NKA november 2010
NYT om Kollektiv Arbejdsret
November 2010 I
Udgivet af sekretariatet for Arbejdsretten, Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K • tlf. 3395 6735 • fax 3315 4922 www.arbejdsretten.dk •
[email protected] Ansvarshavende redaktør Marianne Bjørnshauge
Side 1 af 15
NKA november 2010
ARBEJDSRETTEN ................................2
Medarbejderaktier var ydelser omfattet af funktionærlovens § 17 a............................................ 11
100 års jubilæum ........................................................ 2 Fortolkning af kundeklausul .................................... 11 Domme ........................................................................ 3 Arbejdsgivere ikke forpligtede til at betale for chaufførers lovpligtige efteruddannelse.................. 3 Ikke godtgjort at virksomhed havde handlet organisationsfjendtligt ............................................ 3 Banks forsinkede udbetaling af løn mv. havde ikke haft et sådant omfang, at der forelå et bodspådragende overenskomstbrud........................ 4
FAGLIGE VOLDGIFTSRETTER ............4 Fortolkningsspørgsmål............................................... 4 Forskellige overenskomster på det private område. 4 Statslig overenskomst ............................................. 5 Spørgsmål om overenskomstbrud mv......................... 5 Spørgsmål om usaglig afskedigelse mv. ..................... 6 Afskedigelsesnævnet............................................... 6 Andre private overenskomster ................................ 6 Statslig overenskomst ............................................. 6 Kommunal overenskomst ....................................... 6 Særligt om tillidsrepræsentanter mv. ...................... 6 Formalitetsspørgsmål ................................................. 7
DE ALMINDELIGE DOMSTOLE............7 Ikke bortvisning på grund kørsel i firmabil i frakendelsestiden ........................................................ 7 Godtgørelse efter afskedigelse på grund af epilepsi omfattet af forskelsbehandlingsloven......................... 7 Henvisning til at overenskomst blev fulgt indebar også en henvisning til vedkommende hovedaftale..... 8 Ligebehandlingsloven ikke overtrådt ved manglende fastansættelse af vikar i fertilitetsbehandling ............ 9 Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til afskediget funktionær med handicappet barn ........... 9 Godtgørelse efter arbejdstidsloven til bestyrer, der havde håbet at blive forpagte...................................... 9 Betydningen af udtrykket fritstillet i en opsigelsesskrivelse..................................................... 10 Ikke ret til at udnytte aktieoptioner efter fratræden 10
Overtrædelse af forskelsbehandlingsloven udløste ikke krav på godtgørelse............................................ 12
EU-DOMSTOLEN.................................13 Fratrædelsesgodtgørelse kan ikke afskæres med henvisning til mulighed for alderspension ............... 13
LITTERATUR .......................................14 Fremstilling ............................................................... 14 Håndbog .................................................................... 14 Domskommentarer.................................................... 14 Artikler....................................................................... 15
Arbejdsretten 100 års jubilæum Den 29. november markeres oprettelsen i 1910 af Den faste Voldgiftsret, som i 1964 skiftede navn til Arbejdsretten, ved en reception for et begrænset antal deltagere, der afholdes af Dansk Forening for Arbejdsret, og en middag for særligt indbudte med Arbejdsretten som vært. I anledning af jubilæet er der på www.arbejdsretten.dk under publikationer indlagt en oversigt over mere end 100 års regler om arbejds- og voldgiftsretter med mulighed for at se den fulde tekst af de relevante betænkninger og love mv. Samtidig er med tilladelse fra LO og NHO i Norge indlagt Jesper Due og Steen Madsens artikel om Septemberforliget 1899 og udviklingen af den danske model fra bogen Avtalt spill, der blev udgivet den 7. oktober 2010 i anledning af 75 året for indgåelsen af den norske hovedaftale, samt disses tilladelse samme to forfatteres artikel i FAOS information 36 (2008) om Augustudvalget og
Side 2 af 15
NKA november 2010
Carl Ussing i anledning af 100 året for nedsættelsen af Fællesudvalget af 1908. Med tilladelse fra Thomson Reuters Professional samt Jurist- og Økonomforbundets Forlag er endvidere indlagt den daværende formand V. Topsøe Jensens artikel i Ugeskrift for Retsvæsen 1935B side 81 om Den faste Voldgiftsret gennem 25 år, samt rettens mangeårige sekretær, C. Ove Christensens, artikler i Juristen 1960 side 201 og 1985 side 125 med henholdsvis et tilbageblik i anledning af Den faste Voldgiftsrets 50-årige beståen og om Arbejdsretten gennem 75 år. Som led i jubilæet udgiver Jurist- og Økonomforbundets Forlag med rettens tidligere sekretær og nuværende næstformand, Niels Waage, som redaktør værket Arbejdsretten i 100 år, hvor første bind om Den faste Voldgiftsret 1910-63 (500 kr.) præsenteres ved ovennævnte reception. Andet bind om Arbejdsretten forventes at være klar mod slutningen af næste år. Domme Den fulde tekst kan ses på www.arbejdsretten.dk under afgørelser 2. september 2010 (AR2010.0039) LO for 3F mod DA for DI Arbejdsgivere ikke forpligtede til at betale for chaufførers lovpligtige efteruddannelse Bekendtgørelse nr. 337 af 28. april 2008 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport fastsætter en række krav til erhvervschaufførers kvalifikationer og uddannelse, idet der bl.a. skal gennemføres en obligatorisk efteruddannelse hvert femte år. I ATL-overenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik og 3F var det bestemt, at "medarbejdere, der deltager i aftalte uddannelsesaktiviteter, oppebærer sædvanlig overenskomstmæssig løn." Der fandtes en tilsvarende bestemmelse i AKT-
