Museum Lolland-Falster

Årsberetning 2012

Sponsorer for

Museum Lolland-Falster 2012

Museum Lolland-Falster Årsberetning ISBN: 87-87179-79-2 ISSN: 1904-6251 EAN: 9788787179799 Udarbejdelse: Museum Lolland-Falster Tryk: Museum-Lolland Falster Billedmateriale: Hvis ikke andet er angivet Museum Lolland-Falster

Indhold Så kom vi endelig i gang! 

6

Formandens forord 

8

Arbejdsgrundlag og formål for museet 

9

Fakta om Museum Lolland-Falster  Ledelse  Administration, forsikring, regnskab og revision  Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik  Samdriftsaftaler  Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt  Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand for myndigheder, andre museer, institutioner o.a.  Lokalt samarbejde  Regionalt samarbejde  Nationale samarbejdspartnere  Internationale samarbejder 

9 10 11 11 12 12 13 13 13 14 14

Ressourcer 

15

Museets økonomi  Økonomisk beretning for regnskabsåret 2012  Organisationsplan  Kommunikation og møder  MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø  Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik  Foreninger  Efteruddannelse  Bygninger  Sikring af bygninger og samlinger 

15 15 16 16 16 18 18 18 19 21

Forskning 

22

Status for Forskning  Forskningsstrategi - påbegyndt implementering  Hvordan gik 2012 i forhold til arbejdsplanen 2011-14?  Arkæologiske undersøgelser 2012  Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser 2012  Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser 2012  Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser 2012  Delvist egenfinansierede egentlige arkæologiske undersøgelser 2012  Publikationer 

22 23 25 29 29 33 35 36 36

Formidling 

42

Frilandsmuseet  Nykøbing  Reventlow-Museet  Stiftsmuseet 

42 42 43 43

3

Strategier og politiker  Bygningskultur 2012  Formidling af arkæologi  Det overordnede udstillingskoncept for Museum Lolland-Falsters afdelinger  Foldere  Formidlingsmæssige samarbejder og projekter  Børn og unge  Åbne samlinger status ved årsskiftet 2012-13  Udstillinger  Anden formidling  Offentlige omvisninger  Formidling ud af huset  Foredrag 

43 43 43 44 44 44 45 46 47 48 52 53 54

Indsamling 

58

Indsamlingspolitik  Status for Museum Lolland-Falsters indsamling ved årsskiftet 2012/13  Status pr. 31.12 over kassationsgennemgang  Årsberetning for biblioteket 2012  Årsberetning 2012 for Falsters Egnshistoriske Arkiv  Henvendelser, forespørgsler og studiebesøg 2012  Udvalgt accession fra 2012  Nøgletal til Danske museer i tal 

58 58 59 59 60 60 61 61

Registrering 

63

Registrering og registreringspraksis 2012  Hvad har vi nået og hvad har vi ikke nået pr. 31.12 12.  Registrering af genstande, billeder og sager mv.  Større sager, registreringsefterslæb mv.  Registrerede sager og genstandsposter 28.01.2013 fra Museum Lolland-Falster  Nøgletal til Danske Museer i Tal 

63 63 63 64 64 65

Konservering og Bevaring  Magasiner  Magasinerede genstande  Aktiv konservering  Præventive tiltag  Feltkonservering  Udlån og deponier  Studiebesøg og særudstillinger 

Den faste Kulturarv  Forvaltningsstrategi  Museum Lolland-Falsters arkæologiske ansvarsområde ved årsskiftet 2012/2013  Museum Lolland-Falsters forvaltning af Museumslovens kapitel 8 i 2012  Nøgletal til Danske Museer i tal 

4

66 66 66 67 67 68 68 68

69 69 69 70 72

En ny begyndelse - flytning af Den gamle Købmandshandel, Turistinformationen og Museumsbutikken 

74

Museets butikker  Turistinformationen 

74 75

Personale 2012 

76

Fastansat personale  Projektansatte  Mentorordning 

76 77 77

Kursusvirksomhed 

78

5

Så kom vi endelig i gang! Af Ulla Schaltz, museumsdirektør Det var så det fjerde år i museets historie. På de næste sider beskriver museets medarbejdere det arbejde, der har været udført i 2012. Lad det være sagt med det samme: det er ikke småting, museets medarbejdere har bedrevet. 2012 var det år, vi endelig, endelig kom i gang med forundersøgelserne til Femern Bælt tunnelen. Vi har varmet op til det længe, og 1. maj gik vi så i gang. Det var en stor dag for museet, da museets medarbejdere kunne byde en lang række af arkæologer velkommen. De er alle blevet tilknyttet den forundersøgelse, som kan vise sig med tiden at blive Danmarkshistoriens største arkæologiske projekt. Museum Lolland-Falster er en arbejdsplads med mange dygtige medarbejdere. De har igen i år gjort en kæmpe indsats for museet. Alle har arbejdet seriøst og professionelt for at få museets mange opgaver og projekter til at lykkes. Museet arbejder efter en fireårig arbejdsplan, som dækker de 5 søjler i museumsarbejdet, nemlig indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Alle opgaver er lige vigtige, for at vi kan få museet løftet og give brugerne en fin oplevelse og service i vores arbejde for at formidle og bevare kulturhistorien. Et meget stort projekt blev færdigt i år. Takket været det store projekt “Mulighedernes Land” har Realdania, Bevica Fonden og Lolland Kommune gjort det muligt at få skabt en ny og spændende udstilling i en nyistandsat del af Reventlow-Museets Ridehus. Udstillingen blev indviet af daværende kulturminister Uffe Elbæk under stor festivitas. Kulturministeren havde i øvrigt også tid til at spise frokost i Czarens Hus og besøge Femø Kvindelejr udstillingen. I forbindelse med udstillingen gav donationen fra Bevica Fonden mulighed for at etablere adgang til udstillingen for kørestolsbrugere. Ét andet sted på Museum LollandFalster er der også kommet adgang for kørestolsbrugere; det er til Den gamle Købmand og turistinformationen i Færgestræde i Nykøbing. Museet vil i de kommende år arbejde med tilgængelighed for alle borgere til vores udstillinger. Allerede i 2011 overtog museet turistinformationen i Nykøbing Falster. Det skulle hurtigt vise sig, at lokalet var for lille til at modtage alle de mange tusinder af turister, der kommer til Nykøbing Turistbureau. Sideløbende har museets medarbejdere arbejdet med en ny helhedsplan for museet i Nykøbing. Den pegede på, at indgangen til museet skulle flyttes til Færgestræde. Det valgte vi så at gøre med det samme. I den forbindelse blev der etableret en rampe, så det nu som tidligere omtalt er muligt for alle borgere at komme ind i turistbureauet og Købmandshandlen, som blev flyttet til Færgestræde ved samme lejlighed. Flytningen har været en stor succes, og vi kan nu tilbyde borgerne et godt produkt. Museum Lolland-Falsters medarbejderstab kom i 2012 op over 70 medarbejdere. På trods af det er vi meget afhængige af vores samarbejde med museets mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark: registrering, formidling, bevaring osv. Museets medarbejdere er uundværlige for museet og kan ikke takkes nok for samarbejdet. Vanen tro har museet igen i år afholdt store arrangementer som Damptræf, fødevarefestivalen Moder Jord, Tattoo og julemarkedet i Nykøbing. Det er et kæmpe arbejde, som vores medarbejdere og frivillige bruger meget tid på. Det er synlige projekter, hvor vi får den positive respons fra borgerne med det samme. På Reventlow-Museet havde vi i år den store fornøjelse, at Lys over Lolland rykkede ind og satte spot på museet. Det har været en stor fornøjelse og et spændende samarbejde, som fortsætter i 2013. I de senere år har der været stor debat om fremtidens museumslandskab. 2012 blev året, hvor museumsloven endelig blev vedtaget. Det tog alt i alt ca. 3 år og 4 kulturministre, men nu er fremtidens arbejds-

6

grundlag for landets museer på plads. Vi glæder os til arbejdsro og samarbejde med vores kollegaer. Museet har et driftstilskud fra Guldborgsund og Lolland Kommuner og et stort statstilskud. Til trods for det er fundraising nødvendig. I løbet af året har vi henvendt os til forskellige med ansøgninger om større eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. I 2012 har vi også fået en lang række af sponsorer. Vi skylder stor tak til alle, der har set velvilligt på vores henvendelser og ment, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i. Museum Lolland-Falster er velsignet med stor interesse fra borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. Det betyder bl.a., at museets personale bliver inddraget i projekter og inviteret med i udvalg og bestyrelser. Museets personale glæder sig hver gang, vi kan bidrage med at sætte kulturarven på dagsordenen. I år har vi valgt en ny måde at udgive vores årsskrift på. Det bliver splittet op, således at selve årsberetningen, der godkendes af bestyrelsen i marts, lægges på museets hjemmeside. De mange artikler om museets arbejdsmark, som tidligere udgjorde årsskriftets anden del, udkommer nu på museets hjemmeside med en ny artikel hver måned. I 2012 har museets medarbejdere også på andre måder arbejdet med at få synliggjort den faglige viden på hjemmesiden. Så gå i dybden med museets mange spændende opgaver på www. museumlollandfalster.dk En stor tak skal lyde til alle på og omkring museet - I er med til at skabe en fantastisk arbejdsplads.

7

Formandens forord

Af Michael Fagerlund, bestyrelsesformand Det forløbne år har været præget af stor aktivitet på det arkæologiske område. Blandt mange store opgaver efter museumsloven, så som omfartsvejen omkring Nykøbing F. og det nye fængsel på Nordfalster, har særligt omfattende gravninger forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt sat sit præg på museets dagligdag. Der har skullet skaffes plads til et stort hold arkæologer, og forholdene i de berørte områder har gjort det nødvendigt i et vist omfang at anvende nye metoder i stedet for de sædvanlige søgegrøfter; med anvendelse af udenlandsk ekspertise. I alt dette har museet skulle ”betræde ny jord”, men den største udfordring har indiskutabelt ligget på det økonomiske plan. Med ansættelse i et hurtigt tempo af op imod et halvt hundrede medarbejdere, de allerfleste på projektbasis, og en tilsvarende forøgelse af budgetrammen, har det været uomgængeligt nødvendigt med en fast ledelse af projektet for at styre likviditeten såvel som projektets økonomi som sådan. Sporene andetsteds fra skræmmer, men bestyrelsen kan med tilfredshed konstatere, at en stram styring har sikret museet imod symptomer på volumensyge. Projektet er i en god gænge og vil, i den tid, det løber, give museet en enestående chance for at udvikle sig både organisatorisk og med konkrete forskningsresultater. At Museum Lolland-Falster er en af de få vidensarbejdspladser på Lolland-Falster, er med til at understrege betydningen af den interne kompetenceudvikling og hævdelse på nationalt plan i forskningsmæssig henseende, som en vellykket gennemførelse af projekt Femern Bælt vil kunne bidrage med. Så meget mere, som museet står overfor at skulle tage en betragtelig udfordring op i de kommende år. Med gennemførelsen af den nye museumslov ligger det nu fast, at princippet for det statslige tilskud – som for Museum Lolland-Falsters vedkommende af historiske årsager er ganske betragteligt – ikke bliver ændret. De ubehagelige overraskelser, en omfordeling mellem landets statsanerkendte museer efter nye principper havde kunnet give, er vi altså efter alt at dømme sikret imod. For det lokale driftstilskuds vedkommende forholder det sig således, at det er fastsat som et kronebeløb. Med et for tiden stærkt faldende befolkningstal må vi med denne model imødese en skrumpning af den samlede økonomiske driftsramme, der på få år uvægerligt vil få konsekvenser. Og det bliver i denne forbindelse nødvendigt at overveje prioriteringerne af opgaverne indenfor – og udenfor – museumsloven. De sidste har museet i et ikke uvæsentligt antal. Guldborgsund og Lolland Kommuner, der yder driftstilskuddet, står i sagens natur med den samme problemstilling. Og må gøre sig tilsvarende overvejelser. Den 4-årige samdriftsaftale imellem museet og kommunerne, som danner grundlaget for den lokale finansiering, udløber i maj næste år og skal forinden genforhandles. Selvom kommunernes økonomi altså er stram, vil museet fortrøstningsfuldt gå ind i en dialog om en ny samdriftsaftale, vel vidende at vi kan tilbyde en virksomhed i udvikling, med vidensarbejdspladser og med en anerkendt rolle i den danske museumsverden og på kulturområdet som sådan. Vi formidler indsigt i den fortid, der er Lolland-Falsters særlige udgangspunkt, til styrkelse af en fælles identitet, et helt nødvendigt element i en tid, hvor mangt og meget er i opbrud. Og vi er og vil fortsat være en troværdig samarbejdspartner i udviklingen af vores egn.

8

Arbejdsgrundlag og formål for museet Af Ulla Schaltz, museumsdirektør

Fakta om Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november 2008 og virkede fra den 1. januar 2009. Det er en fusion mellem det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum, tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010 gennemgik museet endnu en fusion, denne gang med herregårdsmuseet Reventlow-Museet Pederstrup, men fortsatte under navnet Museum Lolland-Falster. Museet har administrationsadresse i Nykøbing Falster i Frisegade 40. Der er nu udstillingssteder 4 steder på Lolland-Falster, idet vi i 2012 traf det valg at lukke Nykøbings Gamle Købmandshandel i Langgade 9 og flytte den til Færgestrædet, hvor den sammen med turistinformationen nu udgør indgangen til Museet Falsters Minder. Derudover er der udstillinger på Reventlow-Museet Pederstrup, Frilandsmuseet i Maribo og i Museumsbygningen på Banegårdspladsen i Maribo.

Samlet liste over museets adresser

Besøg museet

• Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og Langgade, Nykøbing F. • Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F. • Færgestræde 1A, Nykøbing F. • Fiskerhuset, Rosenvænget 1A, Nykøbing F. • Bunkeren mellem Kuskestalden og Staldgårdsporten, Nykøbing F. • Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F. • Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F. • Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, Nykøbing F. • Froms magasin, bagbygning til Frisegade 43-45, Nykøbing F. • Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F. • Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, Nykøbing F. • Museumsbygningen på Banegårdpladsen 11, Maribo • Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø • Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo • Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo • Klosterruinen ved Maribo Domkirke • Lejet bygning: magasinet Victor Kolbyes Vej 15, Maribo • Reventlow Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. • Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. • Cafe C.D.F. i Vaskehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L.

Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. tlf. 5484 4400 [email protected] Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo Falsters Minder, Færgestrædet 1A, 4800 Nykøbing F. Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykøbing F. Telefonnumre og åbningstider kan ses på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk

9

Museet har dog til huse på en lang række andre adresser. Her er magasiner, opbevaring og øvrige kontorer. Museum Lolland-Falster ejer for indeværende mere end 30 bygninger mv. Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med antikvarisk ansvar for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution, der drives af bestyrelsen bag Museum Lolland-Falster. Museets ansvarsområde beskrives således i museets vedtægter § 2: 2. Formål og ansvarsområde 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning, som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Museets vedtægter findes i øvrigt på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk

Ledelse Museets øverste myndighed er bestyrelsen, som består af 13 medlemmer: • Michael Fagerlund, formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift • Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede museer • Jens Erik Boesen udpeget af Guldborgsund Kommunes byråd • Steffen Rasmussen udpeget af Lolland Kommunes byråd • Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen • Merete Klitgaard-Andersen udpeget af Stiftsmuseets venner • John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i Nykøbing Falsters retskreds • Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug Sydhavsøerne • Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank • Kim Normand udpeget af CELF • Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters historiske Samfund • Ib Bruun Clausen, Reventlow Parkens Støttekreds • Marianne Nielsen, medarbejderrepræsentant Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg med formand og næstformand samt et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og to bestyrelses-medlemmer (efter vedtaget forretningsorden). I 2011 udsendte Kulturministeriet en vejledning for god ledelse i kulturinstitutioner. Den har museets bestyrelse arbejdet med i løbet af året og blandt andet på den baggrund ændret bestyrelsens forretningsorden. Der arbejdes også med udvikling af et årshjul for bestyrelsens arbejde. Museets bestyrelse har i henhold til museets vedtægter uddelegeret den daglige ledelse til museets direktør. Museets ledelsesteam udgøres af: Direktør cand.mag. i etnologi og historie Ulla Schaltz. Den daglige ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med museets bestyrelse og museets souschef mag.art.& cand.mag. i for-historisk arkæologi og geografi/geologi Anna-Elisabeth Jensen samt museets leder af byg-ningsbevaringsafdelingen cand.mag. i middelalderarkæologi Leif Plith Lauritsen.

10

Administration, forsikring, regnskab og revision Administrationen har arbejdet på et nyt fælles sagsstyringssystem og nyt postsystem, ligesom der er en lang række af forhold og arbejdsprocesser, der er blevet ensrettet og samkørt. Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen i TopDanmark. Forsikringen er fuldt dækkende på alle områder og i øvrigt revideret og ajourført ved sammenlægningen og igen ved indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup. Der har i 2012 været møde om forsikringerne med uvildig forsikringsmand. Emnet forsikringer har været drøftet på bestyrelsesmøderne som en del af bestyrelsens årshjul. Museet følger diverse oversigter fra Kulturstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling og journalisering. Den anvendte regnskabspraksis er Kulturstyrelsens anviste regnskabspraksis. Museet har en aftale om revision med revisionsfirmaet Aage Maagensen; aftalen udløber med afslutning af regnskabsrevision 2012. Der tages derefter tilbud hjem på en ny 4-årig aftale.

Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik Vision: Museum Lolland-Falster er et nyt museum, derfor har vi valgt at lave en vision, der kun gælder for arbejdsplanerne 2011-2014. Da Museum Lolland-Falster har været igennem to fusioner på 18 måneder, er visionen enkel og meget jordnær: Museets vision er at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum for Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster er et nyt museum, der nu tager hul på de første langsigtede arbejdsplaner. Museets vision er, som beskrevet ovenfor, at få museet til at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum. Det er museets medarbejderes og bestyrelsens opfattelse, at kun igennem at få museet til at fungere som en enhed, kan Museum Lolland-Falster udvikle sig til at blive et stærkt, bæredygtigt og innovativt museum. Museum Lolland-Falster skal finde sin plads som nyt og samlet museum på Lolland-Falster. Mission: Er vedtægternes §2 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Arbejdsplaner: Museets første 4-årige arbejdsplan går fra 2011 til 2014. Den er godkendt af museets bestyrelse og præsenteret for kommunerne. Hvert år udarbejdes en delarbejdsplan. Begge dele findes på museets hjemmeside http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/arbejdsplaner.asp De tre gamle museers forpligtigelser og engagementer har ikke kunnet undgås i et vist omfang at blive overført til Museum Lolland-Falsters nye arbejdsplaner. Men i de kommende arbejdsplaner 2015-2018 gælder det i høj grad også for Museum Lolland-Falster om at skabe et nyt museum og samtidig skille sig af med evt. tidligere og ikke hensigtsmæssige forpligtigelser. I forbindelse med det næste sæt arbejdsplaner udarbejdes også en ny vision.

11

Strategier og politikker: Museets medarbejdere har igennem de sidste par år udarbejdet en lang række af strategier og politiker, ikke kun i forhold til museumsarbejdet og museumsloven, f.eks. forskningsstrategi og indsamlingspolitik, men også på HR området; museet har således stresspolitik, sygdomspolitik og seniorpolitik. Arbejdet er i gang, men strategierne og politikkerne bliver lagt på museets hjemmeside, efterhånden som de bliver færdige og godkendt i diverse medarbejderorganer.

Samdriftsaftaler Museum Lolland-Falster modtog i 2012 driftstilskud fra staten, det tidligere Storstrøms Amt i en overgangsordning samt Lolland og Guldborgsund kommuner. De to kommuner har indgået en samdriftsaftale for perioden 1. juni 2010 - 31. maj 2014. Aftalen kan genforhandles fra 1. januar 2014. Den udløser et driftstilskud til Museum Lolland-Falster, der i 2011 udgjorde 48,81 kr. pr. indbygger pr. år. Dertil kom et ekstra tilskud på 9,41 kr. pr. indbygger fra Lolland Kommune til dækning af ReventlowMuseet. Tilskuddene fremskrives.

Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt Netværk og samarbejde er essentielt for museets medarbejdere. Museets medarbejdere arbejder for kulturarv lokalt, nationalt og internationalt. De er vigtigt at søge indflydelse og at arbejde for fællesskabet. Derfor bruger museets medarbejdere en del tid på råd, nævn, bestyrelser og samarbejdsrelationer. Medlemskab af foreninger og organisationer: Museum Lolland-Falster er på landsplan medlem af: Organisationen Danske Museer, Dansk ICOM, Museumsformidlere i Danmark, Museumstjenesten, Kulturtjenesten, Danmarks Folkeminder, Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie, Tenen, HisKIS mv. Museets direktør Ulla Schaltz er formand for Kulturstyrelsens Nyere Tids råd og næstformand for Foreningen Historisk Atlas’ bestyrelse. Museum Lolland-Falster er medlem af en række nationale samarbejdspuljer og deltager på forskellig vis i arbejdet. Museet har påtaget sig ansvaret for sekretariatet bag det middelalderarkæologiske samarbejdsprojekt Magt - Borg og Landskab. Museets medarbejdere deltager i eller holder sig orienteret om Industripuljen, Landbrugspuljen, Dragtpuljen, Fiskeripuljen, Herregårdspuljen, bevarings-netværket, chefnetværket samt det administrative netværk. Museum Lolland-Falster har i årets løb indgået en aftale om strategisk samarbejde med Naturvidenskabelig afdeling på Moesgård om naturvidenskab på Femern Bælt udgravningerne. På regionalt plan deltager museets personale i SAML (netværk for museumsledere i kulturaftale Storstrøm) og fagudvalg for arkæologi for Sjælland. Museum Lolland Falster er tovholder for Åbne Samlingers styregruppe, og Museets direktør Ulla Schaltz er næstformand for Bevaringscenter Næstveds bestyrelse. Museet er desuden repræsenteret i diverse lokale kulturarvsbestyrelser og tovholder for de to museumsnetværk for mindre museer i Guldborgsund og Lolland Kommune. Museets souschef har til og med 2011 været formand for det nyetablerede arkivråd for Guldborgsund Kommune. Museum Lolland-Falsters Egnshistoriske Arkiv i Nykøbing er medlem af den regionale arkivsammenslutning LASA og af den nationale arkivsammenslutning SLA. På internationalt plan arbejdes der på at etablere en samarbejdsaftale med museerne i Lübeck med henblik på et nyt Interreg projekt. Endelig deltager museet fra og med 2011 i et nystiftet Baltisk Museums Netværk http://balticmuseums.ning.com

12

Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand for myndigheder, andre museer, institutioner og andre Museum Lolland-Falster samarbejder med og yder bistand til en lang række offentlige myndigheder, institutioner, foreninger, netværk og private borgere. I museets arbejde med at bevare og formidle kulturarven følger naturligt et samarbejde med og engagement i mange sammenhænge, hvilket museet prioriterer højt i det daglige arbejde. Museet samarbejder lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Iforbindelse med kapitel 8 sakl museet i henhold til museumsloven høres i bygge- og nedrivningssager samt i forbindelse med lokal- og kommuneplaner. Museet samarbejder tæt med Lolland og Guldborgsund Kommuner. Der har i 2012 været en del afledt arbejde i forbindelse med de to kommuners fysiske planlægning. I 2012 kom der for alvor gang i det arkæologiske forarbejde i forbindelse med tunnellen til Tyskland.

Lokalt samarbejde Museets medarbejdere lægger en del arbejde i at samarbejde med lokale kulturarvsinstitutioner. Det være sig i facaderåd, bestyrelser bag forskellige kulturinstitutioner, lokale foreninger eller kulturelt samråd i Guldborgsund Kommune og Museumssamråd i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. Traktormuseet i Eskilstrup, Bøtø Nor Gl. Pumpestation, Skovbrugsmagasinet på Corselitze, Nysted Facaderåd, Nykøbing facaderåd og Guldborgsund Bevaringsfond er ligeledes samarbejdspartnere. Kulturmindeforeningen Nykøbing Falster, hvor MLFs ledelse har et fast medlem i bestyrelsen, fungerer som museets støtteforening. I udgangspunktet er Kulturmindeforeningen en bygningsbevaringsforening under den landsdækkende paraplyorganisation By og Land, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Der samarbejdes via Kulturtjenesten med lokale undervisningsinstitutioner og daginstitutioner. Skoler og daginstitutioner indbydes ved flere lejligheder til museet, hvor museets medarbejdere har formidlingstilbud klar. Der har også i 2012 været brugt en del energi på et tættere og mere formaliseret samarbejde med skolerne og gymnasierne. Museum Lolland-Falster har tæt kontakt til kommunernes kulturafdelinger og deltager gerne i kommunernes kulturprojekter. Det har i 2012 særligt drejet sig om det store børnekunst- og kulturprojekt på Reventlow-Museet Pederstrup sammen med en lang række af kulturaktører.

Regionalt samarbejde Museum Lolland-Falster er indskrevet i den lokale kulturaftale for Kulturregion Storstrøm. Den dækker kulturområdet for de 6 kommuner, der tidligere udgjorde Storstrøms Amt. Nogle samarbejdsprojekter er indskrevet i kulturaftalen som ABM samarbejde omkring Historisk Atlas og Åbne Samlinger. Andre samarbejdsrelationer, der i virkeligheden har rod i tidligere kulturaftaler, er videreført som diverse faglige netværk. Arkiv Bibliotek Museum (ABM) I henhold til Kulturaftalen skal der etableres et ABM samarbejde i et forum af aftalekommunernes lokalarkivkonsulenter, museumsledere og biblioteksledere. Dette forum blev etableret i 2008, hvor en styregruppe blev nedsat. Det blev da vedtaget, at ABM-samarbejdet skulle udmøntes i form af et Historisk Atlas. Projektet er indskrevet i kulturaftalen, og det lykkedes endelig i 2010 at få midlerne bevilliget, så arbejdet kunne gå i gang. Projektet er først for alvor kommet i gang i 2011 og 2012, hvor kulturaftalens bidrag er kommet på. Se www.historiskatlas.dk Ulla Schaltz er museumsrepræsentant i arbejdsgruppen for Lolland Kommune, Anna-Elisabeth Jensen for Guldborgsund Kommune, og Ulla Schaltz sidder i den koordinerende styregruppe. Dertil kommer at Ulla Schaltz er valgt ind i Foreningen Historisk Atlas’ bestyrelse som næstformand.

13

Projekt Åbne Samlinger Museum Lolland-Falster huser det fællesmuseale IT-projekt Åbne Samlinger. Det tidligere amtstilskud til at drive Åbne Samlinger for indgår som en del af museets tidligere amtstilskud. Bag Åbne Samlinger står en styregruppe, som består af repræsentanter fra de deltagende institutioner. Museum Lolland-Falster er tovholder for dette udvalg. I 2012 er der underskrevet en egentlig samarbejdsaftale mellem de deltagende institutioner

Nationale samarbejdspartnere Det er Museum Lolland-Falsters ambition at være med til at præge udviklingen i den danske museumsverden, hvorfor det er naturligt at søge indflydelse, når det er muligt. Ulla Schaltz er blevet valgt som formand for Kulturstyrelsens Nyere Tids Råd. Ulla Schaltz er tovholder for ledelsesnetværket under ODM og har arrangeret seminar for 50 museumsledere i den forbindelse, ligesom museets medarbejdere deltager i forskellige faglige netværk og puljer under ODM. To af museets medarbejdere, Birgit Wilster Hansen og Kasper Høhling Søsted deltager i arbejdet med planlægning af ODMs årlige faglige orienteringsmøder. Endelig skal nævnes museets samarbejde med Rigspolitiets Kriminaltekniske Centers afdeling i drabssager. Det er museets middelalderarkæolog Leif Plith Lauritsen, der yder konsulentbistand i et par sager om året.

Internationale samarbejder I de kommende år vil Museum Lolland-Falster få en del arkæologisk arbejde i forbindelse med den faste forbindelse til Tyskland. Museets medarbejdere afsøger i øjeblikket muligheder for samarbejdspartnere på den tyske side. Museum Lolland-Falster deltager som den danske kulturarvsrepræsentant i den dansktyske kulturbestyrelse for Kulturlink Femern Bælt. Desuden undersøges ved årsskiftet 2012/13, hvorvidt det vil være muligt at etablere et virtuelt Museum Femern Bælt i form af et dansk-tysk museumsforbund inspireret af Musund samarbejdet over Øresund. I forbindelse med Hobyudgravningerne gælder samarbejdet ikke kun Nationalmuseet, men også tyske samarbejdspartnere fra Schloss Gothorp. Der er i 2012 blevet udviklet på det baltisk samarbejde med museer hele vejen rundt om Østersøen med henblik på et kommende internationalt samarbejdsforum, der vil kunne hente midler i internationale puljer, eksempelvis inden for en ny South Baltic EU-programpakke. Nøgletal Organisation

2010

2011

2012

Hvor mange geografisk adskilte og bemandende besøgsadresser driver museet?

5

5

4

Hvor mange af disse er lokalhistoriske arkiver?

1

1

1

GK 47,71 kr. GK & LK 48,81 kr. LK 46,00 LK til RMP 9,41

GK & LK 49,69 kr. LK til RMP 9,58

Angiv kommunerne ordinære tilskud til museumsdriften pr. indbygger? Hvor mange bestyrelsesmedlemmer er udpeget på baggrund af særlige professionelle kompetencer? Hvordan er kønsfordelingen i museets bestyrelse? Kvinder og mænd? Hvad er aldersgennemsnittet i museets bestyrelse?

