Opgaver til Mikrobiologi – teori og praksis Forord Opgaverne er dels baseret på oplysninger i det konkrete kapitel, dels baseret på søgning af informationer andre steder. Der forekommer tre hovedtyper af opgaver/arbejdsspørgsmål. De første opgaver til hvert kapitel burde kunne løses ved hjælp af bogen. Dernæst følger spørgsmål/opgaver, der kan gå på tværs af flere kapitler, og hvor læserens øvrige forkundskaber og forudsætninger inddrages. Evt. kan der være behov for at søge hjælp i anden litteratur. Til sidst vil der kunne forekomme opgaver, som tager afsæt i det aktuelle kapitel, men hvortil løsninger til opgaven ofte vil kunne skaffes ved at inddrage informationer hentet på fx internettet. Dette kan være angivet i opgaveteksten. Der vil naturligvis ikke altid være en klar afgræsning mellem de tre typer af opgaver. Forfatterne maj 2008
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Kap. 1 Mikrobiologiens historie 1. Hvorfor var det først i det 16. århundrede, man fik kendskab til mikroorganismer? 2. Beskriv, hvordan man løste og stadig løser problemet med at isolere to arter af bakterier fra hinanden. 3. Under Pasteurs arbejde med kolerabakterier inficerede han høns med gamle bakterier. Ingen høns blev syge. Senere inficerede disse høns igen, og også høns der ikke tidligere havde været inficeret. De tidligere inficerede blev ikke syge, mens de ”nye” høns blev syge. Hvad kan grunden være til denne forskel? 4. Indtil midten af det 19. århundrede var der stadigvæk mange fremtrædende forskere, der mente, at liv kan opstå spontant. Dette modbeviste Louis Pasteur gennem en række forsøg. Opsøg oplysninger om, hvordan Louis Pasteur modbeviste, at levende organismer kunne opstå spontant?
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Kap. 2 Cellulære mikroorganismer 1. Hvis du kun må udvælge to krav, der skal være opfyldt til at definere liv, hvilke to krav vil du vælge som de vigtigste? 2. På skitsen af en bakterie på side 26 i Mikrobiologibogen er angivet tilstedeværelse af pili og en slimkapsel. Hvilken funktion kan disse strukturer tænkes at have for bakterier? 3. Hvilke strukturer på en bakterie gør den bevægelig? 4. Beskriv forskellen på en Gram-positiv og en Gram-negativ bakterie. 5. Nogle grupper af bakterier mangler en cellevæg. Hvordan vil disse bakterier blive farvet ved en Gramfarvning? 6. På hvilke måder kan bakterier erhverve sig nye egenskaber? 7. Skimmelsvampen Penicillium kaldes på dansk undertiden for penselsvamp. Hvad kan grunden være til det? 8. Hvad er forskellen på bakteriesporer og svampesporer? 9. Tegn en skitse af en gærsvampecelle med angivelse af de strukturer, som du vil forvente at finde inde i cellen. 10. Hvordan kan man i et mikroskopisk præparat se forskel på en Bacillus-bakterie og en streptokok (Streptococcus)-bakterie? Hvordan vil man kunne se forskel på en streptokok og en stafylokok (Staphylococcus)? 11. Hvilke fordele kan en bakterie opnå ved at optage plasmider? Hvilke ulemper kan det have for en bakterie at være i besiddelse af plasmider? 12. Noter op i hvilke sammenhænge, du har stødt på skimmelsvampe. Er tilstedeværelsen af skimmelsvampen i det enkelte tilfælde negativ eller positiv? 13. Undersøg hvilke ligheder, der er mellem arkebakterier og eukaryote celler. 14. Efter fremkomsten af elektronmikroskopet omkring 1950, kunne man forstørre så mange gange, at det blev muligt at se en række af cellernes indre bestanddele. Hvor mange gange kan man forstørre ved hjælp af et elektronmikroskop? 15. Skimmelsvampen Fusarium er forholdsvis let at genkende, når man betragter den i et mikroskop. Hvad kan grunden til dette være? Hvor kan man støde på skimmelsvampen Fusarium? Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
16. Undersøg og beskriv livscyklusforløbet hos protozoen Enteromoeba histolytica. Brug evt. internettet. 17. Hvor i verden vil man kunne risikere at pådrage sig en infektion med Enteromoeba histolytica, og hvilke konsekvenser kan det have for den inficerede person? 18. I Mikrobiologibogen på side 29 er det angivet, at der er registreret 20.000 tilfælde af infektion med Clamydia i 2005. Undersøg om antallet har ændret sig siden da. Hvilket antibiotikum benyttes til behandling af sygdommen? Hvilken metode benytter man til at undersøge for Clamydia? Hvad går metoden ud på?
