MUSEUM LOLLAND-FALSTER Årsskrift 2010
Udgivet og trykt af
Udarbejdet og trykt af
Museum MuseumLolland-Falster Lolland-Falster Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. www.museumlollandfalster.dk
Udgiver Museum Lolland-Falster Frisegade 40 4800 Nykøbing F Layout Elisabeth Abildtrup Forside Foto og logo fra udstillingen Femø kvindelejr - Foto: Leni Strandberg Bagside Foto fra udstillingen Der stod et slot - Foto: Museum Lolland-Falster ISSN: 1904-6251 ISBN: 87-87179-69-5 Tryk Museum Lolland-Falster Pris: 75 kr
Indholdsfortegnelse Museum Lolland-Falster - forandringer hører til hverdagen 5 Formandens forord 6 O at være en specialemus... 7 Falsters Egnshistoriske Arkiv 8 En stormandsgård ved Hoby 10 Restaurering af jættestuen Barneshøj 11 Birgit Schytt in memoriam 13 Et nyt magasin 14 Myndlingen Maren Jørgensdatter 16 Formidling i den elektroniske tidsalder 18 Landsmøde i de danske museers dragt- og tekstilpulje 20 Registreringskampagne 2010 23 Der stod et slot... 24 Den glade juletid - og Knud Vægters kræmmerhuse 26 Et attraktivt beboelsesområde 27 En god historie... 29 Kjeld Snedker in memoriam 30 Samarbejde på kryds og tværs 31 Vedligeholdelse tager tid 33 En lindorm genopstår 35 Detektorfund 36 Bevaringsforeningen By og Land Maribo 38 Det 10. Lübecker Kolloquium Zur Stadtarcheologi im Hansaraum 39 Magt - borg og landskab i tiden 1000- 1660 40 Museumsledelse, Femern Bælt og Leisure Management 41 At fremmane en borg 47 Kulturtjenesten - nyt spændende samarbejdsprojekt 51 Femø kvindelejr – nu også i Maribo 53 55 Samme interesse - to forskellige verdener Beretning 56 Personale 80 Personalets kursus-, konference- og publikationsvirksomhed 82 Besøgsstatistikker 84
Museum Lolland-Falster - forandringer hører til hverdagen Museumsdirektør Ulla Schaltz
2010 skulle vise at blive et lige så spændende år som Museum Lolland-Falsters første år! Der har været stor travlhed, og museets medarbejdere har igen i år gjort en kæmpe indsats for Museum Lolland-Falster. Alle mand har arbejdet seriøst og professionelt for at få museets mange opgaver og projekter til at lykkes. Og projekter er der mange af på Museum Lolland-Falster, store som små, synlige som mindre synlige. Alle er de lige vigtige, for at vi kan få museet løftet og give brugerne en fin oplevelse og service i vores arbejde for at formidle og bevare kulturhistorien. Det er altid farligt at nævne nogle projekter frem for andre. Men jeg vil vove det, fordi det gøres som eksempler. Et af de meget synlige projekter er istandsættelsen af stubmøllen fra Fejø; møllen flyttes og renoveres for midler fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Det er et kæmpe arbejde, som også involverer vores medarbejderes tid. Der har været store formidlingsprojekter som Damptræf, Femø-udstillingen og den nye permanente udstilling om slottet i Nykøbing. Men projekter, som er lige så tidskrævende som de udadvendte projekter, er oprydning af administrations- og museumssager og indhentning af flere års registreringsefterslæb er ikke synlige for offentligheden, men vitalt for at Museum Lolland-Falster kan leve op til sin statsanerkendelse. I den forbindelse bør også nævnes det meget store arbejde museets museumsinspektører allerede har gjort for at forberede de kommende års kæmpestore udgravninger i forbindelse med den faste forbindelse til Tyskland. Alt det kan læseren selv fordybe sig i i dette årsskrift, som består af en lang række artikler om museets arbejdsmark og en årsberetningsdel, som gennemgår alle museets aktiviteter. Artiklerne er skrevet af museets medarbejdere og samarbejdspartnere. Tak for indsatsen i 2010.
plads i referencegruppen bag udredningen og har således brugt en del tid på dette arbejde. Store spørgsmål har været til diskussion: tilskudsstrukturen, det arkæologiske ansvar og antallet af statsanerkendte museer. Debatten om udredningsarbejdet fortsætter ind i 2011. Med etableringen af Museum Lolland-Falster har vi skabt et solidt og bæredygtigt kulturhistorisk museum på Lolland-Falster. Den 1. juni 2010 var en meget særlig dag for Museum Lolland-Falster, idet Reventlow-Museet Pederstrup blev overdraget til museet af Lolland Kommune. Museet er en perle, som viser historien om C.D.F. Reventlow og herregårdskultur generelt på Lolland-Falster. Dog er der en del bygningsvedligehold, der skal gøres i de kommende år. Det er en opgave, som museet har påtaget sig og tager meget alvorligt. Museets medarbejdere og bestyrelse glæder sig til samarbejdet med den frivillige støttekreds omkring Reventlow-Museet. Museum Lolland-Falsters medarbejderstab er nu på ca. 50 medarbejdere. På trods af det er vi meget afhængige af vores samarbejde med museets mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark; registrering, formidling, bevaring osv. I er uundværlige for museet – mange tak for samarbejdet i 2010; vi ser frem til et godt samarbejde i 2011. I løbet af året har vi henvendt os til forskellige med ansøgninger om større eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. Tak fordi I har set velvilligt på ansøgningerne og ment, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i.
Også i år har museet nydt godt af stor interesse fra borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. Det giver sig udslag på mange måder, f.eks. ved at museets personale bliver inddraget i projekter og inviteret med i udvalg og bestyrelser samt som debattører og foredragsholdere, og Debatten om fremtidens museumslandskab museets personale glæder sig hver gang, vi kan blev skudt i gang allerede i 2009 af den davæ- bidrage med at sætte kulturarven på dagsorderende kulturminister Carina Christensen. I sit nen. udspil ”Kultur for alle – kultur i hele landet” efterlyste kulturministeren større og mere profes- Endnu engang tak for et godt år – vi kan se, at sionelle museer, der kan løfte arbejdsopgaverne 2011 bliver lige så produktivt og fyldt med spænpå fremtidens museumsområde. Igennem 2010 dende arbejdsopgaver for museets medarbejhar museet været involveret i arbejdet med mu- dere. God fornøjelse med læsningen af Museum seumsudredningen. Museets leder har haft en Lolland-Falsters årsskrift. 5
Formandens forord Formand for bestyrelsen Michael Fagerlund
Arbejdet i bestyrelsen for Museum LollandFalster har gennem det forløbne år i høj grad koncentreret sig om optagelsen af ReventlowMuseet Pederstrup (RMP). Efter at Lolland Kommune ved årsskiftet havde overtaget RMP, der har til huse på Vestlolland, rettede man henvendelse til Museum Lolland-Falster med anmodning om en sammenlægning. Ønsket var at opretholde Reventlow-Museets statsanerkendelse og dertil bevare Pederstrups hovedbygning, ridehuset og parken som ramme om museumsaktiviteter. Det stod på forhånd klart, at der ville blive tale om en ganske anden – og for så vidt lettere – proces end ved sammenlægningen i 2009 af Guldborgsund Museum og Lolland-Falsters Stiftsmuseum – eftersom RMP var uden bestyrelse og med knapt en håndfuld ansatte. Kulturarvsstyrelsen tilkendegav, at statsanerkendelsen ved kontinuerlig drift kunne bevares, og at de beskedne samlinger på Pederstrup kunne overgå til Museum Lolland-Falster. Det springende punkt var bygningerne. I forvejen har vi ansvaret for 27 bygninger, spændende fra Frilandsmuseets Fejømølle, over en bunker og en klosterruin, og så til Czarens Hus i Nykøbing. Foruden de dermed forbundne omkostninger tager arbejdet med bygningerne såvel tid som kræfter hos ledelse og medarbejdere. Der er andre statsanerkendte museer, som ikke engang ejer deres udstillingsbygning, men bor til leje.
så vidt angår dets forhold efter museumsloven. I forbindelse med overtagelsen tilgår der bestyrelsen et medlem, udpeget af Reventlow-parkens støttekreds. Bestyrelsen ser frem til et godt og positivt samarbejde. I skrivende stund tilbagestår alene, at Lolland Kommune fremkommer med en overdragelsesaftale, der i nødvendigt omfang beskriver bygninger, indgåede aftaler, mv., og sikrer Museum Lolland-Falster imod eventuelle risici i forbindelse med overtagelsen. Vi forventer, at dette er på plads, når årsskriftet udkommer. Museets magasinforhold har længe været utilstrækkelige, og der er gennem det forløbne år blevet arbejdet for at skabe en løsning, der kan rumme alle museets samlinger. Det vil blandt andet betyde, at de mange bygninger, samlingerne i dag har til huse i, kan tømmes og evt. anvendes til andre formål. Arbejdet har særligt haft fokus på driftsøkonomi, specielt energiomkostninger, og på arbejdspladsforhold, så uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, tunge løft, mv., kan undgås. Processen er foreløbig i en indledende fase, hvor bl.a. muligheden for samarbejde med andre museer eller lignende institutioner bliver undersøgt.
Alt tyder på, at de arkæologiske gravninger i forbindelse med etableringen af tunnellen under Femern Bælt, snart skal påbegyndes. Det bliver efter alt at dømme en meget omfattende opgave, der vil stille store krav til såvel ledelse som bestyrelse. Men samtidig ser vi frem til en meget spændende opgave i et forhistorisk set meget inRMP’s ansvarsområde var herregårdskultur ”i teressant område med mulighed for såvel store almindelighed”, men museet har med sin place- fund som nye indsigter. ring på Pederstrup en særlig tilknytning til den betydelige lensgreve C.D.F. Reventlow, der spillede en stor rolle ved ophævelsen af stavnsbåndet, oprettede skoler og seminarier, afløste hoveri, m.m. På den baggrund var der i bestyrelsen forståelse for ønsket om, at bygningerne skulle følge med. Lolland Kommune og Museum Lolland-Falster har med accept fra Guldborgsund Kommune og Kulturarvsstyrelsen indgået aftale om tilskud til vedligeholdelse af bygninger og parken; bestyrelsen har truffet principbeslutning om ReventlowMuseets optagelse, og har overtaget museet for 6
O at være en specialemus... Museumsinspektør Katha Qvist - Foto: Museum Lolland-Falster - Foto: MLF
Hvor er det dog en privilegeret tilstand at godt af sparring med nogle af museets forskelvære studerende! Tiden og emnerne er ganske lige medarbejdere, specielt i idéfasen, mens jeg dine egne. Og så alligevel… Den jævnt stigende senere i forløbet havde stor glæde af en af murastløse forventning om snart at blive færdig, seets medarbejderes tilbud om i fritiden at kordet jævnt stigende minus på kontoen samt ikke rekturlæse mit speciale afsnit for afsnit. Det blev mindst et voksende ønske om et større skel mel- ikke kun ved korrekturlæsningen, men affødte lem det faglige liv og privatlivet (lidt lønarbejder- også brugbare spørgsmål til teori og metode. livsformstendenser har man vel lov at have…). Det sidste hænger sammen med et ønske om Lolland og den faste forbindelse struktur. Noget, jeg hurtigt erkendte, ville være Emnet for mit speciale er de lollandske aktøen nødvendighed for at kunne fuldføre et spe- rer, der ser den kommende faste forbindelse ciale på seks måneder. mellem Lolland og Femern som en mulighed for vækst og udvikling, og hvordan de handler i Jeg var derfor rigtig forhold hertil. I praksis omfatter det undersøgte glad for, at jeg kunne felt en række interviews med bl.a. aktører i erfå en specialearbejds- hvervslivet, kommunen og Femern Belt Developplads på museet – end- ment, deltagelse og observation ved forskellige da i så smækre rammer seminarer og faglige og erhvervsarrangementer som i Amtsforvalterbo- samt gennemgang af litteratur, arkivmateriale, ligen! – så jeg kunne artikler og hjemmesider. Titlen på specialet blev få en hverdag, hvor jeg Fast forbindelse over Femern Bælt – En genera”gik på arbejde” for tiv procesanalyse af aktivitetsfelter på Lolland at skrive speciale. Jeg foranlediget af den kommende faste forbindelse fik oven i købet stillet til Tyskland. en computer til rådighed, og dermed blev Den faglige problemstilling endte med – til det, jeg gemte på den, min egen forbavselse – at blive overvejende teudsat for museets syste- oretisk. I feltarbejdet arbejdede jeg ud fra den matiske backup, og jeg generative procesanalyse, mens jeg i den efterEt kreativt input fra min slap for at (gen)opleve følgende analyse endte med at supplere denne sidekammerat klassikeren, hvor alle tilgang med livsformsteorien. Mine feltresultadata drysser fra skærmen og ned i papirkurven, ter blev dermed brikkerne i en teoretisk diskusdagen før afleveringen af en større opgave. sion mellem disse to beslægtede, men også meget forskellige, måder at anskue det indsamlede materiale. Henover sommeren er flere edderkopper blevet fanget i dette vindue. Nødvendighed eller overspringshandling?
Rammerne var der altså styr på. Derudover betød det mentalt en langt højere grad af arbejdsomhed at sidde med specialet på museet, hvor jeg var omgivet af andre, der var fordybet i deres arbejde. Socialt var det også en fordel af og til at blive tvunget ud på ydersiden af specialeboblen, frem for at sidde i en hule derhjemme. Fagligt nød jeg
Den generative procesanalyse Den generative procesanalyse er ikke samlet i et teoretisk værk, men er primært udviklet og anvendt i socialantropologen Fredrik Barths monografier om hans – i øvrigt mange – feltstudier. I modsætning til f.eks. strukturfunktionalisterne anskuer Barth en social form som noget, der konstant genereres og forandres gennem handlinger. Den skabes altså løbende forfra og har ikke nogen fast struktur. Det, der skaber og forandrer formen, er de aktuelle vilkår, ressourcer og værdier, der er til stede i en situation. Når de samme aktører indgår i nye transaktioner, er vilkårene og ressourcerne altid nogle andre, ligesom deres værdier kan have ændret sig. Når der i interaktioner med andre kalkuleres med 7
en gevinst, stor eller lille, materiel eller i form af en vennetjeneste, foregår der ifølge Barth en transaktion. Sådanne transaktioner kan analyseres som et strategisk spil. I tilfældet med de lollandske aktører, kan forskellige former for strategiske handlinger iagttages, der direkte og indirekte udspringer af det kommende byggeri. Disse handlinger var udgangspunkt for analysen, og der viste sig hurtigt en opdeling i tre faser i forhold til, hvilken strategi, der satses på: Før, under og efter anlægsarbejdet. Viden og netværk er to eksempler på typiske (både manglende og eksisterende) ressourcer, der viste sig at være på spil i alle tre faser. Placering og størrelse var to vilkår, der ligeledes havde stor betydning i alle faser. For andre ressourcer og vilkår kunne de være meget afgørende i en enkelt fase og helt fraværende i en anden. Den generative procesanalyse viste sig anvendelig som et redskab til at studere interaktionsprocesserne mellem aktørerne på det nære plan og til at påpege de faktorer, der har betydning for en styrkelse af deres positioner. Til gengæld forblev enkelte handlinger uforklarede med dette mikroperspektiv.
retning af at ville udvide sin forretning, hvad der ud fra Barths optik havde været naturligt. Han opretholdt tværtimod sine værdier. Her bød den strukturelle livsformsteori på en anden forklaring af værdibegrebet end den generative procesanalyse. I store træk er produktionsmåden i et givent samfund bestemmende for, hvilke livsformer der er til stede, og livsformerne er igen bestemmende for, hvordan man værdisætter. I den pågældende aktørs tilfælde drejer det sig om den selverhvervende livsform, der typisk er en familievirksomhed, og hvor formålet med f.eks. en øget indtjening ikke er indtjeningen i sig selv, men indtjeningen for videreførelsen af familievirksomhedens skyld. Livsformsanalysen kunne altså udvide forståelsen af de vilkår, som spiller en rolle for de enkelte aktører i undersøgelsen, i forhold til hvordan de handler før, under og efter anlægsfasen.
Den strukturelle livsformsteori Hos Barth er værdibegrebet et, der ændrer sig, ligesom ressourcer og vilkår ændrer sig, og ved gentagne interaktioner vil de kulturelle værdier efterhånden udlignes. Undervejs i undersøgelserne viste det sig imidlertid, at det ikke nødvendigvis var tilfældet. F.eks. var en aktør, der i høj grad interagerede med de øvrige, trods forbedrede ressourcer og vilkår, ikke tilbøjelig til at ændre sine værdier og handlingsmønstre i Færdiiiiiiig!
Falsters Egnshistoriske Arkiv Bibliotekar Thomas Bogtoft Møller - Foto: MLF
I slutningen af 2009 blev der udarbejdet en plan for en ny indretning af arkivet, og der er i løbet af året lavet forskellige ændringer og nyindkøb. Men der var først mulighed for at få udført en større del af arbejdet, da arkivet fik hjælp af forvaltermedhjælper Søren Lohse. Han blev stillet til rådighed for arkivet i december måned 2010.
Kartoteksskabet med arkivets kortregistreringer blev flyttet ud på trappeopgangen, så pladsen bag døren kunne bruges til at oprette en ekstra edb-arbejdsplads med et lille edb-bord. Den er nu klar til brug. De to gamle skriveborde er blevet flyttet, og der er i stedet opsat tre tidssvarende hæve-sænkeborde. Et til arkivets arbejdsplads i publikumsrummet, et til avisopslag i avisrummet og et til at I løbet af året er en reol på magasinet fjernet, arbejde med avisudklip i møderummet. der spærrede et gangareal af. Den udtjente koBordet i avisrummet har hjul, så det let kan pimaskine er kasseret. Det har givet plads til flyttes, så man kan komme til alle reoler i rumarkitekt Dams kortskabe og andet materiale fra met, hvor pladsen er trang. samme indlevering, der før stod ubelejligt på reI mødelokalet er der kommet tre ekstra arkivgistreringsværkstedet. skabe op til avisudklip, så der nu er fire i alt. Mel8
Det store projekt i 2011 bliver anskaffelse og ibrugtagning af arkivregistreringsprogrammet Arkibas. I 2010 har der kun været 34 gæster på besøg i arkivets åbningstid, men der har ikke været satset på arrangementer, som kunne forøge besøgstallet. I 2011 skulle arkivet meget gerne være med i Arkivernes Dag til november. Til gengæld er der besvaret 42 forespørgsler på mail og telefon af arkivaren. For eksempel gik en forespørgsel på, hvor Schultzgade havde ligget i Nykøbing Falster, fordi spørgeren havde stødt på navnet under sin slægtsforskning. Den kunne kun findes i vejviseren fra 1903 og kun med nummeret 10 med to efterfølgende bogstaver. Konklusiolem dem er det nye skrivebord blevet opstillet, så nen måtte være, at det var en midlertidig adresse man kan arbejde med udklippene. på et nybygget område, hvor vejen eller vejene I december fik Søren tømt og flyttet flere reo- ikke havde fået navn og nummer. Denne oplysler. Der er midlertidigt blevet stillet ekstra reoler ning kunne samtidig bruges i Kulturmindeforop i det ledige køkken til brug for afsætnings- eningens bog, der netop handlede om vejnavne plads ved rokeringer. i Nykøbing Falster. Et lille rum med en utilgængelig reol er blevet tømt, og reolen er opsat i avisrummet vinkelret på væggen i stedet for den reol, der stod langs væggen. Den kom ind i publikumsrummet som arbejdsreol. Museets forvalter vil i løbet af 2011 sætte hylder op i det lille rum. Hylder som er udformet direkte til formålet. For at få et mere brugervenligt miljø i publikumsrummet er en hjørnereol blevet pillet ned. Men der er et stykke vej endnu før arkivindretningen er på plads. Bl.a. er det nødvendigt at anskaffe nogle få nye reoler, og det store mødebord skal væk. Bordet er kun i brug, når de frivillige, der producerer salgsartikler til butikkerne, mødes. De kan i stedet flytte ind til bordet i publikumsrummet uden for arkivets åbningstid. Alt i alt giver En anden forespørgsel omhandlede en smededen planlagte rokering omkring 25 hyldemeter mester Westmann, hvor en efterkommer havde ekstra, men vigtigst af alt stiger brugervenlighe- fundet et billede af et skilt ”Reinholdt Westmann den og overskueligheden betragteligt. Nykøbing F.” på nettet, og han havde fået fortalt, at han havde en forfader, der havde fremstillet Arkivet har fem frivillige med museets tidli- pengeskabe. Det kunne bekræftes gennem vejgere bogholder Lars Rasmussen som den sidst viseren for Nykøbing, og han kunne oplyses om tilkomne. adresser, og om ca. hvor længe firmaet havde Lars sidder ved arkivets arbejdsplads, hvor han eksisteret. Ved et tilfælde var der tidligere indregistrerer fotografier i Regin, så de kun mang- kommet et støbejernsskilt til museet med navnet ler beskrivelsen. Han er på arkivet om tirsdagen Vestmann, hvor ejeren gerne ville have oplysninog torsdagen. De dage arkivet holder åbent. ger om firmaet. Der var ikke noteret noget firma Frank V. Nielsen sidder tirsdag formiddag i med navnet, hvor det blevet stavet med V i vejviregistreringsværkstedet, hvor han beskriver de seren. På en af arkivets indførsler på Westmann registrerede fotografier. Ole Carlslund beskriver var der overstreget et V og erstattet med W, og og registrerer museets AV-materiale, som han det var oplyst at personen var indvandret fra også digitaliserer for museet. Han overspiller Sverige. Så det måtte være den samme person, kassettebånd, spolebånd og videobånd til CD og der ved indvandringen havde fået stavet sit navn DVD. Ingolf Møller Pedersen ordner avisudklip med V og så senere fået det rettet til W. Disse opi hængemapper, og Leif Clausen hjælper til med lysninger blev også sendt til spørgeren sammen arkivalier og genstande fra støberiet Fabrikken med et foto af skiltet. Guldborg, hvor han har været ansat. 9
En stormandsgård ved Hoby Arkæolog Katrine Kølle Hansen - Foto: MLF
Hoby på Vestlolland er arkæologisk berømt som fundstedet for en af Nordeuropas rigeste grave fra 1. årh. e.Kr. Men det er ikke det eneste, stedet har at byde på i arkæologisk sammenhæng. Ved prøvegravninger i 2000 og 2001 blev der 400 meter nordvest for gravens fundsted lokaliseret udbredte og usædvanligt velbevarede bebyggelsesspor fra samme tidsperiode som Hobygraven. Bebyggelsen har dækket et areal på omkring 250 x 100 meter, og i en del af dette område er der bevaret kulturlag, som er det man kalder ophobet og delvist formuldet forhistorisk affald.
Naturvidenskabelige undersøgelser Årets undersøgelser blev indledt i foråret af et hold forskere fra Landesmuseen Schloss Gottorf og Kiel Universitet. De foretog en geomagnetisk kortlægning af bopladsen og området omkring graven. Ved geomagnetiske undersøgelser måles variationer i jordens magnetisme. Disse variationer kan skyldes nedgravninger som gruber og stolpehuller, sten eller koncentrationer af trækul. Med sådanne målinger kan man altså uden overhovedet at stikke spaden i jorden få en idé om, hvad der gemmer sig under mulden. Et af målene med undersøgelsen i Hoby var at finde ud af, om der var bevaret flere grave i området. Det så desværre ikke ud til at være tilfældet, hvilket formodentlig skyldes, at der tidligere er blevet gravet grus syd for Hobygraven. Geomagnetiske undersøgelser er relativt nyt i arkæologisk sammenhæng, og målet er, at vi i fremtiden bliver i stand til at identificere og kortlægge fortidsminder uden at udgrave og dermed ødelægge dem. Det er dog ikke helt lige til at tolke måleresultaterne, så en del af formålet med at lave undersøgelsen ved Hoby umiddelbart inden en arkæologisk udgravning var, at vi ved at sammenligne måleresultaterne og udgravningsplanerne kan blive dygtigere til at tolke sådanne målinger i fremtiden. Udgravningerne giver, om man så må sige, facitlisten.
I kulturlaget ligger der også flere hustomter med stadigt synlige lergulve. En af hustomterne blev delvist undersøgt i 2005. For at de velbevarede fortidslevn ikke skulle blive ødelagt i forbindelse med pløjning, har bopladsområdet været frikøbt for dyrkning siden 2000. Men i 2010 har Museum Lolland-Falster i samarbejde med Nationalmuseet indledt en forhåbentlig flerårig udgravningskampagne, hvis mål er at undersøge hele bebyggelsen fra ældre jernalder. I 2010 blev det ydermere besluttet, at Hoby sammen med de noget yngre stormandsgårde Tissø og Toftegård på Sjælland og bebyggelsescentret Gudme på Fyn under ledelse af Lars Jørgensen, Nationalmuseet skal indgå i et flerårigt Årets arkæologiske udgravninger forskningsprojekt om den førkristne kult. Undersøgelser af kulturlag er komplicerede og tidskrævende, og da vi ved dette års undersøgelser kun havde tre uger til rådighed, startede vi udgravningen på den vestlige del af bopladsen, hvor der ikke er bevaret kulturlag. I dette område blev der fundet spor af fire langhuse, der ud fra deres form og enkelte fund af keramik fra stolpehullerne kan dateres til ældre jernalder. De er således fra samme tidsperiode som Hobygraven og den velbevarede hustomt, der blev undersøgt i 2005 ca. 80 meter længere mod øst. Hustomterne lå sammen to og to med 20 meters afstand, og der kan være tale om spor efter to gårde, der hver har haft to faser.
Oversigtskort over Hoby. Der er fundet bopladsspor fra ældre jernalder i størstedelen af det prøvegravede område nord for Hobyvej. Der er i området desuden fund fra stenalderen, yngre jernalder, vikingetid og middelalder. Copyright KMS.
10
Størrelsesmæssigt adskiller husene sig ikke fra andre kendte huse fra ældre jernalder, og genstandsfundene er heller ikke udsædvanlige, de består hovedsageligt af keramik og knogler. Således er der ikke meget i årets fund, der afspejler Hoby-gravens pomp og pragt og forbindelser
til Romerriget. Men foreløbig har vi også kun undersøgt en lille del af bebyggelsen, så det er endnu for tidligt at sige noget definitivt om dens karakter.
Udgravningsleder Susanne Klingenberg fra Nationalmuseet fortæller om udgravningen til en af rundvisningerne på det velbesøgte åbent hus arrangement. To hustomter fra ældre jernalder. Landmålerstokkene står i stolpehullerne fra de stolper, der har båret husets tag.
Målet for dette års og de fremtidige undersøgelser ved Hoby er at få et bedre indblik i ældre jernalders stormandsbebyggelser. Fra yngre jernalder og vikingetid kendes flere stormandsgårde, eksempelvis Tissø og Lejre på Sjælland, der adskiller sig markant fra den samtidige almindelige landbebyggelse. Stormandsgårde fra ældre jernalder er ikke lige så velbelyste, men bopladsundersøgelserne ved Hoby giver os en enestående chance for at råde bod på dette, idet der er mulighed for at undersøge hele den bebyggelse, hvorpå manden i den rige Hoby-grav formodentlig har boet.
De gode bevaringsforhold, der er på dele af pladsen, giver desuden forventninger om, at det bliver muligt at registrere aktivitetsområder og konstruktionsdetaljer på hustomterne samt gøre langt flere genstandsfund. Litteratur
Lars Jørgensen 2010: Førkristne kultpladser – et forskningsprojekt omkring jernalderens og vikingetidens hedenske religion. Nationalmuseet. Susanne Klingenberg: Hoby – en stormandsslægt fra tiden omkring Kristi fødsel. Nationalmuseets Arbejdsmark 2006.
Restaurering af jættestuen Barneshøj Arkæologerne Jørgen Westphal og Svend Illum Hansen, Kulturarvsstyrelsen - Foto: Forfatterne
I Danmark findes der i dag omkring 2.500 fredede dysser og jættestuer. Men oprindeligt har der været 10 gange så mange, anslår arkæologerne. De over 25.000 gravanlæg blev bygget af stenalderbønderne for mellem 5.000 og 5.700 år siden. En stor del af de 90 %, som ikke findes længere, blev fjernet så sent som i 1800-tallet og op til 1937, hvor alle synlige fortidsminder blev fredet. Stenene var en værdifuld råvare, der blev brugt til byggeri, ikke mindst som skærver til jernbanerne. Dysserne og jættestuerne blev altså brugt som stenbrud, men ofte stoppede ødelæggelsen midtvejs i processen. Jættestuen Barneshøj ligger i en lille lund 100
meter nord for Sakskøbingvej mellem Sundby og Toreby. Barneshøj blev registreret første gang i 1879, hvor der blev lavet et par meget nøjagtige tegninger af anlægget. Allerede dengang var der kun et halvt jættestuekammer tilbage: syv bæresten og en dæksten var bevaret. Borte var resten af kammeret og den gang, som oprindeligt har udgjort adgangsvejen fra højfoden og ind til kammeret. Ser man på de gamle tegninger, er der flere interessante detaljer. Bærestenene står næsten lodret i deres oprindelige positioner og mellemrummene er stadig delvis udfyldt med fint murværk af flade stenfliser. Stenene lader også til at være gravet lidt ned i jorden. Bag bærestenene er resterne af den jordhøj, som oprinde11
Barneshøj i 2008 før restaurering og i 2009 efter restaurering
ligt har indesluttet hele kammeret, også bevaret. Det er denne højrest, som har sikret, at bærestene blev stående. Til gengæld er det murværket, som har sikret, at jordhøjen ikke dryssede ind i kammeret. Takket være højresten og murværket har den ellers stærkt beskadigede jættestue altså befundet sig i en form for skrøbelig ligevægt.
af kammeret stod over for umiddelbar sammenstyrtning. Man valgte at sikre stedet ved at løfte dækstenen af med en kran og lægge bærestenene ned. I foråret 2009 istandsatte Kulturarvsstyrelsen anlægget og foretog i den forbindelse en undersøgelse og registrering af tomten. Det viste sig, at grisene havde fjernet alt, hvad der måtte have været af rester af gulvbelægning og oldsager i og omkring kammeret. Men man fandt spor i undergrunden efter de bæresten, som var blevet fjernet, da man brugte anlægget som stenbrud. Sporene var meget svage, da grisene også her havde rodet dybt i jorden, men det var muligt at se, hvor mange bæresten, der have stået i kammerets anden ende, samt hvor gangen havde været. Så nu kendte man altså kammerets oprindelige størrelse og form samt gangens omtrentlige retning.
Tegning af Barneshøj fra 1879
Denne ligevægt blev ødelagt, da man senere fjernede jordhøjen. Indtil midt i 1990’erne lå To stenhuggermejsler, længde 32 og 34 cm, som blev fundet under en gård lige foran jættestuen, hvor man der restaureringsarbejdet i 2009. De blev sandsynligvis brugt havde indrettet svinesti i og omkring jættestuen. til nedbrydningen af Barneshøj i 1800-tallet. Svin elsker som bekendt at rode i jorden, og det har de også gjort her – i en sådan grad at bæreHerefter blev kammerresten istandsat ved, at stenene efterhånden begyndte at løsne sig, såle- de væltede bæresten blev genrejst i deres oprindes at vægten fra dækstenen truede med at få delige positioner og dækstenen lagt på plads. I kammeret til at kollapse. Processen blev midler- sig selv var denne løsning dog tydeligvis for ustatidigt bremset, da gården og dermed svinestien bil. For at gøre konstruktionen stabil valgte man forsvandt. Men i foråret 2008 konstaterede en at genopføre den støttende jordhøj, som fandtes medarbejder fra Kulturarvsstyrelsen, at resterne på tegningen fra 1879. Samtidig genskabte man 12
også murværket mellem bærestenene. Desuden valgte man at markere den forsvundne del af anlægget med halve, overskårne bæresten med en lav jordvold bagved. Dette valg er usædvanligt i forbindelse med istandsættelse af dysser og jættestuer i Danmark, men i virkeligheden ret almindeligt i så mange andre sammenhænge. Istandsættelsen tager udgangspunkt i anlæggets originale arkitektur, idet man forsøger at vise dets oprindelige udstrækning. Men uden at rekonstruere jættestuen helt i dens oprindelige form med et lukket, jorddækket kammer. Man viser i stedet den halvt nedbrudte jættestue, hvor man har forsøgt at anvende såkaldte nutidsmarkører i form af sten overskåret med en moderne skæremaskine, der hvor bærestenene blev fjer-
net i 1800-tallet. De tilførte sten er også markeret med hvert sit emblem af rustfrit stål. Den bevaringsmæssige fordel ved istandsættelsen er, at de svage spor efter de fjernede bæresten nu ikke kan slettes endegyldigt ved for eksempel landbrugsdrift tæt op ad anlægget. Istandsættelsen blev planlagt i samråd med en arkæolog fra Guldborgsund kommune, som rutinemæssigt udfører vegetationspleje omkring anlægget. Der er offentlig adgang til jættestuen, og det planlægges at opsætte et skilt med oplysninger om jættestuens oprindelige udseende, historien om dens nedbrydning og baggrunden for istandsættelsen.