14

9

9

9

10m/3k

10m/3k

56,8

57,8

Ressourcer Af Ulla Schaltz, museumsdirektør

Museets økonomi Museum Lolland-Falster har som andre museer en økonomi, som er sammensat af indtægter, bidrag og tilskud fra mange forskellige interessenter. Museet er primært støttet med kommunalstøtte og et statstilskud. I runde procenttal bidrager staten med ca. 50 % af det faste driftstilskud, Lolland Kommune med 25 % og Guldborgsund Kommune med 25 %. Museet har et relativt stort statstilskud, hvilket skyldes en særlig historik. Museum Lolland-Falster er som bekendt et fusioneret museum af 3 museer. Disse tre statstilskud indgår nu i museets samlede statstilskud. Dertil kommer tidligere amtstilskud til alle tre museer samt til Åbne Samlinger, og endelig drev de mange små kommuner på Lolland-Falster museerne i fællesskab, og dette udløste et ekstra statstilskud i form af en samdriftsaftale. Tilskuddet fra Lolland og Guldborgsund kommuner bliver givet med baggrund i en samdriftsaftale. Derudover holder museet hvert år omsætningen oppe igennem større arkæologiske arbejder og bestilte opgaver eksempelvis udstillinger til Gedser bestilt af Guldborgsund Kommune. Museum Lolland-Falster arbejder med et ydelseskatalog, der skal ligge på hjemmesiden. Her skal borgerne kunne finde oplysninger om alt lige fra billetpriser og omvisningspriser til lokaleudlejning til fest og bryllupsbilleder samt priser på konsulentydelser inden for arkæologi, historie, etnologi, udstillingsopbygning, bygningsarbejder mv., som museets medarbejdere kan yde. Museets medarbejdere fundraiser hvert år en stor sum hjem til museets aktiviteter. Ofte er det helt almindelige ting, som bygningsvedligehold og udstillinger. Det er nødvendigt, da museets driftstilskud ikke slår til, når der skal ydes noget ekstra i forhold til disse områder. I de senere år har museet arbejdet med sponsorater. Det betyder, at museet nu har sponsoraftale med en lang række af lokale virksomheder. De er sponsorer på de enkelte udstillingssteder eller på events. Der er lavet aftaler, som er ligger i forskellige prisklasser, og der genydes fra museet svarende til beløbet. I 2012 afholdtes for første gang et fælles sponsorarrangement, som skete i forbindelse med LYS OVER LOLLAND. Alle sponsorernes logo og navn kan ses på museets hjemmeside.

Økonomisk beretning for regnskabsåret 2012 Regnskabsåret 2012 har været præget af den største arkæologiske aktivitet i museets historie nogensinde. De største har været fængslet på Nordfalster, omfarTsvejen om Nykøbing F., forsyningsledninger for Guldborgsund Kommune og begyndelsen af forundersøgelsen af Femern Bælt forbindelsen. Årets resultat for hensættelser er et overskud, som blandt andet skyldes et meget højt momsfradrag. Vi kan takke vore sponsorer og den arkæologiske virksomhed for dette resultat, da de to aktiviteter er medvirkende til en usædvanlig høj momsprocent. Men denne aktivitet har også påvirket udgifterne på personalesiden, som derfor er steget i forhold til tidligere. Der har indgået en stor del fondsmidler til renovering og opbygning af udstillinger og formidlingsprojekter. Vi har bl. a. haft samarbejde med LYS OVER LOLLAND om deres kunst- og udstillingsprojekt støttet af landdistriktsmidler, facaderenovering på Reventlow-Museet Pederstrup støttet af Sonning-Fonden og ikke mindst Herregård & Landskab udstillingen på Reventlow-Museet støttet af Realdania, Lolland Kommune og Bevica Fonden. Endelig har museet flyttet Den gamle Købmandshandel og indgangen til Falsters Minder sammen med Turistinformationen til Færgestræde. Museets ledelse har valgt at hensætte en del midler til arkæologi, IT, forskning, udstilling, bogudgivelse, bil og ekstern hjælp. Efter hensættelser bliver årets resultat kr. 45.280, som overføres til museets egenkapital.

15

Personale Antallet af medarbejdere er foreløbig toppet på Museum Lolland-Falster i 2012. Vi kom op på mere end 75 medarbejdere i juni. Det skyldes selvfølgelig det meget store antal arkæologer, museet ansatte i forbindelse med forundersøgelserne på Femern Bælt, omfartsvejen om Nykøbing Falster og mange andre opgaver. Medarbejdergruppen på Museum Lolland-Falster er meget forskelligartet. Der er administrativt personale, museumsinspektører med forskellige specialer, håndværkere, “grønne” medarbejdere, registratorer, butikspersonale, turistmedarbejder mv. Samtidig er museets medarbejdere fordelt ud på alle museets afdelinger. Det betyder, at museets medarbejdere har tilhørssted på ikke mindre end 8 adresser i Nykøbing, Maribo, Feltstationen i Rødby og Reventlow-museet. Dertil kommer at arkæologerne i længere perioder holder til i skurvogne ude på udgravningerne. I 2012 ændrede museet organisationsplan, og der er 4 afdelinger: forskning/formidling, bygningsbevaring, administration og butik/turisme, der skal koordinere opgaver. Det er en forholdsvis kompleks struktur, og kommunikation mellem medarbejderne er derfor yderst vigtig, hvis opgaverne skal løses tilfredsstillende for borgere/kunder og ikke mindst museets medarbejdere.

Organisationsplan Den 1. september 212 trådte museets nye organisationsplan i kraft. Der er sket flere ændringer, de væsentligste er: museets forsknings- og registreringsafdeling er nu lagt sammen med formidlingsafdelingen, så alle museumslovens 5 søjler nu er samlet under souschef Anna-Elisabeth Jensens ledelse. Turistinformation og museumsbutikker er skilt ud fra formidlingsafdelingen og hører nu direkte under museumsdirektør Ulla Schaltz. Bygnings- og bevaringsafdelingen er kommet under Leif Plith Lauritsen. (Se også omstående diagram)

Kommunikation og møder Med så kompleks en organisationsplan er det nødvendigt med forskellige kommunikationsformer. Museets medarbejdere afholder en del møder i de respektive afdelinger og på tværs. Museet har et samarbejdsudvalg, en arbejdsmiljøorganisation og et tværgående mødeforum. Kommunikation foregår internt via personlig kontakt og mail. Ikke alle, men dog langt den overvejende del af medarbejderne, har computere og telefoner. De, der ikke har egen PC og telefon til rådighed, har adgang via kollegaerne. Vi arbejder på at få etableret SharePoint på museet, og det kommer til at åbne nye muligheder for intern kommunikation. Der arbejdes også på en strategi for kommunikationen via Sharepoint. Andre skriftlige kommunikationsveje er nyhedsbrevet Kort Nyt, som kommer hver måned med lønsedlen. Her bringes korte meddelelser fra afdelingerne, nyt om hvem der holder ferie samt mødevirksomhed. Der skrives referat af alle interne møder, og de ligger tilgængeligt for mødedeltagere. Endelig udarbejdes der årsberetning, artikler om kollegaernes arbejdsområder og arbejdsplaner, ligesom der afholdes 4 fællesmøder om året, hvor alle medarbejdere er samlet.

MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø Alle ansættelseskontrakter og jobbeskrivelser er nu gennemarbejdet. Jobbeskrivelserne gennemgås hvert år ved den årlige MUSamtale, så eventuelle ændringer kan blive påført. MUSamtalerne bliver gennemført med nærmeste leder i 1. kvartal hvert år. Museum Lolland-Falster har igen i 2012 sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø og har gennemgået og kortlagt dette. Den første kortlægning blev udarbejdet i slutningen af 2010, endnu en i 2011, og det blev

16

besluttet at tage en ny skemaundersøgelse i 2012. Spørgeskemaer er blevet uddelt til samtlige medarbejdere. Skemaerne blev gennemarbejdet. Dialogmøderne blev kørt af Ulla Schaltz som mødeleder og med Marianne Nielsen som arbejdsmiljørepræsentant og referent. Kortlægningen og resultaterne af dialogmøderne samles og bearbejdes i en nedsat arbejdsgruppe. Ud fra besvarelserne og dialogmøderne udvælges nogle fokuspunkter, som vi arbejder videre med. Der er blevet etableret en arbejdsmiljøorganisation. Dette har været nødvendigt, da vi efterhånden er så store og med så mange afdelinger, at der skulle flere med ind i arbejdsmiljøarbejdet. I den forbindelse har medlemmerne af arbejdsmiljøudvalget løbende været på det lovpligtige arbejdsmiljøkursus. Derudover har relevante medarbejdere været på kurser bl.a. stigekursus og vejen som arbejdsplads. Arbejdsmiljøet indenfor det arkæologiske område har vi sat særligt fokus på. Der bliver stillet særlige krav til arbejdsmiljøet fra Femern Bælts side, og museet har valgt fremover at opfylde disse krav ved alle undersøgelser og udgravninger. I efteråret blev der afholdt medarbejderdag i Gedser på Træfpunkt Gedser. Lokalerne var udlånt af Guldborgsund Kommune. Her blev der taget fat på begrebet arbejdsglæde. Mette Toxværd fra Maribo Medico var inviteret til at fortælle om arbejdsglæde på sin arbejdsplads. Resten af dagen arbejdede medarbejderne i grupper om begrebet arbejdsglæde. Der var gode tilbagemeldinger på dagen. Arbejdsmiljøudvalget besluttede på et af sine møder i år, at fra næste år bliver kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø en del af den ordinære APV, som fremover bliver udarbejdet hvert andet år.

17

Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik Museet har fortsat en mentorordning med Lolland Kommune. Inge Marie Hansen er ansat som mentor til at varetage organiseringen på museet samt til at have kontakten til kommunens jobcenter og jobklub. Der har været en stor udskiftning i denne gruppe i løbet af året, da vi hovedsagligt har folk inde i korte afklaringsforløb, typisk 13 uger. Denne ordning er både museet og kommunen meget glade for. I 2012 var de 8 pladser i spil hele tiden, og på årsplan var gennemsnitlig 4,5 personer pr. måned i ordningen. Der har i alt været 20 personer hen over året. Af disse var enkelte personer her i flere 13 ugers perioder, hvilket medfører en højere dækningsprocent end den her nævnte. Et arbejde på et museum er noget, som nogle 9. klasses elever gerne vil afprøve i deres praktik i folkeskolen. Der har således også været elever i praktik på museet. Museet har løbende specialestuderende tilknyttet. Det er som oftest universitetsstuderende, der skriver speciale om et emne inden for museets område. Vi har derfor “udlånt” skrivebord, bøger og genstande til de pågældende specialestuderende. Museets frivillige er en uundværlig hjælp for museet. Der bliver bl.a. taget en tørn ved diverse arrangementer på Frilandsmuseet, ved pasning af butikker i forbindelse med udvidede åbningstider, vagt på Reventlow-Museet, pasning af diverse boder ved julemarkedet, produktion af varer til butikkerne, registrering af arkivalier og fotos, dokumentation af museets arbejde, guidede ture osv. osv., det er næsten ikke muligt at beskrive alle de opgaver, der varetages af denne gruppe.

Foreninger Museum Lolland-Falster har nu tre venneforeninger tilknyttet. Kulturmindeforeningen (relateret til det tidligere Guldborgsund Museum) har ca. 720 medlemmer. Stiftsmuseets venner, nu Museumsforeningen Lolland-Falster, har ca. 75 medlemmer. Og endelig Reventlowparkens Støttekreds med ca. 650 medlemmer. Alle 3 foreninger har plads i museets bestyrelse.

Efteruddannelse Museets medarbejdere deltager i konferencer og seminarer i det omfang, det skønnes relevant, og museet har mulighed for at finansiere deltagelsen. I det omfang, det er relevant, bidrages også med indlæg på seminarer og konferencer. (Se lister over medarbejdernes deltagelse i seminarer og kurser bagest i beretningen) Nøgletal Personale

2010

2011

2012

Har museet fastansatte videnskabelige medarbejdere, der uddannelses-mæssigt modsvarer museets ansvarsområde?

Ja

Ja

Ja

Hvor mange fastansatte årsværk rådede museet over i år?

39

24,74

22,56

7

12

14

25

24,74

24,29

9,29

6,51

15,65

2

2,75

2

Heraf antal fastansatte videnskabelige årsværk? Hvor mange fastansatte årsværk udgjordes af fleksjobs eller lignende ordninger? Hvor mange årsværk blev udført af medarbejdere i tidsbegrænset ansættelse? Hvor mange årsværk (anslået) blev udført af frivillige?

18

Bygninger Museum Lolland-Falster er i besiddelse af en stor mængde bygninger, hvoraf flere er fredede eller befinder sig på Frilandsmuseet. Som følge deraf er der også meget vedligeholdelse. I budgettet er der hvert år afsat et beskedent beløb til vedligeholdelse, men langt den største del skaffes via fonde og eksterne midler. Det er således ofte en ulige kamp mod tidens tand. I Maribo har museet et frilandsmuseum beliggende ved Maribo Søerne. Det består af 16 bygninger af forskellige størrelser lige fra en firelænget gård til husmandshuse, skole og smedje. Bygningerne er hjemtaget fra Lolland og Falster. Frilandsmuseumsafdelingen åbnede i 1927, og de fleste bygninger blev hjemtaget i 1920erne og 1930erne, dog har museet i perioden 2004-2006 genopført et landarbejderhus, og i 2011 blev stubmøllen fra Fejø genopsat efter en lang periode at have været under restaurering. Museet ejer ligeledes klosterruinerne fra Maribo Kloster beliggende ved domkirken. I Nykøbing har museet til huse i fredede og bevaringsværdige bygninger fra 16-, 17-, 18- og 1900-tallet. Museet ejer Kuskestalden fra 1600-tallet, der er den eneste bygning fra Nykøbing Slot, der undgik nedrivning i slutningen af 1700-tallet. Med indlemmelsen af Reventlow-Museet i 2010 overtog museet også herregårdsparken på Pederstrup med tilhørende bygninger, ikke mindst stutteristalden og den fredede hovedbygning, der er søgt tilbageført til C.D.F. Reventlows 1800-tals empirehus. For bygningsmassen i Nykøbing, Maribo og Pederstrup gælder, at der siden 2009-2010 har været arbejdet med energigennemgang af bygningsmassen med henblik på driftsbesparelser og udskiftning af forældede installationer. Nykøbing Der er blevet ansat flere projektmedarbejdere på Museum Lolland-Falster, hvorfor der er blevet indrettet nye arbejdspladser, der opfylder kravene fra APV. I den forbindelse er der også blevet flyttet rundt på flere arbejdspladser. Det drejer sig primært om pladser i afdelingen i Rødby, men også i Nykøbing har der været brug for flere pladser. Der er ført generelt tilsyn med bygningsmassen og udenomsarealerne. Der er udført følgende vedligehold på bygningerne: Slotsgade 30/Rosenvænget Bygningen har været anvendt til opbevaring af diverse emner. Der er forsat blevet ryddet op, og bygningen er indrettet til midlertidigt magasin. Færgestræde 1a/Langgade 2 Bygningen rummer ud over udstillinger nu også Turistinformation og Den gamle Købmandshandel. Her findes også restauranten “Czarens hus”, som kan bespise mere end 70 gæster indenfor. Restauranten er bortforpagtet, og ny forpagter kom til pr. 1.10 2012. Der er blevet indrettet en containerplads i gården, ligesom der er renoveret personale- og publikumstoiletter. Endelig er der foretaget en gennemgribende oprydning af de tidligere kontorarealer på 2. sal, ligesom guldsmedeudstillingen er sat i stand, og bygaden har fået et løft. Tidligere lå indgangen til museet i Langgade, men den er nu flyttet til Færgestræde 1A. I den forbindelse skabte vi en ny turistinformation, der nu er smeltet sammen med Den gamle Købmandshandel og derved danner en enestående smuk butik, der både er turistinformation, købmand og indgang til museet. Opgangen til udstillingen og toiletterne er blevet renoveret, og for at skabe adgangsforhold for handikappede har vi ladet opføre en smuk arkitekttegnet rampe i Færgestræde.

19

Amtsforvalterboligen Bygningen blev indviet i 2008 og fungerer som kontor og administration for museet. Endvidere er der indrettet bibliotek. Bygningen rummer også de fleste af arkæologernes kontorarbejdspladser. Frisegade 43 Bygningen rummer arbejdspladserne for nyere tids inspektører og enkelte af de arkæologiske arbejdspladser. I foråret blev facaden ud mod Frisegade sat i stand, og op mod jul påbegyndtes renoveringen af skodderne på samme side. Frisegade 45 Bygningen rummer den såkaldte Nobels butik og arkivet. Nobels butik er blevet færdigindrettet, og det samme er bagbutikken, så den nu tjener som forvalterens lager. Froms magasin Bygningen tjener som magasin for en stor del af det tidligere Guldborgsund Museums genstande. Der er udført mindre arbejder, men generelt afventer det videre arbejde beslutningen om et nyt stort magasin. Maribo Frilandsmuseet Museumsbutikken fik atter en ny opstilling. På Kapellanboligen udførtes almindeligt vedligehold. Falstergården har fået udført et større arbejde på taget, og der bør snarest fokuseres på at få en del af taget udskiftet. Skolens sydgavl er blevet afrenset og ompudset og efterfølgende kalket. Alle øvrige huse har fået udført almindelig vedligeholdelse, dvs. maling af vinduer, reparation af træværk, kalkning mv. Efter glæden ved at have fået genrejst Stubmøllen fra Fejø er det i 2012 atter blevet hverdag for møllen. Den er i år blevet tjæret m.m., så den kan klare endnu en vinter. I Laden er der blevet nedtaget genstande til frysning, og der er sket klargøring til at få oplagt nyt stråtag, til hvilket der søges eksterne midler. Frosne genstande er blevet konserveret, og efterfølgende er nogle af genstandene sat i Havehuset. Haverne er ordnet og anlagt, stierne er blevet gruset og deres kanter rettet af. Stengærdet ved Lokhuset er blevet fuldført. Frilandsmuseet er blevet klargjort til diverse arrangementer. Museumsbygningen Flere af rummene er blevet renoveret. En del tid er gået med den nye udstilling om bøger. Der er etableret et møde/kontorlokale i den ene af køjerne. Torrig Reventlow-Museet Pederstrup I løbet af 2012 er der lavet mange forskellige tiltag i forbindelse med Pederstrups vedligeholdelse. Det er her som ved mange af vore andre bygninger vigtigt at foretage løbende vedligeholdelse og forbedringer. I det følgende nævnes de vigtigste tiltag fra begge områder. Museet: Facaderenovering med montering af sålbænke i kobber Udvendig istandsættelse af museets vinduer Fjernelse af forældede UV-filtre på samtlige ruder i museet Opsætning af gallerilister i alle udstillingsrum i museets stueetage Mindre reparationer på taget Nedbankning af puds på gavlvæggen i sydgavlens østre rum i kælderen

20

Ridehuset: Istandsættelse af vægge og murværk i stutteristalden Etablering af nyt gulv i stutteristalden Renovering af de offentlige toiletter Etablering af nye adgangsforhold til stutteristalden Etablering af handicapadgang til stutteristalden Istandsættelse af kvist og lægning af nyt skifertag på stutteristaldens østside Mindre istandsættelsesarbejder på det udvendige murværk Istandsættelse og maling af ridehusets vinduer Maling af herskabsstalden Caféen: Fjernelse af eksisterende rådne og opsætning af nye sternbrædder

Sikring af bygninger og samlinger En meget stor samling og en stor samling af bygninger kræver meget på sikringsområdet. Der arbejdes løbende med at opgradere alarm og sikringssystemer. Museets sikkerhedsorganisation har i 2012 haft brand som fokusområde. Der er derfor opsat evakueringsplaner i de bygninger, hvor der er medarbejdere. De har været testet i forbindelse med en fejlbrandalarm. I forbindelse med den nye herregårdsudstilling på Reventlow-Museet er brandalarmen blev udvidet til at dække hele ridehuset med herskabsstalden og stutteristalden. Museets konservator arbejder løbende med beredskabsplaner for museets samlinger. I 2012 blev museets serversystem opgraderet, og der indføres nu SharePoint. Samtidig arbejdes der med datasikkerhed. Museets nøglesystemer er ved at blive gennemgået. Det er klart, at de sammenlagte tre museer har haft forskellige nøglesystemer. Derfor er vi nu ved at se, om det er muligt at finde en løsning, der er rimeligt fremtidssikret, og som kan fungere på alle afdelinger og blandt hele personalet. Nøgletal Bygninger Hvor stor en procentdel af museets samlede udgifter blev sidste kalenderår brugt til husleje/prioritetsgæld, ejendomsskatter, bygningsdrift og pleje af udendørsarealer?

2010

2011

2012

12

5,57

21

Forskning Af Anna-Elisabeth Jensen, souschef

Åben udgravning i Hoby

Status for Forskning Museum Lolland-Falsters forskningstiltag har også i 2012 fortsat været koncentreret om to indsatsområder. For det første: at få afsluttet eller indarbejdet de oprindelige museers forskellige projekter i Museum Lolland-Falster virksomhed. For det andet: at få udstukket rammerne for det fremtidige professionelle samlede Museum Lolland-Falsters forskning. Det sidste ikke kun i lokal og regional sammenhæng, men også nationalt og internationalt. Museets forskning er baseret på museets samlinger og arkiver, fund og fortidsminder samt bygninger og kulturmiljøer i landskabet på Lolland-Falster. Museet har en mere end 100-årig tradition for at fokusere på samspillet mellem menneske og landskab fra istid til nutid. Et centralt element i temaet er forandring og variation i samspillet mellem menneske og landskab i tid og rum. Museets forskning skal fokusere på forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra istiden og frem til i dag på Lolland-Falster og i Østersøområdet i et nationalt og internationalt perspektiv. Museet har spidskompetencer inden for bygningskultur, herregårdskultur og kulturlandskabsudvikling. Museet fokuserer på den lokale unikke kulturarv og identitet i et regionalt og internationalt perspektiv. Museet fokuserer generelt tværfagligt på landskabsudnyttelsen og infrastrukturen gennem tiden og prioriterer netværkssamarbejder i et internationalt perspektiv. Museets virkeområde, Lolland og Falster, ligger i Østersøen med forbindelser til de andre danske øer, til Tyskland, Sverige, Polen og de baltiske områder. Museet arbejder derfor, ikke mindst i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, målrettet med at etablere netværkssamarbejder,

22

der kan benyttes som udgangspunkt for forskning, der relaterer til beliggenheden som et brohoved i Østersøen. Ved årsskiftet 2012/13 har Museum Lolland-Falster en ambition om at være førende i udforskningen af Lolland-Falsters kulturhistorie og en ambition om at bidrage til udforskningen af Østersøområdets kulturhistorie nationalt og internationalt. Museum Lolland-Falsters forskning er i vid udstrækning grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde med vægt på gyldighed, transparens og frembringelse af ny viden.

Forskningsstrategi - påbegyndt implementering I forlængelse af Kulturstyrelsens offentliggjorte krav til arkæologisk virkende museer benyttede Museum Lolland-Falster sig i 2012 af Nationalmuseets tilbud om rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af forskningsstrategier. Lederen af museets forskningsafdeling har været på ODMs kursus i “Forskning på museer - Hvordan?” . Museet har herefter i 2012 offentliggjort en egentlig forskningsstrategi på hjemmesiden: http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/pdfer/2012_forskningsstrategi.pdf Strategien er i tråd med museets generelle vision og mission for den allerførste langtidsplan, men rækker ud over denne og er koncentreret om 5 fokusområder. Fokusområde 1: Tværfagligt og helhedsorienteret arbejde med kulturarven på Lolland-Falster Museum Lolland-Falsters undersøgelser og forskning har gennem tiden afspejlet samtidens interesse for fortiden. De tre oprindelige museers forskning har været præget af regionale, nationale og internationale forskningssamarbejder. En række projekter har fokuseret på kulturmøder og integration, som projekter om vendere og polakker eller arbejdet med herregårdsdrift og herregårdsliv. Andre projekter har fokuseret på kulturmiljø og kulturlandskabsudvikling, som landbrugsrelateret industri, kortlægningen af herregårdslandskabet omkring Pederstrup, infrastruktur, bygningskultur, istidsjægere, agerbrugets introduktion, bebyggelsesudvikling i jernalder, vikingetid og middelalder eller middelalderlige borge og befæstninger. Det basale udgangspunkt for det tværfaglige og helhedsorienterede arbejde med kulturarven på Lolland-Falster er på den ene side et tæt samarbejde med de lokale myndigheder og lokalhistoriske netværk og institutioner, som arkivråd og museumssamråd inden for Lolland og Guldborgsund Kommuner. På den anden side er udgangspunktet et lige så tæt samarbejde med regionale, nationale og internationale forskningsnetværk, institutioner og instanser som f.eks. det nationale samarbejde om Historisk Kartografiske Informationssystemer http://hiskis2.dk/ eller et internationalt museumsnetværk rundt om Østersøen http://balticmuseums.ning.com/ I 2012 er det tværfaglige og helhedsorienterede først og fremmest udmøntet i forvaltningen af den fysiske kulturarv på Lolland-Falster. Det er dog også udmøntet i fremlæggelse af museets resultater på seminarer og konferencer og i populære fremstillinger i form af eksempelvis intet mindre end 30 bidrag om alt fra istidslandskab til Femølejr fra Museum Lolland-Falsters medarbejdere og formand til Lolland-Falsters Historisk Samfunds 100 års jubilæumsskrift eller museets samarbejde med Kulturmindeforeningen om en populær skildring af fabrikken Guldborg i Nykøbing F. i Jernalderen i Jernbanegade af Arne Skafte Jensen. Et andet eksempel på det helhedsorienterede arbejde med Kulturarven på Lolland-Falster er museets engagement i Kulturregion Storstrøms ABM- samarbejde (ArkivMuseumBibliotek) om Historisk Atlas www.historiskatlas.dk Fokusområde 2: Relatering af museets forskning til nationale og internationale forskningsprogrammer med henblik på relevant fundraising Museum Lolland-Falster prioriterer forskningssamarbejdsprojekter inden for museets kerneområder. Museum Lolland-Falster indgår partnerskabsaftaler med universiteter, museer og sektorforskningsinstitutioner i både ind- og udland. I 2012 er der indgået en konkret strategisk samarbejdsaftale mellem Moesgård Museum, Naturvidenskabelig Afdeling, og Museum Lolland-Falster, Forskningsafdeling/arkæologi med det formål at gennemføre

23

forskning i forholdet mellem natur og menneske i et historisk perspektiv. Det er endvidere samarbejdets formål at undersøge nye metoder og anvendelser af naturvidenskabelige data, herunder nye samarbejdsformer mellem det kulturhistoriske og naturvidenskabelige forskningsmiljø. Museet var i 2012 sammen med Museum Amager arrangør af Organisationen Danske Museers Nyere Tids Netværks årsmøde. Mødet blev holdt på Museum Amager i februar, og det overordnede emne var Samarbejde. Museum Lolland-Falster udveksler gerne medarbejdere med andre forskningsinstitutioner i ind- og udland. I efteråret 2012 deltog 4 medarbejdere fra Museum Lolland-Falster i Beltscience Update workshops på Fuglsang Herregård og i Lübeck, Tyskland. Museets medarbejdere indgår i en lang række relevante faglige netværk og forpligtende forskningssamarbejder med andre museer og vidensinstitutioner i ind- og udland. Især samarbejder med Nordtyskland og i Østersøområdet prioriteres højt i disse år. Det arkæologiske team var således på studiebesøg på det store middelalderbyudgravningsprojekt Gründungsviertel i Lübeck i foråret 2012 http://www.luebeck.de/tourismus/sightseeing/weltkulturerbe/gruendungsviertel/index.html med henblik på efterfølgende erfaringsudveksling med det tyske team. Ved årsskiftet 2012/13 afsøger Museum Lolland-Falster mulighederne for at indgå som leadpartner i et Interreg. projekt til etablering af et grænseoverskridende museumsforbund på tværs af Femern Bælt www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/.../pdf/2013_februar_dk.pdf Det grænseoverskridende museumsforbund vil i givet fald på længere sigt kunne bruges som projektplatform for såvel grænseoverskridende forsknings- som formidlingsprojekter. Projektet er inspireret af Musund, museumssamarbejdet på tværs af Øresund og det Baltiske Museums Netværk, som Museum Lolland-Falster indgår i som en af to danske partnere http://balticmuseums.ning.com/ Fokusområde 3: Satsning på at fremskaffe relevante forskningsresultater for den aktuelle samfundsdebat på Lolland-Falster Den aktuelle kortlægning af den lokale kulturlandskabsudvikling i forbindelse med de bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt genererer i stor stil klimadata fra tiden siden sidste istid. Indirekte kortlægges såvel ændringer i vandstand som vegetationsudvikling. Museum Lolland-Falster er derfor ved årsskiftet 2012/13 i gang med at finde relevante samarbejdspartnere til visualisering af denne klimaudvikling. Det kunne f.eks. være et samarbejde med Globen på Visual Climate Center i Holeby http://visualclimatecenter.com/visual-climate-center-dk.aspx. Det netop afviklede projekt HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND havde direkte formidling af herregårdenes store kulturværdiers betydning for Lolland som målsætning. Gennem genopretning af dele af herregårdslandskabet har projektet umiddelbart haft betydning for Lolland-Falsters rolle som turistdestination. Projektet blev finansieret gennem partnerskabsprojektet MULIGHEDERNES LAND mellem Lolland Kommune og Realdania. Museum Lolland-Falster har i 2012 etableret et samarbejde med Vesthimmerlands Museum, Lemvig Museum, Museet for Thy og Vester Hanherred samt Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet om udforskningen af de massive forandringsprocesser, der foregår i landets yderområder såvel på det fysiske som også på det mentale plan. Samarbejdet har 2012 afholdt to seminarer omkring temaet “udkanten” og arbejder for at få etableret et fast puljesamarbejde. Samarbejdet er bevilliget midler fra Kulturstyrelsen. Fokusområde 4: Prioritering af forskningsressourcerne med udgangspunkt i museets aktuelle fokusområder og museets kernevirksomheds styrker og potentiale Med Museum Lolland-Falsters forskningsforpligtigelse er det vigtigt, at museets faglige medarbejdere har de fornødne kvalifikationer til at kunne planlægge og deltage i forskningsprojekter, der igen er en nødvendig forudsætning for at kunne tiltrække nødvendige eksterne forskningsmidler. Derfor prioriteres forskeruddannelse og kompetenceudvikling.