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Kap. 3 Ikke cellulære organismer 1. Mund- og klovsyge er en sygdom, som kan ramme alle klovbærende dyr. Hvilken mikroorganisme er årsag til sygdommen? Hvordan kommer sygdommen til udtryk? Er det en livstruende sygdom for dyret? Kan mund- og klovsyge overføres til mennesker? Det sidste tilfælde af mund- og klovsyge blev konstateret i 1983. Hvilke foranstaltninger foretog man i den anledning, -foranstaltninger, som man sandsynligvis vil fortage igen? Hvorfor foretages der så omfattende foranstaltninger ved udbrud af mund- og klovsyge? Et enkelt sted i Danmark arbejdes der med mund- og klovsyge-organismen. Hvor foregår det, og hvilke foranstaltninger og forholdsregler er taget for at forhindre udslip til omgivelserne? 2. Den spanske syge var en pandemisk sygdom, som hærgende i Europa i 1918. Hvad menes der med, at en sygdom er pandemisk? Hvoraf kommer navnet ”Den spanske syge”? Årsagen til sygdommen formodes at være en influenzavirus med betegnelsen H1N1. Hvad refererer H1 og N1 til? Hvordan ”dyrker” man influenza virus og andre vira? Brug evt. internettet. Hvilke særlige foranstaltninger og planer forefindes i Danmark til at imødegå en ny influenzapandemi? 3. Hvordan bestemmer man koncentrationen af virus i en prøve? 4. Hvorledes formerer bakteriofager sig? 5. I tabel 3.1 i Mikrobiologibogen er angivet en række eksempler på virusbetingede sygdomme. Hvilke af dem er forbundet med det, som man kalder for børnesygdomme? Hvorfor benævnes de for børnesygdomme?
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Kap. 4 Forekomst af mikroorganismer 1. Hvorfor betragtes luft ikke som et kimreservoir? 2. I radio og på TV oplyses undertiden i ”dagens pollental” om indhold af Cladosporium og Alternaria. Hvad er det for organismer? Hvorfor måles forekomsten af disse organismer? Tallet er normalt højest fra august til oktober. Hvad kan grunden være til det? 3. Lille Peter er ude for at bade en sommerdag. Ved et uheld når han ikke op af vandet for at komme på toilettet. Derfor afleverer han ca. 100 g fæces i badevandet. Hvor meget badevand skal de 100 g fæces fortyndes med, for at kravene til forekomst af termotolerante E. coli i badevandet ikke overskrides? Det antages, at termotolerante E. coli udgør 25% af det tilstedeværende fæces. 4. På fig. 4.3 i Mikrobiologibogen kan man se, at der er et relativt lavt indhold af bakterier i mavesækken hos mennesker. Hvad kan grunden være til dette? 5. Hvad forstås ved en indikatorbakterie? 6. I tabel 4.1 i Mikrobiologibogen optræder slægtsnavnet Clostridium. Giv eksempler på arter, der tilhører slægten Clostridium. Giv eksempler på, hvilken betydning de kan have for mennesket. 7. Hvilke mikrobiologiske kvalitetskrav er der til svømmebadsvand? 8. Mange badestrande får tildelt et blå flag. Hvilke mikrobiologiske kvalitetskrav skal være opfyldt for at opnå det blå flag? Brug evt. internettet.
