Læge og kvaksalver – naturhelbredelse af kroniske sygdomme 48. Beretning fra M. Hindhedes Kontor for Ernæringsundersøgelser, København 1944. Om Axel O. Hansen, dansk helsepionér der havde de fleste læger og pressen imod sig, lagde grunden til Danmarks ældste naturmiddelfirma, Natur-Drogeriet A/S. Axel O. Hansen Amerikansk Doctor of Naturopathy (Ikke dansk Læge) Vesterbrogade 143 København V. Øjendiagnostiker og Homøopat fhv. Lærer ved Statens Gymnastikskole fhv. Kurdirektør i 10 Aar paa stort Kurbad fhv. Kurinspektør i 5 Aar paa store Kursteder (Kopi af Axel O. Hansens Visitkort) I Anledning af et Møde i »Centralforening til Folkesundhedens Fremme i Danmark« har Journalist »Eho« underkastet Formanden i den danske Lægeforening, Overlæge Mogens Fenger et Interview, der gengives i Socialdemokraten af 1/4 1944 med følgende Overskrift: Utiltalende Humbug i Folkesundhedens Navn: Overlægen siger: »Det er en »Dr.« Hansen, hvis Doktortitel dog stammer fra Udlandet, der er primus motor i den ny Rørelse, og hans store Læresætning er, at alle Sygdomme afspejler sig i Øjnene. Alt, hvad Lægerne hidtil har gaaet og syslet med, er den rene Taabelighed, mens hans Metode er den eneste rigtige. - Thi, siger »Dr.« Hansen meget lærd, inden for den psykologiske Videnskab er det almindeligt kendt, at Øjet er Sjælens Spejl, og det er uomstødeligt, at Øjet genspejler Menneskets Sindstilstand indtil de mindste Enkeltheder. Men det genspejler ogsaa Legemets Svagheder i et og alt, thi ethvert af Legemets Organer har deres ganske bestemte Tegn i Regnbuehinden og dem kan den erfarne Mand straks aflæse, naar han kigger Patienten i Øjnene. Paa dette taabelige Vrøvl bygger hele Folkesundheden sin Eksistens, og dens Mirakelmand er efter foretaget Diagnose i Stand til at helbrede enhver Sygdom ved »den naturmæssige Helbredelsesmetode.« Medicin, Kirurgi og alle Læger er helt overflødige. Det eneste, der skal til, er, at »Sygdomsstoffet skal spaltes og bortledes, hvilket kan ske i Hjemmet.« Alt kan helbredes paa den Maade. »Dr.« Hansen paatager sig at klare Kræft, Tuberkulose, Gigt, Nervesygdomme, Sukkersyge, Halslidelser og alt andet, blot man kaster Lægens Kur overbord og kommer til ham - -. Centralforeningen er, som man vil forstaa, et direkte skadeligt Foretagende, men alligevel har det lokket mange godtroende Mennesker til sig, der ofrer deres surt tjente Penge paa Urter, Kure, Sundhedsbade og vel ogsaa Honorarer til »Dr.« Hansen. Alm. Lægeforening kender udmærket dette suspekte Foretagende. Men, siger Overlægen, der er ikke noget at gøre ved det hele, før der foreligger Tilfælde, hvor det direkte kan paavises, at en Patient er voldt Skade - - - Man maa vente til Ulykken er sket og den vil maaske ogsaa ske en Dag. Hvis ikke der var denne Fare, var der saamænd mest Grund til at trække
paa Skulderen eller le af dette Kvaksalveri paa Tryk, der fra A til Z er et Sammensurium af taabeligt Sludder.« Ja, Øjendiagnoser tror jeg heller ikke paa. Men Overlægen synes at glemme Hovedsagen, nemlig Behandling med vegetarisk Raakost. Hertil kommer Undgaaelse af skadelige Medikamenter. For Axel Hansen betyder Homøopati nemlig Urtethe uden anden Medicin. Men denne Undgaaelse af Medicin betyder overfor de fleste kroniske Sygdomme som oftest en stor Fordel. Overfyldning med Medicin er en stor Ulykke. Herom er Lægeautoriteterne saavel herhjemme som i Udlandet enige. Jeg behøver blot at henvise til de talrige Citater i »Fuldkommen Sundhed«, S. 197-209 og 220-226. Fra det engelske Blad »The daily Mail« citerer jeg, hvad forhenværende Præsident i det Britiske Lægeselskab udtalte om dette Spørgsmaal i et Foredrag. Efter Omtale af det uhyre Fraadseri med Medikamenter, slutter han med følgende: »Spørger man, hvorfor foreskriver da Lægerne det Stads, maa Svaret blive: Hvis de ikke skriver op, vilde Patienterne tabe Tilliden. De vilde gaa hjem og sige: Den Fyr duer ikke, han gav mig ikke en Gang en Flaske Medicin.« Selvfølgelig falder det mig ikke ind at benægte, at overfor de akute Infektioner er Serum og Antitoksiner uundværlige. Men disse Lidelser giver »Dr.« Hansen sig ikke af med. Overfor kroniske Sygdomme er Medicin som Regel kun Lindrings- Tro's-Midler. Ovennævnte Artikel i Socialdemokraten var Anledning til, at Enkefru Marie Klontø, Langøgade 17, København, i samme Blad den 4/4 offentliggjorde følgende: Hr. Overlæge Fenger! »Det er i Anledning af Overlægens Artikel i Socialdemokraten af 1/4 at følgende Brev fremkommer. Jeg forstaar saa udmærket Lægestandens Indstilling overfor Naturopatien. Selv har jeg i mine gode Dage, da jeg var stærk og frisk, haft mine Tvivl i den Retning. For ca. tre Aar siden ramte Ulykken mig i Form af deformerende fremadskridende Leddegigt. Denne Sygdoms Tortur behøver jeg næppe at udpensle her. Min Læge gjorde forgæves Forsøg paa at faa mig indlagt paa Skelskør Sanatorium. Efterhaanden blev jeg mere hjælpeløs, Arme, Hænder og Ben var en eneste Smertenskilde. Jeg blev indlagt paa Kommunehospitalet, nærmest paa Grund af en Hjertelidelse. Fik Slampakninger, blev efter 3 Ugers Forløb udskrevet og fortsatte 6 Uger med ambulant Behandling, men uden nævneværdig Resultat. Da foretog jeg et Badutspring, jeg søgte Naturlægen Axel O. Hansen. - - - Behandling: Urte-Bade og Diætkur, som var stærkt vegetarisk, isprængt Raakost, især Løg, baade som raa og meget let brunet i Smør eller Olie, tilsat lidt Vand. Kuren begyndte jeg aldeles omgaaende, og den var hverken let eller behagelig, og den Tro, der kan flytte Bjerge, ejede jeg ikke. Det var udelukkende Pine, Nød og Sorg, der drev paa. Men det ufattelige skete. Efter tre, fire Dages Forløb kunde jeg mærke Bedring, og da jeg indfandt mig efter 8 Dages Forløb, var det uden min tidligere uundværlige Stok. Rullestolen blev vejret bort. Nu, omtrent 2 Aar efter min Fredning passer jeg selv mit Hus og min hjemlige Gerning. Jeg er 64 Aar, og har jeg end ikke den samme Udholdenhed som før, saa er jeg fri for Smerter og kan gaa min daglige Spadseretur, som før jeg blev syg. Ser De, Hr. Overlæge Fenger, denne min Oplevelse synes jeg - som Samfundsborger - at jeg skylder Dem Oplysning om, thi den kan for mig kun konkludere derhen: Ingen, absolut ingen har fundet de Vises Sten. Kendsgerningerne her er nogle haarde Krabater at komme tillivs. Dem har jeg ialtfald maattet bøje mig for. Var det ikke Sokrates, der skal have sagt: Vi vide, at vi intet vide, men det vide vi heller ikke.«
For en Tid siden havde Axel Hansen sat sig i Forbindelse med mig og tilstillet mig forskellige Tryksager, bl. a. Diætskemaer, som han gennem 8 Aar havde givet sine Patienter til Brug i Hjemmet. Hovedindholdet er følgende: Diæt 11/1935 mod Kræft, Tuberkulose, Vattersot og kronisk Leddegigt eller andre meget svære Lidelser. Morgenmaden: 1 stor Tallerken raa, finhakket Grønkaal og Hvidkaal samt et stort eller to smaa Charlotteløg eller et halvt stort Zittauerløg spises raat. Hertil kan drikkes, eller der kan kommes i Tallerkenen 1 Pægl raa Sødmælk samt 2 Theskefulde Honning, lidt Ræddiker eller Skorzonerrødder. Endvidere raa Kartofler og raa Rødbeder. Disse to kan hveranden Dag skiftes med raa Jordskokker og raa Gulerødder. Endvidere spises i dette Maaltid en raa Æggeblomme, der eventuelt kan tages sammen med Mælken og Honningen, eller som man vil det. Tilberedning: Det tilberedes altid lige før Indtagelsen. En raa Æggeblomme slaas ud i en dyb Tallerken, derefter røres rundt med Honningen og derefter hældes fra ¼ til 1/3 Liter Sødmælk paa dette og det omrøres omhyggeligt. Grønkaalen hakkes meget fint paa et Hakkebrædt, ligeledes Hvidkaalen. Gulerødder, Kartofler eller Jordskokker og Løg og de andre Grønsager hakkes, eller bedst, rives paa et groft Raakostjern umiddelbart før Maaltidets Indtagelse, der maa ikke gaa mange Minutter før det spises. Det hele kommes i Tallerkenen med Mælken og Ægget og spises koldt. Man kan ogsaa spise det hver for sig, hvis det ønskes. Frokost Kl. 12: 100 Gram Nødder eller 50 Gram Mandler og fra 2 til 5 Æbler, som man kan spise dem efter Størrelse og Sult. Endvidere en Pægl raa Mælk. Aftensmaden Kl. 5-7: Som Morgenmaaltidet, dog maa man slutte med 2 til 4 varme, kogte Pillekartofler med koldt Smør, som man ønsker det med lidt finthakket Peberrod. Ogsaa her er en raa Æggeblomme samt en Pægl Mælk og Honning anvendelig. Men allerførst de raa Grønsager, der er vist i Morgenmaden. Det var Hovedsagen. Men der følger yderligere Anvisninger og Bemærkninger. Da jeg sendte denne Seddel til min gode Veninde, Fru Dr. Nolfi, der helbreder Kræft med Raakost, telefonerede hun omgaaende: »Jamen det er jo ren Plagiat af min Kræftdiæt!