No title

Digitized by the Internet Archive in

2011 with funding from University of Toronto

http://www.archive.org/details/panamacanaleni1900molt

Profil af Canalen(d.l.Mail91L)

hiwrr.lqr.iiimni/iTtorrttiqrl'

(Gold

'

-11,11

1

:

PANAMA-CANALEN

I

1912

c. p.

o.'moltke

PANAMA- C AN ALEN I

1912

KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG MDCCCCXII

COPYRIGHT

1912

BY GYLDENDALSKE BOGHANDEL, NORDISK FORLAG

F

\CflZ

KJØBI

NHAVN

PORLAOSTRYRKBRIB1

Herr ETATSRAAD H.

N.

ANDERSEN

DIRECTEUR FOR ØSTASIATISK COMPAGNI

TILEGNET MED OPRIGTIG HØIAGTELSE AF

FORFATTEREN

INDHOLDSFORTEGNELSE Side

Forord

I

Indledning I.

II.

V 1

Beskrivelse af Canalen

9

Canalens Vandforsyning, Sluserne, Dæmningen og Afløbsreguleringen

17

III.

Canalens Belysning

IV.

Canalarbeiderne

til

Natseilads

31

32

V. Climatiske og Sanitaire Forhold samt sanitaire Bestræbelser paa

Canalzonen

44

VI. Commissariatets VII. VIII.

Omsætning

65

Culebragennemskæringen og Jordskred og Jordskælv Canalens Forhold til Skibsfart og Handel

67 73

IX. Forskellige Canalrouter og Canalprojecter I. Clayton-Bulwer Tractaten mellem England og de Forenede

Tillæg

Tillæg 1901

Tillæg

II.

Hay-Pauncefote Tractaten,

afsluttet

Tractat afsluttet den 18.

den

19.

April 1850

113

Stater afsluttet

mellem England og de Forenede III.

104

den 18de November

Stater

119

November 1903 mellem Re-

publikken Panama og de Forenede Stater

121

Tillæg IV. Constantinopel Overenskomsten af 29. October 1888

vedrørende den

fri

Beseiling af Suez-Canalen

132

ILLUSTRATIONER OG KORT Anbragt paa Forsiden af Bindet. Canalens Profil og Kort over Canalzonen. S.

I

8.

Profil af

Gatun Dæmningen.

26. Tværsnit af Sluserne.

33.

Gamle Franske Vogne

„

34. Sporrlytter.

„

38.

til

Transport af udgravet Materiale.

35. Sporflytning ved Haandkraft.

„Concrete" Formene (Staastilladser)

til

Slusemurens Bygning

i

Gatun

Slu-

serne, Juni 1911. „

39.

Kraner og Blandingsappater

40.

Blandingsapparat

41.

Forme

42.

Luftbaner

Bygning

til

til

til

Fabrikation af „Concrete".

Fabrikation af „Concrete".

af Slusernes Fyldetunneler.

Transport af „Concrete".

der vander en Groft

51. Arbeider,

„

til

med Petroleum

udrydde Mosquito'er.

for at

55.

Hinduiske Arbeidere ved Canalen.

56.

Hospitalsbygninger ved Ancon.

58.

En Gade Byen Panama, da Amerikanerne overtog Canalzonen. Den samme Gade Byen Panama, efterat Amerikanerne havde renoveret den. Hotel Tivoli ved Panama med Udsigt over Stillehavet. Panamacanalen ved Empire som Franskmændene efterlod den til Amerika-

59.

i

i

„

62.

„

67.

„

68. Culebrapasset Profil ved Gold Hill.

nerne.

70.

En Dampskovl som er bleven Gold

delvis begravet ved et Stenskred norden for

Hill (Culebrapasset).

„

100.

Kort over de Forenede Stater

.

105.

Kort o\cr nogle

at

med Angivelse

af danskfødt Befolkning

i

hver

de vigtigste Canalrnutcr.

Anbragt paa Bag8lden af Bindet. Nogle

gennem Panamacanalen.

;if

\erdens

Summer

i

1

9

I

2 og mulige Routcr

FORORD.

Vedmed

forelægge Offentligheden de følgende Optegnelser

ledning

at

at

til

Panama Canalen som Hovedæmne

om

mærkninger

dem med

introducere

det Synspunkt,

rinder jeg

An-

nogle orienterende Be-

hvorunder mit Arbeide er

fremkommet. Angaaende de jeg

fleste af

de her behandlede

Æmner

Sagkundskab. En selvstændig Analyse af de

savner

ame-

officielle

rikanske Meddelelser, paa hvilke det her nedskrevne er nøjer derfor

agtig grundlagt,

som min sætte

officielle Stilling

Amateuren

i

udelukket og det saameget mere, mulig kunde virke

i

Retning af

Baggrunden og give en Analyse

Haand en Vægt, som den

i

fra

at

min

Virkeligheden ikke fortjener.

Fremstillingen af de forskellige Phaser af Canalbygningen,

og hvad dermed staar Gengivelse

hvad

et

af,

i

Forbindelse, er derfor en slet og ret

hvad amerikanske Beretninger indeholde,

omtrent 4aarigt Ophold

i

og,

de Forenede Stater har

belært mig om.

Tvinges jeg saaledes af Omstændighederne

til

at

drage

Læseren ind paa væsentlig amerikanske Synspunkter, sker C. P. O. Moltke: Panama-Canalen

i

1912

,

1

II

det dog samtidig

med

velberaad Hu, og da særlig forsaavidt

Betragtningen af Canalens Betydning angaar. I

Henseende forekommer

saa

det

mig

naturligst

be-

at

gynde med Begyndelsen og ikke ved Enden. Begyndelsen er her de

Canalen stodende Lande og ikke mindst det Land,

til

som har bygget Canalen, nemlig de Forenede

Hvor-

Stater.

Forhold ere her overfor Panamatangens

ledes Stemning og

Gennemskæring og den derved dannede Soroute turde være af

nok saa

Hensyn Det

stor Vigtighed

som en Verdens Betragtning med

Canalens Fremtid.

til

hvad

er,

jeg betegner

kommet endnu. Tiden

som Enden, og Enden

er ikke inde

til

at anstille

er ikke

Betragtnin-

ger over Canalens Virkning paa Verdens Handelen; det vilde

kun

fore

til

Derimod har

ganske værdiløse Gisninger.

anset det for nyttigt at træde de økonomiske

jeg

Forhold paa

den vestlige Halvkugle nær under Øjne og da navnlig fremdrage en

Udviklingsbestræbelser

Del

Dato,

nyere

af

at

væsentlig af panamerikansk Beskaffenhed.

Mange

Bestræbelser ere ganske uafhæn-

af disse nyere

gige af Canalens Bygning,

kanske Bevægelse bringe

et

i

sin

som

for

Helhed med det Formaal

intimere politisk og commercielt

Fristaterne

og de romansk-amerikanske

senere Aar tager denne Bevægelse

men den blev

til

Exempel den panameri-

vilde

bestaa og Fortsættes,

vel

selv

at tih

.

Samkvem mellem Republikker. paa

Sigte

om

(

I

de

analen,

('analen

ikke

Virkelighed.

Andre Phenomener, som de sydlige

Fristater

i

nadas

III

voldsomme økonomiske Opsving samt den gradvis fremadskridende Udvikling af de central- og sydamerikanske Republikker, have til

at tage

veielse.

i

de respective Egne

at

Energimængder

Udvidelser af deres Handelsomraade under Over-

denne Henseende er det nu mellem Canada og

I

visse af de britisk-vestindiske

værd

frigjort

Øer

projecterede Toldforbund

fremhæve.

Endelig har

vi

som

Initiativer,

de under directe „Canalimpuls" fremkomne

for

Exempel Indarbeidelse

af

Dampskibsrou-

mellem Amerikas Atlanterhavs- og Stillehavskyst gennem

ter

Canalen.

Hele den saaledes med

eller

uden „Canalimpuls" dels

spirende dels allerede blomstrende Energiomsætning paa det

amerikanske Fastland vaagnen, hvoraf

i

hele sin Udstrækning betyder en

Panama Canalens Bygning kun

Udtryk, samtidig med,

at

Op-

er et enkelt

det forplanter sin Virkning vidt og

bredt.

Ofte

vil

denne Virkning maaske vise

kaldt ved en Illusion delse;

men

bære

sin

det

i

om Rækkevidden

af

Canalens Indfly-

saa Tilfælde nedlagte Arbeide

Frugt,

thi

være frem-

sig at

vil

der mangler endnu saare

dog kunne

meget

i,

at

Amerika som Helhed er forsynet med de fornødne Midler til

en inter-amerikansk Handelstrafik,

og der kan arbeides

længe, inden tilfredsstillende Betingelser foreligge herfor. Hele dette Arbeide drives

om,

at Stillehavet

nu delvis fremad under Bevidstheden

og Atlanterhavet

om

kort Tid

vil

blive for-

bundne med hinanden tværs over det amerikanske Fastland.

IV

Hvad kommer

man

hvorfor gør

Cuba

det

kan man spørge exempelvis;

ved,

om

der Forhaabninger

sig

Virkningen af

den ny Søvei, og hvorfor uddyber man der Havne med denne

Øie? Svaret herpaa

for

Cubas Havne burde

er:

allerede for

lang Tid siden have været uddybede, ganske afset fra Cana-

og naar det omsider sker nu, er der kun Grund

len,

være

tilfreds

hermed,

thi

selv

om

som

det øvrige Amerika,

vil

hvad der kan

alt,

Opvaagnen

uoverskuelig og kan regnes

romanske Energier - -

til

til

Omsætning

lette

civilisatoriske

Amerikas Vedkommende er

en af vort Aarhundredes største

— antagonistiske

af angelsachsiske

som de

ere

at sige,

vidt

i

at selv

min Forventning

om Panama

om denne

Udvikling

Canalen Dagen

Arbeide dog ikke have været forgæves,

været

og

deres Op-

i

Fuldforelse skulde blive tilintetgjort, vilde det deri

som en

Virk-

udgør en af de interessanteste Factorer.

Jeg gaar saa

som

for

Den

Sammenknytningen

Erhvervelser, hvori

rindelse

Cuba vaagner

og med den samtidige Opvaagnen

indenfor og udenfor Canalrouten. ning af denne

at

der er Brug nok for gode Havne,

disse lades uberørte af Canaltrafikken.

der blive Brug for

til

Loftestang

til

at forene,

hvad

thi

hidtil

det

efter sin

ned:

havde

saa godt

tjent

som

har

adskilt.

Philip den

2den standsede det allerede under hans

gering gærende Canalproject tigere britiske

at

An^st

tor, at

Flaade skulde forhindre

ham

den stadig i

at

n

blive ude-

lukkende Herre over Canalen. Han nærede derhos Bekymring for, at de

spansk-amerikanske

Besiddelsers

Rigdomme

V ved en Canalroute Magter,

med

og

sit

i

Geistlige,

Ord: „Hvad skille,"*)

kunde

let

Dilemma

der

Gud

hjalp

blive

Fordel ogsaa for andre

til

han

raadførte

ham ud

med

af det

har sammenføjet, skal

som bekendt

sig

intet

Skriftens

et

Menneske

ad-

og hermed opgaves da Canal Bygningen dengang.

Siden den Tid er Verden gaaet noget frem. England har ikke næret, eller har

Betænkelighed ved trol

til

der

i

hvert Fald ikke kunnet ytre

i

overlade Canalens Bygning og Con-

at

de Forenede Stater, og disse have, uvidende første Linie

berige sig

vil

—

bygge Canalen paa egen Bekostning, for

Menneskeheden, men

Opgave, der

tilfaldt

dem, og

om hvem

ved Handel paa de

spansk amerikanske Besiddelser, ikke taget

Gavn

nogen

fordi

ganske

de

tidligere

Betænkning

i

følte

ikke

vist

det

at til

som en

desuden denne Opgave

fordi

medførte væsentlig strategiske Fordele. Derfor er Canalen

et

rikansk Kraftopvisning

Formaal, der

i

deri

Kong

fra

med

et

overveiende egoistisk politisk

anden Instans kommer dem

drage Nytte heraf;

dem

amerikansk Foretagende, en ame-

men

tilgode,

der er næppe nogen,

det Synspunkt,

som gjorde

sig

som

der kan

vil

hindre

gældende

for

Philip.

Washington, D. C, Mai, 1912.

*)

skilt,

føre

Ifølge en

anden Version var det Foreningen

der blev fremstillet for den bigote til

de frygteligste Ulykker.

af

de

to

Have, som Gud havde ad-

Konge som en ugudelig Handling, der kunde

INDLEDNING.

Løbet af Efteraaret 1911

I

Panamacanalens

viste det sig, at

medmindre uforudsete Hindringer skulde tilkunde paaregnes at være naaet omkring September

Fuldforelse,

støde,

1913, det

vil

sige,

omtrent halvandet Aar før den oprindelig

fastslaaede Dato for Aabningen, nemlig

Aarsagen

hertil

Organisation,

Januar 1915. var den stadig forbedrede Arbeidsmethode og 1ste

d.

som de amerikanske Ingenieurer

Skridt havde indført, og det blev mig ved

Skridt

for

Begyndelsen af

fuld Gang, den tørre Aarstid, som omfatter Maanederne Februar, Marts og April paa Panamatangen, vilde Aar være den sidste Leilighed, som tilbødes mig til under

1912

klart,

at

skulde jeg se noget af Arbeiderne

maatte det være snart;

i

thi

i

de gunstigste Omstændigheder

at

naa dette Maal.

Vintermaanederne December og Januar vare forskellige af mine Bekendte vendte tilbage til Washington efter Besøg paa Tangen med særdeles opmuntrende Meddelelser om deres I

Oplevelser der, og jeg besluttede mig da rigsministeriets

Bemyndigelse

til

til

at foretage

at

søge

Reisen

i

UdenMidten

som beredvillig blev mig givet. Den 17de Februar, 1912, forlod jeg ledsaget af min Hustru New Orleans med Colon som Bestemmelsessted. Vort

af Februar,

Reiseselskab bestod af folgende andre Diplomater

fra

Washing-

ostrig-ungarske Ambassadeur Baron Hengelmuller,

Den

ton:

Grev Ivan Csekonics, den Grev Aldabert de Chambrun (en di-

ostrig-ungarsk Ambassadesecretair

franske Militairattaché

Efterkommer paa Kvindesiden

recte

af

Marquis de Lafayette)

og dennes Hustru.

som fra Ankomst anmeldt hos Canalcommis-

Fra saavel det amerikanske Udenrigsministerium Krigsministeriet var vor

sionen, og vi vare anbefalede

ikke svigtede os

Inden

et

forlade

vi

dens Omsorg, der da heller

til

Øjeblik under vort Ophold.

New Orleans om denne

Par Bemærkninger

et

vilde jeg gerne

fransk Sprog og Civilisation har bevaret sig siden den første franske Colonisation

Som i

bekendt

kom

som

Frankrig, Stater.

som

locale

atter

i

1800, da

indtil

1803

—

solgte det

i

til

Grad

vore Dage.

Herredomme

det afstodes

til

de Forenede

til

i

i

Hærgen

—

Byen

18.

Aarhun-

1812

i

1796 og endelig Borgerkrigen

i

guts Erobring af

Orleans. Krigen

Slutningen af det

— 14 — hvoraf visse VirkLouisiana — de store Ildebrande

med England

ninger ogsaa sporedes

1788 og

som New

sociale Forstyrrelser

Indianerstammer

drede, Krigen

bers

saa hoi

i

1718

Faa Byer have været hjemsøgte af saamange saavel

physiske

med

i

Louisiana under spansk

1769 og forblev herunder

indskyde

eiendommelige By, hvor

med Admiral

Farra-

den Gule Fehave ikke kunnet betage New Orleans dens i

1862

-

-

bortset

fra

franske Præg; den spanske Administrations Dage ere gaaede

godt som sporløst hen over Væsen har endnu den Dag Dag

saa

i

franske

helt.

med den vare

i

Forberedelserne

til

saakaldte „Mardi Grås"

fuld

Gang, da

vi

den,

og det

amerikanske

ikke kunnet fortrænge det Afslutningen af Camevalel

(Dagen

for

Aske Onsdag)

passerede Byen, Og hele 1-etolknin-

gen syntes optagen heraf. Tiltrods for de store Udviklings-

som Byens

muligheder, det rige

Opland bag

frembyder,

betydelige

og det blomstrende Cuba foran

sig

er der ikke det

kunde vente

En

sig her.

Sendrægtighed

Handel og Skibsfart med

vis

— slaar en

Opsving

Langsomhed

— for

ikke at sige

Forretningsforhold; en syd-

alle

i

sig

mærke, som man

at

landsk Ladhed og „laisser-aller" gør sig gældende overalt.

Jeg henleder Opmærksomheden herpaa for at fremhæve Contrasten imellem den Døsighed og Slaphed, der lagde sig for

Dagen paa

som har været under

dette Sted,

directe Paa-

virkning af amerikansk Civilisation og Foretagsomhed siden

Unionens Dannelse,

d. v. s.

— og den mærke-

over 130 Aar,

i

som hver

lige Præcision, Energi og uegennyttige Kappelyst,

enkelt hvid Arbeider udviste under de

Aar ud

tilveiebragte,

villie

Løbet af knapt 8

i

af „Jungle"krat og Malaria-befængte

ikke alene betryggende

Sumpe med Jernmen endog til-

lokkende Livsbetingelser paa Panamatangen.

Amerikanerens Arbeide som Pioneer kan taget siges at være tilendebragt de Forenede

vel

med Jernbaner se

Generation atter tage

Livtag

et

man kan dømme, nu

dem

—

til

til

anderledes imponerende, end hvad

privat

Initiativ

ja

og

at,

med

og, saa-

Der

er

Bygningen af

endogsaa Vand, maatte

Arbeidernes Forpostleir

Panamatangen, samt

at

Det

en ny

Stillehavskysten for omtrent 50 Aar

da hver Smule Materiale,

transporteres

i

gaar seirrig derfra.

den ældre Generation, som hævde,

af

den første Bane ud siden

Nation

rastløse

med Naturkræfterne

atter

Landet

hele sin Udstrækning.

denne

er derfor interessant at

vidt

i

det Hele

Stater.

i

er vel forsynet

i

medens privat

— var

man nu

noget ganske

ser udført paa

det første Arbeide skete paa

Capitalens

bagved Panamacanalen det amerikanske

Risiko,

staar der

Skatkammer, hvis

Ligevægt de 375 Millioner Dollars, som ere bevilgede til Forstyrrelse. Værkets Fuldforelse, ikke vil bringe Jegskal ikke indlade mig paa nogen Discussion til Imødegaaelse af denne Opfattelse, men siden Risikoen og den private Capital er berørt contra Skatkammerets solide Ressouri

maa det vel erindres, at medens de førstnævnte Forhold kun kunde virke stimulerende paa Jernbanebygningens Ledere

cer,

med

hele Speculationens kraftigste Impuls, er der intet

som kan

det

i

Ledere af Canalarbeiderne til lignende Drivfjeder. Her begyndtes Værket, og her skrider det fremad under en Bevægkraft, som intet eller Kroner og Øre har at gøre med Dollars og Cents sidstnævnte,

om man

vil

—

tjene de statsansatte

—

og som kan betegnes ved de 3 Ord: Mili-

tairaand, Militairpligtfolelse og Militairkappelyst. Saagodt alle

Mænd

Canalcommissionens

amerikanske

Hær

eller

som

ere nemlig Officerer af den

Flaade; de udføre deres Arbeide for

en forholdsvis ringe Løn under væsentlige, personlige Savn, forsaavidt som deres Familieliv angaar, og uden Udsigt til nogen Compensation herfor, naar Værket er fuldfort. Men den militaire Aand og navnlig Overlederens enestaaende

Exempel, hvorved den udbredt

hvert

til

Vanskeligheder, og

Aand har

den

Aand" efterhaanden er bleven

„rette

Individ

under ham, triumferer over alle gør det ikke mindst, fordi denne

Lov til at raade uhindret og ubesmittet af de Indflydelser, som nutildags gor sig gældende for at kvæle enhver Enkeltmands-Magt, naar denne trænger heldig Igennem. Oberst Goethals, Canalcommissionens Formand, besidder statutmæssigt denne Magt, og den er nu saa vel befæstet al

faaet

ingen kan rokke derved, og

tion

af

at

Canalzonen ogsaa tænkes

Mand. hvem

det saa

bliver.

den Fremtidige Administralagt

i

Hænderne

paa

en

Canalarbeidets

—

Udførelse skyldes saaledes

heldige

hidtil

—

visse Øren en autoHænderne paa en ikke brutal men høi Grad human Despot. Under denne for amerikanske Foretagender usædvanlige Form er der skabt Værdier, som hele det amerikanske Folk har Ret til at være stolt af, og som hele Menneskeheden kan drage Fordel af,

hvor grimt det saa end lyder Militairorganisation,

cratisk

i

i

i

ikke mindst derved, at det paa

Panamatangen er

bevist, at

den hvide Mand, omgivet af de fornødne sanitaire Forholdsregler,

kan leve og udfolde en betydelig Arbeidskraft

perne.

Det

Exempel,

som Amerikanerne have

i

givet

Troved

denne Leilighed, paa taalmodig, omsorgsfuld og consequent Udryddelse af alle de sundhedsfarlige Elementer, som fandtes denne Del af Troperne inden og under Arbejdets Udførelse, er et almen Gode, der maaske er større, end hvad Canalværket selv vil kunne yde. „Sanitation" har altid været Amerikanerens stærke Side, men hvad der er præsteret saa Henseende paa Canalzonen under Militair-

tilrettelagt

i

i

læge Oberst Gorgas' paa

Cuba under den

Erfaringer

Forhold

til

—

navnlig

første

med Hensyn

Malaria og gul

derfor omtales

og med de af ham allerede amerikanske Occupation gjorte

Ledelse,

nærmere

i

Feber

til

—

Mosquitotheorierne

i

er noget nyt og skal

et særligt Afsnit.

Dages Seilads paa „the United Fruit Company"s Damper „Heredia" ankom vi d. 22. Februar til Colon. Umiddelbart efter, at Skibet havde lagt til, kom Gouverneuren for Colon ombord og bød os velkommen paa Panama-Regeringens Vegne. Endvidere mødte Oberstlieutenant Hodges, som Efter 5

6 Oberst Goethals Fraværelse ledede Canalarbeiderne, den Panama, Mr. Dodge, og den danske amerikanske Gesandt Viceconsul Colon, Herr Joseph Fidanque, en tidligere Beboer af St. Thomas og, skont Navnet jo lyder nok saa fremi

i

i

med, en god dansk Undersaat. Vort forste Indtryk af Canalzonen udsogte Hoflighed hvormed

Der var Liv og Røre

vi

bortset

var,

modtoges, særdeles

den

fra

tiltalende.

overalt paa Kaien. Folk saa friske og

raske ud, og de rodbrune Ansigter og hvide Tropedragter allerede deres

talte

stille

Sprog om, hvad „Sanitatiorr havde

Der var ingen Dosighed, ingen Slendrian som Orleans, og ingen hule Øine og gustne og indfaldne

udrettet her. i

New

som man

Kinder,

ellers

træffer

saa

ofte

andre tropiske

i

Egne.

Canalværkerne ser man ningen

i

men den

Colon,

intet egentligt

lille

By

ligger

ved

til

Landstig-

smukt og

saa

omsluttet af den rige Vegetation paa de lave Hoidedrag,

omgiver den, og glemmer Tid

til

at at

man

for

et

Øieblik ganske fængsles deraf

sporge efter Canalen. Der er imidlertid ikke

Drømmerier,

thi

vor Bagage er hurtig udlosset, og

Oberst Hodges beder os tage Plads er

stillet

kysten

i

til

vor Raadighed for

at

i

det

til

som

Stillehavs-

Lobet af 2 Timer.

Jernbanelinien over Tangen følger

de store Arbeider. cretforme, i

Extratog,

lille

fore os over

tildels

Skikkelse Canalen, og paa denne Fart saa

sel

tæt

som

i

sin

nuværende

forst

vi

noget

Luftbaner, Slusemure, Dæmninger,

Dampskovle og Sporflyttere taarne

Veiret og synes allerede

at

have

sig

voxel

til

Con-

uden Var-

sig

sammen

med den

Jord, hvorpaa de staa. Man har en lignende Fornemmelse som ved Beskuelsen af Fortidsruiner; ligesom der ingen Overgang er mellem disse Og

Naturen, som omgiver

dem, er der ingen Overgang mellem de moderne Kraftmonumenter, som de nu staa her, og den urgamle Natur, der, uberørt af Tidens Tand, omslynger dem.

I

ud imod

som

i

en.

Det virker

storslaaet, høitideligt.

en fremmed Verden og

i

som det som raaber

det ene

andet Tilfælde er det et Aarhundreders Svælg,

Man

i

føler sig

en ubekendt Tidsalder; de

Kræfter, der have virket her, ere dels saa ny, at deres Virk-

ning er uprøvet, dels saa gamle, forsvundet.

Og

saa

at

deres Spor er næsten

kommer Tanken om de

to store

Verdens-

haves endelige Forening efter 400 Aars forskelligartede løb

hertil,

fra

den Dag da Balboa

først

Til-

saa Stillehavet paa

Vandring over Panamatangen (1513), fra Englænderen Morgans Røvertog over samme Tange imod det gamle Panama, som han ødelagde 1671, fra Englands senere Under-

sin

i

søgelse af Nicaragua-Canal Routen og andre Canalrouter ved

Lord Nelson og Baron von Humboldt, indtil vor Generation, da Værket endelig concentrerer sig paa Panamatangen og her paabegyndes af Lesseps, 1878, og nu nærmer sig sin Fuldførelse under Goethals. Nation efter Nation maa opgive Ævret, Spanierne først ifølge deres moralske Tilbagegang Aarhundredernes Løb. Frankrig maa ligeledes trække sig tilbage, og England, som ifølge Clayton-Bulwer Tractaten af 1850") havde Ligeberettigelse med de Forenede Stater til at bygge Canalen, opgiver denne Ret ved Afsluttelsen af Hay-Pauncefote Tractaten af 1901,**) hvorved de Forenede Stater faa Eneret til Arbeidets Udførelse. Omend det kan siges med Rette, at Staterne ere mere directe interesserede baade strategisk og commercielt - - end nogen anden Magt Canalens Bygning, og at i

i

—

i

*)

se Tillæg

**) se

Tillæg

I.

II.

8

kun er

det derfor

ikke nægte dem,

Bidrag

lige

stige

til

Nation

naturligt, at

at

de paatoge

kan man

sig den,

de derved have ydet deres ganske sær-

den moderne

Civilisation.

Den unge og spænd-

ved denne

træder gunstig frem

maa indgyde enhver noksaa fordomsfuld Ved vor Ankomst

til

og

Leilighed

Iagttager Respect.

Panama By modtoges

af

vi

den

danske Consul, Herr Jacob Maduro, ligeledes en tidligere Beboer af St. Thomas, dansk Undersaat og en af Panamas mest ansete Købmænd. Eftermiddagen den 22de blev vor om jeg saa maa udtrykke mig. De øvrige Dage

eneste Fritid, stillede vi

til

hver Morgen

Affart pr. Extratog

forskellige Officerers Ledelse og

Kl.

S under

besøgte afsnitsvis og grun-

dig hver enkelt Del af Arbeiderne. Oberst

Hodges ledsagede

os bestandig.

Vor Hjemreise maica)

til

Dampskib „Prinz pr.

Jernbane

Ophold anlagte

gik for sig fra

til

tiltraadte

Colon over Kingston

(Ja-

Cuba paa Hamburg-Amerika Liniens

Santiago de Eitel

Fra Santiago fortes

Friederich".

Havana, hvorfra

Hjemreisen

til

Key-West Florida Bane,

amerikansk Ingenieurarbeide.

vi

Dages Washington over den nyvi

et

efter

nogle

faa

andet mærkeligt Stykke

I

BESKRIVELSE AF CANALEN.

Det

ligger

ende

at

givenheder, d. 4.

udenfor disse Meddelelsers Omraade indgaa-

Række

gøre Rede for den

som efterhaanden

førte

til,

at

af historiske

Be-

de Forenede Stater

Mai, 1904, kunde overtage Bygningen af Panamacanalen.

Følgende kortfattede Bemærkninger maa dog indskydes herom 3 væsentlige Hindringer havde før nævnte Dato bestaaet for Staternes Overtagelse af

Affindeisen

1.

Den

2.

med

Værket, nemlig:

Panama Canal Selskab;

det franske

tractatmæssige

Forpligtelse,

som

Staterne

havde

England til ikke at søge udelukkende Control over en Canal mellem Atlanterhavet og Stillehavet (Clayton Bulwer Tractaten af 1850); paataget sig overfor

Republikken Columbias Høihedsret over Panamatangen.

3.

Det franske Selskab,

det

saakaldte

Selskab (der var bleven dannet af

Ferdinand de Lesseps

fallit

i

i

i

Ny Panama

October 1894,

efter at det

1878 dannede Selskab var gaaet

1889) maatte efter faa Aars Arbeide opgive

tagende.

Den

3.

