Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Online salg og bibliotekernes netmusik
N Niieellss hheennnniinngg D Daam m bbaacchheelloorrooppggaavvee,, 66.. sseem meesstteerr,, åårrggaanngg 22000011,, hhoolldd 11
VVeejjlleeddeerr:: O Ollee BBiissbbjjeerrgg D Daannm maarrkkss BBiibblliiootteekksssskkoollee,, AAaallbboorrgg--AAffddeelliinngg BBaacchheelloorr-- oogg bbiibblliiootteekkaarruuddddaannnneellsseenn 2277--0055--22000044
Hertil Bilag Til Kapitel 3: Bibliotekshistorie 1950-2004, med fokus på musik Til Kapitel 4: Bibliotekernes IT og indførelse af Netservices Til Kapitel 5: Internettets og Pc´ens Udvikling og udbredelse -1-
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Online salg og Bibliotekernes netmusik Online salg og Bibliotekernes netmusik ..................................................................................................... 1 1. Indledning .......................................................................................................................................... 3 Problemstilling ....................................................................................................................................... 3 Problemformulering ............................................................................................................................... 3 2. Metode ............................................................................................................................................... 4 Disposition ............................................................................................................................................. 4 Definitioner – terminologi...................................................................................................................... 4 Afgrænsninger og fokus. ........................................................................................................................ 4 Informationssøgning............................................................................................................................... 5 3. Folkebibliotekernes opgave med musikudlån.................................................................................... 7 Ligestillet materiale – Også på internettet ? ........................................................................................... 7 Delkonklusion - Anbefalinger ................................................................................................................ 8 4. Folkebibliotekernes opgaver med virtuelle netservices - Krav.......................................................... 9 Indledning............................................................................................................................................... 9 Hvad er virtuelle net services? Funktioner og krav............................................................................... 9 Delkonklusion - Anbefalinger .............................................................................................................. 10 5. Musikindustriens omstilling til online distribution.......................................................................... 11 Udenfor bibliotekets mure og databaser............................................................................................... 11 Ulovlig musikdeling - Napster og senere P2P-tjenester ....................................................................... 11 Ulydige borgere.................................................................................................................................... 13 En pladeindustri i krise......................................................................................................................... 14 Ulovlig fildeling ................................................................................................................................... 14 IFPI global statistik.......................................................................................................................... 14 Er danske biblioteks CD´er involveret i fildeling ? ......................................................................... 15 Forskning i sammenhæng mellem fildeling og pladesalg .................................................................... 17 Forskning i handels strategier for online musik. .................................................................................. 18 Amerikansk forslag til ”Music Bill of Rights” ................................................................................ 18 Britisk forskning i handelsstrategier for online musik..................................................................... 19 Musikindustrien online – Mobilisering og strategier ........................................................................... 20 Produktbeskyttende strategier: Technical measures. ....................................................................... 20 Strategi for markedsandele: Proprietære platforme. ........................................................................ 21 Afsluttende om konkurrence strategier............................................................................................ 23 Det danske online musikmarked 2003–2004 og Phonofile ................................................................. 24 Phonofile.dk – Private og offentlige musiksektors samlede initiativ............................................... 25 Delkonklusion ...................................................................................................................................... 28 6. Aftale om Bibliotekernes netmusik ................................................................................................. 28 Mens vi venter på Phonofile................................................................................................................. 29 Aftalens infrastruktur og handelsmodel ............................................................................................... 29 Aftalen om indhold og pris og udlånsform........................................................................................... 30 Aftalen, biblioteksloven og ophavsretsloven ?..................................................................................... 32 Delkonklusion ...................................................................................................................................... 32 7. Konklusion....................................................................................................................................... 33 Afslutning............................................................................................................................................. 33 Abstract ................................................................................................................................................ 34 Bilag ..................................................................................................................................................... 34 Kilder.................................................................................................................................................... 34
-2-
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
1. Indledning Problemstilling Undersøgelser og pilotforsøg har bekræftet, at danske folkebiblioteksbrugere ønsker at få stillet en netmusik-service til rådighed, hvorved de kan downlåne musikfiler over internettet hjemme fra deres egen Pc. Det har dog vist sig at indebære flere valg, krav og vanskeligheder, at realisere en sådan netservice, som i lånevilkår og musikudvalg kan sammenlignes med bibliotekets traditionelle musiktilbud – eller med den reelle konkurrent: De ulovlige fildelingsnetværk, kaldet peer-to-peer-netværk (P2P). Hvad er bibliotekernes valg? Hvad er kravene til en succesfuld netservice? Hvad er vanskelighederne, og hvordan kan de overvindes? Jeg stiller spørgsmålene på vegne af biblioteksledere og musikbibliotekarer, som vil indføre servicen på deres bibliotek. Og jeg besvarer spørgsmålene, for at vinde musikindustriens tillid for projektet, i al beskedenhed. o Jeg har som tese, at en netmusik service skal være ligestillet kravene til det fysiske musikbibliotek. o Jeg har som tese, at en netmusik service skal være mere tiltrækkende for brugeren at benytte, end en P2P fildelings tjeneste. o Jeg har som tese at musikindustriens omstilling til online distribution stadig er så meget i etableringsfasen, at dens vanskeligheder kan have en væsentlig indflydelse på bibliotekernes muligheder og succes, hvorfor det er nødvendigt at forstå denne omstilling, herunder dens markedsvilkår overfor piratkopiering, samt dens markedsdannelse og salgsformer.
Problemformulering Hvad er vanskeligheder og muligheder ved indførelsen af Bibliotekernes Netmusik på danske folkebiblioteker ? o Hvad er folkebibliotekets opgave med musikudlån ? o Hvad er folkebibliotekets opgaver med virtuelle netservices, og hvilke krav bør man udfra bibliotekets formål stille til dem ? o Hvordan er vilkårene for musikindustriens omstilling til online distribution ? o Hvordan og hvorfor skal Bibliotekernes Netmusik blive et tiltrækkende alternativ til ulovlige fildelingsnetværk af typen P2P ?
-3-
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
2. Metode Disposition Opgaven beskriver to verdener, biblioteket og musikindustrien, der mødes i en tredje, Internettet. Det har ledt til en tredelt disposition for problemformulering og opgavefremstilling og til en forskellig tilgang i behandlingen af de to verdener. Kapitel 3 og 4.. Behandler hvert sit aspekt af begrebet Bibliotekernes netmusik, nemlig det musikbiblioteks-specifikke og det netbiblioteks-specifikke. o Kapitel 3 om opgaven med musikudlån: Bygger på bibliotekshistorie og bibliotekslov. o Kapitel 4 om netservices: Bygger på analytiske kategoriseringer , bibliotekshistorie og bibliotekslov. Kapitel 5. Behandler aspekter af musikindustriens vilkår. Historisk refererende, analytisk kategoriserende, statistisk belysende, efter deres art. Kapitel 6. Bringer de to verdener sammen, fra bibliotekernes synsvinkel. Her er dispositionens syntetiserende tredje led, men den må ikke være slut konkluderende. Kapitlet gentager en tredelt disposition: Et historisk, et analytisk, og til sidst en perspektiverende afdeling. Kapitel 7 Konklusionen: Er simpelt disponeret i en rekapitulation og i en casefremstilling af en tilfreds låner, som fremstiller succesparametre og tillid. Bilag Tre bredere historiske baggrundsfremstillinger indeholdt i ovenstående er taget ud af sin sammenhæng og foreligger som bilag. Det er Biblioteks historie med musikfokus, IT- og netservices udvikling i bibliotekerne, samt Internet og Pc´ens udviklingshistorie.
Definitioner – terminologi. Jeg vil i opgaven anvende forskellige begreber, som anvendes i flæng, og jeg vil derfor her tage højde for min forståelse af nogen af dem. Listen er åben for tilføjelser. ”Virtuel netservice” En service over nettet, som ikke er reference til en anden verden, men er en anden verden [formidler en trancendens, som også en god bog gør]. I korthed: En fuld”tekst”-service. [….] Jeg bruger disse klammer, når jeg foretager citatbrud, for at indføje en vigtig kommentar i sin sammenhæng.
Afgrænsninger og fokus. Det er ikke hensigten at lave en tilbundsgående gennemgang af alle forhold og konsekvenser omkring indførelsen af Bibliotekernes netmusik. Jeg går f.eks. let hen over dele af systemarkitekturen for Phonofile, idet jeg ikke har forudsætninger til at sikre mig, at det jeg skriver, er korrekt. I stedet fokuserer jeg for bibliotekernes vedkommende på formåls aspekterne tilgængelighed og formidling, og for musikindustrien/Phonofiles vedkommende på
-4-
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
interesseaspekterne salg og copyright, og ser at deres mediator i mødet på internettet er biblioteksbrugeren Perspektivet er bibliotekets, d.v.s. bibliotekslederens/musibibliotekarens: Det er deres spørgsmål ved mødet med Bibliotekernes netmusik i september 2004, som jeg vil stille her på forhånd. Da spørgsmålene handler om muligheden for succes for Bibliotekernes netmusik, har jeg samtidig brugernes perspektiv inde i billedet. Og rettighedshavernes. Opgaven begrænser sig til danske biblioteksforhold, samt, på et generelt plan, til amerikanske, paneuropæiske og danske forhold i musikindustrien. I Danmark, gennem portrættet af Phonofile, og gennem en refererende behandling af ændringer i ophavsretslov for musikkens professioner, de skabende kunstnere, de udøvende og, og de producerende. Bibliografisk afgrænses til dansk og engelsksproget litteratur. Begrundelsen er, at opgaven fokuserer på danske forhold, og at forskning indenfor peer-to-peer-netværk m.m. hovedsageligt foregår i USA og England. Relevant information er fundet i elektroniske medier via Internettet, af primært indholdsmæssige og sekundært magelige grunde: For bibliotekernes vedkommende er både deres historie, udvalgsarbejder, rapporter og lovtekster, som jeg interesserede mig for, så fyldigt tilgængeligt på institutionernes websites, at der ikke er nogen grund til at gå over åen… For musikindustriens vedkommende gav emnet, at de bedste kilder, jeg kunne få, var nyhedsbreve i estimerede danske og amerikanske elektroniske IT- og kulturmagasiner, såsom ComOn og Computerworld Online, Søndag aften, samt i nyhedsbreve på IT-selskabernes websites. Computerworlds linkning til emnetråde er rigtig god, til at forfølge udviklingen i en begivenhed, f.x Napsters retsssag. Derimod undgik jeg af kvalitetshensyn brugerkommentartråde og undlod at bruge informationen, hvis en søgning ledte mig til en weblog. Blandt de dokumenter, som jeg tidligt stødte på, og blev inspireret af, var rapporterne om Fremtidsmusikken og Phonofile, Sara Lee Olsens hovedopgave, ”Pladeselskabernes digitale udfordring”, samt den amerikanske rapport The Digital Dilemma, 2000, omhandlende behovet for at genoprette balance i ”fair use” og copyright. Den tidsmæssige afgrænsning afhænger af emnet. Vedr. musikbiblioteker er der hovedsagelig afgrænset fra 1964, begrundet i musikkens tilgang som egnet materiale. Virtuelle netservices er kronologisk og typologisk gennemgået, særligt fra 1983 pga. af IRsystemernes indførelse. Musikindustrien er hovedsagelig afgrænset tidsmæssigt fra år 2000. Her bliver musikindustriens dilemma tydeligt.
Informationssøgning Opgaven baseres på internetdokumenter. Desuden har jeg haft to samtaler med Susanne Buus-Pedersen, Københavns hovedbibliotek, i hendes egenskab af medlem af Musiklicenskonsortiet og leder af projektet Netmus. Indledningsvist anvendte jeg Biblis i forbindelse med en bibliografisk søgning. Jeg søgte ligeledes at sætte mig ind i emneområdet vha. mit kendskab til fagspecialer hos lærerstaben på biblioteksskolen. Således var links til egne skrifter hos Pierre Ewald, Ålborg, en god indgang til overblik i bibliotekshistorie og IT-udvikling (Sys.bib).
-5-
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
På grund af en oparbejdet forhåndsviden var det efterhånden ikke svært at finde relevante dokumenter ved søgning i Google. Mit kendskab til emnet gjorde mig i stand til spontant at foretage aspektanalyser og kombinere termer. Kædesøgninger forekom ofte spontant. Derudover var jeg ofte i stand til ved hjælp af snævre termer at finde relevante dokumenter i dybe links. Min opgaves form vil jeg karakterisere med et nyt ord: Det er en ”Hyperpatch”, idet min litteraturlistes titler ikke, som tidligere er tilfældet, primært tjener til at dokumentere og danne reference: Men derimod, idet de er links til tekster ude i verden, er tråde fra min sammenbindende tekst til dem, i et hyper-pachwork, som jeg ad-hoc har vævet til et lille informationsunivers. Mere konsekvent end min placering af linkene, som fodnoter, ville det være at formatere linket på ordet i min tekst, men til denne sammenhæng vil det muligvis forstyrre indtrykket af, at præsentere en egen, sammenhængende tekst, som jeg skal.
-6-
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
3. Folkebibliotekernes opgave med musikudlån Ligestillet materiale – Også på internettet ? Parallelt med den endelige ligestilling af musikbærende materialer, som med biblioteksloven i 2000 blev indført i folkebibliotekerne, forpligtende fra 2003, er brugernes muligheder for musikforbrug og forventninger til musiktilbud radikalt forandret og forøget af udviklingen i informations teknologien (IT) og Internettet. Blik Tilbage Udviklingen kan give anledning til at genopfriske det grundlag, hvorpå man oprettede musikbiblioteker. Herfra kan man bedre vurdere hvorvidt musikbibliotekets tilbud fremover kan og skal ligne de tidligere, ganske vist nu ”opgraderet” til de nye netbårne og konvergente medier, filformater og streams. Eller om man – af nødvendighed eller overbevisning – sammen med ændringen af mediet også vil ændre formidlingen af musikken. Blik Fremad Andet er heller ikke som før: Bibliotekets roller og funktioner i informationssamfundet har forskudt sig fra de, som det havde i industrisamfundet, og bibliotekets services og materialetilbud er nu i højere grad efterspørgselsstyrede og hele tiden til diskussion. Kulturen er blevet pluralistisk og oplevelsesorienteret. Disse forandringer må spille med i en ny vurdering af musikbibliotekets berettigelse og opgaver. Blik ud. Endelig har musikbibliotekernes omstilling til den ny teknologi indbyggede vanskeligheder af både teknisk, juridisk og økonomisk art, som i lige så høj grad er rammesættende for ambitionsniveau og udformning af det fremtidige musiktilbud på biblioteket. Et bilag om bibliotekshistorien med fokus på musiks stilling, 1950 - 2004 Jeg vedlægger i bilag en gennemgang af de danske folkebibliotekers historiske grundlag for at formidle musikmaterialer, fra 1950 til i dag. o Først giver jeg et billede af bibliotekernes generelle udvikling. o Herefter et billede af musikkens indpas som egnet materiale, dernæst o de økonomiske vilkår for det, samt o de ændringer af biblioteksloven, som tillod det. Gennemgangen bygger for en god del på kildewebsitet bibliotekshistorie.dk En kommentar til 2000 lovens ligestilling af musik. Musik, som siden 1964 havde været et ”egnet” materiale, blev med den ny bibliotekslov i 2000 til et ”ligestillet” materiale. En artikel, ”biblioteksloven som hegnspæl”1, skrevet i anledning af 2000 bibliotekslovens vedtagelse, kommenterer forholdet. Artiklen betegner lovens ligestilling af ”andre medier” som forklarlig i sammenhæng med de målsætninger som blev opstillet i Info-2000 og UBIS rapporterne: At Danmark skal hævde sig ved en førerstilling i informations kompetencer. At musik fik lov at være med i denne ligestilling betegnes derimod som overraskende, på baggrund af en aldrig ophørt diskussion af musikmaterialers relevans for bibliotekernes folkeoplysende rolle. Og overraskende, mener 1
Af Børge Sørensen, i Online tidsskriftet Søndag aften, Juni 2000
-7-
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Børge Sørensen, fordi IT-udviklingen efter hans opfattelse både har gjort bibliotekets musikformidling mindre nødvendig og mere kompliceret i rettighedsforvaltning2.
Delkonklusion - Anbefalinger Kulturpolitisk vurdering af folkebibliotekets opgave med musikudlån. Biblioteksloven siger, at ”det er bibliotekets opgave at fremme kundskab, oplysning og kulturel aktivitet ved at stille [...] musik til rådighed”.
Det har altid været og er stadig et politisk stridspørgsmål hvad begreberne ”kundskab”, ”oplysning” og ”kulturel aktivitet” dækker over. Det er og skal være et godt emne for offentlig debat, men ligger udenfor bibliotekarens professionelle kompetence at deltage i. Lovens ord ”fremme” tolkes imidlertid sædvanligvis som folkebibliotekets formidlingspligt. De tre begreber er selv udsat for fortolkning, mest skiftende over tid. I sin praksis er det bibliotekarens pligt at fortolke begreberne og vælge en formidlingsform. Bevillingsøkonomisk vurdering af bibliotekernes opgave med musikudlån, at formidle med sammenhæng. Det hører med til pligten at vurdere, hvor hensigtsmæssigt man bruger sine ressourcer i denne formidling, samt at se opgaven med musikudlån i en helhed med biblioteket og dets opgaver. Overordnet gives et fingerpeg til kommunerne om bibliotekernes økonomiske råderum gennem statens bloktilskud, jf. kulturminister Brian Mikkelsens løftede finger ved biblioteksforeningens årsmøde 2004. Herefter har biblioteket internt et råderum for prioritering, men det er ikke stort, jf. igen årsmødet, debatten om det marginalt faldende bogkøb. Når samtidig bibliotekshistorie, bevillingsstatistik og læsning af bibliotekslove viser, at stadig flere opgaver skal løses for en bevilling, som kun er svagt stigende gennem det seneste tiår, er det klart at der skal klippes en tå. Med etablering af online musikudlån er det hævet over tvivl, at den fysiske musiksamling skal reduceres. Det er en faglig opgave for musikbibliotekarer at vurdere hvilken del af den fysiske samling, det skal være. Samfundsøkonomisk funderet vurdering af bibliotekernes opgave med musikudlån. Endelig hører det med til pligten at vurdere opgaven med musikudlån i sammenhæng med bibliotekets samfundsrolle.Vurderingen er politisk. Vi lever i et vare- og markedssamfund, hvor ting i et vist omfang kun sker, hvis der er efterspørgsel for det, og hvor det økonomiske livsgrundlag i et vist omfang skabes af den enkelte selv. Vi ser at musikvaren (pladen) har mistet efterspørgsel, fordi musikken (indholdet) ved hjælp af IT er frigjort fra varen. Vi ser at musikkens professioner, både musikere og kommercielle formidlere, har behov for at gengive musikken en kontrollerbar vareform ved at mærke musikken digitalt, og ved fortsat at hævde ophavs- og copyright. I denne forståelse vil bibliotekernes udlån af digitalt mærket musik både understøtte professionerne, musikfrembringelsen og en fortsat demokratisk adgang til musikken. Ad notam. Jeg skal i kapitlet ”Bibliotekernes netmusik” vurdere hvordan den aftale som biblioteksstyrelsens musiklicenskonsortium d. 29. april 2004 indgik med online distributions virksomheden Phonofile.dk spiller sammen med biblioteksloven og med 2
En - retrospektivt – morsom parallel til biblioteksvæsnets aktuelle forhandlinger med musikrettighedshavere nævnes i Thorsen, De Danske folkebiblioteker 1940-1983, s. 92: I 1966 forsøgte Danmarks Biblioteksforening forgæves at få lov til at kun at købe musik i master-ekemplarer, således at musikudlånet skulle bestå i båndindspillede kopier.
