November 2013
23. årgang
NR. 11
Redaktion: Ragnhild Hansen tlf. 4649 7306 Mail:
[email protected] Indlevering af stof senest den 15. i måneden. TELEFONLISTE
1A lejl.10-19 1A lejl.20-28 1B lejl.30-38 1B lejl.40-49 2 lejl.1-10 3 lejl.1-11 4 lejl.1-10
6010 0434 4646 1565 4646 1553 4646 1560 4646 1576 4646 1561 4646 1578 4646 1559 4646 1575 4646 1552 4646 1579 4646 1549 4646 1563 4646 1543 4646 1550 4070 8570
BØGEBAKKEN
Lise Anhøj afdelingen afdelingen afdelingen afdelingen afdelingen afdelingen afdelingen Kristine Skat Bojsen-Møller
Gruppeleder Demenskoordinator 2496 1140 Tina Kjeldsen Gruppeleder 3078 8144 Britt N. Pedersen Gruppeleder 2932 9457 Vibeke Voldby
Gruppeleder
Leder af plejecentrene
Demenskonsulent
[email protected] [email protected] [email protected] [email protected]
4070 8551 Vagthavende sygepl Træffes døgnet rundt 6010 0437 Dagcenter 2935 4393
Ergoterapien
Hjemmeside: Impuls www.lejre.dk Ældre - og plejecentre Bøgebakken
1
November 7. John Jørgensen 1A-2 lej. 23 8. Ellen Istrup Munk 1B-3 lej. 31 15. Solveig Lund Jensen 1B-3 lej. 34 28. Kirsten Tang 1B-3 lej. 30 ¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
2
Festaften 120 forventningsfulde beboere og pårørende var mødt op i dagcentret den 9. oktober, hvor der var arrangeret fest betalt af arven efter Ruth Frandsen.. Vi fik stort dejligt tag-selv-bord med drikkevarer ad libitum. Efter maden kom spillemandsgruppen "Ledvogterne" og underholdt med iørefaldende spillemandsmusik, hvor de fleste kunne synge med og mange var ude og danse. Vi sluttede en god aften af med kaffe og æblekage. Tak til alle hjælpere. Inga Bøgebakkens Venner
3
Præstebesøg November Onsdag d. 6. november kl. 10.00 Husbesøg 1A-2 + 1B-3 Marlene Sigh Onsdag d. 20. november kl. 10.00 Husbesøg 1B-4 + 2 Steen Dilling
Arrangementer i November Hver torsdag kl. 10-12
Mandeklubben mødes i Dagcentret (Tina Kjeldsen)
Hver torsdag kl. 18.30-20 ”Alt for Damerne-klubben” mødes i caféen ved dagcentret Tirsdag d. 5. kl. 14.30
Skubbe/gåtur ud i efteråret med ”Skubberne” Efter gåturen hygger vi os i Caféen med kaffe og fællessang (Ellen Jensen)
Mandag d. 11. kl. 10.30
Camilla Donovan spiller og synger for på efterårets sange - i dagcentret. (Husvennerne)
Onsdag d. 20. kl. 10-11.45 Dorte Sko sælger fodtøj ved Dagcentret.
Aktuel aktivitetsliste for 2013 Findes på Bøgebakkens hjemmeside.
