Grønt Miljø 9 / NOVEMBER 2011
4
Den frivillige naturpleje
30 Vi skal ikke stå i vand til knæene hver sommer
10 Rekreative stier til det hele
36 Bedre boligveje i tidens tegn
16 Stenene forgår, gravene består
48 Totalentreprise - vejen frem eller bare i vejen?
24 Det peri-urbane landskab
52 Vredne former, rustede flader og mosaikker
GRØNT MILJØ 9/2011
1
www.skag.dk SKÆLSKØR: ØLSTYKKE: ODENSE: KALUNDBORG:
T 58 16 47 00 T 47 17 47 00 T 66 11 47 04 T 58 16 47 00 -
Velkommen til en verden af grønne fingeraftryk.
Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør -
[email protected] Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke -
[email protected] Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ -
[email protected] Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg -
[email protected]
www.johansens-planteskole.dk
VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN
Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt
Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22 Fax +45 75 86 93 08 ·
[email protected]
2
GRØNT MILJØ 9/2011
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter.
Priser pr. m2 excl. moms & transport: 1-24 m2 ...................................................... kr. 30,25-99 m2 ................................................... kr. 25,100-299 m2 ............................................ kr. 18,300-999 m2 ............................................ kr. 15,1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,Græstage, over 40 m2 ................. kr. 30,-
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk
[email protected]
KOMMENTAR
DET FRIVILLIGE ARBEJDE Det vakte opsigt da borgere i Vester Nebel ved Esbjerg selv anlagde 80 meter fortov i stedet for at vente på at kommunen gjorde det. Det var også borgerne der havde foreslået løsningen hvis kommunen betalte materialerne. Det gjorde kommunen så og førte også tilsyn. „Vi havde en tekniker fra kommunen til at sørge for at det gik efter bogen,“ forklarede borgmester Johnny Søtrup (V). Den lokale 3F-formand John M. Schmidt beklagede derimod det frivillige arbejde, både af hensyn til de arbejdsløse brolæggere og fordi almindelige borgere ikke skal udføre fagligt arbejde. Frivilligt anlægsarbejde på offentlige arealer er usædvanligt. Mere almindelig er frivilligt driftsarbejde på naturarealer. Her kan man så småt tale om en ny bevægelse med både enkeltstående og tilbagevendende arrangementer og mere etablerede og selvbærende initiativer og partnerskaber som kogræsserforeninger og høslætlaug. Kommunale forvaltere har skelet meget til bl.a. England og USA. Her er det frivillige arbejde ofte en økonomisk forudsætning for at drive områderne. Kan frivillige også være en del af svaret på nedskæringerne i de danske kommuner? Nej, de regner ikke med at spare noget som helst på det frivillige arbejde. Snarere tværtimod. Gevinsten ligger alene i den formidling og det engagement - og den presseomtale - man skaber og som bl.a. kan give borgerne større ejerskab til områderne. Det er for pessimistisk. Der henvises gerne til at der er en helt anden kultur når det gælder frivilligt arbejde i andre lande. Men en sådan kultur har vi også, bare på andre områder. Der udføres f.eks. meget frivilligt arbejde i de danske foreninger. Og grønt arbejde som man f.eks. ser det når ejerforeninger m.v. holder deres små grønne områder. Her har det frivillige arbejde afgørende økonomisk betydning. Det kunne det måske også få i de offentlige områder. Uden problemer det i alle tilfælde ikke. Hvad med de arbejdsløse og den faglige kvalitet? Hvordan ligger fliserne i Vester Nebel? Hvad med fagets omdømme når frivillige i omverdenens øjne kan udføre det samme arbejde som faglærte? Her har faget en udfordring med af afgrænse hvad frivillige kan udføre hvis man skal holde den faglige kvalitet og hvordan man skal klare instruktion, tilsyn og arbejdsmiljø. Frem for alt skal det formidles at frivillige nok kan gøre meget, men at fagfolk ikke kan undværes. Søren Holgersen FORSIDEN. Nørre Mosaisk Begravelsesplads blev fyldt op og lukket i 1967, men træerne vokser bare videre og er her ved at sluge en af gravstenene. Kirkegården er nu renoveret og åbnet for offentligheden. Foto: Lars Thorsen.
GRØNT MILJØ
www.grontmiljo.dk Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh).
[email protected]. Tlf. 2065 1507. Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt).
[email protected]. Tlf. 6116 9394. Abonnement: Inge Andersen,
[email protected]. Tlf. 4613 9000. Annoncer: Steen Lykke Madsen.
[email protected]. Tlf. 3035 7797. Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. Oplag: 1.7.10-30.6.11: 4.103 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755. Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales.
GRØNT MILJØ 9/2011
3
Den frivillige naturpleje Gevinsten ligger i formidling og engagement når frivillige plejer offentlige arealer Af Julia Gram-Jensen
D
er er kommet fokus på frivillig naturpleje de sidste par år, og der er stigende tendens til at borgerne involverer sig i plejen af offentlige arealer. De frivillige er bevæbnet med save, ørnenæb, leer og høtyve og stiller med stor entusiasme op på kommunale naturarealer og sågar i parker. Flere kommunale forvaltninger oplever at lokale foreninger henvender sig, fordi de er interesserede i at pleje nogle af kommunens arealer. Danmarks Naturfredningsforening har med projektet ‘Giv Naturen en Hånd’ spillet en væsentlig rolle i denne udvikling. Foreningen har siden 2007 holdt en række naturplejearrangementer rundt om i landet og startet plejegrupper i form af bl.a. kogræsser-foreninger og høslæt-laug. Plejearrangementerne har haft omkring 700 deltagere i alt i år, og man har haft succes med at nå ud til en relativt bred befolkningsgruppe. Det
gennemsnitlige deltagerantal ligger omkring de 20, men til arrangementet ‘Hiv et træ’ som i år blev afholdt for fjerde år i træk på Melby Overdrev, var man ét år helt oppe på 140 deltagere. Også Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Botanisk forening har organiseret naturplejegrupper som har fokus på medlemmernes respektive interesseområder. Handler om formidling Hvis en naturplejegruppe holder ved, er der erfaring for at der kan etableres et løst organiseret foreningsfællesskab omkring plejen som kan levere en forholdsvis stabil indsats i en årrække. Projektleder for ‘Giv naturen en hånd’ Nick Leyssac påpeger dog at der ikke skal forventes en driftsmæssig besparelse, da man ofte bruger lige så mange ressourcer på opstarte projekterne og støtte de frivillige. Den store gevinst i et kom-
munalt samarbejde med frivillige plejegrupper ligger i det formidlingsmæssige. Koblingen mellem praktisk naturpleje og naturformidling giver en stærk formidling af områdernes værdier. Når borgerne inddrages i plejen vokser deres ejerskab over for områderne, og de kan ved selvsyn konstatere plejeeffekten på arealer de føler tilknytning til. Plejearrangementerne åbner naturligt for dialog med de grønne organisationer og interesserede borgere i en sammenhæng hvor man samarbejder om en fælles indsats. Det giver alt i alt en større forståelse for forvaltningens arbejde. Ambassadører for plejen Naturpleje foretaget af frivillige er desuden en god historie som pressen interesserer sig for, siger projektleder for ‘Giv naturen en hånd’-projektet, Nick Leyssac. Et eksempel er kogræsserforeningen Sundby Ko på
Kogræsserforeninger har ofte naturpleje som et af de primære formål, og kan også få afgræsset mindre arealer som det ellers kan være svært at finde dyr til. Foreningernes køer fungerer desuden som ambassadører for større græsningsprojekter. Foto: Nick Leyssac.
4
Vestamager. Foreningens formål er at producere kød til sine medlemmer og at indgå i plejen af naturarealerne på Vestamager. Her ejer Naturstyrelsen 1200 hektar natur der skal plejes med græsning. Heraf afgræsser kogræsserforeningen de 25 hektar. Men i pressen trækker græsningsforeningen størsteparten af den positive omtale, fortæller skovfoged Sven Norup fra Naturstyrelsen. Dermed fungerer foreningen som en rigtig god ambassadør for områdets naturværdier og græsningspleje. Samme tendens ser Vejle Kommunes Bo Levesen som til daglig har ansvaret for plejen af kommunens egne naturarealer. Kommunen har samarbejdet med Naturfredningsforeningen og det lokale agenda 21 kontor Grønt Forum om at oprette flere kogræsserforeninger på bynære arealer for at skabe opmærksomhed om behovet for naturpleje uden for byerne. Siden 2010 er der etableret tre nye græsningsforeninger, og der er to mere på vej. Vejle Kommune har sørget for hegn og vand til dyrene på arealerne, og medlemmerne passer dyrene og vedligeholder hegningen. Køerne ejes af en lokal landmand som sælger dyrene til kogræsserforeningernes medlemmer ved slagtning. Bo Levesen udtaler at de forskellige grundejerforeningers begyndende skepsis overfor græsningsprojekterne nu er vendt. Kommunen har kun fået positive tilbagemeldinger, og der har været positiv mediedækning af alle tre nye kogræsserforeninger. Gammeldags høslæt De første kogræsserforeninger startede for 30 år siden og er efterhånden et velafprøvet koncept herhjemme. Høslæt og høslætlaug er derimod et nyere fænomen. Danmarks Naturfredningsforening har taget konceptet til sig og har GRØNT MILJØ 9/2011
de sidste par år arrangeret en række høslæt-arrangementer som en del af ‘Giv Naturen en Hånd’. Bagefter har de lokale afdelinger i foreningen ofte forsøgt at danne egentlige plejegrupper. I Frederiksværk har man således haft succes med at få trommet en plejegruppe sammen som siden 2008 har taget høslæt på mindre områder på to kommunale arealer: Et overdrev ved Bakkestien centralt i Frederiksværk by samt Rakenhøj i Ølsted. Den lokale afdeling i naturfredningsforeningen er drivkraft bag projektet, og har selv henvendt sig til Jakob Lausen fra Halsnæs Kommune med ønsket om at starte et høslætlaug. Der er holdt 12 arrangementer i alt indtil videre, beretter Jakob Lausen som selv har været med til størstedelen af arrangementerne. Danmarks Naturfredningsforening organiserer slagets gang og stiller med redskaber. De frivillige slår høet, river det sammen i bunker og hygger sig. Arrangementerne tiltrækker ikke bare medlemmer af naturfredningsforeningen, men også andre interesserede borgere fra lokalområdet. Halsnæs Kommune giver frokost, fortæller om områdets biologi og sørger for GRØNT MILJØ 9/2011
at de sammenrevne høbunker bliver fjernet bagefter. De ressourcer man bruger på at støtte de frivillige er godt givet ud, mener Jakob Lausen. Kommunen har et godt samarbejde med naturfredningsforeningen om plejen, og han ser arrangementerne som en vigtig del af den samlede naturformidling. Og en god formidling er en forudsætning for plejebudgettet. Folk skal vide hvilke værdier der er i naturområderne før de vil være med til at betale for at bevare dem, pointerer han. Hvem er de frivillige? Karsten Rybjerg Larsen undersøgte i specialeprojektet ‘Frivillig Naturpleje - Hvem, hvad og hvorfor’ fra 2008 bl.a. hvem det er som udfører frivillig naturpleje. Undersøgelsen pegede på at der er en overvægt af folk over 50 år, og at uddannelsesniveauet blandt de frivillige generelt er højt. Tendensen bekræftes i temaprojektet ‘Naturpleje med frivillige ressourcer i Roskilde’ med en lignende undersøgelse. Nick Leyssac peger på at der lader til at være et potentiale for at involvere flere børnefamilier i frivillige naturplejearrangementer. Det stemmer meget godt overens med
Bakkestien i Frederiksværk 2010. Det afslåede hø trækkes ud på presenninger. For at genskabe og bevare en artsrig, lavtvoksende eng- eller overdrevsflora, gælder det om at få lys til de lave arter i bunden og om fjerne næringsstoffer fra arealet. Derfor er det afgørende at høet fjernes. Bakke-nellikerne blomstrede allerede efter første sæson den frivillige plejegruppe havde været i gang. Fotos: Julia Gram-Jensen.
Involvér frivillige i naturplejen ANBEFALINGER Tænk på strategi og formål. Hav en kontaktperson som kan være bindeled til de frivillige. Støt den frivillige gruppe så meget som muligt. Lad ideerne komme fra frivillige, lokalt ejerskab er afgørende. Vælg gerne bynære områder, maksimér ambassadøreffekten. Vær enige om en klar ramme og aftal, hvad som skal ske. Sørg for konkrete aktiviteter med et håndgribeligt afkast. Tydeligt formål og program. Annoncér, husk lokalaviser. Mød op til arrangementerne. Husk at indsamle kontaktinformation. Udnyt formidlingspotentialet. Tydeliggør naturværdierne. Forplejning, kaffe og kage. Husk børnene. Husk: aktiviteter rekrutterer, det sociale fastholder. Følg op med information efter arrangementet. Anerkend de frivillige for indsatsen. Støt fællesskab og ejerskab. Følg op på plejen. Var der noget som ikke blev nået? Få en entreprenør til at fjerne bunkerne med afklip. 5
Frivillige rydder træopvækst på heden til naturplejearrangement på Melby Overdrev. Foto: Thyge Nygaard.
Socialforskningsinstituttets rapport fra 2005 ‘Frivilligt arbejde - Den frivillige indsats i Danmark’. Den konkluderer at de 30-49 årige er den aldersgruppe der udfører mest frivilligt arbejde i Danmark. Navnlig hvis de har børn. Hvis denne gruppe skal deltage mere i arrangementerne, skal der formodentlig fokuseres mere på, at børnene skal have en god oplevelse. De vigtige rammer For at rekruttere og fastholde frivillige til naturpleje er det vigtigt at folk får lov til at føle at de gør en forskel. Formålet med plejen skal formidles ty-
deligt. Nick Leyssac understreger desuden at det er afgørende med en klar ramme for arrangementet og aktiviteterne, så de frivillige ved hvad de går ind til. Det gælder især hvis målet er at danne en plejegruppe. Det er svært at forpligte sig til noget man ikke ved hvad er. Folk skal have en god oplevelse som giver dem lyst til at komme igen. Derfor er det sociale aspekt vigtigt. Det handler om at skabe fællesskab og socialt samvær, navnlig hvis man ønsker at fastholde de frivilliges engagement i plejegrupper bagefter. Det er også essentielt at give anerkendelse
Frivillig naturpleje er også noget børnefamilier kan deltage i. Det sociale aspekt er vigtigt for at fastholde interessen. Foto: Maria Gram-Jensen.
6
og følge op på arrangementerne bagefter. Der peges i flere rapporter på at det er en fordel hvis den offentlige myndighed gør sig klart hvilke områder man ønsker at involvere de frivillige i, og hvad man ønsker at opnå med det. Det letter forventningsafstemningen og opgavebeskrivelsen. Friluftsrådets forundersøgelse om involvering af frivillige i formidling og naturpleje i nationalparker fra 2011 peger på at det er en fordel at have en kontaktperson til de frivillige som kan fungere som bindeled og kan skabe netværk. I kogræsserprojekterne i Vejle fik man involveret den grønne guide som i forvejen havde en etableret koordinatorrolle til foreningerne. Andre steder er det naturvejlederen som fungerer som tovholder fra kommunens side. Går begge veje Det er næppe realistisk at forestille sig at de frivillige naturplejegrupper fremover vil kunne løfte nogen væsentlig andel af det offentliges pleje af egne naturarealer. Set i forhold til det aktuelle plejebehov, rækker den frivillige indsats ikke særligt langt. I løbet af et høslætarrangement bliver der oftest slået hø og fjernet materiale på et begrænset areal mellem 0,5 og 1 hektar. Fokus er på de frivillige og på
deres oplevelse, og derfor må man acceptere begrænsninger i forhold til at styre plejen. Til gengæld er der andre store fordele ved at samarbejde med de frivillige foreninger om naturplejen. Formidlingsværdi, lokalt engagement og fællesskab omkring områderne er gevinsten, men det kræver at forvaltningen engagerer sig og bruger ressourcer på at støtte de frivillige. ❏ KILDER Hjortsø, C.N., Busck, A.G. & Fabricius, M.K. (2006): Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning. By- og Landsplanserien nr. 28, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Inger Koch-Nielsen, Lars Skov Henriksen, Torben Fridberg og David Rosdahl (2005): Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark. Socialforskningsinstituttet, rapport 05:20. Steffen Brysting, Signe Klavsen og Lærke Lundsten (2011): Naturpleje med frivillige ressourcer i Roskilde Kommune. Temarapport i faget landskabsforvaltning, Skov og Landskab, KU. Karsten Rybjerg Larsen (2008): Frivillig Naturpleje. Hvem, hvad og hvorfor. Specialeprojekt, Fødevareøkonomisk Institut, KU. Friluftsrådet (2011): Forundersøgelse om involvering af frivillige i formidling og naturpleje. Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling. Skov & Landskab, KU. Personlige samtaler med: Nick Leyssac, projektleder på ‘Giv naturen en hånd’, Dansk Naturfredningsforening, Sven Norup, skovfoged, Naturtyrelsen Hovedstaden, Bo Levesen, projektleder, Skov, Natur & Friluftsliv, Vejle Kommune, Jakob Lausen, fagkoordinator for Natur, Halsnæs Kommune og Britta Edelberg, grøn guide i Grønt Forum, Vejle. SKRIBENT Julia Gram-Jensen er landskabsarkitekt og har arbejdet med naturpleje i det kommunale. GRØNT MILJØ 9/2011
GRØNT MILJØ 9/2011
7
De forkerte kristtorn kan brede sig i landskabet
Denne kristtorn, der står i rækkehusbaghave, skæres ned med 7-8 års mellemrum, sidst for to år siden, men den gendanner hver gang en harmonisk krone.
Ph.d.-afhandling peger på potentielt problem
K
risttorn, Ilex aquifolium, er en haveplante hvor udenlandske sorter måske kan brede sig invasivt i landskabet i takt med at klimaet bliver varmere. Og det er ikke mindst planteskolerne der er ansvarlige for risikoen som Anne-Marie Thonning Skou kaster lys over i sin nye ph.d.-afhandling fra Det Biovidenskabelige Fakultet. Arten er en typisk kystart der ikke bryder sig om hårde vintre. I Danmark forekommer den kun naturligt i den vestlige del af landet, men som haveplante er den almindelig i hele landet, og her er der ofte tale om udenlandske sorter som planteskolerne sælger. Og de kan blive et problem i landskabet og skovene, forklarer Thonning Skou. Sorterne er nemlig hårdføre nok til at overleve ude i landskabet, ikke kun i de beskyttede haver. Og med fremtidige
Den stedsegrønne kristtorn er en almindelig plante i mange haver, og flere bruger de karakteristiske røde bær og stikkende blade i juledekorationer. Almindelig kristtorn bliver 5 til 10 meter høj med en vækst der er æg- eller kegleformet. De spredte blade er typisk tornede. Bladene er blanke og mørkgrønne på oversiden og lysere matgrønne på undersiden. Barken er jævn og lysegrå. Blomstring sker i maj, med grupper af små hvide duftende han eller hun blomster. Beskæringstolerancen er stor. Planterne kan skæres kraftigt tilbage og bryde på grene op til 510 år. Denne kristtorn har jævnligt været skåret ned de sidste 20 år og bliver hver gang et smukt træ.
mildere vintre har frøene der spredes med fugle også gode chancer for at spire. „Resultatet vil være at flere af vores løvfældende danske skove vil få en importeret ubuden stedsegrøn gæst som danner skygge med sine blivende blade og dermed kan bortskygge andre hjemmehørende arter,“ siger Thonning Skou der kalder problemet ‘floraforurening’. „En måde at undgå floraforurening på er at planteskolerne i langt højere grad er opmærksomme på at importere sorter som kun kan sætte sterile frø. Og endnu bedre er det hvis planteskolerne i højere grad anbefaler alternative plantevalg til haven som ikke består af sorter, der kan være potentielt invasive,“ siger Anne-Marie Thonning Skou der baserer sit forskningsarbejde på feltarbejde og studier i årtiers havekataloger. sh
KILDER Anne-Marie Thonning Skou (2011): Climate change or naturalized ornamental genotypes? - factors controlling range expansion in an evergreen temperate tree. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Det biovidenskabelige Fakultet (2011): Danske planteskoler bidrager til floraforurening. www.life.ku.dk 10.10.11.
Lønsom fjernstyret Timan-buskrydder
Madsebakke på Bornholm er fredet Madsebakke nær AllingeSandvig på Bornholm er især kendt for sine helleristninger. Nu er området fredet sammen med et tilkøbt areal, i alt 43 ha. Fredningen, som Naturstyrelsen har taget initiativ til, blev indledt i 2006. Nu kan man bedre beskytte helleristningerne og etablere overdrev mellem dem. Man kan desuden holde området fri for bebyggelse og skabe forbindelse mellem det fredede område og stierne på Naturstyrelsens 8
øvrige arealer. Så får publikum bedre mulighed for at opleve området. Naturstyrelsen har betalt fredningserstatninger for knap 7 mio. kr. De fleste er erstatning for at skrinlægge planer om et feriecenter på arealet. Naturstyrelsen afholder 90% af erstatningerne og Bornholms Regionskommune de sidste 10%. En del af det fredede areale er landbrug hvor Naturstyrelsen vil etablere et demonstrationsareal med vildtvenlig landbrugsdrift.
Med en fjernstyret, selvkørende Timan RC-750 buskrydder kan man klare flere mands arbejde og få en rentabel forretning. Sådan er det i hvert fald for TBL Haveservice og Grønne Anlæg der passer Horsens Vands 100 regnvandsbassiner. De skal klippes to gange om året. Og det sker med den selvkørende buskrydder. „Den er hurtig, klipper pænt og kommer frem overalt på sine bælter. Kombinationen sikrer en fornuftig økonomi,“ fortæller indehaver Tom B. Larsen der understreger at buskrydderen skåner medarbejdernes rygge, hofter og ankler da de slipper for at gå med en håndholdt buskrydder op og ned ad skråninger. Maskinen er netop udviklet til skrænter, regnvandsbassiner, vejsider mv. som enten er svært tilgængelige eller er farlige at arbejde på. Buskrydderen har en klippebredde på 75 cm og en 15 hk motor. Maskinen slår selv fra ved en hældning på 50 grader.
Anlægsgartner Tom B. Larsen fra TBL Haveservice og Grønne Anlæg med Timan RC-750 buskrydder.
Også hos driftsenheden Park og Vej i Billund bruger man den samme maskine til at rydde stejle skrænter, både for at skåne medarbejderne og for at effektivisere. „Det er imponerende at se den køre af sted i høj fart på sine bælter, mens den uden at kny rydder alt på sin vej, lige fra højt græs til halvkraftige grene og mindre buske,“ lyder det fra værkstedsleder Poul Møller. GRØNT MILJØ 9/2011
GRØNT MILJØ 9/2011
9
Rekreative stier til det hele Danmark har fået mange hundrede kilometer nye stier i de senere år. Udviklingen drives af interessen for sundhed, selvudvikling og fleksible aktivitetsmuligheder Af Tilde Tvedt
D
almose på Sydsjælland dagen før efterårsferien: På den flade asfaltsti står næsten 100 børn klar med deres cykler og kulørte cykelhjælme. De skal ud at prøve den nye sti ‘Fodsporet’ i anledning af skolernes motionsdag. Borgmester Lis Tribler fra Slagelse Kommune og hendes kollega Carsten Rasmussen fra Næstved har netop klippet snoren over og åbnet den 48 km lange sti. Næste dag forsætter festen med 10-kilometer løb, maraton og masser af besøgende til fods, på cykler og rulleskøjter i alt 10.000 hen over weekenden. Undervejs kan man bruge sin smartphone til at få historier om planter, dyr og historie, træne på sundhedspladserne eller lege på naturlegepladserne. Stien følger den gamle jernbane fra Slagelse til Næstved og Skælskør. Den er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og de to kommuner der også står for den daglige drift.
