Museum Lolland-Falster 2013

ÅRSBERETNING 2013

Sponsorer for

Museum Lolland-Falster 2013

Museum Lolland-Falster Årsberetning ISBN: 87-87179-82-2 ISSN: 1904-6251 EAN: 9788787179829 Udarbejdelse: Museum Lolland-Falster Tryk: Museum-Lolland Falster Billedmateriale: Hvis ikke andet er angivet Museum Lolland-Falster

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Indhold Endnu et spændende og travlt år på museet! 

6

Formandens forord 

8

Arbejdsgrundlag og formål for museet 

9

Fakta om Museum Lolland-Falster  Ledelse  Administration, forsikring, regnskab og revision  Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik  Samdriftsaftaler  Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt  Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand for myndigheder, andre museer, institutioner o.a.  Lokalt samarbejde  Regionalt samarbejde  Nationale samarbejdspartnere  Internationale samarbejder 

9 10 10 11 12 12 13 14 14 14 15

Ressourcer  Museets økonomi  Økonomisk beretning 2013  Personale Organisationsplan  Kommunikation og møder  MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø  Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik  Foreninger  Efteruddannelse  Bygninger og bygningsvedligehold  Nykøbing Maribo Torrig Sikring af bygninger og samlinger 

Forskning  Status for Forskning  Forskningsstrategi - påbegyndt implementering  Hvordan gik 2013 i forhold til arbejdsplanen 2011-14 og milepælene for 2013?  Hvordan gik det med de konkrete planlagte projekter i 2013 - arkæologi Status for andre milepæle fra langtidsplanen 2011-2014 Arkæologiske undersøgelser 2013  Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser  Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser  Egenbetalte arkæologiske forundersøgelser  Egenbetalte egentlige arkæologiske undersøgelser (inkl. forskningsgravninger)

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

16 16 16 16 17 18 18 18 19 19 19 21 22 23 24

25 25 25 28 28 29 30 30 38 41 42

3

Publikationer  Status for arbejdet med MLF forsknings/publikationsstrategi

Formidling  Foldere til udstillingsstederne Åbne Samlinger Hjemmeside under forandring Evaluering af Museum Lolland-Falsters formidlingsmilepæle 2013 Falsters Minder, Nykøbing Stiftsmuseet, Maribo  Pederstrup  Frilandsmuseet, Maribo  Foredragsvirksomhed uden for museets mure Ferie- og julearrangementer og aktiviteter og den trykte kalender Formidling uden for murene i kulturlandskabet på Lolland-Falster Samlet besøgstal museumssamråd i Lolland og Guldborgsund kommuner

Indsamling, registrering og udskillelse 

45 49

51 52 54 55 58 57 60 61 63 65 66 67 68

70

Status70 Udvalgt accession fra 2013 71 Museum Lolland-Falsters bibliotek 72 Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv 72 Registrering og registreringspraksis 2013 74 Hvad har vi nået og hvad har vi ikke nået pr. 31.12.13 75 Evaluering af milepæle for indsamling, registrering og kassation for 2013 77

Konservering og Bevaring  Magasiner  Magasinerede genstande  Aktiv konservering  Præventive tiltag  Feltkonservering  Udlån og deponier  Studiebesøg og særudstillinger 

78 78 79 79 79 79 79

Den faste Kulturarv 

81

Status  Forvaltningsstrategi Museum Lolland-Falsters arkæologiske ansvarsområde ved årsskiftet 2013/2014  Museum Lolland-Falsters forvaltning af Museumslovens kapitel 8 i 2013  Evaluering af Museum Lolland-Falsters milepæle for 2013 forvaltning af museumsloven  Kvalitetssikring: Forvaltningsgang og nøgletal til Danske museer i tal

4

78

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

81 81 82 82 83 84

Turistinformationen og Museumsbutikkerne 

 Turistinformationen  Museets butikker

Personale 2013  Fastansat personale  Projektansatte  Mentorordning  Erhvervspraktikanter

Kursusvirksomhed 

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

87 87 88

89 89 90 91 91

92

5

Endnu et spændende og travlt år på museet! Af Ulla Schaltz, museumsdirektør

Tro det eller ej - Museum Lolland-Falster fyldte faktisk 5 år med udgangen af 2013! Kære læser, du sidder her med Museum Lolland-Falsters årsberetning i hånden eller på skærmen. På de næste mange sider vil museets medarbejdere beskrive det museumsarbejde, vi har bedrevet her på museet i 2013. Lad det være sagt med det samme: det er ikke småting, museets medarbejdere har nået. Det forholder sig faktisk sådan, at dette års beretning er endnu længere end sidste års. Vi har udført mange flere opgaver, men vi er også flere medarbejdere. Et er dog sikkert – her på museet keder vi os ikke! 2013 blev året, hvor vi fik besøg af kulturminister Marianne Jelved hele 2 gange og så endda på samme uge i slutningen af august. Hun kiggede forbi for ved selvsyn at få et indblik i de store arkæologiske udgravninger i Rødbyhavn. Samme dag kunne ministeren også udtrykke stor begejstring for Lolland-Falsters Kulturtjeneste. Et projekt, som museet har været med til at sætte i søen for at sikre, at vores børn og unge får mulighed for at opleve gode kulturtilbud. Senere på ugen åbnede kulturministeren Lys over Lolland på Reventlow-Museet, og her var hun ikke mindre begejstret. I løbet af året har jeg haft den store fornøjelse at deltage i flere af kulturministerens arrangementer og arbejdsgrupper. Marianne Jelved er optaget af, hvordan kulturen kommer ud til folk i alle egne af landet. Hun har fundet gode eksempler hos os, og det kan vi være stolte af. Udgravningerne i Rødbyhavn er bestemt også blevet et besøg værd. I 2013 kom de rigtig godt i gang, og det har vist sig, at vores formodninger om, hvor spændende fundene kunne blive, har holdt stik. Mulighederne for at frilægge store arealer med stenalderlandskab har bragt fantastiske og velbevarede fund frem. Det har bl.a. betydet fundet af Danmarks ældste gedehjerne; et fund, der kom på Kulturstyrelsens top 10 liste over gode fund. Vi har derfor oplevet en stor interesse for udgravningen både nationalt og internationalt. Over jorden arbejder museets nyere tids inspektører med de forandringer, den faste forbindelse giver i det lokale kulturlandskab. En anden storslået arkæologisk udgravning er den, vi foretager sammen med Nationalmuseet i Hoby. Her fortsætter jagten på den store fyrste, og det medfører gode og spændende fund. Det er blevet til en række spændende udstillinger i året, der gik. I museets afdeling i Nykøbing, Falsters Minder, blev udstillingen i anledningen af Museet Falsters Minders 100 års fødselsdag formet som en publikumsundersøgelse af museets udstillingsformer. Året bød på et meget spændende danefæ, nemlig skatten fra Knuthenlund. Den blev udstillet på Stiftsmuseet, inden skatten blev afleveret på Nationalmuseet. Endelig flyttede Danmarks ældste folkebibliotek tilbage til Stiftsmuseet, hvor det holdt til for mere end 100 år siden. Det blev til udstillingen ”Viden i tiden – Mariebo bogsamling”. Tanken om at smelte bibliotek, museer og arkiv sammen har været undervejs i nogle år. I 2013 fik institutionerne grønt lys fra Lolland Kommunes politikere til at fortsætte med planer om at flytte sammen på museet på Banegårdspladsen. På Reventlow-Museet handlede sommerens udstilling om C.D.F.s kone, Frederikkes Reventlows liv og tanker. I den forbindelse udbød museet i samarbejde med Lolland Bibliotekerne og Lys over Lolland en novellekonkurrence for unge i samarbejde med sitet Movellas. Men museets medarbejdere nøjedes ikke med at lave udstillinger til vores egne museer. Det er i årets løb blevet til flere former for udstillinger i bl.a. Gedser og Nakskov. Det er opgaver, vi udfører på bestilling for tredjepart. Det største besøgstal er i virkeligheden det, vi har på vores hjemmeside. I 2013 blev der lagt stor energi i at få fremstillet en ny og tidssvarende hjemmeside for museet. Den gik i luften i begyndelsen af 2014.

6

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Museum Lolland-Falster har drevet turistinformationen i Nykøbing Falster siden foråret 2011. Turistinformationen kom i udbud i eftersommeren 2013, og vi besluttede os for at byde ind på den igen. Heldigvis fik vi lov til at fortsætte fire år mere. Det er en opgave, vi ser mange muligheder i og udfører med glæde. Museum Lolland-Falster er efterhånden blevet en meget stor arbejdsplads med mange dygtige medarbejdere, faktisk er vi lidt af en gazellevirksomhed på Lolland-Falster. Medarbejderne har igen i år gjort en kæmpe indsats for museet. Alle har arbejdet seriøst og professionelt for at få museets mange opgaver og projekter til at lykkes. Museet arbejder efter en fireårig arbejdsplan, som dækker de 5 søjler i museumsarbejdet, nemlig indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Alle opgaver er lige vigtige, for at vi kan få museet løftet og give brugerne en fin oplevelse og service i vores arbejde for at formidle og bevare kulturhistorien. Museum Lolland-Falsters medarbejderstab kom i 2013 op over 75 medarbejdere. Dette store antal til trods er vi meget afhængige af vores samarbejde med museets mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark: pasning af billetsalg, registrering, formidling, bevaring osv. Museets medarbejdere er uundværlige for museet og kan ikke takkes nok for samarbejdet. Vanen tro har museet igen i år afholdt store arrangementer som Damptræf, fødevarefestivalen Moder Jord og håndværkerdag. Det er et kæmpe arbejde, som vores medarbejdere og frivillige bruger meget tid på. Det er synlige projekter, hvor vi får den positive respons fra borgerne med det samme. Til trods for driftstilskud fra både Guldborgsund og Lolland Kommuner og et stort statstilskud er det nødvendigt med fundraising. I løbet af året har vi henvendt os til forskellige med ansøgninger om større eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. I 2013 har vi også haft en lang række af sponsorer. Vi skylder stor tak til alle, der har set velvilligt på vores henvendelser og ment, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i. Museets personale glæder sig hver gang, vi kan bidrage med at sætte kulturarven på dagsordenen, og derfor er Museum Lolland-Falsters medarbejdere glade for, at vi er velsignet med stor interesse fra borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. Det betyder bl.a., at museets personale bliver inddraget i projekter og inviteret med i udvalg og bestyrelser. Vi sætter pris på samarbejde ud af huset. Det er altid en stor fornøjelse at gå på arbejde, og derfor skal der lyde en stor tak til alle på og omkring museet - I er med til at skabe en fantastisk spændende arbejdsplads.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

7

Formandens forord

V. Michael Fagerlund, bestyrelsesformand I disse år er Museum Lolland-Falster stærkt præget af det arkæologiske arbejde. Blandt adskillige andre mindre og mere kortvarige opgaver er det særligt udgravningerne i forbindelse med den projekterede anlæggelse af fast forbindelse under Femern Bælt, der fylder. Ikke at andre opgaver nødvendigvis er bagateller. ”Mindre og mere kortvarige” skal i denne forbindelse sættes i relation til et arkæologisk projekt, der i omfang kun tåler sammenligning med arkæologien omkring metroprojektet i København. Arbejdet i forbindelse med Femern Bælt er desuden godt i gang med at skabe grundlag for en væsentlig omskrivning af Danmarks forhistorie. Klimadata, fund af redskaber, observationer vedrørende plante- og dyreliv m.m. afgiver materiale til et væld af ny forskning på en lang række områder. Disse data kommer ikke af sig selv. Snesevis af medarbejdere yder en stor indsats for at sikre den bedst mulige dokumentation af områdets forhistorie, før den for evigt forsvinder i anlægsbyggeriets store blandingsmaskine. Også styringen af det komplicerede projekt kræver ressourcer. Og i museets ledelse er der den opfattelse, at museet har brug for mere kapacitet netop på ledelsesområdet. Ikke alene på grund af arkæologien. Museet befinder sig i en kompleks omverdenssituation, der stiller stadig større krav, hvis det skal kunne hævde sig. Det handler om kvalitet i det faglige arbejde, men også om et godt netværk. Det handler herunder om at løfte opgaver i udvalg og ministerielle råd og nævn. Med sin beliggenhed i en landsdel, der i disse år får mindre af væksten end godt er, er det i sig selv en vigtig opgave at hævde en institution på Lolland-Falster på landsplan. Denne indsats er for en stor dels vedkommende ledelsens ansvar; og derfor har den behov for aflastning fra daglige driftsopgaver. Hvilket vil ske gennem ansættelse af en administrationschef. I skrivende stund er ansættelsesforløbet nået så langt, at en tiltræden i løbet af foråret er forventelig. Når det sker, vil den nye medarbejder skulle varetage den overordnede ledelse af stabsfunktionerne på museet og sikre kvaliteten i opgaveløsningen på områder som f. eks. HR, strategisk budgetlægning og bygningsansvar. Såvel bestyrelsen som museets daglige ledelse har forventninger om, at museet herved yderligere bliver trimmet til at håndtere den ekstraordinære opgave, vi i disse år står med; og rustet til at tage de udfordringer op der venter forude. Én af disse er opbevaringsforholdene for vore genstande. Museum Lolland-Falster har i forvejen store og værdifulde samlinger på en lang række områder. Og for tiden tilfører fundene fra gravningerne yderligere en del. De krav, en uerstattelig kulturarv har på forsvarlig opbevaring, kan vi i øjeblikket ikke leve op til på fuldt forsvarlig vis. Derudover er håndteringen af genstandene tung og besværlig for medarbejderne. På dette område er forholdene altså ikke tilfredsstillende, og det vil utvivlsomt være et kritikpunkt, når kulturstyrelsen kommer på besøg for at kvalitetsvurdere museet. Disse kvalitetsvurderinger er væsentlige i en vurdering af, hvilke museer, der lever op til kriterierne for statsanerkendte museer – og altså dermed får del i den dertil hørende statsstøtte. Som igen er helt afgørende for, at et museum kan fungere og varetage de opgaver, der efter museumsloven er tillagt det. Det er gennem flere år blevet drøftet, hvad der skal gøres. Med forbillede i nye magasiner i Vejle og Randers er der blevet udarbejdet et projekt. Sagen er blot, at det er vanskeligt at få økonomien til at række hele vejen til et nybyggeri. Men selvfølgelig: måske kan mindre også gøre det. Under alle omstændigheder er magasinforholdene en opgave, vi ikke kan forsvare at lade ligge meget længere. Der er meget andet at tage fat på; for en ny administrationschef, for den daglige ledelse i øvrigt og for bestyrelsen. Instinktivt forestiller man sig måske et museum som stillestående og lidt ”støvet”. Faktisk er det omvendt: Museumsverdenen er i konstant udvikling – også på Lolland-Falster. Heldigvis.

8

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Arbejdsgrundlag og formål for museet Af Ulla Schaltz, museumsdirektør

Fakta om Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november 2008 og virkede fra den 1. januar 2009. Det er en fusion mellem det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum, tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010 gennemgik museet endnu en fusion, denne gang med herregårdsmuseet ReventlowMuseet Pederstrup, men fortsatte under navnet Museum Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster har mange adresser, og afstanden mellem museets afdelinger er stor. Museet har administrationsadresse i Nykøbing Falster i Frisegade 40 og derudover 4 bemandede udstillingssteder på Lolland-Falster. Der er udstillinger på Reventlow-Museet Pederstrup, Falsters Minder i Nykøbing, Frilandsmuseet i Maribo og i Museumsbygningen på Banegårdspladsen i Maribo. Museet ejer også den gamle klosterruin i Maribo, som hvert år besøges af mange. I løbet af 2014 vil der blive arbejdet med formidling af klosterets historie.

Samlet liste over museets adresser • Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og Langgade, Nykøbing F. • Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F. • Færgestræde 1A, Nykøbing F. • Fiskerhuset, Rosenvænget 1A, Nykøbing F. • Bunkeren mellem Kuskestalden og Staldgårdsporten, Nykøbing F. • Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F. • Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F. • Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, Nykøbing F. • Froms magasin, bagbygning til Frisegade 43-45, Nykøbing F. • Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F. • Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, Nykøbing F. • Museumsbygningen på Banegårdspladsen 11, Maribo • Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø • Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo • Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo • Klosterruinen ved Maribo Domkirke • Lejet bygning: magasinet Victor Kolbyes Vej 15, Maribo • Reventlow Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. • Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. • Cafe C.D.F. i Vaskehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L.

Besøg museet Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. tlf. 5484 4400 [email protected] Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo Falsters Minder, Færgestrædet 1A, 4800 Nykøbing F. Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykøbing F. Telefonnumre og åbningstider kan ses på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

9

Museet har dog også til huse på en lang række andre adresser. Her er magasiner, opbevaring og øvrige kontorer. Museum Lolland-Falster ejer for indeværende mere end 30 bygninger mv. Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med antikvarisk ansvar for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution, der drives af bestyrelsen bag Museum Lolland-Falster.

Museets ansvarsområde beskrives således i museets vedtægter § 2:

2. Formål og ansvarsområde 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområdevirke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning, som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Museets vedtægter findes i øvrigt på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk

Ledelse Museets øverste myndighed er bestyrelsen, som består af 13 medlemmer: • Michael Fagerlund, formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift • Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede museer • Jens Erik Boesen udpeget af Guldborgsund Kommunes byråd • Steffen Rasmussen udpeget af Lolland Kommunes byråd • Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen • Merete Klitgaard-Andersen udpeget af Stiftsmuseets venner • John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i Nykøbing Falsters retskreds • Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug Sydhavsøerne • Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank • Kim Normand udpeget af CELF • Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters historiske Samfund • Ib Bruun Clausen, af Reventlow Parkens Støttekreds • Marianne Nielsen, medarbejderrepræsentant Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg med formand og næstformand samt et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og to bestyrelses-medlemmer (efter vedtaget forretningsorden). I 2011 udsendte Kulturministeriet en vejledning for god ledelse i kulturinstitutioner. Den har museets bestyrelse taget op i arbejdet i løbet af året og bl.a. på den baggrund ændret bestyrelsens forretningsorden. Der er tillige udarbejdet et årshjul for bestyrelsens arbejde. Museets bestyrelse har i henhold til museets vedtægter uddelegeret den daglige ledelse til museets direktør. Museets ledelsesteam udgøres af: Direktør cand.mag. i etnologi og historie Ulla Schaltz. Den daglige ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med museets bestyrelse og museets souschef mag.art. & cand.mag. i forhistorisk arkæologi og geografi/geologi Anna-Elisabeth Jensen samt museets leder af bygningsbevaringsafdelingen cand.mag. i middelalder-arkæologi Leif Plith Lauritsen.

Administration, forsikring, regnskab og revision Administrationen har arbejdet på et nyt fælles sagsstyringssystem og nyt postsystem, ligesom der er en lang række forhold og arbejdsprocesser, der er blevet ensrettet og samkørt. Og endelig blev BOB introduceret

10

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

for museets medarbejdere. BOB er museets intranet, som alle medarbejdere holder sig orienteret gennem. Projektet med at få alle medarbejdere i gang med at bruge BOB kaldes populært ”Op på BOB”. Der holdes løbende introduktioner til medarbejderne, ligesom der som i andre IT systemer også er børnesygdomme, der skal kureres. Med BOB får museets medarbejdere nu den længe ventede fælles platform, som skal gøre vidensdeling nemmere. ”Op på BOB” – intranet i 2013 I september blev museets nye intranet lanceret, og i december var alle medarbejdere koblet på netværket og havde gennemgået en introduktion til brugen. Intranettet er efter en medarbejderkonkurrence kommet til at hedde BOB – et navn, der åbner mulighed for mange fortolkninger, alt efter temperament: Bestem Over Bilag, Bevillinger Organisation Bygninger, Blandede Opgaver (og) Bolcher… Der har tidligere været gjort nogle spæde forsøg på at etablere et intranet til løsning af strukturelle og kommunikative problemstillinger samt til at understøtte videndeling i organisationen. På det tidspunkt det skete, var tiden givet ikke helt moden, ligesom der var andre – og på det tidspunkt vigtigere – arbejdsopgaver at forholde sig til, hvorfor projektet aldrig rigtig fik vind i sejlene. Ved denne nye introduktion af intranet – understøttet af platformen SharePoint – har behovet imidlertid været tydeligere og ressourcerne til at sætte projektet solidt i gang til stede. Det har betydet, at der har været afsat tid til et grundigt forarbejde, som har inkluderet både en analyse af det aktuelle behov, en kortlægning af et intranets mange muligheder og overvejelser i forhold til brugervenlighed i såvel design som informationsarkitektur. Det er i sagens natur ikke muligt at prioritere alle BOBs funktioner og muligheder lige højt fra den første spæde begyndelse, - man må træffe nogle valg. Resultatet af dette er, at det er BOBs funktion som værktøjskasse og nyhedsformidler, der har været i fokus ved introduktionen. Dette for at alle kan få en oplevelse af, at BOB er en hjælp og ikke et irritationsmoment. Når alle er blevet fortrolige i det daglige møde med BOB, vil den gradvise udbygning med henblik på videndeling og understøttelse af organisationen forhåbentlig også komme til at falde naturlig. Ved årsskiftet 2013/2014 er BOB stadig kun en baby, men han er blevet godt modtaget og er kommet fra start uden alt for mange børnesygdomme, så der er god grund til at antage, at han vil vokse sig stor og stærk og blive en nyttig og tidsbesparende samarbejdspartner på alle niveauer fremover. Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen i TopDanmark. Forsikringen er fuldt dækkende på alle områder og i øvrigt revideret og ajourført ved sammenlægningen og igen ved indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup. Emnet forsikringer blev drøftet på et af årets bestyrelsesmøder. Det er vigtigt, at museet hele tiden holder sig ajour med, hvad der er det bedste tilbud på markedet. Det blev vedtaget at fortsætte med Topdanmark. Museet følger diverse oversigter fra Kulturstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling og journalisering. Den anvendte regnskabspraksis er Kulturstyrelsens anviste regnskabspraksis. Ved årsskiftet 2012/2013 blev der hjemtaget 3 tilbud på revision af museets årsregnskaber. Det blev revisionsfirmaet Beierholm, som museet har indgået en ny 4-årig aftale med. Den er gældende for regnskabsårene 2013-2016.

Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik Vision

Museum Lolland-Falsters første sæt arbejdsplaner for 2011-2014 har haft en meget enkel vision. Da Museum Lolland-Falster var igennem to fusioner på 18 måneder, er visionen enkel og meget jordnær:

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

11

Museets vision er at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum for Lolland-Falster. Museum Lolland-Falsters medarbejdere har nu arbejdet sig igennem det 3. år i de første langsigtede arbejdsplaner. Museets vision er, som beskrevet ovenfor, at få museet til at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum. Det er museets medarbejderes og bestyrelsens opfattelse, at kun igennem at få museet til at fungere som en enhed kan Museum Lolland-Falster udvikle sig til at blive et stærkt, bæredygtigt og innovativt museum. Museum Lolland-Falster skal finde sin plads som nyt og samlet museum på Lolland-Falster.

Mission

Er vedtægternes §2 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster.

Arbejdsplaner

Museets første 4-årige arbejdsplan går fra 2011 til 2014. Den er godkendt af museets bestyrelse og præsenteret for kommunerne. Hvert år udarbejdes en delarbejdsplan, som godkendes på bestyrelsesmødet i november sammen med budgettet. Begge dele findes på museets hjemmeside http://www.aabne-samlinger. dk/museumlollandfalster/om-museet/organisation/beretningerplaner-mv/ De tre gamle museers forpligtigelser og engagementer har ikke kunnet undgås i et vist omfang at blive overført til Museum Lolland-Falsters nye arbejdsplaner. Men i de kommende arbejdsplaner 2015-2018 gælder det i høj grad også for Museum Lolland-Falster om at skabe et nyt museum og samtidig skille sig af med evt. tidligere og ikke hensigtsmæssige forpligtigelser. I forbindelse med det næste sæt arbejdsplaner udarbejdes også en ny vision. Arbejdet med de nye arbejdsplaner påbegyndes i første kvartal af 2014.

Strategier og politikker

Museets medarbejdere har igennem de sidste par år udarbejdet en lang række af strategier og politikker, ikke kun i forhold til museumsarbejdet og museumsloven, f.eks. forskningsstrategi og indsamlingspolitik, men også på HR området; museet har således stresspolitik, sygdomspolitik og drøftet muligheden for at lave en seniorpolitik. Arbejdet er i gang. Strategierne og politikkerne bliver lagt på museets hjemmeside, efterhånden som de bliver færdige og godkendt i diverse medarbejderorganer.

Samdriftsaftaler Museum Lolland-Falster modtog i 2013 driftstilskud fra staten, det tidligere Storstrøms Amt i en overgangsordning samt Lolland og Guldborgsund kommuner. De to kommuner har indgået en samdriftsaftale for perioden 1. juni 2010 - 31. maj 2014. Aftalen kan genforhandles fra 1. januar 2014. Den udløser et driftstilskud til Museum Lolland-Falster, der i 2011 udgjorde 48,81 kr. pr. indbygger pr. år. Dertil kom et ekstra tilskud på 9,41 kr. pr. indbygger fra Lolland Kommune til dækning af Reventlow-Museet. Tilskuddene fremskrives.

Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt Netværk og samarbejde er essentielt for museets medarbejdere. Museets medarbejdere arbejder for kulturarv lokalt, nationalt og internationalt. Det er vigtigt at søge indflydelse og at arbejde for fællesskabet. Derfor bruger museets medarbejdere en del tid på råd, nævn, bestyrelser og samarbejdsrelationer.

12

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Medlemskab af foreninger og organisationer

Det er Museum Lolland-Falsters ambition at være med til at præge udviklingen i den danske museumsverden, hvorfor det er naturligt at søge indflydelse, når det er muligt. Ulla Schaltz er blevet valgt ind i Kulturstyrelsens Strategiske Panel og er næstformand for Kulturstyrelsens Kulturhistoriske Udvalg. I øvrigt prioriterer museet samarbejde på såvel internationalt, som nationalt og regionalt plan for at fremme museets position i museumsfeltet i Nordvesteuropa. Samtidig prioriterer museet også tværfagligt samarbejde på lokalt niveau for at fremme museets professionelle arbejde med kulturarven.

Internationale foreninger og organisationer

Museet er medlem af ICOM, den internationale museumsorganisation under UNESCO. Museum LollandFalster er medstifter af Baltisk Museums Netværk, hvor museets direktør sidder i styregruppen http://balticmuseums.ning.com.

Nationale foreninger og organisationer

Museet indgår i: Organisationen Danske Museer (ODM), Museumsformidlere i Danmark (MiD), Museernes Udgravnings Data (MUD) (med en af museets inspektører som medlem), Museumstjenesten, Landssammenslutningen af lokalhistoriske Arkiver (SLA), Foreningen Historisk Atlas (med museets direktør som næstformand). Museum Lolland-Falster er medlem af en række nationale samarbejdspuljer og netværk. Museum LollandFalster er desuden medlem af fagspecifikke foreninger som: Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie, Tenen, HisKIS, Danmarks Folkeminder mv.

Regionale foreninger og organisationer

Museets direktør sidder i den rådgivende gruppe bag Kulturstrømmen, der er en udmøntning af den regionale kulturaftale (se nedenfor). Museets direktør Ulla Schaltz er næstformand for Bevaringscenter Næstveds bestyrelse. Museum LollandFalsters Egnshistoriske Arkiv i Nykøbing er medlem af den regionale arkivsammenslutning LASA og Arkivrådet i Guldborgsund Kommune.

Lokale foreninger og organisationer

Museets direktør sidder også i bestyrelsen for den lokale erhvervs- og turismevirksomhed Business LollandFalster. Museet er repræsenteret i diverse lokale kulturarvsbestyrelser og tovholder for de to museumsnetværk for mindre museer i Guldborgsund og Lolland Kommune. Museum Lolland-Falster er desuden medlem af Business LF.

Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand for myndigheder, andre museer, institutioner og andre Museum Lolland-Falster samarbejder med og yder bistand til en lang række offentlige myndigheder, institutioner, foreninger, netværk og private borgere. I museets arbejde med at bevare og formidle kulturarven følger naturligt et samarbejde med og engagement i mange sammenhænge, hvilket museet prioriterer højt i det daglige arbejde. Museet samarbejder derfor lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. I forbindelse med kapitel 8 skal museet i henhold til museumsloven høres i bygge- og nedrivningssager samt i forbindelse med lokal- og kommuneplaner. Museet samarbejder tæt med Lolland og Guldborgsund Kommuner, og der afholdes f.eks. en årlig temadag. Der har også i 2013 været en del afledt arbejde i forbindelse med de to kommuners fysiske planlægning. Og der er etableret en erfaringsudveksling om håndtering af arbejdet med forvaltningen af museumslovens kapitel 8 på nyere tids området i samarbejde med Østsjællands Museum og Greve Museum.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

13

Lokalt samarbejde Museets medarbejdere lægger en del arbejde i at samarbejde med lokale kulturarvsinstitutioner. Det være sig i facaderåd, bestyrelser bag forskellige kulturinstitutioner, lokale foreninger eller kulturelt samråd i Guldborgsund Kommune og Museumssamråd i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. Traktormuseet i Eskilstrup, Bøtø Nor Gl. Pumpestation, Skovbrugsmagasinet på Corselitze, Nysted Facaderåd, Nykøbing Facaderåd, Bevaringsforeningen By og Land Maribo og Guldborgsund Bevaringsfond er ligeledes samarbejdspartnere. Kulturmindeforeningen Nykøbing Falster, hvor MLFs ledelse har et fast medlem i bestyrelsen, fungerer som museets støtteforening og samarbejdspartner på linje med Reventlow Parkens Støttekreds og Lolland-Falsters Historiske Samfund. I udgangspunktet er Kulturmindeforeningen en bygningsbevaringsforening under den landsdækkende paraplyorganisation By og Land, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Museum Lolland-Falster samarbejder via Kulturtjenesten med lokale undervisningsinstitutioner og daginstitutioner. Projektperioden på de 3 år udløber 31. marts 2014, men der er allerede nu planer om fortsættelse og udvidelse til Vordingborg Kommune. Skoler og daginstitutioner indbydes ved flere lejligheder til museet, hvor museets medarbejdere har formidlingstilbud klar. Der har også i 2013 været brugt en del energi på et tættere og mere formaliseret samarbejde med skolerne og gymnasierne. Museum Lolland-Falster har tæt kontakt til kommunernes kulturafdelinger og deltager gerne i kommunernes kulturprojekter og strategiarbejder.

Regionalt samarbejde Museum Lolland-Falster er indskrevet i den lokale kulturaftale for Kulturregion Storstrøm. Den dækker kulturområdet for de 6 kommuner, der tidligere udgjorde Storstrøms Amt. Den nye aftale er kortvarig og løber således kun 2 år, nemlig 2013-2014 modsat 4 år som tidligere.

Arkiv Bibliotek Museum (ABM)

I den tidligere kulturaftale blev der etableret et ABM samarbejde i et forum af aftalekommunernes lokalarkivkonsulenter, museumsledere og biblioteksledere. ABM-samarbejdet blev udmøntet i form af et Historisk Atlas. Dette samarbejde danner på mange punkter grunden for det nye samarbejde, der i 2013 kom i stand omkring Stiftsmuseet i Maribo. Det blev nemlig besluttet at forsøge at få arkiv, biblioteket i Maribo og museet til at flytte sammen i bygningen på Banegårdspladsen. Der blev også nikket til beslutningen i Femernbælt udvalget i kommunen. En ansøgning blev i fællesskab sendt til Kulturudstyrelsens udviklingspulje på biblioteksområdet, og der foreligger nu et positivt svar. Arbejdet fortsætter i 2014.

Projekt Åbne Samlinger

Museum Lolland-Falster huser det fællesmuseale IT-projekt Åbne Samlinger. Det tidligere amtstilskud til at drive Åbne Samlinger for indgår som en del af museets tidligere amtstilskud. Bag Åbne Samlinger står en styregruppe, som består af repræsentanter fra de deltagende institutioner. Museum Lolland-Falster er tovholder for dette udvalg. I 2013 er der afholdt visionsseminar for de deltagende institutioner. Se mere længere inde i beretningen.

Nationale samarbejdspartnere Ulla Schaltz er tovholder for ledelsesnetværket under ODM og har arrangeret seminar for 45 museumsledere i den forbindelse. I marts holdt Ulla Schaltz oplæg på Kulturminister Marianne Jelveds kulturpolitiske konference. Hun har også deltaget i en arbejdsgruppe på 15 under kulturministeren og undervisningsministeren om helhedsskolen samt i en arbejdsgruppe under Kulturministeren om udvikling af kulturturisme. Museets medarbejdere deltager i forskellige faglige netværk og puljer under ODM. Museets medarbejdere deltager på forskellig vis i eller holder sig orienteret om Industripuljen, Landbrugspuljen, Dragtpuljen, Fiskeri-

14

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

puljen og Herregårdspuljen foruden bevaringsnetværket, chefnetværket og det administrative netværk under ODM samt landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. To af museets medarbejdere, Birgit Wilster Hansen og Kasper Høhling Søsted deltager i arbejdet med planlægning af ODMs årlige faglige orienteringsmøder. I slutningen af 2013 blev også Anne-Lotte Mathiesen valgt ind i denne arbejdsgruppe. Endelig skal nævnes museets samarbejde med Rigspolitiets Kriminaltekniske Centers afdeling i drabssager. Det er museets middelalderarkæolog Leif Plith Lauritsen, der yder konsulentbistand i et par sager om året.