« Jeg svarede: »Ja, hvis der er Tale om Plagiat, saa er det Fruen, der har plagieret, Hansen Diæt er jo langt ældre.« Men det kunde jo ikke nægtes, at denne Opdagelse for mig var af største Interesse. Her var man muligt paa Vej til at kunne skaffe Bevis for Raakostens helbredende Virkning paa denne frygtelige Sygdom. I naturopatisk Tidsskrift »Helbredelse« Nr. 1 1944 findes en Række kortfattede Sygehistorier, der beretter om Helbredelse for Kræft, Gigt og andre Lidelser. Patienterne er anonyme. Jeg henstillede at faa tilsendt udførligere Beretninger med Patienternes Navn og Adresse osv. Følgen var, at A. Hansen laante mig en Række Takkeskrivelser og Anbefalinger, sendt ham fra taknemmelige Patienter. Da jeg fandt disse af stor Interesse, spurgte jeg, om jeg maatte offentliggøre med Navn og
Adresse. I den Anledning sendtes saa en Skrivelse til hver enkelt, hvori anmodedes om Tilladelse til at give mig Lov til Offentliggørelse af Patientens og den forhen behandlendes Læges Navn. Af 190 havde 1/5, det er 45, svaret Ja. At de fleste krymper sig, er let at forstaa. At lade sig behandle af en Kvaksalver kan volde store Vanskeligheder særligt overfor Sygekasser og stedlige Læger. I det følgende gives en Del korte Udpluk fra disse Skrivelser. Særligt da de, hvor Navne er tilladt, men ogsaa fra enkelte, hvis Navne ikke maatte nævnes og derfor er udeladt. De anførte Tal er A. Hansens Journalnumre. 1012. Undertegnede har lidt af Tarmkatarrh, kronisk Forstoppelse, Aareknuder og Blodtryk 190. Lægebehandling uden Resultat. Søgte 8/6 43 A. Hansen. Efter ½ Maaned fungerede Maven, Aareknuder og Træthed svandt. Efter 2 Md. Blodtryk 150. Jeg er lykkelig over den store Forandring i min Helbredstilstand, men søger stadigt Hansen og er sikker paa fuldkommen Helbredelse. Fru Elisabeth Ougaard, lille Værløse Skole, Værløse St. 1010 og 1011, 2 anonyme Patienter med Aareknuder behandlet med godt Resultat. 1113. Gentofte, Ledreborgs Alle 11, d. 22/4 44. Kære Dr. Hansen. Jeg har i dag modtaget Deres Skrivelse og tillader Dem herved med Glæde at overlade min Anbefaling til Dr. Hindhede. Min Sygekasselæges Navn er Einar Dam, Gentofte. Da jeg efter en Lungebetændelse i 1936 henvendte mig til Dr. Dam for min Astma, sendte han mig til Tuberkulosestationen i Lyngby, som konstaterede, at jeg ikke havde Tuberkulose. Derefter sendte han mig ind paa Rigshospitalets Poliklinik, der undersøgte Blod, Hjertefunktion og Afføring, men de kunde ikke hjælpe mig. Siden prøvede jeg Inhalationskure samt »Klokkekur«, det hjalp i Øjeblikket, men var ikke holdbart. Jeg søgte saa Dr. Hansen. Føler mig nu rask og oplagt, og Astma mærker jeg praktisk taget intet til. Th. Kristensen, Maskiningeniør. 1115. Sandbjergvej 40, pr. Vedbæk. 30/9 43. Som selverhvervende Arbejderkvinde er jeg meget afhængig af et godt Helbred, saa jeg kan passe mit Arbejde og blev derfor meget bekymret, da jeg kom til at lide af Bronchitis, overanstrengt Hjerte og for højt Blodtryk. Men nu har jeg gennemgaaet en Kur hos Dr. Hansen og er i stærk Bedring, og ved fortsat Behandling har jeg det bedste Haab om at blive helt rask. En meget stor Fordel ved Kuren er, at det hele kan foregaa i Hjemmet, og at jeg stadig under Behandlingen har kunnet passe mit Arbejde. Ingeborg Boersch. 1111, 1112, 1114, og 1116, 4 anonyme Patienter med Bronchitis og Astma med godt Resultat. Herefter en Række Mave- og Tarmlidelser. 1221. D. 1/7 39. Adressen anføres ikke. Jeg er 40 Aar og har siden 1932 lidt af Forstoppelse og Mavesmerter. Indlagt paa Sygehus 3 Gange men med negativt Resultat og med den Trøst, at det kunde der ikke gøres noget ved. Jeg søgte da Kiropraktor og Hømoøpat i Sverige, men som kun gjorde Tilstanden helt haabløs. Jeg kastede op, havde stærke Smerter hele Døgnet, kunde ikke finde Søvn og Hvile, og det resulterede i Blodafgang, som afkræftede mig i den Grad, at jeg ikke kunde passe mit Arbejde, tabte 13 kg.
Jeg begyndte saa hos A. Hansen og er nu efter 4 Maaneder helt befriet for omtalte Lidelser, har taget 4 kg paa, er fuldt arbejdsdygtig, cykler 15 km hver Dag og er i Besiddelse af Energi som ung Mand. I Haab om at mange »haabløse« maa finde Vej til Dr. Hansen, takker jeg endnu mange Gange for den gode Behandling. O-O 1223. Præstøgade 6-3, København 24/4 44. Kære Dr. Hansen. Er Dem meget taknemmelig, fordi jeg nu er saa kvik og rask. Om kort Tid fylder jeg 60, men jeg føler mig som om jeg var 25. Som De ved, har jeg i flere Aar lidt af Tyktarmsbetændelse og senere Tarmblødning. Har to Gange været paa Bispebjerg Hospital, en Gang paa Sundby. Efter en pinefuld Undersøgelse kom jeg hver Gang hjem med en vitaminfattig Diætseddel, og Maveondet var det samme. Efter et Aars Kur hos Dem var min Tarm rask. Jeg er nu kvik og rask. Alting gaar som en Leg. Hvis alle levede efter Dr. H.'s Forskrifter, tør jeg paastaa, at der ingen syge Mennesker eksisterede. Dr. Hansen har min fulde Tilladelse til at forevise min Anbefaling. Anna Vermeer, Cigararbejderske. 1224. Bøgevang 29, Virum. 1/5 44. Hr. A. Hansen. Følgende Oplysninger til Støtte for Deres Sag. Personlig har jeg i mange Aar lidt af Huller paa Benene, som med kortere og længere Mellemrum viste sig, til Tider meget voldsom. Det kom i mit 16. Aar og vedblev i en lang Aarrække, hvoraf en halv Snes Aar i Amerika, hvor jeg blev behandlet af anerkendte Læger. Den lokale Behandling var ogsaa istand til at læge Hullet midlertidigt, men ca. et halvt Aar efter var det det samme igen. Det største Tilfælde blev behandlet paa Rudolf Berghs Hospital, hvor jeg laa i 6 Uger, før et enkelt stort Hul blev lægt. Ved Spørgsmaal til Overlæge Jersild udtalte denne, at han ikke kunde sige, hvad Aarsagen var, og at det kun kunde behandles lokalt. I de senere Aar har jeg ikke mærket noget til det. Dette tillægger jeg de forskellige Behandlinger af A. Hansen, som har taget Sigte paa hele Systemet. Det samme har været Tilfældet med en gammel Øjensygdom og andre Ting, som Blodtryk i Hovedet. Min Kone er kommet sig og godt til Kræfter efter en svær Underlivsoperation samt forskellige andre Komplikationer saasom Skinnebensbetændelse mm. Hr. Hansens Anvisninger har haft den bedste Virkning ogsaa paa flere lignende Tilfælde, som der kan kommes nærmere ind paa, hvis nødvendigt. Helge Rasmussen. 1232. Tofthøj, Gadbjerg. 16/11 43. Det skal være mig en Glæde at anbefale Deres Helbredelsesmetode paa det bedste. - - Jeg søgte gennem flere Aar Læge, fordi min Mave efterhaanden var blevet saa daarlig, at jeg næsten intet taalte at spise, og selv ved lettere Arbejde var jeg tilbøjelig til at faa Diarrhoe. Lægen sagde, det var Tarmbetændelse og mente, det var usikkert, om jeg nogensinde blev rask. Han ordinærede noget Pulver, som tildels kunde holde Sygdommen i Skak, naar jeg ikke arbejdede, men det helbredte ikke. Jeg har nu gennemgaaet Kur efter A. Hansen, saa godt det kunde lade sig gøre. Dette har, trods Kuren ikke blev helt gennemført, bevirket, at jeg nu kan tage min Del af Arbejdet, hvor det gøres nødigt, og jeg mener selv at være omtrent rask. Medicinen, som Lægen mente, jeg aldrig kunde undvære, har staaet urørt fra den Dag, jeg begyndte Kuren - Med Tak for Hjælp. Karl Jensen. Tilføjelse af 24/4 44. Jeg giver gerne Tilladelse til at overlade Læge Hindhede den sendte Anbefaling, og jeg ønsker Dem og alle, der vil arbejde for gennem Oplysning om den rette Ernæring og Helbredelse ad naturopatisk