Fodsporet er et af mange stiprojekter. Denne solfyldte efterårsdag kunne man have valgt mellem et utal af stier, både i nærheden af byerne, i det åbne land og langs kysten. Eller have brugt ferien på at vandre i Danmark. Der er kilometer nok at tage af. Afmærkede stier har det seneste ti år udviklet sig til et centralt rekreativt element med mange funktioner. Udviklingen hænger sammen med den aktuelle optagethed af natur og sundhed, lysten til selvudvikling og mulighederne for at motionere når det passer en. De lokale stier Stierne anlægges både lokalt og regionalt og kædes sammen i større rutenet der flere steder hænger sammen med internationale vandre- og cykelruter. Nogle stier lægger mest op til hverdagsture med hunden eller de ugentlige løbeture. Andre til dagsture eller egentlig ferie til fods, på cykel eller til hest. De mange stier
ser ud til at dække hele spektret: korte og lange strækninger, bynært, det åbne land og kysten. Et samlet overblik findes ikke, men her er nogle eksempler. Samme dag som Fodsporet indviede Friluftsrådet og 10 kommuner rundt om i landet en række nye ’Kløverstier’. Det er rundture på 2,5 km, 5 km, 7,5 km og 10 km der har udgangspunkt i bymidten og går ud i byens nærmeste omgivelser. Stierne er alle steder mærket med et firkløver der har farve efter rutens længde ligesom skiløjper. Målet er at få folk ud at bevæge sig i frisk luft og samtidig give adgang til de natur- og kulturoplevelser kommunen har at byde på. Borgerne inddrages altid i planlægningen. Konceptet er udviklet af Friluftsrådet sammen med Danske Gymnastikog Idrætsforeninger, Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Firmaidrætsforbund. Ideen er at give kommunerne en model der gør det nemt at
Kommunerne bruger stierne til at stimulere borgerne til motion. Foto: Casper Linnemann, Friluftsrådet.
10
komme i gang, og bagmændene håber at konceptet efterhånden vil blive udbredt til alle landets kommuner. ’Spor i landskabet’ er et andet landsdækkende koncept der startede i 1997. Det er smalle stier uden særlig belægning der skal give mulighed for at gå på opdagelse i det åbne land og øge sit kendskab til landbruget. Bagmændene er Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Landbrugets Fællesråd og Naturstyrelsen. Indtil videre er der 150 spor på i alt 650 km. I 2010 blev konceptet relanceret med støtte fra Nordea-fonden, og ambitionen er at få etableret 1.500 km nye spor i løbet af de næste fem år. De lange stier Sjællandsleden er 600 km sti langs med østkysten af Sjælland, ned omkring Møn og nordpå igen til Stevns. Stien er anlagt i 2004-2006 i et regionalt samarbejde hvor også Dansk Vandrelaug og Østdansk Turisme er med. Sjællandsleden har egen hjemmeside med muligheder for elektronisk turplanlægning, og hvert år afholdes en vandrefestival for at gøre stien kendt. Sjællandsleden er også en del af Nordsøvandreruten der omfatter i alt 6.000 km ruter i landene omkring Nordsøen. Hærvejen er jo bestemt ikke ny, men som sti er den i perioden 2008-2010 relanceret som ‘oplevelsesrum med historiske rammer’. Kommunerne undervejs håber at Hærvejen kan være med til at bringe dem med på bølgen af øko-, sundheds- og kulturturisme som parterne bag projektet skriver i deres afsluttende status for projektet. Hærvejen indgår som en del af den europæiske fjernvandrervej E1 og er cirka 250 km lang. GRØNT MILJØ 9/2011
VisitDenmark har også vandring med i sin promovering af Danmark over for potentielle turister, både dagsture og længere ture. Over 60 forslag til ruter har de samlet på deres hjemmeside. Rejsearrangørerne har taget bolden op og arrangerer færdigpakkede ture, f.eks. fire dage på Øhavsstien på Fyn, Langeland og Ærø. Bagagen køres rundt, og bløde senge venter på behagelige hoteller undervejs.
Afmærkningen er et afgørende kendetegn for de rekreative stier. Foto: Casper Linnemann, Friluftsrådet.
Alle de andre En række stier knytter sig på et særligt tema. Munkevejen fra Roskilde til Glückstadt i Tyskland er en tema-cykelrute der fører forbi historiske steder som fortæller om kristendommens udbredelse og betydning for kulturarven. Den danske del er identisk med den nationale cykelrute 88. Listen over rekreative stier kunne fortsætte et godt stykke endnu. Den omfatter bl.a. rideruter i hele Vendsyssel, mountainbike-spor, Øhavsstien på Sydfyn, Kyst-til-kyst
stien fra Blåvand til Vejle plus de mange andre lokale stier, f.eks. hjertestier. Plus de gammelkendte vandreture i Statsskovene. Her er også 30 sundhedsspor hvor man kan teste sin kondition. Sundhed et vigtigt motiv En del af stiprojekterne - især de mere lokale - udspringer af kommunernes ønske om at give borgerne mulighed for at forbedre deres sundhed gennem aktiviteter i det fri. Problemerne med overvægt og livsstilssygdomme som stress er større end nogensinde, og den forebyggende sundhedsindsats er efter strukturreformen kommunernes opgave. Samtidig er naturens nyttige effekter på den fysiske og psykiske sundhed kendt og anerkendt af de fleste. En hurtig søgning viser at mange kommuner kæder stier og sundhed sammen. I Hjørring har man en særlig task force for stier, og adgang til motion, bevægelse og sundhed er et af argumenterne.
Rekreative stier har åbent hele døgnet og passer godt til det moderne hverdagsliv. Foto: Casper Linnemann, Friluftsrådet. GRØNT MILJØ 9/2011
11
De rekreative stier er både korte og lange, findes i byen, det åbne land og langs kysten og lægger op til alt fra hverdagsture med hunden til vandreferie. Foto: Casper Linnemann, Friluftsrådet.
„Etablering og vedligeholdelse af gode stier har således både betydning når der fokuseres på sundhed, når der fokuseres på turisme, og når der fokuseres på kvalitet i hverdagen for os der bor i kommunen,“ hed det i Hjørrings Planstrategi 2007. I Haderslev har man i de sidste par år kørt projektet ‘Stierne i bevægelse’ der har sat skub i en række aktiviteter. Stierne er blevet kortlagt og samlet i et materiale som alle borgere kan få. På kommunens hjemmeside hedder det bl.a.: „Igennem dette materiale har borgerne flere muligheder for at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring motion.“ I Hillerød Kommune er find12
vej-ruter „… en del af kommunens indsats for at gøre det lettere at træffe sunde valg. Formålet er at få folk til at være fysisk aktive i grønne områder …“ I foråret 2011 ringede Friluftsrådet 20 kommuner op, og 16 af dem havde planer om at tage rekreative stier med i den næste kommuneplan. En del kommuner lader det ikke kun være op til brugerne at komme ud, men bruger stierne aktivt i sundhedsindsatsen, f.eks. i samarbejde med naturvejledere. Bladet NATURvejleder konstaterede i marts 2011 at sundhedsaspektet nu er en realitet for de fleste naturvejledere. Temanummeret ’Grønt er godt for sjælen’ indeholdt bl.a. ar-
tikler om vandreture for ikke motionsvante borgere, arrangeret af Odsherred Sundhedscenter sammen med naturvejleder Jørgen Stoltz. En anden artikel fortæller om gåture i naturen for meget overvægtige der får vægt og besværligheder lidt på afstand i det hyggelige samvær undervejs. Selvudvikling og tidsånd I midten af 1990’erne aflagde danskerne hvert år 110 mio. besøg i naturen ifølge Skov & Landskabs friluftsundersøgelser. Der er med andre ord ikke noget nyt i at vi gerne går en tur. Det nye er at det også er moderne og får stor opmærksomhed. Dansk Vandrelaug i Vestsjælland har f.eks. haft fem gange så mange deltage-
re på sine ture i 2011 som i 2005. Vi følger Berthelsens trængsler på Caminoen på tvskærmen, vandrerne har deres egen side på Facebook, og en lang række hjemmesider giver forslag til hvor man kan gå, cykle, køre mountainbike, løbe eller ride. Selvudvikling er et af motiverne. Rundt om i landet findes f.eks. 8-10 pilgrimsforeninger der går kortere eller længere ture med religiøst motiv. For Roskilde Pilgrimsforening handler det om ‘at bede med fødderne’ og skabe en ny indgangsvinkel til religiøsitet. Foreningen ’Fod på livet’ arrangerer hvert år en fire ugers vandretur 700 km fra Gedser til Skagen. Konceptet handler meget om det nærvær og den dybde, man oplever på så lang en tur. Mere lokalt handler det meget om motion. I forbindelse med Friluftsrådets arbejde med rekreative stier har Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut set på udendørs motions omfang og betydning. Hun konstaterer at udendørsaktiviteter uden særlige anlæg er vokset meget de seneste 30 år. Flere kommuner får øjnene op for naturens potentialer og brander i stigende grad naturen som attraktive idrætslandskaber. Maja Pilgaard konstaterer også at aktiviteter i det fri passer godt med det moderne hverdagsliv. Vi lever i projektsamfundet og er vant til stor fleksibilitet som også afspejler sig i vores ønsker om adgang til idrætsfaciliteter på alle tider af døgnet sådan at det kan passes ind i en travl hverdag. Her har stier klare fordele ved at være åbne og klar til brug døgnet rundt. Måske er stier også godt i tråd med tidsånden som historieforsker Henrik Jensen fra Roskilde Universitet beskriver som individualiseret, teknologisk og terapeutisk. Det handler meget om den enkelte der skal vælge sig en tilværelse. Samtidig kan de helt frie valg være svære, og derfor har vi brug for at blive vejledt af eksperter eller terapeuter. Det afspejler sig f.eks. i tv-udsendelser om hvor vi skal rejse hen på ferie, hvilke bøger vi bør læse osv. Derfor ligger der også en pointe i at stierne er GRØNT MILJØ 9/2011
afmærkede - vi bliver taget ved hånden og ledt på vej. Og hvor mange bruger så stierne? Det ved vi ikke så meget om. Dog er der indirekte noget at hente i Skov & Landskabs undersøgelse af befolkningens besøg i naturen. Resultaterne viser at næsten ingen synes at der er overfyldt, og kun 3% har oplevet gener fra andre besøgende. De eneste stiskeptikere ser ud til at være nogle af de lodsejere der skal lægge jord til stierne. Læs mere om deres rolle i ’Sådan får man succes med landskabsstier’ i Grønt Miljø 8/2011. Er ikke toppet endnu I Friluftsrådet mener fritidspolitisk konsulent Casper Linnemann kun at vi har set begyndelsen, og at der fortsat vil blive etableret mange nye stier i de kommende år: „Kommunerne har først lige fundet sig til rette med opgaven, og vi oplever en massiv interesse fra kommuner der vil have gode råd om arbejdet med stier. Der er også efterspørgsel på tipsmidler til stiprojekter.“ Til gengæld kan det knibe lidt med interessen for at vedligeholde de eksisterende stier fordi alle har fokus på at skabet noget nyt. ❏
STIHJEMMESIDER www.fodsporet.dk www.kloeverstier.dk www.spor.dk www.sjaellandsleden.dk www.haervej.dk www.munkevejen.dk www.fodpaalivet.dk www.vandreruter.dk www.facebook.com/vandring ANDRE KILDER Tusindvis af besøgende strømmer til Fodsporet, www.naturstyrelsen.dk. Vandreruter i Danmark, www.visitdenmark.com. Øhavsstien. Vandring i det sydfynske øhav, www.vagabondtours.dk. Hjørring Kommune, www.hjoerring.dk. Haderslev Kommune, www.haderslev.dk. Hillerød Kommune, www.hilleroed.dk. NATURvejleder nr. 1, marts 2011, www.natur-vejleder.dk. Maja Pilgaard: Sport og motion i moderne hverdagsliv. Præsentation, www.friluftsraadet.dk/kløverstier > Presse, viden og oplæg. Maja Pilgaard: Nu rykker sporten udendørs, artikel i Politiken 28.12.2010. Henrik Jensen: Den danske tidsånd. Foredrag i Danskernes Akademi 29.03.2011, www.dr.dk/dr2. Casper Linnemann, Johanne Leth Nielsen og Mads Ellegaard: Stier - inspiration til planlægning og forvaltning, udgivet af Friluftsrådet 2011. Præsentationer på Friluftsrådets konference om stier, www.friluftsraadet.dk. Mailkorrespondance med Casper Linnemann, Friluftsrådet 28.10.2011 og Vagn Laursen, næstformand for Dansk Vandrelaug, 03.11.2011.
Hans - vogn 115 Lars - vogn 129
Ib
Lene - vogn 86 Morten - vogn 123
Dokumentation for udført arbejde
Få vores iPhone ap p gratis på iTunes
SafeFlee
t Lite
Med en klokkeklar dokumentation for udført arbejde med tidspunkt og adresse bliver timesedlen altid korrekt udfyldt, og du behøver ikke diskutere med kunden om fakturaen stemmer. (Ved hjælp af en monteret GPS enhed i f.eks. servicevogne eller maskiner) Safefleet er internetbaseret og kan således tilgås overalt i verden via en internetforbindelse. En GPS løsning fra Safetrack giver dig desuden: • • • • • •
Storskærmsvisning med køretøjets placering og status Genfinding af køretøj efter tyveri Automatisk kørebog som dokumentation over for skat Servicemodul med driftinfo Oprettelse af egne zoner og punkter på kort Brugervenligt og med fri support
Se flere muligheder samt udpluk af referencer på www.safetrack.dk Ring allerede i dag for online demonstration på tlf. 69 91 12 42 Vi er billigere end du tror.
Om Safetrack. Vi er veletableret og Danmarks største udbyder af software til GPS sporing, flådestyring og servicehåndtering. Vi sælger høj kvalitet til fornuftige priser. Softwaren er udviklet af vores egne programmører der er således mulighed for kundetilpasset rapporter eller eksportering af data til f.eks. lønsystemer m.m. Vi er certificeret Microsoft Partner. Vi har pt. over 28.000 GPS enheder koblet på systemet. GPS enheden er Dansk produceret.
SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelance fagjournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Skov & Landskab, KU.
Mobiltelefoner og stregkoder giver helt nye muligheder for at formidle natur og kultur langs stierne. Foto: Casper Linnemann, Friluftsrådet. GRØNT MILJØ 9/2011
13
Y
derområderne forbindes gerne med afvandring, bygninger i forfald og mangel på arbejdspladser. Men de rummer også muligheder og potentialer. At få dem frem er målet med Realdanias nye femårige kampagne ‘Stedet Tæller’. De stedbundne ressourcer skal støves op. Kampagnen har tre fokusområder. Det ene er ‘Mulighedernes Danmark’ hvor man sætter fokus på de stedbundne potentialer som afsæt for bæredygtig udvikling. Det andet er ‘Kvalitet i kysternes turistbyer’ hvor man ser på hvordan bykvaliteten kan gavne turismeudvikling og lokale borgere. Til de to fokusområder venter Realdania at støtte henholdsvis 15 og 10 fysiske projekter som man søger om
at komme i betragtning til i både 2011 og 2013. Det tredje fokusopmråde er ‘Steder i landskabet’ hvor man med et minimum af indgreb vil skabe 8-10 besøgssteder af høj arkitektonisk kvalitet. Her udvælges de valgte steder på forhånd. „Når man taler om yderområderne i dag, glemmer man ofte de unikke betingelser der er til stede - og de muligheder det giver. Med kampagnen ‘Stedet Tæller’ er vores mål at medvirke til at styrke yderområdernes planlægning, bosætning og turisme. Det kan vi gøre ved at fokusere på de enkelte steders særlige karaktertræk og potentialer: Vi skal ikke skabe landet om til byen, men ved at udnytte de stedbundne potentialer, kan vi
Yderområdets potentiale Realdanias kampagne ‘Stedet Tæller’ vil udvikle de stedbundne ressourcer
14
være med til at styrke livskvaliteten i de danske yderområder,“ siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania. Stedbundne potentialer kan være kulturarv i bygninger og landskaber, nærhed til storslåede naturområder eller en levende lokal håndværkstradition. Stedbundne potentialer kan også være lokal kultur, lokale værdier og selvforståelse, lokal viden og sociale netværk. Men potentialerne skal bæres frem af den innovative idé og et engageret lokalsamfund eller en driftig ildsjæl, understreger Realdania. ‘Stedet Tæller’ bygger videre på de positive erfaringer fra projekter som Realdania før har støttet. Det gælder f.eks.
herregården Knuthenlund på Lolland hvor en tradition for mejeriprodukter kombineret med økologi og traditionelt håndværk er afsæt for fødevareproduktion og nye arbejdspladser i historiske omgivelser. Et andet eksempel er Klitmøller der har gjort Jammerbugten til en surferstrand i verdensklasse samtidig med at fiskermiljøet er bevaret. Der kan søges støtte til projekter i de 34 kommuner som ifølge den reviderede planlov er yderkommuner. Hele projektet har en ramme på 115 mio. kr. til konkrete, fysiske projekter samt formidling af viden og inspiration til kommuner, turismeerhverv og aktører i yderområder. Man kan læse mere om kampagnen på www.stedet-taeller.dk. sh
Kyststrækningen mellem vestjyske Nr. Vorupør og Klitmøller giver helt unikke bølgeforhold for surfere. Foto: Realdania.
GRØNT MILJØ 9/2011
Kodejagt i de hemmelige haver
Stillbillede fra introfilme på http:// www.youtube.com/watch?v=xNMllD6WSeY
M
ed en smartphone kan man nu få et indblik i den naturfaglige verden i de haver ved det Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg. ‘Hemmelighedsfulde Haver’ kaldes projektet der blev søsat 14. oktober til den københavnske ‘kulturnat’. Bag projektet står Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i samarbejde med bl.a. Realdania. „I over 150 år har haverne fungeret som et socialt åndehul, men også som et eksperimentarium og et levende laboratorium for botanikere, forskere i biovidenskab og landskabsarkitekter. Her findes en masse historier om naturen der er relevante for alle i vores samfund. ‘Hemmelighedsfulde Haver’ er et kreativt formidlingsprojekt der med en oplevelsesbaseret tilgang åbner haven og den naturfaglige verden op for et bredere publikum,“ siger initiativtager til projektet Jacob Søby Bang, kommukationschef på fakultetet. På sin smartphone får man viden om havens træer, blomster, planternes indre og den forskning der ligger bag.
GRØNT MILJØ 9/2011
Det gør man enten ved at finde en eller flere stregkoder (QR-koder) rundt om i haven og scanne dem. Så får man et miks af naturvidenskabelig viden, lyd, film og musik. Man kan også tage på en længere podwalk-rejse i selskab med forskere. Man kan f.eks. få bud på hvordan man med naturens hjælp kan forme fremtidens byer, bekæmpe sygdomme og tage kampen op mod klimaforandringerne. Og om bruge mos til at producere naturlige kræftbekæmpende stoffer. Det er den type forskning som udenforstående sjældent hører om, men som kan
ændre vores syn på naturen, forklarer projektleder Amanda Bloch. „Da jeg først gik i gang med projektet og fik indblik i hvad det er forskerne arbejder med, fik jeg øjnene op for den interessante viden der er i haverne. Som f.eks. at planter måske i fremtiden kan give løsninger på mange af de udfordringer vi står over for i dag, bl.a. når det gælder forurening og fødevaremangel. Den slags viden burde være ligeså udbredt i folks bevidsthed som sladder og små personlige hemmeligheder,“ siger Amanda Bloch. sh
15
Stenene forgår, gravene består Selv om Mosaisk Nordre Begravelsesplads blev fyldt helt op og lukket i 1967, vokser træer og planter videre på de 14.000 m2. Kirkegården er blevet renoveret og åbnet for offentligheden Af Lars Thorsen
I
oktober 1492 sank Christoffer Columbus i knæ på en strand i Den Nye Verden. Han så op mod den caribiske himmel og takkede Gud. Men samtidig med at verdens mest kendte opdagelsesrejsende drog på færd mod vest, blev tusindvis af mennesker hjemme på den iberiske halvø fordrevet og sendt på en ufrivillig rejse mod nord. Det var bl.a. gruppen af såkaldt sefardiske jøder der måtte flygte efter at Spanien og Portugal fra 1492 og de følgende år blev renset hårdhændet for muslimer og jøder. Mange af disse jøder nåede frem til Holland, nogle kæmpede sig videre til Hamborg og Altona, og med tiden nåede nogle få sågar helt til København i det tågede nord. Det er ikke let af få fodfæste i en ny verden, og selv langt senere i 1682 var der således officielt blot 11 jøder (eksklusiv koner og børn) i København. Men to år senere blev menigheden efter al sandsynlighed grundlagt efter tilladelse fra kong Christian d. 5. Kongen understregede dog at jødernes gudstjenester
Portene blev lukket, området blev fredet, og siden har kun enkelte rundvisninger, pårørende og slægtsforskere gået omkring mellem de gamle sten og den høje lindeallé midt i arealet.
Til venstre ses den ældste, jødiske gravsten i Danmark. Den er fra 1694 hvor David Israel, kongens juveler, blev begravet 10 måneder før det første jordlod blev købt. I midten foran bregnen ses gravsten for Abraham Salomon der var menighedens første rabbiner og samtidig forfader til Allan Falk (Grønt Miljøs kyndige guide) i 10. generation.
skulle holdes for lukkede vinduer, „så der ingen forargelse vækkes“ som det hedder i den oprindelige tilladelse. I 1694 købte Meyer Goldsmidt som havde fået den oprindelige tilladelse til at drive menighed, et stykke jord på et øde, sandet område ude i nærheden af blegedammene et par kilometer fra Nørreport og
Københavns fæstningsvolde. Området omkring dette stykke jord udgør i dag Danmarks ældste, jødiske begravelsesplads. Her ligger omkring 5.800 jøder begravet til evig tid på de 14.000 m2. Et jødisk gravsted må nemlig ikke sløjfes. Det havde den konsekvens at der i 1967 simpelthen ikke var mere plads.
I årevis har beplantningen fået lov til at brede sig næsten efter forgodtbefindende.