Internationale samarbejder I disse år har Museum Lolland-Falster en del arkæologisk arbejde i forbindelse med den faste forbindelse til Tyskland. Museets medarbejdere søger derfor konkret sparring med tyske kolleger. I første omgang med de arkæologer fra Slesvig-Holsten, der har ansvaret for de arkæologiske undersøgelser på Femern. Museum Lolland-Falsters souschef deltager som den danske kulturarvsrepræsentant i den dansk-tyske kulturbestyrelse for Kulturlink Femern Bælt. Hobyudgravningerne udføres ikke kun i nært samarbejde med Nationalmuseet, men også med tyske samarbejdspartnere fra Kiels Universitet og Schloss Gottorp. Der er i 2013 blevet udviklet på det baltiske samarbejde med museer hele vejen rundt om Østersøen med henblik på et kommende internationalt samarbejdsforum, der vil kunne hente midler i internationale puljer f.eks. de nye strukturfondsprogrammer. Museets direktør har i forsommeren deltaget i et kursus i ansøgninger til EU’s kulturpenge. Kurset blev afholdt i Bruxelles og var arrangeret af Det danske Kulturinstitut. Endelig prioriterer museet deltagelse i museumsnetværket Musund på tværs af Øresund. Museum Lolland-Falster har i 2013 påtaget sig ansvaret for sekretariatet bag det dansk-skånske middelalderarkæologiske samarbejdsprojekt Magt - Borg og Landskab. Museet er ved årsskiftet 2013/14 netop blev godkendt som Leadpartner i et Interregprojekt, der har til formål at etablere et dansk-tysk museumsforbund på tværs af Femern Bælt. 2010

2011

2012

2013

Hvor mange geografisk adskilte og bemandende besøgsadresser driver museet?

5

5

5

5

Hvor mange af disse er lokalhistoriske arkiver?

1

1

1

1

Angiv kommunerne ordinære tilskud til museumsdriften pr. indbygger?

GK 47,71 kr. LK 46,00

GK & LK 48,81 kr. LK til RMP 9,41

GK & LK 49,69 kr. LK til RMP 9,58

GK& LK 50,44 LK til RMP 9,97

Hvor mange bestyrelsesmedlemmer er udpeget på baggrund af særlige professionelle kompetencer?

9

9

9

9

10m/3k

10m/3k

10m/3k

56,8

57,8

58,8

Nøgletal Organisation

Hvordan er kønsfordelingen i museets bestyrelse? Kvinder og mænd? Hvad er aldersgennemsnittet i museets bestyrelse?

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

15

Ressourcer

Af Ulla Schaltz, museumsdirektør

Museets økonomi Museum Lolland-Falster har som andre museer en økonomi, som er sammensat af indtægter, bidrag og tilskud fra mange forskellige interessenter. Museet er primært støttet med kommunalstøtte og et statstilskud. I runde procenttal bidrager staten med 50 % af det faste driftstilskud, Lolland Kommune med 25 % og Guldborgsund Kommune med 25 %. Museet har et relativt stort statstilskud, hvilket skyldes en særlig historik. Museum Lolland-Falster er som bekendt et fusioneret museum af 3 museer. Disse tre museers statstilskud indgår nu i museets samlede statstilskud. Dertil kommer tidligere amtstilskud til alle tre museer samt til Åbne Samlinger, og endelig drev de mange små kommuner på Lolland-Falster museerne i fællesskab, hvilket udløste et ekstra statstilskud i form af en samdriftsaftale. Tilskuddet fra Lolland og Guldborgsund Kommuner bliver givet med baggrund i en samdriftsaftale. Derudover holder museet hvert år omsætningen oppe igennem større arkæologiske arbejder og bestilte opgaver eksempelvis udstillinger til Gedser bestilt af Guldborgsund Kommune. Museets ydelseskatalog ligger på hjemmesiden under ”Salg og Ydelser”. Her skal borgerne kunne finde oplysninger om alt lige fra billetpriser og omvisningspriser til lokaleudlejning til fest og bryllupsbilleder samt priser på konsulentydelser inden for arkæologi, historie, etnologi, udstillingsopbygning, bygningskonsulentarbejde mv., som museets medarbejdere kan yde. Museets medarbejdere fundraiser hvert år en stor sum hjem til museets aktiviteter. Ofte er det helt almindelige ting, som bygningsvedligehold og udstillinger. Det er nødvendigt, da museets driftstilskud ikke slår til, når der skal ydes noget ekstra i forhold til disse områder. I de senere år har museet arbejdet med sponsorater. Det betyder, at museet nu har sponsoraftale med en lang række af lokale virksomheder. De er sponsorer på de enkelte udstillingssteder eller på events. Der er lavet aftaler, som ligger i forskellige prisklasser, og der genydes fra museet svarende til beløbet. Hvert år afholdes et fælles sponsorarrangement. Alle sponsorernes logo og navn kan ses på museets hjemmeside.

Økonomisk beretning for regnskabsåret 2013 Regnskabsåret 2013 har været præget af den største arkæologiske aktivitet i museets historie nogensinde. Den største udgravning har ikke overraskende været udgravningerne i forbindelse med tunnelen til Tyskland. Årets resultat før hensættelser er et overskud, som blandt andet skyldes et meget højt momsfradrag. Vi kan takke vore sponsorer og den arkæologiske virksomhed for den høje momsprocent. Denne aktivitet har dog også påvirket udgifterne på personale-siden, som derfor er steget i forhold til tidligere. Der er indgået en del fondsmidler til renovering, arkæologiske forskningsudgravninger, opbygning af udstillinger og formidlingsprojekter. Museets ledelse har valgt at hensætte en del midler til magasin, forskning, ABM-hus projekt, hjemmesideudvikling, brugerundersøgelse og udvikling af Reventlowparken. Efter hensættelser bliver årets resultat kr. 56.383, som overføres til museets egenkapital.

Personale Antallet af medarbejdere er foreløbig toppet på Museum Lolland-Falster i 2013. Vi kom op på 76 medarbejdere i oktober. Det skyldes selvfølgelig det meget store antal arkæologer, museet har ansat i forbindelse

16

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

med forundersøgelserne på Femern Bælt og mange andre opgaver. Medarbejdergruppen på Museum Lolland-Falster er meget bredt sammensat. Der er administrativt personale, museumsinspektører med forskellige specialer, håndværkere, “grønne” medarbejdere, registratorer, butikspersonale, turistmedarbejder mv. Samtidig er museets medarbejdere fordelt ud på alle museets afdelinger. Det betyder, at museets medarbejdere har tilhørssted på ikke mindre end 8 adresser i Nykøbing, Maribo, Feltstationen i Rødby og Reventlow-Museet Pederstrup. Dertil kommer at arkæologerne i længere perioder holder til i skurvogne ude på udgravningerne.

Organisationsplan Den 1. september 2012 trådte museets nye organisationsplan i kraft, og vi har nu arbejdet efter den i næsten halvandet år. Der skete flere ændringer, hvoraf de væsentligste var: museets forsknings- og registreringsafdeling er nu lagt sammen med formidlingsafdelingen, så alle museumslovens 5 søjler nu er samlet under souschef Anna-Elisabeth Jensens ledelse. Turistinformation og museumsbutikker er skilt ud fra formidlingsafdelingen og hører nu direkte under museumsdirektør Ulla Schaltz. Bygnings- og bevaringsafdelingen er kommet under Leif Plith Lauritsen. (Se også omstående diagram)

Organisationsplan Museum Lolland-Falster Bestyrelse Direktør Ledelsesgruppe

HR

Administration

IT

Mentor

Publikumservice og turisme

Kulturhistorisk afdeling

Driftsafdeling og bygningsrådgivning

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

17

Kommunikation og møder Museum Lolland-Falster har en meget kompleks organisation. Derfor er det nødvendigt med forskellige kommunikationsformer. Museets medarbejdere afholder en del møder i de respektive afdelinger og på tværs. Museet har et samarbejdsudvalg, en arbejdsmiljøorganisation og et tværgående mødeforum. Kommunikation foregår internt via personlig kontakt og mail. Ikke alle, men dog langt den overvejende del af medarbejderne, har computere og telefoner. De, der ikke har egen PC og telefon til rådighed, har adgang via kollegaerne. Vi fik etableret SharePoint på museet med udgangen af året, og det er allerede i fuld gang med at åbne nye muligheder for intern kommunikation. Andre skriftlige kommunikationsveje er nyhedsbrevet Kort Nyt, der kommer hver måned med lønsedlen. Her bringes korte meddelelser fra afdelingerne, nyt om hvem der holder ferie samt mødevirksomhed. Der skrives referat af alle interne møder, og disse ligger tilgængelige for mødedeltagere. Endelig udarbejdes der årsberetning, artikler om kollegaernes arbejdsområder og arbejdsplaner, ligesom der afholdes 4 fællesmøder om året, hvor alle medarbejdere er samlet.

MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø Alle ansættelseskontrakter og jobbeskrivelser er nu gennemarbejdet. Jobbeskrivelserne gennemgås hvert år ved den årlige MUSamtale, så eventuelle ændringer kan blive påført. MUSamtalerne bliver gennemført med nærmeste leder i 1. kvartal hvert år. Museum Lolland-Falster har igen i 2013 sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø og har gennemgået og kortlagt dette. Den første kortlægning blev udarbejdet i slutningen af 2010, og siden er der blevet arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø ca. en gang om året. Spørgeskemaer er blevet uddelt til samtlige medarbejdere. Skemaerne er blevet gennemarbejdet. De efterfølgende dialogmøder er blevet afholdt af Ulla Schaltz og med Marianne Nielsen som arbejdsmiljørepræsentant og referent. Kortlægningen og resultaterne af dialogmøderne samles og bearbejdes i en nedsat arbejdsgruppe. Ud fra besvarelserne og dialogmøderne udvælges nogle fokuspunkter, som vi arbejder videre med i arbejdsmiljøorganisationen. I den forbindelse har medlemmerne af arbejdsmiljøudvalget løbende været på det lovpligtige arbejdsmiljøkursus. Derudover har relevante medarbejdere været på kurser inden for deres respektive områder. Arbejdsmiljøet inden for det arkæologiske område har vi sat særligt fokus på. Der bliver stillet særlige krav til arbejdsmiljøet fra Femern Bælts side, og museet har valgt fremover at opfylde disse krav ved alle undersøgelser og udgravninger. Arkæologerne har flere pladser i arbejdsmiljøorganisationen. Traditionen tro er der blevet afholdt medarbejderdag i efteråret. Denne gang blev det afholdt i bibliotekets lokaler i Rosenvænget. Emnet var stress og stressforebyggelse. Vi havde inviteret stresslæge Jørgen Lund til at holde et oplæg om emnet. Efterfølgende blev eftermiddagen evalueret ved en spørgeskemaundersøgelse, som viste, at medarbejderdagen var blevet godt modtaget af medarbejderne.

Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik Museet har i gennem flere år haft en mentorordning med Lolland Kommune. Inge Marie Hansen er ansat som mentor til at varetage organiseringen på museet samt til at have kontakten til kommunens jobcenter og jobklub. Der har været en stor udskiftning i denne gruppe i løbet af året, da vi hovedsageligt har folk inde i korte afklaringsforløb, typisk 13 uger. Denne ordning er både museet og kommunen meget glade for. I 2013 var de 8 pladser i spil det meste af året. Der har i alt været 16 personer hen over året. Af disse var enkelte personer her i flere 13 ugers perioder. Et arbejde på et museum er noget, som nogle 9. klasses elever gerne vil afprøve i deres praktik i folkeskolen. Der har således også været elever i erhvervspraktik på museet. Museet har desuden løbende specialestuderende tilknyttet. Det er som oftest universitetsstuderende, der

18

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

skriver speciale om et emne inden for museets område. Vi har derfor udlånt skrivebord, bøger og genstande til de pågældende. Museets frivillige er en uundværlig hjælp for museet. Der er også i år blevet taget en stor tørn ved diverse arrangementer på Frilandsmuseet, ved pasning af butikker i forbindelse med udvidede åbningstider, vagt på Reventlow-Museet, produktion af varer til butikkerne, registrering af arkivalier og fotos, dokumentation af museets arbejde, guidede ture osv. osv. Det er næsten ikke muligt at beskrive alle de opgaver, der varetages af denne gruppe. Museets frivillige er uundværlige og samtidig gode ambassadører for museet.

Foreninger Museum Lolland-Falster har nu tre venneforeninger tilknyttet. Kulturmindeforeningen (relateret til det tidligere Guldborgsund Museum) har 54 virksomhedsmedlemskaber og 480 medlemmer. Stiftsmuseets venner, nu Museumsforeningen Lolland-Falster, har 78 medlemmer. Og endelig har Reventlowparkens Støttekreds 585 medlemmer. Alle 3 foreninger har plads i museets bestyrelse. 2010

2011

2012

2013

Har museet fastansatte videnskabelige medarbejdere, der uddannelsesmæssigt modsvarer museets ansvarsområde?

Ja

Ja

Ja

Ja

Hvor mange fastansatte årsværk rådede museet over i år?

39

Nøgletal Personale

Heraf antal fastansatte videnskabelige årsværk?

7

24,74 22,56 32,78 12

14 20,91

Heraf antal fastansatte med en ph.d.-grad

0

Eller fastansatte, som er forskerbedømt til ph.d.-niveau?

3

Hvor mange fastansatte årsværk udgjordes af fleksjobs eller lignende ordninger?

25

24,74 24,29 22,67

Hvor mange årsværk blev udført af medarbejdere i tidsbegrænset ansættelse?

9,29

6,51 15,65 10,53

Heraf antal videnskabelige årsværk i tidsbegrænsede ansættelser? Hvor mange årsværk (anslået) blev udført af frivillige?

9 2

2,75

2

2

Efteruddannelse Museets medarbejdere deltager i konferencer og seminarer i det omfang, det skønnes relevant, og museet har mulighed for at finansiere deltagelsen. I det omfang, det er relevant, bidrages også med indlæg på seminarer og konferencer. (Se lister over medarbejdernes deltagelse i seminarer og kurser bagest i beretningen)

Bygninger og bygningsvedligehold af Leif Plith Lauritsen Drift og bygningsbevaring

I storm og slud, bygningerne holder ud……næsten da! Museum Lolland-Falsters Drifts- og Bygningsbevaringsafdeling har i 2013 været gennem flere omfattende

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

19

ændringer. Størst er nok det, at den længe ønskede sammensmeltning mellem de to gamle afdelinger i henholdsvis Nykøbing og Maribo nu er gennemført. Naturligvis havde denne sammenlægning vakt lidt bekymring blandt museets håndværkere, men det ser ud til, at alle medarbejdere befinder sig godt i den nye ramme. Afdelingen har nu base i Maribo på Frilandsmuseet og bemandede satellitter på Pederstrup og i Nykøbing. På Frilandsmuseet er det målet at skabe ordentlige værksteder m.m.. Naturligvis er der, som tidligere nævnt, på udvalgte steder fast tilknyttede personer udstationeret, som f.eks. på Pederstrup, hvor Leif Stævngaard har sin faste gang. Her vil det naturligvis også være nødvendigt at have mindre værkstedsfaciliteter. Endvidere tages selvfølgelig højde for sæsonbelastning, således at der er et øget fokus på steder, der har et stort antal besøgende og dermed i visse perioder større slid. Afdelingen er i færd med at udarbejde et egentligt årshjul for afdelingens arbejdsopgaver. Museets 33 bygninger, der for størstedelens vedkommende er bevaringsværdige, fredede eller en del af museets samling (husene på Frilandsmuseet) betyder masser af arbejde inden for museets egne rammer. Afdelingen arbejder efter en arbejdsplan med at renovere og istandsætte bygninger og områder, der ejes af museet. Naturligvis tages der i arbejdet højde for uforudsete mangler og pludseligt opståede behov. Af disse uforudsete mangler kom der i 2013 mange. En lidt uhyggelig oplevelse var, da et af kastanjetræerne på Pederstrup langsomt - eller pludseligt alt efter tidsskala - lagde sig ned i væksthuset på Pederstrup. I løbet af en ½ time så personalet, hvorledes træet lagde sig langsomt ned. De sidste meter gik dog hurtigt. Dette blev levende og med tydelige lydeffekter formidlet til en magtesløs leder af afdelingen gennem telefonen. Væksthuset døde dermed. Og alle spor er nu fjernet. Det har for 2013 været nødvendigt at skubbe enkelte sager til 2014, men til gengæld har afdelingen klaret en samlet større arbejdsopgave i 2013 end planlagt. Dette skyldes at afdelingens medarbejdere arbejder mere sammen end før. Endelig har det tydeligvis været en gevinst for afdelingen nu at have håndværkere, der er fokuseret på de håndværksmæssige opgaver. Et nøje overvejet greb, som nok synes oplagt men var svært at få gennemført i den gamle todelte afdeling. Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingen har gennemgået bygningerne i Nykøbing med henblik på, at der laves en bevarings- og vedligeholdelsesplan for de enkelte bygninger. I løbet af 2014 udarbejdes planer for bygningerne i Maribo og på Pederstrup. Denne restaureringsgennemgang bygger bl.a. på sidste års mere hurtige gennemgang af bygningerne (svarende til de såkaldte tilstandsrapporter) i både i Nykøbing, Maribo og Pederstrup. Denne ”tilstandsrapport” viste, at en lang række af museets bygninger trænger til en kærlig hånd og gav os mulighed for at vurdere omfanget og nødvendigheden af snarlige reparationer og den økonomi, der vil være nødvendig for at vedligeholde husene. Med denne ”tilstandsrapport” i hånden er afdelingen nu startet med de nødvendige opgaver – et arbejde der naturligvis vil være en lang proces, så længe museet har så mange bygninger.

Bygningskulturel restaureringsassistance

Museet har længe ønsket at kunne give kvalificeret vejledning til borgerne i restaureringsøjemed. Derfor har Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingen lagt kræfter i at opbygge en underafdeling, nemlig afdelingen for Bygningskultur og Bygningsrestaurering. Her skal afdelingens kompetencer sættes i spil og gerne forøges via efteruddannelse. Det er ikke tanken at gå hverken arkitekter eller håndværkere i bedene, men yde et supplement til den rådgivning, som en bygherre eller en håndværker, der står over for en restaureringsopgave, kan trække på. Tanken er, at en mulig kunde kan kontakte os vedrørende konkrete problemer, f.eks. omkring brugen af hydraulisk mørtel, bindingsværk, tækkearbejde m.m.. mod betaling, hvorved afdelingens mulighed for at tjene penge kan øges. For at få en endnu større viden er vi startet med at videreuddanne vores dygtige håndværkere. Således kan vi på endnu bedre vis vedligeholde vores egne bygninger og give denne nyerhvervede viden videre og dermed styrke vores indsats for at blive et rådgivningsorgan for gamle byggeteknikker og hjælpe med at sikre bevaringen af bl.a. huse på Lolland-Falster. Vi har f.eks. haft afdelingens murer på kursus i opmuring af hvælv.

20

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

I løbet af 2013 fik afdelingen allerede enkelte henvendelser vedrørende restaureringsarbejde på huse, og dette bekræftede kun, at det på lidt længere sigt vil kunne være en mulig indtægtskilde. I budgettet er der hvert år afsat et forholdsvist beskedent beløb til vedligeholdelse af museets mange bygninger, men langt den største del skaffes via fonde og eksterne midler. Det er dog ofte en ulige kamp mod tidens tand. I Maribo har museet et frilandsmuseum beliggende ved Maribo Søerne. Det består af 16 bygninger af forskellige størrelser lige fra en firelænget gård til husmandshuse, skole og smedje. Bygningerne er hjemtaget fra Lolland-Falster. Frilandsmuseumsafdelingen åbnede i 1927, og de fleste bygninger blev hjemtaget i 1920erne og 1930erne, dog har museet i perioden 2004-2006 genopført et landarbejderhus, og i 2011 blev stubmøllen fra Fejø genopsat efter en længerevarende restaurering. Museet ejer ligeledes klosterruinerne fra Maribo Kloster beliggende ved domkirken. I Nykøbing har museet til huse i fredede og bevaringsværdige bygninger fra 16-, 17-, 18- og 1900-tallet. Museet ejer Kuskestalden fra 1600-tallet, der er den eneste bygning fra Nykøbing Slot, der undgik nedrivning i slutningen af 1700-tallet. Med indlemmelsen af Reventlow-Museet i 2010 overtog museet også herregårdsparken på Pederstrup med tilhørende bygninger, ikke mindst stutteristalden og den fredede hovedbygning, der er søgt tilbageført til C.D.F. Reventlows 1800-tals bygning. For bygningsmassen i Nykøbing, Maribo og Pederstrup gælder, at der siden 2009-2010 har været arbejdet med energigennemgang af bygningsmassen med henblik på driftsbesparelser og udskiftning af forældede installationer. I det følgende gennemgås større bygningsarbejder af forskellig karakter på de enkelte afdelinger i 2013.

Nykøbing

Igen i år er der blevet indrettet nye arbejdspladser på afdelingerne i Nykøbing. Dette skyldes ikke mindst, at formidlingsafdelingens medarbejdere er flyttet sammen med den øvrige administration og en stor gruppe af museumsinspektørerne i Frisegade 40 og 43. Naturligvis er disse pladser indrettet, så de opfylder kravene fra APV. Derudover er der gennemført en større række renoveringer af museets bygninger i Nykøbing, samtidig med at det generelle tilsyn med bygningsmassen og udenomsarealerne er blevet gennemført. Der er udført følgende større vedligehold på bygningerne:

Slotsgade 30/Rosenvænget

Bygningen har været anvendt til opbevaring af diverse emner. Der bliver fortsat ryddet op, og bygningen er indrettet til midlertidigt magasin. I løbet af sommeren og efteråret er der foretaget undersøgelser af slotsportens betonsøjler. Her er overfladen nu i så dårlig stand, at der snarest skal gøres noget. Heldigvis er det kun i overfladen, der er skader, så der er ikke stabilitetsproblemer. Skaderne skyldes, at man tidligere har haft håndværkere, der ikke havde nogen viden om netop beton, til at reparere på disse søjler. Derfor har disse reparationer ofte gjort større skade end gavn. Det er der nu ved at blive rettet op på ved hjælp af bl.a. Teknologisk Institut.

Færgestræde 1a/Langgade 2

Bygningen rummer ud over udstillinger og magasin også Turistinformation og Den gamle Købmandshandel. Her findes også restauranten “Czarens Hus”, som kan bespise mere end 70 gæster indenfor. Restauranten er bortforpagtet, og ny forpagter kom til pr. 1.10 2012. Facaden på Langgade 2 er blevet sat i stand og kalket. I den forbindelse har vi valgt at give bygningen en sokkel. Bygningen havde en årrække stået uden sokkel, men på baggrund af gamle billeder fra omkring år 1900 valgte vi at søge om at måtte sætte sokkel på bygningen igen. Ud over at det giver bygningen en lethed, den ikke havde før, løser det et problem med afskalning ved overgang mellem fortov og huset mure på grund af saltning og frost. Nu fremstår soklen i sandsten og bidrager positivt til udtrykket både af huset og indgangen til Czarens Hus. I forbindelse med en større om- og nylægning af fliserne i gården er der skabt flere siddepladser i denne ”Nykøbings hyggeligste baggård”. Nu er der lidt mindre grønt i gården, men eftersom dette havde tendens

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

21

til at fremstå som et vildnis, er gårdens nye udseende at foretrække. Faktisk er gården nu mere harmonisk og kan benyttes bedre. Endvidere er der blevet indrettet en containerplads i gården. Gårdsiden af Langgade 2 er blevet restaureret og kalket. Nu mangler kun vinduerne, der er planlagt til at blive efterset i 2014. Ligeledes er muren i gården blevet restaureret og kalket. Således fremstår gården nu med smukke rødkalkede mure og sort træværk. Tidligere lå indgangen til museet som bekendt i Langgade, men den er nu flyttet til Færgestræde 1A. Derfor er der også i 2013 blevet arbejdet med at gøre den nye indgang mere indbydende. Store bannere og skilte er sat op indvendigt og udvendigt. Trappen er malet, og et lille butikslokale er indrettet.

Amtsforvalterboligen

Bygningen blev indviet i 2008 og rummer kontorer for museets administration samt dele af formidlingen og flere af arkæologerne. Endvidere er der indrettet bibliotek.

Frisegade 43

Bygningen rummer arbejdspladserne for nyere tids inspektører og enkelte af de arkæologiske arbejdspladser. I løbet af vinteren blev husets skodder renoveret på begge sidder. Trappeopgangen er blevet renoveret og kalket, ligesom der er ved at blive sat ny belysning op. Der er i det gamle køkken i underetagen skabt et nyt mødelokale. Dette mødelokale var stærkt tiltrængt og har en størrelse, så der kan side op til 8-10 personer. Her er der ryddet op, alle løse møbler er fjernet, væggene og loftet er sat i stand, og endelig er der kommet et mødebord og stole.

Frisegade 45

Bygningen rummer den såkaldte Nobels Butik og arkivet. Nobels Butik er blevet færdigindrettet, og det samme er bagbutikken, så den nu tjener som Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingens depot. I starten af 2013 var der her et større fjernvarmerørbrud, der betød, at dele af porten blev gravet op. Endvidere havde pudset på bygningens gavl i syd løsnet sig. Dette blev repareret. Der er foretaget oprydning i køkkenet, og der arbejdes på at gøre bygningen mere indbydende både til arkivgæsterne og museets personale.

Froms Magasin

Bygningen tjener som magasin for en stor del af det tidligere Guldborgsund Museums genstande. Der er udført mindre arbejder, men generelt afventer det videre arbejde beslutningen om et nyt stort magasin.

Maribo Frilandsmuseet

Alle museets bygninger på Frilandsmuseet på nær to er blevet kalket i 2013. De to bygninger, der mangler, er Skovridergården, der blev kalket i 2012 og den store lade, der ikke skal kalkes. Endvidere er flere af bygningerne blevet helt eller delvist kalket indvendigt. Her bl.a. Skolen og Skovridergården. Museumsbutikken fik atter en ny opstilling. På Kapellanboligen udførtes almindeligt vedligehold. Falstergården har fået udført et større arbejde på taget og et mindre efter stormen Bodil. Flere af museets stråtækkede tage trænger snart til en kærlig hånd. Med ansættelsen af vores nye tømrer/ tækker ser det ud til, at der i 2014 begynder at ske noget på dette område. Frilandsmuseets store stubmølle fra Fejø er blevet tjæret. I Laden er der blevet nedtaget genstande til frysning, og der er sket klargøring til at få oplagt nyt stråtag, til hvilket der søges eksterne midler. Frosne genstande er blevet konserveret, og efterfølgende er nogle af genstandene anbragt i Havehuset.

22

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Haverne er ordnet og anlagt, stierne er blevet gruset, og deres kanter rettet af. Der er i 2013 foretaget tilkobling til fjernvarmesystem.

Museumsbygningen

Flere af rummene er blevet renoveret. Der er udskiftet en del ledninger og installationer. Endvidere har fokus været på at få behandlet den skimmelsvamp, der var konstateret i kontorerne. Således blev vinduerne i kontorerne udskiftet, alle tæpper fjernet og gulvene høvlet af og lakeret. Nu fungerer kontorerne som kontor og værksted for mentorordningen. Ligeledes er gulvene i Søjlesalen blevet afhøvlet og behandlet med brun sæbe. Væggene er sat i stand, og desuden er der gået tid med at gøre rummet klar til den nye udstilling om romertidsmøntfundet på Lolland. Kirkerummet og det gamle tekstilrum er blevet tømt, og ved årsskiftet 2013/14 er der ved at blive gjort klar til nyopsætning af krucifikser og kirkegenstande i 2014.

Victor Kolbyes Vej

Almindeligt vedligehold og tilslutning til fjernvarme.

Torrig Reventlow-Museet Pederstrup

I løbet af 2013 er der lavet mange forskellige tiltag i forbindelse med Pederstrups vedligeholdelse. Det er her, som ved mange af vore andre bygninger, vigtigt at foretage løbende vedligeholdelse og forbedringer. I det følgende nævnes de vigtigste tiltag. Som tidligere nævnt mistede museet sit væksthus på Pederstrup, da et kastanjetræ pludselig besluttede sig til at lægge sig til hvile, lige der hvor væksthuset stod.

Parken:

Med baggrund i det overraskende træfald er der ved at blive udarbejdet en arbejds-/ vedligeholdelsesplan for parken. Der er knyttet flere eksperter til udarbejdelsen af denne plan. Et af de første tiltag er, at vi fremover ikke må slå græsset lige under trækronerne, da dette kan skade træernes rødder. Ved græsslåning i nævnte område kan rødderne blotlægges og skades af klippernes rotor. I disse sår kan der så komme forskellige former for svampeangreb, der med tiden tager livet af træerne. Reparation af diverse borde og bænke i parken i løbet af sommeren. Reparation af vægge og bænke i Thepavillonen. De stensatte kanter ved indgangen til Iskælderen var ved at skride sammen på grund af trærødder og frost. Stensætningen er i efteråret frilagt på bagsiden, så der ikke sker yderligere skred, og i foråret 2014 skal muren rettes op, og der skal støbes på bagsiden. Hele området er afspærret for publikum.

Museet:

Indvendig har museets medarbejdere arbejdet på at sætte vægge og gulve i stand. Der er ved hjælp af konservator afrenset et dørstykke. Podier og ophæng til den nyeste udstilling er blevet bygget og sat op. Søjlefoden, der skulle bære kanariefugleburet, der indgik i sommerens særudstilling, blev kunstfærdigt udført. Arbejdet med at istandsætte museets mange vinduer fortsættes. Der er foretaget mindre reparationer på vægge og tag. Der er sket udskiftning af gulvbrædder og dørtrin på grund af råd ved hovedindgangen.

Ridehuset:

Der er foretaget en renovering af udlejningstoiletter samt en istandsættelse af det lille køkken i forbindelse med Lys over Lolland. Der er foretaget flere mindre reparationer på taget. Gulvet i Ridehuset er blevet istandsat/hovedrengjort, og udstillingsvæggene fra Lys over Lolland er nedtaget. Der er foretaget udskiftning af sternbræt på vestgavlen, ligesom der er foretaget en istandsættelse af kvist og lægning af nyt skifertag på Stutteristaldens østside.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

23

Bygningens ydermure har også fået foretaget mindre istandsættelsesarbejder. Vi fortsætter arbejdet med istandsættelse og maling af Ridehusets vinduer. I forbindelse med Lys over Lolland blev Meldahl-modellen af Pederstrup kørt om bag Herskabsstalden, hvor der blev bygget en afdækning omkring den, så den er beskyttet, indtil vi finder en endelig placering.

Sikring af bygninger og samlinger En meget stor samling af museumsgenstande og en stor samling af bygninger kræver meget på sikringsområdet. Der arbejdes løbende med at opgradere alarm og sikringssystemer. Museets sikkerhedsorganisation har i 2013 haft brand som fokusområde. Der er derfor opsat evakueringsplaner i de bygninger, hvor der er medarbejdere. På grund af lynnedslag har Frisegade 43 fået nyt alarmsystem. Dette medførte, at brandalarmsystemet for Frisegade generelt er blevet opgraderet. Ligeledes er systemet på Pederstrup blevet forbedret. Alarmerne er alle steder blevet vedligeholdt og testet. 2010

Nøgletal Bygninger

2011

2012

2013

12

5,57

5,29

Hvor stor en procentdel af museets samlede udgifter blev sidste kalenderår brugt til husleje/prioritetsgæld, ejendomsskatter, bygningsdrift og pleje af udendørsarealer?

