal eksternt finansierede projektansatte (professor, forskere, ph.d.-stipendiater etc.).

30

aktiviteter I 2008

ÅRSBERETNING 2008

Internationale møder Presentation of ongoing activities in Center

NetIce Workshop, Nordiske havis studier og

Islandsk/Grønlandsk samarbejdsmøde,

of Marine Ecology and Climate impact.

netværk, Nuuk, 22.-24. April.

koordinering af forskningsaktiviteter i

Nordic Network on sea-ice research – NetICE

farvandet mellem Island og Grønland, ICES, WGCRAB, Krabbe assessment og

Climate change in Greenland: New research

Nuuk, 27. – 30. Juli.

forskning, Brest, Frankrig, 27. april - 2. maj.

and monitoring activities. Presentation

Conference on the Acoustic Communication

in Katuaq 18th January at Winter Cities

Carbon cycling in Arctic marine ecosystems:

by Animals. Oregon State University, USA.

meeting in Nuuk, Greenland.

Case study Young Sound. Presentation at

12. - 15. august.

“After the melt” conference 5th - 7th May, KVUG møde: København, DK, 23. januar.

University of Aarhus, Denmark.

Climate change in Greenland: New research

After the Melt – An international Conference

and monitoring activities. Presentation at

on Ecological Responses to Arctic Climate

the CBird XIV Meeting on Conservation of

Change. Aarhus, 5.- 7. maj.

ICES/NAFO Working Group on harp and hooded seals. Tromsø, Norge. 27.- 30.

Arctic Flora and Fauna – Circumpolar seabird Group 8th February in Nuuk, Greenland.

august. Sømile Plankton Workshop, K. Differences in plankton community structure in a

Deltagelse i Nordisk arbejdsgruppemøde til

West Greenland Fjord, Sømilestationen

udvikling af programmet om konsekvenser

Dragerrup. 28.- 29. August.

Circumpolar Seabird Group CBIRD XIV. Nuuk,

af klimaforandringerne på naturressourcer i

8.- 11. februar.

Norden. København. 26.- 28. maj.

KVUG møde: Kangerlussuaq, Grønland. 10.

Guidance for the Minister of Foreign Affairs

pelagiske opblomstring. Halifax, Canada,

februar - 11. marts.

of Denmark, USA, Russia, Canada, Norway

september.

ICES annual science conference. Præsentation vedr. Havisalgernes rolle i den

and primier of Greenland to Ilulissat glacier. CAFF Board Meeting. Nuuk, 12.- 14. februar.

Arctic Ocean Conference.

KVUG seminar. Kangerlussuaq, september.

Ilulissat. 27th - 29th May. Partnership Workshop, Circumpolar

Circumpolar Biodiversity Monitoring

Biodiversity Monitoring Program.

60th meeting of the IWC Scientific

Program (CBMP) møde, ”Developing

Washington DC, USA. 6.- 7. marts.

Committee. Santiago, Chile. 1.- 16. juni.

Integrated and Sustained Arctic Terrestrial

Intercessional IWC Workshop.

NAFO Scientific Council. Bestandsvurdering

Networks”. Vancouver, British Columbia,

København, 26. - 29. marts.

af fiskebestande i Nordvestatlanten.

Canada. 11.- 12. september.

and Freshwater Biodiversity Monitoring

Halifax Canada. 4. juni-19. juni. Deltagelse med foredrag ved TACC

Third International Symposium on

(TransAtlantic Climate Conference) i

Society for Molecular Biology and Evolution

Biomolecular Archaeology ISBA 3. York, UK.

Thorshavn, Færøerne. 8.- 9. april.

SMBE Annual Meeting. Barcelona, Spain.

14.- 16. september.

5.- 8. juni. 15th meeting of the NAMMCO Scientific Committee. Qeqertarsuaq, 10.- 14. april.

NAFO videnskabelige udvalg, NAFO ADCP workshop AWI, ’Freshlink’,

årsmøde; formanden i STACFIS (stående

Bremerhaven, Germany, 18. juni.

udvalg for videnskab om fiskeri); Vigo, Spanien, 22.– 26. september.

ICES North Western Working Group, NWWG, ICES Nordvestatlantiske Arbejdsgruppe

NAMMCO videnskabelige arbejdsgruppe om

vedrørende bestandsvurdering af bl.a.

grindehval; København, 6.– 8. juli.

torks, hellefisk og rødfisk. København, 21.-

KVUG møde: København, Danmark. 24.–.25. september.

29. April. Planlægningsmøde for isbjørnestudier. København. 25.- 26. september.

31 ÅRSBERETNING 2008

Nationale møder CAFF Board Meeting. Ilulissat,

CITES Non-Detriment Findings Workshop.

Tilforordnet til Fiskeri Rådet (løbende

30. september – 2. oktober.

Cancun, Mexico. 17. – 22. november.

møder i 2008)

NAFO, Scientific council meeting,

Sea ice biogeochemistry – an over looked

GN repræsentant i Fiskerikommissionen

oktober, København.

factor in the climate system? Presentation

(løbende møder i 2008)

at Zackenberg symposium, Danish Polar FreshNor workshop on ‘ Observational

Center, København, 22. november.

challenges in establishing a better

Deltagelse i flere af fiskerirådets torskeforvaltningsgruppemøder, Nuuk.

freshwater budget for the Nordic Seas for

Deltager som tilforordnet til Hjemmestyrets

now and in the near future’, Reykjavik,

forhandlinger med EU:

Høringsmøder, ALCOA SMV-informations-

Iceland, 6.- 7. oktober.

København, 24. november.

møder. Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut.

NISE workshop,’ The challenge of observing

5th CARMA (CircumArctic Rangifer

freshwater fluxes in the Godthåbsfjord

Monitoring & Assessment); Circumpolar

Seminar for GFLK’s fiskeriobservatører.

system’, Selfoss, Iceland, 7. – 8. Oktober.

monitoring of Rangifer populations,

8. januar, Nuuk.

8. - 15. januar.

“Putting it Together”. Vancouver, British NAFO/ICES rejemøde. Biologisk vurdering af

Columbia, Canada. 2. - 4. december.

rejer i Nord Atlanten. København, Danmark. 22.– 30. oktober.

surveyarbejdet. 9. – 21. januar, Nuuk. IWC West Greenland minke whale assessment meeting. Cape Town, Sydafrika.

NAFO videnskabelige udvalg rejemøde;

7th International Flatfish Symposium,

Koordineringsmøde Nuuk & Zackenberg International stock assessment mini-

Ecological Research Operations. DMU,

workshop at the University of Cape Town.

Roskilde. 27. - 28. februar.

Cape Town, Sydafrika. 8.- 12. december.

fladfiskesymposium. Sesimbra, Portugal, 1. – 6. november.

Fangerseminar. Nuuk, 19. – 21. februar.

6.- 10. december.

ansvarlig for bestandsvurdering, rejer i Vestgrønland. København, 22.–30. Oktober.

Surveyworkshop, evaluering af

Femte Dansk Havpattedyrssymposium. Marine monitoring and research studies

Naturhistorisk Museum, Aarhus Universitet.

in Greenland. T18 Marine productivity and

Århus, 29. februar.

12th North American Caribou Workshop,

biogeochemical fluxes in the changing

“Integrating Understanding Across

Arctic. Arctic Change, Québec, Canada,

Ecotypes”. Happy Valley, Labrador, NFLD,

9.- 12. december.

Canada. 3.-5. november.

ECOGREEN møde, København, 12. Marts. FreshLink møde, København, 14. marts.

Linking Ice Sheet Freshwater Discharge and Third North American Sea Duck Conference.

Marine production in Greenland via Fiord

Dialogmøde med KNAPK og hjemmestyre,

Quebec City, Canada. 10. - 14. november.

Circulation. ‘FreshLink’, an Interdisciplinary

PaFu afdelingen. Pinngortitaleriffik, Nuuk.

Project Involving Researchers from Multiple

27. marts.

KYSTogFISK workshop, “Hybrid management

Countries. Eos Trans. AGU, 89(53),

systems and their impact on the industry

Fall Meeting

Pattedyrmøde 2008. Dansk

and the local communities”, Roskilde,

15th - 19th December San Francisco, US.

Pattedyrforening. Hillerød, 28. marts.

