Kommunale tilskud til fodboldklubberne
En kortlægning af de kommunale tilskudsordninger til fodboldklubberne i Jylland.
Udgivet af Jydsk Boldspil-Union november 2007. 2. udgave, februar 2008
Kommunale tilskud til fodboldklubberne Dansk fodbolds struktur er med sit forgrenede netværk af små og store foreninger, fordelt rundt omkring i alle egne af landet, og sine mange tusinde frivillige ledere og trænere helt unik. Strukturen sikrer ikke alene fodboldspillet en stor udbredelse og en stærk lokal forankring. Også set i samfundsperspektiv indtager de mange fodboldklubber en væsentlig rolle. Derfor er en målrettet satsning på det lokale foreningsliv også en klog investering, som kommer mange fold igen i form af et stærkere og sundere lokalt miljø, gode aktiveringsmuligheder for unge mennesker, opkvalificering af frivillige ledere og trænere og forøget sundhed for kommunens borgere. Men hvordan ser det reelt ud med den kommunale opbakning til fodboldklubbernes frivillige ildsjæle? Og hvor stor er velviljen reelt til at skabe ordentlige vilkår for at drive en fodboldforening til gavn for børn og voksne, når det kommer til stykket? De spørgsmål har vi fra Jydsk Boldspil-Unions side længe haft et ønske om at få belyst. Og senest er en række nye faktorer blevet spillet på banen. Faktorer som efter vores opfattelse har gjort forholdene yderligere aktuelle. Jeg tænker i den forbindelse ikke mindst på dannelsen af det nye kommunale landkort, hvor nye og større kommuner har afløst de gamle, og hvor sammenlægningen af mindre kommuner til større enheder har medført en tilpasning af de kommunale støtteordninger. I den forbindelse mener vi, at det er vigtigt at få kortlagt, hvordan niveauet er faldet ud. Men vi mener også, at spørgsmålet er blevet særdeles interessant i lyset af en af tidens helt store trends, som med stor fart har gjort sit indtog på de forskellige rådhuse og i borgmesterkontorerne: Nemlig etablering af eliteidræts-kommuner. I den forbindelse er det ikke blevet mindre væsentligt at være opmærksom på, hvem der står vagt for de almindelige idrætsforeningers vilkår. I januar 2007 besluttede JBU’s bestyrelse sig definitivt for at lade området undersøge, og i løbet af de seneste måneder, har vi derfor været i kontakt med samtlige 42 jyske kommuner for at skabe et overblik over de forskellige økonomiske vilkår, som tilbydes vores medlemsklubber. Efter at have bearbejdet materialet foreligger resultatet nu i form af denne kortlægning. Vi vil gerne takke kommunerne for deres samarbejdsvillighed omkring projektet, og det er vores håb, at materialet kan benyttes som inspiration for såvel fodboldklubber, kommunale idrætsråd som kommunalbestyrelser.
Benny Hansen Formand Jydsk Boldspil-Union
Baggrund for kortlægningen Formålet med JBU’s undersøgelse „Kommunale tilskud til fodboldklubberne“ har først og fremmest været at frembringe ny viden om tilskudsordningerne i de jyske kommuner. En viden der i form af et inspirationskatalog kan indgå ved udformningen af en fremtidig idrætspolitik og tilskudspolitik i den enkelte kommune. Derfor er målgruppen for denne kortlægning af kommunernes tilskud først og fremmest fodboldklubbernes ledere, de kommunale idrætsråd samt ikke mindst beslutningstagere og embedsmænd i kommunerne. Tabellerne i denne rapport er udarbejdet på grundlag af de indhentede tilskudsregler fra kommunerne. I nogle tilfælde har vi tilføjet kommentarer til tallene. Disse kommentarer er udledt af de tilsendte tilskudsregler. Vi har ikke vurderet eller tolket de enkelte regler. Eksempelvis vil tilskud til ejede lokaler være præget af, om kommunen har dækket anlægsudgiften eller om der er optaget lån. Sådanne vurderinger indgår ikke i undersøgelsen. Vi har alene bearbejdet oplysninger om driftstilskud og har således ikke forholdt os til finansiering af nyanlæg. På grundlag af svar fra 36 af i alt 42 jyske kommuner har vi udarbejdet efterfølgende oversigt over tilskudsprincipperne i de jyske kommuner. Oversigten understreger bl.a., hvor forskelligt de enkelte kommuners tilskudsregler er sammensat. Denne forskellighed sætter samtidig nogle begrænsninger for mulighederne for at lave en præcis sammenligning af taksterne på de forskellige tilskudsområder imellem de enkelte kommuner. Uagtet de forskellige tilskudsprincipper fra kommune til kommune er det dog vores opfattelse, at rapporten kan være et brugbart værktøj for både fodboldklubber og kommunalpolitikere i den henseende. Samtidig giver kortlægningen dog også anledning til at fremføre et ønske om, at man i kommunerne i langt højere grad end i dag anvender tilskudsmodeller, der er umiddelbart sammenlignelige, da der i offentlighedens interesse må være et stort ønske om gennemskuelighed på dette område. Vi håber, at vi med dette inspirationskatalog giver de jyske kommunalpolitikere og fodboldledere et værktøj, der kan bruges i forbindelse med kommende tilpasninger af tilskudsreglerne. Tilskudsregler der sikrer en optimal udnyttelse af de midler, som kommunerne stiller til rådighed og samtidig bedst muligt understøtter og videreudvikler den kommunale idrætspolitik.
