KAPITEL 1 - INDLEDNING

  145.865  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Abstract This study is an analysis of the challenges that the traditional Danish labour market model is facing. The analysis consists of three parts: the first part will focus on the national challenges, while the second part will look at the supranational challenges and finally, the third part will present a case, i.e. the current labour conflicts in the airline industry, which has recently been featured in Denmark. Overall, these three perspectives form the basis for further discussion of how the Danish labour market model operates in the modern global labour market. The analysis is theoretically founded on Guy Standing The Precariat: The New Dangerous Class (Standing 2014), while the empirical basis includes representative sources related to each part of the analysis. Furthermore, a qualitative, semistructured interview with Bent Greve, professor at Roskilde University’s Department of Social Science and Globalization, serves as scientific justification throughout the overall analysis. The report concludes that despite challenges at various levels, the Danish labour market model is still offering a favourable framework for the interests of the Danish employers as well as employees. Furthermore, it is concluded that the Danish model is effective, when compared to the resistance against companies such as Ryanair, shown in the resistance level upon the launch in Copenhagen Airport. However it must be regarded as a heavy blow to the Danish labour market, if Ryanair succeeds in evading the Danish labour market conditions.

 

 

2  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Indholdsfortegnelse

Abstract  ..............................................................................................................................................................................  2   Indholdsfortegnelse  ......................................................................................................................................................  3   KAPITEL  1  -­‐  INDLEDNING  .....................................................................................................................................  4   1.1  Problemfelt  ................................................................................................................................................................  4   1.2  Problemformulering  .............................................................................................................................................  5   1.3  Arbejdsspørgsmål  ..................................................................................................................................................  5   KAPITEL  2  -­‐  METODE  ..............................................................................................................................................  6   2.1  Om  fordomme  og  forforståelser  .......................................................................................................................  6   2.2  Om  kvalitativ  metode  ............................................................................................................................................  6   2.3  Om  kvantitativ  metode  .........................................................................................................................................  7   2.4  Valg  og  diskussion  af  teori  ..................................................................................................................................  8   2.5  Projektdesign  –  metode  til  besvarelse  af  arbejdsspørgsmål  ...............................................................  9   KAPITEL  3  –  DEN  DANSKE  MODEL  ................................................................................................................  10   3.1  Den  danske  model  i  historisk  perspektiv  ..................................................................................................  10   3.2  Hovedorganisationerne  dannes  ....................................................................................................................  11   3.3  Septemberforliget  bliver  en  realitet  ............................................................................................................  12   3.4  Det  Retslige  Element  ..........................................................................................................................................  13   3.5  Den  decentrale  forhandlingsperiode  1934-­‐1950  ..................................................................................  14   3.6  Øget  centralisering  på  forhandlingsniveau  1951-­‐1979  ......................................................................  14   3.7  Centraliseret  decentralisering  på  forhandlingsniveau  1980-­‐  og  til  nu  ........................................  15   3.8  Den  danske  models  bærende  elementer  ...................................................................................................  16   3.9  Intern  og  Ekstern  struktur  ..............................................................................................................................  18   KAPITEL  4  –  FLYBRANCHEN  ............................................................................................................................  19   4.1  Flybranchen  i  historisk  perspektiv  ..............................................................................................................  20   4.2  Konflikten  i  Danmark  .........................................................................................................................................  22   KAPITEL  5  –  TEORI  ...............................................................................................................................................  23   5.1  Guy  Standing:  Prekariatet  ................................................................................................................................  23   5.2  Hvad  er  prekariatet?  ..........................................................................................................................................  24   5.3  Work-­‐for-­‐labour  ...................................................................................................................................................  26   5.5  Prekariatets  forhold  til  politik  .......................................................................................................................  28   5.6  En  vej  ud  af  prekariseringen  ...........................................................................................................................  29   5.7  En  class-­‐in-­‐the-­‐making?  ...................................................................................................................................  30   KAPITEL  6  –  ANALYSE  .........................................................................................................................................  31   6.1  Hvordan  er  den  danske  model  udfordret  fra  dansk  side?  .................................................................  31   6.1.4  Delkonklusion  ...................................................................................................................................................  34   6.2  Har  den  politiske  udvikling  forringet  sikkerhedselementet  i  den  danske  model?  .................  35   6.2.11  Delkonklusion  .................................................................................................................................................  42   6.3  Hvordan  er  den  danske  model  udfordret  på  overstatsligt  niveau?  ...............................................  43   6.3.5  Delkonklusion  ...................................................................................................................................................  47   6.4  Bidrager  Ryanair  til  at  prekarisere  flypersonalet?  ...............................................................................  48   6.4.11  Delkonklusion  .................................................................................................................................................  56   KAPITEL  7    -­‐  AFRUNDING  ..................................................................................................................................  57    

3  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

7.1  Konklusion  ..............................................................................................................................................................  57   7.2  Konklusionens  validitet  ....................................................................................................................................  59   7.3  Perspektivering  ....................................................................................................................................................  60   Litteraturliste  ................................................................................................................................................................  63  

KAPITEL  1  -­‐  INDLEDNING  

1.1 Problemfelt Den danske arbejdsmarkedsmodel blev skabt med udgangspunkt i danske lønmodtagere og arbejdsgivere i en tid, hvor det ikke i så høj grad som nu, var nødvendigt at tage særlige forbehold for de omkringliggende landes virksomheder. Men i dagens samfund indgår ’den danske model’ som led i et større netværk, på EU-, såvel som globalt niveau. Dette har medført en række hidtil usete udfordringer for den danske model fra et overstatsligt niveau. Ydermere er den danske model også ramt af udfordringer på national plan. Dette viser sig bl.a. i faldende organisering i fagbevægelserne og forringelser af borgernes sikkerhedsnet i forbindelse med arbejdsløshed. Spørgsmålet er således, hvordan disse udfordringer kommer til udtryk i det moderne arbejdsmarked, og i hvilket omfang den danske model er udfordret? Gruppens interesse beror i aktualiteten af problemstillingen, som for nyligt er kommet til udtryk i flybranchen. “Hvis alle fik løn som hos Ryanair havde ingen råd til at flyve” sådan lyder Flybranchens Personaleunions kampagne i forbindelse med den nuværende arbejdsretlige konflikt med Ryanair. Flyselskabets lavpriskoncept har gennem de sidste år vundet større og større markedsandele og har for nyligt etableret base i Københavns Lufthavn. Ryanair tilbyder ofte de billigste billetter på markedet, og konceptet er bygget op omkring en omkostningsminimeringsstrategi for netop at være i stand til at tilbyde billetterne til den billigste pris. Konsekvensen af strategien er dog bl.a., at selskabet ikke tilbyder løn på dansk overenskomst, da det, ganske enkelt, strider imod selskabets forretningsmodel. Det fik, i forbindelse med oprettelsen af basen i Kastrup, klargøringspersonalet i lufthavnen til at strejke af sympati med Ryanairs ansatte. Ryanair mener dog, at strejken er ulovlig, og derfor er konflikten i øjeblikket for arbejdsretten, hvor afgørelsen ventes at falde i løbet af sommeren 2015. Problematikken i forhold til Ryanair bunder i virksomhedens arbejds-og ansættelsesvilkår, som dels er baseret på individuelle kontrakter og dels indeholder, efter danske standarder, ringe  

4  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

arbejdsvilkår: Lønnen er lav og kan variere, de ansatte bliver tvunget på ubetalt orlov i mindre travle perioder, skal betale alle udgifter forbundet med arbejdet og kan blive udsat for stand-by vagter uden løn. Derudover florerer der flere historier om Ryanair ansatte, som bliver flyttet rundt mellem baserne, men ikke får justeret deres løn - f.eks. en medarbejder, som flyttes fra Jakarta til København og som stadig skal overleve for 10.000 kr. om måneden før skat i et land, hvor skattetrykket og prisniveauet er væsentligt højere. Endvidere tillader Ryanair ikke, at ansatte organiserer sig, hvilket besværliggør processen for bedre arbejdsvilkår. I Billund Lufthavn er der eksempler på Ryanair ansatte, som bor i campingvogne ved lufthavnen, fordi deres løn ikke rækker til en fast bopæl. Samtidig betyder en klausul i Ryanairs ansættelseskontrakt, at den ansatte skal betale en administrativ omkostning i forbindelse med opsigelse. Den ansatte kan således være tvunget til at forblive i arbejdet, pga. manglende økonomiske midler. Eksempler som disse understreger, hvordan transnationale selskaber, som Ryanair via et stort arbejdskraftsudbud og en lille efterspørgsel, kan forsøge at omgå nationale aftaler på arbejdsmarkedet. Således kan Ryanair fremstå som et selskab, der udnytter den nuværende konkurrencesituation med høj arbejdsløshed på arbejdsmarkedet til fulde. Nærværende projekt søger derfor at undersøge hvilken historisk udvikling, der har været med til at forme den danske model, som vi kender den i dag, samt at belyse hvilke faktorer, der udfordrer modellen på det moderne arbejdsmarked. Endvidere undersøges det, om modellens grundlæggende præmisser udfordres af politiske tiltag fra både dansk og international side. Udfordringerne konkretiseres gennem fokus på flybranchen, der fungerer som et eksempel på, hvordan vilkårene i den danske model er presset. Ydermere stilles de specifikke problematikker flypersonalet oplever i forhold til Guy Standings prekariatsbegreb for at undersøge, hvorvidt Ryanair bidrager til prekarisering af de ansatte, og hvordan denne prekarisering kan tænkes at smitte af på resten af arbejdsmarkedet.

1.2 Problemformulering Hvilke udfordringer står den danske arbejdsmarkedsmodel overfor, hvordan kommer disse til udtryk i flybranchen, og kan modellen stadig fungere på det moderne arbejdsmarked?

1.3 Arbejdsspørgsmål 1) Hvordan er den danske model udfordret fra dansk side?  

5  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

2) Har den politiske udvikling forringet sikkerhedselementet i den danske model? 3) Hvordan er den danske model udfordret på overstatsligt niveau? 4) Bidrager Ryanair til at prekarisere flypersonalet? Når disse underspørgsmål er besvaret, vurderer gruppen at problemformuleringen kan besvares tilfredsstillende.

KAPITEL  2  -­‐  METODE  

2.1 Om fordomme og forforståelser Gruppen ville i udgangspunktet skrive et projekt, der handlede om, hvordan arbejdsmarkedet i Danmark er udfordret med særlig fokus på konsulentydelser i ministerierne. Det var gruppens opfattelse, at konsulentydelser kunne fungere som et billede på en udvikling mod et mere moderne globalt arbejdsmarked. Det viste sig dog, at gruppens antagelse om konsulentbrug som en stor problematik ikke holdt stik. Dels er der en del ministerier, f.eks. forsvarsministeriet, som simpelthen ikke specificerer, hvilke konsulenter de bruger, eller hvad de bruger dem til af sikkerhedsmæssige grunde. Desuden peger flere på, at konsulenter ofte bliver brugt, når der er tale om opgaver, som kan udføres inden for en kortere tidsramme og dermed fordrer en tidsbegrænset ansættelse. Det ledte imidlertid gruppen i retning af tidsbegrænsede ansættelser og den udfordring, det er for arbejdsmarkedet, at flere og flere står i en ustabil jobsituation. Gruppen var derfor nødt til tidligt at indse at fordomme og forforståelser spiller en stor rolle. Gruppens forsøg er dermed at efterleve dogmet om, at man først med en bevidstgørelse om egen forforståelse og fordomsfuldhed kan begynde at efterforske virkeligheden (Olsen & Pedersen 2013: 214).

2.2 Om kvalitativ metode

  Gruppen har valgt at foretage et semistruktureret ekspertinterview med Bent Greve, der er professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet. Bent Greve er valgt som informant, da han har både arbejdsmarkedet og samfundsøkonomi som forskningsområde og løbende publicerer artikler inden for disse områder. Det er gruppens vurdering, at et interview med en forsker vil være den bedst  

6  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

mulige måde at få en tilstræbt objektiv vurdering af de udfordringer, som arbejdsmarkedet står overfor. Specifikt i forhold til flybranchen vurderer gruppen, at en ekspert vil være i stand til at vurdere betydningen af konflikten for andre brancher. Dermed kan interviewet være med til at danne grundlag for analysen. Gruppen besluttede, at et semistruktureret interview, som er et fleksibelt interview, der har til formål at berette om interviewpersonens livssyn, (Kvale & Brinkmann 2009: 353) ville være den mest hensigtsmæssige form. Det skyldes, at denne form, samtidig med at have en vis struktur, så man sikrer sig at få svar på de mest centrale spørgsmål, også giver plads til at inddrage nye aspekter i løbet af interviewet. Gruppen foretog derudover også et interview med Anders Jensen, der er næstformand for FPU, Flybranchens Personale Union, men grundet en verserende retssag både mellem FPU og Ryanair, men også mellem næstformanden personligt og Ryanair, var det desværre ikke muligt at citere hverken ham eller FPU. Således er det semistrukturerede kvalitative interview med Bent Greve den empiri, gruppen selv har indsamlet, og man kan derfor argumentere for, at projektet let blot vil blive en videreformidling af informantens og interviewernes holdninger. Derfor har gruppen været opmærksom på ikke blot at videreformidle informantens holdninger. Gruppen forsøger derimod at forstå tingene i deres kompleksitet, og derfor bliver informantens udtalelser nøje behandlet og vurderet. Gruppen har forsøgt at undgå ledende spørgsmål og har ved et bevidst projektdesign (jf. Afsnit 2.5) forsøgt at undgå tilfældigheder i analysen og konklusion. Dette projekts emne er svært kvantificerbart, og derfor vurderer gruppen, at kvalitative analyser er en nødvendighed. Kvalitative interviews er en dataindsamlingsform, der ikke kan gentages af andre forskere, og derfor vil forskere muligvis få forskellige resultater. Dette skyldes virkelighedens kompleksitet og ikke den tekniske udførelse, der er tilstræbt så objektiv som muligt.

2.3 Om kvantitativ metode

  Udover det kvalitative materiale, som gruppen selv har udarbejdet, vil kvantitativt materiale samtidig blive anvendt i rapporten. Det skal understreges, at gruppen ikke selv har genereret de kvantitative data, men derimod har indsamlet dem andetsteds og anvendt dem til videre analyse.  

7  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Det kvantitative materiale udtrækkes fra tre kilder: Den første er fra ETF-rapporten 2014 Evolution of the Labour Market in the Airline Industry due to the Development of the Low Fares Airlines (LFAs), som omhandler en undersøgelse af udviklingen i flybranchen på baggrund af lavprisselskabernes etablering på markedet. Den anden kilde er LO-rapporten Udfordringer for den danske model, som går dybere ind i det danske arbejdsmarked, med udgangspunkt i beskæftigelsespolitikken, organiseringsgraden mv., mens det tredje anvendte materiale er fra Carsten Koch-udvalgets rapport Veje til job - en arbejdsmarkedsindsats med mening, som omhandler den aktive beskæftigelsespolitik og giver bud på hvorledes denne kan nytænkes. Gruppens brug af kvalitativt og kvantitativt materiale er i samspil medvirkende til at underbygge analysen som helhed.

2.4 Valg og diskussion af teori Gruppen har valgt Guy Standing og hans prekariatsbegreb fra ”The Precariat: The new dangerous class” (Standing 2014) som projektets grundlæggende teoretiske fundament. Standing er valgt, fordi han beskæftiger sig med, hvordan det globale arbejdsmarked er udfordret med henblik på både arbejdsvilkår for den enkelte og på politiske strømninger i samfundet. Projektet vil således ikke beskæftige sig væsentligt med prekariatet som gruppe, men med prekariatet som begreb og som et billede på en udvikling på det moderne arbejdsmarked. Teorien forsøger at sammenkoble at både ringere arbejdsvilkår, voksende markedsorientering og fokus på konkurrence i samfundet. Det skaber et interessant grundlag for projektet, da gruppen ønsker at brede problemstillingen ud og se på sammenhænge og konsekvenser for samfundet og for arbejdsmarkedet. Dog betyder det brede fokus, som Standing præsenterer, at alle aspekter deri ikke kan applikeres direkte på problemstillingen. Der er sandsynligvis også flere strømninger i samfundet, både af politisk og apolitisk art, som har indvirkning på, hvordan det danske arbejdsmarked ser ud i dag. Gruppen er derfor opmærksom på, at teorien ikke giver en absolut og endegyldig forklaringskraft, men nærmere forklarer årsagssammenhænge. Dog vurderer gruppen, at flere af de problemstillinger, som det danske arbejdsmarked står overfor, bliver behandlet af Standing i ”The Precariat”. Samtidig skal Standings tilgang fungere som teoretisering af projektets empiri, og hans prekariatsbegreb vil løbende blive kritisk reflekteret i analyse- og perspektiveringsafsnittene. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at gruppen er opmærksom på Guy Standings politiske  

8  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

ståsted til venstre for midten, og derfor løbende har forsøgt at vurdere, i hvor høj grad hans teori og udsagn er politisk farvede. Kritik af Guy Standing og projektets grundpræmisser har derfor fået et særskilt afsnit i kapitel 7.

2.5 Projektdesign – metode til besvarelse af arbejdsspørgsmål

  For at besvare problemformuleringen fyldestgørende har gruppen valgt at stille fire arbejdsspørgsmål, som samlet skal hjælpe med besvarelsen. Det følgende vil forklare, hvordan hvert enkelt spørgsmål bidrager til at besvare problemformuleringen, samt hvordan de hver især er søgt besvaret metodisk. 1. Hvordan er den danske model udfordret fra dansk side? Dette spørgsmål søger at besvare, hvorledes den danske models principper er udfordret fra dansk side, altså om man kan tale om, at der fra politisk side skabes lovgivningsmæssige rammer, som fordrer det arbejdsmarked, vi oplever i dag. Besvarelsen tager udgangspunkt i en redegørelse for den danske model. Redegørelse vil blive suppleret med en nærmere gennemgang af udviklingen mellem arbejdsmarkedets parter. 2. Har den politiske udvikling forringet sikkerhedselementet i den danske model? Dette spørgsmål søger at besvare hvordan de politiske indgreb har været med til at ændre grundvilkårene for sikkerhedselementet i den danske model. Det institutionelle skift fra at forklare arbejdsløshed ud fra manglende efterspørgsel til fordel for udviklingen af den aktive beskæftigelsespolitik som et struktur politisk instrument, der kan flytte folk fra arbejdsløshed og i varig beskæftigelse. Denne ændring samt de efterfølgende reformer, med en stærkere indførelse af ret og pligt, vil danne grundlag for besvarelsen. Ligeledes vil den nye rapport veje til job – en arbejdsindsats med mening være med til at anskueliggøre hvorvidt den ringere kompensationsgrad i dagpengesystemet bliver opvejet af den aktive beskæftigelsespolitik 3. Hvordan er den danske model udfordret på overstatsligt niveau? Dette spørgsmål søger at besvare, hvorledes overstatslige tiltag øver indflydelse på Danmark, som deraf skaber udfordringerne for det danske arbejdsmarked. Besvarelsen tager udgangspunkt i LO rapporten fra 2010, samt interview med Bent Greve. Ligeledes vil bogen ‘Den danske model og globaliseringen’ af Martin Marcussen (2010), blive inddraget for at give et nuanceret billede af udfordringerne for det danske arbejdsmarked.  

