M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
KAPITEL 1: INDLEDNING Figur 1.1 Makroprognose for Skandinavien, udarbejdet af Danske Bank, februar 2008.
Kilde: http://www.danskebank.dk/danskeanalyse
1 : I N D LE D N I N G
1
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
KAPITEL 2: KONJUNKTURBESKRIVELSE Figur 2.1 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i USA 8,0 % Arbejdsløshed Økonomisk vækst
7,0 %
Inflation
6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % 1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007
Figur 2.2 Offentlig saldo og betalingsbalance i USA i procent af BNP, 1990 til 2006 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % -3,0 % -4,0 % -5,0 % -6,0 % -7,0 % 1990
1992
1994
1996
1998
Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007
2000
2002
2004
2006
Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP
Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007
2
2: I NDLE DNI NG
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 2.3 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i Euroland 12,0 % Arbejdsløshed Økonomisk vækst
10,0 %
Inflation
8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % 1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007
Figur 2.4 Offentlig saldo og Betalingsbalance i Euroland 2,0 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % 0,0 % -0,5 % -1,0 % -1,5 % -2,0 % -2,5 % -3,0 % -3,5 % 1997
Offentlig saldo i % af BNP
1998
1999
2000
2001
2002
Betalingsbalance i % af BNP
2003
2004
2005
2006
Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007
2 : I N D LE D N I N G
3
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 2.5 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i Danmark 14,0 % Arbejdsløshed Økonomisk vækst
12,0 % 10,0 %
Inflation
8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % 1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2002
2004
2006
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Figur 2.6 Offentlig saldo og betalingsbalance i Danmark 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % -3,0 % -4,0 % -5,0 % 1990
1992
1994
1996
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
4
2: I NDLE DNI NG
1998
2000
Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 2.7 Konjunkturcyklen BNP
Højkonjunktur
Lavkonjunktur Tid
Figur 2.8 Okuns lov på danske data fra 1967 til 2006
Ændring | ledighedsprocent
4.0 3.0 2.0 1.0 0.0 -1.0 2.0 -3.0 -2.0
-1.0
0.0
1.0
2.0
3.0
4.0
5.0
6.0
7.0
BNP-vækst Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Statistisk tiårsoversigt
2 : I N D LE D N I N G
5
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 2.9 Phillipskurven på danske data fra 1957 til 2007 8,0 %
Ændring i inflation
6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % -4,0 % -6,0 % -8,0 % 0,0 %
2,0 %
4,0 %
6,0 %
8,0 %
10,0 %
12,0 %
14,0 %
Ledighedsprocent Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og Statistikbanken
Figur 2.10 Sammensat konjunkturindikator for råstofudvinding og industri (tre måneder frem) 20 Ikke sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret 15 10 5 0 -5 -10 -15 -20 -25 -30 jan-98 jan-99 jan-00 dec-00 dec-01 jan-03 jan-04 dec-04 dec-05 dec-06 jan-08 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
6
2: I NDLE DNI NG
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 2.11 Modellens opbygning Endogene variable
Modellen
Eksogene variable
Figur 2.12 De centrale sammenhænge i SMEC Investeringer
Privat forbrug
Offentlig forbrug
Eksport
Udenlandsk vækst
Rente Kontantpris Skattesatser
Disponibel indkomst
Skatter
Indkomst Ønsket kapital
Offentlig saldo Offentlige udgifter
IO-system Produktion
Konkurrenceevne
Import
Faktisk kapital
Beskæftigelse
TEP
Ledighed Løn
Udenlandske lønninger og priser
Betalingsbalance Arbejdsstyrke Danske priser
Kilde: Dorte Grinderslev og John Smidt, SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskaber, 2006, Det Økonomiske Råd, 2007
2 : I N D LE D N I N G
7
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
KAPITEL 3: NATIONALREGNSKABET Tabel 3.1 Beregning af samlet værditilvækst, kr. Produktionsværdi
Råstoffer
Værditilvækst
Landmanden
2.000
0
2.000
Mejeriet
3.500
2.000
1.500
Grossisten
4.500
3.500
1.000
Detailhandlen
6.000
4.500
1.500
16.000
10.000
6.000
I alt
Figur 3.1 Opgørelse af værditilvæksten Kr.
Produktionsværdi
6.000
Produktionsværdi 4.500
Produktionsværdi
BVT = løn + overskud + afskrivninger
BVT = løn + overskud + afskrivninger
3.500
Produktionsværdi
BVT = løn + overskud + afskrivninger
2.000 BVT = løn + overskud + afskrivninger Landmand
8
3: NATIO NALRE G NSK ABET
Forbrug i produktionen
Forbrug i produktionen
Forbrug i produktionen Mejeri
Grossist
Detailled
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 3.2 BNP, BVT og BFI, 2004-2006. Mia. kr. Bruttofaktornationalprodukt, BNP (markedspriser) − Produktskatter, netto Bruttoværditilvækst, BVT (basispriser) − Andre produktionsskatter, netto Bruttofaktorindkomst, BFI (faktorpriser)
2004
2005
2006
1.459,4
1.552,0
1.642,2
212,9
236,6
251,9
1.246,5
1.315,4
1.390,3
2,3
-3,1
-1,5
1.244,2
1.318,5
1.391,9
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Tabel 3.3 Værditilvæksten, BVT, i mia. kr. samt procentvis vækst Løbende priser (mia. kr.)
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
989
1.032
1.111
1.146
1.176
1.201
1.253
1.312
1.389
4,4 %
7,6 % 3,2 % 2,5 % 2,2 % 4,3 %
4,7 %
5,9 %
Procentvis vækst
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Tabel 3.4 Værditilvæksten, BVT, i løbende priser og i faste priser i mia. kr. 1998 Løbende priser (mia. kr.) 2000-priser (mia. kr.) BVT prisindeks (2000 = 100)
1999
989 1.032 1.034 1.067 95,6
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
1.111 1.146
1.176 1.201 1.253 1.312 1.389
1.111
1.124 1.128 1.144 1.164 1.204
1.119
96,8 100,0 102,4 104,6 106,4 109,5
112,7 115,4
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
3 : N ATIO N A LR E G N S K A B E T
9
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 3.2 Et simpelt økonomisk kredsløb
Investering (I)
Privat forbrug af varer og tjenester (C)
Faktor aflønning
PI
Opsparing (S)
Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004
Figur 3.3 Det økonomiske kredsløb inklusiv offentlig sektor
Investering (I) Faktor aflønning
Privat forbrug af varer og tjenester (C)
PI
Opsparing (S)
Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004
10
3: NATIO NALRE G NSK ABET
Offentlig forbrug og Inv. (G)
OFF.
Skat (T)
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 3.4 Det økonomiske kredsløb inklusiv udland
Eksport (X) Investering (I) Faktoraflønning
Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (CDK)
Offentlig forbrug og Inv. (G)
PI
OFF.
Opsparing (S)
UDLAND
Husholdningernes import (CU)
Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004
Tabel 3.5 Forsyningsbalancen i faste priser (2000-priser, mia. kr.) og stigningsprocenter 2000
2005
2006
2005
2006
1.294,0
1.387,0
1.432,6
3,2 %
3,3 %
524,3
669,5
766,4
10,7 %
14,5 %
1.818,2
2.056,5
2.199,1
5,5 %
6,9 %
602,4
705,6
776,7
7,5 %
10,1 %
1.215,9
1.350,9
1.422,4
4,5 %
5,3 %
Privat forbrug, C
616,7
692,6
716,4
4,2 %
3,4 %
Offentligt forbrug, G
325,1
352,4
358,1
1,1 %
1,6 %
Faste bruttoinvesteringer, I
262,9
299,3
338,4
9,7 %
13,0 %
11,2
6,6
9,5
Bruttonationalprodukt, BNP + Import af varer og tjenester, Z Forsyning i alt − Eksport af varer og tjenester, X Indenlandsk endelig anvendelse
Lagerændringer Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
3 : N ATIO N A LR E G N S K A B E T
11
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 3.6 Forsyningsbalancen i faste priser (2000-priser, kædede værdier, mia. kr.) og stigningsprocenter 2000
2005
2006
2005
2006
1.294,0
1.383,2
1.427,5
3,1 %
3,2 %
524,3
669,3
763,0
10,8 %
14,0 %
1.818,2
2.047,8
2.180,9
5,3 %
6,5 %
602,4
703,1
770,7
7,3 %
9,6 %
1.215,9
1.344,7
1.410,7
4,3 %
4,9 %
Privat forbrug, C
616,7
690,0
713,8
4,2 %
3,4 %
Offentligt forbrug, G
325,1
350,6
354,9
1,1 %
1,2 %
Faste bruttoinvesteringer, I
262,9
299,7
333,2
9,6 %
11,2 %
11,2
4,4
11,1
Bruttonationalprodukt, BNP + Import af varer og tjenester, Z Forsyning i alt − Eksport af varer og tjenester, X Indenlandsk endelig anvendelse
Lagerændringer
Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt, 2007
Tabel 3.7 Opgørelse af den disponible bruttonationalindkomst, mia. kr. 2006 Bruttonationalprodukt, BNP + Aflønning af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto Bruttonationalindkomst, BNI
22,7 1.664,9
+ Løbende overførsler fra udlandet
-31,7
Disponibel bruttonationalindkomst
1.633,2
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
12
1.642,2
3: NATIO NALRE G NSK ABET
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 3.8 Human Development-indeks, 2005, udvalgte lande Land
HDI-indeks
HDI-placering
Levetid placering
Uddannelses placering
BNP Placering
Island
0,968
1
3
13
5
Norge
0,968
2
12
7
3
Australien
0,962
3
5
1
16
Canada
0,961
4
9
6
10
Irland
0,959
5
26
5
4
Sverige
0,956
6
7
14
13
Schweiz
0,955
7
4
44
6
Japan
0,953
8
1
42
17
Holland
0,953
9
16
9
12
Frankrig
0,952
10
11
11
18
Finland
0,952
11
21
4
14
USA
0,951
12
31
19
2
Spanien
0,949
13
6
10
24
Danmark
0,949
14
30
3
8
Østrig
0,948
15
15
22
9
UK
0,946
16
20
20
11
Tyskland
0,935
22
17
34
20
Polen
0,870
37
46
38
48
Rusland
0,802
67
119
31
58
Kina
0,777
81
68
104
86
Indien
0,619
128
125
122
117
Sierra Leone (sidst)
0,336
177
173
155
169
Kilde: Human Development Report 2007/08, www.undp.org
3 : N ATIO N A LR E G N S K A B E T
13
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 3.9 Beskæftigelsen i 2006 fordelt på erhverv 1.000 personer
%-vis fordeling 2006
%-vis fordeling 1966
85,5
3,2 %
12,9 %
388,1
14,6 %
27,3 %
13,5
0,5 %
0,5 %
4 Bygge og anlæg
179,8
5,9 %
8,8 %
5 Handel, hotel og restauration
540,5
18,8 %
19,4 %
6 Transport, post og tele
180,0
6,6 %
6,7 %
7 Finansiering og forretningsservice
419,0
14,2 %
5,7 %
8 Offentlige og personlige tjenester
1.000,8
36,2 %
18,7 %
I alt
2.807,4
1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2 Industri 3 Energi- og vandforsyning
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Figur 3.5 Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på erhverv, 1966-2002 100 % 90 % 80 %
Offentlige og personlige tjenester
70 % 60 % 50 %
Private tjenester
40 % 30 % 20 %
Sekundære erhverv
10 % Primære erhverv 0% 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
14
3: NATIO NALRE G NSK ABET
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 3.6 Udviklingen i værditilvæksten fordelt på erhverv, 1966-2002 100 % 90 % 80 %
Offentlige og personlige tjenester
70 % 60 % Private tjenester
50 % 40 % 30 % 20 %
Sekundære erhverv
10 % Primære erhverv 0% 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Tabel 3.10 Værditilvæksten i 2006 fordelt på erhverv (2000-priser) Erhverv 1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2 Industri
Mia. kr.