overenskomsten mellem 3F Transportgruppen og Handel Transport Service/Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik. For Arbejdsretten var det spørgsmålet, om arbejdsgiverne var forpligtede til at afholde omkostningerne ved gennemførelse af ansatte chaufførers lovpligtige efteruddannelse, idet LO/3F gjorde gældende, at dette både fulgte af forpligtelsen til at udøve ledelsesretten, jf. Hovedaftalens § 4, stk. 1, og af overenskomsterne. Arbejdsretten frifandt arbejdsgiverne og udtalte, at der ikke af bestemmelserne i bekendtgørelsen kunne udledes en betalingsforpligtelse. Heller ikke efter ordlyden af Hovedaftalens § 4, stk. 1, eller efter den hidtidige forståelse af begrebet ledelsesret var der grundlag for at antage, at ledelsesretten som sådan skulle kunne danne grundlag for en betalingsforpligtelse. Arbejdsretten udtalte endelig, at det efter ATL- og AKT-overenskomsternes ordlyd var en betingelse for, at arbejdsgiverne skal betale for chaufførernes efteruddannelse, at denne er aftalt. Dette var ikke tilfældet med hensyn til den lovpligtige efteruddannelse, denne sag angik. 15. september 2010 (AR2010.0147) LO for 3F mod DA for DI på egne vegne og for Personlit Entreprenørfirma A/S Ikke godtgjort at virksomhed havde handlet organisationsfjendtligt A havde siden 2007 været sikkerhedsrepræsentant i virksomheden P A/S, og sikkerhedsarbejdet havde fungeret gnidningsfrit. I efteråret 2009 blev han genvalgt som sikkerhedsrepræsentant, idet der ikke rettidigt havde været opstillet andre kandidater. A orienterede i en e-mail sin afdelingsleder om valget. Dagen efter modtog A fra afdelingslederen en e-mail, som P's direktør skulle have haft. I e-mailen stod der bl.a.: "Ja så skete det igen, A […] sidder nu klæbet til taburetten i 2 år mere, som sikkerhedsrepræsentant. Der var ellers kørt en anden i stilling til posten, men på grund af nogle underlige klubvedtægter og teknikalitet,
Side 3 af 15
NKA november 2010
blev der ikke afholdt et egentligt valg til posten og deraf blev A siddende. Nogle gode forslag til kunne slippe af med ham?" For Arbejdsretten var det spørgsmålet, om P havde udvist en organisationsfjendtlig handling i strid med Hovedaftalens § 1, og om DI havde pådraget sig et organisationsansvar ved at undlade at erkende virksomhedens overenskomstbrud. Arbejdsretten frifandt P og DI, og udtalte bl.a., at Hovedaftalens § 1 efter omstændighederne også vil kunne omfatte en parts utidige indblanding i et valg af sikkerhedsrepræsentant eller angreb på en valgt sikkerhedsrepræsentant, hvis indblandingen eller angrebet er begrundet i organisationstilhørsforholdet. Afdelingslederens e-mail til A havde et særdeles uheldigt ordvalg, men kunne ikke i sig selv anses for at udgøre et bevis for, at P havde blandet sig - eller forsøgt at blande sig i valget af sikkerhedsrepræsentant eller gjort forsøg på at komme af med A som sikkerhedsrepræsentant. Heller ikke de afgivne forklaringer eller bevisførelsen i øvrigt gav grundlag for at antage, at P havde foretaget sig nogen handlinger rettet mod klager eller klagers medlemmer begrundet i organisationstilhørsforholdet. 18. november 2010 (AR2009.0683) FTF for Finansforbundet mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening for Nordea Bank A/S Banks forsinkede udbetaling af løn mv. havde ikke haft et sådant omfang, at der forelå et bodspådragende overenskomstbrud Nordea, der er Nordens største bank, outsourcede den 1. januar 2007 bankens lønadministration til en privat virksomhed. I Nordea Bank Danmark A/S (Nordea Danmark), der har omkring 10.000 ansatte og samlet en årlig lønsum på ca. 4 mia. kr., fandt overgangen til den private virksomheds lønsystem sted den 1. oktober 2008. Der blev i forbindelse med den første lønkørsel i oktober og i månederne herefter konstateret en del fejl, herunder navnlig manglende
lønudbetalinger og manglende indbetaling til medarbejdernes pensionsordninger. Nordea Danmark erkendte, at fejlene indebar et brud på parternes overenskomst, men bestred, hvad klager hævdede, at bruddet skulle være bodspådragende. Arbejdsretten frifandt banken for påstanden om bod. Retten henviste til sin dom af 27. juni 2005 i A2004.955, A2004.957 og A2005.056, og udtalte herefter, at den tålegrænse, medarbejderne må acceptere, bl.a. må fastsættes i lyset af virksomhedens størrelse og fejlenes baggrund. Arbejdsretten bemærkede herved, at det næppe er praktisk muligt for meget store virksomheder som Nordea at gennemføre outsourcing af lønadministrationen, uden at dette i et vist omfang medfører fejl i forbindelse med lønudbetalinger mv. Arbejdsretten lagde til grund, at de opståede fejl i al fald ikke vedrørte beløb, der oversteg 0,06 % af bankens samlede årlige lønsum på ca. 4 mia. kr. Arbejdsretten fandt efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at banken ikke havde gjort, hvad der var muligt for hurtigt at rette op på de fejl, som implementeringen og outsourcingen af det nye lønsystem medførte. Arbejdsretten fandt det desuden ikke godtgjort, at de opståede fejl generelt førte til andre ulemper for de ansatte, end at de måtte gøre ledelsen opmærksom på, at løn eller lønandele ikke var modtaget rettidigt. Efter en samlet vurdering fandt Arbejdsretten, at de opståede fejl ikke havde været af en sådan karakter eller haft et sådant omfang eller medført sådanne ulemper, at den anførte tålegrænse kunne anses som overskredet.