Vej, Naturens egne Helbredelsesmidler, al Held og Fremgang i dette Arbejde. Vi og mange andre er i Dag i givet Tilfælde nødsaget til at søge Hjælp hos Lægestanden, fordi der ikke findes anden Hjælp nær nok, og mange Læger gør vel deres bedste, men Lægestanden i Almindelighed modarbejder alle naturlige Helbredelsesformer. Lægen, som jeg i flere Aar søgte, var H. Lomholt, Jelling, og han stillede mig i Udsigt, at jeg maaske altid skulde vedblive med den Medicin, han ordinerede. Den kunde holde Sygommen i Skak, men ikke helbrede - - Karl Jensen. 1248. Conchordiavej 16, Nærum. 8/10 43. Hr. Dr. A. Hansen, Jeg er 74 Aar. Har aldrig været helt rask. Har lidt af Mave- og Tarmkatarrh, overanstrengt Hjerte, Gigt i Skulder og Kæbe etc. siden mit 36. Aar. Efter Dr. Hansens Kur har alle disse Sygdomme bedret sig til fuld Helbredelse. Jeg har herefter faaet grundigt Indblik i, at Kosten betyder saa at sige alt. Er den rigtig sammensat, da tror jeg, at vi kan spare os for mange Smerter --. Kjerstine Therkildsen. 1250. Kjeldsgaardsvej 27 A-3, Valby. Hr. Dr. A. Hansen! Har lidt af Mave- og Tarmkatarrh, Hovedpine. Har i flere Aar søgt Læge (Dr. Bruun, Toftegaardsalle), samt Specialist, men uden Resultat. Fra 6/2 til 12/1 1941 har hos A. Hansen været behandlet med Urter, Bade og Diæt. Derved har jeg faaet Indblik i sund Levevis, der i allerhøjeste Grad har gavnet, saa jeg nu føler mig helt rask, som jeg ikke har gjort i 10-12 Aar. Saa De har min allerbedste Tak og Tillid. Marie Henriksen, Husmoder. 1251. Randers. 20/10 43 Hr. Dr. A. Hansen! Hermed den ønskede Anbefaling. Det er mig en Glæde at gøre det, uden Deres Kur var jeg ikke blevet rask. Jeg indsaa, at det var haabløst, derfor tog jeg hurtig den Beslutning at søge Dem. I mine Tanker takker jeg Dem ofte og beder Gud velsigne Deres Gerning. Hvor jeg træffer Mennesker med modtagelig Jordbund, vil jeg altid anbefale Dem. Margueritha Bloch-Petersen. Den 25/4 44 skrev samme Dame følgende: Hr. Dr. naturopat Axel Hansen! Modtaget Deres ærede Brev og vil gerne yde Dem al mulig Støtte. Vi, der er bleven helbredet hos Dem, vil slaa Kreds om Dem baade i Ord, Tanke og Handling. Tilladelsen til at sende Dr. Hindhede den tilsendt Anbefaling gives Dem. - - Lægens Navn er Maren Hyldahl. Jeg man tilstaa, at jeg ikke har megen Tiltro til Læger i Almindelighed. Lægen har undersøgt mig paa sin Klinik, blandt andet fik jeg Endetarmsundersøgelse, da Lægen var inde paa, at naar Diæten ikke hjalp, maatte der være andre Ting. Jeg spurgte, men fik ikke noget bestemt Svar, men jeg følte tydeligt, at Lægen mente, at jeg havde Endetarmskræft. Han lod efter Undersøgelsen de Ord falde: Nej, det er det alligevel ikke, men en ondartet Tarmsygdom. Han var imod Vegetarisme og raadede mig til at spise Fisk, naar jeg ikke fik Kød. Lægen tilraadede mig Sengeleje. Men det var umuligt for mig, som Forholdene var i mit Hjem. Det endte med, at jeg gik ind paa at lade mig indlægge i min ældste Søns Hjem, indtil jeg blev saa rask, at jeg kunde passe mit eget Hjem. Jeg maatte den Gang paa W. C. 10-12-14 Gange om Dagen, og hver Gang var Afføringen stærkt blodig, min Vægt var langt nede. Lægen havde udtalt til min Svigerdatter, at det kunde gaa over til Tuberkulose og Kræft, hvilket jeg først senere har faaet at vide. Efter at have ligget dels hos Sønnen, dels hjemme i 3 Maaneder, var min Taalmodighed forbi, og jeg besluttede at henvende mig til Dem. Allerede efter 3 Dages Forløb paa Deres Kur følte jeg Forandring, og det blev bedre Dag for Dag, saa jeg kan sige, at jeg paa 2
Maaneder var fuldstændig helbredet. Jeg fortsatte dog lang Tid efter, og jeg synes nu nærmest, jeg føler mig flere Aar yngre. Marguerita Bloch-Petersen. 1256. Jyderup St. 27/9 1943. Undertegnede har lidt af Tarmsaar, Hæmorhoider, Vandladning om Natten etc. Har søgt min Huslæge i Jyderup uden Resultat. Gennemgaaet Kur hos A. Hansen fra 18/5 til 25/9 1943. Jeg blev fuldkommen rask, Blødningerne ophørte, og Maven fungerer godt. Jeg takker for Hjælpen og kan anbefale ham paa det bedste. Fritz Diederichsen, Husejer. 1259. Falkoneralle 52. 8/10 1943. Jeg har lidt af Tyktarmkatarrh og Nyresmerter. Jeg er 82 Aar. Har søgt Læge uden Resultat. Tilsidst fik jeg Morfin. Fra 4/7 til 4/10 søgte jeg A. Hansen og er nu fuldstændig rask. Eiler Tersløv, forh. Manufakturhandler. 1260. Gl. Jellingevej, Vejle. Jeg har lidt af Tyktarmsbetændelse med Diarrhoe, anstrengt Hjerte og daarlig Nyre. Har søgt Læge, været paa Sygehus og faaet Behandlinger uden Resultat. Gennemgaaet naturopatisk Kur hos A. Hansen fra 5/9 til 20/10 43 og er blevet fuldstændig rask. Endvidere har jeg gennem denne Kur faaet Indblik og Undervisning i sund Levevis, der i allerhøjeste Grad har gavnet mig. Rita Jensen. 1263. Østerlindet, Sønderjylland. 25/9 43. Jeg har lidt af Mavesaar, Fedthjerte, højt Blodtryk m. m. Har søgt Læge, som ikke kunde hjælpe mig, men lod mig indlægge paa Hospital i 4 Uger uden Resultat. Har gennemgaaet Kur hos A. Hansen fra 7/4 til 15/9 1943. Jeg blev fuldkommen rask. Jeg kan ikke nok takke Dem for dette gode Resultat. Jeg var opgivet af min Læge, jeg spurgte ham, om han kunde hjælpe mig. Svaret var Nej. H. Frandsen, Bagermester. 1265. Hollændervej 20, København. 20/9 43. Undertegnede har lidt af for lidt Mavesyre, Tyndtarmsaar, Blegsot, Træthed og daarlige Nerver. Jeg har søgt 2 forskellige Læger uden Resultat. Jeg har gennemgaaet Kur hos A. Hansen og føler mig nu fuldkommen rask. Hilde Brandt. 1266. Flakholmen 5, Vanløse. 28/9 43 og 24/4 44. Undertegnede har lidt af for megen Mavesyre, daarligt Hjerte, Hovedsmerter, Endetarmskløe mm. Jeg har søgt følgende Læger: Funding, Odense, T. Prip, Rungsted, la Cour, Charlottenlund, Friederichsesen, Hellerup, Erling Jensen, Vanløse. Jeg fik Tabletter med det Resultat, at Smerterne bedøvedes saa, længe de virkede, men efterfølgende Træthed og daarligt Humør. Modvilligt søgte jeg Dem, A. Hansen, men jeg er Forsynet taknemmelig, at jeg tog Beslutningen, da jeg har opnaaet fuldstændig Helbredelse. M. A. Thelborg, Ejendomsmægler. 1267. Rygaardsalle, Hellerup. 8/11 43 og 26/4 44,
