VIET NAM
Danish Society for Nature Conservation 3/2 - 13/2 2007 Møde mellem natur og kultur
Med Danmarks Naturfredningsforening & Dumas-Johansen Rejser
VIET NAM Danish Society for Nature Conservation 3/2 - 13/2 2007
Møde mellem natur og kultur Viet Nam er fra naturens side et uhyre begunstiget land. "Hvor naturen møder kulturen" er vort emne på denne rejse, og netop i rismarkens frodighed finder man dyr og planter, der er helt ekstraordinære. I skovområderne, som stadig findes, er der en sjælden righoldighed og landets mange bjerge, floder, delta -og kystregioner indbyder til nærmere fordybelse. DN's medlemmer har nu mulighed for at besøge Viet Nam, et land i forvandling, men hvor gamle traditioner med at kombinere netop naturens rigdom med dagligdagens behov er ret unik. Vi møder den lokale befolkning, landsbyen, kommer i marken og i skoven. 11 dages vidunderlig naturrejse, hvor vi sejler på Song Da floden, går i land, botaniserer og ser på lokale landsbysamfund. Sejler på Det kinesiske Hav ved Ha Long bugten, besøger og bor i nationalparken Cuc Phuong foruden en god vandretur i Cat Ba Island National Park. Udflugter hver dag med emner som botanik, geologi, geografi - vandreture i skovene, besøg i rismarken - ser tæt på naturens mangfoldighed. Folkedanseraften med musik. Tilpasset lokal kost (fuld pension!) og ingen prangende hoteller. Dumas-Johansen har særlige og nære kontakter til Viet Nam. Relationerne går tilbage til 1952, men fra 1981 med jævnlige besøg og ophold. Dette specielle kendskab ligger til grund for udarbejdelse af rejseruten og dens forskellige stop.
Guide: Cand. mag. Anders Lykke, Svendborg. Tidspunkt: 3/2 - 13/2 2007 Fly: Singapore Airlines København, Hanoi, København. Indkvartering: Hoteller og bungalows. I byen og ved kysten hoteller samt såkaldte "bungalows" i naturparken. I Hoa Binh "stilt house" hotel. Man skal gøre sig klart, at det ikke er luksushoteller, men pæne ordentlige familiehoteller. I parken samt i Hoa Binh, er der tale om særlige hoteller tilpasset området, men som er ret simple. Vandreture: Man skal være alm. til bens for at kunne vandre i de to nævnte parker. Pris: Ved min. 20 rejsende deltagere i delt dobbelt: 15.450 kr. Tilmelding: Tilmelding sker ved at printe tilmeldingskuponen ud og indsende den i udfyldt stand. Informationsmøde: Der afholdes fælles møde inden afrejse - stedet aftales nærmere med de tilmeldte. Yderligere information: Ring til rejsebureauet DUMAS-JOHANSEN SPECIALREJSER Tlf.: 86 48 48 13
VIET NAM 3/2 - 13/2 2007 Danish Society for Nature Conservation Dag 1 3/2 07 Afrejse 11.30 fra København med Singapore Airways Dag 2 4/2 07 Ankomst til Hanoi 12.35. Indkvartering på meget centralt beliggende hotel. Lille forfriskning, hvorefter der er City tour i Hanoi: Tempel of Litterature etc…en stor oplevelse og en kæmpemæssig landsby med en varm og dunkende puls. Velkomstmiddag og overnatning i Hanoi.
Dag 3 5/2 07 Vi skal allerede efter morgenmaden køre ud af storbyen. Nordvest for Hanoi, godt beskyttet af de store dæmninger mod Den røde Flod, ligger der tusinder af landsbyer. Vi besøger en af dem og går grundigt til værks. Der er mulighed for at se ind i en families hverdag. Vi kommer i børnehaven, på savværket og får et indblik i, hvordan vietnameserne ved flid og arbejde kæmper sig frem til et bedre liv. Prisen kan så diskuteres, men bøndernes arbejde overtages langsomt og sikkert af maskiner (risdyrkning), mændene tager arbejde i byen og kvinderne dyrker grøntsager eller blomster. Her får vi på tæt hold mulighed for ikke blot at se på, men også røre ved tingene. Der gives forklaring på fordeling af brugsjord, småskala industri, vi kan gå i rismarken (i februar planter
man - mest kvindearbejde), og vi spiser frokost i et af husene. Efter frokosten tager vi til den meget kendte pagode "Master Pagoda", der ligger umådeligt smukt ved bjergene, og derfra videre mod Hoa Binh, hvor der overnattes på Stilt-Hotel (Muong minoriteten). Aftensmad og overnatning.