%-vis fordeling 2006
%-vis fordeling 1966
61,4
5,1 %
2,4 %
175,5
14,6 %
19,1 %
3 Energi- og vandforsyning
23,3
1,9 %
1,2 %
4 Bygge og anlæg
66,6
5,5 %
9,7 %
5 Handel, hotel og restauration
161,5
13,4 %
17,1 %
6 Transport, post og tele
112,6
9,4 %
7,2 %
7 Finansiering og forretningsservice
293,3
24,4 %
17,5 %
8 Offentlige og personlige tjeneste
309,5
25,7 %
25,7 %
1.203,8
100 %
100 %
I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
3 : N ATIO N A LR E G N S K A B E T
15
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
KAPITEL 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN Figur 4.1 Betalingsbalancens løbende poster fra 1966 til 2006 i mia. kr. og i procent af BNP 6,0 % 80,0 Mia kr.
Procent af BNP
60,0
4,0 %
40,0 2,0 %
20,0 0,0
0,0 %
-20,0
-2,0 %
-40,0 -4,0 %
-60,0
-6,0 %
-80,0 1966
1971
1976
1981
1986
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
16
4: B ETA LI NGS BA L ANCEN OG K AP ITAL BAL ANCEN
1991
1996
2001
2006
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 4.1 Danmarks betalingsbalance 2006 opdelt efter poster, mia. kr. INDTÆGTER
UDGIFTER
SALDO
Eksport af varer (fob)
538,2
Import af varer (fob)
522,2
Handelsbalancen
16,1
Tjenester i alt
312,5
Tjenester i alt
273,3
Tjenestebalancen
39,3
Løn og formueindkomst
16,0
Løbende overførsler
-27,4
Løbende poster
44,0
Søtransport
158,0 Søtransport
112,5
Anden transport
39,4 Anden transport
29,6
Rejser
33,2 Rejser
44,2
Andre tjenester
81,9 Andre tjenester
87,0
Løn og formueindkomst
163,5
Aflønning af ansatte
Løbende indtægter i alt
147,5
5,9 Aflønning af ansatte
Formueindkomst Løbende overførsler
Løn og formueindkomst
10,5
157,6 Formueindkomst 20,5 1.034,8
Løbende overførsler Løbende udgifter i alt
137,0 47,9 990,8
Kapitaloverførsler mv. fra udlandet, netto
0,0
Fordringserhvervelse, netto
44,0
Finansielle transaktioner, netto fra udlandet
-84,1
Forøgelse af Nationalbankens valutareserve
-40,1
Note: Da 2006-tallene i en statistisk sammenhæng er nye tal, er fordelingen på kapitalposterne endnu behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken, Betalingsbalancestatistikken og Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank.dk
4 : BE TA LI N G S BA LA N C E N O G K A P I TA LBA LA N C E N
17
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 4.2 Danmarks kapitalbalance, ultimo 2005 og 2006, opdelt efter instrumenter, ULTIMO 2005
ULTIMO 2006
Bruttogæld
Tilgodehavender
Nettogæld
Bruttogæld
Tilgodehavender
Nettogæld
3.082
3.136
-54
3.391
3.374
17
Direkte investeringer
734
820
-86
766
844
-78
Aktier
311
556
-245
358
739
-381
Obligationer
1.019
684
335
1.059
669
390
Andre investeringer
1.017
861
156
1.204
944
260
3
217
-214
4
178
-174
I alt
Valutareserven
Kilde: Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank
Figur 4.2 Danmarks nettogæld fra 1960 til 2006. Procent af BNP 20,0 % 10,0 % 0,0 % -10,0 % -20,0 % -30,0 % -40,0 %
Udlandsgæld Akkumuleret underskud på betalingsbalancens løbende poster Note: Tallene for Danmarks udlandsgæld for perioden 1976 til 1991 er baseret på beregninger foretaget af Christensen og Hald og præsenteret i Danmarks Udlandsgæld fra 1960 – 99, Nationalbankens Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2000. Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og Damgaard, 2007
18
4: B ETA LI NGS BA L ANCEN OG K AP ITAL BAL ANCEN
2006
2002 2004
2000
1998
1996
1994
1992
1988 1990
1986
1984
1982
1976
1978 1980
1972 1974
1970
1966
1968
1960 1962 1964
-50,0 %
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 4.3 Danmarks valutareserve ultimo året, 1991 til 2007, mia. kr. 250 200 150 100 50 0 1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
Note: Opgørelsen for 2007 er ultimo september. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank
Figur 4.4 Investering og opsparing i en åben økonomi
Investering (I) Disponibel BNI
Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (CDK)
Eksport (X) plus andre løbende indtægter fra udland netto (LFO) Offentlig forbrug og Inv. (G)
PI
Opsparing (S)
OFF.
Skat (T)
UDLAND
Husholdningernes import (CU)
Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004
4 : BE TA LI N G S BA LA N C E N O G K A P I TA LBA LA N C E N
19
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 4.5 Sammenhæng mellem betalingsbalance samt offentlig og privat opsparingsoverskud
Offentlig sektor
Privat sektor
(T – G)
(S – I)
Udland (Betalingsbalancens løbende poster) BB
20
4: B ETA LI NGS BA L ANCEN OG K AP ITAL BAL ANCEN
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
KAPITEL 5: VALUTA Tabel 5.1 Omsætningen i traditionelle valutainstrumenter fordelt på instrumenttype April 1992
April 1995
April 1998
April 2001
April 2004
April 2007
Mia. dollars per bankdag Spothandler
10,5
8,9
6,3
4,3
9,2
15,1
2,0
1,5
1,1
0,7
2,1
10,0
FX swaps
14,4
20,1
19,9
18,3
29,6
61,0
Valuta i alt
26,9
30,5
27,3
23,3
40,9
86,1
777
1.550
Terminshandler
Mia. dollars i april Valuta i alt
511
519
519
419
Note: Spothandel er valuta, der sælges med valør (det vil sige afvikling) inden for to dage. Når man fx veksler til rejsebrug, er det en spothandel. En terminshandel er handel med valuta, der har en afvikling senere end to dage. En FX swap er en valutaswap, hvor man kan swappe (bytte) sin gæld fra én valuta til én anden valuta. Kilde: Danmarks Nationalbank, Finansiel Statistik, Særlig opgørelse. Undersøgelse af omsætningen på det danske valuta- og derivatmarked i april 2007, september 2007
Figur 5.1 Verdens eksport og import i forhold til BNP fra 1980 til 2006 35,0 %
Eksport/BNP
Import/BNP
30,0 % 25,0 % 20,0 % 15,0 % 10,0 % 5,0 % 0,0 % 1980
1984
1988
1992
1996
2000
2004
Kilde: IMF, World Economic Outlook Database, april 2007
5 : VA LUTA
21
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 5.2 Valutakursdannelsen kroner/ dollar Udbud
E0
Efterspørgsel
M0
Antal dollar
Tabel 5.2 Alternative valutakurssystemer VALUTAKURSSYSTEM
ANTAL LANDE
EKSEMPLER PÅ LANDE
Frit flydende kurser
25
Australien, Brasilien, Canada, Chile, Island, Israel, Korea, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Sverige, Tyrkiet, UK, Japan, Schweiz og USA
Delvis frit flydende kurser
51
Argentina, Uruguay, Tjekkiet, Kroatien og Rusland
Fast valutakurs med interventionsgrænser
6
Fast valutakurs mod én anden valuta eller kurv af valutaer
52
Kina og Ukraine
Lande uden egen valuta
41
De 15 eurolande, Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal og Spanien, Slovenien (2007), Cypern (2008) og Malta (2008)
Andre valutakurssystemer
12
Danmark, Ungarn og Slovakiet
Note: Slovenien blev optaget i euroen i 2007, og Cypern og Malta blev optaget per 1. januar 2008. Kilde: På basis af IMF, De Facto Exchange Rate Arrangements and Anchors of Monetary Policy as of July 31, 2006
22
5: VALUTA
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 5.3 Udviklingen i eurokursen siden januar 1999 7,65 7,6
Kr. pr. euro
7,55 7,5 7,45 7,4 7,35 7,3 7,25 jan-99 jan-00 dec-00 dec-01 dec-02 dec-03 dec-04 dec-05 dec-08 dec-07 Kilde: Danmarks Nationalbank. nationalbanken.statistikbank.dk
Figur 5.4 Forskellen på faste og flydende valutakurser Kroner/Euro
U
e1
B A
e0
E1
D E2
E0 Antal euro
Efter inspiration af Begg, Fischer og Dornbusch, 2003
5 : VA LUTA
23
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 5.5 Effekterne af spekulation Kroner/ Euro
U1
U0 U2
B
Øvre interventionsgrænse A
C
Centralkurs Nedre interventionsgrænse E1
E0
Antal euro
Figur 5.6 Udviklingen i dollar (USD) fra 1982 til 2007 1300 1200
Kr. pr. 100 dollar
1100 1000 900 800 700 600 500 400 jan-80
jul-83
dec-86 jul-90
dec-93
Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk
24
5: VALUTA
jun-97 dec-00 jun-04
dec-07
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 5.7 Udviklingen i den nominelle valutakurs og den reale valutakurs på dollar fra 1977 til 2006 1200
Valutakurs
Real valutakurs
1100 1000 900 800 700 600 500 400 1977
1980
1983
1986
1989
1992
1995
1998
2001
2004
Note: Den reale valutakurs er beregnet med indeks 1977 = 600. Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken IMF og Euroinvestor
Figur 5.8 Nominel dollarkurs og dollarkursen i henhold til købekraftsteorien 1200
Nominel valutakurs
Købekraftsvalutakurs
1100 1000 900 800 700 600 500 400 1977
1980
1983
1986
1989
1992
1995
1998
2001
2004
Note: Købekraftsvalutakursen er konstrueret med udgangspunkt i en ligevægtskurs i 1994 og en forudsætning om, at ligevægtskursen svarer til den gennemsnitlige nominelle dollarkurs for perioden som helhed. Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken IMF og Euroinvestor
5 : VA LUTA
25
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 5.9 Udviklingen i den nominelle og den reale effektive valutakurs fra 1987 til 2006 110,00 108,00 106,00 104,00 102,00 100,00 98,00 96,00 94,00 92,00 90,00 88,00 1987
Nominal effektiv kronekurs
1990
1993
1996
1999
Real effektiv kronekurs
2002
2005
Note: Den nominelle effektive kronekurs har indeks 1980 = 100. Den reale effektive kronekurs er endvidere baseret på forbrugerpriser, indeks 1980 = 100. Kilde: Danmarks Statistik
Tabel 5.3 Beregning af valutaterminskursen I DAG
RENTEN I 3 MÅNEDER
OM 3 MÅNEDER
KRONER
10.481.487,35 DKK
1,1967 %
10.606.920,60
SPOTKURS →
10,6422 DKK/GBP
PUND
984.898,55 GBP
1,5333 %
Note: DKK er danske kroner, og GBP er britiske pund. Felterne med blåt er de eksogene variable, altså de kendte størrelser.
