Med familien i centrum
- en historie om implementering af anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandling og sagsbehandling Evalueringsrapport fra projekt Familien i Centrum i Københavns Kommune
Med familien i centrum 1. udgave 1. oplag 2009 Udgivet af Socialforvaltningen i Københavns Kommune med støtte fra Egmont Fonden ISBN 978-87-993491-0-4 Forfatter: Cand.scient.soc. Tove Holmgård Sørensen (Evaluator af Familien i Centrum) Redigering: Journalist (DJH) Monica C. Madsen, Bureauet Kilde: Bogens citater stammer fra evalueringens interview, notater og rapporter. Citaterne er let redigerede. Grafisk tilrettelæggelse: Adman Kommunikation Aps Oplag: 1.500 Tryk: Best Buy Broker Bogen er tryk på FSC mærket papir Eftertryk tilladt med kildeangivelse efter aftale med Tove Holmgård Sørensen,
[email protected]. Bogen kan rekvireres hos: Socialforvaltningen, Københavns Kommune, Mål og rammekontoret for børn og familier, tlf. 33173317.
[email protected] [email protected]
Med familien i centrum
4 M ed
fami l ien
i
centrum
Indholdsfortegnelse
En god historie! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Der var engang … – en fortælling om et projekt . . . . . . . . . 8 Præsentation: Hvad er familien i centrum? . . . . . . . . . . . 10 Sådan læser du bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Del 1 – Familiebehandlingen i FamilieFokus Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Del 2 – Kompetenceudvikling og implementering i børnefamilieteamene Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Del 3 – Anerkendende og løsningsfokuseret evaluering Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183
Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218
5 M ed
fami l ien
i
centrum
TAK TIL • Socialministeriet for de satspuljemidler, som har gjort projektet muligt, og for en løbende dialog og interesse for metodeudviklingen og resultaterne undervejs. • Egmont Fonden for støtte til at udgive denne bog, så det er muligt at dele erfaringerne med andre, også udenfor kommunen. • Tidligere vicedirektør, afdøde Carsten Stæhr Nielsen, for visionære tanker, faglige indspark og stort engagement i projektet. • Chefer og konsulenter i de centrale kontorer, som har styret, fulgt og levet med i projektudviklingsprocessen. En særlig tak til kontorchef Flemming Nielsen, udviklingskonsulent Malene Lind og specialkonsulent Mads Vestergaard (koordinator for projektet) for utrættelig interesse, god dialog og gennemlæsning af diverse rapporter. Også tak til Rune Hagel Andersen og AnneKirstine Mølholt for en stor indsats med evalueringens statistik, effektmåling og sammenligningsgrupper. • Ledere og medarbejdere i den centrale FamilieFokus-enhed for en tryg base, dejligt samvær og masser af faglig inspiration. En ekstra stor tak til Tine Koefoed, Rikke Nylander, Hanne Grinda Rasmussen og Marie-Louise Dessau, som har læst og kommenteret på denne bogs mange sider.
• Teamchefer og medarbejdere i kommunens børnefamilieteams – herunder de medarbejdere, som har deltaget i uddannelsesstillingerne i FamilieFokus-enheden på Østerbro – som, på trods af en meget travl hverdag, har taget imod evalueringen, brugt tid på skemaer og interview og åbent delt ud af deres erfaringer, begejstring og skepsis. En ganske særlig tak til Mette Ove og Hanne Jacobsen, som også har fundet tid til at gennemlæse denne bog. • Søren Magnussen fra Vilde Læreprocesser og Lester A. Johannessen-Henry fra Appriciate for mange timers fælles dialog, idéudveksling og inspiration – og for at læse diverse rapporter undervejs. • Frank Ebsen, chef for Videnscenter for socialt arbejde, Den sociale højskole, for faglig sparring, supervision og personlig opbakning i evalueringsprocessen. • Sidst – men bestemt ikke mindst – en kæmpe tak til de mange børn, unge og forældre, som har deltaget i evalueringen, og som har givet indblik i deres tanker og hverdag . Uden dem var dette projekt uden mening.
6 M ed
fami l ien
i
centrum
En god historie! Hvordan skaber man forandringer i en familie, hvor man er bekymret for børnenes trivsel? Hvordan får man sagsbehandlere til at tage nye metoder i brug i forvaltningens indsats? Og hvordan evaluerer man på arbejdet, så det fører til en konkret læring og ændring af praksis? Denne bog fortæller historien om, hvordan man i Københavns Kommunes projekt Familien i Centrum gennem en 4-årig periode har været optaget af at metodeudvikle og kvalificere arbejdet med særligt udsatte børnefamilier. Det er en historie om, hvordan børn og forældre har følt sig mødt på en aner kendende og respektfuld måde, som har givet dem troen på og oplevelsen af, at de selv kan være med til at løse deres problemer. Ved at handle anderledes, og ved at få hjælp til at mestre nogle af vanskelighederne i deres hverdag. Det er også en historie om, hvordan sagsbehandlere og familiebehandlere i forvaltningen – via de løsningsfokuserede metoder – har ændret deres tænkning, undersøgelser og samtaler. Og så er det historien om, hvordan en evalueringsform, som er i tæt, løbende dialog med praktikerne undervejs i processen, kan være med til at kvalificere projekt- og metodeudviklingen. Bogen er bygget op omkring en række fortællinger og øjenvidneberetninger fra alle dem, som har deltaget i projektet: Børn, forældre, familiebehandlere, sagsbehandlere, teamchefer, centrale ledere og konsulenter. Deres beretninger er samlet ind undervejs som et led i evalueringen. Samtidig samler bogen op på de metodeerfaringer og resultater, som man har høstet undervejs i projektperioden. Den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang har været fundamentet i projektet. Tilgangen er også den røde tråd i bogen her, hvor fokus er rettet mod formidlingen af de gode eksempler, de brugbare løsninger, og det, der virker i praksis.
Projektet har ikke kun budt på succeser – det har også frembragt mange frustrationer og udfordringer undervejs i processen. Nogle deltagere er blevet så trætte af det hele, at de har forladt kamppladsen. Andre har kæmpet og holdt ud, fordi de har kunnet se ideen og bruge metoderne. Processerne har ikke altid været lette, men medarbejdere og ledere har fået rigtig mange brugbare erfaringer undervejs, og de er nået frem til et resultat, som lever op til projektets mål. Bogens formål er ikke at dvæle ved alt det, som var svært, eller som gik galt i forløbet. Formålet er at sætte fokus på det, som er lykkedes – og sætte ord på, hvordan man tacklede udfordringerne og alligevel nåede frem til et godt resultat. Dermed lægger bogen op til det, der også har været projektets motto: ”Gør mere af det, der virker!” Håbet er, at bogen kan være med til at sprede de brugbare erfaringer, så andre også kan få nytte af dem og bygge videre på dem i en fortsat metode- og kompetenceudvikling i arbejdet med udsatte familier. En udvikling, hvor det vigtigste pejlepunkt og mål er at forbedre indsatsen, så den altid foregår MED Familien i Centrum.
7 M ed
fami l ien
i
centrum
Set med evaluatorens øjne
Der var engang … - en fortælling om et projekt Der var engang … . Sådan starter mange historier. Og dette er i sandhed en god og interessant historie. En fortælling om det virkelige liv i en kommune, som satte sig for at ville forandre på mangt og meget i løbet af ganske kort tid. Som i alle andre store fortællinger har denne også sine højdepunkter og nedture, og de involverede måtte gå så grueligt meget igennem, før de nåede til den lykkelige slutning. Og faktisk er slutningen slet ikke nået endnu. For dette er en moderne fortælling, hvor slutningen samtidig er en ny begyndelse – den udvikler sig i cirkler og processer, og man er altid på vej mod nye mål. Men lad os starte med begyndelsen. Der var engang en vicedirektør i Københavns Kommune, som satte hele fortællingen i gang. For Carsten Stæhr Nielsen havde en vision. På baggrund af sin årelange erfaring drømte han om at skabe bedre vilkår for de mest udsatte børnefamilier i kommunen: Han drømte om, at kommunen kunne række forældrene en hånd, så de selv blev i stand til at rejse sig og fortsætte ved egne kræfter. Og han drømte om at kunne give børnene en bedre fremtid som en del af familiens og samfundets fællesskab. Han bragte sin vision til politikerne på Christiansborg og vendte tilbage med en pulje penge, som skulle bruges til at kalde visionen til live i hele kommunen. Men vicedirektøren var en forstandig mand, og han vidste, at uden ambassadører og herolder, der kunne gøre budskabet konkret og bringe det videre ud i verden, ville det aldrig kunne lykkes. Så han lavede en tænketank og indkaldte mange kloge hove-
der fra forskellige egne af praksis. De bragte deres forskellige erfaringer, ideer og gode forslag med til højbords, hvor de blev drøftet, skabte fælles inspiration og gav mere liv og indhold til visionen. Og så gik skriverkarlene i gang, og de skrev sammen og rettede til og skrev sammen igen og endte med en projektbeskrivelse, som blev kundgjort i alle kommunens socialcentre. Endnu vidste ingen præcist, hvor det hele skulle ende. Men de første opdagelsesrejsende kastede sig hovedkulds ud i projektet og blev dem, der søgte sig frem i ukendt land og banede stien gennem vildnis og tågebanker. Det gjaldt de familiebehandlere i det nye projekt, som startede familier op, uden helt at vide, hvordan man skulle arbejde med dem. Det gjaldt de medarbejdere fra kommunens lokale børnefamilieteams, der skulle trænes i uddannelsesstillinger, og som mødte op i projektet uden at kende programmet, indholdet og målet for deres oplæring. Og det gjaldt de undervisere, som skulle udbrede metoden og de nye kompetencer til alle børnefamilieteamenes medarbejdere i den ganske kommune – uden at vide, hvad der skulle undervises i, eller hvad det var, de skulle implementere. Det blev pionerernes år, hvor nogle fór vild og faldt fra i tågen, mens andre så lyset i horisonten, og ildsjælene blev tændt. Og så kom konsolideringens år. Først her blev organisationen i projektet bygget op med styregruppe, ansvarsfordeling og kompetenceplan, og tågen lettede i kommunen: Der blev
8 M ed
fami l ien
i
centrum
udsendt kundgørelse om mål og rammer for implementeringen, de lokale teammedarbejdere fik en uddannelsesplan, og undervisningen i alle egne af kommunen blev justeret og rettet ind mod det, der var brugbart ude i den virkelige verden. De første lokale familiehuse så dagens lys, og spredningen af metoder kom i gang som forsigtige ringe i vandet, der dog ofte blev brudt af høj bølgegang og andre skibe, som kom på tværs. Det sidste år blev både nedlukningens og opstartens år. Flammen blev mindre hos de centrale pionerer, familiebehandlerne i FamilieFokus, som nu så afslutningen nærme sig og rettede blikket mod nye horisonter. Men samtidig blev det året, hvor ildsjælene brændte stærkere og stærkere igennem, ude lokalt i de mange socialcentre, hvor familiehusene
blomstrede frem, og metoderne endelig begyndte at slå rod og blive en del af en hverdag i det lokale arbejde med familierne. Der var engang … og det er langt fra slut. Nogle er nået langt – og andre er først lige gået i gang. Vejen har hverken været lige eller let, og bjerge af udford ringer har måttet bestiges undervejs. Men visionen med dens tilgang og metoder lever nu, derude hvor den hører hjemme, i de lokale familiehuse, i børnefamilieteamets faglige drøftelser, og i samtalen med den enkelte familie. Den udvikles og forandres og bæres videre ad nye veje af de mange fanebærere, som er kommet til undervejs. Og den kommer de børn og familier i møde og til gode, som det hele handler om. Se det synes jeg er en rigtig god historie, som det er værd at dele med andre …!
9 M ed
fami l ien
i
centrum
Præsentation Hvad er Familien i Centrum? Fakta om Familien i Centrum Københavns Kommunes Socialforvaltning har i 2005-2008 prøvet en ny familiebehandlingsmetode af i projektet Familien i Centrum. Projektets formål har været at skabe bedre trivsel for særligt udsatte børn og unge, at støtte deres familier til at finde nye veje til forandring og udvikling, og at skabe metode- og kompetenceudvikling hos medarbejderne i socialcentrenes børnefamilieteams. Projektet har bestået af to forskellige delprojekter (FamilieFokus og HardWork) og et kompetenceudviklingsprogram for alle børnefamilieteamenes medarbejdere, som har deltaget i Familien i Centrum. Denne bog handler om FamilieFokus og kompetenceudviklingsprogrammet. HardWorks metoder og erfaringer kan man læse om i bogen: HARD WORK – udsatte unge på vej mod nye mål.
Projektet bestod af to delprojekter og et tværgående kompetenceudviklingsprogram: FamilieFokus: Et centralt, bydækkende familiebehandlingstilbud til familier med børn på 0-14 år, hvor der er stor bekymring for børnenes trivsel, og hvor en forandring er nødvendig for at undgå en senere anbringelse af barnet udenfor hjemmet. 143 familier har taget imod tilbuddet i projektperioden. Derudover har andre familier taget imod samme tilbud i de lokale familiehuse, der er blevet oprettet af socialcentrenes børnefamilieteams som en del af projektet. I året 2008 var 105 familier i lokale familie behandlingsforløb. HardWork: Et tilbud til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge på 12-15 år og deres familier. Tilbuddet blev sat i gang og ledet af Københavnerteamet, som er en gadeplansinstitution under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. 32 unge og deres familier fra udvalgte bydele har taget imod tilbuddet i projektperi oden. HardWork indgår ikke i denne bog, men er beskrevet i bogen HARD WORK – udsatte unge på vej mod nye mål.
Kompetenceudviklingsprogram for alle kommunens børnefamilieteams
Kompetenceudviklings-programmet bestod af flere dele: Uddannelsesstillinger, hvor udvalgte lokale teammedarbejdere fra socialcentrenes børnefamilieteams blev frikøbt til 1 års oplæring i FamilieFokus-enheden på Østerbro eller i HardWork. Københavneruddannelsen, hvor 380 medarbejdere i alle socialcentrenes børnefamilieteams har deltaget i et uddannelsesog øvelsesforløb, som Vilde Læreprocesser har stået for, og som har kvalificeret deres generelle arbejde med de udsatte familier og unge i socialforvaltningen. Københavnernetværket, et bydækkende netværk, som var aktivt i 2005-2007, hvor alle deltagere i projekt Familien i Centrum og andre interesserede kunne mødes til faglige oplæg og diskussioner på tværs af socialcentre og forvaltninger. Konsulenthjælp, hvor de faste familiebehandlere i FamilieFokusenheden har støttet den lokale implementeringsproces med undervisning og faglig sparring.
Bogen om HardWork kan rekvireres hos Københavnerteamet, Københavns Kommune, www.kbhteam.dk.
1)
10
M ed
F ami l ien
i
C entrum
Hvad er formålet med Familien i Centrum? Projektet er løbende blevet evalueret gennem hele projektperioden, og det er blevet justeret undervejs, når evalueringen og erfaringerne har peget på, at der var behov for ændringer i projekt- og metodeudviklingsprocessen (se del 3). Resultaterne af evalueringen er blevet formidlet undervejs i interne arbejdsnotater, statusrapporter og officielle årsrapporter. Denne bog samler de vigtigste erfaringer fra alle tilbagemeldingerne og rapporterne.
”Familien i Centrum er et forebyggelses program, der dels sigter på at bevare flere udsatte børnefamilier samlet og derved nedbringe udgifterne til anbringelse udenfor hjemmet – og dels skal generere metode- og kompetenceudvikling i børnefamilieteamene. Konkret iværksættes nye familieorienterede tilbud, hvor målet og midlet er de udsatte familiers størst mulige integration i samfundslivet og normalsystemerne. For at fremme inklusion og modvirke klientgørelse skal familierne inddrages og aktiveres i arbejdet med at styrke og udvikle de individuelle og samlede ressourcer, kompetencer og potentialer, som familien rummer.”
Baggrund for projektet Baggrunden for at Københavns Kommune etablerede Familien i Centrum er beskrevet i kommunens ansøgning til Socialministeriet fra 2003. Man nævner her, at mange års massiv social indsats for at støtte udsatte børn, unge og familier ikke har haft tilstrækkelig succes. Trods stor politisk, socialfaglig og offentlig opmærksomhed, og trods et støt voksende ressourceforbrug, har børn af socialt udsatte forældre fortsat langt ringere fremtidsperspektiver end gennemsnittet. Det er både socialfagligt og økonomisk uholdbart. Derfor ønskede kommunen at sætte en udviklingsproces i gang, hen mod en ny tænkning og en ny praksis i den sociale indsats over for udsatte børnefamilier. I ansøgningen til Socialministeriet satte man særligt fokus på tre problemstillinger, som var baggrunden for, at man udviklede projektet: • Anbringelser udenfor hjemmet Når et barn anbringes udenfor hjemmet, oplever familien tit, at foranstaltningen er en voldsom indgriben i familien. Samtidig er anbringelsen langt fra altid i stand til at sikre barnet trivsel, social inklusion og integration i normalsystemerne. Kommunen oplever derfor et behov for at udvikle og afprøve en ny tænkning og nye metoder i arbejdet med særligt udsatte børnefamilier: Hvordan kan man holde familien samlet – og samtidig sikre børnene en god trivsel og opvækst, og opnå den størst mulige positive integration i samfundslivet for såvel børn som voksne?
Formålet er: • At skabe større trivsel og social integration for udsatte børnefamilier. • At nedbringe antallet af anbringelser af udsatte børn og unge. • At nedbringe de samlede offentlige udgifter til udsatte børnefamilier. • At kvalificere forvaltningens arbejde med udsatte børnefamilier. Projektbeskrivelsen 2005
• Klientgørelse og afhængighed af de sociale hjælpesystemer En række børn og forældre fortsætter – trods massiv social indsats – som brugere af de sociale hjælpeforanstaltninger og bliver i udkanten af normalsamfundet. Forsøget på at fremme deres sociale mobilitet er udmøntet i stadig flere specialiserede foranstaltninger og teknikker, der kan kombineres på forskellig vis for at imødekomme behovet hos den enkelte familie. Men den voksende opmærksomhed, specialisering og professionalisering kan ikke garantere, at familierne bliver selvhjulpne. Hvordan kan man undgå, at indsatsen fastholder de udsatte familier i en årelang klientrolle og afhængighed af de sociale hjælpeforanstaltninger? Hvordan øger man i stedet familiens selvhjulpenhed?
11 M ed
F ami l ien
i
C entrum
• Ungdomskriminalitet og anden antisocial adfærd Ungdomskriminalitet og anden antisocial adfærd blandt stadig yngre aldersgrupper skaber nye komplicerede udfordringer, der truer ikke bare de unges fremtid, men også andre borgeres tryghed og sikkerhed. Selvom man gennem flere år har øget indsatsen for at forebygge og bekæmpe ungdomskriminalitet i København, har det vist sig at være vanskeligt at nå visse grupper af unge. Hvordan giver man dem en meningsfuld tilværelse? Og hvordan får man inddraget deres forældre i indsatsen, så de tager ansvar for de unges opvækst og adfærd?
Projektets mål og succeskriterier Fra projektets start blev der opstillet en række konkrete succeskriterier for projektets forskellige dele. Evalueringen har løbende fulgt op og målt på dem. Denne bog sætter primært fokus på metodeerfaringer, mens evalueringen af succeskriterierne er beskrevet i Familien i Centrums årsrapporter fra 2006, 2007 og 20082 .
teams skal oprette lokale familiehuse, og hvordan den lokale implementeringsproces skal foregå. Koordinatoren har hvert år fulgt op på Mål og ramme-papiret ved at besøge socialcentrene og via de årsrapporter om den lokale implementeringsproces, som socialcentrene har været forpligtede til at skrive. I 2006 blev der også oprettet en styregruppe og en referencegruppe for projektet. Begge grupper mødtes regelmæssigt gennem resten af projektperioden.
Økonomi og ressourcer Projektet er blevet muligt via en finansiering fra Socialministeriets Satspuljemidler på i alt 36 millioner kroner (9 millioner kroner pr. år) til FamilieFokus, HardWork og kompetenceudviklingsprogrammet. 21 millioner kroner er brugt til FamilieFokus. Derudover har kommunen selv finansieret en del af projektet, da socialcentrene har betalt for at få de indskrevne familier i behandling i FamilieFokusenheden på Østerbro i projektperioden. Kommunen har i alt brugt 20 millioner kroner på FamilieFokus.
Styregruppe og referencegruppe
Sådan er projektet organiseret
Styregruppen Denne gruppe bestod af kontorchefen, koordinatoren, lederne af delprojekterne (Familie Fokus, HardWork og Københavneruddannelsen), en teamchef og en centerleder. Styregruppens opgave var at udstikke de overordnede retningslinjer for projektet og sikre ledelsen organisatorisk opbakning.
Den overordnede projektstyring har det centrale kontor3 i Socialforvaltningen stået for – med kontorchefen som øverste leder. Kontorchefen har i lange perioder haft en tæt kontakt til projektet og jævnligt været i dialog med både medarbejdere og ledere. Siden 2006 har en koordinator i det centrale kontor haft ansvaret for projektstyringen. F.eks. for kontakten til socialcentrene, og for at afholde styregruppemøder og referencegruppemøder. Projektstyringen har blandt andet bestået i at udsende Mål og ramme-papir for den lokale implementering af FamilieFokus. Papiret udstikker mål og retningslinjer for, hvordan de lokale børnefamilie-
Referencegruppen Denne gruppe bestod af koordinatoren, en fast projektmedarbejder fra FamilieFokus-enheden på Østerbro og en repræsentant fra hvert af socialcentrenes børnefamilieteams. Formålet med gruppen var at følge op på implementeringsprocessen og sikre ejerskab, sammenhæng og en smidig formidling af information mellem de forskellige niveauer og dele af projektet.
Årsrapporterne kan rekvireres hos Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Mål og rammekontoret for børn og familier (se side 2). 3) På grund af omstruktureringer i kommunen har projektet været tilknyttet tre forskellige centrale kontorer i projektperioden: Fagkontoret for børnefamilier med særlige behov (K10), Projektkontoret, og endelig Mål og rammekontoret for børn og familier. 2)
12 M ed
fami l ien
i
centrum
Sådan læser du bogen Bogen er delt op i tre dele, som handler om tre indsatsområder i projekt Familien i Centrum: • Familiebehandling • Kompetenceudvikling og implementering • Evaluering. De tre indsatsområder har spillet tæt sammen undervejs i projektforløbet, hvor de gensidigt har påvirket, udviklet og kvalificeret hinanden i en løbende proces. Derfor har vi valgt at beskrive dem samlet i én bog. Du kan også læse de tre dele af bogen uafhængigt af hinanden.
Del 1: Familiebehandlingen i FamilieFokus handler om den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang og de metoder, som har været benyttet i familiebehandlingen i FamilieFokus´ lokaler på Østerbro. Her har de faste medarbejdere også samarbejdet med de lokale teammedarbejdere om metoderne, så de nu kan bruge dem hjemme i deres nye lokale familiehuse. Medarbejderne fortæller om fordele og udfordringer ved at bruge metoderne, børn og forældre fortæller om deres oplevelse af behandlingen, og statistikken præsenterer resultater og effekter.
Del 2: Kompetenceudviklingen og implementeringen beskriver, hvordan man har implementeret de nye metoder i sagsbehandlingen ved at uddanne kommunens 380 børnefamilieteam-medarbejdere, og hvordan man har oprettet de nye lokale familiehuse. Del 2 sætter også fokus på de fordele og udfordringer, teammedarbejderne har oplevet undervejs i projektet, og både medarbejdere, teamchefer og den centrale ledelse i Socialforvaltningen fortæller om deres erfaringer med implementeringsprocessen, og hvor stor indflydelse, de nye metoder har fået på børnefamiliearbejdet i kommunen.
Del 3 Anerkendende og løsningsfokuseret evaluering sætter fokus på, hvordan evalueringsmodellen er udviklet, og hvordan den har støttet op om medarbejdere og ledere i deres proces med at omsætte de nye metoder i praksis: Evalueringen har brugt de anerkendende og løsningsfokuserede metoder i selve evalueringsprocessen, så deltagerne i projektet har kunnet bruge evalueringen som en aktiv del i deres arbejde med at udvikle projektet og de nye metoder. På den måde har metoderne ikke kun været emnet for evalueringen, de har også været en del af evalueringens egen fremgangsmåde.
13 M ed
fami l ien
i
centrum
14 M ed
fami l ien
i
centrum
Del 1
Familiebehandlingen i FamilieFokus f a e r e m r ø G r! e k r i v r e d , t de
15 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Indholdsfortegnelse del 1
1
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
2 Præsentation af FamilieFokus-familiebehandlingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 • Hvad er FamilieFokus-familiebehandling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 • Hvilke rammer er familiebehandlingen foregået i? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 • Hvilke familier har brugt FamilieFokus?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 • Hvordan forløb behandlingen i FamilieFokus?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 3 Teori og metoder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 • De fælles værdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 • Den fælles teori. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Det systemiske perspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Det løsningsfokuserede perspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 • FamilieFokus-tilgangen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 • De fælles metoder i FamilieFokus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Den løsningsfokuserede samtale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 De løsningsfokuserede spørgsmålstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Mirakelspørgsmålet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Skalaspørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Undtagelsesspørgsmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Andre typer spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Fordele ved den løsningsfokuserede samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Udfordringer ved den løsningsfokuserede samtale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 4 Metodeerfaringer i familiebehandlingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 • 1. Henvisningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Erfaringer med henvisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 • 2. Forsamtalen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Udfordringer ved forsamtalerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 • 3. Mødet med familien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Erfaringer med det første møde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Hvad er med til at skabe det gode møde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Udfordringer ved mødet med familierne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 • 4. Arbejdet med mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Husk! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Forskellige måder at arbejde med mål i behandlingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Processen med at få familien til at formulere mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Fordele ved at arbejde med konkrete mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Udfordringer ved at arbejde med konkrete mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Gode metoder i arbejdet med mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
16 M ed
fami l ien
i
centrum
• 5. Behandlingsforløb og valg af indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Idékatalog: Metoder der virker!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Terapeutiske samtaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Flerfamilieterapi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Gruppeforløb med børn eller kvinder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Marte Meo-forløb – og brug af video. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Signs of safety, sikkerhedplaner og Words and pictures. . . . . . . . . . . . . . . . 63 Netværksmøder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Aktiviteter og udflugter med familierne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Koordinering og Grøn bølge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Vejledning og undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Praktisk hjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Hvilke metoder virker bedst? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Fordele ved at bruge metoderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Udfordringer ved at bruge metoderne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 • 6. Afslutningen af behandlingen og opfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 2 ud af 3 familier har haft brug for opfølgning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Gode afsluttende skridt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Udfordringer i den afsluttende fase. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 5 Familiernes oplevelse af familiebehandlingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 • Forældrenes oplevelse af FamilieFokus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 1. Henvisning og visitation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 2. Forsamtalen og mødet med familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 3. Målafklaringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 4. Behandlingsforløbet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Hvad synes forældrene om de løsningsfokuserede samtaler? . . . . . . . . . . . 77 5. Afslutningen og opfølgningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 • Hvad har forældrene fået ud af familiebehandlingen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 • Børnenes oplevelse af FamilieFokus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Hvordan har børnene fået stemme?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Hvad synes børnene om tilbuddet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Hvordan oplever børnene, at de selv og deres familie har det i dag?. . . . . . . . . . . 89 Sådan oplever børnene deres egen trivsel i dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Sådan oplever børnene familiens trivsel i dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Sådan oplever børnene familiens udbytte af familiebehandlingen. . . . . . . . . . . . 93 Sådan er praksis ændret for at komme børnenes behov i møde. . . . . . . . . . . . . . . 97 6 Resultater af familiebehandlingen – statistisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 • Trives børn og forældre bedre?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 • Er målene med behandlingsforløbet opfyldt?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 • Har man undgået anbringelser af børn og reduceret udgifterne på familien?. . . . . . 105 • Sammenfatning af resultater. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
7
Og hvad kan vi så lære af det? 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
17 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
1 Indledning:
At få familien til at tro på, at forandringen er mulig
Hvordan giver man familier, som føler sig overvældet af vanskeligheder, mod, tro på og vilje til selv at være med til at vende en negativ udvikling? Hvordan får man dem til at skabe den forandring, som er nødvendig for at sikre barnets trivsel? Hvordan møder man dem, så forældrene føler sig anerkendt og respekteret og har lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde om at nå et fælles mål? Og hvordan sammensætter man et behandlingsforløb, som både familien og Socialforvaltningen kan se udbyttet af og være tilfredse med?
18 M ed
fami l ien
i
centrum
Evaluators møde med FamilieFokus Jeg tager linje 1A ud ad Østerbrogade. Står af ved Trianglen, og går hurtigt af sted i den glade forårssol – forbi butikker med modetøj, Park Bio og Østerbro Svømmehal. Cyklisterne farer forbi i overhalings-humør. De har optimistisk åbnet vinterfrakkerne, og de smarte halstørklæder blafrer mod naboens kinder. Jeg når Gunnar Nu Hansens Plads, hvor vinterblege mennesker har sat sig udenfor glasfacaden for at nyde varmen fra solens stråler og den lune café latte mellem hænderne. Jeg går skråt over pladsen, og ind gennem ”Kongeporten” med den forgyldte krone på toppen. Her på torvet ligger det altså – projektet. I flotte fredede bygninger med små ruder løbende langs tagkanten. Omgivet af sushi-bar, caféer, flotte blomsterkrukker, Krudttønde og Kanonhal. Jeg tænker, at disse
FamilieFokus handler om at anerkende familiens ressourcer, om at sætte familiens mål og løsninger i centrum, og om at gøre mere af det, der virker – både i familien og i behandlingen. Men hvilke metoder er velegnet til det – og kan man nå de ønskede resultater gennem en anerkendende og kortvarig familiebehandling? For at afprøve det, oprettede man i starten af projektet et centralt familiebehandlings-sted på Østerbro: FamilieFokus-enheden, som var et udviklings laboratorium, hvor man i projektperioden ville: • Afprøve og udvikle metoder, som sætter Familien i Centrum og skaber forandring hos særligt udsatte børnefamilier. • Gennemføre kortvarige familiebehandlingsforløb med mindst 100 familier. • Oplære medarbejdere fra de lokale børnefamilieteams, som blev ”udlånt” til 1-årige uddannelsesstillinger. Og være med til at skabe en generel kompetenceudvikling og implementering af metoderne ude i kommunens lokale børnefamilieteams, så de kunne føre FamilieFokus´ tænkning og metoder videre ude lokalt, når projektperi oden sluttede.
omgivelser må danne kontrast for en del af de familier, som besøger projektet. En kontrast til deres gammelkendte hverdag, som måske kan få nogen til at føle sig fremmede og usikre? En kontrast som kan få andre til at føle sig anerkendte og værdifulde? Eller måske begge dele – på én og samme tid? Jeg starter opstigningen, og træder ind i en verden med bløde sofahjørner, grønne planter, farverige billeder og fotografier på væggene, kæmpe-puder på gulvet og legetøj til børnene i hjørnet, kaffe på kanden og frisk frugt i skålene. Der er aktive stemmer og travle skridt på gangen, men jeg bliver straks mødt af et venligt ansigt, der fortæller mig, at jeg er ventet. Roen indfinder sig.
Evaluator
FamilieFokus er både en tænkning og en konkret måde at lave familiebehandling på. Denne del af bogen handler om erfaringerne fra FamilieFokus-enheden på Østerbro – med fokus på metoder og familiebehandling. I kort form kommer vi med eksempler på, hvordan metoderne er blevet brugt i FamilieFokus-enheden, og hvilke erfaringer, medarbejderne har med dem. Brugerne får også stemme, når børn og forældre fortæller, hvordan de har oplevet tilbuddet, og hvilke forandringer, det har skabt i deres hverdag. Og statistikken fortæller sin egen historie om resultater og effekter af indsatsen. Erfaringerne fra projektet og citaterne med medarbejdere, børn og forældre er hentet i de mange evalueringsrapporter, som er blevet formidlet til medarbejderne gennem hele projektperioden, og som dokumenterer både de kvalitative og de kvantitative analyser og resultater af FamilieFokus-indsatsen. Der er ikke plads til at inddrage hele dokumentati onen her, men man kan læse mere i projektets delog årsrapporter.
19 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
2 Præsentation af FamilieFokusfamiliebehandling Hvad er FamilieFokusfamiliebehandling? Formål ”Målet er at iværksætte en indsats, der skaber forandring hos familier, hvor der er alvorlige trusler mod børnenes trivsel og udvikling, og hvor en helhedsorienteret, løsningsorienteret og ressourceorienteret indsats kan bidrage til at forbedre familiens samlede situation og handlekraft, således at børnenes udviklingsmuligheder sikres, og de så vidt muligt kan forblive i hjemmet hhv. normalsystemet.” Projektbeskrivelse 2005 Målgruppe Målgruppen er særligt udsatte børnefamilier med børn på 0-14 år, hvor der er bekymring for børnenes trivsel. En del af målgruppen er familier med kriminalitetstruede/kriminelle børn og unge. Tilbud I behandlingen arbejder man inden for en systemisk referenceramme og bruger anerkendende og løsningsfokuserede metoder. Behandlingsforløbene er ambulante og bygget op i 4 spor:
1. Terapisporet med løsningsfokuseret korttids terapi og gruppeterapi. 2. Integrationssporet med forbedring af familiens levekår, f.eks. arbejde, bolig, skolegang og sundhed. 3. Netværkssporet med inddragelse og aktivering af familiens netværk i forbedringen af familiens situation. 4. Aktivitetssporet med tilbud om aktiviteter, som kan give nye kompetencer og fælles sociale eller kulturelle oplevelser. Tilbuddet tilpasses den enkelte families behov og mål. Det kan blandt andet bestå af: • Terapeutiske samtaleforløb med den samlede familie samt børnesamtaler, parsamtaler og individuelle forældresamtaler • Gruppeforløb i børne- eller kvindegruppe • Flerfamilieterapi • Marte Meo-forløb • Netværksarbejde • Koordineringsarbejde • Aktiviteter • Råd og vejledning
20 M ed
fami l ien
i
centrum
Hvilke rammer er familiebehandlingen foregået i?
Hvilke familier har brugt FamilieFokus?
Fysiske rammer: FamilieFokus holdt til i nyrenoverede lokaler på Østerbro, som blev indrettet til formålet med kontorer, samtalerum, køkken og fællesrum til aktiviteter. Der blev installeret videokameraer i flere samtalerum og indrettet monitorrum, hvor man kunne følge videooptagelserne. Alle rum havde tavler/whiteboards.
Ifølge projektbeskrivelsen var målgruppen for familiebehandlingen de særligt udsatte børnefamilier med børn på 0-14 år, hvor ”Familierne er karakteriseret ved, at de har komplekse og komplicerede familieforhold og problemstillinger, der betyder, at et eller flere af familiens børn kan forudses anbragt inden for en overskuelig fremtid.” (2005:5). Målsætningen var som sagt, at mindst 100 særligt udsatte familier skulle tage imod tilbuddet i den centrale FamilieFokus-enhed på Østerbro i løbet af projektperioden. Målet blev nået med i alt 143 familier i behandling undervejs. Derudover har mange familier deltaget i en lignende familliebehandling i de lokale familiehuse, som er startet op undervejs i projektperioden – 105 familier alene i 2008. Denne bog sætter kun fokus på interview, undersøgelser og statistikker med og om de 143 familier fra den centrale FamilieFokus-enhed. For at kunne sammenligne FamilieFokus-projektets resultater med andre familiebehandlingstilbud, og for at få et indblik i børnenes sociale og psykiske situation, opfordrede Velfærdsministeriet til, at man brugte et SDQ-skema (Strengths and Difficulties Questionnaire) på de børn, som deltog i behandlingen i FamilieFokus-enheden i 2008. SDQ er et internationalt anerkendt skema, som screener børns sociale og psykiske situation. Skemaerne blev udfyldt af børnenes forældre, da de startede og sluttede deres FamilieFokus-forløb. Formålet var at afprøve, om man kunne måle eventuelle forandringer i børnenes trivsel. SDQ-undersøgelsen viser, at FamilieFokus-børnene hører til projektets målgruppe (se side 100): Sammenlignet med Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse ligger de fleste børn klart udenfor normalområdet. De har mange fælles karakteristika med gruppen af socialt udsatte børn og med de anbragte børn i SFIs undersøgelser4. I de fleste FamilieFokus-familier var børnene særligt udsatte, og det kunne blive nødvendigt at anbringe barnet udenfor hjemmet, hvis der ikke skete positive forandringer i barnets trivsel.
Medarbejdere: 8 faste familiebehandlere (pædagoger, socialrådgivere og psykologer), 8 lokale medarbejdere fra socialcentrenes børnefamilieteams, som var i 1-årige uddannelsesstillinger, 1 økonomimedarbejder, 1 praktisk hushjælp (deltid) og 1 projektleder. De 8 lokale medarbejdere blev udskiftet hvert år. Ledelse: Fire lederskift undervejs har betydet stor udskiftning i projektledelsen og 4 måneder, hvor kontorchefen overtog den daglige ledelse af FamilieFokus. Det øverste ledelsesmæssige ansvar har ligget hos kontorchefen i det centrale kontor i Socialforvaltningen, som projektet hørte under. I løbet af projektets fire år nåede det – på grund af omstruktureringer – at høre under tre forskellige centrale kontorer med to forskellige kontorchefer. Økonomi: FamilieFokus-enheden blev finansieret af satspuljemidler og af kommunens egen finansiering af familiebehandlings-pladserne (15.000 kroner om måneden pr. henvist familie). Det gav FamilieFokus gode økonomiske rammer med mulighed for kurser, supervision og et aktivitetsbudget til familiearbejdet.
SDQ-undersøgelsen over ‘normaliteten’ af danske børn stammer fra SFI’s Børneforløbsundersøgelse. Undersøgelsen bygger på et repræsentativt udsnit af danske børn født i 1995. De socialt udsatte børn er en delpopulation af Børneforløbsundersøgelsen, som er kendetegnet ved på et tidspunkt at have modtaget en form for offentlig ydelse, men de er ikke anbragt udenfor hjemmet. SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn er en totalundersøgelse af alle danske børn, som er født i 1995, og som enten er anbragt eller har været anbragt udenfor hjemmet ved udgangen af 2007.
4)
F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
21
Fakta om FamilieFokus-familerne i 2005-2008 Forældrene: • I 64 % af familierne var samlivsformen enlige forsørgere – resten var gifte/samlevende, hvor begge som hovedregel deltog i behandlingen. • I 41 % af familierne havde én eller begge forældre etnisk minoritetsbaggrund. • De fleste forældre modtog offentlig forsør gelse, og 41 % af alle familierne var på kontanthjælp. 34 % af forældrene var i arbejde eller under uddannelse. • Familierne var præget af en række kom plicerede problemstillinger som fysisk og psykisk sygdom, langvarig arbejdsløshed, økonomiske problemer, omsorgssvigt over for børn, misbrug og vold. • I 84 % af familierne havde man tidligere iværksat foranstaltninger ud fra Service lovens § 52. F.eks. hjemme hos (29 %), kontaktperson (21 %), individuel behandling
(21 %), konsulentstøtte (18 %), aflastning/ støttefamilie (13 %) og døgnophold for børn og forældre sammen (10 %). • I 22 % af familierne havde børn tidligere været anbragt udenfor hjemmet: 17 % var frivillige anbringelser, og 5 % var tvangsmæssige. De henviste børn: • 65 % af de henviste børn var drenge. • Aldersmæssigt var børnene 0-16 år. 24 % var i før skole-alderen (0-6 år). 30 % var mindre skolebørn (7-10 år). 42 % var store skolebørn (11-14 år). 4 % af børnene var 15-18 år og faldt dermed udenfor målgruppen. • 20 af de henviste børn (15 %) var registrerede som kriminalitetstruede. De fleste var drenge på 11-15 år, med en lille overvægt af børn med dansk baggrund.
Samlet beskrivelse af 143 familier, som deltog i familiebehandlingen i FamilieFokus-enheden i 2005-2008. FamilieFokus. Statistisk registrering december 2008
Målgruppen har dog ikke været helt konstant gennem projektperioden: • Det første år (2006) blev langt flere drenge henvist (77 %). Derefter faldt antallet af drenge gennem de sidste to projektår. • Antallet af familier med etnisk minoritetsbaggrund faldt. De etniske minoritetsfamilier var dog overrepræsenteret i hele projektperioden, hvis man sammenligner med den københavnske befolkningssammensætning. • Familiernes livssituation og problemer lignede hinanden forholdsvis meget i 2006 og 2008, mens familierne i 2007 afveg mere fra målgruppen: De havde færre problemer og flere ressourcer, registrerede FamilieFokus´ familiebehandlere. Flere forældre var i arbejde, færre var etniske minoritetsfamilier, og der var blevet sat færre foranstaltninger i gang i familierne, inden de blev henvist til FamilieFokus.
At målgruppen ændrede sig i 2007 skyldtes primært, at det var vanskeligt at få udfyldt pladserne. Derfor blev målgruppen udvidet til også at omfatte andre familier end de mest udsatte.
Familiens ressourcer, da de blev henvist
2006
2007 2008
Nogle/mange ressourcer
60 %
71 %
57 %
Få/ingen ressourcer
37 %
17 %
32 %
Uoplyst
2%
12 %
11 %
Socialcentrets beskrivelse af familiernes ressourcer ved henvisningen – fordelt på de tre projektår. FamilieFokus. Statistisk registrering december 2008
22 M ed
fami l ien
i
centrum
Hvordan forløb behandlingen i FamilieFokus? De fleste familiers forløb i FamilieFokus varede 6-8 måneder. Familien blev i starten af forløbet orienteret om, at der var tale om kortvarige, ambulante behandlingsforløb. Behandlingen består af flere elementer: • Henvisning og visitation • Forsamtale • Målafklaring • Behandlingsforløb • Afslutning og opfølgning Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at modellen ikke er delt op i kronologiske faser, hvor hver fase afsluttes, før man fortsætter til den næste. Tvært imod: De fem elementer indgår i en cirkulær proces, hvor mål og valg af indsats indgår i et løbende samspil undervejs i processen. Målafklaringen blev f.eks. brugt mange gange undervejs i behandlingsforløbet til at justere behandlingen og indsatsen. Det er også vigtigt at huske på, at behandlingen fandt sted i Socialforvaltningens regi: Familierne blev henvist af sagsbehandleren, som havde nogle mål med behandlingsforløbet. I mange tilfælde var bekymringen for børnene så stor, at der også fulgte krav og konsekvenser for familien med henvisningen, hvis familiebehandlingen ikke førte til de forandringer, socialforvaltningen ønskede at se i familien. Derfor blev forløbet hele tiden evalueret og justeret i forhold til både forvaltningens og familiens mål.
Et FamilieFokus-forløb 1. Henvisning og visitation Sagsbehandleren henviser familien til FamilieFokus-enheden, og et internt visitationsudvalg drøfter, om familien skal deltage. Stort set alle de henviste familier får tilbuddet, da kriterier ne for at deltage er inkluderende. 2. Forsamtale Familien møder til en forsamtale sammen med deres sagsbehandler. Her bliver de præsenteret for tilbuddet, og sagsbehandleren forklarer, hvad forvaltningens mål og krav til behandlingen er. Familiebehandleren starter målafklarings-processen med familien. Efter forsamtalen skal familien tage stilling til, om de ønsker at tage imod tilbuddet eller ej. 3. Målafklaring Når familien har besluttet sig for at deltage i behandlingsforløbet, fortsætter målafklarings-processen med familien. 4. Behandlingsforløb – med valg af indsats Behandlingstilbuddet sættes sammen, så det passer til familiens mål og ønsker, samtidig med at det opfylder forvaltningens mål og krav. 5. Afslutning og opfølgning Forløbet afsluttes efter aftale med familien og sagsbehandleren, og i fællesskab laver de en aftale om, hvad der videre skal ske i familien.
23 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
3 Teori og metoder FamilieFokus er ikke én model eller én metode.
FamilieFokus er derfor både tilgang, mål og metoder.
FamilieFokus er både - En bestemt tilgang til arbejdet med de udsatte familier. - En måde at arbejde løbende med mål i processen - Nogle konkrete metoder og spørgsmålstyper, som kan bruges i familiebehandlingen, i sagsbehandlingen og i mange andre rådgivningsforløb.
Tilgang Alt socialt arbejde udspringer af en bestemt forståelse. Socialarbejderen har en forståelse af, hvordan familiens situation ser ud, hvordan den burde se ud, og tit også af, hvordan man bedst kan hjælpe og skabe en positiv forandring i familien. Socialarbejderens forståelse bygger naturligvis på hans eller hendes kendskab til familien, men i høj grad også på socialarbejderens egen forforståelse: Vi møder ikke familierne som en åben bog – vi har en forforståelse med os, som blandt andet er skabt af vores uddannelse, vores teoretiske viden, vores praktiske erfaring, og vores eget menneske- og samfundssyn. I den institution, hvor vi arbejder, er der desuden en institutionsbestemt forståelse af familierne, og hvilken rolle socialarbejderen skal indtage. Den er også med til at påvirke vores samlede forståelse. Disse forforståelser skaber vores grundlag for det sociale arbejde, og de er med til at præge, hvordan vi møder familien, og hvilken indsats, vi mener vil kunne hjælpe dem. FamilieFokus repræsenterer også en bestemt forståelse eller tænkning. Projektet kalder denne forforståelse for tilgangen.
Når man generelt taler om metode i socialt arbejde, tænker man tit kun på de indsatsformer og konkrete værktøjer, som socialarbejderne tager i brug. Det er imidlertid vigtigt at tænke metodebegrebet mere bredt: Bag den indsats, man sætter i gang, ligger også en bestemt tænkning (tilgang), og der vil altid være en hensigt eller nogle mål med det sociale arbejde, som sættes i gang. FamilieFokus bruger begrebet metode om selve den indsats, den samtaleform og de spørgsmåls typer, som medarbejderne har brugt. Men det er vigtigt at huske på, at der altid ligger en bestemt tilgang og nogle mål bag de metoder, man har valgt. Og at både tilgang, mål og selve indsatsen (metod erne) spiller sammen og påvirker hinanden undervejs.
24 M ed
fami l ien
i
centrum
Teoretisk bygger FamilieFokus-tilgangen på systemisk, løsningsfokuseret og narrativ tænkning: Familien er eksperter i deres eget liv, og derfor er det også familien selv, der kan finde de brugbare løsninger og ved, hvad der virker for dem. Det er grundforståelsen i FamilieFokus´ tilgang til familierne. Mål Når der er tale om en indsats i socialt arbejde, er der også altid en hensigt eller et mål med indsatsen. Målet kan være klart formuleret og tydeligt for alle. Det kan også være ubevidst eller uudtalt, og dermed uklart eller usynligt for de involverede parter. Men der er altid en hensigt med at sætte en bestemt foranstaltning i gang, eller med at bruge en særlig samtaleform – hvad enten hensigten er italesat eller ej. FamilieFokus handler om at gøre målene enkle, konkrete og tydelige for alle. De løsningsfokuserede metoder har vist sig at være meget velegnede til at opstille realistiske mål for behandlingen i samarbejde med familien og forvaltningen, og hele tiden evaluere og revurdere disse mål undervejs. Gennem arbejdet med mål tilbyder FamilieFokus-metoderne også en struktur – både for den enkelte samtale og for det samlede behandlingsforløb eller rådgivningsforløb med familien.
Tilgangen tilpasses den enkelte familie Medarbejderne er enige om, at det vigtigste og mest grundlæggende i FamilieFokus er den fælles tilgang til familierne. FamilieFokus´ udgangspunkt er, at alle familier er forskellige. Derfor skal tilbuddet tilpasses den enkelte familie. Det betyder, at behandlingsforløbene ikke nødvendigvis ser ens ud – og at de enkelte medarbejdere ikke altid arbejder på samme måde. Det fælles er, at alle medarbejdere har den samme tilgang: Man møder og samarbejder med familien ud fra nogle fælles værdier og en grundlæggende forståelse af, hvad der skal til for at skabe forandring. Den fælles tilgang afspejler sig også i relationen til familien – måden, man opstiller og arbejder med mål, og den samtaleform og de spørgsmålstyper, man vælger at bruge i sit samarbejde med familien. Den fælles tilgang består dels af nogle fælles værdier, dels af en måde at arbejde med familien på, som hænger tæt sammen med den løsningsfokuserede metode. Denne tilgang har været grundlæggende i familiebehandlingen i FamilieFokus-enheden og i kompetenceudviklingen af alle medarbejdere i kommunens børnefamilieteams.
Metoder Det sociale arbejde består naturligvis også af den konkrete indsats: Måden, vi møder familien på. Den samtaleform og de spørgsmålstyper, vi vælger at bruge. Og de tilbud og foranstaltninger, vi tager i brug i håbet om, at vi på den måde kan nå de opstillede mål og skabe en forandring. FamilieFokus rummer en række metoder og konkrete spørgsmålstyper, som man efter behov kan bruge i samtalerne og samarbejdet med familien.
25 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
De fælles værdier i FamilieFokus ”Jeg har tænkt meget over, hvad det er, der gør, at det her rigtig tit virker. Ikke altid, men tit. Hvad er det, jeg formår i mødet med familierne, som gør, at der tit sker forandringer? Jeg tror, det er fordi, jeg har en dyb tro på, at mennesker kan en masse ting, hvis de gerne vil det, og fordi jeg tager dem meget alvorligt. Det er det essentielle.” FamilieFokus-medarbejder
Troen på det enkelte menneskes ressourcer og kompetencer, og troen på familiernes ønske om forandring er central for indsatsen i FamilieFokus. At møde de enkelte familiemedlemmer dér, hvor de er. At lade dem få stemme. At lytte til dem. At tage deres ønsker og mål alvorligt, og indgå i et fælles samarbejde om at nå de mål, de har. At vise ydmyghed over for familiernes viden om, hvad der virker for dem. Og at være optaget af at lade familien styre metoderne i stedet for omvendt. Det er en vigtig del af tilgangen i FamilieFokus, som præger mødet og samarbejdet med familien – og de metoder, man vælger at bruge i forløbet. Familiebehandlingens mål er at yde hjælp til selvhjælp. At arbejde hen mod at få familierne integreret i normalsystemerne. Og at mindske klientgørelsen af både børn og forældre, hvor det er muligt. Tilgangen er anerkendende, ressourceorienteret og helhedsorienteret, og den bygger på antagelser om: • At alle mennesker har brug for anerkendelse. At føle sig anerkendt, set og forstået er et vigtigt grundlag for at turde kaste sig ud i forandringer. • At ethvert menneske er ekspert i eget liv. Det enkelte menneske og familien ved selv, hvad der virker for dem, og hvor de brugbare løsninger kan findes. • At forældre grundlæggende vil det bedste for deres børn. • At mennesket skal ses i en helhed – både inden for
den enkelte familie og i forhold til det samfund, som omgiver familien. Holdbare forandringer kræver derfor tit, at man involverer omgivelserne, så de deltager aktivt i forandringsprocessen. • At det altid er muligt at finde ting, der virker. Selv når det ser sortest ud, og problemerne tårner sig op, vil der være gode dage eller øjeblikke, hvor problemerne ikke er til stede, eller hvor de er mindre end ellers. Det er lettere at skabe forandringer ved at fokusere på det, der allerede virker, end på at man skal holde op med en bestemt adfærd. Og det er lettere at mobilisere den nødvendige energi til at ændre adfærd, hvis man kigger fremad og fokuserer på sine ønsker og mål, end ved at kigge bagud og fokusere på tidligere skuffelser og nederlag. • At vi som socialarbejdere ikke kan løse problemerne for folk: Skal vi skabe holdbare forandringer, er familierne nødt til selv at tage ansvar og tage de nødvendige skridt mod at skabe forandringerne.
”Nogle vil sikkert kalde disse ting for banale, men jeg tænker mere på dem som basale i mit sam arbejde med familierne.” FamilieFokus-medarbejder
Disse antagelser kan lyde meget indlysende, og mange socialarbejdere er uden tvivl enige i dem. Men desværre viser mange undersøgelser af praksis i det sociale arbejde, at det er langt vanskeligere at leve op til disse værdier i virkeligheden: Brugerne af det sociale system oplever ikke altid, at det er denne positive, løsningsorienterede tilgang, der præger deres møde med systemet. Så hvordan får man de fine hensigter til at udmønte sig i det konkrete arbejde? Meget af metodeudviklingen i FamilieFokus har handlet om at finde metoder og indsatsformer, som sikrer, at det sker.
26 M ed
fami l ien
i
centrum
Den fælles teori i FamilieFokus Det systemiske perspektiv Familiebehandlingen tager udgangspunkt i en systemisk referenceramme. Den er især bygget op omkring den tilgang og de metoder, som den løsningsfokuse-
rede metode præsenterer. Men den bruger også metoder fra den strategiske og strukturelle familieterapi. Senere i projektforløbet er behandlingen blevet udvid et med en narrativ tilgang.
Centrale famillieterapi-former inden for det systemiske og narrative perspektiv Den systemiske grundtanke er, at tingene skal ses i helheder, hvor de enkelte dele påvirker og er gensidigt afhængige af hinanden. Den gør op med den lineære tankegang og sætter familiens samspil, relationer og kontekst i fokus – mønstre, der forbinder, mere end individuelle egenskaber. Der er fokus på, hvordan mennesker kommunikerer med og forstår hinanden, og man forsøger at inddrage alles perspektiver. Terapeuten forholder sig nysgerrigt undersøgende og ses som en del af relationen i samtalen og i konteksten som helhed.
Systemisk familieterapi (Milanoskolen) Systemisk familieterapi har sit udgangspunkt i Milanoskolen, som blev grundlagt af fire psykiatere i 1971, Cecchin, Boscolo, Palazotti og Prata. Centrale begreber: cirkularitet, neutralitet og hypotesedannelse (hypoteser om symptom ernes funktion i opretholdelse af familiens ligevægt). Milanoskolen udviklede de første ideer til cirkulære spørgsmål, de mange versioner, det reflekterende team og irreverens (uærbødighed).
Strategisk familieterapi I strategisk familieterapi er løsningsstrategier i fokus. Haley og Watzlawick kortlagde, hvordan måden at løse problemer på i sig selv kunne være med til at opretholde problemet. Centrale begreber: kommunikation, kontrol og hierarki i familiesystemet, målrettet og problemløsende.
Eksempler på ideer: paradoksal intervention (hvor familien opmuntres til at fortsætte med problemadfærden) og et problem løses aldrig på dets egne præmisser. Man er nødt til at se det fra et metaperspektiv.
Strukturel familieterapi Strukturel familieterapi lægger vægt på, hvordan familiemedlemmerne organiserer sig hierarkisk i forhold til hinanden (Minuchin). Centrale begreber: styrkelse af den naturlige hierarkiske struktur i familien, etablering af klare grænser og brud med uheldige alliancer. Eksempler på ideer: hjemmeopgaver, rolleskift mellem børn og forældre, placering af familiemedlemmerne i rummet.
Narrativ familieterapi Narrativ familieterapi er udviklet af især Michael White og David Epston og deres ideer fra litte raturteorien, samt deres store inspiration fra filosoffen Michel Foucaults ideer om moderne magt og Jerome Bruners tanker om meningsdannelse – mening i handling: Vi lever vores fortællinger, og vi skaber plots, som har betydning for, hvordan vi ser på vores egen identitet igennem episoder, sat sammen i sekvenser over tid. Centrale begreber: fortælling, agenthed, moderne magt og modmagt og identitet. Eksempler på ideer: eksternaliserende sprogbrug, dekonstruktion, bevidning, stilladsering, og at gøre den foretrukne fortælling fyldig.
27 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Det løsningsfokuserede perspektiv ”Man behøver ikke at forstå et problem til bunds for at kunne hjælpe med at løse det!”, siger familieterapeuten Steve De Shazer, som har udviklet den løsningsfokuserede metode. Grundstenen i den løsningsfokuserede metode er, at man taler om mål, undtagelser og løsninger, og kun meget lidt om problemer. Den løsningsfokuserede metode danner grundlaget for FamilieFokus’ familieterapi. Metoden omfatter bestemte spørgsmålstyper og en måde at arbejde med mål på, som også kan bruges i mange andre former for rådgivning og behandling. Samtidig er den løsningsfokuserede metode en grundlæggende tænkning og tilgang til arbejdet med borgeren og familien, som kan bruges i socialt arbejde og i forandringsprocesser generelt: Den løsningsfokuserede tilgang er et paradigmeskift, hvor man går fra en naturvidenskabelig forståelse til en mere systemisk og løsningsfokuseret forståelse. Derfor er den systemiske opfattelse af problemer, forandringer og familiens og socialarbejderens rolle en anden, end i den naturvidenskabelige problemløsnings-model, som traditionelt har præget socialt arbejde og behandling (se boks).
Dette skift i forståelsen er helt fundamentalt og afgørende for måden at møde familierne på, og for måden at bruge den løsningsfokuserede metode på. Familieterapeuten Insoo Kim Berg præsenterede den løsningsfokuserede tilgang sådan her i et foredrag i 2004: • Fokus på løsningsopbygning, ikke problemløsning • Klientens egne mål er drivkraften i aktiviteterne • Beton fremtidsmuligheder, ikke tidligere traumer • Fremtiden skabes og forhandles frem • Klienterne er eksperter i deres eget liv • Selv ved store problemer begynder man med små enkle skridt, som det er muligt at udføre, og som fører til løsninger • Alle investerer i løsninger, som igen skaber nye løsninger • Den løsningsfokuserede tilgang giver håb og er optimistisk og respektfuld i forhold til klienternes selvbestemmelse • Alle gør det så godt, de kan, under meget forskellige omstændigheder Haaland,2007:43 Men hvordan er den løsningsfokuserede tilgang blevet brugt i praksis?
Den løsningsfokuserede metode Den løsningsfokuserede metode er udviklet af familieterapeuten Steve de Shazer. Den er en del af den kortvarige familieterapi på Brief Family Therapy Center (BFTC), som han grundlagde i Milwaukee i 1982. De Shazers kone, Insoo Kim Berg, har været med til at udvikle og formidle metoden. Metoden ligger inden for den systemiske referenceramme. Den bygger ikke på et stort, selvstændigt teoriapparat – den er udviklet ved at man i selve praksis har observeret de enkelte samtaler og fundet ud af, hvad der var brugbart for familierne. Læs mere om metoden i bogen Løsningsfokuserede samtaler af Peter de Jong og Insoo Kim Berg (2006).
Og hvilke erfaringer har FamilieFokus med den løsningsfokuserede metode og tilgang i familiebehandlingen?
28 M ed
fami l ien
i
centrum
Forskelle i forståelse Naturvidenskabelig forståelse contra systemisk og løsningsfokuseret forståelse
Naturvidenskabelig forståelse
Systemisk forståelse
For at løse et problem må man finde årsagen
Problemer løses ved at intervenere i samspil
Krop og sjæl er adskilt
Mennesket forstås som en helhed
Fokus på individet
Fokus på den sammenhæng et problem optræder i
Fokus på egenskaber
Fokus på relationer
Individet behandles individuelt
Problemer behandles i den sammenhæng de findes i
Skelnen mellem fysisk og psykisk sygdom
Sygdomme viser sig både fysisk og psykisk
Videnskab findes i laboratorierne
Videnskab skabes ved at studere den sammenhæng, fænomenerne optræder i
Mennesket kan sammenlignes med en maskine – opstår fejl kan den repareres
Mennesket er en organisme, der forandrer sig gennem vækst og samspil
Gyldig og objektiv sandhed findes gennem kvantitet
Man er altid en del af et samspil og kvalitativ viden er i centrum
Behandleren er neutral og objektiv
Behandleren ser på sig selv som en del af terapien
Det er kun den rationelle logik, vi kan stole på
Rationalitet og intuition er ligeværdige
Og særligt for den løsningsfokuserede metode gælder at: Naturvidenskabelig forståelse
Løsningsfokuseret forståelse
Vurderer problemer
Opstiller løsninger
Fokus på fortid
Fokus på familiens ønskede mål
Diagnoser
Familiens referenceramme
Problemer er indeni individet Løsningerne er i den sociale sammenhæng Vurderer prognosen (statisk)
Der er hele tiden forandringer
Søger løsninger, der ”passer” til problemet
Søger undtagelser, succes i fortiden
Beslutter hvad familien har brug for
Finder skjulte ressourcer hos familien
Behandleren er ekspert
Samarbejdende tilgang
Ordinerer
Konstruerer (socialkonstruktivisme)
FamilieFokus-metodehåndbogen
29 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
FamilieFokus-tilgangen ”Det største skridt er det mentale: Det er et kæmpeskift, at vi skal begynde at tænke i, at de mennesker, der kommer, er gode nok. At de er kompetente og har løsningen på deres problemer – at man bare skal være fødselshjælper. Man skal ikke reparere noget, man skal ikke ordne noget, man skal ikke fixe noget. Man skal bare sætte dem i gang og få dem til at tro på, at de godt selv kan. Det er et kolossalt svært skift. Og det er dybest set det, det handler om. For hvis man først begynder at tænke på den måde, så kommer alt det andet af sig selv.” FamilieFokus-medarbejder Det er med denne tilgang, man møder familien ved den allerførste samtale, og det er med denne forståelse, man starter et samarbejde med familien om det fælles projekt – at skabe en forandring. Familiebehandlernes løsningsfokuserede tilgang i FamilieFokus sætter fokus på: At arbejde med mål og skabe det fælles projekt ”Det fælles projekt er en mediering eller en kontrakt mellem forvaltningens mål og familiens mål. Gennem dialog forhandler vi os frem til nogle mål og et fælles projekt om, hvad det er, vi skal arbejde sammen med familien om her i FamilieFokus. Målene skal være så enkle, tydelige og realistiske som muligt – de bliver retningsgivende for forløbet og bestemmer, hvornår en opgave starter, og hvornår en opgave eller et forløb slutter.” FamilieFokus-medarbejder
At starte med begyndelsen i stedet for slutningen ”Den løsningsfokuserede metode er meget optaget af, hvad familien gerne vil se ske – fremfor hvad de gerne vil have til at stoppe. I stedet for at sige: ”Jeg vil gerne have, at vi holder op med at skændes i familien”, så vil et løsningsfokuseret mål være: ”Jeg vil gerne have, at vi laver flere ting sammen som familie og har en hyggestund sammen hver dag.” FamilieFokus-medarbejder
At være uærbødig – og gøre noget andet, hvis det ikke virker ”Du skal være uærbødig overfor din egen genialitet. Du bliver nødt til at tænke ”Okay, jeg er ikke bedre, end relationen siger”: Du kan stille det perfekte spørgsmål, men hvis timingen er forkert, eller hvis den, du sidder overfor, har en dårlig dag, så nytter det ikke noget, at du har siddet og gennemtænkt det helt store geniale spørgsmål. For hvis den anden ikke kan bruge det, skaber det ikke nogen forandring. Og så bliver du nødt til at sige: ”Okay, så må jeg prøve på en anden måde og gå en anden vej.” FamilieFokus-medarbejder
At man ikke behøver at forstå problemet for at kunne finde en løsning ”Den løsningsfokuserede tilgang tænker ikke nødvendigvis, at der er en kobling mellem problemet og løsningen. Vi behøver ikke at arbejde arkæologisk med familien og kigge på problemets opståen, årsag og frekvens for at finde ud af, hvor løsningerne kan være. Vi er mere optaget af, hvad det er for en forandring, familien ønsker at se ske. Og hvilken forskel det vil gøre for familien og andre omkring familien, når de når det mål.” FamilieFokus-medarbejder
At store problemer ikke nødvendigvis kræver store løsninger ”Hvis familien starter ét sted og løser ét problem, kan der være andre problemer, som opløser sig selv, eller som får en anden betydning.” FamilieFokus-medarbejder
30 M ed
fami l ien
i
centrum
At sætte fokus på ressourcer og kompetencer ”Familien er eksperter i deres eget liv, så vi er nødt til at lytte til dem. Vi skal have nogle meget store lytteører på og spørge ind til deres liv og deres måde at se og opleve tingene på – deres levede liv. Hvad er det for nogen erfaringer de har? Hvilke ressourcer har de benyttet sig af? De har jo levet et langt liv, inden vi møder dem. Børnene møder vi jo også tit først i skolealderen, så hvad er det for et levet liv og erfaringer og færdigheder, som de har benyttet sig af? Fordi de er der jo. De findes altid.” FamilieFokus-medarbejder
At finde undtagelser – og gøre mere af det, der virker ”Der vil altid være et tidspunkt på deres dag, hvor de har 5 eller 10 minutter, hvor tingene fungerede. Og der handler det så om at få en beskrivelse af, hvordan det fungerede, og forstørre det og overføre det på andre ting og gøre mere af det, der virker.” FamilieFokus-medarbejder
At bruge familiens ord ”Du skal spørge og finde familiens ord for det. Du kan spørge dem: ”Hvad ville du kalde det?”. Ved at finde deres nøgleord og bruge dem, gør du dem til eksperter og anerkender deres version af livet.” FamilieFokus-medarbejder
At lade ansvaret være hos familien ”Vi må ikke monopolisere bekymringen: Hvis jeg udtrykker, at jeg er meget bekymret, er der en tendens til, at forældrene bliver nødt til ligesom at trække den anden vej. Og det er rigtig vigtigt, at man ikke sidder på sagsbehandlermøder og udtrykker bekymring og bliver mere og mere bekymrede, og den vokser og vokser, så man fuldstændigt glemmer, at det er familien, der skal skabe forandringen. Det kan handlingslamme forældrene, hvis bekymringen fra forvaltningen er for massiv – så er forældrene nødt til at bakke ud og nedspille bekymringen eller bagatellisere den. Men hvis man giver mere plads og lytter til forældrene, kan man ofte finde deres bekymring frem. Og den er nødvendig, hvis de selv skal tage ansvar og skabe den nødvendige forandring”. FamilieFokus-medarbejder
At følge familiens løsninger ”Familien ved bedst, hvilke løsninger der virker for dem. Så du skal virkelig tage det alvorligt og lytte meget præcist efter, hvad de selv mener, at de har brug for.” FamilieFokus-medarbejder
At være nysgerrig og indtage en ikke-vidende position ”Vi skal være nysgerrige og stille undersøgende spørgsmål og glemme den forforståelse, som vi selv har med i bagagen. Det er en stor udfordring for os professionelle, som er opdraget til at tænke, at vi er eksperterne, der kender sandheden om familiernes problemer, og som ved, hvad den rigtige løsning er.” FamilieFokus-medarbejder
”Leading from one step behind” ”Vi skal indgå i et partnerskab med familien, hvor vi går hånd i hånd med familien og fører an – men fra en position lidt bagved familien. Familien er eksperter på deres specifikke, unikke, levede liv, og de ved, hvor vi skal hen, mens vi er eksperter på det generelle niveau og er ansvarlige for processen.” FamilieFokus-medarbejder
At skabe en tilpas forstyrrelse ”Det handler om at skabe en forstyrrelse. Men forstyrrelsen skal være passende og må hverken være for lille eller for stor, hvis den skal skabe forandring i familien. Det kan være en meget svær balance, og det kræver timing og åbenhed, hvor man prøver sig frem og ser, hvordan familien reagerer”. FamilieFokus-medarbejder
Disse løsningsfokuserede principper er grundlaget for FamilieFokus´ familiebehandling, og de går igen i de metoder, man vælger i behandlingsforløbet.
31 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
De fælles metoder i FamilieFokus Den løsningsfokuserede metode De løsningsfokuserede dogmer 1. 2. 3. 4.
Hvis det virker – gør mere af det samme. Hvis det ikke virker – gør noget andet. Hvis det ikke er et problem – så løs det ikke. Klienten afgør, hvad der er et problem, og hvad der virker.
Man skal tilrettelægge tilbuddet og indsatsen ud fra den enkelte families viden om, hvad der virker bedst for dem. I modsætning til de behandlingsformer, som bruger en mere manualbaseret model, hvor alle familier skal gennem samme indsats i en bestemt rækkefølge: ”Hvis man kører de stringente manualbaserede ting, forsvinder Scott Miller-tanken – så bliver familien en størrelse, man skal presse ind i en form, for at de kan passe til manualen. Der ligger en masse gode ting i manualbaserede modeller som f.eks. MST, der principielt er løsningsfokuserede: Brug dem, men lad være med at hænge fast i, at der skal være samtaler 1 time om ugen, hvis familien siger, ”Vi har simpelthen brug for at se dig mere!”. Så gør det. Og hvis de siger: ”Jeg har kun brug for at se dig hver 14. dag.” Så gør det. Hvis de ikke kan lide, at I skal ses derhjemme, så gør det et andet sted. Hvis de ikke synes, at snak er en god metode for dem, så tag dem med ud og lav nogle aktiviteter sammen med dem, eller gør noget andet, der rykker. Det er enormt afgørende for, at familien føler sig respekteret og set og hørt og ikke-manualiseret.”
Den løsningsfokuserede metode er bygget op omkring princippet om at ”gøre mere af det, der virker”. Både når det handler om familiernes egen adfærd i forhold til de forandringer, de gerne vil opnå i deres hverdag og i forhold til den indsats, man sætter i gang, og de metoder, man bruger: Hvis det virker – så gør mere af det. Hvis det ikke virker – så prøv noget andet! Den amerikanske psykolog Scott Miller har været meget optaget af at undersøge, hvad der virker i det terapeutiske behandlingsarbejde, og han har udviklet scoringsskemaer (se side 33), som man kan bruge til at evaluere på indsatsen sammen med familien. På baggrund af hans undersøgelser af praksis konkluderer han, at hvis der ikke er sket fremskridt i familien efter de første samtaler, er der meget lille sandsynlighed for, at der vil ske fremskridt senere i behandlingsforløbet, hvis man fortsætter med samme behandler, metoder og indsats. Derfor er det nødvendigt at prøve noget andet. Den løsningsfokuserede metode lægger vægt på, at man hele tiden hører familiens vurdering af, om de oplever forandringer, og om de kan se, at indsatsen virker.
FamilieFokus-medarbejder.
Den løsningsfokuserede metode er altså ikke en manual: Det er en måde at samtale med borgeren eller familien på ved hjælp af nogle spørgsmålstyper, som er blevet afprøvet i praksis, og som har vist sig at være velegnede til at motivere og skabe forandring.
32 M ed
fami l ien
i
centrum
Scott Millers scoringsskemaer Skemaerne er udviklet af den amerikanske psykolog Scott Miller, som arbejder inden for en systemisk og løsningsfokuseret ramme. For at kunne undersøge, hvad der virker i den terapeutiske behandling af familier, har han udviklet to skemaer, som man bruger sammen med familien til at: 1. Beskrive familiens udvikling under behandlingen via Outcome-Rating-Scale (ORSskema) Hvert familiemedlem udfylder et skema ved starten af hver samtale, hvor han eller hun på en skala fra 1 til 10 vurderer, hvordan han eller hun har haft det siden sidst på en række udvalgte områder.
2. Evaluere behandlingen sammen med familien via Session-Rating-Scale (SRS-skema) Hvert familiemedlem udfylder et skema ved afslutningen af hver samtale, hvor han eller hun på en skala fra 1 til 10 vurderer samtalens indhold og udbytte. Resultaterne fra de to skemaer scores og plottes ind i en graf, så man kan se udviklingen i familiens trivsel og deres udbytte af samtalerne over længere tid. Der er udviklet skemaer både til voksne og til børn i forskellige aldre (baseret på smileys). Skemaerne kan hentes på www.talkingcure. com. Vær opmærksom på, at det kræver tilladelse at benytte skemaerne i en dansk udgave.
FamilieFokus´ erfaringer med scoringsskemaerne Medarbejderne i FamilieFokus oplever skemaerne som brugbare fordi: • De har en stærk signalværdi, som gør familien bevidst om, at den er medansvarlig for at skabe forandring. • De signalerer anerkendelse, fordi familiemedlemmerne føler, de hver især bliver hørt, og at børnene også får en stemme og indflydelse på tilrettelæggelsen af tilbuddet. • De gør det legalt at diskutere, om behandlingen virker, og hvordan relationen er mellem familie og behandler. På den måde skaber de et fælles tredje, som det er muligt at tale konstruktivt om. • De viser udviklingen over længere tid. Nogle familier sætter pris på den konkrete visualisering, hvor grafen tydeligt viser de positive forandringer i forløbet.
• De kan vise, hvor familiemedlemmerne hver især befinder sig, og dermed bruges til en fælles refleksion med familien om det. • De kan bruges til et evaluere sammen med familien og eventuelt justere på behandlingen. Sker der ingen positiv udvikling over en periode, må man afprøve andre metoder eller overveje, om tilbuddet er det rette. • De hjælper behandlerne med at fastholde den løsningsfokuserede tilgang i samtalerne og være opmærksomme på, om samtalerne giver mening for familierne, og om man er på rette vej. • De kan bruges som dokumentation for forløbet og til at sammenligne og generalisere flere forløb. Medarbejderne finder skemaerne velegnede til nogle familier – men ikke til alle (se afsnittet om metodeerfaringer side 61).
33 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Den løsningsfokuserede samtale Den løsningsfokuserede samtaleform kan både bruges til familiesamtaler og til individuelle samtaler. I projekt FamilieFokus har de løsningsfokuserede spørgsmålstyper også været meget brugbare i sagsbehandlingen og på netværksmøder, behandlingsmøder mv.
Den løsningsfokuserede samtale fokuserer på: • Hvad er vigtigt for familien? • Hvad håber familien at få ud af denne samtale/ dette forløb? • Hvordan vil familien vide, at de har nået deres mål? • Hvad vil familien gøre, tænke og føle, som ikke sker i dag? • Hvilken forskel vil det gøre i familiens relationer?
Faserne i den løsningsfokuserede samtale 1. Problemfri snak Start samtalen med at tale om positive ting i familiens liv – derhjemme, i skolen, på arbejde eller på andre områder af familiens liv. Det giver dig lejlighed til at vise interesse for familien som mennesker, fremfor som omvandrende problemer. 2. Hvad vil familien gerne have ud af samtalen? Denne fase ligner andre tilganges første fase, hvor familien har mulighed for at beskrive problemet. Du kan f.eks. spørge: ”Hvordan kan vi hjælpe dig/jer?”, ”Hvad håber du at få ud af samtalen?”. Familien vil ofte svare med at beskrive et problem. Forskellen mellem den løsningsfokuserede tilgang og andre tilgange er, at du ikke spørger deltaljeret til problemet og dets omfang. Det vigtige er, at du lytter respektfuldt og anerkender familiens beskrivelse, og at du ud fra deres beskrivelser overvejer forskellige måder at tale om løsninger på. F.eks.: ”Det lyder som om det har været en hård tid for jer på det seneste. Nu kommer I så her i dag for at snakke om det, og hvordan vil I vide bagefter, at denne samtale har gjort en forskel?” 3. Familiens liv, når problemerne er løst I denne del af samtalen skal familien beskrive, hvad der vil være anderledes i deres liv, når problemerne er løst. Mirakelspørgsmålet fungerer godt her (se side 36). Andre spørgsmål kan være: • Hvad er vigtigt for familien? • Hvordan vil familien kunne se, at den har nået sit mål? • Hvad vil familien gøre, tænke og føle anderledes end i dag?