Kortlægning af kommunale tilskud til idrætsforeninger i Jylland 1) Antal indbyggere
Kommune
2) Sport og 3) Medlemmer fritid pr. indb. hos DIF
4) Gebyr på kommunale idrætshaller
5) Aktivitets- og medlemstilskud (under 25 år)
6) Driftstilskud til egne/lejede lokaler
7) Tilskud til uddannelse af frivillige ledere Procentsats af udgifter
kroner
Billund Brønderslev Esbjerg Fanø Favrskov Fredericia Frederikshavn Haderslev Hedensted Herning Hjørring Holstebro Horsens Ikast-Brande Jammerbugt Kolding Lemvig Læsø Mariagerfjord Morsø Norddjurs Odder Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Aabenraa Aalborg Århus
*) *)
26.133 35.445 114.148 3.170 45.037 49.260 62.877 56.275 44.892 83.598 67.118 56.582 79.020 39.681 38.787 87.183 22.237 2.058 42.288 22.196 38.333 21.469 92.984 28.633 58.112 4.130 86.540 55.300 48.344 22.591 41.003 76.825 45.580 40.331 49.849 41.882 104.101 37.841 91.405 60.044 194.149 296.170
Ud af de 42 kommuner har 36 bidraget med materiale til undersøgelsen.
1) Indbyggertal i kommunen pr. 1. januar 2007
*) kommunen har ikke bidraget med materiale til undersøgelsen.
(www.noegletal.dk)
1.436 1.300 963 866 939 949 1.280 963 880 2.273 1.008 952 943 1.060 834 1.120 744 1.038 786 739 1.034 618 1.009 918 985 251 1.102 666 1.105 929 1.029 880 968 1.474 978 753 1.011 1.143 1.018 951 1.344 1.170 2) Udgifter til sport og fritid pr. indbygger 2007 **) (www.noegletal.dk)
kroner pr. time
10.126 14.845 34.017 2.495 12.275 17.728 16.731 18.899 13.241 29.504 20.461 21.031 19.502 15.712 14.483 23.195 6.125 953 12.890 6.817 10.005 6.727 31.062 8.831 16.932 1.485 27.162 15.929 17.438 7.395 9.872 25.313 13.441 10.306 18.743 12.620 29.742 12.494 28.931 17.476 59.384 83.718 3) Antal idrætsudøvere pr. kommune (Danmarks Idræts-Forbund)
**) Tallene dækker over generelle udgifter til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg. Endvidere er udgifterne i forbindelse med folkeoplysningsloven indregnet i tallene. Folkeoplysningsloven dækker over foreningsarbejde og voksenundervisning.
62-207
4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7
kroner
5.2
5.1 A
•
B
5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 C
• •
0 35 % af halleje 0 35 % af halleje 50 85 96
• •
• •
• 239,23 36-142
•
• • •
150 50
• 85 74 0
• • • • •
•
• •
•
88-265 38-342
• •
• •
• • •
25-157
• • • • •
•
• •
•
• • •
• • 50
0 0 100 50
174,80
•
• •
110 150
•
• •
•
•
•
105 65 45
85-175
•
•
• 90 80
• •
• • •
•
•
•
70 73 75 73 100 80 65-75 75 72 65 75-85 90 75 95 74
% % % % % % % % % % % % % % %
65 100 75 65 75 65 80 75 75 80
% % % % % % % % % %
• •
• •
4.1) Gradueres efter alder på brugerne 4.2) Ikke politisk vedtaget 4.3) Benytter gebyrer, men er ikke specificeret i oplyste 4.4) Ikke oplyst i tilsendte materiale 4.5) I weekendleje 4.6) Gradueres efter „lokalestatus“ 4,7) Individuelt beregnet gebyr
•
5) Aktivitets- og medlemstilskud til idrætsudøvere under 25 år. 5.1) Fast tilskud 5.2) Tilskud er variabelt og udregnes ud fra en budgetpulje med følgende faktorer: A) Antal medlemmer i foreningen B) Medlemmernes alder C) Aktivitetstimer pr. medlem D) Medlemmets kontingentsats 5.3) Medlemstilskuddet er fast, men er ikke oplyst i tilsendte 5.4) Grundtilskud pr. medlem. Desuden ydes der separat kontingenttilskud mm. 5.5) Tilskudsordningen udgør 100 % af kontingentbetalingen, dog max. 110 kroner pr. medlem 5.6) Max 50 % af kontingent 5,7) Ikke oplyst i tilsendte
© Jydsk Boldspil-Union februar 2008.
