Kapitel 1 Indledning Indledning Et tydeligt og ikke mindst tankevækkende syn i det danske gadebillede er de mange hjemløse. Vi ser dem siddende på fortove, med små papskilte foran sig, hvorpå de beder om penge ”til dagen og vejen”. Dette er tankevækkende, fordi Danmark er en velfærdsstat. Vi er vokset op med troen på, at velfærdssamfundet bygger på solidaritet, så ingen lider nød. Dette stemmer ikke overens med, hvad vi ser i gadebilledet og spørgsmålet er så, om velfærdsstaten og det offentlige lever op til sin rolle. Er de hjemløse et tegn på, at det offentlige fejler i forhold til marginaliserede individer. Sker dette måske på grund af universelle løsningsmodeller, som tager udgangspunkt i, hvad der er normalt, og ikke hvad det enkelte individ har behov eller ressourcer til?
Motivation Vores gruppe blev samlet ud fra en fælles undren over, hvorfor der i dagens Danmark findes hjemløse, når vi bor i et land med et så omfattende velfærdssystem. Vi havde alle en forudindtaget holdning om, at systemet ønsker at reintegrere hjemløse i samfundet. Dette så de kan få et arbejde, komme ud af et eventuelt misbrug og fungere på samme præmisser som resten af befolkningen. Denne løsningsmodel er vi alle enige om ikke gavner alle i samfundet, samt at vi hellere ser, at det er samfundet, der skal give plads til alle mennesker. Hvordan er de sociale rettigheder formuleret og er de marginaliserede grupper som hjemløse omfattet disse. Derudover talte vi om, hvorfor man bliver hjemløs, om dette skyldes narkomisbrug, alkoholisme, personlig krise eller om det i bund og grund er et tegn på mangel af socialt netværk, og at de andre grunde måske mere opstår som følgevirkninger af dette. Sidst men ikke mindst talte vi om, hvem der udelukker og hvorfor, om normalen udelukker de unormale og dermed skaber marginalisering.
1
Problemfelt Struktur og aktør er to variabler, hvis indbyrdes forhold defineres og opfattes forskelligt. Hvilken forståelse man har af dette forhold, er af afgørende betydning for, hvordan man opfatter individets mulighed for frit at handle efter egne behov. Individerne i velfærdsstaten defineres som medborgere, der har rettigheder og pligter de skal opfylde. Det medborgerbegreb, der eksisterer i velfærdsstaten i det moderne samfund, definerer den engelske sociolog T. H. Marshall som det sociale medborgerskab, der indbefatter de sociale rettigheder og pligten til at deltage aktivt i samfundet1 . Den danske velfærdsstats funktioner er at regulere det frie marked, så medborgerne er sikret et defineret minimum af sikkerhed i deres tilværelse. Dermed bliver individer ikke ekskluderet fra samfundet, når de rammes af sygdom, arbejdsløshed eller andet2. Staten søger også på denne måde at regulere konsekvenserne af både samfundsmæssige og sociale kriser. Alligevel findes der udstødte eller marginaliserede individer, der synliggør, at der, på trods af at vi har et udviklet velfærdssystem, eksisterer grupper, der ekskluderes fra samfundet. En gruppe som de hjemløs,e der ikke opfylder de krav normalsamfundet3 stiller, får måske ikke de rigtige tilbud om hjælp eller formår måske ikke at tage imod den hjælp, der stilles til rådighed. Dette kan hænge sammen med, at krav og tilbud er formuleret efter bestemte grupper mennesker, de mennesker der defineres som normale. Der har altid været en almen forståelse af det normale og dermed en konstruktion af det afvigende. Det er længe blevet antaget, at det der giver livskvalitet er at få de samme ”forudsætninger” som alle andre i samfundet, dvs. man f.eks. skal have et arbejde og bo i egen bolig4, altså individet skal normaliseres. Normalisering blev introduceret som et socialpolitisk begreb i 19595. I slut 70’erne blev normaliseringsbegrebet en socialpolitisk strategi og koblet sammen med begrebet integration. Det omfattede alle mulige grupper uanset årsagen til deres problemer eller ønsker og muligheder for at leve en tilværelse så nær det normale som muligt6. 1
Rasborg, Klaus,(1998) s. 137 Andersen, John og Elm Larsen, Jørgen,(2000) s. 150 3 med normalsamfundet mener vi at tilhøre en accepteret del af samfundet 4 Bømler, Tina Ussing,(2000) s. 56 5 Ibid s. 61 6 Ibid s. 62 2
2
Normalisering blev forstået som en samfundsmæssig integration i forhold til arbejde, fritid, parforhold osv. Fra statens side forsøgte man at implementere integrations- og normaliseringsmålsætninger i samfundet ved socialpolitisk at arbejde med, at grupper med problemer skulle lære at tilpasse sig spillereglerne i normalsamfundet. Tanken om normalisering udmundede samtidigt i, at opgaven med at drage omsorg ved blot at opbevare de ”syge” individer, forsvandt og behovet for institutioner mindskedes, dvs. det sociale område af-institutionaliseredes. Af-institutionaliseringen gjorde de udstødte mere synlige i samfundet. Dette skete også i takt med opbrud i de sociale netværk, voksende arbejdsløshed, og intolerance over for alt der ikke var som størstedelen af samfundet, og udstødningsprocessen blandt de svage grupper blev forstærket i forhold til arbejdsmarkedet og det at få en bolig7. Det bedste billede på disse problemer, mener vi, er de hjemløse. Det er den gruppe af udstødte, vi har valgt at tage udgangspunkt i. Hjemløse forsøges integrerede i samfundet, men behandlingen af hjemløse har primært været symptombehandling. Dette kan for eksempel være at give hjemløse en bolig uden at tage forbehold for, at deres problemer kan stamme andre steder fra, eksempelvis mangel på social netværk, psykiske problemer og misbrug. Målsætningerne om normalisering og integration tager udgangspunkt i de dominerende normer og kulturer i normalsamfundet. Man forudsætter, at alle gerne vil have en tilværelse som resten af normalsamfundet. Socialpolitisk er det ikke på noget tidspunkt blevet overvejet, om de hjemløse kan leve op til de krav, der udspringer af målsætningerne, og om det er ønskeligt at normalisere disse grupper8. Derfor har de udstødte grupper i samfundet brug for alternativer. Det er efterhånden blevet gjort klart, at integrationsstrategierne ikke altid hjælper de svage grupper. Der er måske nogle andre behov, der skal dækkes, end det normalsamfundet forudsætter for at kunne opretholde en rimelig eksistens. Der er derfor opstået et behov for at tage nye strategier i brug i forsøget på at få de hjemløses behov opfyldt. En af disse strategier er empowerment9, hvor den hjemløse selv er med til at definere sine behov. Det er altså ikke politikerne, sagsbehandleren eller andre, der beslutter, hvad der er bedst for den hjemløse, men derimod den 7
Bømler, Tina Ussing(1995) s. 43 Bømler, Tina Ussing(2000) s. 65 9 Ordbog: at bemyndige eller dygtiggøre. I det sociale arbejde: Selvoprejsning, myndiggørelse, social aktion, mobilisering og selvstyring. Direkte oversat ”at udvirke muligheder for at opnå magt”. Aude, Jutta (2000) s. 17 8
3
hjemløse selv. Formålet med disse empowerment-strategier er at styrke udstødte grupper i samfundet, og få dem til at fungere på deres egne præmisser. Der er fokus på denne strategi fra det offentlige og forskellige private projekter. Vi har derfor valgt foreningen og hjemløseavisen Hus Forbi som case til at belyse vores problemformulering.
Problemformulering Med udgangspunkt i dette ser vores problemformulering ud som følger: Hvordan kan empowerment medvirke til at inkludere hjemløse i samfundet?
Underspørgsmål •
Hvordan kan individer styrkes med empowerment-strategier?
•
Hvordan styrkes hjemløse i Hus Forbi?
•
Hvordan indgår individet i samfundet?
Begrebsdefinition Vi vil i dette afsnit definere begreber, der indgår i vores problemformulering. Vores anvendelse af begrebet samfund. Vi bruger begrebet samfund om det danske velfærdssamfund bygget op omkring den danske velfærdstat. Ordet ”samfund” er en meget diffus størrelse, og det er vanskeligt i praksis at adskille velfærdssamfund og velfærdsstat. Vi opfatter altså velfærdssamfundet som en omfattende og kompleks størrelse, der både inkluderer det danske civilsamfund og den danske stat. Når vi bruger begrebet velfærdstat er det mere specifikt i betydningen staten og eventuelle statslige tiltag. Vores anvendelse af ordet inkludere. Vi definerer det at være inkluderet i samfundet, som at tilhøre en accepteret del af samfundet. Som vi ser det, ligger der to forskellige definitioner/modsætninger i dette begreb. Det første, at det enkelte individ skal forme sig efter en allerede accepteret del af samfundet, hvilket kan opnås ved normalisering og integration. Det andet, at
4
samfundet former sig efter individets behov og interesser og dermed giver plads til ”anderledeshed” og en bredere accept af de enkelte individer, altså et mere rummeligt samfund. Vores anvendelse af begrebet empowerment. Vi bruger begrebet empowerment til at beskrive en socialpolitisk strategi, der er omdrejningspunktet i vores projekt. Ordet empowerment betyder ifølge ordbogen: at bemyndige eller dygtiggøre. I det sociale arbejde: Selvoprejsning, myndiggørelse, social aktion, mobilisering og selvstyring. Direkte oversat ”at udvirke muligheder for at opnå magt”10. Den danske oversættelse er dog meget utilstrækkelig, så vi vil derfor igennem hele projektet benytte os af den engelske ordlyd. Empowerment vil blive yderligere uddybet i kapitel 6.
Dimensionsvalg Sociologi og politologi.