4
You are my sunshine ………! Mandag d, 21. okt. var FarFars 4 flotte og charmerende drenge igen på besøg på Bøgebakken, hvor de underholdt med et dejligt repertoire! Vi kom igennem både en russisk forårssang og den dejlige danske sommersang, om hvad der sker under den blomstrende hyldebusk – når ræven er ude med halen så lang!!!! Så fik vi en række amerikanske, engelske og svenske numre – og da kaffe og drømmekage var nydt, sang drengene for til fællessang, hvor de lidt sørgmodige efterårssange blev fundet frem. En dejlig formiddag – der blev en god start på efterårsugen! Anni - Husvennerne
5
Digt af Tove Pingel – hus 1A Bøgebakken. skrevet fredag d. 13. september2013! Jeg har lyst til at skrive igen, igen Man skulle tro, jeg var datter af H.C. Andersen Det er hver gang jeg får en god ide Så må den nedfældes på side ti Læg ørene tilbage og hør så efter Med skriveriet man bruger en hel del kræfter Der er spurgt om jeg igen vil oplæse mine digte Når det er borgernes skubbetur De behøver næste ikke at spørge De kan tro jeg gerne vil, jeg har jo prøvet før Nu er der er ikke noget med, jeg ikke rigtig tør Aftenvagten er lige kommet, det hold er top ti Man bliver altid i godt humør, når de går forbi Der er altid tid til en kort bemærkning Mest engelsk, er du rigtig klog Her sidder jeg gamle og lærer sprog Hello, my dear, are You here – hvor får de det fra Velkommen i klubben, tag hatten af Jeg er glad de udvider min horisont på Bøgebakken Så er der alligevel noget om snakken Man skal ikke sådan gå til grunde Men huset er åbenbart ikke kun for de sunde Derfor vil jeg sige på dansk Pas godt på dig selv – og dem der passer på dig! Kærlig hilsen Tove Munch Pingel
6
Danmarkshistoriens Årstal Vi møder personer og begivenheder, som har formet historien og skabt det nutidige samfund i årene 1900 - 2000
1919 Loven om pressecensur ophæves. Københavns borgerrepræsentation beslutter at indføre 48 timers ugen for alle arbejdere og funktionærer ansat ved kommunen. Snart følger andre kommuner over hele landet tiltaget. På initiativ af blandt andre Neergaard og den konservative Alexander Foss stiftes Foreningen Norden. Den fra starten rent danske forening bygger på erfaringerne fra verdenskrigen og har som mål at styrke det nordiske samarbejde indadtil og udadtil. Efter flere måneders arbejderuroligheder og strejker inden for de forskellige fag indgås en overenskomst om indførelsen af en ottetimers arbejdsdag for byerhvervene. Derimod gælder aftalen ikke for landbruget. Menighedsrådene indføres ved lov, og fremover skal de administrere og repræsentere de enkelte menigheder i forhold til bl.a. myndighederne.
7
Udenrigsministeriet opretter et pressebureau, som dels får til opgave at hjælpe danske journalister i udlandet og dels at sprede positive nyheder om Danmark De samvirkende andelsselskaber og De samvirkende landboforeninger går sammen om at danne Landbrugsrådet, som skal repræsentere landbruget politisk Under Ministeriet for offentlig arbejder nedsætter en Lufartskommision med det formål at planlægge anlæggelsen af en lufthavn ved København, Inspireret af Henry Georges ideer om jordbeskatning stiftes partiet Danmarks Retsforbund. Partiet, der desuden arbejder for en stærkt reduceret stat, bliver først indvalgt i Folketinget i 1926 og opnår aldrig sine mål. I Holbæk føres den første nævningesag i Danmark. Det er et udtryk for den bestræbelse på inddragelse af offentligheden i det danske retssystem, som ligger i Grundloven af 1915. Bag det står ønsket om en adskillelse af den lovgivende og den dømmende magt. Udbrydere fra Socialistisk Ungdom opretter Danmarks Venstresocialistiske parti. Allerede det følgende år tilslutter partiet sig den nye kommunistiske 3. Internationale og skifter efter krav fra Moskva navn til Danmarks kommunistiske parti (DKP).
8
Sangeftermiddag En af de allersidste dage i september havde vi besøg af Karen Larsen, der ledede en sangeftermiddag i Dagcentret. Vi glædede os over at synge de gode kendte efterårssange og vi nød et fælles kaffebord med hjemmebag. Inga Bøgebakkens Venner
9