24

Ikke mindst i forbindelse med etableringen af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt udvikler Museum Lolland-Falster nye metoder og teknikker i forbindelse med undersøgelsesaktiviteter, såvel i feltarbejdet som ved skrivebordet, som kan bidrage væsentligt til det størst mulige faglige udbytte af materialet til nytte for forskningsindsatsen. I 2012 har der dog i sagens natur først og fremmest fortsat været arbejdet med opbygning af samarbejdsstrukturer samt afvikling og afslutning af tidligere projekter med henblik på en fokuseret fremtidig indsats. Museum Lolland-Falster har faktisk derfor i 2012 produceret relativt få fagfællebedømte artikler, mens der allerede for 2013 er antaget flere artikler til såvel danske som udenlandske publikationer. Fokusområde 5: Udvikling af forskningsformidling De oprindelige museer bag Museum Lolland-Falster har alle haft egen udgivervirksomhed med en bred vifte af publikationer fra årbøger over foldere til monografier mv. Ligesom museets medarbejdere altid har publiceret artikler i lokale, nationale og internationale tidsskrifter. Museum Lolland-Falster har ved årsskiftet 2012/2013 endnu ikke fået udformet en ny fremtidssikret publikationsstrategi, der vægter offentliggørelsen af museets forsknings- og undersøgelsesresultater mellem fagtidsskrifter, bidrag til samlingsværker, årbøger og egne udgivelser. Strategien skal også rumme mere bredt formidlende, populærhistoriske fremstillinger og webpublikationer. Med museets beliggenhed i en grænseregion er museet fremadrettet desuden indirekte forpligtet til at publicere på et eller flere fremmedsprog. Inden for en femårig periode fra 1. januar 2014 forventer Museum Lolland-Falster at publicere: • to monografier • mindst 10 internationale, fagfællebedømte artikler • og mindst 20 danske, fagfællebedømte artikler Principielt er alle undersøgelser søgt offentliggjort I 2012, som det har været en uskreven regel i hele det nuværende Museum Lolland-Falsters levetid. Museum Lolland-Falster publicerer løbende og differentieret forskningsafkastet fra museets undersøgelser både på lokale formidlingsplatforme som f.eks. gennem udstillinger og foredrag eller på hjemmesiden og i arbejdet med Kulturarv som værdiskaber eller i relevante akademiske, fagfællebedømte medier, nationalt såvel som internationalt. Afrapporteringen af museets forskning journaliseres og arkiveres digitalt i museets vidensbank i tilknytning til de relevante samlinger og arkiver. Museets forskningsprojekter bruges aktivt som afsæt for pressemeddelelser om selve projektet, resultaterne og evt. seminarer og konferencer i tilknytning til projekterne. Ved årsskiftet 2012/13 arbejder Museum Lolland-Falster med Åbne Samlingers www.aabne-samlinger.dk’s implementering af et nyt CMS (Content Management System) til hjemmesiden. SharePoint er taget i brug som fildelingssystem på museets arkæologiske feltstation ved Rødbyhavn og skal herefter udbredes til resten af organisationen. Det forventes, at der også gennem SharePoint vil kunne sikres eksterne samarbejdspartnere adgang til Museum Lolland-Falsters databaser.

Hvordan gik 2012 i forhold til arbejdsplanen 2011-14? Fra Rom til Hoby - romersk jernalder på Lolland-Falster - Førkristne Kultpladser Tovholdere Anna-Elisabeth Jensen og Katrine Kølle Hansen Museum Lolland-Falster samarbejder med Nationalmuseet og Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie (ZBSA) inden for rammerne af Nationalmuseets (ved Lars Jørgensen) “Førkristne Kultpladser” http://vikingekult.natmus.dk/ om en totalundersøgelse af Hoby-jernalderlandsbyen, der formodes at have rummet boligen for den jernalderhøvding, der blev gravlagt med et af Nordeuropas allerrigeste gravudstyr. Museet gennemførte i 2012 planmæssigt en feltkampagne med støtte fra Kulturstyrelsen (se også nedenfor under beskrivelsen af de enkelte arkæologiske undersøgelsers resultater). Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster samarbejdede også i 2012 med Saxo-instituttet på Københavns Universitet om seminargravninger på Hoby.

25

Fængslet - en Aktør Netværks Teoretisk undersøgelse Tovholdere Katha Qvist og Hanne Christensen Museum Lolland-Falster har siden 2006 foretaget en videnskabsteoretisk undersøgelse af den konfliktfyldte proces i forbindelse med opførelsen af et statsfængsel i Gundslev. Projektet undersøger fængselsetableringen som et eksempel på måden, hvorpå vi forvalter vort demokrati. I 2012 er indgået aftale med Horsens Museum og Kriminalforsorgen om besøg på det nye Østjyllands Fængsel i 2013. I de første år finansieredes undersøgelsen af Kulturstyrelsens rådighedssum, men i de senere år har undersøgelsen været egenfinansieret. I 2012 er de arkæologiske feltundersøgelser forud for etableringen af det nye fængsel på Nordfalster afsluttet, og det første spadestik til byggeriet, der forventes at stå færdigt i 2015, er taget. Grænselinjer i et kystlandskab og Østersøkeramik Tovholder Anna-Elisabeth Jensen Efter at den længe planlagte monografi om den slaviske bebyggelse på Lolland-Falster i vikingetid og tidlig middelalder i flere år har måttet udskydes, lykkedes det endelig i 2012 at indarbejde tilstrækkelig skrivetid til Anna-Elisabeth Jensen til revidering af manuskriptet, og en del af resultaterne kunne fremlægges på metodeseminar på Nationalmuseet den 12. april. Ved årsskiftet 2012/13 resterer nu en opdatering af illustrationer, så værket kan sendes i trykken. Maribo - Maribo Kloster 600 års jubilæum Tovholder Leif Plith Lauritsen Som optakt til Maribos og Maribo Klosters 600 års jubilæum havde museet forventet at skulle gøre status og foretage mindre nødvendige opklarende arkæologiske undersøgelser fra 2011 med henblik på en mindre publikation i 2014. I stedet er der nu i 2012 indledt et samarbejde med en bred række instanser om at begrænse hærværk på museets klosterruin og se på fremtidige beskyttelsesforanstaltninger og formidlingsinitiativer i sammenhæng med Maribo Naturpark og andre initiativer ved Maribosøerne. Borge på Lolland og Falster Tovholder Leif Plith Lauritsen Ved årsskiftet 2012/13 har Museum Lolland-Falster påtaget sig sekretariatsforpligtelsen for det dansk-svenske tværfaglige forsknings- og formidlingsprojekt “Magt - Borg og Landskab”. Samarbejdspartnere i projektet er relevante skånske og danske lokale og regionale museer foruden Lunds universitet og Nationalmuseet i København. http://www.borgforskning.org/ Desværre måtte udarbejdelsen af statusrapporten for Refshaleprojektet med status for undersøgelserne på Borgø endnu engang vige for andre presserende opgaver indtil kort før jul 2012. Velfærdssamfundet - Kulturarv på fugleflugt Tovholdere Lene Tønder Buur m.fl. Med museets forventede store engagement i etableringen af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt var det i 2010, da langtidsplanen 2011-14 blev udarbejdet, oplagt at fokusere på den kommende faste forbindelse, der vil afløse velfærdssamfundets gamle Fugleflugtslinje. Museum Lolland-Falster havde på det tidspunkt planer om at indgå i samarbejde med Danmarks Vej- og Bromuseum om samtidsdokumentation af den kommende faste forbindelse. I og med at Vej- og Bromuseet er nedlagt, er dette samarbejde ikke længere aktuelt. Projektet skal i givet fald revitaliseres i 2013, der er 50 års jubilæumsår for færgefarten over Rødby-Puttgarden. Museet har i 2012 indledt arbejdet med at dokumentere den fysiske og mentale kulturarv, der forsvinder ved, at bygninger nedrives, og landskaber ændres for at give plads til en kommende infrastrukturel forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Dokumentationsarbejdet har i 2012 omfattet kortlægning af fire nedrivningsdømte ejendomme og senere interviews med ejendommenes tidligere ejere. Denne del af dokumentationen foretages i samarbejde med og støttes af Femern A/S. Derudover har museet også foretaget en dokumentation af Rødbyhavn Røgeri forud for røgeriets nedrivning i foråret 2012. Dokumentationen består af en fotodokumentation samt et mindre interview med røgeriets tidligere lejer.

26

Krucifikssamling - en bog og udstilling Tovholder Ulla Schaltz Under forudsætning af fornøden fundraising i 2011 skulle der i henhold til museets arbejdsplan 2011-14 være forberedt nyopsætning af museets unikke krucifiks samling i 2012. Men da udstillingsbygningen på Banegårdspladsen i Maribo pt. afventer en ny masterplan, blev der i stedet påbegyndt forberedelse af opsætning af det unikke Maribo Stiftsbibliotek og opsætningen af krucifikserne midlertidigt udskudt. Industrikultur Tovholdere nyere tids team Museum Lolland-Falster fortsætter arbejdet med undersøgelserne af bl.a. landbrugsrelateret industri. I langtidsplanen 2011-14 var det forventet, at registreringen af materiale fra hhv. Man B&Ws afdeling i Holeby, kaldet Holeby Diesel, og Fabrikken Guldborg kunne afsluttes i planperioden. Materialet fra Guldborg er i 2012 benyttet som udgangspunkt for Kulturmindeforeningen i Nykøbing F.’s årbog, der udkommer i et samarbejde med museet. Årbogen om et lokalhistorisk emne er den 31. i rækken og forfatteren er igen i år Arne Skafte Jensen. Fabrikken Guldborg støbte jern i Nykøbings midte helt frem til 1977. Titlen på årets udgivelse er Jernalderen i Jernbanegade, og den handler om livet på fabrikkens værksteder - og nogle gange også udenfor dem - de forskellige fagligheder på værkstederne, og hvad der førte til lukningen af den ellers sunde fabrik. I 2012 har der i øvrigt været de første sonderende møder med en gruppe personer, der ønsker at indsamle og dokumentere arbejderkultur i Nakskov med henblik på etablering af et arbejdermuseum.

Forsiden af Kulturmindefoeningens årbog 2012

27

Gedser - Porten til Europa Tovholder Katha Qvist Udstillingen Gedser - Porten til Europa er del af et tre-årigt Interreg. projekt Interface, som Guldborgsund Kommune deltog i frem til oktober 2012. I forbindelse med udviklingen af Gedser Havn og restaureringen af den “nye” stationsbygning i Gedser (stationsbygningen fra 1903), blev museet indkøbt til at udforme en generel kulturhistorisk udstilling om Gedser, trafikken gennem byen og byens udvikling gennem sin nu godt 125 årige levetid. Udstillingen, der blev udarbejdet og opstillet i 2012, åbner den 23. februar 2013 i forbindelse med indvielsen af den istandsatte stationsbygning. Udstillingen indeholder en enkelt montre med effekter fra Gedser Lokalhistoriske Arkiv, Gedser Remise og Guldborgsund Kommune, men består hovedsageligt af skiltning med mange og flotte billeder samt forklarende tekster sat op på trætårne, der står spredt i det store rum. Derudover er der et lokomotiv på de tilbageværende gamle spor, og de skulpturer, der arbejdes på, skal stilles op på Gedser Odde. Indholdet i udstillingen er udover en generel introduktion til emnet seks forskellige temaer: En by opstår, Overfartsbyen, 1940-1989, Jernbaner, Færger og Matador - den flotte og netop renoverede stationsbygning fra 1903. Scandlines kommende terminal for gående passagerer er jo også kendt som Korsbæk Station i TV-serien Matador. Udstillingen står som minimum frem til 2017 Herregård & Landskab Lolland Tovholdere Jesper Munk Andersen og Christina Franck Projektet HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND var en del af landskabs- og formidlingsprojektet HERREGÅRDSLANDET LOLLAND finansieret via partnerskabsprojektet MULIGHEDERNES LAND mellem Lolland Kommune og Realdania. På baggrund af arkivstudier på Lands- og Rigsarkivet, Danmarks Kunstbibliotek, de lokalhistoriske arkiver og i de deltagende godser Knuthenlund, Knuthenborg, Søllestedgård og Frederiksdals tilbageværende arkivalier var projektets mål at formidle herregårdenes store kulturværdier og betydning for Lolland gennem udstilling og genopretning af dele af herregårdslandskabet. Projektet tog i 2012 sigte på at undersøge og formidle de tilbageværende spor i landskab for derigennem at skabe forståelse for det særlige lollandske herregårdslandskab. Dette sker nu gennem to faste udstillinger på henholdsvis Reventlow-Museet Pederstrup og på Knuthenlund samt gennem en brochure, der foruden at fortælle om de deltagende herregårde også redegør for de i dag mest fremherskende træk ved herregårdslandskabet. Med henblik på genopretning og/eller nyfortolkning af udvalgte elementer af herregårdslandskabet, blev der i foråret 2012 udarbejdet en landskabsrapport for hver af de deltagende herregårde udformet i samråd med landskabsarkitekt Kirsten Lund Andersen. Undervejs i projektet etableredes et mindre samarbejde med Københavns Universitet, ph.d. Peder Dam, med henblik på en undersøgelse af matrikeloplysninger fra Lolland. 20. juni 2012 åbnede kulturminister Uffe Elbæk HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND som skal løbe over de næste 10 år. Bygningshistorisk undersøgelse af Højbygård Tovholder Hanne Christensen I forlængelse af projektet HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND blev museet kontaktet af restaureringsarkitekt Merete Lind-Mikkelsen med henblik på udarbejdelse en Bygningshistorisk undersøgelse af Højbygård med afsæt i udvalgte arkivstudier. Cand.mag. Hanne Christensen udførte arbejdet, der påviste en anderledes og overraskende udvikling af herregården. Afsender: Frederikke Reventlow Tovholdere Mia Ramsing Jensen og Jesper Munk Andersen I september 2012 igangsatte museet forarbejdet til særudstillingen Afsender: Frederikke Reventlow på Reventlow-Museet i 2013. I 2012 er der gennemgået arkivalier og materiale med henblik på at kortlægge de kulturelle og sociale normer omkring herskabslivet 1774-1822 som det kommer til udtryk i Frederikke Reventlows brevsamling. Udstillingen er tænkt tilrettelagt med henblik på at skabe større nærvær og sanselighed i den faste udstilling samt nymøblere museet efter LYS OVER LOLLANDs tilstedeværelse. Museet har igennem efteråret 2012 forgæves forsøgt at rejse midler til udstillingen

28

Livsudfoldelse og hverdagskultur i hovedbygningens stuer og sale cirka 1760-1830 Tovholder Jesper Munk Andersen I forlængelse af museets arkivstudier i forbindelse med henholdsvis HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND og Afsender: Frederikke Reventlow er indledt en indsamling af materiale og oplysninger med henblik på undersøgelsesprojektet Livsudfoldelse og hverdagskultur i stuer og sale, som er formuleret i museets arbejdsplan 2011-14. Indtil videre har fokus været rettet mod Knuthenborg, der i 1807 fik en ny hovedbygning tilsvarende Pederstrup, og hvorfra en række beskrivelser findes. LYS OVER LOLLAND Tovholdere Jesper Munk Andersen, Ulla Schaltz, Susanne Grue Jørgensen I sensommeren 2012 kunne Reventlow-Museet Pederstrup åbne for LYS OVER LOLLANDs udstilling SPEJLINGER, der foregik overalt på museet - fra det hvælvede rum i kælderen til loftets mindste skunkrum. Udstillingen ønskede med afsæt i C.D.F. Reventlows person at bygge bro mellem historien og den moderne kunst. Afviklingen af kunst- og kulturfestivalen var en kærkommen mulighed for at få nytænkt museets faste samlinger og give et moderne og nutidigt bud på historien om Pederstrup, den store statsmand C.D.F. Reventlow, tidens kulturelle normer og museets unikke genstandssamling. Museet leverede udstillingstekster samt stod, i samråd med LYS OVER LOLLAND, for opstillingen af udstillingen, der også bredte sig til parken og Ridehuset.

Arkæologiske undersøgelser 2012 Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser 2012 MLF00001, Femern Bælt, Rødbyhavn (Lolland) Sted og sb.nr.: 070314-42 Museet har siden 1. maj gennemført en stor og utraditionel forundersøgelse af 187 ha. inddæmmet areal bag stormflodsdiget øst for Rødby Havn, hvor fabrikken til produktion af tunnelelementer til Femernforbindelsen planlægges placeret. Det er umuligt at grave traditionelle søgegrøfter i området, hvorfor museet har taget helt nye metoder på dansk grund i anvendelse. Ved nytåret 2012/2013 var der gennemført mere end 1200 boringer med forskellige typer bor for at finde stenalderens bopladser i området. Forundersøgelsen fortsætter indtil maj 2013, men den har allerede nu vist, at der ved Syltholm findes et stort fossilt system af vige og næs, som var beboet i både jæger- og bondestenalderen. Fund af flintredskaber, tilspidsede pæle fra fiskegårde og knogler af bl.a. vildsvin og torsk viser, at kysten i stenalderen bød på mange små lune hjørner og gode fiskepladser, som nok kan få en og anden med en kulfiberstang til at ønske sig tilbage til stenalderen! MLF00009 Omfartsvejen, Nykøbing F. (Falster) Sted- og sb.nr: 070207-71 Forud for anlæggelsen af en omfartsvej ved Nykøbing F. gennemførte museet en forundersøgelse af ca. 482.000m² tracé til den ca. 6 km lange strækning fra Gedser Landevej til Skovalléen. Forundersøgelsen resulterede i 40 lokaliteter med bebyggelses- og aktivitetsspor i form af stolpehuller samt affalds- og kogestensgruber. Heraf blev 6 lokaliteter indstillet til udgravning (MLF615, MLF633-638), mens resten blev undersøgt inden for rammerne af forundersøgelsen. Dateringerne af bebyggelses- og aktivitetssporene spænder bredt fra stenalder til middelalder med enkelte indslag af nyere tid. Lokaliteterne er stadig under bearbejdning og C14-dateringer afventes. MLF00057, Ellebækgård, Gundslev (Falster) Sted- og sb.nr.: 070103-46 Samtlige feltundersøgelser på den kommende fængselsgrund blev endeligt afsluttet i 2012, og vi står nu overfor at efterbehandle det fundne materiale. Der er blevet fundet i alt 10 lokaliteter med bopladsspor hovedsageligt fra tragtbægerkulturen samt den sene del af bondestenalderen. Der er tale om et helt enestående kompleks, som ikke tidligere er fundet på Lolland-Falster. Foruden almindelige bopladsfund såsom huskonstruktioner, hegn, madlavningsovne, affaldshuller mm består de fundne fortidsminder også af større værkstedspladser, hvor man foruden flinthugning og økseproduktion har været involveret i skindbearbejdning og garvning. Efterbearbejdningen af det fundne materiale vil forløbe over det meste af 2013, men allerede nu tegner det til, at skrabere udgør en meget stor del af genstandsmaterialet, hvorfor

29

Udgravningen på Krogsbølle

skindbearbejdningen formodes at have været specialiseret. Endvidere er der fundet et større engområde, hvor man bl.a. har ofret økser og lerkar. De arkæologiske undersøgelser på den kommende fængselsgrund har derved givet museets arkæologer en helt enestående mulighed for at studere flere aspekter af livet i bondestenalderen, heriblandt interaktionen mellem den almindelige beboelse, specialiserede værkstedspladser og det kultiske aspekt. MLF00208 Bækkeskovvej, Grusgrav, Kettinge (Lolland) Sted- og sb.nr: 070608-299 Forud for etableringen af en grusgrav ved Kettinge udførte Museum Lolland-Falster en arkæologisk forundersøgelse af et ca. 4 ha stort areal, hvorved der blev erkendt en enkelt lokalitet med bopladsspor fra bronze- eller jernalder. De afdækkede anlæg, der udgjordes af nogle få kogestensgruber samt stolpesporene fra et muligt treskibet langhus blev alle udgravet i forundersøgelsesfasen. MLF00289 Brogade, Sakskøbing (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070616-39 I forbindelse med etablering af ny butik på hjørnet af Apotekervænget og Brogade blev en forundersøgelse gennemført allerede i 2006 aktuel igen. Ved forundersøgelsen var der konstateret fundamenter på matriklen, som udgraveren antog daterede sig til omkring 1660. I efteråret 2012 gennemførte museet derfor en udvidet forundersøgelse på stedet forud for opførelsen af dagligvareforretningen og fandt både et stensat ildsted, et vægforløb og en fin bevaret brolægning fra en baggård. Ildstedet var ombygget flere gange og viser, at bygningen har stået på stedet igennem længere tid. Brolægning, fundamentet til ydervæggen og brolægningen i baggården stødte fint sammen og viser, at der her var fundet et helt lille intakt udsnit af 1600’tallets Sakskøbing. Måske Acciseboden, hvor konsumtionsbetjenten opkrævede skat (moms) på de varer fra landet, som blev solgt i købstaden.

30

MLF00292 Ringsti Nord, Nakskov (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070408-30 2012 bød på en fortsættelse af overvågning af jordarbejdet til Lolland Kommunes cykelstiprojekt rundt om Nakskov, et projekt som forventes afsluttet i 2013. Der blev i 2012 ikke registreret fortidsminder. MLF00350 Genbrugsplads Maribo (Lolland) Sted- og sb.nr: 070607-72 Forud for anlæggelsen af en genbrugsstation ved Skibevej, Maribo, udførte Museum Lolland-Falster i marts måned en arkæologisk forundersøgelse af et i alt 4.000 m2 stort areal. I den østlige del af undersøgelsesområdet, tæt op ad anlægsarealets afgrænsning, blev der fundet spor efter oldtidsbosættelse i form af to mindre felter med kogestensgruber samt den vestlige ende af et treskibet langhus. Grundet lokalitetens ringe udbredelse inden for det anlægsberørte areal blev det besluttet at foretage en arkæologisk udgravning og registrering af alle erkendte anlæg og strukturer i forundersøgelsesfasen. MLF00359 Tømmergade 5, Nakskov (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070408-34 Forud for etableringen af en ny Netto i Nakskov foretog museet en arkæologisk forundersøgelse. Forundersøgelsen afslørede ingen fortidsminder. MLF00363 Vindmøller, Tjørneby (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070411-61 I efteråret 2012 foretog museet en arkæologisk forundersøgelse forud for anlæggelsen af en vindmøllepark på Nordvestlolland. I den sydlige del af anlægsarealet fandt arkæologen flere konstruktioner bestående af bl.a. to huse samt et dobbelthegn. Konstruktionerne stammer formodentlig fra flere enkeltgårdsbebyggelser, som kan dateres til forskellige tider af romersk jernalder. Herudover blev der i den nordlige del af området fundet en større mængde flintredskaber og - afslag, som indikerer, at der også har været en stenalderboplads på stedet. MLF00514 Slotsporten, Nykøbing F. (Falster) Sted- og sb.nr.: 070207-70 I forbindelse med nedlægningen af kabler i Slotsporten påtraf museet i to tilfælde levn efter Nykøbing Slot i form af stenfundamenter. Fundamenterne blev ikke udgravet, idet bygherre valgte at føre kablerne over, således at fundamenterne ikke blev berørt af anlægsarbejdet. MLF00580 Kloakering Ønslev-Orehoved (Falster) Sted- og sb.nr.: 070109-84 Ved den arkæologiske forundersøgelse af et samlet ca. 7 km langt kloaktracé løbende fra Ønslev til Orehoved blev der registreret bebyggelsesspor i form af hegnsforløb, gruber, kulturlag og løse stolpehuller. De fundne anlæg kan udskilles som tilhørende 11 separate bopladser dateret til oldtiden. MLF00596 Fjernvarme Eskilstrup-Gundslevmagle (Falster) Sted- og sb.nr.: 070113-50 I forbindelse med nedlægningen af fjernvarme til fængslet blev der registreret to lokaliteter med bopladsspor syd for Gundslevmagle. Bopladssporene er dateret til oldtiden, men er ikke afgrænset inden for det snævre tracé og fortsætter formodentlig ud i ikke undersøgte arealer. MLF00599 Søndergade, Rødby (Lolland) Sted- og sb.nr: 070314-46 Sideløbende med etableringen af nyt kloakledningsnetværk i Søndergade, Rødby, foretog Museum Lolland-Falster en arkæologisk overvågning af anlægsarbejdet. Da nedgravningerne primært fandt sted i eksisterende tracéer, blev der kun fundet begrænsede spor efter tidligere tiders bosættelser i området. Næste fase af det samlede anlægsprojekt for ny kloakering i Rødby fortsættes i 2013, hvor der graves i den parallelt løbende Kirke Allé. MLF00604 Søndergade 27, Sakskøbing (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070616-43 I forbindelse med udvidelsen af Super-Brugsen i Sakskøbing fandt museet bl.a. en ovn, som har været anvendt til smedning i 16-1700-tallet. MLF00608 Vandledning, Sakskøbing (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070616-44 I forbindelse med renoveringen af vandledningen i Sakskøbing fandt museet i Vestervang og Lunden levn

31

efter den voldgrav, som har omkranset byen i middelalderen. Voldgravens udstrækning kendes i den nordlige og vestlige del af byen, og med fundet af graven i Vestervang og Lunden kendes nu også den sydlige udstrækning. MLF00609 Vandledning, Nysted (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070613-83 I forbindelse med renoveringen af vandledningen indenfor den middelalderlige bykerne i Nysted blev der påtruffet historiske levn dateret til 16-1700-tallet i form af vejlag, brolægninger, affaldslag samt en mulig brønd. De fundne fortidsminder fortæller os, at byens udstrækning har været mindre mod havnen end tidligere antaget. Herudover følger vejforløbet i dag stort set ældre tiders vejforløb, dog med undtagelse af Skibsbrostræde samt Jernbanegade, hvor bygninger er blevet revet ned for at gøre plads til vejen. Endelig har museet fundet spor efter én af de brande, som berettes om i de skriftlige kilder. MLF00610 Vandledning, Stubbekøbing (Falster) Sted- og sb.nr.: 070111-18 I forbindelse med renoveringen af vandledningen i hovedstrøget i Stubbekøbing blev der registreret fortidsminder 8 steder. Fortidsminderne består af vej- og affaldslag og fortæller os, at den ældre bebyggelse skal søges mellem vejene Elversgade og Farverstræde. MLF00626 Nykloakering, Halsted (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070403-67 I forbindelse med nykloakeringen i Halsted blev der ikke registreret fortidsminder. MLF000655 Skovnæs, Maribo (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070610-30 Ved afrømningen af de 17 000 kvadratmeter fremkom kun tre forhistoriske anlæg, to kogestensgruber og en trækulsplet. Kogestensgruber er runde til ovale gruber. Karakteristisk for gruberne er, at fylden er iblandet ret store mængder trækul og større eller mindre stykker ildskørnede sten. Anlæggene er oftest fundtomme og tolkes normalt som madlavningsanlæg. Kogestensgruber kendt fra mange forhistoriske perioder og kan således alene bredt dateres til oldtid. Videre fremkom der i pløjelaget æggen af en slebet økse fra mellemneolitikum. I forbindelse med projektet udgravedes også et regnvandsbassinet i en nærliggende lavning. Her fremkom ikke anlæg eller genstande af kulturhistorisk interesse, dog viste stratigrafien at lavningen siden den sidste istid hele to gange har været en åben ferskvandssø. Ferskvandssøerne har i begge tilfælde groet til som en såkaldt tilgroningsmose, hvorved der er kommet en tørvedannelse. MLF00673 Fibernet, Gl. Toldbod, Nykøbing F. (Falster) Sted- og sb.nr.: 070207-76 I forbindelse med nedlægningen af et fibernetkabel til Nykøbing arrest fandt museet nedbrydningslag, som formodentlig stammer fra Nykøbing Slot. MLF00674 Vindmøller Knuthenborg (Lolland) Sted- og sb.nr: 070607-80 I forbindelse med den kommende rejsning af tre store vindmøller syd for Knuthenborg Safaripark blev der i december måned foretaget en prøvegravning af det i alt 23.000 m2 store anlægsareal. Ved afrømningen af muld i tracéet til en kommende forbindelsesvej mellem de tre mølletomter blev der fundet spor efter oldtidsbebyggelse i form af både stolpehuller og kogestensgruber. MLF00676 Granitvej 1, Sakskøbing (Lolland) Sted- og sb.nr: 070623-20 Forud for anlæggelsen af et nyt fælleskøkken på Granitvej 1, Sakskøbing gennemførte museet en forundersøgelse af anlægsarealet på ca. 10.000 m2. Der fremkom enkelte bebyggelses- og aktivitetsspor i form af spredte stolpehuller og et par kogestensgruber, som blev registreret undervejs. Det skønnedes unødvendigt at gennemføre en egentlig undersøgelse på stedet. MLF00755 Ledningstracé Torrig-Horslunde, Torrig (Lolland) Sted- og sb.nr: 070401-192 Forud for anlæggelsen af en ny kloakledning mellem Torrig og Horslunde på nordvest-Lolland gennemførte museet en forundersøgelse af det 6,5 km lange tracé. Der fremkom enkelte aktivitetsspor i form af kogestensgruber, som blev registreret undervejs. Dele af tracéet blev afsøgt med metaldetektor, hvilket gav enkelte gode fund, bl.a. en kobbersterling fra 1400-tallet.