Afgrænsning Vi har udeladt den økonomiske dimension, da vores problemformulering fokuserer på empowerment og dermed lægger op til en sociologisk og politisk diskussion af individets plads i samfundet. Dermed ikke sagt, at hjemløseproblematikken ikke også er et økonomisk anliggende, blot at vi ikke inddrager denne dimension. Vi har valgt at beskæftige os med den danske velfærdstat og hjemløse i København, hvor vi har de bedste muligheder for at indsamle empiri. Vi synes, det har været specielt interessant at se på den danske velfærdsstatsmodel, da denne fungerer som et sikkerhedsnet, der burde omfatte alle. Derfor har vi valgt at tage fat i det paradoks, at de mange hjemløse rundt omkring i København tydeligt viser, at dette ikke altid er tilfældet. Med hensyn til de hjemløse afgrænser vi os empirisk til kun at se på de hjemløse, som er tilknyttet redaktionen og bestyrelsen i avisen Hus Forbi. Vi vil i kapitel 3 10
Aude, Jutta (2000) s. 17
5
afdække hele feltet omkring hjemløse, og vores afgrænsning af, hvilken gruppe af hjemløse vi vælger at fokusere på, vil træde tydeligere frem i dette. Det er tilfældigt for vores udvælgelse, at Hus Forbi er et privat initiativ. Vi kunne have valgt at arbejde med et tilsvarende offentligt projekt, men vi har valgt Hus Forbi, fordi deres overordnede målsætninger er at skabe debat og at sætte fokus på hjemløseproblematikker. Vores afgrænsning skal derfor ikke ses som en kritik af det offentliges behandlingssystem, da vi netop ikke undersøger det offentlige. Men i kraft af vores viden om den socialkritiske tilgang i empowerment-teorierne er vores projekt en kritik af klientliggørelsen af individet i behandlingssystemet; ikke kun det offentlige behandlingssystem, men de eksisterende behandlingstilbud, det være både offentlige og private. Vi afgrænser os ligeledes fra at forklare, hvorfor individer ekskluderes fra samfundet, fordi vi vil se på, hvordan i forvejen ekskluderede personer kan inkluderes i samfundet igen eller hvordan samfundet kan udvides til at inkludere såkaldte marginaliserede grupper. Derfor går vi heller ikke ind og ser på, hvordan og hvorfor den enkelte hjemløse er blevet hjemløs og udstødt, altså den hjemløses baggrundshistorie, men vi fokuserer kun på den hjemløses aktuelle situation.
Projektdesign I vores projektdesign vil vi klargøre præcist, hvordan vi besvarer vores problemformulering. Dette vil vi gøre ved at beskrive, hvordan vi bruger vores underspørgsmål til at lede vores analyse af den problematik, der er omdrejningspunktet i vores rapport. I denne kapitelgennemgang vil vi beskrive, på hvilken måde hver del af rapporten er placeret i helheden. Kapitel 1. Indledningskapitlet består af indledende overvejelser omkring vores problematik: Indledning, Motivation, Problemfelt, Problemformulering, Afgrænsning.
6
Kapitel 2. Metodekapitlet består af overvejelser over metodeanvendelse i projektet; teori og empiri. Kapitel 3. I dette kapitel afdækker vi feltet hjemløse med fakta og definitioner. Det er en præsentation af vores genstandsfelt, hvad det er for et begreb og en gruppe mennesker, vi beskæftiger os med og hvordan. Kapitel 4. I dette kapitel vil vi belyse Paul-Michel Foucaults syn på forholdet mellem individ og samfund. Dette har en tæt sammenhæng med centrale begreber i Foucaults materiale, der indbefatter hans analyser af subjekt, diskurs, magt, disciplinering, og normalisering. Dette skal afdække, hvordan individet indgår i samfundet, og kan agere i dette. Kapitlet skal senere udgøre ét perspektiv i vores diskussion omkring, hvordan individet kan udøve magt og skabe modstand. Vi vil på denne måde ikke diskutere om hans teorier er rigtige eller forkerte, men bruge ham til at præsentere en indgangsvinkel til struktur-individ sammenhængen. Kapitel 5. I dette kapitel vil vi se på de mere specifikke teorier omkring individ og struktur i velfærdsstaten Danmark. Dette vil vi gøre ved at belyse teorier om velfærdsstat og medborgerskab. Ved hjælp af disse teorier vil vi se på, hvordan velfærdsstaten forholder sig til individet, og hvordan individet indgår i samfundet. Dette vil vi bruge til konkret at diskutere, hvornår man opfattes som en del af det danske samfund. Dette er endnu et perspektiv i vores endelige diskussion omkring, hvordan individet indgår i samfundet. Kapitel 6. I dette kapitel vil vi belyse empowerment-strategien for at få en forståelse af de centrale begreber i teorien, empowerment-processen og målet med denne. Dette vil vi for det første gøre med henblik på en analyse af vores empiri, vores kvalitative interviews fra Hus Forbi. For det andet bruger vi empowerment som vores 7
centrale tilgang til, hvordan individet indgår i samfundet, og hvordan en styrkelse af individet kan foregå. Dette bruger vi i vores endelige diskussion, når vi diskuterer vores problematik op mod Paul-Michel Foucault. Kapitel 7. I dette kapitel vil vi præsentere vores empiri, der består af kvalitative interviews med nøglepersoner fra hjemløse-avisen Hus Forbi. Kapitlet vil indeholde en redegørelse for informationer om vores case, og vores analyse, hvor vi ved hjælp af de centrale begreber fra empowerment-kapitlet, vil analysere hvilke empowermenttræk, der findes i Hus Forbi, og belyse hvordan individet styrkes med empowerment. Vi vil her besvare vores underspørgsmål: hvordan styrkes hjemløse i Hus Forbi? Dette vil vi bruge til at besvare vores samlede problemformulering. Kapitel 8. I dette kapitel vil vi diskutere vores teorier i forhold til følgende underspørgsmål: Hvordan kan individet styrkes med empowerment? Hvordan indgår individet i samfundet? Dette vil blive en indledende diskussion til vores konklusion. Kapitel 9. Konklusion. Dette kapitel vil indeholde den endelige besvarelse af vores problemformulering. Kapitel 10. Perspektivering. I dette kapitel vil vi diskutere, hvilke konsekvenser vores afgrænsninger har haft for vores projekt, med et fokus på hvilke andre indgangsvinkler vi kunne have brugt i vores projektarbejde, og hvordan dette kunne have haft betydning for den endelige rapport.
8
Kapitel 2 Metode Dette kapitel skal bruges til at klarlægge, hvilke metodiske overvejelser vi har gjort os omkring projektets opbygning. Vi vil argumentere for vores valg af teori og empiri, og de overvejelser, der ligger bag disse valg. Herunder lægger vi særlig vægt på valg og overvejelser omkring vores empiriske undersøgelse, da denne fylder en stor del i projektet i kraft af at være et case studie. Herunder tænkes på overvejelser omkring den kvalitative metodetilgang, overvejelser i forbindelse med interview, hvor vi vil komme ind på pålidelighed og gyldighed, samt behandling af det udskrevne interviewmateriale.
Vores overordnede metodetilgang I projektet arbejder vi ud fra et individ- versus struktur-perspektiv. Det vil sige, at vi både ser problematikken udfra individet, altså, at det er individet, der skal ændres eller styrkes og udfra strukturen, altså at det er samfundet, der skal ændres. Det er centralt i vores besvarelse af, hvorvidt en styrkelse af et ekskluderet individ via empowerment kan medvirke til at inkludere det individ i samfundet igen, og hvad det vil sige at være inkluderet i samfundet. Projektet bevæger sig på to niveauer. På den ene side beskæftiger vi os med, hvordan samfundet er og vi tager udgangspunkt i, at nogle mennesker er ekskluderede. Men vi ser også på, hvordan samfundet bør være. Vi arbejder altså med et normativt niveau i vores projekt. Dette kommer blandt andet til udtryk i, at vi anvender ordene ’normalitet’ og ’normalisering’ som negativt ladede ord i vores projekt, da vi ikke mener, at alle individer skal ensrettes efter en opfattelse af, hvad der er ”normalt og rigtigt”. Brugen af ordet ”normal” skaber automatisk folk, der må defineres som afvigende fra normalen, og dermed ekskluderede fra ”normalsamfundet”, herunder f.eks. hjemløse. Vi sætter således fokus på det negative i, at en integration af ’afvigende’ grupper skal gå ud på at ”normalisere” disse grupper. Omdrejningspunktet i problematikken i vores projekt er, at vores samfund er sådan. Derfor vil vi i projektet også se på, hvordan vi mener, det bør være.
9
Den normative tilgang til problematikken i vores projekt og hvordan den bør løses, kommer således til udtryk i vores brug af begrebet inklusion, og vores definition af dette begreb. Samtidigt beskæftiger vi os med empowerment og hvad der skal til for at ’ændre’ samfundet. Altså hvad vi ser som et alternativ til de eksisterende løsninger, og en mere aktiv dimension, der belyser, hvordan handling kan føre til forvandling.
