101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
15:44
Side 1
15 MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 15 / 16.-18. november 2011
BLIV LEVERANDØR TIL DE NYE SYGEHUSBYGGERIER
EN FORENING I BEVÆGELSE
KORTE MØDER OG FÅ PAPIRER
> SIDE 02
> SIDE 08-09
> SIDE 10-11
Udbud bruges som kriseknuser Midt i en krisetid ser det offentlige en mulighed for at få mere for pengene, mens de private ser forretningspotentiale og mulighed for at fastholde væksten. Det har fået antallet af udbud - især på IT-området og konsulentydelser - til at vokse kraftigt, viser nye tal fra Udbudsvagten.
Af Pernille Thorborg Jasper og Dorthe Pihl Første halvår af 2011 stod i udbuddets tegn. Det dokumenterer nye tal fra Udbudsvagten. Ifølge tallene sendte det offentlige 3.346 opgaver i udbud - det svarer til en vækst på 27 procent og vidner om, at det offentlige marked i stigende grad er vigtigt for at holde gang i væksten blandt de private virksomheder. ”Udviklingen er et tegn på, at den offentlige økonomi er under pres, og at man vil bruge den åbne konkurrence som en vej til at få mere for pengene. Vi ser det også som udtryk for, at opmærksomheden på at overholde udbudsreglerne er blevet markant større. Men den positive udvikling
betyder også, at vi skal stille skarpt på, at udbuddene bliver professionelt gennemført - og ikke bare fører til nye omkostninger for virksomhederne,” siger Dansk Erhvervs chef for offentlig-privat samarbejde, Jakob Scharff. De g ennemførte u dbud i f ørste halvår af 2011 svarer til 65 procent af det samlede antal udbud i hele 2010. Hvis tendensen holder året ud, v il der således ske en markant stigning fra 2010-2011. ”De nye tal vidner om, at det offentlige bliver et mere og mere interessant marked. Men konkurrencen er hård,” påpeger Jakob Scharff. Det er imidlertid ikke givet, at den positive udvikling fortsætter. Forudsætningen er politisk opbakning.
Især på IT vokser antallet af offentlige udbud kraftigt. (Foto: Søren Wesseltoft).
Derfor er den seneste udmelding fra Enhedslisten o m, a t p artiet v il a rbejde direkte imod fælles målsætninger om udbud i kommunerne, en dårlig nyhed: ”Klare mål for konkurrenceudsættelsen er en forudsætning for, at erhvervslivet investerer i nye innovative servicekoncepter og ny velfærds-
Må vi præsentere verisure... en helt ny privatalarm med IQ Verisure er et nyt intelligent alarmsystem som taler, ser, føler og tænker. Det tilbyder tyverialarm, brandalarm og SOS-alarm. Alt i en pakke!
Få mere at vide hos Dansikring Direct: Tlf. 80 20 50 50 eller på www.verisure.dk Verisure er et nyt tryghedskoncept med alarmsystemer til private hjem udviklet af Securitas Direct og tilkoblet Dansikring Directs kontrolcentral og tjenester.
teknologi. Hvis regeringen vil noget med innovation og vækst, nytter det ikke at rulle målsætningerne tilbage. Fremtidens velfærdsløsninger skal langt hen ad vejen skabes i tæt offentlig-privat samarbejde,” understreger Jakob Scharff. Læs mere om emnet på side 4.
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
DANSK ERHVERV
15:44
Side 2
leder
16.-18. november 2011
S2
Bliv leverandør til de nye sygehusbyggerier Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv
Flere skatter og afgifter skaber ikke vækst Regeringens forslag til finanslov indeholder en række gode elementer, som hver især vil forbedre erhvervslivets konkurrencekraft. Det gælder eksempelvis den droppede multimedieskat, kom-i-gang-låneordning til iværksættere og den øgede bevilling til de videregående uddannelser. Men samlet set er forslaget ikke ambitiøs nok til at trække Danmark ud af krisen. Også måden, som de positive forslag skal finansieres på, vækker Dansk Erhvervs bekymring. Hvis regeringen ønsker at skabe vækst og arbejdspladser, nytter det ikke at vælte skatter og afgifter for 5 milliarder kroner ned over verdens i forvejen mest skatteplagede befolkning og erhvervsliv. Finansieringen bør i langt højere grad findes gennem effektiviseringer og besparelser i verdens største offentlige sektor. Blandt andet gennem øget konkurrenceudsættelse og bedre udnyttelse af velfærdsteknologi. Heller ikke den 18,7 milliarder kroner store vækstpakke vækker udelt begejstring hos Dansk Erhverv. Det kan være fornuftigt at stimulere økonomien på et tidspunkt, hvor tingene er ved at gå i stå. Men det er et meget stort beløb og et meget ensidigt fokus på offentlige investeringer, som regeringen lægger op til. Det er ganske fornuftigt også at have bygge-, anlægs- og renoveringsopgaver i investeringsplanerne, men vi havde gerne set, at der blev tænkt lidt ud af boksen, og at nogle af investeringerne var gået til øget digitalisering og udvidelse af IT-infrastrukturen. Der skal imidlertid meget mere til for at skabe den vækst og de arbejdspladser, som skal finansiere fremtidens samfund. Det bør handle mere om, hvordan vi gør lagkagen større, end hvordan vi deler den. Her har vi gjort os selv en bjørnetjeneste ved at have alt for høje marginalskatter på arbejdsindkomst, da det fratager folk lysten til at gøre en ekstra indsats og dermed gør samfundet fattigere.
UDGIVES AF
BØRSEN 1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80
[email protected] Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager Anne Margrethe Køster design: 1508 layout og tryk: rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: 13.800 Udgives 16 gange i 2011 ISNN: 1903-9093 Titel: Dansk Erhvervsavis
konference
Dansk Erhverv inviterer sammen med Danske Regioner, IT-Branchen, Danish Design Association og Brancheforeningen for Bygningsautomation til konference om rammer, visioner og fokusområder for byggeri af fremtidens nye supersygehuse. • Onsdag den 18. januar 2012, kl. 12.00-17.30 • Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Der skal i løbet af de næste 10-15 år bygges og ombygges sygehuse for mere end 40 milliarder kr. Placeringen af sygehusene er på plads, og regionerne er i gang med at udarbejde planer for første etape af byggerierne. Konferencen fokuserer på arkitektur og design, sundheds-IT, klima og energi samt offentlig-privat samarbejde. Det bliver blandt andet med spændende virksomhedsoplæg, der kan inspirere til, hvordan private virksomheder kan medvirke til, at de nye supersygehuse bliver i verdensklasse. Som virksomhed får du et godt indblik i regionernes perspektiver og udfordringer med sygehusbyggerierne, og inspiration til hvordan du som virksomhed kan blive leverandør til byggerierne. Uddrag af programmet • Visioner og rammer for de nye sygehusbyggerier. v/Per Okkels, administrerende direktør, Danske Regioner. • De nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer. v/Jens Winther Jensen, sundhedsdirektør, Region Nordjylland. Tema 1: Arkitektur og design. • Arkitektur og design i de nye sygehusbyggerier, status på Det Nye Universitetshospital i Århus - DNU. v/Frank Skriver Mikkelsen, projektleder, Region Midtjylland. • Brancheperspektiver v/Gitte Just, direktør, Danish Design Association. • Virksomhedsoplæg. v/Rikke Bastholm Clausen, senior innovationskonsulent, Designit. • Virksomhedsoplæg. v/Wilhelm Berner Nielsen, partner, Arkitema. Tema 2: Sundheds-IT • Regionernes arbejde med sundheds-IT - perspektiver i sygehusbyggerierne. v/Jens Andersen, regionsdirektør, Region Sjælland. • Brancheperspektiver. v/Morten Bangsgaard, administrerende direktør, IT-Branchen. • Virksomhedsoplæg. v/Anders Goul Nielsen, vicepræsident, Systematic. Tema 3: Klima, miljø og energi. • Klima og miljøprofil i sygehusbyggerierne - hvad gør vi? v/Niels Mortensen, projektdirektør, Region Syddanmark. • Brancheperspektiver. v/Torben E. Hoffmann Rosenstock, sekretariatschef, Brancheforeningen for Bygningsautomation. • Virksomhedsoplæg. v/Kent Eliot Johansen, segmentchef, Schneider Electric. • Offentlig-privat samarbejde - muligheder og perspektiver. v/Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv. v/Morten Rand Jensen, koncerndirektør, Region Hovedstaden. • Afrunding. v/Per Okkels, administrerende direktør, Danske Regioner. v/Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv. • Networking og forfriskninger. Tilmelding Det er gratis at deltage i konferencen, men tilmelding er nødvendigt på: • http://www.danskerhverv.dk/Arrangementer/Sider/ De-nye-sygehusbyggerier-2012.aspx Sidste frist er fredag den 13. januar 2012.
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
15:44
DANSK ERHVERV
Side 3
detailhandel
16.-18. november 2011
S3
Sådan kommer vi videre Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager bliver gæstetaler under ICC Danmarks årlige medlemsmiddag.
Julegaverne bliver stort set af samme størrelse som i fjor, viser Dansk Erhvervs undersøgelse. (Foto: Colourbox).
Julehandlen runder 8,3 milliarder kr. i år
Medlemmerne af ICC Danmark, der er d et i nternationale h andelskammers danske afdeling, holder sin årlige sammenkomst onsdag den 23. november 2011. Aftenens gæstetaler bliver økonomiog indenrigsminister Margrethe Vestager, der vil give sit bud på, hvordan vi kan komme videre efter krisen. Hun vil også redegøre for regeringens økonomiske politik og de internationale udfordringer.