-8-
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
ophavsretsloven, som den ser ud efter ændringer i december 2003,. Elementer af Phonofileaftalen er offentligt kendt fra kulturministeriets pressemeddelelse. Herudover har jeg kun haft adgang til få supplerende oplysninger. Afsluttende anbefaling. Der kan ikke være nogen tvivl om at folkebibliotekerne skal udlåne musik. Opgaven er at fremme brugerens mulighed for kunstoplevelse og tilegnelse af refleksionsressourcer. Opgaven bliver ikke mindre - og måske større - når musikken fortrinsvis bæres digitalt i immaterielle medier, fordi disse vil være mere kontrollerbare og potentielt udemokratisk ekskluderende end fysiske medier for musik. Hvordan biblioteket skal forvalte et online tilbud i overensstemmelse med sit formål, er emnet for det næste kapitel.
4. Folkebibliotekernes opgaver med virtuelle netservices - Krav Indledning Folkebibliotekernes forestående indførelse i 2004 af en netmusik service er blot ét ud af mange tiltag mod realisering af virtuelle bibliotekstilbud til brugerne, sideløbende med tilbudene i de fysiske biblioteker. Det sker i et biblioteksvæsen, hvor anvendelsen af Informationsteknologi (IT) og Internet efterhånden understøtter alle funktioner og formål, og hvor en fortsat rivende udvikling i anvendelsen - her som i det omgivende samfund – præges af strukturforandringer, kompatibilitetsbestræbelser og nye initiativer. Et bilag om bibliotekernes IT udvikling med fokus på netservices, begyndende i 1983. Jeg vedlægger i bilag en gennemgang af de danske bibliotekers IT udvikling fra ca. 1980 til i dag. Gennemgangen er ikke strengt kronologisk. o Jeg skal skitsere biblioteksvæsnets generelle indførelse af IT og netservices. o Jeg skal herefter give et billede af arter og krav til bibliotekernes netservices. o Jeg skal kort placere folkebibliotekernes netmusik heri. Gennemgangen bygger for en god del på kildewebsitene bibliotekshistorie.dk og Projekt sys.bib, samt en mængde dokumenter fra Biblioteksstyrelsen.
Hvad er virtuelle net services? Funktioner og krav Virtuelle netservices er opstået på grundlag af IT´s anden bølge i 1990´erne. Bølgens rationaliseringer og seviceforbedringer bliver, med PC´ens voksende udbredelse i anden halvdel af 1990´erne, til netservices, og ved 2000, med adgang til fuldtekst, til virtuel netservice. Man begriber verden ved at kategorisere, her kan man vælge flere måder: o Enten kan man vælge at kategorisere dem efter servicens orientering: Omfatter den bibliotekets egne funktioner og ressourcer, eller omfatter den bibliotekseksterne ressourcer ? o Eller man kan man kategorisere efter arten af materiale, som den servicerer: Giver den bibliografisk service? eller giver den adgang til dokumenterne selv?
-9-
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
o Eller man kan kategorisere efter art af service: Giver den information? Værdiforøgelse? Transaktionsmuligheder? Kommunikationsmuligheder? 3 Krav til virtuelle netservices er forskellige, efter art. Man kan kalde katalogservices, som kun retter sig mod bibliotekets eget univers, samt de services, som kun har bibliografiske materialer for værktøjer, instrumentelle virtuelle services. Eller bare netservices. De nyere virtuelle netservices, som er opstået i 00´erne, er typisk services der ordner og informerer om internetressourcer, som f.eks. Folkebibliotekernes Net Guide (FNG). De nyeste virtuelle netservices er købte adgange til fuldtekst databaser. Efter biblioteksloven kan de principielt ikke stå alene. At give brugeren adgang, er forbundet med en formidlingspligt, hvis servicen skal leve op til samme standard for fortolkning af biblioteksloven, som det fysiske bibliotek.
Delkonklusion - Anbefalinger Generelle krav til bibliotekets virtuelle netservices. Netservices tjener en række formål, både af rationaliserende karakter og af seviceforbedrende karakter. Begge hensyn skal tilgodeses, under bibliotekets økonomiske rammer. Servicens art bestemmes af bibliotekets formålslov i dialog med brugerne. Formidlingskrav til bibliotekets virtuelle netservices. Ved tale om service ønsker jeg at supplere et fokus på indhold med et fokus på mediet, ”at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille [materialer] til rådighed”
Jeg vil gerne argumentere for at ”ved” at stikke en plade (CD) og ”ved” at stille en bredbåndsplatform til rådighed, gives der mange flere muligheder med den sidste, og dem skal man udnytte. Da låneren sidder hjemme, og da hun låner i en database, hvori der ikke er foretaget et kvalitetsvurderende materialevalg, må to funktioner fra det fysiske bibliotek transformeres til det virtuelle, nemlig referencesamtalen og kvalitetsvurderingen. Også det virtuelle bibliotek må nødvendigvis yde en referencevejledning til at hjælpe låneren med at indkredse sit informationsbehov, og til at fortælle ”hvor bogen står”. Tilsvarende kvalitetsvurderingen: Hvor lektørbasen har været et værktøj for bibliotekarers materialevalg, skal bibliotekarens anmelderbase være værktøj for lånerens valg. Bibliotekarens emnefaglige overblik skal repræsenteres af fagencyklopædiske hypertekster - med musikken som eksempel - i multimedieform. Og servicen skal have en biblioteksvagt tilknyttet, som låneren kan kommunikere med umiddelbart, i et chat-forum.
3
En analytisk skelnen mellem funktionaliteterne information, værdiforøgelse, kommunikation og transaktion, se opstillet hos Marianne Hummelshøj, med formål at være redskab for evaluering og design af referenceservices .”Referenceservices via Internet” http://www.bokis.is/nvbf/MHHfyrirlestur.htm Modellen kan muligvis modificeres til den type netservices, som tilbyder mere end reference, nemlig dokumenterne selv. Den kan i så fald inspirere til, med værdiforøgelsesaspektet, at disse services har højere ambitioner end blot at stille dokumenterne til rådighed.
- 10 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
5. Musikindustriens omstilling til online distribution Udenfor bibliotekets mure og databaser Folkebibliotekernes forestående indførelse af en net service med udlån af musik er ikke bare et alternativ eller supplement til bibliotekets egen traditionelle musikformidling gennem fysiske materialer, som den er udviklet siden starten af 1960´erne. Net servicen vil desuden blive et alternativ til den øvrige musikdistribution på internettet. Heri vil der principielt ikke være nogen nyhed. Servicen vil som før være et offentligt frit kultur gode, som alternativ til et privat kultur gode. Men bibliotekerne blander sig i et pågående slagsmål, som skal belyses, for at forstå berettigelsen af og kravene til Bibliotekernes netmusik. Online salg og gratis forbrugsfest. Den private musikdistribution på internettet er i dag stærkt polariseret mellem – på den ene side - den portal-distribution i netbutikker, som pladeselskaber og andre rettighedshavere er langt med at etablere, som en ny salgsform, og - på den anden side – den musikforbrugsfest som repræsenteres af den anarkistiske, ulovlige fildeling hos internetopkoblede borgere fra hele verden. Et bilag om Internettet og Pc´ens kapacitetsudvikling og udbredelse 1980 - 2004 o Jeg vil skitsere forudsætninger for dilemmaet, gennem en beskrivelse af Internettets og PC´ens udvikling og udbredelse . Gennemgangen bygger på en stor mængde kilder af både historisk, teknisk og statistisk art (links i bilagets fodnoter).
Ulovlig musikdeling - Napster og senere P2P-tjenester Det er i denne sammenhæng ikke værd at tale om den fildeling af musik, som foregik over Internettet før fildelingsprogrammet og websitet Napster kom på banen. Shawn Fanning, en dengang 18 årig, dygtig IT-nørd, som havde en entreprenant onkel 4, startede Napster i maj 1999, og sitet blev straks mødt med sagsanlæg fra Recording Industry Association of America (RIAA), støttet af de fem store betydende pladeselskaber, Sony, Warner, EMI, Universal og BMG. På mindre end 2 år voksede brugen af Napster eksplosionsagtigt, så det i starten af 2001 er anslået at have haft 60 millioner brugere, alt imens der pågik retssager og forlig om tjenesten. Den 5. marts 2001 gjorde en dom ende på Napsters storhedstid, idet tjenesten blev lukket og pålagt at anvende ny software, som afskar brugernes adgang til deling af retsbeskyttet musik, før den måtte genåbne5. Napster havde allerede i november 2000 indgået forlig og alliance med én af de fem store bag retssagerne, BMG, med strategisk henblik på lovliggørelse 6, men efter at have investeret et milliardbeløb i Napster valgte BMG alligevel, efter det amerikanske finanstilsyns forbud mod dets køb af Napster i september 2002 7, at droppe engagementet. Oveni måtte BMG efterfølgende se sig trukket i 4
Napsters historie er tæt beskrevet i bogen ”All the rave: The rise and fall of Shawn Fannings Napster”, af Joseph Menn, 2003. Mere analytisk behandles Napster i en opgave fra Bergens Universitet, 2001, http://www.student.uib.no/~st04100/aadlandsvik/skole/i191oppg.html 5 Blandt et overvældende antal kilder om sagsforløbet har jeg valgt at orientere mig ved artikelrækken i Computerworld online samt ved artikler i onlinetidsskriftet ”Søndag aften”. 6 Søndag aften november 2000, http://www.cultur.com/2000/1103.html 7 http://www.computerworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArticleID=15949
- 11 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
retten, sagsøgt for at hæfte for erstatningssager mod Napster, beløbende sig til 117 mia. kr8. Napster, det synkende skib med det berømte navn, blev i 15. november 2002 solgt til softwarefirmaet Roxio, som herefter 19. maj 2003 købte online betalingstjenesten Pressplay af dets grundlæggere, Sony og Universal. Endelig 8. oktober 2003, efter indgåelse af licens med alle de 5 store pladeselskaber, genåbnede tjenesten med navnet Napster 2.0 9. Forløbet er karakteristisk for de strategiske omrokeringer i musikindustrien, som i disse år finder sted i forsøg på at danne konkurrencedygtige betalingstjenester med musik download 10. Lukningen og legaliseringen af Napster standsede langtfra den ulovlige fildeling. Tværtimod havde Napster startet en lavine, som andre fortsatte med at rulle: Kazaa, Edonkey, Limeware, Bearshare er blandt de små programmer, som siden har fået stor udbredelse, og som ved installation på PC´en etablerer en ægte P2P netværksforbindelse med andre brugere af programmet. I modsætning til Napsters systemarkitektur, hvor brugernes søgning byggede på en central indeks-base - som i en søgemaskine - er de nyere tjenester udelukkende decentralt kommunikerende ad-hoc netværk, og kræver derfor mere intens overvågning, hvis man ønsker at stoppe dem 11. Den geografiske fordeling af ulovlig fildelingsaktivitet på globalt plan, anslået i marts 2004 12 viser ikke overraskende at USA´s andel vejer tungt, samt at Europa, Canada, Brasilien og Australien følger efter. Når Asiens befokninger endnu kun deltager i begrænset omfang, selvom området har stor tilslutning til internet, har det utvivlsomt sammenhæng med en begrænset adgang til bredbånd.
8
http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=18151 http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=16991 og http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=21012 10 Strategierne op til 2003 er emne for hovedopgaven fra Danmarks Biblioteksskole, ”Pladeselskabernes digitale udfordring”, Sara Lee Olsen, 2003. En anden kilde er ”Pladeselskaberne på internettet, status januar 2002 , et indlæg af Ole Bisbjerg ved DMBF konferencen om musikbibliotekernes fremtid, 2002. 11 En enkel grafisk fremstilling af forskellen mellem centraliserede, decentraliserede og hybride P2P-netværk er givet i forskningsrapporten ”The effects of Filesharing on Record Sales, Oberholzer and Strumpf, marts 2004 (rapportens s. 50) http://www.unc.edu/~cigar/papers/FileSharing_March2004.pdf En grundig faglig redegørelse for systemarkitekturene i P2P-netværkerne er fremlagt i foråret 2004 ved et seminar ”Peer2Peer storage systems”, afholdt af Datalogisk Institut, Kbh,. Herfra ”Napster, Gnutella og Freenet”, af Gjerris og Jørgensen, 2002. Online tilgængelig på http://www.plan-x.org/courses/seminare2002/slides/CG-p2p.pdf. 12 ”The Effects of filesharing”, side. 51. Se foregående note. 9
- 12 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Ulydige borgere Den danske sammenslutning af rettighedsinteressenter ”Antipiratgruppen” (APG) ønsker at stoppe P2P fildeling. Med advokatfirmaet Johan Schlüter, ekspert i immaterielle rettigheder og internetjura, i ryggen, har APG gennemført flere razzialignende kampagner som har givet genlyd i den danske presse, f.eks. i juli-august 2003 og i marts-april 2004 13. Imidlertid er der også grupperinger af mennesker, som forsvarer P2P-aktiviteten, især med synspunkter på ophavsretsloven og copyright og med argumenter mod pladeindustriens måde at opgøre deres tab ved piratkopiering. Det er f.eks. en gruppering med tilknytning til den amerikansk-globale anarkistiske Internet-sammenslutning GNU, med navnet Copyleft 14 . Det er f.eks. en NGO gruppe, ”De globale rødder” 15. Og det er den mere satte sammenslutning, Digitalforbruger.dk 16. De udtrykker på forskellig måde, at der er opstået en skævhed i retsbevidstheden om ophavsret, i forbindelse med at den skal håndhæves på immaterielle former af intellektuel ejendom. Den amerikanske rapport ”The Digital Dilemma – Intellectual Property in the Information Age” udtrykker forholdet således, at en lang, grundlagt balance mellem offentligt gode (fair use) og private interesser, grundlagt på tidligere stabilitet i lov, civilmoral (public policy), økonomi og teknologi, er væltet omkuld i den digitale tidsalder, og at den ubalance, som er opstået, hverken bør ende med at beskyttelsen af intellektuel ejendom skærpes og ekskluderer store dele af befolkningen, ved at give fribillet til de sofistikerede redskaber som licencering og DRM; og heller ikke ende med anarki, hvor den ukontrollerede adgang til (andres) intellektuelle anstrengelser ødelægger institutioner og sætter initiativer i stå. Rapportens Summary bringer løbende delkonklusioner og anbefalinger, som der må være lyttet til: Det er råd om information til borgerne, forskellige prismodeller i stedet for licens o.s.v. 17. En nyere, men måske knap så uafhængig forskning i dilemmaet mellem fair use og copyright præsenteres i 2002 af Stan Liebowitz fra University of Texas at Dallas, ”Copyright, Piracy and Fair Use in the Networked Age, A Cato Policy Analysis” 18.
http://www.itu.dk/people/jaervosz/assignments/Thesis.pdf 13 Eksempler blandt snesevis af nyhedsartikler om AGP kampagner: http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=20248 og http://www.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=158210 samt http://www.musikbibliotek.dk/artikel_vis.asp?artikelid=1791. DR P1´s ungdomsmagasin ”Klubværelset” bragte onsdag 12.maj 2004 en udsendelse under indtryk af kampagnen, ”Musikindustrien”, som er online tilgængelig på demand radio. http://www.dr.dk/p1/ondemand/index.asp. Heri repræsenteres både AGP og Copyleft (se næste note). 14 En side med forklaring og referencer til Copyleft findes på GNU-online leksikon Wikipedia http://da.wikipedia.org/wiki/Copyleft 15 På en webside har gruppen en ”ressourceguide” med argumenter imod pladeindustrien, i form af links til indlæg og dagbladsartikler. http://www.ulydighed.dk/dk/fildeling/fildeling.htm 16 http://www.digitalforbruger.dk/underskriftsindsamling 17 The Digital Dilemma – Intellectual Property in the Information Age. National Academy of Science, 2000. http://www.nap.edu/html/digital_dilemma 18 http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=310023 Liebowitz er engageret I RIAA (og også forfatter til den andet sted kommenterede undersøgelse af fildelings salgseffekt, ” Will MP3 downloads Annihilate the Record Industry? The Evidence so Far ”)
- 13 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
En pladeindustri i krise Pirater og rødder står ikke alene med synspunkter, at pladeindustrien er lidt for gode til at give ulovlig download skylden for sit svigtende salg i de seneste år på, idet flere forskningsrapporter, som jeg senere vil vende tilbage til, har beskæftiget sig med at undersøge postulatet. En afvæbning af postulatet behøver dog ikke at være en støtte til P2Ptjenesterne, men kan i denne sammenhæng ses som et argument overfor pladeselskaberne, at de har en interesse i at medvirke med deres katalog i bibliotekernes indførelse af netmusik service 19. Uafviseligt er det dog at pladesalget er i alvorlig salgsnedgang. Jeg viser IFPI´s statistik for salget i Danmark, som ligger til grund for pladebranchens mobilisering 20. IFPI Danmark medlemmernes salg af fonogrammer i Danmark (inklusive Grønland og Færøerne) IFPI Danmarks medlemskreds består af både danske og udlandske pladeselskaber, hvis omsætning udgør ca. 95-98% af de musikudgivelser, der årligt sælges i Danmark. TOTALSALG i 1.000 for årene 1995-2002 År
Units
Value DKK
1995
15.708
916.992
1996
18.353
1.092.069
1997
18.750
1.087.385
1998
18.263
1.076.828
1999
18.805
1.111.955
2000
20.282
1.151.585
2001
15.283
946.343
2002
12.242
798.145
2003
9.925
673.170
Kilde: IFPI på http://www.musik.org/marked/Statistik.htm
Ulovlig fildeling IFPI global statistik I IFPI´s ”Online music report 2004” 21 angives udviklingen 2002-2004 i det skønnede antal ulovlige musikfiler, som er i omløb på globalt plan (tabellen vist nedenfor).Der er ikke tale om antal downloads, som løber op i milliarder, men naturligvis heller ikke om antal unikke musikfiler: Et stort antal må antages at være dubletter, med samme kildefil, hvilket jeg skal interessere mig for nedenfor. 19
Argumentet er i korthed: Hvis download ikke ekvivalerer med tabt salg, men bare er udtryk for stigende musikforbrug, er pladebranchen bedre tjent ved samarbejde med bibliotekernes kontrollerede pay-per-play” tjeneste end ved slagsmål med svært kontrollerbare P2P-tjenster. 20 www.musik.org/marked/Statistik.htm Se desuden de mere omfattende statistikker i IFPI´s Powerpointserie vedrørende det danske marked 2003, indledt med grafer over det globale og det europæiske salg af indspillet musik 1997-2002. www.musik.org/marked/PladebranchenDK.ppt 21 http://www.ifpi.org/site-content/library/online-music-report-2004.pdf. Jeg vil senere vende tilbage til rapportens indhold.