32

Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser 2012 MLF00477 Ellebækgård II, Gundslev (Falster) Sted- og sb.nr: 070103-50 På den nordlige del af arealet til det kommende Statsfængsel på Nordfalster har Museum Lolland-Falster i perioden fra juli til oktober udgravet en lokalitet med aktivitets- og bosættelsesspor fra yngre stenalder samt en enkelt, endnu udateret, brandgrav. Udgravningsarealets samlede størrelse var på ca. 7.000 m2 og lå placeret på kanten af et bakkedrag, der mod syd har været afgrænset af et nu bortdrænet vådområde. De materielle levn fra pladsen var primært knyttet til kulturlag og større gruber og fremstod som varierede bopladsefterladenskaber fra en af Tragtbægerkulturens ældste faser. En høj andel af skrabere og andre flintredskaber til brug ved forberedelsen af dyrehuder til garvning tyder på, at en specialiseret produktion af skind fandt sted på lokaliteten. MLF00479 Ellebækgård IV, Gundslev (Falster) Sted- og sb.nr.: 070103-46 Midt på arealet til det kommende Statsfængsel på Nordfalster udførte Museum Lolland-Falster i perioden fra juni til juli en udgravning af et ca. 7.700 m2 stort område med aktivitets- og bopladsspor fra oldtiden. Her blev udgravet et langhus med delvist velbevarede vægforløb, fire større kulturlag samt en række fundrige gruber med udsmidsmateriale i form af keramik, knogler og flint. En høj andel af slebne økser fundet i anlæg, såvel som i det bortgravede muldlag, viser, at området var bosat i yngre stenalder. På arealet blev også udgravet to lerkar, som blev fundet nedgravet i råjorden - sandsynligvis spor efter rituel aktivitet. MLF00615 Stubbekøbingvej 187, Nykøbing F. (Falster) Sted- og sb.nr: 070207-74 Som led i den arkæologiske undersøgelse af tracé og arbejdsområder til den kommende omfartsvej omkring Nykøbing Falster, udførte Museum Lolland-Falster i perioden fra april til juni en arkæologisk udgravning af et ca. 17.000 m2 stort areal beliggende i området mellem Stubbekøbingvej og Tingsted Å. I forbindelse med arbejdet på lokaliteten blev der registreret bebyggelsesspor fra ældre/yngre jernalder samt den tidlige middelalder. Jernalderens bebyggelse udgjordes af i alt otte langhuse, hvoraf de seks lå placeret inden for rammerne af et større, semicirkulært hegnsforløb. Tilknyttet jernalderens bebyggelse på lokaliteten var bl.a. også flere staklader, en meget fundrig keramikovn samt en mindre brønd lavet af en udhulet træ-stamme. Middelalderens bebyggelse udgjordes af to hustomter med nærtliggende fundrige affaldsgruber, og var mod nord afgrænset af et enkelt tofteskel. MLF00633 Løggård, Nykøbing F. (Falster) Sted- og sb.nr: 070210-105 På baggrund af forundersøgelsen af omfartsvejen ved Nykøbing F. undersøgte museet et ca. 9.000m² stort areal ved Løggård på Stubbekøbingvej. På udgravningsområdet blev der registreret 1009 anlæg, primært i form af stolpehuller samt affalds- og kogestensgruber. Der fremkom i alt syv konstruktioner, som bestod af en fægyde, en mulig staldbygning, to gårdsanlæg samt tre hegnsforløb. En datering af formen på fægyde, stald og det ene gårdsanlæg lyder på middelalder, mens fund af flintredskaber og keramik i og omkring hegnsforløb samt det treskibede langhus indikerer en datering af disse strukturer til bronzeog/eller jernalder. Lokaliteten er stadig under bearbejdning og C14-dateringer afventes. MLF00634 Kristiansminde I, Nykøbing F. (Falster) Sted- og sb.nr: 0700210-104 På baggrund af forundersøgelsen af omfartsvejen ved Nykøbing F. undersøgte museet et ca. 1.500m² stort areal ved Kristiansmindegaardene, Nykøbing F. På udgravningsområdet blev der registreret 319 anlæg, primært i form af stolpehuller samt affalds- og kogestensgruber. Derudover fremkom en enkelt brandgrav med en delvist bevaret urne. Der fremkom bebyggelsesspor, som bestod af tre treskibede huse og to ladebygninger (9-stolpeanlæg). Husenes typologi samt fund af keramik i og omkring bebyggelsen indikerer en relativ datering til ældre romersk jernalder, yngre romersk jernalder samt muligvis germansk jernalder. Der er formentlig tale om det samme gårdsanlæg repræsenteret i flere faser. Lokaliteten er stadig under bearbejdning og C14-dateringer afventes.

33

Sjælden 6000 år gammel ravperle fra Vestlollands kyst

MLF00635 Kristiansminde II, Nykøbing F. (Falster) Sted- og sb.nr: 070210-103 På baggrund af forundersøgelsen af omfartsvejen ved Nykøbing F. undersøgte museet et ca. 2000m² stort areal ved Bjørup Bækken, nær Kristiansmindegaardene, Nykøbing F. På udgravningsområdet blev registreret 87 anlæg. Lokaliteten indeholdt et velbevaret, afgrænset, men lille gårdsanlæg bestående af et treskibet hus med to tilhørende udhuse samt affalds- og kogestensgruber. I udgravningsfeltets sydvestlige ende lå flere større affaldsgruber med større mængder af keramik, der ret præcist kan typologisk dateres til perioden yngre bronzealder-ældre førromersk jernalder. Lokaliteten er stadig under bearbejdning og C14-dateringer afventes. MLF00636 Sdr. Vedby I, Sønder Vedby (Falster) Sted- og sb.nr: 070205-72 På baggrund af forundersøgelsen af omfartsvejen ved Nykøbing F. undersøgte museet et ca. 4500 m² stort areal ved Bjørup Bækken, nær Sønder Vedby. I alt blev registreret ca. 200 anlæg, primært stolpehuller samt affalds- og kogestensgruber. Ved undersøgelsen fremkom bebyggelsesspor fra jernalderen i form af to treskibede huse på henholdsvis ca. 11 meter og 12,5 meter, et firkantet udhus (tolket som staklade) samt rester af et hegnsforløb. Fund af keramik fra stolpehuller samt affaldsgruber indikerer en relativ datering til ældre jernalder. De to huse repræsenterer formentlig samme gårdsanlæg i to forskellige faser. Lokaliteten er stadig under bearbejdning og C14-datering afventes. MLF00637 Sdr. Vedby II, Sønder Vedby (Falster) Sted- og sb.nr: 070205-71 På baggrund af forundersøgelsen af omfartsvejen ved Nykøbing F. undersøgte museet et ca. 1000 m² stort areal nær Grønsundsvej ved Sønder Vedby. Der blev registreret 147 anlæg, heraf størstedelen stolpehuller, der ligger koncentreret inden for et mindre, afgrænset område uden umiddelbart genkendelige strukturer eller fund. Lokaliteten er stadig under bearbejdning og C14-dateringer afventes.

34

MLF00638 Sdr. Vedby III, Sønder Vedby (Falster) Sted- og sb.nr: 070205-70 På baggrund af forundersøgelsen af omfartsvejen ved Nykøbing F. undersøgte museet et ca. 3000 m² stort areal ved Grønsundsvej nær Sønder Vedby. I alt blev der registreret 173 anlæg, primært stolpehuller samt affalds- og kogestensgruber. Ved undersøgelsen fremkom bebyggelsesspor i form af to treskibede huse, der formentlig skal tolkes som hovedhus og udhus i samme gårdsanlæg. Husenes typologi samt fund af keramik i og omkring strukturerne indikerer, at der er tale om en bebyggelse fra den ældre del af jernalderen. Lokaliteten er stadig under bearbejdning og C14-dateringer afventes. MLF00657 Ellebækgård VIII, Gundslev (Falster) Sted- og sb.nr.: 070103-69 Forud for anlægsarbejdet i forbindelse med det kommende Statsfængsel på Nordfalster udførte Museum Lolland-Falster i perioden september - oktober en arkæologisk udgravning af et ca. 1.900 m2 stort areal med bosættelsesspor fra oldtiden, herunder kulturlag fra yngre stenalder. Lokaliteten menes at udgøre en del at et større, sammenhængende produktions- og aktivitetsområde fra bondestenalderen, hvor garvning af dyrehuder til skind og fremstilling af flintredskaber fandt sted. MLF00658 Ellebækgård IX, Gundslev (Falster) Sted- og sb.nr.: 070103-70 Tæt op ad et større vandhul på grunden til det kommende Statsfængsel på Nordfalster udgravede Museum Lolland-Falster i perioden fra september til oktober et areal på ca. 2.100 m2 med registrerede bopladsspor i form af kulturlag og spredte stolpehuller og gruber, hvoraf flere kunne dateres til yngre stenalder. Under udgravningen fandt arkæologerne spor efter produktionsaktivitet fra bondestenalderen i form af en flinthuggerplads, hvor de første led i tildannelsen af eksempelvis flintøkser kan have fundet sted. I kulturlaget blev der fundet flintredskaber, som normalt blev anvendt ved bearbejdningen af dyrehuder og skind, ligesom der også blev fundet tegn på mulig rituel aktivitet i form af nedlagte flintøkser. MLF00659 Ellebækgård X, Gundslev (Falster) Sted- og sb.nr.: 070103-71 I perioden september - oktober udførte Museum Lolland-Falster en arkæologisk udgravning af et ca. 1.900 m2 stort areal på den kommende statsfængselsgrund, hvor der under forundersøgelsen var registreret bosættelses- og aktivitetsspor fra yngre stenalder. Mest interessant på lokaliteten var et større grubekompleks bestående af flere dybe lertagningshuller, hvori der også blev fundet spredte spor efter produktionen af flintredskaber samt en enkelt ravperle. En enkelt flinthuggerplads, placeret ved kanten af grubekomplekset, blev også udgravet.

Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser 2012 MLF00661 Musvitvej 2, Kraghave (Falster) Sted- og sb.nr. 070112-85 I forbindelse med etableringen af tilbygning til eksisterende hus på adressen Musvitvej 2, Kraghave, foretog Museum Lolland-Falster en overvågning med henblik på at sikre, at anlægsarbejdet ikke truede fortidsminder omfattet af Museumslovens kapitel 8 § 27. I en fundamentsgrøft blev undersøgt 1 grube på ca. 2 meter i bredden og 80 cm i dybden. Heri fremkom keramik, og på baggrund af ornamentikken kan gruben formentlig dateres til bronzealder (Ca. 1700 f.kr til 500 f.kr). Gruben blev undersøgt med det samme, og der krævedes derfor ikke yderligere arkæologiske undersøgelser på det aktuelle anlægsareal. MLF00706 Brarupvej 16, Øster Kippinge (Falster) Sted- og sb.nr: 070104-33 Forud for anlæggelsen af et nyt maskinhus samt en ny stald til ungkalve på en landejendom ved Brarup, hvor der tidligere er registreret tilstedeværelsen af urnegrave fra jernalderen, udførte Museum LollandFalster en forundersøgelse af det i alt 1.600 m2 store område. Herved blev kun erkendt en enkelt kogestensgrube samt et par andre løse anlæg uden oldsagsmateriale. På baggrund af dette valgte museet ikke at anbefale en udgravning af det anlægsberørte areal. MLF00738 Sdr. Kirkebyvej, Nørre Ørslev (Falster) Sted- og sb.nr: 070208-15 I forbindelse med opførelsen af en ny staldbygning på en landejendom ved Sdr. Kirkebyvej, Nørre Ørslev, foretog Museum Lolland-Falster en arkæologisk forundersøgelse af det ca. 1.700 m2 store anlægsberørte areal. Der blev ikke registreret fortidsminder på arealet.

35

Delvist egenfinansierede egentlige arkæologiske undersøgelser 2012 MLF00036 Hoby (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070504-15 Ved undersøgelsen i 2012 blev der åbnet tre felter alle beliggende øst for feltet med Hus 1, der blev undersøgt i 2005/2011. Der blev afdækket i alt 3200 m2. Der var kulturlag i hele det afdækkede område, varierende i tykkelse fra 10 cm længst mod syd til 60 cm i den centrale del af det nordlige felt. Der blev afdækket dele af 10 muligvis 11 hustomter, hvor alle på nær en havde velbevarede lergulve. En hustomt var en brandtomt, hvor et parti af den brændte lerklinede væg lå væltet og “intakt” med aftryk i lerkliningen efter stolpekonstruktionen. Husene er koncentreret i den sydlige del af det undersøgte område. Mod nord lå et 17 meter bredt håndgravet vandhul, omkring hvilket der var et aktivitetsområde med mange kogestensgruber, der tydeligt er orienteret i forhold til vandhullet, en brønd, med bevaret foring af vidjeflet i bunden (formodentlig to, den sidste blev ikke undersøgt) og et større udsmidsområde med en høj koncentration af keramik, knogler og ildskørnede sten. Hvor der blev gravet til undersgrundsniveau, blev der iagttaget flere hegns- og grøfteforløb. Ca. 60 % af det afdækkede område blev undersøgt og afgravet til undergrundsniveau, men det var ikke muligt inden for tidsrammen at undersøge alle de velbevarede hustomter, så en del af disse er blevet gemt til fremtidige undersøgelser. Datering: sen førromersk - romersk jernalder. Delvist finansieret af Kulturstyrelsen gennem puljen til dyrkningstruede lokaliteter, i øvrigt samfinansieret af samarbejdspartnere. MLF00075 Krogsbølle, Nakskov (Lolland) Sted- og sb.nr.: 070408-13 Under sommerens udgravninger 2012 på Krogsbølle, Nakskov, fremkom flere genstande fra Danmarks ældste stenalder, der kan dateres til Hamburgkulturen (12.500-11.800 f. Kr.). Udgravningerne skulle redegøre for pladsens fortsatte potentiale og bopladsens afgrænsning. Bopladsen har ligget i nærheden af et vådområde. Her blev der udtaget prøver til pollendiagrammer. Under udgravningen i vådområdet fremkom knoglerne af en nærved komplet måge-fugl i Allerødlagene, hvilket gør den til Danmarks ældste måge. Udgravningen foregår i samarbejde med Århus Universitet, delvis egenfinansieret, delvist fondsfinansieret.

Publikationer I 2012 har museets medarbejdere fortrinsvist publiceret uden fagfællebedømmelse i Museets eget årsskrift (20 meget korte artikler) og i Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog (30 lige så korte artikler), mens der kun er publiceret 5 fagfællebedømte artikler eksternt. Til gengæld er de 2 af disse publiceret internationalt på hhv. engelsk og tysk. Anders Jon Nielsen: Hoby - bopladsen og graven belyst gennem keramikken. Kandidatspeciale i Forhistorisk Arkæologi ved Københavns Universitet. Marts 2012 Anna-Elisabeth Jensen 2012: Kommunedag 2011. Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011, s. 5-6 Anna-Elisabeth Jensen 2012: Østersøkeramik - hvad er det?. Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011, s. 31-33 Anna-Elisabeth Jensen: Urlandskabet på Skejten, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2012 - årgang 100, s. 10-11 Anna-Elisabeth Jensen: Kong Svends Høj, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2012 - årgang 100, s. 12-13 Anna-Elisabeth Jensen: Fortidsminder i lille skov, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2012 - årgang 100, s. 16-17 Anna-Elisabeth Jensen: Vindeby - vendernes by, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2012 - årgang 100, s. 24-25

36

Illustration fra Landsbykataloget, som erkommet i en ny udgave

Anna-Elisabeth Jensen: Hr. Olufs slot på svigerfars grund, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2012 - årgang 100, s. 52-53 Anna-Elisabeth Jensen: Den magtfulde enkedronning og slottet, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2012 - årgang 100, s. 62-62 Anne Elmer: Vagtpost mod øst, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2012 - årgang 100, s. 192-93 Anne Elmer: Landsbyens fællesskab, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2012 - årgang 100, s. 136-137 Anne Elmer: Lille by med stor fortid, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2012 - årgang 100, s. 124-125 Anne Elmer: På torvet gennem 600 år, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Lolland-Falsters Historiske Samfund, Årbog 2012 - årgang 100, s. 110-111 Anne Elmer: Fortællinger på projekt Pil og Poppel’s hjemmeside: http://www.pilogpoppel.dk/pilogpoppel. dk/Fortllinger.html Anne Elmer: “En tidsrejse på Pederstrup” viser nye veje for pædagogik, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 22-23

37

Anne Elmer: Landskaber - et undervisningsmateriale på Museum Lolland-Falsters hjemmeside: http://www. aabne-samlinger.dk/lollandfalster/formidling/uv_tilbud/ Anne-Lotte Sjørup Mathiesen: Betal bytold ved Acciseboden, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund. s. 76-77 Anne-Lotte Sjørup Mathiesen: Øl, kvinder og jazzmusik, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund. s. 198-199 Anne-Lotte Sjørup Mathiesen 2012: Breaking News!! - Hallo er der nogen? Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 28-29 Anne-Lotte Sjørup Mathiesen 2012: Ny metode ved forundersøgelsen til den faste forbindelse over Femern Bælt. S. 46-47 Havnen i Rødbyhavn -100 års jubilæum. Udgivet af Multi Reklame i samarbejde med Foreningen Rødbyhavnerne m.fl Arne Skafte Jensen: Jernalderen i Jernbanegade Kulturmindeforeningens Årbog nr. 31 Nykøbing F. 2012 Birgit Wilster Hansen 2012: Museumssamarbejde rundt om Østersøen, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 8-9 Christina Franck 2012: Familien Gøyes opstigen til magtens centrum, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 36-37 Hanne L. Christensen 2012, En ny tids smed, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund. s. 158-159 Hanne L. Christensen 2012, Tyske flygtninge- og soldatergrave, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund. s. 188-189 Jesper Munk Andersen 2012, Benedicte Margrethe Brockdorff og den danske enevælde, Dansk Adelsforening, Adelsforeningens Meddelelser…., juni 2012, p. 20-31 Jesper Munk Andersen 2012, Fornuft og reformer - og grevens skovøkse, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund. s. 100-101 Jesper Munk Andersen 2012, Det åbne og ustrukturerede landskab - overdrev og eng ved Radsted år 1700, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund. s. 104-105 Jesper Munk Andersen 2012: Knuthenborg i det lollandske landskab, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 24-25 Kasper Høhling Søsted 2012: Detektorfund, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 26 Kasper Høhling Søsted: Bronzealderens gravhøje, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 14-15 Kasper Høhling Søsted: Hejrede Vold - et omhyldet mysterium, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 18-19

38

Katha Qvist 2012: Marielyst - et badested bliver skabt, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 164 Katha Qvist 2012: Gennemgang af fredede bygninger på Lolland-Falster, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 18-19 Katha Qvist 2012: Brød i Norden, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 29-30 Lars Ewald Jensen: Gravhøje, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 6 Lars Ewald Jensen: Vi skal grave - ellers er arkæologi som fag døende, Arkæologisk Forum, nr. 26. 2012 s. 26-28 Leif Plith Lauritsen: Royal castles in Lolland and Falster- a possible change in location and castle type in the 13th centry on the islands og Lolland and Falster. Side 93-102 i Castella Maris Baltici X, Red.: Kari Uotila, Terh Mikkola og Anna-Maria Vilkuna. Archaeologia Medii Aevi Finlandiae VXIII 2012 Leif Plith Lauritsen: Die kleinen Erwachsenen. Side 583-589 i Lübecker Kolloquium zur Stadtarchäologie im Hanseraum VIII. Red.: Claudia Kimminus-Schneider, Manfred Schneider, Daniela Oltersdorf. Bereich Archäologie und Denkmalpflege der Hansestadt Lübeck. Forlaget Schmidt-Römhild 2012. Leif Plith Lauritsen 2012: Pottemageriet på Lolland og Falster fra 1616 til 1959, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 14-17 Leif Plith Lauritsen 2012: De to krigere i kirken, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 28-29 Leif Plith Lauritsen 2012: Borgø, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.), Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 30-31 Leif Plith Lauritsen 2012: Ravnsborg, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 32-33 Leif Plith Lauritsen 2012: Et forklædt middelalderhus, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 44-45 Leif Plith Lauritsen 2012: En velbevaret middelalderborg, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 46-47 Leif Plith Lauritsen 2012: Bestialsk jagtform eller skovbrug, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 78-79 Leif “Salle” Nielsen 2012: Pederstrup - Det kan blive en svane, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 34-35 Lene Tønder Buur 2012 At indsamle historien, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 42 Lene Tønder Buur 2012: Broen til det frie Europa, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 190-191 Lene Tønder Buur 2012: Tiden før køleskab og dybfryser, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 196197 Louis Husballe 2012 Registrering, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 10

39

Michael Fagerlund: Danmarks ældste kirke?, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund. s. 26-27 Stine Jæger Hoff 2012: Flintøkser og andre “fængslende” fund, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 7 Thit Birk Petersen 2012: Refshaleborg fra en ny vinkel, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 12-13 Thomas Bogtoft Møller: Årsberetning for 2011 for Falsters egnshistoriske arkiv, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 20-21 Ulla Schaltz 2012: Museum Lolland-Falster - med vind i sejlene, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 2-3 Ulla Schaltz: Samarbejde - videndeling og uddannelse, Museum Lolland-Falsters årsskrift 2011 s. 27 Ulla Schaltz: Kancelliråd Classens mange spor Lolland-Falster, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 80-81 Ulla Schaltz: Gravsten - det sidste minde, Lolland-Falster - historier i landskabet, Heidi Pfeffer & Ove H. Nielsen (red.) , Årbog 2012 - årgang 100, Lolland-Falsters Historiske Samfund s. 112-113

Nøgletal Forskningspublikationer

2009

2010

2011

2012

Arkæologiske publikationer

0

1

3

4

Nyere tids publikationer

2

2

5

2

Publikationer med udenlandske samarbejdspartnere

2

1

1

2

Publikationer med danske museer (eller universiteter inkl i 2009)

2

1

1

0

Publikationer med danske universiteter

0

0

1

1

Publikationer på eksterne forlag

4

1

8

5

Fagfællebedømte publikationer

2

2

6

5

Ej spurgt

0

3

2

Publikationer på ph.d. niveau

40

41

Formidling Af Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør

Frilandsmuseet I forbindelse med Moder Jord Fødevarefestival 2012 blev der udarbejdet A3 plancher omkring møllens historie og bearbejdelsen af korn siden det kom til landet ca. 3900 f.Kr. Dette er ikke en optimal løsning for formidling af møllen på Frilandsmuseet, og der skal i 2013 arbejdes på en bedre formidling af denne. Museet opsagde pr. 1. januar 2012 sin aftale med firmaet WIFI-Giude, der har produceret en mobilguide til Frilandsmuseet. Begrundelsen var, at vi nemt kunne tilbyde samme formidling blot ved at opsætte QRkoder rundt på museet. Dette blev gjort ved sæsonstart. Koderne var link til museets hjemmeside. Denne metode er nemmere for museet at anvende, udvide og udvikle, da hjemmesiden styres internt. Lige nu indeholder siderne kun tekst, men mulighederne for digital formidling er uanede. Tyske og engelske besøgende kan også bruge koderne og få informationen på deres respektive sprog. Museumsforeningen Lolland-Falster er i efteråret 2012, i samarbejde med formidlingsafdelingen, gået i gang med at udarbejde og sy dragter til børn og voksne til Frilandsmuseet. Det er meningen, at der skal laves forløb med dragterne, men der skal også være adgang til dem på dage, hvor der ikke er annonceret arrangementer. Det forventes, at der i sæsonen 2013 bliver afholdt forløb, hvor dragterne indgår. Det forventes dog ikke, at alle dragter er færdige til sæsonstart 2013, men at de løbende bliver klar så mulighederne udvides.

Nykøbing I forbindelse med 100 års jubilæet på Falsters Minder er der udtænkt ny formidling i bygaden, hvor Guldsmedeforretningen og -værkstedet skal remonteres til denne dag. Dog mangler der stadig en del istandsættelsesarbejde, der skal gøres de kommende år.

42

I juni 2012 blev den nye indgang til Falsters Minder, Den gamle Købmandshandel og Turistinformationen indviet. Den fælles indgang har efterfølgende fået en handicaprampe. Sammenlægningen af de tre tilbud har givet den besøgende en ny måde at besøge museumsbutik og turistinformation på, nu hvor det hele foregår gennem Den gamle Købmandshandels inventar.

Reventlow-Museet I sommeren 2012 åbnede udstillingen Herregård & Landskab i en nyistandsat Stutteristald på ReventlowMuseet. Udstillingen er en del af et større formidlingsprojekt finansieret gennem Realdania, Lolland Kommune og Mulighedernes Land om herregårdskultur på Lolland og Falster. Projektet har skiltning flere steder på Lolland og en miniudstilling på Knuthenlund herregård. Der er udarbejdet en trykt guide på dansk, engelsk og tysk, som besøgende kan køre på herregårdstur efter.

Stiftsmuseet I begyndelsen af 2012 begyndte Museum Lolland-Falster og Lolland Bibliotekerne at planlægge, hvordan byens gamle Stiftsbibliotek kunne flyttes fra biblioteket i Maribo til Stiftsmuseet i Maribo. Planlægningsgruppen, der var sammensat af personer fra begge institutioner, fik godt gang i arbejdet og fik udviklet et udstillingskoncept for den gamle bogsamling. Bøgerne blev i december indtaget til Museum Lolland-Falsters samling, og det er planlagt, at udstilling ”Viden i tiden – Mariebo bogsamling” skal åbne d. 11. februar 2013.

Strategier og politiker Museum Lolland-Falsters overordnede formål på formidlingsområdet er at formidle Lollands og Falsters kulturhistorie. Med udgangspunkt i museets store samling af genstande fra Lolland og Falster er det muligt at formidle øernes historie fra de første rensdyrjægere, der kan føres tilbage til ca. 12.000 f.Kr. og frem til i dag. Den store samling gør også, at den lokale historie kan sættes ind i et større nationalt og internationalt perspektiv. Læs mere om formidlingsstrategien på Museum Lolland-Falsters hjemmeside: http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/pdfer/2012_formidlingsstrategi. pdf

Bygningskultur 2012 I 2012 satte Museum Lolland-Falster i endnu højere grad end ellers fokus på temaet bygningskultur. Under temaet Bygningshistorier 2012 var der både aktiviteter, foredrag og arrangementer af den nørdede bygningskulturelle og tekniske slags. Her blev sat fokus på de historier, som fortælles om og af de bygninger, vi omgives af i vores hverdag, og der blev givet råd og vejledning om bygningsbevarelse. Formålet med årets tema var at øge bevidstheden om og skabe større forståelse for bygningskultur på Lolland-Falster. Aktiviteter, der relaterer til Bygningshistorier 2012, er markeret i de efterfølgende afsnit.

Formidling af arkæologi Museum Lolland-Falster har en nedskrevet og offentliggjort formidlingsstrategi, der også gælder for den arkæologiske virksomhed. Formidlingsstrategien ligger på museets hjemmeside: http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/pdfer/2012_formidlingsstrategi. pdf Museets hjemmeside er centrum for formidling af udgravningsresultater, som offentliggøres løbende. Det er en overordnet målsætning, at kollegaer og borgere hurtigt kan danne sig et overblik over museets arkæologiske aktivitet, der også løbende offentliggøres i Fund og Fortidsminder.

43

Med udsigt til meget stor arkæologisk aktivitet i de kommende år prioriterer museet formidling af arkæologi til børn og unge. Museum Lolland-Falster indgår derfor i en lang række samarbejder med undervisnings- og uddannelsesinstitutioner og andre aktører med henblik på undervisningstilbud. Der er oprettet en Kulturtjeneste på Lolland-Falster, og herigennem tilbyder museet alle sine undervisningstilbud til områdets skoler. Museum Lolland-Falster har ligeledes en mangeårig tradition for afholdelse af åbne udgravninger, som ofte er meget populære blandt øernes borgere. Som en ekstra dimension på formidling er museet vært for uddannelsesgravninger i samarbejde med landets universiteter. Museum Lolland-Falster har altid arbejdet efter principperne om arkæologi som værdiskaber, således at anlægsansvarlige bygherrer og myndigheder får mulighed for at anvende de arkæologiske resultater fra undersøgelser som et værdiskabende element.

Det overordnede udstillingskoncept for Museum Lolland-Falsters afdelinger Der er i 2012 ikke påbegyndt den store overordnede konceptudvikling for basisudstillingerne for Museum Lolland-Falsters afdelinger som planlagt. Der arbejdes imidlertid på, at de første idéudviklende møder afholdes i første kvartal af 2013.

Foldere Museum Lolland-Falsters afdelinger Frilandsmuseet og Reventlow-Museet har indenfor de sidste par år fået opdateret deres foldere. Frilandsmuseet har fået sin folder kombineret med QR-koder. I forbindelse med sammenlægningen af Falsters Minder, Den gamle Købmandshandel og Turistinformationen er der lavet en opdatering af stedets folder, men den er ikke fyldestgørende for hele udstillingen. Stiftsmuseets foldere, der hører til stedets udstillinger, er ikke helt up-to-date og kunne med fordel opdateres og dermed give et nyt pift til samlingen. Formidlingsafdelingen har udviklet et undervisningskatalog, der tager udgangspunkt i flere af de temaer, der vises på museets fire afdelinger. Kataloget er derudover tilpasset til kulturkanonen, som folkeskoler tilrettelægger deres undervisning efter. Kataloget er sendt via Kulturtjenesten til øernes institutioner og er tilgængeligt via Museum Lolland-Falsters hjemmeside.

Formidlingsmæssige samarbejder og projekter Åbne Samlinger er den fælles museale web-portal for kulturinstitutioner i det tidligere Storstrøms Amt. Åbne Samlinger varetager Museum Lolland-Falsters hjemmeside under domænet www.aabne-samlinger. dk, som er den fælles indgangsportal for Bevaringscenter Næstved, Næstved Museum, Lokalhistoriske Arkiver i det tidligere Storstrøms Amt, Fuglsang Kunstmuseum, Østsjællands Museum og Sydvestsjællands Museum i Sorø. Inden for Kulturregion Storstrøm indgår Museum Lolland-Falster i et ABM (arkiv, bibliotek og museum) samarbejde om en fælles præsentation af institutionernes kulturhistoriske vidensbanker på Historisk Atlas www.historiskatlas.dk i samarbejde med arkiverne, bibliotekerne og de statsanerkendte museer i det tidligere Storstrøms Amt (Fuglsang Kunstmuseum, museerne.dk og Borgcentret i Vordingborg, Næstved Museum og Østsjællands Museum). Museum Lolland-Falster har et tæt samarbejde med Lolland- og Guldborgsund Kommuner i forbindelse med bl.a. børnekulturprojekter, byfornyelsesprojekter og formidling af kulturhistorien i landskabet og bybilledet.

44

Knuthenborg er i 2012 blevet en af Museum Lolland-Falsters nye samarbejdspartnere i forbindelse med formidlingsprojektet Fært af det vilde, hvor kulturhistorie og zoologi mødes i skøn forening. Kulturtjenesten for Lolland- og Guldborgsund Kommuner er en vigtig samarbejdspartner for Museum Lolland-Falster i udbredelsen af kulturtilbud til øernes børn og unge. Museet holder planlægningsmøder med Kulturtjenesten og sidder med i den overordnede strategiske planlægningsgruppe. Museum Lolland-Falster har samarbejdet med gymnasierne og lignende institutioner på Lolland og Falster i forbindelse med udbredelse af den lolland-falsterske kulturhistorie. Her er udarbejdet forskellige forløb i forhold til undervisningsplaner, og hvad eleverne skal igennem i løbet af deres skoletid. Søren Lindkilde fra Græsted Veterantræf er blevet en tilbagevendende samarbejdspartner i forbindelse med det årlige damptræf på Frilandsmuseet i Maribo. Søren Lindkilde har været med til at skabe et godt netværk i forbindelse med planlægningen af damptræffet i Maribo, og selvom Museum Lolland-Falster efterhånden selv har et godt netværk, er han en god støtte i forbindelse med arrangementet. Slow-food, Kulinarisk Netværk og Småøernes Fødevarenetværk er samarbejdspartnere i forbindelse med den årlige Moder Jord Fødevarefestival. Personer fra de enkelte netværk sidder i styregruppen bag arrangementet og er med til at planlægge festivalen. Museum Lolland-Falster har i forbindelse med Lys over Lolland på Reventlow-Museet i 2012 haft et tæt samarbejde med kunstnerisk koordinator for kunstfestivalen Susanne Grue Jørgensen og hendes team. Herregårdene Knuthenlund, Søllestedgård, Knuthenborg og Frederiksdal har i 2012 været samarbejdspartnere i forbindelse med det store herregårdsprojekt Herregård & Landskab.