Faglige voldgiftsretter Afgørelsernes fulde tekst kan ses på www.arbejdsretten.dk under afgørelser Fortolkningsspørgsmål Forskellige overenskomster på det private område
Side 4 af 15
NKA november 2010
Tilkendegivelse af 14. september 2010 Sag nr. FV2010.0056 Vibeke Rønne FOA – Fag og Arbejde som mandatar for et medlem mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for Pia & Pernilles Ældreservice ApS Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (optjening af anciennitet før tiltrædelse af overenskomst og frist for berigtigelse af ansættelsesbevis) Tilkendegivelse af 6. oktober 2010 Sag nr. FV2010.0171 Niels Waage (28. september 2010) Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod Taxibranchens Arbejdsgivere på egne vegne og for Odense Taxa Arbejdsgiverforening på egne vegne og for arbejdsgiverforeningens medlemmer, der er bevillingshavere i Svendborg kommune Fortolkning af fortrædigelsesaftale (indgået efter ophør af en strejke i foråret 2010)
Fortolkning af parternes overenskomst (om opsigelse af en deltidssygemeldt ansat på en dag, hvor den pågældende er på arbejde) Tilkendegivelse af 1. november 2010 Sag nr. FV2009.0103 Niels Waage (13. oktober 2010) HK Privat mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Berlingske Avistryk A/S Fortolkning af lokalaftale (om fritstilling af opsagte medarbejdere med tilgodehavende ferie eller afspadsering) Tilkendegivelse af 3. november 2010 Sag nr. FV2010.0213 Thomas Rørdam Blik- og Rørarbejderforbundet mod Tekniq for Glenco A/S Fortolkning af parternes overenskomst (om overholdelse af forpligtelse til individuelle årlige lønforhandlinger med de funktionærlignende ansatte)
Tilkendegivelse af 15. oktober 2010 Sag nr. FV2010.0121 Niels Waage (6. oktober 2010) Fagligt Fælles Forbund mod Gartneri-, Landog Skovbrugets Arbejdsgivere for Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S Fortolkning af aftaler (om ansættelse af udenlandske praktikanter kræver organisationernes godkendelse)
Tilkendegivelse af 12. november 2010 Sag nr. FV2010.0096 Lene Pagter Kristensen Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst II Fortolkning af fællesoverenskomsten (om satser for overarbejde om lørdagen var overført til de særlige bestemmelser om havnearbejdere)
Kendelse af 18. oktober 2010 Sag nr. FV2010.0197 Mogens Kromann Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark for et medlem mod Dansk Byggeri for Per Hansen Tømrerfirma ApS Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om afregning af udleveret værktøj)
Statslig overenskomst
Tilkendegivelse af 25. oktober 2010 Sag nr. FV2009.0184 Vibeke Rønne Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund mod Dansk Frisørmesterforening
Tilkendegivelse af 7. oktober 2010 Sag nr. FV2010.0099 Lene Pagter Kristensen (4. oktober 2010) Lærernes Centralorganisation mod Finansministeriet, Personalestyrelsen Fortolkning af organisationsaftale (om undervisningsvejledning med fast træffetid giver ret til alderstidsreduktion) Spørgsmål om overenskomstbrud mv. Tilkendegivelse af 7. oktober 2010
Side 5 af 15
NKA november 2010
Sag nr. FV2010.0087 Lene Pagter Kristensen (6. oktober 2010) CO-Industri for 3F for en række medarbejdere mod DI Overenskomst 1 for Promens Stilling A/S Afgørelse (om kutyme for betalt spisepause i forbindelse med overarbejde)
Tilkendegivelse af 11. oktober 2010 Sag nr. FV2010.0158 Thomas Rørdam Serviceforbundet for et medlem mod Finansministeriet, Personalestyrelsen, for Slots- og Ejendomsstyrelsen (om godtgørelse for urimelig afskedigelse)
Spørgsmål om usaglig afskedigelse mv.
Kommunal overenskomst
Afskedigelsesnævnet Afgørelser i henhold til hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark
Tilkendegivelse af 16. september 2010 Sag nr. FV2010.0073 Thomas Rørdam Dansk Psykolog Forening for et medlem mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Sjælland (om advarsels berettigelse)
Tilkendegivelse af 14. september 2010 Sag nr. AN (Afskedigelsesnævnet) 2010.0619 Poul Sørensen (13. september 2010) HK/Privat for et medlem mod Grafisk Arbejdsgiverforening for Stibo Graphic A/S Tilkendegivelse af 30. september 2010 Sag nr. AN (Afskedigelsesnævnet) 2010.0132 Poul Sørensen (23. september 2010) 3F for et medlem mod DI for Forenede Kantine Service A/S (nu Forenede Service A/S) Andre private overenskomster Kendelse af 15. september 2010 Sag nr. FV2010.0129 Tine Vuust Serviceforbundet for et medlem mod Vagt DK A/S (bortvisning på grund af bemærkninger på Facebook) Tilkendegivelse af 24. september 2010 Sag nr. FV2010.0125 Lene Pagter Kristensen (22. september 2010) HK/Privat for et medlem mod Dansk Erhverv for Dansk Værdihåndtering A/S (om opsigelse er usaglig og i strid med aftale om implementering af deltidsdirektivet) Statslig overenskomst
Tilkendegivelse af 5. november 2010 Sag nr. FV2010.0051 Poul Sørensen (29. oktober 2010) BUPL for et medlem mod KL for Aalborg Kommune Afgørelse efter nævnsbehandling (om sagligheden af afskedigelse med henvisning til, at adfærd ikke var i overensstemmelse med gældende målsætning og værdigrundlag) Tilkendegivelse af 11. november 2010 Sag nr. FV2010.0085 Lene Pagter Kristensen (5. november 2010) Lærernes Centralorganisation for Danmarks Lærerforening for et medlem mod Høje Taastrup Kommune Afgørelse efter nævnsbehandling (om godtgørelse for urimelig afskedigelse) Særligt om tillidsrepræsentanter mv. Tilkendegivelse af 20. september 2010 Sag nr. FV2010.0113 Thomas Rørdam Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere for Dianalund Maskinstation Entreprenørafdeling ApS (om vedkommende havde status af sikkerhedsrepræsentant på afskedigelsestidspunktet og om der i givet fald forelå tvingende grunde)
Side 6 af 15
NKA november 2010
Formalitetsspørgsmål
havde haft en sådan grovhed, at virksomheden kunne hæve ansættelsesforholdet. A havde derfor krav på en erstatning, som parterne var enige om at fastsætte svarende til restlønnen i bortvisningsmåneden og yderligere 3 måneders løn samt godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a. Da misligholdelsen var af en sådan karakter, at medarbejderen med rette kunne være opsagt, havde han derimod ikke krav på godtgørelse efter lovens § 2b. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 2031
Tilkendegivelse af 15. oktober 2010 Sag nr. FV2010.0140 Jørn Andersen Dansk Metal mod DI Overenskomst II ved DI for Dansk Bilglas A/S (om voldgiftsafgørelses retskraft)