- 14 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Tallene viser tilsyneladende – det vil pladeselskaberne gerne vise – at den nye offensive strategi overfor markedet, at etablere salgsportaler med adgang til lovlig download, har en øjeblikkelig effekt, ved en nedgang i antallet af ulovlige filer i omløb, fra 1.1 milliard til 900 millioner filer. Samtidig er det skønnede antal pirater dog steget til 6,2 mill., og det antages altså at fildelingen er blevet udbredt til en større andel af befolkningen (moralfald). Et spørgsmål som rapporten ikke direkte berører, og som kan være meget svært at besvare, er hvordan de mange filer kommer til eksistens? Hvor mange er dubletter? Hvordan fremkommer kildefilerne. Software i mange varianter til at fremstille – ”encode” - MP3 filer fra enhver analog eller digital lydkilde er frit tilgængelig for alle, og er en yderst simpel proces 22. Som udgangspunkt må jeg antage at næsten alle filer i P2P omløb har en musik CD som oprindelig kilde, det være en original CD eller en brændt kopi. Et ubesvaret spørgsmål: Hvor få er de oprindelige kildeCD´er til en forekomst af 1000 dubletter på kazaa ? I princippet behøver der kun være én CD som kilde til dem alle.
Er danske biblioteks CD´er involveret i fildeling ? Kulturministeriets undersøgelse I forløbet op til det danske kulturministeriums udspil, ”Liv i musikken 2004-2007, som bl.a. indeholder en strategi, vendt mod ulovlig fildeling og piratkopiering, som er helt i tråd med IFPI´s anbefalinger i ovennævnte rapport, fik kulturministeriet i 2003 udarbejdet en undersøgelse, ”Kopiering af musik lånt på biblioteket” 23. Undersøgelsens behovsanalyse angiver, at det primære formål er, at give et estimat af kopieringsomfanget, og det sekundære formål er, at afgøre om det primært er nye eller ældre udgivelser, som kopieres.
22
Faktisk er encodning af musik CD´ere endnu lettere i Windows indbyggede Mediaplayer, endda med automatisk tilføjede Metadata, hvis man er online. Men det komprimerede format er så WMA. Og filerne indlejres med DRM-data ? Det kan i hvert fald konstateres at WMA-filer ikke er i P2P-cirkulation. 23 Online til download på http://www.kum.dk/sw5955.asp
- 15 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Min anvendelse af undersøgelsen. Undersøgelsen er bestilt som beslutningsgrundlag for forslaget om biblioteks karens for nyudgivet musik, som er fremsat i forbindelse med ”Liv i musikken”, Men jeg vil bruge undersøgelsen til at anskueliggøre, at uploadede kildefiler, som udgør rygraden i P2P-fildelingen, kan komme fra ulovlig kopiering af biblioteks CD´er. Jeg vil forsøgsvis sætte mig ind i, at bibliotekernes fysiske musiksamling ses som en fjendekomponent i APG´s kamp mod fildeling. Undersøgelsen angiver at ud af en sample på 3344 personer (befolkningen) er der 509 musiklånere, hvoraf 161 oplyser at være kopister, svarende til 5 % af befolkningen og 31 % af musiklånerne. Rock og pop udgør tyngden i såvel udlån som kopiering. Imod forventning er det hovedsagelig udgivelser ældre end 6 måneder, man tager med hjem, tallene for nyudgivelserne er så lave som 9 % for lånere og 13 % for kopister. Den lille overvægt i interesse for nyudgivelser blandt kopister samt den lille andel af lånene, som de samlet har, berøver tilsyneladende tallene værdi som belæg for karens. Men tænker man muligheden for anvendelse til upload af en kildefil til fildeling ind i vurderingen, er jeg ikke så sikker på tallenes uskyldighed. Undersøgelsen angiver at ”det er de helt unge, der i større grad kopierer nyudgivelser”. Og det angives at 20 % af alle kopier foretages ved harddiskrecording (som jeg må antage har størst sandsynlighed for at blive kildefil til upload), mens 75 % af kopierne foretages ved brænding af en CDR. (men ikke derfor er fritaget for mistanke for at ende som kildefil). Læsere af rapporten, også i biblioteksverdenen 24 kan let begå fejlen at se eet kopieret eksemplar fra biblioteket som en trussel mod pladeindustrien at miste ét eksemplar i salg, og den læsning er på alle måder for simpel. En undersøgelse, som er refereret i en uhyre citeret artikel ”Free Riding on Gnutella” 25 om fildeleres foretrukne adfærd (som visse fildelingsprogrammer tager højde for ved at belønne upload med højere downloadhastighed) peger på at kun et fåtal uploader, i betydningen aktivt producerer og tilgængeliggør filer for andres download. Langt de fleste downloader kun, og mange udnytter endda programmernes mulighed for at blokere for andres download fra egen harddisk, mens man selv downloader. “Specifically, we found that nearly 70% of Gnutella users share no files, and nearly 50% of all responses are returned by the top 1% of sharing hosts “ Min konklusion på gennemgangen. Dette resultat understreger dilemmaet, når man skal vurdere om kopiering i mindre målestok af biblioteks CD´er har nogen betydende effekt på den ulovlige P2P-fildelings levedygtighed. Hvis det lige netop er bibliotekskopisten, som udgør den ”1 % sharing host”, har biblioteks kopien en betydelig effekt. En konklusion må være, at det er uheldigt at designet af undersøgelsen ” Kopiering af musik lånt på biblioteket” ikke har taget højde for samtidig at undersøge lånernes og kopisternes fildelings vaner, samt at undersøge for sammenhæng. Det gør undersøgelsen uanvendelig for det, som rettelig burde ligge bag dens interesse for nyudgivne plader,
24
Indlæg af Margrete Haugen på vegne af lederne i Frederiksborg amt, Bibliotekspressen nr. 18, 2003 http://www.bibliotekspressen.dk/artikel.asp?id=4044 25 Free Riding on Gnutella. Adar and Huberman, 2000 http://www.firstmonday.dk/issues/issue5_10/adar/
- 16 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
nemlig at belyse den betydning, som udlån af nyudgivelser kan have for ulovlig fildeling, frem for ”bare” dens betydning for ulovlig kopiering. En videre konklusion, jeg vil drage, er at biblioteksvæsnet, uden at give større køb på service, kan lade tvivlen komme et tillidsforhold til pladebranchen til gode, og acceptere en karens for de fysiske CD´er, hvorimod pladebranchen ingen begrundede indvendinger kan have mod udlån af kopibeskyttede filer af nyudgivelser. Det kan samtidig have den positive sideeffekt for bibliotekernes økonomi – som måske i forvejen er en skjult dagsorden – at mange udgivelser, med den hurtige cirkulation i popmusik, aldrig bliver købt i fysiske eksemplarer. Hvis de unge ligeså gerne vil låne den ny musik på nettet, er det jo ingen serviceforringelse.
Forskning i sammenhæng mellem fildeling og pladesalg Leder man efter mere uafhængige kilder end IFPI til at vurdere sammenhængen mellem pladebranchens faldende salg og omfanget af fildeling, må man gå til amerikansk universitetsforskning og til analysevirksomheder. Ingen sammenhæng. Forskerne Coleman Strumpf ( University of North Carolina at Chapel Hill, Economics department) og Felix Oberholzer (Harward Business School) fremlagde i marts 2004 en rapport af undersøgelsen, "The Effect of File Sharing on Record Sales – An empirical Analysis”, i hvilken de sammenlignede et datasæt, byggende på overvågning af downloads i USA, med data over salget af udvalgte hitliste-CD´er på det amerikanske marked 26 .Undersøgelsen finder ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem ulovlig download og faldende pladesalg, idet man fandt at der skulle 5000 downloads af en sang til at nedbringe salget med bare én CD 27. Differentieret sammenhæng. I en endnu nyere publicering, ” Music Sales in the Age of File Sharing” fra April 2004 28, fremlægger Eric Boorstin fra Princeton Universitet resultaterne af en undersøgelse med et andet design. Her er anlagt et historisk perspektiv, idet undersøgelsen bruger en eksisterende opgørelse af CD-salg i årene 1998, 2000 og 2001 og sammenholder den med omfanget af internetadgang for samme år. Undersøgelsen giver belæg for at frikende downloads som årsag til faldende pladesalg, idet det findes at have en målbar negativ effekt på salget til store børn og unge, men til gengæld en positiv effekt på salget til voksne i moden alder. Boorstin´s webside linker til ovennævnte rapport fra Oberholzer og Strumpf, samt til forskning, publiceret i en rapport fra juni 2003, af Stan Liebowitz fra "University of Texas at Dallas, School of Management”. Skadelig men innovativ sammenhæng. Liebovitz ´s Rapport bærer navnet "Will MP3 downloads Annihilate the Record Industry? The Evidence so Far” 29. Denne forskning er politisk-økonomisk motiveret30, og er bredere 26
Oberholzer & Strumpf 2004 http://www.unc.edu/~cigar/papers/FileSharing_March2004.pdf Se f.eks. dansk omtale af undersøgelsen på http://www.itavisen.dk/index.php/news/print/id=6819 28 Boorstin 2004 . Abstract og links på http://www.princeton.edu/~eboorsti/thesis Rapport på http://www.princeton.edu/~eboorsti/thesis/Music%20Sales%20in%20the%20Age%20of%20File%20Sharing. pdf 29 Liebowitz 2003 http://wwwpub.utdallas.edu/%7Eliebowit/intprop/records.pdf 30 http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=414162 Selvom Liebowitz påstår sig uafhængig, kan man se rapporten som et partsindlæg, da han er engageret i RIAA. Boorstins kredit (se foregående kilde) til Liebowitz er øvrigt tegn på forskningsmiljøets tæthed . Boorstin krediterer også sin vejleder, Edward Felten 27
- 17 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
og mere historisk anlagt, idet musikindustriens situation vurderes gennem overvejelsen af en bredere række indflydende faktorer, som belyses med demografisk og særlig historisk statistik. Det er faktorerne: o o o o o o o
Ændringer i salg, provenu, produktionsomkostninger, opdelt på medie formater. Ændringer i medieformater: LP, CD, single-viny/cd, casette. Demografiske ændringer, efter alder, kultur, klasseforskydninger, indkomst. Ændringer i musikalsk smag og musikscenens innovation Ændringer i medier og afspilleres bærbarhed, ændringer i musikkens anvendelse. Ændringer i prisen og tilgængeligheden af substituerende produkter (film m.m) Ændringer i arten af distribution.
Rapportens ene konklusion er, modsat de foregående undersøgelse, at MP3-download synes at have en påviselig skadelig effekt på musiksalget. Men forfatteren understreger, at den værste skade allerede i 2003 vurderes lagt bag, grundet en positiv udvikling i onlinemarkedet. Rapportens anden (normative, typisk amerikanske) konklusion er, at i et dilemma mellem tilgængelighed og copyright er både offentlighed og forbrugere bedre tjent med DRM-indførelse end med vidtgående stramninger af copyrightlov, kontrol og kriminalisering.
Forskning i handels strategier for online musik. Amerikansk forslag til ”Music Bill of Rights” Joseph Bernoff, chefanalytiker i Forrester, der er en respekteret amerikansk analysevirksomhed, som rådgiver virksomheder indenfor IT-markeder31, har i august 2002 udgivet en artikel, ”Downloads Save The Music Business” 32. Tesen i artiklen er, at hovedårsagerne til de senere års nedgang i CD salget af musik dels er en generel økonomisk afmatning, dels en generel nedprioritering af musik i konkurrencen fra nye underholdningsmedier, særlig video. Hypotesen, som giver navn til artiklens titel, er, at succesfuld etablering af konkurrencedygtige musiktjenester til online salg af musik er måden, som musikbranchen kan begrænse skaden. Rådgivningen i artiklen består i at opstille en ”Music Bill of Rights”, som definerer tre kriterier for de salgsformer og rettigheder for musikfilernes anvendelse hos forbrugeren, som en musiktjeneste må opfylde, hvis den vil have succes og være konkurrencedygtig [overfor fildeling]: 1. Retten til at finde musik: En [mainstream]tjeneste er ikke tilfredstillende, når kun en del af de store pladeselskaber er bag det. 2. Retten til at kontrollere købt musik: Forbrugerne forventer at musikken kan afspilles uden tidsbegrænsning, fx ved abonnementsudløb, og kan kopieres til alle gængse afspilningsmedier for personligt brug, uden proprietære beskyttelser. 3. Retten til at betale, som man ønsker: Enkelttrack-køb, klippekort, abonnement. Forbrugerne ønsker ikke det samme, og alle må tilgodeses.
fra Princeton University, som var med til at ”fælde” SDMI ved den fremprovokerede hacker-test i 2000, og som RIAA, SDMI og vandmærke-firmaet Verance efterfølgende forsøgte at gøre tavs ved en retssag , se http://www.cs.princeton.edu/sip/sdmi 31 http://www.forrester.com/FactSheet .”Download” refererer her vel at mærke til betalings-transaktioner. 32 Betalingsbelagt, men venligt stillet mig til rådighed af direktør i Phonofile.dk, Jesper Bang Olsen. En indholdsbeskrivelse på websiden www.forrester.com/ER/Research/Report/Summary/0,1338,14854,FF.html
- 18 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Britisk forskning i handelsstrategier for online musik Fra Storbritannien, som er ledende (gennem OD2, og snart C & W, Phonofiles platform) i den europæiske udvikling af online musiktjenester, findes både politisk motiveret og mere eller mindre uafhængig forskning, vedrørende økonomi og handelsstrategier i den digitale transformation af musikindustrien. En rapport fra år 2000, udgivet af det britiske regeringsorgan, ”Department for Culture, Media and Sport”, benævnt “Consumers Call the Tune - The Impact of New Technologies on the Music Industry”, udformer sin konklusion i en række konstateringer og i en række anbefalinger (til industri og regering) 33. Rapporten “New technologies and the music industry – what will be the next dominant business model” fra juni 2002 er derimod et Masters of Busines Administration (MBA) eksamensprojekt af Richard G. Fleming og Edward G. Hughes, Cass business school, London 34, et eksamensprojekt som er dedikeret musiktjenesten Peoplesound.com, der er en gratis appetitvækker til Vitaminic.com-tjenesten. Begge rapporters anbefalinger forholder sig handelsstrategisk til fildelingstjenesterne.
Dansk IT forskning relateret til online musikdistribution. Offentlig forskning. IT-udvikling, både for den offentlige og den private del af kultursektoren, har haft stor bevågenhed i den politiske administration. Statsministeriets oprettelse af medieudvalget i 1994, nedsættelsen af info2000-arbejdet fra 1998 (Dybkjærudvalget) og aktiviteterne i den nuværende regerings ministerium for videnskab, teknik og udvikling har initieret en mængde politisk motiveret IT- og handels-IT forskning, og affødt ikke færre projekter. Fra rapporterne ”Multimedier og teknologiudvikling (1995), ”Det digitale Danmark ” (1999), ”Konvergens i netværkssamfundet” og ”Kunsten i netværkssamfundet” og ”Kultur til bredbånd”, alle fra 2001, går der en lige linie til projektforskningen Phonofile.dk, som startede i sommeren 2001 og udgav en rapport i september 2002 35. Rapporten skulle dokumentere projektets fase 2, der havde til opgave ”at undersøge mulighederne for at etablere en digital distribution af musik i Danmark”. Anden forskning. Udenfor den politisk initierede sfære finder man ikke dansk forskning på højt anerkendelsesniveau i emnet. Hovedopgaven ”Pladeselskabernes digitale udfordring” 36, som jeg har nævnt i anden sammenhæng, har i behandlingen af den kommercielle indførelse af netmusik kun et amerikansk perspektiv. I opgavens anden del, ”Musikbibliotekernes digitale udfordring: Udlån af digitale musikfiler via internettet”, er perspektivet dansk, men til gengæld ikke omfattende den kommercielle indførelse, som i 2003-2004 realiseres af TDC og Phonofile.dk m.fl. Computerworld kunne i januar 2004 fortælle at IBM-medarbejderen Ole Nowak Dalner under orlov har skrevet en afhandling om online musiktjenesterne, som indeholder kritisk analyse af markedsudviklingen i Europa og Danmark. Der er ikke kilder til at opklare i 33 Adgang til en dyb link til dokumentet fra http://www.culture.gov.uk/global/publications/archive_2000/consumers_call_tune.htm 34
http://www.flexibility.com/Documents/technology-and-music.pdf Den britiske oprindelse på MBA-opgaven røbes kun ved søgning på opgavens vejleder, Lakis Kaounides, og ved Peoplesound.com`s hjemsted, London. 35 Til Download på http://www.kum.dk/sw4727.asp 36 Sara Lee Olsen, Danmarks Biblioteksskole 2003.
- 19 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
hvilken akademisk sammenhæng han har arbejdet, og afhandlingen er tilsyneladende endnu ikke publiceret 37.