Canal

sit

Fore-

Marts, 1899, vedtog den amerikanske Congres

en Lov, hvorved Præsidenten bemyndigedes

til

at

nedsætte en

10

Commission

Undersøgelse af den bedste Canalroute mel-

til

lem Atlanterhavet og

Sum

da en

Det franske Selskab fordrede

Stillehavet.

af $ 109,000,000 for Afstaaelsen af sine samtlige

Rettigheder paa Panamatangen. Overfor denne Fordring ud-

nævnte Commission

talte

Dette var et behændigt

sig

Træk

Gunst

til

for

Nicaragua Routen.

overfor det hjælpeløse franske

Selskab, der ved fortsatte Underhandlinger

let

bragtes

til

at

som sluttelig reduceredes til og derpaa fremkom Commissionen med en $ 40,000,000, ændret Betænkning, hvori Panama Routen blev foretrukket. paa sine

af

slaa

Forholdet

til

Fordringer,

England blev ordnet ved den saakaldtc

Pauncefote" Tractat af

18.

November,

„

Hay-

1901, der afløste Clay-

ton-Bulwer Tractaten af 1850 og gav Staterne Eneret til Canalens Bygning, imod at dens Neutralitet garanteredes, og at der gaves

alle

Ved den

Skibe Adgang

Passage paa

til

Præsidenten derpaa bemyndiges len og

til

en

Sum

af,

at

Vilkaar.

at

til

bygge Panama Cana-

at

afkøbe det franske Selskab dets Rettigheder for

af indtil

-S

dog under Forudsætning med Republikken CoControlmyndigheden over Canalzonen.

40,000,000,

alt

en Overenskomst kunde naas

lumbia

En

lige

saakaldte „Spooner Aet" af 28. Juni, 1903, kunde

med Hensyn

Tractat,

til

der var bleven

Øjemed efter ColumProvinsen Panama med de

afsluttet

i

dette

langvarige Forhandlinger, blev imidlertid forkastet af bia

i

1903,

hvilket

forte

til,

at

Forenede Staters moralske og materielle Støtte udskilte fra Columbia, der herved tabte et Landomraade paa c 30,000 „square miles" og en

Befolkning af

c.

400,000 Indbyggere.

Columbia og de Forenede Stater har som Folge heraf siden den Tid været spændt, og Uden: minister Knox's fornylig paatænkte Besøg Cartagena har ikke kunnet tinde Sted). Med den nydannede, selvstændige (Forholdet

imellem

i

11

Republik Panama var det en at

komme

af 18.

Sag

for

de Forenede Stater

en Forstaaelse, der nedlagdes

til

November,

Ifølge Art.

Stater

let

I

1903.*)

af

Republikken

denne Convention garantere de Forenede Panamas Uafhængighed. Panama har

derfor ingen egen Militairstyrke, bortset fra Ifølge Art.

II

en Convention

i

tilstaar

sit

Panama de Forenede

Politi.

Stater

til

evige

Tider Brugsretten og Controllen over en 10 miles bred Zone, der strækker fra

linie,

paa hver Side af Canalens Midter-

sig 5 miles

3 miles Afstand

fra

Kysten paa Atlanterhavssiden

Kysten paa Stillehavssiden. Nævnte Brugsret og Control skal dog tjene til følgende Formaal, nemlig: Bygning, Vedligeholdelse, Betjening, sanitair Forbedring og militil

3 miles

fra

Beskyttelse af Canalen.

tair

Det

vil

heraf ses,

at

der ikke

om

nogen absolut Eiendomsret, idet denne gøres afhængig af, at ovennævnte Formaals Betingelser ere tilstede. Dersom af en eller anden Grund Bygningen af Canalen Tidernes Løb havde vist sig umulig, eller dens Brugbarhed tilintetgøres, og de Forenede Stater dermed opgive dens Beher er Tale

i

vil dermed deres Eiendomsret over Zonen være fortabt. Endskønt Byerne Colon og Panama befinde sig indenfor den ovenfor beskrevne Zones Areal, ere de undtagne fra den de Forenede Stater tilstaaede Occupationsret; dog have Staternes Regering sikret sig Ret til at controllere Byerne sanitairt, særlig deres Cloak- og Vandvæsen, og til at udføre alle de saa Henseende nødvendige Arbeider paa egen Bekostning imod Afgifter til Amortisering af de hermed forbundne Udgifter, for et Tidsrum af 50 Aar, efter hvis Forløb Cloakog Vandanlægene blive Byernes fri Eiendom.

tjening og Control,

i

*)

C

se Tillæg

III.

P. O. Moltke:

Panama-Canalen

i

1912

2

12

Til

Erstatning

for

den saaledes tilstaaede

Brugs-

eller

Occupationsret af Canalzonen betalte de Forenede Stater Re-

publikken

Panama en Sum

af

og forpligtede

sig

Ratification

j?

10,000,000 ved Conventionens

endvidere

RatiHcationen at erlægge en aarlig

Sum

nama, saalænge Conventionen forbliver

til

af

.S

9 Aar

fra

250,000

til

efter

Pa-

Kraft.

i

Synspunkt frembyder Canalzonen For det første udgor den ingen integrerende Del af de Forenede Staters Territorium. Fremmede Undersaatter, som bebo Zonen, erhverve ikke herved nogen Fra

internationalt

et

forskellige Anomalier.

Adgang til at blive Undersaatter af de Forenede Stater, hvorimod Panamas Undersaatter, som bebo Zonen, uindskrænket Panama. nyde deres politiske og borgerlige Rettigheder Endvidere er Indforsien af alle Varer til Canalzonen til Canalbygningens Tjeneste, Brug for Befolkningen, som er fri Henhold til ovennævnte Conventions Artikel XIII. Den amerikanske Toldtarifs Virkning strækker sig ikke til denne Art Indførsel, og den berøres eiheller af den hoie panamii

i

i

ensiske Tarif.

Med Canalens definitivt at

Fuldforelse

ordnede, ligesom

vil

dog disse Forhold

Zonens Administration

vil

blive

være

regulere ved ny Lov.

Den amerikanske Congres

har, efter

mange Overvejelser

og under ikke ringe Anfægtelser, fremfor

at

skride

ningen af en aaben Havniveaucanal, (der anbefaledes

til

at

Byg.Ma-

Præsident Roosevelts „Board of Consulting Enbestaaende af 5 europæiske og s amerikanske

joriteten af

gineers",

Ingenieurer, der modtes

i

af 29. Juni, 1906, vedtaget etter

Washington Bygningen

i

Juni 1905), ved Lov

af en

Slusecanal,

dens Mening frembyder Følgende Fordele:

som

Del er den

13

udkræve kortere Tid til sin Fuldendelse end den aabne Canal, vil være billigere at betjene, bygge, den

billigste at

lettere

at

controllere

vil

og Skibenes Passage

tage

vil

ringere

Tid.

Som

det

vil

erindres, gik den første Lessepske Plan (1878)

ud paa Bygningen af en aaben Havfladecanal. Forskellen Atlanterhavet og Stillehavet skulde imellem Vandstanden der bødes paa ved at gøre Canalens Bund noget hældende paa Stillehavssiden. En Tunnel skulde fore gennem Culebra i

i

Efterhaanden viste det sig dog umuligt at gennemdenne Plan med en rimelig Bekostning. I 1887 gik Fransk-

Bjerget. føre

mændene over sattes

i

2 Aar,

til

et Slusecanalproject.

Selskabet gik

da

Arbeidet herpaa

fallit

efter

at

fort-

have ofret

$ 260,000,000 paa en Udgravning af 66,700,000 „cubic yards". Arbeiderne fortsattes af det Ny Franske Panama Canal Selskab, canal

som dannedes

i

1894 efter følgende Plan: En Havflade-

projecteredes fra Atlanterhavssiden

paa en Strækning

til Bohio, hvor en Dæmning med to Sluseniveau'er dannede en kunstig Sø, der skulde strække sig til Bas Obispo. Den øverste Vandflade af dette System laa 102V2 Fod*) Canalen skulde være over Havfladen. Minimumsdybden 29 2 Fod og Minimums Bundvidden 98 Fod. Dette franske Selskab udførte Udgravninger af c. 11,400,000 „cubic yards" et ringe Tal, naar det sammenlignes med de amerikanske Arbeider men Franskmændene udførte den sidste Periode af deres Virksomhed mangfoldige Beregninger og Undersøgelser af Canal Problemer, der efter Amerikanernes eget Udsagn have været dem til uvurderligt Gode. Hos alle de amerikanske Ingenieurofficerer, jeg traf paa Canalzonen, fandt jeg den samme Beredvillighed til fuld

af 17 miles

i

1

—

*)

Overalt, hvor Betegnelsen „Fod" er brugt,

i

menes engelske Fod.

14 af, hvad de franske Ingenieurer havde udrettet dem, uden at der nogensinde lod et Ord, der kunde

Værdsættelse forud for

tydes

som

Kritik eller Ringeagt.

Jeg havde kort før min Afreise til Canalen haft en Samtale med den franske Ambassadeur Washington - den fra sit Kobenhavnerophold saa bekendte Monsieur Jusserand i

der da

mig, at Oberst Goethals overfor

Erfaringer havde bibragt

genieurers Beregninger, at

—

var vendt tilbage fra Panama, og

lige

ham havde

som meddelte

erklæret, at hans

ham blind Tillid til de franske Insom han nu altid accepterede uden

revidere dem. Det var naturligt for mig at antage, at denne

Ytring kunde indeholde en tilgivelig Overdrivelse, inspireret af et

internationalt Courtoisihensyn,

paa Canal-Zonen, lod jeg af og lysning

Gang

om jeg

fik

Forholds

dette

til

og da jeg nu selv var

Sporgsmaal

virkelige

OpHver Oberst Goe-

falde

den mest nogterne Bekræftelse af

thals Ytring, der iovrigt,

til

Sammenhæng.

da den fremsattes, fremkaldte en da

tilstedeværende chauvinistisk Amerikanerindes

Hun ham

Uvillie.

forsogte nemlig at trække Obersten tilside og at formaa til

for

fortie sine Anerkendelser af det franske Arbeide overden franske Repræsentant, idet hun vred sine Hænder

at

og udbrød:

Her har „den

vi

rette

„You will see, they will think they did it all." Modsætningen til, hvad jeg tidligere har kaldet Aand" et Foretagende som dette.

Canalen,

i

som den nu nærmer

Fuldforelse, har tre

sig sin

forskellige Niveau'er, nemlig Havflade-niveauet fra

Atlanterhavssiden og paa 8 miles

Ffter Gennemsejlingen

fra

fra

Atlanterhavet

at'

paa

7

miles

Stillehavsindløbet. det 7

Lob, der har en Bundbredde af 500 Fod og en

Middelvandstand af 41 Fod, stoder man paa det

miles lange

Dybde første Sluse

15

Dæmningen, hvor 3 Sæt Sluser løfte Fod over Havet), som vil blive Overfladeniveau'et af den ved Opdæmningen af Floden Chagres Vande dannede kunstige Gatun Sø. Fra Gatun Dæmningen kunne Skibe dampe med fuld Fart over ved

system

Skibet op

til

Gatun

det høieste Niveau (85

Bas Obispo. Paa denne Strækning er selve Canalens Bundbredde varierende fra 1,000 Fod til 500 Fod, og Dybden varierer fra 85 til 45 Fod. Fra Bas Obispo strækker Canalen sig igennem det saakaldte „Culebra Cut" over c. 9 miles til „Pedro Miguel" Slusesystemet. I Culebra Gennemskæringen har Canalen sin Minimumsbredde, nemlig 300 Fod, og en Dybde af 45 Fod. Fra Pedro Miguel sænkes Skibet atter fra Niveau'et 85 Fod over Havets Overflade, 30 3 Fod gennem et enkelt Sæt Sluser til Miraflores Søen, hvis Overflade altsaa er 54- 3 Fod over Havet; dette er det 3die Niveau. En mile fra Pedro Miguel Sluserne Canalens Retning imod Stillehavet findes Miraflores Sluserne, et dobbelt Sæt af Sluser, der to Trin, hvert paa 27 2 Fod, sænke Skibet 54- 3 Fod, det vil sige atter til Havniveau'et. Imellem Pedro Miguel og Miraflores Sluserne har Canalen en Bundbredde af 500 Fod og en Dybde af 45 Fod. Fra Miraflores Sluserne ud til Havet paa den ovennævnte 8 miles Strækning er Canalen ligeledes 500 Fod bred paa Bunden og 45 Fod dyb ved Middelvandstand. Flod og Ebbe der kun gøre en Forskel af 2,5 Fod paa Atlanterhavssiden bringe imidlertid paa Stillehavskysten Svingninger af indtil 20 Fod. Minimumsdybden Havfladeløbet paa denne Side kan saaledes blive 35 Fod, der dog vil være tilstrækkelig til at tage en Strækning af 24 miles

til

1

i

-

i

1

—

—

i

de største nuflydende Skibe igennem.

Canalens Fra 41 Fods

Længde fra Kyst til Kyst er c. 40 miles. Dybde ved Middelvandstand paa Atlanterhavs-

totale

16

Dybde ved Middelvandstand paa StilleLængden beregnet til 50 miles. Canalen har 22 Knæk; det skarpeste fremkommer ved

siden

til

45 Fods

havssiden er

Gatun Soen. Som det vil ses paa Kortet, ere de Gatun Søen gjort bredere ved Afskæfleste af Knækkene ring af de østlige Hjørner. Herved er det muliggjort for et Skib af selv 1,000 Fods Længde at følge Canalens Lob.

Tabernilla

i

i

Canalens Retning gaar geografisk omtrentlig fra nordvest fra Colon paa Atlanterhavs- eller Nordsiden af paa Stillehavs- eller Sydsiden af Tangen, Panama til Tangen til

sydøst,

der omtrentlig strækker

sig fra

Øst

til

Vest.

II

CANALENS VANDFORSYNING, SLUSERNE, DÆMNINGEN OG AFLØBSREGU LERINGEN.

For

at

Canalniveau'et kan bringes op

fladen,

maa der paa de

til

85 Fod over Hav-

højere Niveau'er

dæmmes

op

for

Vandet, hvor det ikke allerede er gjort ved de naturlige Højde-

Paa Atlanterhavssiden er der lagt en stor Dæmning imellem Bjergene, „the Gatun Dam", som er omtrent 7500 Fod lang ) og 2500 Fod bred ved Grundfladen. Dens øverste Ryg vil blive 100 Fod bred, og ved Vandfladen vil Tykkelsen være 400 Fod; kun Vis af Dæmningens totale Strækning, eller 500 Fod, vil have at modstaa Trykket af Maximums Vandsøjlen paa 85 Fods Dybde. Dæmningens Høide er 115 Fod over Havfladen, saa at 30 Fod af den vil være synlig over Gatun Søens normale Overflade. Dæmningens Profil er vist paa omstaaende Plan. Det vil heraf ses, at den bestaar af 2 Ydermure, som ere byggede

drag.

:::

af Klippestykker hentede fra de forskellige Udgravningssteder;

den sydlige Mur, som

vil

have

at

modstaa det stærkeste Tryk,

er 60 Fod høi; den nordlige kun 30 Fod høi. Indenfor disse

Mure kommer dernæst en Forstærkning *)

lem

af

af Sten og

Klippe-

Dette Tal er Oberst Goethals Opgivelse; af H. H. Rousseau, et andet Med-

Canalcommissionen, opgives Længden

til

9000 Fod.

18

der paa Sydsiden strækker sig om-

fyld,

op til Dæmningens Overflade, paa Nordsiden kun til en Hoide af 60 Fod.

trent

Mellemrummet mellem de to saaledes dannede Stenvolde er fyldt med Sand og Ler, som er pumpet ind hydraulisk. Hele den sydlige Overflade af Dæmningen er desuden dækket med

et

5 Fod

og Affaldsmateriale

Sten,

tykt

Lag af

Udgravnin-

fra

gerne danner yderligere Skraaplanet for de

Klippemures Overkant

to

til

Havflade-

niveau'et.

Dæm-

Canalens Existens er betinget af ningens Vandtæthed.

-

Construction;

fra

visse Sider er der ble-

ven anket over dens P (/c

Der har været retAngreb imod dens

tet forskellige offentlige

Dimensioner, som

fandtes unødvendig store; fra andre Sider

er der bleven hævdet, at hele Bygnii

ikke var betryggende.

nes Mening ere

alle

Efter

Ingenieurer-

Indvendinger imod

Dæmningen ubegrundede.

Folgende

Er-

klæring gjordes herom af Ingenieur Rousseau

i

et

Foredrag,

han

holdt

i

August

191H ved den saakaldte „Trans-Mississippi Commercial Congress*'s Aarsmøde Deni

ver,

Colorado.

„I

November Maaned

il

den

sydlige Klippemur var under Opfi ]xu del Sted. hvor den overskred det

19

Vægt det bløde Bunden af den franske Canal, var bleven pumpet ud. Toppen af Klippe-

franske Canalleie, pressede Klippemurens

Dynd og Mudder ud hvoraf Vandet

lige

af

muren sank herved ned paa en Strækning af c. 200 Fod. Den lodrette Forskydning var omtrent 20 Fod ved Murens Overflade, men kun 8 Fod ved dens Grund. Skraaplanet paa Murens Sydfront var ganske uberørt heraf. Forskellige andre ubetydelige Forskydninger havde

uden

Anledning

at give

til

tidligere fundet Sted

Betænkeligheder. Denne locale

Forbindelse med en OverChagres Floden, gav Anledning til sensationelle Rygter, som offentliggjordes de Forenede Stater. Den foraarsagede ingen Bekymring paa Tangen og næppe engang nogen forbigaaende Interesse."

der fandt Sted

Forstyrrelse,

svømmelse

i

af

i

Med lignende om Dæmningens Undersøgelser,

Fortrøstning har Oberst Goethals udtalt sig Soliditet

og

om

som vare blevne

Resultatet af de indgaaende anstillede

med Hensyn

til

Vandtætheden af det naturlige Underlag for Dæmningen. Var der nogen Mulighed for, at der bestod Forbindelse mellem de sumpede Arealer nord og syd for Dæmningen gennem de Lag, paa hvilke Dæmningen staar? Dette Spørgsmaal besvarede Undersøgelserne benægtende; de underliggende Lag vare uigennemtrængelige for Vandløb, kelig Styrke

Det (og

første

ikke ved

det ny tilende,

til

at

franske

om

Forslag

at

lægge

Bohio som tænkt

Panama Selskabs og dernæst

Slusecanalplan af

Ingenieur

- -

de besad tilstræk-

bære Dæmningens Vægt.

16.

af

sidste

af

Dæmningen ved Gatun Franskmændene under

Forsøg paa

Amerikanerne

November

i

at

disses

føre

Værket

oprindelige

1901) blev fremsat af den

Godin de Lepinay

i

en omfattende Af-

20

som han

handling, allerede

og han

at

tilfoier,

Slusecanal

Ingenieur Congressen

forelagde

Paris

i

Dette er indrømmet af Oberst Goethals selv

1S79.

med

Motiverne for de Lepinays Forslag

en saaledes beliggende

Dæmning

en

til

vare, at

den

kortere Tid og med kunde bygges med ringere Udgift, ringere Tab af Menneskeliv end nogen anden Art Canal. Det var den samme Argumentation, der senere blev benyttet Betænkningen fra Minoriteten af det Juni 1905 Washington paa Præsident Roosevelts Initiativ sammenkaldte „Board of Consulting Engineers". Vi have her atter et Udtryk for de amerikanske Ingenieurers Beredvillighed til at indrømme deres franske Forgængere fuld Anerkendelse for i

i

i

-

i

-

deres Forarbeide.

Vandforsyningen

Denne har

to

til

Udspring

Canalen i

ydes

af

Chagres

Floden.

Cordilleras de San Bias; det ene

opstaar kun 5 miles fra den caribiske

Kyst

Nærheden

i

af

Porto Bello under Navnet Pequeni; det andet, under Navnet Chagres, opstaar

c.

20 miles østenfor det

bene følge nogenlunde den caribiske

Begge Lo-

første.

Kystlinie

sydvestlig

i

Retning og forene sig ovenfor Alhajuela, hvor allerede det franske

Ny Panama

tionsstation

Lob og

til

at

Canal Compagni etablerede en Observa-

maale Flodens

Vandmængde

i

1S99. Flodens

hele Beskaffenhed ovenfor dette Punkt er lidet kendt,

ikke mindst paa Grund af den tætte tropiske Vegetation, som omgiver den. Dette ovre Basin af Floden anslaas til et Areal af 320 square miles. Ved Alhajuela er Flodens Overflade ved Lavvande 95 Fod over Middelvandstund Havet. Fra Alhajuela til Gamboa dækker Floden et Areal at 130 square i

Ved Gamboa

miles.

over

er

Station

til

Maaling af

dens

Lavvandsoverflade c 48

Her oprettedes allerede Vandmængden. Fra Gamboa

Middelvandstand.

i

1882 til

Fod en

Gatun

21

Paa denne Strækning mere og mere Havfladens Niveau, Fod over Middelvandved Bohio er den kun

krydser Canalen Flodleiet 22 Gange.

nærmer Vandstanden og allerede stand

sig

1

Atlanterhavet.

i

Ved Bohio tagne siden

Flodens

ere Observationer over

Vandmængden

bleven

1890.

1320 square miles.

totale Areal er

Den

falder

ud

paa Atlanterhavssiden ved Fort Lorenzo Vest for Colon.

Det er nu denne Flods Vandmængde, som skal afskæres til Dannelse af den kunstige Sø, Gatun

ved Gatun Dæmningen

som Vandreservoir

den tørre Aarstid, op af den mindre Pedro Miguel Dæmning. Den tørre Aarstid strækker sig over Maanederne Februar, Marts og April; Regnmængden er Soen, der

vil

tjene

og hvis Vande

mod

Stillehavet

i

dæmmes

i

dette

Den

Tidsforløb ubetydelig.

Mai og er meget voldsom

i

Januar og de øvrige syv Maaneder. De

store Flodstigninger indtræffe altid

Der næres blandt ingen jeg

havde Leilighed

med Hensyn

lighed til

til til,

at

af de

tiltager

i

imidlertid

November og December. Ingenieurer, som

forhøre mig hos, nogen Betænke-

at

ske, vilde

i

ledende

Chagres Flodens Vandforsyning

Canalen nogensinde skulde vise

dette

noget

sig utilstrækkelig.

Skulde

Canalens Brugbarhed blive

efter

Omstændighederne temporairt eller for bestandig tilintetgjort. Dette er derfor et meget vigtigt Spørgsmaal, som har været Genstand for indgaaende Undersøgelser, der kan siges at strække Floden og 2

sig

over de sidste 22 Aar.

den tørre Tid," siger Ingenieur Rousseau, „er Chagres

„I

til

et stille

og ubetydeligt Løb, omtrent 300 Fod bredt

3 Fod dybt ved Gamboa."

somme Regnskyl

Som

Følge af de vold-

og Flodleiets cascadeagtige Formation

?? særlig paa den

ovre Del

Chagres Flodens Vand-

bliver

-

stand underkastet stærke Variationer.

Imedens der

Februar 1906

i

Henry

General

Henhold

i

Medlem

Abbot,

L.

til

af det

Opgivelser af

1905 nedsatte

i

„United States Board of Consulting Engineers" og tidligere af den af det franske Ny Panama Selskab dannede

Medlem

„Comité technique", er observeret en saa ringe Vandmængde Secundet, og medens 15 Aars Observationer give et Gennemsnit af 1250 Kubikfod pr. Secund den tørreste Tid, stiller Forholdet sig ganske anderledes Regntiden. Under denne har Floden udvist Stigninger paa c. 40 Fod over Lavvande Løbet af 24 Timer ved Gamboa

som 400 Kubikfod

i

i

i

i

og har paa

Kubikfod

i

hoieste

sit

en

naaet

Vandmængde

af

112.000

Secundet.

Chagres Floden har 26 Bifloder mellem Bas Obispo og vigtigste Gatun og Trinidad Floderne. Den forste kommer Øst fra og har et Areal af 160 square miles; den sidste kommer Vest fra og dækker 390 square miles. Skønt det alle disse Lob dreier sig om en mindre Gatun; af disse ere de

i

Vandmængde, maa det erindres, voldsomme Strømme og derfor

at

de

alle

i

Stand

Regntiden danne

at yde el ikke Canalens Vandforsynil Til yderligere Garanti for denne er det nu Hensigten at s~ lade Gatun Soen, hvis normale Vandstand skulde va

ubetydeligt Bidrag

Fod over Havet, tiden.

Bunden

af

ere

i

til

til

fylde

til

S7 Fod ved Slutningen af R<

Canalen er paa det hoieste Canalniveau 40

Fod over Havet. Det

vil

nu erindres,

siden havde en

Dybde

at at

Indseilingsløbet paa Atlanterhavs41

Fod.

Et

Skib,

Fod, kan altsaa strængt tagel fortsætte Routen

Canalen,

selv

om Gatun Soens

Overflade

som stikke fra

er

Colon

sunket

i

til

c

23

85 Fod. Ved nu som nævnt ovenfor RegnSøen fylde op til 87 Fod over Havfladen faar 81 -s Fod, eller c. 5 Fods Margen at løbe man altsaa 87 paa den tørre Tid, inden Seilads med et Skib af 40 Fods Dybgaaende maa opgives gennem Canalen. Med Fradrag af den Vandmængde, som dels fordamper, dels gaar tilspilde ved Lækage Sluserne, dels anvendes ved

81-s Fod

fra

i

tiden at lade

~

i

i

de electriske vil

til

41

Oberst Goethals,

Dag efter en særlig Vandmængde. Ingenieur

med usædvanlig

Saison

tør

paastaar

Passager

Kraftanlæg,

være Vand nok

ringe

at

der

pr.

Rousseau gaar ud fra, at der med fuld Sikkerhed vil være Vand til 48 Passager daglig, hvilket vil svare til c. 80,000,000 Brutto Tons om Aaret, en Tonnage, som Canalen ikke

—

faa at gøre med for mange Aar. Dette vil fremgaa ved Sammenligning med Suez Canalens Brutto Tonnage, som 1910 var 23,054,901 Tons, og med den amerikanske Sault Ste. Marie Canal ), gennem hvilken der 1909 befordredes c.

vil

i

:::

i

58,000,000 Brutto Tons.

Der synes saaledes ikke

mængden

ikke

at

være nogen Fare

skulde vise sig tilstrækkelig

til

for, at

at

Vand-

befordre

den Tonnage, som ønsker at passere Canalen. Skulde dette Forhold imidlertid indtræde, kan der tænkes raadet Bod herpaa ved Bygning af en Vi have

i

Dæmning

øst for

Gamboa.

det foranstaaende beskæftiget os

med Canalens

og Gatun Søens Vandforsyning. Et andet Spørgsmaal er nu:

man af med med Oversvømmelser?

hvorledes bliver true

overflødigt Vand, skulde dette

Dette

Problem er En af

saakaldte „Spillways" eller Afløbssluser.

bygget ind *)

i

Gatun Dæmningen. Den bestaar

mellem Lake Superior og Lake Huron.

løst

disse

ved de findes

af Concretpiller

24

740 Fods Længde med 14 Naar Sluseportene hæves saa hoit, som de kan hæves, vil der gennem dem kunne ske et Aflob af 140,000 Kubikfod pr. Secund. En lignende Afløbser bygget ind den østsluse - - omtrent 500 Fod lang lige af de Dæmninger, som Forbindelse med de omliggende Hoidedrag danner Basinet for den lille Miraflores So. Denne opstillede langs en Cirkelbue paa

Sluseaabninger imellem

sig.

—

i

i

Afløbssluse

have en Capacitet af 90,000 Kubikfod

vil

i

Se-

cundet.

Canalens Slusesystem bestaar af 6 Sæt Dobbeltsluser, saa

sige

at

ialt

12 Sluser*), det

vil

en Sluses eventuelle Uvirk-

somhed ikke vil standse Passagen. Sluserne ere saaledes fordelt: Ved Gatun findes 3 Sæt, hvorigennem Skibet loftes eller sænkes 85 Fod; ved Pedro Miguel et andet Sæt, hvor Skibet lufsænkes 30 Fod, og ved Miraflores 2 Sæt, der frembringe en samlet Niveauforskel af 54- i Fod. Naar alle Sluser ere Function, kan den ene Række Sluser anvendes til Passage modsat Retden ene Vei, den anden Række til Passage ning. Sluserne have alle de samme Dimensioner, nemlig en Længde af 1,000 Fod og en Bredde af 110 Fod. Denne Bredde er fra forskellige Sider bleven betegnet som utilstrækkelig under Fremhævelse af, at der allerede er Skibe navnlig for K: af en Bredde paa 95 Fod, og at denne skibes Vedkommende snart kan tænkes overskredet 1

tes eller

:t

i

i

meget,

at

Slusebredden

ei

længer

vil tillade

Passagen. Hvorvidt

Dimensioner er el Spørgsmaal, som kun den fremtidige Udvikling kan besvare. Hvad Handelsskibe angaar, kan det derimod siges, at der med den Krigsskibe

naa saadanne

vil

Trafik for Øie, *i

Se Kort

ri^

som

Tegning

vil af

gaa

Canalens

gennem Canalen, ikke syn« Profil (forud

-

Jet.

