Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold - En komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf
Speciale, cand.ling.merc. i engelsk med profilen translatør og tolk Vejleder: Anne Schjoldager, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Udarbejdet af: Sara Adel Rasmussen, eksamensnummer 270987 1. december 2009. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Indholdsfortegnelse 1. Indledning ................................................................................................................................2 1.1. Præsentation af årsregnskabsloven ...................................................................................5 1.2. Teori..................................................................................................................................6 1.3. Specialets målgruppe og centrale begreber.......................................................................7 1.4. Specialets opbygning ........................................................................................................7 2. Oversættelsesteori ....................................................................................................................8 2.1. Makrostrategi ....................................................................................................................8 2.2. Nords tekstanalyse ............................................................................................................9 2.2.1. Ekstratekstuelle elementer .......................................................................................11 2.2.2. Intratekstuelle elementer..........................................................................................15 2.2.3. Oversættelsesproblemer...........................................................................................18 2.3. Oversættelsessituation.....................................................................................................19 2.4. Schjoldagers mikrostrategier ..........................................................................................21 2.5. Om juridiske tekster og konventioner.............................................................................25 2.5.1. Faktuel viden............................................................................................................27 2.5.2. Tekstuel viden..........................................................................................................28 2.5.3. Tekstfunktion i det juridiske univers .......................................................................31 2.6. Om økonomiske tekster ..................................................................................................32 3. Analyse af kildeteksten ..........................................................................................................34 3.1. Ekstratekstuelle elementer ..............................................................................................34 3.2. Intratekstuelle elementer.................................................................................................36 4. Analyse af oversættelsen........................................................................................................40 4.1. Ekstratekstuelle elementer ..............................................................................................40 4.2. Intratekstuelle elementer.................................................................................................42 4.3. Oversættelsessituation.....................................................................................................47 5. Mikrostrategier, oversættelsesproblemer og makrostrategi...................................................49 5.1. Oversættelsesproblemer..................................................................................................49 5.2. Mikrostrategier................................................................................................................52 5.3. Makrostrategi ..................................................................................................................59 6. Konklusion.............................................................................................................................61 Abstract ......................................................................................................................................64 Litteraturliste..............................................................................................................................67 Bilagsliste...................................................................................................................................71 Antal tegn: 105.886.
1
1. Indledning Gennem mit studie på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet har jeg stiftet bekendtskab med årsregnskabsloven. Denne lov er stort set baggrund for hele andet semester af profilfaget økonomisk sprog. I undervisningen er der primært fokus på årsrapporter og oversættelse af disse, og årsregnskabsloven introduceres kort som baggrundsviden. Idet årsregnskabsloven, sammen med de internationale regnskabsstandarder (IFRS)1, fastsætter hvordan årsrapporter skal aflægges, kunne det være interessant at kigge nærmere på denne lov. Da jeg læser profilen translatør og tolk, var det derfor oplagt, at årsregnskabsloven og oversættelsen heraf kunne bruges som baggrund for et speciale. Desuden finder jeg det interessant, at årsregnskabsloven kan betegnes som en hybridgenre2, da det er en juridisk tekst med økonomisk indhold, og den kombinerer dermed mine interesser for både juridisk og økonomisk sprog samt oversættelse. Derudover er det interessant, at man især inden for økonomisk sprog arbejder med tre ”officielle” typer engelsk: international engelsk, amerikansk engelsk og britisk engelsk. Ifølge årsregnskabsloven skal erhvervsdrivende virksomheder indsende årsrapporter og loven definerer en erhvervsdrivende virksomhed som følger: ”I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag” (Bilag 1: 2, l. 12-14). Det vil sige, at stort set alle virksomheder, store som små, skal indsende en årsrapport. Der gælder dog flere regler: størrelsen på en virksomhed og hvorvidt den er børsnoteret og hvorhenne den i så fald er det. Såfremt virksomheden kun har værdipapirer optaget til handel i Danmark, skal årsrapporten affattes på dansk. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel både i Danmark og i udlandet, skal indsende deres årsrapport på dansk og engelsk eller dansk og et sprog accepteret af den kompetente myndighed i det pågældende land. Hvis en virksomhed kun har værdipapirer til handel i udlandet, skal den indsende sin årsrapport på engelsk eller et sprog accepteret af den kompetente myndighed i det pågældende land. Såfremt virksomheden vælger et andet sprog end engelsk, skal årsrapporten desuden indsendes på enten dansk eller engelsk ifølge Indsendelsesbekendtgørelsen (bilag 3: 1, l. 16-25).
1 2
IFRS: International Financial Reporting Standards. En hybridgenre er en blanding af etablerede genrer (EMU 2005).
2
Virksomheder, og især større virksomheder, er ikke længere bare nationale, men internationale. Det betyder, at de bliver nødt til at markere sig udadtil og dermed benytte sig af andre sprog end dansk, der er et ganske lille sprog. En virksomhed vil ganske enkelt ikke kunne begå sig internationalt, såfremt den insisterer på kun at benytte sig af det danske sprog. Valg af udenlandsk sprog kan selvfølgelig afhænge af, hvor i verden virksomheden gør forretninger, men som oftest vil valget falde på engelsk og eventuelt et eller flere sprog derudover. Mange virksomheder opererer med engelsk som virksomhedssprog, hvorfor det også vil være naturligt for dem at indsende deres årsrapport på engelsk. De skal dog stadig følge de forskrifter, som årsregnskabsloven foreskriver. Da disse internationale virksomheder må formodes at have stakeholdere3 i andre lande end Danmark, er det derfor oplagt at have en udenlandsk udgave af årsregnskabsloven, så disse stakeholdere kan orientere sig om den danske lovgivning på dette område og dermed orientere sig om, hvorvidt virksomheden leverer sin årsrapport i overensstemmelse med lovgivningen. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge, hvilke valg oversætterne har foretaget i deres oversættelse af årsregnskabsloven, idet der som nævnt tidligere er tre forskellige versioner af engelsk at forholde sig til. En term på den ene type engelsk, betyder ikke nødvendigvis det samme på en anden type engelsk, til trods for at det er samme sprog. Det vil være interessant at undersøge disse valg og om der er konsekvens i brugen af engelsk, fordi virksomheder skal følge årsregnskabslovens ord, og det kunne tænkes, at de ville skele til oversættelsen, når de skal fremstille deres årsrapporter på engelsk. Såfremt der ikke er konsekvens i brugen af engelsk i oversættelsen, kan det lede til manglende konsekvens i brugen af engelsk i de engelske udgaver af årsrapporterne. Dette kan igen få virksomheden til at fremstå uprofessionel, hvilket i yderste konsekvens kan betyde manglende investorer og (udenlandske) samarbejdspartnere og dermed sende virksomheden ud i økonomiske problemer. For at kunne undersøge hvordan årsregnskabsloven blev oversat, har jeg udvalgt en række regnskabstermer, som er karakteristiske for økonomisk sprogbrug. Efterfølgende foretager jeg en analyse af disse termer, hvor fokus særligt er på hvilke mikrostrategier, der er anvendt i
3
Stakeholder er en betegnelse for de personer, virksomheder o.a., som kan have indflydelse på eller som er under indflydelse af en virksomheds aktiviteter (BusinessDictionary (ingen dato)).
3
oversættelsen af dem. Samtidig vil jeg også kigge på, om de udvalgte termer og oversættelsen heraf dækker over det samme meningsindhold, og i så tilfælde i hvilket omfang. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge dels hvordan årsregnskabsloven er blevet oversat ud fra en analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf, og dels ud fra hvilke mikrostrategier, der er anvendt. Min problemformulering lyder: Hvordan blev årsregnskabsloven oversat? For at kunne besvare dette spørgsmål anvender jeg følgende hjælpespørgsmål: -
Hvorfor blev årsregnskabsloven mon oversat, med hvilket formål og til hvem?
-
Hvilke typer problemer har oversætteren mødt i oversættelsen af årsregnskabsloven, specielt i forbindelse med regnskabstermer?
-
Hvilke mikrostrategier har han/hun anvendt i løsningen af disse problemer?
-
Siger mikrostrategierne noget om den overordnede makrostrategi?
-
Hvilken makrostrategi har oversætteren anvendt?
-
Hvilken type engelsk er benyttet og har der været konsekvens i brugen?
For at finde frem til svarene på ovenstående spørgsmål har jeg valgt at foretage en empirisk undersøgelse af mikro- og makrostrategier samt at foretage en komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen. Da årsregnskabsloven er ganske omfattende, har jeg udvalgt følgende dele til den mere dybdegående analyse: afsnit I (bilag 1: 2-11) som empiri til tekstanalyse, og §§ 17, 18, 22, 78 og 102 samt bilagene til loven som empiri til analyse af mikrostrategier, da disse præsenterer de væsentligste termer inden for regnskabsaflæggelse i Danmark. Det er også her, der kan være størst forskel mellem de forskellige typer engelsk, og derfor er det interessant at kigge på netop disse dele. Samtidig er der her mulighed for at se på, om oversætteren har været konsekvent i brugen af engelsk. Tilsvarende dele er valgt i oversættelsen.
4
1.1. Præsentation af årsregnskabsloven I 1981 blev årsregnskabsloven oprettet under navnet ”Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.”, som det fremgår af korrespondancen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (bilag 4). Denne lov var en forløber for årsregnskabsloven, som vi kender den i dag. I 2001 blev
”Lov
om
erhvervsdrivende
virksomheders
aflæggelse
af
årsregnskab
m.v.
(årsregnskabsloven)” oprettet. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, skal indsende deres årsrapport på dansk til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I dag opererer mange virksomheder også i andre lande end Danmark og kan også have værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et eller flere EU/EØS-lande. Dette betyder, som tidligere nævnt, at virksomhederne også skal indsende deres årsrapport på et fremmedsprog, som oftest engelsk. Da engelsk er det mest udbredte internationale sprog, synes det nødvendigt at have en engelsk version af lovgivningen, altså årsregnskabsloven. Den engelske version er ikke retskabende og er mest af alt tænkt som en hjælp til ikke-dansktalende personer, der ønsker indblik i lovgivningen omkring årsrapporter i Danmark. Det var et ønske fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at årsregnskabsloven skulle oversættes til international engelsk med henvisning til de internationale regnskabsstandarder, jf. korrespondance med Lise Mourier (bilag 5). Årsregnskabsloven fremsætter krav og specifikationer for, hvad en erhvervsdrivende virksomhed er, og for hvordan og hvorledes disse skal indsende deres årsregnskab. Kapitel 1 af loven forklarer, hvad der kendetegner en erhvervsdrivende virksomhed, hvilke typer, der er tale om og hvilke undtagelser, der måtte være hertil. Desuden forklares ’konceptet’ regnskabsklasser, som beskriver, hvad og hvor meget en virksomhed skal inkludere i deres årsrapport. Kapitel 2 af loven gør ledelsens rolle klar i forhold til aflæggelse af årsrapport. Kapitel 3 fremsætter de grundlæggende krav til årsrapporten, mens kapitel 4 angiver rækkefølgen af årsrapportens bestanddele. Herefter bliver årsregnskabsloven mere specifik, og de efterfølgende afsnit og kapitler henviser til de forskellige regnskabsklasser, hvad de skal have med og hvordan. Årsregnskabsloven er en slags byggeklodsmodel, hvor kravene til regnskabsklasse A er de mindste krav. Ved de efterfølgende regnskabsklasser bliver der fyldt mere og mere på for hvert trin, man tager op ad stigen. Jo større virksomhed, jo flere krav. Årsregnskabsloven fremsætter altså ikke kun krav til, hvad der skal være med i en årsrapport,
5
men også hvordan disse bestanddele skal angives. Det sker med henvisning til diverse skemaer i de bilag, der er til loven.
Revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm (ingen dato)
Jeg har valgt at benytte årsregnskabsloven 2001 som empiri, da det er denne version, der i sin tid blev oversat. Loven er blevet revideret et par gange siden da, men disse ændringer er ikke overført til oversættelsen.
1.2. Teori I dette speciale har jeg valgt at benytte Christiane Nords (1997 og 2005) teori om tekstanalyse, oversættelsessituation og oversættelsesproblemer og Anne Schjoldagers (2008) mikro- og makrostrategier. Andre teoretikere inddrages dog, hvor det findes nødvendigt og anvendeligt. Jeg har valgt at benytte Nord, da hendes teori er en god base for analyse af tekster. Hun samler
mange
idéer
fra
andre
teoretikere,
for
eksempel
Roman
Jakobsons
kommunikationsmodel og Katharina Reiss’ tekstfunktion, i en og samme teori og giver et godt overblik over disse idéer. Nord inddrager også skoposteorien, og hendes tekstanalyseteori kan
6
nærmest betegnes som universel på den måde, at den stort set indeholder alt, hvad der kan have relevans i forbindelse med tekstanalyse. Jeg har valgt at benytte Schjoldagers mikro- og makrostrategier, da disse favner bredere end for eksempel Vinay og Darbelnet, som hun har brugt som inspiration. Schjoldager har flere taksonomier, som giver flere valgmuligheder og flere nuancer i analysen og sammenligningen af kildeteksten og målteksten. Derudover mener jeg, at Nord og Schjoldager supplerer hinanden godt, hvor Nord giver det mere overordnede overblik og har fokus på selve analysen, har mikrostrategierne mere fokus på detaljerne og anvendes i forbindelse med sammenligningen og den egentlige undersøgelse af, hvordan der er blevet oversat.
1.3. Specialets målgruppe og centrale begreber Det tiltænkes at nye studerende på f.eks. translatør- og tolkelinjen i engelsk kunne have interesse i dette speciale, eftersom de i deres uddannelsesforløb skal arbejde med både juridisk sprog, økonomisk sprog og oversættelsesteori, hvilket bliver samlet i dette speciale og med henvisninger til studierelevant materiale. Desuden har jeg valgt både at bibeholde de centrale begreber på engelsk samt oversætte dem til dansk, for at læsere, der er knapt så erfarne ud i oversættelsesteori, stadig vil kunne forstå, hvad teorien går ud på. Hvor andet ikke er nævnt, er tabeller af egen produktion.
1.4. Specialets opbygning Ud over indledning og konklusion består dette speciale af et teorikapitel, hvor tekstanalysemodellen,
makrostrategier,
oversættelsessituationen,
mikrostrategier,
oversættelsesproblemer, juridiske tekstkonventioner og forskellige typer af økonomisk engelsk præsenteres. Derefter følger en analyse af kildeteksten i kapitel 3. Kapitel 4 omfatter analyse af oversættelsen og sammenligning af de to tekster, herunder oversættelsessituation og juridiske tekstkonventioner. I kapitel 5 vil jeg kigge på mikrostrategier, oversættelsesproblemer og makrostrategi.
7
2. Oversættelsesteori I dette kapitel vil jeg præsentere den teori, jeg benytter i forbindelse med dette speciale. Først vil der være en gennemgang af den generelle oversættelsesteori, som jeg har anvendt, herunder Nords dikotomi for makrostrategier og hendes tekstanalysemodel samt Schjoldagers mikro- og makrostrategier. Dernæst vil der være et afsnit omkring juridiske tekster og konventioner og til sidst et afsnit omkring brugen af engelsk i økonomiske tekster.
2.1. Makrostrategi Siden man begyndte at oversætte, har man skelnet mellem om det var en ordret (literal) oversættelse eller en fri (free) oversættelse. De forskellige teoretikere har gennem tiderne valgt at kalde denne opdeling for noget forskelligt og måske med enkelte nuanceforskelle, men i bund og grund har opdelingen været den samme. I dag er der dog ikke nødvendigvis tale om en enten-eller tilgang, men nærmere en skala, hvor en oversættelse kan være en blanding, med mere vægt på for eksempel det ene valg (Schjoldager 2008: 67-70). Den ordrette makrostrategi kan betegnes som kildesprogsorienteret makrostrategi, hvor man er styret af kildeteksten og gengiver denne på et andet sprog. Den fri oversættelse kan betegnes som målsprogsorienteret makrostrategi, hvor man har mere fokus på, at oversættelsen skal skabe samme effekt på målsproget, som den effekt kildeteksten skabte på kildesproget. Der er altså mere fokus på den nye modtager hér end ved en ordret oversættelse, hvor der er mere fokus på at gengive originalens ordlyd (Lundquist 1997: 30-32). Nord skelner mellem en dokumentarisk og en instrumental oversættelse. En dokumentarisk oversættelse gengiver kildeteksten som en ”kommunikativ interaktion, hvori (kilde)afsenderen kommunikerer med (kilde)modtager gennem kildeteksten i (kilde)kulturen” (Nord 1997: 47). En instrumental oversættelse ”fungerer som et instrument for en ny kommunikativ interaktion mellem (kilde)afsenderen og en modtager i en anden kultur, hvor man bruger kildeteksten som model for denne kommunikation” (Nord 1997: 47). Nord arbejder med en skala af forskellige grader af dokumentarisk eller instrumental oversættelse (Nord 1997: 47-52):
8
Dokumentarisk
Instrumental
interlinear – literal – philological – exoticizing – equifunctional – heterofunctional - homologous
Schjoldager (2008: 71-74) skelner mellem en kildesprogsorienteret makrostrategi og en målsprogsorienteret makrostrategi. I en kildesprogsorienteret makrostrategi er fokus på indholdet i kildeteksten, og der produceres en overt (åbenbar, utilsløret) oversættelse, hvor modtageren er opmærksom på, at der er tale om en oversættelse. Der lægges altså ikke skjul på, at oversættelsen er en oversættelse og vægten er på, at oversætteren kommunikerer en andens tekst ud til læsere på et andet sprog end kildesproget. I en målsprogsorienteret makrostrategi er fokus på den effekt, oversættelsen skal have. Modtageren er ikke nødvendigvis opmærksom på, at der er tale om en oversættelse, da denne fremstår som en original på målsproget. Der er her tale om en covert (skjult, maskeret) oversættelse, hvor oversætteren fungerer som en slags mellemmand mellem afsender og modtager. Selvom Schjoldager ikke opstiller en skala på samme vis som Nord, så mener hun heller ikke at oversættelser er enten-eller. Der vil dog altid være en overvejende grad af den ene eller den anden makrostrategi.
Kildesprogsorienteret overt
Målsprogsorienteret covert
2.2. Nords tekstanalyse Nord bygger videre på Vermeers skoposteori, hvilket betyder, at formålet med målteksten vægter højere end andre faktorer i oversættelsesprocessen. Formålet (skopos) med oversættelsen skulle gerne fremgå af det translation brief (oversættelsesopdrag), som oversætteren gerne skulle få, inden denne skal til at oversætte. Derfor er det også vigtigt at analysere og forstå oversættelsesopdraget som noget af det første, inden man begynder selve oversættelsesprocessen.
9
Skoposreglen lyder som følger: Each text is produced for a given purpose and should serve this purpose. The Skopos rule thus reads as follows: translate/interpret/speak/write in a way that enables your text/translation to function in the situation in which it is used and with the people who want to use it and precisely in the way they want it to function. (Vermeer i Nord 1997: 29)
Oversætteren skal altså producere en tekst, der er forståelig på målsproget, og som lever op til det formål, der ligger til grund for selve oversættelsen. Vermeer fremsatte yderligere to regler, coherence-reglen og fidelity-reglen. Disse kan dog fraviges, såfremt skopos kræver det. Coherence-reglen går på, at oversættelsen skal være kohærent med modtageren, det vil sige at modtageren skal kunne forstå oversættelsen, og at denne skal give mening i kommunikationssituationen. Fidelity-reglen går på, at oversættelsen skal være tro mod kildeteksten. Når oversætteren har analyseret oversættelsesopdraget og besluttet hvilken oversættelsesstrategi, der skal anvendes, bør han/hun udføre en analyse af kildeteksten. En sådan analyse vil være en god base at have forud for de valg, oversætteren skal træffe i oversættelsesprocessen. Desuden vil en analyse kunne sikre, at oversætteren har forstået kildeteksten korrekt og dermed kan oversætte den korrekt. I hverdagen vil der dog næppe være tid til en grundig analyse, men en erfaren oversætter vil formodentlig kunne lave en sådan analyse, som processen skrider frem. Desuden vil oversættelsesprocessen næppe være stringent, som det godt kan fremstå her. Processen er nærmere rekursiv, hvor der springes frem og tilbage mellem de enkelte dele og hele tiden sammenholder det allerede analyserede med de nye informationer og analyser. På denne måde kan oversætteren få bekræftet sin viden eller få den korrigeret med ny viden.
10
(Nord 2005: 39)
Nords tekstanalyse består af to dele: ekstratekstuelle elementer og intratekstuelle elementer og er baseret på the New Rhetoric-formel, som stiller følgende wh-spørgsmål (Nord 2005: 41): Who transmits to whom what for by which medium where when why a text with what function?
On what subject matter does s/he say what (what not) in what order using which non-verbal elements in which words in what kind og sentences in which tone to what effect?
Den første spalte repræsenterer de ekstratekstuelle elementer, mens anden spalte repræsenterer de intratekstuelle elementer. Herunder vil jeg præsentere de forskellige elementer:
2.2.1. Ekstratekstuelle elementer Dette afsnit er baseret på Nords Text Analysis in Translation (2005: 43-87). Det er vigtigt at have for øje, at analysemodellen ikke er lineær, men at det kan være nødvendigt at springe frem og tilbage mellem de enkelte elementer. Nord opstiller en lang række spørgsmål, som kan bruges i forbindelse med analysen. Disse vil dog ikke blive gennemgået her, men i stedet henvises der til ovennævnte bog.
11
(Nord 2005: 84)
o Sender: afsender Her skelnes der mellem den egentlige afsender og den, der har skrevet teksten. Det kan være én og samme person. Afsenderen er den person, der bruger teksten til at fremsætte en besked til andre og dermed er ansvarlig for indholdet i teksten. Forfatteren handler på vegne af afsenderen og producerer en tekst, der er i overensstemmelse med den generelle tekstproduktion på det pågældende sprog og i den pågældende kultur. o Sender’s intention: afsenders hensigt med teksten Hensigten med teksten skal ses fra afsenderens synspunkt. Hvorfor har afsenderen skrevet teksten? Hvad vil afsenderen opnå med teksten? Afsenderens hensigt afspejles også i indhold og i tekstens funktion, og det er vigtigt, at oversætteren overfører denne hensigt til oversættelsen. Der kan selvfølgelig være tale om flere hensigter med en tekst, men der vil så ofte være en form for hierarki, hvor én hensigt er mere vigtig end de andre. Det kan være nødvendigt at kigge på de intratekstuelle elementer for at finde frem til afsenderens hensigt.
12
o Audience: modtager Modtageren er måske den vigtigste faktor i kommunikation, da modtageren ’bestemmer’ om kommunikationen lykkes, eller om den falder til jorden. Såfremt modtageren ikke fanger den rigtige hensigt med kommunikationen, er denne spildt og har ikke levet op til sin hensigt. Indholdet, såsom billeder og valg af sprog, afhænger ofte også af modtageren. I en oversættelsessituation er det desuden også vigtigt at skelne mellem måltekstmodtager og kildetekstmodtager. Disse to befinder sig i hver sin sproglige og kulturelle verden og skal derfor adresseres forskelligt. Foruden modtagere i forskellige kulturer, kan en tekst også have flere modtagere i samme kultur. Der er den primære modtager, som teksten er rettet mod, men der findes desuden også sekundære og tertiære modtagere, som kan være folk, der tilfældigt falder over teksten eller studerende, der bruger teksten i en undervisningssituation. o Medium: medie Her skelnes der overordnet mellem skriftligt og mundtligt medie. Det drejer sig om, hvor og hvordan en tekst bringes, hvilket vil have indflydelse på, hvordan teksten er bygget op. Valg af medie kan også have indflydelse på modtagerens forventninger, som igen kan have indflydelse på, hvorvidt afsenderens hensigt lykkes. o Place of communication: sted Sted for kommunikationen er vigtig i situationer, hvor sprog findes i forskellige variationer. Som det kan ses i afsnit 2.6 om engelsk inden for økonomisk sprog, så er engelsk ikke bare engelsk. Det kan have stor betydning, om teksten er skrevet i for eksempel USA eller England, eller om modtageren befinder sig i det ene eller det andet land. Der kan være kulturelle og sproglige forskelle i det, der ellers ligner et og samme sprog. Typen af engelsk kan have indflydelse på oversættelsesprocessen, hvad enten det er til eller fra engelsk, der skal oversættes. o Time of communication: tid Tidspunktet for kommunikationen kan have indflydelse på sproget og hvordan teksten er præsenteret. Der kan for eksempel være brugt visse udtryk, der er specifikke for en bestemt
13
tidsperiode og spørgsmålet vil så være, om dette skal bevares eller aktualiseres i en oversættelse. Hvad der er det rigtige valg, afhænger af initiativtagerens instrukser. o Motive for communication: motiv Motiv for kommunikation handler om, hvorfor teksten blev skrevet. Motivet kan også have indflydelse på indholdet og hvordan teksten er bygget op. Hvor motivet ved kildeteksten ofte findes hos afsenderen, vil motivet ved en måltekst ofte ligge hos initiativtageren eller ordregiveren. o Text function: tekstfunktion Nord fremsætter følgende funktioner på baggrund af Bühlers model, som Reiss også baserer sine teksttyper på: referentiel, ekspressiv og appelbetonede4. Desuden tilføjer Nord en fjerde funktion, nemlig fatisk, taget fra Jakobsons kommunikationsmodel (Nord 1997: 40). Nords definition på de nævnte teksttyper ligger meget tæt på definitionerne i Jakobsons model, dog med den forskel, at Nord mener at nogle af typerne nærmere kan kategoriseres som værende underkategorier af hovedfunktionerne5. Følgende definitioner er baseret på Nord (1997: 4045).
•
Den referentielle funktion drejer sig om fakta: om indholdet i teksten. Under tiden kaldes denne funktion også den informative funktion. Nord mener dog, at den informative funktion er en underkategori af den referentielle funktion, sammen med den metasproglige, den direktive og den didaktiske funktion6. Den referentielle funktion er den objektive funktion, der kun er ude på at gengive og forklare genstande og fænomener.
•
Den ekspressive funktion handler om afsenderens holdning til tekstens indhold. Også her mener Nord, at der kan tales om forskellige underkategorier, som er den emotive,
4
Reiss kalder teksttyperne for indholdsbetonede, formbetonede og appelbetonede (Lundquist 1997: 46). Se f.eks. Engberg (1998) for mere information omkring Jakobsons kommunikationsmodel og funktioner. 6 Metasproglig: siger noget om sproget selv (f.eks. ordbøger); Informativ: informerer læseren; Direktiv: prøver at påvirke modtageren til at gøre noget bestemt (f.eks. manualer og opskrifter); Didaktisk: belærer modtageren (f.eks. undervisning). 5
14
den evaluerende og den ironiske funktion7. Den ekspressive funktion er mere subjektiv end den referentielle funktion, da der her er tale om en persons holdninger og meninger.
•
Den appelbetonede funktion er rettet mod modtageren og dennes velvilje til at reagere på tekstens indhold. Afsenderen vil som oftest fremkalde en bestemt reaktion hos modtageren, mens denne skal forstå budskabet for at kunne reagere ’rigtigt’. Som oftest ses denne funktion, hvor afsenderen gerne vil have modtageren til at gøre noget bestemt, som for eksempel at købe en vare. Alt efter hvad afsenderen ønsker af modtageren, kan han appellere til forskellige værdier og følelser hos modtageren.
•
Den fatiske funktion bruges til at etablere, fastholde eller afslutte kontakt mellem afsender og modtager. Et eksempel herpå kan være at hilse på folk eller at gøre brug af small talk for at holde samtalen i gang.
Tekster er sjældent mono-funktionelle, det vil sige, at de enkelte funktioner sjældent er til stede i ren form, men der vil som oftest være en dominerende funktion.
2.2.2. Intratekstuelle elementer Dette afsnit er baseret på Nords Text Analysis in Translation (2005: 87-143). I forbindelse med produktionen af en tekst vil rækkefølgen være som beskrevet herunder, hvor først indholdet specificeres og dernæst hvordan indholdet skal præsenteres. I praksis er det, ifølge Nord, mest effektivt at analysere elementerne i den rækkefølge de optræder i, men det kan dog stadig være nødvendigt at springe frem og tilbage mellem de enkelte elementer. Rekursiviteten er altså også gældende her. Nord opstiller også en lang række spørgsmål for de intratekstuelle elementer, som kan bruges i forbindelse med analyse. Disse vil ikke blive gennemgået her, men i stedet henvises der til hendes bog, som nævnt herover.
7
Emotiv: afsenderens holdninger og/eller følelser; Evaluerende: (objektiv) vurdering (en måling, hvis resultater sættes i relation til andre målinger, normer eller kriterier); Ironi: udtryksform, hvor man med tilsigtet komisk eller spottende effekt siger det modsatte af, hvad man mener
15
(Nord 2005: 142)
o Subject matter: emne eller emneområde Emnet eller emneområdet kan, for nogle teksttyper, udledes af titlen. Emnet er det centrale tema, som teksten drejer sig om. I visse tekster fremgår emnet tydeligt, hvor man i andre tekster er nødsaget til at lave en mere dybdegående analyse. o Content: indhold Indholdet i teksten er et slags resumé af teksten. Nogle teoretikere skelner ikke mellem emne og indhold, men har dette som et samlet punkt i deres analyser. Hvor emne er den mere overordnede overskrift på teksten, går indhold lidt mere i dybden og uddyber emnet. o Presuppositions: forudsætninger For at kommunikationen mellem afsender og modtager kan være succesfuld, er det nødvendigt at de begge har samme, eller næsten samme, forudsætninger eller baggrundsviden for at kunne
16
forstå teksten og dens budskab. Afsender skal derfor altid vurdere, hvor meget han kan forvente at modtageren ved på forhånd og eventuelt indrette sin tekst derefter. Som oversætter skal man kunne afkode disse forudsætninger i kildeteksten, men samtidig vurdere hvilke forudsætninger måltekstmodtageren måtte have og agere derud fra. Dette kan betyde at oversætteren bliver nødt til at ændre, tilføje noget eller fjerne noget fra teksten. o Text composition: Tekstens opbygning Her kigges der på, hvordan teksten er bygget op ved hjælp af kapitler, afsnit, indryk, punktopstillinger og så videre. Der kigges på hvorvidt der er brugt illustrationer, forskellige skrifttyper og typografi og hvordan disse understøtter hinanden. Der kigges altså på, hvordan eventuelle nonverbale elementer og suprasegmentale elementer arbejder sammen med selve teksten og hvordan disse anvendes i teksten opbygning og layout. o Non-verbal elements: nonverbale elementer Nonverbale elementer kan være billeder, figurer eller tabeller, der supplerer og underbygger teksten og, måske, er med til at lette forståelsen heraf. Tegnsætning hører både under nonverbale elementer og suprasegmentale elementer, alt efter hvordan tegnene er benyttet. For eksempel er anførelsestegn et nonverbalt element, såfremt det angiver eller introducerer et nyt ord eller begreb. Til gengæld er anførelsestegn et suprasegmentalt element, såfremt det indikerer ironi. o Lexis: leksik eller ordforråd Ordforrådet og brug af f.eks. metaforer, metonymi og forkortelser i en tekst kan være med til at afsløre emnet i teksten. Valg af medie og den tilsigtede modtager kan også have indflydelse på hvilke ord, der benyttes. Ordforrådet er påvirket af ekstratekstuelle elementer, såsom tid og sted, hvilket man også skal være opmærksom på i en oversættelsessituation. Desuden kan samme ord have forskellige konnotationer i forskellige kulturer. Nord giver selv eksemplet med ’sol’. I Nordeuropa er solen lig med glæde, varme og hygge, mens den i Sydeuropa står for noget man søger væk fra og prøver at undgå (Nord 2005: 127). Genren eller teksttypen kan også have indflydelse på ordforrådet og eksempelvis juridiske tekster er ofte karakteriserede ved forældet, arkaisk sprogbrug.
17
Under leksik kan man også kigge på formalitetsniveauet af teksten. Der skelnes mellem kølig, formel, neutral, uformel og jargon (Albrecht 1995: 109-111).
Lavt formalitetsniveau
Højt formalitetsniveau kølig
–
formel
–
neutral
–
uformel
–
jargon
o Sentence structure: syntaks Syntaks kigger på sætningskonstruktioner, hvorvidt der kun benyttes hovedsætninger (simple sætninger) eller om der også benyttes ledsætninger (komplekse sætninger) og hvordan disse hænger sammen. Desuden kigges der på kompleksiteten og længden af sætningerne. o Suprasegmental elements: suprasegmentale elementer I mundtlig kommunikation er intonationen som oftest det mest benyttede suprasegmentale element. I skrevne tekster er suprasegmentale elementer markeret ved skrifttyper, typografi (kursiv, understreget, fed skrift, linjeafstand) og tegnsætning (udråbstegn, tankestreger, parenteser). Skrifttyper, typografi og tegnsætning kan også bruges til at markere intonation på skrift. Brugen af suprasegmentale elementer afhænger af genrekonventioner og kan også være kulturbundne. Det ses blandt andet i juridiske tekster, hvilket jeg vil komme ind på senere i dette kapitel. 2.2.3. Oversættelsesproblemer Nord skelner mellem oversættelsesproblemer og oversættelsesvanskeligheder (Nord 2005: 166). Oversættelsesvanskeligheder er subjektive og har at gøre med oversætterens færdigheder og de arbejdsforhold oversætteren arbejder under, for eksempel hvilke hjælpemidler, der er til rådighed. Oversættelsesproblemer er objektive og noget enhver oversætter støder på i oversættelsesprocessen.
Nord
skelner
mellem
fire
typer
problemer:
pragmatiske,
konventionsrelaterede, lingvistiske og tekstspecifikke problemer. o Pragmatiske oversættelsesproblemer Pragmatiske oversættelsesproblemer findes i alle oversættelsessituationer, og de opstår, når der er forskel mellem den situation kildeteksten er i og den situation målteksten er produceret til.
18
Pragmatiske problemer kan identificeres gennem en analyse af de ekstratekstuelle elementer (Nord 2005: 167 + 174, Nord 1997: 65, Schjoldager 2008: 175). o Konventionsrelaterede oversættelsesproblemer Konventionsrelaterede oversættelsesproblemer kaldes under tiden også for kulturrelaterede oversættelsesproblemer, og de opstår, når der er forskel i normer og konventioner for hvordan man for eksempel angiver ting. Det kan for eksempel være måleenheder, uddannelsessystemet eller
hvordan
visse
tekster
opstilles.
Som
med
pragmatiske
problemer
findes
konventionsrelaterede problemer i stort set alle oversættelsessituationer (Nord 2005: 167 + 175, Nord 1997: 66, Schjoldager 2008: 175). o Lingvistiske oversættelsesproblemer Lingvistiske oversættelsesproblemer opstår, når der er strukturelle forskelle mellem kildesproget og målsproget. Disse forskelle ses ofte i ordforråd, syntaks og suprasegmentale elementer og findes ved at analysere de intratekstuelle elementer (Nord 2005: 167 + 175-176, Nord 1997: 66, Schjoldager 2008: 175). o Tekstspecifikke oversættelsesproblemer Tekstspecifikke oversættelsesproblemer, såsom ordspil eller neologismer8, knytter sig kun til den pågældende kildetekst. Hvordan disse problemer løses, er op til den enkelte oversætter og dennes kreativitet (Nord 2005: 167 + 176-177, Nord 1997: 67, Schjoldager 2008: 175).
2.3. Oversættelsessituation I en oversættelsessituation er der flere aktører, der har indflydelse på oversættelsen. En aktør kan godt udfylde flere roller, men som udgangspunkt skelnes der mellem følgende: (Nord 1997: 20-22; Schjoldager 2008: 160-162) o Initiator: initiativtager Initiativtageren er den, der har brug for oversættelsen og som dermed tager initiativ til, at den pågældende tekst skal oversættes og med hvilket formål, den skal oversættes. 8
Neologisme: nydannelse af ord for at forklare et nyt fænomen eller ny betydning af eksisterende ord (Den Store Danske, ingen dato)
19
o Commissioner: ordregiver Ordregiveren er den, der rent faktisk beder oversætteren om at oversætte den pågældende tekst med et bestemt formål og med en bestemt modtager in mente. Ordregiveren udstyrer oversætteren med et oversættelsesopdrag (translation brief), hvoraf samtlige nyttige informationer bør fremgå. o Source-text producer: kildetekstforfatter Den, der skrev kildeteksten i overensstemmelse med afsenderens ønsker. o Source-text sender: afsender af kildetekst Afsenderen er den, der bruger teksten til at kommunikere et bestemt budskab til andre og som har det overordnede ansvar for kildeteksten. Forfatter og afsender er ikke nødvendigvis samme person. Det ses f.eks. i reklamer, hvor afsenderen er firmaet bag varen, og forfatteren er det reklamebureau, der har produceret reklamen. o Translator: oversætter Oversætteren er en yderst vigtig aktør i oversættelsessituationen. Denne har ansvaret for at udføre oversættelsesopgaven, således at oversættelsen, eller målteksten, lever op til det formål og de ønsker, der fremgår af oversættelsesopdraget. o Target-text receivers: måltekstmodtager Der skelnes mellem de tilsigtede modtagere og de, som tilfældigvis bliver modtagere af teksten. De tilsigtede modtagere er dem oversættelsen er lavet til. Hvem de tilsigtede modtagere er, bør fremgå af oversættelsesopdraget. Som nævnt under ’modtagere’ i tekstanalyse, kan man skelne mellem den primære modtager, som teksten er rettet mod, og sekundære og tertiære modtagere, som kan være folk, der tilfældigt falder over teksten eller studerende, der bruger teksten i en undervisningssituation
20
o User: bruger Brugeren er den, der rent faktisk bruger målteksten. Det kan for eksempel være en underviser, der bruger målteksten som en del af undervisningsmaterialet. Brugeren er ikke nødvendigvis en af de tilsigtede modtagere.
2.4. Schjoldagers mikrostrategier Mikrostrategier er en måde at forklare hvordan problemer løses på, for eksempel termniveau. Schjoldager (2008: 89-112) har fundet inspiration hos Vinay og Darbelnet, der overordnet skelner mellem direkte (direct) og indirekte (oblique) makrostrategier, som igen blev inddelt i henholdsvis tre og fire oversættelsesmetoder: borrowing (lån), calque (oversættelseslån) og literal translation (ordret oversættelse), som alle hører under den direkte makrostrategi, og transposition (ordklasseskift), modulation (synsvinkelskift), equivalence (ækvivalens) og adaptation (tilpasning), som hører under indirekte makrostrategi (Lundquist 2007: 44-49). Schjoldager arbejder med følgende mikrostrategier: non-translation, calque, direct translation, oblique translation, explicitation, paraphrase, condensation, adaptation, addition, substitution, deletion og permutation. Herunder vil de enkelte mikrostrategier blive præsenteret. o Non-translation: lån Som det næsten siger sig selv, så handler denne mikrostrategi om at låne noget fra kildeteksten og overføre dette uforandret til oversættelsen. Et eksempel kunne være ’stakeholder’, som ofte benyttes i stedet for den danske pendant ’interessent’. o Calque: oversættelseslån Ved oversættelseslån overfører man strukturen fra kildeteksten, også selvom dette vil fremstå uidiomatisk på målsproget. En anden form for oversættelseslån er at lave en oversættelse, der ligger meget tæt på den oprindelige term. Dette kaldes undertiden også fordanskning, når det foregår fra fremmedsprog til dansk. Et eksempel på dette kunne være ’e-post’.
21
o Direct translation: ordret oversættelse Ordret oversættelse ligger meget tæt på oversættelseslån, men her vil oversættelsen være idiomatisk korrekt. Oversættelsen vil ligge så tæt som muligt på kildeteksten uden at skele til, om der for eksempel kunne være kulturelle elementer, der ikke er forståelige for den nye modtager uden en form for forklaring. Her ligger fokus på ordene frem for meningen. Et eksempel fra årsregnskabsloven er oversættelse af ’noter’ til ’notes’. o Oblique translation: indirekte oversættelse Til forskel fra ordret oversættelse har indirekte oversættelse fokus på meningen af teksten. Det oversatte benytter ikke nødvendigvis de samme termer på henholdsvis kildesprog og målsprog, men kigger på hele sætninger og oversætter meningen. Et eksempel kan som oftest ses i oversættelse af ordsprog. Her kan man selvfølgelig vælge at oversætte ordret, men det vil give mere mening at benytte et allerede eksisterende ordsprog på målsproget, som har den samme betydning. Eksempelvis kan ’the straw that broke the camel’s back’ ordret oversættes til ’strået, der ødelagde kamelens ryg’. Det er i og for sig ikke et forkert valg, men det ville nok give mere mening at vælge ’dråben, der fik bægeret til at flyde over’. o Explicitation: eksplicitering Her gøres implicit viden i kildeteksten eksplicit i målteksten. Et eksempel taget fra årsregnskabsloven er oversættelsen af ’ledelsespåtegning’ til ’a statement by the executive and supervisory board’. o Paraphrase: omformulering Oversætteren omformulerer og oversætter frit samtidig med at meningen bibeholdes. Der kan være tale om ordklasseskift eller synsvinkelskift i denne mikrostrategi. Et eksempel kunne være at ’toget måtte ikke køre frem’ oversættes med ’der var rødt lys’. Der er her tale om et synsvinkelskift fra en negativ ladet sætning til en mere neutral sætning. o Condensation: kondensering Oversætteren oversætter meningen af kildeteksten på en kortere måde. Oversætteren kan blandt andet vælge at gøre eksplicit viden i kildeteksten implicit. Denne mikrostrategi ses ofte i forbindelse med undertekster, hvor man har begrænset plads til at gengive det, der bliver sagt.
22
Eksemplet her er taget fra ’Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street’, hvor man har været nødsaget til at kondensere det, der bliver sagt, fordi man netop ikke har så meget plads i underteksterne. Der bliver sagt følgende: ’ He’s a judge of some sort. Once he goes to court, I’m going to slip into the house, release her and beg her to come away with me tonight’9 og i underteksterne står der ’Han er dommer. Når han skal i retten, lister jeg ind og tager hende med’. o Adaptation: tilpasning Her genskabes effekten af kildeteksten på en mere kreativ måde end ved for eksempel indirekte oversættelse (oblique) og omformulering (paraphrase). Ofte ses tilpasning hvor kulturelle referencer fra kildekulturen byttes ud med kendte referencer fra målkulturen. Dette ses blandt andet i børnelitteratur, hvor f.eks. et engelsk børnerim byttes ud med et dansk frem for at oversætte børnerimet. Et andet eksempel kunne være ”… being a shareholder og Anheuser Busch doesn’t mean you can walk into the factory and grab a free case of Bud Light!” Teksten er fra undervisningen i økonomisk sprog og skulle oversættes til en letforståelig investeringsvejledning på dansk. Derfor ville det være oplagt at tilpasse oversættelsen til dansk kultur og den blev som følger: ”… betyder det at være aktionær i Carlsberg ikke, at du kan gå ind på bryggeriet og hente en gratis kasse øl.” o Addition: tilføjelse Der tilføjes noget, som ikke umiddelbart står i kildeteksten. Et eksempel kunne være at ”They went on holiday in Paris” blev oversat til ”De tog på ferie til byernes by, Paris”, da ’byernes by’ ikke er nævnt i udgangsteksten og derfor er blevet tilføjet. o Substitution: erstatning Oversætteren erstatter visse dele af kildeteksten eventuelt med ny viden, som oversætteren måske finder mere korrekt at benytte i den givne situation. Meningen med teksten kan altså blive en anden, end den oprindeligt var. Et eksempel kunne være at man i stedet for en engelsk juledessert, som f.eks. ’christmas pudding’ vælger at skrive ’risalamande’.
9
Ordret oversat: ’Han er en slags dommer. Når han tager i retten, vil jeg snige mig ind i huset, slippe hende fri og bede hende om at tage væk med mig i aften.’
23
o Deletion: sletning Modsat addition sletter man her visse dele af kildeteksten. Til forskel fra condensation er disse dele ikke gjort implicitte, men helt udeladt. Fra samme tekst, som er nævnt under adaptation, var der en sætning, der lød: ”Whether you say shares, equity, or stock, it all means the same thing.” Denne sætning blev helt udeladt på dansk, da alle tre (shares, equity og stock) i dette tilfælde skal oversættes med aktier og sætningen ”Om du kalder det aktier, aktier eller aktier er underordnet, for det betyder det samme” er overflødig og giver ikke rigtig mening på dansk. o Permutation: omplacering eller ombytning Ses blandt andet i ordspil eller bogstavrim, hvor for eksempel bogstavrim med s’er i kildeteksten byttes ud med bogstavrim med t’er i målteksten for at skabe en tilsvarende effekt. Dette ses ofte i litterære oversættelser, hvor man f.eks. kan udskifte ’Peter Piper picked a peck of pickled peppers…’ med ’Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad’. Oversættelser behøver ikke benytte sig af enten den ene eller den anden mikrostrategi. Flere strategier kan sagtens være brugt om samme ord eller sætning. Til tider kan det også være vanskeligt at se præcis hvilken strategi, der er anvendt. Det kan netop skyldes at flere strategier er anvendt samtidig. Der bør ifølge Lundquist (1997: 37) være overensstemmelse mellem den overordnede makrostrategi og mikrostrategierne, som altså er med til at understøtte den valgte makrostrategi. Herunder har jeg samlet mikrostrategierne i en tabel for at skabe et hurtigt overblik: non-translation – lån calque – oversættelseslån direct translation – ordret oversættelse oblique translation – indirekte oversættelse explicitation – eksplicitering paraphrase – omformulering condensation – kondensering adaptation – tilpasning addition – tilføjelse substitution – erstatning deletion – sletning permutation – omplacering/ombytning
overføre uforandret overføre strukturen (fordanskning) oversætte direkte oversættelse af meningen gør implicit viden eksplicit oversætter frit forkorter teksten, gør eksplicit viden implicit kreativ genskabelse af effekt tilfører ekstra viden til teksten erstatter dele med ny viden udelader dele af teksten bytter om på dele af teksten
24
2.5. Om juridiske tekster og konventioner I dette afsnit vil jeg kigge på, hvad der kendetegner en juridisk tekst, nærmere betegnet en lov. Desuden vil jeg kigge på, hvad det indebærer af viden, når man skal oversætte en juridisk tekst.
”Juridisk sprog er et fagsprogsområde, der af de fleste opfattes som vanskeligt tilgængeligt. Det skyldes formentlig at vi ikke normalt beskæftiger os med juridiske forhold i modsætning til fx økonomiske forhold, som vi hører og læser meget om i dagspressen. Derudover er sprogbrugen meget specialiseret.” (Faber et al. 2001: 7)
’Lov’ kategoriseres som det fastlagte: ”normer, der bestemmer, hvordan vi bør handle” (Andersen 2002: 19). Loven fastlægger altså de grundlæggende regler for, hvordan vi som individer skal eller bør opføre os, og love skaber ens vilkår og betingelser for alle i et samfund. Lov og ret er altså to vidt forskellige ting, som dog begge er gyldige retskilder. Andersen kategoriserer ’retskilder’ som værende ”kilder, der fremtræder i en vis autoritativ skikkelse” og omhandler blandt andet love, tidligere domme, juridisk argumentation udgivet i lærebøger eller tidsskriftsartikler, sædvaner, lovforabejder og common sense (Andersen 2002: 37). For at kunne oversætte juridiske tekster er man nødt til at have faktuel viden og tekstuel viden om teksten (Faber et al. 2001). Kendskab til dette kan være behjælpeligt, såfremt man er nødt til at finde noget baggrundsviden for at kunne oversætte korrekt. Det er altså ikke nok at have en ordbog til hjælp, da den samme ting på dansk kan hedde noget forskelligt på engelsk alt efter hvilket område teksten handler om. Det samme er selvfølgelig også gældende den anden vej rundt. Et klassisk eksempel er det engelske ’defendant’, der enten skal oversættes med ’tiltalte’ eller ’sagsøgte’, alt efter om der er tale om strafferet eller civilret. Der er også stor forskel på, om ord bruges i almensprog eller i fagsprog. Generelt set er fagsprog det sprog, der bruges i en specifik sammenhæng. For eksempel er der tale om fagsprog, når en kommentator bruger diverse fodboldudtryk i forbindelse med kommenteringen af en kamp
25
(offside, målspark, centerforward osv.). Der er også tale om fagsprog, når der fremlægges visioner for det nye regnskabsår eller præsenteres et årsregnskab på f.eks. en generalforsamling eller til et bestyrelsesmøde hos en virksomhed (akkumuleret overskud, aktiver, passiver osv.). Man kan også sige, at de værktøjer og ingredienser (piskeris, kagesprøjte, bagepulver, kandiserede violer osv.), en bager bruger i sit bagværk, er en form for fagsprog – om end disse efterhånden er så alment kendte, at de nok nærmere er blevet en del af vores almensprog frem for decideret fagsprog. Disse eksempler er alle eksempler på, hvor forskelligt fagsprog er og kan være, men de kan dog alle gå under betegnelsen fagsprog. Fagsprog er, som navnet antyder, altså det sprog, der bruges inden for et bestemt fag. Almensprog er det vi benytter os af til hverdag. Fagord stammer som oftest fra almensprog, men bliver benyttet med en mere nøjagtig definition i fagsprog og er med til at skabe entydighed og præcision (Engberg 1998: 29-37). Ofte findes der en generel, overordnet term i juridisk sprog, som så kan inddeles i underbegreber med en mere specifik betydning. Jan Engberg (1998: 35-37) giver et eksempel på ’tyveri’, der benyttes som overbegreb, men som kan inddeles i ’simpelt tyveri’, ’indbrud’ og ’røveri’.
