Nyt om kollektiv arbejdsret september 2013
Udgivet af sekretariatet for Arbejdsretten, Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret, Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K • tlf. 33 95 67 21 • fax 33 15 49 22 www.arbejdsretten.dk •
[email protected] Ansvarshavende redaktør Henrik Sandby
Arbejdsretten ________________________ 3 Dom af 30. maj 2013 (AR2012.0789) ______ 3 Særlige omstændigheder indebar, at arbejdsgiverforening kunne betinge sig, at en bortvist tillidsrepræsentant ikke deltog i mæglingsmøde__________________________ 3
Dom af 28. juni 2013 (AR2013.0234 og 0269) ____________________________________ 3 Ingen bod, da arbejdsgiversiden ikke havde været forpligtet til at opgøre arbejdstiden ved starten af lockout________________________________ 3
Dom af 5. juli 2013 (AR2013.0177) _______ 4 Bod for iværksættelse af kontrolforanstaltning inden udløb af varslingsfrist _______________ 4
Dom af 5. september 2013 (AR2013.0076) uden faglige dommere__________________ 4 Konflikt med henblik på at opnå en aftale, som indeholdt usaglige krav, var ulovlig _________ 4
Faglige voldgiftsretter _________________ 5 Fortolkningsspørgsmål mv. _____________ 5
Østre Landsrets ankedom af 23. maj 2013 (11. afd. 1610 og 1806-12)______________ 10 Ansat havde krav på dækning ved kritisk sygdom i henhold til fejlagtigt oprettet pensionsordning ____________________________________ 10
Højesterets dom af 13. juni 2013 (250/2011)11 Bortvisning af advokatsekretær på grund af ADHD var uberettiget og udgjorde forskelsbehandling _____________________ 11 Afskedigelse var ikke rimeligt begrundet i virksomhedens eller medarbejderens forhold_ 11 Bevisbyrden for at en opsigelse ikke var begrundet i, at vedkommende var på barsel, ikke løftet ________________________________ 12
Østre Landsrets dom af 26. august 2010 (11. afd. B-644-09) _______________________ 12 Godtgørelse til skleroseramt advokat efter opsigelse _____________________________ 12
Højesterets dom af 27. august 2013 (183/2011) ___________________________________ 13 En bestemmelse i en kollektiv overenskomst om pligtig afgangsalder på 67 år kunne opretholdes ____________________________________ 13
Spørgsmål om overenskomstbrud mv. _____ 6 Spørgsmål om usaglig afskedigelse _______ 6 Særligt om tillidsrepræsentanter _________ 7 Særligt om udenlandske arbejderes løn- og ansættelsesforhold_____________________ 8
De almindelige domstole _______________ 8 Vestre Landsrets ankedom af 22. februar 2013 (10. afd. B-1501-12) ___________________ 8 Bevisbyrden for, at afskedigelsen af en chauffør ikke skyldtes hustruens graviditet eller forventet fravær i forbindelse med fødsel og fædreorlov, var løftet ______________________________ 8
Vestre Landsrets ankedom af 17. maj 2013 (4. afd. B-1077/12) _______________________ 9 Afskedigelse af handicappet stred ikke mod forskelsbehandlingsloven _________________ 9
Vestre Landsrets ankedom af 22. maj 2013 (15. afd. B-0942-12) ___________________ 9 Afskedigelse af medarbejder, der var blevet godkendt til adoption, stred mod ligebehandlingsloven_____________________ 9
Højesterets dom af 27. august 2013 (351/2011) ___________________________________ 13 Lønmodtagers krav om godtgørelse for aldersbetinget forskelsbehandling afvist fra de almindelige domstole ___________________ 14
Højesterets dom af 9. september 2013 (249/2011) __________________________ 14 Fagforeningen for ledere af sprogcentre havde ikke krav på at forhandle overenskomst med KL ____________________________________ 14
Litteratur __________________________ 15 Fremstillinger _______________________ 15 Artikler _____________________________ 15 Oversigter___________________________ 15 Håndbog____________________________ 16 Diverse _____________________________ 16 Materialesamling_____________________ 17
Arbejdsretten Afgørelserne kan i deres helhed ses på www.arbejdsretten.dk Dom af 30. maj 2013 (AR2012.0789) LO for 3F mod DA for Danske Mediers Arbejdsgiverforening Særlige omstændigheder indebar, at arbejdsgiverforening kunne betinge sig, at en bortvist tillidsrepræsentant ikke deltog i mæglingsmøde I forbindelse med en påtænkt omlægning af distrikter i et distributionsfirma, indkaldte lønmodtagersiden til mæglingsmøde. Forud for afholdelsen af dette havde tillidsrepræsentanterne efter at have afgivet en fortrolighedserklæring fået udleveret oplysninger om de påtænkte distriktsomlægninger. Distributionsfirmaet fik kendskab til, at en tillidsrepræsentant havde vist noget af materialet til en anden medarbejder og bortviste den pågældende. Arbejdsgiverforeningen betingede sig herefter med henvisning til, at der forelå særlige omstændigheder, at den bortviste tillidsrepræsentant ikke deltog i mødet. Før Arbejdsretten tog stilling til et krav fra lønmodtagersiden om bod for mæglingsvægring, havde en faglig voldgiftsret fastslået, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte virksomhedens vurdering, hvorefter det var tvingende nødvendigt at opsige tillidsrepræsentanten. Efter karakteren af den begåede handling og de trods alt begrænsede skadevirkninger havde bortvisningen dog ikke været berettiget. Henset til at tillidsrepræsentanten på tidspunktet for afholdelsen af mæglingsmødet var bortvist fra virksomheden og afventede en voldgiftsafgørelse om berettigelsen heraf, fandt retten, at der var en så betydelig risiko for, at den pågældende ville lade sig lede af egne personlige interesser under mødet, at arbejdsgiverforeningen efter princippet i
normens § 15 havde været berettiget til at modsætte sig hans deltagelse. Foreningen havde derfor ikke begået overenskomstbrud, hvorved bemærkedes at retten ikke fandt grundlag for at antage, at tillidsrepræsentanten blev bortvist for at udelukke ham fra at deltage i mæglingsmødet. Dom af 28. juni 2013 (AR2013.0234 og 0269) Lærernes Centralorganisation mod KL og Moderniseringsstyrelsen Ingen bod, da arbejdsgiversiden ikke havde været forpligtet til at opgøre arbejdstiden ved starten af lockout Med henvisning til at det individuelle ansættelsesforhold som udgangspunkt afbrydes og ikke blot suspenderes ved ikrafttræden af strejke eller lockout, gjorde lønmodtagersiden gældende, at arbejdstiden for de lockoutede lærere skulle opgøres ved konfliktens start med den konsekvens, de, der havde oparbejdet mertid, havde krav på betaling herfor, mens lærere med tidsmæssigt underskud som udgangspunkt ville få underskuddet nulstillet uden krav om kompensation. Arbejdsgiversiden henviste til, at fortrædelighedsklausulen i parternes hovedaftaler måtte indebære, at ansættelsesforholdene alene kunne anses for suspenderet for lærere, som genindtrådte i deres stillinger efter lockouten. Arbejdsretten udtalte, at det er fast antaget i arbejdsretlig teori og praksis, at det individuelle arbejdsforhold kun anses for suspenderet under lovlig strejke eller lockout i tilfælde, når parternes overenskomst indeholder en fortrædelighedsklausul, og lønmodtageren genoptager arbejdet efter konfliktens ophør. Som følge heraf skulle der ikke ske opgørelse af arbejdstiden ved lockoutens start, og der var derfor ikke begået overenskomstbrud.
