Fødevareministeriet FødevareErhverv
KL´s høringsvar: Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter
Den 7. marts 2011
Jnr 10.05.07 K04 Sagsid 000228097
Forslag til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter skal udmønte Grøn Vækst-aftalen fra juni 2009 om en målrettet indsats i Natura 2000-områderne. Bekendtgørelsen skal implementere en projektstøtteordning, der skal sikre at tilgroede arealer ryddes og forberede arealer til græsning qua tilskud til hegning og drikkevandsforsyning. Kommunerne er ifølge lovgivningen forpligtet til at implementere Natura 2000-indsatsen qua handleplaner og efterfølgende tiltag i perioden 20112015. Med de nuværende Grøn Vækst præmisser og nyeste bekendtgørelser, er det imidlertid ikke muligt for kommunerne at sikre målopfyldelse af planerne i 2015. Det skyldes at staten på overordnet niveau har valgt en ineffektiv og usammenhængende implementeringsmodel for indsatsen. Med Grøn Vækst har regeringen valgt at finansiere størstedelen af Natura 2000-planernes implementering over landdistriktsprogrammet. På trods af at staten efterfølgende har haft næsten 2 år til at udvikle ordningerne er det ikke lykkedes samlet set at udvikle ordninger, der sikrer omkostningseffektivitet, helhedsorienterede løsninger, differentierede lodsejerbehov og målopfyldelse af planerne. Natura 2000-områderne dækker 8-9 % af det danske landareal og der investeres milliardbeløb i deres målopfyldelse alene i perioden 2011-2015. Kommunerne skal ifølge lovgivningen i 2015 stå til ansvar for en målopfyldelse på disse arealer, som de ikke har mulighed for at sikre. Det er stærkt kritisabelt at en så omfattende indsats forsøges implementeret med så ringe styringsmuligheder for målopfyldelse.
Ref TRR
[email protected] Dir 3370 3803
Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S
Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371
www.kl.dk
1/6
Primære problemstil linger For kommunerne er de primære problemstillinger: At kommunerne ikke qua Grøn Vækst får finansiering, styringsmuligheder eller virkemidler til at have en faciliterende, koordinerende eller styrende rolle i implementering af ordningerne – selv om de har ansvaret for såvel planlægning, implementering og målopfyldelse af Natura 2000-indsatsen At ordningerne er frivillige, når kommunernes målopfyldelse ifølge statens lovgivning er bindende At ordningerne er ufleksible og ikke kan målrettes mod de nødvendige naturforbedringer og specifikke lodsejerbehov i mange Natura 2000-områder At ordningerne ikke er omkostningseffektive, idet der kun gives støtte til investeringer af et vis karakter, mens mindre marginale ændringer ikke er støtteberettigede. De ”lavthængende frugter” høstes dermed ikke.