Birgit Schytt in memoriam Souschef, arkæolog Anna-Elisabeth Jensen - Foto: MLF
Museum Lolland-Falster har ved midnatstid mellem den 4. og 5. februar 2010 mistet en skattet og unik frivillig medarbejder. Birgit Schytt var en af museets faste støtter, en utrættelig og engageret forkæmper for den lokale kulturarv. Hendes engagement for museet blev ved hendes fratræden fra museet sidste år honoreret med Hendes Majestæt Dronningens kongelige belønningsmedalje med krone efter 50 års fortjenstfuld ansættelse som museumsassistent ved det daværende Museet Falsters Minder. Birgit Schytt startede i 1958 som ”Nabenist”, dvs. en af NabeNielsens arkivmedarbejdere. Nabenisterne havde forskellige tilnavne, Birgit Schytt blev kaldt Birgit Møllers, fordi hun også var at finde blandt initiativtagerne til bevaringsforeningen for Ejegod mølle. Og selvfølgelig var Birgit Schytt engageret i etableringen af den lokale bygningsbeva-
ringsforening Kulturmindeforeningen tilbage i 1964. Birgit Schytt indgik naturligt i samarbejdet mellem museet og Kulturmindeforeningen om arrangementer og historiske foredragsrækker. Nabe-Nielsen gav tidligt Birgit Schytt ansvaret for museets tekstiler, og hun deltog aktivt i museumssamarbejdet på landsplan. Det er helt uomtvisteligt Birgit Schytts fortjeneste, at museets tekstilsamling har den kvalitet, den har i dag. En samling hun altid glad og gerne fremviste for læg og lærd. Birgit Schytt var med sit store kendskab til tekstil og tekstilhåndværk både med til at udstille Falsters Minders navneklude i Nordeas lokaler på Strøget i Købehavn, og hun var vejleder for besøgende dragtforskere på museet. Hun har vist Dronningen rundt på besøg på Falster og hjulpet ugebladsjournalister på jagt efter historiske strikkeopskrifter. Birgit Schytts ekstraordinære indsats på mangfoldige områder inden for museumsgerningen kan ikke beskrives i få ord. Alene i udstillingen på museet i Langgade 2 vidner Falstersyning, egnsdragter og soveværelsestekstiler om Birgit Schytts virke. Så sent som i 2007 deltog Birgit Schytt i arbejdet med en særudstilling om Kristentøj (dåbsdragter). Kolleger og samarbejdspartnere vil savne Birgit Schytts ukuelighed, humor og sans for kvalitet. Men vi vil mindes hende med varme og tænke på hende med stor respekt for hendes finfølelse og engagement. 13
Et nyt magasin Magasinforvalter, konservator og museolog Birgit Wilster Hansen - Foto: MLF
En af de 5 søjler i museumsloven er bevaring. Bevaring af et museums samlinger varetages bedst, mest effektivt og økonomisk ved at forebygge. Et vigtigt element i dette præventive arbejde er gode magasiner. Tidssvarende magasiner sikrer, at nedbrydning forhales. Vanskelige adgangsforhold
Museum Lolland-Falsters samlinger er store og gamle. Mange af dem holder en høj kvalitet. I disse år gennemgås vore samlinger med henblik på at sikre en minimumsregistrering af genstandene. En del genstande, som ikke er af museal værdi eller i så ringe en bevaringstand, at denne værdi ikke står i forhold til udgifterne til deres bevaring, søges udskilt af samlingerne. På trods af dette arbejde må vi erkende, at museet ikke råder over tilstrækkelig tidssvarende magasinkapacitet. Traditionelt har samlingerne været opbevaret på loftrum og i kældre spredt i flere af museets bygninger. Disse magasiner er uden mulighed for styring af klima. De fleste er desuden overfyldte og mange svært tilgængelige. De nuværende magasinforhold er uhensigtsmæssige i forhold til bevaringen, men besværliggør også arbejdet med administration af samlingerne: registrering, tilsyn, renhold, magasinering, fremtagning osv. Samtidig udgør adgangsforholdene flere steder en risiko for museumssamlingerne og medarbejderne. I det sidste par år har Museum Lolland-Falster 14
arbejdet på at få planlagt et nyt magasin. Arbejdet har foregået som et forprojekt til det egentlige magasinprojekt, i samarbejde med NIRASkonsulenterne og støttet af Kulturarvsstyrelsen (KUAS). Et nyt magasin vil først og fremmest være et stort løft til den forebyggende konservering af vore samlinger. Ved at kunne opmagasinere vore genstande under kontrollerede forhold med hensyn til relativ fugtighed (RH) og temperatur, vil de kunne bevares længere ud i fremtiden end under dagens forhold. Når man er i stand til at sikre et stabilt magasinklima uden større udsving og inden for definerede rammer, vil hastigheden, hvormed genstandene nedbrydes, nedsættes betydelig. Det medfører mindre behov for aktive konserverende indgreb i den enkelte genstand, hvilket igen betyder lavere omkostninger. Forskningsmæssigt giver det også bedre samlinger, idet man har mulighed for at udføre flere materialeanalyser på ikke-behandlede genstande. Konserverende indgreb medfører som oftest tilførsel af fremmede materialer. Et nyt magasin skal være stort nok til at rumme alle vore flytbare samlinger. Magasinet skal desuden lokaliseres således, at der er mulighed for at udvide kapaciteten ved ud- og tilbygning. Magasinet skal opfylde en del specificerede krav til stabilt klima, renhold og sikring. Stabilt klima skal sikres ved konstruktion af magasinbygningen. Der er bygget flere store fællesmagasiner i Danmark i de seneste 10 år, som alle er bygget efter principperne om passiv klimastyring: ingen isolering i gulve – for at den stabile jordtemperatur kan danne køleflade om sommeren, varmeflade om vinteren. God isolering i væg og tag og gerne et indre lag af et materiale, f.eks. ubrændte lersten, som kan bufre mindre udsving i den relative fugtighed. Den passive klimastyring og ingen eller begrænsede klimaanlæg har stor betydning for energiforbruget, som i nogle af de nye magasiner er helt nede på 2kW/ m2/år. Magasinet skal være indrettet funktionelt og med rengøringsvenlige flader. Støv tiltrækker fugt, giver grobund for skimmel og skadedyr og indeholder ofte også stoffer, som kan være kemisk nedbrydende for genstandene. Magasinet skal kunne betjenes med truck for at skåne medarbejderne for de mange tunge løft. Det betyder at genstande i videst muligt omfang skal stå på paller. Til små og mindre museumsgenstande vil der i stor grad blive anvendt enheder (kas-
Overfyldte magasiner
2010 for en studietur til Oslo, hvor flere af de store norske museer anvender varmebehandling som bekæmpelsesmetode. Studieturen havde deltagelse fra 7 danske museumsinstitutioner og var betalt af KUAS. Selve magasinet bør inkludere (i separate rum) modtagesluse, karantænerum hvor genstandene kan vente på behandling mod skadedyrsangreb, pakkeareal, fryse/varmebehandling mod skadedyr samt medarbejderfaciliteter. Der ud over vil det være naturligt, at opgaver relateret til samlingerne så som fotografering og registrering, genstandsrengøring, værksted for enklere konservering, udstillingsklargøring, forsker- og studierum bliver lokaliseret sammen med magasinet. Museet mangler i dag gode lokaler til disse formål.
ser o.l.), som kan stables på paller i pallereoler. Pakning pågår allerede i sådanne enheder med henblik på senere flytning til nyt magasin. Den bedste udnyttelse af magasinarealet opnås ved mobile palle- eller kompaktreoler. Hvis der ikke er råd til disse i anlægsfasen bør magasinet forberedes til, at de senere kan installeres. Et museumsmagasin skal være sikret mod indbrud, brand og vand. En god skalsikring samt begrænsninger i adgangen til magasinet er en selvfølge. Traditionelt har brandsikring været vigtig i vore magasinbygninger, men europæiske erfaringer fra de sidste 10 år viser at indtrængning af vand i forbindelse med skybrud, tø o.l. er en stærkt øgende risikofaktor i arbejdet med sikring af kulturarven. Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til dette i udformningen af magasinbygningen. En vigtig ting ved et godt magasin er, at det holdes frit for skadedyr som borebiller og møl, der kan skade genstandene. Derfor skal modtagedelen indeholde en skadedyrsbekæmpende foranstaltning, så det sikres at museumsgenstandene er fri for aktive angreb, når de stilles ind på magasinet. I mange år er dette sket ved at fryse genstandene til -40C. Dette er dog en energiog arbejdsmæssigt tung metode. For at undgå kondens på de kolde overflader skal alt pakkes i plast, så lufttomt som muligt. Varmebehandling har tidligere været anvendt men i begrænset omfang af hensyn til risikoen for udtørringsskader på museumsgenstandene. I de senere år er der dog udviklet metoder, der muliggør en styring af fugtigheden, således at RH kan holdes konstant i behandlingskamret. Disse metoder er væsentligt billigere energimæssigt og mindre arbejdskrævende end frysning, da man slipper for indpakning af genstandene. I forbindelse med vores forprojekt stod Museum Lolland-Falster i
Magasiner i fugtige kældre
Et nyt magasin er et stort projekt også økonomisk. Derfor ønsker Museum Lolland-Falster at tilbyde et magasinsamarbejde til relevante statsanerkendte museer. Ligesom vi gerne samarbejder med andre lokale museer, arkiver, biblioteker og andre institutioner, som har brug for fremtidssikret opbevaring af genstande, arkivalier og andet, som kan omfattes af kulturarvsbegrebet. Magasinbyggeriet skal være så CO2-neutralt som muligt. Selve byggefasen udgør størstedelen af CO2-regnskabet. Derfor bør man i planlægningen undersøge muligheden for at anvende alternative materialer til den sædvanlige beton, samtidig med at bygningens evne til passiv klimaregulering bibeholdes. Ud over at bygge for passiv klimastyring vil det være oplagt at forsøge at inkorporere vedvarende energikilder som solceller, tagvindmøller o.l. i bygningen.
15
Myndlingen Maren Jørgensdatter Arkæolog Leif Plith Lauritsen - Foto: MLF
I sommeren 2010 blev jeg kontaktet af en af mine gode venner, Camilla Louise Dahl, der er historiker og meget interesseret i tekstiler fra middelalderen og med middelalderen og frem omk. 1700 årene. Hun skrev til mig efter at have været på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og der fundet det dokument, som hun sendte til mig – inkl. en oversættelse – pyha!
bryllupper, men det er kun Maren selv, der er omfattet af selve regnskabet. Til gengæld synes hun at have været en bekostelig ung pige. I det lidt mere end 1½ års regnskab jeg her har medtaget, køber hun ikke mindre end 12 par sko, her af er de to par tøfler, hvoraf det ene par kostede lige så meget som to par almindelige sko.
Laurits Hansen skriver i princippet ikke noget Dokumentet, og dettes oversættelse, kom me- ind i regnskaberne af personlig karakter, men get belejligt, eftersom jeg i efteråret skulle til den smutter heldigvis en gang i mellem. Tyskland for der at holde oplæg om børn og unge i tiden fra omk. 1250 til omk. 1650. Den F.eks. skriver han: følgende lille artikel er kun hvad jeg har udlagt af dokumentet, velvidende at området ikke er Den 2. dec et par sko 28 sk min spidskompetence. Samtidig er det en lettere Endnu et par korksko inden jul 03 mk (= 48 sk) omskreven del af det foredrag jeg holdt i Tyskland. En af de største byer på Lolland og Falster i middelalderen og renæssancen var Nakskov. Heldigvis har vi forbløffende mange dokumenter fra byen lige fra kort og straffesager over skiftemåls- og arvesagsdokumenter til værgemåldokumenter m.m. Et af disse dokumenter omhandler både Maren Jørgensdatter og dennes værge Laurits Hansen. Egentlig er det et regnskab ført af Laurits Han- Korksko sen for Maren Jørgensdatter, der på dette tidspunkt må være forældreløs, enten fordi de er Der er ingen tvivl om, at vi ud fra regnskabet døde, eller fordi de opholder sig andetsteds. og tydeligt ser, at Maren kom fra en velhavende fahun derfor har brug for en værge. milie. Hendes indkøb og forbrug af klæde og gaver mere end blot tyder på det. F.eks. er korksko Det spændende i regnskabet er egentligt ikke fra den sidste halvdel af middelalderen og frem kun den detaljerede gennemgang af udgifter, til i hvert fald omk. 1700 en meget dyr type af men også at det giver os indblik Marens liv og i sko. Det skyldes, at de, som det fremgår af naven søskendeflok, der her må være spredt. net, delvist er lavet af kork. Det er naturligvis dele af sålen, der er fremstillet af kork. Normalt Det fremgår af regnskabet, at Maren var dat- brugte man på de højhælede sko mange lag læter af Jørgen Bager, der, ud fra det her frem- der eller tykke træstykker for at løfte hælen op, lagte regnskab, var væsentligt mere velhavende men dette gjorde skoen tung. Kork derimod var end almindeligt for datidens bagere. Desværre på engang både lettere end træ og læder, sugede fremgår der af regnskabet intet nærmere om fa- ikke fugt, var blødere at gå på men også dyre at miliens forhold. Ej heller fremgår det af doku- købe. mentet, om Jørgen Bager tillige hørte til blandt byens spidser og råd. Maren havde, som sagt, fleHendes køb af klæde til tøj er også bemærre søskende, de nævnes her og der i regnskabet, kelsesværdigt. Eftersom hun må antages at bo idet Maren købte gaver i forbindelse med deres hos Laurits Hansen og dennes familie, har hun 16
formentlig ingen forpligtelser til at levere tøj til tjenestefolk eller lign. Ikke desto mindre køber hun: 16 Forklæder 4 Trøjer 8 Underkjoler 5 Overkjoler 55 alen Lærred og andre grove stoffer 8 alen Silkestof 23 alen Andre fornemme stoffer: Samt mange andre mere eller mindre beskrevne klædestykker eller lign. Samlet betaler hun diverse skræddere 7 rdl, 4 mk og 1 sk. Men hvorfor køber hun alt dette? I perioden var det normalt, at en kvinde op mod et evt. kommende ægteskab fik eller selv købte det, der i princippet skulle være hovedbestanddelen af hendes klædeskab resten af livet. Tøjet i perioden kunne lægges både ind og ud uden større problemer, idet det ofte var konstrueret med mange kiler for at vinde bredde forneden og stadig have et relativt smalt liv. Om der var en kile til eller fra i dragten, betød ikke det store for designet, men betød, at det som nævnt var relativt let at sy den større eller mindre.
menligne med en årsløn. Fra stort set samtidige kilder fra Nykøbing F - nemlig hofregnskaberne ved vi, at en gartner ved dronning Sofies hof på slottet havde en årsløn omkring 120 -150 rdl. Og gartnere på slottet var ikke dårligt betalte. Som bemærkning i regnskabet skriver Laurits Hansen, at kosten til Maren for et år beløber sig til 40 rdl. Pudsigt nok optræder betaling for skolegang kun en gang, hvor der betales 1 rdl. Der er ikke yderligere noteret, hvor lang en periode dette dækker. Det er muligt at blive ved med at hente informationer ud af Laurits Hansens regnskab for Maren, men ikke kun der. Rigtig mange spændende historier ligger stadig gemt i arkivet fra Nakskov og venter kun på, at man tager fat på dem.
Uddrag af Laurits Hansens regnskab
Marens udgifter udgør det første år ca. 99 rdl og det andet men kun halve år 58 rdl. Og det kun på fornøjelser. Men for at fornemme Marens forbrug/indkøb kan det hjælpe at sam17
Formidling i den elektroniske tidsalder Formidlingsinspektør Anne-Lotte Sjørup Mathiesen - Foto: MLF
I efterårsferien 2010 lancerede Museum Lolland-Falster en digital mobilguide til Frilandsmuseet i Maribo. Med den digitale guide kan den besøgende på en ny og anderledes måde få informationer om Frilandsmuseet, dets huse og historie. Guiden skal fungere som et nyt alternativ til museets traditionelle papirguides, som vi ser som et begrænset medie. Med den digitale guide giver museet den besøgende mulighed for at få nye, spændende og anderledes informationer, end hvad der før var muligt med papirguiden. Den digitale guide gør det nemlig muligt at kombinere tekst med lyd, billeder, film og tale. Ved at udnytte guidens potentiale kan informationerne om museet nå den besøgende på mange forskellige niveauer, og vi når således et bredere publikum. Da guiden blev præsenteret i efterårsferien, var den desværre ikke fuldt udnyttet. Museet havde beklageligvis et par langstrakte opstartsproblemer med en udbyder, som ikke kunne levere det aftalte materiale, hvorfor museet måtte finde en ny udbyder. Udbyderen wifi-guide.com så vi hurtigt som et kompetent firma. De har specialiseret sig i mobilbaserede attraktions- og museumsguides med en simpel og brugervenlig løsning. Det smarte ved deres løsning er, at guiden kan anvendes på gæstens egen mobiltelefon via et trådløst netværk eller telefonens eget mobile internet. En anden fordel ved guiden er, at den ikke kræver forudgående installation og er derfor lige til at anvendes på stedet. Den besøgende klikker bare ind på en bestemt webside, og det er ikke nødvendigt at downloade noget til telefonen. Guiden er samtidig modulopbygget, og vi kan derfor tilpasse den efter vores behov med f.eks. mulighed for at anvende museets farver, logo og typografier. I opstartsfasen stod firmaet for opsætningen af guiden. Det vil sige, at museets formidlingsafdeling afleverede tekst og billeder til firmaet, som så efterfølgende opbyggede guiden. Guiden er udstyret med et brugervenligt administrationsmodul, som gør, at museet efterfølgende selv kan administrere indholdet af guiden. På den måde kan den hele tiden holdes opdateret, og vi kan nemt ændre eventuelt forældede oplysninger. Guidens brugervenlige opsætning var et vigtigt element, da udbyderen skulle vælges. Ønsket 18
var nemlig, at guiden skulle være tilgængelig for det bredere publikum, så flest muligt kunne få gavn af den. For at tilgodese endnu flere valgte vi også hurtigt i forløbet, at guiden skulle forekomme på dansk, tysk og engelsk.
Første skærmvisning hvor brugeren skal vælge sprog
Når brugeren er kommet ind på websiden med guiden, giver resten næsten sig selv. Med det simple design bliver brugeren guidet igennem, men for at tilgodese alle, har vi også lavet en simpel ”how to do guide” i papirversion. Det første, der skal gøres, når guiden startes, er at vælge sprog. Herefter foregår alt i det valgte sprog. Når dette er gjort, tages der udgangspunkt i fortællingen om Frilandsmuseet og dets huse.
Anden skærmvisning. Her introduceres brugeren til Frilandsmuseet og får praktiske informationer oplyst.
Her har hvert hus tildelt et nummer. Det er dets reference i den digitale guide, men også på Frilandsmuseet, hvor der står et nummer ved hvert hus. På den måde kan husene og guiden nemt sammenkobles. Det er nemt at skifte mellem husene på guiden, da der på alle sider enten kan tastes et nyt husnummer ind, eller man kan anvende piltasterne til at gå til det næste eller foregående hus.
får brugeren den optimale oplevelse af, hvad Frilandsmuseet er for et sted. Muligheden for at vælge til og fra mht. mængden af informationer ser vi som en fordel. På den måde er det op til den enkelte selv at vælge hvor, hvornår og hvor meget information, vedkommende ønsker. Guiden stiller det til rådighed, men det er op til den enkelte selv at vælge til og fra. Da guiden blev afprøvet i efterårsferien, var der stor begejstring for tiltaget. Der var både unge, ældre og engelsktalende, der testede guiden. Tilbagemeldingerne var, at det var dejligt med det nye informationsmedie, og at de så frem til, at guiden blev fuldt udnyttet.
På grund af opstartsproblemerne indeholdt guiden ved afprøvningen i efterårsferien udelukkende tekst og billeder. Hvert hus havde således 1-3 billeder samt en kort eller i de fleste tilfælde en længere beskrivende tekst. Guiden var ikke mangelfuld, men ønsket er at tilføje guiden flere niveauer af oplysninger i form at lyd, film, gamle billeder af husene, informationer om perioden, hvor husene er fra, samt at få indtalt teksten.
Guiden er også tilgængelig fra museets hjemmeside. Med dette tilbud kan besøgende på Frilandsmuseet se om stedet, inden de kommer derud, men der er også mulighed for efterfølgende, at genopleve besøget. Det er også muligt for skoleklasser at bruge guiden i deres undervisning, især når den bliver fuldt udnyttet. Her kan de kombinere historie/samfundsundervisningen med et af deres sprogfag før eller efter et eventuelt besøg på museet. På den måde får de kendskab til museet, perioden, historien og meget mere, og de får mulighed for med egne øjne at se det, de har læst om. Med kombinationen af de mange ting guiden kan, får eleverne en bredere forståelse for 1800-tallet, da de både får billeder, lyd, film, information og virkelige genstande, som man kan se. Ideen er endnu ikke introduceret til skolerne men vil blive det i forbindelse med, at guiden relanceres ved Frilandsmuseets åbning i maj 2011.
Ved kombinationen af guidens mange muligheder, kan vi formidle Frilandsmuseets historie til mange af de typer af besøgende, vi har i løbet af en sæson. Der vil her være mulighed for at tilgodese dem, der ønsker meget information om stedet, men også dem, der måske helst vil se de gamle billeder eller se klip fra stedets forskellige bygningsvedligeholdelser eller arrangementer. Ved kombinationen af de mange muligheder
Henover vinteren/foråret 2011 vil formidlingsafdelingen arbejde på at få opstillet Kulturpunkter i landskabet på Lolland og Falster. Disse Kulturpunkter skal formidle stedets kulturhistorie, som brugeren skal kunne få adgang til via en smartphone. Kulturpunkterne skal fungere som guiden på Frilandsmuseet, hvor brugeren logger på en hjemmeside, hvorfra der kan vælges forskellige muligheder.
Et eksempel på et af husene. Her vises Ane Huggemands hus.
19
Landsmøde i de danske museers dragt- og tekstilpulje Anne Hedeager Krag - Foto: Forfatteren
Landsmødet startede den 25. maj 2010 på Frilandsmuseet i Maribo kl. 17. Otte folkedansere og tre spillemænd bød velkommen med dans og musik, og starten på mødet blev hilst velkommen af dragtpuljens medlemmer. Denne aften var 24 medlemmer mødt op og sammen med folkedansere, spillemænd og frivillige samt ansatte fra Museum LollandFalster fik vi bagefter en meget god indføring i folkedansernes dragter af Anna Margrethe Jonsson. Derefter gik vi over i Skovpavillonen, hvor Birthe Johansson og Anne Elmer sørgede for fin betjening med god mad og vin. De danske museers dragtpulje er et netværk af museer i Danmark med dragtsamlinger. Interesserede kulturinstitutioner og forskere, der arbejder med historiske dragter er også blandt medlemmerne. Puljesamarbejdets mål er at styrke de faglige diskussioner om historiske dragter både forsknings- og formidlingsmæssigt samt danne et netværk for informationsudveksling om relevante seminarer, konferencer og dragtarbejdet på det enkelte museum. Dragtpuljen holder møde to gange årligt og veksler mellem en- og todagesmøder. Møderne placeres rundt omkring i landet, og det tilstræbes, at mødedeltagerne i forbindelse med hvert møde får en fornemmelse af værtsstedets dragtsamlinger. På Museum Lolland-Falster er der en stor samling af dragter, både folkedragter, de særlige Falstersyninger og kristenklæder, som er dåbsdragter fra begyndelsen af 1800-tallet, og på mødet blev da også lagt vægt på at vise de dragter og tekstiler, der er typiske for landsdelen. Derfor var det en særlig glæde for Museum Lolland-Falster at være værter for arrangementet.
Herefter fortalte Vivian Høxbro om striktrøjer fra Falster, som hun har brugt som inspiration til strikkedesign igennem 25 år. Vivian opfordrede museerne til at benytte sig af den store interesse, der er for strik i øjeblikket ved at lave udstillinger, kurser, seminarer og publikationer om strik før og nu. På Falster er der specielle strikkede trøjer med drejede masker, der giver en markant reliefvirkning, og elegante løsninger på ind- og udtagninger. Der er ca. 40 striktrøjer – de såkaldte nattrøjer – i Museum Lolland-Falsters samlinger. Der blev ved mødet oplyst, at der er ca. 100 af disse på Nationalmuseet. Onsdag den 26. maj begyndte dragtmødet i Amtsforvalterboligen i Frisegade i Nykøbing kl. 9.00. Der var ca. 30 veloplagte og spørgelystne deltagere. Ulla Schaltz bød officielt velkommen på landsmødet og fortalte om Museum Lolland-Falsters samarbejde med det svenske firma Duran Textiles. Firmaet producerer mønstrede silker og trykte bomuldsstoffer. Stofferne er produceret på baggrund af skandinaviske 1700-tals tekstiler. Firmaet har fremstillet tekstiler, der er skabt på baggrund af stoftryk, det såkaldte kattuntrykte stof. Stoffet indgår som en del af kristenklæder-
20
ne. Det kopierede stof er et bindeliv med vatteret foer af rød silkedamask. Bindelivet blev båret i 1761 af den senere stiftsprovst Jacob Sidenius, Øster Ulslev ved dåben i Nr. Vedby Kirke, og det kunne under dragtpuljemødet ses i udstillingslokalerne i Maribo sammen med salgsruller af kopi af samme stof fra Duran Textiles. Anne Hedeager Krag fortalte om Birgit Schytts ekstraordinære indsats i museets tekstilsamling, som har medvirket til, at samlingen har den kvalitet, den har i dag. Birgit Schytt var med sit store kendskab til tekstil og tekstilhåndværk med til at udstille Falsters Minders navneklude i Nordeas lokaler på Strøget i København, og hun var vejleder for besøgende og dragtforskere på museet. Hun har vist Dronningen rundt på besøg på Falster og hjulpet ugebladsjournalister på jagt efter historiske strikkeopskrifter. Birgit Schytt døde som 89 årig i begyndelsen af februar og nåede derfor ikke at deltage i dragtpuljeseminaret.
bevarede, går tilbage til sidste del af 1700-årene. Dansk hvidsyning er blevet udført i adskillige egne af Danmark, og de opdeles i tre hovedgrupper: Hedebosyning, Amagersyning og Falstersyning. I 1766 besluttede kongen at afhænde sine besiddelser på Falster. På krongodsets jorder opførtes flere nye herregårde – nye og pengestærke slægter af borgerlig herkomst kom til øen, og bønderne fik derved en anden referenceramme. I første halvdel af 1800-tallet blev fæstebønderne gradvist frie bønder. Samtidig er der tale om materiel fremgang, hvorved de fik overskud til andre gøremål, for kvindernes vedkommende tid til at gøre mere ud af bl.a. tekstile frembringelser. Falstersyning er altså navnet på en særpræget fri syning på hørlærred. Denne syningsart har kun været udført på Falster. Få af broderierne er dateret, men ud fra de årstal man kender, ser det ud til, at syningen har haft sit højdepunkt i perioden 1820-50. Blomsternes midtparti består af et syet net, der ligger ovenpå stoffet, derfor kalder man det ”at sy på helt lærred” i modsætning til den uddragne syning, som man kender fra andre steder. Af og til er man sluppet lidt lettere fra arbejdet, idet man i stedet for det syede net blot har indsat et stykke tyl. Man skal se godt efter for at opdage snyderiet. Nogle af de smukkeste syninger på helt lærred findes på halstørklæder. Man ved, at mange kvinder selv kunne tegne deres mønstre. Motiverne hentede de fra den verden, der omgav dem. Ofte blev blomsterne klippet ud af papir og konturen blev tegnet på stoffet med en blyant.
En af Birgit Schytts interesseområder var Falstersyninger: Efter at der var blevet fortalt om tekstilerne på (Se: http://www.aabne-samlinger.dk/lolland- Museum Lolland-Falster i Frisegade, gik dragtfalster/czaren/samling/tekstiler/index.asp) puljens medlemmer op til Czarens Hus i Færgestræde. Her blev vist kristentøj fra museets Falstersyning er en egnsbestemt syning på samlinger i Maribo og i Nykøbing. Museum Lolhvidt hørlærred, der består af blomster og blade land-Falster har en fornem samling af kristentøj i fladsyning. fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1800-tallets midte. I 1700-tallet blev alle spædbørn svøbt Hvorfor der lige præcis er opstået denne type fra hals til tåspids i meterlange, ofte uldne svøsyninger på Falster, kan man blandt andet læse belister. Man gjorde det, fordi man troede, at om i Salmonsens Konversationsleksikon på det ville hjælpe barnet til at få en rank og stærk nettet, hvis man går ind og søger under ordet krop, men samtidig holdt de stramme svøb bar”Hvidsøm” (Se: http://runeberg.org/salmon- net varmt. sen/2/12/0017.html). Der står blandt andet, at hvidsøm, som udføres med hvid tråd på hørlærDåbsdragterne er smukt syet med en fint pynred, menes at være en folkelig efterligning af ar- tet pose, som man lagde barnet i under den helbejder udført af adelskvinder, der havde rejst i lige handling. I slutningen af 1700-tallet, til dels Italien, hvor hvidsyning spillede en stor rolle i som et resultat af oplysningstiden, blev man bedet 16. og 17. årh. Det er dog vanskeligt at gøre vidst om at et lille barn havde godt af at røre sig. rede for tidspunktet for dens oprindelse, da man Derfor begyndte man blot at svøbe barnet fra har anvendt teknikken på hørtekstiler, som ef- taljen og ned, og små spædbørnstrøjer begyndte terhånden er slidte. De ældste stykker, vi har op- at dukke op. Barnet blev så klædt i trøje, men 21
stadigvæk i en dåbspose, der nu blev bundet om livet på barnet. Først i løbet af 1800-tallet overtog lange, hvide kjoler dåbsposernes plads. Hvortil kom i slutningen af 1800-tallet en tilføjelse med lyseblå bånd til drengebørn og lyserøde til piger. Inden da var der ikke forskel i dåbstøjets farveholdninger til drenge og piger.
Dragtkopi af den udvalgte prins’ dragt studeres nærmere
Om eftermiddagen overtog landspuljens sekretær, museumsinspektør Tove Engelhardt Mathiassen fra Den Gamle By i Århus, mødet, og der var tre indlæg: Trine Borake: Arkæologiske tekstiler fra nyere tid – refleksioner om registrering. Ida Elisabeth Hansen: ”Hvor er de andre 3/4”?” – et stykke kinesisk silke fra Textilforum/ Herning Museums samling. Kirsten Schmidt: Introduktion til Rudersdal Museums nye udstilling: ”Sting på kryds og tværs”.
Foer og bagsider af de lolland-falsterske kristenklæder har interesseret mange dragtforskere, idet kristenklæderne ofte er foret med kattuntrykte bomuldsstoffer. De trykte stoffer kan dateres næsten nøjagtigt, hvorimod forsiderne, der som regel består af brokadestoffer, syet om af selskabskjoler, er sværere at tidsbestemme. Et af kristenklæderne har på forsiden et stykke rødt silkestof med silke- og guldbroderi, og det menes at være importeret fra Kina i slutningen af 1700-tallet. I sidste halvdel af 1700-tallet, i den florissante periode, havde man i Danmark omfattende handel med Kina, og det røde silkestof fra kristenklædet, som har været brugt i Lillebrænde i 1866 og i Maglebrænde i 1872, kan sagtens være ældre og stamme fra perioden med de livlige handelskontakter til Kina. Blandt de udstillede tekstiler, som dragtpuljens medlemmer kunne se i Czarens Hus i Færgestræde var også en samling fine navneklude og de to rekonstruerede dragtkopier af Enkedronning Sophies og af Christian IVs søn, den udvalgte prins’ dragter, som blev fremstillet for museet i 2006. 22
Der afsluttedes med nyt fra arbejdsgrupperne og sekretariatet. Mødet varede til kl. 16.00 og var præget af en ivrig spørgelyst og diskussion. Der afrundedes med idéer og forslag, og Museum Lolland-Falster fik ros for de fine lokaler, som blev stillet til rådighed både den første og den anden dag.
Registreringskampagne 2010 Museumsassistent Louis Husballe - Foto: MLF
I begyndelsen af 2010 blev et storstilet registreringsprojekt søsat. Formålet var at komme registreringsefterslæbet for museets nyeretids genstande til livs i løbet af 2010 og 2011. Opgavens karakter og omfang var dengang noget diffus, idet et simpelt skøn over antallet af uregistrerede genstande ikke nødvendigvis kunne omsættes til et tilsvarende ressourcebehov til registrering. Uanset hvor standardiserede rammerne for opgaven gøres, og selv om kun Kulturarvsstyrelsens minimumskrav til registrering af nyeretids genstande anvendes, er der meget stor forskel på tidsforbruget for at registrere f.eks. store samlinger og enkeltindleveringer. Endelig er der nogle logistiske udfordringer i at udskille store og små uregistrerede genstande i museets mange magasinlokaler. Kort sagt: - hvor mange genstande skal registreres? - hvem skal gøre det? - og hvor skal vi sidde med det? I begyndelsen af året blev det besluttet, at vi satser forholdsvis højt. Det var nok en noget stor opgave! I slutningen af året har det vist sig at være en rigtig beslutning, og projektet kører videre i 2011 med forstærket indsats. Løsningen af spørgsmålet om ”hvor skal vi sidde med det?” tog vi fat på allerede i begyndelsen af vinteren 2009/2010. Planen var at bruge størstedelen af 1. sal i Frisegade 43 til en ”registreringskolonne”, hvor mindre og håndterbare genstandene kommer ind i den ene ende og bliver rengjort, registreret, får påført museumsnummer og fotograferet, og kommer ud i den anden ende pakket og klar til at sætte på magasin. Etagen i Frisegade havde hidtil mest været brugt som magasin, og for at få hul på projektet var vi nødt til at køre alle genstandene til 1. sal i Staldgården, Slotsgade. Efter indretning af etagen er genstandene hentet ind i mindre portioner til registrering. Det sydligste rum, registreringsrummet, blev indrettet med seks arbejdspladser, knap 80 meter reolplads og et stort centralt bord. I det nordlige rum er der knap 30 meter reol, et fotoatelier med fast lyssætning og et stort pakkebord. Indretningen af lokalerne er justeret i løbet af året og er nu velfungerende, og der er endog udvidelsesmuligheder i det nordlige rum. De større genstande registreres og fotograferes, der hvor de står på magasinerne. Det er en del af projektet, som vi kun lige har taget hul på og som skal gennemføres i 2011.
Det nordlige registreringslokale i Frisegade 43 med genstande klar til fotografering.
Spørgsmålet om ”hvem skal gøre det?” blev en historie med flere facetter, idet det blev til en slags integrationsprojekt mellem Stiftsmuseet og Guldborgsund Museum. Vi samlede, i de nyindrettede lokaler i Frisegade, otte medarbejdere fra de to afdelinger, som på den ene eller anden måde havde været involveret i registrering af genstande før sammenlægningen. I første omgang i to intensive perioder i foråret på hver en måned og derefter i en mere lempelig periode på fire måneder i efteråret, hvor der også var plads til andre opgaver. På baggrund af erfaringerne fra 2010, er projektet forstærket ved at de otte medarbejdere i 2011 nu har registrering som den primære opgave og kun tager nødvendige opgaver ind derforuden. Projektet har resulteret i, at to medarbejdergrupper, som hver har haft deres faglige og sociale traditioner, nu er blevet et fast team primært med base i Nykøbing, eller der hvor opgaverne findes. Sammensmeltningen af to kulturer er lykkedes rigtig godt. Endelig er der spørgsmålet om ”hvor mange genstande skal registreres?”. Tidligere er der indberettet til Kulturarvsstyrelsen, at der meget løst anslået er knap 10.000 genstande, der mangler at blive registreret. I forbindelse med gennemgangen af samlingerne iagttages tillige Kulturarvsstyrelsens retningslinjer for kassation. Antallet af genstande der mangler at blive registreret og tidsforbruget hertil vil i hele processen være en højst usikker størrelse. Vi kan kun give opgaven høj prioritet og være meget opmærksomme på den resterende del. Det er således i denne sammenhæng ikke væsentligt, hvor mange genstande vi har registreret i projektet, men hvor mange genstande vi mangler at registrere. 23
Der stod et slot... Kultur- og naturvejleder Anne Elmer - Foto: MLF
phies og Christians tid i Nykøbing og sammen med de mange genstande, vores arkæologer har fundet ved udgravningerne, var det muligt for os at give en bred fremstilling af livet på slottet i den første halvdel af 1600-tallet. Udstillingen indledes med et helt nyt bud på, hvordan den middelalderlige borg, der var forløberen for Sophies renæssanceslot kunne have set ud. Det er middelalderarkæolog Leif Plith Laursen, der på basis af udgravninger og forskelligt tegningsmateriale fra slottets periode har bygget en fin model af det for tiden mest realistiske bud på middelalderborgen. Denne nye model suppleres i udstillingen af to yderligere modelDet absolutte turisme-trækplaster i Nykøbing ler, en stor model bygget af to af de frivillige, F. ville være det smukke renæssanceslot, som en- der støttede op om museet i 1920’erne og en 3Dkedronning Sophie lod opføre i begyndelsen af model af slottet, der blev udviklet i forbindelse 1590’erne. Men ak, - det er jo for længst nedre- med renæssanceåret. Disse sidste to er begge af vet og borte. Heldigvis har forskellige anlægs- og renæssanceslottet. byggearbejder på det gamle slotsterræn gennem årene givet arkæologerne mulighed for at grave Lysskjold efter levnene fra det slot, der af samtiden blev kaldt et blandt Danmarks tre smukkeste, – de to andre var Kronborg og Frederiksborg. Den seneste udgravning blev foretaget i forbindelse med anlæggelsen af Slotsbryggen i 2004, og her var det slottets voldgrav, der blev udforsket. Denne udgravning gav en stor mængde fund, blandt andet fordi voldgraven gennem slottets brugsperiode ofte blev anvendt som ”skraldespand” for slottet. Museet Falster Minder markerede renæssanceåret 2006 med en stor særudstilling ”Pomp og pragt”, hvor de mange nye fund blev vist frem for første gang. Med afsæt i det formidlingskoncept, der lå til grund for ”Pomp og pragt” etablerede Museum Lolland-Falster i forsommeren 2010 en ny basisudstilling om slottet på førstesalen af Czarens Hus i Nykøbing F. Den nye slotsudstilling blev altså etableret i et hus, der stod samtidigt med slottet.
Derefter forsætter udstillingen med at bringe publikum ud i slottets haver og på ladegårdene. Museum Lolland-Falsters ny basisudstilling fik Man oplever Sophie og prins Christian som kirtitlen ”Der stod et slot…” og lægger hovedvæg- keejere, er med i dronningens gemakker og til ten af fortællingen om Nykøbing Slot i perioden, prins Christians storslåede fester. Udstillingen hvor enkedronning Sophie (Christian 4.’s mor) giver også et indblik i arbejdet i kancelliet, hvor og Den udvalgte Prins Christian (Christian 4.’s lensmanden som en anden edderkop holdt styr søn) havde Nykøbing Slot som livgeding, det vil administrationen af det store livgeding, som sige apanage. Der er et rigt kildemateriale og dækkede hele øen Falster, store arealer på Lolsamtidige illustrationer til rådighed fra både So- land og småøerne Askø, Femø og Fejø. 24
Udstillingsafsnittet om de kongelige kirkeejere adskiller sig fra de øvrige afsnit, idet de her viste genstande ikke er jordfund, men genstande, som er blevet bevarede i kraft af, at de tilhørte forskellige kirker. Også i udstillingsafsnittet finder vi et enkelt eksempel på genstande, der ikke er jordfund, nemlig den meget markante lensmand til Nykøbing og Ålholm len under prins Christian, Palle Rosenkrantz, herremand på Krenkerup Gods. Det drejer sig om Palle Rosenkrantz’ lange læderstøvler, der efter sigende har været brugt til at gå igen på gangene på Krenkerup i perioden fra Palle Rosenkrantz’ død, til de blev indlemmet i museets samlinger.
en teglsten med et stort, tydelige poteaftryk fra en hund, en bjælde af jern og et sæt imponerende håndjern. Disse tre genstande er udgangspunktet for vores formidling, når børnegrupper besøger udstillingen, og de er suppleret med tre spørgsmål, som kan sætte dialogen i gang mellem de børn og voksne, der på egen hånd besøger udstillingen. Endvidere pryder et ”børnebanner” den ene væg i udstillingen. Her fortælles i et sprog, der er forståeligt for børn, og med billeder af Christian d. 4 som barn, om tidens heksetro, om videnskaben i renæssancen symboliseret ved Tycho Brahe og om den kongelige krone.