3
Østervang Sjælland A/S mod LO for 3F for forbundets Køge Bugt afdeling Dom af 5. juli 2013 (AR2013.0177) LO for Dansk El-Forbund mod DA for TEKNIQ Installatørernes Organisation for Eltel Networks A/S Bod for iværksættelse af kontrolforanstaltning inden udløb af varslingsfrist Den 21. juni 2011 havde virksomheden under et møde med en medarbejder om den pågældendes måde at bruge arbejdstiden anvendt oplysninger fra en GPS for perioden fra den 8. til den 20. juni. Denne brug af GPSoplysninger havde karakter af en kontrolforanstaltning omfattet af Dansk Arbejdsgiverforenings og Landsorganisationens i Danmarks aftale af 27. oktober 2006. Da virksomheden ikke før den 19. maj 2011 eller umiddelbart herefter på tilstrækkelig klar og tydelig måde havde meddelt, at oplysninger fra GPS også ville blive brugt til kontrol af medarbejderes effektive arbejdstid, var kontrolforanstaltningen iværksat inden udløbet af den varslingsfrist på 6 uger, som var foreskrevet i aftalen herom. Virksomheden havde herved pådraget sig bodsansvar; og Arbejdsretten fastsatte boden til 10.000 kr. idet man lagde vægt på, at det ikke var anfægtet, at brugen af GPSoplysningerne til kontrol var materielt retmæssig, at de anvendte oplysninger angik et tidsrum, der i det hele lå efter underretningen af medarbejderne, og at der var tale om en ikke særligt indgribende kontrol over for en enkelt medarbejder, hvor der konkret var mistanke om, at han ikke levede op til sine arbejdsforpligtelser. Dom af 5. september 2013 (AR2013.0076) uden faglige dommere
4
Konflikt med henblik på at opnå en aftale, som indeholdt usaglige krav, var ulovlig Konflikten havde til formål at få virksomheden til at acceptere en tiltrædelsesaftale, som indeholdt flere vilkår, som var mere byrdefulde end den almindelige overenskomst på området. Lønmodtagersiden henviste herved bl.a. til, at denne foreskriver, at forbundet ikke må indgå aftale med en arbejdsgiver, som står uden for GLS-A, om løn-og arbejdsvilkår svarende til de, der fremgår af overenskomsten med arbejdsgiverorganisationen. Arbejdsretten udtalte, at der skal kunne påvises en saglig begrundelse, såfremt en lønmodtagerorganisation stiller skærpede overenskomstmæssige krav til en arbejdsgiver alene som følge af, at denne ikke er medlem af den organisation, som man har indgået overenskomst med. Et vilkår i en overenskomst om, at lønmodtagersiden ikke må indgå overenskomst med en arbejdsgiver, som står uden for arbejdsgiverorganisationen, om løn- og arbejdsvilkår svarende til de, der fremgår af overenskomsten, kan ikke håndhæves over for en uorganiseret arbejdsgiver, og en sådan aftale kan ikke i sig selv udgøre en saglig begrundelse for, at et fagforbund over for en uorganiseret stiller mere byrdefulde overenskomstkrav end de, der fremgår af overenskomsten på området. Forbundet havde desuden ikke påvist nogen saglig begrundelse for at undlade at medvirke til, at virksomheden som tilbudt kunne indmelde sig i GLS-A, for i stedet for at insistere på forhandling om en tiltrædelsesoverenskomst. Desuden var der ikke påvist nogen saglig begrundelse for at gøre forskel med hensyn til lønnens størrelse
og krav vedrørende sikring af eller kontrol med underentreprenørers overholdelse af overenskomsten.
Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomstgrundlag (om forskudttidstillæg bevares under overarbejde)
Faglige voldgiftsretter Afgørelserne kan i deres helhed ses på www.arbejdsretten.dk
Statslige overenskomster Kendelse af 9. juli 2013 (FV2012.0118) Jytte Scharling Lærernes Centralorganisation mod Moderniseringsstyrelsen Fortolkning af og afgørelse i henhold til organisationsaftalen for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler (om arbejde udført af skoleassistenter er omfattet af aftalen og skal honoreres overenskomstmæssigt)
Fortolkningsspørgsmål mv. DI Overenskomst I Kendelse af 5. august 2013 (FV2012.0128) Poul Søgaard FOA mod DI Overenskomst I for Arriva Danmark A/S Fortolkning af og afgørelser i henhold til parternes overenskomstgrundlag (om medarbejdere i en paralleloverenskomstsituation løbende kan vælge mellem overenskomsterne, samt om en medarbejder, der har valgt den ene overenskomst, kan kræves anerkendt som tillidsrepræsentant for medarbejdere, der arbejder under den anden) Andre private overenskomster Kendelse af 13. juni 2013 (FV2013.0008) Mogens Kroman 3F Privat Service, Hotel og Restauration mod Nordisk Film Biografer A/S Fortolkning af parternes overenskomstgrundlag (om der var kutyme for udbetaling af sædvanlig timeløn på lukkedage den 24. og 31. december til medarbejdere, som ellers havde vagt) Overenskomst med kooperationen Forlig efter tilkendegivelse af 11. juni 2013 (FV2012.0125) Poul Sørensen 3F Transportgruppen mod Coop Danmark A/S
Forlig efter tilkendegivelse af 29. august 2013 (FV2013.0011) Lene Pagter Kristensen Foreningen af Dansk Lægestuderende mod Moderniseringsstyrelsen for Københavns Universitet Fortolkning af og afgørelse i henhold til parternes overenskomstgrundlag (om studentermedhjælpere på Medicinsk Museiom er omfattet af bestemmelsen om præparatfremstillere) Regionale og kommunale overenskomster Forlig efter tilkendegivelse af 22. maj 2013/17.maj (FV2012.0177) Vibeke Rønne KTO mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn med Sundhedskartellet som biintervenient til støtte for førstnævnte Fortolkning af parternes overenskomstgrundlag (om et forældrepar ansat på det regionale område, hvoraf den ene er omfattet af KTO´s barselsaftale og den anden af Sundhedskartellets, kan anses for at være omfattet af samme aftale)
5
Forlig efter tilkendegivelse af 11. september 2013 / 27. august (FV2012.0176) Lene Pagter Kristensen FOA for FOA Odense mod KL for Odense Kommune Fortolkning af parternes overenskomstgrundlag (om weekendgodtgørelse for beredskabstjeneste på lørdage) Spørgsmål om overenskomstbrud mv. DI Overenskomst I Forlig efter tilkendegivelse af 23. maj 2013 (FV2012.0145) Poul Søgaard Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I ved DI for G4S Security Services A/S Afgørelse i henhold til parternes overenskomstgrundlag (om varsling af ændret mødested efter opsigelse af lokalaftale skulle ske med den enkelte ansattes individuelle opsigelsesvarsel) Forlig efter tilkendegivelse af 17. september 2013 (FV2013.0047) Jytte Scharling CO-industri for 3F Industrigruppen, Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I ved DI for Beauvais Foods A/S Afgørelse (om virksomheden var berettiget til at opretholde ensidigt, men uden protest indført obligatorisk sundhedsforsikring, efter denne som følge af lovændring var blevet skattepligtig for medarbejderne) Overenskomster med Dansk Byggeri Kendelse af 24. juni 2013 (FV2012.0160 og 0161) Mogens Kromann 3F Transport, Logistik & Byg i Århus for murersvende og murerarbejdsmænd på en byggeplads mod Dansk Byggeri for Celco Murer- og Flisefirma A/S
6
Afgørelse i henhold til parternes overenskomstgrundlag (om opgørelse af akkord) Kendelse af 24. juni 2013 (FV2013.0048) Mogens Kromann 3F Transport, Logistik & Byg i Århus for murersjakkene på en byggeplads mod Dansk Byggeri for Celco Murer- og Flisefirma A/S Afgørelse i henhold til parternes overenskomstgrundlag (om opgørelse af akkord) Kendelse af 9. juli 2013 (FV2013.0078) Mogens Kromann 3F mod Dansk Byggeri for CRH A/S Betonelement Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om muligheden for ændring af tidspunktet for hjemsendelse som følge af manglende ordrer) Kendelse af 9. september 2013 (FV2013.0087) Mogens Kroman 3F Randers for et murersjak på en byggeplads mod Dansk Byggeri for MMT A/S Afgørelse (om opgørelse af akkord) Overenskomst med Tekniq Forlig efter tilkendegivelse af 3. september 2013 (FV2013.0026) Poul Sørensen Dansk El-Forbund mod Tekniq for Insta A/S Afgørelse i henhold til elektrikeroverenskomsten (om virksomheden og medarbejderne havde indgået lokalaftale om betaling for rejse- og udearbejde) Spørgsmål om usaglig afskedigelse Afskedigelsesnævnet Afgørelser i henhold til hovedaftalen mellem DA og LO
Forlig efter tilkendegivelse af 4. juni 2013 (AN2012.1298) Lene Pagter Kristensen 3F Transportgruppen for et medlem mod DI Overenskomst I ved DI for Miljø Team A/S (om vurdering og afvejning af kriterier ved afskedigelse i situation med arbejdsmangel) Forlig efter tilkendegivelse af 13. juni 2013 (AN2013.0303) Jytte Scharling 3F for et medlem mod DI Overenskomst I ved DI for LW Wind Power A/S (om vurdering og afvejning af kriterier ved afskedigelse i situation med arbejdsmangel) Forlig efter tilkendegivelse af 19. juni 2012 (AN2013.0140) Poul Søgaard 3F for et medlem mod DI for Lantmännen Schulstad A/S (om afskedigelse var usaglig) Andre private Forlig efter tilkendegivelse af 27. maj 2013 (FV2012.0147) Poul Sørensen CO-industri for Dansk Metal for et medlem mod DI Overenskomst I ved DI for Semler Retail A/S Afgørelse (om svends mobning af lærling gav grundlag for bortvisning) Forlig efter tilkendegivelse af 29. maj 2013 (FV2013.0025) Thomas Rørdam HK Privat mod Grafisk Arbejdsgiverforening for Formula A/S Afgørelse (om medarbejders forpligtelse til at give relevant person meddelelse, før arbejdspladsen forlades på grund af sygdom, og i givet fald konsekvenserne af undladelse) Forlig efter tilkendegivelse af 12. juni 2013 (FV2013.0023) Jon Stokholm 3F for et medlem mod Dansk Byggeri for Hansen & Andersen, Næstved A/S
