KOMPENDIUM
Ventilation
Redaktion: NRGi Rådgivning/ Søren Godiksen, energikonsulent og Per Pedersen, energiingeniør. Opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum. Dato: December 2011
Indhold Side 3 Læsevejledning
4 Baggrund 4 Generelt 4 Krav til ventilering 4 Naturlig ventilation 4 Mekanisk ventilation
6 Anlægskomponenter 6 Ventilatorer 7 Motorer og drev 7 Varmegenindvinding 10 Varme- og køleflader 10 Filtre
11 Typiske anlægsopbygninger 13 Ventilationsanlæggets energiforbrug
14 Energimærkningsordningen 14 Driftstid, F0 14 Indblæsningstemperatur, ti 14 Luftskifte og elforbrug – Recirkulation
15 Energimærkning i praksis 15 Først danner man sig et overblik 15 Nødvendige registreringer 16 Anvendelse af lovpligtige ventilations-rapporter 17 Typiske besparelsesforslag 17 Styring og indregulering 18 Besparelser ved fejl
19 Litteraturliste
2
Kompendium. Ventilation
Læsevejledning
Kompendiet skal fungere som et værktøj til støtte for energikonsulenten. Kompendiet er således ikke en erstatning for Håndbøgerne eller lovgivningen, som forudsættes at være kendt af konsulenten. Under udarbejdelsen af nærværende kompendium var det oprindeligt forudsat, at der skulle være adgang til at afprøve den nye udgave af energimærkningsprogrammet baseret på BE10. Grundet forsinkelse af energimærkningsprogrammet er kompendiet begrænset til, hvordan BE10 er ændret i forhold til BE06. De enkelte typer er illustreret ved en række billeder og principskitser. Der lægges der vægt på at: •• Give energikonsulenten en praktisk vinkel til at afgøre hvilken type anlæg, der er tale om. •• Udvælge relevante inddata til energimærkningen. •• Stille relevante forslag til energibesparelser.
Kompendium. Ventilation
3
Baggrund Generelt Energiforbruget til ventilering kan udgøre en stor andel af bygningens samlede energiforbrug. Ældre ventilationsanlæg og principper udgør samtidigt en væsentligt besparelsespotentiale i den nuværende bygningsmasse, hvorfor registrering og bearbejdning af dette område er særligt vigtigt. Ventilering af bygninger kan opdeles i tre kategorier: •• Naturlig ventilation •• Mekanisk ventilation •• Hybrid ventilation Sidstnævnte princip er en kombination mellem mekanisk og naturlig ventilation, styret og reguleret centralt uden brugernes interaktion. I energimærkningsordningen optræder hybrid ventilation ikke. Såfremt man møder denne type anlæg, må det opdeles i henholdsvis mekanisk og naturlig ventilation. Hybrid ventilation vil ikke blive behandlet yderligere i dette kompendium.
Krav til ventilering Kravene til ventilering er som udgangspunkt reguleret i gældende bygningsreglement på opførelsestidspunktet. Kravene skal sikre, at der opretholdes et acceptabelt termisk og atmosfærisk indeklima til glæde for bygningens brugere. Dernæst skal ventilering være med til at sikre at bygningens konstruktion ikke udsættes for ophobning af fugt med deraf følgende råd og skimmelvækst. Derudover kan ventilationsanlæg også udgøre den primære opvarmning af bygninger eller dele heraf. Lovgivningens detaljeringsgrad afhænger dog i væsentligt grad af, hvilken bygningskategori der er tale om. Kravene til erhvervsejendomme er meget overordnede, hvorimod kravene til boliger og bygninger, der huser pasningstilbud samt undervisning og lignende, er meget konkrete. Bygningsejer har derfor begrænsede muligheder for at ændre driften af ventilationsanlæggene og samtidigt overholde lovgivningen. I forhold til energimærkning af bygninger kan lovgivningens krav til den pågældende bygningskategori være med til at fastlægge hvor meget en given bygning skal ventileres, for at bygningsdriften svarer til det man i energimærkningsordningen betegnes som normalsituationen. Dernæst stiller bygningsreglementet krav til anlæggenes energieffektivitet i forbindelse med ombygning og renovering. Bygningsreglementet stiller således krav om, at anlæg, der udskiftes skal leve op til gældende regler. Disse krav omfatter blandt andet: •• Varmegenindvinding på mindst 80 og 70 % for henholds4
Kompendium. Ventilation
vis boliger og andre bygninger. •• Maksimale energiforbrug til lufttransport, SEL, for forskellige bygninger og reguleringsformer. Dette medfører, at der ved udarbejdelse af besparelsesforslag skal tages udgangspunkt i, at anlæggene bringes op på niveau med bygningsreglementets krav omkring energieffektivitet.
Naturlig ventilation For bygninger, der er naturligt ventileret, sikres et tilstrækkeligt luftskifte ved at have et samlet åbningsareal i klimaskærmen, svarende til kravet i bygningsreglementet. Dette kan blandt andet være i form af oplukkelige vinduer og friskluftsventiler i vægge og vinduer. Derudover betragtes utætheder i klimaskærmen også som naturlig ventilering. Lokaler, hvor der lejlighedsvis foretages udsugning via emhætte eller ventilator i vådrum, betragtes også som naturligt ventilerede.
Mekanisk ventilation For bygninger, der er mekanisk ventileret, skelnes der mellem følgende: •• Mekanisk udsugning •• Mekanisk ventilation Mekanisk udsugning foretages typisk via centralt placerede udsugningsventilatorer og et passende antal udsugningsarmaturer fordelt i bygningen. Erstatningsluft tilføres via friskluftsventiler og lignende i bygningens lokaler. Der er ingen indblæsningsanlæg, hvorved erstatningsluftens temperatur er lig udetemperaturen. Anlæggene har i sagens natur hverken varmegenindvinding eller varmeflade, hvorved ventileringen er omkostningstung og med fare for trækgener. Mekanisk ventilation er betegnelsen for ventilationssystemer med både indblæsning og udsugning. Hvis der er ligevægt eller et fast forhold imellem mængden af luft, der indblæses og udsuges, betegnes anlægget som balanceret ventilation. Anlæg til mekanisk ventilering kan være sammensat på mange forskellige måder og omfatte en række forskellige komponenter. I næste afsnit er de mest gængse anlægskomponenter gennemgået.