25

være Grund

komme

vil

til

at at

til

nære Bekymring, idet denne Trafik næppe omfatte Oceandampere af den mægtigere

Tonnage, som er beregnet paa Passager- og Emigranttrafik stor

nage.

Stil,

men

Det er

i

Fragtdampere af beskednere Tonhvert Fald den almindelige Mening foreløbig væsentlig

i

hos sagkyndige Folk. Sluserne

ere

byggede af „Concrete", som

Blanding af Cement, Sand og Sten. Cementet

bekendt en

fra de Forenede Stater (Jersey City) 2 dertil særlig indrettede Dampere, hvoraf hver kan laste 45,000 Tønder. 5,000,000 Tønder (eller omtrent 4,500,000 cubic yards) vil blive an-

tilføres

i

vendt

ialt

til

Slusebygning og

til

den indre Beklædning af

en Del af Culebragennemskæringen. Sten hentes

til

Arbeiderne paa Atlanterhavssiden

Nombre de

Bello og Sand fra

havssiden hentes Sand

By. Sten

til

fra

fra

Porto

Dios. Til Sluserne paa Stille-

Halvøen Chamé vest

for

Panama Ancon

disse Sluser hentes fra et Stenbrud paa

Hill.

Sluseportene ere construerede af Dobbeltplader og variere

82 Fods Høide. Ifølge en afsluttet Contract skulle Portene være paa Plads alle Sluserne ved 1ste Juni 1913. Portene bestaa af to Fløie, der hver ere 7 Fod tykke og 65 Fod brede. De bevæges ved i

de foreskellige Sluser

fra

47 Fods

til

i

Electricitet,

der virker

til

Dreining af

et

stort

vandret

lig-

gende Hjul, paa hvilket findes en excentrisk Tap, som ved en Arm forbindes med Sluseporten og aabner og lukker

denne ved den excentriske Taps roterende Bevægelse. De øvrige Functioner Sluserne besørges ligeledes ved Electricitet, saavel Aabning og Lukning af Ventilerne til Slusernes Fyldning og Tømning som Bugseringen af Skibene gennem Sluserne, der vil ske ved 4 electriske Locomotiver (1 paa i

*a

-.

ta tu

8.

'«

3

I-

f

.s

> -: v.

lir 5-

5

S^

bi

—

^ $ 5

li? ~

f

re

I

ro

g

3

E § s

*

27 hver Side for og

paa hver Side agter) og endelig Manøv-

1

reringen af de saakaldte „emergency dams" eller Sikkerhedssvingporte, der senere

blive beskrevne.

vil

Frembringelse af den saaledes nødvendige electriske Kraft tjener en Vandturbinestation ved Gatun med Hjælpedampmaskineri. Dampen produceres af sex 400 H. K. KedTil

ler,

som anvende Petroleum

anvendes ogsaa

til

at

til

Brændsel.

føre Slusebygningsarbeidet.

En

som nu ud-

Kraftstation svarende

ved Gatun er anlagt ved Miraflores; den

Kraft

Electrisk

betjene alle de Maskiner,

til

den

Kraft fra

faar sin

Miraflores Søen.

Slusernes Tværsnit

fremgaa af hosstaaende Plan. Der

vil

—

en hver af hvert Slusesæt, Hovedtunneler Midtermuren. Disse Fyldetunneler („culSidemurene og en hele Murens Længde; deres Tværsnit verts") strække sig findes

3

i

i

i

i

er 254 Kvadratfod. Fra disse Hovedtunneler gaar der flere Tværsnit, ind smaa Tunneler, kun 33 til 44 Kvadratfod i

denne. under Slusebunden og udmunde gennem Huller Sidemurene ere 45 50 Fod tykke fra Slusens Bund til Trappeen Høide af c. 24 Fod over Bunden, hvorfra de trin aftager opefter til en Tykkelse af 8 Fod. Midtermuren er i

—

i

en 60 Fod tyk og c. 87 Fod høi. Dens Sider ere lodrette Høide af c. 42 Fod over Slusens Bund, og 15 Fod ovenover den centrale Hovedfyldecanal findes et U-formet Rum, som er 19 Fod bredt ved Bunden og 44 Fod bredt ved Toppen. 3 Gallerier; det øverste dette Rum findes en Tunnel delt der betjene Slusen; det Færdselsvei for dem, til er bestemt i

I

i

mellemste tjener

anvendes

til

til

Passage for de electriske Cabler, som

Sluseportenes og Ventilernes Betjening, og det

nederste er en Afløbsrende for Regnvand. Alle Sluser undtagen de lavere Sluser ved Miraflores ere C. P. O. Moltke:

Panama-Canalen

i

1912

3

28 forsynede deles

i

med Mellemporte

som

efter

Fods Længde.

Vand ved Passage af kortere deres Længde kan benytte den ene eller

Hensigten hermed er Skibe,

saaledes anbragte, at Slusen kan

2 Dele paa henholdsvis 600 og 400

spare

at

den anden af de tvende Afdelinger.

De valves),

Fyldetunneler controlleres ved Ventiler (stem

store

som

ere anbragte

Nærheden

i

De

af Sluseportene.

mindre Tunneler aabnes og lukkes ved cylindriske, verticale Ventiler. Ventil Systemet er nøje beskrevet Canal Commissionens Beretning for 1910 („Annual Report of the Isthi

mian Canal Commission for the Fiscai Year ending June 30, 1910"), som vil kunne erholdes til Gennemsyn af Interesserede ved Henvendelse Til

til

Udenrigsministeriet.

Forebyggelse af Ulykkestilfælde er der ved hver Sluse

indfort forskellige Sikkerhedsforanstaltninger.

Der

er saaledes anbragt Dobbeltporte

Til at

stoppe Skibet, naar det

der anlagt et System

Kæden

tages

af

alle

de ovre Sluser.

ind

Kæder tværs over

Brug, hæves den

i

i

kommer til

sænkes den, til den ligger en Rende Naar Skibet tager paa Kæden, udoves der

Slusens Bund.

Modstand

i

Apparat anbragt paa hver Side af

af et hydraulisk

Slusen. Det er beregnet, at

paa 10,000 Tons

med

5

Knobs

Naar

Vandfladens Overkant;

er den ude af Brug, i

Slusen, er

i

Slusen.

med

3,

;.

Kæden

Knobs

Fart paa 70

kunne standse et Skib Tons Skib

vil

Fart eller et 5,000

Fod,

regnet

fra

Punkt,

det

da

Skibet tager paa Kæden.

Kædestoppere Dokkerne, Tyne Dokkerne men Modstanden Barry

have været

i

Brug

i

England

og

Immingham

udovedes her kun

ved Friction af en Tromle,

om

i

c.

15 Aar.

i

Grangemouth og Dokkerne ved Grimsby;

og ere senere indfort

fr;i

hvilken

i

en

Side

Kæden

er

nt

Slusen

kis^t

flere

29 Gange. Fra den modsatte Side kan Kæden fires ud og tages ind ved et hydraulisk Apparat. I de her omtalte Sluser fires Kæden ud og tages ind fra begge Sider. At Modstanden udøves

fra

være

begge Sider menes af Constructeurerne navnlig

fordelagtigt

i

de Tilfælde, da Skibet ved sin

Indfart

at i

Slusen ikke følger dennes Midterlinie.

Canal CommissioHele Systemet, som er nøie omtalt nens Aarsberetning for 1911 („Annual Report of the Isthi

mian Canal Commission") under S.

71

endnu,

maa

75,

til

indtil

betragtes

det er prøvet.

„Chain Fenders",

Afsnittet

som værende

et

Experiment

Skulde den hydrauliske Mod-

stand ikke vise sig tilfredsstillende,

man

vil

eventuelt forsøge

Gnidningsmodstand som Stoppemiddel. Jeg har henledt Opmærksomheden paa disse Installationer, de have været Genstand for 3 Aars Undersøgelser fra

fordi

De

endelige Resultater,

udvise, og de

dermed indhøstede

de amerikanske Constructeurers Side.

som

disse Undersøgelser

Erfaringer

ville

vil

uden Tvivl være

at

tage

i

Betragtning ved

ethvert Dokanlæg, hvor Stoppeapparater

som de her

tænkes anbragte. Den ovennævnte „Emergency

er en

bro,

som kan

Dam"

Slags Sving-

dreies tværs over Slusen. Fra denne

ger et System af verticale Coulisser,

som

støtte

omtalte

Bro hæn-

deres neder-

Ende mod en Tærskel anbragt tværs over Slusebunden. Imellem Svingbroens øverste Del og denne Tærskel sænkes

ste

Plader ad de omtalte Coulisser, og saaledes dannes efterhaanden en Væg tværsover Slusen. Disse Apparater tænkes anvendte Tilfælde af Uheld, som aabne for Vandet imellem i

et høiere

og

et lavere Sluseniveau.

Ved Indgangen

til

hver Sluse findes endelig saakaldte

30 „guide

piers"

Anlæg

til

for

Skibene,

forinden

Indfarten

i

Slusen paabegyndes. Efter

tømmes

tunneler anvendes,

anvendes. Tiden for 10 å

Beregninger skal en Sluse kunne

de nuværende

fyldes eller

12 Timer;

Løbet af 8 Minutter, naar begge Fylde-

i

og et

i

c.

16 Minutter,

naar kun den ene

Skibs Passage af Canalen anslaas

Passagen af de 6 Sluser skønnes

ske paa 3 Timer.

at

til

kunne

III

CAN ALENS BELYSNING

TIL

NATSEILADS.

af Canalen til Natseilads er projecteret med 34 Fyrtaarne, 57 Baager, 57 Gasbøier og 83 andre Bøier. en indbyrdes Afstand af en mile til Lysboierne anbringes Afmærkning af Canalens Ydergrænser. Fyrlinierne - - und-

Belysning

i

tagen at

i

Indseilingsløbene

ville

blive

etablerede

saaledes,

Cours 125 Fod fra Canalens Midtermodsat Retning, vil, naar de To Skibe, som seile

Skibene

linie.

—

vil

følge en

i

holde sig paa Fyrlinierne, saaledes passere hinanden paa en Afstand af 250 Fod.

IV CANALARBElDEh'M

Under alle

mit Ophold paa Tangen

fik

jeg Leilighed

til

at se

de vigtigste Arbeider, som udgøre selve Canalgrav-

ningen, nemlig saavel Boring, Sprængning, Læsning af Materialet

af

paa Vognene, Transporten af Vognene

som Aflæsning

Vognene.

Borene drives ved comprimeret Luft under et Tryk af 80 pounds. Hver Dampskovl folger et Batteri paa 4 til 12 Boreapparater, der spænde over et Areal paa en Bredde af 30 til 40 Fod. Der bores nu Huller paa en Dybde af fra 15 Fod en Afstand af fra 6 til 16 Fod fra hverandre til 30 efter Materialets Art og ovrige Betingelser. Hvert Hul lades med en Ladning af fra 75 til 200 pounds Dynamit. Der anMillion pounds Dynamit maanedlig. vendes saaledes Læsning af Materialet paa Vognene foregaar ved Dampen skovle, der veie fra 70 til 95 Tons og kunne skære Dybde af 20 Fod samt kunne flyttes hen ad Skinnerne ved egen Kraft. De største Skovle kunne tage 5 cubic yards at i

1

i

S,; Tons Sten og tv Tons Jord. læsses paa aabne Jernbanevogne udgravede Materiale Det af 3 forskellige Arter; smaa Vogne, som aflæsses ved H;i.

Materiale og henholdsvis

;

kraft,

større Vogne,

som

aflæsses ved

comprimeret

Luft

Og

33 de saakaldte „Lidgerwoods", eller flade Vogne med kun en Sidevæg, der aflæsses ved en 5 Tons Staalplov. Ploven dra-

Vogn gennem hele Toget ved der med en Kraft af 80 Tons rulles om den

ges fra den sidste

et

cabel,

saakaldte

Gamle Franske Vogne

til

Staal-

Transport af udgravet Materiale.

Lidgerwood Tromle, som drives ved Dampkraft fra Togets Locomotiv, til hvilket Tromlens Vogn er directe befæstet. Forinden Aflæsningen begyndes, maa Staalcablet selvfølgelig føres fra

Tromlen

nene

Ploven paa den sidste Vogn.

til

denne) henover

(eller afvikles af

alle

Vog-

Dette sker ved,

at

Toget passerer under Trægalger, som ere opførte paa forskellige Steder, og hertil fæstes Cablets Tamp. Naar Toget derpaa føres frem, afrulles Cablet, og naar Ploven saa

haanden

er

kommet hen under

Galgen,

befæstes

efter-

Cablets

34

Tamp kraft

til

Ploven, der derpaa kan paavirkes af Tromlens

Damp-

Aflæsning.

til

Aflæsning af

Tog

et

af

den her beskrevne

Art,

som

i

Sportlytter.

Reglen forer 20 Vogne, tager

c.

7

Minutter.

Betydelig Tid

er sparet ved saavidt mulig at begynde Aflæsningen,

Toget endnu er

komme

i

saa hurtig

Gang, saaledes

som mulig

tilbage

at til

det

medens

tomme Tog kan

ny Paalæsning. Hele

dette Paa- og Aflæsningsproblem har været underkastel nøiagtige

med Tidsbesparelser for Øie, og del 1909 allerede er opLobet af Aarene 1907

Observationer

beregnes, at der

i

naaeten Forøgelse

—

af

Dampskovlenes Paalsesningsevne al

:.

11

35

Den

22. Marts,

1910 læssede en Dampskovl

Løbet af

i

de 8 Timer, som ere foreskrevne for det daglige Arbeide paa Tangen, 4,823 cubic yard Sten eller 8,395 Tons, hvilket svarer

til

600 Mands Arbeide

1911, udgravedes der

i

samme

Tid.

Den

Marts,

11.

Culebra Passet 79,484 cubics yards

i

Sporflytning ved Haandkraft.

Tons med 51 Dampskovle. Samme Dag besørgedes Aflæsningen af 333 Tog. Gennemsnitlig er der Culebra Passet daglig bleven læsset 200 Tog. eller 127,742

i

Efter at

Sten og Jord er bleven aflæsset af disse Tog,

og spredes det aflæssede Materiale langs Skinnerne

glattes

ved en „Spreder", en stor Vinge, der sænkes ned dertil

indrettet

Sneplov.

Vogn og

virker efter

Naar Togskinnerne ønskes

samme

Princip

fra

en

som en

flyttede paa det aflæs-

sede Materiale, anvendes den saakaldte „track shifter" (Sporflytter),

der udfører

et

500 Mands Arbeide. Denne Maskine

36 er construeret paa

Tangen

af en af

nairer og bestaar af 2 Kraner, en ticalt

og en

til

at

flytte

dem

at

boies,

Skinnerne ver-

løfte

De tvende Bevæ-

horizontalt.

under hvilke Skinnerne

gelser,

Panamabanens Functio-

til

flytte

Skinnerne side-

længs saa meget som 5 Fod ad Gangen.

De ovenbeskrevne Arbeider henhore

den saakaldte „Dry Excavation", eller Tørudgravning, der beregnes at udgøre 49 ° o af hele Canalarbeidet. 39 ° o heraf udgøres af

Bygning wiivs"),

af Sluser,

til

Dæmninger ogOverflodsregulatorer

og de resterende

12%

som Her udfores

udfores fortrinsvis ved sogaaende Sugemaskiner. det eneste Nattearbeide,

som

(„Spill-

af Undervandsarbeider,

finder Sted paa hele Canalzonen.

Disse Maskiner arbeide nemlig

Dag og Nat og hæve

saavel

Mudder, Ler, Coral som Klippemateriel, der forud er enten sprængt eller hugget løs. Forskellige Maskiner construerede efter nogenlunde det samme Princip som de os bekendte Muddermaskiner anvendes ogsaa til Uddybningsarbeidet. Den 1ste Marts, 1912, var der ialt af Amerikanerne udgravet 163,182,086 cubic yards.

Af Franskmændene var der udgravet ialt 78,146,960 cubic kun 29,908,000 kommer nærværende Canalanlæg tilgode. Tilbage stod endnu ved nævnte Dato at udaf hele Argrave 32,141,293 cubic yards, eller omtrent beider). Løbet af Aaret 1911 alene udgravedes ikke mindre yards, hvoraf dog

'

.-,

I

end 31,603,899 cubic yards.

•)

I

Lobct af Februar Mstned 1912 er der udgravet

ialt

hvorved det resterende Arbeide er reduceret paa en Maancd

J.(i4.^,4 fra

'

:.

cubic \ards.

1

lil

'

t,

D

Culebra Gennemskasringeu med 25* 1912 udførtes en Recordudgravning Dampskovle, der 8 Timer borttog 41,254 cubic yards. Dette er den Btarste Mængde, der er bleven udgravet Culebra Districtet, siden Amerikanerne overtog Arbcidcrnc. .Marts,

i

i

i

37

Udgravningen

Mai, 1904

fra 4.

viser følgende Tal aarevis

4.

Mai

-

31.

-

-

-

_

_

— _ _ _ _ _ —

_ .

_

_ -

Det

vil

Forhold

243,472 cubic yards

1905.

1,799,227

4,948,497

1907.

15,765,290

1908.

37,116,735

1909.

35,096,166

1910.

31,437,677

1911.

31,603,899

29. Feb. 1912.

5,171,123

.

_ _

_

_

_

_

af

arbeiderne

29. Februar, 1912, ud-

1906.

.

-

til

denne Periode:

31. Dec. 1904.

l.Jan.

_

i

til

i

_ _ _ _ _

ovenstaaende Tabel bemærkes,

— — — — — — — — —

at

— — — — — Udgravnings-

de første 3 Aar have været ganske forsvindende

i

til

det

Omfang, de senere have

naaet.

Aarsagen

den maalbevidste amerikanske Fremgangsmaade, der her er bleven fulgt, nemlig først at tilveiebringe saa tilhertil rindes

i

fredsstillende hygieiniske Betingelser

bejdernes Udførelse.

Herom

vil

som

vel muligt for Ar-

det næste Afsnit handle for-

trinsvis. afsluttes, skal bl. a. endnu omtales de Udsom Canalbygningen under amerikansk Ledelse har

Forinden dette gifter,

medført. af

Fra Begyndelsen af den amerikanske Overtagelse

Værket, er der

hertil

Udgifterne fordele lars,

som

Dollars,

bevilget $ 293,566,928 indtil 1912.

sig,

bortset

fra

de 40 Millioner Dol-

udbetaltes det franske Selskab, og de 10 Millioner

som

udbetaltes

Republikken

Panama

zonens Overtagelse, paa følgende Hovedposter 1911:

Canal-

for

indtil

1.

April,

38 Til

selve Canalbygning og Ingenieurarbeide

c.

Sundhedsforanstaltninger

1

17

Mill. Doll.

-

13

-

5

-

7,.-,

Kob og Reparation af Dampskibe Vandværk og Cloakanlæg

-

2,.,

-

4,i

Veianlæg

-

Civil Administration af

Canalzonen

Omlægning og Udvidelse

Panama

af

Jern-

banen

Opforelse og Reparation af Bygninger.

Laan til Panama Jernbanen Blandede Udgifter

...

1

..-,

10

-

3,i -

4,i 168,.-«

Denne Sum svarer cubic yards, eller

ete"

Formene

lidt

til

en Udgravning af

over $ 1.00

(Staalstilladser)

til

pr.

c.

Mill. Doll.

135 Millioner

cubic yard.

Slusemurenes Bygning iGatun Sluserne.

Juni 1911.

39

Kraner og Blandingsapparater

I

den

første

til

Fabrikation af „Concrete".

Occupationsperiode alene var der

franske

anvendt $ 260,000,000, og omtrent 66,700,000 cubic yards vare blevne udgravede, svarende til en Omkostning af $ 4,00 pr.

cubic yard eller omtrent det 4 Dobbelte af Udgiften un-

De 13 Millioner Dollars til Sundsom vi skal se, været en vel anog den kan man hovedsagelig tilskrive det saa

der amerikansk Ledelse.

hedsforanstaltninger have,

vendt Udgift, langt bedre

tagende.

økonomiske Resultat

Det antages,

Canalens Fuldendelse lidt

over 5

franske sanitaire

%

af

at

af det

amerikanske Fore-

Sundhedsforanstaltningerne

vil

have forbrugt

Canalbygningens

Occupation anvendtes der

totale ialt

{$

Værdi.

ved

ialt

20,000,000,

eller

Under den

knapt $ 2,000,000

til

Foranstaltninger.

Det Arbeide, som tiltrækker

sig

mest

Opmærksomhed

40

ved sine omfattende rent provisoriske Anlæg, er Slusebygningen og den

dertil

nødvendige Fabrikation af „Concrete"

samt dennes Transport ad Luftbaner

fra

de automatiske Ma-

som blande Cement, Sten og Sand,

skiner,

Blandingsapparat

til

vil

Kran

ses en

til

Blandingsapparatet, „Mixer",

Sække

fra

Depotet.

Fra

Paa omstaaende Af-

i

hvor Cementen afleveres

Blandingsapparatet,

banerne (se Side 42) og sænkes derfra

atter

hvor Materialet skal lægges. Concretformene

som

af

en

Monolith 36

i

vises paa til

Luft-

ned paa Stedet, til

Slusemure-

nes Bygning ere Staalstilladser smiledes construerede.

Bygningen

i

Baggrunden)

ovenstaaende Afbildning, transporteres „Concrete"en

tillade

hvor

Transport af Sand, der vises

Forgrunden, og af Sten (de morkere Dynger til

Stedet,

Fabrikation af „Concrete".

Blandingen („Concreten") skal lægges. bildning

til

Fod lang og saa

at

de hoi,

41

som Slusemuren Skinnesystem,

Formene

til

skal være.

efterhaanden

Fyldetunnelen

De bevæges

paa Hjul langs

som Bygningen

et

frem.

skrider

ere circulaire, ligeledes af Staal

og kan slaas sammen.

Forme

til

Bygning

Til Anbringelse af

af Slusernes Fyldetunneler.

Luftbanerne tjene Staalstilladser

eller

Høide paa 85 Fod anbragt paa hver Side af Sluseudgravningen og paa Skinner, hvorved de kan flyttes Taarne

af en

med

parallelt

op

til

Tommers til

Slusens Midterlinie.

Concretbeholderne

Taarnets øverste Niveau og sendes herfra ad

løftes et

27*

Staalcabel henover Slusen. Afbildningen Luftbaner

Transport af Concrete viser Bygningen af Gatun Sluserne

paa

det

Øverst

Standpunkt denne befandt til

venstre ses 4 Taarne

med

sig

d. 25.

August, 1909.

Luftbaner og Concret-

42

Nederst tilvenstre ses

beholdere.

forme

til

Nedlægning

to

Tilhoire

en Del opretstaaende Jernstænger, som ere Skinner

mændenes

Periode.

Disse anvendes

Luftbaner

til

Tommer-

kvadratiske

af Concretfundamenter.

til

fra

Afstivning

ses

Franskaf

Con-

Transport af „Concrete'

—

Gatun Slusernes Bund har en Tykkelse af 13 20 paa denne Maade. Alle de dette Afsnit beskrevne Maskiner og Apparater, Transportskinner og Værksteder ville jo helt eller delvis forsvinde, naar Canalen er fuldfort. Selv Menneskene ville delvis forsvinde; thi medens der nu paa Zonen findes en Arbeidsstyrke af 35,000 Mand, vil der til Canalens Betjening kun udkræves c. en Trediedel heraf, <>^ Uvedkommende vil ikke blive taalt Canalens Nærhed uden særlig Tilladelse. creten.

Fod

afstivet

i

i

43

Canalens daglige Betjening

Til

af

c.

$ 12,000, eller aarlig

Den, der tion er traadt

der kræves en Udgift

dens normale Funckun vanskelig kunne gøre sig en

først ser Canalen, efter at i

om

Forestilling

vil

$ 4,000,000.

c.

Kraft, vil

den Bikubetravlhed, der er gaaet forud her-

En engelsk Reisende, som aarlig besøger Canalzonen, for. har betegnet denne som „the busiest place in the world", faa Ord det Indtryk, de fleste faa, der have set og det er den Virksomhed, som Fuldførelsen af det store Værk har i

udkrævet.

Man nikere,

hører ofte den Bemærkning af europæiske Techat

de

have

intet

at

lære

i

Amerika,

at

europæiske

Uddannelsesanstalter staa over de amerikanske, og lærer grundigere ved de førstnævnte. Det er muligt,

at at

man

der er

nogen Berettigelse for denne Paastand; men hvad kan denne Overlegenhed nytte, naar den intet Felt finder for Virksomhed? Og hvormeget lærer ikke en Virksomhed som denne, hvoraf saamange Phaser ere experimentale, og hvor hver enkelt Mand kan finde og har fundet Anvendelse for Opfindsomhed paa

sit

specielle

Omraade.

Hvem

de europæiske Læreanstalters mulige Fortrin ger fremfor de amerikanske

nære Tvivl om,

Hodges og deres Hjælpere ere de sig

til,

naar der

eller lignende

i

vil tiltrods i

rette

Folk

for

visse Retninat

Goethals,

at

henvende

Fremtiden skal udføres Arbeider af denne

Art?

C. P. O. Moltke: Panama-Canalen

i

1912

V CL1MATISKE OG SANITAIRE FORHOLD SAMT SANITA1RE BESTRÆBELSER PAA CANALZONEN.

C

analzonen

er et af de Steder

i

Troperne, hvor

Tem-

peraturen daglig, maanedlig og aarlig er underkastet de

Zonen ligger omtrentlig paa 9" N.B. Gennemsnitstemperatur for hele Zonen er 26" 48 Celsius eller 79° 66 Fahrenheit med en Middelvariation af kun 2° 5 (Fahrenheit). Solen afgiver her sin storste Varme Zed. 13. April og d. 29. August, de to Dage, da den staar ringeste

Svingninger.

Den

aarlige

nith

ved Middag.

i

Overflade

Denne Solvarmes Overførelse

og Indvirkning paa Temperaturen

som bekendt afhængig disse

kan da særlig

af

for

hæves de betydelige Lag

mange

locale

er

til

Jordens

imidlertid

Forhold, og blandt

Canalzonens Vedkommende

Vanddampe, der

frem-

Atmospheren som Folge af den Fugtighed, der er fremherskende paa Tangen paa Grund af dennes Beliggenhed mellem de to hoiere store Have. Vanddampene regulere Temperaturen Grad end tor Luft, fordi de ere mindre gennemtrængelige end denne for saavel Solvarmen som for Varmeudstraalingen af

fylde

i

Fra

Jorden. Ved

at

combinere stærk Varme med høi Fugtig

45 hedsgrad hidrørende tilstede

Havene

fra

paa Canalzonen

—

og begge Dele ere

som

høi Grad,

i

staar der en stærk Fugtighed

vi

have

Om

selve Atmospheren.

i

gen tjener Vanddampene derfor

om

at forringe

til

jo

— op-

set

Da-

Natten

til

forøge Temperaturen ved Jordens Overflade. Af væsentlig Indflydelse paa Tangens Temperaturforhold

at

tør

være

det

der ved

berettiget

at

Panama udviser

betragte Stillehavets Temperatur, et

aarligt

Middeltal,

som

er 3°,i

end Middeltallet for Atlanterhavet, taget ved Colon. Maximumsafvigelsen ligger omkring Februar Maaned, da Solen nærmer sig Jævndøgnslinien og begge Havene have en lavere Temperatur end paa nogen anden Aarstid. Atlanterhavstemperaturen er da c. 8° Fahrenheit høiere end Stillehavstemperaturen. Minimumsforskellen, c. 2° Fahrenheit, Fahrenheit

indtræffer

lavere

omkring September Maaned, da Solen

pas-

atter

serer Linien.

Vindforholdene paa Zonen ere meget simple. ObservatioLøbet af Aaret 1881 vise 55% Nord-

ner tagne ved Colon

i

vest-

og Nordøstvinde og 35

10%

fra

alle

%

Sydøst- og Sydvestvinde,

1%

andre Retninger, indbefattende

Vindstille.

Dette er det totale Gennemsnit; noget anderledes stille ForRegntiden. I den tørre Tid og holdene sig henholdsvis den tørre Tid ere saagodt som alle Vindene nemlig 95 nordøstlige Regntiden 30 nordøstlige eller nordvestlige; i

i

eller

nordvestlige,

fra alle

sydøstlige

og sydvestlige og

stor

i

hvorefter den gradvis aftager igen.

me

fra

trent

13%

øvrige Retninger. Vindstyrkens Variation udviser lige-

Regelmæssighed; den stiger gradvis Timen Kl. Timen ved Midnat til 87a miles

ledes i

51%

%

%

i

De

fra

6 miles

2—3

stærkeste Vinde

E. M.,

komom-

Atlanterhavssiden og kunne naa en Hastighed af

30 miles

i

Timen. 4*

46

Regnmængden hvor den

Colon og

mængde

indtil

af 140,

i

Tommer

kun 60

varierer ligeledes noget fra Atlanterhavet,

hvor den er mindst. Fra Bohio kan der forefindes en aarlig Regndet indre er den 93 og ved Stillehavskysten

er størst,

strækker

sig

fra

Stillehavet,

til

(engelske).