Tyveri
Simpelt tyveri
Indbrud
Røveri
Engberg 1998: 37
Den overordnede betydning, gældende for alle tre, er, at nogen har taget en genstand, som ikke tilhørte vedkommende uden tilladelse fra ejermanden. Der er dog forskel på, hvordan man har tilegnet sig denne genstand, og det er netop hér fagsprog adskiller sig fra almensprog. Engberg giver eksemplet, at der er stjålet noget fra ens hjem, som dog stod ulåst. I almensprog ville folk ofte sige, at der havde været indbrud i hjemmet. I juridisk sammenhæng (fagsprog) er der dog tale om simpelt tyveri, da hjemmet var ulåst og tyven derfor ikke har tiltvunget sig adgang, men frit kunne gå ind og stjæle genstanden. Det har en del at sige for en mulig straf, om der er
26
tale om den ene eller den anden form for tyveri. Derfor er det vigtigt at sætte sig ud over ’dagligdagsbetydningen’, når der skal oversættes inden for det juridiske univers10.
2.5.1. Faktuel viden Faktuel viden er viden om jura, indholdet af den pågældende tekst, samt overblik over retssystemet og de delområder og discipliner jura opdeles i. Jura er opdelt i to søjler: en formueretlig søjle, der omhandler forholdet mellem enkeltpersoner (både fysiske og juridiske personer) og en offentligretlig søjle, der omhandler forholdet mellem det offentlige og privatpersoner (Andersen 2002: 84) Den formueretlige søjle kaldes også undertiden for privatret. Man skal dog holde sig for øje, at andre lande kan have andre inddelinger end den danske, og at man derfor arbejder i en helt anden del af juraen, end man måske havde forestillet sig. Man skal altså vide en del både om det retssystem, man oversætter fra, men også om det retssystem man oversætter til. Den overordnede opdeling i offentlig ret og formueret eller privatret synes dog at være ret generel og brugt i de fleste retssystemer. Det er ofte den videre opdeling, der afviger fra hinanden og det er her, man kan komme på glatis, såfremt man ikke kender til de forskellige opdelinger. Årsregnskabsloven synes dog at høre til under selskabsret, som igen hører under privatret eller den formueretlige søjle, jævnfør bogen ”Dansk Privatret” (Andersen et al. 2001: 609670). Der kan dog også argumenteres for, at årsregnskabsloven hører under skatteret, og dermed offentlig ret, da fremlæggelse af årsregnskaber er noget, der er pålagt virksomhederne fra statens side. Denne diskussion vil jeg ikke gå videre ind i her, da det ikke er formålet med dette speciale at diskutere hvilket område, årsregnskabsloven hører under. Der kan argumenteres for, at denne diskussion burde føres, såfremt placeringen har betydning for oversættelsen. Det er dog lidt specielt med denne oversættelse, da den ikke manifesterer sig i et bestemt lands retssystem, men kun har til formål at informere folk, der ikke kan læse dansk, om indholdet af den danske årsregnskabslov og hvilke krav, der stilles til danske virksomheder i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet og dermed årsrapporten. Oversættelsen skal derfor ikke henvise til noget tilsvarende i et andet retssystem, men blot fungere som
10
Det samme gør sig formodentligt gældende for andre typer fagsprog, men eftersom specialet omhandler juridisk sprog, har jeg valgt kun at fokusere på denne type.
27
information, og derfor mener jeg ikke det er nødvendigt at diskutere placeringen i denne opgave.
2.5.2. Tekstuel viden Tekstuel viden indebærer viden om ekstratekstuelle og intratekstuelle elementer og specifikke elementer inden for netop det felt, man har med at gøre. Det vil sige, at man kigger på de elementer, der er uden om teksten, såsom kommunikationssituation, teksttype og tekstens funktion. Man kigger desuden på selve teksten og det sproglige indhold samt i nogle tilfælde hvilke termer, der er brugt. Disse elementer kan hjælpe til en bedre forståelse af den tekst, der skal oversættes. I dette afsnit vil jeg kun fokusere på de elementer, der er specielle for det juridiske område. Andre sproglige elementer kan findes i kapitlet omkring oversættelsesteori, økonomiske tekster og i selve analysen. Jeg vil ikke gå i dybden med teori omkring bestemmelsen af genren, da det ikke er formålet med dette speciale. I stedet vil jeg blot konstatere, at teksten befinder sig i det juridiske univers og at der er tale om en lov. Jeg vil dog komme ind på, hvad der kendetegner en juridisk tekst, nærmere betegnet en lov. Dansk lov Danske love er inddelt systematisk og med en bestemt typografisk opstilling (von Eyben 1989: 26-68). I almindelighed består love af 15-20 paragraffer. Love med flere paragraffer end dette, inddeles ofte med kapitler, hvilket bør ske med arabertal og overskrift til det enkelte kapitel. Danske love benytter en typografisk opstilling, hvor paragrafferne er angivet med fed skrift, paragraftegn (§) og arabertal efterfulgt af punktum. Den efterfølgende inddeling er ’stykker’, der markeres med kursiv, forkortes ’Stk.’, beskrives med arabertal og efterfølges af punktum. Såfremt der kun er ét ’stykke’ i paragraffen, angives dette ikke og er der flere ’stykker’ angives 1. stykke ikke. Det er underforstået at en paragraf altid starter med stykke 1, eventuelt efterfulgt af andre ’stykker’. Ved henvisninger skrives stykke 1, såfremt der er flere stykker i den nævnte paragraf. En underinddeling af stykkerne kan også finde sted, men der synes dog at herske uenighed om hvordan denne inddeling er. Von Eyben skriver i sin bog, at ’nummer’ følger efter ’stykke’ og at disse angives ved et arabertal efterfulgt af en halvparentes og her stopper von Eybens inddeling. Et eksempel fra SKATs hjemmeside viser at inddelingen kan
28
fortsættes med ’litra’, der markeres med et bogstav (bilag 7). Faber et al. (2001: 33) skriver at inddelingen hedder først ’litra’ og dernæst ’nummer’, men nævner dog ikke nærmere hvordan disse skal angives. Bente Nissen Byg (bilag 6) skriver også at inddelingen hedder ’litra’, angivet med et bogstav, efterfulgt af ’nummer’, angivet med i’er. Titlen på loven bør ifølge von Eyben være så kort som mulig og bør dække lovens indhold. Lange titler vil oftest blive forkortet i daglig tale. I selve loven bør korte paragraffer tilstræbes. En lov bør desuden udformes, så den kan stå alene og bør derfor ikke henvise til andre love. Desuden bør en lov indeholde definitioner på de udtryk, der bruges i teksten. Disse definitioner findes oftest i de første paragraffer af loven. En lov må desuden ikke stride mod grundloven og bør ikke indeholde overflødigt stof, der ikke har relevans for selve loven. En lov skal stadfæstes inden 30 dage regnet fra vedtagelsen, det vil sige, at dronningen skal have skrevet under på loven inden, der er gået 30 dage fra loven blev vedtaget i Folketinget (von Eyben 1989: 123). Der laves et referat af loven samt en indstilling til dronningen om at stadfæste loven, hvilket hun gør med påtegningen ’Loven stadfæstet’ og sin underskrift. På forsiden
af
loven
vil
der
være
trykt
en
promulgationsformular,
også
kaldet
offentliggørelsesformular, der har følgende ordlyd: ”Vi Margrethe den Anden af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov” (von Eyben 1989: 123) Promulgationsformularen fortsætter efter lovforslaget ”Givet på ... den... – Under Vor Kongelige Hånd og Segl.” Den pågældende minister sætter derefter sin kontrasignatur (bekræftende underskrift). Engelsk lov Inddelingen på engelsk er, som på dansk, systematisk og med en bestemt typografisk opstilling (Nielsen 2002 + Byg bilag 6). Ligesom på dansk kan engelske love være inddelt i flere afsnit og kapitler, som betegnes ’part’ og ’chapter’. Det er dog vigtigt at have fokus på, hvor i teksten ’chapter’ står, da dette også kan henvise til lovnummeret. Engelsk inddeling fortsætter med ’section’, der angives med fed skrift, svarende til den danske paragraf. ’Section’ forkortes til tider med s eller S i løbende tekst. Dernæst følger ’subsection’, som skrives med arabertal i parentes, svarende til det danske stykke. Ved henvisninger kan man vælge at skrive det hele ud, så man får section 2, subsection 3, eller man kan vælge den korte udgave s 2(3).
29
Som ved henvisninger i danske love, anvendes forskellige skrifttyper ikke ved henvisninger i engelske love. Her er henvisningerne markeret med kursiv for at skille sig ud fra den øvrige tekst. ’Subsection’ kan opdeles yderligere i ’paragraph’, markeret med arabertal efterfulgt af punktum, og dernæst ’subparagraph’, markeret med et bogstav efterfulgt af punktum. Når der oversættes fra engelsk til dansk, er det vigtigt at være opmærksom på at ’paragraph’ ikke er det samme som ’paragraf’. Dette ordpar vil gå under betegnelsen ’false friends’ hvor ord, der lyder og ligner hinanden betyder vidt forskellige ting. Man skal selvfølgelig også være opmærksom på ’paragraf/paragraph’-faldgruppen ved oversættelse fra dansk til engelsk. En anden faldgruppe i juridisk oversættelse fra engelsk til dansk, kunne være ’chapter’, som man umiddelbart nok ville oversætte med ’kapitel’. Men i juridisk sammenhæng kan det også henvise til ’lovnummer’. Ved oversættelser fra dansk til engelsk skal man være opmærksom på, at paragraftegnet (§) sjældent benyttes på engelsk (Faber et al. 2002: 13). På engelsk vil en lov også have en lang og beskrivende titel, men også have en kort titel, eller kaldenavn, som danske love har det. Engelske kaldenavne synes ofte at være forkortelser af den lange titel. Som på dansk, begynder engelske love også med en promulgationsformular eller enacting clause. Den lyder som følger: ”BE IT ENACTED by the Queen's most Excellent Majesty, by and with the advice and consent of the Lords Spiritual and Temporal, and Commons, in this present Parliament assembled, and by the authority of the same, as follows:—“ (Companies Act 1985, bilag 8). Promulgationsformularen er taget fra den engelske ‘Companies Act’ fra 1985, som svarer til den danske årsregnskabslov. Companies Act er senest revideret i 2006. Ved oversættelse vil man sandsynligvis skele til promulgationsformularen på det sprog, man oversætter til. Det er dog vigtigt ikke bare at kopiere den, da formularen stadfæster loven, og en oversættelse er ikke retskabende. Det er derfor vigtigt at tilpasse den til originalen. Nedenstående tabel viser inddelingen af dansk og engelsk lov ud fra de kriterier, der blev fremsat ovenfor.
30
Dansk
Engelsk
Lang titel
Title
Kaldenavn
Short title
Lovnummer
lov nr. X af (dato + år)
Promulgationsformular
Chapter
(år) Chapter X
Enacting clause
Afsnit
Afsnit I*
Part
PART I*
Kapitel
Kapitel 1*
Chapter
Chapter 1*
Paragraf
§ 1.
Section
1 (ved henvisning: S. 1)
Stykke
Stk. 2
Subsection
(2)
Litra
1)
Paragraph
1.
Nummer
a)
Subparagraph
a.
Der er sjældent flere inddelinger end dette. * I det læste materiale er der ikke skrevet hvordan afsnit og kapitel skal angives, hverken på dansk eller engelsk. Eksemplerne er derfor taget fra årsregnskabsloven og oversættelsen heraf.
2.5.3. Tekstfunktion i det juridiske univers Juridiske tekster kan være enten normative eller informative (Cao 2007: 10). Det samme gør sig gældende for oversættelsen af juridiske tekster. En normativ juridisk tekst er som oftest præskriptiv og har retsvirkning. En normativ oversættelse ses blandt andet i lande med flere officielle sprog, som for eksempel Canada. Her vil lovgivningen både være at finde på fransk og engelsk, og begge udgaver har retsvirkning. En normativ juridisk tekst, en lov, opstiller nogle betingelser og rettigheder for hvordan personer, herunder også juridiske personer, skal agere. En informativ juridisk tekst er som oftest deskriptiv, hvilket blandt andet ses i lærebøger eller oversættelser, der har til formål at informere læsere udefra om et bestemt emne. Det kunne for eksempel være oversættelsen af en hvilken som helst dansk lov. Da vi kun har ét officielt sprog i Danmark, vil det kun være den danske udgave af en lov, der har retsvirkning. Andre udgaver har kun til hensigt at informere læsere, der ikke kan forstå dansk. Selvom en oversættelse af en dansk lov ikke har retsvirkning, hverken i kildesprogets retssystem eller i målsprogets retssystem, og dermed er informativ, kan den sagtens have et normativt udtryk –
31
altså, at den fremstår som var det en gældende lov på målsproget. Som Faber et al. udtrykker det: ”Et funktionsskifte fra kildetekst til måltekst udløser altså ikke nødvendigvis en ændring af tekstens fremtrædelsesform” (2001: 22).
2.6. Om økonomiske tekster Inden for det økonomiske felt opererer man med tre typer engelsk: amerikansk engelsk, britisk engelsk og international engelsk. De forskellige typer engelsk kommer oftest til udtryk i virksomheders årsrapporter, hvor valg af engelsk ofte er en beslutning taget på ledelsesniveau og vil, som oftest, afhænge af hvor i verden virksomheden opererer. Såfremt en virksomhed opererer på det amerikanske marked, vil det oplagte valg være at benytte amerikansk-engelsk. Såfremt en virksomhed opererer på det engelske marked, vil det være oplagt at benytte britiskengelsk. Der er dog også mulighed for at vælge international engelsk, som er en blanding af amerikansk-engelsk og britisk-engelsk. Selvom der er tale om tre typer af samme sprog, er det vigtigt at være konsekvent i brugen af typen af engelsk. For det første vil det fremstå som værende uprofessionelt at benytte forskellige typer, og for det andet kan det give forståelsesproblemer, da den samme term på én type engelsk ikke nødvendigvis betyder det samme som på en anden type engelsk. Mourier (2004: 149-150) skelner mellem uproblematiske og problematiske termer og benytter eksemplet omkring financial year og fiscal year til at demonstrere sidstnævnte. Financial year er den britisk-engelske term for regnskabsår, mens fiscal year er den amerikansk-engelske for det samme. Fiscal year eksisterer dog også på britisk-engelsk, men her betyder det skatteår. Forskellen ligger i at skatteåret følger kalenderåret, mens regnskabsåret ikke nødvendigvis gør det. Det går selvfølgelig begge veje med typen af engelsk. Det er vigtigt at vide hvilken type engelsk, der er anvendt, for at kunne oversætte korrekt til dansk, men det samme vil gøre sig gældende den anden vej rundt. Det er vigtigt at vide, hvilken type engelsk en virksomhed ønsker at benytte sig af, for at kunne lave en ordentlig og korrekt oversættelse. For at gøre forvirringen total omkring brugen af den ene eller den anden type engelsk, læner international engelsk sig tilsyneladende op ad amerikansk-engelsk på termniveau, men læner sig op ad britisk-engelsk i stavemåde (Mourier 2004: 151). Der er ikke nødvendigvis nogen logik i om en international term er britisk eller amerikansk inspireret. Alligevel ser det dog ud til at forholde sig sådan, at såfremt en term eksisterer på begge typer engelsk, men med forskellig
32
betydning, som det ses med fiscal year, vælges de termer, der ikke kan misforstås. Altså vil den internationale term være financial year for regnskabsår (Mourier 2008: 4). Ud fra figuren på side 4 (Mourier 2008) ser det umiddelbart ud til, at såfremt en term findes på begge typer engelsk vælges den ’modsatte’ term, således at den term, der eksisterer på begge sprog, helt udelades i international sammenhæng. Såfremt man er i tvivl om betydningen af en bestemt term, er det nødvendigt at finde frem til den korrekte mening for at kunne oversætte termen til noget tilsvarende på det andet sprog. Her er monolingvale ordbøger mindst en lige så stor hjælp som bilingvale ordbøger, hvis ikke større. Bilingvale ordbøger er en god hjælp til at finde en term, men det er som oftest en god idé at undersøge termerne lidt nærmere – såfremt der er tid og penge til det. I de følgende kapitler vil kildeteksten, målteksten og de anvendte mikrostrategier blive analyseret.
33
3. Analyse af kildeteksten I dette kapitel vil jeg gennemgå analysen af kildeteksten. Nogle dele af Nords model har været mere relevante end andre i denne analyse. Jeg har dog alligevel valgt at gennemgå alle punkter, hvor nogle er mere uddybet end andre. Kildeteksten findes som bilag 1.
3.1. Ekstratekstuelle elementer o Afsender: Afsenderen af love er den lovgivende magt i det pågældende land (Nord 2005: 48). Det vil sige, at afsenderen af årsregnskabsloven er Folketinget. Dog er reglerne i Danmark således, at en lov skal stadfæstes af den siddende regent, i dette tilfælde Dronning Margrethe 2., for at kunne træde i kraft. Det vil altså sige, at afsenderen er Folketinget og Dronning Margrethe 2. i samråd. Dette afspejles også i promulgationsformularen (p. 2, l. 4-5). Efter lovens tekst og før bilagene står der ”/Ole Stavad”. Ole Stavad var erhvervsminister 2000-2001 (Wikipedia 26.03.2009) og var den person, der fremlagde lovforslaget (Retsinformation 10.01.2009) og dermed kan siges at stå som en mere specifik afsender. Som nævnt i teorien skelner man mellem afsender og forfatter. Afsenderen er afdækket herover. Hvem der kan tilskrives titlen som forfatter er ikke til at sige, da denne oplysning ikke synes tilgængelig. Mit bud er dog, at det er en advokat eller jurist, måske i samarbejde med en revisor. o Afsenders hensigt: Hensigten med årsregnskabsloven er at gøre det lovpligtigt for erhvervsdrivende virksomheder at aflægge årsrapporter. Desuden er hensigten at fremsætte hvilke elementer, en virksomhed har pligt til at oplyse om og i hvilken rækkefølge. Det er blandt andet med til at skabe et mere homogent udtryk og dermed gøre det lettere at læse og sammenligne virksomheders årsrapporter. o Modtager: Det enkle svar på, hvem modtagerne er, ville være ’virksomheder’. Lidt mere uddybet er det de typer virksomheder, som årsregnskabsloven selv definerer og som skal aflægge årsregnskaber, og i selve virksomheden henvender årsregnskabsloven sig nok primært til ledelsen og de personer, der har med udarbejdelsen af regnskabet at gøre. Desuden må årsregnskabsloven nødvendigvis også henvende sig til de revisorer, der skal udføre revision på
34
årsrapporten. Disse skal sikre, at virksomhedernes årsrapporter lever op til de krav, der stilles i årsregnskabsloven. Andre modtagere kan være studerende og undervisere, der bruger årsregnskabsloven som en del af undervisningsmaterialet, eller det kan være personer, der har en interesse i regnskab eller i en virksomhed og som ønsker bedre at kunne forstå årsrapporten. Sidstnævnte kaldes også stakeholder eller interessent. o Medie: Årsregnskabsloven er en skreven tekst, som blandt andet kan findes på internettet på www.retsinformation.dk. Her findes ”alle [danske] love og regler (bekendtgørelser og cirkulærer m.v.), der er udstedt af ministerier og centrale statslige styrelser” (Retsinformation ingen dato). Danske love findes også i en trykt udgave i Karnovs lovsamling, der er en kommenteret samling af gældende love. Karnovs lovsamling findes også som cd-rom og i en online-version (Wikipedia 15.08.2009). o Sted: Loven er dansk og har retsvirkning i Danmark. § 170 (p. 57, l. 1-3) nævner, at loven ikke er gældende for Grønland og Færøerne, selvom disse er en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab (Wikipedia 27.10.2009). o Tid: Årsregnskabsloven er af forholdsvis ny dato, så tidspunktet bør ikke have den store indflydelse på sproget. o Motiv: Jeg mener her, at motivet og afsenderes hensigt med teksten ligger meget tæt op ad hinanden. Motivet må være at skabe et fælles grundlag for hvordan årsrapporter skal aflægges i Danmark, således at man lettere kan sammenligne forskellige virksomheders årsrapporter og dermed virksomhedernes værdi. Samtidig vil dette grundlag også gøre det lettere at sammenligne årsrapporter fra samme virksomhed fra år til år. o Tekstfunktion: Årsregnskabsloven hører under den direktive funktion, da den fortæller virksomheder, hvordan de skal aflægge årsrapporter. Årsregnskabsloven fortæller altså modtageren hvordan denne skal agere, og at denne skal følge bestemte forskrifter. I det juridiske univers kan årsregnskabsloven siges at være normativ (eller præskriptiv), da den har
35
retsvirkning. Verberne, der angiver forpligtelser, er med til at underbygge at teksten er direktiv.
3.2. Intratekstuelle elementer o Emne: Det centrale tema i denne tekst er, hvordan erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsregnskaber m.v. o Indhold: Årsregnskabsloven fremsætter krav og specifikationer for, hvad en erhvervsdrivende virksomhed er og for hvordan og hvorledes disse skal indsende deres årsregnskab. Kapitel 1 af loven forklarer, hvad der kendetegner en erhvervsdrivende virksomhed, hvilke typer, der er tale om og hvilke undtagelser der måtte være hertil. Desuden forklares ’konceptet’ regnskabsklasser, som beskriver hvad og hvor meget en virksomhed skal inkludere i deres årsrapport. Kapitel 2 af loven gør ledelsens rolle klar i forhold til aflæggelse af årsrapport. Kapitel 3 fremsætter de grundlæggende krav til årsrapporten, mens kapitel 4 angiver rækkefølgen af årsrapportens bestanddele. Herefter bliver årsregnskabsloven mere specifik og de efterfølgende kapitler henviser til de forskellige regnskabsklasser, hvad de skal have med og hvordan. Årsregnskabsloven er en slags byggeklodsmodel, hvor kravene til regnskabsklasse A er de mindste krav, og ved de efterfølgende regnskabsklasser bliver der fyldt mere og mere på for hvert trin man tager op ad stigen. Jo større virksomhed, jo flere krav. o Forudsætninger: For at kommunikationen kan være succesfuld, må det være en forudsætning at afsender og tilsigtet modtager er bekendte med de termer, der benyttes i årsregnskabsloven. Afsenderen må formode, at den tilsigtede modtager har (indgående) kendskab til regnskab, økonomi og/eller jura. o Tekstens opbygning: Teksten er delt ind i flere afsnit, som derefter er delt ind i kapitler og paragraffer. Afsnittene er tydeligt markeret med fed skrift og romertal, efterfulgt af en overskrift for afsnittet også markeret med fed skrift. Afsnittene er delt ind i kapitler markeret med normal skrift og nummereret med arabertal, efterfulgt af en overskrift for kapitlet markeret med kursiv skrift. Dernæst er hver enkelt paragraf markeret med fed skrift ’§ (arabertal)’ og de enkelte stykker er markeret med kursiv skrift ’stk. (arabertal)’, hvilket gør teksten let at overskue rent layoutmæssigt. Der er desuden en lille overskrift markeret med
36
kursiv skrift for en del af paragrafferne, der kort opsummerer indholdet af den kommende paragraf. o Nonverbale elementer: Der findes ingen tabeller, figurer eller billeder til at underbygge teksten, hvilket man i øvrigt sjældent ser i love. Det nærmeste man kommer et nonverbalt element i denne tekst, er de skemaer i lovens bilag 2, der angiver en slags tjekliste for hvad en årsrapport skal indeholde og i hvilken rækkefølge. o Leksik: Teksten bærer præg af at være en juridisk tekst omkring et økonomisk emne. Der er en del økonomiske termer, som kan siges at være neutrale termer, der ikke tillægges en eller anden form for konnotativ betydning. Sproget er, som i de fleste love, formelt. Det ses blandt ved, at der er en del participialkonstruktioner, som beskrives i næste punkt. Desuden bruges der til tider gammeldags ord som f.eks. henhører under (4, 22), hvor man kunne have valgt at bruge hører under i stedet. o Syntaks: To særlige træk ved juridisk sprogbrug er periodestilen og brugen af participialkonstruktioner (Engberg 2003; 65-69). Periodestilen kendes blandt andet på lange, komplekse sætninger, hvor kernereglen udtrykkes i hovedsætningen, mens betingelser og specifikationer på det, der siges i hovedsætningen, udtrykkes i bisætninger. Et eksempel ses side 3, linje 2427: ” Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.” Med inspiration fra Engbergs figur (Engberg 2003: 66) vil ovenstående sætning se således ud:
37
Betingelser og specifikationer
Kerneregel Vælger en af loven omfattet virksomhed,
som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1. Participialkonstruktioner benyttes i stedet for relativsætninger og benyttes til at ”angive nærmere forklaringer eller definitioner på begreber i selve regelen eller i angivelserne af omstændigheder” (Engberg 2003: 67). Et eksempel findes på side 2, linje 27: ”årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern”. Omskrevet til en relativsætning, ville den lyde: ”årsregnskab for en koncern, der er ledet af virksomheden.” Dog er brugen af participialkonstruktioner ikke overvældende i denne tekst, men man har i stedet valgt at bruge relativsætninger. Dette stemmer godt overens med Justitsministeriets cirkulære nr. 224 ”Vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter” (Retsinformation 18.12.1969), som angiver at en lov skal være let at læse og forstå. o Suprasegmentale elementer: Årsregnskabsloven er kopieret fra internettet og sat ind i et Word-dokument for at der kunne komme linjenumre og sidetal på. Der er ikke ændret ved teksten, og den ligner den, man kan finde på nettet. Der er dog den forskel, at skrifttypen på internettet er uden seriffer, og i Word benyttes Times New Roman, skriftstørrelse 12. Selve opstillingen ligner dog den på internettet, og derfor mener jeg ikke, at skrifttypen har den store betydning. Som nævnt under tekstens opbygning, så er de enkelte afsnit med dertilhørende overskrift markeret med fed skrift og romertal. Det gør det let at se, hvornår noget nyt starter. Desuden er der en kort overskrift med kursiv ved næsten hver enkelt paragraf, der ganske kort angiver hvad paragraffen handler om. Nogle paragraffer hører så tæt sammen indholdsmæssigt, at de har en samlet overskrift. Selve paragraffen er markeret med ’§ (arabertal)’ med fed skrift og de
38
enkelte stykker er markeret med ’stk. (arabertal)’ i kursiv. Der er desuden en overskrift i kursiv for de enkelte kapitler, som desuden er nummereret med arabertal. Lovens titel er også markeret med fed skrift og skriftstørrelse 18. Bilagene er også markeret med fed skrift og skriftstørrelse 13,5. Tekst
Skriftstørrelse
Typografi
Justering
Lovnummer
lovnummer står i en boks ved siden af teksten på www.retsinformation.dk og derfor kan det ikke rigtigt sammenholdes med resten af teksten.
Overskrift
18
fed
centreret
Promulgationsformular
12
normal
venstrejusteret med indryk
Afsnit (romertal)
12
fed
centreret
Overskrift, afsnit
12
fed
centreret
Kapitel (arabertal)
12
normal
centreret
Overskrift, kapitel
12
kursiv
centreret
Overskrift, paragraf
12
kursiv
centreret
Paragraf ”§ (arabertal)”
12
fed
venstrejusteret
Stykke ”Stk. (arabertal)”
12
kursiv
venstrejusteret
I næste kapitel vil jeg analysere oversættelsen efter samme model som i dette kapitel og sammenholde de to analyser for at finde frem til ligheder og forskelle.
39
4. Analyse af oversættelsen I dette kapitel vil jeg gennemgå analysen for oversættelsen samt sammenholde kildeteksten og målteksten. Ligesom i analysen af kildeteksten, har nogle dele af modellen været mere relevante end andre for denne analyse. Jeg har dog alligevel valgt at gennemgå alle punkter, hvoraf nogle er mere uddybet end andre. Oversættelsen findes som bilag 2. I dette kapitel vil jeg desuden inddrage oversættelsessituationen og juridiske konventioner. En del informationer omkring de ekstratekstuelle elementer er hentet fra korrespondancen med lektor Lise Mourier fra Handelshøjskolen i København, CBS. Denne korrespondance kan findes som bilag 5.
4.1. Ekstratekstuelle elementer o Afsender: Umiddelbart er Folketinget og Dronning Margrethe 2. også afsendere af den engelske udgave af årsregnskabsloven, jf. promulgationsformularen (p. 1, l. 6-7). Det er dog næppe tilfældet, da love i Danmark kun udfærdiges på dansk. Andre versioner end den danske har ikke retsvirkning og er dermed ikke officielle love, som Folketinget og regenten ellers er afsendere af. I stedet er det her Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der må stå som afsender, da styrelsen i sin tid ønskede at få den danske lov oversat. o Afsenders hensigt: Afsenderens hensigt med teksten er at hjælpe ikke-dansktalende personer til at forstå indholdet i den danske årsregnskabslov og dermed også hjælpe disse personer til at kunne læse og forstå de engelske årsrapporter fra danske virksomheder. o Modtager: Den primære modtager af oversættelsen er ikke-dansktalende personer, der ønsker indsigt i og forståelse af den danske lovgivning inden for aflæggelse af årsrapporter. Modtageren kan for eksempel være ledelsen og/eller regnskabsafdelingen i udenlandske afdelinger af en given virksomhed, herunder også deres jurister og revisorer. Andre sekundære og tertiære modtagere kan være stakeholdere i andre lande end Danmark eller studerende, enten herhjemme eller i udlandet, der ønsker at arbejde med årsregnskabsloven og årsrapporter på et eller andet plan.
40
o Medie: Oversættelsen af årsregnskabsloven findes på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside (www.eogs.dk). Jeg formoder, at oversættelsen ligger her, da virksomheder skal indsende deres årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som derefter gennemgår disse. Desuden er det også oplagt, at oversættelsen ligger her, eftersom det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der fik årsregnskabsloven oversat. Derudover kan man også finde en henvisning til den engelske tekst på www.juraportal.dk, hvor der findes henvisninger til omkring 100 danske love på engelsk. o Sted: Loven er stadig placeret i Danmark rent geografisk, selvom den måtte henvende sig til personer uden for landets grænser. Valget af engelsk kan muligvis placere teksten i en specifik global kontekst. Dette vil jeg komme ind på i næste kapitel, hvor jeg gennemgår de udvalgte termer og oversættelsen heraf. o Tid: Oversættelsen er lavet stort set på samme tid som kildeteksten. Derfor bør tiden ikke have indflydelse på sproget, og der burde ikke være forskelle af væsentlig karakter. o Motiv: Motivet for oversættelsen kommer formodentlig af den stigende globalisering og anglificering af verden i dag. Det er stort set umuligt for danske virksomheder at klare sig i dag, hvis ikke de benytter et fremmedsprog og helst engelsk. Da engelsk er et af de mest talte sprog i verden, var og er det oplagt, at oversættelsen er på engelsk. o Tekstfunktion: Oversættelsen ligner umiddelbart en direktiv tekst ligesom den danske, om end i et andet retssystem. Men da teksten ikke har retsvirkning, hverken i Danmark eller andre steder, og kun har til formål at informere ikke-dansktalende personer om den danske lovs indhold, må teksten være informativ. Som Faber et al. skriver, så bør juridiske tekster oversættes på en måde, så de fremstår som værende med samme funktion som kildeteksten, også selvom teksten ændrer funktion (Faber et al. 2001: 22). Som i kildeteksten får verberne også målteksten til at fremstå som en appelbetonet tekst, da disse angiver forpligtelser. Her tænkes især på brugen af modalverbet ’shall’. Mere om dette under syntaks.
41
4.2. Intratekstuelle elementer o Emne: Teksten er en engelsk version af den danske årsregnskabslov omhandlende virksomheders aflæggelse af årsrapporter. o Indhold: Indholdet er det samme, som der står beskrevet under analysen af kildeteksten. Her er det bare skrevet på engelsk i stedet, jf. afsnit 3.2. o Forudsætninger: Et godt udgangspunkt for at kommunikationen kan lykkes er, at modtageren (også) forstår engelsk. Desuden skal modtageren gerne vide, hvad de enkelte termer dækker over eller i hvert fald have en idé om det. Det kan være, at de engelske termer ikke dækker helt over det samme som de danske, men man må formode, at de dækker over tilnærmelsesvist det samme, da man næppe ellers havde valgt den pågældende term. Det er netop det, jeg vil undersøge i næste kapitel o Tekstens opbygning: Teksten er delt i flere afsnit (parts), som derefter er delt ind i kapitler (chapters) og paragraffer (sections). Afsnittene er markeret med fed skrift og er også i målteksten efterfulgt af en overskrift markeret med fed skrift. Afsnittene er delt ind i kapitler markeret med normal skrift efterfulgt af en overskrift for kapitlet markeret med fed skrift, hvor overskriften i kildeteksten var med kursiv. Selve paragraffen er markeret med fed skrift ”1(1)”, hvor arabertallet i parentes angiver stykke. De efterfølgende stykker er angivet ved et arabertal i parentes i normal skrift ”(2)”. Også i målteksten er der overskrifter ved nogle af paragrafferne, som det ses i kildeteksten. Dog er disse overskrifter ikke ens hele vejen igennem teksten. Ved paragraf 1 er overskriften normal skriftstørrelse og kursiv skrift og ved paragraf 2 er overskriften med større skrift og med fed. Målteksten er dog stadig let at overskue rent layoutmæssigt med tydelige inddelinger af, når der sker noget nyt. Der er altså ikke den store forskel på kildeteksten og målteksten, når det kommer til inddelingen i afsnit, kapitler og paragraffer. Der er til gengæld forskel på, hvordan disse er markeret med hensyn til typografi og skriftstørrelse, hvilket jeg vil komme ind på under suprasegmentale elementer. o Nonverbale elementer: Som i kildeteksten findes der heller ingen figurer, tabeller eller billeder til at understøtte teksten i oversættelsen.
42
o Leksik: Målteksten bærer også præg af at være en juridisk tekst omkring et økonomisk emne med en del økonomiske termer. Sproget i målteksten er formelt på samme vis, som det ses i kildeteksten. o Syntaks: I analysen af kildeteksten trækkes to særlige træk ved juridisk sprogbrug frem, periodestil og participialkonstruktion. Periodestilen går igen i oversættelsen, og herunder vil jeg kigge på den samme sætning, som jeg brugte som eksempel i analysen af kildeteksten. Den oversatte sætning lyder som følger: ”Where an enterprise covered by this Act which is not under an obligation to present an annual report in accordance with subsection (1) voluntary elects to present an annual report not intended solely for the enterprise’s own use, it shall, as a minimum, follow the rules for reporting class A, cf. section 7(1), paragraph 1)”. Betingelser og specifikationer
Kerneregel Where an enterprise covered by this Act
which is not under an obligation to present an annual report in accordance with subsection (1) voluntary elects to present an annual report not intended solely for the enterprise’s own use, it shall, as a minimum, follow the rules for reporting class A, cf. section 7(1), paragraph 1). Den oversatte sætning ligner altså til forveksling den danske. I den engelske Companies Act 1985 ser man også periodestil, hvilket er illustreret ved nedenstående eksempel (bilag 9: 1, 3638). Det er med til at underbygge ovenstående om, at periodestil også findes i originale engelske love og ikke kun i denne oversættelse, fordi den skeler til kildeteksten.
43
Betingelser og specifikationer Notwithstanding subsection (1),
Kerneregel one person may,
for a lawful purpose, by subscribing his name to a memorandum of association and otherwise complying with this Act in respect of registration,
form an incorporated company
being a private company limited by shares or by guarantee. Som tidligere nævnt benyttes participialkonstruktioner ofte i stedet for relativsætninger i danske love. Participialkonstruktioner ses sjældent på engelsk, som i stedet benytter relativsætninger. Eksemplet fra analysen af kildeteksten ser således ud i oversættelsen (2, 22): ”financial statements for a group [which is] managed by the enterprise”. ’Which is’ er min egen tilføjelse for at vise, hvordan sætningen ville se ud, såfremt den var skrevet helt ud. Dermed ligner den oversatte sætning den danske sætning, såfremt denne havde været en relativsætning. En forskel mellem dansk og engelsk juridisk sprogbrug er, hvordan rettigheder og forpligtelser angives (Faber et al. 2002: 21-22). I danske juridiske tekster er rettigheder og forpligtelser ofte angivet ved brug af verber i præsens: ”Denne lov gælder for alle…” (bilag 1: 2, 11). I engelske juridiske tekster er rettigheder og forpligtelser ofte angivet ved modalverber, der modificerer hovedverbet: ”This Act shall apply to all…” (bilag 2: 1, 14). ’Shall’ er det modalverbum, der oftest benyttes i engelske juridiske tekster til at angive rettigheder og forpligtelser. Faber et al. taler dog om kontrakter i bogen, men dette kan sagtens føres over på love, da kontrakter ofte er baseret på og efterligner lovens ord. o Suprasegmentale elementer: Som med årsregnskabsloven er oversættelsen kopieret fra en pdf-fil fra internettet og sat ind i et Word-dokument, for at der kunne komme linjenumre og sidetal på. Der er ikke ændret ved teksten, og den ligner den, man kan finde på nettet. Målteksten introduceres med indikation af lovnummeret, og hvornår loven blev stadfæstet. Lovnummeret er skrevet med kursiv skrift og er højrejusteret. På www.retsinformation.dk, hvor den danske udgave findes, står lovnummeret i en boks til højre for selve teksten. Denne boks er at finde efter selve loven i bilag 1, hvor hele boksen er kopieret ind.
44
Der er dog ikke helt enighed om, hvordan paragraf-overskrifterne skal angives. Overskriften til nogle paragraffer, herunder 1 og 11, er som nævnt herover. Overskriften til de fleste paragraffer er dog med fed skrift, skriftstørrelse 18 og venstrejusteret, som det ses med kapitel-overskrifterne. De kursive overskrifter ses ved den første paragraf efter en kapiteloverskrift. Der er formodentligt lavet om på paragraf-overskrifterne her for at undgå misforståelser omkring overskrifterne og så man kan se, at der er tale om to forskellige overskrifter. Det undrer mig dog, hvorfor man ikke bibeholder de kursive overskrifter for paragrafferne hele vejen gennem teksten, da denne ’hoppen frem og tilbage’ kan være med til at forvirre læseren. Helt galt går det dog ved paragraf 4, hvor den samme, lange overskrift er angivet på begge måder. Overskriften er så lang, at den fylder mere end en linje med skriftstørrelse 18. Den del af overskriften, der går ned på linje to er pludselig med kursiv og skriftstørrelse 12, så det ser ud som om, at det er to forskellige overskrifter, der dog burde hænge sammen, jf. samme overskrift i kildeteksten. Tekst
Skriftstørrelse
Typografi
Justering
Lovnummer
12
kursiv
højrejusteret
Overskrift
12
normal
centreret
Promulgationsformular
12
normal
venstrejusteret
Afsnit (romertal)
24
fed
venstrejusteret
Overskrift, afsnit
24
fed
venstrejusteret
Kapitel (arabertal)
12
normal
centreret
Overskrift, kapitel
18
fed
venstrejusteret
Overskrift, paragraf 1 (p.1, l. 12)
12
kursiv
centreret
Overskrift, paragraf 2 (p. 2, l. 18)
18
fed
venstrejusteret
Overskrift, paragraf 4 (p. 3, l. 23-24)
18
fed
venstrejusteret
12
kursiv
centreret
Paragraf ”arabertal (arabertal)”
12
fed
venstrejusteret
Stykke ”(arabertal)”
12
normal
venstrejusteret
Hvis man sammenholder de suprasegmentale elementer fra både kildeteksten og målteksten med de juridiske konventioner, kan man se at både kildeteksten og målteksten følger de konventioner, der blev præsenteret i afsnit 2.5.2:
45
Dansk Engelsk Lang titel Title Kaldenavn Short title lov nr. X af (dato + år) Lovnummer Chapter (år) Chapter X Promulgationsformular Enacting clause Afsnit I* PART I* Afsnit Part Kapitel 1* Chapter 1* Kapitel Chapter 1 (ved henvisning: S. 1) Paragraf § 1. Section Stk. 2 (2) Stykke Subsection 1) 1. Litra Paragraph a) a. Nummer Subparagraph Der er sjældent flere inddelinger end dette. * I det læste materiale er der ikke skrevet hvordan afsnit og kapitel skal angives, hverken på dansk eller engelsk. Eksemplerne er derfor taget fra årsregnskabsloven og oversættelsen heraf.
Dansk Lang titel
Eks. fra kildetekst Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.
Engelsk Title
Kaldenavn
årsregnskabsloven
Short title
Lovnummer
LOV nr 448 af 07/06/2001
Chapter
Eks. fra måltekst Danish Act on Commercial Enterprises’ Prensentation of Financial Statements, etc. the Danish Financial Statements Act Danish Act no. 448 of 7 June 2001
PromulgationsEnacting clause formular Afsnit Afsnit I Part PART I Kapitel 1 Chapter 1 Kapitel Chapter 1 (ved henvisning: S. 1) Paragraf § 1. Section Stk. 2 (2)* Stykke Subsection 1) 1. Litra Paragraph a) a. Nummer Subparagraph * dog er (1) med fed skrift i oversættelsen, hvilket jeg ikke har observeret i engelske love. ** denne inddeling ses dog også på dansk.
Forskel fra teori
(2001) Chapter 448
(a) ** (i), (ii) **
Jeg har valgt at undlade promulgationsformularen i ovenstående boks, da den engelske udgave nødvendigvis må være en oversættelse af den danske og ikke en gengivelse af en engelsk promulgationsformular. Det vil nemlig kunne foranledige læseren til at tro, at der er tale om en tekst med retsvirkning i et engelsktalende land. Dog synes oversætteren ikke at have fundet inspiration i den engelske promulgationsformular, men oversat direkte i stedet.
46
Dansk VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: (bilag 1: 2, 4-5)
Engelsk BE IT ENACTED by the Queen's most Excellent Majesty, by and with the advice and consent of the Lords Spiritual and Temporal, and Commons, in this present Parliament assembled, and by the authority of the same, as follows:—
Oversættelse BE IT KNOWN that the Folketing has enacted and We, Margrethe the Second, by the grace of God, Queen of Denmark, have given Our Royal Assent to the following Act: (bilag 2: 1, 6-7)
(bilag 8)
4.3. Oversættelsessituation Som med analysen herover er en del af informationerne hentet fra korrespondancen med Mourier (bilag 5). Oversættelsessituationen er god til at skabe overblik over de fleste ekstratekstuelle elementer fra analyserne og samle informationerne. o Initiativtager: Ud fra Mouriers e-mail synes det at være Olaf Hasselager fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der stod bag og tog initiativ til oversættelsen. o Ordregiver: Der er ikke angivet nogen ordregiver i det materiale, jeg har haft til rådighed, men jeg formoder, at det også var Olaf Hasselager og det udvalg, der havde med oversættelsen at gøre, der står som ordregiver. Desuden oplyser Mourier, at professor Jens Elling, CBS sad med i det udvalg, der havde med oversættelsen at gøre indholdsmæssigt. Det skulle have været et ønske fra deres side, at årsregnskabsloven blev oversat til international engelsk. o Kildetekstforfatter: Som jeg skrev i analysen af kildeteksten, så fremgår det ikke hvem, der har skrevet selve teksten. Det må dog formodes at være en person med en juridisk baggrund, når der nu er tale om en del af lovgivningen. o Afsender af kildetekst: Afsenderen af kildeteksten er som tidligere nævnt Folketinget i samråd med den siddende regent, Dronning Margrethe 2.
47
o Oversætter: Hvem der som sådan har oversat teksten, har jeg ikke kunnet få oplyst. Til gengæld har jeg fået oplyst, at Lise Mourier og Helle Pals Frandsen, ekstern lektor ved CBS, har foretaget sprogrevision på henholdsvis det regnskabsmæssige og det juridiske område. De er ifølge Mourier ansvarlige for den version, der foreligger fra 2001, men har altså ikke oversat fra første færd. o Måltekstmodtager: Ifølge Mourier er målgruppen ikke specifikt defineret, men modtageren skulle være alle, der har interesse i at orientere sig om dansk lovgivning. Bevæggrundene for denne interesse kan være mange. De ikke-dansktalende personer, der må være tale om som målgruppe, kan være stakeholdere, der kan have penge på spil og derfor ønsker bedre at kunne læse og forstå danske virksomheders årsrapporter og hvad de enkelte dele indebærer. o Bruger: Brugerne er på sin vis beskrevet under ’modtager’ både lige herover og i analysen af målteksten. Brugerne kan være studerende og undervisere, der bruger oversættelsen, og eventuelt også kildeteksten, i deres undervisning. Disse to grupper er formodentlig ikke den primære målgruppe af de to tekster, men er dog relevante brugere. Andre brugere kan være udenlandske stakeholdere, der på en eller anden vis har en interesse i virksomheden og dermed virksomhedens årsrapport. Ikke-dansktalende personer, der bare er interesseret i dansk lovgivning vil selvfølgelig også stå som brugere af målteksten, da de netop bruger teksten for at lære mere om dansk lovgivning, uden at dette nødvendigvis tjener andet formål end at stille disse personers nysgerrighed. I næste kapitel vil jeg kigge på mikrostrategier i forbindelse med udvalgte økonomiske termer og se på, om der er benyttet amerikansk-engelsk, britisk-engelsk eller international engelsk i forbindelse med oversættelsen af disse termer. Derudover vil jeg kigge på oversættelsesproblemer og hvilken makrostrategi, der er anvendt for oversættelsen af årsregnskabsloven.
48
5. Mikrostrategier, oversættelsesproblemer og makrostrategi I dette kapitel vil jeg kigge på nogle af de oversættelsesproblemer, en oversætter vil støde på ved oversættelsen af årsregnskabsloven, og på hvordan disse er løst. Dernæst vil jeg kigge på hvilken mikrostrategi, der er anvendt i forbindelse med oversættelsen af regnskabstermerne. Desuden vil jeg kigge på hvilken type engelsk, der er anvendt ved disse termer og om der er konsekvens i denne brug. Til sidst vil jeg se på hvilken makrostrategi, der er anvendt. I dette kapitel er følgende ordbøger anvendt: − Regnskabsordbogen – dansk-engelsk, engelsk-dansk af Sandro Nielsen, Lise Mourier og Henning Bergenholtz (RO) − Dansk-engelsk, engelsk-dansk økonomisk ordbog af Annemette Lyng Svensson (ALS) − Oxford Dictionary of Accounting (Oxford) − Dictionary of Accounting Terms fra Barron’s Business Guides (Barron) Oxford er benyttet som værende en britisk ordbog, og Barron er benyttet som værende en amerikansk ordbog, jf. deres udgivelsessteder, henholdsvis Oxford, England og New York, USA.
