NR. 3 4 NOVEMBER 2009

NR. 3–4 – NOVEMBER 2009

DANSK LEGEPLADS SELSKAB 1959 – 2009

Leder LEGEPLADSEN ISSN 0907-9424 Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 3–4 – november 2009 Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Oplag: 800 REDAKTION Benny Schytte (ansvh.), Helle Nebelong Dina Ingerslev Heldt REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf 20 20 63 70 [email protected] www.dansklegepladsselskab.dk LAYOUT Karen Hedegaard TRYK Kailow Graphic ABONNEMENT Pris 220 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redaktionen i hænde senest 1. februar 2010. WEBMASTER Martin Nebelong Henningsen, www.martinity.com ANNONCEEKSPEDITION Dansk Legeplads Selskab Helle Nebelong E-mail: [email protected] Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skribenten. Synspunkter, der fremføres i artiklerne, er skribentens og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller DLS.

2

Legepladsen 3–4/2009

Foto: Amalie Nebelong

DLS 50 år – det er da noget!

S

tort tillykke til Dansk Legeplads Selskab og tak posthumt til de gamle drenge, C. Th. Sørensen, Jens Sigsgaard, Erik Mygind, John Bertelsen og Max Siegumfeldt, som for 50 år siden så en mission i at stifte det lille, eksklusive selskab, hvor man fra starten skulle anbefales af mindst to andre medlemmer for at blive optaget i klubben. Sådan er optagelsesbetingelserne ikke længere. Hver og en, der interesserer sig for legepladssagen, kan blive medlem af Dansk Legeplads Selskab, dels som aktivt medlem og dels ved gennem sit medlemskab at støtte det frivillige arbejde for bedre legemuligheder. Organisationer, foreninger og selskaber må udvikle sig og følge med tiden. Ikke nødvendigvis ride åndløst med på bølgen, men være sig bevidst om, hvilken tid man eksisterer i. Have sin mission for øje og en vision som ledestjerne. Legepladssagen er i dag lige så aktuel som for halvtreds år siden. Dansk Legeplads Selskabs mission og formål har altid været at virke for bedre legemuligheder for børn, unge og voksne. Et formål, som i praksis søges gennemført ved at informere om og inspirere til oprettelse af: – legeområder der er med til at sikre børns ret til leg – legeområder der kræver børns egen aktive indsats for leg og udvikling – legeområder der appellerer til børns fantasi og eksperimentering – legeområder der giver børn mulighed for aktiv leg med og i naturen – legeområder der styrker samvær og oplevelser mellem børn, unge og voksne

Sådan står der i selskabets vedtægter, og legepladsbladet har udviklet sig til et fast forum og det naturlige medie, hvor teorier og praksis præsenteres, hvor alle, som interesserer sig for sagen, kan komme til orde og hente inspiration. Jeg er særlig stolt af dette udvidede dobbeltnummer af Legepladsen som giver en bred præsentation af legepladsbegrebet både historisk og aktuelt. Fra den første tumleplads af grus i Ørstedsparken til den usynlige eller oversete allestedsnærværende legeplads i byrummet. Og så alle legepladserne imellem: den kunstneriske legeplads, den bæredygtige legeplads, byggelegepladsen, den urbane legeplads, den interaktive legeplads osv. Vi kommer hele vejen rundt takket være de mange flittige skribenter, som øser af og deler ud af deres store viden og engagement.

E

r det så gjort med det? Ork nej, der vil være masser at skrive om også i fremtiden. Legepladser og pladser til leg, you name it! Der er til stadighed brug for steder helliget børn, unge og voksnes leg. Det vil vi skrive videre om i det næste halve århundrede! Halvtreds år er ingen alder, siger man. Jeg synes, det er noget vrøvl. Halvtreds år, det er da noget! Helle Nebelong Formand for Dansk Legeplads Selskab

PS. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for i år og på gensyn i 2010 til vore samarbejdspartnere, annoncører m.fl.

Vignet, som i mange år prægede Dansk Legeplads Selskabs publikationer og brevpapir. Tegnet af Ib Spang Olsen

Dansk Legeplads Selskabs historie 1959–2009 Af Benny Schytte

I

1958 afholdtes i Stockholm i FN-regi et internationalt legepladsseminar med titlen Play-Ground Activities, Objectives and Leadership. Deltagerne, 45 i alt fra 10 lande, var byplanog landskabsarkitekter, repræsentanter fra parkvæsen, børne- og ungdomsforsorgen samt ledere fra forskellige typer legepladser. Fra Danmark deltog stadsgartner Jacob Bergmann, inspektør for børneog ungdomsforsorgen Christine Søby, leder af skrammellegepladsen i Emdrup Agnete Vestereg samt arkitekt Max Siegumfeldt. Emnerne på seminariet omhandlede blandt andet legepladsens sociale funktioner i moderne boligbyggeri, legepladser til forskellige aldersgrupper, legepladsledernes uddannelse, kvalifikationer og arbejdsforhold samt planlægning og administration af legepladser. Seminariet afsluttedes med blandt andet følgende opfordringer: • at nødvendige pengemidler til bygning af legepladsfaciliteter blev sikre, • at der etableredes et samarbejde om legepladser mellem planlæggere og sociale og pædagogiske organisationer, • at der skulle etableres en passende autoritet i hvert land til at sikre tilstrækkelige legepladser. Efter hjemkomsten fra Stockholm refererede Max Siegumfeldt om seminariet til forstander Jens Sigsgaard, Frøbelseminariet, og sammen besluttede de

at indkalde til et forberedende møde med henblik på at oprette en landdækkende legepladsorganisation i Danmark. Der eksisterede i forvejen flere lokale legepladsforeninger eller sammenslutninger, og formålet med en landsdækkende organisation skulle være at støtte disse samt at samle medarbejdere og repræsentanter for institutioner og myndigheder, der var engageret i legepladsvirksomhed. Organisationen skulle også henvende sig til boligselskaber og personer, der inden for boligsektoren, beskæftigede sig med børns legemuligheder.

Perioden 1959–69 DLS bliver stiftet i 1959 På et selvbestaltet møde hos havearkitekterne Agnete og Erik Mygind, der foruden værtsparret bestod af forstander Jens Sigsgaard, havearkitekt Max Siegumfeldt, arkitekt Karen Klixbüll samt pædagogerne John Bertelsen og Birgit Bertelsen, blev det besluttet at indkalde til en stiftende generalforsamling og danne en landsdækkende legepladsorganisation. På mødet blev man endvidere enige om, at anmode skrammellegepladsens fader professor C. Th. Sørensen om at påtage sig formandsposten. Den stiftende generalforsamling blev afholdt d. 24 januar 1959 i Dansk Byplanlaboratoriums mødelokaler i København. Organisationen fik navnet Dansk legepladsselskab (tredelingen af navnet til Dansk Legeplads Selskab

skete først i 1963) med følgende formålsparagraf: § 1 Selskabets navn er Dansk legepladsselskab, og dets formål er at virke for bedre legemuligheder for børn, specielt for den legepladsform, der kendes under betegnelser som skrammellegeplads, huleby, byggelegeplads o.l., og som giver mulighed for at udvikle børns skabende evner. Selskabets første bestyrelse kom til at bestå af formand C. Th. Sørensen, sekretær Jens Sigsgaard, kasserer Erik Mygind samt øvrige bestyrelsesmedlemmer John Bertelsen og Max Siegumfeldt. De første år havde Dansk Legeplads Selskab ca. 25 medlemmer i alt. Iflg. Max Siegumfeldt var det på anbefaling af C. Th. Sørensen, at den nye legepladsorganisation blev en lille smule eksklusiv ved dels at kalde det et selskab, og dels ved at have en optagelsesprocedure, der krævede anbefaling af mindst to bestyrelsesmedlemmer for at blive optaget. Thi, som C.Th. Sørensen polisk antydede, “så får vi heller ikke så meget besvær med at hale kontingentet i land”. Derfor kom § 2 til at lyde således: § 2 Selskabet optager kun personlige medlemmer og en betingelse for medlemskab er, at man tilslutter sig selskabets formålsparagraf, betaler det fastsatte kontingent og anbefales af to bestyrelsesmedlemmer. Da det hurtigt viste sig, at mange forLegepladsen 3–4/2009

3

Legepladsuge og legepladskampagner

DLS’ første formand C.Th. Sørensen besøger skrammellegpladsen i Emdrup. eninger, organisationer og kommuner var meget optaget af legepladssagen, blev den paragraf om kun at optage personlige medlemmer og med anbefaling fra to bestyrelsesmedlemmer hurtigt ændret. I avisartikler, hæfter, bøger og ved konferencer forsøgte Dansk Legeplads Selskab at leve op til formålsparagraffen: at virke for bedre udendørs legemuligheder for børn.

DLS var initiativtager til den internationale legepladsbevægelse I 1961 tog DLS initiativ til den første internationale legepladskonference og efterfølgende samledes en mindre gruppe i Max Siegumfeldts sommerhus, hvor man blev enige om at starte IPA, International Playground Associa-

4

Legepladsen 3–4/2009

tion. Interessen for legepladssagen og især “Childs right to play” kom til at brede sig til det meste af verden. Se mere på www.ipa.org

Inspiration for mange DLS tilbød i de første mange år konsulentbistand til kommuner, boligselskaber, forældregrupper, “græsrødder” og mange andre landet over, som alle viste overordentlig stor interesse for legepladssagen. Mange offentlige legeområder og udearealer blev stærkt forbedret, og der blev i denne periode oprettet mange byggelegepladser rundt om i Danmark. I 1970 var der registreret omkring 30 mere eller mindre permanente byggelegepladser med kommunale tilskud, mens der i en lang række boligområder opførtes byggelegepladser af mere midlertidig karakter.

Som led i en aktualisering af legepladsspørgsmålet afholdt DLS i samarbejde med Børnehave- og Fritidshjemsseminariernes Fællesråd og en række forebyggende børneforsorgsorganisationer i 1962 en landsdækkende Legepladsuge. I den anledning blev der i hele landet arrangeret særlige aktiviteter på de offentlige legepladser, og andre steder indrettet interimistiske byggelegepladser, hvoraf en del senere blev gjort permanente. Danmarks Radio havde hele ugen daglige udsendelser om legepladsproblematikken, og på Københavns Rådhus var der udstilling og aftenforedrag om legepladser. Et tilsvarende arrangement afholdtes 3 år senere i forbindelse med vedtagelsen af den nye lov om børne- om ungdomsforsorg, der gav bedre mulighed for oprettelse og drift af byggelegepladser. Hensigten med Legepladskampagnen var udover at sætte fokus på børns legemuligheder at benytte lejligheden til at oplyse og agitere således, at loven blev udnyttet bedst muligt og hurtigst. Med disse to manifestationer skabt på initiativ af DLS var en ny og mere synlig agitationsform taget i anvendelse inden for legepladsbevægelsen.

Lovgivning På det lovgivningsmæssige område var det svært at trænge igennem, men de såkaldte § 40 gader (legegader), inspireret af hvad der var sket i henholdsvis Stockholm, Amsterdam og

Dansk Legeplads Selskabs formænd i 50 år 1959–1964 1964–1982 1982–1987 1987–1989 1989–1990 1990–1993 1993–2002 2004–2009

C.Th. Sørensen Jens Sigsgaard Vagn Olsen Jørgen Andersen Dorrit Grytter Verner Storm Benny Schytte Helle Nebelong

pladsideen betød, at DLS fandt anledning til at udarbejde et inspirationsmateriale om byggelegepladsen i praksis. I 1980 udgav DLS således bogen ‘Byggelegepladser i Danmark’, som indeholdt eksempler på byggelegepladser fra hele landet, og i 1982 var der premiere på filmen ‘Barns ret til at lege’ med byggelegepladsen som et centralt omdrejningspunkt. Filmen blev med økonomisk støtte fra Kompan udgivet i en engelsk, tysk og fransk udgave og distribueret blandt andet gennem Statens Filmcentral. Aktivitet på et af Dansk Legeplads Selskabs Lejrekurser London, blev indføjet i Færdselsloven, ikke mindst efter en utrættelig indsats af DLS’ næstformand Max Siegumfeldt, som var byplanlægger i Københavns Kommune. Det var også Max Siegumfeldt. der i Københavns Kommune fik etableret mange såkaldte nærlegepladser for småbørn, tæt ved boligen og oftest til at overskue fra forældrenes altaner eller vinduer.

Perioden fra 1970–80 Konferencer og oplysning I samarbejde med Boligselskabernes Landsforening (BL) afholdt DLS i denne periode (den første i 1976) en række legepladskonferencer på kursusejendommen Haraldskær ved Vejle. Og med økonomisk bistand fra BL blev DLS’ informations- og oplysningsarbejde intensiveret med en række forskellige pjecer, udgivelse af et kvartalsblad, deltagelse på messer og udstillinger med opfordring og inspiration til etablering af nye legepladser. I 1972 udgav DLS den meget efterspurgte pjece Nærlegepladser med ideer og forslag til etablering af legeområder i boligområder.

Lejre-kurser i næsten 30 år Det var også i det årti, at det, der siden hen skulle blive DLS’ traditionsrige Lejre-kursus på Lejre Forsøgscenter, startede. Det første kursus blev afholdt i 1976 på initiativ af DLS’ bestyrelses-

medlem, seminarielærer Ulf Brammer. Ideen med kurset var, at give pædagoger og andre inspiration til aktiviteter på legepladserne med afsæt i de fire elementer: ild, vand, luft og jord. Gennem denne kursusvirksomhed blev kendskabet til DLS formidlet til kursisterne og en del blev mangeårige medlemmer af DLS. To personer som i 30 år var primusmotor i disse Lejre-kurser var pædagogerne Lisbeth Kristensen og Verner Storm.