Afgørelse i henhold til parternes overenskomst (om arbejdsulykke ikke var selvforskyldt med den konsekvens, at virksomheden havde været uberettiget til at afskedige medarbejderen) Forlig efter tilkendegivelse af 3. september 2013 (FV2013.0102) Jon Stokholm Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark for et medlem mod Tekniq for PilegaardHenriksen A/S Afgørelse (om bortvisning af montør skulle annulleres eller som uberettiget medføre godtgørelse) Forlig efter tilkendegivelse af 11. september 2013 (FV2012.0035) Poul Sørensen HK Privat mod Bilfærgernes Rederiforening for Molslinien A/S Afgørelse (om en afdelingsleder indtog en ledende stilling og dermed ikke var omfattet af parternes overenskomst, og i benægtende fald om hun havde krav på godtgørelse for usaglig afskedigelse) Særligt om tillidsrepræsentanter Afskedigelse mv. Forlig efter tilkendegivelse af 11. september 2013 (FV2012.0172) Thomas Rørdam Socialpædagogernes Landsforbund mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Sjælland Afgørelse (om bortvisning eller opsigelse af pædagogisk assistent, som bl.a. var arbejdsmiljørepræsentant, var berettiget) Forlig efter tilkendegivelse af 11. september 2013 (FV2013.0022) Poul Søgaard Finansforbundet for et medlem mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening for Basisbank A/S
7
Afgørelse (om opsigelse af privatkunderådgiver, der var tillidsrepræsentant, kunne anses for at være tilstrækkeligt begrundet i udtalelser på facebook-profil) Andet Kendelse af 5. august 2013 (FV2012.0128) omtalt oven for under fortolkningsspørgsmål mv. Særligt om udenlandske arbejderes løn- og ansættelsesforhold Kendelse af 25. juni 2013 (FV2013.0037) Poul Sørensen 3F mod Dansk Byggeri for Clean-Bud Afgørelse i henhold til bygge- og anlægsoverenskomsten (om efterbetaling til udenlandske arbejdere) Kendelse af 12. juli 2013 (FV2013.0058) Poul Sørensen 3F mod Dansk Byggeri for Værum Byg & Montage ApS Afgørelse i henhold til bygningsoverenskomsten (om overenskomsten kunne anses for omgået ved virksomhedens videregivelse af dele af tømrerentreprise til polske virksomheder) Kendelse af 12. august 2013 (FV2013.0014) Poul Søgaard, Poul Sørensen og Lene Pagter Kristensen Fortolkning af og afgørelse i henhold til industriens overenskomst (om en dansk virksomhed hæfter for, at der udbetales overenskomstmæssig løn til udenlandske medarbejdere, der som ansatte hos en udenlandsk underentreprenør, er udstationeret til den danske virksomhed) De almindelige domstole
8
Vestre Landsrets ankedom af 22. februar 2013 (10. afd. B-1501-12) 3F som mandatar for et medlem mod DI som mandatar for Ommersyssel Godstransport A/S Bevisbyrden for, at afskedigelsen af en chauffør ikke skyldtes hustruens graviditet eller forventet fravær i forbindelse med fødsel og fædreorlov, var løftet Chaufføren blev afskediget under sin hustrus graviditet, og han havde efter barselslovens §§ 7, stk. 3, 9 og 10, ret til fravær i 2 sammenhængende uger inden for de første 14 uger efter barnets fødsel og yderligere ret til forældreorlov samt i henhold til overenskomst under fraværet ret til løn i 9 uger. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, jf. ligestillingslovens § 9. Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i graviditeten eller i det fravær, som lønmodtageren som forælder har ret til blandt andet efter de nævnte bestemmelser i barselsloven, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. Bevisbyrden kan løftes ved, at arbejdsgiveren godtgør, at han ikke var bekendt med graviditeten eller med en eventuel fertilitetsbehandling. Såfremt dette ikke er godtgjort, beror det på en samlet vurdering, om arbejdsgiveren har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten eller det ventede fravær. I denne vurdering indgår, om arbejdsgiveren må anses for ved afskedigelsen at have haft kendskab til graviditeten eller fertilitetsbehandlingen. Landsretten fandt ikke, at det var godtgjort, at arbejdsgiveren ved afskedigelsen ikke havde kendskab til graviditeten eller til, at chaufførens hustru havde modtaget
fertilitetsbehandling. Ved den samlede vurdering, som herefter skulle foretages, lagde retten bl.a. vægt på, at den forklaring, som chaufføren havde afgivet om, hvornår og under hvilke omstændigheder han underrettede arbejdsgiveren om graviditeten og behovet for orlov, var upræcis og derfor vanskelig at imødegå. Retten lagde endvidere vægt på, at der var indkommet klager over chaufførens adfærd i forbindelse med arbejdets udførelse med den konsekvens at arbejdsgiveren havde vægtig grund til at skride til afskedigelse også uden forudgående påtale eller advarsel. Når dette sammenholdtes med oplysningerne om de praktiske konsekvenser for virksomheden af en afskedigelse sammenholdt med de praktiske konsekvenser af chaufførens fravær som følge af den kommende fødsel, lagde retten til grund, at arbejdsgiveren reelt ikke havde noget motiv til at afskedige chaufføren i anledning af graviditeten eller det ventede fravær. Herefter fandt landsretten, at arbejdsgiveren efter en samlet vurdering havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten eller det ventede fravær, og stadfæstede byrettens frifindende dom. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013 side 1578 Vestre Landsrets ankedom af 17. maj 2013 (4. afd. B-1077/12) Limo Labels A/S mod HK/Danmark som mandatar for et medlem Afskedigelse af handicappet stred ikke mod forskelsbehandlingsloven En trykker, der havde været ansat i virksomheden siden 1998, overgik efter en blodprop i hjernen i 2007 til fleksjob på nedsat tid med løntilskud. I 2009 blev han
