NYT om Kollektiv Arbejdsret September 2009

NYT om Kollektiv Arbejdsret   

September 2009 

 

Udgivet af sekretariatet for Arbejdsretten, Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret,  Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K • tlf. 3395 6780 • fax 3315 4922  www.arbejdsretten.dk • [email protected]  Ansvarshavende redaktør Carl Rosschou 

Nyt om kollektiv arbejdsret

Indhold  Arbejdsretten ........................................................... 3 Afsagte domme........................................................................ 3

Først når der er indgivet klage til  Afskedigelsesnævnet i en sag om et lovbaseret  krav, kan sag ikke længere anlægges ved de  almindelige domstole ............................................................ 3 Trods en overenskomststridig arbejdsstandsning  blandt medarbejderne hos et busselskab kunne  der ikke kræves bodsbetaling, idet  arbejdsstandsningen skyldtes massive  trivselsmæssige problemer efter indførelsen af en  ny køreplan, hvilket arbejdsgiver bar ansvaret  for ...................................................................................................3 Avisfirma dømt at betale godtgørelse på 5.000  kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis.............................. 4 Fagforbund havde udvist bodspådragende  adfærd i forbindelse med en kampagne mod  ”skamløse fyringer” med udhængning af  virksomheder med deres logoer på en  ”skamstøtte” på forbundets hjemmeside ...................... 5 Retsformandsafgørelse ........................................................ 6

Ikke hjemmel til udpegning af en mæglingsmand  i henhold til bestemmelserne i funktionærlovens  §§ 10­14 i tvist om afskedigelsesgodtgørelse efter  funktionærlovens § 2 b.......................................................... 6 Kommende domsafsigelser  og  hovedforhandlinger .............................................................. 6

De faglige voldgiftsretter..................................... 7 De almindelige domstole.................................. 12 Forlig efter bortvisning af kommunalt ansat  skulle vurderes efter aftaleretlige regler................... 12 Ikke skattefradrag for rejseudgifter............................ 12 Medarbejder, der var bortvist med urette, havde  ikke krav på godtgørelse efter funktionærlovens  § 2a, da forholdet kunne havde begrundet  opsigelse ................................................................................... 13 Ligebehandlingsloven ikke overtrådt ved  ændring af arbejdsopgaver under barsel, men  derimod ved undladelse af at orientere om  lønforhandlinger................................................................... 13 Koncernbekendtgørelsens medarbejderbegreb ..... 14 Godtgørelse efter erstatningsansvarsloven for  medarbejders seksuelle chikane af anden  medarbejder på arbejdsplads......................................... 14 Opsigelse af deltidssygemeldt ansat udløste ikke  godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, men  alene efter funktionærlovens § 2b ................................ 14

2

Godtgørelse efter ligebehandlingsloven på 240.000  kr. ved afskedigelse af gravid handicaphjælper .....15 Godtgørelse for sexchikane og efterbetaling af løn i  anledning af uberettiget opsigelse med forkortet  varsel ..........................................................................................15 To skatteydere havde for indkomståret 1999 ret til  fradrag for udokumenterede rejseudgifter efter  Ligningsrådets standardtakster ....................................15 Lussing til kollega udgjorde efter  omstændighederne ikke en så væsentlig  misligholdelse af ansættelsesforholdet, at  bortvisning var berettiget.................................................16 Ansatte i opsagte stillinger havde ikke krav på  favørkursaktier......................................................................16 Forligsmægling var betingelse for domstolsadgang .......................................................................................................17 Arbejdsgivers beslutning om en generel  afgangsalder på 67 år var ikke ugyldig......................18 Afskediget bankfilialchef havde krav på pension i  henhold til pensionskassevedtægt.................................18 Virksomhed indeholdelsespligtig for A­skat.............19 HK ikke afskåret fra at indbringe en sag om  godtgørelse for urimelig afskedigelse mod  arbejdsgver, der havde tiltrådt DA/LO hovedaftalen  for de almindelige domstole ............................................20 Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb set i  forhold til funktionærlovens 120­dages regel og  mulighed for deltidsansættelse i henhold til  forskelsbehandingslovens § 2a .......................................20 Ret til forholdsmæssig andel af fastholdelsesbonus  trods fratrædelse................................................................... 22

Afskedigelsesnævnet ......................................... 23 Særligt om 25­års reglen................................................... 23 Afskedigelsesnævnets sag nr. 20081089  (tilkendegivelse).................................................................. 23 Afskedigelsesnævnets sag nr. 20081168 (kendelse)24 Afskedigelsesnævnets sag nr. 20090111 (kendelse)  og A2008.613 ........................................................................ 24

Litteratur................................................................. 25 Oversigtsværk....................................................................... 25 Specialfremstilling .............................................................. 25 Håndbog.................................................................................. 25 Pjece......................................................................................... 25 Artikler.................................................................................... 25 Rapporter............................................................................... 26

Arbejdsretten  Afgørelserne kan ses på www.arbejdsretten.dk

  Afsagte domme   Den 19. maj 2009 (A2008.809) udvidet for‐ mandskab  LO mod DA med Dansk Handicap Forbund som  hovedintervenient til støtte for DA  Først når der er indgivet klage til Afskedigelses­ nævnet i en sag om et lovbaseret krav, kan sag  ikke længere anlægges ved de almindelige dom­ stole  I marts 2002 afskedigede Dansk Handicap For‐ bund en medarbejder, som herefter gennem HK  rejste krav om godtgørelse for usaglig afskedi‐ gelse. Handicapforbundet og HK, der har over‐ enskomst, drøftede sagen på et møde i septem‐ ber, hvor der ikke kunne opnås enighed. HK  forbeholdt sig imidlertid at videreføre sagen og  anlagde i januar 2003 som mandatar for med‐ lemmet sag ved de almindelige domstole. Den  verserer nu ved Højesteret, som har opfordret  parterne til at udtale sig, om kravet, der støttes  på funktionærlovens § 2b, er omfattet af § 4,  stk. 3, om behandlingen af sager om usaglig  afskedigelse i DA/LO hovedaftalen, som over‐ enskomsten mellem handicapforbundet og HK  henviser til, og om kompetencen til at fortolke  denne aftale, jf. herved arbejdsretslovens § 9,  stk. 1, og § 11, stk. 1. De to hovedorganisationer  indtrådte herefter som biintervenienter, DA til  støtte for handicapforbundet og LO for HK med  anmodning om udsættelse på Arbejdsrettens  fortolkning af hovedaftalen. Arbejdsretten ud‐ talte, at hovedaftalens § 4, stk. 3, må anses som  en voldgiftsaftale, der dog efter parternes fæl‐ les forståelse giver LO’s forbund frihed til at  vælge mellem Afskedigelsesnævnet og de al‐ mindelige domstole som forum for afgørelse af  sager om afskedigelse for så vidt angår lovba‐ serede krav. Behandling ved nævnet er betinget  af, at sagen forfølges lokalt og på organisati‐ onsniveau inden for de frister, der er angivet i  bestemmelsens litra b, c og d, mens indbringel‐ se for domstolene ikke er begrænset af særlige  søgsmålsfrister. Den fagretlige tvistløsnings‐

ordning er karakteriseret ved, at uoverens‐ stemmelser skal søges løst ved forhandling,  først lokalt og derefter på centralt organisati‐ onsniveau, og den danske arbejdsmarkedsord‐ ning tilsiger, at organisationerne bør have lej‐ lighed til at gennemføre forhandlinger, herun‐ der med henblik på at der sker en oplysning af  sagen, inder der i en afskedigelsessag vedrø‐ rende lovbaserede krav vælges forum for tvi‐ stens løsning. Ordlyden af hovedaftalens § 4,  stk. 3, giver ikke holdepunkter for en forståelse,  hvorefter organisationsforhandling skulle in‐ debære et bindende fravalg af muligheden for  at forfølge et lovbaseret krav ved de almindeli‐ ge domstole, og Arbejdsretten fandt på den  baggrund hverken, at begæring om og afholdel‐ se af organisationsmøde i en afskedigelsessag  er udtryk for et valg mellem Afskedigelsesnæv‐ net og de almindelige domstole, eller at de fri‐ ster, hovedaftalen fastsætter for behandlingen  af en sag i Afskedigelsesnævnet, kan tillægges  præklusiv virkning i forhold til LO forbundenes  mulighed for at indbringe sagen for de almin‐ delige domstole.   Den 11. juni 2009 (AR2008.760)  DA for DI for Arriva Skandinavien A/S mod LO  for 3F for et antal medlemmer  Trods en overenskomststridig arbejdsstandsning  blandt medarbejderne hos et busselskab kunne  der ikke kræves bodsbetaling, idet arbejds­ standsningen skyldtes massive trivselsmæssige  problemer efter indførelsen af en ny køreplan,  hvilket arbejdsgiver bar ansvaret for  Selvom et fagforbund (F) havde anerkendt, at  det var overenskomststridigt, at deres med‐ lemmer, ansat hos et busselskab (B), som reak‐ tion på indførelsen af en ny køreplan havde  nedlagt arbejdet, skulle der ikke betales bod  herfor, idet arbejdsstandsningen skyldtes mas‐ sive trivselsmæssige faktorer, som arbejdsta‐ gersiden var uden skyld i, og som B som ar‐ bejdsgiver måtte bære ansvaret for. Trafiksel‐ skabet T – som havde ansvaret for driften af  3

Nyt om kollektiv arbejdsret

regionalbusser, bybusser og lokalbusser på  Fyn, Langeland og Ærø – havde efter licitation  kontraheret med busselskabet B, som herefter  skulle stå for en del af buskørslen på Fyn. Det  fulgte af kontraktforholdet, at det var T, som  fastlagde køreplanerne, som B skulle køre efter,  mens det var B, som ansatte chaufførerne og  fastlagde disses vagter og turnusplaner. Efter  ikrafttræden af en ny køreplan den 24. august  2008, hvorved buskørslen blev omlagt med en  række væsentlige ændringer til følge, opstod  der massive problemer i form af forsinkelser,  utilfredse kunder, mv. Som reaktion herpå ned‐ lagde et stort antal af de hos B ansatte bus‐ chauffører arbejdet i perioden fra den 1. sep‐ tember 2008 til og med den 13. september  2008, og arbejdsgiversiden indbragte sagen for  Arbejdsretten med påstand om betaling af bod.  Chaufførernes fagforbund F havde umiddelbart  efter arbejdsnedlæggelsen erkendt, at den var  overenskomststridig, men under henvisning til  de massive problemer som følge af køreplanen  ændrede forbundet senere sin opfattelse heraf  og nedlagde bl.a. selvstændig påstand om krav  på sædvanlig løn i perioden. Det var herefter  spørgsmålet, om arbejdsnedlæggelsen var  overenskomststridig, eller om den var beretti‐ get i medfør af § 17 i normen af 27. oktober  2006. Såfremt Arbejdsretten fandt, at arbejds‐ nedlæggelsen var overenskomststridig, var der  tillige tvist mellem parterne om, hvorvidt der  skulle ske bodsbortfald i medfør af arbejdsrets‐ lovens § 12, stk. 6, eller bodsnedsættelse i med‐ før af arbejdsretslovens § 12, stk. 5. Arbejdsret‐ ten fastslog, at det af F under et fællesmøde  afholdt den 2. september 2008 blev anerkendt,  at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststri‐ dig, og denne anerkendelse uden forbehold  blev gentaget under sagens behandling i Ar‐ bejdsretten den 4. september 2008 og den 8.  september 2008. Under henvisning til, at der  under sagen heller ikke var godtgjort omstæn‐ digheder, som havde indebåret en sådan alvor‐ lig helbredsfare, at det havde kunnet berettige  de strejkende buschauffører til at standse ar‐ bejdet i medfør af Normens § 17, blev hverken  arbejdstagersidens principale påstand om fri‐