Johannes Weltzer Da verden var ny Far og mor Sidst i 80'erne kom en køn, syttenårig, mørkhåret gymnasiast in spe til Øster Snede præstegård for at læse latin til optagelsesprøven på Horsens lærde skole, han hed Fritz Weltzcer, faderen havde været malermester i Holstebro, men var død nogle år før; moderen var lærerinde og havde en lille pogeskole hjemme i den stille provinsby. Det var bestemt, han skulle være et års tid i præstegården hos sin ældre fætter, den lærde pastor Carl Dohn, en af datidens fine ånds-aristokratiske præster. Her i den gamle præstegård befandt den unge mand sig godt.Tante Anna Dohn, født Helms, var en munter, trivelig og menneskeklog præstekone, der styrede det store hus med overlegen dygtighed - i ferien var der ofte femten-tyve gæster, der var rigeligt med plads og den jyske gæstfrihed anså dette for noget såre naturligt. Datteren Via var en nydelig, slank ung pige, der var ualmindelig musikalsk og daglig dyrkede sin Beethoven, Mozart og Chopin; hun blev siden en elev af Neruda. I dette hus svor man til Dickens, og den lille, tørre selskabsdame med det gule ansigt læste regelmæssigt hver vinter højt af husets yndlingsdigter; man nåede gerne to-tre romaner og var rækken af hans bøger gennemlæst, begyndte man forfra igen med genkendelsens glæde. Onkel Dohn var en fornem skakspiller, der var en
10
egen lys, forfinet tone i denne gamle præstegård. Men den der næsten øjeblikkelig vakte den unge mands interesse var den smukke lyse, syttenårige Kate Kjær, der i et års tid skulle være í præstegården for at lære husholdning. Kate og hendes søster Kirstine var egnens to skønheder, døtre af den djærve, sønderjyske degn Nis Rasmussen Kjær i nabosognet Hedensted. Degnen var en myndig skikkelse, den eneste estrupianer på egnen. I 1864 havde han med ét eneste døgns varsel måttet forlade sit embede i Broager, da han efter krigen nægtede at undervise i tysk. Tilbage sad da hans unge kone med en lille nyfødt dreng Matthias. Degnen måtte i et par år trave rundt på de jyske landeveje for at søge embede; han fik først et i Ørum og kom derefter til Hedensted, hvor han blev i samfulde fyrretyve år og ved sin afgang fejredes endrægtigt af hele befolkningen, der gennem årene havde lært hans noble karakter at kende Den unge Kate og Fritz forelskede sig næsten øjeblikkeligt i hinanden - de var de to første mennesker i verden, og lys og vidunderlig syntes de, denne verden lå foran dem Alligevel skulle de måske få ikke så lidt at kæmpe med, før de kunne skabe deres eget hjem De var bestemt for hinanden fra den dag de var født; de følte det, den tro levede i dem, den usårlige lykke var dem skænket Det er de to elskeligste og fineste mennesker jeg har kendt i mit liv. Det blev min far og mor. Mennesker var gammeldags den gang, det var de også hos degnen i Hedensted; han og hans søde, livskloge kone Cecilie tænkte ikke uden videre på at anerkende det unge pars pagt. Forlovelse kunne der foreløbigt slet ikke være tale om. Først skulle Fritz være stu-
11
dent, derpå tage sin filosofikum, hebraicum og patristicum, så kunne man tales ved. Og således skete det følgelig også. I ferierne kom studenten på besøg. Hver jul forærede han sin kæreste et par af de smukke, rødbrune bind Dickens i Moltkes klassiske gengivelse. Flid prægede studieårene og i rette tid blev studenten kandidat med laudabilis, var et par år lærer ved Jacobsens realskole i Ålborg, tænkte stærkt på at udvandre og blive præst i en dansk menighed i Amerika, da tilfældet med ét smilede ham í møde Ungkarlen provst Bjerre, den senere kultusminister, sognepræst til Vester Hassing i Vendsyssel, søgte en ung kapellan og den eneste betingelse han stillede, var, at kapellanen var gift eller villig til at gifte sig. Følgelig kom provsten og kandidaten såre hurtigt overens og 25. maj 1899 stod brylluppet mellem Kate Kjær og Fritz Weltzer i Hedensted kirke. Mor har fortalt mig derom: Bøgetræerne stod grønne med sne på de forårsfriske blade. De var da begge otteogtyve år, mor født 5. august 1870 i Ørum og far 23. april 1871 i Holstebro. De flyttede ind i et lillebitte hus i Vester Hassing. De lavede mad i en gryde, der senere blev brugt til at koge fløde i. De var såre lykkelige. Året 1900 blev en hård og bidende snevinter. Husene lå tækket med sne næsten op til tagkammen. Togene standsede. Hver dag måtte man skovle den mandshøje sne til side for at få en smal sti åben til husdøren. Den 4. februar herskede der uro i huset. Den digre jordmor blev med besvær kantet gennem den trange passage. Fars gode ven, dr.