Musikindustrien online – Mobilisering og strategier IFPI´s udgivelse af ”Online music report 2004 38 der annonceres som en ny publikation, der fremover vil udkomme hvert år, betegner en ny optimistisk og offensiv strategi i kampen om online-musikken. “The purpose of this first such publication produced by IFPI is to raise awareness of the developments in the online music market, and in doing so, help accelerate them.”
Lige siden midten af 1990érne da de nye teknologiske forudsætninger, som tidligere er skitseret, radikalt forandrede det evige kopi-dilemma for udgivere af rettighedsbeskyttede værker – at kopierne nu var digitale replikanter, og at de nu kunne spredes i elektronisk netværk – har forskere for musikindustrien været opmærksomme på situationen 39. IFPI´s opmærksomhed, udtrykt i de årlige ”Piracy Reports”, har været størst omkring den direkte trussel mod markedet, CD-kopiering. I rapporten 2003 opsummeres en statistik fra de foregående års rapporter, som fortæller at 2001 var året hvor CD-kopiering overgår analog cassettekopiering 40. Men rapporterne udtrykker stigende opmærksomhed overfor piratkopiering via internettet. Som altså i 2004 tager offensiv, positiv form. Pladebranchens traditionelle strategier mod piratkopiering, de produktbeskyttende og de kriminaliserende er - med ambitionen om at vinde online-markedet - blevet suppleret med de konkurrerende strategier. Kategorierne er ikke videnskabelige, delvis overlappende, men illustrative.
Produktbeskyttende strategier: Technical measures. Secure Digital Music Initiative (SDMI) fra 1999 var et samarbejde mellem store spillere i amerikansk medieindustri, inklusive pladebranchen, som kun fik kort levetid, dels fordi de standard vandmærker man udviklede til kopibeskyttelse blev brudt allerede i en testning i sommeren 2000 41, dels fordi enigheden ikke strakte sig til at udvikle en fælles standard. I stedet har virksomheder som Liquid Audio, Microsoft, Intertrust 42 og senest Phillips/Sony lanceret hver deres koncepter på såkaldte Digital Right Management (DRM) for musikdistribution. DRM kategoriseres som ”technical protection measures” 43, fordi de har til fælles (med SDMI) at indbygge programkoder i selve det digitale indhold. Men det sker i øvrigt på forskellige måder med forskellig funktionalitet. Kryptering af det digitale indhold sikrer mod uretsmæssig brug, idet indholdet er ubrugeligt uden dekrypteringsnøgle. 37
http://www.computerworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArticleID=21986 (om OD2 monopol i Europa) og http://www.computerworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArticleID=22260 (om årsagerne til TDC´s skuffende online-start). Begge artikler refererer til den angivelig eksisterende afhandling. 38 http://www.ifpi.org/site-content/library/online-music-report-2004.pdf . Fra rapportens forord. 39 Seminarpapiret ”The Darknet and the future of Content distribution” http://crypto.stanford.edu/DRM2002/darknet5.doc 40 http://www.ifpi.org/site-content/antipiracy/piracy2003.html 41 http://www.cs.princeton.edu/sip/sdmi/faq.html 42 Microsoft købte sig 12. april fri af en patentretssag anlagt af Intertrust…som i 2003 var købt af Phillips/Sony, idet Intertrust har patenter som alle DRM-systemer er afhængige af http://www.drmwatch.com og http://wired.com/news/business/0,1367,61625,00.html 43 http://en.wikipedia.org/wiki/Digital_rights_management
- 20 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Andre koder efterlader indholdet uændret, men forhindrer kopiering. Atter andre, de såkaldte vandmærker eller fingeraftryk, forhindrer hverken afspilning eller kopiering, men afsættes på musikfilen, når den købes, og vil dermed potentielt afsløre kilden, hvis filen ender i ulovligt kredsløb. Kravet til et DRM-system er dels at det skal kontrollere transaktionerne, som foregår ved online handel eller lån af en musikfil, dels at det skal autentificere køberen/låneren, dvs. indlægge data i filen som svarer til hvad brugeren har betalt for/har ret til at kunne med den. 44
Strategi for markedsandele: Proprietære platforme. Alle PC-brugere kender irritationen, at man både må have Apple Quicktime -, Realnetworks Realtime - og Windows Mediaplayer programmerne, hvis man skal afspille de mediefiler, man støder på. Apples online-portal, iTunes, som åbnede i april 2003, er skræddersyet til deres egen harddisk-afspiller Ipod, idet kun denne kan afspille AACfilformatet, som tjenesten leverer, og det har været en rigtig god forretning45. Sony har i maj 2004 tilsvarende lanceret Sonyconnect 46, en online-portal med musik i proprietært format , ATRAC3 47. MP3 formatet er ikke interessant for nogen af parterne, fordi de ikke kan kontrollere formatet i den grad, som de ønsker. 48. Kampen om markedsandele indeholder dog et problem for branchen som helhed, idet det delvis ødelægger markedet, og bevarer internetbrugernes tiltrækning til MP3 formatet og P2P-tjenesterne. Når brugeren præsenteres for en portal, hvor alle pladeselskabers musik er repræsenteret, og filformatet og dets tilknyttede DRM fungerer på de fleste almindelige afspilningsudstyr, vil den muligvis kunne konkurrere. Da afhænger konkurrencen af andre parametre, såsom betalingsmodeller og tillægsattraktioner på servicen, og graden som P2P-tjenesterne forfølges/kriminaliseres, som eksempler.
Kriminaliserende strategier Imens medieindustrien omorganiserer sig, indgår allancer og kæmper om markedsandele står de samtidig fælles 49om at ville vinde kontrollen over det nye distributionsmedie, internettet, med copyrightbegrebet intakt og tilpasset mediet. En generel internetjura er efterhånden etableret, også i Danmark 50, og ophavsretsloven er jævnligt i søgelyset for justeringer vedrørende omgang med digitalt materiale, senest i december 2003 51 I Danmark er rettighedsforvaltningsselskaberne (NCB og KODA på vegne af autorerne og PERFORMEX og GRAMEX på vegne af udøvende og producenter) meget synlige med lobbyarbejde og kampagner for holdningsbearbejdelsen, at brud på ophavsretten er tyveri. 44
I rapporten Phonofile Danmark, 2002 skitseres krav og funktion i DRM-systemet, som skal tilknyttes. Man har siden valgt Microsofts DRM, med henblik på den proprietære afspiller, Mediaplayers store udbredelse, og den gode sikkerhed systemet har ry for. 45 http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=23324 og en enkelt weblog http://www.digitalforbruger.dk/maillists/listen/archive/2003/2003-11/1068213840000 46 http://www.connect.com/ 47 http://itsvar.dk/news/news.aspx?id=30402 48 Phillips/Sony´s udspil for et DRM truer de proprietære formater og dermed deres markedsandele, idet det skulle kunne applikeres på alle, se igen http://wired.com/news/business/0,1367,61625,00.html Det er i øvrigt muligt at kildebeskytte MP3 filer med vandmærker, således som DKUA´s musik.dk har valgt. Det må betegnes som en svag teknisk beskyttelse, som forudsætter legal opbakning. 49 IFPI Danmark linker f.eks. til det paneuropæiske interesseparaply-site www.pro-music.org , 50 www.it-retten.dk/ Profilerende advokater: www.slw.dk/dansk/internetjura.htm og www.jschluter.com 51 http://www.kum.dk/sw8626.asp
- 21 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Herved ser man at organisationerne og offentlige myndigheder spiller sammen 52. Endelig er antipiratgruppen (APG), som både repræsenterer musikkens autorer, udøvere og producenter, samt filmbranchen, meget aktiv i kampagner og piratjagt gennem aflytning af P2P-netværk 53. IFPI kommenterer de faldende salgstal i Danmark ved, på sit website, at vise ”Factsheet - Statistics on Internet Piracy Denmark”54, (vedrørende 2002-2003): o En tredjedel af husholdningerne har bredbånd og bruger den i stort omfang til ulovlig fildeling, skønt andelen af befolkningen, som ved, at det er forbudt (73%), er blandt det højeste nogen steder: o Salget er faldet til 60 % på tre år, o 10 % af ansatte i pladebranchen er fyret i 2003, o antallet af årlige nyudgivelser er faldet fra 2100 til 1650 på de to år fra 2000 til 2002
Konkurrence strategier: Fusioner og services.
Bibliotekar Sara Lee Olsen vurderer i sin hovedopgave,”Pladeselskabernes digitale udfordring”, hvordan og hvor hensigtsmæssigt de 5 majors [Sony, Warner, Universal, BMG, EMI] tackler udfordringen fra internettet i forbindelse med distribution af musik. Lee Olsen bemærker, at efter lang tilbageholdenhed var alle selskaberne nu begyndt at etablere sig med online salg af musik. I 2003 var Universal det selskab med den mest offensive internet-strategi, idet det både havde sit eget websted, var eneejer af portalerne Emusic og MP3.com, var medejer af Pressplay-portalen, og deltog med sit repertoire i musiktjenesten Rhapsody. Denne sidste var fra 2002 den hidtil eneste tjeneste, hvori brugere kunne vælge mellem musik fra alle fem majors 55. Imidlertid er pladeselskabernes etablering på nettet stadig i udvikling og under forandringer i ejerskaber og services. Pressplay blev 19. maj 2003 købt af Roxio, med formålet at nedlægge tjenesten og lade den genopstå som et Napster 2.0, hvilket er status i maj 2004. Listen.com står stadig som ejer af Rhapsody, men er i april 2003 selv købt af Realnetworks 56 , hvilket ses på portalen. Kontrollen over Rhapsody fulgte Realnetworks op ved 28.maj at åbne en ny portal, RealOneRhapsody, samtidig med at man droppede sit engagement i Musicnet 57. Ideen med at have to tjenester som hedder næsten det samme må have en strategisk bagtanke. I Januar 2004 integrerede man RealMusicStore i real-afspilleren, som de fleste har på deres PC, og det antages at styksalg herfra skal kapre nye abonnent kunder til Rhapsody 58. Det virker dog, i lighed med de øvrige amerikansk baserede tjenester, stadig ikke fra danske IP-adresser.
52
”Hvem ejer musikken” www.performex.dk/copyright,og på www.fbr.dk/raad/forbruger/alle/raad002/raad/. Samrådet for Ophavsret (SfO) er autorers og udøvendes lobbyorganisation http://www.ophavsret.dk/ Kulturministeriet har som en del målsætning for ”Liv i musikken 2004-2007” at ” udbrede forståelsen for de ophavsretlige regler”. Tydeligvis en ung målgruppe http://www.infokiosk.dk/sw9430.asp 53 http://www.antipiratgruppen.dk/. Deres advokat er i øvrigt www.jschluter.com 54 IFPI Factsheet http://www.ifpi.org/site-content/press/20040330f.html 55 Pladeselskabernes Digitale udfordring. Sara Lee Olsen. DB 2003. side 8-9. Min adgang til download af opgaven var webstedet saraleeonline.com, som imidlertid er lukket i foråret 2004. Man kan se et abstract i bladet BibMus 2003, nr.2 http://dmbf.nu/musikbib/majors.shtml 56 http://www.digi.no/php/art.php?id=88037 57 http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=19274 58 http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=22057
- 22 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Markedsbeskrivelsen i IFPI´s udgivelse fra januar 2004, ”Online Music Report” fortæller ikke om ejerskifter og fusioner i branchen 59, men fokuserer som forventeligt på de nye services og handelsmodeller, som er tilkommet i 2003 og som forventes i 2004.
Afsluttende om konkurrence strategier Online tjenesterne har uden tvivl lyttet til Forresters ”Music Bill of Rights” og andre råd 60. Men de er ikke lige glade for alle strategier. Konkurrenceparameteret vedrørende salgformer er ikke svært at deltage i, og næsten alle tjenester tilbyder nu også mindre forpligtigende former for handel end abonnement. Konkurrenceparameteret vedrørende forbrugernes adgang til repertoire er kampplads mellem tjenesterne, men har IFPI´s bevågenhed på fælles vegne. Det sværeste konkurrenceparameter for tjenesterne at deltage i vedrører forbrugernes ret til at kontrollere købt musik, som er tjenesternes kampplads mod ulovlig spredning af musikken. Så længe pladeselskaberne har en tro – begrundet eller ej – at ukontrolleret spredning af musik skader salget, vil imødekommelse af den ret være en vanskelig nød at knække. Og så længe vil fildeling, paradoksalt nok, have en begrundet tiltrækning, udover ”prisen”.
Det europæiske online musikmarked 2003-2004
Det europæiske marked for online musik er indtil videre mere monopoliseret end det amerikanske, idet tjenesteudbyderne, som er tilkommet i 2002-2003 har været afhængige af at tilknytte sig det britiske ”On Demand Distribution” (OD2), som allerede startede i 1999, og har et forspring i aftaler med pladeselskaberne 61. Det europæiske marked har sit eget afsnit i IFPI´s rapport. Andre kilder til situationen på det europæiske online-musik marked er OD2´s hjemmeside, samt den europæiske interesseparaply for IFPI, Pro-Music.org. Sidstnævnte har på sit website en ”Timeline” over de vigtigste begivenheder for den europæiske online musik til nu. Nogle facts og begivenheder om 2003 fra disse kilder: o Der er næsten 30 lovlige net musik tjenester i Europa o OD2 er grossist for langt de fleste europæiske tjenester. OD2 opnåede i juni 2003 , efter en aftale med Sony, at have aftale med og adgang til alle 5 store selskabers repertoire. Det kan OD2´s samarbejdspartnere dermed også hen ad vejen. Fra august knyttede OD2 aftale med Microsoft om samarbejde vedrørende Mediaplayer 9, så samarbejdspartnerne MSNmusicClub og TiscaliMusicClub kan bruge denne afspiller og tilbyde forbrugere i hele Europa repertoiret fra alle fem store pladeselskaber. o Tjenesterne har haft succes med at efterligne i-Tunes ved at sælge pr. nummer i stedet for kun at tilbyde abonnement-vilkår. Det får antallet af registrerede brugere til at overskride ½ mill. De brugere foretager i gennemsnit 300.000 køb af tracks om måneden ud af et repertoire på 275.000 – 300.000 tracks.
59
Dog om nye amerikanske parnerskaber, som kan være nok så strategiske i den meget stærke konkurrence: Med bredbåndsoperatører (iTunes & AOL, Rhapsody & Comcast), hardwareselskaber (Musicmatch & Dell, Napster & Samsung), etablerede ”brands” i ungdomskulturer (iTunes & Pepsi, RealplayerMusicStore & Rollingstone.com), offentlige institutioner (Napster & Penn Univ.). 60 Forfatteren til ”Music Bill of Rights, som formuleres i artiklen ”Download saves the music business”, Josh Bernioff, var taler ved MIDEM 24.januar 2004 http://www.paidcontent.org/stories/midemnet2004.shtml 61 ”netmusik styres af ét firma”, 2.jan 2004 www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=21986
- 23 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
iTunes repræsenterer både et forbillede og en frygtet konkurrent for det europæiske marked. Det animerer investorer at iTunes med kun godt 3% af det amerikanske marked (Mac brugere) kunne sælge10 mill. tracks indenfor 4 måneder efter starten, og at tjenesten på sin etårs dag 28.april 2004 – nu ganske vist suppleret med en windows version og med hele USA som marked – rundede 70 mill. tracks og 3 mill. om ugen 62 . Samtidig er man klar over at iTunes med 700.000 tracks og 70% af det amerikanske online marked bliver en svær konkurrent. Introduktionen i Europa skulle have været i sommeren 2004, men er udsat til sidst på året. Ved introduktionen af iTunes´windos version i oktober 2003 citerede nyhedstjenesten Cnet en børsmæglers [fejlslagne] vurdering, at iTunes kun ville få 20 % af det legale marked, som i sin tur kun blev anslået til at udgøre 15 % af Kazaa´s illegale marked. Samme mægler vurderede, at det lovlige marked, som tjenesterne kan vinde og konkurrere om, udgør en værdi af 20 mia. kr. om året 63.
Det danske online musikmarked 2003–2004 og Phonofile TDC. I juli 2003 oprettede TDC den hidtil første danske adgang til en online tjeneste med international musik og et større repertoire. Det er en forsøgsaftale med OD2, hvorved brugeren klikker sig fra TDC´s brugerflade ind i en begrænset del af OD2´s repertoirebase, ca 160.000 tracks ud af OD2´s samlede repertoire på ca. 650.000 tracks. Etableringen hilses velkommen i IFPI´s 2004-raport. TDC er inkluderet i listen over tjenesteydere på Pro-music.org –sitet. I januar 2004, efter et halvt år, havde tjenesten haft 300.000 besøgende, men kun 70.000 solgte tracks, fordelt på 30.000 unikke kunder 64. DKUA. En nyetableret onlinetjeneste i lille format, men sandsynligvis med forholdsvis bevågenhed, som har den gode adresse musik.dk. Den startede 1. April 2004, efter knap et års forberedelse hos bagmændene, som i august 2003 til formålet oprettede andelsforeningen ”De kreatives uafhængige Andelsselskab” (DKUA). Tjenesten har i slutningen af maj 2004 ialt 1035 tracks til salg 65, udelukkende danske kunstnere, og fortrinsvis mindre sælgende. Andelsforeningen og musiktjenesten er et erklæret fremstød for ophavsret frem for copyright (den skandinaviske mod den amerikanske model), idet det er komponister og udøvende selv (som andelshavere), der har kontrol over distributionsudgiftene, så både kunstnere og producenter påståes at have forholdsvis større indtægt af track-salget. Andelsforeningen går ikke udenom KODA og NCB, og komponisterne honoreres gennem disse. I salgsvilkårene skal man lægge mærke til den ubegrænsede kopieringsmulighed og evige licens til et købt nummer, til gengæld mod indlægningen af et ”vandmærke”, knyttet til køberen. Butikken bygger på track- og albumsalg, og der tilbydes ikke ikke abonnementeller klub former. Tjenesten samler udbuddet fra en række meget små pladeselskaber, men er åben for tilbud fra de store. Tjensten er 2. april blevet leverandør til København og Frederiksberg bibliotekernes pilotprojekt, netmusik.dk. Tjenesten har endvidere lagt billet ind til at blive leverandør til Phonofile.dk´s katalog.