Dag 4 6/2 07 Ved daggry får vi morgenmad, og straks efter går det i bussen for en kort stund op over bjerget til den store sø bag Hoa Binh dæmningen. Søen strækker sig halvvejs op mod Kina, og kan sine steder minde om en norsk fjord. Det er en lang og smal sø, ved dæmningen 110 meter dyb og med en livlig bevoksning af skove og markafgrøder langs bredderne. Vi sejler op ad søen mod nordvest - går i land et par steder, hvor vi kan se nærmere på livet i landsbyen. Langs bredderne finder vi fiskeopdræt. Omkring husene familiernes havebrug, der er et studie for sig, da man er så godt som selvforsynende. Ikke langt fra landsbyen er der stejle bjergskråninger, og hvor nye veje er skåret ind i skrænten er der rige muligheder for at teste sin geologiske viden. Botanikken glemmer vi ikke: Der er et væld af interessante planter, og vi vil få en fin fornemmelse af landsbyens liv på den skarpe kant mellem kultur og natur... Fra skibet er der en fantastisk udsigt til bjergene på begge sider, horisonten står med sine karakteristiske kalkbjergstinder, overalt er der frodighed og en mangfoldighed af indtryk.
I området ses overalt "svedjebrug", som har været praktiseret siden tidernes morgen, men som i dag forsøges holdt på et passende niveau. I alle kommuner opfordres bønderne til at intensivere skovbrug, og mange steder bliver man mere og mere klar over de ressourcer, der netop ligger gemt i skoven (medicinplanter, fødevarer som fx. honning, smådyr, insekter, tømmer og brænde). Man søger at nå en bæredygtig udnyttelse! Efter 6 timer går vi i land og kører med bussen tilbage gennem nogle af Viet Nams smukkeste bjerglandskaber til Hoa Binh. Aftensmad og overnatning Stilt-Hotel.
Dag 5 7/2 07 Stille kørsel ad mindre amts -og nationalveje fra Hoa Binh mod syd via byerne Vu Ban og Nho Quan ned til Cuc Phuong National Park. Forårsregnen er faldet mildt over landet, og overalt er der grøde i luften og i markerne. På bjergskråningerne vil skoven få farve og lyse op med grønt, mens man på markerne overalt vil se de spæde og nyplantede ris, der i begyndelse ikke fylder meget. Flora og fauna i en rismark er en videnskab for sig: Bønderne kender til den og kan vriste både protein (fisk, rejer, skaldyr og frøer) foruden forskellige grøntsager ud af marken - naturligvis også den livsvigtige ris, der skal på en vietnamesers bord tre gang om dagen! Der dyrkes grøntsager og omkring landsbyerne er der dyrehold. Overalt er folk i gang med markarbejdet - bøflerne trækker ploven, kvinderne planter ris og grøntsager, og mændene tager sig af de tunge ting! På ruten vil vi hele tiden have bjergkæden mod vest og holde os til det flade deltaområde - vi kan fint fornemme tidligere tiders anderledes landskabsformer her, hvilket vi også får direkte at se
ved at besøge køkkenmøddingsgrotterne højt i klipperne lige ved indgangen til Cuc Phuong Nationalpark. Her har mennesket kunne leve forholdsvis trygt og ikke langt fra det daværende hav. Vi gør stop undervejs og ser på lokaliteterne. Dagen slutter med overnatning i mindre bungalows placeret midt i nationalparken, der er på mere end 20.000 ha. Aftensmad og overnatning.