12
Mortensen, blev tilkaldt. Han viste sig for øvrigt at være en dårlig profet. - Døb din søn øjeblikkeligt, han dør inden et kvarter, lød hans kendelse. Derfor blev jeg hjemme - og nøddøbt og givet navnet: Johannes, der betyder: Gud er nådig. Og til straf blev den gode doktor min gudfar Jeg startede med fire pund og lå vinteren over i en af Obels store cigarkasser, indhyllet i vat, indtil familievuggen omsider indtraf. Selvsagt har jeg ingen erindring om disse såre fjerne dage, men min mor har fortalt mig om de to gamle kærlinger, der en aften passede mig, mens hun og far var ude i selskab. Da de kom hjem, lå jeg døden nær. - Kjesten, I har vel ikke givet drengen kaffe? - Jo, forstår fruen, vi syntes, det var synd for det bette nor nu da vi selv drak kaffe. Det var djævelsk sort kaffe med mørkebrun kandis de to gamle, kortspillende damer nød. Unægtelig, jeg begyndte tidligt. Og har siden - til nogles ærgrelse - haft et uforskammet godt helbred.
Den fjerne præstegård Præstegården lå på en lav bakke i landsbyen. Der var kun et kvarters gang op til kirken, der hvilede massiv og hvidkalket på sin banke, lidt uden for det hele, nogle stenkast fra landsbyen. Stenene i kirkegårdsdiget var måske lige så gamle som munkestenene i kirkemuren. Der var noget ensomt over den lille, forblæste kirkegård med de vejrbidte elmetræer og mærkelig hjemløse, duvende sørgepile
13
Kranse, flettet af menneskehænder, så man sjældent. Næsten alle fulgte en afskyelig skik: at lægge græsselig grimme blikkranse med hvidgrå tulipaner på gravene - eller også kranse, sammensat af mange, små sorte glasperler og med et snavset, flueplettet glas henover en eller anden sentimental indskrift Sådan var der i Tvede og Linde omkring 1907 i min barndom. Jeg gad vidst, om billedet har ændret sig synderlig. Bønderne ude ad den kant fra Randers var såre konservative. Hvad de gamle havde anset for sømmeligt, var også godt nok for deres sønner og døtre. Sognevejen løb mørk og pløret ned gennem den lille dal, hvor landsbyen havde sit hjemsted. Dér var Anton Hansens solide bindingsværksgård på toften, Kræn Nilens gamle faldefærdige hytte, brugsforeningsmandens grå ejendom, det lille fattige missionshus Nain med det tynde granhegn udenom, lærerens blåmalede hus på den anden side vejen, Niels Møllers stoute, røde murstensgård på bakken ved siden af præstegården - - og lige overfor, på en stejl skrænt, skovfoged Manøs velholdte gulkalkede hus. Præstegården var gammel og vejrgarvet. Den var en af landets tre ældste og lignede et magert, sejlivet dyr, der har lagt sig til hvile for en stund, men inden længe er rede til at gå for ploven igen. Den gamle præstegård er nu borte. En hed sommerdag brændte et par af udlængerne Jeg erindrer det med lysende klarhed. Jeg var dengang vist seks år og lå og fiskede haletudser i dammen, et sumpet hul med tyk, grøn andemad. En blågrå, kvælende røg og dybt inde bag denne et dumpt, knitrende ildskær - de kom løbende med spande ovre fra Niels Møllers og forpagterens, lidt senere rumlede landsbyens tykke brandkærre op ad præstebakken, trukket af fire karle - de pumpede vand
14
op af den lille sorte dam, der lå ved foden af bakken. - Red mor og klaveret, mor og klaveret, råbte jeg. De to var det dyrebareste, jeg kendte. Udlængerne brændte ned, men præstegården og enkefløjen blev reddet. Den gamle præstegård nåede ikke helt sit trehundred-års - jubilæum, men den var såre nær ved det. Egentlig havde den fortjent det. Hovedbygningen var lang og smal. Havestuen lys og sommerlig, selv om vinteren, med alle sine grønne planter. Dagligstuen var hyggelig og gammeldags med sine rødtbetrukne møbler, fars studerekammer lille og bogfyldt, med udsigt til det store æbletræ i haven. Til venstre for hovedfløjen lå ”enkesædet“, hvor farmor boede og små hvide mus dansede graciøst på gulvet i skæret af et stearinlys Her elskede jeg at være. Jeg var den ældste og derfor naturligvis farmors yndlingsbarn Hun var en bleg, gammel dame med et fint, levende ansigt, små klare, sorte, nysgerrige øjne og et sirligt, hvidt hår under en gammeldags, violet kappe med kniplinger. Hendes far var kaptajn Christian Frederik v. Kurtzhals, der faldt i slaget ved Slesvig 23. april 1848. Om ham skriver militærhistorikeren, oberst N. P. Jensen i sit værk: Kampen om Sønderjylland: ”Kaptajn Kurtzhals blev (ved Bustrup) såret i armen og under forbindingen blev han dødeligt såret. To af hans soldater søgte at bringe ham tilbage; men da den ene af dem blev skudt, forlangte kaptajnen, at den anden skulle efterlade ham ved et gærde og selv gå tilbage til kompagniet for at gøre sin pligt.“ Efter sin mands død blev oldemor tillagt charge af majorinde.