Mekanisk ventilation opdeles yderligere i tre kategorier: •• C AV, Constant Air Volume Anlægget har en fast volumenstrøm uagtet de pågældende behov. Der er ingen spjæld til regulering af luftstrømmen. •• VAV, Variable Air Volume Anlæggets volumenstrøm varierer ved regulering af spjæld og/eller ventilatorens ydeevne. •• DCV, Demand Controlled Ventilation Anlæggets volumenstrøm varierer ved regulering af spjæld og ventilator, på baggrund af luftkvaliteten.
Figur 2
Ventilationsanlæggets kategori har stor indflydelse på energiforbruget og mulighederne for at nedbringe dette. Overordnet skal man forsøge at tilpasse ventilationsanlæggets ydelse til de aktuelle behov. Dette kan gøres ved at styre anlægget efter bevægelsesmeldere, temperaturer og 67 luftkvalitet. Via regulerede spjæld og omdrejningsregulering af ventilatoren er det muligt at tilpasse anlæggets ydelse til det aktuelle behov. Af figur 1 ses det relative elforbrug ved forskellige reguleringsformer. Hvilke parametre der har indflydelse på energiforbruget, og hvorledes de påvirker energimærket, behandles i afsnit 4.
Relativ effekt ved regulering af ventilatorer
Optagen eleffekt i % 100 90
Omdrejningstalsregulering Ledeskinnespjæld Spjæld ved B-hjul Spjæld ved F-hjul Tohastighedsmotor og spjæld Aksialventilator
80 70 60 50 40 30 20 10 0 0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Volumenstrøm i %
Figur 1: Relativ el effekt ved forskellige reguleringsformer.
Kilde: Energihåndbogen, sideeleffekt 67 Figuren viser den relative ved forskellige reguleringsformer. Bemærk, at 100% eleffekt kan svare til forskellige kW’er for forskellige ventilatorer. Kilde: Glenco.
Regulering Hvis behovet for luft varierer, kan ventilatorens ydelse reguleres med spjæld, ledeskinner, frekvensomformer (omdrejningstalsregulering) m.m. Ventilatorens optagne eleffekt er vist i figur 2 for de mest almindelige reguleringsmetoder. Figuren viser, at regulering med spjæld eller ledeskinne er dyrt i energiforbrug. Belastes et anlæg aldrig op til 100%,
Eksempel Et varehus har et klimaanlæg til ventilering og opvarmning/køling af butikslokalerne. Anlæggets to ventilatorer optager tilsammen 22 kW ved høj hastighed og 9,5 kW ved lav hastighed. Det samlede elforbrug til anlægget er 82.500 kWh/år. Ved en energigennemgang af anlægget foreslås det, at de eksisterende, ældre ventilatorer med Ventilation 5 F-hjul udskiftes Kompendium. med spareventilatorer. Desuden foreslås, at reguleringen ændres fra tohastigheds-
Figur Figur1 1 Almindeligt Almindeligtforekommende forekommendeventilatorer ventilatorer
Anlægskomponenter
600 600 500 500
58 - 62 %
Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Med F-hjul Med F-hjul Med Medradialhjul radialhjul Radialventilator Radialventilator Med F-hjul Med Med F-hjulF-hjul
Med MedF-hjul F-hjul
Aksialventilator Aksialventilator
Som det fremgår af de viste karakteristikker, har de tre ventilatortyper forskellige fordele i relation til tryk og volumenstrøm. Til eksisterende komfortanlæg vil ventilato-
Virkningsgrad Virkningsgrad
Pa
Pa Pa Pa Pa Pa
Virkningsgrad
Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad
Virkningsgrad
Virkningsgrad Virkningsgrad
Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse
Totaltrykydelse
område område
1000 1000 0,8 600 600 0,6 0,60,80,8 1000 1000 1000 0,80,60,8 0,6 1000 1000 0,8 0,8 ArbejdesArbejdes0,4 0,4 0,6 400 400 0,6 område område 0,6 500 0,4 500 0,4 400 400 η η 0,6 0,6 500 0,2 0,2 η η 0,4 0,4 200 200 500 0,4 500 0,2 0,2 η 500 500 0,4 0,4 0,8 0,8 0 0 η 0,2 η 300 300 0 00 0 ηη 00,20 0,2 0,2 0 0 10 1 2 22 3 3 4 44 5 55 6 6 0,2 0,6 0,60 0 00 0 1 1 2 2 3 3 4 34 3 5 5 06 6 0 200 200 Volumenstrøm Volumenstrøm m m /s /s 3 10 21 32 43 m45/sm365/s0 06 0 0 0Volumenstrøm Volumenstrøm 0,4 30,4 0 0 1 1Volumenstrøm 2η2η 3 3 4 4 535 m Volumenstrøm m636/s /s Volumenstrøm m /s 100 100 0,2 3/s 3/s 0,2 1500 1500 Volumenstrøm mm Volumenstrøm
Virkningsgrad Virkningsgrad
Fremadkrummede skovle
område område 1000 500 500 Arbejds1000 1000 1000 ArbejdsArbejdsArbejds1000 1000 1500 1500 område 1000 ArbejdsArbejdsArbejdsArbejdsArbejds800 område område område 400 400 0,8 0,8 0,8 område område 800 800 område 800 område område 0,8 0,80,8 800 800 800 0,8 0,8 0,8 300 300600 0,6 0,6 0,6 600 0,6 600 600 0,6 0,6 600 600 1000 1000 0,8 0,8 0,6 600 0,6 0,6 0,4 200 200400 ηη 0,4 0,4 0,4 400 0,4 0,4 400 400 400 400 0,6 0,6 0,4 η0,4 0,4 400 0,2 η 100 100200 0,2 0,2 ηη η η η 0,2 0,2 0,2 0,2 200 200 0,2 0,2 500 500 0,4 0 0,4 200 200 200 000 00 0 00 0 η η 0 000 010 1 12 22 3 33 4 44 5 55 6660,2 0,2 0 0Volumenstrøm 35/s 6 0 010 21 32 43 54mm 63/s 35/s 6 110 2221 3323 4434 5435m6 0 0Volumenstrøm 1 6 Volumenstrøm 3 00 0 0 Volumenstrøm Volumenstrøm m 3/s3 m m36/s /s6 mm Volumenstrøm 0Volumenstrøm 0Volumenstrøm 1 1Volumenstrøm 2 2 3 3 4 4m 5/s5/s 1000 1000 1500 ArbejdsArbejds1500 3 3 ArbejdsVolumenstrøm Volumenstrøm 1500 ArbejdsArbejds- mm/s/s område område 1500 1500 område Arbejdsområde 1500 1500 Arbejds800 800 område ArbejdsArbejds0,8 0,8 område område
Virkningsgrad
Radialventilator Radialventilator Med MedB-hjul B-hjul Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Med radialhjul Med Medradialhjul radialhjul Med Medradialhjul radialhjul Med radialhjul Med radialhjul Med MedF-hjul F-hjul
300 400 0,8 0,6 300 300 0,6 300 ηη η 0,6 0,4 0,4 400 400 200 200 0,4 0,4 200 0,4 η 300 0,6 η η 200 0,4 ηη 0,2 200 200 η 0,4 0,4 0,2 100 0,2 100 100 0,2 0,2 200 200 200 0,4 100 100 100 0,2 0 0,2 0 0,2 0 00 0 00100 00 0 0 1 2 3 4 5 0,2 6 0110 22212 33323 4 44345 55456m63650/s06 6 0 00000 11Volumenstrøm 3/s 3/s 0Volumenstrøm 110Volumenstrøm 221 332 443 5m 54m 65 3/s 6 Volumenstrøm 0 6m 3/s 3/s 33/s Volumenstrøm Volumenstrøm mm m /s Volumenstrøm m Volumenstrøm 600 600 3 VolumenstrømArbejdsm /s ArbejdsPa Pa Pa
65 – 68 %
0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6
Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse
Radiære skovle
område område Arbejdsområde
Pa Pa PaPaPa Pa Pa Pa
Figur Figur1 1 Almindeligt Almindeligtforekommende forekommendeventilatorer ventilatorer
ArbejdsArbejdsArbejdsområde område ArbejdsArbejdsArbejdsområde ArbejdsArbejdsområde område område
Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse
Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Radialventilator Med MedB-hjul B-hjul Med B-hjul Radialventilator Med B-hjul Med B-hjul Med B-hjul Med Medradialhjul radialhjul Med B-hjul
600 600 1000 1000600 600 600 600 500 500 500 600 800 800 500 500 500 400 400 400 500 400 600 600 400 400 300 300
Pa
75 - 77 %
Pa Totaltrykydelse Pa Totaltrykydelse Pa Totaltrykydelse
Bagudkrummede skovle
Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad
Billede
Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad Virkningsgrad
Maksimale
Figur virkningsgrader 1 Almindeligt forekommende ventilatorer
00 00 00 11 22 33 44 55 66 3/s 3/s Volumenstrøm Volumenstrøm mm Karakteristik
taltrykydelse Pa Totaltrykydelse Pa Pa Pa Totaltrykydelse Pa Totaltrykydelse Totaltrykydelse Pa Pa delse Totaltrykydelse Pa taltrykydelse Pa Totaltrykydelse Pa ykydelse Pa Totaltrykydelse Totaltrykydelse Pa Pa delse ydelse Pa Pa
6666
0,2 0,2
ArbejdsArbejdsområde område Arbejdes-
00 Arbejdesren med bagudkrummede 0 0 1 1skovle 2 2 i de 3 3fleste 4 område 4 tilfælde 5 Arbejdes5 6kunne 6 400 område opfylde behovet, hvorved denArbejdeshøjest Arbejdes400 ventilatoren med 1000 1000 0,8 0,8 område område 400 0,8 område opnåelige virkningsgrad 300400kan vælges. 400 ArbejdesArbejdesVirkningsgrad
Figur 1 Almindeligt forekommende ventilatorer 11 Almindeligt forekommende ventilatorer Figur Figur 1 Almindeligt forekommende ventilatorer Figur Almindeligt forekommende ventilatorer
100 100
ingsgrad Virkningsgrad grad Virkningsgrad grad irkningsgrad
Figur Figur1 1 Almindeligt Almindeligtforekommende forekommendeventilatorer ventilatorer
0,8 0,8
I nedenstående 300 skema 300 ses de tre ventilatortypers karak0,6 0,6 teristika, fordele og maksimale virkningsgrader (Kilde: η η 20066). 0,4 0,4 Energihåndbogen,200 side
Pa Pa Pa
Radialventilatorer er kendetegnet ved, at luftstrømmen er vinkelret på ventilatorens aksel ved afgang fra ventilatoren.
400 400 Totaltrykydelse Totaltrykydelse
Radialventilator Radialventilator 66 Ventilatorer i komfortanlæg vil typisk være radialventilatorer med bagudkrummede, forudkrummede eller radiære skovle. Med MedB-hjul B-hjul
Totaltrykydelse Totaltrykydelse Totaltrykydelse
66
66 66 Ventilatorer 66
Type
ArbejdsArbejdsområde område
Pa Pa
6666
200
η
η
0,2
0,4 0,4
ningsgrad kningsgrad
taltrykydelse Pa
0,8 0,6 0,6 Radialventilator Radialventilator 300 område område 0,6 0,8 400 400 300 0,8 Aksialventilator 0,8 200300 Oversigt Oversigt over overdeKompendium. dealmindeligt almindeligt forekommende forekommende ventilatorer. ventilatorer. Radialventilatorer Radialventilatorer kaldes kaldes også også centrifugalventilatorer. centrifugalventilatorer. 300 0,6 500 500 0,4 0,4 Med Med6 F-hjul F-hjul Ventilation 0,4 Aksialventilator 200 η 0,6 0,8 0,80,6 ηη 0,6 Aksialventilator Kilde: Kilde:Aksialventilator Glenco. Glenco. 300 300 Aksialventilator 0,2 0,2 0,4 100200 200
Motorer og drev Til at drive ventilatorerne anvendes typisk en standard asynkron vekselstrømsmotor. I nogle tilfælde er der anvendt motorer med adskilte viklinger, hvilket betyder at ventilatoren kan køre med enten høj eller lav hastighed.
Billede 1: Mærkeplade for motor med 2 hastigheder
Motorer med to hastigheder er kendetegnet ved at tilgangskablet til motoren indeholder 7 ledninger og at der fremgår to omdrejningstal af motorens mærkeplade, se Billede 1. Virkningsgraden for en ældre elmotor ligger typisk på 75 - 80 %, med mindre den er nedslidt. Nye energieffektive elmotorer har i dag typisk en virkningsgrad på cirka 85 %. Traditionelt har ventilator og elmotor været sammenkoblet via et remtræk. Virkningsgraden for dette remtræk afhænger af type og tilstand. Ventilatorer fås i dag i samlede units, hvor ventilatoren er direkte trukket af elmotoren. Ved at ændre sammenkoblingen fra remtræk til direkte sammenkobling kan der spares minimum 2-5 %. Af figur 2 fremgår virkningsgraden for forskellige remtræk, som funktion af remskivens diameter. Det forudsættes at remmen er korrekt opspændt. Som det ses, er virkningsgraderne for remtræk væsentligt lavere end direkte sammenkobling, da denne er gående mod 100 %. Det kan derfor være fordelagtigt at udskifte ventilator og motor på samme tid, for dermed at ændre remtræk til direkte sammenkobling.
Figur 2: Illustration af virkningsgrad ved forskellige remtræk. Kilde: Energihåndbogen, side 117
Varmegenindvinding Ved mekanisk ventilation er der mulighed for at genindvinde varme fra afkastluften og føre den tilbage til indblæsningsluften. Denne varmegenindvinding kan foregå ved anvendelse af forskellige metoder afhængigt af kravene til det pågældende anlæg. Fælles for alle metoder er, at virkningsgraden for varmegenindvindingen ønskes så høj som muligt for at minimere energiforbruget til opvarmning. I nedenstående skema er en række metoder til varmegenindvinding vist:
Kompendium. Ventilation
7
Indblæsning ut’u’
Adskillelse Kondensering
tu in g
Principskitse
ta
Roterende veksler
lu ft
Type
gn
isk
su
Fr
Ud
Indblæsning tu’
Friskluft tu
Tryktab, pa Udsugning ta
af afkast og indblæsning A ast
Virkningsgrad
Friskluft tu
+
Friskluft tu
tu ’
Friskluft tu
ft
A ast
Udsugning ta
In
÷
lu
ft
tu
Kondensering
50 – 70 % 150- 200 Udsugning t
isk
ta
Fr
a
’
tu
Fordampning
Indblæsning tu’
A
A ast
Ja A ast Friskluft tu
In
db
læ
sn
t
in
as
g
Friskluft tu Friskluft tu
db l
lu
æ
isk
Indblæsning ut’u’
Fr
Ud Udsugning ta su gn in g
+
sn
tu
in
g
tu
Indblæsning tu’
as
ta
A ast
t
Indblæsning tu’ Ud su gn in g
÷
A
Krydsvarmeveksler, pladetype
gn in Udsugning ta g t a
Ikke fuldt lu ft
db l
In
A ast
150
su
isk
g in æ
t
sn
as
Udsugning ta
Ud
Fr
65 – 80 %
A
tu
’
Indblæsning tu’
Fordampning
isk
ta
lu
ft
tu
A ast
ta
Udsugning ta
A ast
Fordampning
150- 250
Ja
g sn in
tu t
læ
uf
lu
ta
isk
in g
ft
tu
db
kl
Fr is
g
In
læ
gn
In
db
su
Fr
’
tu
Ud
t as
sn in
t
ta
A
in g
as
gn
A
su
tu
’
60 – 75 % Ud
Kondensering
isk
tu lu
ft
in g
Fr
gn
Udsugning ta Ud su gn in g
Friskluft tu
Fr
g in sn
In
db
læ
su
t
Ud
as
Krydsvarmeveksler, rørtype
A
tu
’
Indblæsning ut’u’
Væske koblede batterier ’
tu sn i
tu
db
Fr is ’
tu
150- 250
Udsugning ta
Ja A ast
A ast
A
Indblæsning tu’
Friskluft tu
db
læ
t
sn in
as
g
45 – 55 %
In
kl u
læ
ft
In d
÷
Udsugning ta
t
A ast
as
ta
Friskluft tu
ng
sn
æ
Friskluft tu
bl
+
A
Indblæsning Ud su gn in g
t
in g
tu
’
Indblæsning tu’
as
tu’
A
Friskluft tu
Indblæsning ut’u’ Kompendium. Ventilation
Friskluft tu
In
ft
tu
8
Kondensering
Udsugning ta
A ast
Friskluft tu Friskluft tu Friskluft tu
Indblæsning tu’ ’ Indblæsning tu Indblæsning tu’
A ast A ast A ast
Udsugning ta Udsugning ta Udsugning ta
Type
++ +
Friskluft tu Friskluft tu Friskluft tu
÷÷ ÷
A ast A ast A ast
Principskitse
Virkningsgrad
Tryktab, pa
Adskillelse af afkast og indblæsning
50 – 70 %
100- 300
Ja
80 – 95 %
200- 250
Ja
Heat pipe
Indblæsning ut’u’ ’ ’ Indblæsning tu Indblæsning ut’u’ u
Friskluft tu Friskluft tu Friskluft tu
tu
Fr Fri isk sk F r lu lu iskf ft ltu t tu ftu
KondensKondensering Kondensering ering
Udsugning ta Udsugning ta Udsugning ta
Ud sU Ud ugdsu su ningn gn g in in ta g g ta
A ast A ast A ast
tu
Fr Fri isk sk Fr lu lu iskf ft ltu t tu ftu
t as Aa st ast A A
Modstrøms veksler
FordampFordampning Fordampning ning
tu
Fr Fri isk sk Fr lu lu iskf ft ltu t tu ftu
t as Aa st ast A A
tu
’
In Ind db b In læ læ db s sn læni in snng g intu ’ tu g
’
ta
Recirkulation
t as Aa st ast A A
Indblæsning tu’ ’ Indblæsning tu Indblæsning tu’
Friskluft tu Friskluft tu Friskluft tu
"100 %” Udsugning ta Udsugning ta Udsugning ta
Nej
A ast A ast A ast
Sidstnævnte metode, recirkulation, kan i praksis ikke betragtes som varmegenindvinding, da der her er tale om et blandeanlæg, snarere end varmegenindvinding fra afkastluften. Jf. bygningsreglementet accepteres recirkulation ikke som værende varmegenindvinding.
derfor vigtigt at have fokus på krav til det pågældende anlæg, såsom overførelse af forurening og fugt.
Som det fremgår af ovenstående, har de forskellige varmevekslere forskellige karakteristika og deraf følgende anvendelsesmuligheder. Ved valg af varmeveksler er det
Forudsætningen for at formlen i figur 2 er gældende er, at luftmængderne på begge sider er lige store. Der tages desuden ikke højde for overførsel af fugt i ovenstående beregning.
Virkningsgraden for en varmeveksler, kaldet temperaturvirkningsgraden, kan beregnes efter formelen i figur 3.
Kompendium. Ventilation
9
Figur 1
Definition af temperaturvirkningsgrad
Udsugning tu
ta
ηt =
(t’u - tu) (t a - tu)
t’u
Indblæsning ta = udsugningsluftens temperatur før varmeveksleren tu = indblæsningsluftens temperatur før varmeveksleren t’u = indblæsningsluftens temperatur efter varmeveksleren (men før en eventuel varme- eller køleflade) Figur 3: Temperaturvirkningsgrad for varmeveksler. Figuren viser temperaturvirkningsgrad for varmeveksler. Kilde: Energihåndbogen, Side 78
Gælder ved lige store luftmængder i indblæsning og udsugning.
Eksempel 1 Udsugningsluften fra et lokale er 23°C. Varmen udnyttes til opvarmning af indblæsningsluften, der herved opvarmes fra 4°C til 15°C. Varmevekslerens temperaturvirkningsgrad kan således beregnes til ηt =
10
15- 4 23- 4
= 58%
Kompendium. Ventilation
lige store luftmængder på indblæsnings- og udsugningssiden. Ved andre forhold mellem luftmængderne findes virkningsgraden af figur 2.
Eksempel 2 Et varmegenvindingsaggregat er oplyst at have en temperaturvirkningsgrad på 70% ved lige Varmeog køleflader stor udsugningsog indblæsningsluftmængde. en opnå udsugningsluftmængde på 80% af indFor atVed kunne den ønskede indblæsningstemperatur kan ventilationsanlæg være forsynet med køle- og/eller blæsningsluftmængden bliver virkningsgraden varmeflader. Energien til opvarmning eller nedkøling kan reduceret til ca. 62%. Se figur 2.
enten komme fra eksterne forsyninger, såsom fjernvarme eller centrale køleanlæg. I disse tilfælde vil fladerne være væskebårne. Opvarmning og nedkøling kan også ske via integreret varmepumpe. Nogle producenter kalder også dette Årsvarmeforbrug ved opvarmning af luft for aktiv varmegenindvinding. Sidst, men ikke mindst kan De otte figurereller 3.1eftervarmeflader til 3.8 viser detogså årlige energiforventilationsanlæg være forsynet med elvarmeflade. Opvarmning type varmeflade brug til opvarmning af luftmed veddenne forskellige virkningsvil ofte være forbundet med store omkostninger.
grader af varmegenvinding, og ved forskellige udsugningstemperaturer. Energiforbruget er beregnet på grundlag af timeværdier for udetemperatur for Dansk Referenceår, TRY; SBI-rapport 135.
Filtre
For at sikre den rette luftkvalitet i lokalerne og undgå utilsigtet skidt og snavs i ventilationssystemet, er ventilationsanlæg forsynet med en række filtre. Ventilationsanlæggets energiforbrug påvirkes af filtervalget og filtrenes tilstand. Filtre med stigende tryktab giver således anledning til stigende energiforbrug. Dette er tilfældet ved tilstoppede filtre eller filtre med høj klassifikation. Ved særlige krav til luftkvaliteten vil luften typisk blive filtreret af flere omgange.
Typiske anlægsopbygninger
De i afsnit 3 gennemgåede komponenter vil kunne opleves sammensat på mange forskellige måder. I dette afsnit vil der blive gennemgået en række eksempler på typiske anlæg. Dernæst vil styring og regulering af ventilationsanlæg, i relation til energiforbruget blive gennemgået.
Betegnelse
Symbol
Motor/ ventilator
Varmeflade
Krydsvarmeveksler
Væskekoblet varmegenindvinding
I tegningsmateriale såvel som på selve ventilationsaggregaterne anvendes en række standardiserede symboler til identifikation af de enkelte anlægskomponenter. Disse er listet i skemaet.
Betegnelse
Symbol
Spjæld
Køleflade
Roterende varmeveksler
Filter
Figur 4: Ventilationsanlæg med recirkulation
Figur 4 viser et ventilationsanlæg uden varmegenindvinding. Spjældet imellem afkast og tilluft medfører dog at der er mulighed for at recirkulere en delstrøm eller hele luftmæng-
den. Varmefladen sikre tilførsel af den nødvendige varme for at den ønskede indblæsningstemperatur opnås.
Kompendium. Ventilation
11
Figur 5: Ventilationsanlæg med roterende veksler
Figur 5 viser et ventilationsanlæg med varmegenindvinding via roterende veksler. Veksleren roterer ved hjælp af en lille motor. Når der ikke er behov for at overføre varme, stoppes motoren og luften strømmer direkte igennem veksleren,
uden at der overføres varme til tilluften. Den efterfølgende varmeflade sikrer tilførsel af den nødvendige varme for at den ønskede indblæsningstemperatur opnås.
Figur 6: Ventilationsanlæg med krydsvarmeveksler
Figur 6 viser et ventilationsanlæg med varmegenindvinding via krydsvarmeveksler. Anlægget er forsynet med to bypass spjæld, som medfører at luften kan ledes uden om varmeveksleren, når der ikke er behov for varme. Som det ses, er
12
Kompendium. Ventilation
varmeveksleren er monteret i modstrøm. Den efterfølgende varmeflade tilfører den nødvendige varme for at den ønskede indblæsnings-temperatur opnås.
Figur 7: Ventilationsanlæg med væskekoblet genindvinding
Figur 7 viser et ventilationsanlæg med varmegenindvinding via væskekoblet batteri. Anlægget sikrer adskillelse af de to luftstrømme for dermed at undgå kontaminering. Denne type varmegenindvinding ses også ofte anvendt i situatio-
ner, hvor indblæsningsanlæg og udsugningsanlæg er placeret langt fra hinanden. Den efterfølgende varmeflade tilfører den nødvendige varme for at den ønskede indblæsningstemperatur opnås.
Figur 8: Ventilationsanlæg med roterende veksler og køleflade
Figur 8 viser et ventilationsanlæg med varmegenindvinding via roterende veksler. Anlægget er forsynet med en varmeflade og en køleflade til at sikre tilførsel af den nødvendige
energi for at den ønskede indblæsningstemperatur opnås. Kølingen kan også anvendes til at affugte indblæsningsluften, hvilket dog sjældent vil være tilfældet for komfortanlæg.
Ventilationsanlæggets energiforbrug Når man ser på ventilationsanlæggenes energiforbrug kan de opdeles i to grupper – opvarmning af luft og lufttransport. Varmeforbruget til opvarmning af luften er klimaafhængig og dermed påvirket af, hvilken tid på dagen eller året anlæggene er i drift. Varmeforbruget er derimod tilnærmelsesvis proportionalt med anlæggets volumenstrøm. Ventilationsanlæggenes elforbrug til lufttransport er derimod ikke klimaafhængigt. Elforbruget er tilnærmelsesvis afhængig af lufthastigheden i 3. potens. Dette betyder som tommelfingerregel at elforbruget til lufttransport reduceres til 1/8, når ventilationsanlæggets flow reduceres til 50 %.
For ventilationsanlæg anvendes betegnelsen SEL-værdi. Denne angiver ventilationsanlæggets specifikke elforbrug til lufttransport i en given driftssituation. SEL-værdien fortæller dermed, hvor energieffektivt det samlede anlæg er. En høj SEL-værdi kan dermed være et udtryk for alt lige fra en dårlig motor eller ventilator til et defekt spjæld, som skaber et utilsigtet tryktab i anlægget. Målte SEL-værdier bør derfor anvendes med omtanke – særligt, hvis de danner grundlag for besparelsesforslag.
Kompendium. Ventilation
13
Energimærkningsordningen
Ved energimærkning af bygninger indgår energiforbrug til komfortventilation. Bemærk derfor, at alle ventilationsanlæg som helt eller delvist er relateret til proces ikke skal medtages i energimærket. Dette skyldes at procesventilation, såsom udsugning fra stinkskabe, eller ventilering af renrum, ikke er reguleret i bygningsreglementet og dermed er konstrueret og dimensioneret efter andre regelsæt. Områder som er forsynet med denne type ventilation, skal i energimærkning i stedet betragtes som værende naturligt ventilerede. Ved energimærkning af bygninger indgår bygningens elforbrug med en vægtning på 2,5 gange, når skalaværdien udregnes. Her får ventilationsanlæggets elforbrug en væsentlig betydning for hvilken skalaværdi en bygning opnår. De faktorer, som har betydning for resultatet af energimærket er: •• Driftstid, F0 •• Indblæsningstemperaturen, t i •• Luftskifte, qxx •• SEL-værdien •• Virkningsgraden på varmegenindvindingen, vgv Definition af ovennævnte faktorer kan findes i SBI Anvisning 213. Dog skal der her knyttes en række kommentarer til de faktorer som oftest giver anledning til forvirring.
Driftstid, F0 Driftstiden angiver andelen af bygningens brugstid, hvor en zone ventileres på en given måde. Ofte vil driftstiden være 1, men i tilfælde af, at en zone ventileres på forskellige måder i bygningens brugstid, vil driftstiden være mindre end 1. Ventilationen skal i disse tilfælde angives, således at summen af F0 er mindst 1. For en zone, hvor ventilationsanlægget kører 50 % af bygningens brugstid, skal der derfor indtastes naturlig ventilation i den øvrige del af brugstiden. Hvis der ventileres ud over bygningens driftstid, vil F0 være over 1, som resultat af forholdet imellem ventilationsanlæggets driftstid og bygningens brugstid.
14
Kompendium. Ventilation
Indblæsningstemperatur, ti Indblæsningstemperaturen er fastsat i SBI anvisning 213. Indblæsningstemperaturen er ikke den faktiske indblæsningstemperatur, men udelukkende en anlægsbestemt temperatur, som anvendes til beregning af energiforbruget i energimærket. Nedenfor er de tre mulige værdier som kan vælges: •• 1 8 °C : Anvendes for ventilationsanlæg hvor varmegenindvindingen er temperaturreguleret. •• 0 °C: Anvendes for ventilationsanlæg uden varmeflade og med ureguleret varmegenindvinding. •• -18 °C: Anvendes for ventilationsanlæg med reguleret varmeflade og med ureguleret varmegenindvinding.
Luftskifte og elforbrug – Recirkulation I forbindelse med recirkulation af luft skal energikonsulenten være opmærksom på at anvende de rette værdier i forbindelse med indtastning i energimærkningsprogrammet. Recirkulation eksisterer ikke direkte i energimærkningsprogrammerne og det er derfor nødvendigt at lave nogle tilpasninger af de registreringer, der er foretaget. Andelen af recirkuleret luft kan i energimærkningsprogrammet sidestilles med varmegenindvinding. Dette forudsætter dog, at det mekaniske luftskifte svarer til den totale luftmængde, som anlægget transporterer. Den totale luftmængde vil i nedenstående eksempel være lig med den mængde luft, som passerer ventilatorerne. Dermed sikres at energimærkningsprogrammet kun medtager varmeforbruget til opvarmning af den friskluft, der blandes i indblæsningsluften, men medregner elforbruget til transport af hele luftmængden. Ud over registrering af selve ventilationsanlægget, indgår elforbruget til pumpedrift og varmetabet fra udeliggende ventilationsaggregater og kanaler også I energimærket. Disse registreres særskilt i energimærkningsprogrammet under punkterne pumper, rør og klimaskærm.
Energimærkning i praksis Først danner man sig et overblik
Nødvendige registreringer
For at kunne foretages de korrekte registreringer er det vigtigt at danne sig et overblik. Dette overblik kan opnås ved at følge luftstrømmene igennem anlægget og eventuelt tegne en lille principskitse over anlægget. Ventilationstegninger eller oversigtsbilleder fra CTS-anlæg kan også være med til at skabe det fornødne overblik over anlæggets type og opbygning, samt eventuelle zoneopdelinger. Når det gælder registrering af ventilationsanlæg, vil det ofte være nødvendigt at åbne selve ventilationsaggregatet for at konstatere anlæggets tilstand og type. I den forbindelse kan man med fordel bede om bygningsejerens accept, da nogle ventilationsanlæg stopper automatisk, når låger til ventilationsanlæg åbnes.
Under bygningsgennemgangen skal der foretages registreringer til henholdsvis den tekniske indtastning og den beskrivende statustekst. De nødvendige data fås ved at gennemgå de konkrete anlæg, samt gennem dialog med bygningens driftspersonale. Derudover kan informationer i CTS-anlæg og lignende være af stor værdi. Såfremt der ikke foreligger en ventilationsrapport eller lignende, vil vurderingen af anlæggets energimæssige tilstand, i høj grad bero på anlæggets alder. Alderen skal bruges til at fastlægge hvilke håndbogsværdier der skal anvendes. Der skelnes her imellem 3 tidsperioder: •• Anlæg fra før 1995 •• Anlæg fra perioden 1995 – 2006 •• Anlæg opført efter 2006
Kompendium. Ventilation
15
Emne
Type
Kendetegn
Styring og regulering
CAV
•• Gammelt anlæg •• Ingen frekvensomformere •• Ingen spjæld
VAV
•• Frekvensreguleret ventilatorer •• Zoneopdeling via spjæld •• Bevægelsesmeldere
DCAV Ventilationsform
Naturlig
•• Samme som VAV •• CO2 følere i lokalerne •• Friskluftsventiler i vinduer, lofter og vægge •• Oplukkelige vinduer. •• Tung luft – dårligt indeklima
Udsugning
•• F riskluftsventiler i vinduer og vægge •• Centralt placeret udsugningsventilator •• Ingen varmeflade
Mekanisk ventileret
•• Ind- og udblæsningsventiler i lokalerne •• Samlet ventilationsaggregat •• Z oner kan afdækkes via tegningsmateriale eller CTS anlæg •• Zoner med samme ventilation kan lægges sammen i energimærket
Område/zone Varmeflade
El Væske
•• Varmeflade tilsluttet via elkabel •• Rørsystem tilkoblet ventilationsanlægget
Roterende veksler •• S mal sektion til varmegenindvinding •• Rondel inde i ventilationsaggregatet - åben og se efter Recirkulation Varmegenindvinding
•• S pjældarrangement som involverer både ind- og udsugningskanaler •• Spjældarrangement i selve aggregatet som blander udsugningsluft og friskluft
Krydsveksler, •• Stor sektion. modstrømsveksler •• Veksler i aggregat – åben og se efter Væskekoblet
•• R ørsystem der forbinder udsugnings- og indblæsningsaggregat •• Stor afstand imellem indblæsnings- og udsugningsaggregat
For at energimærkets statustekst er fyldestgørende, skal der for hver ventilationszone være en statustekst med følgende indhold: •• Ventilationsform: Udsugning, naturlig ventilation, mekanisk ventilation •• Områder som zonen dækker: Arealer og rumhenvisning •• Beskrivelse af de væsentligste komponenter i anlægget, herunder: •• Type af varmegenindvinding •• Type af varmeflade •• Beskrivelse af anlæggets styring og regulering: •• VAV, CAV, DCAV •• Timer, bevægelse, CO2 føler, temperatur. •• Placering af ventilationsanlægget Beskrivelse af en ventilationszone kunne lyde: Undervisningslokalerne i stueplan er ventileret af et mekanisk balanceret anlæg med indblæsning og udsugning, samt varmegenindvinding via roterende veksler. Anlægget er 16
Kompendium. Ventilation
forsynet med en væskebåren varmeflade og de enkelte zoner er forsynet med elektriske eftervarmeflader. Anlægget styres i bygningens brugstid af bevægelsesmeldere i de enkelte lokaler. Anlægget, VE04, er placeret i lokale 0.12. Som hjælp til registreringen kan skemaet anvendes. Skemaet er ikke udtømmende. Ud over informationer til den beskrivende statustekst, skal der indsamles tekniske data til indtastning i energimærkningsprogrammet. Disse data kan enten komme fra konkrete registreringer, ventilationsrapporter eller som oftest fra gældende håndbog. Ligegyldigt hvor data kommer fra, bør det bemærkes, at indblæsningstemperaturen altid skal fastlægges i henhold til SBi anvisning 213. Øvrige data kan fastsættes ud fra de faktiske forhold eller i henhold til gældende håndbog. Såfremt der ikke forelægger valide ventilationsrapporter anbefales det, at håndbogens standardværdier anvendes.