Specifikke bemærkninger Bekendtgørelsen er disponeringsmæssigt og sprogligt velskrevet, ligesom det ses at dens skribenter har er en langt større forståelse for naturforvaltning, end det ellers er fremgået af FERV´s tidligere tilskudsordninger til naturformål. En omfattende ændring af de førnævnte overordnede rammer er afgørende for at sikre målopfyldelse af Natura 2000-planerne. Dog kan en justering af følgende forhold i et vist omfang også sikre en bedre målopfyldelse – indenfor de overordnede rammer. § 8: Med denne projektordning er det Naturstyrelsens vurdering, der bestemmer om og i hvilket omfang, der kan sikres målopfyldelse på et givent Natura 2000-areal. KL forudsætter, at det – som lovet af Miljøministeriet - er de lovpligtige kommunale handleplaner og disse udpegninger der fra og med 2013 er styrende for de arealer, der kan modtage tilskud. Ellers giver det ikke mening at udarbejde handleplanerne. § 10, stk. 2 og § 11, stk. 2: Det er hæmmende for en effektiv og helhedsorienteret indsats, at tiltag på lyngheder og højmoser og i skove ikke er støtteberettigede. Dette foreslås ændret. § 11, stk. 1: Det er ikke omkostningseffektivt at der som minimum skal etableres hegn eller drikkevandsforsyning for at et tiltag er støtteberettiget. Mindre marginale indsatser bliver dermed ikke iværksat – hvorved det ikke opnås målopfyldelse på de økonomisk mest efficiente arealer. Det mest økonomisk efficiente ville være, at kommunerne i stedet fik 2
styringsmuligheder og finansiering til som projektansvarlig for projekter med flere lodsejere at sikre en samlet målopfyldelse. Der er i nogle steder af landet – fx i det Sydfynske Øhav – hvor drikkevandsforsyning typisk sker ved gravning af vandhuller og hvor det vil være nødvendigt med et læskur til dyrene. Disse tiltag bør kunne opnå støtte – da der disse steder hverken kræves hegning eller drikkevandsboringer. Øerne er imidlertid vanskelige at have dyr på af logistiske årsager. § 12, stk. 1: De angivne rydningsperioder vil konflikte med nogle fugles ynglesæson, ligesom flere arter af flagermus og løvfrø stadig kan bruge træer og krat som yngle- og rasteområder i den periode. Der er i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter (nr. 901 af 11/07-2007) et umiddelbart forbud mod forsætlig ødelæggelse af fuglereder, æg, mv., mens flagermus og løvfrø er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. På den baggrund bør rydninger som hovedregel foretages i perioden efter 1. september. Dette kan dog være problematisk på de mest våde arealer i forhold til at undgå køreskader og i det hele taget kunne arbejde i området. Dette er således endnu et eksempel på at indsatsen bør styres af kommunerne - den bedste løsning afhænger af de lokale forhold og naturværdier. § 13, stk. 1, ad 1 og § 21, stk. 2: ”Tilsagn om tilskud til et projekt er betinget af, at de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder opnå.” En meget stor del af de tilskudsberettigede arealer vil kræve kommunale tilladelser. Det er helt afgørende, at FERV tydeligt proaktivt kommunikerer dette og kontroller om disse er givet. § 13, stk. 1, ad 4: Der udestår stadig en afklaring af, hvordan afsluttede projekter bliver gjort tilgængelige for kommunerne – der har brug for denne viden, da de skal sikre målopfyldelse på disse arealer. § 13, stk. 1, ad 5: Projektet skal opretholdes i en periode på mindst 3 år fra afslutningstidspunkt. Dette bør ændres til 10- eller 20-årige perioder for at sikre økonomisk efficiens og kontinuitet ift. naturbeskyttelse og målopfyldelse. § 17, stk. 1, ad 3 og § 18, stk. 1, ad 7: Det synes ikke økonomisk efficient at der tilsyneladende kun kan opnå støtte til lejeudgifter, såfremt der er betinget en købsmulighed.