11.-12. november. Fugle Arbejdsgruppen (FAG) – bredt Møde i Canadian National Marine Mammal

sammensat arbejdsgruppe omkring

Peer Review Committee (ekstern revisor),

ændring af Fuglebekendtgørelsen.

Nanaimo, B.C., Canada, 17.– 20. november.

Pinngortitaleriffik, Nuuk. 28.- 29. april og 26. maj.

32 ÅRSBERETNING 2008

Grønlands Naturinstitut og DMI workshop,

Indsamling af måleprøver fra vinterfiskeriet

samarbejdsprojekt angående fysisk kondi-

Nuuk, 3. September.

efter hellefisk og forberedelse til

tion hos rensdyr under klimaændringer.

spørgeskemaundersøgelse, Uummannaq,

Akia-Nordlandet, Nuup Kommune.

Seminar om det åbne land, DIM. Skt.

Saattut, Ikerasak og Ukkusissat.

27. marts – 18.april.

Georgsgilde, Nuuk. 16.- 17. oktober.

26. februar- 7. marts.

Evalueringsmøde NERO/ZERO working

Indsamling af måleprøver fra vinterfiskeriet

groups. Dansk Polar Center, København.

efter hellefisk, 26. februar – 7. marts,

19. – 20. november.

Ilulissat.

Møde for danske fagornitologer. Kalø,

MarinBasis, Nuuk – månedligt feltarbejde.

21. november.

Godthåbsfjord. Marts-oktober 2008.

FreshLink møde, København,

Mærkning og satellitsporing af isbjørne i

vandsøjle samt sediment, Nordpolen,

11. december.

Østgrønlandsisen, 1. marts – 6. april.

14. - 27. april.

Feltarbejde

Caribou Demografic, flokstruktur og

Bongo indsamling m. Erisaalik, Nuuk,

distribution for Akia-Maniitsoq bestanden.

16. april.

Bundfauna indsamling, Nipisat Sund, 1.- 3. april. Spring bloom production and secundary production in Disko Bay, Arktisk Station, 12. - 25. april. GreenArc, Biokemiske undersøgelser af is,

Årlig Survey 2008 med R/V Paamiut. Tre

Akia-Nordlandet, Nuup Kommune.

uger Nuuk – Ilulissat.

3. - 18.marts.

MarinBasis-Nuuk, collection of benthic

Forberedelse til spørgeskemaundersøgelse,

samples for long time series in respect of

Upernavik, Aappilattoq, Tasiusaq og

Climate change, Kobbefjord, Nuuk.

Innaarsuit, 8. - 13. marts.

Bundfauna produktion og vækstdynamik,

Fresh-Link, Studere ændringerne i

hver 14. dag, Kobbefjord

Grønlands indlandsis randområde, Kapisillit,

Flytælling af hvalros og observations-

9.- 11. marts.

flyvning over havis, Vestgrønland. April.

serie af oceanografiske parametre i et klima-

Fresh-Link, Studere ændringerne i

Diverse Grønlandshvalundersøgelser, Disko

perspektiv. Hver måned, Godthåbsfjorden.

Grønlands indlandsis randområde, Kapisillit,

Bugt. April.

Regelmæssige hydrografiske målinger i indre Godthåbsfjord, april - december, Godthåbsfjord. Undersøgelser af havisalgesamfund, Kobbefjord april 2008.

MarinBasis-Nuuk, Indsamling af lang tids-

16.- 18. marts. Rideundersøgelser i Nuup Kangerlua. April

Gydeprojekt, modenhed hos

- juli.

indenskærs torsk, månedlig indsamling,

Bongo indsamling m. Erisaalik, Nuuk, 18.

Godthåbsfjorden.

marts.

Prøvetagning af havis, december - april,

Fresh-Link, Studere ændringerne i

halsbånd på 40 rensdyr fra Akia-Maniitsoq-

omkring Nuuk.

Grønlands indlandsis randområde, Kapisillit,

bestanden. Til overvågning af rensdyrenes

23.- 25. marts.

anvendelse af græsningsarealer, deres

Rensdyrsporing, påsætning af satellit-

sæsonbevægelser, kælvningsområder

Regelmæssige hydrografiske målinger i Kobbefjord, januar - oktober, Kobbefjord.

Mærkning og satellitsporing af hvalrosser i

og anden aktivitet, Maniitsoq og Nuuk

drivisen vest for Sisimiut,

Kommune. 30. april – 7. maj.

Prøvetagning i Kobbefjord, februar og maj.

25. marts - 8. april.

Indsamling af data fra gydende torsk,

Caribou Biomass, indsamling og prøvet-

Sisimiut, 4. - 11. februar.

agning af 47 rensdyr fra Akia-Maniitsoq

MarinBasis Nuuk, Benthos, Kobbefjord, 1.

bestanden til CARMA, det internationale

- 10. maj.

33 ÅRSBERETNING 2008

Undersøgelse af grønlandshvalens fourage-

Ungtorskesurvey, ungtorsk indeks, Godthåbs-

ECOGREEN togt i Godthåbsfjorden -

ringsadfærd med DTAG. Qeqertarsuaq,

fjorden 23. - 25. juni, Sydgrønland,

sedimentarbejde, 23. juli – 4. august.

1. – 23. maj.

3. - 16. juli. ,

Undersøgelser af effekten af hvalsafari på

Torskegydeprojekt, dato, Paamiut og

pukkelhvalers dykkeadfærd, samt optælling

Qaqortoq.

EcoGreen (DANA), fiskelarver,

MarinBasis Zac., årlige moniteringsprogram

af pukkelhvaler med survey og teodolit til Nuuk Basis. Godthåbsfjorden,

Godthåbsfjorden, 23. juli - 3. august.

Reje/fisketogt, Ilulissat - Nuuk, 5. – 24. juli.

af Young Sund, NØ Grønland. 27. juli – 20. august.

1. maj – 1. september. Garnsurvey Nuuk området, MarinBasis, fiskelarver, månedlig indsam-

23.- 27. juni; 11. og 18. juli.

Fugletælling, månedligt efterår-vinter, Nipisat Sund.

ling, Godthåbsfjorden, samt 11. - 14. maj. Krabbemonitering med Nanna L. Sisimiut og Undersøgelse af site fidelity af pukkelhvaler

Disko Bugt 28. juni – 21. juli.

MarinBasisZackenberg. Daneborg, NØ Grønland, august.

i Godthåbsfjorden med foto-identifikation. Samt optælling af pukkelhvaler til Nuuk

Genfangst af terner og sabinemåger

Basis. Godthåbsfjorden,

udstyret med data loggers, samt

Lakseindsamlingsprojekt i Nuuk, samt

1. maj – 1. september.

reproduktionsstudier. Sandøen, Young Sund,

koordinator for det internationale team af

Nordøstgrønland. 7. juli – 26. august.

indsamlere. 1. august – 31. oktober.

Hellefisketogt, Nuuk,

Narhvaloptælling, Østgrønland, august.

BioBasis, monitering. Kobbefjord, Nuuk. 23. maj - 26. september.

19. september – 3. oktober. Narhvalmærkning, Qaanaaq, august.

Undersøgelse af pukkelhvalens fourageringsadfærd i Godthåbsfjorden med DTAG.

Opsætning af kamera til monitering af

26. maj – 13. juni.

spættet sæl i elven Majoqqaq. Maniitsoq,

Bongo indsamling m. Erisaalik, Nuuk, 4. aug.

11. juli. Pukkelhvalmærkning i Disko Bugten. Juni.

Rekognoscering for narhvalmærkning i Mærkning og satellitsporing af hvalrosser i

Undersøgelser af vandkemi og fluorescens langs en klimagradient. Juni 2008. Godthåbsfjord.

Østgrønland. 5. – 21. august.

Young Sund. Østgrønland, 16. - 28. juli. Garntogt efter hellefisk med chartret kutter Havfugleundersøgelser i forbindelse med

Nuuni, Disko Bugten, 8.- 22. August.

KANUMAS Vest olieefterforskningsområde, Fugletællinger for MarinBasis, Nuuk,

samt monitering af lomvier og rider.

Kanumas, collection of benthic samples for

Qeqertannguit, Kobbefjorden, Qarajat

Nordlige Upernavik og Qaanaaq,

geochemical data, basic transect survey of

Qeqertat og Nunngarussuit området. Nuuk,

21. juli - 16. august.

the Kanumas West area,

5. juni – 3. juli.

