Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet Del 1

Plandokumentet består af to dele: Del 1: Kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse og miljørapport med ikke teknisk resumé Juni 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 1.1 1.1.1 1.1.2 1.2 2. 2.1 2.2 2.3 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.6.1 3.7 3.8 3.8.1 3.8.2 3.8.3 3.9 3.9.1 3.9.2 3.9.3 3.9.4 3.9.5 3.9.6 3.10 3.11 4. 4.1 5. 6. 6.1 6.2 6.2.1 6.3 6.4

Offentlig Fremlæggelse 3 VVM-processen 3 Indkaldelse af ideer og forslag 3 Den videre proces 3 Læsevejledning 4 Høringens dukumenter 5 Hvad er VVM 5 Hvad er et kommuneplantillæg 5 Hvad er Miljøvurdering 6 Redegørelse for Kommuneplantillæg 7 Baggrund 7 Formål og Idé 8 Renseanlæg Lundtofte 8 Tracé for trykledning 9 Vandløbsudvidelser/ -restaureringer 12 Projektet er VVM pligtigt 13 VVM-tilladelse 13 Lov om Miljøvurdering af planer og programmer 13 Forhold til øvrig planlægning 13 Fingerplan 2007 14 Kommuneplan 2009 14 Lokalplaner 156 Øvrige bindinger 17 Fredninger 17 Naturbeskyttelseslovens § 3 19 Fredsskov 19 Vandplaner 19 Naturplaner 20 Natura 2000 og bilag IV arter 20 Tilladelser og godkendelser 20 Sammenfattende konklusion 22 Kommuneplantillæg 24 Retningslinjer og rammer 274 Klagevejledning 27 Miljørapport 28 Indledning 28 Beskrivelse og vurdering 28 Påvirkninger uden for projektområdet (kumulative forhold) 31 Berørte myndigheder 324 Overvågningsprogram 32

1.

OFFENTLIG FREMLÆGGELSE

I perioden 16. september til 15. november 2011 sendte Naturstyrelsen et forslag til kommuneplantillæg samt en VVM-redegørelse for projektet i offentlig høring. I løbet af høringsperioden blev der sået tvivl om der med de foreslåede afværgeforanstalninger i tilstrækkelig grad var taget hensyn til beskyttelsen af Natura 2000 området Furesø. Efterfølgende har Naturstyrelsen i samarbejde med de berørte kommuner revideret projektet og foretaget modelberegninger på det fornyede grundlag. Fokus har været på at nedsætte næringsstofbelastningen yderligere, samt at sikre, at der ikke udledes miljøfremmede stoffer udover miljøkvalitetskravene. Naturstyrelsen vurderede, at der i forlængelse af høringen blev foretaget så store ændringer i projektet, at der måtte gennemføres en ny offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg samt VVM-redegørelse. Denne høring gennemførtes i perioden 17. marts til 14. maj 2012. På denne baggrund offentliggør Naturstyrelsen hermed: -

1.1

Kommuneplantillæg VVM-redegørelse inkl. ikke-teknisk resumé og miljørapport

VVM-processen

1.1.1 Indkaldelse af ideer og forslag Naturstyrelsen Roskilde har forud for udarbejdelsen af kommuneplantillægget med tilhørende VVM-redegørelse indkaldt ideer og forslag til planlægningen. Hovedformålet med den første offentlige høring er at danne grundlag for fastlæggelse af VVMredegørelsens indhold. VVM-redegørelsen tager dels udgangspunkt i lovgivningens krav til planlægningen og dels til de eventuelt indkomne ideer og forslag for at sikre, at alle relevante og nødvendige problemstillinger bliver behandlet. Der blev indkaldt ideer og forslag i perioden 26. januar 2011 til 23. februar 2011. Der indkom 10 forslag fra offentligheden. Herudover har er en række af de bemærkninger, der indkom ved høringen af VVM redegørelse og kommuneplantillæg i efteråret 2011 givet anledning til revision af VVM-redegørelsen. 1.1.2 Den videre proces Naturstyrelsen har i samarbejde med Grontmij, på vegne af Naturstyrelsen Nordsjælland, udfærdiget dette kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, ikketeknisk resumé og miljøvurdering.

Kommuneplantillægget og VVM redegørelsen kan efter udstedelsen for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Natur- og miljøklagenævnet af enhver med retslig interesse i sagens udfald, samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der har som hovedformål at beskytte natur og miljø eller varetagelse af væsentlige borgerinteresser indenfor arealanvendelse, jf. planlovens §§ 58 og 59. VVM-tilladelsen kan påklages til fuld prøvning i klagenævnet.

1.2

Læsevejledning

Denne publikations materiale består af kommuneplantillæg med retningslinjer og planredegørelse for kommunerne: Rudersdal og Lyngby-Taarbæk, en VVM-redegørelse med et ikke-teknisk resumé, en sammenfattende redegørelse på baggrund af den offentlige høring og en VVM-tilladelse. Den sammenfattende vurdering af projektets miljøkonsekvenser kan læses i det ikketekniske resumé. VVM-redegørelsen indeholder selve beskrivelsen af projektet og en vurdering af miljøkonsekvenserne ved det ansøgte. I VVM-redegørelsen kan indgå undersøgelser tilvejebragt for at belyse specielle forhold eller den kan bygge på indhentede oplysninger, bygherre har tilvejebragt i forbindelse med ansøgningen og udarbejdelsen af VVMredegørelsen og VVM-tilladelsen fra fx udkast til Natura 2000 planer, Miljøportalen m.fl.

2.

HØRINGENS DUKUMENTER

2.1

Hvad er VVM

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1515 af 15/12/2010. I henhold til planlovens § 11g må enkeltanlæg ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen gennem udstedelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, og at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har et godt grundlag for at træffe de miljømæssigt bedste beslutninger forud for den endelige realisering af projektet. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: • • • •

Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer

VVM-redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med tillægget til kommuneplanen. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøministeriet imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning, eller anlæg som kræver planlægning i mere end to kommuner. Her vil VVM og plankompetencen overgå til Miljøministeriet og varetages af de lokale landsdelscentre i enten Miljøstyrelsen eller Naturstyrelsen. Et VVM-pligtigt anlægsprojekt skal have en VVM-tilladelse baseret på en gennemført VVM procedure. VVM-tilladelsen giver bygherre ret til at gennemfører projektet. Når VVM-proceduren er afsluttet og der er udstedt de nødvendige retningslinjer i kommuneplantillægget, kan VVM-tilladelsen gives.

2.2

Hvad er et kommuneplantillæg

Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Med et kommuneplantillæg kan bestemmelser, som retningslinjer og rammer, i kommuneplanen justeres og ændres, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan.

Kommunalbestyrelsen har bl.a. ansvaret for den sammenfattende arealplanlægning, som udmøntes i en kommuneplan. I kommuneplanen fastlægges Kommunalbestyrelsens politik for byernes udvikling og udvikling på kommunens øvrige områder. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen bl.a. gennem udstedelse af retningslinjer og rammer. Kommuneplanen skal ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse af lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24/09/2009, Planloven, indeholde retningslinjer for alle de emner, der fremgår af planlovens kommuneplankatalog (§ 11a) og ledsages af en redegørelse (§ 11 e) ofte kaldet en planredegørelse i VVM-sammenhæng. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Ved udstedelse af et kommuneplantillæg indgår, ud over retningslinjer og rammer, også en planredegørelse.

2.3

Hvad er Miljøvurdering

I henhold til Bekendtgørelse om lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af d. 24/09/2009, miljøvurderingsloven, skal kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, også miljøvurderes. Ved miljøvurdering forstås primært udarbejdelse af en miljørapport med de oplysninger, der fremgår af miljøvurderingslovens bilag 1, inddragelse af offentligheden og tage hensyn til miljørapporten. Formålet med en miljøvurdering er at sikre, at miljøhensyn integreres i projektet under udarbejdelsen af planen eller programmet og, at planen hermed bedre fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau. En miljørapport skal omhandle de forhold, der er beskrevet i § 7 i miljøvurderingsloven. De særlige krav, der er indeholdt i miljøvurderingsloven, men ikke i VVMreglerne, omhandler væsentligst: • • •

•

•

En beskrivelse af planens/programmets formål og forbindelser med andre relevante planer Et program, der fastlægger de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af planens miljømæssige påvirkninger Krav om direkte høring af de berørte myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen - både i idéfasen (om fokuspunkter og omfang af miljøvurderingen) og inden der træffes endelig afgørelse om planen Endvidere er der i loven om miljøvurdering af planer og programmer mere direkte henvist til, at vurderingerne skal relateres til internationale beskyttelsesmål og -regler, herunder især EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, der restriktivt beskytter en række naturtyper og plante- og dyrearter. Endelig er der lagt større vægt på vurdering af betydningen for befolkningen og menneskers sundhed.

Der er ikke særlige formkrav til indholdet af miljørapporten, og da der er stor grad af sammenfald med kravene til en VVM-redegørelse, er det valgt at udarbejde en kombineret VVM-redegørelse og miljørapport.

3. 3.1

REDEGØRELSE FOR KOMMUNEPLANTILLÆG Baggrund

Projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” blev startet op i 2006 støttet af midler under den særlige vand- og naturindsats under Naturstyrelsens Miljømilliard I. Naturstyrelsen Nordsjælland (tidl. Skov- og Naturstyrelsen) - som projektansvarlig bygherre - indledte fra starten et samarbejde om projektet med de daværende 7 kommuner i området, Naturstyrelsen Roskilde (tidl. Miljøcenter Roskilde) samt repræsentanter for de grønne organisationer og det organiserede friluftsliv med det formål at indkredse projektet. Der blev nedsat en projektorganisation med styregruppe, følgegruppe og projektgrupper. Yderligere blev der underskrevet en aftale med borgmestrene om fremme af natur- og miljøprojekter inden for Mølleå området. I foråret 2007 gennemførtes forundersøgelser til vurdering af naturgenopretningsmuligheder og forbedring af vandkvaliteten i Mølleå-systemet. Naturstyrelsen Nordsjælland besluttede i samarbejde med de øvrige parter at arbejde videre med projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”, som havde tilledning af særligt renset vand fra Lundtofte Renseanlæg og restaurering af vandområder, som hovedoverskrifter. I 2009 udarbejdede Grontmij | Carlbro et projektforslag for anlægsdelen i projektet, der nærmere belyste hvordan projektet kunne gennemføres i praksis. Efterfølgende har Naturstyrelsen Roskilde vurderet det samlede projekt som VVM-pligtigt (januar 2011). VVM-redegørelsen er udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen, Rudersdal Kommune og Mølleåværket, der står for driften af Renseanlæg Lundtofte.

Figur 1. Projektområdet

3.2

Formål og Idé

Projektets hovedidé er, at forbedre afstrømningsforholdene i Mølleå-systemet. Den bedre vandgennemstrømning skabes ved at lede vand i størrelsesordenen 150 liter pr. sekund fra Lundtofte Renseanlæg (Lyngby Taarbæk kommune) via en ca. 4 km lang trykledning til Kalvemosen (Rudersdal Kommune). Herfra vil vandet kunne løbe via Indre Sø i Kirkeskoven, Søllerød Sø og Vejlesø ud i Furesøen til Mølleåen. Den øgede afstrømning forventes at forbedre miljøtilstanden i Søllerød Sø og Vejlesø, således at de to søer vil kunne leve op til deres miljømål i 2015. Samtidigt forventes miljøtilstanden i den nedre del af Mølleåen, efter Furesøen, generelt også at blive forbedret samt den samlede næringsstofbelastning til Øresund forventes reduceret i forhold til i dag. En øget gennemstrømning af den nævnte del af Mølleå-systemet forventes således samlet at påvirke miljøtilstanden i positiv retning for en række af Mølleåens vandområder, men for at sikre at Furesøen ikke påvirkes med næringsstoffer fra bl.a. de næringsrige bundsedimenter i Søllerød Sø og Vejlesø, skal disse bindes ved en sørestaurering i de to søer; en aktivitet, der er indeholdt i projektet. Sørestaureringen forudsættes igangsat inden udledningen til Kalvemosen åbnes. Projekt ”Rent vand i Mølleåsystemet” er et af projekterne indenfor den Særlige vand og Naturindsats besluttet igangsat i 2006 (Miljømilliarden). Projektet er på mange måder et innovativt projekt med forskellige nytænkende tiltag. Det gælder i særdeleshed det forhold at betragte spildevand som en ressource, der kan gavne vandoplandet. For at projektet kan gennemføres er det nødvendigt, at vandet fra renseanlægget renses ved brug af de bedst tilgængelige teknikker. Renseanlæg Lundtofte vil optimere rensningen af spildevand og anvende en meget finmasket membranfiltrering ovenpå de øvrige renseprocesser, der i dag foregår på renseanlægget. Forventningen er således, at vandet bliver det bedst rensede spildevand i Danmark.

3.3

Renseanlæg Lundtofte

Renseanlæg Lundtofte er et mekanisk biologisk renseanlæg, der behandler spildevand fra Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte kommuner. Anlægget er beliggende Hjortekærbakken 12 ved Mølleåen. Mølleåværket står for driften af Renseanlæg Lundtofte. Spildevandet behandles i dag i et risteanlæg (grov- og finriste), i et sandfang, i forklaringstanke, i luftningstanke og i efterklaringstanke inden udledning til en ledning, der fører det rensede vand ud til kysten ved Øresund, hvor landledningen går over i en havledning, der er ført ca. 320 m ud fra land og afsluttes på en vanddybde på 5,8 m. Mølleåværket har bevilliget og besluttet udvidelse og forbedring af renseanlægget til en værdi på op mod 100 mio. kr. Udbygningen forventes færdig i 2012. Udbygningen af renseanlægget er igangsat med henblik på at øge kapaciteten og forbedre rensningen af en delstrøm på op til 200 l/sek. Den forbedrede rensning skal bl.a. muliggøre en tilbageførsel af en del af det rensede vand til Mølleå-systemet.

Udbygningen i etape 1, fase 1 omfatter bl.a.: Etablering af finrist (1,5 mm) for 200 l/sek. Forøgelse af slammængde og beluftningskapacitet i et sæt luftningstanke. Efterdenitrifikationstanke. Etablering af et MBR-anlæg med tilhørende pumpestation, blæserstation, tavlerum m.v. Efter udbygningen af renseanlægget forventes en reduktion i spildevandets niveau af kvælstof, fosfor, organisk stof, bakterier og i mindre grad også miljøfremmede stoffer. Med den nye rensning forventes der at kunne opnås en vandkvalitet, der gør det muligt at lede vandet til Kalvemosen, og derigennem videre til Mølleåen. Dermed vil vandgennemstrømningen i Mølleå-systemet kunne forbedres. Hvis den planlagte udbygning er tilstrækkelig til at opfylde de krævede kvalitetskrav for tilbageførsel af vand til Mølleå-systemet, udføres etape 1’s fase 2 i form af en oppumpningspumpestation, hvortil der er afsat plads i det nyetablerede MBR-anlæg.

3.4

Tracé for trykledning

Der skal etableres en trykledning, der skal føre vandet fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen, se figur 2. Der etableres en pumpestation på renseanlæggets sydøstlige område. Herudfra starter trykledningen. Fra Mølleåstien syd for Mølleåen vil trykledningen føres mod nord og krydse under Mølleåen. Dette skal udføres ved styret boring på en strækning af ca. 150 m. Nord for Mølleåen føres ledningen ud i markareal. Herfra føres ledningstracéet mod vest og nordvest og etableres i markareal langs med eksisterende skovgrænse. Når ledningen er ført nord om eksisterende regnvandsbassin, føres ledningstracéet mod vest igennem eksisterende skov til viaduktunderføring under Helsingørmotorvejen. Det vælges således at føre ledningstracéet igennem skoven på det sidste stykke i stedet for nord om skoven, idet skoven i dette område ikke har en naturmæssig høj værdi ifølge Naturstyrelsen, og for samtidig at begrænse den samlede ledningslængde og antallet af bøjninger. Igennem viadukten er der i forvejen en eksisterende kloakledning i stor dimension. Ledningen er beliggende i den nordlige side af viadukten, som er ca. 3,5 m bred. Det vurderes derfor muligt at etablere en trykledning igennem viadukten ved opgravning ved siden af eksisterende kloakledning.

Vest for Helsingør-motorvejen etableres trykledningen i eksisterende stisystem mod vest hhv. nord langs eksisterende campingplads. Fra campingpladsen etableres trykledning igennem skov langs med Ravnebakken primært ved siden af kørebanen. Uden for skoven i åbent terræn føres ledningstracéet ud i markareal parallelt med Ravnebakken, og der foretages krydsning med Nærumbanen ved styret underboring. Fra Ravnebakken føres ledningstracéet videre mod nord i Langebjerg, hvor ledningen så vidt muligt etableres ved siden af kørebanen i østlig side af vejen. Fra hvor Langebjerg drejer mod øst, fortsætter ledningstracéet i cykelsti mod nord hhv. nordvest. Krydsning af Skodsborgvej skal foregå ved styret underboring. Herfra fortsætter ledningstracéet mod nord i eksisterende stisystem igennem Søllerød Naturpark til Attemosevej. Videre herfra krydses vejen, og ledningstracéet fortsætter mod vest til Kalvemosen. Det skal bemærkes, at ledningstracéet fra krydsning af Helsingør-motorvejen til Kalvemosen følger Rudersdalruten, som er en rute, der strækker sig gennem hele Rudersdal med en maratondistance på 42,195 km til brug for alle.

Figur 2: Trace for trykledningen mellem Lundtofte Renseanlæg og Kalvemosen Tracéet for trykledningen er valgt som værende det foretrukne af følgende årsager: • •

Tracéet er valgt ud fra et hensyn til eksisterende ledninger og kabler. Tracéet er beliggende i et område, som det er muligt at få adgang til enhver tid.

• •

Der er så vidt muligt taget hensyn til de landskabelige forhold, således at behovet for fældning af træer o.l. begrænses mest muligt. Trykledningen er så vidt muligt placeret uden for eksisterende kørebaneareal for at begrænse udgifter til asfaltretablering. Adgangsvejen Ravnebakken til campingpladsen vil på få delstrækninger blive delvist opgravet. Ved fotoregistrering af eksisterende kørebane kan det dog konstateres, at asfalten på delstrækninger er i dårlig fatning og således har behov for renovering.

Ledningen følger et tracé, hvor gener fra Helsingør-motorvejen, Nærumbanen samt Nærum Station er begrænset mest muligt. Trykledningstracéet syd for Skodsborgvej er valgt under hensyntagen til de fodgængere og cyklister, der benytter skoven, og det er således valgt at gå uden om de sti- og vejsystemer, der er mest trafikerede.

Området i Kalvemosen, hvor udløbsbygværket planlægges etableret Det bemærkes, at det tidligere har været diskuteret, om der skulle indgå en iltningstrappe ved udløb til Kalvemosen, hvis iltmætningen var for lav i det udledte vand. Dansk Hydraulisk Institut har beregnet, at iltkoncentrationerne i det udledte vand ikke vil udgøre et problem i vandområderne, og at en iltningstrappe derfor ikke er derfor ikke nødvendig. Der er dog stillet krav om iltindholdet i vandet der løber fra ledningen til Kalvemosen.

3.5

Vandløbsudvidelser/ -restaureringer

Projektet indebærer, at kortere vandløbsstrækninger i den øvre del af Mølleå-systemet skal ændres/udvides. Vandløbene designes således, at deres afstrømningsevne imødekommer de fremtidige afstrømningsforhold, så der ikke sker oversvømmelser i oplandet, men dog samtidig således at vandløbene under små afstrømninger ikke tørrer helt ud med konsekvens for fauna og flora. Udvidelse af vandløbet (Kirkeskov Bæk) mellem Kalvemosen og Søllerød Sø ved tilførsel af op til 200 l/s, foruden den nuværende afstrømning fra oplandet, indebærer en række forslag til udvidelser af vandløbsprofilet og ændringer af eksisterende anlæg i form af udskiftning af rørledninger, hvor vandløbet passerer under stier mm. samt udskiftning af ind- og udløbsbygværker i småsøerne undervejs på strækningen. Overordnet set udmønter restaurering af vandløbet sig i et noget større vandløb og større rørledninger sammenlignet med de eksisterende forhold i dag. Vandløbet forlænges med ca. 10 m på engen neden for Indre Sø, hvor der etableres nyt slynget tracé, mens det bliver ca. 5 m kortere på engen lige opstrøms for Søllerød Sø, hvor de eksisterende slyngninger gøres mere moderate. Tiltagene er yderligere beskrevet i flere detaljer ved en gennemgang af delstrækninger i VVM-redegørelsen afsnit 7.

Figur 3: Vandløbsstrækninger, der påregnes restaureret For vandløbet og rørledningen (under ét kaldet Bækrenden) mellem Søllerød Sø og Vejlesø indebærer projektet en vandløbsoprensning af den åbne strækning (150 m), en udskiftning af indløbsbygværket, hvor vandløbet går fra åbent til rørlagt, samt en udskiftning til større rør på de første ca. 150 m af Bækrendens rørlagte strækning. Dimensionerne på den nedstrøms del af den rørlagte strækning er i tidligere undersøgelser fundet at have tilstrækkelig kapacitet.

3.6

Projektet er VVM pligtigt

Det er Naturstyrelsens vurdering, at projektet er omfattet af bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen), bilag 2 pkt. 11f om anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb og om anlæg af vandledninger over større afstande. På baggrund af VVM-screeningen blev projektet fundet VVM-pligtigt, idet det ikke kunne afvises at anlægget vil have væsentlig påvirkninger på miljøet. Dette blev meddelt Naturstyrelsen Nordsjællands den 14. januar 2011. I dette tilfælde, hvor staten er bygherre, vil Naturstyrelsen være miljømyndighed, jf. § 11, stk. 5 nr. 1). Dette betyder, at VVM og plankompetencen, med udarbejdelse af kommuneplantillæg, overgår til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen varetager således kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Naturstyrelsens accept. 3.6.1 VVM-tilladelse På baggrund af konklusionerne i VVM-redegørelsens miljøvurderingsafsnit og resultatet af den offentlige høring og den sammenfattende redegørelse, vil Naturstyrelsen Roskilde udarbejde en VVM-tilladelse der sikrer, at de miljømæssige påvirkninger af projektet ikke er væsentlige. VVM tilladelsen udstedes umiddelbart efter Naturstyrelsen Roskilde har udstedt endeligt kommuneplantillæg.

3.7

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

Da kommuneplantillægget foranlediger ændringer til kommuneplanen, skal kommuneplantillægget i henhold til § 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer miljøvurderes. Miljørapporten er vedlagt dette kommuneplantillæg.

3.8

Forhold til øvrig planlægning

I dette afsnit er der gjort rede for de planforhold, der kan blive berørt af det planlagte projekt Rent vand i Mølleå-systemet. Det bygger på informationer indhentet fra kommunernes hjemmesider, lokalplaner, kommuneplaner, Fingerplan 2007, Vand- og Naturplaner samt Miljøportalen. Fingerplan 2007 sætter rammerne for den kommunale planlægning i Hovedstadsregionen Kommuneplanlægningen beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og fastlægger desuden rammerne for lokalplanlægningen. Lokalplanlægningen giver detaljerede retningslinjer for, til hvad og hvordan det enkelte område kan anvendes og bebygges.

Vand- og Naturplanerne sætter rammerne for planer, der berører vand og natur. 3.8.1 Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 er et gældende landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, og udgør et overordnet grundlag for kommunernes planlægning. Kommuneplaner og lokalplaner for hovedstadsområdets kommuner skal således bygge på principperne i Fingerplan 2007. Fingerplanen omhandler byudvikling, byomdannelse, regionale friluftsområder mv. hvor byudvikling skal ske i det indre hovedstadsområde (”håndfladen”) og i byfingrene. Mellem fingrene findes de grønne kiler til regionalt friluftsliv. Fingerplanen omhandler også koordinering af trafikal infrastruktur og byudvikling. Både Rudersdal og Lyngby Taarbæk Kommuner er hovedstadskommuner, og projektområdet for Rent vand i Mølleåen ligger delvist inden for en af fingerplanens byfingre. Projektet er ikke i strid med fingerplanens bestemmelser. 3.8.2

Kommuneplan 2009

I det følgende beskrives relevante rammer for projektet i relation til projektområdet, som de fremgår i de involverede kommuners kommuneplaner. Lyngby Taarbæks Kommuneplan 2009 Af Lyngby Taarbæks Kommuneplan fremgår, at bortledning af spildevand og regnvand skal ske uden gener for kommunens borgere på en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde. Endvidere skal udløb til recipienter indrettes, så vandmiljøet påvirkes mindst muligt. Lyngby-Taarbæk Kommune afventer dog vand- og naturplaner fra Miljøministeriet med henblik på yderligere tiltag. Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker, at der foretages forbedringer for natur, miljø og friluftslivet i Mølleå-søerne og Mølleåen blandt andet ved hjælp af sørestaurering og reduktion af spildevandsudledningerne fra overløbsbygværkerne. Kommuneplanen omtaler projekt ”Rent vand i Mølleåen” på følgende måde: ”Mølleåværket deltager desuden i et projekt om renere vand i Mølleå-systemet. Renseanlægget forestår kapacitetsudvidelse og yderligere rensning af spildevandet, så der kan ledes super renset vand nord på til Kalvemosen i Rudersdal Kommune. Herfra vil vandet så løbe naturligt gennem Furesø og Mølleåen til Øresund.” Rudersdal Kommuneplan 2009 Rudersdal Kommuneplan angiver, at regionplanens bestemmelser og recipientmålsætninger overholdes, og at fornyelse af retningslinjerne afventer endelig vedtagelse af vandplanen. Kommuneplanens overordnede princip for blå og grøn struktur (hhv. vådområder og grønne områder) er, at styrke og bevare de overordnede landskabstræk og landskabelige sammenhænge. Kommunen vil arbejde for at naturværdierne skal benyttes og beskyttes. Rudersdal Kommune har tværkommunalt samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune omkring Mølleådalen.

Andre udpegninger Kalvemosen, Indre Sø, 2 mindre søer på Præsteengen, Søllerød Sø og Vejlesø er alle omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttelse af søer. Vest for Kalvemosen og sydvest for Indre Sø ligger beskyttede moser. Degneengen og området omkring den åbne del af Bækrenden ved udløbet af Søllerød Sø er begge § 3 beskyttede engområder. De beskyttede naturområder fremgår af kortbilag nedenfor samt kort i bilag 1 i A4format.

Figur 4. Beskyttede naturtyper Søllerød Sø og Vejlesø er begge omfattet af søbeskyttelseslinjer. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om søbeskyttelseslinje omfatter bl.a. terrænændringer, men foranstaltninger, der foretages på baggrund af en tilladelse i henhold til Vandløbsloven, er undtaget bestemmelserne. Der findes et fredet fortidsminde med 100 m beskyttelseszone der dækker afløbet fra Søllerød Sø. Det kan påregnes, at der skal udføres arbejder inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring gravhøjen, men arbejderne består alene i oprensning af aflejret materiale i Bækrenden. Der forventes derfor ikke forstyrrelse af arkæologiske værdier, og der vil ikke være nye blivende anlæg inden for beskyttelseszonen, hvorfor der ikke skal søges om dispensation hos Kommunen. De beskyttede mindre søer i projektet berøres kun i mindre grad. For Kalvemosen og Indre Sø bliver der alene tale om mindre ændringer i afløbet, mens de 2 mindre søer på Præsteengen ikke vil blive berørt af anlægsarbejder. De beskyttede enge og moser påvirkes af anlægsarbejder, da det nye vandløbsforløb planlægges udgravet her.

For disse ændringer i afløb og anlægsarbejder samt forandringer i områdets hydrologi vil der skulle søges dispensation i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Det skal afklares, i hvilket omfang Rudersdal Kommune opfatter vandløbsreguleringen som en ændret arealanvendelse og dermed kræver en tilladelse til ændret arealanvendelse i henhold til lov om forurenet jord § 8. Fra Kalvemosen til og med den gamle renseanlægsgrund er det vandløb der planlægges at skulle erstatte det eksisterende beliggende i Søllerød Kirkeskov. Hele arealet er belagt med fredskovspligt, men arealernes status ændres ikke. Ved anlægsarbejder og etablering af trykledningen gennem fredede områder, skal det afgøres om dette er i strid med fredningsbestemmelserne. I så fald vil det kræve en dispensation fra fredningsnævnet og Kulturstyrelsen. Der kan i forbindelse med dispensationen blive stillet krav om etablering af erstatningsskov på 2 gange det servitutbelagte areal i fredskov. Det vurderes, at rørledningens servitutbælte vil berøre ca. 2.600 m2 fredskov, således at krav om erstatningsskov maksimalt kan blive ca. 5.200 m2 (0,52 ha). Da størstedelen af rørledningen nedlægges i eksisterende sti uden skade på eksisterende bevoksning, er det muligt for Naturstyrelsen at frafalde krav om erstatningsskov for disse arealer. Der skal søges tilladelse til trykledningens krydsning af Mølleåen udført ved styret underboring hos Lyngby-Taarbæk Kommune, Natur & Miljø, herunder høres om evt. krav ved krydsning. Vandløbsmyndigheden (Lyngby-Taarbæk Kommune) skal tillade anlæggelse af rørledning under Mølleåen. Ved trykledningens krydsning af veje og jernbane kræves infrastrukturejers godkendelse. 3.8.3

Lokalplaner

Området omfattes af fire ældre byplanvedtægter og seksten lokalplaner. Yderligere information om lokalplanernes emne og formål fremgår af bilag 1. Tre af disse lokalplaner omfatter Renseanlæg Lundtofte og de udbygninger der har været planlagt gennem årene her, hvoraf den seneste omhandler etablering af det membrananlæg, der er en forudsætning for udledningen af vand fra renseanlægget til Mølleå-systemet. De øvrige lokalplaner har boligformål og erhvervsformål, hvor erhverv hovedsageligt omfatter kontor og lettere industri. Byplanvedtægterne fastsætter arealanvendelse til hhv. boliger, erhverv og offentlige anlæg. Byplanvedtægt 32 udlægger to matrikler til ubebygget offentligt grønt område 15a Øverød og 3d Søllerød. Dette område indgår i projektet, men projektet medfører ikke ændringer i anvendelse af arealerne. De øvrige lokalplaner forventes ikke at blive påvirket af projektet Rent vand i Mølleåsystemet. De anlægsaktiviteter der forventes at foregå inden for lokalplanlagte områder er midlertidige og ikke i strid med lokalplanernes formål. Oversigt over lokalplaner i området fremgår af bilag 1.

3.9

Øvrige bindinger

3.9.1

Fredninger

De fredede områder der ligger inden for projektområdet er beskrevet nærmere i dette afsnit. Der er fokus på de områder, hvor der planlægges udført anlægsaktiviteter, og derfor undersøges fredningsbestemmelserne her for eventuelle begrænsninger eller særlige hensyn som bør tages i forbindelse evt. fremtidige anlægsarbejder knyttet til projektet. Følgende tre fredede områder er lokaliseret indenfor projektområdet: • Mølleådalen • Vedbæk-Søllerød • Søllerød Naturpark Rørledningen ligger inden for områder omfattet af Mølleåfredningen fra Lundtofte Renseanlæg til nord for Ravnebakke. Fra nord for Ravnebakke til Skodsborgvej ligger rørledningen kort øst for områder omfattet af Mølleåfredningen, fra Søllerød Kirkesti, nord for Nærum og til Kalvemose ligger rørledningen imellem mindre fredede områder, men uden at berøre disse direkte. Fredningsnævnet har den 7. august 2009 givet dispensation i medfør at Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 til etablering af rørledningen på betingelse af, at området retableres efter arbejdets udførelse, dog må udluftningsventilerne være synlige.

Figur 5. Fredninger indenfor planområdet

Mølleådalen Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund blev fredet ved fredningskendelse af 16. januar 1998 og efterfølgende ændret ved Naturklagenævnets afgørelse af 15. februar 2001. Formålet med fredningen er at sikre og bevare området og dets væsentlige kulturhistoriske, landskabelige og naturhistoriske værdier, samt at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området. Fredningen forhindrer som hovedregel beplantning, terrænændring, bebyggelse mv., medmindre der er tale om foranstaltninger, der udføres som led i en plejeplan til forbedring af den naturhistoriske, kulturhistoriske eller landskabelige værdier. Under bestemmelser om arealanvendelse angiver fredningsbestemmelserne, at der må foretages tilstandsændringer som er nødvendige for at bestemmelserne i gældende vandløbsregulativer for Mølleåen kan opfyldes. Bygninger og faste konstruktioner kan fjernes uden tilladelse. Fredningen er ikke til hindring for udbygning af offentlige værker, hvis det sker inden for den lokalplan som var gældende på fredningstidspunktet. Der kræves desuden Fredningsnævnets godkendelse til fældning eller beskæring af træer uden for statsskovens arealer, medmindre træerne udgør en risiko for færdsel, installationer eller bygninger. Det fremgår desuden af fredningsbestemmelserne, at offentligheden har ret til at færdes til fods på de offentlige veje og stier i området. Der må foretages pleje til at forbedre forhold for dyre- og planteliv eller til opretholdelse og forbedring af landskabelige og kulturhistoriske værdier i det fredede område. Pleje skal udføres efter en plejeplan udarbejdet af plejemyndigheder, Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommuner, og må højst gælde fem år frem. Berørte lodsejere og Danmarks Naturfredningsforening vil blive orienteret og har ret til udtalelse. Pleje som omtalt her kan udføres uden dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3, 4, 16, 17 og 18 samt planlovens § 35 stk. 1. De her planlagte indgreb gennemføres med henblik på at forbedre naturforholdene i Mølleåen, men de er ikke indarbejdet i en plejeplan. Planerne for projektet ” Rent vand i Mølleåen” er dog plejemyndighederne bekendt via projektets følgegruppe. Planerne bør forelægges Fredningsnævnet med henblik på en udtalelse, om den udarbejdede plan kan gøre det ud for en plejeplan, eller der vil kræves en behandling med henblik på opnåelse af dispensation fra fredningsbestemmelserne.

Vedbæk-Søllerød Anlæg af fodsti og cykelsti fra Ravneholm Trinbræt til Høje Sandbjerg og fra Ravneholm Trinbræt til Svalegabet samt matrikler i Holte, Søllerød, Øverød og Nærum omfattes af fredningen. Fredningen indeholder forskellige bestemmelser for området, der hovedsageligt har til formål at bevare områdets anvendelse og udseende. Der er således forbud mod ændring i anvendelsen af arealer, opførelse af bygninger, gravearbejde og ændring af beplantning. Søllerød Naturpark Fredningen af ”Søllerød Naturpark” omfatter arealer mellem Høje Sandbjerg og Kirkeskoven, og er et ca. 300 ha stor området. Området er fredet for at bevare landskabsbilledet og at sikre at området opretholdes som kulturlandskab med almindelig landbrugsog skovdrift. 3.9.2

Naturbeskyttelseslovens § 3

Gennemførelse af projektet kræver en række tilladelser efter naturbeskyttelseslovens §3. Disse vil blive ansøgt relevante myndigheder. 3.9.3

Fredsskov

Både omkring traceet for trykledningen og i området mellem Kalvemosen og Søllerød Sø udføres projektet i områder tinglyst som fredskov. I området omkring traceet for trykledningen fældes enkelte træer og mindre skovområder i forbindelse med anlægsarbejdet. Godt 700 m af rørledningen ligger helt eller delvist i fredskov. På disse arealer skal der søges om dispensation fra fredskovspligten hos Naturstyrelsen. Der kan i forbindelse med dispensationen blive stillet krav om etablering af erstatningsskov på 2 gange det servitutbelagte areal i fredskov. Fældning af gamle træer i den sydlige del af projektområdet inden for Mølleåfredningen kræver fredningsnævnets tilladelse (se afsnit 3.6). Den del af projektet der omhandler justering af Kirkeskov Bæk imellem Kalvemosen og Søllerød Sø kommer dog ikke til at påvirke væsentlige skovbevoksede arealer og status for arealerne vil derfor kunne holdes uændret. 3.9.4

Vandplaner

Projektområdet for Rent vand i Mølleå-systemet hører under vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund. Vandplanen fastsætter miljømål for den tilstand som vandområderne skal opfylde i 2015. I vandplanerne vurderes også i hvilket omfang disse mål forventes opfyldt. Målsætningerne for de enkelte vandområder, der indgår i Mølleå-projektet, er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 10.

3.9.5

Naturplaner

For de danske Natura 2000-områder skal der udarbejdes en naturplan for hvert område. Disse planer samles til en Natura 2000-plan. Naturplanerne indeholder et langsigtet mål for Natura 2000-områderne og et indsatsprogram for perioden 2010-2015. I naturplanen beskrives Natura 2000-området og de påvirkninger, der truer områdets tilstand på længere sigt. Indsatsprogrammet beskriver de virkemidler som kommuner, offentlige lodsejere og statslige myndigheder kan anvende for at opfylde planen. Naturplanerne dækker perioden 2009-2015. Inden for projektområdet Rent vand i Mølleå-systemet er der to relevante naturplaner, som tilsammen dækker de tre Natura 2000områder i Mølleåens opland. • •

Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-plan 2009-2015 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave.

Disse to naturplaner omtaler projektet Rent vand i Mølleå-systemet med tilledning af effektivt renset vand fra Renseanlæg Lundtofte via Kalvemosen til Mølleåen i afsnit om igangværende pleje og genopretning. 3.9.6

Natura 2000 og bilag IV arter

På baggrund af redegørelsens analyser, vurderes det at projektet gennemførelse ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områderne og bilag IV arterne målbart.

3.10 Tilladelser og godkendelser Udledningstilladelse Udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Lundtofte kræver en udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Rudersdal Kommune er myndighed på denne. Vandløbsreguleringssag, Kirkeskov Bæk Vandløbsregulering efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering, herunder stillingtagen til om vandløbsreguleringen omfatter naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven og fiskeriloven. Rudersdal Kommune er myndighed på denne. Aluminiums tilladelse Sørestaurering ved aluminiumsbehandling er en ændring af tilstanden i de pågældende søer (Søllerød Sø og Vejlesø) og kræver dispensation fra Rudersdal Kommune iht Naturbeskyttelseslovens § 3, samt tilladelse fra Naturstyrelsen.

Øvrige tilladelser Kalvemosen, Indre Sø, 2 mindre søer på Præsteengen, Søllerød Sø og Vejlesø er alle omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttelse af søer. Vest for Kalvemosen og sydvest for Indre Sø ligger beskyttede moser. Degneengen og området omkring den åbne del af Bækrenden ved udløbet af Søllerød Sø er begge § 3 beskyttede engområder. Søllerød Sø og Vejlesø er begge omfattet af søbeskyttelseslinjer. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om søbeskyttelseslinje omfatter bl.a. terrænændringer, men foranstaltninger, der foretages på baggrund af en tilladelse i henhold til Vandløbsloven, er undtaget bestemmelserne. Der findes et fredet fortidsminde med 100 m beskyttelseszone ved afløbet fra Søllerød Sø. Det kan påregnes, at der skal udføres arbejder inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring gravhøjen, men arbejderne består alene i oprensning af aflejret materiale i Bækrenden. Opgravet jord forventes at kunne udspredes i kanten af engen eller anvendes til opfyld af det eksisterende tracé. Der forventes derfor ikke forstyrrelse af arkæologiske værdier, og der vil ikke være nye blivende anlæg inden for beskyttelseszonen. De beskyttede mindre søer i projektet berøres kun i mindre grad. For Kalvemosen og Indre Sø bliver der alene tale om mindre ændringer i afløbet, mens de 2 mindre søer på Præsteengen ikke vil blive berørt af anlægsarbejder. Der vil derfor søges dispensation hos Rudersdak Kommune fra beskyttelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 for Kalvemosen og Indre Sø. Etablering af udløbsbygværk i Kalvemosen vil kræve Rudersdal Kommunes tilladelse i henhold til Vandløbsloven. De beskyttede enge og moser påvirkes af anlægsarbejder, da det nye vandløbsforløb planlægges udgravet her. Der vil derfor skulle søges dispensation fra beskyttelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 hos Rudersdal Kommune På området umiddelbart inden udløbet i Søllerød Sø (kaldet Sødal) bevares vandløbets nuværende overordnede forløb men dybden øges ved afgravning af ca. 20 cm og bredden øges til ca. 2,5 m. Ved den åbne del af Bækrenden, i udløbet fra Søllerød Sø, udføres alene en oprensning af aflejret materiale, således at eventuel forurenet jord ikke berøres.

På den rørlagte del af Bækrenden, hvor rørene på den første del af strækningen skal udskiftes med større rør, vil der sandsynligvis forekomme afgravning af forurenet jord, der vil skulle håndteres i henhold til beskrivelsen i VVM-redegørelsen. Fra Kalvemosen til og med den gamle renseanlægsgrund er det vandløb der planlægges at skulle erstatte det eksisterende beliggende i Søllerød Kirkeskov. Hele arealet er belagt med fredskovspligt, men arealernes status ændres ikke. Der kan i forbindelse med dispensationen blive stillet krav om etablering af erstatningsskov på 2 gange det servitutbelagte areal i fredskov. Det vurderes, at rørledningens servitutbælte vil berøre ca. 2.600 m2 fredskov. Størstedelen af rørledningen nedlægges i eksisterende sti uden skade på eksisterende bevoksning. Vandløbsmyndigheden (Lyngby-Taarbæk Kommune) skal tillade nedlægning af rørledning under Mølleåen. Rudersdal Kommune skal tillade krydsning af Kikhanerenden. Projektet vurderes ikke at være omfattet af §5 i Bekendtgørelse nr. 408, 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (planlægningsforbud) idet anlægget vurderes at være underordnet ift §5. VVM-redegørelsen dokumenterer, at anlægget ikke er omfattet af bekendtgørelsens §6, da det ikke påvirker området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger.

3.11 Sammenfattende konklusion Projekt planlægger at tilføre Mølleå-systemet en vandmængde i størrelsesordenen 4,2 mio. m3 om året – således at den oprindelige afstrømningsmængde i vandsystemet genetableres. Ved regulering af Kirkeskov Bæk og Bækrenden forventes det, at denne vandmængde kan tilføres Kalvemosen uden negative påvirkninger i form af stuvning og oversvømmelser. Øgningen af vandmængden til den Nedre del af Mølleåen vurderes at kunne gennemføres uden væsentlige negative påvirkninger. Den øgede gennemstrømning af Nedre del af Mølleåen vil endvidere bevirke at algemængden og muligheden for algeopblomstring reduceres, således at den overordnede miljøtilstand forbedres på denne del af vandsystemet. Vandet der tilføres Kalvemosen fra Renseanlæg Lundtofte er renset i så høj grad for næringsstoffer – især kvælstof og fosfor, at det forventes at miljøtilstanden i Kalvemosen, Søllerød Sø og Vejlesø vil forbedres væsentligt. For Søllerød Sø og Vejlesø gælder det, at Vandrammedirektivet krav om miljømålet ”god økologisk tilstand” vil kunne opnås.

Det må forventes en mindre ændring i temperaturforholdene i Kalvemosen – men effekten vil ikke være væsentlig. En påvirkning af temperaturforholdene og den øgede gennemstrømning vil ikke kunne spores i Søllerød Sø og Vejlesø. Derudover skal det sikres, at det udledte vand til Kalvemosen har en tilstrækkelig høj ilt koncentration samt et tilstrækkeligt lavt indhold af ammonium, således at flora og fauna ikke påvirkes negativt. Der forventes at blive udledt en række miljøfremmede stoffer til Kalvemosen. For at disse ikke skal kunne påvirke miljøet væsentligt vil det blive sikret, at disse stoffer vil overholde miljøkvalitetskravene defineret i anden lovgivning. Ved sedimentbehandling med aluminium sikres det at den fremtidige næringsstofbelasting af Furesøen ikke vil have en målbar påvirkning af søens miljøtilstand – samt muligheden for at opfylde Vandrammedirektivets miljømål ikke forringes. Endvidere betyder sedimentbehandlingen af Søllerød Sø og Vejlesø inden for et kort tidsrum vil kunne opfylde ”god økologisk tilstand”. Tilbageførslen af vand fra Renseanlæg Lundtofte vil endelig bevirke at den samlede næringsstofbelastning af Øresund reduceres. Der har i planlægningsarbejdet været særlig fokus på Furesøen, der er udpeget som Natura2000 område. De gennemførte modelberegninger og vurderinger konkluderer, at projektet ikke vil påvirke søen negativt. Ovenstående forhold vil som udgangspunkt blive reguleret igennem vilkår i den VVM tilladelse som følger anlæggets etablering og drift, og som vil blive udarbejdet i forlængelse af nærværende VVM-redegørelse.

4.

KOMMUNEPLANTILLÆG

Fremtidige planforhold:

4.1 Retningslinjer og rammer Med udstedelsen af dette kommuneplantillæg for "Rent vand i Mølle Å" gælder følgende retningslinjer for Rudersdal og Lyngby Taarbæk Kommuner for det jf. Planlovens §§ 11a, punkt 7 og 11g VVM pligtige anlæg:

1. Projektområde Der fastlægges nedenstående projektområde for ledningsanlæg, søer og vandløb. Der fastlægges en bufferzone indenfor hvilken, der må forekomme gener i anlægsfasen (ca. 10 mdr. fra anlægsstart) i form af støj, opgravninger mv. iht. VVM-redegørelsen. Eksisterende rammebestemmelser og lovlig anvendelse af arealerne bliver ikke berørt af bufferzonen.

Ledningsanlæg 2. Der kan etableres et spildevandsteknisk anlæg i form af en trykledning til afledning af vandet fra Lundtofte renseanlæg med udløb til Kalvemosen. Ledningstraceet fremgår af nedenstående kort.

3. Jordhåndtering Forud for gravearbejderne skal entreprenøren iht. LBK nr. 1427 af 04/12/2009, udarbejde en jordhåndteringsplan som beskriver, hvor jorden graves op, hvor den evt. skal genindbygges eller bortskaffes, hvilke love og bekendtgørelser den planlægges håndteret efter og i hvilket omfang jordforureningen skal dokumenteres med analyser.

4. Udledte mængder Der må maximalt udledes 200 l vand pr sekund fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen.

5.

Fysisk kemiske forhold i udledningen

a. Total kvælstof (N) Ved vandtemperatur på 10 oC og derover max. 2,5 mg N/l Ved vandtemperatur på under 10 oC max. 6,0 mg N/l Udledningen kontrolleres som transportkontrol iht. DS med de anførte 2,5 og 6,0 mg N/l som kravværdi. Der må maximalt udledes 5.340 kg N til Kalvemosen årligt fra Renseanlæg Lundtofte. b. Ammonium (NH4-N) Ved vandtemperatur på 10 oC og derover max 0,5 mg NH4-N /l Ved vandtemperatur på under 10 oC max 1,5 mg NH4-N /l Ved on-line målinger må ammoniak ikke overstige 0,025 mg/l Udledningen kontrolleres som tilstandskontrol iht. DS on-line. c. Total fosfor (P) Total P må ikke overstige 0,04 mg/l Udledningen kontrolleres som transportkontrol iht. DS med en kravværdi på 0,04 mg total P/l.

d. Total ilt (O2) Der skal være minimum 90 % iltmætning i udledningen til Kalvemosen ved alle temperaturer e. pH Ved temperaturer på 20-25 0C skal pH i udledningen være mellem 7 og 8. Ved pH mellem 8,0 og 8,1 skal temperaturen være under 20 0C og ved pH over 8,1 skal temperaturen være 17 0C eller derunder f. BOD5 (Biological Oxygen Demand) BOD5 må ikke overstige 3,5 mg/l Udledningen kontrolleres som transportkontrol iht. DS med kravværdi på 3,5 mg/l.

g. Temperatur i udledningen Temperaturen i udledningen må ikke overstige 25 oC h.

Miljøfremmede, forurenende stoffer Udledningen skal til hver en tid overholde gældende lovgivning. Miljø kravene skal være overholdt i udledningen, da der ikke sker nævneværdig fortynding i Kalvemosen.

i.

Bakterier Udledningen må ikke indeholde bakterier i et omfang, der hindrer at Kalvemosen kan overholde kravene i den til hver en tid gældende badevandsbekendtgørelse for ferskvand. Miljøkravene skal være overholdt i udledningen, da der ikke sker nævneværdig fortynding i Kalvemosen.

6. Fosforkoncentration (P) i indløbet til Furesø Udledning til Kalvemosen skal standses hvis forsforkoncentrationen i indløbet til Furesø via Vejlesøkanalen overstiger 0,07 mg total P/l målt som vandføringsvægtet døgnprøve. Der udtages en prøve pr. uge. Fosforkoncentrationen kontrolleres som transportkontrol iht. DS med en kravværdi på 0,04 mg total P /l. Der udtages en prøve pr uge og koncentrationen beregnes en gang pr uge pba. 6 ugers prøver. Prøverne skal udtages iht. den til en hver tid gældende DS for afløbskontrol og statistisk kontrolberegning af afløbsdata. Prøverne skal analyseres på akkrediteret laboratorium og resultaterne skal tilsendes tilsynsmyndigheden. 7. Sørestaurering Der kan, efter tilladelse fra relevante myndigheder, foretages sørestaurering, herunder sedimentbehandling. Sørestaureringen omfatter fældning af fosfor med Aluminiumoxider. Der er i VVM-projektet ikke taget stilling til evt. opgravning og deponering af sediment fra søerne. Dette vil skulle planlægges og håndteres i en evt. senere fase. 8. Vandstandsstigning på engene Der tillades en vandstandsstigning på + 13 cm på engen umiddelbart nedstrøms Indre Sø, + 9 cm på engen ved det tidligere renseanlæg og + 3 cm på engen umiddelbart opstrøms Søllerød sø

9. Afværgeforanstaltninger Udledning til Kalvemosen skal standses, når ovenstående vilkår eller vilkårene i udledningstilladelsen ikke kan overholdes. Udledning til Kalvemosen skal standses hvis der er behov for det i forhold til overholdelse af flodemål i Furesø. Flodemålet for Furesø (den maximale ønskede vandstand) er fastsat til kote 20,605.

Ved risiko for oversvømmelser udover de i retningslinje 8 nævnte, eller hvis miljøkvalitetskravene i spildevandet ikke kan overholdes skal trykledningen fra renseanlægget til Kalvemosen lukkes og bortledning ske via den eksisterende ledning til Øresund. Miljøkvalitetskravene og øvrige vilkår gives i VVM-tilladelsen og udledningstilladelsen.

10. Overvågning Overvågningsprogrammet for sedimentbehandlingen fastsættes detaljeret i Naturstyrelsens tilladelse til sedimentbehandling. Overvågningsprogrammet for udledningen til Kalvemosen fastsættes detaljeret af Rudersdal kommune i en udledningstilladelse jf. Miljøbeskyttelseslovens §28 stk. 1. Overvågningsprogrammet for P i indløbet til Furesø via Vejlesøkanalen fastsættes detaljeret af Rudersdal kommune i udledningstilladelsen.

5.

KLAGEVEJLEDNING

Kommuneplantillægget kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens §§ 58 og 59. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Klage skal sendes direkte til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller som e-post til [email protected]. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. for privatpersoner eller 3000 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning til klageren på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Naturstyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse.

6.

MILJØRAPPORT

6.1 Indledning Miljørapporten er reguleret i miljøvurderingsloven, bekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten er en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og af rimelige alternativer. Rapportens omfang og detaljeringsgrad er fastlagt efter høring af andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget. Dette afsnit i kommuneplantillægget udgør miljørapporten. Afsnittet suppleres af den faglige uddybning i VVM-redegørelsen. 6.2 Beskrivelse og vurdering I VVM-redegørelsen er gennemført en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og alternativer til projektet. En beskrivelse af afværgeforanstaltninger og alternativer er kort beskrevet i afsnit XX i VVM-redegørelsen. Der henvises i øvrigt til VVM-redegørelsen. Renseanlæg Lundtofte – og spildevandets kvalitet Renseanlæg Lundtofte er på nuværende tidspunkt et mekanisk, biologisk og kemisk renseanlæg, men renseanlægget er i øjeblikket ved at blive udbygget. Rensningen vil således blive yderligere forbedret med bl.a. etablering af en meget finmasket membran og en længere tid, hvor spildevandslammet ligger og rådner. Renseanlægget modtager spildevand fra de 4 kommuner: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gladsaxe og Gentofte. Kommunerne ejer og driver Mølleåværket A/S, der varetager og finansierer udbygning af Renseanlæg Lundtofte. Det vil kun være en del af spildevandet fra Renseanlæg Lundtofte, der føres til Kalvemosen, den største del føres også fremover direkte til Øresund. I særlige situationer som f.eks. ved et ekstremt regnvejr vil al spildevandet kunne føres direkte til Øresund således, at der ikke føres spildevand til Kalvemosen. Der vil blive stillet strenge krav til det spildevand, der skal føres til Kalvemosen. Det gælder parametre som fosfor, kvælstof, pH, ilt mm. Derudover vil der også blive stillet krav til de miljøfremmede stoffer i vandet. Endelig vil der blive stillet krav til fravær af bakterier.

Kravene er nærmere specificeret i afsnit 8.1 i VVM-redegørelsen og vil blive fastlagt, i den VVM tilladelse, som følger projektet (anlægget). Spildevandet vil løbende blive målt og overvåget inden det ledes til Kalvemosen. Om vinteren når der er lave temperaturer er det sværere at reducere kvælstofmængderne på renseanlægget til samme niveau som i resten af året, og derfor vil der blive reduceret i den vandmængde, der føres til Kalvemosen. Således at der ikke sker øget påvirkning af vandområderne. Rørføring For at lede det rensede spildevand til Kalvemosen skal der nedgraves en trykledning på 4 km´s længde. Rørets diameter er ca. 60 cm og røret nedgraves i godt 1 meters dybde. Røret nedgraves primært langs eksisterende stier, og der er i projektforslaget beskrevet nærmere hvilke jordmængder, der skal flyttes. Ved anlæg tages der hensyn til, at røret skal føres igennem fredede områder således, at gravearbejdet påvirker mindst muligt. Enkelte steder langs traceet kan det være nødvendigt at fælde eller udrette mindre skader på enkeltstående træer. Røret skal ved Mølleådalen umiddelbart nord for Renseanlæg Lundtofte føres under Mølleåen. Det sker ved en boring under vandløbet, således at selve ådalen ikke påvirkes. Mølleåen er her Natura 2000 område, og der skal derfor tages ekstra hensyn til naturtypen og arterne knyttet hertil. Det er vurderet, at underboringen under Natura 2000 området ikke påvirker området negativt. Kalvemosen Kalvemosen modtager på nuværende tidspunkt i alt 5,7 l/s fra oplandet og har en opholdstid på 53 dage. Ved projektets gennemførelse vil der blive tilført yderligere op til 150 l/s og vandet i søens opholdstid ændres til 1,6 dage. Redegørelsen viser, at søen også fremover vil kunne rumme et alsidigt dyre og planteliv. Søen vil dog få en højere temperatur om vinteren og en lavere temperatur om sommeren end tilfældet er i dag. Dette vil i mindre grad kunne påvirke fiskene, deres reproduktion og sammensætningen. For at sikre at der ikke opstår mulige giftige effekter på dyrelivet fra tilledningen i form af ammoniak, vil tilledningen til Kalvemosen blive lukket i tilfælde af at mængden af ammoniak bliver for høj. Fosforkoncentrationen i søen vil fremover blive en femtedel af, hvad den er i dag. Dette forhold i sammenhæng med den hurtigere gennemstrømningstid vil reducere algemængden og muligheden for algeopblomstring i Kalvemosen.

