Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor en bred kreds af ansatte på hospitalet har været inddraget. Personalepolitikken afspejler holdninger og forventninger, som ansatte har til det samspil, der skal være mellem ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital. Samspillet skaber resultater af høj kvalitet til gavn for vore patienter og sikrer, at Aarhus Universitetshospital til stadighed kan leve op til visionen om at give den bedste behandling på baggrund af den største viden. Det kræver en fælles indsats, hvor alle bidrager. Samspillet er endvidere med til at sikre, at Aarhus Universitetshospital er en attraktiv og udviklende arbejdsplads, med engagerede og kompetente medarbejdere. Personalepolitikken udtrykker de intentioner vi har med vores fælles arbejdsplads – kompassets fire hjørner – med de værdier, der skal kendetegne vores handlinger, som omdrejningspunktet i midten. Uanset hvornår og hvordan skal ordentlighed som værdi være det centrale. Personalepolitikken er både en ledestjerne at navigere efter og en ledetråd at orientere sig efter. De regionale værdier er rygraden i personalepolitikken. Værdierne binder os sammen i et værdimæssigt fællesskab med Region Midtjylland. Personalepolitikken er tillige bundet op på MEDaftalen og de overordnede målsætninger for Region Midtjylland. Vi håber, at disse overordnede værdier og rammer, giver jer mulighed for lokalt at skabe netop de rammer, som mest hensigtsmæssigt understøtter, at jeres afdeling kan virkeliggøre Aarhus Universitetshospitals vision og strategier. God fornøjelse
Venlig hilsen Gert Sørensen Charlotte Thaarup Leon Sørensen Formand Næstformand Næstformand Godkendt af HMU, 2012
Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital, 2012 · side 1/5
Vi skaber resultater gennem samarbejde Målet med personalepolitikken er at sikre udviklingen af en arbejdsplads, hvor samspillet mellem ledere og medarbejdere er kendetegnet ved:
· · · ·
n rummelig arbejdsplads, med gode rammer for opgaveløsningen, E en klar retning og stærke relationer. Rummelighed betyder, at der skal være plads til forskellighed Rammer betyder, at der skal være klare forudsætninger for opgaveløsningen Retning betyder, at det skal være tydeligt, hvor vi skal hen og hvordan vi bidrager Relationer er det, der binder os sammen – god ledelse og gode kolleger
Ordentlighed er det gennemgående kendetegn i alt hvad vi gør på Aarhus Universitetshospital. Ordentlighed er kittet på hospitalet som arbejdsplads, i fællesskabet og i vores omgang med hinanden: · Ordentlighed er omtanke, respekt og ansvarlighed. Der skal være sammenhæng mellem · ·
det vi siger og det vi gør. Og det vi gør, gør vi ordentligt! Ordentlighed er den tillid vi viser hinanden i vores samarbejde Ordentlighed er at behandle den enkelte individuelt – med respekt for fællesskabet og helheden i afdelingen
De 3 grundlæggende værdier1 fra Region Midtjylland er centrale: · Dialog · Dygtighed · Dristighed
1. Med reference til personalepolitikken i Region Midt
Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital, 2012 · side 2/5
Sådan bringer vi værdierne i spil og skaber en rummelig organisation, med gode rammer for opgaveløsningen, en klar retning og stærke relationer.
Stærke relationer Gennem dialog og samarbejde skaber vi stærke relationer mellem kolleger og mellem ledelse og medarbejdere. De gode relationer er en væsentlig forudsætning for at vi kan løfte vores fælles opgave på hospitalet. Samarbejde og relationer får hverdagen til at hænge sammen. At kunne støtte og udfordre hinanden skaber trivsel og udvikling. Dialog er mere end en samtale. Dialog kræver også åbenhed og nysgerrighed. Det er samtaler, hvor parterne ikke på forhånd har lagt sig fast på konklusioner eller handlinger. Vi har mange samarbejdsflader på kryds og tværs i organisationen, som vi sætter pris på at udvikle gennem fælles dialog. Vi bruger den gode dialog til at skabe gensidig forståelse og bevægelse. Ved at indgå i åben dialog med patienter, fagfolk, samarbejdspartnere, kolleger og i faglige netværk, deler vi viden og erfaringer og udvikler i fællesskab. God dialog kræver tid – det ønsker vi at prioritere, også i en travl hverdag.
Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital, 2012 · side 3/5
Klar retning Som ansat er du med til at skabe klarhed om mål og retningen for Aarhus Universitetshospital. Vi ønsker at inddrage dig, så du både har medindflydelse og medbestemmelse i dit daglige arbejde og i MEDudvalgene, hvor der arbejdes med strategier, politikker og principper. Du skal kunne se, hvordan din egen indsats og udvikling bidrager til afdelingens og hospitalets resultater og udvikling. Vi er ambitiøse når det gælder høj faglighed, forskning og uddannelse. Vi vil være med til at præge udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Derfor er den høje faglighed et vigtigt omdrejningspunkt på Aarhus Universitetshospital. Her er plads til at være ambitiøs. Den behandling vi tilbyder patienterne skaber grobund for faglig kvalitet og stolthed. Det kræver, at vi altid har de relevante kompetencer til rådighed, og at vi forsker og uddanner os i forhold til morgendagens behov. Kompetente medarbejdere og ledere i en kompetent organisation oplever den største arbejdsglæde – derfor er kompetenceudvikling et fælles ansvar. Vi kan være dristige, når vi sætter retning på udviklingen. Den årlige udviklingssamtale er værdifuld, fordi den skaber sammenhæng mellem din og afdelingens opgaveløsning og udvikling. Vi er en stor arbejdsplads, der tilbyder mange muligheder for at du kan udvikle dig fagligt og personligt, på en måde der bidrager til hospitalets udvikling.
Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital, 2012 · side 4/5
Gode rammer Vi er i dialog om rammerne i vores hverdag. Om de fysiske forhold, om vores arbejde og om måden, vi gør tingene på. Rammerne for dine opgaver skal være gode og kendte. Der skal være balance mellem kravene til dine opgaver og de ressourcer, der er til rådighed. Balancen bliver skabt gennem dialog med kolleger og leder og gennem klarhed om de opgaver, der skal løses. Dialogen er vigtig at have løbende – også hvis du i en periode oplever at krav og forventninger er for store. Somme tider skal rammerne sprænges og vi skal nytænke dem, for at skabe fortsat udvikling. Der er brug for dristighed og opfindsomhed; både når vi skaber nye rammer, der rækker ind i fremtiden, og når vi udnytter de rammer vi har i dag bedst muligt. Vi tør udnytte, udforske og udvikle rammerne for at skabe de bedste resultater.
Stor rummelighed Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der er tolerance og plads til forskellighed. Vi er fleksible og tør give plads til individuelle hensyn. Balancen mellem hensynet til den enkelte og fællesskabet finder vi gennem dialog og ordentlighed. Det er vigtigt for os, at der er balance mellem arbejdsliv og familieliv. Som arbejdsplads ønsker vi at kunne rumme ansatte i forskellige livssituationer og med forskellige drivkræfter i arbejdet. Vi ser hinanden som individer, der med hvert vores udgangspunkt bidrager til fællesskabet. Vi anerkender åbent den solide og gode præstation, og giver også plads til at en ansat kan have det svært i en periode.
Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital, 2012 · side 5/5