12th – 26th August 2008. EcoGreen, Indsamling af oceanografiske

Fly-survey efter edderfugle og spættede

parametre og forsøg med zooplankton i et

Trawlsurvey med Paamiut (Østgrønland)

sæler i Sydøstgrønland, 9. – 29. juni

klimaperspektiv, Godthåbsfjorden,

13. august- 3. september.

22. juli - 8. august. Mærkning og satellitsporing af hvalrosser i

Kombineret hellefisk- og reje/fiskesurvey,

drivisen i Ikeq/Smith Sund. Qaanaaq,

Indsamling af prøver fra narhvalfangst.

undersøgelse af hellefiskebestanden ved

10. juni – 11. juli.

Qaanaaq, 22. juli – 16. august.

Østgrønland. Danmarksstrædet, Grønland, 31. august – 17. september.

34 ÅRSBERETNING 2008

Udgivelser Forberedelse af satellitsporingsprojekt,

Bay, C., Aastrup, P. & Nymand, J. 2008.

Born, E.W., A. Heilmann, L. Kielsen Holm &

samt opsætning af kamera til monitering af

The NERO line. A vegetation transect in

K. Laidre 2008. Nannut Kalaallit Nunaata

spættet sæl. Aapilattoq, Nanortalik.

Kobbefjord, West Greenland. National

avannaata kitaani – Piniarneq silallu

10. - 16. september.

Environmental Research Institute, Aarhus

pissusaa pillugit apersuilluni misissuineq,

University, Denmark. 40 p. – NERI Technical

2006. Pinngortitaleriffik – Nalunaarusiaq

Report no. 693.

Teknikkimut tunngasoq Nr. 70: 116 pp.

Survey efter hellefisk i NAFO division 1C og 1D. Nuuk. 17. september – 7. oktober.

Blicher, M. E., Josefson, A., Batty, P.,

Burmeister, AD. 2008. Asessment of snow

Hellefisketogt, Nuuk,

Schierdek, D., Sejr, M. K., Hansen J and

crab in West Greenland 2008 Teknisk

19. september – 3. oktober.

Rysgaard, S. (2008) Cruise report Kanumas

Rapport nr.74, Pinngortitaleriffik, Grønlands

West August 2008.

Naturinstitut, 48 pp.

Blicher, M.E., Josefson A., Batty P., Schiedek

Clausen, M.B. & Rasmussen, L.M. 2008.

D., Sejr, M.K., Hansen J., Rysgaard S. (2008)

Hedehøg i Danmark ynglesæsonen 2008 –

Optælling af vandfugle i Nipisat Sund,

Cruise Report Kanumas West 2008: Benthic

arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg. Dansk

Nuuk, 24. september – 11. december.

fauna in ecological key areas along the

Ornitologisk Forening. 23 s.

Bongo indsamling m. Erisaalik, Nuuk, 19. september.

coast of Northwest Greenland. Greenland Narhvalmærkning, Niaqornat, november. Bongo indsamling m. Erisaalik,

Institute of Natural Resources, Nuuk and

Cuyler, C. 2008. Intern feltrapport til GN,

National Environmental Research Institute,

Caribou Satellite Collar Deployment. Field

Denmark

Report, GN Project No. 4235. 21 sider.

Nuuk, 22. december. Boertman, D., Johansen, K., Rasmussen,

Cuyler, C. 2008 Intern rapport til CAFF og

Et automatisk lydoptager, udsat i oktober

L.M., Schiedek, D., Ugarte, F., Mosbech, A.,

GN, Circumpolar Biodiversity Monitoring

2007 blev hentet og downloaded. Det

Frederiksen, M. and Bjerrum, M.. (udkast

Program (CBMP) Workshop Vancouver, 11.-

indeholdt 11 måneders kontinuerlig under-

2008) Preliminary strategic environmental

12. september 2008. 4 sider.

vandlydoptagelse. Davis Strædet, September

impact assessment of hydrocarbon activi-

(R/V KNORR, WHOI/APL, Seattle)

ties in the KANUMAS East assesment

Mikkelsen, DM, S. Rysgaard, J. Mortensen,

area. National Environmental Research

A. Retzel, R. Nygaard, T. Juul- Pedersen,

institute and Greenland Institute of Natural

M. K. Sejr, M. E. Blicher, D. Krause-Jensen,

Resources.

P. Bondo Christensen, A. Labansen, C. Egevang, L. Witting, T. K. Boye, M. Simon,

Boertmann, D., Rasmussen, L.M., Ugarte,

J. Nymand, P. Aastrup and M. Frederiksen

F., Mosbech, A., Johansen, K., Schiedek, D.,

2008. ”The MarineBasic Programme 2007”

Frederiksen, M. and Bjerrum, M. (udkast

i Jensen, L.M. & Rasch, M. (Eds.) 2008.

2008). Preliminary strategic environmental

Nuuk Ecological Research Operations, 1st

impact assessment of hydrocarbon

Annual report, 2007. Danish Polar Center,

activities in the KANUMAS West assesment

Danish Agency for Science, Technology and

area. National Environmental Research

Innovation, Ministry of Science, Technology

institute and Greenland Institute of Natural

and Innovation, 2008.

Resources. Dietrich R., R. Endler, J. Harff, B. Hentzsch, Born, E.W., A. Heilmann, L. Kielsen Holm &

J. B. Jensen, A. Kuijpers, N., Krauss, T. Leipe,

K. Laidre 2008. Isbjørne i Nordvestgrønland

J. Lloyd, N. Mikkelsen, M. Moros, G. Nickel,

- En interviewundersøgelse om fangst og

K. Perner, A., Richter, N. Risgaard-Petersen,

klima, 2008. Pinngortitaleriffik – Grønlands

S. Rysgaard, T. Richter, P. Sandgren, V.,

Naturinstitut Teknisk Rapport Nr. 70: 112 pp.

Sheshenko, I. Snowball, E. Trost, J. Waniek,

35 ÅRSBERETNING 2008

W. Weinrebe, A. Witkowski (2008).

International Secretariat, Circumpolar

Rysgaard, S.; Arendt, K.; Frederiksen, M.;

Deglaciation history, coastal development,

Seabird Group. -CAFF Technical Report 16:

Mortensen, J.; Egevang, C.; Labansen,

and environmental change during the

s. 41-49.

A.L.; Witting, L.; Simon, M.; Toudal, L. & Mikkelsen, D.M. (2008). NuukBasic: the

Holocene in western Greenland. Cruise

MarineBasic monitoring program 2005-06.

Report R/V MARIA S. MERIAN. Cruise MSM

Merkel F. R. 2008. Bestandsstatus for

05/03. June 15 to July 4, 2007. West

ederfuglen i Ilulissat, Uummannaq og

Greenland.

Upernavik kommuner, 2001 - 2007.

Rysgaard, S., Arendt, K., Frederiksen, M.

Resultater fra overvågning gennemført

S., Egevang, C., Labansen, A., Mortensen,

Egevang, C., I. J. Stenhouse, Lars Maltha

af lokale optællere i samarbejde med

J., Simon, M., Pedersen, L. T., Witting, L.,

Rasmussen, Mikkel Willemoes & Fernando

Grønlands Naturinstitut. Grønlands

Bergstrøm, B., Mikkelsen, D. M. (2008)

Ugarte. 2008. “Field report from Sandøen,

Naturinstitut. Teknisk rapport 73: 36 s.

Nuuk Basic: The Marine Basic Program 2005-2006. In Jensen LM and Rasch M (Eds.)

Northeast Greenland, 2008” Feltrapport, Mikkelsen, D. M., Rysgaard, S., Mortensen,

Nuuk Ecological Research Operations, 1st

J., Retzel, A., Nygaard, R., Juul-Pedersen,

Annual Report, 2007 – Copenhagen, Danish

Egevang, C. 2008. ”Forstyrrelser i

T., Sejr, M., Blicher, M., Krause-Jensen,

Polar Center, Danish Agency for Science,

grønlandske havfuglekolonier, med

D., Christensen, P. B., Labansen, A. L.,

Technology and Innovation, Ministry of

speciel fokus på ynglende havterner på

Egevang, C., Witting, L., Boye, T. K., Simon,

Science, Technology and Innovation.