Detalje af lysskjold
Formidlingsmæssigt benytter udstillingen sig af syv elementer, genstandene med tilhørende genstandstekster, hovedtekster, samtidige illustrationer, samtidige kilder fra Sophies og prins Christians kancelli, en kopi af en af Sophies kjoler og en af prins Christians dragter samt et udstillingsafsnit tilegnet de børn, der besøger udstillingen.
Ud fra de mange meget positive kommentarer i museets gæstebog og den direkte respons, vi har fået fra publikum, oplever vi, at det er lykkedes os at skabe en udstilling, er der nutidig, fængende og relevant for vores gæster.
På grund af den store mængde genstande har vi valgt at præsentere de tekster, der præsenterer den enkelte genstand i et lille hæfte, som udleveres til publikum i museets butik. I hæftet er der også blevet plads til en præsentation af slottets beboere, Resens tegning af Nykøbing fra 1677 og spøgelseshistorien om Palle Rosenkrantz’ støvler. Meget væsentlige kilder til slottets historie i 1600-tallet er korrespondancen fra enkedronning Sophie og prins Christians administration, kancelliet. Vi har derfor valgt at vise et relevant udvalg af disse kilder i udstillingen. Et eksempel er det meterlange køkkenregnskab fra en af de fyrstelige fester i prins Christians tid, - et regnskab, der på alle måder dokumenterer, at livet på Nykøbing Slot tåler sammenligning med fyrstehoffer rundt om i renæssancens Europa. I udstillingsafsnittet tilegnet børnene har vi samlet tre jordfund, der appellerer til fantasien: 25
Den glade juletid - og Knud Vægters kræmmerhuse Projektmedarbejder Hanne Christensen - Foto: MLF
hånden som Knud Vægter i forbindelse med sit arbejdsliv opholdt sig i såvel Sverige som Norge og Grønland. Altid fandt han ligesindede, som han kunne dele sin interesse med, og i Grønland fik han endelig ”koden” til det perfekte, flettede kræmmerhus, da en ingeniør henledte hans opmærksomhed på Archimedes´ spiral. I praksis klipper man to ens pyramidelignende halvdele – selvfølgelig i glanspapir, der er lagt dobbelt – og grunden er lagt. Derefter klippes strimlerne op og fletningen kan begynde. Fletningen kræver dog mere end almindelig fingersnildhed. Der skal både en keglestub og en blomsterpind til for at få styr på processen. Men det er umagen værd. Disse kræmmerhuse er enestående. MuForsiden på hæftet ”Sådan lærte jeg at lave KRÆMMERseet afholdt da også traditionen tro før jul et par HUSE”, Museum Lolland-Falster, 2010. Redaktionen blev lagt aftenkurser, hvor Knud Vægter instruerede. Til i hænderne på Katha Qvist. På forsiden dominerer det perfekte det ene mødte en repræsentant for Folketidende flettede kræmmerhus, suppleret af et udvalg af de øvrige model- frem – og hele historien kom i avisen! ler.
Der var en gang, da det at sætte sig om bordet og gennemgå familiens juletræspynt hørte til en af de kære pligter i december måned. Siden 1960erne har købepynten dog gradvis taget over – og nu er hjemmelavet pynt næsten blevet historie. Men ikke for alle. Knud Vægter har i en årrække ” julet” på Museet Falsters Minder og har fortsat traditionen på det fusionerede Museum Lolland-Falster. Først var det de flettede hjerter, der var i fokus, men i gemmerne lå også modeller af forskellige kræmmerhuse og sjove kurve som ”æbleskivepanden” og ”grisetåen”. Disse færdigheder måtte også formidles til en større kreds. I julen 2010 blev det alvor, museet udgav ”Sådan lærte jeg at lave kræmmerhuse” med 21 modeller udarbejdet af Knud Vægter – og en historisk indledning til emnet. Knud Vægters viden er erfaringsbaseret. De ældste modeller stammer fra moderens barndom. På det falsterske gods Vennerslund, hvor faderen (morfaderen) var smed, kom hun i kontakt med svenske juletraditioner via et par mejersker. Det særlige ved de svenske kræmmerhuse var tilsnøringen. Øverst i kræmmerhuset var limet en forlængelse i silkepapir fast indvendigt, og denne kunne – når kræmmerhuset var fyldt med godter – lukkes til med en lille snor, og der var skabt en gave fyldt med overraskelser. Også andre former blev opfanget i barndommen, og siden kom ideer og løsninger til udefra, efter26
Knud Vægter instruerer i kunsten at flette det perfekte kræmmerhus.
Allerede ved udgivelsen af hjertebogen med ikke mindre end 150 modeller af Knud Vægter i år 2000 var traditionen lagt for at komme med en historisk indledning om emnet, og dette koncept blev fulgt op i bogen om julens kræmmerhuse. Det faldt i mit lod at skitsere (jule)kræmmerhusets udviklingshistorie. Her må indledningsvis erindres om, at juletræet kun er 200 år gammelt i Danmark – og hvad man hængte på dette grantræ, som blev hentet ind i stuen, var ikke 100% programlagt. Levende lys – ofte i flere farver og noget spiseligt som frugt - eksempelvis æbler og forgyldte valnødder - kage- og sukkerfigurer samt topstjernen eller en lille topengel, symbo-
liserende gavegiveren, Jesusbarnet, er nogle af de ting, vi hører om i H.C. Andersens eventyr fra midten af 1800-tallet. Det spiselige kunne jo også være mindre ting, som ikke var egnet til at hænge direkte på træet: konfekt, bolcher, pebernødder, mandler eller andet. Til at rumme disse blev eksempelvis klippet silkepapirsnet. Og på et eller andet tidspunkt, har også urtekræmmerens kræmmerhus fundet vej til juletræet som beholder for små spiselige lækkerier. Det tidligste vidnesbyrd herom er fra 1830erne, men rigtig fast grund under fødderne med hensyn til kræmmerhusenes udbredelse her til lands får vi først med Peters Jul fra 1866. Her er de ligefrem omtalt i teksten ”Og kræmmerhuse, som helt er fyldt med ting, som jeg nok gad smage”.
Frøken Nikolins samling i Roskilde. Pynten er dog blevet til i Odense, hvor giveren var barn i 1880erne. I forhold til Knud Vægters tilgang til emnet var det en lykkelig ”fangst”, ligeledes på Roskilde Museum, at finde et originalt kræmmerhus af den snørede type. Giveren stammede dog fra Lolland – og ringen blev på sæt og vis sluttet! Også trykte kræmmerhuse og kurve bliver berørt i bogen, og her er den lille reklamekurv for Red Barnet fra 1947 i museets egen samling blandt de mere originale eksempler. Hvad angik de egentlige juletræskurve – af spån, pil eller bast – kom der fine eksemplarer for dagen i samlingen på Ribe Museum.
I forbindelse med publikationen henvendte Museum Lolland-Falster sig til kollegerne på de øvrige kulturhistoriske museer rundt om i landet, og der er i forlængelse heraf trukket på især samlingerne i Roskilde og Ribe samt på Nationalmuseet. Men også i museets egne gemmer, både i det tidligere Stiftsmuseum i Maribo og i det tidligere Falsters Minder, var der enkelte Emnet blev med andre ord belyst fra flere sigodbidder med stor fortællekraft. Det blev såle- der – og forhåbentlig vil mange blive inspireret des muligt at skabe et rids af godtegemmernes til selv at genoptage den gode gamle skik med at udvikling. klippe og klistre til juletræet. Som eksempel på klunketidens rige julepynt, hvor silkepapir og glanspapir udnyttedes fantasifuldt - med rosetter og frynser – suppleret med glansbilleder og papirsborter, kan fremhæves
Naturligvis blev publikationen fulgt op af en juleudstilling om hjemmelavet julepynt, hvor Knud Vægters store modelsamling udgjorde hovedparten.
Et attraktivt beboelsesområde Arkæolog Stine Jæger Hoff - Foto: MLF
Museum Lolland-Falster foretog i foråret og sommeren 2010 arkæologiske udgravninger før anlæggelsen af en ny kabelstation samt et tilhørende nyt jordkabel vest for Orehoved by. I samme område havde det daværende Museet Falsters Minder i 1990´erne undersøgt levn fra tre bosættelser, og der var derfor en forventning om, at de nye udgravninger ville afsløre flere arkæologiske fund. Forventningen blev indfriet, idet der blev afsløret levn fra yderligere fem bosættelser. Derved indeholder området vest for Orehoved mindst 8 bosættelser, som tidsmæssigt kan dateres til henholdsvis bondestenalder (3900-1700 f.Kr.), yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) samt ældre jernalder (500 f.Kr.-375 e.Kr.). På fire af
bosættelserne blev der fundet huse, mens der på de resterende kun blev registreret kulturlag, gruber samt spredte stolpehuller. Årsagen til dette var formodentlig det smalle undersøgelsesområde, som nogle steder kun var 4 m bredt. To gårdsanlæg fra ældre jernalder Under udgravningerne i 2010 blev der fundet to langhuse samt en lade med hævet gulv fra ældre jernalder, hertil skal lægges endnu et langhus med samme datering fundet i 1990´erne. Der er tale om de såkaldte treskibede langhuse, hvilket betyder, at husene er konstrueret af to parallelle rækker af tagbærende stolper. Husene har oprindeligt også haft vægstolper, men da disse ikke graves så dybt som de tagbærende, er de i ovennævnte tilfælde ikke blevet bevaret. Det 27
sanlæg er der fundet yderligere to huse, som afslører, at der også har været bebyggelse i både bondestenalder og slutningen af yngre bronzealder. Husene i bondestenalderen er karakteriseret ved at være toskibede (kaldes også midtsulehuse), hvilket betyder, at de er konstrueret af én række tagbærende stolper. De toskibede huse dukker op i bondestenalderen, men bliver i ældre bronzealder erstattet af de treskibede huse, som bliver den dominerende hustype til slutningen af vikingetiden omkring år 1000 e.Kr. Husene kan dog dateres mere snævert ud fra deres udseende, idet dette ændres gennem tiden.
Kort over Orehoved, hvor undersøgelsesområdet er markeret med rødt. Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen.
Delvist afdækket langhus fra romersk jernalder. De tagbærende stolpehuller samt skillevæg er markeret med landmålerstokke, mens indgangene markeres af Brian og Peter.
ene langhus havde dog bevaret stolpehuller fra både en skillevæg og to indgange, én i hver side. Da langhuset med skillevæg samt indgange kun er beliggende omtrent 10-15 m fra huset fundet i 1990´erne, formodes det, at de tilsammen har udgjort et gårdsanlæg bestående af en hovedbygning samt en mindre økonomibygning evt. til opbevaring af forråd. 430 meter øst herfor ligger endnu et gårdsanlæg bestående af et langhus samt laden med det hævede gulv. De to gårdsanlæg stammer begge fra ældre jernalder, det første kan dateres til romersk jernalder (0-375 e.Kr.), mens det andet ikke kan dateres nærmere. Det er derfor svært at afgøre, hvordan de to gårdsanlæg tidsmæssigt skal ses i forhold til hinanden. Der kan være tale om den samme slægt, der gennem flere generationer er flyttet rundt på højdedragene i området, men der kan også være tale om, at flere slægter har beboet området samtidigt.
Da ingen af de fundne bosættelser er fuldt udgravede, har de arkæologiske undersøgelser foretaget hidtil sandsynligvis kun afsløret en brøkdel af områdets bebyggelseshistorie. Dette underbygges også af, at der tidligere er fundet bosættelsesspor fra bronzealder og ældre jernalder syd for de undersøgte arealer. Området vest for Orehoved synes derved at have været et meget attraktivt beboelsessted igennem flere forhistoriske perioder. Det er helt sikkert adgangen til flere jordlige og marine ressourcer, der har gjort, at netop dette område er blevet valgt. Afslutningsvis De hidtidige arkæologiske undersøgelser har kun fungeret som en stikprøve af, hvad området indeholder af arkæologiske fund, og det kunne derfor være interessant at foretage flere udgravninger i området. Der er dog på nuværende tidspunkt ingen planer om, at der skal foretages yderligere anlægsarbejder her. Til gengæld har Guldborgsund Kommune planer om at udbygge Orehoved Havn, og det giver os forhåbentlig mulighed for at få et indblik i, om området her har været lige så attraktivt for beboelse som området vest for byen.
Bebyggelse fra bondestenalder og bronzealder Det formodede udseende af gårdsanlægget fra romersk jernalDet er ikke kun i jernalderen, området vest for der bestående af en hovedbygning og en mindre økonomibygOrehoved har været beboet. Udover de to gård- ning. 28
En god historie... Kultur- og naturvejleder Anne Elmer - Foto: MLF
– om at formidle fortiden med myter, fortællinger og folketro. I mødet med publikum står vi formidlere som museets garant for, at det der formidles er rigtigt. At vi er tro over for de kilder, der er overleveret fra fortiden, at vi først og fremmest gør brug af de førstehåndskilder, der findes, og at vi kun tolker de oplysninger, som de udstillede genstande giver, og ikke overfortolker, digter eller lægger til for at fange publikums interesse.
tet, der var grundlaget for den danske bondes liv for 200 år siden. En identitet og et tankegrundlag, der ikke er tilgængeligt i førstehåndskilder i stort omfang, da de skriftlige kilder fra denne samfundsgruppe er få.
Derfor kan det umiddelbart synes mærkeligt eller måske endda uprofessionelt, at museet arrangerer en spøgelsesaften i et mørklagt museum i november eller åbner Frilandsmuseet i Maribo med at holde Valborgsaften og præsentere den mystik, der omgav den 30. april, forårets komme, for vores forfædre. For første gang åbnede vi i 2010 Frilandsmuseet Valborgsaften i stedet for dagen efter den 1. maj, som ellers har været traditionen i årevis. Det skete ud fra en erkendelse af, at den 1. maj jo først og fremmest associeres med industrisamfundets arbejderbevægelse og arbejdskamp. Og den del af historien ligger jo langt fra 1800-tallets bondesamfund, som jo er Frilandsmuseets formidling. Hvorimod Valborgsaften med rødder tilbage til oldtiden er tæt knyttet til bondens afhængighed af årstidernes skiften og vejrets indflydelse på dyrkningen af jorden og udbyttet af hans arbejde og dermed på hans og hans families overlevelse.
Vores spøgelsesaften den 3. november 2010 var også et nyt tiltag. I stedet for at hoppe med på den amerikanske bølge med Halloween-arrangementer valgte vi at arrangere en gedigen dansk spøgelsesaften, hvor vi fortalte en lang række af de spøgelseshistorier, der findes fra de lollandfalsterske herregårde. Og så var vi så heldige, at også museets eget spøgelse, den gamle kustode Olsen, fandt arrangementet interessant nok til, at han dukkede op, - hist og her. Hele museet var mørklagt, og publikum blev modtaget og vist på plads af et zombie-lignende spøgelse, der viste dem op til anden sal, hvor en afdød adelig dame fortalte historierne om de mange gengangere i hendes bekendtskabskreds.
Vores formidling Valborgsaften på Frilandsmuseet bestod i en række dekorationer, der præsenterede de traditioner, som lå i landsbyernes fejring af forårets komme. Vi pyntede for eksempel bytræet med kranse og bånd og satte stager med halm op, klar til at karlene i landsbyen kunne tænde valborgsblus og blusse det onde ud af byen. Og så fortalte vi. Om al den mystik, der rumsterede i landsbyen, netop denne sidste aften i april. Om hvorfor det var farligt at sidde og ikke mindst færdes ene og ikke mindst alle de Og hvor ligger så den historiefaglige formidgode kræfter, der også var i spil. ling i dette arrangement. Målgruppen for spøgelsesaftenen, som blev et stort tilløbsstykke, Ved at præsentere 1800-tallets bondes overtro var børnene. I spøgelseshistorierne præsenteres og alle hans ritualer for at beskytte sig mod det børnene dels for tidligere tiders moral, - hvad onde og gøre sig gode venner med det gode, har var god levevis, der gav fred i graven, og hvad var vi en mulighed for at formidle lidt af den identi- dårlig eller decideret ond levevis, der tvang den 29
afdøde til at vandre til evig tid, for at gøre bod for sit livs synder. I fortællingerne benyttes også en lang række ord og begreber fra historien, herremand, fæstebonde, velgørenhed, karet og så videre, der er med til at udvide børnenes historiske ordforråd. Og endelig oplevede vi i tilgift i kraft af, at publikum kun havde den belysning, de medbragte lommelygter kunne give, at deres opmærksomhed på museets udstillede genstande blev skærpet i en grad, vi ikke ser, når museet er fuldt oplyst. Familierne iagttog de enkelte genstande i længere tid, og dialogen mellem børn og forældre om genstandene var længere og mere uddybende. Man gik på jagt efter detaljer i genstandene og diskuterede dem. At tage udgangspunkt i det fiktive, - de gode fortællinger, myter og overtro, giver os formidlere nogle muligheder, for at åbne op for dels de ikke nedskrevne elementer i historien om tankegang og identitet og dels for publikums opmærksomhed, som vi ikke på samme måde opnår ved den strikt faglige formidling. Vi gentager da også både Valborgsaften og spøgelsesaftenen i 2011.
Kjeld Snedker in memoriam Souschef, arkæolog Anna-Elisabeth Jensen
Vi har mistet en tusindkunstner. Museum Lolland-Falster har mistet sin nestor. For mere end 50 år siden blev Kjeld Snedker som 46-årig ansat som museumsforvalter på LollandFalsters Stiftsmuseum. En post han bestred frem til 1979. Samtidig var han i 20 år indbegrebet af Lolland-Falsters arkæologi. Fra 1983 til 1990 var han aktivt medlem af Museet Falsters Minders bestyrelse. Kjeld Snedker var ubetinget det 20. århundredes største lokale polyhistor på Lolland-Falster. Museumsforvalter, skriftkyndig, læserbrevsskribent, arkæologisk ansvarlig for Sydhavsøerne, lokalhistoriker, bestyrelsesmedlem, turguide, tegner og mange andre titler kunne hægtes på Kjeld Snedker. I Museet Falsters Minders jubilæumsskrift fra 1988 beskrev Kjeld Snedker sit første tvetydige møde med museumsverdenen. Det indebar en ikke alt for venlig modtagelse på Falsters Minder på hjørnet af Færgestræde og Langgade i Nykøbing Falster en gang i 1920’erne. Kjeld Snedker var med sin mor kommet for at aflevere noget ”gammelt” til museet, men blev alligevel afkræ30
vet entré for at komme ind og se ”en forvirring af mange små rum, hvor vi betragtede mange mærkværdige ting, som vi bedst kunne i det nødtørftige dagslys”. Kjeld Snedkers morfar, Rasmus Larsen Pommer havde i sin tid på en auktion på gæstgivergården Holland i Nykøbing bl.a. købt et standur, der var så højt, at det blev gravet ned i gulvet i stuen på gården i Toreby. Herfra kom det i bytte med en almindelig bornholmer til restaurationslokalet i Czarens Hus, hvor det stadig står. Eller som Kjeld Snedker også har sagt: ”Tiden går glimrende uden min medvirken. Den passer sit eget, og jeg passer mit.” Så sent som i 2008 var Kjeld Snedker forfatter til Guldborgsund Museum og Kulturmindeforeningens Årbog: Egnsretter og Gammel mad. Kjeld Snedker yndede med et glimt i øjet at omtale sig selv og os andre som ”bondefødt og kvajet opdraget”. Det var altid en fornøjelse at diskutere med Kjeld Snedker, selv om det ikke altid var så let at komme til orde. Det gjorde ikke så meget, for han var en guldgrube af information om den lokale fortid. Han var mere end en gang med til at tilføje nye blade til egnens og landets historiebøger. De vil også blive læst fremover.
Samarbejde på kryds og tværs Formidlingsinspektør Anne-Lotte Sjørup Mathiesen - Foto: MLF
I 2010 har udstillings- og aktivitetsniveauet været højt på Museum Lolland-Falster. Museet har hen over året åbnet 15 udstillinger, afholdt 19 arrangementer, haft 12 offentlige omvisninger, afholdt 8 foredrag og 9 ud-af-huset arrangementer. I forbindelse med mange af årets arrangementer og udstillinger har museet haft kontakt til mange udefrakommende og frillige, som har været en stor og uundværlig hjælp. Samarbejdet tilføjer museet og dets arrangementer noget nyt. Ofte er samarbejdspartnerne eksperter på netop deres felt og ved at involvere dem får vi mulighed for at lave ting, vi ellers ikke ville have kapacitet til, og samtidig bruge deres ekspertviden til at udvikle, nyskabe og højne kvaliteten af vores arrangementer og udstillinger.
udvalg, som var helt uundværlige at have med under udvælgelsen af tekstiler og dragter. Med deres ekspertviden fik vi udvalgt de helt rigtige elementer til udstillingen. Samarbejdet kastede nyt lys på mange af museets tekstiler og endte med at dragtudvalget lavede et flot og fyldigt katalog med beskrivelse af alle de viste genstande. Udstillingen var et populært tilløbsstykke under folkedansertræffet, og museet sætter stor pris på dragtudvalgets store indsats. Med udgangspunkt i ”Huelin og susebukser” sætter museet i sommeren 2011 et udvalg af elementer fra udstillingen op som en del af den permanente udstilling. Med dragtudvalgets hjælp får vi mulighed for at vise genstande, der er udvalgt med stor kyndighed og ekspertice.
Dragter og gamle håndværk I sommerern 2010 var der et stort folkedansertræf i Maribo med ca. 1300 deltagere. Museet havde allerede i efteråret 2008 de første indledende møder med arrangørerene, da begge parter var meget interesseret i et samarbejde. Samarbejdet førte hurtigt i retning af to konkrete ideer: en udstilling af dragter på Stiftsmuseet og en folkedanser- og håndværkerdag på Frilandsmuseet.
Middelaldermørtlen afprøves til Kalke-, bindingsværk og tækkedag
Folkedanseropvisning i forbindelse med åbningen af Huelin og Susebuser - bondetøj på Falster 1770-1870
Planlægningen af udstillingen gik straks i gang, og samarbejdsudvalget blev hurtigt enige om temaet ”Huelin og susebukser – bondetøj fra Falster 1770-1870”. Udover museets personale bestod samarbejdsudvalget af en flok meget kyndige damer fra folkedansernes dragt-
På folkedanser- og håndværkerdagen, museets traditionelle håndværkerdag og ikke mindst kalke-, bindingsværk- og tækkedag var der stor hjælp fra frivillige deltagere. Disse dage er baseret næsten 100 % på frivillige håndværkere, der er interesseret i at formidle deres viden og kompetencer til museets gæster. Når museet afholder denne type af håndværksmæssige arrangementer, deltager de frivillige håndværkere altid med stor entusiasme og begejstring for at formidle deres viden til de nysgerrige gæster. Der er mange af de besøgende, der benytter lejligheden til at få et par tips til deres egne stråtag, bindingsværk eller træværk fra de professionelle håndværkere. Det, at vi på museet kan vise så mange af de gamle håndværk og formidle om 31
dem med hjælp fra professionelle håndværkere, er utrolig populært. Mange gæster til disse arrangementer er begejstrede for at få direkte viden fra dem, der er bedst til at svare, nemlig håndværkerne. Fra museets side sættes der også stor pris på disse arrangementer, da publikum her også får lidt fornemmelse for alt det bygningsvedligeholdelsesarbejde, som museet har - fra de rette fagfolk. Fra kvindelejr til missionslæge og kræmmerhuse I efteråret åbnede museets store særudstilling om Femø Kvindelejr på Stiftsmuseet i Maribo. Udstillingen blev lavet på baggrund af et stort forskningsprojekt, museet har lavet i perioden 2008-2010. Med de mange informationer projektet gav om kvindelejren, blev der udarbejdet et katalog samt en udstilling. Baggrundsmaterialet til projektet omkring kvindelejren var kvinderne selv.
med udstillingsåbningen var der arrangeret busser fra København til Maribo. Ved åbningen deltog derfor mange af lejrens kvinder, og de var meget begejstrede for udstillingen, og hvordan vi havde valgt at formidle lejrens historie – ifølge dem var vi meget tro mod lejren. Kvinderne var meget interesseret i udstillingen og oplevede en nostalgisk stemning, mens de blev fotograferet foran forskellige af effekterne og billederne. Ja, nogle sagde endda ”Det er ligesom at være på Femø”. Med hjælp fra kvinder fra Femø kvindelejr lykkedes det at lave en virkelighedstro udstilling. En udstilling, der er baseret på førstehåndsviden og -beretninger fra dem, der kender lejren bedst – nemlig dens mange kvinder. Juleudstillingerne i Maribo og Nykøbing havde i den grad også et samarbejde med udefrakommende deltagere. På Falsters Minder åbnede museet i november udstillingen om Knud Vægters Kræmmerhuse, samtidig med at bogen ”Sådan lærte min mor mig at flette kræmmerhuse” blev udgivet. Begge dele var lavet i samarbejde med Knud Vægter, der i udstillingen lavede de udstillede kræmmerhuse og i bogen fortalte historien om hans tilknytning til julepynt. I Maribo var årets juleudstilling om den lokale missionslæge Emmanuel Bitsch-Larsen, der i mange år helligede sit liv til at hjælpe syge i Congo. Udstillingen viste gennem billeder lægens liv og virke i Congo. Billederne og ikke mindst fortællingen om lægens liv var taget og fortalt af hans søster Stine Bitsch-Larsen, der selv var i Congo under brorens ophold. Der har været stor interesse for disse to udstillinger, da både missionslægen og kræmmerhusefletteren er personer, der er kendt i lokalsamfundet. I begge tilfælde har museet haft kyndig hjælp, hvilket har givet virkelighedstro og personlige udstillinger. Ved at arbejde sammen med folk, der er så tæt knyttet til udstillingernes tema, får museet mulighed for at give en udstilling et personligt twist, som ellers ikke ville have været muligt.
Et kik ind i kollektivet i udstillingen om Femø Kvindelejr
Siden 2008 har en medarbejder fra Museum Lolland-Falster lavet feltarbejde i lejren, hvilket har resulteret i et fantastisk kildemateriale – ikke kun om lejrens historie, men også kvindernes. Arbejdet med udstillingen var således på baggrund af kildemateriale leveret af kvinder, der har været eller stadig deltager i lejren. Derfor var det med stor spænding, at vi åbnede udstillingen i slutningen af september 2010. I forbindelse 32
Fra damp og mad til haver og slot I den sidste weekend i maj var der sat damp på alle kedler på Frilandsmuseet, hvor museet inviterede til årets damptræf. Her deltog et stort antal ”dampnørder”, der alle med entusiasme viste deres store og små maskiner frem. Der var stor begejstring blandt publikum, der lystigt snakkede med de mange udstillere. Udstillerne viste stor interesse for at fortælle om deres maskiner og viste dem stolt frem. Damptræffet er et af de arrangementer på museet, der tiltrækker flest udefrakommende, der ønsker at dele ud af deres ekspertviden. I 2010 deltog ca. 250 frivillige og udstillere i træffet, og alle viste et stort engagement, når de stod overfor museets gæster.
foredrag og omvisninger, hvor museet har kunnet inddrage frivillige og eksperter. I juli indbød museet til byvandringer med fokus på Nykøbing Slot ved en af museets frivillige. Omvisningerne var utroligt populære, da mange ønskede at få mere at vide om de spor, der er tilbage efter det store renæssanceslot.
Fowler damptraktor - Damptræf
Et arrangement med lignende begejstring for formidling var årets fødevarefestival. Her var inviteret lokale fødevareproducenter for at sætte dem og deres varer i fokus. De mange udstillere var naturligvis interesserede i at sælge deres varer, men de var faktisk lige så interesserede, hvis ikke mere, i at formidle budskabet om deres varer, produktion og virksomhed. Ved at lave arrangementer, hvor det er producenterne eller ejerne af det, der skal formidles, der står for formidlingen, skaber vi et felt af ekspertformidlere. De ved 100 % hvad de taler om, og de gør det med hjertet. Det, de formidler om, er jo deres levevej eller deres kæreste eje. Der har i løbet af året også været forskellige
Henover sommeren og efteråret var der koblet forskellige have- og gartnerkyndige på arrangementer i Reventlow Museets regi. Her blev der sat fokus på livet som gartner på et gods, Reventlow Parken med dens flora og fauna samt andre fantastiske parker og haver. Under disse foredrag og omvisninger havde museet yderst kvalificerede personer tilknyttet, så de deltagende fik omfattende viden om de enkelte elementer, foredragene og omvisningerne indeholdt. En hjælpende hånd udefra Alle disse nævnte arrangementer har et væsentligt fælles træk, nemlig at de alle bygger på frivillig og udefrakommende deltagelse, hvor museet trækker på andres kompetencer og viden. Det brede felt af deltagere til disse arrangementer betyder, at vi kan gøre dem bedre og mere indholdsrige og på den måde tiltrække et bredere publikum. Samarbejdet med de frivillige og udefrakommende deltagere har haft stor betydning for arrangementerne, da de ikke kunne være afholdt uden dem. Museet er afhængigt af denne store gruppe og taknemmeligt for, at de har lyst til at medvirke til de mange arrangementer.
Vedligeholdelse tager tid Forvalter Leif ”Salle” Nielsen - Foto: MLF
Når man arbejder på et museum og skal være med til at vedligeholde museets bygninger, er der nogle store udfordringer en gang imellem. En af dem er bygningerne på Frilandsmuseet. Vi forsøger altid at udføre opgaverne så historisk korrekt som muligt, hvilket det følgende vil vise nogle eksempler på. Når vi har håndværkerdage og vi arbejder med lerklining, er der mange besøgende, der spørger, om der ikke er cement i, da leret har en gråtonet farve. Det er der ikke, men det er, fordi der er kommet hestemøg i, og så sker der det, at leret bliver gråtonet, når det bliver blandet sammen. Leret er et godt materiale til opbygning af vægge og gulve. 33
da det er et meget levende materiale, i forhold til når man bruger cement som bindemiddel. Når man reparerer en ting, følger der som regel noget andet med! Da vi skiftede noget af fodremmen på Falstergården, opdagede vi, at gulvlæggere var rådnet væk. Ikke så mærkeligt, da de lå uden opklodsning oven på jorden. Vi måtte så optage et stort stykke gulv, lægge nye gulvlæggere, som vi opklodsede, så de kom over jorden. Endelig smurte vi dem med træbeskyttelse, så de forhåbentlig kan holde i mange år. Mange af de materialer, vi bruger til vedligeholdelse, fremskaffer vi selv. Det gælder bl.a. finske lægter, som vi selv har været i skoven og fælde. De bliver efterfølgende skåret op, og vi afNår man bygger vægge med fletværk og ler barker dem, inden de skal bruges. mellem tavlerne i bindingsværk, starter man Når stråtagene skal fornys, kommer der også med at flette tavlerne og dernæst blande ler, nogle overraskelser, når stråene fjernes. For ekgrus og halm sammen. Halmen er i for at binde sempel spær der er i dårligere stand, end vi havleret sammen, men nogen beretninger nævner de regnet med. Men vi er så heldige, at skoven også, at det er for at isolere. Blandingsforholdet ligger meget tæt på Frilandsmuseet, og der har er ca.1 del ler til 3-4 dele grus; halm tilsættes ef- vi fået lov af Kommunen til at fælde nogle træer, ter behov. Det er vigtigt at finde ud af, hvor me- der kan bruges. get grus der skal i, for hvis blandingen bliver for fed og fugtig, vil der komme mange svindrevner i, når blandingen tørrer op. Lerarbejdet bliver afsluttet med en finpuds, som er lavet af den før omtalte blanding, hvor der er hestemøg i. Den blanding har vi dog haft igennem et sold, så der ikke er store sten i.
Det fik vi brug for på Lokhuset, da taget skulle skiftes. Vi tog i skoven, fældede en ask, fik den til museet og afbarkede den - kun for at konstatere, at der var træbukke i den. Om igen! I anden omgang lykkedes det, så et nyt spær blev fældet, hugget til og opsat. Der er én ting, der bestemmer, om sådanne vægge kan holde og ikke nedbrydes af regn, og det er kalk. Det har været et stort ønske, at vi selv skulle læske vores egen kulekalk. Kalkkulen havde vi etableret, så i 2008 læskede vi for første gang på en af vores kalke-, bindingsværk og tækkedage med hjælp fra Jura-Kalk, så alt kalk til kalkning og mørtel laver vi nu selv. Før man begynder at kalke, skal der først forvandes, det gælder også lervægge. Vi kalker så 3- 4 gange og afslutter med en gang kalkvand. Opmuring og pudsning med kalkmørtel er en ren fornøjelse, 34
Når vi taler om stråtage, er der ikke meget, vi kan lave selv. Nytækning må vi lade fagfolk om, men nogle mønninger laver vi selv med havrehalm. Andre gange syr vi tækkekæppe på for at holde på de mest nedslidte tage, hvor bindetråden er tæret over. Som skrevet prøver vi at lave så meget selv, vi kan og så vidt muligt historisk korrekt, og i langt de fleste tilfælde er det nogle rigtig spændende opgaver, som vi udfører.
En lindorm genopstår Kultur- og naturvejleder Anne Elmer - Foto: MLF
menter, der er væsentlige for samværet i den ny familieklub. Det tilbud, familierne vil få, er at tegne et medlemskab, der dækker alle familiens børn og to voksne. Børnenes medlemskab er personligt med eget medlemskort, mens de voksne får et klippekort for to til klanens arrangementer, således at det er valgfrit, om det er forældre, bedsteforældre, tanter, onkler eller venner, der deltager med børnene. Familieklubben giver derved mulighed for at også at være et tilbud til bedsteforældre og børnebørn. Valdemar Atterdags kamp mod bønderne i Visby på Gotland udkæmpes med balloner
I de sidste otte år af Museet Falsters Minder/ Guldborgsund Museums levetid var et meget væsentligt element i museets formidling børneklubben Lindorme-Klanen. Her kunne børn i alderen 7 – 18 ”gå til historie”. Lindorme-Klanen mødtes 9 gange årligt i to – tre timer, og mødernes temaer strakte sig fra istiden til det sene 1900-tals industrialiserede jul. I årsprogrammet var også indlagt en hyttetur eller ekskursioner med familien. En uforglemmelig eftermiddag var den lørdag, hvor børnene i timevis med stor entusiasme og gå-på-mod flettede pilehegn ved Maribo Sø i styrtøsende regn, - mens forældrene krøb i ly i bilerne. Erfaringen med Lindorme-Klanen viste, at der var en konstant interesse hos nogle børn for historien, og at klanen tiltrak både de stille børn og de børn, der også interesserede sig for sport og andre mere kropslige aktiviteter. Men sjovt nok var det flest drenge, der meldte sig til Lindorme-Klanen. Ved sammenlægningen af museet med Lolland-Falsters Stiftsmuseum blev det besluttet at nedlægge Lindorme-Klanen, da det ville være urealistisk at forvente, at klanen kunne tilgodese børn fra hele landsdelen, idet de var afhængige af forældrenes mulighed for at transportere dem på hverdags eftermiddage. Til gengæld ville vi arbejde på at oprette en familieklub med et koncept, der kunne tilgodese hele familien. I foråret 2011 lancerer vi så den ny familieklub. Klubben arver navnet Lindorme-Klanen, som symboliserer historie, magi og fantasi, - tre ele-
Det kræver koncentration at være flintsmed
Det første års program for Lindorme-Klanen byder på så forskellige temaer som børnenes liv på Femø Kvindelejr, mystikken omkring Valborgsaften, dampmaskiner i alle størrelser og udgaver, en skovtur i Reventlowparken, hverdagsliv i det tidligere DDR og et detektortræf, hvor medlemmerne med rigtige detektorer kan gå på jagt efter fortiden i jorden. Alle arrangementer vil indeholde fortællinger og oplevelser om emnet, der sættes i forhold til genstande, bygninger og landskab. Der vil også være forskellige aktiviteter, der uddyber forståelsen for emnet. Det er museet håb, at den ny familieklub vil blive godt modtaget og vil kunne give både medlemmerne og museet spændende nye vinkler på formidlingen af vores fortid.
35
Detektorfund Museumsinspektør Kasper Høhling Søsted
I løbet af de sidste ca. 20 år er metaldetektoren blevet et vigtigt redskab til lokalisering af arkæologiske lokaliteter fra jernalder og middelalder. På Museum Lolland-Falster har vi et tæt samarbejde med flere meget dygtige detektorførere, der hvert eneste år indleverer et stort antal oldsager, som de i deres fritid har ”bippet” op af den lolland-falsterske muld med deres metaldetektor. Når museet har registreret detektorfundene, sendes de fleste videre til Nationalmuseet, som vurderer om der er tale om danefæ.
Til den sidstnævnte gruppe hører landsbyen Vindeby på Nordvestlolland. Vindeby-lokaliteten blev opdaget af en lokal detektorfører Tom E. Pedersen en tidlige forårsdag i 2002. Siden da har detektorafsøgninger på markerne omkring Vindeby tilvejebragt et meget stort og varieret genstands- og møntmateriale. Størstedelen af fundene kan dateres indenfor perioden ældre romersk jernalder til og med middelalder (tidsperioden ca. år 1 - 1536 e.Kr.).