Kirkeskov Bæk Kalvemosen har udløb i Kirkeskov Bæk og løber videre gennem Indre Sø til Søllerød Sø. Projektet vil ændre vandløbet således, at det kan klare den fremtidige øgede vandmængde. Ligesom projektet vil sno vandløbet ud over engen neden for Indre Sø. Det er vurderet, at den øgede vandtilførsel ikke vil have nogen effekt i form af oversvømmelser og lign. på de private arealer langs Kirkeskov Bæk. I forbindelse med reguleringsarbejdet sikres det, at der ikke frigives forurenende stoffer fra jorden. Indre Sø Indre Sø er en lille sø med ringe dybde. Gennemstrømningstiden ved projektets gennemførelse vil blive meget kort, og søen vil i fremtiden i højere grad have en miljøtilstand som svarer til et vandløb. Søllerød Sø Søllerød Sø er en stor og forholdsvis dyb sø med en maksimal dybde på 8,5 meter. Vandets opholdstid er i dag 3,6 år og vil ved projektet blive 0,12 år. Ved projektets gennemførelse vil søens fosforindhold falde til næsten en tiendedel. Dette forhold i forbindelse med forøget gennemstrømning forventes at bevirke at algemænden og chancen for algeopblomstringer i høj grad reduceres, hvilket i sig selv bevirker, at Vandrammedirektivets målsætninger kan overholdes. Søen er i dag lagdelt i sommerperioden, og det er vurderet, at søens lagdeling ikke vil blive påvirket af den øgede gennemstrømning. Søllerød Søs bund indeholder en stor mængde fosfor, som kan frigives og føres videre til Vejlesø og Furesø i forbindelse med den øgede gennemstrømning. For at forhindre dette skal bunden i søen behandles med aluminium, som fastholder fosfor. Aluminium skal udbringes over en årrække. Der vil blive maksimalt blive udbragt 20 ton aluminium ad gangen. Inden de følgende behandlinger skal det undersøges, hvorvidt det er nødvendigt at fortsætte behandlingen og i hvilket omfang. Det skal sikres og overvåges, at Søllerød Sø kan leve op til Vandrammedirektivets målsætning ”god økologisk tilstand”. Bækrenden Bækrenden løber fra Søllerød Sø til Vejlesø. Den første del er et lille vandløb. Projektet vil uddybe denne del. Resten af Bækrenden er rørlagt. Det er i redegørelsen vurderet, at der er mere end tilstrækkelig kapacitet i røret til at klare de øgede gennemstrømning, således at der ikke bliver stuvning og oversvømmelser omkring Søllerød Sø - heller ikke ved store regnhændelser.

Vejlesø Vejlesø har nogenlunde samme størrelse som Søllerød Sø, og har en maksimaldybde på 6,3 meter. Opholdstiden er i dag 2,5 år og vil med projektets gennemførelse få en opholdstid på 0,09 år. Ved projektets gennemførelse vil den nuværende fosforkoncentration formindskes til en tredjedel, hvilket betyder at Søen vil kunne opfylde Vandrammedirektivets målsætning ”god økologisk tilstand”. Søens lagdeling vil ikke blive påvirket af den øgede gennemstrømning. Ligesom Søllerød sø indeholder Vejlesøs bund en stor mængde fosfor, som kan frigives og føres videre til Furesø i forbindelse med den øgede gennemstrømning. For at forhindre dette skal bunden i søen – ligesom Søllerød Sø - behandles med aluminium, som fastholder fosfor. Aluminium skal udbringes over en årrække, i alt 4 gange. Der vil blive maksimalt blive udbragt 30 ton aluminium ad gangen. Inden de følgende behandlinger skal det undersøges, hvorvidt det er nødvendigt at fortsætte behandlingen og i hvilket omfang. Det skal sikres og overvåges, at Vejle Sø kan leve op til Vandrammedirektivets målsætning. Vejlesøkanalen Vejlesøkanalen løber mellem Vejlesø og Furesøen. Kanalen vil være sidste vandløbsstræning spildevandet gennemløber inden indløbet til Furesø. For at sikre, at Furesøen påvirkes mindst mulig er der stille vilkår om maximalt indhold af Fosfor i kanalens vand. 6.2.1

Påvirkninger uden for projektområdet (kumulative forhold)

Furesø Furesøen er udpeget som et internationalt naturområde – et Natura 2000 område. Den nuværende tilstand i Furesø er så god, at søen har i nogle perioder opfylder Vandrammedirektivets krav om miljømålet ”god økologisk tilstand”. Der er bundet betydelige mængder næringsstoffer i Furesøen, og der har gennem flere år fundet iltning af bundvandet sted for at undgå iltsvind ved bunden. De store mængder næringsstof, der er bundet i søen gør, at søens interne belastning med næringsstoffer er betydelig større end den tilledning, der vil ske ved gennemførelse af Mølleåprojektet. Alle projektets vurderinger er lavet på det nuværende grundlag og med seneste opdaterede viden. Det er vurderet, hvor meget projektet relativt betyder i forhold til andre faktorer som f.eks. de interne omsætninger mv. Det konkluderes, at den samlede effekt på algeniveauet af projektet på årsbasis vil være ”tæt på neutral”, og at projektet ikke vil skade Natura2000 området Furesø og habitatarterne.

Lyngby Sø Projektet gennemførelse vil bevirke, at næringsstofkoncentrationerne i vandet falder. Dette fald er imidlertid ikke tilstrækkeligt til Søens overordnede miljøtilstand ændres. Nedre del af Mølleåen I Nedre del af Mølleåen nedsættes opholdstiden ved projektets gennemførelse fra i dag ca. 9 dage til fremover 5-7 dage. Hermed reduceres risikoen for at der vil komme uønsket algevækst i fremtiden.

6.3 Berørte myndigheder I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer for projektet er Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner hørt som berørte myndigheder.

6.4 Overvågningsprogram Der vil blive udarbejdet detaljeret overvågningsprogram for projektets forskellige faser.

Miljøministeriet Naturstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Telefon nr. 72 54 30 00 ros@ nst.dk www. Naturstyrelsen.dk ISBE: 978-87-7279-973-5

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner Del 2: VVM redegørelse og Miljørapport inklusiv ”ikke teknisk resume”

Del 1. Kommuneplantillæg Offentliggjort som forslag 17. marts 2012 Endelig udstedt til Rudersdal kommune og Lyngby-Taarbæk kommune juni 2012

Del 2. VVM-redegørelse og Miljørapport inkl. ikke teknisk resume

Denne VVM redegørelse er i hovedsagen udarbejdet af Grontmij for Naturstyrelsen, Nordsjælland (Bygherre) til brug for VVM myndigheden Naturstyrelsen, Roskilde. Redegørelsen blev oprindelig udgivet i efteråret 2011. Rapporten er revideret af Naturstyrelsen marts 2012.

Miljøministeriet Naturstyrelsen Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Telefon nr. 72 54 30 00 ros@ nst.dk www. Naturstyrelsen.dk ISBE 978-87-7279-974-2

INDHOLDSFORTEGNELSE

SIDE

1

INDLEDNING

6

1.1

Hvad er VVM

6

1.2

Hvad er miljøvurdering af kommuneplantillæg

8

1.3

Projektet

9

1.4

Læsevejledning

11

2

IKKE-TEKNISK RESUME

13

2.1

Projektet

13

2.2

Beskrivelse af projektets elementer samt disses konsekvens og påvirkninger

16

2.3

Påvirkninger udenfor projektområdet (kumulative forhold)

18

2.4

Sammenfattende konklusion

19

3

BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE PROJEKT

21

3.1

Baggrund og ide

21

4

KONKRET PROJEKTBESKRIVELSE

23

4.1

Renseanlæg Lundtofte

23

4.2

Tracé for trykledning 4.2.1 Pumpetyper 4.2.2 Udluftnings- og tømmebrønde 4.2.3 Udløb i Kalvemosen

25 27 27 28

4.3

Vandløbsudvidelser/-restaurering

28

4.4

Sørestaurering

36

4.5

Ressourceforbrug og affald mv.

41

5

PLANFORHOLD I PROJEKTOMRÅDET

44

5.1

Fingerplan 2007

44

5.2

Regionplan 2005

44

5.3

Statens vand- og naturplaner

45

5.4

Kommuneplaner

45

5.5

Lokalplaner

46

5.6

Øvrige myndighedsforhold i projektområdet

50

5.7

Lovgivningsmæssige rammer

52

6

ALTERNATIVER

56

6.1

0-alternativet

56

6.2

Øvrige alternativer

56

7

BASISBESKRIVELSE AF PROJEKTOMRÅDET

58

7.1

Spildevand

58

7.2

Overfladevand 7.2.1 Kalvemosen 7.2.2 Kirkeskov Bæk 7.2.3 Indre Sø 7.2.4 Søllerød Sø 7.2.5 Bækrenden 7.2.6 Vejlesø

64 65 67 68 70 75 76

7.3

Beskyttede arter - Bilag IV

81

7.4

Geologi og grundvand

82

7.5

Rekreative forhold

84

7.6

Landskabelige forhold

86

7.7

Kulturhistoriske interesser

87

7.8

Forurenet jord

88

8

MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGS- OG DRIFTSFASEN

92

8.1

Spildevand

93

8.2

Overfladevand (vandløb og søer) 8.2.1 Miljømål - klorofyl 8.2.2 Temperaturpåvirkning 8.2.3 Organisk stof (BOD), iltforhold og ammonium/ammoniak 8.2.4 Lagdelingen i Søllerød Sø og Vejlesø 8.2.5 Vandløbsudvidelsen i Kirkeskov Bæk og Bækrenden 8.2.6 Sørestaurering i Søllerød Sø og Vejlesø

99 99 100 103 107 109 111

8.3

Beskyttede arter og natur

114

8.4

Geologi og grundvand

115

8.5

Rekreative forhold

118

8.6

Landskabelige forhold

119

8.7

Kulturhistorie forhold

120

8.8

Forurenet jord

120

8.9

Luft og klima

123

8.10 Støj og vibrationer

123

8.11 Befolkning og sundhed

123

9

MILJØAFLEDTE SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER

125

10

KUMULATIVE FORHOLD

126

10.1 Furesø 10.1.1 10.1.2

Nuværende tilstand Konsekvensvurdering

126 126 131

10.2 Lyngby Sø 10.2.1 Nuværende tilstand 10.2.2 Konsekvensvurdering

137 137 139

10.3 Mølleåen, Mølledammene og Øresund

141

10.4 Internationale beskyttelsesområder - Natura 2000 10.4.1 Nuværende udpegningsgrundlag 10.4.2 Konsekvensvurdering

145 145 148

11

RESUME AF AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

154

12

EVENTUELLE MANGLER I MILJØVURDERINGEN

156

13

OVERVÅGNINGSPROGRAM

157

14

REFERENCER

158

BILAGSOVERSIGT Bilag 1

Korttegninger i A4-format

Bilag 2

Tekniske datablade for pumper

Bilag 3

Skitse med udformning af udløbsbygværket i Kalvemosen

Bilag 4

Forurenede kortlagte grunde

1

INDLEDNING

Projekt ”Rent vand i Mølleåen” er banebrydende og innovativt. Det overordnede perspektiv i at kunne tilbageføre renset spildevand til vandsystemer, der som Mølleåsystemet gennem årtier er blevet vandlidende, er unikt og ikke er gennemført i Danmark før. Projektet baserer sig på en meget avanceret membranteknologi, som ikke tidligere er anvendt på danske rensningsanlæg. Det er teknologiens mål at kvaliteten af det rensede spildevand, når et niveau som aldrig tidligere er set i Danmark. Ud over rensning til meget lave værdier for N og P, så renses for både miljøfremmede stoffer og bakterier. Denne avancerede rensning resulterer i vand af en høj kvalitet, som -via en rørledning - tilføres et vådområde opstrøms Søllerød Sø, Vejlesø og Furesøen. Den øgede tilførte vandmængde kombineres med konkrete restaureringstiltag i Søllerød Sø og Vejlesø og flere steder på strækningen frem til Furesøen tilpasses vandløb og enge til den øgede mængde vand. Søerne Vejlesø og Søllerød Sø vil opnå en markant bedre tilstand som følge af projektet. Det forventes således, at vandplanens mål om god økologisk tilstand vil kunne opnås i begge søerne ved projektets gennemførelse. Den øgede afstrømning forventes desuden at forbedre miljøtilstanden i Mølleåsystemets nedre del. F.eks. forventes en øget vandføring i de traditionelt tørre sommermåneder til gavn for miljøtilstanden i åen. Projektet kombinerer således helt ny rensningsteknologi, sørestauringstiltag med muligheden for at tilføre vand til et stort samlet å-system. Det er denne kombination af tiltag og indsatser, i sammenhæng med projektets store skala, som er projektets innovative force. Ny høring af forslag til kommuneplantillæg og VVM. Et forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse var i offentlig høring fra 17. september til 15.november 2011. I løbet af høringsperioden indkom en række bemærkninger – navnlig relateret til vandkemien og projektets indvirkning på Furesøen som Natura2000 område. Der var allerede i daværende forslag lavet en lang række tiltag, der skulle sikre en god vandkvalitet. Der blev imidlertid slået tvivl om det var tilstrækkeligt. Derfor er projektet blevet gennemgået endnu en gang og der er sket en række yderligere tiltag, der kan give øget sikkerhed for et godt og stabilt vandmiljø. Nærværende VVM-redegørelse beskriver, hvorledes en forbedret rensning og reduceret vandmængde kan bidrage til at nedbringe N-udledningen og dermed sikre, at der ikke sker negativ påvirkning af Natura2000 området Furesø. Hvad er VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af VVMbekendtgørelsen 1, der er en bekendtgørelse under Planloven 2. Reglerne sikrer, at etableringen af nye større tekniske anlæg og byggerier, der må antages at medføre en væsentlig på-

1 2

Bekendtgørelse 1510 af d. 15. december 2010: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Lovbekendtgørelse 937 af d. 24. september 2009: Bekendtgørelse af lov om planlægning

virkning af miljøet, kun kan gennemføres når påvirkningerne er beskrevet i en VVMredegørelse og der er udarbejdet tilhørende kommuneplanretningslinjer. Anlæg opført på bekendtgørelsens bilag 1 er omfattet af obligatorisk VVM-pligt; mens anlæg på bilag 2 kan være VVM pligtige. Anlæg opført på bilag 2 skal derfor screenes for om det vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Den ansøgte aktivitet er opført på bekendtgørelsens bilag 2, punkt nr. 11 f: ”Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb". Naturstyrelsen Roskilde er VVM myndighed, jf. VVM bekendtgørelsens § 11, idet bygherren, Naturstyrelsen Nordsjælland er en statslig institution. Formålet med en VVM-redegørelse er at forudsige de væsentligste miljømæssige virkninger af et projekt, så man allerede på et tidligt tidspunkt har mulighed for at tilpasse projektet. Derved kan uønskede virkninger på miljøet, undgås eller reduceres i omfang. Formålet er endvidere at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og en for endelig beslutning om projektets realisering. Indholdet i en VVM-redegørelse skal redegøre for anlæggets påvirkning af: • • • • • •

landskabet befolkningen - herunder eventuel sundhedsfare plante- og dyreliv kulturarv, herunder fortidsminder øvrige påvirkninger af miljøet på kort og langt sigt samspillet mellem disse faktorer.

Desuden skal VVM-redegørelsen gøre rede for, hvilke foranstaltninger der er taget eller skal tages for at modvirke eller nedbringe uønskede miljømæssige konsekvenser af projektet. VVM-redegørelsen skal belyse de miljømæssige konsekvenser af forskellige alternative projektforslag (f.eks. alternativ teknisk udformning og/eller alternativ placering af projektet). Ud over hovedforslaget skal der som minimum vurderes et 0-alternativ – dvs. hvis ikke byggeriet gennemføres. Dette vil i de fleste tilfælde sige den situation, at projektet ikke realiseres. Alternativer, som har været på tale, skal nævnes, og det skal begrundes, hvorfor de er fravalgt. Afgørelsen om VVM-pligt skal offentliggøres (debatfase, idéfase eller første offentlighedsfase) forud for udarbejdelse af VVM-redegørelsen, og den offentlige bekendtgørelse skal indeholde oplysninger om, hvordan offentligheden får adgang til relevante oplysninger, herunder bl.a.: • VVM-anmeldelsens indhold • Afgørelsen om, at projektet er VVM-pligtigt • Angivelse af, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger I den første offentlighedsfase inviteres offentligheden til at komme med ideer og forslag til projektet. Den første offentlighedsfase varer som regel to til fire uger. Der er ikke i loven fastsat krav til varigheden af denne. Indkomne ideer og forslag indgår i relevant omfang ved fastlæggelse af VVM-redegørelsens

indhold og detaljeringsgrad, herunder hvilke alternativer, der skal belyses i VVM-redegørelsen. De indkomne ideer og forslag i forbindelse med den 1. offentlighedsfase, udgør screeningsgørelsen og VVM bekendtgørelsens bilag 4 samt VVM myndighedernes centrale krav rammen for scoping. Forslaget til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og udkast til VVM-tilladelse sendes i offentlig høring i minimum otte uger. Indkomne bemærkninger og indsigelser behandles, og der udarbejdes et notat over høringssvarene og myndighedens bemærkninger hertil. Notatet indgår, sammen med kommuneplantillæg og VVM-redegørelse, som baggrund for den endelige beslutning om projektet. Hvis Naturstyrelsen beslutter, at projektet kan gennemføres, udstedes der en VVM tilladelse til Naturstyrelsen Nordsjælland på baggrund af VVM-redegørelsen. VVM-tilladelsen kan tidligst meddeles, efter en gennemført VVM proces, og når kommuneplantillæggene er endeligt vedtaget.

1.1

Hvad er miljøvurdering af kommuneplantillæg

Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for projektet. I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer 3 skal planforslaget miljøvurderes. Jævnfør bekendtgørelse nr. 936 omfatter en miljøvurdering følgende aspekter: Udarbejdelse af en miljørapport, gennemførelse af høringen af relevante myndigheder, hensyntagen til miljørapporten og til resultaterne af høringerne ved beslutningstagning samt efterfølgende underretning om afgørelsen. Formålet med en miljøvurdering af en plan er at sikre, at miljøhensyn integreres i planen, og at planen hermed bedre fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau. Der skal udarbejdes en miljørapport af kommuneplantillægget. Der er ikke særlige formkrav til indholdet af miljørapporten, og da der er stor grad af sammenfald med kravene til en VVMredegørelse, er det valgt at udarbejde en kombineret VVM-redegørelse og miljørapport, der sammen danner grundlag for miljøvurderingen af planen. De særlige krav, der er indeholdt i loven om miljøvurdering af planer og programmer, men ikke i VVM-reglerne, omhandler væsentligst: • En beskrivelse af planens/programmets mere strategiske formål og forbindelser med andre relevante planer • Et program, der fastlægger de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af planens miljømæssige påvirkninger. • Krav om direkte høring af de berørte myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen - både i idefasen (om fokuspunkter og omfang af miljørapporten) og inden der træffes endelig afgørelse om planen. 3

Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009: Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Endvidere er der i loven om miljøvurdering af planer og programmer mere direkte henvist til, at vurderingerne skal relateres til internationale beskyttelsesmål og -regler, herunder især EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, der restriktivt beskytter en række naturtyper og plante- og dyrearter. Endelig er der lagt større vægt på vurdering af betydningen for befolkningen og menneskers sundhed. Ved endelig vedtagelse af kommuneplantillægget skal miljømyndigheden udarbejde en sammenfattende redegørelse for: Hvordan miljøhensyn er integreret i kommuneplantillægget. • Hvordan miljøredegørelsen og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. • Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af alternativer, der også har været behandlet. • Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens realisering. Resultatet af miljøvurderingen skal offentliggøres. Berørte myndigheder skal høres direkte, og der skal i miljøvurderingen tages hensyn til de bemærkninger, som måtte komme fra berørte myndigheder. Hvilke myndigheder, der konkret skal høres, fremgår af en bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse i forbindelse med miljøvurderinger 4. Berørte myndigheder høres to gange i løbet af planprocessen: • Ved fastlæggelsen af miljørapportens fokusområder, omfang og detaljeringsgrad (scopingen), der er sammenfaldende med idefasen for VVM-processen. • I høringsfasen, der er sammenfaldende med høringsfasen for VVM-processen. Når miljørapporten og forslag til kommuneplantillæg foreligger, skal myndigheden foretage offentlig bekendtgørelse herom. Samtidig skal miljørapporten og forslag til kommuneplantillæg sendes til berørte myndigheder. Myndigheden skal fastsætte en frist på mindst otte uger for offentlighedens og myndigheders fremsættelse af bemærkninger til kommuneplantillægget og miljørapporten, før planen kan endeligt vedtages. Denne høring vil typisk foregå som en fælles høring af miljørapport og kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse. Projektets forbindelser med andre relevante planer i området er beskrevet nærmere i kapitel 5 - Planforhold i projektområdet. 1.2 4

Projektet

Bekendtgørelse 1102 af d. 20. november 2009: Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer

Naturstyrelsen, Nordsjælland har via Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommune anmeldt projekt ”Rent vand i Mølleå-systemet” i henhold til VVM reglerne. Naturstyrelsen, Roskilde er VVM myndighed, da der er tale om et statsligt anlægsprojekt (VVM-bekendtgørelse nr. 1510 af den 15.december 2010, § 11, stk. 3, pkt. 1), hvor Naturstyrelsen, Nordsjælland er bygherre. Projekt ”Rent vand i Mølleå-systemet” omfatter tilbageføring af op til 200 liter vand i sekundet fra Renseanlæg Lundtofte til Mølleå systemet. Tilbageførelsen sker for at genskabe tidligere tiders hydrauliske regime i Mølleåen, hvis afstrømning med tiden er blevet formindskes bl.a. på grund af øget befæstelse og kloakering. Vandet føres ved hjælp af en 3.932 m lang trykledning, der anlægges i forbindelse med projektet, fra Renseanlæg Lundtofte og til udledningspunktet Kalvemosen. Fra Kalvemosen løber vandet videre til Søllerød Sø samt Vejle Sø via hhv. Kirkeskov Bæk (inklusive Indre Sø) samt Bækrenden for endelig at udledes til Furesø via kanalen mellem Vejle Sø og Furesø. Oversigt over området og vandområderne kan ses på kortbilag nedenfor samt i bilag 1 i A4format.

Det samlede projektområde/anlægsområde udgøres således af trykledning (inklusive arealpåvirkning), samt Kalvemosen, Søllerød Sø, Vejlesø samt Kirkeskov bæk og Bækrenden (direkte projektområde). Det til projektet kumulerede areal (indirekte projektområde) er defineret, som følgende sø- og vandløbssystem: Furesøen samt den nedre del af Mølleåen fra Frederiksdal og til udløbet i Øresund (inklusive Lyngby Sø samt Mølleåens mølledamme). Før vandet pumpes til Kalvemosen gennemgår det en yderligere og forbedret rensning end normalt for renseanlæg, således at det forventes at de fysisk/kemiske forhold og de biologiske elementer i vandet vil påvirke miljøet i Mølleå-systemet mindst muligt.

Projektet indeholder tillige yderligere projektelementer: Vandløbsregulering og sørestaurering; sidstnævnte foretaget som sedimentbehandling. Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2, nr. 11 f og j, og skal således screenes jf. VVM reglerne. VVM screeningen førte til, at Naturstyrelsen, Roskilde den 14. januar 2011 afgjorde, at der var VVM pligt for anlægget, idet det ikke kunne afvises, at anlægget vil have væsentlige påvirkninger på miljøet. Den 1. offentlighedsfase (idefasen) har været afholdt, hvor der er indkaldt forslag og ideer til VVM redegørelsen i perioden den 26. januar til den 23. februar 2011. Formålet med VVM processen er at tilvejebringe et kvalificeret beslutningsgrundlag, således at der, inden der træffes beslutning og udarbejdes kommuneplantillæg, foreligger en vurdering af, om projekt kan påvirke miljøet væsentligt eller ej. Der er i forbindelse med den offentlige idefase indkommet 10 forslag fra offentligheden, hvoraf 8 skal behandles direkte i VVM redegørelsen. Idet antallet af forslag er begrænset, men afspejler projektets store kompleksitet, har Naturstyrelsen Roskilde besluttet at give hvert forslag et specifikt svar. 1.3 Læsevejledning Målet med denne VVM-redegørelse er detaljeret at beskrive det ansøgte projekt og de miljømæssige konsekvenser af projektet i både anlægs- og driftsfasen. Projektet beskrives i kapitel 3 og kapitel 4. Projektbeskrivelsen baserer sig på materiale mv. fra ansøger/bygherre - i dette tilfælde Naturstyrelsen Nordsjælland. For at kunne vurdere det ansøgte projekt beskrives de såkaldte basisforhold for hele projektområdet i kapitel 7 og de planmæssige forhold, som er relevante i kapitel 5. I redegørelsens kapitel 8 vurderer Naturstyrelsen Roskilde, som er VVM-myndighed, hvilke miljøpåvirkninger projektet forventes at få, såfremt det gennemføres. Styrelsen vurderer påvirkninger i forhold til tilstanden i dag (0-alternativet). Øvrige andre alternativer er beskrevet i kapitel 6. Denne miljøvurdering suppleres med en beskrivelse af de miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser i kapitel 9. Der foretages en vurdering i kapitel 10 af de såkaldte kumulative forhold, dvs. om der er andre projekter/forhold i projektområdet, som sammen med det ansøgte projekt vil have miljømæssige konsekvenser. Redegørelsen afsluttes med et resume af de indsatser/foranstaltninger, som ansøger planlægger at iværksætte for at imødekomme eller reducere de miljømæssige konsekvenser (kapitel 11) og endelig listes redegørelsens mangler (kapitel 12), samt ansøgers forslag til overvågningsprogram (kapitel 13). For et hurtigt overblik anbefales det at læse det ikke-tekniske resume i kapitel 2. Rapporten indeholder således indledningsvist et ikke-teknisk resumé, derefter en beskrivelse af baggrunden for projektet, planforhold i området, en beskrivelse af de eksisterende forhold, en beskrivelse af projektet samt afsnit om miljøkonsekvenser ved implementering af projektet i både en anlægs- og driftsfase. I de afsnit, hvor det er relevant er der også angivet et overvågningsprogram. Sidst i rapporten er et afsnit med opsummering af afværgeforanstaltninger og

overvågningsprogram. Opbygningen af rapporten bygge på princippet om, at det i store træk skal være muligt at få en forståelse for de forskellige miljømæssige effekter ved at læse delafsnit. Som grundlag for miljøvurderingen har ansøger fået udarbejdet en række tekniske baggrundsrapporter og notater, der omfatter følgende: 1. Rent vand i Mølleåsystemet. Supplerende beregninger i relation til VVM for projektet. DHI, juli 2011 2. Notat vedrørende: Belastning fra Lundtofte Renseanlæg og effekter i Furesøen. DHI, marts 2012 3. Mølleåværket, Renseanlæg Lundtofte, Kapacitetsforøgelse og supplerende rensning, Projektbeskrivelse. Krüger, august 2011. 4. Miljøfremmede stoffer i planlagt ny udledning til Kalvemosen. Grontmij, august 2011. 5. Hydraulisk vurdering af Bækrendens kapacitet. Rambøll, august 2011. 6. Projektforslag ”Rent vand i Mølleå-systemet”. Grontmij/Carl Bro, juni 2009.

Baggrundsrapporterne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: www.naturstyrelsen.dk

2

IKKE-TEKNISK RESUME Dette afsnit er et resumé af den samlede miljøredegørelse. Redegørelsen indeholder en VVM-redegørelse for projekt ”Rent vand i Mølleåen” og en integreret miljørapport af det tilhørende forslag til kommuneplantillæg. I dette afsnit gives en kortfattet beskrivelse af projektet og konklusionen om påvirkninger af miljøet ved gennemførsel af udbygningen henholdsvis det alternativ, at udbygningen ikke realiseres - dvs. 0alternativet. Bygherre for projektet: Er Naturstyrelsen, Nordsjælland. Projektet indgår i et samarbejdsprojekt med LyngbyTaarbæk og Rudersdal Kommuner samt Mølleåværket, der står for driften af Renseanlæg Lundtofte. Myndighed for projektet: Er Naturstyrelsen, Roskilde. Den 14. januar 2011 er det afgjort, at projekt ”Rent vand i Mølleåsystemet er VVM-pligtigt. Dette indebærer, at Naturstyrelsen Roskilde skal udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for projektet.

2.1

Projektet Projektets formål er: 1. At gendanne de oprindelige afstrømningsforhold i Mølleå-systemet 2. At de målsatte søer Søllerød Sø og Vejle Sø vil opfylde vandrammedirektivets retningslinjer i 2015 3. At den øgede afstrømning forbedrer miljøtilstanden generelt i den nedre del af Mølleå-systemet således, at der f.eks. bliver mindre opblomstring af alger 4. At den samlede næringsstofbelastning til Øresund mindskes For at opfylde ovenstående formål vil følgende tiltag blive gennemført i projekt ”Rent vand i Mølleå-systemet: • • •

Tilledning af vand fra Lundtofte Renseanlæg i størrelsesordenen 150 l /s til Kalvemosen gennem anlæggelse af en 4 km rørledning, en trykledning Vandløbsregulering og -restaurering af Kirkeskov Bæk, Indre Sø og Bækrenden Sørestaurering af Søllerød Sø og Vejle Sø ved tilsætning af aluminium til at fælde fosfor og eventuel sedimentfjernelse ved indløbet til Vejlesø

Projektet vil bidrage til opfyldelse af vandrammedirektivets retningslinjer for miljøtilstanden i Søllerød Sø og Vejlesø i 2015. En tilførsel af denne størrelsesorden vil bringe gennemstrømningen i Mølleå-systemet tilbage til det oprindelige afstrømningsniveau, som i dag er reduceret på grund af kloakering og vandindvinding i området. Fra renseanlæg og gennem søerne til Øresund Før vandet tilføres Mølleå-systemet fra renseanlægget, gennemgår det en forbedret rensning under anvendelse af nyeste renseteknologi, der sikrer at indholdet af næ-

ringsstoffer nedbringes til et niveau, som er lavere end de nuværende næringsstofniveauer i Mølleå-systemet.

Fra Kalvemosen til Furesø skal vandet løbe via Kirkeskov Bæk til Indre Sø og herfra videre gennem den nedstrøms del af Kirkeskov Bæk og ud i Søllerød Sø. Fra Søllerød Sø løber vandet til Vejle Sø ad Bækrenden og videre via en kanal ud i Furesøen. I forbindelse med den øgede vandtilledning skal der ske en vandløbsregulering af Kirkeskov Bæk og Bækrenden. Det egentlige projektområde er således fra udløbet af Renseanlæg Lundtofte og frem til indløbet af Vejlesø Kanal. På grund af vandets forløb vil vandområderne fra Furesøen og ned gennem Mølle å til udløbet i Øresund være det indirekte projektområde – hvor de såkaldte indirekte (kumulative) effekter af projektets tiltag skal vurderes. En gennemstrømning af Kalvemosen, Indre Sø, Søllerød Sø og Vejle Sø med ca 150 liter renset vand pr. sekund vil påvirke miljøtilstanden i positiv retning i disse søer. Imidlertid kan gennemstrømningen af disse søer bevirke, at der kan transporteres næringsstoffer fra disse søer videre til Furesøen. Dette er imødegået dels ved en betydelig reduktion i udledning af næringsstoffet fra renseanlægget, og dels ved at sikre at fosfor i Vejlesø og Søllerød sø fixeres i søerne inden udledningen påbegyndes. Sørestaurering af Søllerød Sø og Vejlesø For at sikre Furesøens miljø mod en yderligere transport af næringsstoffer, skal der ske sørestaurering i Søllerød og Vejle Sø, således at den fosfor, der findes i store mængder i bundsedimentet i disse søer ikke belaster Furesø. Det skal ske ved brug af bundfældningsmiddel med aluminium. Sørestaureringen forudsættes påbegyndt inden udledningen til Kalvemosen påbegyndes. Nedre del af Mølleå-systemet

Fra udløbet af Furesøen ved Frederiksdal vil den øgede vandtilledning være med til at sikre en forbedret gennemstrømning i den nedre del af Mølleå-systemet. I modsætning til nu, forventes det således, at vandet vil strømme hele året, hvilket i udgangspunktet betyder, at der vil ske en forbedring af miljøtilstanden på den nedre del af Mølleåen. Den øgede vandtilførsel vil reducere opholdstiden i den nedre del af Mølleåsystemet, således at f.eks. opblomstring af alger mindskes. Belastning af Øresund Den fremtidige belastning af Øresund fra Renseanlæg Lundtofte og Mølleåen forventes at blive nedbragt i forhold til den nuværende situation. Det ansøgte projekt har været offentliggjort med et idéfaseoplæg og en idéfasefolder i perioden 21. januar til 23. februar 2011 med annoncering i lokalaviser og på Naturstyrelsen Roskildes hjemmeside. Formålet med idéfasen var at indkalde idéer og forslag til indholdet i miljøredegørelsen. Der indkom i alt 10 høringssvar. På baggrund heraf lægger miljøredegørelsen særligt vægt på de forhold der blev fundet væsentlige i screeningen, høringssvarene samt særlige forhold fremlagt af VVM myndigheden, idet det samtidig sikres, at alle lovpligtige temaer miljøvurderes. Forholdene er følgende: • • • • • • • • • • • • • •

Hydrauliske forhold Vandløbsregulering af Kirkeskov bæk og Bækrenden Næringssaltstilledning samt udledning af miljøfremmede stoffer Fysisk/kemiske forhold Fremtidige miljøforhold i søer og vandløb Stoftransport og sedimenttransport Konsekvensvurderinger for relevante udpegningsgrundlag i Natura 2000 områderne Vurdering af Bilag IV arter Rekreative forhold Anlægs- og driftsfase for trykledning Anlægs- og driftsfase for sedimentbehandling/-fjernelse (inklusive sikkerhedsvurderinger af effekt) Tidsmæssig sekvens for implementering af projektets aktiviteter En skitse til, hvordan man agter at håndtere detailproblemerne i henhold til drift og udledning fra Lundtofte Renseanlæg Alternativer til ændring af hydrauliske forhold i Nedre del af Mølleåen

Ved gennemførelsen af redegørelsesarbejdet fremstod, at følgende forhold ikke nødvendiggjorde en yderligere vurdering: • • •

Alternative udledningspunkter for trykledning Alternative udløbsforhold for trykledning Etablering af arealer til anvendelse som bufferkapacitet/-rensning med henblik på hydrauliske forhold og stof-tilledning

De særlige krav, der er indeholdt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, men ikke i VVM-reglerne, omhandler væsentligst: •

En beskrivelse af planens/programmets formål og forbindelser med andre relevante planer.

• •

En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af planens miljømæssige påvirkninger. Krav om direkte høring af berørte myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen - både i idéfasen og inden der træffes endelig afgørelse om planen.

Endvidere er der i Lov om miljøvurdering af planer og programmer mere direkte henvist til, at vurderingerne skal relateres til internationale beskyttelsesmål og -regler, herunder især EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, der restriktivt beskytter en række naturtyper, plante- og dyrearter, jf. afsnit 7 i denne redegørelse. Nedenfor er en kort beskrivelse af projektet og de tiltag, der planlægges igangsat. De mere detaljerede beskrivelser fremgår at selve VVM-redegørelsen. 2.2

Beskrivelse af projektets elementer samt disses konsekvens og påvirkninger Renseanlæg Lundtofte – og spildevandets kvalitet Renseanlæg Lundtofte er på nuværende tidspunkt et mekanisk, biologisk og kemisk renseanlæg, men renseanlægget er i øjeblikket ved at blive udbygget. Rensningen vil således blive yderligere forbedret med bl.a. etablering af en meget finmasket membran og en længere tid, hvor spildevandslammet ligger og rådner. Renseanlægget modtager spildevand fra de 4 kommuner: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gladsaxe og Gentofte. Kommunerne ejer og driver Mølleåværket A/S, der varetager og finansierer udbygning af Renseanlæg Lundtofte. Det vil kun være en del af spildevandet fra Renseanlæg Lundtofte, der føres til Kalvemosen, den største del føres også fremover direkte til Øresund. I særlige situationer som f.eks. ved et ekstremt regnvejr vil al spildevandet kunne føres direkte til Øresund således, at der ikke føres spildevand til Kalvemosen. Der vil blive stillet strenge krav til det spildevand, der skal føres til Kalvemosen. Det gælder parametre som fosfor, kvælstof, pH, ilt mm. Derudover vil der også blive stillet krav til de miljøfremmede stoffer i vandet. Endelig vil der blive stillet krav til fravær af bakterier. Kravene er nærmere specificeret i afsnit 8.1 i VVM-redegørelsen og vil blive fastlagt, i den VVM tilladelse, som følger projektet (anlægget). Spildevandet vil løbende blive målt og overvåget inden det ledes til Kalvemosen. Der vil ikke blive tilladt udledning af spildevand, der ikke kan overholde gældene lovgivning. Om vinteren når der er lave temperaturer er det sværere at reducere kvælstofmængderne på renseanlægget til samme niveau som i resten af året, og derfor vil der blive reduceret i den vandmængde, der føres til Kalvemosen. Således at der ikke sker en påvirkning af vandområderne. Rørføring For at lede det rensede spildevand til Kalvemosen skal der nedgraves en trykledning på 4 km´s længde. Rørets diameter er ca. 60 cm og røret nedgraves i godt 1 meters dybde. Røret nedgraves primært langs eksisterende stier, og der er i projektforslaget beskrevet nærmere hvilke jordmængder, der skal flyttes. Ved anlæg tages der hensyn til, at røret skal føres igennem fredede områder således, at gravearbejdet påvirker mindst muligt. Enkelte steder langs traceet kan det være nødvendigt at fælde eller udrette mindre skader på enkeltstående træer.

Røret skal ved Mølleådalen umiddelbart nord for Renseanlæg Lundtofte føres under Mølleåen. Det sker ved en boring under vandløbet, således at selve ådalen ikke påvirkes. Mølleåen er her Natura 2000 område, og der skal derfor tages ekstra hensyn til naturtypen og arterne knyttet hertil. Det er vurderet, at underboringen under Nature 2000 området ikke påvirker området negativt. Kalvemosen Kalvemosen modtager på nuværende tidspunkt i alt 5,7 l/s fra oplandet og vandet har en opholdstid på 15,2 dage. Ved projektets gennemførelse er vandets opholdstid beregnet til 1,6 dage. Redegørelsen viser, at søen også fremover vil kunne rumme et alsidigt dyre og planteliv. Søen vil dog få en højere temperatur om vinteren og en lavere temperatur om sommeren end tilfældet er i dag. Dette vil i mindre grad kunne påvirke fiskene, deres reproduktion og sammensætningen. For at sikre at der ikke opstår mulige giftige effekter på dyrelivet fra tilledningen i form af ammoniak, vil tilledningen til Kalvemosen blive lukket i tilfælde af at mængden af ammoniak bliver for høj. Fosforkoncentrationen i søen vil fremover blive en femtedel af, hvad den er i dag. Dette forhold i sammenhæng med den korte gennemstrømningstid vil algemængden og muligheden for algeopblomstring i Kalvemosen blive yderst begrænsede. Kirkeskov Bæk Kalvemosen har udløb i Kirkeskov Bæk og løber videre gennem Indre Sø til Søllerød Sø. Projektet vil ændre vandløbet således, at det kan klare den fremtidige øgede vandmængde. Ligesom projektet vil sno vandløbet ud over engen neden for Indre Sø. Det er vurderet, at den øgede vandtilførsel ikke vil have nogen effekt i form af oversvømmelser og lign. på de private arealer langs Kirkeskov Bæk. I forbindelse med reguleringsarbejdet sikres det, at der ikke frigives forurenende stoffer fra jorden. Indre Sø Indre Sø er en lille sø med ringe dybde. Gennemstrømsningstiden ved projektets gennemførelse vil blive meget kort, og søen vil i fremtiden i højere grad have en miljøtilstand som svarer til et vandløb. Søllerød Sø Søllerød Sø er en stor og forholdsvis dyb sø med en maksimal dybde på 8,5 meter. Vandets opholdstid er i dag 3,6 år og vil ved projektet blive 0,12 år. Ved projektets gennemførelse vil søens fosforindhold falde til næsten en tiendedel. Dette forhold i forbindelse med forøget gennemstrømning forventes at bevirke at algemænden og chancen for algeopblomstringer i høj grad reduceres, hvilket i sig selv bevirker, at Vandrammedirektivet målsætninger kan overholdes. Søen er i dag lagdelt i sommerperioden, og det er vurderet, at søens lagdeling ikke vil blive påvirket af den øgede gennemstrømning. Søllerød Søs bund indeholder en stor mængde fosfor, som kan frigives og føres videre til Vejlesø og Furesø i forbindelse med den øgede gennemstrømning. For at forhindre dette skal bunden i søen behandles med aluminium, som fastholder fosfor.

Aluminium skal udbringes flere gange over en årrække. Der vil blive maksimalt blive udbragt 20 ton aluminium af gangen. Sørestaureringen påbegyndes inden udledningen til Kalvemosen igangsættes. Inden de følgende behandlinger skal det undersøges, hvorvidt det er nødvendigt at fortsætte behandlingen og i hvilket omfang. Når fosforet er fastholdt så godt, at maks. 10 % kan frigøres – og ledes til Vejle Sø og Furesø – åbnes for gennemstrømningen fra Lundtofte Renseanlæg. I tilfælde af at fosforet kan fastholdes i bunden vil Søllerød Sø kunne leve op til Vandrammedirektivets målsætning ”god økologisk tilstand”. Bækrenden Bækrenden løber fra Søllerød Sø til Vejlesø. Den første del er et lille vandløb. Projektet vil uddybe denne del. Resten af Bækrenden er rørlagt. Det er i redegørelsen vurderet, at der er mere end tilstrækkelig kapacitet i røret til at klare de øgede gennemstrømning, således at der ikke bliver stuvning og oversvømmelser omkring Søllerød Sø - heller ikke ved store regnhændelser. Vejlesø Vejlesø har nogenlunde samme størrelse som Søllerød Sø, og har en maksimaldybde på 6,3 meter. Opholdstiden er i dag 2,5 år og vil med projektets gennemførelse få en fremtidig opholdstid på 0,09 år. Ved projektets gennemførelse vil den nuværende fosforkoncentration formindskes til en tredjedel, hvilket betyder at Søen vil kunne opfylde Vandrammedirektivets målsætning ”god økologisk tilstand” Søens lagdeling vil ikke blive påvirket af den øgede gennemstrømning. Ligesom Søllerød sø indeholder Vejlesøs bund en stor mængde fosfor, som kan frigives og føres videre til Furesø i forbindelse med den øgede gennemstrømning. For at forhindre dette skal bunden i søen – ligesom Søllerød Sø - behandles med aluminium, som fastholder fosfor. Aluminium skal udbringes over en årrække, i alt 4 gange. Der vil blive maksimalt blive udbragt 30 ton aluminium ad gangen. Sørestaureringen påbegyndes inden udledningen til Kalvemosen igangsættes. Inden de følgende behandlinger skal det undersøges, hvorvidt det er nødvendigt at fortsætte behandlingen og i hvilket omfang. Når fosforet er fastholdt så godt, at maks. 10 % kan frigøres – og ledes til Furesø – åbnes for gennemstrømningen fra Lundtofte Renseanlæg. I tilfælde af at fosforet kan fastholdes i bunden vil Vejle Sø kunne leve op til Vandrammedirektivets målsætning. 2.3

Påvirkninger udenfor projektområdet (kumulative forhold) Furesø Furesøens er udpeget som et internationalt naturområde – et Natura 2000 område. Den nuværende tilstand i Furesø er så god, at søen har i nogle perioder opfylder Vandrammedirektivets krav om miljømålet ”god økologisk tilstand”. Det er i redegørel-

sen vurderet, at Furesøen ved gennemførelse af projektet, fortsat vil kunne leve op til målsætningen for søen. Det er konkluderet på beregninger at projektet ikke vil have nogen effekt på søen. Lyngby Sø Projektet gennemførelse vil bevirke, at næringsstofkoncentrationerne i vandet falder. Dette fald er imidlertid ikke tilstrækkeligt til søens overordnede miljøtilstand ændres. Nedre del af Mølleåen I Nedre del af Mølleåen nedsættes opholdstiden ved projektets gennemførelse fra i dag ca. 9 dage til fremover 5-7 dage. Hermed reduceres risikoen for at der vil komme uønsket algevækst i fremtiden. Natura 2000 og bilag IV arter På baggrund af redegørelsens analyser, vurderes det at projektet gennemførelse ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områderne og bilag IV arter. 2.4

Sammenfattende konklusion Projektet planlægger at tilføre Mølleå-systemet en vandmængde på ca. 4,2 mio. m3 om året – således at den oprindelige afstrømningsmængde i vandsystemet genetableres. Ved regulering af Kirkeskov Bæk og Bækrenden forventes det, at denne vandmængde kan tilføres Kalvemosen uden negative påvirkninger i form af stuvning og oversvømmelser. Øgningen af vandmængden til den Nedre del af Mølleåen vurderes at kunne gennemføres uden væsentlige negative påvirkninger. Den øgede gennemstrømning af Nedre del af Mølleåen vil endvidere bevirke at algemængden og muligheden for algeopblomstring reduceres, således at den overordnede miljøtilstand forbedres på denne del af vandsystemet. Vandet der tilføres Kalvemosen fra Renseanlæg Lundtofte er renset i så høj grad for næringsstoffer – især fosfor, at det forventes at miljøtilstanden i Kalvemosen, Søllerød Sø og Vejlesø vil forbedres væsentligt. For Søllerød Sø og Vejlesø gælder det, at Vandrammedirektivet krav om miljømålet ”god økologisk tilstand” vil kunne opnås. Det må forventes en mindre ændring i temperaturforholdene i Kalvemosen – men effekten vil være ubetydelig. En påvirkning af temperaturforholdene og den øgede gennemstrømning vil ikke kunne spores i Søllerød Sø og Vejlesø. Derudover skal det sikres, at det udledte vand til Kalvemosen har en tilstrækkelig høj ilt koncentration samt et tilstrækkeligt lavt indhold af ammonium, således at flora og fauna ikke påvirkes negativt. Der forventes at blive udledt en række miljøfremmede stoffer til Kalvemosen. For at disse ikke skal kunne påvirke miljøet væsentligt vil det blive sikret, at disse stoffer vil overholde miljøkvalitetskravene defineret i anden lovgivning. Ved sedimentbehandling med aluminium i Søllerød og Vejle sø, samt den effektive rensning af spildevandet sikres det at den fremtidige næringsstofbelasting af Furesøen ikke vil have betydning for søens miljøtilstand – samt at muligheden for at opfylde Vandrammedirektivets miljømål ikke forringes. Endvidere betyder sedimentbehandlingen af Søllerød Sø og Vejlesø inden for et kort tidsrum vil kunne opfylde ”god økologisk tilstand”.

Tilbageførslen af vand fra Renseanlæg Lundtofte vil endelig bevirke at den samlede næringsstofbelastning af Øresund reduceres. Der har været særlig fokus på Furesøen som Natura2000 område. De gennemførte modelberegninger viser, at med de definerede tiltag vil der ikke ske nogen form for negativ påvirkning. Ovenstående forhold vil som udgangspunkt blive reguleret igennem vilkår i den VVM tilladelse som følger anlægget etablering og drift, og som vil blive udarbejdet i forlængelse af nærværende VVM-redegørelse

3

BESKRIVELSE AF DET PLANLAGTE PROJEKT I forbindelse med projektet er der udarbejdet en række baggrundsrapporter. Beskrivelserne i dette afsnit tager udgangspunkt i bl.a. disse rapporter: • Forprojekt. Udarbejdet af DHI, 2007. • Projektforslag ”Rent vand i Mølleå-systemet”. Grontmij | Carl Bro, juni 2009. • Rent vand i Mølleå-systemet. Supplerende beregninger i relation til VVM for projektet. DHI, juli 2011. • Rent vand i Mølleåsystemet - Belastning fra Lundtofte Renseanlæg og supplerende modellering af Furesøen. DHI, marts 2012. • Mølleåværket, Renseanlæg Lundtofte, Kapacitetsforøgelse og supplerende rensning, Projektbeskrivelse. Krüger, august 2011.

3.1

Baggrund og ide Projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” har været undervejs længe. Det blev startet op i 2006 støttet af midler under den særlige vand- og naturindsats under Skov- og Naturstyrelsens Miljømilliard I. Skov- og Naturstyrelsen (Naturstyrelsen Nordsjælland i dag) - som projektansvarlig bygherre - indledte fra starten et samarbejde om projektet med de daværende 7 kommuner i området, Miljøcenter Roskilde (Naturstyrelsen Roskilde i dag) samt repræsentanter for de grønne organisationer og det organiserede friluftsliv med det formål at indkredse projektet. Der blev nedsat en projektorganisation med styregruppe, følgegruppe og projektgrupper. Yderligere blev der underskrevet en aftale med borgmestrene om fremme af natur- og miljøprojekter inden for Mølleå området. I foråret 2007 gennemførtes forundersøgelser til vurdering af naturgenopretningsmuligheder og forbedring af vandkvaliteten i Mølleå-systemet. Skov- og Naturstyrelsen besluttede i samarbejde med de øvrige parter at arbejde videre med projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”, som havde tilledning af særligt renset vand fra Renseanlæg Lundtofte og restaurering af vandområder, som hovedoverskrifter. Der er efterfølgende søgt EU LIFE-midler til projektet og EU har bevilliget LIFE-tilskud på i alt ca. 16½ mio. kr. Startdato for LIFE-projektet var 1. januar 2009. I 2009 udarbejdede Grontmij | Carlbro et projektforslag for anlægsdelen i projektet, der nærmere belyste hvordan projektet kunne gennemføres i praksis. Efterfølgende har Miljøcenter Roskilde vurderet det samlede projekt som VVM-pligtigt (januar 2011). Naturstyrelsen Roskilde er VVM myndighed og ansvarlig for VVM-redegørelsens endelige ordlyd og vurderinger. Projektet har følgende formål: 1. At gendanne de oprindelige afstrømningsforhold i Mølleå-systemet 2. At de målsatte søer Søllerød Sø og Vejle Sø vil opfylde vandrammedirektivets retningslinjer i 2015 3. At den øgede afstrømning forbedrer miljøtilstanden generelt i den nedre del af Mølleå-systemet

4. At den samlede næringsstofbelastning til Øresund mindskes Projektets hoved idé er således, at forbedre afstrømningsforholdene i Mølleåsystemet. Den bedre vandgennemstrømning skabes ved at lede vand i op til 200 liter pr. sekund fra Renseanlæg Lundtofte (Mølleåværket A/S) via en ca. 4 km lang trykledning til Kalvemosen (Rudersdal Kommune). Herfra vil vandet kunne løbe via Indre Sø i Kirkeskoven, Søllerød Sø og Vejlesø ud i Furesøen til Mølleåen. Den øgede afstrømning forventes at forbedre miljøtilstanden i Søllerød Sø og Vejlesø, således at de to søer vil kunne leve op til deres miljømål i 2015. Samtidigt forventes miljøtilstanden i den nedre del af Mølleåen, efter Furesøen, generelt også at blive forbedret samt den samlede næringsstofbelastning til Øresund forventes reduceret i forhold til i dag. Overordnet forventes projektet at bidrage til opfyldelse af vandrammedirektivets retningslinjer i 2015. En oversigt over området og vandområderne er vist i afsnit 3.1 samt i Bilag 1 i A4format. En øget gennemstrømning af den nævnte del af Mølleå-systemet forventes samlet at påvirke miljøtilstanden i positiv retning for en række af Mølleåens vandområder, men for at sikre at Furesøen ikke påvirkes med næringsstoffer fra bl.a. de næringsrige bundsedimenter i Søllerød Sø og Vejlesø, skal disse bindes ved en sørestaurering i de to søer; en aktivitet, som er indeholdt i projektet. For at projektet kan gennemføres er det nødvendigt, at vandet fra renseanlægget renses ved brug af de bedst tilgængelige teknikker. Renseanlæg Lundtofte vil optimere rensningen af spildevand og anvende en meget finmasket membranfiltrering (MBR-anlæg) ovenpå de øvrige renseprocesser, der i dag foregår på renseanlægget. Forventningen er således, at vandet bliver det bedst rensede spildevand i Danmark. Projektets hovedelementer konkretiseres og beskrives yderligere i det følgende kapitel. En beskrivelse af projektets samlede tidsmæssige gennemførelse fremgår i indledningen af miljøvurderingsafsnittet i kapitel 8, hvor en princip-tidsplan giver en oversigt over det forventede forløb for gennemførsel af projektets hovedelementer i anlægsfasen. En endelig tidsplan vil blive fastlagt i forbindelse med projektets detailprojektering, hvor der også vil blive ansøgt om alle nødvendige tilladelser og dispensationer i forbindelse med projektets gennemførelse, jf. afsnit 5.7. Projektområdet for projektet er defineret som følger. Det direkte projektområde er vandløb- og søsystemet fra Kalvemosen ned til Vejlesø og det indirekte/kumulative projektområde er Furesøen til nedre del af Mølleåen fra Frederiksdal og til udløbet i Øresund (inklusive Lyngby Sø samt Mølleåens mølledamme).

4

KONKRET PROJEKTBESKRIVELSE

4.1

Renseanlæg Lundtofte Dette afsnit er baseret på baggrundsrapporten udarbejdet af Krüger for Renseanlæg Lundtofte (august 2011): Mølleåværket, Renseanlæg Lundtofte. Kapacitetsforøgelse og supplerende rensning. Projektbeskrivelse. Renseanlæg Lundtofte er et mekanisk, biologisk og kemisk renseanlæg, der behandler spildevand fra Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte kommuner. Anlægget er en del af Mølleåværket A/S og er beliggende Hjortekærbakken 12 ved Mølleåen. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S står for driften af Renseanlæg Lundtofte. Der renses årligt mellem 8 og 12 millioner m3 spildevand afhængig af omfang og fordeling af nedbør. Anlægget er dimensioneret til at rense spildevand svarende til 125.000 PE. Spildevandet stammer fra såvel private husholdninger som fra industri, og oplandet er fælleskloakeret. Renseanlægget modtager derfor både regn- og spildevand. Spildevandet behandles i dag i et risteanlæg (grov- og finriste), i et sandfang, i forklaringstanke, i luftningstanke og i efterklaringstanke inden udledning til en ledning, der fører det rensede vand ud til kysten ved Øresund, hvor landledningen ved Strandmøllen går over i en havledning, der er ført ca. 320 m ud fra land og afsluttes på en vanddybde på 5,8 m. Den nuværende udledningstilladelse indeholder krav til maksimal udledning af total kvælstof (TN) på 8 mg/l og for fosfor (TP) 1,5 mg/l. Mølleåværket A/S har i 2009 bevilliget og besluttet udvidelse og forbedring af renseanlægget til en værdi på op mod 100 mio. kr. Udbygningen er under udførelse og forventes færdig i 2012. Anlægget forventer, at behandle årlige vandmængde på mellem 9 og 13 mio. m3 afhængig af omfang og fordeling af nedbør. Udbygningen er igangsat med henblik på at øge kapaciteten og samtidig forbedre rensningen af en delstrøm på op til 200 l/sek. Den forbedrede rensning skal bl.a. muliggøre en tilbageførsel af det rensede vand til Mølleå-systemet. Efter udbygningen af renseanlægget reduceres spildevandets niveau af kvælstof, fosfor, organisk stof, bakterier og miljøfremmede stoffer. Med den nye rensning vil der kunne opnås en vandkvalitet, der forventes at gøre det muligt at lede vandet til Kalvemosen, og derigennem videre til Mølleåen. Dermed vil vandgennemstrømningen i Mølleå-systemet kunne forbedres. Vandkvaliteten i det vand der udledes fra Renseanlæg Lundtofte til Mølleå projektet skal opfylde følgende overordnede kravværdier: • • • • • •

Total fosfor maks. 0,04 mg P/l Total kvælstof ved temperatur > 10 ºC maks. 2,5 mg N/l Total kvælstof ved temperatur < 10 ºC maks. 6,0 mg N/l Ammonium ved temperatur > 10 ºC maks. 0,5 mg N/l Ammonium ved temperatur < 10 ºC maks. 2,5 mg N/l BOD maks. 3,5 mg/l

• Ilt (O2) 3-5 mg O2/l • pH maks. 8,0 • Temperatur maks. 20 0C Total kvælstof vil være fordelt på nedenstående fraktioner: • 2,5 mg/l total N (ved T ≥ 10 °C) forventes at være fordelt således o o o

1,0 - 1,5 mg/l organisk N (typisk værdi anslås til 1,5 mg/l) 0,0 - 0,5 mg/l NH4-N (typisk værdi anslås til 0,5 mg/l) 0,5 - 1,5 mg/l NO3-N (typisk værdi anslås til 0,5 mg/l)

• 6,0 mg/l total N (ved T < 10 °C) forventes at være fordelt således o o o

1,0 - 2,0 mg/l organisk N (typisk værdi anslås til 1,5 mg/l). 0,5 - 2,5 mg/l NH4-N (typisk værdi anslås til 1,0 mg/l). 1,0 - 5,0 mg/l NO3-N (typisk værdi anslås til 3,5 mg/l).

