KORTEGAARD.DK. Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Danske træer til danske anlæg. Vi gør Danmark grønnere

4

De specialiserede planteskoler

10 Den rigtige vibrator til efterkomprimeringen 16 Erfaringer med rådmåling i træer 26 Den skjulte grønne ressource 34 Til kamp mod de invasive 38 På stenbroen vokser træerne ind i himlen 44 Industriområdets charme 48 Jagten skal rettes mod dræbersneglens æg 52 Inspiration til vandløbsregulativer 56 Grødeskæring skal tilpasses det enkelte vandløb 68 Hver generation sin finanskrise 79 Den klimavenlige have

3

APRIL 2009

Grønt Miljø GRØNT MILJØ 3/2009

1

Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk GN Store Nord, Ballerup OK grøn anlæg as

Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes

Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk

KORTEGAARD.DK

Torve & Veje

Danske træer til danske anlæg

Vi gør Danmark grønnere

P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov www.kortegaard.dk 65 97 26 56

„Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os!“ Medarbejderne i Lars Aarup A/S

Anlægsgartnermester

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf. 59 65 66 39 E-mail: [email protected]. homepage: www.lars-aarup.dk

[email protected] www.skag.dk

Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.

58 16 47 00

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke

2

GRØNT MILJØ 3/2009

RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dan Producsk eret

SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter.

Priser pr. m2 excl. moms & transport: 1-24 m2 ..................................................... kr. 30,25-99 m2 .................................................. kr. 25,100-299 m2 ........................................... kr. 18,300-999 m2 ........................................... kr. 15,1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,Græstage, over 40 m2 ............... kr. 30,-

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk

[email protected]

KOMMENTAR

DET NØDVENDIGE TIMEOUT Den økonomiske krise har affødt vantro og forvirring blandt politikere, erhvervsfolk, finansfolk og husejere. De regnede med at den finansielle ekspansion, stigninger i huspriser og byggeboom skulle vare evigt. Lærebøgerne skulle skrives om. Det skulle de ikke alligevel. Og går man tilbage i tiden kan man se hvordan opture er fulgt af nedture og hvordan byggeriet altid har reageret følsomt. Det er heller ikke første gang at mange har ment at netop den aktuelle højkonjunktur var evig fordi forudsætningerne var nye. Curt Liliegreen giver i dette nummer et godt billede af byggekonjunkturerne siden industrialismens begyndelse. Men det grønne fag er langt fra kun byggeri og anlæg. Det er faktisk meget mere forvaltning. Derfor er krisen ikke en udpræget grøn krise. Dem der mærker den mest er det private anlægsgartneri og de private landskabsarkitekttegnestuer som er mest knyttet mest til byggeriet. Men de rammes generelt ikke så meget som andre i byggeriet. Anlægsgartnernes kurver modereres fordi anlægsgartnerne også har andre opgaver end anlægsopgaver. Hele det kommunale grønne område er stort set ikke berørt af krisen. Den mærkes heller ikke på tilmeldingerne til udstillingen Have & Landskab. Eller på Grønt Miljø for den sags skyld. Måske også derfor er reaktionerne fra det grønne fagfolk afdæmpede når man sammenligner med f.eks. Dansk Byggeris energiske spin om at opretholde evigt boom. Vi skal tilpasse os de trods alt mere normale forhold og møde krisen med at skærpe kvaliteten (Per Malmos, Grønt Miljø 1/ 2009). Krisen skal udnyttes som et timeout til at få kvaliteten tilbage i jord og plantevækst (Asbjørn Nyholt, Grønt Miljø 2/2009) og i landskabsplanlægningen (Hanne Bat Finke, Grønt Miljø 10/2008). Det er vel at mærke tre aktører der faktisk selv kan blive ramt af krisen. Krisen opfatter mange som en renselsesproces hvor usunde spekulative elementer i finansverdenen og ineffektive virksomheder i erhvervslivet luges ud. Andre ser krisen som et tegn på at det frie marked må styres mere. Muligvis. I den grønne sektor ser vi krisen som en naturlig nedtur der giver nye muligheder. Det er en ægte innovativ tankegang der tjener faget til ære.

FORSIDEN Kommunerne skal udarbejde et regulativ for driften af hvert enkelt offentligt vandløb. Udfordringen er at kombinere afvanding og hensyn til natur og miljø. Det gør man bl.a. ve dat tilpasse grødeskæringen til det enkelte vandløb. Her et et vandløb med god vanddybde. Der kunne være mange skjul for fisk, men der er fjernet for meget grøde. Vanddybden er reduceret til et kritisk niveau, og der mangler skjul og strømlæ for fiskene. Foto: Bjarne Moeslund.

GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507. Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). [email protected]. Tlf. 2065 4507. Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf. 3035 7797. Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. Distribueret: 1.7.07-30.6.08: 4.321 jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN 0108-4755.

GRØNT MILJØ 3/2009

3

Status efter ni besøg:

De specialiserede planteskoler Erhvervet ekspanderer ikke generelt, men har alligevel mange vækstpunkter Af Søren Holgersen

P

lanteskoleerhvervet ændrer sig. Strukturrationalisering, internationalisering og nye kundeønsker har været med til at give erhvervet nye rammer. Der er langt færre planteskoler end førhen, men de er større, mere profesionelle og satser i højere grad på nicher. Samlet set ekspanderer erhvervet ikke, men det er dynamisk og ikke under afvikling som antallet af virksomheder måske kunne antyde. Arne Kronborg har i ni artikler fra maj 2008 til februar 2009 beskrevet hvordan ni planteskoler klarer sig. Fælles for dem er at de trives vel og alle har været i stand til at forny sig og udnytte sine særlige potentialer. De har demonstreret innovation og vist erhvervets levedygtighed. Men de har også vist nogle overraskende træk, nemlig satninger på håndarbejde og store sortimenter. Noget som man skulle tro hørte fortiden til og som efter alt at dømme ikke dækker branchen som helhed. At vise eksempler er i det hele taget en metode der har sin begrænsning. Eksemplerne er måske ikke dækkende for

den generelle tendens, men de kan anvise nye veje. Generelle tendenser Dansk Planteskoleejerforening har i dag 69 aktive medlemmer. I 1990 var der 197. Tilbage i 1970’erne var der op mod 650. Op til 1990’erne lukkede især små planteskoler. De seneste ti år har også større planteskoler lukket. Produktionen er dog ikke blevet mindre. Gennem flere årtier har planteskolearealet været relativt stabilt, som det bl.a. bekræftes bl.a. af Dansk Planteskolejerforenings to planteskoletællinger fra 2007 og 1999. Planteskolernes gennemsnitsstørrelse er med andre ord steget kraftigt. Når en planteskole er stoppet, er dens marked suget op af de overlevende. Tallene bekræfter dog samtidig at erhvervet samlet set ikke har ekspanderet. Erhvervet er samtidig blevet internationaliseret. Der er opstået en stigende udenlandsk konkurrence som har presset priserne ned. Det har været med til at få de danske planteskoler til at udvikle en mere udpræget nicheproduktion.

John Grinderslev: „Hvis jeg kun har de samme planter som Bilka, kan jeg kun få samme pris som i Bilka, og den kan jeg ikke leve af. Foto: Arne Kronborg.

4

Den er delvist er baseret på import af halvfabrikata og kendskab til det lokale marked. Små planter tages hjem, udvikles og sælges. Mange års råd og kampagnen om at bruge hjemmehørende arter og sorter har ikke ændret den internationale tendens. Det skyldes bl.a. at nogle arter som f.eks. Potentilla har så stor klimatolerance at de uden problemer kan dyrkes længere mod syd - og derfor billigere. I andre tilfælde, hvor klimatilpasningen er vigtigere, har man de såkalde Dafo-planter fremavlet til danske forhold, men her er sortimentet begrænset og bliver heller ikke altid brugt. Prisfaldet hænger sammen en anden generelt tendens, nemlig det faldende sortiment. Udviklingen drives frem af de store handelshuse og grossister der - groft sagt - hellere vil have omsætning end sortiment. Og det opnår man bedst med store hold af få kulturer. Priskonkurrence og import af få sorter i store partier forklarer hvorfor danske planteskoler er presset i periode med byggeboom og et omfattende parcelhusbyggeri og en tilsyneladende stor haveinteresse. Til gengæld har havecentrene haft nogle gode år. Der er dog stadig et marked for kvalitet og stort sortsudbud. Det kan f.eks. se i udenlandske leisure-centre hvor man køber alt til fritiden. Også planter. De giver tit plads til mindre specialhandlere af bl.a. planter som søges af de mere dedikerede kunder. Som Kronborgs eksempler viser, er der også plads til planteskoler der fremstiller specialvarer i en produktion der stadig er baseret på meget håndkraft. Niche og sortiment Specialiseringen er den mest udprægede tendens blandt de planteskoler Kronborg har talt med. De laver ikke det samme.

Grinderslev.dk. arbejder med rododendron, Frode Jensens Planteskole med frugttræer, Hviids Planteskoler med roser i potter, Staudegaarden med stauder og Salomonsens Planteskole med prydtræer og prydbuske i potter, Møllegårdens Planteskole med Færdig Hæk og Færdig Bunddække. Andre planteskoler med bredere sortimenter skærer produktionen til, f.eks. Gunnar Christensens Planteskole så man retter sig mere mod tidens tendenser. De øvrige har også en vis specialisering. Allround-producerende planteskoler findes ikke mere. Specialiseringen er ofte ledsaget af store sortimenter. Det går ellers mod tendensen om kun at lave de mest solgte sorter. Hviids Planteskole vil være totalleverandør inden for sit speciale. Skaffer den rose der kun skal bruges én af. Og tager bøvlet med. Grinderslev.dk har 500 rododendronsorter. „Hvis jeg kun har de samme planter som Bilka, kan jeg kun få samme pris som i Bilka, og den kan jeg ikke leve af,“ siger John Grinderslev. Også Staudegaarden er med sine omkring 800 stauder et eksempel på at store sortimenter kan være levedygtige. Effektivitet Flere af planteskolerne baserer mod alle odds deres produktion på relativt meget håndarbejde. Det gælder især Frode Jensens Planteskole, Hviids Planteskole og Salomonsens Planteskole. Som Leif Salomonsen siger: „Kig dig omkring. Du finder ingen maskiner. Vi har ingen pottemaskine og ingen snedige indretninger der kan sætte potter på afstand i marken. Vi har ingen automatik. Alt hvad vi laver, er håndarbejde.“ Håndarbejde kan altså lade sig gøre i nogle tilfælde, men i alle tilfælde til nicheproduktioner, ofte baseret på halvfabriGRØNT MILJØ 3/2009

venter at det bliver sværere i fremtiden. Hjorthede Planteskole, der fremstiller barrodsplanter til landskabsplantninger, får imidlertid masser af uopfordrede jobansøgninger og må sige nej til de fleste. Her satses der stærkt og seriøst på at udvikle medarbejderne og inddrage dem så meget som muligt i arbejdsprocessen. „Alle skal kunne se deres rolle i birksomheden og forstå at det er vigtig rolle,“ forklarer Søren Iversen der er med i planteskolens ledergruppe.

Lars Strarup fra Møllegårdens Planteskole tjekker sin Færdig Bunddække-kulturer. Han mener bestemt at forbrugerne vil kræve flere ‘færdige’ planter og haver i fremtiden. Foto: Arne Kronborg.

kata som er grundlaget for f.eks. Hviids Planteskoles roser og Salomonsens Planteskoles træer og buske. Den arbejdsintensive produktion er dog tilsyneladende for de få. Det store flertal af planteskoler kæmper i hvert fald stadig med rationaliseringer for at holde omkostningerne nede, måske fordi de i vid udstrækning laver det samme. Effektivitet er dog et krav alle ledes af. Staudegaarden vil fremstille stauder lige så effektivt som andre producerer potteplanter. Det er lykkedes selv om man stadig kæmper for at effektivisere produktionen. På grund at sin specialisering udvikler man selv teknikken. Møllegårdens Planteskoles specialisering har nødvendiggjort en særlig maskinudvikling. Her er udviklingen af maskiner næsten lige så vigtig som udviklingen af nye produkter, forklarer Lars Strarup. Instant garden Flere af de ni planteskoler gør meget ud at imødekomme den moderne haveejeres ønsker om at alt skal være nemt og se færdigt ud fra starten af. Hviid roser og Salomonsens træer og buske er i potter så de kan sendes og plantes hele sæsonen. De er lette at plante og ser færdige ud med det samme. GRØNT MILJØ 3/2009

„Folk gider ikke vente på at haveplanter vokser til og kan ikke forstå at det skulle være nødvendigt,“ siger indehaver Ole Hviid. Det er han ikke ene om. En anden er Ole Strarup fra Møllegårdens Planteskole der indførte ‘Færdig Hæk’ og siden udvidede med ‘Færdig Bunddække’. „Vi har travlt når vi har fri. Folk har mindre tid til haven. Så vil de da ikke gå og vente på at den vokser op,“ forklarer han. „Ingen tænker på næste år når de skal købe planter,“ forklarer Henrik Christensen fra Gunnar Christensens Planteskole der er ved omlægge produktionen så man bl.a. får store stauder og prydgræsser i store potter og i det hele taget indretter produktionen efter markedstendenserne som dog er meget skiftende og impulspræget. Folk vil have oplevelser her og nu - og betaler for det. For dem spiller planternes

hårdførhed ikke noget mere. Dermed falder også grundlaget for Dafo-planterne hvor netop klimatilpasningen er afgørende, forklarer han. Personale og elever Især Frode Jensen fra Frode Jensens Planteskole og Erik Lund-Andersen fra E. Lund Andersens Planteskole beklager at planteskolefagets teknikeruddannelse er gået i stå på grund af for få elever. De to er også de to mest udprægede organisationsfolk, Frode Jensens som gammel formand og Erik Lund Andersen som bestyrelsesmedlem. De ser den begrænsede søgning som et udtryk for at erhvervet er temmelig usynligt. „Mange andre fag har taget initaitver i fællesskab. Hvad har vi gjort? Ingenting,“ beklager Frode Jensen der selv mærker at der er svært at få faguddannede medarbejdere. Han

Faglig udvikling Erhvervet kan også udvikle sig gennem foreningen, Dansk Planteskoleejerforening, og dens aktiviteter der i fællesskab markedsfører området, trækker elever til og udvider de faglige redskaber. Eksempler er det udvidede engagement i udstillingen Have & Landskab og erhvervets nye ankenævn samt samarbejdet om Dafo-planterne der er fremavlet til det danske klima. Denne vej frem er især Erik Lund Andersen en ihærdig fortaler for: „Når man ser regnskaberne fra de store planteskoler herhjemme, er der ikke det overskud der er nødvendigt for en nogenlunde konsolidering, endsige udvikling. End ikke de store kan gøre det alene. Der er kun én vej: at gøre det sammen.“ Frode Jensen er dog skeptisk: „Vi er ikke gode til at løfte i flok. Enhver passer sit. Virksomheder, klubber, organisationer.“ Selv er han dog fyldt med gode idéer. Det er alle de andre planteskolefolk også. Så langt så godt. sh KILDER Danmarks Statistik (2008): Planteskoletælling 2007. Statiske Efterretninger Landbrug 2008:17. Arne Kronborgs ni artikler i Grønt Miljø 2008-2009.

VÆKSTPUNKTER 1 Masser af rododendron. Grinderslev.dk. 4/2008 s. 34-37. 2. Vejen frem ligger oven for rillen. Staudegaarden. 5/2008 s. 28-31. 3. Næste år tæller ikke. Gunnar Christensens Planteskole. 6/2008 s. 32-35. 4. Succes ved håndkraft. Salomonsens Planteskole. 7/2008 s. 40-42. 5. Planteskolernes sammenhold i knibe. Frode Jensens Planteskole. 8/2008 s. 36-39. 6. ‘Færdig have’ er kommet for at blive. Møllegårdens Planteskole. 9/2008 s. 30-33. 7. Planteskoledrift er en holdsport. Hjorthede Planteskole. 10/2008 s. 40-43. 8. Vist kan det nytte. E. Lund Andersens Planteskole. 1/2009 s. 24-27. 9. Planteskolen og humlebien. Hviids Planteskole. 2/2009 s. 20-23. Se alle artikler samlet i temahæftet ‘Vækstpunkter’ på www.grontmiljo.dk.

5

Det grønne er ulige fordelt Analyse af hovedstadsområdets grønne områder bekræfter det velkendte skæve billede

I

alt er 27% af hovedstadsregionen rekreative områder i form af skov, natur, sø og grønne områder. Men de er ikke lige jævnt fordelt eller lige tilgængelige for alle. Selv om ‘fingerplanen’ sørger for grønne kiler mellem de enkelt byfingre, er det alligevel mere grønt og mindre støjende i nord end i syd. Tilmed er det nemmere at komme til at opleve naturen i nord end i syd. Det viser en analyse som Byog Landskabsstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med Skov og Landskab. Analysen kortlægger de rekreative grønne områder og adgangsforholdene til dem - til fods, på cykel og med tog. Hensigten er at give planlæggere et overblik så de kan råde bod på skævhederne. Og det kræver især en indsats i den sydlige og sydvestlige del. I undersøgelsen defineres hovedstadsområdet som den nuværende Region Hovedstaden og de seks nærmeste kommuner i Region Sjælland, i alt 36 kommuner med 1,9 mio. indbyggere eller 35% af hele landet. Inden for dette område

er Nordsjælland begunstiget af alle former for natur, ikke kun mange skove og søer, men også af bynær natur og mange fredede områder - selv om det ikke altid er let at komme til den, især ikke langs den nordlige Øresundskyst. Også ind mod København er der god adgang til bynær natur, parker mm. Men mod syd og vest halter det. Her udgør natur og grønne områder cirka en femtedel af det samlede areal, mens det i nord og nordøst udgør cirka en tredjedel. Rapporten analyserer også adgang til kulturhistoriske oplevelser, dvs. slotte og herregårde, fortidsminder og kirker. Her er flest i Københavns historiske byområde, mens de fleste kulturmiljøer i åbent land findes i nord og vest. Også her er der ringere adgang fra den sydlige del. Når det gælder støj fra biltrafikken, er billedet det samme. Der er mere fred i nord, mens områderne i de vestkøbenhavnske forstæder er præget af meget støj. Når det gælder tilgængeligheden fra byen til det grønne,

I det nordlige København er der mange tætliggende grønne og blå områder. I analysen ligger området derfor meget fint til - også fordi den grønne netværksstruktur i området giver fin tilgængelighed. Foto: Henrik Pyndt Sørensen, Scanpix.

6

Hektar

Området er delt op i 250 x 250 meter celler. Farven angiver hvor mange hektarer ‘oplevelsesressource’ man har med 15 minutter på cykel (3 km). Da landbrug ikke tæller, viser koncentrationer af røde prikker hvor de landbrugsintensive områder ligger. Fra rapporten.

er det undersøgt hvor mange oplevelser man kan komme til fra sit hjem på et kvarter, både til fods og på cykel. Metoden har været den at dele hele området op i celler på 250 x 250 meter - og måle hvor mange hektarer med rekreative oplevelsesmuligheder man kan nå fra hver celle. I Nordsjælland og inde i København er der god adgang til oplevelser ved 15 minutters gang, i hvert fald når man sammenligner med gennemsnittet for regionen. Befolkningen syd og vest for København er relativt dårligere stillet. Når analysen gentages med 15 minutter på cykel og 30 minutter med tog, modereres billedet. Og ser man på hvor mange m2 natur hver beboer har til rådighed inden for 15 minutters gang eller cykling, viser det sig selvfølgelig at folk inde i byerne har mindst.

På grund af den anvendte metode bliver tilgængeligheden dårlig i de intensive landbrugsområder. Det er primært i områdets vestlige og sydlige del - og meget udpræget i landkommunen Stevns helt mod syd. Landbrugsområder tæller ikke. Det tæller heller ikke ekstra at det er et stort grønt område man kommer til. Mindre grønne områder der falder igennem 250 x 250 meter-nettet tæller heller ikke. Metoden har sine begrænsninger - ligesom rapporten i det hele taget er et planlæggerinstrument der skal bruges meget omhyggeligt. sh KILDE Ole Hjorth Caspersen, Hans Skov-Petersen, Anton Stahl Olafsson, Jan Engell, John Paine (2009): Analyser af hovedstadsområdets grønne rekreative områder / landskaber, deres støjpåvirkning og tilgængelighed. By- og Landskabsstyrelsen 2009. www.blst.dk. GRØNT MILJØ 3/2009

Kompakte Ridere med præcis styring Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki. Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD), der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag. Husqvarna PF 21 og PR 17 – store fordele i kompakt format. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk. HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17 Priser excl. moms fra

55.196,- (incl. 94 cm. klippeagg.) www.husqvarna.dk © 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).

GRØNT MILJØ 3/2009

7

HVORFOR ANVENDES DE GRØNNE AREALER IKKE? 148 svarpersoner. Det var muligt at afgive flere svar. % 100 80

84%

60 40 20 0

Naturprægede områder tæt op af virksomhdens bygninger.

21%

20% 12% Praktiske Indbyder Andre Ikke tradition for det i forhindringer ikke til det forhold virksomheden • De ligger for langt væk • Der mangler generelt faciliteter • Der er for meget motorstøj. • Man skal hurtigt kunne tilkaldes. • Psykologiske barrierer eller dovenskab.

Virksomhedens grønne områder ligger for øde hen Klare udmeldinger fra ledelsen kan hjælpe på nogle af de vigtigste forkortelser: PR og HR Af Lars Thorsen

G

ræsset må gerne betrædes. Sådan kunne beskeden fra de danske virksomhedsejere lyde til deres medarbejdere. Ifølge ansatte og ledere på 142 små og store virksomheder er virksomheder i alle størrelser nemlig for dårlige til at opfordre medarbejderne til at slå dørene til de støvede kontorer op og tage arbejdet med ud i de nærliggende grønne områder til gavn for både virksomheden og medarbejderne. Det viser undersøgelsen ‘Benyttelse af virksomhedernes grønne områder’ der er foretaget af Landskabsværkstedet i samarbejde med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund. Undersøgelsen understreger også de mange psykologiske, sociale og virksomhedsøkonomiske fordele ved at flytte telefonsamtaler, møder og hyggesnak ud i den frie natur. 94% har grøn adgang Der er ikke mangel på grønne områder i nærheden af arbejdspladserne. 94% af deltagerne svarede at de enten havde egne eller nærtliggende grønne områder. Til gengæld er det kun 51% af de adspurgte som faktisk kommer ud og bliver luftet til pauser, møder, sociale arrangementer, firmamotion og lignende. Og det er hverken godt for medarbejderen eller for virksomheden. Undersøgelser peger på at ophold i grønne områder øger

8

modstandsdygtigheden over for sygdomme, forbedrer pulsen, forbedrer koncentrationsog læringsevnen, nedsætter blodtrykket og har en betydelig afstressende effekt. Desuden har flere undersøgelser påvist at såkaldte ‘walk and talk-møder’ eller gå-møder i naturen er mere kreative og produktive end når deltagerne sidder under kontorlamperne. HR og PR fra græsplænen Derfor er det en af undersøgelsens pointer at virksomhedens grønne områder og friarealer er vigtige i forhold til at skabe eller bibeholde sunde og produktive medarbejdere, og de er en vigtig del af arbejdet med ‘Human Resource Management’, HR. Desuden bliver det fremhævet at der er et potentiale i at virksomheders grønne områder og friarealer anvendes mere aktivt i PR-perspektiv og i relation til virksomheders forhold til både kommune og lokalområde. At ‘slå havelågen op’ og lade lokale beboere, foreninger, arrangementer og besøgende bruge virksomhedens udearealer skaber desuden godt naboskab, og skærper ifølge undersøgelsen billedet af en troværdig og imødekommende partner. Hvorfor gør de det så ikke? Det lader til at virksomhedens brug af udearealerne er præget af stor tilfældighed, og næsten 49% af de adspurgte fortalte at der simpelthen ikke

er tradition for at anvende de grønne områder i arbejdstiden. Det er nemlig oftere vane og virksomhedskulturen der forhindrer medarbejderne i at søge udenfor, end det er praktiske forhindringer, forbud eller andre årsager. For de virksomheder der ikke har egne grønne områder, er det dog oftest hegn, afstand, motorstøj og andre praktiske problemer der oftest står i vejen. Må melde klart ud Overordnet set er vaner og traditioner dog den største forhindring på vejen til en fuld udnyttelse af virksomhedens grønne områder til glæde og gavn for både den enkelte og for bundlinjen. I undersøgelsen fortæller en af deltagerne: ”Det gør man bare ikke. Man er seriøs når man sidder bag skrivebordet og ikke når man går ned i solen.” En anden fortæller: ”Man sidder på sin plads, meget traditionelt. Forleden var der en fyr der snakkede og snakkede i mobiltelefon udenfor. Så strejfer det da lige en om manden snakker privat eller hvad.” Det er denne traditionelle, negative opfattelse af anvendelse af de grønne områder som ledelsen ifølge undersøgelsen er nødt til at gøre op med. Ledelsen skal eksplicit gøre opmærksom på at det er i orden at flytte møder udenfor eller anvende arealerne i forbindelse med korte pauser. Undersøgelsen viser nemlig

klart at ledelsens signaler og prioriteringer er vigtigere end gode udefaciliteter når medarbejderne vælger eller fravælger at gå udenfor. Derfor pointerer undersøgelsen at ledere og ejere skal melde klart ud og være bevidste om de grønne områders potentielt positive betydning for pauser, møde/arbejdsfunktion, medarbejdermotion, almen sundhedsfremme og andre gruppers anvendelse. Svensk udetvang At det er svært at ændre traditionerne fra den ene dag til den anden har virksomheden Sitel i Örebro i Sverige taget konsekvensen af. For at få nedbragt korttidsfraværet har virksomheden beordret en testgruppe på 50 medarbejdere på en 30 minutters gåtur hver dag. Gåturen var obligatorisk uanset vejret og blev ledet af gruppecheferne. Resultatet udeblev ikke. Korttidsfraværet blev halveret fra 12 til 6%, og produktiviteten steg. Den fælles gåtur har samtidig forbedret kommunikationen mellem firmaets afdelinger. Nu er vi måske mindre autoritetstro herhjemme, men selv om obligatoriske gå-ture ikke slår igennem, er konklusionen stadig at ledelsen skal gå forrest når virksomhedens grønne områder skal nydes. ❏ KILDE Landskabsværkstedet (2008): Benyttelse af virksomhedernes grønne områder. GRØNT MILJØ 3/2009

GRØNT MILJØ 3/2009

9

Den rigtige vibrator til efterkomprimeringen Uden passende specifikationer vil det skade belægningen, viser Belægningsgruppens forsøg

Forsøget er i gang på belægningsstenene. Høj frekvens er afgørende for at en 200 kg vibrator kører godt. Foto: Belægningsgruppen.

N

år man efterkomprimerer overflader af betonbelægningssten og betonfliser, er det ikke lige meget hvilken pladevibrator man bruger. Den skal have de rigtige specifikationer i vægt, centrifugalkraft og frekvens. Ellers risikerer man let kantafskalninger og knækkede sten og fliser. Det viser forsøg som Belægningsgruppen under brancheforeningen Dansk Beton har udført i 2006, og som er publiceret i temabladet ‘Pladevibratorer - vælg den rigtige pladevibrator’ fra 2008. Forsøgene viser at der er ekstra krav til fliser. Vibratoren skal være let og være forsynet med kunststofplade for at skåne fliserne - og man er nødt til at komprimere

FORSØG PÅ BETONFLISER

afretningsgruset før fliserne lægges. Ikke noget blødt aftræk her. Det bøde aftræk Belægningsgruppens forsøg er bl.a. en følge af den mere og mere udbredte praksis med et ‘blødt’ eller ‘løst’ aftræk hvor afretningslaget - i modsætning til ‘hårdt’ aftræk - ikke komprimeres før aftrækning. I stedet komprimeres den færdige belægning så meget desto mere. Hvorved afretningsgruset også komprimeres. Det bløde aftræk har flere fordele. Ikke bare får man et let aftræk og relativt nemt ved at komprimere belægningsoverfladen helt jævn. Samtidig presses noget af afretningsgru-

(længden over 4 gange tykkelsen)

Fire afprøvede pladevibratorer. Kun vibrator nr. 1 og 2 velegnet. Nr. 3 og 4 skader fliser, selv med kunststofplade. Pladevibrator Vægt (kg) Kontaktareal (m2) Centrifugalkraft (kN) Kraft pr. areal (kN/m2) Frekvens (Hz) Egnet

10

1 64 0,15 10,5 70 90 Ja

2 85 0,24 13,0 62 90 Ja

3 110 0,20 22,5 112,5 85 Nej

4 192 0,20 30,5 184 66 Nej

BEGREBERNE Vibrationsgrej består af en roterende vægt hvis centrifugalkraft tilfører underlaget stød. Under arbejdet er maskinen et svingende system med et udsving fra højeste til nederste stilling. Det halve af dette udsving kaldes amplituden (typisk ½-2 mm). Antallet af svingninger pr. sekund kaldes frekvensen der måles i Hz (Hertz) og typisk er 30-100 Hz.

set op i fugen nedefra. Det gør det hurtigere og lettere at få den ønskede kompakte og fyldte fuge der styrker og tætner belægningen og forebygger ukrudt. I tilgift får man bedre friktion mellem toplag og afretningslag, bl.a. fordi afretningslagets sten tander sig lidt op i fugen. Men det løse aftræk har også ulemper. I flisebelægninger kan det være svært at få komprimeret afretningsgruset, nok fordi de relativt sårbare fliser nødvendigør små vibratorer for ikke at blive skadet. Samtidig får efterkomprimeringen belægningen til at sætte sig

mest hvor afretningslaget er tykkest. Derfor kræves en mere ensartet lagtykkelse i afretningsgruset - og dermed en mere præcis bærelagsoverflade. I det hårde aftræk betyder det mindre at tykkelsen varierer lidt fordi hele laget har fået samme komprimering før aftrækning. Uanset hvad er det altid en fordel at afretningslaget er det mindst mulige fordi det bærer mindre end bærelaget nedenunder. Forsøg på fliser Forsøget på fliser er udført med 5 cm tynde fliser i formaterne 50 x 50 cm og 25 x 50 cm der er nogle af de mest sårbare når de vibreres. Bunden er almindelig med 15 cm bundsikringsgrus, 12 cm stabilt grus og 3 cm afretningsgrus. Belægningens syv felter på hver cirka 6 m2 er overkørt op til fire gange med vibratorer af varierende vægt og slagkraft. Alle vibratorer er prøvet med kunststofplade, de to mindste vibratorer også uden. Bedst resultat får man med en let vibrator der hopper hurtigt og lavt og har lille centriGRØNT MILJØ 3/2009

På betonbelægningssten Forsøgene på sten er udført på 6 cm tykke 10 x 20 cm sten på samme bund som fliserne. Belægningens otte felter på hver 10 m2 er overkørt med op til 4 gange med vibratorer af varierende vægt, frekvens og slagkraft. Enkelte vibratorer er og-

20

LØST AFTRÆK - BEDRE FUGE Ved 2 og 3 overkørsler er komprimeringen af fugematerialet bedst når afretningslaget er løst. Det viser et forsøg fra 2004. Søjlerne viser måleresultater af komprimering i fuger 18 dage efter anlæg. Komprimeringen er målt med en fjederbelastet penetrationsmåler. Kilde: Belægningsfraktionen (2004)

15 Relativ skala

fugalkraft. Anbefalinger er en vægt på højst 90 kg, en centrifugalkraft på højst 70 kN/m2 og en frekvens på mindst 90 Hz. Og så skal man bruge kunststofplade. I forsøget er der brugt plader af det ret hårde polyetylen. De plader der er i handelen er normalt blødere. Kravene er betinget af to forhold: Fliserne må ikke skades med kantafskalninger, revner og knæk. Med en tungere maskine der hopper langsomt og højt, får man en slagvibrering der skader fliserne. Kravene indebærer samtidig begrænset dybdevirkning. Derfor komprimeres løst udlagt afretningsgrus ikke nok. Det må derfor komprimeres før fliserne lægges. I forsøget blev nogle felter først lagt med løst aftræk. Uden held.

10

5

0

0

1

2 Antal overkørsler

så her prøvet med kunststofplade under. Der er dog brugt tungere vibratorer end i fliseforsøget. Det er sket ud fra både almindelig erfaring og tidligere forsøg. Sten er betydeligt mindre sårbare over for skader end fliser, både fordi de er tykkere i forhold til længden og fordi de kan vrikke lidt under komprimeringen. Der er en mere nuanceret sammenhæng for sten end for fliser. Med både tunge og mindre tunge vibratorer kan man nå et egnet resultat. Centrifugalkraften skal dog i alle tilfælde højst være 200 kN/m2, og frekvensen må ikke ikke være

Kunststofplader af polyetylen (PEHD). Andre typer kan også anvendes.

FORSØG PÅ BETONSTEN

3

fugekomprimering på fast afretningslag fugekomprimering på løst afretningslag

4

Kantafskalning og knækket sten som følge af en vibrator der hopper. Skaderne kan undgås ved at bruge kunststofplade, men vibreringen er stadig ikke optimal. Foto: Belægningsgruppen.

for lille i forhold til vibratorens vægt. Ellers hopper vibratoren og laver skader på stenene. En egnet kombination er en vægt på mindst 180 kg og en frekvens på mindst 90 Hz. Andre egnede kombinationer er 300 kg + 80 Hz, 400 kg + 70 Hz og 500 kg + 60 Hz. Overholdes det, er det ikke nødvendigt med kunststofplade, men nogle ellers uegnede vibratorer kan med kunststofplade til nød anvendes hvis det kun dem man har til rådighed. At vibratorerne er mindst dobbelt så tunge som dem der kan bruges til fliser, betyder at dybdevirkningen er bedre. Afretningslaget komprimeres og kan aftrækkes blødt. Får både fliser og sten anbefales følgende komprimeringspraksis: Der køres én gang på langs, fugerne efterfyldes, og der køres én gang på tværs. Begge overkørsler med 50% overlap.

(længden under 4 gange tykkelsen)

Seks afprøvede vibratorer. De to er også prøvet med kunststofplade (4a og 5a) hvilket begrænsede skaderne. Pladevibrator Vægt (kg) Kontaktareal (m2) Centrifugalkraft (kN) Kraft pr. areal (kN/m2) Frekvens (Hz) Egnet GRØNT MILJØ 3/2009

1 186 0,175 29 166 95 Ja

2 193 0,196 29 148 90 Ja

3 510 0,337 60 178 60 Ja

4 192 0,166 30 184 66 Nej

4a 192 0,166 30 184 66 Måske

5 192 0,148 30 203 66 Nej

5a 192 0,148 30 203 66 Måske

6 510 0,216 60 277 60 Måske

Man kan spørge hvorfor man ikke bare altid skal køre med kunststofplade? Jo, bortset fra pladens pris optager pladen også komprimeringsenergi så effekten bliver mindre. Det gælder især de bløde plader der samtidig skåner underlaget mest. Fugeretning holder Som argument mod de løse aftræk og den relativ kraftige eftervibrering har før været anført at fugeretninger kunne skride og mønstre gå i opløsning. Forsøget har vist at det er et argument der ikke holder, i hvert fald ikke hvis fugen er rigtigt udført. Mønstre og fugeretninger var ikke en større del af forsøget, men under forsøget blev der holdt øje med om der var vibratorer der påvirkede fugerretninger og om der var nogen der var værre end andre. Det var der ikke, men fugningen var også udført omhyggeligt og med korrekt fugegrus - og det er for betonprodukternes 2-5 mm smalle fuger 0-2 mm velgraderet sand med 4-10% finstof. sh KILDER Dansk Beton, Belægningsgruppen (2008): Pladevibratorer - vælg den rigtige pladevibrator. Belægningsfraktionen, Dansk Betonindustriforening (2004): Forebyg ukrudt i fuger. Søren Glerup, e-mail 2.3.2009.

11

Alle fredninger er lagt ud på nettet Et nyt digitalt register giver nem adgang til alle Danmarks 4900 naturfredninger. Med få klik på et zoom-bart kort kan man finde de fredede områder og tilhørende dokumenter. Det centrale fredningsregister (CFR) som registret hedder, er placeret i By- og Landskabsstyrelsen og nås gennem Danmarks Miljøportal (http://kort. arealinfo.dk/) hvor man på forsiden klikker på ‘fredninger’. Systemet rummer alle fredningskendelser, kort, afgørelser og dispensationer fra man begyndte at frede natur i 1917 og til nu. Oplysningerne fyldte før 450 ringbind med over 120.000 sider. Registeret bliver løbende opdateret med nye fredninger og nyt i forbindelse med gamle fredninger. Registret kan som offentligt dokumentationscenter bruges direkte af borgere, organisationer, kommuner og miljøcentre samt fredningsnævn, Naturklagenævn og Taksationskommission. Især for de gamle fredninger kan der i en overgangperiode være nogle unøjagtigheder i fredningsgeometrien. dette mulige problem blive løst gennem en kvalitetssikring af Miljøportalens areallag for fredninger.

De færreste boligforeninger har styr på de komplicerede sikkerhedsstandarder. Er de mon overholdt her?

Boligforeningens ansvar for legepladsuheld Man kan gardere sig med en relativ billig erhvervsansvarsforsikring

B

ørn kommer til skade på legepladsen. Og sjældne gange med tragiske udfald. 14.000 skadestuebesøg om året kan tilskrives legepladser. Og 13 dødsfald i årene 1975 til 2005. Ansvaret for at legepladsen er i orden, hviler på grundejeren. Det er ofte kommunen, men det kan også være boligforeninger der selv ejer veje og mindre grønne områder. Og legepladser der i praksis er offentligt tilgængelige. Gundejerne kan blive gjort ansvarlige for en legeplads med dårligt holdte eller forkert konstruerede legepladsredskaber og faldunderlag. Det sker hvis der sker en ulyk-

ke og den tilskadekomne - eller dens forældre - kræver erstatning af foreningen og kan bevise at uheldet er foreningens skyld. Har foreningen ikke penge eller forsikring, kan der kræves erstatning af de personer der juridisk tegner foreningen, altså bestyrelsen. Ifølge F&P Forsikringsoplysningen er det ikke muligt at bruge private ansvarsforsikringer til at betale et sådant erstatningskrav. En forening kan derimod sikre sig med en erhvervsansvarsforsikring. For andelsbolig- og ejerforeninger er den normalt med i hus- og grundejerforsikringen. Tryg Forsikring oplyser at en sådan

14.000 UHELD OG 0,4 DØDSFALD OM ÅRET

John Deeres nye små kompakte Med modellerne 20C på 17 hk og 25C på 22 hk har John Deeres sortiment af små kompakttraktorer fået to små brødre. De er bygget specielt til bagmonterede redskaber som påhængsvogn, harve, fræser, slagleklipper og sprøjte. Traktorernes bredde på godt 1 meter giver let adgang og manøvrering hvor pladsen er trang. Der er servostyring, otte gear frem og bak, pto og 3-punktslift der løfter 600 kg. Import: Nellemann Agro, www.distributor.deere.com/dk. 12

■ Fra 2000 til 2005 har Statens Institut for Folkesundhed registreret 3 dødsfald på legepladser for børn mellem 0 og 14 år. Fra 1975 til 2000 blev der registreret 10 dødsfald. Statistikken skelner ikke mellem offentlige og private legepladser. ■ Alle 13 dødsfald skyldes kvælning. Ellers er omstændighederne forskellige. De tre seneste dødsfald skete på legepladser i en park, en institution og et boligområde. I det ene tilfælde blev barnet hængt i sin frakkekrave på et legeredskab. I det andet tilfælde fik barnet hovedet i klemme mellem et vægbrædt og en taglægte. I det tredje blev barnet kvalt af sand i en sandkasse mens sandet var ved at blive skiftet. ■ Ifølge Statens Institut for Folkesundheds opgørelse fra 2006 registreres årligt 14.000 skadestuebesøg på grund af ulykker på legepladser. 700 fører til indlæggelse. Af de 14.000 uheld sker de 4200 i boligområder, 8300 i daginstitutioner og 1300 i parker. Knap halvdelen kan direkte tilskrives legepladsredskaber. De 4-5-årige er mest udsat. Faldulykker er hyppigst. ■ Ulykker blandt de 0-14-årige børn medfører totalt 170.000 skadestuebesøg og 50 døde om året. De fleste ulykker sker i hjemmet, især blandt de mindste børn, og i trafikken.

ansvarsforsikring koster 500600 kr. om året. Man har ikke brug for en forsikring hvis legepladsen holder de sikkerhedsstandarder der gjaldt da den blev opført, og den løbende holdes vedlige. Så kan man ikke blive dømt erstatningsansvarlig. Ellers kan man. Og meget få boligforeninger har styr på de detaljerede krav sikkerhedsstandarderne sætter. Et erstatningsansvar kan ramme grundejerforeningen hårdt. „Der skal betales ved kasse ét. Det er en meget stor økonomisk risiko, og i en grundejerforening er det hele foreningen - som følge af solidarisk hæftelse - der hæfter. Det vil sige at der først skal betales, og så opkræves et ekstraordinært kontingent,“ siger Allan Malskær, formand i Parcelhusejernes Landsforening. Ifølge Grundejernes Landsforening har kommunerne normalt ikke gjort noget særligt for at informere grundejerne om erstatningsansvaret. Her ligger en opgave og venter, men også anlægsgartnere der arbejder for boligforeningen kan give den et praj. sh KILDER Bjarne Laursen m.fl. (2006): Børneulykker i Danmark. En registerbaseret analyse. Statens Institut for Folkesundhed. www.si-folkesundhed.dk. Kim Voigt Juhlin (2008): Legepladser ikke lutter idyl. Mit Hus 4/2008. F&P forsikringsoplysningen (2006): Foreninger skal forsikre sig før skaden sker. www.forsikringogpension.dk. GRØNT MILJØ 3/2009

Professionelle cylinderklippere Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige, komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer dig velplejede plæner i fremtiden. Med John Deere’s intelligente diagnose-system ”Whitebox” overvåges maskinen konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere 1905’en med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition. Kontakt din lokale autoriserede John Deere forhandler og hør mere om John Deere’s cylinderklippere.

