Ordinær generalforsamling. November 2005

Ordinær generalforsamling November 2005

Indhold Forord

6

Folkeskoleområdet m.m.

Endelig dagsorden

8

Regeringsgrundlaget på skoleområdet Notat om SFO Diverse høringssvar på skoleområdet Grundskolerådet En skole i bevægelse OECD-review og Pisa Skolestartoplæg 2005 Specialundervisning Folkeskolen og globalisering Evaluering og EVA Ungdomsskolen Cirius Sorømøde 2005 Læreraftalen Nyt BKF-folkeskoleoplæg Tilsyn med skoler 10. klasse et overgangsår

Kommunalreform og Kommunal Organisation BKF’ s høringssvar om kommunalreform BKF’ s strukturgruppe KL’ s dialoggruppe Økonomiaftalen for 2006 Det kommunale digitaliseringsråd

9 11 11 11 12

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge Dansk Center for Undervisningsmiljø Evaluering af kommunernes implementering af servicelovens børneregler Kvalitet i Anbringelse af Børn og Unge Anbringelsesreform Integrationspolitik Notat om børne- og familieområdet Vejledningsindsatsen i uddannelsessystemet Dialogforum for vejledning BKF’ s Ungestrategi Ungepolitikker BKF`s arbejdsgruppe på børne- og familieområdet Børneattester Børn og forældres retstilling i forbindelse med anbringelser Børne- og ungdomspsykiatrisk følgegruppe Gymnasiereformen Produktionsskoler Sprogcentre for voksne

13 13 14 14 15 15 16 17 17 18 19 19 19 20 20 20 21

Dagtilbudsområdet Regeringsgrundlaget på dagtilbudsområdet Øget ansvarliggørelse af forældre Frit valg på skole-og dagtilbudsområdet Pædagogiske læreplaner Dagplejen Høringssvar på dagområdet BKF’ s dagtilbudspjece

4

22 22 22 23 23 24 26

27 28 28 28 29 29 30 30 31 31 32 33 33 34 34 34 35

Kultur og fritid Regeringsgrundlaget på kulturområdet Kultur for børn Folkeoplysning Biblioteksområdet Kunstråd Lokale- og Anlægsfonden Arbejdsgruppe om kultur

36 36 36 37 37 38 38

Ledelse og medarbejdere E-government DPU Ledelse af ledere CVU og videnscentre Den kommunale lederuddannelse Masteruddannelse i ledelse på DPU Bestyrelsen - væksthus for ledelse Forum for kommunal ledelse Lærer- og pædagoguddannelserne Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark (ULD)

39 39 40 40 40 41 41 41 42 42

Foreningen Årsmøde 2004 Foreningens fremtidige struktur Hjemmesiden Samarbejde med andre Paraplyorganisationen

43 43 44 44 44

Kommunernes Landsforening

45

Samarbejde med ministerierne

45

Amtsformandsmøder

46

Foreningens medlemstal

47

Arbejdsdeling/repræsentationer

47

Udgivelser

51

Pressemeddelelser

51

Regnskab 2004

52

Budget 2005 og budgetforslag 2006

53

5

Forord Hermed forelægger bestyrelsen det formelle grundlag for Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling d. 10. november 2005 I det følgende præsenteres foreningens og bestyrelsens virksomhed i form af den skriftlige beretning, den endelige dagsorden for generalforsamlingen samt budget - og kontingentforslaget. Foreningen kan også i år konstatere en stigende virksomhed. Medlemstallet er pr. 5. september 458 registrerede medlemmer, det højeste i foreningens historie. Aktivitetsniveauet målt på udtalelser, publikationer, møder, repræsentationer og informationer til medlemmer og samarbejdspartnere er fortsat højt. I beretningen vil der en række steder være henvist til hjemmesiden www.bkchefer.dk, hvor notater og udtalelser kan læses i sin helhed. Bestyrelsens arbejde har i foreningsåret 2005 i høj grad været præget af det planlægnings- og udredningsarbejde, som følger af kommunalreformen. Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med den faglige bæredygtighed i de nye kommuner, de nye kommunale opgaver og giver sparring til KL og ministerier vedrørende de nye opgaver. Bestyrelsen har også lagt vægt på at komme med ledelsesudspil vedrørende værdier, ledelse og kommunikation i de nye kommuner. Dette er blandt sket i forbindelse med konferencerne om “Ledelse af ledere” og “Ledere der lykkes”. Foreningen har også slået et slag for, at kulturområdet bliver det, der binder de nye kommuner sammen. BKF vil gøre sit hertil. På generalforsamlingen lægger bestyrelsen op til nogle få ændringer af vedtægterne, således at struktur og netværk matcher den nye regionsinddeling og foreningens forskelligartede virkefelt. Sammen med de øvrige chefforeninger følges “chefstrukturen” i de nye kommuner med henblik på en eventuel senere revision af det samlede chefforeningslandskab. Folkeskolen har også i 2005 været sat til debat. Diverse internationale undersøgelser og nedsættelsen af Regeringens Globaliseringsråd har aktualiseret dette. Bestyrelsen fremlægger på denne baggrund et forslag til ny generalforsamlingsvedtagelse om folkeskolen. Foreningen ser iøvrigt med bekymring på, at ﬂere unge ikke lykkes med at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor har bestyrelsen udsendt et debatoplæg om “Uddannelse til alle”, som vi også mener bør indgå i drøftelserne i de nye kommuner. På sidste generalforsamling vedtog foreningen en ny

6

politik på dagtilbudsområdet. Denne vedtagelse er i 2005 fulgt op af bestyrelsesnotater om dagplejen og om pædagogiske læreplaner. Integrationsarbejdet fylder mere og mere på børneog kulturområdet i kommunerne. Der er efter foreningens opfattelse behov for, at de nye kommuner vedtager en integrationspolitik, og der er behov for at præcisere , hvad forventningerne er til tosprogede og til medarbejdere i integrationsprocessen. Derfor har bestyrelsen vedtaget et inspirationspapir, der kan ﬁndes på hjemmesiden. Bestyrelsen har sammen med web-masteren arbejdet på at udvikle foreningens hjemmeside yderligere, og vi håber medlemmerne sætter pris på dette. Meget tyder herpå, idet antallet af besøg på hjemmesiden er kraftigt stigende. Der arbejdes p.t. på at forbedre hjemmesiden med en søgefunktion og et advis-system vedrørende nyheder på hjemmesiden. Det er vigtigt, at hjemmesiden fortsat udbygges og udvikles, og bestyrelsen er derfor meget interesserede i at modtage forslag til, hvordan dette kan ske. Foreningens virkefelt er præget af meget stor bredde og kompleksitet, men bestyrelsen forsøger i al sin virksomhed at fastholde et sammenhængende og helhedsorienteret perspektiv på de spørgsmål, vi forelægger eller tager op. Beretningen skulle gerne afspejle dette helhedsorienterede perspektiv i sit indhold og i sin opbygning i temaer, hvoraf nogle er tværgående. I det forgangne år har bestyrelsen oppriorieteret arbejdet med børne- familieområdet, hvilket blandt andet har givet sig udtryk i et notat om myndighedsvaretagelse og dokumentation på dette område. Den skriftlige beretning vil på generalforsamlingen blive suppleret med en mundtlig del. Afslutningsvis bedes læseren bemærke, at beretningen kun dækker aktiviteter frem til 1. oktober 2005.

Per B. Christensen Formand

Carsten Anderskov Næstformand

Klaus Nørskov Kasserer

Kirsten Berntsen Sekretær

Gunnar Nordestgaard

Jette Runchel

Bruno Borella

7

Endelig dagsorden 01.

Valg af dirigent

02.

Valg af stemmetællere

03.

Formandens mundtlige beretning

04.

Regnskab Der aﬂægges regnskab for perioden 1.1. – 31.12. 2004.

05.

Indkomne forslag Bestyrelsen foreslår , at generalforsamlingen vedtager en vedtagelse om folkeskolen og en række vedtægtsændringer som følge af kommunalreformen (se www.bkchefer.dk).

06.

Budget 2006, herunder fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på kr. 1.600,-

07.

Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer Valg af formand for 2 år. Per B. Christensen er villig til genvalg Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. På valg er Carsten Anderskov, Klaus Nørskov og Bruno Borella. Alle 3 er villige til genvalg.

08.

Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år På valg er Karl Erik Olsen, Haderslev og Jan Kromann Rasmussen, Ishøj Kommune.

09.

Valg af en revisor for 2 år På valg er Svend Erik Haase, Gladsaxe Kommune.

10.

Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år. På valg er Liselotte Bjerregaard, Holmegaard Kommune.

11.

Eventuelt

Venlig hilsen Per B. Christensen Formand

8

Kommunalreform og Kommunal Organisation

Kommunalreform og Kommunal Organisation BKF´s høringssvar om kommunalreform I det forløbne år har udmøntningen af kommunalreformen affødt en lang række lovforslag, som BKF har afgivet høringssvar til.

Med henblik på at have mulighed for at løse eventuelle tvister i forholdet mellem kommune og region, ﬁnder BKF det nødvendigt, at der etableres en klagemulighed for kommunen i forhold til den aftalebaserede regionale forsyningsforpligtelse over for kommunen.

Nedenfor gengives hovedlinjer i høringssvar afgivet til sociale love, lovforslag vedr. specialundervisning, kulturlove samt til lovforslag vedr. amtscentrene. Herefter skitseres kort hvordan den endelig lovgivning ser ud efter at have været gennem Folketinget.

BKF har naturligvis også kommenteret den nyskabelse i lovforslaget, der vedrører VISO = Videns- og specialrådgivningsinstitution.

Socialministeriet I sit høringssvar fandt BKF det positivt, at der nedsættes et handicapråd som et dialogforum mellem handicaporganisationerne og kommunalbestyrelsen. En ny lov om social service svarer i sin opbygning til principperne i en ny administrativ struktur: entydig, enstrenget og overskuelig. BKF ﬁnder det således hensigtsmæssigt, at loven præciserer et entydigt kommunalt forsyningsansvar over for borgeren. Ligeledes anerkender BKF nødvendigheden af en fremtidig regional og mellemkommunal koordinering af forsyningen på de mere specialiserede områder. Regionen skal efter aftale med kommunerne i regionen etablere pladser i de boformer, institutioner og tilbud, der hidtil har været omfattet af amtskommunens opgavevaretagelse. Dette gælder dog ikke tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer - her overtager kommunerne ansvaret.

VISO kommer til at bestå af en vidensfunktion, en specialrådgivningsfunktion og en udredningsfunktion. BKF ﬁnder det positivt, at det oprettes en sådan funktion, men ﬁnder det samtidigt nødvendigt at pege på, at VISO´ s fagområde går på tværs af ressortområderne for Familieministeriet, Undervisningsministeriet og Socialministeriet. Endelig peger BKF på, at det bør præciseres, at VISO har initiativpligt til at iværksætte forskningsmæssige tiltag som grundlag for udvikling af konkrete redskaber og fremgangsmåder. I den endelige udformning er det besluttet, at VISO også kommer til at skulle bistå kommunerne med vejledning og rådgivning inden for specialundervisningsområdet, vel at mærke en virksomhed , der er rettet mod myndigheder og skoler, ikke direkte mod borgerne. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på det afgørende i koordineringen af VISO ´s indsats i relation til specialundervisningen. Og så bør man bestræbe sig på, at VISO ´s ansatte har

9

Kommunalreform og Kommunal Organisation

en praktisk kommunal erfaring, således at de ikke bliver for “idealiserede” i deres rådgivning. Undervisningsministeriet Her har BKF ytret sin tilslutning til princippet om at kommunerne nu får ansvaret for al undervisning efter folkeskoleloven. BKF tog i sit høringssvar afstand fra den ﬁreårige overgangsordning, hvorefter regionerne i en ﬁreårs periode kan varetage kommunale driftsopgaver. BKF fandt den problematisk, da bestemmelsen kan virke direkte modsat de kommunale bestræbelser på at skabe større sammenhæng mellem specialundervisning og almindelig undervisning. Og det kan umiddelbart være svært at se regionernes ansvar for at overtage de foreslåede driftsopgaver, når ekspertisen ﬂyttes til kommunerne. BKF anbefalede derfor, at denne overgangsordning bortfaldt. Vedrørende forældres klageadgang fremfører BKF i høringssvaret forslag om, at der oprettes to klagenævn, et for folkeskoleområdet og et for voksenområdet. BKF ﬁnder det hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med kommunalreformen tages fat på en redeﬁnering og nytænkning af hele specialundervisningsbegrebet. Dette har loven understøttet i og med, at der ikke længere skelnes mellem 20.1 og 20.2. For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører specialundervisning for voksne, udtrykker BKF betænkelighed ved, om den faglighed der i dag ﬁndes på de amtslige specialskoler vil gå tabt. I forhold til lovforslagenes udformning i høringsfasen kunne man konstatere en række ændringer i den færdige lovgivning: Inden for folkeskoleområdet får regionerne mulighed for, efter aftale med kommunalbestyrelsen, at varetage kommunale driftsopgaver inden for folkeskoleområdet, der ligger i naturlig tilknytning til regionernes opgaver. I det første lovforslag var der som tidligere nævnt sat en tidsgrænse på 4 år; i det endelige forslag er der ikke længere nogen tidsbegrænsning, hvilket nok kan friste nogle kommuner til at lade regionen fortsat stå med driftsansvaret for mere specialiserede institutioner. Også vedrørende voksenspecialundervisningen affødte høringsfasen visse ændringer: Regionerne kan tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb f.eks. for sent udviklede, regionerne kan, igen uden tidsafgrænsning, varetage kommunale driftsopgaver.

BKF har også ytret sig til forslag om at de hidtidige amtscentre fremover skal være en del af Centrene for Videregående Uddannelser (CVU). BKF er betænkelig ved forslaget idet man ikke ﬁnder at en sådan forankring vil give optimale muligheder for amtscentrenes fremtid. BKF havde hellere set en kommunal forankring af amtscentrene og forudser, at de enkelte kommunerne kan ﬁnde det nødvendigt at oprette hver sit pædagogiske center der forestår arbejdet med udvikling af undervisningsmidler og metodeudvikling. BKF udtrykker dog samtidigt tilfredshed med at amtscentrene videreføres med uændret formål og som samlede institutioner. Kulturministeriet Til lovpakken fra Kulturministeriet har BKF afgivet høringssvar til de ﬁre dellove: Museumsloven, musikloven, teaterloven og lov om ændring af en række love på kulturområdet. Vedrørende museumsloven kan BKF tilslutte sig de overordnede principper for opgavefordelingen, det vil sige at kommunerne fremover får ansvar for økonomisk at støtte de områder og institutioner, der har udpræget lokal karakter, at kommunerne som hovedregel har hovedansvaret for de områder og institutioner, der i øvrigt har lokal forankring, og som ikke har en særlig national opgave eller funktion, og endelig, at staten fremover har ansvaret for økonomisk støtte til områder og institutioner, der har nationale opgaver eller funktioner. Vedrørende musikloven hilser BKF det velkomment at musikskolen nu bliver en kommunal forpligtelse. Men man havde gerne set, at også MGK var overgået til kommunal drift i stedet for at blive overført til staten. BKF ser frem til en administrativt mere smidig ordning vedrørende billetkøbsordninger. Endelig hilser man det med tilfredshed, at de statslige tilskud til Det Rejsende Børne- og Opsøgende Teater varetages af Kunstrådet. Dette ud fra en forventning om, at børnekulturen fortsat vil have en markant placering i Kunstrådets prioriteringer. Vedrørende lovforslaget om ændring af en række love på kulturområdet, så ﬁnder BKF det væsentligt, at mulighederne for at kunne indgå nye kulturaftaler mellem ministeriet og kommuner fastholdes. Dog bør man i samme forbindelse være opmærksom

10

hedens rolle, når ledelsesposterne skal fordeles.

I forlængelse heraf skal nævnes de ikke ubetydelige “frie” midler nogle amter har ydet til kulturformål. Også her vil BKF være meget opmærksom på, i hvilken udstrækning disse midler forbliver til rådighed for kulturlivet på det regionale/kommunale niveau.

KL har i 2004-05 haft nedsat en dialoggruppe med repræsentanter fra de kommunale chefforeninger og udvalgte kommunaldirektører, der har rådgivet KL vedrørende:

Resultatet af lovgivningsarbejdet inden for kulturområdet betød blandt andet for musikskolernes vedkommende, at forslaget om omlægning af statens tilskud til bloktilskud blev sløjfet; det vil sige, den hidtidige refusionsordning bevares. Inden for teaterområdet er lovforslagets udspil om rammestyring af egnsteaterrefusionen taget af bordet igen. Den politiske proces omkring lovgivningsprocessen for kommunalreformen har været spændende at følge - én af de mere interessante tildragelser har været det forlig, som kulturministeren ﬁk halet i land for sine 4 lovforslag: Her kunne han præsentere en såkaldt stemmeaftale, der udover regeringsparterne og Dansk Folkeparti også omfattede Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. En interessant detalje i denne forbindelse var, at de seks partier ønskede knæsat, at “organiseringen af forholdet mellem offentlige myndigheder og kunstliv i Danmark bygger på armslængdeprincippet.” Så ved vi det, hvis nogen skulle have været i tvivl. BKF´s kontaktpersoner er Per B. Christensen, Kirsten Berntsen, Bruno Borella og Carsten Anderskov

BKF´s strukturgruppe Da BKF´s arbejdsgruppe vedr. strukturreformen blev nedsat hed det blandt andet i dens kommissorium, at den skulle medvirke i udformningen af foreningens høringssvar til kommunalreformen, at give bud på, hvordan ledelsesstruktur og organisationsformer bedst kan udmøntes i de nye kommuner samt få udarbejdet oplæg om en ny struktur for foreningen (se nærmere i afsnit om foreningens fremtidige struktur). Gruppen har i det forløbne år mødtes ﬂere gange og drøftet: Overtagelse af opgaver fra amterne, herunder overtagelse af amtsinstitutioner, 20.2-området. Endelig har gruppen drøftet de nye forvaltningsstrukturer, der tegner sig rundt omkring, herunder faglig-

Kommunalreform og Kommunal Organisation

på at få videreført den koordinationsopgave, der hidtil har ligget i amtsligt regi, omfattet af lovens “m.v.”, dér hvor de regionale kulturaftaler har involveret både amt og kommuner. Eftersom der ikke lægges op til, at de nye regioner får driftsopgaver, giver det næppe heller mening at det bliver regionerne, der får koordinationsopgaver.

BKF´s kontaktpersoner er Carsten Anderskov og Bruno Borella

KL’ s dialoggruppe vedrørende kommunalreformen

• De fremsatte lovforslag vedr. kommunalreformen • Den kommunale interessevaretagelse • Organiseringen af de nye opgaver i kommunerne BKF har deltaget aktivt i disse møder og ikke alene haft synspunkter vedrørende børne- og kulturområdet, men også vedrørende ungdoms- og voksenuddannelserne, arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet samt vedrørende den kommunale styring , ledelse og organisering . BKF har været repræsenteret i KL´s strukturgruppe af Carsten Anderskov og Per B. Christensen

Økonomiaftale for 2006 Generelt Det fremgår af aftalen mellem KL og Regeringen, at det for at fastholde den ansvarlige økonomiske politik er afgørende, at udviklingen i både stat, kommuner og amter ﬂugter med de overordnede samfundsøkonomiske målsætninger. Regeringen har tilkendegivet, at der i 2006-2010 er plads til en realvækst i det samlede offentlige forbrug på 0,5 pct. årligt. Skolebyggeri Som følge af nye og mere ﬂeksible undervisningsformer er der behov for renoveringer og ombygninger af skolebygningerne. Samtidig er der frem til 2008 en vækst i antallet af elever i folkeskolen. Der afsættes i 2006 en ramme til lånedispensationer på 800 mio. kr. på folkeskoleområdet, hvorfra der kan ydes dispensationer op til 50 pct. af anlægsudgifterne på folkeskoleområdet. Folkeskolen Aftaleparterne fremhæver, at væksten i elevtallet giver et godt udgangspunkt for at nedbringe udgifterne pr. elev i folkeskolen, hvilket har været målsætningen i en længere årrække, jf. aftalerne om kommunernes økonomi. Regeringen og KL vil herunder understøtte kommunernes bestræbelser på at målrette indsatsen

11

Kommunalreform og Kommunal Organisation

og dæmpe udgiftsvæksten på specialundervisningsområdet. Det kan blandt andet ske ved at øge anvendelsen af ﬂeksibel holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, øge rummeligheden i almenundervisningen samt generelt at indrette økonomistyringen således, at enhedsomkostningerne reduceres ved stigende elevtal. Regeringen og KL opfordrer kommunerne til at tilpasse skolestrukturen med henblik på at styrke den faglige kvalitet og forbedre ressourceanvendelsen. Regeringen og KL er samtidig enige om behovet for at dokumentere folkeskolens resultater og hvorledes der kan ske en bedre ressourceudnyttelse i skolen. Regeringen og KL er enige om at målrette og styrke efteruddannelse af skolelederne og lærerne i de kommende år. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL, der bl.a. skal se på, hvorledes den nuværende efteruddannelsesindsats kan forbedres og målrettes øget faglighed i dansk, matematik og naturfag.