26
5: VALUTA
10,6069 DKK/GBP
← Terminskursen
1.000.000 GBP
← Ønskede beløb
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
KAPITEL 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE Figur 6.1 Beholdningen af indgående direkte investeringer på verdensplan, mia. dollar 14,000 12,000
Mia. dollar
10,000 8,000 6,000 4,000 2,000 0
1980
1990
2000
2008
Kilde: UNCTAD FDI-database
Figur 6.2 Fald i omfanget af handelshindringer Procent 30 Ikke-OECD lande (1)
25
OECD lande (2)
20 15 10 5 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 Kilde: “Making the most of Globalisation”, Economic Outlook 81, OECD, 2007
6: G LO BA LIS E R I N G O G KO N K U R R E N C E E V N E
27
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 6.3 Fald i de reale transportomkostninger1 1930=100 120 Søfragt (3) Passager-lufttransport (4)
100
Internationale opkald (5)
80 60 40 20 0 1930
1940
1950
1960
1970
1980
1990
2000
Kilde: “Making the most of Globalisation”, Economic Outlook 81, OECD, 2007
Figur 6.4 Fald i informations- og kommunikationsomkostninger 2005 US$ pr. million opkald (logaritmisk skala) 1000000 10000 100 1 0.01 0.0001 0.000001 0.00000001 1890
1900
1910
1920
1930
1940
1950
Kilde: “Making the most of Globalisation”, Economic Outlook 81, OECD, 2007
1
28
Det vil sige transportomkostningerne i forhold til prisudviklingen.
6: GLO BA LIS ERI NG OG KONK U R R ENCEEV NE
1960
1970
1980
1990
2000
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 6.1 Indgående og udgående direkte investeringer i udvalgte lande, mia. dollars, årets priser 1990
2000
2006
Indgående
Udgående
Indgående
Udgående
Indgående
Udgående
USA
394,9
430,5
1.256,9
1.316,2
1.789,1
2.384,0
EU
749,8
808,0
2.180,7
3.050,4
5.434,3
6.428,7
Japan
9,9
201,4
50,3
278,4
107,6
449,6
Danmark
9,2
7,3
73,6
73,1
138,4
150,1
Brasilien
37,2
41,0
103,0
51,9
221,9
87,0
-
-
32,2
20,1
197,7
156,8
1,7
0,1
17,5
1,9
50,7
13,0
20,7
4,5
193,3
27,8
292,6
73,3
Rusland Indien Kina
Kilde: UNCTAD, FDI-database
6: G LO BA LIS E R I N G O G KO N K U R R E N C E E V N E
29
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 6.2 Lønninger i udvalgte lande GENNEMSNITLIG TIMELØN
KVINDELIG FABRIKSARBEJDER
Kroner per time
FAGLÆRT INDUSTRIARBEJDER
INGENIØR I MELLEMINDUSTRIEN LEDER
Kroner per år
LAVINDKOMSTLANDE Indien (Mumbai)
10
11.200
39.500
46.300
138.700
Kina (Shanghai)
16
16.400
41.800
50.000
157.000
Brasilien (Rio de Janeiro
26
24.600
76.100
140.200
183.500
Polen (Warszawa)
27
33.600
53.000
75.300
176.800
Hongkong
39
43.300
73.800
239.500
317.100
Taiwan (Taipei)
50
95.500
123.100
201.400
383.400
Sydkorea (Seoul)
62
54.500
241.700
255.100
343.900
Japan (Tokyo)
110
161.900
324.500
371.500
514.700
Tyskland (München)
119
272.300
353.600
526.700
USA (New York)
140
188.700
404.300
526.700
552.040
Danmark (København)
166
234.244
325.300
444.600
537.866
MELLEMINDKOMSTLANDE
HØJINDKOMSTLANDE
–
41
Note: Tallene er indsamlet i 1. halvår 2006. Den gennemsnitlige timeløn er beregnet ud fra 14 stillingskategorier inden for industri og servicefag. Kilde: Union Bank of Switzerland, gengivet i Pedersen, E.H., 2007
30
6: GLO BA LIS ERI NG OG KONK U R R ENCEEV NE
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 6.3 Lønkonkurrenceevnen 2002-2008 2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Stigning i timelønsomkostninger, indland
5,3 %
4,0 %
2,9 %
3,6 %
3,7 %
4,3 %
4,8 %
Stigning i timelønsomkostninger, udland
3,0 %
3,0 %
2,0 %
2,5 %
2,4 %
2,4 %
2,9 %
Ændring i relativ løn
-2,3 %
-1,0 %
-0,9 %
-1,1 %
-1,3 %
-1,8 %
-2,0 %
Ændring i effektiv valutakurs
1,2 %
4,7 %
1,4 %
-0,4 %
0,1 %
1,8 %
0,9 %
Ændring i lønkonkurrenceevne
-3,5 %
-5,7 %
-2,3 %
-0,8 %
-1,4 %
-3,7 %
-2,9 %
Note: Ændringen i relativ løn er lønstigningstakten i udlandet minus lønstigningstakten i indlandet. Et negativt tal indikerer således en forværring af konkurrenceevnen. Et positivt tal for ændringen af den effektive valutakurs indikerer en styrkelse af den danske krone og dermed en forværring af konkurrenceevnen. Ændringen i lønkonkurrenceevnen er beregnet som ændring i relativ løn minus ændring i den effektive valutakurs. Et negativt tal indikerer således en forværring af lønkonkurrenceevnen. Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi Efterår 2007
Figur 6.5 Konkurrenceevnen Konkurrenceevne
Strukturel konkurrenceevne
Priskonkurrenceevne
Produktivitetsudvikling
Lønkonkurrenceevne
Produktionsfaktorer
Efterspørgselsforhold
Konkurrenceforhold
Erhvervsstrukturen
Lønudvikling
Valutakursudvikling Efter inspiration af Hansen, 2007
6: G LO BA LIS E R I N G O G KO N K U R R E N C E E V N E
31
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 6.4 Den gennemsnitlige produktivitetsstigning fordelt på erhverv og tidsintervaller 1967-2006
1967-1986
1986-2006
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
7,6 %
7,5 %
7,7 %
Industri
3,3 %
4,6 %
2,1 %
Energi- og vandforsyning
3,7 %
4,9 %
2,6 %
Bygge og anlæg
1,5 %
2,5 %
0,6 %
Handel, hotel og restauration
1,9 %
2,9 %
1,0 %
Transport, post og tele
3,4 %
2,1 %
4,7 %
Finansiering og forretningsservice
0,8 %
1,4 %
0,3 %
Offentlige og personlige tjenester
0,8 %
1,1 %
0,6 %
I alt
2,4 %
3,1 %
1,7 %
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
32
6: GLO BA LIS ERI NG OG KONK U R R ENCEEV NE
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 6.5 Bidrag til produktivitetsvækst i årene 1981-1995 og 1996-2005 Gennemsnitlig årlig vækst, pct.
Danmark
Tyskland
Storbritannien
Sverige
USA
1981-1995 Timeproduktivitet
3,52
2,39
2,90
-
1,54
Bidrag fra kapitalintensitet
1,51
1,34
1,33
-
0,69
Heraf it- og kommunikationsteknologi
1,03
0,33
0,56
-
0,47
Heraf øvrigt kapitaludstyr
0,48
1,01
0,77
-
0,22
Bidrag fra kvalitet af arbejdskraft
0,29
0,10
0,30
-
0,23
TFP
1,55
0,94
1,46
-
0,66
1996-2005 Timeproduktivitet
1,39
1,64
2,51
3,05
3,00
Bidrag fra kapitalintensitet
1,18
1,16
1,32
1,16
1,11
Heraf it- og kommunikationsteknologi
0,97
0,53
0,91
0,66
0,73
Heraf øvrigt kapitaludstyr
0,20
0,63
0,42
0,50
0,38
Bidrag fra kvalitet af arbejdskraft
0,27
0,13
0,46
0,35
0,31
TFP
-0,11
0,40
0,81
1,46
1,67
Kilde: Iversen og Riishøj, 2007
6: G LO BA LIS E R I N G O G KO N K U R R E N C E E V N E
33
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 6.6 Produktivitetsudviklingen i udvalgte brancher opdelt på type og tid. Vækstrate per år Branche
Produktivitetsmål Arbejdsproduktivitet
Landbrug, gartneri og skovbrug
4,3 %
0,0 %
Totalfaktorproduktivitet
3,0 %
2,2 %
1,4 %
It-kapitalintensitet Arbejdsproduktivitet
1,6 %
2,2 % 0,6 %
0,8 %
0,7 %
It-kapitalintensitet
0,1 %
0,1 %
Totalfaktorproduktivitet
0,2 %
0,5 %
0,6 %
-1,0 %
It-kapitalintensitet
0,9 %
-0,3 %
Totalfaktorproduktivitet
-1,1 %
-0,6 %
4,0 %
3,7 %
It-kapitalintensitet
0,3 %
1,1 %
Totalfaktorproduktivitet
2,5 %
1,9 %
3,3 %
3,4 %
It-kapitalintensitet
2,1 %
2,8 %
Totalfaktorproduktivitet
0,5 %
0,8 %
2,9 %
0,5 %
It-kapitalintensitet
1,6 %
1,0 %
Totalfaktorproduktivitet
0,8 %
-0,7 %
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
34
1,7 %
0,6 %
Arbejdsproduktivitet Forretningsservice
-0,3 %
Totalfaktorproduktivitet
Arbejdsproduktivitet Finansiering og forsikring
0,4 %
0,9 %
Arbejdsproduktivitet Post og tele
0,4 %
0,4 %
Arbejdsproduktivitet Hoteller og restauranter
2,1 %
It-kapitalintensitet Arbejdsproduktivitet
Bygge og anlæg
3,5 % 0,1 %
Totalfaktorproduktivitet Jern- og metalindustri
1993-2003
It-kapitalintensitet Arbejdsproduktivitet
Kemisk industri og plastindustri
1983-1993
6: GLO BA LIS ERI NG OG KONK U R R ENCEEV NE
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 6.6 Porters diamant Tilfældigheder Teknologisk udvikling Krige Politiske beslutninger
Konkurrenceforholdene Graden af indenlandsk konkurrence Ledelsesfilosofi og organisationsprincipper Ejerforhold
Produktionsfaktorer Arbejdskraft Fysiske ressourcer Vidensressourcer Kapitalforhold Infrastruktur
Efterspørgselsforhold Forbrugernes krav om kvalitet og fornyelse og signaler om fremtidens produkter Virksomhedernes krav om kvalitet og fornyelse hos underleverandørerne
Erhvervsstrukturen Industriblok med netværk af beslægtede virksomheder og underleverandører
Staten Love og regler Infrastruktur Forskning og uddannelse
Kilde Porter, 1990 og Kureer og Lundgren, 2007
Tabel 6.6 Danmarks placering i Growth Competitiveness-indekset, 2007/08 UNDERINDEKS
SØJLER
Basisforudsætninger
Offentlige institutioner, infrastruktur, makroøkonomisk stabilitet samt sundhed og grundskoleniveau
DANMARKS PLACERING 1 (6,14)
Effektivitetsfremmende forhold
Videregående uddannelse, konkurrencen på varemarkedet, effektiviteten på arbejdsmarkedet og de finansielle markeder samt afsætningsmarkedets størrelse
4 (5,44)
Innovation og erhvervsstruktur
Den teknologiske udvikling og erhvervsstruktur
8 (5,36)
Note: Tallene i parenteser angiver Danmarks score. Kilde: Economic World Forum, The Global Competitiveness report 2007/08