Østre Landsrets ankedom af 5. maj 2010 (18. afd. B-2215-09) 3F som mandatar for A mod Ejendomsselskabet City Bolig A/S under konkurs
De almindelige domstole
Godtgørelse efter afskedigelse på grund af epilepsi omfattet af forskelsbehandlingsloven A fik konstateret epilepsi i en alder af 18 år og havde siden haft 8-10 anfald af sygdommen, som han fik medicinsk behandling for. Behandlingen medfører øget trætbarhed, hvilket bevirker, at sagsøgeren har et nedsat fysisk funktionsniveau. Hans intellektuelle/psykiske funktionsniveau er nedsat på grund af hans begavelsesniveau, epilepsien og den medicinske behandling. I et vist omfang har sagsøgerens sygdomsanfald haft deres grund i medicinsvigt, væskemangel, søvnunderskud eller andre forhold, som sagsøgeren selv har haft indflydelse på. Begrebet handicap blev indsat i forskelsbehandlingsloven i 2004, og det fremgår bemærkningerne til lovforslaget, at der i praksis opereres med en forståelse af begrebet handicap, hvorefter der, for at man kan tale om et handicap eller en handicappet person, må kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov, for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation. På baggrund af de lægelige oplysninger og efter oplysningerne i
Tilkendegivelse af 22. september 2010 Sag nr. FV2010.0077 Lene Pagter Kristensen (20. september 2010) Kommunernes Landsforening (KL) mod Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) (om ændret beregning af opsigelsesvarslet for tillidsrepræsentanter har afledet virkning for den maksimale ramme for godtgørelse i tilfælde af uberettiget afskedigelse)
Vestre Landsrets ankedom af 9. april 2010 (10. afd. S-1096-09) DI som mandatar for DSV Road A/S mod A Ikke bortvisning på grund kørsel i firmabil i frakendelsestiden En medarbejder, der været ansat ca. 13 år i virksomheden, blev frakendt førerretten på grund af spirituskørsel. Virksomheden meddelte herefter den pågældende, at det ville blive betragtet som misligholdelse af ansættelsen, hvis han kørte bil i firmaets tjeneste, og at han, hvis der blev konstateret en misligholdelse, kunne han påregne at blive opsagt eller bortvist afhængigt af dennes karakter. Et par måneder senere kørte medarbejderen bil i firmaets tjeneste og blev bortvist. Efterfølgende fremsatte herefter krav på løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og § 2 b. Retten tiltrådte, at den pågældende ved at køre bil uden førerret havde misligholdt ansættelsesforholdet, men fandt i betragtning af den lange ansættelsestid og den omstændighed, at der var tale om et enkeltstående forhold ikke misligholdelsen
Side 7 af 15
NKA november 2010
ressourceprofilen, der havde dannet baggrund for, at A var kommet under en fleksjobordning, fandt retten det bevist, at A's epilepsi havde medført en funktionsnedsættelse. Denne måtte anses for at skulle kompenseres både ved nedsat arbejdstid, og ved at der på arbejdspladsen blev tagets særlige hensyn til ham, idet han skulle undgå stress, rutinepræget arbejde, farligt arbejde og maskinbetjening, og idet han skulle have afvekslende arbejde, passende pauser og konkrete anvisninger, så han kan forstå sine arbejdsopgaver. Herefter finder landsretten, at der er tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. A, som havde et epilepsianfald den 17. juni 2008, blev ved brev af 19. juni 2008 opsagt af Ejendomsselskabet City Bolig A/S med henvisning til hans handicap. Uanset om der mellem Ejendomsselskabet City Bolig A/S og kommunen opstod en misforståelse, som fik Ejendomsselskabet City Bolig A/S til at afskedige A, og uanset at afskedigelsen var begrundet med A's egen sikkerhed, finder landsretten, at en afskedigelse umiddelbart efter uheldet, hvor A havde sygemeldt sig, ikke var en nødvendig og hensigtsmæssig foranstaltning, og at der var andre muligheder, som ikke ville pålægge arbejdsgiveren en uforholdsmæssig byrde, jf. forskelsbehandlingslovens § 2a. Ejendomsselskabet City Bolig A/S har således forskelsbehandlet A på grund af hans handicap i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1. I medfør af forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1, tilkommer der herefter A en godtgørelse, der efter længden af ansættelsesforholdet og det i øvrigt oplyste passende kan fastsættes til 40.000 kr. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 2303
Henvisning til at overenskomst blev fulgt indebar også en henvisning til vedkommende hovedaftale Ifølge medarbejderens ansættelsesaftale havde virksomheden ingen overenskomst, men fulgte gældende overenskomst inden for Dansk Metal. Under en sag med krav om bl.a. godtgørelse for usaglig afskedigelse, anførte virksomheden, at denne henvisning ikke gjorde hovedaftalens § 4, stk. 3, anvendelig. Der var enighed om, at den overenskomst, der henvistes til, var industriens; og ansættelsesaftalens ordlyd gav ikke retten anledning til at antage, at der skulle gælde nogen begrænsninger for, hvornår den pågældende overenskomst fulgtes. Dette måtte komme virksomheden til skade som koncipist. CO-Industri og Dansk Industri er organiseret under hovedorganisationerne LO og DA, der har indgået en hovedaftale som ramme for de overenskomster, der indgås af de underliggende karteller og forbund. Derfor vil en henvisning til overenskomsten på et område ved en naturlig forståelse af begrebet efter rettens opfattelse også omfatte de rettigheder, der er vedtaget gennem hovedaftalen. Bestemmelserne i § 4, stk. 3, om godtgørelse for usaglig afskedigelse fandt derfor også anvendelse, og da virksomheden ikke havde godtgjort, at der havde foreligget samarbejdsproblemer med en sådan baggrund og karakter, at afskedigelse uden forudgående advarsel var rimeligt begrundet i medarbejderens forhold, blev han tilkendt en godtgørelse på 30.000 kr. Som følge af ansættelsesaftalens uklarhed med hensyn til anvendelse af overenskomst på ansættelsesforholdet, blev medarbejderen endvidere tillagt en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis på 15.000 kr. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 2270
Vestre Landsrets ankedom af 19. maj 2010 (10. afd. B-1669-09) MCM Karrosseri A/S mod 3F som mandatar for A
Vestre Landsrets ankedom af 25. maj 2010 (10. afd. B-1421-09) Dansk Erhverv som mandatar for Dansk Supermarked A/S mod HK Danmark som mandatar for F
Side 8 af 15
NKA november 2010