afskediget med henvisning til, at det som følge af nedgang i ordrer til den maskine, han betjente var nødvendigt at nedlægge hans stilling. Virksomheden havde forinden forsøgt at omskole trykkeren til en anden maskine, og man suspenderede efterfølgende afskedigelsen med henblik på om muligt med bistand fra HK og kommunens jobcenter at tilpasse de ændrede opgaver til hans handicap. Da det ikke lykkedes at opnå en rentabel produktion, blev afskedigelsen fastholdt; og trykkeren anlagde sag mod virksomheden med krav om en godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingsloven svarende til 18 måneders løn. Landsrettens flertal udtalte, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det påhvilede herefter trykkeren at bevise, at ligebehandlingsprincippet var blevet krænket. Efter det oplyste om trykkerens produktion over for andre medarbejderes på sammenlignelige ordrer og maskiner og de økonomiske konsekvenser heraf var der ikke grundlag for at statuere, at de ønskede produktionsmål ikke var sagligt begrundet. Trykkeren havde således ikke godtgjort, at virksomheden havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved at fastholde afskedigelsen, og den blev følgelig frifundet. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013 side 2435 Vestre Landsrets ankedom af 22. maj 2013 (15. afd. B-0942-12) Xprint.dk ved Jørgen Lorentzen mod HK/Danmark som mandatar for et medlem Afskedigelse af medarbejder, der var blevet godkendt til adoption, stred mod ligebehandlingsloven
9
En rentegner, der havde været ansat siden 2003, var fra december 2008 til september 2009 på barselsorlov med et barn, som hun og hendes mand havde adopteret fra Kina. Under orloven søgte de om adoption af endnu et kinesisk barn, og i maj 2009 og juni 2010 blev de godkendt hertil. I august 2010 blev rentegneren opsagt til fratrædelse med årets udgang. Ligebehandlingslovens § 9 omhandler forbud mod bl.a. afskedigelser på grund af adoption. Det måtte efter bevisførelsen lægges til grund, at rentegneren på baggrund af forløbet af den tidligere adoptionssag havde en forventning om, at hun og hendes ægtefælle ville få anvist et barn kort tid efter, at de aktiverede godkendelsen, samt at arbejdsgiveren var bekendt hermed. I hvert fald under disse omstændigheder fandt landsretten, at rentegneren på opsigelsestidspunktet var omfattet af den nævnte bestemmelse. Herefter var afskedigelsen i strid med ligebehandlingslovens § 9. Under hensyn til, at der ikke forelå omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af praksis på området, fandt retten, at godtgørelsen efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 3, passende kunne fastsættes svarende til 12 måneders løn. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013 side 2442 Østre Landsrets ankedom af 23. maj 2013 (11. afd. 1610 og 1806-12) PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab mod A og Københavns Kommune Ansat havde krav på dækning ved kritisk sygdom i henhold til fejlagtigt oprettet pensionsordning PensionDanmark tegner på grundlag af kollektive aftaler mellem arbejdsgiver- og
10
lønmodtagerorganisationer arbejdsmarkedspensioner, herunder supplerende pensioner med forsikringsdækning for kritisk sygdom for bl.a. ansatte i Københavns Kommune. Pensionsordningerne oprettes ved kommunens indberetning af en overenskomstkode og indbetaling af bidrag for den enkelte ansatte i henhold til den kollektive overenskomst, som i henhold til indberetningen gælder for vedkommende. A var fra ansat på tjenestemandslignende vilkår, men ubestridt i en stilling, som, hvis han havde været overenskomstansat, indebar, at pensionsordning som sket kunne tegnes i PensionDanmark. Rettelig skulle bidrag til hans supplerende pension i henhold til den gældende rammeaftale for tjenestemænd og ansatte med ret til tjenestemandspension have været indbetalt til Eik Bank, som ikke yder dækning ved kritisk sygdom. Ved en fejl fra kommunens side blev der imidlertid i stedet oprettet en supplerende pensionsordning med dækning for kritisk sygdom i PensionDanmark, hvortil kommunen også indbetalte bidrag. Efter det gældende kollektive aftalegrundlag kunne PensionDanmark ikke etablere en sådan dækning for A. Hverken dette forhold eller den omstændighed, at PensionDanmark ikke efter de gældende kollektive aftaler kunne indgå individuelle aftaler med enkelte ansatte i kommunen om dækning, som ikke havde hjemmel i den overenskomst, der gjaldt for den pågældende, udelukkede, at en meddelelse fra selskabet om dækning efter omstændighederne må anses for et bindende tilsagn; og i 2008 og 2009 sendte PensionDanmark sådanne meddelelser til A. I april 2008 fik A konstateret en kritisk sygdom, og i april 2009 ansøgte han i den anledning PensionDanmark om udbetaling af
et engangsbeløb. PensionDanmark blev i den forbindelse opmærksom på fejlen og overførte de indbetalte pensionsbidrag til Eik Bank og afslog at udbetale engangsbeløbet. Landsretten fandt imidlertid ikke, at Pension Danmark på dette tidspunkt kunne ophæve pensionsordningen, og pålagde pensionsselskabet at anerkende, at forsikringen var i kraft. Efter bevisførelsen med hensyn til antallet af fejl i indberetninger fra Københavns Kommune og om den manglende mulighed for at opdage visse typer af fejl i forbindelse hermed måtte PensionDanmark anses for at have accepteret et vist antal fejl i forbindelse med kommunens tegning af pension for sine ansatte, herunder fejl som den foreliggende, hvor en opdagelse forudsætter kendskab til de reelle ansættelsesforhold. På den baggrund fandt retten, at PensionDanmark, der har afgivet et bindende dækningstilsagn over for A, og som har modtaget pensionsbidrag som modydelse herfor, var nærmest til endeligt at afholde de mulige udgifter til erstatning for kritisk sygdom. Kommunen blev derfor frifundet for PensionDanmarks krav om, at den skulle friholde selskabet for ethvert krav, som A kunne gennemføre over for selskabet. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013 side 2530