6: G LO BA LIS E R I N G O G KO N K U R R E N C E E V N E
35
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 6.7 The Global Competitiveness Index, 2007/08, udvalgte lande Land
Score
Placering
Placering i 2006/07
USA
5,67
1
1
Schweiz
5,62
2
4
Danmark
5,55
3
3
Sverige
5,54
4
9
Tyskland
5,51
5
7
Finland
5,49
6
6
Japan
5,43
8
5
UK
5,41
9
2
Holland
5,40
10
11
Korea
5,40
11
23
Norge
5,20
17
14
Australien
5,17
19
16
Island
5,03
23
20
Kina
4,77
34
35
Italien
4,36
46
47
Indien
4,33
48
42
Rusland
4,19
58
59
Grækenland
4,08
65
61
Kilde: Economic World Forum, The Global Competitiveness report 2007/08
36
6: GLO BA LIS ERI NG OG KONK U R R ENCEEV NE
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
KAPITEL 7: RENTEDANNELSEN Figur 7.1 Transaktionsefterspørgslen efter penge Nationalindkomst i løbende priser
Transaktionsefterspørgsel
Figur 7.2 Spekulationsefterspørgslen efter penge Obligationsrente (i)
Spekulationsefterspørgsel
7 : R E N TE DA N N E LS E N
37
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 7.3 Den samlede efterspørgsel efter penge Obligationsrente (i)
E
M (Y2 )
E
M (Y1 )
Pengeefterspørgsel
Figur 7.4 Rentedannelsen Obligationsrente (i)
MU
ME Pengemængde (M)
38
7: RE NTEDANNE L SEN
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 7.5 Åben Markedsoperation Obligationsrente (i)
M U1
M U2
Likviditetsfælden
i1 i2 i3
ME Pengemængde (M)
Figur 7.6 Japan i likviditetsfælden 8,0 % Arbejdsløshed Rente
Økonomisk vækst Inflation
6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % 1982
1985
1988
1991
1994
1997
2000
2003
2006
Note: Renten er seks måneders pengemarkedsrenten. Kilde: IMF, World Economic Outlook database, oktober 2007
7 : R E N TE DA N N E LS E N
39
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 7.1 Rente, inflation og realrente i Danmark År
Rente
Inflation
Realrente før skat
Realrente efter 33 % skat
Realrente efter 59 % skat
Realrente efter 73 % skat
1985
10,5 %
4,7 %
5,5 %
2,2 %
-0,4 %
-1,8 %
1995
8,5 %
2,1 %
6,2 %
3,5 %
1,3 %
0,2 %
2005
3,9 %
1,8 %
2,1 %
0,8 %
-0,2 %
-0,7 %
Note: Renteniveauet er beregnet som obligationsrentegennemsnittet på realkreditobligationer ultimo året. Inflationen er beregnet ud fra forbrugerpriserne. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Tabel 7.2 Nettostillingen over for Nationalbanken Mia. kr. Indestående på folio
8,8
+ Beholdning af indskudsbeviser
163,2
– Lån i Nationalbanken
153,7
= Nettostillingen over for Nationalbanken
18,2
Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 4. kvartal 2007
Figur 7.7 Pengebase og pengemængde SMVI
Sedler og mønter SM
Nationalbanken Folioindskud R
SMKI
Anfordring D Udlandet
Opsigelse D Kreditinstitutter
Tidsindskud D Korte obligationer D
Staten Pengebasen B
Pengemængden M
Efter inspiration af Pedersen, Madsen og Nielsen, 2000
40
7: RE NTEDANNE L SEN
Husholdninger, virksomheder, kommuner = Valutaindlændinge
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 7.9 Rentedannelsen Rente (i)
MU
i0 ME Pengemængde (M) M0
Figur 7.10 Udviklingen i pengemarkedsrenterne 16 Foliorenten
14
Udlånsrenten
Tremåneders pengemarkedsrenten
12
pct.
10 8 6 4 2
96 19 9 ap ril 7 -1 ap 998 ril -1 ap 999 ril -2 ap 000 ril -2 ap 001 ril -2 ap 002 ril -2 ap 003 ril -2 ap 004 ril -2 ap 005 ril -2 ap 006 ril -2 00 7
ap
ril -
95
19
19 ap
ril -
94
ril -
ap
-1 9 ril
ap
ap
ril -
19
93
0
Kilde: Nationalbanken.statistikbank.dk
7 : R E N TE DA N N E LS E N
41
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 7.11 ECB’s pengepolitiske instrumenter EUROSYSTEMET STÅENDE FACILITETER
ÅBNE MARKEDSOPERATIONER
RESERVEKRAVSSYSTEM Kreditinstitutterne deponerer et beløb i ECB
Indlånsfacilitet
Den marginale udlånsfacilitet
Den generelle udlånsfacilitet Løbetid 1 uge
Renten generelt lavere end markedsrenten
Renten generelt højere end markedsrenten
Den langsigtede udlånsfacilitet Løbetid 3 måneder Fine-tuning Strukturelle markedsoperationer
Kilde: Den Europæiske Centralbank, 2006
Figur 7.12 De europæiske pengemarkedsrenter 6,00 5,00
pct.
4,00 3,00 2,00 1,00
20 07 ja nu ar 20 08
li
00 7 ju
ua r2
n
ju li
r2 00
6 20 06 ja
ja n
ua
5 20 05 li
ua n ja
ju
r2 00
4
4
20 0 li
r2 00
ju
3 ja n
ua
20 0 li
ju
ja nu
ar
20 0
3
0,00
Den marginale udlånsfacilitet EONIA Skæringsrenten Indlånsfaciliteten Note: EONIA er månedsgennemsnit. De øvrige renter er ultimo måneden. Kilde: Den Europæiske Centralbank, Månedlige rapporter samt hjemmeside, www.ecb.int
42
7: RE NTEDANNE L SEN
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 7.13 Mål og mellemmål i pengepolitikken Instrumenter
Mellemmål
Endeligt mål
Valutakurs
Kort rente
Inflationsmål
Stabile priser
Kilde: Danmarks Nationalbank, Pengepolitik i Danmark, 2. udgave 2003
Figur 7.14 ECB’s pengepolitiske strategi Hovedmålet prisstabilitet
Styrelsesrådet træffer pengepolitiske beslutninger på baggrund af en samlet vurdering af risici for prisstabiliteten Økonomisk analyse
Monetær analyse Analyse af monetære tendenser
Analyse af økonomisk stød og dynamik
Krydstjek
Komplet informationssæt Kilde: Danmarks Nationalbank, Pengepolitik i Danmark, 2. udgave 2003
Figur 7.15 Den umulige trekant
Fast valutakurs
Perfekt kapitalmobilitet
Internorienteret pengepolitik
7 : R E N TE DA N N E LS E N
43
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 7.16 Udviklingen i tiårige statsobligationsrenter i Tyskland og Danmark 12 Danmark
Tyskland
pct.
10 8 6 4
ja
n9 ja 0 n9 ja 1 n9 ja 2 n9 ja 3 n9 ja 4 n9 ja 5 n9 ja 6 nj a 97 n9 ja 8 nj a 99 n0 ja 0 n0 ja 1 n0 ja 2 n0 ja 3 n0 ja 4 n0 ja 5 n0 ja 6 n07
2
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Figur 7.17 Udviklingen i tremåneders pengemarkedsrenterne i Euroland og Danmark 7
Danmark
Euroland
6
pct.
5 4 3 2 1 0 jan-99 jan-00 jan-01 jan-02 jan-03 jan-04 jan-05 jan-06 jan-07 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
44
7: RE NTEDANNE L SEN
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 7.18 Udviklingen i tiårige statsobligationsrenter i Tyskland og Italien 6
Tyskland
5,5
Italien
5
pct.
4,5 4 3,5 3 2,5
02 l-0 2 ja n03 ju l-0 3 ja n04 ju l-0 4 ja n05 ju l-0 5 ja n06 ju l-0 6 ja n07 ju l-0 7 ju
1
nja
l-0
ju
ja
n-
01
2
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Figur 7.19 Den danske rentestruktur i november 2005 og november 2006 5,00
november- 05
Effektiv rente, pct.
november 06
4,00 3,00 2,00 1,00 0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Løbetid, år Note: Rentestrukturen er baseret på renten på statsobligationer. Kilde: Den nordiske børs, www.omxgroup.com
7 : R E N TE DA N N E LS E N
45
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 7.20 Betalingsrækken for en treårig nulkuponobligation BE3
KU
Figur 7.21 Den horisontale rentestruktur Rente (Pct.)
Invers Vandret Normal
Løbetid
46
7: RE NTEDANNE L SEN
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 7.22 Udviklingen i rentestrukturen i Danmark fra 1989 til 2007 18,0 %
tiårig statsobligationsrente
16,0 %
tremåneders pengemarkedsrente
14,0 % 12,0 % 10,0 % 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % jan-89 jan-91 jan-93 jan-95 jan-97 jan-99 jan-01 jan-03 jan-05 jan-07 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Tabel 7.3 Sammenhængen mellem rentestruktur, terminskurs og spotkurs Normal rentestruktur
Terminskursen er lavere end spotkursen
Invers rentestruktur
Terminskursen er højere end spotkursen
Vandret rentestruktur
Terminskursen er lig med spotkursen
7 : R E N TE DA N N E LS E N
47
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
KAPITEL 8: DEN FINANSIELLE SEKTOR I DANMARK Figur 8.1 Et typisk økonomisk livsforløb Kr.
Forbrug
Indkomst
20
40
Alder
65
Tabel 8.1 Balancen i danske finansielle virksomheder 2002-2006 2005
2006
Pengeinstitutter
2.256.651 2.332.180 2.531.787 3.010.495
3.483.863
Realkredit
1.753.394 1.902.861 2.120.944 2.087.777
2.318.658
Mio. kr.
Danmarks Skibskreditfond Fondsmæglerselskaber Investeringsforeninger og specialforeninger
2002
2003
2004
60.232
64.810
59.907
62.530
62.542
881
979
1.342
1.934
2.667
289.858
365.865
572.750
781.821
881.393
Investeringsforvaltningsselskaber
783
Skadesforsikringsselskaber
110.044
118.436
124.557
139.105
148.873
Livsforsikringsselskaber
668.530
731.698
809.915
953.151
1.010.371
Tværgående pensionskasser
277.018
301.893
339.245
381.048
402.367
37.077
38.189
39.185
42.473
42.841
328.027
363.115
415.026
483.612
494.610
5.781.712 6.220.026 7.014.658 7.943.946
8.848.967
Firmapensionskasser ATP, LD med flere I alt
Kilde: Finanstilsynet, Hovedtal fra Finanstilsynet, diverse årgange
48
8: D EN FI NANS IEL L E SEK TOR I DANMAR K
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 8.2 Antal virksomheder i den finansielle sektor 1997-2006 ANTAL VIRKSOMHEDER
Pengeinstitutter Realkreditinstitutter
1997
1999
2001
2003
2005
2006
192
188
186
176
161
152
10
11
8
8
8
8
1
1
1
1
1
1
Danmarks Skibskreditfond Fondsmæglerselskaber
29
33
30
28
31
31
Investerings- og hedgeforeninger m.m.