2653B

Nellemann Agro AS GRØNT2,MILJØ 3/2009 Strand Egeskovvej 2665 Vallensbæk

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail [email protected] www.johndeere.dk

20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel Tier 3/Stage III A lavemissions dieselmotor 3 WD Hydrostatisk transmission Transporthastighed 13 km/t Klippebredde 185 eller 213 cm Hydrauliske ESP klippeled Fast eller ﬂydende klippeled

13

B1114

1905 42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel Tier 3/Stage III A lavemissions dieselmotor 4 WD Hydraulisk transmission Transporthastighed 25 km/t Klippebredde 345 cm Venderadius 110 cm (uklippet areal) Rummelig og isoleret kabine (ekstraudstyr)

Den bæredygtige kirkegård skal planlægges frem Pleje-, bevarings- og udviklingsplaner var i fokus på Kirkegårdskonferencen 2009

D

e danske kirkegårde skal være bæredygtige. Både i et økonomisk, miljømæssigt og kulturhistorisk perspektiv. Det var budskabet da Skov & Landskab i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere afholdt Kirkegårdskonferencen 2009 i marts med curka500 deltagere. Bæredygtighed er et overordnet begreb som sigter mod bestemte mål både nu og på langt sigt. Derfor satte årets kirkegårdskonference fokus på økonomi, på det grønne udtryk og på kulturarven som er centrale temaer for den bæredygtige kirkegård. Vores henved 2.000 kirkegårde i landet er nemlig i udvikling i disse dage. Flere og flere vil gerne pynte deres afdøde familiemedlemmers grav pladser, og samtidig vælger flertallet af danskere at blive brændt og begravet i en urne, mens næsten alle kirkegårde

14

er beregnet til kistebegravelser. Desuden er der ikke mange handicapvenlige kirkegårde. Det er altså ikke altid nok at bevare kirkegården som den altid har set ud, hvis den skal følge med udviklingen. At drive kirkegård Men hvordan driver man så en moderne kirkegård bedst muligt? Det talte både seniorrådgiver i Skov & Landskab ved Københavns Universitet, Susanne Guldager, og videnskabelig assistent Christian P. Kjøller om i deres respektive oplæg. De har analyseret 11 danske kirkegårde og bl.a. fundet frem til at folkekirkens kirkegårde er meget forskellige, at ressourcestyring ikke er i fokus, at plejen generelt er på et meget højt niveau og at forvaltningen af kirkegården er decentral og præget af stærke traditioner. Det er nogle af baggrundene for at de til sommer præ-

PLANERNE KORT OG GODT PLEJEPLANEN ER EN HJÆLP I DET DAGLIGE • Giver overblik over ønsker og valg der er truffet. • Indeholder retningslinier for driftsopgavens løsning. • Plejeplanen tydeliggør omfanget af driftsopgaven. • Plejeplanen indeholder gartnerfaglige råd og vejledning. MEN PLEJEPLANEN ER IKKE ALT... Den sikrer ikke at kirkegården udvikler sig og at der drages omsorg for kulturhistorien og de bevaringsværdige elementer. Derfor er det nødvendigt også at lave bevarings- og udviklingsplaner. DET INDEHOLDER EN BEVARINGS- OG UDVIKLINGSPLAN • Analyse af de lokale forhold (kirkegårdens brug og behov, dens bevaringsværdier og forandringsmuligheder) • Visioner • Mål og målsætninger • Planforslag • Detailprojekter • Prioritering • Tidsplan og økonomi PLANER FOR FREMTIDENS KIRKEGÅRD BØR INDBEFATTE: • Plejeplaner med fokus på gartnerfaglighed, arbejdsforhold, økonomi, miljø. • Bevarings- og udviklingsplaner med fokus på udvikling, kulturarv, funktionelle og sociale forhold

GRØNT MILJØ 3/2009

9HGOLJHKROGHOVHVIULW8GHPLOM¡

'23!2-%2).'

!,,%490%2 0ARKERING RABAT STIEROGVEJKANTER

STORBREEVNE 4ILPARKERINGOGHELLEmADER VEJKANT BRAND SIKRINGSVEJEOG MODVIRKEJORDEROSION3YSTEMETHGTESSAMMENOGERTIL SÌVELGRS RAL STABILGRUS %<,19(17$5L7(5518'67<5L9(-7,/%(+5 L/(*(3/$'65('6.$%(5

)LUPD³*8GYHQWDU$S6³ 7OI 0DLOXGYHQWDU#JGNZZZXGYHQWDUGN

senterer deres ‘Kvalitetsbeskrivelser’ og en ‘Plejehåndbog’ som skal fungere som standarder på området for kirkegårdspleje. Disse kvalitetsbeskrivelser har de udarbejdet for kirkeministeriet og skal fungere som et redskab der kan anvendes til styring og tilrettelæggelse af kirkegårdens drift ud fra aftalte mål. Det blev dog understreget at kirkegårdens plejeplaner ikke kun fokuserer på den daglige drift, men også tager højde for miljøet såvel som kirkegårdenes kulturhistoriske og arkitektoniske indhold. Kirkegården og naturen At kirkegården er andet og mere end gravminder blev også fremhævet af sognepræst Elof Westergård, formand for Foreningen for Kirkegårdskultur. Kirkegårdens grønne karakter passer med det fremherskende natursyn og syn på døden, mente han. Vi mennesker er del af naturen, og bliver et med den i døden, og det må også gerne komme til udtryk på kirkegården. Naturen kan her afspejle GRØNT MILJØ 3/2009

såvel en religiøs, spirituel som ikke-religiøs holdning. Naturen er særlig åben for fortolkning. Den ændrede gravform fra kiste til urne har desuden givet mere plads på kirkegårdene. Det skaber flere fællesområder der kan lægges i græs, og hvor der skabes en skovagtig atmosfære eller en form for park. Nogle af disse områder kan måske ligefrem med tiden blive rekreative områder, fastslog Elof Westergaard. Også Kristian Madsen, Direktør for Nationalmuseet, så kirkegården som andet end kun et sted til gravminder og satte i sit oplæg bl.a. kirkegårdens funktion ind i en historisk forståelsesramme. Endelig satte flere oplæg fokus på hvordan ansvar og opgaver bedst fordeles i den kirkelige organisation. Provst Paw Kingo Andersen, næstformand i Provsteforeningen, fortalte om provstens nye rolle, mens professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, så på hvordan professionalisme og nærdemokrati kunne forenes i det daglige arbejde. lt

www.syre.se

Elof Westergård: Kirkegårdens grønne karakter er i overensstemmelse med det fremherskende natursyn og syn på døden.

The noble art of digging

Med en engcon tiltrotator skaber du dine egne mesterværker. Den er et professionelt stykke værktøj, som garanterer et topresultat – ganske enkelt et suverænt konkurrencemiddel. Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • [email protected] engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28 [email protected] • www.engcon.se

15

Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen

S

iden Skov & Landskab første gang præsenterede rådmåling med Picus - Sonic Tomograph på et uformelt seminar i København og senere ved sidste års bytræseminar, har vi fået en del erfaring med muligheder, begrænsninger og faldgruber. I samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, Københavns Kommune og Haven på det Biovidenskabelige Fakultet har vi udført målinger på træer med skader og svampeangreb og bagefter set på de træer som blev fældet. Vi præsenterer her en række eksempler på hvordan vi har kombineret visuel vurdering med rådmåling, hvad resultatet blev, og om det målte stemte med virkeligheden. Ud fra de opnåede erfaringer med rådmåling på træer med og uden svampeangreb har vi draget følgende konklusioner: • Rådmåling fungerer på mange træarter. • Rådmåling af de centrale dele af stammen giver et sikkert resultat. • Der er risiko for fejlagtige resultater for splinten. Her kan

forekomme måleresultater der viser unormalt ved selv om splinten er frisk. • Måling af råd forårsaget af lakporesvamp er præcis. Metoden kan anbefales ved angreb af denne svamp, især da de ydre symptomer kan være få, tit blot et enkelt frugtlegeme. • Rådmåling af kulsvamp undervurderer typisk råddet. Metoden kan kun anbefales hvis der er synlige frugtlegemer på træet, ellers kan svampens tilstedeværelse nemt overses. • Rådmåling ved angreb af kæmpe-knippeporesvamp giver kun resultat hvis råddet er nået op i stødhøjde. Da vil angrebet være langt fremskredent i rødderne. Derfor skal resultatet af rådmåling fortolkes i kombination med frugtlegemer og kronesymptomer. Metoden kan generelt ikke anbefales ved angreb af kæmpeknippeporesvamp. • Skader i form af død eller manglende bark giver ikke udslag ved rådmåling. Vi har endnu ikke afprøvet Picus - Sonic Tomograph overfor tøndersvamp, honning-

svamp og arter af skælhat, og vi mangler at få bekræftet resultatet af en måling på et træ med skællet stilkporesvamp. Forventningen er dog at måling af både tøndersvamp og skællet stilkporesvamp vil være præcis. Problemet er at disse to svampe sidder højt på stammen. Derimod er det svært at vide hvordan angreb af honningsvamp og skælhat vil vise sig da begge slægter kan optræde både ved stammebasis (og rødder) og i nogle tilfælde på stammen. En rådmåling vil koste cirka 3.000 kr. (eksklusiv moms) pr. træ for abonnenter på Skov & Landskabs Videntjenester. Flere træer kan give rabat. En rapport med resultatet af visuel besigtigelse og rådmåling samt en anbefaling af nødvendige tiltag koster omtrent det samme, dvs. i alt 5-6.000 kr. For ikke-abonnenter er prisen typisk 2.000 kr. højere. Rådmåling koster altså en del penge og bør kun udføres når man vil bevare et træ på trods af synlige skader, eller hvis man har brug for at doku-

mentere behovet for fældning. Det kan f.eks. være over for publikum eller som argument for en ekstra bevilling til at få fjernet et træ. Der er ingen grund til at udføre rådmåling hvis de ydre symptomer er tilstrækkelige til at stille diagnosen eller opfylde de formidlingsmæssige behov. Det vil typisk være tilfældet, hvis træet er kraftigt angrebet af vednedbrydende svampe. Her vil en rådmåling bare bekræfte diagnosen om udbredt, kraftigt råd. I øvrigt tak til vores samarbejdspartnere som har været med til at betale for afprøvninger af rådmåler, sammen med projektmidler fra Nordiske Anlægsgartnerlegat / Skandinavisk Forskningsfond for Bytræer og intern finansiering fra Skov & Landskab. ❏

BLODBØGEN I MUREN

vendigt med en rådmåling. Svampen på stammen er nok til at stille diagnosen. Den vil en rådmåling ikke ændre. Træet er farligt da svampen nedbryder de øverste rødder og får træet til at vælte i fuld længde. Træejeren har det juridiske ansvar hvis træet forårsager en ulykke f.eks. på vejen. Anbefalingen er en fældning.

Blodbøgen (Fagus sylvatica) står i mur omkring Haven på Det Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg. Der er frugtlegemer af kæmpe-knippeporesvamp på tre sider af stammen, de to ud mod vejen og et inde i haven. Selv om der kun er begrænsede kronesymptomer, er det ikke nød16

SKRIBENTER Iben M. Thomsen er forstkandidat seniorrådgiver på Skov & Landskab, Københavns Universitet, med speciale i speciale i sygdomme på træer. Ole Sejr Jakobsen er faglærer på Skov & Landskab, Københavns Universitet, afdelingen for erhvervsuddannelse i Nødebo.

GRØNT MILJØ 3/2009

BØGEN I PARKEN En stor bøg (Fagus sylvatica) i Frederiksberg Have var angrebet af kæmpe-knippeporesvamp. Den var synlig som frugtlegemer (blå pile) og kronesymptomer. Normalt kan denne svamp ikke konstateres ved rådmåling i stammebasis med mindre angrebet er vidt fremskredent. Rådmåling blev udført 80 cm over jorden da træets størrelse og de kraftige rodudløb umuliggjorde måling længere nede. Computerbille-

GRØNT MILJØ 3/2009

det viste kraftigt centralt råd (blå cirkel). Efter fældning blev råddet bekræftet. Træet var hult langt ned i roden og havde et mørkt, vanddrukkent råd i samme side som kæmpe-knippeporesvampens frugtlegemer (blå pile). Desuden sås udbredt råd af kulsvamp (grøn cirkel). Det var ikke synligt på ydersiden (ingen frugtlegemer) og blev heller ikke opdaget ved rådmålingen trods spredte grønne pletter. Røde pile pe-

ger på samme sted på stammen. Træet var også angrebet af skællet stilkporesvamp højt på stammen. Det var synligt som et frugtlegeme i det gamle beskæringsår der var svampens indfaldsvej. Lige under såret kunne man observere et kraftigt råd hvor et mindre område var helt blødt. Det ses markeret som en gul cirkel om skæftet af et stemmejern som er begravet midt i det stærkt nedbrudte ved.

17

ÆREN VED KOLLEGIET En ær (Acer pseudoplatanus) i Valkendorfs Kollegiums gård i København havde et stort sår på stammen, kronesymptomer i form af døde kviste og partier med dårlig bladfylde, men der var ingen frugtlegemer af vednedbrydende svampe. I bunden af såret føltes midten af stammen rådden når der blev stukket i den. Rådmåling viste centralt råd, men også unormalt ved i den ene side af stammen ind mod muren. Efter fældning kunne man se at rådmåling havde undervurderet omfanget af centralt råd lidt (blå cirkel). Til gengæld var hele splinten sund, og de unormale områder i siden af stammen er en fejlmåling. Det kan skyldes dårlig kontakt til veddet under barken, nedsat vandtransport i splinten eller manglede signalopfangelse. Der blev ellers udført tre målinger, og alle viste de samme aftegninger i den del af stammen, i det ene tilfælde endda kraftigere end det viste computerbillede. Røde pile peger på det samme sted på stammens omkreds. Træet kunne være blevet stående på kort sigt hvis de døde grenpartier i kronen var saneret. På den anden side udgør det store sår og det centrale råd et problem, og alt efter hvor hurtigt råddet breder sig, ville træet blive ustabilt i løbet af nogle år. Her ville en årlig rådmåling give et fingerpeg om udviklingen.

ASKEN I GADEN En ask (Fraxinus excelsior) ved en skole i Absalonsgade i København havde store sår på stammen, nogle kronesymptomer, men ingen frugtlegemer af vednedbrydende svampe. Rådmåling ved basis og under det øverste sår viste som ventet et større unormalt område lige bag sårene. Resten af veddet var til gengæld sundt. Pile peger på samme sted på stamme og rådmåling i 110 cm og 20 cm højde.

Træet var allerede kronereduceret og vurderes som ufarligt. Området af nedbrudt ved i splint og kerne bag de store sår er indkapslet og omgivet af sundt ved. Den røde ring på rådmålingen viser hvor stor en andel der kan være påvirket. Det gør ikke træet til en risiko så længe splinten er intakt. Rådmåling kan med fordel gentages om tre år, men situationen må revurderes hvis der dukker frugtlegemer af en vednedbrydende svamp op.

110 cm målehøjde

20 cm målehøjde

18

GRØNT MILJØ 3/2009

SØJLEEGEN I HAVEN Den søjleformede eg (Quercus sp.) på en villavej i Holte havde kronesymptomer i form af døde grene, to små basale stammeskader, det ene med lidt råd. Men ingen frugtlegemer af vednedbrydende svampe. Naboer var bekymret for træets stabilitet, mens ejeren ville bevare træet. Rådmåling ved basis viste at

træet som ventet havde et lille unormalt område i veddet bag det ene sår med råd (blå pil). Aftegningen kan dog også skyldes manglende signal. Resten af veddet var sundt i hele stammens tværsnit. Farvede pile peger på samme sted på stamme og rådmåling. Træet vurderes som ufarligt for omgivelserne med hensyn til at knække eller vælte. Deri-

mod blev det anbefalet at topkappe kronen (streg) og at fjerne døde grene. Træet vurderes nemlig som lidende af vandstress fordi en jordpåfyldning har reduceret rodvæksten og skabt et dårligt rod-top forhold. Normalt ville vi ikke anbefale topkapning af løvtræer af æstetiske hensyn men grundet træets søljeform blev resultatet udmærket.

HESTEKASTANIEN I PARKEN En hestekastanie (Aesculus hippocastanum) i Fredens Park i København havde et stort basalt sår på stammen samt skader på de højtliggende rødder. Der var dog ingen kronesymptomer eller frugtlegemer af vednedbrydende svampe. Rådmåling skete i to højder, dels ud for såret, dels højere oppe hvor stammebarken var intakt. Computerbillederne viser at der ikke var noget centralt råd. Der var aftegninger i splinten, men det skyldes formentlig manglende sideværts kontakt mellem måleapparatets sensorer. Bemærk, at lydbølgernes udbredelse gennem stammen ses tydeligt som en stjerne med tolv spidser.

50 cm målehøjde GRØNT MILJØ 3/2009

Den manglende bark giver ikke anledning til en særlig aftegning i veddet ved måling (blå cirkel). Træet vurderes som stabilt og kan bevares. Hvis der kommer frugtlegemer af en vednedbrydende svamp, må situationen revurderes. Træet står stadig.

12 cm målehøjde

19

GIFTSUMAKKEN I PARKEN I Haven på Det Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg stod en giftsumak (Rhus chinensis). Træet havde haft frugtlegemer af lakporesvamp på to sider af stammebasis i over ti år, så kraftigt råd var at forvente. Der havde også været kronesymptomer siden 2004. Træet var ikke stort, men sjældent. Det blev derfor bevaret længst muligt selv om det stod lige ved en sti. Rådmålingen, der skete på Bytræseminaret 2008, viste udbredt råd. Efter fældningen blev målingen bekræftet. Stammens midte var helt nedbrudt (blå cirkel). Der var også kraftig misfarvning i den øvrige del af stammebasis. Det indikerer at svampen var i gang med nedbrydning. Råddet gik cirka 1,5 meter op i stammen. Røde pile peger på det samme sted på stammen. Rådmåling var i princippet unødvendigt, da forekomst af frugtlegemer var nok til at stille diagnosen.

BLODBØGEN I PARKEN Blodbøgen (Fagus sylvatica) i Kongens Have, København, er angrebet af lakporesvamp, men er uden væsentlige kronesymptomer. To af frugtlegemerne (grønne pile) har været til stede i mange år. I 2008 er der er kommet nye til, ud over

20

de viste (røde pile) også ét over en stor kronegren højere oppe og et andet nede ved basis på højre side af træet. Rådmåling viser som ventet et kraftigt råd i stammen ud for svampen. På grund af frugtlegemerne ved vi at råddet er kontinuert fra jordover-

fladen og hele vejen op til den første kronegren på denne side af stammen. Råddet er imidlertid ikke nået ud til den modsatte side af stammen. De gule cirkler viser minimum og maksimum af den forventede rådudbredelse på målestedet. Råddet er formentlig

størst ud for det store frugtlegeme midt på stammen, mens måling er sket i højde vist med blå pil der angiver det samme sted på stamme og rådbillede. Træet er meget stort og står ved en af de mest befærdede stier ved Rosenborg Slot. Hvilken beslutning ville du tage?

GRØNT MILJØ 3/2009

For fem år siden anlagde Peter terrasse med betonliser. Der er sket meget på de fem år. Nu ser terrassen sådan ud…

LÆG EN SMUK NY TERRASSE MED SANDSTEN

RED SANDSTONE

...og lad naturen levere råmaterialerne. En smuk og vedligeholdelsesfri sandstensbelægning bliver bare kønnere og kønnere med årene. Dine nye LITHOS natursten lægges stabilt i terrasse-fugesand fra PROMAQ og overladebehandles med Stoneguard. Så er der spærret effektivt for ukrudt og algebegroning – hver eneste sandstenslise træder i karakter med sit eget farvespil, sin egen personlighed. Sandsten fra LITHOS er den unikke og langtidsholdbare løsning til din have. Og de tåler både højtryksspuling, klor og saltspredning. GREY SANDSTONE

KONTAKT OS FOR VAREPRØVER OG KATALOGER. RING 97 11 83 93.

WWW.LITHOS.DK

GRØNT MILJØ 3/2009 Se vores hjemmeside eller ring 97 11 83 93 for yderligere information om naturstensfliser. Priser fra kr. 499,- pr. m2

21

Invitation til Danmarks største

MASKINTOUR 2009 Det er for proffer - Det er gratis - Det er nær dig

En lang række leverandører af professionelle maskiner, redskaber og udstyr, tager sammen på Maskintour i Danmark. a Hver virksomhed er kendetegnet ved, at tilbyde et bredt program af professionelle produkter, til kommuner, anlægsgartner, boligforeninger, golfbaner, udlejningsfirmaer og andre med forbindelse til den grønne sektor. a Udvalgte VW-forhandlere rundt om i landet stiller deres parkeringsplads til rådighed. Billederne viser kun et lille udpluk, af det der udstilles på Maskintouren.

Tilmeld dig på www.maskintour.dk Så giver vi en øl og en pølse 22

GRØNT MILJØ 3/2009

Invitation til Danmarks største

MASKINTOUR 2009 Det er for proffer - Det er gratis - Det er nær dig

Jylland Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

d. 27. april d. 28. april d. 29. april d. 30. april

SMC Biler Aalborg SMC Biler Århus Syd CarePoint Kolding Villiy Veirup - Ribe

Indkildevej 16 v/skadescenter Øster Parkvej 12-16 Dieselvej 2-4 Industrivej 1

9210 Aalborg SØ 8270 Højbjerg 6000 Kolding 6760 Ribe

SMC Biler Odense

Middelfartvej 50

5200 Odense V

SMC Biler Amager Carepoint Ringsted

Englandsvej 437 Bragesvej 1

2770 Amager 4100 Ringsted

k

Fyn Mandag d. 4. maj k

Sjælland Tirsdag d. 5. maj Onsdag d. 6. maj

Alle dage fra kl. 11-17

Tilmeld dig på www.maskintour.dk Så giver vi en øl og en pølse GRØNT MILJØ 3/2009

23

Fjernstyret klipper på smidige bælter

Dæksler, karme og ringe i let kunststof Et komplet program af lette topringe, kegler, dæksler og karme er udviklet af Lauridsen Handel Import A/S. Det lette gods er ikke mindst en fordel for arbejdsmiljøet. Man undgår tunge løft. Materialet er kunststof, nærmere betegnet glasfiberarmeret polyester med indlagte stålarmeringer. Dækslet, der fås fra 31,5 til 70 cm i diameter, kan modstå 12,5 tons hjultryk og kan bruges hvor der er risiko for højere belastninger, f.eks. indkørsler. Lauridsen Handel Import A/S forhandler og producerer også afløbsrender, rottesikring og andre løsninger til kloaksystemer. www.lauridsen-hi.dk.

Landskab og anlæg Miljø og natur Gartneri

Jordbrugsteknolog

Informationsmøde den 5. marts kl. 19.00 Damgårds Allé 5, 8330 Beder

RoboFlail er navnet på en stor fjernstyret rotorklipper på bælter beregnet til græsskråninger op til 50 grader. Den 600 kg tunge klipper fremstilles af tyske Kommtek og importeres af Special Maskiner A/S. De 25 hk giver en arbejdshastighed på op mod 10 km i timen og en kapacitet på op til 5000 m2 i timen. Maskinen manøvreres på begrænset plads. Bælterne kan nemlig køre uafhængigt af hinanden så maskinen kan rotere om sig selv. Den er 170 cm bred, 140 cm lang, 75 cm høj. www.special-maskiner.com.

De unge er vilde med hundeskovene Hundeskovene er især populære blandt de unge, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Af en undersøgelse som Institut for Konjunktur-Analyse har lavet for styrelsen, fremgår det at 18% af danskerne i 2008 har benyttet sig af hundeskove dvs. skovparceller hvor man i modsætning til i de almindelige skove gerne lufte hunden uden snor. Topscorergruppen var de 15-19-årige fyre hvor 35% besøgte en hundeskov. Nummer to var de de 20-24-årige kvinder hvor 30% benyttede sig af muligheden. I Skov- og Naturstyrelsen, som stiller mere end 150 hundeskove til rådighed, er man positivt overrasket. ”Jeg må indrømme at vi ikke helt havde forventet at se så mange unge ude i hundeskovene. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan. Med hensyn til de 15-19-årige drenge og unge mænd kunne et gæt jo være at de får lommepenge af deres forældre for at lufte familiens hund, og så vælger de altså et sted hvor den må være uden snor. Men under alle omstændigheder er vi glade for at også de unge kan lide vores naturtilbud,” siger Lars Bendix Poulsen. Undersøgelsen viser samtidig at 22% af befolkningen vil benytte naturen mere hvis der var flere hundeskove. I forvejen har Skov & Naturstyrelsen fordoblet antallet af disse skove i løbet af de seneste 15 år. ”Der skal være plads til alle i naturen, også hunde og deres ejermænd. Det er derfor vi har lavet de særlige hundeskove. Nu håber vi så at flere hundeejere vil bruge dem i stedet for at lufte hunden uden snor i den øvrige natur hvor hunde uden snor er årsag til problemer,” siger Bendix Poulsen. KILDER Skov- og Naturstyrelsen (2009): Nyhedsbrevet Skov og Natur nr. 1. wwwskovognatur.dk.

24

GRØNT MILJØ 3/2009

Skrumpende bræer afslører oldtidstræ

Vil digitalisere hele byggeriets liv

Årtusind gammelt træ konserveres ikke kun i moser og på havbund. Det kan det også i is der holder ilt og flydende vand ude. Den krympende Kårsabræ i Lappland har afsløret rester fra træer der voksede for 7.000 til 12.000 år siden. Fundene er tegn på at klimaet i området er varmere end i de sidste 7000 år. Og at det var varmere lige efter istiden hvorefter det igen blev lidt koldere så isen bredte sig. Det er Leif Kullman og andre forskere ved Umeå Universitet der har gjort fundene - fire stumper fyr og birk - som led i deres forskning om nordsvenske bræer. Deres alder er bestemt med kulstof 14-metoden. Det ældste stykke er 12.000 år gammelt og blev fundet 4-500 meter over den nuværende trægrænse. Efter at træet er blotlagt af isen vil de snart forgå fordi ilt og vand nu sætter fart i nedbrydningsprocessen af træet.

En ny handlingsplan for digitalisering af byggeri, ejendomshandel, energivurdering, standardiseringer og dataudveksling er klar. Bag den står Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning der forventer gevinster for milliarder. Perspektivet er at man uden tab af informationer skal kunne følge byggeri og bygninger fra vugge til grav. Det vil have fordele i forhold til projektering, el- og vandforsyning, kloakering, energivurdering, bolighandel, beregning af boligstøtte og nedrivning. For ejendomshandelen vil en digital løsning betyde at man ikke længere skal bestille oplysninger fra flere myndigheder, men kan gøre det samlet via internettet. I Domænebestyrelsen sidder Erhvervs- og Byggestyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Skat, Danske Regioner, By- og Landskabsstyrelsen m.fl. Bestyrelsen skal gennemføre sin handlingsplan 2008-2011. Se www.ebst.dk.

KILDE. Umeå Universitet (2008): Krympande glaciärer avslöjar gömda skogar och ett varmare klimat. www.umu.se 4.12.2008.

12.000 år gammel rest af et fyrretræ, cirka 30 cm højt, eksponeret efter at bræen har trukket sig tilbage. Foto: Leif Kullman, Umeå Universitet.

4200 med græs/løvsuger

Hako Citytrac

med 1200 liters vacuumtank 3 3 3 3 3 3 3 3 3

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm3 Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio Automatisk 4 WD i arbejdsområde Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm 1200 liter rustfri vacuumtank med centersug Tømningshøjde 1,95 m Stort redskabsprogram til sommer / vinter Hako forhandling i Danmark siden 1960

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde

Stort fleksibelt centersug

Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 [email protected]

Forhandling i Danmark siden 1960.

GRØNT MILJØ 3/2009

Kontakt os for demonstration.

www.hako.dk 25

Den skjulte grønne ressource New Yorks parker er afhængige af frivillig arbejdskraft. Og med præsident Obamas ’call to service’ håber parkfolkene på endnu større tilslutning. Af Birgitte S. Ivertsen

N

ewyorkerne elsker deres parker og bruger dem året rundt. Mange af dem kom til verden som led i præsident Franklin D. Roosevelts beskæftigelsesplan der efter depressionen i 1930’erne skulle sætte gang i økonomien. Her i begyndelsen af det 21. århundrede er det grønne kommet på den politiske dagsorden igen. Nu motiveret af både den økonomiske og den klimapolitiske situation. USA’s nyvalgte præsident, Barack H. Obama, har med formuleringen ’call to service’ talt til amerikanernes gode vilje. Han har understreget behovet for at alle giver en hånd med når det gælder genopretningen af den offentlige service. Pressechef ved Prospect Park i Brooklyn, Eugene Patron sætter stor pris på at arbejdet med

at skaffe frivillige til at vedligeholde parken nu kommer så klart på den politiske dagsorden: „Vi er glade for præsidentens ’call to service’. Frivillige er essentielle for parkens vedligeholdelse. Hvert år er tusinder af mennesker med til at holde parken ren og rette op på faciliteterne. De deler ud af deres talenter og faglige viden til parken og til parkens besøgende. Når højsæsonen for frivillige sætter ind her til foråret, forventer vi mange nye deltagere som reagerer på præsidentens ’call to service,’ og som vil tilbyde deres frivillige arbejdskraft til Prospect Park.“ Prospect Park Alliance Ud over at opfordre til frivillighed har Obama også varslet ønsket om at konvertere såkaldte ’blue collar jobs’ til

’green collar jobs’, altså at gøre produktion og service mere miljøvenlig. Miljøvenlighed og økologiske principper er allerede virkelighed for folkene i Prospect Park. Og trods den økonomiske krise er der også penge at gøre godt med. Sammenslutningen The Prospect Park Alliance rejser støtte fra private og offentlige fonde til parkpleje, genopretning af landskabet, byprojekter og programmer i lokalsamfundet. Samtidig rejser de midler til at betale for arbejdskraften så målene kan blive ført ud i livet. Det er blevet til flere hundrede millioner dollars siden alliancen blev grundlagt i 1987. Et beløb som New York City ifølge Eugene Patron aldrig selv kunne have rejst. Dertil kommer at Alliancen har etableret en fond som skal

komme økonomisk kristetid i møde. Selv om byen - som det er tilfældet i øjeblikket - oplever økonomisk nedgang, er der ikke fare for at parken forfalder. I det hele taget er samarbejdet mellem The Prospect Park Alliance og The New York City Department of Parks & Recreation gnidningsløst. Ifølge Eugene Patron giver det mulighed for at koordinere ressourcerne bedre til fordel for parken og dens brugere. Ud over fundraising står Alliancen også for administrationen af de parkprojekter som det støtter, lige som den overvåger programmer for uddannelse og samarbejdet mellem parken og dens brugere, dvs. forskellige grupper i lokalbefolkningen. Mange beslutninger tages i tæt samarbejde mellem Alliancen, parkforvalt-

Prospect Park er et yndet udflugtsmål for newyorkerfamilier med barnevogne og slæder, også om vinteren. Foto: Birgitte S. Ivertsen.

26

GRØNT MILJØ 3/2009

Robert Kushner foran Ghandi Garden som han har passet i 5 år. Hans haveideal er det lidt buskede og vilde. Ghandi Garden blev etableret i det sydvestlige hjørne af Union Square i 1986. Bronzestatuen af Mahatma Ghandi er udført af Kantilal B. Patel. Foto: Birgitte S. Ivertsen

ningen i New York City og lokalbefolkningen. Frivillig i Ghandi Garden En af de mange frivillige som gennem årene har givet en hånd med i New Yorks parker, er billedkunstneren Robert Kushner, bosat et stenkast fra Union Square på Manhattan. Han har gennem fem år arbejdet som frivillig i Ghandi Garden som ligger på hjørnet af Union Square West og 14th Street. Da Robert Kushner for 15 år siden måtte sælge sit landsted halvanden times kørsel fra New York, sagde han også farvel til intensivt havearbejde hvor han dyrkede både blomster og grøntsager. Savnet blev for stort, og en dag henvendte han sig til gartneren ved Union Square Park: „Eftersom jeg havde en masse erfaring med stauder, foreslog han at jeg måske havde lyst til at arbejde i Ghandi Garden. Haven var den rette størrelse for mig, jeg kunne ordne den ad to omgange på en uge. Jeg kunne godt lide at få den til at se smuk ud. Ghandi GarGRØNT MILJØ 3/2009

den er en ’viewing garden’, ikke en ’strolling garden’. Det er ikke meningen at man skal gå i den.“ En smuk have er i Kushners øjne uformel og undergår diskrete forandringer: „Ghandi Garden er hverken stor eller dramatisk og planlagt meget som en stauderhave med planter der blomstrer gennem en lang sæson uden at noget viser sig mere end noget andet. Det er især de mange smukke, men diskrete skift mellem bladformer og tekstur som jeg holder af. Da jeg passede den, kunne jeg godt lide at få den til at se busket og nærmest vild ud. Sådan som jeg ville få den til at se ud hvis det var min egen have. Især nød jeg de små forandringer gennem sæsonen,“ forklarer han. Samarbejdet Kushner taler i datid for efter fem års arbejde sagde han stop. Med de første gartnere havde Kushner et rigtig godt samarbejde - de var i øjenhøjde som han siger. Gartnerne lod ham præge haven og fore-

Interessen for havens elementer fremgår også af Robert Kushner værker som her i Twelve Red Emperors. Foto: DC Moore Gallery, 5th Avenue.

tage beskærings- og plantevalg ifølge hans eget romantiske haveideal. Men for to år siden kom en ny gartner til stedet: „Han syntes at jeg passede haven for sjusket. Han er en beskæringsfetichist. Han kan godt lide at alt er beskåret så det ligner en fransk topiary garden, og jeg kan ikke holde det udseende ud. Så jeg holdt op med at arbejde der.“ Siden har gartnerne efter Kushners smag plantet roser

og andre blomster der underminerer havens oprindelige design. På en tur rundt om haven afslører Kushner en intakt passion for havens udseende: „Jeg ville skære disse græsser ned så de i foråret vokser meget hurtigt op. Et andet problem er at det elmetræ kaster mange frø af sig, så da jeg kom her, brugte jeg to måneder på bare at hive små babytræer op. Alt burde være skåret ned for vinteren så det kan 27

Frivillige hjælper med at fjerne invasive arter fra parkens vådområder. Foto: Prospect Park Alliance.

blive til kompost og gro op i foråret. Og noget er galt med denne plante, dens blade skulle ikke have hvide pletter, de burde være grønne på denne årstid. Disse buske var ret høje og havde bær på og fik haven til at virke naturlig. Det er den stadig, men jeg synes planterne er beskåret for omhyggeligt,“ siger Kushner. Idet vi vender blikket mod en gruppe kristtjørn, udbryder han: „Og så var det dét her der virkelig gjorde mig vred: Disse var store kristtjørn, så høje.“ Kushner rækker entusiastisk hånden halvanden meter op i luften, men lader den kort efter synke som om han erkender at hans mening er uforenelig med de nye parkfolks, og at hans rolle som frivillig i Ghandi Garden er udspillet. Nærmest for at overbevise sig selv, slutter han: „Du ved, det er jo en andens synspunkt.“ Man fornemmer at tabet af havearbejdet stadig er smerteligt for Kushner: „Jeg mente at fem år måtte være nok som frivillig, især hvis min havestil ik28

ke have opbakning fra min supervisor. Så jeg sluttede sæsonen, lagde haven til at sove for vinteren og forlod den. Jeg savner dén, men ikke manglen på opbakning.“ Den skjulte ressource Det virker umiddelbart som om New York er gået glip af en ildsjæl med indsigt i og en holdning til planter og haveanlæg. Men Obamas ’call to service’ appellerer netop til at man skal udnytte de ofte skjulte ressourcer som befolkningen rummer - deres passion og deres faglige viden. Kushners arbejde havde også et pædagogisk sigte, både for andre og for ham selv: „Ud over at vise folk vej rundt i byen, talte jeg med folk som kom hen og havde spørgsmål om forskellige planter og træer. Jeg kendte en del af planternes navne, og hvis jeg ikke gjorde, forsøgte jeg at lære navnene, for jeg tænkte at det var godt at kunne. Det handler om god vilje. Det er den berømte Ghandi Garden - mange

mennesker er meget glade for denne have for den virker lidt mere afslappet end resten af byen hvor alt er i lige linjer eller cirkler. Og jeg tror at folk anerkender at den der planter også viser interesse i planter.“ Grøn turisme Da Robert Kushner engagerede sig i arbejdet med Ghandi Garden, skulle han udfylde en slags aftale som også fritog New Yorks parkvæsen fra det retlige ansvar hvis han kom til skade mens han arbejdede. Derudover skulle han godkendes i forhold til de faglige kvalifikationer og det arbejde han ønskede at udføre. I Propect Park fordeles arbejdskraften i samarbejde mellem Alliancens administration og parkfolkene. Chefen for Prospect Park Landscape Management, Anne Wong, har overblikket over mængden af arbejdsopgaver, og hvordan de skal prioriteres. „Vi har haft en del frivillige kandidater fra en landskabsskole i Frankrig. Det har bety-

det at vi hvert år har en del franske kandidater. Vi kan ikke betale dem, men de kan komme som turister og arbejde frivilligt. De er her i to måneder, og det samarbejde har fungeret meget fint,“ siger Anne Wong der godt kunne forestille sig at modtage danske turister med gartnerinteresse hvis de vil bruge sommerferien som frivillige i Prospect Park. Der er nogle udfordringer i at finde arbejdsopgaver der passer til så kort en periode, men hun forestiller sig at det ville kunne lade sig gøre i samarbejde med Alliancens kontor. Og fra den kant er meldingen også positiv: „Vi har indtil videre ikke taget initiativ til den slags turisme, men det er en god ide, og jeg vil tænke i de baner. Man kunne begynde med de amerikanske turister og således mobilisere dem til mere frivilligt arbejde. Det vil give mere opmærksomhed til parken og generelt støtte op om Obamas grønne agenda,“ siger pressechef Eugene Patron. GRØNT MILJØ 3/2009

På kontoret for Prospect Parks Landscape Management er man dog enig om at nytten af frivillig arbejdskraft afhænger af hvad den frivillige bidrager med. Natural resources supervisor John Jordan supplerer: „Det har meget med den enkelte persons færdigheder og baggrund at gøre. Det er meget interessant at få kandidater fra Frankrig, for de kommer fra en anden tradition, og mange af dem tænker ikke alene på det biologiske i det som er mit fokus, men også på designaspektet. Og det er virkelig interessant for os, det er en god udveksling. Og det vil sandsynligvis være nødt til at være en der har et vist niveau af viden. Tre uger er ret kort tid, for man skal lære New York Citys flora at kende.“ John Jordan, daglig leder af drift og genopretning af de grønne områder, er generelt positivt stemt over for at der tilføres endnu mere frivillig arbejdskraft selv om han også ser et problem i det: „Det værste der kunne ske var at man fra politisk side langsomt skifter det faglige, faste personale ud med de frivillige. Frivillige er gratis arbejdskraft og der-

med billigere i drift. Men de skal oplæres i arbejdsmetoder og tilegne sig specifik viden om floraen. Her i parken arbejder vi f.eks. meget med invasive planter; nogle vil vi bevare, andre skal fjernes. Men de ligner hinanden på bladene, og der skal man så lære at kende forskel,“ siger han. Arbejdsopgaver Anne Wong og John Jordans kontor ligger som en integreret del af parkens skøjtebane i dens sydøstlige ende. Lyden af stemmer og musik ude fra isen trænger ind mens vi taler sammen. Rummet er ikke meget større end to containere til sammen og har kun et smalt vindue oppe under loftet. Her har 20-25 ansatte kontor og frokoststue. De kanter sig mellem spisebordet i midten og de otte computere langs væggen. Midlerne til Prospect Park går altså ikke til at skabe fancy kontormiljøer for de ansatte. Og som Anne Wong diplomatisk formulerer det, så er de jo ude en stor del af tiden. Genopretningen af det område hvor skøjtebanen ligger, hører til et af ønskeprojekter-

H a v e r i N e w Yo r k

Nye opgaver venter på frivillig arbejdskraft. Trappe op til musikpaviollen ud for skøjtebanen trænger til en kærlig hånd. Foto: Birgitte S. Ivertsen

ne. Banen ligger på opdæmmet jord i et hjørne af Prospect Park Lake. Her havde parkens arkitekter, Olmsted og Vaux, i 1866 anlagt en lille ø med forbillede i den engelske landskabshave. Øen var udflugtsmål for parkens besøgende. De kunne ro ud til øen til toner af Beethoven og Grieg fra en pavillon inde på land. Men af hensyn til skøjtebanen blev området dæmmet op, og ved siden af anlagde man en parkeringsplads. Planen er nu at retablere øen og sløjfe parkeringspladsen, flytte skøjtebanen derhen

og dele den op i skøjte- og ishockeybane. Men på grund af de økonomisk dårlige tider er der nok udsigt til endnu et års venten før de kan gå i gang med at føre stedet tilbage til sit oprindelige udtryk. Et større projekt har været bevarelsen af Prospect Parks såkaldte ‘Woodlands’, skovområder. I 1996 lancerede Alliancen et Woodlands Restoration Project, en 25-årig driftplan. Anne Wong fik ansvaret for at lede projektet der skulle bevare og beskytte parkens skrøbelige træer. „Vi begyndte med at regi-

Træhuse i træer, kunstinstallation på Madison Square, New York. Foto: Birgitte S. Ivertsen.

Robert Kushner anbefaler The Frick Collection - på hjørnet af 70th Street og 5th Avenue. Museet har en formel have ud mod 5th Avenue. Den er storartet om sommeren når den store magnolie blomstrer. Der er også en mindre have på 70th Street som er udsøgt. Det er en af de sidste haver tegnet af den store havedesigner Russell Page. Den er mest blå og hvid og er fuldstændig klar i alle sæsoner. Madison Square Park - på hjørnet af 23rd Street og Broadway. Dette er en af New Yorks meget gamle parker som er blevet redesignet og genskabt. Meget smukt etablerede træer og en fortræffelig stauderhave som har en bred variation af skyggeelskende planter og buske. Om sommeren ser den ud som en velholdt engelsk have. Madison Square har også et meget aktivt skulpturprogram hvor forskellige kunstnere installerer værker, som regel i perioder af 3-6 måneder. Lige nu er der en meget interessant installation med træhuse. The Conservatory Garden, del af Central Park - 103rd Street og 5th Avenue. Dette er tre lukkede haver. Om foråret er det et orgie i pink med en masse blomstrende buske, løg og mange, mange blomstrende æbletræer. Brooklyn Botanical Gardens - 1000, Washington Avenue, Brooklyn. En sand perle. Mange forbundne haver. Planter og træer er godt mærket. Den er meget besøgt og folk respekterer virkelig denne have og mishandler den ikke. Der er også skønne væksthuse (green houses).

GRØNT MILJØ 3/2009

29

Prospect Park

AKTIVITETER Cykling Fuglestudier Sejlads Hundeluftning Trommespil Fiskeri Hesteridning Skøjteløb Rulleskøjte, in-line

■ Prospect Park ligger i Brooklyn på den vestlige del af Long Island. Parken er en irregulær polygon designet af Frederick Law Olmsted og Calvert Vaux og udført i1866-1874. Den 585 acres store park hører under The New York Citys Parkvæsen. Det tager Picnic cirka 40 min. med subwayen fra Løb Midtown, Manhattan. Naturudflugter ■ Prospect Park Alliance skal Baseball ifølge sin fundats: „I samarbejde Amerikansk fodbold med the City of New York og loRoadraces kalsamfundet genoprette, udFodbold vikle og drive Prospect Park til alTennis les nydelse ved at tage sig af naVolleyball turskønne områder, bevare historisk design og tilbyde publikum parkanlæg og aktiveringsordninger.“ ■ Prospect Park Alliance har foranstaltet at mere end 10 million dollars af byens finansielle ordninger går til at genoprette parkens woodlands. Alliancen giver årligt 800.000 dollars til vedligeholdelse af områderne.

strere information om skovområderne. Derefter skulle vi beslutte hvad et skovområde overhovedet er, og hvilke dele af parken der var skovområde. Vi besluttede at skelne mellem områder med træ og græs og egentlig skov med spredte træer og unge træer som kommer op nedenunder. Vi skulle også forholde os til hvilke områder vi gerne ville ændre til skovområder. Til dette kiggede vi på de originale tegninger. Olmsted og Vaux ville gerne have at dele af parken var skovagtig. I nogle tilfælde hentede de unge egetræer fra andre skovområder på Long Island og Staten Island og genplantede dem på det store engareal i parkens vestlige ende hvor de i dag står som nogle af parkens ældste træer,“ forklarer Anne Wong. Ved hjælp af moderne økologiske principper - bl.a. anvendelse af lokal flora - har man nu plantet over 20.000 nye træer og buske som i arter og diversitet afspejler den oprindelige skovbevoksning. Det er gjort i håb om at økosyste-

met vil blive mere selvforyngende. Over 100 ha skov er blevet genoprettet, og til det arbejde har parkens ansatte fået hjælp af ungdomsgrupper og andre frivillige. Samarbejdet med brugergrupperne har skabt stor forståelse blandt befolkningen for de prioriteringer som parkens ansatte ind imellem må foretage til gene for parkens brugere. „Vi satte et kæmpe hegn op omkring nogle områder som var i fare for at blive trampet ned af de besøgende. Mange brokkede sig, men da de fik indsigt i floraens vækstbetingelser, gav de os frie hænder,“ slutter Anne Wong og antyder dermed at frivilligheden er med til at uddanne befolkningen og dermed skabe velstand. Endnu et argument for at komme Obamas ‘call to service’ i møde. ❏ FRIVILLIG. Volunteer i New York Citys parker: www.nycgovparks.org/ sub_opportunities/ volunteer_opportunities.htlm SKRIBENT. Birgitte S. Ivertsen er cand. mag. i dansk og tilknyttet Grønt Miljø som både skribent og korrekturlæser.

Prospect Park, Brooklyn. Olmsted og Vaux ønskede en uregelmæssig og polygonal park i modsætning til Central Parks containerlignende rektangel. The Landscape Management Office ligger ved skøjtebanen, Wollman Rink i parkens østlige side. Foto: Prospect Park Alliance.

Olmsted og Vaux hentede unge egetræer fra oplandet omkring New York og genplantede dem på parkens engareal. Tæerne hører i dag til parkens ældste. Foto: Prospect Park, sidst i 1800-tallet.

30

Anne Wong og John Jordan i deres beskedne kontorlokale hvor 20-25 ansatte arbejder og spiser. Omgivelserne antyder et aktivt og engageret arbejdsklima. Foto: Birgitte S. Ivertsen. GRØNT MILJØ 3/2009

Stærk nyhed fra Belos BELOS TRANS PRO 4560 Trans Pro 4560 er en videreudvikling af Belos Trans Pro 54. Resultatet er en effektiv redskabsbærer, der opfylder de krav, der i dag stilles fra det professionelle marked omkring komfort og miljø. Trans Pro 4560 er en kompakt maskine udstyret med 2-hastighedsmotorer og har øget start- og arbejdsmoment på 50%. Redskaberne er placeret tæt på maskinen, hvilket gør arbejdet hurtigere og mere effektivt. Der er fuld kontrol over redskaberne fra førerkabinen. Der er gjort

GRØNT MILJØ 3/2009

Find den nærmeste Belos forhandler på www.belos.dk

et stort arbejde for at gøre førerpladsen så komfortabel og effektiv som muligt. Et godt eksempel er lydniveauet i førerkabinen, der er under 75 dBA. Trans Pro 4560 er udstyret med en 45,0 hk Kubota dieselmotor, der bidrager til et lavt emissionsniveau, hvilket svarer til Euro lll miljø regulativerne. Bestil en demonstration hos din Belos forhandler.

www.belos.dk

31

Kastanje-eg (Quercus castaneifolia) omkranset af iranske forstfolk. Under gode vækstvilkår byder de kaspiske skove på større træer end man normalt ser i Europa: op til 50 meter i højden og to meters diameter. Foto: Palle Madsen.

EKSEMPLER PÅ TRÆARTER DER VOKSER I BÅDE DANSKE OG KASPISKE SKOVE Bøg, Fagus sylvatica ssp. orientalis Ask, Fraxinus excelsior Rødel, Alnus glutinosa Storbladet elm, Ulmus glabra Småbladet elm, Ulmus carpinifolia Spidsløn, Acer platanoides Navr, Acer campestre Ær, Acer psudoplatanus Avnbøg, Carpinus betulus Fuglekirsebær, Prunus avium Hassel, Corylus avellana Tarmvridrøn, Sorbus torminalis Storbladet lind, Tilia platyphyllos Taks, Taxus baccata Buksbom, Buxus sempervirens

De kaspiske skoves urgamle rødder De løvfældende skove i det nordlige Iran ligner de danske - og er en fantastisk genressource

M

ange af de træer vi kender i Danmark vokser også i Iran. I de kaspiske skove. Det har de gjort i hundredtusinder af år uden de afbrydelser som gentagne istider og senere rovdrift har plaget Danmark med. Derfor kan de kaspiske skove byde på en dynamik og genetisk variation der siger spar to til danske skove. Og derfor kan iranske provenienser også række europæiske skove en tiltrængt hjælpende hånd med at klare fremtidens udfordringer med klima, sygdomme og skadedyr som vore skove står overfor. Elmesyge og asketoptørre er tri-

ste eksempler. Og hvad hvis den amerikanske egevisnesyge kommer til Europa? Men perspektivet er endnu større. „De kaspiske skove har en unik værdi som reference i forhold til såvel skovdyrkning som vores opfattelse af natur, naturlig dynamik og hvad der er naturligt. Det giver navnlig os som har fået opbygget hele vores naturforståelse i næsten totalt menneskeligt påvirkede landskaber, nye rammer og muligheder for at kunne navigere i feltet mellem benyttelse og beskyttelse samt kultur versus natur,“ skriver et hold danske og iranske forstfolk i Jord

& Viden. De håber derfor at skovene kan blive udgangspunkt for et international samarbejde om undervisning, formidlig og forskning. De kaspiske skove ligger i bjergkæden Elbruz syd for Det Kaspiske Hav. Skovene på 1,8 mio. hektarer strækker sig i et 800 km langt og 25-80 km bredt bælte, især på nordvendte skråninger. Her er der fugtigt med typisk 600-1800 mm regn om året. Bøgen dominerer i 800 til 1800 meters højde. Under gode vækstvilkår ser man større træer end normalt i Europa: 50 meters højde og to meters diameter.

Skovene har rødder over 1,8 millioner år tilbage, før alle de syv kendte istider. Det er der stort set ingen andre løvfældende skove på den nordlige halvkugle der har. Planter og dyr har udviklet en meget bred genetisk diversitet. Træerne har kontakt med de helt oprindelige populationer. I de kaspiske skove er 100-200.000 hektarer tilmed urskov - et kæmpeareal i forhold til de små europæiske urskovsrester. sh KILDE Palle Madsen, Toktam Sajedi, Khosro Sagheb-Talebi, J. Bo Larsen, Katrine Hahn Kristensen (2009): Iranske bøgetræer spejler sig også i bølgen blå. Jord & Viden 3/09.

Tool-Trac - er maskinen du hurtigt forvandler fra redskabsbærer til minilæsser...

Fabriksvej 13 • 6980 Tim • 97 33 03 60 Nærmeste forhandler henvises på 23 20 68 31 www.timan.dk

32

GRØNT MILJØ 3/2009

Gammel jernbane bliver til natursti Den gamle jernbane mellem Næstved-Slagelse-Skælskør bliver i fremtiden en 51 kilometer lang natur- og friluftssti. Det sker efter at Nordea-fonden har givet 36 millioner kroner til projektet der er et samarbejde mellem Miljøministeriet, Transportministeriet, Næstved Kommune og Slagelse Kommune. Der bliver tale om en af de længste sammenhængende stier i Danmark. Der etableres også skovlegepladser og andre anlæg ved den kommende sti. Stien forventes at være klar til brug i slutningen af 2010.

Maskinhusets lille Pichon minilæsser Maskinhuset A/S er begyndt at importere de franske Pichonminilæssere som supplement til de større Terex-læssere. Pichons læssere er på 1,5, 2,0 og 2,5 ton, kompakte, knækstyrede. Importøren fremhæver bl.a. maskinens kraftige dele, bl.a. en ekstraordinær kraftig læsseramme og knækstyringsramme. www.maskinhuset.dk.

Fjernstyret terrængående plæneklipper Kører hvor andre giver op!

LX 1000 Motor benzin Skråninger op til Egenvægt Hastighed frem/bak Venderadius Arbejdsbredde Højde/Bredde

20hk 75 grader 280KG 7,5 km/t 0° 100 cm 67 cm/148cm www.Lynex.dk Ålsøvej nr. 2 8240 Risskov Mail: [email protected]

Lille traktorklipper til de professionelle Med Iseki SXG 15 har H.C. Petersen Danmark A/S fået en ny lille traktorklipper med 14 hk dieselmotor, 102 cm pto-drevet klippebredde og opsamler. Opsamleren fyldes gennem en udsugningskanal monteret mellem traktorens baghjul. Den rummer 330 liter, fås med manuelt tip eller med el-hydraulisk tip. Maskinen er trods sin lidenhed i fuld professionel kvalitet, understreger importøren. www.hcpetersen.dk.

Danmarks første åbne mesterskaber i motorsavskunst Dyrskuepladsen i Horsens 8.-10. maj Oplev 25 af de bedste skulptører fra udlandet og Danmark. Hver udformer en skulptur under temaet ‘Middelalder’. Oplev desuden speedcarving, loggershow og mange andre aktiviteter. Chainsaw Carving - savning af træskulpturer med motorsav - er en stærkt voksende kunstform. I bl.a. USA, Canada og Tyskland er kunstformen også en blanding af kunst, sport og underholdning. Denne form holdes nu for første gang i Danmark.

www.kunstforfuldgas.dk Jörg Bässler fra Tyskland - er med. Det er også landsmanden og europamesteren fra 2007 Andreas Martin, Jamie Doeren og Bob King fra USA, Simon O’Rourke fra Wales, Niels Ejnar Petersen, Allan Bo Jensen og Susan Ahrenkiel fra Danmark og mange flere.

GRØNT MILJØ 3/2009

33

Til kamp mod de invasive Ny handlingsplan skal forbygge nye problemer med de problematiske dyr og planter

I

berisk skovsnegl, sargassotang, kæmpebjørneklo, mink, dræbersnegl, harlekinmariehøne, bynke-ambrosie og stillehavsøsters. Handel over grænserne og turisme fører mange nye planter og dyr til Danmark. Nogle af dem får mulighed for at etablere sig, brede sig aggressivt, udkon-

kurrere andre arter og forrykke den økologiske balance. De kan i nogle tilfælde føre til store økonomiske og helbredsmæssige problemer. Både den officielle liste over invasive arter og observationslisten er meget lang. Det er baggrunden for regeringens ‘Handlingsplan for in-

DE ER ALLEREDE INVASIVE Planter på land Almindelig bukketorn (Lycium barbarum) ** Aks-bærmispel (Amelanchier spicata) ** Bjergfyr (Pinus mugo ssp. dog ikke fransk bjergfyr) ** Bynke-ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)*** Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis) ** Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) ** Glansbladet hæg (Prunus serotina) ** Have-guldnælde (Lamiastrum galeobdolon) ** Japansk hestehov (Petasites japonicus) ** Japansk pileurt (Fallopia japonica) ** Japansk x Kæmpe-pileurt (Fallopia x bohemica) ** Klitfyr eller Contortafyr (Pinus contorta) ** Kamtchatka-rose (R. kamtchatica) ** Kæmpe-balsamin (Impatiens glandulifera) ** Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) ** Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis) ** Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus) ** Pastinak (Pastinaca sativa) ** Rynket rose (Rosa rugosa) ** Rød hestehov (Petasites hybridus) ** Sildig gyldenris (Solidago gigantea) ** Småblomstret balsamin (Impatiens parviflora) ** Stor tusindstråle (Telekia speciosa) ** Vestlig Bredribbe (Campylopus introflexus) * Dyr på land Amerikansk mink (Mustela vison) ** Amerikansk skarveand (Oxyura jamaicensis) ** Bisamrotte eller moskusrotte (Ondatra zibethica) ** Brun rotte (Rattus norvegicus) ** Canadagås (Branta canadensis) ** Galizisk sumpkrebs (Potamobius leptodatylus) ** Iberisk skovsnegl, dræbersnegl (Arion sp.) ** Mårhund (Nyctereutes procyonoides) *** Nilgås (Alopochen aegyptiacus) ** Sumpbæver, Bæverrotte (Myocastor coypus) *** Vaskebjørn (Procyon lotor) *** Insekter og svampe Elmesyge (Ophiostoma novo-ulmi) * Harlekinmariehøne (Harmonia axyridis) * Kastanie-minérmøl (Cameraria ohridella) ** Planter i vand Almindelig vandpest (Elodea canadensis) * Engelsk vadegræs (Spartina anglica) ** New Zealandsk korsarve (Crassula helmsii) ** Smalbladet vandpest (Elodea nuttallii) * Dyr i vand Amerikansk knivmusling (Ensis americanus (E. directus)) * Almindelig pæleorm (Teredo navalis) * Amerikansk ribbegople (Mnemiopsis leidyi) * Butblæret Sargassotang (Sargassum muticum) * Brunlig Gracilariatang (Gracilaria vermiculophylla) * Båndgrundling (Pseudorasbora parva) ** Solaborre (Lepomis gibbosus) ** Sølvkarusse (Carassius auraturs) ** Kinesisk uldhåndskrabbe (Eriocheir sinensis) * Krebsepest (Aphanomyces astaci) * Monogene gællesnylter (Pseudodactylogyrus anguillae) * Signalkrebs (Pacifastacus leniusculus) ** Stillehavsøsters eller japansk østers (Crassostrea gigas) * Vandremusling (Dreissena polymorpha) ** Ålens svømmeblære nematod (Anguilicola crassus) *

34

vasive arter’ som Miljøministeriet præsenterede som forslag i maj sidste år og efter en høringsperiode nu er udkommet med sin endelige udgave. Der er til perioden 2008-2010 afsat 10 millioner kroner til at realisere planen. Dens mål er ikke at udrydde de invasive arter. Planens sigte er derimod at

INVASIV DE ER PÅ OBSERVATIONSLISTEN Planter på land Almindelig bærmispel (Amelanchier lamarckii) Almindelig fingerbøl (Digitalis purpurea) Almindelig snebær (Symphoricarpos albus) Gul kæmpekalla (Lysichiton americanus) Hæk-berberis (Berberis thunbergii) Kirtlet-dueurt (Epilobium ciliatum) Kornel (Cornus alba ssp. og ssp. stolonifera) Pilebladet spiræa (Spiraea salcifolia) Robinie (Robinia pseudoacacia) Rævehale-spiræa (Spiraea douglasii) Skvalderkål (Aegopodium podagraria) Smalbladet Plydsmos (Orthodontium lineare) Sommerfuglebusk (Buddeleja davidii) Spiselig vinterportulak (Claytonia perfoliata) Dyr på land Amerikansk oksefrø (Rana catesbeiana) Balkan-latterfrø (Rana balcanica) Grå egern (Sciurus carolinensis) Indisk gås (Anser indicus) Klippedue (Columba livia) Lille alexanderparakit (Psittacula krameri) Mandarinand (Aix galericulata) Sort svane (Cygnus astratus ) Svanegås (Anser cygnoides) Insekter og svampe Asiatisk askepragtbille (Agrilus planipennis) Asiatisk træbuk (Anoplophora glabripennis) Asian longhorned beetle (A. chinensis) Cornwall visneskimmel (Phytophthora kernoviae) Den invasive havemyre (Lasius neglectus) Egemeldug (Microsphaera alphitoides) Egens visnesyge (Ceratocystis fagacearum) Platan-masketæge (Corythuca ciliate) Robinie-minérmøl (Phyllonorycter robiniella) Planter i vand Art af rødalge (Bonnemaisonia hamifera) Art af rødalge (Dasya baillouviana) Art af rødalge (Heterosiphonia japonica) Plysalge (Codium fragile) Østerstyv (Colpomenia peregrina) Dyr i vand Amerikansk hummer (Homarus americanis) Asiatisk konksnegl (Rapana venosa) Blå svømmekrabbe (Callinectes sapidus) Karpe (Cyprinus carpio) Kroghalet rovdafnie (Cercopagis pengoi) Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Troldkrabbe, kamtschatka-k. (Paralithodes camtschaticus) Tøffelsnegl (Crepidula fornicata) * Arten kan kun meget vanskeligt bekæmpes til acceptabelt niveau lokalt og næppe udryddes lokalt. ** Arten kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men kan ikke udryddes nationalt. *** Arten kan udryddes lokalt og nationalt.

hindre nye arter i at etablere sig og at holde de eksisterende på et tåleligt niveau. Billigst at forebygge Det er mere effektivt og billigere at at forhindre nye invasive arter i at komme ind i landet end det er at bekæmpe dem. Derfor er en bedre forebyggelse og bekæmpelse af invasive spirer et vigtigt punkt i handlingsplanen. Det skal bl.a. opnås gennem oplysning om regler om importforbud, internationalt samarbejde om bl.a. varsling og konventioner om ballastvand. Og gennem et elektronisk indberetningssystem. En hjemmeside hvor alle kan registrere invasive arter er allerede præsenteret. I forvejen gør Plantedirektoratet hvad det kan for at forebygge at skadelige arter finder vej til Danmark. F.eks. overvåger direktoratet en sygdom på rhododendron i Europa. Den amerikanske udgave i Californien har slået tusindvis af planter ihjel. Invasive arter der allerede er etableret, skal ifølge handlingsplanen holdes under kontrol med bekæmpelse og overvågning, men indsatsen skal prioriteres efter arternes skader og bekæmpelsens effektivitet. Til handlingsplanen hører også generelt mere information, forskning og målrettet administration. Generelt skal lodsejere, kommuner, organisationer og frivillige involveres hvor det er muligt. Det er den nye hjemmeside et eksempel på, men en egentlig bekæmpelse af f.eks. rynket rose kan også være en opgave hvor flere parter involveres. Den enkelte borger skal også inddrages. Han kan f.eks. gøre sit ved ikke at smide haveaffald i naturen og slippe kæledyrene fri. Flere invasive arter er begyndt som haveplanter. En ud af 100 arter Problemet med invasive arter er ikke nyt, men meget større end tidligere, bl.a. på grund af GRØNT MILJØ 3/2009

Handlingsplanens forside viser nogle velkendte invasive arter: Invasiv havemyre, dræbersnegl, mink, rynket rose, kongekrabbe, ålens svømmeblæreorm, nilgæs, stillehavsøsters, amerikansk ribbegople, gyldenris og vaskebjørn.

NOGLE AF DE MEST PROBLEMATISKE INVASIVE ARTER

NY HJEMMESIDE TIL REGISTRERING AF INVASIVE ARTER Myndighederne kan ikke være alle steder på én gang og har derfor svært ved at danne sig et overblik over de invasive arters fremfærd. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen lanceret en hjemmeside hvor alle kan registrere hvis de ser en invasiv art. Oplysningerne skal gøre det lettere at iværksætte bekæmpelses- og formidlingsprojekter og udarbejde indsatsplaner. ”Med denne registrering kan vi nu få et overblik over de invasive arters udbredelse. Det kan bidrage til at vi får en øget viden om hvor vi kan gøre en indsats i planlægningen af den fremtidige forvaltning af arterne,“ siGRØNT MILJØ 3/2009

ger biolog Hans Erik Svart, Skov- og Naturstyrelsen. „Hvis der eksempelvis er flere registreringer af mårhunde i et område, kan der her gøres en ekstra indsats for at regulere dem. Eller hvis den enkelte kommune der bekæmper kæmpe-bjørneklo, kan bruge registreringerne i sit konkrete bekæmpelsesarbejde. Det er nemlig en forudsætning for effektiv bekæmpelse af invasive arter at vi ved hvor de er.” Man kan registrere sin observation på www.skovognatur.dk > Dyr og Planter > invasive arter. Det havde knap 200 gjort efter kun en uge trods det meget tidlige forår. lt

det stadigt varmere klima, oplyser seniorforsker Hans Peter Ravn fra Skov & Landskab. Langt de fleste ny arter er ikke noget problem, men en lille del - måske én ud af 100 har så få seriøse konkurrenter det nye sted at de kan brede sig næsten uhæmmet. Tætheden kan blive så stor at de hjemmehørende planter og dyr udkonkurreres i kampen om kost og logi. Dermed har vi en invasiv art, f.eks. kæmpebjørneklo. Et andet eksempel er dræbersneglen der har invaderet haverne og gjort de invasive arter til en folkesag. „Nogle gange går det hurtigt, i andre tilfælde meget langsomt. F.eks. betragter man i dag rød hestehov som invasiv. Den blev indført af munke for cirka 400 år siden og har altså i mange år levet i fredelig sameksistens med andre planter, men er nu blevet et problem,“ fortæller Hans Peter Ravn. Invasive arter anses for at være den næstvigtigste grund til tab af biologisk mangfoldighed som Danmark har pligt til at beskytte bl.a. i kraft af Riokonventionen og 2010-målene for bevarelse af biodiversitet. Et eksempel er rynket rose som breder sig på strandoverdrev en af de mest uberørte biotoptyper i Danmark. Den største overordnede trussel er dog ikke de enkelte arter, men mængden af planter og dyr der vil optræde som invasive. Siden 1990 er der indført dobbelt så mange nye arter i Europa pr. år som i de foregående 40 år, fortæller Hans Peter Ravn. Hvis han skal nævne én art, bliver det bynke-ambrosie: „Den er på vej ind og er et irriterende ukrudt. Men vigtigst er det at plantens pollen er meget kraftigt allergifremkaldende, meget værre end pollen fra almindelig bynke, birk og græs.“ sh KILDER Miljøministeriet (2009): Handlingsplan for invasive arter. www.mim.dk. Tilde Tvedt (2008): Invasive arter giver større og større problemer. Skov & Landskab, www.sl.life.ku.dk 17.6.08. www.cis.danbif.dk/

35

DEN GRØNNE KLUMME

Det er ikke de fremmede planters skyld

I

lang tid har medierne været fulde af dræbersnegle, dræbergopler, vandpest, kæmpebjørneklo og grå egern. Arter som er indvandret til Danmark eller nok vil gøre det. Ifølge Miljøministeriet, der netop har præsenteret sin handlingsplan for invasive arter, truer arterne den biologiske mangfoldighed. Budskabet fænger. Frygten for og dæmoniseringen af det fremmede er nogle stærke kræfter. Men passer det nu også at de fremmede arter hører til de største trusler mod vores kernedanske natur? Jeg har som planteøkolog valgt tre plantearter som eksempel: kæmpebjørneklo, kanadisk gyldenris og rynket rose. Invasive kalder man arter der er kommet til Danmark i nyere tid ved menneskets mellemkomst og samtidig spreder sig hurtigt og fortrænger andre arter. Mit trekløver består let testen. De er alle første gang forvildet i den danske natur i slutningen af 1800-tallet. Og de har alle en effektiv spredning og en hurtig vækstrate som gør dem i stand til at fortrænge andre plantearter.

graden af forstyrrelser og tilgængeligheden af næringsstoffer i miljøet som har bestemt planternes strategier. Næringsfattige miljøer har været fremherskende i millioner af år på nær de seneste 60-70 år. Derfor er der i dag flest arter knyttet til næringsfattige levesteder. Det er ‘nøjsomhedsplanter’ med langsom vækst og liden statur, f.eks. hedelyng, liden klokke og hjertegræs. Der findes dog også ‘konkurrenceplanter’ tilpasset et liv i overflod af næring. De har hurtig vækst og effektiv formering så de hurtigt kan danne høj, tæt bevoksning. Det er arter som stor nælde og lådden dueurt, draphavre og vild kørvel, men også mine tre eksempler. I et næringsrigt miljø vil konkurrenceplanterne hurtigt udkonkurrere de små nøjsomhedsplanter. Nøjsomhedsplanterne klarer sig bedst hvor der er knaphed på næring og hvor gentagne forstyrrelser som græsning, afbrænding og oversvømmelser forhindrer konkurrenceplanternes dominans.

Sagen skulle være klar: Der er tale om onde urter som er trængt ind over Danmarks grænser. Men tøv en kende. Det er nemlig slet ikke så nemt at definere hvilke planter og dyr der er kommet af sig selv og derfor er hjemmehørende. Vores viden om den danske planteverden før agerbruget er beskeden, og det er kun få plantearter som vi med sikkerhed kan sige er hjemmehørende. I mangel af bedre har man valgt at give indfødsret til arter som længe har været en del af den danske natur selv om de er indslæbt med agerbruget. Kæmpebjørneklo, kanadisk gyldenris og rynket rose er dog stadig defineret som invasive. Men hvorfor skulle der gå næsten 100 år fra de forvildede sig til de begyndte at brede sig i naturen? Den klassiske biologiske forklaring er at nye arter har en latens-fase hvor de skal tilpasse sig de nye levevilkår. Desuden går der mange år før de har spredt sig så meget at problemet opdages. Det forekommer mig imidlertid lige så sandsynligt at det er forandringer i miljøet som det er planternes akklimatisering der har beredt grunden for invasionen. Ifølge en økologisk model af John Philip Grime fra University of Sheffield er det

36

Kæmpebjørneklo blev først et problem da naturen blev proppet med næringsstoffer og husdyrafgræsningen samtidig stoppede.

Af Rasmus Ejrnæs

Det danske landskab var i udgangspunktet næringsfattigt. Der er jo ikke kvælstof i det geologiske udgangsmateriale. Udpining af jorden var desuden et problem i landbruget frem til omkring 1800. Det var først da man fik styr på at fiksere kvælstof industrielt at der for alvor kom næringsstoffer i naturen. Indførelse af kunstgødning faldt nogenlunde sammen med en voksende husdyrproduktion. Begge har bidraget til en voldsomt stigende belastning af den danske natur med kvælstof og fosfor fra omkring 1950. Samtidig er husdyrene i stigende grad trukket på stald. At græsningen er forsvundet mærkes især i overdrev, klitter, moser og heder hvor foderet er for ringe efter moderne målestok. Sammenfaldet mellem landbrugsudviklingen og eksplosionen af kanadisk gyldenris, kæmpebjørneklo og rynket rose er påfaldende. Endnu mere påfaldende er det når man studerer udviklingen af naturen i øvrigt. F.eks. har undersøgelser af vejkanter i 1968-69 og igen i 2000 vist et markant fald i mangfoldigheden, og en udskiftning af nøjsomhedsplanter med konkurrenceplanter. Det er indlysende at nogle invasive arter selv bidrager til problemerne, men jeg vil alligevel hævde at de invasive arter først og fremmest er et symptom på de grundlæggende problemer: mængden af næringsstoffer og manglen på tilbagevendende forstyrrelser i naturen. Selv hvis der var et vidundermiddel som kunne vaske den danske natur ren for fremmede arter, ville gode danske konkurrencearter let kunne klare jobbet uden hjælp udefra. I de kommende år vil den globale opvarmning sætte yderligere kul på indvandringen af nye arter. I stedet for at møde dem med hysteri, er der mere end nogensinde brug for at fokusere på de processer som skaber problemerne frem for på de arter som udtrykker dem. Det ubekvemme ved hele denne historie er at det i det store og hele er mennesket og ikke de invasive arter som fortrænger naturen i Danmark. Derfor vinder mit synspukt nok heller ikke nogen videre udbredelse. Det er nemlig langt mere bekvemt og pirrende at placere ansvaret for naturens deroute hos et lille kontingent af farlige fremmede. ❏ Rasmus Ejrnæs er seniorforsker, ph.d. ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

GRØNT MILJØ 3/2009

www.stiga.dk

Stiga gør græsset grønnere

60.796,Vejl. udsalg excl. moms

STIGA PARK PRO SVANE 4WD Park Pro Svane 4WD er en stærk rider, der blandt andet i kraft af en lydsvag, 2-cyl. 16,0 hk Honda motor med lav emission er særdeles miljøvenlig og belønnet med Svanemærket. Den har fi rhjulstræk, der giver dig en fantastisk frihed under kørslen. Hastigheden reguleres trinløst fremad og bagud. Park Pro Svane 4WD har desuden servostyring, hydraulisk redskabsløft og naturligvis Stigas ægte knækstyring, så det er nemt at komme rundt om træer og bede. Park Pro Svane 4WD er udstyret med et 110 cm Combi Pro EL aggregat. Combifunktionen giver dig mulighed for at vælge imellem bagudkast til højt græs og Multiclip, der fi ndeler afk lippet, så det hurtigt formulder på plænen. Vejl. udsalg inkl. moms 75.995,-

Anvend din Stiga Park året rundt:

GRØNT MILJØ 3/2009 Stiga forhandler på www.stiga.dk Find den nærmeste

37

På stenbroen vokser træerne ind i himlen De driver anlægsgartnervirksomhed som Robin Hood og svinger i træerne som Tarzan. Drengene bag Stenbroens Træpleje forener energi og idealisme. Af Lars Thorsen

Mørke skyer over Nørrebro. Lindetræet har både påkørselsskader og svampeskader og lider af ‘ligninmangel’, men alt det pådrog træet sig inden Stenbroens Træpleje flyttede ind. Foto: Lars Thorsen

38

GRØNT MILJØ 3/2009

R

olig nu. Ingen blev skudt da Grønt Miljø besøgte Stenbroens Træpleje som har til huse på Nørrebro et solidt stenkast fra den tomme grund på Jagtvej 69, hvor Ungdomshuset engang lå. Til gengæld blev der serveret kaffe og te og tyk, tung kage og lettere moste bananer og vindruer og valnødder som man selv skulle knuse med hænderne. Ved bordet sidder de to energibundter som udgør Stenbroens Træpleje. Jonas Olsen på 34 år og Eyal Peleg på 25 år. ”E-y-a-l. Ikke Jan. Når jeg har været ude at hente materialer, så står der altid Jan på følgeseddelen. Nu siger jeg bare Jan, for det er det letteste,” siger Eyal og ryster grinende på hovedet. I dagens anledning har de deres Stenbroens Træplejesweatshirts på, og inden Grønt Miljø dukker op har de aftalt at de skal skrue lidt ned for blusset for de er godt klar over at de kan komme til at snakke alt for meget. Og det gør de så også. Heldigvis er alt dét, de har på hjertet så hjertevarmt og energisk at det er svært ikke at gribe ud efter den nærmeste hammer og spørge hvor man skal gå i gang med at bygge sammen med dem. Overskuddet gives væk Der er dog større sandsynlighed for at det bliver Jonas og Eyal der rækker en hjælpende hammer. De har nemlig taget konsekvensen af deres fælles idealer om en mere bæredygtig, åbensindet og retfærdig verden og har derfor dannet en velgørende fond. Den skal støtte en grøn byudvikling og mindske social ulighed og - her begynder det at batte - alt overskuddet fra Stenbroens Træpleje vil gå til fonden.