Undertegnede har lidt af Mavesaaar. Efter at have søgt forskellige Læger blev jeg indlagt paa Amtssygehuset i Gentofte, hvor jeg fik 6 Ugers Mælkekur uden at blive varigt kureret. Søgte derefter Dr. Hansen, hvorefter jeg i Løbet af kort Tid mærkede Bedring og er nu fuldkommen rask. Børge Rasmussen, Kontorlærling. Desuden er der fra 1220 til 1268 55 Tilfælde af Mave- og Tarmsygdomme, hvor Navne ikke maa nævnes. Kun et er omtalt, nemlig 1221, se ovenfor. For 1330 til 1337 drejer det sig om Sygdomme i de kvindelige Underlivsorganer. Kun een har tilladt at offentliggøre Navn. 1333. Ll. Værløse 7/7 41 Undertegnede har haft meget svær Livmoderkatarrh. Om Sygdommens Forløb følgende: Samtidigt med Menstruationens Begyndelse den 4/4 i aar fik jeg voldsomme Mavekneb, der varede lige saa længe som Menses (6 Dage). Saa havde jeg det godt indtil Menses atter indfandt sig den 4/5. Da kom Maveknebene igen med fornyet Kraft og uafbrudte Smerter, mest om Natten. Jeg sov ikke fra den 4.-13. Maj. Saa vendte det om, saaledes at jeg havde Fred om Natten, men præcis Kl. 8 Morgen indfandt Smerterne sig og varede til Kl. 17. Jeg kunde da intet udrette, intet spise, men laa hele Dagen og vred mig. Jeg havde stinkende Udflod med store raadne Stykker i. Den 16. Maj kom jeg til Dr. Hansen og fik Diæt og Urtekure. Allerede efter 10 Dages Kur var jeg smertefri. Den 26. Juni, altsaa efter at have holdt Kuren 1 Md. og 10 Dage erklærede Dr. Hansen mig for fuldstændig rask. Elly Jensen, Husmoder. De øvrige 7 anonyme har lignende gode Resultater. 1440-1446 drejer sig om 7 Patienter med Nervelidelser. Kun een har tilladt at anføre Navn. 1446. St. Raadhusstræde 12-2, Sønderborg. 1/10 43. Undertegnede har lidt af Betændelse i Kæbe og Pandehulen, daarlige Nerver og Hovedpine, Smerter i venstre Side af Brystet. Jeg søgte Helbredelse ved Operationer og Medicin uden Resultat. Gennemgaar for Tiden en naturopatisk Kur hos A. Hansen. Denne Kur har staaet paa i fire Maaneder med gode Resultater. Envidere har jeg gennem denne Kur faaet Indblik og Undervisning i sund Levesæt, der i allerhøjeste Grad har gavnet mig. Tillige har den ogsaa gavnet min Mand og Barn, da de har vundet i Sundhed ved denne Levemaade. Christine Petersen. De 6 anonyme har lignende gode Resultater. 1550-1559 drejer sig om 10 Tilfælde af »Kræft«, men for de første 9 er Diagnosen kun stillet af A. Hansen, hvorfor den af Læger næppe vil anses for tilstrækkeligt paalidelig. Disse 9 omtales derfor ikke. Kun det sidste, hvor Diagnosen er stillet af en Læge, omtales, idet der citeres det vigtigste fra et Par Breve fra Patienten og Søsteren. 1559. Stationsvej pr. Nimtofte St., Jylland. 10/4 44. Hr. Doktor Hansen. Undertegnede, der i Midten af 1941 laa paa Grenaa Sygehus i 99 Dage under Hr. Overlæge Klint, lidende af Endetarmslidelse og Mavelidelse og skulde have gennemgaaet to
Operationer med Dræn gennem Bugvæggen, kunstig Afføring, nægtede denne Behandling. Jeg henvendte mig til Hr. Dr. Hansen, København 7/12 1941 og gennemgik en Kur i 1942, hvor jeg de første tre Maaneder boede hos min Søster Fru Johansen, København og siden rejste hjem og fortsatte Kuren. Jeg havde svær Diarrhoe, skulde benytte Toilettet 12-14 Gange i Døgnet og havde samtidigt Tarmblødning, havde tabt 30 Pund i Vægt, da jeg begyndte Kuren og lignede et Skelet. Efter Kurens Slutning i 1942 havde jeg taget 33 Pund paa i Vægt og befinder mig stadig godt i 1944. Arbejder nu hver Dag, er Fyrpasser paa et Mejeri om Formiddagen og arbejder hos en Bondemand om Eftermiddagen. Jeg spiser nu alt og taaler det godt (er dog nu advaret mod at spise alt). Jeg er derfor overbevist om, at jeg skylder Hr. Dr. Hansen mit Liv, og jeg siger ogsaa min Gud Tak, fordi jeg blev ledet paa denne Vej, og mit Ønske skal for Fremtiden være, at Gud vil hjælpe Dr. Hansen til endnu i mange Aar at hjælpe mange Patienter smertefri over deres Sygdom. Jeg er klar over, at baade Dr. Hansen, Overlæge Klint og min Søster af Hensyn til min Sygdoms Farlighed og almindelige Desperation, jeg har villet komme ud for, hvis jeg den Gang havde faaet det at vide, havde gjort det hele vanskeligere for mig. (Det er et knudret Sprog, men Meningen er jo, at man havde skjult Sygdommens virkelige Navn Hindhedes Bemærkning). Han fortsætter: Kuren hos Dr. Hansen bestod i Urteteer, Hjemmebade og passende Diæt, hvorved navnlig Tarmblødning og Diarrhoe hurtig blev standset. Marentius Tetsche. Erklæring fra Søsteren af 20. Marts 1944. Undertegnede, Fru Johansen, Prinsesse Maries Alle 5, København V, erklærer herved, at jeg af Overlæge Klint, Grenaa Sygehus i Midten af Juni Maaned 1941 fik at vide, at min Broder, der laa paa dette Sygehus, led af Endetarmskræft, og at han skulde gennemgaa to Operationer, hvorved Afføringen skulde drænes ud gennem Bugvæggen for bestandig. Da jeg kun var midlertidigt paa Stedet, fik jeg paa Grund af denne svære Lidelse speciel Tilladelse til at komme og gaa paa Sygehuset naarsomhelst paa Døgnet, jeg ønskede, i den Tid. Min Broder nægtede at underkaste sig Operationen og blev stærkt lidende sendt hjem, ikke helt Venner med Overlægen. Senere i Slutningen af samme Aar anbefalede jeg ham Kur hos Dr. Axel O. Hansen, København, der helbredte ham i Løbet af 1942. K. Johansen. 1660-1663. 4 Tilfælde af Sukkersyge, der er betydeligt bedrede. Navne maa ikke anføres og forbigaas derfor her. 1730-1738. 9 Tilfælde af Blære- og Nyresygdomme. Kun for 2 maa Navn nævnes. 1733. Helikonsvej 23, København. Har i 12 Aar lidt af Blære- og Nyrebetændelse og i alle de Aar periodevis haft frygtelige Smerter i Underlivet, særlig ved Urinladningen. Følte mig træt og sløj og maatte ofte ligge i Sengen. Prof. Bie, Gyldenløvesgade, udtalte, at der var ikke noget at gøre, da det skulde gaa bort af sig selv. Jeg forsøgte saa Dr. Jakobsen, Højbro Plads, nu Rosenørnsalle, og blev ordineret Medicin og Masser af Piller, men intet hjalp mig, tværtimod forværrede Sygdommen sig, indtil jeg søgte Dr. Hansen 1938. Han kurerede mig paa ca. 4 Maaneder ved Diæt og Bade. Har ikke været syg siden den Gang og befinder mig godt nu. Meta Thornberg, Husmoder.
1736. Kettevej 36, Hvidovre. Har lidt af daarlige Nyrer med Gigt i Lænd og Skuldre. Hjertet anstrengt og nervøs. Gennemgik en Kur hos Dr. A. Hansen fra 1/2 42 til 1/1 43. Er nu rask og føler mig godt tilpas i alle Maader. M. Jarlby, Husmoder. 1880-1883 og 1890, 5 Tilfælde af Hudsygdomme, 3 siger Ja! 1880. Har lidt af Psoriasis over hele Kroppen. 4 Maaneder paa Frederiksberg Hospital hos Overlæge Boas. Ingen Bedring. Fra flere Læger er der udtalt, at jeg aldrig blev af med Sygdommen, det kunde kun holdes nede. Efter Behandling hos Axel Hansen fra 24/8 til 1/12 1943 er jeg nu fuldstændig rask. Else Finnerup Nielsen, Kontorelev. 1881. Ruggaardsvej 17, Roskilde. 24/4 44. 17 Aar lidt af Eksem. Har søgt min Sygekasselæge Hakon Brinch, men han har ikke kunnet hjælpe mig. Jeg har ligeledes gaaet til ambulant Behandling paa Finsens Lysinstitut og været indlagt paa Rigshospitalet, men ingen af Stederne har de kunnet hjælpe mig af med Sygdommen. Jeg har nu været i Kur hos Dr. A. Hansen i ca. 5 Maaneder, og mit Velbefindende er blevet meget bedre. Eksemen er standset og i stærk Tilbagegang, uden at jeg behøver at smøre mig med Tjæresalve, som jeg ellers har gjort i 7 Aar. Olga Løving, Husmoder. 1882. Jernbanestien 4-2, Frederiksberg. 24/4 44. Jeg havde Eksem over det meste af Kroppen. Behandledes ½ Aar af Specialisten Dr. Hjalmar Petersen, Frederiksberggade 30. Det kostede en Masse Penge, jeg fik ny Medicin hver Gang, intet hjalp. Dr. P. udbrød: Jeg ved ærlig talt ikke, hvad De fejler, Hansen! Jeg fik saa heldigvis begyndt hos A. Hansen, som gjorde mig rask i Løbet af ½ Aar, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Senere har jeg anbefalet mange Patienter, lidende af forskellige Sygdomme. Det er gaaet dem ligesom mig. Frode Hansen. 1910--1933. 34 Tilfælde af Gigt. 11 Ja! Her følger nogle Eksempler. 1915. Ridehusvej 12, Gentofte 25/3 1944. Paa given Foranledning skal jeg udtale, at jeg for 2 Aar siden er bleven behandlet af Hr. Axel O. Hansen for Gigt og Mavekatarrh. Resultatet var fuldstændig Helbredelse. Igennem den Litteratur, som jeg har faaet fra Dr. Hansen, har jeg samtidig faaet Forstaaelsen af, hvorledes Levevisen bør være, og ved at følge disse Forskrifter befinder jeg mig langt bedre end Tilfældet var, før jeg kom under Behandling. J. E. Olesen, Direktør. 1918. Flensborggade 53-3, København. 20/'9 43. Har lidt af Gigt i Haandled og Bækken. Lægehjælp i 1½ Aar, faaet Massagebehandling og Tabletter uden mindste Resultat. Har gennemgaaet Kur hos A. Hansen fra 11/9 42 til 30/9 43. Jeg føler, at Behandlingen i alle Maader har hjulpet godt, trods det at jeg ikke har kunnet holde den paabudte Hvile og Ro, og jeg er befriet for at være blevet et fuldstændigt Vrag. Oscar Theil, fhv. Gartner. 1919. Enghave vej 209-2, København. 18/10 43.