Læ & Leben på Reventlow

24

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Forskning

v. Anna-Elisabeth Jensen med bidrag fra kolleger fra Kulturhistorisk afdeling Museum Lolland-Falster har en ambition om at være førende i udforskningen af Lolland-Falsters kulturhistorie og bidrage til udforskningen af Østersøområdets kulturhistorie nationalt og internationalt. Museum Lolland-Falsters forskning er omfattet af museets vedtægter og den lovgivning, der findes i Museumsloven, se museets forskningsstrategi http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/pdfer/2012_forskningsstrategi.pdf Forskningen er en forudsætning for varetagelsen af museets øvrige opgaver: indsamling, registrering, bevaring, formidling og forvaltning af kulturarven i henhold til Museumsloven. Museets forskning skal fokusere på forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra istiden og frem til i dag på Lolland-Falster og i Østersøområdet i et nationalt og internationalt perspektiv. Museum Lolland-Falsters forskning er i vid udstrækning grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde med vægt på gyldighed, transparens og vidensproduktion. Museets forskningsbaserede, men rutineprægede reflekterede dataindsamling foretages med skyldig hensyntagen til: • Tværfagligt og helhedsorienteret arbejde med kulturarven på Lolland-Falster • Relatering af museets forskning til nationale og internationale forskningsprogrammer med henblik på relevant fundraising • Satsning på at fremskaffe relevante forskningsresultater for den aktuelle samfundsdebat på Lolland-Falster • Prioritering af forskningsressourcerne med udgangspunkt i museets aktuelle fokusområder og museets kernevirksomheds styrker og potentiale • Udvikling af forskningsformidling

Forskningsstrategi – fortsat implementering Museum Lolland-Falster offentliggjorde i 2012 en egentlig forskningsstrategi på hjemmesiden: http://www. aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/pdfer/2012_forskningsstrategi.pdf Strategien er i tråd med museets generelle vision og mission for den allerførste langtidsplan, men rækker ud over denne og er koncentreret om fem fokusområder:

Fokusområde 1: Tværfagligt og helhedsorienteret arbejde med kulturarven på Lolland-Falster

Museum Lolland-Falsters undersøgelser og forskning har gennem tiden afspejlet samtidens interesse for fortiden. De oprindelige museers forskning har været præget af regionale, nationale og internationale forskningssamarbejder. En række projekter har fokuseret på kulturmøder og integration, som projekter om vendere og polakker eller arbejdet med herregårdsdrift og herregårdsliv. Andre projekter har fokuseret på kulturmiljø og kulturlandskabsudvikling, som landbrugsrelateret industri, kortlægningen af herregårdslandskabet omkring Pederstrup, infrastruktur, bygningskultur, istidsjægere, agerbrugets introduktion, bebyggelsesudvikling i jernalder, vikingetid og middelalder eller middelalderlige borge og befæstninger. Det basale udgangspunkt for det tværfaglige og helhedsorienterede arbejde med kulturarven på LollandFalster er på den ene side et tæt samarbejde med de lokale myndigheder og lokalhistoriske netværk og institutioner, som arkivråd og museumssamråd inden for Lolland og Guldborgsund Kommuner. Eller eksemplificeret gennem museets samarbejde med Kulturmindeforeningen om en populær skildring af Czarens Hus i Den russiske forbindelse i anledning af Falsters Minders 100 års jubilæum. På den anden side er udgangspunktet et lige så tæt samarbejde med regionale, nationale og internationale forskningsnetværk, institutioner og instanser som f.eks. det nationale samarbejde om Historisk Kartografiske

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

25

Informationssystemer http://hiskis2.dk/ eller et internationalt museumsnetværk rundt om Østersøen http:// balticmuseums.ning.com/ eller samarbejder på tværs af hhv. Øresund og Femern Bælt som hhv. Musund og MusBelt Igen i 2013 er det tværfaglige og helhedsorienterede først og fremmest udmøntet i forvaltningen af den fysiske kulturarv på Lolland-Falster, såvel i deltagelse i forarbejdet for udpegningen af kulturmiljøområder i Guldborgsund kommune, som forskningsformidling i form af skiltning i landskabet. Dette såvel i samarbejde med kommunerne som f.eks. i samarbejde med Kulturstyrelsens Danske Oldtidsminder i Landskabet. Et andet eksempel på det helhedsorienterede arbejde med Kulturarven på Lolland-Falster er museets engagement i Kulturregion Storstrøms ABM- samarbejde (ArkivMuseumBibliotek) om Historisk Atlas www. historiskatlas.dk. Eller museets samarbejde med de lokalhistoriske arkiver i det tidligere Storstrøms Amt om udgivelse af publikationen “Matadorer. De gjorde en forskel.”

Fokusområde 2: Relatering af museets forskning til nationale og internationale forskningsprogrammer med henblik på relevant fundraising Museum Lolland-Falster prioriterer forskningssamarbejdsprojekter inden for museets kerneområder. Museum Lolland-Falster indgår partnerskabsaftaler med universiteter, museer og sektorforskningsinstitutioner i både ind- og udland. Ved årsskiftet 2013/2014 er der udarbejdet udkast til en formel samarbejdsaftale mellem Museum LollandFalster og Nationalmuseets flerårige forskningsprojekt Førkristne Kultpladser.

Museets medarbejdere indgår i en lang række relevante faglige netværk og forpligtende forskningssamarbejder med andre museer og vidensinstitutioner i ind- og udland. Især samarbejder med Nordtyskland og i Østersøområdet prioriteres højt i disse år. Det arkæologiske team på Femern undersøgelserne havde således besøg af mesolitikere fra Slesvig-Holsten i august 2013 med henblik på erfaringsudveksling. Ved årsskiftet 2013/14 har Museum Lolland-Falster netop fået bevilliget midler til et Interreg projekt til etablering af et grænseoverskridende museumsforbund på tværs af Femern Bælt med Museum Lolland-Falster som leadpartner. www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/.../pdf/2013_februar_dk.pdf Såfremt dette museumsforbund bliver en realitet, vil det på længere sigt kunne bruges som projektplatform for såvel grænseoverskridende forsknings- som formidlingsprojekter. Projektet er inspireret af Musund, museumssamarbejdet på tværs af Øresund og det Baltiske Museums Netværk, som Museum Lolland-Falster indgår i som en af to danske partnere http://balticmuseums.ning.com/

Fokusområde 3: Satsning på at fremskaffe relevante forskningsresultater for den aktuelle samfundsdebat på Lolland-Falster

I forbindelse med de bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt genereres i stor stil klimadata fra tiden siden sidste istid. Indirekte kortlægges såvel ændringer i vandstand som vegetationsudvikling. Museum Lolland-Falster fik med støtte fra Lolland Kommune i 2013 mulighed for at starte et projekt til visualisering af fortidens klimaændringer på Globen på Visual Climate Center i Holeby. Projektet er ved årsskiftet 2013/2014 i sin vorden http://visualclimatecenter. com/visual-climate-center-dk.aspx . Museum Lolland-Falster har i 2013 fortsat samarbejdet i udkantspuljen med Vesthimmerlands Museum, Lemvig Museum, Museet for Thy og Vester Hanherred samt Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet om udforskningen af de massive forandringsprocesser, der foregår i landets yderområder såvel på det fysiske som på det mentale plan. Museum Lolland-Falster var i efteråret 2013 vært for et seminar om de fysiske ændringer i udkantens kulturlandskab, som landdistrikterne er udsat for i form af lukninger af skoler, sygehuse og politi- og dommerkontorer. På den anden side tilføres midler som saltvandsindsprøjtninger til yderområder fra både staten, EU og private fonde via Indsatspuljen, LAG og Realdania. Hvor er kulturlandskabet på vej hen? Uddør landsbyerne? Og er landdistrikterne ved at være mættede med trampestier og shelters?

26

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Museer er som institutioner dedikerede til bevaring, forskning og formidling inden for kultur og kulturarv. Museerne er desuden generelt vigtige turistattraktioner, ikke mindst i landdistrikterne og i de mindre og større byer. Museerne danner på begge sider af Femern Bælt et decentralt regionalt netværk, der er velforankret i den regionale befolkning. Mange museer råder over talrige frivillige hjælpere og venneforeninger med mange medlemmer. Med deres lokale og regionale forankring er museerne derfor naturlige omdrejningspunkter for udvikling og forankring af en regional identitet inden for Femern Bælt regionen. Museerne er vant til at formidle meget forskellige lokale og regionale temaer til skolebørn og unge. I forhold til regionens besøgende turister er museerne også velegnede ambassadører for budskabet om en regional identitet, de lokale kulturelle værdier. Et netværk af museer på tværs af Femern Bælt er derfor en ideel platform for udforskning af den regionale identitet i området.

Fokusområde 4: Prioritering af forskningsressourcerne med udgangspunkt i museets aktuelle fokusområder og museets kernevirksomheds styrker og potentiale

Med Museum Lolland-Falsters forskningsforpligtigelse er det vigtigt, at museets faglige medarbejdere har de fornødne kvalifikationer til at kunne planlægge og deltage i forskningsprojekter, der igen er en nødvendig forudsætning for at kunne tiltrække nødvendige eksterne forskningsmidler. Derfor prioriteres forskeruddannelse og kompetenceudvikling. Ikke mindst i forbindelse med etableringen af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt udvikler Museum Lolland-Falster nye metoder og teknikker i forbindelse med undersøgelsesaktiviteter, såvel i feltarbejdet som ved skrivebordet, som kan bidrage væsentligt til det størst mulige faglige udbytte af materialet til nytte for forskningsindsatsen. I 2013 har der dog i sagens natur fortsat først og fremmet været arbejdet med opbygning af samarbejdsstrukturer ikke mindst internationalt og i forbindelse med den massive medarbejdertilgang til håndteringen af de store lovpligtige undersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Også i 2013 er arbejdet med afvikling og afslutning af tidligere projekter så vidt muligt prioriteret. Museum Lolland-Falster fortsætter derfor med at få antaget fagfællebedømte artikler som afslutning på disse projekter, som f.eks. om herregårdslandskabet, om fængslet, om omfartsvejen, om Hoby osv. (jf. langtidsarbejdsplan 2011-2014 og arbejdsplan 2013)

Fokusområde 5: Udvikling af forskningsformidling

De oprindelige museer bag Museum Lolland-Falster har alle haft egen udgivervirksomhed med en bred vifte af publikationer fra årbøger over foldere til monografier mv. Ligesom museets medarbejdere altid har publiceret artikler i lokale, nationale og internationale tidsskrifter. Museum Lolland-Falster arbejder ved årsskiftet 2013/2014 på udarbejdelsen af en ny fremtidssikret publikationsstrategi, der vægter offentliggørelsen af museets forsknings- og undersøgelsesresultater mellem fagtidsskrifter, bidrag til samlingsværker, årbøger og egne udgivelser. Strategien skal også rumme mere bredt formidlende, populærhistoriske fremstillinger og webpublikationer. Med museets beliggenhed i en grænseregion er museet fremadrettet desuden indirekte forpligtet til at publicere på et eller flere fremmedsprog. Principielt er alle undersøgelser søgt offentliggjort i 2013, som det har været en uskreven regel i hele det nuværende Museum Lolland-Falsters levetid. Museum Lolland-Falster publicerer løbende og differentieret forskningsafkastet fra museets undersøgelser både på lokale formidlingsplatforme som f.eks. gennem udstillinger og foredrag, på hjemmesiden og i arbejdet med Kulturarv som værdiskaber eller i relevante akademiske, fagfællebedømte medier, nationalt såvel som internationalt. Afrapporteringen af museets forskning journaliseres og arkiveres digitalt i museets vidensbank i tilknytning til de relevante samlinger og arkiver. Inden for en femårig periode fra 1. januar 2014 forventer Museum Lolland-Falster at publicere: • to monografier • mindst 10 internationale, fagfællebedømte artikler • og mindst 20 danske, fagfællebedømte artikler

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

27

Museets forskningsprojekter bruges aktivt som afsæt for pressemeddelelser om selve projektet, resultaterne og evt. seminarer og konferencer i tilknytning til projekterne. Ved årsskiftet 2013/14 arbejder Museum Lolland-Falster fortsat med overførsel af museets ganske omfattende web-site på Åbne Samlinger www.aabne-samlinger.dk til det nye redesignede CMS (Content Management System). SharePoint blev i efteråret 2013 taget i brug som fildelingssystem for hele museet, og fildelingsrutiner er ved årsskiftet under opbygning. Det forventes fortsat, at der også gennem SharePoint vil kunne sikres eksterne samarbejdspartnere adgang til Museum Lolland-Falsters databaser.

Hvordan gik forskningen i 2013 i forhold til arbejdsplanerne 2011-14 og milepælene for 2013? Hvordan gik det med de konkrete planlagte projekter i 2013 – nyere tid Fængslet - en Aktør Netværks Teoretisk undersøgelse

I 2013 besøgte medarbejdere fra Museum Lolland-Falster som planlagt Horsens museum og det nye sikre østjyske statsfængsel ved Horsens som optakt til opsamling og afslutning af museets flerårige, aktørnetværksorienterede undersøgelse i 2014. Udover rundvisning med og interview af fængselsinspektøren blev der lavet et eksklusivt interview med to indsatte.

Livsudfoldelse og hverdagskultur i hovedbygningens stuer og sale 1760-1830

Den fortsattte udforskning af Livsudfoldelse og hverdagskultur i stuer og sale i tilknytning til Pederstrup kulminerede foreløbigt i 2013 med særudstillingen Afsender: Frederikke Reventlow. I sensommeren 2013 var Pederstrup igen ramme om en del af LYS OVER LOLLAND, denne gang med temaet Metamorfoser

Herregård & Landskab Lolland

Udstillings- og formidlingsprojektet HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND, der var en del af landskabs- og formidlingsprojektet HERREGÅRDSLANDET LOLLAND finansieret via partnerskabsprojektet MULIGHEDERNES LAND mellem Lolland Kommune og Realdania, blev skudt i gang i sommeren 2012. Projektet, der med start i 2012 skal løbe i ti år, er etableret, så det er muligt løbende at optage nye herregårde. I sommeren 2013 blev Lungholm optaget med afsæt i en landskabsanalyse, som museet udarbejdede i løbet af forårsmånederne.

Udkantspuljen

Hverken udkantspuljeprojektet Fra egnsudvikling til udkant eller projektet Fra forfald til fortrøstning fik bevilliget penge i 2013 og blev derfor heller ikke iværksat i første omgang.

Hvordan gik det med de konkrete planlagte projekter i 2013 arkæologi Fra Rom til Hoby - romersk jernalder på Lolland-Falster – Førkristne Kultpladser

Forskningsudgravning af en dyrkningstruet bebyggelse fra 1. århundrede af vores tidsregning gennemførtes også i 2013 i samarbejde med Nationalmuseet, Førkristne Kultpladser http://vikingekult.natmus.dk/, Kiels Universitet, Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie (ZBSA) og et seminargravningshold fra Saxo-instituttet ved Københavns Universitet. Undervejs blev resultaterne formidlet gennem udstillinger, åbne udgravninger, foredrag og på skrift.

Krogsbølle

De sonderende undersøgelser af istidsjægerplads ved Nakskov i samarbejde med Århus Universitet forventes genoptaget med målrettede boringer og formidling på lokaliteten i 2014.

28

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Madkultur

Der kom ikke i 2013 eksterne midler til et ansøgt projekt om en undersøgelse af 6000 år gamle kornfund fra nye arkæologiske udgravninger, et projekt om de første bønder i Sydskandinavien. I løbet af 2013 er beretningsarbejdet for udgravningerne ved fængslet på Nordfalster og udgravningerne på omfartsvejen kommet så langt, at der nu ved årsskiftet 2013/2014 planlægges egentlige fagfællebedømte artikler. Museum Lolland-Falster har som forventet i 2013 løftet sekretariatsforpligtelsen for det tværfaglige forskningsprojekt Magt borg og landskab med dansk og svensk deltagelse. http://www.borgforskning.org/. Til gengæld har Museum Lolland-Falster ikke kunnet afse resurser til deltagelse i det nystartede fællesmuseale projekt om udforskningen af Sjællands Middelalder.

Status for andre milepæle fra langtidsplanen 2011-2014 Borge på Lolland og Falster

Blandt andet pga. engagementet i Magt, Borg og Landskab er udarbejdelsen af statusrapporten for Refshaleprojektet med status for undersøgelserne på Borgø ikke tilendebragt inden udgangen af 2013.

Grænselinjer i et kystlandskab og Østersøkeramik

Manuskriptet til den længe planlagte monografi om den slaviske bebyggelse på Lolland-Falster i vikingetid og tidlig middelalder blev færdiggjort i 2012. Ved årsskiftet 2013/14 afventer trykningen dels fortsat opdatering af illustrationer, dels skæringsdatoen 1. januar 2014, hvorefter museet i henhold til Kulturstyrelsens kvalitetskrav til statsanerkendte museer skal publicere mindst en monografi hvert femte år.

Maribo - Maribo Kloster 600 års jubilæum

Maribos og Maribo Klosters 600 års jubilæum afventer ved årsskiftet 2013/2014 udefra kommende initiativer. Men museet samarbejder fortsat om at begrænse hærværk på museets klosterruin og se på fremtidige beskyttelsesforanstaltninger og formidlingsinitiativer i sammenhæng med Maribo Naturpark og andre initiativer ved Maribosøerne.

Velfærdssamfundet – Kulturarv på fugleflugt

Med museets forventede store engagement i etableringen af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt var det i 2010, da langtidsplanen 2011-14 blev udarbejdet, oplagt at fokusere på den kommende faste forbindelse, der vil afløse velfærdssamfundets gamle Fugleflugtslinje. I 2013 har museet dels haft fokus på 50-års jubilæumsåret for færgefarten over Rødby-Puttgarden. Dels har museet fortsat arbejdet med at dokumentere den fysiske og mentale kulturarv, der forsvinder, når bygninger nedrives, og landskaber ændres for at give plads til en kommende infrastrukturel forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Dokumentationsarbejdet har også i 2013 omfattet kortlægning af nedrivningsdømte ejendomme og interviews med ejendommenes tidligere ejere. Denne del af dokumentationen foretages i samarbejde med og støttes af Femern A/S.

Krucifikssamling – opsætning i basisudstilling

Under forudsætning af fornøden fundraising tilbage i 2011, skulle der i henhold til museets arbejdsplan 2011-14 være forberedt nyopsætning af museets enestående krucifikssamling i 2012. Men da udstillingsbygningen på Banegårdspladsen i Maribo pt. afventer en ny masterplan, blev opsætningen af det unikke Maribo Stiftsbibliotek prioriteret frem for opsætning af krucifikserne, der ved årsskiftet 2013/2014 forventes opsat i 2014, hvorefter den planlagte publikation kan sættes i værk.

Industrikultur

Museum Lolland-Falster fortsætter arbejdet med undersøgelserne af bl.a. landbrugsrelateret industri. I langtidsplanen 2011-14 var det forventet, at registreringen af materiale fra hhv. Holeby Diesel Man B&W og Fabrikken Guldborg kunne afsluttes i planperioden. Materialet fra Guldborg blev i 2012 benyttet som udgangspunkt for Kulturmindeforeningen i Nykøbing F.’s årbog.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

29

I 2013 har der været afholdt en række møder med en gruppe personer, der ønsker at indsamle og dokumentere arbejderkultur i Nakskov med henblik på etablering af et arbejdermuseum. Samarbejdet førte i sommeren 2013 til en lille udstilling på Nakskov bibliotek.

Gedser – Porten til Europa

Udstillingen Gedser – Porten til Europa blev åbnet den 23. februar 2013 i forbindelse med indvielsen af den istandsatte stationsbygning og står som minimum frem til 2017(se i øvrigt omstående under formidling).

Gedser - Porten til Europa

Arkæologiske undersøgelser 2013 v. Kasper Høhling Søsted med bidrag fra kolleger fra det arkæologiske team

Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser; Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00001VIII 070314-57 Femern Bælt Stenalder

Forundersøgelsen forud for etableringen af tunnel under Femern Bælt

Fase 2 af forundersøgelsen forud for anlæggelse af tunnelelementfabrikken startede med boring af søgehuller med sneglebor. Boringerne blev placeret ud fra to kriterier: • Fund fra fase 1 (se årsberetning 2012) • Den forhistoriske topografi. I første omgang blev der boret på de lokaliteter, hvor der i kerneboringerne i fase 1 var fremkommet oldsager. I anden omgang blev der boret på lokaliteter, der ud fra den forhistoriske topografi synes at have stort potentiale for forhistoriske aktiviteter. Den forhistoriske topografi er genskabt på basis af analyser af de i fase 1 optagede kerneboringer. Erfaringen fra undersøgelsen viser, at lokaliseringen af menneskelig aktivitet er bedst, når den forhistoriske model anvendes.

30

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Der arbejdes med at fremdrage fund fra sneglen

I alt blev der foretaget 1087 boringer med sneglebor. Selve sneglen, der havde en diameter på omkring 1,3 m, borede igennem de øverste marine sandaflejringer og ned i de fundførende gytje/tørv- og lerlag. De fundførende lag blev herefter gennemgået med roejern, mens de stadig var på sneglen. Selv om metoden med sneglebor er en ret grov undersøgelsesmetode, var det muligt at adskille fundene stratigrafisk, så de kunne knyttes til de forskellige aflejringer. Flint, træ og knogler, der blev fundet ved gennemgang af sneglen, blev indsamlet i hvide 3 l spande, som blev mærket med boringsnummer og lag, hvorefter de blev bragt ind til feltstationen for vask og analyse. Mod slutningen af snegleboringsfasen udpegedes 30 områder på i alt omkring 306.500 kvadratmeter med stort fundpotentiale. I disse områder blev snegleboringerne suppleret med større spunsede prøvehuller på 4 x 4 m. Formålet med kasserne var at afklare fundenes karakter, lokaliteternes lokale stratigrafi samt at afdække eventuelle forhistoriske anlæg og konstruktioner. Dette er nødvendige oplysninger for at kunne afgøre, hvorvidt der er tale om væsentlige fortidsminder, som skal indstilles til udgravning. Små dybe kasser – med tilhørende afstivningsramme - og ”blindgravning” samt periodevis vandindtrængen gjorde arbejdet i kasserne til en udfordring. Som billedet viser, gav metoden trods dette meget gode fund. Som eksempelvis fiskegærdet på billedet nedenunder, der er blevet dateret til 3000 f. kr. Den frilagte del af fiskegærdet bestod af 10 stående pinde/opstandere. Disse var hovedsageligt af ask. I gærdets sydlige side lå en lang række horisontalt liggende pinde af hassel, ask og lind. Den hurtige akkumulering af gytje på stedet og den relativt beskyttede placering betød, at gærdet stadig stod bevaret stående i en højde af omkring ½ meter.

Fiskegærdet fra kasse 11 i område 7 i vindmølleparkens sydvestlige del

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

31

Journalnr.: Sted- og sb.nr: Stednavn: arbejdes med at fremdrage Datering: fra sneglen.

MLF00147 070107-56 Jernbaneudvidelse Orehoved-Rødby; bropakke 1 Oldtid og romersk jernalder

Fortidsminder ved stort set samtlige broer

Forundersøgelsen af de i alt 14 broer, som skulle forundersøges i 2013 (med undtagelse af én matrikel ved Lille Mussevej samt én ved Bregningevej, som er udskudt til 2014), afslørede væsentlige jordfaste fortidsminder ved stort set samtlige broer. Det drejer sig hovedsageligt om enkeltliggende bebyggelsesspor heriblandt madlavningsovne, affaldsgruber samt spredtliggende udaterede stolpehuller. Ved følgende broer blev der registreret større koncentrationer af bebyggelsesspor:

Ved følgende broer blev der registreret større koncentrationer af bebyggelsesspor: • • •

Ved Højbygårdsvej blev der bl.a. fundet to gårdsanlæg bestående af mindst et beboelseshus samt et såkaldt saddeltagshegn og dertil hørende aktivitetsspor (madlavningsovne, affaldsgruber etc.). Gårdsanlæggene formodes at være dateret til yngre romersk jernalder (Se MLF00995 nedenfor). Ved Karlebyvej blev der registreret en bebyggelse med en formodet datering til yngre romersk jernalder. Bebyggelsen bestod her af flere hustomter samt aktivitetsspor efter daglig husholdning. Herudover blev der registreret sporene efter en formodet rituel handling, idet der i bebyggelsens periferi var blevet nedsat to meget fint dekorerede lerkar. Lerkarrene kan symbolisere bebyggelsens afgrænsning. Det kan dog på nuværende tidspunkt ikke afvises, at de to lerkar kan stamme fra en jordfæstegrav, hvor skelettet er blevet opløst pga. jordens kemiske sammensætning. Der kan derfor være yderligere jordfæstegrave uden for det under- søgte areal. Ved Nystedvej blev der registreret en bebyggelse bestående af mindst en hustomt samt nogle forholdsvis store affaldsdeponeringer. Der blev fundet en større mængde keramik, som antyder, at bebyggelsen skal dateres til ældre romersk jernalder.

De to lerkar fra Karlebyvej. Bemærk den meget flotte ornamentik

32

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00594 070207-73 Forsyningsledninger Nykøbing Udateret

Overvågning af renovering af forsyningsledninger

Den arkæologiske forundersøgelse i forbindelse med renoveringen af forsyningsledninger indenfor den middelalderlige bykerne i Nykøbing Falster afslørede ingen fortidsminder.

Åbent ledningstracé, Nykøbing

Journalnr.: Sted-og sb.nr: Stednavn: Datering:

MLF00652 070314-54 Strandholm Tidlig neolitikum - mellemneolitikum og bronzealder

Forundersøgelsen forud for flytningen af RGS90

I perioden august-oktober 2013 foretog Museum Lolland-Falster en såkaldt udvidet arkæologisk forundersøgelse på et ca. 16 hektar stort areal ved Strandholm umiddelbart øst for Rødbyhavn. Forundersøgelsesarbejdet er sket forud for anlæggelsen af nyt jordrensningsanlæg ved RGS90 A/S. Resultatet af forundersøgelse var, at der kunne konstateres arkæologiske fund og anlæg fordelt ud over ca. 2/3dele af anlægsarealet, dog særligt i den centrale og sydlige del. Der var fortrinsvis tale om gruber, kogestensgruber, mulige jordfæstegrave, samt rester af en langdysse og de kultiske aktiviteter, der tilsyneladende har foregået omkring denne. Dateringsmæssigt er der langt overvejende tale om fund og anlæg fra tidlig og mellemneolitikum (tragtbægerkultur) og derudover formentlig bronzealder. Endvidere blev der fundet to tyndnakkede, uslebne flintøkser, som efter alt at dømme stammer fra et udpløjet depot fra omkring TN II - MN AII. Desuden fik museets arkæologer opsnuset et andet (formodet), og indtil videre uofficielt, øksedepot som skulle være fundet et par hundrede meter imod vest. En betydelig del af de fundne fyldskifter og gruber blev færdigundersøgt inden for forundersøgelsen, hvilket var muligt grundet det udvidede forundersøgelsesbudget. Kun hvor disse fund og anlæg forekom i mere markante koncentrationer eller udgjorde mere komplekse anlæg og strukturer, blev der indstillet områder til udgravning. På denne baggrund blev der således udskilt i alt 4 separate udgravningsfelter til arkæologisk undersøgelse.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

33

Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00755 070.01-192 Torrig-Horslunde Oldtid-middelalder

Forundersøgelse af kabeltracé

Ved den arkæologiske forundersøgelse af et ca. 6 km langt og 3 m bredt ledningstracé fortløbende fra Torrig rensningsanlæg til Horslunde på Nordvestlolland, blev der registreret bebyggelses- og aktivitetsspor i form af stolpehuller og kogestensgruber. Dertil kommer en række detektorfund, bl.a. en kobbersterling fra 1422. De fundne anlæg er blevet udskilt som tre selvstændige lokaliteter. Fundtætheden er størst på strækningen langs Hydestræde, hvor tracéet passerer Kong Svends høj. Dateringsmæssigt placerer anlæg og fund sig i en bred kronologisk ramme fra oldtid til nyere tid.

Kabeltracéets linjeføring, hvor de udskilte lokaliteter er markeret med grønt.

Kobbersterling, slået i Næstved 1422.

34

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Journalnr.: Sted- og sb.nr: Stednavn: Datering:

MLF00756 070405-180 Kloakprojekt Horslunde Bondestenalder - jernalder

Bebyggelse ved renseanlæg

I forbindelse med den arkæologiske forundersøgelse af 1. del af kloakprojekt blev der registreret fortidsminder i form af kogestensgruber og stolpehuller. Fortidsminderne stammer fra en eller flere bebyggelser, som kan tilskrives oldtiden (bondestenalder-jernalder). Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00848 070411-61 Tjørneby Oldtid

Adgangsvej til vindmølle i Tjørneby

I forbindelse med anlæggelsen af en ca. 200 meter lang adgangsvej til vindmøller i Tjørneby udgravede Museum Lolland-Falster et mindre markområde med bebyggelsesspor i form af stolpehuller og kogestensgruber.

Kogestensgruber

Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00882 070511-129 Knuthenlund Udateret

Forundersøgelse forud for opførelsen af ny lade

Forud for opførelsen af en ny lade ved Knuthenlund udførte Museum Lolland-Falster en forundersøgelse af det anlægsberørte areal. De muldafrømmede søgegrøfter afdækkede ikke spor efter oldtidsaktivitet i området.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

35

Journalnummer: MLF00901 Sted- og sb.nr: 070607-84 Stednavn: Trykledninger Holeby til Hunseby renseanlæg; etape 2a Undersøgelsestype: Bygherrefinansieret forundersøgelse Datering: Oldtid

Bebyggelser i Knuthenborg Park

Den arkæologiske forundersøgelse af delstrækning i Knuthenborg Park i forbindelse med nedlægningen af en trykledning mellem Holeby og Hunseby renseanlæg afslørede tilstedeværelsen af jordfaste fortidsminder i fire områder. Der er tale om bebyggelsesspor bestående af affaldsgruber med keramik, flint (heriblandt skrabere, som anvendes til skind- eller træbearbejdning) og knogler samt en koncentration af stolpehuller og spredte kogestensgruber (primitive madlavningsovne). Stolpehullerne stammer formodentlig fra et hegnsforløb eller en staklade til opbevaring af fx hø. Bebyggelsessporene er dateret til bondestenalder, bronzealder og jernalder. Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering

MLF00919 07041-57 Vesterborg Middelalder

Vesterborg voldsted

I forbindelse med en udvidelse af Vesterborg vandværk blev arbejdet med udgravning til fundament overvåget i november 2013. Vandværket ligger på et tidligere registreret fredet voldsted, hvorfor der var risiko for at påtræffe rester fra dette. Der er tidligere konstateret fundamentrester fra bygninger, som har stået på voldstedet. Men under nærværende overvågning blev der ikke registreret fortidsminder, som kan henføres til voldstedet. Der blev gravet ca. 2 meter ned fra terræn. Hele vejen ned var det moderne opfyldslag. Opfyldslaget stammer højst sandsynligt fra den saftstation, som lå på stedet fra 1872 til 1957. MLF00944 070202-29 Idræts- og medborgerhus, Gedser Oldtid

Journalnr.: Sted- og sb.nr: Stednavn: Datering:

Forundersøgelse i Gedser med spredte oldtidsspor

Forud for anlæggelsen af et nyt idræts- og medborgerhus i Gedser foretog Museum Lolland-Falster en arkæologisk forundersøgelse af det berørte anlægsareal. I den forbindelse fremkom enkelte anlæg med oldtidskarakter i form af enkeltliggende stolpehuller. Området bar præg af mergelgravning, hvilket kunne erkendes i form af flere områder med lommer af undergrundskalk og -kridt. Journalnr.:

MLF00954

Stolpehuller under opmåling

36

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Sted- og sb.nr: Stednavn: Datering:

070207-29 Fars Hat Middelalder/renæssance

Arkæologisk overvågning af anlægsarbejde ved Fars Hat

I forbindelse med etableringen af en markering samt forskønnelse af området omkring det fredede fortidsminde Fars Hat i Nykøbing F. udførte Museum Lolland-Falster en overvågning af anlægsarbejdet. I denne forbindelse blev registreret enkelte jordfaste fortidsminder i form af murværk og fundamentrester, som formodes at udgøre rester efter en af Nykøbing Slots bygningsfaser.