5.1. Oversættelsesproblemer Nord skelner som nævnt mellem pragmatiske, konventionsrelaterede, lingvistiske og tekstspecifikke oversættelsesproblemer. Der vil i dette afsnit ikke blive inddraget typografi, skrifttype eller størrelse, selvom disse hører under lingvistiske oversættelsesproblemer, da dette allerede er behandlet i analyserne under ’suprasegmentale elementer’. Eksemplerne er skrevet med kursiv skrift, så de er lettere at skelne fra resten af teksten. Ud over de problemer, der bliver nævnt i dette afsnit, er der selvfølgelig tekstkonventionerne, som blev gennemgået i det foregående kapitel. Nedenstående eksempler er placeret i samme rækkefølge som Nord præsenterer oversættelsesproblemerne i. Ledelsespåtegning (bilag 1: 2, 29) er et pragmatisk oversættelsesproblem, da begrebet ledelsespåtegning ikke eksisterer i engelsk regnskabsaflæggelse. Derfor har man valgt at eksplicitere begrebet og forklare, hvad begrebet dækker over. Man kunne have valgt at
49
oversætte ordret til management’s report (bilag 2: 2, 26), som trækker på oversættelserne af ledelsesberetning (management’s review) og revisionspåtegning (auditor’s report), hvilket er den løsning, som ALS foreslår for ledelsesberetning. Om denne løsning ville være forståelig for modtageren kommer nok an på, hvor stort et kendskab vedkommende har til danske regnskabstermers betydning og deres oversættelse. Oversættelsen lyder a statement by the executive and supervisory boards on the annual report, og først i § 9 forefindes en uddybning af hvad denne ‘statement’ indebærer. I forlængelse af ovenstående kunne man også kigge på ledelsesberetning (bilag 1: 2, 28), som også er et pragmatisk problem. Det har man valgt at oversætte ordret til management’s review (bilag 2: 2, 24). Ifølge den amerikanske regnskabsordbog, skulle management review dække over en ekstern revisors analyse og evaluering af ledelsens valg og styring af virksomheden. Der mangler godt nok ’apostrof-s’ i sidstnævnte, men det er ikke sikkert en læser vil lægge mærke til dette. Management review dækker altså ikke over det samme som ledelsesberetning, men minder mere om revisionspåtegning, og derfor er management’s review nok ikke den bedste oversættelse. Det samme gør sig gældende for ALS’s forslag Director’s report, som skulle være den britiske term og definitionen fra Oxford passer også fint med den danske definition. Problemet opstår, hvis man kigger i Barron og ser, at de mener, at Director’s report dækker over regnskaber udarbejdet kvartalsvist og årligt til intern brug. Man burde derfor i stedet have valgt Management’s discussion and analysis for at undgå de misforståelser, der kan opstå. Alternativt kunne oversætteren have forklaret det på samme vis, som man gør med ledelsespåtegning. Skeler man til målteksten, vil man se, at det første man støder på, er lovnummeret. Som tidligere nævnt, står det i en boks ved siden af lovteksten på Retsinformations hjemmeside. Teksten fra denne boks er placeret efter lovteksten i bilag 1, og derfor ser man ikke lovnummeret som noget af det første i kildeteksten. Lovnummeret LOV nr 448 af 07/06/2001 (bilag 1: 80, 4) er, ligesom titlen, oversat ordret, dog igen med tilføjelse af ’Danish’, således at løsningen bliver Danish Act no. 448 of 7 June 2001 (bilag 2: 1, 1). Der er yderligere anvendt mikrostrategien tilpasning ved angivelse af datoen. Man kunne have anvendt tilpasning på hele lovnummeret og ende med (2001) Chapter 448. Lovnummeret er et konventionsrelateret problem, da der, som nævnt i afsnit 2.5, er forskel på, hvordan lovtekster stilles op på dansk og
50
engelsk. Den valgte løsning er ikke nødvendigvis den ultimative løsning, som det også er indikeret herover. Der kan dog argumenteres for, at den valgte løsning er med til at placere teksten i det danske retssystem og dermed gøre læseren opmærksom på, at vedkommende sidder med en oversættelse af en lov fra et andet land og retssystem. LOV nr 448 af 07/06/2001 kan også siges at være et tekstspecifikt problem, da dette lovnummer ikke eksisterer andre steder. Der kan forekomme andre love nr. 448, men så er de efterfulgt af en anden dato. Promulgationsformularen VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov (bilag 1: 2, 4-5) er også et konventionsrelateret problem. Til oversættelse i denne tekst har man valgt at omformulere og flytte fokus fra, at det er noget Dronningen foretager sig til fokus på det, der bliver gjort. Første del af sætningen (VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning) er flyttet ned og lavet som en indskudt sætning til “Vi ved Vort samtykke” således at oversættelsen bliver som følger: BE IT KNOWN that the Folketing has enacted and We, Margrethe the Second, by the grace of God, Queen of Denmark, have given Our Royal Assent to the following Act (bilag 2: 1, 6-7). Meningen er dog den samme. Et lingvistisk oversættelsesproblem, som jeg allerede har været inde på under syntaks, er brugen af verber til at angive forpligtelser i juridisk sprogbrug. På dansk bruger man gerne verber i præsens, som for eksempel gælder (bilag 1: 2, 11) og er (ikke) (bilag 1: 3, 4). Begge oversættes med shall (not) (bilag 2: 1, 14 og 2, 30), som er et modalverbum, der modificerer et hovedverbum, henholdsvis apply og be (deemed). Dette kan siges at være en tilpasning, da man har valgt at følge konventionerne for angivelse af forpligtelser på målsproget. Det første problem, man støder på i selve kildeteksten, er titlen Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) (bilag 1: 2, 1-2), som er et tekstspecifikt problem. Her har man valgt at oversætte titlen ordret, dog har man tilføjet ’Danish’, således at titlen i oversættelsen bliver Danish Act on Commercial Enterprises’ Presentation of Financial Statements, etc. (the Danish Financial Statements Act) (bilag 2: 1, 34). Det er med til at placere teksten i det danske retssystem og gøre læseren opmærksom på, at det ikke er en lovtekst med retsvirkning i dennes land. Den valgte løsning i dette tilfælde er
51
ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle juridiske og økonomiske tekster, men vil som oftest være at foretrække i forbindelse med oversættelse af love.
5.2. Mikrostrategier I bilag 10 findes der en oversigt over de analyserede danske regnskabstermer, forklaring og oversættelsesforslag med angivelse af type engelsk fra henholdsvis Regnskabsordbogen, Økonomisk ordbog og Elkjær og Hjulsager (2004). I bilag 11 findes en tilsvarende oversigt for de samme termer fra oversættelsen med forklaringer fra Regnskabsordbogen, Dictionary of Accounting og Dictionary of Accounting Terms. Regnskabsordbogens forklaringer på engelsk er taget med for sammenligningens skyld. Efter gennemgangen af de udvalgte termer, vil der være en tabel, der samler op på hvilken mikrostrategi og hvilken type engelsk, der er anvendt. ’IFRS’ er en henvisning til at der er benyttet international engelsk, ’UK’ er en henvisning til britisk engelsk og ’US’ er en henvisning til amerikansk engelsk. ’DK’ er en henvisning til, at termen ikke eksisterer på engelsk og altså er en direkte oversættelse af den danske term. Den
første
term
er
ledelsesberetning,
som
også
blev
undersøgt
under
oversættelsesproblemer. Termen er oversat ordret til management’s review. Som tidligere nævnt, burde man nok have valgt Management’s discussion and analysis, som ville være en indirekte oversættelse, der fokuserer på meningen af termen. Desuden ville valget af denne term understrege brugen af international engelsk. ALS skriver dog kun, at termen er amerikansk, men som tidligere nævnt, læner international engelsk sig op ad amerikanskengelsk på termniveau. Den anden term er ledelsespåtegning, som også blev gennemgået i det foregående afsnit. Her har man valgt at eksplicitere og forklare termen, hvilket jeg mener, er et godt valg, da tilsvarende ikke findes på hverken amerikansk eller britisk. Den tredje term er retvisende billede. Her har man valgt en ordret oversættelse til true and fair view. Dog har man valgt at benytte den britiske term i stedet for den amerikanske og internationale term fair presentation. I Oxford defineres ’true and fair view’ som et vigtigt
52
koncept i regnskabsaflæggelse, som betyder, at visse juridiske krav kan tilsidesættes, såfremt de forhindrer et ’true and fair view’, altså et retvisende billede. Der henvises i øvrigt til at ’fair presentation’ vil være den amerikanske ækvivalens, men ingen af disse forslag er at finde i Barron. I engelsk juridisk sprogbrug forekommer der ofte dobbeltform eller dubletter, som det ses ved ’true and fair’, hvilket er et levn fra gamle dage, hvor fransk eller latin var det gængse sprog i engelsk juridisk sammenhæng. Disse dubletter blev brugt for at lette forståelsen (Faber et al. 2002: 7 + Wikipedia 24.06.09). Et andet eksempel kunne være ’(my last) will and testament’. Balance er oversat ordret til balance sheet, som både er britisk og amerikansk. Da der ikke er forskel mellem de to typer, må termen også være international. ’Balance sheet’ er den ordrette oversættelse i regnskabsmæssig sammenhæng, hvor oversættelsen i almen sprogbrug ’balance’ ikke dækker over den samme mening. Resultatopgørelse er oversat til income statement, hvilket er en ordret oversættelse til amerikansk og international engelsk. I Oxford angiver de også, at ’income statement’ er den amerikanske ækvivalens til ’profit and loss account’, og definitionen af denne svarer til de øvrige definitioner på både dansk og engelsk. Noter er oversat ordret til notes. Der er ingen angivelse af hvilken type engelsk i ordbøgerne, men note er et almen kendt ord på alle typer engelsk og derfor er angivelsen ikke vigtig i denne sammenhæng. Oxford er dog mere eksplicit og foreslår ’note to the accounts’, som har samme betydning som ’noter’. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er oversat næsten ordret til statement of accounting policies. ’Anvendt’ er slettet. ALS giver følgende forslag til en oversættelse: ’applied accounting policies’, som skulle være den britiske term, og ’significant accounting policies’, som skulle være den amerikanske term. Hverken ’applied’ eller ’significant’ er at finde i de engelske ordbøger i forbindelse med ’accounting polices’. Hverken i RO eller ALS er der angivet en international term for anvendt regnskabspraksis. Statement of accounting policies bør dog ikke give de store forståelsesproblemer, da det henviser til at virksomhederne skriver en redegørelse for den regnskabspraksis, de har anvendt. Det ligger implicit i
53
’statement of accounting policies’, at virksomheden skal gøre rede for den regnskabspraksis, der er anvendt og ikke alle typer regnskabspraksisser, der findes. I regnskabsmæssig sammenhæng betyder ’bevægelser’ ’changes’, hvor det i almen sprogbrug ville betyde ’ændringer’. Changes in equity står ikke nævnt i de engelske ordbøger, men da ’equity’ i regnskabsmæssig sammenhæng betyder ’egenkapital’, er det en udmærket ordret oversættelse af bevægelser i egenkapital. Auditor’s report er en indirekte oversættelse af revisionspåtegning, da oversættelsen rent faktisk betyder ’revisors påtegning’, men meningen er den samme. Den valgte oversættelse er britisk, hvor den amerikanske ’audit report’ ville have været en ordret oversættelse. Indregning og måling oversættes, i regnskabsmæssig sammenhæng, til recognition and measurement, hvilket er en ordret oversættelse. ’Recognition’ forefindes på både britisk og amerikansk og må derfor også være international, jf. afsnit 2.6. ’Measurement’ var ikke at finde i engelske ordbøger, men både RO og ALS angiver det som værende international engelsk. Ved oversættelsen af pengestrømsopgørelse har man valgt at oversætte det ordret til den internationale term cash flow statement. Aktiver er oversat ordret til assets, som angives til at være både britisk, amerikansk og international engelsk. Denne oversættelse volder altså ikke de store problemer. RO angiver non-current asset som værende den amerikanske og internationale oversættelse for anlægsaktiver, men dette var ikke at finde i Barron. Til gengæld kunne man finde fixed asset, som ifølge RO og ALS er den britiske term. ’Anlægsaktiver’ er aktiver, der er bestemt til vedvarende eje og brug for virksomheden og kan f.eks. være bygninger. Definitionerne på ’fixed asset’ fra både Oxford og Barron dækker over det samme som den danske definition. Oversættelsen fixed assets, som er valgt her, er en indirekte oversættelse, da ’fixed’ henviser til ’anlæg’, som ellers skulle betyde bygninger og maskiner, og det faktum, at der er tale om aktiver, der ikke er flytbare.
54
Current assets er den indirekte oversættelse af omsætningsaktiver. ’Omsætningsaktiver’ er aktiver, der er anskaffet med salg for øje i løbet af forholdsvis kort tid og kan dermed betegnes som ’kortfristede’. Det er netop dette ’current’ går på og derfor bliver det en oversættelse af betydningen frem for en direkte oversættelse. Forpligtelser oversættes ordret til liabilites. I RO og ALS er der ikke en angivelse af hvilken type engelsk, der benyttes til oversættelsen af ’forpligtelser’, men eftersom det findes i begge ordbøger må termen være både britisk og amerikansk og dermed også international. Provision skulle være en ordret oversættelse af hensatte forpligtelse, da ’hensatte’, eller rettere ’hensættelse’, betyder ’make provision’ i regnskabsmæssig sammenhæng. Dog er ’forpligtelse’ ikke oversat, men det ligger i definitionen, at der er tale om forpligtelser. Indtægter er oversat ordret til income. Andre oversættelsesmuligheder kunne ifølge ALS være ’revenue’ eller ’earnings’, men eftersom ’revenue’ bruges om ’nettoomsætning’, ville det næppe være en god idé at bruge det om ’indtægter’ også. Definitionen på ’earnings’ i Oxford passer også bedre på ’nettoomsætning’ end ’indtægter’, og derfor vil den nok ikke være en god oversættelse, da det vil kunne misforstås. Nettoomsætning er oversat indirekte til revenue, som RO foreslår som den internationale term. ALS skriver, at ’revenue’ i regnskaber henviser til ’omsætning’ og foreslår i stedet ’net revenue’, som ville være en ordret oversættelse. Omkostninger kan ifølge ALS oversættes til både cost og expense, men angiver ikke hvilken type engelsk, der er gældende. Begge forslag er at finde i de to engelske ordbøger, dog er forslaget ’expenditure’ i den britiske og ikke ’expenses’. Betydningen er dog den samme. Barron angiver også at ’cost’ og ’expense’ bruges som synonymer, og derfor kan den ene term være lige så god som den anden. RO foreslår kun expense, og det er benyttet som en ordret oversættelse her.
55
Immaterielle anlægsaktiver har man valgt at oversætte næsten ordret til det britiske intangible assets. Tidligere blev det slået fast, at ’anlægsaktiver’ hedder ’fixed assets’, og derfor burde ’immaterielle anlægsaktiver’ have været oversat til ’intangible fixed assets’, som også er ALS’s forslag til den britiske term. Både ALS og RO angiver intangibles som værende den amerikanske og internationale term, så man burde nok have valgt denne løsning i stedet, hvilket ville have været en indirekte oversættelse, da man så havde oversat meningen. ’Intangible’ betyder ’uhåndgribelig’, hvilket er i overensstemmelse med definitionen på ’immaterielle anlægsaktiver’, som er et anlægsaktiv uden fysisk substans, såsom patenter. Det kan dog argumenteres, at ’ fixed’ ikke harmonerer med definitionen om, at ’immaterielle anlægsaktiver’ er uden fysisk substans. Oxford angiver desuden kun ’intangible assets’ og udelader altså ’fixed’. Modsat ’immaterielle anlægsaktiver’, som er et aktiv uden fysisk substans, som f.eks. patenter, er materielle anlægsaktiver fysiske aktiver, der er anskaffet til brug i virksomheden, f.eks. til produktion af varer. Her har man valgt at benytte den amerikanske og internationale property, plant and equipment, som er en eksplicitering af hvad ’materielle anlægsaktiver’ dækker over. Samtidig er det dog en fast vending på amerikansk regnskabssprog og på den vis, kunne man også argumentere for, at der er tale om en indirekte oversættelse. Varebeholdning kan oversættes til henholdsvis stock(s), som er den britiske term, og inventory, som er den amerikanske og internationale term. Her har man, i tråd med ønsket om at oversættelsen skulle være på international engelsk, valgt at oversætte ordret til inventories, altså ’inventory’ i flertal. Stock bruges også om ’aktier’ i økonomisk sammenhæng og derfor er det et godt valg at gå uden om denne term, da den let kan misforstås. Tilgodehavender er oversat ordret til den internationale term receivables, som ALS også angiver til at være amerikansk. RO foreslår også ’debtor’, som skulle være den britiske term. Denne eksisterer dog ikke i Oxford, og i Barron står den med betydningen ’skyldner’ – altså en person, der skylder andre noget og ikke noget virksomheden har til gode hos andre. Derfor er det nok klogt, at holde sig fra dette forslag.
56
Værdipapirer og kapitalandele dækker over andele, som virksomheden har i andre selskaber, f.eks. datterselskaber. Det vil altså sige investeringer, som virksomheden har foretaget i andre virksomheder. Dermed er investments en ganske udmærket indirekte oversættelse. I regnskabsmæssig sammenhæng er cash ækvivalenten for likivde beholdninger. Dermed er der tale om en ordret oversættelse. Samtidig er cash også den amerikanske og internationale term, hvilket igen er i tråd med ønsket om en international oversættelse. Passiver dækker over balancens egenkapital og forpligtelser. Ovenfor blev det slået fast at ’forpligtelser’ skulle oversættes med ’liabilities’, og herunder kan det ses at ’egenkapital’ skal oversættes med ’equity’. Derfor må oversættelsen liabilities and equity være en eksplicitering og en indirekte oversættelse, da meningen bliver oversat og man samtidig forklarer hvad ’passiver’ dækker over. Egenkapital kan på alle tre typer engelsk oversættes ordret til equity. ’Equity’ kan også betyde ’aktier’ og man kunne derfor vælge at eksplicitere og oversætte med ’capital and reserves’, som ALS også foreslår som værende en international oversættelse. ’Forpligtelser’ dækker over både ’gældsforpligtelser’ og ’hensatte forpligtelser’, der som tidligere nævnt oversættes med ’provision’. Gældsforpligtelser må altså være ’forpligtelser’ (’liabilities’) minus ’hensatte forpligtelser’, hvilket giver liabilities other than provision, som er en eksplicitering. RO foreslår ’payable’ som den amerikanske og internationale oversættelse, men man har i stedet valgt at forklare, hvad termen egentlig dækker over. ’Gældsforpligtelser’ kan være både kort- og langfristede og her vælger man en ordret oversættelse til short- and long-term. Af- og nedskrivninger deles op i forbindelse med oversættelsen. Nedskrivninger er oversat ordret til impairment (loss), som er international engelsk. Afskrivninger kan ikke oversættes ordret, da der både er tale om immaterielle anlægsaktiver og materielle anlægsaktiver og der er forskel på, hvordan det oversættes. Oversættelsen må derfor være indirekte, da den går på meningen bag. Amortisation går på
57
afskrivning af immaterielle anlægsaktiver og depreciation går på afskrivning af materielle anlægsaktiver. Sidste regnskabsterm årets resultat er oversat ekspliciterende til net profit or loss for the year, hvor termen forklares. Dette er dog også det britiske og internationale forslag fra RO og kan nok betegnes som værende en fast vending på engelsk og kan dermed måske også betegnes som en indirekte oversættelse. Dansk term (bilag 1) Ledelsesberetning (2, 28) Ledelsespåtegning (2,29) Retvisende billede (8, 15) Balance (11, 12) Resultatopgørelse (11, 12) Noter (11, 13) (Redegørelse for) Anvendt regnskabspraksis (11, 13) (Opgørelse over) Bevægelser i egenkapital (11, 14) Revisionspåtegning (11, 14) Indregning og måling (11, 30) Pengestrømsopgørelse (27, 22) Aktiver (60) Anlægsaktiver (60) Omsætningsaktiver (60) Forpligtelser (61) Hensatte forpligtelser (61) Indtægter (62) Nettoomsætning (62) Omkostninger (62) Immaterielle anlægsaktiver (65) Materielle anlægsaktiver (65) Varebeholdning (66) Tilgodehavender (66) Værdipapirer og kapitalandele (66) Likvide beholdninger (67) Passiver (67)
Engelsk term (bilag 2) management’s review (2, 24) a statement by the executive and supervisory board (2, 26) true and fair view (8, 24) balance sheet (11, 25) income statement (11, 25) notes (11, 25) statement of accounting policies (11, 26) statement of changes in equity (11, 26) auditor’s report (11, 27) recognition and measurement (12, 16) cash flow statement (28, 19) assets (64) fixed assets (64) current assets (64) liabilities (64) provisions (64) income (65) revenue (65) expenses (65) Intangible assets (67) Property, plant and equipment (67) inventories (68) receivables (68) investments (68)
Type af engelsk (DK)
Mikrostrategi ordret eksplicitering
UK UK/US IFRS/US
ordret ordret ordret ordret ordret + sletning ordret
UK US/UK/IFRS
indirekte ordret
IFRS US/UK/IFRS UK US/UK
ordret ordret indirekte indirekte ordret ordret ordret indirekte ordret ordret eksplicitering ordret ordret indirekte
(UK) US/IFRS US US/IFRS
cash (68) liabilities and equity (68)
US/IFRS
Egenkapital (67)
equity (68)
UK/IFRS
Gældsforpligtelser kort- og langfristede (68)
liabilities other than provisions short- and long-term (69)
Af- og nedskrivninger (74)
depreciation, amortisation and impairment losses (72) net profit or loss for the year (73)
DK short-term / longterm US IFRS
Årets resultat (75)
UK/IFRS
ordret indirekte + eksplicitering ordret eksplicitering ordret indirekte ordret eksplicitering
58
Som tidligere nævnt, så var det et ønske, at oversættelsen skulle oversættes til international engelsk. Det burde så blandt andet afspejle sig i oversættelserne af regnskabstermerne. Som det kan ses herover, har man overvejende benyttet sig af international engelsk, men til tider har man valgt at benytte britisk-engelsk frem for et ganske validt oversættelsesforslag på amerikansk-engelsk eller endda en term, der er angivet som værende international engelsk. Man har f.eks. valgt at bruge true and fair view for retvisende billede, selvom man i Regnskabsordbogen angiver, at dette er britisk og at den amerikanske og internationale term er fair presentation. Det samme gør sig gældende for anlægsaktiver, hvor man har valgt det britiske fixed assets over den internationale non-current assets. I forlængelse heraf, har man valgt at oversætte immaterielle anlægsaktiver til det britiske intangible assets, selvom man i Regnskabsordbogen har angivet intangibles til at være international. Til gengæld har man valgt at oversætte materielle anlægsaktiver til amerikansk (og international), hvor man så måske burde have været konsekvent og også have brugt det britiske tangible assets, når det nu er termer i ’samme familie’. Dog synes jeg, det ville have været at foretrække, at der var benyttet international engelsk for de begreber, da der findes en ganske udmærket oversættelse inden for international engelsk
5.3. Makrostrategi Oversættelsen af årsregnskabsloven bør efter min mening være dokumentarisk, da den skal informere om dansk lovgivning inden for regnskabsaflæggelse og dermed ikke skal fremstå som værende en original tekst på målsproget. En oversættelse skal naturligvis skrives på et flydende og naturligt målsprog, men det er ikke med til at bestemme, om en oversættelse overordnet set er en dokumentarisk eller instrumental oversættelse. Som nævnt i afsnit 2.2, så er der sjældent, at oversættelser kun er enten dokumentariske eller instrumentale. De er nærmere en blanding med mere vægt på den ene makrostrategi frem for den anden. At oversættelsen følger de juridiske konventioner for engelske lovtekster, såsom opstilling og brugen af ’shall’, får oversættelsen til at fremstå som en original lovtekst i England og muligvis i andre engelsktalende lande. Det får altså oversættelsen til at ligne en covert oversættelse, altså en instrumental eller målsprogsorienteret oversættelse. Som Faber et. al skriver: ”Et funktionsskifte fra kildetekst til måltekst udløser altså ikke nødvendigvis en
59
ændring af tekstens fremtrædelsesform” (2001: 22). Det betyder også, at man ikke kan konkludere, at oversættelsen er instrumental til trods for, at den umiddelbart fremstår som en covert oversættelse ved første øjekast. Til trods for at oversættelsen fremstår som instrumental på layoutniveau, viser de mange ordrette oversættelser på mikrostrateginiveau, som er blevet fremhævet herover, at oversættelsen er dokumentarisk, altså en kildesprogsorienteret oversættelse, som den også bør være. Det understøttes af tilføjelserne ’Danish’ i titlen, lovnummeret og de steder i teksten, hvor der henvises til andre danske love. Det er med til at påpege, at der er tale om en engelsk oversættelse af en dansk tekst. Der bliver ikke lagt skjul på, at der er tale om en oversættelse og dermed kan oversættelsen siges at være overt. Lundquist skriver desuden at, ”den globale oversættelsesstrategi for de indholdsbetonede tekster er at sikre semantisk præcision ved en præcis
fagterminologi,
der
angiver
emne
og
indhold
uforandret”
(1997:
46)11.
11
Indholdsbetonede tekster svarer til den referentielle tekstfunktion, og global oversættelsesstrategi svarer til den overordnede makrostrategi, hvor der skelnes mellem dokumentarisk og instrumental oversættelse (Lundquist 1997: 30 + 46).
60
6. Konklusion Formålet med dette speciale var at undersøge hvordan årsregnskabsloven blev oversat. Til det formål har jeg benyttet Christiane Nords (1997 + 2005) tekstanalysemodel, herunder ekstra- og intratekstuelle elementer, oversættelsessituation og oversættelsesproblemer, og Anne Schjoldagers (2008) mikrostrategier. Begge arbejder også med en overordnet makrostrategi, og jeg har valgt at sammenligne og benytte begge to. Desuden opstiller Nord også en oversættelsessituation med de involverede personer, og jeg synes den giver et godt overblik over de ekstratekstuelle elementer fra analyserne af kildeteksten og målteksten. Jeg arbejdede ud fra en problemformulering, der lød: Hvordan blev årsregnskabsloven oversat? Derudover opstillede jeg en række spørgsmål, der kunne være til hjælp i min analyse: -
Hvorfor blev årsregnskabsloven mon oversat, med hvilket formål og til hvem?
-
Hvilke typer problemer har oversætteren mødt i oversættelsen af årsregnskabsloven, specielt i forbindelse med regnskabstermer?
-
Hvilke mikrostrategier har han/hun anvendt i løsningen af disse problemer?
-
Siger mikrostrategierne noget om den overordnede makrostrategi?
-
Hvilken makrostrategi har oversætteren anvendt?
-
Hvilken type engelsk er benyttet og har der været konsekvens i brugen?
Denne tekst, årsregnskabsloven, er oversat på en måde, så den umiddelbart fremstår som en original på målsproget. Dette ses gerne ved oversættelser af love, da læseren umiddelbart kan genkende teksten som en lov og dermed kan stille sig ind på genren. Læseren skal dog gøres opmærksom på, at den pågældende tekst ikke er en original lov med retsvirkning i vedkommendes eget land, og det har man blandt andet løst ved at tilføje ’Danish’ til lovnummeret og titlen. Ved oversættelsen af indholdet har fokus været på at gengive indholdet og originalens ordlyd så præcist som muligt, hvilket betyder, at den overordnede makrostrategi har været dokumentarisk eller kildesprogsorienteret.
61
Den stigende globalisering og anglificering af verden i dag er medvirkende til, at årsregnskabsloven blev oversat til engelsk. Den blev primært oversat for at hjælpe ikkedansktalende personer med at orientere sig omkring og få indblik i dansk lovgivning om virksomheders aflæggelse af årsrapporter. Disse personer kan være udenlandske stakeholdere, der er interesserede i en mere detaljeret viden omkring danske årsrapporter. Andre mulige modtagere kunne være studerende og undervisere, der bruger årsregnskabsloven og dens oversættelse i undervisningen. Som man kunne se i analyserne af kildeteksten og målteksten, så ligner disse meget hinanden. Der vil selvfølgelig altid være en vis forskel, eftersom der er tale om to tekster på to forskellige sprog, hvilket blandt andet ændrer de forudsætninger afsender og modtager måtte have. Teksten ændrer også funktion fra at være direktiv og normativ til at være informativ, selvom den stadig ligner en direktiv og normativ tekst. En tekst behøver ikke nødvendigvis at ændre fremtrædelsesform, selvom den ændrer funktion ved oversættelsen. En normativ juridisk tekst er ofte præskriptiv og har retsvirkning. Da Danmark kun har ét officielt sprog, kan en oversættelse af en lov ikke have retsvirkning, og den må derfor være af informativ karakter. Oversætteren er stødt på både pragmatiske, konventionsrelaterede, lingvistiske og tekstspecifikke oversættelsesproblemer ved oversættelsen af årsregnskabsloven. Et specifikt område, der er blevet behandlet i dette speciale, er regnskabstermer og hvilken type engelsk, man har anvendt. Af de udvalgte oversættelsesproblemer, beskrevet i afsnit 5.1, er halvdelen oversat ved hjælp af en ordret mikrostrategi, der er med til at understøtte den overordnede makrostrategi som værende dokumentarisk eller kildesprogsorienteret. Den anden halvdel af oversættelsesproblemer er oversat ved hjælp af en mikrostrategi, der kunne indikere en instrumental eller målsprogsorienteret makrostrategi. Selvom den overordnede makrostrategi er dokumentarisk, kan det være nødvendigt at benytte mikrostrategier, der indikerer instrumental oversættelse for at teksten kan blive flydende og give mening på målsproget. Størstedelen af de analyserede regnskabstermer er oversat ved hjælp af en ordret mikrostrategi, hvilket igen er med til at understøtte, at den overordnede makrostrategi for denne oversættelse har været dokumentarisk eller kildesprogsorienteret. Der har været mest fokus på, at gengive indholdet i teksten frem for den effekt, kildeteksten havde i kildekulturen.
62
Oversætteren har ved oversættelsen af årsregnskabsloven lagt vægt på, at oversættelsen skal fremstå som en original lov på engelsk. Det kommer til udtryk i brugen af engelsk opstilling og inddeling af teksten. Dog finder jeg det besynderligt, at man ikke har valgt at være konsekvent ved angivelsen af overskrifterne til paragrafferne. Her veksler man mellem en fed overskrift med skriftstørrelse 18 og en kursiv overskrift med skriftstørrelse 12. For at undgå denne misforståelse og forvirring omkring overskrifter, burde oversætteren have været konsekvent og benyttet den kursive skrift gennem hele dokumentet, hvilket også ville gøre læseren mere opmærksom på, hvornår en overskrift hørte til kapitlet og hvornår den hørte til paragraffen. International engelsk, inden for regnskab og økonomisk sprog, er et slags blandingsengelsk, der læner sig mest op ad amerikansk-engelsk på termniveau. Stavemåden er dog ofte baseret på britisk-engelsk. Der er overvejende brugt international engelsk, når man kigger på de udvalgte regnskabstermer. Dog har man undertiden valgt at benytte britiske og ’fordanskede’ termer, selvom der eksisterer et validt forslag på amerikansk eller international engelsk. Det er især pudsigt, da Lise Mourier, der har foretaget revision på oversættelsen, også har været med til at udfærdige Regnskabsordbogen og selv har været med til at indikere om en term er britisk, amerikansk eller international. Desuden har hun skrevet en del artikler om samme emne og man burde synes, hun skulle have det store overblik med hensyn til termer og type af engelsk. Om det har været et bevidst valg, at man har brugt britisk frem for amerikansk/international, er svært at sige. Dette speciale er ikke det endegyldige svar på, hvordan årsregnskabsloven og andre juridiske tekster med økonomisk skal oversættes, men det er et indblik i, hvordan årsregnskabsloven blev oversat. Hvordan en given tekst skal oversættes, kommer helt an på hvilket formålet oversættelsen skal opfylde. Hver tekst, hver sin situation og hver sin strategi.
63
Abstract This thesis is a comparative analysis of ‘årsregnskabsloven’ (The Danish Financial Statements Act) and the English translation hereof. ‘Årsregnskabsloven’ is a Danish law that states how and why Danish enterprises must present their annual reports. As a result of globalisation, many Danish enterprises present their annual reports in both Danish and English, and the Danish Commerce and Companies Agency therefore decided to have ‘årsregnskabsloven’ translated into English in order to help non-native Danish speakers understand the Danish legislation and requirements within this field. The translation is of the 2001 version of ‘årsregnskabsloven’ and it was translated into international English. Within accounting terminology, international English is a mix of American English and British English with a strong bias towards American English terminology. However, there seems to be a bias towards British spelling. In this thesis, I worked with the following research question: How was “årsregnskabsloven” (The Danish Financial Statements Act) translated? In order to answer this question, I had a number of sub-questions: - Why was the Danish Financial Statements Act translated, with what purpose and for whom? - What type of translation problems did the translator come across when translating the Danish Financial Statements Act? - What microstrategies did s/he apply to solve these problems? - Do the microstrategies say something about the macrostrategy? - What overall macrostrategy did the translator apply? - What type of English was applied and was there consistency in the use? For the purpose of analysing the two texts, I have used Christiane Nord’s “Text Analysis in Translation” (2005) and “Translating as a Purposeful Activity” (1997) and Anne Schjoldager’s “Understanding Translation” (2008) as main theories.
64
Nord (2005: 166) distinguishes between translation difficulties, which are subjective and due to the translator’s skills and working conditions, and translation problems, which are objective and something any translator comes across in the translation process. Nord identifies four types of translation problems: pragmatic, convention-related, linguistic and text-specific problems. All of the mentioned problems occurred in this translation. On text level, a dichotomy of overall translation strategy applies. According to Nord (1997: 47), a translation may be either documentary or instrumental. Schjoldager (2008: 71-74) terms this dichotomy as source-text oriented macrostrategy vs. target-text oriented macrostrategy. The overall translation strategy for this translation was a source-text oriented strategy, which also signifies that the translation was documentary. This means that the focus of the translation is on the content of the source text, rather than on the effect. This is in line with the fact that only laws in Danish which have been enacted by the sovereign (HM Queen Margrethe II), have legal effect in Denmark. The skopos, or purpose, of the translation will therefore automatically be to inform foreign readers about Danish law within this particular field. Schjoldager (2008: 89-112) lines up a number of microstrategies, which are ways to explain translation decisions made on word level and sentence level. These microstrategies were applied to the analysis of the above-mentioned translation problems and to the accounting terms chosen for the analysis. The analyses showed that the most commonly used mictrostrategy was the direct translation microstrategy, which is in line with the overall translation strategy being documentary or source-text oriented. Nord (2005: 43-143) also provides a model for text analysis in translation, which is divided into extratextual factors and intratextual factors. These factors were applied to both the source text and the target text, which were then compared. The analyses showed very little differences between the text, except for sender, sender’s intention, receiver and text function. Texts within legal language have one of two functions: normative (has legal effect) and informative. The function of the text shifts from directive, or normative, to informative, even though the translation appears as a directive text. Within legal translations texts may change functions without changing the appearance, as is the case here.
65
The conclusion is that ‘årsregnskabsloven’ was translated using a source-text oriented macrostrategy, or a documentary translation strategy, which is in line with the fact, that a translation of a Danish law only serves an informative purpose and does not have any legal effect. The translation is only meant to transfer the content into another language, so that nonnative Danish speakers may learn about it.
Number of characters: 4,052.
66
Litteraturliste Albrecht, Lone. (1995). Textual Analysis and the Production of Text. Samfundslitteratur. Andersen, Mads Bryde. (2002). Ret og metode. Gjellerup – Gads Forlag. Andersen, Paul Krüger et al. (2001). Dansk Privatret. 12. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Blume, Peter. (1998). ”Retssystemet og dets kilder”, i Blume, Peter (ed.). (1998). Introduktion til jura. 2. udgave. Akademisk Forlag, pp. 11-27. BusinessDictionary (ingen dato). Stakeholder. http://www.businessdictionary.com/definition/stakeholder.html [Siden besøgt 21. november 2009] Byg, Bente Nissen (2007) (bilag 6). The arrangement of a statute. Materiale udleveret i undervisningen. (bilag 6) Cao, Deborah. (2007). Translating Law. Multilingual Matters Ltd. Companies Act 1985 – eksempler til analyse. (bilag 9). http://britlaw.free.fr/company/companies_act_1985.htm [14. november 2009] Companies Act 1985 – promulgationsformular. (bilag 8). http://www.uk-companies-act1985.co.uk/s-32 [6. oktober 2009] Danske regnskabstermer, betydning (egen produktion) (2009) (bilag 10) Den store danske – Gyldendals åbne encyklopædi: www.denstoredanske.dk Den Store Danske (ingen dato). Neologisme. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Leksikologi_og_terminologi/ neologisme [Siden besøgt 22. november 2009] Elkjær, Jørgen Ravn og Kristian Hjulsager. (2004). Årsrapport og virksomhedsanalyse. 4. udgave. Forlaget Thomson. EMU (Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen) (06.11.2005). www.emu.dk/gym/fag/st/forloeb/filer/nsalmenfil1.doc [Siden besøgt 21. november 2009] Engberg, Jan. (1998). Fagsprogslingvistikken. Forlaget Systime. Engelske regnskabstermer, betydning (egen produktion) (2009) (bilag 11)
67
Faber, Dorrit et al. (2001). Introduktion til dansk juridisk sprogbrug – metoder og analyser. Handelshøjskolens Forlag. Faber, Dorrit et al. (2002). Introduction to English legal language. 2. udgave. Handelshøjskolens Forlag. Hansen, Søren Friis og Jens Valdemar Krenchel. (1999). Lærebog i selskabsret – Indledning til selskabsretten. Thomson-GadJura. Indsendelsesbekendtgørelse (2008). (bilag 3). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121060 [29. september 2009] Korrespondance med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009) (bilag 4). Korrespondance med lektor Lise Mourier, Handelshøjskolen i København (2009) (bilag 5). Lundquist, Lita. (1997). Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. 2. udgave. Samfundslitteratur. Lundquist, Lita. (2007). Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. 4. udgave. Samfundslitteratur. Momsvejledningen. (2009). (bilag 7). http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=171239 [27. september 2009] Mourier, Lise. (2004). Communicating financial reporting across continents i Hermes nr. 32 (2004), pp. 145-165. Mourier, Lise. (2008). Mapping global English accounting terminology in a multifunctional electronic dictionary – a contribution to standardising global English within a specific domain? International Conference on global English. Univerity of Verono. 14-16. februar 2008. Munday, Jeremy. (2001). Introducing Translation Studies. Theories and applications. Routledge. Nielsen, Sandro. (2002). Juridiske oversættelsesordbøger og kulturbundne tekstkonventioner. Handelshøjskolen i Århus. Nielsen, Sandro, Lise Mourier og Henning Bergenholtz (2004). Regnskabsordbogen. DanskEngelsk. Forlaget Thomson. Nielsen, Sandro, Lise Mourier og Henning Bergenholtz (2007). Regnskabsordbogen. EngelskDansk. Forlaget Thomson. Nord, Christiane. (1997). Translating as a Purposeful Activity. Functionalist Approaches Explained. St. Jerome Publishing.
68
Nord, Christiane. (2005). Text Analysis in Translation. Theory, Methodology, and Didactic Application of a Model for Translation-Oriented Text Analysis. 2. udgave. Rodopi B.V. Oxford Dictionary of Accounting (2005). 3. udgave. Market House Books Ltd. Retsinformation (ingen dato). Forside. https://www.retsinformation.dk [Siden besøgt den 29. oktober 2009] Retsinformation (18.12.1969). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60796 [Siden besøgt den 9. november 2009] Retsinformation (10.01.2001). Forslag til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=101544 [Siden besøgt 29. oktober 2009] Revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm (ingen dato). http://beierholm.dk/publikationer/aarsregnskabsloven/indledning.html [Siden besøgt den 16. november 2009] Siegel, Joel G. og Jae K. Shim. (2000). Dictionary of Accounting Terms. 3. udgave. Barron’s Educational Series, Inc. Schjoldager, Anne. (2008). Understanding Translation. Academica. Svensson, Annemette Lyng. (2008). Dansk-Engelsk Økonomisk ordbog. 4. udgave. Forlaget Samfundslitteratur + cd-rom. Svensson, Annemette Lyng. (2006). Engelsk-Dansk Økonomisk ordbog. 5. udgave. Forlaget Samfundslitteratur + cd-rom. The Danish Financial Statements Act (2001) (bilag 2). http://www.eogs.dk/graphics/_ny%20eogs/Love%20og%20Regler/Regnskaber/%C5rsrapport/ Aarsregnskabsloven_eng.pdf von Eyben, W.E. (1989). Juridisk Grundbog Bind 2 – Loven. 4. udgave. Jurist- og Økonomforbundets forlag. Wikipedia (26.03.2009). Ole Stavad. http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Stavad [Siden besøgt den 29. oktober 2009] Wikipedia (24.06.09). Legal doublet. http://en.wikipedia.org/wiki/Legal_doublet [Siden besøgt 24. november 2009] Wikipedia (15.08.2009). Karnovs lovsamling. http://da.wikipedia.org/Karnovs_Lovsamling [Siden besøgt den 29. oktober 2009]
69
Wikipedia (27.10.2009). Grønland. http://da.wikipedia.org/wiki/Grønland [Siden besøgt den 29. oktober 2009] Williams, Jenny og Andrew Chesterman. (2002). The Map. A Beginner’s Guide to Doing Research in Translation Studies. St. Jerome Publishing. Årsregnskabsloven (2001). (bilag 1). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4919
70
Bilagsliste 1. Årsregnskabsloven 2. Årsregnskabsloven på engelsk 3. Indsendelsesbekendtgørelse 4. Korrespondance med Erhvervs- og Selskabsstyrelse 5. Korrespondance med lektor Lise Mourier, Handelshøjskolen i København 6. The arrangement of a statute (engelske juridiske tekstkonventioner), udleveret i undervisningen af Bente Nissen Byg, ekstern lektor, Handelshøjskolen i Århus 7. Momsvejledningen 2009 8. Companies Act 1985-1, promulgationsformular 9. Companies Act 1985-2, eksempler til analyse 10. Danske regnskabstermer, betydning 11. Engelske regnskabstermer, betydning
71
Bilag 1
Oversigt (indholdsfortegnelse) Afsnit I
Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde m.v.
Kapitel 2
Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten
Kapitel 3
Grundlæggende krav til årsrapporten
Kapitel 4
Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele
Afsnit II
Regnskabsklasse A Kapitel 5
Afsnit III
Udarbejdelse af årsrapport Regnskabsklasse B
Kapitel 6
Udarbejdelse af årsrapport
Kapitel 7
Indregning og måling
Kapitel 8
Oplysninger
Afsnit IV
Regnskabsklasse C
Kapitel 9
Udarbejdelse af årsrapport
Kapitel 10
Indregning og måling
Kapitel 11
Oplysninger
Afsnit V
Regnskabsklasse D Kapitel 12
Afsnit VI
Udarbejdelse af årsrapport Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.
Kapitel 13
Pligt til at aflægge koncernregnskab
Kapitel 14
Koncernregnskabets indhold
Kapitel 15
Fusionsregnskab m.v.
Afsnit VII Kapitel 16 Afsnit VIII Kapitel 17 Afsnit IX Kapitel 18 Afsnit X
Halvårsrapport for statslige aktieselskaber Udarbejdelse af halvårsrapport Revision af årsrapporten Revision Regnskabsreguleringen i Danmark Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v. Offentliggørelse og undersøgelse af årsrapport m.v.
Kapitel 19
Indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Kapitel 20
Offentliggørelse.
Kapitel 21
Undersøgelse af årsrapporter m.v.
Afsnit XI
Tvangsbøder. Klageadgang. Straf. Ikrafttræden
Kapitel 22
Tvangsbøder
Kapitel 23
Klageadgang
Kapitel 24
Straf
Kapitel 25
Ikrafttræden og overgang
Bilag 1 Bilag 2
Den fulde tekst
1
Bilag 1
Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)1)
5
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Afsnit I Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.
10
De omfattede virksomheder § 1. Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.
15
Stk. 2. I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de nævnte love. Stk. 3. Loven gælder ikke for virksomheder, som 1) er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet,
20
2) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen eller 3) udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse. Årsrapporten
25
§ 2. For hvert regnskabsår skal de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§ 18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med 1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab), 2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern og 3) ledelsespåtegning.
2
Bilag 1
Stk. 2. Herudover kan virksomheden tilføje eventuelle supplerende beretninger, jf. § 14. Stk. 3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrapport«. 5
Stk. 4. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne lov, må det ikke betegnes som årsrapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan forveksles med en sådan årsrapport. De omfattede virksomhedsformer
10
§ 3. Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6: 1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber, 2) interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er
15
a) aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller b) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a, 3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, jf. dog stk. 35, og
20
25
4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs § 4. Stk. 2. Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1. Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
30
§ 4. Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk. 4-6, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 4 mio. kr.,
3
Bilag 1
2) en nettoomsætning på 10 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10. Stk. 2. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3, anvendelse. 5
Stk. 3. Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i stk. 1, skal den indsende undtagelseserklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med § 145. Stk. 4. Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal aflægge koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk. 4.
10
Stk. 5. Vælger en virksomhed, som er omfattet af undtagelsen i stk. 1, at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal virksomheden i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.
15
Stk. 6. Ønsker virksomheden en årsrapport, som er aflagt frivilligt efter stk. 5, offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal virksomheden indsende årsrapporten til styrelsen som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring. Undtagelseserklæring skal dog ikke indsendes, hvis virksomheden vælger at lade årsrapporten udarbejde og revidere efter reglerne for lovpligtige årsrapporter, jf. § 7, stk. 1, nr. 2. Undtagelse for visse interessent- og kommanditselskaber § 5. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 1, hvis
20
1) dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet, 2) interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale,
25
30
3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og 4) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf. Stk. 2. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2, hvis
4
Bilag 1
1) en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har hjemsted her i landet og
5
2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter. Stk. 3. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, i hvilket ingen interessent eller komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 3, hvis
10
15
1) en interessent henholdsvis en komplementar henhører under lovgivningen i et EUland eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og 2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter. Stk. 4. Interessentskaber og kommanditselskaber, der anvender undtagelserne i stk. 2 og 3, skal efter anmodning oplyse enhver om navn, CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed, der har aflagt årsrapporten. Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet
20
§ 6. En dattervirksomhed, der i regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge årsrapport for dette år og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis 1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed eller af en højere liggende modervirksomhed i stedet,
25
30
2) modervirksomheden eller den højere modervirksomhed henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, 3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler, 4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,
35
5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens forpligtelser, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og
5
Bilag 1
6) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.
5
Stk. 2. En virksomhed anses for at være uden aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden virksomhed og ikke har påtaget sig risici. Regnskabsklasser § 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående:
10
1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II. 2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III.
15
20
3) Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV. 4) Statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs (»børsnoterede selskaber«) i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V. Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgrænser:
25
1) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 20 mio. kr., b) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
30
2) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 75 mio. kr., b) en nettoomsætning på 150 mio. kr. og
6
Bilag 1
c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. 3) Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder. Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende: 5
1) Balancesummen er summen af alle aktivposter. 2) Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr. 11. Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.
10
3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178. Stk. 4. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter §§ 109 og 110 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4.
15
Stk. 5. I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1 og 4, kan virksomheden vælge systematisk og konsekvent at følge alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit (regnskabsklasser). Kapitel 2 Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten
20
25
30
§ 8. De ledelsesorganer, der efter den for virksomheden gældende lovgivning, vedtægter, aftale eller sædvane har den øverste henholdsvis den daglige ledelse, skal aflægge årsrapport for virksomheden. Er der ikke et særskilt ledelsesorgan, anses de personligt ansvarlige ejere i fællesskab for at udgøre det ansvarlige ledelsesorgan i denne lovs forstand. Stk. 2. Hvert enkelt medlem af de pågældende ledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de endvidere iagttage de for virksomheden gældende standarder, jf. § 136. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten, hvis revision er krævet, kan revideres og godkendes i tide. Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for de i loven fastsatte frister. § 9. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer,
35
1) hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og
7
Bilag 1
2) hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 5
10
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. § 10. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen. Kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten
15
Retvisende billede § 11. Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Stk. 2. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.
20
25
Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lovs §§ 19-21, 23-77, 79-101, 103-107 og 114-134 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Stk. 4. Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende, når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne lov, jf. § 136. Kvalitetskrav
30
35
§ 12. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 11, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører
8
Bilag 1
1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer, 2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og 3) fordeling af virksomhedens ressourcer. 5
Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. Grundlæggende forudsætninger § 13. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger: 1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).
10
2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans). 3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
15
4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling. 5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).
20
6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering). 7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
25
8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi). 9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
30
Stk. 2. Regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lov eller ved nye standarder efter § 136.
9
Bilag 1
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 11, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
5
§ 14. Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætning og opfølgning herpå skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 12, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1 og 2. Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.
10
§ 15. Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato. Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
15
Stk. 3. Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af 1) etablering af koncernforhold, 2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller 3) fusion.
20
25
Stk. 4. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol. § 16. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse tillade, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern. Kapitel 4 Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele
30
§ 17. Årsrapporten skal indeholde de for hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. §§ 18, 22, 78 og 102, samt tilsvarende bestanddele for koncernregnskaber. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet. Opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen kan placeres som en regnskabsopstilling eller under noterne.
10
Bilag 1
Stk. 2. Ledelsesberetningen for modervirksomheden og koncernen kan sammendrages, hvis de oplysninger, der er forskellige for modervirksomheden og koncernen, fremgår hver for sig af den samlede beretning. 5
Stk. 3. Supplerende beretninger, der knyttes til årsrapporten, skal placeres særskilt i denne efter de lovpligtige bestanddele. Afsnit II Regnskabsklasse A Kapitel 5 Udarbejdelse af årsrapport
10
15
Generelle bestemmelser § 18. En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen. Hvis en statsautoriseret eller registreret revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse. Klassifikation og opstilling
20
25
§ 19. Virksomheden skal medtage de aktiver og forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egenkapitalen i en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det tidligere tidspunkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes til virksomheden. Stk. 2. Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Balancen skal i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter og romertalsposter. Opstillingerne skal i øvrigt vise de poster, der er nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud og andel i overskud eller underskud. Stk. 3. Indregnede forhold, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balance og resultatopgørelse.
30
Indregning og måling § 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang.
11
Bilag 1
Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehaverens aktiver og forpligtelser, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter. Oplysninger 5
§ 21. Virksomheden skal redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele. Stk. 2. Virksomheden skal særskilt oplyse 1) bevægelser på egenkapitalen (egenkapitalopgørelse), 2) eventualforpligtelser, 3) pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver,
10
4) renter af indskud på egenkapitalen, 5) hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere, 6) hvorledes underskud er dækket, og 7) hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde.
15
Stk. 3. En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt indehaver eller af ægtefæller i fællesskab, og hvor indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser, eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse, 1) om den undlader at indregne de pågældende aktiver og forpligtelser, 2) om den undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser,
20
3) om den undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger, og 4) hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og ægtefællens indbyrdes formueforhold. Afsnit III Regnskabsklasse B
25
Kapitel 6 Udarbejdelse af årsrapport Generelle bestemmelser
12
Bilag 1
5
§ 22. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77 anvendelse. Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
10
Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kostpris. Forrige års indregningsmetode og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne.
