OMSORGSPLAN FOR Femkløveren
INDHOLDSFORTEGNELSE
GENERELT OM SORG OG KRISE ................................................... 4 NÅR ET BARN DØR ..................................................................... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE .................. 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN............................................ 7 NÅR ET BARN DØR/KOMMER ALVORLIGT TILSKADE PÅ EN UDFLUGT ......................................................................... 7 NÅR EN ANSAT DØR ................................................................... 8 NÅR EN ANSAT MISTER SIN MAND/KONE ELLER ET BARN ............... 8 NÅR ET BARN MISTER EN ANDEN SOM STÅR DET NÆR ................... 9 VED ET BARNS LANGVARIGE SYGDOM, INVALIDITET EL.LIGN.......... 9 LIGE NÅR UHELDET ER SKET ....................................................... 9 NÅR EN I BARNETS NÆRE FAMILIE RAMMES AF ALVORLIG OG LIVSTRUENDE SYGDOM .............................................................. 9 PROFESSIONEL HJÆLP .............................................................. 10 BILAG TIL INSPIRATION ................................................................
2
Denne plan er et beredskab der skal bruges når:
Et barn dør. Et barn mister sin far, mor eller søskende. Et barn dør i institutionen. Et barn dør eller kommer alvorligt til skade på en udflugt. En ansat dør. En ansat mister sin mand/kone eller et barn. Et barn mister en anden som står det nær. Et barn rammes af alvorlig sygdom, invaliditet el. lign. En i barnets nære familie rammes af alvorlig og livstruende sygdom. Generelt ved langvarig sygdom eller andre situationer, hvor et barn er i krise (ex skilsmisse eller flytning).
Planen træder i kraft så hurtigt som muligt efter information om dødsfaldet, sygdommen eller den situation der har medført at barnet er i krise. Vi skal i personalegruppen have respekt for hinandens følelser, ressourcer og formåen på det aktuelle tidspunkt. Vær opmærksom på at der er skal opgaver og kan opgaver.
3
GENERELT OM SORG OG KRISE De mest almindelige reaktioner i forbindelse med tab er chok, vrede, gråd, fortrængning, apati, mistro, protest, frygt for adskillelse eller yderligere tab, eller slet ingen reaktion. Børn græder ikke konstant, men går ind og ud af sorgen. De bliver ikke nødvendigvis kede af det, når vi spørger, hvordan de har det. Bare det at tale, om det der er sket, kan være befriende for barnet. Når et barn mister, har vi et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Forældrene har også et stort ansvar i forbindelse med at snakke med barnet om tabet. Det er meget vigtigt, at barnet får sandheden at vide. Ligegyldig hvor ubehagelig den er. Når et barn spørger, er det også klar til at høre sandheden. Børn har ikke vores viden og erfaring, men de har lige så meget brug for informationer og hjælp til, at gennemleve en sorg og derved undgå vrangforestillinger og skyldfølelse. Vi skal være opmærksomme på barnet, når det på anden måde er i krise ved ex sygdom i familien, skilsmisse, flytning eller adskillelse. Krise kan opstå når vi mister eller ved frygten for at miste noget, som har betydning for os. Vi skal være opmærksomme på sorgbearbejdelse og tanker om død og tab hos de børn, som ikke direkte er berørte af den aktuelle hændelse. Råd til handling ved sorg og krise hos et barn: Øget observation på barnet. Tidlig indsats. Undgå at presse barnet til at fortælle. Det er vigtigt at have tid til at lytte, når barnet har behov for at fortælle, om det der er sket. Giv barnet lov til at være ked af det og vis forståelse for dets sorg. Giv barnet mulighed for at tegne og fortælle om de ting, det har behov for. Vis forståelse for at barnet har behov for større voksenkontakt. Vær opmærksom på at barnet kan have brug for institutionen som fristed – et sted, som ikke er fyldt med sorg. Skab en hverdag med struktur og kontinuitet. Stimuler og motiver barnet til at indgå i sociale sammenhænge.