DE GRØNNE STJERNESKUD Grønt Miljø portrætterer i denne artikelserie prominente anlægsgartnere i private anlægsgartnervirksomheder. Vi prøver at komme ind under huden på et lille udsnit af de personer som har gjort sig bemærket i den grønne branche og er med til at drive den frem. GRØNT MILJØ 3/2009

”Eyal og jeg har aldrig sat det materielle særligt højt. Vi har ikke noget profitmotiv for alle pengene ryger i fonden. Vi får selvfølgelig vores løn, men ethvert overskud ryger i fonden. Vi kan ikke købe nogen båd til os selv, vi kan ikke købe noget sommerhus til os selv, vi kan ikke købe diamantringe eller store flotte biler til os selv. Alt gejlet er væk. Det ligger oppe i fonden til sociale formål,” siger Jonas mens deres ven, bygningskonstruktøren Juan (heller ikke ‘Jan’) med motorsaven kigger forbi i de røde barakker som Stenbroens Træpleje deler med et par andre små firmaer blandt andet Økologiske Iværksættere. Begejstringsbaseret ApS Samtidig med den nye, endnu unavngivne fond, bliver Stenbroens Træpleje også omdannet til et anpartsselskab. Det er praktisk i forhold til fonden, men først og fremmest skal ApS’et give Jonas og Eyal mulighed for at dele begejstringen over arbejdet med andre sprudlende medarbejdere. ”Når man bare er sig selv, så mangler man virkelig nogle f.eks. at fortælle at man lige har fået en ordre. Så siger man: ‘Vildt mand, nu er der lige nogle der har ringet, vi skal lave en fed legeplads, nu kører det. Wuhu!’ Men hvis de bare er ansatte, så betyder det ikke så meget for dem. Derfor er det godt at det nye selskab bliver et kollektivt styret firma som indledningsvis er styret af os, men som er en åben struktur der giver mulighed for at medarbejderne kan være med til at bestemme,” lyder det fra Jonas. Eyal fortsætter: ”Og hvis man kunne fortsætte med at blive et større og større kollektiv med medarbejdere som bare synes at det kunne være helt vildt fedt med det her projekt, så bliver det jo superfedt at gå på arbejde.” Når revisorer og advokater om nogle måneder er klar med fond og anpartsselskab, har Jonas og Eyal støbt et fundament hvorfra de kan sætte et langt større aftryk på verden end de hver for sig kunne. Stenbroens frodige haver Alle de idealer som Jonas og Eyal nu vil arbejde mere mål-

Jonas kæmper med den krabbeklo som han selv har lavet til vuggestuen Dosseringens legeplads. Skibet, hegnet, den købmandskiosk billedet er taget fra og de andre figurer som ikke er med på billedet, er også lavet af Stenbroens Træpleje med venner. Foto: Lars Thorsen

rette for med omdannelsen af Stenbroens Træpleje, var faktisk også grunden til at de mødte hinanden. Det skete gennem de utallige græsrodsaktiviteter på Nørrebro. Her stødte Jonas og Eyal på hinanden i Ungdomshuset, mødtes i Folkets Park, passerede hinanden i Stengade og stod bag disken i den samme økobutik kaldet Spidsroden. I det hele taget deltog de i det alternative Nørrebros sprudlende arbejdsiver. F.eks. var Jonas i 1996 med til at lave ‘Have på en nat’ lige ved siden af spillestedet Rust hvor 2.000 mennesker hjalp, så der næste morgen var en vældig have med både drivhuse, sø og højbede. To år senere truede politikerne med at bygge randbyggeri i Folkets park, så gik Jonas og en flok ildsjæle i gang med at bygge en legeplads på en ny del af parken, og så blev der holdt arbejdslørdage i fire måneder om året i flere år. I starten af det nye årtusinde fik han sammen med en lille flok også lavet den usle gård bag ungdomshuset om næsten udelukkende med genbrugsmaterialer. De rev belægningen op og byggede højbede af den og lavede græsplæne der hvor belægningen havde været, brugte jord som Køben-

havns Jordrens havde doneret og fik sten som parkdistrikterne havde liggende. Den slags projekter brænder Stenbroens Træpleje for. Derfor kan det ikke undre at den kommende fond også skal støtte byhaver og projekter der gør det federe at være barn på Nørrebro. Men det er ikke det hele. ”Vi vil gerne støtte fællesskaber der gerne vil arbejde for de her ting med byhaver og fællesskab. Men vi har også snakket om at opkøbe grønne områder eller købe noget skov. Jonas kom med et godt eksempel - at det kunne være fedt hvis man så to naturområder med en mark imellem, og så købe marken, hvis den blev sat til salg. Så kunne man lade den stå,” siger Eyal. Velkommen til forsiden I dag ligger den økologiske have bag Ungdomshuset lige så ødelagt og ufrugtbar hen som det nedrevne hus, mens ejeren Faderhuset ifølge medierne bedriver tiden med børnemisbrug. Men selvfølgelig skal man ikke tro på alt, hvad man læser i avisen. Specielt ikke på Nørrebro. I så fald skulle Grønt Miljø nok have taget en skudsikker vest på, for ‘bandekrig’ har overtaget ‘finanskrise’ som mediernes yndlingsord, og 2200 Nørrebro er centrum 39

Det er ikke til at sige om boligmarkedet er på vej op eller ned, men højt oppe er i hvert fald dette 23 m 2 træhus som Stenbroens Træpleje sammen med 10-20 venner har bygget seks meter oppe mellem to bornholmske egetræer. Foto: Eyal Peleg.

for hele balladen. Stenbroens Træpleje er dog ikke ramt af hverken panik eller harme over bandekrigen. Kun over pressen og politikerne. ”Selvfølgelig kan man altså mærke det, når det er så voldsomt. Men hvis man nu tog medierne ud af billedet, så ville det helt sikkert se anderledes ud. Det billede medierne tegner er slet ikke et jeg kan genkende som Nørrebroborger. Det er en ren karikatur,” siger Eyal. Jonas fortsætter: ”Og nu kommer alle spidserne så.“ Han sidder med en farverig, glad seddel til dagens arrangement ‘Vi vil bo på Nørrebro’ hvor Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam har inviteret til en snak med borgerne på Nørrebro om udviklingen. „Det er jo meget fint, men det er lidt provokerende når de har brugt herrelang tid på at lave nedskæringer og ladet græsrødderne om at drive bydelen. Det er derfor jeg snakker om Nørrebro som et parallelsamfund. Det er ikke i forhold til indvandrerne, men fordi rigtig mange af dem som er med til at sparke kulturelle aktiviteter i gang ikke mærker særlig meget velvilje fra kommunen. Altså Fædregruppen måtte lukke fordi de ikke kunne få tilskud. Hende der arbejde med thai-boksning til pi40

gerne, hun arbejder gratis som træner for dem, fordi de ikke kunne få tilskud til deres lokaler. Man tænker bare, hvad sker der?” siger Jonas og slår ud med hænderne. Højt at klatre... Hvad end Ritt, Brian Mikkelsen, pistolerne eller, som altid, Nørrebros borgere får styr på sagerne, så er én ting sikker. Vil man ansættes i Stenbroens Træpleje, er det en god idé at starte med at lære at klatre i træer. For selv om de også laver en lang række mere jordbundne anlægs- og planteopgaver, er det trætoppene der drager Jonas og Eyal ligesom horisonten drager sømanden. De er medlemmer af Dansk Træplejeforening og er ved at blive European Tree Workercertificerede, og så snart de får chancen, siger det vuups, og så er de oppe i et træ. „Allerede siden min læretid som planteskolegartner syntes jeg at de store træer var de sjoveste, og træjobbene er virkelig en glæde som rækker langt ud over bare arbejde. Vi tager også ud med nogle andre fra andre træklatrefirmaer, og så tager vi i skoven og klatrer sammen for sjov,” fortæller Jonas og når lige at slynge sætningen ‘og sover i et træ’ ud inden Eyal overtager: ”Mest i

Danmark, men også i Sverige hvor vi også klatrer lidt på klipper, netop for at klatre uden at være på arbejde.” Derfor er Eyal og Jonas også enige om at Stenbroens Træplejes nye kollektive anpartsselskab som udgangspunkt ikke skal blive større end at alle i virksomheden kan være i en minibus og fare til Sverige for at nyde livet i de mægtige træers kroner. Grønt Miljøs udsendte har ikke andre erfaringer med træklatring end dem som engang gav blå mærker. Hvordan er det sjovest at klatre i træer, spørger jeg. Eyal: ”Det kommer an på om man gerne vil klatre hurtigt i reb, om man vil FootLock eller synes at det er rigtigt spændende at se hvor langt man kan komme ud på en gren eller om man er til speedclimbing.” Eyal ser ud som om han vælger det hele. Huset 6 meter oppe En del af os havde måske en træhytte som små hvis vi var så heldige at have en fingernem far. Det er dog slet ikke den slags vi taler om her. Jonas og Eyal drager nemlig til Bornholm med kærester og børn. Med følger også Juan med motorsaven, en tømrer og en skovarbejder de kender og alle mulige andre. Så går det løs.

”Huset på Bornholm beskriver os på en god måde for det er jo vores sommerferie. Der tager vi afsted, og så går vi bare bananas og bygger, også med alle mulige andre som vi klatrer med, og så bygger vi bare,” lyder det begejstret fra Eyal mens han svinger i luften med en fiktiv hammer. Jonas er heller ikke til at slå af pinden: ”Og der er jo tagpap på, og sidst satte vi døre og vinduer i. Gulvet er seks en halv meter over jorden,” fortsætter han og forklarer hvordan stammen går lige gennem stuen så vandet løber ned af den når det regner, og hvordan de store grene stikker ud igennem væggene som om huset havde løvfældende arme. Derfor vil de gerne have på virksomhedens kommende hjemmeside. ”Det er jo sådan en fritids-sidebusiness, men det kunne være helt vildt hyggeligt hvis der på et tidspunkt var en eller anden der ringede og sagde at ‘vi vil da gerne have lavet sådan et hus’. Så kunne man mødes med gutterne som vi har lavet det der hus med, og så fyre den af. Det kunne være rigtigt fedt,” siger Jonas og står og nikker med hovedet fuld af et bredt smil og klare øjne. Han ligner en der allerede står og kikker på den første kundes træhus. Træklatrerne anlægger Endnu er der ingen penge i at bygge huse i træerne, og der skal rigtig mange beskærings-, pleje- og fældningsopgaver til før den fremtidige fond kan få noget seriøs kapital at arbejde med. Derfor har Stenbroens Træpleje alle dage også udført anlægsgartnerarbejde, og selv om store monotone belægninger ikke er deres yndlingsbeskæftigelse, så har de ekspertisen til at gøre det. Hvor Jonas er uddannet planteskolegartner, er Eyal på vej gennem Roskilde Tekniske Skoles skoleforløb og vil være både grøn og grå anlægsgartner. „Vi er bare ikke blege for selv at formulere og projektere en opgave og gør det tit i samarbejde med bygherre. Men vi arbejder også efter tegninger fra landskabsarkitekter,“ forklarer Jonas. „Vi tager arbejde hvor vi kan få det.“ Og det vil nok ikke komme GRØNT MILJØ 3/2009

bag på mange når vi nu afslører at størstedelen af deres anlægsopgaver har fundet sted på Nørrebro. Faktisk ligger stederne vi skal se så tæt at vi alle tre snupper vores cykel frem for ladvognen eller budcyklen der efter en hjemmeombygning med plader nærmest minder om en redskabsbærer og kan fyldes til randen med beskærergrej og værktøj og stadig sno sig ind og ud i trafikken som en mis. På jernhest over stenbroen Skyerne lå tungt og fyldte Nørrebros gader med skygger og mørke da Grønt Miljø ankom, men da vi en time eller to senere sparker cyklerne i gang, er det tydeligt at den 10. marts er en tidlig forårsdag med lys himmel. Efter en hurtig diskussion af kommunens beslutning om at lade et mægtigt døende træ stå i Hans Tavsens Parken som en træruin, ankommer vi til første stop: Hellig Korsgade Skole hvor børnene råber de ting som børn altid råber når de leger, lige meget hvor i verden man er. Her er opsat en regnvandsopsamler og en solcelle til at levere energien til at pumpe når pedellen skal vande i gården. Der har de også lavet et ‘komposteringsterrarium’ som er et bur med en jordkasse under. Her kan man placere et æble og følge dets komposte-

ring og man kan åbne siden på kassen som har en glasvæg ind til jorden så børnene kan se ormene og rødderne arbejde. Vi cykler videre og undgår behændigt den lille, hvide varevogn med mærket ‘Richards Trappevask’ på siden som drøner ud fra en uset sidegade. På højre side af gaden åbner en stor plads sig pludselig. Det er her Korsgadehallen ligger som en bakke, halvt begravet med et tæppe af græs som løber hele vejen over. Det er her Ritt Bjerregaard har kaldt til stormøde samme aften under titlen ‘Vi vil bo på Nørrebro’. Hallen ligger i en stor fællesgård som ejes af flere forskellige ejerforeninger med både lejeboliger og ejerlejligheder. Her har Stenbroens Træpleje sørget for at der er kommet sammenhæng imellem de tidligere adskilte gårde. Der er blevet plantet flere træer og græs og bygget flere bakker. I den ene side står et lille yndigt gult legehus med hvide karme. På døren er der malet et sort husnummer ‘69’ efter Ungdomshusets tidligere adresse på Jagtvej. Det lille hus er måske blevet annekteret. Hvem ved. Vuggestuernes konger Det hele starter i det små, både for børn og for virksomheder. Derfor virker det oplagt at det netop er den ene vuggestue efter den anden som

Stenbroens Træpleje viser frem gennem det forårssummende Nørrebro hvor søernes overflader og de grønne tårne over indre by glimter frem. Den første vuggestue er Doseringens Vuggestue hvor et træskib, en kæmpe musling, en dykkende fisk, en søhest og en krabbe dukker op af jorden og skaber illusionen om at græsset og sandet er et sagnomspundent hav. ”Når de er så små størrelser, behøver man ikke lave noget som er tre meter højt. Sidste dag havde vi lavet syv udskårne træfisk som havde fået noget linolie, og så stak vi dem i sandet. Vi gik bare og arbejdede, og så kom børnene ned, sådan nogle små vuggestuebørn, og de fisk var jo kæmpestore for dem,” siger Jonas og simulerer at han er en 2½-årig som slæber overstadigt rundt på en af træfiskene i favnen. Efter at have hilst på en meget lille dreng med meget store, våde øjne som iført ble og tophue nægtede at sove middagslur, cykler vi videre, men næppe har vi fået fart i pedalerne, før vi stopper igen. I selskab med Eyal og Jonas virker Nørrebro som en landsby hvor den lokale anlægsgartner får alt arbejdet. Denne gang er det vuggestuen i Wesselsgade, hvis legeplads ligger lige ud til Peblingesøen og er så lille at selv et vuggestuebarn må tæn-

Eyal Peleg og Jonas Olsen fra Stenbroens Træpleje står og spejder op i trætoppene efter TV2 News’ helikopter, mens den udskårne enhjørning som den eneste holder øjnene på fotografen. Foto: Lars Thorsen. GRØNT MILJØ 3/2009

ke at ‘den var fandme ikke gået på landet den her.’ Til gengæld har Eyal og Jonas sørget for at udnytte den trange plads med fantasifulde figurer, en smukt svungen købmandsbutik og udskårne træbjælker som grænse mellem en lille bakke og sandkassen der har bredt sig ud i græsset som sand har det med at gøre når der er børn i nærheden. Pludselige hænger en af pædagogerne ud af vinduet, og så går snakken mellem drengene der elsker træer og kvinden der (formodentlig) elsker børn. Børnene lagde løg Den sidste vuggestues legeplads emmer også af at Stenbroens Træpleje går på arbejde for at sprede glæde og grønt. Her er en legeplads som kun bestod af 40 x 40 fliser, græs og bøgehæk forvandlet til et slaraffenland af spiselige planter, dalende magnoliablade og kanelduftende træer. Der er lavet bakker og den gamle bøgehæk indgår i en ny labyrint. Der er plantet jordbær, hindbær, solbær, brombær uden pigge og æble-, blomme-, pære- og kvædetræer samt et magnoliatræ. Og så har vuggestuebørnene været med til at lægge løg. ”Det var totalt fedt at se de der unger der var med ude at lægge løg. For det er helt sikkert en anden måde for et barn at få en ny legeplads på. Det er ligesom mere ens egen,” siger Eyal og ser sig omkring mens Jonas fortæller om hvor børnene vil kunne bruge magnoliatræets blade som ‘betaling’ i den lille købmandsbutik i hjørnet. Over deres hoveder hænger en mægtig konstruktion på to stolper. Det er 10-12 sammenbyggede fuglekasser til musvitter og stære, og for foden af stolpen er en humle og en klematis begyndt at sno sig op af stolpen. Med tiden skal de klatrende planter omslutte de mange kasser og skabe et kunstigt træ hvor de selskabelige fugle flagrer ind og ud over vuggestuebørnenes hoveder. Forhåbentlig vil Stenbroens Træplejes ny struktur med et idealbaserede anpartsselskab og fonden udvikle sig til et lige så spirende kollektiv. ❏ 41

Løgene løfter græstørven op Det giver tit problemer at lægge løg under rullegræs, især når løgene er i store grupper. Denne plæne er lagt ud som rullegræs i foråret 2008. Efter udlægningen er der lagt løg ud i grupper på cirka 12 stk. Man har snittet i tørven, taget tørvestykket op, lagt løgene ned og lagt tørvestykket tilbage. Resultatet er at løgene nu lige så nydeligt løfter de afsnittede stykker tørv op. Effektfuldt. Temperamentet afgør om det er godt eller skidt. En følge af anlægsmetoden er at nedlægningsstedet er synligt det første forår og et stykke ind i sommeren indtil græsset dækker hullerne. Denne proces kan sættes i fart når man efter afblomstring river græspropperne væk, topdresser og eftersår. I stedet for at lægge de afsnittede tørv tilbage over løgene, kunne man dække løgene med harpet muld eller grus og efterså med frø. Så er nedlægningsstederne til gengæld synlige den første vinter. Kim Tang

Vejen simuleres i frøens perspektiv Beskæringsværktøj

Stangsakse

En ny elektronisk vejsimulator gør det nemmere at placere nye veje så de skader dyrene mindst muligt, oplyser By- og Landskabsstyrelsen. Simulatoren viser landskabet ud fra et dyreperspektiv og afslører konsekvenser af nye vejføringer. Simulatoren viser også hvor faunapassager, paddehegn og vandhuller kan gøre størst gavn. De første erfaringer viser ifølge styrelsen at

samfundet kan spare millioner af kroner på den nye teknik. Simulatoren, der indtil nu kun foreligger som en prototype, er udviklet af By- og Landskabsstyrelsen, Vejdirektoratet, Københavns Universitet og AmphiConsult. I første omgang bruges simulatoren specifikt for den spidssnudede frø, men det er ønsket at udvide modellen med flere dyr beskyttet efter EU’s habitatdirektiv.

Hurtig reparation af huller i vejen Knivtandssave

Topsave

S I TA S www.sitas.dk • 44 65 05 65 42

Kold asfalt er praktisk til småreparationer. F.eks. i form af specialproduktet Instamak fra Lauridsen Handel og Import. Det kan bruges til reparationer i alt slags vejr til huller i asfaltog betonbelægninger med en tykkelse fra 10 til 80 mm og kan trafikbelastes med det samme. I hærdet tilstand er reparationsasfalten ligeså holdbar som tromlet asfalt. Den enkle anvendelse muliggør ifølge importøren hurtig reparation med store tidsbesparel-

ser. I Esbjerg skulle der f.eks. repareres 1,5 m2 på et busstoppested. Det blev klaret på en halv time med tre spande Instamak. www.lauridsen-hi.dk.

Monsoon Black sort indisk skifer Med den indiske skifer Monsoon Black har Lithos Natursten fået fat i en dybsort natursten med en meget jævn og næsten silkeagtig overfladestruktur. Skiferen fås som belægningssten i blandede størrelser og op til 60 x 100 cm fliser og trappetrin. Stenene leveres på blandede paller med fire størrelser der muliggør flere mønstre, f.eks. Lithos’ eget Opus-mønster. Black Monsoon ligger på 500 kr. pr. m2 og Lithos garanterer at børnearbejde ikke forekommer i produktionen. www.lithos.dk. GRØNT MILJØ 3/2009

Kvalitet til skov- og havefolket &DIPFSLFOEUGPSTJOFQSPEVLUFSNFETUPSIPMECBSIFE LWBMJUFUPHHFOOFN GSUFQSBLUJTLFHFOTLBCFSPHFSPGUFMBOHUGPSBOBOESFQSPEVDFOUFSNFEIFO TZOUJMVEWJLMJOHPHUFLOJTLFGPSCFESJOHFS Heavy duty luftfilter

r,WBMJUFUTmMUFSEFSTJLSFSSFOMVGU CFESFFõFLUJWJUFU SFEVDFSFSTMJUBHFJDZMJOEFSFOPHTJLSFSFOMOHFSFMFWFUJE Justerbar automatisk kædeoliepumpe

r(S BUEFSBMUJELBOTBWFTNFEPQUJNBMTNSJOHPHCFESFTLSFFHFOTLBCFS Gummiophæng

r)PMECBSUFõFLUJWUBOUJWJCSBUJPOTTZTUFNNFEHVNNJPQIOH Digitale tændingssystemer

r3FEVDFSFSCSOETUPõPSCSVHFUPHVETUEOJOHTHBTTFO

CS-350WES

Bedste sav i sin klasse t.FEMBWWHUPHIKFõFLU t4"*4FMFLUSPOJTLUOEJOHGPSIKFSFFõFLUTBNU MBWFSFCSOETUPõPSCSVH t&4TUBSUTZTUFN 7FKM ekskl. moms

Spar 560,Kampagnepris

1.996,-

KDOP

ekskl. moms

www.echo.dk GRØNT MILJØ 3/2009

CS-420ES

Professionel mellemklassesav t&õFLUGVMEEFSLMBSFSTÌWFMGMEOJOHTPNBGHSFOJOH t,EFTUSBNOJOHGSBTJEFO t&4TUBSUTZTUFNGPSMFUPHVCFTWSFUTUBSU 7FKM ekskl. moms

NYHED

Spar 400,Kampagnepris

2.556,ekskl. moms

DIGITAL C.D.I

KDOP

CS-510

Super professionel sav med høj effekt t"VUPNBUJTLEFLPNQSFTTJPOTTZTUFNPHDIPLFSSFUVSTZTUFN t4"*4FMFLUSPOJTLUOEJOHTGPSTUJMMJOH t(FOOFNUOLUUJMNJOETUFEFUBMKF t-BWWHU 7FKM ekskl. moms

Spar 800,Kampagnepris

3.196,ekskl. moms

Find din nærmeste forhandler på www.echo.dk Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.2009 eller så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.

43

Fortid eller fremtid? Mange tidligere industriområder bliver betragtet som værdiløse, men er kulturhistoriske monomenter der kan inddrages i landskabsarkitekturen.

Ellen Braae er Skov & Landskabs nye professor i landskabsarkitektur. Med stor hengivenhed til de dele af landskabet industrien har ødelagt.

Industriområdets charme Af Lars Thorsen

D Forfaldne industriområder

Nedslidt infrastruktur

Inaktive havneområder

Nedlagte militæranlæg

en 29. maj 2000 eksploderede en gasbeholder under festauditoriet på Københavns Universitets biovidenskabelige Fakultet - den gamle Landbohøjskole - og blæste alle ydervæggene ud. I nabolokalerne dryssede pudset ned mens væggene slog revner, og dørene i sidebygningerne blev blæst ud med karm og det hele. Nogle håndværkere havde ikke lukket gasbeholderen ordentligt, men mirakuløst kom ingen mennesker til skade. Netop ødelagte, faldefærdige og forladte bygninger fylder en hel del i hverdagen for landskabsarkitekt og ph.d. Ellen Braae som den 26. februar blev professor i landskabsarkitektur på fakultetets afdeling Skov & Landskab. I det genopbyggede festauditorium holdt hun sin tiltrædelsestale for fulde huse. Tilhørerne sad sågar på trapperne for at høre Ellen Braae tale om landskabsarkitekturen og i særdeleshed om postindustrielle urbane landskaber. Hvad stiller vi eksempel op med nedlagte jernbanespor, forladte fabriksområder og industrilandskaber der er øde-

lagt og udpinte efter årtiers råstofudvinding? Her understregede Ellen Braae at de områder som de-industrialiseringen har efterladt ikke nødvendigvis er værdiløs. ”Det giver ikke mening at lade som om at fortiden ikke har fundet sted, fjerne alt og forestille sig et neutralt udgangspunkt. Set i forhold til de relativt unge postindustrielle urbane landskaber er det helt centralt at de med tiden må udvikle deres egen historie.” Landskabsurbanisme Det er ikke til at komme uden om at landskabsarkitektens arbejde i større og større grad vil foregå i landskaber med præg af nuværende eller tidligere urbanisering. Land og by er ikke længere adskilte størrelser, og ”en af udfordringerne herved er hvorledes byens og naturens ‘systemer’ bedre kan arbejde sammen. Det afspejler et grundlæggende skifte hvor byen ikke længere ses i modsætning til natur, men dens dele som markante komponenter i en mennesketilvirket natur,” forklarede Ellen Braae før hun viste billeder af den

italienske park Pedra Tosca der ligger i et vulkansk område tæt ved Middelhavet. Kultivering gennem terrasseringer og terrænmure af den lokale vulkanske sten har gennem århundreder formet landskabet, indtil det forrige århundrede blev forladt. Siden har en kombination af nænsom tilretning og markante nye bidrag åbnet blikket for dette kulturlandskabs historie og kvaliteter, både bogstaveligt og symbolsk. Det er også en synsvinkel som ifølge Braae kan være frugtbar for de nye, danske nationalparker. Inddæmmet landskab Vi mennesker har også aktivt inddraget natur der ellers ikke er tilgængelig for os fra naturens hånd. Det drejer sig om de inddæmmede og drænede landskaber. De er som Ellen Braae forklarede for tiden er under massivt pres og møder skærpede krav til vandkvalitet samtidig med at det økonomiske grundlag for disse massive naturtilvindinger forsvinder. ”Det stiller os over for spørgsmålet om hvad der videre skal ske. Standardsvaret

Inaktiv primærindustri

Forfaldent produktionsanlæg

Nedlagt baneterræn

44

Landskabet er udtryk for et udtømt natur-menneskeforhold, et mentalt nulpunkt, men har alligevel sin egen appellerende æstetik. Foto af Inge Rambow fra Giertsberg, F. (red): Wasteland.Landscape from now on, 1992. GRØNT MILJØ 3/2009

Ellen Braae: ”Denne spanske bro er mere end en infrastrukturel udvidelse der skaber forbindelse mellem to bydele over dette flodleje. Den er - ud over at være et æstetisk tilskud der skaber en ny mental geografi - et sted i sig selv. En destination, et mødested, en legeplads som inviterer til ophold og udforskning af denne strukturs potentialer som urban scene. Der er på en og samme tid en tilføjelse til, en transformation og en læsning og tolkning af landskabet. Man kan genfinde bjergenes profil i læskærmene, ligesom broen i plan sublimerer nogle træk på stedet.” Foto: Carme Pinos.

vil ofte være naturtilbageføring. Denne dogmatiske tilgang spærrer imidlertid for undersøgelser af hvorvidt der er andre potentialer at bygge på og underkender de drænede landskabers kulturhistoriske, praksisrelaterede, strukturelle og æstetiske dimensioner,” mente Ellen Braae. Et inddæmmet område i Harne i Frankrig har fået en ny funktion som rekreativt område ved hjælp af et sindrigt system af terrasseringer, afvandingskanaler, sivbeplantninger, rodzoneanlæg og vindmøller der løfter og ilter vandet og på den måde er med til at rense vådområdet og tilløbende spildevand. Ellen og udfordringerne Foruden landskabsarkitektuddannelsen og ph.d’en har Ellen Braae også været lektor tre år på Aalborg Universitet i Urban design og lektor på Arkitektskolen Aarhus i de seneste tre år, mens hun samtidig har haft sin egen tegnestue. Derfor var Ellen Braae et oplagt valg da Skov & Landskab på Københavns Universitet udbyggede fagområdet landskabsarkitektur med et nyt professorat, og ansatte hende som professor med særlige opgaver inden for bevaring og omdannelse af GRØNT MILJØ 3/2009

det postindustrielle urbane landskab. ”Udfordringerne ved at agere som landskabsarkitekt i forhold til de postindustrielle urbane landskaber består grundlæggende i at håndtere de komplekse transformationsprocessers mange dimensioner. De omfatter for en umiddelbar betragtning en løbende funktionstilpasning fra industrisamfundets funktionsopdelte, todimensionale arealudlægning til flerfunktionelle anvendelser der er i sync med samtiden,” fortalte hun. Hun pointerede at vi i flere henseender står over for et skifte, for hvor fokus ofte har ligget på funktionalitet og økonomi, er der et udtalt behov for markant øget opmærksomhed over for kul-

turelle og økologiske formål. Og derefter videre til et af landskabsarkitekturens vigtige spørgsmål: Hvordan skaber man engagement, indlevelse og nysgerrighed over for det landskab man bebor? ”Det forudsætter en relationel tænkning; en tænkning, som formidler det lokale med det globale, som evner at reflektere fortid i en fremtid, som opererer kontekstuelt og stiler mod både åbenhed og indlevelse. Alle menneskets sanser må involveres, der må åbnes frem for at lukkes, vores livsverden må gøres tilgængelig, kunne tilegnes på mange niveauer, bl.a. ved at arbejde med porøse grænser og overgange,” lød det fra den nyslåede professor. ❏ Sådan ser landskaberne efterhånden ud fra oven, et netværk af byer hvorimellem der opstår landskaber som hverken er natur eller by. Der eksisterer ikke en international samlebetegnelse for disse områder. Ellen Braae arbejder med betegnelsen postindustrielle urbane landskaber til det kære barn, der også bliver kaldt La Cittá diffusa, zwischenstadt, in-between landscapes, mitten am rand landschaften, halberstädte, periurban areas, edge city eller ‘the landscape where we live now’. Grafik: Walter Christaller, Networks.

”Ellen Braae har et indgående kendskab til krydsfeltet mellem landskabsarkitektur og urbanisme, og til de problemstillinger der generelt knytter sig til kvalificeringen af urbane landskaber. Dernæst trækker Ellen Braae på erfaringer hentet i forskning og undervisning fra stillinger på henholdsvis Institut for By og Landskab på Arkitektskolen Aarhus og Urban Design på Aalborg Universitet. Og ikke mindst fra praksis i tegnestuerne Berg og Braae og Metopos og gennem sine internationale aktiviteter. Ellen Braae interesserer sig bl.a. for, hvordan vi omdanner udtjente industriområder og for den genfortolkning, som fortidens mange dræningsprojekter står over for. Ellen Braae bliver også ny studieleder på landskabsarkitektuddannelsen - en ikke uvant rolle for Ellen der de seneste par år har beskæftiget sig med at genopbygge landskabsarkitektuddannelsen på Arkitektskolen Aarhus.” Universitetet om sin nye professor.

Ellen Braae er mere end klar til at gå i gang ved sin tiltrædelsesforlæsning som professor i landskabsarkitektur på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Foto: Lars Thorsen.

45

Plante-tegnesystem til haver De professionelle bruger AutoCAD til at projektere grønne områder, men det er normalt for avanceret og besværligft når man tegner mindre haver. Her har de klassiske håndtegninger overlevet. Forskellige enkle tegneprogrammer har dog i årenes løb set dagens lys uden rigtigt at overbevise. Med Pro Landscape Planner er et nyt forsøg lanceret af Grinderslev.dk der har tilpasset det amerikanske computersystem til danske forhold. Det er især henvendt til anlægsgartnere og planteskoler med detailsalg. „Alle kan lave en haveplan med professionelt look i systemet,“ lyder det. Grinderslev.dk er en planteskole med speciale i surbundsplanter, og tegneprogrammet er især udbygget på plantesiden. Med systemet følger en database med over 4000 planter og søgefunktion til planter med specifikke egenskaber. I modsætning til AutoCAD er tegnesystemet umiddelbart til at bruge. Man trækker blot planterne ind på tegnepapiret,

og softwaren holder selv styr på hvor mange planter der er anvendt, størrelsen på dem, beskrivelser af dem osv. Systemet omfatter også beskrivelser, arealberegning, materialelister og billedbehandling. Man kan indsætte et vilkårligt billede af en kundes hus eller grund og hurtigt skabe en beplantning, mure og belægninger. Med et enkelt klik kan man lave en 3D-model. Når det ønskede design er færdigt, kan man lave alle mulige udskrifter til kunden: materialeliste, tilbud, plantelister med billede og beskrivelse mv. Ifølge leverandøren vil denne form for havetegning og animation sætte nye standarder for visualiseringen af havedesign i fremtiden. Programmet sælges med dansk datapakke, danske rapportudskrifter for 14.890 kr. + installation. Man kan også få en Toshiha laptop med programmet installeret for 23.000 kr. Og man kan abonnere og få fremtidige opdateringer installeret. www.grinderslev.dk.

Et bassin med bevoksning er designet i forhaven og vises som billede.

GreenLine VertiFlex & GreenLine Combi-Trailer Gælder det græspleje til de større områder, så er GreenLine det sikre valg! Bl.a. VertiFlex VF250 til vertikalskæring og opsamling, og Combi-Traileren også til vertikalskæring samt græsklipning, opsamling m.m.

ParkLand Maskinfabrik A/S (Spragelse Maskinfabrik A/S) Vejlemosevej 14 • 4160 Herlufmagle • Tlf. 57642105 • Fax 57642116 • www.parkland.dk • [email protected] 46

GRØNT MILJØ 3/2009

Bedst og billigst i længden Vil du også spare penge? Se mere på www.scantruck.dk

Atlas AR65 Hvorfor: Højeste ydelse, laveste driftsomkostninger, bedste førekomfort og høj gensalgsværdi.

NACADIA M

ed ‘Konceptmodel Terapihaven Nacadia’ har terapihaver til stressbehandling fået endnu en grundsten. Modellen der er publiceret i en rapport af samme navn, er bl.a. grundlaget for den terapihave som efter planen etableres i 2009 i Hørsholm. Den bliver et laboratorium for både behandling, forskning, undervisning og demonstrationer. Bag både model og terapihave står Skov & Landskab, især Ulrika Stigsdottir. Hun gik i 2007 i gang med forskningsprojektet Terapihaven Nacadia

for at samle forskning og erfaringer og skabe en model for fremtidens terapihaver. Projektet skal ses i lyset af den generelt stigende interesse for at bruge natur og haver til at forebygge stress og andre lidelser. En interesse der hviler på sikre kort. „Forskningen har de seneste 30 år bevist at naturen har en kraftfuld rehabiliterende indvirkning på mennesker som er kriseramte. Når det gælder helbredelse af stress, har haveterapi udført i specieldesignede haver vist sig at være en yderst effektiv behandlingsform,“ siger Stigsdottir. Konceptmodellen, der er

Katkjærvej 5 DK-7800 Skive

Metalgangen 1-3 DK-2690 Karlslunde

Tlf. +45 96 147 147

Tlf.: +45 70 127 127

[email protected]

www.scantruck.dk

støttet af Realdania, har som formål at være videnskabeligt grundlag for terapihaver og virke som informationsværk om terapihaver og haveterapi. Modellen indeholder en oversigt over eksisterende viden kriterier som terapihaver skal opfylde, anbefalinger for havens rumlige opbygning, tjekliste samt oversigt over uddannelser, forskning, netværk, organisationer, tidsskrifter mv. Skov & Landskab arbejder nu på at finde de sidste midler til etableringen af terapihaven Nacadia. Den bliver på cirka en hektar og placeres i Arboretet. Eksisterende bygninger, bl.a. drivhuset og gartnerbygnin-

gen, tilknyttes terapihaven. Skov og Landskab udvikler sammen med stressklinikken Kalmia et program for haveterapien. Haveterapien består af meningsfulde haveaktiviteter i haverum hvor kravene er tilpasset klientens behov. I formgivningen skal man derfor tage patienternes forskellige mentale styrker i betragtning. Patienterne bliver stærkere under forløbet og har løbende brug for at finde rum og aktiviteter i terapihaven der svarer til behovet. sh Konceptmodel Terapihaven Nacadia. En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark. Skov & Landskab, Københavns Universitet, og Realdania (2008).

Designet skal tage højde for at patienterne bliver stærkere. Det kan illustreres med en pyramide hvor behovet for et naturligt miljø med meget få krav er stort i bunden af og mindst i toppen. GRØNT MILJØ 3/2009

47

De voksne dræbersnegle er 9-12 cm lange. Farven varierer fra lys gul til grå og over rødbrun og brun til næsten sort. Æggene er hvidlige eller let gullige, let ovale og omkring 4 mm på den længste led. 30-60 æg er normalt klumpet sammen. Foto: Susie Pagh.

Jagten skal rettes mod dræbersneglens æg Ny undersøgelse viser at haveejerne bør udnytte sneglens naturlige skjulesteder som fælder

D

ræbersnegle kan med fordel bekæmpes når de er æg eller nyklækkede. Det betyder at det skal ske fra om efteråret. Og at det er en fordel at bevare de fugtige og skyggede steder hvor sneglen gemmer sig og lægger æg. F.eks. i kompostbunker, brændestakke, træstød, bunddække, og under grenbunker, fliser, kasser og krukker. Så ved man nemlig hvor æg og unger er. Er snegleungerne først smuttet, er det langt sværere. Så skal hele det velkendte arsenal af fælder og arbejdskrævende indsamlingsmetoder tages i brug - med begrænset gevinst. Rådet kommer efter en undersøgelse som Haveselskabet og Skov- og Naturstyrelsen har fået udført af biologerne Sussie Pagh og Frank Jensen fra Naturhistorisk Museum Århus. De har undersøgt æglægningssteder, overvintringssteder, kunstige skjul og potentielle fjender. Og lavet bestemmelsesnøgler til snegle og æg. Sigtet er at få biologisk viden om sneglens adfærd og 48

økologi - og dermed grundlag for at bekæmpe sneglen på en miljøvenlig måde der skåner andre slags snegle. Resultater og anbefalinger fremgår af rapporten ‘Dræbersneglen Arion lusitanicus’. Sneglen var ellers påfaldende diskret i 2008 - nok især på grund af en meget tør maj måned som netop den periode hvor sneglene vokser. Glemt var næsten forrige års plager. Men de vil nok komme igen når klimaet igen passer sneglen. Varme vintre, våde somre. Bruges som fælder På de typiske æglægningssteder finde man masser af snegleæg. De lægges tit det samme sted år efter år og flere gange samme efterår. Sådanne steder skal ikke fjernes, men opfattes som fælder hvor man kan finde æggene. Fjernes disse steder vil sneglene blot finde nye steder der kan være sværere at opdage. Desuden bruger naturlige fjender de samme skjul og kan æde æg og unger. Strategien kan skærpes ved

at opsætte kunstige skjul. Her hjalp 32 haveejere i sommeren 2008. Trods sommerens få snegle kunne man alligevel se at nogle at de opsatte skjul virkede som æglægningssted. En fugtig avis er det bedste skjul i sommermånederne. Flamingokasser virker både som skjul og æglægningssted til langt hen i efteråret. Et træstød eller et gammelt brædt er også brugbart, og ser bedre ud end flamingo og aviser. En lille bunke sand og kompost duer derimod ikke. I alle tilfælde skal fælderne placeres på skyggefulde og fugtige steder. Æggene lægges om efteråret, ofte helt ind i oktober. Hvis det er varmt nok, klækkes de 30-40 dage efter. Mange snegleæg klækker derfor allerede om efteråret. Anbefalingen har tidligere været at begynde at bekæmpe sneglene i marts. Det skal altså være om efteråret. Mange haveejere har tidligere også fjernet æglægningstederne i håbet om at sneglene så ville fordufte. Også denne taktik skal ændres.

Når man opdager æg og yngel, samler man den sammen og destruerer dem, f.eks. ved at hælde kogende vand over dem. Man kan også smide dem i affaldsbeholderen hvis ellers affaldet går til forbrænding. Forsøg som ph.d.-studerende Stine Slotsbo udfører på Danmarks Miljøundersøgelser viser at unger og voksne snegle tåler lavere temperaturer hvis de vænnes til kulden gradvist. I så fald kan de endog sænke deres frysepunkt og overleve ned til 3 graders frost. I jorden hvor de overvintrer, er der sjældent så koldt. Æggene er derimod mere kuldefølsomme. Det er kun logisk at mange klækkes om efteråret. Der skal altså hårdt eller meget pludseligt vintervejr til før sneglene slås ihjel. Forveksling af æg Når man skal gå efter æggene, skal man også vide hvordan man skelner dræbersneglens æg fra andre snegles. Pagh og Jensen har derfor beskrevet 15 sneglearters æg i størrelse, farGRØNT MILJØ 3/2009

ET UHELDIGT NAVN Dræbersneglen er ikke dræbende. Det barske navn har den formentligt fået fordi den optræder som kanibal. Heller ikke navnet spansk eller iberisk skovsnegl eller det tilsvarende latinske Arion lusitanicus er særlig velvalgt. Nyere undersøgelser tyder i hvert fald på at kønsorganerne hos iberiske skovsnegle i Portugal afviger fra eksemplarer i Central- og Vesteuropa. De dræbersnegle der er i Danmark, vil derfor formentligt - når slægtsforholdene er endeligt fastslået - skifte navn, måske til det latinske Arion vulgaris der betyder almindelig skovsnegl.

ve og form og udviklet en nøgle til at afgøre om det er dræbersneglens æg man ser. Dræbersneglens æg er som nylagte hvidlige til gullige og omgivet af en tynd kalkskal. Som nylagte er de blanke, efter et par dage bliver de matte, og de er aldrig gennemsigtige. Æggene er svagt ovale, knap 4 mm lange og godt 3 mm brede og lægges i klumper på 30-60 stykker. Forveksling med andre snegleæg kan især ske med æg fra rød skovsnegl og sort skovsnegl. Rød skovsnegls æg er dog lidt større og rundere. Sort skovsnegls æg er endnu større og ikke helt så hvide. Vinbjergsneglens æg er meget større. Tager æg og unger Dræbersneglen har bredt sig invasivt fordi de naturlige fjender (rovdyr, parasitter, konkurrenter) ikke er stærke nok til at holde bestanden i ave - ikke i begyndelsen i hvert fald. En

teori har været at de typiske snegleædere undgår dræbersneglen på grund af dens særligt tykke og træge slim. Sussie Pagh og Frank Jensens forsøg viste dog at der er en lang række dyr som æder dræbersnegle, men det er især æg og små snegle som ædes. Sjældnere de store snegle. Tudser og pindsvin æder unge dræbersnegle og skelner ikke mellem dræbersnegleunger og andre mindre nøgensnegle som agersnegle. Pindsvin blev også set æde dræbersnegle op til 5 cm, men store dræbersnegle blev nedprioriteret i forhold til andre naturlige fødeemner. Selv om pindsvin kan være effektive, må de fredede dyr ikke flyttes fra sted til sted for at bekæmpe dræbersnegle, advares det. Løbebiller kan også bekæmpe dræbersnegle. Blandt dem er sneglerøver der især æder unge snegle, og kratløber, guldpletløber og skovjordløber der både æder æg og unger. Flere af dem er almindelige i haver hvor de tit findes i skjul på samme steder som dræbersnegle og deres æg. Også små husbærende snegle der tit er de samme steder, æder dræbersnegleæg. Det er vinbjergsnegle og kældersnegle mindre interesserede i. Det kan ifølge rapporten overvejes at bruge glanssnegle og løbebiller som biologisk bekæmpelse selv om den også rammer de øvrige sneglearter. sh KILDER Sussie Pagh & Frank Jensen (2008): Dræbersneglen Arion lusitanicus - æglægningssteder, efterårsskjul og aktuelle fjender. Naturhistorisk Museum. www.naturhistoriskmuseum.dk. Samtale med Susie Pagh (9.3.2009) og Stine Slotsbo (10.3.2009).