Dag 6 8/2 07 Allerede efter morgenmaden er der en vandretur for alle, der ønsker det videre ind i skovområdet, der er præget af en voldsom tropisk vækst. Der lever ikke længere folk i parkområdet, så man ser, hvordan tidligere tiders dyrkede marker hurtigt vokser til, og man oplever skoven som et uspoleret og vidunderligt sted. Der er en passende sti, men for dem på holdet, der ønsker at gå "længere", vil det være muligt. Nationalparken ligger i kanten af den bjergkæde, der går hele vejen nord-syd i Viet Nam, og som danner grænsen til Laos, og der findes et væld af planter og dyr, også aber - se flere detaljer på denne hjemmeside: www.primatecenter.org/prim.htm Aberne har man i parken et specielt center til, da flere arter er truede. Vi vises rundt på centret. Sen frokost i parken, hvorefter der kl.14.00 køres i passende tempo op nordpå mod Hai Phong ved kysten og beliggende i Den røde flods Delta. Aftensmad og overnatning.
Dag 7 9/2 07 Morgenmad, hvorefter der i god tid er transfer til hurtigfærgen, der med afsejling kl. 08.50 på 50 min. bringer os til den sagnomspundne ø, Cat Ba. På øen ligger en af Viet Nams bedst kendte nationalparker, som vi skal besøge. Her er der nok at tage fat på (botanik ikke mindst), og ud over at vandre 2 - 3 timer i behageligt tempo, vil der blive muligheder for at fordybe sig i naturen. På vandreturen, der kan gås af de fleste (man skal være en smule adræt!), krydses mange forskellige biotoper. Vi når sidst på eftermiddagen frem til vort hotel, hvor der er aftensmad og overnatning.
Dag 8 10/2 07 Efter morgenmad transfer til skibet, der er kommet for at hente os. Vi sejler fra Cat Ba Island på eget skib helt til Ha Long, som bugten er opkaldt efter. En rolig og behagelig rejse med passende frokost ombord. "Sølandskabet" veksler hele tiden og dele af sejlruten går mellem de tusinde øer, der står med deres karakteristiske bevoksning og stejle sider lige op af vandet. Næsten ubeskriveligt smukt med skiftende belysning og som geologisk formation yderst interessant og ganske unikt (kalkaflejringer - lignende findes i de øvrige områder rejseruten er lagt gennem, så den rejsende vil se landskabstypen både til søs og på land). Dagen slutter i Ha Long på et passende familieejet hotel, hvor der bliver godt sørget for os.
Dag 9 11/2 07 Kørsel gennem Den røde flods Delta tilbage til Hanoi, hvor der er afskedsmiddag og en sidste overnatning. Vi satser på at se et område med forsøg på genetablering af mangroveskov, en rejefarm og ikke mindst gøre et stop ved en meget speciel landsby, hvor ler og kaolin formes og brændes til fajance og porcelæn. Overnatning centralt i Hanoi.
Dag 10 12/2 07 Tidligt op. Morgenmad, hvorefter der er transfer til lufthavnen. Afrejse fra Hanoi 13.35 med Singapore Airlines. Dag 11 13/2 07 Ankomst København 07.50.