Flere praktiklærere og praktikpladser Det fremgår af aftalen , at der på bloktilskudsaktstykket i 2002 blev afsat midler til kommunerne til uddannelse af praktiklærere i folkeskolen. Der er enighed om at drøfte, hvordan målet om uddannelse af det i aftalen forudsatte antal praktiklærere nås. Der er enighed om, at der er behov for ﬂere praktiske indgange i uddannelsessystemet, herunder at styrke anvendelsen af praktiske indgange og forpraktik- og traineeordninger på social- og sundhedsområdet. Daginstitutioner Regeringen vil fremsætte lovforslag om, at forældrebetalingsandelen nedsættes til 25 procent 1. januar 2006 for børn under 3 år og fra 1. januar 2007 for børn i alderen 3 år og indtil skolestart. Der er enighed om, at kommunerne kompenseres for merudgifter ved takstnedsættelsen for de 0-3-årige med en a conto bloktilskudsforhøjelse på 400 mio. kr. i 2006. Når det endelige lovforslag foreligger, efterreguleres kompensationen for 2006 på bloktilskudsaktstykket for 2007. Regeringen vil samtidig fremsætte lovforslag om, at kommunerne i 2006 ikke kan øge den forældreandel, som betales for et barn i alderen 3 år og indtil skolestart. Anbringelsesreformen Den 1. januar 2006 træder anbringelsesreformen i kraft. Regeringen og KL er enige om, at reformen vil

12

medføre færre brudte anbringelsesforløb, en mere målrettet indsats og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Reformen forudsætter en betydelig omlægning af de ressourcer, der i dag anvendes på området. Således vil brug af netværksplejefamilier og en omlægning af indsatsen for de 15-17-årige, som i stedet for institutionsanbringelser i højere grad skal have tilbud i nærmiljøet, bidrage til at ﬁnansiere reformens krav om bl.a. styrket kortlægning og opfølgning af indsatsen samt øget efterværn. Der er dermed isoleret set forudsat modsvarende mindreudgifter til institutionslignende anbringelser på 25,1 mio. kr. i 2006 som led i reformen. Samlet tilføres området for udsatte børn og unge ekstra ressourcer. Dokumentation Regeringen og KL er enige om, at det er en målsætning for dokumentationsindsatsen på de kommunale opgaveområder, at dokumentationen skal kunne bruges af de enkelte kommuner til at vurdere, om deres indsats er tilfredsstillende, og om anvendelse af andre løsningsmetoder vil kunne forbedre indsatsen og ressourceanvendelsen. Dermed bliver dokumentationen af effekten ved en given indsats et væsentligt redskab i de enkelte kommuners arbejde med kvalitets- og effektivitetsudvikling. BKF´s kontaktperson er Per B. Christensen

Det kommunale digitaliseringsråd Det kommunale digitaliseringsråd har til formål at iværksætte IT-projekter, der kan fremme god administrativ praksis i kommunerne. Rådet har i 2003-05 igangsat en række forsøgs- og udviklingsprojekter på digitaliseringsområdet i kommunerne. Gennem de konkrete projekter forsøger rådet at formidle erfaringer med digitalisering mellem kommunerne. Rådet har i 2005 afholdt en idekonference med deltagelse af BKF. På børn- og ungeområdet har rådet iværksat et projekt, der skal lette sagsgangen på børneområdet i den kommunale forvaltning. Dette projekt gennemføres nu i et samarbejde mellem en række kommuner, KL og Socialministeriet BKF støtter udviklingen af IT-systemer, der kan fremme en ny og mere dokumenteret sagsbehandlingspraksis på børne- og ungeområdet. BKF´s repræsentant i rådet er Per B. Christensen.

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge Dansk Center for Undervisningsmiljø Kravet i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø om et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø skal opfyldes af skoler / sfo’er, musikskoler, billedskoler mv. Loven trådte i kraft 1. august 2001. En væsentlig indsats er skolens bygninger og fysiske rammer. De er med til at støtte op om den læring, der skal foregå og har indﬂydelse på den enkelte elevs muligheder for trivsel, læring og udfoldelse. En anden væsentlig indsats er det psykiske arbejdsmiljø for elever. DCUM har gennem Undervisningsministeriets udviklingsprogram “En skole i bevægelse” fået overdraget opgaven at understøtte initiativer mod mobning på skolerne. Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM er et uafhængigt, offentligt videncenter, der arbejder for at sikre, at undervisningsmiljølovens krav bliver opfyldt. DCUM indsamler, systematiserer og formidler viden om undervisningsmiljø - og rådgiver alle, der har spørgsmål om emnet. Du kan læse mere på www.dcum.dk/ Mange kommuner bygger og ombygger skoler for millioner. BKF og KL har indledt et tættere samarbejde med DCUM i bestræbelser på at give de bedste forudsætninger for at bygge og ombygge læringsmiljøer, så de løftes arkitektonisk og opfylder kravene i henhold til lovgivning på området.

Hensigten er at danne et netværk, hvor den nyeste viden indenfor byggeri, pædagogik og læringsmiljøer formidles. BKF ser i dag DCUM som en nødvendig medspiller i bestræbelserne på at forbedre skolernes udviklingsog læringsmiljøer . BKF´s kontaktperson er Gunnar Nordestgaard.

Evaluering af kommunernes implementering af servicelovens børneregler Ministeriet har iværksat en evaluering af ændringerne i Servicelovens børneregler fra 2001. Evalueringen udmøntes i 3 rapporter. Den første rapport er på vej og beskriver resultaterne af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført blandt alle landets kommuner i 2004. Målet med denne undersøgelse var at belyse, i hvilken udstrækning kommunerne har implementeret lovændringerne fra 2001. Hovedsigtet Lovændringernes hovedsigte var, at: • Styrke den tidlige og forebyggende indsats • Bidrage til at anbringelse sker så tidligt som muligt, når anbringelse er den nødvendige og rigtige foranstaltning • Styrke støtten til forældre under anbringelsen BKF deltager i Servicestyrelsens følgegruppe vedrørende evalueringen af servicelovens børneregler. BKF´s kontaktperson er Jette Runchel.

13

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge

Kvalitet i Anbringelsen af Børn og Unge Socialministeriet iværksatte 1. marts 2002 det treårige kvalitetsprojekt Kvalitet i Anbringelsen af Børn og Unge (KABU), som har fokuseret på kvalitet og dokumentation i anbringelsesarbejdet med de personligt og socialt udsatte børn og unge.

af barnets forhold (§ 38) altid vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien og der bliver pligt til at kvittere for en underretning og en frist på 4 måneder til at foretage § 38-undersøgelserne.

Som afslutning på projektet igangsatte Styrelsen for Social Service i efteråret 2004 en evaluering af de projekter, der har fået midler fra KABU-puljen. Børne- og Kulturchefforeningen har været repræsenteret i en følgegruppe, som har haft til opgave at give inspiration og kommentarer til både proces og resultater.

Med lovændringen sker der en række opstramninger af kravene til kommunernes sagsbehandling på området. Fremover skal der altid udarbejdes en handleplan, før der iværksættes foranstaltninger. Handleplanen skal afdække 6 faste punkter: barnets udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold/venskaber og andre relevante forhold.

De overordnede erfaringer fra de mange delprojekter viser, at • Koordinering mellem alle involverede parter kan øge kvaliteten • For at højne kvaliteten kan systematik og metodeudvikling være vigtig i alle sammenhænge, herunder at der opstilles klare og præcise mål • Reel inddragelse af børn og forældre kan skabe udvikling og kvalitativt bedre anbringelser

Skolegang og det lokale netværk For at sikre bedre planlægning stilles der ved lovændringen krav om, at der skal tages stilling til barnets skolegang i forbindelse med valget af et anbringelsessted. Kommunen forpligtes også til at tage hånd om den unges uddannelse eller beskæftigelse, når en anbringelse ophører.

Evalueringsrapportens anbefalinger knytter sig nært til disse tre punkter og involverer såvel det politiske niveau, som det administrative niveau og det udførende niveau. Evalueringen er offentliggjort på www.servicestyrelsen.dk. BKF ﬁnder, at KABU-projektet på kvaliﬁceret vis har bidraget til kommunernes fortsatte kvalitetsudvikling på området. Der ses en god sammenhæng til det forestående arbejde med implementering af Anbringelsesreformen, herunder den kommunale opgave med at etablere en sammenhængende børnepolitik. BKF´s kontaktperson er Bruno Borella.

Anbringelsesreform Folketinget vedtog ultimo 2004 lovgivningen bag anbringelsesreformen. Loven træder i kraft 1. januar 2006 og indeholder en lang række af store og små ændringer i relation til den særlige støtte til børn og unge. Der fokuseres på tidlig indsats ved, at kommunerne skal udarbejde en børnepolitik, der skal sikre at indsatsen i normalsystemet og den særlige indsats over for de udsatte børn og unge er sammenhængende. Krav til sagsbehandling Kommunen skal i forbindelse med en undersøgelse

14

Lovændringen udvider børns ret til at blive hørt. Desuden skal familie og netværk inddrages mere. Således får kommunen pligt til at overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. For at styrke efterværnet får kommunerne fremover pligt til at træffe en egentlig afgørelse om, hvorvidt anbragte unge skal have foranstaltninger efter det fyldte 18. år. Nye bekendtgørelser Der kan som opfølgning på lovgivningen i efteråret 2005 forventes to nye bekendtgørelser. For det første en bekendtgørelse om de nye regler om dækning af udgifter og tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. For det andet en bekendtgørelse om standarder for sagsbehandlingen, som vil give kommunerne pligt til at træffe beslutning om, hvordan den tidlige indsats sikres, hvordan familie og netværk inddrages, og hvordan der sker opfølgning og evaluering. Efteruddannelse og servicedeklarationer I forbindelse med lovændringen har Socialministeriet iværksat efteruddannelse for kommunale sagsbehandlere og ledere på børneområdet. Styrelsen for Social Service har i samarbejde med 8 kommuner sat fokus på politisk vedtagelse af kommunalt serviceniveau på børne- og ungeområdet. Projektet hedder “Sammenhængende børnepolitik” og formålet er at udvikle, afprøve og formidle redska-

Ny vejledning Børne- og Kulturchefforeningen har i august 2005 modtaget socialministeriets udkast til ny vejledning om særlig støtte til børn og unge. BKF ﬁnder vejledningen detaljeret og velfunderet med mange eksempler og henvisninger vil anden relevant lovgivning og litteratur. Vejledningen understreger arbejdet med sammenhængende børnepolitik, vigtigheden af tværfaglighed, fokus på børneperspektivet og at løsningerne ﬁnes i nærmiljøet. Det er BKF´s vurdering at vejledningen vil blive et godt arbejdsredskab i forbindelse med implementeringen af anbringelsesreformen. BKF foreslår at vejledningen - eventuelt på sigt - til inspiration suppleres med en samling af gode eksempler på kommunale servicemål på børne- og familieområdet. BKF´s kontaktpersoner er Jette Runchel og Bruno Borella.

Integrationspolitik Mange kommuner arbejder med at formulere indsatsområder, målsætninger og politikker på integrationsområdet, ikke mindst når det gælder indsatsen for de tosprogede børn og unge. Som kommunale chefer med ansvar for integrationen af børn og unge har vi et klart ansvar for at bidrage til denne proces. BKF-inspirationsoplæg om integrationspolitik BKF’ s bestyrelse har på den baggrund udarbejdet en kommunal integrationspolitik for en ﬁktiv kommune. Integrationspolitikken, som er udsendt i foråret 2005, er et debat- og inspirationsoplæg, som kan benyttes i den enkelte kommune. Ikke mindst i de nye store kommuner er det afgørende, at der formuleres en kommunal integrationspolitik, som kan danne rammerne for en effektiv integration af tosprogede. Forventninger til medarbejderne Integrationsspørgsmålet fylder meget i den politiske og samfundsmæssige debat. Den politiske konsensus kan dog i perioder være svær at få øje på, og tilsvarende ser vi, at mange forskere er indbyrdes uenige om deﬁnition på og løsning af problemerne. For mange medarbejdere er der usikkerhed om, hvordan man skal tackle de daglige integrationsspørgs-

mål. Og hvis man ikke politisk tager stilling til disse spørgsmål, betyder det i praksis, at det er overladt til den enkelte medarbejder at fortolke kommunens integrationspolitik. Dette giver i en række tilfælde anledning til usikkerhed og frustration hos personalet - hvad forventes der egentlig af den enkelte medarbejder i en given situation? Inspirationspapiret er derfor udarbejdet for at kunne bruges i den enkelte kommunes proces om en konkret og handlingsorienteret integrationspolitik, som kan være retningsgivende for: • De løbende politiske og ledelsesmæssige beslutninger i kommunen • Den enkelte medarbejders arbejde med integrationsopgaven. I inspirationspapiret foreslår BKF bl.a.: • At den enkelte kommune udarbejder en integrationspolitik, som dækker det samlede kommunale område, med delpolitikker/målsætninger for de enkelte fagområder og tværgående områder samt tilhørende handlings- og evalueringsplaner • At der sikres et klart fokus på nye undervisningsmetoder og tilrettelæggelsesformer samt udviklingsarbejder om sprogstimulering og undervisning af tosprogede børn. Dels i de enkelte kommuner, dels på nationalt plan - politisk og i forsknings- og uddannelsesinstitutioner • At der i den enkelte kommune sikres en målrettet opkvaliﬁcering af personalet - ikke blot ift. kommunens integrationsværdier men særligt i de fagligt/metodiske tilgange til at løse de faglige opgaver. Her skal særligt peges på behov for efter-/ videreuddannelse af pædagoger og lærere i sprogstimulering og dansk som andet sprog. BKF’ s kontaktperson er Klaus Nørskov.

Notat om Børne- og Familieområdet Den sociale indsats omkring børn og familier med særlige behov indgår i stigende omfang som en del af børne- og kulturchefernes opgavefelt. I forbindelse med vedtagelsen af kommunalreformen og anbringelsesreformen har BKF drøftet nødvendigheden af at styrke evalueringen og dokumentationen af det socialfaglige arbejde i kommunerne. Endvidere er der behov for at skabe bedre forudsætninger for kommunalpolitikernes tilsyn med forvaltningens varetagelse af myndighedsrollen på dette område.

15

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge

ber til kommunalbestyrelsens vedtagelse, anvendelse og revision af en sammenhængende børnepolitik og standarder for sagsbehandling.

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge

Fokus på myndighedsrolle og dokumentation Bestyrelsen har i samarbejde med den nedsatte BKFarbejdsgruppe på børne- og familieområdet udarbejdet et notat, der som hovedtema har den kommunale myndighedsrolle og systematik/dokumentation på børne- og familieområdet. Notatet, som således kun berører en del af de samlede udfordringer på området, er sendt til socialministeren og Folketingets socialudvalg. BKF peger på nødvendigheden af politisk indsigt og opmærksomhed på området, som skal resultere i tydelige kvalitetsstandarder for det sociale arbejde. Dette sammen med forvaltningsledelsens udfordring med at sikre ensartethed og fælles systematik i udførelsen af sagsbehandlingen skal medvirke til at stimulere og kvaliﬁcere den faglige diskussion om mål, indsats og resultater. Sammenhængende børnepolitik Det er væsentligt at sikre et tværfagligt samarbejde på tværs af organisatoriske enheder. Også her har forvaltningsledelsen en særlig opgave i sammen med sine lederkolleger at støtte med klare arbejdsgange og klare beslutningsveje - og ved selv at praktisere det tværfaglige samarbejde. BKF anbefaler følgende handlinger på centralt niveau - ministeriet og KL: • Der udarbejdes en samling af gode eksempler på kommunale servicemål på børne- og familieområdet til inspiration for det kommunale arbejde • Der videreudvikles værktøj til sagsbehandlere med henblik på at alle formelle krav til sagsbehandlingen vedrørende formkrav og tidsfrister opfyldes • Der drøftes og eventuelt fastsættes landsdækkende succeskriterier for det kommunale sociale arbejde på børne- og familieområdet med henblik på at sikre sammenhæng mellem centralt ønske om serviceniveau og den kommunale opgavevaretagelse • Der bør indføres nationale evalueringer af kommunernes sociale indsats med henblik på at den enkelte kommune kan vurdere og reﬂektere over egen indsats BFK anbefaler følgende konkrete handlinger på det kommunalpolitiske niveau: • Den enkelte kommune fastsætter kvalitetsstandarder for arbejdet med børn og unge som understøttelse af en sammenhængende børnepolitik • Arbejdet organiseres, så der sikres sammenhæng mellem dagtilbud, skole og børne- og familieområdet. Der bør tages hensyn til dobbeltheden i

16

opgaveløsningen - både nærhed og koordineret tværfaglig indsats overfor borgeren og en faglig velkvaliﬁceret og højt specialiseret kompetence i den samlede opgaveløsning BKF anbefaler følgende handlinger på det administrative og udførende niveau: • Der udarbejdes klare beskrivelser af arbejdsgange og beslutningskompetence for de enkelte sagstyper • Ledelsen holder jævnligt det politiske fagudvalg ajour med såvel den økonomiske som den faglige udvikling på området. Dette kan blandt andet ske ved fremlæggelse af cases, som kan medvirke til afstemning af holdninger • Ledelsen sikrer indarbejdelse af systematik i arbejdet • Ledelsen sikrer et miljø, hvor dialog og reﬂeksion er grundlag for udviklingen af ﬂeksible løsningsmodeller, der passer til familiernes forskellighed • Ledelsen sikrer en synlig sammenhæng mellem prioritering af foranstaltninger og udnyttelse af den økonomiske ramme gennem løbende opfølgning i et tæt samarbejde mellem det faglige/beslutningstagende niveau og det økonomisk/administrative niveau • Det kommunale tilsyn skal tydeligt deﬁneres Endvidere er der som bilag til notatet vedhæftet en kortfattet sammenstilling med en række af de overordnede krav, som Lov om Social Service og Lov om Retssikkerhed og Administration stiller til kommunen. Notatet kan læses i sin helhed på hjemmesiden. BKF´s kontaktpersoner er Jette Runchel og Bruno Borella.

Vejledningsindsatsen i uddannelsessystemet, UU-centre mv. Den 1. august 2004 trådte vejledningsreformen i kraft. Fra denne dato er vejledningen om valg af uddannelse og erhverv for skolebørn og unge op til 18 år og de 19-25-årige placeret i én og samme organisatoriske ramme. Der er i hele landet etableret 46 centre, som med egen ledelse og uafhængigt af de institutioner, de betjener, har ansvaret for vejledning af målgruppen. Desuden har de ansvaret for et regionalt samarbejde med de regionale centre. I november 2004 gennemførte Rambøll Management for Undervisningsministeriet en undersøgelse af etableringen af UU-Centrene. Rapporten kan ﬁndes på undervisningsministeriets hjemmeside

BKF er enige i rapportens fokus og anbefaler: • at der sker en yderligere professionalisering af vejledningen - bl.a. gennem etablering af en grundlæggende vejlederuddannelse på diplomniveau • at der etableres en entydig ledelsesforankring med tydelig præcisering af ledelsesansvaret overfor kommunalbestyrelsen samt i forhold til at lede og fordele arbejdet i enheden. • at der udvikles af metoder til en afdækning af den enkelte elevs behov for vejledning som grundlag for en mere differentieret vejledning - herunder indsatsen i forhold til udsatte unge. • at der indgås faste aftaler med den enkelte folkeskole og specialskole om bistand i forbindelse med skolens tilrettelæggelse af uddannelses-, erhversog arbejdsmarkedsorientering (UEA). Sammenhængen mellem UEA’s trin og slutmål og UU’s arbejde med uddannelsesplanlægning gennem uddannelsesbogen tydeliggøres gennem aftalen. • at der indgås faste, skriftlige aftaler mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU-Centrene om overgangsvejledningen og gennemførelsesvejledning. I disse faste aftaler indgår aftaler om, hvem, der gør hvad i et forebyggende arbejde i forbindelse med frafald mv. • at samarbejdet med arbejdsmarkedets parter gennem arbejdsmarkedsnetværk eller - fora intensiveres • at der etableres netværk for unge med det formål at inspirere til iværksætteri og innovation. • at skolebestyrelse og kommunalbestyrelse fastholder deres ansvar for at udforme principper og en tydelig politik som afsæt for UU-Centrenes løsning af opgaven • at amterne og senere de nye kommuner gennem godkendelse af socialpædagogiske opholdssteder sikrer, at der indgås faste aftaler mellem institutionen og UU-Centret i lighed med folkeskolerne.

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge

Undersøgelsen viste, at etableringen generelt er forløbet tilfredsstillende. Og en del af de etableringsproblemer, som rapporten også afdækker er siden løst.

Dialogforum skal: • følge implementeringen af vejledningsreformen • rådgive Undervisningsministeren i alle vejledningsspørgsmål, • komme med forslag til nye initiativer på vejledningsområdet Rådet har i 2004-05 blandt andet drøftet et nyt kodeks for “etik i vejledning”, evalueringen af etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning i kommunerne og en henvendelse til Undervisningsministeren vedrørende en voksenvejledningsreform. BKF har i 2005 foreslået såvel Undervisningsministeriet som KL, at der indbydes til en konference vedrørende UU for at afklare problemstillinger med ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedets parter. Per B. Christensen er personligt udpeget medlem af det nationale dialogforum

Uddannelse til alle unge BKF har udarbejdet en handlingsplan for uddannelse for den femtedel af de unge, som i dag ikke får en uddannelse. Handlingsplanen er blevet modtaget positivt hos bl.a. kommunerne, på Christiansborg og i pressen. Handlingsplanen indeholder konkrete anvisninger, hvis aktualitet bliver skærpet i de nye og større kommuner, som får et mere entydigt ansvar på området. I handlingsplanen peges på følgende initiativer: Der er brug for en national strategi for at reducere restgruppen Vores uddannelses-, social-, arbejdsmarkeds- og integrationspolitik er slået fejl på dette område. Vi har brug for en national strategi for inklusion af de socialt og fagligt svage i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. En strategi, som skal formuleres og understøttes politisk, og som skal føres ud i livet i et samarbejde mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne, det offentlige vejlednings- og rådgivningssystem, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter. Kommunerne må påtage sig ansvaret som omdrejningspunkt i denne strategi.