Perioden fra 1980–90 Samarbejde mellem DLS og SBBU I begyndelsen af 1980’erne blev Jørgen Andersen, forstander for Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber (SBBU) indvalgt i DLS’ bestyrelse, og i 1987 blev han valgt som formand. Efter en noget rolig periode i DLS’ historie i slutningen af 1970’erne kom der igen gang i DLS. Selskabet fik kontor i SBBU’s lokaler i Tingbjerg med den meget dynamiske Helga Meinild Petersen som sekretær. Helga deltog aktivt i det internationale arbejde og var medlem af “council” under IPA. Gennem hendes internationale kontaktnet og gæstfrihed valfartede flere hundrede udenlandske gæster i den periode til Danmark for at høre om og studere byggelegepladsideen. I 1985 var der således gæster fra Sverige, Norge, Vesttyskland, Østrig, England, Italien, USA og Canada. Den store interesse for byggelege-

DLS og nye sikkerhedsstandarder I 1985 deltog DLS i det første møde under Dansk Standardiseringsråd i forbindelse med planerne om at udarbejde en Dansk Standard for legepladsredskaber. DLS var med i udvalgsarbejdet helt frem til den første udgivelse af de vejledende standarder for legepladsernes indretning og sikkerhed i 1990. I en kommentar til standarderne skriver bestyrelsesmedlem i DLS og formand for udvalget Christian Sonne i DLS’ medlemsblad : “Selvom det så godt som udelukkende har være formålet at gøre legepladserne sikrere, kan det desværre ikke samtidig undgås, at sådanne regler også virker pædagogisk begrænsede, hvilket er beklageligt, men næppe til at undgå”. Endvidere skriver han: “For fuldstændighedens skyld skal jeg dog pege på – som det fremgå af de generelle krav Del 1 – at standarden ikke gælder for byggeleg, hvor børnenes aktive medvirken indgår som et væsentligt pædagogisk element”. I mange år hed det sig, at DLS engagement i de nye sikkerhedsstandarder først og fremmest handlede om at sikre byggelegen og dermed byggelegepladserne fortsatte eksistens.

Perioden fra 1990–2000 Ny interesse for legepladser I slutningen af 1980’erne forlader det ellers så dynamiske par Jørgen Andersen og Helga M. Petersen DLS’ bestyLegepladsen 3–4/2009

5

I anledning af 50 års dagen for verdens første byggelegeplads – Skrammellegepladsen i Emdrup – udgav DLS i 1993 et særnummer.

relse efter indbyrdes personlige uoverensstemmelser, og der går nogle år inden DLS kommer helt op i omdrejninger igen. Men i begyndelsen af 1990’erne kommer der nye kræfter til i DLS, og samtidig kan man spore en fornyet interesse for legepladser, og ikke mindst en kritik af de mange præfabrikerede legepladser, som efterhånden var placeret alle steder rundt omkring i Danmark. Denne udfordring tog DLS op, og fra 1994 og flere år frem afholdes en årlig tilbagevendende legepladskonference på Vejle Idrætshøjskole med emner som Naturlegepladser, Byggelegepladser, Dyr på legepladser, Skolens udearealer, Byens legepladser samt DLS’ 40 års jubilæumskonference i 1999 med temaet Dansk Legepladskultur – før, nu og i fremtiden. Endvidere fik DLS medlemsblad en ansigtsløftning og blev et tidsskrift ved navn Legepladsen – om leg og legemil-

DLS 50 års historie – et udpluk af arrangementer og aktiviteter 1959 1961 1961 1962 1965 1965 1966 1966 1972 1976 1976 1981 1982 1984 1991 1994 1994 1998 1999 2000 2000 2001 2004 2006 2006 2009

6

DLS’ første love vedtages d. 24. januar 1959. DLS tager initiativ til international konference, hvor International Playground Association (IPA) grundlægges. Udgivelse af pjece om legepladser. Initiativ til en landsdækkende Legepladsuge. Initiativ til en landsdækkende Legepladskampagne. C.Th. Sørensen udnævnes til æresmedlem i DLS. Udgivelse af Jens Sigsgårds pamflet på engelsk, tysk og fransk: Legepladsen i moderne bebyggelser. Filmen Skrammellegepladser får premiere på IPA’s konference i London. Udgivelse af pjecen Nærlegepladser. Den første af de årlige legepladskonferencer i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening. Det første Lejre-kursus på Lejre Forsøgscenter. Hvert år frem til 2006. Udgivelse af bogen Byggelegepladser i Danmark. Premiere på filmen Barns ret til at lege med musik af Poul Kjøller. DLS fejrer sit 25 års jubilæum med bl.a. en børnecirkusforestilling på Skrammellegepladsen i Emdrup. Udgivelse af folder i samarbejde med Ungdomsringen om glæder og risici ved skateboard. Den første af årlige konferencer på Vejle Idrætshøjskole. Revision af DLS’ folder om Regler for dyr på legepladser og institutioner. DLS er medarrangør af Nordisk konference om leg i Odense. Afholdelse af 40 års jubilæumskonference på Vejle Idrætshøjskole. Udgivelse af bog om bål og bålmad Skvalderkål og pandekager. Udgivelse af plakat i forbindelse med DLS’ landsdækkende Huleuge. Kursus Bål – nonstop i 24 timer. DLS får sin hjemmeside: www.dansklegepladsselskab.dk Afholdelse af den første ‘Legens dag’ i København. Konference ‘Hvad skal vi lege?’ Jubilæumskonference ‘Hvor skal vi lege?’

Legepladsen 3–4/2009

Workshop under en legepladskonference på Vejle Idrætshøjskole. Foto: Benny Schytte jøer. Samtidig afholdte Lejre-folket i DLS sædvanen tro deres velbesøgte lejrekurser. I 1994 udgav DLS en revideret folder om dyr på legepladser og institutioner, og i år 2000 udgav DLS i samarbejde med Frie Børnehaver og Fritidshjem en bog om bål og bålmad med titlen ‘Skvalderkål og pandekager’. Det var også i 2000, at DLS fik produceret en plakat i forbindelse med DLS’ opfordring til daginstitutioner, skoler m.v. om at afholde ‘en huleuge’ i hele landet. Disse succesrige konferencer, kurser, arrangementer og publikationer betød, at DLS fik mange nye medlemmer, og medlemstallet var på et tidspunkt i slutningen af 1990’erne på over 400. Det største medlemstal i selskabet glorværdige historie.

Perioden fra 2001–09 DLS og professionelle medspillere Den store interesse for nyudvikling og nytænkning af legeplader, som kom til udtryk i midten af 1990’erne fortsatte ind i det nye årtusinde. Mange uddannelsesinstitutioner, firmaer, organisationer, kommuner og diverse kursusudbydere udviklede nye legepladskoncepter og indbød til kurser og konferencer om leg og legepladser. DLS som i flere år havde haft førertrøjen på i forhold til oplysning og inspiration omkring legepladser fik nu konkurrence fra mere professionelle

medspillere. DLS’ konferencer og selv det traditionsrige Lejre-kursus fik færre og færre deltagere og medlemstallet begyndte at falde. Dette fik også indflydelse på DLS’ økonomi i starten af det nye årtusinde, og dermed også på muligheden for at udvikle nye ideer og projekter.

DLS’s tidsskrift Hovedparten af DLS’ økonomi gik i flere år til finansiering af DLS’ flagskib Legepladsen. Denne beslutning om at fastholde Legepladsen, som en central del af DLS’ virksomhed har været et vigtigt mål for DLS. Det betyder, at der i dag findes et forum for oplysning og udveksling af ideer og problemstillinger om legepladsforhold, som er helt unik i forhold til alle andre lande, vi ellers kan sammenligne os med. Et tidssskrift som får mange roser, men som har for få abonnenter!

Nye initiativer Det frivillige engagement, som er og altid har været fundamentet for DLS, har endnu engang overvundet en midlertidig krise. Nye og gamle kræfter har inden for de sidste 5-6 år taget en række spændende initiativer. En meget populær og årlig tilbagevendende begivenhed siden 2006 er Legens Dag, som med sponsorstøtte de første år fra OMO, afholdes i København i indre by forbindelse med Kulturnatten. De sidste to år med mange pædagogstuderende involveret. Ideen med

Legens Dag har efterfølgende spredt sig til andre byer i Danmark. Endvidere har der i samarbejde med IPA, Denmark været afholdt legepladskonference i 2006 og en jubilæumskonference her i 2009. Sidst men ikke mindst har DLS de senere år haft en hjemmeside www.dansklegepladsselskab.dk, hvor interesserede kan gå ind og søge om oplysninger om DLS’ aktiviteter, se de tidligere numre af Legepladsen samt klikke sig frem til en indmeldelsesblanket til DLS – eller tegne et abonnement på Legepladsen. En støtte til DLS er en støtte til, at Dansk Legeplads Selskab bliver en fremadrettet medspiller i legepladsernes fremtidige historie.

Kilder – DLS’ arkiv over samtlige numre af DLS’ medlemsblade/tidsskrifter. – Vagn Olsen: Dansk Legeplads Selskab i 40 år, Legepladsen nr. 2.1999. – Benny Schytte: Bidrag til legepladsernes historie. Speciale v/ Institut for kultursociologi, 1994.

■ Benny Schytte er kultursociolog, tidligere formand for DLS. Redaktør af DLS’ tidsskrift Legepladsen. Forfatter, forsker og rådgiver vedr. udendørs lege- og læringsmiljøer, byrum m.v. Legepladsen 3–4/2009

7

Den historiske legeplads Af Ning de Coninck-Smith

S

andkassen kom til Danmark fra Tyskland, USA og England. Herhjemme var det lærer Hans Dragehjelm (1875– 1948), der tidligst fik øjnene op for det nye pædagogiske legeredskab. I 1907 blev en stor bunke sand placeret midt i Rådhushaven i København. Året efter blev den fjernet igen, hvilket fik Hans Dragehjelm til at fare i blækhuset. Byens børn havde i forvejen alt for få legemuligheder, og det blev ikke bedre af, at den meget søgte sandbunke blev taget væk, hvormed man forhindrede børn i at komme af med deres nævenyttighed. Eller som han selv formulerede det, så kunne: “... Børns tomme Hænder være til Ulejlighed baade paa Gade og i Skole. Jeg behøver blot minde om Gadedrengene med alle deres Unoder og alvorlige Forseelser, og Skolen, hvor mange “uartige” og “uopmærksomme” Børn har den ikke. Hvis Synd i Regelen kun er den, at de vil gøre de tomme Hænder “nævenyttige”. (Politiken 2. januar 1908). Dragehjelm vidste som lærer ved specialskolen på Marie Kirkeplads, hvad han talte om. Her havde han i årevis arbejdet med børn, der af psykiske og fysiske årsager havde svært ved

at følge med i skolen, og der havde han bl.a. benyttet sig af en stor sandkasse, hvor børnene byggede landskaber og bymiljøer op. I sandkassen kunne børn få afløb for deres nysgerrighed, idet sandet “laante (nemlig) Ører til ethvert af Barnets Paahit”, som han skrev i bogen Barnets Leg i Sandet. Den udkom i 1909 og blev hurtigt en klassiker. Sandkassen stod således i stærk kontrast til datidens dyre legetøj, der knapt tålte at blive leget med – og som kun de færreste børn havde adgang til. Dragehjelm var hverken den første – eller den sidste – som så de pædagogiske potentialer i børns leg og som ønskede at give legen bedre vilkår. Københavns Legepladsforening fra 1891 havde efter nogen kamp med Borgerrepræsentationen fået oprettet flere legepladser på det tidligere voldterræn og i brokvartererne. Som argument henviste foreningen til, at politiet alt for hurtigt greb ind, hvis børnene legede på gaden – eller tog bad i byens springvand, åer og kanaler.

Den første sandkasselegeplads Det lykkedes Dragehjelm at samle en gruppe beboere på Christianshavn, der var med på ideen om at oprette Danmarks første sandkasselegeplads. Den lå på Elefantens bastion og åbnede i

Legepladsen ved Værneskolen paa Maria Kirkeplads

8

Legepladsen 3–4/2009

1908. Ideen spredte sig hurtigt til legepladser og børnehaver landet over. De første sandkasser var trærammer uden fast bund med legeborde i forskellige højde, placeret i sandet. Sandkassen var et stykke pædagogisk rigtigt legetøj, der på én gang tog udgangspunkt i børns traditionelle leg i gadens skidt og snavs og rendesten, samtidig med at denne leg blev lagt ind i nye hygiejniske og opdragende rammer. I sandkassen materialiseredes drømmen om at give et stykke af naturen tilbage til byens børn. For barndommen levedes nu engang bedst ude på landet. Motivet bag Dragehjelms indsats for byens børn var således med hans egne ord “Bevidstheden om min egen lykkelige og rige Barndom i Naturen”. Mere præcist var han vokset op i et garveri, midt inde i byen, samtidig med at han havde haft ubegrænset adgang til “Have, Mark, Eng, Skov og Aa”. Andre inspirationskilder var den tidlige idræt, og B.S. Ingemann’s romaner og naturromantiske digtning, som man f.eks. finder det i hans Morgen- og Aftensange skrevet i 1830’erne til de første asyler (børnehaver).

Byens gadedrenge Det var som nævnt især byens gadedrenge, Dragehjelm havde i tankerne. Han så for sig, hvordan konstruktionslegen i sandet på sigt ville få håndværkeren og ingeniøren op i dem. Denne drøm delte han i øvrigt med C. Th. Sørensen (1893-1979), skrammellegepladsens fader. Sammen udviklede de i 1930’erne et projekt til en familie- og legepark, som skulle placeres der, hvor Bellevue ligger i dag. Sørensen anså Dragehjelm for noget af en fantast, men med hjertet på det rette sted. En karakteristik, der afspejlede, at Dragehjelm igennem årene var blevet en meget berejst herre, som havde tæt samarbejde med legeplads- og friluftsbevægelser i udlandet. Fra Tyskland rapporterede han begejstret om nazisternes vilje til at bruge idræt og friluftsliv i deres ungdomsarbejde. Sørensen selv delte – ligesom mange andre i samtiden – faktisk også (noget) af denne be-

brunt sækkelærred. Det kunne skaffes, var slidstærkt og pletter synede ikke. Indtil midten af 1960’erne blev flyverdragter syet i blåt eller rødt bomuld eller poplin med flonelsfor. Disse dragter var mere vindtætte end varme. Ingen drømte dengang om, at helt små børn året rundt skulle transporteres mellem hjem og institution. Den udvikling tog fart i 1970’erne. Med dragter i bævernylon foret med teddybear var børnene rustede til at tage kampen op mod elementernes rasen. De nye dragter var næsten tørre inden de var ude af vaskemaskinen, som var blevet alle kvinders eje. Hvilket var en fordel – og en forudsætning – i en tid, hvor småbørnsmødrene for alvor var på vej ud på arbejdsmarkedet. Som sådan udgør sandkassens historie et kapitel i den lange fortælling om voksnes bestræbelser på at formgive børns leg, og de mange interesser som har været forbundet hermed. Fra velgørenhed, hygiejne og moral til nutidens beskyttelse og (voksen)bekvemmelighed.