15
2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Klassifikation og opstilling Generelle bestemmelser
20
§ 23. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2, skema 1 eller 2 og skema 3 eller 4. Stk. 2. Posterne skal anføres særskilt og i den rækkefølge, som er angivet i skemaerne. Poster, der er betegnet med arabertal (1, 2, 3 osv.), kan opdeles. Nye arabertalsposter kan tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende post.
25
Stk. 3. Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis sammendragningen fremmer overskueligheden. Stk. 4. Opstilling og benævnelse af arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet.
30
35
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ændre bilag 2, herunder foreskrive særlige skemaer, hvis der er behov herfor for virksomheder, hvis struktur og postbehov ikke kan tilgodeses ved lovens regler om tilpasning af skemaer eller som følge af ændringer i markedsvilkår eller internationale standarder. § 24. Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter.
13
Bilag 1
Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er foreskrevet i denne lov. 5
Balancen § 25. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.
10
§ 26. Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne. Stk. 2. Forudbetalinger fra kunder kan på en synlig måde modregnes inden for aktivposten »Varebeholdninger« henholdsvis posten »Igangværende arbejder for fremmed regning«, i det omfang forudbetalingerne vedrører de pågældende poster.
15
20
25
Stk. 3. Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede. Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne. § 27. Omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter balancedagen, skal klassificeres som tilgodehavender. Stk. 2. Betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal klassificeres som gældsforpligtelser. Resultatopgørelsen § 28. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.
30
§ 29. Under posten »Produktionsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse indregnes de omkostninger, der i produktionen er medgået for at opnå omsætningen. Stk. 2. I posterne »Produktionsomkostninger«, »Distributionsomkostninger« og »Administrationsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse medregnes af- og nedskrivninger på aktiver samt personaleomkostninger, som er knyttet til de nævnte funktioner.
14
Bilag 1
§ 30. Indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger. 5
§ 31. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen og som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, jf. dog § 48. § 32. Når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan virksomheden sammendrage følgende poster og i stedet indføre en post benævnt »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«:
10
1) Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3, og 2) posterne nr. 1-3 i bilag 2, skema 4. Stk. 2. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på poster, der er sammendraget efter stk. 1. Stk. 3. Det første år virksomheden ikke længere benytter stk. 1, kan sammenligningstal, jf. § 24, for de omhandlede poster undlades.
15
Kapitel 7 Indregning og måling Generelle bestemmelser
20
§ 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Virksomheden kan dog undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver. Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
25
30
Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. § 34. Virksomheden kan indregne kapitalandele i virksomheder ved pro rata-konsolidering, jf. § 124, hvis den leder disse virksomheder sammen med en eller flere andre virksomheder og den hæfter fuldt ud for alle eller kun for en forholdsmæssig del af den fælles ledede virksomheds forpligtelser. Virksomheden medtager posterne i den fælles ledede virksomheds regnskab i forhold til dens ejerandel af den fælles ledede virksomheds egenkapital. Virksomheden skal indregne og måle posterne efter sin egen regnskabspraksis.
15
Bilag 1
5
§ 35. Uanset definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, kan virksomheden indregne egne kapitalandele. I så fald skal et beløb svarende til kostprisen for kapitalandelene omklassificeres fra posten »Overført overskud« eller anden til udbytte disponibel post under egenkapitalen til posten »Reserve for egne kapitalandele«. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de indregnede egne kapitalandele 1) realiseres eller annulleres, 2) nedskrives til lavere genindvindingsværdi, jf. § 42, eller nettorealisationsværdi, jf. § 46, stk. 2, eller
10
3) ikke længere indregnes med værdi. Stk. 2. Egne kapitalandele må ikke opskrives. § 36. Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter første indregning skal aktiver måles til kostpris og forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger af denne lov.
15
20
25
§ 37. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles til den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forpligtelser på et velfungerende marked. Kan salgsværdien ikke umiddelbart konstateres for aktiverne eller forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke et velfungerende marked for disse bestanddele, skal dagsværdien så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt aceepterede værdiansættelsesmodeller og teknikker. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller forpligtelsen måles til kostpris. Stk. 2. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris: 1) Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egen aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en handelsbeholdning,
30
2) øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, og som beholdes til udløb, samt 3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på 1) kapitalandele i dattervirksomheder,
35
2) kapitalandele i fællesledede og associerede virksomheder
16
Bilag 1
3) egne kapitalandele og 4) andre finansielle instrumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse har undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 eller 2. 5
10
§ 38. Virksomheder, der som hovedaktivitet investerer i investeringsejendomme, råstoffer eller lignende værdier, skal efter første indregning løbende regulere aktiver og dermed forbundne finansielle forpligtelser inden for disse aktiviteter til dagsværdi. Dette gælder, uanset virksomheden i sin hovedaktivitet kombinerer investering i de i § 37, stk. 1, 1. pkt., omhandlede finansielle instrumenter med de nævnte aktiviteter. Stk. 2. Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi. Stk. 3. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse på stk. 1 og 2.
15
Stk. 4. Et beløb svarende til årets nettoopregulering som følge af ændret dagsværdi efter stk. 1 eller 2 skal indregnes i posten »Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver« henholdsvis »Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opregulerede aktiver 1) realiseres eller udgår af aktiviteten, 2) reguleres ned på grund af lavere dagsværdi,
20
3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller 4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.
25
§ 39. Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balancedagens valutakurs for monetære aktiver og forpligtelser. For andre poster i balancen og for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller nedreguleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for omvurderingen. Stk. 2. Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksomhedens pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens valutakurs. Forskellen indregnes direkte på egenkapitalen.
30
Anlægsaktiver § 40. Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.
17
Bilag 1
§ 41. Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives. 5
10
Stk. 2. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse, dog således at genanskaffelsesværdi eller nettorealisationsværdi kan anvendes, hvis en tilnærmet salgspris ikke kan opnås. Stk. 3. Et beløb svarende til opskrivningen skal indregnes direkte i posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver 1) realiseres eller udgår af aktiviteten, 2) nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi, jf. § 42, 3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller 4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.
15
20
§ 42. Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Stk. 2. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver. § 43. Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Dette gælder dog ikke aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i medfør af § 38.
25
Stk. 2. Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid målt til værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse. Stk. 3. Uanset stk. 1 må immaterielle anlægsaktiver ikke afskrives over en periode, der overstiger 20 år. Omsætningsaktiver
30
§ 44. Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.
18
Bilag 1
§ 45. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen. 5
§ 46. Varebeholdninger kan opskrives til genanskaffelsesværdi. Andre omsætningsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, kan opskrives til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., og § 41, stk. 3, finder anvendelse. Stk. 2. Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi. Hensatte forpligtelser
10
§ 47. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser, der påhviler virksomheden. Stk. 2. Hensatte forpligtelser kan måles til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse.
15
Gældsforpligtelser § 48. Uanset definitionen på forpligtelser, jf. bilag 1, C, nr. 5, kan virksomheden indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse under posten »Forslag til udbytte for regnskabsåret«. Resultatopgørelsen
20
§ 49. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes. Indtægter efter § 37, stk. 1 og 2, samt § 38, stk. 1 og 2, anses altid for indtjent. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes 1) alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger, nedreguleringer og hensættelser af forpligtelser, og
25
2) tilbageførsler af beløb, der har været indregnet i resultatopgørelsen som følge af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1. Stk. 2. Beløb, der opstår som følge af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen:
30
1) Opskrivning efter §§ 41 og 46, tilbageførsel af en sådan opskrivning og omklassifikation af beløb til hensatte forpligtelser, som hidrører fra en sådan opskrivning, 2) indtægter og omkostninger ved køb og salg af egne kapitalandele, i det omfang kapitalandelene ikke indregnes i balancen,
19
Bilag 1
3) indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, som virksomheden udelukkende benytter til at sikre værdien af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig, og tilbageførsel af sådanne beløb, 5
4) forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2, 5) ændring af metoder og grundlag for indregning henholdsvis måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2, og 6) tilbageførsel på grund af fundamentale fejl, jf. § 52, stk. 2.
10
15
Stk. 3. Indskud, udlodning og uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen. § 50. Indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt sikret af andre aktiver og forpligtelser, kan uanset forbudet mod modregning i § 13, stk. 1, nr. 8, modregnes med indtægter og omkostninger, der hidrører fra sikringsdispositionerne. Ændring af regnskabspraksis
20
§ 51. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller den anvendte monetære enhed, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstemmelse med de nye metoder henholdsvis grundlag ved indregning direkte på egenkapitalen primo. Herunder skal sammenligningstal ændres i overensstemmelse med de nye metoder. Stk. 2. Ændrer virksomheden indregningsmetoder for at kunne opskrive aktiver, behandles de heraf følgende opskrivninger efter § 41, stk. 3, og indregnes direkte på egenkapitalen. Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl
25
30
§ 52. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen af ændringen behandles på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, kan ikke tilbageføres. Stk. 2. Var årsrapporten vedrørende tidligere regnskabsår urigtig i en sådan grad, at årsrapporten ikke ville have givet et retvisende billede (fundamentale fejl), skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes direkte på egenkapitalen primo, og sammenligningstallene for tidligere år skal tilpasses. Kapitel 8 Oplysninger Noteoplysninger
20
Bilag 1
Anvendt regnskabspraksis § 53. Der skal redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelsen), der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter. 5
Stk. 2. Af redegørelsen skal for de relevante poster i det mindste fremgå: 1) Indregningsmetoderne og målegrundlag for aktiver og forpligtelser, herunder om, hvorvidt renter indregnes i kostprisen, og efter hvilke metoder og grundlag der foretages op-, ned- og afskrivninger samt op- og nedreguleringer. Herunder skal nævnes:
10
15
a) For finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses. b) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Overstiger afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver 5 år, skal det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende. c) Metoder for indregning og måling af nettoomsætning. Oplyses denne ikke i medfør af § 32, skal udeladelsen begrundes. 2) Metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte monetære enhed.
20
3) Metoderne efter § 50 for sikring af værdien af aktiver og forpligtelser samt metoderne for sikring af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage henholdsvis påtage sig. 4) Hvis forslag til udbytte indregnes som forpligtelse efter § 48. 5) Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra og tilbagebetaling til andelshavere.
25
30
35
§ 54. Ændres regnskabsmæssige skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses. Tilsvarende gælder, hvis indregning og måling af aktiver og forpligtelser ændres som følge af fejl, herunder fundamentale fejl. § 55. Er sammensætningen af virksomhedens aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der gives oplysninger, der muliggør en sammenligning af virksomheden år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis sammenligningstallene for balancen og resultatopgørelsen tilpasses de i regnskabsåret skete ændringer. Stk. 2. Kan beløb for regnskabsåret og det foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene tilpasset, skal den manglende sammenlignelighed henholdsvis den foretagne tilpasning anføres samt begrundes konkret og fyldestgørende.
21
Bilag 1
Bevægelser på egenkapitalen § 56. I en opgørelse over bevægelser på egenkapitalen (egenkapitalopgørelse) skal for hver post oplyses 1) størrelsen primo regnskabsåret, 5
2) tilgang i løbet af regnskabsåret, 3) afgang i løbet af regnskabsåret og 4) størrelsen ultimo regnskabsåret. Stk. 2. Indholdet af bevægelserne skal fremgå af benævnelsen eller af noterne.
10
Stk. 3. For virksomhedskapitalen skal de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger gives for de fire foregående regnskabsår, hvis der i denne periode har været bevægelser på posten. § 57. For hver post under anlægsaktiver, bortset fra finansielle anlægsaktiver, skal kostpris, opskrivninger samt ned- og afskrivninger oplyses således: 1) Kostprisen:
15
a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden op-, ned- og afskrivninger, b) tilgang i årets løb, herunder forbedringer, c) afgang i årets løb, d) overførsler i årets løb til andre poster og e) den samlede kostpris på balancetidspunktet.
20
2) Opskrivninger: a) Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning, b) årets opskrivninger, c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger og d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet.
25
3) Ned- og afskrivninger: a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,
22
Bilag 1
b) årets nedskrivninger, c) årets afskrivninger, d) årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver, 5
e) årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften, og f) de samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet. Stk. 2. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hver post under materielle anlægsaktiver, der løbende reguleres, jf. § 38.
10
§ 58. Op- eller nedskriver virksomheden aktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi, jf. §§ 37 og 38, skal følgende beløb oplyses: 1) For anlægsaktiver, forskellen mellem de enkelte opskrevne posters værdi og den værdi, posten ville have haft, hvis opskrivning ikke havde været foretaget. 2) Årets tilbageførsler af op- og nedskrivninger på omsætningsaktiver.
15
3) Årets nedskrivninger af omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger. Aktiver § 59. Indregner virksomheden renteomkostninger som en del af kostprisen for aktiver, skal rentebeløbet oplyses for hver post.
20
§ 60. Det skal oplyses, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet. § 61. Karakteren og værdien af virksomhedens eventualaktiver skal oplyses. § 62. Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne. Forpligtelser og eventualforpligtelser
25
30
§ 63. Der skal oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet. § 64. Virksomheden skal oplyse om sine eventualforpligtelser. Herunder skal den angive beløbene for henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser, diskonterede veksler og andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Oplysningerne skal gives for hver kategori.
23
Bilag 1
Stk. 2. Har virksomheden indgået leje- eller leasingkontrakter, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne særskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser over for en modervirksomhed og dennes øvrige dattervirksomheder skal oplyses særskilt, specificeret for hver kategori. 5
Stk. 4. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette og herunder angive det samlede omfang af pantsætningerne samt de pantsatte aktivers samlede regnskabsmæssige værdi. Resultatopgørelsen
10
15
§ 65. Virksomheden skal angive nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og på geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis markederne afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt. Stk. 2. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden, herunder hvis betingelserne i § 32, stk. 1, er opfyldt. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse. Klassifikation § 66. Arabertalsposter, der er sammendraget for at fremme overskueligheden, skal anføres særskilt i noterne. De tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår skal anføres.
20
§ 67. Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets forbindelse med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til posterne. Nærtstående parter m.v.
25
30
§ 68. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Hvis det ikke fremgår af resultatopgørelsen, skal personaleomkostningerne specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives. § 69. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Stk. 2. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.
35
Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet
24
Bilag 1
1) angives samlet for to kategorier eller 2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram. 5
§ 70. Virksomheden skal beskrive de transaktioner, den har foretaget med nærtstående parter, jf. bilag 1, A, nr. 4, herunder grundlaget for forbindelsen med de pågældende parter. Dette gælder dog ikke for en dattervirksomhed, hvis 1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning til regnskabsmæsig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af modervirksomheden eller af en af dennes modervirksomheder i stedet,
10
15
2) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, 3) det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den modervirksomhed, der aflægger koncernregnskabet, er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og 4) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i dattervirksomheden.
20
Stk. 2. Virksomheden skal herudover oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse. Stk. 3. Er en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor.
25
30
§ 71. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres. § 72. Virksomheden skal oplyse navn, hjemsted og retsform for hver dattervirksomhed, associeret virksomhed og for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar. Stk. 2. Virksomheden skal endvidere for hver dattervirksomhed og associeret virksomhed oplyse, 1) hvor stor en andel virksomheden ejer og 2) størrelsen af egenkapital og resultat ifølge den senest godkendte årsrapport.
25
Bilag 1
Stk. 3. Oplysningerne om egenkapital og resultat i stk. 2, nr. 2, kan undlades, hvis 1) den pågældende datter- eller associerede virksomhed ikke er forpligtet til at offentliggøre årsrapport og virksomheden ejer mindre end 50 pct. af egenkapitalen, 5
2) den pågældende datter- eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab eller 3) virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende datter- eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre værdi.
10
Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.
15
§ 73. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab (kommanditaktieselskab) eller en erhvervsdrivende fond et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i modervirksomheder.
20
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær. § 74. Aktieselskaber, der i henhold til aktieselskabslovens §§ 28 a og 28 b skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse, med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted.
25
Virksomhedskapitalen m.v. § 75. Består virksomhedskapitalen i et aktie- eller anpartsselskab af flere klasser, skal disse specificeres. Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilfælde angives antal og pålydende værdi.
30
Stk. 2. De faktiske omkostninger ved stiftelse af et aktieselskab og ved forhøjelse af aktiekapitalen skal oplyses i førstkommende årsrapport. § 76. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse 1) antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksomhedskapitalen af egne kapitalandele i virksomhedens beholdning,
26
Bilag 1
2) antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksomhedskapitalen af de egne kapitalandele, der er erhvervet henholdsvis afhændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede købesum henholdsvis salgssum og 3) årsagen til regnskabsårets erhvervelser af egne kapitalandele. 5
Stk. 2. Tilsvarende oplysninger skal gives for de egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed. Ledelsesberetningen § 77. Ledelsesberetningen skal 1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,
10
2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb, 4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold og
15
5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning. Afsnit IV Regnskabsklasse C Kapitel 9 Udarbejdelse af årsrapport
20
25
Generelle bestemmelser § 78. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2, anvendelse. Endvidere finder reglerne i §§ 23-77 og 79-101 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
27
Bilag 1
Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 5
1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret. 2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.
10
3) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 og § 101, stk. 1, nr. 2, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Klassifikation og opstilling § 79. Resultatopgørelsen skal opstilles i overensstemmelse med bilag 2, skema 5 eller 6.
15
20
§ 80. Virksomheden skal oplyse om de aktiviteter (ophørende aktiviteter), der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, forudsat de kan udskilles fra de øvrige aktiviteter. Herunder skal så vidt muligt oplyses, med hvilke beløb de ophørende aktiviteter indgår i posterne »Nettoomsætning«, »Årets resultat«, »Anlægsaktiver« og »Omsætningsaktiver«, jf. dog § 81, for så vidt angår nettoomsætning. § 81. § 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3. Kapitel 10 Indregning og måling
25
Balancen § 82. Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs- og omsætningsaktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40 og 44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.
30
§ 83. Virksomheden skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter, koncessioner og andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt. § 84. Virksomheden skal indregne kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til nævnte virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, jf. stk. 2-5.
28
Bilag 1
Virksomheden skal indregne og måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin egen regnskabspraksis.
5
10
15
20
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 119 og 120 om koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at elimineringer i forhold til associerede virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra ejerandelen. § 116, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et koncernregnskab, anvendes dette som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag. Stk. 3. Virksomheden skal op- eller nedskrive værdien af kapitalandelene med dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og bevægelser i regnskabsmæssig indre værdi, der ikke indgår i deres resultat, indregnes forholdsmæssigt til de andele, der svarer til kapitalandelene. Stk. 4. Et beløb svarende til regnskabsårets nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal indregnes i posten »Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode« under egenkapitalen. Et beløb svarende til regnskabsårets nettonedskrivning, jf. stk. 3, skal indregnes og fradrages i en positiv reserve. Overstiger beløbet for nettonedskrivningen den positive reserve inden fradraget, skal kun den del af nettonedskrivningen, der svarer til reserven, fragå denne. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapitalandele 1) realiseres eller 2) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.
25
30
Stk. 5. En virksomhed kan undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles kapitalandelene til kostpris, jf. § 36. Kapitalandele i virksomheder omfattet af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37, stk. 1, 2.-4. pkt. Endvidere kan regulering for en associeret virksomhed efter stk. 3 ske på basis af det seneste årsregnskab for den associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens. Resultatopgørelsen
35
§ 85. Resultatandele, der hidrører fra dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder, der måles til indre værdi, jf. § 84, skal indregnes som særskilte poster i resultatopgørelsen. Pengestrømsopgørelsen § 86. I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller balancen.
29
Bilag 1
Stk. 2. Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning. 5
10
Stk. 3. De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post. Stk. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen. Kapitel 11 Oplysninger
15
Noteoplysninger Anvendt regnskabspraksis § 87. Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis oplyse:
20
1) Indregningsmetoder og målegrundlag for indirekte produktionsomkostninger, der indregnes under aktiver. 2) Indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, herunder på hvilket grundlag disse kapitalandele undtagelsesvis er indregnet til kostpris.
25
3) Indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse i medfør af § 86, stk. 4. 4) Metoder til opgørelse af nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen. Aktiver § 88. Store virksomheder skal vise opdelingen på aktiviteter og geografiske markeder af
30
1) summen af de anlægsaktiver, der er anvendt i virksomhedens hovedaktiviteter, og 2. summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens hovedaktiviteter.
30
Bilag 1
§ 65, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. § 89. Oplysningskravene i § 57 finder tilsvarende anvendelse for finansielle anlægsaktiver. Stk. 2. Virksomheden skal forklare de periodeafgrænsningsposter, der indgår som aktiver i balancen, jf. § 27, stk. 1. 5
Stk. 3. Afviger en varebeholdnings genanskaffelsesværdi fra kostprisen opgjort i overensstemmelse med §§ 44, 45 og 82, skal virksomheden for hver post oplyse forskelsbeløbet. § 90. Virksomheden skal oplyse ejendomsværdien for fast ejendom ifølge den senest foretagne offentlige vurdering.
10
Forpligtelser § 91. Virksomheden skal forklare 1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. § 27, stk. 2, og 2) hensatte forpligtelser, jf. § 47.
15
20
25
§ 92. For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet. § 93. Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån angives det udestående beløb, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb samt den aftalte forrentning. Stk. 2. Har en kreditor tilkendegivet at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden, skal der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses det udestående beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen. Eventualforpligtelser
30
§ 94. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne og de pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster. Resultatopgørelsen § 95. Virksomheden skal forklare
31
Bilag 1
1) ekstraordinære indtægter og omkostninger, jf. § 30, og 2) indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52. 5
10
§ 96. En stor virksomhed skal vise opdelingen på aktiviteter og geografiske markeder af hovedaktiviteternes ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger. § 65, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal angives, hvor stor en del af honoraret der vedrører andre ydelser end revision. For de i 1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Nærtstående parter m.v.
15
§ 97. Virksomheden skal særskilt angive den samlede sikkerhedsstillelse, jf. § 94, for eventuelle dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for eventuelle andre tilknyttede virksomheder. § 98. Virksomheden skal give oplysninger efter § 76 for kapitalandele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret. Ledelsesberetningen
20
§ 99. Ud over kravene i § 77 skal ledelsesberetningen 1) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen, 2) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,
25
3) beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af, 4) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå,
30
5) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og 6) omtale filialer i udlandet.
32
Bilag 1
§ 100. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil. § 101. Ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over 5
1) årets nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er nødvendige, og 2) de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.
10
Stk. 2. På oversigten efter stk. 1 finder bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. For mellemstore virksomheder finder § 32 anvendelse på nettoomsætningen i stk. 1, nr. 1. Afsnit V Regnskabsklasse D
15
Kapitel 12 Udarbejdelse af årsrapport Generelle bestemmelser
20
25
§ 102. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2, anvendelse. Endvidere finder §§ 23-77, 79-101 og 103-108 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning. Klassifikation og opstilling
30
§ 103. Uanset virksomhedens størrelse skal resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3. Oplysninger § 104. Virksomheden skal oplyse fulde navn og bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- eller stemmeandel for enhver, der besidder aktier i
33
Bilag 1
virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr. 5
§ 105. Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed. § 106. Uanset § 69, stk. 3, skal virksomheden give de i § 69, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer. Ledelsesberetningen
10
§ 107. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber. Stk. 2. Har offentliggørelse af oplysninger om forventet udvikling fundet sted i årets løb, skal oplysningerne efter § 100 gives i forhold til den senest offentliggjorte beskrivelse.
15
Særlige regler for statslige aktieselskaber § 108. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs. Afsnit VI
20
Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v. Kapitel 13 Pligt til at aflægge koncernregnskab 25
§ 109. Modervirksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14, medmindre andet følger af §§ 110-112. Stk. 2. Undtagelserne i §§ 110 og 112 finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder undtagelserne i § 110 ikke anvendelse, hvis en dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er omfattet af regnskabsklasse D.
30
§ 110. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 20 mio. kr.,
34
Bilag 1
2) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
5
Stk. 2. Beregningsreglerne i § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern, dog således at balancesum og nettoomsætning beregnes som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer henholdsvis nettoomsætninger. Tilsvarende gælder med hensyn til det gennemsnitlige antal af heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Stk. 3. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.
10
§ 111. En modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 114, kan undlade at udarbejde koncernregnskab. Stk. 2. Herudover kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis 1) fonden kun har én dattervirksomhed,
15
2) fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og 3) fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden.
20
§ 112. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og 1) den højere modervirksomhed a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller
25
30
b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og 2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.
35
Bilag 1
Stk. 2. En modervirksomhed kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under den i stk. 1 nævnte lovgivning, og 5
10
1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og 2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere ændringer eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører. Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelser kræves endvidere, at
15
1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, jf. dog § 114, 2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og
20
25
3) den lavere modervirksomhed til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsender det i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte koncernregnskab samt de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. § 147. § 113. Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Dog kan modervirksomheden anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B på koncernregnskabet, hvis den kunne undlade at aflægge koncernregnskab efter § 110. Bestemmelsen i § 84 finder dog anvendelse på koncernregnskabet. Kapitel 14
30
Koncernregnskabets indhold Omfattet af konsolideringen § 114. Medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering. Stk. 2. En koncernvirksomhed kan holdes ude af konsolideringen, hvis
36
Bilag 1
1) den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse, 5
2) den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger, 3) den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den eller
10
15
4) den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder. Stk. 3. En dattervirksomhed skal holdes ude af konsolideringen, hvis den er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet og dermed ikke er omfattet af denne lov. Det samme gælder, hvis koncernregnskabet i lignende tilfælde ikke vil kunne opfylde kravet om et retvisende billede i § 11, stk. 1, og forholdet ikke kan afhjælpes ved supplerende oplysninger. Generelle krav til koncernregnskabet (konsolideringen) § 115. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.
20
25
§ 116. Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab. Stk. 2. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for modervirksomhedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag. Sammendrag
30
§ 117. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber. Stk. 2. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.
37
Bilag 1
Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør. Klassifikation 5
10
§ 118. Koncernregnskabets balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse skal opstilles efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. § 78, medmindre andet følger af 2. pkt. eller stk. 2-4. Hvis modervirksomheden skal følge reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse D, jf. § 102, skal koncernregnskabet også følge disse regler, medmindre andet følger af stk. 24. Stk. 2. Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller gæld til ikke konsoliderede dattervirksomheder, henholdsvis associerede virksomheder, opføres som særskilte poster i koncernregnskabets balance. Stk. 3. Den konsoliderede egenkapital kan opstilles således, at kun de poster vises, der er nødvendige for at opnå et retvisende billede som anført i § 11, stk. 1.
15
Stk. 4. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt hovedpost mellem »Egenkapital« og »Forpligtelser«. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat opføres som en særskilt post i resultatopgørelsen. Indregning og måling
20
25
§ 119. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78 og 82-85. Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de i dette anvendte metoder og grundlag. Eliminering § 120. Følgende poster skal elimineres:
30
1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder, 2) indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder og 3) gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte værdi.
38
Bilag 1
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, kan i særlige tilfælde fraviges, hvis transaktionen er sket på normale vilkår i et velfungerende marked og elimineringen desuden ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger. Koncernetablering 5
10
§ 121. Når intet andet fremgår, behandles etablering af et koncernforhold mellem to virksomheder ved overtagelsesmetoden, jf. § 122. Stk. 2. Er de to virksomheder ved etableringen af koncernforholdet begge underlagt en modervirksomhed i et koncernforhold, eller er begge i øvrigt underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. § 123. Stk. 3. Sammenlægningsmetoden efter § 123 kan endvidere finde anvendelse, hvis modervirksomheden ved etableringen af koncernforholdet 1) har samme dagsværdi som dattervirksomheden,
15
2) efter erhvervelsen besidder mindst 90 pct. af stemmerettighederne og af den pålydende værdi af den erhvervede virksomheds virksomhedskapital og 3) har opnået besiddelsen i kraft af en ordning, der indebærer, at
20
a) hverken de hidtidige virksomhedsdeltagere tilsammen eller de virksomhedsdeltagere tilsammen, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder i dattervirksomheden, får bestemmende indflydelse over modervirksomheden, b) de hidtidige virksomhedsdeltagere og de virksomhedsdeltagere, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder over dattervirksomheden, skal have samme rettigheder og
25
c) det kontante vederlag ikke overstiger 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne kapitalandele. Virksomhedsovertagelse
30
35
§ 122. Etableres koncernforholdet ved overtagelse af en virksomhed, indregnes og måles aktiver og forpligtelser på erhvervelsestidspunktet i den erhvervede virksomhed til dagsværdi i koncernregnskabet, uanset de før erhvervelsen ikke havde været indregnet i virksomhedens balance. Herunder skal forventede omkostninger til omstrukturering i den erhvervede virksomhed indregnes som hensatte forpligtelser. Stk. 2. De konsoliderede virksomheders kapitalandele i en konsolideret dattervirksomhed, målt til kostpris, udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens nettoaktiver, målt til dagsværdi, jf. stk. 1. Udligningen sker på tidspunktet for koncernetableringen.
39
Bilag 1
5
Stk. 3. Et efter stk. 2 fremkommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 2 fremkommet negativt forskelsbeløb indregnes som en særskilt periodeafgrænsningspost under forpligtelser med en passende benævnelse. Beløbet indregnes i resultatopgørelsen i takt med realiseringen af de forhold, som ligger til grund for forskelsbeløbet, dog højst over 20 år. Stk. 4. Kapitalandele i en modervirksomhed, der besiddes af en konsolideret virksomhed, udlignes ikke, men behandles som egne kapitalandele. Virksomhedssammenlægninger
10
15
§ 123. Efter sammenlægningsmetoden aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud. Pro rata-konsolidering § 124. En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indgå i koncernregnskabet ved pro rata-konsolidering.
20
Stk. 2. Posterne i den fælles ledede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering m.v. i §§ 115-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger. Noteoplysninger Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
25
§ 125. Koncernregnskabets redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noterne skal oplyse om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. §§ 5355 og 87 finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabets oplysninger om koncernen. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder som gælder for koncernregnskabet. Stk. 2. Af redegørelsen om anvendt regnskabspraksis skal endvidere fremgå:
30
1) Udeladelse af en koncernvirksomhed med konkret og fyldestgørende begrundelse. 2) En anden balancedag for en konsolideret dattervirksomhed end for modervirksomheden, jf. § 116, stk. 2, 1. pkt. Er der mellem de to balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft indflydelse på dattervirksomhedens aktiver og passiver, på dens finansielle stilling eller på resultatet, skal dette forklares.
40
Bilag 1
3) Anvendelse af andre metoder til indregning og grundlag for måling end dem i modervirksomhedens årsregnskab samt en konkret og fyldestgørende begrundelse for at anvende andre metoder. 4) Manglende eliminering efter § 120, stk. 2. 5
Stk. 3. I en særskilt del af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal fremgå: 1) Hvis virksomheden har benyttet undtagelsen i § 114, stk. 2, nr. 4. I dette tilfælde skal koncernens resultat og egenkapital oplyses.
10
2) De resterende positive og negative forskelsbeløb efter §§ 122 og 123 samt de metoder, der er anvendt ved opgørelsen. Ændringer i forskelsbeløbene i forhold til forrige år skal forklares. Andre noteoplysninger § 126. Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet: 1) Opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf. § 56, 2) oplysning om eventualaktiver, jf. § 61,
15
3) oplysning om eventualforpligtelser, jf. §§ 64 og 94, 4) oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og markeder, jf. § 65, 5) oplysning om nærtstående parter m.m., jf. §§ 68, 70 og 71, 6. oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1, nr. 1,
20
7) oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne med hensyn til visse anlægsaktiver og forpligtelser, jf. § 88, 8) oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92, 9) oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne med hensyn til disses ordinære resultat, jf. § 96, stk. 1, og 10) oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.
25
30
Stk. 2. Kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 69 og om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet. Stk. 3. Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 69, jf. ovenstående stk. 2, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.
41
Bilag 1
Stk. 4. De i § 70, stk. 1, omhandlede oplysninger, jf. stk. 1, nr. 5, ovenfor, kan undlades, hvis de vedrører modervirksomhedens transaktioner med konsoliderede virksomheder eller med virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i § 124. 5
Stk. 5. Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital. § 127. For hver af de konsoliderede henholdsvis ikkekonsoliderede dattervirksomheder skal oplyses 1) navn og hjemsted,
10
2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen, 3) grundlaget for koncernforholdet, jf. bilag 1, B, nr. 4, medmindre det følger af nævnte nr. 4, punkt 1, (flertallet af stemmerettighederne) og koncernvirksomhedernes andel af dattervirksomhedens virksomhedskapital og stemmerettigheder er den samme,
15
4) en konkret og fyldestgørende begrundelse, hvis virksomheden er udeholdt af konsolideringen, jf. § 114, stk. 2, og 5) om den i § 123 omhandlede metode for kapitaludligning har været anvendt. Stk. 2. For hver associeret virksomhed skal oplyses 1) navn og hjemsted,
20
2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen, og 3) om virksomheden er målt efter indre værdis metode, jf. § 84. Stk. 3. For hver virksomhed, hvis regnskab indgår i en pro rata-konsolidering i medfør af § 124, skal oplyses 1) navn og hjemsted,
25
2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder tilsammen, og 3) grundlaget for den fælles ledelse.
30
Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1-3 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-3 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes. Ledelsesberetningen
42
Bilag 1
§ 128. Koncernens ledelsesberetning skal oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder, som gælder for koncernregnskabet. 5
10
Stk. 2. Bestemmelserne om ledelsesberetningen, jf. §§ 77 og 99-101, finder tilsvarende anvendelse. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, nr. 6, kan dog undlades. Stk. 3. Modervirksomhedens og koncernens ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det uden vanskeligheder er muligt at finde de af denne lov krævede oplysninger, der ikke er blevet overflødige som følge af sammendraget, jf. dog § 22, stk. 2, § 78, stk. 2, og § 102, stk. 2. Kapitel 15 Fusionsregnskab m.v.
15
20
25
§ 129. I det omfang der i henhold til lovgivningen eller aftale skal udarbejdes en opgørelse over sammendraget af fusionerende virksomheders aktiver og passiver (fusionsregnskabet), finder bestemmelserne i §§ 115-123 bortset fra § 118, stk. 3, tilsvarende anvendelse på åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed. Reglerne for modervirksomheden finder anvendelse på den fortsættende virksomhed, og reglerne for dattervirksomheder finder anvendelse på den ophørende virksomhed. Stk. 2. Medmindre andet fremgår af lov eller aftale, skal fusionsregnskabet bestå af åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed suppleret med ultimobalancer for de fusionerende virksomheder og opgørelser over de bevægelser, der er nødvendiggjort af fusionen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af fusionsaftalen. Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er nødvendige for at give et retvisende billede af den fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed, samt de supplerende beretninger, der måtte være besluttet i fusionsaftalen. § 130. Reglerne i § 129 gælder tilsvarende for virksomheders overtagelse af aktiver og forpligtelser i forbindelse med spaltning med de tilpasninger, der følger af spaltningers særlige natur. Afsnit VII
30
Halvårsrapport for statslige aktieselskaber Kapitel 16 Udarbejdelse af halvårsrapport Generelle bestemmelser
35
§ 131. Statslige aktieselskaber skal udarbejde en halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår. Er det statslige aktieselskab en modervirksomhed, skal
43
Bilag 1
halvårsrapporten udarbejdes, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. En virksomhed kan undlade at udarbejde halvårsrapport, hvis dennes oplysninger indgår i en halvårsrapport, der udarbejdes af en modervirksomhed. 5
Stk. 2. Et statsligt aktieselskab kan endvidere udarbejde tilsvarende rapporter for andre perioder. Indregning og måling § 132. Halvårsrapporten skal udarbejdes ud fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel 3.
10
Stk. 2. Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 101, stk. 1, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år. § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55 finder tilsvarende anvendelse. Oplysninger Anvendt regnskabspraksis
15
§ 133. §§ 53 og 87 finder tilsvarende anvendelse for halvårsrapporten. Ledelsesberetning § 134. Halvårsrapporten skal indeholde følgende oplysninger: 1) En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og forhold, 2) en redegørelse for selskabets forventede udvikling,
20
3) en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selskabets ledelse har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling, og 4) oplysninger om væsentlige beslutninger, som bestyrelsen har truffet i den pågældende halvårsperiode. Afsnit VIII
25
Revision af årsrapporten Kapitel 17 Revision
30
§ 135. En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sin årsrapport revidere af en eller flere revisorer. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 2, stk. 2.
44
Bilag 1
Stk. 2. Kun statsautoriserede eller registrerede revisorer kan revidere disse virksomheders årsrapporter, jf. dog § 2, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer og § 1 a, stk. 2, i lov om registrerede revisorer. For virksomheder, der skal udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor være statsautoriseret. 5
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte krav om revision af supplerende beretninger, jf. § 2, stk. 2, som indgår i årsrapporten for alle eller nogle af de virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse C og D. Afsnit IX Regnskabsreguleringen i Danmark
10
Kapitel 18 Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v.
15
20
25
§ 136. Det påhviler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan med henblik på at opfylde international aftale, EØFretsforskrifter eller EU-retsforskrifter fastsætte regler om, at bestemte grupper af virksomheder kan eller skal følge internationale regnskabsstandarder. Styrelsen hører den i § 137, stk. 1, omhandlede organisation, der skal udtale sig om en international regnskabsstandards egnethed på danske forhold, herunder hvilke tilpasninger der måtte være nødvendige, for at standarden tillige skal kunne gøres anvendelig på virksomheder, der ikke er omfattet af regnskabsklasse D. Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. § 137, stk. 1, at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov.
30
35
§ 137. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af § 136, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold. Formandskab og sekretariatsfunktion varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Afsnit X
45
Bilag 1
Offentliggørelse og undersøgelse af årsrapport m.v. Kapitel 19 Indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Indsendelse af årsrapport 5
10
15
20
§ 138. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141. Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse, samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 2, stk. 2, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Et grønt regnskab, som virksomheden har pligt til at indsende eller frivilligt indsender til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse efter miljølovgivningens regler, kan indsendes som en del af årsrapporten, eller det kan indsendes separat til styrelsen efter virksomhedens eget valg. Stk. 4. Årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, skal være affattet på dansk, jf. dog § 157. Stk. 5. Indsender en virksomhed frivilligt en årsrapport efter § 4, stk. 6, 1. pkt., og er denne revideret, skal virksomheden sikre, at revisors påtegning indgår i dokumentet.
25
Stk. 6. Har styrelsen bekendtgjort, at en årsrapport er offentligt tilgængelig efter § 154, kan denne ikke omgøres ved en ny årsrapport, medmindre styrelsen tillader dette. Indsendelse for virksomheder under afvikling eller rekonstruktion § 139. Virksomheder, som er under likvidation, skal fortsætte med at indsende årsrapport til styrelsen i henhold til § 138, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens opløsning.
30
35
Stk. 2. Virksomheden skal derudover indsende indledende og afsluttende likvidationsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis dette er foreskrevet i den for virksomheden særligt gældende lovgivning. § 140. For virksomheder, der er under betalingsstandsning efter konkursloven, kan Erhvervsog Selskabsstyrelsen tillade, at årsrapporten uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., først indsendes, så den modtages i styrelsen senest 1 måned efter betalingsstandsningens ophør.
46
Bilag 1
Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter betalingsstandsningens ophør. Stk. 2. Overgår virksomheden til konkurs, gælder bestemmelserne i § 141. 5
Stk. 3. For virksomheder, for hvilke der er indledt akkordforhandlinger i henhold til konkursloven, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. Årsrapporten skal indsendes, så den er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter akkordens stadfæstelse. § 141. For virksomheder, som er under konkurs, skal der ikke indsendes årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
10
15
Stk. 2. Genoptages virksomheden, skal den indsende årsrapporter for tidsrummet fra den sidst indsendte årsrapports balancedag til udløbet af virksomhedens seneste regnskabsår forud for konkursbehandlingens ophør, således at disse modtages i styrelsen senest 1 måned efter konkursbehandlingens ophør. I stedet for de i 1. pkt. nævnte årsrapporter kan styrelsen give tilladelse til, at virksomheden indsender en revideret åbningsbalance, som er udarbejdet pr. datoen for konkursbehandlingens ophør. Overskrides indsendelsesfristen i 1. pkt., finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter konkursbehandlingens ophør. § 142. Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed end de i §§ 140 og 141 nævnte fritager ikke virksomheden for pligten til at indsende årsrapport inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1.
20
Indsendelse for udenlandske virksomheder med filial i Danmark § 143. Filialbestyrerne for en filial, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som filial af en udenlandsk virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet.
25
30
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som virksomheden henhører under. Stk. 3. Årsrapport for en udenlandsk virksomhed, der henhører under lovgivningen i et EUland eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, kan indsendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden. § 144. Er den udenlandske virksomhed en dattervirksomhed, kan filialbestyrerne i stedet for den i § 143 nævnte årsrapport indsende modervirksomhedens koncernregnskab til Erhvervsog Selskabsstyrelsen i henhold til § 146, stk. 5, hvis
35
1) såvel datter- som modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale,
47
Bilag 1
2) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer om konsoliderede regnskaber samt er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler, jf. dog § 143, stk. 3, 5
3) undladelsen er i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden, 4) regnskaberne for virksomheden og dens dattervirksomheder indgår ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi i modervirksomhedens koncernregnskab,
10
5) alle virksomhedsdeltagerne har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår, 6) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for virksomhedens forpligtelser, indtil tilbagekaldelse af indeståelsen er offentliggjort med en frist på mindst 3 måneder eller filialens afmeldelse eller slettelse af styrelsens register er offentliggjort med en tilsvarende frist og
15
20
7) modervirksomheden i sin årsrapport oplyser, at dattervirksomheden har undladt at udarbejde egen årsrapport med angivelse af den anvendte undtagelsesbestemmelse. Stk. 2. Henhører den udenlandske virksomhed ikke under en i stk. 1 omhandlet lovgivning, kan filialbestyrerne i stedet for den udenlandske virksomheds årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende modervirksomhedens koncernregnskab i henhold til § 146, stk. 5, hvis 1) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1, nr. 2, omhandlede direktiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne i det nævnte direktiv, og som er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder modervirksomheden henhører, og
25
2) betingelserne i stk. 1, nr. 3-7, er opfyldt. Indsendelse af undtagelseserklæring m.v. for virksomheder som udnytter undtagelserne i §§ 4-6, 112 og 144 § 145. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 4, skal indsende en undtagelseserklæring, hvori ledelsen
30
1) oplyser, at den pågældende undtagelse er taget i anvendelse, og 2) indestår for, at betingelserne for at anvende undtagelsen er opfyldt. Stk. 2. Der skal indsendes undtagelseserklæring for hvert regnskabsår. Erklæringen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse.
48
Bilag 1
§ 146. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 1, skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med 1) det i § 5, stk. 1, nævnte koncernregnskab, 5
2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse, eller 3) officielt bekræftet dokumentation for, at koncernregnskabet er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed. Stk. 2. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 2, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med
10
1) den i § 5, stk. 2, nævnte årsrapport eller 2) henvisning til den årsrapport, i hvilken virksomhedens regnskab indgår, og som styrelsen har modtaget til offentliggørelse. Stk. 3. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 3, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 ledsaget af
15
1) den i § 5, stk. 3, nævnte årsrapport eller 2) officielt bekræftet dokumentation for, at årsrapporten er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed. Stk. 4. Virksomheder, der udnytter undtagelsen i § 6, stk. 1, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med
20
1) det i § 6, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller 2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse. Herudover skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4 og 5. Sidstnævnte erklæring skal blot indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.
25
Stk. 5. Udnyttes undtagelserne i § 144, skal filialbestyrerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med 1) det i § 144, stk. 1 eller 2, nævnte koncernregnskab og 2) de erklæringer, der er nævnt i § 144, stk. 1, nr. 5 og 6, idet sidstnævnte erklæring blot skal indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.
30
§ 147. En virksomhed, der indsender et koncernregnskab for en højere modervirksomhed i koncernen i henhold til § 112, skal indsende de yderligere oplysninger, som styrelsen måtte
49
Bilag 1
kræve med henblik på offentliggørelse, idet der ikke kan kræves oplysninger ud over, hvad der skulle have været indeholdt i et koncernregnskab efter denne lov, jf. dog § 160. Statslige aktieselskabers indsendelse af halvårsrapport 5
§ 148. Statslige aktieselskaber skal indsende selskabets halvårsrapport, så den er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter udløbet af den pågældende 6-månedersperiode. Stk. 2. Ved manglende indsendelse af halvårsrapport kan styrelsen iværksætte tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1. Virksomhedens egen offentliggørelse af årsrapport
10
15
§ 149. Offentliggør virksomheden selv årsrapporten i sin helhed, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for lovpligtig eller frivillig revision. Stk. 2. Offentliggør virksomheden en årsrapport, der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsrapporten er forkortet, og at den fuldstændige årsrapport er tilgængelig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at årsrapporten ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, hvis revisor har taget forbehold eller har forsynet revisionspåtegningen med supplerende oplysninger. Manglende eller for sen modtagelse af årsrapport eller undtagelseserklæring
20
25
30
35
§ 150. Er årsrapport eller undtagelseserklæring ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender styrelsen et brev med påkrav til virksomhedens ledelse på virksomhedens adresse med anmodning om at indsende virksomhedens årsrapport eller undtagelseserklæring. Tilsvarende påkravsbrev sendes til filialbestyrerne, hvis årsrapport eller undtagelseserklæring for en udenlandsk virksomhed med registreret filial her i landet ikke er modtaget, når fristen i § 143, stk. 1, er udløbet. Stk. 2. I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen i styrelsen inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere som følge af forsinkelsen. Stk. 3. I påkravsbrevet anføres endvidere en frist på 4 uger fra brevets datering. Herefter kan styrelsen, hvis årsrapport eller undtagelseserklæring ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overensstemmelse med den for virksomheden gældende lovgivning herom. Vedrører påkravsbrevet en filial af en udenlandsk virksomhed, kan styrelsen, hvis årsrapport ikke er modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede frist, beslutte at slette filialen af registeret i overensstemmelse med den for filialen gældende lovgivning herom. § 151. Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. § 150, stk. 2, pålægger Erhvervs- og
50
Bilag 1
Selskabsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse henholdsvis hver filialbestyrer en afgift. Stk. 2. Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt. 5
Stk. 3. Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for 2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer. Stk. 4. Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for samme periode har indbetalt tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1, for manglende indsendelse af årsrapport eller undtagelseserklæring.
10
15
Stk. 5. Afgifter efter stk. 3 tilfalder statskassen og kan inddrives af Finansstyrelsen ved udpantning. § 152. Under ganske særlige omstændigheder kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer for betaling af afgift efter § 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last. Stk. 2. Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende. Beregning af frister
20
§ 153. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister. Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
25
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdatoen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde. Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
30
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag. Kapitel 20
51
Bilag 1
Offentliggørelse. Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v. Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber Offentliggørelse 5
§ 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, indledende og afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Stk. 2. Dokumenterne er offentligt tilgængelige. Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.
10
§ 155. Breve, udskrifter og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med eller uden underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.
20
Stk. 2. Årsrapporter og andre dokumenter, som styrelsen modtager i henhold til denne lov, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med personlig underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens nærmere bestemmelse. Styrelsen fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de anvendte elektroniske systemer.
25
Stk. 3. Styrelsen fastsætter regler om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Styrelsen kan herunder fastsætte regler om regnskabsbrugeres adgang til de af styrelsen offentliggjorte dokumenter via elektroniske medier. Styrelsen fastsætter endvidere regler om omgørelse af offentliggjorte årsrapporter og konsekvenserne heraf.
15
§ 156. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for kopier af dokumenter m.v., som er offentligt tilgængelige i henhold til denne lov, for brugen af styrelsens edb-system, for visse ikke særligt prissatte ydelser samt for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling. 30
Stk. 2. Styrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration af denne lov og den hermed forbundne undersøgelsesaktivitet, for administrationen af de selskabsretlige regler om kapitaltab og lån til virksomhedsdeltagere og andre lovovertrædelser i forbindelse med undersøgelse af årsrapporter samt for administrationen af udstedelse af regnskabsstandarder og godkendelse af internationale standarder, jf. § 136.
35
§ 157. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at visse dokumenter skal undtages fra kravet om affattelse på dansk. Endvidere kan styrelsen efter et skøn over, hvorvidt offentliggørelsen kan opfylde sit formål, konkret undtage fra kravet om affattelse på dansk og
52
Bilag 1
betinge sig, at virksomheden indsender bekræftet oversættelse af dokumenter på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt. Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber 5
§ 158. Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af selskabets årsrapport til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere denne på selskabets hovedkontor. Kapitel 21 Undersøgelse af årsrapporter m.v. Udtagelse til undersøgelse
10
15
§ 159. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og de hertil hørende revisionspåtegninger, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer. Stk. 2. Styrelsen kan tillige anvende andre kriterier ved udvælgelsen af årsrapporter m.v. til undersøgelse. Anmodning om oplysninger
20
§ 160. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning og virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til ophør. Reaktioner på lovovertrædelser
25
§ 161. Med henblik på at sikre, at den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning overholdes, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 1) yde vejledning, 2) påtale overtrædelser og 3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.