Journalnr.:

MLF00983 Gåsetorv

Fars Hat undergår forskønnelse

Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

Afrenset fundamentsrest

070408-36 Gåsetorvet Ertebølle-Renæssance

Bebyggelsesspor på Gåsetorv i Nakskov

Under renoveringen af Gåsetorv i Nakskov i september-oktober 2013 blev der lagt nye ledninger ned flere steder på torvet. Museet overvågede arbejdet med grøfterne, da de flere steder kom udenfor det gamle ledningstracé. Der blev flere steder registreret vejbelægning i form af små sten, som lå tæt komprimeret. Overfladen kunne dateres til 12-1300-tallet af den keramik, der blev fundet mellem stenene. Andre steder blev der konstateret dybe gruber, der muligvis kan være blevet anvendt som brønde. Yderligere fremkom der to gruber med flint, som kan dateres til Ertebøllekultur. Gåsetorv har været bebygget fra middelalderen og op til det 20. århundrede, og det bærer området præg af med mange forskellige nedgravninger, opfylds- og nedbrydningslag. Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF 00987 070408-37 Søndergade 27 15 - 1600-tal

Bygninger fra 15 - 1600-tallets Nakskov

I oktober-november 2013 blev der ved etableringen af en ny bygning på Søndergade 27 i Nakskov boret ud til pælefundamenter samt gravet grøfter ligeledes til fundamenter. Ud mod Søndergade blev der konstateret en række store syldsten, som kan stamme fra en 1600-tals bygning lig de to naboejendomme Søndergade

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

37

25 og 29. På den bagerste del af grunden blev der flere steder registreret fundamentrester i form af syldsten men også fodremme til det, der ligner mindre bygninger. Yderligere var der gulvlag og diverse gruber. Alle de afdækkede fortidsminder lå fra 1-2,5 meter under terræn, og de kan dateres til 15-1600-tallet. Hele området er dækket af tykke kulturlag primært fra 1600-tallet. I grøfterne, som var ca. 2,5 meter dybe, blev der ikke konstateret undergrund, tværtimod synes kulturlagene at fortsætte et godt stykke under (bedømt ud fra de borede pælefundamenter). Noget kunne tyde på, at der er blevet tilkørt en masse materiale for at planere området, hvorefter der har stået op til flere bygninger, ikke bare samtidig men også i flere forskellige perioder fra 15-1600-tallet.

Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser

Fodremme lagt med 2 meters mellemrum. Hver rem er et genanvendt stykke bygningstømmer.

Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00652-A 070314-54 Strandholm Tidligneolitikum-mellemneolitikum og bronzealder

Sten- og bronzealder ved Strandholm.

Forundersøgelsen forud for anlæggelsen af det nye RGS90 ved Strandholm resulterede i, at i alt ca. 1,5 hektar blev indstillet til arkæologisk undersøgelse, fordelt på 4 separate udgravningsfelter. Udgravningsarbejdet ved Strandholm blev påbegyndt i løbet af december 2013. Særligt i de sidste to uger af arbejdsåret 2013 nåede det lille udgravningshold således at komme godt i gang med to af de vestlige udgravningsfelter. En del af arbejdsindsatsen blev lagt i de mange, og ganske velbevarede, kogestensgruber i dette område. Dateringen af disse er endnu ikke fastlagt men kan meget vel vise sig at ligge et sted i bronzealderen. Der er optaget jordprøver fra mange af kogestensgruberne. Disse vil dog først blive floteret og analyseret i løbet af 2014. Den ene formodede jordfæstegrav, vi nåede at få undersøgt inden året var omme, gav desværre et lidt

38

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

skuffende resultat. Det viste sig ellers at være et ganske fint anlæg, kisteformet og tæt pakket med sten, men uden yderligere indhold. Af andre fund kan nævnes en lille undseelig grube fra neolitikum, hvori der blev fundet en del skiveskrabere og afslag, højst sandsynligt alle hugget fra samme blok. Desuden blev der undersøgt en formodet brønd, hvorfra der blev taget naturvidenskabelige prøver, samt en større grube hvori der blandt andet blev fundet usædvanligt velbevarede fragmenter af lerklining. Udgravningsarbejdet på Strandholm fortsætter ind i januar og februar 2014 især med undersøgelse af de centrale dele af området, hvor der blandt andet er fundet rester af en overpløjet dysse, omfattende spor efter kultiske aktiviteter i forbindelse med denne samt en stor mængde neolitiske gruber og andre anlæg. Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00902-I 070314-55 Syltholm I Sen jægerstenalder (mesolitikum), tidlig og sen bondestenalder (neolitikum)

Arkæologisk undersøgelse forud for etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt

Ved undersøgelsen blev der fundet en lokalitet med et flintinventar af senmesolitisk type, keramik af tidlig neolitisk type samt en enkelt senneolitisk dolk. Der blev endvidere gjort fund af oldsager af organisk materiale primært tilspidsede stolper, herunder stolper endnu stående hvor de blev sat i stenalderen. Stolperne stammer fra fiskegærder og andre strukturer brugt af stenalderens befolkning i den fossile lagune, som blev erkendt under forundersøgelsen i 2012 og tidligere i 2013. Lokaliteten er besøgt flere gange i stenalderen, men hovedvægten i de gjorte fund ligger omkring overgangen fra jæger- til bondestenalderen. Fundet er vigtigt i forståelsen af den forhistoriske udnyttelse af den fossile lagune og vil ved videre analyse sandsynligvis kunne levere informationer til forståelsen af agerbrugets introduktion i det danske område. Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00906-I 030714-58 Syltholm II Sen jægerstenalder (mesolitikum), tidlig- og mellemste bondestenalder (neolitikum)

Arkæologisk undersøgelse forud for etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt

Ved en større arkæologisk undersøgelse på ca. 5.000 m2 er der gjort fund af flint af typisk senmesolitisk type og keramik af tidlig neolitisk karakter. Endelig er der gjort fund af en meget fin, næsten vævet måtte af små hasselgrene, som har indgået i et fiskegærde. Måtten vurderes at være flyttet til aflejringsstedet men må have stået ganske tæt på lokaliteten. Måtten er 14C-dateret til ca. 2.500 f. Kr. hvilket er ca. 1.500 år senere end flintmaterialet på den fossile strandlinje ca. i kote minus 1,5 m. umiddelbart nord for måttens fundsted og ca. 1.500 år senere end dateringen på andre organiske genstande fundet i et udsmidslag blot ca. 25 meter mod sydøst. I sidstnævnte område er i øvrigt fundet adskillige genstande af organisk materiale, især træ, som endnu afventer datering. Endelig er der fundet adskillige benspidser på udgravningen. Lokaliteten vurderes at have et meget stort potentiale og kunne blive et væsentligt bidrag til forståelsen af introduktionen af agerbruget i Danmark. Lokalitetens mange genstande af organisk materiale leverer desuden et unikt fundstof, som vil give os betydelig ny viden om redskabsinventaret i stenalderen. Journalnr.:

MLF00995

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

39

Sted- og sb.nr: Stednavn: Datering:

070319-40 Højbygårdvej Bondestenalder og yngre romersk jernalder

Gårdsanlæg fra romersk jernalder

Undersøgelsen afslørede bebyggelsesspor bestående af to indhegnede gårdsanlæg fra yngre romersk jernalder. Gårdsanlæggene består begge af et større beboelseshus samt anlæg, der relaterer sig til almindelige dagligdagsaktiviteter såsom madlavningsovne, affaldsgruber mm. Begge gårdsanlæg er indhegnet af et såkaldt saddeltagshegn. Foruden de to gårdsanlæg er der registreret et midtsulehus dateret til bondestenalder/ældre bronzealder.

Det ældste gårdsanlæg fra yngre romersk jernalder samt midtsulehuset fra bondesten-/ældre bronzealder

40

Det yngste gårdsanlæg fra yngre romers jernalder

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Egenbetalte arkæologiske forundersøgelser Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00899 070113-54 Torkilstrupvej 21 Oldtid

Forundersøgelse

Forundersøgelse forud for anlæggelsen af en slagtekalvestald. Der blev udlagt tre grøfter, hvori der fremkom i alt seks arkæologiske anlæg fordelt på en kogestensgrube, fire stolpehuller og et ikke tolkbart anlæg. Ingen strukturer kunne erkendes blandt anlæggene, og der blev ikke gjort fund. Journalnummer: Sted- og sb.nr: Stednavn: Datering:

MLF00923 070507-41 Havsnæsvej 12, Nakskov Middelalder

På jagt efter voldsted

Under Kalvehavegård formodes at ligge et middelalderligt voldsted, som er blevet sløjfet i 1800-tallet ved anlæggelsen af gården. I 2013 nedrev den nuværende ejer en af bygningerne fra den gamle gård. Museet havde derved en mulighed for at gå på jagt efter levn fra voldstedet i den gamle fundamentgrøft. Ca. 40 cm nede stødte museet på interessante jordlag, som kan stamme fra voldstedet. Desværre var det ikke muligt at undersøge lagene nærmere, da ejer ikke skulle længere ned. Jagten er dog formodentlig ikke slut endnu; ejer er interesseret i, at vi på et tidspunkt undersøger det vandhul, som er beliggende SV for den nedrevne bygning. Vandhullet er formodentlig resterne af den voldgrav, der har beskyttet voldstedet.

Oversigtsfoto med den formodede voldgrav

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

41

Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF01006 070210-118 Klokkergård, Trykledning ved Systofte Oldtid

Museal overvågning af ledningstracé

I forbindelse med nedgravningen af en trykledning nordøst for Systofte foretog Museum Lolland-Falster efter aftale med Guldborgsund Forsyning en forundersøgelse af det to meter brede tracé. I denne forbindelse registreredes en klynge af i alt syv kogestensgruber beliggende nær toppen af et højdedrag. Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Daering:

MLF01007 070204-7 Ellehavegård, Trykledning ved Horreby Oldtid

Museal overvågning af ledningstracé

I forbindelse med nedgravningen af en ny trykledning nordøst for Horreby foretog Museum Lolland-Falster en forundersøgelse af et ca. 600 meter langt tracé. I denne forbindelse registreredes en enkelt kogestensgrube samt et enkelt mindre stolpehul liggende med blot få meters indbyrdes afstand.

Egenbetalte egentlige arkæologiske undersøgelser (inkl. forskningsgravninger) Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00036 070504-15 Hoby Ældre jernalder

Undersøgelse af ældre jernalder boplads, der kan knyttes til stormandsgraven ved Hoby

Udgravningen af ældre jernalder bopladsen ved Hoby har stået på siden 2010, og der er hidtil registreret 25 hustomter fra perioden. I 2013 undersøgtes tre langhuse med velbevarede gulvlag og fem langhuse, hvor kun de tagbærende stolpehuller var bevaret. I to af husene fandtes husofre i form af lerkar nedsat i stolpehul, gulvlag og under ildsted, samt et hestekranie, der lå i en lille grube under gulvet. Undersøgelserne af det håndgravede vandhul, der ligger nord for den største huskoncentration fortsatte, idet der blev udtaget prøver til makrofossilanalyser, og i bunden af anlægget blev der registreret et, muligvis flere, flettede hegn, der deler anlægget i to dele. Undersøgelsen er udført i samarbejde med Nationalmuseet og med deltagelse af et seminarudgravningshold fra Københavns universitet.

Bevaret fletværk i vandhullet

42

Lerkar fundet i hustomt

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00633 070210 -105 Løggård Neolitikum-jernalder

Supplerende undersøgelse ved palisadeanlæg

Forud for anlæggelsen af en omfartsvej ved Nykøbing Falster blev der ved Løggård på Stubbekøbingvej udgravet et palisadeanlæg dateret til den yngre del af bondestenalderen, perioden 2800-2400 f.Kr. På grund af udgravningsresultaternes særlige karakter blev det besluttet at foretage en egenfinansieret undersøgelse på marken umiddelbart vest og sydvest for det gamle udgravningsfelt. Det kunne i denne forbindelse konstateres, at en del af palisadens hegnsforløb fortsatte i sydvestlig retning, samt at området rummer flere konstruktioner, som kan relateres til palisadeanlægget. Endvidere blev der fundet bebyggelses- og aktivitetsspor, som formentlig skal dateres til jernalderen.

Septembermorgen i søgegrøft ved Løggård, Nykøbing Falster.

Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00075 070408-13 Krogsbølle, Nakskov Sen palæolitikum

Der blev ikke foretaget udgravninger på lokaliteten i 2013. Undersøgelserne foregår i samarbejde med Århus Universitet delvis egenfinansieret, delvist fondsfinansieret.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

43

Den samlede denarskat før konservering

Journalnr.: Sted- og sb.nr.: Stednavn: Datering:

MLF00854 070511-130 Tagesgård Romersk jernalder

Undersøgelse af lokalitet med møntfund nær Knuthenlund

Da der i begyndelsen af 2013 var fremkommet flere romerske sølvmønter på et lille markstykke ved Knuthenlund, udførte Museum Lolland-Falster i starten af april måned en egenfinansieret arkæologisk udgravning af stedet med henblik på at afklare, hvorvidt der var tale om sporene efter en større skattenedlæggelse. Som et resultat af museets undersøgelse blev der fundet mere end 100 romerske sølvmønter, der alle formodes at stamme fra en enkelt nedlæggelse foretaget i romersk jernalder. Ydermere blev der fundet bebyggelsesspor i form af tre treskibede langhuse, gruber og kogestensgruber.

44

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Publikationer Det var hensigten, at der i 2013 skulle have været udarbejdet en egentlig publikationshandleplan for såvel nyere tid som arkæologi i forlængelse af den i 2012 udarbejdede forskningsstrategi. Planen skulle rumme såvel publikation af de forskningsprojekter, der indgår i indeværende arbejdsplan 2011-2014, som publikation af resultater fra museets kapitel 8 arbejde. Gerne så de resultater, der også fremlægges i museets årsberetning, kan opgraderes til fagfællebedømte artikler. Den egentlige publikationshandleplan er blevet udskudt blandt andet på grund af prioritering af udarbejdelse af Interreg IVa netværksansøgning til styrkelse af museets internationale engagement. Men der er ved årsskiftet en aftale på vej med Førkristne Kultpladser og Nationalmuseet om international fagfællebedømt publikation af Hoby udgravningerne. Museet er i dialog med Kulturstyrelsens følgegruppe til Femern Bælt udgravningerne om udgravningernes forskningspotentiale og dermed også om mulighederne af international publicering. Ligeledes har der været taget kontakt til Lolland-Falsters Historiske Samfund med henblik på muligheden af at få Historisk Samfunds Årbog akkrediteret, således at artikler heri fremadrettet under alle omstændigheder vil kunne tælle med som fagfællebedømte forskningsartikler. De ved årsskiftet 2012/2013 planlagte publikationer for 2013 er, på nær artiklen om Gedserudstillingen, alle på vej på forskellige stadier, men de vil først blive angivet i museets årsberetning det år, de bliver trykt. Anders Rasmussen 2013, Forbryderiske gode fund på Nordfalster i Årsskrift 2013 for Lokalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, s. 46-56. Kortfattet skildring af resultaterne som indtil videre er fremkommet på baggrund af Museum LollandFalsters undersøgelser forud for anlæggelsen af det nye statsfængsel på Nordfalster. Et overblik over områdets kulturhistoriske udvikling fra bondestenalder til jernalderen. Anders Rasmussen 2013, Fængslende fund på Nordfalster i Månedens artikel oktober 2013, Museum Lolland-Falster, s. 1-3, som set den 24. januar 2014 på http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/formidling/artikler/pdf/2013_oktober_ar.pdf De arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af statsfængslet på Nordfalster har bidraget med ny viden om kulturlandskabsudviklingen og resurseudnyttelsen i bondestenalderen. Afledt af museets arbejde med forvaltningen af museumslovens kapitel 8. Anders Rasmussen 2013, Møntskatten fra Knuthenlund i Lolland-Falsters Historiske Samfund årbog 2013 – 101. årgang, Odense 2013, s. 41-50. Fremlæggelse af den store møntskat fra den romerske jernalder der blev fundet med detektor i første halvdel af 2013 ved Tagesgård i nærheden af Knuthenlund på Lolland. Artiklen beskriver kort fundets baggrund og præsenterer ydermere en gennemgang af dets topografiske og kulturhistoriske kontekst. Anders Rasmussen 2013, Møntskatten fra Knuthenlund, publiceret som webartikel på Dansk Magisterforenings Fagligt Forum. Som set den 25. januar 2013 på http://www.dm.dk/FagligtForum/KulturSundhed/ Artikler/MoentskattenFraKnuthenlund En kort webartikel om møntskatten fra romersk jernalder som i begyndelsen af 2013 blev fundet nær Knuthenlund på Lolland. I artiklen præsenteres fundets kontekst og betydning for vores forståelse af jernalderen i regionen. Anna-Elisabeth Jensen og Katha Qvist: Historiegaden i Nykøbing - Slotsgade-Langgade-Frisegade områdefornyelse som optakt til etablering af historiegaden s. 51-62 i Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 2013. Odense 2013 Artiklen er dels en fremlæggelse af de udvalgte historier bag årstallene i granit på Vandmøllepladsen i Nykøbing, dels en redegørelse for baggrunden for etablering af historiegaden og et fremtidsperspektiv for Czarens Hus komplekset som Byens Hus. Arbejdet med Historiegaden er et eksempel på Museum LollandFalsters engagement i den aktuelle områdeudvikling i samarbejde med kommunen.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

45

Anna-Elisabeth Jensen: Bønnet Slot - et spor i landskabet s. 1-5 Månedens artikel september 2013. Museum Lolland-Falster som set den 18. januar 2014 på http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/formidling/artikler/pdf/2013_september_aej.pdf Fremlæggelsen af Bønnet Slot som et spor i landskabet er dels en præsentation af baggrunden for museets guidede ture på stedet, dels et eksempel på Museum Lolland-Falsters mangeårige tradition for formidling i kulturlandskabet på Lolland-Falster. Anne Elmer 2013: Kulturrejsen - et formidlingsprojekt for dagplejebørn s. 1-5 Månedens artikel maj 2013 Museum Lolland-Falster som set den 25. januar 2014 på http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/formidling/artikler/pdf/2013_maj_ae.pdf Et vellykket udviklingssamarbejde med sektoren for dagtilbud for børn i Lolland Kommune. Et formidlingsprojekt, der skulle sætte fokus på en af de seks pædagogiske læreplaner, som dagplejens arbejde med børnene skal tilrettelægges ud fra, nemlig “kulturelle udtryksformer og værdier” sat i relation til museets strategi om at bibringe børn og unge kulturhistorisk sans. Anne-Lotte Sjørup Mathiesen: Kan man undersøge sig selv? Løgn, forbandet løgn og statistik s. 1-3 Månedens artikel januar 2013. Museum Lolland-Falster. Som set d. 20. januar 2014 på http://www.aabnesamlinger.dk/media/283832/2013_januar_asm.pdf Museet er som modtager af offentlige tilskud selvfølgelig underlagt mange krav om aflæggelse af regnskab for, hvad pengene går til. Derfor skal museet løbende føre statistik over, hvem der besøger museet hvornår og hvorfor - oplysninger der skal indberettes til en lang række centrale instanser. Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, Birgit Wilster Hansen og Bente Caspersen, vicebibliotekschef i Lolland Kommune: Viden i tiden – Mariebo bogsamling – fra fortiden, i nutiden og til fremtiden s. 1-4 Månedens artikel marts 2013. Museum Lolland-Falster. Som set d. 20. januar 2014 på http://www.aabne-samlinger.dk/ media/283847/2013_marts_asm_bwh_bc.pdf Baggrunden og tankerne bag museets nye udstilling ’Viden i tiden - Mariebo bogsamling’. Udstillingen, der fremover indgår i basisudstillingen på Stiftsmuseet, er et eksempel på, hvordan kulturarven kan sættes i spil i en moderne kontekst i krydsfeltet mellem beskyttelse og benyttelse og i samarbejde mellem museums- og biblioteksverdenen. Anne-Lotte Mathiesen og Ulla Schaltz: Moder Jord Fødevarefestival – på Frilandsmuseet i Maribo s. 1-3 Månedens artikel juni 2013. Museum Lolland-Falster Som set d. 20. januar 2014 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/283841/2013_juni_uls_asm.pdf Frilandsmuseet i Maribo som en ramme om fødevarefestivalen er et forsøg på at give besøget på Frilandsmuseet en ny dimension med en ”totaloplevelse”, hvor både natur, kulturelle indslag og kulinariske smagsoplevelser indgår. Festivalen er et eksempel på et samarbejde mellem museet og en gruppe fødevareproducenter. Arne Skafte Jensen: Den russiske forbindelse. Kulturmindeforeningens 32. Årbog Udgivet i samarbejde med Museum Lolland-Falster 2013 Titlen ”Den russiske forbindelse” er indgangsvinklen til fortællingen om Falsters Minder, den del af Museum Lolland-Falster, der som lokalhistorisk museum blev stiftet for 100 år siden i 1913, og som senere fik til huse i den velkendte bygning på hjørnet af Færgestræde og Langgade kaldet Czarens hus. Dirk Keil, kulturantropolog, M.A.: Museer og regional identitet - et muligt Interreg projekt inden for Femern Bælt regionen s.1-4 Månedens artikel februar 2013. Museum Lolland-Falster. Som set den 24. januar på http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/formidling/artikler/pdf/2013_februar_dk.pdf Museet har de sidste par år screenet mulighederne for at opnå EU-tilskud til udviklingsprojekter. Aktualiseret af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt har Museum Lolland-Falster i 2013 sammen med tyske partnere, Fuglsang Kunstmuseum og Center for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitet ansøgt om midler til etablering af et dansk-tysk museumsforbund.

46

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Hanne Christensen: Czarens Hus – Byens Hus – nyt lys på Czarens Hus og Kragsnapps s. 1-7 Månedens artikel november 2013 Museum Lolland-Falster Som set den 25. januar 2014 på http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/formidling/artikler/pdf/2013_november_hlc.pdf Czarens Hus er en af de fredede bygninger, der indgår i Kulturstyrelsens landsdækkende gennemgang af fredede bygninger inden for Bygningskultur 2015. Museum Lolland-Falster udarbejder de bygningshistoriske beskrivelser af de fredede bygninger inden for Lolland og Guldborgsund kommuner. Jesper Munk Andersen: Herregårde i det lollandske landskab - mellem storhed og nedgang s. 1-5 Månedens artikel august 2013. Museum Lolland-Falster som set den 20. januar på http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/formidling/artikler/pdf/2013_august_jma.pdf Artiklen giver et rids af de mange historiske lag, der kan afdækkes i Lolland-Falsters nutidige herregårdslandskab fra de tidligste synlige spor i landskabet og til herregårdskulturens kulmination i de første årtier af 1900-tallet. Udstillings- og formidlingsprojektet Herregård og landskab Lolland er en udløber af den undersøgelse af det lollandske herregårdslandskab, som Museum Lolland-Falster iværksatte i 2011 i samråd med Realdania, Lolland kommune og 5 herregårde. Jesper Munk Andersen: Mellem kvitteringer og breve – et indblik i familien Reventlows tilværelse 1786 s. 43-62 i Gammel Estrup – Herregårdsmuseet; Herregårdshistorie 8, 2013. Via et efterladt privatregnskab for familien Reventlow fra 1786 – opbevaret i Landsarkivet for Fyn – og en række breve fra samtiden mellem husets frue, Frederikke Reventlow, og C.D.F. Reventlows søster, Louise Stolberg, tegner artiklen et øjebliksbillede af livet og hverdagen, som den udfoldede sig hos familien i 1786. Artiklen er en opsamling på og videreudvikling af særudstillingen på Reventlow-Museet Pederstrup i 2013; Afsender Frederikke Reventlow. Jesper Munk Andersen: Conrad Holck – et portræt af en festglad og godmodig yndling s. 52-67 i Dansk Adelsforening; Meddelelser…, oktober 2013. Med afsæt i de fire Jens Juel portrætter af medlemmer af familien Holck, som Museum Lolland-Falster modtog i testamentarisk gave i sommeren 2013, gennemgår artiklen Conrad Holcks karriereforløb ved det danske hof forud for livlægen J.F. Struensee’s magtovertagelse i 1772. Artiklen fortæller desuden om de familiemæssige relationer mellem slægterne Holck og Reventlow, ligesom der sidst i artiklen er en forespørgsel, om der blandt Dansk Adelsforenings læsere er personer, der kender til afdøde donator af de fire portrætter. Jesper Munk Andersen: Ly og Læ ved disse plantninger… i Jette Mellgren: Læ & Leben, Site specific Landart i Reventlowparken, 2013 En historisk redegørelse for pilefletkulturens udbredelse på Lolland-Falster og relation til Reventlowparken udgivet i kataloget for skulpturudstillingen Læ & Leben. Projektet blev også omtalt i Jette Mellgren: Site specific Land-art in Denmark p. 4-7 in Nbo. Quarterly review fall 2013. www.nationalbasketry.org Lars Ewald Jensen: Havniveaustigninger - det er prøvet før s. 1-4 Månedens artikel januar 2013. Museum Lolland-Falster som set den 5. februar 2014 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/283850/2013_marts_ lej.pdf De første resultater fra de kommende års store arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt viser med al tydelighed, hvor store havniveauforandringer, der fandt sted i Østersøen i stenalderen. En problematik der aktualiseres af nutidens klimadebat. Afledt af museets arbejde med forvaltningen af museumslovens kapitel 8. Lene Tønder Buur: Tværmusealt samarbejde i udkantspuljen s. 1-5 Månedens artikel juli 2013. Museum Lolland-Falster som set den 20. januar 2014 på http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/formidling/artikler/pdf/2013_juli_ltb.pdf I 2012 indgik Museum Lolland-Falster i et samarbejde med en række andre museer i Danmarks landdistrikter. Netværkssamarbejdet kaldes Udkantspuljen. Formålet med samarbejdet er at afdække de massive forandringsprocesser, der foregår i landets yderområder. I artiklen præsenteres nogle resultater fra museets undersøgelse af skolelukningerne i Guldborgsund Kommune.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

47

Louis Husballe: Emilius Ferdinand Nobel - tobaksfabrikant i Nykøbing Falster s. 38-41 i Matadorer. De gjorde en forskel. 2013 Louis Husballe: Peter Freuchen – polarhippie og nykøbingenser med stort F s. 100-103 i Matadorer. De gjorde en forskel. 2013. Bidrag til den foreløbigt tredje samleudgivelse fra den regionale arkivsammenslutning LASA, som museets Egnshistoriske arkiv i Nykøbing er en del af. De fleste lokalsamfund har eller har haft en person, der i særlig grad har præget udviklingen og livet. Denne type personer har ofte efterladt sig mange arkivalier, der nu kan genfindes på lokalarkiverne. Nobel og Freuchen er to af de ”matadorer”, der har efterladt sig arkivalier på arkivet i Nykøbing. Brinch, Marie: 4000 år under omfartsvejen – på sporet af Falsters forhistorie. S.1-5 Månedens artikel december 2013. Museum Lolland-Falster Som set den 20. januar 2014 på http://aabne-samlinger.dk/media/303559/MLF_2013_december_mb.pdf De arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af omfartsvejen omkring Nykøbing gav indblik i et tværsnit af intet mindre end 4000 år af Falsters forhistorie. Afledt af museets arbejde med forvaltningen af museumslovens kapitel 8. Nadja M. K. Mortensen: Arkæologisk Metode à la Femern – Digital Arkæologi. S. 1-6. Museum LollandFalster som set d.25. januar på http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/arkaeologi/udgravninger_akt/ femern/pdf/artikel_arkaeologisk_metode.pdf Web-artiklen beskriver den anvendte arkæologiske metode i forbindelse med det store Femern Bælt-projekt i Rødbyhavn. I artiklen foretages en kort gennemgang af den arkæologiske forundersøgelses forskellige faser med kerneboringer, snegleboringer og kasser, og læseren får derigennem et indblik i udvælgelsen af områder til større arkæologiske udgravninger. Brian Westen 2013: Højt at flyve, dybt at falde – og genfundet 14.000 år senere. S. 1-3, Månedens artikel juni 2013. Museum Lolland-Falster. Som set den 25. januar på http://www.aabne-samlinger.dk/media/283838/2013_juni_bw.pdf Museum Lolland-Falster er sammen med Århus Universitet på sporet af de ældste mennesker i Danmark. Præsentation af den nyeste datering af knoglematerialet fra søaflejringerne i tilknytning til udgravningen af en boplads fra Hamburgkulturen ved Krogsbølle. Dateringerne bekræfter, at Danmarks ældste måge (ca. 12.400 f. Kr.) blev fundet på istidsjægerbopladsen Krogsbølle ved Nakskov i sommeren 2012. Et eksempel på et af museets arkæologiske forskningsprojekter, der realiseres gennem eksterne samarbejder og tilførsel af eksterne midler. Ulla Schaltz og Anna-Elisabeth Jensen: Baltisk netværk - fra fortiden, i nutiden og til fremtiden s. 1-7 Månedens artikel april 2013. Museum Lolland-Falster. Som set den 24. januar 2014 på http://www.aabnesamlinger.dk/lollandfalster/formidling/artikler/pdf/2013_april_uls_aej.pdf Lolland-Falsters beliggenhed i grænseområdet i Østersøen giver Museum Lolland-Falster en unik mulighed for at opdyrke internationalt samarbejde i Østersøsregionen. Museet var i foråret 2013 vært ved Baltisk Museums Netværks forårsmøde for museumsdirektørerne i netværket. Leif Plith Lauritsen: Maribo, Habitaculum Mariae, Denmark/Dänmark s. 63 -67 i Birgitta Atlas. Saint Birgitta’s Monasteries. Die Klöster der Heiligen Birgitta. A transeuopean Project Ein transeuropäisches Projekt (eds: Ulla Sander-Olsen et al.) Societas Birgitta Europa 2013 I 2013 har museets medarbejdere fortrinsvist publiceret gennem museets web-artikler med ikke mindre end 14 forskningsformidlende artikler fra museets virkeområde. I Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog er der 2 regulære artikler på forskningsbaseret baggrund om henholdsvis et arkæologisk detektorfund med efterfølgende egentlig undersøgelse og museets engagement i helhedsorienteret områdefornyelse. Der er publiceret 5 fagfællebedømte artikler eksternt. Flere af web-artiklerne har allerede haft international bevågenhed. Museum Lolland-Falster har i 2013 fået antaget en håndfuld artikler til tryk i internationale engelskog tysksprogede fagfællebedømte publikationer, men kun fået en enkelt trykt i 2013. Artiklen om Maribo i

48

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

2009

2010

2011

2012

2013

Arkæologiske publikationer

0

1

3

4

2

Nyere tids publikationer

2

2

5

2

2

Publikationer med udenlandske samarbejdspartnere

2

1

1

2

1

Publikationer med danske museer (eller universiteter inkl i 2009)

2

1

1

0

2

Publikationer med danske universiteter

0

0

1

1

1

Publikationer på eksterne forlag

4

1

8

5

4

Fagfællebedømte publikationer

2

2

6

5

5

Ej spurgt

0

3

2

2

Nøgletal Forskningspublikationer

Publikationer på ph.d. niveau

samleværket om Birgittiner klostre indgår så til gengæld i en publikation i samarbejde med såvel udenlandske samarbejdspartnere som danske universiteter.

Status for arbejdet med Museum Lolland-Falsters forskningspublikationsstrategi - specifikt med henblik på de arkæologiske undersøgelser forud for etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt Det fusionerede Museum Lolland-Falster har i sin første langtidsplanperiode bevidst arbejdet med en professionalisering på alle områder, således at vi betids kunne have en organisation, der kunne håndtere de megastore arkæologiske projekter, der er forventelige de næste 7-8 år. Femern udgravningerne er endnu blot i begyndelsesfasen, og langt fra alle resultater fra forundersøgelserne er færdigbearbejdet, så vi har kun løftet en flig af tæppet for det store internationale forskningspotentiale, undersøgelserne rummer, jf. arbejdspapir udarbejdet af Lars Ewald Jensen sommer 2013. Vi har allerede kunnet præsentere nye undersøgelsesmetoder og er så småt begyndt at fremlægge de første spæde resultater i fagfællebedømte tidsskrifter. Museets ledelse har taget de første sonderende skridt hen mod et samarbejde med en eller flere af de helt store fonde, allerede mens undersøgelserne pågår. Desuden satser vi strategisk på partnerskaber og samarbejdsaftaler i Østersøen. Museum Lolland-Falster indgår som en af de to danske partnere i det Baltiske Museums Netværk, der blev startet af Gotlands Museum for midler fra det svenske rigsantikvariat i 2011. Vi deltager i Baltic Sea Region Cultural Heritage Forum, der næste gang mødes i Kiel i 2015. Og vi har netop fået imødekommet en Interreg IVa netværksansøgning til etablering af et dansk-tysk museumsforbund med henblik på at skabe en fælles ansøgningsplatform til det kommende dansk-tyske Interreg 5a program fra 2015-2021, der er i høring indtil udgangen af januar 2014, og som specifikt nævner kulturarvsprojekter mv., hvor vi blandt andet arbejder hen mod et fagfællebedømt digitalt dansk-tysk tidsskrift.