havde opfyldt en eventuel oplysningspligt ved i tilknytning til ansættelsessamtalen at oplyse om sin ADHD-lidelse til de to advokatsekretærer, som deltog i samtalen sammen med advokaten. Advokatens bortvisning af advokatsekretæren under henvisning til, at hun ikke havde opfyldt sin oplysningspligt, var derfor uberettiget, og hun havde som følge heraf krav på erstatning for løn og feriegodtgørelse i opsigelsesperioden. Højesteret fastslog endvidere, at advokatsekretæren led af ADHD i en sådan grad, at hun var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv. Da advokatsekretæren blev bortvist af advokaten med henvisning til hendes ADHD-lidelse, skulle advokaten betale hende en godtgørelse, der med udgangspunkt i de retningslinjer, som har udviklet sig i praksis ved afskedigelse på grund af graviditet, blev fastsat til 6 måneders løn. Sø- og Handelsretten var nået til et andet resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hojesteret.dk/, hvor hele dommen også kan ses
Højesterets dom af 13. juni 2013 (250/2011) A mod HK/Danmark som mandatar for B
Sø- og Handelsrettens dom af 28. juni 2013 (F-0004-2012) med udvidet formandskab og sagkyndige dommere HK/Danmark som mandatar for et medlem mod DI som mandatar for en medlemsvirksomhed
Bortvisning af advokatsekretær på grund af ADHD var uberettiget og udgjorde forskelsbehandling Sagen angik, om en advokats bortvisning af en advokatsekretær begrundet i hendes ADHD-lidelse var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap. Højesteret fastslog, at advokatsekretæren
Afskedigelse var ikke rimeligt begrundet i virksomhedens eller medarbejderens forhold I januar 2011 blev en medarbejder, der havde været ansat i virksomheden siden 1989, opsagt fra sin stilling som ekspeditionsmedarbejder. Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at virksomheden med hensyn til arbejdsgange og struktur mv. var
11
blevet drevet på en utidssvarende og ikke rentabel måde. Som følge heraf havde den i 2010 sådanne økonomiske problemer, at der var behov for effektiviseringer i form af omstruktureringer og moderniseringer, herunder ved at indføre IT-arbejdsgange; og sådanne ændringer blev gennemført efter en ny direktørs tiltræden i september. Der var imidlertid ingen grund til at betvivle, at den pågældende medarbejder uden videre ville kunne bestride de fleste af de arbejdsopgaver, der fremgår af beskrivelsen for afdelingsledere. Under disse omstændigheder fandtes afskedigelsen ikke at have været rimeligt begrundet i medarbejderens forhold, og han var derfor berettiget til en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b. Under hensyn til bl.a. hans anciennitet blev godtgørelsen fastsagt svarende til 4 måneders løn. Hele dommen kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten Sø- og Handelsrettens dom af 5. juli 2013 (F-0010-2009) med sagkyndige dommere F mod Santaris Pharma A/S Bevisbyrden for at en opsigelse ikke var begrundet i, at vedkommende var på barsel, ikke løftet Virksomheden foretog i november 2008 en nedskæring af personalet med ca. 40 %, og i en af afdelingerne var en af de 5, der blev opsagt, på barsel. Der forelå ingen dokumentation for, hvorfor det netop var den pågældende, virksomheden så sig nødsaget til at opsige, også henset til at hun som erhvervsph.d. rent økonomisk var næsten udgiftsneutral. Opsigelsen fandtes herefter at være i strid med ligebehandlingslovens § 16, og medarbejderen blev tillagt en godtgørelse svarende til 6 måneders løn. I februar 2009 blev den pågældende yderligere bortvist med
12
den begrundelse, at hun havde tilsidesat sin ansættelsesretlige loyalitetspligt og videregivet forretningshemmeligheder via mails. Efter en konkret og samlet vurdering af de pågældende mails, hvoraf flere ganske vist var formuleret mindre heldigt, fandtes medarbejderen ikke at have optrådt illoyalt og/eller videregivet forretningshemmeligheder. De omhandlede mails kunne derfor ikke begrunde en bortvisning, og hun havde krav på løn i resten af opsigelsesperioden. Idet selve processen med søgningen og fremfindelse af mails var foregået på en ansvarlig og ordentlig måde, havde hun ikke derudover krav på godtgørelse for tort. Hele dommen kan ses på www.domstol.dk/soehandelsretten Østre Landsrets dom af 26. august 2010 (11. afd. B-644-09) A mod Dreist Advokater Vordingborg ApS Godtgørelse til skleroseramt advokat efter opsigelse Advokaten blev i marts 2002 ansat på fuld tid med en månedsløn på 30.000 kr. under forudsætning af, at hun som følge af sin sygdom fortsat kunne oppebære offentlige tilskud til sekretærbistand. Hun var endvidere tildelt en personlig assistent. I december 2002 overgik advokaten til fleksjobansættelse med en ugentlig arbejdstid på 20 timer og halvt løntilskud og i september 2006 med en ugentlig arbejdstid på 12-15 timer og 2/3 løntilskud. I maj 2007 meddelte advokaten, at hun ikke længere magtede at møde i retten, og i august 2007 blev hun opsagt til fratræden med årets udgang. Landsretten lagde til grund, at advokaten som følge af sklerosen lider af navnlig gangbesvær og føleproblemer i højre side af kroppen, og at der ikke er
