Om succes på tankefabrikken Tankefabrikken betyder her: - det hjernen beskæftiger sig med En historie om Vorby, som du kan blive introduceret til her.
INDHOLD OM TANKEFABRIKKEN.......................................................................................................................................... 1 OM PLACEBO-EFFEKTEN....................................................................................................................................... 2 OM MÅL OG LYKKE.............................................................................................................................................. 2 UNDERBEVIDSTHEDEN ......................................................................................................................................... 3 HJERNENS OPBYGNING ........................................................................................................................................ 5 BEKYMRINGER ................................................................................................................................................... 6
OM TANKEFABRIKKEN Gordius var ofte blevet spurgt, om man ikke kunne vaske negative tanker væk på samme måde, som man kunne vaske snavset af sig ved at tage et bad i åen. På den næste vikingesamling var emnet derfor hjernen eller tankefabrikken, som han yndede at kalde den. Han indså, at han hellere måtte begynde med at fortælle lidt om, hvad han havde lært om hjernen i Langtbortistan. Gordius sprang op på en stor sten og skuede ud over forsamlingen. Han så meget majestætisk ud, som han stod der, mens vinden tog i hans kjortel, og solen bag ham lagde en krans af stråler om hans hoved. Tilskuerne stirrede spændt på ham. Gordius nød det - og trak kunstpausen ud til det næsten uudholdelige. Endelig talte han: ”Mine venner. Hjernen er så sjovt indrettet, at den ikke kan skelne mellem en forestilling og en virkelig begivenhed. Hjernen leverer blot beskeden videre til kroppen. Det betyder, at vore følelser helt er styret af vore tanker. Man kan sige, at vi er det, vi føler. Og vi føler det, vi tænker. Denne konstatering gør, at det nok er værd at filosofere lidt over, hvad det egentlig er for nogle tanker, vi tillader hjernen at beskæftige sig med.
John Bern & Co. www.johnbern.dk
1
OM PLACEBO-EFFEKTEN På en af mine intersailrejser oplevede jeg et kloster, der var vidt berømt for en meget kraftig og effektfuld medicin, der kunne helbrede mange sygdomme. Under mit ophold på klosteret blev jeg gode venner med abbeden, der fortalte mig, at den hemmelige opskrift på deres medicin var såre simpel. Den indeholdt nemlig ikke noget særligt. Det vigtigste var, at den skulle smage meget ubehageligt. Grunden til at den virkede helbredende var ene og alene troen på, at det var en meget kraftfuld medicin med undergørende virkninger. Og den virkede virkelig. Mange patienter blev raske. Det vil sige, de gjorde sig selv raske, gennem deres tro på den gode medicin. Abbeden kaldte dette for en placebo-effekt, hvilket betyder, at tro flytter bjerge. Patienterne havde en selvopfyldende profeti, dvs. de forudsagde, at de ville blive raske og troede på, hvad de forudsagde. Og derefter sørgede deres kroppe så for, at det skete. Denne viden kan man også sagtens bruge uden at være syg. Det er nemlig noget, der kan være med til at påvirke vore liv i en gunstig retning. (En kendt tegner - En af Gordius store beundrere ved navn Walther Disney. udtalte mange år efter vikingerne: ”If you can dream it - you can do it.” ”Alt, hvad man kan drømme om, kan man også gøre”, hvis man er tilstrækkelig opsat på det). Derfor har tanken stor betydning for, om vi får succes eller fiasko.