9  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

4. Bidrager Ryanair til at prekarisere flypersonalet? Dette spørgsmål søger at besvare, hvorledes de aktuelle konflikter og den historiske udvikling i flybranchen, spiller en rolle på den danske arbejdsmarkedsmodel, og i hvilket omfang man kan argumentere for at prekariatet eksisterer i denne branche. Det empiriske materiale til den historiske gennemgang, udgøres primært af Søren Federspiel bog: Luftfartsfunktionæren fra 2014, mens analysens empiriske udgangspunkt vil være en ansættelseskontrakt fra Ryanair, samt European Transport Workers’ Federations rapport fra 2014.

KAPITEL  3  –  DEN  DANSKE  MODEL    

3.1 Den danske model i historisk perspektiv   Begrebet ’Den Danske Model’ blev først introduceret af de danske arbejdsmarkedsforskere Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Carsten Strøby Jensen (FAOS 1999:1). Den danske model er karakteriseret ved opbygningen af velfærdsstaten med dens relativt høje grad af social lighed og fleksibilitet, samt etablering af et tæt knyttet socialt sikkerhedsnet og et konsensuspræget forhold mellem de politiske og arbejdsmæssige aktører, der repræsenterer samfundets konfliktende hovedinteresser. Den Danske Model er således mere end blot arbejdsmarkedets organisations- og aftalesystem, som udsprang af Septemberforliget i 1899, det er snarere en del af et bredere og mere pluralistisk velfærdsstatsligt institutionaliseret politisk system, som kan sammenfattes med udtrykket ’den danske model’ (FAOS 1999:1). I følgende vil der være fokus på Den danske aftalemodels udvikling set i et institutionelt perspektiv. På denne måde er det muligt at sætte fokus på kontinuiteten i organisations- og aftalesystemets udvikling. Ligesom det derigennem bliver muligt, at se på de tendenser, hvorigennem de etablerede strukturer forandres.

 

10  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

3.2 Hovedorganisationerne dannes   I 1898 kulminerede fagforeningernes og arbejdsgivernes organiseringsproces med dannelsen af de to konfødererede sammenslutninger. Arbejdsgiverforeningen af 1896, der havde været koncentreret omkring de københavnske byggefag, fik tilslutning fra de andre brancher herunder jernindustriens organisationer og fællesrepræsentationen for Industri og Håndværk, en repræsentation som fortrinsvis havde været en faktor i provinsen. Den nye fællessammenslutning Dansk Arbejdsgiverforening, DA, fik fra starten af en mere tilbagelænet rolle, og foreningens primære opgave var at bistå arbejdsgiverne i de tilfælde, hvor medlemsorganisationerne ikke kunne opnå et resultat. Herefter skulle kompetencen til at indgå overenskomster overgå til DA´s ledelse. Det stod dog hurtigt klart for DA, at der var akut behov for at ændre i den interne struktur, og der skete en kompetencecentralisering i form af en bestemmelse om, at medlemsorganisationerne kun måtte indgå overenskomster under forudsætning af DA-ledelsens godkendelse (Due, Madsen og Jensen 1993:72). Denne kompetencecentralisering i arbejdsgiversammenslutningen var primært tiltænkt at komme de små virksomheder til gode, for erfaringerne viste at kun ved i fællesskab at benytte sig af lockouttruslen overfor arbejderne, ville de små virksomheder kunne klare sig imod fagforeningernes trussel om strejke. Tidligere kunne relativt små konflikter, som regel startet som strejker, hurtigt udvikle sig til meget omfattende lockouter, men med etableringen af en egentlig arbejdsgiverforening, gik man således fra enkelt-arbejdsgiver til multi-arbejdsgiver forhandling. Der skete altså en central forskydning på aktørniveau. Som svar på arbejdsgivernes stigende organiseringsgrad og mere udtalte lockout-strategi, blev de samvirkende fagforbund, som vi i dag kender under navnet Landsorganisationen i Danmark (LO) stiftet i begyndelsen af 1898. Primus motor for LO var ønsket om at kunne etablere en mere effektiv strejkeregulering og strejkeunderstøttelse, der kunne sikre gennemførelsen af de mål, der blev formuleret i de faglige kampe (Due, Madsen og Jensen 1993:73). Når DA udvidede lokale eller branchemæssigt afgrænsede konflikter til at omfatte flere brancher, blev nye og højere placerede niveauer i de enkelte fagforbund også trukket med ind i en given konflikt. For at modstå det pres og opretholde konflikterne, skulle der mere til end strejkekasser på forbundsniveau, hvorfor en fælles strejkefond for alle forbund var blevet en nødvendighed. Det  

11  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

medførte en form for kompetencemæssig centralisering fra fagforeningerne til fagforbundene og igen videre til den nystartede paraplysammenslutning LO. Fra LO´s side havde man et centralt ønske om at bibeholde den decentrale faglige strategi ud fra devisen om, at de overenskomster som blev mere og mere almindelige, var de enkelte fagforbunds aftaler, indgået med den modstående branchesammenslutning af arbejdsgivere på lands- eller regionalplan, alt efter arbejdsgivernes eksterne struktur. LO-konstruktionen fordrede altså, at hovedparten af kompetencen blev bevaret i de enkelte fagforbund, der hvor hver havde deres strejkekasse. LO´s ledelse fik først et afgørende ord, når det blev nødvendigt for forbundene at hente støtte i den fælles strejkefond. På denne måde har LO aldrig fået nogen reel kompetence i forhold til forbundene svarende til DA´s kompetence i overenskomstspørgsmål. Da LO blev dannet i foråret 1898, var fronterne trukket op, en større lockout var i gang i jernindustrien, og der var strejkende arbejdere i mange fag. Her lykkedes det arbejdsgiverne at få nedsat fællesudvalget af 1898, et udvalg som skulle fortolke og behandle brud på overenskomsterne, og parterne blev enige om, at der skulle oprettes en arbejdsdomstol. Specielt arbejdsgiverne så det som et skridt i den rigtige retning, da det åbnede døren for en etablering af et retsligt sanktioneret, centraliseret overenskomstsystem (Due, Madsen og Jensen 1993:75).

3.3 Septemberforliget bliver en realitet

  I det efterfølgende forår var fronterne trukket så skarpt op, at det kun var et spørgsmål om tid, før det afgørende slag ville begynde – det skete da også, en mindre jysk snedkerstrejke blevet i løbet af ingen tid via arbejdsgivernes modtræk, forvandlet til en omfattende storlockout. Lockouten varede i tre måneder, og de to sammenslutninger blev låst fast i en situation, hvor løsningen ikke lå lige forude. Arbejdsgiverne havde i første omgang betegnet deres krav som en krigserklæring, og var sikre på, at de sad med de bedste kort på hånden. Det skulle senere vise at være alt andet end tilfældet. Arbejdsgiverne havde tilsyneladende undervurderet fagbevægelsens styrke og evne til at mobilisere sig. DA valgte herefter at føre en mere moderat linje med det mål for øje at etablere et centraliseret kollektivt overenskomstsystem. Arbejdsgiverne havde fire hovedkrav. Det første af de fire hovedkrav dækkede over, at de to hovedorganisationer skulle have det endelige og fulde ansvar for  

12  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

de aftaler, deres medlemsorganisationer indgik. De andre krav omhandlede anerkendelsen af arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, samt at arbejdsledere og formænd skulle holdes uden for arbejdernes organisationer, og det sidste var kravet om, at der skulle være en fælles udløbsdato for alle kollektive overenskomster. Konflikten blev afsluttet efter længere tids forhandling med indgåelsen af Septemberforliget. Hovedaftalen gav arbejdsgiverne ret til at lede og fordele arbejde og ansætte den arbejdskraft, de måtte finde passende, ligeså blev arbejdsledernes placering udenfor de faglige organisationer slået fast. Septemberforliget sikrede arbejdsgiverne den ledelsesmæssige kontrol, hvor arbejderne som modydelse erhvervede sig retten til at organisere sig. Med Septemberforliget blev institutionaliseringen af konflikterne en kendsgerning ved at gøre de kollektive forhandlinger til normen for fastsættelsen af løn- og arbejdsforhold (Due, Madsen og Jensen 1993:78).

3.4 Det Retslige Element

  Efter indgåelsen af Septemberforliget stod det klart, at forliget efterlod en del uafklarede spørgsmål, specielt synes der at mangle en form for retslig afklaring. Arbejdsgiverne havde længe haft et ønske om at få gennemført et voldgiftssystem til afgørelse af tvivlspørgsmål om brud på kollektive overenskomster – for at underbygge institutionaliseringen af konflikterne. Et sådant voldgiftssystem var dog færdigt implementeret, og derfor kunne LO´s medlemsorganisationer i de første år ikke blive dømt for uvarslede konflikter. De fortsatte spændte relationer, kombineret med en økonomisk afmatning, kulminerede i 1908 med en række konflikter. Det førte til en direkte politisk intervention, hvorved regeringen nedsatte Augustudvalget, hvis hovedformål var at få udbygget Septemberforliget med et voldgiftssystem. Augustudvalgets arbejde førte til en række centrale tilføjelser, voldgiftsystemet blev endeligt færdigarbejdet, ligesom der blev nedsat en arbejdsret (Due, Madsen og Jensen 1993:81). Man nåede således til enighed om at fastslå en principiel skelnen mellem på den ene side, retskonflikter vedrørende fortolkningsspørgsmål, samt brud på gældende overenskomster, og på den anden side interessekonflikter i forbindelse med indgåelse af nye aftaler eller forlængelse af nuværende aftaler. Endeligt blev der også etableret en statslig forligsinstitution, som havde bemyndigelse til at mægle mellem parterne såfremt, at overenskomstforhandlingerne var kørt fast, og der var tale en strid af større samfundsmæssig betydning. Formålet med forligsinstitutionen var via institutionalisering af konflikterne at minimere risikoen for konflikter og på den måde underbygge det, der for den  

13  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

statslige aktør i de arbejdsmæssige relationer, er blandt de ultimative ønsker, nemlig stabilitet på arbejdsmarkedet og sikring af produktionens opretholdelse. De følgende årtier forsatte udviklingen af relationerne mellem arbejdsmarkedets parter.

3.5 Den decentrale forhandlingsperiode 1934-1950

  Perioden fra 1934 og til 1950 var kendetegnet ved en stor grad af decentralisering. Det var de implicerede overenskomstparters underorganisationer, som var ansvarlige for forhandlingerne af deres egne overenskomster både i forhold til generelle og mere specifikke spørgsmål. Der var tale om multi-arbejdsgiverforhandlinger på landsdækkende enkelt-industri niveau, og så alligevel ikke helt. De fagvise forhandlinger havde alligevel en stærk centraliseret karakter, da forhandlingerne som hovedregel ikke blev afsluttet af underorganisationerne selv, men blev videreført og gennemarbejdet under hovedorganisationernes medvirken og blev afsluttet i forligsinstitutionen med forligsmandens fremsættelse af mæglingsforslag (Due, Madsen og Jensen 1993:250). I 1936 blev der ændret i forhandlingsreglerne, således at alle overenskomster på LO/DA-området skulle genforhandles hver andet år pr. 1. marts.

3.6 Øget centralisering på forhandlingsniveau 1951-1979

  Forhandlingerne under denne periode var kendetegnet ved en øget tendens til centraliserede forhandlinger, hvor hovedorganisationerne forhandlede de overordnede spørgsmål. Der var skiftende forhandlingsregler i de tre årtier med centrale forhandlinger, hvor man vekslede mellem at starte i underorganisationerne og hovedorganisationerne. Op igennem 1950´erne skete der en reel overflytning af kompetence for de generelle spørgsmåls vedkommende fra de direkte overenskomstparter til hovedorganisationerne. Antallet af overenskomster blev også reduceret kraftigt, til trods for at der stadig var tale om en stærk fragmentarisk organisationsstruktur, som netop befordrede centraliserede overenskomstforhandlinger (Due, Madsen og Jensen 1993:172). Centraliseringselementet blev yderligere forstærket af forhandlingsreglerne af 1951, der formaliserede den allerede indførte praksis med at opdele forhandlingerne i specifikke krav, som underorganisationerne selv tog sig af, og generelle krav, der blev overtaget af hovedorganisationerne (Due, Madsen og Jensen 1993:172).

 

14  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Uanset formen var det tit og ofte et forløb med hovedorganisationerne som sad med det sidste og afgørende beslutningsmandat. Selv om indtrykket overordnet var, at underorganisationerne havde kompetencen . Det danske aftalesystem blev i løbet af 1970’erne politiseret i en sådan grad, at det førte til krise, grænsende til et egentlig sammenbrud for overenskomstsystemet (Due, Madsen og Jensen 1993:174). Forligsinstitutionen syntes i stigende grad at blive undermineret af den politisk dikterede indkomstpolitik, som følge af de krisetendenser, der var at spore både nationalt og internationalt. Organisationerne havde ikke midlerne til at løse deres egne problemer, og dermed blev legitimiteten i forhold til medlemmerne sat på overordentlig prøve. Oprettelsen af trepartsinstitutionen var kun med til at forstærke centraliseringen af overenskomstsystemet. Regeringen kunne som følge af trepartsinstitutionen gå direkte ind i forhandlingerne og overtage hovedrollen, hvilket efterlod organisationerne i en mindre betydningsfuld position, hvor organisationerne fik en mere tilbagelænet rolle, i forhold til at udfylde de rammer, der blev dikteret fra politisk side. Det danske aftalesystem blev også presset af de neoliberale strømninger, som specielt England og Margeret Thatcher var tilhængere af, som betød en deregulering af de industrielle relationer så markedskræfterne i større grad fik lov til at manifestere sig, og på sigt have potentiale til at svække hovedorganisationerne (Due, Madsen og Jensen 1993:174).

3.7 Centraliseret decentralisering på forhandlingsniveau 1980- og til nu   1980’erne blev en slags overgangsperiode, hvor der skete en omdannelse af organisations- og overenskomstsystemet i form af centraliseret decentralisering. Det konsensusprægede forhold mellem arbejdsmarkedets parter og det gennemorganiserede arbejdsmarked bestod, men der skete samtidig en decentralisering i form af at væsentlige beslutninger omkring løn- og arbejdsforhold i højre grad blev afgjort i de enkelte virksomheder (Due, Madsen og Jensen 1993:179). En udvikling som blev yderligere forstærket gennem 1990’erne frem til i dag. Denne periode var også kendetegnet ved, at parterne indvilligede i at understøtte, statens bestræbelser på at gøre velfærdsstatens økonomi holdbar, blandt andet gennem indførsel og udbygning af arbejdsmarkedspensioner. Behovet for arbejdsmarkedspensioner gav anledning til hovedpine hos daværende statsminister Poul Schlüter. Her ønskede regeringen, at sætte en dæmper for lønstigninger og for at imødegå arbejdernes ønske om lønstigning mødtes parterne i et  

15  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

kompromis, der bundede i etablering af egentlige arbejdsmarkedspensioner. Fagbevægelsen fik visse indrømmelser og der blev i perioden vedtaget en række strukturpolitiske tiltag i form af reformer af arbejdsmarkedspolitikken, der foregav at involvere parterne på flere og nye måder, og dermed øgede fagbevægelsens indflydelse på den offentlige politik (Klindt 2014: 40). Rummet for den lokale lønforhandling har som nævnt forandret sig med udviklingen i aftalesystemet gennem de sidste par årtier. Decentraliseringen af aftalesystemet har fokuseret forhandlingerne omkring rammeaftaler inden for få, men store sektorer suppleret af forhandlinger på virksomhedsniveau. Udbredelsen af mindstebetalings, minimal- og satsløse lønsystemer har øget mulighederne for en fleksibel tilpasning af lønudviklingen på de enkelte virksomheder. Bestemmelser om efter- og videreuddannelse kommer ind i overenskomsterne i den første halvdel af 1990’erne. Det kan ses som en udvikling, der bidrager til den funktionelle fleksibilitet. Muligheden for at medarbejdere kan varetage flere forskellige funktioner på samme virksomhed. Får lønmodtagere en tilstrækkelig bred opkvalificering, bidrager efter- og videreuddannelse også til at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet generelt. At uddannelsesspørgsmål får en central placering i overenskomsterne, kan tolkes som udtryk for den øgede bredde i overenskomsterne. Spørgsmålet om videreuddannelse og udviklingen af en egentlig beskæftigelsespolitik vil blive behandlet nærmere i kapitel 6.

3.8 Den danske models bærende elementer

  Dette kapitel kigger nærmere på, hvordan det danske aftalesystem har ændret sig gennem det 20. århundrede. På trods af flere markante ændringer er relationerne mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system stadig eksisterende. På denne måde er det også organisationerne på arbejdsmarkedet, deres indbyrdes relationer som de kommer til udtryk via fornyelser af kollektive aftaler, og parternes relationer til det politiske system, der står som grundsten når man taler om den danske model. Hvad er det ved relationerne mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system, som skaber det som vi kalder den danske model? For at få nærmere forståelse af hovedelementerne bliver de seks karakteristika, udviklet af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen skitseret nedenfor. 1. Høje organisationsprocenter og høj overenskomstdækning Arbejdsmarkedet er kendetegnet ved, at der er stærke organisationer for både lønmodtagere og arbejdsgivere, dvs. høje organisationsprocenter og høj overenskomstdækning.  

16  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

2. Nationalt samordnede overenskomstforhandlinger Overenskomstrunder med sektorniveauet som overenskomstbærende, men samlet i hovedorganisationerne og forligsinstitutionerne med effekt for praktisk talt hele det danske arbejdsmarked. Magtforholdet mellem de forskellige niveauer i det centrale aftalesystem, dvs. hoved- og sektororganisationsniveauet, kan variere. 3. Sammenhængende system med flere niveauer Et sammenhængende reguleringssystem med stærke partsrelationer, ikke kun på makro niveau, men på decentralt niveau, hvor både arbejdstager og arbejdsgiver er stærkt repræsenteret på virksomhedsniveau og dermed kan sikre en effektiv implementering af overenskomsterne med mulighed for at forhandle løn- og arbejdsvilkår decentralt. 4. Konflikt og konsensus Parterne har kun ret til at etablere konflikt ved forhandlinger om indgåelse og fornyelse af overenskomster. Denne risiko for konflikt betragtes af parterne som et nødvendigt middel til at skabe kompromiser mellem de modstående parter. Parternes relationer er konsensusbaserede ud fra en gensidig respekt for deres divergerende interesser. Parterne vedtager beslutninger når der er opnået enighed mellem samtlige af de deltagende parter . Der er mulighed for at anvende sympatikonflikter, hvilket både har været arbejdsgivernes middel til at samordne forhandlingerne på det centrale niveau og fagbevægelsens middel til at udvide overenskomsterne til ikke-organiserede områder. 5. Voluntarisme: Selvregulering med begrænset lovgivning Reguleringen af løn- og arbejdsvilkår sker hovedsageligt gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, dvs. gennem et ’frivilligt’ system med grundlag i selvreguleringsprincippet. Grundlaget for relationerne mellem parterne (hovedaftaler o. lign.) og overenskomster, fastsættes ved aftaler mellem frivillige opståede organisationer. Lovgivningen er altså kun supplerende. 6. Aftalesystemet og det politiske system Parterne inddrages, når lovgivningen har relevans for arbejdsmarkedet. Relationerne mellem parterne er ikke kun en aftalemodel for arbejdsmarkedet, men er en del af institutionaliseringen af et bredere velfærdssystem. Aftalesystemet har fungeret som arena for løsninger af kontinuerlige konflikter i samfundet, og har dermed også været en stabiliserende faktor i økonomisk og politisk  

17  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

udvikling. Denne omfattende inddragelse af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med udvikling, implementering og administration af lovgivning foregår med respekt for konsensusprincippet.