Hr. Dr. Axel Olsen! Undertegnede har lidt af Gigt, daarlige Nerver, daarlige Nyrer og Forstoppelse. Gigten har plaget mig i 25 Aar, og jeg har søgt flere Læger og mange forskellige Behandlinger, men uden Resultat. Efter at have paabeyndt en naturopatisk Kur hos Dr. Axel O, Hansen, Marts 1942, kunde jeg allerede efter 3 Maaneders Forløb mærke betydelig Bedring, og efter i ½ Aars Behandling var jeg fuldstændig rask. - Efter dette gode Resultat har det været mig en Glæde at kunne anbefale Dr. Hansen til Bekendte. Det er morsomt at høre disse Mennesker udtrykke deres Glæde over den naturopatiske Kur, baade hos dem, der er helbredte, og hos dem, der kan mærke en fremadskridende Bedring. J. Olsen, Dameskræderinde. 1920. Herunder modtaget følgende 2 Skrivelser: Nr. 1. Emdrupvej 18, Fredensborg. 28/9 43. Undertegnede, der har lidt af Flyvegigt med deformerende Hæle, der skyldes Tarmtræghed og tilslimede Nyrer, har gennemgaaet naturopatisk Kur hos Dr. A. Hansen fra 24/6 1942 til omtrent samme Tid i 1943, altsaa ca. et Aar. Jeg har siden været og er nu saa rask, som jeg ikke har været i flere Aar, hvad jeg maa tilskrive den Kur, jeg har gennemgaaet. Behandlingen har været Urter, Bade og Diætkure. Jeg har gennemgaaet grundig Diagnose, hvoriblandt Øjendiagnose. Jeg var ganske forbavset over, at Dr. Hansen gennem Øjendiagnosen ikke alene med stor Sikkerhed kunde paavise Aarsagerne til Sygdommen, men ogsaa konstatere et Ar i Maven, som jeg havde haft for over 20 Aar siden. Endvidere har jeg gennem denne Kur faaet Indblik og Undervisning i sund Levevis, der i allerhøjeste Grad har gavnet mig, saa ikke alene min Arbejdsevne er tiltaget, men hele mit Velbefindende og dermed mit Syn paa Livet i Almindelighed forbedret og højnet, og jeg vil gerne have Lov til her at udtrykke min Taknemmelighed overfor Hr. Dr. Axel Hansen. Schou Pedersen, Gartner. Nr. 2. Fredensborg 24/4 44. Modtaget Deres Skrivelse af 15. ds. Det glæder mig at høre, at De har allieret Dem med Dr. Hindhede, for hvem jeg iøvrigt nærer den største Agtelse og Sympati og haaber paa et godt Resultat derfra. Den Anbefaling, jeg sendte Dem i fjor, maa De gerne overlade Dr. Hindhede til bedste Anvendelse for de fælles Interesser, som jo egentlig angaar os alle. Som foran nævnt har jeg kun søgt Læge i ringe Grad. Han ordinerede nogle Tabletter til at drive Sveden ud, hvad de ogsaa gjorde. Jeg har kun aflagt Besøg 2 Gange, saa jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt han kunde have helbredet mig eller ej. Iøvrigt henviser jeg til mine Udtalelser i Anbefalingen. Jeg ønsker Dem Held og Lykke i Deres Bestræbelser for at vinde Ligestilling med andre Læger, som De absolut maa have Krav paa og dermed til Gavn for mange syge Mennesker. Venlig Hilsen Schou Pedersen. Som Undtagelse har jeg gengivet disse 2 Skrivelser udførligt. Lignende »morsomme« om Øjendiagnose, Prisen af min Ringhed osv. osv. findes i mange af de andre Skrivelser, men er udeladte, som værende uden Interesse. 1922. Bernstorffsvej, Hellerup. Jeg har lidt af Lændegigt, Bensmerter, Mave- og Tyktarmkatarrh og Øjenbetændelse. Har søgt flere Læger, bl.a. Dr. Blegvad og Dr. H. Ehlers. Medicin og Piller i aarevis uden Resultat. Kur hos A. Hansen fra 18/9 41 til 1/142 og er blevet helbredet.
Børge Velerius, Bagermester. 1923. Grundtvigs Alle 19, Vordingborg. 27/4 1937. Hr. Hansen, Lys- og Kurbadeanstalten, Næstved. Jeg gennemgik en Kur hos Dem i Vinteren 193536. Jeg var da i mit 71. Aar og saa lidende af Gigt i Ryg og Lænd, at jeg kun ved Støtte kunde bevæge mig. Efter nogen Tid bedredes min Tilstand, saa at jeg ved Kurens Afslutning var fuldstændig befriet for mine Lidelser, og dette Befindende har holdt sig, saa jeg ingen Gigt har mærket siden. I Skrivelse af 24/4 44, hvor der siges Ja til Offentliggørelse, oplyses, at han før havde været behandlet af Dr. Lundstein, Langø, der udtalte, at Ro og Varme var de eneste Midler, Lægerne kendte. J. Rasmussen. 1924. Tscherningsalle 7, Valby. 6/9 37 (nu Stenløsevej 80. Brh.) Jeg er 65 Aar og har fra Ungdommen lidt af Gigt. I over 25 Aar har jeg brugt Piller for Afføring, som Følge deraf for højt Blodtryk. Jeg har brugt mange forskellige Midler, men uden nævneværdig Bedring. I 5 Maaneder har jeg fulgt Hr. Hansens Kurmetode, der hurtigt gav mig en mærkbar Lindring i mine Smerter og Stivhed. Min Tarm virker normalt, og mit Blodtryk er gaaet ned til 140, hvilket jeg med Glæde og Tak bevidner. Martine Larsen, Husmoder. 1927. Vestmannagade 6, København. 10/10 43 og 1/5 44. Lange Skrivelser, hvori omtales en Række Lidelser: Smerter i Hoved og Skuldre, Svimmelhed osv. Søgte Dr. Dederling og Thomas Olesen, men ingen af deres Medikamenter hjalp. Gik saa til A. Hansen. »Efter 14 Dages Behandling følte jeg mig meget bedre, efter et halvt Aars Tid 10 Aar yngre, da der var gaaet et Aar, begyndte jeg at føle Livsglæde. Efter 2 Aar helt rask. E. R. Sørensen, Damefrisørinde. 1930. Adelgade 106-4, København. For nogle Aar siden var jeg længe sengeliggende paa Grund af Gigt i det ene Knæ. Blev behandlet af min Sygekasselæge, Fru H. Bast, som beordrede Salicyl, elastisk Bind uden Resultat. I lang Tid kunde jeg ikke klare mig uden Stok. Fra 30/6 38 til 1/2 39 kom jeg saa under Behandling af Dr. A. Hansen. Efter faa Dage kunde jeg gaa uden Stok og har aldrig behøvet den siden. K. Jønsson, Kontorist. 1931. St. Merløse, den 2. Maj 1944. Dr. Axel Hansen! I Henhold til Deres ærede Forespørgsel giver jeg hermed min fulde Tilladelse til at fremlægge min Anbefalingsskrivelse for Dr. Hindhede. For 3 Aar siden søgte jeg Dr. Bojesen, St. Merløse, som konstaterede begyndende Leddegigt. Han udleverede mig nogle Tabletter, som jeg imidlertid ikke kunde taale, og Sygdommen blev værre. Derefter henviste han mig til Ophold paa et Gigtsanatorium, men da jeg nødigt vilde paa et saadant, søgte jeg paa manges Opfordring Dr. Hansen og gennemgik hans Kure, der nu helt har helbredet mig. Inger Petersen, Syerske. 1932. Englandsvej 47, Amager. Har lidt af kronisk Leddegigt, har forsøgt Diatermi, Røntgenbehandling, Massage, Sanocrysin etc. uden Resultat. Søgte saa Dr. A. Hansen fra December 42 til Juni 43. Der er intet, der har hjulpet saa godt før. Bl. a. har jeg de sidste 10 Aar ikke kunnet bøje mig ned i Knæene, det kan jeg gøre nu. Jeg har saa godt som ikke behøvet Pulvere, siden jeg begyndte hos Hansen. De røde Prikker for Øjnene er fuldstændig holdt op, og jeg føler mig mange Gange bedre tilpas nu.