OM MÅL OG LYKKE Det er vigtigt for succes, at man sætter sig nogle mål. Et værdifuldt mål er et mål, som er i god harmoni med ens inderste overbevisning eller livsværdi. Så fokus på mål og lykke samtidig. Vores opvækst har på godt og ondt været med til at fortælle os, hvad vi kan forvente i livet. Måske er vi vokset op i omgivelser, hvor vi ofte har hørt, at folk med penge udnytter andre. Med denne viden i vores underbevidsthed og med vores åbenlyse ønske om ikke at være en, der udnytter andre, kan vi rent faktisk modarbejde vores ønske om at komme til at tjene mange penge. Penge er ikke et mål i sig selv, men et biprodukt af at gøre noget særdeles godt. Lykken er ligeledes et biprodukt af et godt liv. Her vil jeg lige give jer opskriften på lykke, som jeg også lærte af abbeden. Livet består af en lang række begivenheder. Der hvor vi står i dag, kan vi se tilbage på mange forskellige begivenheder. Ofte bruger vi megen energi på at ærgre os over alt det, der er gået galt. Hvis vi bare havde vidst bedre.... Men det tager gudskelov ikke al energien, for der skal også være plads til at kunne bekymre sig om alt det, der kan gå galt i fremtiden. Hvis livet går med at tænke sådan, giver det ikke et godt liv. Så opskriften er ganske simpel:
Saml på gode nu’er = Lykke Fokuser på at få det bedst mulige ud af den situation, du er i lige nu. Gør nuet til en perle - og saml alle dine gode nu’er til en perlekæde. Det er den simple opskrift.
John Bern & Co. www.johnbern.dk
2
Man kan ikke måle succes ved at sammenligne sine egne resultater med andres. Man måler sin succes ved at sammenholde sine egne resultater med det, man planlagde at opnå. Fiasko er blot en naturlig konsekvens af at forsøge. Loven om fiasko er den mest betydningsfulde af alle succeslove. Man fejler i realiteten kun, når man holder op med at forsøge. Om fiasko er det sagt at:
Fiasko er det største, jeg kender, for det beviser, at mennesket har forsøgt at overgå sig selv!, En fiasko er altid en succes, når vi lærer noget af den.
Folk med mål får succes, fordi de ved, hvad de vil. Et af de mest drilagtige problemer ved at prøve at få hvad man ønsker sig i livet, er måske klart at definere hvad det egentlig er, man ønsker. Til gengæld er det nok også det vigtigste. Så hvis man sætter sig nogle mål, bliver det i de fleste tilfælde også lettere at finde ud af, hvad det egentlig er, man ønsker. Der er dog lige et par ting, man skal huske. At sætte sig et mål er ikke det samme som at gøre sig til slave. Man kan skifte mål lige så tit, man føler, det er nødvendigt. Man skal ikke være følelsesmæssig afhængig af at nå sine mål. Et mål kan sagtens forandre sig undervejs. Det er nemlig en helt naturlig del af menneskets måde at forandre og udvikle sig på. Så fasthold aldrig et mål længere end du har energi til det. Hvis det mister din interesse, er tiden sandsynligvis inde til, at du skal se på det med nye øjne. Husk også vigtigheden af når du når et mål, at stoppe op, rose dig selv, give dig selv et skulderklap eller fejre det på en måde, der er målet værdigt. Og husk at forhindringer er ofte de skrækkelige ting, du ser, når du fjerner blikket fra dine mål.
UNDERBEVIDSTHEDEN Når man har sat sig nogle klare mål, er det på tide at begynde at arbejde med sin underbevidsthed for at nå dem. 1) Tro på dine egne evner til at nå målene. Tro på, at du fortjener at få succes (placebo-effekten). Begynd din indre samtale med dig selv, hvor du taler positivt om at nå dine mål. 2) Fokusér på dit mål, dvs. dan dig billeder for dit indre blik, hvor du ser dig selv allerede have nået målet. Denne visualisering er simpelthen et værktøj, som forstærker vor tro på, at det er muligt at nå målet. Den bedste visualisering opnås, når man er i en afslappet tilstand. Det gør muligheden for virkelig at koncentrere sig betydelig bedre.