15
I sine unge dage havde farmor været lærerinde. Dengang var hun vistnok streng i sine fordringer til børnene. Men overfor barnebarnet var det anderledes. Hun opdrog det med mildhed og ironi. At bo nogle dage ovre hos farmor, det var at leve i eventyrland, alt kunne hænde. Musene dansede menuet, når hun fløjtede. Hun gav dem små flæsketerninger at spise, serveret på en tallerken af engelsk fajance. Jeg husker tydeligt denne tallerken med dens brunlige farvetone; en fisker stod med sin medestang ved en å, i baggrunden skimtedes ruinerne af et gammelt forvitret slot.
Jysk kirkeliv En præst dengang, omkring 1907 eller rettere sagt: i tiden fra 1900 til 1907, var enten ét med sin menighed eller såre fjernt fra den. Min far var det første. Han tømrede selv sin konfirmandstue og var siden hen med til at opføre det lille, let melankolske missionshus, kaldet: Nain. Der var humør og livsglæde over disse unge pionerer blandt præster. Indre mission var på det tidspunkt en art revolutionær bevægelse. De gamle, apostolske, fattige omvandrende missionærer var endnu lyslevende virkelighed. Jeg har mere end én gang siddet på Jens Fiskers og Jens Holts knæ. Jens Fisker lignede en rigtig apostel med sit lange, sølvgrå skæg og sine kloge, muntre øjne. Jeg troede, han var Simon Peter. Jens Holt var lille, lun og knortet, hans ansigt var garvet af vejr og vind, hans øjne klare, lystige og plirrende. Han kunne fortælle historier. Disse gamle missionærer var enten fiskere eller småbønder. De forkyndte evangeliet, fordi de ikke kunne lade være. De var ganske uimponerede af hoffærdig-
16
hed, kirkeligt hovmod eller magt, der bares oppe af rigdom. De var originale, som Blicher var det. Og de var heldigvis i besiddelse af nøgtern, jysk kritisk sans over for hvad der mødte dem. Sjællænderen Vilhelm Beck kunne de ganske godt lide, men de agtede ikke at gå hverken efter hans eller andres diktat. De fulgte deres samvittigheds frimodige stemme og glemte aldrig, at de var jyder for Vorherre. En genspejling af deres trodsige, lune og mutte oprørsånd møder vi i Hans Kirks Fiskerne og Daglejerne. Han har kendt dem, og han véd, hvad han taler om. En sognepræst havde dengang en indtægt af ca. 1400 kroner om året. Det var ikke store penge, især når forgængerens pension delvis skulle udredes deraf, men man kunne, trods alt, leve af dem og endda have råd til at opdrage fire børn. Forpagteren havde visse forpligtelser - en hel del af afgifterne erlagdes i naturalier. Og havde man dem, klarede man sig fint. Junckers klædefabrik i Randers modtog årligt et stort kontingent af klude fra de danske præstegårde. Det blev til de berømte junckersæt, dragonblåt tøj til ungerne. Man levede nøjsomt og savnede egentlig ikke noget. Pastorens tobak kostede omkring halvanden krone kiloet. Det var Obels Melange fra Ålborg. Og på studerekammerets væg hang tolv veltjente lange piber. De blev budt embedsbrødrene, når de kom på besøg. Cigarrygning var så temmelig ukendt i fredelige præstegårde. Det opfattedes nærmest som en last, rige folk kunne tillade sig, men som noget, der i almindelighed ikke sømmede sig for fornuftige præster. Obels Melange kendte man og vidste, hvad var. Den blå røg gav inspirationer, og mangen gæv prædiken har
17
vel haft Obels Melange adskilligt at takke for. Dengang gav pastorerne sig god tid med deres prædikener. De læste evangeliet i grundteksten og så måske en smule ned på de kaldsfæller, der havde glemt deres græsk. Først grundteksten, så tænken over temaet, derpå nedskrivningen. At holde en god præken, det var noget lige så ærligt som at skabe god kunst. De gamle pastorer var alt andet end stemningskunstnere. Evangeliet rent og purt, det betød noget for de bedste af dem. Deraf udsprang deres fornemme, frie måde at være på. De havde kun én forpligtelse, og den fulgte de. De var