Christianshavns Vold

Referencer

Sandkassedragt gejstring for tyske folkeparker, hvilket fremgår af billedsiden i hans bog om Parkpolitik i sogn og købstad fra 1931. Men det blev ikke byens gadedrenge, der fandt sig et blivende sted i sandkassen. Derimod blev den et yndet opholds- og legested for småbørn, og en aflastning for deres storesøstre, der ofte havde deres mindre søskende på slæb. Denne udvikling satte også sit præg på det særlige sortiment af sandkasselegeredskaber, der efterhånden dukkede frem. På den ene side finder vi resterne af ingeniøren, håndværkeren og den lille gartner i de mange arbejdsredskaber: trillebør, rive, spand, møller og skovle. På den anden side finder vi i de mange forskellige sandforme spor af pigernes og de mindstes univers. Formene har eksisteret i man-

ge variationer fra kopier af gamle kageforme, søstjerner og gårdens dyr til figurer hentet fra reklamer og tegneserier, som er kommet til i de senere år. Sandkasseredskaberne var oprindeligt i blik – og for formenes, sigterne og spandenes vedkommende formentlig taget direkte ud af køkkenskabene.

Denne artikel baserer sig på Ning de Coninck-Smith: Da det nævenyttige barn blev nævenyttigt, Arbejdspapir nr. 3, 1992, Humanistisk forskningscenter Menneske og Natur og Ning de Coninck-Smith m.fl. Sådan går dagen for lille Lise... og Oscar. Arbejdspapir nr. 14, 2000, Designstudier, Center for Kulturstudier samt Ning de ConinckSmith’s kommende bog Arkitektur og barndom. Bogen forventes udgivet i 2010.

Sandkassedragter Allerede Hans Dragehjelm mente, at børn skulle have særlige sandkassedragter, og i 1926 kunne et sådan købes i Daells Varehus. Fra pædagogisk side kom nu et ønske om, at børn skulle lege ude året rundt. Det krævede praktisk og varmt tøj, der let kunne vaskes. Svaret var flyverdragten, opkaldt efter luftens nye helte. Under 2. Verdenskrig anbefalede pædagogerne mødrene, at sy flyverdragterne op i

■ Ning de Coninck-Smith er lektor på Danmarks pædagogiske universitetsskole, Århus Universitet. Hun arbejder med barndoms- og uddannelseshistorie, har skrevet en række artikler og et par bøger. Legepladsen 3–4/2009

9

Den kunsthistoriske legeplads Af Dina Ingerslev Heldt

K

reativiteten blomstrede i 1967, da Gladsaxe Kommune byggede et fritidshjem og en halvdagsbørnehave på Alsikemarken i Buddinge. På knap 4.500 kvadratmeter blev der skabt en legeplads til 80 børn. Legepladsen blev af samtiden beskrevet som fræk, festlig, fantasifuld, nyskabende og provokerende. Den unge maler, Palle Nielsen, havde hos stadsarkitekt Nilson fået opgaven: Lav en legeplads. Ud fra en meget rå skitse gik Palle Nielsen og andre kunstnere i gang. Sammen med gartnere, tømrere og murere blev legepladsen bygget stykke for stykke. Der blev bygget i stærke materialer som betonrør, træ, jord og planter. Steder blev skabt til den vilde og den stille leg. Der blev gjort plads til at eksperimentere og til at bygge videre. Legepladsens struktur var så enkel og stærk, at den, den dag i dag, stort

set står uændret. Den vilde leg spredte sig gennem bølget terræn, der blev kædet sammen med hængebroer, udsigtstårne, klatretunneller og krat. Terrænet åbnede sig og gav plads til kælkning, teltslagning, bål, rulleskøjteløb, boldspil og byggeleg. I store sandarealer var der tørt og vådt sand. Mægtige betonrør med overløb gav mulighed for at lege med rindende vand. Der var dyrehus til geder og får. Der var katte og fugle, og lederens hund var med hver dag! Der var friluftsteater, udendørs dukkestue. Der var et maleplankeværk med skiftende resultater af børnenes kunstneriske udfoldelse.

Legemuren Til legepladsen skulle der bygges et hus med plads til værksteder. Stadsarkitekten havde tegnet en læmur langs husets ene gavl, og muren skulle være traditionel, og holdt i gule sten i stil med huset. Og Palle Nielsen fik øje

på murens muligheder. Ideer opstod. En murer blev spurgt til råds. I fællesskab fandt man ud af, at disse tanker ikke gjorde muren væsentlig dyrere end en traditionel mur. Palle Nielsen fik lov til at udforme muren. Han fik mulighed for at gøre muren til et sted og et element, der satte tanker og leg i gang. Mursten blev erstattet med kalksten og store og små betonrør og

Skitse af Palle Nielsen

10

Legepladsen 3–4/2009

Planche fundet i kælderen under Alsikemarken. Foto er fra ca. 1967-69

Før renovering. Efterår 2008

Renovering er næsten færdig. Foto 2009 dæksler blev føjet ind i muren. Legemuren blev punktvis malet i klare farver, gul, rød og blå. Farver, der også blev brugt på den omkringværende legeplads. Muren har haft sin historie! I 1967 var det provokerende at bygge med elementer, der hørte kloakmesteren til. Med en fin farvesætning skabte Palle Nielsen et stykke brugskunst. I løbet af 1990erne forsvandt mange af legepladsens betonelementer. Tilbage er de betonrør, der skærer sig gennem bakker som klatretunneler og så muren, naturligvis! I 2008 var muren i så dårlig en stand, at den stod til nedrivning. Revnet og misfarvet stod muren og vidnede om mange års slid. Et utal af gange var muren blevet malet i nye dristige farvekombinationer. I efteråret 2008 var det svært at se muren som et kunstværk!

Legemuren genskabt i sin oprindelige form I foråret 2009 blev muren endelig renoveret. Kommunens ejendomsafdeling fik et bud på at sætte muren i stand og samtidig gøre den sikker at lege på. Svend Christensen fra Legepladsfirmaet Fantasileg bød ind. Trods erfaringer fra murerfaget var istandsættelsen en svær opgave. Ikke al farve lod sig afrense. Der måtte tænkes og afprøves... I dag er muren repareret og farverne er genskabt i Palle Nielsens oprindelige form. Trin er ændret, så de ikke længere rummer hovedklemfælder og enkelte mellemstore betonrør er aflukket med plexiglas. Faldunderlag af gummi og i en farve og med et spil som asfalt, er udlagt omkring muren. Institutionens leder har ønsket, at der fortsat er en malet linje i en meters

højde. Linjen angiver, hvor højt børnenes fødder må komme. Der har endnu ikke været ulykker i forbindelse med leg på klatremuren. Det tror vi heller ikke der kommer! Tak fordi muren fortsat kan være os et minde om andre tider og andre tanker! Fotos: Dina Ingerslev Heldt ■ Dina Ingerslev Heldt er landskabsarkitekt, ansat i Gladsaxe Kommune. Har siden 1994 rådgivet om og indrettet opholds- og legearealer ved boliger, institutioner og i det offentlige uderum. Legepladsen 3–4/2009

11

De første offentlige legepladser Af Annette Westermann

F

or at fortælle historien om de offentlige legepladsers etablering i København skal vi tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet. I 1840 boede der 115.799 personer inden for den gamle voldlinie, mens tallet i 1880 var 131.641. Denne stigning i befolkningstallet fik naturligvis indflydelse på børnenes legemuligheder, da pladsen til leg blev væsentligt indskrænket. Alle åbne arealer, både private og offentlige blev bebygget for at give husrum til den stadig stigende befolkning. Gårdmiljøerne mistede deres rummelighed for at gøre plads til bagbygninger og småhaver og stalde og byens andre små grønne pletter, hvor børnene tidligere havde kunne finde plads til den fri leg, var også forsvundet. Ydermere var også legemuligheder indendørs blevet indskrænket, da pladsen til bevægelse var formindsket, fordi boligerne var blevet trangere, murene tyndere og loftarealer, som før var et yndet tilholdssted, var inddraget til pulterrum og aflåste tørrelofter.

Voldanlægget som legested Heldigvis for børnene mistede fæstningsanlægget i denne periode sin betydning og selvom voldene (voldterrænet) og området ned til søerne (fæstningsterrænet) stadig frem til sidst i 1850’erne var militært område, blev specielt voldanlægget et frirum, hvor børnene kunne lege. Denne mulighed blev dog i løbet af 1870’erne begrænset, da først området ned mod søerne og senere selve voldanlægget efterhånden blev bebygget. Københavns Kommune overtog i 1869 voldterrænet, og selvom hele arealet ikke blev bevaret som et grønt sammenhængende parkbælte, som nogle havde ytret ønske om, udlagde Københavns Kommune dog et større areal til egentligt parkområde. Således blev anlæggelsen af den statsejede Botaniske Have og den kommunal ejede

12

Legepladsen 3–4/2009

Den nyanlagte Ørstedpark ved Ahlefeldtsgade/Nr. Farimagsgade i København (1879) Østre Anlæg påbegyndt i 1871, mens Ørstedparken, anlagt af landskabsgartner H.A. Flint, blev påbegyndt i 1876. Det var i forbindelse med anlæggelsen af disse parker at København fik sine først offentlige legepladser.

Meldahl opmærksom på, at behovet for legepladser var stort specielt i den del af byen, som lå op til Østerport, altså Nyboder, Borgergade og Adelgade.

De første offentlige legepladser

Legeplads i Ørstedsparken og Østre anlæg

Egentlige offentlige legepladser i København blev førte gang omtalt i november 1876 hvor borgerrepræsentant og professor i statsøkonomi William Scharling (1837-1911) under en forhandling om Ørstedsparkens anlæggelse, henstiller til magistratens overvejelser at: “Det vilde være ønskeligt, om der her ligesom i andre store Byer, navnlig i mere bebyggede Dele af Byen, kunne tilveiebringes offentlige fredede Legepladser for Børn, just ikke egentlige Parkanlæg, men dog beplantede Pletter. Savnet heraf var i visse Dele af Byen følelig”. Hvorvidt der i København var behov for egentlige pladser til leg var der i Borgerrepræsentationen uenighed om. Men forslaget om anlæggelse af en legeplads i Ørstedparken blev taget til efterretning og en måned senere – i december 1876 – gjorde borgerrepræsentantsmedlem og arkitekt Ferdinand

Ferdinand Meldahl fulgte sin udtalelse om behovet for legepladser op med et direkte forslag til den første offentlige legeplads i Ørstedsparken. “I det nordvestlige hjørne oppe imod Frimagsgade og Ahlenfeldtsgade. Der stod her en Mængde ældre Træer, der strax vilde give Skygge, og den nævnte nyttige Anvendelse vilde ikke være til Skade for det landskabelige Anlæg”. Svaret til Meldahl var, at “Hvad Legepladser angik, var netop paatænkt at benytte det omtalte Hjørne”, og med dette svar var etableringen af Københavns første kommunale legeplads en realitet. Legepladsen der egentlig “bare” var en grusplads på 14 x 20 alen (267,74 m2), blev endelig anlagt i forbindelse med Ørstedparkens anlæggelse i 1876-1879. Nogenlunde samtidig med færdiggørelsen af Ørstedparkens legeplads, blev Københavns anden kommunale

legeplads taget i brug. Denne blev ligeledes placeret i forbindelse med et kommunalt anlæg, Østre Anlæg, men var fra begyndelsen betydelig større, hvilket resulterede i tilnavnet “den store legeplads”. Legepladsen, som også var en grusplads, gav på grund af sin størrelse mulighed for boldspil af forskellig art.

Flere legepladser I perioden (1887-1892) kan man i “Københavns Borgerrepræsentations Forhandlinger” fornemme, at der var offentligt fokus på børns legemuligheder. Blandt andet på følgende udtagelse fra Ferdinand Meldahl fra oktober 1887: “Det gjennem Forslaget reiste Spørgsmaal var i en række af Aar blevet fremdraget i Salen ved forskjellige Sagers Behandling og ligeledes blevet behandlet i Pressen i de sidste Aar. Det var naturligt, at det først var kommet frem i de senere Aar og gjorde sig stærkere og stærkere gjældende. Paa en Tid, da Byen var halv saa stor som nu, stakte der sig en Voldlinie Byen rundt, og paa dette Voldterrain og Glacierne var der rigelige Legepladser og Luftpladser for hele Befolkningen, Børnene indbefattede. Det var Steder, hvor Alle tyede hen, og hvor Masser af børn og Ammer i halve Dage kunde være i fri Luft. Nu er Størstedelen af Voldstrækningen nedlagt, uden at

Kapelvejens legeplads (1890) der er givet Erstatning i den omhandlede Henseende”. I perioden fra 1890 øges mængden af legeområder og pladser. Brokvarterne får deres første legepladser – legepladsen på Kapelvej anlægges i 1890 og legepladsen ved Enghavevej står færdig i 1892. Også i Ørstedparken og Østre Anlæg sker der udvidelser. I 1892 for Ørstedparken sin anden legeplads og legemulighederne i Østre Anlæg, der i modsætning til Ørstedparken ikke var anlagt ud fra fuldt færdige planer, men blev etableret etapevis gennem perioden 1870-1895, blev udvidet. Ved afslutningen i 1895 har Østre Anlæg således tre legepladser. Det var ikke alene på kommunalt initiativ, at legemulighederne for de Københavnske børn blev forbedret. I Rosenborg Lysthave (Kongens Have) blev legevilkårene forbedret, idet havens anviste plads til leg i 1892 bliver udvidet med 1 td.land. I 1891 overdrog Krigsministeriet området Grønningen til en gruppe af

Den store legeplads i Østre Anlæg i København (1891)

legepladsforkæmpere med det formål at etablere en legeplads. Legepladsen Grønningen var anlagt på et areal stillet til rådighed af staten men anlagt, udstyret og drevet på det private initiativ og for indsamlede midler.