Valg af teori Vores problematik bevæger sig indenfor en diskussion omkring, hvordan samfundet kan rumme eller komme til at rumme marginaliserede eller ekskluderede individer. Vi har derfor valgt at diskutere forholdet mellem aktør og struktur. Til dette bruger vi Paul-Michel Foucault11, velfærdsstatsteori, og empowerment-teori. Disse teorier kan alle på forskellige niveauer siges at beskæftige sig med forholdet mellem aktør og struktur. Vi har i vores projekt sat fokus på empowermentstrategien, og denne teori beskæftiger sig både med mikro- og makroniveau. Sammenbindingen mellem disse niveauer gør, at vi ønsker at bruge teorier, hvis tilgang svarer til disse. På tværs af disse kan vi så se på individet, dets mulighed for at opnå magt, strukturen, og hvordan individet indgår i denne. På denne måde får vi belyst vores problemstilling fra flere forskellige vinkler, og sammenholder disse i besvarelsen af vores problemformulering. Det, vi har valgt at se på i Foucaults materiale, er de dele, der indbefatter hans afdækning af begreberne: struktur, subjekt, magt, disciplinering og normalisering. Vi har valgt Foucault til at belyse, hvordan subjekter disciplineres og normaliseres ind i samfundet, samt til at belyse, hvorvidt subjektet kan opnå magt og påvirke strukturerne. Velfærdsstatsteorien bruger vi til at konkretisere, hvordan det danske velfærdssystem fungerer. Dette hænger sammen med, at vi ønsker at belyse, hvilke værdier og idéer velfærdsstaten bygger på. De teorier, vi har valgt at bruge, er alle med til at belyse grundtanken bag den socialdemokratiske velfærdsstatsmodel og begreberne lighed, 11
Fra nu af kun omtalt som Foucault
10
frihed og solidaritet. For at belyse medborgerskabet, medborgerens pligter og rettigheder inddrager vi T. H. Marshall. Disse begreber er alle med til at beskrive medborgerens stilling i velfærdssamfundet, og hvordan normalisering bliver en del af individets inkludering i dette. Som centralt element i projektet står empowerment-strategien. Denne strategi afdækker, på hvilken måde vi i rapporten taler om en styrkelse af de hjemløse. Med et sammendrag af forskellige teoretiske tilgange til empowerment, vil vi beskrive de centrale begreber i empowerment og afdække magtbegrebet, for at kunne diskutere på hvilken måde individet derigennem kan inkluderes i samfundet. Vi har brugt den til at lede vores kvalitative undersøgelser, og samtidigt vil vi bruge empowerment-teorien som analysemodel i forhold til vores case. Denne vil vi bruge til at opstille kategorier, indenfor hvilke vi kan belyse empowerment-træk i vores case, og på denne måde undersøge, hvordan empowerment i et konkret hjemløseprojekt kan styrke de hjemløse og medvirke til at inkludere dem i samfundet.
Metodiske overvejelser i forhold til teori Vores valg af teorier gør, at vi kan undersøge vores problemformulering ud fra flere niveauer og perspektiver. Samtidigt betyder det dog, at vi skal være meget fokuserede på teoretikernes forskellige tolkninger af de centrale begreber; magt, individ og struktur. Dette gælder overordnet de forskellige tilgange til individ og struktur. En vigtig overvejelse omkring det at anvende teoretikere med forskellige forståelser af de centrale begreber, støder vi blandt andet på ved at bruge Foucault stillet op mod empowerment-teorien. Dette gælder blandt andet problematikken omkring hvordan individet forstås. Her har vi overvejet det problematiske i overhovedet at tale om et individ, da Foucault i sine tidlige tekster fokuserer på ”menneskets død”, det vil sige at der ikke findes et frit tænkende individ, der påvirker det samfund, det lever i. Denne tilgang er vi klar over, men har valgt ikke at tage udgangspunkt i det. Vi har i stedet valgt at fokusere på hans forståelse af individet fra hans senere tekster, hvor individet stadig er et produkt af de strukturer og diskurser, som samfundet bygger på,
11
men hvor han tillægger det en etisk og moralsk dimension, hvilket har givet plads til en bredere fortolkning af subjektet. Samtidigt er tilgangen til magtbegrebet i empowerment og hos Foucault forskellig. Dette betragter vi ikke som en svaghed, men som en styrke, idet det netop er en af disse problematikker vi tager udgangspunkt i, når vi diskuterer hvordan individet kan udøve magt. Det Foucault-materiale vi har taget udgangspunkt i, er uden undtagelse sekundært materiale. Dette mener vi ikke er et problem på nuværende tidspunkt, da de tekster, vi har taget udgangspunkt i, afdækker Foucault fra forskellige vinkler. Teksterne indeholder på denne måde forskellige tilgange til Foucaults materiale, hvilket har givet os mulighed for at sætte os ind i hans tankegang ud fra flere perspektiver. Vi har valgt at tage udgangspunkt i teoretisk baserede velfærdsstatsmodeller og ikke i den konkrete danske velfærdsstat. Dette valg baserer vi på, at vi ønsker at tage udgangspunkt i den model det danske velfærdssamfund bygger på. Et problem vi møder, er, at vi på denne måde ikke tager udgangspunkt i det konkrete danske velfærdssamfund og dermed den aktuelle situation for de hjemløse her. Derimod tager vi udgangspunkt i velfærdsteorierne og bruger disse til at trække vigtige faktorer ind til at beskrive velfærdsstaten i Danmark. I vores velfærdsteori er det samtidigt vigtigt at tage forbehold for Marshalls medborgerskabsteorier, idet han udformede dem i 50’erne, hvor de var møntet på arbejderklassen. Vi bruger dem derimod 50 år senere til at belyse en helt anden problematik, nemlig hjemløseproblematikken. Vi mener dog stadig, at teorien er brugbar, da det syn på individet, velfærdsstaten bygger på, kommer til udtryk i T. H. Marshalls medborgerskabsteori. Vi har taget stilling til, at empowerment-strategien er udviklet i USA, der ikke har et lige så udbygget velfærdssystem som i Danmark, og hvor behandling og projekter for det meste er private initiativer eller ikke-eksisterende. Strategierne er altså opstået i en helt anden kontekst end det danske samfund. Alligevel er problematikken og teorien meget generel og vi kan se ligheder mellem problematikken i USA og DK. Den danske empowerment-litteratur tager specielt udgangspunkt i problematikken omkring en pacificering af de individer, der bruger velfærdsstatens tilbud. Dette kunne være et problem i forhold til, at vi ikke ønsker at undersøge denne konkrete
12
problematik. Men da vores litteratur beskriver de centrale begreber i empowermentteorien finder vi det aktuelt at inddrage disse.
Valg af empiri Vi har valgt at bruge kvalitative interviews til at belyse vores problemstilling. Vi har foretaget to kvalitative interviews med foreningen og hjemløseavisen Hus Forbi, for at belyse den førnævnte empowerment-teori. Der er ganske få - hvis nogen - projekter i Danmark, der udelukkende bruger empowerment-strategier til forsøg på interessevaretagelse af de hjemløses behov. Eftersom Hus Forbi’s overordnede målsætninger er at skrive en avis, der kan skabe debat og sætte fokus på hjemløseproblematikker, og dette er et vigtigt element i empowerment-teorien, har vi valgt at benytte denne forening som case i vores projekt. Her er de hjemløse med til at planlægge det journalistiske arbejde og sælge avisen på gaden. Vi har undersøgt, hvordan empowerment kommer til udtryk i Hus Forbi, og har altså således på forhånd haft en idé om, at Hus Forbi rummer visse empowerment-træk. De involverede i Hus Forbi er en del af de ressourcestærke hjemløse og vi mener derfor at skulle empowermentstrategien have en effekt, så ville der være størst chance for det her. De hjemløse her har mere overskud til at arbejde med sig selv og give udtryk for deres behov. Vi ville se på, om der sker en reel styrkelse af hjemløse tilknyttet Hus Forbi. Vi har således foretaget et kvalitativt interview, hvor vi har lagt stor vægt på et enkelt tema, der her er empowerment. Dette kaldes et tematisk interview. Vi ville ved hjælp af kvalitative interviews forsøge at finde svar på spørgsmålene; hvad er de helt konkrete målsætninger med Hus Forbi og fungerer de? Og ligeledes, hvordan virker den empowerment-teori vi har gennemgået i praksis?
Metodiske overvejelser i forhold til empiri Vi vil i dette afsnit beskrive vores overvejelser omkring udvælgelse af interviewpersoner, herunder hvad vi ønskede at spørge de pågældende personer om, pålidelighed og gyldighed i forhold til de to interviews, udførelse af de to interviews, og behandling af disse, underforstået udskriften af dem. Herunder vil vi komme ind på, hvilke erfaringer vi har fået i løbet af processen.
13
Udvælgelse af interviewpersoner Vi har foretaget et informantinterview med redaktøren fra Hus Forbi, Karen Pedersen. Dette valgte vi at gøre for at få en bredere indsigt i foreningens arbejde og målsætninger, da oplysninger omkring foreningen er sparsomme - vi har kun kunnet finde oplysninger om dem på deres hjemmeside og ved at læse avisen Hus Forbi. Dette har ikke været nok til at danne sig et billede og få belyst de konkrete tiltag, der er omkring Hus Forbi, og derfor fandt vi det nødvendigt at tale med en involveret, der har været med fra avisens opstart. Karen kom på den måde til at fungere som en informant, der kunne give os de oplysninger om Hus Forbi vi ikke kunne finde på andre måder. Da vi også ønskede at spørge Karen om, hvordan hun ser de hjemløse udvikle sig i arbejdet på Hus Forbi, kom hun også til at fungere som ”erstatningsobservatør” eller vidne, altså en der arbejder i tæt samarbejde med de hjemløse, og på den måde følger deres arbejde og udvikling på nært hold. Interviewet med Karen har vi bygget op på den måde, at vi først spurgte hende generelt omkring Hus Forbi, for at få nogle generelle oplysninger omkring, hvem der skriver i avisen, hvem avisen henvender sig til, og avisens baggrund, altså hvem der har taget initiativet til at starte foreningen. Derudover stillede vi spørgsmål om strukturen i Hus Forbi, herunder hvor magten ligger, og hvem der bestemmer hvad på avisen. Spørgsmål om foreningens målsætninger, og om hvorvidt de hjemløse selv har været med til at definere disse målsætninger, skulle gerne give os svar på, hvorvidt der findes de empowerment-træk i Hus Forbi, vi regner med at finde. Vi har derudover foretaget et respondentinterview med en hjemløs, Tom12, der er tilknyttet Hus Forbi, og han bliver på den måde genstand for analysen. Dette gjorde vi for at se på problemstillingen omkring inklusion i samfundet fra de hjemløses side. Med dette interview håbede vi at få indsigt i, hvorvidt de hjemløse tilknyttet foreningen reelt opnår en styrkelse, og en følelse af magt over eget liv. 12
Vi havde på forhånd af Karen fået oplyst, at vi skulle interviewe Leif, som var tidligere hjemløs, der havde været med siden Hus Forbi´s opstart. Men på selve interviewdagen fortalte Karen os, at Leif dagen i forvejen var blevet indlagt på sygehuset med åreforkalkning i begge ben. I stedet havde Karen lavet en aftale med Tom, som også var tidligere hjemløs og med fra starten, så for os og gennemførelse af vores interview ændrede det ingenting.