O. Hansen, Vognmand. Det var altsaa de 11 Ja. Der er 23 andre Gigtpatienter med lignende gode Resultater. Jeg har Navnene, men maa ikke røbe dem. 2100-2109. 10 Tilfælde af Galdesten. 4 Ja. For ikke at trætte for meget, vil jeg for de 3 kun anføre Navn paa Patient og den først behandlende Læge. 2100. Laura Rasmussen, Rygaardsalle 13, Hellerup. Intet Lægenavn. 2104. Frk. Julie Søskov, Danmarksgade 7, Odense. Dr. Otto Schumacher. 2105. Fru Julie Hagensted, Hovedvangen 15, Brønshøj. Dr. Verner Andersen, Borups Alle 178. 2108. Fru Astrid Bjerg Emborg, Ollerup Friskole. Dr. Bacher, Svendborg. I Brev af 11/10 43 fra 2108 staar: Jeg er nu 58 Aar. Har lidt af en Række Sygdomme og gennemgaaet flere Operationer, sidst i 1937 for Galdesten, hvorved Blæren blev fjernet. Efter en lang Rekonvalescenstid troede jeg mig rask. Men ved Nytaar 1941 vendte Anfaldene tilbage. Jeg blev saa syg, at det i over 1½ Aar var uvist, om jeg kunde leve. Der konstateredes Betændelse i Lever, Galdegang og Mavesæk. 4 Maaneders Ophold paa Sygehus forværrede kun Tilstanden, der tilsidst maatte betragtes som haabløs. Efter Forflytning til et vegetarisk Kursted (Raastrup) paabegyndtes en Behandling bestaaende i Urter, Omslag og Diætkure efter Axel Hansens Ordination uden forudgaaende Undersøgelse. Der indtraadte straks Bedring, som fortsattes trods gentagne Tilbagefald, til Betændelsen i Efteraaret 1942 var hævet. Der fulgte en lang Svaghedstilstand efter, men jeg er nu rask og kan arbejde, selv om jeg maa overholde visse Forsigtighedsregler i Overensstemmelse med Naturhelbredelsens Principper. Der er for alle, der har fulgt min Sygdom, ingen Tvivl om, at Dr. A. Hansen har reddet mit Liv paa et Tidspunkt, da den medicinske Lægevidenskab var kørt aldeles fast. Astrid Bjerg Emborg. Der følger nu 18 Anbefalinger fra Patienter, der har lidt af Sygdomme i Hjerte, Hjerne og Nervesystem, men da jeg mener, at det foregaaende kan være tilstrækkeligt, omtales de ikke her. Axel O. Hansens egne Redegørelser. Disse Anbefalinger er forkortede. Der fortælles som Regel om Øjendiagnoser, om Behandlingsmetoder og sluttes med varme Taksigelser og Haab om, at Brevet maa hjælpe med til at skaffe Hansen den ønskede Praksisret. Der sluttes med de sædvanlige Hilsner osv., osv., men alle disse ensformige Gentagelser er af Pladshensyn udeladte. Den naturopatiske Forening med Redaktør Martin Larsen og Antikviteteshandler Meyer i Spidsen udgiver det naturopatiske Tidsskrift: Helbredelse. I Nr. 1 1944 gives en kort Oversigt over behandlede Patienter. I 6 Aar 12.000, for Aaret 1943 3.261. Herom skrives: »Et godt lægeligt, naturopatisk Aarsresultat 1943«. »Det bemærkes, at saa godt som alle har været kronisk lidende, der ikke har kunnet faa Hjælp af danske Læger eller Kvaksalvere.
Af disse 3.261 er 80 pct. helbredt, 4 pct. i god Bedring, 4 pct. af de sværest ramte er i meget langsom Bedring, knapt 4 pct. har opgivet Kurene, fordi de var for strenge i deres Fordringer ernæringsmæssigt set, men de var i Bedring. Mindre en 1 pct. eller knap 5 Promille, (15 Patienter), blev ikke bedre, fordi de kom for sent.« Ja, dette lyder jo som rent Praleri og forekommer utroligt. Men det støttes jo unægteligt af den Kendsgerning, at skønt de danske Læger sikkert ivrigt har spejdet efter Patienter, der havde taget Skade af denne Kur, er dette endnu ikke lykkedes. Som Eksempler citeres sammesteds Takkebreve og Anbefalinger fra 129 Patienter, behandlede for 22 forskellige Slags Sygdomme, bl. a. 10 for Kræft, 19 for Gigt, 35 for Mave- og Tarmsygdomme osv. Disse Takkebreve og Anbefalinger er dog anonyme, idet der kun er anført Forbogstaver og ingen Adresser. Da jeg mente, at dette ikke vilde give Læserne den fornødne Tillid, bad jeg Hansen om at faa en Række Historier med fuld Navn. Det fik jeg, og da jeg fandt dem af stor Værdi, bad jeg om Tilladelse til Offentliggørelse. Herpaa svarede dog kun en Brøkdel Ja. Det er disse Ja'er, der har dannet Grundlag for nærværende Beretning. Om Kræft skrives S. 6 følgende: »Mange af disse er mikroskopisk undersøgte«, »Vore Kræftpatienter er ogsaa sunde og raske efter de 5 à 6 Aar, der snart regnes for de obligate 5 Aar, hvor saa godt som 95 pct. af alle danske Læger behandlede Kræftpatienter er døde.« Dette lyder jo meget opmuntrende, men der er den Hage derved, at hos de mig tilsendte Ja-Historier var Kræftdiagnosen kun stillet af Hansen. Men hans Øjendiagnoser har Lægerne jo ingen Tillid til. Han paastaar, at han har 5 helbredte Patienter, hvor Kræftdiagnose forud er stillet pr. Mikroskop af Læger. Men desværre har endnu ingen af disse turdet give Tilladelse til at bruge Navn, fordi de frygtede deres Lægers Vrede og Foragt. Derfor er det, jeg ikke har omtalt de mig sendte Kræfthistorier. Hansen arbejder dog stadigt kraftigt for at faa Tilladelse, og jeg haaber, at det maa lykkes. Ja, her staar altsaa 2 Mænd skarpt mod hinanden, en meget anset Læge og en »Kvaksalver«. Mogens Fenger er en meget anset Kirurg og Formand i Lægeforeningen. Jeg sætter stor Pris paa den Mand, han er sikkert af en udmærket Karakter og er, saavidt jeg ved, stærkt religiøs. Vi er enige i meget, vi tror ikke paa Øjendiagnose eller paa Homøopati. Axel Hansen er ogsaa religiøs, Adventist, gammel Ven af afdøde Carl Ottosen. I Lægernes Øjne er han en foragtet »Kvaksalver«. Vi er uenige i Teorier, men enige i Praksis. Jeg haaber nu, at Fenger og andre Kollegaer vil tage Spørgsmaalet op til grundig Undersøgelse. Af den Grund er det, at jeg har skaffet det nødvendige Materiale. Hvis saa Fenger finder, at de givne Oplysninger er paalidelige nok, nærer jeg den Tro til hans Karakter, at han vil indrømme de skæbnesvangre Fejltagelser, som Videnskaben har begaaet. Ja, efter Studier og Erfaringen gennem en Menneskealder er jeg kommet til det Resultat, at de fleste af de kroniske Sygdomme, der udvikler sig i Livets kraftige Alder, skyldes fejl Ernæring, baseret paa de gamle Anskuelser om »kraftig« Kost. Derfor er Naturhelbredelse ved Hjælp af vegetabilsk Føde med stærk Indlæg af Raakost den eneste rigtige Vej. Se herom min Skildring i »Fuldkommen Sundhed« S. 226-239. Jeg slutter der med at citere, hvad Departementchefen i det preussiske Ministerium, Dr. med. Leonhard Conti, under hvem Lægerne sorterer, udtalte for en stor Lægeforsamling den 23. August 1933: »Her maa det indrømmes, at Lægerne i Almindelighed ikke har noget godt Rennomé i Befolkningen. Der bestaar her en Tillidskrise, og derfor kan der under ingen Omstændigheder i den nærmeste Fremtid ventes noget Forbud mod Naturhelbredelse. Lægerne bør meget mere end hidtil give sig af med at føre Folket til Sundhed. Naturens Helbredelsesmidler: Lys, Luft, Sol og Ernæring
maa studeres bedre. Videnskaben maa langt mere end hidtil - endskønt der er sket en forhaabningsfuld Begyndelse - vende sig mod denne Opgave. Naturhelbredelse er ikke noget, der skal bekæmpes, tværtimod. Lægerne skal her gaa i Lære hos Naturhelbrederne og tage op, hvad der er godt. Det er netop den Omstændighed, at Lægerne har overladt de naturlige Helbredelsesmidler til Naturhelbrederne, der har givet disse en saa stor Magt. Hvis Lægerne selv studerede disse naturlige Helbredelsesmidler og anvendte dem paa sig selv, vilde de naa op paa en ny Levestandard, hvorved de kunde naa til den Førerstilling i sundhedsmæssig Levevis, hvortil de er forudbestemte. Naar denne Omstilling er gennemført, bliver der ingen Plads til Kvaksalvere«. Hvorlænge vil det vare, før Chefen for den danske Sundhedsstyrelse, Medicinaldirektør Dr. med. Johs. Frandsen, udtaler sig paa samme Maade? Ja, i Dresden har den tyske Regering opført et stort Sygehus med Klinik for Naturhelbredelse, ledet af Dr. med. Brauchle, en Meningsfælle af mig. - Se nærmere i 45. Ber., S. 17. - Her gives Hundreder af unge Læger Kursus i Naturhelbredelse. Som yderligere Bevis paa, hvor langt man nu er fremme i vort Naboland, kan jeg henvise til Rigssundhedsstyrelsens Maanedsskrift: »Die Ernährung«, Bind 8, Hefte 3, hvor Professor Dr. Karl Kotschau, Nürnberg, i en Artikel med Titel: Vollernährung als Voraussetzung des Gesundheitsführung«, skriver følgende: Man bruger hos Patienter med Mave- og Tarmsygdomme langvarige Skaanediæter. Dette er en Fejl. Mave- og Tarmmuskler trænger til Motion, hvis de ikke skal forfalde. En saadan Øvelse med tilsvarende Helbredelse kan kun naas gennem Grovkost, særligt med rigelig Raakost og Fuldkornsbrød. Dette er min Erfaring gennem mange Aar ved Behandling af forskellige Mave- og Tarmlidelser, særligt Mavesaar. Øvelse af Kirtelvirksomheden opnaas ved Krydderurter og The, fremstillet af grønne Blade. Her gælder det om at sætte ind i god Tid. Bedst er det at følge det gamle Ord: Forebyggelse er bedre end Helbredelse. Af lige saa stor Betydning netop i vor Tid er Kaloriespørgsmaalet. Ved Behandling af Sukkersyge har jeg kunnet vise, at det ikke beror saa meget paa Kalorierne som paa den rigtige fuldgyldige Sammensætning for at kunne nedsætte