BKF’s kontaktperson er Gunnar Nordestgaard

Dialogforum for vejledning I forbindelse med vejledningsreformen har Undervisningsministeren nedsat et nationalt dialogforum bestående af repræsentanter fra de kommunale parter, arbejdsmarkedets parter og 10 personligt udpegede medlemmer.

Børns start i dagtilbud Vi ved, at grundstenen til eksklusion starter i børns første leveår. Det er derfor afgørende, at dagtilbuddene arbejder målrettet og fokuseret på at sikre småbørn alderssvarende kompetencer i overensstemmelse med lovens krav om arbejde med pædagogiske læreplaner og de seks indholdstemaer.

17

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge

Folkeskolen Folkeskolen skal ændre sin praksis, så der også tages ordentlig hånd om de 20 % svageste børn. Der skal arbejdes med læringsstile og arbejdsmetoder, der også appellerer til de meget forskellige grupper af børn og unge, som ikke kommer fra hjem med boglige traditioner og/eller som ikke har intellektuelle forudsætninger for eller motivation til at honorere de mere traditionelle skolekrav. Udskoling og UU Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering skal udvikles og intensiveres i et samarbejde mellem folkeskolen/grundskolen, Ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne, således, at alle unge sikres en uddannelse. UU skal sikre en vejledning, så unge starter på en ungdomsuddannelse. Endvidere skal UU rette fokus på de unge, som dropper ud af et uddannelsesforløb eller aldrig får startet. De tosprogede De unge tosprogede udgør en særlig udfordring. Gruppen er mere heterogen end hidtil antaget. Mange tosprogede klarer sig godt i skolen og i det efterfølgende uddannelsessystem. Men der er en stor gruppe, som har særligt behov for undervisning og vejledning. Folkeskolen har et helt særligt ansvar for svage tosprogede (og etnisk danske) børn og unge for at sikre, at også disse får et socialt, demokratisk og kundskabsmæssigt grundlag for et godt liv - på lige vilkår med andre borgere i samfundet. Ungdomsuddannelserne Frafaldet fra ungdomsuddannelserne - især blandt tosprogede - er det største enkeltproblem. Frafaldet på de faglige uddannelser er på omkring 60% for unge med anden etnisk baggrund og mere end en tredjedel for etnisk danske unge. BKF peger på forskellige forklaringsårsager: 1. Erhvervs- og uddannelsesvejledningen af de svage unge er ikke tilstrækkelig, og tager ikke på tilfredsstillende måde hensyn til denne gruppe. Ligeledes skal gennemførselsvejledningen på erhvervsskolerne intensiveres 2. Ungdomsuddannelser er ikke rummelige nok, og særligt grundforløbene i erhvervsuddannelserne bør for de socialt og fagligt svage unge retænkes med udgangspunkt i praksisorienteret uddannelse med mindre vægt på de boglige elementer. Og mange kan ikke ﬁnde en praktikplads. 3. Hos en række unge mangler drev, motivation og engagement. Modsvaret er en kombination af

18

respekt for individet og klare og kontante krav og rammer, herunder økonomiske konsekvenser. Virksomhederne og arbejdsmarkedsparter Samspillet mellem arbejdsmarkeds parter, virksomhederne, ungdomsuddannelserne og kommuner er afgørende for en succesfuld integration af de svageste unge på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at virksomhederne sikrer, at der stilles det nødvendige antal praktikpladser til rådighed. Der skal sikres en garanti for den enkelte unge, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse, at der kan tilvejebringes en lærlinge- eller praktikplads, og at virksomhederne i øvrigt også er åbne over for unge med en anden etnisk baggrund. Kommunernes ansvar Kommunerne må gå foran for at etablere jobåbninger og praktikpladser til de 20%, der i dag ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Det er således en udfordring at skabe jobs og praktikpladser inden for de forskellige kommunale serviceområder, herunder det pædagogiske område, det tekniske område, ældreområdet og den resterende del af det sociale område. BKF’ s kontaktpersoner er Per B. Christensen, Gunnar Nordestgaard og Klaus Nørskov Ungdomspolitik i kommunerne Ungdomsringen har netop afsluttet en større spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge den faktiske udvikling i kommunernes arbejde med ungdomspolitik, herunder klubbernes inddragelse i den ungdomspolitiske indsats. Der blev sendt spørgeskemaer ud til alle kommuner og der er kommet svar retur fra 175 kommuner (66%). Undersøgelsen viser: • 50% af landets kommmuner har eller er på vej med en samlet ungdomspolitik - en stigning på 4 % siden 2001 • Blandt de 50% der ikke har en samlet ungdomspolitik er der 12 % der har en politik, der vedrører ungeområdet • 77% af kommunerne med en ungdomspolitik har inddraget unge i udarbejdelsen af ungdomspolitikken. Det er en stigning fra 70 % i 2001 • Det samlede antal kommuner som har et eller ﬂere ungdomsorganer har ikke ændret sig. • Det økonomiske tildskud til ungdomsorganerne er faldet med en tredjedel • Antallet af ungdomsorganer som har frie midler til igangsættelse af egne projekter er faldet fra 45 til 39% mens antallet som har høringsret eller udtaleret i ungdomsspørgsmål er steget fra 35 til 53% BKF’s kontaktperson er Jette Runchel

Børn og forældres retstilling i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet

Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe inden for børne- og familieområdet. Arbejdsgruppen refererer til bestyrelsen og det er dens opgave at kvaliﬁcere og inspirere til debat om foreningens emnefelter, give indspil til bestyrelsens arbejde og medvirke til at informere medlemskredsen for eksempel gennem indlæg til BKF-nyt.

Socialministeren har nedsat et udvalg, der arbejder med børn og forældres retstilling i forbindelse med anbringelser uden for hjemmet. BKF har været indkaldt til høring med udvalget. Spørgsmålene har bl.a. centrereret sig om kontinuitet i anbringelserne, herunder permanente anbringelser og tvangsadoption.

En stor del af arbejdet i arbejdsgrupperne foregår via “nettet”, men det hensigten at gruppen ved passende lejlighed vil få mulighed for også på mere fysisk vis at stikke hovederne sammen. Bestyrelsesmedlemmerne Bruno Borella og Jette Runchel er henholdsvis formand og næstformand for gruppen. Arbejdsgruppen har på fornem vis i det forløbne år bidraget med mange input i forbindelsen med udarbejdelsen af høringssvar og notater på det sociale område. BKF´s kontaktpersoner er Jette Runchel og Bruno Borella.

Børneattester Loven om indhentelse af børneattest indebærer, at offentlige myndigheder samt private foreninger og organisationer har pligt til at indhente en børneattest, inden der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i deres job skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Sigtet med loven er at skabe et bedre grundlag for at sikre, at der ikke ansættes eller beskæftiges personer i børnerelaterede job, som har fået dom for overtrædelse af straffelovens pædoﬁlibestemmelser. BKF hilser lovgivningen velkommen. Mange kommuner har allerede taget lignende skridt i forbindelse med lokale ansættelsesprocedurer. Samtidig har BKF gjort opmærksom på, at attesterne ikke må erstatte en afbalanceret og fornuftig daglig opmærksomhed på problematikken omkring seksuelt misbrug af børn/ unge. BKF har anbefalet, at ministerierne i fællesskab udarbejder en konkret vejledning for, hvordan frivillige foreninger og mindre private institutioner håndterer de indsamlede oplysninger. BKF´s kontaktperson er Bruno Borella.

Efter BKF’s opfattelse tager udvalgets spørgsmål udgangspunkt i forskellige grundholdninger til anbringelse, herunder om det er barnets ret eller forældrenes ret, der skal veje tungest i de tilfælde, hvor der er en interessekonﬂikt mellem parterne. Det vil efter BKF’s opfattelse være hensigtsmæssigt at anvise et overordnet princip, hvor man vægter den ene retning over den anden i vurderingen af, hvad der er det rigtige for barnet og barnets udvikling. Med udgangspunkt i konventionen om barnets rettigheder ﬁnder vi imidlertid, at barnets ret bør konstituere dette overordnede princip. Set ud fra dette perspektiv støtter BKF også en lempelse af reglerne for tvangsadoption, således at det i stigende grad bliver en handlemulighed både i forhold til de spæde børn, hvor der ikke synes realistisk udsigt til, at forældrene på hverken det korte eller det lange sigt bliver i stand til at varetage omsorgen for barnet og i forhold til de børn, hvor anbringelsesgrundlaget er ophørt, men barnets hovedtilknytning ligger i plejefamilien. Udvalget er ligeledes blevet bedt om at forholde sig til muligheder og barrierer samt fordele og ulemper ved at et barn har en “bisidder”, der løbende orienteres om barnets sag. BKF mener, at erfaringerne fra børnesamtalerne med fordel kan indgå i vurderingen af dette spørgsmål. BKF ﬁnder ikke at en bisidderfunktion er et entydigt godt eller et entydigt dårligt tiltag. Skal man have en bisidderfunktion, så kræver det efter BKF’s opfattelse først og fremmest frivillighed - altså at barnet kan sige fra. Derudover kræver det i forhold til bisidderne en meget grundig visitation og et grunduddannelsesforløb, således at bisidderen også ved, hvilke opgaver, man går ind til og at man forpligter sig i det lange perspektiv i forhold til dette barn. I dette grundddannelsesforløb bør indgå regler omkring tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Børne- og Ungeudvalget er også et element i udvalgets analyse. BKF ﬁnder, at den nuværende sammensætning af udvalget er udmærket og tilgodeser forældrenes retssikkerhed. BKF har understreget, at

19

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge

BKF´s arbejdsgruppe på børneog familieområdet

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge

usaglige økonomiske hensyn ikke bør kunne spille en rolle. Det er BKF’s vurdering, at det heller ikke sker i kommunerne i dag. Som alternativ model har BKF peget på muligheden for at nedsætte regionale børne- og ungeudvalg, hvor de kommunale politiske repræsentanter blev “krydset”, således at man aldrig behandlede sager fra egen kommune. Udvalgets afsluttende rapport forventes at blive publiceret i løbet af efteråret 2005.

visningsformer, der skal opmuntre elevernes faglige nysgerrighed og engagement, som fremmer eksperimenterende tilgange til stoffet og som tager sigte mod at mindske fravær og frafald. Der har fra ﬂere sider været rejst kritik af gymnasiereformen. Det må derfor forventes, at reformen af de gymnasiale uddannelser løbende justeres

BKF’s kontaktpersoner er Bruno Borella og Jette Runchel

Per B. Christensen har været personligt udpeget til den referencegruppe, der følger gymnasielovenes implementering. Gruppen blev nedlagt medio 2005

Børne- og ungdomspsykiatrisk følgegruppe

Produktionsskoler

BKF repræsenterer KL i en følgegruppe under Sundhedsstyrelsen, der følger op på anbefalingerne i Sundhedsministerets redegørelse fra 2001 for den børneog ungdomspsykiatriske virksomhed og fremtidige tilrettelæggelse. Blandt andet på baggrund af statusrapporten fra 2004 indgik regeringen aftale om at der via satspuljeaftalen blev afsat kr. 200 mio til børne- og ungdomspsykiatrien over en 4 årig periode. Satspuljeaftalen indebar også afsættelse af ressourcer målrettet arbejdet med spiseforstyrrelser. Der er i 2005 udarbejdet en ny statusrapport. Statusrapporten konkluderer at der løbende er sket udvidelser på området siden 1998 for at imødekomme det stigende pres på området. Det konstateres, at der ikke er sket en væsentlig nedbringelse af ventelister og ventetider, men at det er lykkedes at bremse den negative udvikling.

Der er med virkning fra 1. august gennemført en lovændring, således at en produktionsskole kun kan optage deltagere med tilskud når kommunalbestyrelsen i den unges hjemstedskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe .

BKF varetager KL’s repræsentation i følgegruppen ved Jette Runchel

Ungdomsuddannelser Gymnasiereform Med virkning fra 1. august er der gennemført en gymnasiereform der skal sikre: • at det faglige niveau i alle 4 gymnasiale uddannelser øges • at de 4 gymnasiale uddannelser får skærpet deres proﬁl, • at de naturvidenskabelige fag styrkes og • at der indføres grundforløb og studieretningsfag i uddannelserne og • at der indføres nye lærings - og undervisningsformer. BKF bakker op om den nye reform. Det glæder foreningen, at der i oplægget omtales lærings- og under-

20

BKF ﬁnder det hensigtsmæssigt, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har fået tildelt denne kompetence, således at produktionsskoleophold alene anvendes af unge, der har behov for at blive afklaret med hensyn til senere valg af en erhvervskompetencegivende uddannelse eller for at få øget deres grundlæggende kompetencer. BKF foreslår, at den enkelte kommune drøfter uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske kriterier for optagelse på produktionsskole med UU-centrene. BKF så dog helst, at kommunerne ud fra en samlet uddannelsesmæssig og økonomisk vurdering ﬁk driftsansvaret for produktionsskolerne. Endelig har BKF foreslået at der gennemføres en grundig analyse af produktionsskolernes elevproﬁl, af ﬂowet af elever mellem produktionsskoler og ungdomsuddannelser og valg og frafald i ungdomsuddannelsessystemet. BKF´s kontaktperson er Per B. Christensen

Sammenhæng i indsatsen for børn og unge

Sprogcentre for voksne De seneste års udvikling på sprogcentrene har været præget af: • At der er indført individuelle læringsplaner for kursisterne på sprogcentrene • At kursistgruppen på sprogcentrene er blevet mere differentieret set ud fra en beskæftigelsesmæssig og forsørgelsesmæssig vinkel. • At sprogcentrene fremover skal spille en langt mere aktiv rolle i arbejdsmarkedspolitikken rettet mod indvandrere • At mange sprogcentre udvikler kombinerede arbejdsmarkeds- og integrationsprojekter. BKF støtter initiativer på sprogcenterområdet, der sikrer et tæt samspil mellem sprogindlæringen og integrationsindsatsen med det formål, at indvandrerne får en sprog- og arbejdsmarkedskompetence. BKF har deltaget med et oplæg om samspillet mellem sprogindlæring og aktivering KL´s konference for sprogcentrene i september 2005. BKF´s kontaktperson er Per B. Christensen

21

Dagtilbudsområdet

Dagtilbudsområdet Regeringsgrundlaget på dagområdet Kvaliteten i børnepasningen er sat i fokus i regeringsgrundlaget fra februar 2005. Regeringen har således afsat 2 mia kroner i den kommende 4 års periode, som skal anvendes efter ansøgning til bedre kvalitet i børnepasningen. BKF har over for familie- og forbrugerministeriet foreslået, at puljemidlerne prioriteres til forskellige indsatsområder, herunder ledelse og uddannelse af ledere og medarbejdere, de socialt udsatte, anvendelsesorienteret forskning, omlægning af støttepædagogindsatsen og specialpædagogiske opgaver, herunder indsatsen omkring de tosprogede småbørn. BKF har også foreslået, at nogle af midlerne anvendes til at støtte arkitektkonkurrencer om institutionsbyggeri, der tager udgangspunkt i implementeringen af de pædagogiske læreplaner. BKF’s kontaktpersoner er Klaus Nørskov og Jette Runchel

Øget ansvarliggørelse af forældre Regeringen har ligeledes markeret, at man ønsker at arbejde for en øget ansvarliggørelse af forældrene. I den forbindelse er der fremlagt forslag om, at der skal kunne tilbydes “forældreprogrammer”. Styrelsen for social service er allerede i gang. BKF er blevet bedt om at stille med en repræsentant til en følgegruppe til projektet Parent Management Training (PMT). PMT er en evidensbaseret og forældreorienteret behandlingsog oplæringsmetode til brug i familier med børn i alderen 4 til 12 år med begyndende eller udtalte

22

adfærdsproblemer. Metoden er baseret på at ændre adfærdsmønstre i familien, således at det negative samspil mellem forældre og børn bliver brudt. PMTmetoden kan benyttes såvel i forhold til den enkelte familie som i mere gruppebaserede sammenhænge (f.eks. skole og daginstitution). BKF’s kontaktperson er Jette Runchel.

Frit valg på skole- og dagtilbudsområdet I forbindelse med lovforslag om mere frit valg på såvel daginstitutions- som skoleområdet har BKF i sine høringssvar taget til efterretning, at der politisk er vedtaget at øge forældrenes muligheder for frit valg. BKF har i sine høringssvar gjort opmærksom på en række uhensigtsmæssige sideeffekter, der er grund til at være opmærksom på. Det gælder: • Risiko for ghettoﬁcering af bestemte områder i kommunen med mange socialt svage borgere herunder borgere med anden etnisk baggrund. • Risiko for, at det systematiske og omfattende arbejde, som mange kommuner udfører med at sikre fælles værdier i både daginstitutioner og skoler/SFO´er, vil slås i stykker for en gruppe børn. Som bekendt er loven om frit valg gjort gældende på områderne. BKF fastholder, at det er meget afgørende, at der følges op på lovens konsekvenser - pædagogisk, økonomisk og administrativt. BKF´s kontaktpersoner er Klaus Nørskov og Kirsten Berntsen

BKF har i juni 2005 udarbejdet et notat om pædagogiske læreplaner. Notatet er udarbejdet som en opfølgning på BKFs publikation “Dagtilbudsområdet i bevægelse” , som blev vedtaget på BKFs generalforsamling i 2004. Notatet indeholder dels BKF’s holdninger og anbefalinger på området, dels et eksempel på, hvordan man kan organisere arbejdet med implementering af læreplaner. Læreplaner er rammen for det pædagogiske arbejde Loven om læreplaner hviler på den forudsætning, at alle børn skal have mulighed for at udvikle sig og erhverve sig omverdenskompetence og viden, også selv om deres sociale baggrund ikke er optimal. Derudover beskriver loven meget præcist, at legen er den dominerende metode, når børn skal lære. Kommunerne og institutionerne har taget opgaven til sig. Mange kommuner har allerede sikret sig uddannelse af pædagoger, lavet guidelines for arbejdet med pædagogiske læreplaner og meget andet. Og den kritik, som man kunne se op til lovens vedtagelse, er forstummet. BKF kan med tilfredshed notere sig, at der er en bred forståelse og accept af fokus på et målrettet pædagogisk arbejde med udgangspunkt i de 6 indholdstemaer. I notatet argumenteres endvidere for: Det pædagogiske paradigmeskrift BKF ønsker, at alle børn i dagpleje og daginstitutioner uanset social baggrund, får mulighed for at udvikle deres færdigheder og kompetencer og erfare sig viden om det samfund, de er en del af. Det har alle børn ikke. Dagplejen og daginstitutionen må derfor have en særlig opmærksomhed på at sikre, at børn fra socialt svage familier får mulighed for at udvikle sig. Det gør læreplaner særlig relevante, fordi mange af disse børn primært udvikler færdigheder og relevante kompetencer i relation til institutionspersonalet. Pædagogens rolle og opgave Den pædagogiske læreplan stiller krav om aktive pædagoger, som har evne, viden og vilje til at udfordre alle børn inden for de seks indholdstemaer. Ved voksentilrettelagte aktiviteter, projekter og temaer, ved at indrette det fysiske rum, så det udfordrer børnene til nye lege og aktiviteter, og ved at understøtte børns leg og samvær. Læreplaner er derfor et modspil til forestillingen om, at alle børn selv søger deres egne udfordringer eller er i stand til at udfordre hinanden.

Det gør nogle børn, men ikke alle! Pædagogens rolle og ansvar er alt afgørende for, at alle børn får mulighed for at udvikle færdigheder, viden og kompetencer. Mål, evaluering og dokumentation Pædagogiske læreplaner stiller krav om dokumentation og evaluering. Ikke af børnene, men af det pædagogiske arbejde i forhold til de opstillede mål i institutionens læreplan. Det skaber mulighed for på den ene side at vise forældrene, forvaltningen og politikere, hvad institutionen arbejder med, og på den anden side skaber det mulighed for, at personalet i højere grad selv får evalueret de pædagogiske processer og resultat af egen indsats. Godkendelse af pædagogiske læreplaner Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende hver institutions læreplan. I de nye store kommuner er det ikke praktisk muligt for, at det politiske niveau kan sikre en grundig og reel godkendelse af alle kommunes lærerplaner. Det er derfor BKF’s anbefaling, at ansvaret delegeres til forvaltningen. En variant kan være, at forvaltningen får delegeret opgaven men således, at der hvert år udvælges fx 5 eller 10% af institutionernes virksomhedsplaner, som fremlægges for fagudvalget til orientering. Det vil give udvalgets medlemmer mulighed for at følge det pædagogiske arbejde på institutionerne, herunder implementeringen af læreplanerne. Derudover kan man fx vælge, at medlemmerne af fagudvalget tilknyttes et distrikt - eller geograﬁsk område - som de én gang årligt holder møde med. Mødets formål skal være at skabe en dialog om arbejdet med de kommunale mål for arbejdet i institutionerne, herunder at institutionerne orienterer medlemmet om deres aktuelle arbejde i forhold til læreplaner. Derudover skal lederne hvert år fremlægge læreplan og handleplaner for forældrebestyrelsen til godkendelse, ligesom bestyrelsen skal godkende den årlige evaluering af arbejdet.