John Bern & Co. www.johnbern.dk
3
3) Virkelyst er en kraft, der nærer vore muligheder for at opfylde målene gennem handling. Det betyder, at man ønsker noget så stærkt, at hele vort væsen bliver opslugt af at sætte det i gang. Virkelyst er også med til at overvinde de uundgåelige forhindringer, der kommer på vejen til målet. 4) Bekræftelse er noget af det vigtigste ved visualisering. At bekræfte betyder ”at give kræfter til”. En bekræftelse er et stærkt positivt udsagn om, at tingene allerede er sådan, som man ønsker, at de skal være. Det er dig, der har kontrol over din hjerne og tanker - ikke andre. Den bevidste del af hjernen styrer 10 % af dine tanker, mens underbevidstheden styrer 90%. Meget af indholdet i din indre dialog kommer fra din underbevidsthed, som gennem årene er blevet påvirket fra forskellig side. Hvis du f.eks. gennem hele din opvækst har fået at vide, at du ikke er god nok, vil hjernen opfatte denne besked som værende en sandhed. I vores adfærd vil vi derfor forsøge at leve op til den ”sandhed”. En af nøglerne til vores underbevidsthed er de stærke ord ”Jeg er”. Denne nøgle kan ændre dine negative overbevisninger ved bevidst at udtrykke nye positive overbevisninger, f.eks. jeg er god nok. Hjernen vil efterhånden begynde at tro, at dette er den nye ”sandhed” om mig. Det vigtigste er at slappe af, når du siger dine bekræftelser og ikke - for enhver pris - at ville se resultater allerede på dette tidspunkt. Husk du er jo - i dine tanker - allerede det, du ønsker. Den forbedring, du lige nu er ude efter, er blot prikken over i’et. Det bedste tidspunkt til “Jeg er” er lige før, du falder i søvn, og lige efter at du er vågnet. Det, der ofte stopper os fra at nå mål, er bekymringer. Det kan være frygten for nederlag eller afvisning. Denne frygt er ikke andet end vaner. Vaner kan som bekendt brydes. Du skal gøre noget - husk at handling er den eneste modgift mod frygt og bekymring. Vigtigheden af at tro på sin egen succes og af at give sig selv bekræftelser kan ikke påpeges kraftigt nok. Hvis man i mange år har gået og haft negative samtaler med sig selv, om sig selv, skal der stærk medicin til. Et par enkelte positive bekræftelser er ikke nok til at opveje mange års negative påvirkninger. Professionelle sportsfolk her i vikingetiden gør ofte noget, som også vi med fordel kan gøre. De ved, at de har svingende resultater. Nogle gange går det vældig godt. Andre gange kan det gå helt galt. Sportsfolk bruger megen tid på at fokusere på deres succeser, på at genopleve, hvordan det hele fungerede, da det gik godt, og forestille sig, at det, de nu skal i gang med, kommer til at gå på samme måde. Det er naturligvis ingen garanti, da der altid kan ske uforudsete ting. Men det fremmer kraftigt muligheden for at få succes. Mange af de begivenheder, vi har været ude for tidligere, sidder nemlig dybt i vor underbevidsthed, selvom vi ikke tænker på dem. Vi har det, man kan kalde ”ankre”. Disse ankre kan ændres gennem mental påvirkning. John Bern & Co. www.johnbern.dk
4
En russer, Pavlov (Ingen kan forklare, hvordan Gordius kunne udtale sig om russeren Ivan Pavlov (1849 – 1936), der jo levede mange år senere.), beskrev, hvordan indlæring finder sted. Gennem forsøg kunne han programmere, give ankre, til hunde. Hver gang de fik noget at spise, var der en klokke, der ringede. Efter kort tid behøvede han bare at ringe med klokken for at få hunden til at savle, ligesom den gør, når den bliver præsenteret for et særlig lækkert kødben. Vi kender alle det, at bestemte melodier eller dufte kan fremkalde bestemte følelser og erindringer hos os. Så hvorfor ikke bruge denne viden til at om-programmere dårlige ankre i os til at give os nye ankre, der er hensigtsmæssige for vore liv?
“Du er det, du føler. - Du føler det, du tænker.”