Kalorietallet. Det er i hvert Fald forbavsende at se, at syge, der har en Fastekur bag sig, ofte er i Stand til paa overraskende Maade at klare sig paa ren Raakost, endskønt det reducerede Kalorietal ligger under, hvad man ellers anser for nødvendigt til Opretholdelse af Vægten. Vi har lagt Mærke hertil navnligt hos de Tykke, som efter en Fastekur ønsker, at Legemsvægten ikke stiger videre. De behøver kun en temmelig knap Raakost for at opnaa dette. Saasnart man giver blot et ringe Tillæg, stiger ikke sjældent Vægten, hvilket er Tegn paa, at de faar for rigeligt med Kalorier, endskønt dette ikke skulde være Tilfældet efter hidtil gældende Maalestok. Det er ikke saa underligt, at Folk, der lever paa ensidig Mangelkost, behøver et større Antal Kalorier end paa fuldværdig Føde. Thi efter Abderhalden og Thomas gælder ogsaa for Føde Liebigs Minimumslov, det vil sige, at Fødebehovet retter sig efter de Bestanddele, der er tilstede i mindst Mængde. Mangelnæring tvinger altsaa Mennesker til forøget Kalorieforbrug for paa denne Maade at faa nok af de Varer, der er tilstede i de smaa Mængder. Paa denne Vis forklares det Forhold, at det er muligt paa fuldværdig Kost plus Fuldkornsbrød at klare sig med et mindre Antal Kalorier end paa Mangelkost. Jeg har kunnet vise paa et særligt nøje iagttaget sukkersygt ungt Menneske, at Kaloriebehov kunde gaa ned fra 50 til 30 Kal. pr. kg under Indflydelse af fuldværdig Føde. Jeg har desuden hos en Fastende iagttaget følgende. Den 18-aarige L kom paa Grund af Fedme, 85,6 kg, til Behandling. Hun underkastede sig 21 Dages Faste med Frugtsaft, hvorunder Vægten gik ned til 80 kg. Derefter maatte hun stræbe efter at holde denne Vægt. Efter min Erfaring behøves der
ikke meget for at en saadan væsentlig endogen (paa indre Aarsager beroende) Fedme igen hurtigt øges. Jeg passede i dette Tilfælde paa for at prøve med hvor faa Kalorier man i et saadant Tilfælde kunde vedligeholde Vægten. Dertil er Raakost mest egnet. Som Overgang valgtes 2 Frugtdage med 1.500 g Æbler. Derefter gik vi over til følgende Kost i 4 Uger. Som Eks. vælger vi 2 Dage: 29. Marts 1942. Morgen: 200 g Mysli, 200 g Kærnemælk, 250 g Æbler. (Myslien bestaar af en Blanding af raa Havregryn, reven Frugt + Mælk. Middag: 100 g Hovedsalat, 50 g Sellerisalat, 80 g Blomkaal, 200 g Æbler, 200 g Kærnemælk, 5 g Olie). Aften: 90 g Rødkaal, 60 g Sellerisalat, 50 g Hovedsalat, 300 g Æbler, 100 g Valnødder, 5 g Olie. Dette gav: 32,8 g Æggehvide, 38,6 g Fedt, 172,9 g Kulhydrat, ialt 1202 Kalorier, altsaa 15 Kal. pr. kg. 7. April 1942. Morgen: 200 g Mysli,2 Appelsiner, 250 g Æbler. Middag: 300 g Gulerødder, 200 g Æbler, 2 Appelsiner, 5 g Olie. Aften: 175 g Tykmælk, 250 g Bønnesalat, 1 Æg, 5 g Olie. Dette gav: 53 g Æggehvide, 29 g Fedt, 169 g Kulhydrat, 1190 Kalorier, altsaa 15 Kal. pr. kg. Paa denne Kost holdt Vægten sig konstant i 4 Uger. Pigen saa blomstrende ud. Øjnene var klarere end før. De forskellige Besvær før Fastekuren saasom Svimmelhed, Tørst, Katarrh i Pandehulen, Urinbesvær, Smerter i Skuldrene, var forsvundne. Trætheden, som havde hindret Arbejdet i Forældrenes Hus, var helt hørt op. Hun saa friskere og gladere ud end før osv. Visselig kan man ikke drage altfor langt gaaende Slutninger fra et saadant kortvarigt Forsøg. Imidlertid handler det sig ikke om et enkelt Tilfælde. Jeg har ofte konstateret lignende. Desuden, der behøves en ikke altid tilstedeværende Energi for at gennemføre en slig Kur fejlfrit. Man kan heller ikke vente, at den Slags Føde skal kunne bibeholdes for altid. I alt Fald er det bevist, at man paa den Maade kan vedligeholde Vægten i 4 Uger. Oftest forlanger saadanne Patienter snart Tilskud af nogen varm Mad med Kartofler og Brød, men saa stiger straks Vægten. Hvad der gælder for abnormt Tykke, gælder ogsaa for almindelige Mennesker om ogsaa paa mindre iøjnefaldende Maade. Ved Hjælp af raakostrig Føde lykkes det ofte at vedligeholde Legemsvægten med forholdsvis færre Kalorier og faa Personerne friskere og bedre istand til at passe deres Arbejde end med den Mangelkost, som man sædvanligvis betegner som den »blandede« Kost. Det synes mig nu at være Tiden til at forelægge disse Forhold, da de er af større Betydning for Spørgsmaalet og Folkeernæringen i Særdeleshed under Krigstider. Paa den anden Side træffer jeg ikke sjældent Mennesker, som angiver at lide af Næringsmangel. De beklager sig ofte over, at de har tabt 5-15 kg i Vægt, at de er nervøse, sover daarligt og at Arbejdsevnen er nedsat. Alt skal være Resultatet af de lave Kød- og Fedtrationer i Krigsaarene. Spørger man disse Mennesker, hvordan de lever, faar man altid samme Svar. Selvfølgelig spiser de ikke Raakost, meget lidt Grønsager og oftest heller ikke Fuldkornsbrød. Oftest holder de af skarp, saltrig Føde med tilhørende Alkohol. Jeg er overbevist om, at disse Mennesker ikke har det let, men det er en Følge af deres ensidige og falske Levevis. Hvis disse Mennesker lagde om efter de angivne Linier til en mere »levende« saltfattigere Kost, skulde de snart ikke lide nogen Nød mere, men føle sig legemligt og sjæleligt friske igen. Disse Erfaringer har jeg omsat i Praksis i en Række Tilfælde.
Desværre er Antallet af Mennesker (i Særdeleshed af Mænd), der gaar ind paa en slig Kost, kun ringe. Der skulde behøves en langt kraftigere Indsats fra Lægernes Side for at faa disse Fakta til Kendskab hos Menigmand og paa denne Maade fjerne de fejlagtige Opfattelser, der har virket saa ulykkesbringende under Krigen. Fødens Betydning undervurderes i vide Kredse. Antallet af dem, der tager Skade ved at spise for meget Mangelkost, er meget større, end man almindeligt tror. Eller for at udtrykke det positivt: Antallet af dem, der lever paa en rigtig sammensat Kost, er meget ringe. Naar vi maa beklage os over en vidt udbredt Mangel paa Modstandskraft, saa er dette for en ikke ringe Del at henføre til fejl Føde. Derfra kommer ogsaa den store Fremgang, naar det lykkes at omstille de Syges Mangelkost til fuldgod Føde.« Ja, det lyder mærkeligt, næsten utroligt, at man paa Raakost skulde kunne klare sig med halve Kalorietal. Men maa staa for Kötschau's Regning. Yderligere Undersøgelser vilde være ønskelige. Efterskrift. Gennem private Breve har jeg modtaget en lang Række Oplysninger om Axel Hansens Livshistorie og Arbejde. Her kun et Par korte Udpluk. Marts 1944 skrives: »Som ung var jeg Militær og ansat i den danske Generalstab som Guide. Endvidere var jeg Lærer ved Hærens Gymnastikskole, hvor jeg gennemgik et udmærket 3-aarigt anatomisk Kursus. Jeg gik selv ud af Hæren og studerede videre, og det var egentlig min Mening at studere Medicin, men jeg saa en hel Del Humbug og gik derefter Naturhelbredelsens Vej, studerede i Sverige og Tyskland, navnlig Homøopati, var Forretningsfører hos Overlæge Carl Ottosen i 5 Aar paa fysisk Kuranstalt, St. Kongensgade, og paa Frydenstrand Badesanatorium, Frederikshavn, som Inspektør. Endvidere havde jeg eget Kurbad i Næstved i 9 Aar, og jeg rejste en Del i Udlandet, har besøgt over 50 forskellige Kursteder, har praktiseret her i København i 6 Aar.« Som Følge af denne Uddannelse er Axel Hansen istand til at foretage de almindelige Lægeundersøgelser af Urin (Æggehvide, Sukker), Blodtryk osv. Er det berettiget at kalde Axel Hansen Kvaksalver? Ja, det mener Lægerne, idet de hefter denne haanende Betegnelse ved enhver, der behandler Sygdomme uden at have Lægeeksamen. Kvaksalveri betyder jo Forkvakling. Men dette Udtryk kan vel næppe bruges overfor en Mand, der virkelig helbreder og ikke forkvakler. - Hindhedes Bemærkninger. 1. Maj 1944 skrives følgende: »Der gøres alt, saa det gaar saa hurtigt som muligt. Jeg selv maa op om Morgenen Kl. 5 og korrespondere med udenbys Patienter til Kl. 7 og har derefter Konsultationer fra Kl. 8 Formiddag til 20 Aften uafbrudt med kun een Times Frokost, saa De kan se, at i Praksis har jeg meget at gøre. Jeg kan endda ikke holde Trit med Tilstrømningerne, idet der gerne er Forudbestillinger 10 Dage forud til Konsultationstiderne, idet hver Patient jo skal undersøges grundigt, instrueres og nedskrive, hvad han skal gøre, og selvom jeg har to Sekretærer til Hjælp, kan det endda knibe at klare mig. Imidlertid venter jeg at kunne uddanne tre eller fire ny Elever, der ogsaa skal undervises af danske Læger, men det er i sin Vorden.« Ja, denne uhyre Søgning har Hansen skaffet sig ikke ved Reklame, hvilket er ham forbudt, men udelukkende ved Opfordring fra helbredte Patienter til syge Venner og Slægtninge. Hansen er vanskeligt at finde, da det i Telefonbogen er ham forbudt at indføre Navnet under Læger, ja, selv under Naturlæger. Tilsidst skal jeg gøre opmærksom paa, at den ny Metode er af stor samfundsøkonomisk Værdi. Kurene kan gennemføres i Hjemmet. Derved spares de lange Hospitalsophold. Derved kan spares at bygge ny Hospitaler, hvis Bygning og Drift koster Stat og Kommune saa mange Penge. Ogsaa de mange dyre Medikamenter, der er ved at ruinere Sygekasserne, kan spares.