30
Afsnit XI Tvangsbøder. Klageadgang. Straf. Ikrafttræden
53
Bilag 1
Kapitel 22 Tvangsbøder
5
§ 162. Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ kan af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at 1) indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i overensstemmelse med §§ 138148 eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, 2) efterkomme en anmodning om oplysning i henhold til § 160 eller 3) efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til § 161, nr. 3.
10
Stk. 2. Virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give oplysning i henhold til § 160. Stk. 3. Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives af Finansstyrelsen ved udpantning. Kapitel 23
15
Klageadgang § 163. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
20
Stk. 2. Afgørelser truffet efter § 150, stk. 3, og §§ 159 og 160 samt afslag på anmodning om forlængelse af frister kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Kapitel 24 Straf § 164. Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16, 18-134 og 158 straffes med bøde.
25
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
30
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i særlige tilfælde ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemte regler i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1 eller 2.
54
Bilag 1
Kapitel 25 Ikrafttræden og overgang § 165. Denne lov træder i kraft den 1. januar 2002 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2002 eller senere, jf. dog stk. 3-6. 5
10
15
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, jf. dog stk. 3 og 6. Stk. 3. For regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2002, finder de i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, gældende regler dog fortsat anvendelse, men med de ændringer, der følger af denne lovs § 169. Indsendelsesfristen i denne lovs § 138, stk. 1, finder dog anvendelse, hvis en regnskabsperiode, der begynder før den 1. januar 2002, slutter efter den 31. december 2002. Stk. 4. For regnskabsår, der både påbegyndes og afsluttes i år 2002, skal årsrapport eller undtagelseserklæring være modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning (for statslige og børsnoterede selskaber 5 måneder). Overskrides fristen i 1. pkt., finder bestemmelserne om pålæggelse af afgift i §§ 150-152 tilsvarende anvendelse. For erhvervsdrivende fonde samt for virksomheder, der indsender undtagelseserklæring, har bestemmelserne i §§ 150-152 dog først virkning for regnskabsår, som slutter den 1. januar 2003 eller senere. Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 37.
20
25
Stk. 6. Uanset stk. 2 forbliver kravet om, at der skal være to revisorer i statslige og børsnoterede aktieselskaber, jf. § 61 c, stk. 1, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, i kraft for regnskabsår, der senest påbegyndes den 31. december 2004. § 166. Ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, som er nødvendige som følge af vedtagelsen af denne lov, skal ske efter reglerne i § 51, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Ændring af metoderne for indregning af immaterielle aktiver i form af goodwill, internt oparbejdede rettigheder og udviklingsprojekter, jf. §§ 33, 83 og 122, kan ske således, at alene forhold, der indtræffer fra og med regnskabsåret, indregnes efter de nye regler.
30
35
Stk. 3. Ændring af metoderne for indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan ske således, at indirekte omkostninger alene indregnes i kostprisen for aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret. Stk. 4. For perioder, der ligger før det regnskabsår, der begynder 1. januar 2002 eller senere, kan virksomheden undlade at tilpasse sammenligningstal for de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag i medfør af stk. 1. Manglende tilpasning skal oplyses efter § 55, stk. 2.
55
Bilag 1
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fravige overgangsbestemmelserne i denne lov og fastsætte yderligere overgangsbestemmelser, i det omfang det er nødvendigt for at lette administrative byrder i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne efter denne lov. 5
10
§ 167. Første gang virksomheden ændrer den anvendte monetære enhed, jf. § 16, kan dette gøres uden at iagttage betingelserne i § 13, stk. 2. Virksomheden skal dog opfylde oplysningskravene i § 11, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13, stk. 3. § 168. Ønsker en virksomhed at anvende denne lovs bestemmelser for et regnskabsår, der begynder før 1. januar 2002, skal dette ske systematisk, konsekvent og således, at årsrapporten i det mindste giver et retvisende billede efter denne lovs § 11, stk. 1, på højde med, hvad der vistes i det senest foregående årsregnskab m.v., jf. § 4, stk. 2, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996. Bestemmelsen i § 37 kan dog ikke anvendes, før den er sat i kraft af erhvervsministeren, jf. § 165, stk. 5. Stk. 2. Bestemmelsen i § 6 kan uanset stk. 1 først anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2002 eller senere.
15
§ 169. I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, som ændret senest ved § 24 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages følgende ændringer: 1. § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:
20
25
»Det reviderede og godkendte årsregnskab med eventuelt koncernregnskab og årsberetning skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelsen på generalforsamlingen eller ved tilsvarende lovlig beslutning og skal være modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. For statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal årsregnskab m.v. dog være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.« 2. § 62, stk. 5, ophæves. 3. § 62, stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes således: »Afgiften beregnes fra det i 1. pkt. angivne tidspunkt og udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem for 1. påbegyndte måned, 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned og 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem.«
30
Stk. 2. Ændringerne i stk. 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2001 og har virkning for regnskabsår, der slutter den 31. maj 2001 eller senere. Stk. 3. Ændringerne i stk. 1, nr. 3, træder i kraft den 1. juli 2001 og har virkning for årsregnskaber m.v., der modtages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1. juli 2001 eller senere.
56
Bilag 1
§ 170. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2001 5
Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ole Stavad
Bilag 1 Definitioner
10
I denne lov skal nedenstående forstås som
A. Generelt
1. Kapitalandele: Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.
2. Minoritetsinteresser: Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne.
3. Monetære poster: Likvider samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.
57
Bilag 1
4. Nærtstående parter: 1)
Personer eller virksomheder, hvoraf den ene direkte eller indirekte har bestemmende eller betydelig indflydelse på den andens eller de andres driftsmæssige og finansielle ledelse, eller
2)
flere personer eller virksomheder, hvis driftsmæssige og finansielle ledelse er underlagt bestemmende indflydelse af den samme person eller virksomhed.
5. Statslige aktieselskaber: Aktieselskaber omfattet af aktieselskabslovens § 2 a, hvorefter et aktieselskab er et statsligt aktieselskab, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab.
6. Virksomhedsdeltager: En aktionær, anpartshaver eller andre, der ejer kapitalandele i en virksomhed.
7. Virksomhedskapital: Kapital, som virksomhedsdeltagerne har indskudt i virksomheden. I aktie- og anpartsselskaber består virksomhedskapitalen af aktiekapitalen henholdsvis anpartskapitalen.
B. Koncerner
1. Associeret virksomhed: En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og
58
Bilag 1
dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.
2. Dattervirksomhed: En virksomhed med hvilken en modervirksomhed direkte eller indirekte har en af de i nr. 4 nævnte forbindelser.
3. Koncernvirksomhed: En modervirksomhed og dens dattervirksomheder.
4. Modervirksomhed: En virksomhed, som 1)
besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed,
2)
er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i den anden virksomheds øverste ledelsesorgan,
3)
er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomheds driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,
4)
er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed eller
5)
besidder kapitalandele i en anden virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle ledelse.
5. Tilknyttet virksomhed: En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes dattervirksomhed.
6. Beregning af stemmerettigheder i datter- og associerede virksomheder:
59
Bilag 1
Ved beregning af stemmerettigheder i B, nr. 1 og 4, i dette bilag skal 1)
modervirksomhedens stemmerettigheder tillægges de stemmerettigheder i den pågældende virksomhed, der besiddes af modervirksomhedens dattervirksomheder,
2)
fra det samlede antal stemmerettigheder i den pågældende virksomhed trækkes de stemmerettigheder, der besiddes af denne selv eller dennes dattervirksomheder, og
3)
fra modervirksomhedens stemmerettigheder i den pågældende virksomhed trækkes de stemmerettigheder, der besiddes til sikkerhed, hvis virksomheden kun udøver stemmeretten i overensstemmelse med instrukser i sikkerhedsstillerens interesse, eller hvis besiddelsen er et led i virksomhedens erhvervsmæssige låneaktiviteter og stemmeretten kun udøves i sikkerhedsstillerens interesse.
7. Beregning af andre rettigheder end stemmerettigheder: Ved beregning af rettigheder til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i virksomhedens øverste ledelsesorgan i B, nr. 4, medregnes de rettigheder, som besiddes af virksomheden selv og af dens dattervirksomheder tilsammen.
C. Årsrapportens elementer
1. Aktiver: Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
2. Anlægsaktiver: Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden.
3. Omsætningsaktiver:
60
Bilag 1
Aktiver, der ikke er anlægsaktiver.
4. Finansielle aktiver: Aktiver i form af 1)
likvider,
2)
aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra tredjemand,
3)
aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være gunstige, eller
4)
ret over egenkapital i en anden virksomhed.
5. Forpligtelser: Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele.
6. Finansielle forpligtelser: Forpligtelser i form af 1)
aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til tredjemand eller
2)
aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige.
7. Hensatte forpligtelser: Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.
61
Bilag 1
8. Eventualaktiver: Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele, men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol.
9. Eventualforpligtelser: 1)
Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol, eller
2)
forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, eller
3)
forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed.
10. Indtægter: Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.
11. Nettoomsætning: Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.
12. Omkostninger: Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til
62
Bilag 1
ejere.
D. Målegrundlag
1. Amortiseret kostpris: Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med 1)
fradrag af afdrag,
2)
tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og
3)
fradrag af nedskrivninger.
2. Dagsværdien: Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.
3. Genanskaffelsesværdien: For et aktiv er genanskaffelsesværdien den pris, der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen.
4. Genindvindingsværdien: For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg.
5. Kapitalværdien: For et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at
63
Bilag 1
indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. Kapitalværdien for en forpligtelse er den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.
6. Kostprisen: For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen.
7. Nettorealisationsværdien: For et aktiv er nettorealisationsværdien summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift. Nettorealisationsværdien for en forpligtelse er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.
8. Salgsværdien: For et aktiv er salgsværdien den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen. Salgsværdien for en forpligtelse er den pris, der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på balancedagen.
Bilag 2 Skemaer for balancer og resultatopgørelser 1. Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D)
AKTIVER
ANLÆGSAKTIVER
64
Bilag 1
I. Immaterielle anlægsaktiver 1.
Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
2.
Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
3.
Goodwill
4.
Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver
II. Materielle anlægsaktiver 1.
Grunde og bygninger
2.
Produktionsanlæg og maskiner
3.
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
4.
Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
III. Finansielle anlægsaktiver 1.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.
Kapitalandele i associerede virksomheder
4.
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.
Andre værdipapirer og kapitalandele
6.
Andre tilgodehavender
7.
Egne kapitalandele
8.
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
65
Bilag 1
OMSÆTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger 1.
Råvarer og hjælpematerialer
2.
Varer under fremstilling
3.
Fremstillede varer og handelsvarer
4.
Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender 1.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.
Igangværende arbejder for fremmed regning
3.
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
4.
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.
Andre tilgodehavender
6.
Krav på indbetaling af virksomhedskapital
7.
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
8.
Periodeafgrænsningsposter
III. Værdipapirer og kapitalandele 1.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.
Egne kapitalandele
3.
Andre værdipapirer og kapitalandele
66
Bilag 1
IV. Likvide beholdninger
PASSIVER
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver 1.
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
2.
Reserve for egne kapitalandele
3.
Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver
4.
Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver
5.
Øvrige lovpligtige reserver
6.
Vedtægtsmæssige reserver
7.
Øvrige reserver
V. Overført overskud eller underskud
HENSATTE FORPLIGTELSER
67
Bilag 1
1.
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.
Hensættelser til udskudt skat
3.
Andre hensatte forpligtelser
GÆLDSFORPLIGTELSER (KORT- OG LANGFRISTEDE)
1.
Gæld til realkreditinstitutter
2.
Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.
Kreditinstitutter i øvrigt
4.
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.
Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.
Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.
Gæld til tilknyttede virksomheder
8.
Gæld til associerede virksomheder
9.
Selskabsskat
10.
Anden gæld
11.
Periodeafgrænsningsposter
12.
Forslag til udbytte for regnskabsåret
2. Skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D)
ANLÆGSAKTIVER
68
Bilag 1
I. Immaterielle anlægsaktiver 1.
Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
2.
Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
3.
Goodwill
4.
Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver
II. Materielle anlægsaktiver 1.
Grunde og bygninger
2.
Produktionsanlæg og maskiner
3.
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
4.
Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
III. Finansielle anlægsaktiver 1.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.
Kapitalandele i associerede virksomheder
4.
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.
Andre værdipapirer og kapitalandele
6.
Andre tilgodehavender
7.
Egne kapitalandele
8.
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
69
Bilag 1
OMSÆTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger 1.
Råvarer og hjælpematerialer
2.
Varer under fremstilling
3.
Fremstillede varer og handelsvarer
4.
Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender 1.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.
Igangværende arbejder for fremmed regning
3.
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
4.
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.
Andre tilgodehavender
6.
Krav på indbetaling af virksomhedskapital
7.
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
8.
Periodeafgrænsningsposter
III. Værdipapirer og kapitalandele 1.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.
Egne kapitalandele
3.
Andre værdipapirer og kapitalandele
70
Bilag 1
IV. Likvide beholdninger
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.
Gæld til realkreditinstitutter
2.
Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.
Kreditinstitutter i øvrigt
4.
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.
Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.
Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.
Gæld til tilknyttede virksomheder
8.
Gæld til associerede virksomheder
9.
Selskabsskat
10.
Anden gæld
11.
Periodeafgrænsningsposter
12.
Forslag til udbytte for regnskabsåret
OMSÆTNINGSAKTIVER MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
AKTIVER I ALT MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
71
Bilag 1
1.
Gæld til realkreditinstitutter
2.
Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.
Kreditinstitutter i øvrigt
4.
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.
Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.
Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.
Gæld til tilknyttede virksomheder
8.
Gæld til associerede virksomheder
9.
Selskabsskat
10.
Anden gæld
11.
Periodeafgrænsningsposter
HENSATTE FORPLIGTELSER
1.
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.
Hensættelser til udskudt skat
3.
Andre hensatte forpligtelser
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
72
Bilag 1
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver 1.
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
2.
Reserve for egne kapitalandele
3.
Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver
4.
Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver
5.
Øvrige lovpligtige reserver
6.
Vedtægtsmæssige reserver
7.
Øvrige reserver
V. Overført overskud eller underskud
3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B) (* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.
Nettoomsætning *
2.
Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og handelsvarer *
3.
Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver *
4.
Andre driftsindtægter *
5.
Eksterne omkostninger *
73
Bilag 1
a)
Omkostninger til råvarer og hjælpemidler *
b)
Andre eksterne omkostninger *
(Bruttofortjeneste/Bruttotab) 6.
Personaleomkostninger a)
Lønninger
b)
Pensioner
c)
Andre omkostninger til social sikring
7.
Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver
8.
Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle omsætningsaktiver
9.
Andre driftsomkostninger
10.
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder a)
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b)
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
11.
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.
Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.
Andre finansielle indtægter
14.
Nedskrivning af finansielle aktiver
15.
Øvrige finansielle omkostninger a)
Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
b)
Andre finansielle omkostninger
16.
Ordinært resultat før skat
17.
Ekstraordinære indtægter
18.
Ekstraordinære omkostninger
74
Bilag 1
19.
Ekstraordinært resultat før skat
20.
Skat af årets resultat
21.
Andre skatter
22.
Årets resultat
4. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse B) (* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.
Nettoomsætning *
2.
Produktionsomkostninger *
3.
Bruttoresultat * (Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.
Distributionsomkostninger
5.
Administrationsomkostninger
6.
Andre driftsindtægter
7.
Andre driftsomkostninger
8.
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
9. 10.
a)
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b)
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
75
Bilag 1
11.
Andre finansielle indtægter
12.
Nedskrivning af finansielle aktiver
13.
Øvrige finansielle omkostninger a)
Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
b)
Andre finansielle omkostninger
14.
Ordinært resultat før skat
15.
Ekstraordinære indtægter
16.
Ekstraordinære omkostninger
17.
Ekstraordinært resultat før skat
18.
Skat af årets resultat
19.
Andre skatter
20.
Årets resultat
5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse C og D) (* ud for posten indikerer, at mellemstore virksomheder kan sammendrage posten, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.
Nettoomsætning *
2.
Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og handelsvarer *
3.
Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver *
4.
Andre driftsindtægter *
5.
Eksterne omkostninger *
76
Bilag 1
a)
Omkostninger til råvarer og hjælpemidler *
b)
Andre eksterne omkostninger *
(Bruttofortjeneste/Bruttotab) 6.
Personaleomkostninger a)
Lønninger
b)
Pensioner
c)
Andre omkostninger til social sikring
7.
Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver
8.
Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle omsætningsaktiver
9.
Andre driftsomkostninger
10.
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder a)
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b)
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
11.
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.
Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.
Andre finansielle indtægter
14.
Nedskrivning af finansielle aktiver
15.
Øvrige finansielle omkostninger a)
Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
b)
Andre finansielle omkostninger
16.
Resultat før skat og ekstraordinære poster
17.
Skat af ordinært resultat
18.
Ordinært resultat efter skat
77
Bilag 1
19.
Ekstraordinære indtægter
20.
Ekstraordinære omkostninger
21.
Ekstraordinært resultat før skat
22.
Skat af ekstraordinært resultat
23.
Ekstraordinært resultat efter skat
24.
Andre skatter
25.
Årets resultat
6. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse C og D) (* ud for posten indikerer, at mellemstore virksomheder kan sammendrage posten, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.
Nettoomsætning *
2.
Produktionsomkostninger *
3.
Bruttoresultat * (Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.
Distributionsomkostninger
5.
Administrationsomkostninger
6.
Andre driftsindtægter
7.
Andre driftsomkostninger
8.
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder a)
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b)
Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
78
Bilag 1
9.
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
10.
Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
11.
Andre finansielle indtægter
12.
Nedskrivning af finansielle aktiver
13.
Øvrige finansielle omkostninger a)
Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
b)
Andre finansielle omkostninger
14.
Resultat før skat og ekstraordinære poster
15.
Skat af ordinært resultat
16.
Ordinært resultat efter skat
17.
Ekstraordinære indtægter
18.
Ekstraordinære omkostninger
19.
Ekstraordinært resultat før skat
20.
Skat af ekstraordinært resultat
21.
Ekstraordinært resultat efter skat
22.
Andre skatter
23.
Årets resultat
Officielle noter 1)
5
10
Loven indeholder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv 77/91/EØF af 13.12.1976 (EF-Tidende 1977 nr. L 26, s. 1), Rådets direktiv 78/660/EØF af 25.7.1978 (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), Rådets direktiv 78/855/EØF af 9.10.1978 (EF-Tidende 1978 nr. L 295, s. 36), Rådets direktiv 82/891/EØF af 17.12.1982 (EF-Tidende 1982 nr. L 378, s. 47), Rådets direktiv 83/349/EØF af 13.6.1983 (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s. 1), Rådets direktiv 84/253/EØF af 10.4.1984 (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20), Rådets direktiv 89/666/EØF af 21.12.1989 (EFTidende 1989 nr. L 395, s. 36), Rådets direktiv 90/604/EØF af 8.11.1990 (EF-Tidende 1990 nr. L 317, s. 57), Rådets direktiv 90/605/EØF af 8.11.1990 (EF-Tidende 1990 nr. L 317, s. 60) og Rådets direktiv 99/60/EF af 17.6.1999 (EF-Tidende 1999 nr. L 162, s. 65). Sætter i kraft
79
Bilag 1
•
5
10
15
20
25
30
35
40
LOV nr 448 af 07/06/2001 Historisk (Årsregnskabsloven) Offentliggørelsesdato: 08-06-2001 Økonomi- og Erhvervsministeriet Accession A20010044830 Entydig dokumentidentifikation AD000903 Dato for førstegangsindlæggelse 08-06-2001 Dato for indlæggelse 02-01-2007 Dokumenttype LOV H Dokumentets rangering A Status (Gældende/Historisk) Historisk Forskriftens nummer 448 År for udstedelse 2001 Dato for underskrift 07-06-2001 Offentliggørelsesdato 08-06-2001 Offentliggjort i (publiceringsmedie) Lovtidende A Forskriftens titel Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) Ressortministerium Økonomi- og Erhvervsministeriet Administrerende myndighed Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ressortministeriets journalnummer Erhvervsmin. j.nr. 01-37-01 Skjul oplysninger... Senere ændringer til forskriften • • •
45
Bekendtgørelse om ikrafttræden af årsregnskabslovens § 37
LOV nr 302 af 30/04/2003 § 32 LOV nr 99 af 18/02/2004 LBK nr 196 af 23/03/2004
Yderligere dokumenter:
80
Bilag 1
• • • •
Lovforslag til denne lov Alle bekendtgørelser m.v. og cirkulærer m.v. til denne lov Afgørelser truffet i henhold til denne lov Beretninger fra ombudsmanden, der anvender denne retsforskrift
5
81
Bilag 2
Danish Act no. 448 of 7 June 2001
Danish Act on Commercial Enterprises’ Presentation of Financial Statements, etc. (the Danish Financial Statements Act) 1) 5 BE IT KNOWN that the Folketing has enacted and We, Margrethe the Second, by the grace of God, Queen of Denmark, have given Our Royal Assent to the following Act:
PART I 10
Scope, Basic Requirements, etc. Chapter 1
Scope, etc. Enterprises covered 1(1) This Act shall apply to all commercial enterprises, cf. however subsection (3). 15
20
(2) For the purpose of this Act, an enterprise shall be deemed to be commercial if it supplies or provides goods, rights, funds, services or the like for which it normally receives consideration. However, an enterprise shall always be regarded as commercial if it is covered by the Danish Companies Act, the Danish Private Companies Act, the Danish Act on Commercial Foundations, the Danish Act on Certain Commercial Enterprises or if the enterprise is otherwise a commercial enterprise in accordance with existing legislation. This shall apply whether or not the enterprises are exempt from the requirements of the aforesaid Acts, in full or in part. (3) The Act does not apply to enterprises
25
1. covered by accounting and reporting rules issued by the Danish Financial Supervisory Authority, 2. covered by the Danish Act on State Accounting, or 3. solely covered by accounting and reporting rules laid down in or in pursuance of the Danish Act on Local Government Management.
1
Bilag 2
5
10
15
1. The Act contains provisions implementing Council Directive 77/91/EEC of 13.12.1976 (the Official Journal of the European Communities 1977 no. L 26, p. 1), Council Directive 78/660/EEC of 25.7.1978 (the Official Journal of the European Communities 1978 no. L 222, p. 11), Council Directive 78/855/EEC of 9.10.1978 (the Official Journal of the European Communities 1978 no. L 295, p. 36), Council Directive 82/891/EEC of 17.12.1982 (the Official Journal of the European Communities 1982 no. L 378, p. 47), Council Directive 83/349/EEC of 13.6.1983 (the Official Journal of the European Communities 1983 no. L 193, p. 1), Council Directive 84/253/EEC of 10.4.1984 (the Official Journal of the European Communities 1984 no. L 126, p. 20), Council Directive 89/666/EEC of 21.12.1989 (the Official Journal of the European Communities 1989 no. L 395, p. 36), Council Directive 90/604/EEC of 8.11.1990 (the Official Journal of the European Communities 1990 no. L 317, p. 57), Council Directive 90/605/EEC of 8.11.1990 (the Official Journal of the European Communities 1990 no. L 317, p. 60) and Council Directive 99/60/EEC of 17.6.1999 (the Official Journal of the European Communities 1999 no. L 162, p. 65). Min. of Business and Industries, ref. no. 01-37-01
The annual report 20
25
2(1) For each financial year, the enterprises mentioned in section 3(1) shall present financial statements in pursuance of this Act. Unless otherwise provided by sections 18, 22, 102 or 109, the financial statements shall be supplemented with 1. financial statements for a group managed by the enterprise (consolidated financial statements), 2. a management’s review for the enterprise and for any group managed by the enterprise and 3. a statement by the executive and supervisory boards on the annual report. (2) In addition, the enterprise may include any supplementary reports, cf. section 14. (3) The financial statements, reports and endorsements provided for in subsections (1) and (2) shall be jointly designated " annual report".
30
35
(4) Financial statements prepared by an enterprise for its own use shall not be deemed to constitute an annual report under this Act. Any financial statements presented by an enterprise which are not deemed to constitute an annual report for the purpose of this Act shall not be designated an annual report, and the appearance of any such financial statements, in form as well as in substance, shall prevent the financial statements being mistaken for such an annual report.
Types of business organisation covered 2
Bilag 2
3(1) Unless exempt in pursuance of the rules set out in sections 4-6, the following commercial enterprises shall present an annual report in pursuance of the rules laid down in this Act:
5
10
15
20
1. Public limited companies, partner companies (limited partnership companies) and private limited companies, 2. partnerships and limited partnerships in which all partners and general partners respectively are a. public limited companies, partner companies (limited partnership companies), private limited companies or companies in a similar form of corporate organisation, or b. partnerships or limited partnerships in which all partners and general partners respectively are covered by paragraph a) above, 3. commercial foundations, cf. the Danish Act on Commercial Foundations, section 1(2), cf. however subsections (3)-(5), and 4. enterprises with limited liability covered by the Danish Act on Certain Commercial Enterprises section 3 (enterprises and societies with limited liability) and section 4 (cooperative societies with limited liability) unless the enterprise is exempt from section 4 of this Act. (2) Where an enterprise covered by this Act which is not under an obligation to present an annual report in accordance with subsection (1) voluntarily elects to present an annual report not intended solely for the enterprise’s own use, it shall, as a minimum, follow the rules for reporting class A, cf. section 7(1), paragraph 1).
Exemption for enterprises covered by the Danish Act on Certain Commercial Enterprises 25
30
4(1) Enterprises covered by the Danish Act on Certain Commercial Enterprises section 3 (enterprises and societies with limited liability) and section 4 (co-operative societies with limited liability) may decide not to present an annual report in pursuance of this Act, cf. however subsections (4)-(6), if the enterprise does not exceed two of the following limits as at the balance sheet date in two consecutive financial years: 1. A balance sheet total of DKK 4 million, 2. revenue of DKK 10 million, and 3. an average number of 10 full-time employees in the course of the financial year. (2) Section 7(3) shall apply in connection with the calculation of the amounts in subsection (1).
35
(3) Where an enterprise elects to make use of the exception provided for in subsection (1), it shall submit an exemption statement to the Danish Commerce and Companies Agency in pursuance of section 145.
3
Bilag 2
(4) However, the exception provided for in subsection (1) shall not apply to any enterprise which is the parent of a group for which it is required to present consolidated financial statements in pursuance of this Act, cf. section 7(4). 5
10
15
(5) Where an enterprise covered by the exception in subsection (1) elects to present an annual report not intended for the enterprise’s own use, the enterprise shall, as a minimum, follow the rules for reporting class A, cf. section 7(1), paragraph 1. (6) Where the enterprise wishes to have an annual report which has been presented voluntarily in pursuance of subsection (5) published in the Danish Commerce and Companies Agency, the enterprise shall submit the exemption statement referred to in subsection (3) to the Agency. However, the exemption statement is not required to be submitted if the enterprise elects to have the annual report prepared and audited in accordance with the rules for statutory annual reports, cf. section 7(1), paragraph 2).
Exemption for certain partnerships and limited partnerships 5(1) A partnership or a limited partnership covered by section 3(1), paragraph 2), may omit to present an annual report and instead submit an exemption statement in pursuance of section 146(1) if
20
25
30
35
1. its financial statements by full consolidation, proportionate consolidation or recognition and measurement under the equity method form part of consolidated financial statements presented by a partner or a general partner or by one of their parents instead, 2. the partner or the general partner is domiciled in Denmark or comes under the legislation in another EU Member State or in another country with which the Community has entered into an agreement, 3. the consolidated financial statements have been prepared in accordance with the rules of this Act or, if the partner, general partner or the parent in question is not Danish, in accordance with the rules of Council Directive 83/349/EEC as amended, and the consolidated financial statements have been audited and published in accordance with the said rules, and 4. it is disclosed in the consolidated financial statements in question that the partnership or the limited partnership respectively has omitted to present an annual report in pursuance of this section. (2) A partnership or a limited partnership covered by section 3(1), paragraph 2), may omit to present an annual report itself and instead submit an exemption statement in pursuance of section 146(2) if 1. one of the enterprise’s partners or general partners respectively is domiciled in Denmark and 2. the partner or general partner presents the annual report for the partnership or limited partnership and arranges for the annual report to be audited and published in
4
Bilag 2
accordance with the rules of this Act together with its own annual report in a joint annual report or as two separate annual reports.
5
10
15
(3) A partnership or a limited partnership covered by section 3(1), paragraph 2), in which no partner or general partner is domiciled in Denmark may omit to present an annual report itself and instead submit an exemption statement in pursuance of section 146(3) if 1. a partner or a general partner respectively comes under the legislation in an EU Member State or in another country with which the Community has entered into an agreement and 2. the partner or general partner presents the annual report for the partnership or limited partnership and arranges for the annual report to be audited and published in accordance with the legislation referred to in paragraph 1) together with its own annual report in a joint annual report or as two separate annual reports. (4) Partnerships and limited partnerships using the exceptions provided for in subsections (2) and (3) shall, on request, disclose to any person the name and CVR number or other registration number as well as the registered office of the enterprise having presented the annual report.
Exemption for subsidiaries without activity 20
25
30
35
6(1) A subsidiary which has not carried on any activity during the financial year may omit to present an annual report for the year in question and instead submit an exemption statement in pursuance of section 146(4) if 1. the subsidiary’s financial statements by full consolidation or by recognition and measurement under the equity method form part of consolidated financial statements presented by a parent or by a higher-ranking parent instead, 2. the parent or the higher-ranking parent comes under the legislation in an EU Member State or in another country with which the Community has entered into an agreement, 3. the consolidated financial statements have been prepared in accordance with the provisions of this Act or, if the parent in question is not Danish, in accordance with the provisions of Council Directive 83/349/EEC as amended, and the consolidated financial statements have been audited and published in accordance with the said provisions, 4. all the subsidiary’s owners have accepted the procedure for the financial year in question, 5. the parent has declared that it guarantees the subsidiary’s commitments until submission by the subsidiary of an annual report for a subsequent financial year and receipt and publication of such annual report in accordance with the provisions of Chapters 19 and 20, and 6. it is disclosed in the consolidated financial statements in question that the subsidiary has omitted to present an annual report in pursuance of this section.
5
Bilag 2
(2) An enterprise is deemed to be without any activity in the financial year if it does not carry on any commercial activities, whether directly or indirectly, does not hold any investments in another enterprise and has not undertaken any risks.
5
Reporting classes 7(1) The provisions governing the preparation of annual reports laid down in this Act are divided into reporting classes A, B, C and D, cf. Parts II-V. In determining the reporting class to be followed by an enterprise the following shall apply:
10
15
20
1. Enterprises covered by the Act which are not required to present an annual report in pursuance of section 3(1), but which voluntarily present an annual report, cf. section 3(2), shall, as a minimum, follow the rules for reporting class A as set out in Part II. 2. Small enterprises required to present an annual report in pursuance of section 3(1) shall, as a minimum, follow the rules for reporting class B as set out in Part III. 3. Medium-sized and large enterprises required to present an annual report in pursuance of section (1) shall, as a minimum, follow the rules for reporting class C as set out in Part IV. 4. State-owned public limited companies and companies the shares or bonds of which are listed on a stock exchange ("listed companies") in an EU Member State or in another country with which the Community has entered into an agreement, and which are under an obligation to present an annual report in pursuance of section 3(1) paragraph 1), shall, irrespective of their size, follow the rules for reporting class D as set out in Part V. (2) In determining the reporting class to be followed by an enterprise the following limits shall be applied:
25
1. Small enterprises: Enterprises not exceeding two of the following limits as at the balance sheet date in two consecutive financial years:
30
a. A balance sheet total of DKK 20 million, b. revenue of DKK 40 million, and c. an average number of 50 full-time employees during the financial year. 2. Medium-sized enterprises: Enterprises which are not small enterprises and which do not exceed two of the following limits as at the balance sheet date in two consecutive financial years:
35
a. A balance sheet total of DKK 75 million, b. revenue of DKK 150 million, and c. an average number of 250 full-time employees during the financial year. 3. Large enterprises:
6
Bilag 2
Enterprises which are not small or medium-sized enterprises. (3) The following shall apply in connection with the calculation of the limits set out in subsection (2): 5
10
1. The balance sheet total is the total of all assets. 2. Revenue is defined in Schedule 1, C, no. 11. If an accounting period is shorter or longer than 12 months, revenue is increased or reduced on a proportionate basis so that an amount is arrived at that is equivalent to the amount for a 12-month period. 3. As far as possible, the average number of full-time employees shall be calculated in accordance with the rules laid down in pursuance of section 178 of the Danish Companies Act. (4) Notwithstanding subsection (1), parents of groups required to present consolidated financial statements in accordance with sections 109 and 110 shall, as a minimum, follow the rules for reporting class C, unless required, as a minimum, to follow the rules for reporting class D in accordance with subsection (1), paragraph 4).
15
(5) Instead of following the rules provided for in the part to be followed by the enterprise, as a minimum, in accordance with subsections (1) and (4), the enterprise may elect systematically and consistently to follow all or some of the rules provided for in one or more subsequent parts (reporting classes). Chapter 2
20
Management’s responsibility for the presentation of the annual report 25
30
35
8(1) The management bodies entrusted with the ultimate and day-to-day management respectively under legislation, articles of association, agreement or custom applicable to the enterprise in question shall present an annual report for the enterprise. If there is no separate management body, the personally liable owners shall be jointly deemed to constitute the competent management body for the purpose of this Act. (2) Each individual member of the management bodies in question shall be responsible for ensuring that the annual report is prepared in accordance with the legislation and any further accounting and reporting requirements provided for by articles of associations or by agreement. In connection with the preparation of the annual report, the said members shall also observe the standards applying to the enterprise, cf. section 136. Further, each individual member shall be responsible for ensuring that the annual report may be audited and approved in time if auditing is required. Each individual member of the supreme management body shall be responsible for ensuring that the annual report is submitted to the Danish Commerce and Companies Agency within the time limits stipulated in the Act.
7
Bilag 2
9(1) When the annual report has been prepared, it shall be signed by all members of the competent management bodies and their signatures shall be dated. They shall affix their signatures to a statement by the executive and supervisory boards on the annual report, stating 5
10
1. whether the annual report has been presented in accordance with the requirements provided for by legislation and any standards as well as any requirements provided for by articles of association or by agreement, and 2. whether the annual report gives a true and fair view of the enterprise’s assets, liabilities and equity, financial position and results for the year, and if consolidated financial statements are prepared, the group’s assets, liabilities and equity, financial position and results for the year. (2) If the management has added supplementary reports to the annual report, the members of the competent management bodies shall state in the statement by the executive and supervisory boards on the annual report whether the report gives a true and fair view in accordance with generally accepted guidelines for such reports.
15
20
10 Even if a member of the management disagrees with an annual report in full or in part or has objections to the annual report being approved with the contents decided upon, the member is not entitled to omit to sign the annual report. However, such member of the management may state his or her objections giving specific and adequate grounds in connection with his or her signature and the statement by the executive and supervisory boards on the annual report. Chapter 3
Basic requirements for the annual report True and fair view 25
30
35
11(1) The annual report must give a true and fair view of the enterprise’s assets, liabilities and equity, financial position and results for the year and, if consolidated financial statements have been prepared, the group’s assets, liabilities and equity, financial position and results for the year. (2) If the application of the provisions of this Act is not sufficient to give a true and fair view in accordance with subsection (1), further disclosure must be made in the annual report. (3) If, in special cases, the application of the provisions set out in sections 19-21, 23-77, 79101, 103-107 and 114-134 of this Act conflicts with the requirement of subsection (1), the provisions shall be derogated from so that the requirement can be met. Any such derogation shall be disclosed in the notes for each financial year, giving specific and adequate grounds and indicating the effect, including, if possible, the effect in terms of amounts, of the derogation on the assets, liabilities and equity, financial position and the results of the enterprise and the group respectively.
8
Bilag 2
(4) The requirements in subsections (1)-(3) shall apply correspondingly when standards are used that have been issued within the framework of this Act, cf. section 136.
Quality requirements 5
10
15
12(1) In order for the compulsory parts of an annual report to give a true and fair view in accordance with section 11, the provisions of subsections (2) and (3) must be complied with. (2) The annual report must be prepared so as to support users of financial statements in their economic decisions. Such users are private individuals, enterprises, organisations and public authorities, etc., whose economic decisions must normally be expected to be affected by an annual report, including present and prospective owners of the enterprise, creditors, employees, customers, alliance partners, the local community and authorities providing government grants and fiscal authorities. The decisions in question concern 1. investment of the user’s own resources, 2. the management’s administration of the funds of the enterprise and 3. distribution of the funds of the enterprise. (3) The annual report must be prepared so as to disclose information about matters which are normally relevant to users, cf. subsection (2). The information disclosed must also be reliable in relation to users’ normal expectations.
20
Basic assumptions 13(1) The annual report shall be prepared in accordance with the basic assumptions set out below:
25
30
35
1. It must be prepared in a clear and understandable manner (clarity). 2. The substance of transaction rather than formalities without any real content must be accounted for (substance over form). 3. All relevant matters must be included in the annual report unless they are insignificant (materiality). But where several insignificant matters are deemed to be significant when combined, they must be included. 4. The operation of an activity is based on a going concern assumption unless it is to be discontinued or it is assumed that it will not be possible to be continued. If an activity is discontinued, classification and presentation as well as recognition and measurement must be adjusted accordingly. 5. Any change in value must be shown irrespective of the effect on equity and income statement (neutrality). 6. Transactions, events and changes in value must be recognised when occurring irrespective of the time of payment (accrual basis).
9
Bilag 2
5
10
15
20
7. Methods of recognition and measurement basis must be applied uniformly to the same category of matters (consistency). 8. Each transaction, event and change in value must be recognised and measured individually, and individual matters must not be offset against each other (gross presentation). 9. The opening balance sheet for the financial year must be equivalent to the closing balance sheet for the previous financial year (formal consistency). (2) Financial year, presentation and classification, method of consolidation, method of recognition and measurement basis as well as the monetary unit applied must not be changed from period to period (actual consistency). However, a change may be made if this results in a more true and fair view being given, or if the change is necessary in order to comply with new rules in case of a transition to a new reporting class, statutory amendments, new orders or regulations in pursuance of an Act or in case of new standards pursuant to section 136. (3) The provisions in subsection (1), paragraphs 6-9, and subsection (2) may be derogated from in special cases. In such cases, section 11(3), second sentence, shall apply correspondingly. 14(1) Any supplementary reports on, for example, the enterprise’s social responsibility, knowledge and know-how and employee conditions, environmental issues and ethical objectives and follow-up on such matters must give a true and fair view in accordance with generally accepted guidelines for such reports. Such reports must meet the quality requirements in section 12(3) and the basic assumptions set out in section 13(1) and (2) subject to the special terms required by the nature of the case. (2) The methods and measurement basis used for the preparation of the supplementary reports must be disclosed in the reports.
25
15(1) The financial year must comprise 12 months, which must always begin and end on a specific date of the year. The subsequent financial year shall begin the day after the balance sheet date of the previous financial year. (2) The first accounting period may comprise a period which is shorter or longer than 12 months, subject however to a maximum of 18 months.
30
35
(3) If the financial year is changed, the period of transition shall not exceed 12 months. However, the period of transition may comprise up to 18 months if it is necessary to change the financial year in order to achieve the same financial year in several enterprises in the event of 1. the establishment of a consolidated group 2. the establishment of participation in the joint management of another enterprise, or 3. a merger. (4) Parents and subsidiaries must ensure that the subsidiaries have the same financial year as the parent unless this is not possible due to circumstances beyond the control of the parent and the subsidiary.
10
Bilag 2
16 Recognition, measurement and disclosure in monetary units must be denominated Danish kroner (DKK) or in euro. By order the Danish Commerce and Companies Agency may permit that the amounts may be denominated in other foreign currencies which are relevant to the enterprise or the enterprise’s group respectively. 5
Chapter 4
Order, etc. of the elements of the annual report 10
17(1) The annual report must contain the elements prescribed for each reporting class, cf. sections 18, 22, 78 and 102, as well as equivalent elements for consolidated financial statements. The accounting policies must be disclosed together in one place. The statement of changes in equity may be placed as a separate statement or in the notes. (2) The management’s review for the parent and the group may be combined if the information which differs for the parent and the group is stated separately in the combined review.
15
(3) Supplementary reports attached to the annual report must be placed separately in the annual report after the compulsory elements.
PART II Reporting Class A Chapter 5 20
Preparation of the annual report General provisions
25
18 An enterprise presenting an annual report in accordance with the rules of reporting class A shall, as a minimum, prepare an annual report consisting of a statement by the executive and supervisory boards on the annual report, a balance sheet, an income statement and notes, including a statement of accounting policies, and a statement of changes in equity. If a stateauthorised or registered public accountant has signed an auditors' report or a declaration on the annual report, the report or declaration shall be included in the annual report. The provisions of sections 11-17 shall apply.
30
11
Bilag 2
Classification and presentation
5
10
19(1) The enterprise shall include the assets and liabilities to be recognised for the reporting class as well as the equity in an opening balance sheet as at the date of commencement of the enterprise’s activities. Unless otherwise provided by legislation, the enterprise’s activities shall be deemed to have commenced on the date of formation or on an earlier date from which a commercial activity is to be included in the enterprise. (2) The items in the income statement shall be classified in accordance with the nature of the enterprise and the extent of its activities. The balance sheet shall, as a minimum, show the relevant principal items and items preceded by a Roman numeral as listed in Schedule 2, format 1. The statements shall, moreover, show any items necessary in order to show the capital contributed by owners of the enterprise and their respective shares of the profit or loss. (3) Recognised transactions which do not concern the business activities shall be classified so that they are clearly shown separately from the business activities in the balance sheet and the income statement.
15
Recognition and measurement 20(1) The enterprise’s assets and liabilities and income and expenses shall be recognised and measured systematically and consistently in accordance with generally accepted guidelines in view of the nature and scope of the enterprise. 20
(2) An enterprise owned personally by one or more owners may omit to recognise such of the owner’s assets and liabilities as do not concern the business activities.
Disclosure 25
21(1) The enterprise shall account for the methods of recognition and measurement basis (valuation) used for the items in all the elements of the annual report. (2) The enterprise shall separately disclose
30
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.
changes in equity (statement of changes in equity), contingent liabilities, assets charged or otherwise provided as security interest on equity contributions, the amounts distributed to owners of or other equity participants in the enterprise, how losses have been covered, and whether distributions have been made in cash or otherwise.
12
Bilag 2
(3) An enterprise owned personally by a sole owner or jointly by spouses, and where the owner or the spouses respectively own assets, liabilities, contingent liabilities or charges which do not concern the commercial activities, shall separately disclose 5
10
1. 2. 3. 4.
whether it omits to recognise the assets and liabilities in question, whether it omits to recognise or disclose the contingent liabilities in question, whether it omits to disclose the charges in question, and how the property relations of the owner and his or her spouse have been taken into account.
PART III Reporting Class B Chapter 6
Preparation of the annual report 15
20
General provisions 22(1) An enterprise covered by reporting class B shall prepare an annual report consisting, as a minimum, of a statement by the executive and supervisory boards on the annual report, a balance sheet, an income statement, notes, including disclosure of accounting policies, and a statement of changes in equity, as well as a management’s review. When an annual report has been audited, the auditor’s report shall form part thereof. In addition to the provisions of sections 11-17, sections 19(1) and (3), section 20(2) and sections 23-77 shall apply. (2) If a parent’s information is the same as the group’s information, the parent may omit to disclose the information in its own financial statements and management’s review.
25
30
35
(3) The first time an enterprise formally covered by reporting class A presents an annual report in accordance with the rules in reporting class B, the following special terms are available to the enterprise: 1. On recognition of assets which, in accordance with the rules in reporting class A, were not to be recognised or were to be recognised on a different measurement basis than in reporting class B, the value of the asset as at the balance sheet date of the previous year may be regarded as cost. The method of recognition and measurement basis for the assets in the previous year shall be disclosed in the notes. 2. For items in the financial statements affected by changes in methods of recognition and measurement basis, comparative figures in accordance with section 24 for periods preceding the financial year may be stated in accordance with the methods used until then.
13
Bilag 2
Classification and presentation General provisions 5
23(1) The balance sheet and income statement must be presented schematically in accordance with Schedule 2, formats 1 or 2 and 3 or 4. (2) The items must be stated separately and in the order stated in the formats. Items preceded by Arabic numerals (1, 2, 3, etc.) may be divided up. New Arabic numerals may be added if their content is not covered by an existing item. (3) Items preceded by Arabic numerals may be aggregated if this improves clarity.
10
(4) Presentation and designation of items preceded by Arabic numerals must be adjusted where required by the special nature of the enterprise.
15
(5) The Danish Commerce and Companies Agency may amend Schedule 2, for example by prescribing special tables or formats, where required for enterprises, the structure and item requirements of which are not met by the statutory rules on adjustment of tables and formats or due to changes in market conditions or international standards.
20
24(1) The corresponding amounts for the previous financial year shall be stated for each item in the balance sheet and income statement. If the items are not directly comparable with the items of the previous year, the latter must be restated. However, the enterprise may omit to restate comparative figures if the non-comparability is due to changes in the activities of the enterprise. (2) Items in the balance sheet and in the income statement not containing any amounts are only to be included if the financial statements for the previous year contain such an items. (3) Subsections (1) and (2) shall apply correspondingly to disclosures in the notes where comparative figures are prescribed by this Act.
25
Balance sheet 25 The balance sheet consists of recognised assets, recognised liabilities, including provisions, and equity, which constitutes the difference between the said assets and liabilities. Liabilities and equity shall mean the sum total of equity and recognised liabilities. 30
26(1) Receivables under current assets falling due for payment more than one year after the end of the financial year shall be deemed to be long-term. They must be classified separately for each item preceded by an Arabic numeral unless equivalent information is disclosed in the notes.
14
Bilag 2
(2) Prepayments from customers may be offset, if this is clearly disclosed, in the asset item "Inventories" or in the item "Contract work in progress" respectively where such prepayments concern the said items. 5
10
(3) Liabilities falling due for payment within one year from the end of the financial year are short-term. Other liabilities are long-term. The liabilities must be classified in accordance with these criteria for each item preceded by an Arabic numeral unless equivalent information is disclosed in the notes. 27(1) Expenses incurred on or before the balance sheet date, but concerning subsequent years, must be classified as prepayments. Income concerning the financial year, but not falling due for payment until after the balance sheet date must be classified as receivables. (2) Payments received on or before the balance sheet date, but concerning income in subsequent financial years, must be classified as deferred income. Expenses concerning the financial year, but not to be paid until subsequent years, must be classified as liabilities other than provisions.
15
Income statement 28 The income statement consists of recognised income and expenses. 29(1) The costs incurred in production in order to generate the revenue is recognised in the item "Costs of sales" in the income statement classified by function includes. 20
25
(2) The items "Costs of sales", "Distribution costs" and "Administrative expenses" in the income statement classified by function include depreciation, amortisation and impairment of assets as well as staff costs relating to the said functions. 30 Income and expenses originating from events that do not fall within the ordinary activities and are therefore not expected to be recurring must be classified as extraordinary income and expenses. 31 The management’s recommendation for a resolution on the enterprise’s distribution of profit or cover of loss must be stated in conjunction with the income statement and as a separate item in equity under "Retained earnings", cf. Schedule 2, format 1 or 2, cf. however section 48.
30
32(1) Where warranted by special competitive considerations, the enterprise may aggregate the following items and instead add an item designated "Gross profit" or "Gross loss": 1. Items nos. 1-5 in Schedule 2, format 3 and 2. items nos. 1-3 in Schedule 2, format 4.
15
Bilag 2
(2) Section 11(2) shall not apply to items which have been aggregated in accordance with subsection (1). (3) Comparative figures, cf. section 24, for the items in question may be omitted in the first year in which the enterprise no longer combines the items under subsection (1). 5
Chapter 7
Recognition and measurement General provisions 10
15
33(1) An asset must be recognised in the balance sheet if it is probable that future economic benefits will flow to the enterprise and the value of the asset can be measured reliably. However, the enterprise may omit to recognise development projects and internally generated intellectual property rights such as patents, licences, trademarks and similar rights. The enterprise may not recognise any other internally generated intangible assets. (2) A liability must be recognised in the balance sheet if it is probable that future economic benefits will flow out of the enterprise and the value of the liability can be measured reliably. (3) On recognition and measurement of assets and liabilities, all matters must be taken into consideration, including foreseeable risks and losses, arising before the time at which the annual report is prepared and proving or disproving matters arising on or before the balance sheet date.
20
25
30
35
34 The enterprise may recognise equity investments in enterprises by proportionate consolidation, cf. section 124, if it manages such enterprises jointly with one or more other enterprises and it is fully liable for all or for only a proportionate share of the jointly controlled enterprise’s liabilities. The enterprise shall include the items in the jointly controlled enterprise’s financial statements as a share proportionate to its ownership interest of the jointly controlled enterprise’s equity. The enterprise shall recognise and measure the items in accordance with its own accounting policies. 35(1) Notwithstanding the definition of assets in Schedule 1, C, no. 1, the enterprise may recognise treasury shares. In that case, an amount equivalent to the cost of the shares must be reclassified from the item "Retained earnings" or any other item disposable for dividend under equity to the item "Reserve for treasury shares". The said reserve shall not be eliminated with the enterprise’s loss or be otherwise reduced, cf. however the next sentence. The reserve shall be dissolved or reduced to the extent that the recognised treasury shares 1. are realised or cancelled, 2. are written down to a lower recoverable amount, cf. section 42, or net realisable value, cf. section 46(2) or 3. are no longer included at a value.