16
Portene åbnes I 2011 besluttede Det Mosaiske Troessamfund og Københavns Kommune dog at tiden var inde til at slå portene op, og denne sommer har omkring 2.000 nysgerrige besøgt begravelsespladsen i Møllegade. Det kunne imidlertid ikke have ladet sig gøre uden en omfattende renovering, for vedligeholdelsen havde været minimal i de mellemliggende år. „Det var helt oplagt at der var brug for det. Vi var nødt til at lave stier og markering af hvor folk kunne gå. Man var også nødt til at kigge på gravstene og se på om der var risiko for nedfald, og det gjaldt også træerne hvor mange blev beskåret af sikkerhedsmæssige hensyn,“ forklarer overrabbiner Bent Lexner. Derfor blev der brugt 981.000 kr. på at få gjort begravelsespladsen klar til de mange besøgende, og ifølge aftalen med kommunen holder Bent Lexner og Det Mosaiske Troessamfund åbent i de næste fire år fra forår til efterår. Der er også blevet lavet en aftale om vedligeholdelse af kirkegården i de næste tre år. Både renoveringen og de kommende års vedligeholdelse har anlægsgartnerfirmaet Den Unge Gartner stået for. Her forklarer direktør Svend Biltskov at den væsentligste renovering var stierne. „Der var jo en del udfordringer, for hele området er fredet, og ud over at ingen jødisk grav må graves op, havde visse gravsteder slet ingen sten, så vi kunne ikke bare grave hvor som helst. Derfor foregik anlægsarbejdet hele tiden i tæt samarbejde med Det Mosaiske GRØNT MILJØ 9/2011
Troessamfund,“ siger Svend Biltskov der desuden fortæller at beskæringen af de gamle lindetræer foregik efter aftale med Kulturarvstyrelsen og var nødvendig på grund af flere rådne eller døde grene som kunne være til fare for publikum. Nu er renoveringen overstået, og hvert eneste af lindetræerne står stadig præcist hvor de blev plantet i 1851, selv om alle træerne på den sydlige side af stien med tiden
har fået en slagside som det skæve tårn i Pisa. Pest og blåsyre Både for park-, kirkegårds- og historieinteresserede er der al mulig grund til at lægge vejen forbi Møllegade. Mellem de nedfaldende blade og forvitrede gravsten ligger hele Københavns historie nemlig flettet ind sammen med de 150 år gamle lindetræers mægtige rødder. Det gælder eksempelvis Ja-
Maleren Eckersberg forevigede i 1818 den senere redaktør på Berlingske Tidende, Mendel Levin Nathanson, ankomme til sin familie og store børneflok efter et møde med kongen. Selv om Nathanson og hustru var jøder og i dag ligger begravet på begravelsespladsen i Møllegade, blev alle deres børn døbt i den kristne tro. GRØNT MILJØ 9/2011
Lindealléen der løber midt igennem begravelsespladsen, blev etableret midt i 1800-tallet. Den adskiller stadig det først og det sidst indkøbte jordlod. Træerne i den ene side hælder mod den sydlige, nyere del. Det kan måske skyldes at den sydlige del af pladsen stadig blev brugt til begravelser i mange år efter træernes etablering så rodnettet blev svækket. I forbindelse med renoveringen fik stierne nyt slotsgrus.
cob Franco der stammer fra de oprindelige portugisiske jøder der flygtede nordpå i slutningen af 1400-tallet. Han døde da pesten høstede en tredjedel af alle mennesker i København i 1711. Heldigvis for ham var der dengang stadig plads på den mosaiske begravelsesplads ved blegedammene. Men Jacob Franco var sefardisk jøde, og jordloddet var ejet af fire askenaziske jøder. Det betød at gravstenen efter askenazisk tradition blev rejst op ved gravens hovedende der pegede mod Jerusalem selv om sefardiske jøder traditionelt skal begraves under en liggende gravsten. Det gjorde den portugisiske del af menigheden så vred at de i 1715 købte deres eget jordlod ved siden af, og her kunne de sefardiske jøder endelige blive lagt til evig hvile under en liggende gravsten. Flere af de liggende gravstene kan derfor stadig ses på den lille del af
kirkegården der kaldes ‘portugiserstykket’. Her findes også minder om englændernes bombardement af København i 1807. I det nordlige hjørne af begravelsespladsen ligger en halv snes engelske soldater som havde deltaget i angrebet, men var døde af naturlige årsager. Hvis man er patriotisk anlagt, er det tilfredsstillende at se at de i dag ligger umarkeret under en grusplads under indgangspladsen i det nordlige hjørne, hvor også toilettet fra Rentokil står, og hvor publikum tramper ind når der er åbent. Længere mod syd ud mod Guldbergsgade ligger forfatter og Politikens stifter Edvards Brandes’ kone som opdagede mandens utroskab og tog blåsyre (cyankalium) og døde. Hun er desuden den eneste af de cirka 5.800 afdøde på begravelsespladsen der har trodset jødisk tradition og er blevet brændt. 17
Politiken er dog ikke det eneste landsdækkende dagblad som trækker tråde til den fredede mindelund på Nørrebro. Også Mendel Levin Nathanson, der var redaktør for Berlingske Tidende i over 20 år midt i 1800-tallet, ligger her, men interessant nok blev hele hans omfangsrige børneflok døbt i den kristne tro, og slægten lever videre i dag i Triernavnet, hvoraf mange nok har hørt om Troels Trier og Dea Trier Mørch. Det er dog ikke ufarligt at skille sig af med den jødiske tro. To brødre ved navn Justus Zadig og Christian Jacob Theophilus de Meza (sidstnævnte var far til overgeneral Christian Julius de Meza der i 1864 gav ordre til tilbagetrækningen fra Dannevirke) valgte begge at lade sig døbe, højst sandsynligt af hensyn til deres karriere, da lav og mange privilegier var lukket land for jøder. Selv samme dag som de blev døbt og lod den jødiske tro bag sig, døde deres mor! I Møllegade hviler også Niels Bohrs bedsteforældre, tobaksfabrikant (og kunstfeinschmecker) Hirschsprung, brødrene Bing fra Bing & Grøndal og sågar et stort antal toraruller, re18
ligiøse skrifter som ifølge jødisk tradition indeholder 613 obligatoriske bud som jøder skal overholde. Når en torarulle går i stykker eller på anden vis ikke kan bruges mere, bliver den ikke smidt ud. Den bliver begravet i en fællesgrav for toraruller, dog uden liggende eller stående gravsten. Gravsten forgår Igennem århundrederne blev de ni forskellige jordlodder som begravelsespladsen endte med at består af, købt lidt ad gangen. Derfor ligger gravsten fra vidt forskellige tider helt tæt på hinanden. Nogle steder står gravsten næsten ved siden af hinanden på trods af at deres ejermænd er døde 250 år fra hinanden. Det siger sig selv at designet af gravsten ændrer sig med tiden, og det er tydeligt at se her fordi århundrederne står så tæt sammen. Eksempelvis er de ældste ofte forsynet med ornamentik i form af mønstre eller blade langs hele kanten mens en stor del af gravstenene fra 1800-tallet er udhugget med en række spøjse ujævne, skålformede fordybninger. I denne periode valgte no-
Ifølge aftalen med Københavns Kommune er Mosaisk Nordre Begravelsesplads i de næste tre år sikret mod at plejetilstanden igen skulle komme til at se ud som her i foråret 2011. Den Unge Gartner vil passe arealerne, og for at være så påpasselig som mulig i den løbende vedligeholdelse vil der kun blive anvende håndskubbede plæneklippere og mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Foto: Tom Brøndsted.
gen også at få hugget en gravsten som udelukkende er en ramme for en plade af sandsten hvor inskriptionen hugges ind i. Desværre ser flere af disse sandstensplader i dag ud som om de er blevet ramt af en kanonkugle. Det skyldes salte som dannes i stenen og hobes op indeni indtil den sprænger. Man kan også se den løbende integration af jøderne i København. På de tidligste sten var al skriften hebraisk, men i takt med at visse dele af den jødiske menighed bevægede sig tættere på det almindelige liv i det danske samfund, kan man se den latinske skrift fylde mere og mere på gravstene. Det mest markante ved gravstenene er dog at mange af dem ser ud til at være ved at smelte væk. Rigtigt mange sten er gået fuldstændigt til grunde, og hovedparten af de ældste har mistet al eller store dele af skriften. Der findes fotografier fra før 1927 af grav-
sten på begravelsespladsen som viser at nedbrydningen er accelereret markant i løbet af de sidste 80-90 år. Således havde nogle flere hundrede år gamle gravsten tydelig skrift og ingen synlige tegn på nedbrydning før 1927, men er i dag nærmest smeltet væk og fuldkommen ulæselige. Syreregn er hovedsynderen. Selv om gravstederne på Mosaisk Nørre Begravelsesplads skulle forblive urørt til evig tid, er udløbsdatoen for mange af de ældste sten allerede ved at være nået. Så meget for udtrykket ‘skrevet i sten’. ❏ WEB MED ANIMATION På hjemmesiden http:// tom.brondsted.dk/mosaiskebegravelser/ kan interesserede finde alle tænkelige oplysninger om jødiske begravelser og begravelsespladser i Danmark. Bl.a. findes der en animation som viser hvordan gravene igennem årene fyldte jordlodderne i Møllegade ud, og hvordan jordlodderne i Møllegade blev købt i takt med pladsmanglen. Meget fascinerende. Grønt Miljø takker Allan Falk for en grundig og informationsspækket rundvisning på begravelsespladsen. GRØNT MILJØ 9/2011
Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Snehegnet dæmper vindhastigheden og får sneen til at lægge sig i en drive i læsiden. Så gælder det bare om at sætte hegnet det rigtige sted!
Snehegnet holder driven væk fra vejen De sidste to års uventede sneog frostvintre har gjort snehegnet interessant igen så man får driverne til at lægge sig hvor de ikke er i vejen - og navnlig ikke på vejen. ExpoNet tilbyder et snehegn af polyethylen (PE) der kan tåle op til 40 frostgrader. Det er nemt
at sætte op og er tilmed miljøvenlig og vedligeholdelsesfrit lyder det fra leverandøren. Man kan vælge mellem maskestørrelse på 40x35 eller 40x40 mm, højder på 100 eller 120 cm, længder på 25 eller 50 meter og farverne sort, orange eller grøn. www.expo-net.dk.
Stubfræser styres med traktorjoystick FSI power-tech har videreudviklet sine traktormonterede stubfræsere med en joystick fjernbetjening. Så kan alle fræserens bevægelser styres med en hånd, ligesom svinghastigheden nemt justeres så arbejdet kan udføres i forhold til situationen. www.fsi.dk.
GRØNT MILJØ 9/2011
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m3) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m3 excl. moms SJÆLLAND
JYLLAND/FYN
Granbark, fra ................................ 175,- ............. 195,Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 190,Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.
Ved større mængder: indhent venligst tilbud
DSV Transport A/S www.dsvmiljoe.dk Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 Richard Nielsen, mobil 4064 6810.
[email protected]
19
Grønne Mallorca I Middelhavets vestlige del ligger de Baleariske Øer. Her brænder solen stadig skråningerne af og opvarmer de dybe bugter, mens efteråret hjemme i Danmark flår bladene af træerne og spreder rimfrost over græsplænerne. På den største af øerne, de gamle grisefesters hovedø Mallorca, drog Grønt Miljø til byen Santa Ponsa i det sydvestlige hjørne på udkig efter interessante drifts- og anlægsspørgsmål og løsninger. Her ses et udpluk. Af Lars Thorsen
På Placa de Santa Ponca er rundkørslen omkranset af palmer. Her ses Ferinal der er indvandret fra Columbia og er kommunalt ansat, i færd med at beskære de laveste skud med et skarpt, skovllignende redskab som Grønt Miljøs udsendte ikke lige fangede navnet på. Middagsheden gør at det meste af arbejdet bliver udført inden klokken 11. Her er klokken cirka 8 om morgenen.
Bag stranden ligger en lille park af højstammede fyrretræer (Pinus halepensis) hvor kun de grønne papegøjer må opholde sig. Picnic og hundeluftning er forbudt. Hvorfor træerne hælder i alle mulige retninger, melder historien ikke noget om. Og er det ikke risikotræer i blæst?
20
GRØNT MILJØ 9/2011
Når man ikke bekymrer sig om at træet vokser sig alt for stort til sin oprindelige opbinding, kan det virke omsonst at beskytte vejtræerne med et gitter. Også selv om det rå, cortenstål-lignende jerngitter er prydeligt i sig selv.
I Santa Ponsa er den samme stenbelægning brugt i det meste af byen. Alt efter hvor i byen man befinder sig, er der dog forskel på hvilket udtryk belægningen har, og hvor kunstfærdigt finishen er udført. Nede på det velbesøgte promenadeareal langs stranden er belægningen lyserød, og ved brønddæksler og lignende er der anvendt en prydelig betonblanding med sten. Længere oppe af skråningerne og på de fjerne sidegader er de samme belægningssten dog valgt i en grå (og givetvis billigere) variant. Stenene er derimod tilpasset ind til dækslet, en dyrere løsning med et meget dårligere resultat. Gregor y Ramon - to af hotellets ansatte uden officiel uddannelse - har ansvaret for at palmerne på Holiday Center Apartments altid tager sig fine ud. 2-3 gange om måneden bliver palmerne beskåret med Gregor og Ramons forholdsvise rå redskaber - en buet sav med ekstra tapeforstærkning og en stangmonteret og lettere rusten sav.
GRØNT MILJØ 9/2011
21
Ny redaktør for Grønt Miljø?
40 træer for ny telekunde
DEBAT. Af Ib Asger Olsen, professor emer. og landskabsarkitekt
Miljøministeriet har indgået aftale med Ecotel
Jeg er meget overrasket over at der søges en ny redaktør i stedet for Søren Holgersen, og specielt da han efter eget udsagn (Grønt Miljø 8/2011) gerne vil fortsætte under de betingelser han har i dag hvor han er ansvarlig for tidsskriftets drift. Søren har om nogen banket tidsskriftet op til det saglige fagblad der skaber respekt om faget. Hans evne til at opfange aktuelle emner og sammenfatte komplicerede problemstillinger er enestående. Han kan om nogen forbinde teori og praksis der er så vigtig for faget. Jeg kender ikke en fagmand der er så hurtig og saglig, og som skriver så godt. Han lever for tidsskriftet og arbejder over hvis det er nødvendigt. Har bestyrelsen tænkt på risikoen ved at få en redaktør der er mere journalist end fagmand, og som må søge faglig hjælp til at finde stoffet? Her har Søren den kæmpe fordel at han kender faget indefra gennem sin uddannelse som landskabsarkitekt med stor viden om biologiske og tekniske forhold der især er anlægsgartnerens ansvar. Jeg vil derfor kraftigt opfordre bestyrelsen til at finde en løsning så I kan beholde Søren Holgersen som redaktør, og Grønt Miljø kan bevare sit gode omdømme.
D
Støjskærm der bygges op af kassetter Soundflex er en ny støjskærm som Lemming Hegn har udviklet sammen med Acoustica, Grontmij. Skærmen bygges op af kassetter der monteres i stålstolper. En kassette består af en stålplade beklædt på hver side med 50 mm mineraluld og pakket ind i en stålramme og en beklædning af rio-
net / plastnet eller plade. Alt stål er galvaniseret. Støjdæmpningen anføres til cirka 20 dB og levetiden til cirka 50 år uden vedligeholdelse. Med slyngplanter, net i flere maskestørrelser og farver samt plader i flere forarbejdninger, er der mange variationsmuligheder. www.soundflex.dk.
et nystartede teleselskab Ecotel betaler et tilskud til skovrejsning svarende til 40 løvtræer pr. helårskunde pr. år. Det sker efter en ny treårig aftale som selskabet har indgået med miljøministeriet den 10. maj i år. Ifølge Miljøministeriet skal der det meste af en hektar skov til for at binde én persons CO2-belastning i et helt liv. Udgangspunktet er at hver borger i gennemsnit udleder 10 ton CO2 pr. år. Der svarer til knap 800 ton i et gennemsnitligt liv eller 1000 ton hvis man runder op. 1000 ton er groft sagt hvad 1 ha skov optager i et 100-årigt forløb der begynder med 4000 træer pr. ha og ender med 200 træer. Det betyder at man skal plante 0,1 ha (40 træer) pr. kunde pr. år for at være på omgangshøjde. Lagringen af CO2 sker ikke kun i træernes ved, men også i skovbunden. Tal fra Naturstyrelsens hjemmeside viser at eg i sin 90-årige opbygningsperiode kan binde 8,4 tons CO2 pr. ha pr. år. Rødgran binder mere pr. år i sin opbygningsperiode der til gengæld kun er på omkring 50 år. Efter opbygningsperioden falder CO2-bindingen, men kan samlet nå de 1000 tons CO2 over 100 år. „Aftalen er et godt eksempel på hvordan staten og det private erhvervsliv kan samarbejde om at gøre en fælles
indsats for naturen. Ny skov bidrager til naturen, klimaet og velfærden. Vi får også bundet mere CO2 i skovens træer, og når de fældes om måske 100 år, har vi en CO2-neutral ressource hvad enten træet ender som møbler eller som brænde,“ sagde daværende miljøminister Karen Ellemann da aftalen blev indgået. Naturstyrelsen håber på at det private erhvervsliv vil medvirke til mere CO2-bindende skovrejsning i Danmark for på den måde at skabe mere natur og bedre friluftsmuligheder. Naturstyrelsen er derfor sammen med det private skovbrug ved at udrede om den nye finansieringsform af skovdrift kan udbredes i fremtiden. „Vores formål er at vejlede og hjælpe med at gøre Danmark CO2-neutral ved at plante træer,“ oplyser Ecotel på sin hjemmeside. Direktør Henrik Poulsen uddyber: „Det giver rigtig god mening at få plantet nogle træer, der optager noget CO2, og det koster ikke kunderne mere i forhold til deres abonnement, der bliver bare flere træer. Det gavner grundvandskvaliteten, og vi får mere skov at nyde.“ Ecotel modtager ikke CO2kreditter til gengæld for deres sponsorat, og aftalen har ikke nogen sammenhæng med de officielle CO2-kvoter og CO2kreditsystemer. sh
Der skal 0,1 ha skov pr. kunde pr. år. Foto: Landskabsværkstedet.
22
GRØNT MILJØ 9/2011
- så kører det godt
Nye modeller Bredt redskabsprogram
Med en Ferrari er du klar til sne
Davide Baratta, FAE, er her klippet ind foran en FAE grenknuser sammen med Green-Tec-ejerne, John Christensen (tv) og Torben Spedtsberg (th).
FAE-knusere importeres nu af Green-Tec Den italienske producent FAE er kendt for sine gren-, stenog vejknusere der bl.a. bruges til at genetablere veje og til at reetablere skovbund. Importen er nu overtaget af Kolding-firmaet Green-Tec A/S der i forvejen forhandler græs, rabat- og hegnsklippere fra Spearhead og Twose. Sortimentet fra FAE omfatter bl.a. knusere til de tunge opgaver
GRØNT MILJØ 9/2011
og supplerer dermed de to andre mærker fantastisk, fortæller Torben Spedtsberg der ejer Green-Tac sammen med John Christensen. Der er indkøbt et stort lager af reservedele og ellers trækker man på FAE‘s centrallager i Berlin. Målet er at levere reservedele inden for 24 timer fra bestilling. Samtidig er der et team til rådighed med teknisk rådgivning.
Importør
Sønderup Maskinhandel A/S Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. www.ferrarimaskiner.dk Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.
23
Det peri-urbane landskab De store byer spreder sig vildt ud over omegnen - den peri-urbane zone. Det harmonerer ikke med ønsket om at skabe en bæredygtig by. Projektet PLUREL har belyst udfordringen Af Kjeld Nilsson og Thomas Sick Nielsen
I
Europa bor over 70% af befolkningen i byer. Alligevel er urbanisering stadig langt den største årsag til ændringer i arealanvendelsen. Byspredningens viser sig som ‘urban sprawl’ og nye grænseområder mellem by og land med spredt bebyggelse, indkøbscentre, infrastruktur og grønne områder, mens landbruget længere ude bliver til hobbylandbrug. Det er ikke en udvikling der altid harmonerer med kravene til en bæredygtig by. Så selv om der findes flere eksempler på hvad man kan gøre, er der generelt brug for en stærkere lovgivning og kontrol på regionalt niveau. I praksis går tendensen dog ofte i den modsatte retning. Det fremgår af det EU-finansierede forskningsprojekt PLUREL hvor 35 partnere fra 15 lande har deltaget med et samlet budget på 11 mio. euro. Projektet blev koordineret af Skov & Landskab ved Københavns Universitet. Byerne der vokser Fra 1990 til 2006 blev det urbane areal i Europa øget med omkring 1000 km2 om året.
Mere end Berlins areal. Halvdelen af arealet bebygges eller belægges, ofte i sårbar natur eller værdifuld landbrugsjord. Og processen er irreversibel. Er området én gang bebygget, bliver det ikke natur og landbrug igen. Befolkningstilvækst er kun en mindre del af forklaringen. Den vigtigste faktor er at byerne bliver bebygget og beboet mindre tæt end før. Siden 50’erne er Europas byers areal i gennemsnit vokset med 78%, mens byernes befolkning kun er vokset med 33%. Samme tendens ses i USA og Kina. Arealtilvæksten er omkring dobbelt så stor som befolkningstilvæksten. Derfor breder byerne sig også i områder hvor befolkningen falder, f.eks. i det østtyske område omkring Leipzig-Halle som både lider af problemer med ‘urban sprawl’ og ‘shrinking city’. De peri-urbane områder Ifølge PLUREL vil den urbane vækst fortsætte uformindsket med 0,4-0,7% pr. år. Det er en stigningstakt ingen andre arealanvendelser kommer bare i nærheden af.
Det meste af denne vækst vil ske i de såkaldte peri-urbane områder, dvs. forstadsområder med spredte byer og bebyggelse. Disse byer vokser allerede nu omkring fire gange så hurtigt som andre byer og vil fordoble deres areal på 3050 år. Peri-urbane områder findes især i aksen London-ParisFrankfurt-München-Milano, men også i Polen og i Øresundsregionen. Udviklingen i teknologi, klima, energipriser og økonomi vil påvirke byvæksten, men ikke dens basale vækst med tryk på de peri-urbane områder. I PLUREL er der defineret fire fremtidsscenarier for byudviklingen i Europa. Scenariet ‘Hypertech’ betegner en højteknologisk udvikling, faldende energipriser og hurtig økonomisk vækst. Det fremmer byvæksten i de periurbane områder. Scenariet ‘Waterworld’ er en variant hvor man bruger meget krudt på at forebygge naturkatastrofer på grund af klimaforandringer. Det hæmmer den økonomiske vækst, men ikke byudviklingens tendens. ‘Peak oil’ betegner en dra-
matisk stigning i energipriserne der leder til udvikling af alternativer til de fossile brændsler og et mere økologisk bæredygtigt samfund. Det modvirker byspredningens tendens ved at koncentrere flere mennesker i de store byer. Mere usikker er det fjerde scenarie ‘Fragmentation’ der betegner en langsom økonomisk vækst med større modsætninger mellem aldersklasser, samfundsklasser og etniske grupper. Det kan danner stærke lokalsamfund nogle steder, mens andre områder forfalder. De negative følger Den voldsomme byspredning med ‘urban sprawl’ har store ulemper. Det er faktisk et af de mest presserende spørgsmål at tage op ifølge EU-kommissionens dokument ‘Strategi for et bedre bymiljø’. For det første forbruges meget areal, herunder højproduktiv agerjord. I nogle områder i Europa vil yderligere 5% af jordbrugsarealet være forsvundet inden 2025, f.eks. i hele Centraleuropa, Storbritannien, Middelhavskysterne og dele af Skandinavien.
Urban tilvækst i Randstad-området i Holland (tv) og Leipzig-Halle-regionen i Tyskland. De gule områder er urbaniseret i 1990-2000. I Randstad ligger Haag ud mod kysten, mens Amsterdam ligger oppe mod nord. Figurer: Thomas Sick Nielsen.
24
GRØNT MILJØ 9/2011
Leipzig er et eksempel på en by som breder sig ud i landskabet samtidig med at centrale dele forfalder. Det giver på den anden side mulighed for at udvikle en grøn, tæt by. Foto: Kjell Nilsson.
Samtidig kan naturen lide skade fordi bebyggelse og infrastruktur kan få landskaber, økosystemer og biotoper til at forsvinde, falde i kvalitet eller blive delt op i mindre og svagere enheder. Denne udvikling er nået længst i det centrale Vesteuropa hvor der kun er få sammenhængende naturområder tilbage. Også de rekreative muligheder kan forringes, bl.a. fordi folk i byen får længere ud til landskaber og natur. Det kan belaste folkesundheden. Som forskningen påviser, har det grønne positiv betydning for helbreddet, og afstanden har stor betydning for hvor meget man bruger et grønt område. Byspredningen skaber også mere transport, og med længere pendlingsafstand lokkes folk til at bruge bilen mere. Det giver større problemer med køer, spildtid, støj og luftforurening. Det kan få folk inde i byen til at flytte ud i sundere omgivelser, men denne kontra-urbanisering forværrer bare vilkårene og skaber en social segregation med fattige i bykernens slum og rige i forstæderne. Denne tendens kendes især fra USA’s ‘doughnutGRØNT MILJØ 9/2011
cities’ som f.eks. Detroit, Atlanta og Nashville. Også gode sider Peri-urbaniseringen har dog også sine gode sider. Tilflytterne kan realisere ønsket om frisk luft, grønne omgivelser og et sikkert miljø for deres børn i et hus de har råd til. Som bekendt falder huspriserne med afstanden til byen. Desuden kan man leve mere miljøvenligt, f.eks. ved selv at dyrke sine grøntsager, købe kød af en lokal producent og kompostere affaldet i sin egen have. Man kan desuden blive en del af et aktivt lokalsamfund der - under kontrollerede forhold - kan byde på mindre, men attraktive bymiljøer. Set med lokale øjne kan tilflytningen hjælpe med at bevare den lokale service. Problemet er arbejdspladserne der som regel er inde i den store by. Med bedre muligheder for at arbejde hjemme og bedre kollektiv trafik kan man dog acceptere større pendlingsafstand. Konflikten kan tackles Udviklingen af det peri-urbane landskab skaber ofte konflik-
ter mellem de urbane interesser på den ene side og de landbrugs- og naturmæssige kvaliteter på den anden. Det sætter spørgsmålstegn ved den markante opdeling mellem by og land som er så almindelig i planpolitik og love. Gennem PLUREL er der gennemført syv studier der viser hvordan disse konflikter kan håndteres strategisk. Studierne er gennemført omkring Haag i Holland, Manchester i England, Montpellier i Frankrig, Leipzig i Tyskland, Warszawa i Polen, Koper i Slovenien og Hangzhou i Kina. 1. Kollektiv trafik Den regionale strukturplan for regionerne omkring Haag og Montpellier er eksempler på strategier hvor man koordinerer kollektiv trafik og arealanvendelsen. Planen for Haagområdet styrker forholdet mellem fysisk planlægning og trafik. Desuden koordinerer den de enkelte sektorers ambitioner og mål. I Montpellier, der for tiden er en af Europas mest attraktive og ekspansive regioner, er der både politisk vilje og handlekraft til at styre. Et ældre godt eksempel er
Københavns fingerplan fra 1947. Byudviklingen skulle ske langs fingrene hvor den kollektive trafik var lagt. Mellem fingrene blev landskabet bevaret som kiler ind mod byen. Selv om de grønne kiler med tiden har fået svømmehud mellem fingrene, er den gamle plan stadig et princip som byudviklingen styres efter. 2. Politisk koordinering Hvordan skal man regere et land der har 246 forskellige slags oste? Det berømte citat fra 1962 er fra den franske præsident Charles de Gaulle der beklagede sig over at landets regioner alle ville være noget for sig. Citatet gælder de fleste europæiske lande i dag hvor de enkelte lande og regioner er opsplittet i mange kommuner der hver for sig vil bestemme over byudviklingen. Det kræver koordination og samordning, f.eks. for at bevare landbruget og de grønne område i byranden. Igen er Haag og Montpellier gode eksempler. Et dårligt eksempel er Warszawa-regionen hvor der er et hårdt pres på værdifuld natur og landbrugsjord på grund af en hurtig 25
kommuner, og i Montpellier forenes ambitionerne hos 31 kommuner i en strategi med en jævnt fordelt byudvikling.
Comment voulez-vous gouverner un pays où il existe 246 variétés de fromage? Sådan sagde den franske præsident Charles de Gaulle i 1962. Han beklagede sig over hvor svært det er at regere hvor regionerne har stor magt og gerne vil være noget for sig selv. De Gaulle ledte den franske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig og var præsident i 1959-69.
økonomisk vækst og en ukontrolleret peri-urbanisering. De regionale myndigheders forsøg på at styre udviklingen er langt fra tilstrækkelige. Man fokuserer på specifikke problemer, især af økonomisk karakter, og de lokale interesser dominerer over hensynet til overordnede mål. Det er sværere at samordne interesserne i de 72 selvstændige kommuner i regionen rundt om Warszawa end i de 9 rundt om Haag. Haag-regionen er dog selv en del af en større region med mange flere
3. Grønne bælter Grønne bælter mellem de britiske byer og det ‘grønne hjerte’ i Holland er eksempler på vellykkede strategier hvor man bevarer landskab og natur nær byen - i hvert fald i kvantitative termer. Men der er også negative konsekvenser af denne strategi. I Manchester-området har byudviklingen bare taget et hop hen over det grønne bælte og er flyttet endnu længere ud på landet. Forbruget af landbrugsjord er uændret, og pendlingsafstanden endnu længere. Det er et problem der kan øges i fremtiden. 4. Fortætning Fortætning er en anden strategi for at undgå ukontrolleret byspredning. Et studie af australieren Peter Newman om bymønster og transport viser at amerikanske byer generelt er mere spredt bebyggede end europæiske og asiatiske byer, og at deres energiforbrug til transport er væsentligt højere. Derfor anbefaler EU-kommissionen i sin strategi for bymiljøer bl.a. at fortætte byerne. Det er fulgt i Haag-regionen hvor 80% af al nybyggeri skal ske som fortætning.
Spørgsmålet er hvordan det påvirker livskvaliteten. Fortætning på bekostning af grønne områder er en farlig vej. Derfor har man i den regionale udviklingsplan hvor Haag indgår, valgt en strategi hvor man begrænser byvæksten, lader en del af den foregå i mindre byer og giver de offentlige miljøer høj kvalitet. En tæt by med mange tætte belægninger er også en sårbar by, ikke mindst i forhold klimaforandringerne. Oversvømmelser er en større risiko når der ikke er områder hvor vandet kan sive ned. Spørgsmålet om tæthed eller grønt er et eksempel på en konflikt mellem ambitionen om at mindske klimaproblemet og at tilpasse sig det. Større bytæthed mindsker transport og CO2-udslip, men reducerer de grønne områder man har brug for at tilpasse sig skybrud og hedebølger. Som sådan understreger PLUREL-projektet behovet for en kritisk diskussion af EU-kommissionens ensidige politik for bæredygtig byudvikling. 5. Kompakt grøn by For at stoppe befolkningens flugt fra bykernerne til de peri-urbane områder må man udvikle nye koncepter der gør byen mere populær. Eksempler på sådanne ambitioner er den ‘grønne metropolis nær
havet’ i Haag og den kombinerede byfornyelse og sociale oprustning i det centrale Leipzig. Inde i Leipzig er der på grund af udflytning mange forladte bygninger og tomter så bykernen mere kan beskrives som perforeret end kompakt. Det gør det muligt at skabe en tættere by uden at det går ud over det grønne. Måske endda en ny tids haveby. Idéen om en haveby stammer fra en vision af den britiske forfatter og debatør Ebenezer Howard som indledte bevægelsen ‘garden city’ for 100 år siden. En almindelig fortolkning er at Howard argumenterede for en spredt byudvikling, men ifølge beregninger skulle Howards prototype for en haveby have samme befolningstæthed som det centrale London har i dag. 6. Grøn infrastruktur En mulighed er at sammentænke den grønne og blå infrastruktur til korridorer der giver plads til energivenlig trafik som gang og cykling, biodiversitet, regnvandshåndtering, sundhed og livskvalitet. Et eksempel er Storbritanniens tradition med ‘community forests’, f.eks. Red Rose Forest der strækker sig gennem seks kommuner rundt om Manchester. Projektet begyndte i 1991, og man regner med at det tager 40 år inden de sidste
Af de seks regioner i PLUREL-projektet er det regionen omkring Haag - Haaglanden - der har de bedste forudsætninger for at styre den fremtidige byudvikling. Foto: Kjell Nilsson.
26
GRØNT MILJØ 9/2011
Camargue-heste hjælper med at pleje naturreservatet Skocianski i Koper, Slovenien. Foto: Kjell Nilsson.
træer er plantet. En stor del af arealet har været kulminedistrikt og opfyldsområder hvor den giftige jord er renset op. Af og til rummer de peri-urbane områder særlige naturværdier. Det gælder f.eks. vådområdet Skocianski der ligger midt i Kopers store havneområde. Det var næsten ødelagt i 1980’erne, og de lokale mynhder ville fylde laguerne op og udbygge havnen. Men i 1993 startede den ornitologiske organisation BirdLife Slovenia en kampagne for at redde vådområdet. Efter fem års arbejde gav myndighederne efter og indrettede området som naturreservat. BirdLife Slovenia fik til opgave at forvalte reservatet som nu er åbnet for offentligheden. 7. Lokal produktion I Koper er der også udviklet en strategi for at bevare god landbrugsjord. Den trues af både urbaniseringen og landbrugets faldende økonomiske betydning. Analyser viser imidlertid at der er gode forudsætninger for at udvikle jordbruget, gerne i kombination med friluftsliv og turisme - og med lokalt forbrug. Derfor vil man indføre nye principper for den GRØNT MILJØ 9/2011
fremtidige arealanvendelse så man også tager hensyn til den gode dyrkningsjord. Det mest ambitiøse initiativ med lokal fødevareproduktion findes dog i den engelske købstad Todmorden nord for Manchester. Her vil man med initiativet ‘Incredible Edible’ være selvforsynende med fødevarer inden 2018. Det er en græsrodsbevægelse der hjælper organisationer og private med at finde dyrkningsjord og løse bureaukratisk bøvl. En anden mulighed er at belønne jordejere for at forbedre natur og landskab. Det gør man i Haag-regionen med udviklingsprojekter der skal fremme biodiversitet, rekreation og turisme og give landmændene et økonomisk incitament til fortsat at dyrke jorden i stedet for at sælge den. Systemet er indført i samarbejde med den lokale landbrugsorganisation og finansieres bl.a. af fonde og miljø- og landbrugsministeriet. Der savnes dog et middel som kan gøre en virkelig forskel. Det kan f.eks. være en ‘jordbank’ som den der er etableret i Montpellier. Den giver støtte til landbruget i den peri-urbane zone og har
medvirket til at landbruget stort set er bevaret. Mere styring og kontrol I politik, lov og planlægning er der i dag et klart skel mellem by og land. I PLUREL anbefales at forlade dette skel til fordel for en helhedsorienteret planlægning hvor by og land ses under ét. Det gælder også EU’s landbrugs- og strukturpolitik. Som PLUREL viser er der gode eksempler på både overordnet planlægning og græsrodsinitiativer. Alligevel er der brug for mere styring og kontrol i form af en stærk lovgivning og et effektivt planlægningssystem. Og det skal helst administreres fra det regionale niveau - i Danmark regionerne og staten. Imidlertid går udviklingen i flere lande i den modsatte retning, bl.a. i England, Holland og Danmark. Der er også behov for et mere aktivt EU for at undgå voksende kløfter mellem fattige og rige dele. EU-kommissionens Green Paper fra 2008 er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok. Der er brug for en ny dagsorden for EU’s regionalpolitik og landbrugsstøtte som skal kobles til fysisk planlægning og byudvikling.
Samfundets evne til at styre markedskræfterne og hindre ‘urban sprawl’ beror på to forhold: planlægningsredskabernes styrke og det administrative niveau som beslutningerne om ændret arealanvendelse tages på. Jo mere decentraliseret og laissez-faire-orienteret politikken er, desto mindre muligheder er der for at styre byudviklingen. Hertil kommer flere andre forudsætninger, især den økonomiske politik og skattesystemet der ofte bidrager til ukontrolleret byvækst uden mulighed for at det offentlige kan nyttiggøre gevinsterne af prisstigninger i jord og ejendom. Alt i alt har Haag-regionen i særklasse de bedste muligheder for at styre udviklingen fulgt af Manchester og Montpellier. I de tidligere østblokregioner Koper og Warszawa har markedskræfterne friere tøjler og styringsmulighederne er mindre. sh BAGGRUNDSRAPPORTER Alle baggrundrapporter i projektet PLUREL kan hentes på projektets hjemmeside www.plurel.net. SKRIBENTER Kjell Nilsson er forskningschef ved Skov & Landskab. Thomas Sick Nielsen er seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet.
27
Foto: Stefano Boeri Architetti, www.stefanoboeriarchitetti.net.
Planter du mange bunddækkeplanter?
Easyplanter
Demo på bolsforst.dk
BOLS Forstplanteskole
Beskæringsværktøj
Stangsakse
Knivtandssave
Topsave
S I TA S www.sitas.dk • 44 65 05 65 28
Sådan forestiller arkitekten sig det færdige resultat. På de store altaner skal der stå op til 9 meter høje træer.
Den lodrette skov er tidens nye haveby
B
egrønning af bygninger og økologisk design er en international trend der får en ekstra dimension i Bosco Verticale - Vertical Forest på engelsk, lodret skov på dansk. Det er to nye bolighøjhuse på 100 og 76 meter der er ved at blive opført i Milano med Stefano Boeri Architetti som arkitekt. På de store altaner i op til 27 etagers højde skal der ikke bare være småplanter, men 900 træer i 3 til 9 meters højde foruden buske og mindre blomstrende planter. Bygningerne kan derved nærmest komme til at fremstå som lodrette skove. Hvis den samme skov skulle stå på terræn, ville den fylde 10.000 m2. Og hvis de samme boliger skulle opføres som villaer, ville de fylde 50.000 m2. Byggeriet er et svar på byudviklingens store problemer: At den sluger alt for meget jord og ødelægger naturen. I det nye byggeri sluges meget lidt jord, og naturen får tilmed et løft. Bevoksningen skal samtidig give beboerne et grønt udemiljø på de store altaner og nedsætte energiforbruget, navnlig ved at køle bygningerne ned om sommeren. Bosco Verticale er det første element i det ‘BioMilano’ som Stefano Boeri har foreslået. Efter denne plan skal der også skabes et grønt bælte rundt om storbyen hvor 60 gamle gårde bliver sat i stand til offentlig brug. Hele den samlede idé ser han som en moderne udgave af den havebyidé som Ebenezer Howard introducerede i England for hundrede år siden. Til træarterne i byggeriet hører steneg, duneg, mannaask, bærmispel, kinesertræ, vild pære, jordbærtræ, hvidtjørn og syren. De skal give skygge og kølighed om sommeren. Da der anvendes løvfældende vækster, får man derimod vintersolen ind i lejlighederne. Bevoksningen skal samtidig hjælpe med at give læ og dæmpe partikelforurening og støj fra gaden. Bevoks-
ningen kunstvandes naturligvis, men det sker med et system der genbruger ejendommens spildevand. Ifølge arkitektfirmaet gør den lodrette skov kun anlægsomkostningen 5% højere end den ellers ville have været. Hele byggeprojektet omfatter 40.000 etagekvadratmeter og et budget på 65 mio. euro. sh KILDER Ingeniøren 28.11.2011. www.stefanoboeriarchitetti.net. Foto: Stefano Boeri Architetti, www.stefanoboeriarchitetti.net.
Gør plantningen nemmere for dig og dine medarbejdere.
De 27 etager store bolighøjhuse er under opførelse. Hver lejlighed får store altaner med træer og buske. GRØNT MILJØ 9/2011
Vanding lige til kanten AquaMax Vandingsrende letter vandingen og beskytter de nyplantede træer
M
ed en AquaMax Vandingsrende kan man vande det nyplantede træ effektivt. Renden dannes af en 30 cm høj plastkant der graves omkring 10 cm ned. Det sikrer stabilliteten og leder vandet mod roden. Vandingsrenden er fra GreenMax hvis produkter i Danmark forhandles af Mattle Natur & Anlæg ApS. Vandingsrenden kan også andet end at lette vandingen. Den kan beskytte nyplantede træer mod påkørsler fra bl.a. græsklippere og kan begrænse saltskader. Man kan også fylde renden op med flis eller kokos for at bekæmpe ukrudtet, men så er vandingskapaciteten tilsvarende mindre. Plasten der leveres i ruller monterer man selv til den ønskede diameter ved hjælp af enten dobbeltklæbende tape eller med en fast sammenkobling. Er den ønskede diameter f.eks. 80 cm, skal der bruges
GRØNT MILJØ 9/2011
2,5 meter plast og volumenet bliver i teorien 100 liter. Plasten er enten 2 mm low-density polyethylen (LDPE) eller 3 mm high-density polyethylen (HDPE), sort eller grøn. Vandingsrenden er bl.a. brugt i Esbjerg Kommune. Med succes, lyder det fra Marie Muxoll Jokumsen og Karin Knudsen, Park & Natur. „Vi har cirka 1000 træer der skal vandes mindst ti gange per sæson med cirka 14 dages mellemrum. Indtil nu har vi kunnet spare 45-50 minutters arbejde pr. træ alene på selve vandingen. Det er også blevet nemmere at holde rent omkring træerne. Før brugte jeg ca. 1½ uge pr. måned på at vande, nu klarer jeg det på 3 dage. Vi overvejer at fylde renderne op med f. eks. barkflis for at gøre arbejdet med renholdelsen endnu nemmere“ fortæller Karin Knudsen. Kommunen laver vandingsren-
AquaMax Vandingsrenden letter ikke bare vandingen, men beskytter også træet mod bl.a. påkørselsskader og saltsprøjt.
derne med en diameter på 80 cm så man kan vande med 8090 liter ad gangen. Og det ser ordentligt ud, understreger Jokumsen og Knudsen. „Vandingsrenden virker meget stilren, den er åben så træerne ikke er lukket inde. Og prisen er meget lavere end de metoder vi hidtil har anvendt.“ Fra medarbejderne forlyder det at vandrenderne efter lidt startvanskeligheder er nemme at sætte op. Det går nemmest ved nyetablering hvor der ikke er hård jord, rødder og sten. Et af de andre produkter fra GreenMax er Silva Cell. Det er en ny type rodvenlig befæstelse hvor belastningen fra trafikken overføres til underjordiske plastkonstruktioner fyldt med ukomprimeret jord. Systemet er ved at blive brugt for første gang i Danmark, nemlig i et projekt ved Haderslev Rådhus. www.mattle.dk. sh
29
grønt tag
infiltrationsplæne regnvandstank regnbed
trug rendesten
vandlegeplads
vadi
tørt bassin
faskine kloak
MATRIKELNIVEAU KVARTERSNIVEAU regnvandsanlæg
Vi skal ikke stå i vand til knæene hver som Udviklingsprojekter som 19K, 2BG og Vand i Byer arbejder på højtryk for at finde ud af hvordan vores byer bedre kan håndtere fremtidens og nutidens ekstremregn. „Det er ikke rimeligt at danskerne skal stå i vand til knæene hver sommer på grund af klimaforandringerne (…). Nu sørger vi for at der for alvor sker noget på området - nu går vi fra viden til handling.“ Sådan lød det fra den nye miljøminister Ida Auken den 2. november da hun lovede at afsatte 11 mio. kr. og oprette en ‘task force’ for klimatilpasning. Udviklingen har dog længe været i gang, ikke mindst i en række udviklingsprojekter som på få år har været med til at vende holdningen til hvordan skybrudsregn skal håndteres. ‘LAR før kloakker’ er f.eks. et af de mottoer der er blevet brugt i de kommunale klimaplaner. LAR betyder lokal afledning af regnvand. Til projekterne om klimatilpasning hører 19K (2008-09) og 2BG (2007-11) som er fulgt op af ‘Vand i byer’ (20102014). 19K betyder 19 kommuner som deltog i projektet. 2BG står for ‘Black, Blue and Green’. Projekterne er i høj grad baseret på partnerskaber og netværk med mange aktører, forskningsinstitutioner, foreninger, kommuner m.v. Masser af formidling Samlede rapporter findes ikke, men der har været - og er masser af formidling gennem projekthjemmesider, work30
shops, nyhedsbreve konferencer, fagbladsartikler og forskningsartikler i videnskabelige tidsskrifter. En væsentlig del af arbejdet foregår som led i ph.d.-projekter hvoraf de to er afsluttede. Ole Fryds projekt har bl.a. resultateret i et byplanlægningsværk der kan anvendes til at analysere byens landskab så det bedre kan håndtere regnvand. Jan Jeppesens projekt har bl.a. reaultetet i en grundvandsmodellering som viser hvordan grundvandspejlet i et område reagerer på øget nedsivning. Eksempelvis reagerer det i visse dele af København ‘meget kritisk’ hvilket kan oversættes til at det simpelthen ikke er muligt at ned-
sive regnvandet i disse områder. Her må der drænes og ledes væk. Eksemplerne er utallige, så interesserede kan finde forskningen på www.2bg.dk og www.vandibyer.dk - eller i denne artiklens faktaboks der - i yderst summarisk omfang gengiver nogle af pointerne. Vand i byer Med netværket VandiByer har Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og DHI slået sig sammen om forskning til konkrete projekter for at øge den praktiske viden om klimatilpasning i byer. Med i projekterne er bl.a. kommuner, forsyningsselskaber, entrepre-
nør- og ingeniørfirmaer og producenter af klimatilpasningsløsninger. Hvor 2BG har generet og videreformidlet en stor del ny viden, er VandiByer i større grad en lukket kaffeklub. Det er naturligvis ikke helt retfærdigt sagt, for netværket har kun været i gang i 1½ år, men Marina Bergen Jensen der også er aktiv i VandiByer, medgiver at fokus primært er rettet mod at skabe videndeling og samarbejde mellem de deltagende partnere. „Vi har holdt et møde om permeable befæstelser og bærelag og bærelagskonstruktion hvor der også kom folk udefra, men da der er 100 partnere i netværket, er der enormt
Hellerup 3. juli 2011. Jernbaneviadukten er oversvømmet efter skybruddet dagen før. Foto: Banedanmark. GRØNT MILJØ 9/2011
blå/grøn parkvej
Principskitse af ‘koblede afkoblinger’ som et serielt forbundet system af forsinkelseselementer og overløbsstrukturer. Konceptet er fra Harrestrup Å casestudiet som otte ph.d.-studerende fra 2BG står bag. De enkelte elementer, f.eks. regnbede og faskiner, er forbundet i serier via overløb, f.eks. til grøfter. Generelt anbefales vegetationsdækkede overfladeløsninger som grønne tage, regnbede, infiltrationsplæner, trug og vadier. De fremmer fordampning, forsinker, reducerer afstrømningen og har gode renseegenskaber. „Overalt hvor det er muligt bør disse løsninger vælges frem for underjordiske faskineløsninger,“ hedder det i anbefalingerne. Illustration: Ole Fryd, 2BG.
parksystem
åben vandrende
rørunderføring
recipient BYNIVEAU
mmer Af Lars Thorsen
meget arbejde at gøre med videnformidling bare internt, og partnerne kan sagtens fylde alle møder helt op,“ forklarer Marina Bergen Jensen der er professor ved Københavns Universitet med klimatilpasning i byer som speciale og har været involveret i både 19K, 2BG og Vand i Byer. Hun anbefaler interesserede i at melde sig ind som partner, og hvis man er hurtig, kan man nå at deltage i stormødet den 24. november. Det er et møde som Marina Bergen Jensen kalder netværkets ‘dagligstue’. Her bliver opsummeret på de eksisterende projekter. Denne gang bliver der eksempelvis præsenteret et bud på en overordnet grøn struktur i Allerød som kommunen kunne hænge sin regnvandshåndtering op på. Et andet interessant projekt som netop er blevet godkendt, har titlen ‘Kan grønne tage tage vand? Hydrauliske egenskaber for grønne tage’. Så hvis man som kommune har et problem, findes der måske en forsker eller virksomhed i netværket som har en løsning, og dermed kan man være heldig at få implementeret en løsning der virker samtidig med at der bliver skabt ny viden. To fluer med et smæk for et samfund der står i vand til knæene i klimaproblemer. ❏ GRØNT MILJØ 9/2011
8 vandhjerner konkluderer 8 ph.d.-studerende deltog i arbejdet med Harrestrup Å-casestudiet. Her gengives en række af erfaringerne fra det grundige arbejde. Læseren skal dog holde for øje at hvert sted har sine problemer som først afdækkes når man går i gang. Løsning af klimatilpasningsproblemer kan ikke skæres over én kam, men skal tilpasses den lokale situation. Skala som planlægningsproblem Arbejdet med lokal håndtering af regnvand kræver en helhedsorienteret forståelse af byens vandsystem på alle planlægningsniveauer. Når en afvandingsløsning skal planlægges, er designeren nødt til at forstå det omliggende naturlige vandopland, det eksisterende kloaksystem, det lokale terræn og den rute en regndråbe vil følge når den falder. Økonomiske aspekter At tilpasse en by til mere regn kan blive meget dyrt idet terrænet skal bearbejdes, og konflikter med eksisterende rørsystemer og øvrige infrastrukturfunktioner skal løses. Det er vigtigt at fundee billige løsninger som kan implementeres trinvis. Løsninger på kort sigt og på lang sigt Ved en trinvis tilpasning af eksisterende by til mere regn er det vigtigt at de enkelte tiltag ikke forhindrer større fremtidige tiltag, herunder en helhedsløsning for det samlede system. De letteste tilpasninger bør foretages først for at høste de mest oplagte muligheder først og samtidig skabe et erfaringsgrundlag for senere mere komplekse langtidsløsninger. Respekt for de eksisterende områder Når der implementeres nye regnvandsløsninger, må landskabet eksisterende funktioner ikke kompromitteres. Regnvandsløsningen bør ikke designes som et ekstra lag i området, men integreres i det eksisterende miljø.
Beplantning og vedligehold Planter der kan tolerere ekstremt våde og ekstremt tørre vækstforhold er ikke almindeligt udbredte i byernes beplantninger. Særligt i en dansk sammenhæng er der behov for at få samlet viden om vand- og tørketolerante arter. Desuden vil der være behov for at justere sædvanlig plejepraksis til vedligeholdelse af planter der bruges i anlæg til håndtering af regnvand. Kommunalt ansvar Vandsystemer stopper ikke ved skel mellem ejendomme, og matcher heller ikke altid ansvarsfordelingen hos myndighederne. Det er nødvedigt at gå udover de eksisterende forvaltnings- og myndighedsskel hvis der skal indføres et integreret system. Som infrastruktur Selv om afvandingssystemer baseret på lokal afledning af regnvand ofte består af vegetationsdækkede elementer på overfladen, er det vigtigt at de får samme grad af opmærksomhed som byens kloaksystemer. Til tørke og til ekstrem regn At arbejde med lokal afledning af regnvand indebærer at der opfindes et designsprog der fungerer både under tørre forhold og i situationer med ekstrem regn. I hverdagssituationen med ingen eller kun mindre byger er anlæggene overvejende tørre, og kun i meget få tilfælde er de fyldt til randen. Det understreger behovet for en god dimensionering og en forståelse af at systemerne kun sjældent er blå. Hvis man vil lave systemer der har vandspejl til daglig, kræves et mere avanceret design med opbevaringstanke, pumper og gode overløbssystemer. KILDE Harrestrup Å casestudie. 2BG.
31
FUNKTIONALITET VITALITET ÆSTETIK NATUR KLIMA
ANALYSE IDÉUDVIKLING RÅDGIVNING PLANLÆGNING FORMIDLING
ADGANG OPLEVELSER BEVÆGELSE SUNDHED OPHOLD
Ustabil marts giver flere frostskader Vedplanterne kan blive lokket for tidligt frem, viser ny undersøgelse
V
edplanter er mere følsomme over for ustabile temperaturer sidst på vinteren og i det tidlige forår end midt om vinteren. Planterne huer nemlig ikke et ustabilt martsklima hvor kolde perioder afbrydes af korte varme perioder. Det viser en undersøgelse som postdoc Majken Pagter fra Aarhus Universitet har afsluttet om planters frosthårdførhed. Sammenhængen indebærer også at den globale opvarmning paradoksalt nok kan føre til flere frostskader. „Selv kortvarige temperaturstigninger kan medføre at flerårige planter mister en del af deres frosthårdførhed med risiko for efterfølgende frostskader,“ forklarer Pagter. Om efteråret akklimatiserer de flerårige planter sig. Gør klar til den kommende frost. De når deres maksimale hårdførhed midt om vinteren. Om foråret vender processen. Planterne de-akklimatiserer sig og
mister deres modstand mod frost. Denne proces drives hovedsageligt af temperaturen. Klimaforandringerne kan forstyrre de-akklimatiseringen på to måder. Da det er en ret hurtig proces der blot varer dage eller uger, kan væsentlige temperaturstigninger nedsætte frosthårdførheden i løbet af få dage. Derved kan sarte plantedele risikere at blive udsat for frost hvis det igen bliver frostvejr. Desuden har forårsvarmen en langtidseffekt på planternes hårdførhed mod kulde ved at fremme knoppernes udspring. Timing og hastighed Majken Pagter undersøgte timingen og hastigheden for hvornår frosthårdførheden ophæves i flerårige træagtige planter. Hun undersøgte desuden nogle tilhørende biokemiske og fysiologiske mekanismer. Hertil brugte hun to arter af hortensia som model.
Kan udvikle strategier I den ideelle verden ville flerårige planter de-akklimatisere sig langsomt hvis vinteren var meget varm, hvis foråret kom meget tidligt eller hvis vinterog forårstemperaturerne var ustabile. Det ville nemlig nedsætte risikoen for frostskader. Desværre er verden ikke ideel, men man kan måske udvikle planter der bedre kan tåle svingende temperaturer i de kritiske perioder. Det forudsætter et større kendskab til mekanismerne bag de-akklimatiseringen. Noget som Majken Pagters undersøgelser er med til at afdække. „Vi har fået mere viden om hvordan klimaændringer i vinterhalvåret påvirker planters frosttolerance og overvintring. Øget viden gør det muligt at udvikle strategier til at reducere risici forårsaget af klimaændringer, siger Pagter. sh
STIEN BYEN SKOVEN LANDET VANDET
KONTAKT 33 36 38 76 LANDSKAB.NU INFO @ LANDSKAB.NU 32
Det viste sig at timingen og hastigheden for de-akklimatiseringen ændres hen over vinteren. Planterne er mere følsomme over for ustabile temperaturer sidst på vinteren og i det tidlige forår end midt om vinteren. Derimod er risikoen for frostskader ikke forbundet med timingen og hastigheden for hvornår frosthårdførheden ophæves. Den ene hortensieart fik godt nok mindre forårsfrostskader end den anden, men det skyldes i højere grad at dens maksimale frosthårdførhed er større. Fysiologisk skyldes de-akklimatiseringen at der sker ændringer i plantens indhold og sammensætning af kulhydrater og proteiner og at vandindholdet stiger. Ændringer i kulhydraterne drives af temperaturændringer. Proteinændringerne skyldes bl.a. ændringer i stressproteiner som bidrager til at planten kan overleve stressfaktorer som frost, sne, udtørring og kombinationen af lav temperatur og meget lys som man oplever på frostklare solskinsdage.
Majken Pagter har brugt hortensiaer som modelplanter til at undersøge mekanismerne bag planters frosttolerance. Foto: Janne Hansen.
KILDE. Janne Hansen (2011): Global opvarmning fører til flere frostskader. Aarhus Universitet. www.agrsci.au.dk 26.10.2011 GRØNT MILJØ 9/2011
Tænk ud af potten med miniorkidéer Tænk ‘ud af potten’ og brug de små miniorkideer på en ny og anderledes måde, foreslår indeplantfirmaet Bøg Madsen A/S: „De små orkideer holder rigtig længe, også når du tager dem ud af potten. Læg orkideerne på et smukt fad sammen med lidt mos eller bind orkideerne fast til en smuk gren med vindseltråd. Husk med jævne mellemrum at dusche rødderne med en vandforstøver,“ fortæller Bøg Madsen der bemærker at de smukkeste orkidéer i naturen tit vokser højt oppe i træerne. Se bogmadsenonline.dk.
Langelands vilde heste formerer sig De vilde Exmoor ponyer der bruges til naturpleje på Sydlangeland stortrives, flokken formerer sig så der nu er 71 individer på de 110 hektar efter at man begyndte med 26 individer i 2006. Alene sidste år kom der 20 føl. Derfor solgte Naturstyrelsen 22 heste til at afgræsse Dejbjerg Hede i Vestjylland. I år er der 15 heste på vej til to andre jyske naturområder. De vilde heste lever i en fold med et minimum af menneskelig påvirkning og finder selv føde. Denne adfærd hjælper til at vedligeholde de åbne naturområder. Naturstyrelsen sælger kun heste i større grupper.
GRØNT MILJØ 9/2011
33
Ruten indvies. Der er cirka 17 meter mellem armaturerne. Foto: Thomas Rahbæk.
BAGHAVEN 9
Lysløjpens elektroniske hare
L
øbere hører til alle parkers største og mest stabile brugergruppe, døgnet rundt, året rundt, næsten uanset vejret. Og da en del af det grønnes berettigelse er at forbedre sundheden, ligger det lige for at gøre parkerne bedre at løbe i. Det har man taget konsekvensen af i Søndermarken hvor der er åbnet en ny interaktiv løberute. En lysløjpe. Løberuten er de stier der går rundt i parkens kant. Forløbet på i alt 2,5 km er omlagt så de overalt består af 3-4 meter brede stier belagt med Slotsgrus med stort fald der ender i trug. Før varierede bredde og belægning, bl.a. var en del af asfalt som mange løbere undgår - og som i øvrigt heller ikke matchede 1800tallets romantiske have som man generelt går efter. Det særligt specielle ved ruten er dog belysningen af de cirka 120 cm høje lyspullerter med en digitalt styret LED-belysning. Der er lys i dem hele tiden, men det ses kun i mørke. Når man nærmer sig, får følere i pullerterne lysintensiteten til at stige og til at falde når man har passeret. På den måde løber man i en permanent lysbølge hvor der hele tiden er lys i tre pullerter før og efter. Man kan løbe i lys uden at hele forløbet lyser op - med mindre der er tæt trafik. En del af hensigten er netop at give mulighed for at løbe når det er mørkt - uden at bruge alt for meget strøm. Og uden at lyse hele parken op. Derfor er den gamle belysning også helt fjernet på de mindre stier. Men ikke nok med det. Lyspullerterne er koblet på en elektronik så man ved to indgange kan indstille hvor hurtigt
34
man vil løbe - en kilometertid fra 4 til 10 minutter. Med en lille chip til løbeskoen vil lyset på løberuten følge med rundt - cirka 3 sekunder pr. pullert - og vise hvor hurtigt løberen skal løbe for at nå i mål til den ønskede tid. Farven på lyset langs ruten viser det valgte tempo. På den måde får man en elektronisk hare. Foreløbig er farten dog ikke tilpasset terrænet. Det betyder at man skal bruge mange kræfter op ad bakke og slappe af ned ad. Lidt tekniske opstartsproblemer var der også, men nu fungerer det, oplyser Slots- og Ejendomsstyrelsen.
I forbindelse med ruten er der placeret fire nye aktivitetspladser, Oasen til hoppe-og balanceøveler, Vildnisset med klatreøvelser, Scenen til frie øvelser og Pladsen som løbernes dockingstation. Lyspullerterne er der 124 af, cirka 17 meter mellem hver. På aktivitetspladserne er der 4,5 meter høje lysmaster. I begge tilfælde er armaturet City Swan. Lyset i pullerterne bruger 3W stigende til 10W når man passerer. Lyset i masterne på aktivitetetspladserne lyser permanent med 32W. CitySwan-armaturer på mast vandt sidste år Dansk Design Pris. Armaturerne er fra Philips, mens den digitale lysstyring er fra North Sensor. Bag løberuten står parkens forvalter Slots- og Ejendomsstyrelsen samt Frederiksberg Kommune støttet af Nordeafonden og Lokale- og Anlægsfonden. Løberuten er en del af ‘Projekt Liv & Lys i Søndermarken’. Projektet er selv en del af en større fornyelse af Søndermarken hvor man renoverer eller genskaber historiske elementer. Det gælder f.eks. Norskeområdet og arealet foran Frederiksberg Slot ligesom en række pavilloner genopføres, og den lavere del af området genopstår som vådområde. „De nye tiltag i haven giver i samspil med hinanden helt unikke brugsmuligheder og oplevelser inden for både bevægelse, kultur og natur,“ som kulturejendomschef, Erik Als fra Slots- og Ejenomsstyrelsen sagde ved indvielsen. sh BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op ad Frederiksberg Have - i samme gård som slotsgartneren, parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i en serie med afsæt i en sag der er konkret i parken, men har et bredere perspektiv. Vi kalder Frederiksberg Have - og Søndermarken - for Baghaven. Det er den for os. Og med det anonyme navn understreger vi det almene sigte.
Løberuten blev indviet med pomp og pragt på skolernes motionsdag 14. oktober. Fra venstre står Mogens Hugo, bestyrelsesformand i Nordea-fonden og Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden klar med saksene. Efter klippet styrtede 100 elever frem fra start.
GRØNT MILJØ 9/2011
AMU kurser på Selandia CEU Målrettede kurser inden for: Træet var hult - og farligt. Fra tv2syds filmreportage 28. oktober.
Nørreskovens lodne bøg blev fældet Den 250 år gamle lodne bøg i Nørreskoven på Als er fældet. Træet var et af landets kendte træer, mytisk, mødepunkt og fikspunkt. Træet var specielt fordi en genfejl fik træet til at lave sideskud på hele stammen som derfor blev knortet og løvdækket hele vejen op. Til sidst var træet hult, plaget af svampeangreb og ælde og i fare for at vælte ud over en offentlig skovvej. Myten fortæller at hertug Hans den Yngre (1545-1622) fandt sin datter kysse med en af skovens
GRØNT MILJØ 9/2011
folk ved træet. Hvad andet skulle manden gøre end at skyde den formastelige. Men fra mandens skulder fortsatte kuglen ind i træet som derfor blev loddent! Takket være myten har træet i mange år været stedet hvor kærestepar kom og snittede navne i barken. Men nu er det slut for træet som Naturstyrelsen fældede den 28. oktober. Træet var fra omkring 1770 da man plantede ege- eller bøgetræer før giftermål i de såkaldte brudgomskobler. sh
Anlægsgartneri Jord og planter 6WHQRJÁLVHU
3OHMHRJYHGOLJHKROGHOVH Kirkegårde 1DWXUSOHMH
Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelsesNXUVHUHOOHUEOLYRSNYDOLÀFHUHWWLOQHWRSGHQDUEHMGVRSgave du beskæftiger dig med. Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel .RPSHWHQFH 9XUGHULQJ PHG KHQEOLN Sn DINODULQJ RJ individuelle mål. Se også vores kursuskalender på ZZZVHODQGLDFHXGN Eller kontakt os for yderligere information på telefon: 58 56 73 02 Muligheder med mere...
C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk
35
Bedre boligveje i tidens tegn Designworkshop viste nye tendenser med bl.a. åben afvanding, mere biodiversitet og smallere kørebaner med lavere fart - og nye muligheder for at bruge betonvarer
E
n bred lige asfaltvej med begrænset trafik og enkelte parkerede biler. Kantsten og fortov af betonfliser på hver side. Hæk eller stakit ind mod forhaverne som man ikke kan se ind i. Små forhavetrær, men ingen store træer. Brede indgange til parkering og carport hvor bilerne holder. De danske villaveje har sin monotone standard. En standard der er god grund til at rokke ved, navnlig på grund af de nye udfordringer med at håndtere regnvandet. Men også fordi villavejene i det hele taget kan udnyttes mere fleksibelt, både socialt, naturmæssigt, praktisk og æstetisk. Mulighederne blev illusteret på designworkshoppen ‘Bedre boligveje’ som Skov & Landskab afsluttede 13. oktober. Efter oplæg fra planlæggere, eksperter og betonindustrien gav tegnestuerne Masu Planning, 1:1 Landskab, BOGL ApS og RUM By og Landskab deres bud på fremtidens villavej. Igangsætter og sponsor var Grindsted Betonvarefabrik, Astrup Cementstøberi samt Belægningsgruppen i brancheforeningen Dansk Beton. Sigtet var da også at se på hvor beton kan bruges mere på vil-
lavejene. Udgangspunktet var et nyt boligområde i Trekroner ved Roskilde hvor der allerede er en udstykningplan at tage udgangspunkt i. Hvordan kan det gøres anderledes? Knæk og lommer Det kan blive meget anderledes ifølge Rum By og Landskab der breder vejen ud ved at tage en del af forhaverne og samtidig giver vejen nogle knæk. Så får man et varieret
forløb med plads til lommer der kan udnyttes til beplantning, ophold, aktivitet og håndtering af regnvand. Nogle af forhavens elementer og aktiviteter flyttes ud på vejen hvis form og forløb sænker hastigheden i et ‘shared space’ hvor et socialt liv kan folde sig ud. Villagrundene bliver ikke bare mindre fordi forhaverne beskæres. De bliver i det hele taget mindre så der bliver plads til flere huse.
Kanten hele vejen rundt markeres af en 50 cm bred betonkant med en lav 2 cm lysning til det flisebelagte vejareal. Kantstenen kan vippes og optage små terrænspring. Den er ikke i produktion, men ellers vil Rum By og Landskab gerne bruge de eksisterende produkter, bare på nye måder. Hele vejarealet er - lommerne til trods - en sammenhængende flade med ensidigt fald. Vandet ledes - med hjælp fra kanaler og grøfter - til lommer med vandnedsivning.
BELÆGNINGER I HELE VEJPROFILET FRA 1:1 LANDSKAB
Betonarmeringsfliser, 1000x1000x50 mm med huller på Ø200, 150 og 100 mm. Tre flisevarianter.
Fortov af betonfliser 750x250x50 lagt på tværs af gangretningen.
Vejbane, lille betonklinke, 200x100x100 mm. Betonkantsten, høj lysning, 1000x400x300 mm.
Praktik med æstetik 1:1 Landskab bevarer vejen i både forløb og bredde og flytter ikke aktiviteter ud i den. „Vi tror på boligvejen som et stykke praktik med en æstetisk værdi,“ hedder det. En lige vej hvor forhavens træer er rykket ud som vejtræer: letløvede mellemstore træer at forskellig art, bl.a. røn, tretorn, robinia og paradisæble. De giver både rumlighed og biodiversitet. Vejbanen snævres ind til 5 meter, hvor et 40 cm bredt kantelement med høj lysning danner en markant grænse til de 2 meter brede fortove. Længere inde følger 1 meter armeret plantebånd hvor træ-
1:1 Landskab bevarer vejen i sin fulde bredde, men inddrager forhaveareal til træer og afvandingsgrøft. Tegning: 1:1 Landskab.
36
GRØNT MILJØ 9/2011
erne står. Længst ind mod forhaverne er der lagt en afvandingsgrøft i varierende bredde og beplantet med vandtålende græsser og stauder. Belægningen er i betonfliser og betonsten på tværs af trafikretningen. Til det armerede plantebånd foreslås en ny armeringsflise med runde huller i varierende størrelser. Det giver en diffus overgang ind til forhaverne. Regnvandet i fokus Regnvandet er endnu mere i fokus hos Masu Planning der til gengæld lader selve vejen være. Beplantede trug - regnbede - placeres mellem vejen og de decimerede forhaver og modtager vand fra både vejen og villahavens belægninger.
Trug langs vej
Rum By og Landskab flytter forhavens elementer og aktiviteter ud i det udvidede vejareals lommer. Tegninger: Rum By og Landskab.
Også her har vejen sidefald. Og også her foreslås et 50 cm bredt kantstenselement som leder vandet langs den 5 cm høje indbyggede lysning. Kun her og der kan vandet løbe til truget. Elementet kan udformes i varianter hvor lysningen erstattes af en lille skråning. Truget krydses på
store gennemhullede betonplader over indkørsler og indgangsstier. De kan også bruges på parkeringsarealer. Regnbedene langs vejen suppleres af mindre regnbede i haven til at tage vandet fra tage og terrasser. Mellem genboer i baghaven foreslås en sænkning til at optage regn-
Regnbed ved terrasse
vand under skydbrud, men ellers er sænkningen et tørt bassin hvis bevoksning kan erstatte den traditionelle hæk. Den bølgende vej BOGL indsnævrer vejarealet til en varierende bredde, helt ned til 3 meter, og lader samtidig kørebanen bugte sig fra
Beplantet tørt bassin over skel
Masu Planning har regnvandshåndteringen i fokus med trug, regnbed og tørre bassiner. Som kantelement foreslås en ny type i fire varianter. Nederst et gennemhullet broelement og vandrendesten. Tegninger: Masu Planning. GRØNT MILJØ 9/2011
37
BOGL lader vejen få et bugtet forløb med en fliget kant takket være et foreslået kantelement. Forsynet med en knop, kan elementet også danner en markering. Tegninger: BOGL.
side til side. Det lader sig bl.a. gøre fordi indkørslerne - som kræver en bredere svingplads samles to og to. Bilernes fart ventes nu at blive så lav at man dropper fortovene. Den sparede plads bruges til brede, grønne grøfter på begge sider af vejen. Ambitionen er samtidig at skabe en rumlighed på ejen ved at placere husene fast 2-3 meter fra vejen og med halvåbne forhaver, kun afgrænset af den brede, bevoksede grøft. Vejen består af betonklinker på tværs af vejen. De ender i et særligt kantelement der afsluttes i et fliget forløb så græsset gror ind imellem elementerne og danner en diffus overgang. Nogle af kantelementerne er lavet med en kop der stikker op og danner en markering uden at hindre afvandingen. Markeringen kan både lede trafikken og sikre utrygge gående. Træk og tendenser De fire forslag viser nogle fælles træk og tendenser som man også finder uden for workshoppen. Det klareste træk er at vejvandet ikke skal ledes i kloakken, men ledes i trug, grøfter og regnbede hvor noget vand 38
kan nedsive hvorefter resten ender i nedsivningsarealer nær vejen eller længere væk. For at forenkle afvandingen opereres ofte med ensidigt fald i stedet for at give vejen pilhøjde med fald til begge sider. Det letter samtidig lægningen, hvor asfalten - i denne opgave - afløses af sten eller fliser. Samtidig med at regnen håndteres lokalt satses på en varieret bevoksning der kan bidrage til den biologiske diversitet. En markant understregning af kanten finder man i alle forslag, i de to med en præcist afslutning, i de to andre andre med bevidst diffus afslutning hvor det grønne og belægningen blandes. Den traditionelle kantsten er i alle tilfælde ude. Belægningen er - som opgaven er stillet - af betonsten og betonfliser, men i modsætning til de traditionelle fortove er sten og fliser lagt på tværs af trafikretningen efter engelsk mønster. I de tre af forslagene indskrænkes selve vejarealet eller bliver til et fælles trafikareal. Der er ikke brug for den standardiserede seks meter brede vej, navnlig ikke når parkeringen i dag mest foregår inden på grundene. Hvad der er be-
hov for af reserveparkering kan klares i lommer her og der. Med en smalle vejbane bidrages også til at sænke hastigheden hvilket i alle tilfælde er et stærkt ønske. Ved at bølge vejen vover de to forslag at blande alle trafikarter i et ‘shared space’.
En svagere tendens er det at udvide vejarealet og til gengæld bruge dele af det som et det fælles friareal som villakvarteret normalt mangler. Der er delte meninger om parcelhuskvarteret har brug for flere social muligheder end de har i forvejen. sh
Hvorfor ikke forlade det traditionelle skel mellem baghaverne og i stedet etablere et bassin der lejlighedsvist kan tage skybrud, og ellers bare danner et tør bassin med fordig bevoksning? Forslaget er fra Masu Planning der også har tegnet.
GRØNT MILJØ 9/2011
KALENDER KURSER & KONFERENCER NOVEMBER Bytræseminar 2011. Frederiksberg 17/11. SL og Dansk Træplejeforening. Positive psykiske processer i naturen. Nødebo 29-39/11. SL. DECEMBER Urban Open Spaces - Quality Provision and Assessment. 1/12. SL. Grønne robotter for fremtiden. Odense 1/12. Syddansk Universitet. www.robocluster.dk.
Planloven i praksis. Ballerup 1314/12. DB.
CityCat 2020
MARTS Jord, bundsikring og stabilgrus. Hvidovre 6/3. VEU. AMU-kurser: Se 3F’s Vejviser www.gront3fpunkt.dk. UDSTILLINGER Agromek. Herning 27-30/11 2011. MCH. www.agromek.dk. Entreprenør & Håndværk. Herning 10-12/5 2012. MCH Messecenter Herning. www.eh12.dk.
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk.
[email protected]. T 3528 1623 VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168
CityCat 1000 • Totalhøjde under 2 m • Lille venderadius • Stort førerhus • Enkel joystickbetjening med én hånd • Serviceinterval 1000 timer
Kun kr. 379.000,-
CityFant 6000
Leca-flager er effektiv mod glat føre Banedanmark forsøgte sig sidste vinter med Leca til glatførebekæmpelse på perroner. Det var en succes, både hvad angår miljø, skridsikkerhed og økonomi, oplyser Banedanmark som derfor også vil bruge Leca i vinter. Leca er et keramisk materiale der - som glatførebekæmpelse - bruges som små flager. Banedanmark har ellers brugt et ureaholdigt middel på perronerne. Allere-
GRØNT MILJØ 9/2011
de sidste år kunne Banedanmark spare omkring 850 ton kvælstof ved at bruge Leca og tilmed spare 20 mio. kr. sammenlignet med vinteren før. Besparelsen skyldes ikke kun at Leca er billigere end ureamidlet, men også at det virker længere. Ifølge teamleder i Banedanmark, Mads Thostrup, kan erfaringerne med udstrøning og rengøring sikre endnu større effektivitet. sh
• Knækstyret • EURO 5 dieselmotor • Enkel og let programmerbar styring • Servicevenlig • Kampagnepris på DK Pakke: kr. 29.900,-
CityCat 5000 • Transporthastighed 80 km/t. • Bucher Schörlings avancerede teknologi går helt til 8 m 3
Herning: 99 28 29 30. Århus: 86 109 108. Sjælland: 57 81 1l 00
Læs mere på www.helmstmt.com
39
PUBLIKATIONER
gm
Tømmerupvej en gang mellem 1900 og 1913 - i Carl Peter Svenningsens tid. Huset til højre er den oprindelige smedje og privatbolig fra 1861, og som i dag er kontorer. Huset til venstre er den nye smedje - som nu er væk. Vejen er efter alt at dømme en skærvevej hvor fotografen er helt nede i grøften for at tage billedet.
Smedjen der blev grøn hovedleverandør Svenningsens - den nok største leverandør af maskiner til kommuner og anlægsgartnere - fejrer i november 150-års jubilæum. Virksomheden er på samme adresse hvor Anders Andreas Svenningsens grundlagde sin smedje i 1861. Og det er med den samme familie i ledelsen alle år. Noget af et særsyn som virksomheden derfor også markerer med et lille jubilæumshæfte. Det skal selvfølgelig profilere virksomheden, men har også en almen historisk interesse. Historien, som Charlotte Bastiansen genfortæller på side 52, beskriver ikke bare firmaets udvikling, men giver også et billede af Amagers og hele samfundets udvikling. Kunderne skifter fra landmænd til gartnere og siden til anlægsgartnere og kommuner. Smeden bliver til maskinimportør og i en periode også traktorproducent. Byen breder sig. Lufthavnen kommer tæt på. Der er stof nok til en læn40
gere og mere detaljeret beretning end et lille 40 siders hæfte. Historien har en fint anslag, men slipper næsten før den kommer i gang. Hermed en opfordring til at nørde noget mere en anden god gang historien skal skrives. Man skal
ikke være så bange for at fylde mere på og give mere gas. Det har Svenningsens ellers været meget gode til. sh
Grænseløse byer. Nye perspektiver for by- og landskabsarkitekturen. Af Red. Thomas Juel Clemmensen, Thomas Sieverts, Francois Ascher (red.) Arkitektens Forlag 2011. 240 kr. • Antologi der sætter fokus på nogle af de perspektiver som udviklingen tegner for by- og landskabsarkitekturen. Hvilken rolle får landskabet når grænserne mellem by og land opløses? Hvordan engageres borgerne i planlægningen i et samfund præget af individuelle hensyn? Spørgsmålene behandles i tolv artikler skrevet af forskere fra Arkitektskolen Aarhus og er en sammenfatning af deres bidrag til Center for Strategisk Byforskning.
Svenningsens 1861-2011. De første 150 år... Svenningsens 2011. 40 s. www.svenningsens.com. Kan ses på http://viewer.zmags.com/publication/ 56a8f96c.
4. generation, Willy Svenningsen (1923-2004) ved sin Ora-tank engang i 60’erne. Drivhusene bagved viser hvem der dengang var kunder.
Grøndalsvænge. Af Henry Voss. Det Danske Idéselskab 2011. 298 kr. 88s. • Arkitektonisk skildring af det københavnske haveboligområde hvor 390 enkelt- og dobbelthuse blev opført 19151928, i alt fem hustyper med rødder i bevægelsen ‘Bedre Byggeskik’ og med inspiration fra de engelske havebyer. Gennemgang af byggeteknik, planløsninger, situationsplaner og økonomi. GRØNT MILJØ 9/2011
Nasjonale turistveger. Norsk Form, Statens Vegvesen og Forlaget Press 2010. 299 Nkr. Norsk/engelsk. www.fpress.no. • Langs 18 nationale turistveje har det norske Statens Veivesen i samarbejde med arkitekter og designere udviklet udsigtspunkter, rastepladser og faciliteter for rejsende. Idéen er at moderne arkitektur og design skal forstærke oplevelsen af at rejse i det norske landskab. Bogen fortæller om attraktionene i tekst og billeder. Den er tilrettelagt ud fra det oprindelige katalog ‘Omveg/Detour’. Se bladre-pdf mv. på www.turistveg.no.
Byplankonsulenttegnestuerne i 1960‘erne og 70‘erne. Byplanhistorisk Note nr. 65. 211 s. 200 kr. Fra grænseløs optimisme til kritisk eftertanke. Byplanhistorisk Note nr. 66. Dansk Byplanlaboratorium 2011. 105 s. 150 kr. Begge Dansk Byplanlaboratorium 2011. www.byplanlab.dk. • Referat af et to-årigt forskningsprojekt om byplantegnestuerne og deres store rolle i byplanlægningen i 60‘erne og 70‘erne før kommunerne fik egne byplanforvaltninger. Landscapes in Lansdcapes. Af Piet Oudolf. Thames & Hudson 2011. 282 s. www.thamesandhudson.com. • Landskabsarkitekt-ikonet præsenterer 23 haver og parker, lige fra den 350 m2 store Hesmeg Garden i Holland til den 25.000 m2 store Nantucket Garden i USA. Store billeder og plantelister. Noel Kingsbury supplerer om valg af planter.
Arkitekturens forskning skal formidles Med Nordic Journal of Architecture har Arkitektens Forlag lanceret et nyt forskningspræget arkitekturtidsskrift inden for ‘alle aspekter af fagområdet’ som forlaget oplyser, herunder by- og landskabsplanlægning. Tidskriftet er nordisk baseret, men sproget engelsk og ambitionen international. Udgivelsen sker i samarbejde med de nordiske arkitektskoler, i Danmark Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen i Århus, og sigtet er netop at formidle arkitektskolerne forskning ud til en bredere gruppe i faget. Forlaget vil med andre ord ikke konkurrere med sit eget og bredere anlagte blad ‘Arkitekten’, men et egentligt forskertidsskrift hvor forskere kommunikerer indbydes - er der heller ikke tale om. Det præger også formen der bløder den hårde videnskabelige stil op i både tekst og layout. Illustrationerne fylder omtrent halvdelen af pladsen. Redaktør er Mari Lending, professor ved Arkitektur- og Designhøjskolen i Oslo, idet et ‘editorial board’ skal sikre forskningsniveauet. Første nummer handler under temaet ‘As Found’ mest om forholdet mellem arkitekten, konteksten, designprocessen og resultatet. Tidskriftet, der udkommer to gange om året, analyserer også designprojekter og anmelder bøger. Inden for arkitekturforskningen findes der i forvejen ‘Nordic Journal of Architectural Research’ fra Föreningen Nordisk Arkitekturforskning. Det går fra 2012 over til ren netbaseret drift. sh Nordic Journal of Architecture. No. 1 vol. 1. Autumn 2011. 128 s. www.arkfo.dk.
GRØNT MILJØ 9/2011
PLAZA – DESIGN DIN EGEN FLISE Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som Plaza by Starka® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som smelter ind i dit design/miljø. Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By Starka kan evt. produceres med børstede overflade. Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. Og frem for alt … Lad dig inspirere Velkommen!
www.starka.dk |
[email protected]
41
PUBLIKATIONER
gm
ANMELD EN KLASSIKER 7
De psykologiske bo-behov Ingrid Gehl gav med sin ‘Bo-miljø’ fra 1971 planlægningen en ny dimension
I
ngrid Gehl (f. 1940) er psykolog og har ikke mindst praktiseret som børnepsykolog. Men som ung var hun en af pionererne til at bruge psykologi som et redskab til at planlægge bedre boligområder. Et resultat var bogen ‘Bo-miljø’ fra 1971 der gav planlægningen en hel ny dimension. Bogen var en del af de humanistiske strømninger der opstod i 1960’ernes bolig- og samfundsdebat, inspireret af både ungdomsoprøret og de nye forstæders betonblokke og endeløse parcelhuskvarteter. Og af debatten i udlandet hvor især amerikaneren Christoffer Alexander og hans ’A Pattern Language’ fra 1966 var til stor inspiration. De tekniske krav var nok opfyldt i forstaden, men hvad med de menneskelige kvaliteter? Statens Byggeforskningsinstitut deltog selv med stor iver, og undersøgte bl.a. boligmiljøet i den nye forstadsbydel Værebroparken. Med til undersøgelsen var Ingrid Gehl som to år efter præsenterede Bo-miljø hvor de psykologiske bo-behov blev præsenteret i generaliseret form. Værebroparken er dog et
vægtigt eksempel i Bo-miljø. Og centret med fælles faciliteter, institutioner og butikker er placeret langs en overdækket gågade får faktisk ros. “Opholdsområder langs gaden, opslagstavler, vinduer mellem gade og funktioner og intregration af funktioner har medvirket til at skabe et velfungerende centrum for sociale aktiviteter. Byen har fået et torv,“ skriver Gehl. Gehl definerer de psykologiske bo-behov som kontakt, isolation, oplevelse, udfoldelse, leg, identifikation, strukturering og æstetik. Dem skal man håndtere i en delikat ba-
De kollektive boligformer var i fremgang i 1971 og spiller en væsentlig i Gehls univers, men deres rolle blev kun marginal.
42
At bogen trods alt er 40 år fornemmes i billedvalget. Fra bogen.
lance, f.eks. når man skal tilgodese både nabokontakt og isolation. Denne balance er i nye byggeri forskudt for meget til fordel for isolationen, argumenterer Gehl. Oplevelse er der ikke meget af i de nye boligområder, fortsætter hun. Bebyggelserne er meget ensartede og de sociale processer udtyndede, bl.a. fordi der ingen arbejdspladser er. Rigide regler og arkitektoniske hensyn hæmmer muligheden for at udfolde sig og præge boligområdet så man bedre kan identificere sig med det. Og behovet for æstetik kommer tit mest at handle om planlæggernes ‘æstetik i modelperspektiv’. Ingrid Gehl inspirerede også sin mand, arkitekten Jan Gehl, til hans banebrydende og mere konkret anvisende bog ‘Livet mellem husene’ der også udkom i 1971. Den er siden blevet opdateret i nye udgaver, mens ‘Bo-miljø’ kun udkom i 1971-udgaven - men til gengæld endte på stort set alle planlæggerreoler. Når man læser bogen i dag virker budskabet ret banalt. Selvfølgelig skal man tage hensyn til hvordan mennesker oplever det fysiske miljø og reagerer på det. Men dengang var det breaking news. Det var
det stadig for mig da jeg læste den syv år efter som håbefuld landskabsarkitektstuderende. Jeg var sikker på at fremtiden kun ville bringe bebyggelser hvor menneskets psykologiske behov blev tilgodeset. Hvordan kunne man andet? Det kunne man godt, har virkeligheden siden vist. Måske også fordi Ingrid Gehl i sin gennemgang af undersøgelser støder på en mur af manglende viden. Sammen med det spændende, men også tendentiøse billedvalg får det bogen til at virke som en debatbog. I dag kan den psykologiske forskning i forhold til boligbyggeri præsenteres langt mere videnbaseret. Der er brug for en ny Bo-miljø - også fordi verden har forandret sig. I 1971 boede der i gennemsnit stadig over to mennesker i en toværelses lejlighed. Man blev gift i begyndelsen af 20’erne og langt fra alle kvinder var på arbejdsmarkedet. Samtidig overvurderede Gehl tidens nye og mere kollektive boligformer. Historien har forældet Bo-miljø, men den rejser stadig relevante spørgsmål. Hvordan fungerer Værebroparkens center mon i dag? sh Ingrid Gehl: Bo-miljø.SBI-rapport 71. Statens Byggeforskningsinstitut 1971. 175 s. A5. Kan kun købes antikvarisk. GRØNT MILJØ 9/2011
Skötsel - Nyckeltal. Sveriges Trädgårdsanläggningsförbund (STAF) og Sveriges Allmännyttiga Bostadsföretag (SABO) 2011. 200 Skr.
[email protected]. • Konkurrencelovgivningen er restriktiv i EU, men ikke mere end at man i vores broderland har udgivet nøgletal for pleje af grønne områder. De er baseret på den fiktive ‘SABO-gården’ - et grønt område ved et boligselskab - samt plejemanualen ‘5 steg ör att styra skötsel av utemiljöer’ som samme udgivere udgav i 2009. De to publikationer kan købes samlet for 890 svenske kroner.
Mesterværker - enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder. Af Michael Sheridan. Strandberg Publishing 2011. 336 s. 450 kr. • Den amerikanske arkitekt Michael Sheridan med speciale i skandinavisk arkitektur og design beskriver mesterværkerne blandt 1950’ernes danske villabyggeri, bl.a. Jørn Utzons eget hus i Hellebæk, Bohrs hus i Tisvildeleje tegnet af Vilhelm Wohlert og Varmings hus i Gentofte tegnet af Eva og Nils Koppel. Perioden beskrives som en ‘guldalder’ hvor den hårde modernisme blev menneskeliggjort og husene blev medspillere til den omgivende natur. Sten i detalj - utemiljö. Af Åsa Bensch og Hanna Fors Balkong Förlag 2011. 199 s. www.balkongforlag.se. • Billedrig gennemgang af hvordan natursten kan bruges til belægninger, trapper og mure, og hvordan man finder og bestiller de rigtige sten blandt de mange stentyper der findes. Bogen forklarer de tekniske termer, men er ellers et supplement til den tekniske Stenhandboken fra Stenindustrins Forskningsinstitut. GRØNT MILJØ 9/2011
Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen. Foreningen af Rådgivende Ingeniører 2011. 28 s. www.frinet.dk. • Overblik over hvordan projekterende og rådgivere opfylder deres forpligtelser til arbejdsmiljø efter Arbejdstilsynets regler og bekendtgørelser. Vejledningen gennemgår pligterne løbende gennem byggeriets tilblivelse fra idé til projektering og udførelse. Vejledningen rummer ud over de formelle krav også gode råd til praktisk sikring af godt arbejdsmiljø, eksempelvis anbefalinger til udbudsmaterialet, til mønsterarbejdsplads etc.
Svend Andersen
Professionel træ- og planterådgivning
Din direkte vej til faglig sparring og udvikling.
Tlf.: 30 32 72 33 www.plantefokus.dk
7.396,-
Priser fra
incl. moms 9.245,-
– kvalitet ind til mindste detalje ELIET
ELIET VERTIKALSKÆRER
KOMPOSTKVÆRN
Arkitektur forstået. Af Erik Nygaard. Bogværket 2011. 280 s. 398 kr. www.bogvaerket.dk. • Beskrivelse af arkitekturens forskellige fortolknings- og forståelsesmåder som de har udfoldet sig gennem historien. Arkitekturen anskues fra fire vinkler: som ren form, ud fra tilblivelsen, ud fra modtagelsen og som samfundsmæssigt og kulturelt produkt. Bogen er udgivet posthumt efter forfatterens død og færdiggjort af Niels-Ole Lund, Karen Zahle og Kim Dirckinck-Holmfeldt. Bogen er ifølge forlaget en naturlig del af arkitektstudiet.
Kraftige vertikalskærere specielt til udlejning og professionelt brug. Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde.
ELIET har udviklet og patenteret sit eget skæresystem kaldet Chopping Principle™. Knivene skærer med årerne af træet, hvilket giver en høj ydelse med lille motoreffekt. Se alle Priser fra12.700,modelller incl. moms 15.875,på www.flextrading.dk
ELIET EDGE STYLER PRO
Vejl.pris
ELIET KS240 KANTSKÆRER
16.996,-
incl. moms 21.245,-
Kraftig og enkel Vejl.pris 6.396,konstruktion, incl. moms 7.996,6 indstillinger af skæredybde/vinkel, 5,0 hk. Honda GC160 motor.
Kantskærer som skærer græsset helt fri. Motor 4,0 hk Honda GX120. Variabel hastighed (1–2,5 km/t.), afvibreret multijusterbart håndtag.
Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV Tlf. 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90
[email protected] | www.flextrading.dk
43
BRANCHE Byggeriet mærker usikre konjunkturer Årets tendenser til bedre konjunkturer i byggeri og anlæg er gået i stå. Håndværksrådets konjunkturbarometer for tredje kvartal af 2011 viser i hvert fald et fald på 14 procentpoint. Det er det største fald siden starten af 2009. Barometret er baseret på de små og store virksomheders investeringslyst. Når den er svækket, forklarer Håndværksrådet det med aktieuro og gældskrise. Tal fra Danmarks Statistik viser at beskæftigelsen i byggeog anlæg steg med 5700 (3,9%) fra maj til august i år. Stigningen er dog ikke større end almindeligt for perioden. Dansk Byggeri forklarer især stigningen med den vedligeholdelse der har fulgt sommerens skybrud og BoligJobplan.
Familien Svennningsen med bestyrelsesformand. Fra venstre er det bagerst adm. direktør Niels Svenningsen, bestyrelsesformand Frantz Palludan, receptionist Heidi Svenningsen. Forrest er det salgsdirektør Benny Svenningsen, Birgit Svenningsen og marketingkoordinator Christina Svenningsen.
Seks generationer gennem 150 år Svenningsens jubilerer på samme adresse hvor Andreas tog fat i 1861 Af Charlotte Bastiansen
S
Ulrik Dahl
25 år med vækst og miljø i Slagelse Anlægsgartnerfirmaet Vækst & Miljø A/S i Slagelse fejrede 11. november 25 års jubilæum. Ulrik Dahl grundlagde firmaet med det fremsynede navn i 1986 og begyndte med kun en græsslåmaskine og en minigraver. Han forklarer at grundtankerne der dannede basis for etableringen har holdt hele vejen. “Det er først og fremmest vores holdning til at levere et godt og solidt håndværk, men også at vi behandler hinanden og vores kunder høfligt og ordentligt på alle niveauer. At vi er til at lave aftaler med og altid holder hvad vi lover.” 44
venningsens A/S, der er en af Skandinaviens største leverandører af maskiner til det grønne område, runder den 24. november 150 år. Ejet og ledet af den samme familie gennem seks generationer i lige linje. Og tilmed på samme adresse gennem alle år. Det begyndte i 1861 hvor smeden Andreas Svenningsen besluttede at slå sig ned som selvstændig og byggede en kombineret smedje og familiebolig i Tømmerup nær Kastrup på Amager. Danmark var et landbrugsland, og kunderne var især Amager-bønderne. Andreas var dygtig og havde snart både smedesvend og lærling til hjælp. Da han gik på aftægt som 63-årig, kunne han overdrage en blomstrende virksomhed til sin søn Carl Peter. Carl Peter var en både dygtig og innovativ fyr med naturlige evner for at tilpasse sig et marked der nu blev mere og mere mekaniseret. Men da han døde pludseligt som 51-årig, var det slet ikke sikkert at smedjen ville blive ført videre i familien selv om sønnen Wilhelm også var uddannet smed. Han var nemlig en poetisk sjæl som egentlig drømte om at blive forfatter
eller skuespiller. Men pligten og behovet for at forsørge familien - bød ham i sidste ende at droppe et liv i kunstens verden og i stedet føre familiesmedjen videre. Det gjorde han så, støt og stabilt, gennem de næste 35 år, mens to verdenskrige, de brølende tyvere og depressionen i trediverne ændrede verden. Hans søn, Willy, var også lige ved at springe i målet da faderen bad ham tage over i 1948. Han havde nemlig allerede sin egen smedje i Fjenneslev. Han havde også helt andre visioner om smedjens fremtid end sin far. Det tog et par nervepirrende år før han endelig besluttede sig for at komme hjem, men så skete der også noget! Willy forstod at med mekaniseringen af landbruget, var der ikke mere brug for en traditionel smedje. Til gengæld så han muligheden for at udvikle smedjen til en virksomhed der kunne tage sig af de maskiner der nu blev brugt. Med en utrolig energi og målrettethed opbyggede han en moderne salgsvirksomhed der både handlede med traktorer og andre køretøjer og udviklede og fremstillede maskiner og tilbehør. Han havde næse for hvad der var brug
for, og hvordan han kunne gøre det til en del af sin forretning, og han arbejdede hårdt. I 1989 overtog femte generation, Niels Svenningsen, ledelsen af firmaet der siden er vokset støt til en panskandinavisk handelsvirksomhed. Virksomheden importerer, sælger og servicerer nogle af verdens største mærker i maskiner og udstyr til udearealer, og har over 100 medarbejdere i sine afdelinger i Danmark, Sverige og Norge. Et nyt generationsskifte er undervejs, så lige nu sidder både femte og sjette generation - Niels Svenningsen og Benny Svenningsen - sammen ved roret. Den oprindelige smedje og smedebolig fra 1861 står stadig hvor den altid har stået nu renoveret og indrettet med kontorer - midt mellem de store moderne bygninger ved hovedkontoret i Kastrup. ❏ JUBILÆUMSSKRIFT Artiklen er baseret på jubilæumsskriftet ‘Svenningsens 1861-2011. De første 150 år...’ Det kan ses på http:// viewer.zmags.com/publication/ 56a8f96c. Se anmeldelse side 40. RECEPTION Svenningsens holder jubilæumsreception og åbent hus torsdag den 24. november kl. 10-15 på Tømmerupvej 1315, 2770 Kastrup. SKRIBENT Charlotte Bastiansen ejer Feedback Reklamebureau der har været tilknyttet Svenningsens i mange år. GRØNT MILJØ 9/2011
Udbud i for store klumper Håndværksrådets Udbudsindeks giver kommunerne negative karakterer
K
ommunerne er ikke alt for gode til at udbyde deres opgaver så små og mellemstore virksomheder kan deltage. Det viser Håndværksrådets nye udbudsindeks der udtrykker virksomhedernes egen vurdering. Og det ser ud som om at anlægsgartnervirksomheder føler sig særligt ramt. Håndværksrådets Udbudsindeks er indført i maj 2011 for at følge med i mængden af SMV-venlige offentlige udbud. SMV står for ‘små og mellemstore virksomheder’ hvortil alle anlægsgartnervirksomheder i praksis hører. Indekset viser hvor gode kommunerne er til at opdele udbud i mindre klumper så SMV’erne kan byde med. Det kan f.eks. være i form af mindre fagentrepriser frem for store hovedentrepriser eller rammeaftaler. Et positivt indeks viser at de fleste virksomheder synes kommunerne er ’gode’ eller
’meget gode’ til at opdele udbud så de kan byde med. Den første måling for årets første kvartal gav dog et nedslående resultat på -25. For de to næste kvartal blev det dog værre, nemlig -30 og nu -31. „Desværre bekræfter indekset netop det vi har frygtet siden kommunesammenlægningerne, nemlig at man i en række kommuner køber mindre og mindre SMV-venligt ind. Det ærgrer den enkelte virksomhed, og det bør mane til eftertanke i byrådene,“ siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet Lars Magnus Christensen der mener at udviklingen rejser spørgsmål ved udbudsreglerne som helhed. Kun enkelte kommuner lader til at følge Håndværksrådets udbudsvejledning ‘13 bud på en SMV-venlig udbudspolitik’. I undersøgelsen har 328 af Håndværksrådets medlemsvirksomheder besvaret spørgs-
Kommunernes udbud er ikke SMV-venlige nok, lyder indeksets dom.
målet: „Hvor god er din kommune til at opdele udbud i mindre klumper, så små og mellemstore virksomheder kan byde på dem?“. Heraf peger 184 på at deres kommune er enten ‘ikke særlig god’ eller ‘dårlig’. SMV’ernes problem kan også blive kommunens. „Ikke alene presser mange kommuner deres lokale virksomheder ud af udbudsrunderne og forhindrer dem effektivt i at vinde kommunale opgaver. Samtidig snyder kommunerne sig selv og skatteborgerne for den kontante besparelse en øget konkurrence om de kommu-
nale opgaver naturligt vil medføre,“ forklarer Lars Magnus Christensen. Blandt de 328 virksomheder der var med, var der 23 medlemmer af Danske Anlægsgartnere. Og deres svar er mærkbart mere negative end gennemsnittet, oplyser Håndværksrådet der dog samtidig bemærker at der er for få anlægsgartnervirksomheder med til at man kan konkludere skarpt om kommunale udbud på det grønne område. sh KILDE Frederik Faurby (2011): Kommuner presser små virksomheder ud af udbudsrunder. Driftsnyhedsbrev. Danske Anlægsgartnere.
DET STORE NAVN I SMÅ MASKINER
JYLLAND - FYN - ØST for STOREBÆLT TLF. 70 10 12 14 - www.jcb.dk -
[email protected] GRØNT MILJØ 9/2011
45
Koch bliver dekan for hele fakultetet Niels Elers Koch, direktør for Skov & Landskab, er fra 1. januar konstitueret dekan for Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Vagtskiftet sker fordi den nuværende dekan Per HoltenAndersen er udnævnt som rektor for CBS, Handelshøjskolen i København. Han har siden 2002 været rektor på Landbohøjskolen og fra 2007 dekan fakultetsleder - for Det Biovidenskabelige Fakultet som blev Landbohøjskolens navn efter fusionen med Københavns Universitet. Ansættelsen af Niels Elers Koch løber kun ét år da universitetet har indledt en proces der kan føre til at Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet bliver fusioneret. Som afløser som konstitueret centerdirektør på Skov & Landskab indtræder Gertrud Jørgensen der siden 1997 har været forskningschef for Byog Landskabsstudier på Skov & Landskab.
Færre på kursus efter fald i VU-godtgørelse Med færre ufaglærte er den gennemsnitlige kompetence dog hævet
V
ed årsskiftet blev der færre penge til efteruddannelse i den grønne branche. Det skete da den såkaldte VUgodtgørelse faldt. Dermed får en ledig der begynder på videreuddannelse, eller en ansat som bliver sendt på videreuddannelse af sin arbejdsgiver, nu kun 80% af dagpengesatsen i stedet for 100%. Dermed må man forvente at færre ufaglærte sæsonansatte
og ledige vælger at tage et AMU-kursus for at opgradere sin kunnen. Ifølge uddannelsesleder Helge Arildsø på Selandia CEU i Slagelse er der da også færre end normalt som har påbegyndt et AMU-kursus. Det er imidlertid ikke muligt at sige om årsagen er den faldende godtgørelse eller en generel afmatning i branchen. Det faldende antal AMUdeltagere er dog ikke ensbety-
Landbruget deler viden på nettet www.erfaland.dk er 1. november gået i luften med en kombination af erfaringsudveksling fra landmand til landmand samt indlæg fra landbrugets konsulenter, forskere og rådgivere. Hjemmesiden er etableret af gårdejer Christina Y.H. Elgaard som et ikke-kommercielt medie udarbejdet af landmænd for landmænd. Ambitionen er at samle branchens teoretikere og praktikere i et åbent fælleskab som både er fagligt og socialt.
UD-kort til alle byggearbejdere En samlet byggebranche er klar med det såkaldte UD-kort med stregkode og chip. Det er et elektronisk uddannelseskort der skal bæres af alle bygningsarbejdere. Kortet, der endnu afventer Undervisningsministeriets grønne lys, er især en praktisk informationsløsning der bl.a. fortæller kortbærerens uddannelser og kan bruges som informationsnøgle af den enkelte virksomhed. 46
I takt med at krisen tynder ud i mandskabet i den grønne branche, stiger vidensniveauet, mener formand for Dansk Træplejeforening Carsten Visler. Han ses her i færd med at undervise nysgerrige besøgende på Have & Landskab ’11 i korrekt beskæring.
dende med at der sker et videnstab i den grønne branche. Måske tværtimod. Når virksomheder og kommuner fyrer, så er det oftest de ufaglærte som ryger ud først, og dermed er den tilbageværende stab af grønne folk gennemsnitligt set mere kompetent end før krisen. Det mener Carsten Visler, formand for Dansk Træplejeforening, i hvert fald. „AMU-systemet bliver ofte brugt til at få ufaglærte videre, men der er ikke længere så mange ufaglærte tilbage i branchen, og nu har den skærpede godtgørelse gjort det endnu mindre tiltrækkende at sende sine ufaglærte på kursus,“ fortæller Carsten Visler der bl.a. laver rådgivning og afholder intensive træbeskæringskurser, primært til faglærte anlægsgartnere og vejog parkfolk. Også Helge Arildsø fra Selandia mener at der er flere af de faglærte som bliver stående tilbage på virksomhedens dæk når krisens bølger skyller folk overbord. „Det er svært at sætte tal på, men det er min fornemmelse at de uddannede kræfter hænger bedre fast i krisetider. De har simpelthen et større klaviatur at spille på,“ fortæller han og påpeger desuden at der er en tendens til at både virksomheder og ledige er blevet mere interesseret i videreuddannelse. „Der er en tendens til, at vi laver flere GVU-aftaler og uddannelsesplaner for ufaglærte. Vi får undersøgt hvad der skal til for at folk kan få et svendebrev. ‘Hvad kan du? Hvad mangler du for at vi kan gøre dig til uddannet anlægsgartner?‘ Vi har oplevet en stigende interesse for at lave den slags langsigtede planer hvor endemålet er at blive faglært. Det gælder både fra de lediges egen side og fra de firmaer som sender deres ansatte til videreuddannelse hos os, f.eks. vinterperioden.“ Så selv om det er blevet dyrere at videreuddanne ufaglærte i det grønne fag mens de går ledige, tyder meget altså på at det er nødvendigt. lt GRØNT MILJØ 9/2011
De mange nye ministerier og styrelser Bolig og planlægning står mere centralt end før i den nye regering
M
ed den nye regering der blev præsenteret 3. oktober, er fulgt en række ændringer i ministerier og styrelser. Formelt set har boligpolitik og planlægning fået en mere fremtrædende placering. Det er ikke mindst sket gennem det nye Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter hvor Carsten Hansen (S) har fået ministerstolen. Ministeriet varetager en række opgaver inden for byog boligområdet og sager vedrørende regionalog landdistrikter. Det er opgaver der før lå i andre ministerier, bl.a. Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet og Integrationsministeriet. Set gennem grønne briller er en væsentlig ændring også den nye konstruktion ‘Klima-, Energi- og Bygningsministeriet’ hvor Martin Lidegaard (R) er minister. Dette nye ministerium har overtaget Erhvervs- og Byggestyrelsen, bl.a. med alt om byggeriet og bygningsreglementet. Det lå før i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Lidegaards nye ministerium har desuden overtaget den gamle Slots- og Ejendomsstyrelses kontorejendomme der før lå under Finansministeriet samt administrationen af universitetsbygninger som før lå i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Alt byggeri og forvaltning af det staslige byggeri er nu blevet samlet i den nye Bygningsstyrelsen. Klima-, Energi- og Bygningsministerium har videre fået de opgaver der før lå under Klimaog Energiministeriet hvor Lykke Friis var minister. Under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sorterer også bl.a. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og Danmarks Meteorologiske Institut. Under Slots- og Ejendomsstyrelsen hørte før også de kongelige slotte og haver. De er overført til Kulturministeriet. Navn og organisatorisk placering er i skrivende stund ikke fastlagt. Ny kulturminister er Uffe Elbæk (R) der har afløst Per Stig Møller (C). Kulturministeriet har samtidig afgivet arkitektskolerne og Danmarks Biblioteksskole, men beholder de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Arkitektskolerne hører nu i stedet under Ministerium for Forskning, Innovation og
Carsten Hansen - ny minister for by, bolig og landdistrikter.
Martin Lidegaard - ny klima-, energi- og bygningsminister. Foto: C. Snejbjerg.
Videregående Uddannelser - eller kort bare Uddannelsesministeriet med Morten Østergaard (R) som uddannelsesminister. Her var i forvejen alle de øvrige videregående uddannelser - og nu også alle uddannelser på bachelorniveau som før var under Undervisningsministeriet. Østergaards ministerium hed før Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling med Charlotte Sahl-Madsen (C) der kaldte sig for videnskabsminister. Undervisningsministeriet hedder nu Ministeriet for Børn og Undervisning med Christine Antorini som børne- og undervisningsminister - fordi det nu udelukkende handler om børn og ret unge. Hun afløser undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V). Den tværgående koordinering af aktiviteter om klimatilpasning er havnet i Miljøministeriet. Ellers er opgaverne uændrede i dette ministerium hvor Ida Auken (SF) har afløst Karen Ellemann (V) som miljøminister. Under Miljøministeriet hører derfor fortsat Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen samt Natur- og Miljøklagenævnet. sh Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, www.kemin.dk. Kulturministeriet, www.kum.dk. Miljøministeriet, www.mim.dk. Ministeriet for By, Bolig og Landdistriker, www.mbbl.dk. Ministeriet for Børn og Undervisning, www.uvm.dk. Uddannelsesministeriet, www.fivu.dk.
OK grøn anlæg - grundlaget for kvalitet i top
Pleje og vedligeholdelse
Anlægsarbejde
Jordarbejde og kloak
OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk
Christine Antorini - ny børne- og undervisningsminister. Foto: Jens Panduro. GRØNT MILJØ 9/2011
Ida Auken - ny miljøminister. Foto: Foto: S. Malmose.
Uffe Elbæk - ny kulturminister. Foto: K. Holsting.
Morten Østergaard - ny uddannelsesminister. Foto: N. Bonne.
Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes
47
En totalentreprise fra Kolding Kommune. Her er ‘Designbørnehuset SanseSlottet’ netop blevet færdiggjort med 1.300 m2 bygninger, 1.200 m2 parkering/tilkørsel og cirka 5.000 m2 legeplads. Den samlede anlægsbevilling lød på 25,4 millioner kroner. Totalentreprenøren var E. Phil & Søn A/S, og arbejdet forløb ifølge bygherren problemfrit og blev færdiggjort til tiden. Foto: Cebra Arkitekter A/S.
Totalentreprisen - vejen frem eller bare i vejen? Totalentrepriser giver bygherren flere forslag at vælge imellem og lovning på at de får det de vil have, men mange landskabsarkitekter ville gerne sende totalentreprisen ad Hekkenfeldt til. „Totalentrepriser er noget djævlen har skabt - eller djøffere.“ Sådan lyder det fra landskabsarkitekt Jacob Kamp fra 1:1 Landskab. Han fortsætter: „Bygherrer skal tænke sig meget godt om når de vælger udbudsform. Jeg vil til enhver tid sige at de skal vælge egne rådgivere for så har man kontakten til både rådgiver og entreprenør. Når du vælger en totalentreprise, så er dit fokus nærmest udelukkende på pris. Jeg mener helt grundlæggende at valget mellem totalentreprise og andre udbudsformer er et valg mellem kvantitet eller kvalitet. Landskabsarkitekters arbejde øger projektets værdi hen over årene, men kun hvis det bliver lavet ordentligt. Og det er svært når det hele handler om bundlinjen.“ I Københavns Ejendomme, der er en af landets største bygherrer og omsætter for 1,8 mia. kr. alene i 2011 på bygge48
opgaver, understreger direktør Gyrithe Saltorp at de ikke er ‘gift’ med totalentreprisen. „Vi ser til enhver tid på hvert enkelt projekt og vælger derudfra udbudsform. Sådan har det altid været, men dette er blevet yderligere understreget i vores nye indkøbs- og anlægsstrategi. Vi ser os selv som en indkøbsorganisation. Vi skal være verdensmestre i at købe ind så både tid, økonomi og kvalitet holder. Og når vi laver totalentrepriser, er pengene ikke det eneste der bliver stillet krav om i udbudsmaterialet. Det er selvfølgelig rigtigt at vi i totalentreprisen ikke nødvendigvis har kontakt med en projekterende landskabsarkitekt, så der er en vis oversættelse via totalentreprenøren, men det er ikke noget vi har registreret som et stort problem,“ forklarer Gyrithe Saltorp og understreger at fordi Københavns Ejendomme bygger mange skoler og daginsti-
tutioner, er udearealerne altid en vigtig del af det samlede projekt. Prisgivet I totalentreprisen er der ofte begrænset kommunikation mellem projektets forskellige parter, og alt går gennem totalentreprenøren frem for fra f.eks. landskabsarkitekt og direkte til den udførende. Det er ifølge landskabsarkitekt Birgitte Fink en af totalentreprisens
helt store svagheder – det og så ‘røverne’. „Dårlige gartnere og entreprenører har kostet os utroligt meget arbejde. Bygherren vil have det billigste tilbud, og så er de ligeglade med f.eks. hvem totalentreprenøren har med som gartner. Selv om der naturligvis er dygtige og professionelle firmaer, er der simpelthen for mange brådne kar i branchen. Der er for mange af de der smårøvere som aldrig
ENTREPRISEFORMERNE ■ Totalentreprise betyder at kunden træffer aftale med én juridisk samarbejdspartner - totalentreprenøren som påtager sig både projektering, koordinering og udførelse af opgaven. Det er simpelt for kunden, og i modsætning til andre entrepriseformer ligger prisen fast når aftalen indgås. ■ Kundens alternativ er at hyre sine egne rådgivere og derefter vælge hovedentreprise eller fagentreprise hvor kunden eller hans rådgivere hyrer sine entreprenører. Denne fremgangsmåde er normalt mere besværlig og usikker for kunden, men giver mere kontrol over byggeriet, f.eks. fordi landskabsarkitekten selv kan føre tilsyn. GRØNT MILJØ 9/2011
ville få lov til at komme med i en fagentreprise. Jeg ville ønske at bygherre skulle oplyse hvilke hovedentreprenører der er prækvalificeret til arbejdet, så vi kunne diskvalificere dem, men nu er vi nødt til at arbejde med de ofte elendige totalentreprenører eller elendige firmaer som totalentreprenøren har valgt. Det er et kæmpeproblem for os,“ lyder det fra Birgitte Fink, og hun har ikke svært ved at nævne et dårligt eksempel. I foråret havde hun et projekt på et plejehjem hvor hun opdagede at der var grus i stedet for muld i plantehullerne. Der var blot lagt et få centimeter tyk lag muld ovenpå. „Da vi fik det hele op, viste det sig at han samlet set havde fyldt 30 tons grus i plantehullerne. Sådan en sag koster jo mange timer, selv om det ikke er os der betaler når det bliver opdaget,“ siger Birgitte Fink. Hos 1:1 Landskab er Jacob Kamp simpelthen stoppet med at gå sammen med andre totalentreprenører end de største eller firmaer de har haft gode erfaringer med. „Vi gider ikke mere for at sige det lige ud. Man er jo prisgivet. Vi tegner noget og fremlægger det over for bygherre, men så anlægger entreprenøren bare noget andet. Derfor sorterer vi nu meget grundigt i hvad vi går med i. Hvis vi er i tvivl om om vi kan
PRÆKVALIFIKATION AF UNDERENTREPRENØRER, TAK ! Birgitte Fint, landskabsarkitekt: „Man har faglig autorisation på el-arbejde, men det har man ikke for gartnerne. Det skal bygherre være bevidste om. Det er enormt ærgerligt for hele det grønne område at den laveste fællesnævner så ofte vinder. Det er væsentligt at fremhæve at det ikke bare er et problem at de dårlige underentreprenører, gartnere, koster os arbejde. Det værste er at bygherren simpelthen ikke får det produkt de betaler for og har krav på, fordi man ikke kan kontrollere alt - specielt ikke med jord og levende planter. Det ville kræve at bygherren var på pladsen rigtig meget af tiden og var med i planlægningen af arbejdet. Dernæst er det væsentligt at påpege at dette er også et problem med en hovedentreprise, hvor vi som rådgivere har lavet projektet. Men her hovedentreprenøren kan jo stadig frit vælge sine underentreprenører. Netop nu er det et problem at rigtig mange mener at det næsten ikke kræver nogen faglig baggrund at udføre et anlægsgartnerarbejde. Derfor kommer de med et uhyre billigt tilbud, men kan selvfølgelig ikke leve op
levere den faglige kvalitet som vi gerne vil, så siger vi ganske enkelt nej tak.“ Hjælper det grønne Fra den anden side af skrivebordet mener afdelingsleder Michael Pagaard i Kolding Kommunes Kommunale Ejen-
En underentreprenør havde fyldt alle plantehuller med grus og blot dækket med 5-10 cm muld ovenpå. Foto: Anders D. Holm. GRØNT MILJØ 9/2011
til de faglige betingelser når det kommer til stykket. Her ville det være guld værd, hvis bygherren ikke bare skulle prækvalificere hovedentreprenøren, men også 3-4 anlægsgartnere, som hovedentreprenøren derefter kunne udbyde projektet til. Anlægsgartnerfaget kræver principielt lige så meget som murerfaget. Og hvem ville sætte en ufaglært til at bygge et hus?“
domme at landskabsarkitekter og andre grønne folk skal sætte pris på totalentreprisen. „Jo mere jeg tænker over det, jo mere er jeg sikker på at totalentrepriser ikke er af det onde for landskabsarkitekter og de grønne fag. Udearealer ligger jo normalt sidst i byggeprocessen. Det betyder at hvis budgettet eller tidsfristen er overskredet, så er det næsten altid her der bliver skåret. Det grønne udgør på den måde et besparingspotentiale i en fagentreprise. Men sådan er det ikke i en totalentreprise. Der køber vi jo som bygherre et færdigt produkt. Så kan entreprenøren ikke sige at han har brugt for mange penge og er nødt til at skære i de grønne anlæg,“ forklarer Michael Pagaard. Han pointerer desuden at det som bygherre er en fordel at totalentreprisen giver flere vidt forskellige bud på hvordan en anlægsopgave kan løses. Ellers har bygherren kun én rådgivers vision. „Derfor giver det også mening for os at vælge totalentreprisen, jo mere kompliceret opgaven er,“ siger Michael Pagaard.
Hos både Kommunale Ejendomme i Kolding og Københavns Ejendomme lyder det at der er både 1- og 5 års-kontrol af det udførte arbejde, og at der typisk er ingeniører eller bygningskonstruktører til at vurdere den tekniske side af udbuddet og arkitekter til den æstetiske side. „Men hvis nogen vil snyde ved at lægge grus i plantehullet, så kan vi sige at det er en mangel ved projektet. Vi betaler jo ikke for at træerne ikke kan vokse,“ siger Gyrithe Saltorp. Uanset om du ser hovedentreprisen som en ven eller fjende, kan vi slutte af med to sætninger fra hjemmesiden www.bedstebyggepraksis.dk: „Det anbefales at arkitektonisk kvalitet ved udbud i totalentreprise indgår i underkriterierne med en passende vægt set i forhold til det konkrete byggeri - og afstemmes med øvrige underkriterier, herunder bl.a. pris, funktionalitet og driftsbelastning. Dette medvirker til at sikre at der opnås den arkitektoniske kvalitet som formål og beliggenhed tilsiger.“ lt 49
Stammen var hul og bestod kun af en ret tynd skal. Det tog kun to minutter at fælde det afdøde træ. Foto: Max Steinar.
Egen på Århusbakken takkede af
S
øhøjlandets ældste og mest kendte træ, egen på Århusbakken på Århusvej ved Silkeborg, er gået ud. Og blev fældet den 7. september. Træet havde sat knopper i foråret, men de sprang aldrig ud. Træet blev skønnet til at være mellem 400 og 1000 år. Man kan ikke bare tælle årringe for træet var hult. Den høje alder kunne måske været blevet endnu højere hvis det ikke var for placeringen kun få meter fra vejkanten med cykelstien på den anden side. Træet fik i sine høje alderdom lov at smage på både vejsalt og stabilgrus. Et billede fra 1900-tallets begyndelse viser at egen stadig var ved magt, selv om den allerede var hul. I 30’erne havde den stadig en stor krone. Til sidst var træet en ruin med enkelte store grene på en hul skal afstivet med barduner. Der blev også savet store grene af for at undgå ulykker. Det blev Morten Jakobsen
50
fra Silkeborg Kommunes entreprenørafdeling der til sidst fældede det døde træ. Det var efter eget udsagn med stærkt blandede følelser han trak saven i gang, mens en kran holdt fast i toppen. En del lokale borgere var mødt op og så med. Træet får nu lov til at formulde på stedet, bl.a. til gavn for de egetræer der står i en kreds rundt om det fældede træ og sandsynligvis er selvsået afkom. Kommunen vil til foråret dog også plante en ny - og 6-7 meter høj - eg på samme sted. En af myterne om det fæl-
dede træ er at det inspirede H.C. Andersen til at skrive eventyret ‘Fyrtøjet’. Som andre myter er den uden hold i virkeligheden, for eventyret blev skrevet før digteren besøgte Silkeborg i 1835, og dengang var træet formentligt heller ikke hult endnu. Træet blev også kaldt Albert Dams eg. Albert Dam var forfatter og boede på Århusbakken. Han fik i en drøm at vide at han ville leve lige så længe som han blev ved med at tale med egen. Derfor gik hver dag til træet, men tre gange blev han påkørt af en bil fordi han
efterhånden hørte og så meget dårligt. Efter den sidste påkørsel i 1970 lå han godt et halvt år i koma. Få dage før træet faldt, blev Dam hyldet med en bronzestol med inskriptionen ‘Tilegnet forfatteren Albert Dam 1880-1972’. Stolen der står lige ved hvor træet var, er doneret af billedkunstner Tonny Hørning. sh KILDER Jan Kjærgaard (2007): Den gamle hule eg ved Århusbakken. www.naturstyrelsen.dk. Max Steinar (2011): Den gamle egs endeligt. Skoven 10/2011. www.silkeborgkommune.dk. www.wikipedia.dk.
Mange lokale folk mødte op og så fældningen. Foto: Max Steinar. GRØNT MILJØ 9/2011
Flere penge til skov Revidering af grøn og vådområder plejestandard Med oplægget til den nye finanslov for 2012 er der afsat 159 mio. kr. over to år til 1600 ha nye statslige vådområder og 72 mio. kr. til 250 ha ny statslig bynær skov, oplyser Miljøministeriet. Det skal lægges oven i de midler der i er afsat i den tidligere regerings Grøn Vækst-aftale til 10.000 hektar kommunale vådområder og 800 ha ny statslig skov frem til 2015. De nye vådområder skal være med til at sikre at Danmark får et bedre miljø og kan overholde EU’s vandrammedirektiv. Samtidig kan de være med til at opsamle regn under skybrud og gavne biodiversiteten, lyder det fra ministeriet. I finansloven er der endvidere afsat 210 millioner kr. til pleje af græs- og naturarealer, primært i Natura 2000-områder. De i alt 441 mio. kr. til nye vådområder, ny skov og pleje stammer fra midler fra landdistriktsprogrammet der endnu ikke er brugt på grund af forsinkede naturplaner.
GRØNT MILJØ 9/2011
Vi har to officielle plejestandarder, og de er begge to ved at være saneringsmodne. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe for at lave et nyt fælles fagligt værktøj til beskrivelse af grøn pleje. I gruppen deltager Kommunale Park- og Naturforvaltere, Skov & Landskab og Danske Anlægsgartnere. Skov & Landskab står bag den ene plejestandard, ‘Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder’ fra 1998. Danske Anlægsgartnere står bag ‘Pleje af grønne områder’ der oprindeligt er fra 1989 med seneste udgave fra 2003. Ideen er at høste erfaringer fra de seneste 13 års udbud hvor kommuner, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Vejdirektoratet har arbejdet med beskrivelser og udbud af grønne driftsopgaver. Håbet er at forbedre beskrivelserne og at få flere til at bruge den samme faglige termologi. Det ventes at projektet færdiggøres på to workshops i efteråret 2011 og præsenteres næste forår.
51
Vredne former, rustede flader og mosaikker Metalco viser med utallige former, overflader og serier det ekspansive marked i byrumsinventar Af Henrik Ward Poulsen
I
nventar til byrum er ikke bare tilfældige møbler der skal skæmme så lidt som muligt. Det er design der skal være funktionelt og urbant i sig selv, men som også kan gøre et byrum smukkere. Denne tankegang har præget de senere års store udvikling inden for inventar til udemiljøet. Det er sket i en periode hvor renovering af byrum fra trafikløsninger til opholdsrum har fejet hen over hele den vestlige verden. Resultatet er et stort og varieret marked. En af de interessante producenter finder man i det frodige Norditalien, lidt nordvest for Venedig. Her ligger den maleriske middelalderby Castelfranco Veneto. Byen og dens torve
og pladser emmer af historie, travlhed, handel og caféliv. Midt i byen hæver det gamle fæstningsværk sig omgivet af voldgraven og byens inderste ringvej. Indenfor i den gamle bys små gamle gyder er bilkørsel næsten forbudt, og man føler sig hensat til en helt anden tid og verden. I landsbyen Castelminio 5 km mod øst summer det også af travlhed og handel. Her finder man virksomheden Metalco. Navnet lyver ikke for der er tale om en virksomhed der forarbejder metal. En virksomhed med gade- og byrumsinventar som speciale. I løbet at de snart 27 år Metalco har eksisteret, er deres produkter opstillet mange ste-
Bænken Toso kan også fungere som cykelstativ.
52
der. Ikke bare i Italien, for produkterne eksporteres rundt til store dele af verden. I Danmark og Norge er det Mastellone - Projekt der forhandler de spændende produkter som man i de tykke produktkataloger kan finde over 2000 af. Vredne stålstænger Når Metalco designer byrumsinventar, går de ofte nye veje, med nye løsninger. Bænken Libre Torsion designet af Alfredo Tasca er et eksempel. Bænken har et organisk forløb der næsten virker som om den er vredet til en af den svenske kunstner Oscar Reutersvärds umulige figurer. Bænkens sæde og ryglæn består af runde stålstænger, hule eller massive. Bænken er forbavsende blød og behagelig at sidde på. Den er altid ren, for eventuelt skidt falder mellem stængerne som hurtigt tørrer efter regn. Den nærmest vedligeholdelsesfri bænk passer derfor fint til det danske klima - også fordi vi i vores somre normalt ikke får problemer med for hede rør. Piger i korte skørter får ikke grillet deres lår. Libre er faktisk en hel bænkserie. Og synes man bænkens
forvredne forløb er lige lovligt smart - eller vil man ikke ødelægge formens magi ved for mange gentagelser - findes den også i mere traditionelle modeller. En helt anden bænktype er kassebænkene der er massive og består af et granulat af marmor eller granit og derfor bliver meget tunge - og vanskelige at flytte. Det bastante udtryk kan fremmes med en overflade af terrazzo, altså slebet beton med farvet tilslag. En bænk eller plint kan let nå op på mere et halvt ton. En anden slags overflade er mosaiksten som bl.a. benyttes i stålbænken Gea, men der er også møbler af ren, slebet beton. Materialerne træ, beton, stål kombineres med stor fornøjelse, hvilket også er en del af baggrunden for de mange produktemner. Cortenstål i ny serie Metalco har brugt cortensstål til sine produkter i snart 15 år og har udviklet teknikken med en speciel overfladebehandling så den ubehandlede rustrøde overflade efter et par år ikke længere smitter af. Cortenstål er brugt i den nye serie Corten Style Collection. Her er
I bænkserien Gea kan man bl.a. få sædet udført i mosaiksten. GRØNT MILJØ 9/2011
Libre Torsion har et organisk forløb der næsten virker som Oskar Reutersvärds umulige trekant. Slåstængerne kan være i rustfrit stål eller malede. Billedet til højre er fra Mastellones - Projekts stand på Have & Landskab.
det gennemgående motiv udskårne blade i bukkede plader. Serien er meget bred i sortimentet. Man finder eksempelvis træhulsriste, affaldsstativer, bænke, stole, borde, afskærmning, pullerter og hegn. Affaldsbeholdere Affaldsstativerne hos Metalco er et helt kapitel for sig, og udvalget er meget stort. Nogle stativer passer ind i serier med bænke, cykelstativer, skilte
m.v., andre er ikke en del af egentlige serier, men passer fint ind i det øvrige sortiment. De fleste typer af affaldsstativer er forsynet med en bøjle, plade eller krans der forhindrer duer og andres dyrs direkte adgang til affaldet. De fleste affaldsbeholdere kan indeholde en hel del pizzabakker, gratisaviser og endda det løse affald uden at flyde over. Spændende om de danske forvaltninger - der normalt af
En meget velassorteret serie leveres i det rustrøde cortenstål. GRØNT MILJØ 9/2011
uransagelige årsager foretrækker meget små affaldsspande gad skele lidt til de store affaldsstativer så gader og stræder ikke nødvendigvis skal flyde med affald. I Italien er affaldssortering ikke bare noget man gør under køkkenvasken. På stationer, i lufthavne og i gader og stræder står der stativer til affaldssortering i papir, brændbart og plast- og glasflasker. Skismaet mellem synlighed og diskretion i gadebilledet er et dilemma, men man kan komme langt med godt design og en god placering. Et såkaldt terrorsikkert affaldsstativ er også sat i produktion. Stativet er lukket i to sider og åben på de øvrige to. Derved bliver konsekvensen af en eventuel sprængning begrænset, da trykbølgen vil tage den letteste vej, nemlig ad de åbne sider. Serier der kombineres De enkelte designs er ofte en del af en serie som det f.eks. gælder Libre-bænkene. Men serierne går videre og kan også omfatte mange forskellige typer af inventar. Et eksempel er Metalcos totalløsninger for busstoppesteder. Her er der flere serier med læskur, bænke, affaldsstativer,
cykelstativer og informationsstandere. Serierne er kompatible med andre serier. Man kan f.eks. sagtens møblere en plads ved at bruge elementer fra en stoppestedsserie. Fleksibilitet er en anden stærk tendens. De enkelte funktioner blandes mere og mere i fleranvendeligt inventar. Et eksempel er bænken Toso som også er et cykelstativ. Også belysning integreres mere og mere i inventaret, som regel med LED-lys. Krukker og kummer Blomsterkrukker og -kummer er også en del af den samlede produktion. Krukker og kummer fremstilles ofte i beton, stål eller træ. Her er ikke bare tale om runde eller firkantede enkeltstående kummer. Serien Flo er blomsterkummer i en stram organisk form der bygges sammen af flere ensartede elementer i varierende højder. Formen og de forskellige niveauer giver en levende og spændende oplevelse, og udbygger kummens rummelige virkning. ❏ KATALOGER www.mastellone.dk. SKRIBENT Henrik Ward Poulsen er anlægstekniker i Ringsted Anlægsgartnerfirma. Han var med da Mastellone - Projekt arrangerede besøg hos Metalco.
53
Minivådområder der renser drænvandet Et minivådområde er et lille kunstigt vådområde beregnet til at fange næringsstoffer fra landbrugets markdræn før de ender i vandmiljøet. Samtidig kan de skabe værdifulde biotoper. Både landbrug og miljø tog derfor et både lille og stort skridt fremad da Hedeselskabet 11. oktober indviede et nyt minivådområde på Birkelse Hovedgård i Nordjylland. Et minivådområde kræver ikke de store omkostninger, og det fylder kun 300-1000 m² afhængig af oplandets størrelse, jordbunden og dyrkningsintensiteten. Indtil videre har testforsøg og fuldskalaanlæg vist gode resultater både hvad
angår stofomsætning, flora og fauna og hydraulisk kapacitet. Det nordjyske anlæg skal sammen med tre andre anlæg dokumentere minivådområdernes effekt og samtidig bruges til at teste forskellige anlægsmetoder og materialevalg. Ud over Hedeselskabet støttes udviklingen af minivådområderne af EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FødevareErhverv, Plan-Danmark, Naturstyrelsen, Kolding Kommune, godsejer Jørgen Christian Skeel, SaintGobain Weber A/S og Dalgas Innovation. Man kan læse mere om projektet på www.minivådområder.dk.
Minivådområdet på Birkelse Hovedgård. Det forreste bassin er et sedimentationsbassin, bl.a. med en beplantet filterzone.
Millioner til grønne arbejdspladser
Parkarbejdere fjerner træer og grene der er bukket under for den tunge sne. Efterårsløvet er endnu ikke helt faldet. Foto: Seth Wenig/AP
New York mistede 1500 træer i snestorm Den amerikanske nordøstkyst fik højst usædvanlig snestorm sidst i oktober. Der var ikke bare meget sne med op til 81 cm. Med en temperatur omkring frysepunktet var det en våd og tung tøsne. Den lagde sig på grene og kviste i tykke lag, bl.a. fordi det meste efterårsløv stadig sad på træerne. Det var mere end mange træer i skove, gader og parker kunne klare. Alene i New York City var omkring 1500 træer så medtaget at de måtte fældes helt, mens andre blev beskåret til ukendelighed. Alene i Central Park hvor op mod syv cm sne lå tungt på grenene, regner man med at nå et tab på 1000 træer når oprydningen er ovre. Det er ti gange så mange 54
som under orkanen Irene for to måneder siden. Problemet med at klimaskaderne forværres når træerne ikke har tabt løvet endnu, kendes også fra oktoberstormen i Danmark i 1967. Den medførte et voldsomt stormfald fordi stormens træk i træerne blev langt større end ellers på grund af bladene. I USA slog snestormen alle rekorder for snefald i oktober. Den efterlod også millioner uden strøm og 11 døde. Den specielle klimatiske situation skyldes et højtryk over det sydøstlige Canada som drev kold luft mod syd samtidig med at der kom fugtig luft fra atlanterhavskysten sydfra. KILDE. The Guardian 31.10.2011. www.guardian.co.uk.
Regeringen har reserveret 280 mio. kr. til grøn udvikling og nye grønne arbejdspladser i landdistrikterne. Det skal ske inden for bl.a. miljøteknologi, grøn infrastruktur, fødevareproduktion, naturgenopretning, natur- og kulturturisme, herunder bedre adgangsforhold til naturen. „Landdistrikterne kan byde på masser af naturoplevelser for både danske og udenlandske turister. Og naturturismen kan bidrage til at skabe arbejdspladser i områder af Danmark hvor der er hårdt brug for dem,” siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter. Pengene, der kommer fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram, skal medfinansiere kommunernes og regionernes egne indsatser
Det er ikke kun havet der stiger At havspejlet stiger, forudses af bl.a. FN’s klimapanel. Men lokalt skal man også tage højde for andre faktorer der bevæger jordskorpen. Og i Danmark spiller det stadig en rolle at landet hæver sig efter istiden, og det kompenserer delvist for havstigningen, oplyser statsgeolog Jens Morten Hansen i Ingeniøren 21.10. 2011. Landet hæver sig dog kun i den del af Danmark der ligger nord for en linje fra Vestjylland til Sydsjælland.
ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 9/2011 MASKINER Bols Forstplanteskole, 28 Brdr. Holst Sørensen A/S, 56 Engcon Nordic AB, 13 Flex Trading A/S, 43 H.A. Fog A/S 39 HCP Danmark A/S, 35 H.G. Enemark, 55 Hako Danmark A/S, 15, 57 Helms TMT-Centret A/S, 39 Ketner Outdoor, 9 MaskinhandlerIndkøbs., 51 Nicolaisen & Larsen A/S, 45 Safetrack, 13 Stihl, 7 Svenningsens Maskinforr., 29 Sønderup Maskinhandel A/S, 23 PLANTER & JORD Birkholm Planteskole A/S, 33 DSV Transport, 19 Hjorthede Planteskole A/S, 22 Johansens Planteskole, 2 Leopolds Rullegræs, 3 Lynge Naturgødning, 2 P. Kortegaards Planteskole, 2 RGS 90, 60 Sitas A/S, 28 Solum Dansk Jordforbed., 23 Verver Export, 51 Vognmand Kold, 3 INVENTAR & BELÆGNING Fokdal Springvand, 59 CPH DK, 43 Starka, 41 ENTREPRENØR & RÅDGIVER Henrik Ravn Træpleje, 43, 59 Krogh & Molin, 2 K&S Treecare, 59 Landskabsværkstedet, 32 OK grøn anlæg A/S, 47 P. Malmos A/S, 2 Plantefokus Svend Andersen, 59 Skælskør Anlægsgartnere A/S, 2 Sven Bech A/S, 59 FAG & UDDANNELSE Biovidenskabelige Fakultet, 19 Erhvervsakademi Sjælland, 14 Jordbrugets Udd.Center, 55 Roskilde Tekniske Skole, 33 Selandia CEU, 35 STILLINGSANNONCER HedeDanmark, 58
GRØNT MILJØ 9/2011
Danske Anlægsgartnere
ANKENÆVNS-NAS En af de fordele man som forbruger har når man handler med et medlem af Danske Anlægsgartnere, er at ydelsen er omfattet af ankenævn og garantifond. Det betyder at ‘Håndværkets Ankenævn’ kan behandle en klage fra en utilfreds kunde som ikke har kunnet forliges med den virksomhed som har udført opgaven. Dersom virksomheden af nævnet er blevet pålagt at udbedre fejlen eller give afslag i prisen, og dette ikke sker, går Danske Anlægsgartneres garantifond ind og dækker forbrugernes tab. De tvister som kommer for nævnet, handler typisk om pris eller kvalitet. Håndværkets Ankenævn blev oprettet som følge af et lovinitiativ i Fogh-regeringen hvor man ønskede at sikre forbrugerne bedre mod fusk og dårligt arbejde ved at oprette godkendte ankenævn hvor forbrugere kunne få behandlet deres klage. Politisk havde man en god sag, idet pressen i de travle år med økonomisk opsving bugnede med historier om dårligt håndværkerarbejde. En sideeffekt som passede økonomiministeren svært godt, var vist også at lægge en dæmper på udgifterne til domstolene som hidtil havde behandlet sagerne. Nu fire år efter begynder vi at se effekten af at have de godkendte ankenævn. Klagerne får en professionel behandling, så det er jo godt nok. Men hvis man går ind og ser på hvem som betaler, så falder det hurtigt i øjet at mange af de sager som behandles i nævnet, vedrører virksomheder som ikke er medlem af de organisationer som står bag ankenævnet og bidrager økonomisk. Alene i 2011 har udgifterne til behandling af sager for ikke-medlemmer været to tredjedele større end indtægterne. Så kunne man jo blot beslutte at nævnet ikke vil behandle sager for ikke-medlemmer? Nej, det kan man ikke for den offentlige godkendelse er betinget af at man behandler sager for ikke-medlemmer. Godt nok betaler ikke-medlemmer for sagsbehandlingen, men taksterne er fastsat af det offentlige, og de dækker som sagt kun en tredjedel af de reelle udgifter. Hvem betaler i sidste ende? Ja, der er kun én - og det er forbrugeren. Det er ydermere konkurrenceforvridende, idet godkendte, seriøse firmaer bliver nødt til at indregne denne omkostning i forhold til kunden, mens de useriøse blot kan vente og se om der bliver en sag. Hvis der gør, så slipper man to tredjedele billigere. Det hænger selvsagt ikke sammen, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Danske Anlægsgartnere agter at tage denne sag op med det politiske apparat så vi kan få balance i tingene.
H.G. ENEMARK A/S ENEMARK GRUPPEN
Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj
www.hg-enemark.dk e-mail: hge-enemark.dk
■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. ■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel- og benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner ■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler.
Ole Kjærgaard, landsformand
www.dag.dk VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER
GRØNT MILJØ 9/2011
55
Poplerne skal ind i skoven Behov for biobrændsel kan skabe en rigtig ‘poppelbølge’, men skovfolk efterlyser viden
21-årige popler af poppelklonen OP42 i en skånsk skov. Den optimale omdriftsalder er formentligt 5-10 år frem. Der er stor forskel på de enkelte træer selv om de er genetisk ens. Foto: Bjørn Humble Hedegård.
P
opler kan blive en ny central træart i skovdyrkningen. Det skyldes det stærkt stigende behov for biobrændsel som bl.a. kan opfyldes med hurtigtvoksende træarter. Til dem hører i høj grad poplerne med deres hurtige start og korte omdrift på kun 20-30 år. Det kan give skovbruget et nyt perspektiv efter mange års svigtende efterspørgsel på skovbrugets basisprodukter, skriver Esben Møller Madsen, Palle Madsen og Ulrik Braüner Nielsen i fagbladet Skoven. Poppeltræ kan ikke bare bruges til biobrændsel, men også til cellulose, emballage, krydsfinér, interiør og snedkerarbejde. Og i skovdyrkningen er poplerne billige, hurtige at etablere og kan bruges som både renbestand, forkultur og udfyldning i ukomplette foryngelser. Derfor har der også været flere tilløb til ‘poppelbølger’, men der har aldrig etableret sig et marked for poppeltræ. Biobrændslen kan være den faktor der gør forskellen og skaber markedet. Man skal dog tænke sig godt om før man satser stort på poppel, advarer Madsen, Madsen og Nielsen. De savner mere erfaring med at dyrke poppel, bl.a. i forhold til etablering, tilvækst, jordbund, omdriftsalder, bevoksningsbehandling, fældningstidspunkt tørring og stødskud. Og fremfor alt skal der være nogle flere kloner at vælge imellem. I dag er kun to kloner god-
kendt til forstlige formål i Danmark. Mest brugt er ‘OP42’ der er en klon af artshybriden Populus maximowiczii x P. trichocarpa. Den anden er ‘Muhle-Larsen’, en klon af P. Trichocarpa. Danske forsøg viser at OP42 stadig klarer sig fint i forhold til nye kloner. Det melder Skov & Landskab der med projektet ‘Poppel i skovrejsningen’ også vil samle viden om poppel og etablere demonstrationsforsøg. I det svenske forskningsinstitut SkogForsk har man i 20 år arbejdet med nye kloner. Erfaringen er bl.a. at mange nye kloner starter stærkt, men kan falde fra og helt havarere. Der er desuden stor variation i klonernes tilvækst, lige fra 3 til 10 ton tørstof/ha/år. Det er mindre end flere nåletræer, men poplernes styrke er deres hurtige start og korte omdrift. Det er også derfor de er så gode som forkultur og ammetræ. Man kan i dag få arealtilskud til biomasseproduktion på landbrugsjord i Danmark med omdrift i op til ti år. Det favoriserer de korte omdrifter i pil og poppel i forhold til omdrifter der nok vil være økonomisk optimale. Årsgrænsen og dermed tilskudsmulighederne er reguleret af EU-regler som dog fortolkes forskelligt i f.eks. Danmark og Sverige. sh KILDE Esben Møller Madsen, Palle Madsen, Ulrik Braüner Nielsen (2011): Poppelstatus - hvad vi ved og ikke ved om poppel! Skoven 10/2011.
Rydder sneen hurtigt og effektivt Husqvarna har lanceret sneslyngerne ST 268 / 276 EPT til professionelle. Det er kraftige bæltedrevne maskiner med hydrostatisk gearfri transmission, servostyring og svingfleksibilitet. De er udviklet til bl.a. at rydde skråninger og indgange til sportsarenaer og hospitaler.www.husqvarna.dk. 56
GRØNT MILJØ 9/2011
GAMLE NYHEDER 75 år siden NOK AF GULDREGN OG SYREN „Da der for et par år siden var tale om at få det gamle bassin bag ved Frederiksberg Slot genfremstillet efter at vandværkets dispositioner havde gjort dette muligt, kunne man selv fra højtkultiverede mennesker høre udtalt tvivl om det rigtige i at fjerne de grupper af guldregn og syren som på det brutaleste ødelægger den prægtig virkning på dette sted. Som om vi ikke har blomsterbuske nok her hvor der næppe findes een have blandt hundrede der ikke har både guldregn og syren medens vi ingen andre steder i byen eller dens omegn har mulighed for at fremstille et stå stort og veldimensioneret haverum, tilmed i de bedst mulige omgivelser, som der her er tale om.“ (E. Erstad-Jørgensen, Havekunst, 1936).
50 år siden PERGOLAER OPLEVER RENÆSSANCE „Pergolamotivet oplever i disse år en renæssance, idet det synes i særlig grad at harmonere med moderne bygnings- og havearkitektur. Ofte søger man i dag bevidst at gøre haven til et ude-rum, der bogstaveligt er en del af boligen, og pergolaer eller pergolaagtige konstruktioner er særdeles velegnede hjælpemidler til at knytte forbindelsen mellem haven og den egentlige bolig (...) Havearkitekt J. Palle Schmidt har tegnet den særdeles utraditionelle pergola på det ene billede. Den er et eksempel på, hvorledes et gammelt motiv stadig kan fornys og tilpasses moderne smag.“ (E.D. i Anlægsgartneren, november 1961). Pergolaen J. Palle Schmidt tegnede. I Anlægslægsgartneren (1961) tilføjes: „Løvgang er det danske ord for pergola, og det er jo netop hensigten med pergolaer at skaffe skygge og læ ved brug at vore mange dejlige slyng- og klatreplanter - også her i haven ved Krogerup højskole.“
25 år siden KVALITETSSIKRINGEN INDFØRES „Formålet med kvalitetssikringen og den systematiske vedligeholdelse er naturligvis at forebygge mangler, dels i anlægsfasen, dels i brugsfasen. Konstateres alligevel mangler ved 5 års eftersynet, ja, så træder byggeskadefonden til. Sammen med de nye normer for anlægsgartnerarbejde er kvalitetsreformen et skridt på vejen til at forbedre rammerne for handel med anlægsgartnerarbejde. Overskueligheden er bare ikke blevet større, og det er særdeles uheldigt. Kun eksperter kan efterhånden overskue en større handel.“ (M. Nielsen, S. Holgersen, Grønt Miljø, december 1986).
GRØNT MILJØ 9/2011
10 år siden BYTRÆARBORETET INDVIES „Bytræarboreret er navnet på en ny plantesamling med foreløbig 400 træer fordelt på 100 arter af typiske bytræer og træer der måske har en fremtid som bytræer. De fleste træer til byformål kommer fra ret få slægter, bl.a. Acer, Aesculus, Fraxinus, Populus, Quercus, Robinia, Salix, Tilia, Crataegus, Malus og Sorbus der alle er med i det nye arboret. Bytræarboretet, der blev indviet den 28. september...“ (Grønt Miljø, december 2001).
57
58
GRØNT MILJØ 9/2011
GAMLE NORMER PÅ
www.grontmiljo.dk Plant & Plej. Plantgruppens klassiske og basale paradigma fra 1975. Generel vejledning i plantning. Plantgruppens praktiske råd fra 1984. Normer for anlægsgartnerarbejde. Anlægsgartnerforeningens faglige normer mv. siden den første i 1962. inkl. ‘Pleje af grønne områder’ fra 1989. Man kan dog ikke se de normer der nu er gældelde.
&
%%%"$ "$"$ "#! ##
$" '( !$! # "(! ###! !" "!'
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90
Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse Fax: 59 18 69 77 www.ks-treecare.dk E-mail:
[email protected]
Regnbedet er en af måderne at bruge regnvandet ‘intelligent’ på.
Haveselskabet vil anvise intelligent brug af regnvand
H
aveselskabet iværksætter nu et fireårigt projekt om ‘intelligent brug af regnvand’. Formålet er at nedsætte risikoen for oversvømmelser og samtidig gøre regnvandet til en ressource til gavn og glæde i private haver og grønne områder. Villum Fonden støtter GRØNT MILJØ 9/2011
projektet med et større millionbeløb, mens det rådgivende firma Niras skal stå for projektets tekniske udførelse „Vi mener selv at det er et epokegørende projekt fordi vi kan pege på samlede løsninger på tværs af forvaltninger og faglige skel som samtidig
Østerled 28 4300 Holbæk Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 www.fokdalspringvand.dk gør borgerne til aktive medspillere i at få løst de meget store udfordringer med håndtering af ekstrem regn,“ siger Haveselskabets direktør, Ole Münster, direktør i Haveselskabet der i forvejen har etableret et samarbejde med Miljøministeriet for at afdække muligheder og barrierer. I projektet skal man undersøge effekten af og omkostningerne ved intelligent brug af regnvand i private haver. De konkrete løsninger kan f.eks. være grønne tage, regnbede og regnvandskanaler, vandgennemtrængelige belægninger, vandopsamling i tanke og nedsivning via faskiner. Ud over at skabe dette overblik vil man oplyse og motivere haveejerne og demonstrere i 1:1 hvordan de skal gøre. Endelig vil man udarbejde en national handlingsplan for intelligent brug af regnvand for at skabe politisk debat. Første skridt i Haveselskabets regnvandsprojekt er at finde kommuner der vil være værter for de konkrete demonstrationsprojekter i udvalgte haver. sh
Svend Andersen
Professionel træ- og planterådgivning
Din direkte vej til faglig sparring og udvikling.
Tlf.: 30 32 72 33 www.plantefokus.dk
59
Al henvendelse:
[email protected].
Sorteret Magasinpost ID-nr. 42217
60
GRØNT MILJØ 9/2011