udsigt til forbedring af hendes tilstand. Sklerosen har således medført en varig funktionsnedsættelse og affødt et kompensationsbehov, herunder således at der ved arbejdspladsens indretning skulle tages særlige hensyn, for at advokaten kunne fungere på lige fod med sine kolleger. Under disse omstændigheder fandtes hun at lide af et handicap i lovens forstand. Da der som begrundelse for opsigelsen bl.a. var henvist til advokatens sygdom, havde hun påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det påhvilede derfor advokatfirmaet at påvise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. lovens § 7a. Selvom firmaet havde behov for af økonomiske årsager at tilpasse udgifterne, fandtes det ikke ved det fremlagte regnskabsmateriale og de afgivne forklaringer dokumenteret, at det var nødvendigt at opsige advokaten, ligesom det ikke fandtes godtgjort, at man havde opfyldt sine forpligtelser til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, jf. lovens § 2a. Advokatfirmaet havde således ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Opsigelsen var følgelig i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 2 og 3, og retten tillagde i medfør af lovens § 7, stk. 1, advokaten en godtgørelse, som efter varigheden af hendes ansættelse skønsmæssigt blev fastsat til 180.000 kr. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013 side 2473 (en anke til Højesteret blev hævet) Højesterets dom af 27. august 2013 (183/2011) FTF/Lederforeningen i TDC som mandatar for A mod DI som mandatar for TDC A/S
En bestemmelse i en kollektiv overenskomst om pligtig afgangsalder på 67 år kunne opretholdes Den kollektive overenskomst mellem Lederforeningen i TDC og TDC A/S indeholder en bestemmelse om, at den enkelte medarbejder, medmindre anden aftale træffes, fratræder uden opsigelse med udgangen af den måned, hvori medarbejderne fylder 67 år. A var omfattet af denne bestemmelse om pligtig afgangsalder, og hovedspørgsmålet under sagen var, om bestemmelsen om pligtig afgangsalder er ugyldig i medfør af forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 5 a, stk. 1, eller aldersgrænsen kan opretholdes i medfør af lovens § 5 a, stk. 3. Højesteret udtalte, at vilkåret om pligtig afgangsalder på 67 år måtte anses for at have som hovedformål at få en lavere gennemsnitsalder og dermed en mere hensigtsmæssig aldersfordeling samt i muligt omfang at opnå den nødvendige reduktion af arbejdsstyrken ved aldersbetinget afgang frem for afskedigelser. Højesteret tiltrådte i overensstemmelse med EU-Domstolens forståelse af artikel 6, stk. 1, i EU-direktiv 2000/78/EF, at der er tale om et vilkår, der må anses for objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Endvidere tiltrådte Højesteret, at fastsættelsen af en afgangsalder på 67 år er anset for et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at nå de omtalte formål. Højesteret fastslog herefter, at aldersgrænsen kan opretholdes i medfør af forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 3. A fik dermed ikke medhold i det rejste krav på godtgørelse og ventepenge, efter han fylder 67 år. Landsretten var nået til det samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hojesteret.dk/, hvor hele dommen også kan ses
13
Højesterets dom af 27. august 2013 (351/2011) A mod DI som mandatar for TDC A/S Lønmodtagers krav om godtgørelse for aldersbetinget forskelsbehandling afvist fra de almindelige domstole Sagen angik, om en lønmodtager havde ret til at få sit krav om godtgørelse for aldersbetinget forskelsbehandling realitetsbehandlet ved de almindelige domstole. Lønmodtagerens krav var oprindelig genstand for fagretlig behandling mellem lønmodtagerorganisationerne Dansk Metal og CO-Industri og arbejdsgiverorganisationen DI. Der blev i den forbindelse rejst voldgiftsag af CO-Industri, som imidlertid kort tid efter begæringen herom hævede sagen under henvisning til fornyet drøftelse. Hovedspørgsmålet i sagen var, om disse oplysninger om forløbet var tilstrækkelige til, at lønmodtageren havde godtgjort, at CO-Industri havde opgivet at forfølge hendes krav. Lønmodtageren havde ikke tilvejebragt oplysninger om baggrunden for, at CO-Industri hævede sagen. Det var heller ikke oplyst, om hun havde anmodet CO-Industri om at begrunde beslutningen om at hæve sagen eller havde anmodet Dansk Metal eller CO-Industri om at videreføre sagen i det fagretlige regi eller forfølge sagen på anden måde. Denne bevistvivl måtte komme lønmodtageren til skade, og Højesteret fastslog herefter, at hun ikke havde godtgjort, at de faglige organisationer havde opgivet at forfølge hendes krav. Hun var derfor afskåret fra at få sit krav behandlet ved de almindelige domstole, hvilket ikke indebar en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1. Landsretten var nået til samme resultat.
14
Med rettens tilladelse gengivet efter www.hojesteret.dk/, hvor hele dommen også kan ses Højesterets dom af 9. september 2013 (249/2011) Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, FLD, mod KL Fagforeningen for ledere af sprogcentre havde ikke krav på at forhandle overenskomst med KL Fagforeningen, der har 35 kommunalt ansatte medlemmer, som stort set alle er overenskomstansatte, ønskede at indgå særskilt overenskomst med KL. Landsforeningen afviste anmodningen bl.a. under henvisning til, at området allerede var dækket af en overenskomst med Lærernes Centralorganisation, og at KL for at sikre klarhed og forenkle administrationen af overenskomster så vidt muligt ikke ønskede at indgå parallelle overenskomster. Højesteret var enig med landsretten i, at KL ikke herved havde tilsidesat forvaltningsretlige principper, herunder princippet om ligebehandling, fordi den parallelle overenskomst, KL havde indgået med en anden mindre fagforening, efter det oplyste navnlig var begrundet i den særlige forpligtelse, KL har over for tjenestemandsansatte. Da fagforeningen har mulighed for at varetage medlemmernes interesser på en række områder generelt og i enkeltsager, og da fagforeningen repræsenterer et mindre antal ansatte, havde KL endvidere ikke tilsidesat forpligtelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om forenings- og forsamlingsfrihed, herunder sammenholdt med artikel 14 om forskelsbehandling.