Legeredskaber og organiserede lege Legepladsen Grønningen adskilte sig også på et andet væsentligt punkt. I modsætning til de første offentlige, åbne legepladser indeholdt denne legeredskaber såsom svinggynger, vipper og balancebrædder. Legepladsen var med sine legeredskaber forgænger i forhold til at ændre legepladserne fra tumlepladser med plads til leg, hvor børnenes fantasi var det vigtigste redskab og tiltroen til barnets natur og instinkter for leg var stor, til legepladser hvor legen skulle fremmes, og hvor det var et voksent ansvar at fremme barnets lyst til bevægelse og leg enten gennem opstillede legeredskaber eller gennem organiserede lege.

■ Annette Westermann er uddannet cand. scient i idræt og har skrevet speciale om “de offentlige legepladsers etablering”. Legepladser, børns leg, bevægelse og motoriske udvikling har hendes interesse og er derfor også områder, som hun gerne beskæftiger sig med og forsøger at inddrage i både sit daglige arbejde som udviklingskonsulent i Dansk BordTennis Union og i sit frivillige engagement i Dansk Legeplads Selskab. Legepladsen 3–4/2009

13

Den bæredygtige legeplads Af Marijke Zwaan

E

n bæredygtig legeplads er et paradisisk legelandskab hvor planterne er helt centrale. Den er en naturrig lege- og læringshave, som også tager klima-aspektet alvorligt. Det handler derfor om at fjerne så stor en del af fliserne og asfalten som muligt. Jorden skal kunne ånde igen, regnvand skal kunne sive ned gennem jorden, og der skal være plads til planter. På denne måde kan der ske en genopretning af naturens kredsløb på legepladsens område. Planterne vil fordampe regnvand tilbage til naturens vandkredsløb, de kan rense luften,

▼ En lergrussti forbinder to opholdsrum. På begge sider er der med sandkasser, spiselige planter, krat, vand, sand og græs. Stiens indgang markeres af en port lavet af krogede grene, hvorpå der klatrer en tobakspibe og en stedsegrøn kaprifolie. Hen ad stien er der 3 buer med duftende, tornløse klatreroser ‘rosa multiflora’. Midt på legepladsen er der to græsklædte bakker, hvoraf den ene læner sig op mod nabofacaden. Bakkerne er forbundne med en træbro. Langs muren og plankeværket hen mod pergolaen er der krat. Bagved er der slyngplanter som sølvregn, klematis, stedsegrøn kaprifolie og alperanke. Slyngplanterne holdes på plads af et system af wires. Træet er en rødblomme.

14

Legepladsen 3–4/2009

vandet og jorden på stedet, de kan lagre vand, CO2, næringsstoffer, og når planterne vokser og bærer frugt omsætter de solens energi til paradisisk frodighed.

På en bæredygtig legeplads handler det om at • Skabe naturrigdom, fordi nutidens børn ikke bare kan løbe ud og lege i naturen og mere eller mindre bevidst gøre sig de vigtige erfaringen som hører til der. • Naturrige legepladser kan blive vigtige brikker i en samlet grøn struktur i byen og samtidig bidrage til håndtering af klimaproblemer, som høje temperaturer og kraftige regnskyl. • Der skabes friskere og renere luft ved at fjerne asfalt og fliser og plante i stedet, fordi planter fordamper vand og filtrerer luften for fritsvævende skidt. Et sted med mange planter er køligere end et tilsvarende befæstet sted, fordi befæstelserne optager megen varme. Når planter optager og fordamper vand, forbruger de varme. • Vandelementet – herunder regnvand – integreres. Synliggjort vand er vigtigt, især hvis det kan spille sammen med planter og jord og derved skabe synergieffekter, som forbedring af lokalklima, fremme biodiversite-

ten, fremme det rekreative, herunder leg. • Sanserne udfordres bl.a. via spiselige, duftende planter, via overvejende bløde arealer kombineret med stier som kan have forskellige belægninger. • Motorikken udvikles ved at kupere terrænet, bruge kantninger, som der kan siddes på, bruges som borde, balanceres på, hoppes ned fra osv. • Ethvert element skal have flere funktioner, hvilket er specielt vigtigt i en by med evig pladsmangel. • Alle flader udnyttes til beplantning, herunder tage på udhuse og halvtage, samt husmure, hvor varme, sydvendte facader kan udnyttes til druer, figen og espalierede æbler og pærer. • Skabe rum og en mere struktureret legeplads ved hjælp af beplantning, så flere børnegrupper kan lege samtidig, men uafhængigt af hinanden. • Der anvendes genbrugsmaterialer og naturmaterialer, herunder holdbare træsorter, som ikke er imprægneret. Alle fra lokalområdet for at undgå for megen kørsel.

▼ Foran yderdøren t.h. er der bygget et halvtag til sovende børn. Det er beplantet med græs og har huller til to ældre lindetræers stammer, som vokser igennem. Regnvand føres via tagrender til en vandtønde i et planteværksted under en pergola.

• Der indgår hjemmehørende og spiselige planter, som er nemme at tage frø hhv. stiklinger fra og som kan sprede sig selv. Planterne skaffes fra planteskoler med sunde, økologiske planter. • Børn, forældre og personale inddrages i planlægningsmøder og praktisk arbejde, som rydning af flisebelægninger, plantedage, eller workshops hvor der f.eks. kan laves mosaik eller højbede. • Københavns Kommunes krav og anbefalinger beskrevet i “Miljø i Byggeri & Anlæg” overholdes. • Legepladsens udformning og udførelse skal kunne tælle positivt med i institutionens miljøledelsesregnskab udformet af Københavns Kommunes Børn & Unge Forvaltning, samt overholde gældende sikkerhedsregler.

Pasning og drift Der laves en driftsplan, som indebærer at græsafklip, grenafklip, overskud fra facadeplanter, blade m.v. beholdes så vidt muligt på grunden. Græs og blade komposteres, evt. sammen med frisk

▼ Langs facader er der flere små græspletter, som bl.a. bruges til hængekøjer. De er hægtet op på to kroge fæstnet hhv. i murværket og i en stolpe. Her ses fra venstre en rose multiflora, små ribsbuske, i baggrunden rabarber, og ved trappen en figen.

køkkenaffald, grene og kviste placeres bag krat og under redekasser, hvor det omsættes af legehavens mindste dyr til glæde for fuglelivet. Store grene bruges til leg. Til en organisation som ByhaveNetværket er der knyttet anlægsgartnere, som kan støtte op om hhv. varetage dele af denne drift nogle få timer om året og samtidig videregive beskæringstips m.m. Et andet væsentligt driftsaspekt er, at kloaksystemet forenkles, idet en del af de ofte mange regnvandsbrønde på en legeplads kan fjernes, hhv. afproppes, fordi der ikke er brug for dem længere. Det skyldes, at regnvandet nu både siver ned i jorden og fordampes af planterne. Hvilket sparer vedligeholdelse af disse brønde.

Et eksempel Vuggestuen Jagtvejens Asyls legeplads. Prinsesse Charlottes Gade 59 på Nørrebro. 22 børn fra 0 til 2 år/8 måneder. Den blev færdig i juni i 2007. Legepladsen er kun 9 x 19 m. Hvor der før var en flad asfaltflade, som sjældent blev brugt, består den nye legehave af et blødt og grønt bakket landskab med mange spiselige planter. Der er druer, figner, bær, æbler og hasselnødder, en underbeplantning af krydderurter, jordbær og bregner, som kan kombineres med forårsløg. De to små pladser er befæstet med hhv. herre-

gårdssten og græsarmeringssten, hvor regnvandet kan sive igennem ned i jorden. I stenenes huller vokser græsser, trædebregner og citrontimian. Pasningen varetages af personalet. Én til to gange årligt hjælper en gartner fra ByhaveNetværket et par timer med beskæring af buske og opbinding af slyngplanterne, og fortæller nærmere om hvordan anlægget kan udvikle sig efter hensigten. Fotos: Marijke Zwaan ■ Marijke Zwaan er projektleder tilknyttet ByhaveNetværket, hvor man kan få hjælp til opstart og udførelse af bæredygtige legepladsændringer. Se www.byhavenetvaerket.dk

▼ Der er et planteværksted, som består af et råt bord af to egetræsplanker. Over bordet er der hylder. Til højre for bordet står en vandtønde, til venstre en kompostbeholder med rottesikret bund til både haveaffald samt kaffegrums og grønsagsrester fra køkkenet. Pergolaen står plantet i kummer muret op af genbrugsmursten. Heri står også fjerbregner og stedsegrønne kaprifolier.

Legepladsen 3–4/2009

15

Skolens legeplads Af Helle Nebelong

S

idst jeg kom forbi Bagsværd Kostskole slog det mig, at skolegården ikke har forandret sig, siden jeg gik der i 1964–1973. Der er stadig væg-til-væg-asfalt, bænke langs facaderne, og så er der træerne: Store, gamle, bredkronede træer, som giver skygge om sommeren og årstidsvariation. Det største af dem alle er borte, det, som stod foran hovedbygningen og altid var fyldt med tavleklude, som eleverne smed ud af vinduerne fra 2. og 3. sal. De resterende træer står som levende billeder på naturen – det foranderlige og forgængelige – omgivet af lysegule bygningskroppe med hvid-

malede flagvinduer og røde tegltage. Indenfor forkyndes kundskab for videbegærlige og legelystne børn. Så ringer klokken, og alle styrter ud af døren. Ærlig talt så husker jeg ikke meget fra frikvartererne i skolegården. Vi – mest pigerne! – hinkede, sjippede og hoppede i elastik, som for alvor blev populært i 5.–6. klasse. Vi følte os som både atleter og balletdansere, når vi elegant sparkede benet bagud og op i luften, så spidsen af foden fangede elastikken i højeste position, og vi kom helskindede over og landede oprejst på begge ben. Vi høstede stor beundring fra de yngre elever, men det var nu mest drengenes henkastede blikke, vi var interesserede i! Vi var endnu børn, men bevidstheden om køn og indtræden i de voksnes rækker trængte sig på.

Få forbilledlige skolegårde Mine børns skolegårde var anderledes. Der var også asfalt, men i mindre mængder. De gik i Steinerskoler, og der er børnene selv med til at bygge legehuse, tårne og kunstneriske siddemøbler. Eller der er legebjerge og masBagsværd Kostskoles skolegård, anno 1968 og 2008. Ikke meget har forandret sig...

ser af sand! Og det er sådan Martin, min 27-årige søn svarer, når jeg lørdag aften via Messenger spørger, hvad han kan huske fra sine skolegårde: “Jeg kan huske legeborgene, de var sjove.. med broer osv. og ellers fra jeg var helt lille sandkasserne som var sjove at lege i. Da jeg blev større spillede vi boldspil i gården”. I dag ser jeg som landskabsarkitekt på skolegården med en blanding af bekymring og håb om qua mit fag at bidrage til at børn får spændende, udfordrende og smukke uderum. Jeg forundres igen og igen: Hvordan kan vores velfærdssamfund have så lav en standard for skolegårde? Mange skolegårde er ekstremt nedslidte og totalt forsømte. Hvad er det for signaler at sende de tusinder af børn, som kommer der dagligt barndommen igennem? Kun otte ud af 300 folkeskoler fandt vej gennem nåleøjet, da landskabsarkitekt Karen Attwell og kultursociolog Benny Schytte1) i 2003–2005 gik på jagt efter gode eksempler på skolers udeanlæg, som tjener til efterfølgelse. Med få primærkriterier, som kort fortalt handler om lege- og læringsmiljøer, nærmiljøfunktion og vedligeholdelsesstandard kom Blenstrup Skole, Bjedstrup Skole og Vittenbergskolen i Jylland gennem kvalitetsfilteret sammen med Horbelev Skole på Falster og Holmegårdsskolen, Uglegårdsskolen, Asgård Skole og Skolen ved Bülowsvej, som ligger på Sjælland. Danmark er kendt i udlandet for kvalitet og godt design, men det gælder så sandelig ikke, når vi taler skolens legeplads. Her er det undtagelsen mere end reglen, at den er forbilledlig.

Meteornedslag De seneste år er jeg blevet konsulteret af kommuner og har mødt skoleledere, lærere og SFO-ledere, der med stor opgivenhed har fremvist uderum, som ligner størknede asfaltlandskaber, områder ramt af meteornedslag eller fængselsgårde med hårde, børnefjend-

1) Attwell, Karen og Benny Schytte: Folkeskolens udeanlæg. Otte eksempler. SBi 2006:15

16

Legepladsen 3–4/2009

Vittenbergskolen i Ribe. Foto: Benny Schytte ske materialer og en farveskala i gråtoner. Eksemplerne, jeg har set, skyldes enten, at der intet har været foretaget i årevis, eller at arkitekttegnestuer for nylig har designet noget, som de selv syntes var smart, men som viser sig at være ugennemtænkt og slet ikke lever op til børnenes behov. Hvis ikke ulykkerne sker i projekteringsfasen, går noget desværre ofte galt i udførelsesfasen. Generelt sættes der for få midler af til indretning og efterfølgende vedligeholdelse af skolernes uderum, hvilket formentlig er årsag til, at væg-til-væg-asfalt-løsningen er så udbredt. Den kræver ikke det store, når først den er rullet ud.