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Kap 5. Vækstkrav og vækstbetingelser 1. Hvilken interesse kan man have i at kende til en mikroorganismes vækstkrav? 2. Giv et eksempel på et organisk stof, som kan fungere som kulstofkilde for visse mikroorganismer. Giv et eksempel på et organisk stof, som kan fungere som en nitrogenkilde. 3. Sammensæt et substrat, der kan sikre væksten af E. coli 4. Vækstkurven, som er vist på side 76 i Mikrobiologibogen, kunne også gælde for væksten af mælkesyrebakterier tilsat mælk. Hvilke faktorer kan tænkes at have indflydelse på vækstkurvens udseende i dette tilfælde? Hvis du skulle afbilde pH-ændringen i mælken som en funktion af tiden, hvordan ville denne kurve så se ud? 5. Hvorfor er fordoblingstiderne for de hurtigstvoksende bakterier kortere end for de hurtigstvoksende gær- og skimmelsvampe? 6. Hvad kan grunden være til, at det er usandsynligt at indtagelse af øl kan være årsag til en infektion med bakterier? 7. Hvorfor er der en ringe sandsynlighed for at erhverve sig en Salmonella-infektion, hvis du spiser spegepølse? 8. Forestil dig, at du har været så uheldig at få en tarminfektion med bakterien Vibrio cholerae i et antal svarende til 1 0/00 i forhold til antallet af den almindelige tarmbakterie E. coli. Hvor lang tid vil der gå, før indholdet af E. coli udgør 1 0/00 af antallet af Vibrio cholerae? Vi antager at vækstforholdene er optimale for begge bakterier. Derfor kan vi benytte de generationstider, som er angivet side 68 i Mikrobiologibogen. 9. Ved fremstilling og varmebehandling af fødevarer i kantiner, supermarkeders delikatesseafdeling, skoleboder og lign. steder, skal man sikre sig, at den efterfølgende nedkøling i intervallet fra 650C til 100C højst tager 3 timer. Hvad kan grunden til det være til dette krav?
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Kap. 6 Bakterier som sygdomsfremkaldere 1. Hvad forstår man ved kroppens uspecifikke og specifikke forsvar mod mikroorganismer? 2. Hvad er forskellen på en infektion og en forgiftning? 3. I oversigten side 83 i Mikrobiologibogen er der for den sygdomsfremkaldende bakterie St. aureus ikke angivet en infektionsdosis, men en forgiftningsmængde. Hvad kan baggrunden være for dette? 4. Forklar begreberne endo- og exotoksin. 5. Hvis du indtager en fødevare med højt indhold af St. aureus, vil du kunne risikere at blive syg få timer senere. Hvis du derimod indtager en fødevare med indhold af Salmonella-bakterier vil der gå mange timer før du bliver syg. Hvad kan grunden være til denne forskel? 6. Kom med forslag til, hvordan du i dagligdagen kan begrænse risikoen for at blive smittet med sygdomsfremkaldende bakterier. 7. Gå ind på Statens Serum Instituts hjemmeside (ssi.dk) og undersøg hvor mange mennesker, der er registreret syge af Campylobacter- og Salmonella-infektioner gennem de seneste år. Campylobacter- og Salmonella-infektioner skyldes overførsel af smitte fra dyr til mennesker og benævnes derfor zoonotiske infektioner. 8. Hvorledes kan en infektion med Streptococcus pyogenes (A streptokokker) komme til udtryk? 