Med rettens tilladelse gengivet efter www.hojesteret.dk/, hvor hele dommen også kan ses
Litteratur
Lønmodtagernes Garantifond 3. udgave af den klassiske lovkommentar, som bygger på den ganske omfattende praksis, der er udviklet på området. KarnovGroup 2013 334 sider. 596 kr. + moms
Fremstillinger
Artikler
Henrik Karl Nielsen: Funktionærloven 6. udgave af den praktisk orienterede, traditionelle lovkommentar, hvor de enkelte bestemmelser gennemgås i lyset af retspraksis. KarnovGroup 2013 523 sider. 796 kr. + moms
Linda Rudolph Greisen: Handicapbegrebet i EU-domstolens praksis Med udgangspunkt i forskelsbehandlingsloven som affattet efter udvidelsen med handicapbegrebet i 2008 og EU-domstolens afgørelse af 11. april 2013 (C335 og 337/11) i to forelagte, danske sager om opsigelse i henhold til funktionærlovens 120 dages regel gennemgås og sammenfattes Domstolens praksis. Juristen 2013/3 side 97
Jan Vinge Rasmussen og Tina Eggert Thomsen: Ferieloven Indeholder en systematisk gennemgang af ferieloven med udførlig beskrivelse af både den righoldige administrative praksis og retspraksis med henvisning forarbejder og internationale forpligtelser, herunder i henhold til EU-Domstolens praksis KarnovGroup 2013 1.376 sider. 1.496 kr. + moms Mikael Marstal: Bortvisning, suspension og fritstilling En praktisk orienteret gennemgang af reglerne om bortvisning og spørgsmål, en sådan rejser, både med hensyn til de praktiske konsekvenser, f.eks. vedrørende ferie og det økonomiske og erstatningsretlige opgør. KarnovGroup 2013 202 sider. 396 kr. + moms Snorre Andreas Kehler, Bo Lauritzen og Peer Schaumburg-Müller:
Andreas Bloch Ehlers: Om grænserne for arbejdsgivers erstatningsansvar for psykiske skader Analyserer grænserne for erstatningsansvaret for skader, lønmodtagere pådrager sig med den konklusion, at det rækker ganske vidt, når der kan etableres et ansvarsgrundlag, herunder også i forhold til forskellige former for kommunikation (chikane og mobning). Juristen 2013/4 side 155 Ole Hasselbalch og Morten Rosenmeier: Ansattes værker i krydsfeltet mellem ophavsret og ansættelsesret Redegør ud fra ophavs- som ansættelsesretlige synsvinkler for, i hvilket omfang ansattes ophavsrettigheder overgår til arbejdsgiveren. Ugeskrift for Retsvæsen B 2013 side 293 Oversigter
15
Keld Burmølle og Linda Rudolph Greisen: Kontrolforanstaltninger Giver med udgangspunkt i aftalen mellem DA og LO samt praksis fra Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter et hurtigt overblik over regler og betingelser for indførelse af kontrolforanstaltninger på arbejdspladsen. DA Forlag 2013 51 sider. 120 kr. + moms
Opslagsværk med en praktisk orienteret gennemgang af de gældende lov- og overenskomstmæssige krav opdelt i hovedafsnittene ansættelse, forhold for ansatte og fratrædelse med marginnoter og stikordsregister samt centrale blanketter og eksempler optaget som bilag. DA Forlag 2013 635 sider. 590 kr. + moms Diverse
Charlotte Vester: Sygedagpenge 12. udgave af den praktiske orientering om medarbejderes ret til sygedagpenge og arbejdsgiverens ret til refusion fra kommunen. DA Forlag 2013 98 sider. 140 kr. + moms Lise Bardenfleth: Job, graviditet og barsel 18. udgave af den samlede oversigt over de love og aftaler, der regulerer medarbejderes forhold i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. DA Forlag 2013 46 sider. 120 kr. + moms Linda Rudolph Greisen: Forskelsbehandling 3. udgave af den overskuelige fremstilling af reglerne om forskelsbehandling på grund af bl.a. race, hudfarve, religion, +tro, social oprindelse, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder og handicap. DA Forlag 2013 46 sider. 120 kr. + moms Håndbog Anne-Lise Heidelberg: Løn- og personaleadministration 2013
16
Jens Fejø, Ulla Neergaard, Christina D. Tvarnø og Grith Skovgaard Ølykke (redaktører): Festskrift til Ruth Nielsen Udgivet i anledningen af professorens 67 års fødselsdag, således at de forskellige bidrag afspejler hendes interesseområder, der bl.a. tæller ligestilling, arbejdsret og EU-ret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 438 sider. 625 kr. Indeholder bl.a. artiklerne Agnete Andersen: Har kønsmainstreaming en fremtid som værktøj til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, Tuk Bagger: Alder som diskriminationsgrund, Stein Evju: Saklighet og lovanvendelse i Arbeidsretten, Jens Kristiansen: Præjudicielle forelæggelser i arbejdsretlige sager, Hans Viggo Godsk Pedersen: Lønmodtagerstatus for samarbejdende ægtefæller og samlevere eller? samt Grith Skovgaard Ølykke og Christina D. Tvarnøe: Pligten til EU-konform fortolkning – EU-domstolens afgørelse i Domigeuz sagen (C-282/10). Jens Kristiansen: Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer
Undersøger, hvorledes den europæiske integration har påvirket den danske aftalemodel og især rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene. For det første de påvirkninger, der følger af, at lovgivningsmagten har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til overenskomstparterne og for det andet de påvirkninger, som følger af, at domstolene har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til både lovgivningsmagten og overenskomstparterne, som led i håndhævelsen af den danske stats EU-retlige forpligtelser. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 458 sider (endnu ikke prissat)
256 sider. 369 nkr. Materialesamling Jens Kristiansen, Kia Dollerschell og Thorkild Justesen (redaktører): Materialesamling til grundlæggende arbejdsret Bidrager med oversigter, relevante lovbestemmelser, enkelte domme, udvalgte EU direktiver og andet. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 456 sider. 325 kr.
Stein Evju (redaktør): Cross-border Services, Posting of Workers and Multilevel Governance En engelsksprogret beskrivelse af reglerne om fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser i EU/EØS udgivet af det internationale, tværfaglige forskningsprojekt Formula med særlig vægt på forskellige landes regulering med hensyn til udstationering af lønmodtagere. Akademika Bokhandel, Oslo, 2013 419 sider. 320 nkr. Indeholder bl.a. Martin Gräs Linds artikel: Danish Law on Posting of Workers. Torgeir Aarvaag Stokke, Kristine Nergaard og Stein Evju: Det kollektive arbeidslivet – organisationer, tariffavtaler og lønnsoppgjør 2. udgave af værket, der indeholder en grundig analyse af området med en opdateret og udvidet gennemgang af tariffavtalen som retligt fænomen. Universitetsforlaget 2013
17