Baggrund for henvendelser til fonde

Udgravningerne på det 1.870.000m2 store område, hvor tunnelfabrikkerne til produktion af elementerne til Femern Bælt tunnelen skal bygges, er det hidtil største arkæologiske projekt i Danmark, hvor der er mulighed for at belyse en række aktuelle problemstillinger omkring overgangen fra jæger/samlerøkonomi til landbrugsøkonomi i Sydskandinavien. Lollands geografiske placering betyder, at kontaktruterne mellem det sydskandinaviske område øst for Store Bælt og Kontinentaleuropa givetvis er gået fra Nordtyskland via Femern og Lolland til resten af Skandinavien. En formodning, der understøttes af, at de specielle plovskær

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

49

af amfibolit af centraleuropæisk oprindelse (skolæstøkser) har sin største fundtæthed i Danmark netop på Lolland og Falster. Forundersøgelserne i tunnelfabriksområdet har vist, at dette enorme område indeholder talrige spor efter bosættelser fra overgangen mellem jægere/samlere og de tidligste agerbrugere. Desuden har bosættelserne ligget under vand siden stenalderen med deraf følgende særdeles velbevaret organisk materiale, der ikke ville være bevaret på tørt land. En fundomstændighed der giver en unik mulighed for at foretage en lang række naturvidenskabelige analyser, som vil kunne belyse ændringerne i økonomien i den periode, hvor jagt og indsamling langsomt erstattes af agerbrug og husdyrhold som de primære erhverv. Museet er begyndt på at etablere nationale og internationale netværk af samarbejdspartnere for at sætte fundene fra Rødbyhavn ind i et større perspektiv. Vi er også så småt begyndt at formidle resultaterne udenfor den snævre fagkreds, se f.eks. www.syltholm.dk eller månedens artikel om: Havniveaustigninger? - det er prøvet før http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/formidling/artikler/pdf/2013_marts_lej.pdf

Tidshorisont:

De konkrete arkæologiske undersøgelser i tunnelfabriksområdet forventes afsluttet i felten 2015 med efterbearbejdning og analysearbejde, der vil strække sig et par år yderligere frem. Dvs. eventuelle ph.d. og post. doc. projekter vil med fordel kunne iværksættes fra og med 2015. Undersøgelserne i tunnelfabriksområdet skal desuden ses i sammenhæng med museets forskningsstrategiske satsning på landskabsarkæologi på hele Lolland-Falster også i forbindelse med den lange række øvrige arkæologiske undersøgelser, der vil finde sted inden 2020. Resultatet heraf skulle gerne blive en publikationsrække om Lolland-Falsters kulturlandskab fra istid til nutid svarende til den sønderjyske landbrugshistorie. Museum Lolland-Falster planlægger en tværfaglig workshop i maj 2014 på Visual Climate Center i Holeby, hvor vi har et samarbejde om at lægge museets nyerhvervede klimadata ind på Science on a Sphere http:// www.visualclimatecenter.com/

Finansiering:

Undersøgelserne er bygherrebetalte nødudgravninger, dvs. bygherre finansierer feltarbejde, dokumentation, afrapportering og bevarende konservering af genstande. Men museet skal selv eller gennem fundraising og partnerskaber finansiere forskning og formidling, herunder udstillingskonservering af genstande.

Udgravning - Rødbyhavn

50

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Formidling

v. Anne-Lotte Sjørup Matthiesen med bidrag fra kolleger i Kulturhistorisk Afdeling Museum Lolland-Falsters overordnede formål på formidlingsområdet er at formidle Lollands og Falsters kulturhistorie. Med udgangspunkt i museets store samling af genstande fra Lolland og Falster er det muligt at formidle øernes historie fra de første rensdyrjægere, der kan føres tilbage til ca. 12.000 f.Kr., og frem til i dag. Den store samling gør også, at den lokale historie kan sættes ind i et større nationalt og internationalt perspektiv, og at museet som foreskrevet i museumsloven kan deltage i den aktuelle samfundsdebat. Læs mere om formidlingsstrategien på Museum Lolland-Falsters hjemmeside: http://www.aabne-samlinger.dk/ media/320216/mlf_2012_formidlingsstrategi.pdf

Ændret fokus 2013

I 2013 er den tidligere selvstændige formidlingsafdeling fuldt ud indarbejdet i Kulturhistorisk afdeling. Ved årets udgang indgår de to formidlere hhv. i det arkæologiske team og nyere tids team. Den helt store omprioritering i forhold til tidligere år er et øget fokus på Femern undersøgelserne, også formidlingsmæssigt.

Museum Lolland-Falsters udstillingssteder

Museum Lolland-Falster har fire permanente udstillingssteder: Herregården Pederstrup, Stiftsmuseet på Banegårdspladsen i Maribo, Frilandsmuseet på Meinckesvej i Maribo samt Falsters Minder, Czarens Hus i Færgestræde i Nykøbing. Desuden er der publikumsadgang til Egnshistorisk arkiv i Frisegade. Med fokus på sommeren ved søerne i Maribo og julen i Nykøbing prioriteres formidlingsarrangementer i Maribo om sommeren og i Nykøbing om vinteren. Der er i 2013 overordnet set arbejdet videre med individuelle udviklingsplaner for Museum Lolland-Falsters fire udstillingssteder, og der er udpeget en særskilt kurator for hvert udstillingssted. I Nykøbing er der planer om at udvikle Falsters Minder og hele Czarens Hus komplekset til at blive hele Byens Hus. For Stiftsmuseet i Maribo er der vundet gehør for at udvikle et egentligt ABM-hus, der skal indeholde arkiv, bibliotek og museum under samme tag. Frilandsmuseet tænkes aktivt ind i Naturpark Maribosøerne, og på Pederstrup arbejdes videre efter den vedtagne vedligeholdelsesplan. Lolland-Falsters kulturlandskab er museets femte udstillingsarena. Formidlingen foregår ved tema- og perioderelaterede ture/foredrag, byvandringer og åbne udgravninger. Turene foregår enten rekvireret udefra eller planlægges af museet og annonceres via museets kalender, hjemmeside, nyhedsbrev og pressemeddelelser. Ultimo 2013 er et koncept for temature i forbindelse med de arkæologiske Femernudgravninger under udvikling. Turene tænkes udbudt til firmaer, foreninger og busselskaber.

Formidlingsmæssige samarbejder og projekter

Siden 2001 har Museum Lolland-Falster deltaget som en aktiv partner i Lolland og Guldborgsund Kommuners børnekulturarbejder. Fra 2011 udmøntet i samarbejdet i kommunernes lokale skoletjeneste http:// www.kulturtjenesten.dk, der er den lokale koordinator af udsendelse af undervisningsmateriale og kontakten til de lokale skoler, SFO’er og daginstitutioner. I forbindelse med kommunernes byfornyelsesprojekter samarbejder museet med kommunernes tekniske forvaltninger om kulturarvens rolle i område- og byfornyelserne. Et samarbejde, der i 2013 har medført, at museet har bidraget med tekster til skiltning i både Marielyst og Nykøbing for Guldborgsund Kommune og med forskellige udstillingsaktiviteter i Gedser. Museet samarbejder med alle typer undervisningsinstitutioner på Lolland-Falster og indgår i samarbejder med kommunernes øvrige kultur- og turistaktører. Museet driver den lokale turistinformation i Nykøbing Falster. Inden for Kulturregion Storstrøm indgår Museum Lolland-Falster i et ABM (arkiv, bibliotek og museum)

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

51

samarbejde om en fælles præsentation af institutionernes kulturhistoriske vidensbanker på Historisk Atlas www.historiskatlas.dk. Samarbejdet går på tværs af de lokalhistoriske arkiver, bibliotekerne og de statsanerkendte museer i det tidligere Storstrøms Amt på Sydsjælland og Lolland-Falster. Også Kulturtjenesten og Åbne Samlinger agerer indenfor kulturregionens rammer og kommunale samarbejder. 2012

Nøgletal til Danske Museer i Tal Formidling Antal særudstillinger

2013

8

13

Anvender museet de sociale medier aktivt i sit arbejde?

Ja

Ja

Har museet undervisningsaktiviter for børn i førskolealderen?

Ja

Ja

Nej

Nej

Ja

Ja

Lader museet brugerne systematisk evaluere sin hjemmeside?

Nej

Ja

Lader museet brugerne systematisk evaluere sine undervisningstilbud?

Nej

Nej

35

11

Antal ungdoms-uddannelsesklasser

2

4

Antal hold fra andre uddannelse

1

4

Lader museet brugerne systematisk evaluere sine udstillinger? Lader museet brugerne systematisk evaluere sine arrangementer?

Antal elever og studerende der modtog vejledning

Museet har produceret og vist 13 særudstillinger i 2013, 6 til egne særudstillingssteder, 1 i samarbejde med Lys over Lolland og 4 på bestilling til hhv. Nakskov og Gedser. Desuden har museet vist to udstillinger af privatsamlinger i Samlernes Rum i Maribo. I 2013 opbyggede museet et web-site www.syltholm.dk til formidling af undersøgelserne i forbindelse med Femern undersøgelserne i erkendelse af, at det kun i mindre omfang vil være muligt at give publikum adgang til den fysiske arbejdsplads, mens undersøgelserne står på. Museet har arrangeret og afholdt 76 foredrag og omvisninger i relation til museets forskning, udstillinger og undersøgelser fordelt på alle udstillingssteder. Og der er blevet gennemført 37 omvisninger i museets samlinger. Endelig har museet afholdt 5 seminarer og workshops (Directors Meeting (Baltisk Museums netværk), den årlige workshop med kommunale sagsbehandlere, udkantspuljeseminar, fremtidsworkshop for Åbne Samlinger, introduktion til Fært af det vilde) I løbet af året har museet afholdt ikke mindre end 8 åbne udgravningsarrangementer med sammenlagt 879 deltagere, deltaget i 3 videooptagelser til præsentation af kulturarven på www.syltholm.dk samt til Naturstyrelsens formidling af Statsskovområdet ved Virket voldsted i Hannenovskoven. Museet har afholdt 8 byvandringer i Nykøbing med 281 deltagere. Der var 134 deltagere på den traditionelle guidede tur til Skejten og 184 på den populære motorcykeltur. I Kulturtjenesteregi har der været afholdt 9 arrangementer uden for museet. Museets medarbejdere har i årets løb holdt 33 foredrag uden for museets egne rammer bl.a. i forbindelse med fejringen af Fugleflugtslinjens 50 års jubilæum. Museet har desuden været repræsenteret ved Femerns informationsdag i Rødbyhavn. Her deltog hen ved

52

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

100 besøgende, der nysgerrigt lyttede til arkæolog Lars E. Jensen, der havde medbragt enkelte genstande og billeder fra de arkæologiske udgravninger ved Rødbyhavn. På samme måde deltog Museum Lolland-Falster ved Guldborgsund Kommunes åbning af Marinestationen på Gedser Odde i juni. I løbet af året har der været 43 grundskoleklasser og 4 ungdomsuddannelsesklasser. Fra andre uddannelser har der været 4 hold på museet. Desuden har museets medarbejdere været gæstelærere på 2 undervisningsforløb for gymnasieskolen. 1 foredrag er afhold for pensionisthøjskolen. Museets formidlere har desuden afholdt 11 formidlingsforløb for grundskoler og 4 for daginstitutioner/børnehaver på skoler, daginstitutioner og i landskabet. Museum-Lolland Falster har i 2013 været vært for 2 praktikanter (fundraising og butik) og 8 studerende (arkæologistuderende på Hoby udgravningen). En specialestuderende i forhistorisk arkæologi fra Saxoinstituttet på Københavns Universitet har i 2013 fulgt museets procedurer i forbindelse med dokumentation af nedrivningssager. Museets formidler har i 2013 udarbejdet et online undervisningsmateriale til henholdsvis større og mindre elever om Hoby-fundene til forlaget Clio-Online. Undervisning uden for museet Gruppe Fært af det vilde (Kulturtjenesten) børnehaver Find Landskabet (Kulturtjenesten) grundskoler grundskoler Byvandringer Øvrige tilbud børnehaver grundskoler I alt Byvandringer, bestilte Voksne

Voksne 7 18 10 4 6 45 66



Børn 59 196 140 35 68 498

Antal forløb 3 (testforløb) 6 3 1 2 15 2

Foldere til udstillingsstederne

På Frilandsmuseet er der genoptrykt foldere med beskrivelse af husene og de gamle lege – på dansk, engelsk og tysk. I tilknytning hertil er der opsat QR-koder på alle husene, så der er mulighed for mere information – på dansk, engelsk og tysk. På Reventlow-Museet Pederstrup er der genoptrykt en beskrivende folder om hovedbygningen og museet samt en om køkkenet i kælderen. Folderne er trykt på dansk, engelsk og tysk. Folderen til Landskab & Herregård er blevet opdateret og genoptrykt i 2013. På Falsters Minder er der genoptrykt en oversigtsplan, der fortæller, hvad der er i udstillingens enkelte rum – beskrivelserne står på dansk, engelsk og tysk.

Forskningsformidling

Forskningsprojekter publiceres, i det omfang det overhovedet er muligt, altid i fagfællebedømte nationale eller internationale tidsskrifter eller i form af monografier eller antologier. Forskningsprojekterne formidles desuden i relevant omfang gennem museets andre formidlingskanaler som udstillinger, foredrag og hjemmesiden. Museets forskningspublikationer præsenteres eller linkes altid på museets hjemmeside. Museets forskningsprojekter bruges aktivt som afsæt for pressemeddelelser om selve projektet, resultaterne og evt. seminarer og konferencer i tilknytning til projekterne, som det f.eks. i 2013 har været tilfældet med museets nyere tids engagement i udkantspuljen museets arkæologiske engagement i undersøgelserne ved Hoby og ikke mindst af de første resultater fra Femern undersøgelserne. 2013 blev det første år, hvor vi konsekvent fik udgivet en regulær artikel på hjemmesiden hver måned, to måneder endda hele to. Således spejler de 14 artikler meget bredt museets virkeområde inden for og uden for murene (se under publikationer omstående).

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

53

Øget fokus på formidling af arkæologi

Med udsigterne til den kommende cms-løsningsbaserede hjemmeside er der blevet sat fokus på formidling af arkæologi – især omkring Femern projektet. Her er der i løbet af året udarbejdet kortere og længere tekster samt artikler omhandlende den store udgravning. For at give besøgende en nemmere indgang er der i midten af året oprettet siden www.syltholm.dk, der er en direkte pegepind ind til Femerns undersider på Museum Lolland-Falsters hjemmeside. Her fortælles om, hvad der sker i øjeblikket, uddybende artikler om relevante emner, pressemeddelelser og lignende. I forbindelse med forårets store møntskat, der blev fundet ved Knuthenlund, blev der udarbejdet en udstilling, der satte de romerske mønter ind i et større perspektiv i forhold til andre fund fra samme periode. Møntfundet blev således knyttet til bl.a. Hobyudgravningerne, og der blev vist nyere fund herfra. Museum Lolland-Falster arbejder også her bevidst efter principperne om arkæologi som værdiskaber, således at anlægsansvarlige bygherrer og myndigheder får mulighed for at anvende de arkæologiske resultater fra museets undersøgelser som et værdiskabende element.

Pressehåndtering

Museets presseansvarlige er overordnet ansvarlig for al pressekontakt og museets teams og projekter aftaler indbyrdes, hvem der i givet fald er tovholder og leverer materiale til museets presseansvarlige. Eksempelvis orienteres ikke mindst den lokale befolkning om åbne udgravninger via pressemateriale, nyhedsbreve fra museet samt museets hjemmeside. I 2013 blev museets formidlingsinspektør overført til det arkæologiske team for at kunne udarbejde pressestrategi for de store undersøgelser og fremover stå for pressehåndteringen i forbindelse med de kommende års intensive aktivitet. Museum Lolland-Falster har i løbet af 2013 udsendt 56 pressemeddelelser, der bl.a. er omtalt i Folketidendegruppens aviser, radio og website, Guldborgsundavisen, Jyllandsposten, Landbrugsnyt, websitet Historie-Online, Tv2-East nyhedsudsendelser og website, Go’ Aften Danmark, P4-regionalradioen, annonceavisen Fritidsnyt, månedsmagasinet Lokal Nyt Lolland og på Museum Lolland-Falsters egen hjemmeside.

Digital formidling – Åbne Samlinger

Museum Lolland-Falster er hjemsted for den fællesmuseale web-portal www.aabne-samlinger.dk, og museet har også i den forbindelse forsøgt at prioritere digital og virtuel formidling i 2013. Konkret har der hele året været arbejdet med etablering af ny hjemmeside i et nyt cms (indholdshåndteringssystem), der gør det lettere at foretage opdateringer af hjemmesiden decentralt.

Åbne samlinger v. Hans-Jørgen Andersen Åbne Samlinger varetager Museum Lolland-Falsters hjemmeside under domænet www.aabne-samlinger.dk, som er den fælles indgangsportal for Bevaringscenter Næstved, Næstved Museum (siden 1.januar 2013 en afdeling af Museum Sydøstdanmark), LASA (Lokalhistoriske Arkiver i Sydøstdanmark), Fuglsang Kunstmuseum, Østsjællands Museum og Sydvestsjællands Museum i Sorø (siden 1. januar 2013 en afdeling af Museum Vestsjælland) En ny hjemmesideløsning (cms) blev afleveret fra leverandøren juli 2013 efter store forsinkelser. Løsningen blev taget i brug af Fuglsang Kunstmuseum og Bevaringscenter Næstved i sommeren og efteråret og har fungeret tilfredsstillende. Væsentlige dele af Museum Lolland-Falsters hjemmeside blev konverteret til det nye system i november og december 2013, og lanceringen er sket januar 2014. Hjemmesiden havde ved lanceringen et omfang af ca. 300 enkeltsider; dertil kommer opslag fra tilknyttede databaser (Rådhuse på Lolland-Falster, Savværksregistranten, Gravmindedatabasen). Der resterer et antal sider, anslået 3-400, som forventes redigeret og konverteret i løbet af første kvartal 2014.

54

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Der blev i september afholdt workshop/fremtidsværksted på Visual Climate Center i Holeby med deltagelse af repræsentanter fra de deltagende institutioner samt Kulturstyrelsen. Der var her bred opbakning til, at Åbne Samlinger fortsætter som driftsfællesskab for hjemmesideløsninger og som udviklingsfællesskab for digital formidling i bred forstand. Det forventes blandt andet, at Åbne Samlinger kan få en vigtig rolle i forbindelse med afprøvning/indkøring af nyt fælles Museums It, som pt. er under udvikling i Kulturstyrelsens regi. Ved årsskiftet afventer fortsat en endelig stillingtagen fra de fusionerede museer på Sjælland. Næstved Museum og Sydvestsjællands Museum har pt. omfattende hjemmesider under Åbne Samlinger. Men under alle omstændigheder er de resterende partnere enige om at fortsætte samarbejdet som et erfarings- og udviklingsforum, selv om selve opdateringen og vedligeholdelsen med konverteringen til cms bliver mere decentral. 2009

2010

2011

2012:*

2013:**

Nøgletal Åbne samlinger Besøg / sidevisninger ÅS

340.049 / 1.755.402

350.584 / 1.738.973

367.395 / 2.547.608

338.096 / 2.493.074

388.125 / 2.274.886

Besøg / sidevisninger MLF

35.337 / 192.928

56.583 / 262.384

71.133 / 426.793

58.877 / 498,113

121.435 / 557.786

* Tallene for 2012 indeholder kun målinger for 11 måneder idet vi ved et uheld mistede logfiler for juli. ** Tallene for 2013 omfatter for første gang ikke Østsjællands Museum, som siden slutningen af 2012 har haft hjemmeside i eget regi. I 2012 udgjorde ØSM’s andel af besøg/sidevisninger på ÅS 70.992 / 414.528

Hjemmeside under forandring v. Elisabeth Abildtrup 2013 blev året, hvor Museum Lolland-Falsters hjemmeside – endnu engang – gennemgik en total makeover. Denne gang ikke blot ved at tilføre websitet et nyt design, men også ved at gå over til en ny måde at opbygge sitet på, et cms-system. Det kunne lyde meget enkelt, men fordi websitet med sine langt over tusind undersider er en meget kompleks størrelse både at opbygge, overskue og vedligeholde, har det været en opgave, der har givet anledning til mange overvejelser og givet også vil gøre det i fremtiden. Grundlaget for disse overvejelser er blandt andet, at websitet i 2013 har modtaget et godt stykke over 10.000 besøgende hver måned, og det gør det – med et lille twist af begrebet – til museets største besøgssted. Det stiller krav, store krav, til såvel sitets visuelle udtryk, dets informationsarkitektur og sidst men ikke mindst indholdets kvalitet både formelt og reelt. Websitet kan være det sted, hvor en gæst første gang møder museet, og det er med stor sandsynlighed stedet, hvor en nysgerrig sjæl søger sine første informationer om en given museumsrelateret problemstilling. Derfor har 2013 været det store forarbejdes år. Der er blevet nedsat et hjemmesideudvalg, og webredaktionen i form af Åbne Samlinger har med løbende input fra udvalget arbejdet intensivt med, hvordan det nye website bedst muligt møder brugernes forventninger, samtidig med at indholdet opkvalificeres og forankringen i forhold til museets vision og målsætninger for brugergrupper forstærkes. Dette arbejde ville man – fordi man altid kan forbedre, forbedre og forbedre – kunne udstrække i al evighed,

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

55

men i den virkelige verden skal der resultater på bordet, og derfor var websitet med udgangen af 2013 også klar til at ”gå i luften” i sin nye form. Det betyder ikke, at arbejdet er færdigt. Hvis vi skal leve op til professionelle standarder, er der – i kraft af sitets massive omfang – et konstant krav til vedligehold i form af opdateringer, om- og tilskrivninger, tilføjelse af nyt materiale som følge af museets voksende arbejdsområder, søgemaskineoptimering og meget, meget andet. Overgangen til cms gør, at det har været muligt til hjælp for dette arbejde at udnævne et antal ”underredaktører” med ansvar for hver deres delområde af hjemmesiden, og til løbende at levere input og vurderinger har der indtil videre meldt sig ca. 20 deltagere til et brugerpanel. Status er dermed, at hjemmesideudvalget også i 2014 vil være vel forsynet med opgaver, som Åbne Samlinger, redaktører og brugerpanel vil stå klar til at føre ud i livet på bedste vis.

Evaluering af Museum Lolland-Falsters formidlingsmilepæle 2013 Etablering af kulturarvsformidlingstemadage

Museum Lolland-Falster inviterede ultimo 2013 kulturforvaltningsmedarbejdere fra Lolland og Guldborgsund Kommuner samt kolleger fra Fuglsang Kunstmuseum til fremover at diskutere planer og udveksle informationer på en årlig tema- og informationsdag. Dagen tænkes etableret som en parallel til den årlige kulturarvsforvaltningstemadag, museet afholder sammen med planforvaltningsmedarbejdere fra Lolland og Guldborgsund Kommuner. Ved årsskiftet var der positive tilbagemeldinger fra alle organisationer.

Kulturtjenesten - Børn og unge

Museum Lolland-Falster samarbejder med den lokale skoletjeneste for Guldborgsund og Lolland Kommuner: Kulturtjenesten. Museets samarbejde med Kulturtjenesten betyder, at tilbud og materiale kommer rundt til kommunernes lokale skoler og daginstitutioner. På alle institutionerne er der lokale kulturambassadører, der også er vores direkte kontaktpersoner. I Kulturtjenesten har museet i år haft et samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Storstrøms Kammerensemble om projektet Find landskabet, hvor hver institution har givet sit bud på forståelsen af landskabet i og omkring Fuglsang og Skejten. Arrangementet er rigtig populært, men det kræver, at de enkelte kulturaktører kan afse resurser til projektet. Museet har i samarbejde med Knuthenborg gennemført 3 testforløb af et andet projekt Fært af det vilde, hvor natur og kulturhistorie kombineres. Dette søges afviklet mere omkostningsneutralt. Museets direktør indgår i den overordnede strategiske styregruppe. Museum Lolland-Falster vikarierede i slutningen af 2013 for Kulturtjenestens tovholder med pasning af telefon, mail og udsendelse af nyhedsbrev. Museum Lolland-Falsters arbejde med børn og unge tager udgangspunkt i at skabe kulturhistorisk sans hos disse grupper. Ved kulturhistorisk sans forstår vi glæde ved og motivation for at beskæftige sig med kulturhistorien. Vores arbejde målrettes to grupper: børn og unge i institutionel sammenhæng (børnehaver, SFO’er, grundskoler og ungdomsuddannelser) og børn og unge, der benytter museets tilbud i fritiden. Museum Lolland-Falster har et emnekatalog, indrettet efter folkeskolens historiekanon, som skoler i Lolland og Guldborgsund Kommuner har fået et eksemplar af, og som er tilgængeligt via museets hjemmeside. Der er lagt op til, at institutionerne også kan bruge museet som en ressource i forbindelse med institutionernes egne valg af emner Så institutionerne kontakter museet i forbindelse med temauger eller lignende og siger ’ved I noget om…’ i stedet for kun at efterspørge det, de ser i kataloget. Kataloget har emner, der viser, hvor bredt et emnefelt museet dækker (fra jægerstenalder til i dag), og emnerne kan tilpasses alle alderstrin, trinmål og læreplaner. Museet har genoptaget samarbejdet med kommunernes ungdomsuddannelser med fokus på de arkæologiske udgravninger ved Femernforbindelsen. Her er tanken at inddrage så mange fag som muligt for at vise bredden i arkæologifaget. Der har været et opstartsmøde i efteråret 2013, hvor alle ungdomsuddannelser på Lolland-Falster var repræsenteret. Alle viste interesse for samarbejdet. I første omgang efterspurgte

56

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

uddannelserne et ’katalog’ over mulighederne indenfor de enkelte fag, som museet gerne måtte sende til de enkelte ungdomsuddannelser. Det ville være en forudsætning for at få kontakt til relevante lærere som grundlag for fundraising til et større samarbejdsprojekt. Ungdomsuddannelserne udtrykker ønske om forløb tilrettet de enkelte fag med mulighed for at koble to eller flere fag. I slutningen af året har Museum Lolland-Falster forsøgt at genoptage samarbejdet med øernes ungdomsuddannelser for at knytte dem til Femern projektet. Samarbejdet søges udbredt til en bred vifte af fag, som alle er relevante i forbindelse med arkæologi. Det indledende møde er afholdt i det sene efterår, og processen fortsætter i 2014.

Åbne udgravninger

I forbindelse med større udgravninger afholder Museum Lolland-Falster en eller flere åbne udgravninger, der er åbne for alle. Her formidler museets arkæologer direkte til de besøgende på udgravningen, hvor der fortælles om, hvad der er fundet på lokaliteten. Arkæologien på omfartsvejen ved Nykøbing blev præsenteret d. 10. maj 2013 af to af Museum LollandFalsters arkæologer ved et åbent hus i forbindelse med, at et broelement til den kommende omfartsvej i Nykøbing skulle skubbes på plads. Udgravningens resultater blev præsenteret med billeder og kort. Deltagelsen i et arrangementet, der var fælles med vejdirektoratet, fungerede godt, da det tiltrak et bredt publikum, der måske ikke var kommet, hvis der kun var blevet præsenteret arkæologi. Rent PR-mæssigt var det også en fordel med samarbejdet med vejdirektoratet. Vejdirektoratet vurderede efterfølgende, at der havde deltaget ca. 500 i arrangementet. Museum Lolland-Falster har i 2013 arbejdet videre med udvikling af et færdigt koncept for alle åbne udgravninger med udgangspunkt i undersøgelserne ved Hoby på Sydvestlolland, hvor museet i 2013 var så heldigt at have en bevilling fra Møenbogårdfonden til at kunne sætte fokus på Hoby-høvdingen som landbruger. Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet har i 2013 holdt 6 åbne udgravninger på de arkæologiske udgravninger ved Hoby. Her kunne de besøgende komme og høre om, hvad der er fundet, og få en omvisning i udgravningerne. I forbindelse med de åbne udgravninger på Hoby blev der udarbejdet hand-outs på dansk, engelsk og tysk og opsat plancher, så interesserede havde adgang til informationer også når der ikke var åben udgravning. Hand-outs og plancher indeholdt informationer og links til museets vidensbank med mulighed for yderligere udforskning på museets hjemmeside både før og efter besøget. D. 10. november 2013 blev der afholdt åben udgravning i Rødbyhavn i forbindelse med de arkæologiske udgravninger forud for etablering af tunnelen. De fremmødte blev introduceret til området og de åbne udgravninger og blev derefter taget med på rundtur omkring udgravningen. Der deltog 98 børn og voksen i arrangementet og til trods for det kolde og regnfulde vejr ville de fremmødte ikke gå glip af noget. Så nogle deltagere var der i samfulde 2½ time. I forbindelse med Femern udgravningerne har museet i samarbejde med Femern A/S udarbejdet manuskript til en informationsfolder. Den indeholder materiale om de arkæologiske undersøgelser og lidt omkring selve projektet, så der er flere vinkler på historien. Folderen blev første gang uddelt ved den åbne udgravning i november 2013. Folderen er efterfølgende oversat til engelsk og tysk og er ved årsskiftet 2013/2014 ved at være trykklar.

Falsters Minder, Nykøbing

Falsters Minder med Den gamle Købmandshandel og Turistbureauet har i 2013 haft åbent i 1532,5 timer. Udstillingsstedet har haft åbent hele året, men i højsæsonen og i julemåneden har der været forlænget åbningstid i forhold til resten af året. For museets vedkommende er de besøgende fordelt ligeligt henover året. Det samlede besøgstal for museet er 1638. For Turistinformationen og Den gamle Købmandshandel er det fordelt henover året, dog med en kraftig hovedvægt i sommersæsonen – fra maj til september. Der har i Turistinformationen været 7987 og i Den gamle Købmandshandel 11.352 besøgende. Der har været afholdt 14 små og store arrangementer i løbet af året, der til sammen har tiltrukket 377 gæster.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

57

100-års jubilæum

2013 stod i Nykøbing i 100-års jubilæets tegn. D. 25. januar 2013 var det præcis 100 år siden, at Falsters Minder blev stiftet som forening til bevarelse af ’Minder vedrørende Personer, Ting, Sæder og Skikke fra Falster’ af en gruppe initiativrige og dedikerede falstringer. 100-års dagen for etableringen af Falsters Minder blev fejret under TV-bevågenhed og sammen med venner fra nær og fjern på fødselsdagen den 25. januar. I dagens anledning afholdtes en reception i forbindelse med den nyrenoverede guldsmedebutik i udstillingen i Færgestræde, hvor Købstadsgaden fik en ansigtsløftning med nye skilte samt en ny opsætning af guldsmedebutikken og det tilhørende værksted. Nye velkomst-/informationsskilte på trappeopsatsen op til udstillingerne stod ligeledes klar den 25. januar. 112 af museets nærmeste venner var med til at fejre jubilæet og se de nye tiltag i udstillingen. I forbindelse med indretningen af Den gamle Købmandshandel er der i det lille indhak overfor butikken indrettet en lille bogcafé, hvor gæster kan sætte sig og se nærmere på det store udvalg af litteratur, der kan købes i butikken. I de gamle butiksvinduer ud mod Langgade reklameres for museets udstilling og butikken.

Særudstilling: Hvad kan vi gøre for dig?

Udstillingen Hvad kan vi gøre for dig? åbnede 25. juli. I samarbejde med arkitektfirmaet ETN præsenterede museet nye muligheder for Falsters Minder og de omkringliggende af museets bygninger. Udstillingen inviterede besøgende til at kommentere på allerede eksisterende udstillinger i huset samt at fortælle om, hvad de godt kunne tænke sig af museet i fremtiden. Udstillingen indeholdt forskellige elementer som publikum kunne lade sig inspirere af som f.eks. udklædningstøj, lyd- og filmklip og tekster. Udstillingen blev vist frem til årets udgang. To dage i juli holdt museet sommerferieaktiviteter i Nykøbing med renæssancen som tema. Her fik børnene en omvisning i Falsters Minders udstilling om Nykøbing Slot og en byvandring, hvor synlige elementer fra perioden blev udpeget. Arrangementerne blev sluttet af i den nye udstilling Hvad kan vi gøre for dig?, hvor børnene kunne klæde sig ud i renæssancetøj og få en forfriskning. 42 deltog.

100-års jubilæum

58

Hvad kan vi gøre for dig?

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Arrangementer og aktiviteter Forårsfrøkner:

Ved en klippedag på Falsters Minder den 20. marts præsenterede Museum Lolland-Falsters frivillige de nye forårsfrøkener, der er til salg i museets butik. Forårsfrøkenerne er designet af Kirsten Jacobsen og kan hænges på en gren eller i vinduet. I løbet af 2013 er forårsfrøkenerne blevet udviklet og tilpasset de skiftende årstider og højtider, hvorved de er endt med overordnet at hedde Frøken Flora. Frøkenerne er en stor succes og er blevet revet væk, så snart de er kommet på hylderne. I julemåneden opstod der ligefrem lange ventelister på frøkenerne. 24 benyttede lejligheden til at komme forbi klippestanden.

Kulturcafé:

Museum Lolland-Falster afholdt 30. juli Kulturcafé på Czarens Hus, hvor Hanne Christensen fortalte om bygningens historie og gav en omvisning i de snørklede kroge. Restaurant Czarens Hus serverede kaffe og kage i forbindelse med foredraget med 25 deltagere.

Late-Night:

I forbindelse med Late-Night d. 27. september var der offentlig omvisning på Falsters Minder med Falsters historie som omdrejningspunktet. 27 var med på omvisningen.