Danske erhvervsledere får nu lejlighed til at møde Danmarks nye økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, over en middag.
Middagen b liver t raditionen t ro holdt i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København.
Årets julegaver bliver cirka lige så mange og andestegen cirka ligeså stor som sidste år. Det vurderer Dansk Erhverv, der netop har gennemført den årlige julehandelsprognose. detailhandel
Af Pernille Thorborg Jasper Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv afslører, at julehandlen holder skansen i 2011. Den vil ligge under niveauet i 2010, når der korrigeres for det seneste års prisstigninger. Men i kroner og øre vil den udgøre et lidt højere beløb, nemlig 8,3 milliard kr. mod 8,2 milliard i 2010. Dermed bliver årets julegaver cirka lige så mange og andestegen cirka ligeså stor som sidste år. De 8,3 milliarder kroner svarer til, at hver dansker bruger knap 1.500 kr. på julen. ”Siden august 2011 har en række negative nøgletal og fornyet uro i verdensøkonomien præget den økonomiske udvikling, hvilket har presset forventningerne til julehandlen 2011 ned. Samtidig er detailomsætningen fortsat lav og faldende i forhold til 2010, og det peger også i retning af en lidt lavere julehandel,” siger markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv, og tilføjer: ”Når julehandlen alligevel ikke bliver ringere, skyldes det, at danskerne de seneste år har øget opsparingen mar-
kant. Mange har derfor mulighed for at give julegaverne et løft opad.” Detailhandlen er forsigtig optimist En vigtig del af julehandelsprognosen består af en medlemsundersøgelse blandt 201 detailhandelskæder og -butikker. Her vurderer 39 procent af de detailhandlende, at deres julehandel v il v ære l avere i å r e nd sidste å r. 2 6 p rocent f orventer, a t den vil være højere, og 32 procent forudser uændret julehandel. Dermed forventer over halvdelen af butikkerne en uændret eller højere julehandel i år end sidste år, mens knap 4 ud af 10 forventer en lavere julehandel. Julehandlen har siden 2008 været påvirket af den negative konjunkturudvikling og faldt kraftigt fra 20072008. I såvel 2009 som 2010 steg julehandlen dog igen. Læs hele prognosen om forventningerne til julehandlen 2011 på Dansk Erhvervs hjemmeside: • www.danskerhverv.dk under ”Nyheder”.
Vækstguiden.dk er én samlet indgang til alle offentlige tilbud, der skaber vækst og udvikling i virksomheder. Et værktøj til bedre kunderådgivning
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
15:44
DANSK ERHVERV
Side 4
offentlige udbud
16.-18. november 2011
S4
Markant flere udbud er win-win for det offentliges indkøb og de private leverandører Midt i en krisetid vokser antallet af udbud kraftigt, og det er især på IT-området og konsulentydelser, der trækker udviklingen. offentlige udbud
Af Pernille Thorborg Jasper og Dorthe Pihl En af de virksomheder, der har nydt godt af de øgede udbud, er IT-virksomheden Fujitsu. ”Vi ser som leverandører meget positivt på, at det offentlige nu udbyder flere o pgaver, f ordi d et g iver e n masse ny aktivitet i markedet. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det offentlige i en konkurrencesituation kan rea lisere nogle besparelser, fordi vi som leverandører også bliver skarpere på at give nogle attraktive tilbud,” siger markedsdirektør Christian Torp, Fujitsu.
Antallet af udbud vokser kraftigt, viser nye tal fra Udbudsvagten. Det er især udbud på IT-området og konsulentydelser, der trækker udviklingen. (Foto: Kaj Bonne).
Virksomheden har blandt andet vundet et udbud fra Aarhus Kommune om at levere dens elektroniske sagsog dokumenthåndteringssystem. Et udbud, han betegner som visionært. ”Kommunen valgte at stille bredere krav end den vanlige liste af traditionelle funktionelle krav. Det gav plad s til, at vi som leverandører kunne byde ind med nye tilgange til at løse de påkrævede opgaver. Et udbud, som i mine øjne var innovationsfremmende,” påpeger Christian Torp.
dørerne at udarbejde nogle fornuftige tilbud. Derfor mener jeg, at man bør se på udbudsgrænserne for, hvornår en opgave skal sendes i EU-
udbud. I dag er grænsen 1,5 millioner, og det er simpelthen ikke samfundsøkonomisk rentabelt. Beløbet bør være højere,” understreger Christian Torp uden dog at lægge sig fast på et bestemt beløb. Han peger også på, at udbudsformen er for stiv, fordi kunderne ofte har nogle meget detaljerede kravspecifikationer, som ikke giver plads til at tænke innovativt og videreudvikle på det produkt eller den software, som kunden forventer at få. ”Jeg efterlyser ganske enkelt, at kunderne stiller større krav om innovation og har mere fokus på, hvilken proces et nyt produkt skal understøtte, frem for at levere meget detaljerede ø nsker o m f or e ksempel, a t det nye økonomisystem kan sætte x antal decimaler efter kommaet,” siger Christian Torp.
Udviklingen i antal udbud 2004–2011
”Jeg efterlyser ganske enkelt, at kunderne stiller større krav om innovation.” Christian Torp, markedsdirektør, Fujitsu
Jakob Scharff: ”Hvis man vil slå igennem, skal man stå tidligt op.” (Foto: Søren Wesseltoft).
Udbudsgrænsen bør være højere Ifølge Dansk Erhvervs chef for offentlig-privat samarbejde, Jakob Scharff, skal man være bevidst om, at salg til det offentlige er noget helt andet end salg til forbrugere eller andre private virksomheder: ”Hvis man vil slå igennem, skal man stå tidligt op,” konkluderer han. På samme måde som Dansk Erhverv peger Christian Torp på, at der også er nogle udfordringer i forbindelse med de offentlige udbud: ”Man skal ikke glemme, at det er meget omkostningstungt for de offentlige institutioner at få fremstillet noget ordentligt udbudsmateriale. Det trækker også ressourcer hos leveran-
Kurven er delt op i halvårlige terminer, og som det tydeligt fremgår, begynder udviklingen at accelerere hurtigt fra 2007.
Halvårligt antal udbud fordelt på område, 2008-2011 350 2008 H1
2008 H2
2009 H1
2009 H2
2010 H1
2010 H2
2011 H1
300 250 200 150 100 50 0 IT
Transport
Rengøring&Kantinedrift
Analysen bygger på data fra Udbudsvagten, som registrerer alle udbud, der gennemføres af offentlige myndigheder i Danmark. Dermed er der tale om et samlet billede over antallet af udbud - både fordelt geografisk, på brancher og på kategori.
Tilbuddene gælder til og med d. 23. december 2011. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
Christian Torp: ”Man bør se på udbudsgrænserne.”
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
15:45
Side 5
FIRMAJULEGAVER Vi pakker gave kurve efter dine ønsk er.
2009 Los Vascos Cabernet Sauvignon Dom. Barons de Rothschild (Lafite) Colchagua Valley, Chile Kvalitet fra folkene bag 1. Grand Cru Classé slottet Château Lafite. I denne skønne vin byder både duft og smag på en bred palet af modne solbær og blommer samt strejf af stikkelsbær, chokolade og sort peber. En fløjlsblød vin med modne tanniner og masser af frugt i smagen. Tilbud 3 flasker i trækasse
27500
Den hellige vin og dens venner 1 1 1 1 1 1
fl. Sommavite, Santo Vino, Castellani, Italien pose cantuccini dåse andepate glas rødløg marmelade plade belgisk chokolade pose blandede snacks
SPAR
3425
249
00
2008 La Celia Reserva Malbec Finca La Celia Mendoza, Argentina En fyldig Malbec med bløde tanniner og en kraftfuld smag af brombær, solbær og blommer. 12 måneders fadlagering spiller en flot rolle i baggrunden, men dominerer ikke frugten. 3 flasker i gavekarton
29900
SPAR
2000
Årets eksklusive julevin 2010 Terra Barossa Shiraz Thorn-Clarke
2010 Chianti DOCG Castellani, Toscana, Italien
Pr. fl.
