LB
maj 2011
NYT
På Grøn dag erstattede vi det nedlagte træ i skolegården (ved Mariehønen)med et nyt lindetræ, som vi håber I alle vil være med til at passe på. Vi har senere fundet ud af at det var en varevogn som havde nedlagt det tidligere træ. Så det var nok fornuftigt af os at hæve de omkransende sten, så man ikke ”lige” kommer til at køre henover både sten og træ! I efteråret satte vi basketnet op i skolegården på nogle kraftige standere. Nu må vi til vores store overraskelse se at den ene stander er blevet drejet temmelig meget, hvordan vides ikke! Vi opfordrer alle til at hjælpe med at passe vores fælles ting.
Ledøje Bylaug Nyt
Ledøje Bylaug - en aktiv forening Ledøje Bylaug’s bestyrelse: Flemming Olsen, Nybøllevej 26A,1, 2860 8750, (oldermand)
[email protected] Jens Millard, Ledøje Bygade 36, 5054 9911, (2. oldermand)
[email protected] Henrik Holmgren, Gadebrøndsvej 5, 4483 1603, (kasserer)
[email protected] Pernille Breum, Ledøje Bygade 39, 4468 2295, (sekretær)
[email protected] Finn S. Hansen, Ledøje Nodre Gade 9 44 65 99 27,
[email protected] Sille Sterll Jaworski, Ledøje Bygade 9, 3929 1163,
[email protected]
Bestyrelsessuppleanter: Søren Hansen, Ledøje Ndr. Gade 4, 4464 4096,
[email protected] Sonja Hemdorff, Ledøje Ndr. Gade 12, 4497 3111.
[email protected] John Lund, Klokkertoften 19,
[email protected]
Redaktion: Flemming Olsen,
[email protected]
Kontingent 2011 - Ny indbetaling Så er tiden endnu engang kommet, hvor vi inderligt vil bede Jer alle slutte rigtig godt op om Ledøje Bylaug og bladet her. Kontigentet er den primære årsag til at Bylauget kan være i fortsat drift, og afholde en masse gode arrangementer: Skt. Hans, Juletræsfest, fastelavn, medlemsarrangementer samt varetage beboernes fælles interesser bl.a. i forhold til kommunen. Vores arbejde er ulønnet, men selve arrangementerne sker med hjælp fra kontigenter til lauget. Vores arrangementer har været godt besøgt i 2010, men alligevel havde vi kun 150 betalende husstande. Så vi håber mange flere vil gribe lejligheden til at melde sig ind i år. I år får alle i Ledøje indbetalingskort med navn på sammen med aprilnummeret af Ledøje Bylaug Nyt. Det er ikke hensigten at påtvinge nogen medlemsskab, men derimod at lette kontingentbetaling for både nye og gamle medlemmer, samt at lette foreningens administration. Årskontingentet er stadig kun 125 kr. pr. husstand og 50 kr. for pensionister. I kan betale på hele 4 måder: Benytte vedlagte indbetalingskort, betale direkte til vores kasserer, Henrik Holmgren eller indbetale til bylaugets konto: Nordea Bank, Reg.nr.
2905 konto nr. 2551747525. Ved betaling via banken, så husk oplysninger om indbetalers navn og adresse. I kan naturligvis også indbetale ved Bylaugets arrangementer.