Den danske lovgivning om danefæ er enestående i verden. Danefæ (fra oldnordisk – død mands eller herreløst gods) omfatter ejerløse genstande og mønter fra fortiden, som er fremstillet af værdifuldt materiale (f.eks. guld eller sølv) eller af særlig kulturhistorisk værdi og fundet i Danmark. Den nuværende lov om danefæ kan følges tilbage til de middelalderlige landskabslove, bl.a. Jyske Lov fra 1241 som indeholder en bestemmelse om, at hvad ingen ejer, det ejer kongen. I dag er danefæ statens ejendom. Finder man en oldsag, som er danefæ, så har man pligt til at indleverede den til Nationalmuseet eller et statsanerkendt museum. Til gengæld får man en - skattefri – dusør som tak for hjælpen.
På kortet er de fem lokaliteter, som blev afsøgt i forbindelse med detektortræffet i 2009, markeret med røde cirkler. Vindebylokaliteten ses længst mod nord øverst på kortet. På kortet ses også Juellinge-gravpladsen, hvor der bl.a. er fundet en rig kvindegrav fra ældre romersk jernalder med en guldberlok. Kort:© Kort- & Matrikelstyrelsen
I de sidste 15 år har de frivillige detektorføreGeografisk fordeler detektorfundene fra Vinres indsats på Lolland og Falster i gennemsnit deby sig i klumper, som sandsynligvis repræsenresulteret i registreringen af 10 nye lokaliteter terer forskellige bebyggelsesmæssige forløbere hvert eneste år. for den nuværende landsby, som kan dateres tilbage til middelalder. Ud over at tilføje nye punkter til det arkæologiske landkort bidrager detektorfundene til vores De seneste detektorfund fra Vindeby blev gjort forståelse af bl.a. handel, produktion, møntcir- i forbindelse med et stort detektortræf i foråret kulation, magtrelationer og krig i forhistorisk og 2009, hvor detektorførere fra Danmark, Norge historisk tid. og Sverige foretog en afsøgning af et markareal syd for landsbyen. Indsatsen resulterede i en Detektorlokaliteterne på Lolland og Falster imponerende samling af metaloldsager. Blandt spænder bredt. Fra enkelte fund af jernalder- oldsagerne er flere sjældne og interessante gensmykker eller middelaldermønter til pladser stande og mønter. med hundred- eller tusindvis af metaloldsager fra flere forskellige tidsperioder. En lille eksÆldst er en såkaldt guldberlok – et smykke af klusiv gruppe af lokaliteter skiller sig ud fra de filigranprydet guldblik – fra ældre romersk jernandre. Nemlig dem, hvor metaldetektoren har alder (tidsperioden ca. år 1 – 174 e.Kr.). Toppen frembragt store skattefund, meget sjældne gen- af berlokken, hvor der har siddet en øsken, og stande eller mønter. den nedre spids mangler. Guldberlokker blev 36
brugt som vedhæng i de rige kvinders halskæde. Den nærmeste parallel til berlokken fra Vindeby stammer fra en rig kvindegrav fra den nærliggende Juellinge-gravplads fra det 2. årh. e.Kr, som Nationalmuseet udgravede i 1908. Guldberlokken fra Vindeby. Foto: MLF
Et af de mest interessante fund fra detektortræffet, og det sidste som skal nævnes her, er et lille firkantet møntvægtlod. Ifølge mønteksperterne på Nationalmuseet formodes loddet at være fremstillet i Antwerpen ca. 1550-1650 e.kr. Vægtloddet har hørt til en møntvægtkasse, som også har rummet en præcisionsvægt og flere andre vægtlodder. Lodderne har haft hver deres vægt svarende til forskellige mønttyper. Motivet på forsiden af møntvægtloddet fra Vindeby viser, at det har været beregnet til at kontrollere en bestemt type guldmønter – en Davids-gylden - som blev udmøntet i Utrecht af biskop David af Burgund i anden halvdel af 1400-tallet. Fundet af møntvægtlod tyder på, at handelsaktiviteten ved Vindeby i 1500-1600-tallet har omfattet betydelige økonomiske transaktioner.
Blandt oldsagerne fra vikingetid er en uhyre sjælden engelsk mønt af Agnus Dei (Guds Lam)typen præget i Stamford ca. 1009 e.Kr. For indeværende er der kun fundet 20 eksemplarer af mønter i hele verden. Mønten fra Vindeby er den femte af sin slags i Danmark. Den er nu ved at blive konserveret på Nationalmuseet og skal herefter publiceres af eksperter fra England. Agnus-Dei mønten fra Vindeby. Foto: MLF
Møntvægtloddet fra Vindeby. Foto: Helle W. Horsnæs
Muligheden for at finde metaloldsager ved Vindeby er langt fra udtømt, og det bliver spændende at se, hvad kommende detektorafsøgninger vil frembringe.
Der er et hul i mønten, så den er enten blevet båret som smykke eller i et bundt sammen med andre sølvmønter, som ejeren har kunnet tage ud og anvende som betalingsmiddel. England blev erobret af Svend Tveskæg i 1013. I årene inden da havde Svend flere gange afpresset meget store pengebeløb (danegæld) af den engelske kong Ethelred. Mønten fra Vindeby har måske udgjort en del af betalingen til en af Svends krigere, som efterfølgende har bragt den med tilbage til Lolland.
Læs mere om mønterne og møntvægtlod fra detektortræffet ved Vindeby hér: http://runer-moenter.natmus. dk/m%C3%B8ntv%C3%A6gtloddet-fra-vindeby-syd/ http://runer-moenter.natmus.dk/ detektortr%C3%A6f-ved-vindeby/
37
Bevaringsforeningen By og Land Maribo Souschef, arkæolog Anna-Elisabeth Jensen
Bevaringsforeningen By og Land Maribo er for alle, der har interesse i bygningskultur, bygningsbevaring og kulturhistoriske landskaber. Bevaringsforeningen og museet har et tæt samarbejde omkring bevaringsværdier i kommunale lokalplaner og bygge- og nedrivningssager for Maribo og omegn. Organisatorisk arbejder foreningen uafhængigt af Museum Lolland-Falster. Men museet var i 2010 fødselshjælper ved stiftelsen af bevaringsforeningen, ikke mindst foranlediget af at det i 2010 endnu en gang kom på tale at nedrive Maribos eneste bevarede firelængede købmandsgård, ”Granfeldts gård”. Granfeldts Gård, Vestergade 13 i Maribo er den sidste af de store købmandsgårde fra ”kornsalgsperioden” i begyndelsens af 1800-tallet. Dengang, i begyndelsen af 1800-tallet, fandtes der 15 af disse købmandsgårde af bindingsværk, med gårdsplads, baghuse og sidehuse, pakhuse og forskellige værksteder, i byen. Nu er Vestergade 13 den sidste til at vise denne vigtige side af Maribos historie og udvikling for eftertiden. I Fredningsstyrelsens og Maribo kommunes registrant ”Huse i Maribo” fra 1985 gøres der opmærksom på, at ”Vestergade 13 er en af Maribos ældste købmandsgårde og et af byens bedst bevarede bygningsanlæg. Det er af afgørende betydning for Maribos historiske bybillede, at dette bygningsanlæg bevares for eftertiden”. Det bevaringsværdige kulturmiljø indeholder et ”ualmindeligt smukt, brolagt gårdsrum”. ”Sidehuset mod vest på gårdspladsen, baghuset og pakhuset mod øst er alle ualmindelig fine og velbevarede huse af stor bygningshistorisk interesse”. Da Museum Lolland-Falster i juni måned 2010 indbød til en byvandring i Maribo med det formål at undersøge interessen for at stifte en bygningsbevaringsforening i byen, mødte ikke mindre end 50 bygningsinteresserede personer op. Der var blandt de deltagende en stor interesse for stiftelsen af en bygningsbevarende forening, og som resultat af turen blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle forberede en stiftende generalforsamling. Generalforsamlingen blev afholdt og foreningen stiftet på museet onsdag d. 25. august 2010 kl. 19.00 i Stiftsmuseet på Banegårdspladsen i Maribo. Arbejdsgruppen havde på forhånd opstillet flere målsætninger for den nye forening, der gerne 38
- som det kendes fra andre kommuner - fremover skal blive kommunal høringspartner i forbindelse med lokalplaner samt dispensations-, bygge- og nedrivningssager for Maribo og omegn. Foreningen vil i samarbejde med Nakskov og Sydlolland bevaringsforeninger arbejde for, at Lolland Kommune indfører et bygningsforbedringsudvalg for hele kommunen. Endelig ønsker den nye forening at indstifte en bygningspris. Spørgsmål til foreningen og henvendelse om medlemskab kan rettes til Formand Jan Jørgensen Østre Boulevard 22, 4930 Maribo
[email protected] Næstformand Lindy Fynholm Bregnevej 4, 4930 Maribo
[email protected]
Det 10. Lübecker Kolloquium Zur Stadtarcheologi im Hansaraum Arkæolog Leif Plith Lauritsen - Foto: MLF
Sidste aften er der afslutningsmiddag – typisk et ganske spændende sted og i år på et imponerende 4 mastet sejlskib, Passat, der ligger fast i Travemünde. At det så regnede både på vej til skibet og tilbage igen de sammenlagte 5 km., var der jo ikke noget at gøre ved, og både maden og til dels den kvindelige matros, der spillede harmonika og sang sømandssange på tysk var en oplevelse.
Fra den 1. til den 5. november 2010 var undertegnede til det 10. ”Lübecker Kolloquium Zur Stadtarcheologi im Hansaraum”. Bag den lange titel gemmer et forrygende arrangement sig. Hvert andet år inviteres et halvt hundrede middelalderarkæologer og -historikere til en uges møde om byarkæologi. Den geografiske afgrænsning for deltagerne er den middelalderlige Hansasudstræknings område. Det vil sige fra Novgerrod i øst til Irland i vest og fra Bergen i nord til omkring den sydtyske grænse i syd - ca.
Afsluttende vil jeg for faglighedens skyld lige nævne, at det fra mange af deltagerne blev ytret Der er på forhånd udvalgt et tema fra arrangø- og fremhævet, at dette møde er det bedste inden rens side - årets tema var børn og unge – barn- for europæisk byarkæologi, og dette kan jeg kun dom og ungdom. Dette tema skal så vidt muligt tilslutte mig. belyses i arkæologiske og skriftlige kilder. Ugen starter typisk med at de fleste ankommer søndag aften til det sted, hvor kolloquiet afholdes. Fra mandag morgen til torsdag aften er der foredrag. De to andre dage stopper foredragene kl. ca. 18. Disse dage er der så efter aftensmaden arrangeret traditionsfyldte events. Den ene er, at alle tager ind på den lokale keglebane for der at kæmpe i to hold mod hinanden. Man inddeles i et øst og vest hold, alt efter hvilken by man kommer fra. Det vindende hold modtager en fin pokal og opbevarer den til næste Kolloquium. I år var der desuden lagt en lille udflugt ind tirsdag til den imponerende store udgravning, der i disse år foregår i Lübeck. Her skal man udgrave flere store områder i den indre by som ikke har været bebygget eller skadet siden bombningerne i 2. verdenskrig. 39
Magt - borg og landskab i tiden 1000- 1660 Arkæolog Leif Plith Lauritsen - Foto: MLF
logi), Ystad museum, Lunds universitet og Museum Lolland-Falster. Strategien, der arbejdes på, stiler mod at flytte borgforskernes fokus fra kun, og meget ensidigt, at se på borgen som bygning eller befæstningsværk, til også at medtage borgens indvirkning på det omliggende landskab samt den magtfaktor, som borgen udgør - det være sig fysisk, politisk eller socialt. Denne form for undersøgelser ses sjældent på dansk side, et af de få eksempler på denne form for undersøgelse er vores eget Refshale-projekt.
I en tid med fokus på lokale og frem for alt nationale strategier er Museum Lolland-Falster med i helt forreste række - ikke mindst når det drejer sig om strategier på borgforskningsområdet. Her er museet med i planlægningsgruppen omkring et helt nytænkt tiltag, nemlig projektet: ”Magt - borg og landskab i tiden 1000-1660”. Formålet med dette projekt er at skabe en på én gang national og international strategi for borgforskningen i det geografiske område, der omfatter det middelalderlige danske rige. Dette område er i dette tilfælde defineret som det nuværende Danmark, Skåne, Halland og Blekinge, men åbner for at det også kan omfatte andre tidligere danske områder så som Norge, Sverige, dele af Nordtyskland m.m
Endvidere er ønsket at skabe et fagfællenetværk over vandet til både Sverige og Tyskland. Det er ønsket, at der i dette netværk skal opstå projekter omkring hele magtstrukturen omkring og i borgene og deres tilknyttede landskab. Samarbejder der gennem interessegruppen ”Magt- borg og landskab” måske lettere kan rejse eksterne penge til undersøgelser og formidling omkring borge. For projektet er den næste skæbnesvangre dag den 11. april, hvor der vil være stiftende generalforsamling på Bollerup i Skåne, men på nuværende tidspunkt har en lang række af institutioner og enkeltpersoner vist interesse – så mon ikke det går?
Naturligvis skal forskere og institutioner fra de pågældende lande være deltagere. Planlægningsgruppen består også af danske og svenske arkæologer og historikere fra følgende institutioner: Thisted museum, Nationalmuseet, Museerne i Vordingborg (Danmarks Borgcenter), Århus universitet (lærestolen for middelalderarkæo-
40
Bollerup
Museumsledelse, Femern Bælt og Leisure Management Souschef, arkæolog Anna-Elisabeth Jensen
Skitsering af rammeplan for Museum LollandFalsters antikvariske arbejde med Femern Bælt udarbejdet som afslutningsopgave under diplomuddannelsen i museumsledelse. Museets direktør Ulla Schaltz og souschef Anna-Elisabeth Jensen afsluttede i forsommeren 2010 en to-årig kompetencegivende lederuddannelse på diplomniveau inden for rammerne af diplomuddannelsen i Leisure Management. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Organisationen af Danske Museer (ODM) og vort eget lokale Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster; CELF Uddannelsen understøtter udviklingen af såvel et ledelsesfagligt som et personligt forankret lederskab med udvikling af en række af de grundlæggende kvaliteter og kompetencer, der kræves for at være en god leder. Uddannelsen er bygget op om en række moduler, der hver for sig afsluttes med eksamen • Introduktion til uddannelsen, museumsbegrebet, oplevelsesøkonomien og samfundsvidenskabelig metode • Organisation og ledelse – strategi, struktur, kultur og ledelse m.v. • Erhvervsøkonomi og økonomistyring – budget, regnskab, investering og moms • Afsætningsøkonomi – markedsføring, markedsanalyse, segmentering og målgrupper • Museumslovgivning, ICOMs etiske regelsæt • Det personlige lederskab – om lederrollen og dens fundament, herunder filosofi og ledelse • Museumsoplevelsen – udvikling, design og realisering af oplevelser i museets regi Udannelsen i Museumsledelse giver formelt ret til titlen Diplom i Leisure Management.
mer som emne for afslutningsopgaven i diplomuddannelsen i museumsledelse. Der er ingen tvivl om, at Femern Bælt projektet kan bane vejen for yderligere digitalisering og professionalisering. Begge dele er endda en forudsætning for at museet magter at håndtere Femern Bælt projektet. Den ledelsesmæssige udfordring er at sikre driften af museet før, under og efter afslutningen af Femern Bælt projektet.
Overordnet er museets mål - også i forbindelse med Femern Bælt projektet - at fastholde og udbygge Museum Lolland-Falsters position som Lolland-Falsters kulturhistoriske vidensbank. Det vil sige skabe, fastholde og videreudvikle en professionel organisation, der kan håndtere tilgang og afgang af personale, sørge for vidensdeling og afrapportering og medvirke til konsolidering af den lokale identitet.
Konkret er de overordnede mål for museets antikvariske arbejde med Femern Bælt: • Styrke museets position som LollandFalsters professionelle kulturhistoriske museum, dvs. fortsætte professionaliseringen på alle områder. • Indgå i lokale, nationale og internationale partnerskaber, der kan konsolidere museets arbejde med de lovpligtige arbejdsopgaver i henhold til museumsloven: forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling. • Fastholde arbejdet med de satsningsområder, der er udmeldt fra Kulturarvsstyrelsen, dvs. Undersøgelser af velfærdssamfundet, Digitalisering af Kulturarven, Outreach/Kultur for Museum Lolland-Falsters antikvariske arbejde alle og brugerdreven innovation, Arkiv-Biblioi forbindelse med etablering af den faste forbin- tek-Museums samarbejder. Lokale, nationale og delse over Femern Bælt vil formodentlig komme internationale netværk. til at dominere museets virke i de kommende år. Artiklens forfatter valgte derfor at fokusere på Der er sammenfald mellem målene for den de dermed forbundne ledelsesmæssige proble- forvaltningsmæssige håndtering af Femern Bælt 41
Overordnede mål Styrke museets position som Lolland-Falsters professionelle kulturhistoriske museum, dvs. fortsætte professionaliseringen på alle områder. Indgå lokale, nationale og internationale partnerskaber, der kan konsolidere museets arbejde med de lovpligtige arbejdsopgaver i henhold til museumsloven: forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling. Fastholde arbejdet med de satsningsområder, der er udmeldt fra Kulturarvsstyrelsen: Undersøgelser af velfærdssamfundet, Digitalisering af Kulturarven, Outreach/Kultur for alle og brugerdreven innovation, ArkivBibliotekMuseums samarbejder. Lokale, nationale og internationale netværk, Kriterier for prioritering: Museets vedtægter, Museumsloven, ICOMs etiske regler, tilskudsgivernes (kommunernes og Kulturarvsstyrelsen) anvisninger Delmål: Fastholde og udbygge Museum Lolland-Falsters position som Lolland-Falsters kulturhistoriske vidensbank under byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt Det vil sige skabe en professionel organisation, der kan håndtere tilgang og afgang af personale, sørge for vidensdeling og afrapportering og medvirke til konsolidering af den lokale identitet.
Skitsering af Rammeplan
Interesseafvejning Konkurrenceforhold: Monopolhaver Fortilfælde: Storebælt, Øresund, Metroen Interessenter: Femern Bælt A/S Kulturarvsstyrelsen Lolland Kommune Guldborgsund Kommune Lodsejerne Museets faste medarbejdere Museets projektmedarbejdere
Informationsindsamling Tid og sted: 2010-2018 Lolland-Falster Omkostninger og indtægter: Indtægtsdækket virksomhed Medarbejdere og fysiske rammer Den faste stab på museet udvides med et stort antal midlertidige projektmedarbejdere Feltarbejdet og en del af efterbearbejdningen i lejet skurvognsby
Systematisk delplanlægning - Handleplan
Skitsering af overordnet rammeplan for håndteringen af det antikvariske arbejde med Femern Bælt
42
Skitsering af rammebetingelser for handleplan for håndteringen af det antikvariske arbejde med Femern Bælt
43
projektet og målene for professionalisering, digitalisering og forankring af museet i lokalsamfundet. Men opfyldelsen af målene kræver en økonomisk ramme og medarbejderresurser, der ligger langt uden for rammerne af museets basisdrift. Gennem en myndighedsdelegering fra kulturministeriet har Museum Lolland-Falster en noget nær monopollignende rolle i forhold til de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Femern Bælt. Til gengæld er varetagelsen af de arkæologiske undersøgelser sat i meget stramme rammer med faste regulerede takster for den indtægtsdækkede virksomhed. For nyere tids kulturhistoriske analyser opererer museet på almindelige markedsvilkår. Museet har mulighed for at indhente råd og vejledning fra andre museers tilsvarende arbejde med store anlægsprojekter som byggeriet af Øresundsbroen og Metroen i København. De umiddelbare hovedinteressenter i Museum Lolland-Falsters antikvariske arbejde med Femern Bælt udgøres af Kulturarvsstyrelsen, Lolland og Guldborgsund kommuner, museets faste medarbejdere, museets projektmedarbejdere, lodsejerne, Femern Bælt A/S og andre bygherrer.
overordnet museumstidsperspektiv er de 8-10 år, projektet varer, et meget kort tidsrum. Fokuseres der på den kommende fireårsplan fra 2011-2014 er projektet alt dominerende. Fokuseres der derimod på museets næsten ubegrænsede tidshorisont for genstandsbevaring, så er projektperioden blot et kort intermezzo. Femern Bælt projektet er en anledning til at redefinere museets drift, så der også bliver resurser til at opfylde de basale krav inden for et kortere tidsperspektiv, som Femern Bælt projektperioden. Med fokus rettet på udviklingen af museet hen mod år 2020, skal der strategisk i Femern Bælt projektets løbetid foretages en lang række valg og fravalg afhængigt af, hvordan museets kerneydelser defineres udover de lovpligtige opgaver. Da disse valg berører museets brugergrupper og kundesegmenter er det oplagt at nedsætte en følgegruppe af interessenter, beslutningstagere, samarbejdspartnere og medarbejdere til at foreslå og evaluere kommende til- og fravalg.
Den foreløbige tidsramme for projektet strækker sig fra 2011 SWOT-analyse for museumsfeltet, efter Dorte Skot-Hansen: Museerne i oplevelsesøkonomien 2008 til 2020. Det antikva- s. 132 riske arbejde finansieres som indtægtsdækket virksomhed, men Udfordringen for museet som vidensbank er det er kun de arkæologiske feltundersøgelser, set i et langtidsperspektiv, hvordan museet kvader er dækket af myndighedsdelegeringen. Felt- lificeret oparbejder, fastholder og bruger sin undersøgelser og efterbearbejdning udføres af institutionelle visdom og ikke blot bevidstløst projektmedarbejdere med museets faste stab indsamler data og information. Det vil også som tovholdere, så resultaterne fra projektet ef- derfor være relevant at nedsætte en ekstern følterfølgende kan forankres i institutionen. Det gegruppe for Museum Lolland-Falsters arbejde antikvariske arbejde kommer i stort omfang til med Femern Bælt at foregå ”i felten” i Rødbyhavnsområdet, men for jernbanetracéer og lignende kommer arbejEn følgegruppe for Museum Lolland-Falsters det også til at foregå andre steder på Lolland og arbejde med Femern Bælt kan løbende tage stilpå Falster. Det vil sige, der skal muligvis lejes fle- ling til museet før, under og efter Femern Bælt re skurvognsbyer til selve feltarbejdet og en del projektet. Følgegruppen kan evaluere museets af efterbearbejdningen. Det er derfor tvingende varetagelse af kerneydelser i forhold til engagenødvendigt, at der som det første trin i detail- mentet i Femern Bælt og herunder komme med planlægningen udarbejdes retningslinier for visioner om museets rolle i lokalsamfundet også sagshåndtering og vidensdeling internt på mu- efter 2020. Følgegruppen bør nedsættes snarest seet, så opgaverne kan varetages på flere forskel- belejligt og i princippet fungere indtil Femern lige fysiske adresser samtidigt på samme måde. Bælt projektet er forankret i museet omkring Fortiden i nutiden for fremtiden - nedsættelse 2020. Enten kan følgegruppen mødes to gange af følgegruppe for Femern Bælt årligt svarende til terminerne for udarbejdelse Set over en kort årrække har Femern Bælt pro- af museets budget/arbejdsplan og årsregnskab/ jektet en stor betydning for museet, men set i et årsberetning og umiddelbart før museets til44
svarende ordinære bestyrelsesmøder. Eller følgegruppen kan blot mødes en gang årligt til et temamøde eller en workshop, som oplæg til museets arbejdsplan, suppleret af informationsudveksling på www gennem udsendelse af et nyhedsbrev Følgegruppens anbefalinger kan bruges til at
Litteratur
Andersen, J. S., et al., 2005: Arkæologi og større vejarbejder. Samarbejdsbeskrivelse og vejledning. Rapport 299. Vejdirektoratet, Anlægsområdet. København, 2005. Argyris, Chris 1991 Harvard Business Review vol. 4 no 2: Teaching Smart People How to Learn Byrnes, William J. 2009. Management and the Arts Fourth edition Brand, Stewart 2000: The Clock of the Long Now. Time and responsibility
tilpasse og udvikle projektorganisationen i forhold til museets normale organisation ud fra en vurdering af museets økonomiske og administrative resurser. Herunder kan følgegruppen komme med forslag til prioritering af såvel formidlingsmæssige, som markedsføringsmæssige tiltag og til professionalisering af det museumsfaglige arbejde.
Clausen, Tine Vinther 2008: Museum Lolland-Falster- Virksomhedsplan for perioden 2009-2013 Flick, Uwe 2009: An introduction to Qualitative research edition 4 Frey, Bruno S. & Stephan Meier 2003: The Economics of Museums s. 1-43 Working Paper no. 149 May 2003 Institute for Empirical Research in Economics. University of Zürich Gilmore, James H. & B. Joseph Pine II 2007: Authenticity, what consumers really want Hein, Helle 2009: Primadonnaen, Præstations-tripperne,
45
Pragmatikeren.. og Lønmodtageren Ledelseidag.dk nr. 4 april 2009 ICOM 2006: ICOMs etiske regler International Council Of Museums, Danmark 2006: (ITST 2010)Højhastighedskomiteen: Danmark som højhastighedssamfund januar 2010 IT- og Telestyrelsen Jackson, Bill 2000: Designing Projects and Project Evaluations Using The Logical Framework Approach Logical Framework Approach - Guideline Jensen, Anna-Elisabeth 2009d: ”Nicht nur Sauerkraut und Smørrebrød” Transnationale Zusammenarbeit im Bereich Kulturerbe am Beispiel der Fehmarnbelt-Region s. 14-15 i Kennzeichen DK nr. 89, September 2009 23. årgang Den danske ambassade i Berlin Johnson, Peter & Barry Thomas 1998: The Economics of Museums: A Research Perspective s. 75-85. Journal of Cultural Economics vol. 22, 1998 (KUAS 2009b) Kulturarvsstyrelsen: Danske museer i tal 2009 (KUAS 2009c) Digital museumsformidling - i brugerperspektiv. Kulturarvsstyrelsen 2009 (KUM 2006b) Bekendtgørelse om regnskab og revision af statsanerkendte museer, Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006 (KUM 2008a) Kulturaftalen for Kulturregion Storstrøm Kulturministeriet 25. april 2008: (KUM 2008b) Reach Out! Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. Rapport fra Kulturministeriets tværgående projektgruppe, september 2008 (KUM 2009a) Digitalisering af kulturarven – endelig rapport fra Digitaliseringsudvalget Udgivet i 2009 af: Kulturministeriet (KUM 2009b) Kultur for alle - Kultur i hele landet Kulturministeriet 2009 (KUM 2009c) Forretningsbaseret IT-strategi 2009-2011 Kulturministeriet 2009. Se bilag 12. Lund, Niels D. & Jack Andersen, Hans Dam Christensen, Laura Skoubig, Carl Gustav Johannsen 2009. Digital formid-
46
ling af kulturarv. Fra Samling til sampling Nellemann Konsulenterne, marts 1999. Det regionale kulturforsøg ”Evaluering” og ”konklusioner og anbefalinger” Nysted Andersen, Helle 2009: Kulturarv som et aktiv i byfornyelse Publikationen er udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet og udarbejdet af: Dansk Bygningsarv A/S Pedersen, Lisbeth, Andres Fischer og Bent Aaby (red) 1997: Storebælt i 10.000 år. Mennesket, havet og skoven (Realdania 2005): Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling. En analyse af danskernes holdninger til kulturarv. Udgivet af Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania 2005 Rentschler, Ruth & Anne-Marie Hede (red.) 2007: Museum Marketing. Oxford: Butterworth-Heinemann. Roberts, Ken (2004). The Leisure Industries. London: Palgrave MacMillan. Sandell, Richard and Robert R. Janes (Eds): Museum Management and Marketing 2007 Shone, Anthon & Bryan Parry 2004: Successful Event Management - A practical handbook. Second Edition Skot-Hansen, Dorte 2008: Museerne i den danske oplevelsesøkonomi – når oplysning bliver til en oplevelse Strandgaard, Ole 2010: Museumsbogen - praktisk museologi Swarbrooke, John 2007: The Development and Management of Visitor Attractions, Second edition 2002, trykt 2007 Thorhauge, Sally & Ane Hejlskov Larsen 2008: Museumsgrundbogen - Kunsten at læse et museum Thörn, Raimond 2007: Öresundsförbindelsen och arkeologin. Det ideologiska landskapet. Malmöfynd nr 12 (Transportministeriet 2009) Lov nr. 285 af 15. april 2009: Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Youker, Robert and Jerry Brown 2001: Defining The Hierarchy Of Project Objectives Managing the Implementation of Development Projects (Washington D.C., World Bank, 2001)
At fremmane en borg Arkæolog Leif Plith Lauritsen - Foto: MLF
Ill. 2. Original 1 kortet fra 1801
Nykøbing Falsters skyline, som det hedder på moderne dansk, er i dag præget af spir og tårne, der desværre ikke er fra et prægtigt slot, men er knapt så romantiske vandtårne og tagprydelser på profane bygninger samt spiret på klosterkirkens tårn. Det har dog ikke altid været sådan. Helt frem til kort før år 1800 var det et mægtigt slot, der prægede byens silhuet. Dette slot var det nu hedengangne Nykøbing Slot, hvis rester prægede Nykøbing F. helt op i starten af 1800-årene. Men slottet var meget mere end et 1700-tals slot. Det har en lang og spændende historie. Mange berømtheder har haft deres gang på slottet, og mange spændende historier om dem og slottet har overlevet til i dag.
Før slottet blev til slot, var det en af landets store kongeborge. Denne borg grundlægges formentligt før 1253. Det ældst bevarede brev, der er udstedt fra Nykøbingsborg, er fra år 1255. De mange kongelige breve m.m. vidner om borgens vigtighed, og om at kongen ofte opholdt sig der. Med tiden gik borgen over til at være enkedronningesæde. Det var her, enkedronningerne blev placeret, når deres mænd døde, og den nye konge kom til. Borgens indtægter, og dermed enkedronningens pension, kom fra de fede jorde, der hørte til borgen, primært på Lolland og Falster. Ill. 3. Fars Hat
Ill 1: Slottet som det så ud efter sidste renovering
Selve slottet blev i 1767 solgt på auktion til nedrivning, og 10 år senere var alt stort set væk. I 1820 var voldgravene opfyldt, og Slotsgade blev forlænget til sin nuværende udstrækning, men på original 1 kortet fra omkring 1801 ses stadig både grave og en enkelt bygning nord på banken, desuden en stubmølle.
Denne betydningsfulde borg kender vi på det nærmeste intet til. I dag er den eneste synlige rest de sparsomme ruiner af det store runde tårn, Fars Hat. Dette sammenholdt med de få udgravninger i området, hvor borgen og senere slottet lå, giver os ikke meget information om 47
middelalderborgen. Derfor har mange ment, at det ikke ville være muligt at få en idé om middelalderborgens udsende. Og dog - heldigvis har vi andre kilder at gribe til. Vel vidende at den følgende beskrivelse og rekonstruktion af borgen baserer sig på disse løse gisninger, har jeg valgt at gøre forsøget. De fire primære kilder til erkendelse af middelalderborgen er følgende: Laurits de Thurah I forbindelse med den sidste opmåling af slot- Ill 5. Bygninger anvendt til genskabelsen og i modellen er tet i 1735, beretter arkitekten Thurah, at slottet markeret med grøn næst efter Kronborg og Frederiksborg er landets ”største, prægtigste og anseligste” slot. Endvi- tegninger af nogle af bygningernes facader. Den dere bemærker han, at slottets bygninger rum- ene af disse bygninger er helt sikket et senmidmer mange spor af tidligere byggestile, der ikke delalderligt hus i to etager og med hævet kælder. harmoner med ”de nu brugelige byggeregler” – med andre ord er umoderne. Det er dog for arbejdet her vigtigt, da det er disse byggespor, som han i sine opmålinger og restaureringstegninger ind- og omtegner til at passe til den ”nu brugelige byggeregel”. På trods af dette er det ikke alle spor, han har kunnet skjule. Vigtigst for rekonstruktionen af middelalderborgen er Thurahs opmålinger af slottets grundplaner. Her registrerer han udover slottets omfang, ruminddelinger m.m. murenes tykkelse. Ved en gennemgang af disse grundplaner og med fokus på murtykkelsen får man øje på mulige tidligere enkeltstående bygninger, som Ill. 6 rentegning af huset markerer sig i de stående mure ved kraftigere partier end de resterende mure. Dette kunne Endelig kan man muligvis spore borgens opmuligvis være en antydning af middelalderbor- rindelige indgang i Conrad Ernsts grundplan. gens bygninger. . Mod vest er der et mærkeligt murfremspring, der ikke ses hos Thurah.
Ill 4. Thura : Bygninger anvendt til genskabelsen og i modellen er markeret med rød
Johan Conrad Ernst I 1702 får bygmester Johan Conrad Ernst til opgave at renovere borgen. I den forbindelse laver han en opmåling af den eksisterende borg, hvor også han registrerer murtykkelser i forborgens ringmur. Ud over selve opmålingerne af grundplanen efterlader han også et par interessante 48
Ill. 7. Murfremspring
Dette fremspring adskiller sig fra den resterende borgmur i dets tykkelse. Man kan nemlig på Conrad Ernsts tegning se tykkelsen på ringmuren (markeret med grøn). Ringmuren synes mange gange kraftigere end den spinkle mur, der lukker springet i ringmuren. Dette umiddel-
bart mærkelige spring kan muligvis tolkes som åbningen for den oprindelige borgport. Åbningen må være blevet lukket mellem 1670’erne, hvor den vises som åben hos Resen og 1702, hvor vi på Conrad Ernsts tegning kan se den lukket. Beskyttelsen af denne port kunne være en tårnlignende bygning – rester af den gemmer sig muligvis i den lille bygning til venstre for murspringet. Vi kender muligvis navnet på dette tårn fra skriftlige kilder, som omtaler Fars Hats modstykke, kaldet Mors Kyse. Peder Hansen Resen I 1670’erne udgives et samlet atlas over Danmarks købstæder. Kortene er indsamlet og rentegnet af Peder Hansen Resen. Denne kortsamling rummer mange interessante detaljer, men også mange fejlagtige tegninger. Når det gælder kortet over Nykøbing, hvor også slottet ses, synes selve tegningen af slottet som troværdig. Den stemmer rimeligt overens med Conrad Ernsts iagttagelser. Tegningen, der ikke indeholder grundplan, men mere er en perspektivisk tegning af slottet, viser yderligere en facade (ill. 8) af bygningerne i forgården.
Dog har Resen, ganske som Conrad Ernst, tegnet en port ind i den krenelerede vestlige mur. Rent fortifikationshistorisk er denne dog ikke umiddelbart indlysende, idet den hverken er beskyttet af yderligere bygninger og tårne samt det faktum, at den ligger i lige linje med den bro, der fører over voldgraven. Normalt ville man bl.a. forsøge at føre evt. angribere langs en mur, hvorfra man kan bestryge dem, før de når hen til porten. Arkæologiske undersøgelser Endelig har vi, ganske vist få og små, men gode, arkæologiske udgravninger, der er med til at give de sidste og måske vigtigste fingerpeg om borgen. Her er det primært de to udgravninger ved de to tårne henholdsvis Fars Hat og det store kvadratiske tårn i sydvest. Den tidligste af disse gravninger, gravningen ved Fars Hat, blev foretaget i 1966 af museets daværende inspektør. Udgravningen er ikke sådan lige at gennemskue, da der mangler en beskrivelse af tegningen m.m.