3
§ 17, stk. 2: Med betingelsen om, at personale der beskæftiger sig med projektet skal have en specifik projektansættelseskontrakt, udelukkes kommunernes faste Natura 2000-medarbejdere for at indgå i projekterne. Derimod kan organisationer med størrelse til at ansætte projektmedarbejdere på tværs af kommunerne opnå tilskud – det gælder tilsyneladende Naturstyrelsens decentrale enheder og landboforeninger. Det er grotesk, at kommunerne, der skal planlægge, implementere og stå til ansvar for indsatsen, skal stilles ringere end andre aktører. Dette bør ændres og håndteres anderledes – fx med inspiration fra FERV´s bekendtgørelse om kommunale vådområder. § 18, stk. 2, ad 2: Fjernelse af hegn er ikke tilskudsberettiget. Dette vil formentlig forhindre målopfyldelse flere steder. § 21, stk. 3: Det virker ikke omkostningseffektivt, at tiltaget – der blot er et middel til at opfylde de kommunale handleplaner - kræver udarbejdelse af en efterfølgende projektrapport – som tilmed er støtteberettiget. Disse midler til såvel støtte og administration af projektrapporterne kan bruges meget mere effektivt ved at omdirigere dem til støtte til de kommunale handleplaner – der er en forudsætning for tiltagene. Især når statens udmelding er, at de 246 kommunale handleplaner helt og holdent skal finansieres ved at kommunerne om- og nedprioriterer den nuværende kommunale naturforvaltning. Hvis staten har midler til at finansiere projektrapporter for mindre tiltag som hegning og rydning, kan der vel også skaffes midler til at finansiere udarbejdelse af handleplanerne? Bilag 1 og 2: Det kan undre, at offentligere ejere generelt skal stilles ringere end private ejere i prioriteringsøjemed. Mange Natura 2000-områder, hvor der blot skal ske få investeringer for at opnå målopfyldelse, ligger på offentlige arealer. Bilag 1 og 2: Som en sidste prioritering bør det overvejes om arealer der indgår i den kommunale vådområdeindsats bør kunne opnå støtte – med henblik på at sikre målopfyldelse af den aftale, som KL og regeringen har indgået. Bilag 1 og 2: Store samlede projekter med flere lodsejere (og større målopfyldelse) i fx en ådal bør kunne prioriteres højt – uden af projektet mister støtte, hvis en enkelt lodsejer alligevel ikke implementerer det ansøgte. Disse projekter kunne også fremmes ved at de fik højere tilskud qua tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
4
KL vil i øvrigt opfordre til en effektiv og fleksibel administration af midlerne, fx ved at ubrugte midler på national niveau indenfor tilskud til et tiltag kan overføres til andre tiltag.
Forslag til fremtidige Natura 2000 -ordninger Overordnet ser kommunerne lodsejerne i en bredere samfundsøkonomisk positiv rolle som producent af bl.a. natur, og som samtidig bør ses som en aktør i et multifunktionelt jordbrug, der også bidrager til ”liv på landet”, udvikling af nye lokale produkter, potentialer for turisme og friluftsliv, produktion af rent drikkevand m.v. Da ordningerne hviler på princippet om ”frivillighed” er det for kommunerne vigtigt at sikre deltagelse fra de berørte landmænd m.v. Ikke mindst i sammenhæng hermed vil det være centralt, at kommunerne kan gennemføre opsøgende og faciliterende arbejde, og at der er finansiering til en sådan opgave. Dette skal også ses i relation til behovet for målrettet pleje med det sigte at få mest natur for pengene. Fra kommunal side opfattes det som problematisk, at de kommende aftaler tegnes mellem lodsejer og FødevareErhverv uden inddragelse af handleplanmyndigheden, det vil sige kommunerne. Kommunerne foreslår endvidere indførelse af muligheder for tillæg til lodsejere i Natura 2000-områder, der søger om tilskud – tillæg der knyttes til ekstra vilkår, ligesom det foreslås at anvende jordfordeling i særlige landskabstyper som for eksempel ådale, fjordområder, strandengsområder m.v. – finansieret over landdistriktsprogrammet som ved vådområdeindsatsen. Kommunerne lægger endvidere op til at der fremadrettet kan sikres 20-årige aftaler med tinglysning og varig binding efter aftaleperioden Muligheder for langvarig offentlig forpagtning af privatejede arealer Tilbud om tinglyst forkøbsret for det offentlige inden for udvalgte naturområder Tilbud om offentlig erhvervelse af naturarealer mod at tilbyde erstatningsjord. Endelig takker KL mulighed for at afgive høringssvar og vil opfordre FERV til fortsat dialog om justeringer i bekendtgørelsen, da den er essentiel for kommunernes mulighed for målopfyldelse af Natura 2000-planerne. Venlig hilsen Troels Garde Rasmussen, chefkonsulent 5