Kitsissunnguit (Grønne Ejland), Disko

M. (2008) Nuuk Basic: The Marine Basic

Bugt”. Teknisk rapport nr. 71, Grønlands

Program 2007. In Jensen LM and Rasch M

Scmidt, H.C. 2008. Rapport/dagbog fra

Naturinstitut, 21 sider.

(Eds.) Nuuk Ecological Research Operations,

Ittoqqootoormiit/Scoresbysund for perio-

1st Annual Report, 2007 – Copenhagen,

den 5. august til 21. august 2008. Forunder-

Egevang, C. & Stenhouse, I. J. 2008.

Danish Polar Center, Danish Agency for

søgelser for mærkning af narhvaler i Scores-

Mapping long-distance migration in two

Science, Technology and Innovation,

bysund fjord. Intern feltrapport. 8 sider.

Arctic seabird species p. 74-76 i Klitgaard,

Ministry of Science, Technology and

A.B. and Rasch, M. 2008 (eds.). Zackenberg

Innovation.

Grønlands Naturinstitut, 13 sider.

Sejr, M. K., Rysgaard, S., Mikkelsen, D., Frederiksen, M., Frandsen, E. R., Lennert,

Ecological Research Operations, 13th Annual Report, 2007. Danish Polar Center,

Mikkelsen, D.M.; Rysgaard, S.; Mortensen,

K., Juul-Pedersen, T. (2008) The MarinBasic

Danish Agency for Science, Technology and

J.; Retzel A.;Nygaard, R.; Juul-Pedersen, T.;

programme. Report 2007. In; Jensen LM

Innovation, Ministry of Science, Technology

Sejr, M.K.; Blicher, M.E.; Krause-Jensen, D.;

and Rasch, M. (eds.) Zackenberg Ecological

and Innovation.

Christensen, P.B.; Labansen, A.L.; Egevang,

Research Operations, 13th Annual Report,

C.; Witting, L.; Boye, T.B. & Simon, M.

2007. - Copenhagen, Danish Polar Center,

Johansen, P., Aastrup, P., Boertmann,

(2008). NuukBasic: the MarineBasic

Danish Agency for Science, Technology and

D., Glahder, C., Johansen, K., Nymand,

monitoring program 2007.

Innovation, Ministry of Science, Technology and Innovation, 2008.

J., Rasmussen, L.M. & Tamstorf, M. 2008: Aluminiumssmelter og vandkraft

Rasmussen, L.M. 2008: The Danish Wadden

i det centrale Vestgrønland. Danmarks

Sea as Breeding Ground and Crossroads for

Sejr, M.K.; Rysgaard, S.; Mikkelsen, D.;

Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 110

Birds. DOF rapport 1. Svendborg Tryk. 65 s.

Frederiksen, M.; Frandsen, E.; Lennert, K. &

s. – Faglig rapport fra DMU nr. 664.

http://www.dof.dk/sider/images/stories/

Juul-Pedersen, T. (2008). ZackenbergBasic:

naturpolitik/naturpolitik/dokumenter/

the marine monitoring program 2007.

Merkel F.R., Barry T. (red.). 2008. Seabird

vadehavsrapport_2008_dof.pdf

harvest in the Arctic. CAFF International Secretariat, Circumpolar Seabird Group.

Rysgaard, S.; Frederiksen, M.; Mikkelsen,

-CAFF Technical Report 16: 77 s.

D.M.; Juul-Pedersen, T.; Arendt, K.E.; Krause-Jensen, D.; Sejr, M.K. & Blicher,

Merkel F.R., Christensen T. 2008. Seabird

M. (2008). MarineBasicNuuk – sampling

harvest in Greenland. I: Merkel F, Barry T

manual for the field program.

(red.). Seabird harvest in the Arctic. CAFF

36 ÅRSBERETNING 2008

Videnskabelige artikler Dietz R, Bossi R, Rigét FR, Sonne C, Born

Heide-Jørgensen, M. P., R. Dietz, K. L.

Kreutzer, M., Kreutzer, R., Siebert, U., Müller

E. W. 2008. Increasing Perfluorinated

Laidre, P. Nicklen, E. Garde, P. Richard, J. Orr.

G., Reijnders, P., Brasseur, S., Härkönen, T.,

Acids in East Greenland Polar Bears (Ursus

2008. Resighting of a narwhal (Monodon

Dietz, R., Sonne, C., Born E.W., Rigét, F.F.

maritimus) - a new toxic threat to the Arctic

monoceros) instrumented with a satellite

Baumgärtner, W. 2008. In search for virus

bears. Environ Sci Technol 42(7): 2701-2707.

transmitter. Arctic 61(4). 395-399.

carriers of the 2002 phocine distemper virus

Dietz, R., M. P. Heide-Jørgensen, P. Richard,

Holfort, J., E. Hansen, S. Østerhus, S. Dye, S.

J. Orr, K. L. Laidre, and H. C. Schmidt.

Jonsson, J. Meincke, J. Mortensen, and M.

2008. Movements of narwhals (Monodon

Meredith, 2008, Freshwater Fluxes East of

Laidre, K. L., M. P Heide-Jørgensen, J.

monoceros) from Admiralty Inlet monitored

Greenland, In Arctic-Subarctic Ocean Fluxes,

Nyland, A. Mosbech, and D. Boertmann.

by satellite telemetry. Polar Biology. 31:

Springer, 263-287.

2008. Latitudinal gradients in sea ice and

outbreak in European harbour seals. Arch

1295-1306.

Virology 153:187-192.

primary production determine Arctic seabird Holland, D.M., R.H. Thomas, B. deYoung,

colony size in Greenland. Proceedings

Egevang, C. & D. Boertmann 2008. “Ross’s

M.H. Ribergaard, and B. Lyberth, 2008:

of the Royal Society B. 275: 2695–2702,

Gulls (Rhodostethia rosea) Breeding in

Acceleration of Jakobshavn Isbrae Triggered

doi:10.1098/rspb.2008.0874

Greenland: A Review, with Special Emphasis

by Warm Subsurface Ocean Waters. Nature

on Records from 1979 to 2007.” Arctic

Geosci., 28 September, doi:10.1038/

Laidre, K.L., I. Stirling, L. Lowry, Ø. Wiig, M.

61(3): 322-328.

ngeo316.

P. Heide-Jørgensen, and S. Ferguson. 2008.

Gebbink WA, Sonne C, Dietz R, Kirkegaard

Hovgård H and K. Wieland, 2008. Fisheries

mammals to climate-induced habitat

M, Rigét FF, Born E. W., Muir DCG, Letcher RJ

and environmental aspects relevant for

change. Ecological Applications 18(2):

2008. Tissue-specific congener composition

the emergence and decline of atlantic cod

S97-S125.

of organohalogen and metabolite contami-

(Gadus morhua) in West Greenland waters.

nants in East Greenland polar bears (Ursus

In : Resilience of Gadid stocks to fishing and

Lindstrøm, C., L. Bachmann, L.W. Andersen,

maritimus). Environ Pollut 152:621-629.

climate change. Fairbanks, Alaska, 2008 pp.

E.W. Born, U. Arnason, K.M. Kovacs,



89-110.

C. Lydersen, A.V. Abramov & Ø. Wiig

Quantifying the sensitivity of arctic marine

Gebbink WA, Sonne, C, Dietz R, Kirkegaard

2008. The Laptev Sea walrus Odobenus

M, Born E. W., Muir DCG, Letcher RJ 2008.

Juul-Pedersen, T., Michel, C., Gosselin, M.,

rosmarus laptevi: an enigma revisted.

Target Tissue Selectivity and Burdens

Seuthe L. (2008). Seasonal changes in the

Zoologica Scripta doi:10.1111/j.1463-

of Diverse Classes of Brominated and

sinking export of particulate material under

6409.2008.00364.x

Chlorinated Contaminants in Polar Bears

first-year sea ice on the Mackenzie Shelf

(Ursus maritimus) from East Greenland.

(western Canadian Arctic). Marine Ecology

Lilly, G.R., Wieland, K., Rotschild, B. Sundby,

Environ Sci Technol 42:752-759.

Progress Series, Vol. 353, p. 13-25

S., Drinkwater, K., Brander, K., Ottersen, G.,

Heide-Jørgensen, M. P., D. L. Borchers,

Juul-Pedersen, T., Michel, C., Gosselin, M.