Som Medikamenter anvender Axel Hansen kun Urtetheer, hvorover han skal have Hundreder af Opskrifter. Maaske er disse af stor Værdi, men herom kan jeg ikke dømme af Mangel paa personlig Erfaring. Tilsidst skal jeg for at undgaa Misforstaaelse gentage, hvad jeg foran har sagt: Ved Naturhelbredelse drejer det sig om de kroniske Sygdomme. Ved de akute Infektioner har Lægevidenskaben udrettet Undere. Her er Serum og Antitoksiner nødvendige. Men disse Sygdomme befatter Axel Hansen sig ikke med. Efter alle disse Oplysninger foreslaar jeg, at Axel Hansen skal have fri Ret til Praksis i Lighed med de tyske Naturhelbredere. At lure paa et Tilfælde af Forværrelse, eventuelt et Dødsfald og benytte dette til at idømme Straf, syntes dog uden Mening. Man har jo dog ogsaa set, at en Doktorbehandling er endt med Døden!!! Ja, naar jeg foreslaar, at Hansen skal have fri Praksis, faar jeg næppe mange Kollegaer til at slaa Følge. Som ikke praktiserende Pensionist kan jeg sagtens være liberal. Men for praktiserende Læger vil Naturhelbredere, netop paa Grund af de gode Resultater, blive farlige Konkurrenter, der som Dr. Conti fremhæver, kun kan udryddes ved at Lægerne selv bliver Naturhelbredere. Ja, det var »Kvaksalveren«! Hans Erfaringer svarer jo ganske til mine. Jeg har ganske vist nu i 35 Aar ikke givet mig af med at tage Patienter under Behandling, dertil har jeg ikke haft Tid og Taalmodighed. Men en Mængde Landsmænd har søgt at følge mine Ideer, levet væsentligt ved grove Brødsorter, Kartofler, Rodurter, Grønsager og Frugt. At Resultaterne har været tilfredsstillende, derom vidner Indholdet af de Hundreder af Takkeskrivelser, jeg har modtaget. Her Uddrag af 3 som Eksempel: Valdemar Poulsen, Herreekviperingshandler, Njalsgade 50-3. Led i 3 Aar, 1918-1921 af Blodmangeal. Søgte en Række Læger: Dr. Valdemar Friis, Prof. Jakobsen, Dr. Abrahamsen. Fik Jernmedicin og Diæt, særligt Franskbrød og Bøf, Rugbrød forbudt. Kunde saa en Dag ikke faa Franskbrød og spiste saa Rugbrød, og det gik mærkeligt nok godt. Tabte saa Tilliden og gik over til Hindhede-Kost, hvor Kartofler, Gulerødder, Spinat og Æbler spillede en Hovedrolle. Blev fuldstændig rask. Blodprocent gik op fra 60 til 100 pct. Axel Amelund, Murerarbejdsmand, Pilestræde 68. For 10 Aar siden syg, led af Tyktarmkatarrh, muligt Mavesaar. Søgt forskellige Læger uden Resultat. Gik saa over til Kost à la Hindhede og blev fuldstændig rask. Han opsøgte mig og holdt et helt Foredrag om den Betydning, det kunde være for Arbejderne, om de lærte at leve paa denne Maade. Man kunde klare sig med 50 Øre pr. Dag. Arbejdsløshed kunde let klares. Han har faaet en Mængde andre til at leve paa samme Maade. O. Kristensen, tidligere Gaardejer, nu paa Aftægt, Dybmose pr. Gørding. Alder 67 Aar. Fra 35 til 50 ikke en eneste Dag fuldstændig rask, fik Medicin i store Mængder uden Resultat. Gik saa over til væsentlig Hindhede-Kost med meget rigelig af Grønkaal og andre Grønsager fra egen Have. Ad denne Vej blev han som ung igen, følte sig 20 Aar yngre. Til Indkøb af Fødevarer brugtes kun 5 Kr. pr. Maaned. Fik aldrig Kød. Ja, det var saa 3 af de mange. Da Meddelelserne er fra før Krigsdyrtiden, vilde Udgifterne nu være højere. Ja, Hindhede-Kost er brugelig, men næppe ideal. Saavel min Smag som min Frk. Nielsen sætter Pris paa en Del kogt Mad. Vi spiser Grød, Grøntsupper, kogte Kartofler og Grønsager. Naa, det er jo gaaet hidindtil, men Patienter med Kræft, Leddegigt osv. vil jeg ikke tilraade at spørge Mikkel, men henvende sig til Axel O. Hansen eller Fru Dr. Nolfi, Brønshøj. Den sidste har ogsaa Historier, men dem maa hun selv fortælle.
Efter at foranstaaende var sendt til Tryk, strømmer det stadigt ind med Sygehistorier fra Axel Hansen. Ogsaa jeg selv modtager stadigt Takkeskrivelser. Som Eksempel citeres følgende: Peter Madsen, Oldhøj pr. Braade. 29. Maj 1944. Hr. Dr. M. Hindhede. »For et Par Aar siden stillede jeg Dem nogle Spørgsmaal vedrørende praktiske Ting for en Landhusholdning under Afspærringsforholdene. I Deres Svar herpaa bad De om en Kostplan fra min Husholdning. Da jeg paa dette Tidspunkt endnu mente at være nødt til at give mine Medhjælpere Kød nu og da, sendte jeg Dem ingen Kostplan. Imidlertid har Forholdene forandret sig siden, og det sidste Aar har ikke alene Kød, men ogsaa Fedt, i det hele taget enhver Form for animalsk Ernæring med Undtagelse af Mælk, Smør, Æg og Ost været undgaaet. Gaarden er paa 35 Tdr. Ld. Vi har nogen Frøavl, stor Kvægbesætning - 18 Malkekøer, ligesaameget Opdræt. Jeg har 2 unge Mænd til Medhjælpere. Min Hustru har en ung Pige. De vil sikkert forstaa, at der er rigeligt at bestille, men ingen af os føler nogensomhelst Slaphedsfornemmelse, derimod er vi alle enige om, at vi befinder os langt friere, friskere og mere oplagte end paa den tidligere blandede Kost. Jeg har selv levet vegetarisk siden 1934. Har siden da aldrig haft en Sygedag, og intet Øjeblik kunnet tænke mig at vende tilbage til »Kødgryderne«. Naturligvis er baade Tobak og Spiritus ukendt i vort Hjem, vi behøver ikke disse Stimulanser, føler heller ingen Trang til dem. Vi lider ingen Savn som Følge af Afspærringsforholdene, men glæder os til at nyde visse Solfrugter, naar Krigen er forbi. Raakosten er en meget væsentlig Del af vor Ernæring. Faar vi den undtagelsesvis ikke hver Morgen og Aften, da er vi meget skuffede. Hele Vinteren fik vi som første Aftenret et svingende Fad bestaaende af raa revet Gulerod, Hvidkaal, Rødbede, Selleri og Masser af Løg. Hertil en Sovs bestaaende af Kærnemælk og Fløde. Hver Morgen Aaret rundt en stor Portion (meget stor) raa Havregryn med Mælk. Derefter Brød med Ost og The. Theen er forskellig, saasom Gulerodsthe (tørret Gulerod), Æblethe (Æbleskræller, tørret), Kamille. For Tiden er vi glade ved Myntethe og Lindeblomstthe. Vi spiser mest hjemmebagt Brød, hævet uden Gær, men lagt i Kærnemælk med lidt Salt og Natron. Vi har det sidste Aar foruden egne Grynmærker faaet en Masse Mærker, der alle er anvendt til vore Havregryn, og alligevel kan disse Gryn ikke strække. Vi har faaet lavet Gryn af 200 kg egen Havre, disse vil være brugt inden Høst. En Del af disse Gryn gaar dog til Proskagen, som vi faar en Gang ugentlig. Denne Proskage gør alm. Lykke - - -«. Der forsættes med Spisesedler Morgen, Middag, Eftermiddag og Aften for 14 Dage i Maj. Disse Sedler ser meget fristende ud og inspirerer til fortsat nærmere Samarbejde i Fremtiden, hvilket muligt kan give Resultat i en følgende Beretning. Pr. Person har der i Husholdningen pr. Dag været brugt 183 g Gryn, eller 4-dobbelt i Forhold til Rationering. De har kunnet skaffes til 40 Øre pr. kg, medens normal Pris for Havregryn er 72 Øre i løs Vægt og 94 Øre i Pakker. Som saa ofte fremhævet, er denne Grynrationering, som vi ikke kendte under forrige Krig, uden Mening. Ved at give Korn til Svin og spise Svinekød gaar 80 pct af Næringen tabt. MIKKEL HINDHEDE/København 1944. Pharma Info Update 2002
