NR..6.-.NOVEMBER.2006

NR . .6 .- .NOVEMBER .2006

eU daneX 2006

HelpanSafety 57 60 01 11

Vi tilbyder førstehjælpsudstyr, brandudstyr, træningsdukker til HLR og AED , hjertestarter, undervisningsmaterialer, førstehjælpsbøger og hæfter, forbindinger, og meget andet. Se vores hjemmeside www.helpansafety.dk

Internet-butik med mulighed for betaling med betalingskort, bankoverførsel og at indtaste EAN nr. hvor faktura sendes til indscanning.

LEDER / INDHOLD

De frivillige i redningsberedskabet svigtes Regeringens midtvejsevaluering for det nuværende forlig om redningsberedskabet i Danmark lagde op til en styrkelse og øget nyttiggørelse af frivilligelementet i redningsberedskabet. Beredskabsforbundet har derfor haft store forventninger til beredskabsforliget efter 2006, hvor vi har set frem til, at frivilligområdet ville få en fremtrædende rolle i forliget, og at Beredskabsforbundet som den centrale organisation derfor ville blive tilgodeset. Det forlyder imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Beredskabsforbundet stiller sig derfor uforstående over for den prioritering, som frivilligområdet foreløbigt har fået i regeringens første udkast – så vidt forlydende – til det kommende beredskabsforlig. Godt 30 % af personellet i redningsberedskabet udgøres af kommunale og statslige frivillige, og de indgår derfor som en væsentlig ressource i beredskabet. Det viser sig desuden, at behovet for frivillige i de kommunale beredskaber vil stige efter kommunesammenlægningerne pr. 1. januar 2007. På nuværende tidspunkt anslår de kommunale beredskabschefer, at de vil mangle minimum 1.500 frivillige i det nye år. Det er en væsentlig forøgelse af den nuværende ressource. Ved en styrkelse af Beredskabsforbundet vil samfundet derfor få en organisation, der i samarbejde med de kommunale beredskabschefer vil kunne gennemføre lokale og landsdækkende hverveaktiviteter. Der vil altid være et behov for frivillige, og regeringens udkast lægger flere steder op til en øget mandskabskapacitet på forskellige områder. Der er ikke lagt op til, hvordan den øgede kapacitet specifikt skal sammensættes, men der kan næsten ikke herske nogen tvivl om, at den til dels må bygge på den frivillige ressource, da det ganske enkelt vil være en for økonomisk bekostelig affære at ansætte sig ud af behovet. De seneste år har trusselsbilledet og behovet for et alsidigt beredskab nemlig ændret sig markant. Her tænkes bl.a. på terrortruslen, men også på naturkatastrofer og pandemier, som vi har oplevet på nærmeste hold i de forgangne år. Det betyder, at der er behov for et redningsberedskab, der kan håndtere vidt forskellige indsatsområder – måske endda på samme tid. Fugleinfluenza-pandemien i 2006 er en katastrofetype, hvis omfang man ikke tidligere har oplevet herhjemme, og i forbindelse med indsatsen har man kunnet trække store ressourcer på de

Nummer 6 - november 2006 - 26. årgang Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01 Web: www.beredskab.dk E-mail: [email protected] Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

frivillige i redningsberedskabet til registrering og opsamling af fugle. Den samme ressource har man kunnet trække på, når det har drejet sig om naturkatastrofer. Her har de frivillige også haft en stor aktie i, at følgevirkningerne af de seneste par års miljø- og naturuheld er klaret med en hurtig indsats. I disse situationer overgår arbejdsopgaverne kapaciteten af, hvad det fastansatte personel alene vil kunne klare. Derfor er det vigtigt, at redningsberedskabet råder over et supplement, som kan træde til, når der er behov for det. Men det forudsætter, at man har det nødvendige supplement og er på forkant med udviklingen, og dermed ikke halter bagefter. Desværre viser det sig sværere og sværere at rekruttere frivillige til redningsberedskabet, og en væsentlig styrkelse af hverveaktiviteter og en imagekampagne for frivillige i redningsberedskabet, som den hjemmeværnet i øjeblikket kører, vil efter Beredskabsforbundets vurdering være med til at sikre det frivillige supplement i fremtiden. En økonomisk styrkelse af Beredskabsforbundet vil give det, som samfundet efterspørger: En organisation der kan iværksætte forebyggende informationskampagner over for befolkningen, der i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer kan sikre en fortsat tilgang af frivillige til redningsberedskabet, der kan afholde og administrere befolkningskurser, og som kan sikre de frivilliges vilkår i redningsberedskabet. Så vidt vides lægger regeringens udkast foreløbigt ikke op til denne styrkelse, da der kun er tale om en økonomisk forøgelse, der på ingen måde vil kunne modsvare de nævnte behov, som er nødvendige for at have en slagkraftig organisation. Det store antal frivillige stiller krav om, at der bag dem findes en organisation, der kan varetage alle deres interessefelter, og som kan foretage modtræk til fremtidens behov. Forhåbentlig vil forhandlingerne, som i skrivende stund indledes, mellem Folketingets partier vise et andet billede. Et billede der tegner lyst for de frivillige i redningsberedskabet og for Beredskabsforbundet, og som giver vished om, at de frivillige stadig vil være en værdsat bestanddel af redningsberedskabet. De yder hvert år en uegennyttig indsats, der opgjort i kroner og ører overstiger et 3-cifret millionbeløb. Dét er, når hjælp i bedste forstand er en æressag. BEREDSKAB

Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard 5 2300 København S Tlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39 Oplag: 10.576 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005

Redaktion: Informationschef Mads Jakobsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

ISSN 0908-9594

Beredskab 

Indhold Kredssammenlægninger . . . . . . . . 4 Fondsmidler til . Beredskabsforbundet . . . . . . . . . 5 Uddannelse og værdiskabende . aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Hvervning af frivillige . . . . . . . . . . 8 EU DANEX 2006 . . . . . . . . . . . . 10

Førstehjælps­kurser til småøer . . 12 Frivillige indsat mod . oversvømmelser . . . . . . . . . . . . 13 Beredskabsforbundet til fest . i Bella Center . . . . . . . . . . . . . . 14 DGI-hjælperfest . . . . . . . . . . . . . 16 Forebyggelse med simple . virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Beredskabet uddanner . hjemmeværnsfolk . . . . . . . . . . . 19 Debat: Skuffelse og glæde . . . . . 20 Regioner og kredse . . . . . . . . . . 21 Deadline til næste nummer den 22. december 2006 - bladet udkommer den 25. januar 2007.

Abonnement: 2006, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, amter og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder. Forsidefoto: Michael Jørgensen

Kredssammenlægninger

Kredssammenlægn Beredskabsforbundet er klar med en ny struktur. 103 kredse og 8 regioner bliver til 75 kredse/klubber og 5 regioner.

Af Bent Mortensen, landschef Selv om der bliver færre kredse og regioner, så er der tale om en forbedring i organisationen. En kreds dækker nu en kommune, så de lokale kompetence- og samarbejdsforhold er enkle. I kommunen er der kun én kredsleder, og der er kun én beredskabschef. Færre kredse, flere vicekredsledere Det har været en vigtig del af ændringen, at alle de hidtidige grupper af frivillige, som i dag danner deres egen kreds, stadig kan komme til orde i Beredskabsforbundet. Derfor er der blevet flere vicekredsledere. Ideen er, at hver gruppe frivillige har sin egen vicekredsleder, som er medlem af kredsledelsen, af regionsårsmødet og af landsrådet. I alt vil der blive 75 kredsledere, men 97 vicekredsledere. En vanskelig opgave Kredssammenlægningerne har ikke været en nem opgave alle steder. Samtidig med, at de nuværende kredsledelser skulle forholde sig til et sammenlægningsudvalg, der havde alt for travlt til, at almindelige mennesker skulle kunne følge med, så måtte mange også se i øjnene, at de ikke

skulle være ledere i Beredskabsforbundet mere. Færre kredse betyder jo færre kredsledere. Det har givet et indlysende problem. Hvis man skal arbejde for en sag, så skal man også vide, at man har en plads i det nye system. De som på grund af reformen skal træde et skridt tilbage, skal have lov til at gøre det i fred og ro. De skal ikke være frontfigurer i en organisation, der forandrer sig til skade for dem. Derfor er der i dette år gjort et betydeligt arbejde for at bringe kredsene sammen, inden sammenlægningsudvalgene var klar til at tale med os. De fleste kredse har også på forhånd besluttet sig for, hvem de vil satse på som kredsleder i den nye kreds, hvem der skal være medlem af Beredskabskommissionen, hvem der skal være vicekredsleder, osv. At den proces har været vanskelig, ses af nogle enkelte tilfælde, hvor regionsledelserne har måttet gribe ind ved at udpege den person, der skal repræsentere Beredskabsforbundet i overgangsperioden.

nye kreds imidlertid har samme navn som en af de gamle kredse, så kan det godt føles, som om det er den kreds, der på en eller anden måde skal dominere. Landsledelsen har diskuteret problemet og har besluttet, at der som udgangspunkt ikke kan vælges andet navn end kommunenavnet. Det skyldes, at navnet skal holde i mange år, og om nogle få år forbindes kommunenavnet med den nye kommune i stedet for med den gamle. Landsledelsen udtrykker forståelse for de følelser, som bliver krænket ved at antage et ”fremmed” navn, men mener, at det på lidt længere sigt er det eneste rigtige. Der er dog undtagelser. Nogle kommuner har samordnet redningsberedskabet, som derved enten får et dobbelt-navn (f.eks. Rudersdal-Hørsholm brandvæsen) eller et helt nyt navn (f.eks. Nordsjællands Brandvæsen). I de tilfælde accepterer landsledelsen, at Beredskabsforbundets kreds hedder det samme som redningsberedskabet, f.eks. Rudersdal-Hørsholm kredsen.