I alt er det beregnet, at overholdelse af vandområdernes målsætning og overholdelse af Natura2000 kræver at der max må udledes 5.340 kg N pr. år fra renseanlægget til Kalvemosen. Hvis disse udløbskoncentrationer ikke kan overholdes, vil udledningen blive omdirigeret til Øresund. Kvaliteten ved udløb vil blive fulgt med online-målere for total fosfor, NH4-N, NO3-N, temperatur, pH og ilt, og oppumpningen vil blive stoppet automatisk ved overskridelser af kvalitetskriterierne. I perioder om vinteren kan der være problemer med at overholde krav til kvælstoffjernelsen 2,5 mg/l total N. Såfremt det sker, vil oppumpningen reduceres til 25 l/s. Dette kan blive aktuelt i vinterperioden omkring december til marts. Årsvandmængden, der udledes til Mølleå-systemet fra Renseanlæg Lundtofte, er med ovenstående udledningsværdier fastsat til 4,2 mio. m3 i alt, hvor vinterperioden med en udledning på 25 l/s er sat til 90 dage. Herved vil 96 % af vandmængden blive udledt i ca. 270 dage. I nattetimerne vil der i ca. 4 timer pr. nat blive pumpet med en vandføring til Kalvemosen på ca. 50 l/s. For miljøfremmede stoffer vil der blive stillet krav om overholdelse af alle relevante miljøkvalitetskrav ved renseanlæggets udledning til Kalvemosen. Miljøfremmede stoffer er nærmere omtalt senere i redegørelsen. Det rensede vand vil overholde badevandskvalitetskrav, og der vil derfor ikke være en påvirkning af badevandskvaliteten i Furesø. Nærmeste badestrand er ved Frederiksdal, der ligger mere end 8 km fra udledningspunktet. Ved implementering af MBR-anlægget, kapacitetsforøgelse, supplerende rensning og omdirigering af en delstrøm af spildevandet fra Lundtofte til Mølleå-systemet har Renseanlæg Lundtofte overslagsmæssigt beregnet, at der vil ske en samlet reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor til Øresund med op til godt en tredjedel i forhold til den nuværende udledning.

4.2

Tracé for trykledning For at lede delstrømmen fra Renseanlæg Lundtofte og frem til Kalvemosen skal der anlægges en trykledning med en samlet længde på 3.932 m og med en diameter på 56 centimeter. Det er nødvendigt med en trykledning, idet vandet skal ledes mod tyngdekraften. Tracéet for trykledningen, der skal føre vandet fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen, fremgår af kortbilag nedenfor og af bilag 1 i A4-format. Ledningstracéet gennemgås i det følgende.

Trykledning starter ved pumpestationen, som anlægges på Renseanlæg Lundtofte i forbindelse med anlæggets udbygning, (st. 0). Fra Mølleåstien syd for Mølleåen vil trykledningen føres mod nord og krydse under Mølleåen. Dette skal udføres ved styret boring på en strækning af ca. 150 m, (st. 80230). Nord for Mølleåen føres ledningen ud i markareal. Herfra føres ledningstracéet mod vest og nordvest og etableres i markareal langs med eksisterende skovgrænse, (st. 230-740). Af nedenstående skitse fremgår tværsnit af den planlagte trykledning i muldareal:

Tværsnit af den planlagte trykledning i muldareal.

Når ledningen er ført nord om eksisterende regnvandsbassin, føres ledningstracéet mod vest igennem eksisterende skov til viaduktunderføring under Helsingørmotorvejen, (st. 740-850). Det vælges således at føre ledningstracéet igennem skoven på det sidste stykke i stedet for nord om skoven, idet skoven i dette område ikke udgøres af gamle træer, men er forholdsvis nyplantet og ikke vokset til endnu, og for samtidig at begrænse den samlede ledningslængde og antallet af bøjninger på trykledningen. Igennem viadukten er der i forvejen en eksisterende kloakledning i stor dimension. Ledningen er beliggende i den nordlige side af viadukten, som er ca. 3,5 m bred. Der skal etableres en trykledning igennem viadukten ved opgravning ved siden af eksisterende kloakledning, (st. 850-890). Vest for Helsingør-motorvejen etableres trykledningen i eksisterende stisystem mod vest hhv. nord langs eksisterende campingplads, (st. 890-1420). Fra campingpladsen etableres trykledning igennem skov langs med Ravnebakken primært ved siden af kørebanen, (st. 1420-1780). Uden for skoven i åbent terræn føres ledningstracéet ud i markareal parallelt med Ravnebakken, og der foretages krydsning med Nærumbanen ved styret underboring, (st. 1780-1890). Fra Ravnebakken føres ledningstracéet videre mod nord i Langebjerg, hvor ledningen så vidt muligt etableres ved siden af kørebanen i østlig side af vejen. Fra hvor Langebjerg drejer mod øst, fortsætter ledningstracéet i cykelsti mod nord hhv. nordvest, (st. 1890-2600). Krydsning af Skodsborgvej skal foregå ved styret underboring, (st. 2600-2650). Herfra fortsætter ledningstracéet mod nord i eksisterende stisystem igennem Søllerød Na-

turpark til Attemosevej, (st. 2650-3620). Videre herfra krydses vejen, og ledningstracéet fortsætter mod vest til Kalvemosen, (st. 3620-3932). Ledningstracéet fra krydsning af Helsingør-motorvejen til Kalvemosen følger Rudersdalruten, som er en rute, der strækker sig gennem hele Rudersdal med en maratondistance på 42,195 km til brug for alle. Tracéet for trykledningen er valgt som værende det foretrukne af følgende årsager: • Tracéet er valgt ud fra et hensyn til eksisterende ledninger og kabler, således at der er færrest mulige hensyn at tage. • Tracéet er beliggende i et område, som det er muligt at få adgang til enhver tid. • Der er så vidt muligt taget hensyn til de landskabelige forhold, således at behovet for fældning af træer o.l. begrænses mest muligt. • Trykledningen er så vidt muligt placeret uden for eksisterende kørebaneareal for at begrænse udgifter til asfaltretablering. Adgangsvejen Ravnebakken til campingpladsen vil på få delstrækninger blive delvist opgravet. Ved fotoregistrering af eksisterende kørebane kan det dog konstateres, at asfalten på delstrækninger er i dårlig fatning og således har behov for renovering. • Trykledningen følger et tracé, hvor gener fra Helsingør-motorvejen, Nærumbanen samt Nærum Station er begrænset mest muligt. • Trykledningstracéet syd for Skodsborgvej er valgt under hensyntagen til de fodgængere og cyklister, der benytter skoven, og det er således valgt at gå uden om de sti- og vejsystemer, der er mest trafikerede. 4.2.1

Pumpetyper Pumperne i pumpestationen, der skal pumpe vandet fra Renseanlæg Lundtofte via trykledningen til Kalvemosen, er valgt ud fra en række tekniske specifikationer. Til håndtering af den høje vandføring (200 l/s) planlægges der anvendt to ens pumper (type NZ3202.180 MT, hjul 330 mm), med en samlet ydelse på 200 l/s og en ydelse på 140 l/s i enkeltdrift. Den lave vandføring på 25 l/s i vinterhalvåret dækkes af én pumpe (type NZ3153.185), som har en ydelse på ca. 32 l/s (ved løft på 17 m). Ydelser i intervallet fra 32 l/s op til 140 l/s dækkes ved frekvensregulering af én pumpe (type NZ3202.280 MT). Intervallet fra 140 l/s til 200 l/s dækkes af 2 pumper (type NZ3202.280MT), hvoraf en er frekvensreguleret. Tekniske datablade for de planlagte pumper fremgår af bilag 2.

4.2.2

Udluftnings- og tømmebrønde Ledningstraceet for trykledningen indeholder 5 toppunkter samt 5 lavpunkter. Det er nødvendigt af tekniske årsager, at der installeres udluftningsventiler i alle toppunkter. Det transporterede vand er af meget god kvalitet og der forventes ikke, at der vil forekomme væsentlige aflejringer i trykledningen. Behovet for rensning af ledningen vurderes derfor at være lille.

Endvidere vurderes behovet, at være meget lille for tømning af ledningen i forbindelse med evt. vedligeholdelsesarbejder. Antallet af tømmebrønde vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med et eventuelt fremtidigt detailprojekt. 4.2.3

Udløb i Kalvemosen Der, hvor trykledningen ender i Kalvemosen, etableres et udløbsbygværk. Både placeringen og udformningen af bygværket er udført under hensyntagen til de eksisterende naturmæssige forhold i området, således at bygværket ikke skæmmer unødigt og ikke fremstår som et stort forstyrrende element i omgivelserne.

Området i Kalvemosen, hvor udløbsbygværket forventes etableret.

Af bilag 3 fremgår en håndskitse, der viser udformningen af udløbet. Udløbet fra trykledningen, er et rør med en diameter på 560 mm, som etableres i søbunden med 1 m’s jorddækning over. Mindre rør med forventet diameter på 250 mm føres op over søbunden og sikrer en større spredning. Rørene sikres mod opdrift og søbunden erosionsbeskyttes med et todelt stenlag af ral og håndsten. Det er muligt, der skal etableres en iltningstrappe i forbindelse med udløbet. 4.3

Vandløbsudvidelser/-restaurering Projektet indebærer, at kortere vandløbsstrækninger i den øvre del af Mølleåsystemet skal ændres/udvides. Vandløbene designes således, at deres afstrømningsevne imødekommer de fremtidige afstrømningsforhold, så der ikke sker oversvømmelser i oplandet, men dog samtidig således at vandløbene under små afstrømninger ikke tørrer helt ud med konsekvens for fauna og flora.

Vandløbet er designet på baggrund af gennemførte hydrauliske modelberegninger (MIKE11-beregninger). Her blev den dimensionsgivende oplandsafstrømning sat konservativt til en vandføring på 25 l/s i Kirkeskov Bæk. Dette er et realistisk bud på en høj oplandsafstrømning for ikke at risikere en underdimensionering af det nye vandløb og dermed mulige oversvømmelser på nærliggende arealer. Kortbilag nedenfor samt kort i bilag 1 viser de vandløbsstrækninger der planlægges udvidet i projektet. Udvidelse af vandløbet (Kirkeskov Bæk) mellem Kalvemosen og Søllerød Sø ved tilførsel af op til 200 l/s, foruden den nuværende afstrømning fra oplandet, indebærer en række forslag til udvidelser af vandløbsprofilet og ændringer af eksisterende anlæg i form af udskiftning af rørledninger, hvor vandløbet passerer under stier mm. samt udskiftning af ind- og udløbsbygværker i småsøerne undervejs på strækningen. Overordnet set udmønter restaureringen af vandløbet sig i et noget større vandløb og større rørledninger sammenlignet med de eksisterende forhold i dag. Vandløbet forlænges med ca. 10 m på engen neden for Indre Sø, hvor der etableres nyt slynget tracé, mens det bliver ca. 5 m kortere på engen lige opstrøms for Søllerød Sø, hvor de eksisterende slyngninger gøres mere moderate. Tiltagene er yderligere beskrevet i flere detaljer ved en gennemgang af delstrækninger i vandløbet nedenfor. For vandløbet og rørledningen (under ét kaldet Bækrenden) mellem Søllerød Sø og Vejlesø indebærer projektet en oprensning af den åbne strækning (150 m), en udskiftning af indløbsbygværket, hvor vandløbet går fra åbent til rørlagt, samt en udskiftning til større rør på de første ca. 150 m af Bækrendens rørlagte strækning. Rambøll har udført hydrauliske vurderinger for den rørlagte del af Bækrenden. Bækrendens kapacitet på denne strækning er vurderet og der er udført vurderinger af konsekvenser med hensyn til stuvning, som ekstra 200 l/s i Bækrenden, potentielt ville kunne medføre. Den hydrauliske vurdering er foretaget på baggrund af modelsimuleringer i programmet MOUSE. Resultatet af modelberegningerne viser, at ekstra 200 l/s fra Søllerød Sø, som tilløb til Bækrenden, ikke vil give stuvningsproblemer i den rørlagte del af Bækrenden. Det betyder, at den eksisterende rørlagte strækning vil kunne rumme projektets ekstra op til 200 l/s uden at det giver anledning til opstuvning bagud i systemet og/eller oversvømmelser. Rørstrækningens maksimale kapacitet under Holte midtpunkt fremgår af Rambølls baggrundsrapport, der kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i en 10 års-regn, hvor der er anvendt en samlet sikkerhedsfaktor på 1,43, som dækker over 30 % tillæg for forventede klimaændringer og 10 % for modelusikkerhed, datausikkerhed, osv. Gennemgang af vandløbenes enkelte delstrækninger Nedenfor beskrives forslaget til vandløbsudvidelser/-restaureringer for de enkelte delstrækninger. Der henvises til nedenstående kort, hvor de væsentligste foreslåede tiltag er angivet med stationering og det nye vandløbstracé er indtegnet. Kortet kan også ses i A4-format i bilag 1.

De foreslåede vandløbsudvidelser er oversigtligt fremstillet i en dimensionsliste og beskrevet detaljeret i baggrundsrapporten ”Rent vand i Mølleå-systemet - Projektforslag” fra 2009. Der er i forslag til restaurering af vandløbet taget udgangspunkt i de eksisterende naturgivne forhold og bindinger i området samt foretaget modelberegninger (MIKE11), der giver mulighed for at vurdere konsekvenserne ved udvidelsen af vandløbene. Afløb fra Kalvemosen/indløb til Kirkeskov Bæk, station -16 til 0 Under skovstien station -8 til 0 ved indløbet til Kirkeskov Bæk udskiftes den eksisterende rørledning med en Ø 800, som med god sikkerhed kan tage den forøgede vandmængde. Skovstien retableres og skråninger omkring rør sikres med singelssten. I Kalvemosen ca. 8 m inden rørindløbet til Kirkeskov Bæk (ca. station -16) etableres en tærskel/opstemning i form af et relativt højt og bredt profil med et efterfølgende stenstryg frem til rørindløbet. Dette for at sikre en relativ stabil vandstand i Kalvemosen året rundt, herunder i de perioder hvor tilbageførslen af vand fra Renseanlæg Lundtofte enten er reduceret eller helt stoppet og omdirigeret til Øresund. Åben vandløbsstrækning i skoven, station 0 til 104 Generelt er der ikke behov for udvidelse af vandløbsprofilet igennem skoven, idet vandløbet på denne strækning har tilstrækkelig kapacitet til at rumme den forøgede vandmængde.

Kirkeskov Bæk - Tværsnit st. 100 25,4 25,2 25 24,8 24,6 24,4 24,2 24 23,8 23,6 Fremtidig Nuværende

23,4 23,2 0

1

2

3

4

5

6

7

Nuværende og planlagt fremtidigt tværsnit ca. 75 m opstrøms Indre Sø.

Ny rørledning under krydsende skovstier, station 104 til 117 Der nedlægges et nyt rør med en større diameter under skovstierne, og de eksisterende rør optages. Skråninger omkring rør sikres med singelssten. Åben vandløbsstrækning på moseareal, station 117 til ca. 156 Det eksisterende profil oprenses, men har i øvrigt tilstrækkelige dimensioner til at kunne rumme den forøgede vandmængde foruden den eksisterende afstrømning fra oplandet. Indre Sø, station 156 til 315 Ingen aktiviteter nødvendige. Nyt afløb fra Indre Sø, station 315 til 332 Der planlægges etableret et nyt udløbsbygværk fra søen som en betonbrønd med en vandret rist foroven. Der oplægges singelsten omkring brønden, så den ikke skæmmer ved eventuelt lav søvandstand. Fra brønden etableres et rørafløb, som føres under grusvejen/skovstien til udløb på engen nedenfor. Underføringen skal ske med hensyntagen til den krydsende råvandsledning, der ligger i vejen. Nyt vandløbstracé på engen neden for Indre Sø, station 332 til 608 Det planlægges etableret et nyt vandløb på engen med et slynget forløb, som vil se mere naturligt ud og bidrage til at styrke områdets landskabelige og natur- og miljømæssige kvaliteter. Det eksisterende, snorlige vandløb igennem engen foreslås dermed nedlagt ved opfyldning. Det nye, slyngede tracé er indtegnet på skitseniveau på ovenstående kort. Tracéet er forlagt mod syd og er placeret, så det generelt ligger, hvor terrænet er lavest. Syd for det eksisterende vandløb er der færre rester af rødder mv. efter de træ-

er, der som er blevet ryddet på engen. Samtidig er beskygningen bedst i den sydlige del af engen, hvilket kan bidrage til at begrænse grødevæksten i vandløbet. Slyngningerne er lagt med hensyntagen til de lokale terrænforhold iht. opmålingen og sådan, at de generelt har en ”bølgelængde” på ca. 14 gange vandløbets ovenbredde, som vil blive ca. 3 m. I forbindelse med eventuel detailprojektering vil tracéet hen over engen kunne justeres på baggrund af de faktiske forhold og med hensyn til de ønsker, der måtte være. Anlægget i siderne vil være 1,5, men det planlægges at variere anlægget med stedvis større anlæg. Specielt i svingene i det nye tracé, hvor anlægget i svingenes inderside kan være 2-3, mens det laves stejlere i svingenes yderside. Herved vil vandløbets morfologi blive tilnærmet et naturligt, mæandrerende vandløb. Vandløbets bund vil gennemgående komme til at ligge 40-50 cm under terræn. Opgravet jord forventes at kunne udspredes i kanten af engen eller anvendes til opfyld af det eksisterende tracé. Vandløbets bundlinje er lagt med et lille fald indtil station 480. Herefter er faldet på de sidste ca. 100 m af engen ned til det tidligere renseanlægsareal ganske stort, svarende til den eksisterende terrænhældning. På denne strækning kan strømmen blive mere frisk, op til ca. 0,5 m/s, hvor den i resten af vandløbet ned til Søllerød Sø typisk vil ligge på omkring 0,2-0,3 m/s ved en vandføring på 225 l/s. Kirkeskov Bæk - Tværsnit st. 420 22,5

22,4

22,3

22,2

22,1

22 Fremtidig Nuværende 21,9 0

1

2

3

4

Nuværende og planlagt fremtidigt tværsnit ca. 110 m nedstrøms Indre Sø.

Etablering af spang, station 608 til 610 Ved overgangen til det tidligere renseanlægsareal etableres der et spang på omtrent samme sted, hvor der i dag findes en mindre røroverkørsel, sådan at de græssende kreaturer sikres fortsat passagemulighed over vandløbet. Den præcise placering af

spanget er ikke afgørende for projektet og kan ske efter nærmere anvisning forud for etablering. Profiludvidelse i eks. tracé på det tidligere renseanlægsareal, station 610 til 777 Vandløbstracéet i det relativt nyetablerede vandløb bevares og profilet udvides. Bunden vil hermed blive sænket fra 0 til maksimalt 20 cm på strækningen i forhold til den opmålte vandløbsbund. Sænkningen af bunden er begrænset i det område, hvor der på strækningen er registreret forurenet jord. De natursten, som findes i det eksisterende vandløbs sider, kan genplaceres i det nye vandløbsprofil med henblik på at fremme dannelsen af en slynget strømrende i bunden af profilet. Som for de øvrige åbne vandløbsstrækninger gives anlægget en variation med stedvis større anlæg, så vandløbet kan fremtræde naturligt og pænt. Opgravede jordmængder udspredes i kanten af området, såfremt det er muligt. Passage af skovsti og krydsende kloakledning, station 777 til 793 Vandløbet skal her som rørlagt føres under en krydsende kloakledning og en skovsti ligesom det gør i dag. Rør og brønde skal udskiftes til en større dimension. Skråninger omkring rørindløb og -udløb sikres med singelssten. Udvidelse af vandløb på eng oven for Søllerød Sø, delvis i eksisterende tracé, station 793 til 952 Der etableres et vandløb med større dimensioner end i dag på strækningen. Principielt bevares det eksisterende tracé, som forløber i en korridor imellem to kloakledninger, men de skarpeste sving rettes ud, sådan at vandløbets vandføringsevne sikres og slyngningernes ”bølgelængde” tilpasses den større vandløbsbredde. Bundkoten sænkes generelt ca. 20 cm i forhold til den eksisterende bund. Vanddybden i vandløbet vil blive ca. 50 cm og vandspejlsbredden godt 2,5 m ved en vandføring på 225 l/s. Vandspejlet vil stå ca. 40 cm under terræn. Anlægget gives en variation, så det ikke fremstår kanalagtigt, med den stejleste hældning i svingenes ydersider og med fladere anlæg i indersiden af svingene. Om nødvendigt må der ryddes et par af de træer, der står i nærheden af det eksisterende vandløb. Opgravet jord udspredes om muligt langs engens ydre grænser nord for vandløbet.

Kirkeskov Bæk - Tværsnit st. 985 23,5

23

22,5

22

21,5

21 Fremtidig Nuværende 20,5 0

1

2

3

4

5

6

Nuværende og planlagt fremtidigt tværsnit opstrøms ca. 70 m opstrøms Søllerød Sø.

Ny rørledning under Søbakkevej, station 953 til 980 Den eksisterende ledning under Søbakkevej opgraves, og der nedlægges en ny og større rørledning, der kan rumme de ekstra op til 200 l/s. Der må formentlig ske fældning af et større træ, der tilsyneladende står oven over røret tæt ved rørindløbet station 953, og samtidig findes der i Søbakkevej en del krydsende ledninger, som skal passeres (el, vand, telefon, kloak og gas). Det vil i forbindelse med en detailprojektering og ved kontakt til de respektive ledningsejere blive afklaret, hvilken anlægsløsning for etablering af det nye rør under Søbakkevej, der vil være mest hensigtsmæssig. Samtidig skal det sikres, at eventuelle gener for de nærliggende private ejendomme syd for vandløbet begrænses. Vejen m.m. retableres, og skråninger ved rørindløb og -udløb sikres med sten. Udvidelse af eksisterende vandløb, station 980 til 1022 På strækningen udvides vandløbsprofilet, idet bredden generelt etableres ved gravning i vandløbets højre side, bortset fra i svinget ca. station 990 til 995, hvor en gasledning ligger tæt på vandløbets højre side. Bunden sænkes ca. 20 cm i forhold til det eksisterende vandløb i den opstrøms beliggende ende af strækningen. I den nedstrøms ende sænkes bunden kun ubetydeligt i forhold til den nuværende vandløbsbund. Forud for gravearbejdet undersøges det, om den registrerede forurening fra et tidligere mejeri også omfatter vandløbets bund og brinker, og om de afgravede jordmængder i givet fald skal bortkøres, eller om de kan udspredes i nærheden. Dette gælder også for den sidste åbne strækning inden Søllerød Sø, station 1029 til 1054.

Udskiftning til større rør under sti/grusvej, station 1022 til 1029 Den eksisterende rørledning under stien udskiftes med en ny og større ledning, idet en krydsende gas- og elledning iagttages. Skråninger ved rørets ind- og udløb sikres med sten. Udvidelse af eksisterende vandløb, station 1029 til 1054 (indløb i Søllerød Sø) Det eksisterende vandløbsprofil udvides. Afgravede jordmængder udspredes så vidt muligt i vandløbets nærhed, medmindre den registrerede forurening på arealet nedstrøms for Søbakkevej betyder, at jorden må bortkøres. Bækrenden (udløb fra Søllerød Sø, station 0 til 150) For den åbne del af Bækrenden er det vurderet, at bundbredden i vandløbet på omkring ca. 2 m godt kan rumme den ekstra vandmængde, når blot der foretages en fornøden oprensning af vandløbsstrækningen. Den praktiske udførsel af oprensningen er beskrevet i baggrundsrapporten ”Projektforslag - Rent vand i Mølleå-systemet” fra 2009. Længdeprofiler af Kirkeskov Bæk Nedenfor vises eksempler på horisontale snit i det nuværende vandløb samt i det fremtidig planlagte vandløb. Vandspejl Venstre kant Højre kant

Længdeprofil i Kirkeskov Bæk på strækningen mellem Indre Sø og Søllerød Sø ved 25 l/s, udtræk fra MIKE-model, (Grontmij, 2009).

Figuren herover repræsenterer en situation tæt på i dag i Kirkeskov Bæk med en afstrømning fra oplandet på 25 l/s på strækningen (5,7 l/s fra Kalvemosen). Figuren viser vandspejlsniveauet. Det ses f.eks. ved stationering 225 m lave brinkkanter, der er årsag til oversvømmelser. De nuværende rørføringer omkring st. 450 m og 690 m ses at være en barriere for vandføringen.

Vandspejl Venstre kant Højre kant

Længdeprofil i Kirkeskov Bæk på strækningen opstrøms Indre Sø ved en vandføring på 225 l/s, udtræk fra MIKE-model, (Grontmij, 2009).

Figuren ovenfor illustrerer en fremtidig situation med projektet i Kirkeskov Bæk på strækningen fra Kalvemosen til Indre Sø. Vandspejl Venstre kant Højre kant

Længdeprofil i Kirkeskov Bæk på strækningen Indre Sø til Søllerød Sø ved en vandføring på 225 l/s, udtræk fra MIKE-model, (Grontmij, 2009).

Figuren her viser også en fremtidig situation med projektet i Kirkeskov Bæk, men her på strækningen fra Indre Sø til Søllerød Sø. Ved stationering ca. 620 m er vist en rørføring, hvorfor det ikke er terræn, men top af rør der ses som øverste linie. Bunden af vandløbet er tilsvarende sænket her. 4.4

Sørestaurering Dette afsnit baserer sig på bl.a. følgende rapporter:

• Erfaringer med aluminiumsbehandling af danske søer, udarbejdet af Syddansk Universitet for Naturstyrelsen, maj 2011, • Undersøgelser af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejlesø, udarbejdet af Syddansk Universitet v. Henning S. Jensen, april 2009, • Projektforslag for ”Rent vand i Mølleå-systemet”, udarbejdet af Grontmij | Carl Bro, 2009. Det har fra starten været en klar forudsætning i projektet ”Rent vand i Mølleåsystemet”, at tilstanden i Furesøen ikke må forringes som følge af transport af næringsstoffer fra det tilførte vand fra Renseanlæg Lundtofte eller fra Søllerød Sø og Vejlesø. For at afværge dette er det planlagt, at der forud for udledningen skal gennemføres restaureringstiltag i Søllerød Sø og Vejlesø. Både Søllerød Sø og Vejlesø vil afgive fosfor fra deres bundsedimenter i mange år, hvis den pulje af mobilt fosfor, der ligger i søbunden i dag, får lov at ligge uændret. Det vil måske tage op til 20-30 år før puljerne er udtømte, selv med en øget vandgennemstrømning. Med den lange opholdstid for vandet der er i søerne (5 hhv. 2 år) er der ikke udsigt til, at vandkvaliteten vil forbedres i fremtiden selv med yderligere nedsættelse af den mængde fosfor der tilledes fra oplandet, f.eks. fra regnbetingede overløb fra kloaksystemet. Opfyldelse af vandplanens mål for vandkvaliteten i både Søllerød Sø og Vejlesø kan formodentligt kun nås enten ved at fjerne det fosfor-rige sediment eller ved at immobilisere fosforen med aluminium eller en kombination heraf. Hvis der etableres gennemstrømning af søerne, som foreslået i ”Rent vand i Mølleåsystemet” er det, af hensyn til Furesøen nedstrøms, helt nødvendigt at gribe ind mod den interne fosfor-frigivelse fra de to søer for at beskytte Furesøen. Den nuværende fosfor-transport fra Vejlesø til Furesø er estimeret til omtrent 140 kg pr. år. Endvidere er der foretaget estimater for den potentielle frigivelse af fosfor fra Søllerød Sø og Vejlesø, hvis gennemstrømningen øges. Estimaterne for frigivelsen af fosfor er beregnet til hhv. 216 kg/år for Søllerød Sø og 330 kg/år for Vejlesø. Sammenlagt frigives altså omtrent 547 kg fosfor/år, som kan udvaskes til Furesø, hvis vandgennemstrømningen øges. Med den nuværende vandgennemstrømning tilbageholdes ca. 447 kg ved sedimentation i søerne. Udtømningen af den mobile P-pulje, som forholdene er i dag, antages, at ville vare 50-100 år uden projektets forøgede vandmængde. Frigivelsesraten vil aftage eksponentielt. Aluminiumsbehandling Ved fældning af fosfor med aluminium bindes fosfor i søbunden ad kemisk vej. Metoden er velkendt og anvendt i blandt andet USA og Sverige, men er også tidligere anvendt herhjemme i Sønderby Sø i Assens Kommune, Kollelev Mose i LyngbyTaarbæk Kommune, Frederiksborg Slotssø i Hillerød Kommune og senest i Vedsted Sø i Sønderjylland. Rent praktisk blandes aluminiumklorid i søvandet under kraftig omrøring. Aluminium fælder herefter ud som nogle iltede aluminiumsforbindelser, der danner »flokke« af hvide fnug, der binder fosfor til sig. Når disse flokke synker ned til søbunden, fjerner de partikler og opløst fosfor fra vandet og vokser derved i størrelse og vægt. Efter få dage er flokkene blandet op i den øverste del af sedimentet, hvor de binder fosfor og

stopper den fosforfrigivelse, der ellers kan være et problem i de varme sommermåneder med lave iltkoncentrationer i bundvandet. Metoden giver et markant fald i fosforkoncentrationen i søen efter dosering. Efter nogle år kan fosforkoncentrationen stige noget, hvis der enten er nye tilførsler, eller der stadig findes mobilt fosfor i sedimentet. Søens tilstand vil dog generelt blive forbedret efter fosforfældning. Både jernbundet og aluminiumsbundet fosfor findes naturligt i søsedimenter i forvejen. Aluminium i opløst form (ionformen Al 3+) er giftigt for mange fisk og andre dyr i søer og vandløb. Fældning af fosfor med aluminium har derfor visse begrænsninger. Aluminium har lav opløselighed fra det neutrale pH-område og ned til pH 6, hvor opløseligheden er lavest. Falder pH til under 6, stiger opløseligheden hurtigt, mens den ved pH over 8 stiger gradvist. Omkring pH 9-10 bliver opløseligheden igen problematisk. Det væsentligste tiltag for at imødegå aluminiummets toksiske effekter vil derfor være at holde pH omkring neutralpunktet, hvor stødpudekapaciteten er størst og opløseligheden af aluminium lavest. Dette kan sikres ved at anvende et surt fældningsmiddel i mængder, der forbruger væsentligt under halvdelen af alkaliniteten. I forbindelse med tilsætningen vil der ske et fald i søens alkalinitet og pH. Hvor store disse fald vil blive, kan beregnes, når den nødvendige mængde fældningsmiddel er beregnet på grundlag af den mobile fosforpulje. Det er muligt, at tilsætte aluminium alene til hypolimnion (den dybe del) i en lagdelt sø. Det betyder, at aluminium kan udbringes i hele sommerhalvåret uafhængigt af pH i overfladevandet. Aluminiums-flokken vil primært sedimentere på dybder under springlaget og som regel behøver man ikke at behandle sediment på lavere vanddybde end 2 m, idet der normalt ikke akkumuleres mobilt fosfor på lavt vand i dybe eller moderat dybe søer. Der vil altså være risiko for at aluminium forekommer på giftig form, hvor vandets hårdhed er lav (alkalinitet) målt i meqv-1 og ved høj pH. Aluminium kan tilsættes sammen med en buffer, der holder pH omkring 7. Der har tidligere været anvendt en blanding af sur aluminiumklorid og basisk natriumaluminat (buffer) til at styre pH. Denne blanding har dog ikke været effektiv nok, og det vurderes derfor bedre at anvende brændt kalk til styring af pH ved aluminiumsbehandling i dag. Det er endvidere kun søer med hårdhed større end 1 meqv -1 at aluminium bør anvendes i. Koncentrationen af opløst aluminium, også i højalkalint vand og ved normal eller høj pH, bør ikke overstige 100 μg L-1 på grund af mulige effekter på biologiske organismer. Af sikkerhedshensyn bør pH 8,5 være den højest acceptable værdi i det søvand, som kommer i kontakt med aluminium-behandlet sediment. Anbefalingen om, at man skal undgå at behandle søer, hvor resuspension kan forekomme samtidig med pHværdier over 8,5 i søvandet, er derfor primært begrundet i forsigtighed mht. toksiciteten af den dannede aluminat og sekundært i at virkningen af aluminiums-tilsætningen forsvinder, hvis aluminiums-bundet P genopløses om sommeren. Naturstyrelsen har som udgangspunkt, at tilsætningen af aluminium ikke må give anledning til øget forurening af vandmiljøet. Det skal dokumenteres, at den beregnede forøgelse af indholdet af metaller i sedimentets øverste lag er acceptabel i forhold til kendte værdier for de to søer.

Endvidere skal det sandsynliggøres, at miljøkvalitetskrav, vandkvalitetskriterier og korttidskvalitetskriterier fastsat for vandmiljøet kan forventes opfyldt, jf. bekendtgørelsen nr. 1022 af 25/08/2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, alternativt, at økotoksikologiske data skal sandsynliggøre, at der ikke forventes uacceptable effekter af tilsætningen. Med den rette dosering vurderes det, at metoden vil reducere den interne belastning fra søsedimentet til et så lavt niveau, at den interne belastning i fremtiden ikke vil forhindre søerne i at opnå god økologisk tilstand. Dosering af aluminium i Søllerød Sø og Vejlesø Den potentielt mobile fosfor-pulje, som er den pulje der ønskes immobiliseret, er i Søllerød Sø opgjort til 6,10 tons (0-20 cm dybde) og 9,73 tons (0-40 cm). Gennemsnit 7,9 tons. I Vejlesø er puljen mellem 8,2 tons (0-20 cm) og 13,9 tons (0-40 cm). Gennemsnit 11,1 tons. Tallene er indført i oversigtstabellen længere nede. Der er udført en beregning af den mængde aluminium, som er nødvendig for at immobilisere P-puljen i hver af søsedimenterne. Der er her regnet med en 10:1 bindingsratio mellem Al-hydroxider og fosfat og derefter er den eksisterende bindingskapacitet på jern og aluminium modregnet. Ratioen 10:1 synes, at være den bedst opnåelige ved aluminiumbehandling pga. aluminiumflokkens ældning, (Vicente et al. 2008). Beregningerne viser, at der skal bruges 53-84 tons ren aluminium i Søllerød Sø og 72-121 tons i Vejlesø (se oversigtstabel). Intervallet relaterer sig til de opgjorte puljer af fosfor i sedimentet, henholdsvis 0-20 cm og 20-40 cm. Til sammenligning kan nævnes, at der blev brugt 24 tons ren aluminium i den 4 gange større Nordborg Sø. Selv hvis der vælges et aluminiumsprodukt, som minimerer alkalinitetsforbruget (f.eks. Pax XL60) kan de beregnede nødvendige mængder, jf. ovenfor, ikke udbringes ad én gang alene pga. alkalinitetsforbruget. Søvandets alkalinitet er målt til 2,0 mM i Søllerød Sø og 2,8 mM i Vejlesø. Det betyder, at aluminium må udbringes ad flere gange, hvor der tillades fuldstændig udskiftning af vandet i søen mellem hver gang eller, alternativt, at der foretages en bufret aluminium dosering, hvor der samtidig tilsættes brændt kalk, som det blev udført i Vedsted Sø i efteråret 2009. Imidlertid betyder den forventede langsomme mobilisering af fosfor fra sedimentet også at aluminiumbehandlingen skal foretages ad flere gange og gerne med års mellemrum, således at hele doseringen strækkes over f.eks. 12 år. Dette vil også give en langt bedre binding af fosfor på aluminium end ved en engangsdosering. Tidligere restaureringsprojekter har ved beregning af totalmængden af aluminium, der skal tilsættes, taget udgangspunkt i puljen af mobilt fosfor i de øverste 10 cm af sedimentet. Men i Søllerød Sø og Vejlesø er der meget store puljer også længere nede i sedimentet. Derfor tages der i nærværende udgangspunkt i puljerne helt ned til 30 cm skal immobiliseres. Med baggrund i ovenstående er det vurderet, at behandling med aluminium i de to søer udføres over fire gange og med ca. to til tre års mellemrum. Der doseres således med ¼ ad gangen af den beregnede nødvendige totalmængde den første gang aluminium udbringes. De følgende tre gange undersøges fosforniveauet i søerne inden aluminiumsmængden beregnes.

Potentielt mobilt P (tons) Ren aluminium (ratio 10 Al:1 P) Ren aluminium - Første gangs dosering (tons) Antal lastbiler v. første udbringning (Pax XL 60)

Søllerød Sø 7,9 ton 53-84 ton 20 7

Vejlesø 11,1 ton 72-121 ton 30 11

Det er muligt årlige doseringer af mindre mængder er mere hensigtsmæssig, så det ikke bliver nødvendigt med buffer. Dette afklares i en eventuel fremtidig detailprojekteringsfase for projektet og i samarbejde med Naturstyrelsen, der er myndighed på aluminiumstilladelsen. Først 3 måneder efter udbringelsen forventes aluminiumflokken krystalliseret så meget, at den ikke resuspenderes lettere end det eksisterende overfladesediment. Tilførslen af 200 l/s vand fra Renseanlæg Lundtofte må således ikke igangsættes før 3 måneder efter den første aluminiumsdosering. Lidt vand vurderes der dog godt at kunne løbe uden at give anledning til resuspension af aluminiumflokken af hensyn til f.eks. det nyetablerede vandløb, men vandstrømmen skal reduceres kraftigt fra de 200 l/s. Helt nye undersøgelser fra Syddansk Universitet peger dog i retning af, at der ikke er så stor forskel på opløseligheden ved forskellig alder, som hidtil antaget. Udover udvaskning af aluminiumflokken i de første 3 måneder kan aluminium tabes fra sedimentet ved omdannelse fra udfældet Al(OH)3 til opløst Al(OH)4+ (aluminat) pga. forhøjet pH i søvandet. Dette vil begynde at ske ved pH-værdier over 8. Det vides ikke, hvor robust en ældet aluminiumflok er i forhold til en nyudfældet, hvilket betyder, at der måske kræves højere pH-værdier før opløsning begynder, når flokken er over 3 mdr. gammel. Yderligere er pH i sedimentet generelt lavt i forhold til pH i søvandet og specielt i den lagdelte Søllerød Sø vurderes risikoen for høj pH i bundvandet at være begrænset. I Vejlesø er vindinduceret resuspension mere sandsynlig pga. den mindre dybde og springlaget er ikke så stabilt i søen som i Søllerød Sø. Risikoen for mobilisering af udfældet aluminium og den aluminium-bundne fosfor er derfor større ved høj pH i søvandet om sommeren i Vejlesø. Det indebærer, at aluminium skal tilføres i efteråret/vinterhalvåret til søen, hvor pH er lav og udenfor det kritiske niveau. I beregninger af potentielle effekter i Furesø indgår, at 10 % af fosforpuljen vil kunne transporteres videre til Furesø på trods af forventning om nær ved 100 % tilbageholdelse ved aluminiumsbehandling. Den største risiko for ineffektiv aluminiumbehandling er på station 1 og 2 i Vejlesø ved indløbet til søen. Praktisk udførelse Der anvendes et surt aluminiums-produkt som polyaluminiumklorid eller alum (alumniumsulfat). Behandlingen i søen foregår ved at fældningskemikaliet udspredes fra en båd direkte i søen. Efter udspredning flokkulerer fældningsproduktet og synker derefter gennem vandmassen, hvorved fosfor fjernes ved adsorption. Efter sedimentation har fældningsmidlet en stabiliserende virkning på sedimentet. Denne virkning er aktiv gennem en årrække. Behandlingen skal omfatte det åbne søareal, bortset fra bredzonen. Fældningsmiddel leveres til en opbevaringstank placeret ved søbredden og pumpes herfra i flydeslange til motorbåd med påmonteret spredeaggregat.

Der udbringes så meget af det sure aluminiumsprodukt, at pH i søvandet falder til under 7,5 og helst til mellem 6,5 og 7 i forbindelse med udbringningen. Dette sikrer en lav restkoncentration af opløst aluminium. Den beregnede dosering (mg Al L-1 søvand), når hele søens volumen medregnes, skal derfor testes i laboratorieforsøg forud for udbringning. pH i søvandet skal endvidere måles kontinuerligt i udbringningsperioden. Udbringningen standses, hvis søvandets pH falder til under 6,5. Udbringningen skal foregå i perioden september til december, så der ikke i de efterfølgende måneder er risiko for høj pH i søvandet. Udbringningen skal helst foregå i roligt vejr. Fisk skal have mulighed for at flygte fra aluminiums-flokken i forbindelse med udbringning, man skal derfor ikke dække hele søen på samme dag, men fordele udbringningen over to eller flere dage. Jævn fordeling af fældningsmidlet sikres ved at sejle i linier efter mærker eller GPS. Der doseres i to omgange med krydsende sejllinjer. Placering af arbejdsplads for fældnings-operationen skal ligge bekvemt - både med hensyn til sejladsafstande og tilkørselsforhold. Der er ikke taget endelig stilling til placering af arbejdsplads ved de to søer. Dette gøres i forbindelse med detailprojekteringen og efter dialog med Rudersdal Kommune om myndighedstilladelser. Forholdene omkring de to søer og mulighederne for placering af arbejdspladser er kort gennemgået nedenfor. Omkring Vejlesø er størstedelen af søbredden beliggende i private haver. Det er derfor sandsynligvis kun muligt at placere den midlertidige arbejdsplads ved en af de to bådebroer i enderne af søen, hvilket ikke er optimalt i forhold til håndtering af flydeslange. En placering ud for Holte Station vil være bedre i forhold til håndtering af flydeslange, men der er relativt lidt plads her og der er behov for færdsel på stien langs søen. Omkring Søllerød Sø er store dele af søbredden også beliggende i private haver, men i det sydøstlige hjørne ligger et område, kaldet Præsteskov, der henligger som åben skov (fredskov). En placering af midlertidig arbejdsplads i den vestlige ende af dette areal vil være god i forhold til håndtering af flydeslange. For at give en jævn fordeling af fældningsmidlet og minimere forsuringseffekten deles udspredningen op i to sejladser med sejllinjerne lagt over kryds. Doseringen justeres ud fra en prøvesejlads, hvor den operationelle sejlhastighed bedømmes, og pumpehastigheden indstilles efter denne. Selve udspredningen af aluminium vil tage ca. 2-3 dage i hver sø. Af hensyn til en fornuftig afvikling af det samlede arbejde vil der være behov for en midlertidig arbejdsplads i op til en uge. Antallet af lastbiler der skal transportere aluminium til de midlertidige arbejdspladser er estimeret og antallet fremgår af oversigtstabellen ovenfor. Antallet vurderes ikke at udgøre et problem så længe transporten af lastbiler planlægges og koordineres indbyrdes. 4.5

Ressourceforbrug og affald mv. Projektet omfatter en række anlægsaktiviteter, som vil kræve forbrug af ressourcer og genere affald og jord m.v. Disse anlægsaktiviteter består primært af:

• • • •

Etablering af trykledning i tracé fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen. Restaurering af vandløb, Kirkeskov Bæk, mellem Kalvemosen og Søllerød Sø. Restaurering af dele af vandløb, Bækrenden, mellem Søllerød Sø og Vejlesø. Restaurering af Søllerød Sø og Vejlesø ved tilsætning af aluminium.

For anlægsfasen er der givet et overslag over forbrug af ressourcer og generering af affald mv., herunder jordbalancer, sand og for muld og råjord samt mængder for grusmængder, samt beton, PE-rør og ren aluminiumssalt, pH buffer mm. Overslagene er givet på baggrund af projektforslaget. Trykledning Etableringen af trykledningen med tilhørende udluftnings- og rensebrønde samt pumpestation m.m. vil generere et jordoverskud som skal håndteres og bortskaffes, samt et ressourceforbrug til materialer og råstoffer herunder sand m.m. Vandløb Udvidelse af vandløbsprofilet og udskiftning til større rør på udvalgte strækninger i Kildeskov Bæk og Bækrenden vil generere opgravet jord og sediment, som skal håndteres og bortskaffes samt et ressourceforbrug til materialer og råstoffer herunder sand m.m. Sørestaurering Søllerød Sø og Vejlesø har begge en målsætning om god økologisk tilstand, som ikke forventes opfyldt i 2015 med mindre der foretages en indsats over for søernes interne belastning. Dette kan gøres ved at restaurere søerne som beskrevet i projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet.”. Det indebærer tilsætning af aluminium med henblik på at binde fosfor i søbunden ad kemisk vej og dermed forbedre vandkvaliteten i søen. Det forventede forbrug af ressourcer og råstoffer fremgår af nedenstående tabel. Kilde

Type ressource

Mængde

Trykledning

PE-ledning 3.932 m Sandfyld, trykledning 4.000 m3 Stabilgrus, vej og cykelsti 350 m3 Søllerød Sø Ren aluminium (dosering 1) 20 ton Ren aluminium (dosering 2, 3, 4) 60 ton Vejlesø Ren aluminium (dosering 1) 30 ton Ren aluminium (dosering 2, 3, 4) 90 ton Bækrenden PE-ledning 180 m Overslag over det forventede forbrug af væsentlige ressourcer.

Ud over de nævnte typer af ressourcer, er der ressourceforbrug til diverse brønde og tilslutninger samt et bygværk af beton m.m. Samlet set vurderes det forventede ressourceforbrug at være uden betydende miljømæssige konsekvenser, ligesom forbruget af ressourcer er af en sådan størrelsesorden, at det ikke vil medføre forsyningsproblemer i forbindelse med anlægsarbejderne.

De væsentlige mængder af affald og jord fremgår af nedenstående tabel. Kilde Trykledning

Type affald og jord

Råjord til bortskaffelse Råjord til genindbygning i ledningstracé Asfalt Kirkeskov Bæk Opgravning jord/sediment til bortskaffelse (delvist forurenet) Opgravning jord/sediment til udspredning Bækrenden Opgravning/oprensning jord/sediment (delvist forurenet) Råjord til bortskaffelse ny ledning (delvist forurenet) PE-ledning (eksisterende) Overslag over væsentlige affalds- og jordmængder.

Mængde 5.000 m3 8.100 m3 550 ton 300 m3 700 m3 150 m3 350 m3 180 m

Ud over de nævnte typer af affald, er der affaldsmængder bestående af diverse betonrester, trådhegn, beplantning m.m. Al affald fra anlægsarbejderne skal kildesorteres, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med de kommunale retningslinjer. Alt affald, der kan genanvendes, vil blive bortskaffet til godkendte modtageanlæg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald vil blive bortskaffet til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, bortskaffes til deponi eller specialbehandling. Overholdes gældende regler for affaldshåndtering, herunder anmeldelse af affald og de kommunale affaldsregulativer, vurderes det, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affaldet i projektet.

5

PLANFORHOLD I PROJEKTOMRÅDET I dette afsnit er der gjort rede for de planforhold, der kan blive berørt af det planlagte projekt ”Rent vand i Mølleå-systemet”. Det bygger på informationer indhentet fra kommunernes hjemmesider, kommuneplaner, Fingerplan 2007, Vand- og Naturplaner samt Miljøportalen. Staten udstikker rammerne for den kommunale planlægning i den helt overordnede landsplanlægning. Det er kommunernes opgave at oversætte de overordnede retningslinier og visioner til faktisk at indgå i fysisk planlægning i regi af kommuneplanlægningen. Kommuneplanlægningen beskriver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og fastlægger desuden rammerne for lokalplanlægningen. Lokalplanlægningen giver detaljerede retningslinier for, til hvad og hvordan det enkelte område kan anvendes og bebygges. Der kan udarbejdes ny lokalplan, hvis planlagte ændringer i et områdes anvendelse ligger ud over de eksisterende lokalplaners rammer. Vand- og Naturplanerne sætter rammerne for planer, der berører vand og natur.

5.1

Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 er et gældende landsplansdirektiv for hovedstadsområdets planlægning, og udgør et overordnet grundlag for kommunernes planlægning. Kommuneplaner og lokalplaner for hovedstadsområdets kommuner skal således bygge på principperne i Fingerplan 2007. Fingerplanen omhandler byudvikling, byomdannelse, regionale friluftsområder mv. hvor byudvikling skal ske i det indre hovedstadsområde (”håndfladen”) og i byfingrene. Mellem fingrene findes de grønne kiler til regionalt friluftsliv. Fingerplanen omhandler også koordinering af trafikal infrastruktur og byudvikling. Både Rudersdal og Lyngby Taarbæk Kommuner er hovedstadskommuner, og projektområdet for ”Rent vand i Mølleå-systemet” ligger delvist inden for en af fingerplanens byfingre. Projektet er i overensstemmelse med retningslinierne i Fingerplan 2007, hvor kvaliteterne i landskaberne skal understøttes og udvikles på tværs af kommunerne. Den offentlige tilgængelighed for storbyens befolkning skal herunder sikres.

5.2

Regionplan 2005 Rammer for planlægning indenfor overfladevand og grundvand der tidligere var en del af regionplanerne er nu optaget i Vandplanerne. For projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” betyder det, at projektets aktiviteter skal kunne gennemføres uden at hindre opfyldelse af målsætningerne for projektets vandområder, og aktiviteter i projektet må ikke være til hinder for sikring af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget for det to Natura2000-områder, projektet har berøring med.

5.3

Statens vand- og naturplaner Vandplaner Projektområdet for ”Rent vand i Mølleå-systemet” hører under vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund. Vandplanen fastsætter miljømål for den tilstand som vandområderne skal opfylde i 2015. I vandplanerne vurderes også i hvilket omfang disse mål forventes opfyldt. Vandplanen forudsætter at projektet gennemføres, når vandområdernes fremtidige tilstand estimeres. Målsætningerne for de enkelte vandområder, der indgår i Mølleå-projektet, er nærmere beskrevet i afsnit 7.2. Naturplaner For de danske Natura 2000-områder er der udarbejdet en Natura 2000-plan for hvert område. Naturplanerne indeholder et langsigtet mål for Natura 2000-områderne og et indsatsprogram for perioden 2010-2015. I en naturplan beskrives Natura 2000området og de påvirkninger, der truer områdets tilstand på længere sigt. Indsatsprogrammet beskriver de virkemidler som kommuner, offentlige lodsejere og statslige myndigheder kan anvende for at vende negativ udvikling eller fortsætte positiv udvikling i natura 2000-områdernes tilstand. Inden for projektområdet ”Rent vand i Mølleå-systemet” er der to relevante naturplaner, som tilsammen dækker de tre habitatområder og det ene fuglebeskyttelsesområde i Mølleåens opland. • Natura 2000-plan 2009-2015. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov • Natura 2000-plan 2009-2015. Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave. Disse to Natura 2000-planer har indarbejdet projekt ”Rent vand i Mølleå-systemet” i afsnit om igangværende pleje og genopretning.

5.4

Kommuneplaner Nærværende VVM-redegørelse udmøntes i udarbejdelse af et kommuneplantillæg for hhv. Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommune. I det følgende beskrives projektet i relation til retningslinjer i de involverede kommuners kommuneplaner. Lyngby Taarbæks Kommuneplan 2009 Af Lyngby Taarbæks Kommuneplan fremgår, at bortledning af spildevand og regnvand skal ske uden gener for kommunens borgere på en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde. Endvidere skal udløb til recipienter indrettes, så vandmiljøet påvirkes mindst muligt. Lyngby-Taarbæk Kommune afventer vand- og naturplaner fra Miljøministeriet med henblik på yderligere tiltag. Under øvrig planlægning for vand fremgår det af kommuneplanen, at kommunalbestyrelsen ønsker, der foretages forbedringer for natur, miljø og friluftslivet i Mølleåsøerne og Mølleåen, blandt andet ved hjælp af sørestaurering og reduktion af spildevandsudledningerne fra overløbsbygværkerne. Kommunen har forud for kommuneplanen i 2007 udarbejdet en ”fokusstrategi for landskabet”, hvor det anføres at Kommunalbestyrelsen støtter projekt ”Rent vand i

Mølleåen”. Lyngby-Taarbæk Kommune støtter op om projektet med henblik på udbygning og drift af Renseanlæg Lundtofte, herunder drift af vandtransportledning, og diverse pleje og naturgenopretningstiltag. Rudersdal Kommuneplan 2009 Rudersdal Kommuneplan angiver, at regionplanlægningens bestemmelser og recipientmålsætninger overholdes, og at fornyelse af retningslinierne afventer endelig vedtagelse af vandplanen. Kommuneplanens overordnede princip for blå og grøn struktur (hhv. vådområder og grønne områder) er, at styrke og bevare de overordnede landskabstræk og landskabelige sammenhænge. Kommunen vil arbejde for at naturværdierne skal benyttes og beskyttes. Rudersdal Kommune har tværkommunalt samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune omkring Mølleådalen, og dette er i forhold til projektet relevant, hvor der skal indgås aftaler om vandløb. 5.5

Lokalplaner I dette afsnit beskrives eksisterende og gældende lokalplaner og evt. restriktioner/hensyn der skal tages i forhold til lokalplanernes formål for den del af projektområdet, hvor projekter planlægger, der skal gennemføres anlægsaktiviteter, dvs. i området langs Mølleåen fra Renseanlæg Lundtofte til Ørholm samt i området hvor trykledningen forventes at forløbe fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen. Desuden beskrives lokalplaner omkring Vejlesø. Af nedenstående kort fremgår gældende lokalplaner i området. I bilag 1 er samme kort vist i A4-format.

Området omfattes af fire ældre byplanvedtægter og seksten lokalplaner. Byplanvedtægter har samme retsvirkning som lokalplaner, de er blot af ældre dato. Yderligere information om lokalplanernes emne og formål fremgår af tabellen herunder. Tre af disse lokalplaner omfatter Renseanlæg Lundtofte og de udbygninger der har været planlagt gennem årene her, hvoraf den seneste omhandler etablering af det membrananlæg, der er en forudsætning for udledningen af vand fra renseanlægget til Mølleå-systemet. De øvrige lokalplaner har boligformål og erhvervsformål, hvor erhverv hovedsageligt omfatter kontor og lettere industri. Byplanvedtægterne fastsætter arealanvendelse til hhv. boliger, erhverv og offentlige anlæg. Byplanvedtægt 32 udlægger to matrikler til ubebygget offentligt grønt område 15a Øverød og 3d Søllerød. Dette område indgår i projektet, men projektet medfører ikke ændringer i denne anvendelse af arealerne. De øvrige lokalplaner forventes ikke at blive påvirket af projektet ”Rent vand i Mølleåsystemet”. De anlægsaktiviteter, der forventes at foregå inden for lokalplanlagte områder, er midlertidige og ikke i strid med de eksisterende lokalplaners formål.

Side 48

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Nr. 1

6

Navn Byplanvedtægt for Ørholm-kvarteret med tillæg 1, 2 og 3. Lokalplan For et areal ved Øverødvej beliggende ned til Søllerød Sø. Byplanvedtægt for arealer af Øverød Bylag

16

Byplan for arealer ved Nærum Station

19.1

Lokalplan for en del af Holte Centerområde mat. Nr. 2a og 2r Dronninggård Lokalplan for en del af Holte Centerområde ved Øverødvej og Røgelskær. Lokalplan for et boligområde ved Egehegnet

2

19.2 23 29 32 44 50 53 63

Lokalplan. En bevarende lokalplan for det gamle Søllerød. Byplanvedtægt for en del af Søllerød og Øverød et område omkring Søbakkevej øst for Søllerød Sø. Lokalplan for et område ved Vejlesø og Dronningestien Lokalplan for et område syd for Vangebovej ved Mothsvej og Skodsborgvej i Søllerød Lokalplan for et område ved Attemosevej og Skodsborgvej i Søllerød Lokalplan. Villaområder i Øverød øst for Pile Allé.