4
NÅR ET BARN DØR Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter den daglige leder. Den
daglige leder har ansvaret for: (skal opgaver) Den første kontakt til og afklaring med familien. At informere det øvrige personale om, hvad der er sket. At aftale med stuen, hvem der er kontaktpædagog. Information til områdelederen, herunder aftale om hvem der eventuelt tager sig af pressen. Information og andre opgaver i forhold til de øvrige forældre. Supervision af personalet og kontakt til professionelle. Løbende information til personalet.
Inspiration til husene (kan opgaver) At sørge for at flaget sættes på halv. At sende en hilsen til forældrene – blomster. At sende bårebuket til begravelsen/bisættelsen. Eventuelt besøg i hjemmet sammen med pædagogen fra stuen. Pædagogen har ansvaret for: (skal opgaver) At tage kontakt med familien med henblik på: At få konkrete oplysninger om hvad der er sket. At få klarhed over hvad institutionen kan hjælpe med. At få oplysninger om begravelsen/bisættelsen. At afklare om familien ønsker institutionens deltagelse ved begravelsen/bisættelsen. At fortælle hvad der vil ske i institutionen. At fortælle børnene i institutionen, hvad der er sket og snakke med dem om det døde barn. Inspiration til husene (kan opgaver) At sørge for at barnets personlige ejendele afleveres til familien. Eventuelt besøg i hjemmet sammen med lederen. Invitere forældrene på besøg i huset. Der skal hele tiden være et tæt samarbejde imellem den daglige leder og kontaktpædagogen, så begge ved, hvad der er sagt og gjort i forhold til familien.
5
NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter den daglige leder. Den
daglige leder har ansvaret for: (skal opgaver) Den første kontakt til og afklaring med familien. At informere det øvrige personale om, hvad der er sket. At aftale med stuen, hvem der er kontaktpædagog. Information til områdelederen. Information og andre opgaver i forhold til de øvrige forældre. Eventuelt kontakt til professionelle. Løbende information til personalet.
Inspiration til husene (kan opgaver) At sørge for at flaget sættes på halv. At sende en hilsen til forældrene – blomster. At sende bårebuket til begravelsen/bisættelsen. Eventuelt besøg i hjemmet sammen med pædagogen fra stuen. Pædagogen har ansvaret for: (skal opgaver) At tage kontakt med familien med henblik på: At få konkrete oplysninger om hvad der er sket. At få klarhed over hvad institutionen kan hjælpe med. At få oplysninger om begravelsen/bisættelsen. At afklare om familien ønsker institutionens deltagelse ved begravelsen/bisættelsen. At fortælle hvad der vil ske i institutionen. At have tæt kontakt til familien, om barnets trivsel. At være opmærksom på barnets behov i tiden omkring sorgbearbejdelsen. At fortælle børnene i institutionen, hvad der er sket og snakke med dem om det. Inspiration til husene (kan opgaver) Eventuelt besøg i hjemmet sammen med lederen. At gå på besøg på kirkegården, hvis barnet og familien ønsker det. Samler børnene på stuen og tænde et lys. Fortæller børnene hvad der er sket. Der skal hele tiden være et tæt samarbejde imellem den daglige leder og kontaktpædagogen, så begge ved, hvad der er sagt og gjort i forhold til familien.
6
NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN Den person der finder barnet yder førstehjælp og får en anden til at ringe efter hjælp på 112. Personen bliver hos barnet indtil forældrene er til stede. Resten af det tilstedeværende personale tager sig af de andre børn. Den daglige leder kontaktes og informeres. Den daglige leder er ansvarlig for: At få afklaret hændelsen. At der tages kontakt til barnets forældre med henblik på at orientere om, hvad der er sket. At sørge for akut krisehjælp til de af personalet, som har brug for det. Derudover følges planen for ”Når et barn dør”.
NÅR ET BARN DØR/KOMMER ALVORLIGT TILSKADE PÅ EN UDFLUGT Skal opgaver: Vi skal altid have en mobiltelefon med os når vi går ud af lågen, så vi kan få fat i hurtig hjælp, hvis uheldet sker. Der skal altid ringes efter hjælp hos personalet i institutionen. Så vidt muligt skal der altid være en fra institutionen, som tager med på hospitalet. Når institutionen modtager beskeden om ulykken, skal det tilskadekomne barns forældre straks informeres. De øvrige forældre skal orienteres skriftligt om ulykken. Der skal være akut krisehjælp til den/de ansatte som har overværet ulykken. Derudover følges planen for ”Når et barn dør”.