Swain, D., Daan, N., Enberg, K., Hammill,

L. Witting, M. J. Simon, K. L. Laidre, A.

(2008). Influence of the Mackenzie River

M., Rosing-Asvid, A., Svedäng, H. and

Rosing-Asvid, and D. Pike. In Press. Final

plume on the sinking export of particulate

Vázquez, A. 2008. Decline and recovery

estimates of large whale abundance in West

material on the shelf. Journal of Marine

of Atlantic cod (Gadus morhua) stocks

Greenland waters from an aerial survey

Systems, Vol. 74, p. 810-824

throughout the North Atlantic. In: Resiliency

Carscadden, J. Stenson, G., Chouinard, G.,

in 2005. Journal of Cetacean Research and Management

of gadid stocks to fishing and climate Kingsley, M.C.S., K. Wieland, B. Bergström

change, Edited by K.G. H., K. Drinkwater, J.N.

and M. Rosing. 2008. Calibration of

Ianelli, J.S. Link, D.L. Stram, V. Wespestad,

bottom trawls for northern shrimp. ICES J.

and D. Woodby. Alaska Sea Grant College

Mar. Sci. 65: 873–881.

Program, Fairbanks, Alaska. Pp 39-66.

37 ÅRSBERETNING 2008

Mødedokumenter Mikkelsen, D., Rysgaard, S., Glud,

Solan, M., Batty, P., Bulling, M., Godbold, J.A

Boje, J. & K. Sünksen, 2008. The fishery for

R. N. (2008) Microalgal composition

(2008) How biodiversity affects ecosystem

Greenland halibut in ICES Div. XIVb in 2007.

and primary production in Arctic sea

processes: implications for ecological

ICES NWWG, 21. – 29. april, 14 pp.

ice: a seasonal study from Kobbefjord

revolutions and benthic ecosystem function.

(Kangerluarsunnguaq), West Greenland.

Aquatic Biology, 2:289-301.

Burmeister, AD. ICES, WG CRAB: Stock status of snow crab in West Greenland waters.

Marine Ecology Progress Series 368:65-74. Sonne, C., Bossi R, Dietz R, Leifsson PS,

(endnu ikke trygt i ICES regi)

Mikkelsen, D.M., Rysgaard, S. & Glud, R.N.

Rigét FF, Born E.W 2008. The Potential

2008. Annual variation in algal composition,

Correlation between Perfluorinated Acids

Hammeken. N., Siegstad, H. 2008. An

primary production and nutrient dynamics

and Liver Morphology in East Greenland

assessment of the shrimp stock in Denmark

of an arctic sea ice community. Marine

Polar Bears (Ursus maritimus). Toxicol

Strait – off Eastgreenland. NAFO SCR

Ecology Progress Series 368:65-74.

Environ Chem 90:275-283.

document. 08/72. Serial No. 5604 (6pp).

Puebla, O., Sévigny, JM, Sainte-Marie, B.,

Sonne C, Dietz R, Born E.W, Leifsson PS and

Heide-Jorgensen, M.P. Rate of increase and

Brêthes, JC., Burmeister, AD., Dawe, E.

Andersen S 2008. Is there a link between

current abundance of humpback whales in

G. and Moriyasu, M. (2008). Population

Hypospadias and organochlorine exposure

West Greenland. IWC SC/M08/AWMP6.

genetic structure of the snow crab

in East Greenland Sledge Dogs (Canis fami-

(Chionoecetes opilio) at the Northwest

liaris)? Ecotoxicol Environ Safety 69:391-395.

pp: 425-436.

Heide-Jorgensen, M.P. Abundance of fin whales in West Greenland in 2007. IWC SC/

Atlantic scale. Can. J. Fish. Aquat. Sci., vol65, Stafford, K., S. E. Moore, K. L. Laidre, and M.

M08/AWMP7.

P. Heide-Jørgensen. 2008. Bowhead whale Rasmussen, L.M. & Gillings, S. 2008. Results

springtime song offshore West Greenland.

Heide-Jørgensen, M.P., K. L. Laidre, Ø. Wiig,

of a coordinated count of Eurasian Golden

J of Acoustical Society of America 124(5):

L. Bachmann, C. Lindqvist, L. Postma, L.

Plovers Pluvialis apricaria in Northern

3315-3323.

Dueck, M. Lindsay, D. Tenkula.Segregation of sexes and plasticity in site selection of

Europe, October 2003. Wader Study Group Bull. 114: 60–64.

Taylor MK, Laake J, McLoughlin PD, Cluff HD,

bowhead whales . SC/60/BRG19

Born E.W, Rosing-Asvid A, Messier, F. 2008. Rosing-Asvid, A. 2008. A new harp seal

Population parameters and harvest risks

Heide-Jørgensen, M. P. Susan E. Cosens,

whelping ground near South Greenland.

for polar bears (Ursus maritimus) of Kane

Larry P. Dueck, Kristin Laidre, Lianne

Mar. Mammal. Sci., 24(3): 730–736.

Basin, Canada and Greenland. Polar Biol

Postma. Baffin Bay-Davis Strait and Hudson

(2008) 31:491–499.

Bay-Foxe Basin Bowhead whales: A reassessment of the two-stock hypothesis.

Rush SA, Borgå K, Dietz R, Born E.W, Sonne C, Evans T, Muir DCG, Letcher RJ, Norstrom

Wiig, Ø., J. Aars & E.W. Born 2008. The

RJ, Fisk AT 2008. Geographic Distribution

effects of climate change on polar bears.

of Selected Elements in the Livers of Polar

Science Progress 91(2): 151-173.

Heide-Jørgensen, M.P., K. L. Laidre and S. Fossette. Re-analysis of a re-analysis of

Bears from Greenland, Canada and the United States. Environ Pollut 153:618-626.

IWC SC/60/BRG20

Witting, L. 2008. Inevitable evolution:

a Canadian bowhead survey. IWC SC/60/

Back to The Origin and beyond the 20th

BRG21

Rysgaard, S., Glud, R. N., Sejr, M. K., Blicher,

century paradigm of contingent evolution

M. E., Stahl, H. J. (2008). Denitrification

by historical natural selection. Biological

Heide-Jørgensen, M. P. and K. L. Laidre.

activity and oxygen dynamics in Arctic sea

Reviews, 83:259-294

Fluctuating abundance of minke whales in

ice. Polar Biology 31:527-537.

West Greenland. IWC SC/60/AWMP5

38 ÅRSBERETNING 2008

Heide-Jørgensen, M.P., K.L. Laidre, R.G.

Nygaard, R., K. Sünksen & O.A. Jørgensen,

Pampoulie, C. Danielsdottir, A. K.,

Hansen, M. Rasmussen, M.L. Burt, D.L.

2008. Biomass and Abundance of Demersal

Berube, M., Palsbøll, P. J., Arnason, A.,

Borchers, R. Dietz and J. Teilmann. Revised

Fish Stocks off West Greenland Estimated

Gunnlaugsson, T., Ólafsdottir, D., Øien, N.,

abundance estimates of humpback whales

from the Greenland Shrimp Survey, 1988-

Witting, L. and Vikungsson, G. A. 2008.

in West Greenland. IWC SC/60/AWMP7

2007. NAFO SCR Doc. 08/28, NAFO, juni,

Lack of genetic divergence among samples

28 pp.

of the North Atlantic fin whale collected at feeding grounds: congruence among

Hvingel, C., J. Boje & K. Sünksen, 2008. An assessment of the resource of Greenland

Kingsley, M.C.S. 2008a. Catch table update

microsatellite loci and mtDNA in the new

halibut (Reinhardtius hippoglossoides)

for the West Greenland shrimp fishery. NAFO

Icelandic dataset. IWC/SC/60/PFI11.

off East Greenland, Iceland and the Faroe

SCR Doc. 08/61 Ser. No. N559. NAFO

Islands. ICES NWWG, 21. – 29. april, 20 pp.

videnskabelige udvalg rejemøde, 22.–30.

Rosing-Asvid A. 2008. Distribution patterns

Jørgensen O.A. 2008. Survey for Greenland

October 2 pp.

of Northwest Atlantic Harp seals in relation to population size. Working paper SEA:

Halibut in NAFO Divisions 1C-1D, 2007. NAFO SCR Doc. 08/17.