Dagplejen I lyset af den forestående kommunalreform og i lyset af tiltagene omkring pædagogiske læreplaner i dagplejen, ﬁnder BKF’s bestyrelse, at der er behov for at sætte særligt fokus på dagplejen som en central og vigtig brik i kommunernes dagtilbudsvifte. Bestyrelsen har derfor udarbejdet et notat omkring dagplejen og de særlige udfordringer dagplejen står over for. Dagplejens særlige faglighed og implementeringen af de pædagogiske læreplaner i dagplejen er et centralt

23

Dagtilbudsområdet

Pædagogiske læreplaner

Dagtilbudsområdet

punkt i notatet. BKF lægger vægt på vigtigheden af, at dagplejeledelsen sikrer udarbejdelse af en konkretiseret handleguide til dagplejerne i forhold til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. BKF mener, at arbejdet med de pædagogiske læreplaner sikrer en erfaringsopsamling, der kan være med til at give bidrag til formulering af en egentlig dagplejepædagogik. Den fortsatte rekruttering af dagplejere vil være en af de store udfordringer. BKF peger derfor på betydningen af at åbne ﬂere karriereveje for nye dagplejere, muligheden for at skabe arbejdsfællesskaber i legestuer og gæstedagplejer og ikke mindst en målrettet efter- og videreuddannelse på området. I forhold til efter- og videreuddannelse er der efter BKF’s opfattelse behov for en særlig fokus på dagplejeledelsen. De nye og større kommuner vil medføre, at dagplejen som institution bliver væsentligt større og det vil stille nye krav til både organisation og ledelse. BKF ser umiddelbart 3 modeller for den fremtidige organisering af dagplejen: ·

·

·

En central dagpleje, som vi kender den i de ﬂeste kommuner i dag. Her samles dagplejerne typisk i legestuer lokaliseret i de enkelte distrikter og nogen steder indgår dagplejepædagogerne i ledernetværk idistrikterne. En integreret dagpleje, hvor dagplejen indgår som et del-tilbud i en daginstitution eller en gruppe af daginstitutioner med fælles ledelse. Her vil dagplejerne typisk referere direkte til en institutionsleder og man kan på langt sigt se gæstedagplejen som en integreret løsning i daginstitutionen. En matrix-løsning, som er en kombinationsmodel, hvor dagplejen bevares som en selvstændig faglig søjle, der understøttes af bl.a. dagplejepædagogerne samtidig med, at dagplejen ledelsesmæssigt og aktivitetsmæssigt indgår i et ledelsesfællesskab med andre dagtilbud og/eller skoler i de enkelte lokalområder.

Uanset hvilken model, man vælger, mener BKF at det er afgørende vigtigt at der sikres et rum for videreudviklingen af den faglige søjle i dagplejen, således at dagplejen også fremover fremstår som et unikt tilbud med sine egne særlige værdier. Den organisationsmodel, man vælger i den enkelte kommune skal matches af en tilsvarende struktur for forældrebestyrelsen. BKF’s kontaktpersoner er Jette Runchel og Klaus Nørskov

24

Høringssvar på dagtilbudsområdet BKF-høringssvar om lov om madordninger i daginstitutioner BKF anfører i sit høringssvar, at vi tilslutter os, • at det gøres muligt, at madordninger i daginstitutioner kan omfatte alle aldersgrupper fra 0 år og opefter • at det er muligt at indregne lønomkostninger, som medgår til en forældrebetalt madordning, i den pris forældrene skal betale for at være med i madordningen. Dog således at kommunen får mulighed for at fastsætte et maksimumbeløb for forældrebetalingen til madordningen. Efterfølgende er der fra ministeriet udmeldt et maksimumsbeløb for forældrebetalingen. BKF-høringssvar om lov om frit valg på klubområdet mv. BKF har udarbejdet høringssvar om frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen samt minimumsgrænse for tilskud til privat pasning § 26 BKF kan tilslutte sig, at klubområdet sidestilles med dagområdet og skoleområdet mht. frit valg. BKF gør dog opmærksom på, at lovforslaget rummer en række latente risici eller uhensigtsmæssige sideeffekter. Helt grundlæggende drejer det sig om vægtningen af det enkelte individs frie valg ift. samfundets interesser som helhed. BKF udtrykker således en vis generelt betænkelighed ved frit valg, idet det - ud over fordele - rummer en risiko for: ghettoﬁcering, at kommuner kan spekulere i målrettet “eksport” af sociale problemer samt at arbejdet med indsatsen for sammenhæng i børns skole og fritidsliv kan blive slået i stykker. Hvilke områder er omfattet af loven? BKF har tilsluttet sig, at ændringen ikke omhandler klubtilbud iht. ungdomsskoleloven og folkeskoleloven (SFO II og III), idet disse klubtilbud er knyttet op omkring skolegangen på den enkelte skole. BKF har dog i høringssvaret givet udtryk for, at vi står uforstående over for, at der ikke også er fremsendt lovforslag om ændring af folkeoplysningsloven, hvorunder en lang række kommuner driver deres kommunale klubtilbud. Det er således BKFs opfattelse, at frit valg såvel må gælde klubtilbud ift. serviceloven, som folkeoplysningsloven, da det ofte er “tilfældet”, der historisk har afgjort, om klubtilbuddet tilbydes iht. den ene eller anden lovgivning. BKFs anmodning er ikke imødekommet.

BKF har derfor ikke kunnet tilslutte sig, at tilskudsprocenten beregnes ud fra den gennemsnitlige pris, men derimod ud fra enten det enkelte klubtilbuds pris eller en gennemsnitspris. BKFs anmodning er ikke imødekommet. BKF har endvidere peget på, at procedurer for lukning af tilgangen for medlemmer uden for kommunen skulle følge de retningslinier, der er gældende for dagområdet (mulighed ﬁr lukning af tilgang ved mere end 1 % af pladserne mv.) Retningslinierne for lukning af tilgang er blevet identisk med den der er gældende på dagområdet. Offentlig administration af private ordninger BKF har ikke kunnet tilslutte sig forslaget om, at kommunerne fremover skal tilbyde forældre at varetage administrationen af en pasningsordning, hvor forældrene selv arrangerer pasning af deres børn. BKF anser ikke dette for en offentlig opgave, og endvidere forholder lovgivningsteksten eller bemærkningerne sig ikke til de juridiske følgevirkninger. BKFs anmodning er ikke imødekommet. BKF-høringssvar om lov om pasningsgaranti til børn i dagtilbud BKF har tilsluttet sig hovedintentionen i ændringsforslaget om landsdækkende pasningsgaranti, herunder • At pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart • At hvis kommunen ikke kan anvise en plads efter reglerne, skal kommunen yde forældrene et økonomisk tilskud. • Indfasningsordningen frem til juli 2006, som den er beskrevet i bemærkningerne. BKF har ikke kunne tilslutte sig, • At det økonomiske tilskud, som kommunen skal yde til forældrene, skal svare til de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til den pågældende aldersgruppe.

BKF ser ingen rimelig begrundelse i, at forældrene får et tilbud der også indeholder, hvad der svarer til forældrenes egenbetaling. BKF anbefaler, at beløbet sættes til 67% af bruttoudgiften. • At det økonomiske tilskud skal ydes, hvis forældrene ikke får passet deres barn. • Formuleringen i § 1 Stk. 5. “Familie- og forbrugerministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien, herunder om frister for anvisning af plads, økonomisk kompensation til forældrene og forhøjelse af tilskuddet.” Denne formulering kunne give mulighed for en uhensigtsmæssig central styring af procedurer og speciﬁkke regler for kommunernes forvaltning af lovgivningen. BKF har anbefalet, at denne passus slettes. BKF’ s anmodning er ikke imødekommet. BKF-høringssvar om forældrebetaling for børn i dagtilbud BKF har afgivet høringssvar om lovforslag om ændring af forældrebetaling i dagtilbud. BKF ﬁnder det meget positivt, at forholdene for børnefamilierne er i fokus, og at der tages initiativer til at lette det økonomiske pres for småbørnsfamilierne, således at de i højere grad får mulighed for at prioritere f.eks. nedsat arbejdstid. Pr. 1. januar 2006 ændres loven, så kommunerne skal give minimum 75% i tilskud til børn under 3 år, og dermed at forældrebetalingen ikke kan overstige 25% . Fra 2007 påtænker Regeringen en tilsvarende nedsættelse af forældrebetalingen for børnehavebørn (ikke indeholdt i dette lovforslag). BKF har stillet to konkrete ændringsforslag: Takster skal kunne stige op til 25% i 2006. Af § 15 fremgår det, at hvis kommunerne i 2005 har ydet tilskud så forældrebetalingen er under 33% må taksterne ikke stige i 2006 for aldersgruppen fra 3 år og til skolealderen. En række kommuner har i indeværende regnskabsår en tilskudsprocent, som er højere end 75%. Det er BKFs opfattelse, at disse kommuner skal have mulighed for at hæve forældrebetalingen op til højest 25%. Det giver mening, at taksten for børnehavebørnene ikke kan hæves til over 25% for det kommende år men ikke, at forældrebetalingen ikke kan hæves fra fx 20 til 21%. Ministeriet har efterfølgende meldt ud, at der vil blive mulighed for at forhøje betalingen med op til 25%

25

Dagtilbudsområdet

Betalings/afregningsforhold Som bekendt, driver en række kommuner klubtilbud af meget forskellig karakter. Dels de mere traditionelle fritids- og ungdomsklubtilbud, dels en række særlige tilbud med udspring i de unges særlige interesser, fx motorklubber, gokart-klubber, rideklubber, byggelegepladser mv., som har et højere omkostningsniveau end traditionelle klubber. Endvidere er det karakteristisk for disse klubber, at antallet af medlemmer er særligt stort om sommeren, og mindre om vinteren.

Dagtilbudsområdet

Taksten skal følge dagtilbuddet - ikke alder. En lang række kommuner har besluttet at ﬂytte børn fra vuggestue eller dagpleje før de fylder 3 år. Fx når de er 2 år og 10 mdr. gamle. Hvis lovforslaget vedtages, som det er fremlagt, betyder det, at forældrebetalingen for børn i dagpleje/vuggestue - i mange kommuner - vil få følgende forældrebetalingsudvikling, (hvis de ﬂyttes når de er 2 år og 10 mdr.): • I alderen 24 uger indtil 2 år og 10 mdr. vil forældre betalingen fra 1. januar 2006 være 25 % af nettodriftsudgiften til en dagpleje eller vuggestueplads • I alderen 2 år og 10 indtil 3 år vil forældrebetalingen fra 1. januar 2006 være 25 % af nettodriftsudgiften for en børnehaveplads • I alderen 3 år og indtil skolestart vil forældrebetalingen udgøre 33 % af nettodriftsudgiften til en børnehaveplads. Da en børnehaveplads er billigere end en dagpleje/ vuggestueplads vil forældre få et kortvarigt fald i forældrebetalingen i 2 mdr, hvorefter forældrebetalingen vil øges med op til 32% (8 procent-point) den måned, hvor barnet fylder 3 år. BKF angiver i høringssvaret at det er uacceptabelt - og at det endvidere vil være uforståeligt for forældrene. BKF har peget på, at princippet for forældrebetalingen ændres, så den er afhængig af dagtilbuddet og ikke alder. Ganske som vi kender det fra overgang fra dagtilbud til SFO eller fritidshjem. BKF’s kontaktpersoner er Jette Runchel og Klaus Nørskov

BKF’s dagtilbudspjece På generalforsamlingen i november blev vedtaget en ny udtalelse om dagtilbud: “Dagtilbudsområdet i bevægelse” Vedtagelsen er nu trykt som en egentlig pjece. Pjecen er opbygget omkring 7 hovedafsnit, som dels beskriver de udfordringer, som vi står over for i de kommende år, dels beskriver BKFs politik på området med anbefalinger til, hvordan man arbejder med udfordringerne i de nye og større kommuner. De 7 hovedafsnit er: Det er forældrenes børn Det er forældrene, der har det primære ansvar for deres barns udvikling. Forældrene og dagtilbuddet samarbejder om barnets udvikling af alsidige kompetencer og begge parter indgår i arbejdet med at lære barnet om rettigheder, pligter og socialt ansvar. Kvalitet i dagtilbud Kvalitet i dagtilbud handler om at sikre læring og ud-

26

vikling. Dette skal foregå i et miljø baseret på tryghed og omsorg. Formålsbestemmelser, mål, læreplaner og anerkendte pædagogiske metoder præciserer, hvad vores overordnede forpligtelse indebærer. Vi skal rumme ﬂere børn Vi skal have ekstra fokus på børn med særlige behov allerede før de kommer i skole. Jo tidligere vi sætter ind, jo bedre for børnene. De kompetencer og potentialer, som det enkelte barn har med sig fra dagtilbuddet, er derfor helt afgørende for, hvordan barnet klarer sig senere i livet. Endvidere, at dagtilbuddets opgave at søge at kompensere pædagogisk i de tilfælde, hvor hjemmet ikke kan løfte forældreopgaven. Dygtige og nærværende voksne Vi har brug for nærværende, engagerede og fagligt kompetente pædagoger, herunder pædagoger, som kan varetage pædagogiske og organisatoriske opgaver sammen med medhjælperne. Der argumenteres for, at dagplejeren bør have en faglig viden, der svarer til indholdet af en PGU. Forældrene er vigtige Vi understreger, at forældrebestyrelserne er en central brik i styringen af dagområdet. Det er afgørende, at der i bestyrelsesarbejdet sker en afstemning af forventninger, og at der skabes et politisk rum, hvor bestyrelsen har mulighed for at sætte sit præg på dagtilbuddets udvikling. Det fælles dagområde Vi argumenterer for at der i den enkelte kommune sikres “Det fælles dagområde”. Det er kendetegnet ved fælles politikker, visioner, mål, traditioner og handlinger. Det er også kendetegnet ved fælles ledelse og styring samt dialog, samarbejde, udvikling, opgaveløsning, videndeling og evaluering på tværs. Og endelig er det kendetegnet ved fælles børnesyn, værdier, identitet og korpsånd. God ledelse skal læres Forventningerne til god ledelse er stigende. Den enkelte leder skal således kunne håndtere andet og mere end pædagogik og administration. Dagens leder skal også være omkostningsbevidst, ﬂeksibel og kvalitetsbevidst. Vi argumenterer for et skift fra alene faglig ledelse til ledelse som fag. Pjecen er fulgt op af 2 notater. Èt om dagplejen, og ét om læreplaner i dagtilbud som begge er omtalt her i beretningen. BKF’s kontaktpersoner er Jette Runchel og Klaus Nørskov

Folkeskoleområdet m.m.

Folkeskoleområdet m.m. Regeringsgrundlaget på skoleområdet Regeringen udsendte kort efter sin tiltrædelse i februar 2005 oplægget “Uddannelse i verdensklasse”, der omhandler grundlaget for fornyelse af folkeskolen. BKF har i et notat givet sine kommentarer til regeringsgrundlaget. Flere af områderne har givet anledning til konkrete lovforslag, som BKF har forholdt sig til. Fra notatet skal fremhæves følgende områder: Styrket efteruddannelse af ledere BKF ser skolelederne som nøglepersoner i en fortsat udvikling af folkeskolen. En målrettet videreuddannelse, som der lægges op til, bør især have fokus på pædagogisk ledelse. National handlingsplan for læsning Med udgangspunkt i bl.a. resultaterne fra PISA- og OECD-undersøgelser ﬁnder BKF det vigtigt, at der gives størst mulig opmærksomhed på læsning. BKF ser frem til, at der i den forventede handlingsplan også sættes fokus på undervisning af tosprogede og de særlige metoder, der her kræves. Styrket dansk, matematik, naturfag og historie BKF gør opmærksom på, at ﬂere timer til forskellige fagområder ikke alene er med til at styrke fagområdet. Der er også behov for kompetence- og metodeudvikling. En god start i skolen BKF er enig i, at børnehaveklassen skal gøres obligatorisk, og at der skal ske en styrkelse af samarbejdet

mellem indskolingen og daginstitutionsområdet. Arbejdet med læreplaner i daginstitutionerne kan være med til danne en rød tråd i overgangen til skolen. Obligatorisk afgangsprøve BKF ser forslaget om obligatoriske prøver i 9. klasse i hovedfagene som en fornuftig udvikling. BKF skal i øvrigt henvise til sit notat om, at alle fag skal være ligeværdige ved at gøre dem til prøvefag. Antallet af prøver skal ikke ændres, derimod kan en lodtrækning sikre, at alle fag på et eller andet tidspunkt bliver tilgodeset. BKF´s synspunkt har vundet gehør i ﬂere politiske partier i de seneste måneder. Evaluering og dokumentation BKF har gentagne gange slået til lyd for behovet for at styrke evalueringskulturen i folkeskolen. De nationale tests sammen med en bred evalueringskultur ser BKF som et middel til at fremme den differentierede pædagogik og ikke som et mål i sig selv. BKF anser det for væsentligt, at de enkelte kommuner påtager sig et konkret ansvar for at dokumentere deres resultater. Regeringsgrundlaget følges meget nøje af BKF. De konkrete lovforslag eller initiativer er blevet fulgt op med notater, synspunkter eller presseudtalelser. Der henvises her til særskilte beskrivelser inden for bl.a. evaluering og dokumentation, styrket kommunalt tilsyn samt ungdomsuddannelser til alle. BKF´s kontaktperson er Kirsten Berntsen

27

Folkeskoleområdet m.m.

Notat om SFO BKF har samlet sine synspunkter og holdninger om SFO i et notat fra januar 2005. BKF ser som udgangspunkt skolen som en helhed med undervisning og fritidspædagogik. Der er beskrevet de forskellige former for fællesskab, der er imellem pædagogerne i SFO og lærerne i indskolingen. BKF fremhæver skolebestyrelsens særlige forpligtigelse til at udforme principper og mål for SFO som en vigtig del af arbejdet omkring de yngste børn i skolen. Notatet afsluttes med en række anbefalinger til videre udvikling: • Undervisningen og SFO udgør en samlet skoledag, hvor der er fokus på børnenes udvikling inden for kompetenceområder både individuelt og i fællesskabet med de sociale relationer som en vigtig drivkraft. • Der sættes fælles mål for undervisningen og for SFO med udgangspunkt i de forskellige kompetenceområder. • Fritidspædagogikken skal række ud mod det omgivende samfund og være med til at bygge bro til det frivillige forenings- og sportsliv. • Skolepædagogerne skal med deres særlige kernefaglighed indgå som en særlig ressource i forhold til at fastholde og støtte sårbare børn i normalmiljøet. Det gælder støtte i form af bl.a. lektielæsning og særlig socialisering. • Ledelsen af SFO skal ses som en del af skolens ledelsesteam og kvaliﬁceres gennem efteruddannelse. BKF´s kontaktperson er Kirsten Berntsen

Diverse høringssvar på skoleområdet BKF har i den forløbne periode afgivet forskellige høringssvar inden for folkeskoleområdet. Det gælder: Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser BKF ser det som et godt initiativ at sammenskrive gældende regler i en bekendtgørelse. BKF hilser det også velkommen, at der er foretaget en sanering og en forenkling af reglerne, hvad angår de proceduremæssige rammer for prøver og eksamener. BKF kan tilslutte sig den konkrete ændring, der omfatter øgede muligheder for at anvende elektroniske hjælpemidler ved prøverne.

28

Høringssvar om ændring af folkeskoleloven om fripladstilskud til SFO Lovforslaget, som omfatter børn tilmeldt SFO, gør det fra januar 2005 obligatorisk for kommunerne at følge reglerne fra lov om social service, når der skal ydes hel eller delvis økonomisk friplads. BKF har i sit høringssvar tilsluttet sig ændringsforslaget, da det kunne konstateres, at 247 kommuner allerede fulgte servicelovens bestemmelser på SFOområdet. Høringssvar om ændringer i “Fælles mål” og i bestemmelserne om folkeskolens afsluttende prøver BKF har taget til efterretning, at der konsekvensændres som følge af beslutningen om indførelse af “litteraturkanon” gældende for de elever, der begynder 1. til 7. klassetrin fra skoleåret 2005/06 eller senere. Angående bestemmelserne om folkeskolens afsluttende prøver beklager BKF, at der ikke længere er mulighed for gruppeeksamen. En prøveform, der er blevet oplevet som en succes i bl.a. fysik/kemi. Angående den ny prøve i fysik/kemi og biologi, som er gældende fra foråret 2006, har BKF gjort opmærksom på det beklagelige i, at rammerne for denne prøve er meldt ud efter skoleårets start. Høringssvar om ændring af reglerne for valg til skolebestyrelserne I forbindelse med valg til skolebestyrelserne i 2006 er der udsendt udkast til ny bekendtgørelse på området. Den væsentligste ændring er, at der gås fra listevalg til enkeltmandsvalg. Valget vil fremover kunne ske elektronisk, så forældrene kan stemme hjemmefra. Der vil dog fortsat være mulighed for fredsvalg, hvis de involverede parter er enige om det. BKF ønsker, at der i bestemmelserne tilføjes, at enigheden fra de involverede skal meddeles skriftligt til valgbestyrelsen. BKF har afgivet høringssvar til det nye udkast og påpeger i sit svar nødvendigheden af, at reglerne omkring f.eks. afholdelse af elektronisk valg præciseres yderligere. BKF’s kontaktperson er Kirsten Berntsen

Grundskolerådet Grundskolerådet er rådgivende over for Undervisningsministeren i spørgsmål om grundskolen og ungdomsskolen. I 2005 har følgende temaer været på dagsordenen: • Drøftelse og udtalelse på baggrund af forskningsprojektet fra 2004 “De gode eksempler”. • Opfølgning på PISA-undersøgelse fra 2004 om 15 åriges færdigheder.