Løbebillen sneglerøver med ung dræbersnegl. Foto: Frank Jensen. GRØNT MILJØ 3/2009

49

FRA NATURKLAGENÆVNET

Ridehal afvist i beskyttet landskab Viborg Kommune gav landzonetilladelse til at opføre en ridehal på 1.235 m2 til privat brug på en 50 ha stor skov-og naturejendom med 50 islandske heste. Hallen skulle ligge 350 meter fra Hald Sø, lige uden for et fredet område og i et område udpeget som beskyttelsesværdigt kulturmiljø og særligt beskyttelsesområde. Danmarks Naturfredningsforening klagede med henvisning til at hallen ville forstyrre landskabsoplevelsen og i øvrigt ikke ville forbedre hverken det naturlige plante- og dyreliv eller de rekreative muligheder. Nævnet støttede klagen. Ridehallen var ikke nødvendig for hesteholdet og ville også forringe de landskabelige og kulturhistoriske værdier i strid med regionplanen, vurderede nævnet. Nævnet frygtede også præcedens i andre sager med ikke erhvervsmæssige nødvendige ridehaller i smukt landskab. (Sag nr. 460, 2009) Anemoner ved bredden af Hald Sø. Foto: Niels Fabæk, Scanpix.

50

Nye søer og birdstrikes ved lufthavne

Driftsudvidelser vigtigere end landskab

Ved lufthavne er sammenstød mellem fly og fugle en risiko som kan stige når der f.eks. etableres søer i nærheden. Naturklagenævnet har haft flere sager og har i hver sag vurderet ud fra Statens Luftfartsvæsens bestemmelser og en vejledning fra 2000 fra Danmarks Miljøundersøgelser. I vurderingen har bl.a. indgået flyvehøjden i forhold til ind- og udflyvningsretningen, afstanden til lufthavnen og eksisterende søer. Man har ikke brugt absolutte afstands- eller størrelseskrav. Det har tit ført til tilladelse til at etablere søer. Danmarks Miljøundersøgelser udgav i 2006 en revision af sin vejledning, og her er der indført en zonering. I zone A 0-6 km fra start- og landingsbaner må der generelt ikke anlægges søer over 0,2 ha. Disse zoner er siden indgået i vurderingen og brugt i tre afgørelser. I en af dem gav Give Kommune lov til at grave tre søer på 600-900 m2 hver cirka 3 km fra Billund Lufthavns landingsbanen. Lufthavnen klagede til Naturklagenævnet. Da søerne lå zone A, fulgte nævnet klagen. I en anden sag gav Rønde Kommune lov til at grave en sø på 1800 m2 3,4 km syd for landingsbanen ved Århus Lufthavn. Også her klagede lufthavnen, men her blev klagen afvist. Ganske vist ville søen ligge zone A, men uden for ind- og udflyvningsretningerne. Desuden lå en eksisterende sø på 29 ha nærmere. (Sag nr. 456, 2009).

Man må gerne opføre aftægts- og medhjælperboliger på landbrug over 30 ha, men hvis det sker uden tilknytning til det eksisterende byggeri, kræves landzonetilladelse. Den medfører en del sager på grund af hensyn til udsigter og landskab. Nørre Alslev Kommune gav en landbrugsejendom i en landsby tilladelse til at opføre en aftægtsbolig. Aftægtsboligen skulle imidlertid ligge 160 m øst for gården for ikke at genere fremtidig udvidelse. Det klagede naboerne over for boligen ville dermed ligge tæt på dem og ødelægge udsigten over det åbne land. Naturklagenævnet afviste denne klage. Nævnet lagde vægt på landmandens ønske om ikke at blokere udbygning af driften. At naboernes udsigt ville blive forringet, kunne ikke i sig selv føre til afslag. (Sag nr. 454, 2009). En anden landmand ville opføre en stor medhjælperbolig 300 meter nord for gården, også her fordi man ikke ville hindre kommende udvidelser. Kommunen gav landzonetilladelse på betingelser om bl.a. beplantning og farvevalg. Danmarks Naturfredningsforening klagede fordi placeringen i det åbne land ville forringe landskabt. Det afviste Naturklagenævnet. Nok skal man ifølge planloven undgå spredt bebyggelse, men den valgte placering ansås som ‘landskabelig acceptabel, bl.a. fordi det kneb med bedre alternativer. (Sag nr. 455, 2009).

Kommuner skal huske at miljøvurdere

Skræmmeskilte i skoven måtte væk

Efter miljøvurderingsloven skal kommuner miljøvurdere planer der kan påvirke miljøet væsentligt. Hvor dét er, er i sig selv en vurderingssag. Her er kommunerne ikke altid på linje med Naturklagenævnet som det vises i tre nylige sager. F.eks. mente Holstebro Kommune at der ikke skulle laves miljøvurdering for en plan for et mindre boligområde. Det var alligevel bare en lille del af et større naturområde med søer og skove. Som sådan ville effekten være minimal. Naturklagenævnet afviste denne synsvinkel, bl.a. på grund af områdets bynære placering. Også Vesthimmerland Kommune og Nordfyns Kommune fik domme imod sig da de ikke mente at en miljøvurdering var nødvendig ved udvidelse af en campingplads og opførelse af ferieboliger. De havde ifølge nævnet ikke taget nok hensyn til planernes påvirkning af §3-områderne. (Sag nr. 461, 2009).

Ved en 30 ha stor skovejendom med to beboelser var der opsat skilte med billedet af en hund og teksten ‘Her bor jeg’. Det fik Aarhus Amt en anmeldelse om og fandt at skiltene var i strid med naturbeskyttelsesloven der siger at offentlighedens adgang til skove ikke må hindres eller vanskeliggøres. Ejeren klagede til Naturklagenævnet og anførte bl.a. skiltet stod ved den vej der fører ind til beboelserne og hvor offentlig færdsel derfor er til gene. Nævnet afviste imidlertid klagen. Vejen giver nemlig også adgang til skovens øvrige veje og stier og efter nævnets vurdering ville skiltet virke som skræmmeskiltning og afholde mange fra at bruge vejen, både af frygt for bidske hunde, og fordi området vil blive anset for ‘privat’. Ifølge nævnet kan skiltet derimod godt placeres ved gårdspladsen i tilknytning til de to beboelser. (Sag nr. 458, 2009).

GRØNT MILJØ 3/2009

Sandkassens sand maskinrenses Glasskår, søm, kapsler, cigaretskod og forurening fra fugle, katte og hunde. Sandkassernes sand kan rumme både farligt og smittespredende forurening og affald. Det kan imødegås ved at skifte sandet jævnligt, men man kan også rense det. Det kan være både bedre og billigere, og man sparer sandtransporten. Den tyske rensemaskine Sandmaster har nu fået en skandinavisk forhandler i Sandmaster Skandinavien AB. Maskinen filtrerer sandet til 40 cm dybde, fjerner organisk og uorganisk forurening, lufter sandet og vedligeholdereffekten som faldunderlag. www.sandmaster.se

RAPID EURO med

LIPCO stennedlægningsfræser Basismaskinen er fuldhydraulisk med el-tilkobling

Byg selv det grønne element Støjskærmen ‘Det Grønne Element’ fra Pilebyg kan nu fås som en byg-selv-støjskærm under navnet ‘Grønne Element Economy’. Skærmen fremstår med facader i tørret eller levende pil og har en kerne af støjabsorberende stenuld. Designet er grønt og organisk. Skærmen er enkel at montere og dermed konkurrencedygtig i pris. Den kan f.eks. leveres med fragtmand og stilles op uden kranbil. www.pilebyg.dk.

ENEMARK GRUPPEN

H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj

www.hg-enemark.dk e-mail: hge-enemark.dk

Specialprodukter i beton Aarhus Cementvarefabrik er leverandør af individuelle løsninger i beton

Gågade, Odder

Otto Rudes Gade, Århus GRØNT MILJØ 3/2009

Tlf. 86 22 12 33 www.aarhuscementvarefabrik.dk 51

Inspiration til vandløbsregulativer Kommunerne skal udarbejde et regulativ for administration og vedligeholdelse af hvert enkelt offentligt vandløb. Udfordringen er at kombinere afvanding og hensyn til natur og miljø. Af Tilde Tvedt

S

om udgangspunkt er vandløb en oprindelig naturtype som holder sig selv i balance. Det er i modsætning til f.eks. enge der er menneskeskabt natur og afhængig af en bestemt pleje. Alligevel er næsten alle vandløb i større eller mindre grad rettet ud og gravet bredere og dybere de sidste 150 år. Især for at få markerne afvandet bedst muligt. I de seneste årtier er der imidlertid kommet mere fokus på at tilgodese natur og miljø, og det skal afspejles i de vandløbsregulativer kommunerne udarbejder for alle offentlige vandløb. Regulativerne fastlægger hvordan man skal administrere og vedligeholde det enkelte vandløb. Det juridiske ophæng er vandløbsloven og en række andre love.

Et notat fra By- og Landskabsstyrelsen sammenfatter den aktuelle viden og kommuner og amters erfaringer med at udarbejde og bruge vandløbsregulativer. Notatet indeholder en lang række overvejelser om hvordan regulativerne bedst udformes så de både tilgodeser natur, miljø og afvanding. Der findes allerede regulativer for de fleste vandløb, og derfor er der som oftest tale om revisioner. Vandløbsloven Vandløbsloven er den primære ramme for forvaltningen af vandløb. Dens overordnede formål er at sikre at vandløbene kan bruges til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav der er fastsat i kraft af andre

love, f.eks. planloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. Vandløbsloven bestemmer at vandløbsmyndigheden - i dag kommunerne - har pligt til at udarbejde regulativer for de offentlige vandløb. En bekendtgørelse beskriver kravene til indholdet - se boksen. Regulativet skal bl.a. indeholde bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand, og kommunen har pligt til at opretholde den tilstand der er fastlagt. Det gøres først og fremmest ved grødeskæring og opgravning der fjerner aflejringer. Større ændringer i vedligeholdelsen kræver at kommunen reviderer regulativet eller laver et tillæg. Hvis man går endnu videre og ændrer vandløbets forløb, bredde, bundkote eller skråningsanlæg, kræver det tilladelse efter vandløbsloven. Desuden skal man have dispensation fra naturbeskyttelsesloven hvis vandløbet er omfattet af den såkaldte §3-beskyttelse. Det gælder cirka 28.000 km ud af de i alt cirka 64.000 km vandløb i Danmark. Planloven fastsatte (indtil 1. januar 2007) at regionplanerne skulle indeholde målsætninger for anvendelsen og kvaliteten af vandløb opdelt i

tre kategorier: (A) skærpet målsætning, (B) fiskevandsmålsætning og (C) lempet målsætning. De fleste naturlige vandløb er A eller B. Det indebærer bl.a. at vedligeholdelsen skal være natur- og miljøvenlig. Grøde skal f.eks. skæres skånsomt så der er skjul til fisk og de smådyr de lever af. Beskytte natur og miljø Kvalitetsmål for natur og miljø i vandløbene er p.t. fastlagt i regionplanerne (hvoraf de seneste er ophøjet til landsplandirektiver). Vandløbsregulativet er det vigtigste redskab til at få opfyldt disse mål. De skal beskytte de kvaliteter, vandløbet allerede har. De nye statslige vandplaner der er på vej, kan betyde nye målsætninger for alle vandløb. Når man går i gang med at revidere et regulativ, er det vigtigt at se på vandløbets aktuelle kvalitet. Grundlaget er kommunens egne målinger og iagttagelser og oplysninger fra andre myndigheder. Målet er bl.a. at vurdere om det hidtidige regulativ har virket efter hensigten. Måske skal vedligeholdelsen justeres. Det er ifølge notatet en god idé at lade regulativet beskrive hvordan de generelle beskyttelsesbestemmelser i loven skal

VANDLØBSREGULATIVER

Vandløbets dimension er afgørende for vandføringsevnen. Skalapæle bruges i overvågningen af vandstanden.

52

Vandløbsregulativernes indhold er fastlagt i ‘Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb’, senest revideret i 2007. Regulativet skal omfatte bestemmelser om: • Vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne • Vedligeholdelse • Regler om ændring af retten til sejlads • Beliggenhed, udstrækning mv. af anlæg der er etableret i forbindelse med vandløbsrestaurering • Friholdelse af arealer langs vandløb, herunder arbejdsareal • Drift af stemmeværker • Hegn og kreaturvanding • Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation • Udløb for dræn- og spildevandsledninger • Broer, bolværker o.l. • Opstemningsanlæg • Tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens tilsyn • Revision af regulativet • Dato for ikrafttræden. GRØNT MILJØ 3/2009

Vandløbsregulativet skal kombinere hensyn til afvanding med hensyn til natur og miljø. Lindenborg Å, Nordjylland.

tilpasses netop dette vandløb. Desuden skal man forebygge indgreb der kan ødelægge vandløbets kvalitet, bl.a. ved at slå fast at kun kommunen - og ingen andre - står for vedligeholdelsen. I forhold til natur og miljø kan det ifølge notatet tit være en fordel helt at undlade vedligeholdelse eller i hvert fald sikre at den udføres optimalt. Man bør f.eks. søge at udforme regulativet så der ikke bli-

ver behov for at grave materialer op. Det kan gøres ved at give vandløbet en form så det selv kan videreføre sand og slam. Desuden kan man indføje administrative bestemmelser der forebygger sandvandring, f.eks. ved at kræve hegn for græssende husdyr så de ikke tramper brinkerne ned. Sikre afvandingen Det andet hovedformål regulativet skal tilgodese, er afvan-

Opgravning er en vigtig del af vedligeholdelsen. For at minimere behovet kan vandløbsregulativet f.eks. bestemme at bredejere skal sætte hegn op hvis der er risiko for at husdyrene kan skade brinkerne. Det kan føre til udvaskning af sand. GRØNT MILJØ 3/2009

ding. Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i den aktuelle arealanvendelse i ådalen. Ønskerne til afvanding vil typisk ændre sig over tid, f.eks. hvis en vej er udvidet, et dambrug er anlagt eller landmændene har ændret deres dyrkning. Brugere og interesseorganisationer er vigtige partnere, når behovene skal afdækkes, men man skal passe på ikke at skabe urealistiske forventninger. Vandløbsregulativet kan f.eks. ikke give garanti mod oversvømmelser af arealerne langs vandløbet. Samtidig bør man se på om der er områder, hvor der måske afvandes mere end der er brug for. Vandløbsregulativet skal fastlægge vandløbets dimension (størrelse) og dermed dets vandføringsevne: hvor meget vand kan ledes væk hvor hurtigt. Dimensionen kan enten defineres som vandløbets skikkelse (form) eller dets vandføringsevne. Skikkelsen beskrives ved hjælp af tværsnit med bundbredder, bundkoter og skråningsanlæg udvalgte steder i vandløbet. Vandføringsevnen kan beskrives på flere måder,

bl.a. ved at opstille en kurve der fastlægger et maksimum for vandstanden ved enhver forekommende vandføring på faste kontrolstationer. Vandløbets dimension Når man reviderer et regulativ, må man først danne sig et overblik over vandløbets aktuelle dimension ved enten at måle skikkelsen eller vandføringsevnen. Derefter sammenholder man tilstanden med det foregående regulativ. Hvis vandløbet er mindre, skal årsagerne afdækkes. Har det varet i længere tid, f.eks. mere end 10 år, kan man betragte den nuværende tilstand som den ‘lovlige’. Er der kun tale om kortere tid, kan man lave en opgravning inden for rammerne af det eksisterende regulativ. Hvis vandløbet omvendt er større, kan det være resultat af en naturlig udvikling eller en følge af menneskelig aktivitet. I begge tilfælde skal man tage stilling til om vandløbet kan føres tilbage til den lovlige tilstand inden for rammerne af regulativet, eller om der er brug for en egentlig regule53

PROCES FOR UDARBEJDELSE AF VANDLØBSREGULATIVER Gengivet efter notatet. Vandløbsmyndigheden (kommunen) udarbejder forslag til regulativ

By- og Landskabsstyrelsen afklarer uenigheder mellem vandløbsmyndigheder

Forslaget offentliggøres i 8 uger (indsigelsesperiode). Eventuelt holdes offentligt møde. Eventuelle indsigelser behandles af vandløbsmyndigheden.

Regulativet vedtages og offentliggøres af vandløbsmyndigheden

4 ugers klagefrist

Regulativer for tidligere amtsvandløb godkendes af Miljøcenter

Klager behandles af Naturklagenævnet

Nyt regulativ træder i kraft

ring der kræver tilladelse i forhold til vandløbsloven. Gravning og skæring De vigtigste metoder til at oprette eller fastholde vandløbets dimension - og dermed vandføringen - er at grave aflejringer op og udføre grødeskæring, dvs. fjerne vandplanter. Målet er at få en bedre vandføring end hvis naturen alene råder. Grøde i bunden og på siderne af vandløbet reducerer det areal hvor vandet kan strømme og øger gnidningsmodstanden. Ser man alene på vandføringen, skulle man lave en så omfattende og effektiv grødeskæring som muligt. Det er imidlertid dyrt og som regel helt unødvendigt. Desuden vil det have negativ indflydelse på den biologiske balance. Derfor skal grødeskæringen nøje tilpasses det enkelte vandløb. De valgte metoder skal beskrives i regulativet med hensyn til tidspunkt, hyppighed, redskaber, styring og omfang. Læs mere i artiklen ‘Grødeskæring skal tilpasses det enkelte vandløb’ side 56. Systematisk tilsyn Vandløbsregulativerne indeholder flere og flere bestemmelser om hvordan man vil administrere arealerne op til 54

vandløbet. Årsagen er bl.a. ny viden om de vandløbsnære arealers betydning for vandløbskvaliteten. De administrative bestemmelser kan f.eks. handle om drift af stemmeværker, beplantning og den rekreative brug. Vandløbsmyndigheden kan i visse tilfælde helt eller delvis forbyde sejlads af hensyn til

dyrelivet. Desuden kan man f.eks. gøre opmærksom på at bredejere op til vandløbet skal acceptere at man transporterer materialer og maskiner langs bredderne, når vandløbet skal vedligeholdes. Regulativet skal også tage stilling til hvordan kommunen vil udføre det systematiske tilsyn med vandløbet man er forpligtet til. Notatet fremhæver at det er vigtigt at metoden er entydigt beskrevet da man kontrollerer sig selv. Vandløbets skikkelse eller vandføringsevne kontrolleres ved hjælp af faste afmærkninger i vandløbet og dokumenteres. Desuden skal man vurdere om de enkelte bestemmelser i regulativet er hensigtsmæssige eller om de eventuelt skal ændres. Samtidig kan man se på om bredejere og brugere overholder deres forpligtelser, f.eks. i forhold til at fjerne slam. Lodsejere og andre interesserede skal have mulighed for at deltage i tilsynet og indgå i dialogen om vandløbets vedligeholdelse. Processen Kommunen skal lave en redegørelse der beskriver grundlaget for og konsekvenserne af forslaget til regulativ for et givent vandløb. Redegørelsen bør indeholde omlysninger om

den aktuelle natur- og miljømæssige tilstand. Desuden beskrives hvordan regulativets bestemmelser skal opretholde eller forbedre tilstanden i vandløbet. Der skal også være oplysninger om vandføringsevnen og hvordan den vil blive påvirket af regulativet. Forslaget til regulativ og redegørelsen kan med fordel sendes til ‘forhøring’ blandt relevante interesseorganisationer. Det færdige forslag lægges frem til offentlig høring i otte uger og sendes samtidig til de berørte myndigheder, f.eks. nabokommunerne. Man kan eventuelt holde et offentligt møde, hvor forslaget diskuteres. Derefter indarbejdes indsigelser, og regulativet behandles politisk i kommunalbestyrelsen. Endelig er der fire ugers klagefrist. Klager behandles af naturklagenævnet. Desværre indeholder notatet ikke et eksempel på et færdigt vandløbsregulativ der kunne have konkretiseret nogle af overvejelserne. ❏ KILDE Udarbejdelse af vandløbsregulativer Erfaringsopsamling og ny viden, Byog Landskabsstyrelsen, 2008. Notatet er udgivet elektronisk på www.blst.dk > Publikationer > Publikationer 2008 SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og skribent med lang erfaring fra forskningsverdenen.

Grødeskæring er en central del af den vedligeholdelse der fastlægges i vandløbsregulativet. Her er grøden skåret i én strømrende. Vandplanterne er fjernet der hvor det meste af vandet løber. GRØNT MILJØ 3/2009

Total leverandør til den grønne sektor – vi leverer såvel til store som små projekter..!

Piletræer, Åboulevarden Århus

Produktion af store stauder og græsser

Bøgepur med eg, Aabenraa Sygehus

Magnolia

Kugletaks

Platantræer

Prøv vores login system – let og ligetil:

www.holden.dk

Lindetræer, Åboulevarden Århus

Når prisen er vigtig og høj kvalitet samt service er en selvfølge, – så kontakt os for din næste planteleverance. GRØNT MILJØ 3/2009

Kongeåvej 12 6600 Vejen Telefon 75 36 40 99 Telefax 75 36 48 99 E-mail: [email protected] www.holden.dk 55

Grødeskæring skal tilpasses det enkelte vandløb Udført på den rigtige måde kan grødeskæring være med til aktivt at opfylde målene for både vandløbskvalitet og afvanding Af Tilde Tvedt

G

rødeskæring er ikke nødvendig for at fastholde en god natur- og miljøtilstand i et vandløb, men udføres for at det kan lede mere vand væk. Udfordringen er at tilrettelægge arbejdet så grødeskæringen forbedrer vandføringsevnen, men ikke er mere omfattende end at målene for natur og miljø kan opfyldes. Miljøvenlig grødeskæring skal grundlæggende tage hensyn til de naturlige mønstre og processer i vandløbene. I store træk handler det om ikke at skære flere gange end nødvendigt, ikke at skære mere end nødvendigt og at vælge de rigtige tidspunkter. Ifølge ‘Vejledning om grødeskæring i vandløb’ er kombineret strømrendeskæring den bedste metode. Vejledningen er udarbejdet af Orbicon for By- og Landskabsstyrelsen og har en række forslag til hvordan grødeskæring tilpasses det enkelte vandløb. Målet er at inspirere kommunerne til at tænke i miljøvenlig grødeskæ-

GRØDE ring når fremtidens vedligeholdelse af vandløb skal fastlægges i vandløbsregulativerne se artikel side 52. Strategi for omlægning Vejledningen beskriver en proces i tre trin for at gøre sin grødeskæring mere miljøvenlig. Første trin er at få et overblik over vandløbsregulativets bestemmelser om grødeskæring og sammenligne med hvad der gøres i virkeligheden. Den nuværende praksis beskrives hvad enten den afviger fra regulativet eller ej. Det giver mulighed for at udnytte de fordele der kan ligge i at den reelle indsats er mere miljøvenlig end regulativets. Andet trin er at afklare grødeskæringens nytte. Er der et afvandingsbehov? Hvis ikke, kan gødeskæringen stoppe. Er der et afvandingsbehov, skal man vurdere om grødeskæringen reelt er til nytte. Tredje trin er kritisk at vurdere grødeskæringens miljøvenlighed der hvor den fortsat

■ Grøde er en samlet betegnelse for de planter der vokser i og umiddelbart langs med vandløbene. ■ Af praktiske grunde er planterne kategoriseret i vandplanter, kantplanter og brinkplanter selv om overgangene er glidende. ■ For næsten alle arter ligger vækstperioden om sommeren. Nogle arter er vintergrønne, men mængden af grøde er som regel meget mindre om vinteren end i sommerhalvåret. ■ Vækstformerne er mange: pude, tæppe, bånd, ranke, flydende m.fl.

skal udføres af hensyn til afvandingsbehovet. Vejledningen har en enkel nøgle der kan bruges i denne vurdering. Stilleskruer Vejledningen beskriver flere ‘stilleskruer’ (metoder) man kan bruge med at gøre grødeskæringen mere miljøvenlig: • Generel strømrendeskæring. • Speciel strømrendeskæring.

Omfanget af grødeskæringen er en vigtig faktor. Her et eksempel på et vandløb med god vanddybde og mange skjul for fisk (til venstre) hvor der er fjernet for meget grøde. Efter grødeskæringen er vanddybden reduceret til et kritisk niveau, og der mangler skjul og strømlæ for fiskene (til højre). Foto: Bjarne Moeslund.

56

• Kombineret strømrendeskæring. • Reducere grødeskæringens omfang. • Reducere hyppigheden. • Ændre tidspunkterne. • Ændre måden der skæres på. For hver stilleskrue er virkningen beskrevet i forhold til fire kvalitetsparametre: grøden selv, smådyrene, fiskene og hydro-morfologien (vandets strømning). Desuden er der en oversigt over de indikatorer der peger mod brugen af de enkelte stilleskruer. F.eks. kan en begrænset mængde fisk tyde på at man bør reducere omfanget af grødeskæringen for at give dem bedre skjul. Den bedste metode Generel strømrendeskæring er den traditionelle grødeskæring. Grøden fjernes i én bugtet bane der følger vandets naturlige strømningsbane. Al grøden fjernes altså ikke. Metoden har åbenlyse fordele i forhold til vandføringsevnen og vandløbsmiljøet og kan bruges i stort set alle vandløb. Den har dog den ulempe at man kun åbner én strømrende, hvor flere render tit er det naturlige. Desuden vil en del af vandløbets bund være helt uden bevoksning, og hvis man skærer for meget, går miljøvenligheden tabt. Speciel strømrendeskæring kaldes også netværksskæring. Her er ideen at grødeskære i flere baner der følger vandets naturlige løb. Metoden giver samme forbedring i vandføringen som den generelle strømrendeskæring, men tager mere hensyn til de naturlige strømningsmønstre og variationen i grøden. Metoden kan dog være svær at bruge i mellemstore og store vandløb hvor man skærer grøde fra båd. De to metoder forenes i kombineret strømrendeskæring. Grøden skæres i én rende samtidig med at der efterlades øer af grøde i renden hvor vandet så strømmer i flere løb. Metoden er især velegnet i GRØNT MILJØ 3/2009

Ved at målrette strømrendeskæringen er det her lykkedes at få et kanaliseret vandløb til at bugte sig mere hvilket ellers typisk kræver en egentlig vandløbsrestaurering. Foto: Bjarne Moeslund.

mellemstore vandløb og i små og store vandløb med veludviklet undervandsvegetation. Der er ingen åbenlyse ulemper med vandløbskvaliteten. Skær mindre Tommelfingerreglen er at jo mere grøde man skærer, jo mere skader man vandløbskvaliteten. Derfor er grødeskæringens omfang en af de vigtigste faktorer man kan justere på. For grøden selv kan bortskæring have negativ indflydelse på artssammensætning m.m., og i forhold til det fysiske miljø kan grødeskæringen sænke vandstanden og ændre strømforholdene. Det er ulemper der skal begrænses. Hvis man skærer en enkelt strømrende, kan man f.eks. reducere omfanget af grødeskæringen ved at gøre renden smallere. Den næstvigtigste faktor er hvor tit man fjerner grøde. Ifølge vejledningen bør man

KOMBINERET STRØMRENDESKÆRING FORSLAG TIL MØNSTRE

Figur fra vejledningen

Udgangssituation. Tæt forekomst af grødeøer ude i bunden af vandløbet og opretvoksende vandplanter langs strømrenden.

40% af grødeøerne er fjernet i et mønster der passer med strømrendens forløb. Vandløbets bugtning fremmes.

40% af grødeøerne er fjernet. De tilbageblevne grødeøer er centreret for at mindske risikoen for indsnævringer når der dannes brinkfødder.

40% af grødeøerne er fjernet, relativt meget i svingenes ydersider.

+ begrænset betydning ++ stor betydning +++ meget stor betydning

STILLESKRUER Effekten af de midler der kan gøre grødeskæringen mere miljøvenlig. Fra vejledningen. Grøden Ophør af grødeskæring1) +++ Generel strømrendeskæring + Speciel strømrendeskæring +++ Kombineret strømrendeskæring +++ Reduktion af grødeskæringens rumlige omfang +++ Reduktion af grødeskæringens hyppighed ++2 Grødeskæringens tidslige placering ++(+) Ændring af måden at skære grøden på +++

KVALITETSELEMENT

Smådyrene +++ +(+) +++ +++ +++ ++ + ++

Fiskene Hydro-morfologien +++ +++ +(+) ++(+) ++ ++ +++ +++ +++ +++ ++ + ++ ++ ++ ++

1) Vandløbskvaliteten kan være så påvirket af andre faktorer end grødeskæring at ophør ikke er ubetinget positiv. 2) Forudsat grødeskæringen på traditionel vis fjerner blade og stængler på tværs arter og udbredelsesmønstre.

GRØNT MILJØ 3/2009

stoppe al overflødig grødeskæring og kun skære når arealerne langs vandløbet har et reelt behov for lavere vandstand. Samtidig må man vurdere om den lavere vandstand har reel nytteværdi for arealerne. Især skæringer tidligt og sent i vækstsæsonen kan være skadelige og uden nytteværdi. Tidspunktet hænger nært sammen med hyppigheden. Hvis man skal skære færre gange, bliver det vigtigere hvornår det skal ske. I forhold til vandløbskvaliteten er sen grødeskæring generelt at foretrække frem for tidlig. I forhold til afvandingen gælder at grødeskæringens effekt aftager efterhånden da planterne vokser frem igen. Det mest almindelige er at skære planterne af lige over bunden. Fordelen er at de planter der bliver tilbage, er upåvirkede. Ulempen er at der før eller siden kommer genvækst. Hvis man vil undgå det, må man fjerne hele planter, og så kommer man nemt til at fjerne for meget. Desuden er det tungt arbejde der ifølge vejledningen kræver udvikling af nye redskaber. Brug redskaberne optimalt Vejledningen gennemgår også redskaber til grødeskæring, herunder le, motorle, mejekurv, gravemaskine og grødeskæringsbåd. Der er især behov for at udvikle mindre mejekurve (der bruges til at ‘fiske’ grøden op) og smallere og mere bevægelige klippebord på de grødeskæringsbåde man bruger i større vandløb. Den vigtigste pointe er dog at der er brug for at anvende de kendte metoder på en miljømæssig optimal måde. Ofte sker det ikke på grund af kravene til effektivitet. ❏ KILDER Vejledning om grødeskæring i vandløb, By- og Landskabsstyrelsen, 2008 www.blst.dk > Publikationer > Publikationer 2008. Vejledningen er baseret på: Udarbejdelse af vandløbsregulativer erfaringsopsamling og ny viden. www.blst.dk. Grødeskæring i vandløb - erfaringsopsamling af metoder, praksis og effekter. www.blst.dk. Denne rapport indeholder bl.a. betragtninger om forskellen mellem teori og praksis i grødeskæringen. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og skribent med lang erfaring fra forskningsverdenen.

57

PUBLIKATIONER

gm

Tilbudsloven - offentlige kontrakter. Af Claus Kaare Pedersen og Jesper Kaltoft. Thomson Reuters 2008. 270 s. 620 kr. www.thomson.dk. • Overblik over tilbudslovens regler som offentlige myndigheder og private bygherrer der får offentlig støtte er forpligtet til at følge ved udbud af navnlig bygge- og anlægsarbejder. Det er anden udgave af bogen der udkom første gang i 2002. Siden er tilbudsloven ændret, og der er kommet nye udbudsdirektiver. Tilbudslovens anvendelsesområde er bl.a. udvidet med den seneste lovændring hvor der er indført bestemmelser om pligt til konkurrenceudsættelse af vareindkøb og tjenesteydelser ned til 500.000 kr., altså under tærskelværdien for EU-udbud.

Et havnært landbrugsland med spredt natur. I ‘Det åbne land’ bruges dette billede foran hver kapitelgruppe.

Naturen i Danmark er også rig som bog Gyldendal er godt halvvejs med sin informationsmættede bogserie

O

Light & Communication. Nature as a reference in lighting design. Af Henrik Clausen. Meldorf Hansen 2009. 120 s. 325 kr. På engelsk. www.meldorfhansen.dk. • Guide og inspiration til bedre lysdesign. Naturens lys bruges som en fælles referenceramme for dermed at lette kommunikationen med de forskellige parter i belysningsprojekter ude og inde. Billeder fra naturen stilles over for anlægsarkitektektoniske løsninger. Strandvejen - fra oven. Fra Østerport til Kronborg. Af Claus Hagen Petersen og fotograf Henrik Schurmann. Forlaget Globe 2008. 256 s. 319 kr. www.globe.dk. • Strandvejen nord for København er nok landets bedst kendte vej, både på grund af områdets velhaverkarakter og den smukke natur langs Øresund. Bogen beskriver strækningen, dens landskab, kultur, seværdigheder og historie. Det hele er rigt illustreret med billeder taget fra bl.a. fly og lift. 58

mkring 3000 sider med en levende og kreativ videnopsamling om den danske natur, geologisk, biologisk og landskabeligt. Det får man med bogserien ‘Naturen i Danmark’ i fem bind. Tre er udkommet: ‘Havet’ og ‘Geologien’ i 2006 og ‘Det åbne land’ i 2007. Senere i år kommer ‘Skovene’ og næste år sluttes af med ‘De ferske vande’. De tre første tegner billedet af en informationsmættet serie der også set med grønne faglige briller er fin baggrundsviden, men af gode grunde især for natur- og landskabsplejen. Bag serien står Gyldendal og en stor gruppe af over 90 forfattere der hver for sig hører til de kyndigste på deres felt. Sådan var det også med den større 12-bindsserie ‘Danmarks Natur’ fra 1970 som den nye serie så at sige afløser. Siden er der kommet meget ny viden til, og naturen har selv forandret sig. Forureningsbekæmpelse, naturpleje, biodiversitet og klimaforandringer står langt mere i fokus end for 40 år siden. Byudviklingen har været intens, landbruget gennem en voldsom strukturrationalisering og landbokulturen død. Ikke bare er værkets baggrund en anden. Det er også

formen. Den ny serie er væsentligt kortere i teksten end den gamle, men skarpere vinklet og langt bedre forsynet med fotografier, sidehistorier, grafikker, tabeller og figurer. Emnemæssigt er den nye serie dog smallere end den gamle der bl.a. kunne byde på specialbind om det bebyggede land og mennesket og naturen. Den ny serie definerer ‘natur’ mere snævert. Bl.a. levnes kulturgeografien levnes mindre plads. De fem binds titler skal dog ikke opfattes alt for bogstaveligt. ‘Det åbne land’ har f.eks. et kapitel om naturen i bylandskabet. Seriens kvalitet in mente savner man dog allerede et bind 6 om bynatur hvor mennesket selv kunne komme mere i fokus. Bøgerne forklarer grundigt hvad det er for mekanismer der har skabt naturen og stadig giver den dynamik. Også tidens trusler og udfordringer tages der fat i. Hvilket f.eks. Peder Agger gør engageret i sit kapitel ‘Det åbne lands fremtid’. Formidlingen båret af stor fortælleglæde og fascination af naturens mangfoldighed og en bekymret uro over hvad der kan ske med den. Engagementet er parret med en saglig selvsikker stil hvor man

nogle gange godt kunne savne en mere diskuterende form så alternative teorier om f.eks. istidens dannelser kunne træde stærkere frem. Bøgerne er gode til at trække linjer tilbage i tiden. Der er f.eks. en god geologisk forklaring på hvordan den norske kong Harald Hårderåde i 1070 kunne undslippe den danske kong Svends større flåde i Limfjorden. Den er også et eksempel på bøgernes mange fine sidehistorier. Det er biologer og cand.scienter der fortæller, ikke grønne forvaltere og landmænd. Det handler om naturen, dens helheder, sammenhænge og mange vilde plante- og dyrearter. Natur- og landskabspleje er omtalt, men heller ikke mere. Sådan må det formentligt også være når man henvender sig bredt. Resultatet er i alle tilfælde godt. Vi kan kun glæde os til de sidste to bind. sh Naturen i Danmark. Gyldendal. www.gyldendal.dk. www.naturenidanmark.dk Bind 1. Havet. 2006. 516 s. Bind 2. Geologien. 2006. 552 s. Bind 3. Det åbne land. 2007. 670 s. Bind 4. Skovene. November 2009. Bind 5. De ferske vande. Maj 2010. Hvert bind koster 699 kr. Alle fem bind i subskription fås for 2.995 kr. Bogseriens hovedredaktør er dr. scient. Kaj Sand-Jensen. Der er samlet over 90 skribenter tilknyttet værket. GRØNT MILJØ 3/2009

Velfærd nu eller i fremtiden. Af Flemming Møller. Aarhus Universitetsforlag og Danmarks Miljøundersøgelser 2009. 398 s. 398 kr. www.unipress.dk. • Velfærdsøkonomisk og nytteetisk vurdering over tid. Sådan er undertitlen på den miljøøkonomiske bog der gennemgår metoder til retfærdig fordeling af velfærd mellem nulevende og fremtidige personer, og redskaber til at forme en bæredygtig udvikling. Fokus er bl.a. på ‘diskonteringsrenten’ der afgør miljøinitiativers fremtidige værdi. Renten bør være 0, argumenterer forfatteren. Bogen er tænkt som vejledning for økonomer der arbejder med velfærdsøkonomi og som lærebog i velfærdsøkonomi, cost benefit, miljø- og ressourceøkonomi. Biodiversitet/indikatorer. www.blst. By- og Landskabsstyrelsen 2009. • Styrelsens hjemmeside er knopskudt med et nyt afsnit om biodiversitetens tilstand. Det er en udmøntning af en EU-beslutning om at tage temperaturen på naturens tilstand i 26 kategorier (indikatorer) for at afsløre fremgang eller tilbagegang i biodiversiteten og sammenligne landene imellem. Det hele er led i indsatsen for at bremse biodiversitetens deroute før 2010. Danmark og EU som helhed er i fremgang på halvdelen af indikatorerne, mens resten er i status quo eller tilbagegang. Jorden brænder: Klimaforandringerne i videnskabsteoretisk og etisk perspektiv. Af Mickey Gjerris, Christian Gamborg, Jørgen E. Olesen og Jakob Wolf (red.). Forlaget Alfa 2009. 215 s. 278 kr. • Med en række forskerindlæg belyses klimaforandringerne og deres baggrund og følger. Fokus er ikke på naturvidenskab, men på videnskabsteoretiske, filosofiske, politiske, etiske og religiøse antagelser om hvordan verden er, kunne og burde være. Klimaforandringer kan bl.a. ses som en mulighed for at skabe en ny naturrelation hvor naturbeskyttelse ikke begrænser, men udfolder menneskets muligheder. GRØNT MILJØ 3/2009

IBF belægningssten... - flere muligheder, mere variation.