95

Lokalplan for Mølleåkloakværket og Renseanlæg Lundtofte i de grønne hovedtræk

99

Lokalplan for et landskabsområde i de grønne hovedtræk og et erhvervsområde i Ravnholm Lundtofte bydel Lokalplan for en del af Holte Centerområde. Holte vest. Lokalplan for udbygning af Renseanlæg Lundtofte i landskabsområdet

127 142

Emne/Formål Arealudlæg. Boliger, fabriksbygninger, sportspladser, anlæg, kirkegårde og grønne områder. Boliger. Bebyggelsesplan for 14 rækkehuse. Arealudlæg. Boliger, veje, offentlige og almennyttige formål. Arealudlæg. Boliger, veje og offentlige og almennyttige formål. Erhverv. Centerorienterede virksomheder. Erhverv. Bebyggelse til centerformål. Boliger. Opførelse af tæt-lav boligbebyggelse og fællesfaciliteter. Boliger. Fastholdelse af karakter af eksisterende villakvarter. Arealudlæg. Boliger, offentlige formål, veje og stier. Boliger Fastholdelse af karakter af eksisterende villakvarter. Boliger. Fastholdelse af karakter af eksisterende villakvarter. Boliger. Fastholdelse af karakter af eksisterende villakvarter. Boliger. Fastholdelse af karakter af eksisterende villakvarter. Renseanlæg. Kemikalieanlæg, udvidelse af personalebygning, nye tankanlæg. Bygningens omfang. Indpasning i eksisterende anlæg og landskabet. Erhverv. Haldor Topsøe. Mølleådalens særlige landskabelige karakter. Nybyggeris rammer og indpasning i landskab. Nedrivning af uønsket byggeri. Erhverv. Udformning af center. Renseanlæg. Udvidelse med nyt slamforbrændingsanlæg.

Årstal 1941 1978 1949 1967 1982 1985 1981 1984 1970 1987 1985 1985 1986 1990 1992 1996 1998

Side 49

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Nr.

Navn

153

Lokalplan for et område ved Søengen og Øverødvej i Holte. Lokalplan for erhvervsområdet ”Teknikerbyen”

161 221

Lokalplan for udbygning af Renseanlæg Lundtofte

Emne/Formål Bygningens omfang. Indpasning i eksisterende anlæg og landskabet. Offentlige formål. Ældreboliger, genoptræningscenter, biograf, Søllerød Vandværk. Erhverv. Udbygning og modernisering af erhvervsområde Renseanlæg. Udbygning fra 125.000 PE til 148.750 PE, samt membrananlæg. Udbygningens omfang. Indpasning i eksisterende anlæg og landskabet

Byplanvedtægter og lokalplaner for området langs Mølleåen og langs tracéet for trykledningen mellem Renseanlæg Lundtofte og Kalvemosen. Lokalplanernes emne og formål er angivet.

Årstal 2002 2005 2009

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

5.6

Side 50

Øvrige myndighedsforhold i projektområdet Fredninger De fredede områder der ligger inden for projektområdet er beskrevet nærmere i dette afsnit. Der er fokus på de områder, hvor der planlægges udført anlægsaktiviteter, og derfor undersøges fredningsbestemmelserne her for eventuelle begrænsninger eller særlige hensyn som bør tages i forbindelse evt. fremtidige anlægsarbejder knyttet til projektet. Følgende fire fredede områder er lokaliseret indenfor projektområdet: • • • •

Mølleådalen Vedbæk-Søllerød Søllerød Naturpark Lyngby - stier

Fredningernes udbredelse fremgår af kortet nedenfor samt bilag 1 i A4-format.

Rørledningen ligger inden for områder omfattet af Mølleåfredningen fra Renseanlæg Lundtofte til nord for Ravnebakke. Fra nord for Ravnebakke til Skodsborgvej ligger rørledningen kort øst for områder omfattet af Mølleåfredningen, fra Søllerød Kirkesti, nord for Nærum og til Kalvemose ligger rørledningen imellem mindre fredede områder, men uden at berøre disse direkte. Fredningsnævnet har den 7. august 2009 givet dispensation i medfør at Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 til etablering af rørledningen på betingelse af, at området retableres efter arbejdets udførelse, dog må udluftningsventilerne være synlige.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 51

Mølleådalen Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund blev fredet ved fredningskendelse af 16. januar 1998 og efterfølgende ændret ved Naturklagenævnets afgørelse af 15. februar 2001. Formålet med fredningen er at sikre og bevare området og dets væsentlige kulturhistoriske, landskabelige og naturhistoriske værdier, samt at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området. Fredningen forhindrer som hovedregel beplantning, terrænændring, bebyggelse mv., medmindre der er tale om foranstaltninger, der udføres som led i en plejeplan til forbedring af den naturhistoriske, kulturhistoriske eller landskabelige værdier. Under bestemmelser om arealanvendelse angiver fredningsbestemmelserne, at der må foretages tilstandsændringer som er nødvendige for at bestemmelserne i gældende vandløbsregulativer for Mølleåen kan opfyldes. Bygninger og faste konstruktioner kan fjernes uden tilladelse. Fredningen er ikke til hindring for udbygning af offentlige værker, hvis det sker inden for den lokalplan som var gældende på fredningstidspunktet. Der kræves desuden Fredningsnævnets godkendelse til fældning eller beskæring af træer uden for statsskovens arealer, medmindre træerne udgør en risiko for færdsel, installationer eller bygninger. Det fremgår desuden af fredningsbestemmelserne, at offentligheden har ret til at færdes til fods på de offentlige veje og stier i området. Der må foretages pleje til at forbedre forhold for dyre- og planteliv eller til opretholdelse og forbedring af landskabelige og kulturhistoriske værdier i det fredede område. Pleje skal udføres efter en plejeplan udarbejdet af plejemyndigheder, LyngbyTaarbæk og Søllerød Kommuner, og må højst gælde fem år frem. Berørte lodsejere og Danmarks Naturfredningsforening skal orienteres og har ret til udtalelse. Pleje som omtalt her kan udføres uden dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3, 4, 16, 17 og 18 samt planlovens § 35 stk. 1. De her planlagte indgreb gennemføres med henblik på at forbedre naturforholdene i Mølleåen, men de er ikke indarbejdet i en plejeplan. Projektet ” Rent vand i Mølleåsystemet” er plejemyndighederne bekendt via projektets følgegruppe. Projektets planlagte indgreb bør forelægges Fredningsnævnet med henblik på en udtalelse, om den udarbejdede plan for projektets aktiviteter kan gøre det ud for en plejeplan, eller der vil kræves en behandling med henblik på opnåelse af dispensation fra fredningsbestemmelserne Lyngby, stier Fredningen omfatter en gangsti fra Fuglevad til Borrebakken samt mellem Stampen og Vandledningebroen af 11. august 1949 og 10. oktober 1959. Fredningen sigter mod at bevare stierne til adgang og ophold for almenheden samt fastholdelse af hidtidig anvendelse. Det er ifølge fredningen ikke tilladt at opføre bygninger af enhver art eller at foretage jordarbejder. Endvidere kræver det tilladelse fra Fredningsmyndigheder at ændre i beplantningen eller anlægge nye stier eller veje.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 52

Den planlagte trykledning går langs med og krydser stierne i det fredede område, se kortet med fredningernes udbredelse, og etablering af ledningen vil derfor kræve dispensation fra fredningsmyndighederne. Vedbæk-Søllerød Anlæg af fodsti og cykelsti fra Ravneholm Trinbræt til Høje Sandbjerg og fra Ravneholm Trinbræt til Svalegabet samt matrikler i Holte, Søllerød, Øverød og Nærum omfattes af fredningen. Fredningen indeholder forskellige bestemmelser for området, der hovedsageligt har til formål at bevare områdets anvendelse og udseende. Der er således forbud mod ændring i anvendelsen af arealer, opførelse af bygninger, gravearbejde og ændring af beplantning. Rørledningen forløber gennem det fredede område, jf. kortet. Bygherre skal derfor efterfølgende søge dispensation for projektet. Søllerød Naturpark Fredningen af ”Søllerød Naturpark” omfatter arealer mellem Høje Sandbjerg og Kirkeskoven, og er et ca. 300 ha stor området. Området er fredet for at bevare landskabsbilledet og at sikre at området opretholdes som kulturlandskab med almindelig landbrugs- og skovdrift. Rørledningen snitter og løber langs det fredede område, jf. kortet. Bygherre vil, såfremt der er en direkte arealpåvirkning indenfor det fredede område skulle søge dispensation for projektet. 5.7

Lovgivningsmæssige rammer Relevante miljømyndigheder for projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” er: • Rudersdal Kommune • Lyngby Taarbæk Kommune • Naturstyrelsen I det følgende beskrives kort de lovmæssige forhold omkring projektets udførelse, herunder beskrives VVM og de øvrige tilladelser, som projektet indbefatter. VVM Naturstyrelsen Roskilde har afgjort, at der i forbindelse med kommuneplantillægget skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet i henhold til Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Projekt ”Rent vand i Mølleå-systemet” er omfattet af bilag 2, punkt 11 pkt. f og j i nævnte bekendtgørelse. Naturstyrelsen Roskilde skal meddele bygherren en VVM-tilladelse før projektet kan påbegyndes. Miljøvurdering af kommuneplantillæg Projektet er også omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09/2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Det indebærer der skal udarbejdes en miljørapport af kommuneplantillægget. Når der, som her tillige er tale om, at der udarbejdes en miljøvurdering efter VVM-reglerne, vil denne miljørapport kunne udformes på en sådan måde, at den tilgodeser kravene i lov om miljøvurdering også. Det vil således være ét samlet dokument, som både indeholder VVM-redegørelse og miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 53

Planlægningstilladelse Projektet vil direkte og indirekte berøre habitatområde nr. 191 i forbindelse med etablering af trykledningen til Kalvemosen fra Renseanlæg Lundtofte. Der er givet en planlægningstilladelse til projektet i 2009, som angiver der ikke må finde påvirkning sted i habitatområdet. Udledningstilladelse (Miljøbeskyttelseslov) Udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Lundtofte kræver en udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Rudersdal Kommune er myndighed på denne. Vandløbsreguleringssag (Vandløbsloven) Vandløbsregulering af Kirkeskov Bæk er en vandløbsreguleringssag efter Vandløbsloven., Der skal desuden tages stilling til om vandløbsreguleringen omfatter Nnaturbeskyttelsesloven, herunder beskyttede arter og naturtyper. Rudersdal Kommune er myndighed på denne. Etablering af udløbsbygværk i Kalvemosen vil kræve vandløbsmyndighedens tilladelse i henhold til Vandløbsloven. Denne tilladelse vurderes med fordel at kunne behandles som en del af vandløbsreguleringssagen. På området umiddelbart inden udløbet i Søllerød Sø (kaldet Sødal) bevares vandløbets nuværende overordnede forløb, men dybden øges ved afgravning af ca. 20 cm og bredden øges til ca. 2,5 m. Ved den åbne del af Bækrenden, i udløbet fra Søllerød Sø, udføres alene en oprensning af aflejret materiale, således at eventuel forurenet jord ikke berøres. På den rørlagte del af Bækrenden, hvor rørene på den første del af strækningen skal udskiftes med større rør, vil der sandsynligvis forekomme afgravning af forurenet jord, der vil skulle håndteres i henhold til kommunens anvisninger. Endelig skal der søges om tilladelse til krydsning af Kikhanerenden hos Rudersdal Kommune, Natur & Miljø, herunder høres om evt. krav ved krydsning. Vandløbsmyndigheden skal tillade den krydsende rørledning. Sørestaurering med aluminiumsbehandling Sørestaurering ved aluminiumsbehandling er en ændring af tilstanden i de pågældende søer (Søllerød Sø og Vejlesø). Dette kræver en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Rudersdal Kommune er myndighed på denne. Derudover kræver det tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 1022 af 25/08/2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledninger af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, hvor Naturstyrelsen er myndighed. Øvrige tilladelser Kalvemosen, Indre Sø, 2 mindre søer på Præsteengen, Søllerød Sø og Vejlesø er alle omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttelse af søer. Vest for Kalvemosen og sydvest for Indre Sø ligger beskyttede moser. Degneengen og området omkring den åbne del af Bækrenden ved udløbet af Søllerød Sø er begge § 3 beskyttede engområder.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 54

De beskyttede naturområder fremgår af kortbilag nedenfor samt kort i bilag 1 i A4format.

Søllerød Sø og Vejlesø er begge omfattet af søbeskyttelseslinjer. Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om søbeskyttelseslinje omfatter bl.a. terrænændringer, men foranstaltninger, der foretages på baggrund af en tilladelse i henhold til Vandløbsloven, er undtaget bestemmelserne. Der findes et fredet fortidsminde med 100 m beskyttelseszone i afløbet fra Søllerød Sø. Det kan påregnes, at der skal udføres arbejder inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring gravhøjen, men arbejderne består alene i oprensning af aflejret materiale i Bækrenden. Der forventes derfor ikke forstyrrelse af arkæologiske værdier, og der vil ikke være nye blivende anlæg inden for beskyttelseszonen, hvorfor der ikke skal søges om dispensation hos Kommunen. De beskyttede mindre søer i projektet berøres kun i mindre grad. For Kalvemosen og Indre Sø bliver der alene tale om mindre ændringer i afløbet, mens de 2 mindre søer på Præsteengen ikke vil blive berørt af anlægsarbejder. De beskyttede enge og moser påvirkes af anlægsarbejder, da det nye vandløbsforløb planlægges udgravet her. For disse ændringer i afløb og anlægsarbejder samt forandringer i områdets hydrologi vil der skulle søges dispensation i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Det skal afklares, i hvilket omfang Rudersdal Kommune opfatter vandløbsreguleringen som en ændret arealanvendelse og dermed kræver en tilladelse til ændret arealanvendelse i henhold til lov om forurenet jord § 8. Fra Kalvemosen til og med den gamle renseanlægsgrund er det vandløb der planlægges at skulle erstatte det eksisterende beliggende i Søllerød Kirkeskov. Hele arealet er belagt med fredskovspligt, men arealernes status ændres ikke.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 55

Ved anlægsarbejder og etablering af trykledningen gennem fredede områder, skal det afgøres om dette er i strid med fredningsbestemmelserne. I så fald vil det kræve en dispensation fra fredningsnævnet og Kulturarvsstyrelsen. Der kan i forbindelse med dispensationen blive stillet krav om etablering af erstatningsskov på 2 gange det servitutbelagte areal i fredskov. Det vurderes, at rørledningens servitutbælte vil berøre ca. 2.600 m2 fredskov, således at krav om erstatningsskov maksimalt kan blive ca. 5.200 m2 (0,52 ha). Da størstedelen af rørledningen nedlægges i eksisterende sti uden skade på eksisterende bevoksning, er det muligt for Naturstyrelsen at frafalde krav om erstatningsskov for disse arealer. Der skal søges tilladelse til trykledningens krydsning af Mølleåen udført ved styret underboring hos Lyngby-Taarbæk Kommune, Natur & Miljø, herunder høres om evt. krav ved krydsning. Vandløbsmyndigheden (Lyngby-Taarbæk Kommune) skal tillade anlæggelse af rørledning under Mølleåen. Ved trykledningens krydsning af veje og jernbane kræves infrastrukturejers godkendelse. Opsamling Naturstyrelsen vurderer, at projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” er i overensstemmelse med retningslinierne i den overordnede planlægning, og ikke er i strid med formål i nogen af områdets lokalplaner. Projektets gennemførelse forudsætter en række myndighedstilladelser. Disse ansøges hos de relevante myndigheder.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

6

Side 56

ALTERNATIVER Naturstyrelsen Roskilde gennemførte første offentlighedsfase for projektet i perioden januar/februar 2011, hvor borgere blev opfordret til at fremkomme med idéer, forslag og synspunkter, der kunne indgå i det videre arbejde, for eksempel forslag til alternative løsninger og særlige forhold i omgivelserne, man skulle være opmærksom på. På baggrund heraf indkom der 10 høringssvar fra offentligheden. Otte af disse berører emner og forhold der behandles direkte i VVM-redegørelsen. De resterende to høringssvar relaterer sig henholdsvis til bemærkning om, at projektet er godt set fra en ornitologisk synsvinkel samt en anbefaling til at der gennemføres overvågning i vandområderne før og efter projektet. Med baggrund i projektets store kompleksitet besluttede Naturstyrelsen Roskilde at give hvert høringsforslag et specifikt svar. Forslag og idéer nævnt i scopingnotatet bliver behandlet i denne redegørelse.

6.1

0-alternativet Nærværende VVM-redegørelse giver en samlet beskrivelse af projektet og dets konsekvenser for miljøet. Når konsekvenserne skal vurderes, gøres det i forhold til 0alternativet, som således er en beskrivelse af de miljømæssige forhold, hvis projektet ikke realiseres. Det indebærer, at den nuværende vandgennemstrømning i Mølleåsystemet bibeholdes, som den er i dag. Det vil betyde, at spildevandet som i dag ledes til Øresund uden konsekvenser for Mølleåsystemet.

6.2

Øvrige alternativer I høringsfasen er der indkommet forslag til forskellige alternativer for projektet. • For at undgå risiko for forhøjet vandstand fra Søllerød Sø og opstrøms er der stillet forslag om tilførsel af 50 l/s til Kalvemosen og dermed til Søllerød Sø, og op til 100 l/s til Vejlesø. VVM-redegørelsen vurderer det konkrete projekt anmeldt af bygherren, og det betyder, at der arbejdes med tilledning af 150 l/s til Kalvemosen. VVM-redegørelsen vil belyse risikoen for evt. forhøjede vandstande forårsaget af denne tilledning samt muligheden for at imødegå dette. Herunder belyser redegørelsen om der er tilstrækkelig kapacitet ved udløbet fra Søllerød Sø til den rørlagte Bækrenden. • Det bør undersøges hvor meget vandindvinding der er fra Mølleå-systemet og om dette kan begrænses. Endvidere, hvis der i større stil blev indført at tagrendevand på huse langs søen blev ledt til faskiner ville det kunne bidrage til vandtilstrømningen til systemet. En ændring i vandindvindingen langs Mølleå samt yderligere regnvandstilledning via faskiner ligger ikke inden for det konkret anmeldte projekt, og vil derfor ikke blive vurderet yderligere i VVM-redegørelsen. Naturstyrelsen, Nordsjælland har rettet henvendelse til kommunerne inden for Mølleå oplandet med henblik på oplysninger om muligheden for at skaffe mere vand til systemet fra yderligere regnvandstilledning via faskiner.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 57

Flere kommuner oplyser, at de i deres kommende spildevandsplan lægger op til øget nedsivning bl.a. på private arealer, men der er ikke lavet nogle beregninger om det vil medføre en øget vandtilførsel til Mølleå systemet. Dette betyder således, at der på nuværende tidspunkt ikke kan foretages en kvantitativ vurdering af muligheden for øget gennemstrømning af Mølleå-systemet ved hjælp af yderligere nedsivning i Mølleåen opland. • Øge sommervandføringen i den nedre del af Mølleåen ved at ændre slusepraksis ved Frederiksdal / Indføre intelligent regulering af vandstanden i Furesøen. For at få en mere jævn afstrømning fra Furesø har det været foreslået, at der justeres på slusepraksis ved Frederiksdal til forbedring af vandføringen og vandkvaliteten i Mølleåen i sommerperioden. Det vil indebære periodevis sænkning af vandstanden i Furesøen. DHI har vurderet, at det kun er muligt at justere slusepraksis relativt lidt ved Frederiksdal, hvis flodemålet for Furesø skal overholdes. Det er desuden vurderet, at en sådan justeret og optimeret sluseregulering til en vis grad vil kunne sikre en noget mere jævn afstrømning til Mølleåen hen over året og vil kunne resultere i en øget minimumsafstrømning. En ændret slusepraksis vil imidlertid ikke kunne medføre, at den samlede vandføring vil blive øget. Der vil således stadig mangle ca. 200 l/sek (årligt gennemsnit) ved afløbet fra Furesøen i forhold til vurderet baggrundsafstrømning og tilstand. Ved en optimeret styring af afløbet fra Furesøen uden tilførsel af ekstra vand vil gennemstrømningen i den nedre del af Mølleå-systemet således forsat være betydelig mindre end i den naturlige tilstand. Med det forslåede projekt ”Rent vand i Mølleå-systemet” vil den maksimale opholdstid i den nedre del af Mølleå-systemet vil være 5-7 dage mod de nuværende 10 dage eller mere. En sådan øget gennemstrømning vil bl.a. være med til at reducere risikoen for opblomstring af alger i vandløbssystemet. Et af hovedformålene med det foreslåede projekt har netop været generelt at skaffe mere vand til Mølleå-systemet og ikke kun at øge minimumsafstrømningerne. I afsnit 10.1.1 er operation af slusen i henhold til eksisterende regulativ kort beskrevet.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

7

Side 58

BASISBESKRIVELSE AF PROJEKTOMRÅDET Formålet med at beskrive de eksisterende forhold, eller basisbeskrivelsen, er at beskrive forholdene i området uden tilledning af vand fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen og derved etablere det nødvendige grundlag for at vurdere eventuelle konsekvenser af tilledningen. Endvidere er det at have et grundlag for at vurdere behovet og muligheden for afværgeforanstaltninger samt behovet for overvågningsprogrammer i anlægs- og driftsfasen. Basisbeskrivelsen er baseret på eksisterende viden samt evt. supplerende undersøgelser udført i området. Beskrivelsen af eksisterende forhold dækker: • • • • • • • • • • •

Geologi og grundvand Overfladevand (vandløb og søer) Spildevand Natura 2000 områder Beskyttede arter og natur, herunder Bilag IV-arter Rekreative forhold Landskabelige forhold Kulturhistoriske interesser Forurenet jord Luftforurening Støj og vibrationer

I de afsnit hvor det er relevant redegøres der indledningsvist for den metode, som er anvendt til beskrivelsen af de pågældende forhold. De mere specifikke beskrivelser af metoder for tekniske undersøgelser findes i de respektive baggrundsrapporter. 7.1

Spildevand Dette afsnit er baseret på baggrundsrapporten udarbejdet af Krüger for Renseanlæg Lundtofte (august 2011): Mølleåværket, Renseanlæg Lundtofte. Kapacitetsforøgelse og supplerende rensning, Projektbeskrivelse. Renseanlæg Lundtofte er et mekanisk, biologisk og kemisk renseanlæg, der behandler spildevand fra Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte kommuner. Anlægget er den del af Mølleåværket A/S og er beliggende Hjortekærbakken 12 ved Mølleåen. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/-S står for driften af Renseanlæg Lundtofte. Der renses årligt mellem 8 og 12 millioner m3 spildevand afhængig af omfang og fordeling af nedbør (gennemsnitlig 10 mio. m3). Anlægget er godkendt til at rense spildevand svarende til 125.000 PE. Spildevandet stammer fra såvel private husholdninger som fra industri, og oplandet er fælleskloakeret. Renseanlægget modtager derfor både regn- og spildevand. Spildevandet behandles i dag i et risteanlæg (grov- og finriste), i et sandfang, i forklaringstanke, i luftningstanke og i efterklaringstanke inden udledning til en ledning, der

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 59

fører det rensede vand ud til kysten ved Øresund, hvor landledningen ved Strandmøllen går over i en havledning, der er ført ca. 320 m ud fra land og afsluttes på en vanddybde på 5,8 m. Den nuværende udledningstilladelse indeholder krav til maksimal udledning af total kvælstof (TN) på 8 mg/l og for fosfor (TP) 1,5 mg/l. Renseanlæggets nuværende tilladelige belastning af Øresund er 80 tons kvælstof og 15 tons fosfor. Mølleåværket A/S har i 2009 bevilliget og besluttet udvidelse og forbedring af renseanlægget til en værdi på op mod 100 mio. kr. Udbygningen er under udførelse og forventes færdig i 2012. Kapaciteten vil blive 148.750 PE (85% fraktil) målt på organisk BOD. Anlæggets hydrauliske kapacitet vil fortsat være maksimalt 1.700 l/s, mens den årlige behandlede vandmængde forventes at ligge mellem 9 og 13 mio. m3 afhængig af omfang og fordeling af nedbør. Udbygningen er igangsat med henblik på at øge kapaciteten og samtidig forbedre rensningen af en delstrøm på op til 200 l/sek. Den forbedrede rensning skal bl.a. muliggøre en tilbageførsel af det rensede vand til Mølleå-systemet. Udbygningen på renseanlægget er opdelt i etaper, hvor etape 1 igen er opdelt i en fase 1 og 2. Kun etape 1, fase 1 er besluttet og under udførelse. Faserne er yderligere beskrevet i baggrundsrapporten udarbejdet af Krüger for Renseanlæg Lundtofte (august 2011): Mølleåværket, Renseanlæg Lundtofte. Kapacitetsforøgelse og supplerende rensning, Projektbeskrivelse. Udbygningen i etape 1, fase 1 omfatter bl.a.: • • • •

Etablering af finrist (1,5 mm) for 200 l/sek. Forøgelse af slammængde og beluftningskapacitet i et sæt luftningstanke. Efterdenitrifikationstanke. Etablering af et MBR-anlæg (Membranfiltrering med Bio-Reaktor) med tilhørende pumpestation, blæserstation, tavlerum m.v.

Efter udbygningen af renseanlægget reduceres spildevandets niveau af kvælstof, fosfor, organisk stof, bakterier og miljøfremmede stoffer. Med den nye rensning vil der kunne opnås en vandkvalitet, der forventes at gøre det muligt at lede vandet til Kalvemosen, og derigennem videre til Mølleåen. Dermed vil vandgennemstrømningen i Mølleå-systemet kunne forbedres. Hvis den planlagte udbygning er tilstrækkelig til at opfylde de krævede kvalitetskrav for tilbageførsel af vand til Mølleå-systemet, udføres etape 1’s fase 2 i form af en oppumpningspumpestation, hvortil der er afsat plads i det nyetablerede MBR-anlæg. Som anført indgår der i udvidelsen et MBR-anlæg, dvs. et anlæg hvor adskillelsen mellem det rensede vand og slam sker ved hjælp af membraner med en porestørrelse på ca. 0,04 µm. Dette sikrer, at alt suspenderet stof tilbageholdes samt at der også opnås en hygiejnisering af vandet, da bakterier også tilbageholdes, således badevandskvalitetskrav kan overholdes.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 60

Overskudsslammet fra processen udtages og behandles sammen med overskudsslam fra resten af anlægget, dvs. slammet afvandes og forbrændes i Renseanlæg Lundtoftes eget slamforbrændingsanlæg. Vandkvaliteten i det vand der udledes fra Renseanlæg Lundtofte til Mølleå projektet skal opfylde følgende overordnede kravværdier: • • • • • • • • •

Total fosfor maks. 0,04 mg P/l Total kvælstof ved temperatur > 10 ºC maks. 2,5 mg N/l Total kvælstof ved temperatur < 10 ºC maks. 6,0 mg N/l Ammonium ved temperatur > 10 ºC maks. 0,5 mg N/l Ammonium ved temperatur < 10 ºC maks. 2,5 mg N/l BOD maks. 3.5 mg/l Ilt (O2) 3-5 mg O2/l pH maks. 8,0 Temperatur maks. 20 0C

Total kvælstof vil være fordelt på nedenstående fraktioner: • 2,5 mg/l total N (ved T ≥ 10 °C) forventes at være fordelt således o o o

1,0 - 1,5 mg/l organisk N (typisk værdi anslås til 1,5 mg/l) 0,0 - 0,5 mg/l NH4-N (typisk værdi anslås til 0,5 mg/l) 0,5 - 1,5 mg/l NO3-N (typisk værdi anslås til 0,5 mg/l)

• 6,0 mg/l total N (ved T < 10 °C) forventes at være fordelt således o o o

1,0 - 2,0 mg/l organisk N (typisk værdi anslås til 1,5 mg/l). 0,5 - 2,5 mg/l NH4-N (typisk værdi anslås til 1,0 mg/l). 1,0 - 5,0 mg/l NO3-N (typisk værdi anslås til 3,5 mg/l).

Der må max udledes 5.340 kg N til Kalvemosen/år. I den samlede udledning kontrolleres total fosfor, total kvælstof og BOD som transportkontrol, øvrige som tilstandskontrol. For miljøfremmede stoffer vil der blive stillet krav om overholdelse af alle relevante miljøkvalitetskrav ved renseanlæggets udledning til Kalvemosen. Miljøfremmede stoffer er nærmere omtalt nedenfor. Det rensede vand vil overholde badevandskvalitetskrav, og der vil derfor ikke være en påvirkning af badevandskvaliteten i Furesø. Nærmeste badestrand er ved Frederiksdal, der ligger mere end 8 km fra udledningspunktet. Hvis disse udløbskoncentrationer ikke kan overholdes, vil udledningen blive omdirigeret til Øresund. Kvaliteten ved udløb vil blive fulgt med online-målere for total fosfor, NH4-N, NO3-N, temperatur, pH og ilt, og oppumpningen vil blive stoppet automatisk ved overskridelser af kvalitetskriterierne.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 61

I perioder om vinteren kan der være problemer med at overholde krav til kvælstoffjernelsen på 2,5 mg/l total N. Såfremt det sker, vil oppumpningen reduceres til 25 l/s og kravet til kvælstof vil være 6 mg/l total N. Dette kan blive aktuelt i vinterperioden formentlig december til marts. På en normal dag (> 10oC) bliver der udledt 200 l/s i 20 timer og 50 l/s i 4 timer svarende til i alt 15.120 m3 pr. dag eller gennemsnitligt 175 l/s svarende til 4,08 mio. m3 i 9 måneder. På en kold dag (< 10oC) bliver der udledt 25 l/s svarende til i alt 194.400 m3 i 3 måneder. For ikke at påvirke tilstanden i Furesø er det beregnet, at der max. må udledes 4,2 mio m2 renset spildevand/år med ovenstående indhold af næringsstoffer. Ved implementering af MBR-anlægget, kapacitetsforøgelse, supplerende rensning og omdirigering af en delstrøm af spildevandet fra Lundtofte til Mølleå-systemet har Renseanlæg Lundtofte overslagsmæssigt beregnet, at der vil ske en samlet reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor til Øresund med op til godt en tredjedel i forhold til den nuværende udledning. Temperatur Variationen i perioden 2002 til 2011 i temperaturen i udløbsvandet fra Renseanlæg Lundtofte fremgår af figuren nedenfor.

Det er undersøgt om temperaturen i udløbsvandet falder undervejs i transporten i trykledningen. De oplyste udløbstemperaturer er målt i udløb fra luftningstanke på renseanlægget, men vandet skal transporteres 3.932 m i en trykledning med en dia-

Side 62

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

meter på 560 mm beliggende i frostfri dybde (ca. 1,2 m under terræn) inden det ledes ud i Kalvemosen. Beregningerne viser et meget lille fald i temperaturen i størrelsesorden omkring 0,5oC. Det hænger sammen med den korte opholdstid vandet har i trykledningen, den relativt ringe forskel mellem jord- og vandtemperatur og at varme ledes dårligt i det materiale (polyethylene) som trykledningen er lavet af. pH Variationen i pH i udløbet fra Renseanlæg Lundtofte i perioden 2003-2011 er afbildet på figuren. Det fremgår, at pH primært svinger mellem 7 og 8.

Ved pH over 8 vil udledning til Kalvemosen blive stoppet. Der foretages ingen pH regulering på Renseanlæg Lundtofte. Der forventes følgende typiske udløbsdata for vand, der ledes til Kalvemosen. Koncentration (mg/l) Sommer > 10 °C

Koncentration (mg/l) Vinter < 10 °C

3,5

3,5

5

5

Ammonium-N

0,5

1,0

Nitrat-N

0,5

3,5

Organisk N

1,5

1,5

BOD Iltkoncentration

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 63

BOD - biologisk iltforbrug Den typiske BOD koncentration på 3,5 mg/l er baseret på de hidtidige afløbsresultater fra det eksisterende renseanlæg. Middelværdien har været 3,6 mg/l i 2010 og på 3,7 mg/l i 2011. Når der alene ses på afløbsværdierne i perioder, hvor suspenderet stof har været under 6 mg/l, var middelværdien 2,8 mg/l i perioden 2003-2011. Da det nye membrananlæg tilbageholder suspenderet stof, og da der er en entydig positiv sammenhæng mellem koncentrationen af BOD og suspenderet stof, forventes det, at der kan opnås resultater omkring 2-2,5 mg/l. Dette forudsætter dog, at den eksterne kulstofkilde, der tilsættes i renseprocessen, for at denitrifikationen kan gennemføres, er fuldt omsat inden udløb fra membrananlægget. Vedrørende ilt koncentrationer forventes et iltindhold på mellem 3 og 5 mg/l baseret på den kraftige beluftning i de sidste led i renseprocessen. Iltindholdet vil blive overvåget kontinuert. Udløbskoncentrationer af BOD, kvælstof og fosfor vil ikke være væsentligt afhængige af ekstreme regnsituationer. pH kan variere i mindre omfang med større regnhændelser. Ved overskridelse af kravværdier ændres afledningen fra Kalvemosen til Øresund. Miljøfremmede stoffer For de miljøfremmede stoffer er der indsamlet en række oplysninger, der danner grundlag for den efterfølgende vurdering. Der foreligger 3 nyere målinger af indløbskoncentrationer fra det eksisterende renseanlæg. Målingerne er gennemført i 2007 som en del af det nationale overvågningsprogram for punktkilder (NOVANA). Målingerne er gennemført på puljede prøver fra en hel uge, således at de afspejler den gennemsnitlige koncentration over en uge. Ved vurdering af indløbskoncentrationer er der taget udgangspunkt i den højeste værdi registreret i de 3 prøver. Det vurderes, at det i forhold til søerne er rimeligt, at den gennemsnitlige koncentration over en periode på en uge, danner grundlag for vurderingerne. Dette skyldes, at hele vandvoluminet over springlaget i Søllerød Sø vil være udskiftet med udledt vand på 23 dage, således at stoffer, der ikke påvirkes af de fysiske, kemiske og biologiske forhold, vil forekomme i en koncentration svarende til den gennemsnitlige udledningskoncentration over en periode på godt 3 uger. Der foreligger 4 nyere målinger af udløbskoncentrationer fra det eksisterende renseanlæg. Målingerne er gennemført i 2007 som en del af det nationale overvågningsprogram for punktkilder (NOVANA). Målingerne er gennemført på puljede prøver fra en hel uge, således at de afspejler den gennemsnitlige koncentration over en uge. I 2008 gennemførte Lundtofte Renseanlæg en måling af vandkvaliteten i udløbet over 4 dage, hvor der ikke var nedbør. Ved kraftig nedbør forekommer overløb af urenset spildevand i den nuværende udledning, men i den fremtidige udledning til Kalvemosen vil der ikke forekomme overløb. Derfor giver det et mere retvisende billede af den forventede udløbskoncentration fra MBR-anlægget når der måles i tørvejrssituationen.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 64

Endelig er der er foretaget måling af det rensede vand fra et forsøgsrenseanlæg (kaldet permeat). Disse målinger afspejler derfor den forventede vandkvalitet. Der er udført 6 analyser af 13 metaller og en enkelt måling af 10 stoffer, der vurderes som værende de mest problematiske i udledningen. Ingen af stofferne forventes at variere væsentligt fra dag til dag eller time til time. Hvor der er fastsat korttids-miljøkvalitetskrav er de væsentligt højere end det generelle miljøkvalitetskrav, og forventes derfor opfyldt, hvis det generelle miljøkvalitetskrav kan overholdes. Oplysninger om anvendelse af stofferne på virksomheder i oplandet, er indsamlet af Lundtofte Renseanlæg. Oplysninger om stoffets forekomst i almindeligt husspildevand er indsamlet fra By- og Landskabsstyrelses publikationer og Lundtofte Renseanlæg. Detektionsgrænsen ved eksisterende analysemetoder på danske laboratorier er baseret på oplysninger fra Lundtofte renseanlæg og krav i NOVANA-programmet (NOVANA stofliste). Lundtofte Renseanlægs har vurderet MBR-anlæggets effektivitet for nogle af stofferne. 7.2

Overfladevand Med udgangspunkt i Vandplanen for Øresund samt informationer fra Rudersdal Kommune beskrives de eksisterende forhold, som beliggenhed, målsætning, fysiske forhold, vandkvalitet og biologi i vandområderne Kalvemosen, Kirkeskov Bæk, Indre Sø, Bækrenden, Søllerød Sø, Vejlesø og Furesø. Vandområdernes beliggenhed indenfor projektområdet kan ses på nedenstående kortbilag samt i bilag 1 i A4-format.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 65

I kapitel 7 vurderes og beskrives de forventede påvirkninger af projektet i de enkelte vandområder, herunder præsenteres datagrundlaget for beregningerne med situationen i dag og med projektet i fremtiden. 7.2.1

Kalvemosen Beliggenhed Kalvemosen er beliggende i Rudersdal Kommune i den nordlige del af Søllerød Kirkeskov, og er ejet af Naturstyrelsen. Området er en del af Søllerød Naturpark. Kalvemosen ligger tæt på et vandskel ved Attemosevej. Vandet fra Kalvemosen løber via Kirkeskov Bæk til Indre Sø og videre til Søllerød Sø.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 66

Kalvemosen, juni 2008.

Målsætning Kalvemosen er ikke specifikt målsat i Vandplanen for Øresund. Ifølge vandplanen skal ikke-målsatte søer som udgangspunkt opfylde miljømålet om god økologisk tilstand. Fysiske forhold Kalvemosen er 1,9 ha og har en middeldybde på 1,3 m. Den maksimale dybde i søen er ca. 3 m. Volumen i Kalvemosen skønnes at være ca. 27.300 m3. Søen modtager vand fra det omkringliggende opland. Arealanvendelsen i oplandet er skov, naturområder og græsmarker. Desuden modtager søen vand fra en afværgeboring, der dog i fremtiden vil blive flyttet så søen ikke længere modtager vand herfra. Eksisterende forhold Rudersdal Kommune har i 2008 udført undersøgelser af vandkvaliteten i Kalvemosen. Følgende beskrivelse tager sit udgangspunkt heri. I perioden juni-oktober blev der fundet fosforkoncentrationer (total-P) mellem 0,16 og 0,27 mg P/l i overfladevandet. Kvælstofindholdet var ligeledes højt med værdier mellem 1,1 og 3,8 mg N/l. Bundvandet havde forhøjede fosforkoncentrationer under springlaget i juli-september (0,7-0,96 mg P/l). Vandet var forholdsvis klart frem til juni, hvor der blev registreret en veludviklet undervandsvegetation i søens østlige del. I løbet af juli forsvandt denne undervandsvegetation, hvorefter søen frem til begyndelsen af oktober var temmelig uklar med sigtdybder helt ned til 40 cm. Årsagen til den lave sigtdybde var en algeopblomstring domineret af næringskrævende arter, primært blågrønalger (Anabaena spp.) og grønalger (Scenedesmus sp.).

Side 67

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Der var tale om meget tætte algepopulationer med målte klorofylværdier på 160-210 µg/l i perioden juli-september. Zooplanktonsamfundet var ligeledes domineret af arter karakteristisk for næringsrige søer med dominans af cyclopoide copepoder, små cladoceer og hjuldyr. I perioden juli-september registreredes desuden et veludviklet springlag i søen i 1-1.5 meters dybde, hvorunder iltindholdet var lavt. Fiskebestanden i søen var karakteristisk for en næringsrig sø med kraftig dominans af små skaller, aborrer og regnløjer. Der blev fanget enkelte store suder, aborrer og karusser. Lystfiskerne melder desuden om fangst af både gedder og karper (helt op til 20 kg) og der foregår et temmelig omfattende karpefiskeri, særligt i søens vestlige ende. Karperne er udsat og yngler formentlig ikke i søen. Der er desuden konstateret mange krebs i søen. Under isvinteren 2010-2011 er der konstateret fiskedød i Kalvemosen. Sedimentet i Kalvemosen har et lavt fosforindhold (0,7-1,4 g/kg tørstof). I søens vestlige ende findes et relativt tykt lag af nedfaldne blade og grene. I starten af marts 2011 blev der udtaget prøver af tungmetalindholdet i vandet i Kalvemosen. Prøverne blev udtaget efter retningslinjerne i den tekniske anvisning fra DMU. Der var is på søen på prøvetagningstidspunktet, hvilket betød, at prøverne blev indsamlet gennem isen, på station med en vanddybde på 3 meter. Prøverne blev analyseret på laboratoriet på Renseanlæg Lundtofte. Forhold i Kalvemosen fra 2008 er opsummeret i nedenstående tabel. Kalvemosen

Nuværende

Oplands Afstrømning 5,7 l/s

Opholdstid

N

P

pH

15,2 dg

1,1-3,8

0,16-0,27

7,8-9,0

Sigtdybde 0,4-1,0

CHL. a

20-225

Vandspejlskoten i Kalvemosen er 24,25 m. Denne værdi er anvendt i de efterfølgende modelberegninger (MIKE-modellen). Oplandsafstrømningen fordeler sig med 1,7 l/s fra oplandet og 4 l/s fra afværgepumpningen. 7.2.2

Kirkeskov Bæk Beliggenhed Kalvemosen har udløb til et mindre skovvandløb, som hedder Kirkeskov Bæk. Kirkeskov Bæk løber fra Kalvemosen gennem den såkaldte Indre Sø ned til Søllerød Sø, se kort med vandområdernes beliggenhed først i afsnit 7.2. Vandløbsmyndighed for Kirkeskov Bæk er Rudersdal Kommune. Arealerne omkring Kirkeskov Bæk ejes af Naturstyrelsen fra Kalvemosen og indtil skovstien ved station 777. Herfra og til Søllerød Sø ejer kommunen selve vandløbet og de vandløbsnære arealer langs Kirkeskov Bæk. Kirkeskov Bæk forløber i et naturskønt område omgivet af gammel løvskov. Fra Indre Sø og ned til Søllerød Sø ligger vandløbet i en markant og landskabeligt smuk ådal med engarealer afgrænset af skovklædte bakker. Langs den nederste del af ådalen på kommunens areal grænser ådalen dog på sin højre side op til et ældre villakvarter.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 68

I skovområderne langs ådalen og i den nederste del af selve ådalen findes der stier, som giver beboerne i de nærliggende boligområder i Søllerød og Holte gode rekreative muligheder. Målsætning Kirkeskov Bæk er ikke specifikt målsat i Vandplanen for Øresund. Fysiske forhold Opmåling i og langs Kirkeskov Bæk er udført af landmåler i august 2008. Efter en 8 m lang rørunderføring fra Kalvemosen forløber vandløbet i en kløft i skoven, der har et 2-3 m bredt og ganske dybt profil. Herefter er vandløbet ført under to krydsende skovstier i tre mindre rør, hvorefter vandløbet forløber i et moselignende område i den øverste ende inden udløb i Indre Sø. Efter Indre Sø er Kirkeskov Bæk reguleret på strækningen hen over engen og fremstår som en snorlige kanal med bundbredder på 1,25-1,75 m. Vandløbet var på opmålingstidspunktet temmelig tilgroet. Herefter falder vandløbsbunden gradvist, se længdeprofiler i afsnit 4.3. Kort før overgangen til det tidligere renseanlægsareal findes der en jorddækket røroverkørsel, hvor kreaturer kan krydse vandløbet. Herefter flader ådalen ud med et nogenlunde konstant terrænniveau langs vandløbet helt ned til rørindløbet opstrøms for Søbakkevej. På strækningen ned over renseanlægsgrunden blev der for ca. 5 år siden etableret et mindre, åbent, slynget vandløb med bundbredder på ca. 0,8-1,0 m og vandløbsbund ca. 0,5 m under terræn på strækningen frem til det eksisterende rørindløb. Rørindløbet fører bækken under en kloakledning, og desuden passerer det rørlagte vandløb under en krydsende skovsti. Vandløbets slyngede tracé på den anden side ned til Søbakkevej er beliggende i en ”korridor” imellem to kloakledninger, som forløber parallelt med vandløbet. Det åbne vandløb er smalt med bundbredder på 0,6-0,8 m. Kirkeskov Bæk er rørlagt under Søbakkevej. Herefter er vandløbet åbent med et dybt og smalt vandløbsprofil med stejle anlæg indtil det er rørlagt under en grusvej/sti. Efter grusvejen er vandløbet åbent med relativt stejle profiler indtil udløbet i Søllerød Sø. Oplandsafstrømningen til Kirkeskov Bæk blev i forbindelse med forprojektet tilbage i 1997 opgjort til 5,7 l/s (DHI), mens Rudersdal Kommune v. Sten Rostrup efterfølgende har oplyst væsentlig højere vandføringer i perioder, i størrelsesorden 25 l/s. En oplandsafstrømning på 25 l/s er anvendt i modelopsætningen (MIKE) i nærværende projekt. 7.2.3

Indre Sø Beliggenhed Indre Sø er beliggende i Rudersdal Kommune, og er ejet af Naturstyrelsen. Indre Sø modtager vand fra Kalvemosen via Kirkeskov Bæk, og har udløb til Kirkeskov Bæk ned over engområdet. Indre sø ligger i Søllerød Kirkeskov i Søllerød Naturpark i en markant ådal dannet under sidste istid. Søen er dannet ved en opstemning af Kirkeskov Bæk i den oprindelige ådal, ved etablering af en dæmning over ådalen (ifølge en skovløber for 60-70 år siden). Søen forudsættes bevaret i forbindelse med projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 69

Indre Sø set fra grusvejen ved dæmningen.

Målsætning Indre Sø er ikke specifikt målsat i Vandplanen for Øresund. Efter vandplanen skal ikke-målsatte søer som udgangspunkt opfylde miljømålet god økologisk tilstand. Fysiske forhold Der eksisterer ikke specifikke informationer om søens areal, middel og maksimal dybde, volumen mm. På arealinformation er Indre Sø opmålt til ca. 0,7 ha. Nuværende tilstand Rudersdal Kommune har sidst foretaget en besigtigelse af søen i 2011, hvor det blev konstateret at søen var forholdsvis lavvandet med en maksimal dybde på 180 cm. Der blev konstateret en sedimentdybde på 2-15 cm til fast bund. Der blev observeret en fiskebestand i søen bestående af suder, karusser, aborrer, rudskaller og løjer. Samlet set har søen en tæt fiskebestand. Der blev sat 10 krebseruser, men ingen krebs blev konstateret. Undervandsvegetationen blev bestemt til at bestå af Tornfrøet hornblad, liden vandaks og trådalger. Bredvegetation består hovedsageligt af dunhammer. Der blev målt sigtdybde til bunden på 180 cm. Der fandtes få bundlevende invertebrater. Næringsstoffer blev bestemt til 0,73 mg/l for total kvælstof. Total fosfor var P 0,055 mg/l og ortho-fosfat var 0,022 mg/l. Klorofyl var 4,0 ug/l. Vandspejlskoten i Indre Sø er opmålt til 23,74 m. Denne værdi er anvendt i efterfølgende modelberegninger (MIKE-modellen). Forhold i Indre Sø fra 2011 er opsummeret i nedenstående tabel.

Side 70

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Indre Sø Nuværende

7.2.4

Oplands afstrømning -

N

P

pH

0,73

0,55

7,8 – 9,0

Sigtdybde 1,8

CHL. A 4,0

Søllerød Sø Beliggenhed Søllerød Sø er beliggende i Rudersdal Kommune, og søen er kommunalt ejet. Søllerød Sø ligger i Søllerød mellem Geels Skov og Kirkeskoven. Søen er en del af Mølleå-systemet, hvor Søllerød Sø afleder vand via Bækrenden videre til Vejlesø. Søllerød Sø har tilløb fra øst via bækken fra Kirkeskoven og modtager desuden udløb fra 4 regnvandsudledninger fra kloakerede områder. Søllerød Sø ligger i bunden af en tunneldal, der strækker sig fra Vedbæk til Furesø.

Luftfoto af Søllerød Sø og dens omgivelser.

Målsætning Ifølge Vandplanen for Øresund er miljømålet for Søllerød Sø en god økologisk tilstand i 2015. For Søllerød Sø er den nuværende sommermiddelkoncentration af klorofyl beregnet til 113 µg/l. En god økologisk tilstand indebærer en klorofylmængde på 12 µg/l som sommergennemsnit i Søllerød Sø. Vandplanen opererer endvidere med støtte parametre for gennemsnitskoncentrationer for fosfor og kvælstof på hhv. 0,025 og 0,33 mg/l. Fysiske forhold Søllerød Sø er ca. 13 ha stor med en maksimal dybde på 8,5 m. Søllerød Sø har meget stejle bredder, og i forhold til sin størrelse er søen ret dyb med en forholdsvis lang opholdstid på 7 år. På grund af søens dybde og den beskyttede beliggenhed udvikles en temperaturforskel mellem søens overflade og bund (springlag) i løbet af foråret. Lagdelingen holder sig typisk frem til september måned.

Side 71

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Sønavn

Søllerød Sø

Areal (ha)

13 3

Volumen (m )

755.000

Middeldybde (m)

5,8

Maks. dybde (m)

8,5

Opland km

2

Vandudskiftning (opholdstid i år)

6 3,6

Data for fysiske forhold i Søllerød Sø.

Som nævnt, etableres der typisk springlag i Søllerød Sø i maj måned. Det medfører, at der om sommeren forekommer et overfladelag på 2-3 m med homogene temperaturforhold. Temperaturen her (15-25oC) afhænger af de klimatiske forhold. Fra 3 til 6 meters dybde forekommer der typisk en overgangszone (et springlag) med faldende temperaturer. Under dette springlag forekommer der typisk koldt bundvand med temperaturer mellem 5 og 10oC. Springlaget i Søllerød Sø arbejder sig i løbet af sommeren typisk længere og længere ned i søen, og må betegnes som markant og ret stabilt i sommermånederne. Belastning og historik Det samlede opland for Søllerød Sø er 6 km2 stort. Oplandet til Søllerød Sø er gradvist udbygget gennem det 20. århundrede, men rummer stadig områder med skov, eng og mose. Søens umiddelbare omgivelser er præget af ældre villahaver med høje træer, så søen er ikke udsat for væsentlig vindpåvirkning. Tilførslen af fosfor til Søllerød Sø er opgjort i 2007 fordelt på regnvandsbetingede udløb, fælleskloakerede overløb, enkeltejendomme, atmosfærebidrag og diffust bidrag samt nedbør. Kilder til P-belastning Kirkeskov Bæk

TP (kg/år) 39,5

Separatkloakeret areal (regnvand)

7

Fælleskloakerede overløb

8

Enkeltejendomme, landbrug, diffust bidrag, m.m.

7

I alt

61,5

Tabel der viser fordeling af fosforbelastningen til Søllerød Sø. TP: Totalfosfor, DHI rapport 2011.

Belastningsopgørelsen for Søllerød Sø viser, at bidraget fra oplandet opstrøms er det væsentligste bidrag af fosfor til Søllerød Sø i dag.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 72

Søllerød Sø er relativt tidligt blevet belastet med husspildevand. Allerede omkring år 1900 blev søen belastet med over 100 kg fosfor/år. Kirkeskov Renseanlæg blev taget i brug i 1924. Op igennem 1900-tallet var der således en kraftig belastning med fosfor indtil 1975, hvor Kirkeskov Renseanlæg blev afskåret fra søen. I mange år har søen nærmest fungeret som efterklaringsbassin for renseanlægget. På grund af den høje spildevandsbelastning og følgende primærproduktion har der været lave iltforhold i såvel bundvand som hele vandmassen igennem tiden frem til 1975. Det har bl.a. bevirket en hel eller delvis udryddelse af fiskebestanden, formentlig især gedder og aborrer, dvs. de mest iltkrævende arter. Algerne i søen har haft optimale vækstbetingelser og deres produktion har været ekstrem høj i perioden. I 1950’erne og 60’erne fandtes meget store blågrønalgemængder i søen. I 1960’erne blev der tilsat kobbersulfat til søen for at hindre lugtgener. Søens sigtdybde har været meget lav på grund af algerne. I 1976, samtidig med afskæringen af renseanlægget, blev der igangsat et restaureringsprojekt, hvor ca. 100.000 m3 bundvand fra søen blev pumpet til afløbet. Oppumpningen af bundvand fortsatte i 1977-79 med afledning til kloak. Bortpumpning af bundvand blev genoptaget i 1988 til 1998 og atter genoptaget i 2006. Der er ikke pumpet vand i perioden 2009-2011. Der er i de år pumpen har kørt blevet pumpet 50100.000 m3 bundvand til kloakken årligt. Nuværende tilstand Vandmassen i Søllerød Sø deles hvert år i to lag af et temperaturspringlag i ca. 3-4 m’s dybde. Dette springlag består normalt fra maj til udgangen af september, og iltindholdet i bundvandet falder typisk til værdier tæt på nul på grund af springlaget. Sommersigtdyben i søen var i 2008-11 ved flere tilsyn over 2,7 m. Søens fosforkoncentration varierer fra 0,09-1,8 mg P/l (2006-07). Hen imod sensommeren, før springlaget forsvinder, findes relativt lave koncentrationer af fosfor i søens overfladevand (ca. 0,09 mg P/l), mens der under springlaget findes væsentlige højere fosforkoncentrationer (1,5-1,8 mg P/l). Kvælstofindholdet var ligeledes højt med værdier mellem 0,9 og 10 mg N/l. Der forekommer ikke bundvegetation i søen, og der er ikke registreret egentlige vandplanter de seneste 100 år. Bundvegetationens udbredelse kan dog, ud over vandkvaliteten, også være begrænset af søens stejle brinker. Algerne i søen har igennem mange år været domineret af arter, der karakteriserer næringsstofbelastede søer, som chlorococcale grønalger og blågrønalger. I 2008 blev det dog registreret, at algerne var domineret af furealgen Ceratium hirundinella i perioden juli-september. Ceratium hirundinella er også fundet i 2009 og 2010. Dette indikerer et skift i algesammensætningen i sommerperioden i modsætning til tidligere årtier. Furealger dominerer ofte i lagdelte eutrofe søer. Med hensyn til dyreplankton er der i årene 2008 – 2010 er der observeret store mængder af Daphnia magna i sommerperioden.

Side 73

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Der blev i 2007 gennemført en fiskeundersøgelse i søen, der viste dominans af aborre og skalle samt store gedder. Der fandtes desuden brasen, suder, rudskalle, karusse og ål, og der er kendskab til forekomst af karper. Sammenlignet med andre søer var mængden af fisk i Søllerød Sø dog beskeden, hvilket tolkes som et resultat af de dårlige iltforhold ved bunden og den som en konsekvens deraf manglende bundlevende fauna. I starten af marts 2011 blev der udtaget prøver af tungmetalindholdet i vandet i Søllerød Sø. Prøverne blev udtaget efter retningslinjerne i den tekniske anvisning fra DMU. Der var is på søen på prøvetagningstidspunktet, hvilket betød at prøverne blev indsamlet gennem isen, på station med vanddybde på 7,9 meter. Prøverne blev analyseret på laboratoriet på Renseanlæg Lundtofte. Forhold i Søllerød Sø er opsummeret i nedenstående tabel. Søllerød Sø Nuværende

Oplands afstrømning 6,6 l/s

Opholdstid 3,6 år

N

P

Sigtdybde

0,9-10

0,09-1,8

0,6-1,8

CHL.a (ug/l) 113

Sediment Sedimentet i Søllerød Sø blev undersøgt i foråret 2009. Formålet med undersøgelsen var at opgøre hvor store mængder potentielt mobilt fosfor der ligger ophobet i søbunden. Fosfor har hobet sig op her, fordi der er udledt urenset spildevand til søen i perioden 1900-1975. Undersøgelsen af sedimentet udføres ved, at der udtages prøver fra søens bund; disse opdeles i fraktioner, som sendes til laboratoriet for analyse af indholdet af fosfor. Undersøgelsen blev udført af HSJ Vandmiljø og er afrapporteret i en selvstændig rapport ” Undersøgelse af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejlesø”, november 2009. Der blev udtaget prøver fra 6 stationer i Søllerød Sø, som var placeret i langsgående transekter, så de repræsenterede alle typer af den søbund hvor der akkumuleres fosfor, se figuren herunder. På hver station blev der udtaget 3 uforstyrrede sedimentkerner op til 40 cm lange med Kajak bundhenter.