B
C
D
• •
• •
• •
•
E
NOTE
7.8) 100 % 75 % 75 %
•
kroner
2.500 500
• 7.1) 7.2)
•
80 75 75 50
% % % %
90 % 100 % 75 %
•
75 % 75 % 50 %
• • • • • • • •
• •
•
•
• •
• • • •
8.000 2.000 2.000 5.000
• 7.2)
7.1) 7.1) 7.3)
• • • •
3.000 1.200 1.300 1.500 15.000
7.4) 700
•
7.1) 7.1)
• 75 % 75 %
• • •
• • •
•
7.2) •
20.000 1.500 5.000
7.1) 7.1) 75 % 50 % 100 %
•
75 75 80 75
• •
75 % 75 % 75 %
•
73 % 75 %
•
• 4) Timegebyr på leje af kommunal idrætshal
•
A
•
•
• • 0
% % % % % % % % %
•
• •
• 38 86 25 % af halleje 28 % af halleje 50 0 21,5-32,5 80 111 100
50-85 75 75-85 65 65 65 75 70 70 •
•
•
6.1 6.2 6.3 6.4 6.5
D
Maksimumsbeløb
6) Drifttilskud til egne/lejede lokaler, som typisk dækker over følgende poster: • Renter af prioritetsgæld (egne lokaler) • Skatter, afgifter og forsikringer vedr. ejendommen (egne lokaler) • Det aftalte lejebeløb (lejede lokaler) • Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring samt evt. tilsyn. 6.1) Gradueres efter alder 6.2) Gradueres efter „lokalestatus“ 6.3) Kun 65 % ved udgifter til rengøring og tilsyn 6.4) Fremgår ikke af tilsendte 6.5) Budgetafhængig
% % % %
•
•
• •
• • • •
•
• •
•
•
7.2)
• • • • •
• •
7.6) 7.1)
7.8) 7.1) 7.1) 7.1) 7.5) 7.1) 7.1)
7.5)
1.406 1.000 5.000 1.000 5.000
7.2)
7.7) 7.1) 7.6) 7.1) 7.1) 7.2)
7.1) 7.1)
7.3) • •
NOTE
6.000 3.000 3.000 3.000 1.100 300
7.1) 7.5) 7.1) 7.5) 7.5)
7.5) 7.6)
7) Tilskud til uddannelse af klubbernes frivillige ledere samt overblik over hvilket beløb man maksimum kan ansøge om, pr. deltager pr. år, pr. forening. Tilskud indbefatter: A) Kursusafgift B) Ophold C) Rejseudgifter D) Udlandsophold E) Ikke oplyst 7.1) Ikke oplyst i tilsendte 7.2) Tilskuddet fordeles ud fra den fastsatte kommunale budgetramme 7.3) Klub tilskuddets størrelse opgøres med baggrund i klubbernes interne forventede uddannelsesbudgetter 7.4) Tilskuddets størrelse ikke oplyst. Tilskudsprocenten er omvendt proportionalt med beløbsstørrelse 7.5) Pr. person pr. kursus 7.6) Pr. deltager pr. døgn 7.7) Tilskuddet fordeles ud fra budget med kroner 200-2.500 pr. person årligt 7.8) Pr. klub pr. år
Gebyr på kommunale idrætshaller Omkring 60 procent af kommunerne, der indgår i denne undersøgelse, benytter gebyrordning ved brug af de kommunale idrætshaller. Gebyret har som udgangspunkt til formål, at udligne den økonomiske difference, der ellers er imellem de selvejende og kommunale haller. Herved sikres en ligevægtig konkurrencesituation og derved en ligelig fordeling af hallernes benyttelse. I forbindelse med gebyrer på kommunale haller arbejdes der i kommunerne ud fra følgende modeller. Fast Gebyr Der fastsættes et gebyr, inden udlejningssæsonen af haller begynder. Klubben betaler et gebyr pr. time, som medlemmerne benytter hallen. Gradueret gebyr Gebyret pr. time i hallen gradueres efter parametre, eksempelvis alder. Generelt kan det anføres, at jo ældre spillerne er, des højere er gebyret. Gratis De kommunale haller stilles gratis til rådighed for idrætsforeningerne i kommunen.
GEBYR PÅ KOMMUNALE IDRÆTSHALLER
Fast gebyr
Gradueret gebyr
© Jydsk Boldspil-Union november 2007.