HJERNENS OPBYGNING Vikingerne syntes, at meget af det Gordius fortalte, var lidt luftigt. De ville nu have svar på, hvordan hjernen virkede rent teknisk. Han rullede en fin gammel tegning ud foran dem og fortsatte. ”Hjernen er som en muskel. Den skal trænes og vedligeholdes for at fungere godt. Inderst har vi den ældste del af hjernen, krybdyr-hjernen. Den styrer selvstændigt vores nervesystem, som igen styrer kroppens automatik. Det er også denne del, som støtter vores kamp/flugt mekanisme samt vores evne til at være spontane. Der er ikke megen tankevirksomhed her. Rundt om har vi så vores pattedyr-hjerne. Den indeholder vores grundlæggende følelser og vores hukommelse gennem livet. Der er en smule mere tankevirksomhed her, men stadig ikke megen. Disse to hjerner kalder vi ofte det ubevidste. Øverst har vi den yngste del af hjernen som en beskyttende bark, vi kalder hjernebarken. Det er vores rationelt tænkende hjerne - vores bevidste hjerne. Når vi bliver født, er den del af hjernen stort set tom. I de første otte til ti leveår fyldes den op med informationer om vores værdier, overbevisninger, regler og normer for, hvordan vi skal leve vores liv. Når vi bliver voksne, glemmer vi mange gange at stille spørgsmålstegn ved, om disse ting, som vi lærte, nu også er det rigtige for os som individer. Det betyder, at vi ofte kommer til at leve det samme liv som vores forældre - på godt og ondt. I dagligdagen modtager vi rigtig mange informationer igennem vores fem sanser. Vi ser, hører, føler, lugter og smager. Disse informationer går ind i vores ”hjernebark” og danner en mening om, hvad der sker omkring os. Denne mening sendes derefter ned i pattedyr-hjernen for at blive sammenlignet med tidligere John Bern & Co. www.johnbern.dk
5
oplevelser. Har vi oplevet noget tilsvarende og haft succes med at håndtere det, vil kroppen slappe af. Hvis vi ikke tidligere har oplevet noget tilsvarende eller ikke har kunnet håndtere det godt, sættes kroppen i alarmberedskab for at hjælpe os med at bekæmpe den fare, vi står overfor. Når så faren er forsvundet, kan kroppen igen slappe af. Nogle gange går informationerne direkte til den primitive del af hjernen, og inden budskabet når op i tankens højere lag for at blive behandlet mere fornuftigt, har vi allerede reageret. Vi har altså stadigvæk en primitiv hjerne, der skal prøve at klare sig i et meget sofistikeret vikingemiljø. Derfor, jo mere vi forstår, det der foregår i vores liv og lærer at styre vore tanker om det, des bedre er vi i stand til at være i balance med os selv og forebygge stress. For nok er kroppens alarmberedskab godt i små mængder, men det er skadeligt, hvis det konstant er der.
BEKYMRINGER Bekymringer kan være som gamle kødben, vi hele tiden graver op og gnaver i. Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen i en uendelighed, som hver gang udløser bekymringer om alt muligt. Desværre skelner hjernen ikke mellem, om en ulykke virkelig er sket, eller om det blot er noget, personen bekymrer sig om. Vores hjerne sorterer ikke og lagrer derfor alle former for bekymrende tanker, og det er med til at stresse mange, der let får store bekymringer ud af små problemer. Derfor kaster et lille problem ofte en lang skygge.” Tilhørerne ønskede nogle fiduser, de kunne bruge, når bekymringerne opstod. Gordius kunne byde på et par tricks til at snyde hjernen og bryde det negative tankemønster: ”Læg mærke til i hvilke situationer bekymringerne opstår. For lettere tilfælde af bekymringer kan det være en fordel at skrive dem ned. For lettere bekymringer blegner ofte, når man ser dem skrevet ned. ”Plant” positive tanker, inden bekymringerne får lov til at folde sig ud. Der er meget kort tid til at handle i, når bekymringen først melder sig. Så er det med at være hurtig til at tvinge tankerne i andre baner. Motion er meget anvendelig mod bekymringer – det kan mane bekymringerne væk. Den indre monolog er naturligvis vigtig. De fleste, der bekymrer sig, taler til sig selv i halve sætninger og kommer uafladeligt med små negative ord og bemærkninger. Hvad nu hvis...? Så kan jeg ikke...? osv. Den bedste modgift mod bekymring er handling. Den første handling kan være at skrive sine bekymringer ned. Der sker noget særligt, når man overfører sine bekymringer til et stykke papir. Det giver en vis afstand og overblik over et ofte usammenhængende virvar af tanker og følelser.
John Bern & Co. www.johnbern.dk
6
Producer nogle bekymringskort så de er parate, når en bekymring melder sig. Udfyld derefter kortets fire punkter.
Bekymringskort HVAD bekymrer jeg mig om HVAD er årsagen HVAD kan jeg gøre HVORNÅR vil jeg gøre det
John Bern & Co. www.johnbern.dk
7