Ligebehandlingsloven ikke overtrådt ved manglende fastansættelse af vikar i fertilitetsbehandling F blev med virkning fra den 1. oktober 2006 ansat som salgsassistent i Føtex i Middelfart. Det fremgik af ansættelsesbeviset, at der var tale om et barselsvikariat, og at ansættelsen ophørte senest ved udgangen af august 2007. Da vikariatet udløb, blev F ikke tilbudt nyansættelse, selv om der ubestridt var eller i hendes ansættelsesperiode havde været en del ledige stillinger, og at hun klart havde givet udtryk for, at hun ønskede en af disse stillinger. Efter bevisførelsen var der imidlertid ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, jf. herved ligebehandlingslovens § 16 a, at det var på grund af den fertilitetsbehandling, som F havde påbegyndt, at hun ikke fik tilbudt en af de ledige stillinger; og da bevisbyrden ikke var blevet vendt, påhviler det F at bevise, at ligebehandlingsloven var blevet overtrådt, og dette var ikke sket. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 2282 Vestre Landsrets ankedom af 22. juni 2010 (12. afd. B-2040-09) Kristelig Arbejdsgiverforening som mandatar for Anpartsselskabet Rødbo mod HK/Danmark som mandatar for et medlem Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til afskediget funktionær med handicappet barn Funktionæren, der var ansat i 2006, havde i november 2007 en samtale med direktøren om sin personlige situation og sin søns netop konstaterede handicap. Dagen efter blev hun afskediget uden begrundelse. Det fremgik, at virksomheden havde en omsætningsnedgang i 2007 på mere end 5% i forhold til det foregående år; men muligheden for afskedigelse på grund af dette blev ikke nævnt på mødet, og der blev ikke iværksat samlede initiativer i anledning af omsætningsnedgangen. På den baggrund og
henset til den nære tidsmæssige sammenhæng mellem, at funktionærens søn fik konstateret et handicap og afskedigelsen af hende, fandtes hun at have påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af sønnens handicap. Det påhvilede derfor efter forskelsbehandlingslovens § 7a virksomheden at godtgøre, at der ikke var sket forskelsbehandling. Det havde den ikke gjort, og funktionæren fandtes derfor berettiget til en godtgørelse, der henset til længden af hendes ansættelse passende kunne fastsættes til 180.000 kr. Nogle mangler ved funktionærens ansættelsesbevis (manglende oplysning om arbejdsstedets beliggenhed og om ferierettigheder og opsigelsesvarsel) ansås for at have været af underordnet betydning, da der var en generel henvisning til den indgåede overenskomst, og godtgørelsen fandtes passende at kunne fastsættes til 1.000 kr., jf. ansættelsesbevislovens § 6, stk. 2. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 2610 Vester Landsrets ankedom af 23. juni 2010 (7. afd. B-1975-09) KRYB -I- LY A/S mod B Godtgørelse efter arbejdstidsloven til bestyrer, der havde håbet at blive forpagte B blev ansat som bestyrer af en kro med henblik på senere, hvis det var muligt, at overtage forpagtningen af den. Han tilrettelagde selv sit arbejde og sin arbejdstid. Arbejdsgiveren var klar over, at B havde lange arbejdsdage, men ikke nøjagtigt, hvor mange timer vedkommende arbejdede om ugen, idet stempeluret ikke blev anvendt. Det blev anset for godtgjort, at B havde arbejdet mere end 48 timer gennemsnitligt i løbet af en 7-dages-periode beregnet over 4 måneder. Arbejdstidsloven var derfor overtrådt. De lange arbejdsdage var i hvert fald i starten begrundet i ønsket om at blive forpagter, men da der var ikke inden rimelig tid efter ansættelsesforholdets start blev taget stilling hertil, havde B krav på en godtgørelse efter §
Side 9 af 15
NKA november 2010
8 i arbejdstidsloven, som passende fandtes at kunne ansættes til 80.000 kr. B var ikke direkte blevet pålagt at arbejde over, og det fremgik af ansættelseskontrakten, at lønnen indeholdt kompensation for eventuelt overarbejde, som lejlighedsvis måtte påregnes. Da B imidlertid havde godtgjort, at der var meget overarbejde, og at kroens ejere var klar over, at han arbejdede meget, ansås der mellem parterne at have været en stiltiende aftale om, at vedkommende skulle arbejde betydeligt mere end 37 timer om ugen; og selvom der skete afspadsering, efter B fratrådte, fandtes han at have et krav på betaling for overarbejde, der efter en samlet vurdering blev taget til følge med 50.000 kr. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid var ikke anført i ansættelseskontrakten, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 9. Denne mangel havde været medvirkende til, at der kunne opstå tvist om, hvorvidt B har haft krav på overtidsbetaling, uden at arbejdsgiveren dog alene bar ansvaret for, at tvisten fik et så stort omfang, som tilfældet blev. Godtgørelsen efter lovens § 6, stk. 1, fandtes herefter passende at kunne fastsættes til 10.000 kr. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010 side 2619 Østre Landsrets ankedom af 30. august 2010 (3. afd. B-480-10) HK Danmark som mandatar for et medlem mod Ejendomsmæglerfirmaet Nybolig Birkerød Betydningen af udtrykket fritstillet i en opsigelsesskrivelse En funktionær, der blev afskediget med 4 måneders varsel på grund af virksomhedens økonomiske situation, fik i skrivelsen herom indføjet en bemærkning om, at han, såfremt nyt job krævede hans opstart før opsigelsesfristens udløb, kunne regne med at blive friststillet med 14 dages varsel. Da han tiltrådte nyt job, krævede han med henvisning hertil en erstatning svarende til løn i den resterende del af opsigelsesperioden. Retten
bemærkende, at betydningen af fritstillet ikke fremgår af funktionærloven. Udtrykket vil dog sædvanligvis skulle forstås som en tilkendegivelse om, at arbejdsgiveren ikke ønsker at gøre brug af funktionærens arbejde. Ved en sådan tilkendegivelse misligholder arbejdsgiveren ansættelsesforholdet, idet han uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste. Herefter følger det af funktionærlovens § 3, stk. 1, at funktionæren får ret til minimalerstatning. I det foreliggende tilfælde lagde retten imidlertid til grund, at arbejdsgiveren ønskede at modtage funktionærens arbejde frem til opsigelsesfristens udløb, og at bemærkningen i opsigelsesskrivelsen derfor måtte forstås som et tilbud, funktionæren kunne vælge at gøre brug af, hvis han fandt andet arbejde i opsigelsesperioden. Funktionæren havde følgelig ikke krav på erstatning. Højesterets dom af 10. september 2010 (102/2008) Tord Wingren mod RAE Systems Inc. Ikke ret til at udnytte aktieoptioner efter fratræden I juni 2003 blev Tord Wingren ansat som direktør hos RAE Systems Inc. og blev i den forbindelse tildelt aktieoptioner i moderselskabet. Det fremgik af vilkårene for tildelingen af optionerne bl.a., at den første modningsdato for optionerne var 1 år efter den 5. maj 2003, og at udnyttelsen af optionerne forudsatte, at ansættelsesforholdet ikke var ophørt før dette tidspunkt. Da Tord Wingren opnåede ansættelse hos et andet selskab, opsagde han ved udgangen af december 2003 sin stilling hos RAE, idet han samtidig gav udtryk for, at han ønskede at tiltræde sin nye stilling i London snarest muligt. Han fratrådte herefter den 1. marts 2004, hvor en anden person overtog hans stilling, og hvorefter han ikke mere blev lønnet af RAE Systems Europe. Tord Wingren forblev registreret som direktør i RAE frem til efter juni 2004. Ved udgangen af maj 2004 meddelte Tord Wingren RAE, at