Frisk og livlig Chianti der viser elegance fra Sangiovese-druen. Flot vin med smag og duft af friske saftige kirsebær og jordbær samt lækre strejf af krydderier såsom sort peber og vanilje. En herlig friskhed i denne vin giver en god eftersmag. 3 flasker i gavekarton
14975
SPAR
4150
Tilbuddene gælder til og med d. 23. december 2011. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
Barossa Valley, Australien Denne vin er lagret i 12 måneder på amerikanske egetræsfade for at give ekstra krydderi og intensitet i vinen. Her er noter af blommer og brombær samt et krydret strejf af mynte og vanilje fra fadlagringen. I munden er vinen levende med bløde modne tanniner og friske røde kirsebær. Tilbud
9975
Dom. Barons de Rothschild (Lafite) 2011 Los Vascos, Chardonnay, Chile 2010 Aruma Malbec, Argentina 2008 Château d'Aussières, Corbières, Frankrig 2009 Los Vascos Cabernet Sauvignon, Chile 2009 Legende R, Bordeaux Rouge, Frankrig 2008 Blason d'Aussières, Corbières, Frankrig Fra folkene bag 1. Grand Cru Classé slottet Château Lafite. Vine som viser, hvad gode franske producenter kan opnå, når de arbejder med druer, de kender, under optimale klimabetingelser. 6 flasker i trækasse
68900
Tilme vores nyheld dig www.skjolddsbrev på -burne.dk
Danmarks største og ældste kæde af vinhandlere • Find nærmeste forhandler på www.skjold-burne.dk • Tlf. 43 45 14 22
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
15:45
DANSK ERHVERV
Side 6
energi
16.-18. november 2011
S6
IKEA tænker stort for at spare på energien Under parolen ”IKEA goes renewable” besluttede møbelkoncernen fra centralt hold i 2006, at alle energieffektiviseringsprojekter med en tilbagebetalingstid på maksimalt otte år skulle gennemføres. Nu fem år senere står IKEA med både besparelser og mange gode erfaringer. ENERGI
Af Dorthe Pihl Med opbakning fra ledelsen og en velkoordineret indsats er det lykkedes IKEA Danmark at nedsætte sit energiforbrug med 4 millioner kilowatttimer om året. ”Det har været fantastisk at kunne gribe det samlede energieffektiviseringsprojekt an fra toppen,” fortæller Jonas Engberg, som er sustainability manager i IKEA Danmark, og fortsætter: ”Alt er i spil, og intet er for småt eller for stort - så længe tilbagebetalingstiden på maksimalt otte år overholdes.” ”Vi har også brugt Kurveknækkeraftalen som en ekstra løftestang - og til at skabe øget bevidsthed om energiforbrug.” Jonas Engberg, sustainability manager, IKEA Danmark
Tilgangen til den samlede opgave betyder blandt andet, at Jonas Engberg og hans kolleger ikke har skullet argumentere for hvert enkelt delprojekt i den samlede indsats: ”Nej, tværtimod har vi kunnet tage det hele på én gang. Det giver jo rigtig gode forudsætninger for at prioritere f ornuftigt, s ammensætte d en mest optimale handlingsplan og løse flere ting samtidig,” forklarer sustainability manageren. Mange fordele ved at tænke stort fra starten IKEA nyder også andre ’stordriftsfordele’ ved at have tænkt alle energirenoveringsopgaver ind fra starten: ”En klimaskærmsrenovering er et
IKEA er meget langt med den tekniske del af energieffektiviseringsindsatsen i de enkelte varehuse. Men den menneskelige faktor er mindst lige så vigtig. Derfor vil koncernen fremover også bruge en del ressourcer på at uddanne medarbejderne og udvikle deres kompetencer.
stort og omkostningstungt projekt som til gengæld også har et betragteligt potentiale. I varehuset i Taastrup ville det for eksempel have kostet 6,9 millioner k roner a t i solere t aget men det ville være betalt tilbage på mindre end syv år. Det gør det til et rentabelt projekt, som alene på den baggrund ville blive gennemført. Men når man så - som i vores tilfælde - kan kombinere projektet med andre r elaterede f orbedringer, b liver business casen endnu bedre. Blandt andet f ordi v i k an h olde b asisomkostningerne på et minimum. Rigtig mange penge går jo ale ne til at vurdere og beskrive projekterne, etablere b yggepladser, f å s at s tilladser op, osv.,” påpeger Jonas Engberg. Kurveknækkeraftalen som ekstra løftestang I forbindelse med beslutningen om den o verordnede st rategi p å e nergiområdet har IKEA indgået en Kurveknækkeraftale med Go’ Energi. Virksomheder i en Kurveknækkeraftale forpligter sig til enten at reducere energiforbruget med en bestemt procentdel eller til at etablere en systematisk e nergispareindsats. T il gengæld f år v irksomheden g ratis stillet en lang række værktøjer, coaching og andre støttematerialer til rådighed. ”Vi har aftalt en målsætning om at nedsætte vores energiforbrug med fem procent hvert år,” siger Jonas Engberg og tilføjer:
Jonas Engberg: ”Alt er i spil, og intet er for småt eller for stort.”
”Til gengæld har vi så fået mulighed for g ratis a t t række p å d e m ange kompetencer og den ekspertise, som Go’ Energi ligger inde med. Det har i sig selv en stor værdi, men vi har også benyttet Kurveknækkeraftalen som en ekstra løftestang - og til at skabe øget bevidsthed om energiforbrug. Ikke mindst i forhold til at inddrage o g ud danne m edarbejderne har støtten fra Go’ Energi været meget værdifuld.”
IKEA Danmarks bygninger Møbelkoncernen har fem varehuse i alt i Danmark: • • • • •
Gentofte: 20.000 m2 Taastrup: 37.000 m2 Aalborg: 31.000 m2 Odense: 34.000 m2 Århus: 20.000 m2.
Årlig forrentning på cirka 22 procent Her cirka fem år efter at den globale strategi blev søsat, kan Jonas Engberg konstatere, at IKEA Danmarks fremgangsmåde og generelle indsats har båret frugt: • Stort set alt belysningsudstyr i koncernens fem varehuse er udskiftet blandt andet er 2.000 stk. 35 W spots i hvert varehus skiftet ud med mere moderne 20 W spots, som giver samme belysning. • En række ventilationssystemer er blevet moderniseret, og cirkulationspumper er blevet udskiftet. • Brugen af det centrale styreanlæg for lys, køl, varer og ventilation er blevet optimeret. • Klimaskærmen i varehusene i Gentofte og Taastrup er blevet renoveret. Den samlede investering er 15 millioner kroner. Med den investering har IKEA Danmark opnået en årlig besparelse på 4 GWh - 4 millioner KWh - eller hvad der svarer til en årlig forrentning på 22 procent. ”Nogle af delprojekterne - for eksempel de mindre belysningsrenoveringer - har en tilbagebetalingstid på under ét år, mens andre har op til syv år. Men når vi tænker det hele sammen, har vi en gennemsnitstilbagebetalingstid på 4,6 år. Lige så vigtigt er det do g, at den ove rordnede, globale målsætning om at reducere energiforbruget pr. solgte m3 varer med 25 procent inden udgangen af regnskabsåret 2009-10 ligeledes er nået,” understreger Jonas Engberg. Kun lige begyndt I s amarbejde m ed b landt an dre WWF V erdensnaturfonden h ar IKEA beregnet for skellige områders og faktorers indflydelse på koncernens samlede klimapåvirkning. Undersøgelsen viser, at de enkelte varehuses energiforbrug kun fylder cirka
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
15:45
DANSK ERHVERV
Side 7
energi
Knæk energikurven Energieffektiviseringer er ikke kun en god forretning for store virksomheder som IKEA. Kurveknækker Erhverv er et gratis tilbud til især små og mellemstore virksomheder. Erhvervskurveknækkerne får hjælp til at bruge energien effektivt, så de opnår kontante besparelser, bliver mere konkurrencedygtige og får en grønnere profil. ”Det kan især for mindre virksomheder ofte være svært at komme i gang med energispareindsatsen, ganske enkelt fordi de ikke har ressourcerne til det. Samtidig har det været rigtig svært for virksomhederne at få overblik over området. Hér kan virksomhederne få god hjælp af Go’ Energis værktøjer og initiativer, heriblandt kurveknækker-ordningen. I sidste ende gavner det både klimaet og virksomhedernes bundlinje,” siger politisk konsulent Marie Louise Thorstensen, Dansk Erhverv. Læs mere om Go’ Energi, Kurveknækker Erhverv og kurveknækkerordningen på: • www.goenergi.dk
2 procent af koncernens samlede energipåvirkning, mens 70 procent vedrører fremstillingen og transporten af produkterne. 22 procent vedrører kundernes brug af de enkelte produkter, og 6 procent handler om kundernes transport af sig selv og produkter til og fra varehusene. ”Sustainability er et stort, komplekst område, og der kommer hele tiden mere og mere ind under paraplyen fra vores egne varehuses konkrete forbrug til leverandørkrav og medarbejdernes generelle, daglige adfærd,” pointerer Jonas Engberg. Medarbejderne er vigtig ressource i energiarbejdet En af de næste opgaver bliver netop at i nddrage m edarbejderne e ndnu mere - en indsats, der ifølge Jonas Engberg ikke kan overvurderes: ”Generelt er vi meget langt med den tekniske del af energieffektiviseringsindsatsen i de e nkelte v arehuse,” forklarer han. ”Men d en m enneskelige f aktor e r mindst lige så vigtig. Derfor bruger vi - og fremover vil vi gerne bruge endnu mere - en del ressourcer på uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne.”
IKEA’s samlede energiforbrug I samarbejde med blandt andre WWF Verdensnaturfonden har IKEA beregnet % -fordelingen på IKEA’s samlede klimapåvirkning: • 70 procent vedrører fremstillingen og transporten af produkterne • 22 procent vedrører kundernes brug af de enkelte produkter • 6 procent handler om kundernes transport af sig selv og produkter til og fra varehusene • 2 procent handler om energiforbruget i de enkelte varehuse.
”I forhold til de store poster på vores energipåvirkning - for eksempel fremstilling og transport - er der mange indsatser, vi slet ikke har taget hul på endnu. Der er lige så mange, vi ikke er i mål med endnu. Men det ved jeg faktisk heller ikke, om vi skal være. De teknologiske muligheder ændrer jo hele tiden præmisserne f or, h vad m an k an g øre. Derfor skal vi også altid skærpe kravene og blive endnu bedre til at anvende energien så effektivt som muligt,” slutter Jonas Engberg.