Ill. 8 Resens tegning
Denne bygning, hvis trappenedgange til kælderen også kan ses på Conrad Ernsts grundplan er tydeligvis også en senmiddelalderlig bygning. Ill. 10 Udgravningstegningen fra 1966 Endvidere ses mellem de to nordvestlige bygninger den noget umotiveret åbning, der er nævnt Dog beskrives det stående tårns fundament ovenfor. Umotiveret - hvis ikke dette netop er re- lidt mystisk. Det nederste af fundamentet har en ster af den middelalderlige port? (ill.9). udformning, der ikke stemmer overens med det færdige tårns runde form. Arkæologen tolker dette, som om man under opførslen ombestemte sig og valgte at gå fra kvadratisk tårn til et rundt tårn. Samtidig noterer de sig, at overgangen er markeret med murede forbandt med mange forbrændte og ildskørnede sten. Dette tolker de, som om man her har valgt at bruge sten fra en mislykket teglstensbrænding, der hvor overgangen mellem det firkantede tårnfundament og det runde tårn skabtes. At man pludselig begynder at bygge rundt i stedet for firkantet tolkes, ligeledes af udgraverne, som om man kort efter det påbegyndte arbejde med det firkantede tårn har ombestemt sig og i stedet har villet opføre et Ill. 9 Åbning, der måske er resterne af den middelalderlige port rundt. 49
På baggrund af tegningerne, beskrivelserne og med Nykøbings tidligste historie in mente tror jeg nu, at der er en anden forklaring. Både i 1253 og i 1287 bliver byen Nykøbing angrebet. Første gang af tropper fra hansestaden Lübeck og Holsten, der afbrænder byen og besætter borgen, dernæst af marsk Stig der brænder borgen. Netop det, at borgen bliver brændt i 1253 og igen i 1287, viser efter min mening, hvorledes tårnfundamentet skal tolkes. Borgens første tårn, på stedet hvor nu resterne af Fars Hat ligger, blev bygget som et firkantet tårn. Det er dette tårn, der bl.a. bliver brændt enten i 1253 eller i 1287. Da man efter 1287 begynder at genopbygge borgen, fjerner man alle de sønderbrændte sten, men lader de ildskørnede sten, der kan bruges, sidde i resterne af det firkantede tårn. Denne rest kommer efterfølgende til at fungere som fundament for det runde tårn. Under opmuringsarbejdet har man naturligvis brugt de sten fra det brændte tårn som kunne bruges, og som af udgraverne i 1966 bliver tolket som et læs fejlbrændte sten anvendt nederst i det nye tårn. Gravningen i 1988 I forbindelse med at arresthuset i Nykøbing skulle udvides bagud, blev der foretaget en forudgående undersøgelse. Gravningen afslørede betydelige rester af borgens store kvadratiske tårn i det sydvestlige hjørne.
Ill. 11. Tårnets sydvestlige hjørne
Muren, der kunne følges over godt 8 meter, var sat med munkesten og i munkeforbandt, og er således bygget i middelalderen. Desværre blev murforløbet ødelagt af en lidt emsig entreprenør. Men opmålingerne og billederne er dog bevaret. Den måske vigtigste information hentet ud af denne gravning var tårnets placering. Tidligere havde man på det nærmeste kun Fars Hat at gå ud fra, men nu var to punkter sikret. Det betyder, at vi i dag kan tage f.eks. opmålingerne fra 50
1700-tallet og lægge grundplanen rimeligt fast med de to tårne som støttepunkter. Med gravningerne og de gamle kort og billeder nærmer vi os nu en beskrivelse af selve middelalderborgen. Borgen genskabes Bygningerne, som er vist hos henholdsvist Conrad Ernst og Resen, synes dog relativt senmiddelalderlige altså fra slutningen af 1400-årene. Den borg, jeg var på jagt efter her, var egentlig borgen, som den muligvis så ud i slutningen af 1300-årene, men muligheden for at skabe et måske mere nøjagtigt bud på borgen har gjort, at den genskabte borg må blive en borg fra 1400 tallet, eller måske rettere som den muligvis så ud ved udgangen af middelalderen. Middelalderborgen Samler man de beskrevne forskellige kilder til en tegning, og lader man være med at være for overkritisk, så kan man faktisk skabe et udmærket bud på, hvorledes borgen i Nykøbing så ud. At der er tale om en relativt stor borg, hvis udstrækning mindst må ligge mellem de to nævnte tårne er indlysende, eftersom det fundne murværk ved begge borgtårne uden tvivl er middelalderligt murværk. Borgen bestod sandsynligvis af et ringmursanlæg med to borggårde. Man kan på kortene genfinde de kraftige middelalderlige ringmure stedvist (se ill. 4+ill. 5), hvilket sammen med de to kendte store tårne giver en ide om borgens udstrækning. De to borggårde er de selv samme, som overlevede frem til slottets ombygning i starten af 1700-årene. Rundt langs ringmurene lå bygninger og tårne. De tårne man kender til er: Fars Hat, det store kvadratiske sydvesttårn samt det tårn, der kun kendes fra skriftlige kilder kaldet Mors Kyse. Navnet på det sidste tårn tolkes, som om det må have været mindre end Fars Hat. Navnet angiver ingen form på tårnet, og det kan derfor både være rundt og firkantet. For at forklare det mærkelige spring mellem de vestlige ringmure (Se ill. 7) er porten til borgen flyttet mod nord. Samtidig har jeg valgt at gøre den bygning som både Resen og Johan Conrad Ernst har tegnet ved siden af den ”gamle port” til et lavt, firkantet tårn og lader den dermed blive til det omtalte tårn: Mors Kyse. Om end begge tegnere markerer den som en almindelig bygning, kan Johan Conrad Ernsts grundplanstegning tolkes som resterne af et ombygget tårn. Dermed opstår det forsvarselement, der bør beskytte porten, og som mangler helt ved den port, som ses på Resens tegning fra 1670’erne. Nu står vi altså tilbage med grundplanen for borgen. Ringmurenes højde har vi ikke rigtig
nogle mål på. Dem kan vi dog gætte på ud fra eksisterende ringmure f.eks. de omkring syv meter høje ringmursspor, der ses på Gåsetårnet i Vordingborg. Middelalderlige kilder nævner også, at murene om en borg helst skal være otte meter høje, da så høje stormstiger er meget vanskelige at lave.
Det store kvadratiske tårn har fået en højde svarende til det, det syntes at have, da slottet rives ned - altså 27 meter, hvilket svarer nogenlunde til, hvad Gåsetårnet er uden spir. Det er dog muligt, at det i tiden mellem middelalderen og nedrivningen er blevet forhøjet og derfor ikke har været samtlige godt 27 meter højt.
Ill.13 borgen med Fars Hat set fra nord i digital 3d model
Således kommet omkring borgen kan man så stille sig spørgsmålet: ”Så middelalderborgen vitterlig sådan ud?” Svaret må da være: ”NEJ - helt sikkert ikke På modellen er ringmuren sat til ca. syv me- men det er et bud på, hvordan denne mægtige ter. Murene på bygningerne har jeg valgt at lave borg kunne have set ud, vurderet på baggrund at lige så høje som ringmurene, nogle steder lidt de sparsomme informationer vi har om borgen.” mere, ganske efter behag. Dog er bygningen i det sydøstlige hjørne lidt højere end resten af Og helt forkert er det ikke. Vi har jo de to store bygningerne og får dermed lidt et præg af tårn. tårne, som vi ved præcist, hvor lå. Vi har grundGrunden til dette er, at netop denne bygning på planerne og kort og tegninger – men det endelibaggrund af murtykkelserne i grundplanen kan ge svar har vi ikke og får vi ikke. Med mindre du tolkes som en selvstændig bygning og dermed har en tidsmaskine? Og har du det - så har jeg en være et tårn. liste så lang over steder, jeg gerne lige vil besøge. Ill. 12 bemærk de meget synlige murrester på tårnets side til højre i billedet).
Kulturtjenesten – nyt spændende samarbejdsprojekt Kultur- og naturvejleder Anne Elmer - Foto: MLF
Kulturtjenesten er et udviklingsprojekt, hvis ide og overordnede rammer er blevet udviklet i et tæt samarbejde mellem Kultur og Fritid Lolland, Kultur og Fritid Guldborgsund, Skole og Dagtilbud Lolland, Skole og Dagtilbud Guldborgsund, Museum Lolland-Falster, Fuglsang Kunstmuseum, Storstrøms Kammerensemble og Skoletjenesten på Sjælland i perioden 2010 – 2011. Projektet løber i tre år frem til 2014 og den daglige drift og udvikling vil blive varetaget af udviklingskoordinator Signe Marie Holdt. Efter de 3 år skal økonomien hvile i sig selv.
Visionen for Kulturtjenesten er følgende: - Alle børn og unge skal deltage i kulturtilbud af høj kvalitet. Alle kunst- og kulturformer kan inddrages og alle kulturinstitutioner søges inddraget. - Alle børn og unge i dagtilbud, skole, gymnasium og i fritiden, på egen hånd eller i institutionelle sammenhænge tilbydes deltagelse i kvalificerede kulturtilbud. - Med Kulturtjenesten skal Lolland og Guldborgsund Kommuner danne forbillede for andre kommuner eller regioner, i udviklingen af 51
metoder for samarbejde og formidling af kulturtilbud for børn og unge mellem på den ene side skole og dagtilbud og på den anden side kulturinstitutionerne.
kommunale grænser og er en udviklingsplatform, hvor det er muligt for Kulturtjenestens aktører at finde netværk og samarbejdspartnere (andre kulturaktører, skoler og dagtilbud) med det formål at udvikle tværinstitutionelle og tværfaglige kultur- og undervisningstilbud og kompetenceudviklingsforløb for lærere/pædagoger/ kulturaktører. - Kulturtjenesten har til formål at gøre det lettere og mere tiltrækkende for skoler og dagtilbud at benytte lokale kulturtilbud og samtidig i dialog med skoler og dagtilbud at udvikle kulturaktørernes tilbud.
- Kulturtjenesten skal medvirke til, i samarbejde med kulturaktører og Guldborgsund og Lolland Kommuner (skole, dagtilbud og kultur), at børn og unge får unikke, professionelle kulturtilbud i dagtilbud, skole og i fritiden, der medvirker til at udvikle stærke kulturelle og æstetiske kompetencer hos det enkelte barn/den unge. Vision for Kulturtjenesten er ikke et endeligt udsagn, men kan løbende udbygges.
Ved projektets start blev der nedsat en styregruppe. Styregruppen består af Dagtilbudschefen Guldborgsund, Dagtilbudschefen Lolland, Skolechef Guldborgsund, Skolechef Lolland, Kultur- og Fritidschef Lolland, Kultur og fritidschef Guldborgsund, 1 repræsentant for Skoletjenesten samt 2 repræsentanter for kulturaktørerne. I den 3-årige projektperiode er lederen af Storstrøms Kammerensemble og lederen af Museum Lolland-Falster repræsentanter for kulturaktørerne, med mindre andet aftales i løbet af perioden. Styregruppen er projektets øverste myndighed og er det organ, koordinatoren refererer til i forbindelse med opgavens løsning.
Som redskaber for at nå visionens mål, er der opstillet nedenstående formål: - Formålet med projektet er at skabe en kulturtjeneste på Lolland-Falster, der gør det muligt for børn og unge at møde kunsten og kulturen på et professionelt niveau i dagtilbud, skole og i fritiden. - Kulturtjenesten vil i samarbejde mellem kulturinstitutioner, kulturaktører, skole og dagtilbud formidle kulturtilbud og skabe én synlig adgang til kulturtilbud. - Kulturtjenesten tilbyder og formidler kulturinstitutionernes/aktørernes tilbud, der fungerer som alternative læringsrum, som er med til at understøtte skolernes arbejde med at opfylde trinmål og dagtilbuddenes arbejde med læreplaner. - Kulturtjenesten står derfor på to ”ben”: Et ”undervisningsben”, Kulturtilbud til grundskoler (0- 10. klasse) og dagtilbud, der primært henvender sig til skoler og dagtilbud, og et alment ”kulturben”, Kulturtilbud til børn og unge i fritiden. - Kulturtjenesten skal være med til at skabe netværk på tværs af institutionelle, faglige og 52
Kulturtjenesten er et spændende projekt, som Museum Lolland-Falster forventer sig meget af, dels i form af en øget synlighed over for skoler og daginstitutioner og dermed flere besøgende børn og unge, dels også i form af den store mulighed, der ligger i projektet for at udvikle nye, tværfaglige samarbejdsprojekter mellem de deltagende kulturaktører.
Femø kvindelejr – nu også i Maribo Formidlingsinspektør Anne-Lotte Sjørup Mathiesen - Foto: MLF
På baggrund af originale billeder fra de mange lejre og forskningsarbejdet har museet forsøgt at omdanne udstillingslokalerne til en miniudgave af den rigtige kvindelejr. Følgende citater blev skrevet i museets gæstebog på åbningsdagen, og vi tolker dem, som om vores forsøg på at genskabe lejren er lykkedes: ”Tak for et smukt gensyn, nu er der alt for længe til sommer 2011” & ”Rigtig fin udstilling, det er lidt som at være der, i hvert fald længes man efter at komme af sted”.
I 2010 var det fyrretyvende gang, der blev afholdt kvindelejr på øen Femø ud for Lollands nordlige kyst. Dette jubilæum blev markeret af Museum Lolland-Falster med en stor særudstilling om lejren, dens historie og ikke mindst dens mange kvinder. Udstillingen bygger på et stort research materiale og mange timers feltarbejde, der er foretaget af museet i perioden 2008-2010. Med udgangspunkt i dette store forskningsarbejde har museet skabt en udstilling, der sætter fokus på relevante temaer for kvindelejrens historie. Udstillingen er inddelt i 12 forskellige temaer, der hver især repræsenterer et vigtigt element i kvindelejrens samlede historie. Emnerne inddeler udstillingen i små afsnit, der samlet set giver et helhedsindtryk af lejren. For at understrege temaerne er der brugt mange virkningsfulde genstande og billeder fra lejren eller fra den relevante periode.
En lejr nyopstår Helt som på den rigtige lejr har det været et stort arbejde at genopføre den i Stiftsmuseets store særudstillingslokale i Maribo. Med de mange store og mindre genstande, har det krævet et større planlægningsarbejde, at få det hele placeret så det er så virkelighedstro mod den rigtige lejr som muligt. Men ønsket om at skabe en minilejr i Maribo er lykkedes på baggrund af de mange originale genstande fra lejren, perioderelaterede genstande, fotos fra lejrens 40årige eksistens, beretninger fra deltagerne samt film, avisudklip og artikler fra de enkelte lejre. ”Det er lidt af en oplevelse at se sig selv og sin tid på museum – inklusiv min egen lyseblå rygsæk. Vældig god og loyal udstilling”. (citat gæstebogen) De mange originale genstande fra lejren og perioden, hvor lejren har eksisteret, er med til at samle udstillingen så den udtrykker en helhed og ikke 12 små enkeltheder. I forbindelse med indlån af originale genstande fra kvindelejren 53
har museet i enkelte tilfælde været nødsaget til at genskabe dem i form at virkelighedstro kopier. Dette skyldes, at kvindelejren skulle bruge de originale genstande til den kommende lejr. Så for ikke pludselig at stå tomhændet sommeren 2011 valgte museet derfor at kopiere disse genstande. I forbindelse med opbygningen af udstillingen gik museet ind i et samarbejde med scenograf Jean-Michel Petot, som skulle stå for udsmykningen af lejrens ”ydre rammer”. Han valgte at tage udgangspunkt i landskabet omkring det areal kvindelejren afholdes på og genskabe dette i udstillingen på kunstnerisk vis. Dette resulterede i en smuk vægdekoration i grønne og blå farver, der ifølge lejrens kvinder illustrerer naturen på området godt.
Som i den rigtige lejr er udstillingen bygget op af materialer, kvinderne har tilgang til på lejren, da lejren også er bygget op efter disse principper. Det har resulteret i, at der er anvendt Schulstad og Arla plastikkasser til montre samt bukke og paller til borde. Udstillingen er også præget af billeder fra de mange lejre, der viser kvinderne i forskellige situationer i henhold til de enkelte temaer. Derudover vises mange stemningsbilleder af, hvordan kvinderne og lejren har udviklet sig gennem tiden og ikke mindst, hvordan de har opfattet og brugt den. Enkelte af temaerne er også krydret med musik, der har været knyttet til lejren, lydfiler i form af interviews med kvinder, der har deltaget i lejren og billedskærme, der viser andre former for stemningsbilleder. I forbindelse med opsætningen af udstillingen har museet haft kontakt til flere af de kvinder, der har deltaget eller deltager i lejren. Det har været en stor hjælp for museet med denne kontakt, da vi på denne måde har kunnet gå direkte til kilden, hvis der var spørgsmål, vi var i tvivl om. Med denne store udefrakommende hjælp, det store forsknings- og feltarbejde og de mange billeder og genstande er det således lykkedes museet at lave en mini kvindelejr i Maribo, der dog til forskel fra den rigtige lejr også må besøges af mænd.
Kvindelejren i Maribo Strukturen på udstillingen er tematisk og samtidig en lille smule kronologisk. Udstillingen introduceres nemlig med et temabaseret kronologisk tilbageblik til, hvordan verden så ud i årene op til den første kvindelejr, der blev afholdt i 1971. Her trækkes trådene tilbage til bl.a. ungdomsoprøret i 1968, Rødstrømpebevægelsen, husmoren, demonstrationerne, de mange politiske bevægelser, de nye boformer som f.eks. kollektiver og de unges mange eksperimenter med religiøsitet, sex og stoffer. Derfra ledes man naturligt ned i ”selve lejren”, der byder den besøgende ”velkommen til fællesteltet” på et originalt banner, der hænger i udstillingens store fællestelt. Rundt om fællesteltet introduceres de forskellige temaer med genstande, fotos og tekst om det pågældende emne. På en rundtur i lejren vil man således blive introduceret til emner, som lejren har været påvirket af gennem dens eksistens som bl.a. ligestilling, seksualitet, børn, mænd og fællesskab, men også de mere hverdagsprægede ting som madplaner, opvask, toiletforhold og andre lejraktiviteter. 54
Samme interesse - to forskellige verdener Museumsdirektør Ulla Schaltz
Om museets nyetablerede gymnasiesamarbejde
land, imens Museum Lolland-Falster fik bevilliget 124.000 kr. fra Kulturarvsstyrelsen.
Hvad sker der når man lukker en masse museumsinspektører og gymnasielærere sammen og beder dem om at samarbejde om at formidle vores fælles historie til gymnasieelever?
Der er blevet afholdt i alt 4 workshops med deltagelse af en lang række historielærere og museumsinspektører fra Museum Lolland-Falster og de 4 uddannelsesinstitutioner. De to workshops blev afholdt i 2010 og de andre to i 2011. Undervisningsforløbene bliver afholdt i 2011. De 4 workshopforløb har udmøntet sig i fem konkrete undervisningsforløb i historiefaget. Således er der blevet produceret undervisningsforløb i følgende emner: Vikingetid, Renæssance, Industrialisering, Femø Lejr og et Kronologiforløb mellem dansk og historie.
Hovedformålet med undervisningsforløbene og samarbejdet er at gøre historieundervisningen endnu mere levende og forståelig for eleverne – og dette skal blandt andet gøres ved at udnytte de mange og værdifulde ressourcer, som Det kommer der en masse interessante diskus- Museum Lolland-Falster kan tilbyde. sioner ud af, men også et fagligt indblik i hvordan historikere, etnologer og arkæologer arbejder forskelligt med historien, alt efter om de arbejder på et museum eller på et gymnasium. Museets og gymnasiernes fælles projekt blev startet op i marts 2010 med en workshop i Skovpavillionen på Frilandsmuseet. Det var det første møde mellem de to verdener. Til at afholde et inspirationsoplæg havde vi inviteret Sally Thorhauge, gymnasielærer på Horsens Gymnasium og Ole Puggaard, Industrimuseet i Horsens. De to er initiativtagerne til Region Midts store udviklingsprojekt, Intrface (www.intrface.dk). Intrface blev påbegyndt i 2008 og har til formål at få gymnasier til at anvende museerne i undervisningen og at få museerne til at målrette tilbud til gymnasierne, som er en gruppe, som vi alt for sjældent ser på museerne i undervisningssammenhænge. Intrface bygger på partnerskaber mellem museerne og gymnasierne. De to oplægsholdere fik inspireret os til at gå i krig med en ansøgning til Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje, og Maribo Gymnasium søgte midler i Region Sjælland på vegne af gymnasierne. Finansieringen faldt endeligt på plads i januar 2011, hvor Maribo Gymnasium, Nakskov Gymnasium & Hf, Katedralskolen i Nykøbing og CELF fik bevilliget 196.800 kr. fra Region Sjæl-
Alle forløbene bliver lagt på www.intrface.dk til brug for videndeling med interesserede, og nu venter både elever og lærere spændt på, at forløbene bliver afprøvet i praksis. Det sker i perioden marts - oktober 2011, derefter evalueres projektet.
55
Beretning Museumsdirektør Ulla Schaltz
1.0 Museets arbejdsgrundlag og formål 1.1 Navn Museet hedder fra 1. januar 2009 Museum Lolland-Falster. Det er en fusion mellem det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum, tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010 gennemgik museet endnu fusion, denne gang med herregårdsmuseet ReventlowMuseet Pederstrup. Museet fastholder dog navnet Museum Lolland-Falster. 1.2 Adresse og telefon Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing F., tlf. 5484 4400 el. post@museumlollandfalster. dk Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen, 4930 Maribo, Falsters Minder, Langgade 2, 4800 Nykøbing F. Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4913 Horslunde Den gamle Købmandshandel, Langgade 9, 4800 Nykøbing F. Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykøbing F. Telefonnumre og åbningstider kan ses på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk Yderligere bygninger: Dertil kommer en lang række adresser, hvor museet har magasiner, opbevaring og øvrige kontorer. Derfor ser den samlede bygningsmasse inkl. lejede bygninger sådan ud: • Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og Langgade, Nykøbing F. • Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F. • Færgestræde uden nummer, Nykøbing F. • Den Gamle Købmandshandel i Langgade 9, Nykøbing F. • Fiskerhuset på hjørnet af Slotsgade og Rosenvænget, Nykøbing F. • Bunkeren mellem Kuskestalden og Staldgårdsporten, Nykøbing F. • Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F. • Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F. • Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, Nykøbing F. • Froms Magasin, bagbygning til Frisegade 4345 i Nykøbing F. • Stranges Magasin, Frisegade 43, Nykøbing F. • Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, Nykøbing F. 56
• Museumsbygningen på Banegårdpladsen, Maribo • Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø • Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej, Maribo • Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på Meinckesvej, Maribo • Klosterruinen ved Maribo Domkirke • Lejet bygning: magasinet på Victor Kolbyes Vej 15, Maribo • Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4913 Horslunde • Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4913 Horslunde • Cafe C.D.F i Vaskehuset, Pederstrupvej 124, 4913 Horslunde 1.3 Kategori og ejerforhold Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med antikvarisk ansvar for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution, der drives af bestyrelsen bag Museum Lolland-Falster. 1.4 Museets formål, herunder ansvars- eller virkeområde Museum Lolland-Falster dækker det kulturhistoriske område med forvaltningsansvar inden for arkæologi og nyere tid for både Guldborgsund og Lolland Kommuner. Det beskrives således i museets vedtægter § 2: 2. Formål og ansvarsområde 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning, som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien på Lolland og Falster. Museet koordinerer varetagelsen af sit ansvar med de øvrige statsanerkendte museer i Guldborgsund og Lolland kommuner. Pr. 1. juni 2010 fik museet et særligt fokusom-
råde i herregårde og herregårdskultur. Vedtægternes §2.2 er derefter ændret til følgende: 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. 1.5 Oprettelse Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november 2008. Museet er en fusion af Guldborgsund Museum og Lolland-Falsters Stiftsmuseum og dannet med baggrund i at skabe et stærkt og bæredygtigt kulturhistorisk museum på LollandFalster. Museet har administration i Frisegade 40, den genrejste Amtsforvalterbolig. 1.6 Medlemskab af foreninger og organisationer Museum Lolland-Falster er medlem af: Organisationen Danske Museer, Dansk ICOM, Museumsformidlere i Danmark, Museumstjenesten, Danmarks Folkeminder, Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie, Tenen, mv. Dertil kommer at museets personale deltager i: SAML (netværk for museumsledere i kulturaftale Storstrøm); fagudvalg for arkæologi for Sjælland og Åbne samlingers styregruppe. Museets direktør Ulla Schaltz er formand i KUAS Nyere Tids råd. Museet er desuden repræsenteret i diverse lokale kulturarvsbestyrelser. Puljerne og faglige netværk: Museum LollandFalster er medlem af en række nationale samarbejdspuljer og deltager på forskellig vis i arbejdet. Industripuljen, Landbrugspuljen, Dragtpuljen, Fiskeripuljen, Herregårdspuljen, bevaringsnetværket samt det administrative netværk. Arkivvæsen: MLF har siden starten på den fremvoksende lokalarkivbevægelse i slutningen af 1970’erne aktivt formidlet et samarbejde med kredsen af arkiver inden for Falster kommunerne med udgangspunkt i museets eget Egnshistoriske Arkiv, der har været en integreret del af museet i mere end et halvt århundrede. Efter at Falsterarkiverne i en årrække mødtes uformelt en gang årligt er kredsen blevet udvidet med Nysted og Sakskøbing arkiverne, og i 2009 er der etableret et egentligt arkivråd for Guldborgsund Kommune. Museet og dets Egnshistoriske Arkiv er med i den regionale arkivsammenslutning LASA og den nationale arkivsammenslutning SLA. 1.7 Samdriftsaftaler Museum Lolland-Falster modtog i 2010 driftstilskud fra staten, det tidligere Storstrøms Amt i en overgangsordning samt Lolland og Guldborgsund kommuner. De to kommuner har indgået en samdriftsaftale for perioden 1. juni 2010 - 31. maj 2014. Aftalen kan genforhandles fra 1. januar 2014. Den udløser 47,70 kr. i drifts-
tilskud pr. indbygger til Museum Lolland-Falster pr. år. Dertil kommer et tilskud på 9,21 kr. pr. indbygger fra Lolland Kommune til dækning af Reventlow-Museet. 1.8 Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand for myndigheder, andre museer, institutioner og andre Museum Lolland-Falster samarbejder med og yder bistand til en lang række af offentlige myndigheder, institutioner, foreninger, netværk og private borgere. I museets arbejde med at bevare og formidle kulturarven følger naturligt et samarbejde med og engagement i mange sammenhænge, hvilket museet prioriterer højt i det daglige arbejde. Museet samarbejder lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Kapitel 8 arbejde: I henhold til museumsloven skal museet høres i bygge- og nedrivningssager samt i forbindelse med diverse lokal og kommuneplaner. Der har i 2010 været en del arbejde i forbindelse med disse opgaver. Begge kommuner har lavet nye kommuneplaner og museet har været involveret i arbejdet. Der har været store anlægsarbejder i begge kommuner, hvor museet har bidraget. Ikke mindst forarbejdet til tunnelen til Tyskland har været en stor opgave. Dertil kommer en meget lang liste af større og mindre nedrivningsog byggesager. Lokalt samarbejde Museets medarbejdere lægger en stor mængde arbejde i at samarbejde med lokale. Det være sig i facaderåd, bestyrelser bag forskellige kulturinstitutioner, lokale foreninger og kulturelt samråd i Guldborgsund Kommune og Museumssamrådet i Lolland Kommune. Digteren Emil Aarestrups hus i Nysted, Sukkermuseet i Nakskov, Traktormuseet i Eskilstrup, Nykøbing F. vandtårn, Bøtø Nor Gl. Pumpestation, Skovbrugsmagasinet på Corselitze, Nysted Facaderåd, Nykøbing facaderåd, Nykøbing F. Bevaringsfond. Kulturmindeforeningen Nykøbing Falster, hvor MLFs ledelse har et fast medlem i bestyrelsen, fungerer som museets støtteforening. I udgangspunktet er Kulturmindeforeningen en bygningsbevaringsforening under den landsdækkende paraplyorganisation By og Land, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. I disse år samarbejder museet med menighedsrådene i provstierne på Falster og Østlolland om gravminderegistrering. Lolland Kommune blev færdiggjort i Stiftsmuseets tid. Der samarbejdes også med lokale undervisningsinstitutioner og daginstitutioner. Skoler og daginstitutioner indbydes ved flere lejligheder til museet, hvor museets medarbejdere har formidlingstilbud klar. Der har i 2010 været brugt en del energi på et tættere og mere formaliseret samarbejde med skolerne og gymnasierne. Mu57
seets medarbejdere kommer også gerne ud på skolerne og underviser. Der er således i 2010 både blevet etableret et samarbejde med gymnasierne via det jyske projekt Intrface og folkeskolerne via Kulturtjenesten. Museum Lolland-Falster har tæt kontakt til kommunernes kulturafdelinger og deltager gerne i kommunernes kulturprojekter. Det har i 2010 særligt drejet sig om det store kunstprojekt Tumult. Amatør historisk/arkæologisk forening I 2010 har foreningen deltaget i forskellige aktiviteter. Det er for museet utroligt vigtigt at have en sådan gruppe at kunne trække på, da den ofte kan træde til med relativt kort varsel. Regionalt samarbejde Museum Lolland-Falster er indskrevet i den lokale kulturaftale Storstrøm. Den dækker kulturområdet for de 6 kommuner, der tidligere udgjorde Storstrøms Amt. Nogle samarbejdsprojekter er indskrevet i kulturaftalen, som ABM samarbejde omkring Historisk Atlas og Åbne Samlinger. Andre samarbejdsrelationer, der i virkeligheden har rod i tidligere kulturaftaler, er videreført som diverse faglige netværk. Arkiv Bibliotek Museum I henhold til Kulturaftalen skal der etableres et ABM samarbejde i et forum af aftalekommunernes lokalarkivkonsulenter, museumsledere og biblioteksledere. Dette forum blev etableret i 2008, hvor en styregruppe blev nedsat. Det er vedtaget, at ABM-samarbejdet skal udmøntes i form af et Historisk Atlas. Projektet er indskrevet i kulturaftalen, og det lykkedes endelig i 2010 at få midlerne bevilliget, så arbejdet kunne gå i gang. Projektet kommer dog først for alvor i gang i 2011. ULS er museums repræsentant i arbejdsgruppen for Lolland Kommune, AEJ for Guldborgsund Kommune, og ULS sidder i den koordinerende styregruppe. Projekt Åbne Samlinger Museum Lolland-Falster huser det fællesmuseale IT-projekt Åbne Samlinger. Det tidligere amtstilskud til at drive Åbne Samlinger for indgår som en del af museets tidligere amtstilskud. Bag Åbne Samlinger står en styregruppe, som består af repræsentanter for de deltagende institutioner. Museum Lolland-Falster er tovholder for dette udvalg. Diverse regionale faglige netværk mv. Der er flere faglige netværk tilbage fra amtets tid. Der er det såkaldte SAML, som er et netværk for museumslederne. Det har i 2010 fungeret som fagligt bagland for de to repræsentanter, der er udpeget fra museerne til kulturaftalens 58
faglige råd. Det oprindelige arkæologiske fagudvalg er udvidet til at være et netværk, der dækker hele Region Sjælland. ULS er næstformand i Bevaringscenter Næstveds bestyrelse. Nationale samarbejdspartnere Det er Museum Lolland-Falsters ambition at være med til at præge udviklingen i den danske museumsverden, hvorfor det er naturligt at søge indflydelse, når det er muligt. Museets direktør Ulla Schaltz blev af Kulturarvsstyrelsen tildelt en plads i den udpegede referencegruppe under Kulturministeriets museumsudredningsarbejde. Et meget stort udredningsarbejde, som har taget meget tid i løbet af 2010. ULS har deltaget i forskellige møder i Kulturarvsstyrelsen f.eks. i forbindelse med udvikling af museernes fælles registreringsprogram Regin. ULS er med i planlægningsgruppen bag de årlige faglige møder på Fuglsøcentret arrangeret af ODM, og hun er også tovholder for ledelsesnetværket under ODM og har arrangeret seminar for 50 museumsledere i den forbindelse. Ligesom museets medarbejdere deltager i forskellige faglige netværk og puljer under ODM. Museets medarbejdere deltager i konferencer og seminarer i det omfang, det skønnes relevant, og museet har mulighed for at finansiere deltagelsen. I det omfang, det er relevant, bidrages også med indlæg på seminarer og konferencer. Se lister over medarbejdernes deltagelse i seminarer og kurser. Endelig skal nævnes museets samarbejde med Rigspolitiets Kriminaltekniske Center afdeling i drabssager. Det er museets middelalderarkæolog LPL, der yder konsulentbistand i et par sager om året. Interreg I de kommende år vil Museum Lolland-Falster få en del arkæologisk arbejde i forbindelse med den faste forbindelse til Tyskland. Museets medarbejdere afsøger i øjeblikket muligheder for samarbejdspartnere på den tyske side. Museum Lolland-Falster arbejder målrettet på et godt interreg.projekt. 1.9 Museets leder, navn og stilling Museum Lolland-Falsters direktør er cand. mag. i etnologi og historie Ulla Schaltz. Den daglige ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med museets bestyrelse og museets souschef mag.art. & cand.mag. i forhistorisk arkæologi og geografi/geologi Anna-Elisabeth Jensen samt museets formidlings- og personalechef cand. mag. i middelalderarkæologi Leif Plith Lauritsen.