Børn er et folk med en viden Hvorfor denne distance til barnet frem for imødekommenhed? Børn er børn og altså ikke små voksne, som bare er på vej til at blive ‘rigtige’ voksne. Det kan ikke nytte noget, at vi tilbyder dem udearealer, der er slidt ned eller som er skabt ud fra et voksenperspektiv på, hvad der nok vil være sjovt og spændende eller sejt for børnene. Børn er ikke født cool og seje. De er varme og formbare væsener, og vi voksne har et kæmpe ansvar for at lede dem på rette vej. Det gør vi bedst ved at lytte til dem. Når man indretter skolelegepladser for børn, er der fornuftigt i at inddrage dem i processen. Ikke alene får de ejerskab til projektet og øjnene op for, at de lever i et demokrati, hvor man rent faktisk kan få indflydelse. De ved også bedst selv, hvad der gør en skolegård til et rart sted at være. Spørger man børn, hvad de ønsker sig, så

giver de ofte overraskende enkle svar. De ønsker sig træer til at klaSydskolen – Rudolf Steiner skolen i Århus – anno 1996. tre i, vand at lege med, blomster og steder, hvor de kan ligheder. Fra en naturlegeplads til en sidde med en ven eller veninde. De er asfaltørken. Der skal være plads til at ydmyge og kræver ikke meget af ram“lege ildebrand” og “fange krokodilmerne omkring frikvarteret, hvor det ler”, der skal være en sandkasse og klafor dem handler om at puste ud og treting, fastholdt de. Mobning i skolen komme sig mellem undervisningstifik her for mig en helt ny betydning! merne, og hvor det allervigtigste er, at Implicit i al leg er læring... de står overfor hinanden i det sociale møde, med alle de muligheder og udHeldigvis har nogle kommuner sat fordringer, det åbner op for. Det handskolen i centrum, men uderummene ler om design og om helhed og kvalikommer altid i anden række. Der er tet, men i høj grad også om, at de naturligt nok stort fokus på læring i voksne, som er ansvarlige på stedet, udviklingen af skolerne. Men efter min og om stedet i det hele taget signalerer opfattelse er der stadig alt for lidt foåbenhed og hjerterum. kus på skolens uderum som lege- og læringsrum. Det er de voksne, som Ildebrand og krokodiller skal åbne døren og sige: “Kom, nu går vi ud!” Implicit i al leg er læring, og En skole i Nordsjælland skulle have renår det modsatte også bliver tilfældet, noveret sine udearealer. Skolen er fra så er vi kommet langt. 1970’erne og har 470 elever. Det er eleverne i 3.–9. klasse, som bruger skoleFotos: Helle Nebelong gården. De små elever i 1.–2. klasse går i indskolingen, som ligger lidt derfra. På det første møde, jeg deltog i, var skoleledelse, lærere, elevråd og for■ Helle Nebelong ældrebestyrelse repræsenteret. Elever landskabsarkitekt rådsrepræsentanterne slog til lyd for, at MAA, MDL og der skulle være noget, man kunne klatMaster of Public re i og en sandkasse, hvortil skoleinManagement, spektøren sagde: “Nej, det kan I da ikke MPM. Hun er inmene? Det er da for pattebørn!” Men eledehaver af firmaet verne svarede voksent og omsorgsSansehaver.dk, forfuldt, at vi skal passe på, at det ikke mand for Dansk bliver for brat en overgang for de små Legeplads Selskab og forfatter til bogen elever, der kommer fra indskolingen, Vi leger at... Tanker om leg, læring og indhvor de har en masse legeredskaber, til retning af legepladser og sansehaver for en skolegård uden ret mange legemubørn. (Dafolo 2008) Legepladsen 3–4/2009

17

Byggelegepladsen Af Frank Simonsen

I

1964 åbnede Rødovre sin første byggelegeplads, på initiativ af den daværende stadsarkitekt i Rødovre kommune, Børge Lorentzen, som havde set behovet for bedre legemuligheder for børnene i de mange nye sociale boligbyggerier, der skød op. Børnene havde i deres iver for at lege “lånt” byggematerialer på byggepladserne i området til deres hulebyggerier. Stadsarkitekten indgik aftaler med de forskellige entreprenører, om at de gav børnene nogle brædder og søm, så de kunne komme i gang med at bygge huse på et areal fødevarekoncernen Irma havde stillet til rådighed for børnene, i udkanten af Rødovre.

sen til den nuværende beliggenhed, på et areal Rødovre kommune stillede til rådighed. Byggelegepladsen befinder sig i et grønt område, i et område med sportspladser og haller i udkanten af et område med meget socialt boligbyggeri og en del parcelhuse.

Mange dyr Rødovre Byggelegeplads er kendt for, som en af de første i landet at have mange dyr på en legeplads. Ud over de store dyr som heste, geder, grise og påfugle, har børnene selv dyr som høns, kaniner og tropefugle på de små parceller, som de har fået tildelt. Således er der aktivitet på området hele året med byggeri og pasning af dyr.

Efter et par år flyttede byggelegeplad-

18

Legepladsen 3–4/2009

Udendørs Mange af børnene er stadig optaget af at bygge. De fleste børn begynder deres byggeaktivitet med at bygge et kaninbur. Senere bygger de løbegård til deres kanin og større eller mindre huse. Ved bålpladsen er der opført en jernalderlandsby, hvor der er forskellige værksteder med smedning, pileflet, bagning og madlavning og andre bålaktiviteter.

Ild, jord, vand og luft Indendørs

Nuværende beliggenhed

steder. I institutionens køkken har børnene mulighed for, sammen en voksen, at tilberede forskellige ernæringsrigtige bagværk og andre småretter.

Indendørsarealet er på ca. 300 m2, med fællesareal og forskellige værk-

Tidligere talte man om, at børnene, på en byggelegeplads skulle have mulighed for at lege med ild, jord, vand og

luft. Disse elementer er stadigt aktuelle, men efterhånden som nye behov har vist dig er sporten blevet hverdag på Rødovre byggelegeplads. Til dette er der bl.a. indrettet en asfaltbane, der ud over at blive brugt til fodbold, tennis, også bruges til rullehockey.

plejere og institutioner i nærområdet. Ideen med at åbne institutionen ud mod det øvrige samfund bevirker at børnene på Rødovre byggelegeplads er meget åbne over for legepladsens gæster, som de stolte og med stor ekspertise viser hvad “Byggeren” har at byde på.

Heste En stor aktivitet på Rødovre Byggelegeplads er hestene. En stor gruppe børn, hovedsaligt piger er dagligt optaget af pasning og pleje af hestene. Børnene har løbende mulighed for få undervisning i ridning.

Antal medlemmer og andre brugere Der er tilmeldt i alt 230 børn i alderen 7 til 18 år på Rødovre Byggelegeplads. Derudover bliver institutionen dagligt brugt af beboere, skoler, dag-

Tre byggelegepladser i Rødovre kommune Der er tre byggelegepladser i Rødovre kommune. To kommunale og en selvejende. Rødovre Byggelegeplads er selvejende, mens Rønneholm Byggelegeplads og Broparkens Byggelegeplads er kommunale.

Rødovre byggerens venner ...er forening for tidligere og nuværende forældre og for de unge der forlader byggelegepladsen når de fylder 18 år. RBV har eksisteret i over 40 år og har derfor mange traditioner. Foreningen har en lang række aktiviteter blandt andet arrangerer de markeder i forbindelse med julen og Skt. Hans, hvor de indsamler penge, der går til forskellige behov, der ikke kan rummes i institutionens normale budget.

Fotos: Frank Simonsen ■ Frank Simonsen er pædagog på Rødovre Byggelegeplads og bestyrelsesmedlem i Dansk Legeplads Selskab.

Rødovre Byggelegeplads Nyholms alle 49, 2610 Rødovre Tlf.: 36 37 93 93 Hjemmeside: www.byggeren.dk e-mail: [email protected] Åbningstid: Mandag til fredag lørdag – søndag og helligdage

10.00–18.00 11.00–16.00

Rødovre Byggelegeplads kan besøges efter telefonisk aftale.

Legepladsen 3–4/2009

19

Prenzenlauer Berg i Berlin

Legepladsen som byrum Af Betinna Lamm

I

min barndom i et forstadskvarter til København var vi en flok børn på vejen der legede på kryds og tværs. Når skolen sluttede, fandt vi sammen i forskellige legescenarier som blev til i miljøet omkring os: i villahaven opstod en hestespringbane, en by tog form i kridtstreger på vejen, cowboyer og indianere jagtede hinanden igennem haverne og ved et minikomfur på terrassen blev der kokkereret. Vejen og fem haver på række udgjorde vores samlede legelandskab, som vi frit kunne løbe ud og ind igennem. Et sådant børneliv, hvor leg finder sted adskilt fra institutionen og familien og i miljøer som børn kan bevæge sig omkring i på egen hånd, eksisterer stort set ikke længere. De fleste børn tilbringer det meste af dagen i institutioner og er, som deres forældre, først hjemme sidst på eftermiddagen.

Et voksende byliv En anden markant ændring siden 1970’ernes parcelhusliv er den voksende urbanitet. Hvor mange i 60’erne typisk flyttede til parcelhuskvarterer, når børnene kom, så er der i dag flere familier, der vælger at blive i byen for at nyde godt af et voksende kulturelt byliv og cafemiljø. Man kan kalde dem “cafe-latte” generationen, der også igennem voksenlivet har ønsket at be-

20

Legepladsen 3–4/2009

vare tilknytningen til det urbane liv og til de oplevelseskvaliteter, som byen kan tilbyde. I dag har mindre børn sjældent mulighed for at komme på legepladser uden forældre, uanset om man bor i byen eller i et forstadsmiljø. En øget trafik og et mere institutionaliseret liv gør, at børnene sjældent begiver sig omkring på egen hånd. Til børnene bliver omkring ni år gamle er de afhængige af at komme til legemiljøer med deres forældre. Så derfor må legerummene følge med den demografiske og kulturelle udvikling, så de passer til samtidens livsformer. Et oplagt svar på den situation er at gøre legepladser og legeområder mere attraktive for forældrene, så de motiveres til oftere at tage med børnene. Hvis legepladsen også kan tilbyde de voksne et stimulerende urbant hænge-ud miljø, kan det være, at familierne får lyst til at bruge mere tid sammen på stedet. Jeg vil i det følgende præsentere et par eksempler på steder til leg, som netop kan dette at både tilgodese børns og voksnes behov for fællesskaber omkring stimulerende udemiljøer.

Bymiljøet som legerum Prenzenlauer Berg, som har tilhørt det tidligere Østtyskland, er i dag et af de mest børnerige områder i Berlin – ja faktisk i hele Tyskland. Her er flere legepladser tænkt ind i det urbane mil-

jø, så de på en gang kan tilbyde børnene stimulerende legemiljøer og samtidig imødekomme forældrenes behov for en social urban oplevelse: drikke kaffe, møde venner og mærke byens puls. På en plads midt i den tætte bystruktur danner to organisk formede arealer i lyseblåt gummi ramme om et stort legeområde. Den ene figur rejser sig som et bakket landskab omkring en trampolin. Den abstrakte form gør miljøet åben for fortolkning og småbørn cykler, løber og kravler rundt i den bølgede form, mens forældrene hænger ud på de blå bakkedale kaffedrikkende, småsludrende og medlegende. Den anden figur danner en skålform med sand, der både fungerer som sandkasse og som faldunderlag for diverse legeredskaber. Forældre slår sig naturligt ned langs kanten, der nærmest fungerer som en omvendt strandbred, hvor børnene kan løbe til og fra. Et enkelt legeredskab er udformet så det udgør en udfordring for både børn og voksne. Tre stålstolper danner et tre meter højt tårn og helt oppe i toppen sidder der en klokke. Udfordringen består i at kravle op af den glatte stang og ramme klokken. Da jeg besøgte legepladsen havde en far og søn taget udfordringen op – og efter et par forsøg lykkedes det for dem begge. Legepladsen fungerer som et by-

Potsdam uden for Berlin

rum med alt det liv og mangfoldighed det indbefatter og er derfor også attraktiv for forældrene, som kan få en hyggesnak med de andre voksne. I stedet for at sidde uden for legepladsen på en bænk ved hegnet, så er forældrene med midt i legeområdet.

Cafémiljøet som legerum I Potsdam udenfor Berlin har man i den store Waldpark indrettet et legemiljø så det tilgodeser både børn og voksnes behov for kvalitet i uderummet. På mange legepladser står legeredskaber spredt løst og lidt tilfældigt på en flade. Her i Waldpark er et legeområde etableret som et sammenhængende hele, hvor elementerne indgår i et overordnet design, der rummer både æstetiske og legemæssige kvaliteter. Området er udformet som et fint

lille haveanlæg med blomsterbede, græsarealer, forskellige vandelementer og en café. Det store vandspejl er også et badebassin med tømmerflåde, trædesten og ø, de skulpturelt udformede springvand giver vandløb til sandkassen og i det bølgede græstæppe er der både loungestole og klatrenet. Cafeen ligger med sin terrasse som et udsigtspodie til legeområdet, der kommer til live gennem børnenes bevægelser og aktivitet. Stedet opleves på en gang som arkitektonisk helstøbt og som et inspirerende legemiljø. Man fornemmer at familier og institutioner på varme dage vælger at bruge mange timer sammen her.

Byrumselemeter som legeredskaber Også de elementer som byrummet tra-

ditionelt er indrettet med ændrer i disse år karakter, så de kan indgå i legende adfærd. På pladser kan fontæner og installationer åbne byen op for mere bevægelse, oplevelser og udfordringer. “Mor vil du prøve springevandet?” foreslog min søn på fire for nyligt, da vi krydsede Brønshøj Torv. For som så mange andre stede, så er fontænen her ikke et lukket kar, men består af vanddysser nedfældet belægningen. Springvandet udgøres af en serie vandstråler, der skyder fra fladen så man kan bevæge sig ind i og interagere med det. Det er et element, der på en gang kan rumme byrumsæstetiske kvaliteter og legeengagerende egenskaber. Og for min søn er det at prøve springvandet, som man prøver en gynge eller en rutschebane blevet en helt naturlig aktivitet. Det gode legemiljø må naturligvis appellere til børn og give mulighed for variation og mangfoldighed i legen. Men omgivelserne skal også virke tiltrækkende på forældrene gennem æstetik, byrumskvalitet og gode caféer. Frem for at tænke parallelle scener tilpasset de enkelte målgrupper, bør man skabe multifunktionelle steder, hvor både børn og voksne kan lide at være og har mulighed for at udfolde sig. Hvis stedet så også kan tilbyde et sundt måltid kan familien måske udskifte ulvetimen med en ekstra time god fælles legeoplevelse. Fotos: Bettina Lamm ■ Bettina Lamm er landskabsarkitekt MAA MDL PhD og Lektor ved, Skov & Landskab, Københavns Universitet. Det primære forskningsområde omhandler fysiske rammer om leg og bevægelse i det offentlige uderum, med særlig fokus på hvordan kunsten, arkitektur og digitale medier kan bidrage til at stimulere et socialt, aktiverende og performativt byrumsliv. Legepladsen 3–4/2009

21

Foto: Benny Schytte

Den urbane legeplads Af Jacob Kamp

T

idligere var pladsen foran Indre Bys Kulturhus mest af alt en mørk passage mellem Nansensgade og søerne. Et sted præget af graffiti, dunkle træer og slidte brosten.