3.9 Intern og Ekstern struktur

  Den eksisterende eksterne struktur med den fragmenterede organisationsopbygning betød som forudsætning for varetagelsen af arbejdsgivernes interesse, at der blev gennemført en centraliseret forhandlingsstruktur med DA i en kontrollerende position. Denne struktur førte under de givne omstændigheder i det danske samfund omkring år 1900 til starten på opbygningen af en centraliseret forhandlingsstruktur (Due, Madsen og Jensen 1993:106). ”Er organisationsopbygningen decentraliseret, så må forhandlingsstrukturen være centraliseret” (Due, Madsen og Jensen: 1993:106). Som den danske udvikling viser det, har man faktisk kunnet centralisere kompetencen, uden at ændre ved den decentraliserede organisationsopbygning. Men det er kun tilfældet, hvis vi tilføjer endnu en forudsætning. Vi kan ikke kun i denne sammenhæng tale om den formelle kompetencestruktur, men må også inddrage de reelle, og det vil sige uformelle kompetencestrukturer. Det gælder især på LO-siden, hvor der aldrig har været tale om den samme formelle kompetencecentralisering som i DA, men hvor man alligevel i forbindelse med et stort antal overenskomstforhandlinger kan påvise, at magten reelt er centraliseret til en lille uformel gruppe bestående af LO-formanden og formændene for de dominerende fagforbund (Due, Madsen og Jensen 1993:107). Udviklingen i de danske industrielle relationer fra omkring 1900’erne til 1980’erne er en næsten eksemplarisk bekræftelse af, at den etablerede kollektive forhandlingsstruktur har virket legitimerende og stabiliserende på den eksisterende organisationsopbygning eller eksterne struktur - både hos fagforeningerne og arbejdsgiverne. Selv om organisationsopbygningen i mange årtier af alle parter er blevet betragtet som forældet, ideologisk kritisabel mv., er den alligevel i hovedtrækkene blevet opretholdt. Det skyldes på den ene side den kollektive forhandlingsstrukturs legitimerende og stabiliserende effekt; ”Det man skal gøre, kan man gøre, og så er der ingen incitamenter til forandringer”, og det skyldes på den anden side, organisationsbevarelsen, og i denne sammenhæng den stærke ideologiske binding til opdelingen efter uddannelsesmæssige linjer, hvor organisationer er baseret på et uddannelsesmæssigt tilhørsforhold, eksempelvis faglærte og ufaglærte, der er repræsenteret i de forskellige forbund.  

18  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Det generelle system skal ses i sammenhæng med den centraliserede decentralisering inden for jernindustrien, hvorigennem et dynamisk element er blevet tilføjet, som det normdannende område for både løn- og arbejdsforholdene på hele det danske arbejdsmarked. Etableringen af karteller på dette område og en dermed følgende fælles overenskomst er samtidig et eksempel på, at det rent faktisk nogen gange er nødvendigt at foretage en centralisering af den eksterne struktur, som et redskab for den kompetencemæssige centralisering, som en samlet overenskomst for området forudsætter. Når det gælder aftalesystemets indflydelse på den interne struktur, har påvirkningen været meget mere direkte og tilsigtet. Kompetencecentraliseringen var en forudsætning for etableringen og fastholdelsen af et centralt aftalesystem med hovedorganisationerne i en afgørende rolle (Due, Madsen og Jensen 1993:108).

KAPITEL  4  –  FLYBRANCHEN     Formålet med følgende er at give et indblik i den overordnede, europæiske luftfartsbranches historiske udvikling. I gennemgangen inddrages dog to konkrete flyselskaber, navnligt SAS, som anvendes som eksempel på tidligere tiders flybranche, mens inddragelsen af Ryanair, skal ses som eksempel på de førende inden for europæisk luftfart i dag. Valget af de to flyselskaber skyldes deres aktualitet og relevans i forhold til rapportens teoretiske udgangspunkt og det danske arbejdsmarked. Ydermere skal de to selskaber ses som eksempler på flybranchen som helhed, hvor Ryanair og SAS agerer ekstremer i overenskomst- og forretningsmæssig forstand, som bl.a. fremgår af figur 1. Grundet rapportens omfang, vil fokus være afgrænset til det europæiske arbejdsmarked. Gruppen er klar over de globale faktorer, som spiller en rolle i den europæiske flybranche (af eksempler kan nævnes, ikke-europæiske flyselskabers respekt for arbejderes rettigheder, samt de europæiske selskabers anvendelse af ikke-europæisk arbejdskraft) og det europæiske marked som helhed, men inddragelse af disse vil være for tids- og omfangsmæssigt omfattende.

    Figur  1:  Den  procentvise   arbejdskraftsomkostning  af   flyselskabernes  omsætning,   kilde  (ETF-­‐rapport  2014)  

 

19  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

   

4.1 Flybranchen i historisk perspektiv Den europæiske flybranche var, før dens liberalisering i løbet af 1990'erne, kendetegnet som en prestigemæssig, attraktiv arbejdsplads, med stabile lønnings- og arbejdsvilkår. Dette kom blandt andet til udtryk gennem flypersonalets selvopfattelse. En opfattelse af ikke at være almindelig ‘arbejdstager' som det bl.a. fremgår af Søren Federspiels bog, Luftfartsfunktionæren fra 2014:    

"For de ansatte, der typisk bar selskabets uniform, blev ansættelsen og SAS-uniformen et kvalitetsstempel, der løftede den enkelte op over den almindelige lønmodtager.” (Søren Federspiel 2014: 26)    

De gode vilkår skyldtes at den europæiske flybranche, fra dens begyndelse og frem til 1990’erne, var præget af luftfartsselskaber, ejet eller delvist ejet af deres respektive nationalstat, hvilket gav de selskaber som vi i dag kender som klassiske flyselskaber, monopolstatus. Eksempelvis havde Scandinavian Airline System (SAS), fra fusionen af dansk, svensk og norsk luftfart i 1946 og frem til lavprisselskabernes etablering på markedet, regionalt monopol i Skandinavien (Federspiel 2014: 9). Monopolet muliggjorde at nogle flyselskaber, i perioden frem til 1990’erne, havde ressourcer til at etablere sig som all-round flyselskaber. En omkostningskrævende virksomhedsmodel hvor fly, piloter og kabinepersonale er omdrejningspunkt for virksomheden, men som indeholder en række sideløbende servicefunktioner, varetaget af funktionærer, fag- og ufaglærte, ingeniører m.fl.    

I international sammenhæng var oliekriserne i 1970’erne (særligt krisen i 1979/80) dog medvirkende til en ændring i det politiske fokus fra en stor offentlig stat til markedsliggørelse og deregulering af samfundet, som særligt den konservative premierminister i Storbritannien, Margaret Thatcher og den republikanske præsident i USA, Ronald Reagan fremmede (jf. Afsnit 3.6). Dette konkurrencestatslige fokus fik indflydelse på den europæiske flybranche i løbet af 1980’erne med Compas-rapporten, som bl.a. opfordrede til deregulering af flybranchen (ECAC 1982). På trods af protester fra International Air Transport Association (IATA), de nationale flyselskaber og deres respektive regeringer, indgik rapporten som led i etableringen af det indre marked for fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og tjenesteydelser (den fri bevægelighed vil blive behandlet

 

20  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

nærmere i kapitel 6). Dette banede vejen for lavprisselskabernes indtrædelse på markedet, som skulle betyde enden på de nationale flyselskabers monopol.    

Lavprisselskaberne er defineret ved en såkaldt no-frills (på dansk: ingen dikkedarer) model, underforstået at selskabernes omkostninger, skal begrænses i størst muligt omfang, hvilket har afspejlet et skift i driften af luftfartsselskaber fra den tidligere omkostningsprægede all-round eller full-service model (ETF-rapport 2014). Ydermere har lavprisselskaber adskilt sig fra de klassiske selskaber ved at etablere en såkaldt multi-base strategi. Denne strategi går ud på at selskabet hyrer arbejdskraft fra ét land, placerer dem på en arbejdsplads i et andet land, mens ansættelseskontrakten placeres under lovene for et tredje land. Samtidig har lavprisselskaberne (bl.a. Easyjet og Ryanair) gjort sig på at etablere base på mindre lufthavne, ofte placeret et stykke fra de reelle destinationer (eks. Hahn/Frankfurt). Denne strategi har flere formål (ETF-rapport 2014: 19):    

▪

Billigere etablering i små lufthavne,  

▪

Undgå direkte konkurrence med de klassiske luftfartsselskaber,  

▪

Udbyde væsentligt billigere flybilletter til forbrugeren, sammenlignet med de klassiske flyselskaber.  

 

Denne ændring i driften af luftfart har gjort lavprisselskaberne særdeles konkurrencedygtige, hvilket afspejler sig i antallet af passagerer som er steget eksponentielt siden etableringen af det fri marked og ændringen i markedsværdien, som for de klassiske selskaber er faldet voldsomt, som konsekvens af lavprisselskabernes stigende markedsandele (ETF-rapport 2014).                                    

Figur  2:  Lavprisselskabernes  stigning  i  antallet  af  passagerer  og   markedsandele  i  Europa,  kilde  (ETF-­‐rapport  2014)  

21  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

De store markedsandele betyder, at lavprisselskaberne også er begyndt at etablere baser på de store lufthavne, hvilket stiller dem i direkte konkurrence mod de klassiske flyselskaber. Som konsekvens af dette, ses nu en stigende tendens til at de klassiske flyselskaber, enten etablerer egne lavprisselskaber eller køber sig ind i dem (eksempelvis SAS og Cimber). Ydermere er selskaber begyndt at indgå i alliancer, såsom Sky Team og Star Alliance, hvor SAS indgår. Dette giver de klassiske flyselskaber mulighed for at fokusere på deres hjemmebaser, som har haft en effekt af at imødekomme lavprisselskabernes vækst, da disse forsøger at undgå hjemmebaserne og begrænse forbindelserne.  

4.2 Konflikten i Danmark

  I de seneste måneder har flere flyselskaber været til debat herhjemme. Grundlaget for debatten har for SAS’ vedkommende været uoverensstemmelser i overenskomstforhandlingerne mellem ledelsen og medarbejderne, mens den hos Ryanair har handlet om selskabets etablering af base i Københavns Lufthavn og hvorvidt medarbejdere skal ansættes på danske eller irske vilkår.    

I 2014 købte SAS det danske lavprisselskab Cimber for 20 millioner kroner, og da medarbejderne i det tilkøbte datterselskab er dækket af billigere overenskomster, har SAS forsøgt at overflytte 147 kabineansatte fra SAS til Cimber og på den måde omgå de, ifølge SAS, dyre overenskomster. Ledelsen i SAS og fagbevægelsen, Cabin Attendants Union (CAU) indgik derfor i dialog, men da parterne ikke kunne blive enige, nedlagde kabinepersonalet arbejdet, som dog et par dage senere, genoptog arbejdet efter trusler om fyringer. Kabinepersonalet har udtalt at SAS, igennem dette forsøg på at omgå overenskomsterne hos moderselskabet, truer den danske model (http://www.b.dk/nationalt/flypersonale-sas-angriber-den-danske-model besøgt d. 21.5.2015). Endvidere har CAU, argumenteret for at SAS’ forsøg på overdragelse af personale er ulovlig. Sagen er derfor for retten og er endnu uafsluttet. Under samme periode indledte SAS overenskomstforhandlingerne med selskabets danske piloter. Selskabet gav efterfølgende udtryk for at målsætningen for overenskomsten var fortsat at fastholde den skandinaviske model, men samtidig at øge selskabets konkurrencedygtighed (http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2612769/sas-og-danske-piloter-indgaar-nyoverenskomst/ besøgt d. 25.5.2015). Således har den skærpede konkurrence udfordret SAS, som i kampen for selskabets fortsatte eksistens, forsøger at placere sig et sted mellem den hårde konkurrence og de danske løn- og arbejdsvilkår.    

22  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

 

Også det irske lavprisselskab Ryanair har været til debat herhjemme. Selskabet har etableret base i Københavns Lufthavn, men har nægtet at forhandle med de danske fagbevægelser og afviser at indgå i en dansk overenskomst med sit personale i København. Fagforeningerne kræver at Ryanair skal operere på danske betingelser, men Ryanair mener at de hører under irsk lovgivning, da selskabet høre hjemme i Irland og har indregistrerede fly i landet. Fagforeningen Flyvebranchens Personale Union (FPU), som er en del af Serviceforbundet, har derfor varslet konflikt og kræver, at de ansatte får en overenskomst på danske vilkår. Ryanair har svaret igen med trusler om sagsanlæg gennem EU, hvis selskabet bliver ramt af sympatistrejker, fordi de mener at strejker af dette format ikke stemmer overens med EU-lovgivningen på området (http://www.business.dk/transport/ryanairvil-slaebe-den-danske-model-for-eu-domstolen besøgt d. 19.5.2015). LO har bedt Arbejdsretten tage stilling til, om en sådan konflikt er lovlig, men endnu er der ikke faldet dom over sagen. Faktum er at liberaliseringen har gjort den europæiske luftfart til en markedsreguleret sektor, som har betydet at branchen i dag er præget af stor konkurrence. Spørgsmålet er blot om den store konkurrence har konsekvenser og i hvilken omfang disse kommer til udtryk i dagens samfund? Dette vil blive behandlet nærmere i kapitel 6.    

KAPITEL  5  –  TEORI  

5.1 Guy Standing: Prekariatet Begrebet ”Prekariatet” blev første gang brugt af franske sociologer i 1980’erne til at beskrive midlertidigt ansatte eller sæson-arbejdere, som via deres midlertidige ansættelser stod i en prekær jobsituation. I 2011 tager den engelske professor i udviklingsstudier, Guy Standing, begrebet op igen i hans bog ”The Precariat: The New Dangerous Class”. Standing mener, at man i 1970’erne oplevede en gruppe ideologisk drevne økonomer, som formåede at komme igennem til politikere med deres idéer. Det centrale i deres ideologi var den neoliberalistiske samfundsmodel, hvor vækst, udvikling og konkurrenceevne er i højsædet. Man gjorde således, ifølge Standing, markedsprincipper gældende i alle aspekter af livet. En af visionerne, som disse økonomer havde, var at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked. Argumentationen var, at stater var nødt til at efterstræbe fleksibilitet på arbejdsmarkedet, for at  

23  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

undgå de-industrialisering, arbejdsløshed, lav økonomisk vækst og generel fattigdom. Samtidig skulle fleksibiliteten, altså muligheden for arbejdsgivere for at hyre og fyre indenfor relativt kort tid, modvirke udflytning af arbejdspladser til andre steder i verden, hvor man kunne skaffe billigere arbejdskraft. Politikere som Margaret Thatcher i Storbritannien og Ronald Reagan i USA gjorde det muligt at føre disse idéer ud i livet i løbet af 1980’erne. Denne neoliberalisering af verden, specielt vesten, er hvad der, ifølge Standing, er skyld i prekariseringen, altså skabelsen af den nye globale klasse i samfundet (Standing 2014: 1).

5.2 Hvad er prekariatet?

  Der findes to måder at definere prekariatet. Den ene er at sige, at prekariatet er en distinkt socioøkonomisk gruppe. Således er en person enten en del af prekariatet eller ej (Standing 2014: 11). Men idet prekariatet, ifølge Standing, er en class-in-the-making, altså en klasse som stadig mangler at konstituere sig, da den for nuværende er splittet i flere grupper og fremstår uhomogen, vil den definition have sine begrænsninger (Standing 2014: VIII). Han argumenterer for, at vi i dag oplever en mere fragmenteret global klassestruktur som følge af globaliseringen og mener endvidere at begreber som ”arbejderklassen” eller ”proletariatet” hører industrisamfundet til og i dag, mest af alt, har brug for et nyt ordforråd til at beskrive denne fragmentering. Standing argumenterer i den forbindelse for syv nye klasser i det globale samfund (Standing 2014: 12). 1) Øverst er ”eliten”. Den inkluderer de absolut rigeste i verden. Her er tale om milliardærerne der, udover store formuer, også har stor magt gennem indflydelse på regeringer verden rundt. Samtidig formår de, ifølge Standing, at manipulere medier og universiteter verden over til at følge et særligt narrativ, som understøtter elitens interesser. 2) Under eliten er ”salariatet”, som udgøres af folk med stabil fuldtidsbeskæftigelse som, udover en stabil indkomst, også nyder fordele som pension og betalt ferie. Salariatet er, ifølge Standing, koncentreret i store virksomheder, statslige virksomheder og i bureaukratiet. 3) Under salariatet har vi ”proficians”. Ordet er en sammentrækning af ”professional” og ”technician” og dækker over folk der har færdigheder, som de er i stand til at omsætte til indkomst via kontraktansættelser som konsulenter eller som selvstændige. Derudover er de ikke interesserede  

24  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

i klassiske ansættelsesforhold i form af fuldtidsansættelse i en enkelt virksomhed, men er i stedet mere interesserede i korte ansættelseskontrakter med perspektiver for at bevæge sig rundt mellem jobs. 4) Herunder har vi de ”manuelle arbejdere”. Standing argumenterer, at velfærdsstater og arbejdsmarkedsregulering blev skabt med disse in mente. Det er dem man i industrisamfundet ville have kaldt ”arbejderklassen”. 5) Under de manuelle arbejdere er det voksende prekariat. Prekariatet vil blive behandlet videre senere. 6) Under prekariatet har vi de arbejdsløse. 7) Og nederst har vi hvad Standing kalder ”socially ill misfits”, som inkluderer hjemløse, tiggere etc. Den anden forståelse af begrebet, prekariatet, som Standing i øvrigt benytter i ”The Precariat”, skiller sig ud fra den første ved ikke kun at definere gruppen ved indkomst eller ved prekære arbejdsforhold. Prekariatet er nemlig også i en prekær situation på grund af manglen på en arbejdsmæssig identitet. Altså muligheden for at skabe sig en karriere og et narrativ til at beskrive hvem man er i arbejdsmæssig forstand – dette gør sig nemlig ikke nødvendigvis gældende for en lavtlønnet, der sagtens kan være i gang med en karriere og skabe en identitet derigennem (Standing 2014: 16). Standing har således peget på syv former for arbejdsmæssig sikkerhed, som prekariatet mangler (Standing 2014: 17). Det er manglen på disse der skaber den prekære jobsituation og altså dét, som udgør nærværende projekts forståelse af begrebet ”prekariatet”. 1) Arbejdsmarkedssikkerhed. - Tilstrækkelige muligheder for indkomst. 2) Ansættelsessikkerhed. - Beskyttelse mod vilkårlig fyring. 3) Jobsikkerhed.  

25  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

- Mulighed for at beholde nichejobs og mulighed for at forfremmelser. 4) Sikkerhed på jobbet. - Beskyttelse mod uheld på arbejdspladsen, begrænsning af arbejdstiden etc. 5) Videreuddannelsessikkerhed. - Mulighed for at opkvalificering eller deltagelse i kompetenceudviklende kurser etc. 6) Indkomstsikkerhed. - Sikkerhed for en tilstrækkelig stabil indkomst, f.eks. minimumsløn. 7) Repræsentationssikkerhed. - Mulighed for repræsentation via fagforeninger etc. Standing mener at folk i prekariatet bliver forvænt til et liv med ustabilt arbejde, ustabile leveforhold og ustabile arbejdsforhold. Ustabiliteten i både arbejdsforhold og ansættelsesforhold kan bevirke at folk ikke kan skabe sig en karriere og opnå en arbejdsmæssig identitet. Med andre ord mangler prekariatet en arbejdsmæssig identitet i deres liv (Standing 2014: 20). For at være en del af prekariatet behøver man dog ikke nødvendigvis mangle alle syv former for sikkerhed. Én kan være nok. Det er dog i den forbindelse vigtigt at notere sig at ikke alle i prekariatet bør ses som ofre. Nogle foretrækker korte ansættelser og lignende: ”Some prefer to be nomadic, travellers not settlers” (Standing 2014: 21). Samtidig skal det understreges at det ikke er muligt at opgøre hvor mange der er en del af prekariatet grundet den måde vi opgør arbejdsmarkeds-og økonomisk statistik (Standing 2014: 24).