4. Undtagelserne Når du først har tegnet billedet af familiens ønsker til fremtiden, er det lettere at spørge om de gange eller tidspunkter i familiens liv, hvor bare små dele af miraklet har vist sig en lille smule, hvor problemet ikke er opstået, eller hvor det har været mindre udtalt: • Er der tidspunkter, hvor problemet ikke er der? • Er der tidspunkter, hvor de mål, I har beskrevet, er bare en lille smule inden for rækkevidde? 5. Skalaspørgsmål Efter at have udforsket undtagelserne sammen med familien, er det en god idé at se på, hvor langt familien vurderer, de er nået i forhold til deres fremtidsmål. Det kan du undersøge med skalaspørgsmål: • Lad os sige, at 10 er dagen efter, at miraklet er sket, og 0 er, når jeres situation er værst tænkelig. Hvor mellem 0 og 10 vil I sige, I er nu? 6. Tilbagemelding (feedback) i slutningen af samtalen I slutningen af den løsningsfokuserede samtale giver du en konstruktiv feedback til familien. Du giver komplimenter og anerkender det, som familien allerede gør for at løse sine problemer. Du kan også komme med nogle forslag eller en opgave om, hvad familien kan lægge mærke til eller gøre mere af frem til næste samtale. Tilbagemeldingen behøver ikke være lang, men det er vigtigt at tage udgangspunkt i familiens egne ord og beskrivelser, så familien oplever at føle sig hørt og set. For nogle vil det være en god idé at gå udenfor et øjeblik og forberede tilbagemeldingen udenfor samtalerummet. FamilieFokus-metodehåndbogen
34 M ed
fami l ien
i
centrum
I FamilieFokus bruger man ikke altid strukturen i den løsningsfokuserede samtale stringent – det er vigtigt, at samtalerne også tilpasses situationen og familien. Det kan f.eks. gøre en forskel i samtaleforløbet, hvis familien ikke har henvendt sig frivilligt, men føler sig presset til at deltage i samtalen. Socialforvaltningens mål spiller også en rolle i behandlingsforløbet i FamilieFokus. Derfor kan man ikke kun arbejde ud fra familiens egne mål med forløbet – man må nå frem til de forhandlede mål og det fælles projekt. På den måde er FamilieFokusbehandlingen anderledes end en helt frivillig terapiform i f.eks. privat regi. De enkelte dele af den løsningsfokuserede samtale – blandt andet undtagelser, skalaspørgsmål og de andre spørgsmålstyper – har vist sig at være meget brugbare i den proces, og de har været en vigtig del af behandlingsforløbene. De løsningsfokuserede samtaler i FamilieFokus er kendetegnet ved: • At man arbejder med enkle, konkrete og realis tiske mål. • At man spørger ind til undtagelser og hvad der virker i familien, for at forstørre det og overføre det til andre situationer. • At man spørger til ressourcer både i familien og netværket og forsøger at inddrage dem. • At man giver alle familiemedlemmer stemme og følger dem i udviklingsprocessen, blandt andet ved hjælp af skalaspørgsmål. • At man sætter fokus på og anerkender de små fremskridt, der sker undervejs. • At man aftaler opgaver eller handlinger, som kan hjælpe familien nærmere målet. Målet med de løsningsfokuserede samtaler er at få familien på banen, og få dem til selv at beskrive og sætte ord på de forandringer, de ønsker, og hvordan de tror, de kan opnå dem. Det kræver samtalefærdigheder som aktiv lytning, empati, at kunne spørge nysgerrigt og undersøgende og gå på jagt efter detaljer, at kunne bruge familiens nøgleord, at kunne stille åbne spørgsmål, lave opsummeringer og omformuleringer, og at kunne give komplimenter, anerkendelse og bekræfte familiens oplevelser. Hvordan man bruger disse færdigheder i en løsningsfokuseret sammenhæng beskrives grundigt i Peter de Jong og Insoo Kim Bergs bog Løsningsfokuserede samtaler (2006).
De løsningsfokuserede spørgsmålstyper Den løsningsfokuserede metode bruger en lang række spørgsmålstyper, som alle er udviklet for at få familien til selv at uddybe og detaljere deres beskrivelser, sætte fokus på undtagelser og succeser, og formulere deres mål for fremtiden. Det er FamilieFokus-medarbejdernes erfaringer, at selvom den løsningsfokuserede samtale umiddelbart lyder meget enkel, og selvom mange af spørgsmålstyperne måske virker velkendte, så kræver det øvelse at gennemføre samtalen i praksis. Den bedste måde at lære metoden og spørgs målene på er ved at øve sig igen og igen. For nogle behandlere falder spørgsmålene helt naturlige og ligger i fin forlængelse af deres forforståelse og måde at formulere sig på. For andre føles det i starten forkert eller kunstigt, og det kan tage tid at vænne sig til den nye tilgang. Det kan være brugbart at omformulere spørgsmålene, så de passer bedre til ens eget sprogbrug. Langt de fleste familier i FamilieFokus har kunnet bruge den løsningsfokuserede samtale og dens spørgsmålstyper. For nogle familier er den alene nok til at sætte en forandring i gang: De arbejder hårdt mellem samtalerne, og de skaber selv de ønskede resultater. I andre familier skal samtalerne kombineres med andre metoder og indsatsformer, hvis man skal nå den ønskede forandring. De forskellige spørgsmålstyper er blevet benyttet i forskellige sammenhænge i FamilieFokus-forløbet, f.eks samtaleforløb, sagsbehandling, undersøgelser og professionelle drøftelser. Nogle af de centrale spørgsmålstyper er mirakelspørgsmål, skalaspørgsmål og undtagelsesspørgsmål.
35 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Mirakelspørgsmålet
Mirakelspørgsmålet kan også omformuleres og bruges som en hjemmeopgave i behandlingsforløbet:
Mirakelspørgsmålet
”Jeg vil bede jer om til næste gang at vælge et øjeblik, en time, aften eller en hel dag, hvor I lader som om, miraklet er sket. Det kan være, I skal vælge en morgen, så I kommer godt fra start. I skal holde det hemmeligt for hinanden og vente med at tale om det, til vi ses igen.” FamilieFokus-metodehåndbogen
”Nu vil jeg stille dig et underligt spørgsmål. Forestil dig, at mens du sover i nat, og hele huset er stille, sker der et mirakel. Miraklet er, at det problem, der bragte dig herhen, er løst. Men fordi du sover, ved du ikke, at miraklet er sket. Så når du vågner i morgen tidlig, hvad vil så være anderledes, som fortæller dig, at der er sket er mirakel, og at det problem, der bragte dig herhen, er løst?” Steve De Shazer (Jong og Berg,2006:124)
I FamilieFokus bruger man som regel mirakelspørgsmålet en enkelt gang i den første målafklaringsfase, men slet ikke til alle familier: Spørgsmålet åbner op for nye muligheder og løsninger og gør det lettere at konkretisere målene, men nogle familier synes, det er et meget underligt spørgsmål. Mirakelspørgsmålet kan kræve øvelse, før man kan bruge det naturligt.
Denne opgave kan være god til at få familien til at være opmærksom på undtagelser fra problemet. De har tit haft mange aha-oplevelser, næste gange de mødes med familiebehandleren, fordi de har lagt mærke til andre mirakeltidspunkter end dem, de andre i familien havde valgt. Opgaven giver også familiebehandleren masser af anledninger til at anerkende og komplimentere familiens medlemmer for det, de har gjort.
Skalaspørgsmål Skalaspørgsmål
Det brugbare ved mirakelspørgsmålet er blandt andet: • At familien bliver bedt om at tænke stort, og at spørgsmålet giver lov til at overveje et ubegrænset antal af muligheder. • At spørgsmålet fokuserer på fremtiden og flytter fokus væk fra familiens aktuelle og tidligere problemer, hen imod et mere tilfredsstillende liv. • At det hjælper familien med at få sat ord og billeder på, hvad de gerne vil se ske. På den måde får de opstillet konkrete mål.
Eksempel: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 står for, at I har nået jeres mål (miraklet), og 1 er det tidspunkt, hvor I var længst væk fra målet, hvor vil I så hver især sige, at I er i dag? • • • •
Spørgsmålet kan formuleres forskelligt, så det passer til den enkelte familie, og så formuleringen falder behandleren naturligt. Arbejder man f.eks. med børn, kan man bruge billedet af en tidsmaskine eller af den gode fe, der kan trylle alting anderledes.
Hvad fortæller jer, at I nu er på X? Hvad har I gjort for at nå dertil? Har I været højere på skalaen? Hvad skete der, da I var på Y, som ikke sker nu? Hvad vil være udtryk for et lille skridt i den rigtige retning? www.solutionfocus.dk
Det er vigtigt, at man taler langsomt og holder pauser, når man formulerer mirakelspørgsmålet, så familien kan nå at følge med og omstille sig til at fokusere på fremtiden. Det viser erfaringerne fra FamilieFokus.
36 M ed
fami l ien
i
centrum
Skalaspørgsmålene kan bruges i mange forskellige sammenhænge, og de kan være med til at måle det, som ellers er umåleligt. F.eks.: • Ændringer inden den første samtale • Familiens tro på muligheden for forandring • Familiens vilje til at handle • Prioritering af problemer, som skal løses • Familiens egen oplevelse af udvikling
Undtagelsesspørgsmål Undtagelsesspørgsmål ”Undtagelser er de gange, problemet kunne have været der, men hvor klienten overvinder det, eller hvor problemet blot udebliver. Undtagelser er også de gange, miraklet (eller klientens mål) sker bare en lille smule.”
I FamilieFokus er skalaspørgsmål blevet benyttet rigtig meget i både familiesamtaler, til netværksmøder og i den professionelle sparring.
Eksempler: • Er der tidspunkter, hvor konflikterne er mindre, eller hvor du håndterer dem på en måde, som du er tilfreds med? Hvad gør du? • Er der tidspunkter, hvor du overvinder trangen til alkohol – hvordan gør du? Hvad kræver det af dig?
Erfaringerne fra FamilieFokus viser, at: - Skalaspørgsmål er gode til at konkretisere og detaljere familiens beskrivelser og få familien til at uddybe og reflektere over deres aktuelle og fremtidige situation. - Skalaspørgsmålene er gode til at vise familiemedlemmernes forskellige opfattelse af problemerne, og til at vise forskelle mellem før og nu, som gør familien bevidst om, at de selv har kunnet skabe en positiv udvikling. - Skalaspørgsmål kan næsten ikke bruges for tit, og de kan bruges i alle mulige sammenhænge. Spørg f.eks. familien, hvor deres nærmeste vil placere familien på skalaen, og hvordan de vil registrere en forandring hen imod familiens mål? - Skalaspørgsmål er også meget velegnede til samtaler med børn og unge. Man kan tegne skalaen på papir eller tavle, og man kan lade børnene og de unge placere smileys på skalaen. En anden mulighed er at lægge skalaen på gulvet og lade barnet gå rundt på skalaen og placere smileys, mens I taler om forskellige familiesituationer.
www.solutionfocus.dk
I FamilieFokus har spørgsmål til og arbejdet med undtagelser spillet en central rolle i behandlingen. Undtagelsesspørgsmål kan bruges gennem hele forløbet. De er gode til at sætte fokus på mål og løsninger, og på de ressourcer, som findes i familien, og som forandringerne kan bygges på. Undtagelsesspørgsmålene kan også hjælpe familiebehandleren med at holde samtalen på det løsningsfokuserede spor, så man ikke falder i grøften med for megen problemsnak: Det er let at spørge til undtagelser, og både behandlere og familier er glade for denne type spørgsmål. Undtagelsesspørgsmål kan være med til: • At gøre problemet mindre (give håb) • At belyse klientens kompetencer (hvordan mon du gjorde?) • At pege på løsninger (hvad skal der til, for at du gør det igen?) • At belyse, hvad der er muligt (du ved allerede, hvad du kan gøre). www.solutionfocus.dk
37 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Andre typer spørgsmål, som sætter familien ved roret Indikatorspørgsmål (hjælp til fælles projekt og mål) • Hvordan vil I vide, at denne samtale har været jer til hjælp? • Hvordan vil du vide, at du har nået dit mål? Hvad vil du gøre, som du ikke gør i dag? Planlæggende spørgsmål (hjælp til at overveje hvilken handling/adfærd, der vil fremme målet) • Hvad ville du skulle gøre anderledes for at undgå, at denne situation opstår igen? • Hvad vil det kræve af jer at fastholde den gode udvikling? Copingspørgsmål (håndteringsspørgsmål) • Hvordan holder du ud? • Hvad gjorde du, som hjalp dig med at komme videre? Spørgsmål om mulighed (undersøger troen på at kunne udføre beslutningen) • Hvor sandsynligt er det, at du vil prøve det her til næste gang, vi ses? • På en skala fra 1 til 10 – hvor overbevist er du om, at dette kommer til at ske? Meningsskabende spørgsmål (skabe dybere mening i forståelsen af situationen) • Hvad fortæller det her om dig? • Hvad ville din kone sige, at det fortæller om dig? www.solutionfocus.dk
Disse spørgsmål er udvalgte eksempler – der findes også en lang række andre spørgsmålstyper, som alle har det til fælles, at de opmuntrer familien til, at de selv kommer med detaljerede beskrivelser, sætter fokus på muligheder, succeser og løsninger fremfor på problemer og nederlag, og fremhæver de ting, som allerede er brugbare og virker for familien.
38 M ed
fami l ien
i
centrum
Fordele ved den løsningsfokuserede samtale Familiebehandlerne i FamilieFokus-enheden har opnået en række positive resultater ved at bruge den løsningsfokuserede samtale og de forskellige typer spørgsmål:
Metoden giver god kontakt til familien og godt grundlag for konstruktivt samarbejde ”Jeg tror på, at hvis man møder folk med den løsningsfokuserede, anerkendende grundindstilling fra det første håndtryk og har en god løsningsfokuseret samtale, vil man få en anderledes kontakt og relation med dem på lang sigt, og så vil resultatet af samtalerne og forløbet også automatisk blive anderledes, selvom man ikke følger nogen manual. For hvis man får familien til at samarbejde, så har man gjort det meste af arbejdet!” FamilieFokus-medarbejder
Metoden får familien til at arbejde og skabe den nødvendige forandring ”Metoden sætter virkelig Familien i Centrum og får dem til selv at tage arbejdstøjet på. De kommer på rigtig hårdt arbejde, men det er også det, der skaber de holdbare forandringer på sigt: De får nye perspektiver, og de lærer nogle nye måder at tænke og handle på, som de forhåbentlig også kan bruge, efter at de er sluttet her.” FamilieFokus-medarbejder
Metoden er med til at skabe struktur i samtalerne ”Behandlerne får en struktur til, hvor de er i samtalen. En slags kort over samtalen. Så hvis de går i stå i processen med familien, vil de kunne orientere sig i denne struktur og sige, hvor er vi egentlig henne? Og på den måde gå et par trin tilbage i strukturen for at komme tilbage på sporet. Så man kan sige, at det både er en meget struktureret måde at tænke på, og en meget fleksibel måde at gøre det på.” Leder af Solution
Metoden er velegnet til mange borgere ”De metodiske tilgange, som ligger i den løsningsfokuserede metode, retter sig mod en ret bred gruppe af borgere. Man behøver ikke være intellektuelt velfungerende for at få et udbytte af at have en samtale med en løsningsfokuseret familiebehandler. For vi kan alle sammen forholde os til en skala med et surt ansigt i den ene ende og et glad ansigt i den anden ende. Og den giver faktisk en ret god indikation på, hvor de forskellige mennesker i familien mener, at vi er henne i forhold til det mål eller den forandring, de ønsker. På den måde er den her metode ret fed til de fleste mennesker, mens andre metoder og terapeutiske tilgange kun egner sig til folk, som kan abstrahere og reflektere. Det kræver denne metode ikke på samme måde.” FamilieFokus-medarbejder
Udfordringer ved den løsningsfokuserede samtale Familiebehandlerne oplever også en række udfordringer ved den løsningsfokuserede metode:
Metoden virker kun, hvis man virkelig mener det ”Man skal virkelig mene det. Det duer ikke, at man stiller løsningsfokuserede spørgsmål, ordret som de står i bogen. Læser man spørgsmålene op fra den ene side efter den anden, får man aldrig nogensinde det rigtige svar, for det er jo bare ord. Man skal virkelig mene det, og man skal have en mental holdning omkring det, så det bliver ægte. Man skal tro på det, man spørger om. Man skal virkelig være nysgerrig, man skal ikke bare lire metoden af: Metoden er at tro på, at mennesker godt kan. Og det skal skinne igennem – at man tror på, at selv folk, som slår deres børn og omsorgssvigter og alt muligt, de har en vilje og et ønske om at gøre det så godt, som de overhovedet kan. De har bare ikke fundet den rigtige nøgle endnu.” FamilieFokus-medarbejder
39 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Det kan være svært at slippe ekspertrollen og sine egne ideer
Det kan være svært at tro på, at undtagelserne holder
”Man må jo lave det om, hvis det ikke virker. Og er man begejstret for sine egne ideer, kan det være svært at sluge, at man pludselig skal skifte og gå en anden vej. Men det skal man være parat til, hvis det skal kunne rykke: Det er en svær balance, for nogle gange skal man jo også holde fast. Så det er en udfordring at fornemme, hvornår man egentlig er på rette vej og har fat i noget, selvom folk synes, at det er en besværlig vej. Det er hele tiden en afvejning i forhold til, om det giver mening, og om det matcher.” FamilieFokus-medarbejder
”At tro på undtagelser er en stor udfordring for os professionelle: Er det her nok til at forældrene kan vokse i en sådan grad, at barnet kan opnå det liv, som forvaltningen ønsker? Rigtig mange af vores lokale kolleger har også stillet spørgsmålstegn ved, om de undtagelser, som familien præsenterede, var solide nok til, at barnet kunne komme i trivsel. I de situationer må man tro på det og have is i maven.” FamilieFokus-medarbejder
40 M ed
fami l ien
i
centrum
Metoden kræver tålmodighed
Metoden er ikke altid nok til at nå målet
”Det tager tid at løse store problemer. Det vanskeligste for den professionelle er at disciplinere sig selv til at holde fast ved den enkle struktur, som den løsningsfokuserede tilgang bygger på.” Jong og Berg 2006:46
”Det er jo ikke en metode, som virker på alle i alle situationer. Men man når rigtig langt, hvis man har den grundindstilling, at man møder folk med respekt og anerkendelse og tror på, at de vil det bedste for deres børn og for deres familie. Måske når man ikke de helt store forkromede mål, men man har fået skabt en relation, og så kan det være, at man når målene på et senere tidspunkt.” FamilieFokus-medarbejder
Familiebehandlerne oplever, at det kan være fristende at skride til handling og selv forsøge at løse familiens problemer. For meget handlingsorienterede behandlere kan metoden derfor være en stor udfordring i starten.
Metoden virker nem – men det er den ikke ”En udfordring har været, at metoden er så nem, at nogen kaster sig over den og tror, de kan det hele med det samme, mens andre kritiserer den sønder og sammen, fordi det ser alt for enkelt ud. Metoden ser let ud, men det kræver ret meget at omstille sig og bruge den og tænke på den løsningsfokuserede måde: Det er ikke nok bare at stille et løsnings fokuseret spørgsmål, hvis ikke man har hele tænkningen med. Det kræver, at man er villig til at læse nogle bøger, og at man kigger på, hvad man selv har med sig i sin egen værdirygsæk i forhold til de værdier, den løsningsfokuserede tilgang og metode bygger på. For der er ofte fandens til forskel.” FamilieFokus-medarbejder
Den løsningsfokuserede metode har været meget brugbar og velegnet i familiebehandlingen i FamilieFokus: Den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang har skabt et stærkt fundament i alle behandlingsforløbene og i alle dele af tilbuddet – også ude i de lokale børnefamilieteams, som beskriver deres positive erfaringer med metoden i del 2. Familiebehandlingen i FamilieFokus er desuden blevet kombineret med andre metoder, som beskrives i næste kapitel.
41 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
4 Metodeerfaringer i familiebehandlingen Hvordan har man helt konkret arbejdet med familierne i FamilieFokus? I dette kapitel sætter vi fokus på de vigtigste metodeerfaringer på områderne: 1. Henvisning 2. Forsamtale 3. Mødet med familien 4. Arbejdet med mål 5. Behandlingsforløb og valg af indsats 7. Afslutning og opfølgning
1. Henvisningen Sagsbehandleren i det lokale børnefamilieteam henviser familien, når der er foretaget en §50-undersøgelse og lavet en handleplan, som peger på, at familiebehandling i FamilieFokus er et egnet tilbud. Formålet med behandlingen er at skabe positive forandringer i barnets og familiens trivsel, så man på sigt kan undgå at anbringe barnet udenfor hjemmet. Når familien er blevet henvist, tager et visita tionsudvalg stilling til, om familien er i målgruppen. Er det tilfældet, bliver familien og deres sagsbehandler inviteret til en forsamtale hos FamilieFokus på Østerbro, hvor familien skal tage stilling til, om familiebehandlingen er noget for dem. Ved samtalen etablerer familiebehandlerne den første kontakt med familien og præsenterer FamilieFokus-tilbuddet for dem. Derefter tager sagsbehandleren og familien de første skridt mod at formulere et mål for behandlingsforløbet. Efter forsamtalen beslutter familien, om de vil deltage i behandlingsforløbet.
Erfaringer med henvisningen Det har i flere perioder været svært at få henvist nok familier til FamilieFokus-enheden: Der er familier nok i kommunen, som kunne have gavn af familiebehandling, men målgruppen var uklart beskrevet i starten, og senere i projektet var sagsbehandlerne i børnefamilieteamene meget overbebyrdede og havde svært ved at finde den nødvendige tid til at lave en grundig §50-undersøgelse, udarbejde handleplaner og deltage i 1-2 forsamtaler hos FamilieFokus. Derfor har sagsbehandlerne flere gange givet udtryk for, at de ønskede en lettere og mindre arbejdskrævende visitationsprocedure. Proceduren er dog blevet fastholdt, fordi §50-undersøgelsen er vigtig, når man skal afklare, om familiebehandling er det rette tilbud til familien på det tidspunkt: Der er eksempler på, at familier, som ikke har været gennem en grundig undersøgelses- og visitationsproces, har vist sig at have helt andre behov end familiebehandling. Det kan gøre målafklaringsfasen lang og vanskelig, og kan tit ende med at forløbet afbrydes. Ønsker sagsbehandlerne en lettere visitationsprocedure, må de derfor acceptere, at første del af familiebehandlingsforløbet får karakter af en undersøgelse, som kan ende med, at familiebehandlerne peger på andre former for indsats end familiebehandling. En anden erfaring i projektet er, at man ikke altid kan afgøre på forhånd, hvilke familier, der vil være motiverede og kan få gavn af et bestemt tilbud. Behandlerne har adskillige eksempler på familier, som har udviklet sig positivt i løbet af den tid, de har været i FamilieFokus, selvom forvaltningen havde svært ved at tro på, at en positiv forandring var mulig, og selvom familien i starten ikke var særligt motiveret.
42 M ed
fami l ien
i
centrum
2. Forsamtalen
Et eksempel: I en familie er forvaltningen alvorligt bekymret for alle tre børns trivsel. Der er tale om en familie med etnisk minoritetsbaggrund, hvor morens evne som forælder er vurderet meget lavt, og hvor faren ikke deltager meget i børneopdragelsen og opgaverne i hjemmet. Forvaltningen vurderer, at en anbringelse kan være nødvendig, hvis børnene ikke hurtigt kommer i bedre trivsel. Forældrene er ikke interesserede i at modtage behandling, men de føler sig tvunget til at sige ja, hvis de vil beholde børnene i hjemmet. Gennem forløbet lykkes det imidlertid at skabe en god kontakt til forældrene, som begge deltager aktivt i behandlingen. Det viser sig, at der er mange ressourcer i familien, som kan aktiveres, og familien profiterer i høj grad af vejledning, fælles refleksioner og øvelser med børnene. Behandlingsforløbet giver et helt andet billede af familien, end visitationen gjorde. Familien begynder at lave ting sammen i fritiden, forældrene ændrer på deres opdragelsesmetoder, og børnene bliver gladere og trives bedre i daginstitution og skole. Forløbet ender med, at man ikke længere er bekymret for børnenes trivsel, og børnesagen bliver lukket. Familieterapeuterne Peter de Jong og Insoo Kim Berg ved fra mange års praksis, at man ikke kan forudsige, hvor parate familierne er til at ville forandringerne, og at de løsningsfokuserede behandlingsforløb virker på både frivilligt og ufrivilligt henviste familier (Jong og Berg, 2006:286). Omvendt er der også familier, som virker meget velegnede til familiebehandling, men som slet ikke har kunnet profitere af den. Undersøgelser af andre typer tilbud viser samme erfaringer5 . Det taler imod tanken om at bruge en screeningsmodel til at finde egnede familier med en bestemt profil eller problemtype, som man automatisk tilbyder bestemte indsatsformer: Det er altid vigtigt at lytte til, hvad familien selv mener er brugbart, viser FamilieFokus´ erfaringer. Og prøve noget helt anderledes, hvis det, man hidtil har forsøgt, ikke skaber forandring. 5) F.eks. undersøgelsen af Spydspidsens tilbud til udsatte unge, Når de udsatte bliver ansatte, Tove Holmgård Sørensen, 2003.
I FamilieFokus-forløbet er det vigtigt, at både familien og sagsbehandleren deltager i den første forsamtale. Formålet med forsamtalen er ifølge familliebehandlerne: At man skaber en god og respektfuld ramme ”Det er den måde, du tager imod dem ude ved døren og siger goddag og får dem til at føle sig godt tilpas, fordi du er forberedt: ”Her er vores rum, og her skal vi sidde!”. At du ikke kommer for sent, men har ventet dem. At du viser dem rundt og tydeligt viser, at ”her er vi respektfulde og behandler jer ordentligt, og I er velkomne til at være her”. ”Stemningen er også vigtig. Du skal etablere en stemning af, at her kan vi godt samarbejde, her kan vi både tale om de ting, der er svære, og om dem, der fungerer. Og vi har humor og kan grine lidt af tingene sammen – altså skabe en vis lethed i rummet, selvom vi taler om svære ting.” FamilieFokus-medarbejder
At man præsenterer tilbuddet ”Man må gøre konteksten tydelig. Fortælle, hvad det her er for et sted, og at vi arbejder ud fra en idé om, at alle familier har nogle ressourcer, og hvor vi sætter fokus på det, der virker. Vi er ikke så optagede af at snakke om alt det, som er gået galt for familien før i tiden. Og vi kan arbejde med video, vi kan arbejde i grupper, vi kan mødes her eller hjemme hos jer. Det er vigtigt at give sig tid til at forklare det.” FamilieFokus-medarbejder
At man formulerer mål og skaber et fælles projekt Familiebehandlerne understreger, at det er meget vigtigt, at sagsbehandleren ved forsamtalen formulerer, hvad socialforvaltningens mål er med behandlingen af netop denne familie – hvad forvaltningen helt konkret gerne vil se ske, og hvilke krav og konsekvenser det får, hvis familien ikke ønsker at deltage i familiebehandlingen. Samtidig begynder familien at formulere mål, og man forhandler sig frem mod et fælles projekt.
43 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Et eksempel på en forsamtale med en ny familie Formålet med samtalen er at fortælle om familiebehandlingstilbuddet, samtidig med at man møder familien på en anerkendende måde og tager de første vigtige skridt til at opbygge en konstruktiv relation. Moren møder til forsamtale sammen med sags behandleren. Hun ønsker hjælp til sønnen, som har problemer i skolen, og som har en uhensigtsmæssig adfærd. Familiebehandleren tager ansvar for samtalens forløb og bevarer styringen – samtidig med at hun giver plads til, at moren kommer til orde. Hun præsenterer strukturen i samtalen og formålene med den: 1) Mor kan få et indtryk af tilbuddet, så hun kan beslutte, om hun vil tage imod det. 2) Mor kan afklare sine forventninger. 3) Sagsbehandleren kan afklare sine forventninger. Behandleren starter med at spørge moren: ”Hvad er det vigtigste, vi får talt om i dag?”. Moren formulerer ønsket om hjælp til sønnen – men også om støtte til sig selv og til familiens øvrige børn. Derefter præsenterer behandleren tilbuddet: • Behandlingsforløbet er kortvarigt. • Tilbuddet er startet, fordi der mangler tilbud til børnefamilier, der har behov for forandringer. • Grundtanken er, at familiebehandlerne altid tager udgangspunkt i familiens egne definitioner af behov, ønsker og problemer. • Familiebehandlerne tror på, at alle har ressourcer og kompetencer. Men at der kan være sten, som skal ryddes af vejen – ”og det kan vi gøre i fællesskab!”. • Helhedssynet – at man ser sønnen som en del af en større sammenhæng med forældre, søskende, skole osv. • Familiebehandleren har viden om familien fra §50-undersøgelsen og handleplanen. Moren og sagsbehandleren fortæller så om sønnens og familiens situation.
Behandleren lytter og går indimellem ind og opsummerer, generaliserer og almengør nogle af de problemstillinger, moren præsenterer, og kobler familiens situation på det, familiebehandlingen kan tilbyde. Da moren f.eks. begynder at tale om skyld, indskyder behandleren, at hun er sikker på, at moren har gjort det, hun mente var det bedste for sønnen. Og at man i projektet ikke er så optaget af skyld, og hvad der er sket tidligere: ”Vi tænker mere på fremtiden, og på hvordan tilværelsen kan blive bedre for jer.” Altså ud fra familiens behov og i familiens eget tempo. Og da moren f.eks. bringer sin fraskilte mand og far til sønnen på banen, svarer behandleren, at det er vigtigt, at hele familien er indskrevet, men at man i fællesskab finder ud af, hvem der skal deltage i forløbet – og hvordan. Behandleren giver moren eksempler på projektets tilbud: samtaler, aktiviteter, grupper (for børn og kvinder), flerfamiliegruppe og video. Hun nævner også, at man arbejder med netværket omkring børnene, så man i fællesskab får en fornemmelse af, hvad der skaber en positiv udvikling hos sønnen. Men at det altid sker i samarbejde med forældrene: ”For I er de vigtigste!”. Undervejs får behandleren moren til at formulere, hvilken udvikling, moren gerne vil se ske hos drengen, og både moren og sagsbehandleren formulerer nogle fælles mål for behandlingen. Behandleren introducerer i den forbindelse et mere positivt og ressourcefokuseret syn på sønnens situation ved at foreslå: ”Måske har han brug for at kende sit eget værd?” og ”Det lyder som om, han har mange ressourcer – men at der er nogle sten, som skal ryddes af vejen?”. Efter moren har beskrevet drengen, introducerer behandleren en ny forståelse af drengen: ”Jeg får et billede – og nu må du korrigere mig, hvis det ikke er rigtigt – men at han går i baglås, fordi han mangler redskaber til at handle hensigtsmæssigt. Og det lyder som om du rigtig gerne vil hjælpe ham med det?”.
44 M ed
fami l ien
i
centrum
Billedet er meget brugbart for moren, der får en aha-oplevelse og udbryder: ”Du sagde lige de magiske ord. Jeg har ikke tænkt på det sådan – jeg har mere tænkt, at han ikke ville. Ikke at han ikke kan”. Behandlerne kommer derefter med eksempler på, hvordan man kan arbejde med at give drengen redskaber til at handle hensigtsmæssigt. F.eks. gennem konkrete opgaver, ved at give drengen flere handlestrategier, og ved at have fokus på at rose ham i de situationer, hvor det går godt. Selvom moren var noget skeptisk, da hun ankom, og selvom samtalen endnu ikke er afsluttet, har hun allerede nu besluttet sig for, at hun vil sige ja til tilbuddet: ”Det er da det mest positive tiltag, der er blevet taget længe. Det har jeg efterlyst i mange år”, siger hun. I denne forsamtale får behandleren både skabt en relation til moren, præsenteret de vigtige dele af tilbuddet og startet på en fælles målformulering. Samtidig er behandleren god til helt konkret at demonstrere projektets tilgang og metoder – dels via den type spørgsmål, hun stiller, og dels gennem det fokus, hun lægger i samtalen: Hun tager et klart ansvar for at styre processen – men hun giver samtidig plads til, at moren kan komme på banen. På den måde får hun skabt en god dialog med en fin balance mellem oplysning om tilbuddet og familiens behov for at præsentere sig selv. Og hun får solgt tilbuddet via konkrete eksempler på, hvad man kan hjælpe familien med. Tilbuddet bliver dermed ikke kun præsenteret i generelle overskifter – det bliver tilpasset netop denne families særlige behov. Det kan være med til at få familien til at føle sig set og forstået. Samtidig får behandleren præsenteret en ny fortælling – en ny forståelse af situationen – som gør, at moren allerede synes, hun har fået noget brugbart og positivt med sig hjem. Behandleren viser anerkendelse og empati i forhold til både mor og søn, og forløbet er præget af et godt flow og en god timing, så samtalen hele tiden bliver holdt i gang og virker naturlig på trods af de mange forskellige formål.
45 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Udfordringer ved forsamtalerne Familiebehandlerne oplever samtidig nogle udfordringer ved forsamtalerne: Der er mange formål og ikke tid nok ”Der er mange formål med forsamtalen, og det ville være mere etisk at skille den i to samtaler, så familien først blev præsenteret for tilbuddet, og når de havde sagt ja, kunne man så ved næste samtale gå i gang med målafklaringen. Det prøvede vi også i en periode, men det var meget vanskeligt at få sagsbehandlerne til at møde op til to samtaler, så i praksis er det tit kun blevet til én. For de familier, som ved, at de gerne vil tage imod tilbuddet, er det ikke noget problem at tale om mål ved det første møde. Men for de andre er det underligt at begynde at definere sine mål, inden man har sagt ja til at deltage.” FamilieFokus-medarbejder
Det kan være svært at formulere konkrete mål ”Der er rigtig mange, som ikke kan formulere konkrete mål den første gang. Det betyder ikke, at de aldrig kommer til det i løbet af processen. Men det tager tid.” FamilieFokus-medarbejder Det ville derfor være en fordel, hvis sagsbehandleren kunne deltage i flere samtaler i starten af forløbet. Men det er som regel ikke praktisk muligt.
Det kan være svært for sagsbehandleren at formulere krav og konsekvenser ”Det er på en eller anden måde et tabuiseret område, som mange sagsbehandlere mangler træning i at tale om – det er svært for dem at sidde med den magtposition. Jeg kan huske et eksempel fra en forsamtale med en mor og en sagsbehandler, hvor der
helt klart var stor bekymring for barnet, med masser af bekymringsskrivelser og en familie, som havde rendt på socialcentret i årevis. Men da jeg begyndte at spørge ind til forvaltningens bekymringer, gik sagsbehandleren helt i sort, og moderen røg op af stolen og udbrød, at der aldrig var nogen, der havde snakket med hende om, at de var bekymrede for hende eller hendes barn!” FamilieFokus-medarbejder Det er en udfordring, da det betyder, at der er uudtalte krav og konsekvenser i Socialforvaltningen, som kan have stor betydning for familiens fremtid, men som holdes skjult for familien.
Nogle familier møder ikke frivilligt op På papiret er der tale om et frivilligt tilbud, hvor familierne skal være motiverede for at deltage. I praksis har en del familier følt sig mere eller mindre tvunget til at deltage i tilbuddet, for sagsbehandleren har gjort det klart for dem, at det ellers kan ende med en anbringelse af barnet. Det er en stor udfordring for behandlingsforløbet, hvis familien ikke selv kan se nogen som helst grund til at deltage, og hvis de ikke selv ønsker at arbejde på en forandring. Derfor kan forsamtalen handle om, hvorvidt det er muligt at finde et eller andet mål, som giver mening for familien, og som kan motivere den til at deltage. For nogle familier lykkes dette hurtigt – ofte i løbet af den første samtale. For andre familier er det en længere proces, som tager tid. Forsamtalerne er en vigtig begyndelse på et godt behandlingsforløb, og i FamilieFokus-enheden har familiebehandleren gode erfaringer med at bruge metoder som: • Gode fysiske rammer, der tager hensyn til både forældrenes og børnenes behov. • Den løsningsfokuserede tilgang, dens metoder og spørgsmålstyper, som er meget velegnede til den første kontakt, til at skabe en god stemning, til at overvinde skepsis og modstand, og til at etablere et begyndende samarbejde med familien (se næste afsnit) • At skrive på tavlen er en god hjælp til at skabe overblik og involvere alle de deltagende parter • WWW eller Signs of safety er gode redskaber til at afklare mål (se side 58).
46 M ed
fami l ien
i
centrum
3. Mødet med familien ”Det betyder rigtig meget, hvordan de bliver mødt. At vi møder dem som mennesker og ikke som en sag. Og at de får mulighed for at komme til orde og sige: ”Det er det her, jeg synes er vanskeligt. Det er det her, jeg gerne vil have hjælp til!”. Eller: ”Det her synes jeg er rigtig godt, det vil jeg gerne have noget mere af.” Familierne skal opleve, at hos os får de en stemme i forhold til deres eget liv. Forudsætningen for at give dem den stemme er selvfølgelig at skabe rammer omkring dem, som giver dem mod og tro på, at det nytter at sige noget.” FamilieFokus-medarbejder
I FamilieFokus har familiebehandlerne haft meget fokus på mødet med familien. Ved det første møde ved forsamtalen og ved alle de følgende møder mellem behandler og familie bestræber man sig på at skabe anerkendende og respektfulde rammer – både fysiske og i den kontakt og relation, behandlerne etablerer i deres møde med familien. Projektbeskrivelsen understreger, at det vigtigste er, at familien – via rammerne for introduktionen og indholdet i den – får en fornemmelse af, at dette er et anderledes møde med systemet, at de bliver taget imod med åbenhed og respekt, at der bliver lyttet, at de bliver taget alvorligt, og at der er lydhørhed for deres egne ønsker og løsninger. Velkomsten skal være varm og åben og signalere høflighed og personlighed (Projektbeskrivelsen, 05:7). I bestræbelserne på at skabe det gode møde har FamilieFokus lagt vægt på at indrette sine lokaler på Østerbro, så de er egnet til behandlingen med plads til samtaler og aktiviteter – samtidig med at de skaber en venlig og imødekommende atmosfære, hvor både børn og forældre føler sig mødt og taget godt imod.
Erfaringer med det første møde Familiebehandlerne har generelt været meget gode til at skabe et anerkendende første møde med familien. Det viser både evalueringens interview med børn og forældre og evalueringens observationer.
Mange familier giver udtryk for, at det afgørende for dem har været det første møde, samarbejdet og den respektfulde relation mellem behandler og familie. Og omvendt med de familier, som ikke synes, de har fået et stort udbytte af tilbuddet: De har generelt en fornemmelse af, at de ikke er blevet forstået af behandlerne, og at de ikke er blevet mødt i deres behov og ønsker. Det er medarbejdernes erfaring, at det gode møde blandt andet skabes ved, at man altid tager venligt imod familien, når de møder i huset. Man forsøger at undgå ventetid, og kan man ikke undgå det, tager en anden imod og sørger for, at ventetiden foregår i rare rammer med sofa, legetøj til børnene, læsestof og en kop kaffe. Andre behandlere får måske en lille sludder med familien imens, og medarbejdere, der går forbi, hilser. Familier, der kender huset, kan selv gå i køkkenet og bruge de fælles computere på gangen. Det giver familien en fornemmelse af at være ventet, ønsket og føle sig hjemme. Det styrker også den vigtige troværdighed og autencitet i relationen, at familiebehandleren under samtalerne bestræber sig på at lytte, så alle føler sig hørt og forstået, og at behandleren giver udtryk for sine refleksioner og tvivl undervejs og deler dem med familien.
Hvad er med til at skabe det gode møde? Familiebehandlernes erfaringer viser, at en række faktorer er meget brugbare i arbejdet med at skabe det gode møde: • Gode rammer, både de fysiske, men også i form af tid, uforstyrrethed og mulighed for at være to behandlere til stede ved samtalerne. • En venlig og imødekommende modtagelse hver gang. • En afslappet og tryg stemning med smil og hilsner, hvor alle taler med hinanden, og hvor medarbejderne også behandler hinanden respektfuldt. • At familien oplever at blive taget alvorligt, at deres perspektiv får plads i samtalen, at behandleren lytter til dem og tager udgangspunkt i deres behov, ønsker, mål og løsninger (den løsnings fokuserede metode). • At behandleren opleves som menneskelig og autentisk: Behandleren skal bruge sig selv som person og turde give udtryk for tvivl, være humoristisk, åben og nysgerrig med ægte interesse i mødet med sine medmennesker.
47 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Udfordringer ved mødet med familien
4. Arbejdet med mål
Det gode møde kan naturligvis også have sine udfordringer. De to vigtigste er: ”Mål kan ses som en metafor for håb. Ved at familien formulerer mål, formulerer de også et håb om, at tingene kan ændre sig. Derefter er der 1000 veje at nå derhen.”
• Når behandlerne har for travlt (stress)
Selvom man er løsningsfokuseret familiebehandler, kan man være stresset og presset og komme til at tænke på alle mulige andre ting under samtalen. Det kan modarbejde det gode møde. En god hjælp er at sige det til familien, så de ikke tror, at det er dem, der irriterer eller stresser behandleren.
• Når kemien med familien ikke er god ”Det er vigtigt at huske, at hvis familierne scorer lavt på samtalernes brugbarhed, er der ofte noget galt i relationen, som man bliver nødt til at ændre på eller gøre om. I offentligt regi er det selvfølgelig svært at sige, at så må du skifte behandler. For den mulighed har man jo ikke altid. Men nogle gange fungerer kemien bare ikke. Der er så meget personlighed i det her, og det kan man ikke komme udenom.” FamilieFokus-medarbejder Danner man makkerskaber og er to om forløbet, kan det være en god hjælp, da det giver familien mulighed for at skabe relation til to forskellige behandlere.
FamilieFokus-medarbejder
At opstille og arbejde med mål er en central del af den løsningsfokuserede metode og af familiebehandlingen i FamilieFokus. Målafklaringen starter allerede under forsamtalen, hvor familien og sagsbehandleren formulerer deres mål for behandlingsforløbet. Men arbejdet med mål er også en kontinuerlig proces gennem hele forløbet, og behandlingen er i høj grad bygget op omkring målene. ”Hvad vil du gerne se ske?” ”Er vi på rette vej?” ”Hvad skal der til for at komme endnu nærmere målet?”. Sådan lyder de gennemgående spørgsmål i behandlingsforløbet. De metoder, man vælger at bruge (indsatsen), og de forandringer, man opnår, holdes hele tiden op imod de mål, som man er blevet enige om. Ved forsamtalen spørger familiebehandleren både til Socialforvaltningens mål og til familiens egne mål med at deltage i tilbuddet. Og i fællesskab forhandler man sig frem til nogle mål, som både sagsbehandler og familien kan acceptere. Målene skrives ned, så alle involverede parter er klar over dem og enige om dem. På den måde er målene med til at skabe det fælles projekt, som familien og behandlerne skal samarbejde omkring. Målene er ikke statiske – man arbejder løbende med dem og justerer og udbygger undervejs. Og man evaluerer hele tiden med familien på, hvor langt man er nået, og om indsatsen er egnet til at nå de opstillede mål. Når man afslutter behandlingsforløbet, gør man fælles status i forhold til målene og opstiller sammen med familien eventuelt nye mål for tiden efter behandlingen. Processen og metoderne i målafklaringen har været et vigtigt fokuspunkt i projektets metodeudvikling: I 2007 satte evalueringen ekstra fokus på den i sine observationer, interview og spørgeskemaundersøgelse.
48 M ed
fami l ien
i
centrum
Husk! Familiebehandlerne i FamilieFokus har taget udgangspunkt i den løsningsfokuserede metode i deres arbejde med mål. Deres erfaring er, at det er meget vigtigt: • At målene er enkle og konkrete. • At målene bliver detaljerede, operationelle og realistiske. • At målene handler om, hvad der skal ske, fremfor hvad der skal stoppe. • At familien formulerer egne mål, og at behandlingen tager udgangspunkt i dem. • At forvaltningen formulerer konkrete mål for behandlingen. • At målene ikke betragtes som statiske, men som en del af udviklingsprocessen. • At man løbende følger op på målene for at tjekke, om indsatsen virker. Den løsningsfokuserede metode arbejder med enkle og klart beskrevne mål som: • Er vigtige for klienten. • Er formuleret med klientens egne ord. • Repræsenterer begyndelsen på noget andet, fremfor afslutningen. • Er beskrevet i konkrete handlinger, i situationer og i interaktion. • Er små og overskuelige. • Beskrives som det første skridt i processen, fremfor den langsigtede drøm. • Er realistiske i forhold til klientens situation.
2. Målene indgår i start-, status- og slutmøder Det kan være tilfældet i familier, hvor der er tale om meget konkrete og klare mål lige fra starten, som familien er rimeligt enige om, og som er mere eller mindre konstante under hele forløbet. 3. Mål indgår ad hoc (efter behov) Når der sker en udvikling eller opstår nye begivenheder i en familie, kan det i en periode være relevant at redefinere eller justere på målene. Er der tale om en meget ustabil eller ustruktureret familie, er man måske i starten nødt til at møde familien med empati og omsorg, uden at snakke så struktureret om mål. Målafklaringen kan så tages op senere i forløbet, når familien føler sig mødt og forstået.
Processen med at få familien til at formulere mål Processen med at formulere enkle og konkrete mål kan være både vanskelig og langvarig – men det er en meget vigtig del af forløbet:
”Det er enormt vigtigt, at vi ved, hvorfor vi snakker sammen. Og man kan jo snakke mål på mange forskellige måder, men det er vigtigt, at du ofrer mere tid på det, end du lige tror nødvendigt. Når du tror, at du er færdig med at snakke mål, så skal du fortsætte dobbelt så længe”. FamilieFokus-medarbejder
www.solutionfocus.dk
Forskellige måder at arbejde med mål i behandlingen: 1. Mål indgår gennem hele forløbet – ved stort set alle samtaler Erfaringerne viser, at det er brugbart i mange familier, og at det giver både familien og behandleren et billede af, hvor familien befinder sig, og om indsatsen virker i den rigtige retning. Det kan også være nødvendigt i mere kaotiske/kriseprægede familier med meget diffuse mål – her kan selve kontekst- og målafklaringen være en vigtig del af behandlingen i meget lang tid.
Det er også sagsbehandlernes erfaringer, at den løsningsfokuserede måde at lave målafklaring på, er meget brugbar ude i kommunens børnefamilieteams, når de skal lave generel sagsbehandling, undersøgelser og rådgivningsforløb.
49 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Der er flere skridt i processen med at få familien til selv at formulere konkrete, løsningsfokuserede mål:
krete delmål og afsøge andre mere realistiske veje til at nå de samme delmål.
• Fra problemer til fremtidsdrømme Familierne starter som regel med at tale om problemerne, alt det vanskelige, nederlagene, og det, de synes de andre i familien skal gøre mindre af. Første skridt er derfor at forsøge at få familien til at forestille sig og beskrive, hvordan deres familie ville se ud, hvis problemerne var løst: ”Hvis du vågnede op i morgen, og problemet var løst, hvordan ville du så opdage, at tingene var forandret? Hvad ville din mand og dine børn gøre? Hvilken forskel ville det gøre i din hverdag?”.
• Fra facts of life til det, der kan forandres Alle familier har en række facts of life, som man ikke kan forandre: ”Bare mine forældre ikke var døde, så kunne de have aflastet mig med børnene.” Her gælder det om at flytte fokus til det, som det er muligt at ændre på: ”Hvilken forskel ville dine forældre have gjort, hvis de havde levet? Er der andre der kan hjælpe dig med disse ting? Er der noget, du selv kan gøre, som de ville have gjort?”.
• Fra det overordnede til det konkrete De første mål, familien formulerer, er tit meget overordnede: ”Jeg vil være en god mor.” ”Vi vil være en lykkelig familie.” ”Mit barn vil trives bedre.” Næste skridt er derfor at forsøge at gøre disse mål mere konkrete: ”Hvordan vil du kunne se, at du er en god mor? Har der været tidspunkter, hvor I var tæt på at være en lykkelig familie, hvordan kunne du se, at I var lykkelige – og hvad gjorde du der? Hvad vil dit barn sige eller gøre, der vil vise dig, at hun trives bedre?”. Gennem den slags spørgsmål kommer man tættere på konkrete beskrivelser af, hvad familien ønsker, der skal være anderledes.
• Fra det, andre skal gøre, til det, jeg kan gøre Mange familiemedlemmer er optaget af alt det, som de andre i familien skal gøre anderledes: ”Min søn skal ikke rode så meget.” ”Min mand skal drikke mindre.” ”Min mor skal ikke blande sig i mine ting.” Delmålene skal derfor handle om ting, som man selv vil gøre anderledes: ”Hvad tror du, der skal til, for at din søn kan holde orden på sit værelse? Hvad kan du gøre for at støtte ham i det?”.
• Fra store mål til delmål Derefter kan man begynde at opstille delmål: ”Hvad ville være det første lille tegn på, at I var på vej mod målet?”. Delmålene skal repræsentere det første skidt, og de skal være realistiske at opnå. • Fra drømme til det realistiske Et led i processen er derfor også at gøre fremtidsdrømmene opnåelige og realistiske i den hverdag, som familien lever i. Et eksempel er de familier, der drømmer om at vinde en million i Lotto. For at gøre målet mere realistisk kan man spørge: ”Hvilken forskel ville det gøre for dig? Hvad ville der ske i din familie? Hvordan ville I have det sammen?”. Gennem den type spørgsmål kan man nå frem til, hvilke forandringer familien ønsker, opstille kon-
Nogle familier er i løbet af ganske få samtaler i stand til at formulere enkle, konkrete og realistiske mål. For andre tager det længere tid: Man starter med meget overordnede, generelle mål, og arbejder sig gennem processen ned i mere detaljerede delmål. For nogle få familier fortsætter målformuleringen gennem hele behandlingsforløbet. Det vigtige i denne proces er at huske på, at målformuleringsprocessen også er en del af selve behandlingen og forandringen i familien, og det at formulere mål i sig selv tit sætter en udvikling i gang. Målformuleringen er derfor ikke noget, der bare skal overstås, for at man kan komme videre til ”den rigtige behandling”. Det er også medarbejdernes erfaring, at man tit er nødt til at springe tilbage til målformuleringen senere i forløbet, for at tjekke om man stadig har et fælles projekt, eller om tingene har flyttet sig. Det er desuden vigtigt, at sagsbehandleren formulerer enkle, konkrete mål for behandlingsforløbet, viser familiebehandlernes erfaring:
50 M ed
fami l ien
i
centrum
Eksempler på enkle og konkrete mål, Socialforvaltningen ønsker, at familien når: • • • • •
At skolen ved næste netværksmøde siger, at barnet har deltaget i 95 % af timerne. At forældrene skal læse med barnet et kvarter hver dag. At barnet skal tilmeldes og følges til sport to gange om ugen. At barnet skal have morgenmad og madpakke med i børnehave hver dag. At moren i stedet for at slå skal øve sig i at lave timeout, tælle til ti eller gå sin vej i konfliktsituationer. • At forældre og børn hver weekend skal lave mindst én aktivitet sammen: Spille spil, gå på legepladsen, lave en udflugt osv. Disse enkle delmål er første skidt på vejen mod det overordnede mål. Løsning af ét mindre problem kan føre til andre større forandringer i familien.
Målafklaring Eksempel 1: Samtale med en mor Scoringsskemaet viser høje tal, og medarbejderne spørger, hvad der går godt? Moren fortæller, at der er færre konflikter derhjemme, hvad der er et klart mål for behandlingen. Der er dog stadigvæk konflikter indimellem, og moren nævner et aktuelt eksempel. Medarbejderne spørger ”Er det brugbart for dig at snakke mere om denne episode, eller skal vi snakke om noget andet?”. Moren svarer, at det giver meget mening for hende at tale om det, da episoden fylder meget lige nu. Undervejs spørger medarbejderne hele tiden til handlinger: ”Hvad gjorde du, hvordan reagerede barnet, hvad gjorde du så?”. Medarbejderne medtænker en rolle som barnets advokat og arbejder med at bringe barnets perspektiv på banen. F.eks. ved at lufte forskellige mulige forståelser af konflikten, som kan nuancere morens forståelse. Og moren giver undervejs udtryk for, at hun får et andet syn på konflikten og bedre kan se den fra barnets side. På den måde er medarbejderne med til at skabe en ny fortælling om episoden: De fremhæver det brugbare og positive i handlingsforløbet og hiver læring ud af det. Og kobler det derefter til de ting, som moren allerede har lært i forløbet. Medarbejderne hjælper også moren med at op-
summere de redskaber, hun har fået, og hvordan de kan være hjælpsomme i konfliktsituationerne. Og de spørger ind til de ting, som går godt derhjemme, for at holde fast i den positive forandring, så konfliktepisoden ikke kommer til at fylde det hele og tager modet fra familien. De opstillede mål ligger hele tiden i baggrunden og bliver hevet frem for at vise fremskridt og tjekke af, hvor langt moren synes, hun er nået i processen, i forhold til det, hun gerne selv vil opnå, og det, som er relevant for hende at arbejde videre med fremover. Medarbejderne minder hende f.eks. om, at målet i starten var at få konflikterne ned fra 15 til 6 om dagen – og nu er det kun sjældent, der overhovedet opstår konflikt. Så der er meget at fejre og være stolt af. I slutningen af samtalen spørger medarbejderne: ”Betyder det, at vi i løbet af de næste gange skal gå videre med næste punkt – og hvad er det?”. Moren nævner et par punkter (mål), som hun gerne vil blive bedre til, og medarbejderne beder hende tænke over til næste gang, hvad det er vigtigst at arbejde med lige nu. Medarbejderne tager på den måde udgangspunkt i det akutte – det, der fylder hos moren. Men de bruger episoden til at snakke rundt om de mål og læringspunkter, som familien hele tiden har arbejdet med, så de breder erfaringerne ud og skaber sammenhæng til andre situationer.
51 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Målafklaring Eksempel 2: Hjemmebesøg hos en mor og en kriminalitetstruet ung Familiebehandlerne beder moren tænke nogle måneder tilbage og overveje, hvor tæt de er på, at familiens egne mål er nået – at sønnen skal være glad i hverdagen, at han skal have fritidsinteresser i stedet for at lave kriminalitet, og at han skal passe sin skole. Både mor og søn er enige om, at målene faktisk er nået. Det udløser begejstring hos medarbejderne:” Det er herligt – det er værd at fejre, at I har nået jeres mål. I har også arbejdet rigtigt hårdt begge to, så I er nået langt”. Familiebehandlerne tjekker dog også af, hvordan det er gået med de mål, som socialforvaltningen lagde vægt på ved henvisningen. Blandt andet at mor kan indgå aftaler med sønnen, og at han kan overholde dem. Familien synes, det går godt med at indgå aftaler: Sønnen kommer hjem som aftalt, og mor oplever, at hun nu kan stole på ham. Hans skole giver udtryk for det samme. Familiebehandleren fremhæver, hvor vigtigt det er: ”Det er godt, for det var jo også et vigtigt mål for sagsbehandleren, at det gik godt i skolen”. Familien roses for det hårde arbejde og det gode resultat, og der lægges planer for en afslutningsfest, hvor familien er med til at bestemme, hvem der skal deltage – blandt andre bedsteforældrene, som har spillet en meget aktiv rolle i behandlingsforløbet. Arbejdet med mål har hele tiden været meget centralt i forløbet, og familiebehandlerne mener bagefter, at det var vigtigt at have sagsbehandlerens mål helt klart fra starten: De er hele tiden vendt tilbage til dette mål – og havde de ikke haft det som fokus, var de sandsynligvis ikke kommet nogen vegne med familien.
Fordele ved at arbejde med konkrete mål Medarbejderne har oplevet mange fordele ved at arbejde med konkrete mål gennem hele forløbet:
Man ved, hvornår en opgave begynder, og hvornår den slutter ”Hvis man vil undgå at klientgøre folk og ikke ønsker at holde dem i systemet længere end højst nødvendigt, er det vigtigt med mål, så man ved, hvornår en opgave starter, og hvornår den slutter. Hvad skal være opfyldt, for at vi kan lukke sagen? Tit kører sagerne jo bare i årevis, uden at hverken familien eller sagsbehandleren er klar over, hvornår opgaven egentlig kan afsluttes.” FamilieFokus-medarbejder
Det er lettere at skabe forandringer, når man ved, hvor man skal hen ”Det giver håb, når familien kan se målet konkret på nethinden: Og når man samtidig bryder det ned i overkommelige delmål, bliver det mere håndgribeligt for familien, hvad det er, der skal ske.” FamilieFokus-medarbejder ”Det er rigtig godt, at du som familiebehandler – sammen med familien og sagsbehandleren – kobler konkrete eksempler sammen med et overordnet mål. Det hjælper også de familier, som ikke har det største abstraktionsniveau, så de kan sætte nogle situationer på og se for sig, hvordan ser det her egentlig ud? Hvad vil det sige? F.eks. mødre, som aldrig har oplevet, at deres egne mødre har leget eller haft en hyggestund med dem – det hjælper dem med at få skabt nogle billeder af, hvordan de konkret kan komme i gang med det.” FamilieFokus-medarbejder
52 M ed
fami l ien
i
centrum
Målene sætter familiens refleksions- og forandringsproces i gang
Udviklingen bliver synlig for både familien og behandleren
”Når man italesætter målene og den forandring, man ønsker, har man allerede taget første skridt i forandringsprocessen. Formuleringen af målene bliver en del af udviklingsprocessen, og det er langt vigtigere for mig, at de sætter processen i gang, end at jeg kan bruge målene til sidst i forløbet som målestok for, om resultatet er opnået, og om forløbet var en succes.” FamilieFokus-medarbejder
”Når man har mål fra starten, bliver det meget tydeligt, når tingene forandrer sig: Målene sætter spot på fremskridtene, så både forældrene og børnene og skolen og sagsbehandleren kan se dem og anerkende familien for deres arbejde. Det giver familien større lyst til at fortsætte i samme retning.” FamilieFokus-medarbejder
Det er muligt at evaluere på indsatsen – virker den, eller skal man gøre noget andet? Man arbejder i samme retning ”I det øjeblik, at man sætter sig ned med en familie og en sagsbehandler og knækker tingene ned i nogle mindre enheder, bliver det indlysende: ”Aha, det er det, vi skal starte med!”. I det øjeblik, det bliver overskueligt, og man kan formulere, hvad der skal forandres, er behandlingen gået i gang: Alle ved, hvor vi er på vej hen, og vi kan støtte familien i den konkrete opgave, de er i gang med.” FamilieFokus-medarbejder
Det er legalt at tage uhensigtsmæssig adfærd op, som spænder ben for det fælles projekt ”I de tilfælde, hvor noget i forældrenes adfærd modarbejder målet, bliver det meget mere legalt at påpege det og spørge til det og undersøge det, fordi vi har et fælles mål: ”Hvilken betydning tror du, det har, at du gør sådan?”. Fordi vi snakker om det i forhold til det fælles mål, fremfor: ”Det er forkert, at du er sådan som person, det skal du lave om!”. FamilieFokus-medarbejder
”En kæmpe fordel ved den her struktur er, at man mødes med sagsbehandleren og kigger på, hvad vi har lavet i forhold til netop de her mål. Det er meget effektivt, at man kan stoppe op indimellem og snakke om, hvad man har opnået eller ikke opnået og hvorfor. Det er dødgodt, at man indimellem får det her ”stop op” og bevæger sig op på et metaplan sammen og ser på ens egen indsats – både som behandler og familie. Det kan man helt sikkert bruge alle mulige steder.” FamilieFokus-medarbejder
Målene fungerer som struktur og styringsredskab i samtalerne ”Målene hjælper dig med at komme tilbage på sporet, når du kommer ud af forskellige sidespor, som familierne kan være optaget af. Hvis mor f.eks. er meget optaget af relationen til eks-manden, kan du bruge målene til at spore samtalen tilbage til barnets problemer på en respektfuld måde, selvom forældrene også har mange andre problemer. F.eks. ved at du spørger: ”Hvad har det betydet i forhold til problemerne med at få ham i skole om morgenen?”. Eller hvad der nu er for et mål, man samarbejder om. På denne måde virker det ikke disrespektfuldt i forhold til de andre ting, som folk er optaget af.” FamilieFokus-medarbejder
53 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Man holder fokus på det fælles projekt ”At arbejde med mål er ret anderledes for mig. Normalt har behandlingsforløbene været meget mere abstrakte og langvarige, og det har været uklart, hvad målet egentlig var. Når jeg arbejder med mål, hjælper det mig med ikke at hoppe ud i alle mulige andre opgaver. F.eks. hvis jeg bliver irriteret over, at den her mor altid kommer for sent. Målene hjælper mig til at tænke, at er det ikke er et problem, jeg skal løse, når nu barnets trivsel er blevet bedre, og det går godt i skolen. Der er jo masser af mennesker i denne her verden, der kommer for sent. Selvfølgelig ville det være bedre for barnet, hvis de kom til tiden. Men nu klarer moren at holde tiden i skolen, og det er jo ikke socialforvaltningens opgave at løse, at hun ikke kan finde ud af det her hos mig eller andre steder. Det er det 3. dogme: Hvis der ikke er et problem, så begynd ikke at skabe det. Det hjælper mig med ikke at påtage mig alle mulige opgaver, som jeg synes kunne være vigtige, men som hverken forvaltningen eller familien synes er vigtige. For der er jo masser af potentielle opgaver, som JEG godt kunne finde på at gå ind i med de her forældre. Men min opgave er kun at sikre, at barnet trives. Havde jeg ikke haft målene og det løsningsfokuserede fokus, ville jeg gøre det til mit eget projekt at problematisere og tage alle mulige andre ting op, som lå udenfor vores fælles opgave.” FamilieFokus-medarbejder
Udfordringer ved at arbejde med konkrete mål Arbejdet med mål kan indimellem være en vanskelig proces, viser medarbejdernes erfaringer. F.eks. når:
Familien ikke er klar til at tale om mål ”Nogle gange har folk ikke været klar til at snakke om mål ved den første samtale. Nogle har brug for først at forklare, hvor dårligt de har det, og de vil ikke føle sig forstået, hvis jeg bare kaster mig ud i at snakke om mål. Eller de kan føle, at vi bagatelliserer deres alvorlige problemer, når vi så hurtigt går videre til at snakke om mål for barnets trivsel – som om vi ikke synes, at problemerne er så store, som familien selv oplever. Derfor kan det være nødvendigt først at give plads til problemerne, som en del af den lyttende og anerkendende metode og bekræfte mor eller far i, at ”Jeg kan godt se, at det ikke har været nemt for dig, og at der er en rigtig god grund til, at du sidder her i dag!” Og så først bagefter gå i gang med at tale om mål.” FamilieFokus-medarbejder
I nogle tilfælde er det derfor nødvendigt at bruge ekstra tid til at skabe en relation og lave en alliance med familien, før man starter målafklaringen. Det gælder også, hvis familien har stor mistillid til systemet eller tilbuddet, eller hvis de er meget private omkring deres liv og vanskeligheder.
”Hvis endestationen ikke er det sted, du vil hen, vil alle stop på vejen være de forkerte stationer.” Steve de Shazer
Familien har svært ved at formulere mål For nogen familier er det meget vanskeligt at formulere konkrete mål for behandlingen. Hvis familien f.eks. føler sig presset ind i forløbet, er det en udfordring at hjælpe familien med at afsøge, om de alligevel selv kan se et formål med at deltage. Man kan f.eks. nogle gange lave et fælles projekt med familien, som handler om at slippe ud af det sociale system. ”Et rigtigt godt og autentisk overordnet mål har tit været: ”Vi vil have den socialforvaltning ud af vores liv!” Det er et super mål, som nærmest ikke kan blive bedre: ”Så hvordan gør vi det? Hvad skal der til?”.
54 M ed
fami l ien
i
centrum
Sagsbehandleren skal selvfølgelig formulere, hvad de vil se ske, for at de ikke længere er bekymrede for barnet. Men man kan også spørge familien selv: ”Hvad tror du, der skal til, for at socialforvaltningen ikke længere er bekymrede?”. FamilieFokus-medarbejder
Det kan være svært at starte med begyndelsen og gøre målene små og konkrete ”En udfordring er at starte med begyndelsen og ikke med slutningen. Jeg har haft mange familier, som gerne ville have færre konflikter og færre skænderier, men hvordan kan man begynde dér, uden at målene bliver så store, at de ikke er brugbare? I stedet for skal man formulere nogle mål, der handler om, hvad man gerne vil se ske, og hvad man gerne vil have i stedet for. Men den proces er svær for mange.” FamilieFokus-medarbejder
Familiemedlemmer kan have forskellige mål ”I nogle familier kan det være meget vanskeligt at nå frem til en fælles målafklaring. F.eks. fordi de internt i familien er meget uenige om målene, eller fordi målene skifter fra gang til gang. Er det tilfældet, går meget af tiden let med at forhandle mål, og det kan gøre behandlingsforløbet vanskeligt. Men det kan være en hjælp at spørge familien: ”Hvad er det vigtigst at starte med?”. FamilieFokus-medarbejder
Sagsbehandleren har svært ved at formulere konkrete mål ”At lave en ordentlig målafklaring og et ordentligt fælles projekt kræver, at sagsbehandleren kender familien og har haft nogle samtaler med dem på forhånd. Men nogen sagsbehandlere har kun lige læst sagen igennem, og så er det jo meget vanskeligt for dem at sætte konkrete mål for, hvad familien skal gøre anderledes.” FamilieFokus-medarbejder
Der kan være stor uoverensstemmelse mellem forvaltningens og familiens mål Nogle gange er der stor forskel på familiens og forvaltningens perspektiv, og det kan være vanskeligt at forhandle sig frem til fælles mål. Det lykkes alligevel ofte, men ikke altid. Det kan gøre behandlingsforløbet vanskeligt. ”Lykkes det ikke, må man prøve at sige: Kan vi blive enige om, at det er det her, vi starter med?” FamilieFokus-medarbejder
Målene kan blive uklare eller ændre sig undervejs i processen ”Det kan være en rigtig svær proces. Nogle gange har jeg siddet og troet, at vi havde formuleret nogle rigtig gode mål, og så er vi halvvejs inde i behandlingen, hvor 3-4 måneder er gået, da det går op for mig, at jeg overhovedet ikke har styr på, hvad det er for nogle mål, vi nu er i gang med at arbejde med. Eller også har de ændret sig fuldstændigt. Så det er nødvendigt at blive ved med at have en løbende mål-snak. Er det stadigvæk det her, vi arbejder på? Er det stadig i den her retning, vi skal gå, eller har det ændret sig? Og repetere, hvad er det nu, vi arbejder hen imod?” FamilieFokus-medarbejder
Målene kan blive for styrende for processen Når man arbejder bevidst med mål hele vejen igennem forløbet, er der en risiko for, at målene bliver vigtigere end processen: De kan blive for styrende, og de kan blokere åbenheden for at følge familien i deres udviklingsproces. Derfor er det vigtigt, at man ikke opfatter målene som statiske, eller målopfyldelsen som det eneste styringsredskab i behandlingen. Man skal stadig være åben og nysgerrig overfor, hvor familien bevæger sig hen, og hvad det er relevant for dem at beskæftige sig med lige nu. En hjælp til at bevare åbenheden kan være skalaspørgsmål og scoringsskemaer, hvor man tjekker af med familien, om de synes, de får hjælp til det, som de har brug for.
55 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Gode metoder i arbejdet med mål Medarbejderne har oplevet mange forskellige brugbare metoder i deres arbejde med mål: Den løsningsfokuserede metode og de løsningsfokuserede spørgsmålstyper er meget velegnede. F.eks. mirakelspørgsmålet, skalaspørgsmål og undtagelsesspørgsmål. Mirakelspørgsmålet kan formuleres på forskellige måder, og er især brugt i målafklaringen i starten. De andre spørgsmålstyper er både brugt til den første målafklaring og senere i forløbet, når man arbejder videre med målene.
Signs of safety, WWW og De 3 huse, hvor det helt store hit blandt projektets metoder er Signs of safety (se boks s. 57). Sagsbehandlerne i kommunens børnefamilieteams har straks taget metoden til sig, og de bruger den nu i udstrakt grad i deres undersøgelser og målformulering i de lokale børnefamilieteams – sammen med familien, til netværksmøder og i de interne sagsdrøftelser (læs mere om, hvordan socialcentrene bruger metoden i del 3. Signs of safety, WWW og De tre huse (se side 57-58) er også blevet brugt i familiebehandlingen i FamilieFokus til målformuleringen. Signs of safety skaber overblik, balancerer bekymringerne og det, der fungerer, og hjælper med at opstille mål for, hvad der skal ske. Det er samtidig en anerkendende og respektfuld metode, som er til god hjælp for både familien og behandleren. Behandlerne har erfaring med, at det i starten kan være bedre at bruge WWW fremfor den fulde Signs of safety: At gennemføre en hel Signs of safety ved forsamtalen kan blive for omstændeligt, når man samtidig skal sige goddag til sagsbehandler og familie, skabe en god kontakt og give et indtryk af tilbuddet og stedet. Men Signs of safety bliver tit brugt på netværksmøder til at lave en fælles målafklaring med familien og netværket.
Netværksmøder er en anden meget populær anerkendende og løsningsfokuseret metode i FamilieFokus (se boks). Via netværksmøderne samler man familiens og netværkets viden om, hvad der findes af ressourcer i familien og dens netværk, og man laver fælles aftaler om, hvad der skal ske, og hvordan de forskellige dele af netværket kan støtte familien i den forandring, der sættes i gang. Netværksmøderne kan også være en metode til fælles målformulering. Tavle er meget brugbar, når man laver målafklaring. Skriver man ned på tavlen, får man et godt overblik. Også i de familier, som udtrykker sig flyvsk og ustruktureret. Fordelen ved tavlen er desuden, at man har noget fælles at kigge på, så man ikke behøver at kigge på hinanden hele tiden. Og børn og forældre kan inddrages aktivt lige fra starten, ved at de selv skriver på tavlen. Scott Millers scoringsskemaer (se side 33) bruges i hele behandlingsforløbet til det løbende arbejde med målene, og til at tjekke, om indsatsen giver udbytte, så familien nærmer sig de opstillede mål. Familiebehandlerne har blandede erfaringer med skemaerne. Nogle synes, de er meget velegnet og har brugt dem gennem hele projektperioden – ikke til alle familier, men ud fra en konkret vurdering af, at metoden ville være god til netop denne familie. Andre har afprøvet metoden i starten af projektperioden, men er holdt op med at bruge den, fordi de hellere vil bruge samtaler end skemaer til at tjekke familiens udbytte af indsatsen. Evalueringen viser, at den enkelte families oplevelse af metoden ligner behandlerens: Er behandleren begejstret for den, er familien det også. Er behandleren ikke særligt begejstret for skemaerne, synes familien heller ikke, at de er brugbare.
56 M ed
fami l ien
i
centrum
Signs of safety Metoden Signs of safety er udviklet i Australien af socialarbejderne Andrew Turnell og Steve Edwards. Den er udviklet til frontlinje-medarbejdere, som arbejder direkte med særligt udsatte familier, hvor der er stor fare eller risiko for børnenes trivsel og sikkerhed. Metoden er de sidste 10 år blevet udbredt og implementeret i en lang række lande, blandt andet Sverige og England. Signs of safety hører til de løsningsfokuserede metoder. Den er en spørgende tilgang, hvor man sammen med familien – og eventuelt netværket – udforsker familiens situation og laver en balanceret risikovurdering. Selve metoden består af et skema på en side, hvor man oplister 1) Bekymringer og farer for barnets sikkerhed og trivsel 2) Konkrete styrker og faktorer, som skaber sikkerhed for barnet 3) Hvad skal der ske? 4) Vurderingen af den aktuelle bekymrings grad på en skala fra 1 til 10. Efter Signs of safety-gennemgangen fotograferer man tavlen eller skriver af på papir, så den kan gemmes og bruges senere i forløbet. I FamilieFokus-projektet er Signs of safety både blevet brugt til familiesamtaler, undersøgelsesforløb, netværksmøder og sagsdrøftelser i børnefamilieteamet. Metoden er enkel at gå i gang med, men erfaringen viser, at det kræver en hel del øvelse at blive rigtig god til den. Det meget brugbare ved metoden er ifølge medarbejderne:
- Den visualiserer og konkretiserer komplekse problemstillinger og lægger op til, at alle medvirker aktivt. - Den giver struktur og overblik over familiens situation med fokus på faktisk viden (i stedet for hypoteser, fornemmelser og ”Jeg har engang hørt, at …”). - Den er velegnet til at opstille enkle og konkrete mål og få sat ord på, hvad man ønsker at se ske i familien. - Den indeholder både problemperspektivet og løsningsperspektivet. Derfor gør den det muligt at kombinere den løsningsfokuserede metode med myndighedsudøvelsen. - Det bliver tydeligt, hvem der skal gøre hvad for at målet kan nås, og hvem der har ansvaret for hvilke opgaver. ”Du får strukturen og overblikket på plads, men også det humanistiske perspektiv, fordi du laver den med familien, og fordi du sørger for at balancere på en fair måde: Du sidder ikke og taler dig ned i et sort hul, hvor du kun kigger på alt det, der ikke fungerer – det bliver hele tiden afbalanceret i forhold til, hvornår problemet ikke er der. Og det skal være helt konkret – det skal ikke være noget med, at vi tror, eller vi gætter, eller vi har på fornemmelsen. Familien skal vide det. Og du skriver på, hvem der siger hvad. Hvor ved vi det fra? Jeg kan enormt godt lide, at det er et fuldstændigt åbent spil kort. Og jeg kan jo se på familien, at de simpelthen føler sig så respektfuldt behandlet. Det er jo helt vildt, at noget så enkelt kan have så stor en betydning. Det er så imponerende, at både familien og sagsbehandleren får rigtig meget ud af det. Alle vinder på det. Det er svært ikke at gøre sit arbejde ordentligt, hvis man bruger den metode.” FamilieFokus-medarbejder
- Den lægger op til et positivt og konstruktivt samarbejde med familien. Alle familiemedlemmer føler sig hørt og anerkendt, og gennemgangen kan føre til, at man skaber et fælles projekt.
57 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
WWW Andrew Turnell har også udviklet en enklere udgave af Signs of safety: The www-protocol. Den består af et blankt stykke papir eller en tavle, som man deler i tre kolonner med hver sin overskrift, som man sammen med familien lister op under: 1) What are we worried about? 2) What´s working well? 3) What needs to happen? Det er en nem og hurtigere måde at lave en Signs of safety på, som man både kan bruge med familien og sammen med en kollega, og som kan åbne en sag og vise næste skridt videre frem.
De tre huse De tre huse er en anden måde at gennemføre den samme proces på. De tre huse er udviklet af Nicki Weld og går ud på, at man tegner tre store huse på tre stykker farvet karton eller på en tavle, og beder barnet/familien fylde husene ud, ud fra hver deres overskrift: 1) Huset, hvor det svære bor. 2) Huset, hvor de gode ting bor. 3) Huset, hvor håb og drømme bor. Metoden er en legende og let måde at tale med familien om både det, der er svært; det, der er godt; og det, barnet eller familien drømmer om i fremtiden. Metoden er særlig velegnet til børn, da husene kan udfyldes med ord eller med tegninger, foto, udklip fra blade osv.
”Det er vigtigt at kigge fremad, så man kan se, hvor man går, og hvor man er på vej hen. Fremfor at kigge tilbage og gå baglæns ind i fremtiden.” Steve de Shazer
58 M ed
fami l ien
i
centrum
Anerkendende og løsningsfokuserede netværksmøder spørgsmål får to runder – deltagernes svar bliver kortere, når de ved, at de har en chance til. Man kan også lave Signs of safety på mødet. Det kan være rigtig brugbart, hvis man skal lave en målafklaring og fordele opgaver mellem deltagerne.
I FamilieFokus er netværksmøder en meget benyttet metode, men møderne adskiller sig fra traditionelle netværksmøder, fordi de også har en anerkendende, ressourceorienteret og løsningsfokuseret tilgang. Sådan foregår netværksmøder i FamilieFokus: 1. Familien bestemmer, hvem der skal med til mødet. Det kan være vigtige professionelle i barnets netværk, og det kan være bedsteforældre, en nabo, en veninde eller forældrene til barnets legekammerat. 2. Som hovedregel deltager forældre og børn også i mødet. Det besluttes sammen med familien, og det afhænger naturligvis også af børnenes alder. Hvis børnene deltager, aftaler man på forhånd, om de f.eks. skal sidde og tegne eller lege imens. Familiebehandlerne har generelt gode erfaringer med, at børnene deltager. 3. Deltagerne inviteres til mødet. I invitationen gør familiebehandleren meget ud af at pointere, at formålet med mødet er at sætte fokus på, hvad familien/barnet kan gøre mere af, og hvordan alle involverede kan støtte op om en positiv udvikling i familien. 4. Behandleren/mødelederen tager tit kontakt til alle de professionelle deltagere inden mødet, f.eks. ved en telefonopringning, hvor de får en briefing om mødets form og formål. Det har vist sig at være vigtigt. Også fordi det giver de professionelle mulighed for at få luft for deres bekymringer og frustrationer inden selve mødet. 5. Man stiller stolene i en rundkreds på gulvet og sikrer sig, at der er en tavle i rummet. På hver stol lægger man en dagsorden med mødets spørgsmål: 1) Baggrunden for mødet 2) Hvad kunne deltagerne hver især ønske sig kom ud af mødet? 3) Hvad går godt? 4) Hvad går mindre godt? 5) Hvad skal X blive bedre til? 6) Hvordan skal vi samarbejde fremover? 7) Hvor tit skal vi mødes? 6. Metoden på mødet kan være at lave runder, hvor deltagerne efter tur besvarer spørgsmålene, mens de andre lytter. Det er en god idé, at hvert
7. Mødelederen styrer processen og sikrer, at det anerkendende og løsningsfokuserede fokus fastholdes. Mødelederen skriver op på tavlen undervejs og sørger for, at aftalerne opsummer es til sidst. 8. Til sidst kan man eventuelt spørge familien og de andre deltagere, hvad de tager med sig hjem fra mødet. Denne form for netværksmøder er en af de metoder, som i løbet af projektet er blevet meget udbredt, både i FamilieFokus-enheden på Østerbro og ude i børnefamilieteamene i socialcentrene: Den er blevet brugt en eller flere gange i mange FamilieFokus-familiebehandlingsforløb, og evalueringen viser, at det er en af de metoder, der ser ud til at medvirke til et godt resultat af behandlingen. Metoden er så brugbar, fordi: • Den samler mange af de professionelle og familiens nærmeste, og den er med til at skabe en fælles forståelse: Ifølge den narrative tilgang kan man ikke ændre eller omskrive sin historie alene – netværket omkring én skal også være med på at nyskrive historien. Netværksmødet kan være en vigtig del af den proces. • Den introducerer den løsningsfokuserede metode i praksis, så alle deltagere kan se det brugbare i at stille løsningsfokuserede spørgsmål og tænke løsningsfokuseret. • Den balancerer bekymringer med det, der går godt, og den giver både familien og de professionelle mulighed for at dele viden om, hvad der virker, og hvad der skal gøres mere af. • Den giver overblik over målet og de opgaver, der er knyttet til at nå det. Det bliver også tydeligere, hvem der skal gøre en indsats for at støtte op omkring målet. F.eks. daginstitutionen, skolen eller fodboldtræneren.