Side 74

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

S2

S5

Stationskort for Søllerød Sø. Dybder for stationerne ses i tabellen herunder. Station S1 S2 S3 S4 S5 S6

Dybde (m) 4,6 5,6 8,4 8,7 7,6 5,4

Sedimentprøverne blev analyseret for tørstof (TS), glødetab (GT), total fosfor (TP), total jern (TFe) og total aluminium (Tal). Analysemetoden fremgår af rapporten fra HSJ Vandmiljø. Resultatet af sedimentundersøgelserne var, at de største aflejringer af mobilt fosfor fandtes på de stationer, som ligger nærmest indløbet (station 1 og 2) samt, at de højeste koncentrationer af fosfor i sedimentet blev registreret i 10-20 cm’s dybde. Af de stationer, hvor der er prøver fra større dybde, var det kun station 2, som havde en højere fosfor-koncentration i 20-30 cm. Puljen af fosfor, der er mobil, er beregnet til 6.100 kg i 0-20 cm’s dybde og 9.730 kg, hvis dybder ned til 40 cm medregnes. Denne pulje af fosfor er for 50-80 % vedkommende bundet til jern i sedimentet (resten er omsætteligt organisk fosfor). Jern:fosforforholdet, der har betydning for sedimentets evne til at binde fosfor effektivt, er meget lav i Søllerød Sø. Forholdet skal være over 10 for at en iltet sedimentoverflade kan tilbageholde fosfor, men den højest målte værdi (0-2 cm på station 5) var 7 og generelt ligger værdierne meget lavt i søen (ofte omkring 1 i de lag, hvor der er mest fos-

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 75

for). Dette bevirker, at den mængde fosfor der er bundet til jern ikke er stabilt bundet, dvs. hele puljen på nær ca. 5 % kan mobiliseres til det ovenstående vand med tiden. Det må derfor forventes, at sedimentet fortsat vil frigive store mængder fosfor i en længere årrække fremover. Med baggrund i erfaringer fra andre danske søer, er det rimeligt at antage, at tidshorisonten for frigivelsen vil være ca. 20-30 år. Med den lange opholdstid for vandet i Søllerød Sø (ca. 3,6 år) er der således ikke udsigt til at vandkvaliteten vil forbedres i fremtiden selv med yderligere nedsættelse af den eksterne tilførsel af fosfor. Opfyldelse af Vandrammedirektivets mål for vandkvaliteten kan formodentligt kun nås enten ved at fjerne det fosforrige sediment eller ved at immobilisere fosfor med aluminium. Vandspejlskoten i Søllerød Sø er 21,58 m - 21,62 m svarende til koten for overløbskanten ved udløb fra Søllerød Sø til Bækrenden. Beregningsmæssigt i MIKEmodellen er koten 21,6 m anvendt. 7.2.5

Bækrenden Beliggenhed Bækrenden er et lille vandløb, der forløber fra Søllerød Sø til Vejlesø. Vandløbet er åbent på de første 150 m efter afløbet fra Søllerød Sø frem til kommunevejen Søengen. Herefter er vandløbet rørlagt til sit udløb i Vejlesø. Rudersdal Kommune er vandløbsmyndighed for Bækrenden. Målsætning Bækrenden er ikke målsat i vandplanen. Fysiske forhold På de første 150 m af vandløbet, der forløber åbent, har vandløbet en bundbredde på omkring 2 m. Det øvrige forløb af Bækrenden er rørlagt. Den øvre rørlagte strækning forløber udelukkende på kommunens arealer og bag om biografen Reprisen, og passerer vejen Søengen. På den sidste strækning løber rørlægningen under Øverødvej. Undervejs passerer vandløbet desuden et asfalteret parkeringsareal, under Holte Midtpunkt, og på en del af strækningen imellem bygningerne forløber der en asfalteret sti langs med vandløbet. Den første del af den rørlagte strækning (ca. 150 m) forløber i rør med fire forskellige dimensioner med diameter der gradvist øges på henholdsvis Ø390, Ø450, Ø470 og Ø500. Disse rør skal med det planlagte projekt udskiftes med rør af en større diameter for at kunne rumme de forventede fremtidige vandmængder. Nuværende tilstand På besigtigelsestidspunktet var vandløbsbunden på hele strækningen præget af bløde aflejringer og var stedvis temmelig tilgroet. Den åbne del af vandløbet forløber i baghaverne til et villaområde. Som nævnt i afsnittet 4.3 - Vandløbsudvidelser/-restaurering, har Rambøll udført hydrauliske vurderinger for den rørlagte del af Bækrenden. For så vidt angår beregningsmetode, forudsætninger, mm. henvises der til dette afsnit i nærværende rapport samt til baggrundsrapporten ”Hydraulisk vurdering af Bækrendens kapacitet”.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

7.2.6

Side 76

Vejlesø Beliggenhed Vejlesø er beliggende i Rudersdal Kommune, og er kommunalt ejet. Vejlesø ligger tæt ved Holte Station og er omgivet af villahaver. I søens nordlige ende findes en mindre havn med bådudlejning og en kiosk, der har udendørs servering og diverse rekreative arrangementer. Vejlesø ligger sammen med Søllerød Sø i bunden af en tunneldal, der strækker sig fra Vedbæk til Furesø. Vejlesø er en del af Mølleå-systemet. Søen har tilløb via Bækrenden fra Søllerød Sø og modtager udløb fra 13 regnvandsudledninger fra kloakerede områder, dog sker udledningen fra 9 af de 13 regnvandsudledninger til Bækrenden og derfra videre til Vejlesø. Søen har afløb til Furesø via kanalen mellem Vejlesø og Furesø, men i perioder løber vandet fra Furesø til Vejlesø på grund af vindstuvning.

Luftfoto af Vejlesø og dens omgivelser med angivelse af Bækrendens udløb i søen.

Målsætning Ifølge Vandplanen for Øresund er miljømålet for Vejlesø en god økologisk tilstand i 2015, hvilket indebærer en klorofylkoncentration på 12 µg/l som sommergennemsnit. For Vejlesø er den nuværende sommermiddelkoncentration af klorofyl beregnet til 59 µg/l. Fysiske forhold Vejlesø er større end Søllerød Sø, men noget mere lavvandet end Søllerød Sø. I Vejlesø dannes også et temperaturspringlag fra maj til september, men det er dog ikke så stabilt som i Søllerød Sø sæsonen igennem. Opholdstiden under nuværende forhold er beregnet til ca. 2 år. Den er beregnet ud fra tilstrømningen fra oplandet samt regnvandsudløb og kloakoverløb.

Side 77

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Sønavn

Vejlesø

Areal (ha)

16,7 3

Volumen (m )

587.000

Middeldybde (m)

3,5

Maks. dybde (m)

6,3

Opland km

2

Vandudskiftning (opholdstid i år)

10* 2,18¤ 1,6#

Data for fysiske forhold i Vejlesø. * inkl. Søllerød Søs opland; ¤ 268.775 m3/år uden udveksling med Furesø; # 368.775 m3/år med udveksling med Furesø

Temperaturspringlaget i Vejlesø er knap så tydeligt og markant som i Søllerød Sø, hvilket især skyldes, at Vejlesø ikke er helt så dyb. Egentlig er der ikke tale om et reelt temperaturspringlag, men mere en jævnt faldende temperaturprofil over dybden fra omkring 2-3 meter til bunden i ca. 5-6 meters dybde. Selvom der ikke er et helt skarpt temperaturspringlag i søen, er vandmassen tilstrækkelig stabilt lagdelt til, at der kan forekomme et betydeligt og kritisk fald i iltkoncentrationen mod bunden. Belastning og historik Det samlede opland for Søllerød Sø og Vejlesø er 10 km2. Oplandet til søerne er udpræget bebygget område, men ned nær begge søer findes stadig områder med skov, eng og mose. Umiddelbart omkring søerne findes mange ældre villahaver med høje træer, så søerne er ikke udsat for væsentlig vindpåvirkning. Tilførslen af fosfor til Vejlesø blev opgjort i 2007 fordelt på fælleskloakeret areal, separatkloakeret areal og tilløb fra Søllerød Sø.

Side 78

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Kilder til P-belastning Fra Søllerød Sø

TP (kg/år) 21,3

Fælleskloakerede overløb

11

Separatkloakeret areal (regnvand)

15

I alt

47,3

Tabel der viser fordeling af fosforbelastningen til Vejlesø. TP: Totalfosfor, DHI rapport 2011.

Belastningsopgørelsen for Vejlesø viser, at tilløbet fra Søllerød Sø er den væsentligste bidragsyder af fosfor til Vejlesø. Når der løber mere fosfor ud af Søllerød Sø, end der tilføres, skyldes det frigivelse af fosfor fra sedimentet i Søllerød Sø (intern belastning). Den direkte spildevandsbelastning af Vejlesø har været begrænset i forhold til de øvrige søer i Mølleå-systemet. Søen har dog sandsynligvis modtaget noget spildevand via sivebrønde indtil bygning af Dronninggård Renseanlæg i 1941, hvorfra spildevandet blev ledt til Furesø. Via tilløbet fra Søllerød Sø og udveksling med Furesø er belastningen med kvælstof og fosfor i Vejlesø steget gennem 1900-tallet. Belastningen fra Søllerød Sø toppede i 1972 med 7,7 ton fosfor, og belastningen fra Furesø toppede i 1975 med 135 kg fosfor. Efter afskæring af Kirkeskov Renseanlæg fra Søllerød Sø i 1975 faldt belastningen fra Søllerød Sø markant. I 70’erne rapporteres der om, at Vejlesø var ekstremt næringsrig med iltsvind i hele vandmassen, store mængder alger og relativt lille gennemsigtighed. Laveste sommersigtdybder er målt i 1972 til 0,12 m. Efter reduktion i udledningen sidst i 70’erne steg sigtdybden til 0,5-1 m. Det gennemsnitlige fosforindhold i søvandet er siden begyndelsen af 70’erne faldet fra 3 mg/l til 0,1-0,15 mg/l sidst i 90’erne. Der er rapporteret om iltsvind af længere varighed i sedimentet gennem tiden. Nuværende tilstand Som nævnt, dannes der også temperaturspringlag i Vejlesø, men det er ikke lige så stabilt som i Søllerød Sø. Alligevel forekommer der store forskelle i indholdet af ilt i vandet, og i store dele af sommeren er der iltfrie forhold ved bunden i søen. Søens fosforkoncentration varierer i intervallet 0,06-0,55 mg P/l (2005-06). Hen imod sensommeren, før springlaget forsvinder, findes relativt lave koncentrationer af fosfor i søens overfladevand (ca. 0,05 mg P/l), mens der under springlaget findes væsentlige højere fosforkoncentrationer (0,08-0,15 mg P/l) på dette tidspunkt. Kvælstofindholdet er ligeledes højt med værdier mellem 0,9 og op til ca. 2,4 mg N/l. Algerne i Vejlesø er ligesom i Søllerød Sø kendetegnet af arter, der er tilpasset til næringsrigt vand. Dog er der i Vejlesø en noget større artsrigdom. I 2008 var fytoplanktonet i Vejlesø også domineret af furealgen Ceratium hirundinella i perioden juliseptember. Sigtdybden var i 2005-2006 omkring 1 m, hvilket er stort set uændret niveau siden 1991. I 2007-08 er den gennemsnitlige sommersigtdybde målt til hhv. 0,78 m og 0,85 m. De seneste år har sommersigtdybden været 0,7-1 m.

Side 79

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Der er ikke registreret nogen forekomst af undervandsvegetation i Vejlesø i mange år, dog registrerede Rudersdal Kommune i 2010 opskyl af undervandsplanter, bl.a. akstusindblad og smalbladet vandpest, som dermed måske findes rodfæstet i søen. Fiskefaunaen i Vejlesø blev undersøgt i 2002. Der blev registreret i alt 11 arter: skalle, aborre, brasen, gedde, rudskalle, ål, hork, karusse, regnløje, sandart og karpe. Artsantallet er større end i flertallet af danske søer. Dette tilskrives søens tætte tilknytning til Furesø, som rummer samtlige af de arter, der findes i Vejlesø. Fiskebestanden i Vejlesø er præget af de specielle fysisk-kemiske forhold i søen. Som nævnt har søen stejle brinker og er lagdelt gennem sommerperioden med udstrakt iltsvind i bundvandet. Dette bevirker, at hovedparten af søens bund er utilgængelig for søens fisk i sommerperioden. Da passageforholdene til Store Kalv i Furesø samtidigt er gode, flygter hovedparten af søens bundlevende fisk antageligt til Store Kalv i løbet af sommeren. Barbundsfaunaen i Vejlesø er registreret som ensidig med kun 6-8 taxa. Dominerende arter er glasmyg, Chaoborus flavicans, orme og arter af dansemyg, som f.eks. Chironomus plumosus. Barbunden findes på 4-5,7 m’s dybde i ca. 2/3 af søen og burde kunne rumme en mere alsidig bundfauna. Barbundsfaunaens ensidighed skyldes formentlig de ringe iltforhold i sommerperioden i søen. Forhold i Vejlesø er opsummeret i nedenstående tabel. Vejlesø Nuværende

Oplands afstrømning 8,5 l/s

Opholdstid

N

P

Sigtdybde

2,18 år

0,9-2,4

0,06-0,55

0,7-1,0

CHL.a (ug/l) 59

Sediment Sedimentet i Vejlesø blev, i lighed med Søllerød Sø, undersøgt i foråret 2009. Formålet med undersøgelsen i Vejlesø var, at opgøre hvor store mængder potentielt mobilt fosfor der ligger hobet op i søbunden. Undersøgelsen i Vejlesø blev udført efter samme metode som i Søllerød Sø. I Vejlesø blev der udtaget prøver fra 5 stationer, som var placeret repræsentativt i søen, se figuren herunder.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 80

Stationskort for Vejlesø. Dybder for stationerne ses i tabellen herunder.

Station V1 V2 V3 V4 V5

Dybde (m) 3,2 5,4 5,5 3,4 4,8

Som i Søllerød Sø findes de største aflejringer af mobilt fosfor på de to stationer, som ligger nærmest indløbet (station 1 og 2). Også i Vejlesø findes de højeste fosforkoncentrationer i 10-20 cm (station 1) eller dybere end 20 cm (station 2-5). Puljen af fosfor, der er mobil i Vejlesø, er beregnet til 8.230 kg i 0-20 cm’s dybde og 13.900 kg, hvis dybder ned til 40 cm medregnes. Fosforindholdet i Vejlesøs sediment er særdeles højt og værdierne placerer søen blandt de mest fosforholdige i Danmark. Puljen af fosfor er for 70-80 % vedkommende bundet til jern i sedimentet. Jern:fosforforholdet, der har betydning for sedimentets evne til at binde fosfor effektivt, er meget lavt i Vejlesø og når aldrig over 3. Forholdet skal være over 10 for at en iltet sedimentoverflade kan tilbageholde fosfor og dermed forhindre frigivelse af fosfor til vandfasen. Et lavt jern:fosfor forhold betyder, at mængden af fosfor der er bundet til jern ikke er stabilt bundet, dvs. hele puljen på nær ca. 10 % kan mobiliseres til det ovenstående vand med tiden. Det må derfor forventes, ligesom i Søllerød Sø, at sedimen-

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 81

tet i Vejlesø fortsat vil frigive store mængder fosfor i en længere årrække fremover. Med baggrund i erfaringer fra andre danske søer, er det rimeligt at antage, at tidshorisonten for frigivelsen vil være ca. 20-30 år. I Vejlesø kan det dog forventes at frigivelsesraten vil være større end i Søllerød Sø dels pga. den større pulje af mobilt fosfor der er fundet pr. arealenhed i søen og dels pga. den større andel af jernbundet fosfor. Med den relativt lange opholdstid for vandet i Vejlesø (2 år) er der således heller ikke her udsigt til at vandkvaliteten vil forbedres i fremtiden selv med yderligere nedsættelse af den eksterne tilførsel af fosfor. Opfyldelse af Vandrammedirektivets mål for vandkvaliteten kan formodentligt kun nås enten ved at fjerne det fosforrige sediment eller ved at immobilisere fosfor med aluminium. 7.3

Beskyttede arter - Bilag IV Som led i VVM-undersøgelsen er der gennemført en overordnet kortlægning af de eksisterende naturforhold i nærområdet for projektets anlægsarbejder. Kortlægningen omfattede besigtigelser af naturområder samt arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV: padder, krybdyr, insekter og flagermus. Området fra Kalvemosen til Vejlesø blev besigtiget i sommer 2010 og 2011, mens området langs trykledningstracéet blev gennemgået i sommeren 2011. Der vurderes ikke sandsynligt, at der er forekomster af andre bilag IV arter (odder, hasselmus mv.) i projektområdet. Padder Otte ud af de 14 danske arter af padder er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. En række almindelige padder forekommer (grøn frø, spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse og stor- og lille vandsalamander) i området omkring projektet. Stor vandsalamander er ikke med sikkerhed truffet i selve projektområdet, men arten indgår som udpegningsgrundlag for to omkringliggende EF-habitatområde (nr. 123 ”Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov” og nr. 251 ”Jægersborg Dyrehave”). Projektområdet er derfor potentielt et vigtig spredningsområde i mellem de to habitatområder. I forbindelse med besigtigelsen er der hørt grøn frø nær Vejlesø og set spidssnudet frø i området omkring traceet for trykledningen. Flagermus Alle flagermus i Danmark er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er risiko for, at bestande af flagermus kan påvirkes negativt af nyt anlægsprojekt. Området omkring traceet for trykledningen, Kirkeskoven, Søllerød Sø og ned til Vejlesø er leve- og fødesøgningsområder for en række arter af flagermus. På tre aften ekskursioner i 2010 og 2011 er der i alt registreret 6 arter (brun-, skimmel-, syd-, dværg-, trold- og vandflagermus), men det er sandsynligt at endnu et par arter kan forekomme (f.eks. langøret flagermus, som er observeret i omegnen af Lyngby Sø). De fleste af disse flagermus-arter har deres raste- og ynglesteder i ældre træer, som forekommer i relativt stor mængde i hele området. Især brun- og troldflagermus er helt afhængige af at have gamle træer til at yngle i. Områdets fugtige partier langs vandløbene og omkring søerne er værdifulde fourageringsområder for alle de forekommende arter i kraft af rigelige mængder af insekter.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 82

Andre beskyttede bilag IV-arter For øvrige beskyttede bilag IV-arter, der potentielt kunne forekomme i området, er der udført en overordnet vurdering. De beskyttede arter af guldsmede, som findes i nærtliggende naturområder, som Vaserne, Kattehale Mose og Lyngby Åmose, hhv. stor kærguldsmed og blå mosaikguldsmed, er ikke observeret i området der omfattes af dette projekt. Lys skivevandkalv der kendes fra Vaserne er heller ikke registreret i området og næppe sandsynlig pga. den ringe vandkvalitet i de nuværende søer. En bedre vandkvalitet som følge af projektet vil potentielt kunne forbedre muligheden for indvandring af denne art til området. Stellas mosskorpion, som er kendt fra Dyrehave, kan potentielt forekomme i ellesumpene langs Mølleåen. Projektet med underføring af trykledningen nord for Renseanlæg Lundtofte burde dog ikke forringe de potentielle levesteder og spredningsmuligheder for arten. Skæv og sump vindelsnegl er registreret i f.eks. Vaserne og ved Mølleåen, men ikke observeret i området omkring projektet. Vindelsnegle forventes generelt at blive begunstiget af projektets kvalitetsforbedring af de fugtige habitattyper. Markfirben findes sandsynligvis flere steder i området, men projektet berører ingen områder med dens foretrukne habitat, som er tørre solbeskinnede skråninger. Derfor forventes det ikke at projektet vil kunne påvirke områdets eventuelle bestand af markfirben negativt. Fugle Hverken ved besigtigelsen af dyrelivet i området eller ved en gennemgang af relevante databaser er der registreret rødlistede arter eller arter der er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Området omkring Kirkeskoven og Søllerød Sø huser primært almindelige skovfugle og fugle der er tilknyttet de mindre søer i området. Under besigtigelserne af området er observeret ynglende troldand, gråand, blishøne og knopsvane i søerne. I området omkring Mølleåen ved Renseanlæg Lundtofte findes en række almindelige fugle knyttet til ellesump og rørskoven. 7.4

Geologi og grundvand Metode Informationer om geologi og grundvand er indhentet fra Miljøportalen, herunder GEUS, hvor boringsinformationer og jordartskort er hentet. Eksisterende forhold Hele området er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Der præsenteres derfor ikke noget kortbilag om dette tema. Den årlige indvinding i Mølleåens opland er af størrelsesordenen 5 mio. m3/år, hvoraf indvindingen til drikkevand er ca. 3,5 mio. m3/år sker fra følgende vandværker: Østlige del (projektområdet, dvs. nær Mølleåen): Nærum

ca. 0,8 mio. m3/år

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Holte Lyngby Brede Dybendal

Side 83

ca. 0,6 mio. m3/år ca. 0,2 mio. m3/år ca. 0,01 mio. m3/år ca. 0,5 mio. m3/år

Vestlige del, uden for projektområdet: Farum Lillevang Bagsværd

ca. 0,9 mio. m3/år ca. 0,1 mio. m3/år ca. 0,3 mio. m3/år

Beliggenheden af vandværkernes indvindingsboringer ses på kortbilag nedenfor samt kort i bilag 1 i A4-format. Som det er typisk for vandværksboringer, er de i udstrakt grad placeret i ådale, i dette tilfælde nær Mølleåen og tilhørende vådområder.

Indvindingen på vandværkerne sker fra kalkmagasinet, der ligger under ganske tykke lag af kvartære aflejringer. I store dele af projektområdet består de kvartære aflejringer altovervejende af sand og siltede lag, dog er der under sandet generelt et lag af moræneler over kalkmagasinet. I terræn består de kvartære aflejringer under muldlaget overvejende af smeltevandssand i den østlige del af området, se jordartskortet i kortbilag nedenfor samt kort i bilag 1 i A4-format, mens de hovedsageligt består af moræneler i den vestlige del. Alle ådalene er fyldt op med postglaciale blødbundsaflejringer.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

7.5

Side 84

Rekreative forhold Naturområderne i projektområdet er bynære og for en stor del omgivet af boligområder, hvilket er ensbetydende med, at der er kort afstand mellem beboelse og natur. Naturområderne er derfor generelt meget benyttet til det daglige friluftsliv, herunder vandre-, løbe- og cykelture samt andre former for motion og udendørs aktiviteter. Metode Oplysninger om arealer udlagt til rekreative forhold er indhentet på Danmarks Miljøportal (Arealinformation), kommuneplaner, turfoldere samt diverse internetbaserede oplysninger om friluftsliv m.m. Eksisterende forhold En stor del af tracéet for trykledningen samt Kalvemosen, Indre Sø, Kirkeskov Bæk og Søllerød Sø er udlagt som regionalt friluftsområde som en del af de grønne kiler. Placeringen af det regionale friluftsområde er vist på kortbilag nedenfor samt kort i bilag 1 i A4-format (stier og friluftsliv).

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 85

Der er regionale trafikstier langs Øverødvej og Kongevejen samt en sti langs jernbanen ad Frederikslundsvej og Vejlesøvej. Placeringen af stier og friluftsliv er vist på ovenstående kortbilag samt kort i bilag 1 i A4-format (stier og friluftsliv). I området fra Kalvemosen til Vejlesø, hvor der skal udføres restaurering af søer og omlægning af vandløb, er der en mangfoldighed af rekreative interesser. Området omkring Kalvemosen og Indre Sø, Søllerød Kirkeskov er en del af Søllerød Naturpark. Her der det et udbredt stinet. Ridning er tilladt og der må fiskes i både Kalvemosen og Indre Sø. I Kalvemosen er der et udbredt karpefiskeri. Indre Sø er et yndet mål for gående i skoven og for folk med hunde. På en bakke i skoven mod syd med udsigt til søen findes der bænke og en bålplads. Vejlesø ligger tæt ved Holte Station og er omgivet af villahaver. Ved Vejlesøs nordlige ende findes en mindre havn med bådudlejning og en kiosk, der har udendørs servering og diverse rekreative arrangementer. På Vejlesø er der sejlads af udlejningsbåde, roere fra Furesøen og rutebåden Bådfarten. Ved Vejlesø er der desuden en lystfiskerforening, og der fiskes i søen. I området omkring trykledningens tracé fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen er der ligeledes en mængde rekreative interesser. Langs Mølleåen ved Renseanlæg Lundtofte findes Mølleåstien, der er en overordnet rekreativ sti langs Mølleåen fra Fuglevad til Øresund. Der er udbredt sejlads på Mølleåen af især kanoer og kajakker. Fra krydsning af Helsingør-motorvejen til Kalvemosen følger Rudersdalruten, som er en rute, der strækker sig gennem hele Rudersdal med en maratondistance på 42,195 km til brug for alle.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 86

Ved vejen Ravnebakken findes en campingplads, hvor der i området langs campingpladsen findes et stisystem. Ved Ravnebakken findes der et skovområde som er sammenhængende med Ravnholm Skov og Mølleådalen. Vest for Ravnebakken løber en regional sti mod nord til Søllerød Naturpark. 7.6

Landskabelige forhold De landskabelige forhold beskrives i dette afsnit for de områder i den øvre del af Mølleå-systemet, hvor projektet rent fysisk påvirker området i form af anlægsarbejder. Trykledningen Ved fastlæggelse af trykledningens tracé er der så vidt muligt taget hensyn til de landskabelige forhold, således at behovet for fældning af træer o.l. begrænses mest muligt. Området mellem Renseanlæg Lundtofte og Kalvemosen er præget en række kulturhistoriske og naturmæssige værdier (se kort med kulturhistoriske interesser i afsnit 7.7 samt kort med beskyttede naturtyper i afsnit 5.7), der på grund af den intensive rekreative udnyttelse af området tillægges stor værdi. Rørledningen planlægges etableret i fredet område på strækningen fra Renseanlæg Lundtofte til Ravnebakke og ligger i fredskov på flere delstrækninger, primært på den sydlige del af strækningen. Området omkring Mølleåen er udpeget som Habitatområde og det fredede område omfattet af Mølleåfredningen strækker sig fra Renseanlæg Lundtofte til nord for Ravnebakke. Dette område karakteriseres af vigtige naturmæssige værdier i form af mose- og skovområder, samt områder med lysåben overdrevsnatur. Skovene er domineret af bøg, eg og ask og har flere stede karakter af naturskov. Rørledningen er videst muligt søgt placeret i åbne dele af skoven eller langs stier, men på en strækning øst for Helsingør-motorvejen ligger rørledningen i skov, hvor der er tinglyst fredskovspligt. Godt 700 m af rørledningen ligger helt eller delvist i fredskov. De sydlige fredskovsarealer kan landskabsmæssigt karakteriseres som mindre værdifulde, da der er tale om yngre plantet skov i umiddelbar nærhed af motorvejen. Ved passagen af den værdifulde gamle bøgeskov omkring Ravnebakken vil trykledningen blive placeret langs eksisterende vej og derfor ikke påvirke skovarealet direkte. Strækningen fra Kalvemosen til Bækrenden Kalvemosen er beliggende øverst i dalstrøget og er omgivet af skove mod syd, vest og nord. Mod øst danner søen grænse mod mere åbent land og danner herved en overgang til de vigtige rekreative områder omkring Rygård. Kirkeskov Bæk forløber i et naturskønt område omgivet af gammel løvskov. Fra Indre Sø og ned til Søllerød Sø ligger vandløbet i en markant og landskabeligt smuk ådal med engarealer afgrænset af skovklædte bakker. Langs den nederste del af ådalen på kommunens areal grænser ådalen mod nord op til et ældre villakvarter. I skovområderne langs ådalen og i den nederste del af selve ådalen findes der stier, som giver beboerne i de nærliggende boligområder i Søllerød og Holte gode rekreative muligheder.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 87

Ved udløb af Kirkeskov Bæk i Søllerød Sø går landskabet over til mere bymæssig karakter. Søllerød Sø ligger mellem Geels Skov og Kirkeskoven, hvor søen ligger i bunden af en tunneldal, der strækker sig fra Vedbæk til Furesø. Søen er omkranset af villahaver og mod sydøst ligger Søllerød Kirke ca. 30 meter over Søllerød Sø, omgivet af en smuk kirkegård, som skråner ned mod søen, og med den fredede præstegård som nabo. Landskabet omkring Vejlesø minder om Søllerød Sø med mange villahaver der omkranser søen. I søen er der en havn, Holte Havn, hvor søen grænser op til Holte by og jernbanestationen med bådebro m.m. 7.7

Kulturhistoriske interesser De kortlagte kulturhistoriske interesser fremgår af kortbilag nedenfor samt af kort i bilag 1 i A4-format.

De kulturhistoriske interesser i projektområdet omfatter spor af menneskers liv i området fra stenalderen til i dag. Et ca. 200 m bredt bælte omkring Mølleåen er udpeget som kulturmiljø i regionplanen, mens et væsentligt større område er udpeget som områder med kulturhistoriske værdier. Områder med kulturhistoriske værdier omfatter bl.a. området mellem motorvejen og Nærumbanen, området vest for Nærumbanen mellem Mølleå og Langebjerg bebyggelsen og området omkring Kalvemosen. Selve Mølleådalen ved Renseanlæg Lundtofte er omfattet af en fredning, der bl.a. skal sikre og bevare de kulturhistoriske værdier i form af bl.a. bronzealderhøje og de mange vandmøller, mølledamme og industribygninger i den nedre del af Mølleådalen.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 88

Umiddelbart vest for Ravnebakken ligger et beskyttet dige. Indenfor det fredede område, nordvest for Nærumbanen, ligger et kulturarvsareal, der omfatter to større højgrupper fra yngre stenalder og bronzealder. Området omkring højene er ikke undersøgt, men forventes at indeholde bopladser fra samme periode, hvilket støttes af en del enkeltfund. I Kirkeskov er der spor af flere game hulveje og hele skoven er omgivet af et beskyttet dige. Søllerød Kirke er omgivet af beskyttelseslinje, der strækker sig ind i projektområdet. Søllerød kirkes kirkeomgivelser strækker sig fra Søbakkevej og dækker mere end halvdelen af Søllerød Sø, hvilket afspejler kirkens markante placering. Den nedre del af Mølleådalen er omfattet af nationale kulturhistoriske interesser. Da de mange og velbevarede bygninger fra den tidligste industrialisme i Danmark endnu findes her, hvor de var tæt på deres energikilde i form af vandkraft fra Mølleåen, kaldes området ofte ”industriens vugge”. 7.8

Forurenet jord Der er i foråret 2011 indhentet oplysninger om forurenede grunde, som er beliggende på eller i nærheden af de projektområder, hvor der er planlagt anlægsarbejder: • Trykledning i tracé fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen. • Vandløb - Kirkeskov Bæk - mellem Kalvemosen og Søllerød Sø • Vandløb - Bækrenden - mellem Søllerød Sø og Vejlesø. Metode Områdeklassificerede arealer er arealer beliggende i byzone, som på baggrund af historikken er administrativt defineret som værende muligt lettere forurenet. Oplysninger om områdeklassificerede arealer er indhentet på Danmarks Miljøportal (Arealinformation). Områdeklassificerede arealer i Rudersdal Kommune fremgår ikke af Danmarks Miljøportal, men kommunens miljøafdeling har telefonisk oplyst, at de områdeklassificerede arealer svarer til de arealer, der er beliggende indenfor byzone. Potentielt forurenede grunde, hvor der er mistanke om forurening, er kortlagt på vidensniveau 1 (V1). Konstaterede forurenede grunde, hvor der på baggrund af forureningsundersøgelser er målt forurening, er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Oplysningerne vedrørende kortlagte ejendomme er indhentet fra Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Eksisterende forhold Inden for projektområdet er der områdeklassificerede arealer på trykledningens tracé syd for Mølleåen samt på tracéet igennem Nærum/Søllerød. Ligeledes er der områdeklassificerede områder omkring Kirkeskov Bæk lige opstrøms Søllerød Sø, samt omkring Bækrenden mellem Søllerød Sø og Vejlesø. Placeringen af de områdeklassificerede arealer er vist på nedenstående kortbilag samt kort i bilag 1 i A4-format (områdeklassificerede arealer).

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 89

Inden for det undersøgte projektområde er der konstateret V1- og V2-forureninger omkring Kirkeskov Bæk imellem Kalvemose og Søllerød Sø samt omkring Bækrenden imellem Søllerød Sø og Vejlesø. De V1- og V2-kortlagte grunde, der ligger inden for de undersøgte projektområder, hvor der er planlagt anlægsarbejder, er vist på kortet herover samt i A4-format i bilag 1. En oversigt over de V1- og V2-kortlagte grunde med relevante data er oplistet i en oversigt i nedenstående tabel, som endvidere er beskrevet og dokumenteret nærmere i bilag 4. De øvre lag af sediment og jord, som opgraves i forbindelse med vandløbsrestaureringen, må i et vist omfang forventes at være forurenet.

Side 90

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Oversigt over data fra kortlagte grunde inden for undersøgelsesområdet Lokalitet 181-00103

181-00025

181-00001

181-00099

181-00086

Afstand til Mølleåstrækningen 0 m. Passeres i forbindelse med vandløbsudvidelsen opstrøms Søllerød Sø 0 m. Passeres i forbindelse med vandløbsudvidelsen opstrøms Søllerød Sø

Forureningsstatus V2

Matrikel

Tidligere aktiviteter

Fundet stof

Søbakkevej 31, 2840 Holte

25c Søllerød By, Søllerød

Opfyldning, Kirkeskovens renseanlæg

Olie, PAH og tungmetaller

V2

Søbakkevej 30 samt del af Søbakkevej 28, 2840 Holte

15a samt del af 15b, Øverød By, Søllerød

Sødal dampvaskeri

V2

Øverødvej 8 og Skovgærdet 4, 2840 Holte

7000aø, 7000ba, 2ci og del af 2cg, Øverød By, Ny Holte samt del af 7000 m Dronninggård, Ny Holte

Søllerød Gasværk

Chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf, olie, benzen, PAH og tungmetaller Olie, BTEX, PAH, tungmetaller, cyanid og phenoler

Søengen 4, 2840 Holte

Del af 2tf Øverød By, Ny Holte

0 m. Det rørlagte vandløb Bækrenden passerer gennem nordlig del af lokaliteten nedstrøms Søllerød Sø

Bækrenden passerer nord forbi lokaliteten nedstrøms Søllerød Sø Bækrenden passerer

Adresse

Skovgærdet 6, 10 og 12, 2840 Holte

2ba, 2cc og 2dp Øverød By, Ny Holte

PAH Søllerød Gasværk Olie, PAH og tungmetaller Naboejendomme til Søllerød Gasværk

Søengen 17, 2840 Holte

Del af 2fq, Søllerød By, Søllerød

Søvej 5, 2840 Holte

2gg, Søllerød By, Søllerød

Skovgærdet 14, 2840 Holte

2cd Øverød By, Ny Holte

Naboejendom til Søllerød Gasværk

PAH Naboejendom til Søllerød Gasværk Olie, PAH og phenoler

V2

Søengen 19, 2840 Holte

Del af 2hx, Søllerød By, Søllerød

Naboejendom til Søllerød Gasværk, opfyldning Dieselstander ved vognmandsforretning

V2

Søvej 12, 2840 Holte

Del af 2sa Øverød

Autoværksted

Olie, PAH og tungmetaller

Olie

Olie, tungmetaller og PAH

Side 91

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Lokalitet

181-00018

230-00106

181-00030

181-05032

230-05013

181-05001

Afstand til Mølleåstrækningen nord forbi lokaliteten nedstrøms Søllerød Sø 0 m. Bækrenden passerer sydlig del af lokaliteten nedstrøms Søllerød Sø Nord for Bækrenden nedstrøms Søllerød Sø Nordlig del passeres eller er tæt ved Bækrenden Nordlig del passeres eller er tæt ved Bækrenden Bækrenden passerer nord forbi lokaliteten opstrøms Vejlesø 0 m. Bækrenden passerer nordlig del af lokaliteten opstrøms Vejlesø

Forureningsstatus

Adresse

Matrikel

Tidligere aktiviteter

Fundet stof

By, Ny Holte V2

Øverødvej 7, 2840 Holte

2bq Dronninggård, Ny Holte

Renseri

Chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter

V2

Kongevejen 340, 2840 Holte

2r Dronninggård, Ny Holte

Detailsalg af benzin samt autoværksted

Olie og benzin

V2

Holte Stationsvej 8 og 10 samt Rønnebærvej 2, 2840 Holte Holte Stationsvej 12A-B samt Rønnebærvej 1, 2840 Holte Holte Stationsvej 20, 2840 Holte

2ax og 2æ Dronninggård, Ny Holte

Renseri, olietank

2at Dronninggård, Ny Holte

Nabo til renseri

2n Dronninggård, Ny Holte

Olietanke

Chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter samt olie Chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf samt benzen Potentielt forurenet med oliekomponenter

Areal omkring jernbanen langs Vejlesøvej syd for Dronningsgårds Allé

66a, 66p og 66m m. fl. Dronninggård, Ny Holte

Værksted, olie- og benzintanke, oliebrønd, remise, drejeskive, områder med oliespild samt slaggeforurenet fyldområder m.m.

V2 V1 V1

Potentielt forurenet med oliekomponenter, tungmetaller, PAH og evt. chlorerede forbindelser.

Side 92

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

8

MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGS- OG DRIFTSFASEN I dette kapitel vurderes og beskrives de forventede påvirkninger af projektet på miljøet fordelt på henholdsvis anlægs- og driftsfasen, hvor det giver mening. Da det oprindelig var målet at lede 200 l vand/s til Kalvemosen er en del af modelberegningerne i det følgende baseret på dette. Den nuværende beslutning om et max på 150 l/s vil mindske risikoen for en lang række mulige følgende ulemper. Da risikoen for disse således er mindre end oprindelig forudsat er der ikke lavet nye modelberegninger. For alle identificerede miljøpåvirkninger foreslås afværgeforanstaltninger for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere evt. skadelige virkninger på miljøet. Afværgeforanstaltningerne er kort opsummeret i kapitel 10. Projektets anlægsfase dækker perioden, hvor der udføres deciderede anlægsarbejder, dvs. hvor der etableres trykledning fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen, hvor der arbejdes med udvidelser af vandløb og udskiftning af bygværker i Kirkeskov Bæk og Bækrenden samt hvor der gennemføres sørestaurering i Søllerød Sø og Vejlesø første gang. Fasen dækker således over de aktiviteter i projektet, hvor der sker en direkte arealpåvirkning. Anlægsfasen tilrettelægges således at der tages størst mulig hensyn til områdets dyre- og planteliv. Driftsfasen dækker over den periode, hvor anlægsfasen er afsluttet og projektet er implementeret, dvs. hvor der ledes op til 200 l/s ud i Kalvemosen og videre ned gennem Mølleå-systemet. Fasen dækker påvirkninger på sø- og vandløbssystemet fra Kalvemosen ned til Vejlesø (direkte projektområde), videre til Furesøen samt den nedre del af Mølleåen fra Frederiksdal og til udløbet i Øresund (inklusive Lyngby Sø samt Mølleåens mølledamme) (indirekte/kumulative projektområde). I hvert afsnit redegøres, hvor det er relevant, indledningsvist for den metode som er anvendt til beskrivelsen af miljøpåvirkningerne i anlægs- og driftsfasen. Derefter følger forslag til afværgeforanstaltninger, såfremt de vurderes nødvendige. Forventet projektforløb Tabellen herunder viser en princip-tidsplan, der giver en oversigt over det forventede forløb for gennemførsel af projektets hovedelementer i anlægsfasen. En endelig tidsplan vil blive fastlagt i forbindelse med projektets detailprojektering, hvor der også vil blive ansøgt om alle nødvendige tilladelser og dispensationer i forbindelse med projektets gennemførsel, jf. afsnit 5.7. Aktivitet Detailprojektering/udbud/ myndighedstilladelse Ledningsarbejder No-dig arbejder krydsninger Installationer i pumpehus Vandløbsarbejder Aluminiumsfældning (efteråret) Overvågning Søllerød Sø og Vejlesø Forventet åbning af tilførsel til Mølleå Overvågning

År 1 ---------

År 2

År 3-5

●●●●●●●●●● ●●● ●● ●●●● X X ------------------------------------------------------------X -----------------------------------

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 93

Ledningsarbejder Ledningsarbejder (ekskl. krydsning af Mølleåen, Nærumbanen og Skodsborgvej) forventes at vare ca. 200 dage svarende til en dagsproduktion på ca. 18 m. Dette er under forudsætning om, at der ikke arbejdes på flere fronter samtidigt. Det svarer til i alt ca. 10 måneder. Sideløbende med disse arbejder skal krydsning af Mølleåen, Nærumbanen og Skodsborgvej udføres. Disse arbejder skal udføres ved no-dig arbejder, og skal således udføres af andet arbejdssjak eller ved underentreprenør. Hver krydsning forventes at vare ca. 2-3 uger. Pumpestation Bygning af pumpestation er under udførelse i forbindelse med den øvrige udbygning af Renseanlæg Lundtofte. Der vil herefter alene restere mekaniske og elektriske installationer der forventes at vare 1-2 måneder. Vandløbsarbejder Anlægsarbejderne indebærer udvidelser af vandløbsprofilet i Kirkeskov Bæk, ændringer af eksisterende anlæg i form af udskiftning af rørledninger og ind- og udløbsbygværker undervejs på strækningen samt oprensning af den åbne del af Bækrenden og udskiftning til større rør på 150 m af den rørlagte strækning. Arbejdet med vandløbsudvidelser/-restaurering forventes samlet at kunne gennemføres på 2-4 måneder. Sørestaurering Der skal bruges 2-3 dage til udbringning af fældningsmidlet i hver af de to søer Søllerød Sø og Vejlesø. Dertil lægges et antal dage til etablering og nedtagning af arbejdsplads. Samlet betyder det omtrent 10 arbejdsdage pr. gang der skal tilføres aluminium til søerne. Aktiviteten forventes gentaget med omtrent 3 års mellemrum indenfor en 12-årig periode, afhængig af resultaterne af den løbende overvågning efter den første aluminiumsdosering. 8.1

Spildevand Rudersdal Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen gennemført et større udredningsarbejde med vurdering af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer (N og P) i den planlagte udledning fra Lundtofte Renseanlæg til Kalvemosen. Arbejdet er udført i forbindelse med VVM-redegørelsen og som forarbejde til det videre arbejde med udledningstilladelsen. Arbejdet er dokumenteret i baggrundsrapporten ”Miljøfremmede stoffer i planlagt ny udledning til Kalvemosen”, september 2011 samt i DHI notat Rent vand i Mølleåsystemet, marts 2012. Lovgrundlag Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (1022 af 25. august 2010) finder anvendelse på projektet. Bekendtgørelsens bilag 2 og 3 indeholder 161 stoffer eller stofgrupper, der er omfattet af krav til maksimal forekomst i forbindelse med udledning af spildevand fra bl.a. renseanlæg. Der er for nogle stoffer på listen også fastsat korttids-miljøkvalitetskrav. Disse er dog væsentligt højere end det generelle miljøkvalitetskrav, og forventes derfor opfyldt, hvis det generelle miljøkvalitetskrav kan overholdes.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 94

Jf. bekendtgørelse 1022, 2010 kan der fastsættes miljøkvalitetskrav for yderligere stoffer, såfremt der er behov for dette. For miljøfremmede stoffer tolkes miljømålet god økologisk tilstand således, at miljøkvalitetskravene skal overholdes i vandområdet.

Metode Renseanlæg Lundtofte var frem til 2009 omfattet af NOVANA-programmets overvågning af miljøfarlige stoffer på renseanlæg, hvorfor der i flere omgange er analyseret for disse stoffer i renseanlæggets tilløb og udløb. Der foreligger derfor konkret viden om, at renseanlægget modtog forskellige miljøfarlige stoffer. Renseanlæg Lundtofte har i samarbejde med Krüger leveret baggrundsinformation om indholdet af miljøfremmede stoffer i det spildevand, der planlægges tilført Kalvemosen. De har lavet en del forarbejde, - bl.a. gennemført beskrivelser af miljøfremmede stoffer, leveret analyseresultater og bilag. Kildeopsporing i oplandet er ligeledes udført ved henvendelse til virksomheder i deres opland og indhentning af information om virksomhedernes tilledning til renseanlægget og anvendelse af specifikke miljøfremmede stoffer. Dertil er der gennemført en række analyser af forskellige miljøfremmede stoffer med fokus på metaller og forekomsten af metaller i membranfiltreret vand fra pilotanlægget. Der er valgt en strategi med at indsnævre og begrænse de detaljerede vurderinger af miljøfremmede stoffer til de stoffer, der sandsynligt kan udgøre et problem i spildevandet fra renseanlægget. Stofferne er derfor sorteret ud fra viden om og forventninger til spildevandets karakter samt renseanlæggets effektivitet. Vurdering Egentlig fortynding af udledningen kan ikke forventes i Kalvemosen, idet den naturlige vandtilførsel til mosen er begrænset (ca. 5,7 l/s) og specielt i længere tørkeperioder vil den være meget sparsom. Vandet i Kalvemosen vil, med en udledning af renset spildevand på 200 l/s, primært bestå af renset spildevand. Miljøkvalitetskravene skal derfor være overholdt i udledningen til Kalvemosen, idet Kalvemosen skal kunne opfylde god økologisk tilstand. Uproblematiske stoffer: Stoffer, som ikke forventes at udgøre et problem i udledningen, enten fordi de ikke forventes ledt til renseanlægget i problematiske koncentrationer eller fordi renseanlægget forventes at fjerne stofferne effektivt, vil ikke blive behandlet nærmere i redegørelsen, da disse stoffer anses for uproblematiske. Problematiske stoffer: De problematiske stoffer kan grundlæggende opdeles i tre grupper: a. Stoffer, hvor test af pilotanlæg har vist, at der kan blive problemer med overholdelse af miljøkvalitetskravene b. Stoffer, hvor der mangler viden. F.eks. manglende kendskab til hvad renseanlægget kan fjerne. c. Stoffer, hvor analysedetektionsgrænsen er højere end miljøkvalitetskravet a. Stoffer, hvor test af pilotanlæg har vist, at der kan blive problemer med overholdelse af miljøkvalitetskravene

Side 95

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

For jord-alkali metallet, strontium gælder at det vil overskride miljøkvalitetskravet med ca. 5 gange. Indholdet af strontium kan skyldes naturlig forekomst i forsyningsvandet, men der mangler data til at belyse dette. Der er dog foretaget en enkelt stikprøvemåling af det lokale drikkevand, som viste et indhold på 2.300 µg/l – altså en overskridelse af MKK med 10 gange. Det forudsættes, at der vil blive stillet vilkår i kommunens udledningstilladelse angående miljøfarlige stoffer i overenstemmelse med lovgivningen. Dermed sikres det, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemtet. Nikkel, barium-, Kobber-, Zink- og borkoncentrationerne i permeatet ligger på niveau med miljøkvalitetskravene. Disse stoffer forventes ikke at være et problem efter en indkøring af det blivende anlæg, men de skal løbende moniteres. Strontium forekommer naturligt i jorden og i grundvandet. Indholdet af Sr i Kalvemosen er målt i 2012 til 220 µg/l . I grundvand betragtes koncentrationer op til 5.000 µg/l som lave, men højere koncentrationer findes lokalt i grundvand (GEUS 2006). Der er en enkelt måling af strontium i drikkevand fra området, der viste en koncentration på 1.600 µg/l fra Søndersø Vandværk og 2.300 µg/l i hanevand fra Renseanlæg Lundtofte. På baggrund af disse målinger antages, at Sr i Kalvemosen hovedsagelig stammer fra overfladenær afstrømning. Dato 11.11.2009

Cu ** 3,6

Pb**

Zn ** 43

B ** 48

Ni** 1,9

Ba ** 6,2

Sr ** 630

19.02.2010

4,9

80

99

2,5

12,2

1.450

27.05.2010

2,4

44

140

2,3

9,2

1.140

03.06.2010

3,3

57

110

2,0

8,3

990

23.06.2010

4,1

43

140

2,2

11

1.200

28.06.2010

4,1

0,14

2,6

1.400

0,17

Eurofins 2009*** Gennemsnit

3,7

0,16

49

107,5

2,3

9,4

1.135

Miljøkvalitetskrav

+1

0,34

+ 7,8

+ 94

+2,3

+ 9,3

+ 210

12

-

-

20.000

3

-

-

1,0

<0,8

1,4

27

0,4

33

180

Øvre værdi Estimeret naturlig baggrundsværdi *

Måleserien fra 13.04.2010, der indgik i den første udgave af VVM-redegørelsen er erstattet af en måleserie fra 28.06.10. Der er vurderet, at driftforstyrrelser gjorde serien fra 13.04.10 upålidelig. ** I 1. udgave af VVM-redegørelsen (sep. 2011) indgik blymålinger taget i spildevandet før membrananlægget – disse målinger er udtaget af ovenstående tabel, da de ikke er relevante med anlægget i drift. *** Blyanalyse på en blandet permeat ugeprøve nov.-dec. 2009.

Side 96

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

b. Stoffer, hvor der mangler viden. F.eks. manglende kendskab til hvad renseanlægget kan fjerne 3 monomerer(acrylnitril, acrylsyre og akrylamid), der stammer fra urenheder i polymer anvendt til vandbehandling på renseanlæg. Der anvendes ikke polymer i behandlingen af den vandstrøm, der ledes via MBR-anlægget, men polymer anvendes ved behandling af slam fra renseanlægget. Det skal undersøges om monomererne tilbageholdes i filteret. For de 8 PAH’er, hvor der findes målinger, er indløbskoncentrationen høj, men udløbskoncentrationen fra det eksisterende renseanlæg under detektionsgrænsen. Generelt binder PAH’er sig til partikler, og forventes derfor tilbageholdt i MBR-anlægget. Der er udført forsøg med et meget grovere filter (10 µm), der viste tilbageholdelse af 1/4-1/3 af PAH’erne, (Tilførsel af lokalt renset regnvand til ferskvandsområder, By- og Landskabsstyrelsen 2010). Rensningen vil skulle verificeres for det endelige MBRanlæg. For 14 stoffer er der påvist lav udløbskoncentration, lavere end MKK, ved analyse af permeat eller i alle de eksisterende målinger på det nuværende renseanlæg. For disse stoffer er det således ikke sandsynligt, at de vil forekomme i udledningen. Den lave udløbskoncentration er for 6 stoffer målt i en analyse af permeat og for 8 stoffer ved analyser på det eksisterende renseanlæg. Der er således behov for, at den lave udløbskoncentration for disse 14 stoffer verificeres for det endelige MBR-anlæg. For stoffet DEHP er der ikke målt overskridelser af MKK i én enkelt udtaget prøve fra pilotanlægget. Der er således fortsat behov for, at MBR-anlæggets renseeffektivitet for stoffet verificeres med monitering. For 19 stoffer er der ikke forventning om, at de forekommer i spildevandet, da de ikke anvendes af virksomheder i oplandet, men der mangler oplysninger om deres forekomst i husspildevand. For 3 af disse stoffer mangler også oplysninger om stoffernes anvendelse på virksomheder. Der er derfor ikke grundlag for at forvente, at de forekommer i væsentlige koncentrationer i udledningen. Det vil være nødvendigt løbende at følge ændringer i virksomheders og husholdningers anvendelse af disse 19 stoffer. Ved pilotforsøg med MBR-anlægget er det påvist, at 9 af de undersøgte metaller sandsynligvis ikke vil forekomme i kritiske koncentrationer i forhold til MKK.

CAS-nummer

Navn

CAS-nummer 191-24-2; 19339-5

Navn Benzo(g,h,i) perylen, Indeno(1,2,3-cd), pyren (PAH)

56-55-3

benz(a)anthracen (PAH)

218-01-9

chrysen (PAH)

53-70-3 90-12-0; 91-576; 28804-88-8; 28652-77-9

dibenz(a,h)anthracen (PAH) methylnaphtalener (PAH). Herunder 1-Methylnaphthalen, 2Methylnaphthalen, mimethylnaphtalener (blanding af isomerer), trimethylnaphthalen

107-13-1

acrylnitril

79-10-7

acrylsyre

79-06-1

akrylamid

103-23-1

di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA)

81-15-2

moskusxylen

129-00-0

pyren (PAH)

50-32-8 205-99-2; 20708-9

108-95-2

phenol

Benzo(a)pyren (PAH) Benzo(b)fluoranthen; Benzo(k)fluoranthen (PAH)

7440-28-2

thallium Bisphenol A) 2,2-bis(4hydroxyphenyl) propane

80-05-7

Side 97

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

CAS-nummer 108-39-4; 9548-7; 106-44-5

Navn

CAS-nummer 95-65-8; 52675-0; 95-87-4; 1300-71-6

Navn

m-cresol; o-cresol; p-cresol

98-82-8

isopropylbenzen (cumene)

68411-30-3

LAS

75-18-3

dimethylsulfid

7439-96-5 1634-04-4 90-13-1; 91-587

mangan methyl tertiary-Butyl Ether (MTBE) 1-chlornaphtalen; 2chlornaphtalen

117-81-7

Di(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP)

57-63-6

Ethinyløstradiol

462-06-6

Fluorbenzen

445-29-4

2-fluorbenzosyre

75-34-3

1,1 dichlorethan

88374-05-04

fluorphenyl epoxy ethan (FOX)

71-55-6

1,1,1-trichlorethan

562-54-9

Kaliummethylsulfat

104-40-5 57-15-8; 132066-7

Nonylphenol (4-nonylphenol)

110-71-4

Monoglym

chlorbutanol

85535-84-8

C10-13-chloralkaner

79-11-8

32534-81-9

Bromerede diphenylethere (f)

91-94-1

chloreddikesyre (MCAA) dichlorbenzidiner (3,3´dichlorbenzidin), (DCB)

57-12-5

Cyanid

342-25-6

difluorbenzophenon

25551-13-7

Trimethylbenzen

68-12-2 576-26-1; 10567-9; 108-68-9;

dimethylforamid dimethylphenol (6 isomere af dimethylphenol)

105-67-9

xylenol (dimethylphenol)

7440-22-4

sølv

Ovenstående stoffer skal moniteres, når det fremtidige MBR-anlæg er etableret, og hvis der er problemer med overholdelsen af miljøkvalitetskravene, kan det blive nødvendigt at etablere yderligere rensetiltag. Hvis stofkoncentrationerne gennemsnitlig (minimum 4 prøver) ligger langt under miljøkvalitetskravene forventes de at kunne udgå af den fremtidige monitering. c. Stoffer, hvor analysedetektionsgrænsen er højere end miljøkvalitetskravet For 11 stoffer er der viden om, at de kan forekomme i spildevandet, da de anvendes på virksomheder eller findes i almindeligt spildevand, men der er ingen viden om koncentrationen eller renseanlæggets effektivitet for disse stoffer. Fælles for stofferne er, at de ikke kan måles med de tilgængelige analyser i koncentrationer ned til MKK. Det er forsøgt at måle 3 af stofferne, men de lå alle under detektionsgrænsen, der ligger mellem 5 og 112 gange over MKK. Disse stoffer forventes således i udledningen, men der er ikke kendskab til i hvilke koncentrationer.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 98

CAS-nummer Navn 107-02-08

acrolein (acrylaldehyd)

118-92-3

Anthranilsyre

65-85-0

Benzoesyre

100-51-6

Benzylalkohol

50-28-2

17beta-østradiol

3844-45-9

Brilliant Blue

106-93-4

1,2-dibromethan

112-27-6

Triethylenglycol

140-66-9

Octylphenol ((4-(1,1’,3,3’-tetramethylbutyl)-phenol))

36643-28-4

Tributyltinforbindelser (tributyltin-kation)

Stofferne skal moniteres indtil detektionsgrænsen når ned under miljøkvalitetskravet. Stofferne må ikke kunne konstateres i analyserne. Da det ikke er muligt at konstatere om miljøkvalitetskravet er overholdt, må det lægges til grund, at hvis stofferne ikke kan konstateres i analysen, så er der ikke problemer med stoffet. Det skal dog løbende undersøges om der findes laboratorier, som tilbyder lavere detektionsgrænser. Hvis stofferne konstateres i analyserne er det nødvendigt at mindske stofkoncentrationen i udledningen enten ved justering af renseanlægget/MBR-anlægget eller ved etablering af yderligere rensetiltag. Afværgeforanstaltninger Mølleåværket har bl.a. i relation til dette projekt gennemgået en omfattende udbygning og modernisering, således at miljøkvalitetskarvene i udledningen kan overholdes. Det skal ved monitering sikres, at der ikke sker en uønsket påvirkning af Kalvemosen og Mølleå-systemet generelt med miljøfarlige stoffer. Udledningen til Kalvemosen må ikke påbegyndes, før miljøkvalitetskravene kan overholdes. Hvis miljøkvalitetskravene ikke kan opfyldes skal spildevandet ledes til Øresund. Tiltag i den forbindelse er justering af renseanlægget/MBR-anlægget eller, om nødvendigt, introduktion af yderligere rensetiltag. Opsamling Miljøkvalitetskravene skal være overholdt i udledningen til Kalvemosen. Til kontrol af dette er det nødvendigt at monitere på 63 stoffer. Hvis det viser sig, at der er problemer med overholdelse af miljøkvalitets kravene for disse stoffer også efter justering af MBR-anlægget kan det blive nødvendig at introducere yderligere rensetiltag. For en del af disse stoffer kan monitering, som en følge af høje analysedetektionsgrænser, ikke foregå alene ved måling af koncentration i udledningen. Monitering rettes derfor mod løbende fokus på disse stoffer i tilslutningstilladelser, jævnlig opfølg-

Side 99

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

ning over for eksisterende virksomheder i oplandet samt national opsamling af viden om stoffernes forekomst i husspildevand. 8.2

Overfladevand (vandløb og søer) I dette afsnit vurderes miljøpåvirkningerne ved evt. fremtidig iværksættelse af projektet på de overfladevande der indgår i det direkte berørte projektområde. Miljøpåvirkningerne vurderes for anlægs- og driftsfasen, hvor relevant.