IKEA Danmarks energirenoveringer Koncernen har renoveret følgende tekniske installationer og belysning: • Udskiftning af alt belysningsudstyr • Cirkulationspumper udskiftet • Forbedret brug af Building Management System - det centrale styreanlæg for lys, køl, varme, ventilation • Tætning af klimaskærm i varehusene i Gentofte og Taastrup • Modernisering af ventilations- og køle/varmesystemer. • Samlet Investering cirka 15 millioner kr. • Samlet årlig besparelse på cirka 4 GWh • Tilbagebetalingstid på 4,6 år • Årlig forrentning på 22 procent.
16.-18. november 2011
S7
Ingen barselsdagpenge uden NemRefusion • ”KORT OM Job, graviditet og barsel” • 46 sider • Udgivet september 2011 Fra naturens hånd er den vejledende graviditetsperiode fastsat til 9 måneder. Men derudover er en medarbejders graviditet, barsel og adoption reguleret af en lang række love og aftaler på det danske arbejdsmarked: • I barselloven findes reglerne om retten til fravær og betaling ved graviditet, barsel og adoption. • Funktionærloven regulerer blandt andet spørgsmålet om løn til kvindelige funktionærer under graviditet og barsel. • Arbejdsmiljøloven og ligebehandlingsloven indeholder regler, der har til formål at beskytte den gravide og barslende medarbejder før, under og efter barselsorloven. • De kollektive overenskomster på DA/LO-området regulerer spørgsmålet om fuld eller delvis løn under graviditet, barsel og adoption. DA Forlags 17. og seneste udgave om ”Job, graviditet og barsel” i ”KORT OM”-serien behandler blandt andet
K
O
R
T
O
M
Job, graviditet og barsel /LVH%DUGHQÁHWK September 2011
de nye regler og praksis i forbindelse med indberetning af syge- og barselsdagpenge via NemRefusion. Indberetningen skal foretages digitalt, ellers refunderes pengene ikke til arbejdsgiveren. Pris • Kr. 90,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 120,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer.
De nye regler om fritstilling og ferie • ”KORT OM Funktionærloven” • 58 sider • Udgivet juli 2011 ”Bogen, der giver det effektive overblik over funktionærloven og bør findes i enhver personaleafdeling.” Sådan beskriver DA Forlag sin 16. udgave af ”KORT OM Funktionærloven”. Den seneste opdatering af bogen indeholder blandt andet en beskrivelse af: • De nye regler om fritstilling og ferie. • Den seneste nye praksis i forbindelse med ansættelsesbeviser. • De ændrede forhold med den nye lov om værnepligtsorlov. Udover en gennemgang af funktionærlovens bestemmelser behandler bogen også kort anden central ansættelsesretlig lovgivning, herunder ansættelsesbevisloven, sygedagpengeloven og ferieloven. Bogen er forfattet af advokat Linda
K
O
R
T
O
M
Funktionærloven Linda Rudolph Greisen Juli 2011
Rudolph Greisen, Dansk Arbejdsgiverforening. Pris • Kr. 90,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 120,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Ovenstående bøger kan bestilles på: •
[email protected]
NYHEDER FRA DA FORLAG
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
DANSK ERHVERV
15:45
Side 8
jubilæum
16.-18. november 2011
S8
En forening i bevægelse Gigtforeningen fejrer jubilæum i disse dage, og foreningen er kommet langt i de forløbne 75 år. Men ifølge direktør Lene Witte er behandlingen af muskel-, led- og rygsygdomme ikke optimal endnu, og derfor er for mange for længe om at få et bedre liv og eventuelt vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jubilæet fejres blandt andet med at vise danskerne, hvordan de i både fritiden og på arbejde kan forebygge gigtsygdomme, uden at det skal være kedeligt. jubilæum
virksomhederne og det øvrige samfund ligger der også guld på gaden lige til at samle op: Der har gennem årene været meget sejlivede m yter o m g igt o g s yg- ”Muskel-, led- og rygsygdomme er domme i muskler og led. For eksem- årsag til flest langtidssygemeldinger. pel a t sy gdommene s tort s et k un Derfor har vi alle en fælles interesse i rammer ældre mennesker, og at man hurtig behandling, så de syge snarest ikke k an g øre r et m eget v ed d et. muligt kan komme tilbage på arDenne op fattelse h ar bl andt a ndet bejde. Jo tidligere, desto bedre. Enhaft den konsekvens, at mennesker gang var opskriften, at fik man gigt, så skulle man lægge sig helt stille, med gigt fra samfundets side er blevet skubbet bag i køen til behandling. indtil det blev bedre. Det var helt forHer i Gigtforeningens 75-års jubilæ- kert. Nu gælder det om at bevæge sig umsår kan direktør Lene Witte glæde og få hurtig behandling og genoptræning,” fortæller Lene Witte. sig over, at bevågenheden på sygdommen aldrig har været større. Men foreningen er ikke i mål med at Ressourcerne kan løse gigtens gåde. Siden 2000 har udnyttes bedre foreningen for alvor sat fokus på foLene Witte har ikke noget at udsætte rebyggelse, som i dag er krumtappen på dem, der skal varetage opgaverne. i foreningens aktiviteter. Men hun synes ikke, at systemerne Det vigtigste for foreningen, dens arbejder godt nok sammen, eller at over 77.000 medlemmer og de cirka det er i orden, at patienterne bliver 700.000 danskere, der har gigtsyg- behandlet vilkårligt og forskelligt: domme, e r a t h øjne l ivskvaliteten ”Der mangler en standardiseret dihos de berørte personer gennem be- agnosticering, der kan udmøntes i en handling og genoptræning. Men for ensartet og dokumenteret sikker beAf Kristian Kongensgaard
Gigtforeningen har udviklet træningsprogrammet AquaPunkt og gjort tilbuddet tilgængeligt og gratis for svømmehalsbrugere over hele landet. (Foto: Gigtforeningen).
handling. Det er også forudsætningen f or, a t s amarbejdet m ellem sundhedsmæssige, so ciale o g b eskæftigelsesrettede funktioner giver en bedre udnyttelse af ressourcerne,” påpeger Lene Witte.
Et af de politiske initiativer, der har betydet meget for gigtpatienter, er behandlingsgarantien på en måned: ”Den har været god for vores medlemmer, for der har været en tendens til, a t d e k om b agerst i k øen, n år
DANSK ERHVERV PENSION - en enkel og fleksibel løsning
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
15:45
DANSK ERHVERV
sundhedsvæsenet skulle prioritere. Systemet har ikke opfattet det som en a kut s ygdom. M en d et e r d et i nogle tilfælde som for eksempel leddegigt. For at undgå varige skader og betydelige funktionsnedsættelser er der brug for behandling her og nu.” Om sundhedsforsikringer siger Lene Witte: ”Jo flere tilbud, der kan fremme behandling, desto bedre. Vores eneste krav er, at behandlingen altid skal leve op til en ordentlig standard.” ”Vi må kun behandle de henviste patienter inden for et rammebeløb. Det er ikke stort nok til, at vi kan udnytte kapaciteten.” Lene Witte, direktør, Gigtforeningen
Ledige pladser trods ventelister Sundhedsvæsenet er ofte karakteriseret ved, at kapaciteten er utilstrækkelig. Men det kan Lene Witte ikke sige om de tre behandlingssteder Center f or S undhed o g T ræning som Gigtforeningen driver rundt om i Danmark: ”På den ene side har vi ledige pladser, og på den anden side er der ventelister. V i m å i midlertid k un b ehandle de henviste patienter inden for et rammebeløb. Det er ikke stort nok til, at vi kan udnytte kapaciteten. Vi har forsøgt at få politikerne til at udvide rammerne, for ophold på centrene har en dokumenteret positiv virkning. Derfor skal vi have udvidet rammerne, men det er ikke lykkedes endnu, og det er ærgerligt. Ydermere dækker rammebevillingerne kun selve behandlingen og ikke udviklingsarbejde, inventar, bygninger etc., som vi i stedet forsøger at dække med fondsmidler.” Det k ræver s åledes r et s å f orretningsorienterede kompetencer at
Side 9
jubilæum
16.-18. november 2011
S9
sig baggrund. Formanden er i dag Mikael Olufsen, der er professionelt bestyrelsesmedlem og tidligere administrerende d irektør f or T oms Chokoladefabrikker.
Gigtforeningen fejrer 75-års jubilæum • Torsdag den 17. november 2011 er Gigtforeningens officielle jubilæumsdag, der fejres over hele landet i foreningens 22 kredse.
Holder balancen Gigtforeningen, d er a rbejder i e t krydsfelt af medlemsinteresser, erhvervsvirksomhed og politisk lobbyisme, er i mere end én forstand altid i bevægelse. Så hvordan sikrer man sig, at interesserne over tid ikke tipper? ”Vedtægterne fremtidssikrer strukturen, så bestyrelsen altid afspejler den ønskede balance i foreningen, og hvor de forskellige kompetencer og interesser altid er repræsenteret ligeligt. Derudover gør vi en dyd ud af at være uafhængige af medicinalindustrien.” Som det fremgår af denne artikel, så bestræber Gigtforeningen sig ikke mindst på at fokusere på forebyggelse her i jubilæumsåret: ”Jeg håber, at både kommunerne og arbejdsgiverne vil bakke os op og i
• Foreningens nye bevægelsesinitiativ ”Pauseboogie” skal med simple øvelser få os til at bruge dagens små pauser til at få styrket kroppen. App’en til Pauseboogie kan gratis downloades fra Gigtforeningens side på Facebook. • Hver gang Skælskør Frugtplantage i efteråret 2011 sælger en pakke af sin jordbærgrød, går der 50 øre til Gigtforeningen. De tætte forbindelser går tilbage til 1936, da frugtplantagens daværende ejer var med til at oprette foreningen. Ved Gigtforeningens lokale jubilæumsarrangementer her i november står der jordbærtrifli på menuen. • Gigtforeningen har udviklet træningsprogrammet AquaPunkt og gjort tilbuddet tilgængeligt og gratis for svømmehalsbrugere i 126 svømmehaller.