54
81
122
89
116
100
-
-
-
-
-
15
148
138
131
124
124
120
Livsforsikringsselskaber
58
62
58
41
36
34
Tværgående pensionskasser
31
31
31
30
29
28
Firmapensionskasser
63
56
50
47
44
38
2
4
4
4
4
4
588
605
621
548
554
531
Investeringsforvaltningsselskaber Skadesforsikringsselskaber
ATP, LD m.m. I alt
Kilde: Finanstilsynet, Hovedtal fra Finanstilsynet, diverse årgange
Tabel 8.3 Antal ansatte i den finansielle sektor 1997-200623 ANTAL ANSATTE
Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Danmarks Skibskreditfond
2001
2003
2005
2006
39.237
40.018
40.933
38.740
40.104
41.579
4.347
4.082
3.394
4.261
4.832
4.174
31
36
46
51
54
53
235
316
272
353
371
Investerings- og hedgeforeninger m.m.
-
-
-
-
-
-
Investeringsforvaltningsselskaber
-
-
-
-
-
306
12.690
13.751
11.622
11.434
10.305
10.509
2.291
1.391
1.606
1.723
3.248
3.362
451
463
464
490
493
388
45
47
39
40
36
35
597
754
862
310
761
688
59.955
60.777
59.282
57.321
60.186
61.465
Skadesforsikringsselskaber
76
Livsforsikringsselskaber Tværgående pensionskasser Firmapensionskasser 77
ATP, LD m.m. I alt
3
1999
266
Fondsmæglerselskaber
2
1997
Den forskydning, der sker i antallet af ansatte mellem skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber, skyldes ændrede formelle ansættelsesforhold hos en dansk forsikringskoncern. Den kraftige stigning i antal ansatte fra 2003 til 2005 skyldes en ændret opgørelsesmetode hos et af selskaberne.
8 : D E N F I N A N S I E LLE S E K TO R I DA N M A R K
49
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Kilde: Finanstilsynet, Hovedtal fra Finanstilsynet, diverse årgange
Tabel 8.4 Markedsandele for de fem største pengeinstitutter, 2006 Pengeinstitut
Markedsandel målt på udlån
Markedsandel målt på balance
Danske Bank
48,6 %
53,8 %
Nordea
16,0 %
16,8 %
Jyske Bank
5,0 %
4,6 %
Sydbank
4,3 %
3,3 %
FIH
4,0 %
-
-
3,1 %
77,8 %
81,6 %
Nykredit Bank I alt fem største
Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen i 2006 for pengeinstitutter
Figur 8.2 Udviklingen i pengeinstitutternes rentemarginal fra 2003 til 2007 4,0 % 3,5 % 3,0 % 2,5 % 2,0 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % 0,0 % jan-03
sep-03
maj-04
jan-05
Kilde: Danmarks Nationalbank, Statistikbank
50
8: D EN FI NANS IEL L E SEK TOR I DANMAR K
okt-05
jun-06
feb-07
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 8.5 Uddrag af pengeinstitutternes årsregnskaber 2002-2006 Mio. kr.
2002
2003
2004
2005
2006
Procentvis vækst Fra 2002 til 2006
Nettorenteindtægter
35.819
37.090
35.260
37.385
36.501
0,5 %
Nettogebyrindtægter
12.585
13.473
15.191
17.629
19.458
13,7 %
683
4.341
3.610
5.179
12.582
-
14.878
20.241
21.947
26.942
33.453
31,2 %
Kursreguleringer Årets resultat
Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen i 2006 for pengeinstitutter
Figur 8.3 Markedsandele for realkreditinstitutter, udlån ultimo 2006
Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter
8 : D E N F I N A N S I E LLE S E K TO R I DA N M A R K
51
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 8.4 Realkreditudlån fordelt på type, mia. kr. 1.200 1.000 800 600 400 200 1993
1995
1997
1999
2001
Fastforrentede lån Afdragsfrie lån
2003
2005
2007
Variabelt forrentede lån
Note: Udlån ekskl. MFI-sektoren ultimo året. For 2007 er tallet ultimo oktober. Kilde: Danmarks Nationalbank. nationalbanken.statistikbanken.dk
Figur 8.5 Afdragsfrie realkreditudlån fordelt på type, mia. kr. 450 400 350 300 250 200 150 100 50 2003
2004
2005
Kilde: Danmarks Nationalbank. nationalbanken.statistikbanken.dk
2006
Afdragsfrie variabelt forrentede lån Afdragsfrie fastforrentede lån
Kilde: Danmarks Nationalbank. nationalbanken.statistikbanken.dk
52
8: D EN FI NANS IEL L E SEK TOR I DANMAR K
2007
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 8.6 Ejerboligfinansiering Pengeinstitut1
Realkredit2
Mia. kr. Dec. 2000
Ultimo
Pengeinstitutandel
Realkreditinstitutandel
Mia. kr.
%
%
39,6
628,7
6
94
Dec. 2001
42,1
697,2
6
94
Dec. 2002
46,0
757,1
6
94
Dec. 2003
66,0
826,2
7
96
Dec. 2004
104,9
880,7
11
89
Dec. 2005
142,2
1.002,0
12
88
Dec. 2006
169,5
1.116,5
13
87
Okt. 2007
190,6
1.201,5
14
86
Note 1: Pengeinstitutudlån til boligformål er her defineret som den del af pengeinstitutternes udlån til husholdninger til boligformål, der har en oprindelig løbetid på over fem år. Note 2: Realkreditlån er defineret som udlån til ejerbolig og fritidshuse. Kilde: Danmarks Nationalbank. nationalbanken.statistikbanken.dk
Tabel 8.7 Samlede pensionsopsparing Mio. kr.
1991
1998
2000
2002
2004
2005
2006
Livsforsikringsselskaber
222.008
449.151
564.189
612.372
809.915
953.151
1.010.371
Pensions- og firmapensionskasser
120.328
203.603
243.210
271.903
378.432
423.520
445.288
Pengeinstitutter, hvoraf
109.641
190.672
221.690
198.389
244.151
298.299
346.223
Kapitalpension
74.750
141.937
159.597
134.098
137.942
171.173
188.075
Rateopsparing
5.716
23.594
38.980
43.407
64.376
107.826
139.076
10.763
8.679
7.523
6.225
6.345
6.711
7.164
Indekskonti
18.412
16.462
15.590
14.659
13.285
12.587
11.908
ATP
89.216
197.964
246.002
241.544
307.263
365.084
371.681
LD
30.209
48.297
61.428
50.592
46.454
50.740
64.156
SP
-
-
14.127
25.707
58.044
63.553
53.555
DMP
-
6.227
7.030
6.061
-
-
-
I alt
571.402
1.095.914
1.357.676 1.406.567
1.844.259
2.154.347
2.291.274
Selvpensionering
Note: Pensionsopsparingen i livsforsikringsselskaber og pensions- og firmapensionskasser er defineret som de forsikrings- og pensionsmæssige hensættelser. DMP er Den Midlertidige Pensionsopsparing, der blev oprettet i 1998. Allerede i 1999 blev DMP erstattet af den Særlige Pensionsopsparing (SP), og midlerne i DMP blev per 1.1.2003 overført til SP.
8 : D E N F I N A N S I E LLE S E K TO R I DA N M A R K
53
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Kilde: Finanstilsynet, Hovedtal fra Finanstilsynet, diverse årgange
Figur 8.6 Den samlede pensionsopsparing i 2006 fordelt på virksomhedstyper
Kilde: Finanstilsynet, Hovedtal fra Finanstilsynet, 2006
Tabel 8.8 Markedsandele for de fem største livsforsikringsselskaber, 2006 Markedsorienteret del
Bruttopræmier
Ikke-markedsorienteret del
Bruttopræmier
Danica Pension
32,6 %
PensionDanmark
20,0 %
PFA Pension
25,3 %
Kommunernes pensionsforsikring
13,7 %
Nordea pension
15,6 %
Industriens Pension
12,4 %
SEB
10,5 %
Pen-Sam
8,0 %
Topdanmark
6,0 %
Lærernes Pension
6,7 %
I alt fem største
90,0 %
I alt fem største
60,8 %
Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen 2006 for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
54
8: D EN FI NANS IEL L E SEK TOR I DANMAR K
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 8.9 Udviklingen i pensionsindbetalinger opdelt på type 1998-2006, mio. kr. Privattegnede pensionsordninger
1998
2000
2002
2004
2005
2006
Forsikringer med løbende udbetalinger
2.370
2.859
2.859
3.007
3.288
3.175
2006 Indeks 1998=100 134
Rateforsikring
1.808
2.672
2.672
3.199
3.524
3.212
178
Kapitalpensionsordninger i forsikringsselskab Indeksordninger i forsikringsselskab
3.273
2.181
2.181
2.046
1.947
1.829
56
Indeksordninger i pengeinstitut
98
76
76
64
56
48
49
271
216
216
182
161
141
52 767
Ratepension i pengeinstitut
1.317
4.403
4.403
6.382
8.998
10.097
Kapitalpensionsordninger i pengeinstitut
7.948
4.803
4.803
5.052
5.545
5.846
74
17.085
17.210
17.210
19.933
23.518
24.347
143
Heraf i pengeinstitut
9.536
9.422
9.422
11.617
14.704
16.084
169
Heraf i forsikringsselskab
7.549
7.788
7.788
8.316
8.814
8.263
109
1998
2000
2002
2004
2005
2006
20.362
27.302
27.302
31.539
32.741
34.965
2006 Indeks 1998=100 172
2.443
11.167
11.167
16.389
19.229
22.882
937
1.083
3.676
3.676
5.709
7.916
10.292
950
3
3
3
2
2
2
67
Privattegnet i alt
Pensionsordninger hos arbejdsgivere Ordninger med løbende udbetalinger i selskab eller pensionskasse Rateforsikring Ratepension i pengeinstitut Indeksordninger i forsikringsselskab Indeksordninger i pengeinstitut
14
8
8
6
5
5
36
Kapitalpension i forsikringsselskab
6.605
6.823
6.823
7.302
7.592
7.947
120
Kapitalpension i pengeinstitut
2.365
1.407
1.407
1.211
1.178
1.185
50
576
657
657
762
790
855
148
33.451
51.043
51.043
62.920
69.451
78.132
234
Supplerende engangsydelser i Pensionskasse Arbejdsgiverordninger i alt Heraf i pengeinstitut Heraf i forsikringsselskab eller pensionskasse Alle pensionsordninger Løbende udbetalinger Rate Indeks
3.462
5.091
5.091
6.927
9.099
11.482
332
29.989
45.952
45.952
55.994
60.353
66.650
222
1998
2000
2002
2004
2005
2006
22.732
30.161
30.161 34.546
36.029
38.140
2006 Indeks 1998=100 168
6.651
21.918
21.918
31.680
39.666
46.483
699
386
303
303
255
224
196
51
16.373
17.050
17.662
85 203
Kapital eller supplerende engangsydelser Pensionsordninger i alt
20.767
15.871
15.871
50.536
68.253
68.253 82.854
92.969 102.481
Heraf i pengeinstitut
12.998
14.513
14.513 18.544
23.802
27.566
212
Heraf i forsikringsselskab eller 37.538 53.740 53.740 64.310 69.167 pensionskasse Kilde: Forsikring og Pension i Danmark, Statistik, Forsikringsoplysningen, diverse årgange
74.914
200
8 : D E N F I N A N S I E LLE S E K TO R I DA N M A R K
55
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 8.7 Fordelingen af aktiver i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, 2006
Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen 2006 for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
Tabel 8.10 Antal selskaber, der ikke kunne klare Finanstilsynets risikoscenarier, 2001-2006 Selskaber i alt
2001
2002
2003
2004
2005
2006
88
71
68
65
63
62
Selskaber i rødt lys
1
2
0
0
0
0
Selskaber i gult lys
40
11
2
6
6
0
Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen i 2006 for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
Figur 8.8 Fordelingen af præmier i skadesforsikringsselskaber, 2006
Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen 2006 for skadesforsikringsselskaber
Tabel 8.11 Markedsandele for de fem største skadesforsikringsselskaber, 2006 Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen 2006 for skadesforsikringsselskaber
56
8: D EN FI NANS IEL L E SEK TOR I DANMAR K
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 8.9 Genforsikringsandelen af bruttopræmierne i 2006 25,0 % 19,7 %
20,0 % 15,0 % 10,0 % 5,0 %
5,1 % 2,3 %
1,4 %
0,0 % Motorkøretøjsforsikring Erhvervsforsikring Privatforsikring Personvlykkesforsikring Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen 2006 for skadesforsikringsselskaber
Figur 8.10 Udviklingen i combined ratio og operating ratio for sektoren under ét 110 %
combined ratio
operating ratio
100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 2002
2003
2004
2005
2006
Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen 2006 for skadesforsikringsselskaber
8 : D E N F I N A N S I E LLE S E K TO R I DA N M A R K
57
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
KAPITEL 9: VAREMARKEDET OG FINANSPOLITIKKEN Figur 9.1 Husholdningernes forbrug i forhold til den disponible indkomst Privat forbrug (C)
C0
Disponibel indkomst (YD)
Figur 9.2 Husholdningernes forbrug i forhold til nationalindkomsten Privat forbrug (C)
0
Nationalindkomst (Y)
58
9: VARE MARKE DET OG F INANSP OL IT IK K E
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 9.3 Virksomhedernes ønskede investeringer Obligationsrente (i)
Private investeringer (I)
Figur 9.4 Nettoeksporten i forhold til nationalindkomsten Nettoeksport (NX)
NX = 0
0
X –z·Y Nationalindkomst (Y)
Y NX=0
Figur 9.5 Den samlede efterspørgsel Samlet efterspørgsel (SE) SE ΔY
c
z
SE 0 Nationalindkomst (Y)
9 : VA R E M A R K E D E T O G F I N A N S P O LI TI K K E
59
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 9.6 Effekten af en indkomststigning
Eksport (X) Investering (I) Faktor aflønning
Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (Cd)
Offentlig forbrug og Inv. (G)
PI
Opsparing (S)
OFF.