8.2.1

Miljømål - klorofyl Kalvemosen er ikke specifikt målsat i Vandplanen for Øresund. Ifølge vandplanen skal ikke-målsatte søer som udgangspunkt opfylde miljømålet om god økologisk tilstand, dvs. en klorofylmængde på 12 µg/l som sommergennemsnit. I tabellen herunder er den nuværende og forventede fremtidige tilstand med projektet opsummeret for en række vandkvalitetsparametre. Kalvemosen forventes, at leve op til miljømålet om god økologisk tilstand med hensyn til kravet om klorofyl koncentration. Det er beregnet, at Kalvemosen vil have en klorofyl koncentration i størrelsesorden 9-14 µg/l ved gennemførelse af projektet. Kalvemosen Nuværende Projekt*

Oplands afstrømning 5,7 l/s 200 l/s (25 l/s)

Opholdstid 15,2 dg 1.7 dg

N 1,13,8 2,5 (6)

P

NH4N

0,160,27 Max. 0,04

0,5

pH

Temp.

7,8 – 9,0 Max. 8

Sigtdybde

CHL.a (ug/l)

-

0,4-1,0

20 -225

-0,5-1,5 ift. nuværende

Høj

9-14

Miljømålet for Søllerød Sø er god økologisk tilstand i 2015. Det indebærer en klorofylmængde på 12 µg/l som sommergennemsnit. Den nuværende sommermiddelkoncentration af klorofyl er beregnet til 113 µg/l. Der er beregnet en fremtidig klorofyl koncentration på 9-14 µg/l ved gennemførelse af projektet. Tilstanden i Søllerød Sø forventes således, at blive markant forbedret ved gennemførsel af projektet. Søllerød Sø Nuværende Projekt*

Oplands afstrømning 6,6 l/s 206,3 l/s

Opholdstid 3,6 år 0,12 år

N 0,910 1,7

P 0,091,8 0,034

Sigtdybde 0,6-1,8

CHL.a (ug/l) 113 9-14

Miljømålet for Vejlesø er også god økologisk tilstand i 2015. Den nuværende sommermiddelkoncentration af klorofyl er beregnet til 59 µg/l. Ved gennemførsel af projektet forventes en klorofyl koncentration på 8-12 µg/l. Tilstanden i Vejlesø forventes således, at blive forbedret betydeligt ved gennemførsel af projektet. Vejlesø Nuværende Projekt*

Oplands afstrømning 8,5 l/s 208 l/s

Opholdstid 2,18 år 0,09 år

N 0,92,4 1,3

P 0,060,55 0,029

Sigtdybde 0,7-1,0

CHL.a (ug/l) 59 8-12

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

8.2.2

Side 100

Temperaturpåvirkning Dette afsnit er baseret på baggrundsrapporten udarbejdet af DHI (juli 2011): Supplerende beregninger i relation til VVM for projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”. Metode Til vurdering af påvirkning af temperaturen i det udledte vand fra Renseanlæg Lundtofte på vandområderne nedstrøms udledningspunktet i Kalvemosen er der anvendt en MIKE 11 model til beskrivelse af temperaturforholdene.

Kort der viser området for den opstillede MIKE 11 model med delstrækninger (DHI, 2011).

Modelberegninger er foretaget for en typisk vintersituation, en forårs- og en varm sommersituation, da det er i disse situationer der forekommer størst forskel på udløbstemperatur og temperaturen i vandområderne. Forudsætningerne for beregningerne, bl.a. antallet af solskinstimer, lufttemperatur, vindhastighed og luftfugtighed fremgår af DHI`s baggrundsrapport. Den forventede temperatur i udløbet fra Renseanlæg Lundtofte fremgår af den fuldt optrukne sorte kurve i figuren sammen med temperaturvariationen over året i udvalgte søer i nærområdet.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 101

Temperaturvariation i udløb fra Renseanlæg Lundtofte og i udvalgte søer (DHI, 2011).

Under normale sommertemperaturer vil der ikke være den store forskel mellem temperaturen i udløbet fra Renseanlæg Lundtofte og den temperatur der kan forventes at forekomme i Kalvemosen, Søllerød Sø, Vejlesø og Furesøen. Under sådanne forhold forventes det ikke at temperaturen i disse områder påvirkes i nævneværdig grad. For en varm sommerperiode vil der eventuelt kunne forekomme op til 5-8 grader koldere vand (ca. 17-20oC) i udløbet fra Renseanlæg Lundtofte end i søerne (ca. 25oC). Om vinteren forventes det, at vandet fra Renseanlæg Lundtofte kan udledes med en temperatur på omkring 10-11 grader, mens temperaturen i søerne typisk vil ligge på mellem 0 og 5 grader, dvs. med en overtemperatur på op til ca. 10 grader. Vurdering Temperaturmodelberegningerne viser at, i vinterhalvåret forventes ved 200l/s en betydelig påvirkning af temperaturforholdene fra og med Kalvemosen til og med Indre Sø, bl.a. med reduceret mulighed for isdannelse. I de kolde vintermåneder forventer Renseanlæg Lundtofte dog, at tilledningen må reduceres til 25 l/s, idet kvælstoffjernelsen på renseanlægget ikke vil være så effektiv pga. lave temperaturer. Reduceres udledningen derfor i beregningerne til 25 l/s forventes kun marginale temperatureffekter med lettere forhøjede overfladetemperaturer i Kalvemosen (0,5- 1,5 grad ved udløb fra søen) og Indre Sø (0-0,5 grader ved udløb fra søen). Ved indløb til Søllerød Sø forventes med 25 l/s ingen ændring i forhold til det naturlige baggrundsniveau i vandområderne. I forårsmånederne forventes en lettere forhøjet temperatur under visse vejr forhold på strækningen ned til Søllerød Sø (0-4 grader). Dette vurderes dog ikke, at have nogen effekt på lagdelingsdannelsen i Søllerød Sø. I sommermånederne vurderes det, at vandtilførslen kan nedbryde tendenser til etablering af en lagdeling af vandmassen i Kalvemosen og sammen med vinden på søoverfladen giver dette mulighed for at søen holdes velopblandet og iltet i hele vandsøjlen.

Side 102

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

I sommermånederne vurderes det yderligere, at vandet ved udløb fra Kalvemosen vil have opnået temperatur forhold svarende til naturligt baggrundsniveau. I selve Kalvemosen vil der kunne være tale om reduktion af maksimale vandtemperaturer nærmest udledningspunktet til temperaturer tæt på udledningens maksimale temperatur på omkring 18-20 grader. Det forventes ikke, at det tilførte vand generelt vil forstærke en lagdeling i Kalvemosen. Udløb fra Kalvemosen

Udløb Indre sø

Indløb Søllerød Sø

0,5 -1,5

0-0,5

0

Forår (maj) 200 l/s

0-5

0-5

0-4

Sommer 200 l/s

-1-0

0

0

Vinter 25 l/s

Opsummering af effekt på temperatur ændringer Kalvemosen til Søllerød Sø.

Alle de gennemførte modelscenarier viste at, ved udløb fra Søllerød Sø vil temperaturen være nede på naturlige baggrundstemperaturer. Der vil således ingen temperaturpåvirkning være af Vejlesø, Furesøen eller andre nedstrøms vandområder. Påvirkning af flora og fauna Generelt vil en højere temperatur bevirke en højere biologisk aktivitet. En lidt øget vintertemperatur forventes dog ikke at have stor betydning for stofomsætningen i søerne, men der forventes en effekt på væksten af flora og fauna - når foråret starter. Der forventes ikke væsentlige effekter i hverken Kalvemosen, Indre Sø eller Søllerød Sø. Den øgede vandtilførsel vil i højere grad påvirke særligt Kalvemosen og Indre Sø. Vandskiftet øges væsentligt med rent vand i fremtiden. Kalvemosen vil fortsat have karakter af en sø, men Indre Sø vil mere få karakter af et vandløb. Begge søer vil være meget rene søer med det krav der er til fosforindhold i udløbsvandet fra Renseanlæg Lundtofte. Med en opholdstid på ca. 1,6 dag i Kalvemosen i sommerperioden vil der ikke forekomme en betydelig opbygning af algebiomassen, idet vandudskiftningen er større end algernes fordoblingstid. Søer og fisk Fiskeøkologisk Laboratorium har vurderet effekten på fisk og krebsdyr. De nuværende forhold for fiskebestanden i Søllerød Sø og Vejlesø er begge præget af en manglende adgang til bundlevende fødedyr (som myggelarver o.l.) over sommeren som følge af iltmangel i bundvandet ved sommerlagdeling. En væsentlig forøgelse af vandtemperaturen over vinteren vil formodentlig have betydning for de fleste fiskearters gydeforhold. Fisks gydetidspunkt er bl.a. bestemt af gonadeudviklingen og af vandtemperaturen i foråret. En væsentlig øget temperatur vil derfor antageligt fremrykke fiskenes gydetidspunkt, men da der med projektet ikke er tale om betydeligt forøgede vandtemperaturer vurderes det ikke at fiskenes gydeforhold ændres væsentligt. En højere temperatur over vinteren kan desuden også påvirke fiskenes stofskifte. De fleste karpefisk reducerer fødesøgningen ved en temperatur under ca. 7 oC, mens gedder og aborrer kan æde hele vinteren. Effekten af en højere vandtemperatur vil afhænge af tilgængeligheden af føde. Med stigende temperatur øges fiskenes hvilestofskifte og dermed deres fødebehov, men er føden rigelig vil vinteren kunne bidrage til vækstsæsonen, mens knaphed på føde vil tære på fiskenes fedtdepoter. Effekten

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 103

på fiskenes vækst må dog generelt antages at være beskeden, da vandtemperaturen under alle omstændigheder vil være lav i forhold til resten af året. Et hurtigt vandskifte om sommeren med forholdsvis køligt og næringsfattigt vand vil antageligt foruden at reducere mulighederne for masseopblomstring af blågrønalger og forhindre karpen i at rekruttere i de berørte søer. Generelt er vekselvarme dyr som fisk og krebs temmelig tilpasningsduelige både hvad angår temperatur og lysforhold. Gedder og aborrer vil antageligt gyde, når gonaderne er modne, uanset let forhøjede vintertemperaturforhold og krebsene vil formodentlig forkorte eller droppe deres vinterhi, som følge af et forhøjet stofskifte med stigende temperatur. Det er således næppe de fysiske forhold, som har størst betydning, men derimod forhold vedrørende fødekonkurrence og prædation, som har betydning for de enkelte arters succes. Opsamling Algebiomassen må forventes yderst begrænset pga. vandets lave fosforkoncentration og opholdstiden i de berørte søer. Den overordnede økologiske struktur i søerne vil baseres på undervandsplanter og dyr der lever i sedimentet, og fisk der i løbet af deres livscyklus er favoriseret af dette fødegrundlag samt højere temperatur vil dominere økosystemet. Det betyder sandsynligvis, at fiskebestanden vil bestå af gedder, aborrer, suder og karper. Vandløb Der forventes ingen væsentlige effekter af en øget temperatur i Kirkeskov Bæk. Så længe der er substrat i vandløbet, som f.eks. sten, forventes det at bundfaunagrupper som kvægmyg, dansemyg, døgnfluer, netspindende vårfluer, ferskvandsbænkebider og ferskvandstanglopper fortsat vil være til stede. Disse grupper har alle en relativ stor amplitude hvad temperatur angår og der forventes derfor ikke at være en væsentlig påvirkning på bundfaunaens sammensætning pga. en øget temperatur. Hvis der i vandløbene altid er frostfrit vil særligt tilpassede arter med vinterdiapause (overvintring) kunne udkonkurreres af andre bundfaunaarter, der ikke har dette stadie i deres livscyklus. Kun relativt få arter har dog vinter-diapause, hvorfor det ikke vurderes at have stor betydning for bundfaunaens sammensætning. Med en øget vintertemperatur kan visse døgnfluer i stedet for 2 generationer pr. år få 3 generationer. 8.2.3

Organisk stof (BOD), iltforhold og ammonium/ammoniak Dette afsnit er baseret på baggrundsrapporten udarbejdet af DHI (juli 2011): Supplerende beregninger i relation til VVM for projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”. Metode Ilt og BOD forholdene i det udledte vand har central betydning for miljøforholdene i bl.a. Kirkeskov Bæk. Omsætningen af BOD, som er et organisk stof, kræver ilt. Et højt BOD indhold vil ”suge” al ilten ud af vandet til skade for særligt faunaen i vandløbene. Tilsvarende kan ammoniak være giftig over for fisk. Koncentrationen af ammoniak er afhængig af temperatur, pH og ammonium koncentrationen. Koncentrationer af fri ammoniak over 0,025 mg/l anses normalt som potentielt giftige overfor fisk. Beregningerne af BOD (Biochemical Oxygen Demand), iltkoncentrationer og totalt ammonium er gennemført med en standardiseret MIKE 11 WQ model. Modellen be-

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 104

skriver omsætning af BOD, som er temperaturafhængig. Under nedbrydning af det organiske stof (BOD) dannes der i modellen ammonium (ammonifikation). Ammonium omsættes i modellen til nitrat (nitrifikation), som igen er temperaturafhængig. Iltkoncentrationerne i modellen beskrives afhængigt af omsætning af BOD, ammonium, sedimentets iltforbrug og geniltning fra atmosfæren. En nærmere beskrivelse fremgår i DHI`s baggrundsrapport. I modellen er der benyttet følgende udløbsdata for vand fra Renseanlæg Lundtofte (sommersituation >10oC): BOD: 3,5 mg/l Iltkoncentration: 5 mg/l Ammonium-N: 0,5 mg/l Nitrat-N: 1,5 mg/l Organisk N: 1 mg/l Disse data er fastlagt af Krüger og valgt således at beregninger er på den sikre side, så effekter ikke underestimes. Der er udført modelsimuleringer for strækningen fra udløbet i Kalvemosen til indløb i Søllerød Sø. Vurdering BOD og ilt Beregningerne for BOD og ilt er foretaget for en typisk sommer situation med op til 25 grader i vandet. Dette anses for den mest kritiske situation mht. til potentiel lave iltkoncentrationer. For så vidt angår øvrige antagelser og forudsætninger i modelsimuleringen er disse også sat konservativt. Resultatet af modelberegningerne er, at der ikke simuleres betydelige ændringer i BOD niveauet på strækningen fra udløbet i Kalvemosen ned til Søllerød Sø. På baggrund af de gennemførte beregninger skønnes det ikke, at udledningen af BOD vil give anledning til kritiske forhold på strækningen. En BOD koncentration på 3,5 mg/l er da også tæt på forventelig baggrundskoncentration i et vandsystem som Mølleå. Ammonium/ammoniak Beregninger af ammonium/ammoniak er gennemført for forskellige temperaturer, da dette har stor indflydelse på hvor stor en del af den totale ammonium koncentration, der kan optræde som fri ammoniak. Udover temperaturen har også pH i vandet stor betydning herfor. Jo højere pH desto større andel af total ammonium vil forekomme som fri ammoniak, som potentielt vil kunne have en giftvirkning på fisk. pH i vandområderne på strækningen Kalvemosen til Søllerød Sø vil efter tilførsel af 200 l/s fra Renseanlæg Lundtofte primært blive styret af pH i det tilledte vand. Det er oplyst, at pH primært svinger mellem 7 og 8 i det udledte vand fra Renseanlæg Lundtofte. Planters primærproduktion kan i vandområder være årsag til at pH øges. Imidlertid vurderes det ikke, at der vil være risiko for betydelig algevækst i de aktuelle vandområder, når opholdstid og næringsniveau i fremtiden tages i betragtning.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 105

Den totale ammonium- og ammoniakkoncentration er beregnet til niveauer mellem ca. 0,4-0,48 mg/l ved temperaturer mellem 17 og 25 grader. I tabellen nedenfor er der foretaget beregninger af forventelig maksimal fri ammoniakkoncentration ved de forskellige temperaturer og tilhørende total ammoniumkoncentration, samt for pH værdier i den kritiske del af variationsområdet. INPUT OUTPUT Tot.NH4 % fri ammoniak NH3-N (mg/l) Bemærkninger (mg N/l) Temp. pH 0,48 15 8 2,66 0,013 OK 0,47 17 8 3,07 0,014 OK 0,45 20 8 3,81 0,017 OK 0,4 25 8 5,37 0,021 OK 0,48 15 8,1 3,32 0,016 OK 0,47 17 8,1 3,84 0,018 OK 0,45 20 8,1 4,75 0,021 OK 0,4 25 8,1 6,66 0,027 Potentiel giftig for fisk 0,48 15 8,2 4,14 0,020 OK 0,47 17 8,2 4,78 0,022 OK 0,45 20 8,2 5,90 0,027 Potentiel giftig for fisk 0,4 25 8,2 8,25 0,033 Potentiel giftig for fisk 0,48 15 8,3 5,16 0,025 OK 0,47 17 8,3 5,95 0,028 Potentiel giftig for fisk 0,45 20 8,3 7,32 0,033 Potentiel giftig for fisk 0,4 25 8,3 10,16 0,041 Potentiel giftig for fisk Beregnet fri ammoniak koncentration ved kombination af total ammonium, temperatur og pH (DHI, 2011).

Det fremgår af tabellen, at såfremt pH ikke overstiger 8, vil der ikke være risiko for at der vil optræde giftige ammoniak koncentrationer. Ved pH over 8 i udløbsvandet, som pt. har været observeret i 5 % af tiden, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme kritiske koncentrationsniveauer i Kalvemosen og Kirkeskov Bæk, når det er sammenfaldende med varme perioder. I vintermåneder, når temperaturen ligger under 10 grader i udløbet, oplyser Renseanlæg Lundtofte, at der kan blive problemer med at overholde en maksimal udledningskoncentration på under 1,0 mg/l total ammonium-N. Temperaturer mellem 8 og 10 grader forventes at være variationsområdet i kolde vinterperioder for udløbet.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 106

Temperatur 9,9 8 pH 8 7,8 7,5 8 7,8 7,5 NH4-N 0,5 0,009 0,006 0,003 1 0,018 0,012 0,006 1,5 0,027 0,017 0,009 0,023 0,015 0,008 2 0,036 0,023 0,012 0,031 0,02 0,01 2,5 0,045 0,029 0,015 0,039 0,025 0,013 De rødt markerede tal angiver potentielt giftige total ammoniumkoncentrationer for fisk i projektets vinterperiode.

Sammenhæng mellem kritisk total ammonium koncentration og pH ved hhv. 8 og knap10 grader fremgår af tabellen herover. På den baggrund kan der ikke udledes vand til Kalvemosen i vinterperioden i tilfælde hvor ammonium koncentrationen overstiger 1,5 mg/l. Derudover skal det sikres at pH i vinterperioden ikke overstiger 8. I perioden januar 2003 - december 2010 er der kun ved en enkelt måling observeret pH over 8,2 og i ca. 95 % af tiden har pH ligget under 8,1. Renseanlæg Lundtofte oplyser, at i vinteren 2010-11 var der 81 dage, mens der i januar-marts 2003 kun var 2 dage, hvor temperaturen var under 10 grader. Ifølge oplysninger fra Renseanlæg Lundtofte kan total ammonium koncentrationen i sådanne perioder godt holdes under kritiske koncentrationsniveauer, dog med den konsekvens at total-N niveauet øges, idet der i anlægget så lægges større vægt på nitrifikationsprocessen på bekostning af denitrifikationen. Dette vil kunne øge Total N niveauet og dermed den samlede N-belastning med op til 0,2 mg N/l. En af beregning af den maksimalt øgede belastning kan fås ved at tage udgangspunkt i de ovennævnte 81 dage med en tilbageførsel på 25 l/s og en koncentrationsforøgelse på 0,2 mg N/l. Dette giver ca. 35 kg N for en vinter sæson. I vandområdet fra Kalvemosen til Furesøen vil denne ekstra mængde N være udskyllet inden lys og temperatur stiger til niveauer, hvor alger og planter potentielt vil kunnen udnytte næringsstoffet. Planteplanktonet i Furesøen er og forventes også i fremtiden periodevis at være begrænset af kvælstof og her vil det ikke være udskyllet inden vækstsæsonen start. Den samlede N-belastningen til Furesøen er opgjort til ca. 46 ton N/år (jf. tabel i kapitel 10). Dvs. forøgelsen vil maksimalt kunne udgøre lidt under en promille af den samlede kvælstof belastning. Dette vurderes, at være ubetydeligt i forhold til tilstanden i Furesøen. Afværgeforanstaltning For at undgå risiko for giftvirkning på fisk af fri ammoniak i Kalvemosen og Kirkeskov Bæk skal udløbets pH overvåges og oppumpning stoppes såfremt kombinationen af ammonium, pH og temperatur medfører for høj værdi af fri ammoniak (> 0,0025 mg NH3/l). Med hensyn til ilt skal der foretages iltning på Renseanlæg Lundtofte, alternativt etableres en iltningstrappe ved udløbet til Kalvemosen, således at vandet i Kalvemosen til enhver tid er 100 % mættet i forhold til den givne vandtemperatur.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

8.2.4

Side 107

Lagdelingen i Søllerød Sø og Vejlesø Dette afsnit er baseret på baggrundsrapporten udarbejdet af DHI (juli 2011): Supplerende beregninger i relation til VVM for projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”. Metode Der er gennemført overslagsberegninger og vurdering af effekten af lagdelingsforhold af øget tilstrømning af vand til søer af samme størrelse og dybde som Søllerød Sø og Vejlesø. I disse vurderinger er inddraget bl.a. • Foreliggende observationer af temperaturforhold i de to søer • Vurdering af temperaturen i det tilførte vand • Tilført vandmængde Beregningerne er ikke baseret på en dynamisk model kaliberet specielt til forholdene i de pågældende søer, men er udført ved beregninger for steady-state (ligevægts) situationer, der omtrentligt beskriver de ændringer med hensyn til lagdeling af vandmasserne i Søllerød Sø og Vejlesø, som er blevet observeret gennem årene. Der er herefter fortaget et relativt groft overslag over, hvilken indflydelse en ændret gennemstrømning har i forhold til de variationer, der naturligt er i søerne. Vurdering En øget gennemstrømning kan, teoretisk set, have en effekt på lagdelingsforholdene som konsekvens af: • at der tilføres vand med en anden temperatur • at der induceres en øget turbulens Vandet fra Renseanlæg Lundtofte vil i sommerperioden, hvor der forekommer lagdeling i Søllerød Sø, have opnået temperaturer tæt på luftens, når det når Søllerød Sø, hvilket vil sige, at det vil indlejre sig i den overfladiske vandmasse. Hvis der skulle forekomme mindre afvigelser fra temperaturen i søen, vil det meget hurtigt opblandes med dette og i øvrigt udveksle varme med luften og komme i naturlig balance. Ved indløb til Vejlesø vil temperaturen svare helt til den naturlige overfladetemperatur i søerne. På denne baggrund vurderes, at der ikke er risiko for nogen betydelig påvirkning af lagdelingsforholdene pga. ændrede temperaturforhold i sommerperioden. For så vidt angår en øget turbulens grundet den øgede vandføring, så viser beregningerne, at betydningen af en øget vandgennemstrømning på 200 l/s er ubetydelig i forhold til den naturlige variation, der vil være i påvirkningen fra vinden over søerne. Beregningerne er gennemført for en skilleflade beliggende i 3 meters dybde og med en vandflade på ca. 300 meter, som vinden kan virke over og den viser, at skillefladen potentielt kan bevæge sig med en hastighed på over en meter per dag ved vindhastigheder over 9-10 m/s. Ved 3 m/s vil denne hastighed være af størrelse 5 cm/dag. Imidlertid vil hastigheden aftage med stigende dybde til skillefladen.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 108

Potentiel effekt af vind og gennemstrømning på en skilleflades bevægelse i en lagdelt sø, DHI 2011.

Til sammenligning vil en forøgelse af gennemstrømningen fra 0 til 100 l/s kun forårsage en ganske lille (1 cm) påvirkning af skillefladens beliggenhed. Ved forøgelse fra 0 til 200 l/s, vil der kun være tale om påvirkning i størrelsesorden millimeter. På baggrund af gennemførte beregninger og analyser konkluderes det således, at den øgede gennemstrømning ingen mærkbar effekt vil have på lagdelingsforholdene hverken i Søllerød Sø eller Vejlesø. Yderligere er det vurderet, at vandet fra Renseanlæg Lundtofte ikke vil føre til temperaturændringer, der vil kunne påvirke lagdelingen i Søllerød Sø og Vejlesø. Opsamling Det vurderes, at gennemførelse af projektet vil føre til opfyldelse af vandplanens miljømål om god økologisk tilstand i Kalvemosen, Søllerød Sø og Vejlesø. I Indre Sø vil den øgede vandtilførsel øge vandskiftet med vand med en lav fosforkoncentration. Der vurderes ikke at forekomme algeopblomstringer i Indre Sø. Under normale sommertemperaturer vurderes det, at temperaturen i søerne ikke påvirkes i nævneværdig grad af temperaturen i det tilførte vand. Om vinteren kan temperaturen i vandområderne påvirkes med mulighed for mindre isdannelse til følge, men ved nedsættelse af udledningen til 25 l/s vurderes effekten at være minimal. Om foråret kan det tilledte vand være varmere end vandet på strækningen ned til Søllerød Sø. Alle gennemførte modelscenarier viser at, der ikke vil være nogen effekt af temperaturpåvirkning ved udløb fra Søllerød Sø. Det er vurderet, at for flora og fauna kan den højere temperatur betyde, at væksten begynder tidligere på året end ellers. Fiskenes gydetidspunkt forrykkes ikke væsentligt som følge af de ændrede temperaturforhold. Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes der ikke, at forekomme risiko for giftvirkning på fisk af fri ammoniak, som følge af det tilledte vand fra Renseanlæg Lundtofte. Med hensyn til ilt vurderes der heller ikke negative påvirkninger så længe vandet enten iltes inden udledning fra Renseanlæg Lundtofte eller der etableres en iltningstrappe ved udløbet i Kalvemosen.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 109

Endelig vurderes det der ikke vil være nogen mærkbar effekt på lagdelingsforholdene i Søllerød Sø og Vejlesø som følge af projektet. Beregninger viser, at den øgede tilstrømning er ubetydelig i forhold til den naturlige variation, der vil være i påvirkningen fra vinden over søerne. 8.2.5

Vandløbsudvidelsen i Kirkeskov Bæk og Bækrenden Vurdering af påvirkninger Eksisterende anlæg i Kirkeskov Bæk såsom rørlægninger mv. skal udskiftes og vandløbsprofilet udvides. Bækrenden oprenses i den åbne strækning på 150 meter og rør samt indløbsbygværker skal udskiftes. Disse foranstaltninger indebærer anlægsarbejder i selve vandløbene, og der skal her tages forholdsregler i anlægsfasen for bl.a. at undgå sedimenttransport i vandløbene. Dette kan gøres ved at etablere midlertidige sandfang nedstrøms anlægsarbejdet. Vandløbene vil muligvis skulle omlægges midlertidigt i anlægsfasen. Eksisterende brinker skal så vidt muligt skånes, evt. ved udlægning af geotekstil. Der henvises i øvrigt til afsnit i kapitel 5 for en gennemgang af påvirkninger ved vandløbsudvidelser samt en oversigt over tilladelser der skal indhentes fra myndighederne, samt til afsnit 7.9 om forurenet jord, der er lokaliseret langs vandløbsstrækningerne. Vurdering af vandstand og oversvømmelsesrisiko Konsekvenserne for vandstanden ved de foreslåede tiltag til vandløbsudvidelser/restaureringer i Kirkeskov Bæk, således at vandløbet kan rumme yderligere 200 l/s er beskrevet i baggrundsrapporten ”Rent vand i Mølleå-systemet - Projektforslag” fra 2009. Der er i forslag til restaurering af vandløbet taget udgangspunkt i de eksisterende naturgivne forhold og bindinger i området samt foretaget modelberegninger (MIKE11), der giver mulighed for at vurdere konsekvenserne ved udvidelsen af vandløbene. Modelberegningerne er lavet på baggrund af en tilledning på 200 l/s fra renseanlægget. I det reviderede projekt er udledningen nedsat til 150 l/s. Risikoen for oversvømmelser og andre følgevirkninger er derfor nedsat yderligere ift modelberegningerne. Vandstande er beregnet i MIKE11 på strækningen fra Indre Sø til Søllerød Sø for såvel de eksisterende forhold som i en eventuel fremtidig situation med tilførsel af 200 l/s. I tabellen nedenfor er de beregnede vandstande på de tre engarealer vist for de eksisterende forhold ved 25 l/s og i en situation med 225 l/s for at give et overblik over projektets konsekvenser. Der er desuden medtaget de beregnede vandstande ved 25 l/s til belysning af en fremtidig situation, hvor der ikke sker nogen tilbageførsel af vand. Det skal understreges, at de beregnede vandstande skal opfattes som omtrentlige og ikke nødvendigvis repræsenterer de vandstande, der rent faktisk vil optræde i vandløbet. De faktiske vandstande vil afhænge af vandløbets vedligeholdelsestilstand og af en række andre faktorer og vil derfor kunne afvige betydeligt fra de beregnede vandstande.

Side 110

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Modelberegningerne giver dog en mulighed for at vurdere konsekvenserne af projektet under de givne forudsætninger og antagelser. De angivne vandspejl på engene er et gennemsnit af de beregnede vandstande på hver enkelt engstrækning. Vandstand m (gennemsnit over eng) Øvre del af engen neden for Indre Sø station 332 til 460

Eksisterende forhold iht. opmåling 5,7 l/s

225 l/s

25 l/s

22,22

22,35

22,11

+ 13 cm

- 11 cm

21,77

21,62

+ 9 cm

- 6 cm

21,66

21,61

+ 3 cm

- 2 cm

Ændring: Engen på tidligere renseanlægsareal station 610 til 728

21,68 Ændring:

Engen opstrøms for Søllerød Sø station 793 til 953

Projekt ”Rent vand i Mølleåsystemet”

21,63 Ændring:

Vandstande på engene som beregnet i MIKE11.

Som det ses af tabellen, vil engene med projektet under en høj oplandsafstrømning på 225 l/s blive lidt vådere (op til ca. +13 cm vandstand på engen neden for Indre Sø) i situationer, hvor der sker tilbageførsel af vand - i forhold til de eksisterende forhold uden tilbageførsel af vand. Omvendt vil projektforslagets vandløb i eventuelle fremtidige situationer, hvor der ikke tilbageføres vand, resultere i lavere vandstande end i dag, idet det projekterede vandløb er større og kan klare mere vand end det eksisterende mindre vandløb. Forskellene er dog ret begrænsede (ca. -10 cm på engen neden for Indre Sø), og skulle sådanne situationer få en længere varighed, vil der relativt let kunne ske lokale tiltag i vandløbet, som sikrer engene et lidt højere vandspejl - eksempelvis midlertidige opstemninger med sten, planker eller lignende på strategiske steder i vandløbet. I situationer med usædvanligt store oplandsafstrømninger vil projektets større vandløb og større rør alt andet lige betyde, at risikoen for oversvømmelser vil være mindre end i dag, hvor det eksisterende lille vandløb og de mindre rør hurtigere fyldes op og kan resultere i opstuvninger i vandløbet. Dette gælder ikke mindst på den nederste engstrækning, hvor der findes private ejendomme tæt på vandløbet. Risikoen for oversvømmelser i oplandet til Kirkeskov Bæk ved projektets implementering med et større vandløb og rørledninger vurderes dermed at være mindre end de er i dag. Som nævnt i afsnit 4.4 har Rambøll udført hydrauliske vurderinger for den rørlagte del af Bækrenden. For så vidt angår beregningsmetode, forudsætninger, mm. henvises der til dette afsnit i nærværende rapport samt til baggrundsrapporten ”Hydraulisk vurdering af Bækrendens kapacitet”. For så vidt angår dimensionerne i den rørlagte del af i Bækrenden, har Rambøll, som nævnt tidligere, udført hydrauliske vurderinger af vandløbets kapacitet. Resultatet af

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 111

deres modelberegninger viser, at ekstra 200 l/s fra Søllerød Sø, som tilløb til Bækrenden, ikke vil give stuvningsproblemer i den rørlagte del af Bækrenden.

Sedimenttransport i øvre del af Mølleå-systemet Der er ikke gennemført egentlig sediment transport beregninger for den øvre del af Mølleå-systemet med hensyn til transport af sediment fra et vandområde til det næste, men DHI (2011) har foretaget nogle vurderinger på baggrund af tidligere gennemførte analyser og tilgængelige oplysninger samt antagelser vedr. vandløbssystemet. For den øvre del fra Kalvemosen til Søllerød Sø er det planlagt at, der skal anlægges et nyt vandløbstrace, som designes således, at der ikke vil blive tale om nogen betydelig sedimenttransport. Skulle der i forbindelse med etablering heraf og under den første driftsperiode ske en mobilisering af sediment, vil der relativt hurtigt indstille sig en ligevægt, således at en egentlig længerevarende øget sediment transport ikke vil forventes. En eventuel øget sediment transport fra denne strækning vil i øvrigt sedimentere i Søllerød sø og ikke transporteres videre ned gennem systemet. Det forventes således ikke, at den øgede gennemstrømning vil give anledning til øget sediment transport ud i Furesøen eller videre herfra til Nedre Mølleå. Opsamling Med de foreslåede afværgeforanstaltninger ved gravearbejde og andet anlægsarbejde i forbindelse med vandløbsudvidelse/-restaurering vurderes det ikke der vil være væsentlige påvirkninger af anlægsarbejdet. Tilsvarende vurderes det ikke, at naturtilstanden i de beskyttede naturområder vil blive væsentligt påvirket. Risikoen for oversvømmelser i oplandet til Kirkeskov Bæk er vurderet, at være mindre end risikoen for oversvømmelser er i dag. De åbne eng-områder efter Indre Sø forventes at blive lidt vådere end i dag. Og det er beregnet, at der ikke vil forekomme stuvningsproblemer i den rørlagte del af Bækrenden med projektets øgede vandmængde. Endelig vurderes det, at evt. transport af sediment fra den øvre del af systemet Kalvemosen videre i Kirkeskov Bæk vil, hvis den overhovedet finder sted, sedimentere ud i Søllerød Sø, og dermed ikke transporteres videre i systemet. 8.2.6

Sørestaurering i Søllerød Sø og Vejlesø I afsnit 4.4 blev projektets sørestaureringsdel beskrevet, herunder den klar præmis, der har været fra starten af projektet, nemlig, at tilstanden i Furesøen ikke må forringes som følge af transport af næringsstoffer fra det tilførte vand fra Renseanlæg Lundtofte eller fra Søllerød Sø og Vejlesø. For at afværge dette er det planlagt, at der skal gennemføres sørestaureringstiltag i Søllerød Sø og Vejlesø. Af tabellen herunder fremgår de væsentligste nøgletal for restaurering af søerne ved immobilisering af fosfor i sedimentet med aluminium, jf. afsnit 4.4.

Side 112

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Potentielt mobilt P (tons) Ren aluminium (ratio 10 Al:1 P) Ren aluminium – Første gangs dosering (tons) Antal lastbiler v. første udbringning (Pax XL 60)

Søllerød Sø 7,9 ton 53-84 ton 20

Vejlesø 11,1 ton 72-121 ton 30

7

11

Vurdering Totalmængden af aluminium, der skal tilsættes, tager almindeligvis udgangspunkt i puljen af mobilt fosfor i de øverste 10 cm af sedimentet, men i Søllerød sø og Vejlesø er der meget store puljer også længere nede i sedimentet. Det er vurderet, at der vil kunne frigives fosfor fra disse dybder. Derfor tages der udgangspunkt i, at puljerne helt ned til 30 cm skal immobiliseres. Den potentielt mobile fosfor-pulje, som er den pulje der ønskes immobiliseret, er i Søllerød Sø opgjort til i gennemsnit 7,9 tons. I Vejlesø er puljen i gennemsnit 11,1 tons. På baggrund heraf er det beregnet, at der alt i alt skal bruges 200 tons ren aluminium i begge søer tilsammen. Med baggrund i ovenstående er det vurderet, at behandling med aluminium i de to søer udføres over fire gange og med ca. to til tre års mellemrum. Der doseres således pr. gang med ca. ¼ af den beregnede nødvendige totalmængde på 200 tons aluminium. Den første gang aluminium udbringes doseres 20 tons til Søllerød Sø og 30 tons til Vejlesø. Herefter afventes effekten af behandlingen af de to søer, og behandlingen gentages, hvis resultatet af første behandling ikke er tilfredsstillende og så videre indtil den samlede beregnede aluminiumsmængde på 200 tons er brugt eller indtil sedimentbindingen er øget til der maksimalt frigives 10 % af den til enhver tid mængde værende mobilt fosfor. Det vurderes, at Søllerød Sø tilhører den søtype, hvor aluminiumsbehandling er velegnet. Det gør Vejlesø også, men der er en risiko for ineffektiv aluminiumsbehandling i området omkring station 1 og 2 i Vejlesø (i indløbs enden). I området er vanddybden lav og her findes den mest koncentrerede og overfladenære mobile fosfor-pulje i søen. Sedimentet i dette område kan udsættes for højere pH-værdier pga. den lavere vanddybde, som kan opløse aluminium og føre til udvaskning af både aluminium og fosfor. Forslag til overvågningsprogram Der skal iværksættes et overvågningsprogram i forbindelse med tilsætningen af aluminium i de to søer, både af hensyn til de enkelte søer, men også af hensyn til Furesøen. Omfanget af programmet fastlægges endeligt af Naturstyrelsen i deres tilladelse til aluminiumstilsætning. Sediment Umiddelbart før tilsætningen af aluminium, 2 gange i de efterfølgende 2 måneder samt 12 måneder efter tilsætningen, skal der udtages sedimentprøver (kajakrør) til visuel vurdering af nedblandingen af aluminiumflokke. Desuden skal prøverne analyseres for tørstof, glødetab og aluminiumsindhold i intervallerne 0-5 cm, 5-10 cm og 1020 cm. Vand Der skal udføres tilsyn med søernes tilstand i hele sommerperioden før tilsætningen til og med 2 måneder efter tilsætningen efter følgende program:

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 113

• Målinger af ilt, pH og temperatur også vertikalt • Hver anden uge skal der måles sigtdybde og tages vandprøver til analyse for totalfosfor, orthofosfat, total kvælstof, alkalinitet, klorofyl a og opløst aluminium 2 måneder efter tilsætningen og frem til 12 måneder efter tilsætningen, samt 2 år inden for de efterfølgende 10 år skal der føres tilsyn med søens tilstand efter følgende program: • Hver måned måles der for sigtdybde, ilt, pH og temperatur. • Hver måned skal der tages vandprøver til analyse for totalfosfor, orthofosfat, total kvælstof, alkalinitet, klorofyl a og opløst aluminium. Klorofyl a-målingerne skal kun gennemføres i vækstmånederne f.o.m. april t.o.m. oktober. Da tilsætningen af fældningsmidlet forudsættes gennemført i efteråret/start vinterperioden giver dette et begrænset antal prøver i forbindelse med selve tilsætningen. Det samlede behov og omfang for overvågning vil, som nævnt, blive endeligt fastlagt i Naturstyrelsens tilladelse til aluminiumstilsætning. Behovet for overvågning ved tilsætning af aluminium anden, tredje og fjerde gang vil blive baseret på erfaringerne fra førstegangsdoseringen. Afværgeforanstaltninger Under udbringningen af aluminium og i op til 3 måneder efter udbringningen skal tilførslen fra Renseanlæg Lundtofte standses. I udgangspunktet gælder det hver gang der tilføres aluminium, men det vil afhænge af resultaterne af overvågningen efter den første udbringning. Hvorfor tilførslen fra renseanlægget skal stoppes skyldes, at først efter 3 måneder er aluminiumflokken krystalliseret så meget at den ikke resuspenderes lettere end det eksisterende overfladesediment. Risikoen for tab af aluminium til nedstrøms områder reduceres dermed betydeligt. Myndighedernes overvågningsprogram fastlægger det endelige omfang og parametre der skal overvåges i forbindelse med tilladelsen til udbringning af aluminium. Den foreliggende viden om udbredelsen og omfanget af området omkring indløbet i Vejlesø er mangelfuld og skal derfor undersøges og vurderes nærmere i forbindelse med en eventuel fremtidig detailprojekteringsfase for projektet. Der skal iværksættes yderligere undersøgelser af sedimentet i området omkring indløbet. Først når der foreligger resultater, analyser og vurderinger af miljøkonsekvenserne og forslag til immobilisering af fosfor i det område kan behandlingen med aluminium i den øvrige del af søen iværksættes. Såfremt resultatet af disse undersøgelser viser, at det f.eks. bliver nødvendigt at fjerne sediment fra området omkring indløbet i Vejlesø, skal de nødvendige aktiviteter beskrives og anmeldes til Naturstyrelsen efter bilag 2, stk. 14 i VVM-bekendtgørelsen, som omhandler screening af anlægsprojekter. Opsamling Det vurderes, at med den rette dosering vil aluminiumsbehandling reducere den interne belastning fra søsedimenterne i Søllerød Sø og Vejlesø. Hermed vil projektet bidrage væsentligt til, at søerne kan opnå deres miljømål god økologisk tilstand.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 114

Området omkring indløbet til Vejlesø skal undersøges nærmere inden aluminium tilsættes første gang. Med de foreslåede afværgeforanstaltninger og forslag til overvågningsprogram vurderes der ikke at være risiko for negativ påvirkning af nedstrøms vandområder, som følge af aluminiumsbehandlingen. 8.3

Beskyttede arter og natur Padder Anlægsarbejder i forbindelse med nedgravning af trykledningen udgør ikke en væsentlig risiko for padderne i området, dog bør der udvises særlige hensyn til evt. overvintrende padder i forbindelse med anlægsarbejder i skovområder. Omlægningen af vandløbet imellem Kalvemosen og Søllerød Sø forventes ikke at påvirke værdifulde paddeområder og projektet vil, overordnet set, begunstige forholdene for padderne i området, i kraft af en forbedret vandkvalitet. Flagermus I anlægsfasen inddrages en række arealer med store gamle træer, som har eller kan have værdi for flagermusene i området. Dette gælder især i området ved passage af Mølleåen nord for Renseanlæg Lundtofte, hvor der er en række store ege og gamle bøge. Også det levende hegn mellem campingpladsen og overdrevet syd for Ravnebakken (stationering 1100-1500, se kort med trace for trykledningen) rummer mange store og værdifulde træer især ege og ask. Disse soleksponerede træer er generelt særdeles vigtige for flagermus, da solvarmen er med til at sikre ungernes kropstemperatur i kølige periode. Det er derfor vigtigt, at der under den praktiske udførsel tages størst muligt hensyn til bevarelsen af disse træer. I tilfælde hvor fældning er uundgåelig, skal dette forgå uden for flagermusenes yngle- og vinterrasteperiode, dvs. august og september. Omfanget af disse fældninger er dog så små at der ikke skal stilles krav om afværge tiltag. Trykledningen fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen vil være nedgravet og vil derfor være helt uden påvirkning på flagermusene i driftsfasen. Omlægningen af Kirkeskov Bæk fra Kalvemosen til Søllerød Sø forventes udelukkende at styrke områdets værdi som fourageringsområde for flagermus, da mere vand generelt vil føre til flere insekter og derfor mere føde for flagermusene. Omlægningen af vandløbet forventes ikke at påvirke gamle træer i væsentligt omfang, men der bør dog udvise størst mulig hensyn til nærtstående ældre træer især i anlægsfasen. Fugle I anlægsfasen skal der udvises særlig opmærksomhed i fuglenes ynglesæson (marts til august), hvor store gravearbejder bør undgås. I driftsfasen forventes ingen negativ påvirkning af fuglelivet i området. Den forbedrede vandkvalitet vil på langt sigt måske kunne tiltrække mere krævende arter. Beskyttede naturområder Anlægsarbejder, der medfører midlertidige eller permanente tilstandsændringer af beskyttede naturområder, jf. § 3 i Lov om Naturbeskyttelse, kan kun etableres med dispensation fra kommunen. Disse tilstandsændringer, der kan være forårsaget af f.eks. dræning, kørsel, jordarbejde og andre anlægsarbejder kan påvirke § 3 områdernes plante- og dyreliv i en længere periode fremefter.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 115

Af kortet i afsnit 5.7 fremgår de § 3 beskyttede naturområder i projektområdet. Traceet for trykledningen forløber flere steder gennem mindre områder, der er beskyttet, som overdrev, mose og eng. I de fleste tilfælde etableres trykledningen under eksisterende vej og stier i området og det forventes derfor ikke, at naturtilstanden i de beskyttede § 3 områder i driftsfasen vil blive væsentligt påvirket. I anlægsfasen er det dog væsentligt at der tages særlige hensyn til den nærliggende natur, og at traceet i forbindelse med passage af beskyttet natur gøres smallest muligt. Strækningen fra Kalvemosen ned til Søllerød Sø forløber flere steder igennem mose og engområder beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Det vurderes ikke, at disse områder vil blive negativt påvirket af justeringen. Men det vil kræve en dispensation fra beskyttelsen inden anlægsarbejder kan iværksættes. Fredskov Både omkring traceet for trykledningen og i området mellem Kalvemosen og Søllerød Sø udføres projektet i områder tinglyst som fredskov. I området omkring traceet for trykledningen fældes enkelte træer og mindre skovområder i forbindelse med anlægsarbejdet. Godt 700 m af rørledningen ligger helt eller delvist i fredskov. På disse arealer skal der søges om dispensation fra fredskovspligten hos Naturstyrelsen. Der kan i forbindelse med dispensationen blive stillet krav om etablering af erstatningsskov på 2 gange det servitutbelagte areal i fredskov. Fældning af gamle træer i den sydlige del af projektområdet inden for Mølleåfredningen kræver fredningsnævnets tilladelse (se afsnit 3.6). Den del af projektet der omhandler justering af Kirkeskov Bæk imellem Kalvemosen og Søllerød Sø kommer dog ikke til at påvirke væsentlige skovbevoksede arealer og status for arealerne vil derfor kunne holdes uændret. Opsamling Samlet vurderes det, at projektet ikke medfører negative påvirkninger af den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne i projektområdet. Padder forventes, at blive begunstiget af projektet. Flagermus påvirkes potentielt, såfremt større flagermus egnede træer fældes langs trykledningstracéet. Det vurderes dog at, med de foreslåede afværgeforanstaltninger kan flagermusenes økologiske funktionalitet opretholdes i området. 8.4

Geologi og grundvand Den følgende beskrivelse er delt op i anlægs- og driftsfase, hvor anlægsfasen er etablering af trykledning fra renseanlægget til udløbet ved Kalvemosen, restaurering af vandløb mm., mens driftsfasen er Mølleå-systemets tilstand efter tilledningen af vand er iværksat. Anlægsfasen Langt den største del af trykledningstracéet gennemløber områder med smeltevandssand lige under muld-/fyldlaget. Sandet findes til en dybde af 20-25 m, her og der vekslende med silt og mindre lag af smeltevandsler. Tracéet krydser et mindre område med moræneler mod nord. Grundvandsspejlet i det primære magasin, kalken, ligger nogle meter under terræn, afhængigt af terrænkoten, men stigende fra ca. kote +

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 116

9 m ved renseanlægget til ca. kote +17 m ved Kalvemosen. For de tykke sandlag over kalken kan forventes et trykniveau, der ligner kalkmagasinets eller ligger en smule højere. Smeltevandssand/-grus over vandspejlet samt moræneler er normalt velegnet til fundering. Hvor tracéet krydser Mølleådalen, Kikhanerenden og løber tæt på søer og lavninger med postglaciale ferskvandsaflejringer, kan det derimod blive nødvendigt med specielle funderingstiltag, da ledningen her skal krydse forholdsvis tykke gytje/tørvelag. Da underføring ved Mølleåen og Helsingør motorvejen sker ved styret underboring, vil der ikke være behov for grundvandssænkning disse steder, udover eventuel bortpumpning fra de midlertidige start- og modtagegruber, der etableres. Vandspejlet ligger ca. 8 m i den sydlige del af traceet, hvorfor der ikke forventes nogen grundvandstilstrømning. Ved krydsningen af Skodsborgvej ligger vandspejlet også ca. 8 meter under terræn, hvorfor der ikke forventes problemer med anlægsaktiviteter her. Det skal bemærkes, at der iflg. GEUS ligger en vandforsyningsboring, DGU194.613, lige syd for Skodsborgvej, ca. 10 m øst for traceet. Ved Nærum Vandværks indvindingsboringer knap 400 m nord for Skodsborgvej ligger vandspejlet højt, dvs. 1,3-2 m u.t. (pejlinger i 2005), og der er sand umiddelbart under mulden. Afhængigt af udførelsesmetode og behov for udgravningsdybde, også i det blødbundsområde, der findes her, kan dette give behov for midlertidig grundvandssænkning. Driftsfasen For driftsfasen er det i dette projekt den øgede vandmængde i Mølleå-systemet, der skal vurderes i forhold til de eksisterende geologiske forhold og grundvandsforholdene i de vigtigste grundvandsmagasiner. Geologien er i hovedparten af Mølleå-systemet domineret af moræneler, mens der på den mest nedstrøms del af Mølleåen, ca. fra Brede til Hjortekær, mest er smeltevandssand under muldlaget. Nedsivningen fra overfladevand til grundvand er i sagens natur størst i de sandede områder, mens den er mindst i områderne med moræneler. Vandindvindingen i Mølleå-systemets opland sker altovervejende fra kalken, både på Dybendal, Nærum, Holte og Lyngby vandværker. Nogle få af boringerne indvinder fra det overliggende sandlag. Udvekslingen af vand mellem overfladevand og grundvand kan bestå i nedsivning fra vandløb til grundvandet eller udsivning fra grundvandet til vandløbene. Den naturlige vandbalance i dette område er påvirket af grundvandsindvinding, men også Furesøen er styrende for grundvandsspejlets beliggenhed, idet søens vandspejl er kunstigt reguleret. Tænkte man sig, at søens vandspejl blev sænket eller hævet en meter, ville denne sænkning eller stigning også kunne ses i grundvandet omkring søen. Fra ca. 3 km nord for Furesøen hælder grundvandspotentialet fra kote +35 m til kote +22 m ved søbredden, og her må der således være en strømning fra grundvandet ind i søen. Syd for Furesøen hælder grundvandsspejlet derimod bort fra søen, hvorfor der her må være en strømning ud fra søen, i det omfang, der er kontakt til grundvandsmagasinet. Furesøens vandspejl og grundvandets vandspejl er således

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 117

sammenfaldende langs søbredden, og det samme gør sig gældende ved Lyngby Sø, hvor grundvandet står i kote ca. +19 m. Om der er udsivning eller indsivning til vandløb og søer i Mølleå-systemet, bestemmes som nævnt af vandspejlskoten i vandløbene og søerne og af vandspejlskoten i grundvandet, men kort sagt kan man sige, at grundvandsstanden og overfladevandskoterne er indbyrdes afhængige. Denne sammenhæng vil som regel referere til det terrænnære grundvand, men i det aktuelle projekt gælder det også det primære (dybe) grundvand, dels fordi der flere steder er tykke sandmagasiner umiddelbart under terræn, dels fordi specielt Furesøens store dybde skaber en forholdsvis direkte kontakt til det dybe grundvand. I det foreliggende projekt må det formodes, at vandstanden i overfladevandssystemet generelt kun ændres lidt, og i høj grad modsvares af en øget vandføring på 150 l/s i systemet. Under forudsætning af, at vandspejlet kun stiger minimalt, vil der kun være en meget lille øget nedsivning til grundvandet. Skulle der mod forventning ske en betydende stigning af vandspejlet, vil der kunne være en øget udsivning til de terrænnære lag og hermed vil der være en øget grundvandsdannelse. I Mølleå-systemets opland blev vandbalancen opgjort i forbindelse med et projekt udført for Miljøcenter Roskilde i 2008 vedrørende vurdering af vandindvindingen på Sjælland. For dette delopland blev det beregnet, at vandindvindingen er ca. 22 % af grundvandsdannelsen, se figuren herunder. Dette vurderes at være inden for det acceptable, hvad angår den kvantitative tilstand af grundvandet, og vurderes som sagt ikke at blive ændret målbart af det aktuelle projekt. Den kvalitative tilstand af grundvandet vurderes ikke at ville kunne påvirkes af det aktuelle projekt, som kun omhandler en marginal del af den totale vandbalance.

Vandbalancen og den kvantitative tilstand af overfladevandet i Mølleåens opland.