9. Hvor mange tilfælde af listeriose (infektion med bakterien Listeria monocytogenes) forekommer der om året i Danmark? Brug evt. internettet. 10. I starten af 1990´erne var Salmonella fra svinekød årsag til et stigende antal sygdomstilfælde blandt mennesker. Derfor har der siden 1995 været iværksat handlingsplaner til bekæmpelse af Salmonella i fødevareproduktionen. Hos Statens Serum Institut følger man udviklingen af Salmonella-infektioner. Undersøg om handlingsplanen har resulteret i en reduktion i antallet af Salmonellainfektioner. 11. Hvorledes indvirker botulinum-toksinet på den menneskelige organisme? 12. Bakterien Mycoplasma pneumoniea og andre beslægtede bakterier kan give anledning til en sygdom, som undertiden benævnes kold lungebetændelse Benævnelsen kold lungebetændelse skyldes, at sygdommen typisk ikke giver anledning til så høj feber som en lungeinfektion med Streptococcus pneunomiea. Hvorfor kan man ikke benytte penicillin til behandling af kold lungebetændelse? Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
13. Den sorte død (pest) hærgede i middelalderen i det meste af Europa og reducerede befolkningstallet med 40 – 50 %. Hvilken mikroorganisme formodes at være årsag til den frygtede sygdom? Hvorledes overføres sygdommen til mennesker? Forekommer der tilfælde af pestinfektioner i dag? 14. Skyldes sygdommen tuberkulose en bakterie- eller en virusinfektion? Hvordan kommer sygdommen til udtryk? Hvordan smitter sygdommen? I Danmark så man et langvarig og stabilt fald i tilfælde af tuberkulose indtil 1980´erne. Fra 1980´erne til 2000 steg tilfældene igen. Herefter er de årlige tilfælde af tuberkulose faldet igen. Hvilke grunde kan der være til disse udsving i tilfælde af tuberkulose? 15. Gonoré er en kønssygdom. Hvad er hyppigheden af denne sygdom i Danmark? Hvilke symptomer vil typisk optræde ved en gonoré-infektion? Der er set en stigende hyppighed i gonoré-infektioner de senere år (2001–2007). Hvad kan baggrunden være for det? Hvordan behandles en gonoré-infektion? Hvad kan baggrunden være for, at der ikke er udviklet en vaccine mod gonoré? 16. Seks infektionssygdomme er globalt set ansvarlig for 80% af alle de dødsfald, som er forårsaget af mikroorganismer. Overvej hvilke typer af infektioner, det kan dreje sig om. (Svaret ses nederst på næste side)1 Hvorfor er det netop disse sygdomme, som er de hovedansvarlige? 17. Et ungt par skulle fejre deres ét-års bryllupsdag ved at spise ude en fredag aften. De valgte at spise på en kinesisk restaurant, hvor de bestilte en samlet menu bestående af: Forret: Klar suppe med hønsekødsstykker Hovedret: Oksekødsstykker i karrysauce samt stegte ris Dessert: Dybtstegte bananer Lørdag morgen blev de med en times mellemrum syge. Symptomerne var mavesmerter, diarré og let kvalme. De havde ikke feber. Søndagen tilbragte de foran fjernsynet, da de var for trætte til at bevæge sig udendørs, men allerede mandag kunne de tage på arbejde. Da de gennemgik, hvad de havde spist inden for de seneste dag, faldt deres mistanke på den kinesiske middag. Det var nemlig det eneste måltid, de havde spist sammen i den forløbne uge.