2.0 Samlinger, arkiver, bibliotek Samlingen – statusdel Museum Lolland-Falsters samlinger består ved årsskiftet 2010/11 af de samlede genstandssamlinger fra Guldborgsund Museum (tidligere Museet Falsters Minder), Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Reventlow Museet (fra 1. juni 2010). Museets store, varierede samlinger rummer langt over 100.000 genstande fra istiden til i dag indsamlet fra hele Lolland og Falster igennem de sidste 125 år. Samlingerne afspejler områdets overordentligt rige kulturarv, der blandt andet skyldes Lolland-Falsters frugtbare landbrugsjord, beliggenheden som brohoved i Østersøen og fordums tiders status som enkedronningesæde i flere hundrede år. Arkæologiske samlinger - oldtid og middelalder Forskningshistorisk har Sydhavsøerne stort set ikke været genstand for arkæologiske undersøgelser fra 1920 til 1970. Det betyder, at f.eks. bopladser, der typisk er registreret i 1900-tallet generelt er stærkt underrepræsenteret i forhold til resten af landet for stort set alle oldtidsperioders vedkommende. Det er de sidste årtiers undersøgelser dog ved at råde bod på, således at et repræsentativt bopladsmateriale er under indsamling for hele Lolland-Falsters vedkommende, først og fremmest for stenalderens, jernalderens og middelalderens vedkommende. Men samlingerne omfatter også et stort og varieret antal bronzegenstande som sværd fra ældre bronzealder og rageknive, pincetter, syle og andet personligt udstyr fra yngre bronzealder. Af national betydning i samlingen er forskellige flintinventarer fra stenalderen og keramikinventarer fra vikingetid og tidlig middelalder. Nyere tids samlinger - de sidste 400 år De ældre samlinger rummer først og fremmest genstande fra landbokulturen og fra købstæderne, hvoraf en mindre del kan ses på Frilandsmuseet og i Falsters Minder i Nykøbing. Desuden rummer samlingerne genstande fra lokale produktionsvirksomheder og forsvundne håndværk, store samlinger af husgeråd, lokalt fremstillet sølvtøj, redskaber, inventar, ovne, møbler og karakteristiske interiører fra de sidste 200 år samt værksteder fra de sidste 100 år. Museet rummer en væsentlig tekstilsamling fra de sidste 300 år, der f.eks. både rummer den lokale polarforsker Peter Freuchens isbjørneskindsbukser og hans mors brudekjole, foruden 1900-tallets dræningsgraveres arbejdstøj og en fornem samling dåbskjoler fra Lolland-Falster. I de senere år er der bevidst indsamlet genstande i forbindelse med aktuelle undersøgelser, som f.eks. undersøgelsen i forbindelse med nedlæggelse af Nysted Savværk, kommunesammenlægningen pr. 1.1 2007 eller undersøgelser af landbrugsrelateret industri som sukkerfabrik-
kerne. Samlingerne skildrer set under et Lolland-Falsters betydning som porten til Europa. Unikke samlinger Til museets unikke samlinger regnes den middelalderlige krucifikssamling, en stor ursamling samt Den polske Samling, der beskriver den polske indvandring i forbindelse med sukkerroeeventyret på Lolland og Falster. Dertil kommer et pløjemobil, som knytter direkte an til historien om sukkerets indførelse i Danmark. I Maribo findes også museets samling af almuemøbler dekoreret af Toreby-maleren Anders Jørgensen. Blandt andre temasamlinger kan nævnes regionens musikhistorie centreret om det ældste danskbyggede cembalo. Handel og købmandskab er dokumenteret i tilknytning til det arbejdende værksted ”Den gamle Købmandshandel” med 2-3.000 genstande. Indbo, arkivalier m.v. fra folkemindesamleren Helene Stranges mindestuer i Nørre Alslev blev overført til museet i 1956, herfra haves over 100 genstande med arkivalier. For Nykøbings vedkommende har der siden 1913 været indsamlet genstande med hovedvægt på bondesamfundets og borgerskabets materielle kultur i 1800- og 1900-tallet, f.eks. en komplet guldsmedeforretning med tilhørende værksted med ca. 1000 genstande. Efter overtagelsen af Reventlow Museets samlinger pr. 1. juni 2010 er museet kommet i besiddelse af en betydningsfuld samling af genstande og malerier med relation til Reventlowfamilien og til arbejdet forud og under de store landboreformer. Især museets portrætsamling med værker af 1700-tallets toneangivende kunstnere som C.G. Pilo, Jens Juel, Andreas Brünniche og Balthasar Denner udmærker sig i den forbindelse. Arkiv og bibliotek Efter etableringen af en række mindre arkiver på Falster har Falsters Egnshistoriske arkiv, der er en integreret del af museet, primært indsamlet arkivalier fra lokalområdet omkring Nykøbing Falster. Biblioteket i Maribo er til stadighed udbygget gennem indkøb, gaver og bytteforbindelser med andre museer i ind- og udland. Bogsamlingen i Maribo er gjort tilgængelig i intern database. Der arbejdes på at få gjort bogsamlingen tilgængelig for publikum i samarbejde med Stiftsbiblioteket i Lolland Kommune. Biblioteket i Nykøbing rummer ca. 3.500 generelle oversigtsværker og opslagsværker inden for det tidligere Guldborgsund Museums arbejdsområde og en stor samling af litteratur med relation til Falster og til dels Lolland. Endvidere findes der specielt en afdeling for litteratur om tekstiler og beklædning. Desuden indgår en del skibshistorisk og madhistorisk faglitteratur i biblioteket. Museet fik i 2006 den gamle bogsamling (ca. 2000 bind) fra Maribo Stiftsbibliotek, som er Danmarks første folkebibliotek. 59
Bygningssamlingen I Maribo har museet et frilandsmuseum beliggende ved Maribo Søerne. Det består af 16 bygninger af forskellige størrelser lige fra en firelænget gård til husmandshuse, skole og smedje. Bygningerne er hjemtaget fra Lolland og Falster. Frilandsmuseumsafdelingen åbnede i 1927, og de fleste bygninger blev hjemtaget i 1920erne og 1930erne, dog har museet i perioden 2004-2006 genopført et landarbejderhus. Museet ejer ligeledes klosterruinerne fra Maribo Kloster beliggende ved domkirken. I Nykøbing har museet til huse i fredede og bevaringsværdige huse fra 16-, 17-, 18- og 1900-tallet. Museet ejer Kuskestalden fra 1600-tallet, der er den eneste bygning fra Nykøbing Slot, der undgik nedrivning i 1700-tallet. 3.0 Indsamling, erhvervelser, registrering, undersøgelser og forskning Indsamling - 2010: I 2010 videreførtes det totale stop for passiv indsamling, der blev indført ved fusionen 1. januar 2009. Hovedparten af Museum LollandFalsters nyerhvervede genstande er derfor i 2010 indgået i museets samling via undersøgelser og udgravninger, altså gennem en aktiv indsamling. Museets indsamlingspolitik er tilgængelig på museets hjemmeside: http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/indlevering.asp Museum Lolland-Falster indsamler aktivt genstande fra istid til nutid fra hele Lolland-Falster i forbindelse med undersøgelser og projekter. Museum Lolland-Falster samler og bevarer genstande, fotografier og arkivalier som kan belyse Lolland-Falsters fortid og nutid for fremtiden. Af plads- og resursehensyn modtager museet ikke alle de gaver, museet får tilbudt. De tilbudte gaver bliver konkret vurderet af museets arkæologer, historikere og etnologer. Vurderingen foretages i forhold til museets overordnede strategi og handlingsplaner og i forhold til, hvad der allerede findes i museets samling. Museet vil altid forsøge at svare på henvendelser om gaver, inden der er gået en måned. Skal genstande have interesse for Museum Lolland-Falster, skal de have lokal tilknytning, dvs. enten være fremstillet eller anvendt på Lolland-Falster. Museet fokuserer især på jernalderlandskabet, herregårds- og landbrugskultur, købstads- og industrikultur samt magtens landskab i fortid og nutid. Omkring årsskiftet 2009/2010 blev forretningsordenen for egnshistorisk arkiv godkendt, så nu er museet igen fuldgyldigt medlem af Sammenslutningen af LokalArkiver (SLA) og Sammenslutningen af Lokalarkiver i det tidligere Storstrøms Amt (LASA) Koordinering af indsamling Siden fusionen 1. januar 2009 har museet kun 60
foretaget koordinering af indsamling med andre museer i forbindelse med aktuelle konkrete projekter som den etnologiske undersøgelse af etableringen af et nyt fængsel på Nordfalster og undersøgelsen af kvindelejren på Femø. Omorganisering og oprydning Museum Lolland-Falster har i 2010 fortsat arbejdet med planen om et nyt fællesmagasin på Lolland-Falster og Sydsjælland. Indtil dette magasin er realiseret omorganiseres samlingen i museets mange mindre og større magasinrum med henblik på at få ryddet op og skilt ud af samlingen via kassation. Således at samlingerne bliver gennemgået til bunds før der samles nyt ind. Undtaget fra indsamlingsstoppet er naturligvis de pågående undersøgelser og forskningsprojekter foruden de lovpligtige udgravninger i henhold til museumslovens kapitel 8. Koordinering af museets indsamling med andre museer Efter overtagelsen af Reventlow Museet 1. juni 2010 er arbejdsplanerne for 2011-2014 koordineret med Herregårdsmuseet på Gammel Estrup. Der er i 2010 søgt og bevilliget midler fra Kulturarvsstyrelsen til 3 måneders frikøb af Lene Tønder Buur i 2011 til en kassationsgennemgang og samordning af de tre oprindelige museers samlinger. Indsamlingspolitik I 2010 er der udarbejdet en indsamlingsstrategi for 2011-14, der i den kommende 4-årige planperiode med begrænsede resurser til ny accession fordi Museum Lolland-Falster fokuserer på digitalisering og omorganisering af museets eksisterende samlinger. Den aktive indsamling begrænses derfor til allerede planlagte projekter samt til indsamling i forbindelse med arkæologiske og nyere tids feltundersøgelser foranlediget af periodens bygge- og anlægsarbejder. Derudover indsamles et meget begrænset antal relevante genstande til udfyldelse af huller i eksisterende temasamlinger i henhold til museets indsamlingsstrategi: Konkret indsamler museet materiale i tilknytning til forsknings-, dokumentations- og udstillingsprojekter indenfor temaerne: Infrastruktur og overfartshistorie, Lolland-Falster som grænseregion i fortid og nutid (Brohoved i Østersøen), Klima og energi (møller på Lolland-Falster - museets eksisterende samlinger), Magtens landskab i fortid og nutid og herregårdslandskabets transformering i forlængelse af landboreformerne (kulturlandskabsudvikling), Kvindelejren på Femø (velfærdssamfundet), Indvandring (vendere, svenskere, polakker, københavnere osv.) – (Brohoved i Østersøen), Turismens historie (Brohoved i Østersøen), Landbrugsrelateret industri (kulturlandskabsudvikling og bygningskultur), Nykøbing Slot (Brohoved i Østersøen), Landbebyggelse i vikin-
getid og tidlig middelalder, Bronzealderens kulturlandskab, De tidligste agerbrugere (overgang mellem ældre og yngre stenalder), Istidsjægere samt boligkulturen for herskab og tjenestefolk på herregårde i 1700- og 1800-tallet (museets eksisterende samling med relation til Reventlow). Nedsættelse af et museumssagsudvalg afventer indarbejdelsen af herregårdsområdet i museets daglige virke og er derfor udsat fra 2010 til 2011.
Skelet tilbage fra Panum Lise Harvig fra Panuminstituttet lagde den 6. oktober et af de spedalske skeletter fra Skt. Jørgen kirkegården i Stubbekøbing op i middelalderudstillingen i Nykøbing.
Dragtpuljeseminar Den 25.-26. maj 2010 var Museum LollandFalster vært for et dragtpuljeseminar arrangeret af Anne Hedeager. Til seminaret havde Katha Koordinering af indsamling, registrering og Qvist udarbejdet et par sider om Falstersyning genstandsrevision mellem registrerings- og be- til hjemmesiden til minde om Birgit Schytts envaringsmedarbejdere gagement i emnet. Genstandsgennemgangen/samlingsrevisionen med henblik på samordning og kassation har Registrering været i gang siden fusionen i 2009. Sideløbende Registrering - statusdel: arbejdes der i henhold til aftalen om den digitaMuseum Lolland-Falster har siden fusionen le handlingsplan med Kulturarvsstyrelsen med 1. januar 2009 arbejdet målrettet hen mod en en indhentning af registreringsefterslæbet med harmonisering af museets registreringsprakudgangen af 2011. Formålet med afvikling af re- sis gennem en samlet plan for en fysisk omforgistreringsefterslæbet er at skabe overblik over deling af arkiver, data, fotos og tegninger mv. samlingen så genstandene kan formidles overfor Samtidig pågår en større oprydning, sortering offentligheden og stilles til rådighed for forsk- og ompakning af genstande. De oprindelige ning. museers samlinger rummer et større efterslæb Samlingsrevisionen er en gennemgang af sam- af uregistrerede sager og genstande. Der arlingen, der har til formål at trimme samlingen bejdes på at udrede tidligere parallelle nummed henblik på senere genstandskassation og mersystemer (eksempelvis de såkaldte ”Fredeoverflytning til nyt fællesmagasin. Selve arbejdet riksen numre” i Maribo samlingerne), således foregår helt konkret ved, at der i et excelark ind- at genstandene kan indføres i Regin under registreres oplysninger om genstandenes pro- et entydigt og oprindeligt protokolnummer. veniens, stand, evt. mus. nr. eller andre numre. Magasinforholdene er utilfredsstillende med Desuden undersøges indkomstsedler, og pro- mange mindre og ikke egnede magasiner med veniens/stand vurderes mod den eksisterende dårlige adgangsforhold. samling samt MUSSAM www.kulturarv.dk/mussam De to oprindelige museer (Lolland-Falsters Samlingsrevisionen havde i december 2010 i alt Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum/Mugennemgået ca. 1800 genstande, hvoraf ca. 333 seum Lolland Falster) har begge før fusionen 1. genstande er nyindtag til samlingen, og yderli- januar 2009 indberettet regelmæssigt til de cengere ca. 170 genstande har kunnet identificeres trale digitale databaser. Det har derimod ikke med museumsnummer og er kommet på plads været tilfældet for Reventlow-Museets vedkompå magasinet. Samlingsrevisionen startede i Ma- mende, hvor der derfor er et gedigent efterslæb. ribo i 2009 men er sidst på året 2010 påbegyndt Såvel Stiftsmuseet som Guldborgsund Museum i Nykøbing. har tidligere fået OCR scannet deres «blå kort», To dage om ugen tildeler bevaringsafdelin- Guldborgsund Museum har desuden fået digitagen genstandene numre således, at der skabes liseret sine gamle protokoller. Museum Lollandos overblik over, hvor mange genstande der skal Falster modtog i 2009 en bevilling til digitaliseindregistreres i Regin i løbet af 2011. Men revi- ring af Lolland-Falsters Stiftsmuseums gamle sionen skal også bruges til at dokumentere kas- protokoller, men på grund af travlhed hos digisationen/samlingsrevisionen. taliseringsfirmaet blev projektet ikke afviklet i 2009. Siden 1992 har den arkæologiske sognebeNedsættelse af arbejdsgruppe til udarbejdel- skrivelse for Lolland-Falster været digitaliseret. se af vejledning og retningslinjer Begge de to oprindelige museer har digitaliseret for prøvehåndtering o.a. af arkæologisk mate- nyere tids accession først i PC-filer, siden i DMI riale fra udgravninger og derefter i Regin. Den planlagte nedsættelse af arbejdsgruppe til udarbejdelse af vejledning og retningslinjer for Museum Lolland-Falster journaliserer såvel arprøvehåndtering o.a. af arkæologisk materiale kæologiske som nyere tids sager i Regin, og al acfra udgravninger blev i årets løb nedprioriteret i cession i forbindelse hermed registreres i Regin. forhold til mere presserende opgaver og vil blive Selv for Falsters Egnshistoriske arkivs vedkomtaget op igen i forbindelse med museets forbere- mende registreres billeder og storformat i Redelser til håndtering af Femern Bælt projektet i gin. For de arkæologiske sagers vedkommende de kommende år. henvises til genstandslister i de respektive sager. 61
Disse vil fremover komme til at være tilgængelige gennem de digitale beretninger på museets hjemmeside. Museet indberetter, i det omfang Kulturarvsstyrelsen giver mulighed for det, alle arkæologiske fund og aktiviteter til Fund og Fortidsminder. Når sagerne registreres i Regin offentliggøres de samtidig i museerne Samlinger. I Nykøbing opbevares de uafsluttede arkæologiske sager i hængemappearkiv i Journalnummerorden. De afsluttede arkæologiske sager opbevares ligeledes i hængemappearkiv i stednummer/ SB-nummerorden sogn for sogn. Under det enkelte sogn findes desuden henvisninger til antikvariske oplysninger om den enkelte sognekirke og om diverse antikvariske oplysninger fra området, der ikke kan stedfæstes eksakt. I sagerne findes lister over de genstande, tegninger, fotos mv., der opbevares andetsteds. Særskilt i hovednummerorden opbevares tegninger afhængigt af format i tegningsskab eller i A3- klapmapper. Dias opbevares i hovednummerorden i «journal 24». I de enkelte sager er der siden 2003 i henhold til forvaltningsloven ført postliste over indog udgået post; disse skrives digitalt i skemaform i tekstbehandling, men udskrives indtil videre og opbevares på papir i sagen. En del arealregistrering/opmåling forefindes siden 2003 i GIS (MapInfo). Museet ligger for det tidligere Guldborgsund Museums vedkommende inde med digitale beretninger tilbage fra og med 1992. I Maribo findes på det arkæologiske område både sognearkiver og arkæologiske sager af ældre dato. Størstedelen af dette materiale er digitalt registreret, og en del overført til Regin. Nyere tids arkiv i Nykøbing er til en vis grad opdelt personalhistorisk, sagligt og topografisk på Falsters Egnshistoriske arkiv og er kun i mindre omfang registreret i Regin. I Maribo har museet et stort arkiv, der indeholder materiale, der beskriver museets tilblivelse og historie. Dette arkiv er løbende tilført nye arkivalier i form af en opdateret brevjournal. Dertil kommer 125-150 kasser med arkivalier relateret til nyere tids sager og undersøgelser. Disse arkivalier er endnu ikke registreret i Regin; det gælder også de undersøgelser, som Stiftsmuseet blev landskendt for at have foretaget i 1960erne, 70erne og 80erne under daværende museumsleder Else-Marie Boyhus. Arkivet for fysisk planlægning har i Nykøbing været placeret i Frisegade 43. Gennemgåede lokal- og kommuneplaner for de tidligere 4 Falster kommuner er registreret kommune for kommune med korrespondancekopier af høringssvar. Tilsvarende er fysisk planlægning i amtsligt og statsligt regi registreret.
fiske kort, der er registreret på Regin. I Maribo opbevares en meget stor billedsamling. Den består af billeder af museets genstande, historiske billeder og et par meget store samlinger af glasnegativer, som er uregistrerede. I Nykøbing findes samlinger af historiske billeder, glasplader, postkort, negativer og dias, heraf er ca. 2.500 dias registreret i Regin. Bogsamlingen i Maribo er gjort tilgængelig i intern database, al litteratur i Nykøbing er registreret på kort, med det aktuelle decimalklassesystem-nummer anført. Nyopstilling af biblioteket efter folkebibliotekernes decimalklassesystem afventer afklaring af placering af bibliotek. Museets tidsplan i forhold til indberetningen til Museernes Samlinger følger den i maj 2009 indsendte digitaliseringsplan med 1000 genstande i 2010. Registrering - 2010 For at indhente registreringsefterslæbet i henhold til aftalen med Kulturarvsstyrelsen var det planen at holde fire koncentrerede registreringskampagner på hver 4 uger i løbet af 2010, to i Nykøbing og to i Maribo. Den første kampagne løb af stablen fra uge 8 til uge 11 med fokus på en stor indlevering fra tobaksfabrikken Nobel fra Nobelstræde ved Torvet i Nykøbing. Med anden kampagne blev hjemtagningen fra det hedengangne Saxtorp Museum i Sakskøbing gennemgået. En evaluering af de to første registreringskampagner resulterede i at registratorerne ønskede at fortsætte registreringskampagnerne i Nykøbing, mod at få genstandene fra Maribo fragtet over og få udarbejdet prioriteringslister. I juni blev digitaliseringen af Stiftsmuseets protokoller endelig langt om længe afsluttet, men det skulle blive november før vi fik protokollerne retur og dermed fik mulighed for at påbegynde korrekturen på digitaliseringen, der derfor først vil blive tilendebragt i 2011. I årets løb er Christina Hansen fra frontpersonalet indgået som permanent medlem af registratorstaben, som derved er på 5 medarbejdere.
Den planlagte udarbejdelse af en overordnet digitaliseringsstrategi og udarbejdelse af et mappehierarki til digital arkivering af sagsakter på museets server afventer ved årsskiftet 2010/2011 fortsat en oprydning i mapperne på museets server. En ikke uvæsentlig årsag hertil er at museets gravminderegistreringsprogram ikke kan håndtere flytning af de tilhørende billeder fra en mappe til en anden endsige fra et drev til et andet. Den endelige billedoprydning på serveren afventer derfor at gravminderegistreringerne i Tegningerne fra Holeby Diesel og Holeby Suk- 2011 kan flyttes over i en ny database uafhænkerfabrik er ved at blive indtastet i Regin i Ma- gigt af det gamle programmel. ribo. I Nykøbing findes tegningsarkiv fra lokal arkitekt og fra elforsyningen i Nykøbing. I NykøFormulering af fælles registreringspraksis for bing findes en samling af mere end 350 topogra- Museum Lolland-Falster for såvel arkæologiske 62
og nyere tids sager som for administrationssager og arkivsager, (herunder storformat og fotos) er udsat til 2011 sammen med udarbejdelsen af en strategi for offentliggørelse af Museum LollandFalsters samlinger, for hhv. arkæologi og nyere tid for hhv. projektafrapportering, ad hoc formidling og nyhedsbreve.
Udarbejdelse af plan for registrering af de museumshistoriske sager i Nykøbing og Maribo Erik Mandrup-Poulsen og Anna-Elisabeth Jensen har hen over året arbejdet med at frasortere sager af museumshistorisk interesse. I løbet af året er der tilkommet materiale fra boerne efter Liselotte Mygh, Kjeld Snedker og Birgit Schytt.
I løbet af forsommeren 2010 kunne størstedeLøbende offentliggørelse af nye sager, genlen af de gamle danefæsager endelig langt om standsmateriale o.a. via digitale længe indleveres til vurdering hos Nationalmuindberetningsmedier seet. Ved årsskiftet 2010/2011 havde Museum Lolland-Falster 66.020 genstande publiceret på Implementering af MUD (Museernes Ud- Museernes Samlinger og 66.927 genstande regigravnings Data) til registrering af arkæologiske streret i selve Regin databasen. I foråret blev det undersøgelser endelig igen muligt at indberette arkæologiske 2010 blev året hvor MUD blev implementeret sager til Fund og Fortidsminder, så danefæeftertil registrering af arkæologiske undersøgelser slæbet kunne indhentes. I maj 2010 blev museblandt andet til registrering af årets undersø- ets store arbejde fra 2009 med ”1001 Danmarks gelse i Hoby. fortællinger” tilgængelige på internettet: http:// www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/ Offentliggørelse af alle beretninger og bygherrerapporter på museets hjemmeside Forskning Den planlagte offentliggørelse af alle beretForskning - forskningsstrategi -status ninger og bygherrerapporter på museets hjemMuseum Lolland-Falsters undersøgelser og meside blev i løbet af året på sin vis overhalet forskning har gennem tiden afspejlet samtidens indenom af Kulturarvsstyrelsens ønske om at interesse for fortiden. Oprindeligt var formålet gøre materialet tilgængeligt via Fund og Fortids- at etablere en eksempelsamling til brug i danminder. nelsesøjemed. De to oprindelige museers (Lolland-Falsters Stiftsmuseums og Guldborgsund Udarbejdelse af plan for fysisk omfordeling Museums/Falsters Minders) forskningsstrateaf arkiver, data, fotos og tegninger mv. gier har været præget af regionale, nationale og I 2010 er den fysiske omfordeling af arkiver mv. internationale forskningssamarbejder (kulturpåbegyndt gennem udarbejdelse af en plan for miljø, landbrugsrelateret industri, kulturmøder rokering og omorganisering på det Egnshistori- og integration (vender, polakker og kulturbro), ske arkiv i Frisegade i Nykøbing, Oprydningen bygningskultur, istidsjægere, neolitisering, beog omorganiseringen kom i 2010 så langt, at det byggelse i jernalder, vikingetid og middelalder, næste skridt bliver at samle papirarkiverne for middelalderlige borge og befæstninger). Reventbåde arkæologi og nyere tid et blivende fast sted, low-Museet har været fokuseret på herregårdsindtil vi får det hele digitaliseret og får plads på kultur. vort nye magasin. Ved årsskiftet overvejes Frisegade 43-45 som en mulighed. Med den aktuelle museumsfusion er visionen at indsamle, registrere, bevare, forske og forRegistrering af topografiske og saglige histo- midle Lolland-Falsters særlige historie og kulriske billeder mv. sammen med Egnshistorisk turhistorie som et brohoved i Østersøen. Museet arkivs frivillige medarbejdere har spidskompetencer inden for bygningskulturFalsters Egnshistoriske Arkiv har i 2010 haft 5 og kulturlandskabsudvikling. Museet fokuserer frivillige medarbejdere tilknyttet: Lars Rasmus- på den lokale unikke kulturarv og identitet i et sen, Leif Clausen, Frank V. Nielsen, Ingolf Møl- regionalt og internationalt perspektiv. Museet ler Pedersen og Ole Carlslund, hvor især Lars fokuserer tværfagligt på landskabsudnyttelsen Rasmussen og Frank V. Nielsen har arbejdet gennem tiden og prioriterer netværkssamarbejmed registrering af topografiske og saglige hi- der i et internationalt perspektiv. Med baggrund storiske billeder. i ikke mindre end to fusioner vil museet i sin første langtidsplanperiode nødvendigvis skulle foRegistreringen af maskinfabrikken Guldborg kusere på en harmonisering af såvel samlingerog Holeby Diesel og Holeby sukkerfabrik ne som af det udadvendte forvaltningsarbejde. To frivillige medarbejdere hhv. Leif Clausen i Med museets store engagement i etableringen Nykøbing og Niels Carøe i Maribo har året igen- af den kommende faste forbindelse over Femern nem fortsat registreringen af materiale fra Guld- Bælt er det desuden oplagt at fokusere på netop borg og Holeby Diesel og Holeby sukkerfabrik, landsdelens placering som brohoved i Østersøen men registreringen er ved årsskiftet 2010/2011 og den kommende faste forbindelse, der vil afendnu ikke afsluttet. løse velfærdssamfundets gamle fugleflugtslinie. 63
I 2010 er der udarbejdet en forskningsstrategi Forskningsprojekter i tilknytning til Brohovefor 2011-14, der i den kommende 4-årige plan- det i Østersøen periode skal evalueres og revideres. I årets løb Bygnings- og landskabskultur - Femern Bælt har museet genoptaget de oprindelige museers Velfærdssamfund tidligere netværkssamarbejder med henblik på Industrikultur formaliserede samarbejdsaftaler. Museum Lolland-Falster har ikke i 2010 haft resurser til at fortsætte undersøgelserne af landMuseet ønsker at indgå aftale med mindst en brugsrelateret industri som eksempelvis sukkertysk samarbejdspartner om året og mindst et fabrikkerne. partnerskab med forsknings- og undervisningsinstitutioner om året. I 2010 er der eksempelvis Fra Rom til Hoby - magtens landskab - Sjællands indgået et samarbejde med Nationalmuseet og jernalder det tyske forskningscenter Zentrum für BaltiMuseum Lolland-Falster genoptog i samarbejsche und Skandinavische Archäologie (ZBSA) de med Nationalmuseet i 2010 undersøgelserne på Archäologisches Landesmuseum Schloß Got- af Hoby-jernalderlandsbyen, der antageligt har torf i Slesvig om undersøgelsen af jernalderbe- rummet boligen for den jernalderhøvding, der byggelsen ved Hoby på Lolland. Samarbejdet er gravlagt med et af Nordeuropas allerrigeste omtales ved årsskiftet 2010/2011 som: Pioniere gravudstyr. der Kontakte am Fehmarnbelt: Neue Forschungen zu Hoby i en artikel i Schleswiger NachrichMed udgangspunkt i Hoby arbejder museet ten 28. januar 2011. hen mod en storskala landskabsundersøgelse. Forskningsprojekter i tilknytning til Museets samlinger Krucifikssamling – en bog og udstilling Museum Lolland-Falsters unikke krucifikssamling er blevet konserveret for ENB midler. Samlingen er under publikation og skal nyopsættes i museets permanente udstilling. Der har kun i mindre omfang været arbejdet med udstillingsforberedelse og fundraising 2010.
Integrationsprojekt Museet har i 2010 samarbejdet med Museum Amager og Furesø Museer om et fælles integrationsprojekt, som beskriver forskellige grupper af indvandrere i Danmark gennem tiden. Med udgangspunkt i museets tidligere undersøgelser tager Museum Lolland-Falster sig af den polske indvandring i forbindelse med sukkerroens indførelse i Danmark. Projektet afsluttes i 2011.
Højtider Museet har i 2010 fortsat sit tidligere arbejde med højtidsskikke og juletraditioner og har i 2010 ved Hanne Christensen indsamlet oplysninger om kræmmerhuse som juletræspynt. Resultaterne blev fremlagt både i udstillingsform og som et bidrag til museets bog Sådan lærte jeg at lave kræmmerhuse, om Knud Vægters kræmmerhuse.
Grænselinjer i et kystlandskab Den længe planlagte monografi om den slaviske bebyggelse på Lolland-Falster i vikingetid og tidlig middelalder er endnu engang udskudt. Men i årets løb har museet stillet materiale til rådighed for ph.d. Magdalena Naum, der arbejder med den slaviske immigration på LollandFalster i et post doc projekt ved Cambridge Universitetet i England.
Møller på Lolland-Falster - Brød i Norden I forbindelse med istandsættelse af stubmøllen på Frilandsmuseet fokuseres på møller på Lolland-Falster i perioden 2010-2011. I den forbindelse deltog Lene Tønder Buur i 2010 i en workshop i det nordiske museumssamarbejde om Brød i Norden
Østersøkeramik Eksempler på Museum Lolland-Falsters østersøkeramik er tilgængelige på et internationalt digitalt teknologisk keramik bibliotek Cheramic Technologies Digital Library http://www.ctdlib. org/indexdk.html
Borge på Lolland og Falster Museum Lolland-Falster har i en årrække arbejdet langsigtet med ”Borge på Lolland og Falster”. Hensigten med projektet er at skabe en klarhed over karakteren af de lolland-falsterske befæstninger fra jernalder og til og med middelalder. En statusrapport for Refshaleprojektet og undersøgelserne på Borgø er udsat til 2011. Rapporten skal danne udgangspunkt for en egentlig publikation omhandlende både Refshale by, kirke, teglovn og de dele af borgen, der er blevet undersøgt. 64
Kvindelejr på Femø Museum Lolland-Falsters undersøgelse af kvindelejren på Femøs historie og relevans i forhold til det omgivne samfund blev i 2010 afsluttet med en videnskabelig artikel og en udstilling. Fængslet - en Aktør Netværks Teoretisk undersøgelse Museum Lolland-Falster har siden 2006 foretaget en videnskabsteoretisk undersøgelse af den konfliktfyldte proces i forbindelse med opførelsen af et statsfængsel i Gundslev. Projektet genoptages i 2011.
Velfærdssamfundet I tilknytning til etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt til afløsning af den gamle ”fugleflugtslinie” vil Museum Lolland-Falster fokusere på velfærdssamfundets infrastruktur på Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster planlægger undersøgelser og dokumentation af selve fugleflugtslinjen og spritruterne fra Gedser og Rødby i de kommende år. Forvaltningsopgaver på forskningsmæssig baggrund - status: Museum Lolland-Falster forvalter kulturarven fra istiden til nutiden på Lolland-Falster i henhold til museumslovens kapitel 8. Det vil sige, at Museum Lolland-Falster forvalter såvel nyere tids kulturmiljøer som fortidige jordfaste fortidsminder. Museet gennemfører arkivalsk kontrol af den fysiske planlægning inden for Lolland og Guldborgsund Kommuner. Museet arbejder målrettet med at forvalte museumsloven på en forskningsmæssig baggrund. Arkæologiske undersøgelser i medfør af museumsloven. Den arkivalske kontrol består af arkivgennemgang, databasesøgning og kortbladsanalyser. Efterfølgende foretages arkæologiske forundersøgelser i form af detektorafsøgninger, fosfatkarteringer, almindelige rekognosceringer, besigtigelser og prøvegravninger for at kunne vurdere om og i hvilket omfang det er nødvendigt at foretage egentlige arkæologiske undersøgelser. Uden forundersøgelser er det ikke muligt at vurdere omfanget af eller angive en tidsplan for de eventuelle egentlige undersøgelser. Museet anbefaler, at forundersøgelserne udføres så tidligt, det overhovedet lader sig gøre, således at de eventuelle egentlige undersøgelser vil kunne finde sted uden at forsinke selve byggeriet. Ved større forundersøgelser (over ½ ha) påhviler finansieringen af forundersøgelsen anlægsmyndighed/ bygherre i henhold til museumsloven. Undersøgelserne afrapporteres gennem indberetninger til Kulturarvsstyrelsen i form af fundanmeldelser, bygherrerapporter og udgravningsberetninger. Så vidt muligt præsenteres resultaterne umiddelbart for offentligheden gennem dagspressen, lokalhistoriske tidsskrifter og udstillinger. Nyere tids undersøgelser i medfør af museumsloven. Museet skal foretage arkivalsk kontrol i høringsfasen vedrørende offentliggjort planmateriale og kan gennemføre undersøgelses- og dokumentationsopgaver inden for Lolland og Guldborgsund Kommuner med henblik på at sikre, at der i planmaterialet tages hensyn til forekomsten af væsentlige bevaringsværdier. Den arkivalske kontrol består af arkivgennemgang og databasesøgning. Efterfølgende kan der foretages besigtigelser, opmålinger og kul-
turmiljøanalyser, når museet fra kommunen har modtaget anmeldelse af nedrivninger eller andre byggearbejder, der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn. Gravminderegistrering. Museum Lolland-Falster udfører registreringen af bevaringsværdige gravminder på kirkegårdene på Lolland-Falster i henhold til lov nr. 268 af 22. maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Der er indgået en aftale med Lolland og Guldborgsund kommuners provstier, der indebærer, at menighedsrådene betaler for arbejdet. Kulturhistoriske landskabsanalyser. I forlængelse af museumsloven udfører Museum Lolland-Falster mod betaling kulturhistoriske analyser i forbindelse med scoping og screening og egentlige VVM (vurdering af virkninger på miljøet) redegørelser som f.eks. forud for etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt. Museet arbejder målrettet hen mod at udnytte sin spidskompetence indenfor bygnings- og landskabskultur til oprettelse af et egentligt bygningskulturelt videnscenter om ikke i den førstkommende planperiode så i perioden 2015-2018. Forvaltningsopgaver på forskningsmæssig baggrund - 2010 Arkæologerne afventede med udgangen af februar 2010 fortsat tøvejr, så det blev marts før feltarbejdet kunne komme i gang igen. Det drejede sig i første omgang om de ny KONTEK kabelstationer på Syd og Nordfalster, og før påske afsluttedes udgravningen ved Holeby (Flensbjerg) og forundersøgelsen på Stensø ved Nakskov. Derefter kom der endelig gang i undersøgelsen ved det nye sognehus i Nysted, på det sted hvor der tidligere har ligget en præstegård, der brændte i 1800-tallet, og som i hvert fald kan føres tilbage til 15-1600 tallet og måske helt tilbage til det tidspunkt i middelalderen, hvor kirken blev bygget. I juni afsluttedes forundersøgelsen af kabeltracéet mellem Kastager Hage og Nakskov, her blev fundet flere lokaliteter med bl.a. rester af langhus fra bondestenalder, bronzealder og jernalder. Årets sidste arkæologiske undersøgelser bød på en overvågning af gravearbejdet til en ny cykelsti i det nordlige Nakskov og overvågning af et kloak- og vandledningstracé i Sakskøbings middelalderlige bykerne. Danefæsager I runde tal har Museum Lolland-Falster behandlet 125 danefæsager, heraf 85 fra afvikling af efterslæbet fra Lolland-Falsters Stiftsmuseum. 65
Femern Bælt I løbet af 2010 blev det kommende arkæologiske fokus for Femern Bælt undersøgelserne fastlagt til jernalderens kulturlandskab, herunder specielt med henblik på ældre romersk jernalder set i sammenhæng med Hoby. For nyere tids vedkommende vil det nok blive en form for ”Kulturarv på fugleflugt”. Først i det nye år skal Reventlow og herregårdskulturen indarbejdes i det daglige arbejde Afslutning af gravminderegistreringen på LollandFalster Hanne Christensen har i 2010 arbejdet sig støt igennem kirkegårdene på Falster og Østlolland og har blandt andet været ude at registrere støbejernskors på den gamle nedlagte kirkegård i Vigsnæs på Guldborgland. Nedskrivning af retningslinjer for sagshåndtering, udarbejdelse af hvidbøger mv. Der var heller ikke i årets sidste måneder resurser til at få de forskellige planlagte hvidbøger, vejledninger og strategier for museets arbejde med forskning, indsamling, registrering og museumslovsforvaltning på plads. Ny bevaringsforening i Maribo Museumsinspektør Lene Tønder Buur var i årets løb fødselshjælper for en ny bevaringsforening i Maribo, der kunne holde stiftende generalforsamling den 25. august på Stiftsmuseet. By- og områdefornyelse Museum Lolland-Falster indgår i de helhedsorienterede by- og områdefornyelsesprojekter i bl.a. Slotsgade i Nykøbing og i Gedser. Med et borgermøde i januar gik det egentlige startskud til den helhedsorienterede områdefornyelse på Falsters Sydspids i 2010 www.gedser.nu. Museet er dels indskrevet i planen som samarbejdspartner og interessent i forbindelse med bevaring af færgehavnens kulturmiljø og formidling af kulturhistorien langs en ny sti fra Færgehavnen til Gedser Odde. Museum Lolland-Falster er desuden skrevet ind i et interregprojekt med titlen Interface, der er et tre-årigt samarbejdsprojekt mellem seks færgehavne, der forbindes af fire færgeforbindelser i den sydlige del af Østersøen: Gedser, Rostock, Trelleborg, Karlskrona, Gdansk og Kaliningrad. Høringssvar Museum Lolland-Falster har i 2010 afgivet høringssvar i henholdt til museumsloven til byggesager og lokalplaner. Museet har desuden arbejdet videre med forarbejdet til VVM-arbejdet forud for etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt. Før efterårsferien 2010 afleverede museet høringssvar til Lolland kommunes kommuneplanforslag. Det blev en langt større arbejdsopgave end forventet. 66
I runde tal har museet behandlet ca. 1000 byggesager (2009: ca. 1100) og ca. 110 landzonetilladelser (2009: ca. 100). Dertil kommer 21 lokalplaner (2009: ca. 25) fra kommunerne. 4.0 Konservering og bevaringsarbejde 4.1 Konservering Der er generelt store variationer i samlingernes bevaringstilstand. En stor del af samlingen lider under (tidligere) dårlige magasinforhold. Museet råder over vældigt begrænsede muligheder for at udføre aktive konserveringsindgreb. Dette begrænser sig til enkelte limninger samt generel rengøring/vedligehold. Organiske genstande frysedesinficeres rutinemæssigt inden placering/replacering på magasin. Mindre genstande i egen kummefryser (-40C), større ved årlig indlejning af frysecontainer. Rekvirering/ prioritering af arbejde ved Bevaringscenter Næstved sker i samarbejde mellem museets konservator og pågældende museumsinspektør. På magasinområdet har der i forbindelse med sammenlægningen været en gennemgang af vore magasindatabaser for at sikre, at alle numre er forsynet med akronym, idet magasinering i fremtiden vil ske uafhængigt af, om genstandene stammer fra FMN-, LFS- eller MLF samlingerne. Med indlemmelse af Reventlow-Museets samlinger i museet er der sket en foreløbig registrering af denne samlings tilstand og opbevaring. Museets medarbejdere har gennemgået flere af vore mindre gode magasiner med henblik på kassation i samt ommagasinering af samlingerne. Der har været brugt mange kræfter på at optimere brugen af de magasinområder, museet har. Det har medført en del flytning af genstande. Alle ommagasinerede og nymagasinerede genstande er rengjort, fotograferet og ny placering registreret. De mindre genstande er pakket i kasser inden placeringen i magasinet. Alle genstande af organisk materiale har gennemgået frysedesinfektion. I forbindelse med fotografering og pakning af genstande foregår løbende identifikation af genstande med manglende eller svært læselige museumsnumre. Ligeledes arbejdes der på at eliminere ”parallelnumre” f.eks. såkaldte Frederiksennumre (LFS-samlinger), således at alle genstande er registreret under protokolnummer og kun dette. Museet har i 2010 sat fokus på registrering af efterslæb og i den forbindelse har magasinet bistået ved fotodokumentation og pakning af genstandene. Samtidig har magasinområdet deltaget i arbejdet med museets særudstillinger bl.a. med indlånsformalia samt klargøring og montering af genstande. Magasinområdet har behandlet flere eksterne henvendelser fra såvel ind- som udland, hvor der har været ønske om at bese og undersøge enkeltgenstande eller større dele af samlingerne.