Men for fem år siden gik en gruppe lokale kræfter sammen om at skaffe penge til en renovering af pladsen, og det har givet helt nyt liv til Nansensgade-kvarteret. Den nye plads foran Kulturhuset er blevet et mødested for københavnere i

Charlotte Amundsens Plads, København K Realiseret: 2008 Bygherre: Københavns Ejendomme Arkitekt, projektledelse: Morgen Arkitektkontor Landskabsarkitekt: 1:1 landskab Ingeniør: Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S Kunstner: Beatrice Hansson Entreprenør: NCC Råhus i partnering Foto: 1:1 landskab, Vibeke Holscher Fonde: Lokale- og Anlægsfonden, DONG Energy, Byudviklingspuljen, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Kickstartpuljen, Økonomiforvaltningen Københavns Kommune samt København Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste Tildelt Hovedstadens Forskønnelses Initiativpris 2008 Nomineret til Bæredygtig Beton prisen 2009

22

Legepladsen 3–4/2009

alle aldre, hvor graffiti og kirsebærtræer trives side om side. Mange af byens mødesteder er forbeholdt bestemte typer mennesker. Det er steder, man tager hen og møder folk, der er ligesom en selv. Vi ville gerne lave et demokratisk mødested, hvor folk i alle aldre og sociale lag kunne komme og møde folk, de ellers ikke ville møde. For at få det til at lykkedes har vi skabt muligheder for mange forskellige former for aktiviteter på pladsen, så man både kan spille basket, skate, lege i klatrestativ, spille petanque, eller bare sidde på en bænk i solen.

Smuk hele døgnet Den nye plads er delt op i flere dele: en klassisk københavnerplads med chaussesten, en forsænket boldbane i sort asfalt, et legeområde med et sort gummiunderlag og et hvidt klippelandskab. På den klassiske københavnerplads kan man sidde og nyde ma-

har tænkt leg og bevægelse for alle aldersgrupper ind i det arkitektoniske udtryk. Og det ser ud som om det virker, her er alt fra til de helt små, der finder udfordringer i at kravle på ‘klipperne’, medens deres større søskende skater og cykler på livet løs, eller hænger ud i klatreskulpturen. Pladsen er simpelthen blevet mødested for alle kvarterets børn.

Blomstrende træer For at skabe en kontrast til det meget grafiske sort/hvide udtryk i aktivitetsområdet er der valgt træer, som har bær eller blomstrer i stærke farver på forskellige tidspunkter om året. Samspillet mellem den rå street-kultur og klassiske havearkitektur har vakt meget opmærksomhed, og i december blev pladsen belønnet med en initiativpris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. I begrundelsen for prisen hed det blandt andet: “Ændringer i det bestående kan være et problem i København. Men her er det anderledes: Det greb, der er brugt for at skabe pladsen mellem Nansensgade og Nørre Søgade, er så indlysende rigtigt, så musikalsk, at det i al sin selvfølgelige funktionsduelighed er højst usædvanligt og meget vellykket”. Foreningen gik endda så vidt til at udråbe pladsen til et af Københavns bedste byrum med ordene: “Det er et usædvanligt helstøbt, by-smukt og menneskekærligt sted, vi i denne hårdt prøvede by har fået”. Foto: Tine Harden

den fra kulturhusets café, mens man ser ned på boldbanen, der er lagt ned i niveau med Søgade og afsluttes af en bred trappe op mod Nansensgade. Det hvide klippelandskab skaber en effektfuld kontrast til den mørke boldbane og kan bruges til at klatre, skate eller cykle på. Det var vigtigt for os at skabe en aktivitetsplads, som ikke var afhængig af aktiviteterne. Mange lignende plad-

ser, både lege- og aktivitetspladser, ser nærmest ekstra-tomme ud, når der ikke er aktiviteter på dem. Vi ønskede med denne plads, igennem et bevidst æstetisk arbejde, at det skulle være et sted, som også var smukt om aftenen, når der er mennesketomt, og pladsen står for sig selv. Vi har derfor også bevidst ikke arbejdet med at indrette en del af pladsen med et decideret legeområde, men

■ Jacob Kamp er uddannet landskabsarkitekt fra landbohøjskolen i København og Ecole Nationale Superieure du Paysage i Paris, han er medindehaver af tegnestuen 1:1 landskab, som drives i samarbejde med landskabsarkitekt Trine Trydeman. Legepladsen 3–4/2009

23

Den oversete legeplads Af Finn Berggren

Situationsbillede 1 Jeg sidder i min bil ved et lille parkeringstorv i Slagelse og kikker fascineret på 4 drenge, der er dybt koncentreret i deres leg. Drengene springer rundt på de sten, der markerer afgrænsningen af parkeringspladsen. Der er ingen regler, men kun den umiddelbare udfordring at springe fra en sten til en anden. Der er en ubevidst progression i forløbet: fra et hop mellem to sten til et bevægelsesforløb, hvor der inddrager 4-5 markeringsstene. Drengenes hop og bevægelsesforløb er ikke ens, men turen tages igen og igen og ofte med en anerkendende kommentar, når en af dem udfordrer sig selv på en ny måde.

Situationsbillede 2 En bænk i parken. Der sidder en ung mand på bænken. Han hviler helt i sig selv og for observatøren er det billedet på ro og hvile. Pludselig ændres billedet totalt. Bænken bliver til et udfordrende redskab, der hoppes over på tværs og på langs, der balanceres – for derefter at sidde stille på bænken igen. (Afslutningsscenen fra den danske dokumentarfilm City Surfers).

Situationsbillede 3 Casino Royale. Skurken Mollaka forfølges i åbningsscenen af James Bond. Det foregår i et hæsblæsende tempo. James Bond har tilegnet sig et nyt “våben” – en bevægelseskunst inspireret af storbyernes undergrundskultur og græsrodsbevægelse. James Bond springer, hopper, klatrer og forcerer alle forhindringer uden at lade sig påvirke af form eller højde. I et æstetisk fysisk flow bevæger James Bond sig fra det ene høje bygningsstillads til det næste i sin jagt efter skurken. (filmen Casino Royale).

Hvad har de tre situationsbilleder til fælles? Svaret er nutidens oversete legeplads.

24

Legepladsen 3–4/2009

Og dog – vi kan ikke længere tale om begrebet overset legeplads. Det er måske den mest anvendte legeplads i dagens Danmark. Den har længe været overset, men børn og unge ved godt, hvad og hvor legepladsen er, når der tales om streetmovement eller parkour, der er de kendte danske betegnelser for den hurtigt voksende internationale græsrodsbevægelse. Situationsbillede tre afdækker imidlertid problemstillingen ved denne form for legeplads. Den kendte åbningsscene i Casino Royale har på én og samme tid været både positiv og negativ formidler af denne bevægelseskunst. Den sender signalet om, at der skal være ekstrem højde og store risici, hvilket kan få den uerfarne til at kaste sig ud i udfordringer, som vedkommende ikke magter – og netop dette budskab strider helt mod filosofien bag denne bevægelseskultur. De to første situationsbilleder afspejler i langt højere grad, at udfordringen ligger lige foran dig. I min kontakt til dette miljø har det gang på gang slået mig, hvorledes det var de enkle forhindringer eller gængse strukturer i bybilledet, der gav anledning til glæde og leg. Min oplevelse har været legesyge unge, der hoppede fra kantsten til kantsten og udfordrede trapper og gelændere af enhver karakter, og ikke macho-lignende spring og uovervejede stunts. De mange unge, der har taget denne aktivitetsform til sig, kan ganske enkelt ikke holde sig tilbage. Der skal lige hoppes over et stakit eller svinge sig i et motiverende stativ eller gadeskilt. En grå betonmur er ikke en trist forhindring men en udfordring, der kan overvindes. Hovedparten af denne bevægelseskunst er altså i gadehøjde og ikke i “skyhøjde”. Den gamle legeplads med sand og træstammer får pludselig ny mening, når man kikker på en gruppe unge streetmovement drenge, der leger Kongens efterfølger med en energi og behændighed, der kun frembringer

beundring hos tilskueren. Endnu engang bliver man overbevist om, at det ikke er højden, der er afgørende, men bevægelsesglæde, legen og det fysiske flow.

Subkultur med en bevægelseshistorie Selv om Parkour bliver omtalt som en ny bevægelseskultur er det faktisk det stik modsatte, der er tilfældet. Parkour handler snarere om at søge tilbage til kroppens naturlige måde at bevæge sig på. Parkour kommer af ordet “parcour du combattant”, der betyder soldatens gennemløb. I sin rene form drejer parkour sig om at komme hurtigt over forhindringer enten med det formål at flygte eller at fange. Parkour er ikke skabt af en enkelt person, men mange har bidraget til den bevægelsesform, der kendes i dag. De historiske linjer trækkes dog ofte tilbage til den franske soldat Raymond Belle, der var født i det daværende Indokina. Belle forfinede de nævnte bevægelsesmønstre under krigen i Vietnam i 50erne. I forbindelse med sin militære uddannelse i Frankrig blev han inspireret af et særligt struktureret fysisk og mentalt træningsprogram “Method Naturelle”, der bygger på 10 grundlæggende bevægelsesformer, hvor ikke mindst løb, spring og balance genkendes i den nuværende parkour. Raymond Belle udnytter sine exceptionelle fysiske færdigheder som elite brandmand i det militære brandvæsen med ekspertise i at klatre på tage under farlige situationer. Raymond Belle påvirkede sin søn David Belle og dennes kammerat Sebastian Foucan (der senere blev skurken som James Bond jager i Casino Royale) til ikke kun en dedikeret fysisk træning men også til filosofiske overvejelser om bevægelsesformen. Ingen kunne forestille sig at udfordringerne på hustagene i den lille franske by, Lisses, som de to drenge og resten af Yamakasi gruppen legede

om fire streetmovement udøvere, valgt som årets danske dokumentarfilm. Den megen medieopmærksomhed skabte også baggrunden for splittelse i parkour miljøet i Europa. Som konsekvens af synligheden blev subkulturen splittet i forskellige fraktioner, der dog kan opsamles inden for to retninger: parkour og free running. Den danske bevægelsesform, som den fremtræder i Streetmovement, har elementer fra såvel parkour og free running, samtidig med at den rummer tricking, der er en mere æstetisk og ekspressiv stilart.

Fra græsrodsaktivitet til undervisningsområde

Inspiration fra medierne

Det hurtigt voksende miljø og manglende forståelse for filosofien bag parkour og free running fik streetmovement gruppen og Gerlev Idrætshøjskole til at bygge den første træningspark i Europa i 2007, som samlingssted for det internationale parkourmiljø og som uddannelsessted af instruktører. Erfaringerne fra dette byggeri har bredt sig til en række aktivitetssteder i flere kommuner, og her i 2009 er der åbnet en offentlig parkour-park i Ørestaden. Tendensen er, at miljøet ikke længere kun anvender “den oversete legeplads”, men gradvist er blevet en del af et officielt lege- og aktivitetsmiljø.

Udviklingen af Parkour på verdensplan havde ikke været tilfældet, hvis ikke film og medieverdenen havde hjulpet godt på vej. Den mest berømte film Yamakasi – de moderne samuraier (2001) blev en milepæl i parkourens historie. Den blev senere fulgt op af en engelsk dokumentarfilm Jump London (2003) og i 2006 kommer bevægelsesformen for alvor i mediernes rampelys, idet store firmaer som Nokia, Canon, Adidas og Toyota udnytter aktiviteten i reklameøjemed. I Danmark blev filmen City Surfers fra 2007, der fortæller historien

■ Finn Berggren, forstander, Gerlev Idrætshøjskole. Styregruppemedlem i HEPA Europe – the European Network for Health Enhancing Physical Activity/WHO Rome. Formand for foreningen UNG NU – Unges Trivsel. Formand for Cross Cultures Project Association/Open Fun Football Schools.

med, skulle udvikle sig på en måde, der sætter standarden for og inspirationen til en global græsrodsbevægelse.

Legepladsen 3–4/2009

25

Interaktive legemiljøer Af Lise Specht Petersen

H

vad skal en god legeplads kunne? Og hvad kan det interaktive legemiljø tilbyde den, der leger? I denne artikel sættes fokus på den leg, der udspiller sig i de interaktive legemiljøer i en dansk kontekst. På baggrund af en række observationer i forskellige interaktive legemiljøer i Danmark indkredses en foreløbig definition på, hvad virtuel leg er og kan, samt hvad der kendetegner legen i de interaktive legemiljøer i en dansk kontekst anno 2009.

Legens indhold – hen imod en definition af virtuel leg Hvad er leg, og hvad er det, legemiljøet bør kunne danne ramme om? I bestræbelsen på at definere legens indhold skelner jeg mellem 6 forskellige legetyper; 1) fantasileg, hvor den legende “lader som om” og digter en historie og hvor der defineres en legeramme, indenfor hvilken rollerne fordeles og fiktionen udvikles. 2) konstruktionsleg, hvor den legende skaber, former eller konstruerer noget (fx et sandslot, en hytte eller hus af pilekrat eller bjælker). 3) højaktivitetsleg, der er karakteriseret ved at legen foregår i højt tempo, den består i motorisk behændighed og styrke og stimulerer den vestibulære samt den kropslig-kinæstetiske sans. 4) kampleg med elementer af kamp, slåskamp, trussel eller slag, men vel at mærke uden, at der er tale om ægte slåskamp eller vold. 5) bevægelsesleg er karakteriseret ved kropslig interaktion, der foregår mellem én eller flere interagerende kroppe i en fysisk verden styret af regler for denne interaktion (fx. kædetagfat, kongeløber, jonglering mv.) og endelig 6) sportsaktiviteten, der til forskel fra bevægelsesleg er karakteriseret ved en “vind/tab kode”, en fastsat tidsramme og et “standard” spillerum. Disse forskellige typer af leg kan – og

26

Legepladsen 3–4/2009

bliver ofte – kombineret, og der er således tale om kombinationsleg, hvori der indgår to eller flere legetyper. Men hvad er da virtuel eller interaktiv leg? Kan man tale om, at virtuel leg er en særlig legetype eller har den virtuelle leg blot “lånt” væsentlige elementer fra de legetyper, vi kender i forvejen? En foreløbig definition af den virtuelle leg kunne lyde noget i retning af: Leg, hvor interaktionen med det fysiske legemiljø foregår i redskaber med indbygget digital teknologi eller via legemedier, som man kan have med sig (fx en mobiltelefon udstyret med GPS, mv.). Denne definition indkredser imidlertid ikke, hvori legens indhold består, når den legende tager de interaktive (computerstyrede) legemiljøer i brug. Men hvordan tager legen da form i de interaktive legemiljøer?