Skat (T)
Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004
Figur 9.7 Ligevægt på varemarkedet i Keynes-modellen Samlet efterspørgsel (SE)
SE = Y
SE
Y*
E0 Y*
60
9: VARE MARKE DET OG F INANSP OL IT IK K E
Nationalindkomst (Y)
UDLAND
Import (Z)
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 9.8 Illustration af multiplikatormodellen
INDSPRØJTNING Eksport (X) Investering (I) Faktor aflønning
Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (Cd)
Offentlig forbrug og Inv. (G)
PI
Opsparing (S)
OFF.
Skat (T)
UDLAND
Import (Z)
UDSIVNING Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004
Figur 9.9 Outputgabet Samlet efterspørgsel (SE)
SE = Y SE 0
Outputgab E0 Y0
Y FB
Nationalindkomst (Y)
9 : VA R E M A R K E D E T O G F I N A N S P O LI TI K K E
61
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 9.10 Ekspansiv finanspolitik i en situation med et outputgab Samlet efterspørgsel (SE)
SE = Y
SE FB SE 0
Outputgab
E1 E0 Y0
Nationalindkomst (Y)
Y FB
Figur 9.11 Nettoeksporten i forhold til nationalindkomsten Nettoeksport (NX)
NX ved forbedret konkurrenceevne
0
NX = 0
NX < 0 X – (Z 0 + z · Y) Y0
62
9: VARE MARKE DET OG F INANSP OL IT IK K E
Y FB
Nationalindkomst (Y)
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 9.12 Ekspansiv finanspolitik ved at sænke marginalskatten Samlet efterspørgsel (SE)
SE FB
SE = Y
SE 0
Outputgab
E1 E0
Nationalindkomst (Y)
Y FB
Y0
Figur 9.13 Effekten af øget opsparingstilbøjelighed Samlet efterspørgsel (SE)
SE = Y
SE0
SE1 SE0 SE1
E0 Y1
Y0
Nationalindkomst (Y)
9 : VA R E M A R K E D E T O G F I N A N S P O LI TI K K E
63
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 9.1 Første års multiplikatorer Ændr. per promille af BNP
FR2000
Udgifter
FR2004
DØR2007
FR2000
FR2004
DØR2007
BNP
Beskæftigelse
pct.
1.000 pers.
Offentlig beskæftigelse
0,104
0,096
0,135
4,2
4,1
5,4
Offentligt varekøb
0,109
0,089
0,127
1,4
1,0
2,3
Offentlige investeringer
0,101
0,078
0,075
1,5
1,1
1,3
Skattepligtige overførsler
0,028
0,022
0,029
0,3
0,2
0,5
Ikke-skattepligtige overførsler
0,051
0,027
0,043
0,6
0,3
0,7
Moms
-0,054
-0,047
-0,029
-0,6
-0,5
-0,5
Selskabsskat
-0,030
-0,015
-0,009
-0,3
-0,1
-0,2
Personlig indkomstskat
-0,050
-0,027
-0,043
-0,6
-0,3
-0,7
Arbejdsmarkedsbidrag
-0,043
-0,024
-0,037
-0,5
-0,2
-0,6
Registreringsafgift
-0,092
-0,078
-1,0
-0,6
Giftskatter
-0,091
-0,080
-0,9
-0,7
Energi
-0,098
-0,091
-1,0
-0,8
Indtægter
Ejendomsværdiskat
-0,057
-0,9
Punktafgifter
-0,041
-0,5
Note: FR angiver Finansredegørelse fra de pågældende år. Kilde: Finansministeriet, Finansredegørelse 2004 samt Det Økonomiske Råd (DØR), SMEC – modelbeskrivelse og modelegenskaber, 2006. Dorte Grinderslev og John Smidt: Arbejdspapir 2007
64
9: VARE MARKE DET OG F INANSP OL IT IK K E
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 9.14 BNP-effekt af en skattefinansieret stigning i det offentlige forbrug Pct.
Pct.
0,15
0,15
0,10
0,10
0,05
0,05
0,00
0,00
-0,05
-0,05
-0,10
-0,10 0
1
2
3
4
Balanceret budget Direkte skatter
5
6
7
8
9
10
Offentligt forbrug
Kilde: Finansministeriet, Finansredegørelse 2004, juni 2004
Figur 9.15 Budgetudviklingen under et konjunkturforløb Offentligt budget (kr.)
Højkonjunktur Lavkonjunktur
Tid
9 : VA R E M A R K E D E T O G F I N A N S P O LI TI K K E
65
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 9.2 Beregning af den strukturelle budgetsaldo PCT. AF BNP
2004
2005
2006
2007
1. Faktisk saldo
1,9
5,0
4,9
4,5
2. Konjunkturer
0,3
-0,1
-1,0
-2,5
3. Selskabsskat 1)
-0,4
-0,7
-0,8
-0,3
4. Pensionsafkastskat
-0,8
-1,5
0,2
0,6
5. Nordsø-indtægter
0,1
-0,2
-0,4
-0,2
6. Nettorentebetalinger
0,0
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,2
0,3
0,0
0,7
2,2
2,4
2,0
7. Specielle poster 2) 8. Strukturel saldo (1+2+3+4+5+6+7)
1) Eksklusive indtægter fra kulbrinteskatten og selskabsskat fra Nordsø-produktionen. 2) Indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunder blandt andet offentlige overførsler til udlandet. Kilde: Finansministeriet, Økonomisk redegørelse, august 2007 og Økonomisk Redegørelse, februar 2008.
66
9: VARE MARKE DET OG F INANSP OL IT IK K E
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 9.16 Faktisk offentlig budgetsaldo og strukturel offentlig budgetsaldo i procent af BNP 6,0 5,0
Faktisk saldo
Strukturel saldo
4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 -1,0 -2,0 -3,0 -4,0 1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, diverse årgange
Figur 9.17 Udviklingen i finanseffekten fra 1972 til 2007 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 -0,5 -1,0 -1,5 1972
1977
1982
1987
1992
1997
2002
2007
Kilde: Finansministeriet, Finansredegørelse 2004 og Økonomisk Redegørelse, august 2007
9 : VA R E M A R K E D E T O G F I N A N S P O LI TI K K E
67
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 9.18 Offentlige indtægter og udgifter 2001-2076 i et forløb, hvor der ikke gribes ind Pct. af BNP
Pct. af BNP
60
60 Udgifter
58
58
56
56 Indtægter
54
54
52
52
50
50 2001 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050
Kilde: Velfærdskommissionen, 2004a
Figur 9.19 Historisk og forventet udvikling i personer i og uden for arbejdsstyrken 1000 personer
1000 personer
3400
3400
3200
3200
3000
3000 Antal personer i arbejdsstyrken
2800
2800
2600
2600
2400
2400 Antal personer uden for arbejdsstyrken
2200 2000 1960
2200
1970
1980
1990
2000
Kilde: Velfærdskommissionen, 2004a
68
9: VARE MARKE DET OG F INANSP OL IT IK K E
2010
2020
2030
2000 2040
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 9.20 Middellevetiden for mænd og kvinder i Danmark År 90
Mænd
År 90
Kvinder
80
80
70
70
60
60
50
50
40 1901
40 1931 1961
1991 2021
2051 2081
Kilde: Velfærdskommissionen, 2004b
Figur 9.21 Den offentlige saldo i procent af BNP 2001-2076 under forskellige antagelser om udviklingen i middellevetiden
Pct. af BNP
Pct. af BNP 4
4
0
0
-4
-4
-8
-8
-12
-12
-16 2001
2016
2031
2046
2061
-16 2076
Note: Den fuldt optrukne linje er baseret på Velfærdskommissionens forventninger til den fremtidige udvikling i middellevetiden. Den nederste stiplede linje svarer til FN’s forventninger til udviklingen i middellevetiden, og den øverste stiplede linje svarer til forskergruppen bag den økonomiske model DREAM’s forventninger til udviklingen i middellevetiden. Kilde: Velfærdskommissionen, 2004b.