4

findelse eller arbejdstagersidens selvstændige  betalingspåstand derfor taget til følge. Arbejds‐ retten fandt det ved den stedfundne bevisførel‐ se imidlertid godtgjort, at arbejdsstandsningen  skyldtes massive trivselsmæssige faktorer, som  arbejdstagersiden var uden skyld i, og som B  som arbejdsgiver måtte bære ansvaret for. Det  kunne ikke føre til et andet resultat, at køre‐ plansændringen var blevet udarbejdet i Ts regi,  da det måtte påhvile B ikke at påtage sig kon‐ traktmæssige forpligtelser, som medførte en  uacceptabel forringelse af arbejdstagernes triv‐ selsmæssige vilkår. Arbejdstagersidens på‐ stand om bodsbortfald blev således taget til  følge, jf. herved arbejdsretslovens § 12, stk. 6.     Den 30. juni 2009 (AR2008.571)  LO for 3F mod DA for Danske Mediers Arbejds‐ giverforening for Dansk Avisomdeling A/S  Avisfirma dømt at betale godtgørelse på 5.000  kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis  Forbundets medlem A blev i forbindelse med  avisfirmaet B´s rekrutteringsarbejde i Rumæ‐ nien i november 2007 ansat som avisomdeler i  Danmark i december 2007. Den af A under‐ skrevne ansættelseskontrakt indeholdt en  række felter vedrørende distriktsnummer, di‐ striktsnavn, leveringsdage, mødetidspunkt,  leveringstidspunkt samt løn pr. leveret avis.  Felterne var imidlertid ikke blevet udfyldt, og  kontrakten indeholdt heller ikke oplysninger  om, at A tillige gadeomdelte gratisaviser om  eftermiddagen. Alle B’s avisomdelere modtog i  februar 2008 nye kontrakter, som indeholdt et  tillæg med detaljerede oplysninger om møde‐ tidspunkt og betaling for det enkelte distrikt.  Heller ikke denne kontrakt indeholdt oplysnin‐ ger om A’s levering af gratisaviser. I juni 2008  mistede B gadeomdelingen af gratisaviser, og  virksomheden indgik i juli samme år en fratræ‐ delsesaftale med A. Forinden var der opstået  konflikt mellem parterne, idet det var A’s opfat‐ telse, at han reelt havde arbejdet flere timer,  end han var betalt for. 3F havde derfor rejst sag  mod B for overenskomstbrud, og påstod for  Arbejdsretten B tilpligtet at efterbetale A den i 

September 2009

henhold til budoverenskomsten garanterede  timeløn. 3F påstod endvidere B tilpligtet at  betale en godtgørelse for meget mangelfuldt  ansættelsesbevis, idet A bl.a. ikke som ellers  forudsat i budoverenskomsten havde fået ind‐ sigt i beregningen af sin løn. 3F nedlagde ende‐ lig påstand om, at B skulle betale en betydelig  bod, som stod mål med den udviste grove og  systematiske overenskomststridige adfærd. 3F  henviste bl.a. til, at B, der var en stor aktør på  det danske marked, havde lokket rumænere til  Danmark under falske forudsætninger. B er‐ kendte, at kontrakten underskrevet i december  2007 var mangelfuld, men gjorde gældende, at  det var undskyldeligt, omstændighederne taget  i betragtning, og at man ved de senere kontrak‐ ter havde rettet op på fejlene. Arbejdsretten  udtalte, at manglerne ved ansættelseskontrak‐ terne ikke var undskyldelige, men at de dog  ikke havde haft konkret betydning. Der tilkom  herefter A en godtgørelse på 5.000 kr. Efter  bevisførelse fandt Arbejdsretten det imidlertid  ikke godtgjort, at A havde modtaget mindre end  den garanterede timeløn, eller at A havde ar‐ bejdet mere end 37 timer. Arbejdsretten fandt  det heller ikke godtgjort, at B havde overtrådt  budoverenskomsten i relation til andre omde‐ lere.    Den 14. juli 2009 (AR2008.0978)  Finanssektorens Arbejdsgiverforening mod  FTF for Finansforbundet  Fagforbund havde udvist bodspådragende ad­ færd i forbindelse med en kampagne mod ”skam­ løse fyringer” med udhængning af virksomheder  med deres logoer på en ”skamstøtte” på forbun­ dets hjemmeside   Sagen angik lovligheden af et fagforbunds  kampagne mod ”skamløse fyringer” med ud‐ hængning af virksomheder med deres logoer  på en ”skamstøtte” på forbundets hjemmeside.  Arbejdsretten udtalte, at sagen drejer sig om  grænserne for den fri meningstilkendegivelse i  forbindelse med faglige organisationers offent‐ lige omtale af aktuelle emner, og at der ved  vurderingen heraf indgik på den ene side hen‐ synet til ytringsfriheden og på den anden side 

hensynet til de generelle freds‐ og loyalitets‐ forpligtelser, som kollektive overenskomstfor‐ hold indebærer. Arbejdsretten bemærkede, at  det følger af Arbejdsrettens praksis, at der også  i forholdet mellem overenskomstparter som  udgangspunkt er frihed til at ytre sig kritisk om  modparten, og at denne frihed som udgangs‐ punkt også gælder, hvor kritikken indgår som  led i en offentlig kampagne med et menings‐ dannende formål, herunder det formål at på‐ virke modparten til indrømmelse af fordele.  Arbejdsretten bemærkede endvidere, at det  imidlertid også følger af Arbejdsrettens praksis,  at et overenskomstforhold indebærer gensidige  freds‐ og loyalitetspligter af betydning for så‐ danne kampagner, og at kritik af en overens‐ komstpart således f.eks. ikke må antage karak‐ ter af en opfordring til medlemmer om at fore‐ tage overenskomststridige og ulovlige handlin‐ ger eller gives en sådan udformning, at den får  karakter af organisationsfjendtlig handling.  Arbejdsretten udtalte herefter, at det spørgs‐ mål, der skulle afgøres under den foreliggende  sag, var, om et fagforbunds kritik af virksom‐ heder, som på alle punkter havde overholdt  overenskomsten, havde antaget karakter af en  overenskomststridig smædekampagne. Ar‐ bejdsretten fandt, at da en række af FA’s med‐ lemsvirksomheder i efteråret 2008 foretog  afskedigelser af flerheder af medarbejdere,  havde Finansforbundet som udgangspunkt en  loyal og berettiget interesse i at kommunikere  sine synspunkter om disse afskedigelsers for‐ løb og vilkår til sine medlemmer og offentlig‐ heden, og at det måtte stå forbundet frit for at  indtage det standpunkt, at afskedigelser af  denne art burde ske på grundlag af særlige,  fremforhandlede fratrædelsestilbud og kritise‐ re virksomheder, som ikke ville gå ind herpå,  også selv om virksomhederne på alle punkter  havde overholdt overenskomsten. Arbejdsret‐ ten bemærkede i den forbindelse, at der i Fi‐ nansforbundets ”skamstøtte”‐kampagne ikke  var nogen opfordring til medlemmerne om at  undlade at arbejde for de nævnte virksomhe‐ der, og at der i kampagnen heller ikke var an‐ vendt klare beskyldninger om overenskomst‐ brud eller udsagn, som klart fordrejede for‐

5

Nyt om kollektiv arbejdsret

handlingsforløbet. Arbejdsretten fandt imidler‐ tid, at kampagnen gennem anvendelsen af  ”skamstøtten” over ”skamløse fyringer i finans‐ sektoren” og udhængningen herpå af de pågæl‐ dende bankers varemærkebeskyttede logoer  havde fået en udformning, som i sig selv måtte  anses for utilbørlig og en krænkelse af loyali‐ tetspligten i overenskomstforhold. Arbejdsret‐ ten bemærkede, at overenskomststridigheden  af en sådan smædekampagne ikke blev mindre  af, at den havde til formål at lægge pression på  andre virksomheder, og i øvrigt benyttede sig  af udtryk som ”sparkede medarbejdere ud” og  andre formuleringer, som let kunne misforstås  som indeholdende en beskyldning om overens‐ komstbrud. På den anførte baggrund fandt Ar‐ bejdsretten, at Finansforbundet havde udvist  en adfærd, der var bodspådragende. Boden  blev fastsat til 100.000 kr. 

Et forbund havde anmodet om, at der i henhold  til funktionærlovens § 10, stk. 3, blev udpeget  en mæglingsmand til at indtræde i forhandlin‐ ger vedrørende afskedigelse af et medlem af  forbundet. Arbejdsretten fandt, at funktionær‐ lovens § 10, stk. 2, må forstås således, at den  alene omfatter forhandlinger til eventuel løs‐ ning af interessekonflikt om løn‐ og arbejdsvil‐ kår. Sagen angik, om forbundets medlem havde  krav på godtgørelse for urimelig afskedigelse  efter funktionærlovens § 2 b. Der var dermed  tale om en retstvist, som ikke kunne anses for  omfattet af funktionærlovens § 10, stk. 2, om  forhandling af løn‐ eller arbejdsvilkår. 

 

Retsformandsafgørelse  

Retsmøderne er offentlige og fremgår af  www.arbejdsretten.dk.  

Den 2. juli 2009 (AR2009.0385) kendelse 

Afgørelserne vil samme dag kunne ses på  www.arbejdsretten.dk  

Dansk Told & Skatteforbund mod Konceptbu‐ reauet  Ikke hjemmel til udpegning af en mæglingsmand  i henhold til bestemmelserne i funktionærlovens  §§ 10­14 i tvist om afskedigelsesgodtgørelse ef­ ter funktionærlovens § 2 b.  

6

 

Kommende domsafsigelser   og hovedforhandlinger  

September 2009

De faglige voldgiftsretter  Lov nr. 106 af 26. februar 2008 indeholder ved  siden af bestemmelserne om Arbejdsretten en  regulering af faglige voldgiftsretter, som har til  formål at understrege disses domstolslignende  karakter og sikre, at de opfylder alle krav til  retlige instanser.   Voldgiftsforhandlingerne foregår nu som ud‐ gangspunkt for åbne døre, og i overensstem‐ melse med en anbefaling fra udvalget om Ar‐ bejdsretten og faglige voldgiftsretter offentlig‐ gøres den fulde tekst af kendelser og tilkende‐ givelser mv., der har dannet grundlag for forlig,  løbende på www.arbejdsretten.dk  Indtil nu er der indlagt følgende afgørelser fra  2009:  Kendelse af 12. januar 2009  (Lene Pagter Kristensen) FV  Ergoterapeutforeningen mod Regionernes  Lønnings‐ og Takstnævn (tidligere Amtsråds‐ foreningen) for Region Midtjylland og Region  Nordjylland med Lærernes Centralorganisation  som biintervenient til støtte for indklagede  Fortolkning af det faglige gyldighedsområde for  overenskomsten for ikke‐ledende sundheds‐ personale mellem Lønnings‐ og Takstnævnet  og Sundhedskartellet (indplacering af ergote‐ rapeutuddannede synskonsulenter)    Tilkendegivelse af 13. januar 2009   (Mogens Hornslet) FV   HK/Privat mod Grafisk Arbejdsgiverforening  for Stibo Graphic A/S  Fortolkning af lønaftaler i virksomhed (række‐ vidde i forhold til nyetableret arktrykkeri)  Kendelse af 16. januar 2009 (Per Sørensen) FV  2007.195  KTO mod Danske Regioner og Kommunernes  Landsforening  Fortolkning af aftale fra 2005 om et nyt stk. 4 i  § 5 i den kommunale aftale fra 1993 om im‐ plementering af ansættelsesbevisdirektivet  (henvisning til sanktionsniveau) 

Tilkendegivelse af 26. januar 2009  (Poul Sørensen) FV           Ledernes Hovedorganisation for et medlem  mod AVV I/S   Afgørelse i henhold til overenskomsten for as‐ sistenter, mestre og driftsledere m.fl. mellem  KL og bl.a. Ledernes Hovedorganisation (usag‐ lig afskedigelse)   Tilkendegivelse af 29. januar 2009   (Poul Sørensen) FV  Ledernes Hovedorganisation for et medlem  mod DI for Tulip Food Company  Afgørelse af om mestersvend ansat i henhold til  overenskomsten mellem Slagteriernes Ar‐ bejdsgiverforening og NNF allerede før ansæt‐ telsen som lagermester havde sådanne ledel‐ sesopgaver, at han havde status som funktio‐ nær (fratrædelsesgodtgørelse i henhold til  funktionærlovens § 2a)   Kendelse af 2. februar 2009 (Per Sørensen)  FV 2008.038  FTF for Cabin Attendants Union (CAU) mod  Dansk Industri (DI) for SAS Scandinavian  Airlines Danmark A/S  Fortolkning af parternes overenskomst (place‐ ring af F7S‐fridage i forhold til produktionsfri‐ dage)  Tilkendegivelse af 2. februar 2009 (Poul  Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet) 20080812      HK Handel for et medlem mod DI for Sonofon  Partner A/S  Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til  DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse)  Tilkendegivelse af 4. februar 2009   (Poul Søgaard) FV  Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund mod  Danske Mediers Arbejdsgiverforening for  Langvaddam Distribution ApS  Fortolkning af parternes budoverenskomst for  hovedstadsområdet (lønspecifikation) 