59 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
5. Behandlingsforløb og valg af indsats Behandlingen starter allerede, inden familien møder op første gang: I det øjeblik, familien bliver henvist til tilbuddet, sætter det nye tanker og måske også handlinger i gang i familien, og der er tit sket forandringer i familien allerede inden forsamtalen. Når familien efter forsamtalen har sagt ja til at deltage, fortsætter man samtaleforløbet: Tilbuddet til familien tager udgangspunkt i familiesamtaler og sættes sammen af flere forskellige elementer som andre typer samtaler, aktiviteter og grupper. Familiebehandleren kan – ud fra sin generelle viden – foreslå forskellige metoder og tilbud, som har hjulpet andre familier, og som måske også kan være egnede til denne familie. Men det er i sidste ende familien som afgør, hvad der er mest brugbart for dem. Når tilbuddet skal sættes sammen, skal familien og behandleren blandt andet tage stilling til tre ting:
Hvor og hvor ofte skal vi mødes? Nogle familier vil gerne komme flere gange om ugen og deltage i så mange forskellige tilbud og aktiviteter som muligt. For andre familier er en familiesamtale hver 14. dag rigeligt. Man forsøger at tilrettelægge mødestedet og hyppigheden af samtaler, så det passer til familiens behov, også selvom det skifter i perioder. Nogle familier foretrækker at mødes i FamilieFokus-lokalerne, andre vil hellere have samtaler i hjemmet. I starten af projektperioden afholdt man samtalerne mange forskellige steder, afhængigt af familiernes ønsker. Sidst i projektet foregik de fleste samtaler i FamilieFokus´ lokaler af praktiske, tidsmæssige og faglige grunde, da behandlerne tit oplevede forstyrrende faktorer under hjemmebesøgene.
Hvem skal deltage i forløbet? Tilbuddet lægger op til, at hele familien deltager, og at vigtige personer i netværket også kan inddrages: Behandleren kan foreslå, at nøglepersoner deltager, men det er den enkelte familie, der afgør, hvem der skal deltage i forløbet og på hvilken måde.
Hvilke metoder og tilbud vil være brugbare for familien? I løbet af projektet, bliver familien præsenteret for forskellige metoder og tilbud. Nogle metoder kan være
mere velegnede til at nå familiens mål end andre, og nogle metoder er bedst til de familier, hvor snak og ord skaber forandring, mens andre er bedre egnet til familier, hvor konkrete opgaver og aktiviteter er velegnede til at sætte en udvikling i gang. Fra starten af projektet blev der lagt op til, at indsatsen skulle være bred og helhedsorienteret, med plads til fire spor: 1. Terapisporet med løsningsfokuseret familieterapi og gruppeterapi. 2. Integrationssporet hvor familiens levevilkår og fundamentale sociale problemer forbedres i forhold til arbejde, bolig, sundhed, skolegang m.v. På en måde, så familierne oplever en hurtig og målrettet handling – en Grøn bølge (se side 64). 3. Netværkssporet hvor familiens situation forbedres ved at man inddrager og aktiverer familiens netværk. 4. Aktivitetssporet med tilbud om aktiviteter, som dels kan udvikle nye kompetencer hos familiens medlemmer, dels kan give fælles oplevelser af kulturel eller social art. Projektbeskrivelsen 2005 Den enkelte familie har ikke nødvendigvis behov for et tilbud, der dækker alle fire spor: Tilbuddet sammensættes ud fra familiens ønsker og situation. Behandlerne kan undervejs prøve forskellige metoder af sammen med familien. De evaluerer løbende med familien, om tilbuddet er det rigtige, eller om andre metoder kan være mere hjælpsomme. I praksis har det imidlertid ikke altid været muligt at leve op til denne målsætning, og nogle familier har meldt tilbage, at de ikke synes, at det tilbud, de har fået, har hjulpet dem. Det gælder f.eks. nogle familier, som har deltaget i en flerfamilieterapi-gruppe, og som hellere ville have haft et andet tilbud. Men generelt er der blevet afprøvet mange forskellige metoder og kombinationer med familierne, og opfindsomheden har været stor i arbejdet med at skrue forløb sammen, som passer til den enkelte familie. Behandlingsforløbet lægger op til et tæt samarbejde med sagsbehandleren, som deltager i en del af opgaveløsningen og orienteres om, hvor langt man er kommet i forløbet. Man afholder desuden statusmøde med familien og sagsbehandleren efter 3 og 6 måneder, hvor man følger op på målene og aftaler med familien, hvad der videre skal ske. Derudover afholder man netværksmøder efter behov.
60 M ed
fami l ien
i
centrum
Idékatalog: Metoder, der virker! De fleste metoder i FamilieFokus´ familiebehandling ligger inden for en systemisk, løsningsfokuseret og narrativ ramme. Disse metoder har været særligt gode for mange familier. Men vær opmærksom på, at de ikke er brugbare for alle familier, og at man i samarbejde med familien må spore sig ind på, hvad der virker bedst for dem.
Terapeutiske samtaler De terapeutiske samtaler har været den centrale metode i stort set alle familieforløb – tit kombineret med andre tilbud. Familiesamtalerne har været afholdt med børn og forældre sammen. I nogle familier har man også afholdt individuelle samtaler med forældrene, parsamtaler og børnesamtaler. I de terapeutiske samtaler har familiebehandlerne brugt en række forskellige metoder som:
Den løsningsfokuserede metode og dens spørgsmålstyper ”Jeg arbejder meget løsningsfokuseret i starten, når vi laver målafklaring: ”Hvor er det, du tænker, du vil være om et halvt år, når du er færdig her?”. Jeg gør mig mange overvejelser om sammenhængen mellem mål og middel. Bruger skalaspørgsmål og mirakelspørgsmål, hvis det giver mening. Og i de familier, hvor det virker, bliver jeg ved med det. Der kan komme faser, hvor jeg gør noget andet. Men jeg holder mig til den løsningsfokuserede tilgang, når der opstår åbninger og undtagelser, som jeg ikke havde troet var mulige.” FamilieFokus-medarbejder
Den narrative tilgang ”Jeg har også brugt det narrative, f.eks. eksternalisering, hvor man giver problemet et navn og placerer det udenfor personen ved at lade dem tegne problemet eller lave historier om det. Jeg har også lavet bevidning, og jeg har lavet samtaler med udgangspunkt i det narrative med en mor med angst. Og vi har lavet samtaler om at lave samtaler – det vil sige samtaler med nogle forældre, som har forberedt
dem på nogle svære samtaler om vanskelige emner, som de skulle have med deres børn.” FamilieFokus-medarbejder
Strukturel og strategisk familieterapi ”Jeg bruger de løsningsfokuserede metoder, men også elementer fra strukturel eller strategisk terapi. Fra den strukturelle terapi bruger jeg f.eks. familieopgaver, hvor forældre og børn interviewer hinanden og skifter roller som forældre og barn, så man sætter generationerne i spil på en eller anden måde. Vi har også holdt samtaler med forældrene alene, og vi har arbejdet meget mere forældrefokuseret med at klæde dem mere på i deres forældrerolle ud fra idéen om, at det er dem, der skal lede og styre og bestemme. I forhold til den strategiske terapi har familien f.eks. fået til opgave at gøre mere af det, de ikke skulle – altså paradoksale interventioner, hvor de skulle skændes på kommando. Og at forældre og børn skulle skændes i et andet værelse derhjemme, end det, de plejede at skændes i.” FamilieFokus-medarbejder
Jeg kan-metoden Jeg kan er en løsningsfokuseret og handlingsorienteret metode, som er udviklet af psykiateren Ben Furman og rettet specielt mod børn. Grundtanken er, at man ikke skal fokusere på alt det, som barnet ikke evner. Man skal i stedet fokusere på de færdigheder, som barnet har brug for at lære for at kunne mestre sit problem. Jeg kan er en trinvis proces, der starter med at omdanne problemet til et behov for en færdighed. Det er en meget fremadrettet måde at arbejde på, hvor barnet bliver motiveret og kan se fordelene ved at lære at gøre noget anderledes. Samtidig bliver målene konkrete, og man kan udpege hjælpere, som støtter barnet i hverdagen til at lære de nye færdigheder. Både pædagoger og lærere har på den måde været inddraget i arbejdet med Jeg kan-metoden. En del af metoden er en arbejdsbog til barnet, som er blevet brugt både i familiesamtalerne og som en del af gruppeforløb.
61 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Flerfamiliegruppen tegnet af Natasja, 12 år. Scott Millers scoringsskemaer I nogle samtaleforløb er scoringsskemaerne (se side 33) benyttet ved starten og afslutningen af hver eneste samtale med familien. For nogle familier og behandlere har det været en meget god hjælp til at vise udvikling og evaluere på indsatsen. Andre synes, at skemaerne forstyrrede samtalen og vil hellere evaluere med ord. Hjemmeopgaver Som en del af den løsningsfokuserede metode har familiebehandlerne haft succes med at give familierne hjemmeopgaver for mellem samtalerne. Det kan være en observationsopgave, hvor de skal lægge mærke til bestemte ting i familien, f.eks. undtagelser, hvor problemet ikke optræder. Eller en handleopgave, hvor de skal prøve at gøre tingene på en anden måde, end de plejer. Ved næste samtale spørger familiebehandleren ind til, hvordan det gik, med fokus på hvad de forskellige familiemedlemmer gjorde i situationen, og hvordan de andre reagerede. Tavle Det mest enkle kan være det mest virkningsfulde! En tavle eller et whiteboard er meget brugbar under mange former for samtaler og møder – den skaber overblik, styrker involveringen, sikrer at alle får stemme og skaber et fælles tredje, som fastholder familiens nøgleord og den fælles forståelse.
Andre metoder udenfor rammen Nogle familiebehandlere har også brugt mere kognitive og psykodynamisk funderede metoder til afgrænsede opgaver i samtaleforløbet. ”Mine kolleger havde et forløb med en familie, hvor moren var svær at arbejde med, og det rykkede ligesom ikke. Derfor aftalte vi, at jeg skulle tage nogle samtaler med hende alene. Det viste sig, at mange af de problemer, hun havde med sit barn, var nogle hun helt klart genkendte fra sin egen opvækst. Derfor tænkte jeg psykodynamisk, og jeg gav hende plads til at tale om sin egen opvækst og til at mærke, at hun blev ked af det. Vi talte om, hvordan hun forvaltede sin relation til sit barn, i forhold til den måde som hendes mor havde forvaltet relationen til hende. Og der var nogen forskelle. Men fordi det her ikke er psykodynamisk terapi, skiftede jeg spor til et narrativt perspektiv og spurgte hende, hvad hun ville kalde sin egen måde at gøre det på? Det kom der en fantastisk fortælling ud af. Og da vi havde fået skabt dén historie, kunne vi begynde at tale om skalaspørgsmål, og hvad hun allerede gør, som virker. Det var måden at få hende tilbage på sporet igen. Men hun havde brug for at blive anerkendt og forstået i en anden sammenhæng, før hun kunne vende blikket mod fremtiden.” FamilieFokus-medarbejder Familiebehandlerne har inddraget andre metoder, når familien har efterspurgt dem. Metoderne er blevet brugt i en kortere periode, og forløbet har bevaret den fælles tilgang.
62 M ed
fami l ien
i
centrum
Flerfamilieterapi For nogen familier skaber det udvikling, hvis de får mulighed for at afprøve forskellige situationer og handlingsstrategier sammen med andre forældre og børn i en flerfamiliegruppe. FamilieFokus-enheden har gennemført tre gruppeforløb med flerfamilieterapi. Et af de lokale familiehuse, som er blevet etableret i projektperioden, har også gennemført et forløb. Alle forløbene har taget udgangspunkt i psykiateren Eia Asens erfaringer med flerfamilieterapi og har videreudviklet på denne metode (se litteraturlisten side 218). FamilieFokus-erfaringerne med flerfamilieterapi er samlet i en delrapport: Flerfamilieterapi i FamilieFokus. Juni 2008, som man kan rekvirere hos Københavns Kommune (se litteraturlisten side 215). Rapporten er skrevet til medarbejdere, som selv ønsker at starte en flerfamiliegruppe, og den giver gode råd om struktur, indhold, øvelser osv. Familiebehandlerne i FamilieFokus har blandede erfaringer med flerfamilieterapien. De fleste forløb har været vellykkede og har givet familierne stort udbytte: De oplever, at metoden er anderledes, og at den giver et godt supplement til familiesamtalerne. I et af gruppeforløbene lykkedes det dog ikke at skabe en brugbar proces, og forældrene i gruppen oplevede ikke, at metoden hjalp dem. En vigtig erfaring er, at familiebehandlerne skal være åbne over for familiernes vurdering af, om det hjælper dem at arbejde i gruppeforløb. Og prøve andre metoder, hvis familierne ikke kan bruge gruppen til at skabe forandring.
Gruppeforløb med børn eller kvinder FamilieFokus-enheden har gennemført tre gruppeforløb: En børnegruppe og to kvindegrupper. Man forsøgte også at starte en fædregruppe, men fandt ikke nok interesserede deltagere. Alle deltagere har fået et godt udbytte af forløbene. Kvinderne fandt blandt andet metoden velegnet som udslusning ovenpå et forløb med familiesamtaler. Børnene lagde stor vægt på, at de fik deres eget forum, hvor de kunne komme til orde. Medarbejderne valgte dog kun at oprette én børnegruppe: Primært fordi det var for svært at formidle den udvikling, børnene oplevede i gruppen, videre til forældrene, så børnenes udvikling kunne blive en integreret del af familiens udvikling. Medarbejderne valgte i stedet at satse på flerfamilieterapien, hvor børnene også udgør en gruppe
for sig selv, men hvor indsatsen omfatter hele familien.
Marte Meo forløb – og brug af video Videooptagelser er blevet brugt i mange af forløbene – enten som strukturerede Marte Meo-forløb, eller som en metode til at give familierne et billede af, hvordan konkrete situationer udspiller sig i familien. Fokus er hele tiden rettet mod, hvad familien allerede gør, som virker, og som de skal gøre mere af. At bruge videooptagelser kan kræve overvindelse af både familien og behandleren, men FamilieFokus har gode erfaringer med, at optagelserne kan konkretisere og visualisere det, familien kan gøre for at skabe en forandring. Optagelserne har også vist sig at være meget brugbare til metodeudvikling og kvalificering af praksis: I træningen af nye medarbejdere gik man sidst i projektet mere og mere over til, at den nye medarbejder selv tog samtalen med familien, mens en erfaren medarbejder fulgte samtalen i videorummet og gav faglig sparring undervejs eller efter samtalen.
Signs of safety, sikkerhedsplaner og Words and pictures Signs of safety har som sagt været en meget brugbar metode for de fleste familier. I slutningen af projektet brugte man desuden metoden sikkerhedsplaner, som også er udviklet af Andrew Turnell i forlængelse af Signs of safety. Sikkerhedsplanen bruges i de familier, hvor der er stor bekymring for barnet. Formålet med planen er at skabe tryghed omkring barnet og være med til at hindre eventuelle overgreb, så barnet kan blive i eller komme tilbage til familien. Sikkerhedsplanen kan også bruges i en venteperiode, indtil man kan sætte en anden relevant indsats i værk. Man udarbejder sikkerhedsplanen ud fra de oplysninger, som man har fået gennem Signs of safety eller De tre huse. Medarbejderne vurderer, at sikkerhedsplaner er en meget relevant metode – både i familiebehandlingen og i sagsbehandlingen ude i socialcentrene. Det er en metode, som vil være god at tænke med i en fremtidig plan for metodeudvikling og implementering. Det gælder også metoden Words and pictures, hvor man samarbejder med forældrene om at lave en bog til barnet, som med billeder og få ord fortæl-
63 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
ler familiens historie. Bogen fortæller om de gode tider, men også om det, som har været svært, i et sprog, som barnet kan forstå, og på en måde, så barnet ved, at det ikke er skyld i noget af det, der er sket. Metoden er f.eks. velegnet til børn, som er eller har været anbragt udenfor hjemmet.
Netværksmøder Netværksmøder er en metode, som er blevet mere og mere udbredt både som en del af familiebehandlingen og i sagsbehandlingen på socialcentrene, fordi det er en god metode til at dele viden og skabe en fælles forståelse omkring familien. Alle bliver klar over familiens mål og kan støtte familien i at nå dem (læs mere side 59).
Aktiviteter og udflugter med familierne Som en del af forløbet har FamilieFokus også tilbudt familien forskellige aktiviteter og udflugter: • Aktiviteter/udflugter med den enkelte familie, som hænger sammen med familiens mål, og det, de gerne vil blive bedre til. Formålet kan være, at familien øver sig i forskellige opgaver som at være sammen i det offentlige rum, at sætte grænser for børnene eller at være
opmærksomme på børnenes behov. Formålet er også, at børn og forældre får nogle gode og anderledes oplevelser sammen, som kan inspirere dem til selv at begynde at lave familieaktiviteter sammen. • Aktiviteter/udflugter med flere familier i ferierne, hvor FamilieFokus har haft et fælles udflugtsprogram, som familierne har kunnet melde sig på de enkelte dage, hvis de har haft lyst. Der har også været andre fælles arrangementer i løbet af året, f.eks. fællesspisning. Formålet med de fælles aktiviteter er blandt andet, at familierne får nogle nye oplevelser sammen, at de kan lære af og inspirere hinanden, og at de måske kan danne nye netværk.
Koordinering og Grøn bølge Ét af de fire spor i familiebehandlingen er et integrationsspor, hvor man har ønsket at støtte familien til at blive integreret i normalsystemerne gennem hurtig hjælp med uddannelse, job, bolig, økonomi osv., hvis familien har haft behov for det. Begrebet Grøn bølge blev derfor introduceret med det formål at sikre, at familiebehandlingen blev suppleret med andre vigtige tiltag, som kunne lette familiens hverdag.
Grøn bølge Socialforvaltningens daværende vicedirektør, afdøde Carsten Stæhr Nielsen introducerede begrebet Grøn bølge i 2005. Hans tanke var, at når familierne – som alle andre – var blevet vurderet berettigede til en social ydelse, skulle de forskellige kontorer og forvaltninger handle hurtigt og samstemmende, hvis familien havde behov for hjælp på områder som bolig, job og økonomi, så indsatsen blev sat i værk samtidig med familiebehandlingen. På den måde kunne man give familien et hurtigt, samlet løft. ”Den etiske begrundelse for Grøn bølge er ”barnets bedste”, for der er jo et særligt behov i disse sager. Grøn bølge er en drøm, men ved at prøve at italesætte den, må vi forsøge at snakke den til virkelighed. Det er meget vigtigt at prøve at realisere den, for der er så meget at vinde.” (CSN, 3.10.2005) Ud over at italesætte begrebet som en del af FamilieFokus-projektet, indgik Socialforvaltningens ledelse også konkrete samarbejdsaftaler med ledere i kommunens boligkontor og jobcentre. Samarbejdet kom delvist til at fungere det første års tid, men på grund af omstruktureringer og manglende opfølgning, slog Grøn bølge aldrig helt igennem på det overordnede, formelle plan. De enkelte medarbejdere har dog været med til at sikre, at indsatserne blev koordineret, og de har i flere tilfælde skabt en lille Grøn bølge for den enkelte familie. Det sidste år var der primært koordinerende fokus på børnenes hverdag, mens indsatsen omkring forældrenes bolig og arbejde mm. dalede.
64 M ed
fami l ien
i
centrum
Fra projektets start var det altså tanken, at FamilieFokus både skulle tilbyde familierne terapeutiske samtaleforløb og koordinere indsatsen i forhold til familiens øvrige levekår i tæt samarbejde med familiens sagsbehandler, som fortsat havde det økonomiske ansvar. De enkelte familier har fået koordineret hjælp og socialrådgivning om økonomiske forhold, ansøgninger om bolig, kontakt til jobcentre, rådgivning om skilsmisse og samvær, kontakt til skoler og daginstitutioner osv. Evalueringen viser, at netop indsatsen omkring familiens øvrige levekår har stor positiv betydning for resultatet af familiebehandlingen. Derfor er det stadig en god idé at udvikle samarbejdsmodeller, som sikrer en hurtigere indsats og et bedre samarbejde mellem forvaltningerne.
Vejledning og undervisning Inden for nogle terapiformer er det helt bandlyst at vejlede og undervise familierne som en del af behandlingen. Den løsningsfokuserede tilgang lægger også stor vægt på, at det er familien selv, som skal finde frem til sine egne løsninger – behandleren skal ikke råde familien til at vælge en bestemt løsning. Men i FamilieFokus har det vist sig at være meget nyttigt at vejlede og undervise familierne i bestemte situationer: • Vejledning i f.eks. regler og rettigheder, lovgivning, procedurer og oplysninger om, hvor familien kan henvende sig. Vejledningen er en del af at vise familien anerkendelse og sikre, at de opnår samme rettigheder som alle andre. • Undervisning, som giver familien en viden, der kan øge deres handlemuligheder. F.eks. viden om børns udvikling, om ADHD, og om forskellige måder at håndtere konflikter på. At give viden tilbage til familierne er en del af en empowermenttankegang. Familierne beder tit om vejledning eller undervisning, og skal man følge familiernes behov, kan det være vigtigt at imødekomme dette ønske. Det afgørende er, hvordan man vejleder og underviser: Grænsen er tit hårfin mellem at give viden tilbage og at give gode råd.
Psykiateren Eia Asen kom i et foredrag i 2008 ind på, hvor vanskeligt det kan være, når familierne beder om et godt råd: Familien siger til ham: ”Du er eksperten, du har arbejdet med den her slags problemer i så mange år, hvad er det rigtige at gøre i den her situation?”. Eia Asen svarer hverken: ”Du skal gøre sådan!” – eller: ”Det må du søreme selv finde ud af!”. Han kommer i stedet familiens ønske i møde ved at sige: ”I de mange år, jeg har arbejdet med familier, har jeg set familier, som har løst den her type situationer på forskellige måder. Nogle har gjort det sådan, andre har gjort det sådan, og andre igen på en helt tredje måde. Er der nogen af de måder, som du tror, det kan være brugbart at prøve for din familie? Eller kan du forestille dig en helt anden måde, som vil være bedre for jer?”. Dermed giver behandleren familien viden tilbage om forskellige handlemuligheder, der kan inspirere. Men det er stadig familien selv som vælger, hvilken løsning de vil forsøge sig med. Erfaringerne fra FamilieFokus viser, at det godt kan lade sig gøre at give viden tilbage til familierne som et led i at øge deres handlemuligheder – uden at behandleren bliver eksperten, som instruerer dem i præcis hvilken løsning, de skal vælge.
Praktisk hjælp I FamilieFokus ønsker man at tænke i helheder og følge familiens løsninger. Derfor har familiebehandlerne samarbejdet med nogle familier om at løse forskellige praktiske ting i hjemmet. F.eks. hjælp til indkøring af børn i dag institution, større oprydningsopgaver i hjemmet eller hjælp til at få mere struktur på dagligdagen. Hjælpen har altid været koblet op på et helt konkret mål, den er foregået i en afgrænset tidsperiode, og familien har selv været aktivt inddraget i aktiviteten. Evalueringen viser, at familierne har oplevet den praktiske hjælp som en anerkendelse af deres behov, og som afgørende for, at de har kunnet komme videre og få udbytte af samtalerne og familiebehandlingens andre tilbud.
65 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Hvilke metoder virker bedst? Et meget spændende – men også vanskeligt – spørgsmål er, hvordan de enkelte metoder påvirker resultatet af familiebehandlingen? Der er ingen tvivl om, at metoderne ikke virker ens for alle familier. Men det er interessant at undersøge, hvilke metoder der er blevet brugt i de behandlingsforløb, hvor familierne er kommet i bedst trivsel og har fået opfyldt flest af de opstillede mål. Findes der et mønster? Hvis vi ser på resultaterne af de enkelte familiebehandlingsforløb og hvilke metoder, man har brugt i hver af de 143 familier, som har deltaget i FamilieFokus-behandlingen, er der nogle klare tendenser: • 7-10 familiesamtaler har givet bedst trivsel: Der er anbragt færrest børn, opfyldt flest mål og sket flest forbedringer i trivslen hos børn og forældre, som har deltaget i 7-10 familiesamtaler. I forløb med over 10 samtaler er resultaterne dalende. Og de fleste anbringelser og de færreste forbedringer er sket i forløb med 4-6 familiesamtaler – det peger på, at man på dette tidspunkt har afbrudt forløbet, fordi der var behov for en anden type indsats i familien. • Jo flere netværksmøder, desto flere forbedringer for børn og forældre. Der er en klar tendens til, at de forløb, hvor man har holdt netværksmøder, oftere har ført til forbedringer og flere opfyldte mål – det er den metode, som tydeligst har givet familien et positivt udbytte. Netværksmøder har været anvendt bredt i mange forskellige typer familier. Meget tyder derfor på, at man ved at skabe en fælles forståelse og koordinere indsatsen i netværket, kan skabe et bedre behandlingsforløb. • Mange hjemmebesøg giver oftere positive resultater for børn og forældre. Men at tage hjem til familien 1-2 gange har ikke haft en afgørende effekt – i de forløb er resultatet dårligere end i forløb helt uden hjemmebesøg. Resultatet skal ses i lyset af, at mange af familierne, hvor hjemmebesøg har været brugt som metode, tilhører gruppen af familier med en meget kompliceret livssituation og få ressourcer. • Familier, der deltager i gruppetilbud, opnår oftere forbedringer og får opfyldt handleplanens mål. Det er tydeligst hos de familier, hvor moren har deltaget i kvindegruppe, men det gælder også de familier, som har deltaget i flerfamilieterapi. Det
kan naturligvis skyldes, at det er en bestemt type familier, der har lyst og overskud til at deltage i et gruppetilbud: Kun få familier med meget få ressourcer har deltaget i gruppetilbuddene. • Man har nået flere mål i de familier, hvor man har brugt Marte Meo og video. Det er interessant at bemærke, at 1-3 videooptagelser har givet et bedre resultat end flere optagelser gennem behandlingsforløbet. Lange Marte Meo-forløb ser altså ikke ud til at give en bedre effekt. • I forhold til aktiviteter og udflugter med familien, er der ikke nogen tydelig tendens i resultaterne. Vær opmærksom på, at man ikke kan konkludere ud fra denne opgørelse, at netværksmøder eller hjemmebesøg altid vil føre til et godt behandlingsforløb. Og at de enkelte metoder ikke er brugt isoleret – mange familier har deltaget i flere forskellige tilbud samtidig. Derfor kan det være svært at sige, hvilken metode der har haft størst effekt. Men sammenholder vi kombinationerne af metoder med de resultater, som familierne hver især har opnået, så tyder det på, at man opnår bedre resultater, hvis man kombinerer de terapeutiske samtaler med andre metoder, netværksmøder og koordineringsarbejde. Det er også behandlernes og familiernes oplevelser: Især netværksmøder ser ud til at have en gavnlig effekt på resultaterne – uanset familiens problemer og situation. Mens det for brugen af de øvrige metoder handler om at finde frem til dem, som giver mest mening i forhold til den enkelte families ønsker og mål.
”Man kan godt bruge forskellige teknikker. Man skal bare afklare med sig selv, hvorfor man vælger den teknik i lige præcis den sammenhæng, så man kan give familien en ordentlig faglig forklaring på, hvorfor man gør det. Ellers tror jeg ikke, at det virker. Men jeg er ikke i tvivl om, at Scott Miller har fuldstændig ret i, at hvis en familie har brug for, at man har samtaler om tingene, og de oplever, at forandring sker igennem ord, så nytter det jo ikke noget, at man i stedet for laver handleøvelser, hvor de skal købe ind sammen med deres barn. Mens andre familier har det fuldstændig omvendt.” FamilieFokus-medarbejder.
66 M ed
fami l ien
i
centrum
Fordele ved at bruge metoderne Det er medarbejdernes erfaringer, at behandlingsforløbet giver størst udbytte, når man: • Tager udgangspunkt i familiens mål og følger familiens løsninger. • Ikke kun tænker i én metode, men kombinerer flere forskellige metoder og tilbud. • Ikke adskiller terapeutisk behandling fra de øvrige dele af tilbuddet, men ser familiens behov i en helhed. • Ikke kun bruger snak, men også inddrager opgaver, lege, spil, udflugter og video, hvis det er hjælpsomt for familien. • Er kreativ, opfindsom og eksperimenterende i forhold til at afprøve metoder og kaste sig ud i utraditionelle løsninger sammen med familien. • Evaluerer med familien om tilbuddet virker, og er klar til at prøve noget andet, hvis det ikke fører til den ønskede forandring.
Udfordringer ved at bruge metoderne Behandlingsforløbet og valg af metoder og indsats har dog også budt på en række udfordringer: Tilbuddet er blevet mere terapeutisk I starten af projektperioden var tilbuddet meget helhedsorienteret, og man tænkte i alle 4 spor. Men i løbet af projektperioden har man især koncentreret sig om terapisporet og netværkssporet. Selvom interview med forældre og børn og projektets statistikker viser, at helhedsorienteringen i starten af forløbet var meget virksom: Det første år opnåede man de bedste resultater med familierne. Men det er en udfordring at holde fast i den helhedsorienterede indsats, når medarbejderne samtidig får terapeutisk uddannelse og bliver mere og mere terapeutisk trænede. Det vil kræve en mere kontinuerlig og faglig ledelse af medarbejderne, som har været vanskelig at skabe mulighed for i FamilieFokus på grund af de mange lederskift. Midt i projektforløbet pegede evalueringen på, at projektet primært bevægede sig ud af kun to af de fire spor. Det fik mange medarbejdere til at reflektere over deres egen praksis og inddrage de andre spor i indsatsen igen.
Men der blev ikke fulgt systematisk nok op på den fælles praksis i den sidste del af projektforløbet. Det har derfor i høj grad været op til den enkelte medarbejder, hvor meget hun eller han har villet inddrage andre områder. Og evalueringen viser, at indsatsen omkring integrations- og aktivitetssporet er faldet jævnt gennem projektperioden. Det kan være svært at følge familiens løsninger Intentionen om at følge familiens løsninger kan være en udfordring i en travl hverdag. Dels kan nogle løsninger være meget tidskrævende og svære at passe ind. Dels kan man have behov for at finde deltagere nok til et bestemt tilbud og prøver derfor at få familien til at sige ja til at deltage. Det har f.eks. været tilfældet med en af flerfamiliegrupperne, hvor det bagefter viste sig, at flere af familierne hellere ville have haft et andet tilbud. En udfordring er også, at behandlere ofte får en forkærlighed for bestemte indsatsformer, som de føler sig mest kompetente og godt tilpas ved at bruge, og som de derfor benytter mere. Det kan der imidlertid være rigtig god mening i. Undersøgelser viser som nævnt, at behandlerens egen tro på metoden er meget afgørende for, at den virker. Som en medarbejder udtrykker det: ”Hvilke teknikker eller metoder man bruger, handler måske både om, hvad der passer til den enkelte familie, og om, hvad man selv har det bedst med i forhold til at kunne være autentisk i det, man gør. Det handler om at kende det og kunne det, men også om, hvad der falder én naturligt at gøre.” FamilieFokus-medarbejder Det er dog vigtigt, at medarbejdernes personlige præferencer ikke kommer i modstrid med behandlingens mål om at bruge de indsatsformer, som er bedst egnede til den enkelte familie. Når man skal metodeudvikle og afprøve nye tiltag, kan man som behandler f.eks. godt blive så forelsket i sin egen idé, at man tror, man ved bedre. Derfor er det en konstant udfordring at bevare sin lydhørhed for familiens viden om, hvad der virker for dem.
67 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Husk børnenes perspektiv Det er også en konstant udfordring at huske børnenes perspektiv. I FamilieFokus er den samlede familie i fokus – men hvordan sikrer man sig, at børnene bliver hørt, og at deres trivsel virkelig forbedres? I starten af projektet lagde man vægt på, at man hele tiden talte med den samlede familie, så alle hørte og vidste, hvad der blev sagt og aftalt. Evalueringens børneinterview viste imidlertid, at børnene ikke syntes, at de blev hørt nok, og at de gerne ville have deres eget forum. Derfor satte familiebehandlerne større fokus på børneperspektivet. De sørgede også for, at børnene fik deres eget rum – enten i gruppe eller ved samtaler alene – og de arbejdede på at udvikle metoder i de fælles familiesamtaler, som fik børnene til at føle sig bedre tilpas, og som gav dem en stemme i samtalerne.
Pas på med metoder, der ligger udenfor rammen De fleste behandlere har valgt indsatsformer, som alle ligger indenfor den systemiske/narrative tradition. Men nogle behandlere har kombineret dem med metoder fra en anden teoriramme, f.eks. psykodynamiske metoder i en kortere periode, og mener godt, at det kan lade sig gøre. Udfordringen er hele tiden at bevare den løsningsfokuserede tilgang og bruge de øvrige metoder til at få familien til at kigge fremad.
Vær tålmodig og sid på hænderne Et FamilieFokus-forløb kræver ofte is i maven af familiebehandleren. Det kan være udfordrende at skulle følge familiens forslag til løsninger og tålmodigt vente på, om forandringerne indfinder sig. Og det kan være svært at fokusere på de små fremskridt, når man synes, at alting burde gå meget hurtigere: Som professionel kan det være fristende at gribe til hurtige handlinger, som man kender, så man i det mindste gør noget fremfor bare at forholde sig afventende. Medarbejderne har derfor måttet øve sig i at sidde på hænderne og give familien tid og plads til selv at gennemføre forandringerne.
Tilbuddet ikke er altid nok for familien Det er medarbejdernes erfaring, at man kan sammensætte et brugbart tilbud til de fleste familier ved hjælp af de nævnte metoder. Men det er ikke altid lykkedes. I nogle familier ligger familiens vigtigste mål udenfor det fælles projekt, og nogle familier har brug for en anden behandling end FamilieFokus på grund af f.eks. fysiske smerter eller psykiske diagnoser. En udfordring ved den løsningsfokuserede metode er også, at man nogle gange har brug for at italesætte den problematiske adfærd, man ser. Men det lægger metoden ikke op til: ”En udfordring ved metoden er, hvordan man italesætter problematiske ting i familien, F.eks. misbrug, som familien ikke selv italesætter, og som ligger udenfor det fælles projekt. Det er en kompetence, man ikke øver sig lige så meget på i denne metode, som man gør i andre terapeutiske retninger, men som det er væsentligt også at kunne gøre respektfuldt.” FamilieFokus-medarbejder
Medarbejderne har samtidig været under uddannelse og har skullet øve sig i metoden Familiebehandlerne nævner, at det naturligvis også har været en udfordring, at der er tale om et metodeudviklingsprojekt, hvor de selv har skullet kvalificere sig og lære metoderne undervejs i behandlingsforløbene. Det har derfor været begrænset, hvor virtuost medarbejderne har været i stand til at beherske metoderne, specielt i starten af projektet. ”Man skal adskille, hvad metoden kan, og hvad vi har kunnet. I den her kontekst har der været nogle begrænsninger, fordi vi også har skullet lære og hele tiden har haft folk i uddannelsesstillinger. Men den løsningsfokuserede metode i sig selv, den kan rigtig meget.” FamilieFokus-medarbejder
68 M ed
fami l ien
i
centrum
6. Afslutning og opfølgning FamilieFokus er et kortvarigt behandlingstilbud på 6 måneder. Målet er, at familien derefter kan klare sig selv – eller kan klare sig med mindre indgribende foranstaltninger end ellers forventet. Forløbet afsluttes efter aftale med familien og sagsbehandleren. Det har været muligt at forlænge behandlingen med nogle måneder ud over det halve år – men kun efter aftale med familien og sagsbehandleren, og kun hvis der foreligger et helt konkret og klart beskrevet mål for, hvad der skal opnås i den forlængede periode. Langt de fleste forløb har varet 6-8 måneder. Nogle forløb er afsluttet hurtigere, fordi familien har haft behov for en kortere indsats og hurtigt er kommet ind i en god udvikling, eller fordi forløbet er blevet afbrudt. Nogle forløb er afbrudt af familien selv, fordi de ikke synes, de fik noget udbytte. Andre er afbrudt af sagsbehandleren eller familiebehandlerne, fordi den nødvendige forandring ikke er sket, og bekymringen for barnets trivsel har været for stor. Forløbet afsluttes altid med et fælles møde, hvor man sætter fokus på den udvikling, som har fundet sted, og aftaler, hvad der videre skal ske. I nogle tilfælde fejrer man også afslutningen med en fælles udflugt med familien, en lille privat fest, højtidelig uddeling af diplomer eller medaljer osv. Når familien, sagsbehandleren og familiebehandleren har aftalt, at FamilieFokus-forløbet er afsluttet, kan børnesagen lukkes, familien kan fortsætte med rådgivning og opfølgningssamtaler i børnefamilieteamet, eller sagsbehandleren kan sætte andre foranstaltninger i værk. Har familien haft brug for videre opfølgning, er det som regel foregået i de lokale familiehuse, hvor man arbejder ud fra samme forståelse og metode.
2 ud af 3 familier har brug for opfølgning Projektets idémand – tidligere vicedirektør Carsten Stæhr Nielsen – havde den tanke, at FamilieFokus skulle fungere som et intensivt boost til familien i en kortvarig periode, hvorefter familien skulle forsøge at klare tingene selv. Han påpegede samtidig, at mange af familierne sandsynligvis ville have behov for mere støtte bagefter, og at de skulle have mulighed for at kunne komme tilbage og få et nyt boost, når de følte behov for det.
Det kom til at holde stik: 2/3 af alle familier, som fik familiebehandling i FamilieFokus-enheden, har haft behov for en eller anden form for opfølgning eller videre støtte på et senere tidspunkt. Men Carsten Stæhr Nielsen insisterede på det vigtige i, at familien selv påtager sig ansvaret for deres liv og får lov at handle og søge at løse deres udfordringer – fremfor at de er en årelang sag i forvaltningen, som familien så regner med løser problemerne for dem. Derfor skulle tilbuddet være kort og have et klart sluttidspunkt, hvorefter man kunne evaluere på, hvor langt man var nået, og hvad der videre skulle ske. Resultaterne, og hvad der videre er sket i forhold til familierne, gennemgås i kapitel 6.
Gode afsluttende skridt Det er medarbejdernes erfaringer, at det i slutningen af forløbet i FamilieFokus er en fordel: At bruge tid på at afslutte ”Der skal tid til for at lave en god afslutning. Det er ikke bare sådan ”Bum, og så slutter vi!” – det er en proces, hvor familien oplever, at mere og mere begynder at fungere i forhold til målene, så vi kan gå og joke lidt med, at ”Så har du jo næsten ikke brug for mig mere”. I de forløb, som har været gode, og hvor familien har været glade for mig og forløbet, er det en proces at få sagt ordentlig farvel.” FamilieFokus-medarbejder
At holde et afsluttende netværksmøde Netværksmøde har vist sig at være meget velegnet til at få samlet op på den udvikling, der er sket, og til at sætte fokus på de mål, der er for fremtiden. Samtidig bliver netværket opmærksom på, at familien nu afslutter forløbet, og man kan tale om, hvordan både de private og de professionelle i netværket fremover kan hjælpe familien med at holde fast i den positive udvikling.
69 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
At bruge et gruppeforløb som udslusning For nogle familier har det været positivt at deltage i en gruppe i den sidste del af behandlingsforløbet. Flere familier oplever det som en god afslutning og udslusning, hvor man, fra at have kigget meget indad på sin egen familie, begynder at rette blikket mere udad mod verden udenfor.
Udfordringer i den afsluttende fase
At fejre fremskridtene og afslutningen
”Nogle gange synes jeg, det har været svært for de familier, som har været i systemet længe, og som virkelig gerne har villet have hjælp. Nu har de så endelig fået hjælp, og det kan være en proces at få dem til at holde op med at ville have hjælp fra systemet og indse, at de faktisk godt selv kan. Det har tit taget nogle måneder, hvor vi har snakket om, hvad deres behov var og ikke var, og har gjort status: ”Hvis du fortsat skulle have kontakt, hvad skulle det så handle om?”. Og man kan så til sidst laver en statusrapport, hvor man kan vurdere, at der ikke længere er behov for, at de er oprettet som en sag i Socialforvaltningen. Så det er en modningsproces.” FamilieFokus-medarbejder
”Vi har tit holdt en afsked med familien, hvor vi har spist middag eller spillet bold i Dyrehaven. Fejringer er ret væsentlige, fordi man får sat et ordentligt punktum og giver familien en anerkendelse af fremskridtene, og hvad de har nået. Det er vigtigt at få afsluttet med en fest og sige ”Ok, det var så her vi nåede til!”. At se tilbage – hvor var jeg, da jeg startede, og hvor er jeg nu. Og sige tak for denne gang.” FamilieFokus-medarbejder
Fejringerne kan også bestå af ritualer, hvor man f.eks. giver gode ønsker til hinanden. Der er også tit blevet udleveret diplomer og små, symbolske gaver til børnene. F.eks. en ønskesten. At lave målrettede afslutningsskrivelser Det er en god idé at lave afslutningsskrivelsen så konkret og målrettet som muligt, så den kan blive et brugbart redskab for familien selv og for dem, som måske skal have et videre samarbejde med familien. Derfor skal den afspejle det, man har arbejdet med, og være formuleret, så familien forstår den. At tilbyde opfølgende samtaler Selvom børnesagen lukkes, og familien satser på at klare sig selv fremover, er det en god idé at tilbyde familien et antal opfølgende samtaler, som de kan gøre brug af, hvis de føler behov for det. Erfaringerne viser, at mange familier har brug for lige at ringe eller kigge forbi, når der sker noget nyt i familien. Og fremfor at genåbne sagen, kan det være langt mere brugbart, at familien får et par samtaler med dem, der kender det foregående forløb.
Nogle af de udfordringer, medarbejderne har oplevet omkring afslutningen, er:
Det kan være svært for familien at give slip
Det kan være svært, når der ikke er nogen at aflevere familien til I de fleste tilfælde har familien kunnet fortsætte med at få rådgivning og støtte i de lokale familiehuse. Men i nogle få socialcentre har ingen af de medarbejdere, som har været med i processen, kunnet følge familien videre frem. I stedet er familien fortsat hos en sagsbehandler, som sjældent har kendt til deres forløb. Evalueringen viser, at disse familier har haft større behov for yderligere og mere indgribende foranstaltninger på et senere tidspunkt, end de familier, der er fortsat med at få rådgivning i familiehusene. Det er en god konstruktion, at familierne kan fortsætte i de lokale familiehuse, hvis de har behov for mere rådgivning eller andre foranstaltninger efter familiebehandlingen. Det giver kontinuitet i indsatsen, fordi medarbejderne i husene kender familien og selv arbejder ud fra FamilieFokus-tilgangen.
70 M ed
fami l ien
i
centrum
5 Familiernes oplevelse af familiebehandlingen Familiebehandlerne har mange gode erfaringer med FamilieFokus-metoderne. Men hvad siger familierne?
Derfor er det vigtigt at lade dem komme til orde og høre, om de har haft gavn af tilbuddet, og om det har ført til forandringer i deres hverdag og trivsel.
En grundsten i FamilieFokus er at sætte familien i centrum, give børn og forældre stemme og lade deres mål og løsninger være styrende for indsatsen.
I alt 26 forældre og 14 børn på 6-15 år har deltaget i kvalitative interview i evalueringen (se bilag side 210).
71 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Hvad er det brugbare ved FamilieFokus ifølge forældrene? • At selve stemningen og modtagelsen i huset er utrolig god. Man føler sig altid velkommen, og medarbejderne er interesserede, åbne og menneskelige. Flere familier har følt sig presset ind i projektet – med angsten for, at børnene ville blive fjernet, i baghovedet. Medarbejdernes positive modtagelse er ifølge forældrene den vigtigste årsag til, at deres modstand og skepsis hurtigt er blevet overvundet. • At medarbejderne formår at være både profes sionelle og personlige i deres relation til familien. Medarbejderne virker dygtige til deres arbejde, og forældrene føler sig helt trygge – medarbejderne ved, hvad de gør, og de kan styre processen, oplever forældrene. Det er meget afgørende for deres succes med behandlingen, at medarbejderne også viser sig selv som mennesker og bruger sig selv i behandlingen, mener forældrene. • At relationen og behandlingen er bygget på tro og håb: Medarbejderne formidler en tro på, at forældrene kan forandre sig og vil det bedste for deres børn. På den måde bygger de håb for fremtiden. Forældrene har oplevelsen af, at medarbejderne er oprigtigt engagerede og interesserede i, at det skal gå familien godt. • At man arbejder med klare mål og hele tiden forholder sig til, hvor langt man er kommet i forhold til målene – og hvordan man kan komme endnu længere. • At der er fokus på ressourcer, kompetencer og alt det positive. Det er svært for forældrene at vænne sig til, fordi de i mange år kun har fokuseret på problemer. Men forældrene oplever, at det virker. En mor fortæller, at hun blev så glad og stolt over, at behandlerne roste hende, at hun blev opmærksom på at rose sit barn – og det skabte samme positive reaktion hos barnet. • At gøre mere af det, der virker. Forældrene fortæller at de gennem projektet har lært at fokusere på det, der virker, og forsøge at gøre mere af dette. Det er ikke altid let, men det virker positivt på familielivet • At familien selv finder frem til løsningerne. Forældrene oplever, at medarbejderne i projektet ikke giver svaret, men stiller spørgsmål, så
forældrene selv finder frem til det. At dette er lykkedes, kan man blandt andet se ved at flere af familierne fortæller, at det ikke er behandlingen, der har skabt forandringen – det er dem selv og deres eget arbejde. • At få inddraget forskellige perspektiver. Mange forældre oplever, at det er brugbart, at medarbejderne hjælper med at få alle familiemedlemmers synspunkter frem i lyset. Det giver alle i familien et mere nuanceret billede af situationen og en større forståelse for hinanden, som man kan bruge, når man skal løse konflikter og problemer i familien. • At få gode råd og viden fra medarbejderne. Forældrene fortæller, at de tit har brug for helt konkret viden, og at det er befriende, at medarbejderne vil formidle den viden til dem. F.eks. om børneopdragelse, børns udvikling, effekten af vold i familien og handicap eller psykiske sygdomme. Forældrene har manglet denne viden – og at få den, har gjort dem i stand til at forstå og handle anderledes end før. Nogle gør opmærksom på, at de måske har fået denne viden præsenteret før, men at de først i den her sammenhæng har været i stand til at tage imod den, forstå den og bruge den aktivt. • At man arbejder med hele familien. Forældrene er glade for, at børnene også får hjælp, og at der er tilbud til alle medlemmer af familien. • At man udover samtalerne også får hjælp med konkrete sociale problemer og anden praktisk hjælp. Flere forældre siger, at det har været helt afgørende, at de har fået hjælp til en ny bolig eller til en mere praktisk indretning af hjemmet – det har været med til at skabe den positive forandring i familien. • At man ikke kun arbejder med den enkelte familie men også har tilbud om gruppeforløb. De familier, som har været i enten kvinde- eller børnegruppe, har været meget begejstrede for det og mener, at det har spillet en rolle i forhold til familiens udbytte af familiebehandlingen. Kvinderne, der har deltaget i kvindegruppen, beskriver det nærmest som et must, at familietilbuddet kombineres med et gruppetilbud for dem, som er interesserede.
72 M ed
fami l ien
i
centrum
Forældrenes oplevelse af FamilieFokus De interviewede forældre har generelt været tilfredse med tilbuddet. De oplever, at der er sket positive forandringer i familien på grund af familiebehandlingen.
Alle forældre så med stor alvor og bekymring på deres børns situation. De ville gerne have hjælp, men de var samtidig meget bekymrede for konsekvens erne ved at bede om hjælpen:
Hvordan har forældrene oplevet de enkelte dele af FamilieFokus-forløbet – henvisningen, forsamtalen, målafklaringen, behandlingen og afslutningen? Hvad har de kunnet bruge, hvad har virket for dem, og hvad bør man gøre mere af, set med deres øjne?
”Der var én, der havde ringet til kommunen og sagt, at jeg var prostitueret og narkoman, og det skulle jeg så bevise, at jeg ikke var. (…) Jeg var meget bange for at tage imod hjælp. Jeg var bange for, at de ville angribe mig, ligesom de andre havde gjort. At de ville tage mit barn fra mig: ”Altså det er bedst, at han ikke bor hjemme hos dig …” – sådan sad de jo og sagde til mig. Jeg blev et nervevrag til sidst. Og jeg forsøgte hele tiden at gøre, hvad de forventede af mig. Jeg var slet ikke mig selv.” Forælder
1. Henvisningen og visitationen Mange af forældrene har selv søgt om hjælp i socialcentret, fordi de havde store problemer med deres børn eller i familien. Nogle følte sig presset til at henvende sig mere eller mindre frivilligt på grund af klager fra naboer, en opfordring fra sundhedsplejersken eller skolen, eller en henvendelse fra politiet. De fleste forældre har haft kontakt til Socialforvaltningen i en længere periode og fortæller, at familien tidligere har fået støtte i form af hjemme hos/ familiekonsulent, aflastningsfamilie, individuelle psykologiske samtaler til forældre og børn, ophold på krisecenter, støtte til børn i daginstitution/skole, støtte fra distriktspsykiatrien eller forældreevneundersøgelse. Forældrenes beskrivelser viser, at deres hverdag og livssituation rummer mange komplekse problemstillinger. De nævner selv, at familiens liv inden starten var præget af: • mange konflikter og skænderier i familien • parforholdsproblemer/skilsmisse • samspils- og opdragelsesproblemer • krise/dødsfald • vold mellem ægtefællerne • vold mod børnene • selvmordstrusler/selvmordsforsøg/ selvdestruktiv adfærd hos børnene • adfærdsproblemer og skoleproblemer hos børnene • ADHD hos børnene • manglende omsorg for børnene i hverdagen • fysisk eller psykisk sygdom hos forældrene • isolation og ensomhed – både hos børn og voksne • stress og manglende overskud i hverdagen • langvarig arbejdsløshed/manglende uddannelse • boligproblemer • økonomiske problemer
Mange af forældrene havde en klar opfattelse af, at en anbringelse af barnet udenfor hjemmet kunne blive en realitet, hvis ikke der skete en forandring i familien i løbet af behandlingsforløbet. Men de var også meget optagede af, at de gerne ville give deres børn en bedre opvækst og fremtid. Og de udtrykte fortvivlelse over, at de ikke kunne magte det. ”Jeg tænkte jo på mine børn. Og jeg vidste jo, at de ingenting vandt ved at have en mor i underskud. Så for mig handlede det om, hvordan jeg kunne komme i en eller anden form for overskud. Og jeg kunne se, at det, systemet indtil nu ville have af mig, det havde ikke bragt mig derhen, hvor jeg havde brug for at komme hen, før jeg kunne give mine børn noget. Så det handlede om at få mig i en overskudssituation, og det er så det, vi arbejder på nu.” Forælder I starten ønskede forældrene altså hjælp, men de var samtidige skeptiske i forhold til, hvilke konsekvenser familiebehandlingen kunne få, og om tilbuddet overhovedet ville være en hjælp for dem: ”Vi havde ingen forventninger. Vi troede ikke på, at det ville kunne lykkes på denne her måde.” Forælder
73 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
2. Forsamtalen og mødet med FamilieFokus
Forældrene lægger vægt på det anerkendende møde, på de fleksible rammer og på oplevelsen af, at tilbuddet kan tilpasses efter deres egne ønsker og behov.
Første gang, forældrene mødte op i FamilieFokus på Østerbro, var de fleste derfor meget skeptiske og bekymrede for, hvilke konsekvenser, det kunne få for familien. Alligevel beskriver alle forældrene – på nær en enkelt – det første møde som meget positivt: “Jeg var betænkelig, må jeg nok indrømme: ”Hvad er det nu for noget? Nu må jeg lige passe på, hvad jeg siger, og hvad jeg gør!”. Men der gik kun en halv time, så var jeg faldet til. Jeg tror, det er måden, de tager imod en, når man kommer. Det er bare suverænt. Måden, de er på – de er meget åbne, og man føler sig bare godt tilpas. Det gør, at man ligesom synker helt ned i stolen – ahhh. Det er virkelig rart. At det ikke er sådan nogen, der sidder med en masse papirer og tjekker og ”Nå, nå!” – pegefinger, du ved. Så man falder hurtigt ind og åbner sig mere. De andre steder lukker du i som en østers. Og svarer bare ja og nej. Men der sker noget med din personlighed, når du kommer ind her.” Forælder
”Jeg var meget overvældet over den velkomst og al den tid, de havde til os her. Du kan komme en gang om ugen, en gang om måneden, fire gange om ugen – hvad har du brug for lige nu og her? Hold da op. Jeg behøvede ikke at ringe og kigge op forbi flere måneder i træk og lægge beskeder og skrive breve og rykke for svar. Det var meget overvældende og en stor forskel. For en af grundpillerne i mit problem er jo den kamp, som jeg har haft med systemet i rigtig mange år. Så det var en stor lettelse at opleve, at der findes folk ansat i systemet, som ikke er til for at genere dig.” Forælder
Ved det første møde, var det særligt brugbart for forældrene: • At både forældre og børn blev godt modtaget og følte sig velkomne. • At der var en afslappet, positiv og menneskelig stemning. • At de hurtigt fik en god personlig relation til medarbejderne, som var søde og imødekommende. • At der blev lyttet til dem. • At der blev skabt håb. En enkelt familie oplevede mødet som negativt, blandt andet fordi forældrene følte, at børnene blev opfattet som forstyrrende af medarbejderne – at der ikke var plads til dem.
74 M ed
fami l ien
i
centrum
3. Målafklaringen Arbejdet med klare mål er som sagt en meget vigtig del af behandlingsforløbet. Derfor er forældrene i evalueringen blevet spurgt om deres mål flere gange i forløbet – hvordan man fandt frem til dem i starten, hvordan der er blevet arbejdet med dem undervejs, og hvorvidt de er blevet opfyldt. Det er helt tydeligt, at målene har spillet en central rolle i forløbet. Forældrene har ingen problemer med at sætte ord på deres mål, og flere gør det helt uopfordret, når de fortæller om forløbet generelt. De kan også sætte ord på, hvilke mål der er nået, i hvilken grad de er blevet opfyldt, og hvad de stadigvæk mangler at arbejde med. ”Vi mødtes med min sagsbehandler og satte nogle realistiske mål for, hvad jeg ville nå på 6 måneder. Jeg sagde, at lige nu er der 100 % kaos derhjemme, så hvis der bare blev 30 % mindre kaos, var det godt nok til mig efter 6 måneder. Jeg synes, vi har nået det mål. Og hvor vi før havde 10 konflikter om dagen, har vi nu kun 5. Det synes jeg også er meget godt.” Forælder
Flere ting går igen, når forældrene beskriver deres arbejde med mål. For det første er det karakteristisk, at familierne i starten beskriver målene meget overordnet: At få mindre kaos, være mindre stresset, få en god dagligdag sammen med mine børn, få mere selvtillid, få mere overskud i hverdagen osv. Når familierne senere i forløbet beskriver, hvilke mål de har arbejdet med undervejs, og hvor langt de er nået, er målene langt mere konkrete, afgrænsede opgaver: At få barnet i børnehave hver dag, at sørge for morgenmad eller sengetider, at holde familiemøde en gang om dagen, at rose barnet tre gange om dagen, at ændre reaktionsmønster i konflikter ved at forlade rummet, at lave konkrete aktiviteter med børnene udenfor hjemmet osv.
Det gælder også, når familierne skal beskrive hvilke mål, de endnu ikke har nået. Det er altså lykkedes at arbejde med de meget overordnede mål via konkrete og afgrænsede delmål, som det er muligt for familierne at øve sig på i hverdagen og opleve succes med, når de lykkes. Og som det er mere overskueligt for familien selv at arbejde videre med fremover. For det andet siger forældrene, at det er deres egne mål, der er arbejdet med, og at medarbejderne har vist stor respekt for de mål og løsninger, som forældrene selv har været med til at vælge. Når man sammenligner Socialforvaltningens mål og familiens mål er der et stort sammenfald i de overordnede mål for behandlingsforløbet. Men de konkrete delmål har givet plads til, at familien selv kan definere vejen til det endelige mål. Derfor føler de, at deres løsninger er blevet hørt og respekteret.
”Jeg har problemer med min kone. Vi er uenige, og vores mål er, at vi skal arbejde på en bedre forståelse. Men jeg har også et andet problem, nemlig bolig, og det problem har ingen før villet hjælpe os med. Selvom jeg ved, hvad jeg har brug for. Selvom jeg ved, hvad mit problem er. Og selvom jeg ved, hvilken løsning der skal til. Så det er en stor lettelse for mig, at de personer herinde, de forstår min situation. De har været meget, meget støttende. Og de har hjulpet mig med en bolig. Det har faktisk gjort mig positiv på et meget kritisk tidspunkt i mit liv. På grund af dem er jeg blevet en positivt tænkende person igen.” Forælder
For denne far var det helt afgørende, at han blev respekteret og taget alvorligt i forhold til de mål og løsninger, han selv opfattede som de vigtigste – derfor fik han tillid til, at det ville være værdifuldt for ham at gå i gang med selve familiebehandlingen og de mere terapeutiske samtaler.
75 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
For det tredje giver forældrene udtryk for, at målene tit kan ændre sig undervejs. Og at medarbejderne har forstået og accepteret, når det er sket. F.eks. hvis forældrene har valgt at lade sig separere: ”I starten var målet, at vi skulle få vores forhold til at fungere, og at vi skulle fungere sammen med vores barn. Det var det, vi prioriterede. Men imens vi arbejdede meget på det, skiftede jeg jo mening. For efter at jeg er kommet her, er jeg begyndt at tænke meget anderledes. Jeg er begyndt at tænke meget på mit barn. Der skete alt muligt, og til sidst tænkte jeg; ”Nej nu stopper det!” Det ville jeg nok ikke have gjort, hvis ikke jeg havde været herinde. Så havde jeg stadigvæk levet sådan med min søn, som vi gjorde. Og det fortjener han ikke.” Forælder
Denne families mål var først at få familien til at fungere sammen, men de besluttede sig for en separation undervejs i forløbet. Det nye mål blev derfor, at mor og barn skulle bygge en ny tilværelse op alene. Forældrene fortæller, at de oplevede 100 % accept af og opbakning til både det første og det andet mål – og de oplevede, at det var dem selv, der traf beslutningerne. Men at det var processen i behandlingsforløbet, der fik dem til at overveje tingene og gjorde dem i stand til at træffe de nye beslutninger selv. Generelt er forældrene tilfredse med målopfyldelsen. I de fleste familier er det lykkedes at skabe et fælles projekt med enighed om, hvilke mål man arbejder mod – mål, familien opfatter som deres egne. Enkelte forældre mener, at de har fået opfyldt alle de mål, som de kom med, mens de fleste synes, at de har fået opfyldt mange af deres mål – men at de stadigvæk har ting, som de skal arbejde mere med. De føler sig ikke i mål, men de giver samtidig udtryk for, at der er sat en rigtig god forandring i gang, og at de klart føler, at de er på rette vej.
Der er også familier, som ikke oplever, at deres mål er blevet opfyldt. I de fleste tilfælde har deres mål ligget udenfor det, som der blev arbejdet med i behandlingen. Eller de mener ikke, at deres mål er blevet ordentlig hørt: ”Jeg føler jo ikke, det var mit mål, men samfundets mål. Og det var vist ved det tredje møde, at det begyndte at gå lidt skævt for mig. ”Jamen, hvad er det du vil?”, skulle det handle om. Jeg havde det sådan ”Det kan vi da godt snakke om …” – men jeg tænkte, hvad fanden skal vi bruge det til? For jeg oplever ikke, at det handler om, hvad jeg vil, men hvad samfundet vil.” Forælder
Denne mor følte, at systemet prøvede at presse hende i arbejde, og det lykkedes ikke at skabe et fælles projekt og en sammenhæng imellem familiens og systemets mål med behandlingen. Andre forældre har haft samme oplevelse af, at behandlingen i højere grad har handlet om forvaltningens krav end om deres egne mål. Det viser, hvor vigtigt det er at bruge tid på målafklaringen og tage udgangspunkt i familiens egen motivation for at deltage. Blandt de mange familier, som føler, at det lykkedes at finde fælles mål, peger nogle forældre på, at familiebehandleren godt måtte have holdt endnu mere fast i og fulgt endnu mere op på målene undervejs, så man måske havde nået flere mål – ”ellers kommer det hele hurtigt til at sejle fuldstændigt, og man kan snakke i timevis om alt muligt andet.”
76 M ed
fami l ien
i
centrum
4. Behandlingsforløbet Behandlingsforløbet har været meget individuelt sammensat fra familie til familie. Det er forskelligt, hvor tit de interviewede familier er kommet i FamilieFokus, og hvilke dele af tilbuddet de har brugt. Nogle familier har fået hjemmebesøg, andre er mødt op i FamilieFokus´ lokaler på Østerbro, og andre igen har hellere villet mødes i socialcentret, da det var tættere på hjemmet. Nogle familier er mødt til samtaler 2-3 gange om ugen i perioder, mens andre kun har talt med FamilieFokus hver anden uge eller sjældnere. Nogle har gjort brug af børnegruppen eller kvindegruppen, nogle er blevet optaget på video eller har lavet aktiviteter udenfor huset, mens andre udelukkende har haft familiesamtaler. I nogle tilfælde har hele familien deltaget i alle samtaler, mens andre også har modtaget parsamtaler, børnesamtaler eller individuelle samtaler ved siden af.
Hvad synes forældrene om de løsningsfokuserede samtaler? Forældrene opfatter relationen til behandlerne som en vigtig del af samtalerne og hele behandlingsforløbet. Når de skal beskrive, hvad de har fundet rigtigt brugbart hos medarbejderne – eller i relationen til medarbejderne – fremhæver de: • At de føler sig godt tilpas og slapper af i medarbejdernes nærvær. • At medarbejderne er meget dygtige og professionelle – og samtidig menneskelige og personlige. • At medarbejderne lytter, forstår dem og tager dem alvorligt. • At medarbejderne kan påtage sig forskellige opgaver og hjælpe med forskellige ting (f.eks. i makkerskaberne, hvor de to medarbejdere kan have forskellige roller og opgaver). • At medarbejderne er gode til at forklare, give vejledning og viden til forældrene. • At medarbejderne er gode til at stille spørgsmål,
så man selv finder svaret. • At medarbejderne er gode til at acceptere forældrenes egne løsninger. Forældrene finder generelt de løsningsfokuserede samtaler gode og brugbare. Det vigtigste for dem ved samtalerne er: • At medarbejderne sætter fokus på det positive og giver komplimenter Noget af det, forældrene fremhæver allermest, er medarbejdernes fokus på ressourcer, kompetencer og succeser – og at de giver komplimenter og ros for den indsats, familien gør. Det er meget anderledes, end hvad familierne før har oplevet i det sociale system, og de oplever det som utrolig brugbart. ”Her er de gode til det, man selv burde gøre – at rose folk for det, de har gjort, og for den måde, de er opmærksomme på. Ros og anerkendelse i sig selv er en god ting, for det får man selvtillid af. Når jeg kommer ind ad døren her, får jeg selvtilliden tilbage – og det er jo det, det handler om, for det er nok til, at jeg går hjem og spekulerer over tingene og tænker ”Det kan da være, jeg skal prøve det og det …”. Ros og anerkendelse er den eneste måde at komme frem på.” Forælder
”Jeg bliver rost meget heroppe, fordi jeg selv kommer og siger: ”Sådan vil jeg egentlig gerne have det, hvordan kommer jeg til at få det sådan?”. Jeg er aldrig nogensinde blevet rost sådan før … jeg føler mig helt skamrost, fordi jeg ikke er vant til det – jeg bliver sådan helt ”Uha!”. Jeg føler helt, jeg får liv inden i mig. Og når jeg går herfra, har jeg det jo godt med mig selv – jeg er 5 cm. højere. Og det kan jeg faktisk leve på, til jeg kommer her igen.” Forælder
77 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Mange forældre oplever også, at de selv er blevet meget mere opmærksomme på og bedre til at give komplimenter til hinanden og deres børn – og at de tydeligt kan se, at det har positive effekter på familielivet: Ressourcetænkningen med fokus på succeser og det, der virker, er slået igennem i familien.
• At medarbejderne viser forståelse og tillid Forældrene understreger, at det er afgørende, at medarbejderne har haft forståelse for deres situation, og at de har haft tillid til, at familien nok skulle klare sig igennem, fordi de har troet på, at familierne selv har haft vilje og evne til at ændre på deres situation og gøre det bedste for børnene. “Det bedste var, at de stolede 100 % på os. Det er meget vigtigt, for så føler man sig ikke så svigtet ovenpå de negative ting, man har oplevet. Deres tillid har stor betydning for, at vi har kunnet klare det og holde vores familie samlet. For så ved vi, at de kun vil os det godt.” Forælder
• At forældrene selv får mulighed for at finde frem til løsningerne Samtidig med at forældrene er meget taknemmelige over den støtte og opbakning, de har fået i tilbuddet, er det bemærkelsesværdigt, at de i interviewene lægger meget stor vægt på at pointere, at det faktisk er dem selv, der har gjort arbejdet – at de selv har fundet frem til løsningerne på deres problemer.
”Det gode er, at de bekræfter mig i de ting, som jeg gør, og når jeg selv kommer med forslag. Der er ikke nogen, der siger: ”Du skal!”. For det er der blevet gjort så mange gange før. Det er mere noget med, at nu sætter vi os lige ned og slapper af, og så finder vi en løsning. Og så stiller de mig nogle spørgsmål, så jeg faktisk selv finder løsningen. På den måde har jeg fået lov til selv at gøre det. Det betyder meget for mig, for jeg har altid oplevet hele det sociale væsen som nogen, der bestemmer over mig, og jeg har været i det, siden jeg var 18.” Forælder
Flere forældre udtrykker det med ord som: ”Jeg ved jo bedst, hvad der er løsningen på mit eget problem”. Interviewene viser derfor, at det er lykkedes at gennemføre den planlagte tilgang, hvor familierne oplever sig som eksperter på deres eget liv og ser sig selv som handlende individer, der er i stand til selv at forandre deres situation.
• At samtaler giver nye perspektiver på problemerne En del forældre fremhæver, at samtalerne er med til at give dem nye perspektiver på deres situation. F.eks. ved: • At give børnene stemme, så forældrene bedre kan forstå barnets perspektiv. • At give plads til, at partneren kommer til orde, så man bedre forstår den anden parts situation. • At høre om andre menneskers perspektiver og erfaringer for at kunne sætte sin egen situation lidt i relief.
78 M ed
fami l ien
i
centrum
”De fik mig til at forstå nogle ting. De sagde: ”Tænk på, hvis du nu var din søn den dag”. Det har jeg aldrig prøvet at forestille mig. Ligesom en dag, hvor vi havde et stort skænderi, fordi vi var på besøg, og min søn ikke ville med hjem. Men så sagde medarbejderne: ”Har du tænkt på, at han måske har haft en god dag, så han vil gerne blive lidt længere, men lige pludselig kommer du: ”Vi skal hjem nu!” – og samtidig kommer der en anden dreng og driller ham?”. Sådan har jeg slet ikke tænkt på det. Jeg har bare skældt ud og råbt af ham: ”Hør nu efter, vi skal hjem nu!”. Så jeg har lært, at det er vigtigt, at jeg forbereder ham på det. Hvis vi f.eks. skal gå, siger jeg: ”Vi skal gå om 5 minutter”, så virker det!” Forælder ”Det har faktisk hjulpet os. For her spørger de både om mit synspunkt og min kones synspunkt. Min forståelse og hendes forståelse. Og så sammenligner de det hele på tavlen. Det er ligesom at give lektier til små børn. Men det virker. Og det er faktisk noget, vi har brug for, for ellers kunne vi ikke selv klare vores problemer derhjemme. Så herfra får vi rettet på vores holdninger og synspunkter. Som måske set fra min side er rigtige, men set fra min kones side er forkerte. Vi får en mere retfærdig forståelse af hinanden.” Forælder Forældrene lægger altså vægt på, at samtalerne sætter fokus på alle familiemedlemmers synspunkter og perspektiver – det giver nye vinkler på en livssituation, man måske oplever som meget fastlåst og uløselig. Som forældrene forklarer, kan de nye perspektiver føre til nye handlemuligheder og ændret adfærd.
• At familiebehandlerne giver viden tilbage til familien Flere forældre fremhæver det positive i, at de får gode råd og vejledning af familiebehandlerne, samtidig med forældrene føler, at de selv bestemmer, om de vil bruge de gode råd eller ej. Flere giver dog udtryk for, at det er befriende, at man kan bede nogle professionelle om vejledning, da man godt kan føle sig meget alene med problemerne og usikker på, hvad man skal gøre.
”Det er jo meget sådan noget med ”Virker det, eller virker det ikke?” Og hvis ikke det virker, så prøver vi noget andet. Og så at få vendt nogle ting objektivt – er det sundt eller godt for barnet? Ikke fordi der findes en facitliste, men det er en god hjælp at få snakket med nogle professionelle mennesker om tingene.” Forælder Forældrenes fortællinger bekræfter, at den vejledning, de har fået af familiebehandlerne, har gjort dem i stand til selv at tænke over deres situation og træffe beslutninger. Der er dog også eksempler på akutte situationer, hvor familier har været i krise, og hvor det har været nødvendigt, at medarbejderne – for at sikre børnenes velfærd – har givet krisehjælp, taget over og været mere handlende omkring familierne i konkrete situationer.
• At FamilieFokus arbejder med hele familien Nogle forældre fremhæver, at det er godt, at FamilieFokus arbejder med hele familien samlet, fremfor at arbejde med børn og forældre hver for sig. Forældrene har gode erfaringer med, hvordan børnene er blevet inddraget i behandlingsforløbet – gennem spil og aktiviteter eller direkte i samtalerne. ”Jeg kom sammen med min søn. I starten legede han bare. Men da han havde været her 2-3 gange, satte han sig ned og var med ved bordet, så var det interessant. Lige pludselig skulle han også have en mappe, og så blev det rigtigt interessant, for så blev han draget ind i det, og det har været en god ting.” Forælder Nogle forældre mener, at det ville have været en hjælp for dem, hvis familiebehandlerne havde taget nogle flere samtaler med børnene alene. Og nogle ægtefæller ville gerne have haft individuelle samtaler. I starten af projektet blev det ikke altid efterkommet, fordi medarbejderne vurderede, at det var vigtigt at arbejde med hele familien samlet hele tiden. Senere er de blevet mere fleksible og har tilbudt individuelle samtaler til børn eller forældre, hvis der har været behov for det.
79 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Hvad synes forældrene om indsatsformerne?
• Familieaktiviteter og udflugter giver øvelse, inspiration og gode oplevelser
Ud over de løsningsfokuserede samtaler har familierne også prøvet andre tilbud og metoder, som har hjulpet dem:
”Vi har været ovre i Parken, vi har været i Danmarks Akvarium, og vi skal snart i Botanisk Have. Så det er rigtig godt: Jeg har jo aldrig været ude med min søn på den måde, det har jeg aldrig drømt om at gøre – bare det at komme ud at lege og sidde og hygge, det er jo ikke sådan, det ellers har været. Og han er så glad, det kan jeg mærke på ham. Derfor har jeg fået mere mod til at gøre det selv. Han skal ud at opleve noget. Og jeg håber stærkt på, at jeg også vil kunne klare det uden medarbejderne. Jeg kan jo godt, så hvorfor skulle jeg holde mig tilbage?” Forælder
• At få hjælp til at ændre levekår er vigtigt For nogle af familierne har hjælpen til en ny bolig, jobsøgning eller praktisk hjælp i hjemmet været noget af det vigtigste ved tilbuddet, og de oplever, at det har skabt afgørende forandringer i familiens liv. ”Vi fik en ny lejlighed, og det gjorde hele forskellen. Fordi vi fik plads. Og vi blev alle sammen meget gladere, og børnene fik nogle nye kammerater i gården. Uden den lejlighed tror jeg ikke, at det var gået så godt for vores familie. Så havde det hele været det samme.” Forælder Nogle af de familier, som ikke har fået hjælp med praktiske ting, efterlyser det i evalueringsinterview et. Det understreger, at forældrene opfatter helhedstænkningen, koordineringen og den praktiske hjælp som en meget vigtig og afgørende del i processen med at få børnene og familien i bedre trivsel.
For nogle forældre har aktiviteterne været en nødvendig øvelse i at gennemføre dagligdags aktiviteter med børnene. I andre familier har de skabt gode og sjove oplevelser for børn og forældre og givet ideer til, hvad man selv kan lave med børnene i weekender og ferier.
• Videooptagelser giver viden om, hvad der allerede virker “Måden at bruge video på har været god. Nu skal det lige siges, at jeg har overdreven kameraskræk, så det har været meget grænseoverskridende at blive filmet. Jeg prøvede også på at brænde dem af de første par gange. Og jeg synes absolut ikke, at det var behageligt. Men det har alligevel været meget spændende, for det har givet mig en anderledes fornemmelse af situationen. Altså inden har jeg virkelig siddet og tænkt ”Åh nej, det bliver farligt at se, hvor skidt jeg egentlig behandler mit barn …”. Men når jeg så ser optagelserne, kan jeg jo godt se, at jeg gør en masse gode ting, som fungerer, og at han gør, hvad jeg beder ham om. Så det har været meget interessant at sidde og se, fordi min opfattelse af situationen var helt anderledes, da jeg var midt i den.” Forælder
80 M ed
fami l ien
i
centrum
• Netværksmøder giver overblik og positiv viden om barnet Forældrene oplever netværksmøderne i FamilieFokus som meget anderledes end andre store møder, de har deltaget i. Alle forældre mener, at de er meget brugbare og konstruktive, og at det har givet både børn og forældre positive oplevelser at deltage. ”Jeg var lidt skeptisk, for jeg har prøvet de her store møder før. Men jeg synes, mødet var dejligt, for det var mest positive ting, der blev sagt – min søn fik også at vide, at han er en god dreng, og han fik masser af ros. Det er godt for mig at vide, at de kender min søn. Og jeg var meget imponeret over, at min søn kunne sidde der med så mange mennesker. Han sad og spillede computer, men han hørte efter.” Forælder
• Gruppetilbud kan være et godt supplement til familiesamtalerne – både for forældre og børn “Jeg ville sige, at kvindegruppen var et must. Det er jo en del af ens egen helbredelse. I en rar atmosfære bliver man bevidst om, hvad der sker i ens eget liv, og hvad der sker i andres liv også. En refleksion over ens egne problemer hvor man ser, at der er flere problemstillinger end ens egen. En kvindegruppe er en god idé som udslusning, fordi man ligesom vender blikket udad: Der er også en verden udenfor, selvom man har været så fokuseret på sit eget, på sig selv og sin familie i så lang tid. Det kunne man godt blive ved med, for der er jo altid masser af ting at arbejde med. Men på et eller andet tidspunkt må man jo også vende blikket udad.” Forælder Børnegruppen har også givet børnene positive oplevelser, er forældrenes klare opfattelse: ”Børnegruppen har været en rigtig stor hjælp. Den person, som jeg hele tiden har vidst, at min søn er, har jeg fået tilbage. Han har åbnet sig. Og han klarer konflikter. Ikke alle endnu, men han sætter sig ikke længere hen i et hjørne og græder som før, hvor han heller ikke gik ind og sagde det til mig. Nu har han åbnet sig meget, og vi er begyndt at snakke om tingene. Han kan også løse konflikter med vennerne, og det sociale går også bedre.” Forælder
Nogle forældre fortæller, at børnene fik forskellige redskaber i børnegruppen, som de stadig kan bruge, efter at de er holdt op i gruppen. ”Han savner det. Han tager nogle gange de ting frem, som de lavede, og kigger på dem. Og han bruger stadigvæk det, han lærte i gruppen: Han tænker sig om. Og hvis der er noget, så kommer han og siger det til mig. Han husker, hvad hans mål er, og hvis han nogle gange glemmer det, siger jeg: ”Husk lige, hvad dit mål er”. Hans mål er, at han skal sige mere om, hvordan han har det. Hvis han er trist. Der var f.eks. engang, hvor han var virkelig sur. Men så huskede han, hvad han har lært i børnegruppen, at han skal gøre, når han bliver vred. Så jeg kan mærke, at han reagerer anderledes. Før ville vi bare blive rigtig irriterede på hinanden, fordi han ikke ville sige noget og kastede med tingene, og jeg ville blive rigtig sur. Men nu går han ind på sit værelse, og når han er faldet ned, kommer han ud og siger det til mig. Det er rigtigt godt: Det giver mig en virkelig god forståelse for, hvordan han har det, og ingen konflikt. Jeg kan ikke huske, at jeg er blevet sur på ham en eneste gang efter børnegruppen. Så det er en kæmpe, kæmpe hjælp. Jeg er virkelig glad for det. Og min søn er også meget mere glad.” Forælder Nogle forældre har dog oplevet, at den udvikling, som børnene var igennem i børnegruppen – og som sikkert var god for dem – var meget besværlig og kunne være svær at forholde sig til for forældrene. F.eks. hvis et meget stille og indadvendt barn pludselig begyndte at give udtryk for sine følelser og sige fra.
• Flerfamilieterapi kan være en hjælp til at tackle hverdagens problemer på nye måder De forældre, som har været glade for flerfamilieterapien, nævner blandt andet, at de gennem samværet med de andre familier får inspiration og hjælp til at klare konflikter på en anden måde, at børnene synes, det er sjovt at være med i gruppen, og at gruppen giver netværk og fællesskab med andre familier. Der er dog også familier, som ikke har kunnet bruge flerfamilieterapien. Det har forstyrret deres proces og målrettethed at skulle arbejde sammen med de andre familier, og de har oplevet familiesamtalerne som langt mere brugbare for dem.
81 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
5. Afslutningen og opfølgningen
2. Forældrene er med på at slutte, men bekymrede for, hvordan det skal gå:
Alle forældre, som er blevet interviewet, har enten afsluttet projektet eller står overfor snart at afslutte. Selvom de føler sig på rette vej, kan de godt være lidt usikre på, hvordan de skal klare sig alene bagefter. Nogle giver også udtryk for en vis tvivl om, hvorvidt den gode udvikling kan holde, når de skal stå helt på egne ben. Familierne deler sig i tre grupper.
1. Forældrene synes, at det er fint at afslutte – og de tror på, at de kan holde fast i forandringen og udviklingen på egen hånd: ”Det var en fælles beslutning, at vi skulle stoppe. Altså nu kører det hele bare. Og sidst de var her, sagde de også, at nu kunne de ikke se nogen grund til at komme her mere. Og så spurgte de os, og det kunne vi heller ikke. Så det var faktisk en fælles beslutning. Og jeg synes, det går fint nu, så det er godt nok.” Forælder Nogle forældre føler det lidt overvældende at skulle slutte i projektet, selvom de føler sig parate og vil gøre alt, hvad de kan, for at klare tilværelsen på egen hånd fremover: ”Det er lidt ubehageligt et eller andet sted. Jeg kunne selvfølgelig godt have siddet heroppe og drevet et halvt år mere, men det har jeg ikke tid til, hvis jeg skal videre. Men jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at huske mig selv på de ting, vi har snakket om her. Jeg har jo alle de der journaler, som jeg kan sidde og kigge igennem og finde nogle af de ting, som vi har lavet. Og selvfølgelig kan jeg jo altid henvende mig igen – men inden jeg gør det, så vil jeg da prøve om jeg ikke selv kan få vendt tingene og bruge noget af alt det, som jeg har lært. For selvom jeg har fået snakket meget, så har jeg også fået nogle værktøjer med. Så må jeg jo lave mine egne ”på en skala fra 1 til 10 …”. Det er nok et meget godt tidspunkt, jeg stopper, for ellers kunne man blive ved og ved.” Forælde
”Et eller andet sted er det jo nok rigtigt nok at stoppe, men jeg skal lige vænne mig til tanken, for jeg har først fået det at vide i dag. Og lige nu synes jeg ikke, det er spor morsomt. Hvor hører jeg så ligesom til? Hvem skal jeg snakke med? Det er lidt flyvsk ikke? Jeg vil gerne helt reelt have at vide, hvor jeg nu skal henvende mig. Om jeg kan tillade mig at bruge medarbejderne her i FamilieFokus, og hvis jeg ikke kan det, om jeg så kan henvende mig til de lokale medarbejdere, når de flytter tilbage i socialcentret? Bare så man ved, hvor man går hen, og hvad man gør, hvis nu der skulle opstå et behov … så man ikke står ved en eller anden skranke og bliver afvist.” Forælder
3. Forældrene føler sig slet ikke færdige med behandlingen: ”Jeg tror ikke, jeg kan klare mig alene, hvis vi slutter nu. Det er jeg lidt bekymret for. For jeg synes ikke, jeg er klar endnu. Der er stadig mange ting, der skal arbejdes med. Og jeg er selvfølgelig også lidt bange for, at det ikke holder. Så jeg vil gerne have hjælp fra andre, når jeg slutter her. Hvis jeg selv kunne bestemme, ville jeg gerne fortsætte 4 måneder mere, for jeg synes, der er meget mere, jeg skal arbejde med, inden det bliver helt godt.” Forælder
Selvom forældrene generelt har oplevet en positiv forandring i familielivet og dagligdagen, føler ikke alle sig klar til at stå på egne ben efter 6 måneder. Med mange forældre har man derfor aftalt, at de lokale familiehuse skal følge op og støtte bagefter. Det har familierne været glade for: Forældrene har selv kunnet henvende sig, hvis de fik behov for støtte bagefter, og det har flere benyttet sig af. Det har dog været vigtigt at markere, at FamilieFokusforløbet nu er afsluttet, at man forventer, at forældrene også selv tager ansvar, og at en eventuel videre støtte ikke bare løber i årevis, men går ud på, at man opstiller nye konkrete mål, som skal nås indenfor en aftalt tid,
82 M ed
fami l ien
i
centrum
Hvad har forældrene fået ud af familiebehandlingen?
At nogle af forløbene har været vanskelige undervejs, beskriver denne familie f.eks.:
Forældrene synes, at de har fået et stort udbytte af behandlingen. I første interviewrunde syntes en enkelt familie ikke, at de kunne bruge tilbuddet og afbrød forløbet efter nogle måneder – efter aftale med familiebehandlerne. I den sidste interviewrunde var der også nogle forældre, som ikke syntes, at flerfamilieterapi var noget for dem. De oplevede heller ikke, at det skabte de forventede forandringer i deres hverdag. Men langt de fleste forældre oplever, at behandlingsforløbet har skabt positive forandringer for familien og en bedre trivsel hos deres børn. Når vi kigger på forældrenes oplevelse af udbyttet, er det værd at huske på:
”Først tænkte jeg: ”Det her duer slet ikke!”. Min søn ville ikke samarbejde, så det var et slagsmål at komme herop i starten. Nogle gange måtte jeg ringe afbud og sige ”Han vil ikke! Vi havde et stort skænderi i fritidshjemmet, da jeg hentede ham, og jeg kan ikke få ham med”. Så de første måneder var svære, og jeg var lige ved at give op og stoppe. De prøvede også at komme på hjemmebesøg, men det var heller ikke nogen succes. Han var sur og smed ting efter dem, og han sagde hele tiden, at de skulle gå igen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Men nu har han vænnet sig til dem, og det går meget bedre. Nogle gange vil han stadigvæk ikke. Andre gange vil han gerne herind og spille med dem. Og den sidste tid har han faktisk deltaget og siddet roligt.” Forælder
• At familierne har en lang række af komplekse problemstillinger, og der er bekymring for børnenes trivsel. • At mange familier har prøvet andre typer af tilbud/foranstaltninger før FamilieFokus – men forvaltningen synes ikke, at de har skabt den nødvendige forandring. • At en del af familierne følte sig pressede til at modtage tilbuddet, og de var meget skeptiske overfor det, inden de startede. • At der ikke kun har været tale om lette succesforløb. Flere forløb har været meget vanskelige undervejs, og de har stillet store krav til medarbejdernes faglige refleksion og nytænkning. Alligevel er familierne endt med at være meget tilfredse med forløbet og udbyttet. • At forældrenes tilfredshed ser ud til at være uafhængig af deres familieform, etniske baggrund, antal børn, børnenes alder og de problemstillinger, familien mødte op med.
Forældrene oplever, at både børnene og familien samlet set har fået et godt udbytte af behandlingen.
83 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
To forældre beskriver forandringen i deres familie sådan her:
Familie 1 ”Jeg var meget ustabil og meget ulykkelig. Jeg var så indelukket, at jeg ingenting gjorde med børnene. Jeg gad ikke. Og så fik jeg min vrede ud ved bare at skælde ud og skrige hele tiden. Vi snakkede aldrig sammen. Og min søn var meget vred. Han holdt tingene inden i sig, bankede sit hoved ind i væggen og sagde, han ville tage sit eget liv. Han var så vred, at han ikke kunne sammen med andre børn. Han var meget alene. Og han var nogle gange frygtelig, frygtelig ked af det.
Mange ting har ændret sig. Også for mig. Vi har fået en større lejlighed. Og det har været meget vigtigt. Før boede vi i en 1½ værelses, og min søn havde brug for mere plads. Derfor har det hjulpet en del, at han nu kan gå ind på sit eget værelse. Det bruger han meget, og han elsker det. Det er vigtigt, at han kan få lov at være sig selv. Der er sket en stor forandring fra før jul og til nu. Også med hans søskende. De leger godt sammen nu. Og det var et af hans mål, at han kunne lege bedre med sine søskende. Så det har han også nået. Og når de ser op til ham, bliver de selvfølgelig også bedre. De lærer af ham. Skolen kan også se, at han har forandret sig. Og jeg kan selv se, at han får flere venner. Også i fritidshjemmet. De siger: ”Han leger godt, han har masser af venner”. Når jeg snakker med min mor i telefonen, siger hun: ”Hvor er børnene?”. ”De sidder inde på deres værelser.” Så siger hun: ”Hold da op, jeg kan slet ikke høre dem!”. Så min mor synes, det er meget flot. Jeg kan sidde og snakke stille og roligt med hende i telefonen. Jeg kan stå og lave mad uden problemer. Om morgenen kan jeg få dem ud af sengen uden problemer – jeg siger det kun én gang, måske to. Og jeg behøver ikke at blive vred. Forandringen er sket på grund af det herinde. På grund af børnegruppen. Og fordi vi har fået ny lejlighed. Jeg har simpelthen fået det hele til at passe på én gang. Der er sket rigtig mange positive ting. Og så er det også vigtigt, at jeg har min uddannelse. Før synes jeg ikke, at jeg kunne noget. Om morgenen, når jeg stod op, så tænkte jeg ”Nej, jeg kan ikke …”. Men nu har jeg noget, jeg skal. Før i tiden, når noget gik godt, tænkte jeg også hele tiden: ”Hvornår kommer uheldet?”. Nu spekulerer jeg ikke mere på det – det, jeg tænker mest på, er, at vi bare skal blive ved med at have det godt.”
84 M ed
fami l ien
i
centrum
Familie 2: ”Jeg bad om, at de ville hjælpe mig til at få en ordentlig hverdag med mit barn, så jeg kunne give det, som jeg egentlig gerne vil give. Og selv komme i gang: Jeg har aldrig haft et arbejde. Jeg har bare været hjemme med børnene, og det havde jeg ikke lyst til mere. Jeg følte ikke, at jeg havde fået noget ud af noget som helst. Så jeg havde brug for hjælp til at komme fremad. Og jeg ville også gerne bevise overfor dem, at jeg sagtens kan passe mit barn: De ville sende mig ud at bo et sted i 3 måneder for at bevise, at jeg var en god mor. Men jeg sagde ”Jamen det kan jeg altså bevise hjemmefra. I er velkomne til at komme hjem til mig”. Og det gjorde de så, og de undersøgte mig. Fordi jeg aldrig selv er blevet rost, har jeg jo heller ikke rost mine børn. Men nu kan jeg godt se, at min søn er vokset, fordi jeg er begyndt at rose ham og fortælle ham, at jeg er stolt af ham. Han er f.eks. ligeså bange for tandlæger som mig, og det har han garanteret kunne mærke på mig: Hver gang, vi har været hos tandlæge, ham og mig, er han flippet helt ud. Men så kom han hjem her før påske – jamen han havde været hos tandlægen sammen med en dreng fra klassen, og en lærer havde fulgt dem derop: ”Og se jeg har fået lavet det hele!”. Jeg var sådan helt … hold da op! Og så sagde jeg: ”Nej ved du hvad, jeg er bare så stolt af dig!”, og så gik jeg ned og købte en gave til ham og sagde: ”Det er fordi jeg er stolt af, at du er gået til tandlægen”. Og jeg kan godt sige dig, da jeg så hvordan han voksede, tænkte jeg bare: ”Fedt, han kører det, som jeg gerne vil have, det skal køre!”, altså som jeg ikke rigtig selv har kunnet finde ud af at gøre. Men det har jeg lært heroppe. Og fordi jeg selv er blevet bedre til det, har jeg kunnet give det videre til min søn. Så jeg vil sige, at jeg er vokset meget herinde.
Jeg øver mig også, fordi jeg skal lære at slappe af. Vi skal have en god morgen, hvor jeg ikke stresser for meget op: Vi har en hel time, og vi bor lige ved siden af skolen, så der er tid nok. Sådan fungerer mit hoved bare ikke – jeg stresser alligevel. Men når jeg nu står op og fortæller ham fem ting, han skal gøre, og forventer, at han kan huske dem alle sammen, så kommer han selv og siger: ”Mor, alt det kan jeg jo ikke huske.” Og jeg svarer: ”Nej, selvfølgelig kan du ikke det. Start med at gå ud og børste dine tænder.” Og så prøver vi at tage det lidt ad gangen. Så jeg forsøger ikke at stresse. Jeg kan godt mærke på ham, at de snakker om følelser. Han hidser sig f.eks. mere op, når han bliver gal. Han udtrykker virkelig, at nu er han gal eller irriteret. Han udtrykker også, når han er glad – det har han også haft svært ved før. Men det her har gjort, at han er begyndt at vise det. Det går meget bedre i skolen. Han kommer med hjem til de andre og leger. De har lyst til at lege med ham nu. Det havde de ikke før. For han tog hele armen, når de gav ham en lillefinger. Jeg er et helt andet sted i dag, det er jeg. Før i tiden havde jeg siddet derhjemme med gardinerne trukket for. Men jeg er ude nu, og jeg har mere kontakt til min familie end nogensinde før.”
85 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Hvad mener forældrene, at børnene har fået ud af projektet?
Hvad mener forældrene, at familien har fået ud af projektet?
• Børnene trives bedre, både psykisk og socialt. Det bekræfter daginstitutioner og skoler. • Børnene er gladere end før. • Børnene er blevet bedre til at give udtryk for deres følelser – både når de er glade og vrede, og når de har brug for at sætte grænser og sige fra. • De børn, der før havde problemer i skolen, kan nu rummes i skolesystemet. • De børn, som har følt sig udenfor, er begyndt at få venner og blive inviteret hjem til kammeraterne. • De børn, som tog meget ansvar på sig i familien, er blevet bedre til at overlade ansvaret til forældrene og til at bekymre sig mindre. • Børnene har fået en anden relation til forældrene. De snakker mere sammen, og de laver flere aktiviteter sammen.
• I de fleste familier er der sket store for andringer i familielivet og i børnenes trivsel. • Der er færre konflikter i hjemmet – både mellem søskende, mellem forældre og børn, og mellem forældrene indbyrdes. • Forældrene har fået større selvtillid og tro på sig selv som forældre. • Forældrene føler nu håb for familiens og børnenes fremtid. • Kommunikationen mellem forældre og børn er blevet bedre. • Familiens medlemmer forstår hinandens synspunkter bedre. • Forældrene har fået nye redskaber til at opdrage deres børn. • Forældrene øver sig i at ændre adfærd – og de har fået støtte til at holde fast i denne svære proces. • Strukturen i hjemmet og den daglige omsorg for børnene er blevet bedre, så børnene f.eks. får morgenmad og madpakke med i skole, og små børn f.eks. kommer i daginstitution hver dag og kommer på legeplads om eftermiddagen. • Volden i hjemmet er stoppet. • Familierne har fået hjælp til bolig, arbejde, fritidsaktiviteter, praktisk hjælp i hjemmet osv. Det har haft afgørende betydning for den gode udvikling i familierne.
Forældrene oplever positive forandringer, men de oplever også, at der stadig er meget at arbejde med, som kan blive bedre. FamilieFokus har givet dem et skub i den rigtige retning, men hvis den gode udvikling skal fortsætte, kræver det et fortsat arbejde af forældrene, og måske også, at de bliver ved med at få støtte og rådgivning. De forældre, som deltog i FamilieFokus i starten af projektet, er blevet spurgt om, hvordan det er gået med familien, siden de sluttede for nogle år siden. Forældrene svarer: • At de stadig føler, at de har kunnet bruge familiebehandlingen, og at de har brugt/bruger de redskaber, de fik i forløbet, på egen hånd. • At børnene trives bedre end før. Det bekræfter daginstitution og skole. • At forældrenes liv stadig er kompliceret, og de oplever, at de har mange problemer at slås med. • At mange af dem har haft behov for mere rådgivning eller støtte, efter de sluttede i FamilieFokus. Men kun få har haft brug for mere indgribende foranstaltninger.
Det ser ud til, at det tit er lykkedes at skabe forandringer i familien og give forældrene nye handlemuligheder: Børnene trives bedre og familien er stadig samlet – selvom alle forældrenes problemer ikke er løst, og selvom de stadig har en vanskelig livssituation. ”FamilieFokus var en stor hjælp på det tidspunkt. Det løste mange problemer. Vi har også brugt ideerne efter behandlingen. Men der dukker desværre altid nye problemer op – værre problemer – og derfor vil jeg sige, at børnene har det meget bedre nu, men jeg har det ikke godt.” Forælder
86 M ed
fami l ien
i
centrum
Børnenes oplevelse af FamilieFokus FamilieFokus handler om at få udsatte børn til at trives bedre og sikre deres opvækst. Men oplever børnene selv, at familiebehandlingen har skabt en forandring i deres hverdag, og hvad synes de, at der er kommet ud af forløbet i FamilieFokus?
Hvordan har børnene fået stemme? Børnene er blevet interviewet hver for sig i 2007 og 2008. (Se bilag, side 210). Alle børnene i 2007 havde deltaget i familiesamtaler. Nogle havde også været i børnegruppe. Alle børnene i 2008 havde deltaget i flerfamilieterapien. Børnene er interviewet af evaluatoren i deres eget hjem eller i FamilieFokus´ lokaler i strukturerede, kvalitative interview med spørgeskemaer, hvor børnene er blevet bedt om at vurdere bestemte temaer på en skala fra 1 til 10 med en sur og glad smiley i hver sin ende. 1 står for den mest negative oplevelse, mens 10 står for den mest positive oplevelse. Børnene er også blevet bedt om at markere ”før” og ”nu” ved nogle spørgsmål – dvs. hvordan de havde det, inden de startede i tilbuddet, og hvordan de har det i dag. Med udgangspunkt i skalaerne har evaluatoren stillet kvalitative spørgsmål i en mere åben samtale med barnet om hvert tema.
Hvad synes børnene om tilbuddet? Børnene har alle sammen været glade for at komme i FamilieFokus. Set med deres øjne er det gode ved tilbuddet: • At det er et rart sted at komme Børnene føler sig godt tilpas i lokalerne. Det er vigtigt for børnene, at der er legetøj, og at de kan se, at lokalerne også er indrettet til børn – at det ”både er et voksensted og et børnested”. Nogle børn nævner også på eget initiativ, at det er dejligt, at lokalerne er så pæne og ikke er hærgede og udsat for hærværk, som mange andre offentlige steder, de kender til.
• At familiebehandlerne lytter og er gode at tale med Mange af børnene giver udryk for, at familiens behandlere har betydet meget for dem, og at de savner dem. Det gode ved medarbejderne er, ifølge børnene, at de lytter og er gode at tale med, at de er glade, sjove og i godt humør, at de er gode til at forklare tingene, så børnene kan forstå dem, og at man kan mærke, at de virkelig godt kan lide børn. ”De er virkelig søde her. De er meget åbne. Og de forklarer virkelig meget om, hvad man skal og ikke skal og sådan noget. Vi diskuterer sådan, at vi udveksler. Det er ikke ligesom med mine forældre: ”Nu gør du bare det der, ingen diskussion, ingen forklaringer, bare gør det!”. De er meget bedre end mine forældre. De prøver at forklare mig mine forældres vinkel, og hvor jeg har ret, og hvor jeg tager fejl. Og de tager ikke kun de voksnes parti. De lytter næsten mere til mig end til mine forældre, synes jeg.” Barn • At mange af aktiviteterne er sjove De indsatsformer, børnene synes bedst om, er børnegruppe, flerfamiliegruppe, aktiviteter og individuelle børnesamtaler. Alle børn nævner aktiviteterne, fordi de synes, at det er sjovt at lave noget sammen som familie, og de kan også godt lide at være sammen med andre familier. Nogle af børnene har fået nye venner blandt de andre børn i FamilieFokus, og flere børn siger, at det er godt, når familierne laver ting sammen på tværs. De synes også, at deres forældre har godt af at være sammen med andre familier og se, hvordan andre forældre gør tingene. • At børnegruppen var det bedste De børn, som har deltaget i børnegruppen, synes, at den var det bedste ved tilbuddet. Legene og øvelserne var sjove, det var rart at tale med andre børn, som også havde det svært, og de turde sige mere i gruppen end til familiesamtalerne, fremhæver børnene.
87 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
De oplever også, at gruppen har givet dem nogle redskaber, som de selv har kunnet bruge: ”Vi fik en bog, som hedder ”Jeg kan”. Vi skulle lave opgaver i den. Vi skulle f.eks. tegne en helt. Batman stod ved siden af, og så skulle man så tegne sin egen helt. Jeg skulle øve mig i at lade være med at blive så hidsig nogle gange. Det kan godt være svært, men jeg gjorde det alligevel. Og jeg holdt op med at være så hidsig – jeg kan faktisk godt lade være nu: Hvis jeg er ved at blive hidsig, løber jeg hen til en voksen og siger det. Børnegruppen, den var rigtig, rigtig god!” Barn
• At de bedre kunne bruge grupper og børnesamtaler end familiesamtaler Børnene er generelt begejstrede for børnegruppe og børnesamtaler. De kunne også godt lide flerfamiliegruppen, fordi der var mange sjove lege og øvelser, og fordi det var fint at være sammen med de andre børn. Og de synes, at deres forældre fik et godt udbytte af flerfamiliegruppen, for de blev bedre til at snakke med hinanden, og familien begyndte at lave flere sjove ting sammen derhjemme. Men de fleste børn syntes ikke så godt om familiesamtalerne. De var kedelige, fordi børnene mest sad og lyttede, mens de voksne snakkede:
”Det var lidt kedeligt, for det var jo kun de voksne, der talte. Der var bare lige sådan et lille papir om samtalen, som jeg skulle krydse af på til sidst. Jeg kedede mig virkelig meget. Jeg sad bare der og var ved at sove. Jeg var ligeglad med at høre, hvad de voksne sagde. Det havde været bedre, hvis de mere talte med os og ikke kun de voksne – ligesom vi sidder og snakker nu.” Barn
Børnene syntes også, at familiesamtalerne kunne være svære, fordi de følte, at de skulle tage hensyn til deres forældre: ”Samtalerne uden mine forældre var bedst. Det var ikke så anspændt, jeg var mere afslappet. For man tør sige mere, når man er alene. Derfor skal man også snakke med børnene alene – når forældrene er der, bliver jeg lidt nervøs for, at hvis nu jeg siger det og det, hvad for en reaktion vil der så komme efter mødet. Derfor var det mere anstrengende, når vi var der alle sammen, for så skulle man holde styr på dem: ”Nu siger I ikke noget dumt, så siger jeg heller ikke noget!” Barn
Børnene synes dog også, at familiesamtalerne kunne være gode, fordi alle hørte, hvad der blev sagt, og børnene blev lyttet til og fik en stemme i familien: ”For mig var det OK, når vi sad og snakkede sammen. Det var ikke for kedeligt, og alle lyttede til alle. Og min far tav stille imens. Der blev også lyttet til, hvad jeg havde at sige, og der blev gjort noget ved det, jeg sagde. Også det med, at jeg ikke skulle tage så meget ansvar. Så jeg kunne godt bruge de der samtaler.” Barn
88 M ed
fami l ien
i
centrum
Det viser, at børnene godt kan bruge familiesamtalerne, hvis man husker børneperspektivet og lytter til børnene, så de også får en plads og stemme i samtalen.
Hvordan oplever børnene, at de selv og deres familie har det i dag? Samtalerne med børnene er foregået op til et år efter, at de er stoppet i FamilieFokus. Derfor er det interessant at høre, hvordan børnene synes, at de selv og familien har det i dag. Det samlede billede er, at børnene synes, de trives bedre nu end før – både i skolen, fritiden og med kammerater. Men de synes også, at deres forældre fortsat har en del problemer at slås med.
Sådan oplever børnene deres egen trivsel i dag • Det går bedre i skolen – både fagligt og socialt 1/3 af børnene synes altid, at det er gået godt i skolen, mens 2/3 synes, at der er sket markante forbedringer, og at det går meget bedre end for et par år siden. Mange af børnene har flyttet sig fra en før-markering på 1-4 på skalaen til en nu-markering på 7-10, både når det gælder deres forhold til kammeraterne og deres faglige niveau.
”Det går i hvert fald en del bedre. Fordi jeg har fået en kontaktperson, og han har fået mig over i sådan en slags lektiecafé, hvor de hjælper med børn, der har problemer i skolen, og det har hjulpet mig meget. Efter jeg startede i lektiecafeen, kan jeg godt lide at gå i skole. Matematik har været et af de sværeste fag for mig, så det har de sat meget fokus på. Her i fredags havde vi prøveeksamen i matematik, og der synes jeg faktisk, at jeg klarede det meget godt. Der var i hvert fald mange af tingene, som jeg sagtens kunne svare på.” Barn
”Det der med skolen, det går i hvert fald bedre i dag, end det gjorde før. Det går også bedre med mine skolekammerater. Nogle gange har jeg det ikke så godt med dem, andre gange går det rigtig godt. For et år siden ville jeg nok have sat det lidt dårligt (på skalaen), for der var jeg ikke så god, og mine forældre og jeg var til skolesamtaler dengang, fordi jeg havde det meget dårligt med kammeraterne og sådan noget. I dag har vi også lige været til samtale på skolen, og jeg havde 47 rigtige ud af 50 i matematik. Og i dansk havde jeg ingen fejl. Far sagde, at det var til et 12-tal. Og læreren synes også, at jeg er blevet mere interesseret i matematik. Jeg tror, at far, han har det sådan her (markerer glad på skalaen). For han var glad for, at jeg har klaret det … han var rigtig stolt!” Barn
”De hjalp mig med, at jeg kom i skole. Jeg havde problemer, for jeg blev drillet og overfaldet på gaden i den gamle skole, så jeg var ikke i skole i 7 måneder. FamilieFokus hjalp mig med at komme i en normal klasse på en ny skole. Før gik jeg i obs-klasse. Og det er gået helt fint. Nu kommer jeg også i skole hver dag.” Barn
89 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Børnene mener, at de positive forandringer i skolen er sket fordi: - De har skiftet skole, da familien flyttede. - De er kommet i en ny klasse. - De har skiftet fra specialklasse/specialskole til normalskole. - De har fået lektiehjælp udenfor skolen. - En lærer på skolen har støttet dem. - En kontaktperson har støttet dem. - De er blevet bedre til at være sammen med kammeraterne og har fået flere venner i skolen. - Mobningen er stoppet eller blevet mindre. - De har lært at gøre tingene anderledes, blandt andet gennem Jeg kan-bogen. • De har det godt i deres fritid De fleste af børnene synes, at de har det fint i deres fritid. Mange børn går i fritidshjem/fritidsklub efter skole og/eller dyrker en fritidsaktivitet, f.eks. sport. I fritiden sætter børnene størst pris på: - At være sammen med kammeraterne: De vil gerne kunne have kammerater med hjem efter skole eller lege frit med dem i gården. - At lave noget sjovt med deres forældre: Tage i svømmehal, til stranden, på legeplads i parken eller hygge foran fjernsynet. - At dyrke en fritidsinteresse, f.eks. sport, eller at læse bøger. Et par af børnene er ikke tilfredse med deres fritidsmuligheder: - De kan ikke gå til de fritidsaktiviteter, som de har lyst til, fordi de skal hjælpe til derhjemme på grund af forældrenes vanskelige situation. F.eks. med at passe deres mindre søskende. - De kan ikke have kammerater med hjem efter skole på grund af familiens situation. - Forældrene ”gider” ikke hjælpe dem med at komme i gang med en fritidsaktivitet – eller har sagt, at de ikke må gå til det, de gerne vil.
• De har det godt med kammeraterne og har fået flere venner Flere af børnene synes, at de har mange kammerater, og at det går godt med kammeraterne. Nogle børn siger, at de før har haft problemer med kammerater (drilleri, mobning eller følelsen af at være udenfor) – men at det går bedre nu. Flere af børnene beskriver derfor også her en markant forandring fra en før-markering på 1-2 på skalaen til en nu-markering på 7-10. ”Det går bedre. Engang imellem har jeg det ikke så godt med dem, og nogle gange har jeg det godt med dem. Men det er mest over midten (sætter kryds omkring 7 på skalaen). Det er godt, når vi leger gode lege uden at skændes så meget. Vi skal være enige om, hvad vi skal lege og sådan noget. Og vi skal spørge om hinandens gode ideer. Jeg skal f.eks. ikke altid sige, at vi skal lege den leg. De andre skal også prøve at bestemme. Så kan vi lege den anden leg i morgen f.eks. Det har mine forældre også sagt til mig masser af gange. Inden FamilieFokus ville jeg nok have sat den der (2 på skalaen). For jeg havde det ikke så godt med vennerne der. Men dengang fik jeg heller ikke så meget hjælp. Mine forældre hjalp mig engang imellem, men det var jo ikke nok. Nu hjælper min lærer mig også. Og så har jeg jo også sådan en Jeg kan-bog og alt sådan noget.” Barn
Nogle børn synes stadigvæk, at det kunne blive bedre med kammeraterne, og et enkelt barn placerer sig i den nederste ende af skalaen og beskriver sin ensomhed og sin mangel på venner. Det har ikke ændret sig under eller efter behandlingsforløbet i FamilieFokus.
90 M ed
fami l ien
i
centrum
• Barnet har det bedre med sig selv De fleste børn synes, at de har det bedre med sig selv nu end før forløbet: ”Jeg har det meget godt. Her på det sidste har jeg i hvert fald fået det en del bedre, siden jeg fik min kontaktperson. Før kunne jeg stadigvæk godt tit være syg, fordi jeg spekulerede på alle mulige ting, og jeg havde mange hemmeligheder, som jeg ikke kunne fortælle mine forældre.” Barn Et par børn synes ikke, at deres situation har ændret sig så meget, og de har det stadigvæk dårligt indimellem: ”Det er OK. Da jeg startede i FamilieFokus, havde jeg det lidt værre. Jeg har det ikke så meget bedre nu. Det er ikke helt det samme, men det er heller ikke blevet helt det bedste … . Det hjalp ikke så meget på mig. Jeg kunne ikke så godt mærke, at noget blev anderledes.”
De fleste børn oplever generelt, at de har det bedre med sig selv, end de havde før, selvom de føler, at det svinger, og selvom der fortsat er ting i familien eller i deres hverdag, som de gerne ville have forandrede sig. Børnene understreger også, at det er meget vigtigt for dem at have nogen at tale med, når de har det dårligt. Nogle af børnene taler med deres forældre – andre har en kontaktperson eller taler stadigvæk med en medarbejder fra FamilieFokus, når de har behov for det. To af børnene efterlyser helt konkret at få en kontaktperson eller lignende, som de kan tale med og lave nogen ting sammen med udenfor hjemmet.
Sådan oplever børnene familiens trivsel i dag På spørgsmålet om familiens trivsel og børnenes egen trivsel i familien, svarer børnene meget forskelligt. Nogle børn synes, at familien samlet set har fået det bedre – og at de også selv har fået det bedre med deres forældre. Andre børn synes stadig, der er mange problemer i deres familie.
Barn
”Jeg har ikke helt fundet mig selv endnu. Det er ikke altid, jeg får lov til at være mig selv. Det er som om, at jeg skal spille skuespil nogle gange, selvom jeg synes, jeg er en helt anden. Og så får jeg det lidt dårligt med det. Nogle gange er det overfor min mor – nogle gange er det overfor min far, ham kan jeg slet ikke være mig selv i nærheden af. Så lukker jeg det enten inde, eller også kan jeg snakke med nogle af mine veninder her fra gården om det.” Barn
91 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
De positive forandringer, børnene ser i familiens samlede trivsel og i forholdet til forældrene, har tre hovedoverskrifter:
Nogle børn synes ikke, at de har oplevet de store forandringer i familiens samlede situation og trivsel – og de ting, som børnene ønskede hjælp til at få ændret på, er ikke blevet anderledes:
1. Vi laver flere ting sammen i familien ”Jeg vil sætte kryds ved den glade smiley. For vi griller altid. Og vi tager i svømmehallen. Og til stranden og bader. Vi laver mange flere ting sammen nu, end vi nogensinde gjorde før.” Barn 2. Vi har ikke så mange konflikter ”Jeg synes rent faktisk, at vi har det meget bedre, nu hvor mine forældre er blevet skilt. Min far er meget mere afslappet. Han føler ikke rigtig noget pres. Sidste år, når vi var ude i haven, lavede han ikke rigtig noget overhovedet, men nu er han allerede i gang. Og min mor er også noget mere afslappet nu, fordi der ikke mere er noget at skændes om. Og jeg har det også mere afslappet, fordi vi ikke skændes.” Barn ”Jeg får stadigvæk skældud, men det er blevet bedre, end det var før. Helt klart. Før var de efter mig hele tiden. Fordi jeg hele tiden gjorde alting forkert. Nu holder de mig i lidt længere snor, og vi skændes mindre.” Barn 3. Vi er blevet bedre til at tale sammen ”Det går bedre: Mig og mine forældre skændes ikke så meget – det gjorde vi før, og jeg svarede meget igen og sådan noget. Det gør jeg ikke så meget mere. Vi er blevet bedre til at snakke sammen om tingene. Jeg svarer ikke ligeså meget igen, og de er ikke ligeså sure.” Barn
”Det har ikke ændret sig så meget. Jeg kan ikke rigtig mærke forskel. Vi samarbejder meget godt i familien. Vi skændes ikke så meget – det er kun os søskende. Men vi laver ikke så meget sammen. Det er ikke altid, at min far er sammen med os andre. Han sover for det meste. Og han har meget tit hovedpine, så man kan ikke sådan rigtig tale med ham. Han tager en masse medicin, som ikke hjælper. Det gør min mor også – hun tager så meget medicin, at hun begynder at ryste, men det hjælper ikke. Nogle gange bruger jeg meget tid på at hjælpe dem. Det var også noget, vi snakkede om i FamilieFokus. Men jeg kan jo heller ikke lade min mor arbejde helt alene. Så det er det samme som før: Jeg hjælper hende stadig.” Barn
Mens nogle af børnene altså synes, at familien har fået det lidt bedre sammen, end de havde før, så vurderer stort set alle børnene, at forældrene – eller én af deres forældre – fortsat står i en vanskelig situation og ikke har det godt, fordi: • Forældrene er blevet skilt efter behandlings forløbet. • Forældrene er aktuelt i krise. • Der er årelang sygdom blandt forældrene. • Den ene forælder er ludoman. • Den ene forælder er blevet forladt af sin kæreste. • To af mødrene er gravide og venter børn med nye mænd, men kommer nok til at skulle tage sig af barnet alene. • Der er problemer i samværet med fraskilte forældre. • En forælder er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, og barnet er aktuelt i plejefamilie. Børnenes beskrivelse af familiens samlede situation er derfor mere broget. Nogle børn oplevede, at familien fik nye redskaber i FamilieFokus, som har skabt positive forandringer i familien, mens andre synes, at det har været svært at holde fast i de positive forandringer, efter de stoppede i FamilieFokus.
92 M ed
fami l ien
i
centrum
Sådan oplever børnene familiens udbytte af familiebehandlingen Når børnene skal beskrive, hvad familien har fået ud af at være med i FamilieFokus, nævner de: ”Vi fik en ny lejlighed” ”Mine forældre har fået det bedre. For det gamle hus, det var rigtig lille. Kun 3 værelser, hvis man tæller stuen med. Og her har vi 4 værelser. Jeg synes, det går rigtig godt alt sammen, og at vi har det fint. Hvordan det ville være uden FamilieFokus? Åh ja, så ville det være blevet hårdt at finde et sted at bo og sådan noget.” Barn
”Vi begyndte at gå ud og lave flere ting sammen” ”Jeg vil bare sige: familiefokus styrer! Jeg synes, det var godt. Vi fik i hvert fald noget hjælp. De hjalp mig med skolen og med at få det godt i familien, og hvordan vi skal have det herhjemme. Jeg kunne mærke, at det blev anderledes, på den måde vi havde det sammen. F.eks. hvordan vi talte med hinanden og opførte os for hinanden. Vi begyndte at gå ud sammen og gå rundt til familien og dem, vi kendte”. Barn
”Jeg fik nogen at tale med” ”De første par gange havde jeg ikke lyst til at tage med, for det var jo ikke mig selv, der havde valgt det, og jeg har ikke prøvet det ret meget før. Men bagefter fik jeg det bedre med det. Fordi jeg fik forklaret, hvad det gik ud på – at det ikke handlede om, at de skulle finde ud af, om jeg nu havde nogle fejl: Vi kom herind, fordi vi ikke havde det godt derhjemme. Og jeg synes, jeg fik en masse ud af det. F.eks. når jeg snakkede med medarbejderen fra FamilieFokus, så fortalte hun mig en hel masse, og jeg sagde ”Nå ja!”, og når jeg så kom hjem og fortalte det til mine forældre, sagde de: ”Jamen vi har jo sagt det til dig 100 gange!”. Mine forældre – de kan ikke banke det ind i hovedet på mig, men det kan medarbejderne herfra. De sagde også til mig, at man skal se på én ting ad gangen. Hvis man begynder at kigge alle steder på en gang, bliver man helt nervøs. Kig først på én ting, og kig så bagefter på en anden ting, så bliver man mindre forvirret. Mine forældre er måske også blevet bedre til at lytte til hinanden. De er blevet lidt mere fleksible. Jeg snakker faktisk stadigvæk med medarbejderne. Nu er de flyttet ud på socialcentret, hvor vi bor, så det er nemmere for mig. Jeg har haft en pause, men vi skal nok ses efter sommerferien, tror jeg. Jeg ved ikke, hvor længe vi fortsætter med at ses, men jeg kan jo mærke, at det hjælper. Vi snakker mest om forholdet til mine forældre, for det er det, jeg har flest problemer med – og så mit temperament: Jeg kan godt blive ret sur, og så går det ud over hele omverdenen. Jeg synes, at jeg har fået meget lang lunte nu, men før, der flippede jeg fuldstændig ud … hvis ikke jeg havde haft nogen at snakke med, så ville jeg nok være løbet hjemmefra. Så jeg vil helt sikkert anbefale FamilieFokus til andre. Jeg vil endda stå med en folder på gaden og råbe!” Barn
93 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
”Jeg fik hjælp til at få det bedre med kammeraterne” ”Før havde jeg det ikke så godt med vennerne. Men jeg fik heller ikke så meget hjælp. Min mor hjalp mig engang imellem, men det var jo ikke nok. Og så kom min lærer ind, han hjalp mig også lidt. Jeg har også en bog med ”Jeg kan” og sådan noget. Jeg kan godt finde på at kigge i den en gang imellem. Også fordi, at mig og min lærer, vi har besluttet, at når jeg er blevet rigtig gode kammerater og er blevet rigtig god, så skal vi vi holde en fest. Og så har min lærer og min mor – og medarbejderen her – fundet ud af, at det er en god idé at holde den efter sommer ferien. Fordi jeg er blevet bedre til at lege, og fordi jeg ikke vil bestemme så meget mere. Jeg var kommet til at være lidt politidame-agtig før: Jeg holdt øje med, hvad de andre lavede og sådan noget. Det gør jeg ikke så meget mere. Engang imellem kan det godt komme lidt op i mig, men min lærer har rost mig, fordi han siger, at jeg har lagt det på hylden og ikke gør det så meget mere. Jeg kan mærke, at når jeg får støtte, er det meget bedre. Men det er ikke altid helt godt. Nogle gange går det bedre med kammeraterne, andre gange går det ikke så godt. Men hvis ikke jeg havde fået hjælp, så ville jeg nok stadig have det så dårligt, som jeg havde før. Så ville jeg ikke lege så meget med de andre og sådan noget. Og hvis min lærer ikke havde hjulpet, så ville det heller ikke være gået.” Barn
”Vi talte mere og skændtes mindre” ”Jeg kan huske, at målet var, at jeg ikke skulle tage så meget ansvar. Og lade være med at blive ved at skændes, hver gang min far startede noget op. Det gik rigtigt godt, fordi min far stoppede med at råbe, og jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle tage så meget ansvar, og min lillebror fandt ud af nogle andre ting og fik nogle opgaver derhjemme, og min mor begyndte også at tage det mere roligt. Før i tiden skændtes vi hele tiden, for min far ville hele tiden skændes. Og det gik for det meste ud over mig. Over de helt vildt dummeste ting. Hvis min lillebror drillede mig, og jeg havde sagt, at han skulle stoppe, og jeg så forsvarede mig, kunne min far finde den mindste ting at skælde mig ud for. Det gik altid ud over mig, selvom det var min lillebrors skyld. Men da vi så startede herinde, skete det ikke mere så tit. Han var meget mere rolig. Min mor og far skændtes også mindre. Og det var i hvert fald et stort fremskridt. Før var min far også meget sur og tvær for det meste. Men da han så kom herinde, blev han mere glad for at være sammen med os. Og senere hen, da det så stoppede, blev han så altid sur igen. Så man kunne godt se, at da de begyndte her, begyndte han at være et gladere menneske, og lige efter de stoppede herinde, gik det dårligt med min far igen. Og det gik så også dårligt med min mor og hele familien. Men nu, hvor de er blevet skilt, og jeg har fået en kontaktperson, og min lillebror nu også får en kontaktperson, og min far er flyttet, så går det meget bedre. Jeg tror, at det ville være gået noget bedre med min mor og far, hvis det havde fortsat på en eller anden måde. For så var min far ikke begyndt at skændes igen. Og så havde min mor og min far heller ikke været nødt til at blive skilt. Nu har jeg så også fået en kontaktperson, og han er rigtig god. Men jeg ville gerne have haft én meget hurtigere. Så havde jeg nået noget mere med skolen – i stedet for at jeg først fik kontaktpersonen her til sidst. Men der var et eller andet med sagsbehandleren … .” Barn
94 M ed
fami l ien
i
centrum
”Vi fik nogle redskaber, vi kunne bruge” ”Det har været ok at stoppe. Altså det er gået helt fint, efter vi stoppede. Og det var også ok at være med i FamilieFokus, i forhold til hvad jeg havde forventet. Jeg troede, det var sådan noget totalt pædagog-fis – sådan noget psykolog-halløjsa: ”Er du nu sikker på, at du har det helt godt?” – jeg kan slet ikke have sådan noget. Så jeg tænkte: ”Åh nej!”. Men det var ikke så slemt, som jeg havde regnet med. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor. Det var fordi det var, som det var. Og jeg synes, at aktiviteterne var rigtig gode. Jeg synes også, at det var meget godt, det der med, at man kommer derind sammen med sin far eller sin mor. Jeg har f.eks. fået et meget bedre forhold til min mor efter det. Før skændtes vi 3-4 gange om dagen, nu er vi måske nede på 1 gang om dagen eller 4 gange om ugen. Jeg tror, det var fordi vi fik nogle redskaber, vi kunne bruge. Jeg begyndte f.eks. at lade være med at kalde min mor noget, og når hun så blev sur og kaldte mig noget, så ignorerede jeg det bare. Så vi fik nogle ting, vi kunne gøre i forskellige situationer. Min mor skulle f.eks. tælle til 10, selvom det var svært for hende. Hun lod også være med at gøre så meget forskel på mig og min lillesøster,
som hun gjorde før. Og jeg har lært at acceptere hende lidt bedre: Der er ikke noget at gøre ved det. Hun er sådan som hun er – hun vil ikke lade andre ændre på sig, for hun er så stædig. Vi har fået færre konflikter, end vi havde før. Jeg tror også, det er fordi, at vi fik talt ud om nogle ting. Jeg fik sagt nogle ting, som jeg overhovedet ikke havde sagt eller nævnt før. Når jeg ikke synes, det er helt oppe i toppen (på skalaen), er det jo også fordi jeg er teenager. Så har man det ikke så godt med sine forældre. Nogle gange hader jeg min mor, og andre gange gør jeg ikke. Det er vel helt normalt. Men vi har fået det bedre sammen efter FamilieFokus. Måske har min mor også fået det bedre med sig selv. Det er lidt svært at forklare, nogle gange er hun blevet mere glad. Men jeg synes måske ikke, at hun er den, der har ændret sig mest. Det er mere mig og min lillesøster. Hvis ikke vi havde været i FamilieFokus? Det ved jeg ikke. Så havde vi sikkert bare kørt rundt i vores egen lille sø stadigvæk og været totalt sure på hinanden evig og altid. Og så ville jeg måske nok have været et endnu større problembarn, end jeg er. Så det har hjulpet, det synes jeg.” Barn
95 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
”Jeg synes ikke, det forandrede så meget” ”Nogle ting var bedre end andre. Børnegruppen og udflugterne var bedst. Samtalerne var lidt kedelige. Men jeg synes ikke, det forandrede sig så meget. Jeg kunne i hvert fald ikke mærke det så meget. I familien er det det samme, synes jeg. Jeg kunne godt tænke mig, at man mødtes i FamilieFokus igen efter noget tid og snakkede om, hvordan det går. Det ville være sjovt at se Børnegruppen og alle de andre – og også dem, der arbejder der – hvis de stadig kan huske mig? Det ville jeg rigtig gerne. Og jeg håber også, at der bliver aktiviteter i ferien, så vi kan komme med på nogle ture igen.” Barn
Børnene beskriver positive forandringer i deres familier og deres hverdag, og de fleste har det bedre nu end før tilbuddet. Men det betyder ikke, at børnenes og familiernes situation er ukompliceret. Børnenes oplevelse af familiens trivsel viser, at alle udfordringer og vanskeligheder i familierne ikke er overvundet. Men samtidig er det vigtigt at bemærke, at det faktisk er lykkedes at skabe en bedre trivsel hos børnene og skabe en bedre hverdag – selvom en del børn har behov for at blive ved at få støtte for at kunne tackle de belastninger, som stadig er i hjemmet. Interviewene viser en tendens til, at den positive forandring, som er sat i gang under behandlingsforløbet, måske kan være svær at fastholde over tid, hvis barnet eller familien ikke får tilbud om en eller anden form for støtte eller opfølgning, når de stopper i FamilieFokus.
Børnenes oplevelse af FamilieFokus-tilbuddet Sammenfatning • Børnene trives bedre nu, end de gjorde, før de startede i tilbuddet. • Der er stadig mange vanskeligheder i familiernes livssituation, men det er alligevel lykkedes at skabe en bedre trivsel hos børnene. • Den positive forandringsproces, som bliver sat i gang i løbet af familiebehandlingen, kan ifølge børnene være vanskelig at fastholde efter forløbet, hvis familien ikke får støtte. • Børnene er glade for forløbet: For lokalerne, for familiebehandlerne og for de tilbud, de får. • Børnene er gladest for børnegruppen, aktiviteter, flerfamilieaktiviteter og børnesamtaler. Mens de fleste børn synes, at familiesam talerne er vanskelige eller kedelige. • Børnene synes, at det er vigtigt, at de får et forum, hvor de kan tale med familiebehandlerne alene – enten ved børnesamtaler eller i en børnegruppe. • Børnene vil meget gerne være med i en børnegruppe eller flerfamiliegruppe, bare der er børn med i samme aldersgruppe. • Mange af børnene savner medarbejderne, børnegruppen eller aktiviteterne, og de vil gerne have en eller anden form for fortsat kontakt.
Nogle børn føler, at deres forældre godt kan støtte dem i at fastholde de positive forandringer, mens andre børn har behov for støtte udefra til at fastholde processen hos både sig selv og forældrene. De kommer med eksempler på, hvordan en god forandringsproces gik i stå, da FamilieFokus-tilbuddet stoppede, fordi forældrene vendte tilbage til den tidligere konfliktfyldte adfærd. Flere børn forklarer også, at de har været nødt til at få støtte for at kunne fortsætte den positive udvikling. Enten via en lærer, en kontaktperson eller opfølgende samtaler med de lokale FamilieFokusmedarbejdere i socialcentret.
96 M ed
fami l ien
i
centrum
Rigtig mange af børnene efterlyser desuden muligheder for at blive ved med at være tilknyttet FamilieFokus – eller for et gensyn med de børn og familiebehandlere, som de mødte under forløbet: De savner børnegruppen, de savner aktiviteterne, og de savner nogle at tale med om deres situation. Nogle børn spørger direkte, om de kan fortsætte med at deltage i FamilieFokus´ aktiviteter, eller om de kan få lov at komme med i en børnegruppe eller et flerfamilietilbud. Kun ganske få børn føler sig helt færdige med tilbuddet og synes, at det er fint, at familien nu skal klare sig selv. Der er derfor ingen tvivl om, at enkelte opfølgningssamtaler eller en genforeningsfest med børnegruppen ville vække stor begejstring hos de fleste børn.
Sådan er praksis ændret for at komme børnenes behov i møde På baggrund af de behov, børnene kom frem med i børneinterviewene, ændrede familiebehandlerne praksis i FamilieFokus i den sidste del af projektperioden: • Børneperspektivet blev styrket i de samlede familieforløb, blandt andet i familiesamtalerne. Samtalerummet blev indrettet med puder på gulvet mm., man brugte metoder under sam talerne, som involverede børnene (tavle, lege mm.), og man var mere opmærksom på at give børnene stemme. • Børnene fik deres eget forum at tale i, f.eks. individuelle børnesamtaler eller særlige børneaktiviteter i flerfamilieterapien. • Flerfamiliegruppe er meget børnevenligt og blev et kontinuerligt tilbud. • Børn og forældre sikres opfølgning efter afslutningen af FamilieFokus-forløbet, hvis de har behov for det: 3 ud af 4 familier valgte at tage imod en eller anden form for opfølgning/støtte, efter de stoppede i FamilieFokus.
97 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
6 Resultater af familiebehandlingen – statistisk set ”Den største succes er, at vi havde siddet på børneområdet i rigtig mange år og tænkt over, hvordan vi kunne flytte penge fra anbringelsesbudgettet over på forebyggelsesbudgettet, og vi kom aldrig frem til nogen løsning: Vi blev ved med at bruge 80 % af vores penge på anbringelser og 20 % på forebyggelse, eller noget i den stil. Vi kunne simpelthen ikke få hul på, hvordan vi skulle vende udviklingen. Det er den største succes ved projektet, at vi ved at få tildelt relativt få penge – 9 millioner kroner om året – kunne flytte penge fra anbringelser til forebyggelse. Vi har vist, at det kan lade sig gøre. Det er noget af det største, synes jeg.” Kontorchef
Målet med projektet har været at undgå anbringelser udenfor hjemmet ved at kompetenceudvikle medarbejderne og udvide kommunens egne forebyggende tilbud om familiebehandling. For at måle resultaterne af behandlingsforløbene, har man fulgt familierne statistisk gennem hele projektperioden. Man har især interesseret sig for: 1. Trives børn og forældre bedre? 2. Er målene med behandlingsforløbet opfyldt? 3. Har man undgået anbringelser af børn udenfor hjemmet? 4. Er kommunens udgifter til familierne faldet?
98 M ed
fami l ien
i
centrum
1. Trives børn og forældre bedre? Som vi lige har set, viser interviewene med børn og forældre, at børnene generelt trives bedre, og at der er sket forandringer i familien. Det kan vi også se af den statistiske registrering, hvor børn og forældre er registreret på en lang række områder ved starten og afslutningen af deres forløb hos FamilieFokus.
Forbedringer i forældrenes trivsel, da familiebehandlingen blev afsluttet TOP 5 1. 2. 3. 4. 5.
Bedre relation mellem børn og forældre: 67% Bedre opdragelse af børn: 53% Forældres psykiske situation forbedret: 48% Bedre omsorg for børnene: 41% Bedre struktur på dagligdagen: 36% Statistisk registrering af FamilieFokus-familier. December 2008
Forbedringer i børnenes trivsel, da familiebehandlingen blev afsluttet
Hvordan har man målt familiernes resultater? • Statistisk registrering af alle familier (før og efter) Familiebehandlerne har registreret data om alle 143 FamilieFokus-familier på en lang række områder ved starten og afslutningen af deres forløb. Et år efter behandlingen blev afsluttet har alle familiers sagsbehandlere også lavet en statistisk opfølgningsundersøgelse på familien. • SDQ-undersøgelse af børnene I 2008 har forældrene udfyldt et SDQ-skema på barnet ved starten og afslutningen af FamilieFokus-behandlingen. I alt 34 børn er med i undersøgelsen. • Effektmåling af anbringelseshyppighed og økonomisk udgift Der er lavet registerkørsler på alle 143 Familiefokus-familier for at undersøge, om barnet er blevet anbragt udenfor hjemmet, og hvilke udgifter, det offentlige havde på familien ved starten og ved afslutningen af behandlingen (ikke kun udgifter efter børneparagrafferne, men også forsørgelsesudgifter mm.). Samme kørsler er lavet for familierne i sammenligningsgruppen.
TOP 5 1. 2. 3. 4. 5.
Barnets psykiske situation forbedret: 51% Barnets sociale kompetencer forbedret: 42% Mere velfungerende skolegang: 35% Bedre netværk og fritidsliv: 32% Mere velfungerende i daginstitutionen: 11% Statistisk registrering af FamilieFokus-familier. December 2008
• Sammenligningsgruppe Sammenligningsgruppen består af familier i samme målgruppe som familierne i Familie Fokus. Gruppens familier kunne ligeså godt have fået FamilieFokus-behandling, men de har i stedet for deltaget i andre former for familiebehandling, f.eks. i privat regi. Sammenligningsgruppen består kun af 29 familier, da det var svært at finde familier nok inden for samme målgruppe. Læs mere om evalueringsmetoderne side 188
At der er sket forbedringer i børnenes psykiske og sociale situation kan vi se i en SDQ-undersøgelse, hvor forældrene i 2008 har udfyldt et spørgeskema på barnet ved starten og afslutningen af forløbet (se næste side).
99 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
De forskellige gruppers placering på SDQ-skalaen i % Socialforskningsinstituttets undersøgelser
FamilieFokus-børn
Børneforløbsundersøgelsen
Socialt udsatte børn
Anbragte børn*
Indskrivning
Udskrivning
Normalområdet
80
48
70
44
71
Midtergruppen
9
18
11
12
5
Udenfor normalområdet
12
33
19
44
24
90
87
50
44
67
Midtergruppen
6
14
11
15
14
Udenfor normalområdet
4
19
39
41
19
Normalområdet
89
67
47
62
71
Midtergruppen
4
7
9
9
10
Udenfor normalområdet
7
27
44
29
19
Emotionelle problemer
Adfærdsproblemer Normalområdet
Hyperaktivitet
Kammeratskabsproblemer Normalområdet
88
57
57
56
71
Midtergruppen
5
12
10
6
10
Udenfor normalområdet
7
31
34
38
19
Normalområdet
98
92
57
85
86
Midtergruppen
1
3
12
6
5
Udenfor normalområdet
1
4
31
9
9
Normalområdet
90
58
33
32
62
Midtergruppen
4
11
17
21
14
Udenfor normalområdet
5
30
50
47
24
4.768-4.771
235-236
451
34
21
Prosocial adfærd
Total score
Procentgrundlag
*De anbragte børn er vurderet af anbringelsesstedet. De øvrige er vurderet af forældrene.
Af denne tabels fire første kolonner kan vi se, at FamilieFokus-børnene i karakteristika falder udenfor normalfordelingen i børneforløbsundersøgelsen, og at de ligger tættere på de udsatte og de anbragte børn i SFI’s undersøgelser. Det bekræfter, at FamilieFokus-børnene tilhører den målgruppe, projektet er tænkt til. Samtidig viser de to sidste kolonner i tabellen, at barnets psykiske og sociale trivsel er forbedret under behandlingen i FamilieFokus.
Hvis vi skal sammenligne FamilieFokus-børnenes forbedringer med resultater af andre, lignende behandlingstilbud, er det relevant at kigge på to undersøgelser af to forældretræningsprogrammer: En irsk undersøgelse af programmet The Incredible Years (på dansk: De Utrolige År)6 , og en svensk undersøgelse af Komet (PMT-program)7 . Her har man også brugt SDQ til at måle de deltagende børns sociale og psykiske situation ved starten af behandlingen og ved afslutningen.
IY er et familiebehandlingsprogram for familier med børn på 3-10 år, der har emotionelle problemer og adfærdsvanskeligheder. Behandlingsprogrammet foregår som forældretræning, der har til formål at forebygge, reducere og behandle adfærdsproblemer hos barnet, og at styrke barnets sociale kompetencer ved at forbedre relationen mellem forældre og børn. 7) Komet er et ’Parent Management Training’ (PMT) program, der har til formål at mindske børns adfærdsproblemer og bedre relationen mellem forældre og børn ved at øge forældrenes opdragelsesfærdigheder. Undersøgelsen satte fokus på de 4-10 årige. 6)
100
M ed
fami l ien
i
centrum
Når vi sammenligner FamilieFokus med de to andre studier, kan vi se, at man i alle tre behandlingstilbud har opnået tydelige forbedringer af børnenes situation gennem behandlingen. Det peger på, at FamilieFokus-behandlingen kan være med til at skabe forbedringer hos børnene på lige fod med de to forældretræningsprogrammer. Det skal dog bemærkes, at FamilieFokus-børnene har færre sociale og psykiske problemer ved starten af forløbet, end børnene fra de to andre undersøgelser, og at FamilieFokus-børnene tilhører en bredere aldersgruppe.
Resultaterne i FamilieFokus-familierne er også blevet sammenlignet med resultaterne i en gruppe af lignende familier i Københavns Kommune, som har modtaget andre former for familiebehandling (sammenligningsgruppen).
Familiernes udbytte af familiebehandlingen – set med sagsbehandlernes øjne Familiernes sagsbehandlere er blevet bedt om at vurdere forbedringerne i familiernes trivsel, et år efter de har afsluttet behandling – både i FamilieFokus-familierne og i familierne i sammenligningsgruppen.
Forbedringer i familiens trivsel – set med sagsbehandlernes øjne Sammenligning mellem FamilieFokus-familier og en sammenligningsgruppe. FamilieFokus
Sammenligningsgruppe
Barnets psykiske tilstand
74 %
38 %
Barnets humør
61 %
35 %
Barnets relation til moren
62 %
46 %
Barnets relation til faren
36 %
31 %
Barnets struktur på dagligdagen
59 %
31 %
Barnets trivsel i skolen
43 %
31 %
Barnets trivsel i klub
15 %
4%
Barnets trivsel med kammerater
54 %
31 %
Barnets fritidsaktiviteter
28 %
4%
Mors uddannelses/arbejdssituation
31 %
16 %
Fars uddannelses/arbejdssituation
5%
0%
Mors psykiske situation
59 %
38 %
Forældrenes private netværk
16 %
4%
Forældrenes omsorg for barnet
49 %
38 %
Forældrenes opdragelse af barnet
59 %
38 %
Forældrenes misbrug
7%
4%
Vold i familien
21 %
8%
Familiens struktur på dagligdagen
48 %
42 %
Forældrenes fritidsinteresser
3%
0%
Daglig pleje og omsorg i familien
33 %
35 %
Trivsel i daginstitution
25 %
27 %
Fars psykiske situation
11 %
15 %
Familiens økonomiske situation
7%
12 %
Familiens boligsituation
10 %
19 %
Relationer i parforholdet
21 %
23 %
Integration/kulturkonflikt
10 %
12 %
Opfølgningsundersøgelse november 2008.
101 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Sammenligningen viser, at der på langt de fleste områder er opnået markant flere forbedringer for de familier, der har deltaget i FamilieFokus, end for familierne i sammenligningsgruppen. Det kan vi også se i sagsbehandlerens vurdering af, hvilket udbytte familierne har fået af at deltage i familiebehandlingen.
Sammenligning mellem FamilieFokusfamilier og en sammenligningsgruppe Familiens udbytte af familiebehandlingen
FamilieFokus
Sammenligningsgruppe
Et stort udbytte
43 %
31 %
Et lille udbytte
31 %
23 %
Intet udbytte
8%
15 %
Ved ikke
18 %
31 %
Opfølgningsundersøgelse november 2008
Hvad er familien udskrevet til, da FamilieFokus-behandlingen sluttede? Om der er sket forbedringer i familiernes situation, kan man også vurdere ud fra den kontakt, familien har haft til det sociale system efter familiebehandlingen. Hvad er familien udskrevet til?
Samlet for hele projektperioden
Børnesagen er lukket
13 %
Opfølgningssamtaler hver 3./6. måned
15 %
Rådgivningssamtaler i socialcentret
16 %
Forebyggende foranstaltninger – mindre indgribende end forventet før behandling
25 %
Omfattende forebyggende foranstaltninger
12 %
Anbringelse udenfor hjemmet
10 %
Uoplyst
8%
Ser vi på FamilieFokus-familiernes kontakt til Socialforvaltningen et år efter behandlingens ophør og sammenligner med den kontakt, som familierne i sammenligningsgruppen har, er der anbragt flere børn og lukket flere børnesager i sammenligningsgruppen. Mens langt flere FamilieFokus-familier stadig har jævnlige opfølgningssamtaler med sagsbehandleren. I forholdsvist mange familier i begge grupper er der sat forebyggende foranstaltninger i værk, efter familiebehandlingen er afsluttet – flest blandt FamilieFokus-familierne. Sammenfattende viser opfølgningen, at FamilieFokus-behandlingen har skabt flere forbedringer i børnenes trivsel og givet et større udbytte for flere familier, set i forhold til sammenligningsgruppen. Resultaterne viser også, at børn og forældre i FamilieFokus oftere har en fortsat tæt kontakt til Socialforvaltningen, efter familiebehandlingen er slut. Den vil typisk foregå i de lokale familiehuse, hvor de modtager rådgivning og forebyggende foranstaltninger. Hos sammenligningsgruppen er behandlingsforløbet oftere endt med, at barnet er blevet anbragt udenfor hjemmet.
2. Er målene med behandlingsforløbet opfyldt? Som vi kunne se i gennemgangen af familiebehandlingens forløb og metoder, starter forløbet altid med, at man opstiller mål for behandlingen. Derfor er det interessant at se på, i hvor høj grad disse mål er blevet opfyldt:
I hvor høj grad har familierne nået mål ene med FamilieFokus-behandlingen, da den sluttede – fordelt på de tre projektår? 2006
Statistisk registrering december 2008
2007
2008
Samlet
Ja
50 %
37 %
23 %
38 %
Delvis
34 %
43 %
43 %
39 %
Nej
16 %
17 %
23 %
18 %
Ved ikke
0
0
3%
1%
Uoplyst
0
3%
7%
3%
Statistisk registrering december 2008
102 M ed
fami l ien
i
centrum
For i alt 77 % af FamilieFokus-familierne er de opstillede mål helt eller delvis opfyldt. Oversigten viser dog, at antallet af familier, som har opfyldt alle deres mål, er faldet gennem projektperioden: Hvor hver anden familie opfyldte alle mål i 2006, opfyldte mindre end hver fjerde familie alle mål i 2008. 2008 var samtidig det år, hvor man satte flest omfattende foranstaltninger i gang efter familiebehandlingen. De var i høj grad knyttet til familier i én bydel. Man kan undre sig over det faldende resultat gennem projektperioden, da man kunne have forventet, at større erfaring og rutine senere i perioden ville betyde større succes. Evalueringen peger på en række forklaringer: • Visitationsproceduren blev ændret For at fylde de tomme pladser tog man senere i projektforløbet familier ind, som ikke var grundigt nok undersøgt, som ikke havde en velbeskrevet handleplan, eller hvor forløbet var af mere akut karakter. Evalueringen viser i øvrigt, at man især i én bydel i 2008 har henvist familier med en mere kompleks og belastet livssituation – her var flere familier med vold, manglende omsorg over for børnene, og manglende struktur på dagligdagen. Men samtidig havde forældrene fra denne bydel ikke så tit psykiske problemer og problemer i relationen til deres børn, færre henviste børn fra bydelen havde problemer, og familierne havde ikke færre ressourcer end familierne i de øvrige socialcentre, som deltog i 2008. Typen af henviste familier kan derfor ikke alene forklare det dårligere behandlingsresultat i denne bydel. En sammenligning mellem årene viser desuden, at de henviste familier i 2006 og 2008 havde mange fællestræk, mens familierne i 2007 skilte sig ud, fordi de var mindre belastede og havde flere ressourcer. Lidt færre familier i 2008 er registreret med mange ressourcer – til gengæld havde de mere forandringsvilje, sammenlignet med familierne i 2006. Da medarbejderne vurderer forandringsvilje som en afgørende kompetence, familien skal have for at kunne opfylde behandlingsmålene, kunne man forvente en lignende målopfyldelse i 2006 og 2008. Men det er altså ikke tilfældet.
• Brugen af metoder har ændret sig Som vi så i metodebeskrivelsen, er der sket en ændring i familiebehandlernes metodebrug – fra en mere helhedsorienteret indsats i starten af projektperioden hen mod en mere samtale-terapeutisk familiebehandling. Meget tyder på, at en bredere, helhedsorienteret indsats er med til at skabe et bedre resultat, fordi den også sætter fokus på at koordinere og hjælpe familien med praktiske og sociale vanskeligheder ved siden af samtaleforløbet. • Udviklingen i kommunen betyder færre ekstra indsatser til familien senere i perioden Der blev hen i forløbet sat færre foranstaltninger og tilbud i værk som supplement til familiebehandlingen – f.eks. kontaktpersoner, nye skoletilbud, dagbehandlingstilbud, aflastningsfamilier mm. Det kan til dels være et udslag af et mindre fokus på helhedsløsninger og koordineringsarbejde i FamilieFokus. Men det kan også hænge sammen med, at socialcentrene omlagde deres generelle indsats over for udsatte børnefamilier i 2007 og 2008. • Ny intern organisering i FamilieFokus-enheden De første år foregik familiebehandlingen primært via et fast makkerskab mellem en fast FamilieFokus-medarbejder og en lokal børnefamilieteammedarbejder i uddannelsesstilling. Men i 2008 valgte man i den bydel, som har de dårligste resultater, at de lokale teammedarbejdere i sidste halvdel af deres uddannelsesår selv skulle lave familiebehandling med deres familier, og altså ikke længere danne makkerpar med de faste familiebehandlere. De lokale medarbejdere modtog sparring på de behandlingsforløb, de selv kørte, men de har i høj grad selv haft ansvaret for forløbene, viser evalueringsinterviewene.
Kompetenceudviklingsmodellen med uddannelsesstillinger har vist sig meget brugbar i forhold til den lokale implementering (se side 114), men samtidig har det været en meget krævende model for de faste familiebehandlere i den centrale FamilieFokus-enhed på Østerbro, som hvert år har taget imod et nyt hold teammedarbejdere og startet nye oplæringsforløb.
103 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
Det kan have skabt en vis afmatning hos de faste medarbejdere sidst i projektperioden. Derudover har der også været stor udskiftning af projektledere, som kan have påvirket kontinuiteten i og udviklingen af familiebehandlingen.
• 2008 var projektets sidste år At projektet snart ophørte, og at medarbejderne var uvisse om fremtiden, fyldte meget i projektets liv i 2008. Både medarbejderne og projektlederen rettede meget energi og opmærksomhed mod fremtiden og mindre mod metodeudvikling og familiebehandling. Det var anderledes i 2006, hvor man var meget mere optaget af metodeudviklingen og opnåede bedre resultater med behandlingsforløbene. På trods af at målopfyldelsen er faldet, har mellem 66 og 84 % af familierne stadig fået opfyldt deres mål helt eller delvist. Men kan man spore forskelle i målopfyldelsen mellem forskellige målgrupper? En opgørelse på målgrupper viser: • Ingen markant forskel mellem piger og drenge Der er ingen markant forskel mellem kønnene, når man ser på forbedringerne i barnets trivsel. Dog er børnesagen lukket hos flere drenge end piger, men samtidig er der også flest drenge med omfattende foranstaltninger eller anbringelse efter forløbet. Flere piger er fortsat i rådgivningsforløb eller med mindre indgribende foranstaltninger efter familiebehandlingen. • Flest forbedringer i trivslen hos de mindre børn Der er opnået flest forbedringer hos de små børn (0-6 år), især hos de 4-6 årige. De 0-6 årige udgjorde dog kun ¼ af alle børnene. Blandt de 7-10 årige blev der lukket flest børnesager, og blandt de 11-14-årige blev der iværksat flest omfattende foranstaltninger og anbringelser.
• Flest forbedringer hos familier uden tidligere hjælpeforanstaltninger De familier, hvor der ikke tidligere har været iværksat foranstaltninger efter børneparagrafferne, har oftere opfyldt handleplanens mål. Men samtidig ser det ud til, at de familier, som har haft hjemme hos´ere, eller hvor børnene tidligere har været anbragt, oftere opnår forbedringer på stort set alle områder omkring børns og forældres trivsel – selvom ikke alle mål bliver opfyldt. • Flest mål opfyldt hos familier med mange ressourcer Det er – som forventet – oftere familier, som ved henvisningen har nogle/mange ressourcer, der får opfyldt handleplanens mål. Det er dog værd at bemærke, at 65 % af de familier, som havde få eller slet ingen ressourcer, alligevel har fået opfyldt deres mål med behandlingen helt eller delvist. Familien skal derfor ikke nødvendigvis være i besiddelse af mange ressourcer for at kunne profitere af behandlingsforløbet – mere ressourcesvage familier kan også få et godt udbytte af det. • Etniske minoritetsfamilier opnår mange forbedringer, men får ikke opfyldt alle mål Familier med etnisk minoritetsbaggrund har i høj grad brugt tilbuddet, og deres trivsel er oftere blevet forbedret på næsten alle områder hos både børn og forældre, end hos familier med dansk baggrund. Alligevel har de etniske minoritetsfamilier ikke lige så tit fået opfyldt alle mål i handleplanen som de danske familier, og man har oftere sat foranstaltninger i gang efter behandlingsforløbet. Blandt de etniske minoritetsfamilier er der færre lukkede børnesager, men også færre anbringelser udenfor hjemmet, hvis man sammenligner med de danske familier. Denne forskel kan skyldes, at det oftere har været vanskeligt at opstille realistiske mål i de etniske minoritetsfamilier, og at der tit var større uoverensstemmelse mellem familiens og Socialforvaltningens mål for disse familier.
• Flest forbedringer i familier på offentlig forsørgelse Ser vi på resultaterne ud fra forældrenes beskæftigelsesstatus, viser det sig, at der er en højere grad af forbedringer og opfyldelse af handleplanens mål hos de forældre, der er på offentlig forsørgelse, end hos forældre i arbejde/uddannelse.
104 M ed
fami l ien
i
centrum
3. og 4. Har man undgået anbringelser af børn – og reduceret udgifterne til familien? Effektmålingen af FamilieFokus har to særlige formål. At undersøge om indsatsen har ført til, at færre børn er blevet anbragt udenfor hjemmet. Og at undersøge om indsatsen fører til mere velfungerende familier og dermed færre udgifter i kommunen. For at kunne måle på effekten af indsatsen i forhold til antal anbringelser og økonomiske udgifter, har man sammenkørt registre for alle FamilieFokusfamilier, og for alle familier i sammenligningsgruppen. Succeskriteriet var, at man skulle undgå anbringelser i 20 % af FamilieFokus-familierne i 2006, 30 % i 2007, og 40 % i 2008.
Antal FamilieFokus-familier, som har undgået anbringelse
Sammenfatning af resultater Hvis vi skal sammenfatte resultaterne, har FamilieFokus skabt forbedringer i børns og forældres trivsel, og 3 ud af 4 familier har fået opfyldt deres mål med behandlingen helt eller delvist. Resultaterne var bedst i 2006 og er faldet gennem projektperioden. Det kan blandt andet skyldes ændringer i visitationen, i organiseringen af arbejdet og i brugen af metoder. Sammenligner vi resultaterne med andre familiebehandlingstilbud til samme målgruppe, ser det ud til, at FamilieFokus-tilbuddet kan skabe samme forbedringer i børns trivsel som de to forældretræningsprogrammer IY og Komet. Det er dog kendetegnende for disse to programmer, at en større andel af børnene, som har deltaget, har haft store sociale og psykiske vanskeligheder. Effektmålingen viser samtidig, at FamilieFokusbehandlingen har ført til færre anbringelser og færre udgifter, hvis vi sammenligner med lignende familier i kommunen, der har modtaget andre former for familiebehandling.
2006 = 84 % (cirka 4 gange over succeskriteriet) 2007 = 83 % (næsten 3 gange over succeskriteriet) 2008 = 92 % (over dobbelt så højt som succeskriteriet) Effektmålingen december 2008
Effektmålingens resultater viser, at FamilieFokusindsatsen har ført til: • At man undgår anbringelse. Samlet set har man undgået anbringelse i 838 % af FamilieFokus- familierne mod kun 47 % i sammenligningsgruppen. • At kommunens udgifter til familien bliver mindre. Det gælder for 47 % af FamilieFokus- familierne, mens det kun gælder for 4 % af familierne i sammenligningsgruppen. Det er derfor tydeligt, at FamilieFokus-behandlingen i kommunens eget regi har ført til, at færre børn er blevet anbragt, og at kommunen har fået færre udgifter til familierne, end ved de familiebehandlingstilbud, man har benyttet til familierne i sammenligningsgruppen. Dette tal er lavere end tallene i boksen oven over, fordi nogle familier af tekniske grunde er udgået ved registerkørslerne.
8)
105 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
7 Og hvad kan vi så lære af det? 1 De samlede erfaringer med familiebehandlingen I 4 år har medarbejderne i Københavns Kommune afprøvet de anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familiebehandlingen. Med udgangspunkt i deres erfaringer, som er blevet samlet ind i den løbende evaluering, er det relevant at sætte fokus på nogle af de overordnede temaer, som kan danne grundlag for fælles læring og videre diskussion og udvikling.
Det tyder på, at familierne har fået en anden tilgang til problemerne og nogle andre måder at tackle dem på, end de havde før. Samtidig er deres netværk blevet involveret, og det er nu med til at støtte op omkring barnet og familien. Tilsammen har det skabt en forandring, som er med til at sikre børnene en bedre og tryggere hverdag.
Kan metoderne skabe forandringer i familierne?
Er effekten langtidsholdbar?
I de fleste FamilieFokus-familier er det lykkedes at skabe en positiv kontakt og et konstruktivt samarbejde med familien, som har sat forandringsprocesser i gang, der har givet børn og forældre bedre trivsel på en lang række områder. Det bekræfter alle evalueringens mange undersøgelsesmetoder: Interview med børn, forældre og medarbejdere, observationer, statistik, effektmåling, SDQ- og opfølgningsundersøgelser. Det er et markant resultat, da der er tale om familier i komplicerede livssituationer, hvor der har været stor bekymring for børnene, og hvor familierne tit har været i kontakt med det sociale system i årevis, før de er startet i FamilieFokus. Evalueringen viser dog også, at tilbuddet ikke løser alle problemer i familien: Forældrene klager fortsat over vanskelige livsvilkår og store udfordringer i deres hverdag. Men det positive er, at det er lykkedes at skabe en bedre trivsel for børnene, selvom mange af udfordringerne stadig er til stede i familiens tilværelse: Kun få børn har det været nødvendigt at anbringe udenfor hjemmet, og flertallet af børnene trives bedre end før i deres daginstitution eller skole – med kammeraterne, med sig selv og med forældrene.
Spørgsmålet er så, om der kun er tale om en kort varig effekt, før familiens vanskeligheder igen bliver så massive, at børnenes trivsel er i fare? Udskyder vi bare problemet, så vi i stedet for vil se endnu flere anbringelser udenfor hjemmet i de kommende år? De første familier fra 2005-2006 er fulgt indtil december 2008. Flertallet af børnene trives stadig bedre, end før familien kom i behandling i FamilieFokus, ifølge sagsbehandlerne. Der er heller ikke tale om, at en større procentdel af børnene er blevet anbragt udenfor hjemmet, efter forløbet stoppede. I 1 ud af 4 familier er børnesagen lukket, og der er ikke længere bekymring for børnenes trivsel. Men 3 ud af 4 familier har haft behov for opfølgende samtaler eller forebyggende foranstaltninger, som har kunnet støtte op om en fortsat positiv forandring i familien. Hvordan effekten bliver på længere sigt, er svært at sige. Men sagsbehandlerne forventer, at den positive kontakt og det gode samarbejde med familien, som metoderne har skabt, sandsynligvis også vil føre til bedre og kortere forløb med familierne bagefter.
106 M ed
fami l ien
i
centrum
Hvad er det, der skaber forandring? Ifølge både familierne og behandlerne er det især den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang, som skaber den store forandring. Det er måden at møde familien på, den samarbejdende relation mellem familie og behandler, troen på at familien godt selv kan skabe forandringen, fokus på succeser og det, der virker, og at familiens egne mål og løsninger bliver sat i centrum. Denne tilgang til familierne er fundamentet i behandlingen, og den afspejler sig i metoderne og i sammensætningen af tilbuddet til den enkelte familie. Hertil kommer behandlernes nysgerrighed og lyst til at eksperimentere, og deres personlige begejstring for metoderne, som de formidler videre til familierne: Når behandleren tror på metoderne, virker de også bedre. At relationen og mødet mellem familie og behandler spiller en større rolle end den konkrete metode, behandleren vælger, bekræftes af andre undersøgelser, som har beskæftiget sig med effekten af familieterapi: Faglitteraturen henviser tit til en undersøgelse af Lambert (1992)9 , der fremhæver, at man gennem forskningen kan udpege fire fælles faktorer, som spiller en rolle i alle former for psykoterapi – uafhængigt af teoretisk orientering, metode, dosering og andre specifikke forhold. Lambert mener, at det kan dokumenteres, at de fire faktorer indbyrdes har denne indflydelse på resultatet af terapien: 1. Den terapeutiske relation (30 %) 2. Placeboeffekt (15 %) 3. Model, teknik, metode (15 %) 4. Faktorer udenfor terapien (40 %) Ifølge Lamberts undersøgelser har selve metoden altså kun en mindre effekt på resultatet (15 %). Den terapeutiske relation har langt større betydning. Og sammen med placeboeffekten, som blandt andet handler om at få familien til selv at tro på, at det her kommer til at virke, udgør de to faktorer 45 % af effekten. Det viser det fornuftige i, at FamilieFokus-projektet i høj grad har været målrettet på at ændre hele tænkningen, tilgangen til familien, og relationen mellem familie og behandler. Dertil kommer naturligvis, at det er fornuftigt at vælge metoder i indsatsen, som passer til og ligger i forlængelse af denne tilgang. Men evalueringen viser, at også metoder fra en
anden teoriretning kan skabe positive resultater, hvis bare relationen og tilgangen er anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret. Set i forhold til FamilieFokus er det også interessant, at Lambert mener at kunne fastslå, at 40 % af effekten skyldes faktorer udenfor terapien. Det taler for, at man ikke kun skal fokusere på de psykologiske processer og relationer i familien gennem terapeutiske samtaleforløb. Man skal fastholde helhedsorienteringen, så man også inddrager familiens øvrige levekår og sætter fokus på netværk og koordineringsarbejde som en del af den samlede indsats: Som evalueringen af FamilieFokus viser, har man opnået de bedste resultater med familierne i den periode, hvor koordineringsarbejdet og helhedsorienteringen i indsatsen var størst. En fremtidig udfordring er derfor, hvordan vi udvikler tilbud, som er familieterapeutisk orienterede, men som samtidig holder fast i helhedsorienteringen og anerkender, at en større bolig, en vaskemaskine, et job eller en babysitter kan have betydning for, hvor godt familien – og dermed også børnene – trives.
Er FamilieFokus velegnet til alle familier? Evalueringen viser, at den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang er brugbar for de fleste familier: Måden at møde familien på og den mere anerkendende relation, hvor man bygger et samarbejde op om et fælles projekt, opfatter de fleste mennesker som meget positiv og brugbar. Men denne tilgang og de benyttede metoder har ikke været nok til at skabe forandringer og bedre trivsel hos børnene i alle familier. Nogle familier har haft behov for noget mere eller noget andet. Blandt andre nogle af de familier, som har haft mange fysiske klager, psykiatriske diagnoser eller et aktivt misbrug. Og de familier, hvis vigtigste mål har ligget udenfor det, som var det fælles projekt i familiebehandlingen. Evalueringen viser dog, at man ikke på forhånd har kunnet vurdere, hvilke familier, der ville få gavn af behandlingen: Nogle familier blev beskrevet med meget få ressourcer, og alle, der kendte familien på forhånd, var skeptiske. Men familierne har fået meget ud af tilbuddet og trives langt bedre nu. Kilde: Per Jensen: Hvordan kan den store psykoterapidebatten påvirke forståelsen av familieterapiforskningen? Focus, Universitetsforlaget 2006, side 100.
9)
F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
107
Derfor kan man ikke på forhånd udelukke bestemte familietyper eller problemtyper: Man må være inkluderende og forsøge sig frem med om tilbuddet giver mening for den enkelte familie. Det gælder både for de familier, som deltager frivilligt, og de, der føler sig presset til at sige ja tak til tilbuddet: For alle familier handler det om at finde ind til familiens egen motivation for at deltage, hvad der i nogle familier kan være en større udfordring end i andre. Evalueringen viser dog, at det tit er lykkedes at finde den rette tilgang – også hos de familier, som mødte op med skepsis og modstand. Forskere og behandlere er blevet mere og mere opmærksomme på, at det er nødvendigt at skabe sammenhæng mellem familiens egen motivation og behandlerens tilbud. Forskellige påvirkningsstrategier sætter fokus på, hvordan man kan skabe en bedre sammenhæng og styrke familiens motivation og samarbejdsvillighed. Blandt andet har Rooney (1992) fremhævet nogle strategier, som er brugbare ifølge forskningen: 1) Fremhæv klientens valg, hvor det er muligt. 2) Informer klienten om, hvad han eller hun kan forvente i forbindelse med rådgivningen og sin egen andel i denne proces. 3) Opstil kontrakter omkring mål og behandlingsmetoder. 4) Forsøg at fremme klientens aktive deltagelse gennem hele forløbet (Jong og Berg, 2006: 230-231). ”Strategierne søger at maksimere klientens følelse af valgmuligheder og kontrol, samtidig med at de er klare over for klienten med hensyn til de forhold, der ikke er til forhandling, såsom de krav, der stilles af forældre (i forhold til børn og teenagere), sagsbehandlere eller retssystemet.” (Jong og Berg, 2006: 230-231) Tilbuddet og forløbet i FamilieFokus bygger netop på disse strategier. Det kan være med til at forklare de gode resultater i FamilieFokus´ arbejde med at skabe en god kontakt og en god samarbejdsrelation til familierne.
Mister vi børneperspektivet i FamilieFokus-behandlingen? I FamilieFokus´ familiebehandling var man fra starten meget fokuseret på at behandle hele familien samlet. Det er et led i den systemiske tænkning, hvor man ønsker at flytte fokus fra, at problemet ligger hos en
enkelt person, til et fokus på relationerne og kommunikationen i den samlede familie. Når man sætter så meget fokus på den samlede familie, kan børneperspektivet imidlertid godt blive glemt: Evalueringen midtvejs i forløbet viste, at børnene havde brug for også at have deres eget forum, hvor de kunne tale frit uden forældrene. Ligesom de tit syntes, at familiesamtalerne var kedelige eller vanskelige at deltage i. Det har skærpet familiebehandlernes opmærksomhed på hele tiden at fastholde børneperspektivet, selvom man laver samlet familiebehandling: Ved at gøre familiesamtalerne mere brugbare for børnene, ved at finde metoder, som også giver børnene stemme, ved at sørge for fora, hvor børnene kan tale alene, og ved hele tiden at have børnenes trivsel og sikkerhed for øje, når der sker forandringer i familien.
Bliver børnene taberne, når vi ikke anbringer? Mange sagsbehandlere har rejst spørgsmålet, om børnene bliver taberne, hvis man nu ikke længere vil anbringe børn udenfor hjemmet? For det første betyder udviklingen og intensive ringen af familiebehandlingen i kommunen ikke, at der slet ikke mere skal anbringes børn udenfor hjemmet. I nogle familier er det stadig den bedste eller eneste løsning for børnene. Familiebehandlingen skal altså ikke erstatte alle anbringelser. Forskningen viser dog, at en anbringelse udenfor hjemmet ikke er nogen garanti for, at det enkelte barn kommer til at trives bedre: Socialforskningsinstituttets undersøgelser viser, at det generelt går de børn, der har været anbragt udenfor hjemmet, dårligere videre frem i tilværelsen. Det vil sige, at en anbringelse i sig selv langt fra altid kan kompensere for barnets vanskelige livsvilkår. Samtidig er der eksempler på sammenbrud i anbringelserne for de større børn. Og mange historier om børn, som fortsat har en stor tilknytning til og loyalitet over for deres forældre, og som ønsker at komme hjem til dem igen. Det viser, at det under alle omstændigheder er uhyre vigtigt at få en god kontakt til forældrene og etablere et konstruktivt samarbejde med dem om barnets trivsel. Det kan enten føre til, at barnets hverdag ændres i positiv retning, så barnet kan blive i familien, eller det kan føre til en bedre anbringelse, hvor forældrene deltager og samarbejder. Det skaber bedre
108 M ed
fami l ien
i
centrum
anbringelsesforløb og trivsel hos de anbragte børn, viser alle undersøgelser. Foreningen TABUKA, har opsamlet tidligere anbragte børns erfaringer, som viser, at det, børnene ofte klager over, er at de ikke er blevet set og hørt, og at der ikke er blevet handlet på de vilkår, som de levede under. I FamilieFokus forsøger man både at se og høre børnene, og at handle på deres reelle vilkår. Og evalueringen viser, at mange af FamilieFokus-børnene oplever, at der er blevet handlet på deres situation på forskellige måder, så de nu har en bedre hverdag. Der er dog også børn i FamilieFokus som oplever, at de forandringer, familien har opnået, ikke er nok til at sikre deres videre trivsel. For disse børn er det naturligvis meget vigtigt at være opmærksom på, om der skal noget andet til.
Virker FamilieFokus lige så godt som andre former for familiebehandling? Flere og flere evidensbaserede og manualstyrede behandlingstilbud vinder frem, fordi det er muligt at måle effekten af dem, og fordi man mener, at det kan dokumenteres, at resultatet skyldes tilbuddets indsats. Det er meget sværere at måle effekten af et tilbud som FamilieFokus, der ikke arbejder med manualer, men som tværtimod tilbyder hver familie et individuelt tilpasset tilbud, hvor man benytter de metoder, der virker bedst i den enkelte familie. Men SDQ-undersøgelsen af de børn, som deltog i FamilieFokus i 2008, viser alligevel, at der er sket forbedringer i børnenes situation på linje med de forbedringer, som man har dokumenteret i forældretræningsprogrammer som The incredible years og Komet (PMT-program). Sammenligner man FamilieFokus med de to programmer, tyder det på, at man i ligeså høj grad kan forbedre børnenes trivsel ved at bruge FamilieFokusmetoderne og den individuelt tilpassede indsats. En udfordring i den fremtidige metodeudvikling på området er derfor ikke kun at bruge evidens- og manualbaserede programmer ind i indsatsen, fordi de er lettere at måle på, men også at ankerkende styrken og kvaliteten i en mere fleksibel indsats som f.eks. FamilieFokus: Følger man Lamberts undersøgelse og hans tese om, at den konkrete metode kun bidrager til 15 % af effekten, bliver det meget mere interessant at kigge på, hvordan vi skaber et godt møde, en
stærk motivation og en samarbejdende relation med familien, hvor alle bliver hørt og føler sig inddraget. Det giver FamilieFokus-behandlingen rigtigt gode bud på.
Kan metoderne bruges andre steder end i familiebehandling? Erfaringerne fra projektet viser, at FamilieFokus´ tilgang og mange af de anvendte metoder er universelle, og at FamilieFokus-tænkningen og de anerkendende og løsningsfokuserede metoder er velegnede til både børn og voksne, individer og grupper. De kan bruges i både sagsbehandling, undersøgelser og rådgivningsforløb. Og de er ikke kun velegnede til særligt udsatte børnefamilier – de kan også bruges til mange andre grupper af borgere. Det har blandt andet vist sig ved, at metoderne også er blevet en del af sagsbehandling og rådgivning i kommunens børnefamilieteams. Og ved at andre faggrupper har vist interesse for metoderne og er begyndt at lære dem (blandt andre sundhedsplejersker, pædagoger og lærere). Dele af metoderne er også ved at blive integreret i andre tilbud i kommunen, f.eks. døgninstitutioner til unge og væresteder for hjemløse. Læringen af projektet må derfor være, at tilgangen og metoderne i FamilieFokus har været brugbare, og at de har skabt resultater i familiebehandlingen. Del 2 ser nærmere på, hvordan tilgangen og metoderne er blevet implementeret og brugt i sagsbehandlingen i de lokale socialcentres børnefamilieteams.
109 F ami l iebehand l ingen
i
F ami l ie F okus
110 M ed
fami l ien
i
centrum
Del 2:
Kompetenceudvikling og implementering i børnefamilieteamene e d n e v at n e t s - Kun pertanker! en su
111 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Indholdsfortegnelse del 2 8 Kompetenceudviklingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Introduktion til Københavnermodellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Hvad er målet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 9 Københavnermodellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 • De 1-årige uddannelsesstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Indholdet i uddannelsesstillingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Forskellige læringsformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Fordele ved uddannelsesstillingerne – ifølge teammedarbejderne . . . . . . . . . . . . 121 Udfordringer ved uddannelsesstillingerne – ifølge teammedarbejderne. . . . . . . . 121 Udfordringer med uddannelsesstillingerne – ifølge FamilieFokusmedarbejderne. . 123 Konklusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 • Københavneruddannelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Indholdet i Københavneruddannelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Grundprincipperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Fordele ved københavneruddannelsen – ifølge børnefamilieteamene . . . . . . . . 127 Udfordringer ved københavneruddannelsen – ifølge børnefamilieteamene. . . . 128 • Københavnernetværket. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Sådan blev netværket organiseret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Mødernes dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Fordele ved Københavnernetværket – ifølge teammedarbejderne. . . . . . . . . . . . 130 Udfordringer ved at lave Københavnernetværket. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 • Klippekort og konsulenthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Fordele ved konsulenthjælp – ifølge børnefamilieteamene. . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Udfordringer ved at give konsulenthjælp – ifølge FamilieFokus medarbejderen. . . 134 Konsulentordningen fortsætter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 10 Og hvad kan vi så lære af det? 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 • Hvorfor virker Københavnermodellen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137
112 M ed
fami l ien
i
centrum
11 Implementeringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 • Familiehusene – de nye lokale familiebehandlingstilbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Hvem er familiehusenes målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Hvilke metoder bruger husene?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Fordele ved familiehusene – ifølge børnefamilieteamene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Udfordringer ved at lave familiehuse – ifølge børnefamilieteamene. . . . . . . . . . 143 • Implementeringsprocessen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Sådan er implementeringsprocessen i teamet foregået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Sådan er medarbejdernes modstand forsvundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 • Fordele og udfordringer ved implementeringsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Fordele ved implementeringsprocessen – ifølge Socialforvaltningens ledelse. . 150 Udfordringer ved projektet – ifølge Socialforvaltningens ledelse. . . . . . . . . . . . . 152 Derfor er projektet lykkedes – ifølge Socialforvaltningens ledelse. . . . . . . . . . . . 153 Fordele ved at være med i projektet – ifølge teamcheferne. . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Udfordringer ved at være med i projektet – ifølge teamcheferne. . . . . . . . . . . . . 160 Fordele ved at være med i projektet – ifølge teammedarbejderne . . . . . . . . . . . . 162 Udfordringer ved at være med i projektet – ifølge teammedarbejderne . . . . . . . 168 Hvilke metoder kan børnefamilieteamene især bruge?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 12 Og hvad kan vi så lære af det? 3. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 • Familiehusene – sådan lykkes det. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 • Implementeringen – sådan lykkes den. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 • Teoretisk perspektivering: hvordan kan vi forstå implementeringsprocessen?. . . . 177 Politikdesign. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 Organisatorisk og interorganisatorisk implmenteringsadfærd. . . . . . . . . . . . . . . 178 Ledelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 Markarbejderne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Målgruppen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 De socioøkonomiske omgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Feedbackprocesser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Præstationer og effekter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Processen er ikke slut. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
113 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
8 Kompetenceudvikling - sådan har medarbejderne i børnefamilieteamene fået ny viden Introduktion til Københavnermodellen
Hvad er målet?
Hvordan ændrer man på medarbejdernes praksis i en socialforvaltning? Hvordan gør man op med ”den privatpraktiserende sagsbehandler” og sikrer en fælles faglighed i arbejdet? Og hvordan skaber man en kompetenceudvikling, der giver sagsbehandlerne både mening og glæde i arbejdet med de mest udsatte børnefamilier? Alle ved, hvor svært det kan være at indføre nye metoder på en arbejdsplads. Det har f.eks. taget kommunerne årevis at få lovens krav om handleplaner og børnesamtaler systematisk indarbejdet i kommunernes praksis. Vi kender også alle sammen eksempler på, hvordan vi selv eller vores kolleger har været af sted på efteruddannelse og er kommet begejstrede tilbage og har fortalt om nye metoder – uden at disse af den grund er blevet en forankret del af børnefamilieteamets fælles praksis. Ønsket om at skabe fælles kompetenceudvikling og implementering af nye metoder er ofte til stede – men det lykkes alt for sjældent at virkeliggøre det. Derfor er det nødvendigt at gøre noget andet end det, der ikke virker. Det er baggrunden for kompetenceudviklingsprogrammet i projekt Familien i Centrum. Programmet er et forsøg på at gøre en massiv indsats for at ændre på tænkningen og metoderne i arbejdet med de udsatte børnefamilier i kommunen. En indsats, som ser ud til at være lykkedes. Derfor sætter vi i denne del af bogen fokus på erfaringerne med, hvordan man kan skabe en fælles kompetenceudvikling og gennemføre en implementering af nye metoder i kommunens børnefamilieteams.
Lige fra Familien i Centrum lå på tegnebordet, og de første ideer blev skitseret i 2005, har målet været: • At give alle kommunens medarbejdere på børnefamilieområdet en kompetenceudvikling i deres arbejde med særligt udsatte børnefamilier. • At integrere en løsningsfokuseret og anerkendende tænkning og familiebehandling som en del af kommunens lokale tilbud. For at nå dette mål, oprettede projektet et midlertidigt, fælles laboratorium i lejede lokaler på Østerbro – en FamilieFokus-enhed – som stod for en del af kommunens familiebehandling i projektperioden 2005-08 (se del 1). I FamilieFokus-enheden har udvalgte lokale teammedarbejdere fra kommunens 8-10 børnefamilieteams lært de nye familiebehandlingsmetoder at kende, så de nu kan bruge dem i hverdagen ude i deres socialcenter. I 2006 blev målene for kompetenceudviklingen og implementeringen af FamilieFokus-metoderne formuleret i en handleplan.
114 M ed
fami l ien
i
centrum
Mål for implementeringen af FamilieFokus-metoderne i de lokale børnefamilieteams 1. At etablere et lokalt familiebehandlings tilbud i børnefamilieteamets regi, der tager udgangspunkt i FamilieFokus-tilgangen. 2. At udbrede og integrere FamilieFokustilgangen i børnefamilieteamets øvrige socialfaglige praksis. Notat om ”Mål og rammer for lokal FamilieFokusimplementering”
Der blev brugt mange timer og møder i Familien i Centrums´ planlægningsgruppe på at udtænke en model, som kunne støtte op om, at kompetenceudviklingen og implementeringen lykkedes i alle kommunens børne familieteams. Modellens hovedideer er: • Implementeringen skal foregå fra dag 1. Det er en løbende proces – ikke noget man først begynder at bekymre sig om i slutningen af projektperioden. • Projektet skal oplære særlige nøglepersoner fra alle børnefamilieteams, som kan bringe metoderne med ind i teamets hverdag og være front kæmpere for implementeringen. • Udviklingen af metoder og familiebehandling skal ske i et samarbejde mellem de faste projekt medarbejdere i FamilieFokus-enheden på Østerbro og medarbejdere i børnefamilieteamene, så man sikrer, at metoderne også er brugbare i teamets praksis på lang sigt. • Alle medarbejdere i børnefamilieteamet skal involveres i kompetenceudviklingen, så det bliver et fælles projekt, som hele teamet har ejerskab til. På den baggrund udviklede planlægningsgruppen Københavnermodellen, som er et omfattende kompetenceudviklingsprogram, der har involveret 380 medarbejdere i kommunens børnefamilieteams. Kapitel 9 beskriver Københavnermodellen og erfaringerne med kompetenceudvikling af medarbejderne, mens kapitel 10 sætter fokus på, hvordan metoderne er blevet implementeret som en del af praksis i hverdagen ude i de lokale teams på socialcentrene.
115 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Kompetenceudviklingen Organisationsplan
Mål- og rammekontoret for børn og familier Socialforvaltningen Kontorchef
FamilieFokus-enheden (Østerbro) Projektleder 8-mandsteam:
8-mandsteam:
4 faste familiebehandlere 4 lokale teammedarbejdere i uddannelsesstillinger
4 faste familiebehandlere 4 lokale teammedarbejdere i uddannelsesstillinger
Børnefamilieteam Teamchef
Børnefamilieteam Teamchef
Børnefamilieteam Teamchef
Børnefamilieteam Teamchef
Medarbejdere i Kompetenceudvikling
Medarbejdere i Kompetenceudvikling
Medarbejdere i Kompetenceudvikling
Medarbejdere i Kompetenceudvikling
Lokalt familiehus
Lokalt familiehus
Lokalt familiehus
Lokalt familiehus
Centrale begreber i FamilieFokus-projektet: FamilieFokus-enheden er den centrale familie behandlingsenhed for hele kommunen i projekt perioden 2005-2008. Lokale familiehuse er de familiebehandlingstilbud, som i projektperioden er blevet etableret lokalt af de 10 børnefamilieteam, der deltog i projektet. Faste projektmedarbejdere i FamilieFokus er de 8 faste familiebehandlere, som har været ansat i den centrale FamilieFokus-enhed på Østerbro i hele projektperioden. Lokale teammedarbejdere i FamilieFokusenheden er de to medarbejdere fra hvert børnefamilieteam, som har været ”udlånt” i 1-årige uddannelsesstillinger i FamilieFokus.
Implementeringsagenter er de to lokale teammedarbejdere i uddannelsesstillinger og andre særligt interesserede medarbejdere fra teamet, som har deltaget i en agentuddannelse og er drivkraften i den lokale implementering af FamilieFokus i børnefamilieteamet. Hold 1, 2 og 3 er de tre grupper, som har deltaget i FamilieFokus-projektet i henholdsvis 2005-06, 2007 og 2008. Hvert hold bestod af fire socialcentre, hvor alle børnefamilieteammedarbejdere deltog i kompetenceudviklingsforløbet, samtidig med at to medarbejdere fra hvert team var ”udlånt” i uddannelsesstillinger i FamilieFokus.
116 M ed
fami l ien
i
centrum
9 Københavnermodellen Formålet med Københavnermodellen er at skabe kompetenceudvikling på forskellige måder blandt medarbejderne i Københavns Kommunes børnefamilieteams. I Københavnermodellen blev hvert af kommunens 10 børnefamilieteam tilknyttet FamilieFokus et år ad gangen. To af teamets medarbejdere var hele året ”udlånt” i uddannelsesstillinger i FamilieFokus-enheden på Østerbro, hvor de blev oplært i og var med til at udvikle familiebehandlingen. Samme år deltog de og alle deres kolleger fra teamet i kompetenceudviklingspro-
grammet, hvor de blev undervist og trænet i FamilieFokus-metoderne. I løbet af året visiterede teamet familier til behandling i FamilieFokus-enheden, og teamets medarbejdere samarbejdede løbende med FamilieFokus om familierne. De 10 teams har desuden udvekslet inspiration og erfaringer med hinanden i et nyt fælles netværk, og de faste projektmedarbejdere i FamilieFokus-enheden har stået til rådighed som konsulenter for hvert team.
OVERBLIK: Kompetenceudviklingsprogrammet for kommunens børnefamilieteams 1. 1-årige uddannelsesstillinger Hvert socialcenter har været tilknyttet FamilieFokus et år ad gangen, hvor centerets børnefamilieteam har visiteret familier til familiebehandling. To af teamets medarbejdere har samtidig været ”udlånt” i uddannelsesstillinger på fuld tid i FamilieFokus-enheden på Østerbro. De to lokale medarbejdere har via sidemandsoplæring deltaget i familiebehandlingen i et år. Derefter er de vendt tilbage til socialcentret for at implementere metoderne og opbygge lokale familiehuse til familie behandling. 2. Københavneruddannelsen Samtidig har hele børnefamilieteamet deltaget i Københavneruddannelsen, som Vilde Læreprocesser har stået for. I Københavneruddannelsen har teamet fået fælles undervisning, træning og supervision. Lokale nøglepersoner i teamet er også blevet uddannet som implementeringsagenter og coachet af Københavneruddannelsens folk.
3. Københavnernetværket Som en del af Familien i Centrums kompetenceudvikling oprettede Vilde Læreprocesser et Københavnernetværk i 2005 – et bydækkende forum for medarbejdere og ledere i kommunen, der arbejder med udsatte familier – både de, der deltog i projektet, og interesserede fra andre forvaltninger. Netværket har jævnligt holdt møder med undervisning i metoder, erfaringsudveksling og gensidig inspiration på tværs af byen. 4. Klippekort og konsulenthjælp De faste projektmedarbejdere i FamilieFokus-enheden har også deltaget i kompetenceudviklingen af medarbejderne i børnefamilieteamene. De har afholdt undervisningsdage, udarbejdet en metodehåndbog, deltaget i gruppemøder, givet faglig sparring osv. Hvert børnefamilieteam har derudover fået et klippekort til undervisning og faglig sparring, efter de har deltaget i Københavneruddannelsen. Teamet har selv kunnet bestemme, hvad de ville bruge det til.
117 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
De 1-årige uddannelsesstillinger For at sikre en langsigtet lokal forankring af FamilieFokus-metoderne, har to lokale teammedarbejdere fra hvert af kommunens børnefamilieteams været ”udlånt” i 1-årige uddannelsesstillinger i FamilieFokus-enheden på Østerbro, hvor de har fået ekstra træning i metoderne. Deres teams har fået betalt vikardækning imens. I alt 29 lokale teammedarbejdere er oplært i FamilieFokus-enheden i løbet af projektperioden fra 2005 til 2008. Nogle medarbejdere er blevet skiftet ud undervejs, og nogle børnefamilieteams er blevet lagt sammen. Derfor har enkelte socialcentre deltaget to år i træk med forskellige medarbejdere. De 29 lokale teammedarbejdere i uddannelsesstillinger har forskellig uddannelsesbaggrund og kommer fra forskellige stillinger. De fleste har arbejdet som hjemme hos´ere, familiekonsulenter eller ungerådgivere. Enkelte har arbejdet som sagsbehandlere. Hvert år har medarbejdergruppen i FamilieFokusenheden bestået af 8 faste projektmedarbejdere og 8 lokale teammedarbejdere i uddannelsesstillinger. De har været delt op i to grupper med 4 faste og 4 lokale medarbejdere i hvert 8-mands team. Begge grupper har arbejdet med familier, som er visiteret fra de 4 lokale medarbejderes socialcentre (se organisationsskema side 116).
Indholdet i uddannelsesstillingerne Uddannelsesstillingerne har spillet en central rolle i metodeudviklingen, og de er blevet justeret undervejs. Da projektet startede, havde man ingen færdig skitse over, hvad stillingerne skulle indeholde. Man prøvede sig frem, og man har hvert år evalueret og justeret både organisering og indhold. Det har bl.a. betydet, at de lokale medarbejdere har haft forskellige roller i projektforløbet og er indgået på forskellig vis i FamilieFokus-enheden og i deres eget børnefamilieteam.
De lokale teammedarbejderes faste opgaver i den centrale FamilieFokus-enhed har krævet: • At tage ansvar for egen læring ved at deltage i undervisningsdage, læse litteratur og have vilje til at øve og udvikle sig. • At udføre familiebehandling i samarbejde med de faste projektmedarbejdere. • At deltage i metode- og projektudviklingen i huset. Hjemme i børnefamilieteamet er deres opgaver blevet aftalt med den lokale teamchef. Opgaverne har varieret i forhold til den rolle, teamchefen har ønsket, at de skulle have i teamet. De har dog haft nogle fælles opgaver: • At deltage i kompetenceudviklingen og undervisningsdagene for det samlede team • At deltage i gruppe- og/eller teammøder • At stå for eventuelle øvrige opgaver som faglig sparring med kolleger, makkerskaber, undervisningsopgaver osv. I løbet af projektperioden udarbejdede de faste medarbejdere i FamilieFokus-enheden en beskrivelse af uddannelsesåret med formål, forventninger og det udbytte, de lokale medarbejdere i uddannelsesstillingerne kunne regne med at få ud af året. De skrev blandt andet: ”I forhold til de lokale medarbejdere gælder det om at sikre, at medarbejderne i løbet af projektperioden opnår kompetencer og erfaringer med familiearbejde, således at de efter projektperioden er rustede til at kunne implementere metoderne i socialcentrets praksis, blandt andet gennem etablering af et lokalt familiebehandlingstilbud. Det handler dels om at blive fortrolig med systemiske og løsningsfokuserede metoder og teorier, og dels om at turde eksperimentere og tænke nye veje i forvaltningens møde med familierne. Endvidere handler det om at blive i stand til at understøtte familiens egne ønsker om forandring, og dermed også understøtte familien i at kunne finde egne løsninger. Desuden om at bygge videre på det, der allerede fungerer i forvaltningens arbejde med truede børnefamilier, og dermed gøre mere af det, der virker.”
118 M ed
fami l ien
i
centrum
De nævner også en lang række metoder, som de lokale medarbejdere skal stifte bekendtskab med og øve sig på i uddannelsesåret. F.eks. at opstille mål med familien og at lave systemisk, løsningsfokuseret familiebehandling, Signs of safety, netværksarbejde, gruppearbejde og bruge video (metoderne er beskrevet i del 1).
Forskellige læringsformer Man har desuden eksperimenteret med forskellige læringsformer i uddannelsesstillingerne: • Læring via makkerskaber • Læring via vejledere og uddannelsesplaner • Læring via undervining • Læring via supervision
Læring via makkerskaber Uddannelsesstillingerne har i høj grad været baseret på sidemandsoplæring: Al familiebehandling i FamilieFokus-enheden er foregået i makkerskaber – som regel mellem en fast projektmedarbejder og en lokal teammedarbejder, der i fællesskab har stået for hele behandlingsforløbet. Sidst på året har en del lokale medarbejdere dog øvet sig på egen hånd ved at danne makkerskaber med hinanden. I de to første projektår i 2005-06 og 2007 havde de to makkere altid fælles samtaler med familien. De aftalte indbyrdes deres roller og supplerede hinanden. I det sidste projektår i 2008 eksperimenterede man med at lade den lokale medarbejder tage samtalen alene, mens den faste projektmedarbejder sad i monitorrummet og fulgte med på skærmen og kunne give feedback under og efter samtalen. Det var i mange tilfælde meget lærerigt og brugbart for den lokale medarbejder. En anden fordel ved makkerskaberne var, at de lokale medarbejdere og de faste projektmedarbejdere kunne inspirere og kvalificere hinanden, da de lokale teammedarbejdere kunne bruge deres erfaringer fra forvaltningen og være med til at omsætte dem til ny praksis i behandlingsforløbene. Generelt har projektdeltagerne meget gode erfaringer med makkerskaber som læringsform – også ude i de lokale børnefamilieteams.
Læring via vejledere og uddannelsesplaner Efter det første projektår indførte man uddannelsesplaner, som beskrev, hvad et uddannelsesår skulle indeholde. Samtidig skulle de lokale medarbejdere i uddannelsesstillingerne hver for sig formulere deres egne mål for læreprocessen og løbende evaluere på, om disse mål blev nået. Hver lokal medarbejder fik en vejleder tilknyttet, som han eller hun kunne bruge til faglig sparring omkring arbejdet og læreprocessen. Man prøvede to vejledermodeller: At bruge en fast projektmedarbejder fra medarbejderens egen 8-mandsgruppe i FamilieFokus-enheden, og at bruge en projektmedarbejder fra den anden 8-mandsgruppe, som den lokale medarbejder ikke arbejdede sammen med i det daglige. De lokale medarbejdere har blandede erfaringer med modellerne, og de ser ud til at være meget personafhængige. Det gælder også uddannelsesplanerne: Det har været en rigtig god læringsform for nogle af de lokale medarbejdere, at de har fulgt systematisk op på de mål, som er stillet op for uddannelsesåret. Det har den dobbelte fordel, at man får afprøvet de løsningsfokuserede metoder på sin egen krop, f.eks. målafklaring. For andre har denne læringsform ikke fungeret efter hensigten, og de har i større eller mindre grad valgt tilbuddene fra, begrundet i blandt andet deres indstilling til læringsforløbet, relationen til deres vejleder, og de individuelt foretrukne måder at modtage læring på. De faste projektmedarbejdere har i de fleste tilfælde været åbne overfor at tilrettelægge læringsforløbet individuelt og finde en model, som passer til den enkeltes foretrukne læringsformer. De generelle erfaringer med uddannelsesplaner og vejledere er derfor, at relationen mellem medarbejder og vejleder er meget afgørende, og at det er vigtigt at tage hensyn til den enkelte medarbejders behov og læringsmetode.
119 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Læring via undervisning Det første hold lokale medarbejdere i 2005-06 blev primært undervist via sidemandsoplæring. I deres evaluering efterlyste de mere teori og egentlig undervisning. Derfor deltog de lokale medarbejdere på hold 2 og 3 i en intern kursusrække, hvor faste og lokale medarbejdere på skift holdt oplæg for hinanden om teorier og metoder. I 2008 blev der også arrangeret en ekstern kursusrække, hvor undervisere udefra holdt oplæg om relevante temaer. I en periode havde man desuden en studiegruppe, hvor medarbejderne i fællesskab læste og diskuterede relevant faglitteratur. For at styrke teammedarbejdernes rolle som implementeringsagenter ude i deres eget børnefamilieteam, lavede man i 2008 en projektlederuddannelse for det tredje hold lokale medarbejdere. De var meget begejstrede for den, og de kunne med det samme bruge deres nye projektlederkompetencer i arbejdet med at implementere de nye metoder hjemme i teamet.
Generelt oplever de lokale medarbejdere, at de har fået en god metodetræning via modellen med uddannelsesstillinger. Men de har savnet mere teoretisk undervisning i uddannelsesåret. Flere har derfor både under og efter uddannelsesåret taget andre terapeutiske efteruddannelser for at lære mere.
Læring via supervision Der har været ekstern supervision på familiebehandlingen. De lokale medarbejdere har deltaget i supervisionen via makkerskaberne og 8-mandsgrupperne. De har også fået gruppesupervision på deres rolle som implementeringsagenter ude i deres team. Og de har deltaget i den interne kollegiale supervision på familiebehandlingen i de to 8-mandsgrupper og i videocafeer, hvor alle medarbejdere har kunnet medbringe videoklip fra deres eget arbejde og få kollegial supervision ud fra dem. De lokale og faste medarbejdere har generelt gode erfaringer med supervision. De betragter den som en nødvendighed, både i behandlingsarbejdet og i læreprocessen.
120 M ed
fami l ien
i
centrum
Set med de lokale teammedarbejderes øjne
Fordele ved uddannelsesstillingerne:
”Et fantastisk år rent læringsmæssigt” Modellen med uddannelsesstillinger, hvor de lokale medarbejdere samtidig er forpligtede til at medvirke til den lokale kompetenceudvikling og implementering hjemme i deres team, er ny i kommunen. Ved afslutningen af uddannelsesåret gav de lokale medarbejdere på alle tre årgange udtryk for, at de primært har gode erfaringer med modellen, som har været udfordrende på en række områder, men givet dem et stort udbytte, både fagligt og personligt: ”Det har været et fantastisk år rent læringsmæssigt. Det har været som et stort tag selv-bord, hvor jeg har kunnet smage på mange forskellige retter. Og jeg har fået meget mere styr på, hvad jeg ved og kan, og har fået hældt en masse ny benzin på tanken”. Teammedarbejder i uddannelsesstilling
Deres udbytte af uddannelsesstillingerne er blandt andet:
En ny tilgang til familierne De lokale medarbejdere har fået en ny tilgang til familierne, de tænker på en anden måde, de har ændret deres sprog, og de har fået større respekt for, hvad familierne siger: ”Jeg er gået fra den medicinske forståelse til den løsningsfokuserede. Det er en helt ny verden for mig, og jeg oplever, at det er meget mere brugbart i forhold til familierne. Så det tager jeg med mig fremover.” Teammedarbejder i uddannelsesstilling
Nye redskaber i familiearbejdet De lokale medarbejdere har fået nye redskaber, som de kan bruge i familiearbejdet:
”Jeg har en mappe fuld af redskaber, som kan tages med hjem, og det er rigtig godt at vide.” Teammedarbejder i uddannelsesstilling
Blandt de nye redskaber, de kan og vil bruge fremover, er blandt andet nye spørgsmålstyper, at bruge tavlen i samtalerne med familien, netværksmøder, Signs of safety og målafklaring. Samtidig nævner de, at de har lært at styre og sætte rammer for samtaler og møder på en anden måde end før. I senere interview giver de også udtryk for, at de i høj grad holder fast i den nye tilgang og metoderne, de lærte i FamilieFokus-enheden.
Mere bevidst om arbejdsprocessen De lokale medarbejdere er blevet mere bevidste om betydningen af at have ro i arbejdet og give sig tid til forberedelse, evaluering og refleksion. Det kan måske være vanskeligt at fastholde i en travl hverdag i børnefamilieteamet, men de vil forsøge at være bevidste om det og fortsat bruge f.eks. makkerskaber, fordi de oplever, at de styrker refleksionen.
Et personligt udbytte giver mod på at prøve mere nyt De lokale medarbejdere har fået et personligt udbytte ved at tage imod nye udfordringer, så de nu i højere grad tør kaste sig ud i tingene, metodeudvikle og eksperimentere. De har oplevet, at det var nemmere at være uvidende og prøve tingene af i FamilieFokus-enheden, fordi de faste medarbejdere også øvede sig, og fordi den fælles kultur i projektet opfordrede til, at alle udviklede sig og eksperimenterede. De vil forsøge at tage denne kultur med hjem.
121 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Set med de lokale teammedarbejderes øjne
Udfordringer ved uddannelsesstillingerne:
”Et ben i hver sin lejr” Uddannelsesstillingerne har udfordret de lokale medarbejdere på flere måder:
At gå fra at være ekspert til at komme i lære For erfarne socialarbejdere, som er vant til at føle sig på sikker grund og nyde faglig respekt hos andre, kan det være en stor personlig udfordring at gå fra at være eksperten til at være eleven i oplæring. At italesætte problematikken, indgå i gode makker skaber og få anerkendende feedback har været en god hjælp i denne proces.
At have et ben i begge lejre De lokale medarbejdere har på samme tid været en del af FamilieFokus og af deres lokale børnefamilieteam. Det har været en større udfordring for nogle end for andre. Nogle har desuden haft svært ved at bevare kontakten til deres team: De er kommet langt væk fra deres kolleger, og det har i nogle tilfælde skabt vanskeligheder i samarbejdet og implementeringsprocessen. Som en af deres kolleger ude i børnefamilieteamet udtrykker det: ”De er kommet meget langt væk fra teamet, og deres og vores virkelighed ligner ikke mere hinanden. Vi har ikke været dygtige nok til at sikre, at de er blevet ajourført med virkeligheden herude, selvom den har ændret sig, imens de har været inde i FamilieFokusenheden. De har ikke deltaget i vores gruppemøder, og de er kommet her mindre og mindre. Det er som om, de er forsvundet ud af vores verden og nu kun skal lave familiehus.”
Vanskelighederne hænger blandt andet sammen med, at de lokale medarbejdere, som er blevet ”udlånt” til FamilieFokus-enheden, har haft uklare roller og opgaver, når de har været hjemme i teamet. Derfor er det en god hjælp, hvis teamchefen er tydelig og bakker op om dem, og hvis de har klart formulerede funktioner i teamet, som alle kolleger er informeret om. Flere foreslår desuden, at man ændrer modellen, så uddannelsesstillingerne ikke er på fuld tid, men foregår i moduler, som veksler med perioder, hvor man arbejder hjemme i sit lokale børnefamilieteam.
En ny status kan vække kollegers modstand De lokale medarbejdere har fået en ny rolle og status i forhold til deres gamle arbejdskolleger i børnefamilieteamet. Og det kan være en vanskelig opgave at være den, der har ansvar for, at metoderne bliver gennemført lokalt – især hvis kollegerne har modstand mod det nye. I nogle tilfælde opstår der misundelse, og gamle samarbejds- og kollegarelationer kan forandre sig. Det er også her en god hjælp, hvis teamchefen er tydelig og bakker op om de lokale FamilieFokusmedarbejderes nye rolle og afklarer fordelingen af opgaver, ansvar og kompetencer.
Rammerne ændrer sig undervejs De lokale medarbejdere har skullet fungere i en kontekst i FamilieFokus-enheden, der skiftede, efterhånden som projektet udviklede sig. Det første hold i 2005-06 oplevede, at opbygning af hele projektet tog meget energi og fokus, mens der omkring det sidste hold i 2008 var meget fokus på afviklingen af FamilieFokus-enheden. Det har skabt forskellige udfordringer undervejs, som har været med til at præge forløbet.
122 M ed
fami l ien
i
centrum
Set med FamilieFokus-medarbejdernes øjne
Udfordringer ved uddannelsesstillingerne:
”Afstem rollerne” For de faste medarbejdere i FamilieFokus-enheden har modellen med uddannelsesstillinger også budt på udfordringer:
En uklar opgave- og ansvarsfordeling Den store uklarhed i starten betød, at de lokale og de faste medarbejdere havde forskellige forventninger til forløbet og til hinanden. I nogle tilfælde resulterede det i skuffelser og misforståelser. Senere i forløbet har klare beskrivelser af opgaver og afstemning af forventninger haft en positiv effekt: Erfaringerne viser, at det er vigtigt at afklare roller og opgaver, hver gang et nyt hold starter, og hvis der opstår uklarheder undervejs.
Relationen til de lokale ændrede sig Rollerne mellem de faste Familie Fokus-medarbejdere og de lokale medarbejdere i uddannelses stillingerne har ændret sig undervejs i projektet. I starten ønskede man at være meget lige – alle skulle deltage i det samme og bidrage på lige fod til metode- og projektudviklingen. Men hen mod slutningen af projektperioden var de faste og de lokale medarbejdere i højere grad opdelt i to grupper med forskellig status, med fokus på ”dem” og ”os”. Evalueringsinterviewene tyder på, at det har været gavnligt for alle parter, at man er blevet mere opmærksomme på, at de faste og lokale medarbejdere ikke har haft samme rolle i projektet, og at man sidst i projektet skabte forskellige fora, hvor de hver for sig kunne drøfte deres forskellige funktioner og processer. De faste medarbejdere har f.eks. haft stor gavn af at have deres eget faglige forum, hvor de kunne udvikle sig fagligt med hinanden og give gensidig
sparring på opgaven som vejleder for de lokale medarbejdere. De lokale medarbejdere har også haft gavn af at opbygge et fællesskab med hinanden, dele erfaringer fra deres socialcentre og sætte fokus på deres rolle som implementeringsagenter hjemme i centrene. Opsplitningen har dog også betydet, at de lokale medarbejdere ikke i samme omfang har følt ejerskab til metode- og projektudviklingen, og at de faste medarbejdere ikke i samme omfang har følt ejerskab til kompetenceudviklingen og implementeringen i de lokale medarbejderes børnefamilieteam. Derfor har de ikke i samme grad haft et fælles projekt i sidste del af projektperioden. Det har i nogle tilfælde gjort samarbejdet sværere. Næste skridt i udviklingen af projektet kunne være at finde en mellemløsning, hvor man både har forskellige fora og samtidig fastholder fokus på det fælles projekt.
En krævende model for alle Modellen med uddannelsesstillinger er ambitiøs og krævende for alle parter: Det er krævende for de lokale medarbejdere at have to arbejdspladser, og at skulle have ejerskab og opgaver begge steder. Det er krævende for de faste FamilieFokus-medarbejdere at skulle etablere nye relationer til et nyt hold lokale medarbejdere i uddannelsesstillinger hvert år og starte forfra i oplæringsprocessen – samtidig med at de faste medarbejdere selv har været i gang med en fortløbende metodeudviklingsproces. Derfor kan modellen være vanskelig at gentage i årevis for de faste medarbejdere.
123 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Konklusion Selvom processen indimellem har været vanskelig og udfordrende, har forløbet været meget lærerigt, vurderer de lokale medarbejdere i uddannelsesstillingerne. De oplever, at forløbet har kvalificeret deres arbejde med udsatte børnefamilier, og at den centrale FamilieFokus-enhed har fungeret som et læringsrum: Øvelserne i nye metoder, makkerskaber, fælles refleksioner, videofeedback og supervision har ændret deres tilgang og metoder. Det skal også fremhæves, at de næsten alle er vendt tilbage til deres lokale børnefamilieteams: Det er lykkedes at fastholde dem i teamet efter
deres uddannelsesår i FamilieFokus – kun tre har valgt at forlade kommunen. Efter de er vendt tilbage til teamet, har de i høj grad været drivkraften bag de lokale familiehuse, og de har – i de fleste tilfælde – spillet en afgørende rolle i den fortsatte implementering af metoderne i børnefamilieteamets øvrige praksis (læs mere side 140). De lokale teammedarbejdere, der er uddannet i FamilieFokus-enheden, har i øvrigt oprettet deres eget netværk, hvor de mødes regelmæssigt og udveksler erfaringer om implementeringen og arbejdet i de familiehuse, de har været med til at oprette lokalt.
124 M ed
fami l ien
i
centrum
Københavneruddannelsen Alle 380 medarbejdere i kommunens 10 børnefamilieteams, som deltog i FamilieFokus-projektet, har været på kursus i Københavneruddannelsen for at udvikle nye kompetencer. Hvert år har fire teams deltaget i uddannelsen, samtidig med at to medarbejdere fra hvert af de fire teams har været ”udlånt” i uddannelsesstillingerne i FamilieFokus-enheden. Københavneruddannelsen har været planlagt, styret og gennemført af Vilde Læreprocesser ved leder Søren Magnussen og konsulent Lester A. Johannesen-Henry fra Appriciate, med Mette og Henrik Vesterhauge-Petersen fra Solution som faste undervisere. Derudover har skiftende eksterne undervisere og nogle af de faste medarbejdere i FamilieFokusenheden undervist på kursusdagene. Københavneruddannelsen har ikke haft et fast koncept, men været en model under konstant evaluering, udvikling og justering. Derfor har uddannelsesforløbet ændret sig fra år til år: I projektets første år i 2005-06 blev hele teamet undervist samlet, men i 2007 og 2008 differentierede man undervisningen, så alle teamets medarbejdere fik et grundkursus, hvorefter de særligt interesserede kunne vælge en overbygning med mere undervisning, træning og coaching. I 2008 nåede man frem til denne model: 1. Fælles grundkursus for alle i de fire børnefamilieteam i de løsningsfokuserede metoder (4 dage) og Signs of safety med Andrew Turnell (2 dage). Dagene blev opdelt i 3 dobbeltdage. 2. Repetitionsdage, hvor elementer fra fælles undervisningen blev drøftet og gennemgået med hvert børnefamilieteam for sig (3 dage). Dagene blev opdelt i tre enkeltdage, som lå i forlængelse af grundkursets fælles dobbeltdage. 3. Arbejdsdage med metodesupervision i hvert enkelt børnefamilieteam, fordelt på 5 dobbeltdage (10 dage). 4. Uddannelse af løsningsfokuserede agenter for de særligt interesserede (7 dage). Undervisningen foregik på tværs af de enkelte børnefamilieteams. 5. Uddannelse af Signs of safety-agenter for de særligt interesserede (7 dage). Undervisningen foregik på tværs af de enkelte børnefamilieteams.
Indholdet i Københavneruddannelsen Undervisningen er foregået inden for en systemisk og løsningsfokuseret ramme. Bestemte elementer har været gennemgående på alle tre hold i 2005-06, 2007 og 2008, selvom der undervejs er blevet eksperimenteret med form og indhold: Vilde Læreprocesser har tilrettelagt hvert af de tre forløb i samarbejde med de enkelte børnefamilieteams ud fra deres behov og ønsker. Derfor var det forløb, som de første børnefamilieteams kom igennem, ikke det samme, som de sidste teams har fået tilbudt. Undervejs opsamlede man erfaringerne, og socialcentrene fik større indflydelse på indholdet. Det betød blandt andet, at Signs of safety næsten ikke var på banen i 2005-06, men i 2007 og 2008 blev det den metode, man underviste mest i. I 2007 var der også en hel del undervisning i systemisk teori og narrativ tilgang, som man valgte fra i 2008, hvor man udelukkende koncentrerede sig om de løsningsfokuserede metoder og Signs of safety, fordi man vurderede, at det gav mest mening i forhold til børnefamilieteamets arbejde og kontekst. I 2008 bestod Københavneruddannelsen af: Fælles undervisning i den løsningsfokuserede metode og Signs of safety: Grundkurser med oplæg, videoklip og en masse øvelser, hvor deltagerne interviewede hinanden ved hjælp af bestemte spørgsmålstyper mm. Arbejdsdage i det enkelte børnefamilieteam med fokus på metodesupervision, hvor deltagerne bragte deres eget arbejde med ind i undervisningen. F.eks. en familie man havde svært ved at komme videre med; en svær samtale, der skulle forberedes; et netværksmøde, som skulle planlægges, eller en bekymrende akut sag, hvor man i fællesskab kunne lave en Signs of safety for at undersøge bekymringsgraden og finde frem til, hvor hurtigt der skulle handles. Underviserne havde fokus på at få så meget praksis som muligt ind i arbejdsdagene og brugte øvelser og cases, hvor deltagerne trænede i at bruge de løsningsfokuserede spørgsmål og metoder. Deltagerne blev desuden koblet sammen i forpligtende makkerskaber, så de kunne øve sig i metoderne mellem undervisningsdagene.
125 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Uddannelse af implementeringsagenter, som foregik i to grupper. Den ene gruppe blev undervist i løsningsfokuserede metoder, mens den anden blev undervist i Signs of safety. De løsningsfokuserede agenter trænede coaching, så de nu er i stand til at coache deres kolleger i teamet ud fra den løsningsfokuserede metode, mens Signs of safety-agenterne trænede i at bruge Signs of safety i undersøgelsesgruppernes §50-undersøgelser. Både de to lokale medarbejdere, som var i uddannelsesstillinger i FamilieFokus, og andre særligt interesserede fra deres børnefamilieteam deltog.
Grundprincipperne Københavneruddannelsen bygger på en række grundprincipper: • ”Medansvar for egen læring”: Underviserne ønsker at skabe størst muligt ejerskab blandt deltagerne. Derfor er de åbne overfor tilpasninger af programmet undervejs. • ”Use it or loose it”: Københavneruddannelsen har fokus på praksisnær læring. Metoderne skal bruges i praksis for at skabe læring. Derfor vælger underviserne undervisningsmetoder, som får praksis ind i undervisningen, og som får undervisningen omsat i praksis. F.eks. hjemmeopgaver, makkerskaber og opfordringer til at prøve tingene af mellem undervisningsgangene. • ”Family live”: Der skal være så kort afstand mellem læringsrummet og praksis som muligt. Undervisningen skal være konkret og hæftet op på praksis, og familierne skal helst være til stede i rummet i form af sager, videoklip mm.
• ”Hvis det ikke virker, så gør noget andet”: Underviserne skal være fleksible i forhold til at ændre på program og indhold, så de tilpasser det til det aktuelle behov for læring blandt deltagerne. • ”Det skal give mening”: Undervisningen skal tilpasses hvert børnefamilieteams lokale kontekst, så metoderne giver mening i medarbejdernes daglige arbejde. • ”I højere grad facilitere end instruere”: Fremfor at fremvise og instruere i metoderne, skal underviserne i højere grad facilitere deltagernes egen brug af metoderne. Blandt andet ved at drøfte konkrete sager og skabe fælles refleksioner. • ”Skab alliancer”: Ved at uddanne implementeringsagenter skaber man lokale alliancer med engagerede medarbejdere, som dels bliver tovholdere, der sikrer, at metoderne huskes og afprøves mellem undervisningsgangene, og som dels bliver medundervisere, der kan give sparring og coache deres kolleger i hverdagen. Det har ifølge Vilde Læreprocesser været en meget spændende – og til tider vanskelig – proces at arbejde med kompetenceudvikling i de enkelte børnefamilieteams. Processen i hvert enkelt team har været forskellig, og det har hver gang været nødvendigt at tilpasse undervisningen til den specifikke, lokale kontekst. I nogle teams er medarbejderne hurtigt blevet optaget af metoderne og er gået i gang med at bruge dem og øve sig. I andre teams har nogle medarbejdere haft modstand mod projektet, og det har taget flere år at gøre metoderne til en del af teamets praksis. Vilde Læreprocesser har oplevet, at der i alle børnefamilieteams har været en vis grad af modstand i starten – samtidig med at der alle steder har været en gruppe af engagerede medarbejdere. Det har været en udfordrende lære- og forandringsproces, hvor Vilde Læreprocesser har gjort sig mange erfaringer undervejs. De har løbende evalueret forløbene med deltagerne, og de har hele tiden været parate til at prøve noget andet, hvis det indhold, de havde planlagt, ikke gav mening for medarbejderne og teamcheferne.
126 M ed
fami l ien
i
centrum
Set med børnefamilieteamenes øjne
Fordele ved Københavneruddannelsen:
”Fælles sprog, faglighed og teamånd” Teamcheferne og teammedarbejderne har efter hvert forløb i Københavneruddannelsen evalueret deres udbytte, og deres forslag til forbedringer er blevet indarbejdet i næste års program. Deres generelle udbytte af uddannelsen er meget positivt:
Undervisningen giver fælles sprog, faglighed og teamånd ”Det giver jo teambuilding. Det giver en teamånd. Man slipper den daglige trummerum, hvor det tit er et negativt pres at være socialrådgiver, fordi det hele er problemer. Det er vigtigt, at man som team også oplever at blive løftet frem. Det er jo altid dejligt at få kompetencer, at få en uddannelse, og blive klogere og opkvalificere sig. Det giver ny energi i teamet.” Teammedarbejder Medarbejderne har forskellige holdninger til undervisningens form og indhold, og til de enkelte undervisere. Ikke alle er begejstrede for de store fælles undervisningsdage – nogle synes, der har været for meget teori i uddannelsen, andre synes, der har været for lidt. Men alle er enige om, at det er en rigtig god idé, at så mange medarbejdere i børnefamilieteamet har deltaget, fordi man dermed har fået et fælles kendskab til metoderne. Det er meget vigtigt for implementeringen: Hvis kun nogle få havde været på kursus, ville det ikke have kunne skabe samme implementeringseffekt.
Små grupper og praksisnær læring giver stort udbytte Udbyttet er størst hos de deltagere, som har arbejdet i mindre grupper, og som har fået mulighed for at øve sig. Deltagerne nævner også, at det er rigtig godt, at undervisningen hurtigt er blevet praksisnær og koblet til arbejdet med familierne. På den måde har de fået redskaber, som de har kunnet gå direkte ud at anvende i deres egen praksis.
Agentuddannelsen i topklasse Uddannelsen af implementeringsagenter blev lavet i 2007, fordi erfaringerne fra 2005-06 viste, at det var for sårbart at satse på, at de to medarbejdere i uddannelsesstillinger skulle stå alene med ansvaret for at implementere de nye metoder ude i deres teams. Blandt deltagerne er der udbredt enighed om, at uddannelsen for implementeringsagenterne har været rigtig god. Mange oplevede det som en stor fordel, at grupperne ikke var så store, og at alle deltagere var engagerede og gerne ville lære: Implementeringsagenterne har fået et stort fagligt udbytte af at deltage i grupperne, og de bruger metoderne meget i deres egen praksis i dag. Samtidig har de været med til at holde udviklingsprocessen i gang ude i deres teams og implementere metoderne lokalt. ”Agentuddannelsen har været med til at sikre en ongoing implementering. Det er en vigtig pointe, fordi det gør op med traditionel indlæring, hvor man først er på kursus og derefter lærer fra sig. Her har det i stedet for været en løbende proces, som vi også deltog i, mens vi var i gang med vores uddannelsesår. Det betød, at vi lige fra starten havde fokus på implementeringen, sparrede på den og var en del af den.” Teammedarbejder i uddannelsesstilling.
127 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Set med børnefamilieteamenes øjne
Udfordringer ved Københavneruddannelsen:
”Modstand i starten” Teamchefer og teammedarbejdere har også oplevet udfordringer ved at deltage i Københavneruddannelsen:
Uklarhed i starten I starten af projektperioden vidste ingen, hvad kompetenceudviklingen skulle indeholde. Det var meningen, at man skulle undervise i metoderne fra FamilieFokus-enheden, men de var endnu ikke afklarede. Derfor var det vanskeligt for både undervisere og deltagere at gå i gang med et kompetenceudviklingsforløb, da de ikke havde noget klart billede af, hvor det skulle føre hen. Som en medarbejder fra et børnefamilieteam udtrykte det: ”Er det her et projekt, hvor vi skal blive bedre til at komme rundt om hele familien? Er vi her for at udvide vores kompetencer som sagsbehandlere – for at blive bedre til at se alle vinkler? Eller skal vi lave familieterapi? Hvad er det, jeg som sagsbehandler skal gøre anderledes? Er det min tilgang til klienterne – skal jeg lave løsningsfokuserede samtaler? Hvad er det, der er ønske om, at der skal ske her hos os – ikke med vores frikøbte medarbejdere inde hos FamilieFokus, men med os her på gangen?” Vilde Læreprocesser valgte derfor en strategi, hvor de satte undervisningen i gang og justerede og ændrede den undervejs, i takt med at de fandt frem til, hvordan det var mest hensigtsmæssigt for sagsbehandlerne at gribe metoderne an.
Modstand i teamet I nogle teams har processen omkring uddannelsen og kompetenceudviklingen været meget svær, fordi der har været modstand blandt medarbejderne. I kapitel 11 om implementeringen vender vi tilbage til disse processer, og hvad der har hjulpet i forhold til at komme videre (se side 148).
Medarbejderne var på forskellige faglige niveauer En udfordring i den fælles undervisning i teamet var, at medarbejderne ikke var på samme faglige niveau fra starten. Derfor har de foreslået, at man niveaudeler undervisningen, så de, der i forvejen kender til det systemiske og løsningsfokuserede, kan starte et andet sted. I starten af projektperioden klagede de også over, at kompetenceudviklingsprogrammet ikke i tilstrækkelig grad trak på de deltagere, der havde en viden i forvejen, som en ressource i undervisningen.
Fremmødet var nogle steder ustabilt I nogle tilfælde har det været svært at få deltagerne til at møde stabilt op, og at få dem til at øve sig mellem undervisningsdagene. Mange deltagere nævner, at teamchefens signaler i form af opbakning og prioritering af undervisningen, spiller en afgørende rolle.
Undervisningen foregik på arbejdspladsen Det er tit vanskeligt at holde øvedage hjemme i børnefamilieteamets vante arbejdslokaler. Presset fra hverdagen med mails, telefoner og akutte henvendelser kan være stort og gøre det svært at prioritere og koncentrere sig om undervisningen. At flytte undervisningen ud i byen har hjulpet på det. På trods af udfordringerne, har mange af deltagerne været glade for uddannelsen, og de giver udtryk for, at det er dejligt, at kommunen vil satse på kompetenceudvikling af medarbejderne, ”så man også får fyldt noget på, og ikke hele tiden bare skal give og give”. Alle er enige om, at det har været vigtigt for implementeringen, at alle medarbejdere i teamet har været en del af kompetenceudviklingen og deltaget i undervisningen. På den måde er implementeringen blevet et fælles projekt for teamet, og ikke kun en opgave for de to lokale medarbejdere i uddannelsesstillinger. Det har haft stor betydning for, at metoderne nu er blevet en del af det fælles sprog og den fælles praksis i flere teams, mener mange.
128 M ed
fami l ien
i
centrum
Københavnernetværket
København er en meget stor kommune, og det kan være svært at dele viden og erfaringer med med arbejdere, som sidder i andre bydele og forvaltninger. Hvis man ønsker at skabe en generel kompetenceudvikling og kvalificere arbejdet på tværs af byen, er det vigtigt at skabe fælles faglige fora, hvor medarbejdere fra hele kommunen kan udveksle erfar inger om metodeudviklingen med hinanden. Derfor etablerede Familien i Centrum Københavnernetværket for alle medarbejdere, der var involveret i Familien i Centrums to projekter: FamilieFokus´ familiebehandling og HardWorks ungearbejde. Netværket var også åbent for alle andre i kommunen med interesse for udviklingen i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. I netværket har medarbejderne i de 10 børnefamilieteams kunnet møde hinanden – og andre interesserede – til fælles oplæg, dialog og erfaringsudveksling om de nye kompetencer og metoder, som Familien i Centrum satte i gang.
Københavnernetværkets formål • • •
At skabe bydækkende netværksdannelse på tværs af socialcentre og forvaltninger. At gøre deltagerne engagerede og aktivt deltagende i at gøre familiearbejdet i kommunen bedre. At have et forum, hvor erfaringer og metoder fra Familien i Centrum kan formidles til en bredere gruppe. Vilde Læreprocesser, 2005
Sådan blev netværket organiseret Københavnernetværket eksisterede i 2005-2007. I starten holdt netværket månedlige møder, men antallet blev skåret ned til kun seks møder i 2007. Vilde Læreprocesser var tovholder for netværket, som byggede på deres erfaringer med et tidligere netværk på ungeområdet i København.
Københavnernetværket var organiseret som en forening, alle interesserede kunne melde sig ind i og derefter frit deltage i alle de møder og arrangementer, man havde lyst til. Målet var, at sagsbehandlere og ledere i kommunens børnefamilieteams, medarbejdere i Børne- og ungdomsforvaltningen, medarbejdere på døgninstitutioner og andre projekter for børn, unge og familier, ville melde sig ind og deltage i arrangementerne. Netværket fik omkring 150 personlige medlemmer, og 50 personer deltog i gennemsnit i møderne. Vilde Læreprocesser nedlagde netværket ved udgangen af 2007, fordi man ønskede at tænke i andre former for erfaringsudveksling. De nye former blev dog forsinket på grund af omstruktureringer i kommunen, og nåede derfor ikke rigtig at træde i kraft i projektperioden.
Mødernes dagsorden Netværksmødernes indhold blev tilrettelagt af Vilde Læreprocesser. Fokus var i høj grad rettet mod at formidle konkrete erfaringer fra projektets løbende metodeudvikling. Blandt temaerne var Grøn bølge (se boks side 64), netværksmøder, de løsningsfokuserede metoder i unge- og familiearbejdet og oprettelsen af lokale familiehuse. Mange møder startede med et kort oplæg ved en ekstern oplægsholder eller en medarbejder i kommunen, der fortalte om sine erfaringer. Formen var meget involverende, og alle deltagere blev hver gang bedt om at dele erfaringer med hinanden på kryds og tværs i mindre grupper – og eventuelt ende op med gode forslag, ideer og inspiration til videre udvikling, som kunne deles med de andre. I forbindelse med Københavnernetværkets møder producerede Vilde Læreprocesser i en periode bladet Dokumentation, som formidlede netværkets diskussioner samt nyheder og erfaringer fra de enkelte projektdele. Bladet blev sendt ud til alle medarbejdere og ledere i kommunens børnefamilieteams
129 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Set med teammedarbejdernes øjne
Fordele ved at være med i Københavnernetværket:
”Inspiration og fælles faglig refleksion” ”Diskussionerne og temaerne i Københavnernetværket kunne jeg rigtig godt bruge, også fordi det var på tværs af byen. Det var nogle spændende ting, som blev taget op, og man kunne vælge ud, hvad man syntes, det var interessant at deltage i. Det var meget inspirerende, og det gav energi og mod og holdt en lidt fast i projektet. Det er synd, at det er forsvundet.” Teammedarbejder Medarbejderne i børnefamilieteamene blev i en spørgeskemaundersøgelse i 2006 spurgt om deres udbytte af Københavnernetværket. De, der har deltaget i møderne, fremhæver især:
Inspiration til at prøve nye ting Ved at høre historier fortalt af kolleger, som selv har prøvet metoderne af, fik medarbejderne mod på og inspiration til at kaste sig ud i at bruge metoderne: Det blev mindre farligt, og det blev tydeligt, at man bare kunne starte i det små og prøve sig frem, da andre kolleger havde gode erfaringer med den strategi.
Mere snak med gamle og nye kolleger og samarbejdspartnere At netværke med gamle kolleger og etablere nye kontakter til samarbejdspartnere er også en måde at få spredt viden og erfaringer – og en vigtig brik i målet om at skabe en grøn bølge på tværs af kontorer og forvaltninger.
Fælles faglig refleksion med andre Netværket skabte et rum for fælles faglig refleksion
på tværs af kommunen. I løbet af projektperioden blev der skabt et fælles sprog og en fælles metodeforståelse, som ikke var til stede på de første møder i netværket. Flere og flere talte samme sprog, og flere og flere udvekslede erfaringer med at bruge de samme metoder, som jo blev afprøvet mange steder samtidig. Netværket blev på den måde en del af øvelsen med at skabe en fælles faglighed omkring børnefamiliearbejdet.
Følelsen af at være en del af et stort fælles projekt Netværket forstærkede oplevelsen af, at kompetenceudviklingen var et fælles projekt for alle, og at der var en større bevægelse i kommunen, som man var en del af. Hvis man sad lokalt og kæmpede med modstand mod metoderne blandt sine egne kolleger, kunne man i netværket hente mod og energi til at fortsætte udviklingen og implementeringen ud fra en viden om, at ”jeg er ikke alene om det her”. Netværket havde også en vigtig rolle i udviklingen af projektforløbet, da det første hold børne familieteams, som var tilknyttet projektet i 2005-06, formidlede deres erfaringer videre til de kommende hold, så de var bedre forberedt og meget hurtigere kom i gang med den faglige udvikling. De teams, som var længere fremme i kompetenceudviklingen, kunne på den måde være rollemodeller og inspiratorer for de teams, som endnu ikke var nået så langt. Netværket var derfor også med til at binde projektets forskellige hold sammen og skabe en følelse af kontinuitet og sammenhæng.
130 M ed
fami l ien
i
centrum
Udfordringer ved at lave Københavnernetværket: At samle folk og skabe en anerkendende dialog samarbejdspartnere fra andre kontorer, forvaltninger og institutioner. For at involvere så mange som muligt, inviterede netværket udvalgte nøglepersoner til møderne, så de bagefter kunne sprede viden og ideer til deres bagland. Denne strategi lykkedes, viser erfaringerne fra projektet.
De vigtigste udfordringer ved at lave Københavnernetværket har været: • At få sagsbehandlerne i børnefamilieteamene til at møde op I en travl hverdag i et børnefamilieteam kan det være vanskeligt at hive en halv dag ud af kalenderen til erfaringsudveksling. De teammedarbejdere, der deltog, fik udbytte af det, men mange mødte aldrig op. Netværket inviterede personligt både socialcentrenes chefer og teamcheferne med til møderne med jævne mellemrum for at give dem et bedre kendskab til netværket og styrke deres prioritering af at medarbejderne deltog i netværket. Via bladet Dokumentation forsøgte netværket også at gøre det attraktivt at deltage ved at bringe fotos fra møderne og små interview med deltagerne. Det lykkedes i løbet af projektperioden at få flere sagsbehandlere til at møde op. • At sprede projektets tanker og erfaringer til andre aktører Med netværket ønskede man at skabe et fælles sprog og en metodeforståelse blandt alle i kommunen, som var involveret i børnefamiliearbejde. Derfor var formålet med netværket også at brede kendskabet til den kompetenceudvikling, som var i gang, ud til
• At skabe en anerkendende og positiv dialog på møderne Københavnernetværket byggede videre på Vilde Læreprocessers tidligere ungenetværk, og i starten var det primært deltagere fra det gamle netværk, som mødte op. Men hvor ungenetværket havde en langt mere konfronterende og problematiserende dialogform, ønskede man i det nye Københavnernetværk at lægge vægt på en mere anerkendende tone med fokus på succes og brugbare erfaringer. Vilde læreprocessor forsøgte derfor at lave et kulturskift ved at bruge tilgangen og FamilieFokus-metoderne i arbejdet med netværket. Det lykkedes: Der blev skabt en positiv stemning på møderne med fokus på en åben dialog og en gensidig erfarings- og videndeling.
Det forstærkede kompetenceudviklingen i projektperioden, at det lykkedes at skabe et bydækkende netværk, hvor de, der mødte op, fik et stort udbytte, mener deltagerne.
131 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Klippekort og konsulenthjælp Udviklingen af nye kompetencer i børnefamilieteamet er dels sket via Vilde Læreprocessers kurser i Københavneruddannelsen, dels via konsulenthjælp fra de faste medarbejdere i FamilieFokus-enheden.
Konsulenthjælpen De faste medarbejdere i FamilieFokus-enheden har haft mange forskellige opgaver med forskelligt indhold i deres arbejde med kompetenceudviklingen af hvert enkelt børnefamilieteam. I det år, hvor det enkelte børnefamilieteam har været tilnyttet FamilieFokus-enheden, har opgaverne blandt andet været • At samarbejde med teamet om behandlingen af de familier, som teamet henviste til Familie Fokus-enheden. • At deltage i gruppemøder og sagsdrøftelser i teamet. • At deltage i teamets styregruppe for implementeringen. • At undervise teamet i særlige temaer, f.eks. hvordan man bruger Signs of safety.
Efter dette år har børnefamilieteamet selv skullet stå for den videre, lokale implementering af metoderne. De faste medarbejdere fra FamilieFokusenheden har støttet op om denne proces på flere måder. Blandt andet: • Via en klippekorts-ordning har hvert team fået 37 timer stillet til rådighed pr. år, hvor de har kunnet bruge de faste FamilieFokus-medarbejdere til undervisning, sparring og andet efter behov. • Ved at arrangere en kursusrække med eksterne undervisere, hvor medarbejdere fra alle teams har kunnet tilmelde sig. • Ved at afholde kursusrækken Styrket forældreansvar, hvor de selv har undervist alle interesserede i børnefamilieteamet i f.eks. netværksmøder og Signs of safety for både begyndere og øvede. • Ved at udarbejde en metodehåndbog om FamilieFokus-metoderne, som er udleveret til alle medarbejdere i kommunens børnefamilieteams.
132 M ed
fami l ien
i
centrum
Set med børnefamilieteamenes øjne
Fordele ved konsulenthjælpen:
”Vigtigt at følge op” De faste FamilieFokus-medarbejderes indsats har ifølge teamcheferne og børnefamilieteamenes medarbejdere givet udbytte på flere fronter:
til nye medarbejdere og brushup-kurser til de gamle, hvis kompetenceudviklingen og implementeringen skal fortsættes.
Personlig kontakt giver bedre samarbejde om familiebehandlingen
Metodehåndbog et godt redskab for nogle
Samarbejdet omkring familierne er tit blevet lettere i de teams, hvor de faste FamilieFokus-medarbejdere er kommet meget og har fået etableret en god personlig relation til teamets medarbejdere og leder.
Fortsat undervisning og opfølgning er nødvendig At forandre tilgang og metoder er en langvarig proces. Derfor er det nødvendigt at følge op på Københavneruddannelsen med undervisning, kursusrækker og løbende konsulenthjælp som f.eks. klippekorts-ordningen. Alle teams lægger vægt på, at der også fremover vil være behov for introkurser
Evalueringen viser, at Metodehåndbogen langt fra bliver brugt af alle, men at den inspirerer dem, der læser den, til at bruge de nye metoder. F.eks. nye medarbejdere, der oplever det som meget nyttigt at få udleveret en metodeguide, når de bliver ansat. De mere erfarne medarbejdere kan også have god nytte af håndbogen. Det blev f.eks. demonstreret i et team, som havde klistret alle håndbogens sider op på væggene i det fælles møderum. På den måde blev alle medarbejdere hele tiden mindet om metoderne, når de havde gruppedrøftelser og planlagde familiesamtaler.
133 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Set med FamilieFokus-medarbejdernes øjne
Udfordringerne ved at give konsulenthjælp:
”Afklar opgaven” Nogle af de udfordringer, de faste FamilieFokusmedarbejdere har oplevet i forbindelse med deres opgaver og rolle i kompetenceudviklingen, er blandt andet:
Uklar rolle og opgave De faste FamilieFokus-medarbejderes rolle i kompetenceudviklingen i de enkelte børnefamilieteams har været uklar, og de har prøvet forskellige modeller gennem projektperioden. I 2005-06 var de hver især tit ude hos det team, som de var tilknyttet. De lærte medarbejdere og teamchef godt at kende og deltog i møder og sagsdrøftelser. Samtidig var de med til Københavneruddannelsens undervisningsdage. Tanken var, at de kunne bidrage med erfaringer fra familiebehandlingen, når det passede ind i undervisningen. Ingen vidste dog præcis, hvilken rolle de faste medarbejdere skulle have, når de deltog i gruppemøder og undervisningsdage. Det betød, at modellen i praksis fungerede godt i nogle teams, mens den slet ikke fungerede i andre. I 2007 og 2008 deltog de faste medarbejdere primært i de lokale styregrupper og kom kun i børnefamilieteamet, når de havde konkrete undervisningsopgaver. Nogle af dem underviste desuden fast på Københavneruddannelsen. Det gav dem en klarere rolle, men samtidig fik de mindre kontakt til teamet og mindre føling med, hvordan implementeringsprocessen udviklede sig lokalt.
Begrænset kendskab til hinanden At de faste FamilieFokus-medarbejdere fik mindre kontakt med børnefamilieteamene i 2007 og 2008 betød, at en del af dem kun havde begrænset kendskab til teamets medarbejdere og til kompetenceudviklingsprocessen i det enkelte børnefamilieteam. Man kom længere væk fra hinandens arbejde, og familiebehandlingen og implementeringen var ikke længere så integreret. Det skabte nye udfordringer i samarbejdet med børnefamilieteamet. Blandt andet omkring de henviste familier.
Konsulentordningen fortsætter De faste medarbejdere i FamilieFokus har deltaget i kompetenceudviklingen på mange forskellige måder undervejs i forløbet, og deres konsulentydelser har fungeret både som en del af og som et supplement til Københavneruddannelsen. De har desuden fulgt op på teamets fortsatte kompetenceudvikling, efter teamet har afsluttet Københavneruddannelsen. Konsulentopgaverne fortsætter, selvom projekt Familien i Centrum nu er slut: Københavns Kommune har valgt at ansætte tre af de faste FamilieFokus-medarbejdere i en toårig periode, hvor de fortsat skal bistå de lokale børnefamilieteams med kompetenceudvikling og implementering af metoderne.
134 M ed
fami l ien
i
centrum
10 Og hvad kan vi så lære af det? 2 De samlede erfaringer med kompetenceudviklingen Københavnermodellen har været omfattende, ressource krævende og ikke uden udfordringer – men den virker! Det er lykkedes at ændre på børnefamilieteamenes tilgang og metoder, mente de allerfleste ved den sidste evaluerende interviewrunde i 2008-09. Både de lokale teammedarbejdere, som var i uddannelsesstillinger i FamilieFokus-enheden, deres kolleger og teamchefer i børnefamilieteamene samt chefer og konsulenter i Socialforvaltningen er enige om at:
Københavnermodellen har skabt resultater ”Modellen holdt. Og den mest overraskende succes er, at det i dén grad er lykkedes at forandre tænkningen. Selvom vi var meget ambitiøse, da vi lavede projektet, så tror jeg faktisk ikke, at vi troede på, at det ville blive så udbredt, og at det ville lykkedes i så mange forskellige sammenhænge. Det er overraskende, at man rent faktisk kan flytte så mange mennesker så mange forskellige steder, under så mange omstruktureringer og modsatrettede krav. Det er kommet bag på os. Og jeg tror, at læringsmodellen er helt afgørende i lige præcis denne her kontekst – altså udlån af medarbejdere, sidemandsoplæring, sparring, turnus, Københavneruddannelse og netværk. Det har ikke alt sammen været lige effektfuldt hele tiden, men noget har virket på nogle måder, andet har virket på andre: Der er blevet rørt rigtig, rigtig meget rundt i gryden, og der er blevet lavet rigtig meget kollegial oplæring, også på tværs, hvor folk har oplevet at lære og at lære fra sig på nogle måder, som de måske ikke før har været tilbøjelige til her i organisationen.” Konsulent i centralkontoret
Selvom mange var skeptiske over for modellen fra starten, er alle i dag enige om, at modellen var rigtig tænkt, og at den har været brugbar i forhold til de mål, som er stillet op.
Modellens dele skaber en fælles effekt Når medarbejdere og ledere i dag skal vurdere, om man kunne have udeladt dele af Københavnermodellen, giver langt de fleste udtryk for, at både uddannelsesstillingerne og den fælles Københavneruddannelse har været nødvendige elementer. Havde man kun satset på uddannelsesstillinger, havde man måske nok kunnet starte lokale familiehuse, men det havde været en umulig opgave for de to lokale medarbejdere i uddannelsesstillingerne at stå alene med at skulle flytte tænkningen og implementere nye metoder i hele børnefamilieteamet. Havde man omvendt kun gennemført Københavneruddannelsen, havde man manglet nogle engagerede tovholdere, som i en travl hverdag kunne gå forrest, demonstrere metoderne og hele tiden holde fast i processen. Alle vurderer også, at opfølgningskurser og klippekort har haft en afgørende betydning for, at processen og kompetenceudviklingen er blevet holdt kontinuerligt i gang over en årrække – og stadig er i gang alle vegne.
135 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Modellen skaber viden om læreprocesser Modellen har skabt viden om læringsprocesser og involvering, som fremover kan bruges i andre sammenhænge i hele organisationen: ”Læringstænkningen kommer vi til at bruge videre frem. Vi nærmer os en beslutning om, at praksisnær læring er vejen frem – hvor man udveksler medarbejdere og skaber refleksionsrum og læring undervejs. De principper og det, vi tror på, er ikke, at vi bare har brug for at gå ud i byen og lære noget nyt og så gå hjem og gøre det bagefter. Det er ikke det, vi skal bruge mest udviklingsenergi på. Vi skal gøre noget, der virker, og så skal vi sprede det og forankre det igen og igen, og være sindssygt tålmodige i den proces. Det er de strategiske overvejelser, vi har i forvaltningen – det er sådan, vi vil gøre fremover. Og vi har da også allerede taget modellen i brug i en mindre skala i nogle andre nystartede projekter.” Konsulent i centralkontoret
Nogle af de lokale medarbejdere i uddannelsesstilling hos FamilieFokus oplever også, at de gennem projektet har fået en tæt dialog med den centrale ledelse, som de ikke har haft før: ”At den centrale ledelse har været engageret og interesseret, har været et væsentligt element i kompetenceudviklingen og implementeringen. Det er nyt for mig at indgå i en relation med dem og have en dialog i gang med dem. Det har givet god sammenhængskraft og været vigtig diesel til hele processen lokalt – derfor blev det en slags Grøn bølge, ikke bare for borgerne, men også for medarbejderne internt.” Teammedarbejder i uddannelsesstilling Meget tyder altså på, at de lærings- og forandringstanker, som ligger i Københavnermodellen, allerede har påvirket dialogen og kulturen i organisationen, og at de også vil blive anvendt fremover, fordi man har set, at de virker.
Samtidig har hele kompetenceudviklings-processen skabt en tættere dialog omkring faglighed og udvikling mellem de centrale kontorer og de enkelte børnefamilieteams. Både konsulenterne i de centrale kontorer og de lokale teamchefer oplever, at der er ved at ske en kulturændring, og konsulenterne er blevet mere opmærksomme på at høre og involvere det lokale niveau direkte i deres overvejelser og beslutninger: ”Jeg ved ikke, om det kun er familiebehandlingsprojektet, der har tilført det, men jeg oplever, at hele tankegangen er ved at være i opbrud i Københavns Kommune. Fra man bare har passet sig selv og været skide klog selv, så er man begyndt at videndele meget mere på tværs. Det er måske en udløber af, at man er begyndt at mødes på tværs i nogle andre fora gennem Familien i Centrum. Lige pludselig bliver det interessant. Jeg har netop været til et chefmøde, hvor det fem gange blev nævnt, at: ”Vi har lært ude i det børnefamilieteam, at…”, eller ”Vi kunne godt tænke os at komme ud i det børnefamilieteam og høre om…”. Det er noget nyt – det har vi aldrig hørt før på samme måde: Det seneste år er der kommet en ny erkendelse af, at man ikke behøver at opfinde den dybe tallerken selv, når nu andre har gjort det.” Teamchef
136 M ed
fami l ien
i
centrum
Hvorfor virker Københavnermodellen? Alle er involveret på én gang Den store satsning med at involvere så mange medarbejdere som muligt i et fælles projekt har haft stor betydning. Ikke alle steder er det lykkedes lige godt at skabe et fælles ejerskab til kompetenceudviklingen, men alle steder har man i dag et fælles metodekendskab og bruger nogle af de samme metoder i arbejdet.
Kompetenceudviklingen giver mening Det har været afgørende, at den nye tænkning og de nye metoder, som deltagerne er blevet præsenteret for, har givet mening for dem, og at de har kunnet se, at de virkede. Ikke kun i familiebehandlingen, men også hjemme i deres egen kontekst i børnefamilieteamet. Det har været særligt tydeligt med Signs of safety, som sagsbehandlerne hurtigt tog til sig mange steder, fordi metoden var umiddelbart brugbar og kvalificerede deres praksis i f.eks. undersøgelsessagerne. Signs of safety har, som antropologen Gregory Bateson udtrykker det, været en tilpas forstyrrelse: For at skabe forandring i et system, skal der ske en forstyrrelse, men den må hverken være for lille eller for stor. Signs of safety og de andre nye metoder, teammedarbejderne er blevet introduceret til, repræsenterer noget nyt, men de er samtidig enkle og passer godt ind i børnefamilieteamets praksis med undersøgelser og handleplaner. Derfor har det givet mening for deltagerne at øve sig i dem.
Nogle deltagere har gjort det, og har fået meget læring ud af forløbet. Men man ville gerne have haft, at endnu flere deltagere havde kastet sig ud i at øve sig med familierne derhjemme. Familierne har primært været til stede i undervisningen som sagsdrøftelser, da det har været vanskeligt at få teammedarbejderne til at invitere familier ind i undervisningen eller medbringe videoklip af egne familiesamtaler. Derfor er der stadig et udviklingspotentiale i at gøre undervisningen endnu mere praksisnær.
Man skaber alliancepartnere Undervisningsprogrammet har sat forandringen i gang, og det har også været afgørende for, at der er skabt alliancepartnere, tovholdere og frontkæmpere blandt teamchefer, teammedarbejdere i uddannelsesstillinger og implementeringsagenter ude i teamet, som i hverdagen har kunnet holde fast i metoderne og processen.
Fokus på praksisnær læring Det praksisnære har været i centrum via sidemandsoplæring, uddannelsesstillinger, makkerskaber, små øvelsesgrupper, metode-supervision, hjemmeopgaver og et konkret fokus i undervisningen, koblet til deltagernes egen praksis. Man har hele vejen igennem ihærdigt forsøgt at få medarbejderne til at øve sig og bruge metoderne så meget som muligt hjemme i deres egen praksis – sideløbende med undervisningsdagene.
137 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Modellen er fleksibel Den overordnede Københavnermodel med dens forskellige elementer er blevet fastholdt hele vejen i projektperioden. Men de enkelte dele af modellen er løbende blevet evalueret, justeret og metodeudviklet. Det gælder både uddannelsesstillingerne og Københavneruddannelsen. Blandt andet fordi medarbejderne har haft indflydelse på både form, indhold og undervisere undervejs.
Modstand mod modellen håndteres løsningsfokuseret I de børnefamilieteams, hvor processen har været svær på grund af stor modstand blandt medarbejderne, har det været afgørende, at man ikke har været bange for at tage udfordringen op og ændre i programmet eller skifte undervisere, hvis teamchef og teammedarbejdere har haft behov for det. Man har forsøgt at anskue modstanden ud fra et løsningsfokuseret perspektiv, og i stedet se den som et signal fra deltagerne om, at tilbuddet ikke har været det rigtige, og at det har skullet tilpasses, så det er blevet brugbart og har givet mening. Samtidig har man i høj grad forsøgt at involvere deltagerne for at give dem ejerskab til processen.
Tydelig styring og fokus på kompetenceudviklingen Gennem projektperioden har den centrale ledelse udstukket mål og rammer for processen, og hvad den skulle føre til. Det har været med til at styre den. I prioriteringen af opgaven har det også været vigtigt, at Københavneruddannelsen er blevet styret af personer som Vilde Læreprocessers medarbejdere, der har været vedholdende og fokuserede på netop denne opgave, så den ikke er druknet i alle mulige andre opgaver i kommunen. Københavnermodellen har dermed skabt læring for deltagerne og i forhold til at lave en kompetenceudvikling, der kan skabe forandringer i en forvaltning.
”Det er vigtigt at turde arbejde med modstanden og have mod til det der korte splitsekund, hvor man kan mærke, at der er noget, der ikke fungerer, i det program, vi har sat i gang. At turde tage det op, også selvom man ikke ved, hvad der sker i processen. For hver gang man gør det, så skaber man et fælles projekt, og når man har et fælles projekt, så tager deltagerne halvdelen af ansvaret for, at tingene fungerer. Men man har jo altid en frygt for, at de beder om noget, som man ikke kan tilbyde. Det sker bare sjældent: De vil sådan set bare gerne have lov at have en stemme, og så kan vi dreje det i deres retning og sige: Det er det her, der er vigtigst nu, så vi går videre ad den vej.” Vilde Læreprocesser
138 M ed
fami l ien
i
centrum
11 Implementeringen - sådan er metoderne blevet en del af teamenes praksis Familien i Centrum har – som beskrevet i forrige afsnit – givet alle 380 medarbejdere i de lokale børnefamilieteams nye kompetencer via Københavnermodellen. Men én ting er at tilrettelægge et kompetenceudviklingsprogram, som involverer mange deltagere, og som ser ud til at skabe læring. En anden ting er, om denne læring bagefter bliver implementeret og omsat i en ændret praksis i hverdagen. Dette kapitel går derfor tæt på, hvordan metoderne og den nye læring er implementeret i børnefamilieteamenes arbejde.
Den centrale ledelse i Socialforvaltningen opstillede to mål for implementeringen af FamilieFokus-metoderne i 2006: 1. Etablering af et lokalt familiebehandlingstilbud i børnefamilieteamets regi, der tager udgangspunkt i FamilieFokus-tilgangen. 2. Udbredelse og integration af FamilieFokus-tilgangen i børnefamilieteamets øvrige socialfaglige praksis. Evalueringen har løbende fulgt op på, hvordan det er gået med disse to mål: Er der nu lokale familiebehandlingstilbud i de enkelte børnefamilieteams? Og bruger sagsbehandlerne de nye metoder i hverdagen hjemme på gangen, når de laver undersøgelser, handleplaner og har samtaler med de udsatte børnefamilier?
139 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Familiehusene – de nye lokale familiebehandlingstilbud
Som nævnt har hvert børnefamilieteam i deres projektår haft alle medarbejdere på kursus i Københavneruddannelsen, og haft to medarbejdere ”udlånt” i uddannelsesstillinger i den centrale FamilieFokusenhed på Østerbro. Og hvert team har efter deres projektår skullet oprette deres eget lokale familiebehandlingstilbud i løbet af et halvt år, ifølge den centrale plan, Mål og Ramme-plan for implementering af FamilieFokus. I familiehuset skal mindst tre medarbejdere stå for familiebehandlingen, og mindst seks familier har skullet modtage familiebehandling inden for det første år. Ud over disse centrale retningslinjer har det været op til teamchefen i det enkelte børnefamilieteam at beslutte, hvordan behandlingstilbuddet skal se ud, hvor det skal ligge, hvilke medarbejdere der skal ansættes, og hvilke typer opgaver tilbuddet skal løse lokalt. Teamet har selv skullet finde økonomiske midler til familiehuset indenfor deres egen budgetramme.
Hvem er familiehusenes målgruppe? Målgruppen er de fleste steder den samme som i FamilieFokus-enheden: Særligt udsatte familier, hvor man er meget bekymret for børnene, og hvor man ønsker at undgå en anbringelse af barnet på sigt. Nogle steder har man udvidet tilbuddet til også at omfatte familier, hvor børnene skal hjemgives fra en anbringelse udenfor hjemmet, og i et af familiehusene har man korte forløb med familier ude på en skole, når man skønner, at man kan hindre oprettelse af en børnesag via en forebyggende indsats.
Hvilke metoder bruger husene? Da FamilieFokus´ evaluator tog på rundtur til de familiehuse, som var oprettet i 2008, arbejdede man alle steder ud fra den samme tilgang og med brug af mange af de samme metoder som i den centrale FamilieFokus-enhed på Østerbro. Ifølge medarbejderne bruger de blandt andet ressourcefokus, den løsningsfokuserede tilgang og metode, og nogle steder også den narrative tilgang. De arbejder også med Signs of safety og netværksmøder – tit i samarbejde med sagsbehandlerne. Og de arbejder i makkerskaber og bruger mange steder video. Nogle huse arbejder med grupper af børn, kvinder eller flere familier, og et hus har haft et forløb med forældreundervisning. Nogle huse har derudover andre typer opgaver som hjemme hos-opgaver, overvåget samvær og akutte opgaver i familier, hvor man bruger andre metoder. Medarbejderne i husene har generelt mange forskellige opgaver, da tilbuddene er forskelligt sammensat. Nogle opgaver går dog igen i familiehusene: • At etablere og drive familiehuset • At familiebehandle • At oplære nye kolleger • At metodeudvikle
140 M ed
fami l ien
i
centrum
Lokale familiehuse – status 2009 • Der er etableret ni lokale familiebehandlingstilbud, familiehuse, i foråret 2007-foråret 2009. Et af dem i samarbejde mellem to socialcentre. Alle ti socialcentre har derfor nu deres eget familiebehandlingstilbud. • I 2008 modtog 105 familier behandling i et lokalt familiehus. Tallet er steget i 2009, hvor tre nye familiehuse er kommet til. Samtidig er der en tendens til, at et stigende antal familier henvises til de øvrige familiehuse. • De fleste tilbud er etableret som selvstændige familiehuse i egne lokaler. I få teams foregår familiebehandlingen i børnefamilieteamets lokaler, hvor særlige rum er blevet indrettet til formålet. • 3-7 af teamets medarbejdere står for familiebehandlingen. I de fleste teams arbejder de kun med familiebehandling og opgaver i forbindelse med implementeringen af metoderne i teamet. I få teams har medarbejderne fortsat sagsbehandleropgaver ”på gangen”. • Det er primært de hjemvendte lokale medarbejdere, som er oplært i Familie Fokus-enheden, der arbejder med familiebehandlingen. I nogle teams er det udelukkende dem, andre steder har man valgt at tilknytte teamets hjemme hos-ere, familiekonsulenter og andre til familiehuset, så de også kan indgå i behandlingsforløbene.
Derudover har de opgaver i arbejdet med at implementere de nye metoder i børnefamilieteamet: • At deltage i gruppe- og teammøder. • At lave makkerskaber med sagsbehandlere. • At gennemføre netværksmøder og Signs of safety både sammen med fagfolk og familier. • At deltage i undersøgelsessager for at hindre, at de bliver til indsatssag. • At undervise kolleger, lave introkurser for nye medarbejdere i teamet og holde oplæg for eksterne samarbejdspartnere som lærere, sundhedsplejersker osv. • At være tovholder på implementeringsprocessen og afholde temadage, gennemføre implementeringsprojekter, skrive årsrapporter osv.
Resultater af behandlingen i de lokale familiehuse i 2008 • I 2008 var 105 familier i behandlingsforløb i familiehusene. 52 forløb blev afsluttet. • 17 % af familierne var i stand til at klare sig selv efter familiebehandlingen, mens børnene i 12 % af familierne blev anbragt. I de øvrige familier fortsatte man med rådgivning og forskellige forebyggende foranstaltninger. • Der er anbragt færre børn efter behandling i de lokale familiehuse, end i en sammenligningsgruppe, hvor familierne har mod taget andre former for familiebehandling. • Målet om en lavere anbringelseshyppighed blev dermed opfyldt i de lokale familiehuse, samtidig med at flere familier er blevet i stand til at klare sig selv fremover, hvorfor man har kunnet lukke deres børnesag.
141 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Set med børnefamilieteamenes øjne
Fordele ved familiehusene:
”Bedre lokale tilbud og tættere samarbejde omkring familien” I langt de fleste børnefamilieteams har de hjemvendte lokale medarbejdere været drivkraften i at oprette de lokale familiehuse. Ifølge dem har det til tider været et stort og slidsomt arbejde med mange uventede udfordringer, men udbyttet har været stort de fleste steder, mener både teamchefer og medarbejdere:
ets eget regi, er det lettere at ændre på tilbuddet og løbende tilpasse det til de lokale målgrupper og behov. Samtidig er afstanden mellem familiebehandleren og sagsbehandleren kort: Man kender hinanden og mødes jævnligt til møder osv. Derfor er det lettere at bevare en tæt kontakt, holde hinanden informeret og arbejde sammen om den enkelte families forløb.
Viften af lokale tilbud er udvidet
Hjemme hos-funktionen er kvalificeret
Det er lykkedes at udvide viften af tilbud i kommunen og skabe familiebehandling i eget regi. Og evalueringen viser, at det lokale familiebehandlingstilbud er kvalificeret og skaber resultater i familierne. Dermed er det lokale arbejde med de udsatte børnefamilier blevet opkvalificeret: Flere lokale familier kan få glæde af familiebehandling, og man skal nu ikke så ofte købe tilbuddet ”ude i byen”.
I nogle børnefamilieteams er hjemme hos-opgaverne også blevet tilknyttet familiehuset, og de nye metoder har opkvalificeret hjemme hos-indsatsen. I et af socialcentrene er alle hjemme hos´ere f.eks. blevet omdøbt til familiebehandlere, og alle laver nu familiebehandling med udgangspunkt i metoderne fra FamilieFokus.
Teamet får mere indflydelse på familiebehandlingen Familiehusene giver teamet mulighed for at få mere indflydelse på tilbuddet og arbejde tættere sammen om familierne. Fordi familiebehandlingen ligger i team-
Familiehusene står for at implementere og videreudvikle FamilieFokus Medarbejderne i familiehuset er mange steder også tovholdere for og drivkraft i implementering af tilgang og metoder i børnefamilieteamets øvrige arbejde. De underviser, indgår i makkerskaber og går hele tiden foran og demonstrerer metoderne på møder osv. ”Hvis vi ikke havde haft medarbejderne i familiehuset, ville nogen nok bruge metoderne alligevel, men ikke alle. Det ville ikke være det samme som nu, hvor vi er fælles om det i teamet. Medarbejderne i familiehuset puster hele tiden til os, de følger op på beslutningerne, de holder fast, og de stiller sig til rådighed for at vise vejen frem. Vi ved, at vi altid kan trække på dem.” Teammedarbejder
142 M ed
fami l ien
i
centrum
Set med børnefamilieteamenes øjne
Udfordringer ved at lave familiehuse:
”Afklar roller og få tydelig opbakning fra ledelsen” For de lokale medarbejdere, som er vendt tilbage til deres børnefamilieteam efter et år i uddannelsesstillinger i FamilieFokus-enheden på Østerbro, har udfordringerne især været:
Uklar fordeling af opgaver, roller og kompetencer Da de første familiehuse skulle oprettes, var det meget uklart, hvad målet og forventningerne var, hvordan husene skulle se ud, og hvilken opgave de lokale medarbejdere skulle have i implementeringen. Der blev brugt meget tid og energi på at diskutere det og blive mere afklaret. Det var en god hjælp, at der blev udarbejdet en central mål- og rammeplan, at der blev nedsat lokale styregrupper i de enkelte børnefamilieteams, og at evalueringen samlede alle de første erfaringer med at oprette huse, så de andre teams kunne bygge videre på dem, da de skulle lave deres familiehuse efter 2. og 3. forløb i 2007 og 2008. Den projektlederuddannelse, som hold 3s lokale medarbejdere i FamilieFokus-enheden fik i 2008, hjalp dem også med at skabe klarhed, træffe beslutninger og starte processen op, allerede inden de vendte tilbage til teamet.
Modstand blandt kollegerne I nogle teams stødte arbejdet med at oprette familiehuset på en vis modstand blandt de øvrige medarbejdere. Nogle var uenige i, at et selvstændigt familiehus var en god idé. Nogle følte sig truet på deres egen arbejdsfunktion, eller de tvivlede på, at de hjemvendte medarbejdere kunne løfte opgaven lige så kvalificeret, som når man købte familie behandling ude i byen. Den interne magtbalance blev udfordret af det nye familiehus og den status og kompetence, som de hjemvendte lokale medarbejdere fik i teamet.
Man har bearbejdet modstanden via blandt andet implementeringsagenter, makkerskaber og det konkrete samarbejde omkring familierne. I nogle teams har teamchefen også skabt tydelighed omkring de hjemvendte medarbejderes rolle ved at give dem en helt officiel ledelseskompetence som koordinatorer eller tovholdere for familiehuset og implementeringen.
Manglende opbakning fra ledelsen Generelt har socialcentrenes ledelse og teamchefen bakket godt op omkring hele implementerings processen og arbejdet med at etablere familiehuset. I nogle teams har de lokale medarbejdere dog savnet, at teamchefen prioriterede og bakkede op om opgaven – det var vanskeligt for dem at gennemføre implementeringsplanen uden hans engagement: Teamchefens rolle er meget afgørende for en succesfuld etablering af familiehusene, viser erfaringerne. Oprettelsen af de lokale familiehuse er en del af den samlede plan for implementeringen. I næste kapittel sætter vi fokus på, hvordan det er gået med implementeringen af metoderne i hele børnefamilieteamet, og hvilket resultat og hvilken læring man har opnået.
143 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Implementeringsprocessen Sådan er metoderne implementeret i sagsbehandlingen
”Det er en supertanker, der skal vendes!” Teammedarbejder
Tanken om, at man i alle børnefamilieteams i hele kommunen skulle ændre på tilgang og metoder – det opfattede mange medarbejdere og teamchefer som ligeså vanskeligt og tidskrævende, som at få en tonstung supertanker til at skifte kurs: Tidligere erfaringer viste, at det kunne være meget vanskeligt at ændre praksis i en stor kommune på så kort tid. ”I 1988 vedtog man i Københavns Kommune, at der skulle være handleplaner i alle sager. Det har taget næsten 20 år at få den beslutning om at ændre en metode implementeret i praksis. Så det er nok sådan med topdown-beslutninger, at man skal tænke godt over, hvordan man vil implementere dem, hvis det skal lykkes at ændre på sagsbehandlernes praksis.” Kontorchef
Alligevel holdt projektet fast i sin ambitiøse målsætning om, at man ikke alene ønskede at oprette lokale familiehuse – man ville også kvalificere det generelle arbejde med de udsatte børnefamilier. Derfor blev FamilieFokus tilgang og metoder implementeret i sagsbehandlernes daglige arbejde som en integreret del af fagligheden i børnefamilieteamet. Evalueringen af FamilieFokus har undersøgt, om det er lykkedes at ændre på sagsbehandlernes praksis – og hvilken effekt kompetenceudviklingen har haft på den måde, som medarbejderne nu tænker og handler på i børnefamilieteamene.
Sådan er implementeringsprocessen i teamet foregået Projektet var udtænkt af ledelsen i Socialforvaltningen, og selvom man havde inddraget nogle teamchefer og institutionsledere i udviklingen af projektet, betragtede teammedarbejderne det i høj grad som en topdown-styret proces. Den første udfordring i implementeringsprocessen var derfor at få teamchefer og medarbejdere med på, at det her var en god idé. I nogle børnefamilieteams lykkedes det rimeligt hurtigt at få en gruppe af medarbejdere med på tanken, men overalt var der i starten en hel del skepsis og modstand. Nogle steder var modstanden massiv, og man måtte arbejde med den gennem hele projektperioden. I andre socialcentre blev modstanden hurtigt mindre, fordi flere og flere medarbejdere blev overbeviste om, at metoderne virkede.
144 M ed
fami l ien
i
centrum
Teammedarbejdernes skepsis: • Vi gør det jo i forvejen – hvad er det nye? • Vores arbejde bliver ensrettet – hvor er metodefriheden? • Metoderne duer ikke til de tungeste familier – taber vi deres børn på gulvet? • Når mine kolleger uddannes til nye familiebehandlere i FamilieFokus-enheden, hvad sker der så med min jobfunktion?
En hel del medarbejdere betragtede projektet som endnu en af de metodestrømninger, som med jævne mellemrum oversvømmer landet, men som hurtigt forsvinder igen. ”Det lød spændende, men jeg var skeptisk, og det tror jeg også, mange andre var. Vi tænkte: ”Ja, ja, nu gør vi det her, og så glider det ud i sandet bagefter …”. Det er lidt vores erfaring med Københavns Kommune, at de sætter noget flot op, for nu er det oppe i tiden, og ”nu skal vi lige være opmærksomme på det her!”. Men man får ikke fulgt op, og så løber det ud i sandet igen.” Teammedarbejder
Flere medarbejdere gav udtryk for, at hvis de bare forholdt sig afventede, ville den nye metodebølge nok ikke påvirke deres praksis, og de ville kunne fortsætte, som de plejede. Opstarten var derfor præget af begejstring og engagement hos nogle medarbejdere – og af dyb skepsis hos andre. Set i bakspejlet har de 3-4 års implementeringsproces langt fra været en let og smertefri proces. Den har udviklet sig forskelligt i alle de 10 børne familieteams og er blevet fulgt tæt af evalueringen, som har observeret og interviewet alle aktører i hele projektperioden. På den måde har det været muligt at identificere, hvilke faktorer, som befordrer en god implementeringsproces, og hvad der skal til for at overbevise skeptiske medarbejdere og få dem til at bruge metoderne i egen praksis.
145 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Indblik i 3 års arbejde med at implementere nye metoder – ved evaluator
FamilieFokus´ evaluator giver her et indblik i den 3-årige implementeringsproces i ét af de 10 børnefamilieteams: ”Det er gammel vin på nye flasker!”, lød det første gang, jeg interviewede medarbejderne i børnefamilieteamet. De var lige startet i projektet, og de havde en hel del modstand mod projektet, som var dikteret ovenfra: ”Hvis jeg bare forholder mig roligt og læner mig tilbage, så går det nok over igen – ligesom med så meget andet,” mente en medarbejder. Andre gav udtryk for stor skepsis, både i forhold til de nye metoder og til uddannelsesforløbet. Især hjemme hos´erne og familiekonsulenterne, som altid havde arbejdet ude i familierne, og som ikke kunne forstå, hvorfor der nu skulle sættes spørgsmålstegn ved kvaliteten af deres indsats. Modstanden blev ikke mindre af, at de to frikøbte lokale medarbejdere, som var startet i uddannelses stillingerne i FamilieFokus-enheden, ikke var begejstrede. De kom tilbage og fortalte, at det var ren rundkreds-pædagogik, og at der ikke var nok at lave, hvad der fik den ene af dem til at trække sig fra uddannelsesstillingen efter få uger. Ved mit første besøg i gruppen, var man med på grundtænkningen i projektet, men derudover var der ikke megen begejstring at spore. Projektet var, efter medarbejdernes mening, alt for løst og uklart formuleret: Man vidste ikke præcist, hvem målgruppen var, eller hvordan der blev arbejdet med familierne i FamilieFokus-enheden. Man var også usikre på, om metoderne nu var egnede til de meget udsatte familier, eller om man ville ende med at tabe børnene på gulvet. Teamchefen var hele tiden positiv overfor projektet og ønskede, at medarbejderne og teamet skulle være
blandt de pionerer, der var med til at udvikle og implementere de nye metoder. Men ejerskabet blandt medarbejderne var på dette tidspunkt helt nede i bunden af skalaen, og man opfattede det bestemt ikke som sit eget projekt: Det var helt klart noget, man havde fået presset ned oppefra, og man ventede bare på, at det formentlig gik over igen. Men tiden gik – og projektet blev. I løbet af det første år visiterede teamet deres egne familier til familiebehandling i FamilieFokus-enheden, og hele teamet deltog i Københavneruddannelsens fælles kompetenceudviklings-dage. De to lokale teammedarbejdere, som blev uddannet i FamilieFokusenheden, kom ofte hjem i teamet. De arbejdede tæt sammen med sagsbehandlerne om de konkrete familiebehandlingsforløb, og de deltog – sammen med to faste familiebehandlere fra FamilieFokus-enheden – i de ugentlige gruppemøder og sagsdrøftelser. På dette tidspunkt opstod der voldsomme diskussioner i teamets familiekonsulentgruppe omkring metodefrihed, og hvorvidt alle nu skulle til at arbejde ens. Men samtidig voksede engagementet i de nye metoder hos nogle medarbejdere, fordi • Man samarbejdede om familierne og kunne se, at behandlingen virkede. • Teamchefen holdt fast i, at alle skulle deltage. • De faste familiebehandlere fra FamilieFokusenheden blev hurtigt anset for at være meget fagligt kompetente. • Teamets to lokale medarbejdere i FamilieFokusenheden var synlige i teamet – de kom ofte, og de deltog i drøftelserne. • Oprettelsen af familiehuset blev defineret som en fælles opgave for hele familiekonsulent-gruppen, som alle skulle deltage i – ikke kun de to lokale medarbejdere, som var under uddannelse i FamilieFokus-enheden.
146 M ed
fami l ien
i
centrum
Ejerskabet til projektet var på dette tidspunkt stadig ikke stort – hverken i teamet eller i familiekonsulentgruppen. Men sidst på året voksede familiekonsulentgruppens engagement, da den blev inddraget i at planlægge familiehuset. I starten af det andet år vendte teamets to lokale medarbejdere i FamilieFokus-enheden tilbage til teamet. Man fandt lokaler, købte møbler og holdt fin reception for det nye familiehus, hvor hele familiekonsulentgruppen blev tilknyttet. De to hjemvendte medarbejdere tog familier fra FamilieFokus-enheden med hjem i familiehuset, så der kom hurtigt gang i butikken. Det gav en masse engagement og energi i familiekonsulentgruppen, at man i fællesskab fik startet huset op: De andre konsulenter begyndte lidt efter lidt selv at få familier i familiehuset og arbejde med de nye metoder. Der var dog stadig diskussioner om metodefrihed og kompetence, og midt på året valgte et par af konsulenterne at trække sig og skifte til en anden gruppe i teamet. Derefter blev modstanden i familiekonsulentgruppen markant mindre, og flere og flere blev ambassadører for metoderne. Det smittede af på det øvrige team. I løbet af året brugte man rigtig meget energi på at få familiehuset til at køre, og på at få lavet faste procedurer for husets opgaver, målgruppe, visitation mv. Samtidig blev der dannet makkerskaber mellem de to lokale medarbejdere og de øvrige konsulenter, så alle familier, der blev startet op i familiehuset, fik behandling af makkerskaber. Grunden til, at engagementet i denne periode steg og modstanden faldt, var blandt andet at • Makkerskaberne fungerede som sidemands oplæring. • Fælles undervisningsdage mm. skabte synlighed i teamet, fordi de lokale medarbejdere, som havde været et år i FamilieFokus-enheden, underviste og brugte video med deres eget familiearbejde. Medarbejderne rykkede helt vildt, som de udtrykte det, da Signs of safety blev taget i brug som metode på teamets møder.
Det tredje år startede med stor personaleudskiftning og mange nye medarbejdere i teamet. Ved siden af familiebehandlingen brugte de to lokale Familie Fokus-medarbejdere derfor meget tid på at oplære de nye, så de kom med på metoderne med det samme. De nye blev gjort bekendt med metoderne, da de søgte stillingerne, og de havde generelt en meget positiv tilgang til dem. Familiehuset var i fuld gang, og der blev visiteret rigtig mange familier. På et tidspunkt var 40 familier i behandlingsforløb. Makkerskaberne spredte sig, og hen mod slutningen af året var 15-16 makkerskaber i gang på kryds og tværs af en stor gruppe medarbejdere. De brugte nu i høj grad selv metoderne i arbejdet, og de fleste meldte sig frivilligt på endnu flere kurser, fordi de gerne ville øve sig og lære mere. Og Signs of safety var blevet en del af teamets fælles metode, som flere medarbejdere nu selv kunne gennemføre og undervise i. Tilgangen og metoderne begyndte også at sprede sig til nogle af teamets samarbejdspartnere; sundhedsplejersker, klubmedarbejdere og lærere. Det skete dels gennem netværksmøder omkring familierne, dels fordi de lokale FamilieFokus-medarbejdere inviterede nogle af samarbejdspartnerne på kursus. Ved udgangen af det tredje år lå ejerskabet til projektet omkring 8 på en skala fra 1 til 10 i familiekonsulent-gruppen og mellem 6 og 8 i resten af teamet. Ved mit sidste besøg i teamet var der stadig nogle medarbejdere, som ikke følte, at det var deres projekt, og som var utilfredse med den måde, projektet var blevet gennemført på, men de brugte alligevel til gangen og nogle af metoderne, ”fordi det virker”, som de forklarede. Efter tre år havde teamet dermed fået en fælles faglighed og praksis omkring den anerkendende måde at møde familierne på kombineret med mange af de nye metoder, f.eks. de løsningsfokuserede spørgsmål, Signs of safety og netværksmøder. Teamet lagde også planer for, hvordan det ville videre føre kompetence- og metodeudviklingen det fjerde år – og ingen snakkede længere om, at det ”nok snart ville gå over igen”.
147 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Dette er blot ét eksempel på, hvordan implementeringsprocessen er forløbet. Processen har været vidt forskellig i de ti teams, men fælles for dem alle er, at ejerskabet i teamet generelt var lavt i starten, og at det nu ligger i den øverste halvdel af skalaen. Det er altså mange steder lykkedes at vende det oprindelige topdown-projekt, så det nu i stedet er ”vores projekt”, som medarbejderne gerne selv vil arbejde på at udvikle, implementere og fastholde. Fælles for alle ti teams er også, at tilgang og metoder nu indgår i teamets praksis: Hos de fleste er metoderne blevet en fast og integreret del af teamets fælles praksis – og hos alle kender man metoderne og har medarbejdere, der bruger dem i arbejdet med de udsatte familier.
Sådan er medarbejdernes modstand forsvundet Evalueringen har undersøgt, hvordan medarbejdernes skepsis er blevet overvundet. Medarbejderne er blevet interviewet flere gange undervejs, og de peger på en række faktorer, som fik dem til at ændre holdning og begynde at bruge metoderne:
De kunne se, at familiebehandlingen virkede i familierne
”Jeg må nok indrømme, at jeg var rimeligt skeptisk, men det havde klart en betydning for mig, at jeg fra starten fik familier i behandling derinde (i FamilieFokus-enheden) og var med til de der målafklaringsmøder. Jeg syntes, det var rigtig positivt, at møderne blev holdt på en måde, hvor man satte sig nogle klare mål. Jeg kan enormt godt lide det her med, at familien præcist ved, hvad de skal forholde sig til, og at vi kan måle, om der sker en udvikling. Så jeg kunne se nogle positive ting i det, og at de faste familiebehandlere i FamilieFokus kunne nogle ting, som vi kunne bruge – når vi selv holdt møder med familien, udviklede tingene sig på en ny måde, der skabte nogle forandringer, som vi ikke havde kunnet skabe før.” Teammedarbejder
De indgik i makkerskaber og drøftede metoderne med andre
”Det er en proces, der er sket stille og roligt. Fordi jeg har set det brugt inde i FamilieFokus, men også fordi vi selv langsomt er begyndt at diskutere sager på en anden måde. Og der er kommet nogle spørgsmål ind, hvor man tænker: ”Arh, det kunne jeg måske godt lige have gjort eller vendt…”. Jeg har også siddet med en svær sag på et tidspunkt, hvor jeg skulle have en samtale og var bange for at overtræde barnets grænser. Jeg forberedte samtalen i makkerskab med en af vores lokale FamilieFokus-medarbejdere, og jeg oplevede bagefter, at ”jeg kan godt det her – det her virker”. Man får hele tiden nye ideer, når man drøfter sagerne med andre og hører, hvordan andre har gjort det. Det giver mod på at prøve noget nyt.” Teammedarbejder
De afprøvede selv metoderne og oplevede, at de skabte forandring En medarbejder, som stadig er skeptisk overfor selve projektet, fortæller, hvordan hun alligevel bruger nogle af metoderne, fordi hun oplever, at de kan skabe en forandring:
”Jeg havde en familie, som jeg havde haft kontakt til i rigtig mange år, hvor moderen var et rigtigt brokkehoved. Der var altid konflikter og ballade, og ligegyldigt hvad vi gjorde, så flyttede hun sig overhovedet ikke. Men så tænkte jeg, at jeg måtte prøve at vende det rundt. Og jeg spurgte hende: ”Hvad er det, du gerne vil fortælle mig? Hvad vil du gerne have mig til at hjælpe dig med?”. Fra da af blev kontakten helt anderledes: Vi fik skabt et fælles projekt, forandringerne begyndte at ske, og i dag er den mor kommet i arbejde.” Teammedarbejder
148 M ed
fami l ien
i
centrum
Mange kolleger talte begejstret om metoderne
”Jeg troede egentlig ikke, at det her var noget, der vedkom mig, for jeg skulle jo ikke lave familiebehandling. Men så begyndte de alle sammen at tale om, hvordan de brugte det i andre samtaler – også med unge og med familier og i undersøgelserne – og at de kunne se, at det rykkede noget. Og så får man jo lyst til også selv at prøve. Ellers var jeg jo nærmest helt udenfor, når de alle sammen talte på den her måde.” Teammedarbejder Der er ingen tvivl om, at de fælles undervisningsdage har givet teamet et fælles fundament for at bruge metoderne. Men det er helt tydeligt, at de skeptiske medarbejdere ikke har rykket sig på grund af undervisningsdagene. At de har overvundet deres modstand og er begyndt at bruge metoderne, skyldes i høj grad den praksisnære læring, og at de er blevet påvirket af kolleger og agenter i teamet. Blandt andet de to kolleger i teamet, som har været i uddannelsesstillinger hos FamilieFokus på Østerbro. For mange har teamchefens klare udmeldinger, interesse og deltagelse i processen også spillet en vigtig rolle for, at skepsis er blevet vendt til engagement. En af teamcheferne beskriver sin rolle over for de skeptiske medarbejdere på denne måde:
”Man kan sige, at vi startede projektet i en krisesituation, hvor flere centre blev lagt sammen. Og jeg tror, det var meget vigtigt, at vi var klare i spyttet. At jeg sagde: ”Det her, det skal vi!”. Der var jo lidt pippen i starten, hvor medarbejderne sagde: ”Vi kan jo ikke selv få lov at vælge”. ”Nej det kan I ikke”, svarede jeg, ”men hvis det er jer inderligt meget imod, så kom til mig, når I har været til undervisningen fem gange, så skal jeg nok tage en personlig samtale med jer om, hvorfor I ikke vil være en del af det her mere”. Der kom aldrig nogen. Sådan lidt firkantet sagt, så har vi fokuseret på dem, der vil, fremfor på dem, der ikke vil. Og dem, der vil det her, det er dem, der får opbakning, og det har selvfølgelig også en effekt. Eksemplets magt over tid har også rykket enkelte medarbejdere. Det er der ingen tvivl om. Nogle havde sat sig for, at det her ville de dælen dylme bare ikke! De brugte rigtig mange personlige ressourcer på at holde det fra døren, men de er sådan nærmest ved et tilfælde kommet til at gøre det alligevel. Og er blevet så positivt overrasket, at de bagefter står tilbage med en undren: ”Hvorfor i al verden ydede jeg så meget modstand mod det?”. Teamchef
149 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Fordele og udfordringer ved implementeringsprocessen Hvad er der kommet ud af den store satsning? Er det lykkedes at få vendt supertankeren og udstikke en ny kurs? Både den centrale ledelse i Socialforvaltningen, teamcheferne og medarbejderne i børnefamilieteamene er blevet interviewet om udbyttet af implementeringen. På de følgende sider beskriver de de fordele og ulemper, de hver især har oplevet undervejs i projektet.
Set med Socialforvaltningens ledelses øjne
Fordele ved implementeringen:
”Praksis er ændret i hele kommunen” Den centrale ledelse i Socialforvaltningen mener, at det med projektet er lykkedes at flytte penge fra anbringelse til forebyggelse og vise, at man kan skabe forandring i de særligt udsatte børnefamilier ved at lave en ressourceorienteret og samlet indsats (se side 98). Den centrale ledelse oplever, at målet om at skabe en generel kompetenceudvikling hos alle teammedarbejdere og implementere metoderne ude i socialcentrene, har givet udbytte på flere områder.
Vi har skabt bydækkende implementering ”Jeg synes jo, der er mange ting, som er lykkedes. Det allerførste, der popper op, det er, at vi har ændret praksis! Det er rigtig fedt, for det er jo, som vi alle ved, enormt svært. At det er lykkedes at få en idé, beskrive den, gennemføre den, og den så rent faktisk får et relevant liv bagefter og lever videre efter projektet.
10) Familierne er ikke spurgt til implementeringen i børnefamilieteamene, men i del 1 beskriver børn og forældre, som har været i familiebehandling, deres oplevelse af metoderne.
Og kigger man på måden, det er lykkedes på, og den skala, det er lykkedes i, så er det jo ekstra flot. For vi har jo lavet bydækkende implementering. Det projekt her har i virkeligheden ret store armbevægelser – det er en kæmpesucces, at det er lykkedes os at ændre praksis – ikke bare i et team på 8 mennesker, men i alle socialcentre i hele byen.” Konsulent
Vi har skabt en fælles opkvalificering og nye standarder i arbejdet med familierne ”Hvis det her skulle lykkes, skulle vi kompetence udvikle medarbejderne i børnefamilieteamene, og det er jo i høj grad sket: Folk siger, at det her har været sindssygt spændende, og at de har lært en masse. Og selvom metoderne ikke er lige godt forankret alle steder, er de nu implementeret, og mange bruger dem i dagligdagen med stor fornøjelse. Så man kan sige, at mange af metoderne har været med til at sætte ny standard for det, der foregår i Københavns Kommune.” Kontorchef
150 M ed
fami l ien
i
centrum
Den centrale ledelse i Socialforvaltningen oplever, at medarbejderne i kommunen har fået et større fælles fagligt fundament, og at de enkelte sagsbehandlere og teams nu i højere grad har en fælles faglighed: ”Vi står med en større grad af fællesskab på børnefamilieteamområdet nu. Det giver os nogle helt nye muligheder i forhold til den nye organisering og de fremtidige strategier, der kommer. Vi ved, at der stadig er store forskelle fra socialcenter til socialcenter, men der er ansatser til en større fælles faglighed og praksis, end der var før: Lidt firkantet kan man jo sige, at for 4-5 år siden havde man mere eller mindre kun Serviceloven til fælles.” Konsulent
Vi har opgraderet fagligheden og sparet penge – på samme tid ”Det handler jo om investering. Om at tro på rationalet – også det økonomiske rationale – i, at vi kan spare penge, hvis vi laver bedre socialt arbejde, hvor vi ikke skærer ned men opgraderer fagligheden i stedet. Det er jo også en smuk historie – det er en mere kvalitativ end kvantitativ måde at holde budgetterne på. Det har man troet på, og det viser sig også nu, at det holder vand.” Konsulent
Vi har skabt ny viden og læring i organisationen, som kan bruges fremover ”Vi var ikke blevet klogere på området, som vi nu er, hvis vi bare havde importeret noget og smidt det ind og taget det i brug, og ikke var gået igennem den her proces, hvor vi har været med til at formulere projektet sammen med frontmedarbejderne og eksperterne i FamilieFokus. Utroligt mange gange når vi snakker om andre initiativer, så hiver vi Familien i Centrum frem og siger, ”hvad var det nu, vi lærte der?”. Det handler om kompetenceudvikling og implementering, men det handler også om familiebehandling og de metoder, vi har gjort erfaringer med, og som nu kommer i sving i alle mulige sammenhænge.” Konsulent
Vi har spredt tilgangen og metoderne til andre faggrupper og indsatsformer Både kontorchef og konsulenter nævner flere eksempler på, hvordan tilgangen og metoderne nu bruges i andre projekter, og hvordan medarbejdere i andre funktioner har taget dem til sig. F.eks. skole-socialrådgivere, medarbejdere i ungearbejdet og på døgninstitutioner for unge, og medarbejdere på væresteder for hjemløse og socialt udsatte voksne.
Vi har skabt begejstring og en god historie i Socialforvaltningen ”Det er også lykkedes at skabe en positiv historie – en succes i Socialforvaltningen. Vi vader jo ikke i succeser, så det har været rart at have sådan et medvindsprojekt. Det er jo let nok, hvis alle er med på projektet fra starten, og der er medvind hele vejen igennem – men det har der jo ikke været her. Nogle af teamcheferne var f.eks. skeptiske i starten, men de er faktisk alle sammen endt med at blive ambassadører for projektet – det er enormt flot. Og den gode historie om, at det rent faktisk forbedrer sagsarbejdet til glæde for børnene, er jo fantastisk. At centrene bruger projektet til at tiltrække arbejdskraft, fordi de i deres jobannoncer kan referere til det, og at medarbejderne har fået en større glæde i arbejdet – alle de der affødte positive effekter er en kæmpe succes.” Konsulent
151 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Set med Socialforvaltningens ledelses øjne
Udfordringer ved projektet:
”At formidle, tro på og holde fast i ideen” Men projektet har naturligvis ikke været én lang succes, og på centralt niveau har Socialforvaltningens chefer og konsulenter også oplevet en række udfordringer i implementeringsprocessen:
At lave en holdbar model og projektbeskrivelse Den første store udfordring var at designe projektet og beskrive det i en form, som man troede på kunne gennemføres, og som kunne formidles til medarbejderne. Man valgte derfor fra starten at inddrage fag- og nøglepersoner i en tænketank, og man fik en gruppe af forskellige embedsmænd og konsulenter til at skrive med på projektet.
At skabe en organisationsplan og lave projektstyring Da projektet startede, var man optaget af at få beskrevet indhold, metoder og kompetenceudvikling. Derfor blev organisationen noget uklar. At der ikke lå en tydelig ledelses- og kompetenceplan, skabte en hel del udfordringer i starten af projektperioden. Først senere blev der ansat en koordinator, lavet organisationsplan og nedsat styre- og referencegrupper, så projektstyringen blev bedre og tydeligere.
At formidle, tro på og holde fast i ideen ”Udfordringerne i starten handler om at få projektet beskrevet og startet ordentlig op. Det meste af kritikken kommer jo i starten, hvor folk er lidt usikre, og man skal holde fast i og tro på ideen, selvom medarbejderne beklager sig. Man må simpelthen tro på, at det nok skal lykkes og have is i maven.” Kontorchef
At skabe en grøn bølge En stor udfordring for Socialforvaltningens centrale ledelse var at være med til at skabe en Grøn bølge (se boks, side 64) i samarbejdet med andre kontorer og forvaltninger. I starten af forløbet indgik man aftaler på ledelsesniveau med blandt andet boligkontor og jobcentre, men det lykkedes aldrig helt at gennemføre og holde fast i den grønne bølge, og til sidst holdt man op med at italesætte princippet. ”Nogle ting døde desværre undervejs. Grøn bølge-filosofien og vores kontakt med de almene systemer og de andre forvaltninger er slet ikke lykkedes godt nok. Det blev lidt for hurtigt italesat som en rigtig dum idé, og det har jeg altid været sådan lidt ærgerlig over. Vi forsøgte at lave en aftale på ledelsesniveau, men der blev omstruktureret i de andre forvaltninger, og aftalen blev aldrig rigtig konfirmeret. Og så løb den ud i det rene ingenting. Men der foregår jo masser af grøn bølge på enkeltsagsniveau – de laver jo nærmest ikke andet, de kalder det bare ikke Grøn bølge. Konsulent
At fastholde implementeringen ”Det har været en udfordring at etablere og fastholde den lokale ledelses fokus på tværs af de utallige andre pres, som vi pålægger den: økonomistyring, andre projekter, prestigeting og almindelig drift. De lokale ledere er ikke alle sammen gået lige friske til opgaven: Det er en udfordring, som vi måske ikke altid har løftet godt nok, fordi vi ikke har været nok til stede og insisteret på, at det her var en vigtig strategisk satsning.
152 M ed
fami l ien
i
centrum
Der er også nogle strukturforandringer i det, fordi organisationen hele tiden omstruktureres, og vi har ikke hele tiden kontinuerligt kunne integrere FamilieFokus-indsatsen i vores øvrige strategi på området. Vi har heller ikke altid været gode nok til at formidle, at det her er noget, vi mener – at det er en bevægelse, et sprog og en tænkning, som vi ikke er parate til at hælde ud med den første gang badevand. Selvfølgelig skal det fortsat forandre sig, og vi skal finde på andre ting, men der er et eller andet her, som vi kan se virker. Derfor ønsker vi at holde fast i det. Det bliver også en udfordring fremover. Men vi forsøger at skrive det ind alle vegne, og uanset hvad vi laver på børneområdet lige nu, så nævner vi familieorientering, løsningsfokuseret, korttidsforløb og hele butikken.” Konsulent
At ting tager tid ”Noget af det, jeg tager med mig, det er nok at ting tager tid: Det er en proces, det er ikke bare en beslutning. Og medarbejdere skal have rum til at fordøje og snakke – specielt den her type medarbejdere. Hele den bløde side med forståelsen for de her processer, det har været en udfordring, men det er nok noget af det, jeg har lært af, og som jeg har måttet give mig lidt på.” Kontorchef
Set med Socialforvaltningens ledelses øjne
Derfor er projektet lykkedes Kontorchefen og konsulenterne på det centrale niveau i Socialforvaltningen kommer også med bud på, hvad der – set fra deres perspektiv – har været medvirkende til, at implementeringen er lykkedes på de fleste områder, trods de udfordringer, der har været undervejs:
Grundideen i projektet har været rigtig ”Det holder vand, at det er en god idé at være løsningsfokuseret og helhedsorienteret, at involvere hele familien, og at forebygge anbringelser. Grund ideen, selve kernen i projektet, har været rigtig. Derfor har ideen været holdbar – den har kunnet holde hele vejen gennem 4 år, hvor flere hundrede mennesker har været med, ind og ud, på kryds og tværs.” Konsulent
Man har tænkt stort og visionært og har ramt en politisk trend ”Grundlæggende handler det vel om, at der var nogle visionære ledere, som tænkte, at det her kunne være et spændende projekt, og som tænkte meget stort. Og at der har været dygtige medarbejdere, som har kunnet formulere de her tanker på papir. Og så har der også været et ministerium, som har syntes, at det var spændende, og som er blevet inspireret af det. Så på en eller anden måde har man ramt rigtig ind i den politiske trend. Samtidig har der også været så meget ledelsesmæssig fokus på projektet her i organisationen, at man har accepteret, at det kunne få lov at ændre ved nogle ting ude i virkeligheden.” Kontorchef
153 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Man har både fået puljemidler og brugt egne ressourcer
Man har satset på at involvere på alle niveauer
”Det at få mange penge til et stort projekt er ofte langt, langt bedre end at få mange små puljer til alt muligt forskelligt. Det her projekt viser, at vi – ved at satse stort – virkelig kan lave om på nogle ting. Samtidig synes jeg også, at en vigtig pointe i projekt et er, at vi faktisk har puttet lige så mange penge i det selv. Hvis det havde været gratis, tror jeg aldrig, det var blevet nogen succes. Man forpligter sig meget mere, når man også selv skal betale – så gør folk en større indsats for, at det skal lykkes.” Kontorchef
”Det er måske en anden grund til, at det er lykkedes: At vi har taget os tiden til at involvere folk og gjort dem til medejere og medskabere af projektet. Det er ikke den hurtigste vej til målet, men nok den bedste.” Konsulent
Man har udstukket centrale mål og rammer – og fulgt op på dem ”Hvordan kan man implementere sådan noget her? Det har været en meget interessant øvelse, som jeg tror, vi kan lære meget af herinde. Vi gjorde jo blandt andet det, at vi udsendte et mål/ramme-papir, og så tog vi rundt og holdt statusmøder med de enkelte teams, hvor vi fik eksplicit feedback på, hvordan det her papir var at arbejde med? Hvad skulle der til for, at det blev bedre? Og de kommentarer arbejdede vi så ind det næste år. Vi var meget bekymrede for, om vi med vores mål/ ramme-papir var for dikterende, men det syntes ingen – de var tværtimod utrolig glade for, at vi var klare i mælet omkring vores forventninger, og vi oplevede, at de brugte vores udmeldinger som et aktivt redskab til at prioritere deres lokale ressourcer og til projektstyring, når vi f.eks. spurgte, ”Hvad er nu det næste, I skal nå?”. Vi gjorde os meget umage med at formulere de rapporteringer, de skulle lave til os, så de kunne inspirere dem til at reflektere over deres egne processer, uden at det var for tidskrævende.” Konsulent
Man har brugt evalueringen som styringsredskab ”Jeg mener faktisk, at denne form for evaluering ret hurtigt kan være med til at forbedre resultaterne og implementeringen undervejs. Andre evalueringsformer som effektmåling er jo meget bagudskuende, for der skal gå noget tid, før man kan konkludere, hvad processen har resulteret i. Når det nærmest er for sent at ændre på noget. Mens denne evalueringsform har givet os resultaterne med det samme. Dermed er evalueringen også blevet et styrings redskab for os centralt. For det første kan vi rent faktisk optimere udbyttet undervejs: Vi får simpelthen mere smæk for skillingen, fordi vi hele tiden kan reflektere, ændre praksis, reflektere, ændre praksis. For det andet får man jo en dybere forståelse ved at kigge på, hvorfor det gik, som det gik, som man kan lære af videre frem i processen.” Konsulent
154 M ed
fami l ien
i
centrum
Set med teamchefernes øjne
Fordele ved at være med i projektet:
”Vi har fået et generelt kvalitativt løft” Mange af teamcheferne gav i starten af projektet udtryk for, at de var positive overfor de tanker, der lå i selve projektet. Men samtidig syntes de, at det virkede meget ressourcekrævende: Tanken om, at de skulle sende to medarbejdere af sted i uddannelsesstillinger og alle de øvrige medarbejdere på adskillige kursusdage, gjorde dem bekymrede for driften. Samtidig stod det jo i starten ikke helt klart, hvem målgruppen blandt familierne egentlig var, hvad projektet krævede af børnefamilieteamet og dets medarbejdere, og hvad det hele skulle munde ud i lokalt efter projektperioden. Endelig har der været tradition for en høj grad af decentralisering i de lokale børnefamilieteams i Københavns Kommune, hvor de selv har haft stor indflydelse på, hvilke metoder de ville benytte, og hvilke tilbud, de ville oprette lokalt. Projektet var dermed også en ny central styring, som stillede krav om, at alle socialcentre brugte bestemte metoder og tilbud. Det er derfor interessant, at teamcheferne generelt er meget positive, når de her efter projektperiodens ophør vurderer udbyttet af projektet:
Vi har oplevet et generelt kvalitativt løft ”Familien i Centrum har givet et fagligt løft. Ingen tvivl om det. Med al den energi vi har lagt i det, de ting vi har deltaget i, og de ting vi har trænet i. Alle de ting har virket ude i familierne, og det kan man jo høre ved, hvordan sagsbehandlerne og familiekonsulenterne, ja selv gadeplansfolk, har brugt nogle af de løsningsfokuserede metoder. Så derigennem kan jeg jo høre, at det giver mening. Og at den tilbagemelding, de får fra borgerne, også er, at det giver mening for dem. Faktisk har jeg hørt
fra flere, som har været ansatte herinde i 20 år, at det er første gang, de oplever, at et stort team har fået et fælles sprog og en fælles opfattelse af nogle metodebegreber. Og det synes jeg egentlig er ret fantastisk.” Teamchef Teamcheferne er enige om, at projektet har været meget ressourcekrævende og omfattende at deltage i. Men samtidig vurderer de stort set alle sammen, at deltagelsen har givet et kvalitativt løft i teamets arbejde med de særligt udsatte børnefamilier. I de børnefamilieteams, som stadig var i gang med projektåret, da de blev interviewet, er det vanskeligt for teamcheferne at vurdere præcist, hvor stort udbyttet ender med at blive. Ni ud af ti chefer nævner dog et positivt udbytte, og de fleste er endog meget positivt overraskede over de forandringer, som projektet har bragt med sig.
Vi har fået et fælles sprog, en fælles tilgang og faglighed i teamet ”Der er ingen tvivl om, at det har givet et løft at man er gået ind og har lavet en fælles uddannelse og fået etableret et fælles sprog blandt medarbejderne, uafhængigt af om de er familiekonsulenter eller sagsbehandlere. Og hvis man tænker det ind i en lidt mere organisatorisk kontekst, så tror jeg, at det har været rigtig vigtigt at gøre det her – det har været godt at give ressourcer ud til det.” Teamchef Mange teamchefer ser det som en stor fordel, at der er kommet en fælles faglig referenceramme i teamet – også på tværs af byen. De kan se, at det nye sprog og de nye metoder bliver brugt af medarbejderne. Flere vurderer, at det også kommer borgerne til gavn.
155 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
”Der er jo slet ingen tvivl om, at vi kan se, at det har en afsmittende virkning på stort set alle med arbejderne. De tænker nu i at se ressourcer, tænke familierne ind, kigge fremad på netværksmøder og lave Signs of safety. Der er heller ikke nogen tvivl om, at det har været med til at højne kvaliteten. Især tror jeg, at det er mærkbart for borgerne: De bliver inddraget i højere grad, og man er slet ikke så diagnosticerende mere. Så selvom arbejdet også var godt før, er det blevet meget bedre.” Teamchef En del af den nye fælles faglighed er et større fokus på ressourcer. Teamcheferne har oplevet, hvordan tilgangen i teamet har ændret sig fra at være meget problemorienteret til at sætte mere fokus på de styrker og kompetencer, som findes i familien. ”Synet på familierne og de problemer, de står i, har ændret sig. Man ser familierne som mere hele, og at alle mennesker jo kan nogle ting. Det handler om at styrke de ting, som familierne kan, og ikke kun have fokus på det, der ikke fungerer. Det synes jeg, at vi er blevet meget bedre til.” Teamchef
Vi bruger metoderne, fordi de giver mening Teamcheferne mener, at implementeringen er blevet en succes, fordi de metoder, medarbejderne er blevet præsenteret for, giver mening i deres hverdag. Det gælder både den anerkendende tilgang og de løsningsfokuserede metoder. ”I bund og grund tror jeg, at det giver rigtig god mening for den enkelte at arbejde anerkendende med familierne. Følelsen af at kunne behandle familierne ordentligt – hvad man får stor hjælp til ved at arbejde løsningsfokuseret – den er rar.” Teamchef
”Sagsbehandlerne laver sikkerhedsplaner og Signs of safety, og de har plancherne hængende på kontoret. De bruger meget mere tavlen til at skrive ned, end de har gjort før, fordi de oplever, at det er superrart ikke hele tiden at skulle konfrontere hinanden via øjnene, og i stedet have væggen som den tredje ven. Selv i familierådslagningen laver de også referater på væggen nu i stedet for på bordet – det giver meget mere bevægelse, at man ikke sidder bænket fast til bordet, men at alle får lov til at rejse sig og kan gå op og skriver noget, hvis de får lyst. Det er en vigtig ændring, synes jeg.” Teamchef En af teamcheferne nævner også, at metoderne ligger i rigtig god forlængelse af anbringelsesreformen og kravene om bedre undersøgelser og handleplaner. Derfor giver metoderne også mening i forhold til lovgivningen. ”Der er en rød tråd i tingene. Man kan sige, at vi fik en hård kritik, da vi fik anbringelsesreformen i sin tid: Vi var ikke gode nok til at lave undersøgelser, vi var ikke gode nok til at lave handleplaner, og selvom vi lavede dem, var de ikke kvalificerede nok. Derfor skulle vi specialisere os og fik en undersøgelsesgruppe, en børnegruppe og en ungegruppe. Men det handler jo ikke bare om, hvordan man organiserer arbejdet. Ét er, at vi organiserer arbejdet på en ny måde. Noget andet er, at vi også skal have nogle metoder at gå frem efter, som kan understøtte os, så vi bliver bedre til at lave undersøgelser. FamilieFokus-programmet er ganske fremragende til det formål. Samtidig med at metoderne også kan bruges i børne- og ungegrupperne. På den måde understøtter de rent faktisk hinanden.” Teamchef Nogle af teamcheferne hæfter sig ved, at de tydeligt kan se, at der er tale om en proces, som hele tiden udvikler sig, og at det at tage nye metoder i brug giver lyst til at lære endnu mere.
At metoderne bliver brugt, ser teamcheferne blandt andet på gruppemøderne og ved at sagsbehandlerne er begyndt at have plancher eller whiteboards hængende på væggen på deres kontorer, så de kan lave Signs of safety med familien. Sagsbehandlerne søger nu også om mobiltelefoner, der kan fotografere, så de kan lægge fotos af plancherne i journalerne.
156 M ed
fami l ien
i
centrum
”Metoderne giver mening: Vi kan jo løbende se, at det her, det binder an. Det bliver brugt som metode, man forsøger sig, man taler meget positivt om det, og man synes, at undervisningsforløbene er gode. Man er meget inspireret, og man bliver ved med at søge og tænke i nye metoder. Så det er ikke et før og nu-billede – du kan hele tiden fornemme, at det går i den rigtige retning, og at det her, det funker sgu! Metoden udvikler sig og gør en forskel.” Teamchef
Vi har fået grundigere sagsdrøftelser og bedre undersøgelser ”Jeg mærker det på den måde, at sagsdrøftelserne er blevet mere grundige. Jeg har været væk fra børnefamilieteamet i et stykke tid, og hele sprog bruget har nu ændret sig: Man taler anderledes, når man drøfter sager. Og hvis ikke den, som forelægger sagen, selv husker det, så bliver man mindet om det af andre, som stiller spørgsmålene. Det er nyt og anderledes, og for mig er det et meget konkret målepunkt for, at det her har altså betydet noget.” Teamchef Flere teamchefer nævner også, at undersøgelserne er blevet grundigere og mere nuancerede, og at familierne i højere grad inddrages. Det fører i nogle tilfælde til, at det slet ikke bliver nødvendigt at iværksætte en indsats. Teamcheferne oplever desuden, at der er flere henvendelser end før, hvor familierne undgår at blive en sag. På den måde mindsker man klientgørelsen. ”I undersøgelsesgruppen har de taget nogle af metoderne ind og været gode til at få øje på familiens egne ressourcer og trække dem frem. Derfor er mange af de underretninger, vi har fået, ikke nødvendigvis blevet til undersøgelser. Eller de undersøgelser, vi har startet op, er ikke blevet til foranstaltninger. Fordi man har været gode til – sammen med familierne – at finde frem til, hvad familien selv og andre kan gøre.” Teamchefer
Vi har ændret den fælles kultur i teamet Nogle af teamcheferne nævner, at projektet også har påvirket den generelle kultur i teamet og den måde, medarbejderne taler sammen på. Ikke kun på
gruppemøder og ved sagsdrøftelser, men også i de mere uformelle samtaler i hverdagen. ”I opstarten havde jeg hele teamet af sted på undervisningsdagene. Hvor vi måske tidligere havde en lidt større konstant koncentration af problemstillinger i teamet, som vi brugte rigtig meget tid på, så betød det med at snakke løsningsfokuseret og få en fælles teoretisk ramme, at mange af os – når vi så efterfølgende havde personalemøde eller temadag – fik blik for og fokus på, at ”Okay, hvordan er det egentlig, vi fremadrettet vil have tingene? Hvad vil vi gerne have her i teamet?”. Også i metodearbejdet ud over selve sagsarbejdet: Det er i hele måden, vi er begyndt at tale med hinanden på og tænker på.” Teamchef
Vores medarbejdere er engagerede og har lyst til at blive Selvom projektet i nogle teams har været en vanskelig proces, og der har været modstand blandt medarbejderne, så oplever teamcheferne, at det at deltage i projektet har skabt et øget engagement og en større lyst til at udvikle hos de medarbejdere, der har taget metoderne til sig. ”Der er jo lavet en konsensus her i teamet om, at man skal anvende Signs of safety. Det er også nedskrevet i udviklingsplanen: I undersøgelsesgruppen er det vist nu i 80 % af sagerne, man skal have været inde at arbejde enten med netværkskort eller med Signs of safety i undersøgelsesfasen med familierne. Det er et meget, meget stort skridt at komme, synes jeg. På møderne oplever jeg, at man anvender den løsningsfokuserede model og Signs of safety. Alle har fået sat whiteboards op, og alle er selv kommet og har krævet redskaber, så de kan anvende de her metoder. Som chef er det jo der, du ser et pejlepunkt på, hvad det er, de har brug for: Jeg ville være mere bekymret, hvis folk ikke kom og stillede krav. Men det gør de – de stiller rigtig mange krav. Om video, om bedre fjernsyn, om bedre rum. Så på den måde har medarbejderne i den grad pustet ledelsen i nakken, for at der skal ske noget. Det har været helt fantastisk.” Teamchef
157 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Mange teamchefer oplever, at selvom projektet startede topdown, har medarbejderne nu mange steder i høj grad overtaget det, fordi de selv føler ejerskab til metodeudviklingen. Cheferne ser det derfor ikke som en stor udfordring, hvordan implementeringsprocessen skal holdes i gang fremover, da de fleste vurderer, at det vil ske lokalt, fordi medarbejderne ved, at metoderne virker. Mange teamchefer oplever desuden, at projektet har været med til at fastholde de gode og engagerede medarbejdere i forvaltningen, og tiltrække nye engagerede medarbejdere, som finder metodeudviklingen spændende. Det har stor betydning for teamcheferne, da kommunen i perioder har haft svært ved at tiltrække og fastholde medarbejdere i arbejdet med de særligt udsatte familier.
Der er sat fokus på faglighed og udvikling – ikke kun på drift og økonomi Det er bemærkelsesværdigt, at alle teamchefer mener, at det er godt, at man fra centralt niveau i Socialforvaltningen har udstukket retningen for den faglige udvikling og stillet krav til de lokale metoder og tilbud. De pointerer dog, at den centrale styring har været nyttig, fordi de metoder, konsulenterne i socialforvaltningen har foreslået, er brugbare i praksis og giver rigtig god mening i børnefamilieteamet. Og fordi medarbejderne samtidig har haft et lokalt spillerum til at udfylde rammerne efter egne behov. Flere teamchefer hilser desuden velkommen, at den centrale ledelse har visioner for og stiller specifikke krav til metodebrug og faglighed, så de ikke kun har fokus på organisation, drift, økonomi og målinger. ”Det har været hele sliddet værd. Det har været pengene værd. Og det har været ressourcerne værd … altså den tid, som vi har stjålet fra driften. Jeg ser det som en del af et udviklingsdomæne, og som en del af et tilpasningsdomæne. Hvis vi snakker drift, udvikling og tilpasning, kommer vi ofte til at bruge al vores tid på drift. Hvis vi ikke passer på og ligesom tvinger os selv over i et udviklings-domæne og finder tid, ressourcer og fokusering til det, så sker det ikke. For det kommer ikke af sig selv: Jeg betragter FamilieFokus og den her kæmpe udviklingsopgave, implementeringsopgave, og læringsopgave som en del af et udviklingsdomæne, og
jeg synes, det er rigtig godt for vores forvaltning, at vi har gennemført det.” Teamchef Teamcheferne fremhæver altså, at det er vigtigt at prioritere den faglige udvikling i organisationen, da den ellers let kan drukne i drift og økonomi. Samtidig pointerer de, at borgerne ikke nødvendigvis oplever de hyppigt gennemførte organisationsforandringer som kvalitetsforbedringer. ”Det er vigtigt, at vi også har faglige projekter og ikke kun projekter til organisationen eller økonomien. For mig er projektet her fundamentalt, fordi det er så målrettet familierne. Det er et vigtigt element at holde fast i, mener jeg: Hvis vi vil fastholde og uddanne vores medarbejdere, er vi nødt til hele tiden at have nogle udviklingsprojekter i gang, som fuldstændigt målretter sig familierne og ikke organisationen: Organisationsforandringer kan kræve rigtig mange ressourcer, og det er også interessant nok. Men det er bare ikke der, det rykker for vores familier.” Teamchef
Kommunens tilbud er blevet kvalificeret og udvidet Teamcheferne fremhæver fordelen ved, at alle socialcentre nu selv kan gennemføre en del af de familiebehandlingsforløb, som de før skulle købe hos private tilbud. Dermed er kommunens vifte af tilbud blevet udvidet. Samtidig er hjemme hos-funktionen og de forebyggende rådgivningsforløb blevet opkvalificeret. ”Jeg ser nogle meget stærke tendenser i retning af, at vi i dag kan lave meget mere socialassistance, altså det samlede begreb for familiebehandling. Fremfor at vi køber alle foranstaltninger ude i byen, kan vi i dag agere meget mere professionelt som forvaltning, og vi er meget bedre i stand til at spotte nogle ting: Vi laver nogle mere kvalificerede undersøgelser, vi har et meget stærkere udgangspunkt for vores beslutninger, og vi kan selv løse dele af – eller ofte hele – foranstaltninger, som vi ikke kunne før.” Teamchef
158 M ed
fami l ien
i
centrum
Socialcentrene har måske sparet penge – og er i hvert fald blevet dygtigere På spørgsmålet om, hvorvidt det enkelte social center har sparet penge på færre anbringelser, er teamcheferne mere tvivlende. Dels er det svært at opgøre udgifterne blandt andet på grund af omstruktureringer undervejs, og fordi der stadig bliver anbragt børn udenfor hjemmet. Men teamcheferne har en opfattelse af, at de mere kvalificerede familiebehandlingsforløb kan føre til både færre, bedre og kortere anbringelses forløb fremover. ”Vi har sparet 10 % det år, vi indtil nu har været med i projektet. Men det er svært at sige, hvad der er hvad, for vi står midt i så mange omstillinger og andre krav, at det ikke tydeliggør resultaterne så meget, som det burde. Men når vi har anbragt et barn, hvor familien samtidig har været igennem et løsningsfokuseret familieprojekt som FamilieFokus, HardWork eller Den Korte Snor, har både familierne og systemet en meget, meget større og tydeligere bevidsthed om, hvorfor denne anbringelse sker. Og det er jo et lige så væsentligt punkt. For vi ved alle sammen godt, at anbringelser ikke kan undgås, men det er vigtigt, at vi saftsuseme ved, hvorfor de sker. Og at det er meget tydeligt for familien. Den tydelighed bidrager projektet her til.” Teamchef
Nogle af teamcheferne har hilst de løsningsfokuserede metoder velkomne, fordi de oplever, at de – i en tid, der er præget af ønsket om lavere udgifter på området – giver medarbejderne redskaber til at arbejde fagligt og kvalitativt med familierne på en måde, der både gavner familierne og modvirker dyre foranstaltninger. ”Signs of safety og hele den løsningsfokuserede metode presser kvaliteten op: Den går jo faktisk ind og sørger for respekten og omsorgen for familien, så de bliver i stand til at klare sig selv. Socialfagligt er det et ret godt udgangspunkt. Man kan sige, at det spiller meget godt sammen med, at man skal spare penge. Men det er jo en kvalitativ måde at reagere på.” Teamchef. Nogle teamchefer oplever tydeligt, at der er flyttet penge fra anbringelseskontoen til forebyggelseskontoen: ”Det er vigtigt at turde have is i maven og give sig tid til at lave en undersøgelse, selvom andre mener, der skal handles. Det betyder, at vi har fået udgifter på den forebyggende konto i stedet. Men jeg synes, det har været gavnligt at være nødt til at kigge på andre muligheder end anbringelse, for forskningen viser jo, at anbringelse ikke fører til gode forhold for børnene.” Teamchef
”Vi har sager, som hurtigere er blevet lukket efter et behandlingsforløb hos familiekonsulenterne, end de ville være blevet i gamle dage med en mere traditionel hjemme hos–præget indsats. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Om det har sat en prop i hullet i forhold til an bringelser? Ja, for nogle, men det er måske ikke markant. Jeg ved, at modellen har medvirket til at fremme nogle hjemgivelser, fordi vi har arbejdet med forældrene og kørt dem igennem et forløb, så de har været bedre forberedt på, hvad det ville betyde, når barnet kom hjem. Det har virket godt.” Teamchef
159 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Set med teamchefernes øjne
Udfordringer ved at være med i projektet:
”Vigtigt at ledelsen i Socialforvaltningen sender klare signaler om prioritering” Det er tydeligt, at teamcheferne oplever mange positive effekter ved at være med i projektet. Men de nævner også nogle udfordringer, som har gjort implementeringsprocessen vanskelig:
Mange ting sættes i gang samtidig uden koordinering og prioritering ”Det er jo et flot og ambitiøst projekt, men det har ligget og konkurreret med utallige andre ting om opmærksomheden – og dermed også om tiden og især den mentale opmærksomhed og parathed.” Teamchef Familien i Centrum er ikke det eneste projekt, som er blevet sat i gang i socialcentrene i projektperioden, og centrene er samtidig blevet udsat for omstruktureringer, økonomikrav, LEAN og meget andet – sideløbende med implementeringsprocessen. Det får mange teamchefer til at efterlyse, at Socialforvaltningens ledelse i højere grad koordinerer og prioriterer de mange krav og tiltag, de sender ud. Evalueringen viser, at teamcheferne har prioriteret implementeringsopgaven forskelligt. Nogle teamchefer har givet driftsopgaver og økonomiopfølgning al opmærksomheden, mens andre teamchefer har givet implementeringen en meget høj prioritet i en periode. ”På teamchef-niveau har det helt klart været et kritikpunkt, at vi hele tiden står i nogle nye udfordringer, fordi vi hele tiden får nye opgaver introduceret, som vi forventes at fokusere på. På et eller andet tidspunkt bliver man rimeligt skizofren som chef og tænker: Hvad er det nu, jeg skal prio-
ritere, og hvad er det egentlig, jeg skal fokusere på??? For den optimale model for implementeringen er jo, at chefen er med i uddannelsesforløbet og sidder med i gruppemøderne og til møderne med agenterne og styregruppen. Men der har været et vanvittigt stort ressourcetræk, og jeg har da selv indimellem været i tvivl om, hvad det egentlig er, jeg skal prioritere?” Teamchef
I en periode kan metodeudvikling og implementering gå ud over driften Teamcheferne peger på, at så stort et implementeringsprojekt som FamilieFokus kan gå ud over driften i en periode, og at det kan skabe dilemmaer for dem, hvis Socialforvaltningens ledelse ikke har forståelse for situationen. ”Det er jo et sats, det vi foretager os her. Vi går ind i det med åbne øjne, men vi skal være opmærksomme på, at når vi bruger så mange ressourcer på det, så vil det gå ud over driften: Vi vil opleve, at vi i en periode ikke når helt det samme, som vi gjorde før. Vores måltal faldt f.eks. i starten, men nu er de på vej op igen. Det går ud over mange ting. Så når vi får de der frustrationer, at ”jeg har ikke tid” og ”du må prioritere”, så må vi lige huske på, at det gælder os alle sammen. Vi er gået ind i det her projekt, derfor investerer vi den tid, der nu skal investeres, og det betyder, at vi bliver presset i driften. Vi ynder jo gerne at sige, at der er sat mange mål op, og nogle gange kan det være svært at vide, hvilket et, vi skal score i. Det er mellemlederens dilemma eller paradoks.” Teamchef.
160 M ed
fami l ien
i
centrum
Medarbejderne i teamet er skiftet ud undervejs
Man skal bygge ovenpå det gamle, når man sætter nyt i gang
I nogle børnefamilieteams har der været en stor personaleudskiftning undervejs i implementeringsprocessen. De nye medarbejdere har ikke været igennem samme undervisningsforløb, og teamet har skullet oplære dem lokalt. Nogle steder har de lokale FamilieFokus-medarbejdere klaret det, andre steder har teamcheferne betalt for ekstra introkurser ud af deres eget budget. Derfor efterlyser teamcheferne, at Socialforvaltningen jævnligt udbyder kurser, så nye medarbejdere kan komme med på vognen. Ellers er det en ekstra udfordring for implementeringsprocessen.
Teamcheferne ser det også som en udfordring, at nye metoder og projekter i kommunen ikke altid bygger oven på det, som man allerede har sat i gang, og som man har brugt tid på at implementere. Fremover er det derfor vigtigt at finde nye tiltag, som bygger videre på tilgangen og metoderne i FamilieFokus, så medarbejderne fortsat oplever, at der er en sammenhæng i indsatsen, pointerer de:
FamilieFokus skiftede ledere flere gange undervejs, og skulle lukke ned til sidst Teamchefer og børnefamilieteams har været afhængige af et godt samarbejde med FamilieFokus-enheden på Østerbro – dels omkring uddannelsesstillinger og konsulentydelser, dels omkring de familier, teamene har henvist til enheden. Derfor har det skabt ekstra udfordringer, at FamilieFokus har fået ny leder fire gange undervejs. Det har gjort det sværere for teamcheferne at have en kontinuerlig personlig kontakt med dem om implementeringen. Samtidig oplevede det sidste hold børnefamilieteams i 2008, at lederen og de faste medarbejdere i FamilieFokus-enheden var meget optaget af deres egen fremtid og stedets lukning.
”Man skal passe på med at starte med nogle nye metodeudviklinger, ligeså snart man afslutter FamilieFokus. Nu kommer MST f.eks. på igen, som vi også havde på inden FamilieFokus – så nu skal man være opmærksom på ikke at gå ind og devaluerer det, man har sat i værk, og som man nu har brugt en masse ressourcer på at implementere. Man skal ikke bare gå over i en ny grøft og sige: ”Nu er det det her, vi skal istedetfor, og nu er det det, vi uddanner folk til”. Man bliver nødt til at sikre, at der hele tiden er en gennemsigtighed, og at tiltagene hænger sammen og kan supplere hinanden. Ellers står medarbejderne helt af.” Teamchef
”Det har kompliceret den her proces, at FamilieFokus skulle lukke. Det har fyldt rigtig meget på møderne derinde. Og jeg hører også fra mine lokale medarbejdere, som har været i uddannelsesstillinger derinde, at det fyldte rigtig meget, at de havde nogle kolleger, som ikke rigtig vidste, hvad der skulle ske med dem. Det har været en meget speciel barriere i den her proces: Jeg er ret sikker på, at forløbet ville have været anderledes, hvis ikke de havde stået i sådan en afslutningsfase.” Teamchef
161 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Set med teammedarbejdernes øjne
Fordele ved at være med i projektet:
”Nye metoder i sagsbehandlingen og på møderne” Både Socialforvaltningens ledelse og de lokale teamchefer mener, at projektet har opkvalificeret fagligheden og implementeret nye metoder i teamet. Men hvad siger medarbejderne? Det er jo i høj grad dem, som har skullet tage den nye tilgang og de løsningsfokuserede metoder til sig og ændre på deres egen praksis. Mener de, at projektet har ført til en opkvalificering af arbejdet – og i hvor høj grad benytter de egentlig de nye metoder i dagligdagen? Medarbejderne er blevet interviewet flere gange om deres oplevelse af implementeringen – senest ved en interviewrunde i alle børnefamilieteams i oktober-december 2008. De har også deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om, hvordan kompetenceudviklingen har ændret deres praksis. 171 medarbejdere besvarede skemaet i november 2008, dvs. halvdelen af det antal medarbejdere, som har deltaget i kompetenceudviklingen i 2005-2008. Den noget lave svarprocent skyldes blandt andet en stor personaleudskiftning undervejs i projektperioden: De mange nye medarbejdere har ikke haft en tidligere praksis at sammenligne med, derfor har de haft svært ved at svare på skemaets spørgsmål om praksis før og efter projektet. De fleste af de 171 medarbejdere har fået et positivt udbytte af at deltage i projektet, og de oplever, at forløbet har opkvalificeret deres arbejde med de udsatte børnefamilier.
Teammedarbejdernes udbytte af FamilieFokus-projektet • 88 % mener, at det generelt har opkvalificeret det socialfaglige arbejde i børnefamilieteamet. • 87 % mener, at det har opkvalificeret deres eget arbejde med udsatte børnefamilier. • 80 % vil anbefale andre at deltage i et lignende projekt. De fleste medarbejdere oplyser, at de nu bruger de løsningsfokuserede metoder i deres eget arbejde. Over halvdelen af medarbejderne bruger metoderne meget ofte.
Så meget bruger teammedarbejderne de løsningsfokuserede metoder • 53 % bruger nu ofte eller altid løsningsfokuserede metoder i deres arbejde • 24 % bruger metoderne omkring halvdelen af tiden • 11 % bruger slet ikke eller kun i mindre grad de løsningsfokuserede metoder
At implementeringsprocessen er forløbet forskelligt i de enkelte børnefamilieteams, kan også ses i statistikken: I nogle teams bruger alle medarbejdere de løsningsfokuserede metoder, i andre teams har en del af medarbejderne ikke taget metoderne til sig.
162 M ed
fami l ien
i
centrum
I 6 ud af de 10 teams bruger over halvdelen af medarbejderne ofte eller altid metoderne. I det team, hvor metoderne bruges af færrest, bruger 2 ud af 3 metoderne. For langt de fleste medarbejdere er metoderne derfor blevet en del af deres praksis, og de oplever, at projektet har haft indflydelse på deres arbejde på flere måder.
Sådan påvirker FamilieFokus-metoderne medarbejdernes arbejdsproces • 75 % bruger nye værktøjer i samtalerne. • 69 % bruger løsningsfokuserede spørgsmålstyper. • 69 % bruger Signs of safety sammen med familierne. • 66 % bruger Signs of safety sammen med professionelle. • 61 % sætter mere fokus på ressourcer. • 55 % følger oftere familiens egne løsninger. • 49 % lader familien tage mere ansvar. • 46 % er blevet bedre til at arbejde med konkrete mål. • 45 % bruger oftere faglig sparring. • 35 % holder oftere netværksmøder.
De fleste medarbejdere mener også, at projektet har påvirket teamets fælles praksis og faglighed.
Sådan bruger medarbejderne FamilieFokus-metoderne på gruppemøderne 96 % af medarbejderne oplever, at projektet har haft indflydelse på teamets fælles møder og faglighed: • 79 % bruger Signs of safety på møderne. • 72 % har større fokus på familiernes ressourcer på møderne. • 60 % har fået et nyt fælles sprog i teamet. • 51 % bruger en ny struktur på møder og i sagsdrøftelser.
Fælles sprog og faglighed i teamet ”Jeg oplever ikke længere utilfredse medarbejdere, der siger: ”Øv, det gider vi ikke!”. Det synes jeg er ret væsentligt – at folk faktisk siger: ”Vi vil gerne, og vi vil have mere”. Stemningen er god og positiv på teammøderne, og folk går på med krum hals. Projektet har bidraget væsentligt til, at det er blevet sådan: Folk kører ikke bare ud af deres egne små veje. Vi har nogle fælles ting og måder, vi gerne vil gøre tingene på: Signs of safety, netværksmøder, hjælpe hinanden og forsøge at bidrage til at se tingene fra den anden vinkel. Vi er enige om det, og vi tænker ikke over det mere – det er blevet integreret. Også selvom der er kommet nye kolleger. Det er det mest fantastiske, at de nye faktisk også er helt med på ideen.” Teammedarbejder
Kompetenceudviklingen har altså ført til et fællesskab omkring metoder, og meldingen fra alle teams er, at de nye medarbejdere, som er kommet til undervejs, for det meste er helt med på ideen, fordi de synes, det er spændende og brugbart, og det ligger i god forlængelse af deres uddannelse. Medarbejderne nævner også, at projektet har givet dem en større generel bevidsthed om metoder, så det er blevet lettere at drøfte metoder og faglighed med hinanden – uanset om det er projektets metoder eller andre former for indsats. ”Der er sket ændringer i måden, vi snakker sammen på. Det er rigtig godt at have fælles metoder – det giver meget mere sammenhæng i arbejdet og mere kvalificerede snakke. Nu kan vi tale om metoder, for vi har ord på, hvad det er, vi gør. Det giver et løft i dagligdagen, og vi får det selv godt ved at være en del af det. Tingene bliver heller ikke så lukkede og fordomsfulde. Før ville vi eje løsningen. Nu sker der en større inddragelse af borgeren, og vi oplever, hvad vi kan opnå ved hjælp af ret enkle teknikker: Borgerne har smil på, når de går, og det kører rundt i hjernen på dem. Jeg er sikker på, at de føler sig inddraget, hørt og delagtiggjort.” Teammedarbejder
I interviewrunderne beskriver medarbejderne, hvilket udbytte projektdeltagelsen har givet dem:
163 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
”Vi har et mere fælles fagligt niveau. Vi snakker mere om, hvad der er teamets holdning i stedet for den enkeltes holdning.” Teammedarbejder
Familiehusene kvalificerer indsatsen Mange medarbejdere oplever, at det er en klar kvalificering af teamets indsats, at man nu har sit eget familiebehandlingstilbud. ”Alene det, at vi har fået familiehuset, er et løft. Vi har meget lettere adgang til behandling, end vi havde før. Og vi har kontakt undervejs i familiebehandlingen. Det giver meget mere sammenhæng og løbende drøftelse, end da vi købte behandlingen ude i byen. Her kan man lige kigge ind til hinanden og dele byrden. Man ved også, hvad man køber i familiehuset. Ydelserne er meget tydeligere, og vi kan følge op på målene undervejs.” Teammedarbejder
De nye metoder giver bedre kommunikation med familierne De fleste sagsbehandlere og familiekonsulenter nævner, at de løsningsfokuserede metoder er meget brugbare i samtalerne. ”Der er kommet mange gode ting ud af det. Jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan jeg kører mine samtaler. På kontekstafklaring, på hvordan jeg kan spørge ind, hvordan jeg kan gøre folk opmærksom på hinanden, hvordan de andre oplever situationen, hvordan jeg får vendt og drejet ting, hvordan jeg får børnene med i de svære familiesamtaler. Og jeg er blevet rigtig god til at holde netværksmøder, så vi ved, at vi alle sammen taler om det samme.” Teammedarbejder Medarbejderne bruger metoderne til at få en bedre kommunikation med familien, et bedre overblik over, hvad der kan bygges på, og hvor løsningerne ligger. At bruge metoderne har også ændret sags behandlernes opfattelse af deres egen rolle i for-
hold til familiens problemer: Deres opgave handler nu mere om at være undersøgende sammen med familien, fremfor hurtigt selv at finde på løsninger og handle. ”Mit arbejde med familierne har ændret sig. Før følte jeg, at jeg på egen hånd skulle læse problemet og handle hurtigt. Det kunne godt give mig præstationsangst. Nu er min indstilling mere, at ting tager tid, og at det er vigtigt at se de små forandringer, der sker undervejs. Det er meget mere brugbart for mig selv og familien: Jeg er meget mere undersøgende, og jeg prøver at lære dem at kende, også selvom der allerede ligger en undersøgelse. Det er simpelthen en anden måde at spørge på – at brede det ud og være mere nysgerrig. Og så har jeg fået en værkstøjskasse med De 3 huse og Metodehåndbogen – jeg har tit savnet sådan nogle konkrete redskaber.” Teammedarbejder
Gruppemøder og sagsdrøftelser er mere brugbare Signs of safety er blevet en del af sagsdrøftelserne de fleste steder. Da metoden er rimeligt tidskrævende, kan man ikke bruge den i alle drøftelser, men man vælger enkelte sager ud og drøfter dem grundigere. Det har hævet kvaliteten og gjort drøftelserne mere konstruktive, mener medarbejderne. ”Har vi en sag på gruppemødet, som vi har haft oppe igen og igen, jamen, så lad os lave en Signs of safety på den næste gang. Og så sker der lige pludselig noget, for så får den pågældende sagsbehandler nogle helt konkrete, nye vinkler på den. Derfor er Signs of safety rigtig, rigtig godt.” Teammedarbejder Nogle medarbejdere har bemærket, at gruppen ikke længere har ligeså stort behov for supervision som før, simpelthen fordi sagerne nu er mere gennemarbejdet, og man har fået bedre overblik. De løsningsfokuserede spørgsmålstyper giver også en anden måde at drøfte sager på, hvor sagsbehandleren bliver mere opmærksom på, hvad formålet med drøftelsen er, ”Hvad vil du gerne se ske?” er blevet et standardspørgsmål mange steder, og gennem spørgsmålene er det blevet lettere for med-
164 M ed
fami l ien
i
centrum
arbejderne at holde fokus på fagligheden fremfor at fortabe sig i personlige slagsmål. ”Vores gruppemøder er ændret. Før var det den, der talte højest, som havde mest vægt. Og det blev ofte et sammensurium af informationer, hvor det kunne være svært at finde ud af, hvorfor sagen overhovedet blev taget op. Man tænkte meget i årsag og virkning, og man forsøgte hele tiden at finde forklaringer på tingene. Nu stiller vi andre spørgsmål, hvor vi kigger mere bredt på familien. Det giver en meget bedre og mere nuanceret analyse, vurdering og sagsbehandling. Nu er det også nemmere at gå til en sag i gruppedrøftelserne – det bliver ikke så personligt som før, for nu er det sagen, det drejer sig om. Før følte nogen sig personligt trådt over tæerne, hvis man ikke var enig. Men nu er det fagligheden, der er i fokus.” Teammedarbejder
Undersøgelserne er blevet bedre ”Den nye metode har revolutioneret undersøgelsesgruppen!” Teammedarbejder Medarbejderne har en gennemgående oplevelse af, at FamilieFokus-metoderne er særdeles velegnede i undersøgelsesfasen. I flere af undersøgelsesgrupperne er praksis derfor nu bygget op omkring de løsningsfokuserede spørgsmål, Signs of safety og netværksmøder. Det har ifølge medarbejderne ført til bedre undersøgelser – og til at undersøgelserne oftere kan afsluttes uden at klientgøre familien og gøre dem til en sag. ”Det har betydet meget for undersøgelserne. I dag bliver mange af vores familier ikke en sag, fordi vi bruger Signs of safety. Det skete ikke før. Nu skaffer vi flere informationer og sætter ting i gang hos familien og i netværket. Det betyder ofte, at problemerne fiser ud, eller at en mindre indsats bliver nødvendig. Holdningen til undersøgelser har også ændret sig: De opleves ikke som så afskrækkende mere. Hverken for os eller borgerne. Fordi vi mødes på en anden måde. Og fordi undersøgelsen er blevet en proces, som har fået større konkret betydning – før var det bare en pligt, der skulle overstås.” Teammedarbejder
Udviklingen har altså også ført til, at sagsbehandlerne nu opfatter undersøgelserne som betydningsfulde. Før var de bare et lovkrav, der skulle overholdes, før de kunne handle. Det er svært at afgøre, om det skyldes kompetenceudviklingsforløbet eller den ændring af organisering, som kommunen samtidig har sat i gang. Men medarbejderne mener, at kompetenceudviklingen har spillet en afgørende rolle: ”Vi laver nogle meget bedre undersøgelser nu. De er på en helt anden måde end før. Og jeg tror ikke, det hænger sammen med, at organiseringen er blevet lavet om. Det er FamilieFokus, der har gjort det: Vi arbejder meget mere tværfagligt, vi har makkerskaber, vi bruger Signs of safety, og det hele er så indgroet i tankegangen efterhånden, at analysen bliver bedre. Vi er også blevet bedre til at undersøge, om der er forandringspotentiale eller ej.” Teammedarbejder Opkvalificeringen af undersøgelserne har i mange tilfælde ført til, at foranstaltningerne nu er mindre indgribende. Samtidig forløber anbringelserne bedre, når de er nødvendige. ”Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste nyere sag, der er afleveret fra undersøgelsesgruppen til indsatsgruppen som en tvang. Alle familierne deltager nu frivilligt, fordi vi har en meget bedre kontakt med dem. Og det er ikke et nederlag i forhold til metoden, hvis vi ender med at anbringe: Vi laver stadig anbringelser, og vi har anbragt mange de sidste måneder. Men på en ordentlig måde, hvor de får et bedre og kortere forløb, tror jeg. Så de børn, der skal anbringes, de bliver også anbragt. Men vi laver et bedre forarbejde, og vi følger mere op end før. Kvaliteten er højnet helt vildt, og familierne mærker det tydeligt.” Teammedarbejder
Indsatsen er mere målrettet En forskel er også, at medarbejderne nu arbejder mere bevidst med at formulere konkrete mål for arbejdet med familierne. Derfor ved alle, hvilken konkret forandring, man arbejder hen imod, og det bliver lettere at følge op på, om forandringen sker, og om man er på rette vej – eller om en anden indsats er nødvendig.
165 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
”Nu laver jeg altid et målafklaringsmøde, hvor vi gør målene konkrete. Og familien er meget glade for at få taletid. Men i starten havde de slet ikke ord for andet end problemer, for de var så vant til, at vi kun snakkede om det, der ikke fungerede. Det gjaldt også plejefamilierne. Så det måtte vi først lære – alle sammen.” Teammedarbejder
hvad vi skulle snakke om. Når vi mødes nu, føler jeg mig ikke alene, selvom jeg er alene om en sag, fordi jeg kan sige: ”Jeg står her, og jeg tænker sådan og sådan. Hvad tænker I? Går jeg den rigtige vej?” Teammedarbejder
Opgaven er ændret for hjemme hos´eren/familiekonsulenten
”Makkerskaber giver dobbelt så mange sager, men kun halvt så mange bekymringer.” Teammedarbejder
I de teams, hvor hjemme hos´erne/familiekonsulent erne har været en del af kompetenceudviklingen, har de oplevet en markant udvikling og ændring af deres arbejdsform undervejs. ”Den har ændret sig ekstremt meget. Før arbejdede jeg alene ude i familierne og hjemme i sofaen, og jeg følte mig tit eneansvarlig. Jeg havde godt nok altid en sagsbehandler på, men der var sådan en kultur med at ”Når der er hjemme hos´er på, så ordner han eller hun resten”. Så jeg lavede også sagsbehandlerens ting, og der var ingen, der talte om, at jeg skulle lave opfølgninger. Man gik heller ikke så meget op i, hvornår handleplanen – hvis der overhovedet var nogen – skulle overholdes. Det var meget sådan: ”Prøv at se om den dreng ikke kan få det lidt bedre, det er vist ham, der bestemmer det hele derhjemme.” Og de forløb sluttede jo aldrig. Jeg havde en fornemmelse af, at det var relationen, der skabte forandringen, ikke arbejdsmetoderne. Derfor faldt alt tilbage i det gamle mønster, når man forsøgte at drosle relationen ned: Familien var ligesom blevet afhængig på en måde. Nu er det meget anderledes. Dels føler jeg mig ikke alene. Vi arbejder i makkerskaber, og selvom jeg skulle få en sag, hvor jeg er alene, så er sagsbehandleren meget tæt knyttet til mig nu: Vi taler sammen, og der skal gøres status, og der skal laves en handleplan med konkrete mål, inden jeg går i gang. På den måde er strukturen meget mere klar nu. Vi har også målafklaringsmøder, hvor vi sammen med familien og sagsbehandleren finder ud af: Hvad er det, vi skal arbejde med her, hvad vil familien have skal ske, hvad vil forvaltningen have skal ske? Det gjorde vi heller ikke på samme måde før. Og vi mødes som familiekonsulentgruppe ... det prøvede vi også førhen, men vi vidste aldrig rigtig,
Mange medarbejdere nævner makkerskaberne som en vigtig måde at kvalificere sit arbejde på og undgå at blive udbrændt:
Samtidig nævner både sagsbehandlerne og hjemme hos-erne, at samarbejdet er blevet bedre, fordi de nu har et fælles sprog og meget klarere mål og opgaver. ”Det at få et fælles sprog har været meget vigtigt i vores forhold til sagsbehandleren. Før talte vi forskelligt, og det gav os vanskeligheder i samarbejdet. Nu er vi sammen om det, vi har lige ansvar, og det hele er en fælles sag – vi drøfter meget mere med hinanden, og vi kender hinandens sager. Tidligere brugte vi meget energi på samarbejdsproblemer med sagsbehandlerne, men de er væk nu.” Teammedarbejder Den nye arbejdsform har givet medarbejderne større arbejdsglæde, og de oplever, at den er brugbar for både hjemme hos-erne, sagsbehandlerne og familierne. ”Det giver en helt anden kvalitet og glæde i arbejdet, når man arbejder på den her måde. Før var det utrolig opslidende at arbejde med de tunge problematikker, fordi vi ikke havde defineret målene på forhånd. For du kan jo altid blive ved med at finde problemer, og vi blev ligesom aldrig færdige. Det er meget bedre at lave et forløb, og så trække sig ud og eventuelt komme ind igen senere, mener jeg. Jeg kan se, at det også er mere brugbart for familierne.” Teammedarbejder
166 M ed
fami l ien
i
centrum
Processen har skabt faglig udvikling og mindre udbrændthed Et velkomment løft i arbejdsglæden og engagementet – det oplever mange medarbejdere, at projektet og kompetenceudviklingen har givet dem. Som en medarbejder, der var ved at køre træt i sit job, udtrykker det: ”Jeg havde ikke siddet her i dag, hvis ikke den udvikling var sket. Vi er stadig stressede, men vi er mere tilfredse i arbejdet. Det giver større lyst til at blive i jobbet, og det understøtter det fælles ansvar.” Teammedarbejder
Bedre tværfagligt samarbejde Mange steder mærker medarbejderne, at der også er interesse for metoderne blandt børnefamilieteamets samarbejdspartnere. Skole-socialrådgiverne har bedt om at få et kursus i metoderne, og i nogle teams er medarbejderne begyndt at undervise deres samarbejdspartnere i lokalområdet, fordi samarbejdet bliver meget bedre, hvis man har et fælles sprog. ”Det er rigtig fedt, at vores samarbejdspartnere i forvaltningen også ved, hvad vi laver. Derfor har vi haft alle 13-14 sundhedsplejersker til undervisning her, hvor vi har fortalt dem, hvordan vi arbejder med familierne. Vi har også været ude på en skole, hvor vi skal køre et forløb for deres pædagogiske speciallærere og sundhedsplejersker, så de også begynder at bruge det og finder ud af: Hvordan er det, de tænker deroppe i børnefamilieteamet? Hvad er det, de gerne vil vide noget om? De vil ikke bare vide noget om problemet, de vil faktisk også vide, hvad der skal til, for at vi ikke længere bekymrer os? På den måde sniger det sig jo ind. Og alle de steder, hvor vi har holdt netværksmøder, har de været enormt begejstrede. Vores egne skoler og institutioner her i området har været meget, meget positive – som efter netværksmødet forleden, hvor en fra akutinstitutionen udbrød: ”Aj, det er ligesom at være i skole igen og have lært noget nyt!”. Teammedarbejder
Medarbejderne mener, at der er et stort potentiale i at sprede metoderne til andre aktører omkring familien, og de opfordrer til, at det næste overordnede skridt i implementeringsprocessen bliver at brede metoderne ud til samarbejdspartnerne.
Løbende evaluering giver bedre kompetenceudvikling og implementering ”At der hele tiden er blevet evalueret, det har været et meget vigtigt element i hele processen og i udbyttet af forløbet. Evalueringen har simpelthen været en del af projektet. Det har haft stor betydning for både kompetenceudviklingen og implementeringen, efter min mening: Det har i den grad været med til at understøtte udviklingen og forandringerne. Man ved jo også fra andre forskningsprojekter, at det, at man har en opmærksomhed på noget, i sig selv er med til at skabe forandring. Evalueringen har også været med til at skabe sammenhæng i projektet, når det i perioder har strittet i forskellige retninger. Evalueringen har fungeret som en slags historieskrivning, dokumentation, og bevidning af ”den nye historie”. Det er meget vigtigt, tror jeg. At evaluatoren er kommet ud og har været nysgerrig og undersøgende, og interviewet medarbejderne og lederne – det har sat fokus på, at det her er rigtig vigtigt og skabt tilpas med forstyrrelser.” Teammedarbejder
I evalueringen af FamilieFokus har man også brugt de anerkendende og løsningsfokuserede metoder og evalueringen er indgået aktivt i projekt- og metodeudviklingen undervejs (læs mere i del 3).
”Det her gør, at folk begynder at overveje, hvilke metoder de bruger. De bliver tvunget til at gøre sig nogle faglige overvejelser – også hvis de bruger andre metoder end de løsningsfokuserede”. Teammedarbejder
167 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Set med teammedarbejdernes øjne
Udfordringer ved at være med i projektet:
”Det blev næsten en religion”
Som det fremgår af de foregående sider oplever medarbejderne mange positive effekter af kompetenceudviklingen, og sagsbehandlerne finder mange af metoderne brugbare. Medarbejderne nævner dog også en række udfordringer omkring hele implementeringsprocessen:
”Jeg synes faktisk ikke, at projektet er systemisk nok. Man er ikke uærbødig nok. Det er ligesom blevet én metode, der duer, i stedet for at man tager det ind fra den, som giver mening sammen med andre metoder.” Teammedarbejder
Metoden blev til en religion
En udfordring i projektopstarten er derfor at få formidlet begejstring og skabt et fælles projekt – uden at salgstalerne bliver for massive og unuancerede, så medarbejderne føler sig løbet over ende. Det blev i højere grad muligt senere i projektforløbet, hvor teamet fik flere konkrete erfaringer med, at metoderne kunne bruges, så man bedre kunne nuancere og eksemplificere brugen af dem. En god metode er f.eks. at få kolleger fra andre teams, som allerede har implementeret metoderne, til at fortælle om deres erfaringer. Samtidig har den centrale projektledelse pointeret, at man ikke kun skal bruge én metode, men bruge de nye metoder som et vigtigt supplement til teamets øvrige praksis. Det står i det centrale Mål/ ramme-papir for projektet.
For nogle medarbejdere var hele opstarten alt for massiv, og den gode historie om projektet blev fortalt så ukritisk og ofte, at de følte, at det blev solgt som en slags religion, der gav svaret på alt. En af medarbejderne i børnefamilieteamet udtrykte det sådan her i starten af projektperioden: ”Jeg synes, det er enormt begrænsende, og på mig virker det poppet. Så jeg venter lidt på, at interessen glider af. Jeg har f.eks. ikke lyst til at bruge tavle – det virker alt for belærende at stå der. Men det er præsenteret, som at der kun er én måde, man kan gøre det på: Det er et problem ved alt det her – vi må ikke være kreative, og vi har fået mindre metodefrihed end før. Det er meget religiøst, og vi skal alle sammen omvendes. Det bryder jeg mig overhovedet ikke om.” Teammedarbejder For nogle medarbejdere blev formidlingen af projektet og metoderne alt for firkantet. Det passer meget dårligt til en systemisk forståelse, mente de:
Projektet gav uro i medarbejdergruppen Som nævnt tidligere, gav modellen med uddannelsesstillinger og implementeringsagenter en vis uro i nogle børnefamilieteams: At to af teamets medarbejdere blev udlånt til at arbejde i FamilieFokus et år og fungerede som konsulenter for deres kolleger, gav nogle af teamets øvrige medarbejderne følelsen af, at nogle pludselig blev mere værd og fik mere indflydelse end andre.
168 M ed
fami l ien
i
centrum
”Det har helt klart skabt nogle rokeringer og frustrationer, og jeg tror, at nogle medarbejdere er holdt op, fordi det ikke fungerede for dem. Det er frustrerende, synes jeg – vi har forskellige fløje. Og så det med, at en af os lige skal lære alle de andre noget … det giver nogen en anden status, i og med at de har den forpligtende opgave at komme hjem og lære fra sig. Det har skabt nogle gnidninger og nogle frustrationer.” Teammedarbejder For at implementeringen ikke skulle drukne i en kamp om status, forsøgte man fra projektets side at skabe alliancer med nøglepersonerne og de kritiske medarbejdere i teamet ved at gøre dem til agenter eller på andre måder bruge deres ressourcer og kunnen aktivt i implementeringsprocessen.
Metoderne passer ikke til alle familier En anden udfordring har været, at FamilieFokus i starten blev formidlet som en metode, der kunne bruges til at skabe forandringer i alle familier. Medarbejderne oplever ikke, at det er tilfældet: Nogle familier har ikke kunnet profitere nok af tilbuddet i FamilieFokus. ”Jeg opfatter ikke FamilieFokus som metoden, der kan bruges til alt. Jeg synes ikke, at den dur til de rigtig dårlige forældre, f.eks. dem med personlighedsforstyrrelser: Man skal passe på med ikke at falde i den anden grøft og tabe børn på gulvet. Det er ikke alt, der kan løses på ½ år.” Teammedarbejder Nogle af de medarbejdere, som grundlæggende er meget begejstrede for metoden, gør også opmærksom på, at det er et problem, hvis man forholder sig alt for ukritisk til metoden. ”Nogle bliver tabt, hvis man kun bruger den her metode. Men for majoriteten er den god. Og jeg tror faktisk, at alle familier kan bruge noget af det løsningsfokuserede, men nogen kan ikke tage hele pakken og har også brug for noget andet.” Teammedarbejder
”Til andre, som skal igennem det samme, vil jeg sige: Det er en stor mundfuld, men det giver pote i den sidste ende!” Teammedarbejder
Det kan være svært at komme i gang med at øve sig Hele kompetenceudviklingen og implementeringsforløbet lægger op til praksisnær læring. Det kræver, at den enkelte medarbejder går i gang med at øve sig og bruge metoderne. For mange har det imidlertid været en stor udfordring overhovedet at komme i gang: Dels er det tidskrævende at kaste sig ud i noget nyt, dels har mange ikke følt sig godt nok rustet til bare at gå i gang. Nogle har også følt, at de ikke kunne tillade sig at eksperimentere med familier, som har det meget svært. ”Som forholdsvis ny er din udfordring jo, at du skal have det ind på rygraden, og det har jeg stadigvæk ikke. Når jeg har nogle rigtig svære samtaler, plejer jeg at tage nogle af mine skemaer og skrive spørgsmålene ned på en blok, så jeg i hvert fald får stillet nogle af dem. Men det kræver, at jeg har tid til det – det er det sværeste for mig: Det er ikke fordi, jeg ikke vil, men det kan være svært at nå at forberede mig inden et møde.” Teammedarbejder For mange medarbejdere har det været en hjælp at starte med at afprøve metoden i familier, som de i forvejen har et kendskab og en god relation til, og hvor situationen måske ikke er alt for kaotisk. De har som regel fortalt familien, at de skulle øve sig, og familierne har i de fleste tilfælde fundet det helt i orden at deltage i afprøvningen. Samtidig er det en god idé ikke at kaste sig ud i hele pakken med det samme, men at starte med at afprøve f.eks. et enkelt spørgsmål undervejs.
169 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Forandringer kræver tid og prioritering
”Det bedste er, når jeg sidder i nogle samtaler og oplever, at der er noget, der virker – at jeg kan se, at okay, det her, det havde jeg ikke gjort på denne her måde før!”
”Nu har jeg været i gang med det her i flere år, og jeg føler slet ikke, at jeg er færdig. Det tager rigtig lang tid!” Teammedarbejder En udfordring er, at implementeringsprocesser tager rigtig lang tid – ofte flere år. Det kan være svært at omstille sig til for et socialcenter, der er vant til et højt tempo og hurtige handlinger. Men medarbejderne understreger, at det er vigtigt, at man prioriterer at afsætte tid til denne langvarige proces. Det skaber også ekstra udfordringer, hvis ledelsen – både den lokale og den centrale – ikke har fokus nok på processen, og ikke er villige til at give den tilstrækkelig tid og plads: ”Det er lykkedes her i teamet, fordi det blev et fælles projekt. Men det skal også være et fælles projekt hos høvdingene.” Teammedarbejder Medarbejderne mener, at de fremover godt selv kan holde fast i implementeringen – til en vis grad: Det afhænger af, om de bliver oversvømmet af andre
Teammedarbejder
krav og nye tiltag, som stjæler det fokus og den tid, som en løbende implementeringsproces kræver. ”Det har været en gave at få en fælles uddannelse og fælles metode. Kunsten bliver at vedligeholde det, og jeg vil ønske, at alle i de centrale kontorer også synes, at det er en god idé og prioriterer det. Men de har ofte mere fokus på røde tal og handleplaner, og på om vi tager telefonen til tiden. Det er dilemmaet mellem udfyldte skemaer og faglig kvalitet. Og nogle gange har man fornemmelsen af, at ledelsen har glemt, at de har sat det her i værk. Blandt andet fordi dem, der startede det hele, jo nu er væk.” Teammedarbejder At ledelsen bliver ved med at prioritere den faglige udvikling, ser medarbejderne derfor som en stor udfordring i forhold til at få implementeringen til at lykkes på lang sigt.
170 M ed
fami l ien
i
centrum
Hvilke metoder kan børnefamilieteamet især bruge? I FamilieFokus-enheden er de nye metoder blevet brugt i deciderede behandlingsforløb. Det er derfor interessant at se på, hvilke af metoderne, sagsbehandlerne kan bruge i deres øvrige socialfaglige arbejde i børnefamilieteamet. Erfaringerne viser, at både den løsningsorienterede tilgang og mange af metoderne er brugbare i forhold til alle klientgrupper, når man holder møder og i det generelle tværfaglige samarbejde. De metoder, som sagsbehandlerne især har implementeret i børnefamilieteamet er:
At møde familien på en anden måde ”I den gamle kommune, som jeg kommer fra, snakkede vi hele tiden om anerkendelse, men vi fandt den aldrig. Her snakker vi aldrig om den, men den er bare alle vegne.” Nyansat teammedarbejder 2008 Medarbejderne oplever, at de får en anden kontakt og kommunikation med borgerne, når de bruger den anerkendende og ressourceorienterede tilgang. Derfor finder de den meget anvendelig – også i deres funktion som sagsbehandler. ”I tænkningen er der vitterligt noget nyt at hente! Når man har siddet i en forvaltning i så mange år og har haft den ene familie efter den anden med underretninger og teammøder og bekymringer og alt det, der er galt og går så skævt i familierne, så har man jo altid haft fokus på problemerne. Derfor er det spændende at sige: Der er faktisk også den anden del – det, der fungerer. Kan vi gøre den større? Og hvordan kan vi det? Kan vi ligesom lave en helt anden tilgang til vores måde at se familierne på og give dem styrke? Når jeg prøver at være bevidst om det i samtalen, så kan jeg se, at den tilgang til familierne virker. Den virker rigtig godt.” Teammedarbejder
Igennem projektforløbet og kompetenceudviklingen har undervisere og medarbejdere løbende tilpasset tilgangen, samtaleformen og spørgsmålsformuleringerne, så de også passer til medarbejdere i en myndighedsfunktion. Det har vist sig, at det godt kan lade sig gøre.
At lave Signs of safety og sikkerhedsplan Den metode, som har haft den største succes lokalt, er uden tvivl Signs of safety. Medarbejderne oplevede med det samme, at den kunne være nyttig i deres arbejde, og en stor del af forløbet har derfor handlet om at få Signs of safety implementeret i børnefamilieteamets praksis.
Eksempel på brug af Signs of safety ”Vi lavede Signs of safety med en mor og hendes søn. Og de var begge begejstrede: Moren var faktisk slet ikke til at stoppe. Sønnen var godt nok skæv, men han blev interesseret, så han sad der og lyttede til det hele. Og vi fandt ud af, at vi i virkeligheden har fælles mål. Før var det altid råb og skrig og konflikter, og det var umuligt at kommunikere fornuftigt med familien. Nu kunne vi tale sammen. De fik en kopi af skemaet med hjem, og de var for første gang glade, da de gik.” Teammedarbejder
171 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Signs of safety har vist sig at være et godt redskab både i samtalerne med familierne, på netværksmøder med professionelle og i sagsdrøftelserne på gruppemøderne. Flere steder er Signs of safety nu også en integreret del af praksis i §50-undersøgelserne. ”Jeg er vild med Signs of safety og bruger den i alle undersøgelser. Det giver et hurtigt overblik og sætter fokus på ressourcer. Samtidig oplever jeg, at familien får en anden forståelse, og at mange ting bliver løst under samtalen, så vi nogen gange kan lukke sagen ned udenforanstaltning. Før følte jeg, at jeg måtte gøre noget nu og her. Nu føler jeg mig nærmere som konsulent – familien er mere på banen og har ansvar, for løsningen ligger hos dem.” Teammedarbejder
En anden fordel ved Signs of safety er, at metoden ifølge medarbejderne gør det lettere at få børnene og de unge i tale. På den måde bliver barnet i højere grad inddraget i undersøgelsen og handleplanen. ”Det er rigtig godt til de unge. På den her måde kommer den unge i spil, og det gælder både den stille pige og den udadreagerende dreng. Før var det mere de voksne, der havde overtaget – nu føler de unge, at de bliver hørt. Fordi Signs of safety giver os et fælles tredje. Det er det gode ved metoden.” Teammedarbejder
Metoden opleves derfor som rigtig brugbar i en sagsbehandler- og teamkontekst, og den hænger godt sammen med de opgaver, der ellers ligger hos sagsbehandleren. Nogle medarbejdere har dog oplevet, at metoden ikke er lige velegnet til alle familier, da den kan virke overvældende. ”Det kan være svært for nogle forældre og unge, at det bliver sort på hvidt: ”Kirsten har svært ved at holde på hygiejnen. Kirsten er ikke renlig. Kirsten drikker for meget”. Puh! Lige pludselig kommer det hele på én gang, og det kan blive for meget, at alt det sorte skal op på tavlen. Det er ikke sjovt at få tøjet trukket af foran alle mennesker.
Så nogle gange er det bedre, at vi i stedet sætter os ned med forældrene og spørger dem, hvad de mener; Lav f.eks. en målblomst ud fra de ting, de mener, er bekymrende. Det bliver ikke lige så konfronterende, føler jeg – det giver en lidt mere åben dialog.” Teammedarbejder
Målblomsten er en anden af de løsningsfokuserede metoder, som er udviklet i forløbet, og som man kan bruge til at afklare mål. Som eksemplet viser, skal man altid vurdere, hvilken metode, der er mest brugbar for den enkelte familie – det gælder også Signs of safety. I slutningen af projektperioden er medarbejderne blevet introduceret til metoden sikkerhedsplaner i forlængelse af deres brug af Signs of safety. Fordi metoden er kommet på banen forholdsvis sent i forløbet, er den endnu ikke implementeret mange steder, men medarbejdere og teamchefer vurderer, at den er meget brugbar i børnefamilieteamets opgaver. Derfor er den med i de videre implementeringsplaner i nogle af børnefamilieteamene.
At holde netværksmøder Medarbejderne har også før i tiden holdt arbejdsmøder og tværfaglige møder om familierne, men med de løsningsfokuserede metoder har man fundet en ny mødeform, som gør møderne mere brugbare. ”Netværksmøderne er et enormt godt arbejdsredskab. Fordi alle bliver ansvarlige, alle bliver sat i spil, og alle hører alting. Det gjorde vi også før, men det foregik som sådan en runde, hvor man sad ved bordet, og alle fortalte, hvor bekymrede de var. Nu sidder vi sammen og har fokus på det samme punkt oppe på tavlen, og måden, vi nu snakker om både bekymringer og ressourcer, giver et helt andet grundlag at arbejde på. Og det giver også en anden måde at være forælder på i en forvaltning. Men det er vigtigt, at vi på forhånd orienterer vores samarbejdspartnere om, at vi både skal snakke om, hvad der er problemet, og om, hvad der er godt. Så de er forberedte på det. Og efter de netværksmøder vi har haft med samarbejdspartnere fra skole og fritidshjem, har jeg ikke hørt én, der ikke bagefter har sagt: ”Wauw, det var rigtig godt! Struktureret og klart og tydeligt”. Det kan jeg love dig for.
172 M ed
fami l ien
i
centrum
På de møder, jeg har deltaget i, har jeg i øvrigt skrevet alt ned med det samme – ressourcer, bekymring osv. – og bagefter rundsendt det som referat, i stedet for de lange, lange referater, vi skrev før i tiden. Det er en arbejdstilgang, som ikke tager så meget tid, men som er vigtig.” Teammedarbejder
Sagsbehandlerne oplever, at netværksmødet letter samarbejdet begge veje: Det kan gøre underretningerne og bekymringerne mere konkrete, og det kan involvere andre aktører i en fælles opmærksomhed og et fælles løft af familien. Samarbejdspartnerne ved, at de er blevet hørt, og at der sker noget, når de har udtrykt bekymring for barnet (f.eks. gennem en underretning). ”Jamen metoden er for det første god til at få folk til at fremhæve noget positivt, så familierne ikke bliver kørt over ende af alt det negative. Den er også god til at sikre, at vi får delt de erfaringer og den viden, vi sidder med, så skolen og klubben ikke sidder med noget vidt forskelligt hver især og arbejder i hver sin retning, fordi skolen ved én ting, og klubben ved noget andet. Her kan de dele deres erfaringer om det, der virker. Og metoden er god til at få vores samarbejdspartnere til at tage ansvar og påtage sig opgaver, så vi ikke selv skal løse det hele og ringe rundt og få fat i den ene og den anden. Her får vi fordelt opgaverne, så de kommer mere på banen. Når vi deler viden, er vi også sikre på, at de vil reagere, hvis der sker et eller andet. Det giver os tryghed at vide, at alle er opmærksomme på problemet, selvom vi f.eks. ikke lige kan handle i undersøgelsesperioden.” Teammedarbejder
Fordelen ved netværksmøderne er også, at familien er med og hører, hvad alle har at sige, og at alle deltagere er enige om de mål og løsninger, som man arbejder hen imod.
At bruge de løsningsfokuserede spørgsmålstyper Mange medarbejdere bruger de løsningsfokuserede spørgsmålstyper i deres samtaler med borgerne. ”Der er sket en markant ændring. Jeg har nok altid været ressourceorienteret, men før manglede jeg redskaber til at få familierne mere på banen. Det har jeg fået nu. Og det lægger familierne mærke til: ”Du bliver jo bare ved med at stille spørgsmål, indtil vi selv finder løsningen”, sagde en familie til mig den anden dag. På den måde kommer de meget mere på banen nu.” Teammedarbejder
Medarbejderne har blandt andet gode erfaringer med at stille spørgsmål, der sætter fokus på undtagelser, og med at stille skalaspørgsmål: ”Uden at tænke over, at det er en metode, så bruger du den, for ved at spørge til de positive undtagelser, kommer du lidt væk fra, at det hele er så tungt. Når du skal lave undersøgelser, kan du f.eks. få skrevet, at der er nogle ting, hvor det faktisk lykkes indimellem, og som vi kan arbejde videre med. Med de her spørgsmål kan du godt få familierne til at hive noget frem, selvom det kan være rigtig svært, og du må ned i de små ting.” ”Jeg kan godt lide skalaspørgsmål, for de er meget konkrete, og mange af vores unge ligger i den lidt tungere del af begavelsesskalaen: ”Hvordan har du det, hvis 10 er, at du er rigtig, rigtig glad, og 1 er, at du er rigtig, rigtig ked af det?.” Mirakelspørgsmålet: ”Hvis du nu vågnede en dag, hvordan så dit liv så ud?”. Det kan jeg rigtig godt lide at spørge de unge om, for så begynder de at tænke selv, og så kan vi lave delmål, der er konkrete og firkantede, som passer til den type unge, vi har. I stedet for at de bare kører på med at ”hvis du bare giver mig penge og en lejlighed, så er der ingen problemer.” Teammedarbejdere
Spørgsmålene opleves altså som konkrete og brugbare, når der skal opstilles mål og findes løsninger, som virker i den enkelte familie.
173 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Eksempler på hvordan medarbejderne bruger den løsningsfokuserede metode Eksempel 1: ”Jeg havde akutvagten en dag, og fik en alvorlig sag ind, hvor der var krise. Det hele var kaotisk, og den var rigtig svær for mig at overskue. Så jeg lavede et makkerskab med en af mine kolleger og fik hende med ind i samtalen med familien. Hun var rigtig god til at stille løsningsfokuserede spørgsmål og fik hurtig fat i sønnen via skalaspørgsmål. Han var ellers helt umulig at komme i dialog med, men det virkede rigtig godt. Sammen fik vi så hele familien i tale, vi fik lidt ro på, og vi fik overblik over situationen. Og da de gik, havde både sønnen og forældrene en følelse af, at de var blevet hørt og taget med på råd.” Eksempel 2: ”Jeg har brugt de løsningsfokuserede metoder til en dreng, som jeg havde et langt forløb med omkring hans skole. Han er søn af en psykisk
syg mor, og han siger ikke ret meget – han er meget indelukket og følger ikke med i timen. Metoden fungerede rigtig godt, fordi det kom til at handle om, at han skulle vælge: Ville han gerne have sin skolesituation til at blive bedre? I stedet for at jeg sad som en lærer eller en voksen og sagde: ”Du kan jo godt se, at det her ikke går!”, så handlede det om: ”Jamen, hvad synes du?”, så vi hele tiden kunne tage udgangspunkt i det. Hver gang vi havde en samtale, brugte jeg dels tavlen meget, dels fik han nogle opgaver, så vi havde noget konkret at tale om: ”Hvad kan du gøre for, at du ikke bliver ved med at komme ti minutter for sent?” Han kom så med nogle bud på det, som vi aftalte, at han skulle øve sig på – en eller to opgaver fik han hver gang. Det er det, der er så utrolig godt ved det her – at det handler om, at familierne selv skal tænke.”
Flere medarbejdere fortæller, at det at bruge spørgsmålene efterhånden indgår helt naturligt i deres samtaler, fordi de kan se, at det virker. ”Jeg tænker ikke, at det er noget, jeg skal. Men det er nogle redskaber, som simpelthen gør tingene nemmere, fordi det gør en forskel, om du spørger på den ene eller den anden måde, og der kom faktisk noget mere ud af det, som jeg ikke tror, jeg ellers ville have fået. Så jeg bruger spørgsmålene, fordi de er så effektive og brugbare, at man siger: ”Hold da op, der skete noget i den samtale!”. Teammedarbejder Mange af medarbejderne bruger ikke kun den løsningsfokuserede metode i deres samtaler. De inddrager dele af metoderne og spørgsmålene, og kom binerer dem med andre metoder, som de ved kan være brugbare i bestemte situationer. ”Det er godt at opleve, at det ikke behøver at være så firkantet, som det blev sagt i starten: ”Nu skal I bruge den metode alle sammen!”. For jeg kan ikke sige, at jeg har brugt præcist dén metode: Jeg har taget dele ud, som jeg har brugt til at spørge ind til folk og komme meget mere i dybden med mine spørgsmål.” Teammedarbejder
En del af medarbejderne er kommet så langt i implementeringsprocessen, at de ikke længere behøver at bruge metoderne meget firkantet og stringent. De tilpasser dem nu efter situationen og integrerer dem i deres øvrige praksis og personlige rådgivningsstil.
At lave kontekstafklaring At afklare formålet med den proces, man er i gang med, er også en metode, som mange medarbejdere kan bruge i deres praksis i børnefamilieteamet. Hvad enten de sidder i en samtale med familien, i et personalemøde eller i et tværfagligt forum, er det meget nyttigt at afklare konteksten: Hvad er formålet, hvad vil vi have ud af denne snak, og hvilket domæne befinder vi os i? Er formålet, at vi skal reflektere sammen og indsamle inspiration og viden – eller skal vi træffe beslutning og handle? Deltagerne har tit hver sin opfattelse af formålet og konteksten. Det gør kommunikationen vanskelig, og det kan skabe mange misforståelser undervejs. Derfor letter det samarbejdet med både borgere og andre professionelle, hvis man er opmærksom på at afklare formålet fra starten.
174 M ed
fami l ien
i
centrum
12 Og hvad kan vi så lære af det? 3 De samlede erfaringer med at implementere FamilieFokus-metoderne i børnefamilieteamene
De mange stemmer fra medarbejderne, teamchef erne og den centrale ledelse i Socialforvaltningen giver et godt indblik i, hvad projektet har betydet for den enkeltes måde at tænke og arbejde på forskellige steder i organisationen. At der ikke kun er tale om udvalgte stemmer, viser statistikken: Implementeringen er lykkedes, når 88 % af medarbejderne mener, at projektet har forbedret deres arbejde med socialt udsatte børnefamilier. Og når 77 % af medarbejderne bruger de løsningsfokuserede metoder mindst halvdelen af tiden. Med FamilieFokus er det derfor lykkedes at skabe en højere grad af fælles tænkning og faglighed i kommunens børnefamilieteams, og at indføre nye metoder, som i dag indgår i børnefamilieteamets socialfaglige praksis på flere forskellige måder: • Sagsbehandlerne møder nu familierne på en ny måde og bruger andre typer spørgsmål i deres samtaler. • Hjemme hos-erne arbejder nu mere målrettet med familierne. • På gruppemøderne bruger man nu Signs of safety og drøfter sagerne anderledes end før. • I det tværfaglige samarbejde har man nu fælles mål og deler sin viden, takket været de løsnings-
fokuserede netværksmøder. • Og i de nye familiehuse kan familierne nu få et helhedsorienteret behandlingstilbud i deres eget lokalmiljø. Projektet har vist, at der er mange udfordringer i implementeringsprocessen, som tager tid, og som kræver en stor indsats undervejs. Men det viser også, at det kan lade sig gøre at skabe ændringer i den fælles praksis – gennem en intensiv indsats, gennem en omfattende kompetence udvikling som Københavnermodellen, og gennem en vedholdende, fokuseret implementeringsproces i de lokale børnefamilieteams. Forløbet viser desuden, at interessen for de nye metoder spredes, hvis man starter med at arbejde med de nye metoder ét sted i systemet – det giver andre områder lyst til at være med i udviklingen ved også at bruge de nye metoder. På den måde kan det være en effektiv strategi til at skabe en ny fælles faglighed. Næste oplagte skridt i implementeringsprocessen er derfor at udbrede kendskabet til metoderne til de andre professionelle omkring familierne. F.eks. lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, døgninstitutionspersonale, ungerådgivere og støttekontaktpersoner.
175 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Familiehuse – sådan lykkes det Projektet har også givet andre vigtige erfaringer om faktorer, der kan støtte op om en god implementeringsproces. I arbejdet med at etablere de lokale familiehuse er det vigtigt: • At den centrale ledelse udstikker klare mål og retningslinjer for, hvordan husene skal etableres. • At den lokale ledelse bakker op. • At man afsætter ressourcer til lokaler, det nødvendige antal ansatte og økonomiske midler til indretning, indkøb af f.eks. videoudstyr og et aktivitetsbudget. • At koordinatoren/tovholderen for familiehuset har deltaget i projektets kompetenceudvikling og bruger FamilieFokus-tilgangen. • At man laver en klar jobbeskrivelse af de lokale FamilieFokus-medarbejderes opgaver, ansvar og kompetence, når de vender hjem til børnefamilieteamet efter deres år i uddannelsesstillingerne i FamilieFokus-enheden. • At man hurtigt får et fysisk sted at være, hvor familiebehandlingen kan foregå. • At andre medarbejdere kobles på familiehuset, da kun to medarbejdere er for sårbart. • At man danner netværk, f.eks. mellem de lokale familiehuse, og bruger hinandens erfaringer undervejs. • At kompetenceudviklingen ikke stopper, når de lokale medarbejdere er færdige med deres uddannelsesforløb hos FamilieFokus: Man skal fortsat afsætte midler til kurser, supervision m.v.
Implementeringen – sådan lykkes den I den samlede implementeringsproces i hele børnefamilieteamet er det vigtigt: • At den centrale ledelse melder klart ud omkring forventninger, mål og rammer – og følger op på processen undervejs. • At teamcheferne i den lokale ledelse prioriterer opgaven og bakker op ved at vise interesse, følge op og holde fast i implementeringen gennem hele processen. • At man nedsætter en lokal styregruppe, som teamchefen, de lokale medarbejdere og andre nøglepersoner deltager i. Styregruppen mødes under hele forløbet og planlægger og følger op på implementeringen.
• At man laver en implementeringsplan med konkrete mål for, hvad man vil udvikle på det næste halve år, hvornår der følges op osv. • At man indgår faste aftaler om f.eks. brug af Signs of safety på gruppemøder, af makkerskaber, af fælles temadage hver tredje måned osv. • At alle medarbejdere inddrages og involveres, så det bliver et fælles projekt. • At man laver alliancer med nøglepersoner i teamet, der uddanner sig til implementeringsagenter eller som på andre måder får en vigtig rolle i processen og den faglige udvikling. • At de lokale teammedarbejdere, som oplæres i FamilieFokus-enheden på Østerbro, i løbet af året er i hyppig kontakt med teamet derhjemme og bevarer en god relation til kollegerne. F.eks. ved at de deltager i teamets gruppemøder. Man kan også overveje, om uddannelsesstillingerne skal være på deltid og ligge i moduler, så de lokale medarbejdere stadig arbejder en del af tiden hjemme i teamet. • At de lokale teammedarbejdere i uddannelsesstillingerne er indstillede på, at de ikke kun skal tilegne sig metoderne – bagefter skal de også tage ansvaret for opgaven med at implementere de nye metoder hjemme i teamet. De må tit gå forrest og vise vejen. Derfor er det en fordel, hvis de har personlig gennemslagskraft og nyder faglig respekt blandt kollegerne i teamet. Projektlederuddannelse og coaching af implementeringsagenter har vist sig at være en god støtte i denne krævende funktion. • At de lokale teammedarbejdere og implementeringsagenterne i hele implementeringsperioden er en del af teamets arbejde, deltager på gruppemøder, indgår i makkerskaber, underviser i metoder osv. • At man holder processen i gang via løbende introkurser til nye medarbejdere og brushup-dage til hele teamet. • At nye tiltag i teamet og kommunen bygger videre på tilgangen og de nye metoder, så der bliver sammenhæng og kontinuitet i den faglige udviklingsproces. • At alle er indstillede på, at implementeringen tager tid, og at man skal tænke processen med i planlægningen flere år frem. • At processen hele tiden skal evalueres, så man lærer af erfaringerne og kan bruge dem til at kvalificere processen (se del 3).
176 M ed
fami l ien
i
centrum
Teoretisk perspektivering Hvordan kan vi forstå implementeringsprocessen? Det kan virke overvældende at gå i gang med et stort og omfattende projekt som Familien i Centrum. Det kræver en del ressourcer. Men man kan også vælge at arbejde med udvalgte dele af de opnåede erfaringer og bygge videre på dem og skabe nye udviklingsmodeller, der er knapt så omfattende, og som er tilpasset ens egen lokale kontekst. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at Familien i Centrums succesfulde implementering netop kan hænge sammen med, at der er blevet sat ind på mange områder på samme tid. Gennemslagskraften er afhængig af implementeringen, pointerer Søren C. Winter. Han er forskningsprofessor i statskundskab og offentlig forvalt-
ning ved Socialforskningsinstituttet, og han har i mange år forsket i implementering i den offentlige forvaltning. Han er meget optaget af, hvordan man konkret fører de politiske beslutninger ud i livet, så de får den indflydelse på målgruppens adfærd, som man ønsker. Han lægger vægt på Lipskys pointe om at: ”… lovgivning og andre politiske beslutninger kun er papir, og gennemslagskraften er afhængig af, hvad der sker under implementeringen.” (Winter,2008:15). Søren Winter har samlet forskellige teorier om implementering i én samlet model, Den integrerede implementeringsmodel:
Socioøkonomiske omgivelser
Implementeringsproces
Politikformulering Politikdesign • Konflikt • Symbolpolitik • Kausalteori
Organisatorisk og interorganisatorisk implementeringsadfærd
Implementerings resultater
Præstationer
Ledelse
Effekter
Markarbejdernes evner og vilje/interesser
Målgruppeadfærd
Feedback
Winter,2008:18
177 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Modellen kan måske virke lidt uoverskuelig. Men den forsøger at integrere forskellige teorier og alle de forskellige dele af en implementeringsproces i én model. Og man kan bruge den som et redskab til at analysere, hvad der kan have indflydelse på implementeringsprocessen – fra den politiske beslutning er truffet, til målgruppen har ændret adfærd i den retning, man ønsker. I denne bog er det ikke muligt at lave en grundig og detaljeret analyse ud fra modellen, men vi kan bruge den til nogle overordnede teoretiske betragtninger om implementeringsprocessen i Familien i Centrum.
Politikdesign Implementeringsprocessen starter i venstre side af modellen med Politikformulering og Politikdesign: Winther fremhæver, at det har betydning for implementeringsresultatet, hvilke politik-instrumenter, man får stillet til rådighed. Organisering, bevillinger og klare mål kan også være afgørende. ”Vores hovedsynspunkt er, at implementeringsproblemer delvis kan undgås eller reduceres, hvis der skabes et passende politikdesign, der kan signalere politikkens målsætning og rationale til – og skabe commitment og kapacitet hos – implementeringsaktører og målgrupper.” (Winter, 2008:41) I Familien i Centrum blev de politiske beslutninger formuleret af Socialforvaltningens ledelse og ved taget af kommunalpolitikerne. Mål og indhold blev beskrevet i dialog med forskellige aktører – forvaltningen gjorde en del ud af at inddrage forskellige aktører i arbejdet med at formulere politikken og udarbejde politikdesignet. Man brugte også meget tid på at finde frem til en organisering, som man mente kunne fremme implementeringen (FamilieFokus-enheden, uddannelsesstillinger og Københavneruddannelsen). Samtidig fik de udførende aktører ressourcer via satspuljemidler. På den måde forsøgte man fra starten af processen at lave klare målsætninger og skabe commitment og kapacitet hos implementeringsaktørerne. Evalueringen viser, at designet på mange måder har været brugbart, og at det har holdt hele vejen igennem. Men målsætningerne for implementeringen var ikke tydelige nok, da de første lokale medarbejdere
i uddannelsesstillinger vendte hjem til deres socialcentre for at lave de første familiehuse. Derfor fik man brug for at gøre målene for implementeringen mere konkrete og formulere centrale retningslinjer for mål og rammer i implementeringsprocessen.
Organisatorisk og interorganisatorisk implementeringsadfærd I forhold til Organisatorisk og inter-organisatorisk implementeringsadfærd, så har projektets implementeringsaktiviteter fundet sted internt i organisationen (dvs. i Københavns Kommune) med børnefamilieteamene som de vigtigste aktører. Det er lykkedes at skabe et godt samarbejde mellem de forskellige niveauer i socialforvaltningen omkring projektets mål. Projektet lagde dog også op til et Grøn bølgesamarbejde med forskellige andre kontorer og forvaltninger i kommunen. Men her er det ikke lykkedes at skabe fælles målsætninger og commitment om at implementere projektets ideer til gavn for målgruppen. Det kan ses på den ringe effekt.
Ledelse Forskerne har kun en begrænset viden om, hvilken effekt Ledelse har på implementering. Det står dog klart, at det har betydning, hvor høj en grad af informations-symmetri, der er mellem ledere og frontmedarbejdere, og hvilke ledelsesinstrumenter, den politisk-administrative ledelse tager i brug. I Familien i Centrum er det tydeligt, at ledelsen har spillet en vigtig rolle for implementeringen: Den centrale ledelse i socialforvaltningen har dels udstukket mål og rammer med konkrete succes kriterier, dels har man løbende fulgt op på processen gennem krav om årsrapporter og statusmøder mm. Derudover nævner både medarbejdere, teamchefer og den centrale ledelse, at der har været en løbende dialog gennem hele perioden om udvikling og justering af implementeringsprocessen. Teamchefer og medarbejdere vurderer, at den centrale ledelses holdning og aktive indsats har spillet en afgørende rolle for, at implementeringen er blevet prioriteret højt lokalt. Teamchefens rolle har også været afgørende, og evalueringen viser, at det har haft stor betydning for effekten, om teamchefen har bakket op om implementeringen, eller om han har prioriteret andre opgaver og tiltag højere.
178 M ed
fami l ien
i
centrum
Markarbejderne Ifølge Søren Winter spiller Markarbejderne en afgørende og selvstændig rolle i implementeringen, og de kan være vanskelige at lede: ”Vores påvisning af markarbejdernes indflydelse på målgruppernes adfærd gør derfor markarbejderne til endnu vigtigere politiske beslutningstagere. De træffer i vidt omfang selv beslutninger, der har gyldighed for samfundet, og bestemmer hvem der får hvad, hvornår og hvordan.” (Winter, 2008:213) Der er mange forskellige faktorer, som har indflydelse på, hvordan medarbejderne agerer i processen. Deres vilje (incitament) og deres evne (kapacitet) indgår i et komplekst samspil, som præger den enkelte medarbejders adfærd. Har medarbejderne modstand mod implementeringen, kan det udmønte sig i afværgemekanismer:
”Ifølge Lipsky anvender markarbejderne afværgemekanismer, som en overlevelses- eller mestringsstrategi i forhold til den kløft, de føler mellem på den ene side de krav, der stilles til dem fra lovgivning, andre regler, den lokale politiske og administrative ledelse og klienterne, og deres egne begrænsede ressourcer på den anden side. (Winter, 2008:128). Nogle af de faktorer, som kan have indflydelse på medarbejdernes adfærd, er holdningen hos vigtige kolleger og nøglepersoner i organisationen (signifikante andre) og medarbejdernes vurdering af, hvor effektive redskaberne er. I Familien i Centrum har medarbejdernes adfærd været det centrale omdrejningspunkt i implementeringsprocessen: Man har arbejdet på at styrke Markarbejdernes vilje og evne til at ændre adfærd – gennem undervisning (faglig viden), implementeringsagenter (signifikante andre), makkerskaber og øvelser i egen praksis.
179 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
Medarbejderne fortæller selv, at kollegernes begejstring og det, at redskaberne virkede i praksis, betød, at de overvandt deres skepsis og modstand og tog de nye metoder til sig. Nogle fortæller også, at ændringerne har givet dem større tilfredshed i arbejdet. De politiske mål ville ikke være blevet implementeret, hvis medarbejderne ikke havde ændret adfærd. Derfor er der ingen tvivl om, at projektet har give mange brugbare erfaringer i forhold til, hvordan man kan skabe begejstring og lyst hos medarbejderne til at implementere nye metoder.
Målgruppen Målgruppeadfærd – i dette tilfælde familiernes adfærd – kan også have indflydelse på implementeringsprocessen. Målgruppen kan i nogle tilfælde have andre interesser end de enheder, som implementerer metoderne. Derfor kan målgruppen forsøge at modarbejde dem. Målgruppens reaktion kan påvirke medarbejdernes adfærd, og det er vigtigt, at man sikrer sig medspil fra målgruppen: ”Den adfærd, som målgruppeaktører (kollektivt og/ eller individuelt) udviser i samspillet med markarbejderne, påvirker helt naturligt markarbejdernes adfærd og præstationer – herunder nok især deres stil og brug af afværgemekanismer i deres arbejdsprocesser – men også i visse tilfælde deres valg af metode/foranstaltning, altså deres egentlige myndighedshandlinger.” (Winter, 2008:175). I Familien i Centrum har man gjort meget for, at inddrage og høre målgruppen og bruge deres tilbagemeldinger i arbejdet med at tilpasse projektet. De er blevet interviewet af projektets evaluator, og de har meldt tilbage i den daglige praksis, når medarbejderne har evalueret indsatsen og forløbet med den enkelte familie. Det har givet et indtryk af, om den praksis, man implementerer, er effektiv, og om den har den ønskede effekt hos familierne. Generelt har tilbagemeldingerne fra familierne være positive: De synes, at indsatsen virker. Det har forstærket medarbejdernes lyst til at implementere metoderne. En styrke ved projektet er derfor helt klart, at målgruppen generelt oplever ændringerne som positive, og at de er blevet medspillere i processen.
De socioøkonomiske omgivelser Alle disse fem faktorer har betydning for implementeringsresultatet, og de repræsenterer samtidig forskellige faser eller led i implementeringsprocessen. Derudover påvirker omgivelserne også ofte implementeringen og dens resultater. Blandt andet af ændringer i den socioøkonomiske situation og i den offentlige opinion. Familien i Centrums målsætninger er f.eks. undervejs blevet påvirket af, hvad der i øvrigt er sket politisk og i den offentlige debat.
180 M ed
fami l ien
i
centrum
Projektets målsætninger har været at skabe større trivsel i familien, undgå anbringelser udenfor hjemmet og reducere de offentlige udgifter. Projektet er implementeret i en periode, hvor der politisk har været fokus på at gøre området billigere, og projektets mål om at undgå de dyre anbringelser udenfor hjemmet har derfor passet fint ind i den økonomiske og administrative kontekst i kommunen. Projektets tilgang og metoder har også passet ind i en aktuel faglig trend om forebyggelse og systemisk og narrativ tilgang og anerkendelse. Men det har også mødt faglig modstand i form af generelle ønsker om at indføre mere evidens- og manualbaserede metoder i familiearbejdet: Vælger kommunen at udbrede de mere manualbaserede metoder, kan det måske få indflydelse på implementeringen af FamilieFokus og på metodernes udbredelse fremover. Politisk venter vi desuden på Barnets reform, som vil lægge op til flere anbringelser, tvangsadoptioner og straf af forældrene – en tilgang, der er i modstrid med den tilgang og de metoder, som Familien i Centrum har implementeret. Derfor kan der i fremtiden komme en lovgivning på området, som kræver, at børnefamilieteamene implementerer andre typer tænkning og metoder, der ikke harmonerer med Familien i Centrums.
Processen er ikke slut Konklusionen er derfor, at det er lykkedes at skabe en effektiv implementeringsproces, som har ført til den ønskede effekt hos målgruppen. Set i dette lys er man nået langt i Københavns Kommune på de 4 år, som Familien i Centrum har eksisteret. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og udviklingsprocessen er langt fra slut: Nogle børnefamilieteams har stadig et stykke vej at gå, før tilgang og metoder er fuldt integreret i teamet, og nogle medarbejdere har fortsat brug for at øve sig på metoderne, før de har fået dem ind på rygraden. Det gælder f.eks. Signs of safety, som virker enkel at gå i gang med, men som det kræver en god del øvelse at kunne bruge efter hensigten. Ifølge Andrew Turnell, som er ophavsmanden til Signs of safety, tager det tit 3-5 år at implementere metoden i en forvaltning. Derfor er det vigtigt, at man kontinuerligt fastholder processen, så man også i fremtiden har fokus på den faglige udvikling og sikrer, at den gode historie kan fortsætte og ikke går i glemmebogen.
Feedbackprocesser Sidst i modellen placerer Winter Feedbackprocesser, hvor erfaringer fra implementeringsprocessen og dens resultater eventuelt kan føre til læring, og til at man ændrer f.eks. organisering og samarbejde, ledelsesinstrumenter og medarbejderpraksis. I Familien i Centrum har det i høj grad været tilfældet, da evalueringen hele tiden har opsamlet erfaringerne fra processen. Det har ført til, at man undervejs har justeret og ændret både mål, organisering og adfærd hos ledelsen og medarbejderne.
Præstationer og effekter Alle disse dele af implementeringsprocessen fører til Præstationer og effekter. Som evalueringen har vist, er implementeringen lykkedes: Projektet har både skabt nye tilbud i kommunen, ændret adfærd hos medarbejderne og givet dem nye metoder(præstationer), og givet familierne en bedre trivsel med færre anbringelser og reduceret kommunens udgifter til familierne (effekter).
181 K ompetenceudvik l ing
og
imp l ementering
i
børnefami l ieteamene
182 M ed
fami l ien
i
centrum
Del 3:
Anerkendende og løsningsfokuseret evaluering r e d , ng i r e u l ! g Eva n i r æ l r e b ska
183 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
184 M ed
fami l ien
i
centrum
Indholdsfortegnelse del 3 13 Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 • Evalueringsformer, der skaber læring i praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 14 Evalueringsdesign. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 • Sådan kom evalueringsdesignet til at se ud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 • Vi valgte forskellige undersøgelsesmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 15 Sådan blev evalueringen gennemført. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 16 Formidlingen af evalueringens resultater. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 17 Sådan skabes læringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 18 Erfaringer med løsningsfokuseret og anerkendende evaluering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Fordele ved evalueringsformen – ifølge Socialforvaltningens ledelses øjne. . . . 198 Fordele ved evalueringsformen – ifølge projektlederens ledelses øjne. . . . . . . . 201 Fordele ved evalueringsformen – ifølge medarbejdernes øjne . . . . . . . . . . . . . . . 202 Fordele ved evalueringsformen – ifølge familiernes øjne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 19 Og hvad kan vi så lære af det? 4. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 • En evalueringsstrategi med både fordele og udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Fordele ved effektmålingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Udfordringer ved effektmålingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Fordele ved den formative evaluering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206 Udfordringer ved den formative evaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209
185 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
13 Introduktion
En anerkendende og løsningsfokuseret evaluering ”Supertankeren har vendt sig forholdsvis hurtigt, og evalueringen har haft en meget vigtig funktion i denne proces.” Teammedarbejder
Hvordan kan vi indfange og beskrive det sociale arbejdes komplicerede praksis? Hvordan kan vi sikre, at evaluering ikke bare ender som ulæste rapporter? Og hvordan kan vi dokumentere og evaluere på en måde, så medarbejderne kan bruge resultaterne til læring og til at udvikle deres praksis i hverdagen? Fortællingerne i del 2 viste, at Familien i Centrum har været med til at forbedre og ændre arbejdet med de særligt udsatte børnefamilier i kommunens børnefamilieteams. Evaluering har spillet en vigtig rolle i den proces: Fra starten har evalueringen været en integreret del af arbejdet med at metodeudvikle, kompetenceudvikle og implementere den løsningsfokuserede og anerkendende metode i alle kommunens børnefamilieteams. Evalueringen har samtidig eksperimenteret med at bruge undersøgelsesmetoder, som er aner kendende og løsningsfokuserede – ligesom den tilgang til arbejdet med de udsatte familier, som evalueringen evaluerer på. Det er sket i et tæt samarbejde mellem evaluator og praktikerne, hvor resultaterne er omsat i praksis undervejs i projektforløbet. Udviklingsprocessen er fortsat i gang, og vi præsenterer her de foreløbige erfaringer med at bruge en anerkendende og løsningsfokuseret evaluering som en integreret del af et udviklingsprojekt.
Evaluering, der skaber læring i praksis Vi kender alle sammen fortællingen om ”den privatpraktiserende sagsbehandler”, som for lukkede døre benytter sin metodefrihed til at gøre, som hun plejer – uden at dele erfaringerne med andre, og uden at hun selv eller andre ved ret meget om, hvad der kommer ud af denne praksis. For at skabe en modvægt til den tendens, er kravet om dokumentation, evaluering og effektmåling af det sociale arbejde steget stærkt igennem flere år. Kravet udspringer af et ønske om, at vi gerne vil blive bedre til at styre den sociale indsats, til gavn for både borgerne og samfundsøkonomien. Derfor vil vi gerne kunne sætte ord på, hvad vi gør, hvad vores hensigt er, og hvilken effekt det har, så vi kan dele vores viden og erfaringer med hinanden. Kravet har imidlertid ført til, at kommunerne de senere år er blevet oversvømmet af en bølge af dokumentations-, målings- og evalueringstiltag. Det betyder blandt andet, at sagsbehandlerne nu bruger mere tid på at udfylde skemaer og opfylde dokumentationskrav, end på at have kontakt til de borgere, som det hele handler om. Reaktionen hos socialarbejderne er tydelig: Flere og flere er udbrændte, og der er en udbredt træthed overfor de mange dokumentations- og evalueringsprojekter, som bliver sat i gang ovenfra. Mange har en frustrerende oplevelse af, at samtidig med at dokumentation og måling tager tiden fra deres borgerkontakt, kommer der kun sjældent noget konkret og brugbart ud af deres store indsats med at dokumentere Problemet er, at resultaterne tit slet ikke når tilbage til praktikerne. Der er masser af eksempler på, at medarbejderne bruger meget tid hver eneste dag på at indtaste en stor mængde data – uden at de
186 M ed
fami l ien
i
centrum
Rammer for evalueringen i Familien i Centrum • Evalueringen har været en integreret del af projektet og er betalt af satspuljemidler. • Evalueringen har omfattet alle projektets dele: FamilieFokus, HardWork og kompetenceudviklingsprogrammet. • To fuldtidsstillinger har været tilknyttet evalueringen i 4 år. • Begge stillinger har organisatorisk været placeret i det centrale kontor i kommunen under den øverste projektledelse (kontorchefen). • Den ene stilling har været en statistik medarbejder, som har stået for effektmåling, sammenligningsgrupper og statistisk registrering. Medarbejderen har fysisk været placeret i det centrale kontor. • Den anden stilling har været en evaluator, som har udført de kvalitative undersøgelser og den formative evaluering, hvor evaluator er tæt på praksis og står for formidlingen, blandt andet ved hele tiden at melde tilbage til medarbejderne. Evaluator har haft kontor i FamilieFokus-enheden på Østerbro, og har haft sin daglige gang i de forskellige projekter.
ved, hvad de egentlig skal bruges til bagefter. Eller om de overhovedet bliver brugt til noget? Der er også eksempler på, at socialarbejderne får en ekstern evalueringsrapport tilbage, hvor de har svært ved at genkende deres egen praksis og virkelighed. Eller hvor rapportens kritik ikke bliver fulgt op med brugbare og realistiske forslag til, hvordan de kan forbedre deres praksis i den ramme, der er til rådighed. Ingen kan vel være uenige i, at det er fornuftigt at få en større bevidsthed om, hvad vi gør, hvorfor vi gør det, og hvad der kommer ud af indsatsen. Det er nødvendigt, hvis vi skal udvikle og forbedre kvaliteten af det sociale arbejde. Men vi er samtidig nødt til at se kritisk på, hvordan vi dokumenterer, måler, evaluerer og udvikler metoderne på det sociale felt, så den tid, vi bruger på det, også skaber brugbare resultater, der kommer det sociale arbejde og borgerne til gode.
Når man sætter en evaluering i gang i en kommune, kan der være mange formål med den. F.eks. at legitimere, at kontrollere, at styre eller at generere læring og viden. Ledelsen har som regel en stærk interesse i de tre første formål, mens praktikerne tit har fokus på, at en evaluering også skal føre til metodeudvikling, videndeling, faglig opkvalificering og en forbedret praksis til gavn for brugerne. Lad mig straks slå fast, at der er behov for forskellige former for dokumentation og evaluering, som tjener forskellige formål, og som kan tilføre det sociale arbejde forskellige typer af viden. Men hvis måling og evaluering skal blive ved med at lægge beslag på den tid, socialarbejderne har til borgerkontakten, er det vigtigt, at man også bruger evalueringsformer, som ikke kun indsamler viden, men samtidig er med til at skabe synlige ændringer og forbedringer i socialarbejdernes praksis. Derfor bør lærings- og implementeringsperspektivet have en langt vigtigere plads, når man designer og udfører evalueringer i kommunerne. En del af metodeudviklingen i Familien i Centrum har derfor handlet om at afprøve en evalueringsform, som både indsamler data og viden og spiller en aktiv rolle i metode- og projektudviklingen, så evalueringen er med til at skabe læring og kvalificere det sociale arbejde undervejs i evalueringsprocessen.
Evalueringens formål - at sikre at indsatsen er til gavn for borgerne - at fremlægge dokumentation for metodeanvendelse og –udvikling - at dokumentere resultater - at måle effekter på kort og lang sigt - at koble viden om de anvendte metoder til resultat og effekt - at skabe metodeudvikling og læring hos praktikerne - at skabe grundlag for en løbende justering og forbedring af projektet Projektbeskrivelsen 2005
187 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
14 Evalueringsdesignet
En anerkendende og løsningsfokuseret evaluering
Når man laver et evalueringsdesign og vælger undersøgelsesmetoder, er det vigtigt, at man blandt andet tager stilling til: 1. Hvad er formålet med evalueringen? Som vi har set, var der mange forskellige formål med evalueringen i Familien i Centrum. Derfor stod det hurtigt klart for os, at designet både skulle kunne beskrive metoder, måle effekten og indgå i medarbejdernes daglige læring og metodeudvikling. Det kan en enkelt evalueringsmodel ikke opfylde alene. Derfor var det nødvendigt at lave et integreret design (mix-design).