Side 10 af 15
NKA november 2010
han ønskede at udnytte sine aktieoptioner. RAE afviste dette med henvisning til, at Tord Wingren ikke havde opfyldt kravet om ét års ansættelse. Landsretten havde efter bevisførelsen lagt til grund, at Tord Wingren efter den 1. marts 2004 alene havde ydet en sådan bistand til RAE Systems Europe, som lå inden for rammerne for en almindelig overdragelse. Højesteret tiltrådte, at Tord Wingren måtte anses for fratrådt pr. 1. marts 2004 og derfor ikke opfyldte betingelserne for at kunne udnytte aktieoptionerne, idet der ikke kunne lægges vægt på registreringen som direktør efter den 1. marts 2004. Højesteret stadfæstede dermed landsrettens dom. Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol.dk/hojesteret , hvor hele dommen kan ses Højesterets domme af 15. oktober 2010 (240247 og 287/2008 samt 299/2009) Finansforbundet som mandatar for en række medlemmer mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for Sparekassen Faaborg m.fl. samt mod Amagerbanken A/S og Danske Bank A/S Medarbejderaktier var ydelser omfattet af funktionærlovens § 17 a En række pengeinstitutter havde udloddet gratisaktier og/eller solgt aktier til favørkurs til deres medarbejdere. Udlodningen/salget var betinget af, at medarbejderne var i uopsagt stilling på tildelingstidspunktet. Ordningerne, der var generelle, blev bekendtgjort af arbejdsgiverne over for medarbejderne ved cirkulæreskrivelser eller lignende måde. Finansforbundet havde anført, at udlodning af gratisaktier og salg af aktier til favørkurs var vederlag omfattet af funktionærlovens § 17 a. En betingelse om, at medarbejderen skulle være i uopsagt stilling for at få del i aktierne, var derfor ugyldig, jf. funktionærlovens § 21. Tildelingerne, som hvilede på enten aftale eller sædvane, vedrørte en optjeningsperiode, hvor medarbejderne havde været ansat i pengeinstitutterne. De havde derfor, uanset deres fratræden, krav på
at modtage ydelser afpasset i forhold til længden af ansættelsesperioden i det relevante optjeningsår. Pengeinstitutterne havde anført, at hverken gratisaktier eller favøraktier var vederlag omfattet af funktionærlovens § 17 a. Kravet i bestemmelsen om, at ydelserne skulle udbetales ifølge aftale eller sædvane, var heller ikke opfyldt. Betingelsen i ordningerne om, at medarbejderne skulle være i uopsagt stilling, kunne derfor ikke tilsidesættes som ugyldig. Højesteret fastslog, at både gratisaktier og favøraktier er ydelser omfattet af funktionærlovens § 17 a. En generel ordning med vederlæggelse med sådanne ydelser, der var blevet bekendtgjort for medarbejderne ved fx en cirkulæreskrivelse indebar et bindende løfte over for medarbejdere, der havde været ansat i en for ordningen relevant periode. Opsagte, herunder også allerede fratrådte medarbejdere havde derfor krav på at modtage gratisaktier og/eller købe favøraktier på samme måde, som de medarbejdere, der ikke var opsagt. Højesteret ændrede hermed Sø- og Handelsrettens afgørelser Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol.dk/hojesteret, hvor dommene kan ses i deres helhed Højesterets dom af 26. oktober 2010 (328/2008) Dansk El-Forbund som mandatar for A mod TEKNIQ/ELFO som mandatar for Dansk Kabel TV A/S (tidligere Connect Partner A/S) Fortolkning af kundeklausul A, der var ansat som elektriker hos Connect Partner A/S, indgik aftale med selskabet om, at han mod et vederlag blev omfattet af en kundeklausul. Af klausulen fremgik, at A 12 måneder efter sin ansættelse var uberettiget til at udføre arbejde for de af Connects kunder, han havde arbejdet med, og at han ved overtrædelse af klausulen skulle betale en konventionalbod svarende til 3 måneders grundløn. Fra november 2006 til og med februar 2007 blev A udlejet til det konkurrerende selskab, FiberLAN A/S,
Side 11 af 15
NKA november 2010
hvorefter A tog ansættelse hos FiberLAN. Connect mente, at ansættelsen stred mod kundeklausulen og fik i juli 2007 nedlagt et fogedforbud, hvorved det blev forbudt A at virke som ansat i FiberLAN. Under justifikationssagen fandt landsretten, at FiberLAN var at betragte som kunde i forhold til den foreliggende klausul, og at klausulens gyldighed – idet der var tale om en kundeklausul og ikke en konkurrenceklausul – alene skulle bedømmes i henhold til aftalelovens § 36. Henset til, at klausulen var tidsbegrænset, at A var blevet kompenseret for at påtage sig klausulen, og at klausulen som udgangspunkt ikke var til hinder for, at han tog ansættelse i konkurrerende virksomheder, fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte klausulen. Det nedlagte forbud var derfor lovlig gjort og forfulgt, og A blev som følge af overtrædelsen af klausulen pålagt at betale en skønsmæssigt fastsat bod på 25.000 kr. Højesteret udtalte, at der ved en kundeklausul i almindelighed forstås, at en medarbejder i en vis periode efter sin fratræden ikke må udføre arbejde for sin tidligere arbejdsgivers kunder, mens klausulen ikke forhindrer medarbejdere i at tage ansættelse hos en konkurrerende virksomhed. I visse i brancher forekommer det imidlertid, at man ”udlejer” medarbejdere til konkurrenter, hvorved den konkurrerende virksomhed i en vis forstand tillige bliver kunde hos den udlejende virksomhed. Såfremt en kundeklausul i sådan en situation også skal forbyde medarbejderen at tage ansættelse hos en konkurrerende virksomhed, således at klausulen i et vist omfang har virkning som en konkurrenceklausul, skal dette være udtrykkeligt angivet i klausulen. Da der ikke var et sådan udtrykkeligt forbud i aftalen mellem A og Connect, var A’s ansættelse hos FiberLAN ikke omfattet af klausulen, og Højesteret frifandt i det hele A. En selvstændig påstand om tortgodtgørelse fra A’s side blev ikke taget til følge. Højesteret ændrede dermed landsrettens dom.
Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol.dk/hojesteret, hvor dommen kan ses i sin helhed Højesterets dom af 2. november 2010 (119/2009) DI som mandatar for SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S mod FTF som mandatar for Cabin Attendants Union - CAU som mandatar for A, B og C Overtrædelse af forskelsbehandlingsloven udløste ikke krav på godtgørelse I 2004 blev lov om forbud mod forskelsbehandling (forskelsbehandlingsloven) ændret, idet alder blev indsat som et diskriminationskriterium. Kabinepersonalet i SAS, hvor A, B og C var ansat, havde indtil da haft en pligtig afgangsalder på 60 år. Efter lovændringen blev kabinepersonalet tilbudt at fortsætte deres ansættelse, men SAS ville ophøre med pensionsindbetalingen ved det fyldte 60. år. A, B og C valgte at fortsætte. SAS og fagforeningen CAU drøftede SAS’ overenskomstmæssige forpligtelse med hensyn til at fortsætte pensionsbidragsbetalingen. Da parterne ikke kunne nå til enighed, blev sagen indbragt for faglig voldgift. I august 2008 afsagde opmanden kendelse om, at SAS i henhold til den mellem parterne gældende overenskomst var forpligtet til at indbetale pensionsbidrag til de ansatte, der fortsatte deres ansættelse efter det fyldte 60. år. SAS, der havde ophørt med deres indbetaling, til spørgsmålet var afklaret, efterbetalte de skyldige pensionsbidrag til A, B og C. FTF anlagde efterfølgende sag ved domstolene med påstand om, at SAS til A, B og C skulle betale en godtgørelse for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven i medfør af lovens § 7, stk. 1. FTF gjorde navnlig gældende, at SAS havde gjort sig skyldig i en direkte forskelsbehandling, der var egnet til at skræmme ældre medarbejdere væk, og at en undtagelse i forskelsbehandlingslovens § 6 a for pensionsordninger var uden betydning.
Side 12 af 15
NKA november 2010
SAS gjorde heroverfor gældende, at det ikke var forskelsbehandling at ophøre med pensionsbidragsbetalingerne, indtil det var afklaret, om SAS var overenskomstmæssigt forpligtet hertil, at forholdet i øvrigt var omfattet af lovens § 6 a, og at forholdet i øvrigt var undskyldeligt. Landsretten kom med dissens frem til, at SAS skulle betale en godtgørelse til A, B og C. Med bemærkning om, at forbuddet mod aldersbetinget forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår tillige omfatter pensionsbidragsbetaling, tiltrådte Højesteret, at SAS’ manglende betaling af pensionsbidrag til medarbejdere, blot fordi de var fyldt 60 år, udgjorde en direkte aldersbetinget forskelsbehandling. Højesteret udtalte endvidere, at idet SAS’ arbejdsmarkedspension var fastlagt i en kollektiv overenskomst indgået med CAU, og idet parterne var enige om, at der ikke heri var fastlagt en aldersgrænse, var SAS’ ensidige håndhævelse af aldersgrænsen på 60 år ikke omfattet af undtagelsen i lovens § 6 a. Højesteret fandt imidlertid ikke grundlag for at pålægge SAS at betale godtgørelse. Højesteret lagde vægt på, at der var tale om et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål vedrørende SAS’ overenskomstmæssige forpligtelser efter lovændringen som fra starten havde været lagt åbent frem for og forhandlet med CAU under den udtrykkelige tilkendegivelse fra SAS’ side, at der i givet fald ville ske regulering med tilbagevirkende kraft, at A, B og C alle tre var bekendt med drøftelserne med CAU, og at de alle tre efter opmandskendelsen var blevet stillet som om, SAS løbende havde betalt pensionsbidrag. Med rettens tilladelse gengivet efter www.domstol.dk/hojesteret, hvor dommen kan ses i sin helhed. Hele voldgiftskendelsen af 15. august 2008 kan ses på www.arbejdsretten.dk EU-domstolen Dom af 12. oktober 2010 (C-499/08) Store Afdeling
Ingeniørforening i Danmark for et medlem mod Region Syddanmark Fratrædelsesgodtgørelse kan ikke afskæres med henvisning til mulighed for alderspension Den pågældende blev efter mere end 25 års ansættelse afskediget som 63-årig. Han ønskede ikke at gå på pension, hvilket han var berettiget til som over 60-årig, men tilmeldte sig Arbejdsformidlingen som ledig og fremsatte krav om 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a, stk. 1 (uafbrudt beskæftigelse 18 år i samme virksomhed). Dette blev afslået med henvisning til bestemmelsens 3. stykke (godtgørelsen bortfalder, hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære alderspension fra arbejdsgiveren efter en ordning vedkommende er indtrådt i før det fyldte 50 år). Med bemærkning, at retten til fratrædelsesgodtgørelse efter fast retspraksis afskæres, hvis en privat pensionsordning, som arbejdsgiveren har bidraget til, åbner mulighed for udbetaling af alderspension, selvom funktionæren ikke ønsker at benytte ordningen på dette tidspunkt, og selvom udbetalingen i givet fald vil blive nedsat som følge af det fremrykkede pensioneringstidspunkt, rejste Vestre Landsret, som tvisten var indbragt for, præjudicielt spørgsmål om forståelsen af art. 2 og 6 i beskæftigelsesdiskriminationsdirektiv 2000/78/EF art. 2 (ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af bl.a. alder) og 6 (det kan bestemmes, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål). Domstolen fastslog, at funktionærlovens § 2a, stk. 3, indebærer en ulige behandling, der er direkte baseret på baseret på et alderskriterium, men at bestemmelsen ikke kan anses for åbenbart uegnet til at til at opnå et legitimt beskæftigelsesmæssigt formål (at bringe balance i beskyttelsen af den interesse, en lønmodtager med stor anciennitet har i via
Side 13 af 15