7

Nyt om kollektiv arbejdsret

Kendelse af 5. februar 2009 (Thomas Rørdam)  FV 2008.155   Danmarks Jurist‐ og Økonomforbund (DJØF)  som mandatar for et medlem mod Finansmini‐ steriet, Personalestyrelsen, for Skatteministeri‐ et  Afgørelse i henhold til kontraktbestemmelse  om fratrædelsesbeløb for chef ansat på åremål  og overenskomstvilkår (berettigelsen af uan‐ søgt afskedigelse)  Tilkendegivelse af 5. februar 2009   (Poul Søgaard) FV 2008.088  Dansk Metal mod Djurs Smede Service   Fortolkning af den af virksomheden tiltrådte  industrioverenskomst (formalitetsspørgsmål  samt betaling for rejsetid og kilometerpenge  ved udførelse af arbejde på andet arbejdssted  end det, der for en enkelte medarbejder er ind‐ gået aftale om)  Kendelse af 16. februar 2009 (Jørn Andersen)  FV 2008.186  HK/Privat mod 3F/Fagligt Fælles Forbund År‐ hus Rymarken  Overenskomstudvalgsbehandling af interesse‐ konflikt (overenskomstfornyelse)   Tilkendegivelse af 18. februar 2009  (Poul Søgaard)  CO‐industri for Teknisk Landsforbund for et  medlem mod DI for Tellabs Danmark A/S  Afgørelse i henhold til parternes overenskomst  (udbetaling af overskydende timer underord‐ ning med jobløn)   Kendelse af 19. februar 2009 (Poul Søgaard) FV   Lærernes Centralorganisation mod Finansmi‐ nisteriet, Personalestyrelsen  Afgørelse i henhold til protokollat om arbejds‐ tid mv. for lærere ansat ved efterskoler (opgø‐ relse af omsorgstimer)    Kendelse af 27. februar 2009 (Per Sørensen) FV  2008.139      Dansk Journalistforbund for et medlem mod  Danske Mediers Arbejdsgiverforening for A/S 

8

Medieselskabet Nordvestsjælland  Afgørelse efter behandling i det faglige fælles‐ udvalg (erstatning og godtgørelse for uberetti‐ get opsigelse og bortvisning)  Kendelse af 9. marts 2009 (Mogens Kroman)  FV 2009.0022   3F for et antal medlemmer mod Dansk Byggeri  for Jesbo Huse A/S  Afgørelse i henhold til parternes overenskomst  for murer‐ og murermandsarbjde (priskurant‐ tillæg ved akkord)  Kendelse af 9. marts 2009 (Mogens Kroman)  FV 2009.0023   3F for et medlem mod Dansk Byggeri for mu‐ rermester Lars Svensson  Afgørelse i henhold til parternes overenskomst  for murer‐ og murermandsarbjde (formalitets‐ spørgsmål og betydningen af protokollat ved‐ rørende svendes akkordoverskud for murerar‐ bejdsmands overskud)  Tilkendegivelse af 11. marts 2009 (Niels Waage)  FV  PROSA, Forbundet af IT‐Professionelle, for  PROSA/CSC‐DK mod Dansk Erhverv Arbejdsgi‐ ver for CSC Danmark A/S  Fortolkning af parternes overenskomst  (stressvejlederkursus som relevant uddannelse  af tillidsrepræsentanter)     Tilkendegivelse af 19. marts 2009  (Poul Sørensen) FV            Ledernes Hovedorganisation for et medlem  mod Guldborgsund Kommune  Afgørelse i henhold til overenskomsten mellem  KL og bl.a. Ledernes Hovedorganisation for  ledende værkstedspersonale på klientværkste‐ der samt lederaftalen efter behandling i afske‐ digelsesnævn (usaglig afskedigelse)  Tilkendegivelse af 29. marts 2009 (Børge Dahl)  AN (Afskedigelsesnævnet) 2008189   Nærings‐ og Nydelsesmiddelarbejderforbundet  for 2 medlemmer mod DI for Gumlink A/S 

September 2009

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til  DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) 

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til  DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) 

Tilkendegivelse af 31. marts 2009  (Poul Sørensen) AN (Afskedigelsesnævnet)  20081267  

Tilkendegivelse af 5. maj 2009  (Lene Pagter Kristensen) FV 

 Forbundet Træ‐Industri‐Byg i Danmark for et  medlem mod Dansk Byggeri fro WEGA A/S  Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til  DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse)  Kendelse af …  april  2009 (Niels Waage) FV  Dansk El‐Forbund og Dansk Metal mod Mejeri‐ brugets Arbejdsgiverforening for Arla Foods  Fortolkning af parternes overenskomst (søn‐ dagstillæg i forbindelse med tilkald i rådig‐ hedsvagt)   Tilkendegivelse af 3. april 2009 (Niels Waage)  FV    3F – Fagligt Fælles Forbund, Privat Service,  Hotel & Restauration – mod Dansk Erhverv  Arbejdsgiver for Koncertvirksomhedens Fond  VEGA   Fortolkning af protokollat om særlige overens‐ komstvilkår (løn under sygdom til fast tilknyt‐ tede løsarbejdere og formalitetsspørgsmål)    Tilkendegivelse af 6. april 2009 (Per Sørensen)  FV 2007.208  HK Danmark mod DI  Fortolkning af parternes butiksoverenskomst  (aftale om vederlag til tillidsrepræsentanter)     Tilkendegivelse af 29. april 2009 (Poul Sørensen)  AN (Afskedigelsesnævnet ) 20090130   Fagligt Fælles Forbund ‐ 3F – for et medlem  mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening for  Langvaddam Distribution ApS   Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til  DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) 

Dansk Funktionærforbund mod Dansk Industri  for Københavns Lufthavne A/S  Fortolkning af overenskomsten mellem HTS og  Dansk Funktionærforbund for Vagtfunktionæ‐ rer og Taxiservicemedarbejdere i Købehavns  Lufthavne (løn for deltagelse i kurtur‐ workshops)   Kendelse af 7. maj 2009 (Per Sørensen) FV  2008.0221                  CO‐industri for Dansk Metal mod DI Overens‐ komst I ved DI – organisation for erhvervslivet  – for Bang & Olufsen A/S  Fortolkning af industriens overenskomst (ud‐ levering af fritstillingsskrivelse til tillidsrepræ‐ sentant)  Tilkendegivelse af 20. maj 2009  (Lene Pagter Kristensen) FV    3F Transportgruppen mod DI overenskomst 2  for Sanistål A/S  Fortolkning i lyset af hidtidig praksis (afgræns‐ ning mellem en tidligere tiltrådt HK overens‐ komst og fællesoverenskomsten mellem HTS  og 3F Transportgruppen, som virksomheden er  bundet af via medlemskab af DI)  Kendelse af 18. maj 2009 (Jørn Andersen m.fl.)  FV 2009.0002  HK Privat mod 3F Mølleåen  Overenskomstudvalgsbehandling af interesse‐ konflikt (formalitetsspørgsmål som forudsæt‐ ning for behandling af krav om overenskomst‐ fornyelse)     Kendelse af 28. maj 2009 (Thomas Rørdam)  FV 208.207 

Tilkendegivelse af 5. maj 2009 (Poul Sørensen)  AN (Afskedigelsesnævnet ) 20090056  

Fødevareforbundet NNF for et medlem mod  Dansk Industri for Danish Crown A.m.b.A. 

3F for 4 medlemmer mod DI for AKV Internati‐ onal A/S 

Afgørelse i henhold til parternes overenskomst  samt spørgsmål om bod (tillæg til sygedagpen‐ ge efter arbejdsulykke)  

9

Nyt om kollektiv arbejdsret

Tilkendegivelse af 2. juni 2009 (Børge Dahl)  FV 2009.060   

Kendelse af 29. juni 2009 (Per Sørensen)  FV 2008.183 

Fødevareforbundet NNF mod DI Overenskomst  I ved DI for House of Prince A/S og Mac Baren  Production A/S 

Dansk Magisterforening som mandatar for et  medlem mod Ålborg Kommune  

Fortolkning af sammenskrevet overenskomst  (betydningen af fejl)  Tilkendegivelse af 3. juni 2009 (Børge Dahl)  FV 2009.0017  Fagligt Fælles Forbund mod Gartneri‐, Land‐ og  Skovbrugets Arbejdsgivere for Kopenhagen Fur  Fortolkning af parternes overenskomst (hono‐ rering af eftersynsmandskab ved tilkald) 

Afgørelse i henhold til overenskomsten mellem  KL og AC vedrørende akademisk arbejde og  overenskomsten mellem KL og LC for lærere  m.fl. i folkeskolen og med specialundervisning  for voksne (rette indplacering af musikterapeut  ved specialskole for voksne samt bod for over‐ enskomstbrud)  Tilkendegivelse af … juni 2009 (Poul Søgaard)  AN (Afskedigelsesnævnet) 20090243    

Kendelse af 5. juni 2009 (Poul Sørensen) FV 

Fagligt Fælles Forbund – 3F ‐ for et medlem  mod DI for Hørkram Schultz Food Service A/S 

Dansk El‐Forbund mod Teniq for Bravida  Danmark A/S 

Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til  DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) 

Fortolkning af aftale om vederlæggelse for ud‐ førelse af entreprise (lønaftale eller sumak‐ kord) 

Tilkendegivelse af … juni 2009 (Poul Søgaard)  AN (Afskedigelsesnævnet) 20090283    

Tilkendegivelse af 5. juni 2009 (Poul Sørensen)  FV  Fagligt Fælles Forbund – 3F Den Grønne Grup‐ pe mod Gartneri‐, Land‐ og Skovbrugets Ar‐ bejdsgivere for Leif Larsen  Afgrænsning mellem jordbrugsoverenskom‐ sten og overenskomsten for gartnerier og plan‐ teskoler  efter fusionering af arbejdsgiverfor‐ eninger (produktion af blomster baseret på  importerede løg)     Tilkendegivelse af 12. juni 2009  (Lene Pagter Kristensen) FV 

Fagligt Fælles Forbund – 3 F ‐ for et medlem  mod DI for Spekva A/S    Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til  DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse)  Tilkendegivelse af 1. juli 2009 (Børge Dahl)  FV 2009.0051)  CO‐industri for 3F mod DI for P. Taabbel & Co.  Hanstholm A/S  Fortolkning af industriens overenskomst (om  sygeløn er omfattet af den ferieberetitgede løn  og dermed indgår i grundlaget for bidrag til  Fritvalgs Lønkonto)  

3F Transportgruppen mod DI overenskomst 2  for Hørkram Schultz Food Services A/S 

Tilkendegivelse af 2. juli 2009 (Poul Sørensen)  FV 

Afgørelse i henhold til holddriftsaftalen (over‐ arbejdstillæg, når dagholdsarbejdere møder  inden kl. 6) 

CO‐industri for Fagligt Fælles Forbund for et  medlem mod DI Overenskomst 1 ved DI for  Addecco A/S 

Kendelse af 26. juni 2009 (Poul Sørensen)  (Afskedigelsesnævnet) 20090111     

Afgørelse i henhold til industriens overens‐ komst (vikaransættelse for kortere periode end  svarende til vedkommendes opsigelsesvarsel) 

Dansk Metal for et medlem mod Dansk Byggeri  for KLU Materiel Nord A/S  Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til  DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) 

10

September 2009

Tilkendegivelse af 6. juli 2009  (Lene Pagter Kristensen) FV                      CO‐Industri for Fagligt Fælles Forbund for 2  medlemmer mod D I ‐ Overenskomst I ‐  ved DI  for Lantmännen Danpå A/S  Afgørelse i henhold til parternes overenskomst  (usaglig afskedigelse)    Tilkendegivelse af 10. juli 2009 (Poul Sørensen)  FV                                    DI Overenskomst 1 ved DI for Ferrosan mod  CO‐industri for Fagligt Fælles Forbund for en  fællestillidsrepræsentant  Afgørelse i henhold til industriens overens‐ komst (tvingende årsager til afskedigelse) 

Tilkendegivelse af 13. juli 2009 (Poul Sørensen)  FV                                 Dansk Socialrådgiverforening for et medlem  mod Samsø Kommune  Afgørelse i henhold til parternes overenskomst  efter afskedigelsesnævnsbehandling (usaglig  afskedigelse)  Tilkendegivelse af 15. juli 2009 (Poul Sørensen)  FV                                Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst  II på egne vegne og for ISS Facility Services A/S  Afgørelse i henhold til serviceoverenskomsten  (modregning for bod pålagt efter medarbejders  fratræden uden iagttagelse af opsigelsesvarsel)     Kendelse af 4. august 2009 (Børge Dahl)  AN (Afskedigelsesnævnet) 20081168      Fagligt Fælles Forbund – 3F ‐ for et medlem  mod DI – Organisation for erhvervslivet ‐ for  Maxit A/S     Afgørelse efter nævnsbehandling i henhold til  DA/LO‐hovedaftalen (usaglig afskedigelse) 

11

Nyt om kollektiv arbejdsret

De almindelige domstole Vestre Landsrets ankedom af 17. december  2008 (12. afd. B­0502­08)   FTF som mandatar for Det Kommunale Bered‐ skabspersonales Landsforbund mod X Kom‐ mune  Forlig efter bortvisning af kommunalt ansat  skulle vurderes efter aftaleretlige regler  En beredskabsinspektør, der på et kursus hav‐ de forløbet sig både fysisk og verbalt over for  en underordnet kursusdeltager, blev bortvist  efter partshøring. Efterfølgende blev der af‐ holdt et møde mellem kommunen og bered‐ skabsinspektørens faglige organisation, hvor  bortvisningen ved et forlig til fuld og endelig  afgørelse blev ændret til opsigelse med 4 må‐ neders varsel. FTF anlagde senere som manda‐ tar for den faglige organisation som mandatar  for beredskabsinspektøren sag mod kommu‐ nen med påstand om betaling af en godtgørelse  på 200.000 kr., idet man mente, at den indgåe‐ de aftale på grund af inhabilitet hos kommu‐ nens repræsentanter hverken forvaltningsret‐ ligt eller aftaleretligt var bindende, og at sagen  ville have fået et andet udfald, hvis man havde  været opmærksom på en inhabilitetsproblema‐ tik. Beredskabsinspektøren oplyste, at han på  det omhandlede tidspunkt havde været ude af  balance, idet hans hustru havde fortalt, at hun  havde et seksuelt forhold til den overordnede  beredskabschef, som var en af kommunens  repræsentanter under forhandlingen; og  spørgsmålet, om der var indgået en bindende  aftale, som medførte, at F var afskåret fra at  rejse yderligere krav, blev udskilt til særskilt  afgørelse. Landsretten fastslog, at forliget, der  var indgået mellem på den ene side en ansat og  hans faglige organisation og på den anden side  ansættelsesmyndigheden, vedrørte ansættel‐ sesretlige spørgsmål og derfor som udgangs‐ punkt skulle vurderes på grundlag af aftaleret‐ lige regler. Beredskabsinspektøren og hans  faglige organisation, der havde været bekendt  med det påståede seksuelle forhold (som be‐ redskabschefen benægtede), kunne have valgt 

12

at gøre habilitetsindsigelser gældende i forhold  til kommunens beslutning om at bortvise be‐ redskabsinspektøren, men de valgte i stedet at  indgå forlig til fuld og endelig afgørelse. På  denne baggrund og efter indholdet af forliget  havde beredskabsinspektøren givet afkald på  nu at gøre habilitetsindsigelser gældende; og  den omstændighed, og den omstændighed, at  beredskabschefen havde været til stede under  forhandlingen, kunne på den nævnte baggrund  ikke føre til et andet resultat. Det var ikke godt‐ gjort, at kommunen havde optrådt illoyalt, eller  at der forelå omstændigheder, som ud fra for‐ udsætningssynspunkter kunne bevirke, at for‐ liget ikke er bindende, ligesom der heller ikke i  øvrigt fandtes at være grundlag for at tilside‐ sætte det.  UfR 2009 side 1961    Højesterets dom af 10. februar 2009  (216/2006)  Dansk Metalarbejderforbund, Metal Søfart, som  mandatar for et medlem mod Skatteministeriet    Ikke skattefradrag for rejseudgifter  En skibsassistent fastansat på færgeruten  Spodsbjerg‐Tårs. Han boede ca. 12 km. fra fær‐ gelejet i Spodsbjerg. Hans vagter på færgen  begyndte og sluttede altid i Spodsbjerg. I 2001  lå klagerens vagter på forskellige tidspunkter af  døgnet, hvilket indebar, at han til tider havde  vagt fra kl. 13.00 til 23.30 efterfulgt af en vagt  fra kl. 4.30 til 13.30. Han tilbragte i sådanne  tilfælde hviletiden mellem vagterne i sit lukaf  ombord på færgen og kunne købe mad mv. i  færgens cafeteria. Sagen angik, om skibs‐ assistenten for indkomståret 2001 var beretti‐ get til fradrag for udgifter til kost og små‐ fornødenheder i forbindelse med vagter med  kort hvileperiode imellem.   Højesteret udtalte, at adgangen til at få fradrag  for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk.  7, jf. stk. 1, forudsatte, at lønmodtageren arbej‐ dede på et midlertidigt arbejdssted, og at det på 

September 2009

grund af afstanden mellem det midlertidige  arbejdssted og hans sædvanlige bopæl ikke var  muligt for ham at overnatte på bopælen. Skibs‐ assistenten var i hele indkomståret 2001 fast‐ ansat på færgeruten Spodsbjerg‐Tårs med fast  mødested på færgen, når den lå i færgelejet i  Spodsbjerg Havn, og hans arbejde sluttede  samme sted. Han måtte dermed i relation til  ligningslovens § 9 A anses for at have haft et  fast arbejdssted tilknyttet Spodsbjerg Havn i  hele indkomståret. Det fulgte allerede heraf, at  han ikke var berettiget til at få fradrag for rej‐ seudgifter som påstået. Landsretten var nået til  samme resultat.   UfR 2009 side 1195. Med rettens tilladelse  gengivet efter www.hojesteret.dk    Østre Landsrets ankedom af 11. februar  2009 (5. afd. B­2447­08)  Dansk Erhverv som mandatar for Dansk Su‐ permarked A/S mod HK Danmark som manda‐ tar for A  Medarbejder, der var bortvist med urette, havde  ikke krav på godtgørelse efter funktionærlovens  § 2a, da forholdet kunne havde begrundet opsi­ gelse    En medarbejder i et supermarked, der havde  fået en advarsel efter at have overtrådt virk‐ somhedens regler om, at det ikke er tilladt at  betjene sig selv på et kasseapparat, fik senere  samme år endnu en advarsel som følge af et  antal kassedifferencer; og en måneds tid senere  blev han, med forbehold om bortvisning i til‐ fælde af en yderligere stor kassedifference,  opsagt som følge af yderligere 20 kassediffe‐ rencer. I opsigelsesperioden havde medarbej‐ deren 4 kassedifferencer og ved konstateringen  af den sidste, der var på 101 kr., blev han bort‐ vist. Selvom der ikke måtte være en almindelig  pligt til for en arbejdsgiver i en situation som  den foreliggende at omplacere medarbejderen,  fandt landsretten ikke, at blot en enkelt kasse‐ difference på 101 kr. under de nævnte om‐ stændigheder kunne anses for en så grov mis‐ ligholdelse af ansættelsesforholdet, at den, på  trods af den meddelte advarsel, berettigede til 

en bortvisning. Da den sidste kassedifference  imidlertid under de givne omstændigheder  kunne have medført en opsigelse af medarbej‐ deren, hvis den pågældende ikke allerede hav‐ de været opsagt, har han ikke krav på godtgø‐ relse efter funktionærlovens § 2 b.  UfR 2009 side 1359     Vestre Landsrets ankedom af 13. februar  2009 (3. afd. B­0797­08)  HK Danmark som mandatar for A mod Z A/S  Ligebehandlingsloven ikke overtrådt ved æn­ dring af arbejdsopgaver under barsel, men der­ imod ved undladelse af at orientere om lønfor­ handlinger   A, der var ansat som kundeseerviceassistent,  gav under en medarbejderudviklingsamtale  udtryk for, at hun gerne ville i administratio‐ nen. Kort efter meddelte hun arbejdsgiveren, at  hun var gravid. I forbindelse med en senere  gennemført omstrukturering bestemte virk‐ somheden, at A skulle forblive i kundeservice,  mens 2 andre medarbejdere dér blev flyttet til  administrationsafdelingen; og under barselsor‐ loven blev hun ikke indkaldt til lønforhandling.  A krævede på den baggrund 2 godtgørelser  efter ligebehandlingsloven. Der fandtes ikke  havde været tale om forfremmelse af de med‐ arbejdere, der var blevet flyttet til administra‐ tionsafdelingen, ligesom personaledispositio‐ nerne fandtes at have været begrundet sagligt  og ikke begrundet i A´s graviditet. Virksomhe‐ den skulle derfor ikke betale godtgørelse for  den interne omrokering, men blev, med dis‐ sens, pålagt at betale en godtgørelse på 10.000  kr. for tilsidesættelse af ligebehandlingslovens  § 4 ved ikke at have orienteret A om lønfor‐ handlingerne. Virksomheden blev endvidere  pålagt en godtgørelse efter ansættelsesbevislo‐ ven, som blev fastsat til 1.000 kr. dan mangler‐ ne ved beviset fandtes havde været undskylde‐ lige og ikke havde haft konkret betydning for  ansættelsesforholdet.  UfR 2009 side 1284 

13

Nyt om kollektiv arbejdsret

Østre Landsrets ankedom af 18. februar  2009 (13. afd. B­1931­08)  HK Danmark som mandatar for A mod Egmont  Fonden  Koncernbekendtgørelsens medarbejderbegreb  I forbindelse med valg af medarbejderrepræ‐ sentanter til fondens bestyrelse opstod der  tvist om, hvordan deltidsansatte skal tælles  med ved opgørelsen af antallet af medarbejdere  i datterselskaber.    Efter § 24, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 943 af 9.  december 1993 om medarbejderes valg af be‐ styrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er  aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (kon‐ cernbekendtgørelsen), skal antallet af medar‐ bejdere i det enkelte koncernselskab ved be‐ regningen af det antal stemmer, der tilkommer  de enkelte medlemmer af valgmandskollegiet,  opgøres på tidspunktet for bekendtgørelsen af  valgdatoen. Selvom bestemmelsen ikke udtryk‐ keligt henviser til § 3 (hvorefter der ved med‐ arbejder forstås enhver person over 15 år, som  for et koncernselskab udfører arbejde som  lønmodtager, medmindre den pågældende er  medlem af direktionen eller har permanent  arbejdssted i udlandet) fandtes en naturlig  sproglig forståelse af bestemmelserne at måtte  føre til, at samtlige personer, der i henhold til  relevante arbejdsretlige regler er fast ansat i  selskabet, med undtagelse af de i § 3 særligt  nævnte personer skal medregnes ved opgørel‐ sen, og ikke kun de personer, der faktisk mødte  på arbejde (eller som var sygemeldt eller på  ferie) den pågældende dato. Da den foretagne  opgørelse ikke var i overensstemmelse hermed,  var valget ugyldigt.   UfR 2009 side1371 Ø    Vestre Landsrets ankedom af 19. februar  2009 (7. afd. B­0875­08)  HK Danmark som mandatar for A mod B  Godtgørelse efter erstatningsansvarsloven for  medarbejders seksuelle chikane af anden med­ arbejder på arbejdsplads 

14

En elev, der under en frokostpause var blevet  krænket seksuelt ved en anden medarbejders  berøringer, krævede godtgørelse af den pågæl‐ dende efter erstatningsansvarslovens § 26,  men således at sagen skulle bedømmes efter  ligebehandlingslovens § 16a om delt bevisbyr‐ de og godtgørelsen udmåles til 100.000 kr. eller  på niveau som efter ligebehandlingsloven. Ret‐ ten tilkendte en godtgørelse efter erstatnings‐ ansvarsloven, men fandt ikke grundlag for lade  udmålingen finde sted på baggrund af princip‐ perne i ligebehandlingsloven og fastsatte den  under hensyn til det niveau, der var udviklet i  retspraksis i forhold til erstatningsansvarslo‐ ven til 5.000 kr. .    UfR 2009 side 1309    Vestre Landsrets dom af 1. marts 2009 (12.  afd. B­1160­08)   HK som mandatar for A mod DI som mandatar  for Danish Crown a.m.b.a.  Opsigelse af deltidssygemeldt ansat udløste ikke  godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, men  alene efter funktionærlovens § 2b  En laborant på et slagteri, der i september 2006  blev sygemeldt efter at have fået et elektrisk  stød i forbindelse med rengøring af et apparat  på arbejdspladsen, genoptog efter en måneds  tid arbejdet på deltid. Laboranten blev på ny  sygemeldt, men genoptog atter arbejdet på  deltid, hvorefter slagteriet i september 2007  opsagde hende. Af en speciallægerklæring  fremgik, at prognosen for fuld helbredelse på  lang sigt måtte anses for at være rimelig god, og  laboranten anlagde sag mod slagteriet med  krav om en godtgørelse på godt 572.000 kr.  svarende til 24 måneders løn, idet hun princi‐ palt gjorde gældende, at hun efter ulykken hav‐ de haft en funktionsnedsættelse, som affødte  kompensationsbehov, og at hun derfor var om‐ fattet af forskelsbehandlingsloven. Subsidiært   krævede hun godtgørelse efter funktionærlo‐ vens § 2b. Efter en gennemgang af forarbejder‐ ne til forskelsbehandlingsloven og EF‐ domstolens afgørelse i Navas‐sagen fandt ret‐ ten ikke grundlag for at fastslå, at laboranten  på tidspunktet for opsigelsen havde et handi‐ cap i den forstand, som dette begreb anvendes i 

September 2009

loven. Hun havde derfor ikke krav på godtgø‐ relse efter forskelsbehandlingsloven. Da opsi‐ gelsen under de foreliggende omstændigheder  imidlertid ikke kunne anses for at have været  rimeligt begrundet i hendes eller virksomhe‐ dens forhold, havde hun derimod krav på godt‐ gørelse efter funktionærloven; og den blev un‐ der hensyn til hendes ansættelsestid og sagens  øvrige omstændigheder fastsat til 50.000 kr.  svarende til cirka 2 måneders løn.  UfR 2009 side 1966.    Østre Landsrets ankedom af 23. marts 2009  (18. afd. B­1432­08)  A mod B  Godtgørelse efter ligebehandlingsloven på  240.000 kr. ved afskedigelse af gravid handicap­ hjælper  Efter siden 1995 havde været ansat som time‐ lønnet hjælper af og hos en alvorligt handicap‐ pet, gik hjælperen på barselsorlov i 2005 og  blev gravid igen, inden hun havde afsluttet sin  orlov. Dette meddelte hjælperen den handicap‐ pede i juni 2006, og den 7. juli blev hun med  henvisning til, at hun konsekvent kom for sent,  når hun mødte på vagt. Ifølge Vestre Landsrets  dom i UfR 2008 side 844 anses den handicap‐ pede for arbejdsgiver i ligebehandlingslovens  forstand. Det kunne ikke anses for godtgjort, at  opsigelsen ikke reelt var begrundet i hendes  fravær i anledning af graviditet og barsel, jf.  herved ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. Af‐ skedigelsen var derfor i strid med lovens § 9  med den konsekvens, at hjælperen havde krav  på godtgørelse efter § 16, stk. 2, jf. stk. 3, og  henset til ansættelsesforholdets varighed blev  den er fastsat til 240.000 kr. Ansættelsesfor‐ holdets karakter kunne ikke føre til et andet  resultat.  UfR 2009 side 1700    Vestre Landsrets ankedom af 22. april 2009  (4. afd. B­0661­08)   T mod HK som mandatar for K 

Godtgørelse for sexchikane og efterbetaling af  løn i anledning af uberettiget opsigelse med for­ kortet varsel  Det fandtes godtgjort, at en tandlæge i løbet af  2006 frem til sensommeren eller efteråret i  flere tilfælde havde udsat en klinik assistent for  sexchikane, jf. ligebehandlingslovens § 1, stk. 6;  og godtgørelsen herfor blev i medfør af lovens  § 14, jf. § 4, under hensyn til omfanget og ka‐ rakteren af krænkelserne skønsmæssigt er  fastsat til 40.000 kr. Da fejl eller usikkerhed  med hensyn til den kalender, hvor tandlægen  havde registreret klinikassistentens sygefra‐ vær, måtte komme ham til skade, havde han  endvidere ikke godtgjort, at hun havde været  sygemeldt i 120 dage således at opsigelse kun‐ ne ske med forkortet varsel i henhold til funk‐ tionærlovens § 5, stk. 2, kunne ske. Han skulle  derfor også efterbetale godt 120.000 kr..   UfR 2009 side 2015    Højesterets dom af 5. maj 2009 (384­ 85/2007)   HK Stat, Trafik og Jernbane, samt Fagligt Fælles  Forbund som mandatarer for medlemmer mod  Skatteministeriet  To skatteydere havde for indkomståret 1999 ret  til fradrag for udokumenterede rejseudgifter  efter Ligningsrådets standardtakster  A og B var i 1999 begge i perioder udsendt af  deres arbejdsgiver til en række andre arbejds‐ steder end deres faste arbejdssted. De midler‐ tidige arbejdssteder lå mellem 40 km og 118  km fra deres sædvanlige bopæl. Under tjene‐ sterejserne overnattede både A og B i nærhe‐ den af de midlertidige arbejdssteder. A og B  foretog i al væsentlighed tjenesterejserne med  tog, hvortil de begge havde fået frikort af ar‐ bejdsgiveren. A og B mente sig berettigede til  fradrag for kost og logi efter Ligningsrådets  standardtakster, jf. dagældende ligningslovs §  9, stk. 5, 3. pkt. For Højesteret var det navnlig  spørgsmålet, om udsendelserne af A og B havde  medført, at de ikke havde mulighed for at over‐ natte på deres sædvanlige bopæl. Højesteret  udtalte bl.a., at afgørelsen af, om en arbejdsta‐

15

Nyt om kollektiv arbejdsret

ger i forbindelse med en midlertidig udsendel‐ se til et andet arbejdssted end det sædvanlige  har mulighed for at overnatte på sin sædvanli‐ ge bopæl, skal træffes efter en konkret be‐ dømmelse, hvor der ikke alene skal tages hen‐ syn til afstanden og transporttiden, men også til  den enkelte lønmodtagers samlede situation,  herunder bl.a. arbejdsforholdene, arbejdstiden  og arbejdsgiverens instruktioner til den ansat‐ te, og at der ved vurderingen af afstanden og  transporttiden ikke kan opstilles en generel  regel om, at der skal lægges vægt på transport‐ tiden i bil, hvis dette fører til den korteste  transporttid. Højesteret fandt, at A og B var  berettigede til fradrag for udokumenterede  rejseudgifter efter Ligningsrådets standardtak‐ ster med hensyn til visse af de midlertidige  arbejdssteder. A havde ikke ret til fradrag for så  vidt angik to arbejdssteder, hvorfra afstanden  til bopælen kun var henholdsvis 51 km og 40  km. (Dissens). Landsretten var nået til et andet  resultat  Med rettens tilladelse gengivet efter  www.hojesteret.dk    Vestre Landsrets dom af 12. maj 2009 (B­ 2528­08)  Dansk Erhverv som mandatar for en medlems‐ virksomhed mod en tidligere ansat  Lussing til kollega udgjorde efter omstændighe­ derne ikke en så væsentlig misligholdelse af an­ sættelsesforholdet, at bortvisning var berettiget  Ved en julefrokost indledtes en flirt mellem to  ansatte, og det udviklede sig over en periode,  men ophørte så. Den kvindelige ansatte forkla‐ rede for retten, at hun havde stoppet flirten, da  han havde en kæreste, men at han havde svært  ved at affinde sig dermed. Der var samarbejds‐ problemer de to imellem efterfølgende, og ar‐ bejdsgiver havde samtaler med dem derom.  Efter at flirten var bragt til ophør deltog den  kvindelige ansatte sammen med en veninde i  en privat fest i den mandlige ansattes kærestes  lejlighed, og blev tilbage i lejligheden med ven‐ inden og den mandlige ansattes kæreste, da de  andre festdeltagere gik i byen. Da hun fortalte 

16

den mandlige ansattes kæreste om sit forhold  til den mandlige ansatte, tilkaldte kæresten den  mandlige ansatte pr. telefon, og da han ankom  stak han den kvindelige ansatte en lussing. Da  den mandlige ansatte efterfølgende mødte på  arbejde, blev han indkaldt til en samtale af ar‐ bejdsgiver, som havde hørt om det passerede.  Under samtalen blev den mandlige ansatte  bortvist. Landsretten angav i begrundelsen, at  det var ubestridt, at de to ansatte havde haft en  flirt med hinanden, og at der ikke var givet ad‐ varsler fra arbejdsgiverside, men alene afholdt  samtaler med dem i den anledning. Flirten var  blevet bragt ophør, men den kvindelige ansatte  valgte alligevel at deltage i en privat fest i den  mandlige ansattes kærestes lejlighed, og valgte  at blive tilbage i lejligheden med en veninde og  den mandlige ansattes kæreste.. Det var den  kvindelige ansatte, der fortalte om sit forhold  til den mandlige ansatte, hvilket fik kæresten til  at tilkalde ham. Landsretten lagde som byret‐ ten til grund, at den mandlige ansatte herefter  gav den kvindelige ansatte en lussing. Under  disse særlige omstændigheder fandt landsret‐ ten, at den udøvede vold, der blev begået under  private former uden tilknytning til arbejdet,  ikke i sig selv kunne betragtes som en så væ‐ sentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet,  at det var berettiget at bortvise den mandlige  ansatte. Den udøvede vold, der blev begået  efter forudgående samarbejdsproblemer mel‐ lem de to ansatte, ville derimod have givet ar‐ bejdsgiver rimelig grund til at opsige ansættel‐ sesforholdet. På den baggrund havde den  mandlige ansatte ikke krav på en godtgørelse  efter funktionærlovens § 2b, men landsretten  tiltrådte, at han havde krav på erstatning efter  lovens § 3. 

Sø og Handelsrettens dom af 2. juni 2009 (F­ 0011­08) med sagkyndige dommere   Finansforbundet som mandatar for A, B og C  mod Tryg Vesta Forsikring A/S  Ansatte i opsagte stillinger havde ikke krav på  favørkursaktier  Spørgsmålet var, om ansatte i opsagte stillinger  havde krav på at købe favørkursaktier i 2007 

September 2009

og 2008 på grundlag af arbejdsgiverens resul‐ tater for 2006 og 2007, jf. funktionærlovens §  17a eller denne bestemmelses analogi. Efter  den nævnte bestemmelses 1. stykke tilkommer  der en funktionær, der ifølge aftale eller sæd‐ vane delvis vederlægges med tantieme, gratiale  eller lignende ydelser, og som fratræder sin  stilling i et løbende regnskabsår, en i forhold til  hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset  andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt,  dersom han havde været ansat i virksomheden  ved regnskabsårets afslutning eller på det tids‐ punkt, ydelserne i øvrigt udbetales. Dette fin‐ der dog efter bestemmelsens 2. stykke dog ikke  anvendelse på købe‐ eller tegningsrettigheder  til aktier m.v., der er omfattet af lov om brug af  køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansæt‐ telsesforhold. Rettens medlemmer var enige  om, at aktieoptionsloven ikke fandt anvendelse  i det foreliggende tilfælde. I øvrigt udtalte 2  dommere, at tildelingen af favørkursaktierne  var betinget af en vis egenbetaling. Den kunne  derfor ikke betragtes som en (pligtig) ydelse i  arbejdsforholdet, men som et køb med et fa‐ vørelement. Der måtte lægges vægt på, at mod‐ tageren (køberen) skulle betale beløb, der ty‐ pisk ikke var uvæsentlige efter købets størrel‐ se, køberens forhold og den kursrisiko som  købet indebærer. Dette måtte gælde, selv om  favørelementet isoleret bedømt efter kursen på  tildelingsdagen, var af en betydelig størrelse.  Undtagelse kunne forekomme, hvis egenbeta‐ lingen var ganske uvæsentlig, men det var ikke  tilfældet i den foreliggende sag. Tilbud om fa‐ vøraktier faldt derfor uden for området for  funktionærlovens § 17a, hvorfor en betingelse  om, at køberen skal være i uopsagt stilling,  kunne gøres gældende. Da A, B og C var i opsag‐ te stillinger den 28. februar 2007 og dermed  ikke opfyldte  medarbejderaktieordningens vilkår, have de  ikke ret til medarbejderaktier. Den 3. dommer  fandt, at aktierne måtte anses som en del af  lønnen og dermed var omfattet af funktionær‐ lovens § 17a, stk. 1, således at de pågældende  havde krav på tildeling af aktier forholdsmæs‐

sigt svarende til deres ansættelsesperiode i de  enkelte optjeningsår.  Dommens fulde tekst kan ses på  www.domstol.dk/soehandelsretten    Højesterets dom af 17. juni 2009 (424/2007)   Kristelig Fagforening som mandatar for A mod  Sdr. Bork Efterskole med Lærernes Centralor‐ ganisation og Lærernes Centralorganisation  som mandatar for Frie Skolers Lærerforening  som hovedintervenienter  Forligsmægling var betingelse for domstolsad­ gang  A var ansat som lærer ved Sdr. Bork Efterskole  i henhold til organisationsaftalen (overens‐ komsten) for bl.a. forstandere og lærere ved  efterskoler med tilhørende overenskomst. A  var ikke medlem af den forhandlingsberettige‐ de organisation. Med udgangen af juli 2006  blev A opsagt, hvorefter Kristelig Fagforening  for A fremsatte krav om godtgørelse for usaglig  opsigelse. Kravet, der var støttet på organisati‐ onsaftalen, blev afvist af skolen. Herefter an‐ lagde fagforeningen som mandatar for A sag  mod skolen. Skolen påstod sagen afvist fra  domstolene. Begrundelsen var, at organisati‐ onsaftalen indeholdt en betingelse om forligs‐ mægling ved Efterskolernes forligsnævn, hvis  der blev gjort indsigelse om urimelig afskedi‐ gelse, og at A ikke havde indbragt opsigelsen  for nævnet. Fagforeningen påstod sagen be‐ handlet i realiteten ved domstolene. Fagfore‐ ningen anførte bl.a. også, at det ville stride mod  artikel 6 og 11 i Den Europæiske Menneskeret‐ tighedskonvention, hvis A for at opnå adgang til  domstolene skulle være tvunget til at forelægge  sin sag for et privat nævn, hvor medlemmer af  en konkurrerende fagforening medvirkede. Det  var ubestridt, at A ikke havde indbragt sagen  for forligsnævnet inden udløbet af den frist, der  var fastsat i organisationsaftalen herfor. Høje‐ steret tiltrådte, at bestemmelserne i organisati‐ onsaftalen fandt anvendelse på ansættelsesfor‐ holdet i det omfang, de efter deres karakter var  egnede dertil. Uanset de organisatoriske for‐ hold kan den ansatte efter organisationsaftalen 

17

Nyt om kollektiv arbejdsret

selv indbringe en indsigelse om, at en afskedi‐ gelse ikke er rimeligt begrundet, for forligs‐ nævnet. Den ansatte har efter forligsnævnets  forretningsorden mulighed for at give møde  med en bisidder, herunder en repræsentant for  en anden faglig organisation end den forhand‐ lingsberettigede. En uvildig advokat medvirker  som medlem af nævnet ved sagens behandling.  Behandlingen af en indsigelse om urimelig af‐ skedigelse i forligsnævnet har kun karakter af  mægling og ville ikke afskære A fra efterfølgen‐ de at få sit krav prøvet ved domstolene. Organi‐ sationsaftalens bestemmelser om proceduren  ved behandlingen af en afskedigelsessag skulle  anses for en del af aftaleforholdet mellem A og  skolen. På den baggrund tiltrådte Højesteret, at  afskedigelsen skulle have været indbragt for  forligsnævnet. Herefter, og da det, fagforenin‐ gen havde anført om artikel 6 og 11, ikke kunne  begrunde et andet resultat, afviste Højesteret  sagen. Landsretten var nået til samme resultat  Med rettens tilladelse gengivet efter  www.hojesteret.dk    Højesterets dom af 19. juni 2009 (214/2008)  A mod Undervisningsministeriet  Arbejdsgivers beslutning om en generel afgangs­ alder på 67 år var ikke ugyldig  Undervisningsministeriet (U) besluttede i 2002  at indføre en generel afgangsalder på 67 år for  alle overenskomstansatte i Departementet,  Uddannelsesstyrelsen og Institutionsstyrelsen  pga. ministeriets bevillingsmæssige situation. I  2004 besluttede U at fastholde afgangsalderen  trods en ændring i den bevillingsmæssige situ‐ ation. A, der var født den 16. januar 1938, faldt  for 67‐års aldersgrænsen i januar 2005. Hun  blev derfor ved brev af 14. juni 2004 opsagt til  fratræden den 31. januar 2005. Efter A’s fra‐ træden ophævede U 67‐års aldersgrænsen den  11. maj 2005 på grund af implementeringen af  EU‐rådets direktiv 2000/78/EF (beskæftigel‐ sesdirektivet). Sagen for Højesteret vedrørte  spørgsmålet om, hvorvidt U’s afskedigelse af A  var ugyldig. Højesteret frifandt U. Højesteret  udtalte bl.a., at der ikke ved afskedigelsen af A i 

18

juni 2004 var lovgivning om en arbejdsgivers  adgang til at anvende en generel, ufravigelig  aldersgrænse på 67 år. U’s indførelse og opret‐ holdelse af en sådan aldersgrænse for ministe‐ riets overenskomstansatte var i overensstem‐ melse med AC‐overenskomsten, hvorefter al‐ dersgrænsen kunne fastsættes ned til 67 år  uden forhandling med AC. Højesteret fandt, at  såvel beslutningen om at indføre 67‐års alders‐ grænsen som beslutningen om at opretholde  den var sagligt begrundet. Højesteret lagde  herved vægt på, at U’s beslutning i 2002 om at  indføre en generel pligtig afgangsalder på 67 år  var begrundet i ministeriets bevillingsmæssige  situation, og at beslutningen i 2004 om at fast‐ holde denne afgangsalder var begrundet i øn‐ sket om at opretholde aldersgrænsen i længere  tid for at undgå usikkerhed hos de ansatte. Hø‐ jesteret fandt endvidere, at afskedigelsen ikke  var i strid med et forvaltningsretligt krav om  pligtmæssigt skøn. Højesteret lagde herved  vægt på, at A blev afskediget i henhold til en  fast aldersgrænse, hvorfra der ikke kunne di‐ spenseres, og at der således ikke i forbindelse  med afskedigelsen skulle udøves et konkret  skøn vedrørende hendes forhold. Højesteret  fandt på baggrund af det anførte heller ikke at  der var grundlag for at fastslå, at ministeriet  havde tilsidesat et princip om proportionalitet.  Endelig fandt Højesteret, at der ikke var grund‐ lag for at fastslå, at ministeriets beslutninger  var egnet til at bringe virkeliggørelsen af det i  beskæftigelsesdirektivet foreskrevne resultat i  alvorlig fare, ligesom der heller ikke var noget  andet grundlag for at anse beslutningerne for  stridende mod EU‐retten. Højesteret stadfæ‐ stede dermed landsrettens dom.    Med rettens tilladelse gengivet efter  www.hojesteret.dk    Højesterets dom af 23. juni 2009 (530/2007)  Nordea Bank Danmark A/S mod Finansforbun‐ det som mandatar for A  Afskediget bankfilialchef havde krav på pension i  henhold til pensionskassevedtægt 

September 2009

A blev i 1968 ansat i Sparekassen for Kjøben‐ havn og Omegn, nu en del af Nordea Bank  Danmark A/S, hvor han var ansat, indtil han i  2005 blev afskediget efter at have været syge‐ meldt i knap 2 år. Afskedigelsen var begrundet  i blandt andet varigheden af sygefraværet og  A’s undladelse af at indgå i dialog med banken  om mulighederne for en tilbagevenden til ar‐ bejdet. A havde anført, at han var blevet afske‐ diget af en ham utilregnelig årsag og derfor  havde krav på pension i henhold til vedtægter‐ ne for Kjøbenhavn og Omegns Pensionskasse,  som han havde været medlem af.   Banken havde anført, at afskedigelsen beroede  på A’s forhold og derfor kunne tilregnes ham.  Højesteret udtalte, at pensionskassevedtægten  efter sin ordlyd og sit formål måtte forstås så‐ ledes, at pension kun kunne afskæres, hvis af‐ skedigelsen var sket som følge af, at A havde  udvist forhold, der kunne bebrejdes ham. Da  dette ikke var tilfældet, havde A ret til pension.  Dissens. Landsretten var nået til samme resul‐ tat.    Med rettens tilladelse gengivet efter  www.hojesteret.dk    Højesterets dom af 30. juni 2009 (56/2007)  Thrane Renhold ved Vagn Thrane Leth mod  Skatteministeriet  Virksomhed indeholdelsespligtig for A­skat  Thrane Renhold ved Vagn Thrane Leth indgik i  januar 1998 en agenturaftale med Thrane Fyn  ved Hans Christian Jørgensen om salg af Trane  Renholds produkter og rengøringsydelser.   Told‐ og Skatteregion Svendborg traf i 1999  afgørelse om, at Thrane Renhold var indehol‐ delsespligtig for A‐skat for indkomståret 1998  for Hans Christian Jørgensen og medarbejderne  i Thrane Fyn. Told‐ og Skatteregionen havde  som begrundelse anført, at Hans Christian Jør‐ gensen måtte anses som lønmodtager i Thrane  Renhold og ikke som selvstændig erhvervsdri‐ vende med virksomheden Thrane Fyn, samt at  medarbejderne i Thrane Fyn endvidere reelt  måtte anses for at være ansat i Thrane Renhold.  Landsskatteretten stadfæstede i 2001 denne 

afgørelse. Thrane Renhold anlagde herefter sag  mod Skatteministeriet med påstand om, at mi‐ nisteriet skulle anerkende, at Hans Christian  Jørgensens indkomst fra Thrane Renhold i ind‐ komståret 1998 var oppebåret ved selvstændig  virksomhed, og at Thrane Renhold ikke i hen‐ hold til kildeskattelovens § 69 var ansvarlig for  den manglende indbetaling af skat for ind‐ komståret 1998 for Hans Christian Jørgensen  og medarbejderne i Thrane Fyn. På baggrund af  de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129  af 4. juli 1994 om personskatteloven, fandt Hø‐ jesteret efter en samlet vurdering, at Hans  Christian Jørgensen ikke kunne anses for at  have drevet erhvervsmæssig virksomhed for  egen regning og risiko. Højesteret lagde herved  navnlig vægt på, at aftalen mellem Thrane Ren‐ hold og Hans Christian Jørgensen reelt var en  aftale om en løbende arbejdsydelse, ifølge hvil‐ ken Hans Christian Jørgensen på Thrane Ren‐ holds vegne skulle indgå og udføre aftaler om  rengøringsservice, at Hans Christian Jørgensen  herfor månedligt modtog et vederlag i form af  provision, og at han havde ret til et opsigelses‐ varsel. Thrane Renhold var derfor som ar‐ bejdsgiver for Hans Christian Jørgensen forplig‐ tet til i forbindelse med ubetalinger til ham at  foretage indeholdelse af A‐skat. Højesteret  fandt det ikke godtgjort, at Thrane Renholdt  ikke havde udvist forsømmelighed i forbindelse  med undladelsen heraf, og virksomheden var  herefter over for det offentlige umiddelbart  ansvarlig for betaling af det manglende beløb i  henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Høje‐ steret fandt endvidere, at Thrane Renhold var  den reelle arbejdsgiver også i forhold til det  øvrige personale i Thrane Fyn. Thrane Renhold  udbetalte nettolønnen til de ansatte og hæftede  dermed over for det offentlige for den inde‐ holdte A‐skat i henhold til kildeskattelovens §  69, stk. 2. Højesteret stadfæstede dermed  landsrettens dom.     Med rettens tilladelse gengivet efter  www.hojesteret.dk 

19

Nyt om kollektiv arbejdsret

Højesterets dom af 17. august 2009  (245/2006)   Dansk Handicap Forbund mod HK Danmark  som mandatar for A  HK ikke afskåret fra at indbringe en sag om  godtgørelse for urimelig afskedigelse mod ar­ bejdsgver, der havde tiltrådt DA/LO hovedafta­ len for de almindelige domstole   A blev afskediget fra Dansk Handicap Forbund,  der i en virksomhedsoverenskomst med HK  havde aftalt, at Hovedaftalen mellem LO og DA  var gældende for overenskomstforholdet. Efter  Hovedaftalens § 4, stk. 3, er der en procedure  for behandling, herunder ved Afskedigelses‐ nævnet, af sager om påståede urimelige afske‐ digelser. På vegne A rejste HK krav mod Dansk  Handicap Forbund om godtgørelse for urimelig  afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b. Der  blev indledt fagretlig behandling af sagen i  henhold til Hovedaftalens i § 4, stk. 3, men der  blev ikke indgivet klage til Afskedigelsesnæv‐ net. HK indbragte efterfølgende sagen for dom‐ stolene. Højesterets behandling af sagen afven‐ tede en sag ved Arbejdsretten mellem LO og  DA, som under denne sag bekræftede, at det  var deres fælles forståelse, at voldgiftsaftalen i  Hovedaftalens § 4, stk. 3, gav LO’s forbund fri‐ hed til at vælge mellem Afskedigelsesnævnet og  de almindelige domstole som forum for afgø‐ relse af sager om lovbaserede krav. LO og DA  var imidlertid uenige om, indtil hvilket tids‐ punkt denne valgfrihed bestod. Ved dom af 19.  maj 2009 (den oven for omtalte A2008.809)  fastslog Arbejdsretten, at efter det tidspunkt,  hvor der er indgivet klage til Afskedigelses‐ nævnet i en sag om et lovbaseret krav, kan sag  om et sådant krav ikke længere anlægges ved  de almindelige domstole. For Højesteret var det  herefter navnlig spørgsmålet, om Dansk Handi‐ cap Forbund – der ikke var medlem af Dansk  Arbejdsgiverforening – var bundet af den fælles  forståelse af Hovedaftalens § 4, stk. 3, som Ar‐ bejdsretten havde lagt til grund i dom af 19.  maj 2009. Højesteret hjemviste sagen til reali‐ tetsbehandling ved byretten. Højesteret fast‐ slog, at LO og DA’s fælles forståelse af Hovedaf‐ talens § 4, stk. 3, som ligger inden for bestem‐