14
Interviewet med Tom indeholdte af den grund spørgsmål, der klarlagde, hvorfor Tom er med i Hus Forbi, hvorvidt han føler, at han har nok medbestemmelse, og hvad han får ud af at være med i arbejdet i foreningen. Grunden til, at vi har valgt at foretage disse to ovenstående interviews, er, at vi vil prøve at belyse problemstillingen fra to forskellige vinkler. Vi vil gerne have sagen belyst fra den professionelles vinkel, som her er redaktøren Karen, der har været med i projektet fra dets opstart. Dette er bl.a. vigtigt for at se på problemstillingen ud fra en involveret, der kan se forandringer hos de, der medvirker i projektet. I forhold til empowerment var vores håb at få indblik i hendes syn på arbejdsdeling og ’magtafgivelse’ i Hus Forbi. Det er derudover også nødvendigt at belyse problemstillingen fra de, der er direkte involveret i projektet. Det er de mennesker projektet handler om, og det ville i forhold til empowerment slet ikke give mening at undlade at se sagen fra deres synsvinkel. Da det er de hjemløse, som skal styrkes i deres dagligdag, er det vigtigt at høre, om de kan føle ”at der er noget mere i deres liv nu, end der var før”. Målet er at få kendskab til empowermentstrategier i praksis for begge parter involveret.
Pålidelighed og gyldighed i forhold til empiri Det er vigtigt at gøre sig klart, om det vi har undersøgt, nu også er det, vi ville med opgaven. Det vil sige at de valg vi har taget i forhold til spørgsmålene, som vi stillede i interviewet, og de fortolkninger, vi senere har foretaget herudfra, skal stemme overens med problemformuleringen. Hermed mener vi, at de mål vi havde med interviewet skulle kunne bruges i en analyse til besvarelse af problemformuleringen. Men samtidig skal analysen af interviewet kunne forsvares over for undersøgelsesobjekterne. De interviewede skal altså kunne genkende sig selv i den analyse, vi har foretaget, og ikke føle sig misfortolkede. Det er ydermere vigtigt at gøre sig klart, at personerne vi har interviewet kan have fortolket en sag anderledes end andre. Derfor skulle vi ved vurderingen af vores kilder, være opmærksomme på, hvad der lå til grund for en udtalelse eller fortolkning.
15
Overvejelser før interviews Under interview med hjemløse skulle vi være opmærksomme på, at den hjemløse muligvis kunne være påvirket af stoffer eller alkohol og at vi, som kvinder, muligvis ville møde en naturlig barriere, hvis vi skulle interviewe en hjemløs mand. Vi kom udefra, er unge, og havde ikke indgående kendskab til deres verden og situation. Ved interview med redaktøren var vi opmærksomme på, at hun sandsynligvis havde en bestemt overbevisning, som ville skinne igennem i interviewet. Muligvis tænkte redaktøren på positiv omtale f.eks. med hensyn til finansiering, og at vi som udefrakommende skulle have et godt indtryk af projektet. En projektleder ville altså måske rose projektet, hvorimod en bruger af projektet ville kunne finde fornødne dårlige ting om projektet. Derfor var det også vigtigt, at vi talte med en hjemløs, der selv er en del af projektet. Det var derudover vigtigt at være opmærksomme på den kontekst, personen befandt sig i og svarede ud fra. Hvis man havde fået positive resultater med arbejdet i projektet, ville man være mere positiv, men resultaterne kan være meget afhængige af de brugere, der er i projektet. Gruppen af brugere er forskellig og resultaterne kan derfor variere. Det var også vigtigt at være opmærksomme på, hvilke hjemløse det var, vi talte med. En stofmisbruger kan påvirket f.eks. ønske sig hjem, kone og hund, men dagen efter, hvor han er upåvirket, kun ønske sig stoffer.
Udførelse af interview med Karen Til selve interviewet var vi 4 personer, hvoraf kun én fungerede som intervieweren, mens de resterende 3 fungerede som observatører, hvis opgave det var at lytte, forstå indholdet, og eventuelt skrive tvivlsspørgsmål ned til brug sidst i interviewet, og noter til støtte for den senere afskrivning af interviewet. Karen havde afsat en time til vores interview, som viste sig at være passende. Vores i forvejen klart formulerede spørgsmål ændrede form, efterhånden som interviewet skred frem. For det første fordi Karen fortalte ting, som var naturligt at spørge videre på, og for det andet gav hun tit svar på et spørgsmål, som endnu ikke var blevet stillet.
16
Vi forsøgte at lade Karen tale så frit som muligt, men da vi ønskede konkrete svar, som senere kunne bruges i en analyse af empowerment-træk i Hus Forbi, måtte intervieweren nogle få gange afbryde og spørge mere ind til et emne. Det resulterede i en del gentagelser både fra vores og fra Karens side. Vi var meget fokuseret på ikke at bruge selve ordet ”empowerment” i vores spørgsmål, for at undgå fagjargon, men blev i stedet meget ivrige for at høre hende sige ting, som mindede om empowerment. Det havde desværre den tydelige følgevirkning, at Karen følte sig presset, nærmest udsat for forhør, og hendes ellers oprindelige glade, åbne holdning forsvandt en anelse. Vi pressede nok lidt for meget på med nogle spørgsmål, som Karen følte, hun allerede havde svaret på. Dette var en klar interviewer-fejl fra vores side. I en interview-situation er der normalt ikke noget i vejen for at spørge ind til noget, som måske fremstår uklart for intervieweren, ligesom det også er fint at være styrende, for på den måde at undgå for meget irrelevant snak. Ledende spørgsmål er således blot et redskab hertil. Som Keld Buciek citerer Steinar Kvale for: ”If you want to have a good story, then help create that story”13 Men I vores iver for at få en god historie, pressede vi lidt for meget på. Det er så en erfaring, vi kan tage med os videre i vores studieforløb.
Udførelse af interview med Tom Til interviewet med Tom valgte vi kun at være 2 personer, så han ikke følte sig ”presset”. Hvis det var første gang Tom sad i en interview-situation, kunne det have virket lidt overvældende med 4 personer. Her var meningen oprindeligt, at den ene af os skulle fungere som interviewer, mens den anden var observatør. Men rollerne gled lidt sammen undervejs i interviewet, og begge personer kom mere eller mindre til at fungere som interviewere. Dette bevirkede, at situationen forekom mere afslappet, og mindre ”interview-agtig”. Tom var en mand af få ord, og de to interviewere vurderede, at denne fremgangsmåde fik Tom til at løsne mere op, og på den måde snakke lidt mere af sig selv. Interviewet med Tom foregik i kantinen i ”De Hjemløses Hus”, da Tom er dårligt gående og dermed ikke kunne bevæge sig op på 1. sal, hvor Hus Forbi hører til. Der var derfor andre hjemløse i lokalet, mens interviewet foregik. Dette kan have haft 13
Buciek, Keld (1996) s. 37
17
indflydelse på Toms måde at besvare spørgsmålene på. Det kan f.eks. have holdt ham tilbage fra at svare ærligt eller mere dybdegående på nogle af vores spørgsmål. Han ville måske have besvaret spørgsmålene anderledes, hvis interviewet var foregået med kun ham og os i lokalet.
Udskrivning af interviewmateriale Vi har optaget begge interviews på diktafon med tilladelse fra interviewpersonernes side til at udskrive og anvende dem i vores projekt. Transformation af tale til tekst er en langtidskrævende og problematisk proces. ”Dette har at gøre med det talte sprogs karakter, det ejer ganske simpelt ikke skriftsprogets formelle logik, og udsagnene er altid samtidig kommunikeret gennem kroppen som et medie – med stemmeføringens vekslen, med ansigtsudtryk, gestikuleren og andre kropssproglige formidlingsformer”14. Samtidig kan det være svært at blive enige om, hvor en sætning slutter og hvor en ny begynder, hvad der er en pause, og endda hvad der siges. Årsagen hertil er selvfølgelig den, at der i et udskrift af et interview altid er et vist element af fortolkning, og at skriftsprog og talesprog er af vidt forskellig karakter. Vi delte udskriften af de to interviews ud på to forskellige personer i gruppen, som således uafhængigt af hinanden udskrev interviewet i dets fulde form. Vi gjorde den fejl, at vi ikke fik klarlagt nogle retningslinier for udskriftformen, inden det blev påbegyndt. Resultatet blev to vidt forskellige udskrifter. Det ene interview, interviewet med Tom, i sin ordrette form, med alt hvad dertil hører af øh’er og ufuldstændige sætninger. Det andet interview, interviewet med Karen, i en lidt mere finpudset form, hvor øh’er i hvert fald var udeladt. Det får den konsekvens, at Tom kommer til at fremstå ”mindre begavet” end tilfældet er, når dette interview læses i forbindelse med interviewet med Karen. Vi burde have foretaget disse overvejelser før de to interviews, eller i hvert fald før udskrivningen af disse.
14
Buciek, Keld (1996) s. 39
18
Kapitel 3 Hjemløse I projektets startfase havde vi en diffus opfattelse af, hvem de hjemløse var. Vi havde alle set hjemløse sidde rundt omkring i København, og havde alle en ide om, hvordan en hjemløs så ud, og hvad en hjemløs var. I løbet af læseperioden fandt vi hurtigt ud af, at når man taler om hjemløshed, er det vigtigt at skelne mellem det at være boligløs og det at være hjemløs, men mest af alt fandt vi ud af, at kategorien ”hjemløse” ikke er spor åbenbar eller homogen. På de følgende sider vil vi derfor ved at belyse, hvilke problematikker og overvejelser vi er stødt på i vores granskning af hjemløsefeltet, komme ind på forskellige definitioner af hjemløshed.