5.3 Work-for-labour

  Prekariatet skal udføre en stor del “work-for-labour”. Det er i den forbindelse vigtigt at skelne mellem “work” og “labour”. På dansk har vi ét samlet udtryk for alt arbejde, både det vi får løn for, og det vi udfører i hjemmet eller haven eller noget helt tredje, men som altså ikke direkte fører til en lønseddel. Standing skelner mellem “work”, som kan være alt lige fra at passe sine børn, over ukrudtslugning i haven til opdatering af CV eller networking, altså opgaver i det daglige, som skal passes, men som ikke er lønnet og “labour”, som er alle aktiviteter, som vi får løn for af en arbejdsgiver.  

26  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

“Work-for-labour” dækker således over opgaver, man skal udføre, for at få eller beholde et job. Det kan f.eks. være networking, tid man bruger på at ansøge jobs eller lignende. Specielt jobansøgninger kan være enormt tidskrævende. En jobansøgning inkluderer nemlig ikke kun at skrive en ansøgning og at deltage i en jobsamtale. I mange tilfælde inkluderer det personlighedstest, tests af diverse færdigheder, jobinterview nummer 1, jobinterview nummer 2 og så videre. Standing peger på en undersøgelse, som viser at nyuddannede amerikanere med en Master of Business (MBA) i gennemsnit skal søge 38 jobs for at få ét jobinterview. Det er i sig selv tidskrævende at skrive 38 motiverede ansøgninger. Men hver af de 38 ansøgninger indeholder i gennemsnit 6 lag af ansøgning (Standing 2015). Ansøgerne starter f.eks. med at søge jobbet via en skriftlig motiveret ansøgning i første lag. I andet lag skal man udfylde en personligheds test. I tredje lag skal man udfylde en ny test og så videre. Det kan, ifølge Standing, give problemer i forhold til prekariatet, som lider af hvad han kalder et “prekært mindset”. De ved simpelthen ikke hvordan de bruger deres tid bedst. Det kan føre til hvad Standing kalder et “time squeeze”, altså tiden som folk ikke bruger på arbejde bliver presset sammen, eftersom prekariatet skal udføre både arbejde og ”work-for-labour” (Standing 2014:207).

5.4 Fattigdomsfælden Prekariatet er, ligesom de fleste andre grupper, afhængigt af lønninger for at overleve. Dog har prekariatet ingen pension, ingen dagpenge, ingen løn under sygdom og der er kun hjælp at hente fra staten hvis man kan bevise at man er fattig. Som nævnt ovenfor bruger prekariatet i forvejen en del tid på “work for labour” og oplever dermed det førnævnte ”time squeeze”. Det gør sig også gældende i forhold til at søge om understøttelse fra staten, hvor man løbende skal bevise at man altså er fattig nok til at være berettiget til at få økonomisk støtte. Hvis man imidlertid går fra offentlig støtte til et lav-indkomstjob kan man opleve at sidde fast i hvad Standing kalder en “poverty trap”. Altså en fattigdomsfælde, hvor man ikke tjener meget mere, hvis man skulle få et job, end man gjorde på offentlig forsørgelse (Standing 2014: 82). I Danmark kan man i gennemsnit forvente en lønstigning på 16 % hvis man tager et lavtlønnet job i stedet for offentlig forsørgelse (Agenda 2014: 1), men de 16 % kan hurtigt blive spist af prisen på transport til og fra jobbet, af udgifter til beklædning i forbindelse med jobbet eller af kantinen i frokostpausen. Problemet opstår i særdeleshed når folk bliver ’tvunget’ til at tage disse jobs. Der er simpelthen intet alternativ, hvis man ikke tager de jobs man kan få, så mister man sin støtte og  

27  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

dermed sin indkomst. Derfor kan man f.eks. blive tvunget til at acceptere et job i den anden ende af byen og dermed stå tilbage med en mindre reel indtægt. Ydermere kan selve processen i forbindelse med ansøgning af offentlig støtte også være enormt langsommelig, hvilket yderligere kan presse folk ind i den førnævnte fattigdomsfælde.

5.5 Prekariatets forhold til politik

  Prekariatet har, ifølge Standing, et anstrengt forhold til staten. Det skyldes en afmontering af basale rettigheder, som prekariatet oplever mere end de fleste andre grupper. Et eksempel er at man, som borger, kan miste sin økonomiske understøttelse uden rettergang. Konkret kan der være tale om at man ikke har søgt jobs nok eller på anden vis ikke opfyldt betingelserne for understøttelse. Prekariatet mister endvidere både kulturelle rettigheder, idet de udelukkes fra at være med i et arbejdsmæssigt fællesskab, og politiske rettigheder idet de ikke finder et politisk parti, som deler deres verdensbillede (Standing 2014: 265). Den manglende politiske tilknytning gør, ifølge Standing, prekariatet til en farlig gruppe for samfundet. Deraf titlen på Standings bog “The precariat: The new dangerous class”. Grunden til at prekariatet kan karakteriseres som “farligt”, er at de hverken identificerer sig med socialdemokratismens, liberalismens eller neoliberalismens agendaer og i stedet leder efter en ny politik. De føler sig således ikke repræsenteret politisk. En stor del af prekariatet er børn af arbejderklasse-forældre og disse danner en særligt farlig gruppe fordi de kan være faldet ud af arbejderklassen (eller “manuelle arbejdere” som Standing kalder dem) og nu ikke kan få de samme rettigheder som deres forældre. De er derfor frustrerede og kan være tilbøjelige til at lytte til højrepopulistiske partier. Disse partier bruger, ifølge Standing, frygt til at trække folk til. Specielt spiller de på frygten for en anden del af prekariatet: migranterne. Disse bliver brugt og misbrugt ligesom resten af prekariatet, men bliver derudover dæmoniseret af den førnævnte gruppe med højrepopulisterne i spidsen. I tillæg føler migranterne sig ikke nødvendigvis hjemme hvor de bor og står derfor i en ekstraordinært prekær situation (Standing 2014:159). Den sidste del af prekariatet består af akademikere. De er blevet lovet status, prestige, sikre og gode løn- og arbejdsvilkår og, ikke mindst, et meningsfyldt job. Men eksamen kan på et moderne globalt arbejdsmarked siges at være en lottokupon. Man er med andre ord ikke garanteret en lys fremtid via sin uddannelse. Samtidig er uddannelse blevet væsentligt dyrere i mange lande, selvfølgelig  

28  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

eksklusiv Danmark hvor uddannelse betales over skatten. Standing kalder det en ”kommodifikation” af uddannelse. Altså at man gør uddannelse til en vare der sælges og købes. Det fører til en ændring af uddannelsessystemet, hvor man nærmere forbereder de studerende til jobs i stedet for at have mest mulig tilegnelse af viden som mål for uddannelsen. Det kommer til syne i form af nedlæggelse af studier, som ikke direkte kan relateres til et erhverv. Her er humaniora særligt presset. Et dansk eksempel herpå er Fremdriftsreformen fra 2013. Med andre ord negligerer man vigtigheden af viden og sætter i stedet jobparathed og evnen til at konkurrence på markedets vilkår i højsædet.

5.6 En vej ud af prekariseringen

  Standing peger på hvilke forudsætninger, der skal til for at prekariatet kan løftes ud af den for nuværende problematiske situation som de står i. Disse er tænkt i tillæg til Standings syv kriterier for arbejdsmæssig sikkerhed, som er behandlet tidligere i dette afsnit. Standing kalder disse ”A politics of paradise” med henvisning til at nogle af disse idéer har lange udsigter ift. egentlig implementering. Først og fremmest skal arbejde – alt slags arbejde, også det ulønnede – anerkendes som arbejde. I den forbindelse skal diskursen omkring de arbejdsløse ændres således vi ikke længere ser folk udenfor arbejdsmarkedet som dovne eller som nogle, der ikke ønsker at bidrage til samfundet. I det hele taget skal arbejde kommodificeres. Det vil sige at vi, i stedet for at tvinge folk til at tage jobs og presse lønningerne ned, skal lokke folk med de rigtige incitamenter. Eksempelvis at man, hvis man udbyder et job som ingen vil have, sætter lønnen op indtil det enten ikke kan betale sig for arbejdsgiveren, eller til der er interesse fra arbejdstagerne. Således skal incitamentet være dét, som incitamentet for at tage et job for mange mennesker reelt er; nemlig at få udbetalt penge hver måned således man kan leve sit liv som man ønsker. Man kan altså sige at jobs skal ses som instrumentale og ikke som dét, der definerer et lykkeligt liv, fordi jobs, ifølge Standing, ikke er vejen til Nirvana for mange i prekariatet (Standing 2014: 279). Samtidig advokerer Standing for at indføre borgerløn. Altså en lille basisindkomst, som skal udbetales til alle uanset om man er i arbejde eller ej. Idéen er at denne borgerløn er fuldstændig uden forbehold således man ikke længere skal bevise, at man har ret til at modtage støtte fra staten. Det ville, ifølge Standing, give mulighed for at den enkelte selv kan afgøre hvordan han eller hun vil leve sit liv og hvornår og hvordan man vil udvikle sig som menneske. Samtidig vil borgerløn  

29  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

være med til at sikre at den enkelte i højere grad selv kan disponere over sin tid. Det ville også betyde at man potentielt ville have mere tid til sit liv ved siden af arbejdet og desuden ville det mindske presset for altid at være under ansættelse. Standing argumenterer for et internationalt akkrediteringssystem for uddannelse og arbejdsmæssig erfaring. Således vil migranter kunne bruge de egenskaber de har lært i ét land i et andet. Man ville således undgå eksempler med højtuddannede folk fra ét sted i verden, som ikke kan bruge deres uddannelse når de immigrerer til et andet land. Eksempelvis uddannede læger fra Pakistan, der arbejder som taxachauffører i Danmark. Uddannelse skal, modsat arbejde, kommodificeres mindre således fokus kommer tilbage på viden som mål for al uddannelse. Uddannelse til jobparathed skal således spille en mindre rolle i fremtiden ifølge Standing. Samtidig skal prekariatet, som nævnt i de syv former for sikkerhed prekariatet mangler, have mulighed for løbende at videreuddanne sig. Prekariatet mangler også en institution, organisation eller lignende, som varetager deres interesse. Ligesom man eksempelvis har arbejderbevægelsen for arbejderne. Ud over de åbenlyse fordele ift. gennemslagskraft og synlighed, vil en organisation, der arbejder for bedre vilkår for prekariatet yderligere være med til at homogenisere prekariatet. Det vil samtidig styrke muligheden for at prekariatet kan blive en class-for-it-self i modsætning til en class-in-the-making (Standing 2014: 288).

5.7 En class-in-the-making?

  Standing argumenterer i 2011 for at prekariatet er en ”class-in-the-making” (Standing 2014: 11). De sidste par år har begrebet dog vundet indpas, specielt i sydeuropa, hvor grupperne som før samledes om Occupy-bevægelsen etc., nu fremstår mere homogent og har taget begrebet til sig. Det kommer f.eks. til udtryk i Spanien, hvor prekariatspartiet ”Podemos” er blevet stiftet. De fik ved EUparlamentsvalget over 1,2 mio. stemmer, svarende til 8 % - det gav 8 sæder i Europa Parlamentet. De har adopteret Standings idéer om hvad der vil skulle til for at imødekomme problematikkerne forbundet med prekariatet. Derfor fremgår det af deres manifest at de ønsker en form for borgerløn, bedre sikkerhed i ansættelser og generelt bedre arbejdsvilkår. Derfor kan man argumentere for, at Podemos er det første eksempel på en homogeniseret version af prekariatet.

 

30  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Udviklingen peger dog også i retning af et mere homogent prekariat andre steder i verden, f.eks. i Danmark hvor Podemos Danmark, altså den danske pendant til det spanske parti, blev oprettet i slutningen af 2014.    

KAPITEL  6  –  ANALYSE   I det følgende analyseres hvordan den danske model er udfordret fra henholdsvis national og international side, samt hvilken betydning disse udfordringer har for flybranchen.

6.1 Hvordan er den danske model udfordret fra dansk side?

  Den danske model synes at være udfordret fra flere kanter. Men samtidig er det vigtigt at have in mente, at den danske flexicurity-model netop ikke er en uforanderlig og urørlig modelkonstruktion. Modellen har løbende været udsat for direkte, eller indirekte forandringer både i forhold til fleksibiliteten og sikkerheden. Den dynamiske sammenhæng mellem det fleksible arbejdsmarked, indkomstsikringen og den aktive arbejdsmarkedspolitik, skaber en synergieffekt hvor ændringer i et af disse elementer får konsekvenser for de andre. Når elementerne ændres, er spørgsmålet om disse ændringer har et sådant omfang og karakter, at der er tale om fundamentale systemændringer, som på sigt kan skabe grundlæggende forandringer for den danske flexicurity-model eller mindre tilpasninger. Analysen af hovedelementerne i den danske model vil give et stærkere billede af, hvordan og i hvilket omfang den danske model er udfordret.   6.1.1  Udfordringer  for  organiseringsgraden  og  overenskomstdækningen     Det er en væsentlig forudsætning for flexicurity-modellens holdbarhed at den fortsat bakkes op af arbejdsmarkedets parter, og at der er tillid til, at modellen kan sikre rimelige sociale og politiske kompromisser. Den danske model er truet af lavere organisationsprocenter og af en stigning i brancher, hvor overenskomstdækningen generelt set er lav, som det fremgår af figur 3 (LO 2011: 44). Det danske arbejdsmarked har overordnet været kendetegnet ved stærke organisationer for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Sådan er det stadigvæk.

 

31  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

                           

Figur 3: Den faldende organiseringsgrad, kilde (LO-rapport 2011)

Men mens organisationsprocenterne er høje i forhold til mange andre vestlige økonomier, er fagforeningernes organisationsprocenter dog stærkt faldende. Der tegner sig et billede af, at de overenskomstbærende fagforeninger har mistet opbakning på det organisatoriske plan såvel som det politiske. Det øgede fokus på makroøkonomiske rammer tilbage i 1980’erne og den deraf følgende tendens til politisering af beskæftigelsespolitikken har vist sig at være en udfordring for fagbevægelsen (Klindt 2014: 43). Den særlige danske variant af korporatisme, hvor arbejdsmarkedets parter typisk inddrages i lovforberedelse og beslutningsprocesser samt pålægges implementeringsansvar har været og er stadig under en kraftig forandring, som medfører en svækkelse af fagbevægelsens indflydelse. Det blev eksempelvis illustreret i forbindelse med reformerne Flere i Arbejde og Genopretningspakken, samt i forbindelse med dagpengekommissionen (Klindt 2014: 52).     Ifølge fagforeningerne har de vedvarende forringelser af dagpengesystemet sat den danske flexicurity-model under pres og efterladt mange folk i økonomisk usikkerhed. Forringelserne af dagpengesystemet fortsætter med at skabe gnidninger i forholdet mellem fagbevægelsen og de politiske beslutningstagere. Derfor er det helt naturligt, at LO forsøger at udvikle et nyt dagpengesystem sammen med FTF. Fagbevægelsen synes også at være blevet svækket i forbindelse med liberaliseringen af organisationsmarkedet (jf. afsnit 6.2.5). Det ses tydeligt af svigtende medlemstal og de unges fravalg af de overenskomstbaserede fagbevægelser til fordel for de såkaldt “gule” fagforeninger (LO 2011: 44). Markedsorientering af hele organisationsmarkedet har været og er i særdeleshed en klods om benet på fagbevægelsen.    

32  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

  Trods det beskrevne fald er der dog i Danmark fortsat en relativt høj organiseringsgrad. Men fagbevægelsen synes også at være tynget af den stigende opsplitning på arbejdsmarkedet. De traditionelle arbejderfag oplever ikke samme stigning i beskæftigelsen som de tertiære brancher brancher som også er kendetegnet ved en lavere organisationsgrad. Hvis vi tager udgangspunkt i virksomhedsniveauet og konsekvenserne af en lavere organisationsgrad, vil det øgede antal uorganiserede og gule medlemmer på stadig flere arbejdspladser så gøre det umuligt for tillidsrepræsentanterne at forhandle holdbare løsninger hjem med ledelsen, fordi interesseforskellene på lønmodtagersiden er for store? Eller vil tillidsrepræsentanten overhovedet få succes med forhandlingskrav, hvis der er meget få medlemmer til at bakke op om krav? Og hvordan vil lokale konflikter blive løst for de gule og uorganiserede medlemmer? Man kan hævde, at netop sammenhængen mellem den landsdækkende overenskomstfornyelse og lokal forhandling, inklusive effektiv administration af overenskomsterne, er sårbar overfor et faldende medlemstal, da man er afhængig af en relativt stærk faglig organisering og en troværdig sammenhæng mellem de forskellige niveauer i forhandlingssystemet.     6.1.2  Indside-­‐outside  arbejdsmarked     Opsplitningen på arbejdsmarkedet og ændringerne af arbejdsmarkedspolitikkens indholdsmæssige elementer udgør på sigt også en trussel for den danske model. Den ringere indkomstsikring og det konstante og stigene behov for opkvalificering stiller store krav til beskæftigelsespolitikken. Et øget fokus på arbejdsmarkedsrettede uddannelser er af allerhøjeste vigtighed (Ekspertgruppen: 187). Lavere prioritering af uddannelsesindsatsen resulterer i, at de ledige får relativt færre generelle kvalifikationer, og det kan føre til et Inside-outside arbejdsmarked, hvor den manglende arbejdsmæssige sikkerhed kan komme til udtryk ved, at både fleksibilitet og sikkerhed er koncentreret om særlige grupper, eller ved at sikkerheden er koncentreret om nogle grupper og fleksibiliteten om andre. Det kan medføre at flere ledige kan havne i en prekær situation, hvor den lediges mulighed for varig beskæftigelse er begrænset (Beskæftigelsesministeriet 2005:44).     6.1.3  Udfordringer  for  det  aktive  beskæftigelsessystem       Virksomhedernes rolle i arbejdsmarkedspolitikken er central og har været det siden starten af 1990’erne. Dansk arbejdsmarkedspolitik er således stadig meget udbudsorienteret, med en stærk orientering mod aktivering af de ledige (Beskæftigelsesministeriet 2005: 44). Det står klart, at løntilskud hos private virksomheder er et af de redskaber, som har den største effekt, når det handler om at løfte den ledige til varig beskæftigelse (Ekspertgruppen 2014: 104). Den aktive  

33  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

beskæftigelsespolitik bliver stadig brugt som et strukturpolitisk instrument til at øge den varige beskæftigelse. Beskæftigelsespolitikken har siden sin implementering skiftevis haft fokus på forskellige praksisser herunder opkvalificering og kortvarige jobsøgningskurser (Ekspertgruppen 2014: 29). Fælles for de forskellige praksisser er, at det kun er løntilskud i private virksomheder som har dokumenteret effekt.     Organisatorisk har beskæftigelsespolitikken også skiftet spor. Beskæftigelsespolitikken er nu enstrenget i den forstand at det er kommunen, der står for eksekveringen af de forskellige policystrategier, hvilket stiller store krav til kommunerne og jobcentrene. De krav bliver ikke umiddelbart mindre i en fremtid, hvor arbejdsmarkedet synes at gå i en retning af mere jobrotation, hvor de bedste resultater opnås gennem en mere netværksbaseret policy-udformning, og hvor kommunerne i samspil med den enkelte ledige og virksomhederne kan løfte den ledige til varig beskæftigelse (Ekspertgruppen 2014:144). Det stiller også en lang række krav til de implicerede parter, herunder et kompetenceløft af jobcentrene, hvor de ansatte får mulighed for at få et større kendskab til forskellige brancher, ligesom de skal have en større viden om hvilke virksomheder der mangler arbejdskraft. Den netværksbaserede løsningsmodel er også udfordret af de refusionsrammer som kommunerne er underlagt. De skal tilpasses så de i langt højere grad tilskynder til øget tværkommunalt arbejde, fremfor spekulation i refusioner fra staten (Ekspertgruppen 2014:151).  