2
Affaldsindsamling 3. april 2011
Vi havde et fint fremmøde til vores grønne dag/affaldsindsamlingsdag, men der er altid plads til flere. Vi måtte desværre aflyse grillpølserne da vejret ikke var helt udendørsvenligt denne dag. Men trods alt fik vi indsamlet ca. 130 kg affald hvor det så kommer fra! Derudover kom der ca. 100 tomme dåser i sækkene (hvem smider dog de tomme dåser i naturen? Det er ikke mig!!!). Et lille spørgsmål til hundeejere, ”Hvorfor putter I hundenes afførring i sorte plastposer og smider det i buskene?” Hvis I ikke samler op og putter det det i de dertil indrettede affaldsstativer, så lad da i det mindste være med at puute det i plastposer, for så holder det bare længere!! Dåserne, som jo kommer fra udlandet, giver desværre ikke penge til indsamlerne, men de er altså skadelige dyrelivet
Uffes Kaffebar Ledøje Sdr. Gade 5
Sommeråbningstider Torsdag 12-18 Fredag 13-20 Lørdag 11-18 Søndag 11-18 Søndagsbrunch 11-14 Zumba tirsdag 15:50 Selskaber ring tlf.21 96 48 14
3
Ballerup Bladet Lokalavisen Ledøje-Smørum Avis
[email protected] [email protected] [email protected]
Ledøjepige får sølvmedalje af dronningen
Ledøje-pige modtager sølvmedalje af Dronningen. Til maj modtager Lea Brønnum fra Ledøje sølvmedalje for sin uddannelse som tjener. Medaljeoverrækkelsen foregår på Københavns Rådhus under overværelse af Regentparret, hvor København’s Håndværkerforening denne dag hædrer de bedste blandt årets nyudlærte svende med Rådhuspandekager, medaljer (i sølv hhv bronze) og legater. Lea gjorde ”rent bord” til svendeprøven, med 5 stk 12-taller !
Lea med Champagne fra Søllerød Kro Lea har været i lære på Søllerød Kro; kendt for førsteklasses betjening og kulinariske oplevelser og 1 stjerne i Michelin Guiden. Et job og en arbejdsplads hun er meget glad for, og hvor hun kan udleve sin passion for faget. Helle Brønnum & Jan Pedersen / stolte forældre i Ledøje
4
Med venlig hilsen Miljøcenteret, Egedal Kommune
5
Åbni ngstider: Mandag til Fredag: 09.00 - 20.00 Lørdag: 08.00 - 1700 Søndag Lukket
ALTID BILLIG BENZIN
Flodvej 75 G, 2765 Smørum, tlf. 44 65 20 55 6
Motorvejen! Forsamlingshuset var godt fyldt den 26. januar, hvor bylauget havde arrangeret Motorvejs-tema. Vejdirektoratet ved projektleder Niels Gottlieb gav en grundig information til de fremmødte. På www.ledoejebylaug.dk kan du se eller gense den dias-serie, som Vejdirektoratet viste. Her ses den nøjagtige linjeføring, støjudbredelsen, stiunderføringer mv. Desværre er den nøjagtige linjeføring af motorvejen nu fastlagt. Dette er sket i forbindelse med en Linjebesigtigelse i december, hvor direkte berørte borgere, deres advokater og bylauget deltog. Vi forsøgte en sidste gang at få ’flyttet’ motorvejen længere væk fra Ledøje og at få den gravet længere ned i terrænet. Desværre uden held. Niels Gottlieb viste med en række dias motorvejens forløb: fra øst hvor den kommer til at gå under Ledøjetoften, her bygges to østvendte til- og afkørselsramper, motorvejen fortsætter over markerne mod vest, ved ’Pausetræet’ føres skolestien under motorvejen i en tunnel. Motorvejen føres videre over marken og over Råbrovej, imellem Jordbærgården og Ammetoftegård for at slutte denne etape af motorvejen af med et tilslutningsanlæg til den ligeså ny Tværvej. Tværvej udføres som motortrafikvej og fører trafikken mod nord til Kildedal Station… Der blev særlig spurgt og svaret om støjniveau og muligheden for at få støjvolde, og om hvordan motorvejen vil påvirke trafikmængden på Ledøjetoften og Ledøje Bygade. Niels Gottlieb gav udtryk for, at der måske kan opføres støjvold langs strækningen mellem Ledøjetoften og skolestien – udførelse af støjvolde tages der stilling til ved ’Detajlbesigtigelse’ i september 2011. Trafikberegningstal viser, at trafikken på Ledøjetoften vil stige 100-150% (ifølge Vejdirektoratets egne tal) ved åbning af motorvejen i 2015, trafikken på Ledøje Bygade vil også stige. Imidlertid er der en vis usikkerhed om beregningerne og man har heller ikke tal på den aktuelle trafik. Vejdirektoraetet og kommunen vil i foråret kvalificere trafikberegningerne, så kommunen kan tage stilling til, hvad der bør gøres for trafiksikkerheden i Ledøje. Bylaugets Trafikgruppe, som stod for arrangementet modtager gerne dit input til, hvordan vi kan arbejde for støjvolde og undgå et trafik-helvede i vores dejlige by. Send gerne en mail eller ring til Bjørn Weitemeyer
[email protected] , Vibe Lund Hansen
[email protected] eller Pernille Breum
[email protected] .