Fakta, tal og dertilhørende problemer og misforståelser Hvor stort et antal hjemløse vi har i Danmark er ikke nemt at måle. De tal vi er stødt på veksler fra 3.600-7.200 hjemløse bare i Københavnsområdet15. Det estimeres, udfra hjemløse-ophold på §105 institutionerne16, at der på landsplan er mellem 12.000 og 13.000 hjemløse. Af disse opholder halvdelen sig sandsynligvis i København17. Der eksisterer ikke nogle offentlige standardiserede registre, hvori der kan findes tal, der kan give et helhedsbillede af, hvor mange hjemløse vi har i DK18. De tal vi er stødt på er indsamlet fra forskellige institutioner som: CPR-registret, der registrerer adresseløse til at være ca. 8.00019, Socialforvaltningen (antallet der får anvist bolig), hospitaler, fængsler og behandlingsinstitutioner. De forskellige §105institutioner får tilsendt et fælles skema, men deres metoder er ikke standardiserede og dermed kan dataene ikke sammenlægges til et endeligt resultat. At tale om, at der eksisterer en absolut, præcist defineret og målbar gruppe hjemløse er en umulighed. Som vi ser ovenfor kan bestemt afgrænsede grupper selvfølgelig 15
Børner, Tobias (1995) citerer Preben Brandt, s. 38 §105 var den paragraf der under bistandsloven dækkede hjemløse. Den er senere blevet delt op, så herberger og forsorgshjem hører under §94. Vi refererer altså her i teksten til herberger og forsorgshjem. 17 Fridberg, Torben (1992), s. 45 18 Børner, Tobias (1995), s. 35 19 Børner, Tobias (1997), s. 6 16
19
måles, men problemet er i mange tilfælde, at hjemløshed ikke er et absolut, men et relativt begreb. Eksempelvis kan der være mange problemer ved brug af cpr-registerets tal over adresseløse. Hvis man går ud fra, at mængden af adresseløse er mængden af hjemløse, er der ikke taget højde for f.eks. lastbilchauffører, som på deres korte ophold i Danmark måske opholder sig på hotel og ikke har en permanent bolig. Foruden det, at man som før vist ikke ved, hvilke mennesker man taler om, når man bruger et sådant tal, er det også et meget simplificeret måde at definere hjemløse på. Hjemløse er altså kun mennesker, uden fast adresse og dette mener vi ikke kan bruges som definition. Selv om vi eksempelvis afgrænser det at være hjemløs, som at være tilknyttet §105området, kan vi stadigvæk ikke tale om et præcist antal. §105-området er i årenes løb blevet struktureret; institutioner er lukkede, andre kommet til og ny lovgivning har resulteret i, at institutioner, der før har ligget under dette område i sociallovgivningen, nu er flyttet til andre områder20. Brugerne er ikke en absolut gruppe, da de på samme måder som institutionerne også flyttes rundt i forskellige områder af sociallovgivningen. Gennem årene er hjemløsebegrebet blevet udvidet eller omdefineret i takt med, at flere opgaver er gået fra at være private til at være offentlige, eller betegnelsen af, hvad bolig og hjem er defineret som, er blevet ændret.
Forskellige måder at definere hjemløshed Forskellige forskere og andre aktive på hjemløseområdet forsøger alle at definere begrebet hjemløs ved at finde fællestræk i gruppen af hjemløse, men afgrænser på denne måde også grupper og individer, der i andre tilfælde ville blive definerede som hjemløse. Hver enkelt definition af begrebet opbygger en kategori, hvor indenfor hjemløse kan defineres. Kategorierne tager udgangspunkt i en differentiering eller en kombination af bestemte problematikker; eksempelvis boligsituation eller narkomisbrug. Årsagen til dette er for det første, at hjemløsegruppen er en meget heterogen gruppe. For det andet afhænger kategorierne også af, hvilket perspektiv man ser
20
Børner, Tobias (1995), s. 37
20
problematikken ud fra; hvorvidt det er individ-, struktur-, kulturbaseret eller funktionalistisk21. Eksempler på dette kan være; individ-baseret: ”en person, der ikke magter at gøre brug af de tilbud samfundet tilbyder”. Struktur-baseret: ”en person, der ikke får de tilbud af staten han/hun har brug for”. Kultur-baseret: ”personer, der sidder på hjørnet og drikker øl og ikke har et sted at bo”. Funktionalistisk: ”personer, der er afskåret fra samfundet, pga. fremmedgørelse. Afskåret fra samfundet pga. afvigeradfærd”. Forklaringen i dette finder vi bl.a. i, hvad Margaretha Järvinnen belyser som værende forfatterens indfaldsvinkels sammenhæng med den funktion, det skrevne skal have: ”De indfaldsvinkler man finder i årsberetninger og rapporter er hverken rene eller neutrale….De har en sammenhæng med diskursens funktioner, med det formål den respektive rapport har : at øge forståelsen for de hjemløse, at plædere for flere ressourcer….”22 Det er altså med andre ord næsten lige så problematisk at tale om en definition af hjemløse, som det er at måle præcis, hvor mange hjemløse, der er i Danmark. På trods af det, har vi valgt at inddrage nogle forskere og andre aktive på området for at belyse nogle af de forskellige definitioner af hjemløse.
Forskellige definitioner af hjemløse Socialministeriet har ikke en præcis eller bestemt definition på hjemløse23, men deres definition af udstødte og truede grupper lyder: ”At de i kraft af langvarig psykisk sygdom, misbrug el. lign. isolerer sig i forhold til det omgivende samfund. At de har en manglende erkendelse af problemernes omfang og karakter og derfor afviser behandling. At de har en stærkt afvigende adfærd med konflikter, kriminalitet og lign. At omgivelserne undgår dem - eller afviser kontakt og fastholder dem i en næsten total isolation”24.
21
Järvinnen, Margaretha (1993), s. 13 Ibid, s. 28 23 ”No fixed or precise definition exists for who is homeless”. (www.sm.dk) 24 Bømler, Tina Ussing, (2000), s. 80-81 22
21
Denne ovenstående definition er ikke en definition på hjemløse, men en definition som hjemløse falder ind under, og afspejler også, i kraft af, at det er Socialministeriets, den definition hjemløse falder ind under politisk. Dette er en definition, der afspejler en afvigelse fra det normale. Med vægt på, at det er den udstødte, der isolerer sig, der har en manglende erkendelse, afviser behandling og har en stærk afvigende adfærd. Mogens Kjær Jensens definition fra bogen ”Hjemløse med eller uden egen bolig” beskriver hjemløse som: ”…personer, som ikke har en bolig samt personer, der af forskellige grunde ikke magter eller kan holde ud at bruge den bolig de har, som et hjem”25. Dette er en meget enkel og dækkende beskrivelse, uden at skelne mellem de forskellige problemer den enkelte hjemløse må have. Den er således ikke særlig specifik. I forhold til denne definition mener vi ikke, det er relevant at tale om boligløse i forhold til hjemløse-problematikken. Altså f.eks. unge studerende uden fast bopæl. Eftersom vi ikke mener, at hjemløshed udelukkende kan ses som et boligproblem. Derimod er det interessant i forhold til denne definition, at hjemløse også godt kan være personer med en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den som et hjem. Dette inddrager også ’tidligere’ hjemløse. Det er hjemløse, som har fået en bolig, men som har brug for hjælp til at lære at leve i den bolig og som højst sandsynligt stadig har sin omgangskreds og tilhørsforhold på gaden. Mange af disse har stor risiko for at ende tilbage på gaden. Preben Brandt, psykolog og leder af Projekt UDENFOR26 definerer hjemløshed som: ”En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfattes som stabil, blivende og opfyldende vedkommendes krav til en rimelig boligstandard. Samtidig med, at vedkommende ikke magter at benytte sig af samfundets relationer 25
Jensen, Mogens Kjær, (1995). s. 3 Projekt UDENFOR yder konkret menneskelig, social, socialpsykiatrisk og sygeplejefaglig hjælp til mennesker på gaden, uden at stille krav om at de skal møde på et kontor. www.formidlingscentret.dk /interesseorg.htm 26
22
og institutioner i allerbredeste forstand – således familiært netværk samt private og offentlige institutioner af enhver slags, idet årsagen til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på”27. Preben Brandt skriver videre: ”Det er vel praktisk at opretholde en forestilling om, at hjemløshed også er en social tilstand præget af mangel på en bolig, men først og fremmest må hjemløshed opfattes som en eksistentiel-dialektisk tilstand. En holden sig udenfor og en bliven holdt udenfor”28. ”Hjemløshed er et symptom på et samfund, der ikke tilbyder visse af sine borgere det, de virkelig har behov for”29. Bemærk her, at Preben Brandt bevæger sig både indenfor en individ- og en strukturkategori, og at han som leder af Projekt UDENFOR også har en interesse i, at det er samfundet og staten, der vågner op til dette problem og bakker op om initiativer som f.eks. Projekt Udenfor. Vi mener ikke, at det ville være dækkende for den måde, vi vil arbejde med feltet hjemløse på kun at se på disse definitioner, og ser derfor også på Margaretha Järvinnen og Tobias Børners mere socialkonstruktivistiske tilgang. Margaretha Järvinnen, som står for et mere socialkonstruktivistisk perspektiv, mener, at hjemløshed i sig selv ikke kan beskrives absolut, men er en social konstruktion, der bygges op omkring forskellige opfattelser og funktioner. ”Trods at hjemløshedsbegrebet umiddelbart kan forekomme ukompliceret - de fleste af os har vel en opfattelse af, hvordan en person, som savner tag over hovedet, ser ud - så er kategorien ”de hjemløse” hverken selvklar eller absolut. Benævnelsen hjemløshed er til forskellige tider blevet anvendt for at sammenfatte meget uligartede livsvilkår og skæbner(…)§105 området kan - tragisk nok - betragtes som en gigantisk 27
Juul Kristensen, Catarina, (1994) s. 31, citerer Preben Brandt Brandt, Preben, (1997) s. 1 29 Ibid, s. 12 28
23
”affaldsspand”, der skal tage vare på alle de sociale problemer, som ikke passer ind i andre sociale systemer”30. Tobias Børner, der på Socialforskningsinstituttet (SFI) har beskæftiget sig meget med hjemløsefeltet, har i en rapport om metode, begreber og typer prøvet at opstille kategorier, hvorudfra hjemløshed kan defineres og måles. Disse kategorier tager udgangspunkt i formel adgang til permanent bolig (adresseløse, boligløse) eller reelt opholdssted (gaden, institution, midlertidig bolig). På denne måde tager han konsekvensen af, at hjemløsegruppen ikke er en homogen og præcist definerbar gruppe, og arbejder dermed udfra hjemløshed som et socialt konstrueret begreb31. Da vi ikke i vores projekt prøver at måle et antal af hjemløse, definere generelle årsager eller løsninger, kommer vi ikke til at bevæge os indenfor de samme problematikker, som hvis vi skulle definere et absolut begreb. Alligevel finder vi det nødvendigt med den ovenstående redegørelse, fordi meget af vores viden tager udgangspunkt i materiale, der netop møder disse problematikker.