Omvendt

Januar

April,

til

er den tørre Tid, der

mest udpræget paa

Stille-

Maanederne Juli, August og November findes fra Colon til Gamboa gennemsnitlig 23 Strækningen der paa Regndage pr. Maaned ifølge Observationer, der strække sig Paa Stillehavssiden (La Boca) derimod fra 1899 til 1906. giver dette Tidsrum et Maximumsgennemsnit af kun IS Regnhavssiden.

I

dage, der falder paa October Maaned.

Disse Forhold ere selvfølgelig af den allerstørste Betydning for Arbeidernes Udførelse.

nen

ikke over en

sig

hel

Dag;

Som

Regel strækker Reg-

der

hengaar derfor sjæl-

dent en Dag, uden at noget Arbeide kan udfores. Statistikken

Noover Dampskovlenes Arbeide viser saaledes, at der Reglen mest regnfulde) ifjor var 24 vember Maaned (den i

i

Arbeidsdage, og det udførte Arbejde udviser vel tiden lavere Recorder, riere

men de som man skulde totale

ikke saa øiensynligt,

tørre Tid

til

Heraf

Regntiden.

at ville

hele er sundt, er ligesaa feilagtigt hedsfarligt

i

af

at

Climaet

i

det

anse det for sund-

i

i

1855) formenes

end den, som fremgik vi

antage, fra den

slutte, at

Den store Dødelighed, som ledPanama Jernbanen (paabegyndt allerede

Aaret 1850 og fuldfort hvilken

Regn-

høiere Grad.

sagede Anlæget

Større

som

for

Udgravningskvanta va-

af

senere skal berette.

al

have været lang!

den Franske Episode, og

Den

fandt

særlig sin

om

Grund

at man ikke den Gang havde Forstaaelse for, Bl Arbeide under den tropiske Solvarmes hedeste Timer kun kan overlades Negerbefolkningen Fra Vestindien. Af denne findes der i.

47 da ogsaa

meget betydeligt Antal nu,

et

—

saaledes

om-

ifjor

trent 25,000.

Regn og Sol ere

imidlertid synlige Fjender,

som Menne-

sket naturlig varer sig imod; langt vanskeligere er det at faa det

Forholdsregler imod den saa godt

at tage

til

Fjende Mosquitoen, og hvad den fører

lige

Da Amerikanerne

i

med

1904 overtog Canalzonen, vare

gjort

Occupationsperiode.

paa det hygiejniske Omraade

En

fra

1881

til

i

deres

i

nøiagtig ført Dødelighedsstatistik fin-

des for dette Tidsrum, der

Dødeligheden, der

de

som Fransk-

Arvtagere af betydelige og nyttige Erfaringer,

mændene havde

som usynsig.

jo

strækker

det første franske

1888, varierede

fra

4,35

til

sig fra

1881

1904.

til

Panama Selskabs 6,68

%

Tid,

paa

aarlig

en

gennemsnitlig Arbeidsstyrke af 10,800 Mand, gik under det

ny Selskab,

fra

1895

til

1904, ned

til

et

Gennemsnit

af 2, 5 i

%

paa en gennemsnitlig Arbejdsstyrke af 2,203 Mand. Dr. Lacroisade, der var Directeur for det franske Hospital

i

Nærheden

Autoritet,

af Panama, og som almindelig anses for en endskønt visse af hans Paastande senere ere blevne

ret skarpt critiserede af Dr.

Forbedring

bedre

Gorgas, tilskriver denne betyde-

for Arbeiderne, bedre Cloaksystemer og særlig den Omstændighed, at Udgravningerne vare naaet ned under de Lag, hvorfra giftige Uddunstlige

Boligforhold

ninger af forraadnede organiske Stoffer hidrøre. dical

News", Vol.

offentliggjort

sade.

I

80, S. 707, 1902,

New

I

„The Me-

York, er der bleven

en Del interessante Optegnelser af M. Lacroi-

1898 betegner han Sundhedstilstanden som

stillende;

en

let

epidemisk

Influenza

Januar og Februar, men der var

tilfreds-

var fremherskende

intet Tilfælde af gul

i

Feber.

Denne Sygdom optræder derimod med 139 Tilfælde Panama By 1899 og atter 1900. Canalarbeiderne lide dog i

i

i

48 herunder; den angriber særlig

væsentlig

ikke

Havnen og nogle columbianske da

sidste franske i

9°u

og

i

Dødeligheden, som er angivet for den

at

se,

at

med

Periode,

gennemsnitlig 2,»i%

har sin Aarsag

af Tilfældene

91%

de øvrige

effectivt

Quarantainevæsen, hvilket var

eiheller

havde de

Magt

have gjort

kan siges

det, navnlig at

hedsforhold 1891

— 92

langt

have

mod

se, at

et

Ulempe,

Urenlighed

Amerikanerne

forbedrede Sund-

til

By og Omegn

var

indtil

Gul Feber, ja ansaas saa Henseende end Panama By; men, tak-

det

frodigste

farligere

stor

til

Panama By; men de Franske

selve

Denne

Colon.

i

ket være de

i

senere skulle

en solid Grund

lagt

dem

etablere

at

til

frem

fare

at

til

vi

kun

Sygdomme.

hidrører fra organiske

som

aarlig,

Sygdomme

climatiske

i

Franskmændene havde ikke Midlerne

iblandt de Indfødte,

i

acclimatiseret Styrke, og det er ejen-

en vel

fortrinsvis

dommeligt

Søfolkene

Soldater. Arbeiderne udgjorde

i

Terrain

for

sanitaire Foranstaltninger,

som Franskmændene

efterhaanden gennemførte der, er Colon undsluppet Epide-

mierne af Gul Feber 1897, 1899 og 1900. Dr. Lacroisade skaaner ikke Urenligheden i

i

sin

Omtale

heraf.

Han

tilraader

vand, at føre et Cloaksystem

derne

i

den tørre Tid samt

ud

at

at

til

holde

modbydelig skidne," skriver han, og

Panama By

i

indføre godt Drikke-

Søen og

dem

rene.

tilføier,

vande Ga-

at

„Nu

ere de

„alle disse

For-

bedringer ere ganske forsømte."

Men

foruden de franske

som de vare med første at

Erfaringer,

bitre

det uhyre Antal Ofre,

som

og knugende navnlig den

Periode krævede, havde Amerikanerne en solid Lære

støtte

sig

til,

værende Chef

som han

nemlig den, som var indhostet af den nu-

for

Sundhedsvæsenet paa Zonen. Dr.

almindelig kaldes

— Oberst (Militairlæge

eller

med Rang

49

Gorgas under hans Ophold paa Cuba, særlig med Bekæmpelsen af den Gule Feber. Theorien, at Gul Feber ikke er nogen smitsom Sygdom men overføres fra Menneske til Menneske ved Stegomyia Mosquitoen, skyldes en beskeden engelsk Læge, Dr. Carlos Habana. Den synes dog først at have fundet sin J. Finlay fulde Bekræftelse ved de mangfoldige Experimenter, som en amerikansk Commission foretog under den første amerikanske Occupation af Øen Cuba 1900, da en Gul Feber Epedemi herskede der. Ved Siden af Experimenter med inficerede Mosquito'ers Bid, som flere unge amerikanske Læger og Sygepleiersker af Oberst)

Hensyn

til

i

i

heltemodig og Følge

—

frivillig

udsatte sig for

gjordes omfattende Forsøg

Sygdommen

ikke

er

— ofte

til

med Døden

til

Bevis for Læren,

smitsom, hvilket godtgjordes paa

at

føl-

gende Maade: des

En Bygning opførtes med kun en Indgang, der forsynemed en Skærmdør til Afspærring af Mosquitoer. Det

indre

Rum

fyldtes

opvarmedes, gjordes

mørkt og

med Sengklæder og Gangklæder, som

fugtigt,

og det

directe hente-

Gul Feber Patienter paa Byens Hospital. Flere modtagelige Amerikanere gik frivillig ind dette Rum om Aftenen, sov disse Sengklæder, iførte sig Gangklæderne og fortsatte dermed 20 Nætter. Ingen af dem fik den Gule Feber. Efter at den amerikanske Commission havde tilendedes

fra

i

i

i

bragt sine

Forsøg, blev der foretaget en yderligere

Række

Forsøg af en cubansk Læge, som formaaede 7 Personer

til

Af disse døde 3. Experimenter er resumeret

af

at lade sig inficere af Stegomyia'en.

Resultatet

Dr.

James

af alle

Carroll,

disse

— en

af de Læger, der frivillig udsatte sig

50 for Mosquitobiddet

og helbrededes derefter,

— paa

følgende

Maade: Gul Feber overføres kun ved Stegomyia Mosquitoen og

som Følge i

deraf ikke ved Berøring

med

Patienter.

Desinfec-

imod denne Sygdom er derfor uden Virkning, undtagen

tion

Form

af Udrygning, saaledes at Insectet dræbes.

Bekæmpelse af denne Mosquito have Amerikanerne Ryggen holdt sig første Færd med Læren fra Cuba

Til fra

i

følgende Regler efterrettelige paa Panamatangen:

Vinduer og Døre paa Hospitaler og Arbejderboliger Over Vinduernes Aabninger anbringes disse Net fast, over Dørene paa RamAlle

afspærres for Mosquito'erne ved Staalnet.

Ingen Vandbeholdere lades

mer, der ere selvlukkende.

men

gængelige for Insecterne ingen eller

tomme

senere kan blive

Nærheden

forsynes

alle

med

Kar, Conservesdaaser eller lignende,

Laag,

og

som

for

aabne Vandbeholdere, maa rindes

til

af Boligerne.

til-

i

Overalt, hvor der findes Vandpytter,

med Grus; hvor dette ikke kan ske, overhælmed Petroleum ved selvdryppende Apparater, der paa de Steder, som man har Grund til at anse for

tilstoppes de

des de opstilles

Foruden disse niere

de gunstigste Rugepladser for Insectet.

mindre permanente Forholdsregler er der stadig en saaArbeide med at kaldt „Sanitation Brigade", c. 250 Mand, rydde Græs, grave Grofter til Afløb og rydde Affald. Dam-

eller

i

mes og Vandlobs Bredder uddybes, Mosquitolarverne og ødelægge disse.

Fiskene kan naa de Huse, hvor ingen

for at I

Cloaker ere anlagte, og ingen Vandclosetter systematisk Forbrænding af for

alt

Smuds Og

denne Proces fores en aarvaagen

findes,

Affald.

anvendes

Særlig over-

daglig Control af

Sund-

Hest besøge lange Strækninger Bf hvor disse findes, samt paala Uordener, Zonen og paatale hedsinspecteurerne, der

til

51

hvor det maatte vise sig nødvendigt. Beholdere Drikkevand forsynes ligeledes med Staalnettene til Be-

Bødestraf, til

Arbeider, der vander en Grøft

med Petroleum

for at

udrydde Mosquito'er.

skytteise af Overfladen

imod Mosquito'erne; men disse Bethi Hun-Mosquito'en kan passere Aabning, naar den søger Vand til at

holdere inspiceres hyppig,

gennem en meget lægge sine Æg.

lille

52 Patients Udskrivning af Hospitalet lukkes hans

Efter en

Værelse og de tilstødende Værelser, saavidt mulig hermetisk, Papir klistres over alle Sprækker og Aabninger, og der ud-

med Svovl, Tobak eller Insectpulver. Efter nogle Timers Forlob aabnes Værelset, og der feies ud. De Mosquito'er, ryges

som

brændes.

feies op,

Habana viste, at Gul Feber Patienter kunde igennem tætbeboede Dele af Byen til Hospiog behandles der uden nogensomhelst Fare for Byens

Erfaringer fra fores fra Skib talet

afspærrede for Syg-

Befolkning, naar blot de vare absolut

dommens

Overbringer, nemlig Mosquito'en.

samtidig,

Insectet

at

Det

udfandtes

Kl. 9 som og som Følge deraf benyttedes hoved-

Regel

ikke

bider

mellem

M. og Kl. 3 E. M., denne Tid til Lægebesøg og de Syges Behandling det Hele taget. F.

sagelig

Alle disse

i

og for

Overholdelse have paa Cuba

i

sig

ført

simple og

til,

at

triviale

Reglers strænge

den Gule Feber udryddedes

1901 og paa Canalzonen kan siges ikke

der Aaret iforveien

at

Dette er saa meget mærkeligere,

optraadt siden 1906. -

i

1905

i

-

være

som

var ikke mindre end 233

medførende 81 Dødsfald. Malaria'en er en ganske lignende Mosquitotheori*) etableret som overfor den Gule Feber. De samme Regler, som ere anvendte til Stegomyia Mosquito'ens Udryddelse, ere fulgte overfor Malaria Mosquito'en „Anophe-

Tilfælde,

Overfor

les".

*l

Læger.

Sundhedsstyrken, som bekæmper Som

bekendt blev denne fastslaact allerede

i

Malaria'en paa Ca-

IS'tS af engelske

og italienske

Malaria'en tilskrives herefter udelukkende Mosquito'ens Kid, hvorved den

bres

fra

dunstninger

en Person

fra

til

Jordbunden.

en anden,

men

skyldes under ingen Omstændighed Ud-

53 nalzonen,

benævnes derfor ogsaa nu „the Anopheles

Bri-

gade".

Imod Malaria'en

der en stadig

føres

Kamp

paa Zonen.

Oberst Gorgas' sidste Aarsberetning var der ialt 1911, 285 Dødsfald som Følge af Malaria. Iblandt de amerikanske Ifølge

i

Functionairer og Arbeidere, hvis Antal varierer mellem 5 og 6,000,

forefaldt

dog kun 47 dødelige Malariatilfælde. Begyndelsen

Tal udviser en betydelig Nedgang fra

Dette af

den

amerikanske Occupation, som det fremgaar af nedenstaaende Tabel: Dødsfald blandt Amerikanere paa Canalzonen som Følge af Malaria: 1905

1906

1907

1908

1909

1910

1911

86

233

154

73

52

50

47

Siden 1904

stiller

Dødelighedsstatistikken

paa Zonen

Dødsfald

Antal

Beboere

sig saaledes:

Dødsfald

pro mille

1904

6,213

82

13,26

1905

16,512

427

25,86

1906

26,547

1,105

41,73

1907

39,238

1,131

28,74

1908

43,891

571

13,01

1909

47,167

10,64

1910

50,802

1911

48,876

502 558 539

10,98 1

1 fi-2

Sammenlignet med den franske Occupations Dage finde 1906 under amerikansk Regime, nemlig 4,n ° o, end under det ny franske Selskabs Virksomhed, hvor Gennemsnittet kun var 2,5i %. Det maa imidlertid

vi

en større Dødelighed

i

54 ikke forglemmes, at det dreiede sig om kun 2,200 Mand under den nævnte franske Periode, hvorimod Amerikanernes Styrke forøges fra 6,000 til 39,000 Mand Lobet af de i

Denne ret pludselige Influx af en stor og uacMenneskemængde under fremmede Forhold uden

første 3 Aar.

climatiseret

særlig Veiledning

Boligforhold stand

finde sig tilrette

at

til

maatte

i

udsætte

selvfølgelig

hoist

rudimentaire

dens

Sundhedstil-

ganske andre Farer, end de franske, velacclima-

for

tiserede Arbeidere

Imidlertid

ser

havde

den

at

den

vi

værne

imod.

sig

Dødelighed

større

1906 tage

fra

Heri medregnet hele Befolkningen, Hvide, Gule saavelsom Sorte. For den hvide amerikanske Befolkning var Dødeligheden 1911 kun 5,u pr. 1,000, og heraf repræsentere Dødsfald som Følge af Sygdom (i Modsætning til Dødsfald som Følge af Ulykkestilfælde eller Voldshandlinger) kun 2,si hurtig

indtil

af,

1911

i

er naaet

pr.

11, os

til

1,000.

er

i

pr.

1,000.

med

Disse Forhold kan det amerikanske Sundhedsvæsen

være

Rette større,

stolt

Dødeligheden Femaaret 1906

af.

— 1910,

nemlig for

Kobenhavn endog 1,000 og synker (District of i

15,3

pr.

1,000 (1906).

Gennemsnitsdødeligheden

ter er

tydelig

fra

Dakota.

20,.-«

Hos de ligheden ning.

langt

og

1,000,

i

de Forenede Sta-

findes

1,000 ned

i

til

Minimum

15,.-,

pr.

Washington S,,

pr.

1,000

er altsaa be-

høiere end Gennemsnittet for den amerikanske Be-

folkning paa Canalzonen, der,

Der

bedste

pr.

som

Selv dette

pr.

13,; I

finde vi

samtlige Stater

for

Yderpunktet,

Columbia) med

South

Staten

Danmark

i

større

som

vi

saa,

var 5,n

pr. 1,000.

Nationaliteter paa Canalzonen er

Dødeend blandt den amerikanske hvide Befolk-

øvrige

findes saavel Spaniere, der

Arbeidere,

som

Italienere,

anses tor nogle af de

Hinduer og

Negere

fra

55 Vestindien. Dødeligheden er størst blandt de sidste, og ganske særlig blandt Børnene. i

1911, falder 861 paa

Det lende

vil

Af ialt 2,817 Dødsfald Børn under Aar.

forstaas, at disse

hygieiniske

iblandt

Negerne

1

Forhold ere en Følge af mang-

Betingelser

Negernes Boliger, bortset

i

nduiske Arbeidere ved Canalen.

Negerne ikke have den Modstandskraft under Sygdom som Europæerne. Er der imidlertid allerede udrettet meget ved Bekæmpelat

fra,

sen af disse Tilstande gennem en stadig Control og digt

Udrensningsarbeide

fra

Sundhedsvæsenets

et sta-

Side,

Statistikken paa S. 53 jo godtgør, saa er der ingen Tvivl at

overlodes denne Befolkning

falde tilbage

i

sin

til

sig selv, vilde

som om,

den hurtig

oprindelige Degradationstilstand, og det er

56 en af de mange Grunde, hvorfor den nuværende Canal Administration

tager saa stærkt

lens Betjening unødvendige

til

Orde

for,

at

Beboere fjernes

alle

fra

Cana-

til

Zonen

efter

Canalens Fuldendelse.

Foruden det store Hospital

i

Ancon (Panama), hvor der

Hospitalsbygninger ved Ancon.

under mit Besøg var optaget Canal

med

Commissionen Plads

havet og

et

havskysten. ialt

et

c.

1400 Patienter, administrerer

Hospital

i

Colon,

100 Reconvalescerter paa

et

i

Stille-

Stille-

Endelig findes der indenfor og udenfor

19 Sygehuse

med 119

Functionairer.

Alt

i

Alt har

Gorgas en Stab af 1200 Sygepleiersker under Sundhedsstyrke tæller 1,4 IS Personer.

tale

Sanatorium

Øen Taboga

Hospital for Spedalske ved Palo Seco paa

til

sig.

Zonen Oberst

Den

to-

57

Som

andetsteds omtalt, have Amerikanerne ved Conven-

November,

lionen af 18.

udføre

at

alle

med Panama

1903,

Vandanlæg, Cloakanlæg og

at

forbeholdt sig tage alle

nød-

Byerne Panama og Colon, skønt disse ikke høre til Canalzonen. Der tilkom dem saaledes fuld Ret til at fare frem imod de ret gruopvækkende Tilstande, som de forefandt de tvende Byer ved vendige

hygieiniske

Foranstaltninger

i

i

Panama beskreves

deres Overtagelse af Zonen, og navnlig almindelig

dengang

som

en

„Pesthule".

Men under

kæmpemæssige Udrensningsarbeide, som her der ikke gjort brutal Brug af nogen Ret,

men med den

Langmodighed og Klogskab har Oberst Gorgas

ste

efterhaanden alle

at

vinde Indpas

i

alle

Boliger

til

det

er foretaget, er stør-

forstaaet

Foretagelse af

Man kan gøre sig Omfang, naar det erindres, jeg saa maa udtrykke mig,

de Arbeider, som Hygieine fordrede.

en Forestilling

om

disse Arbeiders

Aar at lægge, om et hygieinisk Grundlag paa Canalzonen, omfattende Opførelsen af 2,009 Bygninger, Anlæg af Veie, Rydning af Terrainer, Anlæg af Vandreservoir, Brolægning, foruden de egentlige oftomtalte sanitaire Arbeider, saasom Cloakanlæg og disses Forbindelse med Husene, Udrygning af Huse, Udryddelse af Rotter og Mosquito'er, Gravning og Rensning af Grøfter o. s. v. De uhyre Fordele, som denne Sundhedstjeneste har medFor det ført for Canalarbeidets Udførelse, er indlysende. at

det tog 2 1

•>

første har Recrutering af

Arbeiderne ikke været vanskelig

i

de senere Aar. Den Panik, som opstod selv under den amerikanske Administration, da den sidste Epidemi af Gul Feber var fremherskende, kunde ikke andet end virke afskrækkende

paa dem, der maaske ellers vilde være dragne

Bekymring ved intet Menneske

at tage

at

til

nære

Zonen nu,

til

Panama.

Helbredshensyn behøver Dødeligheden er mindre her af

58 end

i

den høieste Civilisations Centrer, og som Folge deraf ei heller været nødvendigt at udbyde nogen fabelArbeidsløn længer for at faa Arbeidskralt; dette er det

har det da agtig forste

økonomiske Resultat

af „Sanitation".

Fra Aaret 1907 indtræder den betydelige Formindskelse

En Gade i

i

Byen Panama da Amerikanerne overtog Canalzonen.

Dødeligheden, og

Arbeidsstyrke,

som

fra

det

lider

Aar

at

ringe

regne raades der over en

Afbræk paa Grund

af S

dom. Fra nævnte Aar kan man regne, at kun 29 Mand af hver 1,000 eller c. 1,000 af den totale Arbeidsstyrke ere syge. Denne ringe Sygelighedsprocent er en anden økonomisk Fordel af de hygieiniske Bestræbelser. Jo større Del af Artil til Stadighed er eflectivt Raadighed,

bejdsstyrken, der

mindre koster

selvfølgelig Arbeidets

Et betydeligt Middel

til

at

holde

Udførelse Befolkningen ved

59

Helbred er den stadige Tilførsel af friske og gode Levnetsmidler, som finder Sted under Commissariatets eller det saakaldte „Subsistence Departmenf's Forsorg, og som skal omtales under det følgende Afsnit. Mange af Arbeiderne, og

Den samme Gade

i

Byen Panama,

navnlig Negerne,

efterat

ankomme

til

Amerikanerne havde renoveret den.

Canalen

i

en forhungret Til-

stand og ere lidet modstandsdygtige imod, hvad Arbeidet og

Climaet fordrer af dem. square miles kan

Panamaterritoriet

ligesaa

lidt

som noget

med

sine 30,000

af de

tilstødende

Lande betragtes som Provianteringsbasis; denne har maattet selve de Forenede Stater, og det nærmeste Sted, der søges i

egnede

sig

hertil,

New

nemlig

Man

af 1300 miles fra Colon. C. P. O. Moltke: Panama-Canalen

i

1912

Orleans, ligger

i

en Afstand

har altsaa haft det Problem

60 at løse at

føde

gende Antal

af

c.

50,000 Mennesker foruden

Reisende,

en Basis, som befinder

sig

det

stadig

sti-

som besøge Canalarbeiderne,

fra

i

en Afstand af over 1,000 miles.

Ved dette Problems tilfredsstillende Løsning have de paagældende Embedsmænd ogsaa indlagt sig stor Fortjeneste. Den leverede Føde er saavel god som billig; den daglige MesKost bestaaende af 3 Maaltider leveres for 40 cents ser til hvide Arbeidere og til Negerne for 27 cents fra Kokkener. Naar det betænkes, at Arbejdslønnen varierer for Europæerne fra 16 20 cents Timen, og at f. Ex. Maskinister i

—

paa en

Dampskovl

bøderen

i

faa

.S

210,

Kransmanden $ 185 og Fyr-

$83 om Maaneden,

er

der

et

rimeligt

Forhold

mellem Indtægt og Udgift til Kost. Den amerikanske ArbeiGennemsnitsløn kan anslaas til $ 150 om Maaneden. Negeren faar 10 cents pr. Time og kan paa en 9 Timers Arbeidsdag*) saaledes tjene 90 cents om Dagen. Han faar frit Logi, om han ønsker det. Den europæiske Arbeider faar fra 16 20 cents Timen og tjener altsaa paa en 9 Timers Arbejdsdag*) fra $1.44 til $1.80 om Dagen. Det staar de gifte Arbeidere frit for at medføre deres Familier og holde egen Husholdning med Varer indkøbte fra Commissariatets Oplag, hvilket gøres stor Udstrækning, og hvorved Udgifter til Forpleining kan bringes yderligere ned. Canal Commissionen er imidlertid gaaet langt videre sine paternalistiske Bestræbelser end til at byde sine Arbeidere sunde Boliger og god Kost. Foruden at yde Lønning til 12 Præster af forskellig Troesbekendelse efter Arbejdernes Behov, og passende Bygninger til Afholdelse af Gudstjeneste, ders

—

i

i

i

*)

pasen

Den

S Timers Arbeidsdag gælder for Amerikanerne, de .

naar de ikke have lært en

!>

Timer

(_un>kil!cd lab'

for

Euro-

61

har Commissionen

opmuntret Institutioner som Frelsens

altid

Hær, der har 7 Stationer paa Zonen og udretter Hovedkvarter

dens

Arbeide;

ligt

Commissionen

allerede

sorg for Adspredelser

i

i

—

1907.

Cristobal

i

er

betyde-

et

opført

Samtidig drages der

af

Om-

passende Grad for hele Befolknin-

Lag. — Hvert

alle Nummer af Commissionens Organ „The Canal Record", som udgives Ancon, bringer flere Colonner under Overskriften: „Social Life of the Zone", og man kan heraf læse sig til, at Functionairernes og Arbeidernes Fritid ingenlunde er underkastet en Udlændighedens Monotoni. Kvinderne ere ganske vist de min-

gen igennem officielle

i

dre heldigt

De

stillede.

deltage ikke directe

i

den stimulerende

og concurrerende Virksomhed, som absorberer Mændene, og for de bedre stillede Functionærers Hustruer, hvis Tid ikke optages af Husgerning, kan Tiden ofte blive ket

mange Tilfælde

i

Nervesystemet, saa

gende Adskillelse

lidt

med Climaet

Forbindelse

lang,

med Hensyn lemmer ere

hyppige Recreationsreiser og deraf

føl-

Mændene maa

har

finde

Sted.

Hertil

til

Familieliv,

udsatte

for.

imellem

Forskel

som Canal Commissionens Med-

Der

er ogsaa

Mænd

og

i

det rent ydre en

Kvinder paa

Mændene se raske og solbrændte ud, Kvinderne Tilfælde omend ikke svagelige saa dog noget visne. Der arbeides oppe

hvil-

paavirker

naar jeg tidligere har omtalt de personlige Savn

jeg sigtet,

kendelig

at

fra

i

imidlertid

ihærdigt paa at holde

Zonen. i

mange

Humøret

Udstrækning organiserede Clubber med alle mulige Formaal. Hvert Øieblik udfordre de forskellige „Base Ball Teams" hinanden. Snart er det Culebra, som spiller imod Corozal, Empire imod Ani

alle

Lag, og dertil tjener de

con,

og disse

ster.

Der

Spil

i

vid

følges ofte af selskabelige

findes endvidere

Clubber

til

Sammenkom-

Kegle- og Billardspil,

62

Korsang og

al

Foredragsvirksomhed.

Slags

levende Billeder finder ogsaa Sted Functionairer Aften

fra

hele

med

deres

Zonen

Hotel Tivoli ved

i

i

stort

Omfang. De hoiere Reglen Lørdag

Damer samles

Hotel Tivoli

til

Panama med Udsigt over

Besog paa Zonen overværede og kunde ikke undgaa at

jeg

Fremvisning af

i

Dans.

Under

mit

Stillehavet.

en af disse

Sammenkom-

den gode Tone og ligefremme Munterhed, som herskede her under Commissariatets Chefs, Oberst Wilsons Tilsyn. Spirituøse Drikke

ster

udskænkedes

ikke,

og

blive slaaet af

Sammenkomsten

afsluttedes

Kl.

12

Midnat. Alle de lier beskrevne, væsentlig tiltalende

paa Canalzonen

have uden

Tvivl

medvirket

Phaser

af Livet

at

den nu

til,

63 almindelig af Amerikanerne

United States".

part of the

den ene Mand, som staar og hvis Individualitet

hvad der rører

i

best

governed

skyldes dette andet end

Spidsen for hele Foretagendet,

Aarenes Løb har gennemtrængt

alt,

paa Canalen, nemlig Oberst Goethals.

I

„An epochal event in sanitation", beMr. Charles Francis Adams, Goethals paa følgende

sin interessante

skriver

sig

i

benævnes „the

Hvem

Maade:

Piece:

beskeden, kendt af enhver

„Rolig, tilbageholdende,

Arbeider

men ubemærket

af alle

i

sin daglige

han Indtrykket af bevidst men behersket

Gang, bibragte

Kraft.

en født Diplomat saavelsom Ingenieur; baade

til

Han

syntes

Behandling

til Forhandling med spansk-amerikanske Myndigheder og Folk, udkræver Panama Problemet Dag ligesaa meget Diplomati som Fagkundskab". den Dag

af Arbeiderspørgsmaal og

i

Paa

intet

Omraade

viser Administrationens heldige sociale

Indflydelse sig tydeligere end ved det stadig stigende aarlige

Beløb, der af Arbeiderstyrken sendes

Fra 2 Millioner Millioner Dollars

Dollars i

1911;

i

til

de Forenede Stater.

1907 er dette Beløb naaet

med

et

til

4

rundt Tal 80 Dollars pr.

Mand. Det

end

vil

saaledes ses, at Amerikanerne have udrettet

et rent materielt

Arbeide ved

at

mere

bygge Canalen. De have

lært en stor, skiftende og broget Befolkning at leve et sundt, ordentligt og sparsommeligt Liv. sige,

De

have,

om

jeg saa

maa

drevet et Stykke af den bedste Art angelsachsisk Civi-

igennem den Del af det amerikanske Fastland, hvor den oprindelige Civilisations Tilbagegang gør Tilførsel af nye lisation

men først og fremmest have de den hvide Race kan udfolde sin fulde Energi

Kræfter mest nødvendig, godtgjort,

at

og bevare sin Sundhed

i

Troperne, hvad Oberst Gorgas ud-

64 trykker

paa

følgende Maade:

our descendants

will

„I

hope

that as time passes

see that the greatest good the construc-

tion of the canal

has brought was the opportunity

for demonstrating

that

in

the white

man

it

could live and

gave

work

the tropics and maintain his health at as high a point as

he can, doing the same work in the temperate zone. this has been demonstrated none can justly gainsuy."

That

VI COMMISSARIATETS OMSÆTNING.

Commissariatets Omsætning med Fødevarer var

1ste Juli,

fra

$ 5,754,955, eller over 21 Millioner gjorde blandt andet følgende 5 Millioner

37a

Pund

—

100,000

—

Livsfornødenheder og

1910

til

30te Juni, 1911,

Kroner.

Fødevarer ud-

Mængder: Kød; Kød;

ferskt salt

Pund Ost;

734,000 Snese

Æg;

400,000 Pund Smør;

500,000

—

Fjerkræ;

Pund Kartofler; 600,000 Pund Kaal. 5 Millioner

Under Commissariatet sorterer 22 Oplag langs Canalzonen. Desuden hører herunder 19 Hoteller og Restaurationer til Bespisning af Arbeiderne og ogsaa det store Hotel Tivoli

i

Ancon.

Endvidere administrerer Commissariatet 21 store Vaskerier 1

i

Colon, forskellige Bagerier, deri

Million

Kroner Brød,

et

fjor solgte for

Kaffebrænderi, en

nærlig

Isfabrik,

der

66 forsyner hele

Tons for et

Zonen med den nødvendige

for det forløbne Aar,

300,000 Kroner „Ice Cream", og Rumindhold af 190,000 Kubikfod.

Commissariatet forsyner

raa Is

en Iskagefabrik, der

c.

—

c.

33,000

ifjor solgte

Isafkolingsdepot

med

65,000 Mennesker daglig

med

et

Fode, Klæder og andre Livsfornødenheder.

16 Messer for europæiske Arbeidere serveres 3 Maaltider om Dagen. Desuden findes der 14 Kokkener for vestindiske Arbeidere. Hver

Morgen

4 forlader

Kl.

et

I

Provianttog paa 21 Vogne Cristobal

(paa Atlanterhavssiden) og fordeler Provianten langs hele Linien.

Jeg har henledt Opmærksomheden paa denne Proviantomsætning sine Enkeltheder ikke mindst, fordi de heromhandlede Varer ifølge Conventionen med Panama indføres toldfrit, hvilket turde være af Interesse for Danske Expori

teurer.

VII CULEBRAGENNEMSKÆRINGEN OG JORDSKRED OG JORDSKÆLV.

Det

hoieste Punkt, hvor Udgravningen begyndte

Culebra

ved Gold

Hill,

omstaaende

Bjerget, d. v.

Snit.

s.

var over 500

gennem

Fod over Havfladen,

paa Canalens Østside,

som

vist

paa

Langs Canalens Midterlinie var Hoiden,

Panamacanalen ved Empire som Franskmændene efterlod den

til

Amerikanerne.

69 hvorfra

Udgravningen begyndtes, kun

Franskmændene

Culebrasnittet havde beide,

som

kommet Amerikanerne

er

over 300 Fod.

lidt

gjort et betydeligt tilgode,

idet

jecterede franske Canals Midterlinie falder omtrent

med den nuværende

Den

I

Ar-

den pro-

sammen

Udgravning var imidlertid ikke anlagt paa saa bred en Canal som den amerikanske, og der maatte derfor graves meget mere ud til Siderne over det laveste Punkt, som de Franske havde naaet. Da Canalens Bund paa det Niveau, som gaar gennem Culebragennemskæringen, ligger 40 Fod over Havet, har der ialt været at udgrave Materiale af en Dybde af c. 260 Fod fra 300 Fods Niveau'et at regne. Af dette Arbeide var ved Slutningen af Februar Maaned (1912) de 85 fuldendt (76,268,428 cubic yards) og følgelig kun 15 tilbage (13,175,577 cubic Canals.

franske

%

%

yards).

Culebra Bjerget bestaar af betydelige

Mængder

af rødt

Ler, af overveiende sprød Klippe, samt for en ringe Del af

Klippe af vulcansk Oprindelse, den saakaldte „rock of Garnboa", igennem hvilken dog heldigvis kun en ubetydelig Del

Udgravningen foregaar. Det er Leret, der bevirker Skrede saakaldte „slides" som saa høi Grad have forulempet Udgravningerne. Efterhaanden som Arbeidet skred frem, forstyrredes jo nemlig den naturlige Afstivning og Sammenholdsevne de forskellige Lag, og Leret navnlig bidrog til, at Masserne kom Bevægelse. Det største Skred „the Cucaracha slide" begyndte ifølge Franskmændenes Observationer allerede 1884 og er endnu Bevægelse. Til at begynde med havde dette Skred en Udstrækning af 800 Fod, men det har efterhaanden udbredt sig til 3,000. Oprindelig dækkede det et Areal af kun 6 „acres" (c. 4Va Tønde) men breder sig nu over 47 „acres" (c. 34 Tønder).

af

dene

—

—

i

i

—

i

—

i

i

70 Det næststørste Skred et

Areal af 7 „acres" lait

(114

(c.

—

„the Culebra Slide"

—

dækker

5 Tønder).

Skred med et totalt Areal af 157 „acres" Massernes Bevægelse skyldes foruden det

findes 15

Tønder).

Skred af Leret paa

egentlige

En Dampskovl, som

styrtning paa

vil

Skraaplan,

de

saakaldte

er bleven delvis begravet ved et Stenskred norden for

Gold

„breaks"; det

et

Hill (Culebrapa^c-n.

sige det underliggende Klippelags

Grund

af

Sammen-

manglende Modstandsevne hos

dette.

Disse „breaks" have fremkaldt Sammenstyrtninger, som maalte

40 Fod vertical Retning. Reglen forblive de øverste Lag under en saadan Sammenstyrtning horizontale under en nedadgaaende Bevægelse. et Tilfælde var Skredet saa voldsomt, at de løsrevne Masser vandrede fra *Åcn ene Side af GenI

i

I

nemskæringen over der ikke er andet

at

til

den anden. Ingenieurerne erklære.

gøre end

Bt

fjerne de løsrevne

Mai

Bl

71

indtil

Ligevægt atter er indtraadt.

Saaledes er det lykkedes

„dræbe" 6 Skred. Som Forvarsel for et Skred tjener ofte Arbeidsmaterialets (Dampskovles eller Skinners) Forrykkelse

at

Løftning.

eller

Ihvorvel disse

Phenomener maa

siges at

udgøre den mest

— og de paaregnes finde Sted — næres der

experimentale Side af Canalbygningen vedblive, saalænge Udgravningerne

at

ingen alvorlige Bekymringer overfor dem, efter at Arbeiderne ere tilendebragte.

paaregnes

digt,

Vand

Naar det horizontale Bundniveau er fær-

det,

Ligevægt

at

desuden ved

vil

sit

vil

indtræde, og Canalens

Tryk paa Væggene være en yder-

mod fremtidige Forstyrrelser. Mindre Skred, man dog Regning paa, vil indtræffe for nogen Tid endnu,

ligere Garanti

gør

og til at fjerne Materialet vil der blive bibeholdt Dampskovle og andre lignende Maskiner. Skred ere ogsaa forekomne ved Udgravningen af den laveste Gatun Sluse, og de have gjort det nødvendigt at grave ned til 66 Fod under Havfladen, inden et fast Klippefundament til Slusebygningen naaedes. Tidspunktet for de vulcanske Udbrud paa Panamatangen

bestemme, men det længere tilbage end Nicaragua og Guatemala. Som An-

har det ikke været muligt nærmere anses for sikkert,

Udbrudene

at det

Costa Rica,

i

maa

at

ligge langt

hvor lang Tid det er siden, at noget Udbrud har fundet Sted denne Egn, henvises til, at de store og for-

tydning

af,

i

Buer det gamle San Domingo Kloster Dag staa uskadte. At de vulcanske Udbrud saaledes synes at være ophørt lange Tider paa Panamarouten er selvfølgelig af stor Vigtighed, da Spørgsmaalet om Udsigt til Jordskælv denne Egn jo staar nær Forbindelse hermed. Der er ingen activ Vulholdsvis spinkle

Panama den Dag

i

i

i

i

i

i

72 c. 200 miles fra Canalcn. en Omstændighed, der har været væsentlig medvirkende til, at Panamarouten blev foretrukket for Nicaraguarouten. hvor der kun 40 miles Afstand fra den rindes 2 active Vulcaner

can indenfor en Afstand af

i

projecterede Canal.

Undertiden forekommer der vel Rystelser ved Panama,

men de som paa

I

i

af

lang Afstand forplante sig hertil. Sismografiske

servationer

Ancon

voldsomme Jordskælv, Obved Panama Selskab Ny

som Regel kun Følge

ere

paabegyndtes af det

1900 og ere fortsatte af Amerikanerne siden 1904.

Tiden 1900

— 1904

anstilledes

sammenlignende Observatio-

ner ved Panama og ved San José (Costa Rica). Ved Panama constateredes dette Tidsrum kun 7 Rystelser, 4 lette Stod i

og

intet

stærkt Stød; ved San José 53 Rystelser, 91

og 35 stærke Stød.

I

til

Zonen men de Mest udsatte

at

tiltrak

for

Stod

Lobet af sidste Aar registrerede Sis-

mografen en Del Rystelser ved Ancon. vare stærke nok

lette

bemærkes sig

Kun

ikke almindelig

Virkningen af

enkelte af disse

af nogle faa

et

Personer paa

Opmærksomhed.

Jordskælv, skulde dette

nogensinde indtræffe, ere naturligvis Slusebygningerne. Gatun

Dæmningen derimod menes med de Erfaringer, der ere med en lignende Construction under San Francisco

gjort

Jordskælvet,

at

kunne gaa upaavirket gennemselv de vold-

somste Rystelser.

VIII CANALEN

I

FORHOLD

TIL

SKIBSFART OG HANDEL.

Lovforslaget*) Behandlingen Vedfikken gennem Panama Canalen af

til i

Regulering af Tra-

Udvalget

i

Repræ-

Hus viste der sig to modsatte Tendenser. Den ene, som repræsenteredes af Flertallet, gik ud paa, Afgifter skulde opkræves med indtil $ 1.25 per Ton af

sentanternes

at

alle

Skibe

ligelig

(med Undtagelse

af

amerikanske Regerings-

skibe og Skibe tilhørende Republikken Panama,

være

fritagne herfor),

og

at

af Jernbaneselskaber at passere gaa, at

som skulde

det skulde forbydes Skibe eiede

Canalen

for

derved

at

und-

der dannedes en fingeret Concurrence mellem Skibe

og Baner

til

disse sidstes Fordel.

Den anden Tendens repræsenteredes

af Mindretallet,

som

amerikanske Skibe og navnlig den amerikanske Kystskibsfart for Afgifterne**) ud fra den Betragtning, at Passage gennem Canalen var en Del af den mellemstatlige

vilde fritage

*)

August Maaned 1912. Det havde Maaned fremkaldt en Protest fra den britiske

Dette Lovforslag blev endelig vedtaget

under Behandlingen Regering,

som

giftsfrihed for

i

i

Senatet

i

Juli

i

det væsentlige forblev upaaagtet.

amerikanske Skibe

i

Protesten hævdede,

Kystfart (se senere)

som den

at saavel Af-

foreslaaede Refu-

til andre amerikanske Skibe ved den amerikanske Stat var et Brud paa Hay-Pauncefote Tractatens Bestemmelser. **) Denne Bestemmelse gik seirrigt igennem ved Forslagets endelige Vedtagelse.

sion af Canalafgifter

74

havde været afgiftsfri, og at dersom Skibe gaaende fra amerikanske Havne ved Atlanterhavet til amerikanske Havne ved Stillehavet, vilde de blive nødsagede til at sætte deres Fragt saa betydelig op, at de transcontinentale Jernbaner vilde kunne Handel,

denne

at

der nu blev

bemægtige saa

altid

paa

lagt Afgift

Trafikken,

sig

Canalforetagendet

en yderligere Fordel

blive

sluttelig

og hele

for

de

vilde

store

ame-

rikanske Jernbaneselskaber, der allerede havde lucreret

til-

strækkeligt.

Genopbyggelsen der var

stillet

af

den amerikanske Handelsmarine, som til ved Canalens Aab-

saa store Forhaabninger

desuden atter vise sig umulig. Begge Tendenser modtes altsaa paa det Punkt, at der ikke maatte gives Jernbaneselskaberne Adgang til at udøve nogen Indflydelse paa Prisforholdene ved Canaltrafikken, og Midlerne, som tænktes anvendt hertil. Divergenserne laa ning, vilde

i

Mindretallet mente, at det trafikken

paalægge

fri

for

alle

kunde opnaas ved

amerikansk Kystskibsfart;

Skibe Afgiften

ligelig

at

gore Canal-

Flertallet,

men ved

at

ved

at

udelukke

Skibe eiede af Jernbaneselskaber.

Imod Flertalsforslaget brugte Mindretallet følgende Sprog, som skal citeres verbatim, fordi det ikke alene stemmer overRegeringsbetænkningen men blev støttet af ens med Aanden i

Resolutioner

talrige

fra

Handelskamre og lignende

Institu-

tioner:

„This

bill,

in

so

far as

provides

it

for

levying

tolls

upon vessels engaged in commerce between the Staten entirely new in American historv. From the beginning of the

Government

to the

we have appropriated ment of

present time, notwithstanding thai s »v05 l

For

the

improve-

rivers and harbors and the construction of c.mals,

75

Panama

exclusive of the

Canal,

it

has never entered into

the conception of Congress to erect a tollgate in the path

of our domestic tråde, for the benefit of which these im-

provements have been made.

The minority abandonment commercial

in

emphatic protest against the

an

enters this

our

of

bill

historie

policy

of free

between the States. This great American people by American money, genius, and enterprise, should be forever a free and untrammeled competing route with transportation by land. We can not emphasize too strongly the elementary proposition that tolls levied upon vessels engaged in commerce between our eastern and western seaboards increase the amount the transcontinental railroads may charge for the same service. If a vessel en route from San Francisco to New York through the canal were required to pay ,3 10,000 in tolls, the transcontinental railroads would largely be the intercourse

canal, built for the

beneficiaries. freight is

that

This question affects every ton of domestic passes through

the

canal and every ton that

carried across the country by the railroads."

Det hedder endvidere her:

„We

can not too strongly protest against the following

language contained in section 5 of the

„No

preference

shown, directly or its

the

given

bill:

nor

discrimination

indirectly, to the vessels of

Citizens or subjects,

Government

be

shall

of the

United States (including those

Panama

belonging to

the

Government

of the

Company) and Panama observing Panama Canal."

Railroad

Republic of

rules and regulations of the C. P. O. Moltke: Panama-Canaleri

i

any nation,

other than vessels belonging to

1912

the the

6

76

By to

wich

this language,

is

certainly clear and not

the United

misinterpretation,

States

open

practically fore-

is

from giving any preference, directly or indirectly, American snips in the foreign or coastwise tråde, for provides that we may relieve from the payment of tolls

closed to it

only the vessels of the

Government

of the United States

and of the Government of the Republic of Panama and of the Panama Railroad Co. The language amounts virtually to an interpretation in advance of the Hay-Pauncefote treaty

adverse

to the contention that this

Government

American shipping through which upon wc are expending over an American waterway can, directly or indirectly, favor

| 400,000,000."

Hele Canaltrafik Sporgsmaalet ceret

til

et

er,

som

indre amerikansk. Sporgsmaal.

det

vil

ses,

redu-

Passagen gennem

Canalen er regnet ind under mellemstatlig Trafik, og Hensynet til tractatmæssige Forpligtelser har faaet den Plads paa Skyggesiden, Conflict

med

som

det

i

Reglen

faar,

dersom det kommer

i

indre amerikanske Sporgsmaal.

De tractatmæssige Forpligtelser, som jeg her sigter til, ere som paahvile de Forenede Stater overfor England ifolge Hay-Pauncefote Tractatens tredie Artikel, og som ere saa-

de,

lydende: (Se Tillæg

II.)

Stater vedtage som Grundlag for Neudenne Canal de folgende Reeler, væsentlig Overensstemmelse med (Konstantinopel Overenskomsten,

„De Forenede

tralisering af

undertegnet af

d.

i

28. (29.)

October, 1888,

til

Suez Canalen, (se Tillæg IV) nemlig: For det Første. Canalen skal være

den

fri

fri

Beseiling

og aaben tor

77 Handels- og Krigsskibe af

alle

Nationer, der iagttage

alle

disse Regler, paa fuldtud lige Vilkaar, saa at der ikke skal

gøres nogen Forskel tion

i

Behandlingen af nogen saadan Na-

dens Borgere

eller

Undersaatter

eller

med Hensyn

Betingelserne eller Afgifterne for Trafikken,

til

eller

paa

anden Maade. Disse Betingelser og Afgifter for Trafikken skulle være retfærdige og billige (equitable). (De øvrige Bestemmelser denne Artikel referere sig i

Krigstilstand).

til

Det de at

ses heraf, at Betingelser og Afgifter skulle

vil

samme

for alle

Handels- og Krigsskibe, hvoraf det

være følger,

som fritog Skibe tilhørende de Forenede Regering og Panamas Regering, allerede implicerede

Flertalsforslaget,

Staters

en Hensigt

For

at

om Tractatbrud. komme udenom Spørgsmaalet om

Tractatbrud og

samtidig tilfredsstille den af Mindretallet repræsenterede Ten-

dens er der

fra flere

Sider opstillet følgende Theori:

„Den amerikanske det amerikanske Flag

med

Lov

er forbeholdt

fuldstændig Udelukkelse af an-

Nationers Flag*), er noget for sig selv og kan ikke

dre *)

Kystfart, der ifølge

Den amerikanske Kystskibsfart er forbeholdt det amerikanske Flag Gods som af Passagerer. De respective Lovparagrapher lyde

Befordring af

Med Hensyn

til

Gods: (Lov

af 17. Februar,

„Ingen Vare maa transporteres Stater,

hvad enten det sker directe

af Reisen,

i

„Intet i

Sos

eller via

til

Passagerer siger

Havn

til

Havn

i

de Forenede

en fremmed Havn, eller for en Del at

medføre Straf af Fortabelse."

samme Lov:

fremmed Skib maa transportere Passagerer mellem Havne

de Forenede

Stater,

til

1898). fra

andet end amerikanske Skibe, uden

Med Hensyn der

til

saavel

saaledes:

hvad enten det sker directe

eller

eller Ste-

over en fremmed

78 betragtes under

samme Ramme som den

nationale Skibsfart.

Denne

almindelige inter-

Kystfarts eventuelle Begunstigelse,

Lov ikke kan udstrækkes Farandre Nationer, da de ikke kunne delagtiggøres

der altsaa ifolge den gældende til

i

kan ikke anses som nogen Uret

ten,

imod

eller

Forfordeling

disse."

Denne Theori har maaske nogen Styrke; men

det

vil

om

ikke kunne nægtes, at den amerikanske Kystfarts Skibe,

de blive fritagne for Afgiften, ville passere Canalen under andre Betingelser end andre Skibe, og herved støder man atter paa Tractatens Ordlyd og sikkert ogsaa paa dens Aand. :

»

Hvorledes Havn, uden

Sporgsmaal

disse

endelig

medføre Bodestraf af $ 200

at

blive

lost

nu

er

hver Passager, der transponeres

for

og landsættes saaledes." Det vil ses, at der er en Forskel imellem Lovbestemmelsen vedrørende Gods og Passagerer. Ordene „for en Del af Reisen" mangle for Passagerernes Vedkommende, og derfor vilde det, som ogsaa indrømmet af Domstolene, være lovligt for en Reisende

at tage

med

et

fremmed Skib

nalen forudsættes aabnet) og videre derfra

San Francisco,

fra

med

et

f.

Ex.

til

andet fremmed Skib

Panama til

New

(CaYork.

Overensstemmelse med Passager Lovbestemmelsen vil derfor søges bragt Bestemmelsen om Godstransporten, saaledes at al Gods- og Passagertrafik fra en i

amerikansk Havn

til

en anden eller „for en Del af Reisen"

vil

blive

forbeholdt det

amerikanske Flag. .Med Hensvn

til

Godsbefordring ved den amerikanske Kystskibsfart er der

i

de

saa Henseende har maattet senere Aar indtraadt det mærkelige Forhold, at Loven overskrides af Regeringen selv. Til den nødvendige Transport af Kul fra Norf i

Newport News paa Atlanterhavskysten til Flaadens Oplag paa Stillehavskysten har man nemlig ikke kunnet finde amerikanske Skibe tilstrækkelig Mængde, og denne Modstrid med nævnte Lov maattet Transport har saaledes af Regeringen selv i

i

overlades *)

til

fremmede Skibe.

En anden Udvei udenom

Tractatforpligtelserne er foreslaset

at

Regeringen

om andre Skibe, amerikanske Skibe betale de sarnm men at de refunderes de amerikanske Skibe at Skatkammeret. (Ogsaa herimod har den britiske Regering som det synes forgæves protesteret under Fremhævelse af at og gaar ud paa,

der heri laa

et

at

Brud paa Hay-Pauncetotetractaten.l

79 imidlertid

mede

i

det

Skibsfart

Hele og Store i

amerikanske Flag

ret

irrelevant

Betragtning af den

den frem-

for

Kendsgerning,

at

det

har ophørt at veie den oversøiske den større Udgift, som den amerikanske Rheder ifølge de gældende Love har at udrede til saavel et Skibs Bygning som til dets Drift, naar det skal registreres

factisk

Grund

Skibsfart paa

i

af

under amerikansk Flag (herom nærmere

det føl-

i

gende).

For lange Tider

der derfor ikke kunne blive Tale

vil

nogen Genoptræden

om

amerikanske Flag paa de Router, der navnlig vil have Interesse for den europæiske Skibsfart, nemlig fra Europa henholdsvis til den sydamerikanske og af det

den nordamerikanske Vestkyst. Efter foreløbige Beregninger

vil

Canalen aabnes, kunne paaregnes, 7

— 10,000,000

Tons

der at

det første Aar, da en samlet Tonnage af i

være disponibel til at benytte med 25 for hvert Tiaar. Denne Angivelses Rigtighed kan selvfølgelig kun Tiden godtRegister

den, og at den

vil

vil

%

blive forøget

gøre eller forkaste.

Dampskibe over

100 Tons er 21 „Bureau Veritas". De Forenede Stater figurere herunder med 921 Dampskibe med lidt over Million Netto Tons. Heraf er den ganske

Verdenstonnagen

Millioner Netto

Tons

af

for

1910

—

11

ifølge

1

Del anvendt Kystfart og Fart paa de store Søer og Floder, og siden 1905 have Staterne ikke bygget et eneste Skib hverken til transatlantisk eller Stillehavsfart. overveiende

i

Naar det samtidig betænkes, at der af den totale udenOmsætning med de Forenede Stater regnet Værdi

rigske

i

kun befordres 9 terne

aarlig

Rhederier

til

%

betales

paa amerikanske Skibe, og c.

270 Millioner Dollars

Befordringen af de resterende 91

at

der af Sta-

til

fremmede

%

-- bortset

80

som hele den transatlantiske EmigranttraHk er paa fremmede Rhederiers Hænder og ikke bringer de kan man vel forstaa, at Forenede Stater nogen Indtægt fra,

at

saa godt

—

der efterhaanden har dannet

sig

en Stemning for

søge en

at

amerikansk Handelsmarine genopbygget, hvilket navnlig har Forsøg paa, at subventionere visse overgivet sig Udtryk søiske Linier. Det eneste Resultat, som disse Bestræbelser have at opvise, er Postsubventionsloven af 1891, den saakaldte „Ocean Mail Aet", som udsatte Seilpræmier for Bei

fordringen af Post paa visse oversøiske Router,

som

bleven saa godt

frugtesløs.

De

men den

er

siden 1899 gjorte Forsøg

videre Udstrækning til Ophjælp Handelsmarinen ere strandede gennemgaaende paa to Argumenter: At der ikke er mere Anledning til at skænke Statens 1. Midler til Skibsrhederier end til andre industrielle Fore-

paa

at

indføre Subventioner

og Opmuntring

i

for

tagender. Forsøg paa at indfore Skibssubventionen beteg-

nes derfor 2.

som Udplyndring

At Skibsfart er et ingen

Grund

er

til

at

som der

Erhverv,

drive under det amerikanske

saalænge andre Nationer stisk

af Statens Finanser.

indbringende

lidet

blev udtrykt af et

vil

Flag,

paatage sig det, hvilket dra-

Congresmedlem ved

Subventionering af amerikanske Skibe

i

at

betegne

udenrigsk

Fart

som en oprorende Indrømmelse, da den kun havde

til

Formaal at tyrannisere Folket ved en Regeringsforanstaltning („an

outrageous concession

of the

enslaving of a

people through the agency of a government")- Der mentes

hermed,

at

det amerikanske

ikke behovede

at ty

til

ringe

Folk var

et

frit

Folk,

SOOI

ydende Erhverv som Skibs-

dersom man vikle tvinge dem ind derpaa ved Lovgivning, vikle det være ensbetydende med Slaven.

fart,

og

at,

81

Disse for andre søfarende Nationer noget eiendommelige

med

Ytringer blev fremsatte

Hus

tanternes

stor

Veltalenhed

i

Repræsen-

1909 og bidrog mere end noget andet

i

til

Forkastelse af det dengang indbragte Subventioneringsforslag.

Bedre Skæbne er ikke bleven de senere fremkomne Forslag til Del, da hele Seilpræmietanken er kommen mere og

mere

Regering som Congres,

nemlig

ges,

Det er derfor endelig begyndt

Miscredit.

i

for saavel

at

ændre de bestaaende Sølove, som

fremmest bære Skyld

gaa op

at

en anden Vei bør

at

føl-

først

og

Handelsmarinens Forfald, og da navnlig den Lov, som bestemmer, at kun Skibe, som ere byggede de Forenede Stater, skal have Adgang til at registreres som amerikanske*). I denne Congressamling er der saaledes indbragt den saakaldte „Free Ship Bill", hvorved det er Hensigten at muliggøre Registrering under amerikansk Udlandet, d. v. s. billigere byggede Flag af Skibe byggede for

i

i

Skibe.

Det anslaas,

at

om

Skibe

kan bygges 25

nu imidlertid det

— 30

° o

billigere

i

europæisk byggede Skib faar Adgang til at komme under amerikansk Flag, bliver der altid de høiere amerikanske Driftsomkostninger Europa. Selv

der følge af høiere Løn

tilbage,

samt hold

ude

alle vil

fra

Provisioners høiere

for lange

til

Pris

billigere

Officerer og Mandskab, i

Amerika.

Dette

For-

Tider endnu stænge det amerikanske Flag

almindelig Concurrence

De Lovbestemmelser, som

med de

europæiske.

oprindelig var tænkt at skulle

beskytte Udviklingen af den amerikanske Handelsflaade, have *)

Samme Lov bestemmer,

Undersaatter, og

Forenede

Stater.

at

at

saadanne Skibe skal eies og føres af amerikanske

deres Officerer og Lodser ligeledes skal være Undersaatter af de

82 factisk fort til dens Død og have samtidig tjent til at fremme den europæiske Skibsfart paa alle Amerikas Havne. Amerika er derfor et naturligt Expansionsfelt for en søfarende Nation som den danske, der ikke alene bygger Skibe Modsætning men ogsaa bemander dem med sit eget Folk i

til,

de Forenede Stater.*) hvad der er Tilfældet En Bestræbelse af nyere Art, som er intimt forbundet i

med Tanken om Genopbyggelsen

af

den amerikanske Han-

fremmede Rhederier, som have sammensluttet sig den saakaldte „Ocean Pool", under Anklage for Overtrædelse af den Sherman.skeAntitrust Lov af 2. Juli, 1890: „An Aet to protect tråde and commerce against unlawful restraints and monopolies", idet

delsmarine, er Regeringens Forsøg paa

at

sætte de

i

det hævdes, at denne Sammenslutning staar

den

fri

i

Modstrid

Concurrence, som Sherman Loven tilstræber

at

med op-

retholde.