2. Hvilken type viden har vi brug for? Forskellige evalueringsmodeller og undersøgelsesmetoder har hver deres fordele og begrænsninger – og de kan hver især bruges til at skaffe en bestemt type af viden. Effektmåling og mere kvantitative under søgelsesmetoder kan f.eks. give os et billede af hvor mange familier, der har undgået at få anbragt børn under og efter behandlingsforløbet – men ikke af ”hvordan?” eller ”hvorfor?”. På samme måde kan de mere kvalitative undersøgelser give os en mere detaljeret viden om processer, den konkrete anvendelse af metoder i de enkelte forløb, brugernes oplevelser osv. – men ikke af ”hvor mange?” og ”hvilken type?”. Derfor besluttede vi, at Familien i Centrums evalueringsdesign skulle bestå af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, som kunne supplere hinanden, så vi fik så bred en viden som muligt, der kunne sandsynliggøre sammenhænge mellem indsatsen og resultatet. 3. Hvordan sikrer vi, at medarbejderne tager evalueringens resultater til sig og bruger dem i deres praksis og i deres metodeudvikling? Evalueringen i Familien i Centrum havde et klart læringsformål. Derfor skulle vi også tage stilling til, hvilken evalueringsform, der kunne skabe læring undervejs. Vi valgte en formativ evaluering, hvor evaluator er tæt knyttet til praksis og melder tilbage til praktikerne gennem hele forløbet, så de er opdateret med de seneste resultater og den seneste viden om, hvad der virker og ikke virker i deres praksis.
188 M ed
fami l ien
i
centrum
Sådan kom evalueringsdesignet til at se ud: 1. Mix-design med forskellige evalueringsmodeller Vores evalueringsdesign består både af klassisk effektmåling (out-come), præstationsmålinger (output) og en responsiv og brugerinddragende evaluering (processer), hvis vi bruger de opdelinger i forskellige evalueringsmodeller, som Hanne Kathrine Krogstrup (2004) opererer med:
Evalueringsmodel
Genstandsfelt
Kriterier
Viden
Anvendelse
Eksempler fra Familien i Centrum
Klassisk effektevaluering
Tamt
Defineres inden start med reference til målsætninger
Naturvidenskabelig paradigme/ kvantitativ
Bedømmelse
Effektmåling (registerkørsler) Statistisk registrering før og efter SDQ-undersøgelse
Præstationsmålinger
Tamt
Defineres inden målingen begynder
Primært kvantitativ
Kontrol af accountability
Hvor mange familier har deltaget? Hvor mange medarbejdere bruger metoderne?
Responsiv evaluering
Vildt: kriterierne tilvejebringes gennem responsivitet overfor feltet
Kriterier tilvejebringes undervejs i evalueringsprocessen gennem responsivitet overfor interessenter
Casestudier og fortrinsvis kvalitative metoder. Dog ingen udelukkelse af kvantitative og mixede metoder
Læring, mens evalueringsprocessen forløber. Ingen anbefaling, men åbne konklusioner overladt til kontekst fortolkning
Beskrivelse af metodebrug og – udvikling gennem observationer og interview Observation af implementeringsprocessen
Krogstrup, 2004 2. Brug af forskellige undersøgelsesmetoder Til at indsamle forskellige typer af viden brugte vi en række forskellige undersøgelsesmetoder. F.eks. kvalitative interview, observationer, spørgeskemaer, sta tistiske registreringer og sammenligningsgrupper. 3. Formativ evalueringsproces Når evalueringen foregår som en formativ proces, melder evaluator hyppigt tilbage til praktikerne og er i løbende dialog med dem om de nyeste delresul tater. På den måde sikrede vi, at medarbejderne brugte den nye viden aktivt i deres løbende metodeog projektudvikling, så den førte til læring og konkrete ændringer af praksis.
Dele af denne proces har blandt andet været inspireret af aktionsforskningen, hvor evaluator (forsker) og praktikere indgår i et partnerskab omkring udvikling af praksis. 4. En anerkendende og løsningsfokuseret forståelsesramme Den teoretiske forståelsesramme, man lægger ned over en evaluering, har altid betydning for hvilke data, man vælger at samle ind, og hvordan informationer og observationer tolkes. Vi har valgt, at evalueringen skal have samme tilgang til projektet, som projektet har til sine brugere. Derfor er evalueringen præget af det anerkendende og løsningsfokuserede perspektiv
189 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
– både i forhold til evalueringens fokus, sprog, undersøgelsesmetoder, tilbagemeldinger og formidling.
Vi valgte forskellige undersøgelsesmetoder
Konkret betyder det: • At evalueringen bygger på en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. • At evalueringen tilstræber et helhedsorienteret syn, hvor vi inddrager flere aktører og perspektiver, når en del af praksis skal beskrives og forklares. • At evalueringen sætter fokus på, hvad der virker og har været brugbart for såvel familier som medarbejdere (den gode sociale praksis). • At evalueringen vælger undersøgelsesmetoder, dialogformer og formidlingsformer, som passer ind i projektets behandlingsformer. Og at der er en løbende dialog og sparring med både brugere og medarbejdere om brugen og udviklingen af evalueringsmetoderne. • At resultaterne bliver formidlet på en konstruktiv, fremadrettet og løsningsfokuseret måde.
For at finde frem til de mest hensigtsmæssige undersøgelsesmetoder, delte vi evalueringen op i fire fokusområder: 1. Nedgang i anbringelseshyppigheden og i de økonomiske udgifter til udsatte børnefamilier 2. Øget trivsel hos børn og forældre 3. Metodeudvikling 4. Implementering af FamilieFokus-metoderne i de lokale børnefamilieteams. Til hvert fokuspunkt havde den centrale ledelse i Socialforvaltningen opstillet en række konkrete succeskriterier. På baggrund af succeskriterierne og de opstillede formål valgte evaluator de undersøgelsesmetoder, som blev vurderet som de mest velegnede til at give den ønskede viden.
Evalueringens fokuspunkter og undersøgelsesmetoder 1) Nedgang i anbringelseshyppigheden og de økonomiske udgifter til udsatte børnefamilier - Registersammenkøringer - Sammenligningsgrupper - Statistiske test (validering). 2) Øget trivsel hos børn og forældre - Statistisk registrering af familierne (før og efter-måling) - SDQ-undersøgelse på børnene - Opfølgningsundersøgelse 1 år efter endt behandling - Brugerundersøgelse - Kvalitative interview med børn, unge og forældre - Kvalitative interview med familiebehandlere (FamilieFokus) og sagsbehandlere (børnefamilieteamene). 3) Metodeudvikling - Observationer - Kvalitative interview med familiebehandlere
- Kvalitative interview med børn, unge og forældre - Gruppeinterview med brugere - Erfaringsopsamlingsdage - Udarbejdelse af metodehåndbog. 4) Implementering af FamilieFokusmetoder i børnefamilieteamene - Spørgeskemaundersøgelse hos medarbejderne i børnefamilieteamene - Gruppeinterview med medarbejderne i alle børnefamilieteam - Interview med lokale teammedarbejdere i uddannelsesstillinger - Interview med teamchefer - Interview med FamilieFokus-medarbejdere og ledere - Observation af kompetenceudviklings- aktiviteterne - Forløbsundersøgelse i et børnefamilieteam - Selvstændig ekstern evaluering i 2007 af lære- og forandringsprocesser i socialcentrene.
Undersøgelsens datamateriale er beskrevet side 208
190 M ed
fami l ien
i
centrum
15 Sådan blev evalueringen gennemført Helt overordnet bestod evalueringen af to dele: effektmålingen og den formative del. Den viden, vi har fået fra de to dele, er blevet koblet sammen og har kvalificeret hinanden undervejs. Det har samlet set givet en bred og nuanceret beskrivelse af projektets metoder og resultater. Vi har gennemført de to dele på hver sin måde: 1. Effektmålingen Hvert år har vi lavet effektmåling ved at lave registerkørsler for både FamilieFokus-familierne og sammenligningsgruppen. Derudover har vi hvert år lavet statistiske kørsler på den løbende registrering af familierne (før og efter). Fra starten af projektperioden har det ligget klart, hvad vi skulle måle på, og hvilke succeskriterier projektet skulle opfylde.
samlet data og analyseret og formidlet resultaterne tilbage til lederne og medarbejderne inden for den aftalte periode. Derefter har resultaterne været projektets ejendom, og medarbejdere og ledere har kunnet beslutte, om de ville ændre på deres praksis på baggrund af resultaterne eller ej. Evaluator har efter tilbagemeldingen forladt projektet i en periode for at udføre en anden del af evalueringen, og er efter nogle måneder vendt tilbage til feltet for igen at undersøge, hvordan praksis har udviklet sig. På den måde har evaluator i perioder opholdt sig meget i det enkelte projekt og har været meget tæt på praksis – for derefter at være helt fraværende i andre perioder.
2. Den formative evaluering Den formative evaluering har været en løbende proces gennem hele perioden. Konkret er den foregået ved, at vi har afsat en bestemt tidsperiode til et afgrænset fokusområde. F.eks. to måneder til interview med familier. Nogle fokusområder har ligget fast på forhånd ud fra projektets succeskriterier. I andre tilfælde har vi undervejs – i den enkelte fase – aftalt fokuspunkt, kriterier og undersøgelsesmetoder med lederne og medarbejderne. Evaluator har så forberedt undersøgelsen, ind-
191 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
Eksempler på, hvordan evalueringens resultater løbende er formidlet tilbage til medarbejderne Eksempel 1
Eksempel 2
I 2007 ønskede medarbejdere og ledere at få indblik i børnenes oplevelse af FamilieFokustilbuddet. Der blev afsat to måneder til dette fokuspunkt i evalueringsplanen, og evaluator fandt sammen med medarbejderne ud af, hvilke spørgsmål, det var interessant at undersøge. Samtidig blev medarbejdernes erfaringer fra børnesamtalerne brugt til at udvikle undersøgelsesmetoder, som kunne være velegnet til evalueringens børneinterview. F.eks. brug af skalaspørgsmål, scoringsskemaer og smileys. Børneinterviewene blev gennemført, materialet blev analyseret, og medarbejderne fik med det samme resultatet i et internt arbejdsnotat. I notatet var vægten lagt på børnenes oplevelser, citater og eksempler. Hovedspørgsmålene var: ”Hvad har virket godt – og hvad kan der gøres mere af – set fra børnenes perspektiv?”. Efter notatet drøftede FamilieFokus´ medarbejdere og leder, hvordan de kunne kvalificere deres arbejde på dette område. Det betød, at de fremover satte større fokus på børneperspektivet og ændrede konkrete ting i deres tilbud og metodevalg.
Hvert år er evaluator taget på rundtur til alle de børnefamilieteams, som har været en del af kompetenceudviklingsprogrammet i Familie Fokus. På interviewrunderne er der blevet opsamlet erfaringer fra både kompetenceudviklingen og implementeringsprocessen. Medarbejderne har fået stillet de samme opfølgende spørgsmål alle steder, men derudover har de også været med til at sætte fokus på, hvad der var vigtigt at fremhæve i deres team på det pågældende tidspunkt. Alle erfaringer er efter hver runde samlet i et internt arbejdsnotat og formidlet til alle medarbejdere og teamchefer, til alle Familie Fokus-medarbejdere, og til den centrale ledelse i Socialforvaltningen. På den måde har alle fået et indblik i, hvor langt man var nået i implementeringsprocessen. De løbende tilbagemeldinger har den centrale ledelse brugt til at opstille klarere mål og rammer for implementeringen undervejs. Planlæggerne af undervisningen har blandt andet brugt dem til at kvalificere undervisningsprogrammet. Og medarbejdere og ledere har brugt dem til at dele viden, lære af hinandens erfaringer og udvikle implementeringsprocessen i børnefamilieteamene fra år til år. Også her er der sat fokus på, hvad der har virket godt, og hvad man kunne gøre mere af.
192 M ed
fami l ien
i
centrum
16 Formidlingen af evalueringens resultater Da evalueringen skal opfylde forskellige formål, skal formidlingen også ske til forskellige målgrupper. Derfor har vi valgt forskellige måder at formidle evalueringens resultater på: • Mundtlige tilbagemeldinger Evalueringen består af mange små delevalueringer af bestemte, afgrænsede fokusområder. Når en delevaluering er afsluttet, har de medarbejdere, som har deltaget i den, tit fået en mundtlig tilbagemelding. F.eks. gav evaluator – efter flere ugers observation af familiebehandlingen – en mundtlig tilbagemelding til familiebehandlerne om, hvad der var blevet observeret og fundet interessant. Det er vigtigt, at evaluator giver denne form for tilbagemeldinger på forberedte, velstrukturerede møder – ikke som lidt snik-snak hen over frokosten.
• Årsrapporter Hvert år er afsluttet med en offentlig årsrapport, hvor alle resultater fra evalueringen af hele projekt Familien i Centrum er blevet formidlet til offentligheden og til praktikere udenfor projektet. Årsrapporterne bygger på de interne notater, aktuel statistik og effektmåling. • Bøger Denne bog og bogen om HardWork er rettet mod en bredere offentlighed: Ledere og praktikere i andre kommuner, uddannelsesinstitutioner m.v. som gennem bøgerne får mulighed for at bygge videre på projektets metodeerfaringer og resultater i den videre udvikling af området.
• Interne arbejdsnotater Evaluator har afsluttet mange delevalueringer med et internt notat, som de berørte medarbejdere har kunnet bruge til den faglige udvikling, læringsprocesser, organisationsopbygning, metodeudvikling osv. Notaterne er ikke blevet offentliggjort – de indeholder mange eksempler, cases osv., så de er konkrete og brugbare for medarbejderne og projektlederen.
193 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
17 Sådan skabes læringen
Læringsperspektivet har været et vigtigt fokus i evalueringen: Et af formålene med evalueringen var at udvikle og kvalificere medarbejdernes metode- og projektudvikling undervejs. I arbejdet med at udvikle en egnet evalueringsform, har vi derfor sat fokus på, hvilke faktorer der er vigtige, hvis evalueringens resultater skal føre til læring og forandringer af praksis.
være, at vi hver især er eksperter på vores felt, og at vi i fællesskab kan finde ud af, hvad der allerede fungerer godt, og hvad der kan gøres endnu bedre. Hvis det lykkes at indgå sådan et anerkendende partnerskab mellem evaluator og medarbejderne som et fælles projekt, er chancen for læring langt større.
2. En anerkendende og løsningsfokuseret tilgang
TOP 10 1. Anerkendelse er fundamentet for udvikling Hvis mennesker skal forandre sig og begynde at gøre tingene anderledes, end de plejer, er det vigtigt, at de føler sig set og anerkendt i deres egen kontekst – og ikke bare kritiseret. Det er en af de grundlæggende antagelser i familiebehandlingen i FamilieFokus – og det samme gælder for medarbejderne, som skal tage ny viden til sig og forandre på deres praksis: Hvis de i evalueringen føler sig mødt med ringeagt eller disrespekt, får de modstand mod evalueringen, og deres vilje til at tage evalueringen ind og lade den påvirke deres egen praksis er ikke stor. Derfor er det vigtigt, at evalueringen anerkender den gode vilje og den ihærdige indsats, som ligger hos praktikerne. Og lægger mærke til både de vellykkede forløb, og dem, der kan blive bedre. Evaluator må skabe en relation til medarbejderne, som bygger på gensidig respekt: Budskabet skal
Meget evaluering er problemorienteret: Den kigger efter fejl, efter det, der ikke fungerer, og de mål, som ikke er opfyldt. Antagelsen er, at hvis vi laver fejlfinding og fremhæver den dårlige del af praksis, kan vi undgå den fremover. I FamilieFokus-behandlingen og i denne evalu ering antager vi det modsatte: At vi lettere kan skabe forandring, hvis vi sætter fokus på og gør mere af det, der allerede virker. Fokus i denne evaluering er derfor rettet mod den gode praksis, de brugbare metoder og de vellykkede forløb: Hvis en sagsbehandler havde to dårlige samtaler med børn og den tredje gik godt, sætter evalueringen fokus på, hvad hun gjorde anderledes i den tredje samtale, og som hun derfor skal gøre mere af fremover. Det gør evalueringens tilbagemeldinger mere anerkendende, løsningsfokuserede og konstruktive, fordi de giver medarbejderne ideer til, hvordan de kan komme videre.
194 M ed
fami l ien
i
centrum
3. Responsiv evaluering skaber udviklingsprocesser Den formative del af evalueringen har i høj grad været tilrettelagt som en responsiv proces. Det betyder, at evaluator og medarbejderne har samarbejdet om evalueringens kriterier og gennemførelse. Medarbejderne har fået hyppige tilbagemeldinger, og de har fået mulighed for selv at tolke resultaterne og beslutte, hvordan de vil bruge dem videre frem. Målet med den responsive evaluering er at sætte gang i udviklingsprocesser: Evalueringen bliver en læringsproces for praktikerne, hvor de kan reflektere over deres praksis og bringe flere forskellige forståelser i spil. I valget af metode- og erfaringsopsamlings metoder har evaluator derfor taget hensyn til, at opsamlingsmetoderne ikke kun skulle skaffe data til evalueringen, men også skabe refleksion og læring hos medarbejderne (se side 197).
4. Involvering giver ejerskab Der er større chance for, at evalueringen fører til læring og ændring af praksis, hvis medarbejderne føler sig involveret i evalueringsprocessen og føler et ejerskab til evalueringen. Derfor er medarbejderne blandt andet blevet inddraget i evaluators arbejde med at vælge kriterier og fokuspunkter, og med at udvikle undersøgelsesmetoderne: Når praktikerne selv har været involveret i udformningen af et spørgeskema, er der også større sandsynlighed for, at de bagefter udfylder det – og at de er interesseret i det resultat, som kommer ud af skemaet. Derudover har medarbejdernes involvering i udformningen i høj grad været med til at kvalificere evalueringen og undersøgelsesmetoderne, da medarbejdernes viden og erfaringer er blevet koblet med den evaluerings-faglige viden.
5. Løbende tilbagemeldinger En vigtig del af evalueringen er hele tiden at informere om, hvilke data evaluator indsamler hvornår, til hvilket formål og hvordan evaluator vil formidle resultaterne til medarbejderne.
Ved at evaluator laver hurtige og praksisnære tilbagemeldinger, får medarbejderne resultaterne, mens de stadig selv er i fuld gang med udviklingsarbejdet – fremfor et år efter, hvor alle har bevæget sig videre. Det er derfor meget brugbart at bygge evalueringen op i korte faser omkring et afgrænset fokuspunkt med dataindsamling, analyse og tilbagemelding, hvis man ønsker, at resultaterne hurtigt skal gives tilbage til og kunne omsættes i praksis.
6. At etablere nærhed – og distance For at kunne lave nuancerede og tætte beskrivelser af f.eks. metodebrug, skal evaluator tæt på praksis og følge den i perioder. Det har der været gode muligheder for i FamilieFokus, fordi forløbet har været meget langt, og fordi evaluator har været ude i praksis meget af tiden. På den måde har familier og medarbejdere vænnet sig til at have evaluator med som en del af dagligdagen i både behandlingen og på møderne. Derfor er evaluator blevet mødt med stor åbenhed og har fået et godt indblik i den komplekse praksis, og i familiernes hverdag. Og når medarbejderne oplever, at evaluator er tæt på deres praksis, er der også større chance for, at de vurderer evalueringen som realistisk og brugbar. En fare er imidlertid, at evaluator risikerer at blive en del af praksis og miste det kritiske udefra kommende blik og evnen til at stille undrende spørgsmål. Det har derfor været en vigtig del af planlægningen, at evaluator kun var meget tæt på praksis i en afgrænset periode, gav tilbagemelding og derefter forsvandt nogle måneder. Det kunne lade sig gøre, fordi Familien i Centrum bestod af flere forskellige delprojekter, som evaluator kunne cirkulere rundt mellem. Når evaluator vendte tilbage efter 3-6 måneder, var det igen muligt at se på praksis udefra og stille spørgsmål til de ændringer, som var sket siden sidst. På den måde kom evaluator tæt nok på til at lave nuancerede beskrivelser af praksis – og langt nok fra til stadig at kunne være undrende og spørgende. Det skabte troværdighed omkring evalueringen internt i organisationen.
195 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
7. Genkendelighed – og overraskelser Hvis evalueringen skal skabe læring og få medarbejderne til at ændre praksis, skal de kunne genkende deres egen virkelighed i tilbagemeldingerne. Situationer, hvor en ekstern evaluator er kommet forbi 14 dage, og hvor medarbejderne bagefter siger: ”Det kan da ikke være hos os, hun har været på besøg, for vi kan slet ikke genkende os selv og vores arbejde i den her rapport!”, motiverer ikke medarbejderne til at ændre praksis – tværtimod: Det skaber modstand og manglende lyst til at tage evalueringen alvorligt og bruge den til udvikling. Omvendt må evalueringen ikke være så genkendelig, at der slet ikke er noget nyt i tilbagemeldingen. Medarbejderne skal helst overraskes med nye vinkler og perspektiver, som skaber refleksioner og ny viden – samtidig med, at evalueringen i udgangspunktet er genkendelig. Så skaber den grobund for læring.
Det er forståeligt, set ud fra deres perspektiv, deres funktion og deres manglende tid til at læse lange, praksisnære beretninger. Det skal dog bemærkes, at kontorchefen og konsulenterne på centralt niveau tog sig tid til at læse de løbende interne arbejdsnotater. Det gav ledelsen en ny forståelse for implementeringsprocesserne og førte til nye beslutninger på ledelsesniveau. De meget komprimerede tilbagemeldinger til politikerne skaber ikke læring hos familiebehandlerne og sagsbehandlerne. De lægger tværtimod vægt på, at evalueringen kommer med mange konkrete eksempler, citater og detaljerede beskrivelser, som de kan spejle deres egen praksis i. For at skabe bedst mulig læring er det derfor vigtigt, at evalueringen også har detaljerede beskrivelser – som har størst værdi for dem, der selv sidder i arbejdet. I Familien i Centrum har evalueringen derfor lavet forskellige former for tilbagemeldinger, som har haft forskelligt formål, status og modtagergruppe.
8. Formidling tilpasset modtagerne 9. Ledelsens rolle er afgørende Evalueringen har skullet formidle viden og resultater til mange forskellige modtagere: De øverste ledere og politikere i kommunen har ønsket så korte tilbagemeldinger som overhovedet muligt – helst kun én side med de vigtigste overordnede tal og konklusioner.
Hvis evalueringen skal føre til forandringer i praksis, kræver det, at ledelsen er med på ideen. Det gælder både den centrale ledelse, som skal være indstillet på, at en løbende evaluering kan gøre behovet for ændringer så tydeligt, at det kan blive nødvendigt for ledelsen at handle på det undervejs. Det gælder også teamcheferne, som skal acceptere, at evalueringen kan føre til, at medarbejderne ønsker at ændre praksis eller organisering. Evalueringen har sat gang i de største ændringer i praksis de steder, hvor ledelsen har taget evalueringen alvorligt og været villig til at handle hurtigt på den nye viden og lave konkrete ændringer. Det har givet medarbejderne større lyst til at deltage i evalueringen og bruge den. 10. Evaluering som del af en lærings- og udviklingskultur Der er størst chance for at evalueringens tilbagemeldinger fører til forandringer, hvis arbejdspladsen allerede har en lærings- og udviklingskultur. Er det ikke tilfældet, kan den formative og responsive evaluering være meget brugbar i processen med at skabe sådan en kultur på arbejdspladsen.
196 M ed
fami l ien
i
centrum
Eksempler på evalueringsmetoder som både indsamler viden (data) og skaber refleksion og læring 1. Metodeopsamlingsdage I samarbejde med en proceskonsulent er der gennemført flere metodeopsamlingsdage i FamilieFokus. Dagene har sat fokus på medarbejdernes erfaringer med at bruge forskellige metoder, og de har haft to formål: 1) At indsamle viden til evalueringen i form af metodebeskrivelser og -erfaringer. 2) At skabe videndeling og fælles refleksion om metodebrug blandt medarbejderne. Både evaluator og medarbejdere oplever, at dagene har været brugbare og givet dem nyttig viden. 2. Midtvejsevaluering I HardWork gennemførte evaluator og medarbejderne en fælles midtvejsevaluering af de unge. Medarbejderne havde behov for en systematisk og grundig gennemgang af, hvad der var sket med hver enkelt ung, og hvordan den unges handleplan skulle se ud for resten af forløbet. Evaluator hjalp med at gennemgå de unge og fik samtidig en masse brugbar viden om de unge, og om tilbuddet og metodebrugen, som kunne bruges i evalueringen. 3. Proces- og metodeskema For nogle medarbejdere kan det være vanskeligt at generalisere og sætte ord på, hvad de gør, og hvilke metoder de bruger. Derfor udviklede evalueringen et proces- og metodeskema på hver enkelte ung. Skemaet bestod af et koordinatsystem, hvor den unges tid i tilbuddet var x-aksen, mens den unges trivsel var y-aksen. Via interview med medarbejderen forsøgte evaluator og medarbejder at lave en kurve over den enkelte unges forløb og trivsel. Ved at sætte tidspunkter på, blev det lettere for medar-
bejderen at huske, hvad der var sket i såvel behandlingen som i den unges liv i øvrigt. For medarbejderne gav det et godt overblik over forløbet og de forandringer, der var sket, og en god mulighed for at reflektere over indsatsens betydning. For evalueringen gav det mulighed for at sammenligne de forskellige forløb og vurdere indsatsen på forskellige tidspunkter. 4. Gruppeinterview i børnefamilieteamene Når der er indhentet viden om implementeringsprocessen lokalt, er alle medarbejdere i børnefamilieteamet blevet gruppeinterviewet – op til 30-40 mennesker ad gangen. Set fra evalueringens perspektiv ville det i nogle tilfælde have været mere hensigtsmæssigt med en mindre fokusgruppe eller individuelle interview. Men det viste sig hurtigt, at gruppeinterviewene var meget brugbare for medarbejderne, fordi de gav dem et legalt refleksionsrum, hvor de i fællesskab kunne forholde sig til projektet og processen: Gruppeinterviewene førte tit til, at gruppen blev opmærksom på nye ting og tog initiativ til nye beslutninger eller handlinger, som et led i den proces, de var i gang med. Evaluator valgte derfor at holde fast på gruppeinterviewene gennem hele forløbet, fordi de – udover at give viden til evalueringen – var meget udbytterige for medarbejderne, og var med til at kvalificere implementeringsprocessen. For at få nok data til evalueringen, blev gruppeinterviewene dog suppleret med fokusgrupper og individuelle interview.
197 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
18 Erfaringer med løsningsfokuseret og anerkendende evaluering Evalueringen har omfattet og involveret rigtig mange aktører på forskellige niveauer. Set fra hvert deres perspektiv har de oplevet evalueringsforløbet i Familien i Centrum som brugbart.
Set med Socialforvaltningens ledelses øjne
Fordele ved evalueringsformen:
”Et godt styringsredskab” Kontorchefen og konsulenterne i den centrale ledelse i Socialforvaltningen er enige om, at evalueringsdesignet har givet ledelsen et stort udbytte:
ringen imellem de forskellige ledere. På den måde har den skabt noget stabilitet hen over det hele.” Kontorchef
Evalueringen har skabt kontinuitet og sammenhæng i projektet
Vi har brugt den som styringsredskab
”Det har gjort det lettere for mig som chef, at jeg gennem evalueringen hele tiden har følt, at jeg har haft fingeren på pulsen. Det har givet overblik og gjort mig mere tryg ved forløbet. Og når lederne skiftede, som de jo har gjort i projektet, har evalueringen sikret overleve-
Kontorchefen og konsulenterne har brugt evalu eringen som et styringsredskab til løbende at justere og forbedre projektet. ”Det har været et ekstremt refleksivt projekt på alle niveauer, blandt andet fordi at vi har haft en
198 M ed
fami l ien
i
centrum
fuldtidsevaluator på. Evalueringen er blevet brugt til at forbedre projektet undervejs – det er jo sådan en form for aktionsforsknings-tankegang: I stedet for at sige, at når vi nu har denne her struktur, så skal den pinedød holde hele vejen, så har vi faktisk ændret lidt på tingene og tilpasset os erfaringerne undervejs, samtidig med at vi har holdt fast i ideen.” Konsulent
Vi er kommet tættere på praksis – og har fået større forståelse for processer ”Via evalueringen har vi fået lang større indsigt i, hvilke processer der kører lokalt – hvordan man ude lokalt lærer og handler, beslutter og organiserer. Det får vi beskrevet. Det plejer vi ikke at få. Og det har vi kunne bruge til at gennemskue, hvad det er for nogle barrierer, der er for det ultimative sociale arbejde. Barrierer, vi normalt ikke kan forstå, hvorfor det er så supersvært at komme over, når vi træder op i elfenbenstårnet: ”Hvorfor kan vi ikke rykke? Og hvorfor følger de ikke op?”. Det begynder vi nu at få en forståelse for – hvad det er for nogle krydspres, hvad det er for nogle fagligheder, hvad faktorer som sygemeldinger, tænkninger, fælles sprog osv. betyder. Det har vi ikke været opmærksomme på før”. Konsulent ”Jeg har lært en masse om læringsmodeller og faglig selvforståelse og samarbejdsformer på grund af FamilieFokus. Nu forstår jeg langt bedre, hvordan man introducerer forandringer, og hvordan man sikrer, at kommunikation kommer bare lidt bredt ud. Den læring har jeg fået via evalueringen. Og den form for viden synes jeg – set fra centralforvaltningens hold – at der er behov for, at vi får ind i vores bedømmelser af projekter fremover: ”Hvordan implementeres de, og hvordan skabes der læring?”. Vi kan da godt bare bedømme resultater, hvis det bare handler om, at vi skal beslutte, om A eller B skal have flest penge. Men skal vi forstå nuancerne, og er der flere ting i spil, bliver denne type evaluering eller information hamrende vigtig.” Konsulent
Vi har skabt en løbende evalueringsproces
fungere som et spejl, der gør refleksion til noget andet end en intern proces. Vi har jo fået at vide præcis, hvordan de har gjort på Østerbro eller Amager, og vi har alle sammen kunnet reflektere over det og forholde os til forskellene. Den italesatte, systematiske og gentagne refleksion er ikke noget, der er sket ved et årligt seminar, det er sket ”on a daily basis”. Evaluator har jo været rundt hele tiden, og det har familiebehandlerne også – de har gået og fortalt hinanden om hinanden og opstillet alternativer, løsninger osv. Det tror jeg betyder rigtig meget for implementeringsprocessen.” Konsulent
Evalueringen har skabt mere dialog med medarbejderne ”Der er brugt meget tid på at involvere socialcentrene. Og evalueringen har garanteret spillet en stor rolle for, at de føler sig involveret, at de føler sig hørt, og at de føler sig taget alvorligt. Evaluator har jo været ude at snakke med dem alle sammen, så både organisationen og medarbejderne er blevet spurgt. De har fået spørgeskemaer ud, og de har virkelig kunnet mærke, at der har været en interesse.” Kontorchef Det har – ifølge såvel den centrale ledelse som teamchefer og medarbejdere – ført til, at medarbejderne har været langt mere involveret i projektudviklingen, og at der er skabt en løbende dialog mellem de forskellige niveauer i organisationen.
Evalueringsformen kan bruges i kommunal praksis ”Jeg synes, at noget af den kedeligste forskning, det er den, hvor det stopper, når det skal til at være interessant. Hvordan forandrer vi på praksis? Jeg synes, at vi som kommune skal have vores fokus på selve implementeringen – det interessante er implementeringen, ikke alt muligt andet: Vi har fået nogle penge, og de skal udmønte sig i en bedre service til borgerne. Det er opgaven, og det skal vi evaluere og følge op på. Og det kan man helt klart gøre på den måde, som vi har gjort i denne evaluering. Så det ville jeg gøre igen.” Kontorchef
”Det at evaluere formativt i praksisfeltet kan
199 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
Evalueringen har formidlet den gode historie
Resultaterne er formidlet til mange forskellige grupper
”Jeg kan se, at det virker, når man fortæller historien. Det er et af den type projekter, som ikke kan formidles i et skema eller i en tabel. Det er en historie om at ville skabe en forandring i organisationen og i familierne. Historien har en bestemt struktur og en bestemt konsistens – der er nogle helt bestemte elementer i den, som er blevet fortalt igen og igen, og som letter kommunikationen og tænkningen om projektet. Det fremmer beslutninger, og det fremmer energi og ejerskab, som er en forudsætning for, at sådan et projekt kan få lov til at leve sig ud og holde fast i sin kerne uden at blive udvandet eller fordampe. Og den historie har evalueringen jo i høj grad været med til at fortælle og formidle.” Konsulent
”Så er der jo også hele den skriftlige del. Ministeriet må jo føle, at de har fået rapporter i stakkevis sendt ind. Evalueringen har defineret, hvem der skal skrive, og vi har både fået ”tæt på”-rapporter til medarbejderne, og rapporter til Folketinget og til politikerne, til direktionen og til mig som chef. Så alle har hele tiden været godt orienteret og har fået den information, som de skulle bruge.” Kontorchef
Designet har tjent flere formål
Vi har fået læring til kommende projekter
Kontorchefen og konsulenterne er enige om, at en styrke ved evalueringen er, at den har koblet effektmålingen og den formative del, så den har kunnet opfylde flere forskellige formål.
Kontorchefen og konsulenterne er enige om, at erfaringerne fra evalueringsforløbet og erfaringerne med evalueringsformen kan bruges videre frem.
”Effektmålingen har været med til, at det her projekt har haft sådan en stor gennemslagskraft. Den formative del har også haft betydning, men det har været en stor styrke, at den ikke har stået alene og er koblet med den hårde effektmåling. Jeg tror meget på den eklektiske evalueringsform.” Konsulent At evalueringen har haft begge dele med, har også skabt opbakning fra det politiske niveau. ”Det har også haft en betydning politisk. Man har kunnet overbevise tvivlere, som ikke nødvendigvis har troet på business-casen i projektet – at det kan betale sig at investere i det her. Vi har større udgifter her og nu, men det giver et afkast fagligt, og også økonomisk på længere sigt. Så det er rigtig godt, at man har brugt meget krudt på effektmålingen, samtidig med at man har brugt krudt på den mere formative del. Politikere er jo både glade for rigtige menneskeskæbner, der får det bedre, og for tal, der viser, at det går bedre. Med den her evaluering har vi givet dem begge dele.” Konsulent
De løbende evalueringsrapporter har blandt betydet, at Socialministeriets Børnekontor har vist stor interesse for projektet og involveret sig i det undervejs. Enkelte folketingspolitikere har også sat sig ind i projektet og omtalt det flere gange.
”Vi kan ikke nøjes med at drive og bedømme og kontrollere det her område, vi skal også udvikle og forbedre det. Det kan vi ikke gøre, hvis vi kun bedømmer og kontrollerer – det er alt for retrospektivt, for på den måde kan vi kun konstatere, om vi har gjort det godt eller skidt. Derfor er det vigtigt, at man kan bygge dynamik og læring ind i det, man gør hver evig eneste dag.” Konsulent De er dog også enige om, at man ikke kan bruge Familien i Centrums omfattende evalueringsdesign i hvert eneste lille tiltag – men at det især giver god mening, når der er tale om større udviklingsprojekter. ”Jeg tror, det afhænger af, hvad for en type projekt, det er. Er det socialfaglige udviklingsprojekter, har det stor værdi at have den der lille ”reflekterer”, der går rundt og spørger: ”Hvorfor gør I det?”. Så man faktisk får italesat og præciseret, hvad det egentlig er, man gør. Men når vi implementerer systemer, procedurer osv., er det ikke nødvendigt. Der kan vi bare nøjes med at konstatere, om det har virket efter hensigten.” Konsulent
200 M ed
fami l ien
i
centrum
- set med projektlederens øjne
Fordele ved evalueringsformen:
”Evalueringen løfter hele projektet”
De skiftende ledere af FamilieFokus har også været positive overfor evalueringen. De har løbende brugt den til blandt andet at få overblik over forløbet og lave opsamling på metodeudviklingen. Gennem hele forløbet har der været et tæt samarbejde mellem de skiftende ledere af FamilieFokus og evaluator, både om at vælge fokuspunkter og om tilbagemeldingerne. Det har stor værdi for lederne: ”Det er umådeligt vigtigt, at der er en evaluator ansat, for det løfter hele projektet op på et helt andet niveau. Det kunne da være fint nok, hvis man hyrede en evaluator til at skrive en rapport hvert år, eller måske når projektet var slut. Men at vi også har kunnet bruge evalueringen som et metodeudviklingsredskab i den løbende proces, det har været helt fantastisk: Evaluatoren har været med i hele processen og har haft et fantastisk overblik. Hun er også nogle gange kommet ind til mig og har spurgt: ”Har du egentlig tænkt på det eller det?”. Eller: ”Ved du godt, at det første år besluttede man sådan?”. Det har været en kæmpe hjælp, fordi jeg er kommet senere ind i projektet, og det har gjort, at projektet er gået endnu bedre. Så jeg tror, at det er vigtigt at have penge til, at der er én, der gør det – jeg synes det skal medtænkes, hver gang man laver et projekt.” Leder af FamilieFokus
201 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
- set med medarbejdernes øjne
Fordele ved evalueringsformen:
”Vi er blevet hørt” Blandt medarbejderne i både FamilieFokus og børnefamilieteamene er der generelt blevet skabt en positiv stemning omkring evalueringen, fordi medarbejderne oplever den som et nyttigt redskab i metode- og projektudviklingen. Medarbejderne lægger især vægt på:
Vi er blevet hørt Det er vigtigt for medarbejderne, at de har følt sig hørt undervejs i processen, og at de gennem evalueringen har fået oplevelsen af, at deres viden og erfaringer var betydningsfulde. ”Det er værd at fremhæve, at det har været spændende at have fuldtids evaluering på. Også nu – det er en luksus at kunne sidde her og fortælle om ens arbejde i timevis. Og der er proces i det – man kan se noget udvikling. Og man føler sig meget betydningsfuld, når nogen spørger så interesseret og vil bruge det til den videre udvikling.” FamilieFokus-medarbejder
Evalueringen spejler udviklingen Flere medarbejdere fremhæver, at den løbende evaluering, hvor de hele tiden er blevet spurgt, har været med til at fremme deres refleksion over forløbet, fordi det har spejlet den udvikling, man har været igennem. Under et gruppeinterview med medar bejderne i et børnefamilieteam, udbrød en af medarbejderne pludselig: ”Det er faktisk fantastisk at sidde og tale om det på denne her måde. Man bliver pludselig opmærksom på hvor meget, der egentlig er sket. Det har jeg ikke lige tænkt over før. Det er jo en markant forandring. Jeg bliver helt glad, når jeg tænker på det, i forhold til hvordan det var før.” Teammedarbejder
Medarbejderne oplever, at den fælles refleksion og spejling giver mere mod på og energi til at holde fast i implementeringsprocessen.
202 M ed
fami l ien
i
centrum
Evalueringen har forbedret projektet
Vi har fået en ny forståelse for evaluering
Medarbejderne føler sig betydningsfulde, fordi de er blevet hørt, og især fordi de oplever, at der er blevet fulgt op på evalueringens tilbagemeldinger, og at det har ført til helt konkrete justeringer af projektet. ”Det betød rigtig meget for vores proces herude, at de problemer og dilemmaer, som vi stod i, blev bragt videre til ledelsen gennem evalueringen, og at der blev handlet på dem med det samme. Ellers havde vi nok ikke været her i dag.” Teammedarbejder
Videndeling har kvalificeret vores praksis ”Da vi skulle hjem og lave vores eget familiehus, var det rigtig godt, at der lå nogle opsamlede erfaringer fra de andre, som viste, hvad der havde virket godt, og hvad man skulle være opmærksom på. Det kunne vi vise til ledelsen og sige: ”På baggrund af erfaringerne skal vi gøre sådan og sådan, for det virker!”. Det betød, at vi ikke skulle starte helt forfra, og vi kom meget hurtigere i gang med det hele.” Teammedarbejder
”Det, at evaluator har været inde i huset, giver en meget høj tillid. Det betyder også, at når man skal udfylde skemaer og andre ting, så tager man det mere alvorligt og er mere fremme i skoene, end man måske ellers ville være. Fordi man kan se sammenhængen og forstår, hvad det skal bruges til.” FamilieFokus-medarbejder Samtidig har forløbet fået medarbejderne til at tage de første skridt mod en ny evalueringskultur blandt familiebehandlere og medarbejdere i børnefamilieteamene. ”Evalueringen har været en gave. Det har været utroligt godt at blive hørt og stoppe op og reflektere over det, vi gør, og hvor langt vi er nået i forhold til vores mål. Det savner vi nu, hvor evalueringen er stoppet. Men vi taler om, hvordan vi selv kan bygge noget evaluering ind. For nu vil vi ikke undvære det.” Teammedarbejder
203 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
– set med familiernes øjne
Fordele ved evalueringsformen:
”Det sætter nye refleksioner i gang” Spørgsmålene skaber ny refleksion og handling Under selve interviewene er det tit sket, at spørgsmålene har sat gang i nye refleksioner og bagefter har ført til ny handling. På den måde bliver interviewet også en del af behandlingsforløbet. I den proces har det helt sikkert haft betydning, at evaluator har mødt familierne med samme løsningsfokuserede og anerkendende sprog og forståelsesramme, som de har oplevet i behandlingen.
Familierne fik til deres første samtale i FamilieFokus at vide, at evalueringen er en del af projektet, og mange familier er undervejs stødt på evaluator i interview, observationer af samtaler eller gruppeforløb – eller ved evaluators daglige færden i huset. Familierne er ikke blevet interviewet om evalueringens betydning. Men undervejs i forløbet har mange familier givet udtryk for, at de også har fået udbytte af at være en del af evalueringen.
Familierne føler sig anerkendt Ligesom medarbejderne, giver mange forældre og børn udtryk for, at de føler sig betydningsfulde, når de bliver hørt. De færreste familier siger nej til at deltage, og de giver udtryk for, at de er glade for, at deres mening og erfaringer kan bruges til at gøre arbejdet bedre og komme andre familier til gode. Derfor er det at deltage i evalueringen med til at styrke familiernes oplevelse af respekt og anerkendelse.
Et eksempel En af mødrene er meget nervøs ved starten af interviewet. Hun fortæller, at hun aldrig før har deltaget i den slags, og altid har sagt nej, hvis hun er blevet spurgt. Men gennem behandlingsforløbet har hun fået mod på at kaste sig ud i nye ting, og fordi interviewet sker i en ramme, som hun er tryg ved, har hun nu valgt at deltage. Efter interviewet er hun meget glad og stolt over at have bidraget, og interviewet bliver på denne måde en succesoplevelse, der indgår i hendes samlede behandlingsforløb.
Familierne har fået ejerskab til projektet Flere af de familier, som har deltaget i interview og observationer, føler bagefter et ejerskab til projektet og evalueringen. På den måde kan evalueringen bidrage til, at familierne bliver medspillere: Mange familier er kommet hen for at snakke med evaluator, når de er mødt til samtaler i huset, og de har spurgt interesseret til, hvad der er kommet ud af evalueringen. Enkelte har også valgt at bidrage til evalueringen og rapporterne med tegninger eller personlige beskrivelser.
204 M ed
fami l ien
i
centrum
15 Og hvad kan vi så lære af det? 4 - de samlede erfaringer med evalueringen
”Udfordringen til forskningen er at reagere så kreativt, at det er muligt at udforske et så kompliceret felt. Man skal kunne gribe en bevægelig, kompleks og foranderlig praksis, kundskab og kontekst. Dermed risikerer man lavstatus i videnskabelige kredse.” Lars Uggerhøj om praksisforskning i socialt arbejde, FORSA-konference 2006.
Evalueringen af Familien i Centrum har bestået af helt traditionelle evalueringsmetoder af både kvantitativ og kvalitativ karakter. Men det har samtidig været en kreativ udviklingsproces, hvor evalueringsforløbet har hentet brugbare metoder fra f.eks. aktionsforskning og proceskonsultation, og hvor evalueringen har haft karakter af praksisforskning. Sandra Nutley har et bud på, hvordan forskning kan være med til at informere og kvalificere den offentlige service. Hun opstiller tre forskellige modeller: 1. Research-based practioners model Her har den enkelte medarbejder selv ansvaret for at holde sig up to date med ny forskning og for at indarbejde informationen i praksis. Det forudsætter autonomi hos medarbejderne, men også tid til og mulighed for at kunne tilegne sig den relevante viden.
2. Embedded research model Her er forskningen bygget ind i systemer, procedurer og værktøjer f.eks. performance management. Der er tale om et lineært og instrumentelt perspektiv, og ansvaret ligger hos policy-makers og den overordnede ledelse, som vælger at indføre bestemte systemer. 3. Organisation excellence model Her er vi ovre i den lærende organisation, hvor forskere og medarbejdere laver partnerskaber og etablerer labs of learning. I denne model har lederne i de sociale institutioner (f.eks. teamchefer og projektledere) en nøglerolle, når man skal udvikle en lokal forsknings- og udviklingsorienteret kultur. Nutley 2007 Sandra Nutley understreger, at der ikke er én model, der er bedst, og at det er vigtigt at matche modellen med konteksten. I evalueringen af Familien i Centrum har vi nærmet os den 3. model, hvor der er lagt stor vægt på lærings- og udviklingsperspektivet ved at evaluator og medarbejdere indgår i udviklende partnerskaber. Modellen er brugbar i Familien i Centrums kontekst, og den information og viden, som evalueringen har indsamlet, er blevet brugt i metode- og projektudviklingen.
205 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
En evalueringsstrategi med både fordele og udfordringer En evalueringsstrategi med både fordele og udfordringer Evalueringsforløbet har vist, at evalueringsdesignet har nogle klare fordele på en lang række områder, fordi det går på to ben – effektmålinger og de formative evalueringsformer, der sætter udvikling i gang på samme måde, som aktionsforskning gør. Men der er også udfordringer ved begge evalueringsstrategier:
Fordele ved effektmålingen Man får tal på anbringelseshyppighed og udgifter Ledere og politikere har fået tal på anbringelseshyppighed, kommunens økonomisk udgift til familierne og om indsatsen har givet børnene en bedre trivsel.
Man kan sammenligne med andre indsatser Designet giver mulighed for at sammenligne FamilieFokus-indsatsen med andre former for indsats. F.eks via sammenligningsgruppen, hvor resultaterne for FamilieFokus-familierne bliver sammenlignet med lignende familier i andre former for familiebehandling. Og via SDQ-undersøgelsen, som gør det muligt at sammenligne indsatsen overfor FamilieFokus-børnene med andre undersøgelser af indsatser på området – nationalt og internationalt.
Man kan registrere om familierne når deres mål Den statistiske registrering af familierne før og efter gør det muligt at registrere, om familierne når deres mål, og hvilke forandringer der er sket i den enkelte familie på en lang række områder. Sammen med de kvalitative interview giver det et godt indblik i, hvad indsatsen betyder for familiernes hverdag og børnenes trivsel.
Mulige sammenhænge bliver synlige Man kan pege på mulige sammenhænge mellem familier, metoder og resultat, fordi den statistiske registrering af familierne før og efter både har handlet om problemer, forandringer, resultater, forløb og anvendte metoder på hver enkelt familie.
Udfordringer ved effektmålingen Små grupper gør det sværere at effektmåle Små grupper gør det sværere at effektmåle. Især i starten af forløbet var antallet af familier i både FamilieFokus og sammenligningsgruppen så lavt, at det ikke gav mening at opdele og analysere dem i mindre grupper som småbørnsfamilier, etniske minoritetsfamilier osv.
Svært at finde familier at sammenligne med Det er vanskeligt at finde familier at sammenligne med. Af etiske grunde kunne man ikke gennemføre en randomiseret undersøgelse, hvor halvdelen af familierne i målgruppen fik tilbudt FamilieFokus, og den anden halvdel ikke fik noget tilbud. I stedet for valgte man en sammenligningsgruppe med familier, som var i andre former for familiebehandling. Man var nødt til at bruge familier fra en lang række meget forskellige indsatser, da gruppen ikke kunne blive stor nok, hvis man kun medtog familier fra én bestemt indsats. Samtidig var det ikke let at finde familier, som lignede FamilieFokus-familierne på en række vigtige områder. Derfor blev sammenligningsgruppen mindre end planlagt.
SDQ-undersøgelsen har et snævert fokus SDQ sætter fokus på barnets følelsesmæssige og sociale udvikling, fordi den egentlig er et psykiatrisk diagnoseredskab. Men i Familiefokus arbejder man også med forældrenes adfærd, med familiens levekår og med børnenes skole, fritid, kammerater og trivsel i familien, fordi man mener, at ændring i disse ydre levevilkår, kan være med til at øge barnets triv-
206 M ed
fami l ien
i
centrum
sel – også selvom barnet måske stadig har den samme ”diagnose”. Spørgsmålet er, om SDQ-skemaet vil fange den type forandringer, når det udelukkende fokuserer på barnet? Samtidig havde nogle forældre svært ved at forstå spørgsmålene og udfylde skemaet uden hjælp.
Fordele ved den formative evaluering Evalueringen bliver en del af praksis i dagligdagen Medarbejdere og ledere tager evalueringen til sig som en vigtig del af projektets dagligdag. Når medarbejderne i FamilieFokus skal præsentere projektet for andre, gør de f.eks. selv opmærksom på, at evalueringen er en vigtig del af praksis, og at de betragter den som en gave. Og indadtil kommer de selv med ideer til mere evaluering. På den måde er evalueringen blevet en integreret del af medarbejdernes praksis, og de bliver mere og mere opmærksomme på selv at lave løbende evalueringer af deres arbejde. Derfor har den formative del af evalueringen været et nyttigt redskab til at overvinde medarbejdernes modstand og give dem ejerskab til evalueringen. Samtidig har den interesse, som evalueringen har vist gennem mange besøg og interview med såvel medarbejdere som ledere, været med til at holde processen og gryden i kog.
Lederne og medarbejderne bruger evalueringen aktivt i metodeudviklingen Evalueringens resultater bliver løbende omsat til praksis. Blandt andet til at træffe beslutninger om metodevalg. Til at få nye fokuspunkter i arbejdet og metodeudviklingen. Til at gøre mere af det, som virker. Til at dele viden og erfaringer med hinanden og skabe fælles refleksion og forståelse blandt medarbejderne. Til at få indblik i brugernes ønsker og indrette praksis efter dem. Og til at skabe tydeligere mål og rammer for projektet. Målet om at evalueringen skulle indgå i den løbende læring, metodeudvikling og styring af projektet er dermed lykkedes.
Man får en bred og nuanceret viden Det meget sammensatte evalueringsdesign i Familien i Centrum giver en bred og nuanceret viden om projektets metoder og resultater. Fordi man bruger forskellige undersøgelsesmetoder og inddrager forskellige aktører, kan man beskrive praksis ud fra for-
skellige vinkler. Ulempen er, at det giver en stor mængde data, som man skal bearbejde og sammenholde, før de giver mulighed for at få et bedre indblik i praksis.
Man kan lave forløbsundersøgelser Evalueringsdesignet giver mulighed for forløbsundersøgelser, fordi man kvalitativt og kvantitativt kan følge børn og familier igennem en årrække. Det giver mulighed for at registrere forandringer i familien på længere sigt. Det samme gælder udviklingen i medarbejdernes praksis og processen i børnefamilieteamene, som også er fulgt over en årrække.
Man kan tilpasse evalueringsmetoderne efter aktuelle behov Evalueringsdesignet kan tilpasses behovene undervejs, fordi det er fleksibelt og består af forskellige modeller og undersøgelsesmetoder. Man kan også eksperimentere med og udvikle egnede undersøgelsesmetoder til forskellige målgrupper og formål.
207 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
Medarbejderne oplever evalueringen som troværdig
forskellige situationer – og sætte grænser for, hvad evaluator skal inddrages i eller kan bruges til.
Den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang og evaluators tætte kontakt til medarbejdernes praksis i hverdagen er med til at skabe stor tillid og troværdighed omkring evalueringen internt i organisationen. Det har været medvirkende til, at evalueringen har ført til læring og forandring.
Udfordringer ved den formative evaluering Evaluatoren kan komme for tæt på feltet Evaluators tætte kontakt til praksis er også en udfordring. Evaluator risikerer selv at blive en del af projektet efter et stykke tid, og det kan være vanskeligt at bevare den professionelle og kritiske distance, som er nødvendig. Derfor har evaluator indarbejdet arbejdsmetoder, som forhindrer en for stor nærhed til projektet. Evaluator er for det første kun tilstede i hverdagen i afgrænsede perioder, og helt fraværende i andre perioder. For det andet deltager evaluator ikke i beslutnings-fora. Det betyder blandt andet, at evaluator ved nogle møder har afleveret sin tilbagemelding og forladt lokalet, når der skulle træffes beslutninger. For det tredje har det været vigtigt for evaluator at få supervision og faglig sparring med andre professionelle udenfor projektet og kommunen.
Evaluator kan komme i loyalitetskonflikt Som internt ansat evaluator er man selv en del af den organisation, man evaluerer. Det betyder, at evaluator skal afklare sin kompetence og loyalitet: Hvem skal f.eks. styre og godkende evalueringen? Ved en sådan intern ansættelse er det vigtigt at forhandle en høj grad af kompetence, uafhængighed og frihed for evaluator – ellers er det umuligt at lave en troværdig evaluering.
Svært at holde fast i bestemt rolle som evaluator Den formative evaluering – som indimellem har elementer af aktionsforskning – gør det sværere at definere og holde fast i en bestemt rolle som evaluator. Rollen kan være forskellig – derfor er det meget vigtigt hele tiden at reflektere over og tydeliggøre over for omgivelserne, hvilken rolle evaluator indtager i
Evalueringsdesignet stiller store krav Der er rigtig mange bolde i luften, når man bruger en række forskellige evalueringsmetoder på samme tid. Det er meget vigtigt at lave en realistisk tidsplan og en klar struktur for hele evalueringsforløbet, hvor man prioriterer opgaverne. Det stiller store krav til evaluatorens personlige og faglige kompetencer at lave et så omfattende og sammensat design – og til ressourcerne: Kun sjældent har man midler til at lave så omfattende et design som i FamilieFokus. Men man kan sagtens bruge dele af det i en mindre evaluering.
Evalueringsdesignet skal være fleksibelt Fordi Familien i Centrum er et udviklingsprojekt, har evalueringen måttet tilpasse sig forandringerne undervejs. I et evalueringsforløb er det godt, hvis der er tale om et fast tilrettelagt tilbud, som ikke ændres for meget undervejs, og som man kan måle og sammenligne over tid. Men i FamilieFokus er rigtig meget blevet ændret og justeret undervejs, så familierne i slutningen ikke har fået samme tilbud, som familierne i starten, ligesom kompetenceudviklingen for de sidste børnefamilieteams har været helt anderledes end de forløb, de første teams deltog i. Evalueringen har måttet finde måder at registrere og beskrive den udvikling, som har fundet sted, selvom de undersøgte områder ikke har været stabile. Frem for at tilpasse projektudviklingen til evalueringens krav om måling har vi i stedet valgt løbende at tilpasse evalueringen til projektets udvikling. Den faglige udvikling har altså været i centrum.
Evalueringen skal være en tilpas forstyrrelse for medarbejderne Evalueringen skal være genkendelig – men også skabe en tilpas forstyrrelse for medarbejderne, og det kan være en udfordring at finde den rette balance. I FamilieFokus mener nogle medarbejdere, at evalueringen næsten blev for anerkendende, og de har til tider savnet et mere kritisk blik eller et helt andet perspektiv, som kunne skabe mere forstyrrelse i projektet. Omvendt mener nogle medarbejdere i HardWork, at evalueringen ikke var anerkendende nok, og at formidlingen på nogle områder var alt for kritisk og greb for meget ind over for deres praksis.
208 M ed
fami l ien
i
centrum
Der er ingen tvivl om, at evalueringen har ført til læring og ændring af praksis begge steder, men medarbejderne har oplevet processen forskelligt. At skabe en anerkendende og tilpas forstyrrelse er derfor en svær og udfordrende opgave.
Alle skal informeres hele tiden I det formative evalueringsdesign har det vist sig, at det er meget vigtigt, at alle deltagere hele tiden bliver informeret om og inddraget i evalueringens forløb, resultater og formidling. Det er en omfattende opgave, når så mange aktører er involveret, men det kan skade evaluerings- og læringsprocessen, hvis det ikke lykkes. Et eksempel var et møde, hvor resultater af evalueringen skulle formidles til en større gruppe, men hvor kommunikationen ikke var nået ud til alle dele af projektet. Derfor var centrale aktører ikke til stede på mødet. Det skabte frustration og mistillid til evalueringen og var svært at rette op på efterfølgende.
Den personlige relation er vigtig Det er et stort arbejde at skabe en personlig kontakt mellem evaluator og alle de medarbejdere og ledere, som er involveret i evalueringsforløbet. Et stykke henne i evalueringsforløbet tænkte vi, at evalueringens gode renommé ville bane vejen for de nye børnefamilieteam, som startede op i projektet, så det var unødvendigt at holde lige så mange møder og have lige så meget personlig kontakt som i de første projektår. Men det har gang på gang vist sig, at hvis ledere og medarbejdere skal involvere sig i evalueringen og tage den til sig, er den personlige kontakt med evaluator vigtig. Det er en tidskrævende proces, og det stiller krav til evaluator om at kunne skabe begejstring, og om at kunne møde både medarbejdere og ledere på en anerkendende måde og etablere et gensidigt respektfuldt partnerskab på meget kort tid. I denne proces er det vigtigt at huske lederne: Det er ikke nok at få kontakt til medarbejderne. Lederne skal høres og informeres løbende, så de føler sig inddraget i evalueringen og er indstillede på at bruge den og følge op på den.
En stor udfordring at formidle evalueringen troværdigt Evalueringen har valgt at have samme tilgang som projektet – en anerkendende, ressourceorienteret og løsningsorienteret tilgang. Det har gjort det nemmere at få evalueringens resultater omsat i praksis. Men det sætter evaluator i et dilemma, når resultaterne skal formidles, fordi evaluering traditionelt sætter fokus på de mere kritiske og mangelfulde dele af praksis – og holder sig fra at pege på fremadrettede løsninger. Det betyder, at en anerkendende og løsningsorienteret evaluering meget let kan fremstå som naiv eller alt for positiv i sit syn på projektets praksis og resultater. Det er derfor en stor udfordring at formidle evalueringens resultater til omverdenen på en troværdig måde – og samtidig holde fast i den løsningsorienterede, anerkendende tilgang, som har vist sig at være brugbar i et læringsog udviklingsperspektiv. Sammenfattende kan man sige, at evalueringsdesignet og den formative del har givet evalueringen en stor troværdighed og legitimitet indadtil i organisationen, som har betydet, at medarbejderne og lederne har brugt evalueringens resultater i praksis. Udadtil har evalueringen haft en mindre troværdighed og legitimitet, blandt andet fordi der er tale om en intern evaluering, og fordi den anerkendende tilgang og formidlingsform kan komme til at virke for ukritisk. Forløbet har dog vist, at denne form for evaluering kan være meget relevant i udviklingsprojekter, som sætter fokus på læring og forandring af praksis. Derfor er der al mulig grund til at bruge erfaringerne fra Familien i Centrum i kommende evalueringsforløb, til at videreudvikle den formative evaluering, og til at udvikle nye former for praksisforskning i samarbejde med praktikerne. Kort sagt: At sætte fokus på, at gøre mere af det, der virker – også i kommende evalueringer.
209 A nerkendende
og
l øsningsfokuseret
eva l uering
210 M ed
fami l ien
i
centrum
Bilag Oversigt over evalueringens datamateriale 1) Nedgang i anbringelseshyppighed og økonomiske udgifter til udsatte børnefamilier: Undersøgelsesmetode
Beskrivelse
Registersammenkøringer
Der er indhentet data om anbringel116 familier indgår i effektmålingen af seshyppighed og kommunale økonoanbringelser og økonomiske udgifter. miske udgifter på de familier, som har deltaget i Familien i Centrum i projektperioden. Data om anbringelseshyppighed er indhentet fra BUS, og data om de kommunale udgifter til familier før og efter de deltog i FamilieFokus er indhentet fra KØR.
Sammenligningsgrupper
Der er indhentet data om anbringelseshyppighed og kommunale økonomiske udgifter på de familier, der har fungeret som sammenligningsgruppe til FamilieFokus-familierne. Data om anbringelseshyppighed er indhentet fra BUS, og data om de kommunale udgifter før og efter et behandlingsforløb er indhentet fra KØR.
Statistiske test
Gennemførelse
Sammenligningsgruppe til FamilieFokus 42 familier har fungeret som sammenligningsgruppe til FamilieFokusfamilierne. Familierne tilhører samme målgruppe, men har modtaget andre former for familiebehandling.
Der er benyttet X2-test til at måle sammenhænge. Her er det kutymen, at alle værdier under 5 % angiver, at der er en signifikant sammenhæng.
211 M ed
fami l ien
i
centrum
2) Øget trivsel hos børn og unge: Undersøgelsesmetode
Beskrivelse
Gennemførelse
Statistisk registrering af børn, unge og forældre før og efter behandlingsforløbet
Der er indsamlet data på alle familier, 133 familier indgår i registreringen. som har deltaget i projektet. Familierne er registreret på en lang række parametre ved start og slut i tilbuddet. Behandlerne i projektet har udfyldt registreringen.
Opfølgningsundersøgelse på børn og unge 1 år efter endt behandling
34 familier indgår i opfølgningen 2007. Familiens sagsbehandler i socialcentret har udfyldt et spørgeskema om barnets/familiens trivsel 1 år efter 55 familier indgår i opfølgningen 2008. endt behandling – og angivet familiens sagsstatus i forvaltningen (lukket børnesag, anbringelse osv.).
SDQ-undersøgelse på barnet
I 2008 er foretaget SDQ-undersøgelse af de børn, som har deltaget i FamilieFokus. Forældrene har udfyldt SDQ-skema på børnene ved start og afslutning af tilbuddet.
34 børn har deltaget i undersøgelsen i 2008.
Brugerundersøgelse (spørgeskema) hos børn, unge og forældre ved afslutning af behandlingsforløbet
I 2007 blev børn og forældre ved ophør i FamilieFokus bedt om at udfylde et spørgeskema om deres tilfredshed med behandlingen.
11 børn og 10 forældre udfyldte spørgeskema i 2007.
Kvalitative interview med børn, unge og forældre
Der er foretaget kvalitative interview med såvel børn og unge som forældre igennem årene.
I 2006 blev foretaget 10 individuelle kvalitative interview med 12 forældre – samt et gruppeinterview med 5 forældre i en kvindegruppe.
Forældrene er interviewet i tilbuddets lokaler. Der er tale om semi-strukturerede interview. Børnene er interviewet i tilbuddets lokaler eller i eget hjem. Der er tale om strukturerede interview – kombineret med et spørgeskema.
212 M ed
fami l ien
i
centrum
I 2007 blev foretaget individuelle kvalitative interview med 9 børn. I 2007 blev foretaget gruppeinterview med 4 forældre i en flerfamiliegruppe. I 2008 blev foretaget individuelle kvalitative interview med 5 forældre i en flerfamiliegruppe.
3) Metodeudvikling Undersøgelsesmetode
Beskrivelse
Gennemførelse
Observationer af arbejdet med børn, unge og familier
Evaluator har i afgrænsede perioder fulgt behandlernes arbejde tæt og observeret samtaler og aktiviteter med børn, unge og familier. Evaluator har enten været til stede i lokalet under samtalerne eller har overværet dem via videooptagelser (med samtykke fra familierne).
I 2006 blev familiebehandlingen fulgt og observeret dagligt i en periode på 2½ måned. Evaluator deltog i alle dele af behandlingen, hjemmebesøg, møder m.v.
Kvalitative interview med børn, unge og forældre – såvel individuelt som i gruppe
Under de kvalitative interview er også spurgt til metodebrug, og hvilke metoder, familierne har fundet mest brugbare.
Se under fokusområde 2) ”Øget trivsel”, kvalitative interview med børn, unge og forældre.
Kvalitative interview med behandlere og projektledere
Der er foretaget kvalitative semistrukturerede interview med alle behandlere og projektledere gennem forløbet.
Der er foretaget individuelle, kvalitative interview med alle behandlere og projektledere i 2006 og 2008 (8 behandlere og 2 projektledere).
I 2008 fulgte evaluator arbejdet med en flerfamiliegruppe igennem 3 måneder. Evaluator deltog i alle gruppens aktiviteter, behandlernes møder, planlægning m.v.
Deltagelse i erfaringsopsamlinger, fag- Evaluator har løbende deltaget i releLøbende gennem hele projektperioden. lige metodeudviklingsdage, midtvejs vante metodeudviklingsdage, kurser evalueringer m.v. m.v. Der er hvert år afholdt erfaringsopsamlingsdage, hvor der er indsamlet data til evalueringen. Disse dage har samtidig bidraget til den faglige udvikling i projektet. Kobling af effektmåling, den statistiske før/efter-registrering samt de kvalitative data – for at kunne sandsynliggøre metodernes effekt
I 2008 er de forskellige former for indsamlede data koblet for at vurdere på metodernes effekt.
213 M ed
fami l ien
i
centrum
4) Implementering af metoderne i socialcentrenes børnefamilieteams: Undersøgelsesmetode
Beskrivelse
Gennemførelse
Spørgeskemaundersøgelse hos medarbejderne i kommunens børnefamilieteams
Ved udgangen af hvert år har medarbejderne i de tilknyttede socialcentre udfyldt et spørgeskema om metodebrug og vurderet projektets indflydelse på teamets og deres eget faglige arbejde med udsatte børnefamilier.
I november 2008 har alle 10 socialcentre deltaget i spørgeskema undersøgelsen. Resultaterne fra denne undersøgelse benyttes i beskrivelsen af implementeringen. I alt 171 medarbejdere har udfyldt spørgeskemaet.
Kvalitative interview med medarbejdere og teamchefer i alle børnefamilieteams – såvel individuelle som gruppeinterview
Der er lavet interviewrunder til alle tilknyttede socialcentre hvert år. Der er foretaget individuelle interview med teamchefer samt gruppeinterview med alle medarbejderne i de enkelte børnefamilieteams. I 2006 og 2008 er desudenforetaget individuelle kvalitative interview med udvalgte medarbejdere i socialcentrene.
2006: Individuelle interview med 4 teamchefer. Gruppeinterview med de 4 børnefamilieteams to gange i løbet af året. Individuelle interview med udvalgte medarbejdere i de 4 børnefamilieteams. 2007: Gruppeinterview med de 2 børnefamilieteams (De 2 øvrige teams deltog i den eksterne evaluering). 2008: Individuelle interview med 10 teamchefer. Gruppeinterview med 4 børnefamilieteams. Fokusgruppeinterview med 6 børnefamilieteams. Individuelle interview med 6 medarbejdere i et enkelt børnefamilieteam.
Interview med medarbejdere i uddannelsesstillinger
De 8 medarbejdere i uddannelsesstillinger er interviewet ved udgangen af hvert år.
2006: Individuelle kvalitative interview med de 8 medarbejdere. 2007 og 2008: Gruppeinterview med de 8 medarbejdere ved udgangen af hvert år.
214 M ed
fami l ien
i
centrum
Undersøgelsesmetode
Beskrivelse
Gennemførelse
Observation af kompetenceudviklingsaktiviteterne
Evaluator har deltaget som observatør i udvalgte dele af kompetence udviklingsprogrammet.
2006 og 2007: Deltagelse i intro-kursus til LØFT, deltagelse på Københavnernetværkets møder, deltagelse i udvalgte undervisningsdage på socialcentrene, deltagelse i planlægnings- og evalueringsmøder med Vilde Læreprocesser. 2008: Deltagelse i udvalgte undervisningsdage på socialcentrene samt deltagelse i fælles bydækkende undervisningsdage arrangeret af FamilieFokus.
Kvalitative interview med ledere/ undervisere af kompetenceudviklingsprogrammet
Vilde Læreprocesser er interviewet hvert år om kompetenceudviklingsprogrammet.
2006 og 2007: 4 interviews med leder og underviser i Vilde Læreprocesser 2008: 2 interviews med leder og underviser i Vilde Læreprocesser samt 1 interview med Solution.
Kvalitative interview med den centrale ledelse
Ekstern evaluering foretaget i 2007
Kontorchef og konsulenter i det centrale kontor er interviewet ved afslutningen af projektet.
2008: 3 individuelle interview med kontorchef og to konsulenter.
Konsulent Bjørn Nygård fra IdéThandling foretog en ekstern evaluering af kompetenceudviklingen i socialcentrene Nørrebro og Vesterbro i 2007. Resultaterne er beskrevet i en selvstændig rapport.
215 M ed
fami l ien
i
centrum
En fars egne noter Jeg fik mit livs forskrækkelse, da jeg i en sen alder blev alene med min datter på knap fire måneder. Men jeg fandt ud af, at det ikke var så svært, som jeg har frygtet. Det hele er bare rutine, og jeg fik mange skulderklap. Senere blev jeg bange, rigtig bange. Da hun startede i børnehaven, måtte jeg konkludere, at børn ikke kun er mad og tøj. Hun udviklede sig også mentalt og hun skulle også opdrages. Klarer jeg det? Jeg var meget tvivlsom, og frustreret og følte mig som en talentløs idiot, som ikke var egnet til at være forælder overhovedet. Tiden gik og jeg blev mere frustreret. Men så fik jeg tilbudt hjælp fra Familien i Centrum, og jeg kom med i et projekt, som hed FamilieFokus. Først prøvede jeg flerfamiliegruppen, men da mine problemer ikke rigtig passede ind i gruppen meldt jeg pas, og jeg begyndte i stedet med individuelle samtaler med en psykolog samme sted. Allerede efter få samtaler begyndte jeg at lave om på nogen ting derhjemme, og jeg skrev notater, for min egen skyld. Nu med tiden er problemerne blevet mindre og ikke så tydelige mere. I notaterne har jeg prøvet at holde fast i det, som jeg har fundet ud af undervejs – måske kan andre forældre også få gavn af det:
• Det at få et barn skal ikke gøres til opgaver, men til en udfordring, som vi har selv valgt. • Når man får et barn betyder det ikke, at man skal opgive sin identitet, men man gør tingene anderledes. • Når man får et barn betyder det, at man må overveje sine handlinger og undgå konfrontationer og konflikter, som man har kastet sig hovedløst ud i før. • Respektér dit barn, og lad hende føle, at hun er vigtig for dig og ikke kun, at du er vigtig for hende • Du skal ikke vie dit liv til børneopdragelse, det skal indgå som en naturlig del af dit liv og din hverdag. • Det at få et barn er en udfordring, som skal følge dig hele livet igennem, og som skal takles hele vejen med omtanke og omhu. Betragt den som livets bedste og dejligste udfordring, som du får den bedste belønning for, og det kan ikke måles med skuldreklap eller direktørløn. • Børn, de bliver, hvad vi gør dem til. • Ikke alle børn ens. Forskellige børn – forskellige problemer. Men målsætningen er ens for alle: lykkelige børn. • Læg mærke til fejl hos begge parter. • Det er kun dig, der kan løse problemet. • Vær positiv, det smitter af på dit barn. • Barnet skal involveres i din dagligdag – lad hende være en del af dine dage.
216 M ed
fami l ien
i
centrum
• Du er den voksne, der skal finde ud af de ting, som passer til dit barn. Det er ikke barnet, der skal finde ud af, hvad der passer til dig. Lad dit barn være barn, i stedet for at gør dem til voksne (små gammelkloge væsner). • Gør plads til barnet, som er en del af dig og dit liv. • Lær at tælle til 8 i stedet for 10 – ellers kommer du for sent. • Vi reagerer forskelligt på samme situation på forskellige tidspunkter – selvom børnene gør de samme ting (”forkerte ting”) – alt afhængigt af vores psykiske tilstand på det pågældende tidspunkt (det er ikke børnenes skyld, de gør eller har gjort de samme ting). • Dit barn kan ikke lave om på dit liv, men du kan. • Lad ikke frustrationer går ud over dit barn og dine omgivelser. • Lær af dine fejl. Lav om på dem. • Du skal ikke have ondt af dig selv, du har selv valgt. • Tag handsken op. Det skal være en fornøjelse at opdrage sit barn, ikke et problem. • Børn er meget klogere, end vi overhovedet kan forestille os.
• Find altid en mellemvej, hvor du får din vilje med børnenes samtykke.
• Vis at du elsker dit barn hvert sekund. • Skaden er ikke sket, fordi du råber op. Den er først sket, hvis du bliver ved med at råbe. • Skæld ikke barnet ud foran andre. Vis respekt, det kan godt betale sig.
• Lad være med i løbet af dagen at have for mange tanker om, hvad I skal lave om aftenen. Vent med at se hvordan børnene har det, når de bliver afhentet, og tag den så derfra. • Øv dig, og bliv din egen guru.
217 M ed
fami l ien
i
centrum
Anbefalet litteratur Familiebehandling Løsningsfokuserede samtaler og metoder: • Peter de Jong, Insoo Kim Berg: “Løsningsfokuserede samtaler”, Hans Reitzels Forlag, 2006. • Kirsti R. Haaland: ”LØFT og narrativer i professionelle samtaler”, Akademisk Forlag, 2007. • Borrik Schødt, Tor Aage Egeland. ”Fra systemteori til familieterapi”, Paludans Forlag, 2000. • Andrew Turnell, Steve Edwards: ”Signs of Safety; A Solution and Safety Oriented Approach to Child Protection Service”. • Ben Furman: ”Børn kan”, Hans Reitzels Forlag, 2005. Arbejdsbogen: ”Jeg kan” kan købes via Solution: www.solutionfocus.dk. Den narrative tilgang: • Michael White: ”Narrativ teori”, Hans Reitzels Forlag, 2006. • Michael White: ”Narrativ praksis”, Hans Reitzels Forlag, 2006. • Michael White: ”Kort over narrative landskaber”, Hans Reitzels Forlag, 2008 • Michael White, Alice Morgan: ”Narrativ terapi med børn”, Hans Reitzels Forlag. Flerfamilieterapi: • Eia Asen: ”Flerfamilieterapi – nye veje i familiearbejde”, Hans Reitzels Forlag, 2001. • Tove Holmgård Sørensen: ”Flerfamilieterapi i FamilieFokus”, Internt arbejdsnotat, juni 2008. Kan rekvireres hos Købehavns Kommune, Socialforvaltningen, Mål og rammekontoret for børn og familier,
[email protected] eller
[email protected]
Marte Meo: • Pernille Roug: ”Marte Meo i praksis”. Hans Reitzels Forlag, 2004 • Maria Aarts: ”Marte Meo: grundbog”. Aarts Productions, 2005. Kriminalitetstruede unge: • Monica C. Madsen og Heidi Rokbøl Zwisler: ”Hard Work – udsatte unge på vej mod nye mål” Københavns Kommune, 2008. Kan rekvireres hos Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Københavnerteamet.
Implementering • Søren C. Winter, Vibeke Lehmann Nielsen: ”Implementering af politik”, Academica, 2008.
Evaluering • Hanne Kathrine Krogstrup: “Evalueringsmodeller”, Systime, 2004. • Sandra Nutley:”Using Evidence: How Research Can Inform Public Services”, Policy Press, 2007.
Relevante links: • • • • • •
www.solutionfocus.dk www.signsofsafety.net www.talkingcure.com www.brief-therapy.org www.kidsskills.org www.reteaming.com
218 M ed
fami l ien
i
centrum
219 M ed
fami l ien
i
centrum
Hvordan kan man skabe forandring og forebygge anbringelse i en familie, hvor man er bekymret for børnenes trivsel? Hvordan får man sagsbehandlere til at bruge nye metoder i forvaltningens indsats? Og hvordan kan man bruge evaluering af det sociale arbejde som et læringsredskab? Denne bog fortæller historien om, hvordan Københavns Kommune i projektet Familien i Centrum har udviklet og kvalificeret arbejdet med særligt udsatte børnefamilier. Det er en historie om, hvordan man kan undgå anbringelser uden for hjemmet, hvis socialarbejderne møder familierne på en anerkendende, løsnings fokuseret måde og med nye behandlingsformer. Det er også en historie om, hvordan sagsbehandlere og familiebehandlere har taget nye metoder til sig og ændret på deres tænkning, undersøgelser og samtaler i børnefamilieteamet. Bogen introducerer anerkendende og løsningsfokuserede metoder i familie- og sagsarbejdet, og du kan møde sagsbehandlere, familiebehandlere, ledere, børn og forældre, der fortæller om deres erfaringer med at bruge metoderne i praksis. Bogen er udgivet med støtte fra Egmont Fonden.
ISBN 978-87-993491-0-4