Gratis
Aktivitets- og medlemstilskud Aktivitets- og medlemstilskud dækker over det samme tilskud. Det er et tilskud, som foreningen modtager med udgangspunkt i det enkelte medlem, og som kommunen giver for at understøtte foreningen rent økonomisk. Jvf. Folkeoplysningsloven er kommunerne forpligtet til at yde tilskud til foreningerne, såfremt disse opfylder en række betingelser (eksempelvis gennemførelse af lovlige generalforsamlinger, vedtægter, medlemskab af en hovedorganisation, m.v.) Aktivitets- og medlemstilskud kan tildeles ud fra følgende modeller: Fast tilskud Ved denne model modtager hvert medlem i kommunens foreninger det samme tilskud, uanfægtet sportsgren og alle øvrige forhold, der måtte gøre sig gældende. Beløbet fastlægges enten årligt ved en tilpasning af tilskuddet ud fra det forrige års erfaringer, eller via en beregning, hvor det totale budgetbeløb omhandlende tilskud divideres med antal medlemmer totalt i kommunen. Variabelt tilskud Denne model kendetegnes ved, at tilskuddet er differentieret fra forening til forening i kommunen. Tilskuddet udregnes oftest med udgangspunkt i den kommunale budgetramme til formålet. Tilskuddet til den enkelte forening beregnes ved hjælp af en række faktorer, som påvirker det endelig tilskud. Disse faktorer er eksempelvis medlemstallet, kontingentsatser, aktivitetstimer og alder på idrætsudøverne.
Faste tilskud
Faste Efter budget
A medlemstal
AKTIVITETS- OG MEDLEMSTILSKUD
Variable tilskud
B Alder
Faktorer
C Aktivitetstimer
© Jydsk Boldspil-Union november 2007.
Afsatte midler (budgetpulje)
D Kontingentsats
Driftstilskud til egne/lejede lokaler Foreninger der benytter egne eller lejede lokaler kan i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven modtage tilskud til disse. Kommunen kan undlade at udbetale tilskud, såfremt egnede offentlige lokaler kan anvises. Minimumstilskuddet er 65 procent af driftsudgifterne og dækker typisk over: Renter af prioritetsgæld/lejeudgifter. Skatter, afgifter og forsikring vedr. ejendommen. Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring samt tilsyn. Driftstilskuddet udregnes i kommunerne ud fra følgende modeller: Fast tilskud Størstedelen af kommunerne benytter sig af fast driftstilskud over for alle deres foreninger. Tilskuddet fastlægges og udbetales ud fra den fastsatte procentsats. Tilskuddet fastlægges enten med baggrund i en justering af sidste års resultat, eller ud fra den totale budgetramme det pågældende år. Variabelt tilskud Enkelte kommuner benytter sig af variable tilskud i forbindelse med driftstilskud. Tilskuddet kan altså være forskelligt fra forening til forening i kommunen. Faktorer der har indflydelse på tilskuddet kan være antal lokaler og betegnelsen af disse (klubhuse contra øvrige lokaler) eller medlemmernes alder.
Faste tilskud
Faste Efter budget
DRIFTSTILSKUD TIL EGNE/LEJEDE LOKALER
Variable tilskud
© Jydsk Boldspil-Union november 2007.
Øvrige forhold • „Lokale-status“ • Medlemsalder
Tilskud til uddannelse Alle kommuner har tilskudsregler i forbindelse med uddannelse og dygtiggørelse af de frivillige trænere/ledere. Tilskuddet ydes for at sikre et højt fagligt niveau i kommunens foreninger, og herigennem sikre et godt fundament for de aktiviteter, som kommunens indbyggere benytter sig af. Grundtilskuddet til uddannelse i kommunerne har en forholdsvis bred spredning. Det skyldes, at der er forskel på, hvilke typer kursusudgifter, kommunerne giver tilskud til. Endvidere er der stor forskel i det maksimumsbeløb, som man kan søge tilskud til. I forbindelse med fordelingen af tilskudsmidlerne til uddannelse, benytter størstedelen af kommunerne sig af faste tilskud til deres foreninger. I forbindelse med fastlæggelse af det faste tilskud kan flere forskellige modeller benyttes. Eksempelvis kan tilskuddet fastsættes ud fra den kommunale budgetramme eller være afhængig af den totale udgift til kurset. Tilskuddet kan også være variabelt og blive opgjort efter eksempelvis den enkelte forenings „uddannelsesbudget“ i regnskabet.
Faste Faste tilskud
Efter budget Tilskudsudgiften
TILSKUD TIL UDDANNELSE
Variable tilskud
© Jydsk Boldspil-Union november 2007.
På baggrund af „uddannelsesbudget“
www.mercatus.dk