Kredsens navn Kredsenes navne har givet anledning til mange gode diskussioner. Når man smelter 2 eller 3 kulturer sammen, så kan det være godt at lave en fælles start. Når den

Beredskabsforbund i 88 kommuner Selv om der kun er 75 kredse i Beredskabsforbundet, så dækker vi 88 af de 98 nye kommuner. Det skyldes, at der er kommuner, hvor redningsberedskabet

Beredskab 

Fondsmidler

ninger

Fond�mid��� �i� B���d��ab�fo�b�nd�� Virksomheder med interesse for det omgivende samfund vælger at støtte Beredskabsforbundet. Af .Mads .Jakobsen Beredskabsforbundet har ikke tidligere i samme omfang som i år ansøgt om fondsmidler. Anstrengelserne har været yderst positive. Allerede nu har en række danske virksomheder valgt at støtte forbundet, hovedsageligt til køb af førstehjælpsdukker. Fondsmidlerne har en væsentlig værdi, ikke kun for beredskabet, men også for bidragyderne og deres image. Derfor vil vi i stigende grad involvere virksomheder og fonde i fremtiden, som er profilbevidste og oplever et ansvar over for samfundet. I 2006 har vi modtaget fondsmidler fra; » Jyske Bank: kr. 25.000 » Danfoss. Fabrikant Mads Clausens Fond: kr. 7.500 » Carlsbergs Mindelegat: kr. 32.500 » JL-Fondet: 80.000 kr. » Brødrene Hartmanns Fond: kr. 32.187,50 » TrygFonden: kr. 1.610.000

er samordnet, sådan at en kreds dækker 2 kommuner. Desuden er der i hele det storkøbenhavnske område 6 kredse, der tilsammen dækker 16 kommuner. Kommunerne i hovedstadsområdet er jo ikke så gode til at bruge frivillige. Af de 10 kommuner, hvor der ikke forventes at være en forbundskreds (eller beredskabsklub) i løbet af næste år, vil der kun være en enkelt kommune, der bruger frivillige. Når der kun er en enkelt kommune tilbage med frivillige, men uden kreds/klub, er det et resultat af, at Beredskabsforbundet har arbejdet målbevidst på at få alle med, og det ser faktisk ud til at lykkes. ú

I alt er det blevet til: kr. 1.787.187,50 Hertil skal lægges et samlet beløb på kr. 210.000, der stammer fra forskellige sponsorbeløb til Beredskabsforbundet. Disse beløb er ikke øremærkede til bestemte formål. Det er et godt og sundt skulderklap for det, som forbundet står og arbejder for, og den indsats redningsberedskabet yder. Vi får fortsat brug for tilskud i form af fondsmidler og sponsorater, hvorfor vi på kort og lang sigt skal være bedre til at fremhæve betydningen af det redningsberedskab, vi er, og den forebyggende effekt, som vi kan være. ú

Beredskab 5

Aktiviteter for frivillige

Uddannelse & værdiskabende a for Beredskabsforbundets medle Landskontorets strategi- og udviklingssekretariat har undersøgt, om der er muligheder og ikke mindst interesse for blandt aktive medlemmer i det kommunale redningsberedskab at uddanne sig til at løse flere eller nye opgaver. Af Anders Dragkilde, Strategi- og . udviklingssekretariatet samt frivillig i redningsberedskabet Foruden en arbejdsgruppe har 20 frivillige fra det kommunale redningsberedskab bidraget med deres viden og idéer til opgaver og uddannelsestiltag, der kan medvirke til, at de frivillige kan indgå i løsningen af flere operative opgaver. Undersøgelsens omdrejningspunkt har været at afprøve interessen for at medvirke i løsningen af en række udvalgte opgaver i det kommunale redningsberedskab samt at indhente en lang række idéer og forslag til opgaver og uddannelsestiltag, som de medvirkende selv foreslår. Idéer og forslag der kan inspirere det videre strategiske arbejde for at styrke de frivilliges position i det kommunale redningsberedskab. Interesse for yderligere uddannelse På baggrund af interviewspørgsmål spørges der til interessen for yderligere at uddanne sig til at løse en række beredskabsopgaver. Dernæst spørges der til interessen for at løse værdiskabende opgaver i Beredskabsforbundets regi. De opgaver, som de medvirkende blev spurgt om at forholde til, er kendte funktioner i relation til eksempelvis katastrofeførstehjælp, ventepladsfunktion, kyst- og søredningsopgaver. Desuden også sneberedskabs- og kørselstjenesteopgaver samt opgaver ved naturkatastrofer, oversvømmelser – herunder følgeskadebekæmpelse, f.eks. træfældning, afdækning ved stormskader. Endvidere blev der spurgt, om der var interesse for bl.a. at uddanne sig til at løse informationsaktiviteter om brandfore-

byggelse, førstehjælp eller samariteropgaver samt uddannelse til opsætning af hjertestartere og andet redningsudstyr for Beredskabsforbundet. Videreudvikling af opgaver Et væsentligt resultat af undersøgelsen er en lang række interessante idéer til opgaver og uddannelsestiltag fra de medvirkende frivillige, der blev indhentet under og efter interviewene. Eksempelvis indkom der forslag om at revidere samariteruddannelsen, yderligere uddannelse

til at indgå i bådberedskab, til at løse følgeskadebekæmpelse efter brande, til at rydde træer ved stormfald, uddannelse til løsning af vagtopgaver, kørselsopgaver ved akutte indsatser eller for hjemmeplejen mv. Forslag til tiltag, der kan skærpe uddannelseskompetencerne og på sigt bidrage til at forstærke de frivilliges position i redningsberedskabet. Undersøgelsen viser, at der er en særde-

Beredskab 

les positiv interesse blandt de medvirkende for yderligere at uddanne sig til at varetage de foreslåede opgaver. Derfor kan der under forudsætning af finansiering via enhedstimebetalingssystemet med fordel igangsættes de nødvendige supplerende uddannelsestiltag for at imødekomme denne interesse. Interessen blandt de medvirkende modsvarer en række behov, der i forskellige rapporter og analyser samtidig omtales som efterspurgte i det kommunale redningsberedskab. Dermed viser undersø-

gelsen, at der er et rimeligt sammenfald med efterspørgslen på opgavevaretagelse ved mange af landets kommunale redningsberedskaber og de frivilliges ønsker for at uddanne sig til løsningen heraf. Anbefalinger til det videre strategiske arbejde Anbefalingerne til det videre strategiske udviklingsarbejde omfatter derfor, at frivil-

aktiviteter emmer

lige i tilbygning til funktionsuddannelserne også uddannes til at løse mere lokalt tilpassede funktioner inden for bestemte opgavetyper. Det vedrører tilpassede uddannelsesmoduler i løsningen af eksempelvis sjældent forekommende katastrofesituationer, som er særlig relevante for frivillige at løse i kommunerne. Hvad angår opgaver for Beredskabsforbundet, foreslås der en eskalering af informationsaktiviteter og eventuelt uddannelse

af frivillige til at løse af informationsopgaver om eksempelvis brandforebyggelse og førstehjælp. Opgaver der ikke nødvendigvis forudsætter en omfattende forudgående funktionsuddannelse, og som derfor kan appellere til flere interesserede. Der kan også være tale om uddannelse til at opsætte og eventuelt efterse førstehjælps- og redningsudstyr i forbindelse med Beredskabsforbundets forebyggende og livreddende kampagner.

Det er klart!

Mulighederne for at styrke frivilligelementet i det kommunale redningsberedskab og samle interesse for at uddanne sig til at løse opgaver i Beredskabsforbundets regi er således til stede. Undersøgelsen viser, at der er mulighed for at styrke de frivilliges position i det kommunale redningsberedskab og i Beredskabsforbundets regi. ú

Axel Ketner A/S fører godkendte lysbroer såvel som enkeltlygter i blå. •

Både til permanent montering såvel som magnetmontering

•

Mulighed for inviduel opbygning

•

Lysbroer kan leveres i ønsket længde

•

12 eller 24V

•

Mulighed for synkronisering af flere lygter Yderligere information

RING 7080 7345


 

 

Anviser nærmeste afdeling

Beredskab 



Hvervekoncept

Hvervning af frivillige i kommunerne Beredskabsforbundet har i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk udarbejdet et nyt koncept til hvervning af frivillige i kommunerne.

tidligere oplæg. Hvervekonceptet kan findes på www.beredskab.dk under fanebladet ”Beredskab i samfundet → For beredskabschefer”. Hvervekonceptet er punktvis og forholdsvis kronologisk opbygget og med links til relevante hjemmesider og oplysninger. På denne måde skulle arbejdet med en hvervekampagne være rimeligt overskueligt.