62
Vedrørende etårsdagen: Com On 4. maj 2004 http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=17656 Computerworld 13.oktober 2003 http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=21059 64 TDC's musik-salg på internet skuffer http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=22260 65 http://www.musik.dk og Antallet af tracks fremkommer når man i alfabetisk liste klikker ”alle”. Omtale af tjenestens start på http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=23223 http://www.dkua.dk 63
- 24 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Soundvenue. Har musik.dk, trods den professionelle organisering, (endnu) et anstrøg af at være publicerings platform for wanabee´s, er det helt og holdent meningen med en mindre online.tjeneste, soundvenue.com, som i maj 2004 har ca 500 frit tilgængelige tracks og en hjemmeside som appellerer til amatørmusikere med ambitioner. Tjenesten er også leverandør til netmusik.dk. Blå Avis – Paylord. Endelig startede Den Blå Avis i september 2003 en musiktjeneste, som for alvor gik i gang fra november, med navnet Paylord . Tjenesten har dansk musik fra Metronome og EMI og desuden semiprofessionelle kunstnere på små plademærker 66. Paylord kan blive en stor handelsportal, idet de har købt adgang til Phonofile.dk´s sangkatalog, når denne tjeneste kan starte.
Phonofile.dk – Private og offentlige musiksektors samlede initiativ. Jeg har af strategiske grunde gemt omtalen af Phonofile.dk, da den vil sprænge rammerne, som er sat af de foregående afsnit. Det er tjenesten, som folkebibliotekerne fra 1. september 2004 kan købe adgang hos, for at levere bibliotekernes netmusik til deres brugere. Phonofile.dk er langtfra oprettet for at betjene bibliotekerne, men er et brobygnings initiativ fra år 2001 med en forretningsmålsætning. Idégrundlaget stammer fra Dybkær-udvalgets målsætning om en IT-udvikling, som er til støtte for såvel kulturinstitutionerne som for den kommercielle kulturformidling, til støtte for såvel tilgængelighed som for økonomiske interesser i kunst 67. Norsk Phonofile I Norge var i 1999 startet et Phonofile.com, som i lighed med DKUA´s musik.dk tog sin begyndelse ved at samle små pladeselskaber og ukendte kunstnere om sig. Men det voksede sig stort og startede i sommeren 2002 sin egen salgsportal, musikonline.no. Herudover fungerer det som leverandør for musikforhandler-websteder. Musikkataloget rummer 50.000 tracks, hovedsagelig norsk musik. Norsk Phonofile har ligeledes fra 2002 deltaget i et forsøg med at levere til en biblioteksservice. Det er startet med udgangspunkt i Bergens Offentlige Bibliotek og gik i luften 1. marts 2004, i et samarbejde med Deichmanske Bibliotek i Oslo, og for et halvt års prøveperiode. Biblioteksservicen hedder ”Låtlån” 68. Dansk Phonofile - Idégrundlag Det norske eksempel inspirerede efter sigende Morten Bay, repræsentant for ophavsorganisationerne (DPA, DKF, DJBFA), så han fik ledende repræsentanter for de udøvende (DMF og DAF) og pladeproducenter (IFPI) i møde om at starte en lignende tjeneste. Men ved at inddrage statsbiblioteket i projektet, begik man den genistreg fra starten både at have – om ikke retten – musikken til tjenestens indhold (fra Statsbibliotekets mediearkiv i 66
Omtale i Computerworld 17.sept. 2003 www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=20714 Music Download Paylord http://payload.dba.dk/asp/main/main_logoff.htm?favorit=0¬esblok=1 67 Den offentlige holdning promoveres i kulturministeriets hjemmeside med en artikel af musikeren Nils Harbo, Kulturkontakten 2003, nr.2, hvori han dels loyalt gennemgår ministeriets initiativer til beskyttelse af musikprofessionerne, heri mellem phonofileprojektet , dels har kraftige udfald mod dårlig moral og kopiering af biblioteksplader. http://www.kum.dk/sw6706.asp Et parallelt eksempel er Jakob Kvist, Kulturkontakten 2003, nr. 1, ”Giv en hånd til musikken”, http://www.kum.dk/sw5998.asp . 68 Servicens indgang er ikke integreret med bibliotekernes websides. Konceptet forekommer i øvrigt (påtvunget?) berøringsangst for den ny teknologi s muligheder: Man begrænser streamingen af et track til én låner ad gangen, en analog anvendelse af et digitalt medie.
- 25 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
henhold til pligtafleveringsloven) og desuden offentlighedens støtte, gennem muligheden for tilgængeliggørelse af arkivet, gennem folkebibliotekerne. Man fik lov til at låne navnet, men i modsætning til norsk Phonofile besluttede man at satse på en business to business (b2b) -model, og havde altså ikke tanker om selv at oprette en salgsportal, men i stedet tilbyde leverance til musikhandlens eksisterende netværk. Og til potentielle storkunder, herimellem Bibliotekerne. I Phonofile rapporten, som udkom i september 2002, opregner man bibliotekserfaringer at trække på, udover statsbibliotekets: De tre biblioteks pilotprojekter for netmusik services (Gentofte-MP3, Netmus og Fremtidsmusikken) ville få en vigtig rolle for at samle erfaringer. Og Dansk Biblioteks Center (DBC) angives i rapporten at kunne blive en vigtig Phonofile partner, idet man vil få brug for deres registreringer af nationaldiskografien, og idet man kan bruge DBC´s erfaring i clearing af ophavretligt beskyttet materiale 69. Rapporten kunne dårligt komme udenom at nævne DBC, som havde store interesser på spil, og som af Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen er tildelt en central rolle – næsten en monopolrolle – for materialeforsyningen og katalogiseringsarbejdet i danske folkebiblioteker. Derfor er det besynderligt, at DBC ikke mere optræder i den offentlige dokumentation af forløbet op til Phonofiles realisation. Hvor blev DBC af og hvorfor? Mangler man nu registreringer til samlingen af metadata, som knytter sig til Phonofiles krypterede fildatabase? 70. Eller overspillede rapporten af politiske grunde DBC´s potentielle rolle? Et dybt link til Phonofile.dk´s website 71 viser projektets organisationsplan 29. maj 2002, idet undergrupper og udvalg er definerede ved deres funktioner og tilknyttede organisationer og medarbejdere. Men i databaseudvalget ser man ikke DBC repræsenteret, og heller ikke i rettighedsudvalget. På bibliotekslederforeningens bestyrelsesmøde 29. august 2003 var et dagsorden punkt : ” Det har været vanskeligt at få information om Phonofile. Ingen i bestyrelsen ved helt, hvor sagen står, selv om et tilbud til bibliotekerne skulle komme meget snart. Phonofiles hjemmeside har været ret statisk hele sommeren. Både DBC og et bibliotekskonsortium har ønsket at påtage sig opgaven med at distribuere digital musik til bibliotekerne […] Konklusion: BLF afventer yderligere information og tilbud fra Phonofile, DBC eller konsortiet. Derefter må bestyrelsen vurdere reaktionsbehov og handle hurtigt, hvis der er grund til det.” 72
Dansk Phonofile - Realisering Lanceringen af projektet til offentligheden skete i september 2002 73. To måneder efter gik Frederiksberg/Kbh.-bibliotekernes Netmus i luften 74. 23. januar 2003 bringes i Computerworld et interview med den relativt nyansatte direktør, Jesper Bang-Olsen: Phonofile skal i luften sommeren 2003, siges det 75. Men resten af årets nyheder om Phonofile er for en snævrere offentlighed. Phonofiles møder med centralbiblioteksledere, fra juli 2003 i regi af det dertil oprettede musiklicenskonsortium 76, samt biblioteksvæsnets interne drøftelser om Phonofileprojektet, er rigeligt dokumenteret på internetsider fra 69
Se Phonofile Danmark, rapport 2002, s. 22-23. http://www.kum.dk/sw4727.asp Jf. b2b2c distributionsmodel, rapporten s. 15. 71 Dybt link, Phonofiile organisationsplan 29.05.2002 http://www.phonofile.dk/mail/index.php?details=1 72 http://www.bibliotekslederforeningen.dk/Referater/Referater%202003/29._august.htm 73 Computerworld 6.september 2002 http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=16013 74 Computerworld 25. november 2002 http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=17104 75 ”Dansk musik for under 10 kr… www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=17762 76 Se nyheden om Bibliotekskonsortiets dannelse, musikafsnittet i Overcentralnyt 2003 nr.3 http://www.statsbiblioteket.dk/biblioteksservice/overcentralen_avis/oc_juli03.pdf 70
- 26 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
biblioteksinstitutionerne. Men Phonofiles sandsynlige forhandlinger udadtil, til rettighedshavere af udenlandske musikindspilninger, samt Phonofiles forhandlinger indadtil for at tilknytte private forhandlere, og endelig forhandlinger indadtil til andre halvoffentlige storkunder, som DR – De forhandlinger er forretningshemmeligheder. Phonofile har på sin hjemmeside et gardin, ”nyhedsbreve”: Jeg har aldrig set noget nyt på den side. Men fra slutningen af januar 2004 begynder der at dukke nyheder op fra andre kilder. o 26. januar 2004 annoncerede en pressemeddelelse fra firmaet Cable & Wireless C &W), Storbritannien, at det i samarbejde med 24/7 music shop AG, Schweitz, havde indgået aftale med Phonofile Danmark om at levere hhv. en downloadplatform og afspillersoftware/DRM. Pressemeddelelsen indeholder en beskrivelse af partnerens rolle: ” 24/7 MusicShop AG operates the platform and, with its leading media distribution software application, secures the rights of the artist or content owner using multiple digital rights management (DRM) technologies”. 77. o Samme dag kan New York Times internet magasin ”Internet Changes Everything” bringe samme nyhed inde i en artikel ”Online Music Industry is focusing on Europe”. Artiklen bemærker, at Phonofiles platform-leverandør vil yde konkurrence til OD2´s dominans på Europamarkedet 78. o Allerede dagen før var nyheden spredt på en pressekonference ved 38. MIDEM musikindustrimesse i Cannes. Herfra er flere detaljer end fra C & W selv, idet selskabet siges at kunne levere et sangkatalog på 200.000 tracks til stykpris under 1 £ 79 o 11.marts refererer PaidContent.org, at Phonofile har aftaler med Microsoft DRM til wma-filer og med DRM watch til mp3-filer (nyheden linker til sidstnævnte) 80. o 31. Marts 2004 annoncerer Computeworld at Phonofile vil starte sin tjeneste efter påske. Det viser sig dog at være en sejlivet misforståelse, som skal blive gentaget, selv i bibliotekarforbundets eget medie, Bibliotekspressen 12. maj 2004 81. o 29. April foreligger en pressemeddelelse fra Kulturministeriet, at Biblioteksstyrelsens musiklicenskonsortium nu har indgået en aftale med Phonofile. Download-platformen testes internt konsortiet indtil september. Herefter går tjenesten i gang for de biblioteker, som vil betale for at være med. Der vil fra starten være 35.000 tracks, men 70.000 inden nytår 2005 og antallet vil fortsat vokse 82.
Gengivelsen af nyhedsstrømmen skulle, udover at være faktuel, vise de store forventninger der knytter sig til etablering af en større, dansk online musiktjeneste, både fra musikindustrien og fra kulturministeriet og biblioteksvæsnet. For at opfylde forventningerne, skal kunderne og brugerne tage godt imod tjenesten. Jeg skal i kapitlet ”Aftale om Bibliotekernes Netmusik” vende tilbage til, hvad det forudsætter, for biblioteksbrugernes vedkommende.
77
Pressemeddelelse C&W www.cw.com/media_events/media_centre/releases/2004/01_26_2004_86.html Online Music Industry is focusing on Europe http://www.ladlass.com/archives/001419.html 79 MIDEM- referat og gemt i artikelarkiv http://www.paidcontent.org/pc/arch/2004_01_25.shtml#004021 80 Nyhed om Phonofile DRM www. paidcontent.org/eurodig/newsletter110304.html 81 Dansk online musiksalg klar efter påske www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=23198 og Bibliotekspressen 2004 nr.8 www.bibliotekspressen.dk/downloadpdf.asp?aargang=2004&nummer=8 82 Kulturministeriets pressemeddelelse http://www.kum.dk/sw12107.asp 78
- 27 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Delkonklusion ..I think it have come to stay ! (Groucho Marx). Internettets fremtidige udvikling og betydning for vores liv, bare 20 år frem, er ikke til at forudsige. Det er netop kommet for at blive – og fremskynde forandringer. Derfor er der ingen, der kan sige om de velovervejede skridt, strategiske valg, som man foretager i dag, i morgen viser sig at have været spildte kræfter, eller i bedste fald herligt tidsfordriv. Og det gælder i anden potens, når man træffer valg om at agere på internettet. Pladeselskabet BMG investerede en milliard dollars i Napster, og det eneste de fik ud af det, var efterfølgende at blive trukket i retten, som skyldige i at hæfte for erstatningssager mod Napster. Er Internettet generelt kommet for at blive, gælder det i samme omfang internetkriminalitet. Hvad vi vil se, og som musikindustrien i dette tilfælde håber vil ske hurtigt, er at kriminalitetens omfang vil finde et leje, som i samfundet i øvrigt, hjulpet på vej af en internetlovgivning og et internetpoliti. I betragtning af det decimerede CD salg og de kæmpesummer, der er løbet igennem IT virksomheder, for at afsætte 300.000 musiktracks om måneden til europæere (under 3 mill. kr i omsætning), synes det tydeligt, at musikindustrien ikke anser at have noget andet valg, og håber det bedste. Grundlaget for at håbe har de i eksemplet iTunes, som i tjenestens første 4 måneder solgte 10 mill. musiktracks til et marginalt marked, og som nu, med hele USA som marked, sælger 3 mill tracks om ugen. Kampen om markedsandele er et tveægget sværd. Ambitionen om en førerstilling på det forventede kommende marked får virksomhederne til at fremføre sig med strategiske alliancer om sangkataloger og proprietære formater, men de forsinker hermed samtidig markedets udvikling, ødelægger konkurrenceevnen til den ulovlige fildeling. 100 advokater på jagt eller restriktiv DRM, der skræmmer kunder væk. Det sværeste dilemma for musikindustrien er, at den lempelige (kildesporende) standardmærkning af en standard fil, som kunderne kan leve med, så de ikke oplever nogen kompatibilitets- eller kopieringsbegrænsninger, ikke opleves som tilstrækkelig sikkerhed af industrien, Hvorimod ”sikre” DRM systemer hindrer kopiering, og sikrer at kunderne bliver væk.Et amerikansk RIAA synspunkt hælder til det sikre. Et lille dansk musik.dk hælder til det lempelige, kombineret med appel og advarsel. Hvad gør Phonofile .dk ? Phonofile har sikret sig et fleksibel system fra 24/7 music Shop, byggende på Microsoft DRM til wma-filer, og desuden en aftale med DRMwatch om vandmærkning af MP3 filer. Hermed kan Phonofile give de enkelte rettighedshavere til indspilninger lov til selv at bestemme, hvor restriktiv en beskyttelse, de ønsker. Det er godt for Phonofile i en forhandlingssituation, men det er spørgsmålet om det er godt for kunderne og brugerne, hvis filerne købes/lånes med differentierede rettigheder.
6. Aftale om Bibliotekernes netmusik Kapitlet vil gennemgå Phonofiles indførelse i 4 afsnit o Forarbejde. o Phonofiles infrastruktur, herunder den del som vedrører bibliotekerne. o Baggrund og facts om aftalens indhold, pris og udlånsform. - 28 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
o Perspektivering af aftalens muligheder i forhold til ophavsretten.
Mens vi venter på Phonofile Hjemmesiden på Nordjysk Landsdelsbibliotek (NJL) rummer en artikel, ”Digitale lydfiler… eller mens vi venter på Phonofile”83. Den fremgår som opdateret 22. marts, og er altså indrykket før 29. april 2004, hvor aftalen mellem Musiklicenskonsortiet og Phonofile blev indgået. Artiklen opsummerer projekter og resultater for 3 års biblioteksforsøg med netmusik service. I de to år er leveret utallige skriftlige og mundtlige oplæg til diskussion af projekterne 84. En tidlig vision af Bibliotekernes netmusik ser vi hos Ole Bisbjerg, statsbiblioteket, til Biblioteksledermødet oktober 2001, ”Fremtidens musikformidling i folkebibliotekerne” 85. Arbejdsgruppen for Phonofile, som var dannet i sommeren, har tydeligt sat sit inspirerende fingeraftryk 86. Oplægget kan allerede nævne to pilotprojekter for netmusik, som dog på det tidspunkt kun var i støbeskeer, nemlig ”Fremtidsmusikken” med hjemsted i Århus, som startede sin forundersøgelse i januar 2001, samt Musikbibliotek.dk med hjemsted i Gentofte, ligeledes i 2001. En milepæls beretning finder vi i Biblioteksstyrelsens publikation ”Nyt fra Nyhavn (NFN) 2003, nr. 2, et temanummer om netmusik forsøgene. Her er tilkommet ”netmus” – projektet fra Kbh/Frederiksberg, med start i november 2002. Endelig i marts 2004 er man så langt med opsamling af erfaringer fra de tre pilotforsøg og i en forestående aftale med en seriøs partner, Phonofile, at man kan gøre status i kort form, ”mens vi venter”. Idet jeg forudsætter, at artiklens forfattere har indholdet fra Musiklicenskonsortiet, refererer jeg kort fra de (forbavsende) fælles erfaringer, hvilke problemstillinger, som de tre forsøg finder det væsentligt at forholde sig til: o Indhold, søgemuligheder, antal klik før resultat o Afspilningskvaliteten: afspilningsvilkår, streaming vs. download o Nervøsitet fra producenter og rettighedshavere, den meget minutiøse afrapportering til rettighedshavere o Licensforhandlinger o Problemer i forhold til pakkeløsninger, fleksibilitet i systemer, grænseflader (fælles webservice vs. integration i eget søgesystem) o Standardisering og omfanget af administrativt arbejde
I artiklen finder man i kort form kravsspecifikationer til Phonofile (bibliotekernes eller virksomhedens ?), som har fællesnævneren fleksibilitet.