7
Fastelavnsfest 2011 i Ledøje Forsamlingshus af Flemming Olsen, Oldermand
Søndag den 6. marts var der igen Fastelavnsfest i Forsamlingshuset. Som sædvanlig var det de børn der bor i Ledøje og går i 7. klasse på Søagerskolen, der stod for arrangementet. Det gjorde de med stor entusiasme og energi, Det var igen i år en stor succes med ca. 70 deltagende børn. Jeg håber I alle fortsat vil støtte godt op om arrangementet, også til næste år. Husk at eventuelle overskud går ubeskåret til Fastelavnskontoen, som er til for byens børn! Har I nogle forslag til hvad der kan gøres for at gøre det endnu sjovere at være barn her i byen, så sig endelig til. I år vil vi nok erstatte bord/bænk-sættet på legepladsen ved den gamle præstegård. PS: Næste år kan det være at vi laver en kategori for bedst udklædte voksen. Her ses et par af de deltagende prinsesser.
8
LB-Nyt 2011 af Flemming Olsen, Oldermand,redaktion
Kære alle læsere af LB-Nyt Igen år er desværre nødt til lade bladet udkomme uden farver, indtil vi eventuelt finder en Farvesponsor! Vi har valgt at lade bladet udkomme tre gange i år, men for ikke at spise for meget af vores kapital, er vi desværre nødt til lade farverne være op til jeres egen fantasi. Vi håber selvfølgelig på, at der senere vil dukke en velvillig sponsor op, så vi kan få farverne tilbage i bladet. Vi håber på at I alle vil melde jer ind i vores Bylaug, jo flere der støtter op, des større vægt har vi udadtil, og så er det jo også meget sjovere, når der er mange deltagere i vores arrangementer. Husk på at medlemmerne af Bylaugets bestyrelse er helt ulønnede og gør det for at gøre Ledøje til et endnu bedre sted at bo!
9
Hjemmeside - www.ledoejebylaug.dk Så er vores hjemmeside så småt ved at komme i gang iigen. I må gerne sende ideer til os, om hvad I synes skal være på hjemmesiden. Men husk der er ikke ubegrænsede midler til rådighed (faktisk har vi et lavt budget) så der er IKKE mulighed for at komme til at lave indbetalinger m.m. via hjemmesiden
Lyfaparken - Måløv Byvej 229 T - 2760 Måløv
10
Støt Bylauget! Hvad laver de dog i Bylauget? Hvorfor skal jeg dog være medlem? Hvad får jeg for pengene? Fastelavnsfest Grøn dag Sankt Hans fest Juletræ Juletræsfest LB-nyt 3-4 gange årligt Desuden et par arrangementer yderligere pr. år og vi modtager meget gerne forslag fra DIG! Herudover arbejder Bylauget med at fremme beboernes fælles interesser overfor kommunen og andre myndigheder, bl.a. i forhold til motorvej og kommuneplan. Vi har virkelig brug alles støtte!