Bogpræsentation:

Som afrunding på jubilæumsåret blev Kulturmindeforeningens årbog præsenteret i Amtsforvalterboligen i Nykøbing den 6. november. Årets tema var Czarens Hus og Falsters Minder i anledning af museets 100-års jubilæum. Czarens Hus har inspireret til titlen: ”Den russiske forbindelse”

Julearrangementer

Fire tirsdage op til jul holdt to af Museum Lolland-Falsters frivillige åbent registreringsværksted på Falsters Minder. Med udgangspunkt i vinterens hoved- og håndbeklædning rykkede de arbejdet ud i udstillingen og demonstrerede overfor de besøgende, hvordan museets tekstiler registreres, inden de omhyggeligt pakkes væk. I tilknytning til registreringsværkstedet var der en lille særudstilling med muffediser, vanter og lignende fra museets magasiner. 15 besøgende kiggede forbi registreringsværkstedet om tirsdagene. Den 7. december var der julefortællinger for børn. Museets frivillige Kirsten Jacobsen viste 8 besøgende på Falsters Minder, hvordan man fletter julepynt i halm. Museum Lolland-Falster har i nogle år afholdt julemarked i Frisegade, men museets resurseforbrug på arrangementet står ikke mål med udbyttet, så i 2013 blev det besluttet at flytte julemarkedet op til Falsters Minder i Færgestræde fra 2014. Der blev ikke afholdt julemarked i 2013.

Julearrangement

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

59

Stiftsmuseet, Maribo

Stiftsmuseet har i 2013 haft 1155 åbningstimer. Udstillingsstedet har haft åbent hele året, dog med et reduceret antal åbningstimer fra efteråret 2013. De besøgende er fordelt henover året, og samlet har der været 2459 besøgende. Der har været afholdt 13 arrangementer på Stiftsmuseet, der har tiltrukket 332 besøgende. Udstillingen om Danmarks første offentlige bibliotek udenfor København åbnede den 11. februar. Udstillingen fortæller historien om manden bag biblioteket, Klaus Henrik Seidelin, og bibliotekets oprindelse, der kan føres tilbage til 1795. Udstillingen er sat i et tidsmæssigt perspektiv, hvor der trækkes tråde til censur, historiske biblioteker, oplysningstiden og situationen i Danmark i tiden. Omdrejningspunktet for udstillingen er de hen ved 2000 bind, der stammer fra det oprindelige bibliotek. Udstillingen er udarbejdet sammen med vicebibliotekschef Bente Kaspersen fra Lolland Kommune. Udstillingen indgår som en fast del af Stiftsmuseets basisudstilling. 63 deltog i åbningen af udstillingen, hvor direktør for Det kongelige Bibliotek Erland Kolding Nielsen holdt en åbningstale, der roste museets inddragelse af de gamle bøger i samlingen. På grund af prioritering af andre arbejdsopgaver er genopsætningen af museets egnsdragter udskudt til 2014, og ved årsskiftet 2013/2014 er en midlertidig løsning for opbevaring af museets enestående krucifikser ved at tage form.

Viden i tiden

Særudstillinger Denarene fra Knuthenlund / Romerske forbindelser:

Fra d. 21. juni – 7. juli 2013 viste udstillingen Denarerne fra Knuthenlund de 116 romerske sølvmønter fra århundrederne efter Kristi fødsel (69 e. Kr. – 211 e. Kr). Udstillingen satte fokus på de romerske forbindelser. Efter at mønterne blev sendt til danefæbehandling og konservering på Nationalmuseet, fortsættes udstillingen på Stiftsmuseet under navnet Romerske forbindelser på Lolland-Falster som en del af den nuværende basisudstilling på Banegårdspladsen. Her drages paralleller til Hoby-, Juellinge- og Torebyfundene, der alle viser tydelige forbindelser til Romerriget i den periode, som mønterne er fra. Udstillingen blev åbnet ved et arrangement for særligt indbudte. Dette fungerede godt – de 45 fremmødte følte, der var gjort noget specielt for netop dem.

Samlernes Rum – udstillinger af privatsamlinger:

Udstillingen af Thomas B. Møllers samling af tegneserier blev vist frem til midten af august. Fra 3. september vistes Asbjørn Rasmussens store samling af Piv-i-røv-dyr i alle former og farver og fra alle kroge af verden. Museumsforeningen Lolland-Falster har henover året i Publikumsrummet udstillet fotografier af medlemmerne i historiske dragter. Fotografierne er optaget på Frilandsmuseet.

60

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Arrangementer og aktiviteter Åbent tekstilværksted:

Museumsforening Lolland-Falster holdt i vinterhalvåret åbent tekstilværksted en række torsdage fra d.12-15, hvor der blev fremstillet dragter og andre tekstiler til Frilandsmuseets reenactment grupper. Museets gæster havde mulighed for at besøge foreningen og få en tekstilsnak. I løbet af vinterhalvåret har der været omkring 50 personer forbi tekstilværkstedet. Et eksempel var en specialklasse af unge, der endte med at være der rigtig længe. Efterfølgende fik Museumsforeningen tilbagemelding fra en af pædagogerne om hvor fantastisk en oplevelse, de unge havde haft.

Foredrag

Arkæobotaniker Sabine Karg holdt 30. januar foredrag på Stiftsmuseet for 24 fremmødte om, hvad forhistoriens mennesker levede af. Der var smagsprøver til de fremmødte og mulighed for at købe foredragsholderens kogebog, udarbejdet på baggrund af danske arkæologiske udgravninger. Foredraget var arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet. Efterfølgende tilbagemeldinger var lidt blandede. Nogle af de fremmødte havde forventet noget andet og mente, at foredraget til tider var lidt teknisk, men smagsprøverne hjalp på det. Det er vigtigt, at museet i foromtalen tydeligt får gjort opmærksom på, hvad foredraget indeholder. Museumsinspektør Lars Ewald Jensen holdt 22. oktober foredrag om de arkæologiske udgravninger ved Femern Bælt. Foredraget tog udgangspunkt i forundersøgelserne og de igangværende udgravninger og i, hvad der er dukket op af jorden indtil nu. Der var mulighed for at se og røre ved enkelte ting fra udgravningerne. Foredraget var arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet i Lolland Kommune og blev efterfølgende gentaget i Nykøbing. Gentagelsen af samme foredrag to gange i museets regi med så kort varsel gav noget forbistring, bl.a. dukkede der medlemmer af Kulturmindeforeningen op i Maribo, selv om det var i Nykøbing Kulturmindeforeningens medlemmer havde gratis adgang.

Pederstrup

Reventlow-Museet Pederstrup har i 2013 haft 494,5 åbningstimer. Udstillingsstedet har haft åbent fra 1. maj til og med 30. september, med weekendåbent i maj og september og åbent 6 dage om ugen i de resterende måneder. Samlet har der været 12.496 besøgende på museet og 70.000 besøgende i Parken. De besøgende knytter sig i stor stil til de arrangementer og udstillinger, der har været på stedet – som Lys over Lolland og LÆ & LEBEN i Parken. Der har været afholdt 16 arrangementer på Reventlow-Museet, der har tiltrukket 8.988 besøgende. Udstillingen Herregård og Landskab i Stutteristalden har været tilgængelig i hele sæsonen.

Særudstillinger Afsender: Frederikke Reventlow

På Reventlow-Museet åbnede 1. maj særudstillingen om statsmanden C.D.F. Reventlows hustru, Frederikke Reventlow. Udstillingen tog udgangspunkt i Frederikke Reventlows brevvekslinger, der blandt andet belyste emner så forskellige som børneopdragelse og den politiske situation. Brevene kastede lys over livet på herregården, og udstillingen gav et godt indtryk af Frederikkes opfattelse af, hvordan livet var i slutningen af 1700-tallet på Vestlolland. Udstillingen kunne ses frem til sæsonafslutning 30. september. 150 deltog i åbningen, der foregik sammen med åbningen af LÆ & LEBEN.

LÆ & LEBEN

I Reventlow Parken åbnede 1. maj skulpturudstillingen LÆ & LEBEN – et site specific landart projekt. Udstillingen tog afsæt i Reventlow Parkens skjulte skatte, enestående natur og i den gamle flettetradition på Sydhavsøerne. 12 flettekunstnere fra ind- og udland gav deres bud på, hvordan traditionen med at skabe læ gennem flettearbejdet kan omsættes i en kunstnerisk fortolkning i parkens gamle træer og vilde natur. Udstillingen kunne ses frem til sæsonafslutning 30. september.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

61

Lys over Lolland - Metamorfoser

Også i 2013 var Reventlow-Museet en del af Lys over Lolland, der således sluttede sæsonen i den første weekend i september. Årets tema var metamorfoser – forvandling, forandring og omskabelse, og her blev Ridehusets arkitektur sat under lup i et eksperimenterende udstillingsunivers med en række lokale, nationale og nordtyske kunstnere. I tilknytning til udstillingen viste museet en række arkæologiske fund fra udgravningerne ved Rødby, der perspektiverer årets tema til fortidens forandring fra jæger- til bondestenalder. I den gamle avlsgård nord for museet var der flere aktiviteter fra d. 30. august til d. 8. september. 260 personer deltog i åbningsarrangementet, og der var 8.300 forbi i løbet af ugen.

Foredrag

Den 23. maj holdt Mia Ramsing Jensen foredrag for 8 personer i forbindelse med årets særudstilling om Hvad brevene gemte: afsender Frederikke Reventlow. Foredraget gav indblik i godsejerfruens og hendes families liv på herregården Pederstrup gennem hendes breve. Arrangeret i samarbejde med Lolland Folkeuniversitet. Den 2. juni holdt madhistoriker Bi Skaarup foredrag Til te med Frederikke om 1700-tallets tetraditioner. Teselskaber var en stor del af godsejerfruens liv, og de besøgende fik et indblik i, hvad hun og veninderne snakkede om, mens de drak te og spiste kager. Der blev serveret te og historiske kager til arrangementet med 45 deltagere. Arrangeret i samarbejde med Lolland Folkeuniversitetet. Den 17. september 2013 holdt Jesper Munk Andersen foredrag for 19 deltagere om Krig, Kongerøgelse og Kærlighed - samfundsudvikling og tidens politiske spil 1774-1822. Foredraget tog afsæt i særudstillingen Afsender: Frederikke Reventlow. Det var muligt at se særudstillingen i forbindelse med foredraget.

Teselskab

Arrangementer og aktiviteter Afdækning af dørstykke:

Fra d. 18. – 28. juni opholdt konservator Anne-Marie Christensen fra Næstved bevaringscenter sig på Reventlow-Museet for at afdække et stykke af en dør – med henblik på at se, hvad der gemte sig under de mange lag maling. Det var muligt at komme og følge arbejdet og få en snak med konservatoren. Afdækningen blev afrundet fredag d. 28. juni kl. 14 med to oplæg, hvor konservator Anne-Marie Christensen fortalte om blotlægningens resultater, mens Jesper Munk Andersen supplerede med oplysninger om stuernes indretning og dekorationer i 1810’erne. Arrangementet var en skuffelse publikumsmæssigt. Hvor den slags

62

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

aktiviteter normalt tiltrækker ekstra publikum, var der kun få forbi for at se arbejdet undervejs, og kun 1 person deltog i det afsluttende oplæg. Enten har tidspunktet lige op til sommerferien været forkert valgt, eller også slog markedsføringen fejl. Skt. Hans aften afholdt Reventlowparkens Støttekreds Sankt Hans Bål. Publikum kunne opleve den aktuelle særudstilling på museet i stearinlysenes skær. Den 18. juli 2013 blev Reventlow-Museets 73’års fødselsdag fejret med 31 deltagere. Her var der omvisninger på museet, og caféen serverede kaffe og kage til de lækkersultne. Hver søndag i juli blev der afholdt offentlig omvisning på Reventlow-Museet. Omvisningen gav et indblik i hovedbygningen og livet omkring C.D.F. Reventlow. Omvisningerne med i alt 31 deltagere blev gennemført med hjælp fra en af museets frivillige. 4 gange i løbet af sommeren præsenterede projektleder Jette Mellgren udstillingen LÆ & LEBEN i Reventlow Parken. Hun fortalte om ideen bag udstillingen og gennemgik de 12 kunstneres værker. Parkvandringerne med 42 deltagere var arrangeret i samarbejde med Fletværket. Naturvejleder Uffe Nielsen fortalte i ly af mørket om, hvordan føde, skjule-, overvintrings- og ynglesteder i Reventlow Parken giver optimale betingelser for flagermus. Aftenvandringen var arrangeret i samarbejde med Fletværket. 35 deltagere.

LÆ & LEBEN – Reventlowparkens historie og skjulte skatte

Museumsinspektør Jesper Munk Andersen viste 10. juli rundt i parken og fortalte om stedets historie. Parkvandringen var arrangeret i samarbejde med Fletværket. 44 deltagere. I forlængelse af årets særudstilling på Reventlow-Museet Pederstrup og som optakt til foredraget af Marie Helleberg under LYS OVER LOLLAND – arrangeret i samarbejde med bibliotekerne i Lolland Kommune – satte museet gang i en novellekonkurrence. Unge blev, med afsæt i en række kilder og tekster fra udstillingen, bedt om at give et alternativt bud på en historie om Frederikke Reventlow. 18 historier kom ind, og blandt disse vandt novellen Historien om en moder af Louise Merian Daneblod og Alexander Bøj, der fik overrakt præmien i forbindelse med Marie Hellebergs foredrag. Konkurrencen blev udbudt gennem hjemmesiden Movella.

Frilandsmuseet, Maribo

Frilandsmuseet har haft 829,5 åbningstimer ligeligt fordelt henover åbningssæsonen fra 1. maj til 30. september samt uge 42. Alle åbningstimer, bortset fra åbningsaftenen den 30. april, har ligget mellem kl. 10 og kl. 16. Samlet har der været 11.588 besøgende. De besøgende er fordelt i løbet af sæsonen, men med hovedvægt i forbindelse med museets arrangementer. Der har været afholdt 17 arrangementer, også weekendarrangementer, med i alt 5181 deltagere. Der har i 2013 ikke været afholdt Tattoo, og årets damptræf druknede i store mængder vand, hvilket holdt mange gæster væk. Frilandsmuseets historie formidles til besøgende ved hjælp af foldere (på engelsk, tysk og dansk), QR-koder på alle husene (på engelsk, tysk og dansk) samt guidede omvisninger og introduktioner. Med den kommende cms-løsning er der taget højde for QR-koderne. Museumsforeningen Lolland-Falster har henover sæsonen deltaget i flere af Museum Lolland-Falsters formidlingstiltag og stået i spidsen med at udvikle historiske formidlingsdragter. Dragterne er udarbejdet med udgangspunkt i 1800-tallets tøj, og det er meningen, at børn må prøve det. For at få en fornemmelse af tiden og traditionerne omkring dragterne har Frilandsmuseets teknikere fremstillet en kopi af en 1800-tals kiste med almuebemaling til nemmere transport af dragterne. Det er tanken, at kistens indhold løbende skal udvides, og der skal være små fortællinger til hver beklædningsgenstand, så der indirekte følger læring med. For at sætte fokus på det store restaureringsarbejde, der foregår med Frilandsmuseets mange huse, og på

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

63

den rådgivningsfunktion museet kan yde, var der også i 2013 i løbet af sæsonen arrangementer, der satte fokus på de gamle håndværkstraditioner, og hvor publikum kunne få gode råd til istandsættelse af bl.a. bindingsværkshuse.

Arrangementer og aktiviteter Den 10. februar åbnede et sneklædt Frilandsmuseum dørene til en dag med fokus på pileflet. Som en del af Lolland og Guldborgsund Kommuners ’Pil og poppel’ viste forvalter Leif ’Salle’ Nielsen, hvordan de gamle flettede risgærder fremstilles. Der var mulighed for at prøve kræfter med den gamle tradition. I havehuset blev der flettet kurve og andet, og de besøgende kunne få en kop suppe at varme sig på. Pil og Poppel projektet havde skaffet 200 piletræer, så de første 200 kunne få et træ med hjem. Der deltog 54 i arrangementet. Skulle arrangementet have været omkostningsneutralt for museet, skulle der have været mindst 200 deltagere. Arrangementet var derfor en økonomisk fiasko, men gav fin presseomtale og lejlighed til at formidle de lolland-falsterske flettetraditioner.

Pil og poppel

Den egentlige sæson på Frilandsmuseet startede vanen tro sammen med Museumsforeningen LollandFalster med aftenåbning Valborgaften den 30. april kl. 19-20.30. I 2013 blev der fortalt heksehistorier rundt blandt husene. De 27 besøgende fik gode råd om, hvordan folk i 1800-tallet beskyttede sig mod underjordiske væsner, dårlig høst og andet og hjalp dermed til med at gøre Frilandsmuseet klar til sæsonen ved at foretage disse gamle afværgeforanstaltninger. Aftenen var kold, hvilket måske har skræmt potentielle deltagere væk, men de fremmødte gav udtryk for at have haft en god aften. Den 12. maj 2013 var der fokus på istandsættelse af bindingsværkshuse på Frilandsmuseet med en kalkebindingsværk- og tækkedag. Der blev arbejdet på forskellige projekter i løbet af dagen, og de 94 besøgende kunne få gode råd af de kyndige håndværkere – tømreren, muren og tækkemanden. De historiske kager i Skovpavillonen tiltrak 49 personer.

Damptræf

I weekenden d. 25. og 26. maj 2013 blev det store damptræf afholdt. Til årets træf var der både nye og gamle kendinge, og til trods for at arrangementet druknede i vand, var både udstillere og besøgende glade. Vandet gav dog de udfordringer, at maskinerne ikke kunne køre på området, men måtte holde sig på vejen udenfor. Arrangementet blev igen gennemført i samarbejde med Græsted Veterantræf og lokale virksomheder, der har givet sponsorater. I forbindelse med årets damptræf på Frilandsmuseet blev der udarbejdet et program, som blev udleveret ved indgangen, Det indeholdt baggrundsmateriale om træffet, en oversigt over deltagere, program for weekenden, lidt historisk viden om dampmaskiner, ligesom det profilerede arrangementets sponsorer. Ligesom de foregående 5 år var Søren Lindkilde, der arrangerer Græsted Veterantræf en uvurderlig samarbejdspartner. Til trods for det meget våde vejr deltog over 1400 gæster og udstillere og det

64

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

uden negative tilbagemeldinger. Alle accepterede, at det ikke var noget, der kunne gøres noget ved, men at det var ærgerligt for arrangementet. Planlægningen af 2014 arrangementet har siden bevist, at alle udstillere bakker op endnu en gang. Den 5. juni 2013 lagde mellem 100 og 130 veteranbiler og – motorcykler fra Lolland-Falsters Veteran Klub vejen forbi Frilandsmuseet. 169 besøgende kom forbi Frilandsmuseet denne dag, der var en dag med højt solskin. I weekenden d. 15. og 16. juni blev årets Moder Jord fødevarefestival afholdt under overskriften Den vilde fødevarefestival. Her var flere arrangementer med det vilde som omdrejningspunkt som f.eks. vild med mad, jagten på vilde dyr, mad i den vilde natur – fortid og nutid og den vilde jordbærdyst. Desværre var der et par af arrangementerne, der måtte aflyses, da arrangørerne ikke dukkede op, ligesom der også var fødevareproducenter, der udeblev. Der deltog 1278 besøgende og udstillere i arrangementet, og flere udtrykte utilfredshed med, at der ikke var flere udstillere, og at der var lidt for mange, der solgte det samme. På grund af den manglende opbakning fra udstillerne og et faldende besøgstal har styregruppen efterfølgende besluttet at nedlægge festivalen. Hver tirsdag i juli var der Sommersjov på Frilandsmuseet. Der har været forskellige aktiviteter som: smørkærning, historisk skattejagt, tema om uld og kartning, gammeldags skole med gymnastiktime og gamle lege. Aktiviteterne har været godt besøgt alle dagene, og flere børn har deltaget på flere af dagene – nogle droppede faktisk deres fodboldskole for at komme flere gange! Museumsforeningen Lolland-Falster har været med til at gennemføre arrangementerne. Ved arrangementet med den historiske skattejagt skulle deltagerne aflevere det udfyldte skattekort for at deltage i en konkurrence. Her kunne vi ud fra postnumre se, at deltagerne kom fra hele Danmark og ikke kun fra lokalområdet. Det viste sig uhensigtsmæssigt at tilbyde de samme aktiviteter på samme tidspunkt til både børn, der havde tilmeldt sig Sommersjov gennem Lolland Ungsdomsskole, og til børn der kom uden for denne sammenhæng. Derfor vil disse to målgrupper få tilbuddet på forskellige tidspunkter i 2014. Den 25. august kunne 452 besøgende få gode råd hos 18 håndværkere fordelt rundt på Frilandsmuseets område. I løbet af dagen var der forskellige aktiviteter som bl.a. skoning af hest. I Skovpavillionen holdt Museumsforeningen cafédag med 105 gæster. Museumsforeningen bemandede en lille ærtebod, hvor resultatet af samarbejdet med Frøsamlerne blev præsenteret. Bi Skaarup og museumsforeningens forkvinde havde sammensat et program, der fik god opmærksomhed fra de besøgendes side. Der blev serveret smagsprøver af tre ærteretter på baggrund af egen høst af ”rosiner” på Frilandsmuseet og Søren Holts tilskud af Nakskov ærter. Dels den traditionelle spise af kogte ”rosiner” med røgede kogte flæsketern, dels et par helt nye ærtespiser: ærtemos/humus med nøddesmør og ærteknas, små salt-søde snacks. Henover Frilandsmuseets åbningssæson har Museumsforeningen Lolland-Falster afholdt i alt tre historiske cafédage. I samarbejde med madhistoriker Bi Skaarup har de bagt 1700- og 1800-tals kager, som blev serveret fra Frilandsmuseets Skovpavillon.

Foredragsvirksomhed uden for museets mure

Museet indgår i samarbejder om foredrag med Folkeuniversiteterne i Lolland og Guldborgsund Kommuner, og i foråret 2013 også med Københavns Folkeuniversitet, ligesom museet fortsætter foredragsvirksomheden i samarbejde med Kulturmindeforeningen i Nykøbing på biblioteket i Nykøbing.

Bag Brødet

Den 20. februar holdt madhistoriker Bi Skaarup foredrag om brødet og dets historie. Baggrunden for foredraget var foredragsholderens seneste bog Bag brødet, og der var smagsprøver til de 29 fremmødte samt mulighed for at købe foredragsholderens kogebog. Foredraget var arrangeret i samarbejde med Kulturmindeforeningen og Folkeuniversitetet. Uheldigvis var der sket en misforståelse omkring det opkrævede beløb for smagsprøver. Med flere interessenter er det vigtigt, at spillereglerne indbyrdes er aftalt og overholdes.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

65

Lukning af Nakskov Skibsværft.

Den 24. september holdt museumsinspektør og ph.d. Thomas Roslyng Olsen foredrag om landets skibsværfter og de mange lukninger. Foredraget tog udgangspunkt i Nakskov Skibsværft og fortalte om, hvordan flere aktiviteter blev fastholdt på grunden, efter at værftet var lukket. Foredraget foregik på Uddannelsescentret i Nakskov. Foredraget var arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet og Nakskov Lokalhistoriske arkiv. 25 deltagere.

Danmarks sydligste by

Den 2. oktober holdt Katha Qvist foredrag om Gedsers historie for 35 deltagere. Foredraget tog udgangspunkt i de to udstillinger, som Museum Lolland-Falster har lavet i og om Gedser i 2012 og 2013. Foredraget var arrangeret i samarbejde med Kulturmindeforeningen og Folkeuniversitetet.

Havniveaustigninger – det er prøvet før!

Den 4. november holdt Lars Ewald Jensen foredrag om de arkæologiske udgravninger ved Femern Bælt for 20 deltagere. Foredraget tog udgangspunkt i forundersøgelserne og de igangværende udgravninger og om hvad, der er dukket op af jorden indtil nu. Der var mulighed for at se og røre ved enkelte ting fra udgravningerne. Foredraget var arrangeret i samarbejde med Kulturmindeforeningen og Folkeuniversitetet i Nykøbing og blev gentaget i Maribo.

Mandskor og utilpassede unge mænd

Den 3. december blev kulturmindeforeningens årlige julearrangement holdt. Traditionen tro blev det indledt med sangforeningen Brage, hvorefter natur- og kulturvejleder ved Museum Lolland-Falster Anne Elmer fortalte om nissens kulturhistorie. Der blev solgt gløgg og æbleskiver ved arrangementet, der afholdtes på Kulturforsyningen i Nykøbing med 63 deltagere.

Ferie- og julearrangementer og aktiviteter og den trykte kalender

Museets formidlere udbød også i 2013 en lang række arrangementer og aktiviteter i forbindelse med såvel vinterferie, sommerferie og efterårsferie som i tiden op til jul (se under de enkelte udstillingssteder og se i øvrigt museet trykte kalendere for 2013). De er udkommet forskudt i forhold til kalenderåret: november 2012-maj 2013, maj 2013-november 2013, november 2013-maj 2014, se også www.museumlollandfalster. dk. Sommerkalenderen er i 2013 trykt i et oplag på 10.000 stk. og fordelt på 100 attraktioner på Lolland og Falster via Business LFs omdelingsordning. Vinterkalenderen er i 2013 trykt i et oplag på 5000 stk. og fordelt til turistbureauer, overnatningssteder og biblioteker.

Vinterferie

I vinterferien var der skriblerier og sindsoprivende historier i Maribo og Nykøbing. På Stiftsmuseet var aktiviteterne koblet op på særudstillingen Viden i tiden – Mariebo bogsamling, hvor man kunne prøve at skrive gamle bogstaver med pen og blæk. På Falsters Minder stod ferien i gækkebrevets tegn, mens der blev fortalt uhyggelige fortællinger. Der var næsten 200 børn og voksne forbi de to udstillingssteder i vinterferien. Her blev aktiviteterne afprøvet, også selvom de i den største del af ugen var ubemandede.

Efterårsferie

I efterårsferien var der aktiviteter på Frilandsmuseet med 270 deltagere, på Stiftsmuseet med 8 deltagere og på Falsters Minder med 24 deltagere. På Frilandsmuseet kunne man lave æblemost og æbletrolde, på Stiftsmuseet var der omvisninger i Viden i tiden ved vicebibliotekschef Bente Kaspersen fra Lolland Kommune, og på Falsters Minder var der fortællinger fra Nykøbing Slot, og man kunne lave en dronningedukke.

Flettekursus

Den 25. november 2013 holdt Knud Vægter juleflettekursus i Amtsforvalterboligen i Nykøbing med 13 deltagere.

66

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Kræmmerhuset

Anne Elmer var fast kulturhistorisk ekspert i TV2Østs juleforberedelsesserie i december.

Formidling uden for murene i kulturlandskabet på Lolland-Falster Tur til Skejten

Den 24. juni var Museum Lolland-Falster en del af den traditionsrige kulturhistoriske tur til Skejten. Turen er et samarbejde mellem Fuglsang Kunstmuseum, Det sorte Geomuseum i Gedser, naturvejlederen fra Guldborgsund Kommune, Kalklandet, Østsjællands Museum og Museum Lolland-Falster. Institutionerne har hver deres vinkel på området og fortæller om stedets mange historier indenfor netop deres speciale. 134 deltagere.

Motorcykeltur

Den 8. september blev den kulturhistoriske motorcykeltur afholdt for 10. gang. Turens tema var i år Mord, mystik og mørkets gerninger og foregik på Lolland. Turen blev sluttet ved de arkæologiske udgravninger i Rødbyhavn. 184 deltagere + 1 hund.

Udstillinger

I forbindelse med den helhedsorienterede områdefornyelse i Gedser og Guldborgsund Kommunes engagement i et Interregprojekt har Museum Lolland-Falster bidraget med 3 udstillingsprojekter til Guldborgsund Kommune: D. 23. februar 2013 åbnede udstillingen Gedser – porten til Europa i Scandlines nye terminal i Gedser, stationsbygningen fra 1903. Udstillingen blev udarbejdet i 2012 og gennemgår Gedsers historie ud fra en række temaer. Udstillingen er en del af et Interregprojekt, og står minimum frem til 2017. D. 15. juni åbnede særudstillingen Livet i Gedser gennem tiden i det nye formidlingshus på Gedser Odde, den gamle marinestation. Udstillingen, der kunne opleves i juni, juli og august, fokuserede på de personlige historier fra Gedser og omegn i mands minde. Museet leverede desuden materialet til den del af den permanente udstilling på formidlingshusets ydermure, som omhandler Gedser Oddes historie. I forbindelse med åbningen af udstillingen holdt Anne Elmer Gedser fyr åbent og arrangerede gamle lege.

Nakskov arbejderudstilling

I maj 2013 underskrev en frivillig gruppe, der arbejder for oprettelsen af et arbejdermuseum i Nakskov, og Museum Lolland-Falster en samarbejdsaftale, der i første omgang handlede om at udarbejde en udstilling om arbejderkultur i Nakskov i efterkrigstiden. Udstillingen kunne ses i hele august i 2013 på biblioteket i Nakskov.

Sommerbyvandringer i Nykøbing

Traditionen tro udbød museet sommerbyvandringer i Nykøbing i samarbejde med Turistinformationen. Fra 4. juli til 22. august afholdt Museum Lolland-Falster offentlige byvandringer med forskellige kulturhistoriske temaer i Nykøbing. Omvisningerne blev arrangeret i samarbejde med turistforeningen, der også afholdt byvandringer om torsdagen. Ligesom Egnsteatret Masken tilbød tematiske aftenbyvandringer: En gyselig aften. Fremover vil det være hensigtsmæssigt at koordinere udbuddet af byvandringer bedre.

DOIL

Ved årsskiftet 2013/2014 indgik Museum Lolland-Falster i Kulturstyrelsens projekt Danske Oldtidsminder i Landskabet med henblik på at få Krogsbølle istidsjægerbopladsen på Lolland og Virketvolden på Falster med på den danske top 100 over fortidsminder.

Juletræstænding

Som vanligt medvirkede Museum Lolland-Falsters lokomobil og lokomobilets venner ved juletræstændingen på Torvet i Maribo d. 29. november. Denne medvirken koster 3-4 arbejdsdage og udgifter til kul og flytning af dampmaskinen, men vi vælger at være med for at bakke op om arrangementet. Det giver samtidig også reklame for museet.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

67

Samlet besøgstal museumssamråd i Lolland og Guldborgsund kommuner Museum Lolland-Falster samarbejder med små og større museer i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Museumssamrådet i Lolland kommune har i en årrække opgjort det samlede besøgstal ved årets udgang. I 2013 blev der for første gang afholdt fællesmøder mellem museumssamrådene i de to kommuner, og ved årsskiftet 2013/2014 er det for første gang blevet muligt at opgive et samlet besøgstal for de små og større museer i de to kommuner:

Det samlede besøgstal kan opgøres til: 144.569 Askø Museum: 426, Danmarks Sukkermuseum: 2200, Hvedemagasinet i Bandholm: 4450, Museum Polakkasernen: 1275, Det Gamle Trykkeri: 600, Fejø Mølle: 3000, Fejø Ømuseum: 464, Skottes Smedje: 938, Kappel Stubmølle: 600, Minibyen i Maribo: 1100, Landbrugsmuseet Christianssæde: 170 * (tal fra 2012), Museum Lolland-Falster, Stiftsmuseet: 2459, Museum Lolland-Falster, Frilandsmuseet: 11.588, Museum Lolland-Falster, Reventlow-Museet Pederstrup: 12.496, Museum Lolland-Falster, Reventlow Parken: 70.000, Museumsbanen Maribo Bandholm: 13.000, Sprøjtehuset i Nakskov: 1200, Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum: 1303, Onsevig Museum: 1000* (tal fra 2012), Vindeby Mølle: 800, Richard Winters Hus: 1200, Stormflodsmuseet: 500, Errindlev Mejeri: 500, Østofte Stubmølle: 150, Stubbekøbing Museum: 350, Emil Aarestrups Hus: 100, Bøtø Nor: 600, Det sorte Geomuseum: 1800, Traktormuseet: 3700, Stubbekøbing motorcykel og radiomuseum: 6100, Skovbrugsmagasinet: 500

Nøgletal Museets brugere Hvor mange brugere besøgte museet eller deltog i museets annoncerede museumsarrangementer i år?

2010

2011

2012

2013

39.327 36.870

52.489

47.520

13.502

16.546

1.894

1.599

Hvor mange brugere deltog i museets annoncerede museumsarrangementer i år? Hvor mange brugere deltog i museets offentlige og annoncerede arrangementer andre steder end på museets adresser? Hvor mange unikke besøg har der været på hjemmesiden i år? Hvor mange annoncerede åbningstimer efter kl. 16. havde museet i år? Hvor mange annoncerede åbningstimer havde museet i weekends før kl. 16 i år? Har museet en eller flere støtteforeninger? Hvor mange medlemmer havde foreningerne tilsammen?