Af Solveig Andersen, . vicedirektør Beredskabschef Kenneth Jaquet, kredsleder Xenia Jaquet, regional informationsassistent Irene B. Christensen samt regionsleder Else Højsager har udarbejdet første udkast til konceptet. Herefter blev

der dannet en arbejdsgruppe bestående af beredskabschef Niels Mørup, regionsleder Else Højsager, konsulent Benthe Petersen, tidligere informationschef Charlotte Damsbo samt vicedirektør Solveig Andersen. Sidstnævnte arbejdsgruppes opgave var at videreudvikle hvervekonceptet ud fra det

Ginge-Kerr Danmark Argonite® Brandslukningssystem Ginge-Kerr

• Miljøneutral • Sikkert at anvende i bemandede rum • Beskadiger ikke det beskyttede udstyr • Særdeles velegnet til slukning af brande i elektronisk udstyr • Minimum driftsstop efter en brand • Lave genopfyldningsomkostninger

En succesfuld kampagne For at en hvervekampagne kan lykkes med succes, er det af stor vigtighed, at kampagnen har opbakning både af beredskabschefen i kommunen og i kredsledelsen og ikke mindst, at kampagnen gennemføres i et tæt samarbejde. Beredskabschefen og kredslederen bør i fællesskab udpege relevante personer, herunder eventuelt en kommunal tovholder, der skal planlægge, gennemføre og deltage i kampagnen. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan der anvendes fastansat/deltidsansat personale i kampagnen, f.eks. fastansatte/deltidsansatte med viden om den tjenestegren, der hverves til. Inden hvervekampagnens påbegyndelse er det særdeles vigtigt at afklare en del forhold som f.eks.: » Hvor mange frivillige ønskes » Hvilke tjenesteområder skal der hverves til

Ginge-Kerr Danmark A/S ( 36 77 11 31 - Øst • ( 76 22 30 31 - Vest * [email protected] • www.ginge-kerr.dk

Beredskab 

» Hvilke krav skal der stilles til de frivillige » Hvad kan beredskabet tilbyde de frivillige » Efterfølgende økonomi Regional hvervegruppe Som noget helt nyt vil Beredskabsforbundet oprette en ”professionel” hvervegruppe i hver region. Denne hvervegruppe har til formål at vejlede og være sparringspartner for kommunen og kredsen i forbindelse med hvervekampagner. Denne regionale hvervegruppe skal betragtes som et tilbud til f.eks. de kommuner/kredse, der ikke pt. har den fornødne erfaring og viden omkring hvervekampagner. Hvervegruppen kan rekvireres enten af beredskabschefen eller kredslederen. Beredskabsforbundets konsulenter vil ligeledes være til rådighed i forbindelse med hvervning i kommunen. Få inspiration I hvervekonceptet på hjemmesiden vil der være links til eksempler på lokalt udarbejdede brochurer, som der kan tages udgangspunkt i. Lokalt udarbejdede brochurer vil ofte have den største effekt blandt befolkningen, da der kan informeres om specifikke lokale forhold og indeholde andre lokale islæt. Endvidere vil der ofte være mulighed for at udarbejde lokale brochurer i samarbejde med den kommunale informationsafdeling. Der er

selvfølgelig også mulighed for at rekvirere plakater, brochurer mv. på Beredskabsforbundets landskontor. Der er links til Beredskabsforbundets brochurer og plakater i hvervekonceptet. Afhængig af resultatet af beredskabsforliget efter 2006 har Beredskabsforbundet til hensigt, at udarbejde nye brochurer for flere af tjenesteområderne. Beredskabsforbundets regioner har hver en pulje af udstillingsmateriel. Dette materiel kan naturligvis benyttes i forbindelse med hvervekampagner. Hvervekonceptet giver endvidere anvisning på, hvorledes det kommunale beredskab

kan udvælge de bedst egnede frivillige. Arbejdsgruppen har indhentet oplysninger om metoder til udvælgelse fra Roskilde Brandvæsen og DFI, Hedehusene, der særdeles velvilligt har stillet deres viden til rådighed for arbejdsgruppen vedr. hvervning. Behov for frivillige I samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer udarbejdede Beredskabsforbundet i 2005 en analyse om behovet for frivillige i Redningsberedskabet. Analysen viser bl.a., at det aktuelle behov for frivillige er på ca. 800 personer. Beredskabschefernes forventede behov

for frivillige stiger til minimum 1.500 frivillige i 2007 (efter kommunesammenlægning og implementering af risikobaseret dimensionering). Der er derfor al mulig grund til at påbegynde hvervning af frivillige allerede på nuværende tidspunkt ikke mindst, fordi tidsfristen for gennemførelse af en veltilrettelagt kampagne skønnes at være ca. 4 måneder. I enkelte kommuner er der mangel på deltidsansatte brandmænd. Ved at uddanne frivillige i brand og redning dannes der et grundlag for rekruttering af deltidsansatte brandmænd, hvilket beredskabschefen ligeledes bør

have for øje. Det skal samtidig præciseres, at Beredskabsforbundet ikke har intentioner om at overtage arbejdet fra deltidsansatte. Frivillige i redningsberedskabet skal kun anvendes, når andre ressourcer er opbrugt eller til opgaver, der ellers ikke ville være udført. Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Beredskabsforbundet skal derfor stærkt opfordre de kommunale beredskaber til iværksættelse af lokale hvervekampagner. ú

WWWLMRAS

■,9'4%2,%$))VAGT 2%#/),R’GDYK ■!,!2--/$4!'%2% ■6!'42!$)/%2ALLETYPER ■(%!$3%43ALLETYPER ■ .!6)'!4)/.0#4OUCH

nLIDTMERERADIO


Telefon 7010 6555

.IROS 3WISSPHONE -OTOROLA )COM 3AVOX #EO4RONICS .OKIA4%42!OG2OHILL

Beredskab 

Fax 7010 6655 [email protected]

EU-beredskabsøvelse

EU DANEX 2006 – i samarbejdets navn Et fly. En terrorist. En kemisk bombe. En farlig kombination der udgjorde scenariet i en af dette års EU DANEX 2006 øvelser, der blev afholdt i både Danmark og Sverige.

Af Mads Jakobsen EU DANEX 2006 blev afholdt i dagene 18. – 22. september og er en fuldskalaøvelse beredskabsøvelse med fokus på internationalt samarbejde mellem forskellige indsatsgrupper. Øvelsen var arrangeret af Beredskabsstyrelsen og er den største af sin art i Danmark med deltagelse af redningshold fra i alt syv lande (Litauen, Estland, Ungarn, Slovenien, Tyskland, Sverige og Danmark). Kodeordet for hele øvelsen er samarbejde. Samarbejde på tværs af landegrænser På baggrund af terrorangrebet i Madrid 11. marts 2004 vedtog EUlandene en erklæring om at støtte hinanden i tilfælde af terrorangreb og naturkatastrofer. Hvert år afprøver EU-landene i en øvelse beredskabernes evne til at samarbejde. Det sker med det formål at træne og forbedre eksisterende procedurer for varsling, udvælgelse, mobilisering og afsendelse af redningsstyrker. Der bliver således mulighed for at sammenligne metoder, at fremme samarbejdet mellem medlemsnationerne og at udvikle koordinationen mellem de nationale redningsstyrker for bl.a. at forbedre effektivitet og hurtighed, hvormed der sættes ind over for katastrofetilfælde. EU DANEX 2006 var derfor en nødvendig øvelse, der satte fokus på at træne og forbedre eksisterende procedurer for alarmering, modtagelse og indsættelse af international redningsassistance i tilfælde af en stor eller langvarig ulykke i et medlemsland. Forskellige scenarier I de 5 dage, som øvelsen varede, regnede det ned med ulykker over Danmark og Sydsverige. Øvelsen tog udgangspunkt i, at terrorister slog til flere steder på samme tid. Ulykkernes omfang oversteg derfor de to landes beredskabskapaciteter, hvilket medførte, at de

Zodiac Hurricane

De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne eller lukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330 www.unisafe.dk - [email protected]

Beredskab 10

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

danske og svenske myndigheder måtte rekvirere hjælp fra øvrige EU-medlemslande. Under øvelsen bliver enhederne fra de forskellige deltagerlande trænet i samarbejds- og kommunikationsprocedurer og herunder i at holde kontakt til EU Monitoring and Information Centre (MIC), som koordinerer samarbejdet mellem landene, via det såkaldte On-Site Operations Coordination Centre (OSOCC). Der var flere forskellige former for kemiske stoffer på spil ved de fleste af scenariets ulykker. En kemisk bombe sprang under en terroristaktion i et fly i Kastrup Lufthavn, et naturgasanlæg blev af et terrorangreb i Korsør, et passagertog og godstog stødte sammen med et kemisk udslip til følge i Storebæltstunnelen, uheld med transport af radioaktivt affald i Revinge, angreb på godstog med ammoniak Revinge og angreb på en kommandocentral med sennepsgas Revinge. Redningsholdene fra udlandet var allerede på forhånd informeret om ulykkernes indhold, så de kunne have det rette udstyr med til løsning af opgaverne. De forskellige hold bestod derfor af eksperter i bekæmpelse af kemiske og nukleare uheld og redningshold, der er uddannet til indsats i kemisk forurenede miljøer. Udfordrende øvelse – Den største udfordring under øvelsen er at få landenes samarbejde til at fungere på trods af sprogbarriererne. Kommunikationen mellem de forskellige redningshold kan blive temmelig vanskelig. Det er jo det, som er formålet med øvelsen, og det kan vi kun forbedre ved at træne, siger Michael Elmquist, der er Beredskabsstyrelsens projektleder for øvelsen. Det er yderst sjældent, det danske beredskab har haft behov for hjælp udefra, så derfor kan øvelsen give nogle værdifulde erfaringer i, hvordan man indsætter

udenlandske redningshold, mener Michael Elmquist. Han tror dog ikke, at man vil se situationer, hvor hele syv lande støtter det danske redningsberedskab. – Det er lidt urealistisk, at vi inviterer så mange styrker til at komme Danmark til undsætning, men det er absolut sandsynligt, at vi kommer til at skulle samarbejde et andet sted ude i verden, forklarer Elmquist. Han mener bestemt, at øvelsen har været en succes. – Det kan der næppe være tvivl om. Det moderne samfund er sårbart, og både naturkatastrofer, tekniske katastrofer og terrorhandlinger får stadig større konsekvenser. Det betyder,