Læringsperspektiv på legen På den interaktive legeplads i Ørstedsparken udspiller der sig mange voksenstyrede legeaktiviteter. Typisk har en skoleklasse eller fritidsklub booket en tid på legepladsen i forvejen. Det der oftest sker, når gruppen ankommer til legepladsen, er, at legepladsens bemanding instruerer børnene i “hvad legen går ud på”, hvorefter pædagoger

Ørstedsparken, København, maj 2008

eller lærere tager over og sætter legeaktiviteterne i gang. Legene foregår oftest i meget korte sekvenser eller legeforløb. Conquesterdore er ét af de bevægelsesspil, der findes i SmartUS programmet. Dette spil sætter hurtigt meget bevægelse i gang, men det er imidlertid kun i en forholdsvis afgrænset periode (ca. 1⁄2 minuts varighed), at børnene hvirvler rundt imellem hinanden, indtil en af lærerne råber “vi har en vinder”. Legen har karakter af et bevægelsesspil med sportsaktivitetslignende træk i form af en vind/tab kode. Om legepladsen og legene siger børnene selv: “Det var sjovt, fordi man skulle løbe meget” (7-årig dreng), og “Vi vandt ikke en eneste gang” (7-årig dreng). I dyrepuslespillet, hvor legen går ud på at finde og hoppe hen på de rigtige dele af et dyr, (fx hale eller ører,) som er afbildet på felterne i den elektroniske hinkerude foran skærmen, er det karakteristisk, at lærerne kommenterer og værdisætter børnenes præstationer i legen. Fx spørger læreren det barn, der står for tur, “Hvad spiser ræven?”, eller “hvordan ser hundens hale ud?” og når barnet er lykkedes med at hoppe hen på det rigtige felt, tilkendegiver den voksne, at “det var meget fint, el-

Rosengårdskolen, Odense, april 2008 ler meget flot”. Der er i høj grad tale om en leg-læringskode i disse lege. På Rosengårdsskolen i Odense findes mange forskellige legerum på skolens område, hvoraf de fleste er udstyret med interaktive redskaber. Det er såvel Kompans “ICON”, Lappset´s “SmartUs”, PlayAlives “Edderkop” og derudover findes et legerum specielt udviklet til kørestolsbrugere. Da jeg besøger legepladsen en solbeskinnet forårsdag har jeg 6 børn fra 3. klasse med, som gerne vil vise mig, hvad legepladsens forskellige redskaber kan. Som forsker er jeg mest interesseret i, hvilken legende interaktion, børnene giver sig i kast med i de enkelte legerum. Ved SmartUS redskaberne fortæller børnene, at de har glemt deres elektroniske lege(chip)kort denne dag, hvilket fortæller mig, at disse kort altså ikke er noget man bare må have på sig, når man skal ud at lege i frikvarteret. Ved ICON opstillingen viser der sig at være forskellige barrierer for, at legen kan gå i gang. Bl.a. mener en af pigerne, at de er for få til, at legen kan fungere optimalt. “Problemet er, at man skal være 9 – og vi er kun 6. Der skal hele ti-

den være nogen, der står og drejer den dér rundt, pointen er... ellers virker den ikke!” Hvis man spørger producenten bag ICON serien er dette ikke tilfældet, idet man godt kan spille spillet – uden at være så mange. Eksemplet viser derimod, at selvom børn hævdes at være hurtigere til at tilegne sig “teknologiens forunderlige verden” i form af computerspil og interaktive legemedier, idet de prøver sig frem, er der noget der tyder på, at de interaktive legemedier ikke bare genererer leg af sig selv, men derimod at der også her er behov for legemestre i form af andre børn eller voksne, der kan videregive lege eller spil på de interaktive legepladser. Også på Rosengårdsskolen træder læringsperspektivet i forgrunden. Børnene synes her at være meget bevidste om, at de har fået “en ganske særlig legeplads”, hvor de også skal lære – mens de leger. På spørgsmålet om det er en sjov legeplads siger en pige fra 3. klasse; “Ja, altså fordi man lærer meget mer´ og sådan... fordi vi har det jo sjovt på en måde, selvom vi skal lære noget. Der er faktisk også dansk og matematikspil jo,

man lærer jo sådan at plusse og gange på den der!”

Højaktivitetsleg dominerer På Copenhagen International School har mellemtrinnet et afgrænset skolegårds-område med redskaber fra Kompans ICON serie. I det store spisefrikvarter udspiller der sig stort set kun højaktivitetsleg blandt børnene i disse redskaber. Derimod er der ingen børn, der spiller eller leger de spil, som ICON-redskaberne faktisk rummer. Et af redskaberne fungerer ikke, og det viser sig da også, at der har været forskellige tekniske problemer med legeudstyret. Men redskaberne synes imidlertid at fungere på lige fod med et traditionelt klatreredskab eller en gammeldags karrusel, selvom de computerspil, der er indbygget, ikke bruges. BLOQX terningerne fungerer som et godt mødested for skolens børn, de er et godt sted at kravle op, at fortære sin frokost, hvorfra man kan “nyde udsigten” og være sammen med kammeraterne. En lærer fra Rosengårdsskolen giver udtryk for, at de interaktive legeLegepladsen 3–4/2009

27

Copenhagen International School, København, september 2008 redskaber bliver brugt lige så meget som de andre legepladser. “Det er ikke fordi de vælger det her frem for noget af det andet, de vælger det her på lige fod med det andet. De vælger det her lige som de gode gamle rutschebaner”.

Interaktive legemiljøer i fremtiden? Samlet set er der ingen tvivl om, at de interaktive legeredskaber appellerer til børn og unge i dag, og at det derfor er oplagte legemedier. De interaktive legemiljøer synes at appellere til legeaktiviteter som bevægelsesspil, hvor fysisk aktivitet og høj puls er i fokus, eller spil som er forbundet med læring. De interaktive legemiljøer bruges overvejende til højaktivitetsleg og bevægelse af kortere varighed, og der er for størstedelens vedkommende tale om lege med en vind/tab kode. Legene fordrer og træner børnenes evne til samarbejde, hvilket åbner op for flere muligheder, men i nogle tilfælde også er en barriere. Endelig er spillenes gennemførelse afhængig af, om teknikken virker. Hvis man betragter de interaktive

28

Legepladsen 3–4/2009

legemiljøer ud fra det perspektiv, at legemiljøet bør tilgodese leg med meget forskelligt og alsidigt indhold, (hvilket er af særlig stor betydning i institutionen eller skolen, hvor børn opholder sig halve eller hele dage af gangen), så mener jeg, at der er behov for at “tænke bredere” i de interaktive legemiljøer, end det synes at være tilfældet i dag. For det første er der et stort behov for at skabe bedre muligheder for den legendes interaktion, hvilket indebærer at den legende selv kan agere og påvirke legens rammer og legens udfald i højere grad! Mulighederne for selv at interagere og udvikle nye spilleregler i legene er stadig meget begrænset, og det er nødvendigt at arbejde målrettet på den del, hvis legene skal være interessante i det lange løb. For det andet kunne man ønske sig, at der i udviklingen af de interaktive legemedier var mere fokus på fantasi- og konstruktionsleg – i takt med at dette bliver teknisk muligt! At fantasere og digte videre på det arkitektoniske oplæg samt at kunne bygge eller lave egne konstruktioner er stadig en afgørende del af børns liv.

Disse legetyper synes at have svært ved at finde rum på de interaktive legepladser, som de ser ud i dag. Det er derfor vigtigt, at man også formår at tænke i mere skulpturelle legerum i forbindelse med de interaktive legemiljøer, således at der appelleres til flere legetyper og at der opnås en bedre balance i spændingsfeltet mellem de funktionelle legerum, der appellerer til at vi leger, det som “arkitekten har tænkt”, da hun indrettede legepladsen og de skulpturelle legerum, der i højere grad muliggør, at den legende selv finder på og inspireres til at bygge om og digte videre på “det arkitektoniske oplæg”. Fotos: Lise Specht ■ Lise Specht Petersen, cand.scient i idræt, forsker i leg og legemiljø ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund v/ Syddansk Universitet.

29

Dansk Legeplads Selskabs jubilæumskonference maj 2009 Af Lars Thorsen

I

maj måned 2009 afholdt DLS i København i samarbejde med IPA, Denmark sin 50 års jubilæumskonference om legepladser og legepladskultur: Hvor skal vi lege? Efter velkomst af formanden Helle Nebelong åbnede Pia Allerslev, fritids- og kulturborgmester i Københavns Kommune konferencen med et indlæg, hvor hun blandt andet omtalte Københavns Kommune satsninger på legepladsområdet. Næste taler var historiker og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Ning de Coninck-Smith som mente, at gennem legepladsens historie spejles det omgivende samfund og de skiftende børnesyn, som har præget perioderne. Og fordi der findes grundlæggende forskellige syn på hvilken rolle legen har, findes der også flere idéer til, hvordan en legeplads skal være. Skal legen hjælpe børnene med at blive sociale væsener, skal børnene

‘lege sig ind i arbejdet’ eller er formålet snarere at gøre dem til aktive medborgere i samfundet? Det sidste mente landskabsarkitekten Erik Mygind, som stod bag projektet omkring Hulebyen i Brede. På et fredet areal fik han i 1957 anlagt en huleby for børn, som selv skulle forvalte området, men det socialistiske eksperiment endte i kaos, slåskampe og grupper af børn i stenkast. En del af Erik Myginds inspiration stammede fra de såkaldte skrammellegepladser som en af dansk legepladshistories mest entreprenante skikkelser, C.Th. Sørensen, udviklede i Emdrup i 1943. Det var et område hvor børnene kunne få lov til at udnytte deres kreative evner til at bygge og lege med gamle biler, kasser og brædder. Det var det første af sin art i verden, og der gik ikke længe før omverdenen fik øjne for C. Th. Sørensens idéer. Ning de Coninck-Smith mente, at skrammellegepladsen er Danmarks bidrag til verdenshistorien. ”Nogle ville måske sige, at det er de ristede løg,

men jeg vil mene at det er C.Th. Sørensens skrammellegeplads”.

Plads til det spontane På grund af netop børnenes sprudlende fantasi i forhold til at udvikle nye lege, ligesom på skrammellegepladsen, understregede flere af oplægsholderne, at man er nødt til at understøtte dette på fremtidens legepladser. Undersøgelser fra 1970’erne viser i den forbindelse, at børnene kun i en meget lille

del af tiden anvender legeredskaberne på den måde, som producenterne havde tænkt. Og det kan ikke komme bag på mange, at børnene er mere opfindsomme end de fleste producenter, og

hvor legeredskabet i virkeligheden er en skulptur.

Legepladsens små konger og prinsesser

at selv om der ikke er noget galt med gynger o.lign., kan det bliver trist i længden. “På mange legepladser har man fornemmelsen af, at det bare er et areal som man har puttet legeredskaber ned i og tænkt, ‘nu har vi en fin legeplads’”, sagde landskabsarkitekt Bettina Lamm, og Danske Legeplads Selskabs formand erklærede: ”Det skal ikke være alt for oplagt, hvad man skal lave. Der skal være plads til det spontane”. Det kan f.eks. gøres med flytbare elementer, hvor børnene selv kan bygge legen og selv bestemme rammerne, eller med legeredskaber hvor formålet og funktionen ikke er givet på forhånd. Der går ikke længe fra et kunstværk indfinder sig i en offentlig park, før børnene indtager det og klatrer og bygger og gemmer sig. Det sagde landskabsarkitekt Bettina Lamm, der har rejst rundt for at finde steder, hvor legepladsen anvendes som byrum, og

Et af de mest passionerede oplæg på konferencen kom fra forsker i pædagogik og institutioner Erik Sigsgaard. Hans glødende engagement i børnenes tarv var ikke til at tage fejl af. Han har på baggrund af forskning i perioden 1994–2002 udgivet bogen ‘Skældud’ og har i sit arbejde med legepladsens små konger og prinsesser opstøvet en lang række guldkorn, som præcist slår hovedet på sømmet i forhold til børn og læring. I gamle dage løb børnene blot ud og legede og kom hjem efter eget behov. De vidste, hvor de voksne var. I dag er det de voksne, som ved hvor børnene er, mens de små er ‘fanget’ i beskyttede områder uden anelse om, hvor forældrene er. Men ikke nok med, at vi nu har helt styr på børnenes placering. Den nye ‘testkultur’ er også ved at indhente de mindste rækker. Erik Sigsgaard havde i en børnehave oplevet, hvordan en gruppe børn hoppede på trampolinen under vilde hyl, da en af pædagogerne kom ud og fortalte dem, at nu skulle de have ‘førdansk’. Altså undervisning som kunne forberede dem på deres kommende skolelivs krav. Børnene sagde ‘øv’ og gad ikke, men pædagogen fik venligt forklaret dem, at det skulle de altså. Så fik et af børnene en lys tanke. ‘Kom. Vi leger bare, at det er reklamer!’ Og så

kunne flokken pludselig godt lokkes. ”Der var simpelthen en reklamepause i livet. Men hvor lærer de mest dansk? På trampolinen eller sammen med pædagogen? Kan man forestille sig dem lege sammen på trampolinen uden at tale sammen? Nej. Kan man forestille sig dem have danskundervisning uden at sige et ord? Ja”, fastslog Erik Sigsgaard, der bekæmper forberedelsestanken, og som vil have de voksne til at anerkende den uformelle læring frem for at se den som spildtid.

