?
Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling
Laurits hus 1. Hvor sover Laurits?
A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen
2. Sover Gertrud i en seng?
A. Ja, hun sover i en seng. B. Nej hun sover på gulvet, der er ikke plads i sengen. C. Hun sover udenfor i stalden.
3. Hvad spinder Laurits mor?
A. Hun spinder uld til garn. B. Hun spinder brændenælde. C. Hun spinder guld.
4. Hvor laver fiskerfamilien deres mad?
A. På et komfur af jern. B. På gulvet midt i rummet. C. På en ildbænk i det ene rum af huset.
5. Hvor er glasvinduet kommet fra?
A. Glarmesteren har foræret dem glasset. B. Faderen har byttet sig til det, glas for fisk. C. Glasset har han fundet i en rodedynge.
6. Hvad kan bruges som vindue i stedet for glas?
A. En svineblære, som er spændt ud. B. Is fra søen. C. En klar plasticpose fra købmanden.
7. Hvordan opbevarer fiskerfamilien noget af deres mad?
A. I en kiste. B. Hængende under taget. C. I et køkken skab.
8. Findes der stadig meget gamle bindingsværkshuse i Sæby? hvilke? Find evt. billeder af dem.
9. Prøv at finde ud af hvem helgenen Skt. Laurentius er? Google (Søgeord: helgener + skt. Laurentius)
Kålgården og dyrene 1. Hvilken plante bliver de nye frø til når de vokser op?
A. Roser B. Blomkål C. Gulerødder
2. Hvorfor er kålgården indhegnet?
A. For at grisene, der går løse, ikke skal æde planterne. B. For at planterne ikke skal gro for vildt og sprede sig. C. Fordi det ser pænt ud i haven.
3. Hvad drikker man i stedet for vand?
A. Man drikker vin og saftevand. B. Man drikker øl. C. Man drikker ikke, men spiser saftige frugter.
4. Hvorfor drikker man ikke vand fra brønden?
A. Vandet er for langt nede i brønden. B. Vandet er beskidt/forurenet. C. Vandet smager salt.
8. Fårene bliver malket, det er i middelalderen de fattiges ”køer”. Hvad kunne/kan man ellers bruge fårene til? A. B. C.
”Plæneklipper” i haven, de holder græs og ukrudt nede. Man kan slagte dem for at få kød. Eller man kan klippe deres uld, der kan bruges til at lave garn og stof af. De skal bare se pæne ud, når de går på marken mellem malkningerne
9. Hvornår fik man frisk kød?
A. Om sommeren, når alle dyrene er på græs B. I fasten, tiden op til påske. C. Når der slagtes, lige før vinteren kommer.
10. Hvor kommer den øl man køber fra?
A. Den kommer fra Tyskland B. Den kommer fra Norge C. Den kommer fra England
11. Hvem har flest husdyr, skomageren eller fiskeren?
A. Fiskeren, de boede længst ude på landet. B. Skomageren har flest, han var rigere end fiskeren. C. Fiskeren, de har mere brug for kød end skomageren, de har nemlig et fysisk hårdere arbejde.
12. Grise gik frit omkring. Hvorfor var de ikke indhegnede?
A. De skulle grave haven. B. De skulle selv finde deres føde. C. De kan ikke leve indendørs.
13. Byhyrden tager køerne og fårene med ud på græs. Hvorfor var det nødvendigt med en hyrde til at vogte dyrene?
A. De blev stjålet af nabobyen B. De forsvandt ud i havet, hvis ikke der blev kigget efter dem. C. De åd af, og trampede i kornet, hvis ikke de blev holdt væk fra det.
14. Køer i middelalderen var meget mindre end i dag, hvor store var de? (Søg på: køer + middelalder)
Min familie 1. Hvor mange søskende har Laurits?
A. To, de sidste to er adopterede. B. Fire, som er levende og fire som er døde. C. Fem, Laurits glemte at tælle en med da han fortalte historien.
2. Kunne børn i middelalderen blive sendt væk fra familien når de var 7-8 år, og hvis de gjorde hvorfor?
A. Ja, hvis de var uartige. B. Nej, aldrig de skulle arbejde hjemme. C. Ja, de kunne blive sendt til en ny familie, for at lære et håndværk.
3. Munkene var middelalderens ”læger,” de havde forskellige ting, de brugte for at gøre folk raske. Prøv selv at finde ud af hvilke metoder de brugte, ud over urtemedicin?
Påklædning 1. Hvad tager Laurits på, når det er koldt?
A. Termokedeldragt. B. Flere kofter oven på hinanden. C. Han bliver inden døre i varmen.
2. Går Laurits med strikkede strømper?
A. Ja, hans bedstemor strikker strømper til ham. B. Han bruger aldrig strømper. C. Ja, Laurits strømper er nålebundne.
3. Hvem væver stoffet til fiskerfamiliens dragter?
A. Laurits mor væver alt stoffet. B. De køber stof hos købmanden. C. Byens væver, væver stoffet af morens eget garn.
4. Hvem går i tøj af udenlandsk stof?
A. Alle går i tøj af udenlandsk stof. B. Gertrud og hendes familie har tøj af stof, som kommer fra udlandet. C. Kongen og hans mænd.