Hjemløsefeltet i dette projekt Vi arbejder ud fra et individ- versus struktur-perspektiv. Dette bunder i vores problemformulering. Eftersom vi diskuterer, hvorvidt en styrkelse af et ekskluderet individ kan medvirke til at inkludere det individ i samfundet, ser vi denne problematik udfra både individ- og struktur-perspektiv. Er det individet, der skal forandres, styrkes og nytter det noget i forhold til samfundsstrukturen, eller er det samfundsstrukturen der skal ændres i forhold til individet. De ovennævnte definitioner (med undtagelse af Socialministeriets) er alle nogen, der er med til at belyse det hjemløsefelt, vi arbejder med, når vi taler om hjemløse generelt. Vi har også accepteret, at det ikke er muligt at komme frem til en definition, der dækker fyldestgørende for hele hjemløsefeltet. Dette må læseren også acceptere og forstå, at det er et komplekst område vi arbejder indenfor.
30 31
Järvinnen, Margaretha, (1993) s. 16 Børner, Tobias, (1997)
24
Mere konkret har vi været ude og undersøge Hus Forbi og der arbejder vi så med en afgrænset gruppe hjemløse, der kan beskrives således: Det viser sig, at hjemløseavisen Hus Forbi mest er brugt af ressourcestærke hjemløse på vej op i systemet. Dette er dog ikke typisk for sælgere, men for dem, som er en del af bestyrelsen og med til at skrive etc. De har boet på herberg i en længere periode og har nu - eller er ved at få - egen lejlighed. De har før typisk været involveret i beboerarbejde. Hus Forbi’s redaktion involverer ikke hjemløse direkte fra gaden og dem som kommer er gerne blevet hentet med af en i gruppen. Det er mest tidligere hjemløse, der er tilknyttet foreningen. Tidligere hjemløse som stadig har brug for kontakten til miljøet, til fællesskabet og andre mennesker. De har brug for det forpligtende fællesskab, hvor nogen forventer noget af dem og lægger mærke til, når de ikke er der. Hus Forbi tilbyder og skaber det netværk32. Dette billede passer meget godt på Tom (vores interview-person) - medlem af bestyrelsen i Hus Forbi og tidligere hjemløs. Han er 68 år, har været involveret i Hus Forbi fra starten og fik efter ca. 1 år i foreningen egen lejlighed, som han stadig bor i. Før han kom med i projektet var han beboerformand på Sundholmen33 og det er også derigennem han er kommet i kontakt med Hus Forbi-initiativet.
Afrunding I det foregående har vi prøvet at gøre rede for det hjemløsefelt, vi bevæger os indenfor i denne opgave. Vi har gjort det klart, at det er umuligt at tale om en præcis og målbar gruppe, fordi hjemløshed ikke er et absolut, men et relativt begreb. De forskellige definitioner eller kasser, der er forsøgt formuleret, afhænger af, i hvilket perspektiv man ser problematikken. Vi har også valgt at gøre det klart, at vi, selv om vi ikke selv formulerer en definition, arbejder ud fra et individ- versus strukturperspektiv i dette projekt. Det er blevet klart for os igennem denne redegørelse, at vi selv har en bestemt tilgang til hjemløseproblematikken. Vi har pointeret, at hjemløshed ikke kan ses udelukkende som et boligproblem og at hjemløse er personer, der har mange forskellige problemer. Vi vælger altså at bruge hjemløshed som et socialt konstrueret og ikke et absolut begreb. 32 33
Bilag 1: interview med Karen Pedersen Herberg, bocenter og aktivitetscenter på Sundholmsvej, København
25
Kapitel 4 Paul-Michel Foucault34 I dette kapitel vil vi introducere Foucault og de af hans begreber vi har fundet relevante i forhold til diskussionen omkring individ, samfund og magt. Foucault er blevet kritiseret for at fokusere udelukkende på strukturerne i samfundet og beskrive individet som et produkt af denne struktur uden mulighed for selv at ændre noget i samfundet eller i sit eget liv. Det er i høj grad denne problematik vi vil fokusere på i vores fremstilling af, hvordan vi ifølge Foucault skal forstå individ og samfund, samt relationen mellem disse. Dette vil vi gøre ved at beskrive, hvordan individ og samfund defineres hos Foucault. Her vil vi med det samme gøre det klart, at i Foucaults verden taler vi ikke om individ og samfund, men derimod subjekt og struktur. Vi vil se på, hvordan Foucault forstår magt. Hvor magt kommer fra, og hvordan den fungerer i samfundet. Dette vil vi senere i diskussionen holde op mod empowermentstrategien og diskutere deres respektive syn på magt, individ/subjekt og samfund/struktur. Vi vil gennemgå nogle af Foucaults vigtigste begreber i forhold til relationen mellem subjekt og struktur og subjektets rolle og mulighed for at agere i samfundet. Her vil vi bruge ham til at teoretisere normaliseringsprocessen ved hjælp af hans brug af disciplinering og normalisering.
Præsentation af Paul-Michel Foucault Paul-Michel Foucault blev født i Poitiers, Frankrig den 15. oktober 1926, og døde i Paris den 25 juni 198435. Foucault var sprogfilosof, men hans værker har bevæget sig indenfor mange forskellige temaer og problemstillinger, der bl.a. også har været sociologiske, som f.eks. i ’Overvågning og straf’ udgivet i 197536. Det er hans sociologiske tilgang, vi her i projektet sætter fokus på. Foucaults genstandsfelt er ”vores kultur” med den ”vestlige civilisations diskurser, rationalitet og de formelle betingelser for vores tænkning”37. Foucault har ikke været 34
Dette kapitel er baseret på Danaher, Geoff / Schirato, Tony / Webb, Jen(2000), Lindgren, SvenÅke, (2000), Heede, Dag, (1992). 35 Lindgren, Sven-Åke (2000) s. 327 36 Ibid s. 326 37 Heede, Dag, (1992) s. 8
26
fokuseret på at udvikle generelle teorier om mennesket og samfundet, men har i stedet været kritisk overfor universelle strukturer og idéer om, hvordan verden er opbygget. Han definerer og udforsker i stedet afgrænsede felter, da han ikke mener, at man kan lave en generel universel teori om samfundet. Strukturer ser han udelukkende som opbyggede og foranderlige, først og fremmest skabt af forskellige verdenssyn og diskurser38. Diskurs er et meget centralt begreb hos Foucault. Diskurs er, hvordan man taler om ”noget” og for Foucault er diskurser det, vi bygger hele vores samfunds- og verdensforståelse på. “Diskurs refererer normalt set til et sprog tilknyttet en institution og indeholder de ideer og udsagn, der giver udtryk for en institutions’ værdier. I Foucaults’ tekster bliver det brugt til at beskrive (…) de ideer og udsagn, som gør os i stand til at få ’noget’ til at give mening og til at ’se’ ting”39.
Subjekt og struktur Foucault mener, at samfundet er bygget op omkring strukturer. Disse strukturer er det, der giver os en bestemt måde at forstå verden på. “Tingenes orden refererer til en kombination af de institutioner, den viden, de diskurser og praktikker, der samlet opbygger en struktur, og som gør nogle ting og handlinger mulige og forklarlige og andre ting utænkelige. Grunden til eller logikken i denne orden skaber grundlaget for sociale spilleregler og systemer af social organisering, uden nødvendigvis at være synlige”40. Når vi taler om struktur i forhold til Foucault, er det ikke muligt at beskrive den overordnede struktur som værende et centralt organ, der besidder og uddelegerer magt. Magten kommer ikke ovenfra, det vil sige, at det ikke er f.eks. staten, der former sin magt. Staten opstår nedefra, idet den måde vi blandt andet taler om staten på, er med til at give den magt. For strukturalister er strukturerne ikke synlige, men noget der ligger bag ved samfundet. For Foucault er disse strukturer synlige bl.a. i 38
Danaher, Geoff / Schirato, Tony / Webb, Jen (2000) s. xi Ibid s. x (egen oversættelse) 40 Ibid s. xiv (egen oversættelse) 39
27
vores sprog, idet de er definerede ved diskurser og sproget er derfor en essentiel faktor. Foucault kritiserer filosofiens italesættelse af mennesket som et frit tænkende og handlende individ. Dette har været en vigtig motivation i hans beskrivelse af, hvordan subjektet er et produkt af vores historie. Ved at undersøge, hvordan subjektet er blevet opfattet gennem historien, viser han, at subjektet snarere end værende et individ, der skaber historien, er et subjekt, skabt af de strukturer og diskurser, som samfundet bygger på. Strukturen er den ramme, hvor indenfor subjektet agerer. Foucault udfordrer altså den ide, at individet er et produkt af sin egen bevidsthed og har en ’selvbestemmende’ individuel identitet, det er i stedet et produkt af diskurser, ideologier og institutioner. Derfor taler Foucault ikke om individer, men subjekter. ”Foucault afviser ideen om det ’selvbestemmende’ subjekt, idet han pointerer, at det der kommer imellem os og vores ’erfaring’ er den baggrund på, hvilken vi handler, taler og ’forstår’”41. Sagt med andre ord er vi et produkt af vores egne diskurser, da vi ikke kan definere os selv eller ’noget’ uden at bruge sprog.