Årets Ledøjeborger 2010 Henrik Wolfhagen Henrik og Birgit flyttede til Ledøje i ca. 1988. Henrik var og er socialdemokrat og har aldrig lagt skjul på det. Henrik underholdte altid til gadekærsfesterne, hvor han spillede på guitar og sav og sang et væld af sange han kan udenad. Han har skrevet en sang om Ledøje også. Henrik blev valgt til byrådet i 1993 og sad i 2 perioder indtil 2001. Han sad i teknisk udvalg de første 4 år og var formand for kulturelt udvalg de sidste 4 år så vidt jeg husker. Han valgte selv ikke at stille op i 2001. Henrik blev Præsident for Ledøje Petanque Club i 2002-04. Han blev formand for Dansk Petanqueforbund i 2003-2008 og udnævnt til æresmedlem af DPF. Han kom i Bestyrelsen for Forsamlingshuset for 1½ år siden og blev valgt som direktør for at få styr på medlemskartoteket. Nu er det så primært golf der udfylder hans fritid.
11
Loppemarked 3. september Vi gentager succesen fra sidste med et efterårsloppemarked, så I kan begynde oprydningen allerede nu. Vi satser på at starte klokken 14:00 og alt efter vejrudsigter, tilmelding mm. afgør vi om der evt. er bais for en gang fælles aftenspisning. Vi kan desværre ikke love at stille borde frem, men hvis I selv medtager tæpper, campingborde eller lignende. går det jo. Hvis i vil deltage med en bod, så tilmeld jer hos Sille så vi får et overblik over deltagere. Sille Sterll Jaworski, Ledøje Bygade 9, 3929 1163,
[email protected] Nærmere info kommer når vi nærmer os dagen på opslagstavlerne, hjemmesiden og bladet!
- når du skal tankes op!
12
13
14
Årets gang i Ledøje 2011 foreløbigt program Generalforsamlingen blev i år afholdt den 4. februar i Petanque-klubbens lokaler. Selv om der blev indbudt til ”Mexicanske Specialiteter” var fremmødet temmelig beskedent (vi håber det bliver større næste år!). Generalforsamlingen forløb i god ro og orden. Der skete en del udskiftning/rokering i bestyrelsen, men i al fredsommelighed. Ønsker du at se referatet samt årsberetningen for 2010, så kig på vores hjemmeside www.ledoejebylaug.dk eller mail til Bylaugets sekretær på ”
[email protected]” Årets første arrangementer i år forløb rigtig godt. Mange deltog i vores traditionelle fastelavnsarrangement i Forsamlingshuset den 6. marts. 3. april havde vi Grøn Dag / Affaldsindsamling gik også godt, vi måtte desværre aflyse grill-pølserne da vejret ikke helt var med os. 23. juni er der som traditionen byder Sankt Hans bål ved Petanque-klubben, hvor vi vil sælge øl, vand mm. til yderst rimelige priser. 27. november vil der være juetræstænding på Fredspladsen kl. 15.00 4. december vil der være Juletræsfest i Forsamlingshuset. Desuden har vi et par andre arrangementer i støbeskeen. Trafikgruppen, somstadig vil kigge på forskellige trafikale udfordringer og muligheder i Ledøje. Specielt vil gruppen kigge på hvordan vi sikrer os bedst mulig i forhold til den fremtidige motorvej samt kigge på tiltag indenfor yderligere fartdæmpning gennem byen. Vi hører og modtager stadig meget gerne kommentarer, kritik, ideer eller ros. I kan skive til os på
[email protected]. Bylauget ønsker alle et fortsat rigtig godt 2011, med mange gode aktiviteter for byens borgere! Vi må holde sammen, da motorvejen jo også snart adskiller os fra resten af kommunen!
15
Ledøje Bylaug præsenterer
Skt. Hans Aften 2011 Vi mødes til bål ved ‘Petanquebanerne’ med kolde drikke og varme hjerter. Alle er meget velkomne, så ta’ endelig venner eller familie med. Båltale
Kl. 21:00 Herefter tændes bålet, og vi synger Midsommersangen Der vil være salg af Øl, Vand og Popcorn (og vin) til meget fornuftige priser. (Der tages ikke imod dankort, så ha’ venligst kontanter med.)