Beredskab 11

at vi må være forberedt på at samarbejde på tværs af landegrænserne, når katastrofer indtræder. Danske redningshold har mange gange arbejdet i udlandet, og en dag får vi måske selv behov for at tilkalde hjælp udefra. Øvelsen viste, at vi kan kommunikere på trods af sprogforskelle, og vi kan samarbejde langt hen ad vejen på trods af forskelligt udstyr, træning og indsatsretningslinier. Men vi kan, og vi skal blive ved med at øve, øve og øve, slutter Michael Elmquist. Den næste EU-øvelse bliver afholdt i Luxembourg til næste år. ú

Førstehjælp

F������������������� ørstehjælps­kurser til beboerne på småøer Som det nok er befolkningen på de danske småøer bekendt, har der siden sensommeren været mulighed for at deltage i et kursus i førstehjælp og hjertestart ganske gratis. Dette tilbud har flere øer taget til sig, men der er stadig plads til yderligere afholdelse af kurser. Beredskabsforbundet opfordrer derfor beboerne på øerne gennem deres egen organisation (Sammenslutningen af Danske Småøer) til selv at finde en passende dato og sted for afholdelse af kurset. Derefter skal øerne kontakte Peter Blichmann ved landskontoret (tlf. 35 24 00 30, e-mail: [email protected]), der vil sørge for, at en lokal instruktør bliver kontaktet. Kursusafholdelsen løber til udgangen af første halvår 2007. ú

Ginge-Kerr Danmark Brandslukningssystem med NovecTM 1230 fra 3MTM

2EVOLUTIONERENDE.9(%$


 




2ADIO 6ARSLING LYS NAVIGERING OG4EKST+UNETTRYK


34!453 MELDINGER!FGANG ANKOMST OSVSENDESDIREKTEVEDTRYKPÌ SKRM OGSENDESVIA2ADIO 3-3 4ETRAELLEREMAIL


-ED2ESCUE"OSSKANDUSPAREALLEDINENORMALEIN STALLATIONEROGHJEMMELAVEDEKNAPPERVK.UKANALT +ORTMATERIEL+OMMUNENSEGETKORT STYRESELEKTRONISKOGINTELLIGENTVIAENTOUCHSKRM
MEDmERELAG FXBRANDHANEROG0/) 2ESCUE"OSSERDESIGNETN’JAGTIGTTILETUDRYKNING VIGTIGEOPLYSNINGER FXFYRVRKERETC SK’RET’J ALLEKNAPPERERSTOREOGLETLSELIGE OGKAN ELLERTRADIONELT4ELE!TLASKORT BETJENESUNDERUDRYKNING

Ginge-Kerr

• Miljøvenlig • Hurtig og effektiv slukning • Velegnet til serverrum, hvor pladsen er minimal • Minimum driftsstop efter en brand • Lave installations- og vedligeholdelses omkostninger

,-22ADIOSYSTEMER!3

2ADIOENSDISPLAYERmYTTETOPISKRMEN .AVIGATIONS COMPUTERENOGDIVERSEDISPLAYSTILMODTAGELSEAF ALARMEROGMELDINGERLIGESÌ2ADIOFEKS.IROS ELLER40BETJENESDIREKTEFRASKRMENVIATOUCH 4EKSTOGMELDINGERFREMKOMMERPÌSKRMENLIGESOM PÌETNORMALTRADIODISPLAY

Ginge-Kerr Danmark A/S ( 36 77 11 31 - Øst • ( 76 22 30 31 - Vest * [email protected] • www.ginge-kerr.dk

%GEVEJ !ABENRAA -AIL LMRAS WWWLMRAS 4ELEFON &AX

Brand- og Beredskabsuddannelse

!FDELINGERI%SBJERG !ABENRAA /DENSE ±RHUSOG+’BENHAVN

0RINTER 3TARTOGSTYRINGAFVARSLINGVIATOUCH ,YSOGHORNSTARTESAF2ESCUEBOSS VEDETENKELTTRYK OGSTYRESINTEL LIGENT DVSDUSKALBAREKONCENTRERE DIGOMATK’RE 2ESCUE"OSS STYRERRESTEN6EDANKOMST TILSKADESTEDSLUKKES(ORNMED ETENKELTTOUCHMENLYS FORBLIVER
%NKELT


www.Langvang.dk

(IGH SPEED PRINTERTIL TERMOPAPIR 5DSKRIVER MELDINGER TYDELIGTOGLYDL’STI L’BETAFFÌSEKUNDER

$ISPLAYET ANBRINGESmEKSIBELT IDEN’NSKEDESTILLING &ASTG’RESTILINSTRUMENTBRTTET UDENATBOREHULLER

Falcks Uddannelsescenter Langvang, Randers Tlf. 8642 9533

nLIDTMERERADIO WWWLMRAS

2ESCUE"OSS TOMMERFARVEDISPLAY  BITFARVER)NDBYGGETMAGNETKORTOGSMARTCARDLSER )NDBYGGETLYDOGMIKROFON&INGERTOUCH-(Z)NTEL83CALEPROCESSOR"AGGRUNDSBELYSNINGMEDH’J LYSSTYRKE3PNDINGSFORSYNING 64EMPERATUROMRÌDE  #BXHXDXXMM

Beredskab 12

Naturkatastrofe

Frivillige indsat mod oversvømmelser Starten af november bød på store oversvømmelser. Mange steder måtte de frivillige trække i arbejds­ tøjet og hjælpe til med at holde vandet ude af bygningerne i farezonen.

Af Mads Jakobsen Den kraftige nordenvind pressede i løbet af onsdag d. 1. november vandet i Kattegat og Østersøen sydpå, og da det bevægede sig tilbage nordpå blev mange havnebyer og sommerhusområder oversvømmede. Flere diger måtte også bukke under for vandets pres. Værst gik det ud over den jyske østkyst og

Fyn, men også Sjælland og Lolland-Falster har oplevet oversvømmelse. Flere steder blev der sat nye rekorder for højvande, hvor vandstanden var oppe på omkring 1.50 – 1.90 m. over normal. Beboelseshuse, forretninger og fabrikker nær havnene i de ramte byer blev oversvømmet, og flere steder var der lokale strømafbrydelser. I bl.a. Kalundborg, Skælskør, Odense,

5DSTYRTIL



&Œ234%(*‰,0 '%./0,)6.).' "%3+944%,3% 5.$%26)3.).'

Korsør, Hornslet, Nyborg, Hadsund, Svendborg og på Langeland har de frivillige været indsat som assistance til det kommunale beredskab. Alene disse steder blev der indsat 161 frivillige, der tilsammen brugte mere end 1.550 timer på at få bugt med oversvømmelserne. Arbejdsopgaverne har været fyldning og udlægning af sandsække, pumpeopgaver, evakuering og forplejning. ú

4LF% MAILINFO OPTI SAFEDK WWWOPTI SAFEDK

Førstehjælps- og brandudstyr Undervisningsmaterialer mm. tlf.: 57 600 111

www.helpansafety.dk

Beredskab 13

Sameritervagt

Beredska Bella Cen Af Peter Agerholm, . kredsleder Frederikssund Beredskabsforbundet blev også inviteret, da Falck i forbindelse med planlægningen af festen fremsatte ønske om, at Beredskabsforbundets frivillige skulle forestå opgaveløsningen med en samaritervagt under festen. En opgave, som forbundet gerne ville påtage sig i samarbejdets ånd, ikke mindst, fordi der er mange frivillige med netop disse kompetencer.

Hjemmeværnet havde tilbudt at stille en sanitetstrailer til rådighed, men pga. pladsproblemer kunne det desværre ikke lade sig gøre

Lørdag den 7. oktober 2006 fejrede Falck sin 100 års fødselsdag. Det skete ved en storslået fest for knap 10.000 medarbejderne og deres ægtefæller. Stedet var Bella Center på Amager ved København.

Beredskab 14

Henvendelsen kom fra Bella Center til Beredskabsforbundets landskontor og efter et indledende møde var samarbejdsproceduren lagt fast. Konsulent Jesper L. Fløche blev udpeget som projektansvarlig på opgaven. Kravene til førstehjælpsopgaven indebar følgende: » Samaritter til opsætning og bemanding af lægebetjent venteplads samt til rundering blandt gæsterne med fremskudte førstehjælpsenheder » Et lægehold (læge + sygeplejerske) » Ambulance Opgavens varighed var fra klokken 16:00 lørdag, hvor gæsterne begyndte at ankomme til Bella Center i busser og frem til klokken 03:00, hvor de sidste gæster atter forlod festen. Flere kredse involveret I planlægningsfasen blev der indgået aftale med et stort hold frivillige fra Frede-

absforbundet til fest i nter rikssund, der skulle stå for både ventepladsområdets etablering og bemanding, samt stille samaritter til rådighed til førstehjælpsenhederne. Derudover blev der indkaldt frivillige fra Solrød, København, Køge og Maribo. I alt lykkedes det at samle 25 frivillige til løsning af opgaven. Derudover var der en medarbejder med fra landskontoret foruden projektlederen, en læge samt de to behandlere i ambulancen, altså i alt en styrke på 30 personer. Foruden materiel til ventepladsen og en førstehjælpstrailer, som Frederikssund Kreds medbragte, stillede også Køge Kreds med deres nye førstehjælpscontainer, så en omfattende venteplads kunne tage sig af evt. tilskadekomne. Frederikssund havde desuden medbragt deres redningsvogn og lystrailer til belysning af ventepladsområdet om natten. Anæstesilæge Troels Bang fra Hillerød Sygehus påtog sig opgaven som leder af ventepladsen sammen med en frivillig sygeplejerske, mens en kontrakt med Københavns Brandvæsen sikrede en ambulance på standby under festaftenen.

ger ikke skulle blive for omfattende. Se på nedenstående menu, så vil læseren formentlig kunne fornemme, at nogle gæster måske endda hellere ville have siddet til bords med de frivillige: » Eftermiddagskaffe med hjemmebagt ananaskage » Grill steak af oksefilet med hvide kartofler og sauce bearnaise samt grøn salatmiks m/dressing » Aftenkaffe med hjemmelavede konditorlagkager Afvikling af samaritervagten Projektleder Jesper L. Fløche var til stede allerede fra klokken 12 for at skabe kontakt til Bella Center og få de sidste småjusteringer på plads. De øvrige i styrken var indkaldt til at møde ved Bella Center lørdag eftermiddag kl. 14:00 og successivt frem til klokken 16:00, afhængig af den opgavetype, der skulle løses. Således var der tid til at få rekognosceret og stille op til opgaveløsningen. Den samlede opgave blev opdelt i 4 områder med hver sin leder:

Vi fik også lov til at mærke, at ingen rigtig dame går til 100 års fest uden først at have indkøbt lidt forskelligt til sin garderobe. Så lange vagter kræver noget forplejning undervejs, og der diskede Frederikssund Kreds op med det store lune bord og andre lækkerier. Den nemme og måske også nærliggende løsning kunne selvfølgelig have været uddeling af pizzaer undervejs, men Frederikssund Kreds synes nu, at det skulle være en tand bedre, når nu så mange frivillige var kaldt ind for at ”være på” i over 12 timer. Derfor medbragte Frederikssund deres forplejningstrailer og påtog sig også at sørge for at der blev fremstillet lidt god mad til styrken, så misundelsen på festdeltagernes anretnin-

» Ventepladsområdet (med læge og ambulance), bemandet med frivillige fra Frederikssund samt frivillige fra Køge med deres førstehjælpscontainer » Festområdet, hvor samariterhold á to personer sørgede for en hensigtsmæssig rundering indenfor » Øget bemanding ved ankomst- og afgangstidspunkterne, her var førstehjælpstraileren fra Frederikssund i fokus » Kommandopost Statistikken siger, at med godt 10.000 mennesker samlet, så kommer der om-

Beredskab 15

kring 6 alvorlige tilfælde af skader eller sygdom. Vi oplevede 2 alvorlige skader, et hjertetilfælde samt en deltager, der var så uheldig at falde og brække lårbenet, så i forhold til ulykkesstatistikken forløb arrangementet også her rigtig godt. Der var an-

I planlægningsfasen blev der indgået aftale med et stort hold frivillige fra Frederikssund dre småskader, der blev håndteret smidigt og diskret til gæsternes tilfredshed. En mindre detalje havde vi dog forregnet os på: Forbruget af hovedpinepiller nåede uanede højder, så dem løb vi ret hurtigt tør for. Vi fik også lov til at mærke, at ingen rigtig dame går til 100 års fest uden først at have indkøbt lidt forskelligt til sin garderobe. Der er med sikkerhed handlet mange nye par damesko til anledningen, for forbruget af plastre til beskyttelse af gnavesår og vabler på de ømme fødder nåede hidtil usete højder. Lærerig opgave Evalueringen efter festen peger på traditionelle problemstillinger som kommunikationen og ledelsesstrukturen samt fordeling og mængde af mandskab. Men taget i betragtning, at man med denne opgave fik flere kredse og forskellige enheder til at arbejde sammen på en opgaveløsning, kan der kun gives udtryk for tilfredshed. Ikke mindst set i lyset af, at de få skader, der var undervejs, alle blev klaret hurtigt, flot og professionelt af de frivillige. ú

DGI-afslutning

Hjælperfest for alle Beredskabsforbundets frivillige deltagere ved DGI-stævnet Lørdag den 28. oktober blev der sat endnu et punktum for dette års DGIstævne i Haderslev, nærmere betegnet på Sct. Severinskolen. Den dag blev en storstilet hjælperfest for alle de mange hjælpere, der løste Beredskabsforbundets opgaver under sommerens store idrætsbegivenhed, afholdt.

Af Jesper L. Fløche, konsulent Der skulle ikke mangle noget, for med ekstremt arbejdspres, lange arbejdsdage og alt for lidt søvn under landsstævnet havde de frivillige hjælpere virkelig fortjent den ypperste forkælelse, der kunne tilkomme dem. Derfor havde de frivillige fra Haderslev Kreds med kredsleder Alvin Sundbøll i spidsen arbejdet hårdt for at få en storslået festaften på benene. Hyggelig middag Middagen var på et forventet højt niveau – en lækker tre retters menu med efterfølgende kaffebord med hjemmebag og en sen natmad. Talerne var underholdende, især kunne man høre på vi-

Beredskab 16

Kom .ind .forbi .www .beredskab .dk/dgi .og .se . billederne .fra .hjælperfesten .og . basisgruppens .eftermiddags .arrangement . .Det .er .i .øvrigt .også . på .denne .side, .at .man .kan . udfylde .evalueringsskemaet .og .tilmelde .sig . DGI-nyhedsbrevene .

celandschef Nina Lindhardt, at hendes personlige deltagelse under DGI-stævnet som frivillig hjælper havde givet hende et unikt indblik i, hvor intensivt de frivillige gik til opgaverne. Gæsterne blev ledet diskret gennem middagen af behagelig musik, der skiftede til mere ramasjang efter kaffebordet, hvor Chili Band rigtig fik gang i dansebenene. Gæsterne blev desuden overrasket af rengøringskonen ’Yvonne’, alias Marianne Rom, der fik godt gang i lattermusklerne med skægge, provokerende og ikke mindst positive anekdoter fra landsstævnet. Kvintetten Finn’s Fem Fejl formåede, med musik og fortælling de fem herrers tilblivelse, at bringe selskabet på kogepunktet. Lotteri med flotte præmier og salg af T-shirts til ren foræringspris var også blandt initiativerne. Overskuddet fra disse to tiltag gik ubeskåret til Haderslev Kreds, der havde sat alle sejl til en vellykket aften. Det var derfor en glad Nina Lindhardt, der hen under aftenen kunne overrække en æske med 5.075,25 kroner + € 5 til kredsleder Alvin Sundbøll for det fine arbejde, der var lagt for dagen. For de deltagere, der havde lyst til en mere stille snak og hygge, var der mulighed for at trække sig tilbage til et hyggeligt indrettet klasselokale, hvor en jukeboks sørgede for mere stille baggrundsmusik. Og for de, der omvendt bare havde lyst til de store armbevægelser, var der nok at se til i karaoke-baren. Så der var med andre ord sørget for, at der var noget for enhver smag. Basisgruppen .forsamlet Ikke nok med at hjælperfesten blev afholdt for omkring 150 deltagere, så var der også om eftermiddagen forud for festen et sanseligt arrangement for de 50 frivillige i den såkaldte basisgruppe, som var med alle dagene op til, under og efter landsstævnet. Her blev der budt på en lækker og anderledes frokostanretning i Det grønne Forsamlingshus, som ejes af Haderslev Statsskovsdistrikt. Det nyrenoverede forsamlingshus er beliggende i Haderslevs skønneste naturomgivelser. Derfor var der arrangeret en guidet tur i dette flotte fjordlandskab, hvor der var tid til at nyde fortællingerne om de smukke omgivelser og se rådyrene defilere forbi. Men holdet blev også delt op i grupper til løsning af mindre teambuildingopgaver, der krævede en del kreativitet at løse. De inderste følelser blev i øvrigt fundet frem ved de fremsatte lærreder, hvor alle blev bedt om at male og skrive noget, som de hver især kunne forbinde til landsstævnet. Det kom der selvfølgelig et helt unikt maleri ud af. De fleste valgte at overnatte på skolen, så efter indtagelse af varer fra den veldækkede morgentaffel, rejste alle hjem igen i løbet af søndag formiddag.

På .gensyn Tilbage er der nu for mit vedkommende kun at sige: Tak for en god fest. I fortjente den! Forhåbentlig levede den op til forventningerne. Og forhåbentlig finder I tid og lyst til at være med igen, når dørene slås op i Holbæk til det næste store DGI Landsstævne i 2009. ú

Ginge-Kerr Danmark Argonite® Minisystem Ginge-Kerr

• Argonite Mini består af en trykflaske, som udløses manuelt eller automatisk fra et røgdetekteringssystem. • Argonite Mini er et standardiseret system, designet til at beskytte rum fra 20 til 45 m3. • Minimum driftsstop efter brand • Kan anvendes i bemandede områder • Lave installations- og driftsomkostninger

Ginge-Kerr Danmark A/S ( 36 77 11 31 - Øst • ( 76 22 30 31 - Vest 0063BE - Ordensbaand• www.ginge-kerr.dk 24/01/05 10:35 * [email protected]

Beredskab 1

Side 1

Brandkampagne

Hele uge 40 arbejder skoler rundt i landet med emnet brand. Klasselærere og redningsberedskaber sørger i fællesskab for, at eleverne ved, hvordan de undgår brand, og hvad de bør gøre, hvis de opdager en. Pil Storm Giersing, . Beredskabsstyrelsen Trappeopgangene er fyldt med røg. Brandalarmen hyler. Børn og voksne myldrer ud i gården. Røgen har spredt sig til øverste etage. Det er fredag i uge 40, og Beredskabsstyrelsen er taget på besøg på Østrigsgades skole på Amager i København. Østrigsgades skole er en af de skoler, hvor der er planlagte aktiviteter i anledning af forebyggelsesugen. Til stor glæde for både

med de mindste børn. Programmet varede halvanden time. Under gennemførelsen fokuserede jeg især på 3 vigtige budskaber for at sikre mig, at børnene ikke er i tvivl om, hvad de bør gøre, hvis de en dag står i en virkelig situation. Mere kan børn alligevel ikke kapere, når der samtidig sker så meget andet omkring dem, siger Mads Graversen. Budskabet er det vigtigste Afhængig af ressourcer og mandskab varierer omfanget af aktivite-

Forebyggelse med simple virkemidler børn og Beredskabsstyrelsen har mange lokale redningsberedskaber i år taget kontakt til de omkringliggende skoler og arrangeret brandforebyggende aktiviteter.

Bag kampagneugen ”Børn, Brand og Sikkerhed” står et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut samt Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Gruppen udgiver undervisningsmaterialet Dit Brandblad (0. - 1. klasse), som i år er bestilt og udsendt i over 60.000 eksemplarer til skoler landet over. Til brug på skolerne udsender Beredskabsstyrelsen også ”Ild en farlig ven” og ”Evakuering af skoler”.

En røgmaskine, en sprøjte, . en stige og en bamse Sidst på sommeren tog brandinspektør Mads Graversen kontakt til skoleleder Torben Vorstrup for at høre, om de i fællesskab skulle lægge lidt ekstra fokus på brandforebyggelse i år. Ideen blev taget godt imad, og blot et par uger inden den aftalte dato gik Mads i gang med at planlægge det praktiske, som hovedsageligt handlede om at fremskaffe en røgmaskine, en sprøjte og en stige. – Det var sådan set meget enkelt at planlægge. Så snart aftalen var i hus med Østrigsgades skole, lagde jeg en plan for formiddagen med børnene. Evakueringsøvelse, bamseredningsaktion og til sidst lidt snak

Beredskab 18

terne i forebyggelsesugen meget fra kommune til kommune. Nogle beredskaber kan tilbyde skoleeleverne øvelser i røgdykning, uddeling af plastikhjelme til børnene, eksplosion af gryder, rollespil og besøg af kendisser. Andre beredskaber nøjes med simplere midler som en røgmaskine og en megafon. Børnene er glade for besøget uanset opsætningen. Vigtigst af alt lærer de, hvordan de undgår brand, og hvad de bør gøre, hvis uheldet opstår. Typisk er børnene på skolen allerede godt klædt på, når brandvæsenet kommer på besøg i uge 40. På mange skoler har eleverne på alle klassetrin arbejdet med emnet brand og kan derfor stille relevante spørgsmål, som rækker udover skolelærerens kendskab til området. Børnene har derfor forberedt sig grundigt på brandvæsenets besøg, så vær’ indstillet på spørgsmål som fx ”hvad gør man, hvis der opstår brand på månen?” ú

Uddannelse

Beredskabet uddanner hjemmeværnsfolk Beredskabsfrivillige og brandfolk ved Brand & Redning, Skanderborg har i løbet af 2006 uddannet tre hold hjemmeværnsfolk fra det lokale politikompagni i grundlæggende brandslukning. Anders Enggaard, beredskabsinspektør, Skanderborg Det er jo altid dejligt at arbejde med frivillige, som er topmotiverede på at uddanne sig og deltage i øvelsesaktivitet. Sådan har det også været ved uddannelsen af hjemmeværnsfolket. Vi har i Skanderborg hvert år et tæt samarbejde med de frivillige i Politikompagniet, når vi har festival i byen. Så vi kender hinanden godt og har stor respekt for hinandens arbejde og engagement. Brandkurserne har vi kørt på Brandstationen som weekendkurser, hvor vi er startet fredag aften med forbrændings- og slukningsteori. Om lørdagen har vi kørt brandpraktik over middag, mens formiddagen har stået i førstehjælpens tegn. Søndagen har været brugt på førstehjælpspraktik og førstehjælpsøvelser. Vi har nemlig i uddannelsen lagt stor vægt på førstehjælpsdelen, som også i de officielle lektionsplaner fylder meget. Faktisk har vi i brandkurset indbygget et 12-timers grundkursus i førstehjælp, så alle kursisterne efterfølgende kunne gå hjem med et kompetencegivende første-

hjælpsbevis. Selvom alle hjemmeværnsfolkene på et tidspunkt har gennemgået en betydelig førstehjælpsuddannelse, er det vores indtryk, at flere af kursisterne fik løftet deres kompetenceniveau ved, at vi rettede fokus på førstehjælpsdelen i det valgte omfang. Brandmæssigt satte vi i uddannelsen turbo på det slukningsteoretiske og brugen af små slukningsmidler, mens vi koncentrerede praktikken omkring grundlæggende slangemateriel og strålerørsbetjening.

næppe mange minutters instruktion til, før en god soldat og hjemmeværnsmand kan betjene beredskabets opsamlingsmateriel og skovle svær olie op i strandkanten ved et tankskibsforlis.

Ekstra ressource Det er vores opfattelse, at hjemmeværnsfolkenes praktiske deltagelse i slukningsindsatser ved store, mandskabskrævende indsatser langt hen ad vejen vil være som strålerørsførere i efterslukningsfasen af en ugelang skovbrand. Faktisk er det min egen erfaring fra flere indsatser ved større plantagebrande i det vestjyske på et tidligt tidspunkt i min brandmandskarriere, at soldaterne sagtens kan finde ud af et betjene branddaskere og brandslanger, uden mere end 2 – 3 minutters instruktion af en kompetent og præcist formuleret brandmand. Ligeledes skal der

Det er jo altid dejligt at arbejde med frivillige

Beredskab 19

Samarbejde i totalforsvaret styrkes Derfor tror jeg også, at den grundlæggende beredskabsuddannelse, som alle soldater og hjemmeværnsfolk fremadrettet vil modtage, grundlæggende er mere

end rigelig til, at det samarbejde totalforsvar med rette kan siges at være styrkes. Heldigvis vil det aldrig være spild af ressourcer, at folk lærer og fornyer deres førstehjælpskompetencer. Det er da også på den baggrund, at jeg som kursusleder med god samvittighed kan sige, at vi med vores tilpassede kursusaktivitet har styrket det samarbejdende totalforsvar. ú

Debat

Skuffelse og glæde! I forbindelse med at jeg har læst indlægget vedrørende RB-stævnet i Odense 8. – 10. september 2006 i bladet Beredskab, er jeg både skuffet og glad. Af Niels Chr. Schollert, disciplindommer i Kommunikation/AC Skuffelsen kan deles op i to: en skuffelse over at der ikke er mere end to hold til kommunikationsdisciplinen ved dette stævne. Det virker lidt tomt, når man efter de to hold har konkurreret, og der er gået ca. 30 minutter fra starten til denne disciplin er slut, og man så tænker på, hvor meget arbejde der er lagt i at forberede disciplinen. Hvorfor der ikke er flere hold i KOMM/AC, kan skyldes, at der ikke i både det sidste indlæg samt tidligere er skrevet noget om, hvad denne disciplin går ud på, men bliver ”glemt”. Her kommer så den anden del af skuffelsen ind, for når man læser indlægget i det sidste blad, er det som om denne disciplin ”bare” er noget, der er der, og som man ikke behøver at spilde så meget krudt på. Kun to hold deltog De to hold der deltog i år, Maribo og Herning, udtrykte deres tilfredshed med at denne disciplin ikke er sværere, end at alle kan deltage, hvis man bare træner lidt. Det eneste der kræves af mandskabet er, at de enkelte deltagere kan tale, læse og skrive dansk, resten kommer helt af sig selv. Jeg er overbevist om, at de to nævnte byers frivillige er villige til at give oplysninger om disciplinen videre til interesserede byer. Ser man på de fire foregående RB-stævner, er antallet af deltagende hold i kommunikationstjeneste gået støt nedad, og jeg tror på, at dette skyldes for dårlig information eller slet ingen, da jeg ved, at der er mange kommuner, der stadig har deres kommunikationstjeneste intakt. Glæden opstår, når man tænker på, at et hold som Herning nu har vundet 3 år i træk og dermed kunne få pokalen til ejendom, samt at Maribo tog handsken op, og udfordrede Herning. Dette syntes jeg er lidt af en præstation af begge hold. Fra dommerteamet i denne disciplin skal der lyde endnu et tillykke med resultatet til begge hold. Formålet med RB-stævnet Når man læser fakta om formålet med RB-stævner, hvor der står: ”RB-stævnerne har til formål at samle frivillige fra hele landet til deltagelse i redningsberedskabets relevante discipliner under venskabelige former, for herved at fremme interessen for og sammenholdet om redningsberedskabet i Danmark”, kan man godt få en lidt flov smag i munden, når man ser et større antal frivillige, der ”bare” kommer til stævnet for at være publikum og deltage i stævnefesten.

Havde det ikke været på sin plads at man kun kom for at deltage i én eller flere discipliner, hvor konkurrencen kunne være en indgangsvinkel til at knytte nye venskaber. Jeg kan oplyse om, at det var det, der var tanken, da stævnerne startede. Jeg var selv med til at lave det første stævne i Korsør for ca. 30 år siden. Stævnets fremtid Slutteligt vil jeg råde dem, der har ansvaret for RB-stævnerne fremover, at der ikke ved de næste stævner ændres væsentligt på opgaverne i de enkelte discipliner. De store ændringer samt den kendsgerning, at der er små kommuner, der gerne vil deltage, men ikke har det materiel til rådighed, der kræves til træningen før stævner, gør, at deltagerantallet generelt går nedad. Et forslag til at kunne fremme interessen for RB-stævnerne kunne være, at man på landsrådsmødet lige før et stævne kunne lave en udstilling, hvor alle discipliner var repræsenteret, og hvor man kunne få en snak med de enkelte disciplindommere, om hvad den enkelte disciplin indeholder, og hvilken træning der er nødvendig. Det kan godt være, at de ”gamle” pakninger ikke er tidssvarende, men de kan dog stadig bruges, og den med, at det vil skaffe nye frivillige, hvis man bruger noget moderne materiel, tror jeg ikke på. F.eks. skal deltagere i branddisciplinen have en uddannelse som røgdykkere, men mange kommuner vil ikke ofre denne uddannelse på de frivillige, da den er dyr og kræver vedligeholdelse. Kendsgerningen er, at det er tiden, vi lever i, der gør, at der ikke er den store tilgang af frivillige til beredskabet. De frivillige, som man gerne vil have fat i, har nok at se til i forvejen. Derfor er det en nødvendighed, at de ”gamle” frivillige bliver taget alvorligt, og ikke bare er noget, der er der i de enkelte kommuner. ú

Beredskab 20

Beredskabsforbundet

Regioner og kredse vi har fået en fast plads til en lokal brochure, som vi har lavet om at være frivillig ved beredskabet i Herning.

Region II Hadsund Kreds De frivillige i Hadsund beredskab var ude i indsats onsdag den 1. november. Vicekredsleder Bent Sørensen blev ringet op af den vagthavende Erling Jensen ca. kl. 19.00. Vi fik indkaldt 5 frivillige, så vi i alt var 7 frivillige, der tog ned på Strandvejen i Hadsund. På grund af den høje vandstand i Mariager Fjord stod næsten hele Strandvejen under vand. Vi havde pakket vores bus med 5 skovle, masser af snor og 2.000 sandsække, men gudskelov blev der langtfra brug for alle sækkene. En af mine frivillige havde sin egen pumpe med, og han var rundt i nogle af husene og hjalp med at pumpe vand ud. I alt blev der brugt 16 mandetimer. Elin Aasted Kredsleder ú Herning Kreds Efter en vellykket deltagelse til RB-stævnet i Odense er uddannelsen igen i gang ca. hver fjortende dag i alle tjenestegrene. Også arbejdet i kredsledelsen er i fuld gang oven på sommerpausen. PR i lokale uge- og dagblad Vi har i år målrettet arbejdet på at komme i de uge- og dagblade, som dækker Ny Herning Kommune, der kommer til at bestå af de nuværendde Aulum/Haderup, Trehøje, Åskov og Herning Kommuner. Når vi synes, vi har en god PR historie om de frivilliges arbejde ved DGI stævne, øvelser, RBstævnet m.m. skiver vi til bladene. Og i mange tilfælde kommer historien i nogle af bladene. Samarbejde med Herning Bibliotek Vi har lavet aftale med Herning Bibliotek, hvor

Øvelse i Vildbjerg Frivillige fra Herning Kommunale Beredskab blev alarmeret til assistance til Falck ved en gårdbrand ved Vildbjerg den 5. oktober kl. 17. Det viste sig dog, at det var en øvelse, man var tilkaldt til. Samarbejdet mellem beredskaberne, som skal samles i Ny Herning Kommune, skulle afprøves, denne her under ledelse af Trehøje Aulum Haderup Brandvæsen. Henning Skallebæk ú Århus Kreds - Nekrolog Martha Birkegård er død, 59 år. Den 11. oktober 2006 stoppede kampen mod sygdommen. Martha blev indlagt på sygehuset lige efter påske i år med, hvad hun troede, var en ondartet lungebetændelse, og vi ventede i kredsen, at Martha ville vende tilbage, når sygdommen var overstået; men undersøgelser først på sommeren viste, at den lungebetændelse, man ikke kunne få bugt med, var lungekræft. Selv om hun vidste, at det var alvorligt, kæmpede hun med sin sædvanlige stædighed videre. Da den strålebehandling, som hun håbede ville sætte sygdommen i bero, begyndte, måtte hun på sygehuset igen. Det kneb med at trække vejret, der støtte en lungeinfektion til, og en onsdag i oktober sov Martha stille ind. Martha startede i Politiets Beredskabsordens-

korps i 1986 og kom hurtigt med i Beredskabsforbundet og valgt ind i kredsledelsen i Århus Kredsen. Martha blev i 1991 udpeget som vicekredsleder og startede med stor omhu et arbejde med kredsens førstehjælpskurser. Selv om Martha ikke selv var førstehjælpsinstruktør, er der mange, som kan takke hende for, at de har lært førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Andre fik øje på det store arbejde, som Martha ydede for Beredskabsforbundet, og den omhu hun lagde i arbejdet, hvilket medførte, at hun i en 2-årig periode fungerede som vicelandschef. Men med det arbejde hun gerne ville lægge i funktionen, fandt hun det svært at forene det med det daglige arbejde ved en medicinalgrossist, så efter 2 år valgte hun igen at stoppe som vicelandschef, og vi fik igen i Århus Kredsen mulighed for at trække på Martha som kredsens kursusansvarlige. For sit store arbejde for Beredskabsforbundet modtog Martha Birkegaard forbundets hæderstegn i 2000. Ære være mindet om Martha Birkegaard. Hans E. Krog Andersen Kredsleder ú

Region Syddanmark Efteråret 2006 vil nok blive husket for sin milde og flotte oktober måned, men så er november klar til at fortælle os, hvad efteråret også kan være. Den mørke og kolde periode er nu en realitet. Det er også den periode, hvor der mange arrangementer og mange uddannelser i Beredskabsforbundet. Kredsene arbejder med informationer af forskellig art, nogle skal hverve til de lokale

Ginge-Kerr Danmark HART XL® Aspirationssystem Ginge-Kerr

• Den eneste på markedet der ikke kræver partikelfiltre • Ca. 1000 gange mere følsom end konventionelle detektorer • Ingen rekalibrering i detektorens levetid • Minimerer blinde alarmer • Kombineret med brandslukningssystemer fås en hurtig og effektiv detektering og brandslukning

SURVIVAL skifter navn til Falck Nutec Det er slut med navnet Survival Training Center Esbjerg og starten på endnu flere kompetencer, under navnet Falck Nutec.

Falck Nutec er et af Europas mest avancerede uddannelsescentre indenfor rednings- og sikkerhedskurser til off-shore, den maritime sektor, flyselskaber, den kemiske industri og Forsvaret.

Samtidig tilbydes moderne kursus-, konference- og hotelfaciliteter. Ring og få tilsendt mere om, hvordan du kan få tilført viden og evne til at redde liv og værdier.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13

[email protected] www.falcknutec.dk

Ginge-Kerr Danmark A/S ( 36 77 11 31 - Øst • ( 76 22 30 31 - Vest * [email protected] • www.ginge-kerr.dk

Beredskab 21

Beredskabsforbundet

Regioner og kredse beredskaber, andre skal have de interne forhold på plads i forhold til dels kommune- og kredssammenlægninger. Alle skal gennem forhandlinger med indgåelse af samarbejdsaftaler. Ja, der er mange opgaver uanset kredsstørrelse. Regionen har netop afsluttet runden i kommunerne sammen med hjemmeværnet. Der resterer 3 kommuner, som først kunne være med næste år. Det har været en positiv oplevelse, at deltage i møderne. Hjemmeværnet og Beredskabsforbundet har lært meget om og af hinanden. De lokale politikere og beredskabschefer har lyttet interesseret til os. Alle har været åbne over for de opgaver, som Beredskabsforbundet kan assistere med. Så ja, jeg ser optimistisk på det fremtidige arbejde i de nye kommuner/kredse.

det var så tæt på en storm, da plan-lægningen var i gang med årets aktiviteter. Denne tirsdag gennemgik vi stormflodsplanen, og hvordan en indsats skulle ”køres”, hvis der skulle ske noget og specielt med den varsling, som vi havde fået til d. 27. oktober, hvor der var varslet storm af DMI. Vi havde gennemgang af procedurer, lister, radioer m.v. Derudover var vi ude at repetere lukning af en vejspærring (bom), hvis der skulle blive brug for at lukke af til havnen, hvis der står vand på kørebanen. Så denne aften var en god aften til at forberede sig til d. 27. oktober. Markeringøvelse i Vamdrup Torsdag den 12. oktober 2006 var der storalarm på H. Daugaard A/S’ s lagerhotel i Vamdrup. H. Daugaard A/S er en virksomhed, der opbevarer og videreformidler farlige kemi-