20

melsens ordlyd, var bindende for Dansk Handi‐ cap Forbund, der i overenskomsten med HK  havde tiltrådt, at Hovedaftalen var gældende  for overenskomstforholdet. Højesteret udtalte  videre, at det krav, som HK som mandatar for A  gjorde gældende, var lovbaseret, idet det var et  krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2  b. Det forhold, at HK havde indledt en fagretlig  behandling efter bestemmelserne i Hovedafta‐ lens § 4, stk. 3, ved at foranledige forhandlinger  lokalt og på centralt organisationsniveau, kun‐ ne – da HK ikke indgav klage til Af‐ skedigelsesnævnet – i overensstemmelse med  Arbejdsrettens dom af 19. maj 2009 ikke føre  til, at adgangen til at indbringe sagen for dom‐ stolene var blevet afskåret. Højesteret stadfæ‐ stede hermed landsrettens afgørelse med en  anden begrundelse.    Sø­ og Handelsrettens afgørelser af 28. au­ gust 2009 med sagkyndige dommere   HK Danmark for mandatar for 3 medlemmer  mod Dansk Arbejdsgiverforening som manda‐ tar for Pro Display A/S, Dansk Almennyttigt  Boligselskab og Dansk Erhverv som mandatar  for Grøndal Supermarked A/S  Forskelsbehandlingslovens handicapbegreb set i  forhold til funktionærlovens 120­dages regel og  mulighed for deltidsansættelse i henhold til for­ skelsbehandingslovens § 2a    F‐0013‐06  Efter de lægelige oplysninger, sammenholdt  med vedkommendes egne oplysninger, lagde  retten til grund, at hun efter et trafikuheld i  december 2003 fik svære skulder, nakke og  kæbeproblemer med smerter samt andre gener  som koncentrationsbesvær, svimmelhed, ho‐ vedpine mv. Problemerne, der efter sagens  oplysninger må anses som varige eller i hvert  fald af langvarig karakter, indebar i forhold til  hendes arbejdsopgaver hos Pro Display en  funktionsnedsættelse med et deraf affødt kom‐ pensationsbehov, for at hun kunne fungere på  lige fod med andre i en tilsvarende situation.  Det var rettens opfattelse, at den pågældendes  helbredsproblemer under disse omstændighe‐

September 2009

der var et handicap i forskelsbehandlingslo‐ vens forstand. Vedkommende blev opsagt med  henvisning til 120dages reglen i funktionærlo‐ vens § 5, stk. 2.   F‐019‐06  Efter de lægelige oplysninger, sammenholdt  med vedkommendes egne oplysninger, lagde  retten til grund, at hun under sin ansættelse  hos DAB i 2005 havde rygproblemer, der bl.a.  skyldtes svære slidgigtforandringer ved læn‐ dehvirvlerne, som medførte lændesmerter og  andre gener. Problemerne, der efter det oplyste  må anses som varige eller i hvert fald af langva‐ rig karakter, indebar, at hun i sit arbejde havde  en funktionsnedsættelse med et deraf affødt  kompensationsbehov, for at hun kunne fungere  på lige fod med andre i en tilsvarende situation.  Det var rettens opfattelse, at de helbredsmæs‐ sige problemer under disse omstændigheder  var et handicap i forskelsbehandlingslovens  forstand. Den pågældende blev opsagt med  henvisning til 120‐dages reglen i funktionærlo‐ vens § 5, stk. 2.   Der var mellem parterne i de to sager tvist om,  hvorvidt opsigelse efter denne regel er udeluk‐ ket, såfremt sygefraværet helt eller delvis har  kunnet relateres til Fs handicap, og retten  fandt, at den tvivl, der under sagen er rejst med  hensyn til foreneligheden mellem den danske  regel og de rettigheder, som det med direktiv  2000/78/EF af 27. november 2000 er tilsigtet  at yde handicappede personer, omfattet af di‐ rektivet, tilsiger, at der stilles spørgsmål til EF‐ domstolen herom som begæret af HK Danmark.  Det måtte efter de foreliggende oplysninger  antages, at en opfyldelse af medarbejderens  kompensationsbehov i relation til hendes funk‐ tionsnedsættelse under ansættelsen bl.a. for‐ udsatte, at hun havde mulighed for ansættelse  på nedsat, muligvis væsentligt nedsat arbejds‐ tid, hvorved bemærkedes, at det, navnlig under  henvisning til betragtning 20 til direktiv  2000/78/EF, der blandt de opregnede eksem‐ pler ikke omtaler nedsat arbejdstid, mellem  parterne er omtvistet, hvorvidt nedsat arbejds‐ tid er en foranstaltning, som en arbejdsgiver  efter forskelsbehandlingslovens § 2a og be‐

skæftigelsesdirektivets art. 5, kan have pligt til  at iværksætte. Retten afsagde derfor kendelser  om, at dette for sagen antageligt væsentlige  spørgsmål efter sin karakter og efter den som  følge af tvistepunktet opståede tvivl også skulle  forelægges EF‐domstolen.  F‐0045‐06  Den pågældende havde efter en dag januar at  have været beskæftiget med at trække en palle‐ løfter en kortere sygemelding. Derpå varetog  hun sine arbejdsfunktioner hos Grøndal Su‐ permarked i ca. 6 måneder frem til en sygemel‐ ding i juni, uden at der blev iværksat ændringer  eller lettelser i hendes funktioner, og uden at  hun selv bragte sådanne spørgsmål på bane. I  denne periode var den pågældendes skulder‐ problemer ikke kendte for ledelsen, som først  blev opmærksom herpå efter sygemeldingen i  juni. Efter at være blevet afskediget tiltrådte F i  forbindelse med udløbet af det meddelte opsi‐ gelsesvarsel en stilling som souschef på en  tankstation. Hendes arbejdsopgaver på tank‐ stationen var i væsentlig grad af fysisk karakter  og havde mange lighedspunkter med arbejds‐ opgaverne hos supermarkedet. Under ansæt‐ telsesperioden på tankstationen blev der ikke  taget hensyn til hendes skulderproblemer, som  ikke var kendt for tankstationens ledere.  Hun udførte sit arbejde uden begrænsninger,  og opsigelsen af hende fra tankstationen havde  ikke med skulderproblemerne at gøre. Når de  anførte omstændigheder sammenholdes med  de foreliggende lægelige udtalelser fandt  ret‐ ten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at  F under sin ansættelse hos Grøndal Supermar‐ ked havde en funktionsnedsættelse med et  deraf affødt behov for kompensation. Da hun  således ikke kunne anses for handicappet i den  forstand, som forskelsbehandlingsloven fore‐ skriver, var supermarkedets opsigelse af hende  i oktober med henvisning til funktionærloven  120‐dages regel ikke i strid med denne lov.  Retten frifandt det følgelig for krav om godtgø‐ relse efter forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1,  eller funktionærlovens § 2b.   Afgørelserne kan ses på  www.domstol.dk/soehandelsretten 

21

Nyt om kollektiv arbejdsret

Sø­ og Handelsrettens dom af 28. august  2009 (F0013, 19 og 45­06 ) med sagkyndige  dommere   Ingeniørforening i Danmark som mandatar for  et medlem mod Energinet.dk   Ret til forholdsmæssig andel af fastholdelsesbo­ nus trods fratrædelse   I forbindelse med fusionen af 4 elselskaber blev  medarbejderne tilbudt en fastholdelsesaftale,  hvor virksomhedens oprindelige forslag om én  samlet udbetaling svarende til 12 månedsløn‐ ninger til de, der fortsat var ansat pr. 30. juni  2008, på baggrund af bemærkninger fra med‐ arbejderne, der i den forbindelse, med henvis‐ ning til domme i sager om fastholdelsesbonus,  tilkendegav som deres opfattelse, at denne ud‐ betales pro rata, såfremt en ansat forlader job‐ bet før udløbet af bonusperioden, blev ændret  til udbetaling af fastholdelsesbonus pr. 30. juni  2006 svarende 2 månedslønninger, pr. 30. juni  2007 svarende til 4 månedslønninger og pr. 30.  juni 2008 svarende 6 månedslønninger til  medarbejdere, der fortsat var ansat på de re‐ spektive tidspunkter. På den baggrund kræve‐ de en medarbejder, som fratrådte den 15. janu‐ ar 2008, en forholdsmæssig andel af bonusbe‐ løbet svarende til de 26 måneder af den samle‐ de fastholdelsesperiode på 30 måneder, han  havde arbejdet, eller 26/30 af 12 måneders løn.  Da der ikke i forbindelse med ændringen af  udbetalingsformen til årlige udbetalinger, var  taget afstand fra medarbejdernes forudsætning  om pro rate udbetaling til fratrædende, fandt  retten det nærliggende at forstå aftalen som  indeholdende en forudsætning herom. Funkti‐ onærlovens § 17 a, der efter § 21 ikke kan fra‐ viges til skade for medarbejderen, fastslår, at  der tilkommer en funktionær, som ifølge aftale  vederlægges med tantieme, gratiale eller lig‐ nende ydelser, og som fratræder sin stilling i et  løbende regnskabsår, en i forhold til hans an‐ sættelsestid i regnskabsåret afpasset del af den  ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han  havde været ansat i virksomheden ved regn‐ skabsårets slutning eller på det tidspunkt, ydel‐ serne i øvrigt udbetales. Bestemmelsen anven‐ der udtrykket ”vederlægges” og sondrer ikke 

22

mellem forskellige typer af vederlæggelse. Den  omfatter efter sin ordlyd enhver form for ve‐ derlæggelse, bortset fra dem, som er omtalt i §  17 a, stk. 2, om aktieoptioner mv., som ligeledes  typisk tildeles i det øjemed at fastholde medar‐ bejdere. Det følger allerede af den ubegrænse‐ de omtale af vederlæggelse i § 17 a, stk. 1, at  også vederlæggelse, som har til formål at fast‐ holde medarbejdere, er omfattet af bestemmel‐ sen, og indsættelsen af undtagelsen i stk. 2 gør  det utvivlsomt, at også vederlag, som gives med  henblik på fastholdelse af medarbejdere, er  omfattet af retten efter hovedreglen i § 17 a,  stk. 1. Den pågældende havde derfor krav på  delvis vederlag for det regnskabsår, hvor han  var fratrådt. Udbetalingen af dele af bonussen i  2006 og 2007 havde til formål at give medar‐ bejderne en lidt tidligere bonusudbetaling, end  hvis de skulle vente indtil 2008, men havde  efter det foreliggende ikke tilsigtet at forringe  medarbejdernes samlede udbetaling. Retten  fandt det på baggrund af aftalens eget indhold,  sammenholdt med formålet med § 17 a og for  at modvirke risikoen for omgåelse mest nær‐ liggende at give vedkommende 26/30 af det  samlede vederlag for hele perioden.   Dommen kan ses på  www.domstol.dk/soehandelsretten 

September 2009

Afskedigelsesnævnet  På baggrund af et ønske fra lønmodtagerside  om at få etableret et værn mod usaglige og vil‐ kårlige afskedigelser blev der i forbindelse med  revisionen af Hovedaftalen mellem LO og DA i  1960 etableret et sådant værn i aftalens § 4,  stk. 3. Efter denne bestemmelse skulle der tilli‐ ge oprettes en ny fagretlig instans, Afskedigel‐ sesnævnet, som kunne behandle klager over  angiveligt urimelige afskedigelser og tilkende  lønmodtageren en godtgørelse, hvis denne fik  medhold i klagen.  Nævnet, der begyndte dets virksomhed i 1961,  havde i starten alene kompetence til at tage  stilling til afskedigelser af lønmodtagere, der  var fyldt 20 år og havde været ansat uafbrudt i  mindst et år i den pågældende virksomhed, og  kunne maksimalt tilkende en godtgørelse sva‐ rende til 13 ugers løn. Ved efterfølgende revisi‐ oner af Hovedaftalens § 4, stk. 3, blev begræns‐ ningerne med hensyn til alder og anciennitet  gradvist lempet og godtgørelsesmaksimum  hævet. Efter den gældende § 4, stk. 3, er der  ikke noget alderskrav, anciennitetskravet er på  ni måneders uafbrudt beskæftigelse, og den  maksimale godtgørelse for en urimelig afskedi‐ gelse udgør 52 ugers løn.  Det er dog ikke alene med hensyn til alderskra‐ vet, anciennitetskravet og godtgørelsesniveau,  at der er ændret i Hovedaftalens § 4, stk. 3. Med  tiden er nævnets kompetence blevet udvidet til  tillige at omfatte brud på særlovgivning (i før‐ ste omgang ligebehandlingsloven og efterføl‐ gende andre love, fx foreningsfrihedsloven), og  hvis lønmodtageren efter denne lovgivning har  en anden retsstilling end efter Hovedaftalen og  gør dette gældende, skal nævnet lægge den  pågældende lovgivning til grund.    Afskedigelsesnævnet fik ved revisionen af Ho‐ vedaftalen i 1981 mulighed for at underkende  en urimelig afskedigelse, så ansættelsesforhol‐ det kan fortsætte. Endvidere er det praksis, at  nævnet ved siden af behandlingen af spørgsmå‐ let om afskedigelsens rimelighed også kan tage  stilling til, om en bortvisning har været beretti‐

get, hvis sagens parter er enige herom. I hen‐ hold til Hovedaftalens § 4, stk. 3, skal der finde  lokal forhandling og organisationsforhandling  sted, inden en sag behandles i Afskedigelses‐ nævnet.  Afskedigelsesnævnet er sammensat af en for‐ mand, der ved udnævnelsen er højesterets‐ dommer, samt to repræsentanter for lønmod‐ tagersiden og to repræsentanter for arbejdsgi‐ versiden. Nævnets afgørelser offentliggøres i  anonymiseret form på bl.a. Arbejdsrettens  hjemmeside. Efter EF‐domstolspraksis anses  faglig voldgift for en ret i henhold til EF‐ traktatens art. 234, hvilket må indebære, at  Afskedigelsesnævnet kan forelægge præjudici‐ elle spørgsmål for EF‐domstolen. Afskedigel‐ sesnævnets afgørelser kan tvangsfuldbyrdes. 

