- ! , % 2 ) % 2 6 ! 2 ) ! - " , % 2
! 5 + 4 ) / . / + 4 / " % 2
6 % * , %
! 5 + 4 ) / .
KUNST OG DESIGN
B RUUN R ASMUSSEN K UNSTAUKTIONER
forskellige retninger og er med Tøjners ord et udtryk for museets 40 års tilnærmelse til det 20. århundredes kunst. ”Louisiana har ikke altid vidst, hvor det ville hen. Det lyder defensivt, men jeg mener godt, det kan tolkes offensivt”, siger Tøjner. Han bliver ofte bliver spurgt om, hvor museet skal bevæge sig hen. ”Det kan jeg ikke svare på, for vi bevæger os derhen, hvor kunsten bevæger sig hen. Kunstnerne laver kunst, og museerne kommer bagefter. Fødekæden må ikke laves om, så det bliver museernes behov for udstillinger og museumsfolkenes lyst til at profilere sig, der bliver den drivende kraft i, hvad kunstnerne laver”, understreger han. Med hensyn til samlingen er Louisiana, som alle andre, i fremtidens vold, og har svært ved at lægge strategier for indkøb. Tøjner er meget stolt af museets samling, og også udlandet anerkender den som værende i international klasse.
Knud og arkitekturen Siden åbningen i 1958 er der mange gange bygget til det oprindelige museum, men nu er det slut, forsikrer Tøjner. ”Knud ville have udbygget publikumsfaciliteterne hernede ved vandet, men jeg var ikke enig med ham”. Det var beboerne i Humlebæk heller ikke. Planerne vakte en storm af protester mod det ellers vellidte museum, der måtte trække dem tilbage.
Arkitekturen har altid spillet en meget væsentlig rolle for Knud W. Jensen, og Louisiana som arkitektonisk projekt er også noget af det, der interesserer Tøjner allermest. ”Man må gå ind i Knuds hoved for at forstå det med arkitekturen. Knud var besat af at lave prægnante rammer for aktiviteterne. Det var på det punkt, at han forsøgte at perfektionere sit engagement. Han var mæcen og rammeskaber - ikke kunstner. Han havde et drive og en æstetisk vilje, der var lige så stor som de kunstnere, der frembragte værkerne. Han lagde sin ildhu og omtanke i at få rammerne til at være perfekte for kunstnerne”, siger Tøjner.
Når man i dag ser ud over Louisianas bygningerne, der hviler i det smukke, kuperede landskab ved vandet, er det åbenlyst, at Knud W. Jensens arkitektoniske projekt er lykkedes ganske godt.
”Kunsten ned i øjenhøjde” ”Arkitekturen her på museet adskiller sig fra næsten alle andre museer ved ”små forhold”. Du kan relatere rummene til din krop. Statens Museum for kunst fra omkring 1900 var et forsøg på at overbyde den menneskelige skala under devisen
”Larger than anything”. På Louisiana trækker man i stedet bygningerne ned i en skala, der svarer til de huse, man gerne vil bo i”. ”Den arkitektoniske mission på Louisiana er, at der skal være en form for genkendelighed. Jeg ser det næsten som et socialt projekt at få kunsten ned i øjenhøjde og sekularisere bygningerne. Intet er længere fra Louisiana end klassiske kunstmuseer, udformet som templer med hellige haller og så videre.
Et af de væsentligste arkitektoniske principper på Louisiana er, at museet aldrig udefra må virke monumentalt. Museet kan godt byde på store bygninger, men de er altid bygget ind i landskabet, således at man f.eks. udnytter et naturligt fald eller en naturlig stigning”, påpeger Tøjner.
”Man skal hele tiden rundt om det næste hjørne” Et andet væsentligt arkitektonisk princip på museet er relateret til det faktum, at museet er ”et gå museum” frem for et glanemuseum. Man skal bevæge sig for at se tingene.
A UKTIONS L IV
9
! 5 + 4 ) / . 6 % * , % ! 5 + 4 ) / . / + 4 / " % 2
KUNST OG DESIGN
!5+4)/. !5#4)/. -ANDAG 4IRSDAG /NSDAG 4ORSDAG &REDAG