6.1.4 Delkonklusion Den danske model er ikke en uforanderlig modelkonstruktion, modellen har løbende været udsat for ændringer der har påvirker fleksibiliteten og sikkerheden. Med udviklingen af den aktive beskæftigelsespolitik blev der inkorporeret et større element af funktionel fleksibilitet til den danske model. En funktionel fleksibilitet der endog er udfordret af at muligheden for opkvalificering, efterog videreuddannelse ikke altid har været og er tilstrækkelig bred. Der synes således at herske bred enighed om, at løntilskud i private virksomheder er en af de bedste måder at løfte folk fra arbejdsløshed og til beskæftigelse, ligesom det også er med til at styrke elementet af funktionel fleksibilitet i den danske model. Den danske model er tillige udfordret lavere organiseringrad hos lønmodtagerne, en tendens som synes forstærket de senere år. Den lavere organiseringsgrad kan på sigt vise at være en stor udfordring for den danske model, da man kan hævde, at netop sammenhængen mellem den landsdækkende overenskomstfornyelse og lokal forhandling, inklusive effektiv administration af overenskomsterne, er sårbar overfor et faldende medlemstal, da man er  

34  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

afhængig af en relativt stærk faglig organisering og en troværdig sammenhæng mellem de forskellige niveauer i forhandlingssystemerne. Decentraliseringen af aftalesystemet, hvor der er fokus på få men store rammeaftaler indenfor de forskellige brancher, fordrer en stærk organisering på virksomhedsniveau. Opslitningen på det danske arbejdsmarked udfordrer den danske model, da jobskabelsen i disse år sker i de såkaldte tertiære erhverv, erhverv hvor organiseringsgraden ofte er meget lav. Ligeledes har Liberaliseringen af organisationsmarkedet også været med til at svække forholdet mellem staten og de overesnkomstbærende fagforeninger, ligesom de overenskomstbærende fagforeninger i højere grad end tidligere er tvunget til at konkurrerer på pris. Derudover kan den øgede politicering på afataleområdet ej heller ikke negligceres, indkomstpolitikken er blevet et centralt elementet når der skal forhandles overenskomster.

6.2 Har den politiske udvikling forringet sikkerhedselementet i den danske model?

  Som tidligere beskrevet medførte kriserne i 1970’erne et større fokus på indkomstpolitik, hvilket igen medførte en øget politisering af det danske aftalesystem, som blev startskuddet til et paradigmeskift i forholdet mellem stat og fagbevægelse (Klindt 2014:39). En transition, hvor korporatisme og partnerskab ikke længere er dækkende, men hvor det vil være mere retvisende at tale om konfrontation eller damagecontrol. Et billede som forstærkes af en lang række modsætningsforhold og institutionelle ændringer, der har præget forholdet mellem stat og fagbevægelse i slut-1980’erne og 1990’erne (Klindt 2014:41). Et modsætningsforhold som tilsyneladende ikke er blevet mindre af de forringelser af dagpengesystemet og den aktive arbejdsmarkedspolitik, som blev indført af VK- regeringen i slutningen af 2000´erne, en politik som med visse forbehold er blevet videreført af den nuværende SR-regering. For at forstå det nuværende faseskift i forholdet mellem fagbevægelsen og staten må udgangspunktet være det samarbejde og partnerskab som udvikledes i slut-1980’erne og op igennem 1990’erne.   6.2.1  Parløb  i  1990’erne  –  Et  aspekt:  arbejdsmarkedspensioner       I 1990’erne handlede partnerskabet mellem fagbevægelsen og regeringen dels om at skabe synergi mellem overenskomsterne og regeringens økonomiske politik, og dels om at virkeliggøre en aktiv arbejdsmarkedspolitik med inddragelse af arbejdsmarkedets parter i forvaltningen af arbejdsmarkedspolitikken. Tilløbet til dannelsen af arbejdsmarkedspensioner startede i midten af 1980’erne og opstod på baggrund af det kuldsejlede ØD-projekt. Et projekt, hvis formål var at opnå medejerskab over produktionsapparatet gennem oprettelse af en central fond og derigennem få  

35  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

medbestemmelse i virksomhederne (Klindt 2014:40). I erkendelse af at ØD-projektet ikke blev virkeliggjort, og at der var behov for en mere begrænset lønudvikling, begyndte fagbevægelsen at tænke på en ny fondskonstruktion, og her blev spørgsmålet om pension hurtigt et determinerende tema. Det gjorde det blandt andet, fordi det i 1980’erne stod klart, at der i fremtiden ville komme store demografiske ændringer i den danske arbejdsstyrke, et ældreboom var på vej.    

Et sådan ældreboom ville helt naturligt sætte begrænsninger på forbedringer af folkepensionen, og derfor havde fagbevægelsen interesse i at få etableret et arbejdsmarkedspensionssystem (Beskæftigelses ministeriet 2005:45). Efter nogen betænkningstid kunne den daværende Poul Schlüter-regering godt se fordelen ved tiltag i retning af arbejdsmarkedspensioner, tiltag der ville øge opsparingen, reducere forbruget og derved bidrage til at afhjælpe problemerne med store underskud på betalingsbalancen. Det blev ikke til nogen ny fondskonstruktion, som LO havde håbet på, men i 1987 indkaldte Poul Schlüter til trepartsdrøftelser. Drøftelserne afstedkom en fælleserklæring hvori LO anerkendte behovet for en mere begrænset lønudvikling. På den anden side var der enighed om at understøtte opsparingen via arbejdsmarkedspensioner. Efter noget tovtrækkeri fik de offentligt ansatte, der ikke allerede var omfattet af en pensionsordning, indskrevet en sådan i deres overenskomst i 1989, og i 1991 fulgte det private område efter.    

Arbejdsmarkedspensionerne blev gradvist udvidet i 1990’erne, og det banede vejen for en større skatte- og pensionsform, der forbedrede holdbarheden af folkepensionsordningen. Folkepensionens grundbeløb blev nedsat, mens beløbet blev hævet for pensionister uden andre indtægter. Det, kombineret med de nyetablerede arbejdsmarkedspensioner, var med til at fremtidssikre pensionssystemet, fordi der gradvist bliver færre pensionister, som var berettiget til det fulde pensionstillæg (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd(AE) 2009:18).   Folkepensionen er dog siden blevet justeret ad flere omgange. I 2006 var der bred politisk enighed mellem den borgerlige regering og den socialdemokratiske opposition om væsentlige ændringer – vigtigst var, at både alderen for adgang til efterløn og folkepension fra 2019 skal reguleres opad i takt med udviklingen i levealderen (AE 2009:19).   6.2.2  Aktiv  beskæftigelsespolitik  som  strukturpolitisk  instrument      

Et andet vigtigt element i 1990’ernes udvikling af samspillet mellem fagbevægelsen og staten var den aktive beskæftigelsespolitik, der for alvor blev italesat under den første Nyrup-regering. Dette skete som følge af flere års stigende arbejdsløshed i 1990’erne og et paradigmeskift i den  

36  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

økonomiske politik, hvor strukturproblemer blev set som årsag til langtidsledighed og flaskehalse (AE 2009:23). Tidligere blev ledighed primært anset for at være et konjunkturproblem og ikke et strukturelt problem. Denne gængse tilgang blev nu afløst af en mere aktiv beskæftigelsespolitik, som søgte at forklare arbejdsløshed ud fra, at arbejdsstyrken led under manglende kvalifikationer og motivation, hvorfor en aktiv beskæftigelsespolitik med vægt på uddannelse, opkvalificering, fleksibilitet og mindre generøse ydelser skulle udgøre kernen i den nye policy-formulering (Beskæftigelsesministeriet 2005:126). Det var således et opgør med tidligere tiders forestilling om, at arbejdsløshed opstod som følge af mangel på efterspørgsel. Med etableringen af den aktive beskæftigelsespolitik i starten af 1990’erne blev arbejdsmarkedspolitik et udtalt strukturpolitisk instrument.     6.2.3  Reformering  af  dagpengesystemet  og  omorganisering  af   arbejdsmarkedspolitikken       De væsentligste arbejdsmarkedspolitiske indgreb fra 1993 faldt i to forskellige kategorier. Det ene var begrænsningen i dagpengeperioden (Beskæftigelsesministeriet 2005:124). Tidligere var der reelt en ubegrænset dagpengeperiode, og samtidigt kunne dagpengeretten genoptjenes via forskellig støttet beskæftigelse, som den ledige havde krav på. Begrænsningen af længden i dagpengeperioden blev indført med en syvårig dagpengeperiode, som gradvist blev reduceret til fire år op gennem 1990’erne, og som alene kunne genoptjenes via perioder i ordinær beskæftigelse. Parallelt hermed blev modtagelse af dagpenge gjort afhængig af deltagelse i de aktive tilbud.    

Den anden kategori i de arbejdsmarkedspolitiske indgreb fra 1993 føjer sig direkte til de forskellige justeringer i aktiveringsforanstaltningerne. Disse omfatter hvad angår indhold og omfang krav til deltagelse i aktiveringen. Ét væsentligt element har været en tilpasning til den situation, at dagpengeretten for den ledige ultimativt ophører (Beskæftigelsesministeriet 2005:127). Op gennem 1990’erne har der været en stribe forskellige justeringer, bl.a. som følge af den faldende ledighed, som har gjort det muligt at fremrykke udløb af både dagpengeperiode og aktiveringsforanstaltninger.    

Ligesom det var tilfældet med de første arbejdsmarkedspolitiske indgreb i 1993 søgte man med arbejdsmarkedsreformen i 1994 at indføre princippet om ret og pligt. Arbejdsmarkedsreformen medførte ikke yderligere forringelser af de sociale sikringsydelser eller grundlæggende ændringer af finansieringsstrukturen for dagpengesystemet. Derimod blev arbejdsmarkedspolitikken rekalibreret i forhold til vægtningen mellem social disciplinering og social integration  

37  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

(Beskæftigelsesministeriet 2005:42). På den ene side blev dagpengeperioden forkortet, rådigheds-, mobilitetsregler og sanktioner skærpet, genoptjeningsretten afskaffet og pligten til aktivering understreget. På den anden side blev der foretaget en massiv satsning på efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken og opkvalificering af de ledige. Der blev indført individuelle handlingsplaner, og aktiveringsforløbene blev igangsat tidligere og mere intensivt (Beskæftigelsesministeriet 2005: 42).    

På den organisatoriske side blev arbejdsmarkedspolitikken regionaliseret gennem de såkaldte regionale arbejdsmarkedsråd, der fik visse beføjelser overfor arbejdsformidlingen og beslutningskompetence til at prioritere og dimensionere den regionale aktiveringsindsats. På samme måde blev arbejdsmarkedets parters position i politikimplementeringen markant styrket (Klindt 2014: 42), selvom man var et stykke fra tidligere tiders korporatisme. Her er det værd at nævne, at fagbevægelsen bakkede op om det diskursive skift, der sigtede mod at øge arbejdsudbuddet. De tidlige evalueringer af aktiveringsindsatsens effekter var grundlæggende positive, og pegede på et øget effektivt arbejdsudbud, øget mobilitet, og positive beskæftigelseseffekter af såvel uddannelse som offentlig jobtræning (Beskæftigelsesministeriet 2005:42).       6.2.4  Borgerlig  regering  og  yderligere  pres  på  sikkerhedsnettet       Den borgerlige regering fortsatte med at justere arbejdsmarkedspolitikken i en mere disciplinerende retning, og med reformen Flere i Arbejde fra 2002, videreførtes denne udvikling, mens den samtidig indebar nogle afgørende brud i arbejdsmarkedspolitikken. Opkvalificeringselementet i aktiveringsindsatsen blev reduceret, og der kom større fokus på kortvarige jobsøgningskurser, afklarings- og vejledningsforløb frem for langvarige aktiveringstilbud. OECD og Beskæftigelsesministeriet var dog opmærksomme på, at langvarige aktiveringstilbud typisk er at foretrække, som det lød ifølge beskæftigelsesministeriet i en rapport om den danske flexicuritymodel.    

Investeringer i human kapital er afgørende for at øge den enkeltes langsigtede beskæftigelsesudsigter og jobsikkerhed, og for at øge virksomhedernes konkurrencedygtighed og arbejdsmarkedets tilpasningsevne (Beskæftigelsesministeriet 2005:46). Tendensen til, at arbejdsgiverne underinvesterer i efter- og videreuddannelse og at uddannelseselementet i arbejdsmarkedspolitikken er blevet nedprioriteret, er bekymrende i lyset af de udfordringer som det danske arbejdsmarked står overfor. Sådan har det været op igennem 2000’erne og Carsten Kochudvalget påpeger også vigtigheden af at opprioritere uddannelseselementet.    

38  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

 

Med arbejdsmarkedsreformen ’Flere i Arbejde’ fra 2002 blev generøsiteten i kontanthjælpssystemet udfordret på to områder. For det første blev der med starthjælp og introduktionsydelse indført lavere ydelser for nogle grupper herunder flygtninge, hvilket betød en kraftig reduktion i forsørgelsesindkomsten i forhold til kontanthjælp. Bevæggrunden herfor var at det skulle kunne ’betale sig at arbejde’ (Beskæftigelsesministeriet 2005: 47). Foreliggende analyser tyder dog på, at disse tiltag kun i begrænset omfang har bragt flere fra målgrupperne i beskæftigelse (Beskæftigelsesministeriet 2005: 48). For det andet blev der indført et loft over kontanthjælpen og andre sociale ydelser for ægtepar på kontanthjælp, som også skulle medvirke til at reducere de økonomiske discincitamenter. Med samme begrundelse blev der som led i skattereformen indført et beskæftigelsesfradrag med virkning fra 2004 for lønmodtagere, som bidrog til at øge indkomstfremgangen ved overgang fra passiv forsørgelse til beskæftigelse.     6.2.5  Monopolbrud  på  organisationsmarkedet  –  pres  på  den  danske  model       VK-regeringens indgreb i 2002 åbnede for tværgående a-kasser og derved opstod der et tomrum, hvor de gule organisationer kunne konkurrere med fagforeningerne. Den politiske intervention var direkte med til at svække sammenkædningen af a-kasser og fagforeninger, ligesom incitamentet til at forsikre sig mod arbejdsløshed blev mindsket. Fagforeningernes monopol på organisationsmarkedet var nu en saga blot. Liberaliseringen af organisationsmarkedet var et klart billede af et politisk ønske om at øge konkurrenceelementet så snart muligheden bød sig. Formålet med liberaliseringen kan inddeles i tre hovedpunkter. Det første punkt handlede om at øge konkurrencen: ”Konkurrence er sundt og danner grobund for effektiviseringer”. Punktet er karakteriseret ved at være meget ideologisk funderet, det lægger sig meget op ad en af tidens stærke tendenser nemlig markedsorientering. Det andet punkt er i forlængelse af det første og handler om at sikre nye aktører adgang til markedet, mens det sidste og tredje punkt appellerer til brugerne, det vil sige lønmodtagerne: Lønmodtagerne skal have mulighed for at vælge frit mellem flere udbydere (LO 2011: 43).     6.2.6  De  Gule  Organisationers  særlige  kendetegn     De gule organisationer adskiller sig fra de traditionelle fagforeninger på en række punkter. De gule fagforeninger er kendetegnet ved et øget fokus på forretningselementet, lønmodtagerne er kunder, og foreningerne konkurrerer specielt på pris. Derudover konkurrerer de gule organisationer ikke så meget på overenskomst eller politisk interesse, men mere på individuel juridisk rådgivning, og det  

39  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

har de haft stor held med. Specielt de unge synes at være modtagelige overfor den individuelle tilgang til dagpengespørgsmålet (LO 2011:44 ).    

Dette, sammenholdt med overflytningen i arbejdsstyrken fra de traditionelt bundne arbejdserhverv til de tertiære erhverv, tydeliggør at gruppepresset på arbejdspladsen i forhold til at skulle være medlem af en fagforening er stærkt aftagende. Det hænger også sammen med, at organiseringsgraden generelt er lavere i serviceerhvervene, ligesom individualiseringen også kan være en medvirkende faktor. Alle disse faktorer og den deraf øgede tilslutning til de gule fagorganisationer, der ikke tilslutter sig kollektive overenskomster, er med til at svække tilslutningen til de traditionelle fagforeninger, hvilket på sigt kan true den danske model (LO 2011: 38).     6.2.8  Kulturelle  Forhold  -­‐  individualisering  i  et  forbrugerperspektiv       Specielt hos de unge synes der at tegne sig et billede af en egentlig holdningsændring, hvor fokus er flyttet fra fagforening til forsikring. Der synes altså at være et mismatch mellem den historie som fagforeningerne gerne vil fortælle og den måde som de unge forstår fagforeningerne på (LO 2011: 44). Denne udvikling er formentlig blevet yderligere forstærket af højkonjunkturen i midten af 2000’erne. Den efterfølgende lavkonjunktur har gjort mange unge, hvad enten det er faglærte eller akademikere, usikre på fremtiden. Alligevel synes der at være en modvilje hos de unge mod at overtage tidligere generationers normer og solidaritetsopfattelse. De unge vil hellere indgå i dialog og har en mere individualiseret tilgang til den danske model, i stil med: hvad kan den gøre for mig? (LO 2011: 44).   6.2.9  Fra  statslige  arbejdsmarkedsråd  til  stærke  lokale  beskæftigelsesråd     Med den stort anlagte og institutionelt ændrende strukturreform blev det statslige arbejdsformidlingssystem afskaffet til fordel for enstrengede kommunale jobcentre. Reformen blev gradvist implementeret ad to omgange og førte til en afvikling af de statslige arbejdsmarkedsråd til fordel for lokale beskæftigelsesråd (Klindt 2014: 44). Derved fik kommunerne langt større ansvar i forhold til eksekveringen af den aktive beskæftigelsespolitik. Kommunerne blev samtidig udsat for mere gennemgribende kontrol gennem øgede proces- og performancekrav, der blev suppleret med en kompleks refusionsmodel, en model som Carsten Koch-udvalget også udtrykt betænkeligheder ved (Ekspertgruppen 2014: 75).    