Særligt om 25‐års reglen  Efter Afskedigelsesnævnets faste praksis påhvi‐ ler der virksomheder en særlig forpligtelse til  så vidt muligt at undlade at afskedige medar‐ bejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i  virksomheden den overvejende del af deres  arbejdsliv, og at det derfor påhviler en virk‐ somhed ved afskedigelse af en medarbejder  med mere end 25 års anciennitet på opsigelses‐ tidspunktet at godtgøre, at afgørende hensyn  har gjort afskedigelse af en medarbejder med  så høj anciennitet påkrævet.   Der er således tale om en særlig afskedigelses‐ beskyttelse for medarbejdere med en ancienni‐ tet på 25 år eller mere. Dette kan illustres med  et par nyere afgørelser fra Afskedigelsesnæv‐ net: 

Afskedigelsesnævnets sag nr.  20081089 (tilkendegivelse)  Sagen omhandlede en virksomheds afskedigelse  af to medarbejdere. A havde knap 32 års ancien­ nitet ved afskedigelsen mens B havde knap 23  års anciennitet på dette tidspunkt. Opmanden  angav i bedømmelsen af sagen, at A var omfattet  af den særlige afskedigelsesbeskyttelse, der til­ kommer medarbejdere med 25 års anciennitet, 

23

Nyt om kollektiv arbejdsret

og at det var urimeligt, at virksomheden ikke i  overensstemmelse med det bebudede havde søgt  at omplacere og efteruddanne A, men i stedet  skred til afskedigelse. Da det ikke kunne anses  for godtgjort, at afgørende hensyn nødvendig­ gjorde, at A blev afskediget, havde A ret til en  godtgørelse. Den fastsattes til kr. 100.000,­ med  renter som påstået.  Med hensyn til B udtalte opmanden, at B ikke  havde arbejdet på virksomheden uafbrudt i 25  år. Spørgsmålet var herefter, om afskedigelsen  var sket ud fra saglige kriterier til vurdering af,  hvilke medarbejdere der bedst kunne undværes.  Da der ikke ved bevisførelsen var grundlag for at  antage, dette ikke skulle være sket med rimelig  hensyntagen også til anciennitet, skete der fri­ findelse for så vidt angik de rejste krav. 

Afskedigelsesnævnets sag nr.  20081168 (kendelse)  Sagen angik en virksomheds afskedigelse af en  57­årig medarbejder med 35 års anciennitet.  Herom udtalte opmanden, at afgørende hensyn  skulle have gjort det påkrævet at afskedige net­ op pågældende medarbejder frem for en anden  af de 60 ufaglærte medarbejdere med en væsent­ lig lavere alder og anciennitet. Da der var adskil­ lige arbejdsopgave, som den pågældende med­ arbejder ville være fuldt kvalificeret til at udføre,  og virksomheden ikke havde taget det nødvendi­ ge hensyn til pågældende medarbejders ancien­ nitet, havde denne ret til en godtgørelse.  Med hensyn til godtgørelsens størrelse pegede  opmanden på, at størrelsen af en godtgørelse  skal ”afhænge af sagens omstændigheder og  ancienniteten af den uberettiget afskedigede  arbejdstager”, idet godtgørelsen ikke kan over­ stige 52 ugers løn. Opmanden betegnede afske­ digelsen af den 57­årige medarbejder som åben­ bart urimelig. Han blev ikke fritstillet i opsigel­ sesperioden og virksomheden tilbød ham ikke at  trække opsigelsen tilbage, men tilbød ham en  godtgørelse på 100.000,­ kr. på betingelse af, at  han gav afkald på at anfægte afskedigelsen. På  den baggrund fastsattes godtgørelsen til et pas­

24

sende rundt beløb i nærheden af 35 ugers løn,  dvs. kr. 250.000,­.  Fra Afskedigelsesnævnets nyere praksis skal  der endvidere beskrives en sag, der ikke drejer  sig om praksis vedrørende 25 års anciennitet,  men som illustrerer, at godtgørelsen kan have  en betydelig størrelse også i tilfælde, hvor den  afskedigede medarbejder ikke har så lang anci‐ ennitet. Sagen skal ses i sammenhæng med  retsformandsafgørelsen i sag nr. A2008.613: 

Afskedigelsesnævnets sag nr.  20090111 (kendelse) og A2008.613  Inden Afskedigelsesnævnet tog stilling til af‐ skedigelsen af en medarbejde, der havde frem‐ sat krav overfor en arbejdsgiver om betaling af  pension i overensstemmelse med overenskom‐ sten, blev spørgsmålet om betaling af pensi‐ onsbidrag og bod i den forbindelse behandlet  ved Arbejdsretten. Her lagde retsformanden i  afgørelsen til grund, at baggrunden for afskedi‐ gelsen af medarbejderen var, at han efter at  have drøftet spørgsmålet med fagforeningen  overfor arbejdsgiver fastholdt, at virksomhe‐ den skulle indbetale overenskomstmæssige  pensionsbidrag, og at virksomhedens direktør i  forbindelse med udlevering af en fyreseddel  havde truet medarbejderen med at rejse krav  for leje af materiel og at miskreditere ham in‐ den for branchen, hvis han fastholdt kravet om  betaling af pensionsbidrag. Retsformanden  fandt på den baggrund, at der ‐ ud over det  erkendte brud på overenskomsten i form af  manglende indbetaling af pensionsbidrag – var  begået et alvorligt brud på Hovedaftalens § 1,  og bod fastsattes til kr. 50.000,‐.  I Afskedigelsesnævnet fandt opmanden i over­ ensstemmelse med Arbejdsrettens bevisresultat,  at virksomhedens forklaring om, at afskedigel­ sen skyldtes arbejdsmangel, i det hele måtte til­ sidesættes.Opmanden anførte, at opsigelse af en  medarbejder begrundet i dennes krav om beta­ ling af overenskomstmæssige pensionsbidrag  udgør et særdeles groft brud på Hovedaftalens  § 4, stk. 3,, og grovheden forstærkes af truslen  om miskreditering og det uberettigede beta­

September 2009

forhold for ansatte og fratrædelse med prakti‐ ske eksempler og centrale blanketter optaget  som bilag. 

lingskrav. Opmanden fandt, at der tilkom med­ arbejderen en betydelig godtgørelse, og at det  var uden betydning for størrelsen heraf, at virk­ somheden var blevet pålagt bod i Arbejdsretten  for det i det væsentlige samme forhold. Uanset  medarbejderens anciennitet på knap 1½ år på  opsigelsestidspunktet fastsattes godtgørelsen til  kr. 100.000,­, ca. svarende til 13 ugers løn. 

Pjece  

 

Simon Neergaaard‐Holm: 

Litteratur 

Kort om ansættelse af elever 

Oversigtsværk  Ole Hasselbalch:  Arbejdsret  10. udgave af lærebogen, der gennemgår reg‐ lerne om virksomheders, medarbejderes og  organisationers forhold til hinanden på ar‐ bejdsmarkedet i afsnittene almene problemer,  ansættelsesretten og den kollektive arbejdsret  samt arbejdsmiljøretten og kildeskattereglerne,  alt med tilhørende materialesamling, eksem‐ pler og tests. 

DA Forlag 2009   482 sider. 590 kr. + moms  

15. udgave af den årlige oversigt over regler,  procedurer, forpligtelser og de mange tilskuds‐ ordninger, der kendetegner området, med hen‐ visning til relevante hjemmesider og centrale  blanketter optaget som bilag.   DA Forlag 2009   60 sider. 120 kr. + moms    

Artikler    Bárdur Larsen:  Fristreglen ved offentlig ansættelse 

Specialfremstilling 

Beskriver retsgrundlaget på det meget restrik‐ tive syn på frister i forbindelse med ansøgnin‐ ger til offentlige stillinger og fremkommer med  nogle retspolitiske bemærkninger om hen‐ sigtsmæssigheden af denne praksis.  

Jørgen Boe og Claus Juel Hansen: 

Juristen 2009/3 side 63 

Direktørkontrakten 

 

6. udgave af standardværket om direktørens  retsstilling med et nyt afsnit om incitamentsaf‐ lønning og en modelkontrakt. 

Karsten Revsbæk: 

Thomson Reuters 2009 

På baggrund af de senere års omfattende for‐ valtningsretligt orienterede retspraksis gen‐ nemgås Højesterets domme i to sager (UfR  2009 side 104 og 704, omtalt i Nyt om Kollektiv  Arbejdsret december 2008) som bl.a. belyser  den såkaldte tålegrænse for tjenestemænd.  

Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag 2009  544 sider. 1.000 kr.   

388 sider. 696 kr. + moms   

Håndbog  Anne‐Lise Heidelberg: 

Nedlæggelse af tjenestemandsstillinger med  efterfølgende forflyttelse 

Løn­ og personaleadministration håndbogen  2009  

Juristen 2009/3 side 81 

11. udgave af opslagsværket, der behandler de  juridiske aspekter, en lønadministrator skal  kende, opdelt i hovedafsnittene ansættelse, 

Kaj Larsen: 

  Afskedigelse af åremålsansat direktør i kommu­ ne på grund af grov misligholdelse 

25

Nyt om kollektiv arbejdsret

Gennemgang af og kommentarer til Højesterets  dom af 21. januar 2009 (Ugeskrift for Retsvæ‐ sen 2009 side 999, omtalt i Nyt om Kollektiv  Arbejdsrets martsnummer)  Juristen 2009/4 side 117       Jens Kristiansen:  Organisationsansvar for manglende pålæg ved  overenskomststridige strejker  Gennemgang af og kommentarer til Arbejdsret‐ tens dom af 4. december 2008 (A2007.908,  omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets decem‐ bernummer)  Arbejdsretligt Tidsskrift Online    Kerstin Ahlberg:  Ännu ett klargörende från Europadomstolen:  Stridsrätten del af föreningfriheten  Omtaler Menneskerettighedsdomstolens afgø‐ relse af 21. april 2009 i en sag mod Tyrkiet  (68959/01) om begrænsning af strejkeretten  for tjenestemænd (konventionens art. 11)   EU & arbetsrätt 2/2009 kan ses på  http://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/  09­2/06.asp    

Rapporter  SarahFred berg, Lone Hougaard, Martin Jeppe‐ sen og Erik Simonsen:  Førtidspension og flexjob 

 

26

Med udgangspunkt i en konstatering af, at an‐ tallet af personer, der er på offentlig ydelse  eller i beskæftigelse med offentligt tilskud har  udviklet sig således, at fleksjobbere og førtids‐ pensionister nu overstiger 300.000, samt ana‐ lyser, som viser, at der er stor forskel i antallet  af tilkendelser af såvel førtidspension som  fleksjob fra kommune til kommune, opfordres  til en kvalificeret debat om ordningerne.   DA 2009  98 sider. Kan også ses på www.da.dk under  Nyheder og Analyser, Rapporter og Analyser     Steen Scheuer:  Funktionær eller ej?   Den første opgørelse af funktionæromfanget på  det danske arbejdsmarked viser at hele 53 %  af de beskæftigede er lovfunktionærer, 11 %  har aftalte funktionærvilkår, 32 % er alene  overenskomstbeskyttet og 4 % hverken er be‐ skyttet af funktionærloven eller overenskomst.  Det vil sige at 2/3‐dele af det danske arbejds‐ marked er reguleret ud fra eller med reference  til funktionærloven. Den store funktionærandel  gør, at der, i modsætning til, hvad den såkaldte  flexicurity‐model ellers tilsiger, udgår en vis  ansættelsesbeskyttelse fra funktionærloven for  en stor  del af de danske lønmodtagere.  Analysen, der er udarbejdet på opdrag af og i  dialog med HK/Privat kan ses på  http://hk.dk/privat/aktuelt/nyhedsarkiv_privat/maj_2009/ flest_funktionaerer_paa_det_danske_arbejdsmarked