Kingsley, M.C.S. 2008b. CPU series for the

179. ICES/NAFO Working group of harp and

West Greenland shrimp fishery. NAFO SCR

hooded seals.

Jørgensen O.A. 2008. Assessment of the

Doc. 08/62 Ser. No. N5591. NAFO

Greenland Halibut Stock Component in

videnskabelige udvalg rejemøde, 22.–30.

Siegstad, H. 2008. Denmark/Greenland

NAFO Subarea 0 A + Div. 1A offshore + Div.

october. 6 pp.

research report for 2007. NAFO SCS document 08/11. Serial No. N5516.

1B-1F. NAFO SCR Doc. 08/35. Kingsley, M.C.S. 2008c. The fishery for Laidre, K. L., P. Heagerty, M. P. Heide-

Northern Shrimp (Pandalus borealis) off

Sünksen, K., 2008. A preliminary estimate

Jørgensen, L. Witting, and M. Simon.

West Greenland, 1970-2008. NAFO SCR

of Atlantic cod (Gadus morhua) biomass

Sexual segregation of common minke

Doc. 08/57 Ser. No. N5586.

in West Greenland offshore waters (NAFO Subarea 1) for 2008 and recent changes in

whales (Balaenoptera acutorostrata) and sex ratio of catches in Greenland. IWC

Kingsley, M.C.S. 2008d. A provisional

the spatial overlap with Northern shrimp

Meeting, AWMP, Santiago, Chile.

assessment of the shrimp stock off West

(Pandalus borealis). NAFO SCR Doc. 08/69,

Greenland in 2008. NAFO SCR Doc. 08/64

NAFO, oktober 2008. 10 pp.

Lyberth, B. & Boje J., 2008, An Assessment

Ser. No. N5596. Sünksen, K., 2008. Discarded by-catch in

of the Greenland Halibut Stock Component in NAFO Division 1A Inshore, NAFO, SCR doc.

Kingsley, M.C.S. 2008e. Indices of

shrimp fisheries in Greenlandic offshore

38/08, Serial No. N5539

distribution and location of shrimp biomass

waters 2006-2007. ICES NWWG, 21. – 29.

for the West Greenland research trawl

april, 12 pp.

Nygaard R., K. Sünksen O.A. Jørgensen.

survey. NAFO SCR Doc. 08/78 Ser. No.

2008. Biomass and Abundance of Demersal

N5610.

Sünksen, K. & O.A. Jørgensen, 2008. Survey for Greenland halibut in ICES Division 14B,

Fish Stocks off West Greenland Estimated from the Greenland Shrimp Survey 1988-

Merkel F.R. 2008. Status of action item 2.1b

June 2007. ICES NWWG, 21. – 29. april, 34

2007. NAFO SCR Doc. 08/28.

in the CAFF 2006 - 2008 Work Plan: Develop

pp.

a framework and criteria to identify marine Nygaard et al. 2008. Assessment of

sensitive areas in the Arctic in cooperation

Witting, L. and Schweder, T. 2008. Lower

Demersal Redfish in NAFO Subarea 1. NAFO

with PAME and other Working Groups. CAFF

confidence bound on population status from

SCR Doc 08/37.

Board Meeting, 12. - 14. februar, Nuuk. 5 s.

catch sex ratio: applied to minke whales off

Nygaard et al. 2008. Assessment of Other

Mikkelsen, D. M.; Rysgaard, S. & Glud, R.N.

Finfish in NAFO Subarea 1. NAFO SCR Doc

2008. Sea ice algae – seeding the ice edge

08/41.

pelagic bloom? Proceedings of ICES ASC

West Greenland. IWC/SC/M08/AWMP2 and

2008, Halifax, Canada

SC/60/AWMP1.

39 ÅRSBERETNING 2008

Anden formidling Ziemer, N., H. Siegstad. 2008. Results of

Arendt, K., Juul-Pedersen, T., Batty,

Born, E. W., A. Heilmann (presenter),

the Greenland Bottom Trawl Survey for

P., 2008, Foredrag INUTEK, Forankring

L. Kielsen Holm & K. L. Laidre 2008.

Northern shrimp (Pandalus borealis) Off

af forskning i Grønland. Temaaften om

Polar bears in Northwest Greenland – An

West Greenland (NAFO Sub area 1 and

eksternet finansierede forskningsprojekter

interview survey about the catch and the

Division 0A), 1988-2008. SCR DOC 08/71

ved Grønlands Naturinstitut, Grønlands

climate. SIKU (IPY #166): Polar Residents

Naturinstitut, 23. oktober.

Document Arctic Ice and Climate Change. ICASS VI Conference, Nuuk, Greenland,

Witting, L. 2008. Long-term safety of strike limits for large whales off West Greenland.

Arendt, K. 2008, Forelæsninger,

IWC/SC/M08/AWMP3 and SC/60/AWMP2.

Klimaforandringernes indflydelse på fjord

Witting, L. 2008. Further assessment

August 22th- -26th.

og hav, 8. September, Journalistskolen

Cuyler, C. Kulturnatten Nuuk. Grønlandske

Ilimmarfik.

Pattedyr: rensdyr, moskusokse, isbjørn, hvalros, sæl.

simulations for West Greenland humpback Burmeister, AD. Foredrag: Bestandsstatus



for krabber 2008, kursus for Grønlands

Cuyler, C. KNR-Radioudsendelse

Witting, L. 2008. A Bayesian assessment of

fiskerikontrollører og jagtbetjente. Nuuk,

i”Videnskabens Verden” (hos Jens Brønden):

West Greenland humpback whales. IWC/

5. januar.

Caribou Biomass samarbejdsprojektet med

whales. IWC/SC/M08/AWMP4.

CARMA, hvor der var indsamlede 47 rensdyr

SC/60/AWMP3. Burmeister, AD. Foredrag: krabbefiskeriet

fra Akia-Maniitsoq-bestanden. Sendt kl.

Witting, L. 2008. Assessment update for

– hvad gik der galt? kulturnat Grønlands

17.00, Grønland, 20. april.

West Greenland fin whales. IWC/SC/M08/

Naturinstitut. Nuuk, 19. januar. Cuyler, C. KNR-Radioudsendelse

AWMP8 and SC/60/AWMP4. Burmeister, AD. Foredrag: Snow crab

i”Videnskabens Verden” (hos Jens Brønden):

Witting, L., Heide-Jørgensen, M. P., and

assessment and stock status. ICES, WG

Rensdyrsporing, satellitmærkning af 40

Laidre, K. 2008. Intern rapport til den

CRASB, Brest, Frankrig 27 april – 2 maj.

rensdyr fra Akia-Maniitsoq.bestanden. Sendt kl. 17.00, d. 4. maj, Grønland.

Grønlandske delegation. Det 60. møde for den Internationale Hvalfangstkommision’s

Burmeister, AD. Foredrag: Bestandsstatus

Videnskabelige Komite.

og rådgivning for krabber 2009, Præsen-

Cuyler, C. Harvest impacts on caribou

tation af rådgivningen for fiskeriet interesse

population dynamics in South West

Witting, L. Heide-Jørgensen, M. P. and

organisationer, Grønlands Naturinstitut,

Greenland. Oral presentation at the

Ugarte, F. 2008. Greenland, narwhal

Nuuk, 17. November.

12th North American Caribou Workshop 2008, “Integrating Understanding Across

(Monodon monoceros). CITES-NDF Workshop/WG 5-CS 7. http://www.

Blicher, M.E. Foredrag, InuTek,

Ecotypes” 3.-5. november 2008, Happy

conabio.gob.mx/institucion/cooperacion_

Naturinstituttet og klimaforskning i

Valley, Labrador, NFLD, Canada.

internacional/TallerNDF/wg5.html

Grønland, Nuuk Inutek. 23. Oktober.

Ziemer, N. & Siegstad, H., 2008. Results

Blicher, M.E. Interview, LeMonde

Sonne C, Aubail A, Born EW, Letcher RJ,

of the Greenland Bottom Trawl Survey for

newspaper (France) Naturinstituttet og

McKinney M, Muir DCG, Bossi R, Aars J,

Northern shrimp (Pandalus borealis) Off

klimaforskning, November 2008.

Andersen M, Wiig Ø, Caurant F, Grandjean P..

Dietz R, Frank Rigét FF, Forchammer M,

Contaminant linkages to climate parameters

West Greenland (NAFO sub area 1 and Division 0A), 1988-2008. SCR Doc. 08/71.