En Proces

imod de nævnte Rhederiers Repræden er for Underdomstolene gaaet Rederierne imod og venter nu sin AfiioreNe for de høiere Domstole. Samtidig er der Congressen indsentanter

i

er anlagt

New

York

af Regeringen;

i

Lovforslag

bragt et

-

-

udarbeidet

i

Fællesskab af den nu-

værende Justitsminister og Congresmedlemmet Humphrev (den amerikanske Handelsmarines ivrigste Forkæmper)

—

paalæggende Bodestraf i

af

$ 25.000 for at ind- og udklarere

amerikansk Havn mod ethvert fremmed Skib, der ifølge Retskendelser driver Virksomhed Overtræ-

amerikanske delse af •)

i

Sherman Loven.

Ifølge

de amerikanske „shipping commissioners" Op^ivcl-er fandtes der

1910 paa amerikanske Skibe

ialt

185,721

s,,t
rikanske. Dette Forhold har holdt si^ constanl

Halvdel fremmede Søfolk figurere

for

sammi

i

hvoraf kun

de sidste

ti

i

Halvdelen vare ame-

.Vir.

ke.

IMsndt den anden

83 Det har været frugtesløst slutningen er lovlig at

i

at

hævde,

at

Rhederisammen-

de Lande, hvori den er organiseret, og

den store Dampskibstrafik kun kan bestaa

i

Kraft af denne.

Den amerikanske Regering hævder,

at

Sherman Loven gæl-

der for amerikansk Territorium, og

at

den Del

ernes Virksomhed,

som

af

Rhederi-

foregaar indenfor dette, derfor kan

rammes af Loven. Humphrey Lovforslaget

endnu ikke vedtaget, og hvorvidt det naar frem til Behandling er endnu tvivlsomt; men det er betegnende for den fjendtlige Tendens imod fremmede Rhederier, der mer og mer gør sig gældende Amerika, og som er saa meget mere ubegrundet, som dens den amerikanske Handelsmarines Foregentlige Aarsag er

jo

i

—

svinden

de store Have

fra

—

er frembragt af det

ameri-

igennem de protectionistiske Love, som ei alene have forfeilet deres Virkning men have haft absolut selvødelæggende Følger. Med denne fjendtlige Stemning bør enhver europæisk amerikanske Router, regne Rheder, som har Interesser kanske

egen

Folks

fri

Villie

i

i

dette Øieblik.

I

den internationale gode Forstaaelses Interesse

Forenede Staters Handelsflaade vil Opsving ved Canalens Aabning, thi resulterer denne til udelukkende Fordel for de europæiske Flag, vil den irriterede Sindsstemning, som nu gør sig gældende overfor disse, kun forøges iblandt Amerikanerne og før eller seer

det at haabe, at de

faa et føleligt

nere føre Ifølge

til

Overgreb.

officielle

Beretninger er der

til

Dato ingen For-

mærke blandt amerikanske Rhedere til Nybygning af Skibe med Canalens Aabning for Øie bortset fra den Amerikansk-Hawaii'ske „Sukkerflaade", som nu omfatter beredelser

at

84 18

Dampskibe

Tonnage

af en samlet Netto

af 79,584 Tons.

Disse Skibe besørge den store Transport af Sukker

Øerne

waii

New York

til

fra

Ha-

ved Omladning over Tehuantepec

Aar vil denne Flaade blive forJernbane Routen. Om c. oget med fem 12 Knobs Skibe af 4,000 Netto Tons, som ere 1

bestemte

at

til

benytte Canalrouten.

Efter Aarsberetningen fra det amerikanske Handelsdepar-

tements „Bureau of Navigation" er dette den eneste

For-

amerikansk Side med Hensyn til Skibsbygning til Trafik gennem den ny Canal. Med Hensyn Mangel paa til Central- og Sydamerika gør en endnu større der gøres

beredelse,

Handelsflaade

fra

gældende, og saagodt som hele Trafikken

sig

paa de romansk-amerikanske Republikker gaar for sig under

europæiske sager end

Flag.

Forholdet

i

disse

Lande skyldes andre Aar-

de Forenede Stater, nemlig

i

i

første

den

Linie

ringe Befolkningsmængde, den ringe indenlandske Capital og

de uhyre Vanskeligheder, som saagodt som hele Sydamerikas topografiske Beskaffenhed nicationsmidler

til

at

bringe

lægger

Varer

i

fra

Veien for Indlandet

Commutil

Hav-

nene.

Under denne Mangel paa Handelsskibe amerika som

i

saavel

de forskellige Lande paa den vestlige Halvkugle de fjernere Skibsfart

—

i

Nord-

Central- og Sydamerika har Handelen mellem

lidt

navnlig

meget, og ogsaa her har den europæiske

maattet besørge det meste af Trafikken.

Europa med sin uhyre Capital anbragt Central- og navnlig Sydamerika, med sine directe og gode Skibe, har under disse Omstændigheder indtil nu kunnet tilvende sig den gani

ske overvejende Del af de romansk-amerikanske kers Handel,

som

det

vil

Republik-

fremgaa af nedenstaaende Tal:

85

De romansk-amerikanske Republikkers Verdenshandel

i

—

1910

$ 2,366,081,971

1

Handel med de Forenede Stater 1910

— 11.

„

.

640,459,751

Resten $ 1,725,622,220 udgør saa godt som udelukkende Handelen med Europa.

Naar

vi

ser paa den panamerikanske Handel

kommer man

keltheder,

en rask Fremgang

i

imidlertid

til

i

sine

En-

det Resultat, at der er

denne, navnlig forsaavidt angaar

Om-

sætningen mellem de Forenede Stater og de romanske Re-

Denne Omsætning

publikker.

med

er

i

Udførselen

§ 141 Millioner.

c.

de sidste 5 Aar til

de

tiltaget

Forenede Stater

voxede dette Tidsrum med $ 77 Millioner, Indførselen fra de Forenede Stater til de romanske Republikker med ,$ 64 i

Millioner. sig her om en Omsætning mellem en Befolk90 Millioner de Forenede Stater og c. 75 Millioner det romanske Amerika. Import og ExNaar denne Handel betragtes enkeltvis port, og lægge vi dansk Handel til Maalestok, se vi dog, hvor uendelig ringe den er endnu. Vi ville udtrykke Om-

Det dreier

ning paa

c.

i

i

i

sætningsværdien

i

Dollars: Import

Danmark

Export

(1910)

,$

170,021,000

,$

146,884,000

Central Amerika

„

33,711,000

„

33,963,000

Ved Central Amerika Republikkerne Costa

i

Rica,

denne Forbindelse er Guatemala, Honduras,

forstaaet

Nicara-

Panama og Salvador med et samlet Areal af c. 200,000 square miles, eller 13 14 Gange saa stort som Danmark, og en Befolkning paa 5,627,000, eller dobbelt saa stor som

gua,

—

Danmarks.

86 Betragte

vi

Omsætningen mellem de Forenede

Stater og

denne ringe, skønt den voxer rask og for sig. Ved Sydamerika forstaas her Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Columbia, Ecuador, britisk, hollandsk og fransk Guyana, Paraguay, Peru, Uruguay og VeSydamerika, finde

vi

ogsaa

i

nezuela. Til

de

Forenede Stater importeredes

Lande

disse

fra

i

de 5 sidste Aar for følgende Værdier Varer: 1908

1907

8 160 Mill.

Fra de for følgende

$ 125

1910

Mill.

1911

g 193 Mill.

8 183 Mil!.

Forenede Stater exporteredes til nævnte Lande Værdier Varer samme Tidsrum: i

1907

S 82 Mill.

1909

$ 164

Mill.

1908

$ S3

1910

1909*)

$ 77

Mill.

Mill.

.S

93

Mill.

HM $ 109

1

Mill.

Det vil saaledes ses, at denne Handel selv for det opgaaende Aar 1911 ikke engang naar de Dimensioner, som den danske Verdenshandel naaede 1910. Naar det betænkes, at den sydamerikanske Omsætning med de Forenede Stater i

foregaar mellem Befolkninger paa henholdsvis

c.

50 Millioner

og 90 Millioner, ser man, hvor ringe denne Handel er endnu, at der af den sydamerikanske Import Forenede Stater 1911 falder c. $ 101 Millioner paa Brasilien alene, se vi, hvor forsvindende Handelen er endnu fra de øvrige sydamerikanske Lande paa den store Republik mod Nord.

og naar det erindres, til

de

i

Enkelte af de sydamerikanske Republikker have dog en

god Handel

det

Hele

taget,

og

pr.

Hoved

taaler deres

1909 beløb nnnmarkv l'dfnrscl til Englind sig ti! s mere end Fristaternes Udførsel til hele S\danicrika.

•I .Mill.

i

I

s>>

Mill

.

Om-

87

endog Sammenligning med de

sætning

mest

fremskredne

europæiske Lande, saaledes: Import

Argentina

Uruguay

Export

Hoved

pr.

pr.

Hoved

$

48,57

$

51,1.-,

„

38,48

„

38,<»7

Chile

„31,02

„

34,-2<»

(Danmark)....

„

61,27

„

53,93

—

Det paa Mineralier saa rige Peru og Ecuador mest Cacao-producerende Lande figurere meget

—

et af

lavt

de

med

pr. Hoved. Lande paa den sydamerikanske Vestkyst, som turde have den største Interesse med Hensyn til Trafik gennem Panama Canalen, udvise følgende Omsætning dels med Verden dels med de Forenede Stater:

henholdsvis 4 og 8 Dollars

De

tre

(Angivelserne Total

Total

Import

Export

1910

1910

Ecuador

Millioner Dollars)

i

Import

fra

D. F. S.

1909

1910

1911

Export

til

D. F. S.

1909

1910

1911

8,o

13,6

1,8

2, 2

2,2

2,7

2,8

3,«

Peru...

22,5

31,4

4, 6

4, 5

5, 6

6,4

7,e

9, 3

Chile..

108,«

120,o

13,7

20, 9

19,9

5,4

8,s

12,o

Det Staters

vil ses, at

der er Fremgang

Vedkommende, og

at

i

Tallene for de Forenede

Chile er det vigtigste

Land

at

regne med. Det har ogsaa det største Antal Handelsskibe af

98 Dampskibe af over 100 Tons,

af Vestkyststaterne, nemlig ialt

73,076 Netto Tons, hvorimod Peru kun har 13 saadanne

Skibe paa

Den

ialt

Tons og Ecuador slet ingen. Fremgang Handelen mellem Nord- og Syd-

5,364 Netto

stadige

i

88

omend denne endnu

amerika,

des

i

første

kaldte Pananierikanske Union,

holdes fra

ikke har naaet store Tal, skyl-

Linie det store Arbeide,

Washington ved Tilskud

i

hver af de romanske

som udføres

fra

af den saa-

Bureau, som opret-

et officielt

de Forenede Stater og

Republikker

Horhold

i

deres

til

Folkemængde.

(De Forenede Staters aarlige Tilskud | 75,000; de 20 romanske Republikker bidrage $ 833 Indbyggere og naa saaledes

hver Million

Forening

i

til

er for et

Bidrag af $ 50,000). Bureauet eller, som det nu kaldes, „The Pan American spansk-amerikansk Union", har Sæde en Bygning opført

aarligt

i

Stil

med

en

decoreret

rikanske

Patio

i

eller

Indre

sit

i

og

Smag og en Soberhed, som gor den ameArchitectur megen Ære. Den er en af de storste

med

Seværdigheder

en

Washington. Dens Opførelse har kostet over

i

$ 1,000,000, hvoraf Mr. | 750,000

aaben Gaardsplads

til

Andrew Carnegie har

bidraget S 850,000;

selve Bygningen og $ 100,000

til

et

Haveanlæg

udenom denne. Den panamerikanske Union har et „governing board", hvis Formand den amerikanske Udenrigsminister er „exofficio", og hvis ovrige Medlemmer ere" de 20 andre Republikkers

Ambassadeurer og Ministre

Arbeide ledes af en hvis Energi og

i

Washington. Unionens

General-Directeur,

varme Interesse

for

det

Mr. John Barre:t. romanske Amerika

det navnlig kan tilskrives, at nogen Tilnærmelse

har fundet

Sted imellem dette og de Forenede Stater.

Unionen har en for

en stor Del

daglig

Correspondance af 100

Besvarelser af Forespørgsler

i

Banker,

Handlende de Forenede Stater, det romanske Amerika, Og omvendt.

industrielle Foretagender og

som søge Virksomhed

150 Breve, fra

Unionen udgiver en maanedlig

i

Bulletin paa engelsk.

I:

89 spansk og portugisisk, indeholdende nyttige Oplysninger

om

samtlige amerikanske Republikker, og har ved talrige Fore-

drag og Conferencer vakt en betydelig Interesse for Central-

og Sydamerika og bidraget meget deres

og

i

Grad end

langt større

at disse

Lande nu stuNordamerikanerne,

at disse

til,

tidligere af

nu ogsaa have paabegyndt

at tilegne sig det

span-

ske Sprog.

Som

en Følge af

alle

som

tragtes det Initiativ,

disse

er udgaaet fra

nufacturers Export Association" Udstillingsskib

alle

til

ske Havne, forsynet

Bestræbelser kan ogsaa be-

at

til

„The American Maet 12,000 Tons

udsende

de vigtigere central- og sydamerikan-

med

c. 1,000 Genstande repræsenterende enhver Branche af nordamerikansk Industri. Touren tænkes begyndt New York og afsluttet San Francisco. Udførselen fra de Forenede Stater til det romanske Amei

rika

i

bestaar særlig af industrielle eller

og omvendt Indførselen

forarbeidede Varer,

romanske Amerika til de Forenede Stater saagodt som udelukkende af Raastoffer. Tager man herfra cubansk Sukker og Tobak, brasiliansk Kaffe og

Gummi

fra

det

samt Huder og Skind

gentina, bliver der ikke

meget

fra

Brasilien og Ar-

tilbage.

De følgende Tabeller (se S. 90, 91 og 92) udarbeidede af den Panamerikanske Union, give et Overblik over Central- og Sydamerikas Indførsels- og Udførselsevne, Befolkning og Areal.

Som

det

det dreier sig

vil

ses,

om

i

er

det

ogsaa

hovedsagelig

Verdensudførselen

fra disse

Raastoffer,

Lande.

De 6 central-amerikanske Republikker samt Mexico, Cuba, San Domingo og Haiti havde 1910 11 en samlet Verdensomsætning af $ 587 Millioner,") nemlig 257 Millioner Indførsel og $ 330 Millioner Udførsel. i

*)

Denne Omsætning

—

er ikke væsentlig større end Schweitz's for de senere Aar.

90

De sydamerikanske Republikker havde samme Aar en Verdensomsætning af $ 1779 Millioner, hvoraf $ 820 Millioner var Indførsel og $ 959 Millioner Udforsel. i

Samtlige Amerikanske Landes Areal, Befolkning, Import og Export. Import Befolkning

Argentina .... 1,139,979 Brasilien

3,218,130

Chile

291,500

Columbia ....

438,436

.

.

.

Cuba San Domingo. Ecuador Guatemala

23,000 44,164

.

.

48,290 10,200

Honduras.... Mexico

46,250

Nicaragua

767,097 49,200

Panama

32,380

Paraguay .... Peru

Uruguay

72,210

De

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

—

679,600 7,225

.

.

171,815

Salvador

.

.

6,989,023

393,976

Mill.

.

.

—

361,,

2,267,935

18,!

29,o

20,515,000

235,,.

3l0,o

3,500,000

108,,

1

17,0

17,

379,533

8,i

^

2,161,662

103,7

150,

6,.

10

s

13.7

1,992,000

5,

10,,

2,000,000

5

11,

553,446

3

2

97,,

130,o

1

,500,000

15,063,207

600,000

2

419,029

10..

1*

800,000

5

4.,

4,500,000

::

•

31. 7

3,7

1,042,1

42,

43..

2,713,703

12.,

17..

Foren. Sta-

ter af

Amerika

(Alaska, Hawaii Oer-

neog Porto Rico ind"

befattet)

3,627,557

Canada

3,729,000

20,o

4,320,000

1,700.000 .

Doll. (1910)

341,«

673,611

116,000 .

.

19,325

Haiti

Venezuela.

miles

708,195

Bolivia

Costa Rica

sq.

i

93,402,000 1,556, 7,082,000

;

5

l

91

Panamerikansk Handel. De

vigtigste Importvarer fra det i

romanske Amerika

Finansaaret 1910

til

De Forenede

Total Værdi af Importen

Sukker

Stater

— 11. $ 369,796,530

$ 89,402,665

Melasse

995,006

90,397,671

85,383,868

Kaffe

Gummi

% 32,427,280

Guayule

10,443,157

624,702

Balatå

Kobber

43,495,139 19,988,537

Huder og Skind

19,459,580

Tobaksblade

§ 14,203,922

Cigarer

_

4,218,730

Salpeter

18,422,652

17,101,140

Sisalfibre

%

12,092,564

469,503

Ixtle

Bananer Cacao

12,562,067

9,427,890 5,711,800

Quebracho-Extract

%

Træ

3,030,799

984,841

4,015,640

Uld Bly

3,670,240

Jernerts (Cuba)

3,665,212

Chicle

2,899,086

Bønner Mahogni Annanas

1,953,372

3,862,225

Vanille

C. P. O. Moltke: Panama-Canalen

1,461,566

979,721 i

1912

7

92

Bomuld (Peru) Brasilianske Nødder Tagua Nødder De

vigtigste Exportvarer fra i

De Forenede

S 882,41 804,064

772,065 Stater

Finansaaret 1910

til

det

romanske Amerika

1911.

Total Værdi af Exporten

§ 270.Hh3.247

Jern og Staal: Staalskinner

5,976,222

Bygnings Staal

3,132,570

Staaltraad

4.230,812

Symaskiner og Skrivemaskiner

^0,613

5.180,129

Jernrør

Locomotiver

2,384,998

Sukkerfabrik Maskineri

2,590,739

Mel

16,025.333

Tommer

15.256,018

Fedt og Fedtstoffer

Bomuld

—

uforarbejdet

Bomuldstøj

Landbrugsmaskiner

1

$

1,300,136

339,464 10,188,878

10.52S.342

10.0W.531

Kul Belysningsolie

7,283,054

Electrisk Maskineri

7,082,786

Støvler og

Sko

Jernbanevogne

7,160,054

6,234,655

Bomuldsfrøolie

4.2 IS

Indisk Mais

U2

Møbler (Træ)

3,223,792

Terpentin og Narpix

2,81

Smøreolier

62,021

93 Automobiler

$ 1,939,392

Svinekød Flæsk og Skinker Kidskind Læder

1,764,968 1

—

,522,305

1,464,590

Raa Mineralolie Høstbaand

1,147,919 1,069,075

Avispapir

968,230

Phosphat

936,197

Saltet

Øksekød

823,783

Bøger og Kort

791,673

Smør

774,703

Phonographer

750,905

Hvede

612,811

Paraffin (Mexico)

419,645

Tobaks Blade

360 269

Udførselen Indførselen.

fra

hele det

romanske Amerika er

Forbrug af forarbeidede Stoffer og

men

Frembringelser er endnu ringe; gang. Ikke mindst gælder det

i

det er

i

end

større

industrielle

Frem-

stadig

de Lande, hvor de Forenede

de senere Aar har anbragt betydelig Capital

—

og Landes industrielle Udvikling og Udviklingen af deres Communicationsmidler. stadig Det sydamerikanske Jernbanesystem er saaledes men vel ikke hurtig Udvikling. De uhyre Vanskeligheder, Stater

i

da navnlig

i

Peru og Ecuador

—

til

disse

i

som Andesbjergkæden og ogsaa Bjerglandet over en af Østkysten navnlig

i

Brasilien lægger

i

stor Del

Veien herfor, kan

dog kun tjene til at stille det allerede udførte Arbeide saa meget mere gunstigt Lys.

i

et

94 Af særlig Interessse med Hensyn til Jernbanebygningen et Værk, som nævnes den panamerikanske Jernbane, ved sin Afslutning vil forene New York med Buenos Aires

—

skal

ved en uafbrudt Banelinie. Hidtil er kun de Strækninger,

som

ligge

indenfor

de

Forenede Stater, Mexico og Argentina fuldendte. Hele Strækningen

New York

fra

Buenos Aires er

til

var de 6,447 miles allerede byggede

bage

at

i

10,1 16 miles.

Heraf

1910, og der stod

til-

Den længste Strækning, som Canal Zonen til Puno ved Titicaca

anlægge 3,672 miles.

endnu mangler, Peru. Soen

er

fra

i

Forskellige Sidegrene

allerede

findes

den panameri-

fra

kanske Linie, og navnlig kan det paaregnes, at det allerede ret udbredte argentinske Jernbanenet vil blive forbundet med

Uruguays Baner, ligesom disse atter vil finde Sammenknytning til det sydlige Brasilien. Af særlig Interesse dette sidste Land er den saakaldte Madeira-Mamore Bane, c. 300 miles lang, som fra San Antonio Vandfaldene sætter Forbindelse med Amazonflodens Lob det inderste Brasilien det rige

i

i

og derved med Kystlandet. Hele det sydamerikanske Flodland fortjener den storste

Opmærksomhed

i

Forbindelse

med Communicationsmidler-

nes Forbedring. Jeg skal ikke komme nærmere ind herpaa; Forbigaaende omtale den peruvianske Indlandsmen kun i

havn Iquitos ved Amazonfioden, beliggende over 2,000 miles

fra

i

en Afstand af

den brasilianske Havn Para ved

Flo-

dens Atlanterhavsmunding. Efter

saaledes

at

have givet en Oversigt over Centralvil vi vende os mod Nord-

og Sydamerikas Handelscapaeitet amerikas Vestkyst

95

Med Hensyn der kun en

Dampskibstrafikken paa denne Kyst er

til

som

Linie,

er

nemlig den

virkelig Trivsel,

i

i

som har en

det foregaaende omtalte Amerika- Hawaii Linie,

hovedsagelig til Befordring af Sukker til Hawaii Øerne. Dennes Stillehavsafdeling med-

ugentlig Tjeneste

New York tager

fra

Gods bestemt

Slags

al

Cruz (Tehuantepec Banens gaa dens Skibe

for Stillehavshavnene fra Salina

Stillehavs Terminus), og

Nord paa og anløbe San

og Tacoma. Fra Sukker her og gaa derpaa

cisco, Seattle

Seattle

lade

tilbage

Route opretholdes

triangulaire

8

—9

Maaneder.

i

gaa de

Til

for at tage Last

—

—

selvskrevet til

til

at

San FranSalina Cruz.

altsaa bortset fra

høi

Grad

Skibe.

Mangel paa Skibe dels den Tonnagen det Selskab, som er i

udføre den største Trafik langs Stillehavs-

Panama, nemlig det almindelig

Mail Steamship Co."

Selskab eies eller Pacific Railway",

Trafikken

i

til

er dels den almindelige

forsætlige Formindskelse af

fic

Seattle,

Øst paa

den egentlige Stillehavs Fragttrafik mangler der

Hawaii Sukkertrafikken

kysten

Denne

den øvrige Del af Aaret anløbe Skibene

I

San Diego

Grunden

Honolulu,

Sukkersaisonen, der varer

med regelmæssige Mellemrum Tacoma, cisco og

til

Salina Cruz.

til

herfra

Diego, San Fran-

til

omtalte „Pacidet,

at

dette

hvert Fald controlleres af „The Southern

i

i

ilde

Forholdet er nemlig

hvis Interesse det ligger at trække

hele

sig.

Af andre Linier

i

disse

Egne

skal

nævnes den tyske

Kosmos Linie, som anløber alle Havne norden for Panama, og som nu søger at etablere Forbindelse med New York over Panama Jernbanen, imedens den tidligere gik sønden om Cap Horn. Handelen fra Vestkysten af Nordamerika med Europa vil kunne omfatte følgende Havne:

96

Tacoma,

San Francisco, Los Angeles,

Seattle,

San Diego.

Vancouver,

Portland,

Af en Betænkning indgivet Mr.

Formaal,

det

mellem det,

Bristow, „Special

J. L.

med

Panama

Handelskamrene

fra

1908 af

i

Railroad Commissioner",

Regeringslinie etableredes

Panama og Stillehavshavnene Nord der

at

en

at

Krigsministeriet

til

paa,

til

Byerne Tacoma,

i

Portland, San Francisco og San Diego er udtalt

et

Fart

fremgaar Seattle,

indtræn-

Skibsfartsforbindelse med Pagende Ønske om at komme Betænkninnama. For Seattles Vedkommende hedder det 1907 lastedes 85,000 Baller Humle, gen, at der derfra i

i

i

bestemte

hvoraf 25,000 vare

til

over 4,000 Tons

Europa,

Huder og Skind og omtrent 37,000 Tons Indførsel

Tons

til

Pigjern;

Seattle

og

bestod af

omtrent

c.

40,000

Uld.

8,000 Tons Tin, 12,000

Tons

allehaande

Varer

(„general merchandise") modtoges fra Sosiden.

Portlands

Handelskammer

erklærer, at

store

Kvantiteter

og conserveret Frugt, Grøntsager samt omtrent 30,000 Vognlæs Tommer og 2,000 Læs Tag-

af Uld,

Humle, Lax,

tørret

spaaner kan udføres aarlig derfra.

San Diego

c. 150,000 Tons Varer mellem 10 og 15,000

Districtet indforer aarlig

af forskellig Art og udfører aarlig

1

Frugt.

Frugt Transporten

gennem Panama Canalen, vil nødvenmed isafkølede Rum. Disse vil

diggøre Skibenes Udstyrelse eventuelt

kunne benyttes paa Udreisen

som Forsøg har vist, kan mark til Panama, og som

transporteres derfra

ked over hele Stillehavskysten.

Transport af Smor,

til

i

fra

Dan-

vridere

Mar-

Fustager

burde søge

et

97

Den

vigtigste Exportartikel fra

og særlig

Californien

fra

—

Nordamerikas Vestkyst -

er Petroleum.

11910 produceredes ialt de Forenede Stater 8,801,354,016 Gallons af denne Vare *) eller 209,556,048 Tønder å 42 Gali

heraf produceredes alene

lons;

i

73

Californien

Millioner

omtrent Vs. Mexicos Vestkyst har som tidligere berørt en god Havn,

Tønder,

eller

Tehuantepec Banens Stillehavs Terminus.

Salina Cruz, ved

Hvorvidt denne skulde kunne blive af Betydning for euro-

pæisk Handel gennem Panama Canalen er vi

Spørgsmaal,

et

ikke skal indlade os paa at behandle her. Tehuantepecrouformentlig

imidlertid

ten

vil

sin

Betydning.

i

lang Tid

endnu vedligeholde

Allerede Cortes skal have haft Planer

Canal over denne Route; den

men Spanierne

Udførelse,

Kyst

fra

kom dog

om

at

naturlig

bygge en

nok ikke

til

anlagde en egen Vei over Tangen

Kyst.

til

Panama Canalen maatte opgives som

Senere, da

fransk

Foretagende, gjorde Præsident Porfirio Diaz's Fremsyn sig

gældende ved igennem. at

at

Den

sætte Bygningen

blev fuldført

den mexicanske

i

1894,

af en

Bane over Tangen

men

det var først efter,

Regering var traadt

det engelske Ingenieurfirma S. Pearsons

som

opstod, lig

i

&

muliggjorde, hvad der egentlig var

en hurtig Transport af Skibsladninger

denshav

til

Forbindelse Son,

det andet.

Den

fra

fra I

*)

Kyst

til

Gallon

=

nem-

det ene Ver-

saaledes under væsentlig engelsk i

1906; den

Kyst en Udstrækning af 190 miles.

Forbindelse

1

med

en Bane

tilsigtet,

Ledelse transformerede Banelinie aabnedes først har

at

3,9i8

med Banen danske Potter.

er der nu anlagt store

Havne

og Dokker ved begge dens Endepunkter, ved paa Stillehavskysten og ved Coatzacoalcas, kaldes, Port

Salina

eller,

som

Cruz det nu

Mexico paa Atlanterhavssiden. Tehuantepec Ba-

nen med sine to Havne har fremmet ikke alene den mexicanske Handel og muliggjort den længe ønskede hurtigere Trafik mellem Atlanterhavet og Stillehavet

Impuls

til

Soveien. Afstanden mellem disse 2 routen

men

Trafikken mellem San Francisco og

er

1200

c.

miles

kortere

har givet ny

New

York ad

Havne over Tehuantepecend

over

Panamatangen.

med de Lettelser, som Port Mexico til Salina Cruz som ere tilveiebragte saavel Omladning, og den Hurtighed og relative Prisbillighed, med hvilken Gods befordres over Tehuantepec Tangen, dannede et af Hovedargumenterne imod Panama Canalens practiske Denne Omstændighed

Forbindelse

i

i

i

fra et rent nordamerikansk Standpunkt. Tehuantepec Banen benyttes, som allerede nævnt, til Transport af Sukker fra Hawaii Øerne til New York. Desuden tjener den til Godstrafik mellem Vancouver og Atlanterhavshavne, mellem den sydamerikanske Vestkyst og Fristaternes Havne paa Østkysten, samt endelig mellem England

Nytte

og Australien.

