Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika…..
…..fordi vi må starte et sted…..
I Afrika vokser mange børn op i hytter som disse - lavet af ko-lort eller diverse affald.
Fattige mennesker har ingen pension, så det har altid været nødvendigt for afrikanerne at have mange børn, men nu har HIV/AIDS gjort over 40 millioner børn forældreløse. De heldigste børn kan bo hos familie eller på et børnehjem, men mange ender som gadebørn, sexarbejdere, børnesoldater eller slavearbejdere – og nogen bliver ligefrem fordrevet fra deres hjem eller dræbt - for hekseri !
Mange børn er desuden døde fordi det har været en udbredt opfattelse, at man kunne blive kureret for HIV/AIDS ved at dyrke sex med en jomfru. Diarre som følge af dårlig hygiejne, og sygdomme som Malaria, Dengue Feber og Tuberkulose øger børnedødeligheden yderligere, og for de voksne der passer børnene er hverdagen en hård og ofte forgæves kamp for overlevelse.
De heldigste af de forældreløse børn bor på børnehjem som dette, uden rent vand, el, kloakering – og ofte uden tøj eller mad….. …..og når den globale opvarmning får regntiden til at svigte som i efteråret / vinteren 2011 – så går det helt galt…
Malaria dræber ca. 1 million mennesker om året – de fleste af dem kunne have været reddet med simple myggenet. Sult og sygdomme forårsaget af dårlig ernæring er ansvarlig for ca. 10 millioner dødsfald om året – det svarer til ca. 30.000 om dagen…
…..og det er os i den rige verden der har taget deres råstoffer og beskyttet vore egne landmænds indtægter ved hjælp af toldmure.
Vejen ud af overtroen og fattigdommen er oplysning og uddannelse. Kun en god uddannelse kan sikre fremtidens voksne mod fattigdom, lære dem at undgå HIV/AIDS, og sætte dem i stand til at forbedre deres egne hygiejniske og helbredsmæssige vilkår. Men det er ikke nok at der er en skole. Mange børn må ikke gå i skole for deres forældre – de skal hjælpe med at skaffe mad på bordet ved at tigge eller arbejde som sælgere eller hyrder. Børnene skal oftest også have en skoleuniform og selv medbringe skriveredskaber, og for en familie der skal overleve for under én dollar om dagen kan selv prisen for en kuglepen være en uoverstigelig hindring. For mange Afrikanere koster en kuglepen mere end en dagløn. Det vil Pens for Kids ikke acceptere !
Pens for Kids indsamler kuglepenne i den del af verden hvor man har overskud… …og giver dem til børn i lande hvor man mangler alt.
- fordi penge ryger i de forkerte lommer - fordi kuglepenne ikke kan skyde - fordi kuglepenne sender et godt signal - fordi al udvikling starter med uddannelse
- og fordi vi ikke kan være andet bekendt !
Pens for Kids er et ”græsrods projekt” hvor alle kan være med – børn og voksne, firmaer og private. •Har dit firma nogen kuglepenne tilovers ? •Mangler I en idé til et Corporate Social Responsibility projekt ? •Mangler din skoleklasse et lærerigt projekt ? •Savner du en hobby med et fornuftigt formål ? …eller vil du bare være med til at hjælpe fattige børn ? – så: •Hjælp os med at indsamle kuglepenne •Hjælp os ved at fortælle andre om os •Hjælp os med transporten •Hjælp os økonomisk
Vi siger tak for hjælpen med omtale, links, fotos og reklameplads.
Pens for Kids er en international sammenslutning af velgørende organisationer baseret udelukkende på frivilligt arbejde Pens for Kids startede i Danmark, hvor det i dag er en registreret forening hjemmehørende i Gribskov Kommune. Det bredte sig senere til USA, Portugal, England, Australien og Canada, hvor der i dag er frivillige der hjælper os med at samle ind – og i 2011 blev der også dannet en organisation i Kenya der hjælper os med at dele ud til børnene der.
Pens for Kids Danmark har fået større mængder kuglepenne af Rezidor gruppen (Radisson Blu m.fl.) og fik i 2011 en sponsoraftale med firmaet Flow.Vision A/S. En lang række kendte danskere støtter os desuden moralsk via Facebook.
Pens for Kids råder over følgende hjemmesider: ww.pensforkids.dk (PFK-DK på dansk/engelsk) www.pensforkids.mono.net (PFK International) www.123hjemmeside.dk/pensforkids (PFK-DK, to-sproget) www.123hjemmeside.dk/penz4kidz (Dansk juniorside) www.pensforkids.co.uk (PFK-UK) www.123hjemmeside.dk/A_Cry_for_Help (Div. velgørenhed) www.123hjemmeside.dk/Shop_African (Støtteside for kontakter) www.123hjemmeside.dk/Safarishop (Kommerciel) www.1223hjemmeside.dk/Products_for_Knuthenborg (Kom.) www.123hjemmeside.dk/Mutuasafari (Kom.)
Alle grene af Pens for Kids (DK, USA, UK, Portugal, Australien, Canada) har en side på Facebook, og PFK DK har desuden en Facebook gruppe.
Pens for Kids har ved enkelte lejligheder sendt donationer til Peru, Mexico, Tahiti o.a., men arbejder hovedsageligt i Afrika, hvor vi uddeler donationer gennem vore egne lokale kontaktpersoner såvel som gennem etablerede velgørende organisationer. Vi har hidtil måttet sige ”desværre” til henvendelser om hjælp fra lande som Indien, Rusland, Kina og USA, men håber naturligvis at vi engang kan hjælpe alle børn der har brug for det. Vi sender hovedsageligt skriveredskaber, men har også ved en række lejligheder sendt bøger, hæfter, computere og fodboldudstyr. Pens for Kids’s stifter har stor erfaring med andre former for velgørenhed som sponsering af børn / børnehjem og gennemførelse af ”mikrofinans” projekter og kan hjælpe med rådgivning / kontaktformidling til andre der vil yde direkte hjælp til Afrika.
I Afrika kan man stadig finde en fantastisk smuk natur og vilde dyr, men hvis denne naturrigdom skal bevares, skal børnene skaffes vand, mad, lægehjælp, kloakering, elektricitet o.s.v. på en bæredygtig måde.
Og der er meget at tage fat på !
Hjælp Pens for Kids med at hjælpe Afrikas børn – om ikke for børnenes skyld, så for naturens, PR-værdiens eller samvittighedens skyld !
På forhånd tak,
[email protected] [email protected] [email protected]