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Suppen havde været rygende varm ved serveringen. De stegte ris havde derimod kun været lune, men det havde ikke betydet så meget, da kødsaucen havde været meget varm. Laboratorieundersøgelser viste senere, at risene var årsag til sygdommen. Hvilken bakterie kan være årsag til sygdommen? Hvad kan baggrunden være for sygdomsudbruddet? (til hjælp kan du benytte fødevarestyrelsens hjemmeside, http://www.foedevarestyrelsen.dk . Her kan du hente pjecen: Bakterier - Fakta om fødevarehygiejne). 18. I et kompagni soldater opstod et mindre udbrud af en fødevarebåren sygdom efter en øvelse i "primitiv madlavning" Til øvelsen blev der indkøbt levende kyllinger i et hønseri. Kyllingerne blev aflivet torsdag morgen i hønseriet og transporteret til øvelsesområdet, hvor der blev udleveret én kylling pr. 2 soldater. Opgaven var derefter at plukke, rengøre og tilberede kyllingerne. Tilberedningen foregik over bål ved spidstegning, stegning indpakket i stanniol eller ved kogning. Den følgende mandag blev 3 soldater fra kompagniet indlagt på det nærmeste infirmeri med mavesmerter og vandtynd diarré. Desuden blev der konstateret en temperaturforhøjelse til 38.80C til 39.10C. Alle 3 var blevet syge i tidsrummet lørdag aften til søndag aften, dvs. 2 til 3 døgn efter øvelsen. For at undersøge det virkelige omfang af den formodede fødevarebårne sygdom, foranstaltede man en spørgeskemaundersøgelse blandt kompagniets soldater. Der blev spurgt om inkubationstid og evt. sygdomstilfældes varighed, symptomernes art, samt om kyllingekødet var gennemstegt. Af de 89 tilbagemeldinger angav 9, at de ikke havde spist kylling på øvelsen. Ingen af disse havde haft sygdomssymptomer i ugen efter øvelsen. Af de resterende 80 angav 18 at have haft symptomer som diarré, mavesmerter, utilpashed, feber, kvalme og opkastninger. Inkubationstiden og symptomernes varighed blev angivet til 1-7 dage med en middeltid på 3-4 dage. Blandt de 18, som havde haft symptomer, angav 12, at kyllingen ikke var gennemstegt (67 %). Blandt de 62, som havde spist kylling, men ikke haft symptomer, angav 20 personer, at kyllingen ikke var gennemstegt (32 %). Hvilken bakterieart kan være anledning til den fødevarebårne sygdom? Beskriv foranstaltninger, der burde være foretaget til at forebyggelse af sygdomsudbruddet. 1
Lungebetændelse, tuberkulose, diarré, malaria, mæslinger, AIDS
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Kap. 7 Bekæmpelse af mikroorganismer 1. Ved en varmebehandling af en bakteriekultur ved en bestemt temperatur vil der dræbes en konstant procentdel af de overlevende bakterier pr. tidsenhed. Den tid, det tager at dræbe 90 % af bakterierne, benævnes decimeringstiden eller Dværdien. Hvis man fx varmebehandler en bakteriekultur, der indeholder 107 bakterier pr. mL, og D-værdien ved den benyttede temperatur er 30 sek., vil der efter 30 sek. være 106 bakterier tilbage pr. mL. Efter 1 min. vil der være 105 osv. Hvor lang tid vil der gå, til der kun er 1 bakterie tilbage pr. mL? Hvor lang tid vil der gå, til antallet af bakterier er 0? 2. Hos Statens Serum Institut (SSI) kan man købe sporeprøver af bakterien Bacillus (Geobacillus) stearothermophilus. Hver sporeenhed angives at indeholde ca. 3,0x105 sporer/enhed. D-værdien angives til ca. 1,5 min ved 1210C Hvor mange levende sporer kan forventes at være tilbage efter 15 min. ved en behandlingstemperatur på 1210C? Et firma har behov for at autoklavere nogle af deres produkter, dvs foretage en varmebehandling i 15 min. ved 1210C. Til kontrol af varmebehandlingen medtager de en sporeenhed indkøbt hos SSI til kontrol af deres varmebehandling. Ved en fejl har man dog ved varmebehandlingen kun opnået en temperatur på 1190C. D-værdien ved denne temperatur er 4 min. Kan man forvente, at der er sporer, som har overlevet denne behandling? Kan firmaet anvende de varmebehandlede produkter? 3. Hvordan skal UHT-produkter opbevares? 4. Hvad er forskellen på en sterilisation og en desinfektion? 5. Filtrering af en væske med et filter med en porestørrelse på 0.22 mikrometer benævnes ofte som en sterilfiltrering. Kunne du forestille dig organismer, som ikke bliver tilbageholdt ved en ”sterilfiltrering”? 6. Traditionelt fraråder man at genanvende en sauce, der har været tilsat persille. Har du et forslag til, hvad baggrunden for dette kan være? 7. Hvilke krav kunne du tænke dig at stille til det ideelle antibiotikum? 8. Penicillin er et meget benyttet antibiotikum. Hvis du kommer i en penicillinbehandling, skal behandlingen forløbe over 5 dage. Hvorfor skal man ikke stoppe behandlingen efter 1 – 2 dage, som ofte er den tid, det tager at blive feberfri?