Formidling på Lolland-Falster Siden sammenlægningen har Museum Lolland-Falster udvidet formidling af kulturhistorien i det lollandfalsterske landskab. Med foredrag, åbne udgravninger og byvandringer fordelt på steder udenfor museets mure er Museum Lolland-Falster med til at udbrede det kulturhistoriske kendskab til den bredere befolkning. Udbuddet af tilbud udenfor Museum Lolland-Falsters faste afdelinger kunne godt udbygges, men det kræver en udvikling af konceptet, hvis det er noget, der skal gøres mere regelmæssigt.

Børn og unge Museum Lolland-Falsters arbejde med børn og unge tager udgangspunkt i at skabe kulturhistorisk sans hos børnene og de unge. Ved kulturhistorisk sans forstår vi glæde ved og motivation for at beskæftige sig med kulturhistorien. Vores arbejde kan deles i to målgrupper: børn og unge i institutionel sammenhæng (børnehaver, SFO’er, grundskoler og ungdomsuddannelser) og børn og unge, der benytter museets tilbud i fritiden. For børn og unge i institutionel sammenhæng tilbyder vi et omfangsrigt katalog af aktiviteter, der dækker perioden fra jægerstenalderen til i dag. Alle aktiviteter tilrettes den enkelte gruppe og den sammenhæng (trinmål og læreplaner), som de indgår i. Museet er endvidere tilknyttet Kulturtjenesten, vores lokale samarbejds- og markedsføringsorgan over for grundskoler, SFO’er og børnehaver. I 2012 har Museum Lolland-Falster endvidere samarbejdet med Dagplejesektoren i Lolland Kommune omkring projektet ”Gåturen”, hvor dagplejemødrene blev uddannet til at arbejde med kulturhistorie med de 0 – 2-årige. Vi har også udviklet det tværfaglige undervisningstilbud til grundskolernes mellemgruppe, ”Landskab” i samarbejde med Kulturtjenesten, Fuglsang Kunstmuseum og Storstrøms Kammerensemble og har påbegyndt et nyt tværfagligt samarbejde med Knuthenborg Safaripark, Fært af det vilde. Dette projekt færdiggøres i foråret 2013.

45

Endelig har vi deltaget i et udviklingssamarbejde med gymnasierne i Nakskov, Maribo og Nykøbing F. samt erhvervsskolen CELF omkring inddragelse af museet i gymnasiernes undervisning. For børn og unge, der benytter museet i deres fritid tilbyder museet aktiviteter i vinterferien, sommerferien og efterårsferien. Derudover tilrettes offentlige omvisninger m.v. altid målgruppen, således at de også kan følges og forstås af børn og unge. Familieklubben havde i 2012 ikke nogen arrangementer, da konceptet skal gentænkes for at få flere medlemmer med. Dette er imidlertid ikke nået i 2012, så det skal prioriteres i det kommende år.

Åbne samlinger status ved årsskiftet 2012-13 Åbne Samlinger er forankret på Museum Lolland-Falster med kontorarbejdspladser på både Næstved Museum og Museum Lolland-Falster. Åbne Samlinger ledes af en styregruppe, bestående af en repræsentant for hver af de deltagende institutioner, Bevaringscenter Næstved, Næstved Museum, Lokalhistoriske Arkiver i tidligere Storstrøms Amt, Fuglsang Kunstmuseum, Østsjællands Museum og Sydvestsjællands Museum i Sorø. Styregruppen mødes op til 4 gange årligt. Den fuldtidsansatte webredaktør/IT-koordinator fungerer som sekretær for styregruppen. Fra 2011 er det tidligere amtslige tilskud til Åbne Samlinger indgået som en del af det statslige tilskud til Museum Lolland-Falster. Frem til udgangen af 2014 er dette tilskud reserveret til Åbne Samlinger. Basisdriftstilskuddet suppleres af differentierede driftsandele fra de deltagende institutioner i henhold til et årligt budget. I 2012 har partnerne bag Åbne Samlinger underskrevet en regulær partnerskabsaftale for 2012-2014. Efter implementering af ny cms løsning for webportalen skal partnerskabsaftalen genforhandles med udløbet af 2014 med henblik på videreudvikling af portalen. Partnerskabsaftalen er underskrevet af Karen Urth, Bevaringscenter Næstved; Anne Højer Petersen, Fuglsang Kunstmuseum; Else Gyldenkærne, LASA; Palle Birk Hansen, Næstved Museum; Ea Stevns Matzon, Sydvestsjællands Museum; Tove Damholt, Østsjællands Museum og Ulla Schaltz, Museum Lolland-Falster. Testversionerne af det nye Content Management System og forberedelserne til overflytning af Åbne Samlingers efterhånden ganske imponerende indhold har fyldt rigtig meget i 2012. I en periode skal den nuværende og den nye løsning afvikles sideløbende. Dette kan give ulemper mht. servicesider og gøre visse opdateringsopgaver lidt mere omstændelige. De nye sider vil i stort omfang få ny adresse (og filtype), og det vil i en overgangsperiode (uger) medføre, at de ikke umiddelbart dukker op, hvor man forventer det (fra eksisterende links og søgeresultater). Åbne Samlinger vil etablere viderestillinger for at mindske generne og undgå, at vi taber for mange besøg. Cms-levaerandøren Spring Companys fusion med Twins forsinkede udviklingen i forsommeren, - i mere end en måned stod tingene i stampe. Løsningen er meget kompleks, og der er også undervejs opstået nye ønsker/behov, bl.a. mulighed for parallelle sprogversioner på engelsk og tysk på dele af hjemmesiderne. Ved overgangen til cms-løsning implementeres Google Analytics, et statistikværktøj som næsten alle andre bruger. I en periode har Google Analytics kørt på en begrænset del af ÅbneSamlinger (Rejsekufferten). De målte værdier fra vores nuværende analyseprogram viser sig desværre at være væsentligt højere, 3040%, end tilsvarende Google Analytics-tal. ÅbneSamlinger har derfor allerede i 2012 implementeret Google Analytics på en større del af sitet for at få et bedre sammenlignings­grundlag. I løbet af sommeren 2012 viste det sig, at ÅbneSamlingers ellers gode hostingaftale havde et svagt punkt, når det gælder support i sommerferien. Der er derfor skiftet til en anden udbyder, der opfylder krav om adgang til support alle dage året rundt, at webserveren kan afvikle vores nye løsning, og at vores nuværende sider kan afvikles sideløbende uden større tilpasninger i en overgangsperiode.

46

Udstillinger Femø Kvindelejr Fredag d. 17. september 2010 åbnede udstillingen Femø Kvindelejr på Stiftsmuseet. Udstillingen er baseret på et forskningsprojekt, som museet har været i gang med siden 2008. Udstillingen fortæller om den 40 år gamle kvindelejr vha. originale effekter fra kvindelejren, fremstillede kopier af genstande fra lejren, musik, lyd, billeder og plancher. Udstillingen er opbygget omkring forskellige temaer, som er kendetegnende for lejren, for at give den besøgende en idé om, hvordan det er at være på Femø Kvindelejr. I udstillingen fortælles samtidig om det kulturelle opbrud i 1968, og den viser, hvordan livet var i denne periode. Udstillingen kunne ses frem til 31. december 2012. Bedre byggeskik Fra d. 9. februar til 31. december blev udstillingen Bedre Byggeskik vist på Stiftsmuseet. Udstillingen var et indblik i bevægelsen, der opstod i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet med et ønske om at gøre dansk byggeri smukkere. Udstillingen var udarbejdet af Holbæk Museum med et par enkelte tilføjelser i forhold til lokale påvirkninger indenfor skikken. Det vakte stor begejstring, at der til åbningen blev serveret pølser og øl som til et rigtigt rejsegilde. Udstillingen blev omdrejningspunktet for mange af årets foredrag og var således en del af årets tema Bygningskultur 2012. Herregård & Landskab Fra d. 20. juni danner den nyrestaurerede Stutteristald på Reventlow-Museet rammerne for udstillingen Herregård & Landskab. Udstillingen giver indblik i de Lollandske herregårdes unikke landskab, som der stadig er spor efter flere steder på øen. Udstillingen blev åbnet af Kulturminister Uffe Elbæk, der overfor et begejstret publikum fortalte, at han kunne overveje at flytte til området. Projektet er støttet af Bevica Fonden, Lolland Kommune, Mulighedernes Land og Realdania. Pionerekspressen Fra d. 12. juni til 31. august udstillede Per Gundorph Hansen sin samling modeltog af mærket Pionerekspressen i Samlernes Rum på Stiftsmuseet.. LYS OVER LOLLAND Reventlow-Museet dannede i perioden 30. august til 8. september rammerne for Lys over Lolland 2012 under temaet Reventlow Spejlinger. Her indtog kunstnere museets hovedbygning, ridesalen, herskabsstalden og parken, som de smukt dekorerede efter årets temaer. Som noget nyt forlængedes årets udstilling, så der var mulighed for at opleve udstillingen to weekender ekstra samt hele efterårsferien. Tegneserier Fra 25. oktober 2012 til 1. april 2013 udstillede samler Thomas Møller sin samling af tegnserier i Samlernes Rum på Stiftsmuseet. Grantræet – et eventyr Fra 17. november 2012 til 12. januar 2013 kunne årets juleudstilling Grantræet - et eventyr opleves på Falsters Minder. Udstillingen tog udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Grantræet og bestod af små scenarier, der viste træets forskellige stadier i historien. Udstillingen var mere populær blandt skoleklasser end de foregående års juleudstillinger. Institutioner kunne bestille en juletime med fortælling af eventyret med efterfølgende juleklip. Dronning Dagmar – prinsesse af Bøhmen Fra 12. december 2012 til 5. januar 2013 vistes udstillingen Dronning Dagmar – prinsesse af Bøhmen i Publikumsrummet på Stiftsmuseet i Maribo. Udstillingen var udarbejdet af Tjekkiets ambassade i København og bestod af 20 paneler med billeder og tilhørende tekster. Museum Lolland-Falster havde fået tilbudt at låne udstillingen via Lolland Kommune, der gerne ville vise den i forbindelse med et besøg fra den tjekkiske

47

ambassade. Udstillingen var en vandreudstilling, der rejste rundt i Danmark for at markere 800 året for Dronning Dagmars død. Museum Lolland-Falster afholdt d. 11. december åbningsreception for den tjekkiske delegation og fik i den forbindelse skabt en god relation til den nuværende tjekkiske ambassadør Zdeněk Lyčka. Der er vist glæde over, at Publikumsrummet er anvendt til udstilling, så det bliver brugt som en del af museet. Til trods for den korte udstillingsperiode har en håndfuld gæster været meget interesseret i udstillingen og faktisk ønsket mere materiale om den.

Anden formidling Spøgelsesaften på Stiftsmuseet Tirsdag d. 14. februar holdt Museum Lolland-Falster spøgelsesaften på Stiftsmuseet i Maribo. Formidlingsafdelingen havde udarbejdet en lokal tragisk spøgelseshistorie, som blev udført af personer fra Museum Lolland-Falster i samarbejde med 6 lokale børn og unge. Aftenen var struktureret således, at deltagerne blev inddelt i hold, som så blev guidet rundt på det mørklagte museum. Her fik de fortalt spøgelseshistorie og mødte personer derfra. Derudover var der forskrækkende elementer i form af de lokale børn og unge, der skræmte livet af de besøgende Samtidig blev der læst lokale spøgelsesfortællinger i museets Publikumsrum, hvor man også kunne klippe spøgelsesdukker. Arrangementet var meget populært, og der blev på aftenen efterspurgt, om vi gentog arrangementet. Flere fortalte, at det var første gang, de havde været på museet, og at det var dejligt med sådan et initiativ, der var anderledes og dog relevant kulturformidling. Vinterferieaktiviteter Vinterferieaktiviteterne var fordelt mellem Stiftsmuseet i Maribo og Falsters Minder i Nykøbing. Her kunne børn høre eventyr og lave hjemmelavet legetøj, som bedsteforældre og oldeforældre lavede det. Der var mulighed for at designe dukkemøbler eller konstruere lokomotiver eller biler i alle tænkelige former og farver efter gamle optegnelser. Tilbuddet var meget populært, og både børn og voksne brugte lang tid på at bygge og samle. Valborgsaften D. 30. april blev der afholdt Valborgsaften på Frilandsmuseet. På denne aften var mange af de gamle traditioner omkring Valborgsaftenen fundet frem, så aftenen bød på sjove fællesskabsaktiviteter, mystik og gamle traditioner. De besøgende fik denne aften et indblik i, hvordan livet på landet i 1800-tallet var fyldt med overtro, og hvor alvorligt befolkningen tog det. De fremmødte deltog i de sjove aktiviteter og var glade for at være en del af oplevelsen og selv få lov at prøve nogle af de ting, befolkningen i 1800-tallet som følge af deres overtro gjorde for at forebygge problemer og ulykker. Flere fra Museumsforeningen Lolland-Falster deltog i arrangementet som aktører, og syntes det var sjovt. Det var dog et ønske fra en gæst, at vi skulle starte med at byde lidt mere officielt velkommen og introducere, hvad der skulle ske i løbet af aftenen. Kalke-, bindingsværk- og tækkedag Søndag den 13. maj blev Kalke-, bindingsværk- og tækkedag afholdt på Frilandsmuseet. Dagen satte særlig fokus på kalkning, bindingsværk og tækning og de besøgende fik således en idé om, hvordan Frilandsmuseet vedligeholdes, og hvor meget arbejde, der er ved de gamle huse. Der var professionelle tækkemænd, murere og tømrere tilstede, der gav gode råd og demonstrerede de gamle kalke-, bindingsværk- og tækketeknikker – teknikker, der stadig bruges den dag i dag. Denne dag var der også tændt op i brændekomfuret, hvor de to brødkyndige damer Tanja Andersen og Bi Skaarup bagte og fortalte om brødets historie. Fra Skovpavillonen solgte Museumsforeningen Lolland-Falster det nybagte brød, som enten kunne nydes på stedet eller tages med hjem. Generelt er de lokale glade for denne dag, da det er restaureringsarbejdet, der her er i fokus. Det vil sige, det primært er folk, der søger råd og vejledning, der deltager i dette arrangement, hvor de kan komme i dialog med de deltagende professionelle håndværkere, der har kendskab til de gamle huse.

48

Fra Damp til Diesel I weekenden d 2. og 3. juni blev der afholdt damptræf på Frilandsmuseet. Rundt på området blev der snakket og fortalt livligt om de specielle maskiner, og der var stor interesse fra de besøgende om at få så meget at vide som muligt. Årets træf tiltrak en stor mængde af udstillere, og der var noget for enhver smag. Der var alt fra små hjemmebyggede minidampmaskiner, modeldampbåde, togbane, veteranbiler og -traktorer til stationære motorer og tonstunge damptraktorer. Desværre måtte flere af de store engelske maskiner i år melde fra, da de skulle deltage i Dronning Elisabeths 60 års jubilæum. Dette gav dog mulighed for, at museet fik kontakt til andre deltagere med spændende nye tiltag, som vakte stor begejstring blandt publikum. Her kan nævnes det stor hollandske savværk, som fik leveret store stammer af et par lokale arbejdsheste. I Skovpavillonen holdt Museumsforeningen Lolland-Falster cafédag. Arrangementet var populært, men foreningen har efterfølgende udtrykt, at det ikke er de gæster, der besøger damptræffet, der er interesserede i historiske kager. De vil gerne deltage en anden gang til damptræf, men måske skulle der serveres noget andet. Bespisningen af udstillerne er populært, og deltagerne er glade for, at vi er begyndt at servere varm mad til frokost. Museet skal dog overveje en nemmere løsning til, hvordan der holdes styr på antallet af udstillere, der skal bespises. Der skal også laves et mere systematisk system til hvem og hvor mange, der har udstiller (gratis) adgang til pladsen. Dette er i støbeskeen og vil blive afprøvet ved arrangementet i 2013. Publikumsmæssigt har dette damptræf været den største succes. Det er lykkedes at få annoncer, plakater, flyers og pressemateriale ud til de rette medier. Dog bør nævnes, at til trods for bestilling af radiospots, som ifølge Folketidendegruppen er et vigtigt element i annonceringen på Lolland-Falster, glemte de at sætte dem på. Så man bør nok overveje dette i fremtiden, eftersom vi aldrig har haft flere besøgende. I forbindelse med arrangementet har Museum Lolland-Falster fået sponsorater fra Caravan Syd, Ebsens Hotel, Færgen, Guldbageren, Maribo Handelsstandsforening, KS Værktøj, Lolland Kommune, Lollands Bank, Man Diesel & Turbo, Hotel Maribo Søpark, Rådhuscaféen, Scandlines, Slagteren i Maribo, Troels Jørgensen, Tuborgfonden 2012, Søbakken – Hostel Maribo og Velsmag ad Libitum. Moder Jord I weekenden d. 16. og 17. juni blev der afholdt Moder Jord Fødevarefestival på Frilandsmuseet. Årets tema var brød, og der var i den forbindelse lavet forskellige aktiviteter omkring dette tema. Omdrejningspunktet i weekenden skulle have været Tanja Andersen og Bi Skaarup, der skulle have fortalt de besøgende om brød i historien og på den måde være kommet i dialog med dem. Desværre måtte Bi Skaarup melde fra, og Tanja Andersen havde svært ved både at skulle formidle emner og samtidig bage og sælge sit brød. Som en lille løsning på problemet (der opstod i 11. time), udarbejdede Museum LollandFalster et par plancher, der blev stillet op ved stubmøllen. Her stod samtid en af museets formidlere, der fortalte om møllen og tog de besøgende med en tur op i den. De besøgende var glade for det kulturhistoriske element, som vil blive indarbejdet mere systematisk i forbindelse med arrangementet i 2013, så det ikke udelukkende er et fødevaremarked. Museum LollandFalster vil gerne sætte fokus på kulturhistoriske elementer, der er i tråd med arrangementet, så de besøgende kan fornemme, at det er anderledes at tage til fødevarefestival når det foregår på et Frilandsmuseum. Derudover bør vi fra Museum Lolland-Falsters side stramme op på, hvordan arrangementet rent æstetisk falder i tråd med det udtryk, som Frilandsmuseet som kulturinstitution giver. Derfor vil der blive arbejdet på at få flere udstillere ind i husene (som det oprindeligt var tænkt) og bruge stof/ træboder frem for store hvide plastiktelte.

49

Historiske cafédage Hen over sommeren holdt Museumsforeningen Lolland-Falster fire cafédage i Skovpavillonen på Frilandsmuseet. Publikum kunne her nyde det lækre bagværk, som foreningens medlemmer havde frembragt i samarbejde med eksperten i historisk kogekunst, Bi Skaarup. Med fem år på bagen har cafédagene allerede stamkunder, der i god tid bestiller bord til dagene for ikke at gå glip af lækkerierne. I år var flere af foreningens arrangementer lagt på dage, hvor der allerede var arrangementer på Frilandsmuseet, så vi kunne nyde godt af hinandens besøgende. Man kan fornemme blandt publikum, at de godt kan lide kombinationen af et arrangement og muligheden for at få en anderledes og lækker eftermiddagskaffe. Sankt Hans aften D. 23. juni holdt støttekredsen for Reventlow-Museet Pederstrup Sankt Hans af på Reventlow-Museet. Her var der mulighed for at spise medbragt mad i Ridehuset eller i parken. Sommersjov på Frilandsmuseet Hver tirsdag i juli var der sommersjov på Frilandsmuseet. Årets program bød på et par gengangere som smørkærning og gamle lege, men der var også nyheder, hvor man kunne lave legetøj som f.eks. filtbolde, høre om, hvordan det var at være barn i ”gamle dage” og møde den skrappe skolefrøken i Skolen. Der var mange større og mindre børn, der benyttede museets tilbud. Mange ser tilbuddet som en tradition, som de er glade for, og som er et dejligt alternativ til mange af de andre tilbud, der er til børn og unge i deres ferier. Institutioner bruger det til de mindre hold, der er i sommerperioden, og det er positivt, at det er gratis at deltage, da de så kan deltage i så meget, de har lyst.

50

Nystedmaskinen startes Dampmaskinen fra Nysted blev startet hver tirsdag i juli i forbindelse med sommersjov for at give en bredere oplevelse til publikum. Mange af deltagerne fra sommersjov benyttede muligheden for at se maskinen køre og høre fortællingen om arbejdet med at få den stillet op på Frilandsmuseet. Efter overvejelser blev det besluttet, at vi i 2012 skulle udvide tidsrummet til en time frem for den halve, vi har kørt med de senere år. Begrundelsen var, at museets personale har fået forespørgsler på at udvide tiden, og selv har fornemmet, at tidsrummet var for begrænset. Reventlow-Museets fødselsdag D. 20. juli blev der inviteret til fødselsdag på Reventlow-Museet Pederstrup med salg af kaffe og lagkage fra Herskabsstalden i anledning af den nye særudstilling. I forbindelse med fødselsdagen blev der afholdt to omvisninger i museets hovedbygning. Håndværkerdag D. 26. august blev der holdt håndværkerdag på Frilandsmuseet med omkring 24 forskellige typer af gammeldags håndværk. Håndværkerdage er populære blandt Frilandsmuseets gæster, og mange siger, det er en hyggelig dag med markedslignende stemning. Her er mulighed for bare at kikke, men gode råd og idéer er også et vigtigt element i arrangementet. I forbindelse med håndværkerdagen havde Museumsforeningen Lolland-Falster servering af historiske kager i Skovpavillonen. Tattoo D. 8. september blev der afholdt Tattoo på Frilandsmuseet. Årets tema var Horsepower, og mange af dagens aktiviteter tog udgangspunkt i hesten. Det var meget populært med hesteaktiviteterne blandet med den traditionelle tattoomusik. Dette års Tattoo blev det sidste afholdt med Museum Lolland-Falster som medarrangør og lokalitet. Det har gennem de senere år været svært at finde en museumsfaglig begrundelse til, hvorfor et sådant arrangement skal holdes på en af Museum Lolland-Falsters afdelinger. Den gamle Købmandshandels historie I forbindelse med årets Kulturnat i Nykøbing d. 28. september kunne besøgende i Den gamle Købmandshandel komme ind og få historien om forretningen. Historierne blev fortalt af butikspersonalet, der i samarbejde med formidlingsafdelingen havde udviklet et koncept for aftenen. På denne måde er det efterfølgende muligt for personalet i butikken nemmere at svare på de kulturhistoriske spørgsmål om butikken, de kan møde i hverdagen. Efterårsferieaktiviteter Årets efterårsferieaktiviteter stod i æblets tegn. På Frilandsmuseet og Falsters Minder var der mulighed for at lave forskellige aktiviteter med æbler som bl.a. æblemost, æblekage, pandekager og æbledukker. Aktiviteterne var meget populære blandt børn og institutioner. Museumsforeningen Lolland-Falster deltog i arrangementerne på Frilandsmuseet og var en stor hjælp. Der deltog her nye medlemmer, der efterfølgende har udtrykt, at de gerne vil være med til flere børnearrangementer og aktiviteter i forbindelse med komfuret i Havehuset. Formidlingsafdelingen og bestyrelsesformanden i foreningen arbejder videre på at udvikle ting, som foreningen kan lave og deltage i på Frilandsmuseet med fokus på de ønskede temaer. Spøgelsesfortællinger I forbindelse med Late Night og juletræstænding d. 30. november blev der fortalt spøgelseshistorier på et mørklagt Falsters Minder. Efterfølgende har vi konkluderet, at det ikke er her, vi skal lave arrangementer, da der samme tid, som vi begyndte fortællingerne, blev tændt juletræ på torvet. Der deltog derfor ikke mange, men dem, der var, fik en anderledes og skræmmende oplevelse ved at komme på museet i mørke. Juleflettekurser med Knud Vægter To aftner op til jul blev der afholdt juleflettekurserr med Knud Vægter. Aftnerne var ikke fyldte, men deltagerne var meget engagerede og lyttede og fulgte Knud Vægters mindste instruktion. Det er efterføl-

51

gende diskuteret, om vi skal fortsætte denne tradition, eller om den kunne ændres til f.eks. at foregå en eftermiddag f.eks. i Publikumsrummet på Stiftsmuseet. Dette var Knud Vægter ikke afvisende overfor. Der arbejdes i formidlingsafdelingen på at lave et nyt koncept for disse aftner, da deltagerne virker glade for arrangementet. Julemarked Søndag d. 25. november blev der afholdt julemarked i gården bag den store røde bindingsværksbygning i Frisegade 43-45. Boderne var hurtigt fyldte, og vi måtte endda sige nej til 3 udstillere, der henvendte sig for sent. Det er lykkedes Museum Lolland-Falster at få samlet en spændende mængde udstillere, der kvalitetsmæssigt er i top. Desværre var det et frygteligt regnvejr det meste af dagen, men det forhindrede ikke folk i at dukke op med deres paraplyer. De havde desværre ikke så stor tålmodighed, og stadeholderne kunne godt fornemme. at købetrangen ikke kunne holde til det våde vejr. Arrangementet er afholdt på stedet i tre år, og publikum har været interesserede i julemarkedet, men fagligt hører arrangementet ikke til som et formidlingsarrangement på Museum Lolland-Falster. Det er et stort og dyrt arbejde at klargøre til arrangementet, og på det kulturhistoriske plan får de besøgende ikke noget med hjem. Skal arrangementet fortsætte, skal det omtænkes og være en butiksrelateret aktivitet. Tekstildage Henover vintersæonen har Museumsforeningen Lolland-Falster holdt tekstildage på Stiftsmuseet i Maribo. Her har museets gæster kunnet følge arbejdet med de tekstilprojekter, museumsforeningen har i gang, f.eks. spinding af uld og hør, vævning, optegning af mønstre, broderi, knipling og syning af dragter.

Offentlige omvisninger Restaurering af Stutteristalden 28. februar holdt forvalter Leif ”Salle” Nielsen åbent hus på Reventlow-Museet. Her fortalte han om restaureringen af Stutteristalden, der skulle gøres klar til årets nye udstilling. Trods dårligt vejr deltog et begejstret fremmødt publikum i forvalterens fremvisning af restaureringsarbejdet. Foredraget var en del af årets tema Bygningskultur 2012. Offentlige byvandringer i Nykøbing 10 onsdage henover sommeren afholdt Museum Lolland-Falster offentlige byvandringer i Nykøbing med forskellige kulturhistoriske temaer. Omvisningerne var arrangeret i samarbejde med turistforeningen, der havde lignende byvandringer om torsdagen. Dette resulterede i, at der ikke altid var mange deltagere til de to tilbud. Måske man skulle overveje at strukturere byvandringerne på en anden måde, så de to tilbud ikke konkurrerer med hinanden. Offentlige omvisninger på Reventlow-Museet Pederstrup Hver søndag i juli var der offentlige omvisninger på Reventliw-Museet Pederstrup. Omvisningerne gav de besøgende en introduktion til museets hovedbygning. Levende lys og kunstneriske spejlinger D. 18. oktober afholdt museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Museum Lolland-Falster og kunstnerisk leder for LYS OVER LOLLAND Susanne Grue Jørgensen omvisning i Lys over Lollands særudstilling Spejlinger. Omviserne havde hver deres tema for omvisningen - kunst og kulturhistorie - som de formåede at væve sammen til en helhed for det fremmødte publikum, der begejstret fik de tos forskellige vinkler. Omvisning i Femø udstillingen D. 14. og 24. november blev der afholdt offentlige omvisninger i Femø udstillingen på Stiftsmuseet i Maribo. Omvisningerne var arrangeret for at give en sidste mulighed for at stifte bekendtskab med den store særudstilling. Omvisningerne tiltrak ikke et stort publikum, men dem, der dukkede op, var meget interesserede, og omviserne havde en god dialog med dem.