Lene Witte: ”Muskel-, led- og rygsygdomme er årsag til flest langtidssygemeldinger. Derfor har vi alle en fælles interesse i hurtig behandling.” (Foto: Gigtforeningen).
det daglige tage de nødvendige hensyn til borgere og medarbejdere,” slutter Lene Witte.
• Post Danmarks velgørenhedsfrimærke 2011 støtter Gigtforeningens sag. Overprisen er 50 øre.
Gigtforeningen • Har 77.000 medlemmer. • Har 250 medarbejdere. • Har et budget på over 200 millioner kr. om året, inklusiv hospital og behandlingscentre. • Støtter forskning i led-, ryg- og muskelsygdomme med cirka 10 millioner kr. om året. • Yder ekspertrådgivning og oplysning om behandling og forebyggelse af gigtsygdomme. • Driver Center for Sundhed og Træning i henholdsvis Middelfart, Skælskør og Aarhus samt Kong Chr. X Gigthospital i Gråsten, der også er en del af det reumatologiske tilbud i Region Syddanmark. • Har Hendes Majestæt Dronningen som protektor. • Har tidligere direktør Mikael Olufsen som bestyrelsesformand.
drive G igtforeningen, o g d em h ar man i de første 75 år været meget bevidst om at have til rådighed. Uden at det e r ne dfældet i v edtægterne, s å har foreningen altid valgt en bestyrelsesformand med en erhvervsmæs-
Dansk Erhverv Pension er et nyt pensionskoncept,
Med Dansk Erhverv Pension får din virksomhed
som er skabt i tæt samarbejde mellem Dansk
en moderne pensionsordning, som er enkel og
Erhverv og PFA Pension. Pensionskonceptet kan
overskuelig. Et attraktivt medarbejdergode – til
tilpasses den enkelte virksomhed, men er i sin
gavn for både medarbejdere og virksomhed.
opbygning ens for alle, hvilket gør priserne meget attraktive.
Vil du høre mere om Dansk Erhverv Pension? Så ring 39 17 60 02, og aftal et møde med PFA.
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
15:45
DANSK ERHVERV
Side 10
arbejdsmarked
16.-18. november 2011
S 10
Korte møder og få papirer Kjeld Petersen, headhunter i konsulentvirksomheden Avignon ApS og næstformand for det lokale beskæftigelsesråd i Frederiksberg Kommune, opfordrer Dansk Erhvervs medlemmer i det øvrige land til at engagere sig i beskæftigelsesrådene. arbejdsmarked
Af Kristian Kongensgaard I mange offentlige råd, nævn og kommissioner tynges medlemmerne af bunker af papirer og timelange møder. Men sådan behøver det ikke at være. I de seneste 6 år har Kjeld Petersen, headhunter i konsulentvirksomheden Avignon ApS, været medlem af det lokale beskæftigelsesråd - LBR - i Frederiksberg Kommune. Han er indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening via sit medl emskab af Dansk Erhverv. Han har været næstformand for rådet lige så længe, og både papirbunker og møder holdes i kort snor: ”Vi vil ikke dænges til med papirer, og vi orker ikke at sidde i lange møder. De sager, vi skal tage stilling til, bliver af sekretariatet kogt ned til 1-2 A4 ark, så det er overkommeligt for alle a t f orberede s ig. D erudover handler det om, at vi i rådet holder os skarpt til de opgaver, vi skal løse, og ikke begynder at udøve sagsbehandling eller administration,” fortæller Kjeld Petersen. Han har hørt eksempler fra andre lokale beskæftigelsesråd, at man ind imellem beskæftiger sig med emner, der ligger uden for rådets primære opgaver og dermed har været optaget af irrelevante opgaver, frem for at skabe rammer for at få de lokale ledige i arbejde. Ikke arbejdsgiverne der spænder ben I princippet skal de lokale beskæftigelsesråd have fokus på alle ledige. Men det er klart, at der er en stor gruppe ressourcestærke ledige, der forholdsvis hurtigt kommer i arbejde igen - enten ved egen hjælp eller via
NORDFYN
Dansk Erhverv udpeger en række repræsentanter til de regionale og lokale kommunale beskæftigelsesråd.
det lokale jobcenter. Derfor er mange af beskæftigelsesrådets initiativer rettet mod mere marginalise-
rede grupper. Kjeld Petersen synes, at de på Frederiksberg kan pege på mange gode resultater: ”Blandt a ndet s tablede v i et L BRprojekt p å b enene f or e n g ruppe unge, der havde svært ved at fungere på normale vilkår. Medarbejderne på projektet ydede en fantastisk indsats og holdt de unge så effektivt i hånden, at det lykkedes at få 9 ud af 12 i enten uddannelse, praktik eller arbejde. Forsøgsprojektet er nu, i lighed med flere andre, en del af kommunens hjælp til de unge.” Han peger også på et projekt med at udarbejde en håndbog med det for-
Kjeld Petersen: ”Ind imellem kan det faktisk være svært at se forskel på, hvem der sidder som repræsentanter for arbejdsgiverne, og hvem der repræsenterer arbejdstagerne.”
mål a t øg e f orståelsen f or p sykisk handicappede kolleger på arbejdspladserne: ”Det er i reglen ikke arbejdsgiverne, der spænder ben for psykisk handicappedes fortsatte ansættelse. Den største hurdle er kollegernes manglende forståelse. Det er jo handicap, der i de fleste tilfælde ikke er synlige. Kollegerne kan nemt komme til at brokke sig over, at den psykisk handicappede i kke e r s å e ffektiv s om dem. Håndbogen fortæller, hvordan man som kollega og arbejdsgiver kan håndtere det.” Ingen skal markere sig Kjeld Petersen har kun godt at sige om beskæftigelsesrådets samarbejde med kommunens jobcenter: ”Vi kommer med rådgivning og in-
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
DANSK ERHVERV
Regionale og lokale beskæftigelsesråd Dansk Erhverv udpeger en række repræsentanter til de regionale og lokale kommunale beskæftigelsesråd. Der er 4 regionale beskæftigelsesråd: • Hovedstaden & Sjælland • Midtjylland • Nordjylland. • Syddanmark. Rådene har følgende tre hovedopgaver: • At overvåge udviklingen på det regionale arbejdsmarked. • At medvirke til at sikre resultater af indsatsen i jobcentrene. • At varetage en række tværgående opgaver, der mest hensigtsmæssigt løses på tværs af jobcentergrænser. For eksempel større virksomhedslukninger, specialistviden i forhold til integration, ligestilling og handicappede m.v. For Dansk Erhverv er det vigtigt, at den regionale overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet sikrer virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. De lokale kommunale beskæftigelsesråd har blandt andet til opgave at overvåge den samlede indsats i jobcentrene samt at rådgive de ansvarlige for indsatsen om tiltag til forbedringer. De overordnede mål for arbejdsgiverindsatsen er: • At ledige i arbejdsstyrken og andre arbejdsmarkedsparate ydelsesmodtagere kommer i beskæftigelse så hurtigt som muligt. • At flere modtagere af overførselsindkomst gøres parate til arbejdsmarkedet.
15:45
Side 11
arbejdsmarked
16.-18. november 2011
”Vi har i hvert fald aldrig været vildt uenige. Det hænger nok sammen med, at vi allerede fra starten afstemte forventningerne til rådets arbejde. Vores gode samarbejde gør også, at vi får etableret nogle gode projekter, som politikerne lytter til, og de griber mange af de forslag, vi kommer med.” Blandt andet foreslog Kjeld Petersen på et tidspunkt, at uddannelsesinstitutionerne på Frederiksberg blev repræsenteret i beskæftigelsesrådet: ”De udgør jo en væsentlig indgang til arbejdsmarkedet, og det har heldigvis også vist sig at give særdeles gode resultater,” siger han.
I princippet skal de lokale beskæftigelsesråd have fokus på alle ledige. Men en stor gruppe ressourcestærke ledige kommer forholdsvis hurtigt i arbejde igen - enten ved egen hjælp eller via det lokale jobcenter. Derfor er mange af beskæftigelsesrådets initiativer rettet mod mere marginaliserede grupper. (Foto: Colourbox).