VIET NAM 3/2 - 13/2 2007 med Danmarks Naturfredningsforening og DUMAS-JOHANSEN REJSER
PRIS pr. person: kr. 15.450,00 Baseres på minimum 20 deltagere. Tilmeldingerne registreres efter "først til mølle" princippet. Indeholdt i prisen: J Introduktionsmøde på Fyn eller på Djursland (hvor det er nærmest for de fleste). J Fly fra København med Singapore Airlines. Lufthavnsskatter. Al i programmet nævnt bustransport. J Overnatning på 2* og 3* hoteller på dobbeltværelse med bad og toilet, samt i Naturparken i bungalow. J Helpension (3 måltider pr. dag i Viet Nam + flymåltider CPH - Hanoi t/r). J Alle besøg og sejlture ifølge programmet. J Dansktalende guide under hele turen (cand. mag Anders Lykke), samt lokale vietnamesiske guider. J EU ansvarsforsikring. Gebyr til Rejsegarantifonden. Ikke indeholdt: (P.t. er man fritaget for visum. Skal det genindføres, betyder det et tillæg på ca. 400kr.) J Evt. tilslutning fra indenrigslufthavn (Aalborg eller Tirstrup): ca. 1.000kr samt forskel i lufthavnsskat. J Vaccinationer og evt. malariapiller. Man kontakter egen læge. J Enkeltværelsetillæg (har man ikke en person, man kan dele værelse med, opkræves der tillæg). J Drikkevarer under måltiderne. J Entreer ud over det inkluderede. J Drikkepenge (til chauffør og lokale guider, under sejlture, på hoteller v. bagagehjælp og restauranter i forbindelse med drikkevarer). J Afbestillingsforsikring. J Rejseforsikring (nødvendig, når man rejser uden for Europa). Uforpligtende forhåndstilmelding modtages hurtigst muligt. Bekræftelse ved indbetaling af depositum kr. 3.000,00. Vi sender girokort. NB: Ønsker man en afbestillingsforsikring, skal den bestilles og betales samtidig med depositum. Restbeløb: er os i hænde 5 uger inden afrejsen. Ved annullering indtil 2 måneder inden afrejse, er gebyret svarende til 10% af rejsens pris. Ved annullering senere end 2 måneder men tidligere end 35 dage inden afrejse, er gebyret svarende til 50% af rejsens pris. Ved annullering fra 34 dage inden afrejse er gebyret svarende til hele rejsens pris, medmindre man skaffer en erstatningsperson. Flyselskabet opkræver et mindre gebyr for navneændring efter billetudstedelsen. NB: vi gør opmærksom på, at ovennævnte pris er baseret på d.d. priser, regler og valutakurser (prisen følger USDOLLAREN), og at Dumas-Johansen tager forbehold for evt. ændringer af disse (bl.a. lufthavnsskatter, sikkerhedstillæg og olietillæg) med efterfølgende risiko for prisændringer. Dumas-Johansen er medlem af DANMARKS REJSEBUREAUFORENING, ATOI og Rejsegarantifonden ( nr 422).
Dumas-Johansen Rejser, Gjesingvej 1, 8963 AUNING, Tlf.: 86 48 48 13 Fax: 86 48 48 31 E-mail:
[email protected] www.dumas-johansen.dk
FORHÅNDSTILMELDING
VIET NAM 03.-13. februar 07 med Danmarks Naturfredningsforening NB: Dette er en uforpligtende forhåndstilmelding. Tilmeldingen bekræftes ved indbetaling af depositum. Girokort tilsendes. Send kuponen til: Dumas-Johansen Rejser, Gjesingvej 1, 8963 AUNING El. Fax 86 48 48 31 ______________________________________________________________________________________________
Deltager 1 NAVN (som ført i passet):__________________________________________________________________ FØDSELSDATO:____________________________________________ PASINFORMATIONER: PASNUMMER:______________________________________________ UDLØBSDATO:____________________________ (minimum 6 mdr efter hjemkomsten)
Deltager 2 NAVN (som ført i passet):_________________________________________________________________ FØDSELSDATO:____________________________________________ PASINFORMATIONER: PASNUMMER:______________________________________________ UDLØBSDATO:____________________________ (minimum 6 mdr efter hjemkomsten) ADRESSE:_____________________________________________________________________________ _______________________________________________________________________________________ TLF.:________________________________ FAX:____________________________________________ E-MAIL:_______________________________________________________________________________ DER ØNSKES MATERIALE OM AFBESTILLINGSFORSIKRING: ___________________________ DER ØNSKES MATERIALE OM REJSEFORSIKRING: ____________________________________ DER ØNSKES ENKELTVÆRELSE:______________________________________________________ SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD, DER KRÆVER SPECIEL HENSYN fx. SPECIEL DIÆT:
_______________________________________________________________________________________ DATO: UNDERSKRIFT: