1 Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplika...
Kirurgisk patientsikkerhed – registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group
Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Formand for DCCG Aarhus Universitetshospital Kirurgisk afdeling P
Landsdækkende database for kræft i tyk‐ og endetarm
Landsdækkende database for kræft i tyk‐ og endetarm etableret 1. maj 2001 Registrering af alle med 1.gangstilfælde af kolorektal cancer ≥ 18 år Dansk personnummer Forløb relateret til kirurgisk afdeling på offentligt dansk
sygehus Histologi
Fakta om databasen
2002: Antal registreringer: 3271 Patientkomplethed: 94%
2013: Antal registrering: 4138 Patientkomplethed: 98,6%
2014: Forventet: 5565
Samlet antal registreringer: >50.000
Registrering af Kirurgisk komplikationer
Kende databasens historie
Danish Colorectal Cancer Group (DCCG)
Databasens historie
1994: Database for registrering af patienter med endetarmskræft Privat initiativ/forskningsdatabase Kirurgisk registrering
1997: Dansk Kirurgisk Selskab nedsatte Danish Colorecal Cancer Group (DCCG) som permanent udvalg
2000: DCCG etablerede Styregruppe for ny database
Maj 2001: Etablering af DCCG databasen Driften finansieret af H:S, Københavns og Fyns Amter Private ildsjæle
Rapport for 2001‐2002 udgivet 2004
DCCG
Databasens historie
2003: Klinisk Database Finansieret af Sygehusejerne
2005: Revision af databasen
2006: DCCG blev til multidisciplinær gruppe (DMCG)
2009: Revision af databasen Registrering af patologi og onkologi fra 2010
Ult. 2010: RKKP, ny DCCG bestyrelse og ny Styregruppe
2014: Ny DCCG database
Kirurgiske komplikationer DCCG 2001‐2013
DCCG reg.skema II version 4
Medicinske komplikationer DCCG 2001‐2013
DCCG reg.skema II version 4
Rapportering af komplikationer DCCG 2001‐2013
DCCG årsrapport 2009
Rapportering Kirurgiske komplikationer 2001‐2013
DCCG årsrapport 2009
Rapportering Kirurgiske komplikationer 2001‐2013
DCCG årsrapport 2011
Indikator Anastomoselæk, rectum 2001‐2013
Betydelige variation ‐ Er forskellen reel?
DCCG årsrapport 2012
Anastomoselækage Eksempel på registreringsvariation
Årsager til variation Hvad er anastomoselækage?
56 definitioner i 97 publikation (Bruce J. BJS 2001,88:1157)
Skal der foreligge bestemte undersøgelser som bekræfter
læk? Hvilke symptomer skal foranledige nærmere undersøgelser? Hvis afdelingerne indgår i projekt, hvor der rutinemæssigt foretages indhældning? Ændret behandlingsregime over tid Endosponge ‐> færre reopereres regelret Anastomoselæk er ikke bare anastomoselæk
Etc. Etc.
Baggrund for ændring
Måler vi det, vi tror, vi måler?
Hvad er det, vi vil måle på? – formål? En rate? Performance af enheder? Konsekvensen for patienten?
Baggrund for ændring
Krav til data til auditering og kvalitetsarbejdet Det auditerede skal være veldefineret Nemt at registrere Transparent Reproducerbart Kunne måles/vægtes/gradueres Stabil over tid/obs på ændringer Sværhedsgraden skal gradueres Gamle data skal fortsat kunne bruges !
Clavien‐Dindo klassifikationng
Ann Surg 2004; 240:2015‐13
Ann Surg 2009; 250:187‐96
Clavien‐Dindo klassifikationng
Klassifikation basereret på intensiviteten af den nødvendige behandling af den givne komplikation – udtryk for sværhedsgraden af komplikationen
Komplikation defineret som ‘Enhver afvigelse fra et normale postoperative forløb’
Ann Surg 2004; 240:2015‐13
Clavien‐Dindo klassifikationng
Ann Surg 2004; 240:2015‐13
Clavien‐Dindo klassifikationng
DCCG registrering 2014
Clavien‐Dindo klassifikationng Vejledning til DCCG registrering
DCCG registrering 2014
Clavien‐Dindo klassifikationng
DCCG registrering 2014
Clavien‐Dindo klassifikationng
DCCG har specificeret: 1: Hjerteinsufficiens behandlet udelukkende diuretika 3a: Uden narkose,men incl. rus
DCCG registrering 2014
Supplerende vedr. anastomoselæk
DCCG registrering 2014
Rahbari NN, Surgery 2010; 147:339
Rapportering
Har endnu ikke første års data i hus
Med Clavien‐Dindo klassifikation har DCCG sikret: Kan fortsat anvende ”gamle data” Mulighed for rapportering som hidtil med angivelse af rate af
de enkelte komplikationer Monitorere på sværhedsgraden af de enkelte komplikationer Andel fx ≥ grad III kirurgiske komplikationer uden skelnen til art af komplikation
Implementering og validering
Eksempler drøftes i Kirurgisk arbejdsgruppe repræsentanter fra alle kirurgiske afdelinger
Vejledning bør suppleres med eksempler på gradering af komplikationer
Efter det første års datahøst, bør data valideres
Svagheder
Registrering af fx postoperativ laparoskopi for at ”fange” evt. komplikation hurtigt ? DCCG har valgt at registrere separat (modsat Clavien‐Dindo)
Registrering af komplikationer, der følger efter en første komplikation – og hvor komplikationerne får stigende sværhedsgrad – skal registreres som én Fx anastomoselæk ‐> sepsis ‐> ARDS ‐> nyresvigt ‐> død skal
registreres som anastomoselæk (V)
Forventede muligheder
Bedre og mere ensartet registrering på tværs af afdelingerne
Tillader sammenligning på tværs af afdelinger og lande
Større effekt af kvalitetsarbejdet – kommer tættere på at måle det vi faktisk ønsker at måle
Fremtid Hvad er problemet?
Optimalt: Registrering af Clavien‐Dindo via LPR? Kræver langt bedre kodepraksis på (kirurgiske) afdelinger