tit meget sammensatte, vanskelige naturer. De havde avet sig selv. De kendte til selvironi og humor. Det var det, der formede deres karakter. Derfor betød de også noget for deres egne. Den gamle præst har levet mere end ét sted i Danmark. Jakob Knudsen tænkte, kan hænde, på pastor Otto Møller i Gylling, et af de virkelig fribårne mennesker dengang; han kan også have tænkt på min slægtning pastor Carl Dohn i Øster Snede med Gammel Sole, der i fyrretyve år var præst blandt de stærke jyder, en gammel-luthersk sekt, og på en genial måde forstod at omgås sit store sogn, hvor alle slags mennesker: indre mission, dømmerne, de stærke jyder, grundtvigianere færdedes. Han satte aldrig sine fødder i deres mødelokaler, men så altid sin kirke fuld af mennesker, der trofast uge efter uge sang efter Kingos salmebog. Der var intet orgel dengang i Øster Snede. Degnen havde taget melodierne i arv efter sin forgænger og denne efter sin. Det var en løjerlig og højst urytmisk sang - salmerne rummede tit op til fyrretyve vers, djærve kernefulde vers, gjorte af mester Kingo og ikke fortyndet af nogen
18
salmebogskommission. De stærke jyder elskede deres Kingo og svor til deres selvstændighed. I rationalismens tid havde de været forfulgt, både prøvet fængsel, fordi de holdt fromme forsamlinger, og været idømt mulkter, fordi de nægtede at lade deres børn gå i de almindelige landsbyskoler. Stejle og stædige var de og holdt på deres ret, så langt de kunne. De fleste af dem tilhørte velhavende gårdmandsslægter, og de gamle så helst gårdene gift ind i hinanden. Desårsag var de ivrige tilhængere af lodtrækningen. Man lagde i from tillid til Vorherre nogle sedler med ungkarle- og pigenavne i en hat og trak derpå lod. De, der skulle have hinanden, fik hinanden - men det var ikke altid de rette. Deraf randt megen sorg og ulykke. - I Øster Snede kirke levede endnu den sidste katolske tradition: Når den unge kone første gang efter en barnefødsel mødte i kirken, modtoges hun i våbenhusets dør af præsten, der atter bød hende velkommen i menigheden. Derigennem var hun påny renset og værdig til at nærme sig Herrens bord.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Vinder af månedens X-ord Tage Hansen 1B-4 lej. 45 Tillykke
Navn_______________________________ bolig____________ Senest. 15. november i reolen v. opgang 1B lej. 30-49
20
Mit navn er Eva-Marie Borup og jeg er den nye frisør på Bøgebakken. Jeg glæder mig til at servicere dig og give dig en professionel behandling. Jeg har salon i Osted og bor selv i Osager med min familie, som består af min mand Jan og vores 5 børn. Jeg vil være på Bøgebakken hver mandag og tirsdag hvor du er velkommen til at komme forbi eller ringe for bestilling af tid. Jeg glæder mig til at lærer dig at kende
Dameklip med vask og føn
kr. 175,00
Dameklip uden vask og føn
kr. 155,00
Herreklip med vask og let føn
kr. 135,00
Herreklip med vask let føn
kr. 175,00
og trimning af skæg Bundfarve med vask og let føn
kr. 155,00
Helfarvning, korthår med klip og vask
kr. 290,00
Helfarvning, mellem længde med klip og vask kr. 340,00
21
Striber Striber i kort hår med hætte
kr. 290,00
Striber i mellemhår med stanniol
kr. 365,00
Kamstrejf
fra kr. 125,00
Permanent Permanent i kort hår
kr. 295,00
Permanent i mellem langt hår
kr. 345,00
Der er klip og vask med i prisen ved alle permanent behandlinger
Tidsbestilling hos Eva-Marie på telefon
31 48 84 85
Anja Dahl Jensen stopper som frisør. Hun har været meget glad for at komme på Bøgebakken. Som I ser i annoncen er Eva –Maris Borup hendes efterfølger
22
Kontaktpersoner til frivillige grupper på Bøgebakken
Bøgebakkens Venner: Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde tlf: 4640 1094
[email protected]
Kirkens Besøgsvenner: Inger Grønbæk Gammel Byvej 12, Allerslev, 4320 Lejre tlf: 4648 1531 Har ikke mailadresse.