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
9. Mykoplasmaer er en gruppe af meget små bakterier, som ofte ikke er omgivet af en cellevæg. Hvorfor virker penicillin ikke på en mykoplasmainfektion? 10. Tetracyclin og streptomycin er antibiotika, som virker ved at blokere bakteriernes proteinsyntese. Hvorfor blokeres proteinsyntesen ikke i cellerne hos de mennesker, der behandles med disse antibiotika? 11. På hospitalerne ses en øget forekomst af en bakterie, som går under forkortelsen MRSA. Hvilken type bakterie drejer det sig om, og hvorfor er der særlig fokus på netop denne bakterie? Brug evt. internettet. 12. I de seneste år er der set en stigende hyppighed af såkaldte ESBL-bakterier. Hvad skjuler der sig bag navnet ESBL-bakterier, og hvorfor anses de for specielt farlige? Brug evt. internettet. 13. Ved børnevaccinationsprogrammet i Danmark vaccineres børn mod 8 forskellige sygdomme. Hvilke sygdomme drejer det sig om? Skyldes de sygdomme, som vaccinationen beskytter imod, bakterier eller virus? Sundhedsstyrelsen anbefaler (i 2007), at der i det danske vaccinationsprogram indføres vaccination mod sygdomme forårsaget af pneumokokbakterier. Mod hvilke sygdomme vil denne vaccination give beskyttelse?
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Kap 8. Mikrobiologisk analysearbejde 1. Du skal til at arbejde i et laboratorium, som kan benyttes til arbejde med mikroorganismer. Hvilke arbejdsmæssige tiltag vil du foretage for at minimere risikoen for, at du selv eller andre kommer i kontakt med mikroorganismerne? 2. På fødevareregionens laboratorium har man foretaget en mikrobiologisk undersøgelse til bestemmelse af indholdet af St. aureus i en prøve bestående af hakket kød. På petriskålene svarende til fortyndingsrøret 10-3 fandt man 30 St. aureus. Ved undersøgelsen for St. aureus anvender man overfladeudsæd. Er kødet af acceptabelt kvalitet med hensyn til St. aureus? 3. Undertiden ses antallet af bakterier angivet som antal CFU/g prøve. (CFU = Colony Forming Unit). Hvad kan baggrunden være for at benytte denne antalsangivelse i stedet for kimtal/g? 4. Undertiden er man interesseret i at undersøge for forekomst af gær- og skimmelsvampe og ikke bakterier. Giv forslag til, hvordan man kan sammensætte et substrat, som hindrer eller begrænser vækst af bakterier. 5. Bakterier og gærsvampe, der vokser frem på agarplader, vil ofte fremstå i grå eller brune farvenuancer. Hvordan kan man undersøge, om det drejer sig om bakterier eller gærsvampe? 6. Som alternativ til pladespredning ved en kimtalsbestemmelse kan man også opnå et bakterietal i en prøve ved at tælle antallet af de bakterier, som man kan se ved at benytte et mikroskop. Angiv fordele og ulemper ved denne metode. 7. Når man undersøger for forekomst af mikroorganismer i lægemidler, fødevarer og lign., vil man ofte inkubere bakterierne ved 22 0C og/eller 37 0C. Hvad kan baggrunden være til at netop disse to temperaturer benyttes? Fra en pakke gær udtages 2 g som opslæmmes i 100 mL vand. Af opslemningen overføres en dråbe til et såkaldt tællekammer. Se næste side.