Aftalens infrastruktur og handelsmodel I en ikke offentliggjort artikel, ”Bibliotekernes netmusik: Infrastruktur og handelsmodel”, som jeg har fået lov at læse, fremlægger Arne Sørensen de specifikationer og muligheder 83
http://www.njl.dk/biblpaatoppen/rundt_om/artikler2004/aalborg_digitalelydfiler.htm Jf. også omtalen af projektoplæg mv. i afsnittet om Phonofiles informationsarkitektur, i kapitlet om Bibliotekrnes netservices. 85 Ole Bisbjerg, 2001, Diasserie http://www.bs.dk/moeder/ole_bisbjerg.pdf 86 Allerede i august 2001 kunne Ole Bisbjerg informere centralbibliotekerne detaljeret om Phonofile http://www.bs.dk/centralbiblioteker/musik_bilag2.htm 84
- 29 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
som særlig karakteriserer aftalen med Phonofile, både i samarbejdets struktur 87, og set fra biblioteksbrugerens og fra biblioteksenhedens synsvinkel. Jeg vil referere kort i punktform. o Aftalen danner en ny samarbejdsform mellem bibliotekerne og materialeudgiverne 88 o Samarbejdets systemarkitektur giver brugeren adgang til ressourcen fra sin hjemme-pc, ved login med sit lånerkort på bibliotekets website. Adgangsstyringen bygger på erfaringer fra DEF. o Brugeren skal anvende Windows styresystem og den integrerede Mediaplayer, da man har valgt Microsofts koncept for Digital Right Management (DRM). o Brugeren behøver kun være online ved download og ved [starten af?] første afspilning. o Brugeren kan vælge mellem 1-dags og 7-dags lån. Bibliotekerne tilbydes en rationeringsmulighed for den enkelte brugers månedlige downlån. o Samarbejdets systemarkitektur tillader bibliotekerne at vælge én af tre modeller, hvor omfattende brugerfaciliteter der skal knyttes til netservicen. Grundlæggende får brugeren under alle omstændigheder adgang til ”et enkelt søgesystem” 89 . 1. Biblioteket kan vælge kun at investere i en adgangsknap, indeholdende brugerregistrering, og bare give brugeren adgang til en fælles (landsdækkende) brugergrænseflade. 2. Eller det kan vælge at købe en skabelon, som tilpasser/integrerer grænsefladen (designmæssigt) til det enkelte biblioteks website, men som er uden funktionel integration. 3. Eller det kan vælge også at integrere funktionalitet med bibliotekets eget udlånssystem. o Bibliotekets styringsredskaber ligger ikke i eget system, men i et ”administrativt hotel” på Statsbibliotekets server. Der kan trækkes udførlige men anonymiserede statistikker over udlånene. o Bibliotekernes tilmeldingsgebyrer er enkelt og nøje afstemt med et tilhørende antal inkluderede 7-dages lån, så biblioteket skal betale 1 kr. for hvert lån, foretaget af brugere. 1-dages lån vil kunne vægtes lettere i målingen af bibliotekets [og brugerens?] forbrug. o Der vil – for biblioteket – være ubegrænset adgang til al musik i systemet. Men biblioteket betaler ikke for størrelsen af databasen, som er tilgængelig, men derimod for hvert lån, en låner foretager, et pay-per-play princip. Det afviger radikalt fra betingelserne for materialevalg af fysiske enheder og fra gængse licensaftaler for adgang til online-ressourcer, hvor prisen omvendt betales for accessions retten (til katalogen) 90. o Brugerne vil få mulighed for at købe tracks ved hjælp af en gennemstilling til Phonofiles netforhandlere (dette har jeg fra Susanne Buus-Pedersen).
Aftalen om indhold og pris og udlånsform. Jeg har samtidig læst upublicerede artikler af Susanne Buus-Pedersen (SBP) og Jens Bang Pedersen (JBP), begge medlemmer af Musiklicenskonsortiet og bag hhv. ”netmus” og musikbibliotek.dk. Jeg har desuden talt med SBP i telefonen d. 6. og d. 18. maj 2004.
87
De løsninger Cable & Wireless og 24/7 music Shop tilbyder på hver deres områder. http://www.cw.com/docs/solutions/general/music-ss.pdf og http://www.247ms.com 88 Hvilke konsekvenser dette har for DBC´s rolle som materialeleverandør er ikke offentligt diskuteret. 89 En intern Phonofile søgefunktion. Det vil ikke blive muligt at søge i Phonofiles database fra bibliotekskatalogen eller fra Bibliotek.dk, da musikfilerne ikke er applikeret med de rette metadata, efter danMARC2-standarden [ifølge samtale med Susanne Buus-Pedersen, 6.Maj 2004] 90 […og hvor leverandøren herefter ikke behøver interessere sig for omfanget af materialets brug. Det udgør jo i øvrigt heller ikke forskel i omkostninger for rettighedsforvalteren af databasen, om den stilles fuldt eller delvis til rådighed: Digitale kopier slides ikke, og er tilstede i databasen, om de lånes ud eller ej. Prissættelsen for pay-per -play må vel være sat i forhold til bibliotekernes udlånsstatistik og fysiske materialeudgifter ?]
- 30 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Indhold. Ved starten i september 2004 vil lånere have adgang til ca. 50.000 tracks danskproduceret musik fra statsbibliotekets mediearkiv, fortrinsvis repræsenterende nyere musik, som originalt blev udgivet på CD. Arkivet, det danske nationaldiskotek, har 300.000 digitaliserede tracks, og man håber de efterhånden vil blive omfattet af aftaler med pladeselskaberne, og frigivet til udlån. Musikken er i alle genrer og uden kvalitetscensur, og den er dansk. SBP vælger at se positivt på begrænsningen i det sidste: Meget dansk musik vil blive frigivet, som ingen har haft mulighed for at købe eller høre (udenfor statsbiblioteket) i årevis. Manglen på kvalitetscensur anbefaler SBP stærkt at kompensere for; ”giv det et ord med på vejen”. Phonofile forhandler sig sandsynligvis senere adgang til betragtelige dele af udenlandsk produceret musik91. Prisen. Afregningen til biblioteket baserer sig på pay-per-play med fast pris på 1 kr/7-dags udlån, hvoraf alle rettighedshavere modtager deres beløb, uden indsats fra biblioteket (80 øre for 1-dags lån). Prismodellen er elegant i sin enkelhed, idet den forbinder et månedligt gebyrbeløb i kr. med et tilsvarende antal inkluderede tracks-udlån, efter seks definerede bibliotekssørrelser ((befolkningsunderlag). Gebyrbeløb er enkle at håndtere, og bibliotekerne er tilbudt en ramme at forbrugsstyre efter. Bibliotekerne kan dog vælge at købe flere tracks-udlån, i blokke a´ 1000 kr./tracks. Biblioteket kan overføre ubrugte tracks-udlån fra den ene måned til den næste. Biblioteket binder sig for hele 2 års prøveperioden. Phonofile belønner de to mindste bibliotekskategorier med 50% rabat ved hurtig tilmelding. Udviklingspuljen kan yde rabat til den mindste kategori. Oplysningerne og skemaet bygger på JBP. Små biblioteker, under 10.000 indbyggere Biblioteker mellem 10-20.000 indbyggere Biblioteker mellem 20-50.000 indbyggere Forskningsbiblioteker – kan variere efter type/beligg. Biblioteker over 50.000 indbyggere De seks konsortiebiblioteker
500 kr. 1000 kr. 2000 kr. 2000 kr 4000 kr 8000 kr
Udlånsform. Som tidligere nævnt kan brugerne vælge imellem, om de ønsker at musik filen kan afspilles i ét døgn eller i syv døgn. Jeg har ikke information til rådighed, hvorvidt den differentierede anvendelse af DRM, efter retighedshaveres forskellighed i ønsker, også gælder de tracks, der udlånes på biblioteket, men umiddelbart vil jeg vurdere bibliotekstilbuddet efter den formodning, at de tracks, der registreres som rekvireret fra biblioteket, udsættes for en uniform DRM.
91
SBP nævner mulige forhandlinger med alle 5 store Pladeselskaber, EMI, BMG, Warner, Sony, Universal. I øvrigt har Platformleverandøren C&W rettigheder til 200.000 sange (selskaber ?), som vel også er inden for rækkevidde ? http://www.cw.com/solutions/industry/media_marketing/story_230104_music.html
- 31 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Aftalen, biblioteksloven og ophavsretsloven ? UBIS udvalgets sammenfatning fra oktober 1997 indeholder en sekvens, som peger på koordinationsbehovet mellem licensering, bibliotekslov og ophavsretslov 92. Den gældende bibliotekslovs nyhed, ligestillingen af digitale og netbårne medier (med ophavsretsbeskyttet indhold), har været medvirkende til justeringer af ophavsretslovgivningen, senest i 2003 og 2004, i en tilpasning til at beskytte immaterielle rettigheder. EU harmonisering, det såkaldte Info-soc, har I særdeleshed været medvirkende93 . Reglerne om ophavsret har til formål at vægte (politisk) mellem to hensyn: Hensynet til at beskytte den kreative produktions livsgrundlag, og hensynet til at offentligheden kan bruge den kreative produktion, værkerne. EU harmoniseringen har bl.a. til formål at lette indgåelsen af fælles aftalelicenser . Det er angivet at én af de væsentligste barrierer for online musiktjenesters udbredelse til Europa er de mange landes differentierede lovgivninger og betoning af ophavsret, frem for USA´s mere homogene lov og betoning af Copyright (som gør det lettere at forvalte fælles på ophavs vegne) 94. Internettets globale og replikerende perspektiver for ophavsret får følge af nye perspektiver for de forholdsregler justitsministeriet må forudse 95. Kulturministeriet oprettede 12. marts en hjemmeside, ”infokiosk”, som en realisering af et delmål i ”liv i musikken”, nemlig at (give et alternativ til opdragelse ved retsforfølgelse) informere borgere, især unge, om ophavsret og regler for digital kopiering 96. En side med links til omtaler af de seneste lov justeringer 97, henviser til 12. marts 2003, ”Digital kopiering – Hvad må jeg?”. Her linkes til en mere specifik information om regler for teknisk kopispærring (DRM), som fulgte med en lovjustering d. 11.december 2002 98. Oversigtssiden henviser desuden til det mest centrale dokument, kulturministeriets arbejdsprogram for ophavsretten frem til 2008 99. Man ser, at der er lyttet til UBIS udvalgets anbefaling. For Musiklicenskonsortiets aftale med Phonofile betyder det, at i samme omfang, som vejen ryddes for Phonofile, gennem EU-harmonisering af ophavsretten, i samme omfang vil aftalen bane vej for en Bibliotekernes netmusik service, som omfatter al udgiven musik.
Delkonklusion Den ovenstående gennemgang i fire afsnit illustrerer, at mange kræfter virker sammen, og danner forudsætninger for aftalens succes, dens gennemslag som attraktivt tilbud for bilioteksbrugerne. 92
” Man står derfor i den situation, at den ophavsretlige og den biblioteksmæssige lovgivning ikke har den fornødne tilpasning til hinanden. Udvalget foreslår derfor, at ophavsretsloven ændres, bl.a. således at den åbner mulighed for kollektive løsninger på området, såkaldt aftalelicens. ”http://www.kum.dk/sw1605.asp 93 http://www.europa.eu.int/comm/internal_market/en/intprop/index.htm 94 Indlæg på 38.MIDEM 2004, Charles Grimsdale, OD2: “The European market is complicated..” http://www.paidcontent.org/stories/midemnet2004.shtml 95 Jusitsministeriet, IT-kriminalitet, kap.3, Informationskrænkelser (betænkning 1417, 2002) http://www.jm.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=64944 . 96 Kulturministeriets ”Infokiosk” http://www.infokiosk.dk/sw9430.asp 97 Oversigt, justeringer http://www.kum.dk/sw711.asp 98 Tekniske kopispærringer http://www.kum.dk/sw5335.asp 99 Der linkes til dokumentet ”Arbejdsprogram” på http://www.kum.dk/sw12505.asp
- 32 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
o Gennemgangen af erfaringer og Phonofiles infrastruktur peger på de afgørende kvaliteter for bibliotekernes administration og for brugerernes anvendelse, nemlig fleksibilitet, kvalitet, sikkerhed og enkelhed. Og gennemgangen peger på, at bibliotekernes behov for forbrugsstyring er indfriet . o Gennemgangen af indhold, pris og udlånsformer peger på aftalens manglende mulighed for bibliotekerne, at differentiere indholdet, samt bibliotekernes generelle afhængighed til en positiv udvikling i Phonofiles forhandlingssucces med inden- og udenlandske rettighedshavere. Og den peger på behovet for at erstatte materialevalget og biblioteks differentieringen med en formidling. o Min perspektivering af aftalen, ved omtale af ophavsretsændringer, peger på at afhængigheden til Phonofiles forhandlinger kan finde sted i tillid til, at store og brede interesser er på spil for at lette forhandlingerne til succes. Og min omtale peger på at interesserne nødvendigvis må være brede i et vare- og markedssamfund, hvor den kreative produktion antages at dø, uden en transformering af ophavsret, som er tilpasset det digitale informationssamfund. o Jeg peger til sidst på, at ligesom musikbranchen ikke har noget andet valg, end at håbe på et gennemslag for online tjenester, som måden at overleve på, således har samme industri heller ikke noget andet valg, end at tro på, at Bibliotekernes nemusik vil fungere som deres allierede i kampen mod P2P tjenesters beslag på markedet. Og det skal biblioteket, fordi en støtte til musikkens professioner på langt sigt støtter bibliotekets formål.
7. Konklusion Afslutning Jeg har i den indledende problemformulering sat mig for at besvare, hvad der er vanskeligheder og muligheder ved indførelsen af servicen Bibliotekernes Netmusik på danske folkebiblioteker. Jeg fandt, at for at besvare spørgsmålene, måtte jeg kombinere en undersøgelse af bibliotekernes grundlag for musikudlån og netservices med en undersøgelse af musikindustriens vilkår i det digitale informationssamfund. Jeg havde en målsætning for problemformuleringen, nemlig at kunne gennemskue hvordan Bibliotekernes Netmusik kan blive et tiltrækkende alternativ til ulovlig fildeling, samt at kunne argumentere, overfor biblioteksledelser og musikrettighedshavere, hvorfor servicen skal være det.
At være låner i Bibliotekernes Netmusik er mere tiltrækkende end at være downloader på Kazaa. o o o o o o
Fordi det er let at være låner og koble sig ind. Fordi jeg kobler mig ind i et forum uden hackere og computervirus, og uden at behøve opleve mig som kriminel. Fordi musikken er i god, ensartet kvalitet. Fordi jeg kan låne alt det, som har min musikinteresse. Fordi jeg kan orientere mig i, hvad jeg hører, få inspiration og vejledning til at opdage ny musik, læse om musikken. Fordi værdien i at ”eje” en musikfil fra Kazaa devalueres, når jeg kan låne én på biblioteket, som pakket sammen med alle de gaver, der hedder enkelhed, sikkerhed, kvalitet, alsidighed og bonus. Måske kan jeg ikke låne så tit, som jeg vil: Men når jeg er koblet ind, er det ikke en stor beslutning i stedet at klikke på købeknappen. Det koster kun ?.
- 33 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Abstract Opgaven ønsker at besvare hvad der er vanskeligheder og muligheder ved indførelseen af Folkebibliotekernes Netmusik. Tesen er at de består i mødet mellem kravene til musikbibliotekets transformation til netservice og vilkårene for musikindustriens transformation til online distribution. Opgaven ønsker at belyse musikindustriens vilkår for denne transformation, og hvordan disse vilkår indvirker på Bibliotekernes Netmusik´s muligheder for succes. Opgaven begrunder hvordan og hvorfor Bibliotekernes Netmusik skal blive et tiltrækkende alternativ til P2P fildeling.
Bilag Til Kapitel 3: Bibliotekshistorie 1950-2004, med fokus på musik Til Kapitel 4: Udvikling i Bibliotekernes anvendelse af IT og indførelse af Netservices Til Kapitel 5: Internettets og Pc´ens Udvikling og udbredelse.