 

40  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Ændringen fra et tostrenget til et enstrenget beskæftigelsessystem rummede både en række muligheder og risici i forhold til arbejdsmarkedets fleksibilitet. Således var der indlysende fordele i en større sammentænkning af den statslige og kommunale arbejdsmarkedspolitik. Samtidig strider en kommunalisering af arbejdsmarkedspolitikken dog mod det tidligere bærende princip i arbejdsmarkedspolitikken, nemlig at beskæftigelsesindsatserne varetages efter funktionelle og ikke geografiske hensyn. Et væsentligt kritikpunkt blandt arbejdsmarkedets parter har netop været, at et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil kunne mindske arbejdskraftens mobilitet på tværs af kommunegrænser (Beskæftigelsesministeriet 2005: 46). Carsten Koch-udvalget pointerer også de mere uhensigtsmæssige konsekvenser af den stærke lokale forankring, der ligger hos kommunerne, når det kommer til eksekveringen af den aktive beskæftigelsespolitik (Ekspertgruppen 2014: 79).   Organiseringen af beskæftigelsessystemet ses nedenfor (Ekspertgruppen 2014: 61).                             Figur 4: viser hvordan det danske beskæftigelsessystem er organiseret, kilde (Ekspertgruppen 2014)         6.2.10  Parløbet  er  definitivt  slut  –  Dagpengereformen  sætter  regeringen  og   fagforeningerne  på  kollisionskurs       I kølvandet på krisen i 2008 fik den tidligere regering problemer med for store underskud på de offentlige finanser. EU-kommissionen kom i 2009 med en henstilling til regeringen om at nedbringe de offentlige underskud. Henstillingen gav i foråret 2010 anledning til lanceringen af genopretningspakken. En spareplan som ramte alle på overførselsindkomst. . Herunder er oplistet et par af de vigtigste besparelser i Genopretningspakken (Klindt 2014: 47).    

 

1.

Forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år  

2.

Fordobling af genoptjeningskravet fra 26 til 52 uger   41  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

3.

Loft over fradrag for faglige kontingenter, placeret så det primært påvirker  

medlemmer af de gamle fagforeninger, og ikke medlemmer af de gule fagforeninger.   Genopretningspakken ramte dermed de ledige over en bred kam, og ligesom det var tilfældet med de løbende forringelser af dagpengesystemet op igennem 1990’erne, blev denne reform ikke mødt med megen forståelse hos fagforeningerne og de ledige (Klindt 2014: 47). Dagpengesystemet er på denne måde blevet mindre attraktivt, hvilket nedenstående graf også giver et klart billede af: Dagpengenes kompensationsgrad bliver lavere og lavere i forhold til en gennemsnitlig løn (LO 2011: 43).

     

Figur 5: viser udviklingen af dagpengenes kompensationsgrad i pct, for en gennemsnitlig lønmodtager, kilde (LO-rapport 2011)

 

6.2.11 Delkonklusion  

Sikkerhedselementet  i  den  danske  model  er  gradvist  blevet  udsat  for  større  strukturelle   ændringer.  De  modsætningsforhold  og  institutionelle  ændringer  der  har  præget  forholdet   mellem  stat  og  fagbevægelsen  fra  i slut-1980’erne og til nu har tydeliggjort transitionen fra korporatisme og til egentlig uenighed. Modsætningsforhold er blevet forstærket gennem en række arbejdsmarkedsreformer i 1990’erne og 2000’erne og genopretningspakken fra 2010 er et endeligt bevis på at fagbevægelsen og staten står i stærk oppositionen til hinanden. Den lange og vedvarende forringelse af sikkerhedselementet er blevet forsøgt opvejet med en aktiv beskæftigelsespolitik, som også har haft et skiftevis fokus på korte og længerevarende aktiverings- og opkvalificeringstilbud,  

42  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

men der er dog blandede erfaringer med effektueringen af den aktive beskæftigelsespolitik. Afslutningsvis er det værd at notere sig at ledige i Danmark har en langt højere dagpengesats end tilfældet er i mange andre vestlige økonomier og derfor indeholder den danske model endnu et stærkt element af sikkerhed, omend det er blevet skævvredet igennem en periode.

6.3 Hvordan er den danske model udfordret på overstatsligt niveau?

  Den danske model har været udfordret på mange måder gennem tiden. Den særlige måde man i Danmark har indrettet arbejdsmarkedet på, hvor løn og arbejdsvilkår bliver justeret mellem arbejdsmarkedets parter kan være svær at holde isoleret. Det primære fokus i dette afsnit vil være på EU’s frie bevægelighed, og hvilke konsekvenser det har ført med sig.    

En af de faktorer, der har påvirket det danske arbejdsmarked, er Danmarks medlemskab af det daværende EF. Helt specifikt, indførelsen af det ’indre marked’ i 1987, hvor man fokuserede på fire elementer, som skulle kunne bevæge sig frit inden for EU. De punkter, der skulle kunne bevæge sig, var: varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft (LO-rapporten 2011: 76).    

I forlængelse af indførelsen af det ’frie marked’ blev der indført en traktat, hvor Europæisk Faglig Sammenslutning og Business Europe fik ret til at overtage dele af EU-lovgivningen, hvor de bl.a. kunne regulere på områder som arbejdstid, der ellers bliver aftalt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Hvis det lykkes arbejdstager og arbejdsgiver at blive enige, sendes resultatet tilbage til EU, som videregiver det som direktiver. Ligeledes har parterne mulighed for at indgå fælles aftaler, der ikke behøver at gå i gennem EU. At indgå aftaler på arbejdspladserne, læner sig meget op af den danske model, hvor man selv regulerer arbejdsforholdet. Der er ikke dog mange eksempler på, at det er lykkedes på europæisk plan (LO-rapporten 2011:76). Den mest nærliggende grund til, at det ikke er lykkedes for andre europæiske lande kunne være, at der ikke er tradition for, at man selv aftaler løn og arbejdsvilkår på arbejdspladsen, men det i stedet er statsreguleret.   6.3.1  EU’s  konkurrencepolitik     Den europæiske konkurrencepolitik blev formelt set grundlagt med Rom-traktaten i 1957. Politiken fremmer to primære formål: For det første sigter den mod at private virksomheder ikke indgår markedsforvridende aftaler, såsom karteldannelser, og forhindre misbrug af virksomheders dominerende stillinger. For det andet sigter EU’s konkurrencepolitik på at få kontrol med alle  

43  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

former for statslig støtte til nationale virksomheder fra alle slags offentlige myndigheder (Marcussen 2010: 98) Målet er at undgå staters favorisering af nationale virksomheder.    

EU’s konkurrencepolitik er grundlæggende etableret ud fra ideen om, at perfektionere de interne (EU) og eksterne (resten af verden) markedskræfter. Internationale transportomkostninger er blevet lavere, kommunikationsmulighederne bedre og niveauet af handelsbarriere sænket. Der er åbnet op for direkte udenlandske investeringer på tværs af grænser. Nationalt og regionalt afgrænsede markeder er blevet globale, hvilket en lang række virksomheder påvirkes af. Problemet er, ifølge Martin Marcussen, at det globale marked ikke er problemfrit. I stedet for de fysiske barrierer, som forsvandt ved etableringen af den fri handel og frie investeringer, er der opstået andre statslige etablerede barrierer.    

Den danske konkurrencelov er siden 1997 gradvist blevet harmoniseret med EU’s konkurrenceregler, der løbende moderniseres i forhold til den globale kontekst og den gradvise udvikling af et globalt konkurrenceregime (Marcussen 2010: 99). Samtidig er der foretaget privatisering og deregulering på områder der har med luftfart, telekommunikation og elforsyning at gøre (Marcussen 2010: 99)    

Den fri bevægelighed på tværs af landegrænser har gjort det lettere for virksomheder at konkurrere på ringere løn- og ansættelsesforhold, hvilket medfører et pres på beskæftigelsen og arbejdsvilkårene i lande med stabile og veludviklede løn- og arbejdsforhold (LO-rapporten 2011: 103). Disse lempelser har været bl.a. været medvirkende til at gøre Ryanairs ansættelsesvilkår mulige.     6.3.2  Østudvidelsen  i  2004     En udfordring for den danske model, kom i forlængelse af EU-udvidelsen i 2004, hvor 10 nye lande kom med i EU. Disse lande kom primært fra Østeuropa, hvor borgernes levestandard og indretningen af arbejdsmarkedet var radikalt anderledes, end man var vant til i EU.    

Østudvidelsen har ikke været ensidigt positiv eller negativ. I interviewet med Bent Greve nævnes det bl.a., at virksomheder nu kan få arbejdskraft, når de mangler det. Ligeledes pointerer han, at højtuddannede har mulighed for at rykke rundt og finde arbejde, hvor der er behov for dem (Bent Greve 12-5-2015). Endvidere har danske virksomheder fået mulighed for at outsource til lande med  

44  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

lavere løn, ligesom at udvidelsen også har været med til at skabe danske arbejdspladser og dermed hjulpet på væksten i Danmark (LO-rapporten 2011:79).    

Dog har udflytningen af produktion til lande hvor både ansættelsesvilkår og løn er betydelig lavere end Danmark betydet, at mange arbejdspladser har måttet lukke. Multinationale selskaber, som Ryanair, har mulighed for at etablere sig, i lande som giver selskabet bedst mulig konkurrencedygtighed, uden at tage højde for de ansættelsesvilkår. Ydermere vil virksomheder f.eks. i Danmark som i udgangspunkt skaber national vækst i større grad være afhængige af det globale marked. Eksempelvis har finanskrisen sine rødder i markedet i USA (LO-rapporten 2011:77)     6.3.3  Social  Dumping     På trods af høj arbejdsløshed i EU, forventes det at der vil opstå mangel på arbejdskraft i fremtiden (LO-rapporten 2011:78). EU arbejder på at lave direktivforslag for at komme det til livs bl.a. ved at øge kontrollen med arbejdskraft for lande udenfor EU, men det har som udgangspunkt ikke nogen konsekvenser for Danmark, da Danmark har visse forbehold i traktaten. Dette vil dog medføre, at der komme en markant større underklasse af ufaglærte, der skal konkurrere med andre EU lande, hvor lønnen er lavere. Dette kan risikere at medføre social dumping, som kan være en udfordring for den danske model. Social dumping er en virksomhedsstrategi rettet mod en sænkning af løneller sociale standarder af hensyn til øget konkurrenceevne, tilskyndet af virksomheder og indirekte involverer deres ansatte og/eller hjemme eller værtslandes regeringer (ETF-rapporten 2014: 11).    

EU’s regler om fri bevægelighed har ikke specifikke krav til landenes retssystemer, deres formål er primært at sikre arbejdsgiver og arbejdstager fri adgang til det globale marked.   Konsekvenserne af at have ét fælles marked kan være store. Den frie bevægelighed gør, at der er frie muligheder for at konkurrere på kryds og tværs af lande og som nævnt tidligere, kan dette medføre ’social dumping’ eller ’social turisme’.    

Bygge- og anlægsbranchen lider hårdt under arbejdsudbuddet fra østlandene. De økonomiske forskelle i eksempelvis Polen eller de baltiske lande kontra Danmark gør konkurrencen hård. De har langt lavere lønninger og er derfor konkurrencedygtige, udover hvad en dansker kan tilbyde, lønmæssigt. Arbejdsforholdene i Danmark bliver ordnet ved overenskomst forhandlinger og altså ikke bestemt ved lov. Dette er som nævnt tidligere unikt for Danmark, men det udgør et stort  

45  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

problem i forhold til udenlandske arbejdstagere og arbejdsgivere. Det forholder sig ofte sådan, at virksomheder der eksempelvis er etableret i byggebranchen, ikke har noget kontor i Danmark. De, der er tilknyttet virksomheden, rykker fra byggeplads til byggeplads, hvor det kan være svært at etablere kontakt, mens de er i landet. Ofte er der sproglige udfordringer for de udenlandske arbejdere, og dette resultere ofte i konflikter eller misforståelser.    

En anden arbejdsgruppe, der kan være udsat for social dumping er dem, der har arbejde i de tertiære erhverv. Der er generelt en mindre grad af organisering inden for eksempelvis serviceerhverv som restaurationsbranchen (jf. afsnit 6.2.6). Dette kan være et udtryk for et opsplittet arbejdsmarked, hvor folk lever i en mere ustabil tilværelse på arbejdsmarkedet. Bent Greve fortæller i interviewet at ”Det er der ingen tvivl om” da han bliver spurgt om selv samme. Han fortæller, at der sker en opsplitning af arbejdsmarkedet, også rundt i Europa, hvor der kommer færre fastansættelser og flere tidbegrænsede ansættelser (Bent Greve 12-5-2015).  

For at komme problemet til livs har lande som eksempelvis Norge, indført kollektive overenskomster for alle ved lov. Hermed er alle, i eksempelvis byggebranchen, under samme overenskomst og konkurrerer på samme vilkår. Ifølge LO strider et sådan forslag i mod den danske model, da man i den danske model indgår overenskomster mellem arbejdstager og arbejdsgiver. En anden mulighed kunne være at indføre kollektive lønninger inden for et fag, men dette ville ligeledes stride mod den danske model, der fordrer at disse tiltag bliver aftalt mellem arbejdstager og arbejdsgiver. 6.3.4  Den  danske  model  og  globaliseringen   Den danske model er under konstant udvikling. Danmark er et lille land og sårbar overfor udlandet, set i arbejdsmæssigt perspektiv. Dog skal det pointeres, at Danmark hverken bør eller kan isolere sig fra udlandet. Derimod bør den danske model blive ved med at udvikle sig for at tilpasse sig de udfordringer den står overfor. Et fokusområde bør være åbenhed og fleksibilitet i forhold til omgivelserne (Marcussen 2010 s. 201). Den danske model indebærer en grad af risiko, i form af fleksibilitet, som i Danmark bliver ordnet af arbejdstager og arbejdsgiver. Dermed er der både vindere og tabere på den front, da den økonomiske fleksibilitet bliver betalt af både arbejdsgivere og arbejdstagere.    

 

46  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Den finansielle krise havde sin indtræden i Danmark i 2008/2009, hvor budgetunderskud, boligprisernes fald, øget ledighed var med til at sætte gang i voldsomme konjukturudsving i den danske økonomi. Dog havde finanskrisen ikke lige så store konsekvenser for Danmark i forhold til andre europæiske lande. Det kan endda hævdes, at det er den danske models skyld, at tingene ikke gik så galt, som det kunne have gjort. Uden åbenhed, risikofordeling og tillid var det gået meget værre, måske lige så slemt som i en del andre europæiske økonomier (Marcussen 2010: 204).    

Det kan også hævdes, at man har brugt krisen til at tilpasse sig nye forhold. Både offentlige og private beslutningstagere har givet den danske model et eftersyn. Vækst og velstand er et problem for den danske model, hvor Danmark er røget ned på OECD ´s rangliste over velstående lande, fra en 8. plads til en 12. plads på et årti (Marcussen 2010: 204). Man kan fremhæve, at det ikke kun skyldes globaliseringen, men at den danske model ikke kan fungere optimalt i en globaliseret verden. Lande som Danmark plejer at sammenligne sig med (Holland, Sverige, Finland m.fl.), står betydeligt stærkere, hvad angår økonomisk vækst.   Udover økonomiske udfordringer, har den danske model også udfordringer ift. inklusion på arbejdsmarkedet. Danmark har haft en bemærkelsesværdig stor deltagelse på arbejdsmarkedet, alligevel er der mange der, på trods af at være ledige, bliver holdt ude af ledighedsstatistikken. Nogle holdes ude af beskæftigelsen på grund af barsel, ferie etc., mens andre er på vej ud i beskæftigelse (opkvalificering, støttet beskæftigelse). Hvis man inkluderer gruppen af danskere på kontanthjælp, sygedagpenge, udgør gruppen mere end en halv million personer, der er uden for arbejdsmarkedet og ikke prøver at blive en del af det (Marcussen 2010 s:206). Hvis man dertil medregner en stigende mængde ældre, bliver det en mindre del af den danske befolkning, der skal forsørge resten af Danmark. Som nævnt tidligere i rapporten, er der samtidig et problem med en voksende gruppe ikke etniske danskere, der indtræder på arbejdsmarkedet midlertidigt.    

6.3.5 Delkonklusion

  Den fri bevægelighed i EU, sammenkoblet med Øst udvidelsen i 2004, har indflydelse på dansk økonomi, såvel som arbejdsmarked. Den fri bevægelighed har positive virkninger på det danske arbejdsmarked i form af nye arbejdspladser, men konsekvensen er at lønninger til lønmodtagere, presses i form af social dumping, grundet den større konkurrence fra virksomheder baseret i lande, med ringere arbejdsvilkår og levestandard end dem i Danmark. At borgere indtræder på det danske  

47  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

arbejdsmarked uden at indgå overenskomster, gør danske arbejdstagere mindre økonomisk attraktive for virksomheder.

6.4 Bidrager Ryanair til at prekarisere flypersonalet? Det følgende vil forsøge at give et indblik i, hvilke konsekvenser flybranchens nuværende indretning fører med sig. På baggrund af Standings syv prekariatskriterier (jf. afsnit 5.2) vil analysen derfor komme nærmere ind på under hvilke vilkår arbejdstagere i flybranchen er ansat. I analysen inddrages en ansættelseskontrakt fra en tidligere ansat hos Ryanair, til diskussion af hvorvidt man kan tale om prekære arbejdsforhold i luftfartsbranchen. Ydermere anvendes den tværeuropæiske fagbevægelse, European Transport Workers’ Federations (ETF) rapport fra 2014 til at skabe en større forståelse for de elementer af flybranchen, som ikke umiddelbart illustreres i ansættelseskontrakten og derigennem danne grundlag for analysen af Ryanairs ansættelseskontrakt.   6.4.1  Ansættelsessikkerhed       Med fokus på Standings kriterie for ansættelsessikkerhed, ses der i denne forbindelse nærmere på Ryanairs opsigelsesperiode sammenlignet med danske forhold. Opsigelsesperioden angiver retten til frihed med løn, mens den fyrede søger nyt arbejde. Af ansættelseskontrakten fremgår det at kabinepersonale som har været ansat i 13 uger, ikke har ret til opsigelsesperiode, mens personale ansat fra 13 uger til to år, og fra to til fem år, får en opsigelsesperiode på henholdsvis en og to uger (Contract Of Employment 2012: 2). I Danmark har de fleste borgere efter funktionærloven, ret til én måneds opsigelsesperiode, inden udløbet af fem måneders ansættelse. Efterfølgende har den ansatte inden udløbet af to år og ni måneder ret til tre måneders opsigelsesperiode, som stiger til fire måneder inden udløbet af fem år og otte måneders ansættelse, som endeligt stiger til fem måneder inden udløbet af otte år og syv måneders ansættelse (http://www.ret-raad.dk/Specialities/Business/Ansaettelse-ogarbejdsforhold/Funktionaerloven.aspx#Prøvetid besøgt d. 25.5.2015). Disse tal angiver en tydelig difference i forholdene mellem de generelle regler i Danmark og Ryanair, som dermed angiver ringe ansættelsessikkerhed hos flyselskabet sammenlignet med danske vilkår. Det skal dog nævnes at funktionærloven ikke er gældende for kabinepersonale og piloter, som derimod er dækket af egne overenskomster, men funktionærloven giver et billede på under hvilke opsigelsesforhold mange i Danmark er ansat under.  