16
Bilag 2
(2) Treasury shares shall not be revalued. 36 Assets and liabilities must be measured at cost on initial recognition. Subsequent to initial recognition, assets must be measured at cost and liabilities at net realisable value unless otherwise provided by this Act. 5
10
15
37(1) Subsequent to initial recognition, the enterprise shall adjust financial assets on a continuing basis, cf. however subsection (2), and shall also adjust financial liabilities held for trading or constituting derivative financial instruments to fair value. This value shall be measured at the selling price ascertainable for the assets or financial liabilities in question in an active market. If the selling price cannot be immediately ascertained for the assets or liabilities, they shall be measured on the basis of the market prices for the individual component parts of the asset or liability. If there is no active market for such elements either, the fair value must, in so far as possible, be measured at an approximate selling price by means of the relevant value in use for the asset or liability if such value can be calculated by means of generally accepted valuation models and techniques. If an approximate selling price cannot be calculated, the asset or liability must be measured at cost. (2) Subsequent to initial recognition, the enterprise shall continuously adjust the following to amortised cost:
20
1. Loans and receivables arising from the enterprise’s own activities to the extent that they do not form part of a trading portfolio, 2. other financial assets which are not derivative financial instruments and that are held to maturity and 3. financial liabilities except for those mentioned in subsection (1), first sentence. (3) The provisions of subsections (1) and (2) shall not apply to
25
30
35
1. 2. 3. 4.
investments in subsidiaries, investments in jointly controlled enterprises and in associates, treasury shares, and other financial instruments which the Danish Commerce and Companies Agency has exempted from the provisions of subsection (1) or (2) by order.
38(1) Enterprises which, as their principal activity, invest in investment properties, commodities or similar assets shall continuously adjust assets and related financial liabilities within such activities to the fair value after the initial recognition. This shall apply notwithstanding that, in its principal activity, the enterprise combines investment in the financial instruments referred to in section 37(1), first sentence, with the above activities. (2) Enterprises whose principal activity is to biologically transform living animals or plants for sale, conversion, consumption or breeding of further animals and plants, may continuously adjust the said assets to the fair value subsequent to initial recognition. (3) The provisions of section 37(1), second to fourth sentences, shall apply to subsections (1) and (2).
17
Bilag 2
5
10
15
20
(4) An amount equivalent to the net upward adjustment for the year as a result of changed fair value in accordance with subsection (1) or (2) must be included in the item "Reserve for fair value of investment assets" or "Reserve for fair value of biological assets" respectively under equity. This reserve shall not be eliminated with the enterprise’s loss or be otherwise reduced, cf. however the next sentence. The reserve must be dissolved or reduced to the extent that the assets adjusted upward 1. 2. 3. 4.
are realised or are retired from or disposed of by the activity, are adjusted downwards because of a lower fair value, are connected with deferred tax for which a provision is to be made, cf. section 47, or are reversed because of changed accounting estimate, cf. section 52.
39(1) On translation of balance sheet items from a foreign currency into the monetary unit of the annual report, the exchange rate at the balance sheet date shall be used for monetary assets and liabilities. The exchange rate at the transaction date shall be used for other items in the balance sheet and for transactions. For assets and liabilities which have been revalued, written down or adjusted upwards or downwards respectively, however, the exchange rate at the time of the revaluation shall be used. (2) If an activity for which financial statements are prepared in a foreign currency is not recognised in the enterprise’s cash flows on a continuing basis, balance sheet items must be translated at the exchange rate at the balance sheet date. The difference shall be recognised directly in equity.
Fixed assets 25
40 The cost of fixed assets must comprise all expenses incurred in connection with the acquisition until the time at which the asset is ready for use or expenses directly attributable to the asset produced. In addition, interest on capital borrowed to finance the production and concerning the production period may be included in the cost. 41(1) The enterprise may elect to revalue property, plant and equipment and investments in subsidiaries and associates to fair value. Intangible assets shall not be revalued.
30
35
(2) The provisions of section 37(1), second to fourth sentences, shall apply, however, to the effect that the replacement cost or net realisable value may be used if an approximate selling price cannot be arrived at. (3) An amount equivalent to the revaluation shall be included directly in the item "Revaluation reserve" under equity. This reserve shall not be eliminated with the enterprise’s loss or be otherwise reduced, cf. however the next sentence. The reserve must be dissolved or reduced to the extent that the assets revalued 1. are realised or no longer used in the activity, 2. are written down for impairment because of a lower recoverable amount, cf. section 42, 3. are connected with deferred tax for which provisions are to be made, cf. section 47, or
18
Bilag 2
4. are reversed because of changed accounting estimate, cf. section 52. 42(1) Fixed assets which are not continuously adjusted to fair value in accordance with sections 37 or 38 must be written down to a lower recoverable amount. 5
10
15
(2) If it is not possible to fix a recoverable amount for the individual asset, all assets must be measured together in the smallest group of assets for which a reliable recoverable amount can be fixed by an overall valuation. A write-down of such a group of assets must be distributed systematically on the individual assets. 43(1) Cost, fair value or recoverable amount for intangible assets and property plant and equipment with a limited useful life must be reduced by amortisation or depreciation aiming at ensuring systematic amortisation or depreciation of the assets over their useful lives. However, this shall not apply to assets being continuously adjusted to their fair values in pursuance of section 38. (2) Amortisation or depreciation shall be calculated with due consideration for the estimated residual value after the end of the useful life, measured in terms of the value at the time of commencement of the useful life. (3) Notwithstanding subsection (1), intangible assets shall not be amortised over a period exceeding 20 years.
Current assets 20
25
30
44 The cost of current assets must contain the expenses incurred in connection with the acquisition or directly attributable to the asset produced. Distribution costs shall not be included in cost. In addition, interest on capital borrowed to finance the production of goods and concerning the production period may be included in the cost. 45 The cost of inventories may be calculated on the basis of weighted average prices, the "first-in-first-out" (FIFO) method or a similar method reflecting the value of the physical inventories at the balance sheet date. 46(1) Inventories may be revalued to replacement cost. Other current assets which are not continuously adjusted to fair value in accordance with sections 37 or 38 may be revalued to fair value. The provisions of section 37(1), second to fourth sentences, and section 41(3) shall apply. (2) Current assets which are not continuously adjusted to fair value in accordance with sections 37 or 38 must be written down to a lower net realisable value.
Provisions 19
Bilag 2
47(1) Liabilities which are uncertain in terms of amount or timing shall be recognised in the balance sheet and the income statement as provisions. Deferred tax, guarantee commitments and pension liabilities incumbent on the enterprise must be included. 5
(2) Provisions may be measured at fair value. The provisions of section 37(1), second to fourth sentences, shall apply.
Liabilities other than provisions 10
48 Notwithstanding the definition of liabilities, cf. Schedule 1, C, no. 5, the enterprise may recognise the management’s recommendation for dividends as a liability under the item " Proposed dividend for the year".
Income statement 15
49(1) All income shall be recognised in the income statement as earned. Income in accordance with section 37(1) and (2) and section 38(1) and (2) shall at all times be regarded as earned. The following must also be recognised in the income statement: 1. all expenses, including depreciation, amortisation, impairment losses, downward adjustments and provisions for liabilities and 2. reversals of amounts previously recognised in the income statement as a result of changed accounting estimate, cf. section 52(1).
20
25
30
35
(2) Amounts arising as a result of the following shall not be recognised in the income statement, but shall be recognised directly in equity. 1. Revaluation in accordance with sections 41 and 46, reversal of such revaluation and reclassification of amounts as provisions stemming from such revaluation, 2. income and expenses in connection with acquisition and sale of treasury shares to the extent that the shares are not recognised in the balance sheet, 3. income and expenses originating from assets and liabilities used by the enterprise solely to secure the value of such assets and liabilities as the enterprise expects to receive or assume and the reversal of such amounts, 4. differences occurring in connection with the translation of balance sheet items in activities not continuously recognised in the enterprise’s cash flows, cf. section 39(2), 5. changes of methods of recognition and measurement basis respectively as well as of the monetary unit used, cf. section 13(2), and 6. reversal due to fundamental errors, cf. section 52(2). (3) Contributions and distributions made as part of funding, reversal of contributed capital and distribution of profit to the owners respectively shall not be recognised in the income statement, but shall be recognised directly in equity.
20
Bilag 2
50 Notwithstanding the provision against offsetting laid down in section 13(1), paragraph 8), income and expenses originating from assets and liabilities, the value of which is effectively hedged by other assets and liabilities, may be offset against income and expenses originating from the hedging transactions. 5
Change of accounting policies
10
51(1) If the enterprise changes its methods of recognition, measurement basis or the monetary unit used, the items in the financial statements affected thereby must be changed in accordance with the new methods or basis by recognition directly in the equity at the beginning of the financial year. Comparative figures must also be changed in accordance with the new methods. (2) If the enterprise changes its methods of recognition in order to be able to revalue assets, the resulting revaluation surpluses must be treated in accordance with section 41(3) and be recognised directly in equity.
15
Change of accounting estimates and errors 52(1) If amounts recognised for a previous financial year are changed as a result of a changed accounting estimate, the effect of such change must be treated in the same way as the original estimate. Amortisation and depreciation from previous financial years shall not be reversed.
20
(2) If the annual report for a previous financial year was so incorrect that the annual report would not have given a true and fair view (fundamental errors), the amount of the correction must be recognised directly in equity at the beginning of the financial year, and the comparative figures for previous years must be restated. Chapter 8
25
Disclosure Disclosure in the notes Accounting policies
30
53(1) The methods of recognition and measurement basis (valuation) used for the items in the balance sheet, income statement, notes and management’s review must be disclosed. Furthermore, the reporting class in accordance with which the enterprise presents its annual report must be disclosed.
21
Bilag 2
(2) The statement of the relevant items must, as a minimum, show:
5
10
15
20
25
30
1. The methods of recognition and measurement basis for assets and liabilities, including whether interest is included in cost, and the methods and bases used for revaluations, write-downs, depreciation and amortisation as well as upward and downward adjustments. The information disclosed must include the following: a. For financial assets and liabilities measured at value in use or amortised cost, the assumptions on which the chosen calculation method has been based must be disclosed. b. Method of amortisation and depreciation, estimated residual value and useful life in connection with amortisation or depreciation of assets. If the period of amortisation for intangible assets exceeds 5 years, this must be disclosed, and specific and adequate grounds must be given. c. Methods of recognition and measurement of revenue. If this is not disclosed in pursuance of ,section 32 grounds must be given for such non-disclosure. 2. The methods of translation of foreign currencies into the monetary unit chosen. 3. The methods in accordance with section 50 of hedging the value of assets and liabilities and the methods of hedging such assets and liabilities as the enterprise expects to receive or assume respectively. 4. If recommendation of dividend is recognised as a liability in accordance with section 48. 5. The treatment by co-operative enterprises of additional payments from and repayments to members. 54 If accounting estimates are changed, cf. section 52, the changed estimates must be explained and the monetary effect on assets, liabilities and equity, the financial position and the results must be disclosed in so far as possible. The same shall apply if recognition and measurement of assets and liabilities are changed as a result of errors, including fundamental errors. 55(1) If the composition of the enterprise’s activities has changed during the financial year, information must be provided which will make a year-on-year comparison of the enterprise possible. However, the information may be omitted if the comparative figures for the balance sheet and the income statement are restated for the changes occurring during the financial year. (2) If amounts for the financial year and for the previous year cannot be compared or if the amounts are restated, the non-comparability or the restatement respectively must be disclosed, and specific and adequate grounds must be given.
35
Changes in equity 56(1) In a statement of changes in equity (statement of changes in equity), the following must be disclosed for each item: 40
1. the total equity at the beginning of the financial year, 2. additions during the financial year
22
Bilag 2
3. disposals during the financial year 4. the total equity as at the end of the financial year (2) The contents of the changes must be stated in the designation or in the notes. 5
(3) For the contributed capital, the disclosure mentioned in subsections (1) and (2) must be disclosed for the four previous financial years if there have been changes in the item during this period. 57(1) For each item under fixed assets, - except for investments -, cost, revaluations and writedowns for impairment, amortisation and depreciation must be disclosed as follows:
10
15
20
25
30
1. Cost: a. Cost at the end of the previous financial year without revaluations, impairment losses, amortisation and depreciation, b. additions during the year, including improvements, c. disposals during the year, d. transfers to other items during the year, and e. total cost at the balance sheet date. 2. Revaluations: a. Revaluations as at the end of the previous financial year, b. revaluations for the year, c. reversals for the year of revaluations made in previous years, and d. the total revaluations at the balance sheet date. 3. Writedowns for impairment, amortisation and depreciation: a. Impairment losses, amortisation and depreciation as at the end of the previous financial year, b. impairment losses for the year, c. amortisation and depreciation for the year, d. impairment losses , amortisation and depreciation for the year on sold and scrapped assets, e. reversals for the year of impairment losses for previous years and reversal of the overall amortisation, depreciation and impairment losses on assets sold or removed from operations during the year, and f. the overall amortisation, depreciation and impairment losses at the balance sheet date. (2) Subsection (1) shall apply, mutatis mutandis, to each item under property, plant and equipment which is being adjusted on a continuing basis, cf. section 38.
35
40
58 If the enterprise revalues or writes down assets which are not continuously adjusted to fair value, cf. subsections 37 and 38, the following amounts must be disclosed: 1. For fixed assets, the difference between the value of the individual revalued items and the value of the item if the revaluation had not been made. 2. The reversals for the year of revaluations and writedowns on current assets. 3. The writedowns for the year of current assets exceeding normal writedowns.
23
Bilag 2
Assets 59 If the enterprise recognises interest expense as part of the cost of assets, the interest amount must be disclosed for each item. 5
60 Recognised assets not owned by the enterprise and the value at which they have been recognised must be disclosed. 61 The nature and value of the enterprise’s contingent assets must be disclosed. 62 Co-operative enterprises shall state the overall additional payments from or repayments to their members.
10
Liabilities and contingent liabilities 63 Any part of the enterprise’s total debt falling due for payment more than 5 years after the balance sheet date shall be disclosed. 15
64(1) The enterprise shall disclose its contingent liabilities. This includes stating the amounts for pension liabilities, recourse and non-recourse guarantee commitments, discounted bills of exchange and any other contingent liabilities not recognised in the balance sheet. Such disclosure shall be made for each category. (2) If the enterprise has entered into leases, the liabilities under such leases shall be disclosed separately unless recognised in the balance sheet.
20
(3) The liabilities referred to in subsections (1) and (2) vis-à-vis a parent and a parent’s other subsidiaries shall be disclosed separately, specified for each category. (4) Where assets have been charged or otherwise provided as security, this shall be disclosed by the enterprise, stating the overall extent of such charges and the overall carrying amount of the assets charged.
25
Income statement
30
65(1) The enterprise shall disclose segment revenue on activities and on geographical markets if the activities and the markets respectively deviate from each other. The way in which sales of the goods and services forming part of the enterprise’s ordinary activities have been organised must be taken into account in connection with such segmentation.
24
Bilag 2
(2) The said segment information may be omitted if they are likely to cause considerable damage to the enterprise, including if the conditions in section 32(1) have been met. Grounds must be given for any such omissions. Section 11(2) shall not apply.
5
Classification 66 Where items preceded by Arabic numerals which have been aggregated to improve clarity such items must be stated separately in the notes. The equivalent amounts for the previous financial year must be stated.
10
67 If assets, liabilities or equity fall within more than one item in the formats, cf. Schedule 2, format 1 or 2, it’s the connection with other items must be disclosed in the notes or in connection with the items. Related parties, etc.
15
20
68 The enterprise shall state the average number of employees during the financial year. If not stated in the income statement, staff costs must be itemised into wages and salaries, pensions and other social security costs. The equivalent information and amounts for the previous financial year must be disclosed. 69(1) The enterprise shall state the overall remuneration, etc. for the financial year to present and former members of the management for their services, specified for each management body and, where no management body has been appointed, for the owners. In addition, the enterprise shall state its overall pension liabilities in respect of the said persons. If special incentive programmes have been established for members of the management, the category of management members to whom the specific programme applies, the benefits covered by the programme and any other information necessary to assess the value thereof must be disclosed. (2) The equivalent information and amounts for the previous financial year must be disclosed.
25
(3) If any information provided in accordance with subsection (1) would result in amounts being shown for an individual member of a management category, such amounts may instead 1. be stated for two categories on an overall basis, or 2. be omitted if only one category receives remuneration, etc., pension or a special incentive programme.
30
35
70(1) The enterprise shall describe the transactions made with related parties, cf. Schedule 1, A, no. 4, including the basis of the relations to the parties in question. However, this shall not apply to the relations to a subsidiary if 1. the subsidiary’s financial statements by full consolidation, proportionate consolidation or by recognition under the equity method form part of consolidated financial statements presented by the parent or by one of its parents instead,
25
Bilag 2
5
10
2. the parent presenting the consolidated financial statements referred to in paragraph 1) has its domicile in Denmark or comes under the legislation in another EU Member State or in another country with which the Community has entered into an agreement, 3. the consolidated financial statements referred to in paragraph 1) have been prepared in accordance with the provisions of this Act or, if the parent presenting the consolidated financial statements is not Danish, in accordance with the of provisions of Council Directive 83/349/EEC as amended, and the consolidated financial statements have been audited and published in accordance with the said provisions, and 4. the parent presenting the consolidated financial statements referred to in paragraph 1) holds all shares in the subsidiary, directly or indirectly. (2) In addition, the enterprise shall disclose any related parties having control of the enterprise. The information disclosed must include name, address, registered office, for enterprises, and the basis of control.
15
20
(3) If a commercial foundation is connected to a commercial enterprise or another foundation by way of a provision in the articles of association or in an agreement, any such connection must be disclosed. 71 The enterprise shall disclose the name and domicile of the parents preparing consolidated financial statements for the largest and the smallest group respectively in which the enterprise is a subsidiary. It shall also disclose the place at which the consolidated financial statements of the non-Danish parents in question may be obtained. 72(1) The enterprise shall disclose the name, registered office and legal form for each subsidiary and associate as well as for each partnership or limited partnership in which the enterprise is a partner or a general partner.
25
(2) The enterprise shall also provide the following information for each subsidiary and associate: 1. share owned by the enterprise, and 2. equity and results in accordance with the latest approved annual report. (3) The information on equity and results in accordance with subsection (2), paragraph 2), may be omitted if
30
35
1. the subsidiary or associate is not required to publish an annual report, and the enterprise owns less than 50 per cent of equity, 2. the financial statements of the subsidiary or associate are included in the enterprise’s consolidated financial statements by consolidation, or 3. the enterprise recognises the equity investments in the subsidiary or associate at its value under the equity method. (4) The disclosure in subsection (1) may be omitted if it is likely to cause considerable damage to the enterprise itself or to the enterprises mentioned in subsection (1). Any such omission for this reason must be disclosed.
26
Bilag 2
5
73(1) If a public limited company, a private limited company, a partner company (limited partnership company) or a commercial foundation has an outstanding account against members of the management, the enterprise shall state the sum of any such outstanding accounts specified for each management category. The main terms must be stated for each category, including the interest rate and the amounts repaid during the year. If a loan has been raised and repaid during the year, this must be disclosed separately. (2) Subsection (1) shall apply correspondingly to any security provided in favour of the above group of persons.
10
(3) Subsections (1) and (2) shall apply correspondingly to members of the management of parents. (4) Subsections (1)-(3) shall apply correspondingly to persons who are particularly closely connected to the management members in question.
15
74 Public limited companies which are required to keep a special register of shareholdings in the company in accordance with sections 28 a and 28 b of the Danish Companies Act shall disclose the identity of each of the parties entered in the special register at the time of the presentation of the annual report stating the full name and address or, for enterprises, the registered office. Contributed capital, etc.
20
25
75(1) If the contributed capital in a public limited company or a private limited company consists of several classes of shares, these must be specified. The number of shares and their nominal value must be stated for each class. For public limited companies, the number of shares and the nominal value must be disclosed in any case. (2) The actual expenses incurred in connection with the formation of a public limited company and in connection with an increase in the share capital must be disclosed in the next annual report. 76(1) If an enterprise holds treasury shares, it shall disclose
30
1. the number and nominal value, stating the percentage of the contributed capital of treasury shares held by the enterprise, 2. the number and nominal value, stating the percentage of the contributed capital of treasury shares acquired or sold in the financial year as well as the overall purchase price and selling price respectively, and 3. the reason for the acquisitions of treasury shares in the financial year. (2) Equivalent information must be disclosed for treasury shares acquired by the enterprise as security.
35
Management’s review 27
Bilag 2
77 The management’s review must
5
10
1. describe the principal activities of the enterprise, 2. describe any uncertainty connected with recognition or measurement, stating amounts where possible, 3. describe any unusual matters affecting the recognition or measurement, stating amounts where possible , 4. account for the development in the activities and financial affairs of the enterprise and 5. mention any significant events occurring after the end of the financial year.
PART IV Reporting Class C Chapter 9
Preparation of the annual report 15
20
25
General provisions
78(1). An enterprise covered by reporting class C shall prepare an annual report, consisting, as a minimum, of a statement by the executive and supervisory boards on the annual report, a balance sheet, an income statement, a cash flow statement, notes, including disclosure of accounting policies, and a statement of changes in equity as well as a management’s review. When an annual report has been audited, the auditor’s report shall form part thereof. In addition to the rules in sections 11-17, section 19(1) and (3) and section 20(2) shall apply. Furthermore, the rules in sections 23-77 and 79-101 shall apply. In case of any conflict between the rules in sections 23-77 and the rules in sections 79-101, the rules in sections 79101 shall take precedence. (2). If the information to be disclosed by a parent is the same as the information to be disclosed by the group, the parent may omit to disclose the information in its own financial statements and management’s review.
30
(3). When an enterprise formerly covered by reporting class A or B first presents an annual report in accordance with the rules in reporting class C, the following special terms are available to the enterprise:
28
Bilag 2
5
1. In connection with the recognition of expenses only indirectly attributable to a fixed or current asset produced, cf. section 82, the enterprise need only add such indirect expenses to assets produced from or after the financial year. 2. Intangible assets in the form of development projects, cf. section 83, may be recognised in such a manner that only matters arising from or after the financial year are included. 3. For items in the financial statements affected by changes in methods of recognition and measurement basis, comparative figures in accordance with sections 24 and 101 (1), paragraph 2), for periods preceding the financial year may be stated in accordance with the methods used so far.
10
Classification and presentation 79 The income statement must be presented in accordance with Schedule 2, format 5 or 6.
15
20
80 The enterprise shall disclose any activities (discontinuing operations) to be sold, closed down or abandoned in accordance with an overall plan, provided such activities can be separated from the other activities. The disclosure must, in so far as possible, include amounts by which the discontinuing operations are included in the items "Revenue", "Net profit or loss for the year", "Fixed assets" and "Current assets", cf. however section 81, regarding revenue. 81 Section 32 on exemptions from disclosure of revenue, etc. shall not apply to large enterprises. Such enterprises shall therefore show the revenue in the income statement as well as items nos. 2-5 listed in Schedule 2, format 5, or items nos. 2 and 3 listed in Schedule 2, format 6. Chapter 10
Recognition and measurement 25
Balance sheet 82 In the cost of the fixed and current assets produced by the enterprise, cf. sections 40 and 44, the enterprise shall recognise the expenses indirectly attributable to the product in question if such expenses relate to the production period.
30
83 The enterprise shall recognise development projects intended to develop a specific product or a specific process to be produced by or used in the production of the enterprise. This shall include patents, licences and other intangible assets resulting from a development project. 84(1) The enterprise shall recognise equity investments in subsidiaries and associates at the equity value of the said enterprises, cf. subsections (2)-(5). The enterprise shall recognise and measure the equity value in accordance with its own accounting policy.
29
Bilag 2
5
10
15
20
(2) The provisions of sections 119 and 120 on consolidated financial statements shall apply correspondingly. However, elimination in relation to associates shall only apply proportionately to the ownership share. Section 116(2) shall apply correspondingly. If a subsidiary prepares consolidated financial statements, such financial statements must be used as the basis. If the subsidiary enters its equity investments in subsidiaries and associates at equity value, such values may be used as the basis. (3) The enterprise shall revalue or write down the value of the equity investments by the results of the subsidiaries and the associates as well as any changes in their equity value not included in their results. The results of the subsidiaries and associates and any changes in equity value that are not included in their results must be recognised in proportion to shares equivalent to the equity investments. (4) An amount equivalent to the net revaluation for the financial year, cf. subsection (3), must be included in the item "Net revaluation reserve according to the equity method" under equity. An amount equivalent to the net impairment loss for the financial year, cf. subsection (3), must be recognised and deducted in a positive reserve. If the amount of the net impairment loss exceeds the positive reserve before the deduction, only an amount of the net impairment loss equal to the reserve must be deducted therefrom. The reserve may not be recognised at a negative amount. This reserve may be eliminated by the enterprise’s loss, but may not be reduced in any other way, cf. however the next sentence. The reserve must be dissolved or reduced to the extent that the equity investments revalued 1. are realised or 2. are reversed because of a change in accounting estimate, cf. section 52(1).
25
30
(5) An enterprise may omit to apply the equity method for investments in a subsidiary covered by section 114(2), paragraphs 1)-3), or in an associate if the necessary information is not known. In that case, the equity investments are measured at cost, cf. section 36. Equity investments in enterprises covered by section 114(2), paragraph 3, may, however, be measured at fair value in accordance with section 37(1), second to fourth sentences. Furthermore, adjustment may be made for an associate in accordance with subsection (3) on the basis of the latest financial statements for the associate even if its financial year deviates from that of the enterprise.
Income statement 35
85 Shares of profits or losses that accrue from subsidiaries and associates respectively, measured under the equity method, cf. section 84, must be recognised as separate items in the income statement.
Cash flow statement
30
Bilag 2
86(1) Receipts and payments must be recognised in the cash flow statement at the time of payment regardless of when they are recognised in the income statement or balance sheet.
5
10
(2) The cash flow statement must, as a minimum, show the cash flows for the period distributed on operating, investing and financing activities. Furthermore, the cash flow statement must show separately any changes in cash and cash equivalents for the financial year and the cash and cash equivalents as at the beginning and end of the period. (3) The equivalent amounts for the items in the previous financial year must be stated. If the items are not directly comparable with the items of the previous year, the latter must be restated. However, the enterprise may omit to restate comparative figures if any noncomparability is due to changes in the enterprise’s activities. Any items in the cash flow statement not containing any amount for the financial year shall only be included if the previous annual report contains any such items. (4) An enterprise may omit to prepare a cash flow statement itself if such statement is contained in a cash flow statement for the group.
15
Chapter 11
Disclosure Disclosure in the notes Accounting policies 20
25
30
87 In addition to the information required in section 53, the disclosure of accounting policies must provide the following information: 1. Methods of recognition and measurement basis for indirect costs of production recognised under assets. 2. Methods of recognition and measurement basis for investments in subsidiaries and associates, including the basis on which such equity investments may exceptionally have been recognised at cost. 3. Methods of recognition and measurement basis for the cash flow statement, including disclosure of what the enterprise defines as cash or cash equivalents. It must be disclosed separately if the enterprise has omitted to prepare a cash flow statement in pursuance of section 86(4). 4. Methods of stating key figures and financial ratios included in the management’ review.
Assets
31
Bilag 2
88 Large enterprises shall show the segmentation on activities and geographical markets of 1. the sum of the fixed assets used in the enterprise’s principal activities, and 2. the sum of the liabilities incurred as a result of the enterprise’s principal activities. Section 65(1) shall apply correspondingly. 5
89(1) The disclosure requirements in section 57 shall apply correspondingly to fixed asset investments. (2) The enterprise shall explain prepayments in the balance sheet, cf. section 27(1). (3) If the replacement cost of inventories deviates from the cost stated in accordance with sections 44, 45 and 82, the enterprise shall disclose the difference for each item.
10
90 The enterprise shall disclose the property value of immovable property according to the latest public land assessment.
Liabilities 91 The enterprise shall explain 15
1. deferred income in the balance sheet, cf. section 27(2); and 2. provisions, cf. section 47. 92 For each item under liabilities other than provisions, information must be disclosed about the part of the liability falling due for payment more than 5 years after the balance sheet date.
20
25
30
93(1) If the enterprise has raised loans against the issue of convertible instruments of debt, the outstanding amount, the securitisation price and the deadline fixed for securitisation into equity investments must be stated for each loan. If loans have been raised against bonds or other interest-bearing instruments of debt, the rate of which interest depends fully or partly on the dividend declared by enterprise or the profit for the year, the outstanding amount and the agreed interest rate must be stated for each loan. (2) If a creditor has stated that he is willing to subordinate his claim to rank after all the enterprise’s other creditors regarding satisfaction of their outstanding accounts against the enterprise, the outstanding amount, the due date and any special terms for the subordination must be stated in respect of each liability covered by the subordination.
Contingent liabilities
32
Bilag 2
94 If the enterprise has charged or otherwise provided security against assets, the enterprise shall state the extent of such security and the carrying amount of charged assets, specifically for the individual items.
5
Income statement 95 The enterprise shall explain 1. extraordinary income and expenses, cf. section 30, and 2. income and expenses originating from a change in accounting estimate, cf. section 52.
10
15
96(1) A large enterprise shall show the segmentation on activities and geographical markets of the profit or loss from ordinary principal activities before financial income and expenses. Section 65(1) shall apply correspondingly. (2) A large enterprise shall state the overall fees for the financial year for the firm of auditors performing the statutory audit and for the subsidiaries of the firm of auditors. It must also be disclosed how large a share of the fees that concerns services other than auditing. For the amounts dealt with in subsection (1), the equivalent amounts for the previous financial year must be stated. Related parties, etc. 97 The enterprise shall separately state the overall security provided, cf. section 94, for any subsidiaries and the overall security provided for any other group enterprises.
20
98 The enterprise shall disclose information in accordance with section 76 pertaining to any equity investments in the enterprise owned or held as security by the subsidiaries or acquired or sold by the subsidiaries in the financial year.
The management’s review 25
30
99 In addition to the requirements set out in section 77, the management’s review shall 1. describe the enterprise’s expected development, including special assumptions and uncertain factors on which the management has based its description, 2. describe the enterprise’s knowledge and know-how resources if they are of special importance to its future performance, 3. describe the special risks apart from any generally occurring risks in the enterprise’s trade or industry, including any business risks and financial risks likely to affect the enterprise, 4. describe the enterprise’s impact on the external environment and measures to prevent, reduce or remedy any damage to the environment,
33
Bilag 2
5. describe research and development activities in or for the enterprise and 6. mention branches abroad.
5
100 The management’s review shall describe the profit or loss for the year compared with the expected development according to the latest published annual report, giving reasons for any deviations therefrom. 101(1) The management’s review must contain a statement showing
10
15
1. the revenue for the year, the profit or loss from ordinary operating activities, the results from net financials, the results from extraordinary items, net profit or loss for the year, the balance sheet total, investments in property, plant and equipment, equity and any such key figures and financial ratios as are necessary in view of the enterprise’s affairs and circumstances, and 2. the figures referred to in paragraph 1) for the four previous financial years. (2) The provisions in section 24(1), second and third sentences, and section 55(1) and (2) shall apply correspondingly to the statement provided for by subsection (1). For medium-sized enterprises, section 32 shall apply to the revenue in subsection (1), paragraph 1).
PART V Reporting Class D Chapter 12 20
Preparation of the annual report General provisions
25
30
102(1) An enterprise covered by reporting class D shall prepare an annual report consisting, as a minimum, of a statement by the executive and supervisory boards on the annual report, a balance sheet, an income statement, notes, including disclosure of accounting policies, and a statement of changes in equity as well as a management’s review. When an annual report has been audited, the auditor’s report shall form part thereof. In addition to the provisions of sections 11-17, section 19(1) and (3) and section 20(2) shall apply. Furthermore, sections 2377, 79-101 and 103-108 shall apply. In case of any conflict between rules set out in sections 23-77 and in sections 79-101, the rules in sections 79-101 shall take precedence. (2) If a parent’s disclosures are the same as the group’s disclosures, the parent may omit to disclose the information in its own financial statements and management’s review.
34
Bilag 2
Classification and presentation 5
103 Notwithstanding the size of the enterprise, the income statement must show revenue as well as items nos. 2-5 listed in Schedule 2, format 5, or items nos. 2 and 3 listed in Schedule 2, format 6.
Disclosures 10
15
104 The enterprise shall disclose the full name and address, for enterprises the registered office, and the exact ownership interest or voting share for any party holding shares in the enterprise if the voting rights attached to the shares amount to a minimum of 5 per cent of the voting rights of the share capital, or their nominal value amounts to a minimum of 5 per cent of the share capital, but not less than DKK 100,000. 105 Where not all the subsidiaries’ annual reports are audited by at least one of the parent’s auditors, one of their non-Danish partners or by a reputable international firm of auditors, this shall be disclosed by the parent. 106 Notwithstanding section 69(3), the enterprise shall disclose the information referred to in section 69(1) and (2) about remuneration, etc. to members of the management.
Management’s review 20
25
107(1) Any managerial posts held by the enterprise’s members of the supervisory board and executive board in other Danish public limited companies shall be disclosed, except for managerial posts in the enterprise’s own wholly-owned subsidiaries. (2) If information about the expected development has been published during the year, the information provided for in section 100 shall be given in relation to the most recently published description.
Special rules for state-owned public limited companies 30
108 The Minister of Business and Industries is authorised to lay down provisions granting exemptions from the special rules applicable to state-owned public limited companies where necessary to ensure parity between such rules and the equivalent rules laid down for companies whose shares or bonds are listed on a stock exchange.
35
Bilag 2
PART VI Consolidated Financial Statements and Accounting for Mergers, etc. Chapter 13 5
Obligation to present consolidated financial statements 109(1) Parents covered by section 3(1) shall present consolidated financial statements in accordance with the rules set out in chapter 14 unless otherwise provided by sections 110-112. 10
(2) The exceptions in sections 110 and 112 shall not apply to parents covered by reporting class D. Nor shall the exceptions in section 110 apply if a subsidiary of the parent in question is covered by reporting class D. 110(1) A parent may omit to present consolidated financial statements, cf. however section 109(2), if the consolidated enterprises between them do not exceed two of the following limits at the balance sheet date:
15
20
1. A balance sheet total of DKK 20 million, 2. revenue of DKK 40 million, and 3. an average of 50 full-time employees during the financial year. (2) The calculation rules in section 7(3) shall apply correspondingly to the overall group, provided that the balance sheet total and revenue are calculated as the sum of all of the consolidated enterprises’ balance sheet totals and revenue respectively. The same shall apply to the average number of full-time employees during the financial year. (3) The right to apply the provision of subsection (1) shall only be changed if, at the balance sheet day, the enterprises between them have exceeded or no longer exceed two of the three limits in two consecutive financial years.
25
111(1) A parent whose subsidiaries are all left out of the consolidation in pursuance of section 114, may omit to prepare consolidated financial statements. (2) In addition, a parent which is a commercial foundation may omit to prepare consolidated financial statements if
30
1. the fund has only one subsidiary 2. the fund itself carries on only limited business activities, and
36
Bilag 2
3. the fund does not have any receivables from the subsidiary and has not provided any security for the subsidiary other than convertible instruments of debt and unpaid dividend or distribution. 5
10
15
20
112(1) A parent may omit to present consolidated financial statements, cf. however section 109(2), if it is itself a subsidiary of a higher-ranking parent coming under the legislation in another EU Member State or in a country with which the Community has entered into an agreement, and if 1. the higher-ranking parent a. holds at least 90 per cent of the equity investments in the lower-ranking parent and the minority owners have approved vis-à-vis the senior management of this parent that it does not present consolidated financial statements, or b. holds less than 90 per cent of the equity investments in the lower-ranking parent and if, at least six months before the end of the financial year, the senior management of this enterprise has not received any demand from minority owners holding at least 10 per cent of the contributed capital for the presentation of consolidated financial statements, and 2. the higher-ranking parent prepares consolidated financial statements in accordance with the legislation in the Member State to which the higher-ranking parent belongs, and the consolidated financial statements have been audited by persons who are authorised auditors in accordance with the legislation of such Member State. (2) A parent may also omit to present consolidated financial statements, cf. however section 109(2), if it is itself a subsidiary of a higher-ranking parent coming within the legislation in a country not covered by the legislation referred to in subsection (1), and if
25
30
1. at least six months at least before the end of the financial year, the lower-ranking parent’s senior management has not received any demand from minority owners for the presentation of consolidated financial statements, and 2. the higher-ranking parent shall prepare consolidated financial statements in accordance with Council Directive 1983/349/EEC as amended or in accordance with rules at least equal to the rules for consolidated financial statements laid down in the said Directive and such consolidated financial statements are audited by persons who are authorised in accordance with the national legislation applicable to the higher-ranking parent. (3) For the exemptions referred to in subsections (1) and (2), it is further required that
35
40
1. the lower-ranking parent’s own financial statements and its subsidiaries’ financial statements are included in the consolidated financial statements of the higher-ranking parent by full consolidation or by recognition and measurement under the equity method, cf. however section 114, 2. the lower-ranking parent discloses in its financial statements that, in pursuance of subsection (1) or subsection (2) respectively, it has not prepared its own consolidated financial statements and discloses the name, registered office and, if applicable, CVR number or other registration number of the higher-ranking parent, and
37
Bilag 2
3. the lower-ranking parent submits to the Danish Commerce and Companies Agency the consolidated financial statements referred to in subsection (1) and subsection (2) respectively as well as any information required by the Agency, cf. section 147. 5
10
113 If a parent is entitled to omit to present consolidated financial statements, but nevertheless presents such financial statements that are not solely intended for the enterprise’s own use, the provisions on consolidated financial statements in chapter 14 shall apply. However, the parent may apply the rules governing financial statements in reporting class B to the consolidated financial statements if it might have omitted to present consolidated financial statements in accordance with section 110. However, the provision in section 84 shall apply to the consolidated financial statements. Chapter 14
Contents of consolidated financial statements Scope of consolidated financial statements 15
114(1) Unless otherwise provided by this section, all consolidated enterprises’ financial statements must be included in the consolidated financial statements by full consolidation. (2) A consolidated enterprise may be excluded from consolidation if
20
25
30
35
1. it is a subsidiary, and significant and permanent obstacles considerably restrict the parent’s exercise of its rights to the subsidiary’s assets or management, 2. it is a subsidiary, and the necessary information cannot be obtained within a reasonable time or without disproportionately large expenses, 3. it is a subsidiary not previously included in the consolidated financial statements by consolidation, and the parent holds the investments in the subsidiary solely with a view to a subsequent transfer thereof, or 4. it is an operating parent foundation carrying on only limited business activities, and it does not have outstanding accounts against any of its subsidiaries and has not provided security for any of its subsidiaries except for convertible instruments of debt and unpaid dividends. (3) A subsidiary must be excluded from consolidation if it is covered by accounting and reporting rules issued by the Danish Financial Supervisory Authority and is thus not covered by this Act. The same shall apply if, in a similar case, the consolidated financial statements cannot meet the requirements for a true and fair view as laid down in section 11(1), and this situation cannot be remedied by supplementary information.
General requirements for consolidated financial statements
38
Bilag 2
(consolidation) 115 The consolidated financial statements must show the consolidated enterprises’ assets, liabilities and equity, the financial position and the results as if they were one single enterprise. 5
10
116(1) The consolidated financial statements must have the same balance sheet date as the parent’s financial statements. (2) If a consolidated subsidiary’s balance sheet date is three months or less before the parent’s balance sheet date, the subsidiary may be included in the consolidation on the basis of its financial statements. If a consolidated subsidiary’s balance sheet date is more than three months before the parent’s balance sheet date, the subsidiary must be included in the consolidated financial statements on the basis of special financial statements prepared as at the parent’s balance sheet date in accordance with the provisions of this Act.
Combination 15
20
25
117(1) On consolidation, the financial statements are combined by adding together uniform income and expenses, assets, liabilities and equity. Any adjustments must be made which are necessary due to the special factors pertaining to consolidated financial statements as distinct from financial statements. (2) Consolidated enterprises for which the group connection has been established during the financial year may only be included in the consolidation to the extent of income and expenses pertaining to any transactions and other matters arising after the date at which the group connection was established. (3) Consolidated enterprises for which the group connection is terminated during the financial year may only be included in the consolidation to the extent of income and expenses pertaining to any transactions and other matters arising up to the date at which the group connection was terminated.
Classification 30
118(1) The balance sheet, income statement and cash flow statement in the consolidated financial statements must be presented in accordance with the rules for financial statements in reporting class C, cf. section 78, unless otherwise provided by the second sentence or subsections (2)-(4). If the parent is under an obligation to follow the rules for financial statements in reporting class D, cf. section 102, the consolidated financial statements must also follow such rules unless otherwise provided by subsections (2)-(4).
39
Bilag 2
(2) Investments in, receivables from or payables to non-consolidated subsidiaries and associates shall be stated as separate items in the balance sheet of the consolidated financial statements. 5
(3) The consolidated equity may be presented in such a way that only any such items are shown as are necessary to give a true and fair view as stipulated in section 11(1). (4) The minority interests’ proportionate share of the subsidiaries’ equity shall be entered as a separate principal item between "Equity" and "Liabilities". The minority interests’ proportionate share of the subsidiaries’ profit or loss shall be entered as a separate item in the income statement.
10
Recognition and measurement 119(1) The assets, liabilities and equity, income and expenses covered by the consolidation shall be recognised and measured in accordance with uniform methods in pursuance of the rules for financial statements in reporting class C, cf. sections 33-52, 78 and 82-85. 15
20
(2) In so far as possible, the same methods of recognition and measurement basis must be used in the consolidated financial statements as in the parent’s financial statements. If consolidated subsidiaries use other methods and bases in their own financial statements, new financial statements must be prepared for the consolidated financial statements in which the methods of recognition and measurement basis used are in accordance with the methods and bases used in the consolidated financial statements.
Elimination 120(1) The following items must be eliminated: 25
30
1. Receivables and payables between the consolidated enterprises, 2. income and expenses resulting from transactions between the consolidated enterprises and 3. gains and losses resulting from transactions between the consolidated enterprises which are included in the carrying amount of the items. (2) The provision in subsection (1), paragraph 3), may be derogated from in special cases if the transaction has been made on normal terms on an active market and the elimination would moreover entail disproportionately high expenses.
Group establishment
40
Bilag 2
121(1) Unless otherwise stated, the establishment of a group connection between two enterprises shall be treated in accordance with the purchase method, cf. section 122.
5
(2) If, in connection with the establishment of the group connection, the two enterprises are both subject to a parent in a group connection or are both subject to the control of same interest, the group establishment may be treated in accordance with the uniting of interests method, cf. section 123. (3) The uniting of interests method in accordance with section 123 may also be applied if, in connection with the establishment of the group connection, the parent
10
15
20
1. has the same fair value as the subsidiary, 2. holds at least 90 per cent of the voting rights and of the nominal value of the contributed capital of the acquiree and 3. has acquired the holding by means of a scheme which implies that a. neither the previous owners together nor the owners having equity investments in exchange for their rights in the subsidiary together will acquire control of the parent, b. the previous owners and the owners having received equity investments under the scheme in exchange for their rights in the subsidiary must have the same rights, and c. the cash consideration will not exceed 10 per cent of the nominal value of the equity investments received.
Acquisition 25
30
35
122(1) If the group connection is established by the acquisition of an enterprise, the assets and liabilities in the acquiree at the date of acquisition shall be included and measured at fair value in the consolidated financial statements, whether or not they had been included in the enterprise’s balance sheet prior to the acquisition. In this connection, estimated restructuring expenses in the acquiree must be recognised as provisions. (2) The consolidated enterprises’ investments in a consolidated subsidiary measured at cost shall be eliminated at the consolidated enterprises’ proportionate share of the net assets of the subsidiary, measured at fair value, cf. subsection (1). The elimination shall be effected at the time of the establishment of the group. (3) A positive balance resulting from the elimination in accordance with subsection (2) shall be treated as goodwill, cf. section 43. A negative balance resulting from the elimination in accordance with subsection (2) shall be recognised as a separate item under deferred income with a suitable designation. The said amount shall be recognised in the income statement in line with the realisation of the circumstances which are the cause of the balance, but over a maximum period of 20 years.
41
Bilag 2
(4) Equity investments in a parent held by a consolidated enterprise shall not be eliminated, but shall be treated as treasury shares.
Uniting of interests 5
10
123 In accordance with the uniting of interests method, the consolidated financial statements shall be presented for the period in which the uniting of interests occurs as if the enterprises had been combined starting from the earliest accounting period forming part of the financial statements. The difference between the amount paid as contributed capital and any premium plus any cash consideration and the equity value of the subsidiary must in a clear manner be added to or deducted from the reserves that may be used to cover losses.
Proportionate consolidation 124(1) An enterprise managed by the enterprise with one or more other enterprises may be included in the consolidated financial statements by proportionate consolidation. 15
(2)) The items in the jointly controlled enterprise shall be included on a proportionate basis with the consolidated enterprises’ share of the enterprise’s equity and results. Moreover, the rules on consolidation, etc. in sections 115-122 shall apply, mutatis mutandis.
Disclosure in the notes 20
25
Disclosure of accounting policies 125(1) The disclosure of the accounting policies and the notes in the consolidated financial statements must provide information about the group as if the consolidated enterprises were one single enterprise. Sections 53-55 and 87 shall apply correspondingly to the information about the group disclosed in the consolidated financial statements. Instead of information about the individual enterprise’s amounts, the consolidated enterprises’ amounts are shown in aggregate, consolidated in accordance with the methods applicable to the consolidated financial statements. (2) The disclosure of accounting policies must also show all cases of the following:
30
1. Any exclusion of a consolidated enterprise giving specific and adequate grounds. 2. Any balance sheet date for a consolidated subsidiary which is different from that of the parent, cf. section 116(2), first sentence. If any important events have occurred between the two balance sheet dates affecting the subsidiary’s assets, liabilities and equity, its financial position and results, it must be explained.
42
Bilag 2
3. The use of any methods of recognition and measurement basis other than those used in the parent’s financial statements giving specific and adequate grounds for using other methods. 4. Failure to eliminate in accordance with section 120(2). 5
10
(3). In a separate part of the statement of accounting policies, it must be disclosed: 1. If the enterprise has used the exception in section 114(2), paragraph 4). In that case, the consolidated results and equity must be disclosed. 2. The remaining positive and negative balances in accordance with sections 122 and 123 as well as the methods used in connection with the calculation thereof. Any changes in the balances compared with the previous year must be explained.
Other disclosures in the notes 126(1) The following requirements shall apply correspondingly to the consolidated financial statements: 15
20
25
30
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.
Statement of changes in equity, cf. section 56, disclosures of contingent assets, cf. section 61, disclosures of contingent liabilities, cf. sections 64 and 94, disclosures of the distribution of the revenue on activities and markets, cf. section 65, disclosures of related parties, etc., cf. sections 68, 70 and 71, disclosures of treasury shares, cf. section 76(1), paragraph 1), disclosures of the distribution of the principal activities on activities and markets regarding certain fixed assets and liabilities, cf. section 88, 8. disclosures of liabilities other than provisions, cf. section 92, 9. disclosures of the distribution of the principal activities on activities and markets regarding the profit or loss from ordinary operating activities, cf. section 96(1), and 10. disclosures of auditors’ fees, cf. section 96(2).
(2) The requirement for disclosure of information about remuneration, etc. in section 69 and in section 73 about outstanding accounts against members of the management and security provided for them shall apply correspondingly to the overall amounts paid to the categories of members of the management and enterprise owners of the parent who are covered by the said provisions. (3) The requirement in section 106 shall apply correspondingly to disclosures of benefits in accordance with section 69, cf. the above subsection (2), if the parent is covered by reporting class D.
35
(4) The disclosures dealt with in section 70(1), cf. the above subsection (1), paragraph 5), may be omitted if they concern the parent’s transactions with consolidated enterprises or with enterprises consolidated on a proportionate basis in accordance with the rules in section 124.
43
Bilag 2
(5). Information must be disclosed about the change in the minority interests’ proportionate share of the subsidiaries’ equity. 127(1) For each of the consolidated subsidiaries and non-consolidated subsidiaries respectively, the following must be disclosed 5
10
1. name and registered office, 2. the share of the equity which is held by the consolidated enterprises overall, 3. the basis of the group connection, cf. Schedule 1, B, no. 4, unless it follows from the said no. 4, paragraph 1) (the majority of the voting rights), and the consolidated enterprises’ share of the subsidiary’s contributed capital and voting rights is the same, 4. specific and adequate grounds if the enterprise has been excluded from the consolidation, cf. section 114(2), and 5. whether the capital elimination method described in section 123 has been applied. (2) For each associate, the following must be disclosed
15
1. name and registered office, 2. the share of the equity which is held by the consolidated enterprises overall, and 3. whether the enterprise has been measured under the equity method, cf. section 84. (3) For each enterprise whose financial statements form part of a proportionate consolidation in accordance with section 124 the following must be disclosed
20
1. name and registered office, 2. the share of the equity which is held by the consolidated enterprises overall, and 3. the basis for the joint management. (4) The disclosures in subsections (1)-(3) may be left out if they may cause considerable damage to the enterprise itself or to the enterprises mentioned in subsections (1)-(3). Any nondisclosure of information on these grounds must be disclosed.