Kilder Adar, Eytan og Bernardo A. Huberman (2000). Free Riding on Gnutella. Barsnes, Harald et.al. (2001). Er det mulig å bevare opphavsretten til musikk i dagens internettsamfunn ?Opgave fra Bergens Universitet. http://www.student.uib.no/~st04100/aadlandsvik/skole/i191oppg.html Befolkningens brug af internet. http://www.dst.dk/Statistik/IT/Befolkningen.aspx Bernoff, Joseph (2002). Downloads Save The Music Business. http://www.forrester.com/FactSheet Betænkning 1417, 2002. Informationskrænkelser. IT-kriminalitet, kap.3. Justitsministeriet. http://www.jm.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=64944 Biblioteker(1969). I: En kulturpolitisk redegørelse / Afgivet af Ministeriet for kulturelle anliggender. Betænkning nr. 517. Side 131-148. http://www.bibliotekshistorie.dk Bibliotekerne i informationssamfundet - betænkning nr. 1347 – UBIS (1997). – København, Kulturministeriet. Bibliotekshistorie.dk. http://www.bibliotekshistorie.dk Bibliotekskonsortiets dannelse (2003). Musikafsnittet i Overcentralnyt, 2003 nr.3 http://www.statsbiblioteket.dk/biblioteksservice/overcentralen_avis/oc_juli03.pdf Bibliotekslederforeningen (2003). Bestyrelsesmøde 29. august 2003 http://www.bibliotekslederforeningen.dk/Referater/Referater%202003/29._august.htm - 34 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Bisbjerg, Ole (2001). Fremtidens musikformidling i folkebibliotekerne. http://www.bs.dk/moeder/ole_bisbjerg.pdf Bisbjerg, Ole (2001). http://www.bs.dk/centralbiblioteker/musik_bilag2.htm Bisbjerg, Ole (2002). Pladeselskaberne på internettet, status januar 2002. DMBF konferencen om musikbibliotekernes fremtid. http://www.statsbiblioteket.dk/om_sb/nationalbib/konferencebidrag/Ole_Bisbjerg.ppt
Boorstin, Eric (2004). Music Sales in the Age of File Sharing. http://www.princeton.edu/~eboorsti/thesis/Music%20Sales%20in%20the%20Age%20of% 20File%20Sharing.pdf Brink, Helle (1998). Der er også lidt til musikken i verdens bedste afgift. http://www.bs.dk/publikationer/nfn/3_98/12.htm Christensen-Dalsgaard, Birte (2004). Konference om Informationsarkitektur. Danmarks Forskningsbiblioteksforenings forum for Informations Arkitektur www.bs.dk/bsu/040903_program.pdf og www.bs.dk/bsu/040903_as.pdf Computerworld. http://www.computerworld.dk Consumers Call the Tune - The Impact of New Technologies on the Music Industry (2000). Rapport udgivet af det britiske regeringsorgan ”Department for Culture, Media and Sport. http://www.culture.gov.uk/global/publications/archive_2000/consumers_call_tune.htm Danmarks Statistikbank. www.statistikbanken.dk/ Det Digitale Danmark (2000). Forskningsministeriet. http://www.detdigitaledanmark.dk/rapport/index.html Digitale lydfiler… eller mens vi venter på Phonofile (2004). Nordjysk Landsdelsbibliotek (NJL) http://www.njl.dk/biblpaatoppen/rundt_om/artikler2004/aalborg_digitalelydfiler.htm Duelund, Peter (1995). Den danske kulturmodel. – Klim: Nordisk Kultur Institut. Evald, Pierre (1999). Systemudvikling i folkebibliotekerne 1970-1995 - fra FAUST til Internet. SYSBIB-projektet. Danmarks Biblioteksskole / Aalborgafdelingen. Gjerrris, Casper og David Nykjær Jørgensen (2002). Napster, Gnutella og Freenet. Grimsdale, Charles (2004). The European market is complicated. Indlæg på 38.MIDEM 2004, OD2: http://www.paidcontent.org/stories/midemnet2004.shtml Harbo, Niels (2003). Kulturkontakten 2003, nr.2, http://www.kum.dk/sw6706.asp
- 35 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Harbo, Ole (?) . Biblioteksadministration i Danmark i det 20. århundrede. http://www2.db.dk/bibdan/10-Ole_Harbo.htm Hein, Morten (1996). Folkebibliotekerne og firsernes EDB-udvikling. I: Biblioteksarbejde 1996, nr. 47, s. 31-38. Hein, Morten (2001). Kulturinstitutionerne og ophavsret http://cult.kulturnet.dk/insite/Debat/notat.pdf http://www.firstmonday.dk/issues/issue5_10/adar/ http://www.nap.edu/html/digital_dilemma http://www.plan-x.org/courses/seminar-e2002/slides/CG-p2p.pdf Hvem ejer musikken (2002). www.performex.dk/copyright, og på www.fbr.dk/raad/forbruger/alle/raad002/raad/ Højrup Bencke, Sune (2004). Lovlig download af musik. Bibliotekspressen 2004 nr.8 s. 211. www.bibliotekspressen.dk/downloadpdf.asp?aargang=2004&nummer=8 Hørlück, Jens (1999). Valg af teknologi. http://www.econ.au.dk/fag/EDB/E1999/valg_af_teknologi.htm IFPI Factsheet (2004). http://www.ifpi.org/site-content/press/20040330f.html IFPI´s Online music report 2004. http://www.ifpi.org/site-content/library/online-musicreport-2004.pdf Information Policy, Copyright and Intellectual Property. http://www.ifla.org/II/cpyright.htm INFO-SOC. http://www.europa.eu.int/comm/internal_market/en/intprop/index.htm Internet Changes Everything Online Music Industry is focusing on Europe. New York Times internet magasin http://www.ladlass.com/archives/001419.html Jensen, Jens F. (1995). Multimedier og Teknologiudvikling. Rapport Udgivet af Medieudvalget, Statsministeriet. Jeppesen, Sune Kloppenborg (2003). Søgning i decentrale og ustrukturerede P2P netværk. Speciale. IT-højskolen i København. Kommunale nøgletal 2004. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. http://www.noegletal.dk/ Konvergens i netværkssamfundet (2004). Kulturministeriet. www.kum.dk/sw2552.asp 25k - 25 maj 2004
- 36 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Kopiering af musik lånt på biblioteket. Kulturministeriet. http://www.kum.dk/sw5955.asp Kultur til bredbånd (2000). Kulturministeriet. http://www.kum.dk/sw2530.asp Kulturminister Brian Mikkelsens tale ved årsmøde i Danmarks Biblioteksforening (2004). http://www.kum.dk/sw11275.asp Kulturministeriets ”Infokiosk”. http://www.infokiosk.dk/sw9430.asp Kulturministeriets pressemeddelelse (2004). http://www.kum.dk/sw12107.asp Liebowitz, Stan (2002). Copyright, Piracy and Fair Use in the Networked Age, A Cato Policy Analysis. http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=310023 Liv i musikken 2004-2007. Handlingsplan, Kulturministeriet. http://kum.inforce.dk/graphics/kum/downloads/publikationer/liv_i_musikken_kulturministeriets_musikhandl ingsplan_2004_2007.pdf
Lov om folkebiblioteker m.v. (1993). – København: Folketinget. Menn Joseph, (2003). All the rave: The rise and fall of Shawn Fannings Napster. – New York: Crown business. MIDEM (2004). http://www.paidcontent.org/pc/arch/2004_01_25.shtml#004021 Nernioff, Johs (2004). Download saves the music business, tale ved MIDEM 24.januar 2004. http://www.paidcontent.org/stories/midemnet2004.shtml Netbåren Musik (2003). Referat af temamødet om netbåren musik. Netbårne musikressourcer Lydfiler – nodefiler (2001). http://www.bs.dk/downloads/1890/musik1.pdf Nyt fra Nyhavn 2003 nr. 4. www.bs.dk/bsu/040903_program.pdf. Oberholzer and Strumpf (2004). The effects of Filesharing on Record Sales. Forskningsrapport. http://www.unc.edu/~cigar/papers/FileSharing_March2004.pdf Olsen, Sara Lee (2003). Pladeselskabernes digitale udfordring. Hovedopgave, Danmarks Biblioteksskole. Opgørelse af bibliotekernes online ressourcer. www.bs.dk/moeder/ledermoede03/ref_statistik.htm Ophavsretten på biblioteket (2002). Biblioteksstyrelsen. http://www.bs.dk/downloads/2162/02.pdf
- 37 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Pedersen, Jeppe Bo (2003). ”Fildeling”, Medievidenskab KU. www.akademiskopgavebank.dk Phonofile Danmark (2002). Rapport 2002, s. 22-23. http://www.kum.dk/sw4727.asp Rasch, Anna Christine (2003). Øjeblikke fra Biblioteksledermøde 2003. www.bs.dk/publikationer/nfn/4_03/02.htm Samrådet for Ophavsret. http://www.ophavsret.dk/ Secure Digital Music Initiative (SDMI) (1999). http://www.cs.princeton.edu/sip/sdmi/faq.html Sørensen, Arne (2003). Administration af nye individuelle serviceydelser. The Darknet and the future of Content distribution (2002). Seminariepapir. http://crypto.stanford.edu/DRM2002/darknet5.doc
The Digital Dilemma – Intellectual Property in the Information Age (2000). National Academy of Science http://www.nap.edu/html/digital_dilemma Thorsen, Leif (1992). De Danske folkebiblioteker 1940 – 1983. – Ballerup: Dansk BiblioteksCenter. www.bs.dk/moeder/ledermoede03/ref_musik.htm
- 38 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Bilag til ”Online salg og Musikbibliotekrnes netmusik Til Kapitel 3: Bibliotekshistorie 1950-2004, med fokus på musik Bilag til ”Online salg og Musikbibliotekrnes netmusik..............................................................................39 Til Kapitel 3: Bibliotekshistorie 1950-2004, med fokus på musik ...................................................39 Bibliotekerne 1950 - 2004 .....................................................................................................................39 Musik som egnet materiale ....................................................................................................................40 Penge til bibliotekets musik...................................................................................................................41 Lov revisioner og musikkens ligestilling...............................................................................................42
Bibliotekerne 1950 - 2004100 1950 – 1970: Rationalisering – Strukturel decentralisering – Kulturradikalisme Periodens start markeres af en bibliotekslovsrevision i 1950, som grundlagde flytningen af biblioteksansvaret fra staten til kommunerne og ændringen af dets finansiering fra tilskud til refusion. Udviklingen får medvind af Kulturministeriets dannelse (selvstændiggørelse fra undervisningsministeriet) i 1961.Og udviklingen markeres af biblioteksloven 1964, som udover at forberede kommunalreformens strukturændringer imødekommer efterkrigstidens kulturradikale strømninger. Biblioteksenhederne bliver større og bibliotekarbetjeningen professionaliseres. 1970 – 1984: Aktivitetsudvidelse – Homogenisering land/by - Kulturelt demokrati Periodens start markeres af en fortsat vækst: Nybygning af biblioteker, flere tilbud og aktiviteter. Fra 1980´erne indtræder besparelseskrav, men de håndteres i kombination med en erklæret målsætning om at demokratisere bibliotekstilbuddene, mellem befolkningsklasser og mellem land og by. Det er der behov for, i en tiltaget synlig kulturkløft. 1984 – 2004: IT-genereret samarbejde - Differentiering – Kulturel pluralisme. Periodens start markeres af en lovrevision, hvorefter bibliotekerne finansieres ved bloktilskud fra stat til kommuner. Kommunernes større råderet bevirkede at bibliotekerne kom i konkurrenceforhold med andre kommunale institutioner, og i en vis grad med hinanden – men også med større frihed til at samarbejde. Forskelle i kommunernes prioritering og interesser differentierede biblioteksbilledet (delvis tegnet af en overlevet forskel mellem land og by). Centralbibliotekerne lægges i 1994 tilbage fra amternes til statens ansvar, og gennemgår 2003-04 en reform, begge dele for at styrke deres støttefunktion til folkebibliotekerne, først med materialer, sidst med kompetencer og ansvarsområder. En ny bibliotekslov i 2000 professionaliserer biblioteksledelsen, formaliserer tværkommunalt samarbejde og ligestiller medierne som egnede og obligatoriske, herunder brugernes adgang til internet. Hele perioden tegnes af de vanskeligheder og muligheder som indførelseen af IT medfører. På de interne linier medfører den ideelt rationalisering og øgede muligheder for samarbejde. I overgangsperioder er indførelseen meget ressourcekrævende. Derudover er et forøget brug af ressourcer til evaluering kommet for at blive. På betjeningssiden medfører IT revolutioner. Brugernes adgang til det enkelte biblioteks elektronisk katalog, fra år 2000 deres adgang til den elektroniske fælleskatalog Bibliotek.dk, som blev videreudviklet fra
100
Periodiseringen skylder jeg delvis noter fra Biblioteksskolens BDI-kursus, 1. semester v/ Bo Skøtt
- 39 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
personaleværktøjet DanBib fra 1996 101. Indbygningen af elektronisk reservering og andre funktioner er del af mange tiltag til brugernes selvbetjening og til opbygningen af virtuelle biblioteksenheder, som brugeren kan benytte fra sin hjemme-PC.
Musik som egnet materiale Kundskaber og oplysning i skiftende tiders lys. Den første danske bibliotekslov fra 1920 formulerede et formål for folkebibliotekerne, at ”udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning”, som grundlæggende er fastholdt i alle senere lovrevisioner, om end revisionerne op i tiden har omformuleret interessen bag, og måden at realisere formålet. Som hovedlinier i revisionerne ligger et gradvist ændret kulturbegreb, en ændring og udvidelse af bibliotekets samfundsmæssige rolle og en strukturel decentralisering. Bibliotekaren er overgået fra at være formynderisk forkynder til at være formidler og underviser, biblioteket fra at være borgerlig dannelsesinstitution til at være (neutral) informations- og kulturcenter, og forvaltningen fra at være statsstyret til at være kommunal. Kulturel aktivitet Den mest skelsættende lovrevision i denne udvikling var biblioteksloven 1964 102. Mest interessant i denne sammenhæng er at loven befæster det fænomen, som allerede på det tidspunkt er ved at slå igennem i praksis, nemlig at musik nu regnes for at være et egnet materiale – om end et ikke-ligeberettiget hjælpemiddel til bøger – til at opfylde folkebibliotekernes formål . Leif Thorsen skriver om 1964 loven i bogen ”De Danske folkebiblioteker 1940 – 1983103 ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit til rådighed.” Sådan lød lovens formålsparagraf; loven fastslog altså at også andre medier end bøger nu kunne trække statstilskud, på visse betingelser ganske vist, og benyttes og lånes. Det drejede sig i første række om grammofonplader og bånd, men også om film, lysbilleder, originalkunst og reproduktioner og det nødvendige apparatur så materialet kunne benyttes. Mange biblioteker var allerede i gang med dette nye arbejde.
I et senere afsnit i bogen skriver Leif Thorsen specielt om musikkens status i lånernes og bibliotekarernes bevidsthed i midten af 1960érne104. Fra begyndelsen af bibliotekernes formidling af av-materialer dominerede musikken. Den var blevet en mere væsentlig del af danskernes liv og hverdag end før, både i politisk, social og kulturel henseende. ”Kravet om musikplader i bibliotekerne er uafviseligt”, sagde biblioteksdirektøren på biblioteksforeningens årsmøde i 1961. Dette krav måtte, det gjaldt også de øvrige av-materialer, ses i lyset af den efterhånden almindelige udvidede opfattelse af hvad kultur betød for bibliotekerne. Den praktiserede lempelse af kvalitetskravet, som er beskrevet nærmere i kapitlet om bøgerne, satte fart i udviklingen. Først søgte mange biblioteker at imødekomme deres publikum ved hjælp af Nationaldiskoteket, en afdeling af Nationalmuseet. Fra 1961 udlånte det grammofonplader gennem folkebibliotekerne, men initiativet krævede hurtigt større samlinger end Nationaldiskoteket rådede over; det løb derfor efter nogle få år ud i sandet. Selvom de ikke kunne få statstilskud til det, besluttede Kongens Lyngby og Roskilde i 1962 at indrette særlige musikafdelinger. Navnlig musikbiblioteket i 101
Folkebibliotekernes edb-system BASIS og forskningsbibliotekernes ALBA blev i 1996 lagt sammen til DANBIB (Kilde: Harbo, Ole. Biblioteksadministration i Danmark i det 20. århundrede.) 102 LOV OM FOLKEBIBLIOTEKER M.V. (Lov nr. 171 af 27. maj 1964 103 DBC 1992. Online på Institut for biblioteksudviklings kildetekst-site http://www.bibliotekshistorie.dk 104 Samme, bogens s. 92.
- 40 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Lyngby vakte opmærksomhed. Det blev indrettet i et dejligt gammelt hus hvor i sin tid komponisten Frederik Kuhlau havde boet. Her var virkelig tale om en milepæl i de danske folkebibliotekers historie. Det sås her tydeligt i sammenstillingen af bøger, noder og plader at de supplerede hinanden og at det ene medium trak interessen for de andre med sig. I 1965/66 udlånte musikbiblioteket i alt 32.000 plader; til aflytning i biblioteket afspilledes 10.800 plader hvoraf de mest efterspurgte i rækkefølge var: Beethoven, Mozart, Bach, Brahms, Carl Nielsen, Schubert og Bartok.
Penge til bibliotekets musik Generel opprioritering af biblioteker. Udviklingen af biblioteksvæsnet i 1960´erne og 1970´erne prægedes af store økonomiske og strukturelle forandringer Højkonjunkturen i 1960´erne bevirkede en ikke overgået vækst i bevillinger til folkebiblioteker, og var grundlag for 1964-loven og lysten til at udvide bibliotekernes aktiviteter. Samtidig medførte 1964-loven og kommunalreformen i 1970 en stærk strukturel rationalisering, idet antallet af biblioteksenheder faldt fra over 1500 før 1964 til 275 efter 1970 (svarende til antallet af nye kommuner). Med kommunalreformen reduceredes samtidig antallet af centralbiblioteker fra 33 til 14, svarende til det ny antal amter. Udvidelsen af bibliotekernes udgifter og aktiviteter i 1960´erne kan følges i et skema, som er indsat i det kun 8 år gamle kulturministeriums første kulturpolitiske redegørelse105.
Som man ser fordobles den økonomiske aktivitet indenfor de 5 år fra lovens ikrafttræden til 1969, hvor redegørelsen skrives. Opprioritering af andre materialer. Kombinationen af stigende bevillinger og større biblioteksenheder gav de enkelte enheder bedre ressourcer til at satse på ”andet egnet materiale”, om end i en meget skæv fordeling mellem land og by kommuner. I 1967 havde 31 biblioteker anskaffet AV-materialer. I 1970 var der allerede 85 biblioteker, som havde fået bibliotekstilsynets godkendelse og statsstilskud til at anskaffe AV-materialer, som hovedsagelig bestod af musik Tallet var i 1974 vokset til 145 biblioteker, altså over halvdelen af folkebibliotekerne106 . Herefter satte oliekrise og konjunkturnedgang sig igennem, så antallet begyndte at falde. Samtidig foregik filial lukninger og en første debat om brugerbetaling for bog- og især musiklån. Desuden forblev den tidlige etablering af selvstændige musikbiblioteker undtagelser, og i stedet blev musikafdelinger integrerede i biblioteksenhederne. 105 En kulturpolitisk redegørelse / Afgivet af Ministeriet for kulturelle anliggender. Betænkning nr. 517. København, 1969. Heri: Biblioteker. Side 131-148. Online på Bibliotekshistorie.dk 106
Samme.
- 41 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
1980´erne bød som nævnt på besparelser for bibliotekerne, og de gik naturligt især ud over de ikke obligatoriske materialer, heriblandt musik. Oveni var det en belastning at bibliotekerne i samme periode – som befolkningen – gradvis skiftede pladesamlingerne ud med musik i det ny medie, CD´erne. Fastholdelse af ny prioritering. Nøgletal fra de seneste 11 år, som er tilgængelige fra indenrigsministeriets webside, fortæller at der i den seneste ende af den nyere bibliotekshistorie gives midler til en svag vækst. Pengene på materialekontoen bruges tiltagende på medier med musik, film og spil og på brugernes internetadgang, afspejlende brugermønstret. Selvom bøgerne volumenmæssigt stadig tegner sig for over 90 % af materialebestanden, har det faldende bogkøb givet anledning til debat i flere biblioteksfora, senest i rapporten fra 2004, ”Evaluering af lov om biblioteksvirksomhed”, og har foranlediget kulturminister Brian Mikkelsen til - på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 26. marts 2004, - at holde små kommuner fast på, at de bør bruge det forhøjede bloktilskud, som 2000-lovens udvidede biblioteksbegreb udløste, efter hensigten107. Gennemsnitlige biblioteksudgifter. År / kr. pr. indbygger
1993 357
1994 358
1995 365
1996 376
1997 382
1998 390
108
1999 403
2000 410
2001 426
2002 435
2003 444
2004 455
Lov revisioner og musikkens ligestilling Mulighed for brugerbetaling. Igennem 1970´erne og 1980´erne var der pågående debat og ændringslove til bibliotekernes virksomhed, som især drejede sig om den strukturelle organisering mellem biblioteksinstitutionerne og om forholdet mellem statens, amternes og kommunernes ansvar og finansieringsandele 109. Fra 1989 skal man imidlertid - til denne sammenhæng - lægge mærke til nyheden, at bibliotekerne nu kan (men få gør det) opkræve brugerbetaling for musikudlån. Vederlagsordning og rådighedsbeløb. På bibliotekernes accessions side bør man lægge mærke til den store opmærksomhed om vederlagsordningen, gældende værker i bogform. Ordningen fik selvstændig lovgivning 1982, blev revideret til kulturstøtteordning i 1991 som lov om biblioteksafgift, blev ændret flere gange, senest i 2002. Imens har vederlag til skabende og udøvende kunstnere på bibliotekets fonogrammer hele tiden ligget underdrejet, og er kun tilgodeset med en betænkning om et rådighedsbeløb, som er ude af proportioner lille. I 1997 udgjorde musikbestanden 5,6 % af materialebestanden, men udgjorde pga. høj udlånsfrekvens 10 % af udlånet. I 1998 er til sammenligning udbetalt 2,3 mil. Kr. i rådighedsbeløb, svarende til 1,6 % af den udbetalte biblioteksafgift110. Det uholdbare i ordningen accentueres af mediernes ligestilling, som trådte i kraft ved årsskiftet til 2003. Manglende tilpasning mellem Ophavsretslovgivning og bibliotekslovgivning.