7
NÅR EN ANSAT DØR Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter den daglige leder. Den daglige leder har ansvaret for: (skal opgaver) At få konkrete oplysninger hos de pårørende, om hvad der er sket. At informere det øvrige personale om, hvad der er sket. At få oplysning hos familien om begravelsen/bisættelsen. Information til områdelederen. Information til forældrene. At sende en hilsen til familien – blomster. At sende en bårebuket til begravelsen/bisættelsen. Inspiration til husene (kan opgaver) At sørge for at flaget sættes på halv. At yde omsorg for personalegruppen. At deltage ved begravelsen/bisættelsen. Pædagogen har ansvaret for: (skal opgaver) At fortælle børnene, hvad der er sket, og snakke med dem om det. At være opmærksomme på sorgreaktioner og sorgbearbejdelse i børnegruppen.
NÅR EN ANSAT MISTER SIN MAND/KONE ELLER ET BARN Den som først får kendskab til dødsfaldet kontakter den daglige leder. Den
daglige leder har ansvaret for: (skal opgaver) At informere personalegruppen. At tage kontakt til den ansatte, som har mistet. At få oplysning hos den ansatte om begravelsen/bisættelsen. At sende en hilsen til den ansatte, som har mistet – blomster. At lave konkrete aftaler med den ansatte, som har mistet
Inspiration til husene (kan opgaver) At sende en bårebuket til begravelsen/bisættelsen. At deltage ved begravelsen/bisættelsen, hvis den ansatte ønsker det.
8
NÅR ET BARN MISTER EN ANDEN SOM STÅR DET NÆR Det er institutionens ansvar at støtte barnet bedst muligt. Den ansvarlige pædagog på barnets stue laver konkrete aftaler med familien.
VED ET BARNS LANGVARIGE SYGDOM, INVALIDITET EL.LIGN. Den daglige leder har ansvaret for: (skal opgaver) At bevare kontakten til familien i det omfang det ønskes. At aftale med familien, hvordan institutionen bedst muligt hjælper barnet. At yde støtte og supervision til personalet. At skaffe professionel hjælp, hvis der er behov. Inspiration til husene (kan opgaver) Besøg barnet hjemme eller på sygehuset. Pædagogen har ansvaret for: (skal opgaver) At bevare kontakten til barnet i det omfang familien ønsker det. At aftale med familien hvordan institutionen bedst muligt hjælper barnet. Der skal hele tiden være et tæt samarbejde imellem den daglige leder og kontaktpædagogen, så begge ved, hvad der er sagt og gjort i forhold til familien.
Lige når uheldet er sket Institutionen skal være åben og al personale bliver til ledelsen skønner det er tid til at slutte. Alle med relevant ærinde er velkomne. Eventuelt personalemøde når alle er gået. Eventuel kontakt til tilskadekomne (sygehus)
9
NÅR EN I BARNETS NÆRE FAMILIE RAMMES AF ALVORLIG OG LIVSTRUENDE SYGDOM I de situationer, hvor familien ønsker institutionens involvering, har denne ansvaret for: (skal opgaver) At være åbne. At stå til rådighed. At være behjælpelig. Inspiration til husene (kan opgaver) At tage på besøg i hjemmet og på sygehus. At sende blomster mv. I de situationer, hvor familien ikke ønsker institutionens involvering, har denne ansvaret for: At fortælle forældrene om de reaktioner barnet har i institutionen. At informere forældrene om vores eventuelle bekymring for barnet. At gøre hvad vi kan for at hjælpe barnet i dagligdagen.
PROFESSIONEL HJÆLP Telefon liste udarbejdes i husene og hænges op eller sættes i en mappe, så den er nem at finde. Akut
krise hjælp PPR Andre Supervision
Vedtaget i MED udvalget 2012
10