Udtalelserne inden for de nævnte områder har været i god overensstemmelse med BKF´s synspunkter på samme områder. Ud over temadrøftelserne har der været drøftelse med Undervisningsminister Bertel Haarder, der har givet oplæg om bl.a. Regeringsgrundlaget for folkeskolen. BKF´s repræsentant i Grundskolerådet er Kirsten Berntsen

En skole i bevægelse En skole i bevægelse - udviklingsprogrammet for folkeskolen I forbindelse med forliget om folkeskolen af 14. november 2004 blev det besluttet at iværksætte et udviklingsprogram “En skole i bevægelse” samt at afsætte 25 mio. kr. til aktiviteter inden for dette program. En beskrivelse af udviklingsprogrammet og dets syv indsatsområder ﬁndes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Undervisningsminister Bertel Haarder har tilkendegivet at programmet “En skole i bevægelse” videreføres. Programmet har fra starten været meget ambitiøst - men de relativt få midler, der har været afsat til et så omfattende program har ikke helt stået mål med intentionerne om inddragelse af folkeskolens aktører. Udviklingsprogrammet omfatter syv punkter, som er udtryk for et ønske om en bred og nuanceret udvikling af folkeskolen: 1. 2. 3. 4. 5.

Udvikling af naturfag 23 projekter Prøve- og arbejdsformer 73 projekter En mere sund livsstil 22 projekter Tryghed for alle 5 projekter/DCUM Fritid med fællesskab og udfordringer ikke oplyst 6. Flere aktive forældre 59 projekter 7. Lokale løsninger 193 projekter Skolebibliotekstilbuddet 8 Fælles ledelse for ﬂere skoler 0 Fastsættelse af skoledistrikter 0 Samdrift mellem skole og dagtilbud 11 Forsøg med skolestart 163 Rullende skolestart 11 Tre af programmets punkter har fået mere opmærksomhed i offentligheden end de øvrige.

Det er: • Tryghed for alle, som omhandler en koordineret indsats mod mobning bl.a. gennem et tæt samarbejde med DCUM. • Flere aktive forældre, hvor Skole og Samfund har gennemført en række debatinitiativer med forældre i skolebestyrelser og skoler. • Lokale løsninger, som åbner op for etablering af andre biblioteksformer, fælles skolebestyrelser, fælles skoleledelse, samdrift mellem skole og dagtilbud, forsøg med skolestart og rullende skolestart. Evaluering af “En skole i bevægelse” indledes i efteråret 2005. Formålet med evalueringen af “En skole i bevægelse er”: • At opsamle såvel positive som negative erfaringer fra skolernes udviklingsarbejder med de syv indsatsområder. • At beskrive samspillet mellem det kommunale/ amtskommunale niveau og de deltagende skoler (planlægning, gennemførelse og evaluering af udviklingsarbejderne). • At vurdere, hvordan udviklingsarbejderne i programmet “En Skole i Bevægelse” har medvirket til at fremme folkeskoleforligets ﬁre hovedområder. • At generere ideer og beskrive udviklingsmuligheder og perspektiver, som input til politikeres, skolers og andre interessenters beslutninger om kvalitetsudvikling af folkeskolen. Det er BKF’s opfattelse, at de mangeartede forsøg er til gavn for en udvikling af skolestarten, herunder er forsøg med rullende skolestart en værdifuld tilføjelse til det oprindelige program. BKF peger på at forsøg med nye måder at fastsætte skoledistriktsgrænser, nye ledelses- og samarbejdsformer mellem dagtilbud og skole kalder på yderligere opmærksomhed set i lyset af kommunalreformen. BKF peger i den forbindelse på at den kommunale handlefrihed ikke må tilsidesættes. Nok skal brugerne høres, men det er forkert at brugerne har vetoret. BKF’s repræsentant i den centrale følgegruppe er Gunnar Nordestgaard

OECD-review og PISA PISA- rapporten fra december 2004 viste, at Danmarks placering og resultater ikke er tilfredsstillende. Derfor skal folkeskolens evne til at give eleverne kundskaber have første prioritet. BKF har i forbindelse med både PISA og OECD-

29

Folkeskoleområdet m.m.

• Drøftelse og udtalelse om EVA´s rapport om kommunernes tilsyn og kvalitetssikring af folkeskolerne. • Udtalelse om Karakterkommissionens betænkning om ændring i karakterskalaen.

Folkeskoleområdet m.m.

rapporterne gjort sig en række overvejelser over, hvad der skal til for at sikre en højere faglighed i folkeskolen. BKF peger i sin handlingsplan især på 3 hovedområder, der skal i fokus: Faglighed, ledelse og evaluering. Faglighed Det er nødvendigt at se på, hvordan lærernes kompetencer kan styrkes og udvikles. Det gælder det konkret faglige inden for f.eks. naturfag, men det gælder også kompetencerne inden for didaktik, metodik og evaluering. BKF anbefaler, at der sættes massivt ind på efteruddannelse på de nævnte områder. Der er brug for, at alle gode kræfter inden for pædagogisk forskning og viden inden for DPU og CVU samarbejder om efteruddannelsessatsningen. Ledelse BKF har ved ﬂere lejligheder skrevet om behovet for at styrke folkeskolens ledelse på forskellige niveauer. Det er afgørende, at pædagogisk ledelse kommer i højsædet overalt i folkeskolen. Skoleledelsen skal som pædagogisk ledelse være garant for, at der er en rød tråd i skolens indhold og i de krav og udfordringer, som eleverne stilles overfor. Ledelsen af skolevæsenet - herunder børne- og kulturcheferne - skal være med til at sikre skoleledelsens muligheder for at udøve pædagogisk ledelse inden for de centrale såvel som de kommunale mål. Evaluering Til at sikre og udvikle kvaliteten i folkeskolen kræves efter BKF´s vurdering en systematisk evalueringskultur, hvor det ikke bare er eleverne, der måles, men også metoderne og miljøet. BKF ser evaluering som et middel til at nå de overordnede mål for folkeskolen. BKF ser i den forbindelse frem til centralt udviklede redskaber, der kan lette skolernes arbejde på området. BKF´s kontaktpersoner er Per B. Christensen, Klaus Nørskov og Kirsten Berntsen

Skolestart 2005 BKF har op til skolestarten i august 2005 fremsendt oplæg til pressen om “Faglige udfordringer til alle børn”. Oplægget tager udgangspunkt i de forventninger, der ligger til skolen fra de nye forældre om, at netop deres børn lærer noget og klarer sig godt. BKF understreger i oplægget, at der fra kommunernes

30

børne- og kulturchefer er stor fokus på folkeskolens kvalitet og på målet om at skabe udfordringer for det enkelte barn. Den differentierede og alsidige pædagogik er en forudsætning for fællesskabet og rummeligheden i skolen. BKF understreger, at der ikke skal være tvivl om folkeskolens hovedopgaver er, at • alle børn får faglige udfordringer • børnene udvikler deres personlighed og lysten til at lære gennem hele skoleforløbet • skolen bidrager til at skabe sammenhæng i samfundet. BKF påpeger betydningen af, at forældrene aktive medvirker til at sikre et godt skoleforløb. BKF ser endvidere strukturreformen og de nye opgaver, der ligger her - ikke mindst i forhold til at sikre svage børns undervisning -som en af de helt store udfordringer for kommunerne. BKF’s kontaktperson er Kirsten Berntsen

Specialundervisning Specialundervisningsbegrebet i lyset af strukturreformen I februar 2004 udsendte BKF notatet “ Fra specialundervisning til normalundervisning”. I notatet anbefales, at specialundervisningsbegrebet afskaffes og erstattes af differentieret undervisning, som tilgodeser børnenes forskellige behov. I lyset af den vedtagne strukturreform, hvor kommunerne får et entydigt ansvar for al undervisning, har bestyrelsen justeret oplægget og lægger op til en diskussion om, hvordan specialundervisningsbegrebet kan nytænkes. BKF ser en nedbrydning af skellet mellem normalog specialundervisning som et vigtigt skridt mod at udvikle og kvaliﬁcere skolernes pædagogik både metodisk og fagligt, så der kan tales om ægte undervisningsdifferentiering som udgangspunkt for høj faglighed for alle elever. En afgørende forudsætning for, at pædagogikken kan udvikles, er massiv efteruddannelse til alle lærere inden for metodeudvikling og evaluering. BKF ﬁnder det fortsat afgørende, at børn med svære handicaps fortsat kan undervises i særlige tilbud. BKF understreger i sin konklusion, at der som grundlag for lovændringen om afskaffelse af specialundervisningsbegrebet igangsættes pilotprojekter i udvalgte kommuner. BKF´s kontaktperson er Kirsten Berntsen

BKF´s kontaktperson er Kirsten Berntsen Kvalitet i specialundervisning (KVIS) og det centrale udvalg (DCU) Undervisningsministeren har besluttet, at programmet for kvalitet i specialundervisning forlænges i perioden 2005-2007 som led i overgangen til en ny kommunal struktur. KVIS 2 skal medvirke til at forbedre og understøtte samlingen af ansvaret for folkeskolens specialundervisning og den specialpædagogiske bistand i kommunerne samt forberede samarbejdet mellem kommunerne indbyrdes og mellem kommuner og region. Til styring af programmet indgår et centralt udvalg (DCU) samt 16 regionale udvalg et i hvert amt. Fra 01.01.06 aﬂøses de nuværende 16 af 5 regionale udvalg, således at der for hver af de nye regioner etableres et regionalt udvalg med tilknyttet konsulentbistand. Endvidere er det besluttet at videreføre den eksisterende KVIS-portal www.kvis.dk BKF følger området tæt og har haft det på dagsordenen også til amtskredsformandsmøderne. BKF´s repræsentant i DCU er Kirsten Berntsen. Suppleant er Gunnar Nordestgaard.

Folkeskolen og globalisering Regeringen har nedsat et globaliseringsråd, der som et af hovedemnerne beskæftiger sig med folkeskolens og uddannelsernes rolle i globaliseringen. Globaliseringsrådet afholdt d. 18.-19. august en konference om folkeskolen, hvor BKF var indbudt

til at komme med et indspil. Til konferencen havde Regeringen udarbejdet et oplæg med titlen : “Verdens bedste folkeskole - vision og strategi” Af BKF´s oplæg fremgår bl.a , at folkeskolen skal magte at give alle børn • tidssvarende faglige kvaliﬁkationer • personlige og faglige udfordringer gennem skoleforløbet • plads til at udvikle deres personlighed gennem skoleforløbet • forståelse for og evne til at navigere i et demokratisk samfund • lyst til at lære nyt og blive ved med det Samtidig er skolen et centralt bidrag til indre sammenhæng - en sammenhængskraft i vores samfund. Det er derfor væsentligt, at folkeskolens lovgrundlag - og ikke mindst formålsformuleringen - tager højde herfor. BKF ﬁnder det afgørende, at den danske globaliseringsstrategi ikke blot handler om, hvordan Danmark skal positionere sig og udvikle sine kompetencer i en international arbejdsdeling. Globaliseringsstrategien bør også fokusere på, hvordan vi aktivt og offensivt deﬁnerer og formidler danske og europæiske ideer. Det handler om at sælge den danske samfundsmodel, de danske velfærdsydelser, at bevidstgøre andre om styrken ved den demokratiske samfundsmodel og blive mere klar på, hvad det vil sige at være dansker og europæer i et internationalt samfund. BKF blev også bedt om at bidrage til Globaliseringsrådetsrådets drøftelse af fremtidens erhvervsuddannelser på rådets møde i august, bl.a. med foreningensoplæg om “uddannelse til alle”. BKF`s deltager i Globaliseringsrådets arbejde er Per B. Christensen

Evaluering i folkeskolen Evalueringsinstituttet (EVA) Centrale evalueringsværktøjer I den skriftlige beretning fra 2004 var der et omfattende afsnit om evaluering. I denne beretning indgår evaluering i ﬂere forskellige afsnit. Området har haft stor bevågenhed i BKF, da evaluering er et afgørende redskab til at få øget kvalitet i folkeskolen. BKF´s ønske og anbefaling fra 2004 om, at der centralt blev udarbejdet værktøjer til brug for lærerne i den daglige undervisning, er blevet taget alvorligt, idet

31

Folkeskoleområdet m.m.

Specialundervisningens organisering på skolerne I forbindelse med udspil fra Undervisningsministeren om organisering af specialundervisningen i tilknytningen til skoledagen har BKF formuleret følgende holdning: Specialundervisningen skal som udgangspunkt gives så tæt på normalundervisningen som muligt. BKF opfordrer til, at der tages individuelle hensyn, og at specialundervisningen ydes så ﬂeksibelt som muligt for at undgå, at det enkelte barn tages ud af undervisningstimerne. For de yngste elever vil specialundervisningen kunne gives i tilknytning til SFO. BKF opfordrer til, at kommunerne får tid til at tænke i maksimal ﬂeksibilitet, og at skoleåret 2005/06 bliver et frivilligt år til at overveje, hvordan specialundervisningen kan tilrettelægges ud fra børnenes behov og med maksimal ﬂeksibilitet.

Folkeskoleområdet m.m.

der aktuelt er ved at blive lavet et centralt udspil om fremme af evalueringskulturen i folkeskolen. I dette udspil indgår også en såkaldt evalueringsværktøjskasse, der indeholder såvel vejledning som fagspeciﬁkke inspirationsmaterialer som IT-baserede tests. BKF hilser udspillet velkomment, men ﬁnder, at den tidsplan, der er tilknyttet, er meget stram. Det forventes, at de IT-baserede tests er klar til at skulle have virkning i slutningen af skoleåret 2005/06, for så vidt angår testene på de ældste klassetrin. BKF anbefaler, at der gives tid til afprøvning, så der er sikkerhed for, at de IT-baserede tests fungerer, når de skal bruges på skolerne. EVA og Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen BKF har i den forløbne periode haft et godt samarbejde med EVA. Udgangspunktet for dialogen har været de forskellige evalueringsrapporter - herunder bl.a. rapporterne om undervisningsdifferentiering, løbende evaluering og kommunernes tilsyn. Indholdet og konklusionerne af disse rapporter er indgået i BKF´s forskellige udtalelser og notater om folkeskolen. I Regeringsgrundlaget “Uddannelse i verdensklasse” er foreslået, at der nedsættes et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. Rådet skal understøtte en ny statslig styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling. BKF har i tilknytning til forslaget en række spørgsmål om bl.a. relationen og afgrænsningen mellem EVA og de nye råd. BKF ﬁnder, at oprettelsen af det nye råd vil kræve nærmere dialog, og ser frem til at blive inddraget. BKF´s repræsentant i EVA er Bjarne Pedersen BKF´s kontaktpersoner er Kirsten Berntsen og Klaus Nørskov

Udvalget om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen Undervisningsministeren har i juni 2005 nedsat et hurtigt arbejdende udvalg om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen. Baggrunden for udvalget er et ønske om at støtte skolerne i deres arbejde med at opretholde eller skabe disciplin og god adfærd i skolen. Dette ønske har bl.a. udgangspunkt i, at de seneste

32

PISA-undersøgelser viser, at også eleverne selv vurderer ro i undervisningen som en forudsætning for, at få det fulde udbytte af deres skolegang. Ligeledes viser en undersøgelse, at skoler, der vægter disciplin, og som har et klart og kendt værdigrundlag, også er dem, der er bedst til at bryde den negative sociale arv. Indholdet af udvalgets arbejde er præciseret på følgende hovedområder: • Medvirke ved udarbejdelse af en vejledning om disciplin og god adfærd i folkeskolen • Præsentere gode eksempler • Bidrage med synspunkter om, hvorvidt gældende regler på området er hensigtsmæssige Inviteret til at deltage i arbejdet er samarbejdsparterne omkring folkeskolen. Formanden for Grundskolerådet Kathrine Lilleør er udpeget som formand for udvalget. Der er lagt op til at afholde 3 til 4 møder i udvalget. Arbejdet skal afsluttes med udsendelse af vejledningen i begyndelsen af 2006. BKF’s repræsentant i udvalget er Kirsten Berntsen

Ungdomsskolen Ungdomsskolen US-Centret i Odense forestår et projekt med overskriften “Kompetenceudvikling i Ungdomsskolen et udviklingsprogram”. Programmet har til formål at forberede ungdomsskolerne og de ansatte på fremtidens udfordringer gennem fokus på udvikling af organisation og ledelse. Du kan se mere om projektet på US-Centrets hjemmeside. BKF har sæde i følgegruppen. Udviklingsprogrammet er et tilbud til større og mindre ungdomsskoler om at forbedre eller forny ledelsen, kommunikationen og forhold til medarbejdere og unge. Dette kan ske via et arbejde med den personlige ledelse og/eller ungdomsskolens organisation. BKF ﬁnder udviklingsprogrammet relevant for de udfordringer, som ungdomsskolen står overfor. Ungdomsskolen skal i dag udfylde en anden og langt mere kompleks opgave for unge, end den historisk har været designet til. Det moderne samfund stiller krav om en ungdomsuddannelse som basis for den videre tilværelse. Det udfordrer såvel ungdomsskolen, som øvrige aktører

• Ungdomsskolen som uddannelsesformidler (almene fag, heltidsundervisning for “skoletrætte” unge, uddannelsesaktiviteter for 2-sprogede m.v., vejledning) • Ungdomsskolens rolle som opdrager til demokrati. (ungdomssekretariat, ungdomspolitiske konferencer , opdragelse gennem ungdomsskolens tilbud) • Ungdomsskolen som fristed ( cafearrangementer, kulturtilbud, klubber mv.). Det er BKF’s opfattelse at benævnelsen “ungdomsskolen” må vurderes til fordel for en tydeliggørelse af “søjlerne”, som kan fremspringe af kommunernes mere helhedsorienterede ungepolitik. BKF arbejder for, at den ﬂeksible ungdomsskolelovgivning - gøres endnu mere ﬂeksibel. BKF anbefaler, at kommunerne vedtager en helhedsorienteret ungdomspolitik, der politisk præciserer rammerne for ungdomsskolens virksomhed og kommunens prioritering heraf. Der henvises til BKF’s hjemmeside, hvor foreningen uddyber foreningens synspunkter i en helhedsorienteret ungepolitik. BKF’s kontaktperson er Gunnar Nordestgaard

Cirius - Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter Cirius har i det forløbne år skiftet status fra at være en selvstændig statslig institution til at være en styrelse i Undervisningsministeriet. Dette skal ses som et udtryk for, at regeringen ønsker at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser. Cirius har gennemført ændringer i organisationens opbygning og bestyrelsens sammensætning. Hovedmålet for Cirius, at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser er stadig uændret. Indenfor grundskole og gymnasium ﬁndes 3 uddannelsesprogrammer Leonardo, Sokrates og Ungdom. Cirius har i det forløbne år været præget af 4 væsentlige forhold: • Cirius´ ændrede status fra selvstændig organisation til styrelse i Undervisningsministeriet • inddragelsen af Cirius i regeringens Globaliseringsråd gennem udpegelsen af Cirius direktør til rådet • udarbejdelsen af en globaliseringsplan for det

danske uddannelsessystem og for verdens bedste folkeskole • fordeling af midler - særligt for vort område 4,5 mill. kr. fra regeringens satspuljer Ændringerne inden for Cirius kan ﬁndes beskrevet på www.ciriusonline.dk , hvor der ligeledes kan hentes informationsbreve. BKF har udover deltagelsen i Cirius´ løbende arbejde i Sektorudvalget for grundskole og gymnasium deltaget i Globaliseringsrådets seminar d. 18. og 19. august. BKF´s formand Per B. Christensens indlæg på Globaliseringsrådets seminar ﬁndes på rådets hjemmeside under Statsministeriet www.stm.dk BKF’s repræsentant i sektorudvalget for grundskolen og gymnasiet er Per Udesen

Gennemsigtighed og åbenhed Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne er fra 1. juli 2003 og handler om, at borgerne enkelt og hurtigt skal kan vurdere kvaliteten af undervisningen på de enkelte undervisningsinstitutioner gennem institutionens hjemmeside. BKF anbefaler at indenrigsministeriets skabeloner anvendes som grundlag for opbygningen af hjemmesiderne. BKF ﬁnder det meget afgørende, at de oplysninger, der lægges på hjemmesiden, er enkle og overskuelige. Hjemmesiden kan ikke erstatte den nære dialog mellem skolen og hjemmet, men er et væsentligt supplement hertil. BKF ﬁnder at hjemmesiden er en vigtig del af skolernes tilsynspligt og et godt redskab for forældrene i bestræbelserne på at sikre et højt informationsniveau. BKF’s kontaktperson er Gunnar Nordestgaard

Undervisningsministerens Sorø-møde 2005 Undervisningsministerens Sorø-møde fra d. 2. - 4. august havde følgende temaer: • • • •

Det danske uddannelsessystem og globaliseringen Den danske fortælling Læreruddannelsen og Integration.