I regionen har vi et julemøde den 9. december, som er et kombineret regionsmøde og julearrangement, og dernæst har vi fastlagt nytårsparolen til lørdag den 13. januar. Esbjerg-kredsen står for det praktiske i arrangementet. Regionsårsmødet er berammet til den 3. marts i Middelfart. I løbet af perioden bliver der sat 25 hjertestartere op i Region Syddanmarks område. Det er mange, og det forpligter såvel region som kredse. Der skal meldes mange kurser på nu. Så opfordringen er helt klar – lav en plan for en stribe kurser i hver kreds og få dem meldt på hjemmesiden. Dette alene gør det ikke, der skal også presseomtale og annoncering til. Landskontoret har reproklare presseomtaler og annoncer Projekt Ældresikkerhed er klar. Alle kredse kan nu indlemme denne opgave. Den er lige til at gå til, idet der foreligger en brugermanual. Alle ønskes en god arbejdssæson med de mange opgaver, der ligger foran os. Og alle ønskes samtidigt en glædelig jul samt et godt nytår. Else Højsager Regionsleder ú Fanø Kreds Det er længe siden, vi har haft så god tid til at forberede en kommende storm. Normalt er det noget, som bare kommer brasende, og så kan/skal vi gøre noget ved det (hvis vi kan nå det). Men allerede i januar måned havde vi planlagt i vores program, at vi skulle have mødeaften tirsdag d. 24. oktober, og emnet var: Stormflodsaften. Ingen kunne jo vide, at

kalier. Brandvæsener fra Vamdrup, Fredericia, Stepping og det frivillige beredskab fra Kolding deltog i øvelsen sammen med politi, akutlæger m.m. I alt 90 personer, som alle efter en veloverstået øvelse skulle forplejes med en gang røde pølser m/ tilbehør. Denne opgave tog 2 personer fra IKV/FPL gruppen i Kolding sig af. Øvelsen var tilrettelagt af frivillige fra BRST i samarbejde med H. Daugaard A/S. Irene B. Christensen Informationsassistent ú Kolding Kreds I forbindelse med branden i en meget stor skrotbunke på havnen i Kolding mandag d. 9. oktober blev frivillige fra Beredskabsforbundet i Kolding indkaldt ca. kl. 19.00 til at bistå med indkvartering på Ålykkeskolen af de evakuerede personer, der ikke havde mulighed for at komme hjem pga. afspærringer og den kraftige røg. Samtidig var der et forplejningshold, der sørgede for kaffe og mad, hvis der ville være brug for noget spiseligt. 4 personer sørgede for at ca. 15 personer blev indkvarteret, og 3 personer sørgede for den fornødne forplejning. De evakuerede personer kunne dog komme tilbage til deres hjem sent mandag aften, men endnu en gang viser det, at de frivillige er en nødvendighed

Beredskab 22

Svendborg Kreds Aktiv Sommer i Svendborg Weekenden den 12 og 13. august var meget aktiv for Svendborg. I forbindelse med Svendborg Festuge skulle der afholdes en koncert på det gamle skibsværft, og de kunne ikke selv levere det personel, der skulle bruges som sikkerhedspersonale i tilfælde af, at dokken skulle rømmes. Derfor blev BF-Svendborg aktiveret i løbet af få timer for at stille med personel til at løse opgaven, som også indbefattede brandvagt og førstehjælp. Men allerede inden koncerten skulle gå i gang, blev personel aktiveret for at køre over i dokken for at pumpe vand ud af den, da regnvand og havvand var begyndt at fylde den. Det lykkes dem at få styr på det, så koncerten kunne afvikles, også uden brug af de mange der var indkaldt. Alle var glade for, at de kunne nå at komme hjem for at få et par timers søvn, inden de skulle møde næste dag på Tåsinge. En af de årligt tilbagevendende aktiviteter i Svendborg er at stille personel til ”Tåsinge Rundt på 2 hjul”. Og igen viste vejret sig fra den gode side: alle aktive 28 personer kunne indtage deres morgenkaffe i Danmarks smukkeste omgivelser ved Valdemars Slot. De 3.500 cyklister skulle have deres startkort kontrolleret inden start på de henholdsvis 20 og 40 km. Personel var fordelt på de mange kontrolposter for at hjælpe de mange cyklister, dersom der skulle opstå behov for førstehjælp. BF-Svendborg leverede også generator ude på rastepladserne, så de kunne købe kolde vand og is. Dagen sluttede med kun én person, der havde fået et bistik, så missionen fuldført. Tak til alle der var med til at hjælpe den dag. Samarbejde på tværs af grænser Kredsledelsen har gennem de sidste 6 måneder arbejdet med planerne om et nærmere samarbejde med Hærhjemmeværns Distrikt Sydfyn. Som alle ved, er det bestemt fra ministeriet, at HJV og BF skal indgå i et samarbejde med fælles hvervning og information. Det samarbejde er vi meget langt fremme med i Svendborg. Ved BF-Svendborgs nytårsparole havde vi inviteret chefen for distriktet til at deltage, og fortælle lidt om deres arbejde. Arrangementet blev til, da de ud fra den nye bestemmelse indkaldt kredslederen fra distriktsområdet for at finde ud af, om vi kunne begynde et samarbejde. Svendborg har sagt ja til dette samarbejde, og BF-Svendborg har besøgt Hjemmeværnet på Sydfyn for at se, hvad de kunne tilbyde. Det var et meget positiv besøg, og alle var enige om, at vi skulle mødes til et møde efter sommerferien for at planlægge et nærmere samarbejde. Kredsledelsen har udpeget 3 personer til at

Beredskabsforbundet

udarbejde planer for det kommende samarbejde. De første møder med HJV er overstået, når I læser dette indlæg. Det første møde med næstkommanderende ved Hærhjemmeværns Distriktet var meget positiv, og vi blev enige om at deltage i fælles aktiviteter, hvor BF kunne hjælpe Hjemmeværnet. Og skulle vi få brug for at skulle løfte en større transportopgave, kan vi låne køretøjer af HJV. Kredslederen har deltaget i chefmøde for distriktet for at invitere alle interesserede fra HJV til at besøge BF-Svendborg den 24. okt. Lørdag den 7. okt. kunne alle møde HJV og BF-Svendborg på en fælles infoudstilling i forbindelse med, at HJV havde deres årlige øvelse i området. Vi vil bruge tiden frem til 2007 på at lære hinanden bedre at kende, og vi regner med at kunne lave en samvirkeaftale i starten af 2007.

Region Storkøbenhavn Kreds Frederiksberg Operation Ostemadder Foreningen Norden, afholdt lørdag den 7. oktober Repræsentantskabsmøde i Frederiksberg Rådhushal. Kredsen havde fornøjelsen at fremstille og servere 300 ostemadder, som deltagerne nød til deres morgenkaffe/te. Hjertestarterkursus Landskontoret har i samarbejde med TrygFonden startet en kampagne for brug af hjertestarter. I den forbindelse har kredsen

tilrettelagt 2 kurser, det er onsdag i uge 46 & 48 i kommandocentralen på Frederiksberg Rådhus. Der bliver også afholdt kurser i de første 4 måneder af 2007, men datoerne herfor er pt. ikke fastlagt. Yderligere oplysninger vedr. kurserne kan fås på www.brughjertestarter.dk.

Region Hovedstaden Region Hovedstaden klar Fredag den 3. november 2006 afholdt Beredskabsforbundet, Region Hovedstaden stiftende årsmøde. De tre regioner fra Bornholm, København og den nordlige del af Region VI blev slået sammen til en region, der skal virke fra 1. januar 2007. Forud for det stiftende årsmøde har der ligget en del arbejde i at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er tre meget forskellige kulturer, der nu skal samles i en region. En region, hvor der fortsat skal være plads til forskelligheder, men hvor der også skal findes nye samarbejdsformer. Landschef Bent Mortensen udpegede nuværende regionsleder fra Region VI, Carsten Lind Olsen til ny regionsleder for Region Hovedstaden. Samtidig udpegede Bent Mortensen de to nuværende regionsledere fra København og Bornholm, Kirsten Nielsen og Hanne Buchholdt til nye viceregionsledere. Endelig udpegede Bent Mortensen Carsten W. Larsen fra Bornholm og Niels Ahrends fra København som de sidste to viceregionsledere, således at Region Hovedstaden har i alt fire viceregionsledere. De tre ”gamle” regioner vil senere mødes for at afslutte deres arbejde, men fra 1. januar 2007 er den nye regionsledelse klar til at tage fat på opgaven! Du kan finde meget mere om den nye Region Hovedstaden på hjemmesiden www.bfrh.dk, som vil være ”på gaden” senest 1. januar 2007. Søren Brandt Informationsassistent ú

Beredskab 23

Invitation til nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke Det vil glæde Beredskabsforbundet Region Hovedstaden at se dig og din ledsager til nytårsgudstjeneste tirsdag den 09. januar 2007 kl. 19.00 i Holmens Kirke, Holmens Kanal 2, 1160 København K. Gudstjeneste ved Holmens Provst Ejgil Bank Olesen Endvidere medvirker Holmens Kirkens kor. Efter nytårsgudstjenesten vil der være en forfriskning i kirkens sideskibe inden aftenens hovedtaler: Forsvarsminister Søren Gade Uniformeret personel anlægger store dekorationer. Carsten Lind Olsen Regionsleder ú

Lej en seng i Frøslev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev­lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations­afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen - for kortere eller længere tid. Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 275 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: [email protected]

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42102

Afsender: KLS PortoService ApS Hjulmagervej 13 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3524 0000