25
Management’s review
30
35
128(1) The management’s review of the group must provide information about the group as if the consolidated enterprises together were one single enterprise. Instead of information about the individual enterprise’s amounts, the consolidated enterprises’ amounts must be shown in aggregate, consolidated in accordance with the same methods that apply to the consolidated financial statements. (2) The provisions on the management’s review, cf. sections 77 and 99-101, shall apply correspondingly. If the parent is covered by the rules in reporting class D, section 107 shall apply correspondingly. The information provided for under section 99, paragraph 6), may, however, be omitted.
44
Bilag 2
(3) The management’s review of the parent and the group may be combined if it is possible without difficulties to find any disclosures required by this Act which have not become superfluous as a result of the consolidation, cf. however section 22(2), section 78(2) and section 102(2). 5
Chapter 15 Accounting for mergers, etc.
10
15
20
129(1) To the extent that, in accordance with legislation or agreement, a statement is to be prepared of the consolidation of combining enterprises’ assets, liabilities and equity (the joint balance sheet of the combining enterprises), the provisions in sections 115-123, except for section 118(3), shall apply correspondingly to the opening balance sheet for the combined enterprise, the acquirer and the enterprise formed by the merger. The rules for the parent shall apply to the acquirer, and the rules for subsidiaries shall apply to the acquiree. (2) Unless otherwise stipulated by legislation or agreement, the joint balance sheet of the combining enterprises must consist of the opening balance sheet of the combined enterprise, the acquirer or the enterprise formed by the merger supplemented by closing balance sheets of the combining enterprises and statements of any changes made necessary by the merger, or any transactions to be made as a result of the merger agreement. The opening balance sheet shall be supplemented by any notes necessary to give a true and fair view of the acquirer or the enterprise formed by the merger as well as any supplementary reports provided for by the merger agreement. 130 The provisions of section 129 shall apply correspondingly to enterprises’ acquisition of assets and liabilities in connection with a demerger with any such adjustments as may follow from the special nature of the demerger.
25
PART VII Interim Report for State-owned Public Limited Companies Chapter 16
Preparation of interim report 30
General provisions 131(1) State-owned public limited companies shall prepare an interim report covering the first six months of the corporation’s financial year. If the state-owned public limited company is a parent, the interim report must be prepared as if the consolidated enterprises were a single
45
Bilag 2
enterprise. An enterprise may omit to prepare interim reports if its information is included in an interim report prepared by a parent. (2) A state-owned public limited company may also prepare equivalent reports for periods other than a six-month period. 5
Recognition and measurement 132(1) The interim report must be prepared on the basis of the same basic requirements as the annual report, cf. chapter 3. 10
(2) The interim report must contain disclosures about the past six-month period equivalent to the disclosures required in accordance with section 101(1), paragraph 1). The equivalent figures for the same period of the previous financial year must be stated next to each figure. Section 24(1), second and third sentences, and section 55 shall apply correspondingly.
Disclosures 15
Accounting policies 133 Sections 55 and 87 shall apply correspondingly to the interim report.
Management’s review 134 The interim report must contain the following information: 20
25
1. An account of the development in the company’s activities and affairs, 2. an account of the company’s projected development, 3. an account of any special assumptions used by the company’s management as a basis for the statement of the projected development, and 4. information about important decisions made by the Board of Directors during the sixmonth period in question.
PART VIII Auditing of the Annual Report
46
Bilag 2
Chapter 17
Auditing 5
10
15
135(1) An enterprise which is under an obligation to prepare an annual report in accordance with the rules for reporting class B, C or D must have its financial annual report audited by one or more auditors. The audit shall not comprise the supplementary reports forming part of the annual report, cf. section 2(2). (2) Only state-authorised public accountants or registered public accountants may audit the annual report of the said enterprises, cf. however section 2(2) of the Danish Act on Stateauthorised Public Accountants and section 1 a (2) of the Danish Act on Registered Public Accountants. For enterprises required to prepare an annual report in accordance with the rules for reporting class D, at least one auditor must be a state-authorised public accountant. (3) The Danish Commerce and Companies Agency may lay down requirements for the auditing of supplementary reports, cf. section 2(2), forming part of the annual report for all or some of the enterprises which are covered by reporting classes C and D.
PART IX Accounting Regulation in Denmark Chapter 18 20
Organisation for the issue of accounting standards, etc.
25
30
136(1) The Danish Commerce and Companies Agency is responsible for ensuring that standards are prepared where necessary to elaborate on and supplement this Act. Within the framework of Council Directives 78/660EEC and 83/349/EEC as amended, the standards may specify the exceptions from provisions which are covered by the derogation obligation under section 11(3), and where derogation is deemed to be necessary for the practical and expedient application of the provisions. The standards must specify the categories of enterprises which are entitled or required to follow the standards. (2) With a view to meeting the requirements of an international agreement, EEC legislation or EU legislation, the Danish Commerce and Companies Agency may lay down rules specifying that specific groups of enterprises are entitled or required to follow international accounting
47
Bilag 2
standards. The Agency will consult with the organisation referred to in section 137(1) which is to submit an opinion on the appropriateness of an international accounting standard to Danish conditions, including any adjustments necessary in order to extend the application of the standard to enterprises not covered by reporting class D. 5
10
15
(3) The Danish Commerce and Companies Agency may order an organisation with which an agreement has been entered into, cf. section 137(1), to prepare special standards in areas in which a need for regulation is found to exist. 137(1) The Danish Commerce and Companies Agency may enter into an agreement with one or more independent organisations under which the said organisations are to handle all or any part of the tasks provided for under section 136(1). The Danish Commerce and Companies Agency may lay down specific provisions for the performance and organisation of the work, including provisions for public authorities’ rights to state their opinion on or approve the standards before they are implemented. (2) The Danish Commerce and Companies Agency may set up an Accounting Council with which the Agency may consult about general accounting issues. The chairmanship and secretarial function will be handled by the Danish Commerce and Companies Agency.
PART X Publication and Examination of the Annual Report, etc. 20
Chapter 19
Submission to the Danish Commerce and Companies Agency
25
30
Submission of the annual report 138(1) Without undue delay after approval, all enterprises covered by reporting classes B, C and D shall submit the audited and approved annual report to the Danish Commerce and Companies Agency , cf. 3(1) and 7. The Agency must be in receipt of the annual report within a time limit of 5 months after the end of the financial year, subject to a time limit of 4 months for enterprises covered by reporting class D. No exemption may be granted from the said time limits, cf. however sections 140 and 141.
48
Bilag 2
5
10
(2) The annual report submitted must, as a minimum, contain the compulsory elements for each reporting class as well as the full auditor’s report. If the enterprise wishes to have supplementary reports published as mentioned in section 2(2), any reports must be submitted together with the compulsory elements of the annual report, so that the compulsory elements and the supplementary reports together will constitute one document called the " annual report", cf. however subsection (3). (3) Green accounts (environmental report) which the enterprise is under an obligation to submit or submits voluntarily to the Danish Commerce and Companies Agency for publication in accordance with the rules of the environmental legislation may be submitted as part of the annual report or the green accounts may be submitted separately to the Agency at the enterprise’s own option. (4) Annual reports and any other documents to be submitted to the Agency in accordance with this Act must be drafted in Danish, cf. however section 157.
15
(5) If an enterprise voluntarily submits an annual report in accordance with section 4(6), first sentence, and if such annual report has been audited, the enterprise shall ensure that the auditor’s report is included in the document. (6) If the Agency has announced that an annual report is accessible to the general public in accordance with section 154, such annual report may not be replaced by a new annual report except with the consent of the Agency.
20
Submission for enterprises in the course of liquidation or reorganisation 25
139(1) Enterprises in the course of liquidation shall continue to submit an annual report to the Agency in accordance with section 138 until the liquidation has been concluded with the dissolution of the enterprise. (2) In addition, the enterprise shall submit opening and closing liquidation financial statements to the Danish Commerce and Companies Agency where prescribed in the legislation applying specifically to the enterprise.
30
35
140(1) For enterprises having suspended payments in accordance with the Danish Insolvency Act, the Danish Commerce and Companies Agency may permit that, notwithstanding the time limit set out in section 138(1), second sentence, the annual report need only be submitted in time for it to be received by the Agency within a time limit of 1 month after the end of the suspension period. If the said time limit is exceeded, sections 150-152 shall apply correspondingly, and the charge will be payable from 1 month after the end of the suspension period. (2) If bankruptcy proceedings are commenced for the enterprise, the provisions of section 141 shall apply.
49
Bilag 2
(3) For enterprises for which negotiations for a composition have been commenced in accordance with the Danish Insolvency Act, subsections (1) and (2) shall apply. The annual report must be submitted so that it is received by the Agency within 1 month after the acceptance and approval of the composition. 5
10
15
141(1) For enterprises being administered in bankruptcy, no annual report is to be submitted to the Danish Commerce and Companies Agency. (2) If the enterprise resumes its activities, it shall submit annual reports for the period from the balance sheet date of the latest annual report submitted to the end of the enterprise’s latest financial year prior to the termination of the bankruptcy proceedings in time for such annual reports to be received by the Agency within 1 month after the termination of the bankruptcy proceedings. Instead of the annual reports referred to in the first sentence, the Agency may grant permission for the enterprise to submit an audited opening balance sheet prepared as at the date of the termination of the bankruptcy proceedings. If the time limit for submission specified in the first sentence hereof is exceeded, sections 150-152 shall apply correspondingly, and the charge will be payable from 1 month after the termination of the bankruptcy proceedings. 142 Any procedures to reorganise an enterprise other than the procedures listed in sections 140 and 141 shall not exempt the enterprise from its obligation to submit an annual report before the expiry of the time limit specified in section 138(1).
20
Submission for non-Danish enterprises with a branch in Denmark 25
143(1) The branch manager of a branch registered with the Danish Commerce and Companies Agency as a branch of a non-Danish enterprise shall submit the non-Danish enterprise’s audited annual report in time for it to be received by the Agency within a time limit of 5 months after the end of the financial year. No exemption may be granted from the said time limit. The financial statements of the branch may not be submitted instead. (2) The annual report submitted must, as a minimum, be presented as prepared and published in accordance with the rules in the State which the enterprise comes under.
30
35
(3) The annual report for a non-Danish enterprise which comes under the legislation in an EU Member State or in another country with which the Community has entered into an agreement may be submitted unaided if the audit has been omitted in accordance with the legislation applying to the enterprise. 144(1) If the non-Danish enterprise is a subsidiary, the branch manager may submit the parent company’s consolidated financial statements to the Danish Commerce and Companies Agency in accordance with section 146(5) instead of the annual report referred to in section 143 if
50
Bilag 2
5
10
15
20
25
1. both the subsidiary and the parent come under the legislation in an EU Member State or in another country with which the Community has entered into an agreement, 2. the consolidated financial statements have been prepared in accordance with Council Directive 83/349/EEC as amended on consolidated financial statements and have been audited and published in accordance with said rules, cf. however section 143(3), 3. the omission is in accordance with the legislation applying to the enterprise, 4. the financial statements of the enterprise and its subsidiaries are included in the parent’s consolidated financial statements by full consolidation or by recognition and measurement under the equity method, 5. all the owners have accepted the procedure for the financial year in question, 6. the parent has declared that it guarantees the enterprise’s commitments until publication of the revocation of the guarantee subject to a time limit of not less than 3 months or publication of the deregistration or cancellation of the branch from the Agency’s register subject to an equivalent time limit, and 7. the parent discloses in its annual report that the subsidiary has omitted to prepare its own annual report, specifying the exemption provision applied. (2) If the non-Danish enterprise does not come under any legislation mentioned in subsection (1), the branch manager may submit the parent’s consolidated financial statements to the Danish Commerce and Companies Agency in accordance with section 146(5) instead of the non-Danish enterprise’s annual report if 1. the consolidated financial statements have been prepared in accordance with the Directive referred to in subsection (1), paragraph 2), or in accordance with rules which are, as a minimum, equal to the rules in the said Directive, and the consolidated financial statements have been audited by persons authorised to do so in pursuance of the national legislation which the parent comes under, and 2. the conditions in subsection (1), paragraphs 3)-7), have been met. 145(1) Enterprises making use of the exemption in section 4 shall submit an exemption statement in which the management
30
1. states that the exemption in question has been applied, and 2. guarantees that the conditions for applying the exemption have been met. (2) An exemption statement must be submitted for each financial year. The Danish Commerce and Companies Agency must be in receipt of the statement before the expiry of the time limit specified in section 138(1), second sentence. If the time limit is exceeded, sections 150-152 shall apply correspondingly.
35
40
146(1) Enterprises that make use of the exemption in section 5(1) shall submit an exemption statement to the Danish Commerce and Companies Agency in accordance with section 145 supplemented with 1. the consolidated financial statements referred to in section 5(1), 2. reference to the consolidated financial statements contained in an annual report, which the Agency has received for publication, or
51
Bilag 2
3. officially certified documentation to the effect that the consolidated financial statements have been published in accordance with the legislation applying to the nonDanish enterprise. 5
(2) Enterprises making use of the exemption in section 5(2) shall submit an exemption statement to the Agency in accordance with section 145 supplemented with 1. the annual report referred to in section 5(2), or 2. reference to the annual report of which the enterprise’s financial statements form part and which the Agency has received for publication.
10
(3) Enterprises making use of the exemption in section 5(3) shall submit an exemption statement to the Agency in accordance with section 145 accompanied by 1. the annual report referred to in section 5(3), or 2. officially certified documentation to the effect that the annual report has been published in accordance with the legislation applying to the non-Danish enterprise.
15
(4) Enterprises making use of the exemption in section 6(1) shall submit an exemption statement to the Agency in accordance with section 145 supplemented with 1. the consolidated financial statements referred to in section 6(1), or 2. reference to the consolidated financial statements contained in an annual report which the Agency has received for publication.
20
In addition, the statements mentioned in section 6(1), paragraphs 4) and 5), must be submitted. The latter statement is only to be submitted for the first financial year in which the exemption is used. (5) If the exemptions in section 144 are used, the branch manager must submit an exemption statement to the Danish Commerce and Companies Agency in accordance with section 145 supplemented with
25
30
35
1. the consolidated financial statements referred to in section 144(1) or (2), and 2. the statements referred to in section 144(1), paragraphs 5) and 6). The latter statement is only to be submitted for the first financial year in which the exemption is used. 147 An enterprise submitting consolidated financial statements for a higher-ranking parent in the group in accordance with section 112 shall submit any further information required by the Agency for the purpose of publication; no information may be required other than the information required to be contained in consolidated financial statements in accordance with this Act, cf. however section 160.
State-owned public limited companies’ submission of interim financial reports 52
Bilag 2
148(1) A state-owned public limited company shall submit its interim financial report in time for it to be received by the Danish Commerce and Companies Agency within 2 months after the end of the 6-month period in question. 5
(2) If a state-owned public limited company fails to submit an interim financial report, the Agency may impose default fines in accordance with section 162(1), paragraph 1).
The enterprise’s own publication of the annual report 10
15
149(1) If the enterprise itself publishes the annual report in its entirety, such publication must be in the form, layout and wording in which the report has been audited, whether by statutory or voluntary auditing. (2) If the enterprise publishes an incomplete annual report, the material published must clearly state that the annual report has been condensed and that the complete annual report is available at the Danish Commerce and Companies Agency or, if this is not the case, that the annual report has not been submitted to the Agency. The auditor’s report does not have to form part of a condensed publication, but it must be clearly stated in the publication if the auditor has made any qualifications or has provided the auditor’s report with supplementary information.
Non-receipt or late receipt of the annual report or exemption statement 20
25
30
35
150(1) If an annual report or an exemption statement has not been received by the Danish Commerce and Companies Agency by the expiry of the time limit specified in section 138(1), second sentence, the Agency will send a letter of demand to the management of the enterprise at the address of the enterprise requesting submission of the enterprise’s annual report or exemption statement. An equivalent letter of demand will be sent to the branch manager if the annual report or exemption statement for a non-Danish enterprise with a registered branch in Denmark has not been received by the expiry of the time limit specified in section 143(1). (2) A time limit of 8 working days from the date of the letter for submission of the annual report will be specified in the letter of demand. If the annual report or the exemption statement is received by the Agency before the expiry of such time limit, the Agency will take no further action as a result of the delay. (3) A further time limit of 4 weeks from the date of the letter will also be specified in the letter of demand. If the annual report or the exemption statement has not been received before the expiry of this time limit, the Agency may subsequently decide to request the Bankruptcy Court to dissolve the enterprise in accordance with the insolvency legislation applicable to the enterprise. If the letter of demand concerns a branch of a non-Danish enterprise, the Agency may decide to strike the branch off the register in accordance with the legislation applying to
53
Bilag 2
the branch in this respect if the annual report has not been received before the expiry of the time limit specified in the first sentence.
5
151(1) If the annual report or the exemption statement is received after the expiry of the time limit of 8 working days from the date of the letter of demand, cf. section 150 (2), the Danish Commerce and Companies Agency will impose a charge on each member of the enterprise’s senior management or each branch manager respectively. (2) The charge will be payable from the expiry of the time limit specified in section 138(1), second sentence.
10
15
(3) The charge will amount to DKK 500 per member of the management or branch manager respectively for the first month or part of a month, a total of DKK 2,000 for the second month or part of a month and a total of DKK 3,000 for the third month or part of a month. The charge shall not exceed an amount of DKK 3,000 per member of the management or branch manager respectively. (4) The total charge will be reduced to the extent of any default fines paid for the same period by the member of the management or branch manager in question in accordance with section 162(1), paragraph 1), for failing to submit an annual report or an exemption statement. (5) Charges imposed under subsection (3) will accrue to the Treasury and may be collected by the Financial Administration Agency by levying execution.
20
25
152(1) In exceptional circumstances, the Danish Commerce and Companies Agency may exempt a member of the management or a branch manager from payment of a charge under section 151, in full or in part, if the person in question can prove to the Agency that he or she had sought to expedite the submission, etc., and that he or she is therefore not to blame for the delay. (2) It shall not in itself exempt a member of the management from liability that the actionable conduct was committed by the enterprise’s employees, consultants, advisers or the like.
Calculation of time limits 30
153(1) The time limits fixed by or under this Act shall begin to run on the day after the date of the triggering event. This shall apply to the calculation of days, weeks, months and years in connection with time limits. (2) If the time limit is stated in weeks, the time limit, shall expire on the day of the week on which the triggering event took place, cf. subsection (1).
35
(3) If the deadline is stated in months, the time limit shall expire on the day of the month on which the triggering event took place, cf. subsection (1). If the day on which the triggering event took place is the last day of a month, or if the time limit expires on a date of the month
54
Bilag 2
which does not exist, the time limit shall always expire on the last day of the month irrespective of the number of days in the specific month. (4) If the time limit is stated in years, the time limit shall expire on the anniversary of the date of the triggering event, cf. subsection (1). 5
(5) If a time limit expires during a weekend, on a public holiday, Constitution Day, 24 December or 31 December, the time limit shall be extended until the next working day. Chapter 20
Publication 10
Further rules on submission and publication, etc. Extended public access to the documents of state-owned public limited companies Publication
15
154(1) The Danish Commerce and Companies Agency gives immediate notice of the receipt of the annual reports, any exemption statements, etc. submitted instead of such reports, opening and closing liquidation financial statements as well as interim reports of state-owned public limited companies. (2) The documents are accessible to the general public. Further rules on submission and publication, etc.
20
25
30
155(1) Letters, printouts and any other documents issued by the Danish Commerce and Companies Agency may be in either hard copy or electronic form. Irrespective of their form, such documents shall be equally effective in legal terms. The documents may be signed or unsigned, may be provided with an automatically reproduced signature, a digital signature or the like, at the Agency’s discretion. (2) Annual reports and any other documents received by the Agency in accordance with this Act may be in either hard copy or electronic form. Irrespective of their form such documents shall be equally effective in legal terms. The Agency may stipulate that documents shall be provided with a personal signature, an automatically reproduced signature, a digital signature or the like. . The Agency will lay down rules on electronic submission of the documents in question, specifying that submission shall be made in a structured form prescribed by the Agency. The Agency may also make further requirements for the electronic systems used. (3) The Agency will lay down rules on the submission and publication of annual reports and exemption statements, etc. submitted instead of such reports as well as interim reports for state-owned public limited companies. In this connection, the Agency may lay down rules
55
Bilag 2
governing users’ access to documents published by the Agency via electronic media. The Agency will also lay down rules on the restatement of published annual reports and the consequences thereof. 5
10
15
20
25
156(1) The Danish Commerce and Companies Agency may lay down rules on payment for copies of documents, etc. which are accessible to the public under this Act, for use of the Agency’s computer system, for certain services for which no prices have been fixed and for reminders, etc. in connection with late payment. (2) The Agency may lay down rules for payment of an annual fee for administration of this Act and the associated control activities, for the administration of the rules provided for under company law concerning loss of capital and loans to owners and any other violation of the law in connection with the examination of annual reports and for the administration of the issue of accounting standards and approval of international standards, cf. section 136. 157 The Danish Commerce and Companies Agency may decide that certain documents are to be exempt from the requirement that documents must be drafted in Danish. Furthermore, following an evaluation of whether publication is capable of achieving its purpose, the Agency may grant specific exemptions from the requirement that documents must be drafted in Danish, making it a condition that the enterprise submits certified translations of documents at a later time if the Agency finds it necessary.
Extended public access to the documents of state-owned public limited companies 158 No later than 14 days before the date of the General Meeting, state-owned public limited companies shall send a copy of the corporation’s annual report to any representatives of the press requesting such copy and shall make copies of the report available to any third party upon request at the company’s head office. Chapter 21 Examination of annual reports, etc. Test checks
30
35
159(1) The Danish Commerce and Companies Agency shall, through random sampling, select and check received annual reports and the accompanying auditor’s reports, exemption statements, etc. submitted instead of annual reports as well as interim reports for state-owned public limited companies in order to ascertain any obvious violations of provisions of or under this Act, the Danish Bookkeeping Act, the Danish Companies Act, the Danish Private Companies Act, the Danish Act on Certain Commercial Enterprises, the Danish Act on Commercial Foundations, the Danish Act on State-authorised Public Accountants and the Danish Act on Registered Public Accountants.
56
Bilag 2
(2) The Agency may also apply other criteria for the selection of annual reports, etc. for checking.
Request for information 5
10
160 The Danish Commerce and Companies Agency may demand from the enterprise, its management or its auditor any information necessary to determine whether there has been a violation of the legislation referred to in section 159(1) and of the enterprise’s articles of association or whether a violation has been discontinued.
Reactions to violations 161 In order to ensure that the legislation listed in section 159(1) is complied with, the Danish Commerce and Companies Agency may
15
1. provide guidance 2. issue reprimands for any violations, and 3. order any errors to be corrected and violations to be discontinued.
PART XI Default fines. Right of appeal. Penalties. Commencement Chapter 22 20
Default fines 162(1) The Danish Commerce and Companies Agency may impose daily or weekly fines on the members of the enterprise’s supervisory board, executive board or any similar management body if they fail to 25
1. submit documents as and when required in accordance with sections 138-148 or provisions laid down in pursuance of this Act, 2. comply with a request for disclosures in accordance with section 160, or 3. comply with an order by the Agency in accordance with section 161, paragraph 3).
57
Bilag 2
(2) Default fines may also be imposed on the enterprise’s auditor if he or she fails to provide information in accordance with section 160. (3) The default fines, which will accrue to the Treasury, may be collected by the Danish Financial Administration Agency by levying execution. 5
Chapter 23
Right of appeal 10
163(1) Decisions made by the Danish Commerce and Companies Agency under the Act or any order or regulations issued in pursuance of the Act may be brought before the Danish Commerce and Companies Appeals Board within 4 weeks after notification to the party. (2) Decisions made under section 150(3) and sections 159 and 160 and refusals of applications for extensions of time limits shall not, however, be brought before a higher administrative authority. Chapter 24
15
Penalties 164(1) Any violation of sections 4-6, 8-16, 18-134 and 158 shall be punishable by a fine. (2) Companies, etc. (legal persons) may incur criminal liability subject to the provisions of Part 5 of the Danish Criminal Code. 20
25
(3) In orders and regulations issued in pursuance of the Act, it may be stipulated that any violation of provisions in such orders or regulations by intent or gross negligence shall be punishable by a fine. (4) In special cases, the Danish Commerce and Companies Agency may stipulate by order that any violation by intent or gross negligence of specific rules in accounting standards issued in pursuance of section 136(1) or (2) shall be punishable by a fine. Chapter 25
Commencement and transitional rules
58
Bilag 2
165(1) This Act shall enter into force on 1 January 2002 with effect for financial years beginning on or after 1 January 2002, cf. however subsections (3)-(6).
5
10
15
(2) Concurrently, the Danish Act on Certain Companies’ Presentation of Financial statements, etc., cf. Consolidation Act no. 526 of 17 June 1996, shall be repealed, cf. however subsections (3) and (6). (3) For financial years beginning before 1 January 2002, the existing rules in the Danish Act on Certain Companies’ Presentation of Financial statements, etc., cf. Consolidation Act no. 526 of 17 June 1996, shall, however, remain in force, subject to the modifications provided for by section 169 of this Act. However, the time limit for submissions stipulated in section 138(1) of this Act shall apply if an accounting period beginning before 1 January 2002 ends after 31 December 2002. (4) For financial years which both begin and end in 2002, the annual report or the exemption statement must be received by the Agency within 6 months after the end of the financial year (5 months for state-owned public limited companies and listed companies). If the time limit in the first sentence is exceeded, the provisions for imposing charges in sections 150-152 shall apply correspondingly. For commercial foundations and for enterprises submitting exemption statements, the provisions of sections 150-152 shall, however, only apply to financial years ending on or after 1 January 2003.
20
(5) The Minister of Business and Industries will fix the date of commencement for section 37 of the Act.
25
(6) Notwithstanding subsection (2), the requirement that there must be two auditors in stateowned public limited companies and listed limited liability companies, cf. section 61 c (1) of the Danish Act on Certain Companies’ Presentation of Financial statements, etc., cf. Consolidation Act no. 526 of 17 June 1996, shall remain in force for financial years beginning on or before 31 December 2004. 166(1) Any changes in methods of recognition and measurement basis which are necessary as a result of the adoption of this Act must be made in accordance with the rules in section 51, cf. however subsections (2)-(4).
30
35
(2) Any changes in the methods of recognition of intangible assets in the form of goodwill, internally generated rights and development projects, cf. subsections 33, 83 and 122, may be made so that only matters occurring from and after the financial year will be recognised in accordance with the new rules. (3) Changes in the methods of recognition of expenses which are only indirectly attributable to a manufactured fixed asset or current asset, cf. section 82, may be made so that indirect expenses are only recognised in the cost of assets manufactured starting from the financial year. (4) For periods preceding the financial year beginning on 1 January 2002 or thereafter, the enterprise may omit to restate comparative figures for any items in the financial statements
59
Bilag 2
which are affected by changes in methods of recognition and measurement basis in pursuance of subsection (1). Any such omission must be disclosed in accordance with section 55(2).
5
(5) The Danish Commerce and Companies Agency may derogate from the transitional provisions of this Act and lay down further transitional provisions where necessary to ease administrative burdens in connection with the switch to the application of the rules provided for under this Act. 167 When an enterprise first changes the monetary unit used, cf. section 16, this may be done without observing the conditions set out in section 13(2). However, the enterprise must meet the disclosure requirements in section 11(3), second sentence, cf. section 13(3).
10
15
168(1) If an enterprise wishes to apply the provisions of this Act to a financial year beginning before 1 January 2002, this must be done systematically, consistently and to the effect that the annual report, as a minimum, gives a true and fair view in accordance with section 11(1) of this Act on a level with what was given in the latest financial statements, etc., cf. section 4(2) of the Danish Act on Certain Companies’ Presentation of Annual Accounts, etc., cf. Consolidation Act no. 526 of 17 June 1996. However, the provision of section 37 shall not be applied until it has been put into force by the Minister of Business and Industries, cf. section 165(5). (2) Notwithstanding subsection (1), the provision of section 6 may only be applied to financial years beginning on 1 January 2002 or thereafter.
20
169(1) The following amendments shall be made to the Danish Act on Certain Companies’ Presentation of Annual Accounts, etc., cf. Consolidation Act no. 526 of 17 June 1996 as amended most recently by section 24 of Danish Act no. 166 of 24 March 1999: 1. Section 62(1), first and second sentences, shall have the following wording:
25
30
"The audited and approved accounts with any consolidated accounts and annual report must be submitted to the Danish Commerce and Companies Agency without undue delay after the approval at the General Meeting or by an equivalent lawful resolution, and the Agency must be in receipt of such accounts within 6 months after the end of the financial year. For state-owned public limited companies and companies whose shares or bonds are listed on a stock exchange, the Agency must be in receipt of the accounts, etc., however, within 5 months after the end of the financial year." 2. Section 62(5) shall be repealed. 3. Section 62(6), third and fourth sentences, shall have the following wording:
35
"The charge will be payable from the time stated in the first sentence and will amount to DKK 500 per member of the management for the first month or part of a month, to DKK 2,000 in total for the second month or part of a month and to DKK 3,000 in total for the third month or part of a month. The charge shall not exceed DKK 3,000 per member of the management."
60
Bilag 2
(2) The amendments in subsection (1), paragraphs 1) and 2), shall enter into force on 1 July 2001 and shall apply to financial years ending on or after 31 May 2001.
5
(3) The amendments in subsection (1), paragraph 3), shall enter into force on 1 July 2001 with effect for financial statements, etc., received by the Danish Commerce and Companies Agency on 1 or after July 2001. 170 The Act shall not extend to the Faroe Islands and Greenland, but may, by Royal Decree, become effective in full or in part for the said provinces subject to any deviations required by the specific conditions affecting the Faroe Islands or Greenland.
10
Made at Christiansborg Palace, 7 June 2001 By Our Royal Hand and Seal
MARGRETHE R.
15 / Ole Stavad Schedule 1
Definitions 20
In this Act, the terms below shall be understood as follows
A. General 1. Equity investments 25
Investments in public limited companies (shares), in private limited companies (shares) and in the equity of other enterprises. 2. Minority interests:
61
Bilag 2
Equity investments in consolidated enterprises that are owned by parties other than the consolidated enterprises. 3. Monetary items: 5
Cash and cash equivalents as well as assets and liabilities, including provisions, that are settled in fixed or determinable amounts of money. 4. Related parties
10
1. Persons or enterprises, one of whom or which directly or indirectly controls or exercises significant influence over the other party or parties in making financial and operating decisions, or 2. Several persons or enterprises who are controlled by the same person or enterprise in making financial and operating decisions. 5. State-owned public limited companies:
15
Public limited companies covered by section 2 a of the Danish Companies Act, in accordance with which a public limited company is a state-owned public limited company if the connection between the Danish Government and the company is similar to that of a parent company and a subsidiary. 6. Owner: A shareholder in a public limited company, a shareholder in a private limited company or other parties that hold equity investments in an enterprise.
20
7. Contributed capital: Capital that the owners have contributed to the enterprise. In public limited companies and private limited companies, the contributed capital is the share capital. 25
B. Groups 1. Associate
30
An enterprise which is not a subsidiary, but in which another enterprise and its subsidiaries hold equity investments, and over which these enterprises exercise significant influence in making operating and financial decisions. An enterprise is presumed to exercise significant influence if the enterprise and its subsidiaries together hold 20 per cent or more of the voting rights. 2. Subsidiary :
62
Bilag 2
An enterprise with which a parent, directly or indirectly, is connected in one of the ways mentioned in no. 4. 3. Consolidated enterprise: A parent and its subsidiaries. 5 4. Parent: An enterprise that
10
15
1. holds the majority of the voting rights in another enterprise, 2. is an owner and has the right to appoint or remove a majority of the members of the senior management body of the other enterprise, 3. is an owner and has the right to control another enterprise in making operating and financial decisions in accordance with articles of association or an agreement with that enterprise, 4. is an owner and, under an agreement with other owners holds the majority of the voting rights in another enterprise, or 5. holds equity investments in another enterprise and controls that enterprise in making operating and financial decisions. 5. Group Enterprise: An enterprise’s subsidiary, its parent and the latter’s subsidiary.
20
6. Calculation of voting rights in subsidiaries and associates: When calculating the voting rights in B, nos. 1 and 4, in the present Schedule:
25
30
1. the parent’s voting rights shall be added to the voting rights in the enterprise in question that are held by the parent’s subsidiaries, 2. the voting rights in the enterprise in question that are held by the enterprise itself or by its subsidiaries shall be deducted from the total number of voting rights in the enterprise, and 3. voting rights held as security shall be deducted from the parent’s voting rights in the enterprise in question if the enterprise only exercises the voting rights in accordance with instructions in the security provider’s interest or if the holding is part of the enterprise’s commercial borrowing activities and the voting rights are only exercised in the security provider’s interest. 7. Calculation of rights other than voting rights:
35
When calculating rights to appoint or remove a majority of the members of the enterprise’s senior management body in B, no. 4, the rights that are held by the enterprise itself and by its subsidiaries together shall be included.
63
Bilag 2
C. The Elements of the Annual Report 1. Assets: 5
Resources controlled by an enterprise as a result of past events and from which future economic benefits are expected to flow to the enterprise. 2. Fixed assets: Assets that are intended for permanent ownership or use by the enterprise. 3. Current assets: Assets that are not fixed assets.
10
4. Financial assets: Any asset that is:
15
1. cash and cash equivalents, 2. a contractual right to receive cash or another financial asset from a third party, 3. a contractual right to exchange financial instruments with a third party under conditions that are potentially favourable, or 4. an equity instrument of another enterprise.
5. Liabilities: 20
Present obligations of the enterprise arising from past events, the settlement of which is expected to result in an outflow from the enterprise of resources embodying economic benefits. 6. Financial liabilities: Any liability that is:
25
1. a contractual obligation to deliver cash and cash equivalents or another financial asset to a third party, or 2. a contractual obligation to exchange financial instruments with a third party under conditions that are potentially unfavourable. 7. Provisions:
30
Liabilities that are uncertain in terms of amount or timing and that concern the financial year or a previous year.
64
Bilag 2
8. Contingent assets: A possible asset that exists at the balance sheet date as a result of past events and that may result in future economic benefits, but where the existence of the assets can only be confirmed by one or more uncertain future events not wholly within the control of the enterprise. 5
10
9. Contingent liabilities: 1. a possible obligation that exists at the balance sheet date as a result of past events and that may result in the outflow of future economic benefits, but where the existence of the obligation can only be confirmed by one or more uncertain future events not wholly within the control of the enterprise, or 2. a possible obligation that exists at the balance sheet date as a result of past events, but where it is not probable that an outflow of resources embodying economic benefits will be required to settle the obligation, or 3. obligations, the amount of which cannot be measured with sufficient reliability.
15
10. Income:
20
Increases in economic benefits during the accounting period in the form of inflows or enhancements of assets or decreases of liabilities that result in increases in the equity, other than those relating to contributions from owners. 11. Revenue: The selling price of products and services, etc. sold in the course of the company’s ordinary activities less price reductions, VAT and other taxes that are directly connected to the sales amount.
25
12. Expenses: Decreases in economic benefits during the accounting period in the form of outflows or depletion of assets and incurrences of liabilities that result in a decrease in equity, other than those relating to distributions to owners.
30
D. Measurement basis 1. Amortised cost: The amount at which the financial asset or liability was measured at initial recognition
65
Bilag 2
1. minus principal repayments 2. plus or minus the cumulative amortisation of any difference between the initial amount and the maturity amount, and 3. minus any write-down for impairment or uncollectability. 5 2. Fair value: The amount for which an asset could be exchanged or a liability settled between parties in an arm’s length transaction. 3. Replacement cost: 10
The replacement cost of an asset is the current acquisition cost payable for a similar asset at the balance sheet date. 4. Recoverable amount: The recoverable amount of an asset is the higher of that asset’s value in use and its selling price less expected costs of disposal.
15
5. Value in use: The value in use of an asset is the present value of estimated future cash flows expected to arise from the continuing use of the asset. The value in use of a liability is the present value of future cash outflows payable during the life of the liability.
20
6. Cost: The cost of an asset is the amount of the consideration given to aquire that asset whether it was acquired from an external party or internally generated. The cost of a liability is the amount received as consideration for that liability. 7. Net realisable value:
25
The net realisable value of an asset is the sum of the future cash flows which the asset is expected to generate at the balance sheet date in the ordinary course of business. The net realisable value of a liability is the sum of the future cash flows from the enterprise during the life of the liability. 8. Selling price:
30
The selling price of an asset is the price obtainable from the sale of that asset at the balance sheet date. The selling price of a liability is the price payable to settle that liability at the balance sheet date.
66
Bilag 2
Schedule 2
Formats for balance sheets and income statements 5
1. Format for balance sheet in account form (reporting classes B, C and D)
ASSETS FIXED ASSETS I. Intangible assets 10
15
1. Completed development projects, including concessions, patents, trademarks and similar rights that originate from development projects 2. Acquired concessions, patents, licences, trademarks and similar rights 3. Goodwill 4. Development projects in progress and prepayments for intangible assets II. Property, plant and equipment 1. 2. 3. 4.
20
Land and buildings Plant and machinery Other fixtures and fittings, tools and equipment Property, plant and equipment in progress and prepayments for property, plant and equipment
III. Investments
25
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
Investments in group enterprises Receivables from group enterprises Investments in associates Receivables from associates Other investments Other receivables Treasury shares Receivables from owners and management
30 CURRENT ASSETS
67
Bilag 2
I. Inventories 1. 2. 3. 4.
5
Raw materials and consumables Work in progress Manufactured goods and goods for resale Prepayments for goods
II. Receivables 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
10
15
Trade receivables Contract work in progress Receivables from group enterprises Receivables from associates Other receivables Contributed capital in arrears Receivables from owners and management Prepayments
III. Investments 1. Investments in group enterprises 2. Treasury shares 3. Other investments 20
IV. Cash
LIABILITIES AND EQUITY EQUITY I. Contributed capital 25
II. Share premium III. Revaluation reserve IV. Other reserves
30
1. 2. 3. 4. 5. 6.
Reserve for net revaluation according to the equity method Reserve for treasury shares Reserve for fair value of investment assets Reserve for fair value of biological assets Other statutory reserves Reserves according to the articles of association
68
Bilag 2
7. Other reserves V. Retained earnings
PROVISIONS 5
1. Provision for pensions and similar liabilities 2. Provision for deferred tax 3. Other provisions LIABILITIES OTHER THAN PROVISIONS (SHORT- AND LONG-TERM)
10
15
20
1. Mortgage debt 2. Other debt raised by the issuance of bonds 3. Other credit institutions 4. Convertible and profit-sharing debt instruments 5. Prepayments received from customers 6. Trade payables 7. Payables to group enterprises 8. Payables to associates 9. Income taxes 10. Other payables 11. Deferred income 12. Proposed dividend for the year 2. Format for balance sheet in report form (reporting classes B, C and D) FIXED ASSETS I. Intangible assets
25
1. Completed development projects, including concessions, patents, trademarks and similar rights that originate from development projects 2. Acquired concessions, patents, licences, trademarks and similar rights 3. Goodwill 4. Development projects in progress and prepayments for intangible assets II. Property, plant and equipment
30
35
1. 2. 3. 4.
Land and buildings Plant and machinery Other fixtures and fittings, tools and equipment Property, plant and equipment in progress and prepayments for property, plant and equipment
III. Investments
69
Bilag 2
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
5
Investments in group enterprises Receivables from group enterprises Investments in associates Receivables from associates Other investments Other receivables Treasury shares Receivables from owners and management
10
CURRENT ASSETS I. Inventories 1. 2. 3. 4.
15
Raw materials and consumables Work in progress Manufactured goods and goods for resale Prepayments for goods
II. Receivables 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.
20
25
Trade receivables Contract work in progress Receivables from group enterprises Receivables from associates Other receivables Contributed capital in arrears Receivables from owners and management Prepayments
III. Investments 1. Investments in group enterprises 2. Treasury shares 3. Other investments 30
IV. Cash
SHORT-TERM LIABILITIES OTHER THAN PROVISIONS
35
1. Mortgage debt 2. Other debt raised by the issuance of bonds 3. Other credit institutions
70
Bilag 2
5
4. Convertible and profit-sharing debt instruments 5. Prepayments received from customers 6. Trade payables 7. Payables to group enterprises 8. Payables to associates 9. Income taxes 10. Other payables 11. Deferred income 12. Proposed dividend for the year
10 CURRENT ASSETS LESS SHORT-TERM LIABILITIES OTHER THAN PROVISIONS TOTAL ASSETS LESS SHORT-TERM LIABILITIES OTHER THAN PROVISIONS LONG-TERM LIABILITIES OTHER THAN PROVISIONS 15
20
25
1. Mortgage debt 2. Other debt raised by the issuance of bonds 3. Other credit institutions 4. Convertible and profit-sharing debt instruments 5. Prepayments received from customers Prepayments received from trade debtors 6. Trade payables 7. Payables to group enterprises 8. Payables to associates 9. Income taxes 10. Other payables 11. Deferred income
PROVISIONS
30
1. Provision for pensions and similar liabilities 2. Provision for deferred tax 3. Other provisions
EQUITY I. Contributed capital II. Share premium 35
III. Revaluation reserve
71
Bilag 2
IV. Other reserves 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.
5
Reserve for net revaluation according to the equity method Reserve for treasury shares Reserve for fair value of investment assets Reserve for fair value of biological assets Other statutory reserves Reserves according to the articles of association Other reserves
V. Retained earnings 10
3. Format for income statement in report form, classified by nature (reporting class B) (* next to an item indicates that the item may be aggregated if the conditions in section 32 have been met. Gross profit/Gross loss in the brackets must then be stated instead)
15
20
25
30
35
40
1. 2. 3. 4. 5.
Revenue * Change in inventories of finished goods, work in progress and goods for resale * Work performed for own account and capitalised * Other operating income * External expenses * a. Raw materials and consumables used * b. Other external expenses * (Gross profit/Gross loss)
6. Staff costs a. Wages and salaries b. Pensions c. Other social security costs 7. Depreciation, amortisation and impairment losses; property, plant and equipment as well as intangible assets 8. Writedowns of current assets other than current financial assets 9. Other operating expenses 10. Income from investments in group enterprises and associates a. Income from investments in group enterprises b. Income from investments in associates 11. Income from other investments and receivables that are fixed assets 12. Other financial income from group enterprises 13. Other financial income 14. Impairment of financial assets 15. Other financial expenses a. Financial expenses arising from group enterprises b. Other financial expenses 16. Profit or loss from ordinary activities before tax 17. Extraordinary income 18. Extraordinary expenses
72
Bilag 2
19. Extraordinary profit or loss before tax 20. Tax on net profit or loss for the year 21. Other taxes 22. Net profit or loss for the year 5
4. Format for income statement in report form, classified by function (reporting class B) (* next to the item indicates that the item may be aggregated if the conditions in section 32 have been met. Gross profit/Gross loss in the brackets must then be stated instead)
10
1. Revenue * 2. Cost of sales * 3. Gross margin * (Gross profit/Gross loss)
15
20
25
30
35
4. 5. 6. 7. 8.
Distribution costs Administrative expenses Other operating income Other operating expenses Income from investments in group enterprises and associates a. Income from investments in group enterprises b. Income from investments in associates 9. Income from other investments and receivables that are fixed assets 10. Other financial income from group enterprises 11. Other financial income 12. Impairment of financial assets 13. Other financial expenses a. Financial expenses arising from group enterprises b. Other financial expenses 14. Profit or loss from ordinary activities before tax 15. Extraordinary income 16. Extraordinary expenses 17. Extraordinary profit or loss before tax 18. Tax on net profit or loss for the year 19. Other taxes 20. Net profit or loss for the year
5. Format for income statement in report form, classified by nature (reporting classes C and D) (* next to the item indicates that medium-sized enterprises may aggregated the item if the conditions in section 32 have been met. Gross profit/Gross loss in the brackets must then be stated instead)
73
Bilag 2
5
1. 2. 3. 4. 5.
Revenue * Change in inventories of finished goods, work in progress and goods for resale * Work performed for own account and capitalised * Other operating income * External expenses * a. Raw materials and consumables used * b. Other external expenses *
(Gross profit/Gross loss) 10
15
20
25
30
35
1. Staff costs a. Wages and salaries b. Pensions c. Other social security costs 2. Depreciation, amortisation and impairment losses; property, plant and equipment as well as intangible assets 3. Writedowns of current assets other than current financial assets 4. Other operating expenses 5. Income from investments in group enterprises and associates a. Income from investments in group enterprises b. Income from investments in associates 6. Income from other investments and receivables that are fixed assets 7. Other financial income from group enterprises 8. Other financial income 9. Impairment of financial assets 10. Other financial expenses a. Financial expenses arising from group enterprises b. Other financial expenses 11. Profit or loss before tax and extraordinary items 12. Tax on profit or loss from ordinary activities 13. Profit or loss from ordinary activities after tax 14. Extraordinary income 15. Extraordinary expenses 16. Extraordinary profit or loss before tax 17. Tax on extraordinary profit or loss 18. Extraordinary profit or loss after tax 19. Other taxes 20. Net profit or loss for the year 6. Format for income statement in report form, classified by function (reporting classes C and D)
40
(* next to the item indicates that medium-sized enterprises may aggregate the item if the conditions in section 32 have been met. Gross profit/Gross loss in the brackets must then be stated instead)
74
Bilag 2
1. Revenue * 2. Cost of sales 3. Gross margin * (Gross profit/Gross loss) 5
10
15
20
25
4. 5. 6. 7. 8.
Distribution costs Administrative expenses Other operating income Other operating expenses Income from investments in group enterprises and associates a. Income from investments in group enterprises b. Income from investments in associates 9. Income from other investments and receivables that are fixed assets 10. Other financial income from group enterprises 11. Other financial income 12. Impairment of financial assets 13. Other financial expenses a. Financial expenses arising from group enterprises b. Other financial expenses 14. Profit or loss before tax and extraordinary items 15. Tax on profit or loss from ordinary activities 16. Profit or loss from ordinary activities after tax 17. Extraordinary income 18. Extraordinary expenses 19. Extraordinary profit or loss before tax 20. Tax on extraordinary profit or loss 21. Extraordinary profit or loss after tax 22. Other taxes 23. Net profit or loss for the year
75
Bilag 3
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Indsendelsesbekendtgørelsen) §1
5
10
I bekendtgørelse nr. 1526 af 13. december 2007 om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsog Selskabsstyrelsen (Indsendelsesbekendtgørelsen) foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 148 a, § 155, stk. 2 og 3, § 157, stk. 1 og 2, og § 164, stk. 4, i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006, som ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008, og § 61, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 15. juni 2006, fastsættes:« 2. I § 6, stk. 1, indsættes efter »dansk«: », jf. dog stk. 2-8.«
15
20
25
30
3. § 6, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 4. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et eller flere EU/EØS-lande, skal indsende årsrapporter og andre dokumenter, der skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter årsregnskabsloven, på et eller flere sprog i overensstemmelse med stk. 5-8. Stk. 5. Virksomheder, som alene har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked her i landet, skal indsende årsrapporter m.v. på dansk. Stk. 6. Virksomheder, som både har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked her i landet og i et eller flere andre EU/EØS-lande, skal indsende årsrapporter m.v. på dansk. Endvidere skal disse virksomheder indsende årsrapporter m.v. på engelsk eller på et sprog, som accepteres af den kompetente myndighed i det eller de pågældende lande. Stk. 7. Virksomheder, som alene har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et eller flere andre EU/EØS-lande, skal indsende årsrapporter m.v. på engelsk eller på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det eller de pågældende lande. Indsendes årsrapporter m.v. efter 1. pkt. på et andet sprog end engelsk, skal disse virksomheder endvidere indsende årsrapporter m.v. på dansk eller engelsk. Stk. 8. Uanset stk. 5-7 kan virksomheder, som har gældsinstrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land med en pålydende værdi, der udgør mindst 50.000 euro pr. enhed, indsende årsrapporter m.v. på engelsk eller på dansk, hvis dansk accepteres af den kompetente myndighed i det eller de pågældende lande. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på gældsinstrumenter, der er udstedt i en anden valuta end euro, med en pålydende værdi, som på udstedelsesdagen mindst svarer til 50.000 euro pr. enhed.« §2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2008.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 9. september 2008 Ole Blöndal
35
/ Grethe Krogh Jensen
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121060 [29. september 2009]
1
Bilag 4
Hej Sara
5
Som udgangspunkt skal danske virksomheder alene indsende årsrapport på dansk. Indsendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 6 og 7, indeholder dog nogle særlige regler for visse virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked (såkaldte børsnoterede virksomheder) i andre EU/EØS-lande end Danmark. Du kan se reglerne her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121060
10
Med venlig hilsen Grethe Krogh Jensen Chefkonsulent
15 20
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Erhvervscenteret Kampmannsgade 1 1780 København V Telefon: 3330 7700 Direkte: 3330 7722 E-mail:
[email protected] www.eogs.dk
25
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET
30
-----Oprindelig meddelelse----Fra: Sara Adel Rasmussen [mailto:
[email protected]] Sendt: 24. september 2009 17:01 Til: Grethe Krogh Jensen (EOGS) Emne: Re: ang. Årsregnskabsloven Hej Grethe
35
40
45
Tak for svar og i særdeleshed for linkene. Jeg kom til at tænke på, om det er et krav til danske virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, at deres årsregnskaber/årsrapporter også skal fremlægges på engelsk eller er det af 'egen fri vilje'? Med venlig hilsen Sara ----- Original Message ----From: Grethe Krogh Jensen (EOGS) To:
[email protected] Cc: Lykke Jensen (EOGS) Sent: Tuesday, September 22, 2009 4:30 PM Subject: VS: ang. Årsregnskabsloven Hej Sara
50
55
Som svar på dine spørgsmål kan jeg oplyse, at årsregnskabsloven blev en selvstændig lov i 1981, lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. Du kan finde frem til loven i Retsinformation ved at kopiere følgende url-adresse ind i adressefeltet på internettet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66331 I Retsinformation kan du endvidere finde frem til 2001-loven, dvs. lov nr. 448 af 7. juni 2001, ved at kopiere følgende url-adresse ind i adressefeltet på internettet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4919
1
Bilag 4
5
Vi har ingen pdf-fil af loven, men du kan kopiere teksten fra Retsinformation. 2001-loven er stadig gældende, men med efterfølgende ændringer. Du kan finde frem til den seneste lovbekendtgørelse, hvor de gældende ændringer er indarbejdet, ved at kopiere følgende url-adresse ind i adressefeltet på internettet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125071 Med venlig hilsen Grethe Krogh Jensen
10
Chefkonsulent
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Erhvervscenteret
15 20
25
30
35
40
45
50
Kampmannsgade 1 1780 København V Telefon: 3330 7700 Direkte: 3330 7722 E-mail:
[email protected] www.eogs.dk ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET
-----Oprindelig meddelelse----Fra: Sara Adel Rasmussen [mailto:
[email protected]] Sendt: 8. september 2009 15:17 Til: Lykke Jensen (EOGS) Emne: Re: ang. Årsregnskabsloven Hej Lykke Jeg har tidligere skrevet til jer angående årsregnskabsloven, hvor du var så venlig at svare. Derfor skriver jeg til dig igen i håb om, at du kan opklare noget for mig. Jeg er som tidligere nævnt ved at skrive speciale om oversættelsen af årsregnskabsloven og vil i den sammenhæng høre hvornår årsregnskabsloven blev en selvstændig lov. Jeg kan forstå, at den tidligere var en del af selskabsloven. Findes der eventuelt en kopi af den første årsregnskabslov, hvor man også kan se promulgationsformularen? Har du/I eventuelt et eksemplar af 2001-udgaven (den danske) liggende - gerne som pdf-fil, som jeg kan få lov at få en kopi af? Hvis du/I har andre eller flere oplysninger end nedenstående modtages disse gerne. Med venlig hilsen Sara Rasmussen ----- Original Message ----From: Lykke Jensen (EOGS) To:
[email protected] Cc: Bettina Meisler (EOGS) Sent: Thursday, November 27, 2008 5:03 PM Subject: VS: ang. Årsregnskabsloven Kære Sara Rasmussen, I relation til den engelske oversættelse af årsregnskabsloven, som ligger på styrelsen hjemmeside (oversættelse af loven fra 2001), kan jeg oplyse, at den i sin tid blev oversat af translatør og tolk Lise Mourier fra Handelshøjskolen i København.