I forbindelse med Sorø-mødet lancerede BKF sit nye udspil om “Uddannelse til alle” samt BKF`s bidrag til debatten om “Folkeskolen i globaliseringens tidsalder” BKF´s kontaktperson er Per B. Christensen

33

Folkeskoleområdet m.m.

på ungeområdet. Ungdomsskolens tilbud baserer sig fortrinsvis på 3 hovedsøjler:

Folkeskoleområdet m.m.

Læreraftalen BKF har med interesse registreret regeringens interesse for lærernes arbejdsforhold. Forhandlingerne i forbindelse med OK-2005 førte ikke parterne til enighed om en aﬂøsning af den nuværende arbejdstidsaftale. Det betyder, at den gældende arbejdstidsaftale i princippet videreføres uden ændringer frem til 2008. Det gør skolen imidlertid ikke. Det bevirker, at der i højeste grad er behov for en fortsat vurdering af både udviklingsmulighederne i den eksisterende aftale og muligheden for en forsøgsvis fornyelse af aftalen gennem decentrale forhandlinger mellem den enkelte kommune og Danmarks Lærerforening. Folkeskolen er en kommunal opgave og resultaterne af decentrale forhandlinger bør vise den forskellighed, kommunerne ønsker at løse folkeskoleopgaven på. Udfordringen i udformningen af en ny arbejdstidsaftale er derfor at få stemt forventningerne til en praksis af: Hvordan skal “livet leves” på vores skole - og herefter lade det være grundlaget for arbejdstidsaftalen. BKF har ved ﬂere lejligheder givet udtryk for, hvilke principper en aftale om lærernes arbejdstid bør bygge på. BKF’s synspunkter tager afsæt i dét, der skal karakterisere en moderne arbejdsplads: • Den lokale ledelse skal have et solidt ledelsesmæssigt råderum inden for de rammer, der er afsat af byrådet • Ledelse udøves i samarbejde med de ansatte • Lederens råderum skal sikre skolens lærerteam et professionelt råderum i forbindelse med undervisningen inden for de rammer, der er sat af ledelsen og kompetente organer i øvrigt • Aftalen skal understøtte elevernes behov for god og stabil kontakt med lærerne • Aftalen skal sikre muligheder for en ﬂeksibel tilrettelæggelse, hensigtsmæssigt samarbejde o.l. • Aftalen skal understøtte lærernes deltagelse i samarbejde på tværs af faggrupper BKF mener ikke, at der eksisterer en modsætning mellem lederens ret til at lede og fordele arbejdet og medarbejdernes mulighed for at påtage sig ansvaret for den konkrete udviklings- og læringsopgave. Selve ledelsesretten må anses for givet. Det professionelle råderum, som lærerne eller teamene skal have, bliver derfor delegeret fra ledelsen og bliver varetaget under ansvar over for denne.

34

BKF anbefaler at der lokalt søges opnået enighed kommunen og Danmarks Lærerforening om en arbejdstidsaftale, som hviler på: • at aftalen er enkel og let at gennemskue samt let at administrere • at der er en fast årsnorm , der efterlader den nettoarbejdstid, som den ansatte kan levere på skolen. • at der er et selvstændigt pædagogisk råderum i selvstyrende grupper, som får kompetencen til og opgaven med at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter i det udviklingsog læringsmiljø, som skal skabes for en bestemt gruppe elever. • at der samarbejdes med andre team, med ledelsen, med forældre, med eksterne samarbejdsparter, med det fritidstilbud, som gruppen af elever frekventerer, med områdeinitiativer af social eller kulturel karakter, fælles kommunale aktiviteter osv. BKF’s kontaktpersoner er Leo H. Knudsen, Jens Vibe Michelsen og Gunnar Nordestgaard

Nyt BKF - folkeskoleoplæg I 1999 blev oplægget “Folkeskolen i det 21. århundrede” vedtaget på foreningens generalforsamling. Dette oplæg er blevet nyvurderet og udsendt til medlemmerne i forbindelse med generalforsamlingen i 2005 med titlen: “Folkeskolens udfordringer frem mod 2010 - kommunernes ansvar “. Nyvurderingen er sket med baggrund i den aktuelle udvikling i folkeskolen. Der er sket ganske meget fra 1999 til 2005. Bestyrelsen besluttede i forbindelse med nyvurderingen at bede en række forskellige personer om at kommentere og give kritisk/konstruktive kommentarer i forbindelse med redigering og omskrivning af oplægget. Ud over referencegruppen har oplægget været sendt til høring i amtskredsene. Høringssvarene herfra er indgået i oplægget. BKF´s kontaktperson er Kirsten Berntsen

Kommunernes tilsyn med folkeskolen Evalueringsrapporten fra EVA “Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen - mellem tilsyn og kvalitetsudvikling” påviser, at kommunerne mangler tydelighed og systematik i deres lovpligtige tilsyn.

I forbindelse med offentliggørelse af rapporten udsendte BKF en pressemeddelelse med udgangspunkt i et revideret notat “Hvordan sikrer kommunerne kvalitet og fælles udvikling på folkeskolerne?” BKF understreger i notatet betydningen af, at den enkelte kommune har det nødvendige overblik og den nødvendige dokumentation for skolernes kvalitet og resultater. Som en understøtning af tilsynet ﬁnder BKF det meget vigtigt, at der udvikles en evalueringskultur, der går på to ben. • Der skal på den enkelte skole arbejdes med selvevaluering som den løbende evaluering i relationen mellem lærer og elev/forældre. • Der skal arbejdes med resultatvurdering, som sikrer anonym beskrivelse af en skoles/kommunes resultater på udvalgte områder. Ekstern evaluering indgår som en del af resultatvurderingen. BKF anbefaler, at der som grundlag for kommunernes tilsyn udarbejdes en vejledning, der omfatter følgende forhold: • Hvad skal tilsynet vurdere? • Hvilke parametre skal indgå i vurderingen af den gode skole? • Hvad skal tilsynet omfatte? For at leve op til kravet om kvalitetssikring af folkeskolen ﬁnder BKF, at tilsynet fremover vil være en opgave, som de kommunale chefer på området til stadighed må arbejde med. Det vil være nødvendigt, at der i kommunerne indbygges en fast procedure for opsamlinger og tilbagemeldinger til såvel det administrative som det politiske niveau. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunerne lærer af hinanden, og at der er mulighed for at sammenligne på tværs af kommunerne. BKF indgår gerne i den fortsatte drøftelse af, hvordan tilsynet kan kvaliﬁceres og gøres mere konkret inden for den nuværende lovgivning.

10. klasse et overgangsår Det må forventes at regeringen i efteråret fremlægger et samlet forslag, hvor 10. klasse er starten på en ungdomsuddannelse og med væsentlige elementer af brobygning. BKF mener fortsat, det skal være et kommunalt ansvar. Antallet af unge, der vælger 10. klasse er fortsat faldende. Det tyder på, at regeringens initiativer og kommunernes vejledningsindsats er begyndt at virke. Der er dog fortsat grund til at præcisere, at 10.klasse alene bør være et uddannelses- og overgangsår for de elever, der fagligt eller modenhedsmæssigt er usikre - også på deres valg af ungdomsuddannelse. Det er BKF’s opfattelse: • at 10. klasse er starten på en ungdomsuddannelse snarere end afslutningen på grundskoleforløbet • at 10. klasse bør organiseres som et uddannelsesår i et selvstændigt ungdomsmiljø gerne i samarbejde med ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning , ungdomsuddannelserne og andre tilbud til unge • at 10. klasse bør være ﬂeksibel og modulopbygget. Der er måske nogle unge, der kan klare sig med et halvt overgangsår • at 10. klasse ikke må ses isoleret, men skal ses som en del af kommunens samlede uddannelsespolitik, hvor 10. klasse indgår som brobygning til undomsuddannelserne • at 10. klasse skal have en selvstændig uddannelsesproﬁl, hvor samarbejde og partnerskab med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet og andre lærerproﬁler giver nye faglige dimensioner i tilbudet. Derfor bør der ikke være krav om læreruddannelse i. Vi skal have en bred sammensat lærerstab i 10. klasse. Det er BKF’s opfattelse, at 10. klasse e et kommunalt ansvar, men ikke bør være en del af folkeskoleloven. BKF’s kontaktpersoner er Per B. Christensen og Gunnar Nordestgaard

BKF´s kontaktpersoner er Kirsten Berntsen og Per B. Christensen

35

Folkeskoleområdet m.m.

BKF har i notat fra april 2004 sat tilsynsforpligtigelsen på dagsordenen og opfordret til, at forpligtigelsen tages alvorligt.

Kultur og fritid

Kultur og fritid Regeringsgrundlaget på kulturområdet Regeringsgrundlaget spiller på tre begreber: Prioritet, variation og fremsyn. Prioritet fordi kunst, kultur og idræt er en vigtig del af mange menneskers liv, hvad enten det gælder ﬁnkultur eller populærkultur, eliteidræt eller breddeidræt. Variation fordi gamle grænser nedbrydes og fremsyn fordi kultur, kunst og idræt påvirker og påvirkes af den teknologiske, økonomiske udvikling. Regeringen ønsker at styrke kendskabet til den fælles kulturarv. Det vil blandt andet ske ved fri entre til museer, støtte til bedre formidling samt nyttiggørelse af museernes viden om kulturarven i undervisningssammenhæng. Endvidere lægges op til bedre vilkår for frivillige idrætsledere gennem ændring af skattelovgivningen. Regeringen vil arbejde for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark. BKF´s kontaktperson er Carsten Anderskov

Kultur for børn Netværkets indsatsområder har været: • Børns møde med den professionelle kunstner • Formidling for små børn • Kvaliﬁcering af formidlere • Børnekultur på nettet • International børnekulturudveksling Blandt de særlige områder man vil tage op i den kommende tid kan nævnes:

36

• Udvidelse af de regionale kulturaftaler, så fokus på børnekulturen kvaliﬁceres gennem forskellige støttefunktioner og målrettet erfaringsformidling • Styrkelse af det tværministerielle samarbejde, så kunst og kultur kan få en naturlig plads i dagtilbud og skoler Og endelig et forslag, helt i tråd med formandsberetningen på sidste årsmøde: • Plads til børnekulturen i kommunalreformen, så børnekulturen kan blive et af de midler der binder de nye kommuner sammen. BKF har også i det forløbne år haft et konstruktivt samarbejde med Børnekulturens Netværk. Det har blandt andet givet sig udtryk i oplæg på konferencer og ude i kommunerne et øget fokus på børnekulturen, som igen har medvirket til etablering af forskellige kulturtiltag rettet mod børn, ansættelse af ﬂere børnekulturkonsulenter og i det hele taget øget bevidsthed om emnet børnekultur. BKF´s kontaktperson er Carsten Anderskov

Folkeoplysning Folkeoplysningsområdet vil påkalde sig øget opmærksomhed i den kommende tid: I sammenlægningskommunerne skal man i gang med opgaven at formulere en ny fritidspolitik - og for at det kan komme til at foregå i en åben og ligeværdig proces må der opstilles klare mål og søges politisk ejerskab til planen. Ligeså må der skabes klarhed om

For at få skabt en ny fritidspolitik lægger BKF også vægt på, at potentielle brugergrupper involveres i udarbejdelsen af en sådan politik og at indhold og proces er præget af kulturel tolerance. Det kan være på sin plads at gentage sidste års opfordring til, at der inden for dette område igangsættes en mere grundlæggende, principiel debat om folkeoplysningens status og fremtid i Danmark. Det kunne meget vel tage afsæt i væsentlige grundlæggende værdier for folkeoplysningen som frihed, fællesskab, åbenhed, livskvalitet, opdragelse til demokrati og kulturel identitet. Der kan være grund til at minde om sidste års beretning, hvor BKF anbefalede, at der igangsættes en mere grundlæggende, principiel debat om folkeoplysningens status og fremtid i Danmark. BKF´s kulturgruppe vil tage emnet op i efteråret 2005. BKF´s kontaktperson er Carsten Anderskov

Biblioteksområdet Også biblioteksområdet vil komme i fokus i arbejdet med at sammenlægge kommunerne: Der skal vurderes hvad samordning af IT-systemer vil koste, og det vil være vigtigt at tage fat på diskussionen om, hvilke opgaver biblioteket kan varetage i den nye kommune, ikke mindst må de små lokalbibliotekers rolle analyseres; måske kunne nogle af dem anvendes som lokale ﬁlialer af kommunekontoret. Endvidere vil BKF, som tidligere har været involveret i arbejdet med kombibiblioteker, gøre opmærksom på et igangværende initiativ vedr. denne biblioteksform fra Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet, Danmarks Skolebibliotekarer og Kommunernes Skolebiblioteksforening. Det er ikke projektets ærinde at opfordre til udbredelse af kombibiblioteker, men udelukkende at bidrage til kvaliﬁcering af eksisterende og kommende kombibiblioteker i lokalområderne. Hensigten er at få udarbejdet en “kogebog”, der nærmere skal gå ind i de enkelte elementer i denne tredje biblioteksvariant. Der tages udgangspunkt i de forventninger, der stilles til kombibiblioteker. Kogebogen vil primært henvende sig til lokalpoliti-

kere, fungerende og kommende; men vil naturligvis også være af interesse for BKF´s medlemmer. Biblioteket er et videnscenter, hvor der kan skabes et aktivt, uformelt og åbent miljø, der inspirerer folk i alle aldre til at søge ny viden. Et sted der tilbyder en lang række af kulturelle udtryksformer, bøger, musik, ﬁlm, samt kulturarrangementer og udstillinger. Et sted hvor man slapper af, lytter og læser. Mere overordnet vil BKF pege på kulturens og dermed også bibliotekets mulighed som en faktor der binder de nye kommuner sammen. De nye kommuner får brug for fælles værdier og kulturinstitutioner, der kan samle, begejstre og inspirere. Det giver bibliotekerne en enestående mulighed. BKF´s kontaktperson er Carsten Anderskov

Kunstråd Kunstrådet som blev dannet i 2003. Formålet med rådet er at fremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet inden for litteratur, teater, billedkunst og musik samt tilsvarende kunstformer og -udtryk, som ikke falder ind under andre statslige støtteordninger. Til hver af de ﬁre områder er der knyttet et udvalg under Kunstrådet. Kunstrådet og fagudvalgene yder støtte til kunstneriske formål, herunder til formål der fremgår af litteraturloven, teaterloven, billedkunstloven og musikloven. Kunststyrelsen er sekretariat for Kunstrådet. Både Kunstrådet og Kunststyrelsen får en række nye opgaver efter kommunalreformen: På teaterområdet overtager Kunststyrelsen administrationen af tilskud til egnsteatre, landsdelsscenerne, Peter Schaufuss-balletten og Den Jyske Opera. RBOT - Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater - omlægges til en rent statslig ordning, således at Kunstrådet fremover fordeler tilskuddene til turnerende børneteater. Kunstrådet vil indgå i drøftelserne til efteråret om, hvordan det sikres, at tilskuddene til egnsteatre og evt. også små storbyteatre sker på baggrund af teaterfaglige kvalitetsvurderinger. På musikområdet overtager Kunstrådet ﬁnansieringen af de musikalske grundkurser og også amternes tilskud til rytmiske spillesteder. Kunststyrelsen overtager ansvaret for amternes tilskud til landsdelsorkestre. Også de amtslige opgaver og ressourcer vedrørende skolekoncerter overgår permanent til staten. Den nuværende refusionsordning for musikskoler bibeholdes, og det gøres obligatorisk for de nye kom-

37

Kultur og fritid

ressourcer og politikker samt muligheden for overgangsordninger. Det har nok været en fælles erfaring i de kommuner, der skal lægges sammen, at regler, skrevne og uskrevne, traditioner og sædvaner inden for dette område har gjort sit til, at feltet må betegnes som ret så kompliceret.

Kultur og fritid

muner at drive en musikskole, dog med mulighed for undtagelse for små ø-kommuner. De nye opgaver på teater- og musikområdet indebærer, at en række institutioner nu får staten som største tilskudsgiver, hvorfor Kunststyrelsen får opgaven med at føre tilsyn med institutionerne. De nye opgaver indebærer også, at Kunststyrelsen overtager et antal medarbejdere fra amterne. Det præcise antal er endnu ikke fastlagt. Endelig skal BKF igen gøre opmærksom på de muligheder der ligger i Kunstrådets forskellige støtteordninger, f.eks. børns møde med kunsten i form af huskunstnerordning og pulje vedr. talentudvikling inden for musikken.

områdets fritidsaktiviteter og skabe liv i mindre byer og bydele • Faciliteter, som i særlig grad appellerer til både kvinder og mænd, samt faciliteter til motion og idrætsgrene, der har mange piger som udøvere • Udfoldelsesmuligheder for idræt og motion i det eksisterende byrum, herunder installationer og anlæg til hverdagsmotion, der både er ergonomisk funktionelle og har en udformning, som klæder bybilledet BKF har også i det forløbne år haft udbytterige kontakter til Lokale- og Anlægsfonden. BKF´s kontaktperson er Carsten Anderskov

Arbejdsgruppe om kultur

BKF´s kontaktperson er Carsten Anderskov

Lokale- og Anlægsfonden Ifølge sit formål udvikler, støtter og rådgiver fonden om byggeri inden for idræt, kultur og fritid. Byggerierne kan spænde lige fra spejderhytter til klubhuse. Og favner både lokale samlingssteder for skatere, kulturhuse og rammer om vand- og iskultur. Fonden har mulighed for at støtte alle hjørner af idræts-, kultur- og fritidslivet -uanset om det drejer sig om idræt, børne- og ungdomsformål, frilufts- og spejderliv, musik, teater, dans, museums- og udstillingsvirksomhed. Fonden blev etableret i 1994 og råder over en egenkapital på 140 mio. kr. Desuden modtager Fonden hvert år omkring 65 mio. kr. af Tipsmidlerne. Disse penge skal være med til at sikre kvalitet og arkitektonisk nyskabende projekter inden for idræts-, kultur- og fritidslivet. De projekter der kan få støtte skal leve op til en række grundværdier. Det tilstræbes således, at projekterne hviler på lokalt engagement, bygger på arkitektonisk kvalitet og er nyskabende i funktion og arkitektur. Endvidere at et projekt har ﬂere brugergrupper, der på demokratisk vis har en vis indﬂydelse på aktiviteterne, og at faciliteterne i videst muligt omfang står til rådighed for fællesskabet. Vær opmærksom på nogle nye områder, der er kommet til fra 1.1. 2005 og som kan være af interesse: • Indsamling og udvikling af relevant rådgivning og inspiration til planlægning af faciliteter i fritidssektoren i forbindelse med kommunesammenlægninger • Lokale samlingssteder/kraftcentre, der kan samle

38

Arbejdsgruppen Kultur og Fritid er dannet samtidigt med arbejdsgruppen vedr. Børne- og Familieområdet. Det skal betragtes som en opfølgning og videreførelse af den arbejdsform vi i bestyrelsen påbegyndte med arbejdsgruppen vedr. Strukturreformen. Kulturarbejdsgruppen har mødtes et par gange forskellige steder i landet og har blandt sine første opgaver drøftet kulturbudgetter i nye sammenlagte kommuner, hvor den store kommune kan have kulturbudgetter af en ganske anden størrelse end de små kommuners. Der ﬁndes mange eksempler på branding af kommuner ved hjælp af kulturinitiativer. Ligeså på samarbejde mellem kommune og erhvervsliv inden for kulturområdet. Der vil også i fremtiden være behov for samarbejde hen over kommunegrænserne som de regionale kulturaftaler lagde grunden til. BKF vil forfølge dette spørgsmål i den kommende tid. En særlig problemstilling, som har optaget arbejdsgruppen, har været de såkaldte ulovbestemte kulturpenge, som amtskommunerne har givet til forskellige kulturprojekter. Problemstillingen er her: Hvor mange penge taler vi om, og hvem skal have pengene: Staten, regionerne eller kommunerne? Arbejdsgruppen har i den sammenhæng arbejdet tæt sammen med medarbejdere fra KL´s Børne- og Kulturkontor, ligesom emnet er taget op i bestyrelsens kontaktmøder med Kulturministeriet. BKF´s kontaktperson er Carsten Anderskov

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere E-government University E-government University er et fælles initiativ mellem de kommunale chefforeninger og NNIT. Det hed tidligere Novo Nordisk IT, og er en af Danmarks største leverandører af totalløsninger inden for IT. Ideen er at danne et forum der fokuserer på de udfordringer, som fremtidens kommuner står over vor med hensyn til teknologi, organisation, forvaltning og kommunikation. Det nye initiativ kan ses som en slags aﬂøser for det hedengangne Ledelsesakademiet Aktiviteterne i e-Government University er rettet mod topledelsen i de danske kommuner, da initiativet til universitet bl.a. har taget udgangspunkt i ‘Den Digitale Task Forces’ reviderede strategi for digitaliseringen af den offentlige sektor, hvor et af kerneområderne er ledelsen. E-government University arbejder via plenummøder, fokusgrupper, online debatter og digitalt samarbejde. BKF´s kontaktperson og medlem af bestyrelsen for E-government University er Carsten Anderskov

senter, ikke mindst ved inddragelse i relevant uddannelses- og forskningsplanlægning. Beslutningen har alligevel fået BKF til at reagere: Over for DPU har vi tilkendegivet en interesse i at fastholde en mere regelmæssig dialog med DPU, en dialog der ikke er blevet mindre relevant set i lyset af KL´s kritiske rapport, “Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning.” I rapporten hedder det blandt andet, at dansk pædagogisk forskning formår ikke i tilstrækkelig grad at understøtte børns og unges faglige udvikling i såvel daginstitutioner som i folkeskolen, ligesom forskningen også kun i mindre omfang understøtter læreruddannelsen. En sådan konstatering underbygger behovet for en løbende dialog mellem forskere og interessenter, og BKF vil således også holde fast i, at repræsentantskabets nedlæggelse må føre til en styrket dialog, en dialog som BKF agter at tage aktivt del i. Se også under afsnittet om Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark (ULD). BKF´s kontaktperson er Carsten Anderskov