”Vi lægger vægt på ikke at være optaget af kommunegrænser men af at få ledige i beskæftigelse.” Kjeld Petersen, headhunter og medlem af det lokale beskæftigelsesråd på Frederiksberg
Råd og udvalg bør lægges sammen Frederiksberg Kommunes geografiske placering som en ø midt i Københavns Kommune kunne godt være en hæmsko for beskæftigelsesrådets arbejde. Men ifølge Kjeld Petersen er det ingenlunde tilfældet: ”Frederiksberg samarbejder med 5 andre kommuner i hovedstadsområdet o m f ælles p rojekter. Vi l ægger vægt på ikke at være optaget af kommunegrænser men af at få ledige i spiration, og det bygger ofte på erfa- beskæftigelse ved at sikre, at de udringer fra egen virksomhed. Fra gør kvalificeret arbejdskraft for virkDansk Arbejdsgiverforening modta- somhederne. Dem vil vi få brug for mange flere af igen.” ger jeg blandt andet rapporter over, hvordan de forskellige jobcentre lø- I det store og hele synes Kjeld Peterser deres opgaver. Der er både ros og sen, at beskæftigelsesrådets rolle ris, og det formidler vi videre i en god hviler på et fornuftigt grundlag. Dog kunne han godt forestille sig en dialog med jobcentret.” Hvad med samarbejdet internt i be- strukturændring: ”Beskæftigelsesrådet refererer til skæftigelsesrådet? ”Vi har et fantastisk godt samarbejde kommunalbestyrelsens arbejdsmarog med en åben linje, hvor vi lytter til kedsudvalg, og rådet - med færre rehinanden og debatterer på en afslap- præsentanter for de enkelte organisationer - kunne med fordel lægges pet og ordentlig måde. Der er ingen, ind i udvalget, så beslutningerne ikke der har behov for at skulle markere sig. Ind imellem kan det faktisk være skulle gennem begge instanser. Desværre e r d et m it i ndtryk, a t m an i svært at se forskel på, hvem der sidder som repræsentanter for arbejds- nogle kommuner betragter det lokale beskæftigelsesråd som et nødvendigt giverne, og hvem der repræsenterer onde. Det kan jeg heldigvis ikke sige arbejdstagerne.” om Frederiksberg Kommune.” Aldrig vildt uenige Det lokale beskæftigelsesråd på Fre- Giver et godt netværk Kjeld Petersen skønner, at han samderiksberg råder over cirka 2,1 million kr. om året, som udmøntes i de menlagt bruger max. 5 hele arbejdsforskellige projekter. Medlemmerne dage om året på hvervet i beskæftier meget enige i langt de fleste be- gelsesrådet. Det holder 6 planlagte møder om året på hver cirka 2 timer. slutninger:
S 11
Som næstformand bruger han yderligere cirka halvanden time på et formandsskabsmøde forud for hvert LBR-møde. Hertil kommer diverse arrangementer og møder med eksterne interessenter. Hvervet er ulønnet, men Kjeld Petersen har stort udbytte af det: ”Jeg har oparbejdet et godt netværk, og de konferencer, vi løbende arrangerer, giver en god føling med vilkårene på arbejdsmarkedet og i virksomhederne. Selv om det ikke er det primære formål med at være repræsenteret i b eskæftigelsesrådet, så møder jeg også potentielle kunder. Det er ikke specielt for mig, fordi jeg driver en konsulentvirksomhed inden f or bl andt a ndet r ekruttering.
Det vil man gøre næsten uanset hvilken virksomhed, man har.” ”Alt i alt synes jeg, at jeg både fagligt og personligt får meget ud af arbejdet i b eskæftigelsesrådet. J eg k an kun opfordre Dansk Erhvervs øvrige medlemmer til at gå ind i arbejdet,” slutter Kjeld Petersen.
Frederiksberg Kommunes geografiske placering som en ø midt i Københavns Kommune kunne godt være en hæmsko for det lokale beskæftigelsesråds arbejde. Men ifølge Dansk Erhvervs repræsentant i rådet er det ingenlunde tilfældet.
Uundværlig og særdeles værdifuld indsats ”Kjeld Petersens indsats i LBR-Frederiksberg og de mange andre repræsentanter for Dansk Erhverv i de lokale beskæftigelsesråd er uundværlige og særdeles værdifulde. De er med til at sikre, at de initiativer og projekter, der sættes i gang, kvalificerer deltagerne til beskæftigelse i serviceerhvervene og ikke blot sættes i formålsløs aktivering. Skulle der være medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der gerne vil være med til at fremme arbejdsgivernes interesser i de lokale beskæftigelsesråd, er de meget velkomne til at kontakte Dansk Erhverv for nærmere drøftelse.”
Niels Milling Underdirektør Regional Erhvervsudvikling Dansk Erhverv • Telefon: 33 74 63 02 • E-mail:
[email protected]
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
15:45
DANSK ERHVERV
Side 12
prisuddeling
16.-18. november 2011
S 12
Markedsføring virker - igen, igen! Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening - DRRB har igen i år hædret de kampagner, der har dokumenteret størst målbar effekt. I alt 10 cases blev hædret i AEA Advertising Effectiveness Award 2011.
DRRB Advertising Effectiveness Award
Af Kristian Kongensgaard Vinderfeltet spillede overvejende på de mere traditionelle medier. Juryen roste det høje niveau men efterlyste også cases, der henvender sig til de nye medier. Ifølge D RRB e r d et f ælles fo r v inderne, ”at de demonstrerer en forrygende effekt gennem nogle kreative
En enig jury kårede Orifarms medicin-case ’Yellow Part 2 - From good to great’ til årets vinder af den eftertragtede Grand Prix. Her modtager repræsentanter for annoncør, reklamebureau og mediabureau hæderen. Nr. to fra højre er aftenens konferencier, Mikael Kamber. (Foto: Lars E. Andreasen).
strategier, der er blevet eksekveret med stor konsekvens og forbrugerindsigt.” Direktør Bjørn Karsholt, DRRB,
Vinderne af Advertising Effectiveness Award - AEA 2011 GRAND PRIX VINDER Yellow Part 2 - From good to great • Annoncør - Orifarm • Reklamebureau - Umwelt A/S • Mediabureau - IUM A/S Øvrige vindere i alfabetisk rækkefølge efter bureau: Tak Rock • Annoncør - Royal Unibrew A/S/Royal Beer • Reklamebureau - DDB • Mediabureau - Mindshare A/S, Radius Kommunikation, Stupid Studio Helt ude i skoven • Annoncør - Fårup Sommerland • Reklamebureau - envision A/S • Mediabureau - MEC Gruppen Sælger gul bedre end grøn • Annoncør - Kiwi Minipris Danmark • Reklamebureau - Sunrise Reklamebureau A/S • Mediabureau - IUM A/S Beskyt din hund • Annoncør - Bayer A/S / Bayvantic®Vet • Mediabureau - MediaCom Danmark • Reklamebureau - MediaCom Beyond Advertising Gul Bank • Annoncør - Danske Bank A/S • Mediabureau - MediaCom • Reklamebureau - & Co/Zupa Når salg er service Årets Markedsfører 2011 • Annoncør - Telia CLC • Reklamebureau - OgilvyOne Koncernmarketingdirektør Joachim Rubow, Danske Bank, blev af Mod alle Odds DRRB’s bestyrelse valgt til ”Årets • Annoncør - Danske Spil A/S markedsfører 2011” for at ændre • Mediabureau - OMD Denmark A/S forbrugernes opfattelse af banken • Reklamebureau - BBDO med den såkaldte gul-kampagne. Sådan kom salget op at flyve • Annoncør - Atlantic Airways • Reklamebureau - Umwelt A/S Markedets modigste kommunikationsstrategi • Annoncør - TDC A/S • Reklamebureau - Wibroe, Duckert og Partners A/S • Mediabureau - MediaCom Business Science Nordic, MediaCom og Millward Brown.
konklusion er ikke til at tage fejl af: ”Det er 10 år siden, at DRRB skabte AEA ud fra præmissen om, at markedsføring virker. I 10 år har bureau-
Prisen er inspireret af den engelske IPA Effectiveness Award. Målet er at sætte reklamen i et ledelsesmæssigt og strategisk perspektiv. Kravet til deltagerne er, at de udarbejder en omfattende caserapport, der nøje dokumenterer, hvordan den enkelte kampagne har givet annoncøren målbare resultater for sin investering. Herved adskiller DRRB Advertising Effectiveness Award sig fra de fleste af reklamebranchens øvrige prisuddelinger, der hovedsagligt fokuserer på og belønner den kreative nytænkning. DRRB Advertising Effectiveness Award sponseres af Post Danmark og Berlingske Media og gennemføres i samarbejde med Dansk Annoncørforening.
erne sat en fed streg under det budskab og igen og igen leveret varen. Jeg er, som juryen, dybt imponeret over bureauernes arbejdsindsats.”
Reklamen til Eksamen De 10 vindercases i Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforenings ”Advertising Effectiveness Award 2011” er nøje beskrevet i bogen ”Reklamen til eksamen”. I forordet skriver DRRB’s formand, Mona Juul, blandt andet: ”Krise, recession og nedskæringer er begreber, vi har hørt igen og igen de seneste år. Knapt nok er én krise overstået, før de mørke skyer igen trækker sammen. Erhvervslivet er presset, det er ingen hemmelighed. Kravene er store, og omstillingsvillighed, effektivitet, innovation er en forudsætning for overlevelse. De samme krav gælder bureaubranchen. Vi skal markere os og vise, at vi kan og vil gøre en forskel for vores kunder. Vi skal hente ny inspiration, så vi i højere grad forvalter vores viden og kompetencer til nyttig, skelsættende og interessant reklame, kommunikation og interaktion. Vi skal tænke kreativitet langt længere, videre og ud, end vi gør i dag. Vi skal tro noget mere på det. Vi skal bevise, at det, også i nedgangstider, betaler sig at investere i markedsføring for at fastholde og vinde markedsandele. Vi skal møde kundernes krav om målbar værdi og synlighed af enhver investering. I år er det 10 år siden, at vi fejrede Advertising Effectiveness Award for første gang og markerede, at kreativitet pakket ind i strategi og begavelse er markedsføring, der virker! Denne bog omfatter 10 cases, der sort på hvidt beviser, at det betaler sig at investere i markedsføring.” Mona Juul, formand for DRRB.