9 : VA R E M A R K E D E T O G F I N A N S P O LI TI K K E
69
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 9.22 Grundelementerne i velfærdsaftalen 100 %
Andel af befolkningen 4
Arbejdsløse
3
1
2 Beskæftigede
Alder
Figur 9.23 Det Økonomiske Råds forventninger til udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP
6 Saldo Primær saldo
4 2 0 -2 -4 -6 -8
2010
2020
2030
2040
2050
2060
2070
Det Økonomiske Råd forventer, at den offentlige sektors gæld vil udgøre 38 procent af BNP i 2040. Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi Efterår 2007
70
9: VARE MARKE DET OG F INANSP OL IT IK K E
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
KAPITEL 10: STABILISERINGSPOLITIK PÅ KORT SIGT Figur 10.1 LM-kurven – ligevægten på pengemarkedet Rente (i)
i1
i0
Y0
Nationalindkomst (Y)
Y1
Figur 10.2 Effekten på renten af et stigende pengeudbud Rente (i)
M0
M1
i0 i1 ME
Pengemængde (M)
1 0 : S TA B I LIS E R I N G S P O LI TI K P Å KO R T S IGT
71
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 10.3 Forskydning af LM-kurven ved en ekspansiv pengepolitik Rente (i)
LM0 LM1
i0
i1 Nationalindkomst (Y)
Y0
Figur 10.4 IS-kurven – ligevægten på varemarkedet Rente (i)
i0 i1
Y0
72
Y1
10: STA BI LIS ERI NG SP OL IT IK P Å KOR T SIGT
Nationalindkomst (Y)
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 10.5 Effekten på stigende offentligt forbrug og investeringer Samlet efterspørgsel SE1 (i)
SE = Y
SE 1 SE 0
SE0
E1 E0 Y0
Y1
Nationalindkomst (Y)
Figur 10.6 Forskydning af IS-kurven ved en ekspansiv finanspolitik Rente (i)
IS 1 IS 0 i0
Y0
Y1
Nationalindkomst (Y)
1 0 : S TA B I LIS E R I N G S P O LI TI K P Å KO R T S IGT
73
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 10.7 Sammenhængen mellem valutakurs og nettoeksport Valutakurs kroner/ Euro
Dansk nettoeksport (NX)
Figur 10.8 Ligevægten på penge- og varemarkedet – IS-LM Rente (i)
Ligevægten på pengemarkedet (LM)
i0 Ligevægten på varemarkedet (IS)
Y0
74
10: STA BI LIS ERI NG SP OL IT IK P Å KOR T SIGT
Nationalindkomst (Y)
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 10.9 Ligevægt på penge-, vare- og valutamarkedet Rente (i)
Ligevægten på pengemarkedet (LM)
Ligevægten på valutamarkedet – den åbne renteparitet
iu
Ligevægten på varemarkedet (IS) Nationalindkomst (Y)
Y0
Figur 10.10 Virkningen af en ekspansiv finanspolitik Multiplikatoreffekten Skattelettelser/ øgede overførselsindkosmster Det private forbrug stiger
Finansiel crowding out Øget offentligt forbrug og investeringer Nationalindkomsten stiger
Pengeefterspørgslen stiger
Renten stiger
Nationalindkomsten falder
Private investeringer falder
1 0 : S TA B I LIS E R I N G S P O LI TI K P Å KO R T S IGT
75
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 10.11 Virkningen af en ekspansiv finanspolitik i IS-LM-modellen Rente (i)
LM Finansiel crowding out
i1 i0 IS 1 IS 0
Nationalindkomst (Y)
Figur 10.12 Virkningen af en ekspansiv pengepolitik Multiplikatoreffekten
Transmissionsmekanismen Pengeudbuddet stiger
Renten falder Det private forbrug stiger
76
Nationalindkomsten stiger
10: STA BI LIS ERI NG SP OL IT IK P Å KOR T SIGT
Private investeringer stiger
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 10.13 Virkningen af en ekspansiv pengepolitik i IS-LM-modellen Rente (i)
LM 0 LM 1
i0 i1 IS Y0
Y1
Nationalindkomst (Y)
Figur 10.14 Finanspolitik på kort sigt under flydende valutakurser Multiplikatoreffekten Skattelettelser/ øgede overførselsindkosmster Det private forbrug stiger
Finansiel crowding out
Ekstern effekt
Øget offentligt forbrug og investeringer Nationalindkomsten stiger
Pengeefterspørgslen stiger Tendens til at renten stiger
Importen stiger Nationalindkomsten falder
Valutakurserne apprecierer
Nettoeksporten falder
1 0 : S TA B I LIS E R I N G S P O LI TI K P Å KO R T S IGT
77
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 10.15 IS-LM-analyse af finanspolitik under flydende valutakurser Rente (i)
LM
i0 IS 1 IS 0
Nationalindkomst (Y)
0
Figur 10.16 Pengepolitik på kort sigt under flydende valutakurser Transmissionsmekanismen
Multiplikatoreffekten
Ekstern effekt
Pengeudbuddet stiger Tendens til at renten falder Det private forbrug stiger
Nationalindkomsten stiger
Importen stiger
78
10: STA BI LIS ERI NG SP OL IT IK P Å KOR T SIGT
Valutakurserne deprecierer
Nettoeksporten stiger
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 10.17 IS-LM-analyse af pengepolitik under flydende valutakurser Rente (i)
IS 0
LM
0
LM
1
i0 i1
IS 1
Y0
Nationalindkomst (Y)
Y1
Figur 10.18 Finanspolitik på kort sigt under faste valutakurser Multiplikatoreffekten Skattelettelser/ øgede overførselsindkosmster Det private forbrug stiger
Importen stiger
Finansiel crowding out
Ekstern effekt
Øget offentligt forbrug og investeringer Nationalindkomsten stiger
Pengeefterspørgslen stiger
Tendens til at renten stiger Private investeringer uændret
Tendens til at valutakurserne apprecierer
Centralbanken intervenerer/øger pengeudbuddet
Renten fastholdes Valutareserven stiger
1 0 : S TA B I LIS E R I N G S P O LI TI K P Å KO R T S IGT
79
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 10.19 Finanspolitik på kort sigt under faste valutakurser Rente (i)
LM 0 LM 1
r0 IS 1 IS 0 Y0
Y1
Nationalindkomst (Y)
Figur 10.20 Pengepolitik på kort sigt under faste valutakurser Transmissionsmekanismen
Multiplikatoreffekten
Ekstern effekt
Pengeudbuddet stiger Tendens til rentefald Det private forbrug stiger
Nationalindkomsten uændret
Importen stiger
80
10: STA BI LIS ERI NG SP OL IT IK P Å KOR T SIGT
Private investeringer uændret Renten fastholdes
Tendens til at valutakursen deprecierer Centralbanken intervenerer/ mindsker pengeudbuddet
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 10.21 IS-LM-analyse af pengepolitik under faste valutakurser Rente (i)
LM 0
LM 1 i0
IS Y0
Nationalindkomst (Y)
1 0 : S TA B I LIS E R I N G S P O LI TI K P Å KO R T S IGT
81
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
KAPITEL 11: ARBEJDSMARKEDET OG DEN SAMLEDE LIGEVÆGT Figur 11.1 Produktionsfunktionen Nationalindkomst (Y)
Y0
Arbejdstimer (N)
N0
Figur 11.2 Efterspørgslen efter arbejdskraft Real timeløn (W/P) (W/P)1
(W/P)0 Efterspørgsel efter arbejdskraft Arbejdstimer (N) N1
82
N0
11: ARB EJD SMA R K EDET OG DEN SAML EDE L IG EV Æ GT
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 11.3 Arbejdsudbudskurven Real timeløn (W/P)
Arbejdstimer (N)
Figur 11.4 Ligevægten på arbejdsmarkedet Real timeløn (W/P)
Udbud af arbejdskraft
W 0/P Efterspørgsel efter arbejdskraft
Arbejdstimer (N) N0
1 1 : AR BEJ D S M A R K E D E T O G D E N SA M LE D E LIG E V Æ GT
83
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 11.5 Alternativ produktionsfunktion Nationalindkomst (Y)
Arbejdstimer (N)
Figur 11.6 Ligevægten på arbejdsmarkedet Løn (W)
A
W0 = P0 / (1 + α)
PR
LR Ledighed (u)
u0
Figur 11.7 Ligevægten på arbejdsmarkedet i et reallønsdiagram Realløn (W/P)
1 / (1 + α)
A
PR-kurven
LR-kurven Ledighed (u)
un
84
11: ARB EJD SMA R K EDET OG DEN SAML EDE L IG EV Æ GT
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 11.8 Ligevægten på arbejdsmarkedet, udledning af SU-kurven Løn (W)
B
W 1 = P 1 /(1+α)
PR 1 A
W 0 = P 0 /(1+α)
PR 0
LR Ledighed (u)
u1
un
Figur 11.9 SU-kurven Prisniveau (P)
SU-kurven P = Pf
Nationalindkomst (Y)
Yn
Figur 11.10 SU-kurven ved stigende prisforventninger Prisniveau (P)
SU-kurven givet p0f > p0f SU-kurven givet p0f
Nationalindkomst (Y)
1 1 : AR BEJ D S M A R K E D E T O G D E N SA M LE D E LIG E V Æ GT
85
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 11.11 Ligevægten på vare-, penge- og valutamarkederne Rente (i)
Ligevægten på pengemarkedet (LM-kurven)
Ligevægten på valutamarkedet, den åbne renteparitet
iu
Ligevægten på varemarkedet (IS-kurven) Nationalindkomst (Y)
Y0
Figur 11.12 SE-kurven Prisniveau (P)
P0 SE 1
SE 0 Y0
Y1
Nationalindkomst (Y)
Figur 11.13 Ligevægt på vare-, penge-, valuta- og arbejdsmarkedet Prisniveau (P)
SU-kurven
P0
SE-kurven
Y0
86
11: ARB EJD SMA R K EDET OG DEN SAML EDE L IG EV Æ GT
Nationalindkomst (Y)
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
KAPITEL 12: STABILIERINGSPOLITIK PÅ LANGT SIGT Figur 12.1 Den langsigtede effekt af finanspolitik i en lukket økonomi SU2
Prisniveau (P)
SU1
P3
SU0
P2 P1
P0
SE 1
SE 0 Y 0 = Yn
Y2
Nationalindkomst (Y)
Y1
Figur 12.2 Effekten af en ekspansiv pengepolitik i en lukket økonomi SU2
Prisniveau (P)
SU1
P3
SU0
P2 P1
SE 1
SE 0 Y 0 = Yn
Y2
Y1
Nationalindkomst (Y)
1 2 : S TA B I LI E R I N G S P O LI TI K P Å LA N GT S IGT
87
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 12.3 Den langsigtede effekt af finanspolitik under faste valutakurser SU2
Prisniveau (P)
P2
SU0
P1
SE1
P0
SE0 Y0 = Y2 = Yn
Nationalindkomst (Y)
Y1
Figur 12.4 Den langsigtede effekt af pengepolitik under flydende valutakurser Prisniveau (P)
SU2
P2
SU0
P1
SE 1
P0 SE 0 Y0 = Yn
88
12: STA BI LI E RI N G SP OL IT IK P Å L ANGT SIGT
Y1
Nationalindkomst (Y)
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Tabel 12.1 Effekterne af en ekspansiv stabiliseringspolitik på kort og langt sigt Reale pengeudbud, (MU/P)
Prisniveau (P)
0
0
-
0
-
0
-
0
0
-
0
-
0
-
Kort sigt
+
0
+
0
+
+
+
Langt sigt
0
+
+
0
0
0
0
Kort sigt
+
0
0
+
0
+
-
0
+
0
+
-
0
-
Kort sigt
0
0
0
-
0
0
0
Langt sigt
0
0
0
-
0
0
0
Kort sigt Finanspolitik Langt sigt Flydende valutakurser Pengepolitik
Finanspolitik Langt sigt Faste valutakurser
Pengepolitik
Nominelle ValutaReal National- Betalingsvalutakurs reserve valutakurs indkomst balance (e) (e · PU / P) (Y) (BB)
Note: Et + ved valutakursen betyder en depreciering af den indenlandske valuta. Et + ved den reale valutakurs betyder ligeledes en depreciering af den reale valutakurs og således en forbedring af konkurrenceevnen.