DPU DPU har pr. 1. januar 2005 fået ny bestyrelse, der som én af sine første opgaver ﬁk udarbejdet en ny vedtægt i overensstemmelse med den nye universitetslov. Vedtægten er trådt i kraft og har betydet, at det repræsentantskab, hvor BKF havde en plads, nu er nedlagt. DPU understreger dog i samme forbindelse, at man fortsat vil holde tæt kontakt til universitetets interes-

39

Ledelse og medarbejdere

Ledelse af ledere og Kodeks for offentlig topledelse I maj 2005 præsenteredes det første kodeks for god offentlig topledelse i Danmark. Det er ambitionen, at de 9 anbefalinger i kodeks skal bl.a. • indfange de væsentligste toplederopgaver • udgøre en referenceramme for topledere på tværs i den offentlige sektor • skærpe den enkelte topleders fokus på egne rolle, ledelsesstil og adfærd • få lederen til at reﬂektere over egen praksis og organisationens resultater BKF har foreslået, at kodeks udbredes og omsættes i forhold ledelse på alle ledelsesniveauer i det kommunale ledelseslandsskab. BKF har også medvirket til at folde de konklusioner ud, der præsenteres i KTO, Amtsrådsforeningens og KL´s rapport om “ledere der lykkes” blandt andet på KL-konferencerne i juni og november 2005 om “ledelse af ledere”. Lederne er karakteriseret ved: • De kan læse og forstå menneskelige relationer • De insisterer vedholdende på at delegere ansvar og opgaver • De indgyder tillid og indbyder til sparring • De holder fast i deres personlige grundværdier - også når de udfordres • De er offensive og direkte, når de griber ind. BKF har ultimo september deltaget med et oplæg på en KL-konference om , hvordan rapporten “ledere der lykkes” kan anvendes i forbindelse med lederudviklingen i de nye kommuner Læs mere herom på www.lederweb.dk BKF´s kontaktperson er Per B. Christensen

Centre for Videregående Uddannelser Centrene for Videregående Uddannelser skal medvirke til, at styrke det regionale uddannelsesmønster og øge fagligheden i grund- efter- og videreuddannelsesindsatsen rettet mod en række professioner. University College betegnelsen skal skabe international og national anerkendelse af CVU’ernes kvalitet,

40

niveau og resultater. Vurderings- og godkendelsesprocessen skal vække nationale og internationale aftagere og samarbejdspartneres interesse for at samarbejde med danske CVU’er om væsentlige opgaver. Herudover knyttes der videncenteraktiviteter til CVU`erne. Således har i alt 12 CVU´er indenfor det seneste år fået ressourcer til at etablere regionale og nationale videncentre. BKF´s bestyrelse har understreget, at det er vigtigt at CVU´erne udvikles til dynamiske og bæredygtige regionale uddannelsesinstitutioner. Derfor har bestyrelsen foreslået, at alle CVU`er bliver ubetingede CVU`er. I nogle egne af landet vil der endvidere være behov for yderligere fusioner mellem CVU´er med det formål at gøre institutionerne mere slagkraftige og styrke de faglige miljøer. Endelig har BKF foreslået, at samarbejdet mellem kommuner og CVU´er og forskningsinstitutioner styrkes f.eks. gennem indgåelse af partnerskabsaftaler samt ved at kommunerne efterspørger aktiviteter hos CVU´erne og at CVU´erne målretter deres indsats mod det kommunale område. Per B. Christensen er personlig beskikket som formand for Undervisningsministeriets videncenterudvalg på CVU-og erhvervsakademiområdet.

Den kommunale lederuddannelse DKL er blevet en succes. DKL startede i marts 2004, og der er p.t. ca. 300 ledere tilmeldt uddannelsen. DKL giver lederne en solid lederuddannelse, som bl.a. kan være med til at understøtte de ledelsesmæssige udfordringer, der bliver en naturlig konsekvens af kommunalreformen. DKL er også oplagt, når der skal etableres et fælles ledelsessprog i fusionskommuner. At uddannelsen har ramt behovet kommer også klart til udtryk i de løbende tilbagemeldinger, deltagerne på uddannelsen giver samt fra de chefer, der sender deltagerne af sted. BKF’ s ﬁngeraftryk DKL er blevet til i et samarbejde mellem KL, BKF og de øvrige chefforeninger for at give kommunale ledere et fælles fundament for kommunal ledelse. Målgruppen er typisk decentrale ledere samt afdelingsledere i den kommunale administration. Projektledere eller stabsmedarbejdere, der udøver en indirekte ledelsesrolle kan endvidere komme i betragtning til uddannelsen. COK og Danmarks Forvaltningshøjskole er ansvarlig for uddannelsen. BKF er repræsenteret i DKL-rådet, hvis opgave det er

projekter, der afprøver nye ledelses- ogsamarbejdsformer og ved i højere grad at markedsføre KL’s og de faglige organisationers arbejde med lederudvikling over for kommunerne og deres ansatte.

Information om DKL DKL-uddannelsen har i øvrigt sin egen web-site: www.dkl-net.dk. COK og Danmarks Forvaltningshøjskole står til rådighed for præsentation af uddannelsen på ledermøder i kommunen eller på møder i BKF’s amtskredse.

I 2005 har væksthuset iværksat følgende typer projekter: • Projekter for ledere af kommunale institutioner • Projekter for mellemledere i kommunerne og • Projekter for topledere • Styrkelse af lederweben - www.lederweb.dk Væksthuset skal ledes af en bestyrelse, som består af politikere og topembedsmænd fra KL, de kommunale chefforeninger og de faglige organisationer.

BKF’s kontaktperson og medlem af DKL-rådet er Klaus Nørskov.

Masteruddannelse i ledelse på DPU Masteruddannelsen i ledelse af uddannelsesinstitutioner/Educational Management er en ny uddannelse, som udbydes af DPU i samarbejde med Copenhagen Business School. Uddannelsen blev udbudt første gang til studiestart september 2005 og forventes næste gang udbudt til studiestart september 2006. BKF har deltaget i det Advisory Board, som har rådgivet DPU om uddannelsens indhold, opbygning, målgruppe mv. BKF indgår fremover i uddannelsens følgegruppe. Formål • Formålet med uddannelsen er at give de studerende en forskningsbaseret videregående uddannelse, der bidrager til at professionalisere ledelsesarbejdet i pædagogiske institutioner. Målgruppe • Faggrupper der beskæftiger sig med ledelse af uddannelsesinstitutioner og andre institutioner med pædagogiske opgaver. Optagelse på uddannelsen forudsætter mindst et års erfaring med ledelsesarbejde • Yderligere oplysninger kan ﬁndes på DPUs hjemmeside www.dpu.dk BKF’ s kontaktperson og medlem af følgegruppen er Klaus Nørskov.

Det Kommunale væksthus for ledelse KL og KTO, der er forhandlingsfællesskab for ansatte i amter og kommuner, har etableret et “Væksthus for ledelse”. Væksthuset skal blandt andet styrke det fremtidige udviklingsarbejde om rammebetingelserne for kommunal ledelse samt udvikle og fokusere ledelse som et fag. I praksis skal det ske ved at iværksætte udviklings-

Per B. Christensen er én af 2 repræsentanter fra de kommunale chefforeninger i “Væksthus for ledelse”. Klaus Nørskov er medlem af “Væksthus 3” vedrørende institutionslederne i kommunerne.

Forum for kommunale ledelse Forum for kommunal ledelse er et fælles organ mellem Kommunaldirektørforeningen, Socialchefforeningen, BKF, Kommunalteknisk chefforening og KL. Missionen for Forum for kommunal ledelse er at blive et samlingspunkt for kommunernes ledelsesudvikling, således at det udvikler sig til at være en efterspurgt inspirationsplatform for kommunale ledere. Målgruppen er topchefer, mellemledere og decentrale ledere. Som det gælder for E-government University kan også Forum for kommunal ledelse i en vis forstand betragtes som en aﬂøser for Ledelsesakademiet. Opmærksomheden i Forum for kommunal ledelse retter sig mod lederens vilkår under de betingelser ledelse udøves i den kommunale organisation. Aktiviteterne vil blandt andet rette sig mod følgende målsætninger: • At igangsætte og understøtte videngenerering, videnindsamling og videndeling om kommunal ledelse • At påvirke den offentlige debat om kommunal ledelse • At debattere og påvirke normer for god ledelse i kommunerne, bl.a. gennem best-practice-eksempler • At sætte aktuelle lederværktøjer til debat Aktiviteterne fastlægges i en årlig aktivitetsplan. BKF´s kontaktperson og medlem af bestyrelsen er Carsten Anderskov

41

Ledelse og medarbejdere

at fastlægge de overordnede principper for DKL samt at fungere som overordnet myndighed f.eks. ved godkendelse af studieordning, fastlæggelse af principper for merit og som ankeinstans.

Ledelse og medarbejdere

Lærer- og pædagoguddannelserne Også i det forløbne år har der været megen opmærksomhed på de to uddannelser, der alt i alt leverer langt den største del af den medarbejderkreds, vi som chefer har ledelsesansvar for. Allerede i regeringsgrundlaget af 17. februar 2005, ”Nye mål” hed det om pædagoguddannelsen, at regeringen ønsker en pædagoguddannelse, der giver fagligt stærke pædagoger kompetencer til at løfte nye opgaver, der følger af regeringens strategi for en god start til alle børn. Derfor vil regeringen gennemføre en reform af pædagoguddannelsen, der bl.a. styrker fagligheden, giver mere tid til fordybelse, bedre muligheder for specialisering, mere ensartet uddannelse og en forbedret praktikuddannelse. Om læreruddannelsen hedder det, at uddannelsen skal give de nye lærere de kvaliﬁkationer, som fremtidens folkeskole kræver. Princippet om, at lærere skal kunne undervise i alle fag på alle klassetrin, er ikke længere tidssvarende. Der er derfor behov for en stærkere specialisering og større faglig målretning i uddannelsen af fremtidens lærere. Regeringen vil derfor fremsætte forslag om en ny læreruddannelse, hvor eet af udgangspunkterne skal være, at lærerne i de centrale fag, dansk og matematik, i fremtiden skal undervise enten små eller store elever. Antal linjefag reduceres (ofte har man hørt, til tre linjefag), og naturfag skal styrkes. På sigt skal alle lærere kun undervise i deres linjefag. Lærernes efteruddannelsen skal styrkes, og der vil senere komme en handlingsplan om efteruddannelse.

Vedrørende læreruddannelsen har BKF støttet forslag om at reducere antallet af linjefag, opkvaliﬁcere specialpædagogikken, styrke kendskabet til undervisning af tosprogede, foretage en opdeling af nogle af linjefagene, så de retter sig mod undervisning af hhv. små og store elever samt styrke efteruddannelsen af lærere. Det forventes at foreningen vil blive inddraget i det videre arbejde med reformering af de to uddannelser. BKF´s kontaktpersoner er Per B. Christensen, Klaus Nørskov og Carsten Anderskov

Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark (ULD) Initiativtager til ULD har været Kommunernes Skolebiblioteksforening, som i november 2004 indbød en række repræsentanter for institutioner og organisationer med relation til undervisningsverdenen, heriblandt BKF, til et møde for at undersøge muligheden for at danne et koordinerende og idéudviklende forum, der kan medvirke til at skabe øget kvalitet i de læringsmiljøer børn og unge skal udvikle sig i. Senere i processen blev man enige om at danne Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark. ULD skal være en tænketank, der kan virke idégenererende, opstille visioner, inspirere til forskning, der kan fremme udviklingen af læringsmiljøer og læringsressourcer samt skabe forbindelse mellem pædagogisk praksis og forskning.

Et interessant udspil i diskussionen om en ny pædagoguddannelse så dagens lys lige før sommerferien: KL, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, SL og BUPL var gået sammen om en færdigt lovforslag, der bl.a. prioriterede øget faglighed, højere adgangskrav, mere specialisering, færre fag, tværprofessionelle kompetencer, SU-ﬁnansieret praktik.

ULD tænkes organiseret med en styregruppe på 8 medlemmer samt et netværk af interessenter inden for uddannelse, forskning og formidling. I netværket ﬁnder man blandt andre Amtscentrene. Learning Lab Denmark, CVU´erne i Danmark, UNI-C, forskellige universitetsinstitutter og BKF.

BKF har i høringssvar og på anden vis fremlagt sine holdninger i forbindelse med revision af de to uddannelser.

BKF ser frem til at denne nye spiller på banen vil kunne foranledige mere praksisnært udviklingsarbejde og forskning til gavn for læringsmiljøer både i folkeskolen men også i børnehaverne.

Således har BKF til en ny pædagoguddannelse peget på behovet for at styrke fagligheden, der kan bidrage til opkvaliﬁcering af de studerende og højne uddannelsens omdømme. En specialisering i nogle få hovedområder vil være hensigtsmæssig, lige som det er en klar forbedring, at der indføres elementer i uddannelsen, der sigter mod at de studerende efter endt uddannelse lettere vil kunne samarbejde med andre professioner.

42

BKF´s kontaktperson er Carsten Anderskov

Foreningen

Foreningen Årsmøde 2004 Igen i år kunne foreningen glæde sig over stor opslutning til årsmødet på Munkebjerg. Årsmødets to temaer var Kommunalreformen og Integrationsproblemer, polarisering, sprogproblemer. Og igen kunne vi glæde os over engagerede vidende oplægsholdere med noget på hjerte og i de ﬂeste tilfælde en medrivende formidlingsform. På generalforsamlingen blev Jette Runchel og Gunnar Nordestgaard valgt ind i bestyrelsen i stedet for Per Udesen og Jens Vibe Michelsen. Og så skulle vi på festaftenen prøve noget nyt: Dans. Det gik som forventet, og orkestret, med sangerinde, dukker op igen i 2005. BKF´s kontaktpersoner er Carsten Anderskov, Jette Runchel, Bruno Borella og Klaus Nørskov

Foreningens fremtidige struktur BKF’s bestyrelse har sammen med den nedsatte strukturgruppe sat fokus på foreningens fremtidige struktur. Bestyrelsen mener, at det er nødvendigt, at foreningens struktur allerede i løbet af 2006 bliver tilrettet den nye politiske og administrative struktur. Med amternes nedlæggelse giver det ikke længere mening at operere med en regional opdeling i 14 amtskredse. Bestyrelsen har således udarbejdet et

forslag til vedtægtsændringer, der skal behandles på generalforsamlingen. Forslaget indebærer, at de 14 amtskredse omdannes til 5 regionsforeninger. Det har været drøftet i bestyrelsen og i amtskredsene om de 5 regionsforeninger samtidig skulle underopdeles i faglige chefgruppenetværk. Det oplæg til vedtægtsændringer, der fremlægges på generalforsamlingen lægger det ud til den enkelte regionsforening, hvorledes man vil organisere arbejdet. Bestyrelsen vil som supplement hertil udarbejde et idékatalog til regionsbestyrelserne med forslag om, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet regionalt. Målet er fra bestyrelsens side at sikre den fortsatte opslutning til arbejdet i regionerne på trods af større geograﬁske afstande samtidig med at deltagelsen fra bl.a. daginstitutionschefer, børne- og familechefer og kulturchefer udvikles og styrkes. Det kræver efter bestyrelsens opfattelse, at der er en høj grad af faglighed på alle foreningens interessefelter samtidig med at det tværfaglige samarbejdet og helhedstænkningen fortsat er i fokus. Der skal tages særligt vare på de nye specialiserede opgaver, som kommunerne får ansvaret for på børne- og familieområdet og på kulturområdet, hvilket ligeledes vil være en stor opgave for både regionsforeningerne og landsforeningen. Foreningens bestyrelse lægger op til at ændringerne kan vedtages på generalforsamlingen med ikrafttræden senest pr. 1. august 2006, evt med glidende overgang allerede fra 1.1. 2006. BKF’s kontaktpersoner er Carsten Anderskov og Jette Runchel

43

Foreningen

BKF’s hjemmeside Mængden af information på BKFs hjemmeside er steget markant i de senere år. Det betyder, at det ind imellem kan være svært at ﬁnde netop det, man søger efter. Men det er ikke bare informationsmængden, der er steget markant på hjemmesiden. På det seneste er år antallet af brugere ca. ﬁrdoblet og i dag er der lang over 100 forskellige brugere inde på hjemmesiden hver dag. Bestyrelsen og webmaster Gunnar Petersen bestræber sig fortsat på at udvikle hjemmesiden til gavn for medlemmer og samarbejdspartnere. Bestyrelsen er fortsat interesseret i at modtage forslag der kan styrke hjemmesiden, som nyheds- og arbejdsredskab. BKF´s kontaktpersoner er Klaus Nørskov, Per B. Christensen og Gunnar Pedersen

Samarbejde med andre BKF har i foreningsåret 2004-05 søgt indﬂydelse og samarbejde i forhold til en række ministerier, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, faglige organisationer, videnscentre, chefforeninger m.v. Bestyrelsen har prioriteret den generelle dialog med KL, Socialministeriet, Kulturministeriet. Familieministeriet, Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet i form af forskellige kontaktudvalg/samarbejdsfora ligesom foreningen har faste møder med KL og med de 2 største faglige organisationer på vores chefområde BUPL og DLF. Foreningen har udbygget dialogen med FOA omkring dagplejens struktur og ledelse i forbindelse med kommunalreformen samt om dagplejernes grund- efter - og videreuddannelse. BKF har ligeledes dialogmøder med Evalueringsinstituttet, blandt andet med det formål at drøfte, hvordan evalueringskulturen i uddannelsessystemet styrkes og hvordan forvaltningernes tilsyn med de kommunale skolevæsner kvaliﬁceres. Foreningen har ligeledes indledt et samarbejde med Servicestyrelsen i Odense bl.a. om læreplaner på dagområdet, dokumentation og evaluering på børnefamilieområdet og Kvalitet i Anbringelser af Børn og Unge (KABU). Foreningen har et løbende samarbejde med Kommunale Chefer. I forbindelse med den forestående kommunalreform har bestyrelsen henvendt sig til KC med

44

henblik på, at KC spiller en central rolle i de kommunale strukturdrøftelser på ledelsesniveau. Herudover søger bestyrelsen at varetage foreningens interesser gennem møder med en række andre samarbejdspartnere , deltagelse i konferencer m.v. Foreningen har et løbende samarbejde med FTF omkring efter- og videreuddannelse, ligesom foreningen løbende har dialog med Børnerådet, med Skole- og Samfund om det kommende skolebestyrelsesvalg og Skole og Samfunds nye struktur , med Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), med Børnekulturens Netværk, med Danmarks Biblioteksforening, med Danmarks Skolebiblioteksforening og med lederforeningerne på børne - kultur og uddannelsesområdet. I 2005 har foreningen indledt et samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening omkring børne- og familieområdet. Foreningen har også styrket samarbejdet med Integrationsministeriet. BKF har på et møde med Integrationsministeren foreslået ministeren, at der lægges op til, at de nye kommuner vedtager en samlet integrationspolitik.

Paraplyorganisationen Paraplyorganisationen består af de 5 kommunale chefforeninger i Danmark : Kommunaldirektørforeningen, Foreningen af Socialchefer, Kommunalteknisk Forening, Skattechefforeningen og Børneog Kulturchefforeningen. Formålet med Paraplyorganisationen er at skabe et tæt og formaliseret samarbejde mellem de 5 foreninger med henblik på at koordinere foreningernes fælles interessevaretagelse og styrke det ledelsesmæssige, faglige og kollegiale samarbejde mellem foreningerne på landsplan og i de enkelte kredse. Paraplyen ledes af et formandskab ( de 5 formænd) . Større principielle spørgsmål forelægges landsbestyrelsen ( 3 repræsentanter fra hver forening). Følgende områder har haft prioritet: Strukturkommissionens arbejde: Chefforeningerne har været involveret i KL`s sekretariatsarbejde vedrørende dialogen med ministerierne om kommunalreformen og har bidraget med kommunale input til sektorrapporterne ikke mindst om emnet “faglig bæredygtighed”.

En eventuel omorganisering og en fusion med faglige søjler i ny samlet chefforening vil blive vurderet senere. Digital forvaltning og E-government En række amtskredse under Paraplyen har afholdt temamøder om digital forvaltning og kommunale digitaliseringsprojekter. I samarbejde med NNIT har de kommunale chefforeninger etableret et E-University.

Paraplyens indsatsområder i 2006-07 På Paraplyens bestyrelsesmøde i september 2005 blev følgende punkter til en mål- og handlingsplan godkendt: 1. Gennemførelse af kommunalreformen 2. Ledelse og organisation i de nye kommuner 3. Implementering af ledelsesprojekterne “Kodeks for offentlig topledelse” og “Ledere der lykkes”. 4. Evaluering og benchmarking på de større kommunale velfærdsområder. 5. Digitalisering. 6. Tværgående initiativer i de nye kommuner sundhedspolitik - integrationspolitik samt ungestrategi.” BKF’ s repræsentant i Paraplyens formandskab er Per B. Christensen. I bestyrelsen for Paraplyen er foreningen repræsenteret ved Carsten Anderskov, Klaus Nørskov og Per B. Christensen.