68

1090 36.730 71.133

58.877 121.435

86

36

118,5

50,5

1178

820

911

965

Ja

Ja

3

3

1550

1500

1248

1147

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

2010

2011

2012

2013

1

1

1

2

12

5

8

13

1

0

0

1

Har museet brugerinddragende faciliteter på hjemmesiden?

Ja

Ja

Ja

Ja

Hvor mange omvisninger/foredrag/workshops o.l. i museet (minus skoleundervisning) er gennemført i år?

59

67

80

76

Heraf for særlige grupper med et outreach-perspektiv?

12

1

3

2

Hvor mange museumsarrangementer uden for museet (f.eks. byvandringer) har museet gennemført i år?

16

14

34

31

Har museet skriftlige samarbejdsaftaler med undervisningssektoren?

Ja

Ja

Ja

Ja

Har museet annoncerede undervisningstilbud, koordineret med trinmål og læreplaner?

Ja

Ja

Ja

Ja

Hvor mange skoleklasser fra grundskolen har modtaget museets undervisningstilbud i år?

20

37

261* 158**

261* 158**

36

43

0

0

3

4

0

0

1

2

28* 28**

71* 40**

16

7

Nøgletal Formidling Hvor mange af museets formidlingsmedarbejdere har en kompetencegivende uddannelse inden for formidling eller undervisning? Hvor mange særudstillinger har museet vist i år? Hvor mange digitale formidlingsprojekter har museet produceret i år?

Hvor mange skoleklasser fra grundskolen har benyttet sig af museets undervisningstilbud? Hvor mange skoleklasser fra ungdomsuddannelserne har modtaget museets undervisningstilbud i år?

15

Hvor mange skoleklasser fra ungdomsuddannelserne har benyttet sig af museets tilbud? Hvor mange hold fra andre uddannelser har modtaget museets undervisningstilbud i år?

5

Hvor mange hold fra andre uddannelser har benyttet sig af museets undervisningstilbud? Hvor mange børnehaver og dagplejere har modtaget museets tilbud? Hvor mange børnahaver har benyttet sig af museets tilbud? Hvor mange undervisningspublikationer (trykt eller digitalt) har museet produceret i år? Hvor mange formidlingspublikationer har museet publiceret i år?

1

2

3

1

14

4

24

23

* i Guldborgsund Kommune ** i Lolland Kommune MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

69

Indsamling, registrering og udskillelse v. Lene Tønder Buur med flere.

Museum Lolland-Falster har en nedskrevet og offentliggjort indsamlingspolitik, der udspringer af museets forskningsstrategi. Den offentliggjorte indsamlingspolitik gælder for såvel arkæologi som for nyere tid. http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/pdfer/2012_indsamlingspolitik.pdf Retningslinjerne for museets indsamling er beskrevet i en egentlig intern samlingshåndbog samt i en publikumsfolder om museets indsamlingsvirksomhed, der vedrører både forhistoriske og historiske genstande.

Status

Museum Lolland-Falsters indsamling foretages i henhold til ICOMs etiske regler samt i henhold til Kulturstyrelsens retningslinjer. Museets indsamlingspolitik revideres løbende. Indsamlingspolitikken offentliggøres på museets hjemmeside. Museum Lolland-Falster fokuserer i sin første langtidsplanperiode til udgangen af 2014 på digitalisering og omorganisering af museets eksisterende nyere tids samlinger. Museets aktive indsamling begrænses til allerede planlagte projekter samt til indsamling i forbindelse med feltundersøgelser foranlediget af periodens bygge- og anlægsarbejder. Passiv indsamling minimeres og indtages kun i det omfang, relevante genstande supplerer museets temasamlinger. Den påbegyndte generelle genstandsgennemgang og kassation i henhold til Kulturstyrelsens retningslinjer er sat i system i løbet af 2013, ligesom der efter flere års tilløb endelig er påbegyndt en tiltrængt oprydning og kvalitetssikring af de digitale museumssager på museets server.

Samlingsgruppens organisering og arbejde i 2013

I 2012 nedsatte museet en såkaldt samlingsgruppe, som diskuterer emner og problematikker indenfor samlingsområdet. Formålet er at få sat fokus på de dilemmaer og arbejdsopgaver, der følger med at foretage samlingsarbejde både indenfor indsamling, registrering og bevaring. Gruppen er nedsat således, at den er repræsenteret af medarbejdere indenfor konservering, bevaring, magasin, indsamling, registrering, arkiv og fotografering. Gruppens arbejde er fortsat i 2013, hvor gruppen har koncentreret sit arbejde om sagsflow, registreringsefterslæb samt nedskrivning af en registreringspraksis. Der har været afholdt fire møder i 2013.

Henvendelser, forespørgsler og studiebesøg

Museum Lolland-Falster får hvert år flere hundrede forespørgsler om stort og småt, og forespørgslerne kommer til museet både på skrift - i de senere år gennem mail eller andre digitale platforme - eller ved personlige henvendelser i telefon, ved besøg eller ved museets arrangementer uden for huset. Der findes derfor ikke en samlet opgørelse over henvendelserne til museet. Men af medarbejdernes tidsforbrug til besvarelse af henvendelser fremgår det, at besvarelserne udgør en ganske væsentlig opgave. Et tilfældigt udvalg af henvendelser viser mangfoldigheden. Henvendelserne handler om alt mellem himmel og jord. Ikke så sært når vi faktisk har ansvarsområde for Lolland-Falsters kulturhistorie fra istiden til nutiden, og vi derfor i medarbejderskaren har kompetencer, der dækker hele ansvarsområdet. Vi svarer derfor selv på de fleste henvendelser, og i det omfang henvendelserne ligger uden for vores ansvarsområde, viser vi videre til anden kompetent instans. Et udpluk af henvendelserne fra 2013 vedrører f.eks. fiskefartøjer fra Fejø, svanejagt på Guldborgsund, udlån af genstande til undervisningsbrug i folkeskolen, Knud Vægters vandmølle, vognfabrikken Vulcan, pottemagere på Lolland-Falster, tyske krigergrave på Rødby kirkegård, roepolakkker, gravhøjene i Ovstrup Skov på Falster, herredsgrænser og borge, galgehøje, flint, egnsdragter, bygningsdetaljer som ”lerstampede” vægge på Lolland, lokale opfindere, købstadsjubilæer eller jernalderens fuglefibler. Dertil kommer forespørgsler til arkivet, der typisk behandler forespørgsler om personer og bygninger. Eller forespørgsler om fortids-

70

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

minder og kulturmiljøer til museets sagsbehandlere for museumslovens kapitel 8. Det arkæologiske team får desuden løbende danefæforespørgsler, der skal afklare, hvorvidt genstande er danefæ. Nyere tids team får tilsvarende løbende forespørgsler og tilbud om genstande til samlingen. Et helt konkret eksempel på en forespørgsel om genstande fra museets eksisterende samling kom f.eks. i 2013 fra den kakkelekspert, der arbejder med publikationen af kakler fundet på Rådhuspladsen i København. Museum Lolland-Falster har paralleller til en figurkakel, der i henhold til Ole Kristiansen enten fremstiller den skotsk gifte danske prinsesse Anna eller en polsk Anna med katolsk rosenkrans. – Forespørgslen førte til en nyfotografering af de pågældende kakler på museet. Før de kunne fotograferes, skulle de findes frem, efter at der var foretaget en identifikation med henvisning til museets samling fra en årbog fra 1960’erne. En specialestuderende i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet har i 2013 fulgt museets procedurer i forbindelse med dokumentation af nedrivningssager. Museet stiller også samlingen til rådighed i forbindelse med eksterne forskeres studiebesøg. Nyere tids team har udover Søren Kolstrups brug af Stitsmuseets fotosamling til værket om velfærdshistorien i Danmark haft studiebesøg vedrørende arkitekt Ørnsholts tegninger i Maribo til lokalhistorisk undersøgelse om biografer på Lolland-Falster, og i april var en gruppe lokale guld- og sølvsmede på studiebesøg i guldsmedjen i Købstadsgaden (se også studiebesøg under magasin og bevaring).

Udvalgt accession fra 2013 Aktiv indsamling Femern forbindelsen

Med museets overordnede fokus på Femern forbindelsen er der indtaget tre malerier med motiver fra Rødbyhavnområdet (MLF00701). Malerierne er malet af en lokal maler, som er født, opvokset og bosat i Rødbyhavn. Desuden er der indtaget fotos, arkivalier, film og en enkelt genstand vedr. bygningen og indvielsen af Nykøbing F. nyeste stationsbygning (MLF01069). Endelig har museet dokumenteret fire ejendomme, som er blevet revet ned i forbindelse med anlæggelsen af Femern forbindelsen. Ejendommene er blevet opmålt, fotograferet og tegnet, og der er blevet indtaget genstande (MLF00071). Disse er endnu ikke indregistreret i Regin.

MLF_1017_Rødby El-værk (14+2 genstande)

Indsamlingen skal ses som en opfølgning på det nationale industriår 2007. Rødby El-værk huser i dag en privat virksomhed, men mange af genstandene fra det tidligere elektricitetsværk lå tilbage. Museet har indtaget en række genstande, som er repræsentative for elværket og dets historie.

Passiv indsamling MLF00927_Arkitekttegninger af landbrugsbygninger på Lolland-Falster fra ca. 1960-1980erne.

Museet har modtaget tegningerne fra landbrugsorganisationen Gefion i Sorø. Tegningerne er værdifulde til dokumentation af landbrugets moderne bygninger og dets tilpasning til velfærdssamfundets produktionsvilkår. I 2013 har det arkæologiske team foretaget 2 store indsamlinger. Indsamlingerne omfatter datamateriale i form af genstande fra de arkæologiske undersøgelser forud for anlæggelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt og forskningsudgravningen ved Hoby. Derudover er der foretaget mindre indsamlinger i forbindelse med museets øvrige arkæologiske forundersøgelser og egentlige undersøgelser. Genstande fra arkæologiske undersøgelser i medfør af museumslovens kapitel 8 registreres således, at de lever op til Kulturstyrelsens krav til afrapportering. Registrering foretages digitalt i MUD (Museernes Udgravningsdata), hvorfra de importeres til REGIN.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

71

Museum Lolland-Falsters bibliotek v. Thomas Bogtoft Møller I 2013 er bibliotekets accession vendt tilbage til normen efter det store indkøb af arkæologisk litteratur i 2012 i forbindelse med forberedelserne til udgravningerne på Femern Bælt projektet. Der er blevet indkøbt de nye udgivelser inden for det arkæologiske område, som er relevante for projektet og museets arkæologiafdeling generelt. Det er 11 af bibliotekets 85 ny bøger. En de af tilvæksten skyldes boggaver og bytteforbindelser. Størstedelen af årets tilvækst er nyere tids litteratur. Der er indkøbt generelle historiske værker og lokalhistoriske værker, andre er gaver fra besøg i forskellige netværk og gaver for levering af fotografisk materiale til værket. Resten af tilvæksten er inden for områderne konservering, ledelse og generelle opslagsværker. Der er tilgået biblioteket nogle få kandidatspecialer fra museets nylig færdigt uddannede arkæologiske medarbejdere. Tilvæksten af tidsskrifter og årbøger ligger på 114 stk. i år. Der er ikke væsentlige ændringer på det område. Der er ikke oprettet eller opsagt abonnement på tidsskrifter, og årbøgerne kommer nogenlunde stabilt fra de samme institutioner. Den fysiske placering af den arkæologiske litteratur er fortsat under revision, men det blev i 2013 besluttet, at al litteratur om stenalderen skal flyttes til Femern Bælt udgravningernes kontorer i Rødbyhavn. Det vil give mere plads i Nykøbing, så resten af bøgerne fra Victor Kolbyesvej nu kan blive flyttet. Den arkæologiske litteratur vil så kun være placeret tre steder. Stenalderlitteratur og dubletter af årbøger i Rødbyhavn, litteratur om Bronzealderen op til middelalderen kommer til at stå på biblioteket i Frisegade 40, og årbøger og tidsskrifter bliver placeret i Frisegade 43 på det tidligere arkæologikontor.

Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv v. Thomas Bogtoft Møller Arkivet havde 42 besøgende i løbet af året. Det er stadig materiale i forbindelse med slægtsforskning, som ligger til grund for de fleste besøg. Vi har dog haft andre forespørgsler også. Arkivet havde besøg fra en borger, der skulle fraflytte en bolig, der er dekoreret af en lokal maler. Parret havde ved indflytningen fået udsmykningen restaureret. De holdt efterfølgende ”åbent hus” i forbindelsen med fraflytningen, så andre mennesker kunne opleve huset. De fik oplysninger om maleren, som de kunne videregive til de interesserede, der kom forbi for at se scenerierne på væggene. Arkivet har også bidraget til en af DR’s Ved du hvem du er udsendelser og til Region Sjællands grundforureningsundersøgelser. I alt blev der besvaret 93 skriftlige og telefoniske forespørgsler i løbet af året. En del flere end sidste år, men vi har i år haft en del brugere, som er vendt tilbage flere gange med uddybende spørgsmål. Så nogle forespørgsler har omfattet 3 til 4 opfølgninger. Vi får flest forespørgsler på mail. Vi har fået enkelte over telefonen og pr brev. Arkivet har i år ikke overdraget materiale til Stadsarkivet for Guldborgsund kommune, men i det nye år er der planer om at optage processen, da mere af arkivets materiale ligger inden for stadsarkivets indsatsområder. Tidligere er der ikke skelnet mellem Falsters Minders arkiv og Falsters Egnshistoriske Arkiv, men det er blevet besluttet, at fremadrettet vil museets arkiv og det lokalhistoriske arkiv blive delt op. Arkivet vil nu kun indtage relevante arkivalier fra Nykøbing F. sogn, som vil blive registreret i Arkibas. Der er oprettet 4 journaler med nyt indkommet materiale, som endnu ikke er registreret, og en enkelt arkivfond og et billede er lagt ind fra en tidligere journalisering.

72

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Vi mistede i år en yderst flittig lokalhistorisk skribent og bruger af vores arkiv. Ketty Lykke Jensen boede i Eskilstrup og skrev om og forskede i slægter, byer og gårde i det midtfalsterske. Tit i samarbejde med andre kræfter, der havde interesse for indsamling og bevaring af den nære historie i de enkelte lokale samfund. 2012

2013

191

191

0,3 hyldemeter

0,3 hyldemeter

Antal gæster

68

42

Antal skriftlige henvendelser

68

93

Fastansatte medarbejdere

0 årsværk

0 årsværk

Frivillige medarbejdere

208 timer

140 timer

0,4 årsværk

0,4 årsværk

8244

8269

Nøgletal til Danske Museer i Tal - Indberettet arkivstatistik til SLA (landssammenslutningen af lokalhistoriske arkiver) Samlingernes størrelse i antal hyldemeter Årets tilvækst af arkivalier

Medarbejdere med løntilskud Antal billeder pr

I 2013 er det besluttet, at der på Falsters Egnshistoriske Arkiv fremover udelukkende registreres i lokalarkivernes database, Arkibas. Samtidig er der i årets løb påbegyndt en oprydning og opdeling af lokalarkivets sager og museets arkivsager. Som nævnt registreres arkivets sager i Arkibas og museets sager i Regin.

Arkivernes dag

Den 9. november blev der på Falsters Egnshistoriske Arkiv holdt arkivernes dag. Fokus var i år Fugleflugtslinjen, og i forbindelse med annonceringen for arrangementet efterlyste Museum Lolland-Falster historier, der kunne relatere sig til Fugleflugtslinjen.

Nøgletal til Danske Museer i Tal Indsamling

Museum Lolland-Falster har skriftlige retningslinjer for genstandsmodtagelse og indsamling, ligesom museet begrunder sin indsamling i Regin for nyere tids vedkommende og i de arkæologiske beretninger for arkæologiens vedkommende. I 2013 blev der optaget 82 nyere tids genstandsnumre i samlingen. I Museernes Udgravningsdata kunne der registreres 2.731 arkæologiske genstandsnumre, der er overført til Regin. I den tid, Museum Lolland-Falster har indberettet til Danske Museer i Tal, er der tidligere kun blevet indberettet for nyere tid. 2009

2010

2011

2012

2013

Genstande optaget i samlingen

175

158

153

243

82

Genstande optaget i samlingen efter passiv indsamling

160

65

60

231

63

Er der udskilt genstande i årets løb?

Nej

Nej

Nej

Ja

Nej

0

0

0

155

0

Nøgletal Indsamling Nyere Tid

Hvor mange genstande er udskilt fra samlingen?

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

73

Museets aktive indsamling har været lav i løbet af 2013. 19 genstande er der indtaget. Den passive indsamling blev i 2013 begrænset til 63 nyere tids genstande. Museum Lolland-Falster har ikke i 2013 søgt tilladelse til at udskille genstande til kassation eller til formidlingsbrug fra nyere tids genstandssamling. De 155 genstande, som museet i 2012 havde fået tilladelse af Kulturstyrelsen til at kassere, blev destrueret i 2013. Der er ikke kasseret eller søgt kassation på arkæologiske genstande. I 2013 blev der oprettet 253 museumssager, hvoraf 24 sager er nyere tids ”oprydningssager”/registreringsefterslæb fra det interne efterslæb fra Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Museet Falsters Minder/Guldborgsund Museum. I 2013 er der oprettet 231 sager i direkte relation til den arkæologiske virksomhed. Heraf vedrører 38 sager arkæologiske forundersøgelser eller egentlige undersøgelser, 32 sager vedrører sagsbehandling i forbindelse med indlevering af genstande til danefævurdering til Nationalmuseet. De resterende sager vedrører arkivalsk kontrol på initiativ fra museet, henvendelser fra bygherre, forespørgsler fra borgere, registrering af genstande i privateje, retrospektiv registrering og digitalisering af gamle sager som overførsel fra MUD til Regin samt sagsbehandling i forbindelse med Guldborgsund og Lolland Kommuners planarbejde.

Registrering og registreringspraksis 2013

Museum Lolland-Falster har siden 2009 arbejdet på at få indhentet et større registreringsefterslæb af genstande og havde i princippet indhentet dette ved årsskiftet 2011/2012 jf. den digitaliseringsplan der var indberettet til Kulturstyrelsen. Sideløbende har museet siden 2009 tilstræbt offentliggørelse af basale oplysninger om alle museets nyere tids genstande på Museernes Samlinger. I den registrerede samling har der dog vist sig at være en række større og mindre uregelmæssigheder. Uregelmæssighederne vedrører hovedsagligt forskellige specialsamlinger som den store tekstilsamling i Nykøbing, hvor studiesamlingen, registrerede genstande og nyaccession har været blandet sammen. Museet står derfor nu tilbage med et ganske stort internt efterarbejde med principielt registrerede samlinger, der skal sorteres og registreringer, der skal opdateres. Det samme gælder museets vigtige polaksamling og en stor portrætsamling, som i princippet nu er tilgængelige, men hvor der er uregelmæssigheder, der vil være umulige at gennemskue for den almindelige bruger eller for en senere generation af museumsfolk. Museets intention om at prioritere såvel afhjælpningen af det interne registreringsefterslæb som den mere helhedsorienterede digitalisering har kun i ringe omfang kunnet føres ud i livet i 2013. I princippet råder museet over 6 medarbejdere ansat som registratorer, men pga. nedsat arbejdstid af flexhensyn, træk på fotoansvarlig registrator fra Femern undersøgelser, træk på en af registratorerne retrospektive viden om de arkæologiske arkiver og magasiner, træk på biblioteksregistratoren til netop bibliotek, arkiv og andre opgaver er der i 2013 anvendt under 1 fuldtids årsværk på egentlig genstandsregistrering. Museum Lolland-Falster har på det arkæologiske område nedskrevne og offentliggjorte retningslinjer for registrering. Retningslinjerne følger gældende standarder og er af høj kvalitet. Museet har eksempelvis intet registreringsefterslæb i forhold til Fund og Fortidsminder samt indleveringer af Danefæ. Museet har en intention om at sikre en ensartet registreringsstandard gennem en målrettet sidemandsoplæring af nye medarbejdere. På nyere tidsområdet har museet i 2013 påbegyndt udarbejdelsen af en registreringspraksis der bliver gældende for Regin-databasen. Det er fast procedure, at alle Museum Lolland-Falsters undersøgelser afrapporteres med beretninger inden for et år efter undersøgelsens afslutning. Det er en selvfølge, at alle Museum Lolland-Falsters arkæologiske undersøgelser indberettes og opdateres til Kulturstyrelsens databaser i tilknytning til den arkæologiske virksomhed. På museets hjemmeside ligger anvisninger til borgerne om, hvordan de skal forholde sig i forbindelse med Danefæ.

74

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Museet indberetter regelmæssigt til de centrale digitale databaser. Museum Lolland-Falster journaliserer såvel arkæologiske som nyere tids sager i Regin, og al accession i forbindelse hermed registreres i Regin. For de arkæologiske sagers vedkommende henvises til genstandslister i de respektive sager og i MUD. Fremover vil beretningerne blive digitalt tilgængelige via museets hjemmeside og Fund og Fortidsminder. Museet indberetter alle arkæologiske fund og aktiviteter til Fund og Fortidsminder. Når sagerne registreres i Regin offentliggøres de samtidig i Museernes Samlinger.

Hvad har vi nået og hvad har vi ikke nået pr. 31.12.13. Registreringsefterslæb

Langtidsplanen for Museum Lolland-Falster for perioden 2011-14 har hele tiden haft som et klart mål at indhente det ophobede nyere tids registreringsefterslæb med offentliggørelse af basale oplysninger om alle museets nyere tids genstande på Museernes Samlinger med udgangen af 2011. Museet nåede i princippet målet at afrapportere registreringsefterslæbet til Kulturstyrelsen i sommeren 2012, dog med det forbehold, at der undervejs i digitaliseringen og indhentning af registreringsefterslæbet viste sig en række forskellige registreringsuregelmæssigheder, som det ikke umiddelbart har været muligt at prioritere afviklet i 2013 pga. manglende medarbejderresurser. 2010

2011

2012

2013

Genstandeposter i Regi

67656

70215

71360

74861

Publiceret på Museernes samlinger

66865

69952

71112

74633

Nøgletal Registreringsefterslæb

Uregelmæssigheder i registreringen - Internt efterslæb

Uregelmæssighederne vedrører dels forskellige specialsamlinger som Falsters Minders store tekstilsamling, hvor studiesamlingen, registrerede genstande og nyaccession har været blandet sammen. Samlingen er relativt velordnet og til at finde rundt i. Blandt andet er det også gennem en tidligere bevilling fra digitaliseringspuljen blevet muligt at supplere registreringerne med nye digitale fotos, og den foretagne kursoriske gennemgang af samlingen har som også nævnt i sidste års årsberetning gjort det muligt at starte et ambitiøst dokumentations- og formidlings projekt om nattrøjer i samarbejde med strikkekunstneren Vivian Høxbroe. Men der resterer et ganske stort internt efterarbejde med at sortere og registrere. Inden for de nærmeste år bør der foretages en systematisk ompakning af tekstilsamlingen for at eliminere det ”interne” efterslæb, men pt. er der ikke den nødvendige plads til rådighed. Af andre samlinger, der i princippet nu er tilgængelige, men hvor der er uregelmæssigheder, der vil være umulige at gennemskue for den almindelige bruger eller for en senere generation af museumsfolk, kan nævnes museets vigtige polaksamling og en stor portrætsamling, hvor der også forventes at være et stort efterarbejde. Det har som ovenfor nævnt ikke i 2013 været muligt at prioritere nævneværdige ekstra resurser til afviklingen af disse interne efterslæb. I 2013 er der oprettet 24 efterslæbssager, og derudover er en del af nyere tids interne efterslæbs enkeltgenstande indregistreret i en særlig oprydningssag for LFSsager(MLF00150) samt en oprydningssag for RMPsager (MLF00941). Museet valgte i perioden fra 2009 til og med 2011, for at opfylde aftalen om indhentning af genstandsregistreringsefterslæb mv., bevidst at nedprioritere registrering og digitalisering af arkivalier, sagsnoter og billeder. Det har undervejs i processen vist sig at give anledning til en del dobbeltarbejde med efterfølgende at skulle koble de analoge sagsnoter, arkivalier og billeder til de digitale registreringer. Museet valgte derfor i 2012 at prioritere den mere helhedsorienterede digitalisering fremover. Men der mangler fortsat en handleplan for digitalisering af arkivalier og fotos og udarbejdelsen af en egentlig registreringspolitik for indregistrering i Regin skal afsluttes.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

75

Udarbejdelsen af plan for fysisk omfordeling af arkiver, data, fotos og tegninger mv. har også i 2013 været stillet i bero pga. mangel på disponibel plads.

Pr. 24. januar 2014 har Museum Lolland-Falster foretaget følgende indberetninger til det centrale register for det samlede Museum Lolland-Falster

Sager i alt

Sager publicerede

Genstandsposter i alt

Genstandsposter publicerede

961

427

25.153

25.075

LFS

2.493

2.377

44.323

44.311

MLF

1093

911

5040

4882

RMP

1

1

345

345

I alt januar 2014

4.548

3.3716

74.861

74.613

I alt januar 2013

4.295

3.439

71.360

71.112

Indberettet 2013

253

277

3.501

3.501

Nøgletal Indsamling

FMN

Museum Lolland-Falsters registreringsarbejde har i 2013 som i 2012 fokuseret på et mere helhedsorienteret arbejde med samlingen. Museet havde med opfyldelsen af sin digitaliserings handleplan ved årsskiftet 2011/2012 registreret ca. 80% af museets sammenbragte samling digitalt. Museum Lolland-Falster havde ved årsskiftet 2011/2012 inddateret 3.991 museumssager og 69.835 genstandsposter i Regin, hvoraf 3.161 museumssager og 69.580 genstandsposter var publiceret på Museernes Samlinger. Med udgangen af januar 2014 er der registreret 74.861 genstandsposter i Regin, hvoraf de 74.613 er publiceret i Regin.

Nøgletal til Danske Museer i Tal Registrering

Ved årsskiftet 2013/14 skønnes 93 % af Museum Lolland-Falsters genstandssamling at være registreret på en eller anden måde, og den registrerede del af samlingen er stort set indberettet til de centrale registre i sin helhed. Men omkring 20-30% af samlingen er omfattet af de ovenfor nævnte ”interne” efterslæb, derfor vil en kvantitativ opgørelse af museets registreringer i en årrække næppe ændre sig. 2009

2010

2011

2012

2013

Hvor stor en del af samlingen er registreret i %?

80

85

90

90

93

Hvor stor en del af samlingen er indberettet til Museernes Samlinger?

40

80

90

90

92

2000

20.000

3.100

897

3501

Ej spurgt

Ej spurgt

4

1

3

Nøgletal Indsamling

Hvor mange genstandsposter er indberettet? Indberettet i %

76

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Museet har fulgt sin oprindelige handleplan for indberetning til centralregistrene for museets genstandssamlings vedkommende, men der resterer fortsat et stort efterslæb på sagsakts- arkivalie- og fotosamlingen. Museets registratorer har alle været på Regin-kursus, og blandt museets fastansatte registratorer tælles to med universitetsgrad svarende til BA og en uddannet bibliotekar.

Evaluering af milepæle for Indsamling, registrering og kassation for 2013 Nakskov arbejderkultur

Museum Lolland-Falster har i forbindelse med en mindre udstilling udarbejdet for Komitéen til fremme af arbejder- og industrikulturens placering i Nakskovs bybillede indsamlet en haverive fremstillet på Nakskov Sukkerfabrik, fotos fra Fagenes fest i Nakskov 1985 samt interviews med tre tidligere arbejdere fra Nakskov Sukkerfabrik.

Udkantspuljen

Selv om udkantspuljens ansøgninger ikke blev imødekommet i 2013, fortsatte Museum Lolland-Falster sit engagement i puljen og var vært for et temamøde i sensommeren, uden at dette dog medførte en egentlig indsamling.

Arkæologisk samling

Handleplanen for digitalisering af udgravningsdata samt kassationspolitik for arkæologisk samling har igen i 2013 måttet udsættes på grund af manglende resurser. Det har dog været muligt at prioritere resurser til retrospektiv digitalisering af gamle sager i MUD (Museernes UdgravningsData) og overførsel af arkæologiske genstandslister fra MUD til Regin. I 2013 er der således blevet foretaget retrospektiv digitalisering af i alt 56 gamle sager. Heraf 36 sager fra det tidligere Guldborgsund Museum og 20 fra det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum.

Gravminderegistreringen:

Det i virkeligheden enorme arbejde med gravminderegistreringen kunne i 2013 endelig langt om længe nærme sig sin afslutning.

Internt registrerings efterslæb

Den egentlige udarbejdelse af en handleplan til indhentning af det interne registreringsefterslæb, der kunne konstateres ved årsskiftet 2013/2014 er indtil videre udskudt til 2014, fordi det viste sig at være umuligt at skitsere tids- og personaleforbrug uden at gennemføre regulære små pilotprojekter for de enkelte efterslæbstyper. Disse pilotprojekter skal derfor fremover prioriteres sammen med handleplaner for registrering af arkivalier og fotos.

Administrations- og formidlingssagsarkivering

Registrering og slutarkivering af gamle administrationssager og formidlingssager fra Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Guldborgsund Museum/Museet Falsters Minder og Reventlow-Museet Pederstrup kom kun lige fra start i 2013, fordi de planlagte mandskabsresurser blev overført til aktuel administration mv. således at den retrospektive registrering og arkivering blev nedprioriteret.

Oprydning og kassation

Den igangsatte proces med genstandsgennemgang og evt. kassation i henhold til Kulturstyrelsens retningslinjer fortsatte langsomt, men planmæssigt, i 2013, sideløbende med den omfattende omorganisering af hele museets genstandssamling efter fusionerne.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

77

Konservering og bevaring v. Birgit Wilster Hansen

Magasiner

Museum Lolland-Falster har store og rige samlinger, som fortjener bedre forhold. Der er generelt store variationer i samlingernes bevaringstilstand. En stor del af samlingen lider under dårlige magasinforhold. Eksempelvis viser tekstilsamlingen skader, som skyldes, at dele af samlingen er pakket for kompakt. Selv om vi arbejder på at optimere brugen af de eksisterende magasinarealer, står det klart, at museet har brug for et nyt og tidssvarende magasin. Mange af vore nuværende magasiner har utilfredsstillende opbevaringsforhold, svær tilgængelighed, og ikke mindst er de alle overfyldte. I lyset af de mange store udgravninger, som museet deltager i i disse år, er behovet for bedre og større magasiner akut. Der blev i 2013 konstateret skimmelangreb i flere af vore arkæologiske kældermagasiner. Magasinteamet har desuden været ramt af langtidssygemeldinger, som har sat fokus på behovet for mindre arbejdstunge magasiner: magasiner med bedre adgangsforhold, mulighed for brug af tekniske hjælpemidler og færre tunge løft.

Magasinerede genstande

Der har i 2013 fortsat været fokus på at nedbringe registreringsefterslæbet. Magasinteamet har stået for en del af fotodokumentationen og for nedpakning af genstande. I forbindelse hermed blev der lagt en del arbejde i identifikation af genstande med manglende eller svært læselige museumsnumre. Genstande fra registreringsefterslæbet udgjorde igen i 2013 hovedparten af de nymagasinerede genstande, hertil kommer genstande fra de arkæologiske udgravninger og tilvæksten i museets samling af nyere tids genstande. De mindre genstande blev pakket i kasser (inert plast eller syrefrit pap) inden placeringen i magasinerne. Større genstande sattes på hylder eller placeredes på paller. Alle genstande rengjordes inden magasinering, de recente genstande blev fotograferet, og genstandenes placering registreret. Alle organiske genstande blev frysedesinficeret ved -40C for at mindske muligheden for skadedyrsangreb i samlingerne. Årets frysekampagne, med indlejet frysecontainer til de genstande som er for store til vores kummefryser, blev gennemført i ugerne 9 og 10. På grund af stadig mangel på magasinplads og velegnede magasiner blev der brugt mange kræfter på at optimere udnyttelsen af de eksisterende magasiner. En milepæl blev nået, da det i 2013 lykkedes af få samlet museets mere end 200 numre store fanesamling på samme magasin.

Aktiv konservering

Museum Lolland-Falster råder samlet over 12 andele svarende til knapt 400 timer i Bevaringscenter Næstved. Andelene i BCN anvendes især til opgaver, som kræver specialudstyr, samt opgaver indenfor malingslag eller arkivmaterialer. Museet har desuden en andel på 50 timer pr. år på Fælleskonserveringen afd. Øst, Kronborg. Rekvirering/prioritering af konserveringsarbejde samt udvælgelse af genstande til konservering sker i samarbejde mellem konservator og faginspektører. Museet råder over vældigt begrænsede muligheder for at udføre aktive konserveringsindgreb. Dette begrænser sig til enkelte limninger samt generel rengøring/vedligehold.