Danmark et slaraffenland Som formand Helle Nebelong understregede er Danmark dog stadig noget af et slaraffenland, når det kommer til legepladser. Det var ekstra tydeligt, da Jan Frisenette fra Kompan, en af de fem inviterede legeredskabsproducenter, fortalte om de 40 legepladser, som virksomheden havde givet som gave til Sri Lanka. Her var legepladserne bagefter blevet omgivet af massive pigtrådshegn og vagter for at beskytte den flotte legeplads. Den slags ser vi nok ikke herhjemme, hvor tendensen nærmere går imod flere ‘uforpligtende’ legepladser, som i højere grad får præg af byrum og landskab, hvor de i højere grad er åbne for brugernes egne fortolkning. Fotos: Karen Hedegaard Artiklen er et uddrag af Lars Thorsens artikel om konferencen i Grønt Miljø 5/2009. Lars Thorsen er journalist på Grønt Miljø. Legepladsen 3–4/2009

31

Legens Dag 2009 Af Helle Nebelong

L

yden af bongotrommer og hammerslag fra sæbekassebilværkstedet brød med byens almindelige, trafikale hverdagsstøj, da Legens Dag for fjerde år i træk indtog et københavnsk byrum. Sammen med duften af bål og nybagte pandekager fik dagen et særligt indhold af sansestimulerende oplevelser. Med mere end hundrede pædagogstuderende, som sammen med Dansk Legeplads Selskab tryllede Nytorv om til en midlertidig legeplads, var der dømt leg og kreativ udfoldelse på pladsen foran Københavns Domhus fredag den 9. oktober. Det var samtidig den årligt tilbagevendende fredag, som mange ser frem til med forventning, hvor skolernes efterårsferie starter, og hvor Kulturnatten får København til at boble over af energi. Legens Dag blev et festfyrværkeri af farver og aktivitet, der holdt Nytorv i kog fra kl. 10 om formiddagen til kl. 23 om natten. Hundredvis af forbipasserende blev fanget ind af den gode stemning

og mange valgte at blive i timevis på byens nye, temporære legeplads. Flere forældre gav efter, og børnene fik lov til at lege hundrede procent igennem. Pædagoguddannelserne i Sydhavnen og på Frøbel/Hovedstaden fyldte pladsen med masser af fantasifulde og kreative indslag. Man kunne deltage i så forskellige aktiviteter som afrikanske hoppelege, faldskærmslege, kædetagfat, fang dragens hale, fangeleg

32

Legepladsen 3–4/2009

med hulahopringe, bowling, bordtennis, bolddart, finsk rundbold og høvdingebold. Eller man kunne lave ballonansigter, kastaniedyr, halloweenmasker, frugtspyd, frottage og meget, meget mere. Der var masser af underholdning fra den lille medbragte teaterkulisse, hvor de studerende både opførte dramaer i form af dukketeater og som skuespil med rigtige, levende og udklædte pædagogstuderende, der magtede at inddrage det unge publikum i udviklingen af teaterstykkerne. Dansk Legeplads Selskabs sæbekassebilværksted var igen en succes ligesom teltet, hvor man kan lave ansigtsmaling eller bare tegne en tegning. De studerende serverede Græskar-

suppe, og Grantoften Byggelegeplads fra Ballerup lavede pandekagedej til over 200 pandekager, som folk selv kunne stege på de til lejligheden medbragte små stegepander med lange skafter. Sidst på dagen kom der gang i suppegryden, og det var ganske dejligt med en kop kogende varm grøntsagssuppe på den kølige oktoberaften. Seminarielærere fra Pædagoguddannelsen i Sydhavnen havde fået hele årgangen af førsteårsstuderende – 120 i alt – til som en bunden ugeopgave at stille op til Legens Dag og det i regi af de tre fag Natur & Teknik, Udtryk, musik og drama og Krop, sundhed og bevægelse. Fra Pædagoguddannelsen på Frøbel/Hovedstaden deltog en enkelt seminarielektor med en mindre gruppe af studerende på 8. semester, som selv havde valgt at deltage i Legens Dag og gennemføre deltagelsen som en del af en studieopgave. Københavns Kommunes naturvejledere var også med, og der blev gjort både store øjne og åbne munde, når den medbragte vinbjergsnegl plankede barberbladsklinken

købe tørt tøj til ham. Han faldt omgående og uden protest i søvn, da hun satte ham i klapvognen. Mørket sænkede sig over byen, men den gode stemning af leg og aktivitet forsatte på Nytorv indtil kl. 23 og med levende lys fra både bålgryder og græskarmænd. uden så meget som at få en lille rift på sin slimede underkrop. Miljøvirksomheden RGS90 sponsorerede levering og afhentning af det uundværlige sand til sandkassen, som har en særlig magnetisk tiltrækningskraft på de mindste børn. En enkelt lille dreng præsterede at lege i timevis i området med sand- og vandkasser. Til slut var hans tålmodige mor nødt til at tage videre ud i byen med ham for at

Fotos: Helle Nebelong

■ Vil du være med til Legens Dag 15. oktober 2010? Som aktiv deltager eller som sponsor? Så send allerede nu en mail til Dansk Legeplads Selskab på [email protected]

Legepladsen 3–4/2009

33

Leg og bevægelse Det vrimler med nye publikationer, der har fokus på leg og bevægelse. Inden for det seneste halve år har fire udgivelser set dagens lys. De kan alle downloades gratis på nettet. Mere bevægelse i byens rum – et idékatalog om byfornyelse og moderne legegader Indretningen af byens rum har stor betydning for menneskers fysiske aktivitet. En aktiv livsstil medvirker til at øge befolkningens generelle sundhed og mindske risikoen for overvægt og livsstilssygdomme. Fysisk aktivitet skal derfor være en del af hverdagen. I 2007 afsatte Indenrigs- og Socialministeriet (det daværende Velfærdsministeriet) derfor midler til gennemførsel af en række forsøgsprojekter, med fokus på hvordan de fysiske rammer vi omgiver os med, og den måde vi indretter vores byer på, kan forbedre mulighederne for at være aktive. De meget trafikerede veje og indfaldsveje skaber udfordringer for eksempelvis aktiv udnyttelse af byen gader, deres indretning og de bløde trafikanters forhold. Spørgsmålet er altså, hvordan motion og bevægelse kan indtænkes i planlægningen og formgivningen af det offentlige rum, selv steder hvor biltrafikken er dominerende. Idékataloget er resultatet af forsøgsprojektet ”Mere bevægelse i byens rum”. Idékataloget har et nyskabende fokus på, hvordan vi netop kan indtænke og implementere mere bevægelse i det offentlige rum set i relation til den trafikale infrastruktur, og viser idéer og inspirationsmateriale fra både ind- og udland. Kataloget kan endvidere være generelt anvendeligt for områdefornyelsesprojekter, da støtte til områdefornyelse kan anvendes til udvikling og fornyelse af gader, veje, tor-

34

Legepladsen 3–4/2009

ve og pladser – og til at sætte kulturelle og sociale aktiviteter i gang. ■ Idékataloget er forfattet af Benny Schytte og udgivet i 2009 af Indenrigs- og Socialministeriet. Det kan downloades gratis på www.ism.dk/publikationer

Aktiverende arkitektur og byplanlægning – 50 eksempler på udvikling af attraktive og aktive byrum Formålet med kataloget er at give inspiration samt anbefalinger til hvordan der kan skabes attraktive forhold til bevægelse og fysisk udfoldelse i forskellige typer af byrum som f.eks. pladser, parker, stisystemer, tagflader, boligområder, havneområder, erhvervsområder, skolegårde mv. Inspirationskataloget indeholder 50 eksempler fra ind- og udland på, hvordan eksisterende byrum kan omdannes til steder, hvor folk har lyst til at bevæge sig. I publikationen kan man bl.a. se et eksempel på etablering af en midlertidig boldbane i Siena i Italien, Urban Fitness under en motorvejsbro i Kina, inspirerende cykel- og gangforbindelser i Tingbjerg i København samt sportsbaner på japanske hustage. Gennem eksemplerne illustreres det, hvordan et rum i byen ved kreativ bearbejdning og brug af simple virkemidler kan transformeres til et attraktivt og aktivt byrum, der kan rumme en bred vifte af fysiske udfoldelser. Udover eksempler præsenterer kataloget nye planlægningsikoner, der kan anvendes som konkrete værktøjer i forbindelse med udviklingen af aktiverende arkitektur i byplanlægningen. Målgruppen for inspirationskataloget er politikere, planlæggere, arkitekter, rådgivere, investorer og andre med interesse for at udvikle aktive og bevægelsesfremmende byrum. ■ Kataloget er forfattet af Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur og udgivet i 2009 af Indenrigs- og Socialministeriet og Danmarks IdrætsForbund. www.ism.dk/publikationer

Rum der bevæger børn Lokale- og Anlægsfonden har udgivet en bog om børn og arkitektur. Bogen beskriver, hvordan børn kan inddrages i skabelsen af de rum og bygninger, de selv skal bruge og bevæge sig i. Bogen ”Rum der bevæger børn” viser, hvordan vi skal have mod til at skabe rum til børns idræt og bevægelse. Skabe rum, der er bygget i børnehøjde. Rum, hvor de voksne er trådt et skridt tilbage og har ladt rummet i sig selv være pædagogen, der udvikler børnenes fantasi, leg og udforskning. ”Rum der bevæger børn” er skrevet af Jens-Ole Jensen, leder af Videncenter for Børn og Unges Kultur på VIA University College, der inddrager en række konkrete projekter fra ind- og udland, der kan inspirere til at bygge og indrette til, for og med børn. ■ Bogen koster 60 kr. og kan bestilles på [email protected] eller på tlf. 3283 0330. Den kan også downloades gratis på www.loa-fonden.dk/publikationer/boeger

Indsigt i leg – guide til fremtidens legelandskaber Børns leg er i dag væsentlig mere fysisk passiv, end den var tidligere, og dermed mister de danske børn en stor bid af de daglige 60 minutters fysisk aktivitet, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til børn og unge under 18 år. Hvis dette skal ændres, er der brug for nye initiativer og samarbejde på tværs af fag og sektorer. Konsortiet for Fremtidens Idræts- og Legelandskaber har været på jagt efter nøglerne til mere leg og bevægelse de sidste 3 år. Mandag Morgen Innovation lancerer nu en rapport, der i en anvendelig form for første gang formidler viden om leg og om, hvordan den kan fremmes. ’Indsigt i leg – Guide til fremtidens legelandskaber’ præsenterer legens grundmekanismer gennem fire afgørende indsigter, illustrerer dette via innovative eksempler og giver en række anbefalinger til at komme i gang. ■ Publikationen er udgivet med støtte fra Realdania og kan enten bestilles til 150 kr. eller downloades gratis på www.mm.dk/default. asp?emne=&abonnement_id=140&rap=vis

SET& SKET

DANSK LEGEPLADS SELSKAB

Internationalt besøg

Klerkegade 10B, 1308 København K.

Canadier Valerie Fronczek fra IPA’s bestyrelse var her i sommer i Danmark, hvor hun mødte repræsentanter fra DLS og blandt andet besøgte Emdrup Skrammellegeplads. Hun er i øjeblikket i færd med at skrive om IPA’s historie i anledningen af IPA’s 50 års jubilæum i 2011. Hun var utrolig glad for besøget i Danmark og udtrykte, at hun i sine mange år i IPA aldrig har set så interessante legepladser som vores byggelegepladser.

af Benny Schytte

Fremtidens legepladser i Odense

Foto: ??

Valerie Fronczek sammen med Skrammellegepladsens souschef Sussie Krøll Olesen th.

Årets legeplads 2009 i København I København har børn og unge stemt og har valgt, at Bredegrund Byggelegeplads på Amager skal kåres som Årets Legeplads 2009. Torsdag den 10. september blev legepladsen kåret med tale af teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam og med underholdning for børnene i form af sjov og gøgl og naturlege. Bredegrund Byggelegeplads er et meget særligt sted med en skøn atmosfære. Legepladsen er en af byens få offentligt tilgængelige byggelegepladser – eller skrammellegepladser, som de også bliver kaldt. Der er plads til at banke og skramle og prøve ting af, og dem der er til havearbejde kan plante blomster og jordbær i legepladsens nyttehave. Kilde: www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/ GroenneOmraader/Legepladser.aspx

I 1996 afsatte Odense Kommune 56 mil.kr. til renovering af kommunens legepladser og skolegårde. I den forbindelse blev der nedsat en Tænketank, der skulle komme med overordnede tanker og ideer som inspiration til fremtidens legepladser I Odense. Endvidere blev der udvalgt to pilotlegepladser – én i børnehave og én på en skole – som skulle udformes og indrettes efter Tænketankens ideer. Legepladsen og skolegården står nu færdig, og efterfølgende har kultursociolog Benny Schytte foretaget en evaluering af dem. Se mere om projekt Fremtidens legepladser i Odense samt præsentation og evaluering af pilotlegepladserne på: www.legeplads.odense.dk

Naturlegepladsen i Valbyparken i fint selskab I et nyt 2-binds værk Encyclopedia of Play in Today’s Society af Rodney P. Carlisle (USA 2009) er Naturlegepladsen i Valby omtalt som “one of the bestdesigned playgrounds for children in the world”. Se mere på Google og søg på: “Nebelong” “Play in today’s”.

Multibaner er en stor succes Lokale- og Anlægsfonden som støtter nyt idrætsbyggeri såvel indendørs som udendørs har foretaget en evaluering af de meget populære multibaner. Evalueringen af de 14 multibane-projekter, som indgår i undersøgelsen, viser, at multibanerne er et sted, hvor der altid er liv, og de anvendes af børn og unge fra tidlig morgen til sen aften. Banen bruges også af de børn, som normalt ikke dyrker idræt. Se mere om evalueringen på www.loa-fonden.dk under tværgående evalueringer: multibaner.

Tlf. 20 20 63 70 Giro nr. 4 14 00 60 E-mail: [email protected] www.dansklegepladsselskab.dk TELEFONTID Onsdage kl. 9–11 Beskeder og bestillinger kan indtales på telefonsvareren i løbet af ugen. BESTYRELSE Formand: Helle Nebelong Næstformand: Carsten Frederiksen Kasserer: Henny Green Bestyrelsesmedlemmer: Frank Simonsen Susse Mohr Markmann Vibeke Aagaard Glud Annette Westermann Bestyrelsessuppleanter: Lise Lamprecht Ning De Coninck-Smith SEKRETARIAT Klaus Nedergaard MEDLEMSKAB: Personligt medlemskab: 200 kr. årligt Institutioner o.lign.: 470 kr. årligt Studerende: 100 kr. årligt Abonnement på Legepladsen for ikke-medlemmer: 220 kr. for fire numre Henvendelse vedr. medlemskab til Dansk Legeplads Selskab IPA, DANMARK www.ipa-denmark.dk

Legepladsen 3–4/2009

35

Dansk Legeplads Selskab 1959–2009

Vi ønsker Dansk Legeplads Selskab til lykke med de første 50 år:

D A N S K E L A N D S K A B S A R K I T E K T E R THE ASSOCIATION OF DANISH LANDSCAPE ARCHITECTS

www.rgs90.dk

Vi tager ansvar for dit affald og jorden

IPA Denmark

Dansk Legeplads Selskab er glade for at kunne hjælpe Solkampagnen med at solbeskytte legepladser i Danmark.