48  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

  6.4.2  Sikkerhed  på  jobbet     Som det fremgår af ETF-rapporten har flybranchens fokus på lavprismodeller stor indflydelse på markedet, økonomisk såvel som geografisk. I rapporten argumenteres at, såfremt flybranchen fortsat presser omkostningerne i bund, i så høj grad som nu, vil balancen mellem kvaliteten i service og omkostningseffektivitet tippe (ETF-rapport 2014: 17). Tidligere har det ellers været af den opfattelse at sikkerhed og økonomi i luftfarten ikke skulle sammenblandes. Det kan potentielt komme til udtryk på mindre betydningsfulde, såvel som kritiske områder. Med det konstante fokus på minimering af arbejdskraftsomkostninger, er der stillet spørgsmålstegn ved hvorvidt det potentielt kan resultere i ringere sikkerhed ombord på flyet (Channel 4 Dispatches: Secrets From The Cockpit) og under en generalforsamling hos HK privat, fremgår det af den tidligere ansatte hos Ryanair, Alessandra Cocca’s udtalelse, at de forventninger der måtte være til et sikkerhedsmæssigt veluddannet kabinepersonale ikke bliver mødt (Generalforsamling i HK Privat Sydjylland, 22. marts 2014, side 14). Ydermere kan sikkerheden ombord på Ryanairs fly, kritiseres da selskabet ofte ansætter unge piloter med manglende erfaring, samt kabinepersonale hvis uddannelse kun varer i fem uger. Dog mener arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, ikke at sikkerhedsforanstaltningerne er et område, som flyselskaberne vil gå på kompromis med da det, i virksomhedsøjemed, kan få fatale konsekvenser (http://www.jyllandsposten.dk/protected/premium/erhverv/article5569988.ece Besøgt d. 04-05-2015). Og det skal da også i denne sammenhæng nævnes at bl.a. Ryanair ikke i sin historie har indgået i et uheld med døden til følge, hvilket selskabet naturligvis hæfter sig ved i den kritiske diskussion af sikkerheden, da der derfor ikke er belæg for at atypiske ansættelser nødvendigvis skulle have indflydelse på sikkerheden. Generelt er det dog sikkert, at kompromis med sikkerheden kan have afskyelige konsekvenser og at piloter, og kabinepersonale, som ikke føler sig trygge ved at flyve grundet manglende erfaring eller lignende, heller ikke bør få muligheden. Der kan derfor rettes en kritik mod Ryanairs anvendelse af uerfarent flypersonale, samt de mere tekniske sikkerhedsforanstaltninger som bliver negligeret i forsøget på at begrænse selskabets omkostninger. Bl.a. påstås det, at Ryanairs mængdemæssige anvendelse af brændstof, i flere tilfælde har været på grænsen (Channel 4 Dispatches: Secrets From The Cockpit).  

49  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Desuden skal det nævnes, at de manglende sikkerhedsforanstaltninger, og de ansattes begrænsede muligheder for rapportering, er under al kritik. Konsekvenserne for de ansatte ved rapportering har tidligere været fyringer eller trusler om samme. Dette kom bl.a. til udtryk under en episode i april 2013 hvor flere hundrede ansatte hos Ryanair, skrev en skriftlig anmodning til både irske og europæiske sikkerhedsregulatorer, med et ønske om hurtigst muligt at undersøge sikkerhedsmetoderne hos Ryanair (ETF-rapport 2014: 52). Ryanairs tilbagemelding var at ansattes deltagelse i den skriftlige anmodning ville anses som brud på ansættelseskontrakten og dermed fyringsgrundlag. Dette danner et billede af at de ansatte hos Ryanair er voldsomt bekymrede og at det store fokus på omkostningsminimering hos Ryanair, har konsekvenser i form af negligering af sikkerhedsforanstaltningerne ombord på flyet og en deraf nedpriotering af de ansattes og passageres sikkerhed og vilkår.   6.4.3  Repræsentationssikkerhed     Flere elementer i ansættelseskontrakten peger på manglende repræsentationssikkerhed for kabinepersonalet hos Ryanair. Af kontrakten fremgår det bl.a. at såfremt der forekommer nogle former for afbrydelser i arbejdet, i form af arbejdsretlige konflikter, strejker etc. vil den ansatte blive fyret (Crewlink Contract Of Employment 2012: 10). Konsekvensen af denne klausul er imidlertid, at den ansatte ikke får mulighed for at organisere sig på lige fod med andre i en fagforening da de ikke kan deltage i strejker . Sættes dette i relief til det danske arbejdsmarked, er dette for alvor et konfliktskabende punkt ved Ryanairs etablering i Kastrup Lufthavn, fordi selskabet omgår det danske aftalesystem og dermed ikke anerkender den danske arbejdsmarkedsmodel. Samtidig fremgår det at de ansatte ikke under nogen omstændigheder, må dele nogen former for information til offentligheden (Crewlink Contract Of Employment 2012: 7). Dette efterlader personalet med tre muligheder hvis utilfredshed med arbejdet opstår: De ansatte kan vælge at blive i arbejdet, sige op eller blive restforfulgt af Ryanair, såfremt den ansatte vælger at ytre sig. Den lave ansættelsessikkerhed betyder derfor ofte, at ansatte i Ryanair arbejder i frygt, på trods af utilfredshed. Dette fremgår bl.a. fra en udtalelse fra en tidligere ansat under den tidligere nævnte HK-generalforsamling. “De arbejder under frygt. Tanken om at henvende sig til en fagforening er ikke eksisterende. De er skræmt til tavshed, som det var tilfældet med det HK-medlem, Sissel kørte sag for. Her blev en  

50  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

tidligere ansat truet til at indgå forlig, ellers ville Ryanair skrive til hans nye arbejdsgiver.” (HKgeneralforsamling 2014: 14) Citatet vidner om tilnærmelsesvis metodisk afpresning i Ryanair. For den enkelte person betyder det en begrænsning i søgningen efter nye jobs inden for samme branche. I værste konsekvens betyder det at tidligere ansatte kan risikere et liv i arbejdsløshed. På denne måde forsøger selskabet at sikre sig, at ansatte i selskabet, selv efter opsigelse, forbliver tavse. Dermed kan virksomheden opretholde sine omkostningsbegrænsende metoder uden at møde synderlig modstand fra personalet.   6.4.4  Indkomstsikkerhed     Af kontrakten fremgår der flere detaljer der vidner om manglende indkomstsikkerhed for personalet hos Ryanair. Som nævnt har det længe været en strategi for lavprisselskaberne at etablere sig på mindre baser, placeret et stykke fra de reelle destinationer. Dette har dog betydet at selskaberne ikke er i stand til at skabe profit i løbet af vinteren (typisk mellem fra november til marts), hvorfor selskaberne hidtil har været særligt afhængige af sommermånederne. Det betyder, at Ryanair har tvunget deres ansatte på orlov i disse mindre profitable perioder hvilket stiller de ansatte i en situation, der mest af alt minder om sæsonarbejde. Som det fremgår af figur 6, kan man se en forskel på de klassiske og lavprisselskaberne i denne sammenhæng, hvor der tegner sig et billede af, at det primært er sidstnævnte, som gør brug af denne slags metoder. Argumentationen for selskaberne er, at de er tvunget til at anvende sådanne klausuler, men for den ansatte medfører det en yderst varierende månedlig indkomst.

Figur 6: De ansattes opfattelse af sæsonmæssig variation i arbejdet, udgjort i arbejdsdage pr. måned, kilde (ETF-rapport 2014)

  Et andet eksempel på manglende indkomstsikkerhed ses ved de standby vagter, som Ryanair kan pålægge sine ansatte. Meningen er at de skal kunne tilkaldes efter behov og ikke være mere end en time fra arbejdspladsen. Men som det fremgår af ansættelseskontrakten, kan den ansatte dog ikke  

51  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

altid forvente at få løn for denne type af vagt(Crewlink Contract Of Employment 2012: 4), hvilket yderligere illustrerer den manglende indkomstsikkerhed, der er forbundet med ansættelsen hos Ryanair.   6.4.5  Arbejdsmæssig  identitet  og  arbejdsmarkedssikkerhed     En forudsætning for prekarisering og konsekvens af selvsamme, er manglen på arbejdsmæssig identitet, der naturligt skabes ved arbejdsløshed, men også indgår som element af prekariatets udfordringer. Som det fremgår af figur 7, er ansatte i Ryanairs muligheder for involvering og deltagelse i beslutningsprocesser og lignende, stærkt indskrænkede. Dette betyder at de ansatte i Ryanair støder ind i nogle begrænsninger i bestræbelsen på arbejdsmæssig identitet, da de dermed ikke får mulighed for at have indflydelse på deres daglige gang på arbejdet og fremtidsudsigterne for at gøre karriere mindskes.

Figur 7: Arbejdstagernes mulighed for indflydelse og involvering på arbejdspladsen, kilde (ETF-rapport 2014)

  Fra et sociologisk perspektiv kan dette medføre store konsekvenser for den enkelte borger, da arbejdet ofte indgår som en del af individets identitetsdannelse. Marcussen argumenterer i denne forbindelse for at danskerne arbejder efter en såkaldt protestantisk arbejdsetik (Marcussen 2014: 153). For danskerne betyder det, at de i høj grad identificerer sig med det arbejde de har, underforstået at arbejdet er veludført, at de gerne tager ansvar for arbejdet og generelt er drevet af en motivation for at gøre et godt job (Marcussen 2014: 154). I forlængelse af dette ses det, i relation til Standing (jf. afsnit 5.2), at den arbejdsløse borger, såvel som den prekære borger mangler en række samfundsmæssige rettigheder.

 

52  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

I Europa har den fri bevægelighed og den store arbejdsløshed som den finansielle krise i 2008 har ført med sig, skabt et stort arbejdsudbud. Dette ses særligt i flybranchen hvor eksempelvis Ryanair har 5.000 ansøgere på venteliste, mens Norwegian havde omkring 5.500 ansøgere, til 300 stillinger som kabinepersonale (ETF-rapport 2014: 32), hvilket har betydet at lavprisselskaber i Europa kan ansætte personale efter behov, mens de klassiske flyselskaber i kampen for overlevelse, skærer i de ansattes løn og fyrer personale. Det store arbejdsudbud betyder at lavprisselskaberne ikke er bange for at afskedige utilfredse ansatte, da de blot kan ansætte en ny og at den ansattes manglende ansættelsessikkerhed indlejret i ansættelseskontrakten giver juridisk mulighed for dette, hvilket stiller den ansatte i en dårlig forhandlingsposition (ETF-rapport 2014: 32). Problemet opstår imidlertid for den ansatte, hvis muligheder for at ytre sin utilfredshed begrænses, af at det eneste alternativ for disse borgere er et liv i arbejdsløshed og for nogen et liv i fattigdom. Arbejdsmarkedssikkerheden kan altså diskuteres, da de tilstrækkelige muligheder for indkomst ikke er til stede. Man kan altså udlede et unikt inside/outside-forhold (jf. afsnit 6.1.2) hvor prekariatet i flybranchen på trods af at være en del af arbejdsmarkedet, kan føle sig uden for på grund af de prekære forhold som den ansatte er underlagt, hvorfor den ansatte kan anses som en begrænset borger eller en ’denizen’.   6.4.6  Kabinepersonalet  og  fattigdomsfælden       Argumentationen af hvorvidt man kan anse ansættelsen i Ryanair, som en fattigdomsfælde afhænger af kompensationsgraden i de enkelte EU-lande. Kompensationsgraden angiver hvor stor en del af sin indkomst, man kan forvente at beholde, hvis man går fra beskæftigelse til offentlig støtte (Agenda 2014: 1). Altså i hvor høj grad det kan betale sig at arbejde fremfor at være på offentlig forsørgelse. Kompensationsgraden i Danmark er på 84 %. Danmark har verdens højeste kompensationsgrad, som er et relevant element i diskussionen af hvorvidt det kan betale sig for en Ryanair ansat at arbejde i Danmark, såvel som i Norge. Ansættelseskontrakten i Ryanair angiver en timeløn på €16.20 (ca. 120 kroner) men ved ansættelsen foreligger en række udgifter, som den ansatte er påkrævet selv at betale. Disse inkluderer egenbetaling af uniform og id-kort, som begge vil blive fratrukket den faste månedlige udbetaling, indtil disse er betalt. Beløbet på uniformen er €30 (224 kroner), som betales hver måned af 12 omgange, men hvis den ansatte siger op inden restbeløbet til uniformen er betalt, vil beløbet blive fratrukket den sidste lønudbetaling (Crewlink Contract Of Employment 2012: 6). Prisen på id-kort er bestemt af den enkelte lufthavn, men hvis en ansat overflyttes til en anden af Ryanairs baser,  

53  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

forventes den ansatte at betale alle de udgifter, der forbindes med overflytningen. Ydermere betyder en klausul i kontrakten at den ansatte har lov til opsige ansættelsen på hvilket som helst tidspunkt, men at den ansatte vil blive påkrævet et administrativt gebyr på €200, såfremt den ansatte siger op inden for de første 15 måneder af ansættelsen. Om det derfor kan betale sig at blive ansat i Ryanair, afhænger af det enkelte lands politik ift. offentlig forsørgelse, samt niveau på de udgifter der er forbundet med at bo i det enkelte land (husleje, fødevarepriser etc.). Men generelt må det siges at den økonomiske indkomst der er forbundet med arbejdet i Ryanair kan diskuteres i forhold til den enkeltes levestandard. Det fremgår bl.a. af Cocca’s udtalelser hvorledes hun, på trods af fast arbejde og indkomst, var tvunget til bl.a. at søge støtte fra sine forældre (http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2593797/alessandrakender-ryanair-indefra/ besøgt d. 25.5.2015). Udtalelser som disse skal naturligvis tages med et gran salt, da vi ikke kender Cocca’s personlige forbrug. Dog er de brugbare til at give et billede på hvorvidt man kan omtale ansættelsen i Ryanair, som en egentlig fattigdomsfælde.     6.4.7  Ryanairs  multi-­‐basestrategi     Multi-base strategien (jf. afsnit 4.1) betyder at selskaberne kan udøve en mere effektiv bemandingsplanlægning af personalet, forøge udnyttelsen af arbejdskraften, samt have færre omkostninger forbundet med arbejdskraften. I kraft af at ansættelseskontrakten placeres i Irland (Crewlink Contract Of Employment 2012: 2), kan selskaberne arbejde under mindre regulative rammer, da den ansatte ikke nødvendigvis bliver omfattet af sin egen nationalstats regler og love. I forbindelse med etableringen af lavprisselskabernes multi-base strategi, er der dog opstået en række udfordringer for de nationale fagforeninger, fordi ansættelseskontrakten ikke placeres i det pågældende land hvor den ansatte arbejder, men i stedet placeres i et andet land (For Ryanairs vedkommende i Irland) og dermed ifølge Ryanair er dækket af irsk lovgivning. Disse elementer besværliggør de nationale fagforeningers forsøg på organisering af arbejdskraften i flybranchen og at få etableret kollektive aftaler med selskaberne (ETF-rapport 2014: 5) I al sin enkelthed må det derfor siges at udfordringerne for de nationale fagbevægelser opstår på internationalt niveau, som besværliggør fagbevægelsernes mulighed for organisering.          

54  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

  6.4.8  Det  opdelte  arbejdsmarked     Ansættelseskontrakten er en såkaldt ‘fixed-term contract’, altså en tidsbegrænset kontrakt, som i dette tilfælde strækker sig over 3 år (Crewlink Contract Of Employment 2012: 1). Denne kontraktform er i høj grad skabt af tendenser fra det kinesiske arbejdsmarked og fremmer outsourcing og triangulering gennem selskabernes minimering af omkostninger (Standing 2014: 37). Som det fremgår af figur 8 kan man se en tydelig sammenhæng mellem kontraktform og tilfredshed med ansættelsen.

          Figur 8: Kontrakttypernes relation til de ansattes tilfredshed i arbejdet, kilde (ETF-rapport 2014)

Som nævnt tidligere, er der større tendens til at ansatte i de tertiære erhverv, som bl.a. inkluderer kabinepersonale, er udsat for social dumping (jf. afsnit 6.3.3). Figuren illustrerer således betydningen af tidsmæssigt begrænsede og såkaldt ‘kreative’ ansættelser, såsom selvstændigt ansat kabinepersonale, men konsekvensen kan imidlertid være at man ender med et opsplittet eller polariseret arbejdsmarked hvor prekariatet har svært ved at få fast beskæftigelse med stabilitet. 6.4.9  De  klassiske  vs.  Lavprisselskaberne     Det er på baggrund af analysen af Ryanair, nærliggende at spørge hvorvidt der tegner sig et generelt billede af prekære jobs i luftfarten eller om det kun gør sig gældende hos lavprisselskaberne. Lavprisselskabernes konkurrencedygtighed og de deraf tilegnede store markedsandele (jf. figur 2, kapitel 4), har efterladt de klassiske selskaber i en forretningsmæssig ugunstig position. Dette har bl.a. ført til at klassiske selskaber køber eller etablerer egne lavprisselskaber (Germanwings, Transavia, Cimber m.fl), som dermed fordrer den samme forretningsmodel, nærmere bestemt en nedskæring af arbejdskraftsomkostninger, som modstand mod de etablerede lavprisselskaber.  

55  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Det kan derfor udledes, at de ansatte i moderselskaberne arbejder under bedre arbejdsvilkår, men at det kan være et spørgsmål om tid, før ansatte hos de klassiske selskaber, rammes af de samme vilkår, som dem hos de etablerede lavprisselskaber, gennem det såkaldte ’race-to-the-bottom’. For de klassiske selskabers vedkommende har argumentationen, rettet mod de ansatte, været en såkaldt nødvendigheds-politik, som angiver at såfremt de ansatte ikke skriver under på en ny aftale, med ringere arbejdsvilkår og mindre løn, kan selskabet ikke forblive konkurrencedygtigt, og i yderste konsekvens gå konkurs, hvilket naturligt gør de ansatte hos selskabet arbejdsløse. I sidste ende kan man derfor antage at de ansatte, såfremt de ikke formår at organisere sig og agerer som en homogen gruppe, ikke vil være stærke nok til at modstå social dumping, hvor følgerne kan komme til udtryk ved et større prekariat i flybranchen.     6.4.10  Flybranchen  og  det  generelle  arbejdsmarked     Som følge af ovenstående er det derfor også naturligt at stille spørgsmål ved, hvorvidt tendenserne i flybranchen kan smitte af på andre brancher, eller om flybranchen er speciel i det henseende. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Bent Greve, bør det ikke forventes at arbejdsmarkedsforholdene for de ansatte i flybranchen får indflydelse på det generelle arbejdsmarked (Bent Greve 12-5-2015). Det skyldes at selskaberne i flybranchen, ikke er begrænset til en nationalstat, da meget tid bruges i internationalt luftrum. Dette gør flybranchen særegen, i forhold til andre brancher på det transnationale marked, hvorfor flybranchen derfor ikke bør anses for et validt eksempel på at en mulig kaskadeeffekt til transnationale brancher kan være undervejs. Flybranchen er derfor kun relevant for den danske arbejdsmarkedsmodel, som enkeltstående branche, da branchen indeholder flere usammenlignelige elementer med andre brancher på det danske arbejdsmarked. Som enkeltstående branche bør konflikterne i luftfarten derfor ikke anses som en generel trussel mod den danske arbejdsmarkedsmodel.