55
Oversættelsen blev muligvis til i samarbejde med en medarbejder fra revisionsfirmaet KPMG (De medarbejdere i styrelsen, der i sin tid varetog denne opgave, er ikke længere ansat i styrelsen, hvorfor jeg ikke umiddelbart kan få dette bekræftet).
2
Bilag 4
Med venlig hilsen Lykke Jensen
5
10
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Bemærk! Erhvervs- og Selskabsstyrelsen holder lukket den 24.12.08 til den 05.01.09 i forbindelse med jul og nytår. Alle styrelsens onlinesystemer vil være åbne i perioden. Læs mere på vores hjemmeside www.eogs.dk.
-----Oprindelig meddelelse----Fra: Sara Adel Rasmussen [mailto:
[email protected]] Sendt: 17. november 2008 14:32 Til: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Emne: ang. Årsregnskabsloven
15 Hej!
20
Jeg er ved at prøve at finde specialeemne og påtænker at skrive om Årsregnskabsloven - og især oversættelsen heraf. Jeg læser engelsk (translatør og tolk) i Århus. Jeg har nogle spørgsmål, som måske kan hjælpe mig lidt mere på vej:
25
1. Vi har af vores underviser fået at vide at oversættelsen af ÅRL er en uofficiel oversættelse. Hvordan kan det være at man ikke lave en officiel oversættelse? 2. Der står ikke længere på hjemmesiden at det er en uofficiel oversættelse - betyder det at den nu er blevet officiel?
30
3. Er det muligt at få at vide hvem der har oversat den, hvis jeg får brug for at kontakte vedkommende med flere specifikke spørgsmål? 4. Hvorfor valgte I at få den oversat og med hvilket formål?
35
5. Har I eventuelt selv nogle ting I gerne vil have belyst i forbindelse med oversættelsen af ÅRL? Med venlig hilsen Sara Rasmussen stud.ling.merc, engelsk (TT), ASB
3
Bilag 5
Hej Sara
5
10
15
20
25
Så vidt jeg ved, er det ikke noget krav, at flere danske lovtekster, herunder årsregnskabsloven, foreligger i engelsk oversættelse. Det er måske nok bare et ønske fra de lovgivende myndigheder om at være tilgængelig for andre brugere mere internationalt og måske nok især i EU-regi, end alene for de dansk-talende brugere. Målgruppen er ikke specifikt defineret, og således som jeg ser det er den dermed alle brugere, der har interesse i at orientere sig i dansk lovgivning - dvs. heterogen målgruppe mht. baggrund. Dette kan du evt. vende med Sandro Nielsen, der som jura-ekspert i dk og eng jur. sprog ved mere herom. Et stigende antal virksomheder anvender - som du sikkert har set ifm. sprogdebatten vedr. 'anglificering' inden for danske fagdomæner - engelsk som parallelsprog og udsender engelsk version af deres årsrapporter eller forfatter deres årsrapport på engelsk (især internationalt IFRS-engelsk), hvorefter den oversættes til dansk (fx er Novo Nordisk, TDC eksempler på det sidste). Det er også engelsk som internationalt virksomhedssprog, jeg behandler i min Hermesartikel, som du nævner i din mail. Brugen af internationalt engelsk (baseret på IFRS) især inden for domænet finansiel rapportering har jeg ud over i Hermes-artiklen også haft et indlæg om ved en konference i Verona, hvor jeg konkluderer, at den elektroniske engelsk-engelske regnskabsord (som jeg er medforfatter til sammen med Sandro Nielsen og Henning Bergenholtz, Leksikografisk Center på ASB) kan bidrage til en kortlægning og dermed en standardisering af internationalt engelsk, idet ordbogen kortlægger den anvendte internationale terminologi med grammatik-oplysninger etc. Problemet med internationalt engelsk er nemlig netop, at det er et 'blandingssprog', der trækker på både US og UK engelsk (se min Hermes-artikel) - dvs. denne variant er ikke et standard-engelsk med faste sproglige regler. Men Verona-indlægget [Mapping global English accounting terminology in a multifunctional electronic
dictionary - a contribution to standardising global English within a specific domain, Lise Mourier, International Conference on GlobEng, University of Verona, 2008] er 'in print', så det kan jeg desværre
30
35
40
ikke sende dig. Så vidt jeg kan se, vinder internationalt engelsk frem især i finansiel rapportering, måske nok netop pga. IFRS: når man bruger reglerne (regnskabsstandarderne), bruger man selvfølgelig også terminologien. Samtidig undgår man valget mellem UK og US engelsk, dvs. man undgår at 'støde' læsere, der er engelsk-talende, men enten på den ene eller den anden variant, eller måske en helt tredje. Dit spørgsmål vedr. promulgationsformularen er mere Sandro Nielsens ekspertområde. Jeg spurgte ham kort, da jeg talte med ham i anden anledning, og han siger, det er fordi denne oplysning ikke er med i lovbekendtgørelsen (som er version af ÅRL med ændringer senest) - men kun i den første version af loven fra 2001. Men han sagde, du var velkommen til at kigge ind hos ham og få det helt klart - så kan du også få det helt præcist oplyst og medtaget i specialet med ham som kilde. Håber dette besvarer dine spørgsmål - men som sagt, mht. det juridiske henviser jeg til Sandro Nielsen.
45
50
Mange hilsener fra Lise ------------------------Lise Mourier, lektor Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Copenhagen Business School Dalgas Have 15 2000 Frederiksberg
1
Bilag 5
5
From: Sara Adel Rasmussen [
[email protected]] Sent: Thursday, September 17, 2009 2:05 PM To: Lise Mourier Subject: Re: Spørgsmål til årsregnskabsloven Hej Lise
10
15
20
25
30
35
Ja, det er nok en ret stram tidsplan med eksaminationer. Jeg tænkte derfor, om det måske var mere praktisk om du så 'bare' svarer pr. mail? Det vil også betyde, at jeg kan vedlægge mailkorrespondencen som bilag til specialet, såfremt du giver tilladelse til dette. Jeg har noteret et par spørgsmål, som du kan se herunder. Der kan muligvis dukke flere op, jo længere jeg kommer med specialet. Du skrev på et tidligere tidspunkt at "overordnet var begrundelsen for oversættelsen, at der er behov for en engelsk version af lovgivningen hos EogS." Er det et behov, fordi årsregnskabet/årsrapporten skal foreligge på engelsk? (Ved du i den sammenhæng om det er er et internationalt krav, f.eks. fra EU, eller et dansk krav, at de skal foreligge på engelsk?) Var der en bestemt målgruppe, som oversættelsen skulle rette sig mod? I oversættelsen findes der en promulgationsformular (BE IT KNOWN...), men jeg kan ikke se en tilsvarende i den danske version jeg har fra 2001. Jeg har fundet 2001-udgaven i "Årsregnskabsloven af 2001 - Nye krav og særlige problemstillinger" udgivet af KPMG i 2002. Kan det være derfor, at der ikke er en dansk promulgationsformular? Altså, at de har udeladt den? Jeg har prøvet at kontakte EogS i den forbindelse, men venter stadig på svar. Birger Andersen (ASB) foreslog at jeg læste din artikel "Communicating financial reporting across continents" for information omkring internationalt engelsk. Kender du til andre værker, der kunne være relevante - udover dem, du refererer til? (Birger havde i undervisningen sagt, at internationalt engelsk lagde sig op ad amerikansk engelsk i økonomisk sammenhæng og jeg spurgte efter en kilde på dette, hvorefter han foreslog din artikel). Med venlig hilsen Sara ----- Original Message ----From: Lise Mourier To: Sara Adel Rasmussen Sent: Thursday, September 17, 2009 10:49 AM Subject: RE: Spørgsmål til årsregnskabsloven
40 Hej Sara
45
50
Det er rigtigt, at jeg er på ASB på tirsdag. Du er velkommen til at mødes med mig, men jeg foreslår du mailer dine spørgsmål til mig inden - dels fordi det så er nemmere for mig at svare, og dels pga. en lidt stram tidsplan. I lyset heraf er det nok også bedst at vi mødes kl. ca. 14.15 efter forsvarene, inden jeg suser til toget. If. den plan jeg har fået er eksamen i R208 - det er vist i det gamle musikkonservatorium - men det må du lige tjekke. Hvis du anvender de data, jeg allerede har sendt i mit mailsvar samt øvrige svar i specialet, skal du anføre mig som mundtlig kilde i specialet. Jeg ser frem til dine spørgsmål pr. mail, så jeg lige kan orientere mig om, hvad det går på - det kan jo være noget jeg har skrevet om i en artikel el.lign., som du så kan henvise til.
2
Bilag 5
Mvh Lise
5
From: Sara Adel Rasmussen [
[email protected]] Sent: Wednesday, September 16, 2009 2:30 PM To: Lise Mourier Subject: Re: Spørgsmål til årsregnskabsloven Hej Lise
10
15
20
25
Grundet nogle personlige 'problemer' har jeg været nødsaget til at forlænge fristen for mit speciale. Samme 'problemer' har også gjort at jeg ikke har haft overskud og overblik over de ting jeg gerne ville spørge dig om. Jeg er stadig ikke sikker på, at jeg har fundet alle de spørgsmål jeg gerne vil stille, men jeg kan forstå at du skal være censor for nogle af mine medstuderende den 22. september. Jeg tænkte derfor om det var muligt at holde et lille møde på ASB, når du nu er her? Jeg kender ikke lige til hvor og hvornår der skal eksamineres.
Med venlig hilsen Sara ----- Original Message ----From: Lise Mourier To: Sara Adel Rasmussen Sent: Tuesday, April 21, 2009 9:03 AM Subject: SV: Spørgsmål til årsregnskabsloven
Hej Sara Helt fint – du siger bare til Mvh Lise
30
35
Fra: Sara Adel Rasmussen [mailto:
[email protected]] Sendt: 20. april 2009 13:09 Til: Lise Mourier Emne: Re: Spørgsmål til årsregnskabsloven Hej Lise
40
45
Jeg har haft (og har stadig) travlt med afslutning af et fag og en valgfagsopgave, der også lige skulle skrives. Jeg har derfor ikke haft tid til at kigge mere på selve årsregnskabsloven og mit speciale som sådan, så jeg håber det er ok at udskyde et telefonmøde til senere. Jeg vil så vende tilbage, når jeg har dannet mig et bedre overblik og har nogle lidt mere konkrete ting at spørge ind til. Med venlig hilsen Sara ----- Original Message ----From: Lise Mourier To: Sara Adel Rasmussen Sent: Tuesday, March 24, 2009 11:50 AM Subject: SV: Spørgsmål til årsregnskabsloven
50 Hej Sara Helt fint – sig til og send mig en mail efter mandag, 20. April, så kan vi aftale da. Mvh Lise
3
Bilag 5
5
Fra: Sara Adel Rasmussen [mailto:
[email protected]] Sendt: 24. marts 2009 10:47 Til: Lise Mourier Emne: Re: Spørgsmål til årsregnskabsloven Hej Lise
10
15
20
25
30
Så tror jeg vi skal vente til efter. Skal vi ikke bare vente med at sætte en dato til du er hjemme igen? Der kan jo nå at ske mange ændringer i planerne inden da. Mvh Sara ----- Original Message ----From: Lise Mourier To: Sara Adel Rasmussen Sent: Tuesday, March 24, 2009 10:45 AM Subject: SV: Spørgsmål til årsregnskabsloven
Hej Sara Jeg er bortrejst fra 1.-19. april – så enten skal vi tale sammen før eller efter? Mvh Lise Fra: Sara Adel Rasmussen [mailto:
[email protected]] Sendt: 23. marts 2009 17:28 Til: Lise Mourier Emne: Re: Spørgsmål til årsregnskabsloven Hej Lise Tak for tilbagemeldingen. Jeg tænkte på, om du havde tid torsdag den 2. april omkring kl. 10 til at vi kunne ringe sammen? Jeg vil kunne træffes på XX XX XX XX eller mobil XX XX XX XX.
35
Det var en Lykke Jensen, der i sin tid besvarede min forespørgsel til EogS, men hun kunne desværre ikke give mig så mange informationer. Jeg er stadig på begynderstadiet med hensyn til mit speciale og synes derfor det hele er sådan lidt diffust. Jeg skal dog til vejledermøde senere på ugen og håber at få tingene til at falde lidt på plads.
40
45
50
Med venlig hilsen Sara ----- Original Message ----From: Lise Mourier To: Sara Adel Rasmussen Sent: Monday, March 23, 2009 4:21 PM Subject: SV: Spørgsmål til årsregnskabsloven
Hej Sara Det er rigtigt, at jeg og en kollega på CBS har medvirket til en sprogrevision af en engelsk oversættelse af ÅRL 2001 (der forelå) – hvor jeg varetog det regnskabsmæssige, og Helle Pals Frandsen (dengang lektor i juridisk engelsk her på CBS) det juridiske. Helle og jeg har ikke oversat fra første færd, men er ansvarlige for den version, der foreligger fra 2001. Overordnet var begrundelsen for oversættelsen, at der er behov for en engelsk version af lovgivningen hos EogS, som der også er det for
4
Bilag 5
Aktieselskabsloven osv. Men jeg kan fortælle dig lidt mere om det over telefonen, hvis jeg evt. kunne få dit tlf.nr. og ringe til dig på et tidspunkt?
5
10
Dengang var det Olaf Hasselager, der stod bag hos EogS, og han døde desværre pludseligt kort tid efter, men der var også et par andre personer involveret, som Helle og jeg talte med. Hvem har givet dig den information, du citerer nederst i din mail? KPMG mener jeg slet ikke var involveret (de havde med oversættelsen af de internationale regnskabsstandarder at gøre) – men jeg kan fortælle lidt mere om det, bl.a. at det var et klart ønske (udtrykt fra Olaf Hasselager, som var the grand man i EogS vedr. regnskabslovgivning – og forfatter til flere bøger fx Kommentarerne til Årsregnskabsloven dengang) at den skulle oversættes til internationalt engelsk, jf. den terminologi der anvendes i IFRS (de internationale regnskabsstandarder) – det var også et ønske fra Prof. Jens Elling CBS, som sad med i det udvalg, der havde med ÅRL 2001 at gøre indholdsmæssigt. Mere når vi taler sammen.
15 Mange hilsener Fra Lise
20
Fra: Sara Adel Rasmussen [mailto:
[email protected]] Sendt: 20. marts 2009 00:20 Til: Lise Mourier Emne: Spørgsmål til årsregnskabsloven
25
Hej Lise
30
35
40
Jeg er cand.ling.merc.-studerende på Handelshøjskolen i Århus og står over for at skulle skrive mit speciale. Jeg skal skrive om oversættelse af juridiske tekster og har valgt årsregnskabsloven som udgangspunkt. Jeg har haft skrevet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med nogle spørgsmål omkring ÅRL, men hende jeg fik fat på, kunne desværre ikke hjælpe. De, der stod bag oversættelsen i styrelsen, var ikke længere ansat. Hun gav mig dit navn i den forbindelse (se hendes svar længere nede) og jeg tænkte at du måske kunne hjælpe mig. Jeg kunne godt tænke mig at vide om der var en begrundelse for, hvorfor ÅRL skulle oversættes. Var der et decideret 'brief' at gå ud fra eller fik du bare at vide, at den skulle oversættes? Forelå der noget om, om det skulle være britisk, amerikansk eller internationalt engelsk, der blev brugt i oversættelsen? Var du den eneste oversætter eller var opgaven delt ud på flere? Jeg håber du kan og vil hjælpe mig lidt på vej og at jeg eventuelt må kontakte dig igen, hvis jeg har flere spørgsmål.
45
50
Med venlig hilsen Sara Adel Rasmussen Svaret fra EogS: I relation til den engelske oversættelse af årsregnskabsloven, som ligger på styrelsen hjemmeside (oversættelse af loven fra 2001), kan jeg oplyse, at den i sin tid blev oversat af translatør og tolk Lise Mourier fra Handelshøjskolen i København.
5
Bilag 5
Oversættelsen blev muligvis til i samarbejde med en medarbejder fra revisionsfirmaet KPMG (De medarbejdere i styrelsen, der i sin tid varetog denne opgave, er ikke længere ansat i styrelsen, hvorfor jeg ikke umiddelbart kan få dette bekræftet).
6
Bilag 6
1
Bilag 6
2
Bilag 7
Momsvejledningen 2009-2
Her står du: Juridiske vejledninger > Momsvejledningen 2009-2 > Afsnit D Momspligtige transaktioner > D.11 Fritagelser > D.11.11 Finansielle aktiviteter § 13, stk. 1, nr. 11 D.11.11.9 Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) Version: Momsvejledningen 2009-2 (Gældende fra den 15. juli 2009) Yderligere oplysninger - klik her. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), bestemmer, at forvaltning af investeringsforeninger er momsfritaget.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=171239 [27. september 2009]
1
Bilag 8
Companies Act 1985 1985 c. 40 - continued back to previous page
[16th November 1989]
BE IT ENACTED by the Queen's most Excellent Majesty, by and with the advice and consent of the Lords Spiritual and Temporal, and Commons, in this present Parliament assembled, and by the authority of the same, as follows:—
Part I Company Accounts
http://www.uk-companies-act-1985.co.uk/s-32 [6. oktober 2009] 5
1
Bilag 9
COMPANIES ACT 1985 An Act to consolidate the greater part of the Companies Acts [ 11 March 1985]
5
PART I
FORMATION AND REGISTRATION OF COMPANIES; JURIDICAL STATUS AND MEMBERSHIP
CHAPTER I
10
COMPANY FORMATION
Memorandum of association 1. Mode of forming incorporated company.
15
(1) Any two or more persons associated for a lawful purpose may, by subscribing their names to a memorandum of association and otherwise complying with this Act in respect of registration, form an incorporated company, with or without limited liability. (2) A company so formed may be either:
20
(a) a company having the liability of its members limited by the memorandum to the amount, if any, unpaid on the shares respectively held by them (“ a company limited by shares”); (b) a company having the liability of its members limited by the memorandum to such amount as the members may respectively thereby undertake to contribute to the assets of the company in the event of its being wound up (a company limited by guarantee”); or (c) a company not having any limit on the liability of its members ( “an unlimited company”)
25
(3) A “public company” is a company limited by shares or limited by guarantee and having a share capital, being a company:
30
35
40
(a) the memorandum of which states that it is to be public company, and (b) in relation to which the provisions of this Act or the former Companies Acts as to the registration or re-registration of a company as a public company have been complied with on or after 22 December 1980; and a “private company” is a company that is not a public company. (3A) Notwithstanding subsection (1), one person may, for a lawful purpose, by subscribing his name to a memorandum of association and otherwise complying with this Act in respect of registration, form an incorporated company being a private company limited by shares or by guarantee. (4) With effect from 22 December 1980, a company cannot be formed as, or become, a company limited by guarantee with a share capital. 2. Requirements with respect to memorandum. (1) The memorandum of every company must state:
45 (a) the name of the company (b) whether the registered office of the company is to be situated in England and Wales, or in Scotland; (c) the objects of the company.
50
1
Bilag 9
5
10
(2) Alternatively to subsection (1)(b), the memorandum may contain a statement that the company’s registered office is to be situated in Wales; and a company whose registered office is situated in Wales may by special resolution later its memorandum so as to provide that its registered office is to be so situated. (3) the memorandum of a company limited by shares or by guarantee must also state that the liability of its members is limited. (4) the memorandum of a company limited by guarantee must also state that each member undertakes to contribute to the assets of the company if it should be wound up while he is a member, or within one year after he ceases to be a member, for payment of the debts and liabilities of the company contracted before he ceases to be a member, and of the costs, charges and expenses of winding up, and for adjustment of the rights of the contributories among themselves, such amount as may be required, not exceeding a specified amount. (5) In the case of a company having a share capital: (a) the memorandum must also (unless it is an unlimited company) state the amount of the share capital with which the company proposes to be registered and the division of the share capital into shares of a fixed amount; (b) no subscriber of the memorandum must take less than one share; and (c) there must be shown in the memorandum against the name of each subscriber the number of shares he takes.
15
20
25
(6) Subject to subsection (6A), the memorandum must be signed by each subscriber in the presence of at least one witness, who must attest the signature. (6A) Where the memorandum is delivered to the registrar otherwise than in legible form and is authenticated by each subscriber in such manner as is directed by the registrar, the requirements in subsection (6) for signature in the presence of at least one witness and for attestation of the signature do not apply. (7) A company may not alter the conditions contained in its memorandum except in the cases, in the mode and to the extent, for which express provision is made by this Act. 3. Forms of memorandum.
30
(1) Subject to the provisions of sections 1 and 2, the form of the memorandum of association of: (a) a public company, being a company limited by shares, (b) a public company, being a company limited by guarantee and having a share capital, (c) a private company limited by shares, (d) a private company limited by guarantee and not having a share capital, (e) a private company limited by guarantee and having a share capital, and (f) an unlimited company having a share capital,
35
40
shall be as specified respectively for such companies by regulations made by the Secretary of State, or as near to that form as circumstances admit. (2) Regulations under this section shall be made by statutory instrument subject to annulment in pursuance of a resolution of either House of Parliament.
45 […] Articles of association
50
7. Articles prescribing regulations for companies. (1) There may in the case of a company limited by shares, and there shall in the case of a company limited by guarantee or unlimited, be registered with the memorandum articles of association signed by the subscribers to the memorandum and prescribing regulations for the company.
http://britlaw.free.fr/company/companies_act_1985.htm [14. november 2009]
2
Bilag 10
RO = Regnskabsordbogen dansk-engelsk ALS = Annemette Lyng Svensson ”dansk-engelsk økonomisk ordbog” (cd-rom) E&H = Elkjær og Hjulsager ”Årsrapport og virksomhedsanalyse” 5 Term Ledelsesberetning *
Ledelsespåtegning
RO Ledelsesberetningen er if. årsregnskabsloven en del af årsrapporten og skal beskrive virksomhedens forventede udvikling, dens vidensressourcer, særlige driftsmæssige og finansielle risici, dens eksterne miljø samt dens forsknings- og udviklingsaktiviteter (212) management’s review (DK) En ledelsespåtegning er en påtegning, hvori medlemmerne af virksomhedens ansvarlige ledelsesorganer skal erklære, hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, standarder samt vedtægter og aftaler, og hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, forpligtelser, finansielle stilling samt resultat (212) statement by the executive and supervisory board on the annual report (DK)
ALS - Management’s report/review (DK) - Management’s Discussion and Analysis of Financial Condition and Results of Operations (US) - Director’s report (UK)
E&H Ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, eventuel usikkerhed og usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregning og måling samt redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold (149-150)
- Management’s Statement - Statement of Board of Directors and Management
Erklæring om hvorvidt lovgivning, vedtægter og evt. relevante standarder er overholdt i forbindelse med aflæggelse af årsrapport og hvorvidt denne giver et retvisende billede (42)
1
Bilag 10
Retvisende billede
Balance
Resultatopgørelse
Noter
Anvendt regnskabspraksis
Abstrakt krav, der skal sikre, at regnskabsaflæggelsen er relevant og overskuelig for regnskabsbrugeren (321) fair presentation (IFRS/US) true and fair view (GB)** En balance er en opgørelse af en virksomheds aktiver og passiver på balancedagen. Opgørelsen skal stå som et øjebliksbillede af virksomheden (61) balance sheet Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger, hvor forskellen mellem disse udgør periodens indtjening, dvs. årets resultat (319) income statement (IFRS/US) profit and loss account (GB) En note er en uddybende forklaring af oplysninger, der er indeholdt i årsregnskabet, men som ikke direkte er nødvendige for forståelsen eller læsningen af selve regnskabet (253) note De kriterier og metoder, der anvendes ved indregning, måling og præsentation, herunder klassifikation, af årsregnskabets enkelte poster (54-55) accounting policies
- a true and fair view (UK) - a fair presentation (US/IFRS)
Oplysningerne i årsrapporten skal være relevante, pålidelige og troværdige (45)
- balance sheet (opgørelse af aktiver og passiver)
Opgørelse af aktiver og passiver (32)
- income statement (DK) - profit and loss account (UK) - statement of income (US) - income statement (IFRS)
Indeholder oplysninger om virksomhedens indtægter og omkostninger for en given periode (36)
- note
Knytter sig til enkelte poster i årsregnskabet (41)
- applied accounting policies (UK) - significant accounting policies (US)
redegørelse for de principper og metoder, der er anvendt ved indregning og måling (139)
2
Bilag 10
Bevægelser i egenkapital
Revisionspåtegning
Indregning og måling
Egenkapitalbevægelse (98) En egenkapitalbevægelse er en debitering eller kreditering på en af egenkapitalens poster change in equity Revisionspåtegningen er revisors erklæring om den udførte revision samt konklusionen herpå, som efter afsluttet revision påføres det reviderede (323) auditor’s report ved indregning forstås medtagelse af en virksomheds aktiver og forpligtelser, indtægter og omkostninger, der er opstået som følge af gennemførte transaktioner og stedfundne begivenheder, i de relevante regnskabsposter i årsregnskabet (170) recognition Ved måling forstås fastsættelse af den værdi, hvormed virksomhedens enkelte aktiver og forpligtelser, indtægter og omkostninger indregnes i årsregnskabets enkelte regnskabsposter measurement (IFRS/US)
- changes in capital and reserves - changes in equity -changes in stockholders’/ shareowners’ equity - audit report - auditor’s report
Redegørelse for aktiver og passiver (34-35)
- recognition
indregning: medtage eller medregne en given størrelse i balancen eller resultatopgørelsen (31)
- measurement (IFRS)
Revisorens erklæring om, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen og at det giver et retvisende billede (202-206)
måling: fastsættelse af den værdi, hvormed posten skal indgå (31)
3
Bilag 10
Pengestrømsopgørelse
Aktiver
Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver
En pengestrømsopgørelse er en specifikation af forskydningerne i virksomhedens likvider i det forgangne regnskabsår (283) cash flow statement (IFRS) statement of cash flow (US) Et aktiv er en ressource, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden (45) asset Ved anlægsaktiv forstås et aktiv, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Et anlægsaktiv kan være immaterielt, materielt eller finansielt (51) fixed asset (GB) non-current asset (IFRS/US) Et aktiv skal klassificeres som et omsætningsaktiv, hvis det (1) forventes realiseret eller besiddes med henblik på videresalg, eller (2) primært besiddes med henblik på handel og ikke til vedvarende eje eller brug, eller (3) består af likvide midler, som ikke er underlagt begrænsninger med hensyn til anvendelse (265) current asset
- cash flow statement - statement of cash flow
Redegørelse for en forbindelse mellem resultatopgørelse og balance, der ikke er påvirket af subjektive valg af metoder til indregning og måling (132)
- asset
Virksomhedens formuegoder, som følge af afgørende begivenheder, der er indtruffet (32, 76)
- fixed assets (UK) - noncurrent assets (US)
Anskaffet med henblik på vedvarende eje, indtil de er modne til udskiftning (32)
- current asset (UK/US)
Anskaffet med henblik på afhændelse i løbet af det følgende regnskabsår, eller de udskiftes løbende som led i virksomhedens driftscyklus (32)
4
Bilag 10
Forpligtelser
- liability En forpligtelse er en aktuel forpligtelse, der hidhører fra tidligere begivenheder, hvis indfrielse forventes at medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer (127) liability
eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder og som kan medføre afståelse af økonomiske fordele (77)
Hensatte forpligtelser
En hensat forpligtelse er en forpligtelse, der er uvis med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår (154) provision Indtægter er stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen, bortset fra stigning ved indskud fra ejere (171) income revenue Om indtægter forbundet med virksomhedens primære drift (omsætning) anvendes ofte ’revenue’
- provision
Forpligtelser hvor det nøjagtige beløb eller det nøjagtige tidspunkt for forfald til betaling ikke kendes på balancetidspunktet (88)
- income - revenue - earnings
tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, der medfører stigninger i egenkapitalen (111)
Indtægter
5
Bilag 10
Nettoomsætning
Omkostninger
Immaterielle anlægsaktiver
Nettoomsætningen er salgsværdien af produkter og tjenesteydelser mv., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter (248) net revenue (US) (net turnover (GB)) (revenue (IFRS)) Ved omkostning forstås i årsregnskabsmæssig sammenhæng fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen (260) expense Et immaterielt anlægsaktiv er et identificerbart, ikke-monetært aktiv uden fysisk substans til brug ved fremstilling eller levering af varer eller tjenesteydelser, eksempelvis patent- og varemærkerettigheder (165) intangible assets (GB) intangibles (IFRS/US)
- net turnover (UK) - net sales (US) - net revenues (US)
Salgsværdi af produkter og tjenesteydelser, der hører under selskabets ordinære aktiviteter (114)
- cost - expense
afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, der medfører fald i egenkapitalen (111)
- intangible fixed assets (UK) - intangibles (US)
udviklingsomkostninger, software, teknologisk know how, patenter, copyrights etc. (241)
6
Bilag 10
Materielle anlægsaktiver
Varebeholdning
Tilgodehavender
Materielle anlægsaktiver er en virksomheds fysiske aktiver, der er anskaffet eller fremstillet til brug i virksomheden til produktion, handel med varer eller tjenesteydelser og som forventes anvendt i mere en ét regnskabsår (228) property, plant and equipment (IFRS/US) tangibles fixed assets (GB) Varebeholdning omfatter en virksomheds samlede beholdning af varer, der besiddes med henblik på videresalg som led i et normalt forretningsforløb, eller som bruges ved produktion af andre varer (395) inventory (IFRS/US) stocks (GB) Et tilgodehavende er virksomhedens fordringer mod tredjemand og opstår hovedsageligt ved kreditsalg (365) account receivable (US) debtor (GB) receivable (IFRS)
- tangible (fixed) assets (UK) - property, plant and equipment (US)
faste anlæg (227)
- stock(s) (UK) - inventory (US)
råvarer og hjælpemidler, varer under fremstilling og færdigvarer (85)
- debtors (UK) - account receivable (US) - receivables (US)
indtægter i regnskabsperioden, der først kommer til udbetaling efter dens udløb; aftale om levering hvor betaling påløber ved levering (85)
7
Bilag 10
Værdipapirer og kapitalandele
Likvide beholdninger
Passiver
Et værdipapir er et dokument, der repræsenterer et bevis for retten til at modtage penge, eller som udgør et ejerandelsbevis, eksempelvis aktier og obligationer (408) security Kapitalandele er andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital (179) equity investment Likvid beholdning er kontanter og indskud til fri disposition i pengeinstitutter (215) cash cash (IFRS) cash at bank and in hand (GB) Passiver er en samlet betegnelse for balancens egenkapital og forpligtelser og modsvares balancens aktiver (281) item under equity and liabilities Hvis der med ’passiv’ kun menes ’forpligtelse’, kan oversættelsen ’liability’ anvendes
- security værdipapirer – regnskabspost, omsætningsaktiver - current-asset investment/ short-term investments (UK) - marketable securities (US) - investment - equity interest/investment (US) - cash (at bank and in hand) (UK) - cash (US)
Likviditet er virksomhedens evne til at betale kontante beløb (15)
- liability - equity and liabilities (balancen)
gældsposter og andre forpligtelser (32)
8
Bilag 10
Egenkapital
Gældsforpligtelser kort- og langfristede
Egenkapitalen er den forskelsværdi, der fremkommer, når man fra alle virksomhedens aktiver fratrækker alle indregnede forpligtelser (97-98) equity (shareholders’ funds (GB)) (shareowners’ equity (US)) En gældsforpligtelse er en nuværende forpligtelse, der hidhører fra tidligere begivenheder, hvis indfrielse forventes at medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer (150) debt liability other than provision (DK) Da ‘liabilities’ svarer til ‘forpligtelser’, som består af både gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser, svarer gældsforpligtelserne til ‘liabilities other than provisions’. payable (IFRS/US) Kortfristet: short-term debt short-term payable (IFRS/US) Langfristet: long-term debt long-term payable (IFRS/US)
- equity (UK) - stockholders’/shareowners’ equity (US) - equity (IFRS) - capital and reserves (IFRS)
Differencen mellem aktiver og gældsforpligtelser (34)
- debt
Sondring mellem langfristet og kortfristet gæld har betydning for virksomhedens fremtidige likviditet. Gæld, der først skal betales senere end et år efter balancedatoen betegnes som langfristet gæld (35)
Kortfristet: - current liability (UK) - short-term debt (US) Langfristet: - long-term debt - non-current liabilities (IFRS) long-term liabilities (UK)
9
Bilag 10
Af- og nedskrivninger
Årets resultat
5
Afskrivning er den systematiske fordeling af afskrivningsgrundlaget over aktivets brugstid (31) amortisation (om immaterielle anlægsaktiver) depreciation (om materielle anlægsaktiver) En nedskrivning er en reduktion af en regnskabsmæssig værdi (242) impairment (IFRS) ’impairment loss’ anvendes kun om anlægsaktiver og betegner tab ved værdiforringelse Årets resultat er en opgørelse, der inkluderer samtlige de i regnskabsåret indregnede indtægter og omkostninger, medmindre en regnskabsvejledning foreskriver en anden regnskabsmæssig behandling (417) net income or loss (US) net income or loss for the period (IFRS/US) net profit or loss for the year (IFRS/GB)
- amortisation - depreciation - impairment (loss) (IFRS) (om varig værdiforringelse)
- net profit (UK) - net income (US)
afskrivning: værdinedgang på virksomhedens aktiver, såsom maskiner og inventar (39) nedskrivning: reduktion af den regnskabsmæssige værdi (99)
Overblik over virksomhedens samlede indtægter og omkostninger og resultatet heraf (37-38)
* Ledelse (RO): Ledelse er styring på forskellige niveauer og i forskellige situationer. For aktieselskaber er der en todelt ledelse med bestyrelse øverst og derunder direktion management kan anvendes som oversættelse for ledelse såfremt udtrykket ikke også benyttes som oversættelse for direktion. supervisory board (eller board of directors) and executive board (DK) ** Af en eller anden grund vælger RO at benytte ‘GB’ for britisk-engelsk i ’dansk-engelsk’-udgaven, men ’UK’ i ’engelsk-dansk’-udgaven.
10
Bilag 11
RO = Regnskabsordbogen engelsk-dansk Oxford = Oxford dictionary of accounting (UK) Barron = Barron’s dictionary of accounting terms (US) Term RO management’s review Under the DFSA, the (ledelsesberetning) managenment’s review is part of the annual report and shall describe the enterprise’s expected development, its knowledge and know how resources, special operating and financial risks, the external environment, and its research and development activities (408)
Oxford Management discussion and analysis (250) (US i følge ALS) purpose is to assist investors to understand the impact of changes in accounting and business activity that have affected comparisons with the results of previous years Directors’ report (137) information that includes the principal activities of the company, a fair review of the developments and position of the business with likely future developments, details of research and development
Barron Management review (271) analysis and evaluation by the external auditor of management’s performance including an analysis of the quality of decision making, efficiency of operations (svarer vel mere til revisionspåtegning) Management’s discussion and analysis (271) Management must summarize the reasons for changes in results of operations, capital resources, and liquidity, among others. The section is designed to help investors understand the extent to which accounting changes have affected the comparability of year-to-year data Directors’ report (143) financial report prepared for company directors. The report is typically prepared on a quarterly and annual basis (regnskab til intern brug)
1
Bilag 11
a statement by the executive and supervisory board (ledelsespåtegning)
true and fair view (retvisende billede)
balance sheet (balancen)
income statement (resultatopgørelse)
The statement defines management’s responsibility for the objectivity and integrity of the financial disclosures + confirms that the accounting legislation have been observed and that the annual report gives a true and fair view (407) = management report (US) (UK) refers to the overriding requirement that the financial statements must fairly present the results and financial position of an enterprise (656) = fair presentation (IFRS/US) statement of the enterprise’s assets, equity and liabilities at the balance sheet date (79) = statement of financial position (US) (336) (IFRS/US) shows revenues and expenses = profit and loss account (UK)
despite its importance there is no legal definition of the expression but it may be used as an override to depart from legal requirements (382) US equivalent = fair presentation a statement of total assets and liabilities of an organization at a particular date (43)
income statement (208) the US equivalent of profit and loss account profit and loss account (304) account in the books of an organization showing the profits (or losses) made in its business activities with the deduction of the appropriate expenses
(hverken ’true and fair view’ eller ’fair presentation’ var at finde i ordbogen)
statement showing a company’s financial position at the end of an accounting period; also called ‘statement of financial position’. It presents the entity’s assets, liabilities, and stockholders’ equity (41) form showing the elements used in arriving at a company’s net income for the accounting period, also called ‘profit and loss statement’ (221)
2
Bilag 11
notes (noter) statement of accounting policies ((redegørelse for) anvendt regnskabspraksis)
statement of changes in equity (bevægelser i egenkapital)
auditor’s report (revisionspåtegning)
recognition and measurement (indregning og måling)
explanatory details of the disclosures in the financial statement of which they are an integral part (449) the criteria and methods applied for the recognition, measurement and presentation of the individual items of the financial statement (29) (IFRS) an overview of events during the accounting period, which have influenced equity and thereby the financial position (610) (74) (UK) written statement signed by two independent accountants and included in the annual report = audit opinion (US) recognition is the recording in the balance sheet relating to assets, liabilities and equity (536) measurement means determining the value of an asset, a liability or other financial statement element to attribute a monetary amount (417)
note to the accounts (275) information supporting that given on the face of a company’s financial statements accounting policies the specific accounting bases adopted and consistently followed by an organization in the preparation of it financial statements (8)
accounting policies reporting methods, measurement systems, and disclosures used by a specific company (9)
a report by the auditors to audit the accounts of a company + certify that the accounts are prepared in accordance with the requirements of legislation (37)
audit report the audit opinion on whether the financial statements present fairly the client’s financial position (35)
recognition the process of incorporating an accounting item into the financial statements (318)
recognition ascertaining the particulars of an item (i.e. amount, timing) before accepting and recording it (366)
3
Bilag 11
cash flow statement (pengestrømsopgørelse)
(IFRS) cash flow for the period classified by operating, investing and financing activities (117)
cash-flow statement a statement showing the inflows and outflows of cash and cash equivalents for a business over a financial period (75)
assets (aktiver)
an economic resource due to past financial transactions and is expected to provide future economic benefits (66) (285) (UK) assts intended for permanent ownership or use
any object, tangible or intangible, that is of value to its possessor (30)
fixed assets (anlægsaktiver)
an asset of a business intended for continuing use (e.g. land and buildings, plants and machinery) (177)
cash flow statement (69) statement showing from what sources cash has come into the business and on what the cash has been spent statement of cash flow (414) statement that provides information about an entity’s cash receipts and cash disbursements for a period as they apply to operating, investing, and financing activities economic resource that is expected to provide benefits to a business (30) fixed asset (184) item that has physical substance and a life in excess of one year. It is bought for use in the operation of the business and not intended for resale to customers (ALS og RO skriver at anlægsaktiver er ‘non-current assets’ på US, men dette var ikke at finde i ordbogen)
4
Bilag 11
current assets (omsætningsaktiver)
liabilities (forpligtelser) provisions (hensatte forpligtelser)
income (indtægter)
asset is expected to be realised in, or is held for sale or consumption in, the normal course of the enterprise’s operating cycle (179)
the assets of an organization that are constantly changing their form and are circulating from cash to goods and back to cash again (114) present obligations of an an obligation to transfer enterprise that arise from past economic benefits (generally events (389) money) as a result of past transactions (239) a liability that is uncertain in an amount set aside our of terms of amount or timing that profits in the accounts of an concerns the current or a previous organization for a known financial year (518) liability or for the diminution in the value of an asset (308) inflows or improvements of income er ikke nævnt i assets as well as increases in ordbogen og de øvrige forslag equity arising from decreases of fra ALS giver understående, liabilities (334) som dog synes at passe bedre på ’revenue/nettoomsætning’ revenue (333) any form of income earnings (148) the net income or profit of a business
item having a life of one year or less, or the normal operating cycle of the business, whichever is greater (117) amount payable in dollars (e.g. account payable) or future services to be rendered (e.g. warranties payable) (257) amount of an expense that must be recognized currently when the exact amount of the expense is uncertain (351) money earned during an accounting period that results in an increase in total assets excess of revenues over expenses and losses for an accounting period (i.e. net income) (219-220)
5
Bilag 11
revenue (nettoomsætning)
constitutes the total sales of products and services over an accounting period relating to the ordinary activities of an enterprise (567)
revenue (333) any form of income
expenses (omkostninger)
represents the sacrifice or decrease in economic benefits in an accoutning period measured by asset outflows or the using up of assets or incurrence of liabilities, resulting in a reduction of equity (261)
cost (104) the expenditure on goods and services required to carry out operations of an organization
Intangible assets (immaterielle anlægsaktiver) (intangible = uhåndgribelig)
refers to non-monetary, fixed assets that have no physical presence (351)
(expenditure (165) the cost or expenses incurred by an organization)
an asset that can neither be seen nor touched (e.g. patents, trademarks, copyrights etc.) (216)
revenue (380) increase in the assets of an organization or the decrease in liabilities during an accounting period, primarily from the organization’s operating activities earnings (154) net income of a business cost (104) sacrifice, measured by the price paid, to acquire, produce, or maintain goods or service expense (170) results from or measures the using up of an asset or incurrence of a liability to obtain revenue in the current period (cost and expense are often used interchangeably) (104) item lacking physical substance. Intangibles have a life in excess of one year (230)
6
Bilag 11
Property, plant and equipment (materielle anlægsaktiver)
(514) (IFRS/US) physical (tangible), non-current assets intended for long-term ownership or use = tangible asset (IFRS/UK) tangible fixed asset (UK)
tangible asset (370) literally, assets that can be touched, i.e. physical objects such as land, buildings, or machinery
inventories (varebeholdning)
(365) (IFRS/US) item in the balance sheet under current assets including items that the enterprise holds on stock at the balance sheet date for sale o ruse in the production process = stocks (UK)
inventory (228) US equivalent to UK ‘stock’ the products or supplies of an organization on hand or in transit at any time (e.g. raw materials)
receivables (tilgodehavender)
(533) (IFRS) claims against third parties for goods, services or money
(stock (362) any collection of assets, e.g. the stock of plant and machinery owned by a company) claims held against customers and others for money, goods, or services (318)
tangible asset (433) one having physical substance and a life greater than one year. Not held for resale property, plant, and equipment (350) long-lived fixed productive assets used in business activities (building and machinery) inventory (240) supplies on hand or in transit at a particular point in time (stock (418) inventory available for sale)
receivables (365) claims held against customers and others for money, goods, or services (debtor (124) individual who has a legal obligation to pay money to another i følge RO skulle ‘debtor’ være UK, men ud fra denne definition duer det ikke) 7
Bilag 11
investments (værdipapirer og kapitalandele)
shareholding for the purpose of securing a contribution to an enterprise’s activities (367)
cash (likvide beholdninger)
includes cash on hand and deposits on current accounts with bank (113)
liabilities and equity (passiver)
equity and liabilities (246) (IFRS) (liabilities and equity (US) henviser til ‘equity and liabilities) constitutes the balance sheet total in the credit side of the balance sheet shareholders’ equity and liabilities (UK) total assets less total liabilities (246)
equity (egenkapital)
security (342) a financial asset, including shares, government stocks, debentures, bonds, unit trusts, and rights to money lent or deposited current-asset investment (114) an investment intended to be held for less than one year legal tender in the form of banknotes and coins that are readily acceptable for the settlement of debts (73) shareholders’ equity (347) the share capital and reserves of a company
security (392) financial instrument that shows ownership, such as an equity item investments (242) securities of other companies
money deposited in a bank. Cash is the most liquid of current assets (and is listed first) (67)
the net assets of a company after assets minus liabilities; also all creditors (including the called net worth (163) holders of preference shares) have been paid off (156)
8
Bilag 11
liabilities other than provisions short- and long-term (gældsforpligtelser kort- og langfristede)
liabilities other than provisions (389) (DK/IFRS) include obligations of the enterprise resulting from past transactions and events, that when settled are expected to result in a transfer from the enterprise of resources representing economic benefits, but excludes liabilities that are uncertain in terms of amount or timing short-term (debt) (599) (IFRS/US) amount falling due within one year = account payable (IFRS/US) long-term (IFRS/UK) (debt: 400, liability: 401) falls due after more than one year after the balance sheet date = non-current liability (IFRS/US)
payable (320) amount owed to another party. It is presented as a liability in the balance sheet. debt (124) money or services owed to an outside party current liability (115) amounts owed by a business to other organizations and individuals that should be paid within one year from the balance sheet date
long-term liability (247) a sum owed that does not have to be repaid within the next accounting period of a business
current liability (118) obligation payable within one year or the normal operating cycle of the business short-term debt (399) money payable by the debtor to the creditor within one year. It is a current liability long-term debt (264) monies owed for a period exceeding one year long-term liability (264) obligation payable in money, goods, or services for a period in excess of one year (‘non-current liability’ var ikke at finde i ordbogen)
9
Bilag 11
depreciation, amortisation and impairment losses (af- og nedskrivninger)
depreciation (206) systematic allocation of the cost of an asset over its useful life amortisation (50) (IFRS/UK) gradual reduction of an intangible asset’s cost impairment loss (330) (UK) arises when the fixed asset is impaired because the carrying amount exceeds the estimated recoverable amount
net profit or loss for the year (årets resultat)
net profit or loss for the year (437) (IFRS/UK) the bottom line total and includes total revenue, income and expences recognised in the financial year
depreciation (130) the measure of the cost or revalued amount of the economic benefits of a tangible fixed asset that have been consumed during an accounting period amortization (23) the process of treating as an expense the annual amount deemed to waste away from a fixed asset impairment (207) a reduction in the recoverable amount of a fixed asset or goodwill below its carrying amount net profit (270) the gross profit less all the other costs of an organization in addition to those included in the cost of sales
depreciation (136) spreading out the original cost over the estimated life of the fixed assets, such as plant and equipment amortization (23) gradual reduction of an amount over time impairment of value (218) permanent decline in the values of an asset
net income (293) revenue less all expenses; also called net profit net profit (294) see net income
10