Afværgeforanstaltninger I anlægsfasen kan der ved anlæg af trykledningen være behov for grundvandssænkning i området omkring Nærum Vandværks boringer i området ca. 700 m syd for trykledningens udløb, knap 400 m nord for Skodsborgvej, hvor vandspejlet står op til 1,3 m under terræn i vandværkets boringer. Vandspejlet kan muligvis stå op til terræn i blødbundsområdet, der findes her. Grundvandssænkning skal gøres så kortvarig som mulig, da den vil kunne medføre sætninger, hvis blødbundsaflejringerne drænes. Det

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 118

må dog formodes, at vandværkets boringer har haft samme effekt i mange år, hvorfor der nok kun er meget lille risiko for ekstra sætninger. Der er ikke identificeret noget behov for afværgeforanstaltninger i forhold til geologi og grundvand i driftsfasen. Projektets konsekvens kan i sig selv betegnes som en afværgeforanstaltning i forhold overfladevandets kvalitet, men vurderes ikke at ville have en målbar effekt på hverken kvalitet eller kvantitet af grundvandressourcen. Opsamling I anlægsfasen kan en midlertidig grundvandssænkning være nødvendig i området ved Nærum Vandværk, hvor vandspejlet vurderes at stå 1,3-2 m under terræn. I driftsfasen vurderes der at være mulighed for en ubetydelig øgning af grundvandsdannelsen. Den øgede vandtilledning forventes hovedsageligt at give anledning til en øget vandføring og gennemstrømning af Mølleå-systemet og søerne. 8.5

Rekreative forhold Projektet skal udføres med fokus på at minimere og så vidt muligt undgå påvirkning af de rekreative forhold og det mangfoldige friluftsliv i området. I anlægsfasen vil de nødvendige anlægsarbejder herunder etablering af en trykledning fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemose kunne medføre midlertidige gener for friluftslivet i form af støj-, støv- og luftforurening, som vil blive søgt minimeret mest muligt i anlægsfasen. Anlægsarbejderne i forbindelse med vandløbsrestaureringen af Kirkeskov Bæk og Bækrenden kan ligeledes medføre midlertidige gener for friluftslivet. Adgangsforholdene via eksisterende stier og veje kan også blive påvirket i kortere perioder under anlægsarbejderne. Eventuelle gener vil blive imødegået med skiltning og midlertidige omlægninger af stier og veje. I driftsfasen vil alle stiforløb og passager være fuldt retableret og på alle måder svare de eksisterende forhold før anlægsarbejderne. Tilbageførslen af renset vand fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen er nøje beskrevet og vurderet af DHI med hensyn til betydning og konsekvenser for temperatur, lagdeling, næringsstoffer og alger i de øvre vandsystemer henholdsvis Kalvemosen, Indre Sø, Søllerød Sø og Vejlesø. Disse vurderinger er beskrevet i afsnit 8.2 i nærværende redegørelse. Den overordnede konklusion er, at tilbageførslen af renset vand ikke påvirker den øvre del af Mølleå-systemet i væsentligt omfang hvad angår temperatur, lagdeling, næringsstoffer og alger i Kalvemosen, Indre Sø, Søllerød Sø og Vejlesø. Som konsekvens deraf vurderes det, at tilbageførslen af renset vand ikke vil medføre negative konsekvenser for friluftslivet på eller ved vandet som f.eks. fiskeri, sejlads, kanoroning, badning m.m. Det bemærkes dog, at tilbageførsel af renset vand i vintermånederne vil kunne påvirke temperaturen i Kalvemosen og Indre Sø med reduceret isdannelse som følge. Denne påvirkning vurderes dog som miniman, idet der kun vil ske ringe tilførsel af vand fra renseanlægget i vintermånederne.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 119

Opsamling Det vurderes, at projektets tilførsel af vand til Mølleå-systemet ikke vil have nogen negative konsekvenser for friluftslivet hverken på, i eller ved vandet. Der kan dog blive mindre mulighed for at udøve vinterfriluftsliv på Indre Sø og Kalvemosen, som kan få mindre isdannelse. Vandkvaliteten i områdets vandområder forventes forbedret på sigt. Dette højner områdets generelle naturværdi og dermed dets rekreative anvendelse. 8.6

Landskabelige forhold Projektet vil ikke have nogen væsentlig påvirkning på de landskabelige og visuelle forhold i projektområdet i driftsfasen, når projektet er blevet implementeret. Den planlagte pumpestation, hvor vandet fra renseanlægget pumpes til trykledningen, etableres på Renseanlæg Lundtoftes arealer i det sydøstlige hjørne øst for luftningstankene. Trykledningen vil blive gravet ned i jorden. Eneste synlige element langs det planlagte ledningstracé vil være seks udluftningsventiler i traceéts toppunkter samt op til fire tømmebrønde i jordniveau. Ingen af disse vil være markante i landskabet. Det planlagte trace forløber på en stor del af strækningen langs eksisterende stier/veje. Traceét friholder naturarealer beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, beskyttede sten- og jorddiger samt fredede fortidsminder og deres beskyttelseszoner, for direkte påvirkning fra trykledningen. På korte strækninger ligger trykledningen tæt på beskyttede naturområder, og her indbygges lerdæmninger i ledningsgraven med korte mellemrum, således, at ledningsgraven ikke kan lede vand bort fra naturområderne. Både placeringen og udformningen af udløbsbygværket i Kalvemosen er udført under hensyntagen til de eksisterende naturmæssige forhold i området, således at bygværket ikke skæmmer unødigt og ikke fremstår som et stort forstyrrende element i omgivelserne. Vandløbsudvidelse/-restaurering af Kirkeskov Bæk udmønter sig i et noget større vandløb sammenlignet med i dag. Vandløbet vil fremstå mere synligt i landskabet. Endelig for så vidt angår Bækrenden, Søllerød Sø og Vejlesø vil der ikke være nogen synlige ændringer i landskabet i forhold til i dag. Bækrenden vil på de første ca. 150 m, hvor det er åbent, blive renset op. I anlægsfasen vil der være en påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold med etablering af arbejdspladser, gravemaskiner, etablering og udskiftning af bygværker, kørsel med lastbiler, mv., men påvirkningen begrænser sig til en midlertidig periode og vil ikke være permanent. Opsamling I anlægsfasen vil projektet midlertidigt påvirke de landskabelige og visuelle forhold i området, mens der i driftsfasen ingen væsentlige påvirkninger vil være af projektet.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

8.7

Side 120

Kulturhistorie forhold De kulturhistoriske interesser i projektområdet bliver primært påvirket ved gravearbejder i forbindelse med nedgravning af rørledning og etablering af vandløb. Der planlægges arkæologiske forundersøgelser af de arealer der graves i, således at eventuelle arkæologiske værdier kan sikres. Kulturmiljø og områder med kulturhistoriske værdier forventes ikke påvirket af projektet, idet de kulturhistoriske værdier ikke bliver direkte berørt, og da de oplevelsesmæssige værdier forbedres. Det fredede område vil kun blive synligt berørt i anlægsfasen, samt ved tilstedeværelsen af enkelte nye brønddæksler og eventuelt udluftningsventiler. Det beskyttede dige umiddelbart vest for Ravnebakken vil om muligt blive skånet ved at bore under diget. Hvis dette ikke viser sig muligt, vil der blive søgt om dispensation til en midlertidig gennemgravning af diget, der efterfølgende vil blive reetableret. Ingen af de beskyttede gravhøje eller deres beskyttelseszoner bliver berørt af projektet. De gamle hulveje og det beskyttede dige omkring Kirkeskov bliver ikke berørt af projektet, da der er en åbning i diget, der hvor vandløbet etableres. Søllerød kirkes kirkeomgivelser vil alene blive påvirket i anlægsfasen, hvor der vil være synlige anlægsarbejder, mens det færdige projekt ikke vil påvirke kirkeomgivelserne. De store kulturhistoriske interesser i den nedre del af Mølleådalen forventes alene påvirket ved en forbedret vandkvalitet i Mølleåen og -dammene, hvilket forventes at styrke områdets oplevelsesværdi.

8.8

Forurenet jord Håndtering af forurenet jord skal ske med fokus på at undgå påvirkning af mennesker og det omgivende miljø. De forureningskortlagte grunde, som berører projektet, findes på og omkring de planlagte vandløbsudvidelser af Kirkeskov Bæk og Bækrenden, hvor der skal pågå graveog anlægsarbejder. De områdeklassificerede arealer, som berører projektet, findes såvel på og omkring udgravningen til trykledningen, men også på og omkring Kirkeskov Bæk og Bækrenden. Trykledningen etableres med en udgravningsbredde ved terræn på 3-5 m, som flere steder vil blive reduceret under anvendelse af gravekasser. Anlægsfasen Under grave- og anlægsarbejderne på Kirkeskov Bæk og Bækrenden er det vigtigt, at tage de nødvendige forholdsregler, for dels miljømæssigt at undgå udvaskning af forureningskomponenter i vandløbet og deraf følgende potentiel påvirkning af vandmiljøet, og for dels arbejdsmiljømæssigt at undgå direkte jordkontakt eller indånding af forurening.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 121

Ved anlægsarbejderne på Kirkeskov Bæk udføres gravearbejder i vandløbets brinker med henblik på at afgrave jord og gøre vandløbet bredere. Anlægsarbejderne på Kirkeskov Bæk vil berøre de V2 kortlagte forureninger 181-00025 (Søbakkevej 30 og del af 28) og 181-00103 (Søbakkevej 31), hvor der begge steder er konstateret kulbrinter, PAH og tungmetaller i overjorden. På Søbakkevej 28 og 30 er der yderligere konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler i jord og grundvand. Ved anlægsarbejderne på den øvre del af Bækrenden udføres afgravning af grøde og sediment, men ikke eller kun i mindre omfang afgravning af jord. Derudover skal etableres et egentligt bygværk samt ca. 150 m ny rørledning. Anlægsarbejderne på Bækrenden vil primært foregå på den øvre del af vandløbet, hvor de vil berøre den østlige del af den forholdsvis store V2 kortlagte forurening 181-00001, som består af en række matrikler med meget forskellig forurening bestående af såvel olie, PAH og metaller, men også cyanid og phenoler. Under ovenstående anlægsarbejder må der ikke udføres gravearbejder, som blotlægger forurening, der potentielt kan udvaskes i vandløbet. Specielt skal vises agtpågivenhed overfor chlorerede opløsningsmidler, kulbrinter, cyanider og phenoler, da disse forureningskomponenter er flygtige og derfor kan blive opløst og udvasket i vandløbene. Metaller og PAH er bundet i jorden og er ikke flygtige, så de vil ikke i større omfang blive opløst i vandet, men kan dog stadig potentielt blive spredt via vandløbet ved udvaskning af jordpartikler forurenet med metaller og PAH eller andre forureningskomponenter. Forud for anlægsarbejderne på de forureningskortlagte grunde på Kirkeskov Bæk og Bækrenden skal der udføres konkrete detailprojekter for gravearbejderne, som beskriver forureningen lige omkring vandløbene, eventuelt på baggrund af supplerende forureningsundersøgelser i forhold til Møllå-projektet. Det skal sikres, at grave og anlægsarbejderne bliver udført på en sådan måde, så der ikke sker udvaskning og spredning til vandløbene af forurening fra de forureningskortlagte grunde. Generelt i forbindelse med detailprojektet på hele Møllå-projektet skal entreprenøren udarbejde en jordhåndteringsplan, som beskriver, hvor jorden graves op, hvor den skal genindbygges eller bortskaffes, hvilke love og bekendtgørelser den planlægges håndteret efter, og i hvilket omfang jordforureningen skal dokumenteres med analyser. Jordhåndteringsplanen skal godkendes af myndighederne sammen med øvrige tilladelser og dispensationer i relation til håndtering, oplag og genindbygning af jord. Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til lov nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord samt bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 (jordflytningsbekendtgørelsen) om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Håndtering af jord skal endvidere følge bestemmelserne i ”Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland 2001” (”Jordplan Sjælland”) med tilhørende rettelsesblade. Jordflytningsbekendtgørelsen omfatter flytning af forurenet jord samt flytning af jord fra forureningskortlagte arealer, offentlige vejarealer, områdeklassificerede arealer og rureningskortlagte grunde. Ligeledes skal entreprenøren afgrave og håndtere jorden miljømæssigt og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt på de forureningskortlagte grunde og derfor forud for grave-

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 122

arbejderne nøje vurdere, hvilke forureningskomponenter og forureningskoncentrationer, der konkret skal håndteres, og på den baggrund sikre at de rette arbejdsmiljømæssige foranstaltninger bliver foretaget. Da en stor del af anlægsarbejderne såvel på trykledningen som på vandløbene skal foregå i områdeklassificerede arealer, skal entreprenøren ligeledes tage de nødvendige forholdsregler med hensyn til afgravning og håndtering af den potentielt forurenede jord. I jordflytningsbekendtgørelsen er det specificeret, hvordan man skal udtage prøver af jorden og analysefrekvensen. Flytning af forurenet jord, jord fra forureningskortlagte arealer og jord fra offentlige vejarealer mv. skal anmeldes til den kommune, som jorden opgraves i. For arealer, som ikke er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsen (f.eks. markarealer og lignende, hvor jorden forventes at være ren), skal myndighederne som udgangspunkt ikke have dokumentation for jordens renhed i forbindelse med flytning. Genanvendelse af forurenet jord skal ske i henhold til miljøbeskyttelseslovens regler, herunder i visse tilfælde Bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Mellemdepoter til midlertidigt oplag af forurenet jord skal godkendes af kommunen i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19 eller i særlige tilfælde § 33 (kapitel 5-godkendelse). Ved bygge- og anlægsarbejder på en kortlagt lokalitet, der er udlagt som indsatsområde i forhold til grundvand skal der i henhold til § 8 i jordforureningsloven søges om tilladelse fra den pågældende kommune. Såfremt det under anlægsarbejdet på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres, at jorden er forurenet, skal arbejdet standses. Arbejdet kan genoptages når miljømyndighederne har taget stilling til, hvad der skal ske med forureningen. For at imødegå en sådan forsinkelse af anlægsarbejdet skal der aftales nogle overordnede retningslinjer med miljømyndighederne. Ved gennemførelsen af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser med olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning fra entreprenørtanke. Under anlægsarbejderne etableres en række midlertidige arbejdspladser. I tilknytning til arbejdspladsarealerne vil der være oplag af brændstof og andre kemikalier. Det er vigtigt, at specielt oplagringen af brændstof til entreprenørmaskinerne og håndteringen af mobile entreprenørtanke samt tankning foregår med omtanke. Driftsfasen Forud for anlægsarbejderne på de forureningskortlagte grunde på Kirkeskov Bæk og Bækrenden skal der udføres konkrete detailprojekter for gravearbejderne, som beskriver forureningen lige omkring vandløbene, eventuelt på baggrund af supplerende forureningsundersøgelser i forhold til Møllå projektet. I forhold til driftsfasen skal det sikres, at grave og anlægsarbejderne bliver udført på en sådan måde, så der ikke sker en øget udvaskning og spredning til vandløbene af forurening fra de forureningskortlagte grunde. Efter gennemførsel af projektet vil der i driftsfasen ikke være nogen forøget påvirkning fra forurenet jord på mennesker og det omgivende miljø i forhold til den nuværende situation før projektet.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

8.9

Side 123

Luft og klima Ingen væsentlig påvirkning, kun midlertidig fra entreprenørmateriel i anlægsfasen og dette vil være marginalt. Ingen påvirkning i driftsfasen.

8.10

Støj og vibrationer Ingen væsentlig påvirkning, kun midlertidig fra entreprenørmateriel i anlægsfasen og dette vil være marginalt. Ingen påvirkning i driftsfasen.

8.11

Befolkning og sundhed I anlægs- og driftsfasen kan der potentielt være en række miljøeffekter, der kan påvirke befolkningen og menneskers sundhed. De miljøeffekter der er fundet væsentlige i den sammenhæng er: • • •

Luftforurening Støj Rekreative forhold

Luftforurening Luftforurening kan påvirke menneskers sundhed og trivsel. De gennemførte beskrivelser af projektet og miljøvurderinger har vist, at kun anlægsfasen, hvor der anvendes diverse entreprenørmateriel, som gravemaskiner, lastbiler, mv., vil give anledning til udledning af forurenende stoffer og partikler til luften. Forureningen vil være af begrænset varighed og ikke forskellig fra andre lignede anlægsprojekter i størrelse og omfang. Forureningen vil blive søgt minimeret mest muligt i anlægsfasen. I driftsfasen vil der ingen påvirkning være. Støj Støj påvirker mennesker både direkte og indirekte. Den direkte virkning er at uønsket lyd opfattes som støj og har en genevirkning i form af irritation, kommunikationsforstyrrelser m.v. Den indirekte påvirkning sker uden om den bevidste opfattelse og har forbindelse til menneskets nervesystem. Med de arbejdsmetoder, som vurderes at blive anvendt ved anlæg af trykledningen, vandløbsudvidelser, mv. vil der ikke være nogen af de eksisterende boligområder eller støjfølsomme områder, der vil blive belastet med støjniveauer over den vejledende støjgrænse i dagperioden i forbindelse med anlægsfasen. I driftsfasen vil der ingen støjpåvirkning være. Rekreative forhold Menneskers sundhed afhænger også af mulighederne for friluftsliv og fysisk aktivitet. I anlægsfasen må det forventes, at adgangsforholdene via de eksisterende stier og veje i området kan blive påvirket i kortere perioder. Eventuelle gener vil blive imødegået med skiltning og midlertidige omlægninger af stier og veje. I driftsfasen vurderes det ikke, at projektet vil få negative konsekvenser for brugerne af Mølleå-systemet, såvel hvad angår aktiviteter på vandet i forbindelse med søsport, roning, lystsejlads m.m., aktiviteter i vandet (badevandskvalitet) eller aktiviteter på land for vandrere, cyklister og naturinteresserede m.fl.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 124

På sigt vil naturgenopretningsprojektet sikre en bedre vandkvalitet og biologisk diversitet i og omkring Mølleå-systemet, hvilket bør være en fordel for områdets beboere og brugere af naturen i og omkring Mølleå-systemet. Opsamling Ud fra de ovenstående vurderinger konkluderes det, at projektet ”Rent vand i Mølleåsystemet” ikke giver anledning til væsentlige påvirkninger af menneskers sundhed.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

9

Side 125

MILJØAFLEDTE SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER De miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser beskrives i det omfang naturgenopretningsprojektets miljøkonsekvenser har væsentlige effekter på mennesker og samfund, dvs. på erhverv og samfundsgrupper i nærområdet. De parter, der kan blive direkte eller indirekte berørt af de miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser kan være henholdsvis erhvervsgrupper nu og i fremtiden, der inkluderer erhverv og detailhandel, eller samfundsgrupper, der inkluderer nuværende og fremtidige beboere. De gennemførte miljøundersøgelser dokumenterer, at naturgenopretningsprojektet ikke i væsentligt og negativt omfang vil påvirke vandmiljøet i Mølleå-systemet hvad angår temperatur, næringsstoffer, alger og lagdeling. Dermed vurderes det, at projektet ingen negative konsekvenser har for brugerne af Mølleå-systemet, såvel hvad angår aktiviteter på vandet i forbindelse med søsport, roning, lystsejlads m.m. eller aktiviteter på land for vandrere, cyklister og naturinteresserede m.fl. På sigt vil naturgenopretningsprojektet sikre en bedre vandkvalitet og biologisk diversitet i og omkring Mølleå-systemet, hvilket bør være en fordel for områdets beboere og erhverv samt brugere af naturen i og omkring Mølleå-systemet. Samlet set vurderes det derfor, at miljøpåvirkningerne fra naturgenopretningsprojektet ikke vil føre til væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers levevis og økonomi. I anlægsfasen vil de nødvendige anlægsarbejder herunder etablering af en trykledning fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemose kunne medføre midlertidige gener for lokalbefolkningen i form af støj-, støv- og luftforurening, som vil blive søgt minimeret mest muligt i anlægsfasen. Ligeledes i anlægsfasen må det forventes, at adgangsforholdene via de eksisterende stier og veje kan blive påvirket i kortere perioder. Eventuelle gener vil blive imødegået med skiltning og midlertidige omlægninger af stier og veje. Det vurderes, at disse eventuelle midlertidige gener ikke vil medføre miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

10

KUMULATIVE FORHOLD

10.1

Furesø

Side 126

Dette afsnit er baseret på baggrundsrapporten udarbejdet af DHI (juli 2011): Supplerende beregninger i relation til VVM for projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” og Rent vand i Mølleåsystemet - Belastning fra Lundtofte Renseanlæg og effekter i Furesøen. (DHI marts 2012). 10.1.1

Nuværende tilstand Beliggenhed Furesø er beliggende i kommunerne Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk. Furesø er Danmarks 4. største sø og med sine 38 m den dybeste sø i Danmark. Furesø er omgivet af bebyggelse og grønne områder, og der findes enkelte mindre dyrkede områder ved søen. Furesøen er udpeget til internationalt Natura 2000 område (EF Habitatområde og Fuglebeskyttelsesområde). I afsnit 10.4 er udpegningsgrundlaget for søen nærmere beskrevet. Dumpedalsrenden løber til Furesøen i Store Kalv gennem Vaserne mod øst, og Furesøen er via en kanal forbundet til Vejlesø i øst. Her løber vandet til Furesø, men der kan i perioder være vindstuvning mod Vejlesø. Også mod vest har Furesøen tilløb, idet Fiskebæk leder vandet fra Farum Sø til Furesøen. Desuden findes der i Rudersdal Kommune flere tilløb til søen bl.a. Bistruprenden, Hesselbækken og flere mindre unavngivne tilløb. Furesøen har udløb til Mølleåen mod sydøst ved Frederiksdal. Målsætning Ifølge forslag til Vandplan for Øresund er miljømålet for Furesø god økologisk tilstand i 2015. For Furesø er den nuværende (2005-2010) sommermiddelkoncentration af klorofyl 12 µg/l svarende til god økologisk tilstand. Vandplanen angiver niveauer for støtteparametrene fosfor og kvælstof. For Furesø er de sat til henholdsvis 0,025 mg/l fosfor og 0,33 mg/l kvælstof. At målsætningen i Furesø er opfyldt i dag kan med stor sandsynlighed delvis tilskrives den restaurering, der foretages i søen ved tilførsel af ilt til bundvandet i sommerperioden. Furesø opfyldte dog ikke målsætningen i 2011, hvor der var massive algeopblomstringer og lave sigtdybder over store dele af sommeren. Det er desuden uvist om søen vil kunne fastholde en målopfyldelse, hvis iltningen af bundvandet indstilles og stoppes. Iltningen af Furesøen er således ikke en forudsætning for projekt ”Rent vand i Mølleå systemet”. Målsætningen for Furesøen er fastlagt i Vandplan for Øresund. Fysiske forhold Furesøen er den største sø i Mølleå-systemet og Danmarks dybeste sø. Søen består af Hovedbassinet, som er meget kuperet og rummer de dybe områder samt af Store Kalv, hvor bunden er mere ensartet og lavvandet, se kort over projektets placering.

Side 127

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Furesø Areal (ha) Volumen (m3) Middeldybde (m) Maksimal dybde (m) Opland (km2) Vandudskiftning (opholdstid i år)

Hovedbassin 739 122 x 106 16,5 37

Store Kalv 202 5 x 106 2,5 4,5

Hele søen 941 127 x 106 13,5 37 6887 ha 5,3 -16,6

Data for fysiske forhold i Furesø.

Furesøen danner et stabilt (temperatur-)springlag fra maj til september i omkring 9-10 meters dybde. Belastning og historik Oplandet for Furesø er 6.887 ha og oplandet består af en blanding af bebyggelse, dyrket land, skov og vådområder. Kilder til P-belastning Natur & landbrug Farum Sø Vejlesø Dumpedalsrenden Stavnsholt Renseanlæg Atmosfære og diffust bidrag Separatkloakeret areal (regnvand) Fælleskloakerede overløb I alt

TP (kg/år) 152 410 140 50 100 150 280 148 1.430

Tabel der viser fordeling af fosfor belastningen til Furesø. TP: Totalfosfor, DHI rapport 2011.

Belastningsopgørelsen for Furesø viser, at bidraget fra Farum Sø er det væsentligste bidrag for Furesø. Furesøen har indtil omkring starten af forrige århundrede haft en enestående natur med et stort antal undervandsplanter, der var vidt udbredt i søen. På daværende tidspunkt havde Furesøen således den mest righoldige flora af bundplanter i hele Nordeuropa. Furesøen har gennem tiderne været påvirket af områdets befolkningstilvækst. Omkring år 1900 og frem blev der bygget mange villaer omkring Furesøen, indlagt vand og WC, hvor spildevandet blev ledt urenset ud i søen. Mængden af spildevand øgedes gradvist op gennem århundredet og i 60`erne udgjorde den årlige eksterne belastning af fosfor tæt på 40 tons om året eller mere end 30 gange så meget som i begyndelsen af århundredet. Først i 1960´erne begyndte man at lede spildevandet udenom Furesøen eller rense det. Den tiltagende forurening af søen førte til store algeopblomstringer, og til tider problemer med giftige alger. Sigtdybden i søen faldt fra omkring 7-8 m ved århundredskiftet til en sigtdybde mellem 1,5 og 3 m i 60`erne og 70`erne. I 50`erne var der kun 16 af de originale 35 undervandsplantearter tilbage i søen. Der var desuden rapporter

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 128

om udbredt iltmangel i bundvandet på grund af de store mængder næringssalte der blev tilført søen med urenset spildevand. I midten af 70`erne blev hovedparten af spildevandsbelastningen afskåret, og tilstanden i søen har siden da langsom været under forbedring. For at medvirke til at rydde op i fortidens synder blev der i perioden 2003 til 2006 igangsat et restaureringsprojekt i søen. Der blev opfisket godt 220 tons skidtfisk. I 2003 blev der desuden etableret et iltningsanlæg i søen, der leder ren ilt ud til bundvandet i sommerhalvåret. Iltningen har bevirket, at der ikke længere opstår længerevarende perioder med iltfrie forhold i bundvandet. Furesø Kommune står for iltningen af Furesø indtil udgangen af 2012. Hvorledes situationen med ilttilførslen bliver efter 2012 er ikke kendt. Nuværende tilstand Rambøll har for Furesø Kommune udarbejdet en rapport der beskriver Furesøens tilstand anno 2011. Generelt er Furesøens tilstand under bedring, men den vil være afhængig af fortsat ilttilførsel. Desuden vil der fortsat være en intern belastning fra søens fosforpulje. I 2010 og 2011 var søens gennemsnitlige fosforkoncentration i søens overfladevand hhv. 0,087 og 0,083 mg P/l, mens der under springlaget fandtes væsentlige højere fosforkoncentrationer (ca. 0,2 mg P/l). Furesøs gennemsnitlige kvælstofkoncentration var i samme periode i overfladelaget ca. 0,6 mg N/l og i bundlaget under springlaget ca. 0,8 mg N/l. Disse, fosfor og kvælstof værdier, repræsenterer undersøgelser udført i Furesøens Hovedbassin. Der foreligger ikke nyere overvågningsdata fra Store Kalv. Rudersdal Kommunen udfører undersøgelser i Store Kalv i 2011, hvor parametrene vandkemi, sigtdybde, ilt og vegetation undersøges. Disse data foreligger ikke afrapporteret endnu. Der er i 2011 foretaget undersøgelser af bl.a. sigtdybde og vandkemi i både hovedbassinet i Furesø og i Store Kalv. Som det fremgår af tabel 1, var der stor forskel på den gennemsnitlige klorofylkoncentration i Store Kalv og i hovedbassinet. Klorofylkoncentrationen i Store Kalv var således mere end dobbelt så stor som i hovedbassinet. Ovenstående klorofylkoncentration afspejler sig i sigtdybden, der omvendt var mere end dobbelt så stor i hovedbassinet som i Store Kalv. Med hensyn til næringsstofferne, var der en tendens til et højere fosforindhold i Store Kalv, mens der ikke kunne ses en forskel på den gennemsnitlige kvælstofkoncentration. Hvis der ses nærmere på de enkelte prøvetagninger, var sigtdybden på alle undersøgelsesdatoer højere i hovedbassinet end i Store Kalv (figur 2). Samme tendens viser sig for klorofylkoncentrationen, dog med et enkelt tidspunkt (medio juli) hvor koncentrationen i hovedbassinet var højere end i Store Kalv. Årsagen til at dette ikke afspejles i en tilsvarende højere sigtdybde i Store Kalv i denne periode, skal formentlig

Side 129

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

findes i at andre faktorer såsom resuspension fra vind og fouragerende fisk, har større betydning i den lavvandede Store Kalv.

Sigtdybde (m)

Klorofyl (µg/l)

Total-N (µg/l)

Total-P (µg/l)

Hovedbassin

3,18

21,7

626

51,6

Store Kalv

1,36

44,6

624

59,9

Udvalgte parametre fra henholdsvis hovedbassinet i Furesø og Store kalv.

Furesø 2011 4,50 4,00

Store Kalv

Sigtdybde (m)

3,50

Hovedbassin

3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 01-maj

15-maj

29-maj

12-jun

26-jun

10-jul

24-jul

07-aug

21-aug

04-sep

18-sep

02-okt

18-sep

02-okt

Furesø 2011

120

100 Store Kalv Klorofyl (ug/l)

80

Hovedbassin

60

40

20

0 01-maj

15-maj

29-maj

12-jun

26-jun

10-jul

24-jul

07-aug

21-aug

04-sep

Sigtdybden (øverst) og klorofylkoncentrationen (nederst) i henholdsvis Store Kalv og hovedbassinet i Furesø, i perioden maj – september 2011.

Algerne i Furesø har tidligere været domineret af blågrønalger, men i 1995 overtog furealgerne dominansen i algesamfundet. Denne tendens har holdt sig i mange år, men gennem de senere år er dominansforholdet ændret igen, så de dominerende al-

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 130

gearter nu udgøres af en blanding af furealger og kiselalger. Der har dog også i de senere år været tilfælde af badeforbud i søen som følge af opblomstringer af blågønalger. I samme periode har der dog været en tydelig forbedring af sigtdybden i søen, som antyder at søen er i en positiv udvikling. Der er i foråret/forsommeren 2011 registreret en opblomstring af blågrønalger i søen. Størrelsen og omfanget af opblomstringen foreligger ikke på færdigbearbejdet form endnu. I 2008 blev der udført en undersøgelse af undervandsvegetationen i søen. Resultater herfra pegede tydeligt på, at også undervandsplanternes vækst er forbedret i søen. Der blev således registreret undervandsplanter i en større udbredelse og ned til en dybdegrænse på 13,5 m. Vegetationen i Furesø har således gennemgået en særdeles positiv udvikling de seneste år. Som følge af at Furesøen er blevet mere klarvandet blev der i 2010 registreret en voldsom opvækst af undervandsplanter i Store Kalv. Der fundet 12 arter af undervandsplanter med smalbladet vandpest som den altdominerende art (undersøgelsen blev udført af Rudersdal Kommune og Fiskeøkologisk Laboratorium, september 2010). Den voldsomme udbredelse af vandpest var til hinder for de rekreative aktiviteter der finder sted i søen, og der er derfor givet tilladelse til et projekt med grødeskæring af vandpesten. I projektet kan der skæres grøde på op til 56 ha i Store Kalv i en dybde af 3 m (dog min. 50 cm fra bunden). Efterfølgende vil den afskårede grøde blive opbevaret i bure som opsættes i selve søen, hvor grøden nedbrydes biologisk. I 2011 har udbredelsen af smalbladet vandpest i Store Kalv dog været så lav, at ovennævnte grødeskæring ikke har været nødvendig. I stedet for den voldsomme forekomst af undervandsvegetation, har søen været præget af markante og langvarige algeopblomstringer hen over sommeren 2011. En sandsynlig forklaring på dette er, at de mange vandplanter i 2010 har mobiliseret en stor del af den fosfor der lå i sedimentet og dermed gjort den tilgængelig for algernes vækst, efter nedbrydningen af planterne hen over vinteren 2010/2011. Surhedsgraden (pH) i Furesø har siden 2007 svinget mellem 7,24 og 8,90 med et gennemsnit på 8,31 i blandingsprøver. De høje pH værdier optræder typisk om sommeren i forbindelse med vækst af planter og alger. I 2005 blev der gennemført en fiskeundersøgelse i Furesø, hvor der blev fundet 15 forskellige fiskearter. Dette antal er højt i forhold til andre danske søer, og i Furesøen findes også nogle mindre almindelige fiskearter som smelt, knude og spejlkarpe. Fiskeundersøgelsen i 2005 viste også, at der var en tendens til at biomassen af skalle, rudskalle og brasen var faldende i forhold til før opfiskningen i 2003-2005. For aborre, smelt og hork var tendensen en stigning i biomassen. Den samlede fiskebestand i Furesøen domineredes af aborre i 2005. I hovedbassinet, der rummer størstedelen af Furesøens fiskebestand, blev fiskebestanden vurderet til 392 tons ved undersøgelsen. Dette er en stigning i forhold til 2004 på ca. 25 %, hvilket primært skyldes en stigning i aborrebestanden.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 131

Furesøen rummer endvidere to arter af krebsdyr, Mysis relicta og Pallasea quadrispinosa som har overlevet i de dybe områder af søen siden ishavet trak sig tilbage og efterlod bestande af de to arter. Disse arter kaldes derfor istidsrelikter. Den seneste undersøgelse af sedimentet i Furesø er fra 2009 og blev udført i den dybeste del af Furesø i hovedbassinet. Her blev det fundet, at der i forhold til 1998 er sket en stigning i overfladesedimentets jernpulje. Dette betyder, at der er mulighed for en større tilbageholdelse af fosfor i sedimentet så længe jernpuljen er iltet. Det vil sige, at hvis ilttilførslen stoppes i Furesø, vil der fortsat i dag ske en frigivelse af den mængde fosfor der er bundet af netop jern i sedimentet. Frederiksdal Sluse Furesøens afløb ved Frederiksdal reguleres af en sluse. Ifølge det eksisterende regulativ for operation af slusen gælder følgende retningslinier, (DHI, 2008): • Flodemål (maksimal ønskelig vandstand) i Furesøen er fastsat til Kote 20,605 (hele året). • Vandstanden i Furesøen bringes i løbet af efterår, vinter og forårsmånederne op til kote 20,55. • Vandstand sænkes i løbet af sommer og efterår til kote 20,45 for at sikre vandføring i Mølleåen. • Falder vandstand til under kote 20,45 udledes maksimalt 200 l/s indtil vandstand når ned til kote 20,35 • Ved vandstand mellem kote 20,35 og 20,25 udledes maksimalt 100 l/s. • Ved vandstand under kote 20,25 lukkes normalt afstrømning fra Furesøen. Der kan dog forsat lukkes vand ud ved Frederiksdal hvis afstrømning i Mølleåen gør dette nødvendig. • Ved vandstand i kote 20,00 lukkes stemmeværket ved Frederiksdal altid. Formålet med regulativet er dels at sikre en vis minimum afstrømning til Mølleåen dels at sikre at variationen i vandstanden i Furesøen begrænses, så den holdes inden for de angivne maksimale og minimale grænser. I juli 2007 forekom en ekstrem regnhændelse, der gav anledning til oversvømmelser/høje vandstande i Furesøen og Nedre Mølleå. For at få en mere jævn afstrømning fra Furesø har det været foreslået, at slusepraksis ved Frederiksdal skal justeres. 10.1.2

Konsekvensvurdering Metode Der er udført 3D modellering af Furesøen. Formålet med denne del af opgaven var nærmere, at beskrive effekter i Furesøen af tilførslen af vand i forbindelse med projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”, primært på algebiomasse og algeproduktion, ved tilførsel af næringsstofferne kvælstof og fosfor under hensyn til sæson variation og søens dynamik. Fosfor er normalt den begrænsende faktor for algevæksten i søer, men algevæksten i Furesø vurderes også periodevis at være reguleret af kvælstof. Den anvendte 3D model består af 2 sub-modeller, henholdsvis en MIKE3 model, der beskriver de hydrauliske forhold samt en ECOLab Eutrofieringsmodel, der beskriver vandkvalitets- og eutrofieringsforholdene i søen. Skitsen herunder viser de vigtigste tilstandsvariabler og processer, der indgår i eutrofieringsmodellen.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 132

Skitsemæssig fremstilling af de vigtigste tilstandsvariable og processer, som indgår i MIKE ECOLab Eutrofieringsmodel, (DHI, 2011).

Modellen er sat op og kalibreret overfor data fra 2009. De input data der er benyttet for såvel den hydrauliske som den biologiske model er nærmere beskrevet i DHI`s baggrundsrapport, 2011. Efter opsætning og kalibrering af modellen er den benyttet til simulering af en række scenarier. For scenarierne er belastningen af vand fra Renseanlæg Lundtofte til Furesøen estimeret under antagelse af tilbageholdelse i Søllerød Sø og Vejlesø af en del af næringsstofferne. Denne tilbageholdes er fastlagt ved anvendelse af empiriske sø-modeller. Det er desuden antaget, at der, også efter behandling af sedimenterne i disse søer, sker en vis frigivelse af fosfor fra puljer i søbunden (50 kg P/år). Estimaterne af belastningerne for scenarierne er nærmere beskrevet i DHI`s baggrundsrapport. For den øvrige del af systemet er det antaget, at der ikke sker nogen betydende tilbageholdelse i systemet opstrøms Søllerød Sø, dvs. i Kalvemosen og Kirkeskov Bæk inklusiv Indre Sø. Antagelsen vurderes rimelig taget den meget korte opholdstid i disse vandområder i betragtning. Dette er imidlertid ikke helt korrekt, men antagelsen sikrer, at beregningerne holdes på den sikre side, så effekterne ikke undervurderes. Der er foretaget modelsimuleringer for en række scenarier i forhold til 0-scenariet, som svarer til den eksisterende situation uden tilførsel af vand fra Renseanlæg Lundtofte. •

• •

Scenarie 1 og 2 beskriver den umiddelbare effekt af at gennemføre projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”, såfremt iltning af Furesøen fortsættes. Med umiddelbar effekt menes, den tilstand der vil kunne forventes efter få år, f.eks. omkring 2015, hvis projektet gennemføres i 2012. Scenarie 3, 4 og 5 beskriver scenarier svarende scenarie 0, 1 og 3 blot uden iltning. Scenarie 6, 7 og 8 svarer til scenarie 3, 4 og 5 blot fremskrevet til en fremtidig situation, hvor der i Furesøen er sket en udtømning af de ophobede næringsstofpul-

Side 133

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

jer i vand og sediment, og hvor vandplanens indgreb over for eksterne kilder er gennemført. Beregningerne for en fremtidlig situation (scenarie 6-8), hvor søerne er i ligevægt, er behæftet med usikkerheder, da det er nødvendigt at gøre en række antagelser. Resultaterne kan dog benyttes til relativ vurdering af effekten af projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”. Der er foretaget scenarieberegninger for to forskellige udledningssituationer fra Renseanlæg Lundtofte: a) 9 måneder med 200 l/s (2,5 mg/l N; 0,04 mg/l P); 3 måneder (medio december til medio marts) med 25 l/s (6 mg/l TN; 0,04 mg/l TP) b) Kontinuert udledning (12 måneder) af 200l/s med 2,5 mg/l N og 0,04 mg/l P Udledning a) beskriver situationen, hvor tilførslen drosles ned til 25 l/s i vintermåneder, hvor det kan være vanskeligt at opnå god N-fjernelse, mens b) beskriver situationer, hvor der kontinuert over året tilføres 200 l/s med fast N og P koncentration. I DHI`s baggrundsrapport fremgår en tabel der oversigtligt viser de forskellige scenarier der er vurderet ud fra modelberegninger. Nye modelberegninger Der er som opfølgning på indsigelserne til den første gennemført analyser mhp at nedbringe udledningen af N fra Lundtofte Renseanlæg (LR). Renseanlægget har meddelt at man kan reducere N tilledningen ved at reducere vandmængden og ved at rense bedre. Endelig regnes med at en stor del af det totale N ikke er biotilgængeligt. På denne baggrund er der blevet gennemført nogle supplerende beregninger for scenarierne angivet i tabel 2.

Scenarier A B C D

Ikke biotilgængeligt N fra Lundtofte renseanlæg 60% organisk N 40% organisk N X X X X

Vandmængde Ca. 4,9 mio m3/år

Ca. 4,2 mio m3/år X

X X X

Der er regnet med, at total organisk N i afløbet fra Lundtofte Renseanlæg vil ligge på 1 mg/l N hvoraf hhv. 40 og 60 % er ikke biotilgængligt. Der er for disse scenarier dels fo-retaget beregninger med den opstillede eutrofieringsmodel for Furesøen, dels foretaget beregninger af forventelige N koncentrationer ved indløb til Furesøen. De sidste er sammenholdt med N niveauer i søen i sommerperioden. De fornyede belastninger med N fra Lundtofte Renseanlæg er beregnet på baggrund af den oprindeligt benyttede belastning på ca. 13.000 kg N/år og fratrukket reduktionerne, som skønnes opnået ved de forskellige tiltag. P-belastningen fra Lundtofte Renseanlæg er alene reduceret i henhold til ændrede vandmængder og en udløbskoncentration på 0,040 mg P/l.

Side 134

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Scenarie A B C D

Kg fra LR Tidligere beregning 13.000 13.000 13.000 13.000

Kg N reduceret ved Mindre vand Ikke biotilgængeligt 1.650 2.520 2.880 1.920 1.650 1.680

Kg N fra LR procesforbedring Ny belastning 4.330 4.500 4.330 5.790 4.330 6.750 4.330 5.340

Resultaterne af disse simuleringer og beregninger er summeret i nedenstående tabel. I tabellen er angivet såvel den mængde N, der er beregnet at komme fra Lundtofte Renseanlæg og blive udledt til Kalvemosen opstrøms Søllerød Sø, som den mængde, der er estimeret at ville nå frem til Furesøen. Ved beregning af mængden, der når Furesøen er der taget hensyn til en reduktion i P- og N-mængderne ved gennemstrømning af Søllerød Sø og Vejlesø. Den mængde, der tilbageholdes i søerne, er beregnet efter de empiriske formeler, som er anvendt i forbindelse med de udarbejdede vandplaner. Tilførslen ved indløb fra Vejlesø til Furesøen fordelt relativt over året på samme måde som den nuværende tilførsel fra Vejlesø. N fra LR

N fra LR til Furesø

Simuleret relativ ændring i Klorofyl i Furesøen

Teoretisk indløbskonc. Fra LR til Furesø

Scenarie A B

Kg/år 4.500 5.790

Kg/år 2.139 2.874

forår Stigning Stigning

TN mg/l 0,509 0,599

C D

6.750 5.340

3.350 2.539

Stigning Stigning

Sommer Fald Lille fald/uændret Uændret Lille fald/uændret

0,698 0,604

Samlet effekt på algeniveau på årsbasis Neutral Tæt på neutral Stigning Tæt på neutral

De i tabellen nævnte ændringer i klorofyl er i forhold til eksisterende situation (kalibrering 2009). Stigningerne der er beregnet om foråret ligger på omkring 0,5-0,7 μg/l svarende til maksimalt 5-6 %. Faldene i klorofylniveauer om sommeren er lidt mindre dvs. på op til 0,1-0,5 μg/l svarende til 1- 4 % af det simulerede klorofylniveau for 2009. Faldene om sommeren stækker sig over en længere periode end forårsstigningerne. I tabel 4 er angivet effekten på klorofylniveauet som årsgennemsnit. Det skal pointeres, at der er tale om relativt små ændringer, og at der er betydelig usikkerhed på simuleringer af denne type. De beregnede ændringer ligger således indenfor usikkerheden på de beregnede absolutte koncentrationsniveauer. Der er i disse bereg-ninger ikke taget højde for eventuelle ændringer i biologisk struktur, dvs.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 135

algesammen-sætning, ændret udbredelse af bundvegetation eller ændring i balancen mellem zooplankton og fisk mv. Det er tidligere vurderet, at den interne udvikling i sedimentets puljer af næringsstoffer, samt den biologiske struktur, mht. til bundvegetationens udbredelse, og dynamikken mellem bundplanter, algearter, zooplankton samt fiskepopulation, vil betyde væsentligt mere for tilstanden i søen de nærmeste år end tilførslen af vand og stof med projektet ”Rent vand i Mølleåsystemet”. Det blev således bemærket, at der pt. (dvs. inden projektet gennemføres) kan observeres kraftige ændringer i forholdene i søen år for år. Ændringer der højst sandsynligt kan tilskrives en blanding mellem ændrede meteorologiske forhold og en succession (biologisk udvikling) i søen, initieret af de øvrige restaurerende tiltag, der er taget for at forbedre forholdene i søen. Det blev således i DHI’s rapport fra 2011 vurderet, at de beregnede stigninger, som projektet ”Rent vand i Mølleåsystemet” simuleredes at kunne være årsag til, ikke forventes at ville have mærkbar effekt på forholdene i søen i den nærmerest fremtid, dvs. frem til 2015. På grund af usikkerhederne på beregningerne og på grund af de forventelige år til år variationer, skal der lægges størst vægt på de beregnede relative ændringer, som det vurderes, at der kan benyttes til vurdering af, om scenarierne generelt vil kunne påvirke søen i negativ retning. Da Furesøen er et Natura 2000 område, kræves det, at der skal være god sikkerhed for, at tilførslen af vand fra Lundtofte Renseanlæg ikke vil have en negativ effekt på søen. Såfremt der skal være en god sikkerhed for, at der ikke kan forekomme negative effekter, vurderes det, at det maksimalt kan antages at den ikke-biotilgængelige N fraktion af det udledte organisk N udgør 40 %. Umiddelbart viser beregningerne, at scenarierne A, B og D giver ingen eller næsten ingen ændring i det årlige klorofylniveau. Men da det skønnes for usikkert at antage, at 60 % af den udledte organiske N fraktion er uomsættelige, vurderer vi, at kun scenarie D vil kunne give den ønskede sikkerhed. Beregningsmæssigt kommer dette alternativ meget tæt på en nulløsning i forhold til den eksisterende situation repræsenteret ved simulering af 2009 forholdene. Et af de centrale punkter i vurderingen af de umiddelbare effekter i Furesøen er, om det tilførte N vil stimulere algevæksten om sommeren, hvor søens algevækst pt. blandt andet er N-begrænset. Dette aspekt belyses med den opstillede eutrofieringsmodel. Men da en sådan model som nævnt er behæftet med usikkerheder og kun repræsenterer en relativt grov simplificering af naturen, er der også foretaget beregning af det gennemsnitlige koncentrationsniveau, som det forventes at vandet fra Lundtofte Renseanlæg vil have, når det løber ind i Furesøen. Dette niveau er i ovenstående tabel angivet, idet der er taget højde for omsætning af N ved gennemløb af Søllerød Sø og Vejlesø. Til sammenligning med de beregnede teoretiske udløbskoncentrationer for TN i vandet, der når Furesøen fra Lundtofte Renseanlæg, blev der i sommerperioderne 2007-2011 målt en gennemsnitlig TN-koncentration på 0,612 mg/l. Det maksimale sommerniveau for denne periode blev målt i 2008 til 0,637 mg/l TN, mens det laveste sommerniveau i perioden blev målt i 2009 til 0,568 mg/l TN. Det fremgår, at for scenarierne A, B og D beregnes der lavere koncentrationer i vandet fra Lundtofte Renseanlæg end sommergennemsnittet for perioden 2007-11.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 136

Vurderinger På baggrund af disse beregninger og usikkerheden m.h.t., hvor meget N der er uomsæt-teligt, skønnes det, at blandt de i dette notat genneregnede scenarier vil kun scenarie D kunne opfylde kravene til Furesøen som et Natura 2000 område, hvor der ikke må ske nogen form for negativ påvirkning. Den største usikkerhed vurderes at være forbundet med vurderingen af hvor stor en del af kvælstoffet, der er ikke biotilgængelig. Endvide-re kræver det, at der skabes god driftsikkerhed på Lundtofte Renseanlæg, således at de gennemsnitlige N og P koncentrationer og mængder ikke forøges i forhold til de oven-stående antagelser. I henhold til ”Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationalen natur-beskyttelses-områder samt beskyttelse af visse arter” nr. 408 af 01/05/2007 fremgår det: §7 Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelses-område, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. På baggrund af de bevaringsmålsætninger, der fremgår af ”Natura 2000-plan 20102015” skønnes det ikke at en udledning svarende til scenarie D vil skade Natura 2000-området Furesøen. Effekt i Furesø af projektet i nærmeste fremtid ved ophør af iltning Ved ophør af iltning kan forventes en markant stigning i klorofylkoncentrationer fra midt på foråret (april) og frem til og med september uanset om projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” gennemføres. Modellen simulerer således klorofylstigninger på mere end 100 % og koncentrationsforøgelser med op til ca. 10 µg/l klorofyl. Det må forventes, at en væsentlig del af denne biomassestigning vil blive i form af blågrønalger, som potentielt vil kunne forekomme i sommer masseopblomstringer og give såvel væsentlig biologiske som æstetiske og rekreative negative konsekvenser. Betydningen af projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” forventes under disse forhold at blive relativt mindre end i en situation, hvor iltningen fortsættes. Dette skyldes dels den betydelige frigivelse af fosfor fra bunden, der sker når iltningen stoppes, og dels antagelse om betydelig kvælstof-fiksering af blågrønalger. Man kan sige, at tilførslen af vand og stof fra Renseanlæg Lundtofte, nærmest ”drukner” i den samlede eksterne og interne næringsstofbelastning af Furesø. Fremtidig ligevægtstilstand For en fremtidig ligevægtssituation med balance mellem vandets og sedimentets indhold af næringsstoffer viser modelresultaterne, se figur herunder, kun en ubetydelig ændring i klorofylkoncentrationerne på under 1 µg/l som konsekvens af projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”. Dette ligger inden for usikkerheden på målinger og kan ikke spores i virkeligheden.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 137

Afværgeforanstaltninger Al udledning til Mølleå-systemet skal indstilles og ledes til Øresund i stedet for i tilfælde af problemer med rensning på renseanlægget. Afløbskvaliteten vil blive løbende overvåget af online-målere, hvor udledning automatisk stoppes ved overskridelser af fosfor på 0,04 mg/l. Kvælstof overvåges også i udløbet med online-målere for NH4-N og NO3-N. Overskridelse af kvalitetskriterierne medfører udledningen stoppes automatisk. Mængden af vand der ledes til Mølleå-systemet vil ikke blive øget i situationer med ekstrem regn, idet denne overskudsmængde vil blive aflastet til Øresund på renseanlægget. Ekstremregn kan dog medføre en variation af pH i mindre omfang. pH overvåges med online målere og såfremt værdien overstiger 8 vil udledningen blive omdirigeret til Øresund. Opsamling Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vurderes det at, projektet ikke vil forhindre Furesøen i at opnå sit miljømål god økologisk tilstand. 10.2

Lyngby Sø Dette afsnit er baseret på baggrundsrapporten udarbejdet af DHI (juli 2011): Supplerende beregninger i relation til VVM for projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”.

10.2.1

Nuværende tilstand Beliggenhed Lyngby sø ligger i Mølleådalen mellem Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner. Søen er delvis kunstig, idet vandstanden på et tidligt tidspunkt er blevet hævet af hensyn til vandkraften. Lyngby har haft vandmølle siden 1000-tallet. Præcist hvornår opdæmningen er sket er usikkert, men formentlig omkring 13-1400-tallet. Mølleåen løber gennem Lyngby Sø.

Side 138

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Lyngby Sø set fra broen over Mølleå.

Målsætning Ifølge Vandplanen for Øresund er miljømålet for Lyngby Sø en god økologisk tilstand i 2015. For Lyngby Sø er den nuværende sommermiddelkoncentration af klorofyl beregnet 86 µg/l. For Lyngby Sø er det vurderet, udover den forventede effekt af miljømilliardprojektet, at der ikke er behov for supplerende indsats overfor den eksterne fosforbelastning til søen. For at opnå målopfyldelse i Lyngby Sø vurderes det i vandplanen nødvendigt med en indsats overfor den interne belastning f.eks. i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet. Fysiske forhold Sønavn

Lyngby Sø

Areal (ha)

57,1 3

Volumen (m )

940.000

Middeldybde (m)

1,6

Maks. dybde (m)

2,8

Opland km

2

Vandudskiftning (opholdstid i år) Data for fysiske forhold i Lyngby Sø.

Belastning og historik

85,8 0,08

Side 139

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Oplandet til Lyngby Sø er 85,8 ha og består af en blanding af bebyggelse, skov og vådområder. Kilder til P-belastning

TP (kg/år)

Furesø

800

Bagsværd Sø

50

Atmosfære og diffust bidrag

6

Separatkloakeret areal (regnvand)

72

Fælleskloakerede overløb

58

I alt

1.230

Tabel der viser fordeling af fosfor belastningen til Lyngby Sø. TP: Totalfosfor, DHI rapport 2007.

Belastningsopgørelsen for Lyngby Sø viser, at bidraget fra Furesø er det væsentligste bidrag for Lyngby Sø. Nuværende tilstand Lyngby Sø har høje koncentrationer af næringsstoffer og heraf en betydelig algevækst om sommeren. Sommersigtdyber er lave, omkring 0,5 m. Søens gennemsnitlige fosforkoncentration i sommerperioden blev målt til 0,11 mg/l i 2008. Gennemsnittet i 2003 og 2005 var på samme niveau. Kvælstofindholdet var ligeledes højt med værdier mellem 0,6 og op til ca. 2,5 mg N/l i 2008. og klorofyl koncentrationen som sommergennemsnit var 103 ug/l. Sediment I beregninger udført af DHI i 2008 blev den interne belastning i søen vurderet til at udgøre ca. 250 kg fosfor pr. år. Endvidere blev det vurderet, at der, i de øverste 10 cm af sedimentet i søen, ligger en mobil pulje på godt 2 tons fosfor. Der er sandsynligt, at mobilt fosfor fra sedimentlag dybere end 10 cm også vil kunne afgive betydelige mængder fosfor. På den baggrund vurderes det derfor, at der kan gå væsentligt mere end 10 år, før den ophobede pulje er udtømt i søen, selv med en øget vandgennemstrømning, som projektet indebærer. 10.2.2

Konsekvensvurdering Metode Effekten af en øget vandgennemstrømning i Lyngby Sø er belyst med udgangspunkt i en hydraulisk MIKE 11 model.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 140

MIKE11-netværk til vurdering af forholdene i Lyngby Sø (DHI, 2011).

For at vurdere de umiddelbare effekter af en ændret gennemstrømning overfor koncentrationsniveauer i vandet i Lyngby Sø og udskylning af næringsstoffer fra søen, er der taget udgangspunkt i de seneste foreliggende sammenhørende data fra Bagsværd Sø og Lyngby Sø fra 2008 (Lyngby Sø, Betydning af intern og ekstern belastning for fosforkoncentration i søvandet, udarbejdet af DHI). På baggrund af oplysninger om koncentrationsniveauer i Furesøen, Bagsværd Sø og Lyngby Sø samt oplysninger om belastning fra regnvands udløb og overløb, er den interne belastning fra sedimentet vurderet. Denne er ganske betydende og afgørende for størrelsen af den umiddelbare effekt. En belastning fra sediment til søvandet, af samme størrelse som den nuværende (250 kg P), er vurderet fortløbende at forekomme i en længere årrække. Dette baseres på overslag for størrelse af de mobile fosforpuljer i søens sediment (DHI). Endelig er der skitseret, hvilken effekt en øget gennemstrømning vil have for Lyngby Sø i en kommende ligevægts situation. Dette er gjort på baggrund af den opgjorte belastning for en plansituation, beregnet opholdstid, søens volumen og empiriske modeller for fosforniveau i søvandet. Vurdering Resultatet af modelberegningen for Lyngby Sø er illustreret i figuren herunder.

Simuleret og målte total fosfor koncentration med og uden 200 l/s, (DHI, 2011).

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 141

Den grå kurve på figuren repræsenterer model simuleringen. Den blå kurve viser resultatet af beregningen, hvor der er tilført ekstra 200 l/s 5, svarende til den mængde, der planlægges tilbageført fra Renseanlæg Lundtofte i sommermånederne. Grøn kurve viser de koncentrationer der er målt ved analyser i søen i 2008. Det fremgår, at koncentrationsniveauet af fosfor i søen forventes at falde med ca. 0,010 - 0,015 mg/l ved tilførsel af de ekstra 200 l/s i sommermånederne. Årsagen til den relativt begrænsede effekt er den høje interne belastning der er i søen, som er bestemmende for koncentrationsniveauet i søen. Koncentrationen i Lyngby Sø forventes således fortsat at ligge omkring 0,095 - 0,120 mg/l, og der vil derfor ikke kunne regnes med nogen umiddelbar mærkbar effekt på den biologiske tilstand af projektet og de ekstra 200 l/s, ligesom søen ikke alene herved vil kunne opnå god økologisk tilstand. Men den øgede vandgennemstrømningen på 200 l/s skønnes, at transportere i størrelsesorden 200 kg fosfor pr. år ud af Lyngby Sø. Dette vil afkorte den tid der ellers vil gå for Lyngby Sø mod en forbedret tilstand. Det er vanskeligt, at vurdere hvor lang tid der vil gå, men med udgangspunkt i de fosforpuljer der skønnes at ligge i bunden af Lyngby Sø vurderes det, at der kan gå væsentligt mere en 10 år, før den ophobede pulje er udtømt. Dette vil gælde såvel med som uden projektet ”Rent vand i Mølleåsystemet”, men da udtømningen af den interne fosforpulje vil være meget afhængig af sommergennemstrømningen vil projektet kunne accelerer udtømningsprocessen. Opsamling Det vurderes, at projektet med tilførsel af 200 l/s vil have en positiv effekt på Lyngby Søs vandkvalitet indenfor en anslået ca. 10 års periode. 10.3

Mølleåen, Mølledammene og Øresund Dette afsnit er baseret på baggrundsrapporten udarbejdet af DHI (juli 2011): Supplerende beregninger i relation til VVM for projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”. Metode Et vigtigt formål med projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” er med tilbageførslen af vand at skabe en øget afstrømning i Mølleåen, specielt i perioder, hvor vandføringen er lille og hvor risikoen for uønsket algevækst er størst, dvs. i sommermånederne. Vurderinger for Mølleåen, herunder Mølledammene, er gennemført: • dels ved belysning af effekten på vandets opholdstid i Mølleåen fra Lyngby Sø til Strandmøllen ved udløbet i Øresund, • dels ved at sammenholde gennemstrømning med belastning samt anvendelse af empiriske sømodelbetragtninger for hele strækningen. De gennemførte beregninger for Mølledammene vurderes tilstrækkelige robuste til at illustrere effekten af at gennemføre projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet”.