Figur 9: Uddrag fra rapport om lovpligtigt ventilationseftersyn
Anvendelse af lovpligtige ventilationsrapporter Det lovpligtige ventilationseftersyn er obligatorisk for alle komfortanlæg med en installeret effekt større end 5 kW. Ved anvendelse af de lovpligtige ventilationsrapporter kan følgende data anvendes: •• Luftskifte, qm og qms •• Virkningsgrad på varmegenindvinding, vgv •• Specifikke Elforbrug til Lufttransport, SEL Data for et givent ventilationsanlæg fremgår af den lovpligtige ventilations-eftersynsrapport, som det ses af figur 9. SEL-værdien til indtastning i energimærkningsprogrammet fremkommer ved at addere de to specifikke elforbrug og dividere summen med 1000, for at få den rigtige enhed. Det faktuelle luftskifte fremkommer ved at dividere den gennemsnitlige volumenstrøm med det pågældende areal, som ventilationsanlægget dækker. Varmegenindvindingens virkningsgrad fremgår som det ses også af ventilationsrapporten. Det bør dog bemærkes, at der i parentes er angivet ”anslået” ud for temperaturvirkningsgraden. Det skyldes, at udetemperaturen under eftersynet ikke har været tilstrækkeligt lav til, at der kunne foretages valide målinger. Virkningsgraden er derfor anslået ud fra den pågældende varme-genindvindingstype. For øvrige data, såsom infiltration og naturlig ventilation anbefales det, at der anvendes gældende håndbog for
energikonsulenter. Bemærk dog, at de lovpligtige ventilationseftersyn er baseret på det øjebliksbillede, der var til stede under eftersynet samt den faktiske drift ventilationsanlægget har. Da energimærkningen er baseret på et standard brugsmønster, skal informationerne i ventilationsrapporterne bruges med omtanke. Det drejer sig særlig om mulighederne for at gennemføre energibesparende forslag. Besparelsesforslag, som ikke fremgår af ventilationsrapporten grundet dårlig rentabilitet, kan godt fremgå af energimærket, da forslaget i givet fald vil være baseret på andre forudsætninger. Eksempel Et ventilationsanlæg på en skole kører 15 minutter for hver time, da pedellen har fundet ud af, at dette er tilstrækkeligt til at undgå klager over indeklimaet. Ventilationsanlægget er forsynet med nogle gamle ineffektive ventilatorer. Grundet den lave driftstid er der ikke foreslået udskiftning af disse i ventilationsrapporten, grundet dårlig rentabilitet. Dette skyldes, at ventilationseftersynet tager udgangspunkt i de faktiske forhold. Energimærket tager derimod udgangspunkt i, at undervisningslokaler skal være ventileret i hele brugstiden. Den indstilling, som pedellen har foretaget på baggrund af erfaringer, kan ikke betragtes som behovs-regulering. Det vil derfor blive forudsat, at ventilationsanlægget skal køre i hele brugstiden. Dermed bliver ventilationsanlæggets driftstid nu fire gange så lang, hvormed udskiftning af ventilatorerne muligvis er rentabel.
Kompendium. Ventilation
17
Konsulenten kan dermed ikke tage listen over besparelsesmuligheder i ventilationsrapporten for gode varer, uden at have forholdt sig objektivt til det.
Typiske besparelsesforslag Når det drejer sig om besparelsesmuligheder på ventilationsanlæg, må opmærksomheden primært henledes på styring og regulering, samt udbedring af fejl. I enkelte tilfælde kan udskiftning af selve aggregatet vise sig rentabelt, men ellers vil rentabiliteten i udskiftning af hardware typisk ikke være tilstrækkeligt god. Dog kan forhold som meget lange driftstider, manglende varmegenindvinding, stort luftskifte og anvendelse af elvarmeflader godt give anledning til rentable besparelsesforslag. Når der gennemføres udskiftninger af eksisterende anlæg eller komponenter, stiller bygningsreglementet som tidligere nævnt krav til energieffektiviteten. Besparelsesforslag bør derfor udformes således at bygningsreglementets krav imødekommes ved eksempelvis, at bygningsreglementets krav danner grundlag for beregning af besparelse og investering.
Styring og indregulering Af typiske besparelsesmuligheder i forhold til styring og regulering kan følgende nævnes: •• Reducer anlæggenes driftstid til bygningens brugstid. •• Reducer luftskiftet til bygningens behov eller lovgivningens krav, ved at etablere omdrejningsregulering af ventilatorerne. •• Undgå at køleflader og varmeflader modarbejder hinanden, ved at sikre forskel imellem setpunkter og tilpas stor dødtid. •• Forbedring af muligheden for styring og regulering ved: •• Zoneinddeling •• Styring ved bevægelse •• Styring ved CO2 niveauet. Eksempel Et bygningsafsnit i en skole ventileres af et gammelt CAVanlæg med funktionsdygtig krydsvarmeveksler. Bygningen er i brug 30 timer om ugen og ventilationsanlægget kører 40 timer om ugen. Forslag Ventilationsanlægget forslås ombygget til et DCV-anlæg således, at ventilationsydelsen styres efter behovet i 18
Kompendium. Ventilation
lokalerne. Forslaget omfatter følgende: •• Opdeling af ventilationsanlægget således, at hver klasse udgør én zone. Dette opnås ved at montere motorspjæld i hvert lokales ventilationskanaler. •• Montering af bevægelsesmeldere og CO2-følere i hver zone, således at luftskiftet tilpasses behovet i de perioder, hvor der opholder sig mennesker i lokalet. •• Montering af frekvensregulering af ventilatorerne, således at disse reguleres ned når modtrykket i anlægget stiger, som konsekvens af at motorspjældene lukker.
Besparelser ved fejl Besparelser realiseret ved fejlretning har ofte en meget høj rentabilitet. Dette skyldes, at der ofte skal foretages en minimal investering for at opnå en relativt stor effekt. Fejlene findes dog kun, hvis energikonsulenten gennemgår anlægget grundigt. Fejl detekteres typisk ved fysisk at gennemgå anlæggene og kontrollere om temperaturerne igennem anlægget ser fornuftige ud og om anlæggets spjæld står korrekt. Af typiske fejl kan følgende nævnes: •• Defekte motorspjæld som står i en fast position. Dette kunne eksempelvis være bypass spjæld i forbindelse med varmevekslere eller friskluftsspjæld. •• Defekt remtræk til roterende veksler. Dermed står veksleren stille og der overføres ingen varme. •• Defekte ur-styringer. •• Manglende cirkulation i en væskekoblet varmegenindvinding. Dette skyldes typisk luft i systemet eller defekte pumper. •• T ilstoppede filtre eller varmevekslere. Afhængigt af hvilken type af anlæg, der er tale om, vil tilstoppede anlæg medføre reduceret ydelse og dårligt indeklima eller stigende energiforbrug.
Litteraturliste
•• V arme- og klimateknik, Grundbog 3. udgave, 1. oplæg 2006, ISBN 87-982652-8-8 •• Energihåndbogen – Med råd og vejledning, 1. udgave, oktober 2002, ISBN 87-983525-1-2 •• SBI anvisning 213 – Bygningers energibehov, ISBN 978-87563-1551-7 •• Bygningsreglementet 2010 www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk
Kompendium. Ventilation
19
Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, BfBE, er et branchefællesskab for bygningskonsulenter. BfBEs medlemmer udfører 90 pct. af alle tilstandsrapporter og energimærker. www.bfbe.dk.
Besøgsadresse: BfBE, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, telefon 72 16 02 14, telefax 72 16 00 38, e-mail
[email protected] Postadresse: BfBE, Postboks 2125, 1015 København K