Husvennerne: Anette Lydolph Larsen Bygaden 13 4320 Lejre telf. 4648 0115
[email protected]
Skubberne:
Ellen Jensen Lejrevej 12 4320 Lejre tlf.: 4648 0917
[email protected]
23
Bruger- og Pårørenderåd Bøgebakken 8. maj 2012 Formand: Erik K. Rasmussen, Baunehøj 106, Osted, 4320 Lejre tlf. 46 49 75 81
[email protected] Næstformand: Bent Eliasen, Bakketoppen 3 4571 Grevinge tlf. 23 64 02 60
[email protected] Ulla Petersen
Møllerjorden 10 4320 Lejre tlf. 20 99 02 61
[email protected]
Tove Svendsen
Store Stensager 8 4320 Lejre tlf. 46 40 12 33
Erling Kristensen Kisserupvej 3, 4320 Lejre tlf. 46 49 66 36 / 27 19 59 64
[email protected] Gitte Engell,
Enebærvej 7. 4330 Hvalsø tlf. 22 67 56 64
[email protected]
Uffe Eskildsen
Pilens Kvarter 4 Osted 4320 Lejre tlf. 21 42 00 00
[email protected]
Valgt med tæt tilknytning til Bøgebakken Keld Mortensen
Skovager 19, Gevninge. 4000 Roskilde 46 40 25 57 / 40 45 05 00
[email protected]
Vennekredsen:
Inga Jensen Enghusene 113 4174 Jystrup tlf. 46 49 63 23/22 33 51 23
[email protected] Medarb. Repræsentant: Kirsten Dahm Bøgebakken 1B-3, 4320 Lejre tlf. 46 46 45 59
[email protected] Maria Sørensen, Bøgebakken 3 4320 lejre tlf. 46 46 15 49
[email protected] Leder: Lise Anhøj tlf 60 10 04 34
Mail:
[email protected]
Gruppeleder: Britt N. Pedersen tlf. 30 78 81 44 Mail:
[email protected] Sekretær: Britt N. Pedersen
24
Præster Herslev – Gevninge - Kornerup Cecilie Schackinger Tlf. 4640 2038
[email protected]
Mandag fri Tirsdag – Fredag Kl. 11.00-12.00
Osted – Allerslev Torsten Dam Jensen Tlf. 4649 7097
[email protected]
Mandag fri Tirsdag – Fredag Kl. 12.00 – 13.00
Rorup – Glim Marianne N Kristensen Tlf. 4649 7137
[email protected]
Mandag fri Tirsdag – Fredag Kl. 10.00 – 11.00
Osted Valgmenighed Laura Lundager Jensen Langetoften 1 Osted 4320 Lejre Tlf. 4649 7311
[email protected]
Formand Pauli Olesen Oldvejsparken 108 Gevninge 4000 Roskilde Tlf: 46 40 10 94
[email protected] Næstformand Inga Jensen Enghusene 113 4174 Jystrup Tlf: 46 49 63 23 22 33 51 43 mobil
[email protected]
Sekretær Karen Larsen Toftevangen 91 4130 Viby Tlf: 46 19 36 01
[email protected]
Ida Andersen Engtoften 31 Osted 4320 Lejre Tlf. 46 49 77 73 / 29 26 09 40
[email protected]
Else Jensen Rorupvej 6 Rorup 4320 Lejre
Oda Sinding Lykkesholmvej 7 Osted 4320 Lejre Tlf: 46 49 79 13
[email protected]
Vivi Jensen Ærøvej 1 4060 Kirke Såby Tlf. 32 55 10 30/ 29 43 89 15
[email protected]
Kasserer: Dagny Olsen, Alfarvejen 19, Osted 4320 Lejre tlf. 46 49 77 80
[email protected]
Lavrids Tetens Tegninger og tekster
1948
En mindreaarigs Fejltrin, der jo får det meste er ubevidste, borteliminerer man ved en kraftig Endefuld – medens derimod en Voksens, der altid er bevidste, forsøger man kærligt forstaaende at bortforklare – det burde være omvendt.