5. Hvor henter Gertruds stedmoder stoffet til at sy deres dragter af?
A. Hos købmanden, der handler med stoffer fra udlandet. B. Hos skipperen, på skibet, der kommer med varer fra udlandet. C. Hos bondekonen på torvet.
6. Søg på nettet – her findes mange billeder af middelaldertøj. Prøv at tegne Laurits som du tror, han har set ud, når han løb rundt i Sæbys gader.
7. Stof blev transporteret over landegrænserne. Prøv at finde eksempler på hvilke stoffer, der kom fra hvilket land. F. eks. silke fra Kina, uld fra England?
8. Tøj var en stor del af familiens formue. Kan man se på klædedragten, hvilke sociale lag folk kom fra? Nævn eksempler.
Fiskeri, arbejde og fritid 1. Hvad gjorde man for at holde fisken frisk?
A. Frøs den ned. B. Saltede den med sydesalt eller tangsalt. C. Man blev nødt til at spise det hele med det samme.
2. Hvorfor spiste man så mange fisk i middelalderen?
A. Kirken befalede, at man fastede flere dage om året B. Man havde kun fisk, at spise. C. Det var forbudt at spise kød uden kongens tilladelse.
3. Hvilke muligheder havde man for at tjene penge som fisker?
A. Man kunne leje huset ud til turister. B. Man kunne fange fisk og sælge dem, sejle fragt, eller fange fisk for nogen som betalte en for at fiske. C. Man kunne sælge båden.
4. Havde man bestemte arbejdstider fra klokken det til klokken det, eller gjorde man arbejdet færdigt uanset tiden?
A. Man arbejdede, til man var færdig med arbejdet. B. Man arbejde kun otte timer om dagen. C. Man levede mere frit, og holdt fri når man ville.
5. Hvornår var Laurits far længe væk?
A. Når han var på fiskeri. B. Når han sejlede fragt for bispen eller klosteret. C. Når han var på ferie.
6. Hvad laver moderen og pigerne når de er færdige med dagens arbejde?
A. De laver ingen ting. B. De syr eller spinder. C. De starter på noget nyt arbejde.
7. Har Laurits legetøj han kan lege med?
A. Ja, han leger med forskelligt legetøj. B. Nej, han må ikke lege med legetøj, han skal arbejde. C. Legetøj er ikke opfundet.
8. Hvem laver legetøjet?
A. Han køber det i butikken, hvor andre har lavet det. B. Han laver det selv. C. Hans far laver altid legetøjet.
Skolen og kirken og bispen 1. Hvad skal man huske at gøre for at opholdet i skærsilden bliver kort?
A. Drille sine kammerater. B. Sige sine bønner og hjælpe de svage. C. Gå rigtig meget i kirke.
2. Hvem får lov at gå i skole?
A. Alle får lov at gå i skole. B. Man kan selv bestemme, om man skal gå i skole. C. Nogle få udvalgte, som adelsmandens og håndværkerens søn.
3. Går både piger og drenge i skole?
A. Ja, alle børn går i skole. B. Nej, pigerne skal blive hjemme og passe huset C. Ja, pigerne går i skole om formiddagen, og når drengene om efterrmiddagen.
4. Hvorfor skal piger lære at holde hus?
A. De skal giftes godt og blive husmødre. B. De skal bo alene altid, og de skal derfor selv kunne holde deres hus rent og lave mad. C. Der er ingen, som ved hvorfor
Mad 1. Hvad gør Laurits mor med øllet, når det er koldt?
A. Hun hælder det ud. B. Hun putter det i microovnen. C. Hun varmer det over ilden.
2. Hvad hedder en af de urter, hun putter i maden?
A. Den hedder mirabelle. B. Persille. C. Græs.
3. Hvad får Laurits nogle gange, når han besøger Gertrud?
A. Komælk. B. Smæk over fingrene. C. Lov til at feje gulvet.
4. Hvad kan man lave af fåremælken?
A. Ost. B. Sæbe. C. Skumfiduser.
5. Hvad spiste de den vinter, hvor de måtte sælge grisene?
A. Roer. B. Øllebrød flere gange om dagen. C. En skål grød om dagen.
6. Hvordan opbevarede man kødet, når der ikke fandtes fryser eller køleskab?
A. Man saltede og tørrede al maden. B. Man frøs den ned. C. Man sendte det hen til nogen, som kunne opbevare det for en.
7. Prøv at finde nogle opskrifter fra middelalderen.
8. Havde man de samme råvarer dengang som nu?
9. Lav en middelalderret f.eks. grød.
10. Mad kunne sælges torvet, men blev det også handlet over landegrænser? F.eks. korn til Norge