Magt Foucaults analyse af magt retter sig ikke direkte imod, hvad magt er, men på de mekanismer og virkninger, hvor magten kommer til udtryk. “Magt er, for Foucault, ikke en ting som tilhører og bruges af enkelte individer eller grupper. Den skal nærmere forstås som både en kompleks strøm og relationer mellem forskellige grupper og områder i samfundet, der ændrer sig i takt med omstændighederne og tid. Den anden pointe Foucault har om magt er, at den ikke er udelukkende negativ (arbejder for at undertrykke eller kontrollere mennesker): den er også meget produktiv. Magt skaber modstand; hvis den skaber, hvad vi er, og hvad vi kan; og den producerer, hvordan vi ser os selv og verden”42.
41 42
Danaher, Geoff / Schirato, Tony / Webb, Jen, (2000), s. 31 (egen oversættelse) Danaher, Geoff / Schirato, Tony / Webb, Jen,(2000), s. xiv (egen oversættelse)
28
Foucault har altså et positivt magtbegreb, selvom han ikke tror på det ‘selvbestemmende’ subjekt. Han mener ikke, at magt udelukkende kommer oppefra, fra eksempelvis staten, men taler om magt på alle niveauer. Han mener, at jo tydeligere en magtposition er, jo nemmere er det at producere modstand. Derfor fokuserer Foucault i stedet meget mere på de skjulte magtrelationer, som han forsøger at få bragt frem i lyset. Han mener, at magtrelationer befinder sig i alle relationer mellem mennesker, grupper og alle dele af samfundet – det vil sige på alle niveauer i samfundet. Han ser magt som en grundlæggende kraft. Selvom institutionerne (som staten, familien) er en faktor i udøvelsen af magten, skaber de ikke magten, men reproducerer den derimod. Han mener, at magten går forud for institutionerne43. ”Enhver relation er derfor en magtrelation, men må så forstås som et åbent og foranderligt spil af kræfter”44. Foucaults magt, der er en magt, som strømmer nedefra og op, skaber et komplekst spil. Han mener, at magt altid vil avle en eller anden form for modstand, og at der med magt altid vil eksistere en modmagt. Denne modmagt er ikke en samlet enhed som al modstand springer fra, men ligesom magten, opstår denne modstand i relationer og altid sammen med magt. ”Foucault mener, at modstand altid findes, hvor magt findes. Den har ingen plads udenfor i forhold til magten”45. Modmagt er ikke en grundlæggende kraft som magt, men fungerer i samspil med magt. Der findes ikke en specifik form for modstand, men mange forskellige former for modstand; spontane, samordnede, isolerede, voldsomme, egennyttige, kompromisvillige, uforsonlige etc., der opstår i samspil med magten46. Foucault taler også om bio-magt. Det er en magt, som virker i to retninger, både som en disciplinering af individet og som en regulering af befolkningen. Denne magt 43
Lindgren, Sven-Åke, (2000), s. 335 Ibid s. 335 45 Ibid s. 336 46 Lindgren, Sven-Åke, (2000), s. 337 44
29
bliver ikke udøvet oppefra af staten gennem lovstiftende principper og rettigheder, men udøves snarere gennem administrative teknikker, for eksempel gennem kontrol og normalisering47. De disciplinerede individer er med til gennem kontrol og ’en ide om det normale’ at regulere og kontrollere hinanden.
Disciplinering og normalisering Foucault bruger ordet panoptisme, når han taler om det overvågede og overvågende samfund. Panoptisme stammer fra Panoptikon, et fængselskonstruktion af Bentham fra 1791. Fængselscellerne var konstrueret så én vogter kunne holde øje med alle cellerne, uden at fangerne havde mulighed for at vide, hvornår de blev overvåget. Magten blev hermed ændret fra at være fysisk tilstede, til at være en bevidsthed hos fangerne om, at der hele tiden var en mulighed for, at de blev iagttaget. Panoptikon står i historien for at være en ny måde at observere mennesker på, magten ændrede sig fra fysisk til mental tilstedeværelse. Fangerne i Panoptikon fængslet blev altså via følelsen af konstant overvågning disciplineret til at følge reglerne i fængslet48. Panoptikon er hos Foucault blevet en metafor for samfundet. Ikke forstået på den måde, at det er staten, der sidder i tårnet og overvåger borgerne, men at det derimod er hvert individ i samfundet, der sidder og overvåger. Foucault ser samfundet som disciplineret og disciplinerende. Hvis vi sammenligner det med magt, foregår disciplineringen også i alle relationer mellem individer. Disciplineringen udvikledes i industrisamfundet til at være både i den private og den offentlige sfære. I den private sfære foregik og foregår disciplineringen i f.eks. opdragelsen af børn, i den offentlige sfære i f.eks. skoler. Her foregår disciplineringen ved de mange retningslinier, så som, hvordan du skal sidde på stolen, klokken som fortæller, hvornår der er frikvarter, og hvornår eleverne skal være tilbage på deres plads, eksamen osv. På denne måde opdrages mennesker til at være disciplinerede individer, som kan indordne sig samfundets regler. Overvågningen og dermed disciplineringen finder ikke kun sted mellem lærere og elever, lærerne ligger lige såvel under for disciplinering49. 47
Ibid s. 334 Aasen, Petter, (1992) s. 54 49 Aasen, Petter, (1992) s. 55 48
30
Individerne i samfundet bliver disciplineret ind i det, der opfattes som normalt i samfundet. De bliver normaliseret ind i samfundet, altså disciplineringen er en normaliseringsproces. Det at sætte ord på, hvad vi er og vigtigst, hvad vi ikke er, er meget vigtigt for den måde vi opfatter os selv i samfundet. Det er vigtigt, at vi definerer os selv som tilhørende den gruppe, der er ’normal’ og ikke at være noget ’unormalt’ som syg, gal, fattig eller kriminel. Disse mennesker ser vi, ifølge Foucault, som ’ikke-helt-rigtigesubjekter’. Det ligger indgroet i normaliseringsprocessen, at drivkraften bag at følge disse ’regler’ om det normale, er vores behov for at blive opfattet som normale mennesker, og altså have en position som ’rigtige-subjekter’50.
Subjektets mulighed for at agere Foucault er blevet kritiseret for at beskrive mennesket som ’føjelige kroppe’ uden en egen vilje og udelukkende bygget op omkring samfundets strukturer, diskurser og magtrelationer. I bogen ’Understanding Foucault’ argumenterer forfatterne for, at Foucault mener mennesket kan rumme en ekstra moralsk eller etisk dimension, der gør det i stand til enten at følge strukturerne eller at gå imod dem. Dette eksemplificeres ved skolen: Skolen er en disciplinerende instans, der prøver at give subjekterne nogle regler og retningslinier og i det hele taget fungerer som en opdragende instans. Den kan, lige så vel som den kan producere mennesker, som følger disse regler, også skabe rebeller, der går imod disse systemer og reglerne. Dette stemmer også overens med Foucaults’ definition af magt og modmagt. Den magt som skolen producerer, producerer også modmagt i det spil, der er imellem skolen/lærerne og eleverne51. Selvom han her giver individet en mulighed for at handle, er det til stadighed indenfor strukturen. ”Foucault mener, at selvom vi ikke kun er programmeret eller drevet af vores instinkt så er vores tanker og handlinger påvirket, reguleret og til en vis grad kontrolleret af disse forskellige diskurser”52.
50
Danaher, Geoff / Schirato, Tony / Webb, Jen, (2000) s. 127 Ibid s. 128 52 Danaher, Geoff / Schirato, Tony / Webb, Jen (2000) s .31 (egen oversættelse) 51
31
Delkonklusion Med Foucaults begreber diskurs, magt, disciplinering og normalisering har vi fået belyst nogle vigtige aspekter i hans syn på strukturen og subjektets forhold til denne. Foucaults diskursbegreb ses som en grundlæggende faktor for strukturens opbygning, da det er det, vi bygger hele vores samfundsforståelse på. Det er diskursen, der er med til at danne rammen, hvorindenfor subjekterne agerer. Subjekterne bliver disciplineret og derigennem normaliseret ind under strukturerne. Foucault mener ikke, at strukturerne har en magt over subjekterne, som gør, at de ikke har frihed til at handle. Han siger, at hvor der er magt, er der også modmagt, og magten er et spil, hvor udfaldet ikke er givet på forhånd. Men denne modmagt fungerer dog stadig indenfor rammerne af strukturen, hvilket vil sige, at individets mulighed for at agere i samfundet er begrænset af strukturens rammer.
32
Kapitel 5 Velfærdsstaten og medborgerskab Vi vil i dette kapitel se nærmere på individets rolle i den danske velfærdsstat og disses samspil. Vi vil starte med at definere, hvilke funktioner den danske velfærdsstat blandt andet har og derigennem præsentere den socialdemokratiske tankegang, som vi mener den danske velfærdsstat er bygget op omkring. Dernæst vil vi se på individets muligheder for at agere i den danske velfærdsstat, herunder vil vi se på medborgerrettigheder og normalisering i velfærdsstaten. Afsluttende vil vi i en diskussion bevæge os omkring frihed, lighed og normaliseringsbegreberne, for at kunne forklare, hvordan individet i den danske velfærdsstat har mulighed for at agere.