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Tællekammer Tællekammeret betragtes i et mikroskop. I mikroskopet kan man se de enkelte gærceller. I et tællefelt, som har et volumen på 0,002625 µL, tælles 120 gærceller. Hvor mange gærceller er der i en pakke bagegær? 8. Når man vil bestemme antallet af bakterier i en prøve, overfører man 1 mL prøve eller fortyndinger heraf til en petriskål og hælder næringsholdig agar over. Hvordan vil man kunne bestemme antallet af bakterier, hvis koncentrationen af bakterier er mindre end 1 bakterie pr. mL? 9. Undersøg, om der findes kommercielt tilgængelige analysemetoder til identifikation af Salmonella-bakterier i fødevarer. Undersøg evt. hvilket princip metoderne benytter sig af. 10. Hvad skjuler der sig bag begrebet fagtypning af bakterier? 11. Et amerikansk-koreansk forskerhold har fundet bakterier, der er otte millioner år gamle - og stadig levende. I dagbladet Politiken kunne man d. 7. juli 2007 læse, at det var lykkedes for forskerne at blotlægge bakterier fra otte millioner år gammel is på Sydpolen. Og bakterierne var i stand til at dele sig. Mener du, at man bør tage særlige forholdsregler ved arbejde med disse bakterier og i givet fald hvilke? Undertiden stilles der spørgsmål ved troværdigheden af sådanne fund af mikroorganismer fundet dybt nede i isen på Sydpolen, eller mikroorganismer udgravet dybt nede i jorden. Hvad kan grundet være til denne skepsis? 12. Hvordan er de kyllinger, som i dag sælges som Salmonella-frie og Campylobacterfrie, blevet testet for fravær af disse mikroorganismer?
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
Kap. 9 Anvendelse 1. I hvilke fødevarer benyttes bakterien Bifidobacterium bifido til udvikling af det færdige produkt? 2. Det er muligt hjemme i dit eget køkken at fremstille surmælksprodukter. Hvordan kunne du gribe det an? 3. Hvordan forventer du, at gensplejsede mikroorganismer vil klare sig i naturen? 4. Hvad kan formålet være med at tilsætte amylase i forbindelse med øl- og brødproduktion? 5. Hvilke krav og ønsker ville du stille til en mikroorganisme, hvis den skal anvendes som produktionsorganisme? 6. Giv forslag til, hvilke risici kan der være forbundet ved at udlede gensplejsede mikroorganismer i naturen. 7. Til fremstilling af en række lægemidler ved hjælp af mikroorganismer, er de eukaryote gærsvampe og skimmelsvampe ofte mere velegnet end bakterier. Hvad kan grunden være til dette? 8. Undersøg, om der benyttes gensplejsede bakterier til produktion af surmælksprodukter i Danmark (brug evt. internettet). 9. Undersøg hvilke mikroorganismer, der indgår i de kommercielt tilgængelige probiotiske produkter, som kan købes i Danmar. Brug evt. internettet. 10. Undersøg om der findes særlige forholdsregler i forbindelse med udledning af spildevand med gensplejsede mikroorganismer. Og i givet fald hvilke? Brug evt. internettet. 11. Undersøg, hvordan man i praksis griber det an, når man vil gensplejse en plante ved hjælp af Ti-plasmidet fra Agrobacterium tumefaciens. 12. Undersøg, hvad forskellen er på under- og overgæret fremstillet øl (brug evt internettet). 13. Undertiden kan man se eksempler på, at fødevarer som tørrede figner, paranødder og lign. undersøges for forekomst af Penicillium-skimmelsvampe ved at belyse produktet med en ultraviolet lys. Undersøg, hvad grunden kan være til, at dette kan give mening.
Arbejdsspørgsmål til Mikrobiologi, ISBN: 8761609536 © Forfatterne og Systime A/S 2008