NKA november 2010
fratrædelsesgodtgørelse at få bidrag til deres vanskeligere overgang til anden beskæftigelse, og en arbejdsgivers interesse i at undgå at betale fratrædelsesgodtgørelse til tidligere ansatte, der overgår til udbetaling af en pension, som virksomheden har bidraget til). Den sidestiller imidlertid personer, der rent faktisk oppebærer alderspension fra arbejdsgiveren med personer, der har ret til at få en sådan udbetalt, men ønsker at forblive på arbejdsmarkedet; og det var efter domstolens opfattelse et for vidtgående indgreb i forhold til de sidstnævntes legitime interesse i fratrædelsesgodtgørelsen. Direktivets art. 2 og 6 er derfor til hinder for nationale forskrifter, hvorefter arbejdstagere, alene som følge af den omstændighed, at de har ret til at få en alderspension udbetalt af deres arbejdsgiver i henhold til en ordning, de er indtrådt i før det fyldte 50. år, ikke er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse. Dommens fulde tekst kan ses på www.curia.eu under retspraksis Litteratur Fremstilling Morten Langer: Konkurrence-og kundeklausuler 4. udgave af værket, der med udgangspunkt i den nyeste retspraksis giver en samlet besrivelse af, hvad en medarbejder i konkurrencemæssig henseende, med eller uden særlig aftale, må og ikke må i forhold til arbejdsgiveren. Thomson Reuters 2010 341 sider. 496 kr. + moms Lone L. Hansen: Medarbejderes retsstilling ved grænseoverskridende overtagelse og fusion Ser nærmere på de komplekse konsekvenser på det ansættelsesretlige område, for det international-privatretlige lovvalg samt for medbestemmelsen på selskabs- og koncernniveau, når en dansk virksomhed overgår til en udenlandsk gennem
majoritetsovertagelse, virksomhedsoverdragelse, fusion eller spaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 558 sider. 660 kr. Håndbog Linda Rudolph Greisen: Funktionærloven 18. udgave af den praktisk betonede lovkommentar opdateret med relevante afgørelser siden 2006 og lovændringerne i 2008, som også omtaler andre lovområder med relevans for funktionæransatte. DA Forlag 2010 253 sider. 500 kr. + moms Domskommentarer Jens Kristiansen: Opsigelse of overenskomst ved indmeldelse i arbejdsgiverforening Efter DA/LO-hovedaftalens § 7, stk. 2, er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne i en opsagt eller ophørt overenskomst, indtil anden overenskomst træder i stedet eller arbejdsstandsning (frigørelseskonflikt) er iværksat. Med udgangspunkt i Arbejdsrettens domme af 15. november 2007 (A2007.067, Unilever) og 31. marts 2010 (AR2009.0255, Arriva), der begge kan ses på www.arbejdsretten.dk under afgørelser, gennemgås og diskuteres dommenes rækkevidde i relation til spørgsmålet om, i hvilken omfang en virksomhed kan frigøre sig ved simpel opsigelse fra en overenskomst med et LOforbund i forbindelse med indmeldelse i en arbejdsgiverforening, der har overenskomst med et andet LO-forbund, eller direkte indgåelse af overenskomst med et andet LOforbund. Arbejdsretligt Tidsskrift Online Jens Kristiansen: Frasigelse af overenskomst ved fusion
Side 14 af 15
NKA november 2010
Efter virksomhedsoverdragelseslovens § 4a, der blev indsat i 2001, må en erhverver inden for visse frister efter det tidspunkt, hvor den vidste eller burde vide, at de ansatte eller en del af de ansatte i den overtagne virksomhed har været omfattet af en kollektiv overenskomst, underrette det pågældende fagforbund, hvis den ikke ønsker at tiltræde overenskomsten. Rækkevidden af denne bestemmelse diskuteres i forbindelse med en gennemgang af Arbejdsrettens dom af 31.marts 2010 (AR2009.0136, kan ses på www.arbejdsretten.dk under afgørelser), der bekræfter, at også egentlig fusion af private virksomheder følger det almindelige udgangspunkt i lovens § 4 a. Den nye virksomhed kan således frasige sig overenskomsterne i de ophørende virksomheder inden for de sædvanlige frister, men således at de uskrevne identitets- og omgåelsesbetragtninger fortsat gælder ved siden af § 4 a. Arbejdsretligt Tidsskrift Online
praksis, der havde udviklet sig gennem årene, gennemgås og kommenteres voldgiftsretternes forskellige afgørelsesformer med anbefaling af, at der fremover skelnes klarere mellem fulde og summariske kendelser (§ 28, stk. 2, sammenholdt med stk. 5, 1. og 2. pkt.) truffet i overensstemmelse med enighed mellem eller flertal blandt de partsudpegede dommere eller af opmanden (§ 28, stk. 1, 1. og 2. pkt.), protokollater af forlig mellem partsdommerne i henhold til opmandens tilkendegivelse (§ 28, stk. 4) samt forlig mellem partsdommerne inden kendelse (§ 28, stk. 3) og klagers frafald af sagen, aftale om at afslutte sagen samt unødvendighed eller umulighed (§ 28, stk. 6). Arbejdsretligt Tidsskrift Online
Artikler Jeppe Høyer Jørgensen: Anvendelsesområdet for markedsføringslovens § 1 i forhold til ansatte Afgrænser bestemmelsens anvendelsesområdeover for ansatte, der foretager handlinger i strid med god markedsføringsskik vendt mod deres tidligere arbejdsgiver, og konkluderer efter en gennemgang af nyere retspraksis, at den kun finder anvendelse på personkredsen ud fra en konkret helhedsvurdering af den ansattes status, kontrol over og ejerinteresse i den nye arbejdsgiver. Ugeskrift for Retsvæsen 2010 B side 341 Ole Hasselbalch: Udformning af faglige voldgiftsafgørelser Med udgangspunkt i 2008-loven om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, der sammenfatter reglerne om det arbejdsretlige afgørelsessystem, herunder om de faglige voldgiftsretters virksomhed, i pagt med den
Side 15 af 15