5

Bemærk dog, at udledningen siden denne modelberegning er reduceret til ca. 150 l/s. Dette fører ikke til en øget næringsstofbelastning, men vil i sagens natur forlænge udvanskningsperioden.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 142

Det har desuden været formålet med vurderingen at, belyse den potentielle risiko for mobilisering og transport af ophobet sediment, som konsekvens af en øget afstrømning, samt at foretage en opsummering af tidligere udførte vurderinger (1997) vedr. den hydrauliske kapacitet i Mølleåen nedstrøms Lyngby Sø. Beregninger af opholdstid og tilstand for Mølleåen og de nedstrøms Mølledamme er gennemført i en MIKE 11 model. Beregninger er gennemført som konservative fortyndingsberegninger. Volumen i Mølleåen fra Lyngby Sø til Strandmøllen er, ud fra den opstillede model og ved en vandføring på 120 l/s, opgjort til ca. 93.000 m3. Ved gennemstrømningen på 120 l/s, svarende til den tilstræbte absolut minimum gennemstrømning fra Furesøen på 100 l/s plus 20 l/s diffus tilstrømning i en tørvejrssituation ned langs åen, giver dette en opholdstid på 9 dage. Beregninger af sedimenttransport i den nedre del af Mølleå-systemet er foretaget i en hydraulisk opstillet MIKE 11 model for at, belyse om der ved en øget vandgennemstrømning på 200 l/s vil være en risiko for øget resuspension af materiale i Mølleåen fra Lyngby Sø til Øresund. Vurderingerne er baserest på beregnede strømhastigheder og specielt ændringer i disse. I hvilken udstrækning strømhastigheder beregnet med modellen er realistiske afhænger i høj grad af om de tværsnit, der indlagt i modellen svarer til den eksisterende situation. Modellen er opsat på grund af tværsnit beskrevet i regulativet for åen samt efterjusteret på baggrund af en overordnet gennemsejling af åen for verifikation af, at vandvoluminerne i åen er omtrentlig korrekte. Vurderinger af den hydrauliske kapacitet i den nedre del af Mølleåen er udført med udgangspunkt i en udredning udført af DHI i 2008 for Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner vedrørende effekter og muligheder for afværge af den 100+ års regnhændelse, der forekom 5. juli 2007, som gav anledning til ekstremt høje vandstande i Furesøen og Mølleåen. Det skal bemærkes, at de senest to års ekstreme regnhændelser (14. august 2010 og 2. juli 2011) ikke har været inddraget i vurderingerne, men vurderingerne er, som sagt, foretaget med udgangspunkt i en sammenlignelig ekstrem regnhændelse fra 5. juli 2007. Vurderinger Effekt på opholdstid og tilstand Opholdstiden i Nedre Mølleå er vurderet dels ud fra simpelt gennemførte beregninger af volumen divideret med gennemstrømning og dels ved anvendelse af en opstillet MIKE11 model der beskriver transport, spredning og udskydning af stof i systemet. Sidst nævnte giver længere opholdstider, da der her tages højde for dispersion i vandsystemet. Benyttes en 75 % udskyldning af stof som sammenligningsgrundlag for opholdstid, giver de to metoder dog ikke væsentlig forskelligt resultat. Beregninger viser, at opholdstiden ændres fra 9 dage med den nuværende minimumvandføring på omkring 120 l/s til ca. 5-7 dage med yderligere 200 l/s, dvs. i alt 320 l/s. De beregnede kortere opholdstider, dvs. hurtigere udskylninger, vil reducere risikoen for, at der vil forekomme uønsket algevækst i åen. Den øgede gennemstrømning vil ligeledes forårsage en reduktion i koncentrationsniveauer for næringsstoffer og dermed også have en positiv (dvs. reducerende) effekt på væksten af trådformede alger. Med baggrund i empiriske sømodel betragtninger, der fortæller noget om vandkvaliteten på længere sigt, skønnes det dog, at der fortsat vil være risiko for, at der i åen og mølledammene vil kunne forekomme opblomstringer af alger, selv med den øgede ekstra vandmængde, med mindre der ikke også samtidig skrides ind overfor den interne belastning fra sedimenter i systemet samt reduktion af spildevandsoverløb.

Side 143

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Supplerende tiltag, der dog ligger udenfor dette projekts rammer, er nødvendige, hvis næringsniveauer, der vil kunne resultere i en god økologisk tilstand, skal opnås i Mølleåen og Mølledammene. Med baggrund i de gennemførte beregninger konkluderes det, at projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” vil forbedre vandkvaliteten generelt i den nedre del af Mølleåsystemet ved at der tilføres yderligere 150 l/s til strækningen. Sedimenttransport Nedre Mølleå Til det suspenderede (opslemmede) stof, der potentielt kan ophvirvles fra bunden i den nedre del af Mølleåen og Mølledammene, kan der være bundet forskellige miljøfremmede stoffer. Specielt tungmetaller vides at forekomme i sedimenter i Mølledammene. En øget ophvirvling og transport af sediment kan derfor tænkes at øge mobiliseringen af forurenende stoffer og øge transporten ned gennem systemet og ud til Øresund. Ophvirvling af sediment forventes primært at ske ved høje vandhastigheder. Disse vil forekomme under stor afstrømning og på steder, hvor der er snævre løb eller meget lavvandet. Det er kendt at der visse steder i Mølleåens nedre løb er aflejret så meget blødt materiale, at det ved lav vandstand kan være svært at passerer med kano. Fra sådanne lokaliteter kan det tænkes, at der ved høje vandhastigheder vil ske øget resuspension ved en forøget afstrømning og dermed forøgede strømhastigheder. Fra de dybere dele af Mølledammene er det mindre sandsynligt, at der vil ske ophvirvling på grund af de større vanddybder, bredere tværsnit og dermed lave vandhastigheder. Til vurdering af hvilken betydning 150 l/s ekstra vandafstrømning kan have er der i første omgang set på den variation i afstrømninger der er forekommet i Mølleåen over en længere årrække. Figuren gengiver 10 års målt afstrømning (1994-2004) ved Stampen Mølle sammen med tidligere simulerede afstrømninger. 50.10 [m^3/s] 50.10 [m^3/s]

3.0 2.0 1.0 0.0 1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Simuleret(fuldt optrukken kurve) og målt (åbne cirkler) afstrømning ved Stampen Mølle i Nedre Mølleå, 1994-2004, DHI (2011).

Det fremgår af figuren, at der langt de fleste år i betydelige perioder har forekommet afstrømninger mellem 500 og 1000 l/s og i cirka halvdelen af årene i perioden 19942004 har forekommet afstrømninger væsentligt over 1000 l/s. Det vil med størst sandsynlighed være i forbindelse med de større afstrømninger, at vandhastigheder vil forekomme af en størrelse, hvor der for alvor kan ske ophvirvling og transport af sediment ned gennem vandløbssystemet. Under disse hændelser vil en forøgelse med 200 l/s udgøre en mindre del af afstrømningen.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 144

Der er beregnet vandhastigheder for to forskellige afstrømningssituationer, som en forøgelse af afstrømningen med 200l/s kan forårsage. Der er taget udgangspunkt i en ekstrem regn situation (22. juli 2007) med en høj afstrømning på godt 2000 l/s. Beregningerne for ekstra 150 l/s i sådan en situation viser kun mindre stigninger i vandhastighederne. Der beregnes stigninger på 0-3 cm/s svarende til ca. 8 % forøgelse af vandhastigheden. Dette vurderes ikke, at ville ændre væsentligt på ophvirvlingen af sediment i Mølleåen, herunder Mølledammene. Samlet vurderes det således, at den øgede vandgennemstrømning på 200 l/s 6 ikke i nogen betydelig grad vil øge årstransporten af suspenderet bundmateriale med tilknyttede miljøfremmede stoffer fra den nedre del af Mølleåen ned gennem Mølledammene til Øresund. Afværgeforanstaltning Hvis risiko for øget resuspension helt skal undgås skal der ved ekstrem regn situationer ikke tilføres Mølleå-systemet vand fra Renseanlæg Lundtofte eller hvis der er kapacitet til det i Furesøen skal der foretages opmagasinering af vand her ved regulering af Frederiksdal Sluse indtil den øvrige afstrømning fra oplandet atter er faldet. Opmagasinering/regulering af vand i Furesø er svær at indarbejde i projektet, hvorfor der i perioder med ekstrem regn skal stoppes for tilførslen af de 150 l/s fra Renseanlæg Lundtofte til Mølleå-systemet for at risikoen for en øget resuspension i Nedre Mølleå ikke forekommer. Hydraulisk kapacitet i Nedre Mølleå Projektet i sig selv medfører ikke forværret risiko for oversvømmelser i den nedre del af Mølleå-systemet. Såfremt der skal være sikkerhed for at den nuværende overløbsrisiko (uden projektet) i Nedre Mølleå under ekstreme regnhændelser kan håndteres uden at det giver uacceptable oversvømmelser/høje vandstande i Furesøen og Nedre Mølleå, er det vurderet, at der bør reguleres efter en lavere driftsvandstand i Furesøen, end tilfældet er i dag. Dette gælder såvel for en situation med som uden tilbageførelse af vand fra Renseanlæg Lundtofte. Dette kræver dog, at det eksisterende regulativ revideres. Hvis der reguleres efter en driftsvandstand i Furesøen i kote 20.38 (mod i dag 20.55) ville f.eks. ekstrem regnhændelsen i juli 2007 ikke nødvendigvis have forårsaget en overskridelse af Furesøens flodemål (kote 20.605). Ved en driftsregulering efter kote 20.38, overholdelse af det nuværende regulativs maksimale og minimale vandstande for Furesøen, og tilbageførsel af 150 l/s, vil der for en periode svarende til de meteorologiske forhold i 1994-2004 altid kunne sikres minimum 150 l/s afstrømning fra Furesøen til Nedre Mølleå. Den forslåede driftsvandstand (kote 20.38) ligger inden for rammen af det eksisterende regulativ, ligesom den nuværende minimums vandstand (kote 20.25) vil kunne opretholdes. De gennemførte analyser viser desuden, at hvis der reguleres efter det lavere driftsvandspejl (omkring kote 20.38) kan vandmængderne under regnhændelser svarende til juli-2007 også ved tilbageførsel af 150 l/s opstrøms Furesøen håndteres i den nedre del af Mølleå-systemet, uden at give anledning til forværrede forhold. Dette gælder også i situationer med meget nedbør over en længere periode. Der kan dog være behov for, at der i sådanne perioder sker en neddrosling af tilbageførslen. 6

Bemærk at udledningen er reduceret til ca 150 l/s jf ovenfor.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 145

En neddrosling i vandtilførslen i de 3 vintermåneder til 25 l/s for at begrænse kvælstoftilførslen til Furesøen vurderes ikke, at ville forhindre, at der for en periode svarende til 1994-2004 sikres afstrømning fra Furesøen til Nedre Mølleå på minimum 150 l/s i de kritiske sommermåneder. Observationer i forbindelse med regnhændelsen i juli 2007 og efterfølgende analyser viste, at gennemstrømningen ved Nymølle er den kritiske. Såfremt kapaciteten her øges, vil store vandmængder lettere kunne håndteres i systemet uden risiko for oversvømmelser mv. En anden vigtig faktor er regnvandsoverløb fra kloaksystemer til nedre del af Mølleåen. De har stor betydning for de maksimale vandstande, som der forekommer på strækningen nedstrøms Lyngby Sø. På baggrund af ovenstående konkluderes det, at projektet ”Rent vand i Mølleåsystemet” kan gennemføres uden at ændre risikoen for oversvømmelser i Mølleåen nedstrøms Furesøen. Belastning af Øresund I afsnit 7.1 oplyses det, at Renseanlæg Lundtoftes nuværende tilladelige belastning af Øresund er 80 tons kvælstof og 15 tons fosfor. I afsnit 4.1 fremgår, at Renseanlæg Lundtofte overslagsmæssigt har beregnet, at der vil ske en samlet reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor til Øresund med op til godt en tredjedel i forhold til den nuværende udledning ved implementering af MBRanlægget, kapacitetsforøgelse, supplerende rensning og omdirigering af en delstrøm af spildevandet fra Lundtofte til Mølleå-systemet. På baggrund af ovenstående konkluderes det, at projektet ”Rent vand i Mølleåsystemet” giver anledning til, at den samlede næringsstofbelastning til Øresund mindskes. Opsamling Mølleåen, Mølledammene og Øresund Det vurderes, at projektet vil forbedre vandkvaliteten generelt i den nedre del af Målleå-systemet samt at den øgede vandgennemstrømning ikke vil øge transporten af sediment i betydelig grad. Endvidere, at projektet i sig selv ikke medfører forværret risiko for oversvømmelser i den nedre del af Mølleå-systemet. Endelig er det beregnet, at den samlede næringsstofbelastning til Øresund reduceres med projektet i forhold til i dag. 10.4

Internationale beskyttelsesområder - Natura 2000

10.4.1

Nuværende udpegningsgrundlag Mølleåen løber gennem to Natura 2000-områder, som omfatter tre EUhabitatområder og et fuglebeskyttelsesområde; deres placering fremgår af kortbilag nedenfor samt kort i bilag 1 i A4-format. Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov • Habitatområde nr. 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, • Fuglebeskyttelsesområde nr. 109 Furesø med Vaserne og Farum Sø. Natura 2000-område nr. 144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 146

• Habitatområde nr. 191 Nedre Mølleådal, • Habitatområde nr. 251 Jægersborg Dyrehave.

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 109 har to arter på udpegningsgrundlaget. Det drejer sig om plettet rørvagtel og rørhøg. Ingen af arterne har været faste ynglefugle de seneste 30 år i Furesø. Dog har rørhøg vist tegn på øget forekomst i yngleperioden de sidste år, primært omkring Farum Sø. EF-habitatområderne er udpeget på grundlag af forekomster af arter og naturtyper der er omfattede af EF-habitatdirektivet. Udpegningsgrundlaget for de internationale Natura 2000-områder i Mølleå-systemet fremgår af tabellerne nedenfor. I forbindelse med projekter, der kan påvirke Natura 2000-områder, skal det sikres at der ikke er negative virkninger på opnåelses og opretholdelse af gunstig bevaringstilstand for de naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget. Ligeledes må projektet ikke have negativ virkning på de arter (bilag II - arter) der indgår i udpegningsgrundlaget, hvilket også indebærer at der ikke må være negativ påvirkning af arternes udbredelse og bevaringsstatus. Projektet ”Rent vand i Mølleå-systemet” forventes, at medføre øget vandføring i dele af Mølleå-systemet samt ændringer i koncentrationer og transport af kemiske stoffer (f.eks. kvælstof, fosfor og nogle miljøfremmede stoffer) i vandet.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 147

Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 123 ”Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov”. EF-habitatområde nr. 123 – Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Natura 2000-område nr. 139. Naturtyper: 3140

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3160

Brunvandede søer og vandhuller

3260

Vandløb med vandplanter

6210

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6230

* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6430

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7140

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7220

* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230

Rigkær

9110

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9130

Bøgeskove på muldbund

9160

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

91D0

* Skovbevoksede tørvemoser

91E0

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Arter: 1014

Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)

1016

Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

1042

Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis)

1082

Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus)

1166

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

Signaturer: Naturtyper EU prioriterer at beskytte er markeret med *. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 191 ”Nedre Mølleådal”. EF-habitatområde nr. 191 – Nedre Mølleådal. Natura 2000-område nr. 144. Naturtyper: 3260

Vandløb med vandplanter

6410

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

7220

* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

91E0

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Arter: 1016

Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

Signaturer: Naturtyper EU prioriterer at beskytte er markeret med *. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 251 ”Jægersborg Dyrehave”.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 148

EF-habitatområde nr. 251 – Jægersborg Dyrehave. Natura 2000-område nr. 144. Naturtyper: 3130

Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

3140

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3260

Vandløb med vandplanter

6210

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6230

* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6410

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

7140

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7220

* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

9110

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9130

Bøgeskove på muldbund

9160

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

91E0

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Arter: 1016

Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

1166

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

1936

Stellas mosskorpion (Anthrenochernes stellae)

Signaturer: Naturtyper EU prioriterer at beskytte er markeret med *.

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F109 – Furesø med Vaserne og Farum Sø Natura 2000-område nr. 139. Fugle: Rørhøg Y Plettet rørvagtel Y

Efterfølgende er angivet præmisserne for afgrænsningen af relevante udpegningsgrundlag, samt vurderet om projektet vil medføre ingen eller mulig påvirkning. 10.4.2

Konsekvensvurdering Projektet forventes, at medføre en øget vandføring og et ændret indhold af næringsstoffer i Mølleåen. Beregninger viser, at vandstandsstigningen i Mølleåen er på et så beskedent niveau at den sandsynligvis ikke vil være målbar. Risikoen for oversvømmelser, i den nedre del at Mølleå, forventes ikke at stige, grundet regulerede slusekotesystemer på strækningen. Det tilførte vand har lavere koncentrationer af næringsstoffer, herunder fosfor og kvælstof, end Mølleå-systemets vandområder har i dag.

Side 149

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

I tabellerne nedenfor er anført arter og naturtyper (kolonne 1) og hvorvidt arten eller naturtypen har relevans for projektet (kolonne 2). For relevante arter og naturtyper er det vurderet hvorvidt projektet vil medføre en påvirkning som følge af øget vandføring eller ændret næringsstofniveau (kolonne 3). Projektets vil grundet afstand eller dets karakter være uden relevans for en stor del af arterne og naturtyperne. De tørre terrestriske naturtyper forbliver uberørte af projektet. En række våde naturtyper (f.eks. vandhuller) er ikke forbundne med den pågældende del af Mølleå-systemet og påvirkes dermed heller ikke af projektet. Dermed vil arterne stor kærguldsmed, lys skivevandkalv og stor vandsalamander, der er knyttet til vandhullerne ligeledes være uberørte af projektet. Herunder følger en nærmere beskrivelser af de relevante arter og naturtyper, hvor påvirkning er vurderet mulig. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 123 ”Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov”. EF-habitatområde nr. 123 – Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Natura 2000-område nr. 139.

Relevans

Påvirkning ved ændring af næringsstofniveau / øget vandføring

Naturtyper: 3140

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Ikke relevant

Ingen / Ingen

3150

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Relevant

Mulig / Ingen

3160

Brunvandede søer og vandhuller

Ikke relevant

Ingen / Ingen

3260

Vandløb med vandplanter

Relevant

Mulig / Mulig

6210

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

Ikke relevant

Ingen / Ingen

6230

* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

Ikke relevant

Ingen / Ingen

6430

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

Relevant

Ingen / Ingen

7140

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

Ikke relevant

Ingen / Ingen

7220

* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Ikke relevant

Ingen / Ingen

7230

Rigkær

Relevant

Mulig / Mulig

9110

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

Ikke relevant

Ingen / Ingen

9130

Bøgeskove på muldbund

Ikke relevant

Ingen / Ingen

9160

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

Ikke relevant

Ingen / Ingen

91D0

* Skovbevoksede tørvemoser

Ikke relevant

Ingen / Ingen

91E0

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Relevant

Ingen / Ingen

1014

Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)

Relevant

Mulig / Mulig

1016

Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

Relevant

Mulig / Mulig

1042

Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis)

Ikke relevant

Ingen / Ingen

Arter:

Side 150

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

EF-habitatområde nr. 123 – Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Natura 2000-område nr. 139.

Relevans

Påvirkning ved ændring af næringsstofniveau / øget vandføring

1082

Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus)

Ikke relevant

Ingen / Ingen

1166

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

Ikke relevant

Ingen / Ingen

Signaturer: Naturtyper EU prioriterer at beskytte er markeret med *. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 191 ”Nedre Mølleådal”. EF-habitatområde nr. 191 – Nedre Mølleådal. Natura 2000-område nr. 144.

Relevans

Påvirkning ved ændring af næringsstofniveau / øget vandføring

Naturtyper: 3260

Vandløb med vandplanter

Relevant

Mulig / Mulig

6410

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

Ikke relevant

Ingen / Ingen

7220

* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Ikke relevant

Ingen / Ingen

91E0

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Relevant

Ingen / Ingen

Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

Relevant

Mulig / Mulig

Arter: 1016

Signaturer: Naturtyper EU prioriterer at beskytte er markeret med *.

Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 251 ”Jægersborg Dyrehave”. EF-habitatområde nr. 251 – Jægersborg Dyrehave. Natura 2000-område nr. 144.

Relevans

Påvirkning ved ændring af næringsstofniveau / øget vandføring

Naturtyper: 3130

Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden

Ikke relevant

Ingen / Ingen

3140

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Ikke relevant

Ingen / Ingen

3150

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Relevant

Mulig / Mulig

3260

Vandløb med vandplanter

Relevant

Mulig / Mulig

6210

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

Ikke relevant

Ingen / Ingen

6230

* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

Ikke relevant

Ingen / Ingen

6410

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

Ikke relevant

Ingen / Ingen

7140

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

Ikke relevant

Ingen / Ingen

7220

* Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

Ikke relevant

Ingen / Ingen

9110

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

Ikke relevant

Ingen / Ingen

9130

Bøgeskove på muldbund

Ikke relevant

Ingen / Ingen

Side 151

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

EF-habitatområde nr. 251 – Jægersborg Dyrehave. Natura 2000-område nr. 144.

Relevans

Påvirkning ved ændring af næringsstofniveau / øget vandføring

9160

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

Ikke relevant

Ingen / Ingen

91E0

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Relevant

Ingen / Ingen

1016

Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)

Relevant

Mulig / Mulig

1166

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

Ikke relevant

Ingen / Ingen

1936

Stellas mosskorpion (Anthrenochernes stellae)

Ikke relevant

Ingen / Ingen

Arter:

Signaturer: Naturtyper EU prioriterer at beskytte er markeret med *. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F109 – Furesø med Vaserne og Farum Sø Natura 2000-område nr. 139.

Relevans

Påvirkning ved ændring af næringsstofniveau / øget vandføring

Rørhøg Y

Ikke relevant

Ingen / Ingen

Plettet rørvagtel Y

Ikke relevant

Ingen / Ingen

Fugle:

Signaturer: Y: Ynglende art.

I det følgende omtales de relevante arter og naturtyper, hvor der er vurderet en mulig påvirkning. Vurderingerne af mulige påvirkninger er gældende for alle habitatområderne, hvor arterne og naturtyperne forekommer. De mulige påvirkninger forekommer, hvor arter eller naturtyper er påvirkede af en øget vandføring eller ændret næringsstofniveau i Mølleåen. Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) og Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Vindelsneglene lever primært i lysåbne næringsfattige kærområder med stabilt vandspejl, hvor de er afhængige af forekomsten af f.eks. tuedannende star-arter (Carex). En forudsætning for opretholdelse af god bevaringsstatus for arterne er opretholdelse af deres levesteder, der også omfatter starsumpe i udkanten af ellesumpe. Øget næringsstofpåvirkning af vindelsneglenes levesteder kan ske hvis der er periodevise oversvømmelser af levestederne med vand fra Mølleåen. Væsentligt forøgede næringsstoftilførsler udgør en trussel for bevarelsen af de lysåbne kærområder, hvor sneglene forekommer, idet der vil være stor risiko for tilgroning med høj urtevegetation. Beregninger viser imidlertid, at risikoen for oversvømmelser (og omfanget af disse), af naturtyperne hvor skæv vindelsnegl og sump vindelsnegl forekommer, ikke vil være hyppigere elle kraftigere. Der er således ingen risiko for at skæv vindelsnegl og sump vindelsnegl påvirkes negativt.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 152

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks De større søer i Mølleå-systemet er på nuværende tidspunkt stærkt næringsstofbelastede. Det er en forudsætning for opretholdelse af gunstig bevaringsstatus i disse næringsrige søer, at de ikke udsættes for højere næringsstofpåvirkninger. Udledning af spildevand med et næringsstofindhold, som er lavere end de eksisterende koncentrationer i Mølleå-systemet, vil ikke påvirke søerne og tilhørende vandplanter negativt. En øget vandgennemstrømning af vand med lavt næringsindhold kan tilmed være med til at sænke det samlede næringsstofniveau i de dele af Mølleåsystemet der tilføres renset spildevand. Vandløb med vandplanter Vandløb med vandplanter er en næringsrig naturtype. Vandplanter der er fæstede til åens bundsubstrat er afhængige af tilstrækkeligt lysindfald. Klarvandede vandløb af denne naturtype er derfor følsom over for punktkilder med kraftig næringsstoftilførsel, idet der nedstrøms for sådanne kan være kraftig algeopblomstring der skygger vandplanterne væk. Vandløbstypen er derimod ikke følsom for svagt øget periodevis forhøjelse af næringsstofniveauet, idet næringen ikke bliver oplagret i systemet. Vandløbene er ikke sårbare over for moderat konstant øget vandføring eller fluktuationer i vandføringen, og dermed vandstanden. Ved meget kraftigt episodisk øget vandføring kan der dog forekomme mekaniske skader på vandplanterne i form af f.eks. oprivning. Vandløbstypen er afhængig af vedvarende vandføring. Meget lav vandføring og egentlig udtørring vil gøre det vanskeligere at opretholde gunstig bevaringsstatus. Projektet ventes ikke at medføre ændringer der har negativ virkning på naturtypen. Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Der forekommer ofte høj robust urtevegetation i bræmmer på fugtig bund langs vandløb og skovbryn. Ofte er der tale om kulturprægede arealer der ville vokse til i skov hvis arealet ikke var blevet ryddet på et tidspunkt, desuden forekommer naturtypen ikke hvor der foregår græsning. Naturtypen kan være meget næringsrig. Bræmmer med høje urter langs Mølleåen er ikke følsomme over for hverken ændringer i næringsstofniveau eller ændringer i vandføring. Rigkær, kilder og væld Rigkær og kilder og væld (habitatnaturtyperne 7220 og 7230) er fugtige eller våde kær på kalkrig bund, præget af kalkholdigt grundvand. Et eventuelt øget næringsniveau i Mølleåen, vil kunne medføre øget næringsstofpåvirkning af naturområder der ligger langs åen, hvis der er periodevise oversvømmelser af levestederne med vand fra åen. Forøgede næringsstoftilførsler udgør en trussel for bevarelsen af de næringsfattige lysåbne kær- og vældområder, idet der vil være stor risiko for at naturtypens karakteristiske arter bliver udkonkurreret af robuste næringskrævende arter som f.eks. stor nælde. Oversvømmelser af rigkær, kilder og væld, som følge af højere vandføring og dermed vandstand, kan forringe vækstbetingelserne for en række af de arter der er karakteristiske for naturtyperne. Dette kan forringe arealernes integritet og dermed forøge risikoen for at arealerne ikke længere er i gunstig bevaringsstatus. Vurderinger og analyser viser imidlertid, at risikoen for oversvømmelser, og omfanget af disse, af naturtyperne ikke vil være hyppigere eller kraftigere med projektet. Dette skal ses i sammenhæng med, at de her omtalte naturtyper ikke forekommer i umiddelbar nærhed af å-løbet. Ligeledes ventes et fald i næringsstofniveauet i de dele af

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 153

å-strækningen der tilføres vand fra Renseanlæg Lundtofte. Der er således ingen risiko for, at rigkær, kilder og væld langs Mølleåen påvirkes negativt. Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Rødel og ask er træer der trives på våd og fugtig bund hvor de fleste andre træarter vil gå til. Langs vandløb, søer og væld kan der opstå sumpede områder med elle- og askeskove. Naturtypen kan være næringsrig og er derfor ikke følsom over for moderat øget tilførsel af næringsstoffer. Elle- og askeskove der ligger ved vandløb er ikke følsom over for øget vandføring og moderate ændringer i vandstanden. EF-fuglebeskyttelsesområde Furesø er, som nævnt i afsnit 6.3, også udpeget som en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 109, der også inkluderer Vaserne og Farum Sø. To arter af fugle indgår i fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Det drejer sig om plettet rørvagtel og rørhøg. Ingen af arterne har været faste ynglefugle de seneste 30 år. Dog har rørhøg vist tegn på øget forekomst i yngleperioden de sidste år, primært omkring Farum Sø. De generelle trusler mod de to pågældende arter er eutrofiering, tilgroning, forstyrrelser og tilstedeværelsen af mink. Projektet vurderes ikke til at kunne få nogen betydning for arternes bevaringsstatus eller genindvandringsmuligheder. Opsamling Gunstig bevaringsstatus for de relevante arter og naturtyper forventes ikke at blive påvirket negativt af projektet. Mølleå-systemet forventes at blive positivt påvirket af en øget vandføring. Herunder naturtypen ”Vandløb med vandplanter”, der vil få mulighed for at øge sit areal, da en større del af vandløbsbunden, grundet det regulerede sluse-kotesystem, dækkes af vand i de kritiske sommermåneder, hvor der typisk er lav vandstand. Trykledningen til Kalvemosen fra Renseanlæg Lundtofte anlægges på det første stræk igennem habitatområde nr. 191. Trykledningen anlægges ved styret underboring. Det konkluderes, at underboringen ikke vil påvirke habitatområdets udpegningsgrundlag, herunder vand og stofkoncentrationer i Mølleåen. By- og Landskabsstyrelsen har givet en planlægningstilladelse på baggrund af styret underboring i 2009.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

11

Side 154

RESUME AF AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Dette kapitel indeholder en kort opsummering af afværgeforanstaltninger for de væsentligste identificerede miljøpåvirkninger. Der henvises til de foregående afsnit for en mere detaljeret gennemgang af påvirkninger og forslag til afværgeforanstaltninger. Nærværende afsnit indeholder tillige de projekttilpasninger der gennemføres for at minimere påvirkninger på miljøet mest muligt. Spildevand Anvendelse af MBR-anlæg med 1 filter µm på Renseanlæg Lundtofte. Såfremt de projektgivne udløbskoncentrationer ikke kan overholdes, skal udledningen omdirigeres til Øresund. Kvaliteten ved udløb vil blive fulgt med online-målere for total fosfor, NH4-N, NO3-N, temperatur, pH og ilt, og oppumpningen vil blive stoppet automatisk ved overskridelser af kvalitetskriterierne. I perioder om vinteren kan der være problemer med at overholde krav til kvælstoffjernelsen 2,5 mg/l total N. Såfremt det sker, vil oppumpningen reduceres til 25 l/s. Dette kan blive aktuelt i vinterperioden omkring december til marts. Der vil blive stillet krav om en max årlig udledning af N til Kalvemosen på 5.340 kg. Det skal ved monitering sikres, at der ikke sker en uønsket påvirkning af Kalvemosen og Mølleå-systemet generelt med miljøfarlige stoffer. Hvis miljøkvalitetskravene ikke kan opfyldes skal spildevandet ledes til Øresund indtil kravene igen kan overholdes. Tiltag i den forbindelse er justering af renseanlægget/MBR-anlægget eller, om nødvendigt, introduktion af yderligere rensetiltag. Overfladevand pH i udløbet fra Renseanlæg Lundtofte skal overvåges og nedjusteres, hvis den bliver 8 eller derover for at undgå problemer potentielt giftige ammoniakkoncentrationer. Med hensyn til ilt skal det tilførte vand iltes på Renseanlæg Lundtofte, alternativt etableres en iltningstrappe ved udløbet til Kalvemosen. Desuden må temperaturen i udløbsvandet ikke overstige 20 ºC. Ved lave temperaturer om vinteren skal udledningen reduceres til 25 l/s, hvis der opstår problemer med kvælstofjernelsen i renseanlægget. Vandløbsudvidelsen i Kirkeskov Bæk og Bækrenden I anlægsfasen skal der etableres midlertidige sandfang for at undgå sedimenttransport ved anlægsarbejder i vandløb, og der skal evt. udlægges geotekstil for at skåne eksisterende brinker. Sørestaurering Under udbringning af aluminium og i op til 3 måneder efter udbringningen skal tilførslen fra Renseanlæg Lundtofte standses. Det gælder hver gang der tilføres aluminium, dog afhængig af resultaterne af overvågningen efter første udbringning. Myndighedernes overvågningsprogram fastlægger det endelige omfang og parametre der skal overvåges i forbindelse med tilladelsen til udbringning af aluminium. Sedimentforholdene omkring indløbet i Vejlesø skal undersøges og vurderes nærmere. Behandling med aluminium af søen må ikke iværksættes før der foreligger resultater, analyser og vurderinger af denne undersøgelse.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 155

Beskyttede arter og natur Der skal tages hensyn til evt. overvintrende padder ved anlægsarbejder i skovområder. Flagermusegnede træer bevares i videst muligt omfang. Evt. fældning af sådanne træer skal ske august-september. Større gravearbejder skal ske udenfor fuglenes yngleperiode (marts-august). Ved fældning af fredskov kan der blive stillet krav om erstatningsskov. Træfældning skal ske uden for flagermusenes yngle- og vinterrasteperiode. Desuden skal træfældning begrænses mest muligt. Geologi og grundvand Midlertidige grundvandssænkninger i anlægsfasen omkring Nærum Vandværks boringer skal gøres så kortvarige som muligt for at mindske risiko for sætninger af drænede blødbundsaflejringer. Forurenet jord I anlægsfasen skal der tages forholdsregler ved håndtering af jord, herunder forurenet jord for at undgå udvaskning eller spredning af forurenende komponenter til miljøet . Oplag og håndtering af brændstof og lignende på arbejdspladser skal ske med omtanke på at undgå spildhændelser. Støj, støv og luftforurening Effekter af disse parametre vil blive minimeret mest muligt i anlægsfasen. Rekreative forhold I anlægsfasen skal der i forhold til gener til adgangsveje iværksættes skiltning og midlertidige omlægninger af stier og veje. Kumulative forhold Al udledning til Mølleå-systemet skal indstilles og ledes til Øresund i stedet for i tilfælde af problemer med rensning på renseanlægget. Afløbskvaliteten skal løbende overvåges af online-målere for total fosfor, NH4-N, NO3-N, temperatur, pH og ilt, og oppumpningen stoppes automatisk ved overskridelser af kvalitetskriterierne. Mængden af vand der ledes til Mølleå-systemet vil ikke blive øget i situationer med ekstrem regn, idet denne overskudsmængde skal aflastes til Øresund på renseanlægget.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

12

Side 156

EVENTUELLE MANGLER I MILJØVURDERINGEN I dette afsnit beskrives kort de væsentlige mangler der er omkring oplysninger i rapporten og ved vurderingen af konsekvenserne for miljøet. I det følgende er disse forhold kort beskrevet for relevante miljøemner. Udledningen til Kalvemosen vil blive overvåget og ved overskridelser af miljøkvalitetskrav skal udledningen omdirigeres til Øresund. Den foreliggende viden om udbredelsen og omfanget af området omkring indløbet i Vejlesø er mangelfuld og skal derfor undersøges og vurderes nærmere i forbindelse med en eventuel fremtidig detailprojekteringsfase for projektet. Der skal iværksættes yderligere undersøgelser af sedimentet i området omkring indløbet. Først når der foreligger resultater, analyser og vurderinger af miljøkonsekvenserne og forslag til immobilisering af fosfor i det område kan behandlingen med aluminium i den øvrige del af søen iværksættes. Såfremt resultatet af disse undersøgelser viser, at det f.eks. bliver nødvendigt at skulle fjerne sediment fra området omkring indløbet i Vejlesø, skal de nødvendige aktiviteter beskrives og anmeldes til Naturstyrelsen efter bilag 2, stk. 14 i VVM-bekendtgørelsen, som omhandler screening af anlægsprojekter.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

13

Side 157

OVERVÅGNINGSPROGRAM Forslag til overvågningsprogram skal formuleres på baggrund af de forventede påvirkninger fra projektet i anlægs- og driftsfasen samt en evaluering af hvilke effekter der kan kræve en yderligere undersøgelse. Fokus for overvågningsprogrammet vil være at afdække uafklarede miljømæssige påvirkninger samt at få besvaret konkrete spørgsmål. I det følgende er forslag til overvågningsprogram kort beskrevet for de relevante miljøemner. Spildevandudledning Overvågning af udledningens kvalitet og overholdelse af miljøkvalitetskrav. Overvågningsprogram fastsættes i udledningstilladelsen. Rudersdal Kommune er myndighed herpå. Sørestaurering Overvågning i Søllerød Sø og Vejlesø før og efter tilsætning af aluminum; udtagning af sediment- og vandprøver. Overvågningsprogram fastsættes i tilladelsen til tilsætning af aluminium til søerne. Naturstyrelsen er myndighed herpå. Et endeligt overvågningsprogram for projekt ”Rent vand i Mølleå-systemet” vil blive formuleret i forbindelse med udarbejdelsen af den sammenfattende redegørelse jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

14

Side 158

REFERENCER • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Forprojekt ”Rent vand i Mølleåsystemet”. Udarbejdet af DHI, 2007. Projektforslag ”Rent vand i Mølleå-systemet”. Udarbejdet af Grontmij | Carl Bro, 2009. EU Life Ansøgning til EU Kommissionen, 2007. Byplan16 for arealer ved Nærum Station Lokalplan 23 for et boligområde ved Egehegnet Lokalplan 44 for et område ved Vejlesø og Dronningestien Lokalplan 50 for et område syd for Vangebovej ved Mothsvej og Skodsborgvej i Søllerød Lokalplan 53 for et område ved Attemosevej og Skodsborgvej i Søllerød Lokalplan 87 for et område nord for Nymøllevej i Lundtofte bydel Lokalplan 95 for Mølleåkloakværket og Renseanlæg Lundtofte i de grønne hovedtræk Lokalplan 99 for et landskabsområde i de grønne hovedtræk og et erhvervsområde i Ravnholm Lundtofte bydel Lokalplan 142 for udbygning af Renseanlæg Lundtofte i landskabsområdet Lokalplan 161 for erhvervsområdet ”Teknikerbyen” Lokalplan 221for udbygning af Renseanlæg Lundtofte Furesø 2007 – 2009. Effekt af ilttilførsel. Furesø Kommune. Rambøll www.furesoeprojekt.dk Arealinfo på www.miljoeportalen.dk Konferencerapport: konference; Restaurering af Furesø – en næringsrig sø nær København 22. og 23. maj 2006. Program og sammendrag af oplæg. Fiskebestanden i Furesøen 2005. Frederiksborg Amt. Teknisk forvaltning. F. N. Miljø. Lyngby-Taarbæks Kommunes digitale kommuneplan, Kommuneplan 2009. http://ltk.odeum.com/dk/velkommen.htm Rudersdal Kommunes digitale kommuneplan 2009. http://kommuneplan.rudersdal.dk/ Fredningskendelse for Mølleådalen. Reg. nr. 07922.00. Fredning af Mølleådalen fra Lyngby Sø til Øresund i Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommuner, Københavns Amt. Taksationskommissionen 2001. Fredningskendelse for Vedbæk-Søllerød. Reg. nr. 01155.00. Ekspropriationskommissionen 1940. Fredningskendelse for Søllerød Naturpark. Reg. nr. 04737.00. Fredning af arealer mellem Høje Sandbjerg og Kirkeskoven i Søllerød Kommune. Taksationskommissionen 1991. Danmarks Søer. Søerne i Roskilde Amt, Københavns Kommune og Københavns Amt. Bind 3. 1995. Thorkild Høy og Jørgen Dahl. Strandbergs Forlag. Planlægningsdokument PD420. HR-Journal nr. 641-78. Sagsbehandler: Jesper Ansbæk/Tony Christensen – LG. Kbh. d. 23/9 1986. Oplæg til recipientkvalitetsplan for Mølleå-systemet. Vandområdeplan for Mølleåsystemet. Recipientkvalitetsplan nr. 4. Frederiksborg Amt. Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen. 1992. Vejlesø 1900-2020. Hovedstadsrådet 1986. Mølleåsystemet. Undersøgelser 1977-1978. Hovedstadsrådet. ”Rent vand i Mølleåsystemet”. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst- Landsdelscenteret Nordsjælland. DHI. 2007.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • •

• • • • •

Side 159

Supplerende vurderinger i relation til naturgenopretningsprojektet ”Rent vand i Mølleåsystemet”. DHI, Maj 2008. Søllerød Sø 1900 – 2020. Hovedstadsrådet 1986. Viborg-Søerne Bundfauna i Vejlesø 2003. Fiskeriøkologisk Laboratorium. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Notat om fiskene i Søllerød Sø 2007. Udarbejdet for Rudersdal Kommune 2007. Restaureringsmuligheder for Vejlesø. Københavns Amt 2002. Overvågningsdata fra Rudersdal Kommune. Upubliceret. http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_byer/Hovedstadsomraa det/Fingerplan_2007/ http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Natura_2000_planer/ Forslag til Natura 2000-plan 2009 – 2015. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Natura 2000-område nr. 139. Habitatområde H 123. Fuglebeskyttelsesområde F 109. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2010. Forslag til Natura 2000-plan 2009 – 2015. Nedre Mølleådal og Jægerborg Dyrehave. Natura 2000-område nr. 144. Habitatområde H 191 og H 251. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2010. Søllerød Naturpark. Skov- og Naturstyrelsen. Vandreture nr. 70. http://www.sportsfiskeren.dk/karpedoed-i-kalvemosen Mølleåværket Renseanlæg Lundtofte. Kapacitetsforøgelse og supplerende rensning. Projektbeskrivelse. Krüger A/S 2011. Indkaldelse af ideer og forslag. Naturgenopretning Projekt: Rent vand i Mølleåsystemet. Januar 2011. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. www.rudersdal.dk Region Hovedstaden. Fremsendt materiale fra miljøsagsarkiv. Miljøportalen www.miljoeportal.dk/Arealinformation Erfaringer med aluminiumsbehandling af danske søer. Sara Egemose, Henning S. Jensen og Kasper Reitzel. Biologisk Institut, Syddansk Universitet 2011. Resume: Status for projekt Rent Vand i Møllå-systemet. Kort resumé af udredningsarbejde jf. Bilag 1 og 2. Grontmij | Carl Bro, Naturstyrelsen Nordsjælland, Jørgen Kroghsgaard, DHI og Henning Jensen, Syddansk Universitetscenter. April 2010. Kemisk vurdering af tungmetaller i spildevand. Rudersdal Kommune. Januar 2011. Frank Jacobsen. Indkaldelse af ideer og forslag. Naturgenopretning. Projekt: Rent vand i Mølleåsystemet. Januar 2011. Miljøministeriet Naturstyrelsen. Udkast til note. Status for projekt rent vand i Mølleå-systemet. Skov og Naturstyrelsen Nordsjælland. Udarbejdet i samarbejde mellem Elisabeth Krog, Grontmij | Carl Bro, Jørgen Kroghsgaard, DHI og Henning Jensen, Syddansk Universitetscenter. Marts 2010. Sedimentundersøgelser i Vejlesø og Søllerød Sø, november 2000. Københavns Amt. Undersøgelse af fosfor, jern og aluminium i sedimentet fra Søllerød Sø og Vejle Sø”, november 2009. Udarbejdet af HSJ Vandmiljø. Erfaringer med aluminiumsbehandling af danske søer. Udarbejdet for Naturstyrelsen af Syddansk Universitet, 17. maj 2011. Byplanvedtægt 1 for Ørholm-kvarteret med tillæg 1, 2 og 3. Notat 3. februar 2011 vedrørende Renseanlæg Lundtofte, miljøfremmede stoffer mm. Krüger A/S.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

• • • • • • •

Side 160

Rent vand i Mølleåsystemet: Belastning fra Lundtofte Renseanlæg og supplerende modellering af Furesøen. DHI 15. marts 2012. Memo til Naturstyrelsen Nordsjælland. 03.03.2011. Temperaturberegninger Kalvemosen – Søllerød Sø. Jørgen Krogsgaard Jensen DHI. Vandplan 2010-2015. Øresund Hovedvandopland 2.3. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2011. Notat 26/11 2009. Mølleåværket – Renseanlæg Lundtofte. Kapacitetsforøgelse og bedre rensning. Karsten Holm Jørgensen. Krüger. Forbedring af grundlaget for optimering af vandindvindingsstrukturen på Sjælland. Miljøcenter Roskilde, 2008. Udarbejdet af Grontmij | Carl Bro, 2008. Potentialekort for kalkmagasinet i Region Hovedstaden, Orbicon 2008. Furesøs miljøtilstand – Effekten af ilttilførsel 2007-2011. Rambøll februar 2012.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 161

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 162

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 163

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 164

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 165

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 166

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 167

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 168

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 169

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 170

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 171

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 172

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 173

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 174

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 175

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 176

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 177

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 178

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 179

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 180

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 181

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 182

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 183

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 184

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 185

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 186

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 187

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 188

Forurenede kortlagte grunde Hovedparten af de kortlagte grunde i ovenstående oversigt er beskrevet yderligere nedenfor. Opfyldning, Kirkeskovens renseanlæg – Søbakkevej 31 Baggrunden for forureningskortlægningen er, at der er konstateret jordforurening med kulbrinter, PAH og tungmetaller på hele grunden. Der er udtaget prøver fra 0-0,5 m u.t. og fra 0,5-1,0 m u.t. Forureningsindholdet i prøverne fra 0,5-1,0 m u.t. er betydeligt højere end i prøverne udtaget fra 0-0,5 m u.t., hvilket formentligt skyldes at forureningen stammer fra tidligere opfyldning i forbindelse med etablering af renseanlæg på arealet i 1923. Der har været renseanlæg på grunden frem til 2005/2006. I 2005 er ligeledes udført en poreluftundersøgelse på arealet, hvor der er konstateret forhøjede indhold af benzen, som dog ikke vurderes for afdampning til luft over terræn. Jordforureningen vurderes at udgøre en sundhedsrisiko ved gravearbejde eller jordhåndtering i den forurenede jord samt ved ændring til mere følsom arealanvendelse. I en handlingsplan fra 2006 fremgår det, at der er gennemført et naturgenopretningsprojekt for at genskabe den gamle ådal. Projektet omfatter fjernelse af jord på op til 1 m, og at der udlægges 20 cm ren muldjord over hele arealet. Sødal dampvaskeri – Søbakkevej 30 og del af Søbakkevej 28 Der har tidligere været vaskeri og renseri (Sødal dampvaskeri) på lokaliteten. Vaskeriet har eksisteret på grunden fra ca. 1850 til 1974. Udover vaskeri og renseri har der været flere olie- og benzintanke på grunden samt en syrestation og en transformerstation. Der er i 2000 konstateret tetrachlorethylen (PCE) og vinylchlorid (VC) i poreluften samt indhold af trichlorethylen (TCE) og tetrachlorethylen (PCE) over Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier i det sekundære grundvand. Disse forhøjede indhold af chlorerede kulbrinter vurderes at skyldes tidligere renseridrift på grunden. I 2008 er der konstateret forhøjede indhold af chlorerede opløsningsmidler (PCE og TCE) i poreluften samt forurening med olie, PAH og tungmetaller i fyldjorden. De påviste indhold af olie, PAH og tungmetaller over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier kan udgøre en risiko for arealanvendelsen ved direkte hudkontakt. Jordforureningerne er konstateret dybere end 0,5 m u.t., og derfor vurderes jordforureningen at udgøre en risiko i forhold til gravearbejder og jordhåndtering på lokaliteten. Der er flere steder på grunden konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler (primært PCE) fra 1,5-7,0 m u.t. med maksimale indhold omkring 3 m u.t. Jordforureningen kan muligvis være flyttet i forbindelse med anlæg af spildevandskloak på grunden i 2005. Det vurderes at jordforureningen med chlorerede opløsningsmidler kan udgøre en risiko i forbindelse med direkte hudkontakt i forbindelse med gravearbejder og jordhåndtering på ejendommen. I det sekundære grundvand er påvist forurening med chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf (PCE, TCE, cis-DCE og VC) samt total kulbrinter og benzen. Forureningen vil på sigt spolere en del af den lokale grundvandsressource. I 2009 er afgravet forurenet jord på lokaliteten, hvor jord forurenet med chlorerede opløsningsmidler er fjernet. Der er efterladt en mindre restforurening med chlorerede kulbrinter. En spildevandsledning, som løber gennem hotspot/graveområdet, er om-

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 189

lagt. Der er i alt opgravet 900-1000 t jord. Der er opstillet et forslag til monitering på den efterladte forurening. Søllerød Gasværk På ejendommene, hvor Søllerød Gasværk tidligere har ligget i perioden 1906-1963, er der udført forskellige forureningsundersøgelser. Undersøgelserne har påvist forurening af både jord og sekundært grundvand. Forureningskomponenterne er cyanid, tjærestoffer, phenoler, olie og BTEX. Jordforureningen udgør en stor del af Gasværksgrunden samt naboejendomme. Forureningen er især koncentreret om gasbeholdere, ledningsføringer, retortere, rensekasse, kulskur, ovnanlæg, samt benzin- og olietanke. Undersøgelser har vist, at der sker afstrømning og nedsivning af det forurenede sekundære grundvand via dybtliggende sandlag til det primære grundvandsmagasin. I starten af 2000-tallet er påbegyndt en phytooprensning, og i 2003 er der sket afgravning af forurenet jord. Nabogrunde til Søllerød Gasværk Skovgærdet 6, 10 og 12 Nabogrundene er forurenet med kulbrinter, PAH og tungmetaller. Forureningen er kraftigst i skellet mod Søllerød Gasværksgrund, men der er generelt kraftig forurening med PAH på hele grunden. Forureningen overskrider Miljøstyrelsens afskæringskriterier PAH og tjærestoffet benz(a)pyren og Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier for tungmetallerne cadmium, bly og zink samt for total kulbrinter. Langs skellet mod Gasværksgrunden er desuden konstateret slagger og blåt misfarvet jord (tegn på cyanidholdig jord). Forureningen langs skellet vurderes at være spredt til den øvrige del af ejendommene i forbindelse med udgravning af kloaktracée 4-6 m fra skel mod Gasværksgrunden samt andre aktiviteter. Forureningen kan desuden være luftbåren fra Gasværkets drift. Der er en sundhedsrisiko ved direkte hudkontakt med forurenet jord samt spisning af afgrøder fra nyttehaver. Søvej 5 I 2010 er udført forureningsundersøgelser på en børneinstitution, som er nabo til Søllerød Gasværk. Der er konstateret lettere forurening med bly og tjærestoffet benz(a)pyren, som ikke vurderes at udgøre en sundhedsmæssig risiko for arealanvendelse som børneinstitution. I det sekundære grundvand er konstateret forurening med kulbrinter, phenoler og PAH. Forureningen vurderes ikke at udgøre en risiko for det primære grundvandsmagasin. Indhold af BTEX og chlorerede opløsningsmidler i poreluften vurderes ikke at udgøre en risiko for indeklimaet i børneinstitutionen. Skovgærdet 14 Grunden er konstateret forurenet med PAH og tungmetaller. Forureningen vurderes at skyldes det tidligere Søllerød Gasværk samt et op til 3 m tykt fyldlag på ejendommen. Fyldlaget indeholder en del slagger. Det er sandsynligt, at en del af opfyldningen stammer fra nedbrydning af Søllerød Gasværk, således at forurenet overskudsjord fra Gasværksgrunden er tilført nærværende grund. Der er konstateret forurening med PAH i det sekundære grundvand på matriklen, hvilket dog ikke vurderes at udgøre en risiko for det primære grundvand.

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 190

Jordforureningen vurderes at udgøre en risiko i forbindelse med direkte hudkontakt i forbindelse med gravearbejder og jordhåndtering på ejendommen. Dieselstander ved vognmandsforretning – Søengen 9 På en del af grunden Søengen 19 ved en tidligere dieselstander i grundens nordvestlige hjørne er konstateret jordforurening med oliekomponenter 3 m u.t. Forureningen er vertikalt afgrænset til 4 m u.t., men ikke horisontalt afgrænset. Det vurderes at grundvandet stående ca. 2,5 m u.t. er forurenet, men der er ikke udtaget prøver til analyse. Autoværksted – Søvej 12 På Søvej 12 har der været autoværksted siden 1958. Autoværkstedet eksisterede stadig i 2001. Undersøgelser i 2001 har vist en forurening med oliekomponenter, PAH og tungmetaller i overjorden og samt forurening med oliekomponenter i det sekundære grundvand under ejendommen. Jordforureningen vurderes at kunne have en sundhedsmæssig betydning for brugen af hus og have. Det kan ikke afvises, at grundvandsforureningen kan udgøre en risiko for det primære grundvand eller recipienten Søllerød Sø. Renseri – Øverødvej 7 Ejendommen Øverødvej 7 har i en periode fra 1972 huset et renseri. Der er ved flere undersøgelser konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler (bl.a. PCE og TCE) og nedbrydningsprodukter heraf (bl.a. vinylchlorid). Jordforureningen med PCE er konstateret på den nordlige del af ejendommen. Der er påvist meget høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i grundvandet samt en væsentlig forurening i poreluften 1,5 m under terræn. Det tidligere Københavns Amt har vurderet, at forureningen udgør en potentiel risiko for grundvandet, men ikke risiko for indeklimaet. Der i starten af 2000’erne opgravet og bortskaffet ca. 1630 tons forurenet jord fra ejendommen, samt oppumpet vand fra sekundære og primære grundvandsmagasin. Ved gravearbejdet er det vurderet, at der er efterladt forurenet jord dybere end 5,5 m u.t. samt efterladt restforurening i det sekundære grundvand. I 2006 er udført afværgepumpetest og det er vurderet, at der skal udføres monitering og afværgepumpning i det sekundære grundvandsmagasin i en periode på foreløbigt 3 år. Detailsalg af benzin og autoværksted – Kongevejen 340 Der er konstateret forurening med olie- og benzinkomponenter i jord og grundvand på ejendommen, hvor der tidligere har været detailsalg af benzin samt autoværksted fra 1920 til ca. 1982. Forureningen findes primært 2-4 m u.t. Region Hovedstaden vurderer ikke, at der er risiko i forhold til den nuværende ikke følsomme arealanvendelse, herunder indeklimaet i ejendommen. Det vurderes, at der kan være risiko i forbindelse med jordhåndtering og gravearbejde på grunden. Strømningsretningen i det terrænnære grundvand er vurderet til at være vestlig til nordvestlig og altså ikke i retning mod Bækrenden. Renseri og olietank – Holte Stationsvej 8-10 På ejendommen Holte Stationsvej 8-10 har der i periode fra 1957/1963 til 1992 været renseri. Der er konstateret en betydelig forurening med chlorerede opløsningsmidler i det sekundære grundvand og i poreluften. I toppen af det primære grundvand er konstateret forhøjede indhold af vinylchlorid ligesom der er konstateret forurening med nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler i poreluften under kældergulv. Det er vurderet, at der ikke er risiko overfor indeklimaet i boligerne i bygningen. Forureningen med chlorerede opløsningsmidler kan på længere sit udgøre en risiko for

Naturgenopretning - Rent vand i Mølleå-systemet

Side 191

det primære grundvand. Der er udført monitering i grundvandsboringer på ejendommen. Derudover er der på Holte Stationsvej 8 påtruffet olieforurening ved en tidligere nedgravet olietank. En del af olieforurening er opgravet i 2001, men det var ikke muligt at bortgrave al olieforurenet jord pga. en bygning. Der er således efterladt en restforurening med olie på ejendommen. Nabogrund til renseri – Holte Stationsvej 12A-B På ejendommen Holte Stationsvej 12A-B og Rønnebærvej 1 er der konstateret forurening i poreluft og grundvand med de chlorerede opløsningsmidler PCE (tetrachlorethylen) og TCE (trichlorethylen) og nedbrydningsprodukter heraf. Der er desuden konstateret forhøjede benzenindhold i poreluften. Forureningen vurderes at stamme fra naboejendommen Holte Stationsvej 8-10, hvor der tidligere har været renseri (se ovenfor). Region Hovedstaden vurderer, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf i poreluften kan udgøre en mindre risiko for indeklimaet i boliger i den nordlige ende af ejendommen. PCE-forureningen i grundvandet kan udgøre en mindre risiko for den nærmeste recipient, Vejlesø. Hele matriklen er kortlagt, da forureningen ikke er afgrænset, og forureningen ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Region Hovedstaden har igangsat en indeklimaundersøgelse på ejendommen. Olietanke – Holte Stationsvej 20 Grunden Holte Stationsvej 20 er kortlagt på vidensniveau 1 som muligt forurenet, idet der er viden om to fyringsolietanke på hhv. 4.000 og 10.000 l på lokaliteten. Tankene blev etableret i hhv. 1964 og 1973, og 4.000 l tanken er afblændet i 1986. Der findes ofte olieforurening i forbindelse med nedgravede olietanke, som kan skyldes utætheder i tanke og rørføringer eller uheld ved påfyldning eller andet. Jernbaneareal med olietanke, værksted m.m. Omkring et jernbaneareal tæt på Vejlesø, hvor det tørlagte vandløb Bækrenden kan løbe igennem ud mod Vejlesø, findes et V1-kortlagt areal. V1-kortlægningen stammer fra 2001 og skyldes tidligere aktiviteter såsom olie- og benzintanke, værkstedsaktiviter, oliebrønd, remise, drejeskive, områder med oliespild samt slaggeforurenet fyldområder. Det V1-kortlagte areal er et forholdsvist stort område, hvor kun en lille strækning gennem arealet forventes at blive berørt. Det vides ikke, hvor de potentielt forurenende aktiviteter på arealet samt områder med oliespild og slagger ligger.