6.4.11 Delkonklusion   Det kan på baggrund af denne analyse konkluderes at der findes arbejdstagere i luftfarten som er ansat under prekære forhold. Særligt er lavprisselskabernes sociale dumping medvirkende til et race-to-the-bottom, som deraf forøger størrelsen på prekariatet inden for flybranchen. Ydermere betyder den store konkurrence og udfordringerne som de klassiske luftfartsselskaber rammes af, at   56  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

vilkårene på disse arbejdspladser forværres. Dog kan man endnu se en forskel i arbejdsforholdene mellem de klassiske og lavprisselskaberne. Den danske arbejdsmarkedsmodel, må på baggrund af dette, siges at være udfordret på en række parametre, tydeliggjort af de aktuelle konflikter omtalt her i rapporten. Det evige fokus på at nedbringe arbejdskraftsomkostninger, rammer flypersonalets løn- og arbejdsvilkår og udfordrer det danske aftalesystem. Med isoleret fokus på Ryanairs indtrædelse i Københavns Lufthavn må konklusionen dog anses for ganske klar; lykkes Ryanair med at ansætte medarbejdere, uden at tage hensyn til de danske arbejdsmarkedsvilkår, må det anses som et hårdt slag for den danske model, samt få konsekvenser for de medarbejdere, som ansættes og for de fleste indtræder i prekariatet. Det skal dog tilføjes at konflikten i flybranchen skal ses som enkeltstående, da flybranchen forekommer at være usammenlignelig ift. de fleste andre brancher på det danske arbejdsmarked. Man kan derfor ikke tale om en generel udfordring på den danske model i forlængelse af flybranchen, hvorfor de største trusler mod den danske arbejdsmarked er at finde andre steder.  

KAPITEL  7    -­‐  AFRUNDING  

7.1 Konklusion Projektgruppen har arbejdet ud fra følgende problemformulering: Hvilke udfordringer står den danske arbejdsmarkedsmodel overfor, hvordan kommer disse til udtryk i flybranchen og kan modellen stadig fungere på det moderne arbejdsmarked? Den danske model er udfordret på mange punkter i det moderne arbejdsmarked. Østudvidelsen i EU fra 2004, samt det tidligere implementerede ’frie marked’ har haft sin indvirkning på både det danske arbejdsmarked, men ligeledes på den danske model. Trods positive indvirkninger ved flere arbejdspladser samt frie muligheder for at finde arbejde på trods af landegrænser, har den også medført negative konsekvenser. Pressede lønninger og konkurrenceevne fra de nye Østlande har medført at danskerne bliver mindre konkurrencedygtige indenfor flere felter på arbejdsmarkedet, bl.a. byggesektoren. De ringe arbejdsforhold og levestandarder fra de tidligere sovjetiske lande, samt deres mulighed for ikke at indgå overenskomster på danske arbejdspladser har sat sit præg på det danske arbejdsmarked og ligeledes har medført ’social dumping’ eller ’social turisme’.  

57  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Disse tiltag har sat sine spor i flybranchen. På baggrund af analysen kan der konkluderes at lavprisselskabernes forretningsmodel har medført ’social dumping’ som har medvirket til et ’raceto-the-bottom’, som medfører et voksende prekariat inden for flybranchen. Flypersonalet, specielt kabinepersonalet hos Ryanair, mangler flere af Standings sikkerhedskriterier og kan dermed siges at stå i en prekariseret jobsituation. De ringe arbejdsvilkår, som flypersonalet i lavprisselskaberne indgår, kan betyde ringere arbejdsvilkår for de ansatte hos de klassiske flyselskaber på grund af konkurrencen. Det skal dog pointeres at der stadig er forskel i lavprisselskaberne og de klassiske selskabers arbejdsvilkår, hvor de klassiske stadig tilbyder en mere sikker ansættelse. Det kan dermed også konkluderes at prekariseringen af flypersonalet er størst hos lavprisselskaberne. Disse udfordringer medfører et yderligere pres på det danske arbejdsmarked. Det gennemgående fokus på at nedbringe arbejdskraftomkostninger og dermed presse flypersonalets løn- og arbejdsvilkår, udfordrer den danske model som vi kender den. Diskussionen af om modellen endnu kan fungere, og varetage arbejdstagernes interesse, er svært at afgrænse. Konklusionerne på Ryanairs indtrædelse i Københavns Lufthavn er dog meget klare; Hvis det lykkes Ryanair at ansætte medarbejdere uden om de danske arbejdsmarkedsvilkår, må det anskues som et slag for den danske model. Ligeledes må det antages at de fleste medarbejdere, der ansættes af Ryanair, indtræder i prekariatet grundet den manglende sikkerhed. Den danske model er ikke kun udfordret af udefrakommende faktorer. Den danske flexicuritymodel der, som navnet antyder, bør bestå af lige dele sikkerhed og fleksibilitet, halter efter på sikkerheden. For at kompensere for forringelser, f.eks. i dagpengesystemet, har man, fra regeringens side, forsøgt at nytænke beskæftigelsespolitikken. Det har man gjort ved at forsøge at forklare arbejdsløsheden ud fra manglende kvalifikationer og motivation fra arbejdstagerne. Flere reformer har været implementeret for at få folk i varig beskæftigelse. De mest benyttede har været beskæftigelsesindsatsen, opkvalificering, jobrettede tilbud samt løntilskud. Fagbevægelsen har, under det meste af perioden, stået i baggrunden, hvis ikke de direkte har stået som opposition til staten. Den er specielt tynget af den liberalisering der foregik på organisationsmarkedet og de efterfølgende implementerede reformer der gav de gule fagforeninger konkurrencemæssige fordele. Ligeledes er det blevet mere tydeligt at der konkurreres på prisen for kontingent, frem for stærke kollektive aftaler. Perioden fra starten af 1990’erne frem til i dag, er  

58  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

kendetegnet ved store ændringer i beskæftigelsespolitikken, hvor man ønsker at øge arbejdsudbuddet gennem opkvalificering og jobrettede tilbud, der udarbejdes gennem et mere individuelt beskæftigelsesforløb. Kommunerne skal i højere grad arbejde tværkommunalt med jobcentre, der har tilknytning til det omkringliggende erhvervsliv. Kommunernes beskæftigelsespolitik bliver udarbejdet gennem makroøkonomiske rammer, hvor der må træffes beslutninger, så budgetterne ikke overskrides. I en tid hvor arbejdsmarkedet bliver mere uorganiseret kan det antages at flere borgere vil kunne blive fanget i en prekær situation, hvor de på baggrund af et ringe sikkerhedsnet, ikke kan opnå varig beskæftigelse. På trods af utallige udfordringer må det konkluderes at den danske model stadig kommer arbejdstagerne og de fleste arbejdsgivere til gode på et moderne arbejdsmarked. En endelig konklusion af hvorvidt Ryanair har været i stand til at omgå vilkårene i den danske model ved ikke at skrive overenskomst, kan først endeligt drages når sagen i arbejdsretten er afgjort. Dog må man konkludere at den danske model har fungeret, og stadig fungerer, når Ryanair møder modstand, som de gjorde, i forbindelse med konflikten.

7.2 Konklusionens validitet

  Efter gruppens opfattelse er der flere aspekter der tyder på, at konklusionen kan anses for værende valid. Dette er dog med et par undtagelser: Som projektets primære teoretiske grundlag, er Guy Standings “The Precariat” valgt. I den forbindelse er det vigtigt at reflektere over og stille spørgsmålstegn ved de helt grundlæggende præmisser for teorien. Man kan, i forbindelse med prekariatet, argumentere at intet har ændret sig. For er prekariatet bare arbejderklassen version 2? Arbejderklassen brugte mange år på at tilkæmpe sig rettigheder gennem organisering, rettigheder som for prekariatet enten er blevet afmonteret eller løbende bliver svagere og svagere. Prekariatet har stadig ikke taget den slags kampe og gruppen identificerer sig ikke med hverken begrebet eller hinanden endnu. Derfor er der ikke umiddelbart udsigt til en større kamp om rettigheder for prekariatet foreløbig. I hvert fald ikke i Danmark. Det kræver nemlig en vis form for organisering og mobilisering for at kunne have den gennemslagskraft historien har vist at der skal til, for at komme igennem med ændringer der skal tilgodese de ansatte i prekære situationer på arbejdsmarkedet. Så længe gruppen er splittet, som nævnt i teoriafsnittet (jf. afsnit 5.2), kan det være svært.  

59  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Dog er situationen i Sydeuropa og i f.eks. Spanien og Tyskland anderledes. Som nævnt tidligere har man i Spanien stiftet prekariatspartiet Podemos, som allerede har nogen indflydelse politisk og man er således lykkes med at samle og mobilisere store dele af prekariatet under én politisk fane. Et andet kritikpunkt gruppen har i forhold til Standings prekariatsbegreb er hvorvidt prekariatet overhovedet kan siges at være en klasse. Slår man op på ”klasse” i et leksikon, vil definitionen lyde ”en gruppe mennesker, som har ens vilkår i samfundet, typisk afgrænset af sociale eller økonomiske status” (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=klasse&search=S%C3%B8g besøgt d. 2.5.2015). I den forbindelse kan man argumentere at gruppen, prekariatet, simpelthen favner så bredt at klassebegrebet ikke kan bruges i denne sammenhæng. Standing gør dog, som nævnt i teoriafsnittet også selv op med de klassiske klasse definitioner og siger at man har brug for et nyt ordforråd, som han forsøger at skabe gennem sine 7 nye klasser i samfundet (jf. afsnit 5.2). Standing mener endvidere at den definition af prekariatet som vil passe ind i hans nye 7 klasser, har sine begrænsninger. Dermed imødekommer han også kritikken af brugen af klassebegrebet. I stedet peger han på 7 former for arbejdsmæssig sikkerhed, som prekariatet mangler og bruger i stedet disse til at definere hvornår den enkelte står i en prekær jobsituation og dermed er en del af prekariatet. Standing argumenterer selv for at bare én af de 7 kriterier for prekære jobsituationer er nok til at være en del af prekariatet. I den forbindelse kan man stille spørgsmålstegn ved, om man er prekariseret og udsat bare fordi man f.eks. ikke har mulighed for videreuddannelse. Gruppen vil dog stadig fastholde pålideligheden af den overordnede konklsuion, nemlig at den danske model stadig kommer arbejdstagerne og de fleste arbejdsgivere til gode på et moderne arbejdsmarked og dermed stadig fungerer. Selvom man, ved anvendelse af kvalitativ empiri, skal være varsom med at konkludere noget som helst vurderer gruppen, at der er belæg for dette i kraft af det udførte interview samt det empiriske grundlag, som altsammen peger i samme retning: nemlig at den danske model stadig fungerer på et moderne arbejdsmarked og langt hen ad vejen er en ønskelig model for det danske arbejdsmarked.

7.3 Perspektivering

  Hovedfokus i projektet har været at behandle de udfordringer det danske arbejdsmarked står overfor både nationalt og internationalt, afgrænset ved den valgte case, Ryanair og flybranchen som helhed.

 

60  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

I følgende behandles de videre perspektiver for undersøgelse af projektets problemstilling og mulige alternative metodiske og teoretiske refleksioner. For at understrege udfordringerne for den danske model bedre kunne man have valgt en anden case. F.eks. ville byggesektoren, som Bent Greve nævner i interviewet, muligvis have været et bedre billede på udfordringerne i forhold til den fri bevægelighed i EU. Transportsektoren ville også være oplagt at se på i forhold til en mulig kaskadeeffekt, hvor arbejdsvilkårene og problemstillingerne deri har større mulighed for at smitte af på andre dele af arbejdsmarkedet end flybranchen. Flybranchen er særegn idet en stor del af arbejdstiden foregår i internationalt luftrum og dermed er omfattet af andre bestemmelser end andre brancher. En vurdering af en mulighed kaskadeeffekt synes således mindre væsentlig i tilfældet med flybranchen (Bent Greve 12-5-2015). Projektets case med Ryanair er endvidere svær at behandle på grund af aktualiteten. Der er i øjeblikket en verserende retssag i arbejdsretten mellem FPU og Ryanair. Det gør at gruppen ikke har været i stand til at hverken citere FPU eller bruge deres eksempler fra medarbejdere, der er blevet behandlet dårligt af Ryanair. Her ville en anden, mindre aktuel og måske afsluttet konflikt på arbejdsmarkedet være mere tilgængelig at behandle inden for projektets tidsramme. Her kunne man f.eks. se på de mange servicefag i Danmark uden overenskomst. Eksempelvis restaurationsbranchen. Det havde samtidig levnet mulighed for at interviewe nogle af de implicerede parter - hvilket ikke er muligt med Ryanair da deres ansatte ikke må tale om deres vilkår. I det tilfælde ville projektet beskæftige sig mere med de menneskelige konsekvenser ved dårlige arbejdsforhold og dermed have en mere sociologisk eller psykologisk karakter. Et andet alternativ kunne være at foretage en vurdering af løsningsforlag som f.eks. minimumsløn på tværs af alle EU lande. Altså vurderet dels om det ville afhjælpe nogle af problematikkerne ved det frie marked og dels foretage en nøgtern udregning af omkostninger og indtægter ved netop at sikre en minimumsløn på overstatsligt niveau. Dog ville en sådan indgangsvinkel være mere juridisk tung end vi har kompetence til gennem vores studie. Samtidig gør begrænsningerne i tid og ressourcer sådan et projekt tæt på umuligt. Teoretisk kunne projektet have haft en mere socioligisk vinkel for at diskutere nogle af grundpræmisserne for projektet. F.eks. kunne man diskutere klassebegrebet for at undersøge hvorvidt det overhovedet er relevant at tale om klasser i samfundet længere.  

61  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Alternativt kunne man kigge på individualisering som en mulig årsagsforklaring på udviklingen på arbejdsmarkedet mod mindre organisering, altså undersøge om den solidariske tanke stadig er nærværende, eller om folk er så individualiserede at en faglig kamp er hinsides deres politiske verden. Et andet teoretisk alternativ er Ove Kaj Pedersens Konkurrencestatsbegreb, som forsøger at forklare markedsorienteringen i samfundet. “Konkurrencestaten” beskæftiger sig med flere af de samme temaer som Standing, men fremstår måske en smule mindre politisk farvet og derfor mere objektiv. Det havde dog undermineret muligheden for at diskutere konkrete ting i de ansattes arbejdsvilkår som man netop opnår ved hjælp af Standings prekariatsbegreb. Problemstillingen ville i så fald være sværere at koble til den valgte case. I forlængelse af transfusionen fra velfærdsstat til konkurrencestat ville det have været interessant at kigge på universitetssektoren, som branche. En branche som med gennemførelsen af universitetsloven i 2003 blev udsat for en markant ændring i styringen af universiteterne. Reformen havde klare referencepunkter til New Public Management, hvor markedsorientering og resultatorientering er nøglebegreber. Projektet kunne endvidere have indeholdt refleksioner over hvad der udgør et godt eller ønskeligt arbejdsmarked. Gruppen vurderer dog at arbejdsmarkedet ikke kan objektiviseres på den måde og at en vurdering af hvorvidt et arbejdsmarked er godt eller dårligt altid vil være et spørgsmål om perspektiv. I dette tilfælde vil vurderingen bero på hvad der udgør et godt arbejdsmarked for prekariatet. Og det har Guy Standing allerede beskæftiget sig med i “The Precariat”. En egentlig refleksion over hvad gruppen mener udgør et godt arbejdsmarked synes således overflødig.  

     

 

62  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Litteraturliste 9) Litteratur Bøger: Brinkmann  Tanggaard,  Svend  Lene:  Kvalitative  Metoder.  2.  udg.  Hans  Reitzels  Forlag,  2015.   (Bog) Due Madsen Jensen, Jesper Jørgen Carsten: Den Danske Model. 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1993. (Bog) Federspiel, Søren: Luftfartsfunktionæren. 1. udg. Knuths Forlag, 2014. (Bog) Ibsen Nygaard, Flemming Julie: Fleksibilitet - betaler det sig?. 1. udg. Aalborg Universitetsforlag, 2010. (Bog) Kaltoft Bendixen, Jytte: Europæisering af arbejdstiden. 1. udg. Sociologisk Institut, 2006. (Bog) Kvale  Brinkmann,  Steinar  Svend:  InterView.  2.  udg.  Hans  Reitzels  Forlag,  2009.  (Bog) Marcussen, Martin: Den Danske Model og Globaliseringen. 1. udg. Samfundslitteratur, 2010. (Bog) Olsen, Poul Bitsch og Kaare Pedersen: Problemorienteret projektarbejde. 3. udg. Roskilde Universitetsforlag, 2013 Standing, Guy: The Precariat. 2. udg. Bloomsbury, 2014. (Bog) Sørensen, Christian : Arbejdsmarkedet og den danske flexicurity-model. 2. udg. Scandinavian Book, 2010. (Bog) Hjemmesider: Arbejdsmarkedsforsker: Et kapløb mod bunden (Flemming Ibsen i Jyllandsposten) http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/erhverv/article5569988.ece Besøgt d. 4.5.2015 Flypersonale: SAS angriber den danske model http://www.b.dk/nationalt/flypersonale-sas-angriber-den-danske-model Besøg d. 21.5.2015 Generalforsamling i HK-privat Sydjylland 22. marts 2014  

63  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

http://www.hk.dk/~/media/dokumenter/om%20hk/afdelinger/sydjylland/hk%20privat%20sydjyllan d/beretning%202013%20hk%20privat%20sydjylland.ashx besøgt d. 5.5.2015 Ryanairs passageroversigt http://corporate.ryanair.com/investors/traffic-figures/ besøgt d. 10.5.2015 Ryanair vil slæbe den danske model for EU-domstolen http://www.business.dk/transport/ryanair-vil-slaebe-den-danske-model-for-eu-domstolen besøgt d. 19.5.2015 Opsigelsesperioder efter funktionærloven http://www.ret-raad.dk/Specialities/Business/Ansaettelse-ogarbejdsforhold/Funktionaerloven.aspx#Prøvetid besøgt d. 25.5.2015 Alessandra kender Ryanair indefra http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2593797/alessandra-kender-ryanair-indefra/ besøgt d. 25.5.2015 Guy Standing "The Precariat: The New Dangerous Class" at MA Talks - Copenhagen 26th of March 2015 https://www.youtube.com/watch?v=9OraivQ45ME   besøgt  01.04.2015   SAS og danske piloter indgår ny overenskomst http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2612769/sas-og-danske-piloter-indgaar-nyoverenskomst/ besøgt d. 25.5.2015 Rapporter: Harvey, Geraint og Peter Turnbull: Evolution of the Labour Market in the Airline Industry due to the Development of the Low Fares Airlines (LFAs). I: ETF-europe, 22.10.2014 Ekspertgruppen, Carsten Koch udvalget om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats: Nye Veje til job –, en arbejdsmarkedsindsats med mening Februar 2014 Arbejdernes Erhvervsråd, Mogens Lykketoft Den Danske Model – en europæisk succeshistorie -, December 2009 Udfordringer for den danske model – oplæg til LO’s kongres 2011-, Oktober 2011 Beskæftigelsesministeriet, Flexicurity – udfordringer for den danske model-, Februar 2005 Klindt, Mads Peter: Økonomi og Arbejde i det 21. århundrede. Side 35-57. 1. udg. Jurist- og økonomiforbundets Forlag, 2014. (Bog)

 

64  

Sam.bach 2. Semsterprojekt maj 2015 Magnus Skøt (54830), Kristian Mehl (54931), Markus Kleinbeck (54721), Jacob Lauridsen (54983) Vejleder: Henrik Søborg

Sorgenfrey, Børsting , Bente, Harald: FTF og LO lancerer ni principper for nyt dagpengesystem. I: lo.dk, 14.04.2015, Sektion: Nyhedsarkiv, s. 1-1 (Artikel)  

Faos: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Jesper og Jørgen Steen Madsen, Septemberforliget og den danske model -, September 1999 Report on competition in Intra-European Air Services, 1982, ECAC, CEAC doc. No. 25, the COMPAS report Dansk kontanthjælp i international topklasse, 2014, Agenda, Dansk Arbejdsgiverforening.     Bilag:       1) Crewlink Contract Of Employment 2012 2) Transkribering af interview med Bent Greve  

 

65