9LRSHTLU
WLOHNVDPHQ
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
DANSK ERHVERV
15:45
Side 13
POLITIK
•• ••
Lige pa webben
16.-18. november 2011
S 13
Branchefællesskab med god kemi På sin netværkskonference satte brancheforeningen Kemi & Life Science fokus på vigtigheden i at medtænke hele værdikæden, lige fra distribution til produktion og salg af færdigvarer.
Her er et udpluk af nyheder, kampagner og temaer, der i deres helhed kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside:
Af Jinnie Hansen
Hidtil har det været svært for kemikaliebranchen at skabe et stærkt www.danskerhverv.dk branchearbejde med sine 29 medlemmer. Derfor var det positivt, at 110 deltagere var mødt op på netværkskonferencen fornylig for at høre om aktuelle udfordringer, målsætninger og tendenser på markedet. Før hed foreningen Kemikaliebranchen - et navn der gav genklag med • Detaljerede kommentarer til finansloven fortidens tung-industri. Nu ønsker S-R-SF-regeringen har præsenteret sit finanslovsforslag i form af en række branchen at sende et nutidigt signal ændringsforslag til den tidligere regerings forslag for 2012. Læs Dansk Erom, at kemikalier er en vigtig løsning hvervs detaljerede vurdering af væsentlige elementer i forslaget. for at udvikle og omstille til en mere ansvarlig dagsorden for samfundet. Navnet blev derfor ændret til Kemi & Life Science - også med det formål at åbne op til et størr e branchefællesskab. • Fedtafgiften sparker atter inflationen til vejrs Forbrugerpriserne var i oktober 2,8 procent højere end samme måned sidste At varetage branchens interesser år. Bemærkelsesværdigt ved inflationen i oktober er, at den indeholder effek- bedst muligt kræver en sammensætning af medlemmer lige fra distributerne af den nye ”fedtafgift”, som blev implementeret den 1. oktober 2011. tion til produktion og salg af færdigvarer. På den måde opnår man en bred viden om anvendelse af kemikalier, som kan skabe ny inspiration og løfte forretningsgrundlaget for • Folkelig opbakning til kontantfri alle i en mere ansvarlig retning. butikker om natten En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne accep- ”Det er afgørende vigtigt for en branterer ikke at kunne betale med kontanter i butikkerne mellem kl. 22-6, hvis che, der ønsker ny vision og måde at arbejde på, at hele bestyrelsen og alle det øger butikssikkerheden. centrale udvalg arbejder aktivt sammen under hele omstillingsprocessen. I dette tilfælde tog bestyrelse og virksomhedsdirektører direkte kontakt til potentielle medlemsvirksom• Cykel-VM gav flere turistovernatninger heder for at få dem med,” fortæller i september Jakob Lamm Zeuthen, der er sekreDe nyeste overnatningstal fra Danmarks Statistik viser en pæn fremgang på 5 procent i september set i forhold til samme måned sidste år - hovedårsagen tariatschef for Kemi & Life Science samt miljøchef i Dansk Erhverv. er cykel-VM. Det er meget positivt for Danmark som turistmål, vurderer Ledelsens indsats forinden og efter Dansk Erhverv. netværksdagen resulterer allerede i nye medlemmer i Kemi & Life Science. • Veje til vækst - Uge 46 Uge 46 er del af den verdensomspændende Global Entrepreneurship Week, som skaber nye idéer til vækst og iværksætteri. 200 arrangementer i Danmark.
Vil fremme bæredygtighed For at Kemi & Life Science kan leve op til ”walk the talk” frem for ”talk the walk” og dermed gøre noget ved
Peter From, formand for Kemi & Life Science, kunne glæde sig over stor opbakning til brancheforeningens netværkskonference.
”sagen”, e r d et e ssentielt, a t b ranchen bliver mere synlig, når det gælder om råder u nder u dvikling m ed betydning for det bæredygtige samfund. For eksempel er EU på vej med en definition for nanoteknologi. Kemi & Life Science ønsker gennem en aktiv netværksdrevet forening at diskutere og skabe bedre viden om, hvordan kemikalier kan anvendes mere intelligent og eksempelvis understøtte en forretningsudvikling inden for nanoteknologi. Målsætningen om at skabe bedre dialog omkring anvendelsen af kemikalier er udtryk for, hvordan br anchen ø nsker a t s ætte fokus på sine medlemmers og deres kunders behov. For mere information, kontakt Jakob Lamm Zeuthen, sekretariatschef for Kemi & Life Science og miljøchef i Dansk Erhverv: • E-mail:
[email protected] • Telefon: 33 74 61 14.
101919 Erhvervsavis 15
11/11/11
15:45
DANSK ERHVERV
Side 14
kurser
KURSUSKATALOG Efterår 2011
16.-18. november 2011
S 14
Erhvervslejeret • • • •
Torsdag den 8. december 2011 Kl. 14.00-16.45 Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K Tilmeldingsfrist: Fredag den 2. december 2011.
Kurset retter sig både til lejere/udlejere med nogen erfaring med lovgivningen og vil omfatte en generel gennemgang af regelgrundlaget med speciel fokus på lejefastsættelse, herunder praktisk forhandling om, hvad markedslejen skal være. Opsigelse og opsigelsesbeskyttelse. Faldgruber ved gamle kontrakter. Indgåelse af lejeaftaler. Almindelige klausuler om regulering af lejen. Tidsbegrænsninger og uopsigelighed. Oplægsholder • Ejner Bækgaard, advokat. Han administrerer Storkøbenhavns Erhvervslejerforening og er en af “fædrene” bag den nugældende erhvervslejelov. Dansk Erhvervs kursuskatalog for resten af året findes på hjemmesiden: • www.danskerhverv.dk Uddybende oplysninger om samtlige af organisationens arrangementer og kurser findes også på denne hjemmeside under ”Arrangementer og kurser”, og hvor man også kan tilmelde sig on-line.
Pris Det er gratis at deltage.
Sådan får du succes med generationsskifte Forvaltningsret - sådan kontrollerer du myndighedernes sagsbehandling Århus • Tirsdag den 29. november 2011, kl. 14.00-16.30 • Mad med Smag, Toldbodgade 6, Århus C • Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 22. november 2011. København • Tirsdag den 6. december 2011, kl. 14.00-16.30 • Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K • Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 29. november 2011. Som virksomhed i Danmark kommer du ofte i kontakt med de offentlige myndigheder, og det er sandsynligt, at du ikke altid er enig i myndighedens beslutning eller måden at behandle sagen på. På dette kursus lærer du, hvad du generelt skal være opmærksom på, når du er i kontakt med offentlige myndigheder, herunder hvilke rettigheder og pligter du har. Desuden vil du få at vide, hvilke muligheder du har for at klage, såfremt du er uenig i en afgørelse eller myndighedernes måde at behandle sagen på. Underviser Jesper Madsen, advokatfuldmægtig, Gorrissen Federspiel. Pris • Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Ved manglende fremmøde opkræves fee på kr. 100,-.
Kredit - hvordan får du dine penge hjem? • • • •
Onsdag den 7. december 2011 Kl. 9-11 Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K Tilmeldingsfrist: Mandag den 28. november 2011.
Dansk Erhverv tilbyder nu i samarbejde med Nordic Debt Collection A/S et kursus, hvor du som kreditor kan blive bekendt med dine muligheder for at få inddrevet tilgodehavender. Afhængig af kredittens størrelse, kan der efter omstændighederne være behov for at sikre sig pant i kundens aktiver eller ejendomsforbehold i den solgte vare. Det kan ligeledes være relevant at foretage en kreditvurdering af eller indhente en soliditetserklæring på kunden. Salg af virksomhedens fakturaer til et factoringselskab er ligeledes en mulighed.
• • • •
Onsdag den 30. november 2011 Kl. 9-12 Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K Tilmeldingsfrist: Onsdag den 23. november 2011.
Informationsmødet er for dig, der står over for et generationsskifte i din virksomhed. Vi vil på mødet gennemgå de overvejelser, man generelt bør gøre sig i forbindelse med et generationsskifte, herunder hvornår det bør gennemføres. Den juridiske gennemgang suppleres med input til de udfordringer, du møder som generationsskifter i praksis, herunder typiske dilemmaer i overgangsfasen. Undervisere • Nicolai Thorsted, partner, Horten • Ole Hauskov, partner, Advizer • Jane Hahn, Enso Consult • Christian Stadil, Enso Consult. Pris • Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Ved manglende fremmøde opkræves fee på kr. 500,-.
Gå-hjem-møde om elever Århus • Onsdag den 7. december 2011 • Kl. 14.30-16.30 • Mad med Smag, Toldbodgade 6, Århus C • Tilmeldingsfrist: Torsdag den 24. november 2011. København • Onsdag den 14. december 2011 • Kl. 14.30-16.30 • Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K • Tilmeldingsfrist: Onsdag den 7. december 2011. Nu er det igen snart tid til, at mange virksomheder går i gang med at ansætte nye elever. Det seneste års tid har budt på en del ny retspraksis og nye regler. Kom og hør, hvordan du sikrer, at du giver dine elever de rigtige vilkår, at du har udarbejdet en korrekt uddannelsesaftale, og at du får den fulde praktikpladspræmie!
Undervisere • Melina Nielsen, salgsdirektør. • Sussie Danmark, teamleder. Begge fra Nordic Debt Collection A/S.
Undervisere • Helene Niemann Ogstrup, advokat. • Peter Steentoft, advokat. • Svend Berg, uddannelseschef. Alle fra Dansk Erhverv.