107
http://www.kum.dk/sw11275.asp Fra http://www.noegletal.dk/ 109 Duelund, Peter, den danske kulturmodel, figur 11, s. 258. (figuren mangler i online gengivelsen på Bibliotekshistorie.dk 110 http://www.bs.dk/publikationer/nfn/3_98/12.htm 108
- 42 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Den manglende tilpasning mellem ophavsretslovgivning og bibliotekslovgivning, som allerede UBIS rapporten i 1997 pegede på og angav bud på løsning af, har i de seneste 4 år siden sidste bibliotekslovs vedtagelse været en meget mærkbar hindring for udfoldelse og syntese af dens nyheder, nemlig musiks ligestilling og brugernes adgang til internetservice. ”Man står derfor i den situation, at den ophavsretlige og den biblioteksmæssige lovgivning ikke har den fornødne tilpasning til hinanden. Udvalget foreslår derfor, at ophavsretsloven ændres, bl.a. således at den åbner mulighed for kollektive løsninger på området, såkaldt aftalelicens. Dette indebærer fortsat, at der er forskel på bøger og andre medier, men man vil – om forslaget gennemføres – dog være i stand til at håndtere problemerne”. 111
111
http://www.kum.dk/sw1605.asp , afsnittet ”man står derfor i den situation, at den ophavsreslige…”
- 43 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Bilag til ”Online salg og Musikbibliotekernes netmusik. Til Kapitel 4: Bibliotekernes IT og indførelse af Netservices Bilag til ”Online salg og Musikbibliotekernes netmusik. ...................................... 44 Bibliotekernes IT udvikling........................................................................................ 44 Informationsarkitektur til Bibliotekernes netmusik................................................... 46
Bibliotekernes IT udvikling. Administrativ udvikling. Selvom IT udvikling i høj grad var på biblioteksvæsnets dagsorden allerede i 1970´erne112, var det først langt op i 1980´erne at der rigtig kom frugt af de strategisk åbenbart meget dårlige planer 113. Et skema, ”IS faser”, gengivet nedenfor,” Systemudvikling i folkebibliotekerne 1970-1995 – Fra Faust til Internet”, vil anskueliggøre den funktionelle progression i bibliotekernes IT indførelse114. Skemaet angiver indførelsen af IR systemer fra ca.1983 som den først tilkommende IT, der gjorde en forskel, vist med de ny fælleskataloger BASIS og ALBA som eksempler. Fra 1988 angiver skemaet at IT udviklingen handler om Management systemer, som befordrer intern rationalisering. Fra starten af 1990´erne er en videreudvikling af IR systemer, samt ”Interorganizational” systemer på banen. Det handler om orientering mod nye og værdiforøgede serviceydelser, og det handler internt om kommunikation og netværksopbygning. Fra slutningen af 1990´erne – samtidig med skemaets udformning angives den ny IT at være målrettet strategisk ledelse. Service udvikling. Skemaet kan af gode grunde ikke karakterisere IT udviklingen i 2000´erne. Den har i høj grad haft fokus på nye slutbruger netservices. I folkebibliotekerne er flagskibene først i perioden Bibliotek.dk, Folkebibliotekernes Netguide (FNG) og Musikbibliotek.dk. De senest tilkommende services er typisk adgange til kommercielle fuldtekstbaser, bl.a. købt ved samarbejde i forummet licensguide.dk. Det er adgange til nyhedsmedier, tidsskrifter, fag leksika, e-litteratur, og – indtil 2004 kun som pilotforsøg – musik og musikalier
112
De danske folkebiblioteker 1940-1983 / Leif Thorsen. Odense, 1992. 228 sider. Udgivet af Dansk BiblioteksCenter. Online på Bibliotekshistorie.dk. Om IT-udviklingen i bogens tredje del 113 Folkebibliotekerne og firsernes EDB-udvikling / Morten Hein. Biblioteksarbejde 1996, nr. 47, s. 31-38. Online på Bibliotekshistorie.dk 114 Fra Sys.Bib projektet: En omfattende dynamisk kildesamling, grundlagt 1999 af Seniorlektor Pierre Ewald, Institut for Biblioteksudvikling, tilgængelig online på www2.db.dk/pe/sysbib . Det viste skema er projektets bilag 5.4 Der er ikke redegjort for skemaets oprindelse.
- 44 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
- 45 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Informationsarkitektur til Bibliotekernes netmusik Den 29. april 2004 blev der underskrevet en aftale mellem Musiklicenkonsortiet under Biblioteksstyrelsen og Phonofile.dk, et selskab der har som forretningsgrundlag at formidle salg og rettighedsafklaring af musik over nettet på det danske marked. Aftalens informationsarkitektur bygger i høj grad på erfaringer fra de seneste års udvikling af netservices i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). Ansvaret for aftalens informationsarkitektur varetages af Statsbibliotekets IT-chef, Arne Sørensen, som samtidig er formand for DEF´s systemarkitekturgruppe. Dette skal ses i sammenhæng med Statsbibliotekets rolle som leverandør af musikfiler til Phonofiles database af danskproduceret musik. Grundlag for bibliotekernes nye transaktionsservices, heriblandt netmusik, er fyldigt dokumenteret på biblioteksinstitutioners websider. IT-arkitekturen, som aftalen om folkebibliotekernes kundeforhold til Phonofile bygger på, er blandt andre steder skitseret af Arne Sørensen i en intern præsentation på temamødet ”Borgerne og det dybe Web – Biblioteksservice mod betaling”, som 4. september 2003 blev afholdt af Biblioteksstyrelsens Udviklingscenter 115, (refereret i Nyt fra Nyhavn 2003 nr. 4), samt af IT-chef Birte Christensen-Dalsgaard ved ”Konference om Informationsarkitektur”, som 910. Marts 2004 blev afholdt af Danmarks Forskningsbiblioteksforenings forum for Informations Arkitektur 116. På biblioteksledernes årsmøde 11-12. november 2003 var dels et temamøde, ”Netbåren musik”, som besvarede bibliotekslederes spørgsmål til specifikationer i bibliotekernes forestående aftale med Phonofile. Og årsmødet indeholdt et temamøde om ”Opgørelse af bibliotekernes online ressourcer”, hvor Arne Sørensen redegjorde for styrings- og statistikpotentialet i Phonofile-arkitekturens afregning efter pay-per-view.117 [som vel her rettelig burde omdøbes pay-per-play].
115
www.bs.dk/bsu/040903_program.pdf og www.bs.dk/bsu/040903_as.pdf www.dfdf.dk/ik/ia/ia.shtml Se bl.a. www.dfdf.dk/ik/ia/IA_BCD.ppt og www.dfdf.dk/ik/ia/Hvad%20er%20IA.ppt samt www.dfdf.dk/dfrevy/informationsarkitektur.pdf 117 Links til årsmødets programpunkter på www.bs.dk/moeder/ledermoede03/program.htm . Referat af temamødet om netbåret musik på www.bs.dk/moeder/ledermoede03/ref_musik.htm Referat af AS-indlæg til temamødet om Opgørelse af bibliotekernes online ressourcer på www.bs.dk/moeder/ledermoede03/ref_statistik.htm Referat af årsmødet på www.bs.dk/publikationer/nfn/4_03/02.htm 116
- 46 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Bilag til ”Online salg og Musikbibliotekernes netmusik. Til Kapitel 5: Internettets og Pc´ens Udvikling og udbredelse Bilag til ”Online salg og Musikbibliotekernes netmusik. .............................................. 47 Internettet.................................................................................................................... 47 Militært netværk – Anarkistisk forum .................................................................... 47 Globalt netværk – Privat tilslutning ....................................................................... 47 Personal Computer (PC)............................................................................................. 48 Adgang til bredbånd ............................................................................................... 48 Processorhastighed og ram-hukommelse. .............................................................. 50 Lagerkapacitet. ....................................................................................................... 50 Lyd på Internettet........................................................................................................ 51
Internettet Militært netværk – Anarkistisk forum Forudsætninger for internettet som vi kender det i starten af 00´erne ligger i idéer, som blev formuleret i USA fra 1945 118, og i en teknologisk udvikling af netværk mellem komputere som blev initieret i 1962 af bl.a. det amerikansk forsvarsministeriums ”Advanced Research Projects Agency” (ARPA) Netværket overskred for alvor sine amerikanske grænser i 1980´erne, med nye grene i Europa.. I Danmark startede i 1982 "Danish UNIX systems User Group" (DKUUG). Netværket fik sit anarkistiske præg fra 1980´erne, idet amerikanske studerende udviklede en kommunikationsprotokol, UUCP, der gav grundlag for det decentrale og brugerstyrede USENET, som var god grobund for kommende undergrundsaktiviteter i form af hacking, åben programudvikling og informations- og fildeling 119. Fra anden halvdel af 1980´erne ændrede netværket sig desuden fra særlig at være et forskerforum og voksede ved tilslutning af kommercielle og af offentlige grene.
Globalt netværk – Privat tilslutning I 1995 definerede Federal Networking Council (FNC) det globale informationssystem som Internettet. Det bestod på dette tidspunkt af mere end 50.000 netværk. I 1996 havde mellem 40 og 50 millioner mennesker adgang til internettet. I 1999 refererer rapporten Det digitale Danmark (i det indledende afsnit, ”Udfordring: Det globale netværkssamfund”) tal fra NUA internetstatistik, som anslog det globale antal internetbrugere til 200 millioner 120. I 118
Vannevar Bush, lederen af ”National Defense Research Committee” (NDRC) og ”Office of Scientific Research and Development” (OSRD) i det amerikanske militær under og efter 2. verdenskrig, offentliggjorde i 1945 en stærkt indflydelsesrig artikel, ”As we may think”, hvori han forestillede sig et netværk "Memex". Artiklen er bl.a online på http://www.ps.uni-sb.de/~duchier/pub/vbush/vbush.shtml. Bush´s biografi findes på http://www.ibiblio.org/pioneers/bush.html 119
Jeg bygger på afsnittet s. 4 i Jeppe Bo Pedersen: ”Fildeling”, Medievidenskab KU, 2003. Online tilgængelig på Akademisk opgavebank. 120 Det Digitale Danmark, Forskningsministeriet 2000. http://www.detdigitaledanmark.dk/rapport/index.html
- 47 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
2004 anslår NUA antallet at være 605 millioner, heraf de 191 millioner i Europa og 183 millioner i USA/Canada (mod kun 6 millioner i hele Afrika, som eksempel på skævheden bag tallene) 121. Tal uddraget fra DS statistikbank122 viser den danske udvikling i andelen af hjem med PC og med internetadgang i årene 1999-2004.
Personal Computer (PC) I 1980´erne blev computeren personlig, og kom hjem i folks stuer, i stedet for at være mainframes på universiteter og virksomheder. I 1990´ernes kapacitetsudvikling af PC´en kan man særlig pege på tre faktorer som afgørende forudsætninger for computerens konvergens til potentielt online musikanlæg i hjemmet: Adgang til bredbånd, proceshastighed og lagerplads.
Adgang til bredbånd Kulturministeriets publikation fra år 2000, ”Kultur til bredbånd”, udtrykker tidens mantra. Kraftige PC´ere kræver bredbånd, og omvendt. En vigtig faktor for PC´ens musikpotentiale er den hurtige streaming og download hastighed, som gives af en bredbåndsforbindelse. Her gives tyve gange højere hastighed, end ved tidligere telefonmodem opkobling, ca. 200 kb/s i stedet for 10 kb/s. Tal uddraget fra Danmarks Statistik viser udviklingen indenfor de tre år 2001-2003 123. 121
http://www.nua.ie/surveys/how_many_online/index.html
122
Eget udtræk fra Danmarks Statistikbank Egen tabel, ud fra sammenstilling af tal fra lagkagediagrammer i de tre års publikationer af statistik om ”Befolkningens brug af internet”. Online på http://www.dst.dk/Statistik/IT/Befolkningen.aspx 123
- 48 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
- 49 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
Former for opkobling til internettet 2001 – 2003, Danmark.
År /Type forbindelse % Telefonmodem ISDN telefonforbindelse ADSL-Bredbånd Kabel-Bredbånd Andet
2001
2002
2003
66 21 7 6 1
54 16 16 9 4
I alt 55 28 14 1
Tabellen viser med tydelighed en stærk forøget adgang til hurtig internetforbindelse i årene 2001-2003.
Processorhastighed og ram-hukommelse. En anden vigtig faktor for PC´ens evner som musikanlæg er udviklingen og prisen på PC´ens processorhastighed og ram hukommelse. Den såkaldte Moores lov (opkaldt efter en stifter af processor-producenten Intel) siger, at igennem computerens udviklingshistorie er ydelsen fordoblet hver 18. måned, når prisen sættes som konstant. IBM´s første PC fra 1981 havde en processorhastighed på 4,77 mHz og 64 kb ram (og i øvrigt ingen harddisk). I midten af 1990´erne blev PC´en med tidens ord til et multimedie, idet den blev kraftig nok til at afvikle lyd og film klip. De komprimerede lyd- og filmformater, som allerede i 1987 fremkom med udviklingen af MP3 124, var PC´en derimod først kraftig nok til at afspille fra ca. 1998. Et skema fra 1999 viser udviklingen i PC´ens kapacitet i årene fra 1988, estimeret til 2008 - som i 2004 dog viser sig lidt overvurderet 125. Tabel 1: hvad fik / får man for ca. 16.000 kr. relativ processor -ydelse
1988
1993
1998
2003
2008
1
10
100
1.000
10.000
RAM
640K
4MB
64MB
2GB
32 GB
Harddisk
20MB
230MB
7 GB
300 GB
5 TB
48
14
6
4
1
HD accesstid (ms) printer
matrix
laser
laser
laser
?
200 t/s
4 si/s
6 si/s
10s/s
20s/s
netkort
Nej
Ja
Ja
Ja/trådløs
Ja/trådløs
lyd
Nej
Nej
Ja
ja/rumlig
ja/rumlig
CD
Nej
Nej/CD
CD
DVD
DVD-2.gen
Lagerkapacitet. En tredie vigtig faktor for PC´ens evne som musikanlæg er udviklingen og prisen på lagerplads på harddisken.. Programmer og diskstørrelser genererede hinandens vækst, og ovenstående skema viser udviklingen. Plads til et lager af musik, endda det er i komprimeret filformat, kræver diske på 10-20 Gb, som blev almindelige ved år 2000. I 2004 er PC´ere med 100-200 GB harddisk ved at være almindelige, en kapacitet som er hinsides det nødvendige for lagring af et større musikbibliotek (men tiltrækkende for 124 125
http://www.cultur.com/2003/0998.html http://www.econ.au.dk/fag/EDB/E1999/valg_af_teknologi.htm
- 50 -
Niels Dam – Bacheloropgave forår 2004
-
Danmarks Biblioteksskole, Ålborg Afdeling
filmsamlere). Filformatet på musik CD´er fylder ca.10 mb/minut spilletid, hvorimod komprimerede lydformater, afhængig af den valgte kvalitet, fylder 10-20 gange mindre. En almindelig bærbar PC fra 2004 med ca. 40 Gb lagerplads kan altså rumme fra 40-80.000 minutters musik i komprimeret format, svarende til indholdet af mere end 1000 musik CD´er.
Lyd på Internettet Internettet var tavst indtil ca. 1995126. Med udviklingen af ”streaming”-teknologi 127, først fra firmaet Real Audio, siden også i proprietære formater fra såvel Apple (Quicktime) og fra Microsoft (Mediaplayer), blev det muligt at udvide PC´ens multimedie-kapacitet, som var almindelig anvendt med CDrom-mediet, til også at finde anvendelse i internetforbindelsen, hvilken mulighed selvfølgelig genererede en stor udvikling af hjemmesider med lyd på. Og genererede de nye anvendelser af internettet, hvor lyden er hovedsagen. Radio og TV kanaler har nu udviklet deres websites, så man kan lytte og se gennem internetforbindelsen, og særlig DR har med et omfattende og tilgængeligt udsendelses-arkiv realiseret en demand-radio. Statslige og private lydarkiver og musikformidlingsprojekter tilgængeliggøres i streams. Begge eksempler er relativt uproblematiske i henseende til økonomiske interesser og med ordnede rettigheder. MP3 formatet har vundet indpas til online-afspilning af musik og lyd, hvor der ikke er stærke økonomiske interesser på spil, og adgangen ikke tilstræbes begrænset til aflytning 128 .
126
Forholdet er kort beskrevet på s. 15 i rapporten fra biblioteksstyrelsens arbejdsgruppe for Netbårne musikressourcer fra slutningen af 2001, http://www.bs.dk/downloads/1890/musik1.pdf 127 ”Streaming”: At man tilnærmelsesvis oplever mediefilen afspillet, som var det direkte transmision. PC´en downloader filen til et bufferlager, og påbegynder afspilning imens. Bufferlagret er ikke tilgængeligt for at gemmes på harddisken, hvilket er afgørende for meget anvendelse af teknikken. 128 Et eksempel på en musikformidling, som anvender MP3, hvor det tilbydes at lytte og ikke besværliggøres at downloade, er Kulturnet.dk´s fremragende websites om Per Nørgard og Rued Langgaard.
- 51 -