Magasinområdet har ligeledes ansvar for tidsbegrænsede udlån til andre statsanerkendte museer: aftaler, tilstandsrapporter, pakning, transport osv. Selv om vi arbejder på at optimere brugen af de eksisterende magasinarealer, står det klart, at museet har brug for et nyt og tidssvarende magasin. Mange af vore nuværende magasiner har utilfredsstillende opbevaringsforhold, svær tilgængelighed, og ikke mindst er de alle overfyldte. Museum Lolland-Falster har store og rige samlinger, som fortjener bedre forhold. Derfor har en vigtig arbejdsopgave for magasinforvalter og bevaringsafdelingen i 2010 været videreudvikling af planerne om nye magasiner. Samarbejde med NIRASkonsulenterne om forprojekt for nyt magasin har været fortsat i 2010. Forprojektet har til formål at beskrive behov, krav og muligheder for etablering af et nyt tidssvarende magasin for Museum Lolland-Falster evt. i fællesskab med andre
nogle udvalgte magasiner og udstillinger. Deponier: Museet deponerer kun genstande hos andre statsanerkendte museer. Dog sker uddeponering til associerede museer i lokalområdet. Eksempler på deponerede samlinger: Emil Aarestrups Mindestuer samt Bøtø Nor Gl. Pumpestation. Disse deponier tilses ca.1 gang årligt. Ud over disse deponier er der gennem tiderne sket uddeponeringer til institutioner i lokalområdet. Der arbejdes stadig på at få endelig oversigt over (og hjembragt) disse deponier. Med indlemmelsen af Reventlow-Museet i Museum Lolland-Falster kom et stort deponi ”hjem”. Til gengæld rummer udstillingen på Pederstrup stadig mange inddeponerede genstande. Arbejdet med at udrede og formalisere disse deponier kræver en del arbejdstimer.
5.0 Formidling 5.1 Formål Museum Lolland-Falsters overordnede formål Bevaringsarbejdet: på formidlingsområdet er at formidle Lollands Igen i 2010 har der fra museets konservatoru- og Falsters kulturhistorie. Med udgangspunkt i dannede magasinforvalter været fokus på den museet store samling af genstande fra Lolland præventive konservering. Rutiner i forbindelse og Falster er det muligt at formidle øernes histomed håndtering, pakning, flytning og frysedes- rie fra de første rensdyrjægere, der kom til laninfektion er løbende revideret og optimeret. det for hen ved 14.000 år siden, og frem til i dag. Rutiner omkring registrering af klimadata samt Den store samling gør også at den lokale historie skadedyr (feromonfælder) i magasiner og udstil- kan sættes ind i et større nationalt og internatiolinger er udbygget, ligesom der er indført for- nalt perspektiv. bedrede rutiner for konservators tilsyn og runDer blev i 2010 etableret en del af den permaderinger i magasiner og udstillinger. Museet har nente udstilling på Falster Minder. Med udstilikke værkstedsfaciliteter til egentligt konserve- lingen Der stod et slot… om Nykøbing Slot blev ringsarbejde, men rengøring og mindre restau- der taget hul på udskiftning af museets hen ved reringer; enkle limninger og lignende udføres 25 årige permanente udstillinger. Ud fra den på museet. nye del udarbejdede formidlingsafdelingen en Med indlemmelsen af Reventlow-Museet fulg- plan for de andre rum på Falsters Minder. Der te en andel i Fælleskonserveringen(kunst) samt er ligeledes lavet et udstillingsforslag for Stiftsto andele hos Bevaringscenter Næstved (BCN). museet i Maribo. 2011 skal derfor bruges på at Museum Lolland-Falster råder nu samlet over 12 lave en decideret drejebog for de steder, hvor andele, knapt 400 timer. Andelene i BCN anven- der er permanente udstillinger. des især til opgaver, som kræver specialudstyr samt opgaver indenfor malingslag eller arkivma5.2. Udstillinger terialer. ”Strange Days” Som nævnt under magasinarbejdet er der lagt Fredag d. 26. marts åbnede fotoudstillingen et stort arbejde i planlægning af et nyt magasin, ”Strange Days” på Stiftsmuseet. Fotograf og fosom i sig selv vil være et kæmpe løft til vores præ- tokunstner Tune Andersen viste her kunstfotoventive konserveringsarbejde. grafier af mennesker og elementer fra naturen I forbindelse med planerne om nyt magasin i vinkler, der åbner og flytter tilskuerens sind. stod museets konservator for planlægning af en Ofte fortæller han med sine billeder en anden studietur til Oslo for bl.a. at studere varmedes- historie end den, vi ser og umiddelbart kender. infektion som ressourcebesparende alternativ til Med fotografierne åbner han sprækker ind til en frysning. I studieturen deltog flere danske muse- anden virkelighed, ind til en anden fortælling, umskolleger. Turen blev betalt af KUAS. ikke om de fotograferede mennesker og ting som sådan, men ind til beskuerens bevidsthed. 4.2 Tilsyn Udstillingen blev vist i et samarbejde med MariDer tilstræbes løbende tilsyn med egne sam- bo Kunstforening af 1947. Udstillingen løb frem linger i magasin og udstillinger udført af muse- til og med den 2. maj 2010. ets magasinforvalter/konservator i samarbejde med andet personale. Der registreres/logges Ota - gryn, gråd eller grin? klimadata, og der er udsat fælder for skadedyr i Fredag d. 26. marts åbnede udstilling Ota 67
gryn, gråd eller grin? i Samlernes Rum på Stiftsmuseet. Samleren Hans Hviid Pedersen samlede på Ota-bøgerne som barn, men han fik aldrig samlet hele serien. Som voksen forsvandt interessen for de små lommebøger imidlertid ikke, og ønsket om at få en komplet samling var der endnu. Derfor igangsatte han og hans kone en jagt hos bl.a. københavnske antikvarboghandlere for at få alle 160 bøger i hus. Hans Hviid Pedersen har i dag 159 af serien på 160, og den han mangler er ”Kvælerslangen”. Udstillingen løb frem til 26. juni 2010.
Huelin og susebukser Fredag d. 25. juni åbnede udstillingen ”Huelin og susebuker - bondetøj fra Falster 1770-1870”. Udstillingen, der viste bondetøj fra Falster, blev fremstillet i et samarbejde mellem Museum Lolland-Falster og Dragtudvalget Danske Folkedansere i forbindelse med Landsstævne Maribo 2010. Ved åbningen deltog mange folkedansere i deres dragter. Uden for museet gav de en opvisning på forskellige typer folkedans, mens et par spillemænd satte takten. Udstillingen løb frem til og med d. 23. oktober 2010.
Handicap og krolf Fredag d. 26. marts åbnede en ny del i udstillingen Sundt, sjovt og socialt på Falsters Minder. Denne gang var turen kommet til Krolfklubben i Nysted og Handicapidrætsforeningen for Nykøbing F. og omegn. De to klubber repræsenterer to individuelle foreninger, og blev i udstillingen fremstillet sådan. I udstillingen blev foreningernes historie fortalt samtidig med, at der var billeder og genstande fra klubberne. Udstillingen blev skabt med hjælp fra klubberne, der fortalte deres historie og bidrog med forskellige informationer. Med den direkte kontakt til foreningerne fik museet mulighed for at indsamle oplysninger, som måske ellers var forblevet i foreningen for en dag at gå tabt. Udstillingen løb frem til 21. maj 2010.
På med fodboldstøvlerne Fredag d. 23. juli åbnede en ny del i udstillingen Sundt, sjovt og socialt på Falsters Minder. Denne gang var det de lokale fodboldklubber Lolland-Falster Alliancen, B1901 og B1921, der blev sat fokus på. Der blev med hjælp fra klubberne indsamlet oplysninger om foreningerne, og museet lånte i forbindelse med udstillingen forskellige af foreningernes genstande. Udstillingen om fodboldklubberne var den sidste del af Sund, sjovt og socialt. Udstillingen løb frem til 21. august 2010. Babushkadukker og ikoner Onsdag d. 28. juli åbnede en udstilling med Babushkadukker og ikoner i Samlernes Rum på Stiftsmuseet. Samlingen indeholdt store og små babushkaer, hvori der er dukker helt ned til 1 cm. Blandt dukkerne viste udstilleren samtidig ikoner. Udstillingen løb frem til d. 20. november 2010.
Møllernes historie Udstillingen om møllernes historie åbnede med Frilandsmuseet d. 30. april. Udstillingen var en plancheudstilling, der vha. tekst og bilKrom i søgefeltet leder fortalte møllernes historie. Udstillingen Fredag d. 3. september åbnede udstillingen blev vist i forbindelse med restaureringen af Fri- Krom i søgefeltet på Falsters Minder. Udstillinlandsmuseets stubmølle fra Fejø. Udstillingen gen var en fotoudstilling, der viste fotografier løb frem til 22. oktober 2010. fra museets motorcykeltur i 2009. Fotoklubben Guldborgsund var med på turen og dokumenteGræs, grus og ketsjer rede den - nogle deltog i sidevogne, andre i biler, Fredag d. 28. maj åbnede endnu en ny del i ud- så der blev taget en masse billeder både fra den stillingen Sundt. Sjovt og Socialt på Falsters Min- ca. 5 km lange kortege og fra grøftekanter og der. Denne gang var turen kommet til Nykøbing marker. Udvalgte af de fantastisk flotte fotograF. Tennisklub. Udstillingen fortalte om den 112 fier blev vist i udstillingen. Udstillingen blev vist år gamle klub, der er en af byens ældste sports- frem til d. 22. oktober 2010. klubber. Udstillingen løb frem til 10. juli 2010. Femø Kvindelejr Der stod et slot… Fredag d. 17. september åbnede udstillingen Tirsdag d. 15. juni åbnede udstillingen Der stor Femø Kvindelejr på Stiftsmuseet. Udstillingen er et slot… på Falsters Minder. Udstillingen blev la- baseret på et forskningsprojekt, som museet har vet som en del af den permanente udstilling og været i gang med siden 2008. Udstillingen forhar derfor ingen umiddelbar udløbsdato. Udstil- tæller om den 40årige kvindelejr vha. originale lingen indeholder forskellige temaer som f.eks. effekter fra kvindelejren, fremstillede kopier dansesalen, gemakkerne, Fars hat, haverne og af genstande fra lejren, musik, lyd, billeder og køkkenet krydret med bl.a. kilder og arkæologi- plancher. Udstillingen er opbygget omkring ske fund fra slottet. Samlet vil udstillingen give forskellige temaer, som er kendetegnende for et godt indblik i, hvordan det var, da der stod et lejren, for at give den besøgende en idé om, slot i Nykøbing. hvordan det er at være på Femø Kvindelejr. I udstillingen fortælles samtidig om det kulturelle 68
opbrud i 1968, og den viser, hvordan livet var i denne periode. Udstillingen kan ses frem til september 2012. Rejser, natur og myter Fredag d. 5. november åbnede udstillingen Rejser, natur og myter med tegninger og træsnit af Anne Marie Mejlholm på Stiftsmuseet. Anne Marie Mejlholm finder inspiration og motiver til sin kunst i rejser, natur og myter. I flere perioder har hun rejst i Ægypten, opholdt sig i nubiske landsbyer og levet blandt lokalbefolkningen. Ofte fylder fugle, katte og andre dyr billedfladen i et dekorativt ornament. Udstillingen blev vist i et samarbejde med Maribo Kunstforening af 1947. Udstillingen løb frem til og med den 4. december 2010. Knud Vægters kræmmerhuse Torsdag d. 4. november åbnede udstillingen Knud Vægters kræmmerhuse på Falsters Minder. Udstillingen viste de Kræmmerhuse, som Knud Vægter har fremstillet, på smukt pyntede juletræer. Udover kræmmerhusene var der også et udsnit af hans mange flettede julehjerter. Samme dag som udstillingen åbnede, blev museets nye bog om kræmmerhuse præsenteret. Udstillingen løb frem til 7. januar 2011.
5.3 Anden formidling Arrangementer Mystiske fund i skolernes vinterferie I skolernes vinterferie, uge 7, var der udstillet ”mystiske” genstande på Stiftsmuseet og Falsters Minder. Her var det så op til museets besøgende at fortælle genstandenes historie, funktion og oprindelse. Der kom mange sjove bud på, hvad der var udstillet, som efterfølgende blev vist på museets hjemmeside. Udsalg i Nobelsbutik Onsdag d. 31. marts blev der afholdt udsalg af museets butikkers varelager. Udsalget bød på mange gode tilbud og Nobels butik var gode omgivelser til formålet. Valborgsaften Fredag d. 30. april blev der afholdt Valborgsaften på Frilandsmuseet. På denne aften var mange af de gamle traditioner omkring Valborgsaftenen fundet frem, så aftenen bød på sjove fællesskabsaktiviteter, mystik og gamle traditioner.
Kalke-, bindingsværk- og tækkedag Søndag den 9. maj 2010 blev Kalke- bindingsværk- og tækkedag afholdt på Frilandsmuseet. I anledning af kræmmerhusudstillingen blev Arrangement løb af stablen første gang i 2009, der arrangeret to offentlige flettekurser, hvor og der var mange, der med stor interesse delKnud Vægter delte ud af sin ekspertise. tog i det tilbagevendte arrangementet. Dagen satte særlig fokus på kalkning, bindingsværk og Udstilling af julebøger tækning og de besøgende fik således en idé om, Lørdag d. 11. december åbnede udstillingen hvordan Frilandsmuseet vedligeholdes, og hvor om julebøger i Samlernes Rum på Stiftsmuseet. meget arbejde, der er ved de gamle huse. Der Samleren Hans Hviid Pedersen har samlet på var professionelle tækkemænd, murere og tømjulebøgerne i mange år og samlingen er i dag rere tilstede, der gav gode råd og demonstrerede på 510 styk. Julebøgerne er ofte fundet på lop- de gamle kalke- bindingsværk- og tækketeknikpemarkeder. Udstillingen kan ses frem til d. 4. ker – teknikker, der stadig bruges den dag i dag. marts 2011. Derudover var uddannelsescentret CELF, bygge og anlæg fra Nykøbing til stede med tømrere, ’Tunda – en eventyrlig historie fra Congo’ for- murere og struktører, der i weekenden påbetalt af Stine Bitsch-Larsen gyndte deres udtagelse til DanmarksmesterskaFredag d. 17. december åbnede udstillingen bet. De besøgende kunne således se, hvordan ’Tunda – en eventyrlig historie fra Congo’ for- nogle af de bedste elever, der er under uddantalt af Stine Bitsch-Larsen. Udstillingen fortæl- nelse på CELF, arbejder på en konkret opgave. ler om missionslægen Immanuel Bitsch-Larsen, Konkurrencen blev påbegyndt lørdag og præder i 1950 tog til Tunda i Congo for at arbejde mieoverrækkelsen var søndag. I løbet af dagen som læge. Udstillingen viser billeder fra lægens var der foredrag ved Foreningen Stråtag, og der mange ophold i Afrika. Billederne er bl.a. taget blev vist, hvordan man laver brændte fuger. af Immanuels søster Stine Bitsch-Larsen, der besøgte Tunda i 1952. Sammen med disse billeder Fra Damp til Diesel - Part III er der billeder fra nyere ophold, bl.a. hvor ImI weekenden d. 29. og 30. maj 2010 stod Frimanuel som 92årig igen er tilbage i Tunda for landsmuseet indhyllet i røg, damp og fløjten. at hjælpe til på hospitalet. Udstillingen kan ses Her var det nemlig blevet tid til årets damptræf. frem til d. 2. april 2011. Rundt omkring på Frilandsmuseet kunne opleves små og store maskiner, der til publikums beUdstillingerne Ung i Tiden og KLIMATUR, gejstring blev startet, og som man kunne komder blev opsat i 2009, stod henholdsvis til d. 10. me helt tæt på. Rundt omkring blev der snakket juli 2010 og 15. august 2010. og fortalt livligt om de specielle maskiner, og der var stor interesse fra de besøgende om at få så 69
meget at vide som muligt. Årets træf har udstillermæssigt tiltrukket det største antal, og der var virkelig noget for enhver smag. Der var alt fra små hjemmebyggede minidampmaskiner, model dampbåde, togbane, veteranbiler og -traktorer til stationære motorer og tonstunge damptraktorer. Følgende udstillere deltog: Udstillerne fra England med de store damptraktorer, Damptromleklubben i Danmark, Eskilstrup Traktormuseum, Brandmuseet i Nykøbing F., Brandmuseet i Nakskov, Christianssæde Landbrugsmuseum, Lolland-Falsters Veterantraktorklub, LollandFalsters Veteranbilklub, udstillerne med dampbådene, udstillerne med modeldampbådene, udstillerne med modeldampmaskiner, Museumsbanen Maribo-Bandholm, Elisabethsminde, Nimbusklubben, Tivoli-folkene, udstillere af stationære motorer, Engestofte, Lollands Brandvæsen og Vindeby mølle. Der var ca. 2700 besøgende henover weekenden til trods for det dårlige vejr hele søndagen. Historiske café-dage Hen over sommeren holdt Museumsforeningen Lolland-Falster fire café-dage i Skovpavillonen på Frilandsmuseet. Publikum kunne her nyde det lækre bagværk, som foreningens medlemmer havde frembragt i samarbejde med eksperten i historisk kogekunst, Bi Skaarup. Med tre år på bagen har café-dagene allerede stamkunder, der i god tid bestiller bord til dagene for ikke at gå glip af lækkerierne. Sankt Hans aften Onsdag d. 23. juni blev der holdt Sankt Hans aften på Reventlow-Museet Pederstrup. Her var der mulighed for at spise medbragt mad i Ridehuset eller i parken. Der var underholdning ved elever fra Lolland Musikskole, og hen på aftenen var museet åbent med levende lys i lysekronerne. Det hele blev sluttet af med båltale og festfyrværkeri. I løbet af aftenen var der offentlig omvisning i hovedbygningen. Aftenen er en fast tradition og arrangeret af Reventlow Parkens Støttekreds. Moder Jord Fødevarefestival I weekenden d. 19. og 20. juni 2010 blev der afholdt fødevarefestival på Frilandsmuseet i Maribo. Her havde lokale fødevareproducenter indtaget Frilandsmuseets huse og område med boder, der indeholdt alt fra frugt og grønt til kød og pølser. De besøgende gik nysgerrige og interesserede rundt mellem udstillerne. Der blev smagt, men der blev også stillet mange spørgsmål til udstillerne, der med stor glæde formidlede deres viden om produkterne. For de mindste var der ”mad i børnehøjde”, hvor det var muligt at lave sin egen smoothie af forskellige frugter. Der blev snittet og blendet til den store guldmedalje og der var stor begej70
string hos de små for at være med til at lave drikken. Festivalen blev åbnet af fødevareminister Henrik Høegh, der efterfølgende var rundt og snakke med alle udstillerne. Der var omkring 2000 besøgende i løbet af festivalweekenden. Sommersjov på Frilandsmuseet Hver tirsdag i juli var der sommersjov på Frilandsmuseet. Årets program bød på et par gengangere som smørkærning og gamle lege, men der var også nyheder, hvor man kunne lave legetøj som f.eks. filtbolde og høre om, hvordan det var at være barn i ”gamle dage”. Der var mange større og mindre børn, der benyttede museets tilbud. Mange, kunne vi høre, så tilbuddet som en tradition, som de var glade for, og som var et dejligt alternativ til mange af de andre tilbud, der er til børn og unge i deres ferier. Nystedmaskinen på Frilandsmuseet Sammen med Traktormuseet i Stubbekøbing, Brandmuseet i Nykøbing og Museumsgården på Møn havde Frilandsmuseet lavet et program med aktiviteter for gæster med særlig interesse for teknik og motorer. I den forbindelse var det besluttet, at dampmaskinen fra Nysted skulle køre hver tirsdag i juli. Vi havde valgt tirsdagene, da det så faldt sammen med sommersjov og flere på denne måde ville få noget ud af det. Mange af deltagerne fra sommersjov benyttede også muligheden for at se maskinen køre og høre fortællingen om arbejdet med at få den stillet op på Frilandsmuseet. Samarbejdet med de andre institutioner fungerede godt, og der var positive tilbagemeldinger fra de besøgende om, at det var et godt fælles tiltag. Hønseavlerforeningen og dyr i stalden Søndag d. 4. juli 2010 var Frilandsmuseet i Maribo fyldt med forskellige dyr. Udover museets egne høns og gæs udstillede Lolland-Falsters Hønseavlerforening deres mange forskellige hønseracer. Hønsene var udstillet i bure, så der var rig mulighed for at studere dem og få en snak med foreningens medlemmer. Derudover var der i Falstergården forskellige dyr fra besøgsgården Elisabethsminde. Her var det muligt at komme helt tæt på dyrene og klappe nogle af dem. Kom til fødselsdag Onsdag d. 21. juli var det 70 år siden, at Reventlow-Museet Pederstrup officielt åbnede som museum. Derfor blev der budt indenfor til fødselsdagen med en offentlig omvisning med fokus på C.D.F.’s liv og virke og museets historie. Derudover var der mulighed for at købe lagkage fra cafeen. Håndværker- og Folkedanserdag Torsdag d. 29. juli blev der i anledning af Folkedansertræffet i Maribo afholdt håndværker- og folkedanserdag. Arrangementet var en kombination af Frilandsmuseets tra-
ditionelle håndværkerdag krydret med forskellige folkedanserrelaterede aktiviteter. Frilandsmuseet var derfor fyldt med forskellige håndværkere og imellem dem gik folkedansere rundt i deres farvestrålende dragter. Der var bl.a. mulighed for at møde: maleren, mureren, tømreren, blikkenslageren, kobbersmeden, sortkrudtskytten, tækkemanden, pilefletteren, rebslageren, biavleren, guldsmeden, møbelpolstreren, Det rullende hørværksted, gartneren, urmageren, dyr fra Elisabethsminde, smeden, tinstøberen, beslagsmeden og trædrejeren. Som ekstra aktiviteter var der mulighed for at se bimanden slynge honning og beslagsmeden sko sin hest. For de dampinteresserede kørte museets lokomobil samt små minidampmaskiner hele dagen. Tre gange i løbet af dagen blev dampmaskinen fra Nysted Savværk startet. Rundt omkring mellem håndværkerne havde folkedanserne taget opstilling og gav koncerter, lavede modeopvisninger og ikke mindst dansede. Håndværkerdag Søndag d. 29. august blev der afholdt håndværkerdag på Frilandsmuseet. Håndværkerdagen var den hidtil største og ikke mindre end 25 forskellige håndværk var repræsenteret. På håndværkerdagen var det muligt at møde bl.a. mureren, trædrejeren, tømreren, kobbersmeden, tækkemanden, pilefletteren, vævedamer og sortkrudtskytter, rebslager, glarmester og guldsmeden, en møbelpolstrer, en børstenbinder og en beslagsmed, urmageren, smeden og bådebyggeren, tinstøberen og porcelænsmaleren, samt en gartner, kniplersker og folkedansere, der syede dragter. Malerne Henning Jørgensen og Flemming Lorentzen viste nogle fantastiske malerteknikker. Henning Jørgensen har medvirket ved restaureringen af Kronprinsparrets nye bolig i Frederik d. 8.s palæ på Amalienborg. De to malere viste sammen nogle af de teknikker, der blev brugt ved dette arbejde. I Falstergården leverede dyr fra Elisabethsminde de originale dufte til gårdens stald. I havehuset var duften en anden, hvor der i løbet af dagen blev bagt over 200 pandekager - til alles fornøjelse. Tattoo – ”in the air” Lørdag d. 11. september blev der afholdt Tattoo på Frilandsmuseet. Årets tema ”In the Air” betød, at der var sat særlig fokus på ting, der havde en form for tilknytning til luften. Derfor bød årets tattoo på brevdueflyvning, opsending af ca. 200 mindre balloner, svæveflyvere, modelflyvere, faldskærmsudsprængning samt fremstilling af små luftballoner. Derudover var der de mange spillende garder og grupper, militærkøretøjer og historiske grupper. Om fredagen, dagen før selve arrangementet, var der arrangeret ”krig” på marken overfor Ny Skovnæs i Maribo. Her demonstrerede Gardehusarregimentets Veteran Panser og Køretøjsforening (GHRVPK)
nogle af deres køretøjer. For at skabe en øvelseslignende situation var det lokale hjemmeværn med til at skabe en god oplevelse, idet de dels agerede «fjenderne, som skulle angribes» og dels kørte med som soldater på nogle af køretøjerne. Der var mange, der benyttede chancen til at se ”krigen”, og mange deltog ligeledes i selve tattooarrangementet. Fugle, trolde og æbler – efterårsferie arrangementer I efterårsferien var museet fyldt med børn og unge, der nød de mange tilbud museet stillede til rådighed. På Falsters Minder blev der fortalt troldehistorier, mens der blev fremstillet troldedukker. På Frilandsmuseet var der gang i brændekomfuret, hvor vi lavede æblekage og æble/ kartoffeltryk. Samtidig var der gang i fuglekassebyggeriet, hvor der var mulighed for af lave sin egen stære- eller musvitkasse. Mobilguiden I efterårsferien lancerede museet den nye digitale guide til Frilandsmuseet. (se artikel: ”Formidling i den elektroniske tidsalder” for nærmere information) Spøgelsesaften Onsdag d. 3. november blev der holdt spøgelsesaften på Stiftsmuseet. Her var museet mørkelagt og de besøgende måtte finde rundt i det store hus udelukkende vha. medbragte lommelygter. Allerede inden vi åbnede for arrangementet stod børn og voksne i butikken og ventede på, at det hele skulle begynde. To af museets medarbejdere og en frivillig havde klædt sig ud for at skræmme de besøgende, der vovede sig ind på museet, når det var mørkt. I møbeludstillingen på anden sal blev der, i skæret fra stearinlys, fortalt spøgelseshistorier fra lokale herregårde. Rundt om på museet luskede kustode Olsen og holdt øje med at gæsterne opførte sig ordentligt. Derudover var der et spøgelse, der gik rundt på museet og viste gæsterne rundt og besvarede eventuelle spørgsmål – og selvfølgelig forsøgte at skræmme dem når muligheden bød sig. Mange benyttede chancen for at se museet efter mørkets frembrud og mange brugte lang tid på at nærstudere genstande og tekster med deres lygter. Mange fortalte også efter arrangementet, at det havde været en sjov måde at være på museum på, og at de nu ville komme tilbage og se udstillingerne i dagslys. Jul i den gamle købmandsgård Søndag den 21. november afholdt museet for første gang julemarked i den hyggelige gård bag Frisegade 43 og 45. Her - bag den smukke røde bindingsværksbygning - afslørede museet en af Nykøbings Falsters hidtil ukendte perler. I en lille relativt snæver gård mellem de såkaldte Froms- og Strunges magasiner havde museet 71
skabt en stemning af en julekøbstadshandelsplads, som den kunne se ud for omkring 100 år siden. Rundt om i gården stod en række små tømrede boder beklædt med forskellige stoffer. Sådan havde de boder, man benyttede på torvet i Nykøbing omkring år 1900, set ud. På baggrund af fotos fra tiden valgte museet at genskabe boderne. De var for tiden helt normale boder, hvis historie strækker sig tilbage til i hvert fald middelalderen uden at have gennemgået større forandringer. Denne søndag var der liv i mere end 20 boder, hvorfra man kunne købe alt, hvad hjertet og pungen kunne ønske og overkomme af gavemuligheder og pynt til den kommende højtid. Kvaliteten at varerne var over alt høj. Duften af brændte mandler, gløgg og æbleskiver blev blandet med duftene fra bl.a. slagterboden, trævarerne og de mange andre sager og ting, man kunne købe, og skabte en utrolig dejlig julestemning. Herudover havde museet indrettet ”Julemandens Værksted”, og i den gamle butik kaldet ”Nobels butik” kunne man købe alt muligt gammeldags julepynt. I den ene halvdel af butikken sad der en gruppe damer og flettede de smukkeste julebukke og ledte dermed tankerne hen på en tid, hvor julen indeholdt ikke så få hedenske skikke - i delvist tålt sameksistens med kirken. Som en ekstra service havde museet arrangeret en hestevogn, der med to imponerende friserheste forrest kørte alle, der måtte have lyst til en lille, godt 20 minutter lang, tur rundt i byen. Halvvejs på turen var det et stop, hvor man kunne hoppe af og besøge Czarens hus. Her havde madhistorikeren Bi Skaarup dækket op med julepunch skabt ved hjælp af en opskrift fra 1700 tallet. Til denne dejlige varme drik kunne man smage en lille håndfuld kager bagt efter tilsvarende gamle opskrifter. Alt i alt gav dette nyskabte julemarked en meget stor og positiv overraskelse til alle dem, der kom til ”Julemarked i den gamle Købmandsgård”. Gården rummede som nævnt en helt utrolig stemning af jul og gamle dage blandet med de moderne fornødenheder, der gør julen så dejlig hyggelig. Offentlige omvisninger
En aften i middelalderens tegn Onsdag d. 19. maj var der omvisning på Falsters Minder med fokus på museets middelalderudstilling. Under omvisningen var der mulighed for at stifte bekendtskab med middelalderens byggeskikke, kirker, klostre, dagligdagen, kongen og meget andet. Omvisningen foregik i middelalderudstillingen, hvor der var mulighed for at betragte de mange arkæologiske fund. Omvisningen tog form efter de spørgsmål, der blev stillet, og der var mange forskellige emner, der var interesse for.
Kik-ind dag Onsdag d. 5. maj var det kik-ind dag på Stiftsmuseet. Her kunne besøgende få en generel omvisning på museet og få mulighed for at lære deres lokale museum og kulturhistorie lidt bedre at kende.
Med udgangspunkt i en uhyre omfattende beretning fra livet på en falstersk gård i midten af 1800-tallet blev der fortalt om hverdagen i et selvforsynende samfund, om gilder og højtider og om de tanker, overtro og myter, der indgik i bondens tankeverden.
Havens medicinskab Onsdag d. 2. juni var der offentlig omvisning på Frilandsmuseet med fokus på stedets urtehave. Under omvisningen i urtehaven, fortalte medlem af Museumsforeningen Lolland Falster Jeanne Andersen om de enkelte planter og den medicinske brug, man gjorde af dem tidligere. Jeanne Andersen tog også publikum med på havevandring i Kapellanboligens lille rosenhave og præsenterede de forskellige rosensorter, der alle stammer fra tiden før 1750. Gartner på godset - Familien Føhtz på Pederstrup Onsdag d. 30. juni var der offentlig omvisning i parken på Reventlow-Museet Pederstrup. Der blev fortalt om gartnerbørnenes drengestreger ved søen og deres vilde rutsjeture ned ad det stråtækte tag med grevens døtre. Der blev taget udgangspunkt i levende erindringer fra 1935 om opvæksten i gartnerboligen tilbage i 1850´erne. Erindringerne blev præsenteret for første gang for offentligheden, efter de for nyligt er blevet indleveret på Reventlow-Museet Pederstrup af en efterkommer fra Texas.
Slotsomvisninger Hver onsdag i juli var der tilbud om offentlige omvisninger i Nykøbing by med særlig fokus på spor efter Nykøbing slot. Omvisningerne blev tilbudt på både dansk og tysk. Der var mange, der benyttede sig af tilbuddet om de danske omvisninger, men der var desværre ikke nogle gæster på de tyske. Derfor vil de ikke blive tilbudt i 2011 Rundvisning i Ung i Tiden som offentlig omvisning. Tilbuddet vil stadig Onsdag d. 3. februar var der offentlig omvis- være der, hvis der er tyske turister, der ønsker ning i særudstillingen Ung i Tiden på Stiftsmuse- det. et. Her var der mulighed for at høre om projektet og få et indblik i udstillingen. På rundvisningen Livet i Falstergården var der mange meget interesserede lokale, der Onsdag d. 4. august var der offentlig omvismødte op, og omviseren fik en interessant snak ning på Frilandsmuseet med fokus på museets med dem, der var med på rundvisningen. firlængede gård - Falstergården.
72
Reventlowparken by night Tirsdag d. 17. august bød museet i samarbejde med Naturvejledningen på Lolland på en lidt anderledes tur i parken ved Reventlow-Museet Pederstrup. I de sene aftentimer kunne man gå med naturvejleder Klaus Bek Nielsen på jagt efter de dyr, der hviler om dagen og er aktive om natten, bl.a. nogle af Danmarks største natsværmere.
Foredrag Rødsand 2 Onsdag d. 3 marts var der foredrag om vindmølleparken Rødsand 2 på Stiftsmuseet. Foredragsholder Bjarne Haxgard fortalte om projektet omkring vindmølleparken og sit skiftende arbejde på forskellige havmølleparker. Mange interesserede var mødt op, og mange stillede nysgerrigt spørgsmål til projektet.
En fantastisk koncertoplevelse - Florlette toner fra de galante saloner Torsdag d. 9. september var der klassisk koncert med Helen Davis, Bolette Roed og Poul Høxbro. Koncerten bød på en aften med 1700-talstoner ud over det sædvanlige med fløjter, tromme og keltisk harpe. Der var sammensat et sprudlende og svingende program med barok- og rokokomusik fra de danske og franske saloner. Der kunne bl.a. høres irske danse fra Rewentlows nodebog, kniplingsfine og elegante harpe- og fløjtesonater samt festlige og folkelige franske suiter.
VOR UNGDOM I SLOTSGADE – ENGVEJ – STALDGÅRDEN – GL. TOLDBOD – TORVET Onsdag d. 24. marts holdt Kulturmindeforeningen generalforsamling. Efter generalforsamlingen var der foredrag om Slotsgadeforløbet ved formand for Facaderådet i Nykøbing F. Svend Dreist og fotograf Ole Carlslund. Foredraget var præget af masser af gamle og nutidige billeder fra området. Foredragsholderne havde fundet billeder, som ingen anede eksisterede samt masser af kommentarer og anekdoter om de tidligere og nuværende ejere.
Livet på Nykøbing slot i renæssancen Onsdag d. 15. september var der offentlig omvisning i slotsudstillingen på Falsters Minder. I omvisningen blev historien om Nykøbings renæssanceslot fortalt. Der blev lagt vægt på periodens personligheder, de sjove historier og ikke mindst de mange fund fra slottet, som museet fandt i forbindelse med nylige udgravninger på Slotsbryggen.
Gartner på Godset. Slægten Eltzholtz på Brahetrolleborg og Glorup (1836-1914) Onsdag d. 7. juli var der foredrag om slægten Eltzholtz på Reventlow-Museet Pederstrup. Foredraget fortalte bl.a. om Johan Christoffer Eltzholtz, der i 1838 trådte i tjeneste hos Reventlowerne og om sønnen Viggo og de elever, han havde i gartnerlære igennem en menneskealder.
Kik-ind dag Onsdag d. 17. november var der Kik-ind dag på Falsters Minder. Her havde alle, - både ”gamle” falstringer, nye tilflyttere og alle andre interesserede mulighed for at lære Falsters lokalhistorie nærmere at kende. Spedalskhed og lægekunst i middelalderen Fredag d. 29. oktober var der i anledning af Kulturnatten i Nykøbing aftenåbent på Falsters Minder. I den forbindelse var der omvisning i middelalderrummet med særlig fokus på det, på daværende tidspunkt, nye spedalske skelet fra Sankt Jørgensgården i Stubbekøbing. Der blev her fortalt om udgravningerne af Sankt Jørgensgården i 1994 og om den middelalderlige lægekunst. Mens der blev fortalt klippede børn og voksne skeletter, som de lavede til dukker.
Gartner på godset. En karriere mellem Christianssæde, Rosenborg og Liliendal (1821-1830) Onsdag d. 4. august var der foredrag på Reventlow-Museet Pederstrup om gartneren Rasmus Christian Madsen, og om hvordan den unge lollænders rejste til gartnerskolen på Rosenborg og tilbage sydpå til godser på Falster og Sydsjælland. Der blev også lagt vægt på udviklingen af gartnernes uddannelse og vilkår i foredraget. En digtende præst og gartner Fredag d. 20. august var der foredrag om præsten, poeten og planteelskeren fra Falster Jens H. Smidth i cafeen på Reventlow-Museet Pederstrup. Foredragsholderen var den forhenværende leder af Botanisk Centralbibliotek og botaniker Peter Wagner.