Born, E.W. Isbjørne – radioudsendelse i

in polar bears (Ursus maritimus) from

”Natursyn”. DR1 – juni.

Greenland and Svalbard. Arctic Change 2008, Quebec City, Canada, Dec. 9th -12th

Born, E.W. Isbjørne i Nordvestgrønland: En inteviewundersøgelse. Foredrag ved Fangerseminaret i Nuuk, 19.- 21. februar.

2008.

40 ÅRSBERETNING 2008

Dietz, R. Rigét, F. Sonne, C., Letcher, R.,

Heide-Jørgensen, M.P., Hvaltællinger

Laidre. K. Radiointerview om narhvaler:

McKinney, M., Muir, D., Bossi, R., Vorkamp,

og hundeslædevæddeløb. Foredrag,

Global animal migration series “World on

K. and Born E.W. Temporal trends and

Fangerseminar, Nuuk, februar.

the Move”, BBC Natural History Unit for Radio, 4, september: http://www.bbc.

bioaccumulation of selected contaminants in East Greenland ringed seals and polar

Heide-Jørgensen, M.P., Hvaler i Grønland.

bears. 5th World Congress of the Society of

Foredrag. Det Grønlandske Hus, Ålborg,

Environmental Toxicology and Chemistry,

september 2008.

co.uk/radio4/worldonthemove/ Laidre, K. Interview i forbindelse med artikel “Hvaler med satellitsendere”.

Sydney, Australia Aug. 3th -7th 2008. Heide-Jørgensen, M.P.,

Jyllands Posten, søndag d. 31. august.

Egevang, C. Status for grønlandske

Grønlandshvalen. Radioudsendelse,

havfugle. Foredrag i forbindelse med

DR P1, Natursyn, 19. januar 2008,

Laidre, K. National Public Radio (NPR)

Fangerseminar Nuuk, 19. - 21. februar.

http://www.dr.dk/P1/Natursyn/

“Warming Waters Threaten ‘Unicorns

Udsendelser/2008/01/15140632.htm

of the Sea’” by John Nielsen All Things Considered, May 11, 2008 http://

Egevang, C. Foredrag ”Havternen – kongen blandt langdistancetrækkere”

Heide-Jørgensen, M.P. og Laidre, K.

www.npr.org/templates/story/story.

Fagornitologisk møde, DMU-Kalø, 21.

Journalist Ivar Silis deltog i feltarbejdet og

php?storyId=90359659

november.

skrev ”Grønlandshvalen genopstår som ressource”. AG, torsdag d. 29. maj.

Lyberth, B., foredrag 2008, seminar for GFLK observatører, måling af hellefisk og

Egevang, C. Foredrag ”Kortlægning af fugletræk ved geo-locators”, Ilimmarfik,

Hovgård. H. KNR radio udsendelse om

Nuuk 29. november.

udviklingen i torskebestandene ved Grønland, ca. 1. august.

assessment, Nuuk, 8. januar. Merkel, F.R., Egevang, C., Mosbech, A. Foredrag: Common Eider conservation issues

Garde, E. Populationsdynamik hos narhvalen-PhD projekt. Torsdagsforedrag,

Johansen, P., Nymand, J. og Rasmussen,

and management initiatives in Greenland.

Pinngortitaleriffik. 10. april.

L. Interview i forbindelse med SMV-Alcoa, i

Third North American Sea Duck Conference,

”Videnskabens Verden” sendt 13. januar kl.

, Quebec City, Canada, 10. - 14. november.

Garde, E. Populationsdynamik hos

17.00, KNR, Grønland. Merkel, F.R., Mosbech, A., Gilchrist, H.G.,

narhvalen (Monodon monoceros) – PhD projekt af Eva Garde. Oplæg til Arktisk

Jørgensen. O.A. Radioudsendelse I KNR om

Descamps, S. Foredrag: Recent population

Symposium, Københavns Universitet. Juni.

hellefisk fredag d. 26. september.

trends of Common Eiders breeding in

Garde, E. Interview til international tv-

Labansen, A. L. Status of the Kittiwake in

community-based monitoring program.

produktion (Belgien, Frankrig, Tyskland,

Greenland. Foredrag, CAFF CBird møde. 8.

Third North American Sea Duck Conference,

Spanien) om enhjørning/narhval myten.

februar.

Quebec City, Canada, 10. - 14. november.

Gilliland, S.R., Robertson, G.J., Gilchrist,

Labansen, A. L. Besøg hos Biologi Tilvalg på

Mikkelsen, D.M. 2008. KNR dokumentar af

H.G., Descamps, S., Rockwell, R.F., Savard,

GU i Aasiaat. Appat i Grønland. 2. december,

Thomas Grue & Ulrik Bang. Klimaforskning i

J.L., Mosbech, A., Merkel, F.R.. Foredrag:

Aasiaat.

Arktis. Daneborg, august 2008.

ques to support sea duck conservation: the

Laidre. K. BBC Frozen Planet Film Team

Mikkelsen, D.M. 2008. DR dokumentar

continuing case of the Northern Common

deltog i narhval mærkning, Qaanaaq.

af Troels Kløvedal. Samarbejde mellem

Eider. Third North American Sea Duck

August.

flåden og forskning, moniteringsaktiviteter I

Northwest Greenland as derived from a

Applying demographic modelling techni-

Conference, 10. - 14. November, Quebec City, Canada.

klimaøjemed. August 2008, Daneborg.

41 ÅRSBERETNING 2008

Mortensen. J., TV, Ændringer i isforhold i

Rysgaard, S. (2008) Pause i opvarmningen –

Sünksen, K., O.A. Jørgensen, R. Nygaard,

de indre dele af Godthåbsfjord, NuukTV 12.

en kommentar. Indslag om klimavariationer

Radioudsendelse: ”Videnskabens Verden”.

September.

til Nuuk TV. 1. februar.

Radiointerview i KNR om Hellefiskens liv og

Mosbech, A., Merkel, F.R. Foredrag:

Rysgaard, S. (2008) Aktiviteter i Grønland

Satellitsporing af ederfugl og kongeederfugl

under det internationale polarår. KNR, 13

Ugarte, F. Hunting in Greenland. Foredrag,

i Grønland. Symposium for danske

Juni.

CAFF CBird møde. Nuuk, februar.

levned. Nuuk, 28. september.

fagornitologer. Kalø, DK, 21. November. Rysgaard, S. (2008) Klimaforandringer

Ugarte, F. The Greenland Institute of Natural

Mosbech, A., Merkel, F.R., Sonne, C.,

i Grønland. Indslag i TV avisen (DR1,

Resources. Foredrag, CAFF CBird møde og

Gilchrist, H.G. Foredrag: The migration

Danmark) 11. september.

CAFF Board Meeting. Nuuk, februar.

King Eiders in the Eastern Canadian Arctic

Siegstad, H. Foredrag for GFLK observatører.

Ugarte, F. Afdeling for Pattedyr og Fugle.

and West Greenland. Third North American

Nuuk, 5. januar.

Foredrag for journalistelever, Ilimarfik, Nuuk

Siegstad, H. Orienteringsmøde

Ugarte, F. Interview om isbjørne. KNR,

for industrien vedr. rådgivning for

Qanorooq. Forår.

patterns of Northern Common Eiders and

Sea Duck Conference. Quebec City, Canada, 10. - 14. november. Nymand, J. Kulturnatten Nuuk. Præsenta-

fiskeressourcer. 3. juli. Ugarte, F. Interview om rensdyr. KNR,

tion om BioBasis i Kobbefjord syd for Nuuk. Siegstad, H. Foredrag for Landstyret vedr. Nymand, J. Foredrag om BioBasis-

status for fiskebestande. 2. oktober.

Kobbefjord for journalistelever, Ilimarfik, Nuuk samt besøg i Kobbefjord 4.

Siegstad, H. Foredrag for KNAPK vedr. status

september.

for rejebestande.16. oktober.

Nymand, J. Interview om hvad man

Siegstad, H. Orienteringsmøde for indu-

gør for at undersøge effekterne af

strien vedr. rådgivning for rejeressourcer.

klimaforandringer. Hot Spot Film, Dubai.

10. november.