52

Formidling ud af huset Åben udgravning på Omfartsvejen i Nykøbing D. 16. maj inviterede Museum Lolland-Falsters arkæologer på åben udgravning i forbindelse med deres arkæologiske undersøgelser ved den kommende omfartsvej i Nykøbing. Museum Lolland-Falster havde koordineret den åbne udgravning med Vejdirektoratet og forhørt, om de var interesseret i at holde arrangementet sammen. De var imidlertid af den opfattelse, at det var for tidligt i processen til, at de ville stille op til et annonceret arrangement. De var dog meget interesserede i at været til stede og høre, hvad museets arkæologer havde at fortælle. De meldte ud her, at der var mulighed for andet samarbejde senere i forløbet. Det var et populært arrangement, og der deltog hen ved 100 personer. Tur til Skejten D. 25. juni var Museum Lolland-Falster en del af den årlige offentlige omvisning på Skejlten ved Fuglsang. Turen er et samarbejde mellem Det sorte Museum, Fuglsang Kunstmuseum, Østsjællands Museum, naturvejlederen fra Guldborgsund Kommune og Museum Lolland-Falster. De mange forskellige institutioner præsenterede hver især landskabet set ud fra hver deres faglige vinkel. Til trods for et voldsomt regnvejr var turen et populært tilløbsstykke. Åben udgravning ved Krogsbølle i Nakskov D. 28. juni holdt Museum Lolland-Falster åben udgravning ved Krogsbølle i Nakskov. Den åbne udgravning var arrangeret i forbindelse med en forskningsgravning på stedet, som museet foretog i samarbejde med Aarhus Universitet/ Moesgaard. Udgravningen havde op til arrangementet budt på mange spændende fund, så det var meget at vise de fremmødte. Museum Lolland-Falster havde udarbejdet nogle få A3 plancher, som de fremmødte kunne se på stedet. Disse forsvandt imidlertid hjem med de besøgende. Så dette må vise interessen for arrangementet, og at de fremmødte gerne vil have noget mere at vide og noget, de kan se nærmere på, når de kommer hjem. Dette er taget til efterretning i forbindelse med andre åbne udgravninger. Åben udgravning ved Hoby D. 9. og 29. august holdt Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster åben udgravning i forbindelse med årets forsknings/seminargravninger. Op til den store arkæologiske undersøgelse havde formidlingsafdelingen udarbejdet tekster til hjemmesiden. Efterfølgende blev disse i samarbejde med den ansvarlige arkæolog udarbejdet til pamfletter, som kunne uddeles i forbindelse med den åbne udgravning. De to åbne udgravninger var meget populære til trods for, at de lå forholdsvis tæt på hinanden. Museum Lolland-Falster havde sammen med Nationalmuseet udarbejdet en presseplan, så vi kunne få mest mulig mediefokus på udgravningerne. Planlægningen virkede, og vi formåede at komme i flere nationale medier – både skrevne og digitale. Halskov Vænge D. 2. september var arkæolog Anna-Elisabeth Jensen i fortidsskoven Halskov Vænge for at fortælle om stedets mange tusinde års historie. Arrangementet var lavet i samarbejde med Naturstyrelsen og var et meget populært tilbud en søndag eftermiddag. Kulturhistorisk Motorcykeltur Årets kulturhistoriske motorcykeltur fandt sted d. 9. september og foregik på Falster, hvor årets emne var Fra bindingsværk til beton. Årets motorcykeltur var en del af årets tema Bygningskultur 2012. Byvandring i Østtofte I samarbejde med Østofte Kirke afholdt Museum Lolland-Falster d. 30. september en byvandring i Østofte/ Nørreballe startende med en gudstjeneste. Arrangementet var en markering af den digitale udgivelse af landsbykataloget, som beskriver alle de lollandske landsbyer set ud fra en kulturmiljø-synsvinkel. Byvandringen var en del af årets tema Bygningskultur 2012.

53

Billede af Czarens hus før restaureringen i 1898. Billedet indgik som en del af foredraget i forbindelse med Kulturcafeen som Museum Lolland-Falster holdt i samarbejde med restaurant Czarens Hus.

Foredrag Horologium Mirabile Lundense 1. februar holdt urmager og konservator Søren Andersen foredrag om restaureringen af Lund domkirkes imponerende middelalderur og hans deltagelse i arbejdet. Fem fantastiske fortællinger 25. januar holdt middelalderarkæolog ved Museum Lolland-Falster foredrag om fem af sine favoritfortællinger, der har gjort indtryk på ham, mens han har boet på Lolland-Falster. Fortællingerne tog udgangspunkt i museets daglige arbejde med områdets forskellige historiske hverdags-levn. Temaer som romere på Lolland, Borgø, vendiske angreb og middelalderlige skæbner blev vurderet og tolket af foredragsholderen. Emnet var populært, og et stort publikum blev klogere på Sydhavsøernes forhistorie. Museum Lolland-Falsters formidlingsplaner 29. februar holdt formidlingsinspektør Anne-Lotte Sjørup Mathiesen en debataften om, hvordan museets foreninger og museet får mest ud af hinanden i formidlingen af den lokale historie. Planerne for 2012 blev fremlagt, og foreningerne kunne komme med input og ideer til, hvordan de kunne deltage og være med til at forbedre arrangementer og andet. Bedre Byggeskik – bevægelse og bygninger 28. februar holdt museumsleder og historiker Eskil Vagn Olsen fra Holbæk Museum foredrag om arkitekturbevægelsen Bedre Byggeskik. Foredraget var udarbejdet på baggrund af årest særudstilling på Stiftsmuseet om samme emne. Foredraget var en del af årets tema Bygningskultur 2012.

54

Bygningsbevaringsarbejde i Nykøbing F. 27. marts holdt Kulturmindeforeningen generalforsamling efterfulgt af en billedfremvisning af Nykøbing by gennem tiden. Der blev præsenteret billeder af byens bygninger, og hvordan de har gennemgået forandringer og forbedringer. Dertil blev facderådets rolle knyttet, og der blev fortalt om dets store rolle i forhold til byens forskønnelse. Einar Ørnsholt – Bedre Byggeskiks foregangsmand på Sydhavsøerne 4. april holdt arkitekt Flemming Skude foredrag om Einar Ørnsholt og hans indflydelse på byggerierne på Lolland-Falster i midten af 1900-tallet. Der blev knyttet mange lokale bygninger til foredraget. Foredraget var en del af årest tema Bygningskultur 2012. Det blev foreslået, at foredraget også blev afholdt i Nakskov, da der var stor interesse fra denne del af Lolland til foredraget. Arkitekten C.F. Hansen – kongens bygmester 18. april holdt forfatter Thomas Roland foredrag om arkitekt C.F. Hansens nationale og internationale betydning for arkitekturen 1800-tallet. Han knyttede en sløjfe til opførelsen af C.D.F.Reventlows herregård. Foredraget var en del af årest tema Bygningskultur 2012. Kulturcafé i Czarens Hus 26. april holdt historiker Hanne Christensen fra Museum Lolland-Falster foredrag og rundtur i Czarens Hus. Foredragsholderen fortalte om husets lange historie, dets funktion gennem tiden og viste de deltagende rundt i husets mange kroge. Foredraget var en del af årest tema Bygningskultur 2012. Restaureringen af Frederik VIII´s Palæ 16. maj holdt arkitekt Jens Andrew Baumann foredrag om det store restaureringsarbejde på Frederik VIII’ s palæ i forbindelse med, at kronprinseparret skulle flytte ind i de kongelige gemakker. Den restaureringsansvarlige for projektet fortalte om spekulationerne omkring arbejdet, udfordringerne, de store beslutninger og meget andet. Foredraget var en del af årest tema Bygningskultur 2012. Trods den store interesse projektet har haft på landsplan, var der ikke den store opbakning til foredraget. Hvis mure kunne tale 6. juni tog restaureringsarkitekt Peter Bering de besøgende med på opdagelse i Reventlow-Museets bygningshistorie fra 1500-tallets hvælv til 1930’rnes funktionalisme. Bygningens udvikling og historie blev fortalt, og der blev vist rum, der ikke er tilgængelige i hverdagen. Peter Bering har været tilknyttet Reventlow Museet gennem de sidste 10 år. Foredraget var en del af årest tema Bygningskultur 2012. Nyrenæssancen på Sydhavsøerne 12. september fortalte fhv. museumsdirektør Mette Bligaard om nyrenæssancen på Sydhavsøerne, og hvordan de arkitektoniske strømingerne fra Europa kom til Danmark og ikke mindst Lolland-Falster. Arrangementet skulle have været et foredrag, men blev på dagen ændret til en diskussionsaften, da der kun deltog 2. Foredraget var en del af årest tema Bygningskultur 2012. Titanic – de danske fortællinger 24. oktober fortalte museumsinspektør Jesper Hjermind i anledningen af 100 års jubilæet for Titanics forlis om tragedien. Hans vinkel var de danskere, der var om bord, ikke mindst en familie fra Lolland, hvor ikke alle overlevede. Strikkehilsner fra vore formødre Strikkeguru Vivian Høxbro har gennem et par år studeret Museum Lolland-Falsters samlinger af strikkede nattrøjer. I foredraget d. 31. oktober fortalte Vivian om sit arbejde med trøjerne og viste eksempler på trøjernes unikke stjernemønster, strikketeknikker og tradition i 1800-tallets strikkede trøjer. Der blev vist originale strikketrøjer fra museets samling i forbindelse med foredraget. Op til foredraget fik museet mange henvendelser fra interesserede, der gerne ville forudbestille billet. Der deltog strikkeentusiaster fra flere steder i det østlige Danmark.

55

Femø Kvindelejr 19. november holdt historiker Anne Brædder foredrag om sin gennemgående undersøgelse af Femø kvindelejr, der siden 1971 er afholdt på øen Femø i Smålandshavet. Foredragsholderen er i perioden kommet tæt på lejrens deltagere og foredraget tog udgangspunkt i hendes store viden om feltet. Røde Orm og sangforeningen Brage I forbindelse med Kulturmindeforeningens julearrangement d. 4. december læste formidler Anne Elmer fra Museum Lolland-Falster op af vikingesagaen Røde Orm. Arrangementet blev indledt af sangforeningen Brage og der var muligheder for at købe gløgg og æbleskiver. Kulturmindeforeningen overvejer hvordan arrangementet skal fortsætte og hvorvidt serveringen af gløgg og æbleskiver er umagen værd.

Nøgletal Museets brugere

2010

2012

Hvor mange brugere besøgte museet eller deltog i museets annoncerede museumsarrangementer i år?

39.327 36.870 52.489

Hvor mange brugere deltog i museets annoncerede museumsarrangementer i år?

13.502

Hvor mange brugere deltog i museets offentlige og annoncerede arrangementer andre steder end på museets adresser? Hvor mange unikke besøg har der været på hjemmesiden i år? Hvor mange annoncerede åbningstimer efter kl. 16. havde museet i år? Hvor mange annoncerede åbningstimer havde museet i weekends før kl. 16 i år? Har museet en eller flere støtteforeninger? Hvor mange medlemmer havde foreningerne tilsammen?

56

2011

1090 36.730

1.894

71.133 58.877

86

36

118,5

1178

820

911

Ja

Ja

3

1550

1500

1248

Nøgletal Formidling

2010

2011

2012

1

1

1

12

5

8

1

0

0

Har museet brugerinddragende faciliteter på hjemmesiden?

Ja

Ja

Ja

Hvor mange omvisninger/foredrag/workshops o.l. i museet (minus skoleundervisning) er gennemført i år?

59

67

80

Heraf for særlige grupper med et outreach-perspektiv?

12

1

3

Hvor mange museumsarrangementer uden for museet (f.eks. byvandringer) har museet gennemført i år?

16

14

34

Har museet skriftlige samarbejdsaftaler med undervisningssektoren?

Ja

Ja

Ja

Har museet annoncerede undervisningstilbud, koordineret med trinmål og læreplaner?

Ja

Ja

Ja

Hvor mange skoleklasser fra grundskolen har modtaget museets undervisningstilbud i år?

20

37

261* 158**

Hvor mange af museets formidlingsmedarbejdere har en kompetencegivende uddannelse inden for formidling eller undervisning? Hvor mange særudstillinger har museet vist i år? Hvor mange digitale formidlingsprojekter har museet produceret i år?

36

Hvor mange skoleklasser fra grundskolen har benyttet sig af museets undervisningstilbud?

15

Hvor mange skoleklasser fra ungdomsuddannelserne har modtaget museets undervisningstilbud i år?

3

Hvor mange skoleklasser fra ungdomsuddannelserne har benyttet sig af museets tilbud?

5

Hvor mange hold fra andre uddannelser har modtaget museets undervisningstilbud i år?

28* 28**

Hvor mange børnehaver og dagplejere har modtaget museets tilbud?

16

Hvor mange børnahavder har benyttet sig af museets tilbud?

Hvor mange formidlingspublikationer har museet publiceret i år?

0 1

Hvor mange hold fra andre uddannelser har benyttet sig af museets undervisningstilbud?

Hvor mange undervisningspublikationer (trykt eller digitalt) har museet produceret i år?

0

1

2

3

14

4

24

* i Guldborgsund Kommune ** i Lolland Kommune

57

Indsamling Af Anna-Elisabeth Jensen, souschef

Indsamlingspolitik Museum Lolland-Falster har en nedskrevet og offentliggjort indsamlingspolitik, der udspringer af museets forskningsstrategi. Aktuelt arbejder museet, i forlængelse af en kampagne med indhentning af registreringsefterslæb, navnlig på nyere tids området også på at udarbejde procedurer og vejledninger for kassation for såvel nyere tid som arkæologi. Den offentliggjorte indsamlingspolitik gælder for såvel arkæologi som for nyere tid. Indsamlingspolitikken er placeret på museet hjemmeside: http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/pdfer/2012_indsamlingspolitik.pdf

Status for Museum Lolland-Falsters indsamling ved årsskiftet 2012/13 Museum Lolland-Falsters indsamling foretages i henhold til ICOMs etiske regler samt i henhold til Kulturstyrelsens retningslinjer. Museets indsamlingspolitik revideres i indeværende langtidsplanperiode årligt. Museet sikrer sig, at indsamlede genstande har lovlig adkomst, og at genstandenes proveniens er således beskaffen, at hverken ulovligt eller kulturelt følsomt materiale indtages i samlingerne. Endelig er museet i henhold til ICOMs etiske reglser varsomt med at indtage genstande fra museets bestyrelsesmedlemmer og personale. Indsamlingen foretages ud fra et fagligt grundlag, således at de overordnede retningslinjer og den konkrete genstandsindsamling stemmer overens. Museet kan umuligt indsamle alle kulturhistoriske genstande - heller ikke inden for et bestemt emnefelt. Derfor skal indsamlingen være målrettet og aktiv, således at de udvalgte emnefelters eksistens og væsentligste træk dokumenteres. Indsamlingspolitikken er koncentreret omkring museets formål og mission. • Den arkæologiske indsamling dækker alle jordfund fra istid til 1900-tallet på Lolland-Falster. • Nyere tids indsamling dækker tiden fra reformationen i 1536 til i dag, og indsamlingen fra nyere tid skal repræsentere det omgivende samfund. • Indsamlingen koncentreres inden for museets geografiske ansvarsområde, Lolland og Guldborgsund Kommuner. • Indsamlingen underbygger og supplerer museets forsknings-, undersøgelses- og dokumentationsområder som beskrevet i museets virksomhedsplan og arbejdsplaner. Museumsinspektørerne har ansvaret for indsamling af genstande til Museum Lolland- Falster. Museumsinspektørerne vurderer genstandenes proveniens, tilstand og betydning for Lolland-Falster set i sammenhæng med museets allerede kendte samling og de øvrige danske museers samlinger. Med udgangspunkt i den nationale og internationale kulturarv vurderes forholdet til egnens såvel særlige som repræsentative kulturhistoriske strømninger. Inspektørerne foretager en vægtet og repræsentativ indsamling af genstande inden for de forskellige forskningsområder. Afvejningen ligger i både at vægte og inkludere det karakteristiske, usædvanlige, typiske og sjældne, således at der ikke udelukkende indsamles typiske eller udelukkende sjældne genstande. Køb af genstande vil kun blive vægtet i ganske særlige tilfælde, og kun i det omfang en genstand er central for et emnefelt. Indsamlingen skal underbygge og supplere museets forsknings-, undersøgelses- og dokumentationsområder. Museum Lolland-Falster fokuserer i indeværende langtidsplanperioder på digitalisering og omorganisering af museets eksisterende samlinger, hvorfor museets ressourcer til håndtering af ny accession begrænses. Museets aktive indsamling begrænses til allerede planlagte projekter samt til indsamling i forbindelse med feltundersøgelser foranlediget af periodens bygge- og anlægsarbejder. Passiv indsamling minimeres, og indtagning sker kun i det omfang, relevante genstande supplerer museets temasamlinger.

58

Ny smuk standkiste fra Torebymalerens hånd er blevet en del af Museum Lolland-Falsters samling

Museum Lolland-Falster samler og bevarer genstande, fotografier og arkivalier, som kan belyse LollandFalsters fortid og nutid for fremtiden. Af plads- og ressourcehensyn modtager museet ikke alle de gaver, museet får tilbudt. De tilbudte gaver bliver konkret vurderet af museets arkæologer, historikere og etnologer. Konkret er der en række kriterier, der skal overholdes, for at museet vælger at indtage en genstand.

Status pr. 31.12 over kassationsgennemgang I løbet af 2011 udarbejdede museet både indsamlings- og kassationspolitik for nyere tid, hvorfor museet i 2012 har arbejdet med at opdatere indsamlingspolitikken i forhold til museets overordnede formidlings- og forskningsstrategier. Den opdaterede indsamlingspolitik samt udarbejdelse af en folder om indlevering af genstande til museet i 2012 er kommet på plads i årets løb, se også http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/samlinger/indlevering.asp I henhold til langtidsplanen fra 2011-14 er det hensigten at arbejde med årlige revisioner af indsamlingspolitikken i hele planperioden specielt med hensyn til de overordnede formidlings- og forskningsstrategier. I 2012 har museet foretaget en udskillelse af efterslæbsgenstande, dvs. genstande som har været opbevaret på museet uden tidligere registreringer. De udskilte genstande har fx enten været i dårlig stand og/eller har manglet proveniens. Museet har i 2012 fået tilladelse af Kulturstyrelsen til at kassere 155 genstande samt at overføre 45 genstande til formidlingsbrug

Årsberetning for biblioteket 2012 Biblioteket har i 2012 anskaffet flere bøger end normalt. Det arkæologiske bibliotek er blevet suppleret med ny litteratur, og påbegyndte serier om store udgravninger er blevet fuldført. De store udgravninger på den kommende Femern Bælt forbindelse og Statsfængslet har gjort det nødvendigt og muligt at gøre dette. Der er indkøbt 110 bøger til hele biblioteket, hvoraf halvdelen er arkæologiske bøger. Det arkæologiske bibliotek, som tidligere har stået i Frisegade 43 på det tidligere arkæologikontor og på museets magasin,

59

fordi der er plads, skal nu samles i Amtsforvalterboligen i nærheden af arkæologernes nuværende kontorer. Arbejdet er påbegyndt men ikke fuldført, da det kræver en del rokader af bøger, der skal opstilles andre steder. Accessionen af tidsskrifter har været på 124 styk. Lidt mere end sidste år, da museet har modtaget flere nyhedsbreve og årsskrifter fra de lokale arkiver og flere årbøger fra andre museer. Biblioteket har fået tildelt et ekstra rum til dubletter og gaver, som endnu ikke var pakket ud og opstillet på reoler. Det har givet et meget bedre overblik over museets bogsamling. Reolen i Studierummet på Stiftsmuseet er blevet gennemgået og ordnet, så der også er blevet ekstra reolplads. Nu skal der bare afsættes tid til flytning og opsætning i det nye år.

Årsberetning 2012 for Falsters Egnshistoriske Arkiv Arkivet havde i lighed med forrige år besøg af 68 gæster. Så der har været en ensartet aktivitet på det område. Det har igen i år været slægtsforskning og fotografier af huse, som er de mest almindelige forespørgsler. Men vi har i år også haft besøg fra Frihedsmuseet, der ville supplere deres samling med materiale fra de lokale arkiver. Arkivet har hjulpet en lokalhistorisk forfatter med kildemateriale. Han har skrevet både om godset Orupgård og om boligområdet Lindholm. Der er blevet besvaret 68 skriftlige forespørgsler i løbet af året. Nogle meget simple og andre mere omfattende. En forespørgsel kan tage fra en halv time til flere timer i processen med at skanne og sammenfatte det fundne materiale. Arkivet har i år påbegyndt overdragelsen af arkivalier til Stadsarkivet for Guldborgsund kommune. Mest taksationsIndberettet arkivstatistik til SLA protokoller og havneprotokoller, som rettelig hører til der. (landssammenslutningen af lokalSenere skal hele arkivets samling gennemses for evt. yderhistoriske arkiver) ligere overdragelser. Fysisk er der ikke ændret på arkivet i år. Pladsen er stadig trang, men overdragelsen til Stadsarkivet og en ny reol på andensalen vil i år skabe mere rum til magasinering af nye materialer. I år har vi med sorg mistet en af vores skattede frivillige. Frank V. Nielsen døde efter kort tids sygdom. Han var en højt værdsat medarbejder, som meget stabilt kom på arkivet tirsdag efter tirsdag. Kun rejser eller andre vigtige ting kunne afholde Frank fra hans fotoregistrering en gang om ugen, så han vil blive savnet.

Henvendelser, forespørgsler og studiebesøg 2012 Museet har også i 2012 modtaget en lang række forskellige henvendelser og forespørgsler om alt fra oplysninger om gamle reklameskilte og hjælp til Den gamle By i Århus’ arbejde med den moderne by til skoleelevers opgaver om dampmaskiner, og fra oplysninger om personer og steder på Lolland-Falster, som fattiggården i Skottemarke, til spørgsmål om keramik og ringbrynjer. Af 10 studiebesøg i tilknytning til museets genstandssamling har 8 drejet sig om museets strikkede nattrøjer og museets

60

Samlingernes størrelse pr. 31.12.2012 191 hyldemeter Årets tilvækst af arkivalier 0,3 hyldemeter Antal gæster 68 gæster Antal skriftlige henvendelser 68 henvendelser Fastansatte medarbejdere 0 årsværk Frivillige medarbejdere 208 arbejdstimer Medarbejdere med løntilskud 0,4 årsværk Antal billeder pr 31.12.2012 8244

Moshack Cembalo, der i 2012 blev opstillet på Pederstrup i forbindelse med Lys over Lolland. Som eksempel på et studiebesøg, der kræver tid og en større forberedelsesindsats hos museets personale, men som også øger museets viden om egen samling, kan nævnes et studiebesøg med en forespørgsel om “Guldborgsundkniplinger”, hvor en deltager i en kniplelæreruddannelse både var stødt på begrebet og på oplysninger om, at Museum Lolland-Falster havde sådanne i samlingen. Der var på tidspunktet for besøget ingen genstande registreret som “Guldborgsundknipling” i museets samling. Litteratursøgning kombineret med kontakt til lokale medlemmer af folkedansernes dragtudvalg førte frem til, at begrebet dækkede over kniplinger med blot en række nåle og ellers i fri teknik, delvis trendfletning. Kniplingerne benævnes “Guldborgsundkniplinger” i sognene Toreby L., Idestrup og Væggerløse,, men kendes også andre steder fra. I forbindelse med tilrettelæggelse af udstillingen omhandlende Skolejubilæet i 2014 havde Jesper Munk Andersen 9. oktober 2012 tre repræsentanter for det kommende Skoleværk en tur med til Pederstrup og Frilandsmuseet med henblik på at undersøge mulighederne og vinklingen i den kommende særudstilling. I 2012 har museet faciliteret to specialestuderende i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet. Desuden har det arkæologiske team svaret på forespørgsler fra borgere vedrørende genstande. Forespørgslerne har primært haft til formål at afklare, hvorvidt genstande er danefæ.

Udvalgt accession fra 2012 MLF00682 Guldborg Lervarefabrik (28 genstande):. I 1891 overtog Hans Larsen overtog fabrikken, der tidligere hed “Guldborg-Lolland Fajanceovne og Leervare Fabrik” ejet af Lensbaron O. D. Rosenørn-Lehn og bestyret af C. Richter i perioden 1871-1891. Et supplement til museets samling af lokalt nyere tids lertøj, skal ses i sammenhæng med Museum Sønderjyllands igangværende keramikpublikationsprojekt (manuskript til artikel fra Museum Lolland-Falsters område ved Leif Plith Lauritsen 2012 - afventer trykning) . MLF00704: Køjesenge - “polaksenge” inkl. madrasser fra Knuthenlund gods (6 genstande). Indsamlingen af to polakkøjesenge med madrasser, jernbund og trælameller har været vigtig i museets fortsatte dokumentation af de polske roepolakkers levevilkår på Lolland-Falster. Kultegning og fotografier fra den tyske flygtningelejr i Ridehuset på Pederstrup i 1945. I foråret 2012 hjemtog museet en række fotografier og en kultegning forestillende Reventlow-Museet med relation til tiden efter Anden Verdenskrig, hvor Ridehuset blev benyttet til internering af tyske flygtninge. Genstandene - hvoraf især fotografierne giver et unikt øjebliksbillede af livet i lejren - havde tilhørt en af fangelejrens vogtere, der havde fået kultegningen foræret af en tysk kunsthistoriker, der tegnede i lejren, mens han var interneret. Fangevogterens børn stod bag donationen. I 2012 har det arkæologiske team foretaget tre store indsamlinger. Indsamlingerne omfatter datamateriale i form af genstande fra de arkæologiske undersøgelser forud for anlæggelsen af et nyt statsfængsel på Nordfalster og omfartsvejen ved Nykøbing F. samt etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Genstande fra arkæologiske undersøgelser i medfør af Museumslovens kapitel 8 registreres således, at de lever op til Kulturstyrelsens krav til afrapportering.

Nøgletal til Danske museer i tal Museum Lolland-Falster har skriftlige retningslinjer for genstandsmodtagelse og indsamling, ligesom museet begrunder sin indsamling i Regin for nyere tids vedkommende og i de arkæologiske beretninger for arkæologiens vedkommende. På samme måde har museet nedskrevne retningslinjer for udskillelse og kassation

61

Nøgletal Indsamling

2009

2010

2011

2012

Genstande optaget i samlingen

175

158

153

243

Genstande optaget i samlingen efter passiv indsamling

160

65

60

231

Er der udskilt genstande i årets løb?

Nej

Nej

Nej

Ja

0

0

0

155

Hvor mange genstande er udskilt fra samlingen?

Hvor mange genstande blev optaget i samlingen i år? Nyere tid: 243 genstandsnumre. Arkæologi 6000 genstandsnumre. I den tid Museum Lolland-Falster har indberettet til Danske museer i tal, er der kun blevet indberettet for nyere tid, fordi det var her, vi havde et efterslæb, og det var det efterslæb, vores digitaliseringshandleplan drejede sig om. Hvor mange af disse blev passivt indsamlet? Nyere tid: 231 genstande. Ingen arkæologiske genstande indsamlet passivt. Hvor mange genstande har museet udskilt fra samlingen i år? Museet har i 2012 fået tilladelse til udskillelse af 155 genstande til kassation og 45 til formidlingsbrug fra nyere tids genstandssamling, men ved årsskiftet 2012/13 havde den fysiske kassation endnu ikke fundet sted. Der er ikke kasseret eller søgt kassation på arkæologiske genstande. Hvor mange sager blev oprettet i år? I 2012 er der oprettet 221 sager, hvoraf 47 sager er nyere tids “oprydningssager”/registreringsefterslæb fra Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Museet Falsters Minder/Guldborgsund Museum. I 2012 er der oprettet 118 sager i direkte relation til den arkæologiske virksomhed. Heraf vedrører 39 sager arkæologiske forundersøgelser eller egentlige undersøgelser og 50 sager vedrører sagsbehandling i forbindelse med indlevering af genstande til danefævurdering til Nationalmuseet. De resterende 29 sager vedrører arkivalsk kontrol på initiativ fra museet eller henvendelse fra bygherre samt forespørgsler fra borgere og registrering af genstande i privateje.

62

Registrering Af Anna-Elisabeth Jensen, souschef

Registrering og registreringspraksis 2012 Museum Lolland-Falster har nedskrevne og offentliggjorte retningslinjer for registrering. Retningslinjerne følger gældende standarder og er af høj kvalitet. Museet har eksempelvis intet registreringsefterslæb i forhold til Fund og Fortidsminder samt indleveringer af Danefæ. Museet sikrer en ensartet registreringsstandard gennem en målrettet sidemandsoplæring af nye medarbejdere. Museet har endvidere indhentet det helt uoverskuelige efterslæb på nyere tids området. Det er ligeledes fast procedure, at alle Museum Lolland-Falsters undersøgelser afrapporteres med beretninger inden for et år efter undersøgelsens afslutning. Det er en selvfølge, at alle Museum Lolland-Falsters arkæologiske undersøgelser indberettes og opdateres til Kulturstyrelsens databaser i tilknytning til den arkæologiske virksomhed. På museets hjemmeside ligger anvisninger til borgerne om, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med Danefæ.Museet indberetter regelmæssigt til de centrale digitale databaser. Museum Lolland-Falster journaliserer såvel arkæologiske som nyere tids sager i Regin, og al accession i forbindelse hermed registreres i Regin. Selv for Falsters Egnshistoriske Arkivs vedkommende registreres billeder og storformat i Regin. For de arkæologiske sagers vedkommende henvises til genstandslister i de respektive sager og i MUD. Fremover vil beretningerne blive digitalt tilgængelige via museets hjemmeside samt Fund og Fortidsminder. Museet indberetter alle arkæologiske fund og aktiviteter til Fund og Fortidsminder. Når sagerne registreres i Regin offentliggøres de samtidig i Museernes Samlinger.

Hvad har vi nået og hvad har vi ikke nået pr. 31.12 12. Med udgangen af januar 2011 var der for Museum Lolland-Falsters vedkommende registreret 67.656 genstandsposter i Regin, hvoraf 66.865 genstandsposter var publiceret på Museernes Samlinger. Med udgangen af januar 2012 var der registreret 70.215 genstandsposter i Regin, hvoraf de 69.952 var publiceret på Museernes Samlinger. Med udgangen af januar 2013 er der registreret 71.360 genstandsposter i Regin, hvoraf de 71.112 er publiceret i Regin. Langtidsplanen for Museum Lolland-Falster for perioden 2011-14 har hele tiden haft som et klart mål at indhente det ophobede registreringsefterslæb med offentliggørelse af basale oplysninger om alle museets nyere tids genstande på Museernes Samlinger med udgangen af 2011. Museet nåede målet og har i sommeren 2012 afrapporteret registreringsefterslæbet til Kulturstyrelsen, dog med det forbehold at der undervejs i digitaliseringen og indhentning af registreringsefterslæbet viste sig en række forskellige regi-streringsuregelmæssigheder. På grund af arbejdet med disse interne efterslæb er der ikke som forventet i 2012 udarbejdet en fremadrettet accessionsstrategi, eller en handleplan for digitalisering af fotos og arkivalier.