Kommunernes Landsforening Bestyrelsen anvender mange ressourcer på et udviklende og konstruktivt samarbejde med KL. Et sådant samarbejde er naturligt for en kommunal chefforening og fordi BKF på denne måde ser en reel mulighed for indﬂydelse på den kommunale politikudvikling og interessevaretagelse.

Samarbejdet med KL foregår på ﬂere planer: • Faste møder mellem formændene for de kommunale chefforeninger og KL`s direktion • Faste møder mellem KL`s børne- og kulturkontor/ Center for Kompetenceudvikling og repræsentan ter fra BKF`s bestyrelse • Faste møder i kontaktudvalget vedr. børn og kultur • Deltagelse i arbejdsgrupper. I møderne med KL`s direktion drøftes overordnede kommunalpolitiske spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende kommunal ledelse og kompetenceudvikling. BKF har i 2004-05 deltaget i et KL-udviklingsseminar om kommunal ledelse Arbejdet i KL’s kontaktudvalg på børne- og kulturområdet er præget af en række temadrøftelser vedr. skole- kultur- dagtilbuds- børne- og uddannelsesområdet. Drøftelser der er nyttige og udviklende for BKF. Foreningen holder kvartalsmøder med KL´s kontorer for børn og kultur og kompetenceudvikling. Arbejdet understøttes af mange gode drøftelser mellem BKF’s bestyrelse og medarbejderne i kontorerne. Per B. Christensen deltager i møderne i KL`s direktion og sammen med Carsten Anderskov, Klaus Nørskov og Bruno Borella i kontaktudvalget på børn- og kulturområdet.

Samarbejde med ministerierne Undervisningsministeriet I forhold til Undervisningsministeriet er samarbejdet med Grundskoleafdelingen også i 2005 udbygget. På de faste dialogmøder drøftes forskellige temaer på skole- folkeoplysnings- og vejledningsområdet. Møderne giver god mulighed for gensidig udveksling af synspunkter og sparring. Foreningen har således et løbende samarbejde med ministeriet og ministeriets medarbejdere. BKF har desuden afgivet en række udtalelser til diverse love, bekendtgørelser m.v. BKF har også sæde i en række råd, udvalg og arbejdsgrupper i Undervisningsministeriet. BKF har herudover i 2005 haft lejlighed til at drøfte uddannelsespolitiske spørgsmål med Undervisningsministeren og med uddannelsesdirektørerne for de øvrige afdelinger i Uddannelsesstyrelsen. Det gælder bl.a. emner som Regeringens lovprogram på

45

Foreningen

Chefforeningernes struktur Paraplyens forretningsudvalg har drøftet chefforeningernes organisering og struktur efter kommunalreformen, hvor der på sigt må forventes færre direktør og chefstillinger. Foreningerne har i første omgang lagt op til en ændring af de enkelte foreningers struktur.

Foreningen

folkeskoleområdet, gymnasiereformen, Lærer- og Pædagoguddannelserne Ungdommens Uddannelsesvejledning og Globaliseringsrådets arbejde på folkeskoleområdet. BKF’ s repræsentanter i det generelle samarbejde med Undervisningsministeriet er Carsten Anderskov, Gunnar Nordestgaard, Kirsten Berntsen, Klaus Nørskov og Per B. Christensen. Socialministeriet BKF´s bestyrelse holder møde med Socialministeriets ledelse på børne- og familieområdet med det formål at sikre løbende information, idéudveksling og sparring foreningen og ministeriet imellem. Hovedtemaerne for møderne med socialministeriet har igennem året været overﬂytning af daginstitutionsområdet til Familieministeriet, ændringerne i Lov om Social Service set i relation til kommunalreformen, etablering af videns- og specialrådgivningsorganisationen VISO og den forestående implementering af anbringelsesreformen. BKF har støttet den decentrale organisering af VISO og påpeget nødvendigheden af den brede tværfaglighed, som inddrager både dagtilbuds-, specialundervisnings- og integrationsområdet. Med afsæt i anbringelsesreformen har BKF peget på vigtigheden af kompetenceudvikling af ledere og personale samt den kommunalpolitiske opmærksomhed på og kontrol med myndighedsopgaven. BKF har foreslået, at ministeriet i samarbejde med KL og chefforeningerne udbyder kurser for nyvalgte kommunalpolitikere med henblik på dette kommunalpolitiske fokus. BKF har foreslået, at der fra centralt hold tages initiativ til at udarbejde et tværministerielt børnepolitisk udspil, som kommunerne efterfølgende kunne lade sig inspirere af i forbindelse med fastlæggelse af en kommunal sammenhængende børnepolitik. BKF´s repræsentanter ved møderne med Socialministeriet er Per B. Christensen, Klaus Nørskov, Jette Runchel og Bruno Borella. Familie- og Forbrugerministeriet BKF’s bestyrelse holder møder med Familie- og Forbrugerministeriets ledelse på børneområdet med det formål at sikre løbende information, idéudveksling og sparring foreningen og ministeriet imellem. Hovedindholdet i møderne kan være konkrete problemfelter, samt den løbende udvikling på daginstitutionsområdet og klubområdet. I år har regeringsudspillet,

46

herunder udmøntningen af de 2 mia kroner til bedre kvalitet i dagtilbuddene dannet udgangspunkt for nogle af de temaer, der har været drøftet. I 2005 har der også været afholdt møde med Lars Barfoed som nyudnævnt minister på området. BKF’s bestyrelse præsenterede bl.a. forenings dagtilbudsfolder, ligesom bl.a. spørgsmålet om modulordninger og udvidede åbningstider i institutionerne blev drøftet. BKF mener, at man i den debat også skal overveje, om der skal fastsættes principper for børnenes højeste arbejdstid via lovgivningen eller om kommunerne i højere grad skal benytte muligheden for at styre brugen af pasningstilbuddene gennem prispolitikken. BKF’ s repræsentanter ved møderne med Familie- og forbrugerministeriet er Klaus Nørskov, Jette Runchel, Per B. Christensen og Bruno Borella. Kulturministeriet I det forløbne år har der været afholdt to kontaktudvalgsmøder med Kulturministeriet. Blandt emnerne har været kommunalreformens betydning for kulturlivet, ministerens planer med provinspuljen, andre udspil fra ministeriet eller styrelse samt problemstillinger fra den kommunale kulturverden. Igen i år har BKF deltaget i konstruktive samtaler med ministeriets topembedsmænd, en situation der gør det oplagt at fastholde og udbygge forbindelsen. Og så mangler vi kun, at kulturministeren en dag ﬁnder plads i kalenderen til at aﬂægge besøg på årsmødet. BKF´ s kontaktgruppe til Kulturministeriet: Per B. Christensen, Bruno Borella, Jette Runchel og Carsten Anderskov

Amtsformandsmøder Amtskredsene består af medlemmer fra det enkelte amt. Københavns og Frederiksberg Kommuner indgår i Københavns amt. Sydslesvig indgår i Sønderjyllands amt. Amtskredsene ledes af en bestyrelse og forestår aktiviteterne i de enkelte amter. Amtskredsenes aktiviteter kan som noget nyt nu også præsenteres på hjemmesiden. Som et væsentligt led i foreningens meningsdannelse afholdes der 4 årlige fællesmøder mellem foreningens amtsformænd og bestyrelsen.

• • • • • • • • • • • • • • • •

Foreningens struktur Lærer- og pædagoguddannelserne Tilsyn med folkeskolen Læreplaner PISA-rapporten Indsatsen for sårbare børn og unge Kommunalreformen Ungdommens Uddannelsesvejledning BKF´s integrationspolitik Forslag til nyt BKF-oplæg om folkeskolen Børnekultur Dokumentation og tilsyn på børne- og familieområdet Den Kommunale lederuddannelse Integration af tosprogede Dagplejen Sundhed

Kirsten Berntsen, Sekretær

1999

2006

Gunnar Nordestgaard

2004

2006

Jette Runchel

2004

2006

Bruno Borella

2003

2005

Forretningsudvalg: Per B. Christensen, Carsten Anderskov, Klaus Nørskov Kontakt til Socialministeriet vedrørende sårbare børn og social ﬁnansiering Per B. Christensen, Bruno Borella Klaus Nørskov, Jette Runchel Kvalitet i anbringelser af børn og unge - KABU Bruno Borella

Arbejdsgrupper/udpegninger i Undervisningsministeriets regí Generelt samarbejde med Undervisningsministeriet Per B. Christensen, Carsten Anderskov, Kirsten Berntsen, Gunnar Nordestgaard, Klaus Nørskov

BKF’ s kontaktperson er Per B. Christensen

Foreningens medlemstal Ved opgørelsen pr. 1. september 2005, var der i alt 458 registrerede medlemmer i Børne- og Kulturchefforeningen. Det er en stigning i medlemstallet på 16 i forhold til året før. Foreningens medlemstal har aldrig været højere. 6 kommuner er ikke repræsenteret i foreningen: Assens, Aulum-Haderup, Løgstør, Rønnede, Samsø, Tranekær.

Bestyrelsens sammensætning, konstitution og arbejdsgrupper

Grundskolerådet Kirsten Berntsen CIRIUS - sektorudvalget vedrørende grundskole / gymnasium Per Udesen Det Centrale Udvalg vedrørende Specialundervisning Kirsten Berntsen, suppl. Gunnar Nordestgaard En skole i bevægelse Gunnar Nordestgaard

Bestyrelsen efter generalforsamlingen 2004 Arbejdsgruppe om brobygning mellem folkeskole og ungdomsuddannelser Gunnar Nordestgaard

Valgt 1. gang

På valg igen

Per B. Christensen, Formand

2000

2005

Følgegruppe om IT i skolen Anna-Marie Illum, Horsens

Carsten Anderskov, Næstformand

1998

2005

Klaus Nørskov, Kasserer

Kvalitetsudviklingsværktøjer til Ungdommens Uddannelsesvejledning Gunnar Nordestgaard

2001

2005 Samarbejde med Globaliseringsrådet Per B. Christensen

47

Foreningen

På møderne i 2005 har følgende temaer været drøftet på amtsformandsmøderne, bl.a. gennem oplæg fra KL, Undervisningsministeriet, Servicestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Den digitale Taskforce og Den kommunale lederuddannelse.

Foreningen

Udvalget for disciplin, god adfærd og mobning i skolen Kirsten Berntsen Generelt samarbejde med Kulturministeriet Per B. Christensen, Carsten Anderskov, Bruno Borella, Jette Runchel

Arbejdsgrupper i Ministeriet vedrørende integration og ﬂygtninge Følgegruppe om indvandrerundervisning for voksne/sprogcentre Leo H. Knudsen Generelt samarbejde med Forbruger- og Familieministeriet Jette Runchel, Per B. Christensen, Gunnar Nordestgaard og Klaus Nørskov

Arbejdsgrupper/udpegninger i KL-regí KL’s kontaktudvalg vedrørende børn og kultur Per B. Christensen, Carsten Anderskov Bruno Borella, Klaus Nørskov

Arbejdsgrupper/Udpegninger i BKF-regí m.m. Generelt samarbejde med Danmarks Lærerforening Per B. Christensen, Gunnar Nordestgaard og Kirsten Berntsen Generelt samarbejde med BUPL Per B. Christensen, Klaus Nørskov Jette Runchel og Gunnar Nordestgaard Generelt samarbejde med Skole og Samfund Per B. Christensen, Kirsten Berntsen og Gunnar Nordestgaard Generelt samarbejde med Dansk socialrådgiverforening Jette Runchel, Bruno Borella og Per B. Christensen Møder med KL’s sekretariat - Børn og Kultur samt Kompetencekontor Per B. Christensen, Carsten Anderskov og Klaus Nørskov Væksthus for ledelse Per B. Christensen Danmarks Evalueringsinstituts repræsentantskab Bjarne Pedersen

Stedfortræder i Psykolognævnet Kirsten Berntsen

Forum for kommunal ledelse Carsten Anderskov

Børne- og Ungdomspsykiatrisk følgegruppe Jette Runchel

Parent Management Training Jette Runchel

Råd om kommunal lederuddannelse (DKL-rådet) Klaus Nørskov

Følgegruppe om evaluering af lov om social service Jette Runchel

Arbejdsgruppe om læreraftalen Jens Vibe Michelsen, Gunnar Nordestgaard Leo H. Knudsen

Styregruppen for skolelederuddannelsen, DHK (COK) Jens Vibe Michelsen

Arbejdsgruppe i Socialministeriet om tilsyn med puljeinstitutioner Johnni Helt, Næstved

Kontaktpersoner til COK Carsten Anderskov og Jens Vibe Michelsen

Kommunalt digitaliseringsråd Per B. Christensen Arbejdsgruppe om børn og unge, digital task-force Bruno Borella KL-følgegruppe, strukturkommissionen Per B. Christensen og Carsten Anderskov

48

IT-kørekort for børn Klaus Nørskov Styregruppe vedrørende udvikling af pædagogisk IT-kørekort for undervisere ved lærerseminarierne Klaus Nørskov

Arbejdsgruppe på kultur og fritidsområdet Klaus Michael Jensen, Vordingborg Stig V.S. Hansen, Roskilde Dan Bisp, Bjergsted Freddie Davidsen, Silkeborg Karl Engelbrecht, Møldrup Susanne Ebdrup, Nyborg Vini Lindhardt, Farum Ole Kristensen, Herlev Claus Friis Lange, Vejen Carsten Anderskov, bestyrelsen, formand

Følgegruppe om gymnasiereformen Per B. Christensen, personligt udpeget

Arbejdsgruppe om børne- og familieområdet Bruno Borella, bestyrelsen, formand Jette Runchel, bestyrelsen Jens Peter Gam, Hadsund Kommune Christine Wydojnik, Albertslund Kommune Grethe Timmermann, Tornved Kommune Per Brix Adsersen, Bornholms regionskommune Henriette Becker-Christensen, Helsinge Kommune Leif Christensen, Nykøbing Falster Kommune

Dagtilbudsområdet Klaus Nørskov og Jette Runchel

Referencegruppe vedrørende BKF-folkeskoleoplæg Poul Andersen, Lyngby Jens Vibe Michelsen, Hinnerup Bjarne Pedersen, Helsingør Frederik Grønfeldt, Silkeborg Anna Marie Illum, Horsens Aase Schmidt, Næstved Dorthe Møller, KL og Lisbeth Lenz, EVA

Lærernes og pædagogernes grund-, videre- og efteruddannelse - CVU og DPU Carsten Anderskov, Gunnar Nordestgaard Klaus Nørskov

Kompetenceudvikling i ungdomsskolen Gunnar Nordestgaard Arbejdsgruppe om kommunestruktur Carsten Anderskov, bestyrelsen, formand Bruno Borella, bestyrelsen Jan Kromann-Rasmussen, amtsformand, Københavns Amt Leif Christensen, amtsformand, Storstrøms Amt Tom Christensen, amtsformand, Bornholms Amt Hans Gustav Behringer, amtsformand, Fyns Amt Frederik Grønfeldt, amtsformand, Århus Amt

Dialogforum for vejledning

Kontaktpersoner vedrørende styring, kontraktstyring mv. Gunnar Nordestgaard og Klaus Nørskov

Dagplejen Jette Runchel Kultur- og fritidspolitik - herunder folkebiblioteksområdet Carsten Anderskov, Bruno Borella, Jette Runchel

Sårbare børn og unge, specialpædagogisk bistand til førskole- og skolebørn, specialundervisning, vidtgående specialundervisning og PPR / social ﬁnansiering, brud med den negative sociale arv - KID-II Kirsten Berntsen, Jette Runchel, Bruno Borella Evaluering Kirsten Berntsen og Gunnar Nordestgaard Vejledning Gunnar Nordestgaard Ny løn - overenskomst og arbejdstidsspørgsmål Gunnar Nordestgaard, Klaus Nørskov

Egovernment University Carsten Anderskov

Ledelse, områdeledelse,kompetenceudvikling Gunnar Nordestgaard, Klaus Nørskov Carsten Anderskov

Danmarks Skolebiblioteksforening Carsten Anderskov

Skolebestyrelser, styrelsesregler, valgregler Kirsten Berntsen

Master i ledelse på DPU Klaus Nørskov

Undervisningens indhold, karakterer og prøver, skolegang i anden kommune, mellemkommunale refusioner mv. Kirsten Berntsen

Følgegruppe om ungdomspolitik-ungdomsringen Klaus Nørskov

Foreningen

Formand for Undervisningsministerens videncenterpanel for CVU og Erhvervsakademier Per B. Christensen, personligt udpeget

49

Foreningen

Undervisningens organisering, alternativ opfyldelse af undervisningspligten, ‘god ro og orden’, tilsyn, befordring, skolepatruljer, kontaktlærer Kirsten Berntsen Tosprogede elever Klaus Nørskov og Carsten Anderskov Ungdomsskolespørgsmål Jens Vibe Michelsen SFO og klubber Kirsten Berntsen og Gunnar Nordestgaard

50

Udgivelser 27.08.05 07.08.05 06.08.05 01.08.05 01.08.05 29.07.05 24.06.05 16.06.05 07.06.05 01.06.05 18.05.05 28.04.05 20.04.05 16.04.05 10.04.05 01.04.05 30.03.05 11.03.05 02.03.05 01.03.05

Dagplejen - en central brik i kommunernes dagtilbud Skolestart - Faglige udfordringer til alle børn Myndighedsrolle og systematik/dokumentation på børne- og familieområdet Folkeskolens rolle i globaliseringen Kommunal handlingsplan - uddannelse til alle Ungdomsskolen et centralt omdrejningspunkt i kommunernes ungeindsats Notat om læreplaner m/bilag Ledere vil ledes Hvordan sikrer kommunerne kvalitet og fælles udvikling på folkeskolerne? BKF-notat om arbejdstidsaftale og ledelse i folkeskolen Børneområdet skal decentraliseres Visioner for ungdomsskolen i fremtiden BKF-synspunkt på organisering af specialundervisningen på skolerne Vejledningsreformen en status set med kommunale briller De største udfordringer for grundskolen lige nu 10. klasse et overgangsår Ledelse og rummelighed Hvordan udvikles ledernes råderum og status? Inspirationspapir, tilsendt alle kommuner v/borgmester og kommunaldirektør - eksempel på en kommunal integrationspolitik Hvad vil kulturchefforeningen med 10. klasse

23.01.05 01.01.05 15.12.04

Notat om skolefritidsordninger (SFO) Folkeoplysningen og kommunalreformen Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne

Foreningen

Bestyrelsen har i foreningsåret udarbejdet følgende større notater og oplæg:

Pressemeddelelser 07.08.05 01.08.05 07.06.05

20.04.05 11.01.05 11.11.04 11.11.04

Faglige udfordringer til alle børn - Skolestart 2005/06 Kommunal handlingsplan - uddannelse til alle unge Behov for at styrke det kommunale tilsyn med skolerne Pressemeddelelse vedhæftet notatet: Hvordan sikrer kommunerne kvalitet og fælles udvikling på folkeskolerne? Skolechefer støtter Haarders forslag om specialundervisning Skolechefer støtter forslag om at gøre børnehaveklassen obligatorisk Pressemeddelelse vedrørende Pisa-undersøgelsen En børnepolitik, der tager børnenes parti! - 11.11.2004 Slut med frøkenﬁngre i integrationsarbejdet - 11.11.2004

51

Regnskab 2004 Regnskab

Regnskab for Børne- og Kulturchefforeningen Regnskabsåret 1. januar til 31. december 2004 Regnskab 2004

Budget 2004

Indtægter Kontingent Årsmøde Publikationer Renter mv. Diverse Indtægter i alt

701.600 1.196.630 0 8.933 0 1.907.164

695.000 900.000 0 5.000 0 1.600.000

Udgifter Bestyrelsesmøder Amtsformandsmøder Årsmøde Andre møder Paraplyorganisation Publikationer Administration Diverse Udgifter i alt

94.880 114.905 1.081.095 178.048 602 57.644 316.927 44.195 1.888.296

150.000 130.000 850.000 130.000 40.000 40.000 270.000 10.000 1.620.000

Resultatopgørelse Samlede indtægter Samlede udgifter

1.907.164 1.888.296

Overskud/underskud

18.868

Formueopgørelse Beholdning pr. 31. december 2004 Bank Giro

526.674 33.984

Formue i alt pr. 31. december 2004 Beholdning pr. 31. december 2003 Årets formueforøgelse

560.658 541.790 18.868

Revisionsbemærkning: Børne- og Kulturchefforeningens regnskab for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2004 er revideret på baggrund af de til regnskabet tilhørende bilag samt bankudskrifter. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger, da regnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Svend Erik Haase Revisor

52

John Frank Nielsen Revisor

Budgetforslag 2006

Udgifter Bestyrelsesmøder Amtsformandsmøder Årsmøde Andre møder Paraplyorg. Publikationer Administration Diverse

Budgetforslag 2006

696.000 1.000.000 0 10.000 0 1.706.000

720.000 1.200.000 0 10.000 0 1.930.000

150.000 130.000 950.000 130.000 40.000 40.000 270.000 10.000 1.720.000

150.000 130.000 1.100.000 160.000 40.000 40.000 290.000 10.000 1.920.000

Budget

Indtægter Kontingent Årsmøde Publikationer Renter m.v. Diverse

Budget 2005

Bemærkninger til budgetforslag 2006 Bestyrelsen foreslår uændret kontingent 1.600 kr.

53

54

Ordinær generalforsamling. November 2005

Recommend Documents