Præventive tiltag

Der tilstræbes løbende tilsyn med egne samlinger i magasin og udstillinger udført af museets magasinforvalter/konservator i samarbejde med andet personale. Der registreres/logges klimadata og er udsat fælder for skadedyr i nogle udvalgte magasiner og udstillinger. Den præventive konservering prioriteres højt, og museets konservatorudannede magasinforvalter har afholdt interne kurser i genstandshåndtering og klima/relativ fugtighed for magasinteamet. Derudover har teamet været på studiebesøg på Helsingborg Museers magasiner. Rutiner i forbindelse med håndtering, pakning, flytning og frysedesinfektion er løbende revideret og optimeret. Rutiner omkring registrering af klimadata samt skadedyr (feromonfælder) i magasiner og udstillinger er udbygget. Det samme gælder rutiner for konservators tilsyn og runderinger i magasiner og udstillinger. Selvom arbejdet med forprojekt til nyt magasin for Museum Lolland-Falster blev afsluttet i 2012, fortsætter museets

78

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

magasinforvalter med at vurdere og opdatere planer for at forbedre museets magasinforhold samt at holde sig ajour med udviklingen inden for området såvel i Danmark som i resten af Europa.

Feltkonservering

Museets bevaringsansvarlige har i 2013 arbejdet for at implementere Bevaringsplan vedrørende arkæologiske undersøgelser på Museum Lolland-Falster. Herudover har konservator fungeret som konsulent og rådgiver vedrørende bevaringsspørgsmål i forbindelse med opstart af Syltholm-udgravningerne samt kommet med indspil til udformning af udbudsmaterialet for konservering af genstande fra samme.

Sektion af fanereolen på tekstilmagasinet.

Udlån og deponier

Magasinområdet har ansvar for tidsbegrænsede udlån til andre statsanerkendte museer: aftaler, tilstandsrapporter, pakning, transport osv. Museet deponerer kun genstande hos andre statsanerkendte museer. Dog sker deponering til associerede museer i lokalområdet. Eksempler på deponerede samlinger: Emil Aarestrups Mindestuer samt Bøtø Nor Gl. Pumpestation. I 2013 blev alle deponier tilset af museets magasinforvalter/konservator. I forbindelse med besøget på Bøtø Billedtekst?? Nor Gl. Pumpestation blev alle montrer åbnet og genstandene rengjorte. Arbejdet med at lokalisere og hjembringe de deponier, der gennem tiden er sket til andre lokale (nu ofte nedlagte) institutioner, blev forsat i 2013.

Studiebesøg og særudstillinger

Magasinområdet har behandlet flere eksterne henvendelser fra såvel ind- som udland, hvor der har været ønske om at bese og undersøge enkeltgenstande eller større dele af samlingerne. Der har i 2013 været 7 studiebesøg samt en række forespørgsler vedr. samlingerne.

Studiebesøg 2013 Dato 2013-04-22 2013-04-30 2013-05-10 2013-07-31 2013-08-08 2013-08-27 2013-10-05

EMNE Guldsmed Nattrøjer Nattrøjer Bønnebog Silhuetter Bytromme Nattrøjer

Lokalitet Færgestræde Færgestræde Stiftsm/FM Stiftsmuseet VKvej VKvej Stiftsmuseet

Antal 8 3 20 1 2 1 18

MLF LF ,KQ, BWH BWH BWH BWH BWH BWH BWH

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

79

Samtidig har magasinområdet deltaget i arbejdet med museets sær- og basisudstillinger bl.a. med indlånsformalia samt klargøring og montering af genstande såvel i museets besøgssteder som eksterne lokaliteter. Hertil kommer de arkæologiske genstande som rengøres og pakkes af arkæologerne, men magasineres af magasinteamet. Vedrørende Gennemgang af bygninger (i Nykøbing), Udarbejdelse af bevarings- og vedligeholdelsesplan samt Handleplan for Lysforhold på RMP 2013 henvises til bygningsafsnittet omstående. Noteret til brugssamling

Noteret til kassation

Klargjort og magasineret

114

352

575

2013

45

155

1130

2012

Antal Nøgletal genstande Konservering og bevaring

2011 2010

80

37%

2013

33% 30%

2012 Heraf i formidlings-egnet tilstand 2011

30%

2010

23%

2013

24%

2012 Heraf i stabiliseret tilstand

27%

2011

25%

2010

25%

2013

28% 30%

2012 Heraf i behandlingskrævende tilstand 2011

30%

2010

15%

2013

15% 13%

2012 Heraf i svært skadet tilstand 2011

13%

2010

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Den faste Kulturarv

Museum Lolland-Falsters forvaltningsarbejde i henhold til museumslovens kapitel 8 med bidrag fra Kasper H. Søsted og Lene Tønder Buur.

Status

Fra 2009 har Museum Lolland-Falster arbejdet på at effektivisere sagsbehandlingen i tilknytning til museets forvaltningsarbejde således, at museet internt arbejder efter ensartede procedurer baseret på digitale løsninger. Den digitale sagsbehandling foretages internt via en mappestruktur på museets server og eksternt (i forhold til myndigheder, bygherrer, borgere mm.) via elektroniske indberetningssystemer og/eller e-mail. Museet har udarbejdet skriftlige retningslinjer for sagsadministrationen. Retningslinjerne vejleder om, hvordan sager journaliseres og struktureres i de digitale sagsmapper, samt hvordan sagsakter arkiveres og sager afsluttes. Retningslinjerne opdateres løbende. Alle undersøgelser, der følger af museets forvaltningsarbejde, planlægges, gennemføres og afrapporteres digitalt, og der er udarbejdet retningslinjer samt vejledninger/manualer for registrering og arkivering af arkæologiske undersøgelsesdata. Museum Lolland-Falster har i september 2012 opdateret og offentliggjort en administrationsstrategi for forvaltning af museumslovens kapitel 8, der er udarbejdet med udgangspunkt i den arkæologiske virksomhed. http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/pdfer/2012_administrationsstrategi. pdf På Museum Lolland-Falsters hjemmeside www.museumlollandfalster.dk vil der fremadrettet findes oplysninger om de ydelser, som museet tilbyder bygherrer og andre anlægsansvarlige, kommuner, borgere, turister, samarbejdspartnere, uddannelses- og undervisningsinstitutioner etc. Museum Lolland-Falster samarbejder med de anlægsansvarlige bygherrer og myndigheder om at anvende de kulturhistoriske resultater fra museets undersøgelser som et værdiskabende element. Museum LollandFalster samarbejder med Lolland og Guldborgsund Kommuners tekniske forvaltninger om kulturarvens rolle i den fysiske planlægning ikke mindst i forbindelse med kommunernes helhedsorienterede område- og byfornyelser.

Forvaltningsstrategi

Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommuners statsanerkendte kulturhistoriske museum med forvaltningsansvar i henhold til museumslovens kapitel 8. Forvaltningsansvaret omfatter sikringen af arkæologiske og nyere tids kulturhistoriske bevaringsværdier i forbindelse med fysisk planlægning og udførelse af jordarbejder på Lolland og Falster. Forvaltningsansvaret er placeret i en forvaltningsenhed under museet forsknings-, registrerings- og formidlingsafdeling. Forvaltningsenheden er organiseret i et nyere tids og et arkæologisk team. Museet har som målsætning, at forvaltningsarbejdet skal ske i tæt samarbejde mellem forvaltningsenhedens to teams - ud fra devisen: ”En henvendelse. Et svar!”. Derfor vil en række overordnede forhold beskrevet i administrationsstrategien for det arkæologiske team også være gældende for nyere tids teamet.

Museet har valgt at fokusere på 5 områder, som vurderes at være særligt vigtige for opfyldelsen af ovennævnte formål: • Forvaltning – kompetencer og vidensdeling • Organisering - klar opgavefordeling • Sagsbehandling – ensartede procedurer og digitale løsninger • Arkæologiske undersøgelser – bygherrekontakt, videnspotentiale og økonomi • Sikring og formidling af den faste kulturarv – samarbejde med myndigheder og bygherrer

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

81

Museum Lolland-Falsters arkæologiske ansvarsområde ved årsskiftet 2013/2014

Museum Lolland-Falster fik primo 2013 tilsagn fra Kulturstyrelsen om, at museet også fremover varetager det arkæologiske ansvar i henhold til museumsloven for Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster har arbejdet med arkæologien i relation til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt siden 2008. Det arkæologiske feltarbejde blev igangsat 1. maj 2012. Museet har opbygget en arkæologisk afdeling, der både på mandskabssiden og teknik-, IT- og maskinparksdelen kan løfte denne og andre komplicerede arkæologiske forvaltningsopgaver. Museum Lolland-Falster har 22 fastansatte arkæologer samt to registratorer med faglige arkæologiske kompetencer. Tilsammen dækker de ikke alene de relevante kulturhistoriske hovedperioder. De besidder også en bred og dyb kompetence og erfaringsportefølje. Herunder forskellige undersøgelsesmetoder og metodeudvikling, sagsbehandlings-, formidlings- og forskningskompetencer samt anvendelse af forskellige former for teknisk udstyr.

Museum Lolland-Falsters forvaltning af Museumslovens kapitel 8 i 2013

I 2013 har forvaltningen af den forhistoriske kulturarv primært været koncentreret om de arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt samt planlægning og gennemførelse af den første del af forundersøgelsen forud for udbygningen af jernbanen mellem Orehoved og Rødbyhavn. Derudover har det arkæologiske team afgivet høringssvar i forbindelse med Guldborgsund og Lolland Kommuners planarbejde i de tilfælde, hvor det har været relevant. Endvidere er der gennemført arkæologiske forundersøgelser og egentlige undersøgelser i forbindelse med et antal mindre bygge- og anlægsprojekter samt foretaget sagsbehandling i relation til danefævurdering af genstande fundet på en lang række lokaliteter inden for museets geografiske ansvarsområde. Opstarten af de egentlige arkæologiske undersøgelser i forbindelse med etablering af den faste forbindelse over Femern Bælt har været den altdominerende opgave inden for forvaltningen af Museumslovens kapitel 8 for Museum Lolland-Falster i 2013. Museum Lolland-Falster har i 2013 gennemført 14 arkæologiske forundersøgelser, heraf var 9 bygherrebetalte i henhold til museumsloven og 7 egentlige undersøgelser, heraf var 5 bygherrebetalte i henhold til museumsloven. I forlængelse af museumsloven udfører Museum Lolland-Falster mod betaling kulturhistoriske analyser i forbindelse med scoping, screening og egentlige VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) redegørelser. I december 2013 er der indgået aftale mellem Vejdirektoratet og Museum Lolland-Falster om en arkæologisk analyse i forbindelse med etableringen af en ny Storstrømsbro. Ultimo 2013 er der indgået aftale mellem Kulturstyrelsen og Museum Lolland-Falster om skiltning af Krogsbøllepladsen ved Nakskov som et af Danmarks Top 100 fortidsminder. I Nykøbing indgik Museum Lolland-Falster (som lodsejer i området) også i 2013 i borgerstyregruppen i Slotsgadekvarteret, og endelig i slutningen af året blev det muligt at påbegynde den længe ventede forskønnelse af Fars Hat området under arkæologisk overvågning.

82

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Evaluering af Museum Lolland-Falsters milepæle for 2013 forvaltning af museumsloven Udvikling af sagsbehandlingsområdet

I 2013 kom museet så småt i gang med at arbejde målrettet på at udvikle den digitale sagsbehandling via: • Implementering af SharePoint til intern sagsbehandling og som samarbejdsplatform med kommun er og større bygherrer • Implementering af sagsbehandler GIS • Museet fik i 2013 afslag på en ansøgning om digitalisering af gamle analoge udgravningsdata, arbejdsopgaven er derfor blevet udskudt til 2014 2012

2013

Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser

23

9

Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser

12

5

Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser

3

5

Egensfinansierede arkæologiske undersøgelser – inkl forskningsgravninger

2

2

Nøgletal Finansiering arkæologi

Erfaringsudveksling og optimering af forvaltningsområdet

I 2013 begyndte det arkæologiske team at afholde månedlige inspektørmøder, hvor videnspotentialet og det økonomiske grundlag for igangværende og kommende arkæologiske undersøgelser fremlægges og diskuteres. • Netværksbaseret erfaringsudveksling. Museet har kun i ringe omfang deltaget i netværksmøder med arkæologer fra andre kulturhistoriske museer i det tidligere Storstrøms Amt. Set i bakspejlet ikke så sært, idet nabomuseerne nødvendigvis har fokuseret på intern fusion. • Museet har i 2013 afsøgt muligheder for samarbejde og været i kontakt med en lang række inden- og udenlandske institutioner om metodeudvikling og forskning i relation til museets arkæologiske virksomhed • Museet fortsatte i 2013 processen med optimering af dokumentationsarbejdet i forbindelse med gennemførelsen af forundersøgelser med henblik på at reducere antallet af egentlige undersøgelser. Konkrete eksempler er RG90 grunden øst for Rødbyhavn samt 1. del af forundersøgelsen forud for udbygningen af jernbanen mellem Orehoved og Rødbyhavn. • I 2013 er der leaset 3 GPS’er • Anvendelse af udbud er også i 2013 anvendt for at reducere udgifterne til tilkøbsydelser (herunder entreprenøropgaver og naturvidenskabelige undersøgelser) i forbindelse med gennemførelse af arkæologiske undersøgelser.

Workshop med kommunale sagsbehandlere

Det arkæologiske team og nyere tids team afholdt i marts 2013 den årlige workshop om sagsbehandling, kortlægning og forvaltning af kulturmiljøer og fortidsminder på Lolland og Falster med deltagelse af relevante forvaltningsmedarbejdere fra museet samt Guldborgsund og Lolland Kommuner. Nyt møde er aftalt til marts 2014 med en konkret besigtigelse i stedet for med indlæg udefra.

Bygningskultur 2015

I 2013 kom vi et lille nap videre med udarbejdelse af bygningshistorier til Kulturstyrelsens gennemgang af fredede bygninger, Bygningskultur 2015, blandt andet museets eget Czarens Hus og en række ejendomme i Nysted.

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

83

Arkæologisk feltarbejde og afrapporteringer

I 2013 har beretningsarbejdet primært været koncentreret om fængselsundersøgelsen på Nordfalster, Omfartsvejen ved Nykøbing og Hoby. 2013 blev også året, hvor vi fik påbegyndt de arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med broarbejder forud for opgradering af jernbaneforbindelsen til Femern Bælt tunnellen.

Forvaltning på forskningsmæssig baggrund

Museet har i begyndelsen af 2013 været inddraget i forarbejdet til udpegning af kulturmiljøområder i de tidligere Sakskøbing og Nysted Kommuner for Guldborgsund Kommune og samarbejder med Lolland Kommune om naturparkarbejdet ved Maribo søerne og Nakskov fjord. I Guldborgsund Kommune har museet leveret materiale til skiltning i Historiegaden i Nykøbing og til skiltning i områdefornyelsesprojektet på Marielyst.

Feltundersøgelser, bygherrer og myndigheder

Museum Lolland-Falster har i mange år på hele kulturarvsområdet arbejdet efter anbefalingerne fra projektet Arkæologi som Værdiskaber (http://www.kulturavsomvaerdi.dk/). Museet formidler stort set altid resultaterne fra undersøgelser uden for murene undervejs i undersøgelserne eller i direkte forlængelse af undersøgelserne. Formidlingen sker i nært samarbejde med bygherrer og myndigheder. Museum Lolland-Falster bruger f.eks. erindringsværksteder som proces i forbindelse med by- og områdefornyelser. I det omfang, det er foreneligt med bygherrers og lodsejeres interesser, afholdes åbne udgravninger. Desuden formidler Museum Lolland-Falster redaktionel tekst og faktaviden om områdets historie og forhistorie til bygherres salgsprospekter. Sidst men ikke mindst formidles museets undersøgelser og forskning gennem foredragsvirksomhed, workshops og events.

Kvalitetssikring: Forvaltningsgang og nøgletal til Danske Museer i tal:

Museum Lolland-Falster inddrages i udarbejdelsen af kommuneplanerne i både Guldborgsund og Lolland Kommuner og har således også deltaget i formuleringen af de gældende kommuneplaner. I enkelte tilfælde har museets bidrag også medført ændringer i den endelige kommuneplan, eksempelvis som følge af museets arkivalske kontrol af nyudlæg i kommuneplanerne. Museet er i kontakt med begge kommuner både på mail og ved enten personlig eller telefonisk kontakt på ugentlig basis. I 2013 har Museum Lolland-Falster således afgivet høringssvar til 16 lokalplaner (5 fra Guldborgsund og 11 fra Lolland Kommune) og for nyere tids vedkommende deltaget i formuleringen af 4 inden for Guldborgsund Kommune og 3 inden for Lolland Kommune, mens det arkæologiske team har deltaget i formuleringen af 2 inden for Guldborgsund Kommune og 1 inden for Lolland Kommune. Museum Lolland-Falster har i 2013 modtaget 228 nedrivningssager fra Lolland Kommune og 160 fra Guldborgsund Kommune. Museets nyere tids team har i forlængelse heraf gjort indsigelse mod 10 nedrivningssager inden for Lolland Kommune og 8 inden for Guldborgsund Kommune, dog uden at indsigelserne er blevet fulgt i så meget som et eneste tilfælde. I samarbejde med bygherren, Femern A/S, udarbejder Museum Lolland-Falster kulturhistoriske dokumentationer af de ejendomme, der skal nedrives forud for byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt. Historierne fra de enkelte ejendomme sættes i relation til områdets generelle kultur- og udviklingshistorie og er dermed bidrag til en øget forståelse af lokalområdet. I 2013 har museet dokumenteret 5 ejendomme. Det arkæologiske team har i 2013 ikke gjort indsigelser, men har på baggrund af byggesagslister fra Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune foretaget uopfordret henvendelse til bygherrerne i 21 tilfælde, hvor det arkæologiske team har vurderet, at der var risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder i forbindelse med bygge-/anlægsarbejdet. Antallet af gennemsete byggesager beror alene på et skøn. Museum Lolland-Falster fører ikke som sådan

84

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

statistisk over byggesager, men sikrer sig at museet modtager alle relevante sager, således at de sager, der er relevante for museets forvaltningsområde, behandles. I 2013 vurderer det arkæologiske team, at samarbejdet med planmyndighed eller bygherre har bidraget til at sikre kulturarven i 24 sager. 21 sager vedrører arkæologiske forundersøgelser eller egentlige arkæologiske undersøgelser. 1 sag vedrører en naturfredningssag ved Birket (Lolland). 3 sager omhandler formuleringen af lokalplaner. Museet har deltaget i forarbejdet til udpegningen af kulturmiljøområder i Guldborgsund Kommune i vinteren 2012/2013. Museum Lolland-Falster har i 2013 aktivt været i dialog med bygherrerne om formidlingstiltag i forbindelse med arkæologiske undersøger såvel forud for anlæggelsen af et nyt statsfængsel på Nordfalster som for omfartsvejen ved Nykøbing F. samt etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt.

Omvisning v. Anders Nielsen

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

85

2009

2010

2011

2012

2013

25

21

27

15

16

Hvor mange lokalplaner har museet deltaget i formuleringen af?

Ej spurgt

21

25

7

7

Hvor mange lokalplaner har museet fået foretaget ændringer i?

Ej spurgt

21

16

2

7

2.000

1.100

1.664

1.500

1000

Hvor mange bygge og anlægssager har museet gjort indsigelser til?

Ej spurgt

50

60

29

18

Hvor mange gange har myndigheden fulgt museets indsigelser?

Ej spurgt

25

15

1

0

Hvor mange gange har museet foretaget uopfordret hen-vendelse til bygherrer i forbindelse med anlægsarbejder?

Ej spurgt

50

15

28

24

Hvor mange gange har museets samarbejde med bygherre/planmyndighed bidraget til at sikre kulturarven?

Ej spurgt

10

31

45

26

Hvor mange mindre arkæologiske forundersøgelser har museet gennemført?

7

10

5

3

5

Hvor mange egenfinansierede arkæologiske undersøgelser fra museet gennemført?

0

0

1

2

2

(Hvor mange gange) har museet været i dialog med byg-herre om formidlingstiltag i forbindelse med arkæologiske undersøgelser?

Ej spurgt

Ja

4

3

3

Nøgletal Forvaltning Hvor mange lokalplaner har museet bidraget til?

Hvor mange bygge og anlægssager har museet fået til gennemsyn?

86

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Turistinformationen og butikkerne v. Joan Mikolajek Nielsen, turistmedarbejder

Turistinformationen har i 2013 gjort en stor indsats for at skabe synlighed for turisterne, som kommer til byen, det være sig danske, udenlandske, cykel- eller de maritime turister. Samtidig har de lokale borgere og forretninger i byen skullet vænne sig til Turistinformationens placering i Færgestræde. Guldborgsund Kommune har på centrale steder i byen opsat ny skiltning, som henleder opmærksomheden på rette sted. Cykelturismen er fortsat stigende, og det har været vigtigt for os at kunne tilgodese denne gruppe med gode og oplysende kort. Mange hyldemeter vidner om det store udvalg. Især Panorama cykelruterne har været populære og efterspurgte straks efter trykning. Også det nye cykelkort over Lolland-Falster og Møn har solgt sig selv, og vi har genbestilt kortet flere gange. Cykelløbet Falster Rundt, som blev kørt søndag d. 11. august, var meget populært, og mange lod sig udfordre på distancerne 130 km og 147 km med indlagte depoter. Der er efterfølgende kommet megen ros til arrangørerne. Tilmelding foregik fra Turistinformationen og på nettet. Ialt

Heraf danske

Heraf udenlandske

Gæster i Turistinformationen i 2012

11.216

8.168

3.048

Gæster i Turistinformationen i 2013

7.987

3.682

3.100

Nøgletal Turistinformation

Skulle man få lyst til en shoppingtur til Rostock uden bil, så er det muligt at købe Intercombi Ticket i Turistinformationen. Ydermere er det muligt at få kulturelle oplevelser i Rostock, idet Guldborgsund Kommune har indgået samarbejde med Volkstheater Rostock om salg af billetter til 3 philharmoniske koncerter og opera samt overnatning på Radisson Blu Hotel. Turistinformationen forestår salg af billetter og booking af hotel. Skulle man få lyst til en endagstur over Femern Bælt uden bil, så er det også en mulighed. Billetten købes på rejsedagen på Banegården til en ganske favorabel pris. Teatret Masken har i 2013 opført 17 forestillinger af En gyselig aften skrevet af Leif Plith Lauritsen, MLF. En stor succes, hvor billetterne er revet væk længe før start. Også en stor succes var kirkekoncerten med Las og Dissing i Klosterkirken, og også her blev billetterne solgt hurtigt. Igen i 2013 har vi haft et godt samarbejde med Bed & Breakfast-udbydere. Udbyderne melder om generelt færre bookinger i år ikke kun fra Turistinformationen men også i kraft af færre strøgkunder. Vi har fået besøgt en del udbydere, og flere besøg er planlagt inden kommende sæson. Ligeledes er det planen at besøge attraktionerne inden den kommende sæson. Turistinformationen er kommet på facebook. Det er en god måde at skabe synlighed på for Turistinformationen, og samtidig en måde at benytte de digitale medier til at fortælle om begivenheder, der finder sted i byen.

Joan i Turistinformationen

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

87

Museets butikker V. Dorthe Fibæk, Butiksleder Året startede med, at vi åbnede en fin lille hyggelig bogcafé i Færgestræde ved siden af Den gamle Købmandshandel. Her kan man købe museumskopier, smykker og bøger. Der er indrettet et lille læsehjørne, hvor man kan fordybe sig i de mange interessante titler. Desuden har vi fundet en gammel købmandsvogn frem fra gemmerne, og den er nu med til at skabe stemning i vores entré. Den er fyldt op med forskellige købmandsartikler, som løbende bliver skiftet ud i takt med årstiderne. Under Nykøbing F. festuge kørte vi en salgskampagne for Jeppesens kaffe. Der blev fremstillet Jeppesens kaffeposer og små foldere med historien om Jeppesen, som kunderne fik med. Den gamle skænk, dåser og skilte blev fundet frem, og kaffemaskinen kørte lystigt. Der er kommet et vægskab og en infoskærm op på facaden, så museumsgæster og turister i Færgestræde også kan informere sig, når vi holder lukket. På museets nye hjemmeside, har vi fra butikkernes side fået opdateret alle billeder og teksten. De frivillige har igen i år gjort en stor indsats for butikkerne, ikke mindst i kraft af at have skabt den lille succesfulde Frøken Flora! Hun gjorde sin entré i foråret, hvor hun hurtigt blev meget eftertragtet, og derfor blev hun også fremstillet i en juleversion. Der har været utrolig fin pressedækning, både i Fritidsnyt og i Ugeavisen, og pga. den store interesse har vi afholdt et klippearrangement i Den gamle Købmandshandel, hvor man kunne komme og se de frivillige fremstille Frøken Flora. Der er også blevet fremstillet grydelapper, brødkurve og viskestykker af gamle metervarer, som er blevet solgt på Frilandsmuseet og i Købmandshandlen, og ved juletid blev der lavet fine kræmmerhuse. Frilandsmuseets butik fik en ansigtsløftning inden sæsonstart. Møbler blev fjernet, gulvet skrubbet, og rummet blev gjort mere lyst og publikumsvenligt.

Udvalg af varer fra Frilandsmuseets butik

Intentionen var at sælge frisk frugt og grønt fra en lokal producent, men pga. den varme sommer og den korte holdbarhed, var det ikke muligt at opbevare varerne korrekt. Til gengæld havde vi mange glade sommergæster, som nød is, lokal juice og sodavand. Der er kommet forbindelse til internettet på Frilandsmuseet, så vi også der kan hjælpe turisterne med at finde den rigtige bus og lignende. På Reventlow-Museet Pederstrup og Stiftsmuseet har vi i år haft et nøje udvalgt varesortimentet. Vi har på Pederstrup, med succes, solgt keramik fra en lokal kunsthåndværker, og på Stiftsmuseet har man, som noget nyt i år, haft mulighed for at nyde en is til sin kaffe eller sodavand. Der vil i det kommende år blive arbejdet på at få gjort vores boglager i Færgestræde lige så organiseret og nemt overskueligt som vores almindelige lager. Dette vil kræve en hel del sortering og flytning af mange af titler til et fjernlager. Vi vil bestræbe os på at få samlet alle bøgerne sammen, da de lige nu er spredt ud over mange forskellige adresser, og det er derfor svært at få et overblik.

88

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Personale 2013 Fastansat personale

Andreas Abildtrup Rengøring Elisabeth Abildtrup Sekretær, Åbne Samlinger Børge Andersen Museumsassistent Webmaster, Åbne Samlinger Hans-Jørgen Andersen Jesper Munk Andersen Museumsinspektør/Historiker Arkæolog Marie Brinch Lene Tønder Buur Museumsinspektør/Historiker Poul Christensen Museumsassistent, ophørt 30/4 (førtidspension) Kim Czuba Museumsassistent Anne Elmer Formidler Steen Forsberg Museumsassistent Rasmus Fürst Museumsassistent Peter Wilcken Hacke Museumsassistent Magasinforvalter Birgit Wilster Hansen Christina Hansen Museumsassistent Mentor Inge Marie Hansen Katrine Kølle Hansen Museumsinspektør/Arkæolog Marianne Hansen Museumsassistent/Arkivar Tom Hansen Museumsassistent Inger Bech Hebelstrup Arkæolog Lykke Herlov Museumsassistent Stine Jæger Hoff Museumsinspektør/Arkæolog Thor Holmboe Museumsassistent Elisabeth Holmen Museumsassistent Louis Husballe Museumsassistent Bente Høppner Museumsassistent Anna-Elisabeth Jensen Souschef/Arkæolog Finn Jensen Murer, ansat 1/5 Lars Ewald Jensen Museumsinspektør/Arkæolog Birthe Johansson Sekretær/Assistent Yvonne Kanstad Museumsassistent Lise Klinke Bogholder Anne Larsen Museumsassistent Freddi Larsen Museumsassistent Leif Plith Lauritsen Leder af drifts- og bygningsbevaringsafdelingen Simon Madsen Museumsassistent Dorthe Fibæk Magnusson Butiksleder Erik Mandrup-Poulsen Museumsassistent Anne-Lotte Mathiesen Formidlingsinspektør/Historiker Lars Meldgaard Museumsteknikker Signe Fog Mogensen Arkæolog Jan Mortensen Forvalter, ophørt 31/10 Nadja Malika Kring Mortensen Arkæolog Thomas Bogtoft Møller Museumsassistent Bjørnar Måge Museumsinspektør/Arkæologi Anders Jon Nielsen Arkæolog Joan Mikolajek Nielsen Turistmedarbejder Leif ”Salle” Nielsen Forvalter, ophørt 2/1 (efterløn)

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

89

Lone Nielsen Museumsassistent, ophørt 22/3 (pension) Mads Nielsen Rengøring Marianne Nielsen Sekretær Rengøring Rebecca Nylander Nielsen Katha Qvist Museumsinspektør/Etnolog Anders Rasmussen Arkæolog Ulla Schaltz Direktør Terje Stafseth Arkæolog Niels Stryger Museumsassistent Leif Stævngaard Museumsassistent Kasper Høhling Søsted Museumsinspektør/Arkæolog Pia Terp Museumsassistent Brian Westen Arkæolog

Projektansatte (nyere tid)

Hanne Christensen Historiker honoraransat Camilla Adler Jensen Etnolog 21/5 - 31/12 Dirk Keil Inter Reg 1/1-11/1 og 8/4 - 3/5 Helle Merete Larsen Femø Kvindelejr 14/1 - 1/2 Lone Nielsen Udstilling Nakskov juli

Projektansatte (arkæologi)

Anne Vibeke Knöchel Christensen Gunvor Christiansen Peter Christian Martens Deichmann Brit Andresen Hau Per Henrik Jansson Sofie Else Jensen Søren Jensen Theis Zetner Trolle Jensen Steen Knudsen Erling Mario Madsen Pernille Stoktoft Oddershede Pernille Stiktoft Oddershede Ellen Jane Oksbjerg Rikke Lund Pedersen Thit Birk Petersen Bente Philippsen Søren Anker Sørensen

Arkæolog 13/5 - 31/12 Arkæolog 1/8 - 4/11 Arkæolog 1/8 - 31/12 Arkæolog 1/5 – 31/12 Arkæolog 1/8 - 31/12 Arkæolog 1/7 - 5/9 Arkæolog 1/8 - 31/12 Arkæolog 1/10 - 31/12 Arkæolog 1/9 - 31/12 Arkæolog 1/8 - 31/12 Medhjælp 18/3 - 3/12 Arkæolog 4/12 - 31/12 Arkæolog 5/11 - 31/12 Arkæolog 1/4 - 31/12 Arkæolog 1/4 - 31/12 Arkæolog 17/6 - 31/12 Specialkonsulent 1/8 - 31/12

Projektansatte (øvrige)

Henrik Gram-Hansen Museumsteknikker 7/10 - 31/12 Daniel Ole Larsen Medhjælp 16/4-16/5 Søren Lohse , Medhjælp 1/1 - 28/2 Lone Nielsen Udstillinger Nykøbing F. og Nakskov juli Indretning Gl. Badevej november Leif Nielsen Damptræf maj

90

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

Mentorordning

Karen Sørine Rogowski Andersen 1/1 – 21/7 Martin Bredsgaard 3/6 2013 – 26/1 2014 Birgitte Maria Heise Christiansen 23/1 – 25/4 17/6 – 15/9 Søren Danielsen Tina Runge Erichsen 1/1 – 7/7 25/2 2013 -23/2 2014 Jeanette Hoelgaard Mia Ramsing Jensen 1/8 2012 – 10/5 2013 Dirk Keil 14/1 - 3/2 Carsten Bang Madsen 15/5 – 3/6 Katja Noach 2/10 – 11/11 1/7 – 29/9 Tove Nygaard Nielsen Nicolai Privrat 1/10 - 31/12 Annette Rytter 12/11 2012 – 18/1 2013 5/11 - 7/11 Zebrina Merie Sennicksen Morten Nicolaj Skotte 28/5 - 30/11 1/12 2013-30/12 2014 Morten Nicolaj Skotte Pia Ann Jeanette Wulff 1/1 - 28/2 Pia Ann Jeanette Wulff 30/9 – 31/12

Revalidering

Erhvervspraktikanter

Nicolai Søderberg Arkæolog Uge 50 Alberte Terp Butik Uge 47 Louis Sattari Thustrup Tømrer Uge 40

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

91

Foredrag/ undervisning

92

Hvad

Hvor

Hvor mange Voksne Børn

Bestilt af

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

93

94

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

95

96

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

97

98

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

99

100

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

101

102

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2013

103