Registrering af genstande, billeder og sager mv. Uregelmæssighederne vedrører dels forskellige specialsamlinger som Falsters Minders store tekstilsamling, hvor studiesamlingen, registrerede genstande og nyaccession har været blandet sammen. Samlingen er på den ene side velordnet og til at finde rundt i. Blandt andet er det jo også gennem en tidligere bevilling fra digitaliseringspuljen blevet muligt at supplere registreringerne med nye digitale fotos, og den netop foretagne kursoriske gennemgang af samlingen har gjort det muligt at starte et ambitiøst dokumentationsog formidlingsprojekt om nattrøjer i samarbejde med strikkekunstneren Vivian Høxbroe. Men vi står på den anden side fortsat tilbage med et ganske stort internt efterarbejde med at sortere og registrere. På tekstilfronten er det dog i løbet af 2012 lykkedes at kommet til bunds i yderligere et par af disse større “gamle” FMN indleveringer af dragtdele, sideløbende med at der er nyregistreret enkelte nye indleveringer,

63

Eksempel på nattrøje med stjernemønster fra 1800-tallet

bl.a. 3 nattrøjer som er indkommet i forbindelse med Vivian Høxbros strikketrøjeprojekt. Med særdeles kompetent frivillig hjælp prioriteres kvalitet over kvantitet ved nyindtag, ikke mindst på baggrund af Kirsten Dengsøs store dragtviden. Den egentlige efterslæbsregistrering, inklusive det erkendte “interne” efterslæb, er derimod foretaget og vil også fremover blive foretaget af de ansatte registratorer. Inden for de nærmeste år bør der foretages en systematisk ompakning af tekstilsamlingen for at eliminere det “interne” efterslæb, men pt. er der ikke den nødvendige plads til rådighed. Af andre samlinger, der i princippet nu er tilgængelige, men hvor der er uregelmæssigheder, der vil være umulige at gennemskue for den almindelige bruger eller for en senere generation af museumsfolk, kan nævnes museets vigtige polaksamling og en stor portrætsamling, hvor der også forventes at være et stort efterarbejde. Der er som nævnt ved årsskiftet 2012/2013 endnu ikke udarbejdet en handleplan for afviklingen af disse interne efterslæb. Ligesom der fortsat mangler en handleplan for digitalisering af arkivalier og fotos. I 2012 er der oprettet 47 efterslæbssager. Derudover er en del af efterslæbets enkeltgenstande indregistreret i en særlig “oprydningssag (MLF00150)”.

Større sager, registreringsefterslæb mv. Museet valgte i perioden fra 2009 til og med 2011, for at opfylde aftalen om indhentning af genstandsregistreringsefterslæb mv., bevidst at nedprioritere registrering og digitalisering af arkivalier, sagsnoter og billeder. Det har undervejs i processen vist sig at give anledning til en del dobbeltarbejde med efter-følgende at skulle koble de analoge sagsnoter, arkivalier og billeder til de digitale registreringer. Vi har derfor i 2012 valgt fremover at prioritere den mere helhedsorienterede digitalisering fremover. Ved årsskiftet 2012/13 har museet taget hul på udarbejdelsen af en politik vedr. indregistrering i Regin - dvs. en egentlig registreringspolitik. Udarbejdelsen af plan for fysisk omfordeling af arkiver, data, fotos og tegninger mv. har været stillet i bero i 2012 pga. mangel på disponibel plads.

Registrerede sager og genstandsposter 28.01.2013 fra Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falsters registreringsarbejde har som nævnt ovenfor i 2012 skiftet fokus fra en ensidig registreringsefterslæbsindhentning til et mere helhedsorienteret arbejde med samlingen. Museet havde med opfyldelsen af sin digitaliseringshandleplan ved årsskiftet 2011/2012 registreret ca. 80% af museets sammenbragte samling digitalt. Museum Lolland-Falster havde ved årsskiftet 2011/2012 inddateret 3.991 museumssager og 69.835 genstandsposter i Regin, heraf er foreløbig 3.161 museumssager og 69.580 genstandsposter publiceret på Museernes Samlinger. Med udgangen af januar 2013 er der registreret 71.360 genstandsposter i Regin, hvoraf de 71.112 er publiceret i Regin.

64

Nøgletal Indsamling

Sager i alt

Sager publicerede

Genstandsposter i alt

Genstandsposter publicerede

961

409

24.464

24.395

2.487

2.370

44.322

44.310

MLF

846

659

2.229

2.062

RMP

1

1

345

345

4.295

3.439

71.360

71.112

FMN LFS

I alt

Pr. 28. januar 2013 har Museum Lolland-Falster foretaget ovenstående indberetninger til det centrale register for det samlede Museum Lolland-Falster.

Nøgletal til Danske Museer i Tal Ved årsskiftet 2012/13 skønnes 90 % af Museum Lolland-Falsters genstandssamling at være registreret på en eller anden måde. og den registrerede del af samlingen er stort set indberettet til de centrale registre i sin helhed. Men omkring 20-30% af samlingen er omfattet af de for nyligt erkendte “interne” efterslæb, derfor vil en kvantitativ opgørelse af museets registreringer i en årrække næppe ændre sig. En opgørelse via Regin viser, at 741 genstande er inddaterede på MLF-Regin mellem 01-01-2012 og 31-012012, hvoraf langt størstedelen er registreringsefterslæb (alle sager både nyere tid og arkæologi). På FMNRegin er der oprettet 370 genstande i samme periode. På LFS-Regin er der oprettet 10 genstande i samme pariode. I princippet er der ikke oprettet nye sager på LFS eller FMN i de sidste to år. Museet har fulgt sin oprindelige handleplan for indberetning til centralregistrene for museets genstandssamlings vedkommende, men der resterer fortsat et stort efterslæb på sagsakts- arkivalie- og fotosamlingen. Museets registratorer har alle været på Regin-kursus og blandt museets fastansatte registratorer tælles to med universitetsgrad svarende til BA og en uddannet bibliotekar. Nøgletal Indsamling

2009

2010

2011

2012

Hvor stor en del af samlingen er registreret i %?

80

85

90

90

Hvor stor en del af samlingen er indberettet til Museernes Samlinger?

40

80

90

90

2000

20.000

3.100

897

Ej spurgt

Ej spurgt

4

1

Hvor mange genstandsposter er indberettet? Indberettet i %

65

Konservering og Bevaring Af Birgit Wilster Hansen, magasinforvalter, konservator

Danmarks første folkebibliotek rummer mange spændende titler

Magasiner Museum Lolland-Falsters magasinsituation er uholdbar. Derfor har vi gennem nogle år, støttet af Kultur(arvs)styrelsen, arbejdet med et forprojekt til planlægning af et nyt magasin for museet samt samarbejdspartnere. Museum Lolland-Falster har store og rige samlinger, som fortjener bedre forhold. Derfor har en vigtig arbejdsopgave for magasinforvalter og bevaringsafdelingen i 2012 været videreudvikling af planerne om nye magasiner. Forprojektet blev afsluttet i 2012 med en rapport. Der er generelt store variationer i samlingernes bevaringstilstand. En stor del af samlingen lider under dårlige magasinforhold. Selv om vi arbejder på at optimere brugen af de eksisterende magasinarealer, står det klart, at museet har brug for et nyt og tidssvarende magasin. Mange af vore nuværende magasiner har utilfredsstillende opbevaringsforhold, svær tilgængelighed, og ikke mindst er de alle overfyldte. I forbindelse med nedlægningen af Danmarks Bro- og Vejmuseum er museet blevet tilbudt en del genstande. Disse nye genstandstyper er så store, at de rejser helt nye behov for yderligere magasinplads.

Magasinerede genstande Museet har igen i 2012 sat fokus på registrering af efterslæb, og i den forbindelse har magasinet bistået ved fotodokumentation og pakning af genstandene. Hovedparten af nymagasinerede genstande stammer fra arbejdet med registrering af efterslæbet. Der har været brugt mange kræfter på at optimere brugen af de magasinområder, museet har. Det har medført en del flytning af genstande. Alle ommagasinerede og nymagasinerede genstande er rengjort,

66

fotograferet og ny placering registreret. De mindre genstande er pakket syrefrit i kasser inden placeringen i magasinet. Alle genstande af organisk materiale har gennemgået frysedesinfektion ved -40C, dels i vores egen kummefryser dels i indlejet frysecontainer. I forbindelse med fotografering og pakning af genstande foregår løbende identifikation af genstande med manglende eller svært læselige museumsnumre. Desuden tjekkes, at alle numre er forsynet med akronym, idet magasinering i fremtiden vil ske uafhængigt af, om genstandene stammer fra FMN-, LFS- eller MLF samlingerne. En større bogsamling fra Danmarks første folkebibliotek bestående af 2000 bind er i 2012 tilgået museet og har, i en periode, krævet en del opmærksomhed til nedpakning og frysning samt genopsætning og klargøring til udstilling. Biblioteket vil indgå i museets basisudstillinger fra begyndelsen af 2013.

Aktiv konservering Museet råder over vældigt begrænsede muligheder for at udføre aktive konserveringsindgreb. Dette begrænser sig til enkelte limninger samt generel rengøring/vedligehold. Museum Lolland-Falster råder nu samlet over 12 andele svarende til knapt 400 timer i Bevaringscenter Næstved. Andelene i BCN anvendes især til opgaver, som kræver specialudstyr, samt opgaver indenfor malingslag eller arkivmaterialer. Museet har desuden en andel på 50 timer årligt på Fælleskonserveringen afd. Øst, Kronborg. Rekvirering/prioritering af konserveringsarbejde samt udvælgelse af genstande til konservering sker i sam-arbejde mellem konservator og faginspektører.

Præventive tiltag

Antal genstande

Heraf i svært skadet tilstand

Heraf i behandlings-krævende tilstand

Nøgletal Konservering og bevaring

Heraf i stabiliseret tilstand

Heraf i formidlingsegnet tilstand

Igen i 2012 har der fra museets konservatorudannede magasinforvalter været fokus på den præventive konservering. Der tilstræbes løbende tilsyn med egne samlinger i magasin og udstillinger udført af museets magasinforvalter/konservator i samarbejde med andet personale. Der registreres/logges klimadata og er udsat fælder for skadedyr i nogle udvalgte magasiner og udstillinger. Den våde sommer gav igen forhøjet relativ fugtighed (RH) på magasiner og i udstillinger, hvilket nødvendiggjorde lokal affugtning og hyppigere runderinger for at kunne forebygge angreb af mug og skimmelsvamp på genstandene. I den forbindelse er en del reoler og angrebne genstande i magasinet aftørret med Rodalon (alkyldimethylbenzylammonium - chlorid).

2012 2011 2010 2012 2011 2010 2012 2011 2010 2012 2011 2010 2012 2011 2010

Klargjort og 1130 magasineret Noteret til kassation

155

Noteret til brugssamling

45

33%

30%

30%

24%

27%

25%

28%

30%

30%

15%

13%

13%

67

Rutiner i forbindelse med håndtering, pakning, flytning og frysedesinfektion er løbende revideret og optimeret. Rutiner omkring registrering af klimadata samt skadedyr (feromonfælder) i magasiner og udstillinger er udbygget. det samme gælder rutiner for konservators tilsyn og runderinger i magasiner og udstillinger. Som tidligere nævnt er der lagt et stort arbejde i planlægning af et nyt magasin, som i sig selv vil være et kæmpe løft til vores præventive konserveringsarbejde.

Den flettede brønd sikres i felt før transport til Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede

Feltkonservering Der er i 2012 udarbejdet Bevaringsplan vedrørende arkæologiske undersøgelser på Museum LollandFalster. I forbindelse med flere af museets mange udgravninger har konservator deltaget i felt for at sikre, at skrøbelige fund optages og indbringes korrekt. Museets konservator har ligeledes undervist i feltkonservering på udgravningerne i Hoby, hvor Københavns Universitet i samarbejde med Museum Lolland-Falster afholder seminarudgravninger. Ud over undervisningen har konservator i Hoby forestået optagning af en flettet brønd samt medvirket til en in situ dokumentation af en væltet husvæg.

Udlån og deponier Magasinområdet har ligeledes ansvar for tidsbegrænsede udlån til andre statsanerkendte museer: aftaler, tilstandsrapporter, pakning, transport osv. Museet deponerer kun genstande hos andre statsanerkendte museer. Dog sker uddeponering til associerede museer i lokalområdet. Eksempler på deponerede samlinger: Emil Aarestrups Mindestuer samt Bøtø Nor Gl. Pumpestation. Disse deponier tilses ca.1 gang årligt. Ud over disse deponier er der gennem tiderne sket uddeponeringer til institutioner i lokalområdet. Der arbejdes stadig på at få endelig oversigt over (og hjembragt) disse deponier. Udstillingen på Pederstrup rummer mange inddeponerede genstande. Arbejdet med at udrede og formalisere disse deponier kræver stadig en del arbejdstimer.

Studiebesøg og særudstillinger Magasinområdet har behandlet flere eksterne henvendelser fra såvel ind- som udland, hvor der har været ønske om at bese og undersøge enkeltgenstande eller større dele af samlingerne. Der har i 2012 været 10 studiebesøgsamt en række forespørgsler vedr. samlingerne. Samtidig har magasinområdet deltaget i arbejdet med museets særudstillinger bl.a. med indlånsformalia samt klargøring og montering af genstande.

68

Den faste Kulturarv Af Anna-Elisabeth Jensen, souschef Museum Lolland-Falster har i september 2012 opdateret og offentliggjort en administrationsstrategi for forvaltning af museumslovens kapitel 8, der er udarbejdet med udgangspunkt i den arkæologiske virksomhed. http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/pdfer/2012_administrationsstrategi.pdf På Museum Lolland-Falsters hjemmeside www.museumlollandfalster.dk vil der fremadrettet findes oplysninger om de ydelser, som museet tilbyder bygherrer og andre anlægsansvarlige, kommuner, borgere, turister, samarbejdspartnere, uddannelses- og undervisningsinstitutioner etc. Museum Lolland-Falster samarbejder med de anlægsansvarlige bygherrer og myndigheder om at anvende de kulturhistoriske resultater fra museets undersøgelser som et værdiskabende element. Museum LollandFalster samarbejder med Lolland og Guldborgsund Kommuners tekniske forvaltninger om kulturarvens rolle i den fysiske planlægning ikke mindst i forbindelse med kommunernes helhedsorienterede områdeog byfornyelser. Det foregår dels i mødevirksomhed og ved strategi- og adhocmøder samt ved mails og telefonkontakt.

Forvaltningsstrategi Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommuners statsanerkendte kulturhistoriske museum med forvaltningsansvar i henhold til Museumslovens Kapitel 8. Forvaltningsansvaret omfatter sikringen af arkæologiske og nyere tids kulturhistoriske bevaringsværdier i forbindelse med fysisk planlægning og udførelse af jordarbejder på Lolland og Falster. Forvaltningsansvaret er placeret i en forvaltningsenhed under museet forsknings-, registrerings- og formidlingsafdeling. Forvaltningsenheden er organiseret i et nyere tids og et arkæologisk team. Nærværende administrationsstrategi er opdateret september 2012 med udgangspunkt i det forvaltningsansvar og de forvaltningsrelaterede opgaver, som varetages af det arkæologiske team. Museet har som målsætning, at forvaltningsarbejdet skal ske i tæt samarbejde mellem forvaltningsenhedens to teams ud fra devisen: “En henvendelse. Et svar!”. Derfor vil en række overordnede forhold beskrevet i administrationsstrategien for det arkæologiske team også være gældende for nyere tids teamet. Museet har valgt at fokusere på 5 områder, som vurderes at være særligt vigtige for opfyldelsen af ovennævnte formål: • Forvaltning - kompetencer og vidensdeling • Organisering - klar opgavefordeling • Sagsbehandling - ensartede procedurer og digitale løsninger • Arkæologiske undersøgelser - bygherrekontakt, videnspotentiale og økonomi • Sikring og formidling af den faste kulturarv - samarbejde med myndigheder og bygherrer

Museum Lolland-Falsters arkæologiske ansvarsområde ved årsskiftet 2012/2013 Museum Lolland-Falster anmodede ultimo september Kulturstyrelsen om også fremover at være det museum, der varetager det arkæologiske ansvar i henhold til museumsloven for Lolland-Falster. Ud over varetagelsen af det almindelige arkæologiske ansvarsområde for Lolland-Falster stiller Museum Lolland-Falster sig også til rådighed for at varetage tilsynet med de fredede fortidsminder på Lolland-Falster. Lolland-Falster er rig på fredede fortidsminder og med henvisning til Museum Lolland-Falsters arkæologiske medarbejderes kompetencer vil det være naturligt for Museum Lolland-Falster at varetage denne opgave. Ved årsskiftet 2012/13 var der endnu ikke kommet svar fra Kulturstyrelsen. Museet har i flere år arbejdet målrettet mod at kunne løfte de store arkæologiske opgaver, der pågår og kommer på Lolland-Falster i de kommende år. Sikringen af en professionel og effektiv forvaltning af det

69

arkæologiske ansvar var en af hovedårsagerne til, at de kulturhistoriske museer på Lolland-Falster fusionerede til én juridisk enhed. I de sidste år har museet ansat en række fagligt kompetente arkæologer med stor administrations- og udgravningserfaring. Museets regnskabsmedarbejder er civiløkononom og dermed yderst kompetent i forhold til de nye regnskabsspor, der lægges ud de kommende år. Museum Lolland-Falster aflægger således allerede årsregnskab med relevante notater og revisionsspor og er derfor allerede på nuværende tidspunkt klar til at foretage en regnskabsmæssig adskillelse mellem økonomien for den bygherrebetalte arkæologiske undersøgelsesvirksomhed og museets øvrige økonomi. Indtægter og udgifter for de bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser vil fremgå af museets regnskab i henhold til Kulturstyrelsens retningslinjer. Museum Lolland-Falster har den fornødne økonomiske likviditet til at drive den arkæologiske virksomhed. Museum Lolland-Falster har arbejdet med arkæologien i relation til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt siden 2008. Det arkæologiske feltarbejde blev igangsat 1. maj 2012. Museet har opbygget en arkæologisk afdeling, der både på mandskabssiden og teknik-, IT- og maskinparksdelen kan løfte denne og andre komplicerede arkæologiske forvaltningsopgaver. Museum Lolland-Falster har 14 fastansatte arkæologer samt to registratorer med faglige arkæologiske kompetencer. Tilsammen dækker de ikke alene de relevante kulturhistoriske hovedperioder. De besidder også en bred og dyb kompetence og erfaringsportefølje. Herunder forskellige undersøgelsesmetoder og metodeudvikling, sagsbehandlings-, formidlings- og forskningskompetencer samt anvendelse af forskellige former for teknisk udstyr.

Museum Lolland-Falsters forvaltning af Museumslovens kapitel 8 i 2012 I løbet af 2012 afsluttedes det arkæologiske feltarbejde forud for etableringen af fængslet på Nordfalster og på omfartsvejen rundt om Nykøbing. Den altdominerende opgave inden for forvaltningen af Museumslovens kapitel 8 har for Museum LollandFalster i 2012 været påbegyndelsen af de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt, ligesom der også så småt er påbegyndt nyere tids undersøgelser af ændringer i Kulturmiljøet. Museum Lolland-Falster har i 2012 gennemført 26 arkæologiske forundersøgelser, heraf var 23 bygherrebetalte i henhold til museumsloven, og 14 egentlige undersøgelser, heraf var 12 bygherrebetalte i henhold til museumsloven

Nøgletal Finansiering arkæologi Finansiering af arkæologiske udgravninger 2012

70

Antal

Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser

23

Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser

12

Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser

3

Egensfinansierede arkæologiske undersøgelser – inkl forskningsgravninger

2

Udtagning af boreprøver ved forundersøgelsen til den faste forbindelse over Femern Bælt

I forlængelse af museumsloven udfører Museum Lolland-Falster mod betaling kulturhistoriske analyser i forbindelse med scoping, screening og egentlige VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) redegørelser. Museet har i starten af 2012 udarbejdet en kulturhistorisk rapport over kulturlandskabet inden for Lolland Kommune i samarbejde med kommunen. Rapporten skal bruges til en Landskabskarakteranalyse for Lolland Kommune. Landsbykataloget - Kulturmiljøer i Lolland Kommune fra 2007 udkom i 2012 endelig i en ny, revideret udgave. Landsbykataloget bruges i forvaltningsarbejdet af både Lolland Kommune og Museum Lolland-Falster. I Landsbykataloget er kulturmiljøerne - sammenhængende kulturhistoriske spor i landskabet - registreret i to kategorier, landsbyer og herregårde. Herunder fortælles om landsbyerne og de mange herregårde med tilknyttede funktioner, men også om den særlige lollandske sukkerroeindustri med blandt andet polakkasernerne såvel som kystmiljøerne og de omfattende inddæmninger, der er opstået langs Lollands lange kystlinje. I kataloget har hver lokalitet et opslag med en beskrivende tekst, kortudtræk med kulturmiljøafgrænsningerne og nutidige fotos. Derudover er kulturmiljøerne prioriteret med værdierne 1, 2 og 3, som beskriver, hvor velbevaret kulturlandskabet er i det pågældende område. Jo mere intakte de strukturer, som definerer miljøet, er, jo mere velbevaret er det. I januar 2012 deltog Ulla Schaltz i en arbejdsgruppe under Kulturstyrelsen med andre museumsledere og planlæggere fra kommuner, der havde til opgave at kortlægge de danske museers kapitel 8 arbejde inden for nyere tid. I maj 2012 var Anna-Elisabeth Jensen taler ved indvielsen af Kulturstyrelsens nye informationstavler ved Hobygraven på Lolland. Endvidere rådgav Museum Lolland-Falster i sensommeren 2012 Naturstyrelsen i forbindelse med afsætning af stiforløb i fortidsmindeskoven Halskov Vænge. I Nykøbing indgår Museum Lolland-Falster (som lodsejer i området) i borgerstyregruppen i Slotsgadekvarteret og har i den forbindelse været med til at skabe kontakt til Kulturstyrelsen for at få tilladelse til at renovere området ved Fars Hat. Ultimo 2012 indgik museet en aftale med Guldborgsund Kommune om udpegning af Kulturmiljøområder i de tidligere Nysted og Sakskøbing kommuner.

71

Arkæologer i arbejde

Nøgletal til Danske Museer i tal Museum Lolland-Falster inddrages i udarbejdelsen af kommuneplanerne i både Guldborgsund og Lolland Kommuner og har således også deltaget i formuleringen af de gældende kommuneplaner. I enkelte tilfælde har museets bidrag også medført ændringer i den endelige kommuneplan, for eksempel som følge af museets arkivalske kontrol af nyudlæg i kommuneplanerne. Museet er i kontakt med begge kommuner både på mail og ved enten personlig eller telefonisk kontakt på ugentlig basis. I 2012 har Museum Lolland-Falster således afgivet høringssvar til 15 lokalplaner (4 fra Guldborgsund og 11 fra Lolland Kommune) og for nyere tids vedkommende deltaget i formuleringen af 2 inden for Guldborgsund Kommune og 5 inden for Lolland Kommune, mens det arkæologiske team har deltaget i formuleringen af 2 inden for Lolland Kommune. Efterfølgende er der foretaget ændringer i 2 lokalplaner på foranledning af museet. Museum Lolland-Falsters nyere tids teams arbejde med den fysiske planlægning inden for rammerne af musemslovens kapitel 8 har i 2012 i meget stort omfang været koncentreret om nedrivningssager. Nedrivningerne har fyldt meget mere end det normale lokalplanarbejde. Museet har i 2012 modtaget 143 nedrivningssager fra Lolland Kommune og 132 fra Guldborgsund Kommune. Museets nyere tids team har i forlængelse heraf gjort indsigelse mod 9 nedrivningssager inden for Lolland Kommune og inden for Guldborgsund Kommune gjort indsigelse mod 18 nedrivningssager og 2 byggesager, dog uden at indsigelserne er blevet fulgt i så meget som et eneste tilfælde. I forbindelse med nedrivninger som følge af etableringen af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt har museet 4 gange kontaktet bygherre. Efter indsigelse mod nedrivning af ejendomme på et af Lolland-Falsters godser er museet nu i en fremadrettet dialog med ejeren om fremtidige ændringer og nedrivninger af godsets bygningsmasse. Det arkæologiske team har i 2012 ikke gjort indsigelser, men har på baggrund af byggesagslister fra Guldborgsund Kommune

72

og Lolland Kommune foretaget uopfordret henvendelse til bygherrerne i 28 tilfælde, hvor det arkæologiske team har vurderet, at der var risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder i forbindelse med bygge-/ anlægsarbejdet. I 2012 vurderer det arkæologiske team, at samarbejdet med planmyndighed eller bygherre har bidraget til at sikre kulturarven i 44 sager. 39 sager vedrører arkæologiske forundersøgelser eller egentlige arkæologiske undersøgelser. 1 sag vedrører en naturfredningssag ved Birket (Lolland). 2 sager omhandler formuleringen af lokalplaner. 2 sager vedr. kortlægning af kulturhistoriske værdier i hhv. Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune Museum Lolland-Falster har i 2012 aktivt været i dialog med bygherre om formidlingstiltag i forbindelse med arkæologiske undersøger forud for anlæggelsen af et nyt statsfængsel på Nordfalster og omfartsvejen ved Nykøbing F. samt etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt.

Nøgletal Arkæologi

2009

2010

2011

2012

25

21

27

15

Hvor mange lokalplaner har museet deltaget i formuleringen af?

Ej spurgt

21

25

7

Hvor mange lokalplaner har museet fået foretaget ændringer i?

Ej spurgt

21

16

2

2.000

1.100

1.664

1.500

Hvor mange bygge og anlægssager har museet gjort indsigelser til?

Ej spurgt

50

60

29

Hvor mange gange har myndigheden fulgt museets indsigelser?

Ej spurgt

25

15

1

Hvor mange gange har museet foretaget uopfordret hen-vendelse til bygherrer i forbindelse med anlægsarbejder?

Ej spurgt

50

15

28

Hvor mange gange har museets samarbejde med bygherre/ planmyndighed bidraget til at sikre kulturarven?

Ej spurgt

10

31

45

Hvor mange mindre arkæologiske forundersøgelser har museet gennemført?

7

10

5

3

Hvor mange egenfinansierede arkæologiske undersøgelser fra museet gennemført?

0

0

1

2

Ej spurgt

Ja

4

3

Hvor mange lokalplaner har museet bidraget til?

Hvor mange bygge og anlægssager har museet fået til gennemsyn?

(Hvor mange gange) har museet været i dialog med bygherre om formidlingstiltag i forbindelse med arkæologiske undersøgelser?

73

En ny begyndelse - flytning af Den gamle Købmandshandel, Turistinformationen og Museumsbutikken Af Joan Mikolajek Nielsen, turistmedarbejder & Dorthe Fibæk, butiksleder

Museets butikker 2012 har budt på mange og store forandringer indenfor butiksområdet ikke kun blandt personalet men også i vores fysiske rammer, butikkerne. Langgade nr. 2 og nr. 9 blev lagt sammen og flyttet om til Færgestræde 1A, som i dag fungerer som både Den gamle Købmandshandel, Museumsbutik og Turistinformation. Det var et stort og spændende arbejde, og mange lagde gode kræfter i projektet. Det store rum blev fyldt ud med endnu flere af de fine grønne møbler fra Skottemarke, og det var som at gå på opdagelse i verdens største skattekiste, da der på magasinet skulle findes museumsgenstande til hylderne. Vi blev glædeligt overraskede over at finde de fineste gulve gemt væk under linoleummet, og efter en grundig behandling passede de perfekt ind i Den gamle Købmandshandels koncept. Arkitektfirmaet ETN Arkitekter har slået stregerne til en ny rampe, som blev sat op i sommeren og malet i en orange farve. Samtidig gav Facaderådet tilladelse til, at der kunne sættes bannere op i samme matchende farver, og da rampe og bannere kom op, var værket fuldendt. Vi er i dag utroligt stolte af vores butik, som uden tvivl også er Danmarks flotteste Turistinformation. Målet var at skabe en positiv synergi imellem de 3 eksisterende butikker og at give kunden en enestående og helstøbt oplevelse. Og det har vi i den grad opnået - vi får dagligt positive og glade tilbagemeldinger fra vores kunder.

Som en kunde sagde forleden dag: Man kan da kun blive glad af at komme ind sådan et sted som her! Desuden er både Den gamle Købmandshandel og Turistinformationen kommet på Facebook, hvor man løbende kan følge med i arrangementer og kommende varer.

74

På Reventlow-Museet Pederstrup havde vi i slutningen af sommeren glæde af Lys over Lolland. Det betød, at vi i en kort periode havde en lille udvidet butik i kælderen, hvor vi blandt andet fik solgt en masse hyacintglas, bøger, bolsjer og legetøj. Et stort arrangement, som gjorde brug af mange ansatte fra forskellige afdelinger og en masse frivillige. I Stiftsmuseets butik er vi langsomt begyndt at udvide sliksortimentet, da der kommer mange skolebørn forbi hver dag. Dukkehusvarerne er blevet flyttet noget rundt, først I Nobels butik, derefter til Stiftsmuseet og indimellem lidt småting på Frilandsmuseet - dette har heldigvis resulteret i, at der snart ikke er mere tilbage. Lageret i Færgestræde har været et kapitel for sig selv. Vi har i årets løb haft en udfordring med at få bragt varelageret ned og med at få registreret de eksisterende varer. Desuden har vi ved slutningen af sæsonen på Frilandsmuseet fået alle de resterende varer ind på lageret i Færgestræde. Vi har fået oprettet et boglager i Færgestræde, så vi, så vidt det er muligt, kan få vores bøger samlet et sted. Det går fremad - men der er et stykke vej endnu.