Med

de betydelige Ressourcer, som Tehuantepec Zonen

Gummi, Tobak, Indigo, Vanille, Ris, Henequen, Sukker og Mais --er der ingen Tvivl om, at den med Tiden vil udvikle sig til en af raader over

de rigeste

i

-

her dyrkes Cacao,

Kaffe,

Mexico.

Imedens jeg med det foranstaaende for Øie ikke skal udtale mig om, hvilken Route der kan bringe dansk Skibsfart det største Udbytte af de to: Panama-C analen Nordamerikas

eller

Panama-Canalen Sydamerikas Vestkyst, maa

99 det dog fremhæves, at der er en særlig Grund til den nordlige Route Opmærksomhed, nemlig den,

at

skænke der paa

at

denne kan forventes en betydelig Udvandringstrafik, som næppe vil melde sig paa den sydlige. De 3 Stater ved Stillehavet ere de, der egne sig maaske bedst

for

—

ligste

skandinavisk Indvandring, og særlig de

Oregon og Washington

Befolkninger

samme kan

i

Forhold

om

siges

til

—

deres Areal og Frugtbarhed.

Befolkning

I

let

Areal

i

69,127

672,765

96,699

Californien ... 2,377,549

158,297

Staten

sig

Det

de tilstødende canadiske Provinser.

Washington... 1,141,990

Oregon

nord-

to

have endnu meget ringe

sq.

miles

Oregon har den danskfødte Befolkning fordob-

Løbet af de sidste 10 Aar og udgør nu 3,213.

ovenstaaende er fremhævet dels den relative Ringhed Handelen mellem Nord- og Sydamerika dels den uhyre Overvægt, som den europæiske Handel har paa de sydamerikanske Republikker. Jeg skal nu fremhæve et Omsving Beskaffenheden og Retningen af Staternes Export, som er værd at iagttage, da europæiske Interesser kan tænkes truede I

af

i

heraf.

Værdien

af

den

totale

Export

oversteg for Finansaaret afsluttet

Gang $

fra

de Forenede Stater

d. 30.

Juni, 1911, for første

2,000,000,000. Heraf var 45

Procent har været

i

stadig og

%

Industrivarer.

Denne

jævn Tiltagen siden 1880, da

%

kun udgjorde 15 af Exporten. hermed er Exporten af Landbrugsproducer (Bomuld undtaget) gaaet mere og mere tilbage, dels paa disse Varer

Samtidig

Grund

af større

indenlandsk Forbrug

som Følge

af Befolk-

— z py

n 3j

n 5? a 7Z JTj

z;

= /-

101

ningens Tiltagen (50 Millioner

paa Grund

1880

i

91 Millioner

til

1910),

i

middelmaadige og uøkonomiske Landbrugsmethoder hele Landet over, samt endelig paa Grund af

dels

af

Urbanismen og Udvandring fra de Forenede Stater til Carige, korndyrkende Provinser. I 1880 udgjorde Landbrugsproducer c. 56 af hele Exporten, 1890 var den dalet til 42 %, og det forløbne Aar sank den yderligere nadas

%

i

i

til

22

° o.

Imedens

i

1880, 86

Europa, falder den 1911. Selve

den

fra

til

af

°/o

lidt

den amerikanske Export gik

over 75

Værdien udviser nærlig

%

i

1910 og er 57

stationaire

%

til i

Forhold, idet

1901 næsten ikke forøges og 1910 6 1,136,504,605 nær den samme som 1901, nemlig $ 1,135,914,551. i

i

er meget

i

Samtidig er Exporten

til

Nordamerika (Canada, Mexico, den mexikanske Havbugt)

Centralamerika, Cuba og Øerne

i

nævnte Tidsrum, nemlig fra £ 196 Millioner 1901 til $ 457 Millioner 1911. Hovedforøgelsen stammer fra Exporten paa Canada, Mexico og Cuba. At de Forenede Stater nu under disse Omstændigheder vil sætte alle Kræfter ind paa at erhverve en større Handel paa Sydamerika med den bedre Chance, som Aabningen af Panama Canalen frembryder herfor, er baade indlysende og naturligt, og deraf følger da, at den europæiske Handels Supremati paa de sydamerikanske Markeder ikke længere kan anses for at være saa vel sikret som hidtil. Kampen vil imidlertid blive meget haard for de Forenede Stater; thi bortset fra deres omtalte Mangel paa egne Handelsskibe reiser der sig tvende Vanskeligheder med Hensyn til Concurrencen med Europa, nemlig de lavere europæiske Priser og den latente Antagonisme over hele Sydamerika imod nordamerikansk Væsen og nordamerikanske Methoder, steget betydelig i

i

i

102 ligesaa udpræget Grad fremherskende Sympathi europæiske Fremgangsmaader. Overfor følsomme og let bevægelige Naturer som de sydamerikanske har dette overmaade meget at sige, og Kendskabet til det spanske Sprog, som europæiske Agenter erhverve sig lettere end amerikan-

samt den

i

for

commersom enhver Nation, der agter at træde med Sydamerika, burde lægge sig efter, er

ske, og

i

Forbindelse

ciel

ogsaa en vigtig Factor.

Som

det

vil

ses af Tabellerne

paa

91 og 92, bestaar

S.

Handelen mellem de Forenede Stater og det romanske Amerika hovedsagelig af dettes Udvexling af sine Raastoffer med Industrivarer fra Staterne. At indarbeide amerikanske Industrivarers Afsætning paa det sydamerikanske Marked er, hvad der maa gøres for at udvide de Forenede Staters Handel en for den paa Sydamerika, og hvorvidt det vil lykkes europæiske Handel truende Grad vil afhænge for en stor Del af de Forenede Staters Evne til at støtte deres Export og Capitalanbringelser ved Oprettelsen af Banker de nævnte i

i

Lande. er der allerede gjort noget Fremskridt,

Henseende

saa

I

ihvorvel det ikke kan sammenlignes med, hvad der er fore-

europæiske Lande.

taget fra

For

kun

20 Aar siden antoges det, at de Forenede Stater Udlandet og tidhavde anbragt c. $ 500,000,000 overhovedet ingen Penge anbragte udenlands men c.

ialt

ligere

i

tværtimod trak stærkt paa fremmed Capital i

og

til

Udviklingen af

alle

deres store

til

Anbringelse

industrielle

1

tagender.

Nu derimod begynde der af Penge

til

Staterne

at

sende betydelige

Udlandets industrielle Foretagender,

men, der staar nøie

i

Forbindelse

med

et

MængPh<

de indre usikre øko-

103

nomiske Forhold, som ere skabte ved Retsforfølgning

af de

store Corporationer og disses Upopularitet.

Efter en Beregning,

som

er opstillet af Udenrigsdeparte-

mentets Bureau for Handelsforhold, skønnes

det, at

der nu

omtrent $ 2,000,000,000 amerikansk Capital anbragt udenfor Landets Grænser. Heraf falder $ 1,476,000,000 paa Nordamerika ($ 400 Mill. paa Canada, $ 800 Mill. paa Mexico, findes

$ 220

Mill.

paa Cuba og den øvrige Del paa de smaa cen-

tral-amerikanske Republikker), | 175,000,000 paa Sydamerika, 8 200,000,000 paa Europa, $ 10,000,000 paa Levanten og

S 50,000,000 paa Østasien og den øvrige Verden. Jo mere nordamerikansk Capital gaar til Sydamerika, jo

mere

intensivt vil

og

mere

jo

vil

Handelen paa

man have

at

dettes

regne

Lande

med en

blive forfulgt,

eventuel Skær-

Monroe Doctrinens Tendens. Et Udslag herfor er fremkommet paa den sidste Panamerikanske Conference Buenos Aires, hvor den Idé er bleven fremsat fra nordpelse af

i

amerikansk Side at forbeholde Skibsfarten mellem nord- og sydamerikanske Havne for de paagældende Landes Flag. Vi have set af det ovenstaaende,

Henseender der miske Udvikling

er i

Omsving

Forhold

til

i

i

hvormange

forskellige

de Forenede Staters økono-

Udlandet, og

i

hvor høi Grad

denne Udvikling tenderer imod Panamerikanske Bestræbelser, for hvilke Canalens Aabning tænkes anvendt som et virksomt Hjælpemiddel. Alle disse Forhold vil være at tage Beregning til Bedømmelse af den Holdning, som med i

Europa bør indtage til Bevarelsen af sit hidtil ubestridte Overherre dømme paa det romanske Amerikas Markeder.

IX FORSKELLIGE CANALROUTER OG CANALPROJECTER.

Panamatangen

opdagedes sandsynligvis

Rodrigo de Bastidas

fra

i

Aaret 1500 af

Sevilla, der landede

i

Nærheden

I hans Følge befandt sig en forarmet AdelsEstremadura, Vasco, Nunez de Balboa, hvis Navn

af Porto Bello.

mand er

fra

bleven

knyttet til Isthmen, da han var den Mand, som overskred den og saaledes opdagede

uadskillelig

første hvide

det Stille Hav. sin Vandring den 6. September 1513, og altsaa efter ialt 23 Dages VanSeptember

Balboa begyndte

—

ankom den

29.

dring

Stillehavets

—

Den

til

Route,

han

Kyst.

fulgte,

benævnt den Caledoniske,

der senere er

var den,

udgaaende

fra

bleven

Caledonian

I

San Miguel Bugten paa Atlanterhavssiden med Endepunkt paa Stillehavssiden. Fra Vand til Vand er dette en kortere Route over Tangen end Panamarouten men den gaar over i

;

Hoidedrag

af

c.

1,000

Fod og er derfor bleven erklæret

for

umulig som Canalroute. Balboa henrettedes uden anden Grund end

den grusomme

Pedrarias

ligesom han stod

i

Davila,

Begreb med

Gouvernør at

sætte

Seil

Skinsyj

over

imod

Darien,

Peru.

106

Hans Skibe vare byggede af Materiale, som var bleven transMenneskeryg over Tangen, — et Bevis paa den

porteret paa

Energi og Udholdenhed, han anvendte paa sine Foretagender. at have grundlagt det gamle Panama 1519. kun faa Ruiner tilbage heraf, idet Byen 1671 Der er odelagdes af den engelske Sorover Henry Morgan. Disse Rester ligge nogle faa miles Øst for den nuværende By Panama og skulde tyde paa, at der har været stor Rigdom og en sjælden Pragtudfoldelse ved de spanske Gouverneurers Hof. Hvadenten Meddelelserne herom have været overdrevne

Davila siges

i

i

eller

ei,

Skatte,

der fristede Morgan

og saaledes kan det

siges, at det

blomstring bragte sig selv

Nogle Aar

efter

til

til

at

de der

Plyndringstog,

sit

gamle Panama ved

sin

Op-

Fald.

Panamas Ødelæggelse landede

engelske Sørøvere, Sharpe og Wafer, efter

om

Rygterne

er det sandsynligt, at det var

ophobede

i

to

andre

Caledonian Bay og

have ødelagt den sidste Rest af spansk Handel, til England og fik Skotten, William

vendte Wafer tilbage Patterson, Africa

and

at

til

„The Company of Scotland trading

starte

hvorved

Indies",

the

der

som skulde

engelsk Coloni paa Darien Tangen, land „the key of the

to

grundes en

skulde

Eng-

sikre

universe enabling their possessors to

give laws to both oceans and to

become

the arbiters of the

commercial world".

Den

første

Expedition

sendtes, var 1200

ledonian Bay,

Mand

der har

senere blev hele dette

af

Colonister,

der

smiledes ud-

stærk, og den landede sit

Navn

fra

1698 Caden Tid; men 2 Aar

Foretagende opgivet,

i

i

idel

en spansk

Flaade fordrev Colonisterne. Alle disse Expeditioner have bidraget deres

Canalforskningerne, der dog

forst

begyndte

til

for

at

fremme

Alvor

med

107

Baron Alexander von Humboldts Reiser

fra

1799

til

1804

i

Central- og Sydamerika. Han fremsatte ikke mindre end 9 Af disse maa særlig nævnes forskellige Canalprojecter. Mexico, Nicaragua Routen, hvor de Tehuantepec Routen i

store Søer

i

med San Juan Floden

Forbindelse

byde Routen Atrato

fra

Panama

Routen

fra

Chagres

til

vilde frem-

Gennemgravningsarbeidet, Panama

store Lettelser ved

Cupica

paa

Floden

ved

Stillehavskysten

Gamboa til

og

Atrato-

den Dariske Bugt. Humboldts Reiser have mere end noget andet bidraget til at vække Interesse for en Gennemskæring fra Hav til Hav af Central-Amerika, og det var hans Værker herom, der fremkaldte Goethes mærkelige Spaadom om, at de Forenede floden og ad denne ud

til

denne Plan til Udførelse. Aag var bleven afkastet, omkring 1820,

Stater før eller senere vilde bringe Efter at det spanske

af samtlige central- og

sydamerikanske Republikker, vaagner

der ogsaa Interesse hos disses Undersaatter og Congresser for Canalprojecter.

Simon Bolivar lod som Præsident for Republikken Ny Granada (det senere Columbia), der omfattede den nuværende Republik Panama, en Route opmaale, som væsentlig fulgte

Panama Jernbanelinien nu

(se Kortet

over Canalzonen), som den

løber. I

1825 vedtog de da existerende Forenede Stater af Cenat en Canal skulde bygges tværs gen-

tral-Amerikas Congres,

nem

Nicaragua, og en Concession blev overdraget et ameri-

„The Central-American and United States Atlantic and Pacific Canal Company". Nicaraguarouten har været Genstand for indgaaende Undersøgelser, som vi have berørt, forinden Valget endelig faldt paa Panamarouten. Den væsentligste Anke imod denne Route kansk Selskab:

C. P. O. Moltke: Panama-Canalen

i

1912

8

108

Nærhed

denne være 176 Længde vilde Dens Egn forekomne Jordskælv. miles, eller omtrent 4 Gange saa lang som Panamarouten.

er dens

Vulcaner og de derfor hyppig

af

Endvidere vilde de

urolige Forhold

politiske,

i

Republikken

i

Nicaragua være en stadig Trudsel for saavel Arbeiderne som

Canalens Bevogtning. Havneanlæg ved denne Routes Endepunkter vilde endelig frembyde store Vanskeligheder.

Aarene 1870 og 1873 udførtes under Ledelse af daværende Commander, nu Contreadmiral T. O. Selfridge nogle særdeles interessante Opmaalinger af saavel den caledoniske I

Route som af San Bias- og Atratorouterne. Den forste blev Grund af det betydelige Hoidedrag,

befundet upractisk paa

den skulde føres igennem, og paa Grund

Vand sultat,

at

Commander

Nærheden.

i

at

den eneste Maade

bygge en Tunnel paa

draget.

Et

lignende

at løse

miles

11

Resultat

af, at

Selfridge

der manglede

kom

til

det

Re-

Problemet her vilde være Længde igennem Høide-

naaede Selfridge for San Bias

Routens Vedkommende. Denne udgaar paa Atlanterhavssiden fra San Bias Bugten, fører over Cordilleras de San Bias en Høide af indtil 1,142 Fod og er indtil den seilbare Del af i

som

Panamabugten, kun 27 miles Panamarouten. San Bias Routen vilde imidlertid nødvendiggøre Bygninen Hoide af 372 gen af en Tunnel paa 7 miles Længde Hoide vilde udSkib til denne op Fod, og for at løfte et kræves et Slusesystem, hvis Bygning vilde frembyde store Vanskeligheder. Denne Route anser Admiral Selfridge endnu

Bayawo

Floden,

lang, altsaa

falder

ud

i

13 miles kortere end

i

for mulig, ihvorvel

han ikke vilde have foretrukket den for

Panamarouten, særlig

i

Betragtning af

alle

de

her alk:

ved Amerikanernes Overtagelse forefundne Arbeider. Af Atratorouterne undersøgte Commander Selfridge

for-

109

Den, som har tiltrukket

skellige.

som

den,

er

sig størst

Opmærksomhed,

(Columbia Bay)

Atlanterhavssiden

fra

følger

Atratofloden paa en Strækning af 150 miles, hvor denne er seilbar,

stand

bortset

en

fra

Barre ved Mundingen.

Mundingen var Canalen

fra

vestlig Retning, følgende langs

med

projecteret

I

denne Af-

i

omtrentlig

Napipifloden og udmun-

dende paa Stillehavssiden Cupicabugten. Den Del af Canalen, der vilde være at grave, er kun 28 miles lang, altsaa 12 miles kortere end Panamarouten. Af disse 28 miles falde 22 paa fuldkomment Sletteland, 3 miles udkrævede almindelig dyb Udgravning og paa andre 3 miles maatte en Tuni

nel bores.

Napipifloden,

Udspring

i

som

er en

Åndes Bjergene

Biflod i

til

kun ringe Afstand

havet (Limon Bay). Det høieste Punkt

kæden

Atratofloden,

at

fra

har

sit

Stille-

passere paa Andes-

600 Fod. Det var paa denne Del af Canalrouten, til at være 112 Fod høi og 60 Fod bred. Canalen skulde have en Dybde af 25 Fod, hvorved der altsaa vilde blive et frit Rum over Vandfladen af 87 Fods Høide. Cupica-Atrato-Routen har været Genstand for talrige Uner

c.

en Tunnel tænktes anlagt. Den var projecteret

at

dersøgelser. citerer fra

I

sin

officielle

Commander

Beretning

Selfridge følgende

„The South American

til

Marineministeriet

Bemærkninger herom

Pilot":

„Cupica Bugten er en af de bedste Ankerpladser paa Kysten og har en vis Berømmelse paa Grund af, at den er et af de Steder, hvor det har været paatænkt at forbinde Atlanterhavet

har

sit

Udspring

i

med

Stillehavet

ved Napipifloden, som

Bjergene omtrent 5 miles Øst for

Stille-

110

havskysten og falder ud

i

Atratofloden

efter et

Lob paa

omtrent 17 miles." 1847 meddelte Alcalden af Cupica nogle Oplysnin-

„I

herom og

ger

forte

Captainerne

Wood

og Kellett af den

Marine til Flodløbet ad en steil Bestigning indtil en Hoide af 400 Fod var naaet, hvorfra Terrainet syntes fladt indtil de naaede Napipifloden; fra dette Punkt til det Sted, hvor lastede Fartojer lægge til, skonnes Afstanden at være 12 miles. Napipifloden er dog kun delvis seilbar britiske

og uskikket

til

Handel."

„En columbiansk Atratofloden op ad

Officer,

Major Alvarez, som

Napipifloden

reiste fra

Cupicabugten, beskri-

til

ver den som en lavvandet, voldsom og klippefuld Strøm, der gaar over 3 Hoidedrag, og han indsaa ingen Mulighed for

at

anlægge en Canal imellem Atratofloden

og

Stille-

havet."

som

„Captain Charles Friend af den britiske Marine,

undersøgte den

om

at

samme Strækning

naa Cupica

fra

i

1827,

Beretning samt omtalte

Stromfaldene som

Dage

brugte 4

Atratofloden, og afgav en

lignende

betydelige

og

hyppig forekommende."

„Paa den anden Side synes det at være en velbekendt Kendsgerning, at en 6 Aarers Slup horende til den chi1820 blev slæbt over Land fra Culenske Fregat Åndes Vandet pica, et Arbeide, som varede 10 Timer, blev sat i

i

igen til

i

Napipifloden og forte Oberst Cancino og hans

Atrato Floden uden Vanskelighed; og det

at alle,

som have

maa

1

erindres,

besogt denne Fgn, er reist hurtig over

den og naturlig nok have søgt den bedste Vei, det

vil

det bedste Reiseterrain og ikke del laveste Niveau."

„Omtalte Projecl er ingenlunde

nyt.

Det blev forelagl

111

den Spanske Regering af en opvakt biskayisk Lods ved Navn Gogueneche for mange Aar siden, men Spanierne vare saa bange for at opmuntre til noget Forsøg paa at

Adgangen til Vestkysten af Amerika eller for at udbrede Kendskabet til Minerne ved Darien Bugten, at det var forbudt under Dødsstraf ikke alene at besejle Atratolette

floden

men endogsaa at forsøge at Maade som en Route."

drage Fordel af den

paa nogen

denne Egn skal endnu fremhæves 70'erne, og som førte den, som blev undersøgt af Gorgoza ad Atratofloden til dennes Biflod Cacarica og fra dennes Udspring over Land til Udspringet af Floden Tuyra, der den smalle Fjord Darien falder ud paa Stillehavssiden Harbour, som fra San Miguel Bay skærer sig omtrent 30 miles ind Landet. Denne Route vilde nødvendiggøre Gravningen af en 55 miles lang Canal med en Tunnel paa 2 miles Længde. Høidedraget naar her en Maximumshøide af 700 Fod. Det er eiendommeligt at se, at Commander Selfridge ligesom Gorgoza til at begynde med følte sig særlig tiltrukket af denne Route men senere kom til den Overbevisning, at den ikke kunde anbefales, paa Grund af de Vanskeligheder, som dels det stærkt couperede om end ikke stor Udstrækning, særlig høie Terrain, dels Moradsland vilde frembyde for Arbeiderne. Tuyra Routen har en særlig Interesse derved, at Gorgoza

Af andre

Router

i

i

i

i

i

ved

at

forelægge

Resultatet af sine Undersøgelser heraf for

en Del Franskmænd af

i

Paris

i

1876 gav Stødet

til

Dannelsen

„La Société Civile Internationale de Canal Interocéanique"

med

Marinelieutenant Lucien Napoleon Bonaparte Wyse som Formand. Denne drog selv over til Darientangen og under-

112

Tuyra Routen, som han fandt umulig. Det samme Renaaede han ved at undersøge San Bias Routen, og saaledes dreves han af Omstændighederne ind paa Panamarouten, for hvilken han med stor Dygtighed forst opnaaede sogte

sultat

en Concession

ham endvidere

fra

at

den columbianske Regering. Det lykkedes Nicaragua hindre Congressen at ved-

tage en Concession

i

til

Fordel for

Canalselskab, og han opnaaede

Panama Jernbaneselskabet haanden Terrainet klaret 1879. begyndes i

til,

i

et

tillige

New at det

i

der rivaliserende fransk en Overenskomst

York.

med

Saaledes var efter-

franske Foretagende kunde

TILLÆG

I

CLAYTON-BULWER TRACTATEN AFSLUTTET DEN 19. APRIL IMELLEM ENGLAND OG DE FORENEDE STATER

1850

Articles I.

II.

Declarations as to control of canal, occupation of territory, and commercial advantages. Neutrality of canal in case of war.

III.

Protection of construction.

IV.

Mutual influence

to

facilitate construction.

V. Guarantee of neutrality. VI. Cooperation of other States. VII.

Mutual encouragement to speedy construction. Communications.

VIII. Protection to other

XI. Ratification.

The United

States of America and Her Britannic Majesty, being desirous of consolidating the relations of amity which so happily subsist between them, by setting forth and fixing in a convention their views and intentions with reference to any means of communication by ship canal, which may be constructed between the Atlantic and Pacific Oceans by the way of the River San Juan de Nicaragua and either or both of the Lakes of Nicaragua or Managua, to any port or place on the Pacific Ocean, The President of the United States has conferred full powers on John M.Clayton, Secretary of State of the United States; and Her Britannic Majesty on the Right Honorable Sir Henry Lytton Bulwer, a member of Her Majesty's Most Honorable Privy Council,

—

14

Knight Commander of the Most Honorable Order of the Bath, and Envoy Extraordinary and Minister Plenipotentiary of Her Britannic Majesty to the United States, for the aforesaid purpose; and the said Plenipotentiaries having exchanged their full powers, which were found to be in proper form, have agreed to the follo-

wing

articles:

Articlk

TheGovernments

I.

of the United States

andGreat Britain hereby

neither the one nor the other will ever obtain or maintain for itself any exclusive control over the said ShipCanal; declare,

that

agreeing that neither will ever erect or maintain any fortifications commanding the same, or in the vicinity thereof, or occupy, or fortify, or colonize, or assume or exercise any dominion over Nicaragua, Costa Rica, the Mosquito Coast, or any part of Central America; nor will either make use of any protection which either affords or may afford, or any alliance which either has or may have, to or with any State or People for the purpose of erecting or maintaining any such fortifications, or of occupying, fortifying, or colonizing Nicaragua, Costa Rica, the Mosquito Coast, or any part of Central America, or of assuming or exercising dominion over the same; nor will the United States or Great Britain take advantage of any intimacy, or use any alliance, connection or influence that either may possess with any State or Government through whose territory the said Canal may pass, for the purpose of acquiring or holding, directly or indirectly, for the Citizens or subjects of the one, any rights or advantages in regard to commerce or navigation through the said canal which shall not be offered on the same terms to the citizens or subjects of the other.

Article

11.

Vessels of the United States or Great Britain, traversing the said Canal shall, in case of war between the contracting parties, be exempted from blockade, detention or capture, by either <>t the belligerents; and this provision shall extend to such a distance from the two ends of the said Canal :is mav hereafter be found expedient to establish.

115

Article

III.

In order to secure the construction of the said Canal, the con-

engage that, if any such Canal shall be undertaken and equitable terms by any parties having the authority of the local Government or Governments through whose territory the same may pass, then the persons employed in making the said Canal and their property used, or to be used, for that object, shall be protected, from the commencement of the said Canal to its completion by the Governments of the United States and Great Britain, from unjust detention, confiscation, seizure or any violence whatsoever. tracting parties

upon

fair

Article

The contracting

IV.

parties will use

whatever influence they re-

spectively exercise, with any State, States or

Governments pos-

any jurisdiction or right over the which the said Canal shall traverse, or which shall be

sessing, or claiming to possess, territory

near the waters applicable thereto;

in

order

to

induce such States,

or Governments, to facilitate the construction of the said Canal

by every means in their power; and furthermore, the United States and Great Britain agree to use their good offices, wherever or however it may be most expedient, in order to procure the establishment of two free Ports, one at each end of the said Canal.

—

Article V. engage that, when the said Cabeen completed they will protect it from interruption, seizure or unjust confiscation, and that they will guarantee the neutrality thereof, so that the said Canal may forever be open and free, and the capital invested therein, secure. Nevertheless, the Governments of the United States and Great Britain, in according their protection to the construction of the said Canal, and guaranteeing its neutrality and security when completed, always understand that, this protection and guarantee are granted conditionally, and may be withdrawn by both Governments, or either Government, if both Governments or either Government, should deem that the persons or company, undertaking or managing the

The contracting

nal shall have

parties further

116 same, adopt or establish such regulations concerning the traffic thereupon, as are contrary to the spirit and intention of this Coneither by making unfair discriminations in favor of the vention, commerce of one of the contracting parties over the commerce of the other, or by imposing oppressive exactions or unreasonable tolls upon passengers, vessels, goods, wares, merchandise, or other articles. Neither party, however, shall withdraw the aforesaid protection and guarantee without first giving six months notice to the

—

other.

Article

The contracting

VI.

Convention engage to invite every State with which both or either have friendly intercourse, to enter into stipulations with them similar to those which they have entered into with each other; to the end that all other States may share in the honor and advantage of having contributed to a work of such general interest, and importance as the Canal herein contemplated. And the contracting parties likewise agree that, each shall enter into Treaty stipulations with such of the parties

in

this

Central American States, as they may deem advisable, for the purpose of more effectually carrying out the great design of this Convention, namely, that of constructing and maintaining the said

—

Canal as a ship-communication between the two Oceans, for the benefit of mankind, on equal terms to all, and of protecting the same; and they, also, agree that, the good offices of either shall be employed, when requested by the other, in aiding and assisting the negotiations of such treaty stipulations; and, should any differences arise as to right or property over the territory through which the said Canal shall pass, between the States or Governments of Central America, and such differences should, in any way, impede or obstruct the execution of the said Canal, the Governments of the United States and Great Britain will use their good offices to settle such differences in the manner besl suited to promote the interests of the said Canal, and to streng« then the bonds of friendship and alliance which exist between the

—

—

contracting parties.

117

Article

VII.

being desirable that no time should be unnecessarily lost in commencing and constructing the said Canal, the Governments of the United States and Great Britain determine to give their support and encouragement to such persons, or company, as may first offer to commence the same, with the necessary capital, the consent of the local authorities, and on such principles as accord with It

the spirit and intention of this Convention; and

if any persons, or company, should already have, with any State through which the proposed Ship-Canal may pass, a contract for the construction of

—

such a canal as that specified in this Convention, to the stipulations of which contract neither of the contracting parties in this convention have any just cause to object, and the said persons, or company, shall moreover, have made preparations and expended time, money, and trouble on the faith of such contract, it is hereby agreed that such persons, or company, shall have a priority of claim over every other persons, persons, or company to the protection of the Governments of the United States and Great Britain, and be allowed a year, from the date of the exchange of the ratifications of this Convention for concluding their arrangements, and presenting evidence of sufficient capital subscribed to accomplish the comtemplated undertaking; it being understood, that if, at the expiration of the aforesaid period, such persons, or company be not able to commence and carry out the proposed enterprise, then the Governments of the United States and Great Britain shall be free to afford their protection to any other persons, or company, that shall be prepared to commence and proceed with the construction of the Canal in question.