Garden Plants for Scotland: A Guide for the Scottish Gardener. Af Kenneth Cox og Raoul Curtis-Machin. Frances Lincoln 2008. 240 s. www.plantarum.dk. www.amazon.co.uk. • Skotlands tempererede kystklima kan minde om det danske, så derfor kan dette skotske planteleksikon måske have interesse. Forfatterne har vurderet tusinder af planter i haver over hele Skotland, og det er blevet til en planteleksikon over de mest dyrkningssikre træer og buske, stedsegrønne, frugttræer og stauder.

Holmegaardsten Kvadrat

Kvadrat

Dræbersneglen Arion lusitanicus - æglægningssteder, efterårsskjul og aktuelle fjender. Af Sussie Pagh & Frank Jensen. Naturhistorisk Museum, 2008. 58 s. www.naturhistoriskmuseum.dk. • Rapport efter undersøgelse af æglægningssteder, overvintringssteder, kunstige skjul og potentielle fjender. Det fremgår at bekæmpelse med fordel kan ske på æggestadiet, at det derfor bør ske fra om efteråret og at de skyggede, fugtige steder (kompost, gernbunker, bunddække, mv.) bør bevares og udnyttes som fælder.

Betonklinke M23

Rekvirér brochurer på 97 15 20 22 eller se mere på www.ibf.dk ...inspiration til holdbare løsninger 59

PUBLIKATIONER

gm

Handlingsplan for invasive arter. Miljøministeriet 2009. 54 s. www.mim.dk. • Endelig udgave efter forslaget fra maj 2008 og høring. Planens sigte er derfor at hindre nye arter i at etablere sig og at holde de eksisterende på et tåleligt niveau gennem overvågning og prioriteret bekæmpelse. Det er nemlig mere effektivt og billigere at forhindre nye invasive arter i at komme ind i landet end det er at bekæmpe dem. Oplysning, elektronisk indberetning, internationalt samarbejde, forskning og målretet administration er andre sider af handlingsplanen der føles op af 10 mio. kr. i 2008-2010.

Konceptmodel Terapihaven Nacadia En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark

Udarbejdet i 2008 af Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet, for Realdania i samarbejde med samarbejdspartnere fra Stresscentret Kalmia og følgegruppen/kompetencegruppen for projektet.

Konceptmodel • Side 1

Konceptmodel Terapihaven Nacadia. En model for terapihaver og haveterapi for stressramte i Danmark. Skov & Landskab, Københavns Universitet, og Realdania (2008). 44 s. www.sl.life.ku.dk. • Model der skal være videnskabeligt grundlag for etablering af terapihaver og virke som informations- og opslagsværk om terapihaver og haveterapi. Fem hoveddele: videnoversigt, kriterier som terapihaver skal opfylde, anbefalinger for den rumlige opbygning af terapihaver, tjekliste samt oversigt over uddannelse, forskning, netværk, organisationer, tidsskrifter og bøger. 60

Den store danske. Gyldendals åbne encyklopedi. Gyldendal 2009. www.denstoredanske.dk • Den Danske Encyklopædi ligger nu gratis på nettet med adgang til leksikonets 161.000 artikler. De 54 kg tunge bøger til 25.000 kr. har tidligere været udgivet på cd og i en betalingsudgave på nettet. Med den nu gratis webudgave er det også muligt for brugerne selv at skrive og redigere i artiklerne. I modsætning til inspiratoren Wikipedia er der dog 1100 frivillige eksperter til at kontrollere oplysningerne. Det er sigtet at få leksikonet til at vokse og give et bredere udbud. Håbet er at det kan løbe rundt udelukkende ved hjælp af annoncering. ArkitekturMagasinet, arkitekturM. Vol. 1. Nr. 1/2009. Arkitektens Forlag. 78 s. 10 numre pr. år. Årsabonnement 1605 kr. inkl. Arkitektur DK. www.arkfo.dk. • Nyt tidsskrift der henvender sig til arkitekter og designere og alle de kunder, politikere, forskere m.fl. som interesserer sig for deres produktion og kultur. Magasinet vil ifølge sin velkomsthilsen ‘udøve og anspore til tænkning og fortolkning omkring arkitektur og design i enhver forstand’. Første nummer har en spidsartikel om den japanske arkitekt Junya Ishigami og et tema om ‘dansk arbejde’ hvor man indkredser det særlige i nyere dansk arkitektur og design. Forlaget udgiver i forvejen Arkitekten, ArkitekturDK og Landskab. Det er ret snævre fagrettede blade hvor det nye magasin henvender sig bredere og mere debatterende.

Udvikling af landsbyer. En værktøjskasse. Velfærdsministeriet 2009. 60 s. www.vfm.dk. • Vejledningen beskriver de muligheder og redskaber kommuner har når landsbyens problemer skal håndteres, f.eks. med hensyn til tomme og dårlige bygninger, forfald, ingen rekreative kvaliteter og nedslidt bymiljø. Der beskrives redskaber og metoder til at igangsætte lokale processer, cases gennemgås og der henvises til litteratur, love mv. Det er primært henvendt til kommunale planlæggere og politikere.

0¯6%*)-5,)'(%$%2.%3,!.$ 0QNIDJSTCUHJKHMFHCDSMXDK@MCCHRSQHJSRO@Q@CHFLD

1

-5,)'(%$%2.%3 ,!.$

På vej i mulighedernes land. Hausenberg ApS i samarbejde med Realdania, Bornholms Regionskommune, Thisted Kommune og Lolland Kommune 2009. 56 s. www.mulighedernesland.dk. • ‘Projektudvikling i det nye landdistriktsparadigme‘ lyder undertitlen der dækker over en vifte af demonstrationsprojekter der kan inspirere når landdistrikter og yderkantsområder skal udvikles. Grundlaget er kommunerne Thisted, Lolland og Bornholm og deres lokale potentialer.

Haveejeren kan selv forebygge Teknologisk Institut har i samarbejde med Danske Kommuner trykt fem foldere om hvad haveejere kan gøre for at forebygge oversvømmelser på grund af overbelastede kloakker. Folderne ligger på rådhuse og i borgerservice, men flere kommuner har også rundsendt dem til deres borgere. Folderne giver borgerne kortfattede oplysninger om hvem der har ansvaret for kloakkerne, og hvordan man som husejer kan få lagt dræn, nedlagt faskiner, lavet tagbeplantning m.m. Altså lige noget for de grønne fagfolk som vil markere sig på dette marked, f.eks. ved at kombinere arbejdet med faskiner og kloakker med en renovering af haven. Hvem ejer kloakken? Klimaændringer i din kloak. Vand i kælderen. Mindre regnvand i kloakken. Nedsivning af tagvand i faskiner. Teknologisk Institut 2008. Fem foldere på hver 4 sider.

GRØNT MILJØ 3/2009

Kunstige rævegrave hjælper fuglene Med kunstige rævegrave er det nemmere at tynde ud i rævebestanden fordi man ved hvor rævene er. Og dermed kan man lettere holde liv i truede fuglearter, især engfugle som brushøns, engryler og store kobbersnepper der er totalfredede og omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet. Det oplyser Skov - og Naturstyrelsen i sit nyhedsbrev 1/09. Det understreges her at ræve - ud over manglen på gode levesteder - er en af de største trusler for fuglene. F.eks. viser en ph.d.-afhandling at ræve æder op til 90% af engfuglenes æg og unger i fuglereservatet på Vestamager. Engfuglene lægger deres æg på jorden og er et nemt bytte for rævene. Netop på Vestamager er der i vinter anlagt 30 rævegrave. De kunstige rævegrave laves af cementrør der graves ned med gravemaskiner. I parringssæsonen i januar og februar lokkes rævene ned, især hvis graven er lun og tør uden træk og for meget lys. Så vil ræven lige så gerne bruge en kunstgrav i stedet for en rigtig rævegrav. Gravjagt er både mere effektiv og skånsom for naturen end den traditionelle drivjagt hvor jægere og hunde maser gennem et område. ”I forbindelse med gravjagt behøver man kun at være én jæger og én hund. Man tager simpelt hen ud til graven, lader hunden jage ræven ud af graven, hvorefter den løber ud af indgangen og kan skydes”, forklarer vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus. En fordel er også at hundene ikke fanges af sammenstyrtende grave. Skov- og Naturstyrelsens indsats er koncentreret i reservater og internationale fuglebeskyttelsesområder, og omfatter også træfældning og afgræsning. I Tipperne i Ringkøbing Fjord har man efter anlægget af kunstige rævegrave kunnet se at de truede engfugle nu får flere unger på vingerne. sh

FORHANDLER GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR

RUBBER TRACK SPECIALISTS

Svalehøjvej 18 Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner 3650 Ølstykke Leveringsdygtig i hele Danmark Tlf. 43 76 02 06 Kontakt os for konkurrencedygtige priser [email protected]

Ukrudt imellem fliserne? EnviroSAND udelukker uønskede vækster og hindrer myrernes hærgen

EnviroSAND fejes ned i fugerne, - vandes derefter for at aktivere den organiske og bindende del.

m Fra 1 rm de d e b fuge Stengrå

Det kan ikke være lettere... - og så er den tilmed Fleksibel, Forstærkende og Miljørigtig

Natur &

Tlf. +45 63 18 00 55 · Fax +45 63 18 00 26 Email [email protected] · www.lithomex.dk

se mere på www.lithomex.dk

Hako

Citymaster 2000 Effektiv gadefejemaskine med genbrugsvandsystem der sikrer støvfri fejning 100 hk Euro 4-motor Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring Fejebrede op til 2500 mm Beholder 1,85 m3, tiphøjde 1,45 m Nye standarder for anvendelse og kørekomfort 3 Perfekt maskine til den krævende bruger i bla. kommuner og industri

3 3 3 3 3

Vedligeholdelsefrit partikelfilter ! Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 [email protected] Forhandling i Danmark siden 1960.

GRØNT MILJØ 3/2009

Kontakt os for demonstration.

www.hako.dk 61

BRANCHE E09 holdes i en amputeret udgave Entreprenørmessen E09 i Vandel Erhvervspark 14.-16. maj holdes, men uden brancheforeningen Maskinleverandørernes entreprenørsektion og de fleste af dens medlemmer. Foreningen ville på grund af krisen og det akutte fald i maskinsalget udsætte messen, men det ville messearrangøren Exponator ikke. Exponator holder derfor messen alligevel og har tilmed ret til at bruge messenavnet selv om det siden starten af 80’erne har været tæt forbundet med Maskinleverandørerne. Det står medlemmerne af entreprenørsektion frit om de vil deltage i messen. Ifølge formanden Hans Holm holder 14 af 16 medlemmer sig væk. De to sidste er Aksel Benzin A/S og Doppstadt Danmark A/S, begge med speciale i sorteringsanlæg. De har også oplyst at de udmelder sig af Maskinleverandørerne.

Natursponsorater som etisk ansvar Flere og flere virksomheder bliver opmærksomme på begrebet socialt ansvar (CSR) og ønsker at vise en etisk forsvarlig holdning til bl.a. naturen. Eja Lund, natur- og naturforvaltningskonsulent i Silkeborg, mener at der er god grund til virksomhederne ser på andet end fjerne regnskove eller leverandørkæden når de vil opbygge et ansvarligt image. Hun ser natursponsorater som en oplagt mulighed. Virksomheder kan eksempelvis hjælpe med at finansiere etablering af våde enge, genslyngning af vandløb eller kvæg til at øge græsningstrykket og dermed forbedre deres eget rygte som moderne, etisk bevidst virksomhed. Enhver der ejer et stykke jord, kan i princippet udbyde et natursponsorat, og lodsejere kan også gå sammen. Private jordejere har nemlig ofte ikke råd og tid til at varetage et ekstra ansvar for naturen. Her kan et samarbejde med erhvervslivet være en god idé. lt 62

Et udsnit af landskabsarkitekternes hjemmesider der bidrager til billedet af et indadvendt fag.

Det vage billede af landskabsarkitekten Elitære hjemmesider og presseskyhed bidrager til en svag faglig profil

L

andskabsarkitektfaget prioriterer ikke kommunikationen med omverdenen særligt højt. I hvert fald ikke når man ser på de private landskabsarkitektfirmaers hjemmesider og på landskabsarkitekters rolle i den offentlige debat. Det konkluderer Maja Johansen efter sit speciale på landskabsarkitektstudiet i 2008. Den svage almene profil bidrager til at fastholde den generelle uvidenhed om hvad en landskabsarkitekt er. Det er ‘noget med haver’ eller ‘noget med landbrugsbygninger’. Borgerne kender generelt ikke fagligheden. De kan derfor heller ikke respektere den og vil ikke efterspørge den. Det er et problem der stiger i takt med at flere og flere bruger internettet som et almindeligt sted at hente informationer før de køber stort eller hyrer tjenesteydelser. Det er kun to tredjedele af medlemsvirksomhederne i Praktiserende Landskabsarkitekters Råd der har hjemmeside. Og de der har, udfordrer ikke mediet. „Hjemmesiderne har enten en meget konservativ opbygning og ligner derfor en stor del af de hjemmesider man så sidst i 1990’erne, eller de arbejder med en kombination af tekst og billeder som vi kender det fra fotoalbummet,“ skriver Maja Johansen. Gennemarbejdede hjemmesider ses typisk kun i to grupper:

De store ressourcerige firmaer. Og énmandsvirksomhederne med speciale i haver, og som skal have fat i haveejerne. Når de øvrige virksomheder ikke gør ret meget ud af deres web, er forklaringen at de primært får deres arbejde gennem eksisterende kontakter: Gamle kunder der vender tilbage eller nye kunder der har fået landskabsarkitekten anbefalet via en gammel kunde eller et konkurrenceprojekt. I alle tilfælde er det dog kunder med en ‘faglig forforståelse’ der først bruger landskabsarkitektvirksomhedens hjemmeside når virksomhedens referencer skal tjekkes. Derfor bliver hjemmesiden et udvidet visitkort der præsenterer stil og projekter over for større bygherrer, arkitekter og ingeniører. Det er ikke hjemmesider der henvender sig til den almindelige borger. Denne elitære stil forstærkes af en begrænset vilje til at gå i pressen og deltage i den offentlige debat. En undersøgelse af pressen fra 22. oktober 2006 og et år frem viste at der var 68 artikler hvor afsenderen betegnede sig som landskabsarkitekt. Det er ikke mange, og de fleste artikler handlede tilmed om havebrug og blev bragt i ugeaviser. Undersøgelsen omfatter vel at mærke alle landskabsarkitekter, ikke kun dem med eget firma. Der er derfor ikke noget at

sige til at den almindelige borger har et uklart billede af landskabsarkitekten. Det er et markedsføringsproblem, både for hele faget og for den enkelte virksomhed „Set ud fra den klassiske kommunikationsteori stiger sandsynligheden for at omverdenen vil ansætte en landskabsarkitekt, med omverdenens viden om landskabsarkitektens arbejde. Samme kommunikationsteori fortæller at hvis man vil have modtagerne til at bruge tid på ens kommunikation, skal man tilpasse det til modtagernes interesser,“ skriver Maja Johansen. Men er problemet at landskabsarkitekter ser sig som kunstnere der ikke skal forklare sin kunst og sælge sig selv? Hvis nogen mener det, kan man bl.a. bruge gode gamle C.Th. Sørensen hvis konstante faglige anerkendelse bl.a. hviler på hans skriftlige produktion der forklarer projekterne. Om som Maja Johansen selv retorisk slutter: „Hvis vi ikke selv kan formulere hvad der er værdifuldt ved vores arbejde, kan vi så forvente at resten af omverdenen skal tage vores evner alvorligt? sh KILDER Maja Johansen (2009): Landskabsarkitekten og omverdenen. Landskab 1/ 09. Maja Johansen (2008): Praktiserende landskabsarkitekters kommunikation via hjemmesider - en analyse af fagets identitet på internettet. Speciale, Skov & Landskab, KU. GRØNT MILJØ 3/2009

Kommuner til eksamen Gennemsnittet er til bestået, men der er også problemer med udbud, betaling og parkering De udliciterer ofte for lidt, betaler tit for sent og kan byde på ringe parkeringsforhold. Sådan lyder dommen over mange kommuner i Håndværksrådets kommuneundersøgelse hvor 1100 virksomheder i 2008 vurderede deres hjemkommune. En karakter fra 1 (meget dårligt) til 6 (meget godt) endte med et nogenlunde snit på 3,5, men der er ifølge Håndværksrådet flere områder hvor kommunerne klarede sig så ringe at de bør skifte spor. Udbudspolitikken over for de mindre og mellemstore virksomheder er et generelt problem. Her er gennemsnitskarakteren nede på 2,6. ”Hvis man har et mål om et stærkt lokalt erhvervsliv, nytter det ikke noget hvis man samtidig kvæler virksomhederne gennem en forfejlet udbudspolitik”, siger Mads Engberg, økonom i Håndværksrådet. Det er især på Sjælland og Københavns omegn man er dårlige

til udbud. På den jyske vestkyst ser det klart bedre ud. Kommunerne er også slemme til at overskride betalingsfrister. Kun 16% af virksomhederne oplever at kommunerne altid betaler til tiden. På Københavns vestegn er man dog gode til at betale til tiden, mens Århus skraber bunden. Meget tyder på at jo større en kommune er, desto sværere har den ved at betale rettidigt. Det belaster virksomhedernes likviditet, et problem der er understreget af finanskrisen. Kommunerne er generelt gode til at udlægge nye erhvervsarealer, anlægge veje og fastlægge butiksstruktur. Til gengæld er parkeringsforholdene mange steder næsten håbløse. Værst ser det ud i Aalborg med dumpekarakteren 1,6, men i alle de største byer ser det dårligt ud. sh KILDE Håndværksrådet (2009): Kommuneundersøgelsen. www.hvr.dk.

MITSUBISHI L200 TILBUD DER TRÆKKER

L200 2,5 DI-D Club Cab Nu fra kr. 156.911,-

L200 2,5 DI-D Double Cab Nu fra 184.497,-

Spar mere end 19.000 kr.

Spar mere end 32.500 kr.

Netop nu er der penge at spare, hvis du køber en L200. Modellen er stadig spækket med sikkerheds-og komfortudstyr. Motoren yder hele 136 hk og overholder de seneste miljønormer. Arbejdsevnen er i top med en trækkraft på 2,7 tons og god plads til en Europapalle.

FIND DIN FORHANDLER PÅ WWW.MITSUBISHI.DK

Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. metallak

Tilskud til at renovere private boliger herunder dræn, men ikke haver Regeringen har som led i sin krisepolitik besluttet at afsætte 1½ millard kroner som tilskud til istandsættelse af private boliger. Det er dog kun enkelte arbejder som anlægsgartnere kan komme i betragtning til. Hertil hører især fornyelse eller etablering af dræn. Det er dog ikke specificeret hvilke slags dræn der er tale om og om f.eks. også faskiner og anden lokal afledning af regvand er med. Også forbedringer af boligers tilgængelighed for handicappede er på positivlisten. Det er haver som sådan derimod ikke. Heller ikke luksusprægede, energiforbrugende indretninger som spabade, pools mv. Aftalen, der er indgået med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, sigter mod at skabe vækst i byggeriet og mere energirigtige boliger. Derfor gives tilskuddet til håndværkernes løn og til energibesparende materialer. Dansk Byggeri vurderer at mindst 100.000 boligejere vil få glæde af ordningen og at omkring 2000 arbejdspladser genskabes i byggeriet. Med en hurtig lovbehandling regner økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen med at de første tilsagn kan gives efter påske. Som aftalen er, kan både ejere, andelshavere og lejere i private og almene lejeboliger søge tilskud. Det udgør 40% af arbejdslønnen incl. moms, dog højst 15.000 kr. og 20% af prisen for energibesparende materialer, dog højst 10.000 kr. Tilsagn bliver uddelt efter først-til-mølle-princippet. Den enkelte ansøger søger om tilskud ud fra et konkret tilbud. Det skal ske i år og arbejdet skal være udført 6 måneder efter tilsagnet. Når arbejdet er udført, sørger virksomheden for at få udbetalt tilskuddet. Der kan til hver bolig kun gives ét tilsagn. På www.boligforbedringer.dk kan der ansøges elektronisk når ordningen træder i kraft. sh

GRØNT MILJØ 3/2009

Uvildig rådgivning Græspleje: Strategi og sparring Jordprøver: Analyse og tolkning

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Mobil +45 4020 9613 [email protected] www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde 63

Et kraftigt fald i nybyggeriet I 4. kvartal 2008 faldt byggeaktiviteten ved det påbegyndte etageareal med 18% i forhold til 4. kvartal 2007. Det dækker over et fald i boligbyggeriet på 36% og et fald i erhvervsbyggeriet på 6%, mens bygninger til kulturelle formål, institutioner og sommerhuse faldt med 11%. „Selv om byggestatistikken er meget usikker, er der ingen tvivl om at aktiviteten ved nybyggeri er kommet ind i en periode som er præget af en voldsom tilbagegang,“ siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. I januar var den sæsonkorrigerede ledighed i Danmark 2,3%, men i bygge- og anlægsbranchen var den 9,9%.

Holder tilbage på tyske hænder Den 130 år gamle tyske traktorfabrik Holdere er efter en treårig periode i tyrkisk eje blevet overtaget af de tre tyske forretningsmænd Martin Haas, Christoph Weiss og CarlHeiner Schmied. De er alle fra Baden-Württenberg hvor Holder har hjemme i byen Metzingen. Den danske importør er dog fortsat Svenningens Maskinforretning som via sit norske datterselskab netop er ved at levere 25 Holder-traktorer (C-Trac 4.74 H) til de norske militære lufthavne.

Forening fik bøde for prisvejledning Hvis en erhvervsforening anfører noget om forventede priser på medlemmernes produkter, kan det koster store bøder på grund af den strenge konkurrencelov. I en dom i Retten på Frederiksberg 17. februar fik Dansk Juletræsdyrkerforening en bøde på 200.000 kr. og foreningens direktør en bøde på 15.000 kr. Fra 2002 til 2006 anførte foreningen forventninger til priserne for juletræer i sit nyhedsbrev. Det førte i 2006 til politianmeldelse. ”Vi må foreløbig tage dommen til efterretning og må være endnu mere forsigtige med hvad vi melder ud til vore medlemmer. Samtidig overvejer vi om dommen skal ankes,” siger formandens formand Henrik Nissen. 64

Nyt Ankenævn for Planteleverancer Dansk Planteskoleejerforening vil skabe større tillid til sine medlemmer Dansk Planteskoleejerforening har dannet ‘Ankenævn for Planteleverancer’ der skal afgøre klager over leverancer af planteskoleplanter. Baggrunden er længere tids ønske om at fremstå som en seriøs samarbejdspartner over for aftagerne og skabe større tillid til foreningens medlemmer, oplyser foreningen. “Dansk Planteskoleejerforening ser det som sit erklærede mål at sikre slutbrugeren det produkt der er foreskrevet og efterspurgt og samtidig skabe ensartede vilkår for vores medlemmer,“ siger Erik Lund Andersen, bestyrelsesmedlem i Dansk Planteskoleejerforening. Han peger på at ankenævnet også kan spille en gunstig rolle i forhold til den økonomiske krise og konkurrencen fra udenlandske planteskoler. Initiativet er ifølge foreningen et led i en professionalisering af branchen hvor andre tiltag er den stærkere satsning på udstillingen Have & Landskab og tilsagnet om at deltage i det nye forskningssamarbejde PartnerLandskab. Foreningen ser også gerne et samarbejde inden for den grønne branche for at definere klare betingelser for kvaliteten af planter ved modtagelsen. Behovet for et ankenævn skyldes bl.a. den skarpe kon-

kurrence der ses i licitationer hvor priserne til tider trykkes gevaldig, oplyser foreningen. Det at handle planter er langt hen af vejen en tillidssag fordi materialet er svært at definere. Her er det vigtigt at begge parter ved hvad der menes, at der konkurreres på lige betingelser, og kunderne er sikre på det materiale de får. „Generelt må man desværre nok sige at der ikke hersker helt den respekt omkring plantematerialet som det kunne ønskes,“ siger Erik Lund-Andersen. „Modtagekontrollen er på mange måder essentiel i planteleverancen,“ forklarer han. „En god modtagekontrol kræver en faglig kvalificeret modtager som ved hvad der skal kontrolleres. Det handler jo også om at planteleverancer er så svære at sætte i bås. Det er svært at putte i skemaer og opsætte idealer. Hvad er kvalitet, hvad er vitalitet, og hvad er en norm udtryk for? Hvordan ser den perfekte plante ud, og findes der perfekte planter eller taler vi om planter til forskellige bevoksningsmæssige udtryk? Herpå kunne gives mange forskellige svar. Vi ser også at planteskolerne bruger forskellige kvalitetsbetegnelser i deres kataloger. Det er ikke fejlagtigt, men vidner om at der vægtes på for-

skellige parametre. Vi mangler decideret et gennemarbejdet fælles referencemateriale,“ siger han. Ankenævnet behandler klager over en leverance hvor den samlede kontraktsum er på minimum 20.000 kr. eksklusiv moms. For at behandle en klage skal den være forelagt og afvist af den indklagede. Grundet planteleverancens særlige karakter som levende materiale har man fraveget AB 92’s frister for klager og vedtaget at klager normalt skal indbringes senest 1 år efter leveringen, dog senest 6 uger efter en 1års gennemgang. Foreningen har udpeget jurist og professor Palle Bo Madsen som nævnsformand. I nævnet sidder også repræsentanter fra organisationer der varetager dækningen af de tre fagområder: skov og landskabsplanter, prydplanter samt planter og anlæg. Den daglige forretningsgang varetages af faglig sekretær Bent Leonhard. Omkostninger påhviler den enkelte sag og er baseret på det faktiske timeforbrug. Der kalkuleres med et beløb i størrelsesordenen 10.000 kr. for sager hvor tvisten drejer sig om beløb under 185.000 kr. På www.dpf.dk kan der hentes klageskema og oplysninger om ankenævnets procedure. sh

Planter klar til levering. Faget mangler dog redskaber til præcist at beskrive kvalitet og vitalitet. Det er med til at gøre det nye ankenævn nødvendigt. GRØNT MILJØ 3/2009

Landbrugets organisationen i fusion Landbrugsraadet, Dansk Landbrug og Danish Meat Association samles i en ny fælles organisation der skal repræsentere det danske landbrug og fødevareerhverv. Arbejdet med at etablere den nye organisation ventes at være slut inden sommerferien. Den nye organisation har endnu ikke fået et navn, men den får hovedkontor på Axelborg i København. Sigtet med fusionen er både at styrke erhvervspolitikken og at effektivisere og billiggøre opgavevaretagelsen. Medlemskredsen i den nye organisation består af de landmænd, virksomheder og øvrige foreninger der hidtil har været en del af de tre fusionerede enheder. Nogle organisationer fortsætter både som medlemmer af den nye organisation og som selvstændige foreninger, bl.a. Dansk Gartneri.

16 maskinudstillere ud på landsturné Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Det er filosofien når 16 leverandører af alt fra traktorer og varevogne til flishuggere og kantklippere drager på turne for at vise deres produkter fra den 27. april til den 6. maj på kryds og tværs i Danmark. Fra Aalborg til Amager. Fra Ribe til Ringsted. Konceptet bliver kaldt Maskintour 2009, og primus motor bag har været Jørgen Kæhlershøj der er direktør i firmaet Jutek. ”Filosofien er at det er for professionelle, det er gratis, og at det er tæt på folks bopæl. Vi kommer til dem hvor de så kan bruge en time eller to på at se udviklingen på markedet. Jo længere vest på man kommer, jo oftere støder man på små entreprenører og anlægsgartnere der måske ikke er så motiverede for at rive

en dag ud af kalenderen og slet ikke lige for tiden,” forklarer Jørgen Kæhlershøj. Det er dog ikke på grund af krisen at de 16 leverandører er gået sammen om at drage på Maskintour selv om det netop i krisetider altid er godt at vise flaget. Derfor gør timingen heller ikke Jørgen Kæhlershøj noget. ”Finanskrisen passer aldrig nogen ret godt, men eftersom mange skal spare, er det måske en fordel at vi kommer ud i landet fremfor at folk skal komme til os. Hvis vi får lidt succes, så tror jeg absolut, at konceptet er blivende. Det er planen at det skal være en tilbagevendende begivenhed,” lyder det fra Jørgen Kæhlershøj der i mange år har lavet den samme form for kørende udstillinger i Tyskland. Se turneplan og leverandører på www.maskintour.dk. lt

Parcelhushaver, nyanlæg Parcelhushaver, vedligehold Nyanlæg, erhverv, entreprise/underhåndbud Vedligehold, erhverv, entreprise/underhåndbud Nyanlæg, offentlige udbud/underhåndsbud Vedligehold, offentlige udbud/underhåndsbud Nyanlæg, boligforeninger Vedligehold, boligforeninger Kloak Andet

NATURAL URBAN

(NATUREN I BYEN)

%&4%2±2¬ MEKANISEREDE BEPLANTNINGER MED BLOMSTERLØG s¬+/./-)3+ s¬02!+4)3+ s¬2%30%+4¬&/2¬-),*%4 BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET BEPLANTNING NU. LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL AGENT THUESEN JENSEN A.S. JAN IVERSEN +45 23 43 25 45 EMAIL: [email protected]

Specialisten til anlæg af græs

24,0% 10,6% 13,2% 13,0% 7,3% 5,3% 9,7% 10,1% 3,0% 3,5%

Anlægsgartnernes tre vigtigste områder For 24% af anlægsgartnervirksomhederne hører anlæg af private haver til ét af de tre vigtigste arbejdsområder. Det fremgår af en medlemsundersøgelse som Danske Anlægsgartnere har gennemført blandt sine medlemmer og hvor 158 (59%) svarede. Hver virksomhed skulle pege på de tre vigtigste arbejdsområder som samlet set spænder vidt. Søjlerne siger dog ikke noget GRØNT MILJØ 3/2009

om hvor stor omsætningen er på de forskellige områder. Den kan godt fordele sig meget anderledes, bl.a. ud fra den antagelse at det primært er mindre virksomheder der har private haver som et vigtigt arbejdsområde. Blandt de medvirkende anfører 31% af de har op til 2 ansatte og 52% at de har højst 5 ansatte. KILDE. Danske Anlægsgartnere (2009): Medlemsundersøgelse 02.03.09.

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner til anlægning og omlægning af græs. IMPORTØR

SØNDERUP MASKINHANDEL A S www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk Tlf. 98 65 32 55 [email protected] 65

Betonfliser og andre belægningsmaterialer er omfattet af komplicerede internationale standarder.

Standarder skal være nemmere at gå til Udvalgsarbejde sigter mod at gøre svære standarder mere tilgængelige

S

Vi leverer planter af høj kvalitet til alle typer park- og haveanlæg. Stor egen produktion af bl.a. allétræer, hæk- og læplanter.

HedeDanmarks Planteskole: Planteskolen Brøndlundgård Brøndlundvej 2 Gabøl 6500 Vojens Telefon 74 87 16 00 Telefax 74 87 15 43 [email protected] www.hededanmarksplanteskole.dk

tandarder der er enkle, på dansk og gratis. Det er en ønskesituation for alle de fagfolk der er nødt til at bruge de europæiske CEN-standarder der også kendes masser af inden for den grønne sektor, ikke mindst inden for belægningsmaterialer. Sådan er virkeligheden bare ikke. Standardisering er ganske vist med til at afskaffe unødige handelshindringer, men mange små og mellemstore virksomheder anvender ikke standarder, forklarer kontorchef, lic.jur. Peter L. Vesterdorf, Håndværksrådet. „For det første fordi de europæiske harmoniserede standarder er unødigt svære at forstå, selv på hjemlandets sprog. For det andet fordi de enkelte standarder ofte henviser til andre standarder, så det bliver nødvendigt at købe adskillige standarder. For det tredje er det ofte nødvendigt at skifte standarderne ud med hyppige mellemrum fordi den teknolo-

giske udvikling går så hurtigt, og produkternes levetid bliver stadigt kortere,“ skriver han i Håndværksrådets nyhedsbrev. Derfor har standardiseringsorganisationen CEN besluttet at forbedre forholdene. Det er sket efter tilskyndelse fra de europæiske små og mellemstore virksomheders standardiseringsenhed NORMAPME. Foreløbig skal en arbejdsgruppe lave en guide for hvordan man udarbejder standarder som også mindre virksomheder kan arbejde med. „Arbejdet med at gøre standarder mere forståelige er ikke uden videre let. Men der er grund at til at tro at det vil være muligt ved hjælp af en sådan guide at forbedre situationen væsentligt. Blandt de spørgsmål der nu diskuteres, er hvordan man kan gøre standarder kortere uden at forringe deres nytteværdi. Man diskuterer også om det er fornuftigt - set i lyset af guidens formål - at skrive standarder så de

KILDE Peter L. Vesterdorf (2009): Gør standarder enklere, oversæt dem og gør dem gratis. Håndværksrådet. www.hvr.dk 25.2.09.

Han, hun og haven

Planteskolen Lillemark Lillemarksgyden 10 Ålsbo 5560 Aarup Telefon 64 49 12 00 Telefax 64 49 22 60 [email protected] www.hededanmarksplanteskole.dk

Annette Heick (til højre) sammen med gartnerparret Helen Krøyer og Morten Voss.

66

mindst muligt henviser til andre standarder og i stedet indføje nødvendige elementer fra andre standarder,“ anfører Vesterdorf. Han har selv en række andre bud på forbedringer: Mere forståeligt sprog, flere illustrationer, flere forklarende manualer, undtagelsesregler for små produktserier eller ikke-serieproduktion, mere beregning frem for tredjepartsafprøvning. Det vil alt sammen reducere omkostningerne betydeligt. Og så bør standarderne gøres billigere og helst være gratis og på dansk hvor de nu ofte er på engelsk. „ Skal man så som nu tilmed betale for dem - og ofte dyrt - er det selvfølgelig ikke så sært at mange små eller mellemstore virksomheder slet ikke bruger dem,“ skriver Vesterdorf. sh

Med ‘Han, hun og haven’ har TV2 i det tidlige forår budt på et nyt tv-haveprogram. Konceptet er at mennesker med smukke kærlighedshistorier overrasker deres elskede med en ny have. I spidsen for programmerne står Annette Heick. Med sig har hun Morten Voss og Helen Krøyer fra MV Grønt Pleje ApS i Tune. De gør på én dag en kedelig have frodig og farverig og giver tips undervejs. Programmet begyndte 18. februar og vises hver onsdag de næste syv uger. På DR begynder ‘Ønskehaven’ 16. april. GRØNT MILJØ 3/2009

Større og grønnere Have og Landskab Planteskolerne vil fylde mere end før på Have & Landskab ´09 i Slagelse. Samtidig venter udstillingsleder Kristian Larsen at Have & Landskab vil få solgt det største antal standpladser i udstillingens 17-årige historie. „Der vil være 25% flere planteproducenter end i 2007, men også resten af udstillerne af maskiner, belægning, inventar og udstyr er hurtigere ved havelågen i år. Vi har allerede solgt 166 stande, og derfor tror jeg på at vi slår rekord og når 240 stande i år. I disse krisetider tror jeg at det hjælper, at der er lidt spejderlejr over

vores udendørsudstilling,“ siger Kristian Larsen. „Danske planteskoler lægger op til et drøn af en udstilling for fagets brugere. Vi har ud over et større antal udstillere end nogensinde før - 25 stk. i alt - flere temaer der skal være med til at gøre udstillingen særlig interessant,“ siger Erik Lund-Andersen, Dansk Planteskoleejerforenings mand i udstillingens bestyrelse. Have & Landskab ’09 holdes 26.-28. august 2009 på Selandia-CEU i Slagelse. I 2007 havde udstillingen 9.850 besøgende og 233 stande.

Fra planteområdet på Have & Landskab 2005. I år bliver det langt større.

HedeDanmark A/S fint gennem krisen HedeDanmark A/S er den største danske entreprenør på skov- og landskabsområdet, men har også et betydeligt anlægsgartneri. I 2008 havde hele virksomheden en omsætning på 1,2 mia. kr. Til sammenligning havde alle medlemmer i Danske Anlægsgartnere 2,0 mia. kr. i omsætning. HedeDanmarks overskud blev tilmed det for firmaet rekordhøje 28,7 mio. kr. før skat. De fine tal skyldes ifølge selskabet strategisk satsning på forretningsområder og kundesegmenter der er robuste over for konjunkturudsving, ikke mindst grøn service for virksomheder og offentlige kunder. Det opvejede nedgangen i den international råtræhandel. „Vort mål er til stadighed at udvikle HedeDanmark som en grøn servicevirksomhed ved at være nytænkende inden for forretningskoncepter, samarbejdsformer med kunder og teknologisk udvikling,“ udtaler administrerende direktør Carsten With Thygesen.

www.elkaer-maskiner.dk Tlf. 65 331 331

Rotorfræsere Hegnsklippere Jordbor

At klippe græs hver dag er ingen leg. Sådan er det! D E T P R O F E S S I O N E L L E VA L G

Det ved du, når græsklipning er en del af dit job. Klippo® er den mest benyttede plæneklipper blandt folk, som beskæftiger sig med professionel park- og plænepleje. Bedre anbefaling fås ikke. FÅ M E R E I N F O R M AT I O N O M V O R E S P R O D U K T P R O G R A M O G F O R H A N D L E R E PÅ W W W. K L I P P O . D K

GRØNT MILJØ 3/2009

67

Hver generation sin finanskrise Opture og nedture har fulgt dansk byggeri siden industrialiseringens start omkring 1870. Anlægsgartnerne følger med op og ned, men i modererede kurver. Af Curt Liliegreen

B

yggeri og anlæg er mere end andre erhverv underkastet konjunkturernes skiften. Når aktiviteten i samfundet ændrer sig få procent, oplever byggeriet udsving på 10 til 20% fra år til år. I generationer har byggeriets følsomhed over for konjunkturerne påkaldt sig politikernes interesse og ført til brug af byggeriet som en konjunkturregulator. Med byggeinvesteringerne kunne man stimulere aktiviteten i krisetider, og bremse når økonomien buldrede for voldsomt. Især i efterkrigstiden har tiltag for at fremme aktiviteten skiftet med tiltag for at bremse den i en ‘stop-and-go’-politik. På grund af konjunkturfølsomheden betaler erhvervet en høj pris for ændringer i de internationale økonomiske forhold. Selv om byggeriet ikke eksporterer meget, rammes det hårdt når der er krise i udlandet. Gennem over 100 år har fremtidsudsigterne i høj grad været bestemt af de internationale børser og den økonomiske politik hos vore samhandelspartnere. Anlægsgartneriet er en del af bygge- og anlægsområdet

og rammes af de samme konjunkturer, men relativt sent fordi anlægsgartnerne hører til de sidste på en byggeplads. Hertil kommer at anlægsgartnerbranchen også har betydelige driftsopgaver og miljøopgaver der ikke er knyttet til nybyggeriet. Derfor modereres de udsving som anlægsgartnerne når ud i. Den Store Depression Figur 1 viser udviklingen i bygge- og anlægssektorens bruttofaktorindkomst (den samlede værdiskabelse i hele erhvervet) fra 1870 til 2. verdenskrigs udbrud i 1939. Det var en periode med voldsomme skift i økonomien som de vi oplever nu - og derfor lærerig. Byggeriets udvikling var først afdæmpet i en lang periode fra 1870 til 1895. Disse 25 år betegner én lang international økonomisk krise kendt som ‘Den Store Depression’ - selv om man om ikke var oppe på det samlede fald i et lands nationalindkomst på mindst 10% der i økonomisk forstand skal til for at tale om ‘depression’. Den Store Depression blev skabt af en finansiel krise med børskrak, banker der gik kon-

kurs og sammenbrud for jernbaneselskaber der var datidens store ekspansionssektor - lidt som it-sektoren blev det 125 år senere. Afmatningen var præget af et af de i nationaløkonomien mest frygtede forhold, deflation hvor priserne falder. De der betalte var landbruget og investeringserhvervene. En væsentlig del af skylden for deflationen er tillagt datidens pengesystem hvor valutaerne var bundet op på en guldmøntfod. Og tiden var præget af knaphed på guld. Herhjemme blev krisen mildnet af anlægsinvesteringer i jernbanenettet, Esbjerg havn, Københavns befæstning (18851894). Det var tidens store projekter hvis betydning svarer til Storebæltsforbindelsen og Metrocityringen. Figur 2 viser de årlige procentvise ændringer i byggeriets bruttofaktorindkomst. Det fremgår at vor nuværende situation med fald i byggeriet på ingen måde er ny, men at kraftige udsving mere har været reglen end undtagelsen. Boom og Bankers Panic I 1895 blev Den Store Depression afløst af en konjunktur-

400

25

350

20

opgang der fortsatte frem til 1907. Der var årlige stigninger i byggeriets bruttofaktorindkomst på hele 20-25%! Det blev et boom der svarer til det som den danske byggesektor har oplevet fra 1994 til kulminationen i 2007. Det var i denne periode at anlægsgartneriet opstod som en branche for private virksomheder, i første omgang for kunder i de ekspanderende villakvarterer. Hundrede år før, i 1907, var det på ny tid til at udlandet skulle forstyrre den danske økonomi og byggebranche med et børskrak, ofte kaldet ‘Bankers Panic’. Det var i høj grad en bankkrise med mangel på likviditet fremkaldt af en uansvarlig spekulation der var lånefinansieret af bankerne. Mindelser om elementer fra nutidens krise er slående. Dow Jones aktieindeks faldt den 14. marts 1907 med 8,29%, mere end ved ‘mini-krakket’ den 15. oktober 2008 hvor indekset faldt 7,87%. I Danmark havde flere banker engageret sig direkte i det voldsomt ekspanderende nybyggeri, og byggebankerne blev ramt af likviditetsklemmen, det såkaldte ‘byggekrak’

15

300

10 250 5 200 0 150 -5 100

-10

50 0 1870 1876 1882 1888

-15

1894 1900 1906 1912 1918 1924 1930 1936

FIGUR1. BRUTTOFAKTORINDKOMST Tallene viser bygge- og anlægssektorens bruttofaktorindkomst fra 1870 og frem til 2. verdenskrig i 1939. Tallerne er 1929-priser korrigeret for inflation. Bruttofaktorindkomst er den samlede værdiskabelse i hele erhvervet. Kilde: Økonomisk vækst i Danmark af Svend Aage Hansen.

68

-20 1871 1877 1883 1889

1895 1901 1907 1913 1919 1925 1931 1937

FIGUR 2 BRUTTOFAKTORINDKOMST. ÆNDRINGER I PROCENT. Kraftige udsving har mere været reglen end undtagelsen i bygge- og anlægssektoren. Fra 1871 til 1937 kan man i 20 år opvise fald eller stigninger på over 10 procent. GRØNT MILJØ 3/2009

Hans Jørgensen & Søn A/S er i gang med at opføre en hovedkloakledning i Odense 1905-06 i byggeriets højkonjunktur - lige før ‘Bankers Panic’. Gengivet fra Formandsbladet Jubilæumsskrift 1999.

i 1908. Nationalbanken, staten og de gamle hovedbanker måtte træde til med en garantiordning for bankerne - en ‘bankpakke’ for at bruge nutidig terminologi. Anlægsgartneriet var endnu en branche der mest tog sig af velstående villaejeres haver. De mærkede tilsyneladende ikke krisen. Boom og fredskrise Med 1. verdenskrig fulgte profitable år for det neutrale Danmark som nød godt af udlandets behov for at importere varer. For byggeriet blev krigsårene dog en stilstandsperiode. Anlægsgartneren passede stadig sine haver. Efter krigen stod Danmark med et nedslidt produktionsapparat, men med GRØNT MILJØ 3/2009

en nettoformue over for udlandet, og en voldsom genopbygning satte derfor ind. Efterkrigsboomet førte internationalt først til en kraftig inflation, siden til en deflation fordi produktionskapaciteten hurtigt indhentede efterslæbet. Det var den såkaldte ‘fredskrise’ 1920-22. Byggeriets bruttofaktorindkomst faldt med 19,7% i året 1920. Figur 2 viser de ekstreme udsving i denne tid, og så er 1922 endda udeladt fordi tallene her forvanskes af genforeningen med Sønderjylland. Wall Street-krakket I mellemkrigsårene var der boligmangel i København som følge af tilflytningen fra lan-

det. Alt blev udlejet, selv i kældre og mørke baggårde. Bolignøden medførte statslige støtteordninger for at sætte fart i boligbyggeriet. Fra 1922 kom Statsboligfonden under Indenrigsministeriet. Boligministeriet fandtes ikke endnu. Fonden kunne finansiere op til 40% af anskaffelsessummen med lavt forrentede lån, og give lån i ejendomme op til 90% af ejendomsværdien, det vil sige at man stod for de yderligt liggende lån. Efterhånden som boligbyggeriet fik vind i sejlene, fik anlægsgartnerne et nyt marked her. Dermed blev branchen også en del af byggeriet og blev påvirket af byggeriets konjunkturudsving.

Da økonomierne rejste sig efter krisen, blev 1920’erne de ‘brølende tyvere’ - en international opgangstid. Ingen steder var fremtidstroen mere udtalt end i USA hvor de stigende aktiekurser også fik menigmand til at spekulere for lånte midler. Det skabte en aktie- og ejendomsprisboble. Da boblen bristede i 1929, faldt Dow Jones 12,82% den 28. oktober og 11,73% dagen efter. Nedsmeltningen var endda kun startet. Samlet faldt aktierne 89% frem til 1932. Det tog 23 år før kurserne indhentede tabet. Fagøkonomer tillægger ikke børskrakket hovedskylden for krisen. Medvirkende faktorer til at krakket satte sig i en depression, var bl.a. faldet i den globale samhandel og sammenbruddet i det amerikanske banksystem. Krisen ramte USA meget hårdt med en ledighed der nåede 25%. I Danmark mærkede man i første omgang ikke stort til Wall Street-krakket. Tværtimod faldt arbejdsløsheden som følge af forbedringer i konkurrenceevnen. Det holdt dog ikke i længden. Landene begyndte snart at opbygge toldmure over for hinanden og indføre clearingordninger hvor import forudsatte en tilsvarende eksport. Derved trak verdenshandlen sig sammen. I 1931 ramte depressionen derfor også Danmark, men det var ikke det totale sammenbrud som man i vore dage tiltror epoken. Bygge- og anlægsproduktionen steg frem til 1931, og nedgangen i byggeproduktionen i 1932 var relativ beskeden. Ganske vist var der høj arbejdsløshed i samfundet som helhed, men det havde der også været i 1920’erne. I 1932 var ledigheden 16%. Man nåede ikke de 30-40% som mange i dag tror. Krigsårene 1940-45 og årene umiddelbart efter var præget af særegne problemer og giver 69

Anlægsgartnervirksomheder

Medlemstal 300

Golfklubber

250 226 200 196 150

158

200

195

169

203 192

191

185

187

175

178

230 229

231 230

206

224 218

230 220

264

259 244

248

260

293

295

290

270

272

269

240

191*

100

50

0

1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

MEDLEMSTAL I DANSKE ANLÆGSGARTNERE I 25 ÅR KILDER Telefon Have & Landskab 1990-2009 Den Grønne Telefonbog 1985-1989 LDA Medlemsliste 1985/86. Charlotte Dickow, Danske Anlægsgartnere Medlemstallet omfatter ikke passive medlemmer mv. Fra 2000 omfatter er tallet dog inklusiv golfbanemedlemmer. * Tallet for 1995 er interpoleret mellem 1994 og 1996.

Medlemstallet afspejler konjunkturerne inden for bygge- og anlægsområdet, men i en modereret form. Se f.eks. kartoffelkurens indflydelse i begyndelsen af 1990erne. ■ Statistikken tager ikke højde for virksomhedernes gennemsnitlige størrelse og andel af den samlede omsætning inden for området. ■ Omsætningen er for 2008 (1.10.07-1.10.08) 2,04 mia. kr. For 2007 er omsætningen1,86 mia. kr. For tidligere år savnes pålidelig statistik. For 2006 er tallet omkring 1,7 mia. kr. ■ Omsætningen uden for medlemmernes afhænger af hvordan anlægsgartnerfagets grænser defineres, men er formentligt relativt konstant 20-30%.

70

rente blev en likviditetsbarriere for førstegangskøbere på boligmarkedet.

te, denne gang til ‘kartoffelkurens’ kontraktive politik. Udviklingen får kurverne over byggeinvesteringerne til at ligne et alpelandskab, og de voldsomme udsving er af sektoren selv udpeget som en af hovedskurkene bag at byggeriet i hele denne periode 1966 -2008 har haft problemer med at løfte forsøgs- og udviklingsarbejdet, sikre innovation og øge produktiviteten.

Den anden oliekrise I 1979 ramte den anden oliekrise, og byggeriet faldt dramatisk. De samlede byggeinvesteringer faldt med ikke mindre end 26% i 1981, renset for inflation. Krisen kulminerede i 1982 hvor regeringen Poul Schlüter kom til. Der fulgte en vending i byggeaktiviteten. Byggeriet steg markant, boligpriserne pressedes i vejret, friværdierne blev belånt, og den danske betalingsbalances løbende poster endte i et dundrende rekordunderskud i 1986 med 35 milliarder kr. i datidens priser. Det var en udvikling der krævede endnu et systemskif-

Nyt boligbyggeboom Krisen i starten af 1990’erne var betydelig, også sammenlignet med 1930’erne. I 1993 lå ledigheden på 12,4%. I et udkantområde som Nakskov nåede den 19,3% i 1994. Hertil kommer at mange blev sluset ud af ledighedsstatistikken på

Mio. kr. i 2000-priser. 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000

Øvrigt byggeri

60.000 40.000 20.000

Boligbyggeri 2006

2004

2002

2000

1998

1996

1994

1992

1990

1988

1986

1984

1982

1980

1978

1976

1974

1972

1970

0 1968

Boom og oliekrise Perioden fra starten af 1960’erne har trods kraftige konjunkturudsving været de år hvor det byggede miljø i Danmark er blevet skabt. Ud af det samlede etageareal på 700,8 mio. m2 er de 402,8 mio. m2 opført efter 1960. 1960’erne og 70’ernes start var en gylden højkonjunktur for byggeriet som kan sammenlignes med opsvinget 1895-1907 eller 1994-2007. Aktiviteten kulminerede med et boom i parcelhusbyggeriet af spekulativ karakter. Boomet blev fremkaldt af et annonceret indgreb om begrænsning af momsrefusionen på byggeri og en stramning i realkreditloven. Indgrebet mod momsrefusionen var et led i et boligpolitisk forlig mellem regeringen Anker Jørgensen og SF. Ved at fremskynde påbegyndelserne til inden den 1. juli 1973 kunne man bygge

efter de fordelagtige gamle regler. Det afstedkom et gevaldigt løft i boligbyggeriet til danmarkshistoriens højeste niveau nogensinde, 50.400 påbegyndte boliger i 1973. Det blev naturligvis efterfulgt af et kraftigt dyk der blev forværret af den økonomiske krise der satte ind i form af den 1. oliekrise i 1974. Det er et skoleeksempel på den værst tænkelige udvikling i byggeriet hvor overophedning og omslag til krise sker med kort varsel. I 1972 blev der påbegyndt 36.500 boliger, i 1974 50.400, og året efter 25.700. Tiden domineredes helt af parcelhuset. Opførelsen af ejerboliger blev stimuleret af at realrenten efter skat var lav og til tider direkte negativ, samt den høje marginalskat der gav rentefradraget en værdi helt op til 73%. Økonomien rettede sig efter recessionen i 1974-75, og der fulgte et par år med rimelig høj aktivitet. Socialdemokratiets felttog mod ejerboligen stilnede af efter at Erhard Jacobsen i 1973 var brudt ud af partiet og havde stiftet Centrum-Demokraterne i protest mod boligpolitikken, en huskekage til Socialdemokratiet af de helt store. De samfundsøkonomiske problemer skabte dog pres på kronekursen, og rente og inflation steg. Den høje

1966

en række statistiske vanskeligheder. Denne specielle periode springer vi derfor over. Går man frem til slutningen af 1940’erne og frem til starten af 1960’erne, bød den på fremgang i byggeriet kun afbrudt af kortere varende kriser i 1955 og 1963. Som helhed var det en fremgangstid præget af en generelt lav ledighed. Fra 3% registrerede ledige i 1950 faldt procenten til 1,7% i 1960.

Figur 3. BYGGEINVESTERINGER 1966-2007 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. GRØNT MILJØ 3/2009

diverse ‘ordninger’. I byggeriet kunne krisen mærkes særlig hårdt. Det påbegyndte nybyggeri lå i 1993 på en tredjedel af niveauet i 2006. Det private parcelhusbyggeri var så godt som ophørt med at eksistere. Byggebeskæftigelsen blev i starten af 1990’erne kun holdt oppe af en massiv byfornyelse med en årlig ramme for den ordinære byfornyelse på 3,4 milliarder kr., en tilsvarende ramme for ‘Lov om privat byfornyelse’, en tilskudsordning til forbedringsarbejder i helårsboliger samt på anlægget af storebæltsforbindelsen. Det var dog langt fra nok til at afbøde dykket i nybyggeriet. Når det kunne gå så galt, var det bl.a. fordi regeringen havde neddroslet det almennyttige boligbyggeri. I 1988 havde kvoten for almene boliger været 10.000, men i 1993 var den sat ned til 4.000. Hvad man gav med den ene hånd til renovering, tog man med den anden hånd til nybyggeri. Den ideologiske begrundelse var frygten for en overforsyning med boliger i takt med et forventet fald i befolkningstallet. Dette fald, der var prognosticeret af Danmarks Statistik, var grundlaget for det boligministerielle Ølgaard-udvalg der i 1988 antog at boligmarkedet ville blive mættet. Man måtte derfor forebygge en overforsyning med boliger ved at skære ned i det støttede boligbyggeri. I stedet skulle byggesektoren omstilles til renovering og eksport, et mantra for tidens boligministre. Et andet forhold til at krisen blev dyb i byggeriet, var at projektmagerne båret frem af opsvinget i midtfirserne havde bygget løs med projekter der i beliggenhed og udformning ikke var tilstrækkeligt tilpasset efterspørgslen. Da konjunkturerne vendte, var der derfor hundredtusinder af m2 kontorlokaler som var umulige at leje ud. Det trykkede nybyggeriet i bund. Det var et internationalt fænomen hvor problemerne i Danmark kun var et ekko af de udenlandske vanskeligheder i bl.a. London Docklands. Ustoppeligt byggeri Kartoffelkuren varede frem til endnu et systemskifte i 1993 med Nyrup-regeringens eksGRØNT MILJØ 3/2009

pansive politik, vækstplanen ‘Ny kurs’. Byggeriet nød dog nok så meget gavn af faldet i renten der sammen med regeringens liberalisering af realkreditten sikrede en historisk lånekonverteringsbølge. Der blev givet grønt lys for boligfinansiering med 30-årige annuitetslån frem for de 20-årige mix-lån med både serielån og annuitetslån som kartoffelkuren havde påtvunget. Den billigere boligfinansiering hjalp med at sætte skub i privatforbrug og boligpriser. Det indledte, med små afbræk, en langvarig højkonjunktur der fuldt ud kan måle sig med 1960’erne og som først kulminerede i 2007. Vendingen var så pludselig at regeringen - for at undgå overophedning - i 1995 nedsatte et udvalg for med det sigte at udskyde udbud af statslige byggeopgaver. I 2004-2007 var byggeriet ustoppeligt. Påbegyndelserne nåede over 12 mio. m2 hvilket var over niveauet fra den tidligere top i 1986. Det var som om aktørerne havde glemt lærdommen fra tidligere markante højkonjunkturer, og at man denne gang troede på at opsvinget ville vare ved fordi ‘internettet har jo skabt en ny økonomi’, og ‘globaliseringen og de nyindustrialiserede lande som Kina og Indien vil sikre lavinflation’. Opsvinget var i høj grad båret af boliginvesteringer, både i forbedringer og nybyggeri,

ANLÆGSGARTNERE MÆRKER KRISEN Den nylige krise har ramt en del anlægsgartnervirksomheder, men de fleste har endnu ikke fyret medarbejdere ud over hvad de plejer om vinteren. Det fremgår af en medlemsundersøgelse som Danske Anlægsgartnere har foretaget. Næsten 55% angiver at deres ordrebeholdning er mindre end på samme tidspunkt sidste år. 32% anfører at den er uændret, mens godt 11% har større ordrebeholdning. For 77% rækker ordrebeholdningen dog højst 2-3 måneder frem. 60% har ikke fyret folk ud over hvad de plejer. 60% angiver at forbruget hos leverandørerne er mindre end på samme tidspunkt sidste år. 64% har ikke gjort mere end de plejer for at markedsføre virksomheden. Medlemsundersøgelsen blev for første gang gennemført som en elektronisk undersøgelse, og for første gang blev svarprocenten så høj at tallene er pålidelige. 59% svarende til 158 medlemmer deltog i undersøgelsen. KILDE. Danske Anlægsgartnere (2009): Medlemsundersøgelse 02.03.09.

som følge af de kraftige stigninger i kontantprisen på boliger. Boligpriserne pressedes op dels af en generel højkonjunktur, dels af afdragsfrie lån med variabel rente, og det internationale renteniveau blev længe fastholdt på lavt niveau trods de begyndende tegn på overophedning. På samme måde havde man i 1929 i USA argumenteret for at man dengang levede i en ny tid hvor aktiekurserne ville forblive på højt niveau, og at tidligere tiders udsving var forbi. De optimistiske udsagn i 20052007 ligner nu et ekko fra tiden før det store krak i 1929. Ingen blød landing En dansk nationalbankdirektør har sagt at ‘bobler’ i aktier, rå-

varepriser og ejendomspriser er noget som man først kan erkende bagefter. Det er en vemodig sandhed når man kigger på konjunkturbilledet i det store perspektiv. Frem til det sidste fastholdt bankøkonomer, realkredit og vismænd at man nok fik en blød landing på boligmarkedet. Da højkonjunkturen stod på sit højeste i 2007, oplevede ejendomsmæglere efter sigende at folk bød på et hus uden at have set 1. salen. I stedet for almindeligt salg kom der en form for auktion, budrunder. Mange af byggeriets kunder hvad enten det nu var staten eller parcelhusejeren - oplevede at man ikke kunne få tilbud fra byggevirksomheder. Rockwool måtte indføre en ratione-

Anlægsgartneren er i gang med udemiljøet ved Stenløse Gymnasium i 1980 - kort efter den anden oliekrise har ramt Danmark. Byggekrisen kulminerer to år efter.

71

Udlandets konjunkturer Historien viser os at den danske økonomi og den danske

Krisen har ramt en del anlægsgartnervirksomheder, men de fleste har endnu ikke fyret medarbejdere ud over hvad de plejer om vinteren.

72

30 20 10 0 -10 -20 -30

Figur 4. REALVÆKST. ÆNDRING I PROCENT. Kurverne viser realvæksten i bruttoværditilvækst og byggeinvesteringen 1967-2007. Bruttoværditilvæksten er stabil på typisk 0-5% og kun negativ i 1974-75 og i 1980. Byggeinvesteringerne varierer langt mere. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger 14 12 10 8 6 4 2

2006

2004

2002

2000

1998

1996

1994

1992

1990

1988

1986

0 1984

En forudsigelig krise Den aktuelle finanskrisen er den mest forudsigelige krise, og samtidig den mindst forudsete krise i nyere tid. De der har historisk eller nationaløkonomisk kundskab vil vide at højkonjunkturer bærer kimen til deres egen undergang i sig, og at historien har talrige eksempler på at en voldsom ekspansion skaber bobler i råvarepriser, i aktiekurser og ejendomspriser. Når tilliden en dag brister, trækker de faldende værdier det finansielle system med ned i krisen og forværrer den realøkonomiske krise. Selv om alle i dag har travlt med at erklære at vi befinder os i en ‘100 års

begivenhed’, så bærer historien vidnesbyrd om mange andre lignende sammenbrud. Den historiske baggrundsviden og den nationaløkonomiske indsigt i at ethvert opsving lever på lånt tid synes lille i sektoren, så længe man befinder sig midt i opsvinget. Et enkelt blik på figur 4 viser hvad vi nu har i vente. Mens regeringen og mange andre prognosemagere nærmest har nedtonet effekten af finanskrisen, så er det ganske sandsynligt at en recession som den der nu rammer dansk økonomi, i 2009 kan medføre et voldsomt fald i byggeriets investeringer. Vi har før set fald på 20-25% på et enkelt år. Det kan ske igen. Der er ingen tvivl om at den danske byggesektor netop nu bevæger sig ind i en krise af en sådan alvor at regeringens forskellige hjælpeforanstaltninger som tilskudsordninger til renovering eller øget vejvedligeholdelse hverken vil gøre fra eller til. Tænk blot på omfanget af støtteordningerne i starten af 1990’erne der skønt meget større - ikke kunne afvende krisen for byggebeskæftigelsen.

1982

ringsordning. Det burde have været indlysende for enhver at det var det rene galskab. Det krævede imidlertid en nedsmeltning af det amerikanske boligmarked og et næsten totalt sammenbrud i de nye finansielle derivater og af det amerikanske banksystem før at det blev klart for alle at nu gik det galt. Spørgsmålet er om det ikke var gået galt alligevel, blot med en forsinkelse, helt uden subprimelån, Credit default Swaps og inkompetente og grådige amerikanske finansdirektører.

Figur 5. PÅBEGYNDT ETAGEAREAL Hele landet, millioner m2. Data er ikke korrigerede. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

byggesektors fremtid vil blive dikteret af udlandets konjunkturer. Det er først når konjunkturerne vender i USA, i Tyskland og UK at vi også i Danmark vil se en fornyet fremgang. Det var sandt før i tiden, og det er med den stigende samhandel og internationaliserede finansmarkeder endnu mere sandt i dag. Historien viser også at økonomiske recessioner kan blive meget langtrukne, såvel som de kan komme og gå på få måneder. Der er ingen magisk formel for hvordan forløbet bliver. Vi kan stå over for en krise i byggeriet der vil vare de næste 10 år. Det er også muligt at markedet vil finde sine fødder igen og vende opad i løbet af et par år. Man skal dog ikke forvente at se den samme aktivitet, som vi havde i 2006-2007. Det var et særtilfælde drevet af eksorbitante prisstigninger på ejerboliger. I en tid med stor usikkerhed

om konjunkturerne bør man ikke stirre sig blind på øjeblikkets tilfældige finansielle nøgletal, men i stedet forsøge at bedømme de dybtgående strukturelle forandringer i samfundet. Den voksende erkendelse på tværs af politiske skel af behovet for en bæredygtig byudvikling og bæredygtige bygninger er sådanne forandringer. Den øgede fritid i samfundet og den voksende fokus på natur og friluftsliv er en anden. Den stadig større interesse hos den menige dansker for kvalitet, arkitektur og design i vore hverdagsomgivelser er ligeledes et forhold som taler for at ‘det grønne Danmark’ vil opleve fremgang når krisen slipper sit tag i økonomien. ❏ SKRIBENT Curt Liliegreen er cand. polit og rådgiver for Realdania. Han har tidligere været cheføkonom i Entreprenørforeningen og direktør for Byggeriets Evalueringscenter. GRØNT MILJØ 3/2009

Kabiner med bedre og bedre udsyn Traktorer får bedre og bedre udsyn fra deres kabiner. Det er et generelt udviklingstræk som understreges med Valtra nye SVC-kabiner der egentligt er designet til vejdrift og skovdrift, men det gode udsyn er til fordel for alle. Kabinen har en stor siderude uden stolpe i kabinens højre side hvor arbejdsredskabet mest sidder. Sideruden har visker og er - som bagruden - af polykarbonat

Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris som beskytter føreren mod flyvende sten mv. I den særlige skovkabine er der også godt udsyn opad. SVC (Side Visibility Cab) fremstilles foreløbig til Valtra N-serie. www.valtra.dk.

Træer i byen kan hjælpe på CO2-balancen Verdens byer er storproducenter af drivhusgasser, og selv om bytræer alene ikke kan gøre det, er flere træer i byen en strategi til at forbedre byens CO2-balance. Det viser undersøgelser fra Chicago, Sacramento og New York i USA. I New York har myndighederne estimeret at byens træer lagrer hvad der svarer til 4,95 millioner ton CO2. Derfor har de nu iværksat et ambitiøst program for at plante endnu en million træer på både private og of-

GRØNT MILJØ 3/2009

fentlige grunde. Det er dog ikke nok bare smække træerne i vejkanten og så lade dem passe sig selv. Træet skal mindst leve i ti år før det begynder at binde mere CO2 end der var nødvendigt for at producere og pleje det. Derfor anbefaler den amerikanske undersøgelse bl.a. at plante træer som er tilpasset bylivet og som derfor lever længe. KILDE. Stephan Pauleit (2009): Bytræer i kampen mod klimaændringer. Gartnertidende 6/09.

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering. Hele læs (85 til 90 m3) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m3 excl. moms SJÆLLAND

JYLLAND/FYN

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,Granbark - 0-250 mm, fra ............ 135,- ............. 155,Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 195,- ............. 215,Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

DSV Transport A/S www.dsvmiljoe.dk Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 Richard Nielsen, mobil 4064 6810. [email protected]

73

Et dejligt syn på en sommeraften: hjorte på en kløvergræsmark. Foto: Egon Bennetsen.

HJORTEMAD F

lere ubevoksede arealer i skoven, vildtagre og foderbuske kan forbedre vildtets fødemuligheder. Både for de græssende kron- og dådyr, og rådyr der selektivt søger knopper, skud og urter. Det kan give plads til flere dyr og forbedre jagtlejen og oplevelsen af skovlandskabet og de store smukke dyr som breder sig mere og mere ud landet. Men de bedre føderessourcer kan også være med til at skabe bedre balance mellem antal dyr og føderessourcer, bl.a. fordi dyrene ikke skal søge så meget og så langt og derfor har mindre fødebehov. Det betyder færre vildtskader Landmænd klager ellers over at dyrene æder af deres afgrøder, og skovfolk vil meget gerne undgå dyrenes bid, fejninger og skrælninger der skader skovtræerne eller nødvendiggør dyre hegn. Større føderessourcer Set i forhold til arealet er den naturlige fødeproduktion klart større og bedre på arealer uden træer end med, forklarer Steffen R. Bengtsson, HedeDanmark. Derfor kan flere ‘ubevoksede’ arealer i skoven gøre skoven til et bedre levested for hjorte og andet vildt. Skovloven siger ganske vist at fredskov som udgangspunkt skal holdes træbevokset, men det gælder ikke skovens moser, heder, enge, overdrev og klitter. Det er tit gode leveste-

74

Vildtagre og foderbuske giver mere plads til vildt og færre skader

der for vildtet. Lyng er f.eks. et udmærket vinterfoder. Når det er nødvendigt for skovdriften, må også andre arealer være træløse, f.eks. brandbælter og vildtagre der passende kan kombineres. Der må også - på grundlag af 2004niveau - etableres nye åbne arealer på op til 10% af det samlede skovareal. Friere stillet er man på de 15% af skovarealet der ikke er fredskov. De åbne arealer kan f.eks. ligge hen som skovenge, altså i ekstensiv landbrugsdrift med kløver og græs. En mere intensiv mulighed er højproduktive vildtagre som er tilladt i et vist omfang i fredsskov. De kan drives så vildtet får en ekstra fødekilde når den naturlige fødekilde er mindst. Kron- og dåvildt foretrække vildtafgrøder frem for naturens egne græsser. Og sky som de er, vælger de den beskyttede skov før den åbne mark. Rabatter ved veje, spor og læggepladser - kan ved regelmæssig slåning - også være attraktiv for vildtet. Man kan eventuelt supplere ved at så bl.a. kløver og gøre rabatterne bredere når man anlægger nye kulturer. Hertil kommer metoder som fodring og vildtlommer hvor dyrene ikke forstyrres. „Valget af midler bør vælges ud fra en grundig analyse af ejendommens målsætning med jagt og vildtpleje,“ slutter Bengtsson. Egentlige dyrehaver med en

tæt bestand af krondyr og andet vildt forudsætter store vildtagre og tilførsel af foder udefra, sådan som det bl.a. kendes fra Jægersborg Dyrehave. På Eremitagesletten er der f.eks. altid 30 ha kløver der har været gødet og kalket inden for de sidste 10-12 år foruden 10 ha havre under hegn. Det er nødvendigt for at bevare vegetationstilstanden. Bennetsens vildtagre „Anlæg af sådanne vildtagre kræver passion for hjortevildt, en tilbagevendende indsats såvel arbejdsmæssigt som økonomisk, samt et pragmatisk natursyn.“ Det fastslår vildtbiolog og skovejer Egon Bennetsen der har rige erfaringer med vildtagre bl.a. fra sin skov i Thys magre jord. Man skal have så meget vildtager at græsningstrykket er tilpas - og at man derfor har godt foder året rundt. Det optimale er at 10% af skoven er vildtager, og at agrene er jævnt fordelt, bl.a. for at minimere skaderne på skoven. I Bennetsens 66 ha skov er der 27 vildtagre fra 300 m2 til 1 ha, i alt 7 ha. Afgrøden spises først på de agre der ligger som smalle striber rundt om skovtykningerne. Ejendommens gennemsnitlige bestand er 5 hjorte, 5 dådyr og 35 rådyr. Vildtagrene bør helst bestå af flere arter. Så kan vildtet selektere føden efter behov og der er løbende foder fordi ar-

terne udvikler sig i forskellig fart. Generelt er det en fordel at vildtageren er relativt mest produktiv uden for sommerperioden når naturens egne arter har mindst at byde på. Det mest rationelle er ifølge Bennetsen at have samme blandingsafgrøde på alle vildtagre. Den kan sammensættes af en dækafgrøde af étårige arter med et udlæg af flerårige arter. Man kan også indføre en toårig rotation. Hver vildtager har da en A- og B-parcel som i utakt tilsås med dækafgrøde med kløver i udlæg. Tilsåningen kan med fordel ske i juli. Det medfører normalt hurtig tilvækst og masser af frisk foder når den vilde flora er ved at visne og hvor dyrene skal æde til vinteren. Såningen kræver gentagne harv-

FRØBLANDING Eksempel fra Egon Bennetsen Mængder tilpasset 3,5 ha

Dækafgrøde Havre, 50 kg Boghvede, 6 kg Gul lupin, 40 kg* Fodervikke, 20 kg Foderraps, 2 kg Fodermarvkål, 1 kg Udlægsafgrøde Hvidkløver + rajgræs, 30 kg** Timothe, 6 kg Lucerne, 4 kg Rødkløver, 4 kg ** Husk bakteriekultur *Omfatter tre frøblandinger fra DLF Trifolium: 10 kg blanding nr. 22, 10 kg blanding nr. 33 og 10 kg blanding nr. 33S. Samlet 2 sorter hvidkløver og 9 sorter rajgræs.

GØDNING På grund af de kvælstoffikserende planter bruges kun lidt gødning og ingen kvælstof. Til 3,5 ha er der brugt 500 kg superfosfat og 500 kg PK 0-421 med Mg, Cu og S. Det svarer til 8,5 kg fosfor og 15 kg kalium pr. ha pr. år.

SÅNING Efter harvning sås først lupin og vikke i blanding. Deres frø er for store til at blive blandet ordentligt med de andre frø. Herefter sås de øvrige frø sammen. De er meget små, så derfor skal der sås overfladisk. Bagefter tromles.

OMKOSTNINGER Baseret på 27 små vildtagre på i alt 7 ha, eksklusiv moms

Kalkning (7 ha/5. år) 6.800 kr. Gødning (3,5 ha/år) 3.360 kr. Frø (3,5 ha hvert år) 3.097 kr. Dieselolie og arbejdsløn KILDE. Egon Bennetsen

GRØNT MILJØ 3/2009

ninger og eventuelt også gødning, kalkning og glyphosatsprøjtning mod kvik. Bennetsen er skeptisk over for at ‘skovenge’ kan blive så attraktive at de kan konkurrere med landbrugsafgrøder og egeknopper. Sådanne arealer ender tit med en ensidig vegetation af kvik, bjergrørhvene, hvene, bølget bunde og andre græsser, og selv om de slås er de af begrænset interesse for hjortevildtet. Foderbuske En anden mulighed er at tilgodese vildtet ved at lade buske få plads i skovens indre og ydre bryn, bl.a. ved at plante arter som vildtet foretrækker. De giver også føde når dyb sne tørrer andre fødekilder ud. Samtidig kan man få bedre læ og biologisk mangfoldighed. Også træer der holdes som ‘vedvildtagre’ er en mulighed. Vildtet æder sommerens blade og årsskud, efterårets frugter og vinterens grønne stængler og blade på stedsegrønne arter. Problemet er når biddet sidder i trækulturens årsskud og skader træernes vækstform. I uhegnede kulturer er råvildt den store synder. Her kan ‘foderbuske’ aflede interessen. Kron- og dåvildt napper også i træer og buske og kan nå højere end de 120 cm råvildtet kan stække hals til. Problemet er dog især at hjortene har det med at skrælle barken når de alligevel er der. Hvis man planter buske, er det vigtigt med viden om de enkelte arters økologi, især krav til lys og jordbund. Det er

en fordel at bruge plantestørrelser over 120 cm så råvildtets gnav ikke hindrer etableringen. Når buskene først er etableret, kan det til gengæld være smart at skære nogle af dem ned så de sætter de lave skud råvildtet kan nå. Nyplantede buske skal mere opfattes som fremtidige fødekilder end aktuelle fødetilbud. Hvilke arter er bedst? Det er lettest at se hvad råvildtet foretrækker, men man kan nok gå ud fra at kronvildtet kan lide det samme. Bennetsen nævner flere arter baseret på hans erfaringer bl.a. fra hans skov i Thy og tysk litteratur: almindelig hyld, druehyld, almindelig røn, engriflet hvidtjørn, enebær, aksbærmispel, sargentsæble, syren, kristtørn, benved, hassel, navr, hindbær, brombær, avnbøg, almindelig liguster, dunet gedeblad og rød kornel. Der er flere smukt blomstrende arter imellem. Pil giver også meget og godt foder, men kan hurtigt komme ud af kontrol. Det kan også glansbladet hæg og gyvel som hjortene end ikke er interesseret i. Og så har eg været en succes i Thy. En 30-årig egebevoksning blev tyndet gennem en stævning. Det gav masser af skud til vildtet, og det bliver stødene ved med når man barberer dem i 40-80 cm højde. sh KILDER Egon Bennetsen (2009): Dyrehaver - er hjortevildtet mål eller middel? Skoven 1/09. Egon Bennetsen (2008): Hjortevildtagre. Skoven 12/08. Egon Bennetsen (2009): Foderbuske til hjortevildt. Skoven 2/09. Steffen R. Bengtsson (2008): Dæk op til skovens hjortevildt. Skoven 11/08.

e d r o Vilv

ænder

og h hoved lse for

live u bl.a. b s kan d t o s o h nnelser, artnerassisten nt af udda sg Masser artner - anlæg usgartnerassiste istent g s ss sth g k læ æ gartnera s An er - v usgartn r - planteskole t. th s k æ sV isten artne ktionsg eperass s Produ eper - greenke ke r besøg s Green 400 elle 0 0 3 6 der på 4 mation. r en vejle Kontakt k, for mere info f kurser .d ts .r t væld a www e e d y b til ng kan usafdeli s r u k s e Vor kurser: Aktuelle ck certiﬁkat B certiﬁkat” r og ﬂise ltru øjte sGaffe skyttelse, “spr g med planter be læ sPlante g af mindre an ønne anlæg r in r i le r ude g sEtab lse af sta aﬂer/kran e d n e v sAn r m. g meren oplæsse ring sTelesk buske om som sommerbeskæ g o er, sTræer grønne områd f og vand skæring. a æ je tr le , n sP te s rbe r tu g i na er, vinte sAnlæ grønne områd af sPleje dt å tilsen 00 og f 4 0 0 3 46 . Ring på kursusprogram e y n s e vor nne

− udda

rde 0 s Vilvo 300 40 ke Skole lefon 46 de s Te e Teknis il d il sk o sk R o R 4000 j 172 s Køgeve

Vejl.pris

Roskilde Tekniske Skole

16.596,-

incl. moms 20.745,-

– Specialist i kantskæring

EDGE STYLER Kantskærer. Motor 4,0

hk Honda GX120, variabel hastighed (1 – 2,5 km/t.) Afvibreret multijusterbart håndtag. Trækhjul Ø 260 mm. Aluminiums-swirvelhjul 200 mm.

Vejl.pris

6.996,-

incl. moms 8.745,-

Revolutionerende nyhed indenfor kantskæring. Edge Styler kantskæren skærer både i siden og i bunden, samtidig med at græsset vendes med rødderne op. DVS. du sparet arbejdet med at bruge spaden til at fjerne overskydende græs

KANTSKÆRER Kraftig og enkel konstruktion, fjederophængt kniv, 6 indstillinger af skæredybde/vinkel, 5,0 hk.

EDGE STYLER STD

Kantskærer. Motor 4,0 hk Honda GC135. Trækhjul Ø 260 mm. Nylon-swirvelhjul 200 mm. Vægt 94 kg.

Vejl.pris

13.996,-

incl. moms 17.495,-

Cirka 30-årig eg der er stævnet producerer løbende nye skud som vildtet kan afgnave. Foto: Egon Bennetsen. GRØNT MILJØ 3/2009

Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV | Tlf 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90 [email protected] | www.flextrading.dk

75

Plughaver, moderne urtehaver og intelligente haver Husqvarna har ladet fremtidsforskere se på fremtidens haver og haveejertyper

F

remtiden byder på haver som plugges ind i siden af højhuse, moderne urtehaver på tage og facader, og intelligente haver dernæsten passer sig selv. Fremtiden byder også på nye typer af haveejere: den digitale, den traditionelle og den forfængelige haveejer foruden storby-haveejeren. Det fremgår af en rapport som trendspotter-bureauet The Future Laboratory har lavet for redskabsproducenten Husqvarna. Rapporten er baseret på interviews med 6.000 haveejere fra otte lande, bl.a. Danmark. Den skal medvirke til at få Husqvarna på forkant med de nyeste trends i sin produktudvikling. Husqvarnas robotplæneklipper er kun første skridt på vejen. Plug-in-haven er en følge af at der bliver mindre og mindre plads i storbyerne. Haven skaber grønne oaser og optimerer udnyttelsen af den begrænsede plads i tæt bebyggede områder ved at plugge havemoduler ind i eksisterende bygninger. Man kombinerer ønsket om egen have og ønsket om at bo midt i bylivet. Den moderne urtehave får vind i sejlene af økonomisk

krise, faldende forbrugertillid til bl.a. genmodificerede fødevarer og stigende fødevarepriser. Ved hjælp af grønne tage, vertikal beplantning og opsamling af regn bliver haveejeren delvist selvforsynende. Den intelligente have vil også blive mere udbredt. Den kan holde sig selv langt hen ad vejen og lever op til det populære ønske om en have hvor man bare kan slappe af. Ny teknologi gør det muligt at haven automatisk vander og klipper sig selv og selv rapporterer hvordan det går. Haven kan simulere forskellige vejr- og jordbundsforhold så man kan dyrke den som et drivhus. Fælles for de tre tendenser er at grænsen mellem inde og ude er blevet mere udvisket, så haven nærmest er en forlængelse af boligen. „Derfor investerer vi generelt også mere i vores haver, og vi udtrykker vores personlige stil via haven ved hjælp af udendørs køkken, audiosystemer, lys og designerhavemøbler,“ siger Vagn Petersen, administrende direktør i Husqvarna Skov & Have A/S. Rapporten spår desuden at der i fremtiden kan udskilles fire nye typer haveejere:

Den intelligent have er i stand til at vande sig selv, græsplæner kan selv rapportere om udviklingen i væksten, og planter kan beskærer sig selv.

I den moderne urtehave er den grønne have en integreret del af folks liv og gør til en vis grad haveejeren selvforsynende.

Den digitale haveejer har stor ekspertise i specielle håndværk som dyrkning af eksotiske frugtsorter og biavl. Håndværk som vel at mærke er digitalt baserede. Den forfængelige haveejer spejler sin personlighed i haven. Derfor er havens fremtræden ekstrem vigtig, og den kan

Plug-in haven skaber grønne oaser og optimerer udnyttelsen af den tætte bys begrænsede plads.

76

bl.a. udvikles med særlig belysning og lydanlæg. Storbyhaveejeren er ekspert i at udnytte sin haves sparsomme plads. Med sans for både design og teknologi får haveejeren det maksimale ud af tagterrasser og gårdhaver. Den traditionelle fører havens funktioner tilbage til rødderne. Hun dyrker mad til husholdningen og opsparer energi- og vandressourcer for at spare penge og tage hensyn til det lokale økosystem. Den sociologiske fire-delingen af haveejere kendes også fra Bella Marckmanns bog ‘Haven. Paradis eller slagmark’. Her er haveejerne nusseren, ordensaktivisten, økoromantikeren og slapperen. Især kan man genfinde nusseren og økoromantikeren i de nye fire haveejertyper. Slapperen vil få det fint i fremtidens intelligente have, og nusseren vil nok elske den moderne urtehave. sh The Husqvarna Global Gardening Trend Report. www.husqvarna.com. Pressemeddelse 16.3.1009 fra Cohn & Wolfe A/S på vegne af Husqvarna A/S. Bella Marckmann (2005): Haven. Paradis eller slagmark. Gyldendal. GRØNT MILJØ 3/2009

Biotopplan om vildt er ‘noget for noget’ Fra 1. april 2010 indføres der nye regler om udsætning af fasaner og agerhøns. Det sker for at sikre at den fremtidige udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder sker på en bæredygtig måde. Reglerne stiller samtidig krav om at udarbejde og realisere en biotopplan og er lavet efter princippet ‘noget for noget’ hvor en større udsætning af fasaner eller agerhøns skal kædes sammen med naturforbedrende tiltag i det åbne land. Formålet er bl.a. at styrke bæreevnen for vildt i det åbne land, når

der sker større udsætninger af fuglevildt. Vil du udsætte mere end én fasan eller agerhøne pr hektar eller mere end 100 fugle på ejendomme under 100 hektar, skal du have udarbejdet en biotopplan inden 1. april 2010, hvor den også skal være implementeret på ejendommen. Planen skal medvirke til at etablere nye og/eller forbedre eksisterende biotoper for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af vilde fugles og pattedyrs levesteder, herunder betingelserne for den naturlige flora og fauna.

Nyt Egholmgrej klipper og samler Egholms 2200’s redskabsprogram er udvidet med en kombineret rotorklipper og græsopsamler. Den 120 cm klipperen sidder foran, tanken bag på basismaskinen. Rotorens knive fører græsset hen til opsamlingsslangen som så suger det op i tanken. Græsset snittes ikke kun af klipperen, men også på sin vej gennem turbi-

nen. Derfor findeles også højt græs. Tanken rummer 750 liter, har hydraulisk højtip og styres via et joystick fra førersædet. www.egholm.dk.

180 UDSTILLERE HAR ALLEREDE RESERVERET STAND PÅ

HAVE OG LANDSKAB

2009 SLAGELSE 26.-28. AUGUST 2009

GRÆS & GOLF · VÆRKTØJ & UDSTYR · BELÆGNINGER & INVENTAR SKOVUDSTYR · PLANTER & ETABLERING · MASKINER & REDSKABER VIDEN & UDDANNELSE · GRAVNING & JORDFLYTNING

A R R A N GØ R E R:

Danske Anlægsgartnere Skov og Landskab Maskinleverandørerne Park, Vej og Anlæg Dansk Planteskoleejerforening

Læs alt om udstillingen på WWW.

HL09

.DK

HAVE & LANDSKAB SALG AF STANDPLADS

B2B Press v/ Steen Lykke · Tlf. 3035 7797 eller 4613 9000

GRØNT MILJØ 3/2009

2 00 9 77

M

an kan ikke kalde en have for klimavenlig med mindre man lader alt arbejde foregå manuelt, både når ukrudtet skal fjernes og græsplænen klippes. Selv om træer og buske oplagrer lidt kuldioxid, CO2 og plænen er CO2neutral, er det i sidste ende de aktiviteter som foregår i haven der afgør det samlede CO2regnskab. Hver gang der bruges motorkraft eller indkøbes planter, gødning og andre materialer, er der brugt energi til produktion og transport. Alle aktiviteter og produkter vil bidrage til et forøget CO2-udslip til skade for klimaet. Diskussionen om hvad der er årsager til klimaforandringerne, og hvad man gøre, har inddraget haverne. Kan haverne ikke oplagre CO2 i bevoksningen og derved gøre sit? Kan grønne fagfolk ikke slå på at mere tilplantning i haverne kan gøre haverne mere klimavenlige? Nej, det det kan man ikke. Men haveejerne kan selv gøre lidt mere ved pleje med omtanke, selv om størrelsesordenen kun er ganske få procent af den CO2-udledning som én person årligt er årsag til. Man kan f.eks. undgå maskiner der kræver energi. Man bør bruge håndværktøj i stedet for motoriseret værktøj. Hvis der skal bruges maskiner, så vælger man de mest energiøkonomiske. Man kan bruge sin egen kompost i stedet for handelsgødning. Man kan luge ukrudt med håndkraft i stedet for at bruge damp eller gas. Man kan få mere bevoksning og mindre plæne og belægning. Man kan planlægge sine planteindkøb så man undgår unødig transport. Man kan bruge kvalitetsfrø til plænen så man får lavere græsvækst og mindre ukrudt. Man bør dog ikke fokusere snævert på drivhusgassernes klimapåvirkning. Man risikerer at glemme nogle af de ting der også er vigtige for miljøet, eksempelvis anvendelsen af begrænsede ressourcer og pesticider. Private haveejeres forbrug af pesticider er eksempelvis steget fra 58.000 kg aktivt stof i 2002 til 85.000 kg i 2007. En ændring af klimaet med lange, tørre somre og mere nedbør om efteråret, vil resultere i et fortsat stigende for78

brug af pesticider til bekæmpelse af især svampesygdomme, mos og dræbersnegle. Man bør derfor bruge det gode gamle miljøbegreb for at være sikker på at få alle miljøpåvirkninger med. CO2-regnskabet er kompliceret at stille op. Vi udleder CO2 når vi bruger benzin og diesel til maskiner og biler. Vi bidrager også til CO2-udledningen når vi køber planter og gødning som kræver energi at fremstille. En del af den CO2 der dannes optages af planterne hvor det oplagres så længe planterne vokser og frigives igen når planterne dør og omsættes til muld eller bliver brændt af. Jeg har set på en almindelig parcelhushave og regnet lidt på nogle af faktorerne. Udregningen er baseret på 1000 m2 fordelt på 500 m2 græsplæne, 100 m2 træer, 150 m2 bede, 100 m2 terrasse og indkørsel samt 150 m2 hus. Beregningerne indikerer at den CO2-oplagring som en sådan have kan bidrage med, er meget begrænset. Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 pr. år. Oplagringen af CO2 i 100 m2 træer vil svare til en årlig reduktion i CO2-udledningen på mellem 0,2-0,4% for én person. Det svarer til hvad der udledes på en køretur på mellem 120 og 240 km i bil. Der udledes også CO2 når man anlægger og passer haven. Mindst når det gælder bevoksning, mest når det gælder plæne og belægning. Også her er der dog tale om små tal sammenlignet med de ti tons hver person udleder om året. Man kan hente et par procent af én persons udledning. Lidt har også ret, men perspektivet skal på plads. ❏ KILDER Miljøstyrelsen (2003): Forurening fra traktorer og ikke-vejgående maskiner i Danmark. Miljøprojekt 779. Morten Gaarde (2005): Kulstof på Barritskov - status og potentialer. Klimakompasset. CO2-beregner. O.K. Nielsen et al. (2008): Drivhusopgørelse på kommuneniveau - beskrivelse af beregningsmetoder. Danmarks Miljøundersøgelser. Skov & Landskab og Miljøstyrelsen (2002): Ukrudtsbekæmpelse på belægninger. Belægningsgruppen (2007): Betonbelægninger. www.klimakompasset.dk www.1tonmindre.dk Bente Mortensen er cand.hort, og fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere.

DEN KLIMAVENLIGE HAVE Haven er en dårlig CO2-bank. Hvis man vil minimere udslippet af drivhusgas, skal man hellere undgå motorgrej, men gevinsten er begrænset Af Bente Mortensen

CO2-UDLEDNING I EN HAVE m2 Græsplæne 500 Græsklipning Gødning Vertikalskæring/kantklipning Træer og buske 100 Hække 50 Bede 100 Terrasse og indkørsel 100 Betonfliser Grus og sand Ukrudtbekæmpelse Hus 150 I alt 1000

Kg CO2 pr. år 31-47 5-10 - (20-40) 2 0 33 - 65 13 23 67-140

GRØNT MILJØ 3/2009

■ Til klipning af 50 meter hæk udledes 2 kg CO2 pr. år. CO2regnskab for 150 m2 hække og bede: 150 m2 bede i haven udleder 0 kg CO2 per år. ■ Hækken er CO2-neutral hvis højden fastholdes år for år. At klippe 50 meter hæk svarer til cirka 100 m2 og tager cirka 10 timer. Hvis der bruges elektrisk eller benzindrevet hækklipper udledes CO2.

Foto: Lars Wittrock, Scanpix.

HÆKKE OG BEDE

PLÆNER ■ Til klipning af 500 m2 græsplæne anvendes typisk en motorplæneklipper i ½ time. Det årlige benzinforbrug ved græsklipning 20-30 gange er 31-47 kg CO2. ■ En vertikalskæring sker typisk maskinelt 1-2 gange pr. år. Det bidrager til et CO2-udslip på 10 kg pr. år. ■ Vertikalskæring ledsages ofte af en topdressing, typisk med en blanding af sand og kompost eller jord. Kompost er CO2-neutral, men kun hvis man ser bort fra transport og energiforbrug på komposteringsplads. ■ Til gødskning af 500 m2 plæne anvendes typisk 2-4 kg N. Det svarer til et udslip af 5-10 kg CO2 pr. år. ■ Opbygning og nedbrydning af organisk materiale er lige store dvs. plænen i sig selv er CO2-neutral. ARTER OG SORTER. Behovet for vertikalskæring og klipning er mindst når man bruger plænegræsser der er udviklet til at give en god og slidstærk plæne og har moderat vækst. GØDNING. Produktion af handelsgødning som NPK er meget energikrævende, men også organiske gødninger kræver energi til produktion, pakning og transport. Al gødning der købes i pose og sæk, belaster klimaet. Anvendes egen kompost og bioklipper der findeler græsset, udnyttes gødningen i plænen og man sparer turen til genbrugsstation eller plantecenter. KLIMAFORANDRING. Klimaforandringerne udvider vækstsæsonen og behovet for klipning. Til måske 1 gang om ugen i 30 uger fra april til november. Det kompenseres kun delvist af mere sommertørke. Øget græsvækst betyder betyder også mere dødt uomsat plantemateriale, filt. Det lagrer CO2, men hæmmer græssets kvalitet. Der må holdes igen med gødning, og det kan være nødvendigt med mere vertikalskæring. CO2 I JORDEN. I landbrugsjord er der cirka 3,9 ton CO2 pr. ha. I en almindelig græsplæne er tallet næppe meget anderledes. I en 500 m2 plæne oplagres derfor 195 kg CO2. Opbygning og nedbrydning af organisk stof må forventes at være i nogenlunde balance - ligesom på marker med vedvarende græs.

TERRASSE OG INDKØRSEL TRÆER OG BUSKE ■ Set over tid er oplagring og frigivelse af CO2 lige store. Træer og buske er CO2-neutrale. 100 m2 løvtræer i haven kan oplagre 20-40 kg CO2 per år. Hvis man vil medregne den CO2 der årligt oplagres i træerne, skal man fratrække denne værdi når træet fældes, brændes osv. CO2-LAGRING. I skoven har løvtræer som eg og bøg typisk en vedmasseopbygning der svarer til lagring af 2-4 tons CO2/ha/år. Man kan få det dobbelte i nåletræer. Solitærtræer skønnes at have 30% større opbygning hvis de har uhindret adgang til sollys. Buske indbygger mindre vedmasse pr. ha end træer. Når træets beskæres, skal det indgå i CO2-regnskabet. Den indbyggede CO2 frigives igen når træet fældes, nedbrydes eller brændes. Fordelen ved at plante træer og buske er at man kan oplagre CO2 en vis tid, men det frigives til atmosfæren igen.

ER IKKE REGNET MED ■ Transport af haveaffald, gødning, topdressing, benzin m.m. ■ Møblering som hegn, sandkasse, krukker, drivhus, havemøbler osv. ■ Dannelse af andre drivhusgasser, f.eks. lattergas der bl.a. dannes når der tilføres gødning og kvælstoffet omdannes mikrobielt. ■ Produktion af planter i planteskole og transport til salgssted og forbruger. ■ Etablering af plantebed, anvende gødning og beskære og fælde træer. ■ Pesticidforbrugets CO2-bidrag. Det er dog yderst minimalt.

GRØNT MILJØ 3/2009

■ Udledning af CO2 fra 30 m2 terrasse og 70 m2 indkørsel svarer til 33-65 kg CO2 pr. år fra fliser og 13 kg CO2 pr. år fra grus og sand. Energiforbruget til at fjerne ukrudt på 100 m2 belægning giver en udledning på 23 kg CO2 pr. år. FLISER. Energiforbruget til at fremstille 30 m2 betonfliser til terrassen svarer til 380 kg CO2 og 70 m2 betonfliser til indkørsel bidrager med 1266 kg CO2. Hvis fliserne har en levetid på 50 år, svarer CO2-belastningen fra fliserne til 33 kg CO2/år. De fleste haveejere skifter dog belægning når den begynder at se slidt ud eller køber nyt hus. Derfor er en levetid på 25 år er og et bidrag på 65 kg CO2 pr. år mere realistisk. GRUS OG SAND. Der bruges 30 m3 eller cirka 50 tons grus og sand til de 100 m2 fliser. Produktion, transport og indbygning svarer til 6,52 kg pr. ton. Fordelt på 25 år bliver det 13,0 kg CO2 pr. år. UKRUDTSBRÆNDER. Til at fjerne ukrudt i fugerne anvendes ukrudtsbrænder eller -damper. Der behandles når ukrudtet er småt, cirka 10 gange i sæsonen. En almindelig håndbåren brænder har en kapacitet på 500 m2/time og et gasforbrug på 3,8 kg gas/time, i alt 7,6 kg gas.

79

Træer uden mål og med Kommunerne bør overtage driftstyringen Tekst og foto: Svend Andersen

Fra en erhvervsskole, også i Næstved. En række kirsebærtræer med bundplantning af fjeldribs er brutalt og helt umotiveret stammet op.

80

H

vad er målet med beplantningen? Hvem har driftsansvaret? Hvor er de udførendes kompetencer? Spørgsmålene står i kø når man ser mange offentlige anlæg, f.eks. Politigården i Næstved hvor de tre regnvejrsbilleder er taget i marts. Jeg kalder beskæringerne offentligt betalt hærværk. Jeg har ikke undersøgt sagsforløbet og hvordan ansvaret er placeret, men sagen understreger behovet for at ansvaret for det grønne ved offentlige institutioner bør fagligt styres af andre end politimestre og skoleinspektører. De ukyndige beskæringer udstiller også selvforvaltningens skisma. Ved siden af dens gode sider må man erkende at professionalismen har trange kår uden for institutionens kerneområder. Her bør kommunen træde til. Jeg talte med den vagthavende betjent om hærværket. Han havde ikke meget lyst til at modtage min ‘anmeldelse’, men opfordrede mig til at skrive til politimesteren. ❏ Svend Andersen er uafhængig træ- og planterådgiver i firmaet Svend Andersen Plantefokus.

Problemet fortsætter. Nyplantet Acer med dobbelt top hvor sigtet bør være én gennemgående stamme. Det vidner om svigtende planteskolekvalitet, modtagekontrol og tilsyn. Anlægsgartneren burde i alle tilfælde have klippet det ene topskud tilbage ved plantning og droppet den høje opbinding.

GRØNT MILJØ 3/2009

Nyligt ‘stynede’ Acer. Skåret ned til stumtjenere - tilmed på en grim måde med grenene i samme højde. Ikke blot er Acer uegnet til tilbageskæring. Beskæringen er heller ikke på nogen måde forberedt. Hvis det er en sporebeskæring man ønsker, burde man have begyndt på langt tyndere grene. Nu skaber man grimme træer der hurtigt vil udvikle råd.

GRØNT MILJØ 3/2009

Egetræer, nogle ‘topbeskåret’ og andre stynede. Hvorfor har man ikke bare fjernet nogle af træerne og stammet resten op hvor der er plads til kronetræer? Man vidste vel også allerede ved projekteringen at der er vinduer i gavlen og at egetræer bliver store? Nu vil træerne udvikle råd, og træerne udvikle brede kroner og et større beskæringsbehov end før.

81

KALENDER KURSER & KONFERENCER APRIL 2009 Kontrakter i byggeriet - for ikke-jurister. Ballerup 15/4. BC. BIPS - grundkursus. Ballerup 20/ 4. BC. Nyt om tilbudsloven. Ballerup 21/4. BC. Udbudsformer og kontraktstyringsmodeller. Nyborg 21-22/4. VEU. Nyt om tilbudsliven - nu med annonceringspligt. Ballerup 21/4. BC. Vejvisning for cyklister, ridende, vandrere og handicappede. Vejle 21-22/4. VEU. Vejvisning på stier. Vejle 22/4. VEU. Naturpleje og plejeplanlægning. Ebeltoft 22-23/4 + Nødebo 27-28/5. SL. Lokal håndtering af regnvand. Århus 23/4. Tåstrup 30/4. TIR. Tilgængelighed. Ballerup 24/4. BC. Praktisk udbudsret. Ballerup 28/ 4. BC. MAJ 2009 DM i træklatring. Fælledparken, København 2-3/5. DTF.

Private fonde og deres rolle i udviklingen i natur, landskab og landdistrikter. Jylland 2/5. SL. Miljøvurdering af planer og programmer. Korsør 5-6/5. DB. ABR 89. Middelfart 6/5. BC. Hvor skal vi lege? Dansk Legeplads Selskabs 50 års jubilæumskonference. København 11/5. DLS i samarbejde med International Play Association Denmark. Tilbudsloven. Nyborg 12/5. VEU. Bips. Opdateringskursus for øvede brugere. Ballerup 12/5. BC. Fysiske helhedsplaner og fremtidssikring. Odense 13-14/5. DB. Fysiske helhedsplaner og fremtidssikring. Odense 13-14/5. DB. Kursus i naturformidling. Nødebo 18-20/5. SL. Gade og veje i byområder. Middelfart 19-20/5. VEU. Dimensionering af vejbefæstelser. Nyborg 26-27/5. VEU. Kursus i naturformidling. Nødebo 18-20/5. SL. Kommuneplanlægning og klimatilpasning. Dragør 19/5. DB. Dimensionering af vejbefæstelser. Nyborg 26-27/5. VEU. Klinker i offentlige byrum. Middelfart 28/5. PK.

Verden i Danmark: Change. København 29/5. SL i samarbejde med DAC og DL. JUNI 2009 Cykeltrafik. Odense 8-9/6. VEU. Åben land-konferencen. 11-12/ 6. DB, SL. Byrum. Fredericia og Vejle 15-16/ 6. DB. SEPTEMBER Kontrol af jord og grus. Roskilde 8-10/9. VEU. Komprimeringsteknik. Roskilde 23-24/9. VEU. Beplantning langs veje. Middelfart 24/9. VEU. OKTOBER Byer i bevægelse. Det 59. danske byplanmøde. Slagelse 1-2/ 10. DB.

DAC BC DB DL DLS DTF PK SL TIR VEU

ANDRE KURSER AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud i det grønne’. www.gront3fpunkt.dk Diplom i Parkvirksomhed: Se www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning. Se www.landmaster.dk. UDSTILLINGER E 09. Vandel 14-16/5 09. Exponator. www.e09.dk. Grøn Fagmesse. Brovst 11/6 09. AMU Nordjylland Sandmosen. Plantefagmessen. Odense 12/8 09. DPF. Have & Landskab. Slagelse 26-28/ 8 2009. www.HL09.dk. Arr: DAG, SL, DPF, ML. MØDER Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Årsmøde 18-20/5, Sønderborg.

Dansk Arkitekturcenter. www.dac.dk. T 3257 1930. Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600. Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354. Dansk Legeplads Selskab. www.dansklegepladsselskab.dk. T 2020 6370. Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. Petersen Klinker. www.petersen-klinker.dk. T 7444 1236. Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. [email protected]. T 3528 1623. Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290. Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.

Sten bundet af polyuretan Ny belægningstype fra Hewikut, men ikke en som andre entreprenører må udføre

H

ewikut Stendække er en vandtæt belægning der består af et tilslag af grus og sten bundet sammen af polyuretan. Det kan sammenlignes med asfalt, men med et andet bindemiddel. Et bindemiddel der sikrer at belægningen tager farve af tilslaget - og det leveres i flere farver, kvaliteter og stenstørrelser. Belægningen er fra den norske producent Hesselberg og importeres af Hewikut A/S der anbefaler belægningen til bl.a. indkørsler, parkeringspladser, cykel- og gangstier. Den anføres som både frostsikker, skridsikker, slidstærk og vedligeholdelsesvenlig. Tests er blevet udført, men der er ikke standardiserede prøvningsmetoder som det findes for f.eks. asfalt, klinker og beton. Hewikut har eneret på både produkt og udlægning. Det er altså ikke en belægning som f.eks. anlægsgartnervirksomheder selv kan udføre. Baggrunden er bl.a. den komplicerede proces med den to- eller 82

trekomponente uretan, den hurtige hærdning og de mange tilslagsmuligheder. Alt efter forholdene, arealstørrelse og stentype skal man regne med en kvadratmeterpris fra 200 til 500 kr. uden moms. Belægningen udføres på to måder. Den ene som en asfalteret overfladebehandling: uretanen spredes ud hvorefter der afdækkes med sten. Metoden resulterer i en ru overflade. Derfor anbefales normalt ikke sten over 3-4 mm, ellers bliver overfladen for ru. Til gangtrafik anbefales runde sten, men til biltrafik anbefales kantede sten der giver større slidstyrke. Poyuretanen er farvet så den passer til det valgte tilslag. Belægningstykkelsen følger nogenlunde den største stenstørrelse. Belægningen kan også udføres ved at polyuretan og tilslag blandes på forhånd og lægges ud som beton. Overfladen glittes så man får en glattere overflade. Ved denne metode kan tilslaget gå op i 20

Udlægning med sten og polyureten blandet på forhånd. Foto: Hewikut.

mm størrelse, og lagtykkelsen følger med. Uretanen kan her bruges i en transparent form så belægningens farve alene dannes af tilslaget. Bunden skal i alle tilfælde været bundet, f.eks. eksisterende asfalt- og betonunderlag der om nødvendig tætnes først med acryl-primer blandet

med sand og cement. Ellers kan polyuretanen løbe ned i de grove porer. Efter anlæg fejes belægningen jævnligt de første uger for at fjerne løse sten. Levetiden anføres til mindst ti år, hvorefter en renovering kan udføres ved at lægge ny polyuretan og nye sten på. www.hewikut.com. sh GRØNT MILJØ 3/2009

Start et langt venskab GENERATOR

FRÆSER

EU10i F Kompakt og støjsvag 230V generator. Mikroprocessorstyret for en jævn strøm til TV og elektronik. Vejer kun 13 kg. Har tomgangsautomatik og kan parallelforbindes for dobbelt ydelse.

FG 110 K1 DET Let startende, robust og støjsvag fræser til urtehaven eller rosenbedet. Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke sammen og transportere i bilens bagagerum.

Kampagnepris

Kampagnepris

kr. 8.355,-

kr. 3.690,-

Spar 1.500,-

Spar 1.000,-

BUSKRYDDER UMS 425E LNET Ny Honda 4-takt trimmer med perfekt støj- og vibrationsdæmpning. Arbejder ubesværet i alle stillinger og er 360° vendbar. Halvautomatisk trimmerhoved med ”Tap’n’Go”.

Pris

kr. 2.690,Fælles for alle Honda maskiner er ﬂot design med høj ﬁnish. De starter altid og er meget driftsikre. Kvaliteten oplever du i hele Hondas brede vifte af plæneklippere og -traktorer, buskryddere, hækkeklippere, havefræsere, generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og transportere. Gå ind på www.hondapower.dk og læs mere om Hondas mange kvalitetsprodukter, der gør dit arbejde til en ren fornøjelse. Kampagnepriserne er gældende til og med uge 18.

PLÆNEKLIPPER IZY HRG465C3 PDE Let og robust plæneklipper uden fremtræk. Starter altid og er nem at betjene. Klippebredde 46 cm og designet med mulighed for div. ekstraudstyr. Kampagnepris

kr. 3.490,-

GRØNT MILJØ 3/2009

TIMA PRODUCTS A/S Tel. 36 34 25 50 www.tima.dk

83

14313 · bureauLIST.dk

importør:

Spar 700,-

BELU Dræn- og vandingssystem Til forbedring af rodånding og vanding af træer, der plantes i urbane miljøer

Metaldæksel

Plastdæksel

Terrænet er skredet ud i søen i baggrunden. Den var før cirka 50 meter bred, men er nu 150 meter bred. Træerne i søen stod før cirka 5 meter over vandniveau. Foto: Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland.

Da jorden sank i jorden Over 10 hektar sænkede sig brat op til fem meter da Søby Brunkulslejers ustabile underlag af sand, vand og minegange gav efter T-stykke + drænslange

S I TA S www.sitas.dk • 44 65 05 65

84

Af Lars Thorsen

Det lød som ét vældigt brag, da årtiers bortskredent sand og vandfyldte miner gav efter for vægten af den tunge overjord og sænkede sig 2-5 meter i et 10 hektar stort område. I virkeligheden buldrede jorden af det ene brag efter det andet den 15. februar i Søby Brunkullejer syd for Herning. Da det første, dybere lag af løst lejret sand gav efter for overjordens vægt, fald tusinder tons jord sammen og skabte en chokbølge der rystede de nærliggende sandlag fra hinanden, så også jordoverfladen her sank sammen. Som en dominoeffekt skred et omkring 20 fodboldbaner stort område sammen og udløste dermed den største jordsætning som skovfoged i Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland, Hans Jensen, kan huske. ”Det er jo et mægtig stort område som ser ganske enestående ud nu. Og da overjorden sank ned fordi et dybereliggende lag omlejres, pressede det ‘gejsere’ af vand, brunkulssnus og sand op der gjorde hele overfladen flydende. Desuden er der i den ene af de to søer opstået en række små øer, fordi de dybereliggende lag er blevet presset ud og op,” fortæller Hans Jensen.

I 1940 blev der for første gang gravet brunkul i Søby og produktionen fortsatte indtil 1970. Da produktionen var størst, blev der årligt sendt 2,8 millioner ton brunkul med lastbil og jernbane fra Søby. Man flyttede rundt på sandet i de dybereliggende lag og gravede helt ned til 30-35 meter. Det var dybere end det øverste grundvandspejl, så der måtte lægges drænrør. Da produktionen og pumperne stoppede, flød vandet ind i de gamle grave som blev til søer. Samtidig blev det løst lejrede sand stille og roligt ført ud i søerne, indtil de mange meter jord over sandlaget stod på et ‘korthus’ af løst lejret sand og underjordiske søer. Den 15. februar 2009 brast

korthuset, og selv om det er sket mange gange før - senest i 1997 hvor 5 hektar sank sammen - har denne sidste jordsætning ændret landskabet fundamentalt. Inden skreddet var området højtliggende, ret åbent og kuperet af tipper, men det har ændret sig fuldstændigt. Sætningen har påvirket to søer, nye øer er skudt op flere steder, jord og træer er skredet ud i søen, og mange træer står i vand til langt op ad stammen. Spredt ses fine ‘geyserhuller’ hvor vand fra undergrunden blev presset op i stråler ved jordsætningen. Mange træer er væltet langs brudkanten, og store dele af området er overskyllet med sand og brunkulsstøv. ❏

‘Gejserhuller’ er omgivet af det vand, sand, opsprøjtede brunkulssnus og rester fra kulgravningen efter de dybere lag blev presset op op i høje stråler da jorden sank. Foto: Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland. GRØNT MILJØ 3/2009

Årets første og lidt sløve anemone Den 18. marts blev årets første officielle anemone fundet, næsten en måned senere end sidste år, fortæller Skov- og Naturstyrelsen. Årets første eksemplar tittede frem i en sydvendt skov ved Vejle Fjord hvor den blev fundet af Asger Thyge Pedersen som er skovfoged i Skov- og Naturstyrelsen Trekantsområdet. ”Vi har fundet den første anemone cirka en måned senere i år i forhold til i fjor. Det kan skyldes at vi har haft en mere normal vinter i år med kulde og frost sammenlignet med sidste år. Men

Foto: www.foundinthefells.com

anemonen er et godt tegn på, at foråret er på vej,” fortæller Asger Thyge Pedersen. Anemonen blomstrer normalt i april-maj. Anemoner har travlt med at spire og sætte blomst før bøgen springer ud og lukker af for solstrålernes lys og varme til skovbunden.

Skærpet straf for at skade gravhøje Landmænd der ikke holder deres maskiner mindst to meter fra en af de 20.000 gravhøje og andre fortidsminder i det åbne land, kan miste op til 20% af deres hektarstøtte. Den skærpede sanktion er følgen at nye regler der er trådt i kraft 16. marts. Baggrunden er løbende problemer med at holde afstandsreglen. Det har

den hidtidige bøderisiko ikke kunnet stoppe. En undersøgelse fra Kulturarvsstyrelsen har vist at mindst 9.000 forhistoriske gravsteder i Danmark er beskadiget, og danske landmænd står for næsten hver tredje skade i forbindelse med markarbejde. Gennem tiden er over 100.000 danske gravhøje nok forsvundet.

Hako Citytrac

4200 redskabsbærer 3 3 3 3 3 3 3 3

Som professionel fejemaskine.

45 hk Yanmar dieselmotor Stort redskabsprogram til sommer / vinter Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio Klimaanlæg kan fravælges Automatisk 4 WD i arbejdsgear Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad

Citytrac med kost og grusspreder.

Citytrac med klipper, 1500-2500mm. Odensevej 33, 5550 Langeskov Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 [email protected]

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. GRØNT MILJØ 3/2009

www.hako.dk 85

Første temperatur på dansk biodiversitet

;i`]kjc\[\i Gc\a\$f^M\[c`^\_fc[\cj\Efi[ja´ccXe[ M`jµ^\i\e\i]Xi\eJbfm$f^CXe[jbXYj`e^\e`µi#Afi[$ Yil^jk\befcf^\cc\ic`^e\e[\k`c[i`]kj\bk`fe\eEfi[ja´c$ cXe[Gc\a\M\[c`^\_fc[\cj\% <]k\il[m`[\cj\X][i`]kZ\ek\i\k`Efi[ja´ccXe[d\[>i`Y$ jbfmBfddle\j\iCB>ilgg\e]i\dk`[`^\Xjg\bk\i`e[\e ]figXike\i`e^jXdkfgk`d\i`e^X]_\c\[\e^iµee\j\bkfi `Efi[ja´ccXe[% ;lm`c`e[^`\kjkfik]X^c`^kk\Xdd\[\i]Xie\^Xik$ e\i\f^[i`]kjc\[\i\%C\[\cj\f^jXdXiY\a[\gkm´ij` fi^Xe`jXk`fe\e%@^Xe^j´ke`e^f^dfk`m\i`e^X]]fid´e[% ;\ckX^\cj\`[i`]kjdµ[\i`e$f^\bjk\iekjXdkbmXc`k\kj$ j`bi`e^X]gifa\bk\i%

M`]fim\ek\i[l\i&_Xi1

=X^c`^kf^k\fi\k`jbm\c]le[\i\k iµee\j\bkfi ¥bfefd`jbf^]fii\ke`e^jd´jj`^]fijk\cj\ Jpjk\dXk`jb$f^gifa\bkfi`\ek\i\k @K$\i]Xi`e^ Ble[\$f^jXc^jfi`\ek\i\k

K`c^\e^´c[bXem`k`cYp[\ D lc`^_\[]fil[m`bc`e^X][\e^iµee\j\bkfi#bfddleXck jXdkgi`mXk GXike\i`e^f^jXdXiY\a[\d\[gi`mXk\f^f]]\ekc`^\ ble[\i
J\e[[`eXejµ^e`e^k`c1 CB>ilgg\eX&j#9fdfj\8cc($*#*)''?\cj`e^\ Dib%;i`]kjc\[\i#Gc\a\$f^m\[c`^\_fc[\cj\ ilgg\e\i\eX];XedXibjjkµii\m`ibjfd_\[\i`e[\e]fi[\e^iµee\ j\bkfi%M`Y\jb´]k`^\i^f[k/'l[[Xee\[\g\ijfe\i`e[\e]figc\a\f^ m\[c`^\_fc[\cj\f^j\im`Z\i`e^%M`_Xible[\Z\eki\`Efi[ja´ccXe[f^ BµY\e_Xmef^_Xi]Xjk\jXdXiY\a[\id\[jkµii\m`ibjfd_\[\i#JkXkf^ Bfddle\i%8ec´^j$f^\eki\gi\eµiX][\c`e^\e\i`jXdd\_ljf^_Xi,' ]Xjk\l[[Xee\[\g\ijfe\iY\jb´]k`^\k`e[\e]fi?fm\[$#=X^$f^BcfXb$ \eki\gi`j\i% Mfi\jm`j`fe\iXkYc`m\[\ed\jk\]k\ikiX^k\[\m`ibjfd_\[`e[\e]fi l[\d`caµ\if^^iµee\Xec´^%;\kjbXcjb\g^ile[cX^X]\ei´bb\bfd$ g\k\eZ\if^`eefmXk`m\bi´]k\i`\^\k_lj#jfd]fii\ke`e^jd´jj`^kjbXc Yil^\jgXkl[m`bc\f^j\im`Z\i\_Xm\i#gXib\i#^i[d`caµ\ijXdkµmi`^\ i\bi\Xk`m\fdi[\if^]i`cl]kjXi\Xc\i%

Kc]%.'(*(.(.× nnn%cb$^ilgg\e%[b

86

Der er store udfordringer med at bevare visse arter og naturtyper, særligt i landbrugslandskabet og i de lysåbne naturtyper. Til gengæld går det fint med at forbedre vandkvaliteten i søer, vandløb og i havet. En bæredygtig udnyttelse af skovene er også sat i gang. Det kan man læse på By- og Landskabstyrelsens ny afsnit om biodiversitet på www.blst. dk. Samlet set er konklusionen den samme i Danmark som EU som helhed: Der er fremgang på halvdelen af indikatorerne, mens resten enten er status quo eller i tilbagegang. Status og hjemmesiden er en udmøntning af en EU-beslut-

ning om at alle landene skal tage temperaturen på deres naturs tilstand på 26 kategorier (indikatorer) så man kan afsløre fremgang eller tilbagegang i biodiversiteten og sammenligne landene imellem. Det er et led i det overordnede politiske pejlemærke om at tilbagegang i biodiversiteten skal være stoppet inden 2010. By- og Landskabsstyrelsen er foreløbig nået op på 15 ud af 26 kategorier. For hvert område fortæller hjemmesiden også hvilke initiativer regeringen vil sætte eller har sat i gang for at sikre at der ikke sker en tilbagegang i den biologiske mangfoldighed.

Tilt og specialgrej til minigravere Tiltrotatorer der sikrer at gravemaskinernes skovle kan krænges frit, er ved at blive standard til store gravemaskiner, men findes ikke til minigravere. I hvert fald ikke før nu med den nye Tiltman der kan bruges på minigravere mellem 800 og 1200 kg. Den lille fæstningsanordning vejer kun 20 kg. Bagmanden er mekaniker, hobbygartner m.m. Torben Ulriksen der også har udviklet andre specialredskaber til minigraveren, bl.a. en rive til afretning af skråninger og en skovl til udgravning langs husmure. Salget foregår via Bay & Kjærsgaard Import A/S i Kolding. www.tiltman.dk.

Miljøcentres 2954 sager om strand og klit By- og Landskabsstyrelsens miljøcentre har på to år afgjort hele 2954 sager om strandbeskyttelse og klitfredning. Det fremgår af den første opgørelse af strandbeskyttelses- og klitfredningssager siden opgaven kom under By- og Landskabsstyrelsen 1. januar 2007. Sagerne vedrører byggeri og andre ændringer af tilstanden inden for 300 meter af kysten. Området er reguleret af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelses- og klitfredningslinier. Ombygning af sommerhuse, helårshuse, kiosker, garager, havestuer og terrænændringer er hyppige sager fordi selv små ændringer kræver dispensation. ”Der kan

kun i særlige tilfælde dispenseres. Det handler om at værne om de enestående naturværdier og oplevelsesmuligheder i det kystnære område,” fortæller landinspektør Peder Møller, By- og Landskabsstyrelsen, Aalborg. Modernisering af eksisterende bebyggelse kan dog tit lade sig gøre hvis landskabet ikke påvirkes negativt. Det kan betyde at man ikke får lov at bruge store glasflader, glaserede tegl eller andet der kan dominere oplevelsen af naturen. På den jyske vestkyst er det også helt afgørende at ændringer ikke øger risikoen for sandflugt. Man kan ikke bare grave en meter af en klittop for at få en bedre udsigt. GRØNT MILJØ 3/2009

NORMER OG VEJLEDNING FOR

NOVA06 ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006

&

%%%"$ "$"$ "#! ##

$" '( !$! # "(! ###! !" "!'

GRUNDLAGET

Bestilling www.danskeanlaegsgartnere.dk eller [email protected] DANSKE ANLÆGSGARTNERE

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Østerled 28 4300 Holbæk Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 www.fokdalspringvand.dk

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse Fax: 59 18 69 77 www.ks-treecare.dk E-mail: [email protected]

Robert Smith Sørensen

Vækstlag Jordforbedring Topdressing Dækbark

ANLÆGSGARTNERMESTER AUT. KLOAKMESTER

Tlf. 48 18 33 18 www.robert-smith.dk

pro

duceret på

p

ev

ore

mærket kom

produkte

iljø

All

t

Maskinydelser: Vertikalskæring Topdresning Verti-drain

er

m

Det er slut med at bo i sit sommerhus hele året. Med mindre man er pensionist eller får særlig dispensation fra kommunen, skal man være ude af sit sommerhus senest 30. september. Da udløber de dispensationer som kommunerne kunne give efter den såkaldte afviklingslov fra 1999. Forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhusområder er 70 år gammelt. Det skal sikre at sommerhusområder fortsat er rekreative områder og ikke udvikler sig til almindelige parcelhuskvarterer. Dermed vil man også undgå at der i mangel på rigtige sommerhusområder skal udlægges værdifulde landskaber til nye sommerhusområder. Forbuddet skal også beskytte områdernes landskaber for slid. By - og Landskabsstyrelsen vejleder nærmere om dispensation til helårsbeboelse. En sammenskrivning af reglerne kommer til sommer.

SuperMuld® Svær SuperMuld® D-Gro A® BaneMix BoldMix® GreenMix® Sphagnum Faldunderlag Harpet muld Fyr- og granbark

os

Sommerhuse er kun til sommerbrug

r

Deklarerede, kontrollerede produkter uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. Landsdækkende salg og service.

Licensnr. DK/3/1

Et selskab i Solum Gruppen

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk

GRØNT MILJØ 3/2009 Ann.134x92 mm 3.indd 1

87

01/03/06 14:02:16

Al henvendelse: [email protected].

Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr. 42217

88

GRØNT MILJØ 3/2009

KORTEGAARD.DK. Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Danske træer til danske anlæg. Vi gør Danmark grønnere

Recommend Documents