Turistinformationen I Turistinformationen har 2012 været et stort og et godt år, som har budt på mange gode, sjove og udfordrende oplevelser. Den 1. juli åbnede vi dørene til en nyindrettet og anderledes Turistinformation i Færgestræde 1A. Det grønne Turistskilt blev sat op, og Turistinformationen blev hermed synlig igen, og turisterne strømmede til. Det samlede besøgstal for 2012 var 11.808 gæster. Heraf var 8.168 danske gæster og 3.048 fra andre lande. Til sammenligning var det samlede besøgstal for 2011 6.326 gæster. I højsæsonen fra uge 27 til 33 havde Turistinformationen åbent mandag til lørdag kl. 10.00 - 16.00 med samtidig mulighed for at få en oplevelse i Den gamle Købmandshandel eller et besøg i Museum Lolland-Falster. Business LF, som er en af vore samarbejdspartnere, har Turistinformationen god sparring med. Det er her, alle turistmedarbejdere fra alle Turistkontorerne mødes og bliver orienteret om nye tiltag, og det er her, alle har mulighed for at orientere om kommende aktiviteter i vores byer. Lolland-Falster-kataloget udgives af Business LF, og det er hertil, vi indgiver alle oplysninger til VisitLolland-Falsters hjemmeside, så den er ajourført til glæde og gavn for vores gæster. Turistforeningen og Cityforeningen i Nykøbing F. er af stor betydning for Turistinformationen og er uundværlige samarbejdspartnere omkring byens arrangementer. Attraktioner i byen lægger brochuremateriale frem i Turistinformationen og orienterer om deres arrangementer gennem året. Nykøbing F. byder på gode muligheder for herlige gastronomiske oplevelser, og vil man have en særlig oplevelse med et historisk islæt, skal man besøge Czarens Hus, som er en del af Museum Lolland-Falster og er drevet af ny forpagter siden oktober 2012. I Turistinformationen bliver vi spurgt om mangt og meget. Det er nærliggende, at man kan få sine oplysninger der eller blive guidet videre til sin næste ferieoplevelse af kulturel eller gastronomisk art, eller hvad det end måtte være, man har brug for at vide. Vi står her med smil og er klar til at byde vores turister velkommen til byen. Nøgletal Turistinformation Gæster i Turistinformationen i 2012

Ialt

Heraf danske

Heraf udenlandske

11.216

8.168

3.048

75

Personale 2012 Fastansat personale

Andreas Abildtrup, Rengøring Elisabeth Abildtrup, Sekretær, Åbne Samlinger Børge Andersen, Museumsassistent Hans-Jørgen Andersen, Webmaster, Åbne Samlinger Thomas Bogtoft Møller, Museumsassistent Conny Christensen, Museumsassistent ophørt 16/2 (pension) Poul Christensen, Museumsassistent Kim Czuba, Museumsassistent Anne Elmer, Kultur- og naturformidler Steen Forsberg, Museumsassistent Rasmus Fürst, Museumsassistent Christina Hansen, Museumsassistent Inge Marie Hansen, Mentor Marianne Hansen, Museumsassistent/Arkivar Lykke Herlov, Museumsassistent Thor Holmboe, Museumsassistent Elisabeth Holmen, Museumsassistent Louis Husballe, Museumsassistent Kasper Høhling Søsted, Museumsinspektør/Arkæolog Bente Høppner, Museumsassistent Anna-Elisabeth Jensen, Souschef/Arkæolog Lars Ewald Jensen, Museumsinspektør/Arkæolog Birthe Johansson, Sekretær/Assistent Stine Jæger Hoff, Museumsinspektør/Arkæolog Yvonne Kanstad, Museumsassistent Lise Klinke, Bogholder Katrine Kølle Hansen, Museumsinspektør/Arkæolog tilbage fra barsel 6/6 Anne Larsen, Museumsassistent Freddi Larsen, Museumsassistent Anni Lund, Museumsassistent ophørt 29/2 (fleksydelse) Simon Madsen, Museumsassistent Dorthe Fibæk Magnusson, Butiksleder Erik Mandrup-Poulsen, Museumsassistent Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, Formidlingsinspektør/Historiker Jan Mortensen, Forvalter Jesper Munk Andersen, Museumsinspektør/Nyere Tid Joan Mikolajek Nielsen, Turistmedarbejder ansat 22/5 Leif ”Salle” Nielsen, Forvalter Lone Nielsen, Museumsassistent Mads Nielsen, Rengøring ansat 12/12 Marianne Nielsen, Sekretær Leif Plith Lauritsen, Leder af bygningsbevaringsafdelingen/Arkæolog Katha Qvist, Museumsinspektør/Nyere Tid Ulla Schaltz, Direktør Niels Stryger, Museumsassistent Leif Stævngaard, Museumsassistent ansat 1/2 Pia Terp, Museumsassistent Lene Tønder Buur, Museumsinspektør/Nyere Tid Peter Wilcken Hacke, Museumsassistent

76

Birgit Wilster Hansen, Magasinforvalter

Projektansatte

Hanne Christensen, Historiker honoraransat Christina Franck, Historiker 1/1 - 7/9 Dirk Keil, Historiker 3/12-11/1 2013 Projektansatte (arkæologi) Katrine Atrice Albrechtsen, Arkæolog 5/3 - 31/8 Clara Cornelia Mathilda Alfsdotter, Arkæolog 1/5 - 9/11 Marie Brinch, Arkæolog 1/3 - 31/8 fastansat 1/9 Anne Thane Christensen, Medhjælp 14/5 - 15/8 Christian Flensborg, Medhjælp 1/5 - 31/12 Inger Bech Hebelstrup, Arkæolog 7/5 - 30/11 fastansat 1/12 Sofie Else Jensen, Arkæolog 26/4 - 31/8 Sabine Karg, ph.d. 23/4 - 31/7 Lars Meldgaard, Museumstekniker 26/4 - 31/8 fastansat 1/9 Signe Fog Mogensen, Arkæolog 23/4 – 14/12 fastansat 15/12 Nadja Malika Kring Mortensen, Arkæolog 1/2 - 31/7 fastansat 1/8 Bjørnar Måge, Arkæolog 1/5 - 30/10 fastansat 1/11 Anders Jon Nielsen, Arkæolog 1/3 - 14/12 fastansat 15/12 Peter Elenius Vester Nielsen, Medhjælp 1/5 - 12/5 Anna-Sara Noge, Arkæolog 1/5 - 31/7 Pernille Stoktoft Oddershede, Medhjælp 14/5 - 14/12 Rikke Lund Pedersen, Arkæolog 14/5 - 31/8 Thit Birk Petersen, Arkæolog 1/3 - 30/11 Anders Rasmussen, Arkæolog 1/3 - 31/8 fastansat 1/9 Terje Stafseth, Arkæolog 1/4 – 30/11 fastansat 1/12 Julie de Vos, Arkæolog 1/5 - 31/8 Brian Westen, Arkæolog 1/2 – 31/8 fastansat 1/9

Mentorordning

Leif Stævngaard 1/1-31/1 Karin Plander 1/1 – 4/3 Søren Houmann Nielsen 1/1 -19/3 Hanne Bondebjerg 1/1 – 31/1 Cecilie Yun Jakobsen 1/1 – 31/3 Mia Ramsing Jensen 1/8 2012 – 10/5 2013 Annette Rytter 12/11 2012 – 18/1 2013 Pia Ann Jeanette Wulff 26/11 2012 - 28/02 2013 Tina Runge Erichsen 05/11 2012 - 10/02 2013 Karen Sørine Rogowski Andersen 9/1 2012 - 20/1 2013 Leif Gade Hansen 27/6 - 25/9 2012 Andris Ojars Kirstins 8/5 - 31/10 2012 Bjørn Elgaard Pedersen 14/8 - 15/8 Lilly Hansen 3/7 - 31/7 Louise Jørgensen 2/2 2012 Rie Aabo 11/4 - 11/7 2012 Per Siigaard Hansen 23/4 - 22/7 2012 Carsten Træholdt 8/2 – 4/4 2012 Anja Bagger 10/1 - 9/4 2012 Karina Svensson 17/1 - 7/2 2012

77

Kursusvirksomhed 78

Initialer: AEJ

Dato: 19.01.12

AEJ AEJ AEJ

03.10.12 2.3..10.12 11.12.06.12

Kursus/seminar/orienteringsmøder/ foredrag osv.: Kulturstyrelsens orienteringsmøde Foredrag ved Baltisk Museums Netværks årlige konference Baltisk Museums Netværk konference Baltisk Museums Netværk

AEJ AEJ AEJ AEJ

12.13.03.12 01.05.12 14.03.12 28.09.12.

Internat - arkæologi - MLF Orienteringsmøde Kulturlinktræf Kulturlinktaskforce

AEJ AEJ

21.03.12 13.11.12

Kommunesagsbehandler workshop Indslag i P4

AEJ AEJ AEJ AEJ

29.03.12 12.04.12 16.04.12 14.15.05.12

Arkæologi stormøde (Sjælland) Middelalderarkæologiske metodeseminar Femern A/S udstillingsworkshop

AEJ AEJ AEJ AEJ AEJ

21.22.05.12 21.05.12 24.10.12 02.06.12 21.06.12

Kulturstyrelsens Årsmøde Frivilligmøde Frivilligmøde Lolland Kommunes Kulturkonference Faglig dag/faglig orientering

AEJ AEJ

24.10.12 27.06.12

Faglig dag/faglig orientering Lolland Falsters Historiske Samfunds 100 års jubilæum

AEJ AEJ AEJ AEJ AEJ AEJ AEJ AEJ AEJ

26.27.05.12 16.05.12 28.06.1 14.06.12 03.07.12 24.07.12 04.09.12 09.08.12 29.08.12

Interregprojektforberedelse Åbent hus Åbent hus Studiebesøg Studiebesøg Individuel rådgivning hos Birgit Rønne Kulturstyrelsens temadag Åbent hus Åbent hus

AEJ AEJ AEJ

06.09.12 08.09.12 17.19.09.12

Forelæsning Netværksmøde Kursus

” Forskning på museer - hvordan?”

Emne: Arkæologiske standarder The lady of Estonia at the royal Castle at Falster in the late 13. th century Østersøen omkring 1300 Directors Meeting

Sted: Kulturstyrelsen Elblag Museum, Polen Elblag Museum, Polen Sigtuna, Sverige

workshops som forberedelse til udarbejdelse af arkæologiske sagsgangs vejledninger afsluttet med studiebesøg på Gründungsviertel udgravningerne i Lübeck Intro Femern holdet museer og kunstformidlere Femern Belt Days

Eutin, Schlewig-Holstein Amtsforvalterboligen Sorø Kunstmuseum Lübeck, Schleswig-Holstein

informationsdag og workshop om sagsbehandling, kortlægning og forvaltning af kulturmiljøer og fortidsminder på Lolland-Falster Stormfloden 13. november 1872 140 års jubilæum Femern Bælt - Forventningsafklaring, VVM, udbud og beslutningsprocessen v. Kasper og jeg Østersøkeramik tunnelbyggeriet

Stiftsmuseet Sydfalster diget ved Bøtø Næstved Museum, Boderne Nationalmuseet Infocentret, Rødbyhavn

Antal deltagere (ved foredrag)

25

23

40 32

ODM på Vartov, København

Dit, mit & vores museum - Stærke museumstilbud i enkle rammer Orientering om sommersæson Orientering om vintersæson Årsmøde Fugleflugtslinjen, byen, infocenter og feltstation Nordøstfalster med Stubbekøbing, Halskov Vænge og Fribrødre å jubilæumsskriftsforfatter Kulturstiftung Lübeck, Die Lübecker Museen Omfartsvejsgravningerne Krogsbølle Kulturstyrelsen Lolland kommunes Kulturchef Forskningsstrategi forskning Hoby udgravningen Hoby udgravningen The Fehmarnbelt Region. A historical retrospect

Lolland-Falsters mølle Obligatorisk arbejsmiljøkursus

Odense Frilandsmuseet Infocentret, Rødbyhavn Kulturværket, Maribo Rødbyhavn Stubbekøbing arkiv Bangs Have, Maribo Skt. Annen Kloster og Behnhaus, Lübeck Nykøbing Nakskov Feltstationen Feltstationen Nationalmuseet Odense Dannemare, Lolland Dannemare, Lolland Beltscience, Fuglsang arrangeret af RUC Eskilstrup Mølle ODM, Vartov

25 23 23

100 59 4 1

350 350 25

79

80

AEJ AEJ AEJ AEJ AEJ AEJ AEJ AEJ AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE AE

02.09.12 25.06.12 08.09.09.12 09.11.12 20.11.12 06.30.08.12 30.11.12 10.12.12 24.01.12 25.01.12 26.01.12 29.02.12 26-27.03.12 16-17.04.12 26.04.12 19.04.12 01.05.12 08.05.12 10.05.12 16.05.12 19.05.12 21.05.12 24.05.12 24.05.12 30.05.12 11-12.06.12 06.06.12 13.06.12 13.06.12 16.06.12 25.06.12 26.06.12 26.06.12 27.06.12 28.06.12 22.09.12 25.06.12 01.10.12 09.10.12 20.11.12 22.11.12 27.11.12 03.12.12

Rundvisning - grøn tur "grøn tur" Orienteringsmøde Forelæsning (Saxo-instituttets fredags forelæsninger) Hoby opfølgning for seminarholdet Seminarudgravning Afslutningskonference Studiebesøg Aktivitet Børnehave Aktivitet Børnehave Aktivitet Skole Aktivitet Børnehave Formidlingsseminar

AE AE AE

05.12.12 17.12.12 19.12.12

Foredrag Omvisning Aktivitet Skole

Konference Børnekulturens Netværk

Aktivitet Skole Konference i Børnekulturens Netværk

Aktivitet Børnehave Oplæg Lolland Kommunes Dagplejere Aktivitet Skole Aktivitet Skole Introduktion Omvisning Gymnasium Aktivitet Børnehave Oplæg Lolland Kommunes Dagplejere Aktivitet Skole Projektledelse

Aktivitet Skole Aktivitet Skole Omvisning Byvandring og omvisning Aktivitet Skole Aktivitet Skole Aktivitet Skole Aktivitet Skole Aktivitet Skole Byvandring Aktivitet Børnehave Aktivitet Skole Aktivitet Skole Aktivitet Skole Aktivitet Børnehave Aktivitet Børnehave Aktivitet Skole

Naturstyrelsens revitalisering af fortidsmindeskoven Skejten "Fuglsø" Arkæologiske logistik ved store undersøgelser Resultater for 2012 kampagnen Saxo-instituttet Nordlige verdener Krogsbølle fremtidsplan Gamle lege Gamle lege Gyselige historier Gamle lege Unge og museer Gen. Omvisning Børnekultur Gen. Omvisning Kulturhistorie til dagplejebørn Gen. Omvisning Gen. Omvisning Reventlowmuseet Reventlowmuseet Historietimen Kulturhistorie til dagplejebørn Landskab Gen. Omvisning Introduktion Reventlowmuseet Nykøbing Halskov Vænge Halskov Vænge Landskab Landskab Landskab Gloslunde Æbler Landskab Omvisning Landskab Byvandring Byvandring Jul Jul Gen. Omvisning Grantræet

Halskov Vænge Fuglsang, Østlolland Kolding Københavns Universitet L-F ambassaden Hoby udgravning Nationalmuseet Feltstationen Grønnegården, Nykøbing F. Grønnegården, Nykøbing F. Svaneskolen, Væggerløse Solsikken, Nakskov Nyborg Strand København Falsters Minder København Frilandsmuseet Blæsenborgskolen, Maribo Frilandsmuseet Frilandsmuseet Pederstrup Pederstrup Skovtrolden, Maribo Blæsenborgskolen, Maribo Fuglsang København Frilandsmuseet Pederstrup Pederstrup Falsters Minder Halskov Vænge Halskov Vænge Fuglsang Fuglsang Fuglsang Gloslunde Skovtrolden, Maribo Fuglsang Frilandsmuseet Fuglsang Maribo Maribo Nysted Skole Familien og Samfund, Nr. Alslev Falsters Minder Falsters Minder

100 59 15 20 8 1 20 16 23 26

64 30 81 25 26 120 26 30 65 19 53 23 20 30 25 21 41 41 24 8 30 28 55 15 20 21 320 42 21 23

81

82

AE ALSM ALSM ALSM

20.12.12 15.02.12 15.02.12 27.02.12

Aktivitet Skole apps kursus fotoshop kursus generalforsamling i MiD

ALSM

27.02.12

temadag om socialemedier

ALSM

29.02.12

Museum Lolland-Falsters formidlingsplaner, foredrag

ALSM

14.03.12

Temadag om museernes nytte

ALSM ALSM

16.04.12 19.04.12

ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM ALSM

20.04.12 02.05.12 02.05.12 08.05.12 31.05.12 06.06.12 06.06.12 12.06.12 13.06.12 13.06.12 19.06.12 25.06.12 26.06.12 27.06.12 28.06.12 28.06.12 03.07.12 03.07.12 10.07.12 10.07.12 17.07.12 08.09.12

ALSM ALSM

19.09.12 08.10.12

ALSM

12.10.12

Arbejdsseminar om udstillingscenter - infocenter Femern omvisning for Naturpark partner Foredrag om renæssance kunst i forbindelse med gymnasiesamarbejdet Omvisning for Rudolf Steiner Skolen Omvisning for Rudolf Steiner Skolen Omvisning for Fanefjordsskolen Omvisning for Brugerrådet Naturpark Maribosøerne Omvisning for Sakskøbing Skole Omvisning for Sakskøbing Skole Omvisning for Nordbyskolen Omvisning for Skat Maribo Skat Maribo Sundskolen Besøg på Horreby Skole - 2. klasse Besøg på horreby Skole - børnehaveklasse + 1. klasse Besøg på horreby skole - 3. klasse Omvisning for Søllested skole - 3. og 6. klasse Omvisning for Søllested skole - 0. og 5. klasse Sommersjov Sommersjov Sommersjov Sommersjov Sommersjov Omvisning for Red barnets familieklub Lokal forankring, partnerskaber og brugerinddragelse med arkæologi som udgangspunkt Omvisning for Østofte Skole - 2. og 3. klasse Markeder, events & festivals - Hvad kan vi lære af de andre?

ALSM

30.10.12

Markeder, events & festivals - forretningsmodeller

ALSM BWH BWH

01.11.12 28.06.12 06.08.09.12

Byvandring Eskildstrup skole - 9. klasse 1dags undervisning på seminargravning Femern Update

Grantræet hvordan laver du apps billedbehandling generalforsamling anvendelse af sociale medier i Museumsverdenen, hvad skal vi og hvad skal vi ikke hvordan arbejder vi og vores foreninger bedst sammen Museernes Nytte? Konference om museumsfeltet i forandring udnyttelse af Femerns kommende infocenter for virksomheder i området Frilandsmuseet som naturpark partner

Falsters Minder Soft world i KBH Soft world i KBH Odense Bys Museer

22

Odense Bys Museer Stiftsmuseet Roskilde Universitet (RUCMUS) Infocenter i Rødbyhavn Frilandsmuseet Maribo

renæssancekunst i Italien Frilandsmuseet -gammeldags håndværk Gamle lege Femø Kvindelejr udstillingen Frilandsmuseet - museet og arrangementer Frilandsmuseet - husene Frilandsmuseet - gamle lege Frilandsmuseet - gamle lege Frilandsmuseet - husene Frilandsmuseet - gamle lege Frilandsmuseet - husene Jægerstenalder Jægerstenalder Jægerstenalder Frilandsmuseet - gamle lege Frilandsmuseet - gamle lege Frilandsmuseet - gamle lege Frilandsmuseet - gamle lege Frilandsmuseet - smørkærning Frilandsmuseet - smørkærning Frilandsmuseet - gammelt legetøj intro til Friland og legene

Maribo gymnasium

Formidling og arkæologi i forening Børn for 100 år siden Oplæg fra forskellige større festivals og markeder og gode og dårlige tiltag Workshop. Hvordan laver man en god forretningsplan? 2. verdenskrig på Lolland-Falster og besøg i bunkeren i Nykøbing feltkonservering

Frilandsmuseet Maribo Frilandsmuseet

Frilandsmuseet Maribo Stiftsmuseet Frilandsmuseet Maribo Frilandsmuseet Frilandsmuseet Frilandsmuseet Frilandsmuseet Frilandsmuseet Horreby Skole Horreby Skole Horreby Skole Frilandsmuseet Frilandsmuseet Frilandsmuseet Frilandsmuseet Frilandsmuseet Frilandsmuseet Frilandsmuseet Frilandsmuseet

17

3 30 37 37 22 20 20 20 26 39 39 27 27 27 27 27 18 22 15 24 11 31

55

Roskilde Universitet Roskilde Universitet Ved bunkeren i Nykøbing Hoby Fuglsang

16 10

83

BWH BWH BWH ELA ELA ELA ELA ELA EMP EMP EMP EMP EMP HLC HLC HLC

25.27.10.12 08.25.10.12 08.09.11.12 15.02.12

24.01.12 27-8.4.12 24.05.12

Femern Update Femern Update "e-learning Tysk" ODM års-og orienteringsmøde 2013(koordinator) iPhone & iPad Apps for ikke-programmører Photoshop CMS kursus CMS kursus Første fag i uddannelsesforløb Borg, Magt og Landskab Landbypuljen Land og by Foredrag på Land og By "Fuglsø mødet" i Kolding Byplanlaboratoriet kursus Industripuljemøde Hiskis seminar

HLC HLC HLC

26.06.12

To artikler i 100 års jubilæumsskriftet

24.04.12

Foredrag og omvisning/kulturcafé

JMA

CARARE's slut-konference (http://carare.eu/eng/Activities/CARARE-Final08.11.12 Conference) 01.10.05.12 Dragtpuljeseminar Puljemøde: Herregårdspuljemøde. Holdt oplæg om 22.03.2012 HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND 20.-22.08.2012 Symposium: Nordisk Slots- og Herregårdssymposium 25.08.2012 Foredrag: Støttekredsen 06.10.12 Foredrag og rundvisning: Folkeuniversitetet 02.12.12 Foredrag: Horslunde Sogn 01.10.12 Foredrag: Vigsnæs Sogn Symposium: Schlösser und Gutshäuser in der 03.06.06.12 Ostseeregion

JMA JMA

06.06.12 09.06.12

JMA

23.04.12

Artikel i Adelsforeningens Meddelelser…. Foredragstur: Gastronomisk Herregårdstur til Lolland Oplæg om Herregårdslandskabet til Støttekredsens generalforsamling

21.02.12 13.12.02.12 29.03.12 16.04.12 22.05.12

2 artikler Heidi Pfeffer og Ove H. Nielsen (red.); LollandFalster - historier i landskabet Lolland-Falsters Historiske Samfund, 2013 Kursus Internat Stormøde Arbejdsseminar KUS årsmøde

HJA IMH JMA JMA JMA JMA JMA JMA

JMA KHS KHS KHS KHS KHS

84

28.08.12 11.12.12 Efterår 2013 16.04.12 04.10.12 26.10.12 27.10.12

Lübeck

Landskabsanalyse Lindøværftet m.m. Historiske kort

Kolding Softworld Softworld Næstved Museum Næstved Museum NetAU Gl. Estrup Kongkilde Fanø vandrehjem Fanø vandrehjem Kolding Roskilde Odense Det Kgl. Bibliotek

En ny tid smed og Tyske flygtninge- og soldatergrave

LOLLAND-FALSTER historier i landskabet. Lolland-Falsters Historiske Samfund.Arbog 2012

Stedets historie i godt 300 år

Czarens Hus

Præsentation af resultater af CARARE projektet, evaluering. tekstiler

Gildeleje og i Hillerød

Kortlægning og kulturmiljøer Herregårdskultur og kulturarvsproduksjon Herregårdslandskabets spor Corselitze og Classen De lollandske herregårde Herregårdene i det lollandske landskab

Glorup, Fyn Larvik, Norge Café C.D.F. Corselitze Horslunde præstegård Vigsnæs Sognegård

Components of a European Cultural Heritage Benedicte Margrethe Brockdorff og den danske enevælde Det lollandske herregårdslandskab

Greifswald

AOF Nordsjælland

50

Herregård & Landskab

Ridehuset

70

Fornuft og reformer - og grevens skovøkse og Det åbne og ustrukturerede landskab - overdrev og eng ved Radsted år 1700 - totalstation sagsgange, vejledning m.v. Arkæologi Femern Arkæologi

Frisegade 40 Lübeck Næstved Inforcenter, Rødbyhav Nyborg

Udformning af apps Kreativ billedbehandling Twins Solution Twins Solution Kommunikation i praksis

Hvordan går det, Fint tak

30

20

Nationalmuseet

ca. 40 31 75 40 40

85

KHS KHS KHS KHS KQ KQ KQ KQ KQ KQ KQ KQ KQ KQ KQ KKH KKH LPL LPL LPL LPL LPL LPL LPL LPL LPL LPL LPL LPL LPL LPL LPL LTB LTB LTB LTB LTB LTB LTB LTB LTB LTB LTB LTB LTB LK LOH LHE

86

06.07.12. 29.10.12 08.09.12 28.29.11.12 25.01.12 08.02.12 14.03.12 16.04.12 25.05.12 02.06.12 22.08.12 22.08.12 06.08.09.12 25.27.10.12 08.09.11.12 02.11.12 28.30.11.12 25.01.12 08.02.12 16.04.12 18.04.12 25.04.12 14.15.02.12 27.25.05.12 02.08.12 13.09.12 01.05.10.12 07.10.12 22.10.12 25.10.12 04.09.10.12 12.11.12 25.01.12 21.02.12 27.28.04.12 16.05.12 22.05.12 02.06.12 11.12.06.12 28.06.12 06.08.09.12 29.09.12 27.27.10.12 08.09.11.12 19.12.12 19.09.12 19.12.12 21.02.12

Kursus Foredrag, Rødby-Holeby Lokalhistoriske Arkiv ODM's faglige orienteringsmøde Kursus Årsmøde/seminar Årsmøde/seminar Seminar Seminar Seminar Omvisning Off. Byvandring Byvandring Kursus Kursus Seminar Smedens rum, seminar, med oplæg Nordlige verdner, seminar foredrag venneforeningen maribo Fordrag i odd fellow logen Borgforsker forum (seminar) Kulturlink møde Kultrrel samråds årsmøde Byarkæologisk møde (seminar) Castella martis baltici (seminar) rundtur for Hoby folket Lokalhistorisk forening i Nakskov baltisk museums netværk (seminar) Demente og pårørende Stubbekøbing Lokalforening Sognehuset i maribo Stadtarchologie im Hanseraum IX (seminar) Sengeløse lokalhistoriske forening Samlingsnetværk Totalstation Industripulje - temamøde Udkantsnetværk Kulturarvsstyrelsens Årsmøde Kulturkonference Lolland Kommune Projektledelse Gamle lege Femern Up-date Udkantsdanmark Femern Up-date ODMs kulturhistoriske årsmøde Historisk Atlas Lederen som trivselsaktør Historisk Atlas kursus SLA Arkivlederkursus modul 3

Femern Update Arkæologi Arkæologi "Vejen som arbejdsplads" Landsforeningen til bevarelse af foto og film Nyere Tids netværk RUCMUS - museumsfeltet i forandring Femern A/S: Udstillingscenter HisKis Falsters Minder Nykøbing F. bymidte Nykøbing F. bymidte Femern Belt Update! Femern Belt Update! Kulturhistorisk orienteringsmøde (Fuglsø) Spor efter jernudvinding på Lolland-Falster fem fanstastiske historier fra Lolland-Falster fem fanstastiske historier fra Lolland-Falster

Fra middelalderborg til droninge enkesæde Lokaliteter på Lolland fem fanstastiske historier fra Lolland-Falster lolland omk år 1300 fem fanstastiske historier fra Lolland-Falster mestemandens historie fem fanstastiske historier fra Lolland-Falster Kloster på lolland og falster mestemandens historie Hvordan organiserer I jeres samlingsarbejde? Totalstation Lindøværftet Udkanten set fra udkanten Retningslinjer Frivillighed Projektledelse Gamle lege Dansk-tyske perspektiver Den fysiske kulturarv i Danmarks yderområder? Dansk-tyske perspektiver Nyere Tids gruppe Introduktion Trivsel introkursus Billeder og registrering

Fuglsang Hotel E4, Rødby Kolding Karlslunde Historiens Hus i Odense Museum Amager RUC, Roskilde Rødbyhavn Det Kongelige Bibliotek Falsters Minder Nykøbing F. bymidte Nykøbing F. bymidte Fuglsang Lübeck Kolding KUA Nationalmuseet Stiftsmuseet Maribo Nykøbing F Gl estrup i Oldenburg Stubbekøbing Ribe Skåne Lolland Nakskov Elblag Maribo Stubbekøbing maribo Lübeck Sengeløse Århus Frisegade 40 Odense Aars Odense Maribo ODM, Vartov Frilandsmuseet Fuglsang SDU, Esbjerg Lübeck Kolding Nykøbing F, hovedbibliotek København Biblioteket i Nykøbing Ringsted, Sognegården

150

60 70 40 30 40 50 8 35 20 14 65 60 55 53

87

88

LHE LHE LHE MAH MAH MN MN SJH SJH SJH SJH TBM TBM TBM TBM TBM TBM TBM ULS ULS

28.02.12 16.03.12 20.04.12 20.0.412 16.03.12 05.03.12 10.10.12 08.03.12 11.12.06.12 08.09.11.12 28.29.11.12 25.01.12 21.02.12 28.02.12 16.03.12 06.10.12 07.10.12 10.10.12 11.01.12 08.02.12

SLA Arkivlederkursus modul 3 Arkibas / Administrationskursus Arkibas / Administrationskursus Arkibas 4, udvidet 2 Arkibas, administrator Kursus Kursus Seminar Kursus Konference Kursus: vej-eu.dk Landsforeningen for foto og film SLA-kursus SLA-kursus Arkibas SLA årsmåde SLA årsmåde Arkibas foredrag foredrag

ULS ULS ULS ULS ULS ULS ULS ULS ULS ULS ULS ULS ULS

08.02.12 26.28.03.12 21.22.05.12 11.12.06.12 26.27.06.12 04.09.12 19.09.12 01.05.12 30.10.12 05.11.12 08.10.11.12 15.11.12 03.-04.12.12

Foredrag deltagelse i seminar deltagelse i seminar deltagelse i seminar deltagelse i seminar deltagelse i seminar deltagelse i seminar deltagelse i seminar foredrag foredrag deltagelse i seminar deltagelse i seminar deltagelse i seminar

Billeder og Ophavsrettighed Administrationsrettigheder Administrationsrettigheder

Brush-up HR Jura Ansættelsesret i det offentlige Yngre bronzealders kulturlandskab Projektledelse ODM Vejen som arbejdsplads ? Arkivleder kursus Arkivleder kursus Bruger vejledning Generalforsaml & kurser Generalforsaml & kurser Bruger vejledning Dødens Kulturhistore Nyere tids råds arbejde Krucifikssamlingen Formidlingsseminaret KUS årsmøde Baltisk netværk Interreg. Froskning på museer, KUS møde leder som trivselsaktør Baltisk netværk Dødens Kulturhistore Dødens Kulturhistore Museernes faglige årsmøde Mulighedernes Land afslutningskonference Chefnetværket

Ringsted, Sognegården Vordingborg / Kulturarkaden Vordingborg / Kulturarkaden Vordingborg Vordingborg MAQS Law Firm, København Scandic Sydhavn Viborg KBH Kolding Karslunde Odense stadsarkiv Ringsted sognegård Ringsted sognegård Vordingborg arkiv Park hotel, Fredericia Park hotel, Fredericia Vordingborg arkiv Svanevig Hospice Nyere tids netværk Stiftsmuseet, regi Teologisk højskole Nyborg Strand Odense Sigtuna Lubeck Odense København Elblaug, Polen sakskøbing arkiv Nørre Alslev Kolding København Fredericia

30 50 20

20 25

89

90