—

Article

The Governments ving not only desired

VIII.

of the United States and Great Britain hain

entering into this Convention, to accomp-

lish a particular object, but, also, to

establish a general principle, they hereby agree to extend their protection, by Treaty stipulations, to any other practicable Communications, whether by Canal or rail-way, across the Isthmus which connects North and South

118 America; and, especially to the interoceanic Communications, should the same prove to be practicable, whether by Canal or rail-way, - - which are now proposed to be established by the way of Tehuantepec, or Panama. In granting, however, their joint protection to any such Canals or rail-ways, as are by this Article specified, it is always understood by the United States and Great Britain, that the parties constructing or owning the same, shall impose no other charges or conditions of traffic thereupon, than the aforesaid Governments shall approve of, as just and equitable; and, that the same Canals or rail-ways, being open to the Citizens and subjects of the United States and Great Britain on equal terms, shall, also, be open on like terms to the Citizens and subjects of every other State which is willing to grant thereto, such protection as the United States and Great Britain engage to afford.

Article

The

ratifications

Washington, within

of this

six

IX.

Convention

months from

shall

be

exchanged

this day, or sooner,

if

at

possible.

In faith whereof, we, the respective Plenipotentiaries, have signed this Convention, and have hereunto affixed our Seals.

Done, at Washington, the nineteenth day af April, mini one thousand eight hundred and fifty.

Anno Do-

John M. Clayton. (Seal) Ton BULWER. v 1.1

Hl NRY

I

>

119

TILLÆG

II.

HAY-PAUNCEFOTE TRACTATEN, AFSLUTTET DEN 18. NOVEMBER, MELLEM ENGLAND OG DE FORENEDE STATER

Article

1901,

I.

Parties agree that the present Treaty supersede the afore-mentioned Convention of the 19th April,

The High Contracting shall

1850.

Article It is

agreed that the canal

ces of the

own

Government

II.

may be

constructed uner the auspi-

of the United States, either directly at

its

by gift or loan of money to individuals or Corporaor through subscription to or purchase of stock or shares,

cost, or

tions,

provisions of the present Treaty, the said all the rights incident to such construction, as well as the exclusive right of providing for the regulation and management of the canal.

and

that, subject to the

Government

shall

have and enjoy

Article

III.

The United

States adopts, as the basis of the neutralization of such ship canal, the following Rules, substantially as embodied in the Convention of Constantinople, signed the 28th October, 1888, for the free navigation of the

Suez Canal,

that is to say:

be free and open to the vessels of commerce nations observing these Rules, on terms of entire equality, so that there shall be no discrimination against any such nation, or its citizens or subjects, in respect of the conditions 1.

The canal

and of war of

or charges of traffic shall

shall

all

traffic,

be

just

or otherwise.

Such conditions and charges of

and equitable.

2. The canal shall never be blockaded, nor shall any right of war be exercised nor any aet of hostility be committed within it.

120

The United

States,

however, shall be

military police along the canal as

at

liberty to maintain

may be necessary

such

to protect

it

against lawlessness and disorder. 3. Vessels of war of a belligerent shall not revictual nor take any stores in the canal except so far as may be strictly necessary; and the transit of such vessels through the canal shall be effected with the least possible delay in accordance with the Regulations in force, and with only such intermission as may result from the

necessities of the service.

Prizes shall be in vessels of 4.

No

war of the

all

respects subject to the

same Rules

as

belligerents.

belligerent shall

embark or disembark

of war, or warlike materials in the canal, except

troops, munitions in

case of acci-

dental hindrance of the transit, and in such case the transit shall

be resumed with

all

possible dispatch.

The provisions

of this Article shall apply to waters adjacent 3 marine miles of either end. Vessels of war of a belligerent shall not remain in such waters longer than twentyfour hours at any one time, except in cases of distress, and in such case, shall depart as soon as possible; but a wessel of war of one belligerent shall not depart within twenty-four hours from the departure of a vessel of war of the other belligerent. 5.

to the canal, within

6.

The

plant,

establishments, huildings, and

all

works neces-

sary to the construction, maintenance, and operation of the canal

be deemed to be part thereof, for the purposes of thisTreaty, and in time of war, as in time of peace. shall enjoy complete immunity from attack or injury by belligerents, and from acta cal-

shall

culated to impair their usefulness as part of the canal.

Article

IV.

agreed that no change of territorial sovereignty or international relations of the country or countries traversed by the hefore-mentioned canal shall afTect the general princip'. It

is

121

neutralization or the obligation of the

High Contracting Parties

under the present Treaty.

Article V.

The present Treaty

be ratified by the President of the United States, by and with the advice and consent of the Senate thereof, and by His Britannic Majesty; and the ratifications shall be exchanged at Washington or at London at the earliest possible time within six months from the date hereof. In this

faith

shall

whereof the respective Plenipotentiaries have signed

Treaty and thereunto affixed their seals.

Done in the

in

duplicate at Washington, the 18th day of

year of

November,

Our Lord one thousand nine hundred and John Hay. Pauncefote.

TILLÆG

one.

(Seal)

(Seal)

III.

TRACTAT AFSLUTTET DEN

18. NOVEMBER, 1903, MELLEM REPUBLIKKEN PANAMA OG DE FORENEDE STATER

Article

The United

I.

States guarantees and will maintain the indepen-

dence of the Republic of Panama.

Article

The Republic

of

Panama

II.

grants to the United States in perpe-

and control of

a zone of land and land under water for the construction, maintenance, operation, sanitation and protection of said canal of the width of ten miles extending to the distance of five miles on each side of the center line tuity the use, occupation

122 of the route of the canal to be constructed; the said zone beginning in the Caribbean Sea three marine miles from mean low to and across the Isthmus of Panama Ocean to a distance of three marine miles from mean low water mark with the proviso that the cities of Panama

water mark and extending into the Pacific

and Colon and the harbors adjacent to said cities, which are included within the boundaries of the zone above described, shall not be included within this grant. The Republic of Panama further grants to the United States in perpetuity the use, occupation and control of any other lands and waters outside of the zone above described which may be necessary and convenient for the construction, maintenance, operation, sanitation and protection of the said Canal or of any auxiliary canals or other works necessary and convenient for the construction, maintenance, operation, sanitation

and protection of said enterprise.

The Republic of Panama further grants in like manner to the United States in perpetuity all islands within the limits of the zone above described and in addition thereto the group of small islands in the Bay of Panama, named Perico, Naos, Culebra and Flamenco. Article

III.

The Republic of Panama grants to the United States power and authority within the zone mentioned and

rights,

bed

in Article

II

of this

agreement and within the

all

the

descri-

limits of all

auxiliary lands and waters mentioned and described in said ArII which the United States would possess and exercise if it were the sovereign of the territory within which said lands and

ticle

waters are located to the entire exclusion of the exercise by the Republic of Panama of any such sovereign rights, power or authoritv.

Article

As

rights subsidiary to the

IV.

above grants the Republic of Pa-

nama

grants in perpetuity to the United States the right to use the rivers, streams, lakes and other bodies <>| water within its li-

mits for navigation, the supply of water or waterpower or other

123 purposes, so far as the use of said rivers, streams, lakes and bomay be necessary and con-

dies of water and the waters thereof

venient for the construction, maintenance, operation, sanitation and protection of the said Canal.

Article V.

The Republic of Panama grants to the United States in perpetuity a monopoly for the construction, maintenance and operation of any system of communication by means of canal or railroad across

its

territory

between the Caribbean Sea and the

Pacific

Ocean.

Article

The grants herein contained titles

VI.

shall in

no manner invalidate the

or rights of private land holders or owners of private pro-

perty in the said zone or in or to any of the lands or waters granted to the United States by the provisions of any Article of this

nor shall they interfere with the rights of way over the the said zone or over any of the said lands or waters unless said rights of way or private rights shall conflict with rights herein granted to the United States in which case the rights of the United States shall be superior. All damages caused to the owners of private lands or private property of any kind by reason of the grants contained in this treaty or by reason of the operations of the United States, its agents or employees, or by reason of the construction, maintenance, operation, sanitation and protection of the said Canal or of the works of sanitation and protection herein provided for, shall be appraised and settled by a joint Commission appointed by the Governments of the United States and the Republic of Panama, whose decisions as to such damages shall be final and whose awards as to such damages shall be paid solely by the United States. No part of the work on said Canal or the Panama Railroad or on any auxiliary works relating thereto and authorized by the terms of this treaty shall be prevented, delayed or impeded by or pending such proceedings to ascertain such damages. The appraisal of said private lands and private property and the assessment of damages to them shall be based upon their value before the date of this convention. treaty,

public roads passing through

C. P. O. Moltke: Panama-Canaleh

i

1912

9

124

Article

The Republic the limits of the

VII.

Panama grants to the United cities of Panama and Colon and

of

States within their adjacent

harbors and within the territory adjacent thereto the right to acquire by purchase or by the exercise of the right of eminent domain, any lands, buildings, water rights or other properties necessary and convenient for the construction, maintenance, opera-

and protection of the Canal and of any works of sanitation, such as the collection and disposition of sewage and the distribution of water in the said cities of Panama and Colon, which, in the discretion of the United States may be necessary and convenient for the construction, maintenance, operation, sanitation and protection of the said Canal and railroad. All such works of sanitation, collection and disposition of sewage and distribution of water in the cities of Panama and Colon shall be made at the expense of the United States, and the Government of the United States, its agents or nominees shall be authorized to impose and collect water rates and sewerage rates which shall be sufficient to provide for the payment of interest and the amortization of the principal of the cost of said works within a period of fifty years and upon the expiration of said term of fifty years the system ol sewers and water works shall revert to and become the properties of the cities of Panama and Colon, respectivelv, and the use of the water shall be free to the inhabitants of Panama and Colon, except to the extent that water rates may be necessary For the operation and maintenance of said system of sewers and water. tion

The Republic of Panama agrees that the cities of Panama and Colon shall comply in perpetuity with the sanitary ordin;! whether of a preventive or curative character prescribed by the United States and in case the Government of Panama is unable or fails in its duty to enforce this compliance by the cities of Panama and Colon with the sanitary ordinances of the Unit« the Republic ol

Panama

grants to the United States the right and

authority to enforce the same.

The same for the

right and authority are granted to the United Si maintenance of public order in the cities ol Panama and

125

Colon and the Republic of

and harbors adjacent thereto in case the not be, in the judgment of the United maintain such order. territories

Panama should

States, able to

Article

The Republic

of

Panama

VIII.

grants to the United States

all

rights

now has or hereafter may acquire to the property of the New Panama Canal Company and the Panama Railroad Company

which

it

as a result of the transfer of sovereignty from the Republic of

Colombia to the Republic of Panama over the Isthmus of Panama and authorizes the New Panama Canal Company to sell and transfer to the United States its rights, privileges properties and concessions as well as the Panama Railroad and all the shares or part of the shares of that company; but the public lands situated outside of the Zone described in Article II of this treaty now in-

cluded in the concessions to both said enterprises and not required in the construction or operation of the Canal shall revert to the Republic of Panama except any property now owned by or in the possession of said companies within Panama or Colon or the ports or terminals thereof.

Article

IX.

The United Stabes agrees that the ports at either entrance of the Canal and the waters thereof, and the Republic of Panama agrees that the towns of Panama and Colon shall be free for all time so that there shall not be imposed or collected custom house tolls, tonnage, anchorage, light-house, wharf, pilot, or quarantine dues or any other charges or taxes of any kind upon any vessel using or passing through the Canal or belonging to or employed by the United States, directly or indirectly, in connection with the construction, maintenance, operation, sanitation and protection of the main Canal, or auxiliary works, or upon the cargo, officers, crew or passengers of any such vessels, except such tolls and charges as may be imposed by the United States for the use of the Canal and other works, and except tolls and charges imposed by the Republic of Panama upon merchandise destined to be introduced for the consumption of the rest of the Republic of Pa-

126 nama, and upon vessels touching at the ports of Colon and Panama and which do not cross the Canal. of the Republic of Panama shall have the such ports and in the towns of Panama and Colon such houses and guards as it may deem necessary to collect duties on importations destined to other portions of Panama and to prevent contraband tråde. The United States shall have the right to make use of the towns and harbors of Panama and Colon as piaces of anchorage, and for making repairs, for loading, unloading, depositing, or trans-shipping cargoes either in transit or destined for the service of the Canal and for other works pertaining to the Canal.

The Government

right to establish in

Article X.

The Republic

Panama agrees

that there shall not be imposed any taxes, national, municipal, departmental, or of any other class, upon the Canal, the railways and auxiliary works, tugs and other vessels employed in the service of the Canal, store houses, work shops, offices, quarters for laborers, factories of all kinds, warehouses, wharves, machinery, and other works, property, and effects appertaining to the Canal or railroad and auxiliary works, or their officers or employees, situated within the cities of Panama and Colon, and that there shall not be imposed contributions or charges of a personal character of any kind upon officers, employees, laborers, and other individuals in the service of the Canal and railroad and auxiliary works.

of

Article

XI.

The United States agrees that the officical dispatches of the Government of the Republic of Panama shall be transmitted over any telegraph and telephone lines established for Canal purposes and used for public and private business at rates not higher tlian those required from officials in the service of the United States.

Article

The Government

XII.

of the Republic of

immigration and free access

to

Panama

shall permit the

the lands and workshops of the

127 Canal and its auxiliary works of all employees and workmen of whatever nationality under contract to work upon or seeking employment upon or in any wise connected with the said Canal and its auxiliary works, with their respective families, and all such persons shall be free and exempt from the military service of the Republic of Panama.

Article

XIII.

The United States may import at any time into the said zone and auxiliary lands, free of customs duties, imposts, taxes or other charges, and without any restrictions, any and all vessels, dredges, engines, cars, machinery, tools, explosives, materials, supplies, and other articles necessary and convenient in the construction, maintenance, operation, sanitation and protection of the Canal and auxiliary works, and all provisions, medicines, clothing supplies and other things necessary and convenient for the officers, employees, workmen and laborers in the service and employ of the United States and for their families. If any such articles are disposed of for use outside of the zone and auxiliary lands granted to the United States and within the territory of the Republic, they shall be subject to the same import or other duties as like articles imported under the laws of the Republic of Panama. Article XIV. the price or compensation for the rights, powers and privileges granted in this convention by the Republic of Panama to the United States, the Government of the United States agrees to

As

pay

to

the Republic of

Panama

the

sum

of ten

million

($ 10,000,000) in gold coin of the United States on the of the ratification of this convention and also an annual

dollars

exchange

payment

during the life of this convention of two hundred and fifty thousand dollars ({$ 250,000) in like gold coin, beginning nine years after the date aforesaid.

The provisions

of this Article shall be in addition to

benifits assured to the

Republic of

Panama under

all

other

this convention.

128 But no delay or difference of opinion under this Article or any other provisions of this treaty shall affect or interrupt the full operation and effect of this convention in

all

other respects.

Articlk XV.

The

joint

commission referred

VI shall be estab-

to in Article

lished as follows:

The President of the United States shall nominate two persons and the President of the Republic of Panama shall nominate two persons and they shall proceed to a decision but in case of disagreement of the Commission (by reason of their being equally divided in conclusion) an umpire shall be appointed by the two Governments who shall render the decision. In the event of the death, absence, or incapacity of a Commissioner or Umpire, or of his omitting, declining or ceasing to aet, his place shall be filled by the appointment of another person in the manner above indicated. All decisions by a majority of the Commission or by the umpire shall be final. ;

Article XVI.

The two Governments agreement

for the

shall

make adequate

provision by future

pursuit, capture, imprisonment, detention, and

delivery within said zone and auxiliary lands to the authorities of the Republic of

Panama

of persons charged with the

misdemeanors without

commitment

and for the and delivery without said zone to the authorities of the United States of persons charged with the commitment of crimes, felonies and misdemeanors within said zone and auxiliary lands. of crimes, felonies or

said zone

pursuit, capture, imprisonment, detention

Article XVII.

The Republic of

all

of

Panama

the ports of the

grants to the United States the

Republic open

to

commerce

as piaces

usfl "I

refuge for any vessels employed in the Canal enterprise, and for all vessels passing or bound to pass through the Canal which may

be

in

distress and be

driven to seek refuge

in

said

ports.

Such

129 vessels shall be exempt from anchorage and tonnage dues on the part of the Republic of

Panama.

Article XVIII. The Canal, when constructed, and the entrances thereto shall be neutral in perpetuity, and shall be opened upon the terms provided for by Section all

the stipulations

of,

1

of Article three

of,

and

in

conformity with

the treaty entered into by the

of the United States and Great Britain on

Governments

November

18, 1901.

Article XIX. Republic of Panama shall have the Canal its vessels an its troops an munitions of war in such vessels at all times without paying charges of any kind. The exemption is to be extended to the auxiliary railway for the transportation of persons in the service of the Republic of Panama, or of the police force charged with the preser-

The Government

of the

right to transport over the

vation of public order outside of said zone, as well as to their

baggage, munitions of war and supplies.

Article XX. by virtue of any existing treaty in relation to the territory of the Isthmus of Panama, whereof the obligations shall descend or be assumed by the Republic of Panama, there may be any privilege or concession in favor of the Government or the Citizens or subjects of a third power relative to an interoceanic means of communication which in any of its terms may be incompatible with the terms of the present convention, the Republic of Panama agrees to cancel or modify such treaty in due form, for which purpose it shall give to the said third power the requisite notification within the term of four months from the date of the present convention, and in case the existing treaty contains no clause permitting its modification or annulment, the Republic of Panama agrees to procure its modification or annulment in such form that there shall not exist any conflict with the stipulations of the preIf

sent convention.

130

Article XXI. rights and privileges granted by the Republic of Panama United States in the preceding Articles are understood to be free of all anterior debts, liens, trusts, or liabilities, or conces-

The

to the

sions or privileges to other Governments, corporations, syndicates, or individuals, and consequently, if there should arise any claiins

on account of the present concessions and privileges or otherwise, the claimants shall resort to the Government of the Republic of Panama and not to the United States for any indemnity or compromise which may be required.

Article XXII.

The Republic

Panama renounces and

grants to the United might be entitled in the future earnings of the Canal under Article XV of the concessionary contract with Lucien N. B. Wyse now owned by the New Panama Canal Company and any and all other rights or claims of a pecuniary nature arising under or relating to said concession, or arising under or relating to the concessions to the Panama Railroad Company or any extension or modification thereof; and it likewise renounces, confirms and grants to the United States, now and hereafter, all the rights and property reserved in the said concessions which otherwise would belong to Panama at or before the expiration of the terms of ninety-nine years of the concessions granted to or held by the above mentioned party and companies, and all right, title and interest which it now has or may hereafter have, in and to the lands, canal, works, property and rights held by the said companies under said concessions or otherwise and acquired or to be acquired by the United States from or through the New Panama Canal Company, including any property and rights which might or may in the future either by lapse of time. forfeiture or otherwise, revert to the Republic of Panama under any contracts or concessions, with said Wyse, the Universal Panama Canal Company, the Panama Railroad Companv and the Nev. Panama Canal Companv. of

States the participation to which

it

131

The

aforesaid rigths and property shall be and are free and

released from any present or reversionary interest or claims of Panama and the title of the United States thereto upon consum-

mation of the contemplated purchase by the United States from the New Panama Canal Company, shall be absolute, so far as concerns the Republic of Panama, excepting always the rights of the Republic specifically secured under this treaty.

Article XXIII. should become necessary at any time to employ armed forces for the safety or protection of the Canal, or of the ships that rnake use of the same, or the railways and auxiliary works, the United States shall have the right, at all times and in its discretion, to use its police and its land and naval forces or to establish fortifications for these purposes. If it

Article XXIV.

No change ties of the

Government or in the laws and treaPanama shall, without the consent of the

either in the

Republic of

United States, affect any right of the United States under the present convention, or under any treaty stipulation between the two countries that now exists or may hereafter exist touching the sub-

matter of this convention. the Republic of Panama shall hereafter enter as a constituent into any other Government or into any union or confederation of states, so as to merge her sovereignty or independence in such Government, union or confederation, the rights of the United States under this convention shall not be in any respect lessened

ject

If

or impaired.

Article XXV. For the better performance of the engagements of this convention and to the end of the efficient protection of the Canal and the preservation of its neutrality, the Government of the Republic of Panama will sell or lease to the United States lands adequate and necessary for naval or coaling stations on the Pacific Coast

132

and on the western Caribbean Coast of the Republic at certain points to be agreed upon with the President of the United States.

Article XXVI. when This convention signed by the

Plenipotentiaries of the

by the respective Governments and the ratifications shall be exchanged at Washington at

Contracting Parties shall be

ratified

the earliest date possible. In faith

whereof the respective Plenipotentiaries have signed

the present convention in duplicate and have hereunto affixed their

respective seals.

Done in the

at the City of Washington the 18th dav of year of our Lord nineteen hundred and three.

John Hav. P.

TILLÆG

November

(Seal)

Bunai' Varilla.

(Seal)

IV.

CONSTANTINOPEL OVERENSKOMSTEN AF 29. OCTOBER. VEDRØRENDE DEN FRI BESEILING AF SUEZ-CANAI.EN.

Article

I.

The Suez Maritime Canal shall always be free and open. in time of war as in time of peace, to every vessel of commerce or of war, without distinction of flag. Consequently, the high contracting parties agree not in tny way to interfere with the free use of the canal, in time of uar as in time of peace. The canal shall never be subjected to the exercise of the right of blockade.

133

Article

The high contracting

II.

parties, recognizing that the fresh

water

indispensable to the maritime canal, take note of the engagements of His Highness the Khedive towards the Universal Suez Canal Co. as regards the fresh-water canal; which engagements are stipulated in a convention bearing date the 18th March,

canal

is

1863, containing an expose and four articles. They undertake not to interfere in any way with the security of that canal and its branches, the working of which shall not be

exposed

to

any attempt

at obstruction.

Article

The high contracting plant,

III.

parties likewise undertake to respect the

establishments, buildings, and works of the maritime canal

and the fresh-water canal.

Article

IV.

The maritime canal remaining open in time of war as a free passage, even to the ships of war of belligerents, according to the terms of Article I, of the present treaty, the high contracting paragree that no right of war, no aet of hostility, nor any aet having for its object to obstruct the free navigation of the canal, shall be committed in the canal and its ports of access, as well as within a radius of 3 marine miles from those ports, even though the Ottoman Empire should be one of the belligerent powers. Vessels of war of belligerents shall not revictual or take in stores in the canal and its ports of access, except in so far as may be strictly necessary. The transit of the aforesaid vessels through

ties

the canal shall be effected with the least possible delay, in accordance with the regulations in force, and without any other inter-

mission than that resulting from the necessities of the service. Their stay at Port Said and in the roadstead of Suez shall not exceed 24 hours, except in case of distress. In such case they shall be bound to leave as soon as possible. An interval of 24 hours shall always elapse between the sailing of a belligerent ship from one of the ports of access and the departure of a ship belonging to the hostile power.

134 Articli: V In time of war belligerent powers shall not disembark nor embark within the canal and its ports of access either troops, munitions, or materials of war. But in case of an accidental hindrance in the canal men mav be embarked or disembarked at the ports of access by detachments not exceeding 1,000 men, with a corre-

sponding amount of war material.

Article

VI.

Prizes shall be subjected, in all respects, to the as the vessels of war of belligerents. Articli-:

same

rules

VIL

keep any vessel of war in the waters of the canal (including Lake Timsah and the Bitter Lakes).

The powers

shall not

Nevertheless, they mav station vessels of war in the ports of access of Port Said and Suez, the number of which shall not exceed two for each power. This right shall not be exercised by belligerents.

Article

VIII.

The agents in Egypt of the signatory powers of the present treaty shall be charged to watch over its execution. In case of any event threatening the security or the free passage of the canal. they shall meet on the summons of three of their number. under the presidency of their doyen, in order to proceed to the m. sary verifications. They shall inform the Khedivial Government of the dangers which they mav have perceived, in order thai thai Government mav take proper steps to insure the protection and the free use of the canal. Under any circumstances, they shall meet once a year to take note of the due execution of the treaty. The last mentioned meetings shall take place under the dency of a special commissioner nominated for that purposi- by the Imperial Ottoman Government A commissioner of the Khedive mav also take part in the meetiug. and mav preside over it |

in

case of the absence of the Ottoman commissioner.

135

They

shall especially

demand

the suppression of any

work or

the dispersion of any assemblage on either bank of the canal, the object or effect of which might be to interfere with the liberty and

the entire security of the navigation.

Article

The Egyptian Government

shall,

IX.

within the limits of

its

powers

resulting from the Firmans, and under the conditions provided for in

the present treaty, take the necessary

measures

for

insuring

the execution of the said treaty. In case the

means

Egyptian Government should not have sufficient

at its disposal,

it

shall call

upon the Imperial Ottoman Go-

vernment, which shall take the necessary measures to respond to such appeal; shall give notice thereof to the signatory powers of the declaration of London of the 17th March; 1885; and shall, if necessary, concert with them on the subject.

The provisions

of Articles IV, V, VII shall

not interfere with

the measures which shall be taken in virtue of the present article.

Article X. and VIII shall not His Majesty, the Sultan and His Highness the Khedive, in the name of His Imperial Majesty, and within the limits of the firman granted, might find it necessary to take for securing by their own forces the defense of Egypt and the maintenance of public order. In case His Imperial Majesty the Sultan or His Highness the Khedive should find it necessary to avail themselves of the exceptions for which this article provides, the signatory powers of the declaration of London shall be notified thereof by the Imperial Similarly, the provisions

interfere with

of Articles IV, V,

the measures which

Ottoman Government. It

is

likewise understood that the provisions of the four artic-

shall in no case occasion any obstacle to the measures which the Imperial Ottoman Government may think it necessary to take in order to insure by its own forces the defence of its other possessions situated on the eastern coast of the Red Sea.

les aforesaid

136

Article

XI.

be taken in the cases provided for The measures which by Articles IX and X of the present treaty shall not interfere with the free use of the canal. In the same cases the erection of permanent fortifications contrary to the provisions of Article VIII is shall

prohibited.

Article

XII.

The high contracting parties, by application of the principle of equality as regards the free use of the canal, a principle which forms one of the bases of the present treaty, agree that none of them shall endeavor to obtain with respect to the canal territorial or commercial advantages or privileges in any international arrangements which may be concluded. Moreover, the as the territorial power are reserved.

rights of

Turkev

Article XIII. With the exception of the obligations expressly provided by the clauses of the present treaty, the sovereign rights of His Imperial Majesty the Sultan, and the rights and immunities of His Highness the Khedive, resulting from the firmans, are in no way affected.

Article XIV. engagements resulby the duration concession of the Universal Suez Canal Company.

The high contracting

parties agree that the

ting from the present treaty shall not be limited

of the aet of

Article XV.

The

stipulations of the present treaty shall

not intertere with

the sanitary measures in force in Egypt.

Arth

i

i

XVI.

undertake to bring the present treaty to the knowled.^e of the States which have not signed lt. inviting them to accede to it.

The high contracting

parties

137

Article XVII.

The present be exchanged sooner,

if

at

ratifications shall

Constantinople within the space of one month, or

possible.

In faith of

which the respective Plenipotentiaries have signed

the present treaty and have affixed to

Done

and the

treaty shall be ratified,

at

it

the seal of their arms.

Constantinople, the 29th day of October in the year

W. A. White. (England) Radowitz. (Tyskland)

(L.

S.)

(L.

S.)

(L.

S.)

(L.

S.)

(L.

S.)

Calice. (Østrig-Ungarn). Miguel Florezy Garcia. (Spanien) C. de Montebello. (Frankrig)

(L.

S.)

A.

(L.

S.)

Blanc. Nelidow.

(L.

S.)

M. Said.

(Italien).

(Rusland).

(Tyrkiet).

KILDESKRIFTER Annual Report of the Isthmian Canal Commission

1911. Washington.

Panama Canal, compiled by the Secretary of the Isthmian Canal Commission, Ancon Canal Zone 1911. Panama and the Canal to-day, Forbes Lindsay, Boston, L. C. Page & Co.,

Official

Handbook

of the

1912.

Four Centuries of the Panama Canal, Willis Fletcher Johnson, 1907,

Henry Holt

&

New

York,

Co.

Problems of the Panama Canal, Henry

L.

Abbot,

New

York,

The Mac

Milian Co., 1907.

Ancient and Modern Engineering and the Isthmian Canal. William H. Burr,

New

York, John Wiley

&

Sons, 1903.

The Canal Record. Statical

Abstracts of the United States. 1911.

Commander

T. O. Selfridge's Beretninger

om

til

det

amerikanske Marinemini-

hans Expeditioner over den caledoniske Route samt San 1S70 og 1873. Bias og Atratorouternc

sterium

i

kL&ko,

W>

Wellmgtof.

9CWI.

AU& 4

i

ftJOD

PLEASE DO NOT REMOVE

CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET UNIVERSITY OF

F 1569

C2M65 1912

TORONTO LIBRARY