Rasmussen, L.M. Interview i Radio Syd:

Simon, M. and Ugarte, F. Killer whales

Mange unger hos hedehøgen. Indslag i

in the world, the North Atlantic and

Radio Syds nyheder den 16. juli. http://

Greenland. Foredrag, kulturnatten Nuuk.

www.dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/

Sünksen, K. Foredrag: Resultater fra CEDER-

Toender/2008/07/16/131814.htm

projektet, ”bifangst i rejefiskeriet”. Foredrag for observatører og jagtbetjente. Nuuk, 8.

Rasmussen, L.M. TVSyd. Fangst og

januar.

mærkning af hedehøge. Sendt i regionale nyheder 18. juli. http://www.tvsyd.

Sünksen, K. Foredrag: Den grønlandske

dk/regionalt-nyhedsmagasin-160?clip_

torsk. Foredrag for lærere på bygge og

id=40392

anlægsskolen i Sisimiut. Sisimiut, 5. februar.

Retzel, A. Foredrag: Torskens biologi,

Sünksen, K. Foredrag: Temperature effects

Kulturnat, Nuuk, 19. Januar.

on growth of Juvenile Greenland halibut (Reinhardtius hippoglossoides) in West Greenland waters. Foredrag ved 7th International Flatfish Symposium. Sesimbra, Portugal, 3. november.

Qanorooq. Efterår.

42 ÅRSBERETNING 2008

Skriftlig formidling Born, E.W. 2008. Kalaallit Nunaata nanui

Gilliland, S.G., Gilchrist, H.G., Bordage,

Rysgaard, S. (2008) Kommentar til ”Den

qaqortut. Ilinniusiorffik/Grønlandske

D., Lepage, C., Merkel, F.R., Mosbech, A.,

klimatiske udfordring”. Artikel til Sermitsiaq

Undervisningsmidelforlag – Pinngortita-

Letournel, B., Savard, J.L. 2008. Poster:

2. februar.

leriffik/Grønlands Naturinstitut: 128 pp.

Winter distribution and abundance of Common Eiders in the Northwest Atlantic

Simon, M. 2008. Sounds of whales and

Born, E.W. 2008. Grønlands hvide bjørne.

and Hudson Bay. Third North American

their food, baleen whale movements,

Ilinniusiorffik – Pinngortitaleriffik/Grønlands

Sea Duck Conference, 10. - 14. november,

foraging behaviour and ecology in an

Naturinstitut: 128 pp.

Quebec City, Canada.

Arctic habitat. Part-A report of a PhD study.

Born, E.W. 2008. The white bears of

Gillies, Y., Harding, A. Munck, M. Egevang,

Greenland. Ilinniusiorffik – Pinngortitale-

C. Bernlow, K. 2008 “Wildlife Guide to

Simon, M., Madsen, P.T. and Stafford, K. M.

riffik/Grønlands Naturinstitut: 128 pp.

Northeast Greenland” Alaska pacific

2008. Calling in the Cold: Bioacoustic Niches

University/NANU Travel.

of Baleen Whales in Arctic Habitats. Acoustic

University of Aarhus.

Communication by Animals. Oregon State

Boye, T. K., Simon, M. J., Madsen, P. T.

University, USA. 12th-15th August.

2008. Site Fidelity and Residence Time in

Mikkelsen, D.M. 2008. MarineBasic

Foraging Humpback Whales in Nuuk Fjord,

- marine monitoring in SW and NE

West Greenland. Poster presented at: Dansk

Greenland. Informationsplakat på Grønlands

Thorup, K., Rasmussen, L.M., Heldbjerg,

Havforskermøde 2008 and Conference of

Naturinstitut, Zackenberg Forskningsstation

H., Madsen, J.J., 2008: Hedehøge - under

the European Cetacean Society 2008.

og Daneborg Forskningsstation.

skærpet overvågning. Fugle og Natur. 04-

Christensen, P. B., Glud, R. N. og Rysgaard,

Rasmussen L. M., Cuyler, C. & Nymand,

S. (2008). Havisen i Arktisk spiller en vigtig

J. Spatial distribution of caribou harvest in

Tönneson, K. Nielsen T. G. and Arendt, K.,

rolle for det globale klima. Naturens verden

West Greenland. Poster presentation at: 1)

2008, Feeding of carnivorous zooplankton in

5:2-9.

the 12th North American Caribou Workshop

West Greenland waters. Poster ASLO.

08. s 10-13.

2008, “Integrating Understanding Across Desportes, G., D. Pike, M. Acquarone, I.

Ecotypes”, 3th -5th November 2008, Happy

Golyak, J.F. Gosselin, T. Gunnlaugsson (5),

Valley, Labrador, NFLD, Canada. And 2) the

S.D. Halldórsson, M.P. Heide-Jørgensen,

12th North American Caribou Workshop

J. Lawson, C. Lockyer, B. Mikkelsen, D.

2008, “Integrating Understanding Across

Ólafsdóttir, M. Simon, G. Vikingsson, L.

Ecotypes”, 3th -5th November 2008,

Witting, V. Zabavnikov, N. Øien. 2008. From

Happy Valley, Labrador, NFLD, Canada.

the Barents Sea to the St. Lawrence: a trans

Poster presentation at the 5th CARMA

North Atlantic Sightings Survey T-NASS

(CircumArctic Rangifer Monitoring &

2007.

Assessment). Circumpolar monitoring of Rangifer populations, 2th -4th December

Garde, E. Long term low genetic diversity

2008, Vancouver, British Columbia, Canada.

in narwhals - insights from ancient DNA. Poster presented at the ISBA3 ancient DNA

Rosing-Asvid A. Er der blevet flere isbjørne?

conference, York.

Kronik i Sermitsiak. 7. marts.

Garde, E. Undervisning, Ancient DNA course,

Rysgaard, S. (2008) Pause i opvarmningen

okt/nov. Københavens Universitet.

– en kommentar. Artikel til Sermitsiaq 25. januar.

43 ÅRSBERETNING 2008

Andre aktiviteter Departementet for Fiskeri, Fangst og

Siegstad, H .Medlem af KVUG (Kommissionen

Landbrug, Departementet for Infrastruktur

for videnskabelige undersøgelser i Grønland)

og Miljø, Pinngortitaleriffik. KNAPK, TPAK,

Udpeget som medlem af det udvalg der

TIMMIAQ, AVATAQ. August 2008.

uddeler KIIP midler (2 møder). Deltager

Fuglearbejdsgruppens anbefalinger til

løbende som tilforordnet i Fiskerirådsmøder

landsstyret angående mulig revidering af

(5-10 møder per år).

gældende fuglebekendtgørelse. Grønlands Hjemmestyre. Departementet for Fiskeri,

Sünksen, K., Undervisning af Natur og teknik

Fangst & Landbrug. 31. sider.

holdet på HTX i Sisimiut. ”Torskens biologi og prøvetagning af torsk”. Sisimiut 4. og 6.

Labansen, A. L. Deltagelse i

februar.

Uddannelsesdagene på GU i Nuuk og Aasiat og HTX skolen i Sisimiut. 25. november – 3.

Sünksen, K., Ekstern vejleder for speciale-

december.

studerende, Mette Rasmussens biologiske speciale:”A 22 year growth chronology based

Merkel, F.R., Arctic Biodiversity Assessment

on the growth of Cod (Gadus morhua) from

Steering Committee member.

Nuuk fjord, Western Greenland.”.

Merkel, F.R., Conservation of Arctic Flora and

Ugarte, F. Deltager i arbejdsgruppen om

Fauna (CAFF), videnskabelig rådgiver vedr.

fangerseminar. Tovholder: Departement for

det grønlandske formandskab.

Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Mikkelsen, D.M. & Rysgaard, S. 2008.

Ugarte, F. og Labansen, A. L. Medlemmer på

Tekst og billeder til NETice og NuukBasis

vegne af Grønland og Danmark i Circumpolar

hjemmesider.

Biodiversity Monitoring Program CBMP, Marine Experts Group

Rasmussen, L.M. Notat af 21. maj 2008 vedr. § 8 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 29. februar 2008 om beskyttelse af fugle. 4 s. Rosing-Asvid, A. Status notat om Spættet sæl: om behov for fredning. Notat til Hjemmestyre. Rysgaard, S. (2008) Two hours talk about “Greenlandic waters – a hot topic” to 25 journalists from Danish media. Education of journalists about climate change. Kangerlussuaq 18. august.