Pris • Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Ved manglende fremmøde opkræves fee på kr. 100,-.
Pris • Det er gratis for medlemmer af Danske Erhverv. • Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Ved manglende fremmøde opkræves fee på kr. 100,-.
101919 Erhvervsavis 15
DANSK ERHVERV
11/11/11
15:45
Side 15
fakta
16.-18. november 2011
S 15
Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet følgende rabataftaler. Dansk Erhverv Forsikring Dansk Erhverv Forsikring er e t forsikringskoncept, der er baseret på et t æt samarbejde mellem mæglerfirmaet Willis I/S og Dansk Erhverv. Med en kombination af lave forsikringspræmier, brede dækninger og optimering af de administrative processer er konceptet velegnet til 90 procent af alle erhvervsvirksomheder i Danmark. Dansk Erhverv Forsikring tilbyder derudover: • Enkel administration. • Enkel tilbudsgivning og beslutningsoplæg. • Professionel skadehåndtering på alle fagområder. Du er velkommen til at læse mere om samarbejdet og de forsikringsmuligheder, du kan gøre brug af, på Dansk Erhverv Forsikrings hjemmeside: • http://de.willisweb.dk
Dansk Erhverv Pension Mød Mikkel Holmbäck, der er direktør for TV-Glad, på Dansk Erhvervs kommende HR-netværksmøde om talentudvikling.
Få det bedste ud af talenterne Dansk Erhverv inviterer medlemmerne af sit HR-netværk til møde om, hvordan man som virksomhed kan udvikle talenter. • Torsdag den 24. november 2011. • Kl. 9-15. • Børsen, Slotsholmsgade, København K. Dansk Erhverv har i samarbejde med Mercuri Urval udviklet et Talent Management værktøj. I forbindelse med lanceringen har organisationen oplevet så stor interesse for emnet, at den har besluttet også at have Talent Management på programmet til næste HR-netværksmøde. Foruden en præsentation af værktøjet vil der blive arbejdet med, hvordan deltagerne kommer i gang med at fokusere på Talent Management i deres virksomheder. HR-netværksmødet vil ligeledes få besøg af Mikkel Holmbäck - stifter af og direktør for TV-Glad. Han vil fortælle om, hvordan tv-stationen arbejder med talenter, og hvad der virker for dem. Se mere om Dansk Erhvervs HR-netværk på: • https://www.danskerhverv.dk/Raadgivning/HRogledelse/hr-netvaerk/ Sider/hr-netvaerk.aspx For yderligere information, for detaljeret program for dagen og for tilmelding kontakt HR- og Ledelseskonsulent Britt Bargfeldt, Dansk Erhverv, på: •
[email protected] HR
Dansk Erhverv Pension er et pensionskoncept med moderne investeringsmuligheder, billige forsikringer og enkle portalløsninger. Konceptet, der bygger på et tæt samarbejde mellem PFA Pension og Dansk Erhverv, kan tilpasses netop din virksomheds behov. Med Dansk Erhverv Pension får du blandt andet: • Lave omkostninger. • Stor fleksibilitet. • Gode forsikringer. Hvis du vil vide mere om Dansk Erhverv Pension, bedes du kontakte PFA på: • Telefon: 39 17 60 02. Du kan eventuelt aftale et møde, hvor du kan få vejledning og hjælp til at sammensætte en pensionsordning, som passer til netop din virksomhed og dine medarbejdere.
UdbudsVagten Via Dansk Erhvervs fordelsaftale med UdbudsVagten kan du få en professionel og sikker udbudsløsning, der giver dig mulighed for at deltage i alle relevante offentliggjorte udbud fra Danmark, Norge og Sverige. UdbudsVagtens løsning giver både adgang til EU-udbud og til udbud under tærskelværdien på € 200.000. Med UdbudsVagten kan du få: • 10 procent rabat på individuelt tilpasset overvågning. • Automatisk overvågning - op til 5 for kr. 292,- pr. måned. • Enkelte udbud - de første 5 er gratis og herefter kr. 100,- pr. stk. På udbud.danskerhverv.dk kan du se, hvilke udbud du kan byde på lige nu. Du kan høre mere om dine muligheder ved at kontakte UdbudsVagten på: • Telefon: 70 23 90 80 • E-mail:
[email protected]
Dansk Erhverv tilbyder også rabatter på en lang række andre produkter og serviceydelser. For yderligere oplysninger eller tilmelding:
TV-Glad • Det er verdens første tv-station for og med udviklingshæmmede, og det er en virksomhed med godt 200 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger i Danmark. Flere lokalafdelinger er på vej. Hovedafdelingen ligger i København og beskæftiger cirka 160 mennesker. • Tv-stationen sender sine programmer på forskellige lokal-tv kanaler i Danmark. TV-Glad producerer og sender 1/2 times tv hver dag. Der sendes både i dag- og aftentimer, og udsendelserne kan ses af cirka 1/3 af befolkningen.
www.danskerhverv.dk
Eller kontakt: • Nat Valente, telefon: 33 74 60 96 • Mette Herskind, telefon: 33 74 60 97 • E-mail:
[email protected]
11/11/11
15:45
DANSK ERHVERV
Side 16
VÆKST
16.-18. november 2011 Magasinpost MMP ID-nr. 42517
101919 Erhvervsavis 15
Quick Care vækster ved at få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet
VÆKST
Af Anne Margrethe Køster Quick Care A/S blev først og fremmest kåret som regionens vækstmotor, fordi virksomheden gennem tiltag som kompetenceudvikling, opkvalificering, genoptræning og fokus på en generel afklaring af borgere på sygedagpenge formår at skabe økonomisk vækst. Virksomheden blev etableret i 2006 af de to fysioterapeuter Ulrik Jespersen og Thomas Helt, der arbejder med tre nøgleværdier: • At gøre en forskel. • At give muligheder. • At skabe kvalitet både for de sygemeldte borgere, kommunerne og virksomhederne. Stolt af at skabe arbejdspladser ”Vi lever af at flytte folk fra overførselsindkomster og ud på arb ejdsmarkedet. Det er både godt for samfundet, godt for borgere og godt for virksomheder. Vi er naturligvis glade for at modtage en pris for det arbejde, vi gør. Men vi er nok allermest stolte over de arbejdspladser, som vi har skabt i Danmark og i Norge. For én ting er at være to iværksæ ttere, som har startet en virksomhed - bare os to. Noget andet er at skabe arbejdspladser for andre, og det er vi meget stolte af,” siger administrerende direktør Thomas Helt, Quick Care. En af hemmelighederne bag væksten i Quick Care A/S kan blandt andet
Regionsvinder i Midtjylland blev Quick Care A/S, der er stiftet af Ulrik Jespersen og Thomas Helt.
findes i virksomhedens succeskriterie, der handler om at konvertere sygedagpengemodtagere på offentlig forsørgelse til værdifuld arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Quick Care A/S har udviklet et interventionskoncept, der koncentrerer sig om at afklare både de fysiske og psykiske årsager til sygemelding. Stærkt offentlig-privat samarbejde Quick Care A/S adskiller sig fra sine konkurrenter ved ikke kun at være bindeled mellem kommunen og borgeren, men også til sagsbehandlere, sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet og øvrige aktører i disse sager. ”Midtjyllands v inder, Q uick C are A/S, forener visioner og vækst og viser v ejen t il, h vordan m an v ia e t stærkt o ffentlig-privat sa marbejde kan v ende o ffentlig f orsørgelse t il værdifuld a rbejdskraft. D et e r e t fremragende e ksempel p å, h vor langt to entrepreneurer kan nå ved at tænke innovativt, strategisk målrettet og samtidig være med til at løfte en helt central samfundsmæssig opgave,” siger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. Quick Care A/S forventer en betydelig vækst på mellem 15-25 procent i de kommende tre år. Virksomheden påtænker at udvide sit forretningskoncept ti l i kke k un a t o mfatte Norge, men også Sverige o g eventuelt Holland. De øvrige fem finalister • Desmi A/S, pumpevirksomhed - regionsvinder Nordjylland.
• Monjasa A/S, der handler med olie - regionsvinder Syd- og Sønderjylland. • Danoffice ApS, leverandør af ITudstyr til blandt andet hjælpeorganisationer - regionsvinder Fyn. • Milestone Systems A/S, der leverer Open Platform software til videoovervågning - regionsvinder Hovedstaden. • GreenGate, der designer og producerer et bredt sortiment inden for mode og interiør - regionsvinder Sjælland. Alle seks finalister går nu videre til landskåringen i Bella Center, København, hvor Danmarks bedste vækstvirksomhed, Ernst & Youngs Entrepreneur Of The Year 2011, bliver kåret torsdag den 24. november.
Entrepreneur Of The Years regionsvinder i Hovedstaden blev Milestone Systems A/S, der udvikler og sælger Open Platform software til IP-baserede videoovervågningssystemer. Milestone blev stiftet i 1998 af John Blem og Henrik Jakobsen, og siden 2003 har Lars Thinggaard været administrerende direktør.
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
I løbet af de seneste uger har revisions- og rådgivningsvirksomheden Ernst & Young kåret seks regionsvindere af vækstkonkurrencen Entrepreneur Of The Year 2011. I region Midtjylland var vinderen Quick Care A/S, som har set en særlig niche i at hjælpe sygemeldte borgere til et hurtigere ’come back’ på arbejdsmarkedet. En vaskeægte win-win historie for både borgere, kommuner og virksomheder.