Brobygning og kulturmiljøer Tirsdag d. 5. oktober holdt museet i samarPå grund af for få tilmeldte blev Turen på Vol- bejde med Kulturmindeforeningen i Nykøbing den Store Bededagsaften d. 29. april aflyst. foredrag om Brobygning og kulturmiljøer på biblioteket i Nykøbing. Foredragsholder MorPå grund af sygdom blev omvisningen d.10. ok- ten Stenak tog udgangspunkt i et udvalg af de tober ved Svinehave voldsted desværre aflyst. kulturmiljøer, der berøres af anlægget af den faste forbindelse over Femern Bælt. Han lagde På grund af for få tilmeldte blev turen d. 22. vægt på perspektiver for bevaring, omdannelse september til Lollands voldsteder desværre af- og udvikling af kulturarven i Fugleflugtslinjens lyst. slipstrøm. 73
Billedforevisning af byens blikfang Onsdag d. 3. november holdt museet i samarbejde med Kulturmindeforeningen i Nykøbing en billedforevisning af byens blikfang på biblioteket i Nykøbing. Her blev der vist små særlige betydningsfulde bygningsdetaljer fra bybilledet i Nykøbing. Julearrangement med indledning af sangforeningen Brage Tirsdag d. 7. december afholdt Museum Lolland-Falster i samarbejde med Kulturmindeforeningen i Nykøbing årets julearrangement. Arrangementet blev indledt af sangforeningen Brage og fortsat af Knud Vægter, der fortalte om, hvordan han fletter kræmmerhuse. På grund af snevejr og trafikale problemer blev foredraget d. 2. februar om danske korstog i Østersøen aflyst. Det forventes afholdt i 2011. Formidling ud af huset Spor i landskabet Søndag d. 3. juni deltog museet i Sporenes dag. Spor i Landskabet er vandrestier, der giver alle interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. Sporene er etableret på baggrund af en aftale med jordejerne, som frivilligt etablerer vandrestier på deres jord, skov og/eller åbne land. Turen gik til Bønnet Slot. Tur til Skejten Tirsdag d. 29. juni var Museum Lolland-Falster en del af den årlige offentlige omvisning på Skejten ved Fuglsang. Turen var et samarbejde mellem Det sorte Museum, Fuglsang Kunstmuseum, Østsjællands Museum, naturvejlederen fra Guldborgsund Kommune og Museum Lolland-Falster. De mange forskellige institutioner præsenterede hver især landskabet set ud fra hver deres faglige vinkel. Turen var et populært tilløbsstykke og der deltog i 2010 165 personer.
Peter Freuchen, hvordan man tømmer en vig for vand, historien om Czarens Hus og meget andet. Efter fortællingen var fortalt, blev der udleveret en bon, som ville udløse en slikkepind i museumsbutikken på Falsters Minder. Mange benyttede sig af tilbuddet og tog også et smut ind i udstillingen, hvor der hele ugen var gratis adgang. Fortællerne på torvet var i anledningen af festugen i lånt tøj fra Nørregadeteateret i Maribo, så de handlende i byen blev mødt af personer fra forskellige perioder. Jens H. Smidth og Moseby Præstegårdshave Torsdag d. 19. august var der havevandring i den berømte Moseby Præstegårdshave ved provst Jens Dag Lose og museet. Der blev fortalt, hvordan Jens H. Smidth i 1804 kom til Moseby Præstegård, hvor han omlagde præstegårdens have, der i dag stadig er præget af hans indsats. Provst Jens Dag Lose fremviste haven og fortalte om, hvordan Smidths tanker og ideer stadig kan ses i haven. Kom på besøg i Corselitzes park og hovedbygning Tirsdag d. 7. september var der parkvandring og rundtur i hovedbygningen på Corselitze. Arrangementet var et samarbejde mellem museet og Det Classenske Fideicommis og var en del af park- og havetemaet, som museets nye afdeling Reventlow-Museet Pederstrup har haft henover sommeren. Godsforvalter Poul Schreiner Hansen og tidligere gartner Svend Ambus stod for fremvisningen. Danmarks største folkeborg Lørdag d. 11. september var der offentlig omvisning ved Hejrede Vold på Lolland. Her blev fortalt om volden fra jernalderen, dens størrelse og funktion. Omvisningen var en del af Kulturarvsdagene, der havde temaet ”I Krigens Fodspor. Forsvarsbyggerier i Danmark.”
Motorcykeltur Søndag d. 12. september afholdt museet den årlige motorcykeltur. Temaet for årets tur var opfindelser gennem 1000 år, fra broer, tegneserier, landindvinding til møller og højtalere. Årets tur tiltrak 130 begejstrede deltager af forskellige køn og aldre. Turen gik rundt på mange af Falsters små veje og indimellem kunne motorcyklisterne Den gode historie nyde den medbragte kaffe, mens de blev klogere I forbindelse med Late Night i Nykøbings fest- på de kulturhistoriske steder, som indgik i turen. uge d. 30. juli, havde fem stk. fra Museum Lolland-Falsters taget opstilling på Lilletorv i NyByvandring i Tågerup købing for at sælge ”den gode historie”. Fra en Søndag d. 21. november var der offentlig ombod på torvet var det muligt for de handlende at visning i Tågerup. Her blev der taget udgangsfå fortalt om lokale kulturhistoriske begivenhe- punkt i byens historie, hvor der blev fortalt sjove der og personer. Der var således mulighed for at og skæve anekdoter fra byens historie. Der var høre om smeden fra Nørre Alslev, mordet i Val- også indlagt et besøg i byens kirke og kirkegård, næsskov, en frihedskæmpers død, havets flygt- hvor der også var interessante beretninger at forninge, livet som spedalsk, om da svensken kom, tælle for de interesserede fremmødte.
Bøtø – fra sandrevle til feriested Tirsdag d. 6. juli var der offentlig omvisning på Bøtø. Her blev der vist spor i landskabet, der fortalte, at der en gang var en ø på stedet. Turen tog gæsterne med en tur rundt i området og fortalte dets historie og udvikling.
74
Henvendelser, foredrag, lærerkurser og ekskursioner Gennem det forløbne år er museet blevet kontaktet af mange forskellige, der hver især ønskede et eller andet fra museet. Det kunne være svar på et spørgsmål, aflevering af en genstand, bestille en omvisning eller bare at få at vide, hvornår museet holder åbent. Henvendelserne er kommet fra en bred skare af personer. Det vil sige, vi har været i kontakt med bl.a. privatpersoner, institutioner, offentlige og private museer og offentlige instanser. I forbindelse med Femø udstillingen blev der skrevet ud til samtlige af Lolland og Falsters skoler, hvor vi tilbød et lærerkursus omhandlende netop denne udstilling. Til trods for tre udsendelser var der ingen tilbagemeldinger. Der fandtes i 2010 ikke en decideret skoletjeneste på Museum Lolland-Falster. Derfor har museet i stedet lavet særarrangementer i forbindelse med ferier, udstillinger og arrangementer. De offentlige tilbud er blevet offentliggjort i forskellige nyhedsmedier og alle har således haft mulighed for at deltage. Der har imidlertid været åbent for, at institutioner har kunnet bestille arrangementer efter egne ønsker, som f.eks. omvisninger på afdelingerne eller gamle lege på Frilandsmuseet. I løbet af 2010 har museet i samarbejde med andre institutioner på Lolland og Falster påbegyndt et samarbejde om et tilbud kaldet ”Kulturtjenesten”. Kulturtjenesten er et fælles tilbud til institutioner med kulturelle tilbud fra øernes kulturinstitutioner. Kulturtjenesten forventes påbegyndt i løbet af 2011. I 2010 påbegyndtes et samarbejde med øernes gymnasier. Ønsket var her, at der skulle være et fast samarbejde mellem museet og gymnasierne, som begge institutioner havde med i deres arbejdsplaner. I 2010 var der to indledende møder, der fik præciseret, hvad det var, de to institutioner ønskede af hinanden. Der blev ved det sidste møde udvalgt forskellige perioder, som de to institutioner i samarbejde skal udarbejde undervisningsforløb til. Udarbejdelsen af undervisningsforløbene foregår i første kvartal af 2011. I januar blev den digitale tidsrejse KLIMATUR tilgængelig fra museets hjemmeside. Der var mange henvendelser omkring rejsen, og mange der syntes, det var et interessant projekt for museet. Mange syntes, det var dejligt, at det var tilgængeligt fra andre steder end på museet. Henover året har vi på hjemmesiden kunnet se, at det ikke kun var i begyndelsen af året, at interessen var der. Udflugt for museets ansatte Et par og tyve af museets ansatte og museets
bestyrelse drog første weekend i oktober til Prag. Det var dejligt at se, at så mange af museets personale støttede op om turen, da det var for egen regning. Størstedelen af medarbejderne fulgtes til København i toget fra Lolland og Falster – resten mødtes vi med i lufthavnen. Her blev turen indledt med fælles frokost og fælles shopping inden flyveturen. Vi ankom til Prag om eftermiddagen, så allerede der var der mulighed for en tur rundt i byen. I løbet af dagene dernede fik vi set meget og snakket på tværs af afdelinger, når vi blev transporteret fra sted til sted, eller når vi indtog noget af områdets lokale mad. Venneforeningens arrangementer Museumsforeningen Lolland-Falster har sit primære virke på Frilandsmuseet. Her har den i løbet af året lavet reenactment i Kapellanhuset. Derudover har den arrangeret og stået for forskellige caféarrangementer, hvor den har solgt historiske kager. Der har været stor tilslutning til disse caféarrangementer. Medlemmer fra Museumsforeningen Lolland-Falster hjalp også til i Czarens Hus, hvor Bi Skårup stod for et julearrangement i forbindelse med årets julemarked i Nykøbing. 5.5 Publikationer I forbindelse med udstillingen Femø Kvindelejr har museet udgivet et katalog med tekster og billeder. Museet har stået for udarbejdelsen af kataloget, hvorimod det grafiske snit er udarbejdet af Club1 reklamebureau. Som en efterfølger til ”Sådan lærte min mor mig at flette julehjerter” udgav museet i efteråret ”Sådan lærte min mor mig at flette kræmmerhuse”. Efterfølgeren fortæller kræmmerhusets kulturhistorie, fortæller Knud Vægter beretter om sit liv med kræmmerhusene, og til sidst er der skabeloner på kræmmerhusene til de fingernemme. Opsætningen skete i samarbejde med Grafikom. I Kulturmindeforeningens og museets årbog ”På vej” af Arne Skafte beskrives vejene i Nykøbing og hvorfor de hedder som de gør. Opsætningen skete i samarbejde med LF-bogtryk. Se publikationsliste i øvrigt for museets medarbejdere 5.5a Besøgsstatistik Museet har 5 afdelinger, hvor der tælles gæster. De 3 af de 5 afdelinger har stabile besøgstal, hvorimod Frilandsmuseet har oplevet en væsentlig nedgang. Det skyldes, at 2009s meget store besøgstal på Fødevarefestivalen blev mere end halveret. For Reventlow-museets vedkommende skyldes det manglende særudstilling, og at MLF overtog museet i sommeren 2010 og derfor ikke havde kunnet planlægge sæsonen. Se venligst grafer. 75
5.6 Video og Av-produktion I løbet af året har museets frivillige Ole Carlslund deltaget i størstedelen af museets arrangementer, hvor han har filmet. Efterfølgende er filmene lavet til dvd så museet kan gemme optagelserne. Enkelte af arrangementerne er lagt på YouTube. I forbindelse med udstillingen Femø kvindelejr blev der lavet interviews med enkelte af lejrens kvinder. Interviewene er lydoptagelser, hvoraf nogle indgår i udstillingen. 5.7 PR-virksomhed Promoveringen af museet og dets arrangementer har i de fleste tilfælde været udgjort af pressemeddelelser udsendt til lokale og nationale nyhedsmedier. Pressemeddelelserne er sendt bredt ud for at nå et så bredt publikum som muligt. De er både blevet bragt i papir- og webbaserede udgaver. I mange tilfælde har de lokale medier fundet stor interesse i meddelelserne fra museet og har valgt at lave en decideret artikel ud af historien. I enkelte tilfælde har museet været i landsdækkende ugeblade med f.eks. Kræmmerhusudstillingen og udstillingerne i Samlernes Rum. Alt museets pressemateriale er desuden blevet vist på museets hjemmeside samt sendt ud til museets til dags dato hen ved 530 tilmeldte til nyhedsbrevet. Der er i gennemsnit sendt pressemateriale ud en gang om ugen samt ved ekstraordinære nyheder. Der er i forbindelse med større arrangementer tegnet annoncer i de lokale medier samt lavet radiospots. Brugerundersøgelser ved disse større arrangementer har vist, at der er mange, der har hørt eller set disse specielle pr-tiltag. Museet har også været i TV2-øst med Femø Kvindelejr udstillingen i og P1 programmet Alle tiders historie. Museet har været i P4-regionalen med forskellige arrangementer. Museet udgav først på året en samlet kalender over 2010, der samtidig indeholdt en kort beskrivelse af afdelingerne. 5.8 Anden formidlingsvirksomhed I henhold til Kulturaftalen skal der etableres et ABM samarbejde i et forum af aftalekommunernes lokalarkivkonsulenter, museumsledere og biblioteksledere. Dette forum blev etableret i 2008, hvor en styregruppe blev nedsat. Det er vedtaget, at ABM-samarbejdet skal udmøntes i form af et Historisk Atlas www.historiskatlas.dk. Projektet er indskrevet i kulturaftalen, og det lykkedes endelig i 2010 at få midlerne bevilliget, så arbejdet kunne gå i gang. Projekter kommer dog først for alvor i gang i 2011. ULS er museets repræsentant i arbejdsgruppen for Lolland Kommune, AEJ for Guldborgsund Kommune, og ULS sidder i den koordinerende styregruppe. Kulturarvsstyrelsen har påbegyndt et stort 76
projekt, som hedder Bygningskultur 2015. Det er bl.a. en gennemgang af alle landets 9000 fredede bygninger. Museum Lolland-Falster er involveret og skal gennemgå museets egne fredede bygninger og lave et kort rids over bygningens historie til samtlige fredede bygninger i de to kommuner. Arbejdet fra dette projekt vil blive publiceret på Historisk Atlas. 5.9 Kiosk- og cafévirksomhed Efter endnu en sammenlægning denne gang med Reventlow Museet har Museum Lolland Falster nu fem butikker, to i Nykøbing, to i Maribo og en i Pederstrup. Museets butikker har også kunnet mærke finanskrisen sidste år, omsætningen har været knap så god som ønsket, men heldigvis har vi en unik butik i Købmandshandlen der med sit varesortiment og stil passer ind i 50er årtiet, en super butik, der nærmest reddede hele julen for os alle, med dens rigtig gode omsætning i julemåneden. Samtidig er det også en spændende butik varemæssigt at gå på opdagelse i og ikke mindst at finde nye varer til. Museets butikker byder på et bredt udvalg af varer, og i forbindelse med de skiftende nye udstillinger der kommer på museet, bestræber vi os på at indkøbe varer der relaterer til de forskellige udstillinger, så der altid er noget nyt at komme efter. Der er gode muligheder for at finde netop den rigtige gave at tage med hjem. Vi har tidligere haft et meget smalt sortiment af varer i butikkerne, men vi har inden for det sidste år udvidet vores sortiment betydeligt især på Frilandsmuseet. Der sælges kaffe, muffins og is på Frilandsmuseet. Reventlow Museet har sin Café der bliver drevet eksternt, hvor der også er mulighed for at bestille mad m.m. Det skal også lige nævnes, at museet har en del frivillige damer, der er fænomenale til at lave ting til salg i butikkerne, både Knud Vægters julehjerter, fastelavnsris og gækkebreve. 6.0 Bygninger og udendørsarealer Museum Lolland-Falster er i besiddelse af en stor mængde bygninger, hvoraf flere er fredede eller befinder sig på frilandsmuseet. Som følge deraf er der også meget vedligeholdelse. I budgettet er der hvert år afsat et beskedent beløb til vedligeholdelse, men langt den største del skaffes via fonde og eksterne midler. Det er således ofte en ulige kamp mod tidens tand. For alle museets bygninger arbejdes der løbende på at få energioptimeret bygningerne. Der er ført generelt tilsyn med bygningsmassen og udenomsarealerne. Ligesom løbende vedligeholdelsesarbejder gennemføres i det omfang, der er tid og penge til det. Til museets hører også udenomsarealer og parker, dertil afsættes der en stor mængde arbejdstid.
To meget store byggeprojekter har været i gang i 2010. Det drejer dels sig om istandsættelsen af møllen fra Fejø. Dette arbejde udføres for eksterne midler, nemlig penge fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. I denne forbindelse har museet været i tæt kontakt med møllefolkene fra Fejø. Dels fik Museum Lolland-Falster pr. 1. juni 2010 ansvaret for bygninger på Reventlow-museet. Det drejer sig om hovedhuset, ridehuset og det såkaldte vaskehus. Der er mange kvadratmeter under tag. Der har ikke været vedligeholdt bygninger i fornødent omfang på RMP og derfor har MLF fået en meget stor opgave med bygningsvedligehold. Der er dog allerede sat en del reparations- og vedligeholdelsesarbejde i gang på stedet. 7.0 Inventar og Materiel 7.1 Museumsteknisk udstyr Der blev indkøbt en ny græsslåmaskine til Reventlow-museet. 7.2 Undervisningshjælpemidler Der er ikke foretaget indkøb. 7.3 Andet teknisk udstyr Museets IT-udstyr bliver løbende udskiftet, og der er blevet leaset nye kopimaskiner. 7.4 Udstillingsinventar og lign. I forbindelse med museets særudstillinger er der blevet indkøbt forskellige former for teknisk udstyr. 7.5 Magasinindretning og -udstyr Der bliver løbende indkøbt udstyr til magasinet på Victor Kolbyes vej. 7.6 Transportmidler Museet ejer en kassebil af mærket Mercedes. Den er nu en del år gammel og skal udskiftes inden for en årrække. 8.0 Museets organisation og administration I forbindelse med sammenlægningen har museet udarbejdet en ny organisationsplan. Plan over organisationen Organisationsformen omfatter et mix af en linie- og en matrixorganisation, idet museet arbejder meget projektorienteret. En museumssag, hvad enten det er en indsamlings-, udgravnings eller udstillingssag, bør belyses gennem så mange af museumslovens 5 søjler som muligt. Dette vil der være mulighed for via organisationsmodellen. Museum Lolland-Falster består af mange forskellige arbejdssteder. Via en matrix-model kommer arbejdsstederne altid til at arbejde sammen på kryds og tværs, hvilket vil binde institutionen sammen, samtidig med at der er en konkret af-
grænsning af ansvarsområder og dermed forankring igennem hele organisationen. 8.1 Vedtægter Museum Lolland-Falsters vedtægter måtte revideres i 2010, da Reventlow-Museet Pederstrup kom ind i museet. Det betød en omskrivning af ansvarsområdet, således at museet også har herregårdskultur på Lolland-Falster og et ekstra bestyrelsesmedlem fra Reventlow Parkens Støttekreds. Museets vedtægter kan findes på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk 8.2 Administrative regler og bestemmelser Museet følger diverse oversigter fra Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling og journalisering. Den anvendte regnskabspraksis er Kulturarvsstyrelsens anviste regnskabspraksis. 8.3 Museum Lolland-Falsters bestyrelse i 2010. - Michael Fagerlund, formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift - Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede museer - Jens Erik Boesen erstattede Rene Christensen, som repræsentant fra Guldborgsund Kommunes byråd - Steffen Rasmussen fra Lolland Kommunes byråd - Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen - John Danielsen udpeget af Stiftsmuseets venner - John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i Nykøbing Falsters retskreds - Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank - Kim Normand erstattede Carsten Toft Nielsen, udpeget af CELF - Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters historiske Samfund - Marianne Nielsen, medarbejderrepræsentant - Ib Bruun Clausen, Reventlow Parkens Støttekreds indtrådte i bestyrelsen med vedtægtsændring d. 9. nov. 2010. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg med formand og næstformand samt et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og to bestyrelsesmedlemmer (efter vedtaget forretningsorden). 8.4 Foreninger Museum Lolland-Falster har nu 3 venneforeninger tilknyttet. Kulturmindeforeningen (relateret til det tidligere Guldborgsund Museum) har ca.700 medlemmer. Stiftsmuseets venner, nu Museumsforeningen Lolland-Falster, har ca. 80 medlemmer. Og endelig Reventlow Parkens Støttekreds med ca. 650 medlemmer. Alle 3 for77
eninger har plads i museets bestyrelse. 8.5 Forsikringer Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen i TopDanmark. Forsikringen er fuldt dækkende på alle områder og i øvrigt revideret og ajourført ved sammenlægningen og igen ved indlemmelsen af Reventlowmuseet Pederstrup. 8.6 Kontorområdet og sagsstyring Administrationen har arbejdet på et nyt fælles sagsstyringssystem og nyt postsystem, ligesom der er en lang række af forhold og arbejdsprocesser, der er blevet ensrettet og samkørt. 9.0 Personale 9.1 Generelle forhold vedr. museets personale Museum Lolland-Falsters ledelse har sat sig det mål, at museets medarbejdere skal sætte museet på Danmarkskortet og søge indflydelse på nationalt og regionalt niveau. Arbejdet med museets personale for året 2010,har primært ligget i at få de to gamle museers personalegrupper til at føle sig som én gruppe og dermed i større grad arbejde sammen og tænke på museet som et. Herunder naturligvis også at afklare, om der er folk, der har uudnyttede evner, og som dermed kan gøre større nytte i ændrede stillinger. Derudover er der arbejdet med nye ansættelseskontrakter og nye jobbeskrivelser. Ønsket er endvidere, at museets ansatte, lige meget i hvilket museum de tidligere var ansat i, arbejder under samme vilkår og med samme forpligtelser og goder. I forbindelse med overtagelsen af ReventlowMuseet fulgte, der kun 2 medarbejdere med. 9.2 Fast personale Se tilgange og afgange i nærværende skema. 9.3 Andet personale Museet har en mentorordning med Lolland Kommune. Det betyder, at museet kan have op til 10 ekstra medarbejdere i aktivering og arbejdsprøvning. Til dette formål ansattes en mentor. Museum Lolland-Falster har en lang række af frivillige, som hjælper museet på en lang række områder. Der arbejdes på at få denne store gruppe, op mod 100 mand, koordineret og få lavet ensartede regler og aftaler. I 2009 er samarbejdet med både Venneforeningen i Maribo og Kulturmindeforeningen i Nykøbing fortsat inden for rammerne af det nye Museum Lolland-Falster. De to foreninger er meget forskellige. Venneforeningen deltager fortrinsvis i aktiviteter på Frilandsmuseet i Maribo, mens Kulturmindeforeningen i bund og grund er en bygningsbevaringsforening. I forbindelse med overtagelsen af Reventlow-Museet 78
Pederstrup er der blevet knyttet endnu en venneforening til museet, nemlig Reventlow Parkens Støttekreds. Alle 3 foreninger har hver en repræsentant i museets bestyrelse. Udover de to foreninger er der en lang række uorganiserede frivillige tilknyttet museet. For at fremtidssikre samarbejdet med dem, skal der i nær fremtid etableres en organisation, der tager højde for de internationale regler for museumsvenner og frivillige. Evt. gennem skriftlige aftaler mellem den enkelte frivillige og museet. 9.4 Uddannelse Hvert år afsættes et stadig større beløb til efteruddannelse, da det er museets politik, at flest muligt skal opgraderes og efteruddannes for at hæve det faglige niveau på museet – det gælder inden for alle medarbejderkategorier. Museets direktør og souschef har i 2010 deltaget i og afsluttet ODMs diplomlederuddannelse i Leisure Management. Der har været afholdt en intern kursusdag i projektledelse for et større antal medarbejdere. Dertil kommer, at museets medarbejdere deltager i diverse kurser, årsmøder for ODM og Kuas. 10.0 Museets økonomi Museum Lolland-Falsters økonomi bestod af en 3-deling i 2010. Nemlig kommunalt driftstilskud, tidligere amtsdriftsmidler og statstilskud, hvoraf en del af det er forhøjet pga. tidligere samdriftsaftaler. I 2009 blev det afgjort, at det tidligere amtstilskud og samdriftstilskud går i fuld størrelse til museet via Kulturministeriet. Derved er mange måneders usikkerhed om driftsmidler afgjort – til museets fordel. Driftstilskud: Museets driftstilskud bestod af et kommunalt tilskud på 47,70 kr. pr. indbygger i Guldborgsund og Lolland Kommuner, dette gælder for 2009 og 2010. I forbindelse med overtagelsen af ReventlowMuseet Pederstrup er Lolland Kommunes andel steget med 9,21 kr. Dertil kommer et særlig tilskud til Reventlow-museets bygninger på kr. 300.000 kr. pr. år. Der henvises i øvrigt til Museum Lolland-Falsters regnskab for 2010.
79
Personale Fastansat personale Elisabeth Abildtrup, Sekretær, Åbne Samlinger Rebekka Abildtrup , Rengøring Børge Andersen, Museumsassistent Hans-Jørgen Andersen, Webmaster, Åbne Samlinger Thomas Bogtoft Møller, Museumsassistent Conny Christensen, Museumsassistent Poul Christensen, Museumsassistent Kim Czuba, Museumsassistent Winnie Ekström, Museumsassistent Reventlow 1/6-30/9 Anne Elmer, Formidler Steen, Forsberg, Museumsassistent Rasmus Fürst, Museumsassistent Christina Hansen, Museumsassistent Inge Marie Hansen, Mentor Marianne Hansen, Arkivar Thor Holmboe, Museumsassistent Elisabeth Holmen, Museumsassistent Louis Husballe, Museumsassistent Kasper Høhling Søsted, Museumsinspektør/Arkæolog Bente Høppner, Museumsassistent Eva Jacobsen, Museumsassistent ophørt 30/6 Anna-Elisabeth Jensen, Souschef/Arkæolog Lone Jensen, Museumsassistent Birthe Johansson, Sekretær/Assistent Yvonne Kanstad, Museumsassistent Lise Klinke, Bogholder Katrine Kølle Hansen, Arkæolog Anne Larsen, Museumsassistent Freddi Larsen, Museumsassistent Anni Lund, Museumsassistent Simon Madsen, Museumsassistent Erik Mandrup-Poulsen, Museumsassistent Anne-Lotte Mathiesen, Formidlingsinspektør/Historiker Jan Mortensen, Forvalter Leif ”Salle” Nielsen, Forvalter Lone Nielsen, Museumsassistent Mads Nielsen, Rengøring ophørt 2/11 Marianne Nielsen, Sekretær Henning Ivan Pedersen, Museumsassistent ansat 5/10 Leif Plith Lauritsen, Formidlings- og HR-chef/Arkæolog Ulla Schaltz, Direktør Niels Stryger, Museumsassistent Pia Terp, Museumsassistent Lene Tønder Buur, Museumsinspektør/Nyere Tid Peter Wilcken Hacke, Museumsassistent Birgit Wilster Hansen, Magasinforvalter Projektansatte Nils Holger Nemeth Berg, honoraransat Anne Brædder projektansat 1/1-30/9 Hanne Christensen, honoraransat Birgitte Fløe Jensen projektansat – arkæolog 1/1- 30/6 Bo Gyldenkærne projektansat – arkæolog 1/1-30/6 Stine Jæger Hoff projektansat – arkæolog, 4/1-14/2, 10/3-31/7 og 1/9-17/12 Mass Hoydal, projektansat – arkæolog 23/3-30/4 80
Bo Berggreen Jensen, projektansat – arkæolog 26/4-31/5 Katha Nissen Qvist projektansat 1/9 Helle Merete Larsen projektansat 1/9-30/9 Susanne Outzen, projektansat 1/5-30/6 Naomi Hainau Pinholt, projektansat 6/1-31/3 Brian Westen, projektansat – arkæolog 19/4-30/6 og 5/7-31/7 Mentorordning, praktikanter og andre ordninger Henning Aggerholm 1/12Ole Andersen 17/5-4/6 Søren Danielsen 21/1-1/10 Nesib Garic 3/5-7/6 Pia Jensen 1/5-31/5 Kenneth Hansen 6/4Henning Lund Larsen 6/4Søren Lohse 29/9-31/12 Lasse Frede Jensen Mouritsen 16/3-8/4 Henning Ivan Pedersen 4/1-4/10 Kaj S. Rasmussen 10/5-4/6 Vera Starkis 9/2-10/5 Leif Stævnsgård 13/4-
81
Personalets kursus-, konference- og publikationsvirksomhed Navn: Type: Sted: Emne: Dato: kkh Foredrag Seas/Skjoldnæsholm Seas Landkabel 08.02 kkh Seminar HisKIS/ Moesgård GIS 04.03 kkh Arbejdsmøde Kroppedal/Kroppedal To-skibede langhuse 26.05 kkh Workshop MLF/Nykøbing Projektstyring 22.06 kkh Seminar ODM/ Fuglsø Kulturhistorisk orienteringsmøde/Hoby 17.-19.11 kkh Kursus ODM/Vartov Arlæologi som samfundsressource 07.-08.12 alsm Seminar ODM/Nyborg Strand Oplevelse og læring 15.-17.03 alsm Kursus MLF/amtsforvalterboligen Projektstyring 22.06 alsm Omvisninger Friland og stiftsmus alsm Kursus Roskilde tekniske skole Indesign 03.-05.05 emp Borgmøde Kalundborg Borge 07.04 emp Møde Kullen Land og by 22.-24.10 emp Seminar Ystad Magt, borg og landskab 25.-26.10 emp Fulgsø ODM Fulgsø Middelalder 17.-19.11 kq Seminar Brede Værk Infrastrukturens kulturarv og landskaber 03.05 kq Kursus ODM, Vartov Kbh. Introduktion til Regin 08.-09.11 og 06.12 kq Seminar ODM, Fuglsø Kulturhist. orienteringsmøde 17.-19.11 bwh Konference SMK København Museumsklima/Globalt klima 01.03 bwh Symposie KEP/ODM Svendborg Skadedyrsbekæmpelse 23.-24.03 bwh Studietur Oslo Magasiner TermoLignum-anlæg 27.28.09 bwh Konference Konservatorskolen m.fl Kbh Museumslys efter glødepæren 01.11 bwh Seminar Deutsche Museumsbund Schwerin Magasiner 08.11 bwh Artikel Danske Museer 06/2010 Studietur til Oslo Dec. hja Konference Kulturarvsstyrelsen Workshop om museernes webbrugere 01.10 hja Konference Nationalmuseet m.fl. NODEM 2010 25.-26.10 ela Uddannelse Teknisk skole, Roskilde InDesign CS4 03.-05.05 ela Uddannelse NetAU Indledende kommunikation feb.-april ela Kursus MLF/amtsforvalterboligen Projektstyring 22.06 khs Seminar MLF Besøg på relevante lokaliteter og institutionen på Sydfalster 11.03 khs Seminar Næstved Museum Forvaltningsarkæologi 18.11 khs Uddannelse KUAS/Sydvestsjællandske Museer Fund & fortidsmidner 07.05 khs Uddannelse MLF Projektstyring og -ledelse 22.06 khs Foredrag Vindeby Beboerforening Detektorfund fra Vindeby 05.10 khs Seminar KUA/Kroppedal Museum/OBM Jernaldergrave 11.10 khs Konference ODM Orientering 17.-19.11 khs Seminar Viborg Stiftsmuseum Ikke-destruktiv arkæologi 26.11 khs Temadag Bertram Kommunikation Motivation i ledelsen 23.03 ae Foredrag Sakskøbing konfirmandstue Det magiske forår 09.02 ae Seminar ODM, Nyborg Strand Formidlingsseminar 15.-17.03 ae Kursus Tekniske Skole, Roskilde Indesign 03.-05.05 ae Artikel Museum Lolland-Falster Falsterske egnsdragter juni ae Kursus MLF Projektledelse 22.06 ae Foredrag Sprogskolen, Nykøbing F. Danske juletraditioner 20.10 hc Puljemøde Indudstripuljen, Odensen Infrastruktur 4.-5.09 hc Byvandring på engelsk ifbm. Konference For VUC Storstrøm Nykøbing F. 07.10 hc Foredrag Kulturmindeforeningen Kræmmerhuse 07.12 tbm Seminar Odense Arkiv Rettigheder til fotografier 27.01 mn Kursus MLF/amtsforvalterboligen Projektstyring 22.06 mn Årsmøde Fredericia Administrativt Netværk 21.-22.04 mn Temadag Bertram Kommunikation Motivation i ledelsen 23.03 lk Kursus MLF/amtsforvalterboligen Projektstyring 22.06 ltb Kursus MLF/amtsforvalterboligen Projektstyring 22.06 ltb Gen.fors. MLF/Stiftsmuseet Bevaringsforening Maribo 10.06 ltb Gen.fors. MLF/Stiftsmuseet Bevaringsforening Maribo 25.08 82
aej Konference Lalandia Lolland kommune 08.05 aej Gen.fors. MLF/Stiftsmuseet Bevaringsforening Maribo 10.06 aej Kursus MLF/amtsforvalterboligen Projektstyring 22.06 aej Uddannelse ODM/CELF Museumsledelse 21.05 aej Grøn tur Bønnet Slot Sporenes dag 13.06 aej Russisk TV Czarens Hus Russiske forbindelser 10.11 aej Åbent hus Hoby Udgravning i samarbejde med Nat.Mus. 04.09 aej Konference Kiel Kulturbrosamarbejde 23.09 aej Faglig post Slotsbryggen/Scala Innovation Camp/CELF 26.10 aej Foredrag Odd Fellow logen Ejendomshistorie Jernbanegade 15.09 aej Grøn tur Fuglsang/Skejten Geologi, kunst og kulturhistorie 29.06 aej Seminar Helsingborg/Øresundssamarbejde Musund 28.-29.10 aej Konference Gottorp Slot Kammergräber im Barbaricum 25.-27.11 aej Konference Kiels Universitet Neuzeitachäologie 02.-03.12 aej Konference Carlsberg Academy Law and archaeology 07.-08.12 lpl Workshop MLF/Nykøbing Projektstyring 22.06 lpl Kursus Roskilde tekniske skole Indesign 03.-05.05 lpl 4 Byvandr. Nykøbing Middelalderbyen og slottet lpl Indlæg Ystad ”Magt, Borg og landskab” 25.-26.10 lpl Tv2 øst Ravnsborg Borgen Ravnsborg 31.8 lpl Indlæg Lübeck Lübecker kolloquium 01.-05.11 lpl Artikel Royal Castles on Lolland and Falster - l Castella maris udkommer 2011 lpl Artikel Stiftsårbogen I hvile til dommdag udkom 2010 uls Uddannelse København, Vartov Museumslederuddannelse 07.-08.01 uls Forelæsning Teologisk Højskole Om brylluppets kulturhistorie 13.01 uls Forelæsning Teologisk Højskole Om begravelsens kulturhistorie 20.01 uls Uddannelse København, Vartov Museumslederuddannelse 04.-05.03 uls Møde Middelfart Museumsudredningen 10.03 uls Seminar Nyborg ODMs formidlingsmøde 15.-17.03 uls Foredrag Menighedsrådsforen. GF Gravminderegistrering 17.03 uls Foredrag Venneforeningens GF Om Museum Lolalnd-Falster 2010 23.03 uls Foredrag LASAs GF Om gravminderegistering på L-F 24.03 uls Uddannelse København, Vartov Museumslederuddannelse 25.03 uls Møde Nyborg Museumsudredningen 15.04 uls Møde København, Vartov ODMs generalforsamling 26.04 uls Rundvisning Falsters minder Besøg af Rotary i Nykøbing 27.04 uls Møde København Museumsudredningen 04.05 uls Foredrag Rødby Kulturkonference Om museets interreg. samarbejde 08.05 uls Eksamen København, Vartov Afslutning af Museumslederuddannelse 21.05 uls Seminar Maribo og Nykøbing Dragtpuljemøde 25.-26.05 uls Tale Bispegården i Nykøbing Grundlovstale 05.06 uls Møde Århus Museumsudredning 11.06 uls Tale Maribo Sankt Hans 23.06 uls Møde Guldborgsund Kommune Børne og unge kulturpolitik 18.08 uls Møde Guldborgsund Kommune Børne og unge kulturpolitik 08.09 uls Møde København Museumsudredningen 20.09 uls Studietur Oslo Magasinforhold i Oslo 27.-28.09 uls Oplæg Folketinget Digitalisering af kulturarven 13.10 uls Møde Vejle Museumsudredning 15.10 uls Foredrag Rødby arkivs GF Om gravminderegistrering 25.10 uls Møde København Dialogmøde museumsudredningen 28.10 uls Foredrag Stubbekøbing Slægthistorisk forening Om kirkegårde og gravminder som kilder til slægtsforskning 30. okt uls Foredrag Innerwheel, Sakskøbing Om dødens kulturhistorie 01.11 uls Foredrag Radsted menighedsråd Om gravminderegistrering 09.11 uls Forelæsning CELF Museet i oplevelsesøkonomien 12.11 uls Seminar Fulgsø ODM årlig orienteringsmøde 17.-19.11 uls Forelæsning Teologisk Højskole Årets fester del 1 24.11 uls Semiar Kolding Odm ledelsesnetværk 01.-02.12 uls Oplæg Fulgsang Tumult evalueringsseminar, 06.12 uls Oplæg Lolland Kommune Borgermøde om Vestas lukning 07.12 uls Møde København, Kuas Museumsudredning 16.12 83
Besøgsstatistikker
84
85
86
87
www.museumlollandfalster.dk