1 2 : S TA B I LI E R I N G S P O LI TI K P Å LA N GT S IGT
89
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 12.5 Økonomiens automatiske tilpasning mod ligevægt Prisniveau (P)
SU0
SU1
P1
P0 SE 1 P2
SE 0 Y0
Nationalindkomst (Y)
Yn
Figur 12.6 De langsigtede effekter af en devaluering Prisniveau (P)
SU1
P2
SU0
P1 SE 1
P0
SE 0 Y0 = Yn
90
12: STA BI LI E RI N G SP OL IT IK P Å L ANGT SIGT
Y1
Nationalindkomst (Y)
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 12.7 J-kurve-effekten Handelsbalancen (HB)
HB = 0
Tid
T0
TML
Figur 12.8 Langsigtet ligevægt på arbejdsmarkedet Realløn (W/P)
1 / (1+α0)
A
PR-kurven givet α0 B
1 / (1+α1)
PR-kurven givet α1 LR-kurven
un0
un1
Ledighed (u)
1 2 : S TA B I LI E R I N G S P O LI TI K P Å LA N GT S IGT
91
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 12.9 Effekten af stigende råvarepriser
SU2
Realløn (W/P)
SU1 SU0
P2 P0
SE0 Ledighed (u)
Yn1
Yn0
Figur 12.10 Svaret på stigende oliepriser
a)
Realløn (W/P)
1 / (1+α0)
PR-kurven givet α0
1 / (1+α1)
PR-kurven givet α1 > α0 LR-kurven givet θ0 LR-kurven givet θ1 > θ0
un0 b)
Ledighed (u)
un1
Prisniveau (P)
SU1 SU0
P1 P0 = P f
SE 0 Yn1
92
Yn0
12: STA BI LI E RI N G SP OL IT IK P Å L ANGT SIGT
Nationalindkomst (Y)
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
KAPITEL 13: INFLATION OG STRUKTUREL LEDIGHED Figur 13.1 Inflationen i Danmark fra 1957 til 2007 18,0 % 16,0 % 14,0 % 12,0 % 10,0 % 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % 1957
1962
1967
1972
2077
2082
2087
2092
2097
2002
2007
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Figur 13.2 Den oprindelige Phillipskurve Inflation (π )
Ledighed (u)
1 3 : I N F LATIO N O G S TR U K TU R E L LE D IG H E D
93
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 13.3 Den oprindelige Phillipskurve og inflationsforventningerne Inflation (π )
πf1 > πf0 πf0 Ledighed (u)
Figur 13.4 Den forventningsforhøjede Phillipskurve Inflation 18,0 % (π )
16,0 %
1974
14,0 %
1980
12,0 % 10,0 % 1968
8,0 %
1971
6,0 %
1983 1967
4,0 % 2,0 %
1964 1960
0,0 % 0,0 %
2,0 %
1989
2001 2007 1957 4,0 %
2004 6,0 %
1997 8,0 %
1993 10,0 % 12,0 %
14,0 %
Ledighed (u) Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Statistisk tiårsoversigt
94
13: I NFLATIO N OG ST R U K T U R EL L EDIG HED
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 13.5 Udviklingen i faktisk og strukturel ledighed i Danmark 1980 til 2006 Pct. 16 Faktisk ledighed Estimeret strukturledighed Konfidensbånd (95 pct.)
14 12 10 8 6 4 2 1980
1985
1990
1995
2000
2005
Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, forår 2007
1 3 : I N F LATIO N O G S TR U K TU R E L LE D IG H E D
95
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
KAPITEL 14: STRUKTURPOLITIK Figur 14.1 Flexicurity-modellen
Fleksibelt arbejdsmarked
Udbygget sikkerhedsnet
Aktiv arbejdsmarked politik
Kilde: Sørensen, 2006 og Pedersen og Riishøj, 2007
Tabel 14.1 Lønsystemer på DA/LO-området 1989
1993
1997
2000
2004
34 %
16 %
16 %
15 %
16 %
Minimalløn
32 %
13 %
21 %
23 %
27 %
Mindstebetaling
30 %
67 %
46 %
44 %
35 %
4%
4%
17 %
20 %
22 %
Normalløn
Uden sats
Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi Forår 2007
96
14: STRUKTURPOL IT IK
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Figur 14.2 Kompensationsgradens afhængighed af indkomsten i udvalgte lande 1
Average Production Worker Income (gennemsnitlig lønindkomst)
0,9 0,8
Kompensationsgrad
0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Danmark Sverige Holland Finland Belgien
0,2 0,1 0 40
50
60
70
80
Kilde: Andersen og Svarer, 2007
90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 2 Løn pr dag i euro
Figur 14.3 Dagpengenes kompensationsgrad Pct. 14 12 10 8 6 4 2
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
Note: Kompensationsgraden, der er beregnet ud fra SMEC-modellen, er beregnet som forholdet mellem årslønnen for en privatansat inklusiv pension m.m. og de gennemsnitlige dagpengeudbetalinger. Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi Forår 2007
1 4 : S TR UK TUR P O LI TI K
97
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Tabel 14.2 Fordeling og varighed af aktiveringstyper for forsikrede ledige FORDELING AF AKTIVERING
1995
1998
2001
2003
Privat jobtræning
13 %
10 %
7%
9%
Offentlig jobtræning
33 %
17 %
13 %
16 %
Uddannelse
33 %
56 %
69 %
52 %
Anden aktivering
20 %
18 %
11 %
23 %
VARIGHED AF AKTIVERING
GENNEMSNITLIGT ANTAL UGER
Privat jobtræning
26
23
25
27
Offentlig jobtræning
34
36
30
26
Uddannelse
23
21
18
17
Anden aktivering
56
32
19
18
Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi Forår 2007
98
14: STRUKTURPOL IT IK
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
KAPITEL 15: LANGSIGTET ØKONOMISK VÆKST Figur 15.1 Procentvis ændring fra år til år i arbejdsstyrken, 1972 til 2006 2,5 % 2,0 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % 0,0 % -0,5 % -1,0 % -1,5 % 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Statistisk tiårsoversigt
Tabel 15.1 Faktorer bag den potentielle nationalindkomst 1967-2006
1967-1986
1987-2006
Stigning i arbejdsstyrken
0,5 % (1)
1,2 % (2)
-0,1 %
Produktivitetsstigningen
2,4 %
3,1 %
1,7 %
Vækst i potentiel nationalindkomst
2,9 %
4,3 %
1,6 %
Vækst i potentiel nationalindkomst (Okuns lov)
3,2 %
4,2 %
1,5 %
Note 1: Baseret på tal fra 1972 til 2006. Note 2: Baseret på tal fra 1972 til 1986. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Statistisk tiårsoversigt
1 5 : LA N G S IGTE T Ø KO NO M IS K V Æ KS T
99
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Figur 15.2 Udviklingen i arbejdsstyrken fra 1980 til 2006, 1.000 personer 2.820 2.800 2.780 2.760 2.740 2.720 2.700 2.680 2.660 2.640 2.620 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Figur 15.3 Forventet udvikling i arbejdsstyrken, 2005 til 2040 2.820.000
2.820.000
2.800.000
2.800.000
2.780.000
2.780.000
2.760.000
2.760.000
2.740.000
2.740.000
2.720.000
2.720.000
2.700.000
2.700.000
2.680.000
2.680.000
2.660.000
2.660.000
2.640.000 2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2.640.000 2040
Kilde: DREAM-modelgruppen, Langsigtet Økonomisk Fremskrivning 2007, december 2007
100
15: LANGS IGTE T ØKONOMISK V Æ KST
M A K R O Ø KO NO M I – V I D E R E G Å E N D E U D DA N N E LS E R
Symboloversigt A
Arbejdsstyrken
G
Offentligt forbrug og investeringer
α
Virksomhedernes prismarkup
g
Væksten i den potentielle nationalindkomst
B
Pengebasen
GPL
Arbejdskraftens grænseprodukt
BB
Betalingsbalancens løbende poster
HB
Handelsbalancen
BE
Betaling
I
De private investeringer
BNPfp
Bruttonationalproduktet i faste priser
i
Den nominelle rente
BNPlp
Bruttonationalproduktet i løbende priser
iu
Den nominelle rente i udlandet
b
Seddelbrøken
K
Kapitalapparatets størrelse
β
Investeringernes rentefølsomhed
KØ
Det ønskede kapitalapparats størrelse
C
Det private forbrug
µ
Investeringernes tilpasningsfaktor
c
Den marginale forbrugskvote
KU
Kurs
CDK
Det private forbrug af danske varer
k
Kassebrøken
CU
Det private forbrug af udenlandske varer
Δlager Utilsigtede lagerændringer
D
Indestående i kreditinstitutter
L
Den reale pengeefterspørgsel
Δ
Ændringen i
LFO
Løn- og formueindkomster samt løbende overførsler fra udlandet, netto
e
Den nominelle valutakurs
λ
Lønforhandlingernes decentraliseringsgrad
ε
Den reale valutakurs
M
Pengemængden
F
Lønmodtagernes forhandlingsstyrke
ME
Pengeefterspørgslen
SY M B O LO V E R S IGT
101
M AKROØKONOMI – VI D ERE G ÅENDE U DDANNEL SER
Symboloversigt (fortsat)
102
MU
Pengeudbuddet
SMKI
Kreditinstitutternes beholdning af sedler og mønt
MU/P
Det reale pengeudbud
SMVI
Valutaindlændinges beholdning af sedler og mønt
N
Antal beskæftigede
s
Den marginale opsparingskvote
n
Nulkuponrente
T
Skatterne
NX
Nettoeksporten
t
Marginalskattesatsen
P
Prisniveauet
U
Antal arbejdsløse
Pf
Det forventede prisniveau
u
Ledighedsprocenten
PX
Eksportpriser
un
Den strukturelle ledighedsprocent
PZ
Importpriser
W
Den nominelle løn
π
Inflationen
W/P
Reallønnen
πf
Den forventede inflation
WE
Den private sektors reale nettoformue
πu
Inflationen i udlandet
X
Eksporten
R
Kreditinstitutternes indestående på foliokonto i Nationalbanken
Y
Nationalindkomsten
RT
Risikotillæg
Yn
Den potentielle nationalindkomst
r
Realrenten
YU
Nationalindkomsten i udlandet
res
Realrenten efter skat
y
Den økonomiske vækst
S
Den private opsparing
Z
Importen
SE
Samlet efterspørgsel
z
Den marginale importkvote
SM
Beholdningen af sedler og mønt
θ
Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet
SYMB OLO VE RSIGT