Den danske velfærdsstat England regnes historisk for at være oprindelsessted for efterkrigstidens velfærdsstat, men der er forskellige teorier omkring velfærdsstatens fremvækst. Grundlæggende var det dog skellet mellem de privilegerede og ikke privilegerede, altså de, der økonomisk kunne klare en krise i familien eller andetsteds og de, der ikke kunne klare en, der blev forsøgt udlignet53. Den skandinaviske velfærdsstatsmodel er vokset ud af de folkelige bevægelser som syge- og arbejdsløshedskasser med det formål at sørge for grundlæggende sociale rettigheder til borgerne54. Den danske velfærdsstat bygger på idealerne om frihed, lighed og broderskab55, der er kendetegnet for den socialdemokratiske velfærdsstatsmodel. De tre begreber har deres oprindelse i den franske revolution56 og disse bliver tillagt høj prioritet i den danske velfærdsstat57. Idealet om frihed udmønter sig i ”en tradition for et aktivt medborgerskab, der bygger på et samspil mellem ’sociale’ og ’politiske’ rettigheder, og de politiske ideologier har betonet idealet om medborgernes aktive deltagelse og medbestemmelse i forhold til den 53
Andersen, John og Elm Larsen, Jørgen,(1992) s. 149-150 Ibid s. 155 55 Siim, Birte,(1998) s. 125 56 Ibid s. 118 57 Ibid s. 125 54
33
politiske udvikling”58. Det vil sige, at frihedsidealet bl.a. hviler på en frihed til at ytre sig, frihed til at yde indflydelse i samfundet og opnå magt. Begrebet lighed har som grundlæggende ideal at skabe lighed mellem klasserne i samfundet. Som udgangspunkt er den offentlige sektor stor og bliver finansieret over skatterne59, så den derigennem kan fordele ressourcerne borgerne imellem. Dette kommer til udtryk i, at alle principielt har lige adgang til den offentlige service og de offentlige ydelser. Det grundlæggende broderskab, eller solidaritetsprincip, er en opfattelse af, at arbejdsløshed, social nød og fattigdom ikke er selvforskyldt, men derimod samfundsskabte problemer, der skal varetages af samfundet60. Politikerne skal imødegå disse problemer, og der er derfor formet universelle og progressive sociale ydelser, der sørger for en mere end minimal sikring for borgerne til opretholdelse af livet61. Hovedambitionen for velfærdsstaten er altså at udligne forskellene socioøkonomisk i samfundet. Tanken er, at idet man opnår økonomisk lighed i samfundet, vil der automatisk opstå en social lighed. Den moderne velfærdsstat, der opfattes som et middel til at skabe social lighed og retfærdighed, bliver af den norske historiker Asa Briggs defineret som: ”…en stat, i hvilken organiseret magt bevidst bliver brugt - gennem politik og administration - i et forsøg på at modificere markedskræfternes spil…”62. Meningen med denne magt er således, at borgerne skal sikres et minimumsniveau af indkomst og service via statens fordelingsressourcer. Den danske velfærdsstat spiller en aktiv rolle, hvor det offentlige opfattes som et middel til at skabe social lighed og retfærdighed. De fleste forsørgelsesfunktioner ud over lønarbejdet er underlagt det offentlige system, så staten er med til at regulere, at alle har mulighed for at komme på sygehus, i skole og på plejehjem, hvis det skulle være nødvendigt. Dette lighedsideal for velfærdsstaten spiller en stor rolle for individet i samfundet. Vi vil i det følgende afsnit se på individet som medborger i samfundet.
58
Siim, Birte,(1998) s. 125 Ibid s. 125 60 Rasborg, Klaus,(1998) s. 139 61 Andersen, John og Elm Larsen, Jørgen,(1992) s. 151 62 Ibid s. 150 refererer til Asa Briggs 59
34
Medborgerskab Som nævnt i det tidligere afsnit er et af de grundlæggende principper for velfærdsstaten at skabe en minimal sikring af borgerne i samfundet og søge at udligne skellene mellem klasserne. Det sociale medborgerskab, der er defineret af den britiske sociolog T. H. Marshall, bygger på en idé om at udligne klasseskellene og et ideal om, at alle borgere i et samfund skal have ret til lige deltagelse i de politiske og sociale fællesskaber, det vil sige lighed i rettigheder, deltagelse, indflydelse og magt63. Alle har dermed ret til de samme ydelser og netop dette udspringer af idéen om lighed og solidaritet. T. H. Marshall definerer det sociale medborgerskab som følger: ”Medborgerskab er den status som tildeles dem, der er fuldgyldige medlemmer af et samfund. Alle individer er som medborgere lige med hensyn til de rettigheder og pligter, som denne status medfører.”64 Medborgeren har altså nogle definerede rettigheder som er grundlæggende for den moderne velfærdsstat, men for at være dækket af disse rettigheder skal man opfylde visse pligter, som samfundet stiller. Disse pligter er blandt andet at arbejde, betale skat, dygtiggøre sig til samfundets bedste via uddannelse og forsvare sit land gennem værnepligt65. Den danske velfærdsstatspolitik bygger på en norm om, at alle har ret og pligt til selvforsørgelse66 og i denne sammenhæng er arbejde blandt andet et middel til social integration67. Det vil sige, at normen dikterer, at man skal arbejde for at være en del af samfundet. I Grundlovens § 75 stk. 1 står der: ”Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig (der bør gives den enkelte borger arbejdsmulighed i forhold til hans erhvervsevne) borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse”68.
63
Siim, Birte,(1998) s. 120-123 Ibid s. 120 65 Rasborg, Klaus,(1998) s. 137 66 Siim, Birte,(1998) s. 126 67 Visti Hansen, Jesper,(1998) s. 158 68 Von Eyben, Bo/ Pedersen, Jan / Nørgaard, Jørgen,(2001), s.16 64
35
Arbejdet bliver altså ikke betragtet som et element i en produktionsproces, da lønarbejdet ikke betragtes som en vare. Derimod er det integrationsprocessen, der lægger stor betydning i arbejdet. Med den sikkerhed man bliver omfattet af via de sociale rettigheder, er der ingen grund til bekymring. Hvis man bliver arbejdsløs, er man sikret et minimum af økonomisk sikkerhed.
Frihed, Lighed og Solidaritet Ser vi på pligtopfyldelsen, der berettiger til det sociale medborgerskab og dermed de sociale rettigheder, kan den være en hæmsko for idealet om frihed. Hvis der er en tvungen ret til at opfylde pligter, for at være berettiget de sociale rettigheder, har man ikke den frihed, begrebet lægger op til. Graden af frihed ændrer sig, når det kommer i berøring med ordet pligt. Til alt dette kan vi knytte normaliseringsbegrebet og påstå, at der er en tendens til at forsøge at normalisere borgerne i samfundet. Det er en del af socialiseringsprocessen at forme individet til automatisk at opfylde de pligter, samfundet stiller. Hvis man ikke kan opfylde disse pligter, og dermed ikke kan betragtes som medborger i samfundet, betyder det, at man ikke kan tilpasse sig samfundet. Man er altså ikke en del af normalsamfundet og dækkes ikke ind under de sociale rettigheder. Kan man derimod tilpasse sig de pligter, samfundet stiller som en form for normalisering, har man de rettigheder, samfundet tilbyder. Så de idealer den socialdemokratiske velfærdsstatsmodel søger at opnå og dermed de rettigheder medborgerne er berettiget til, ligger inde for nogle meget faste rammer, der kræver noget til gengæld for rettighederne. Der eksisterer altså ”en indre spænding mellem hensynet til individers valgfrihed og ønsket om social lighed – mellem individers ønske om størst mulig frihed og det offentliges behov for ansvarlige medborgere”69. Statens behov for at normalisere borgerne og socialisere dem ind i nogle rammer er altså vigtige funktioner, for at kunne opfylde det lighedsideal, der knytter sig til den danske velfærdsstatsmodel.
69
Siim, Birte,(1998), s. 120
36
Delkonklusion Den danske velfærdsstat bygger altså på nogle grundlæggende idealer om frihed, lighed og solidaritet. Velfærdsstaten giver individet mange muligheder som følge af de rettigheder, man som medborger er dækket ind under. For at opnå de grundlæggende idealer har velfærdsstaten opstillet nogle pligter, som borgeren skal opfylde for at blive betragtet som medborger af samfundet og være dækket under de rettigheder, velfærdsstaten har. De pligter, staten har opstillet, er retningslinier i den integrationsproces, der foregår i samfundet. Selvom samfundet giver individet social sikkerhed, kan det være et problem for mennesker, der ønsker at leve på en anden måde end, eller ikke er i stand til at leve som normen. Medborgerens rettigheder giver altså individet mulighed for at agere frit, men indenfor samfundets rammer.
37
Kapitel 6 Empowerment70 I dette kapitel vil vi beskæftige os med begrebet empowerment; først ved en præsentation af dets oprindelse, herunder baggrunden og idéerne bag empowerment. Herefter vil vi definere empowerment som begreb, og søge at klargøre de forskellige dimensioner af begrebet – herunder det samfundssyn, der ligger til grund for empowerment; og strategiens centrale begreber.
Oprindelse; baggrunden og idéerne bag empowerment Empowerment-idéen kan historisk placeres i Brasilien med Paulie Freires som ophavsmand71. Den sydamerikanske professor og pædagog Paulie Freires har, med sin idé om den frigørende pædagogik, bidraget til udviklingen af empowerment-strategier. Han arbejdede med jordløse brasilianske bønder, som var undertrykte af den lokale godsejer. De satte ikke spørgsmålstegn ved deres undertrykkelse, men accepterede den bare. Paulie Freires underviste bønderne; fortalte dem deres lands historie, om undertrykkelse og om pengenes magt. Hans undervisning satte bønderne i stand til at reflektere over deres egen sag, og til at forstå historien fra et andet perspektiv, end det de havde fået fortalt af godsejeren, et synspunkt som de kunne forholde til deres egen situation. Således udvikledes metoden, som skulle være med til at gøre dem bevidste om deres egen sociale situation, og på den måde bidrage til deres frigørelse. Paulie Freires underviste og vejledte dem; de erfarede, at de kunne få magt over deres eget liv, og også indflydelse på, hvordan deres liv skulle udvikle sig. Således blev de ”empowered” til at finde måder, hvorpå de kunne gøre sig fri af deres undertrykkelse72 .
70
Følgende kapitel er baseret på følgende bøger: Faureholm, Jytte, (1996), Andersen, Maja Lundemark / Brok, Pernille Nørlund og Mathiasen, Henrik, (2000), Aude, Jutta, (2000) 71 Andersen, Maja Lundemark / Brok, Pernille Nørlund og Mathiasen, Henrik, (2000) s. 17 72 Stevens, Richard Lee, (1999) s. 15
38
Empowerment som strategi er primært udviklet i USA, og kan spores tilbage til borgerrettighedspartier som Martin Luther Kings Civil Rights Movement, Psychiatric Survivors og Black Power. Disse er organisationer, der kæmper for sociale rettigheder og for at skabe opmærksomhed om fælles problemer73. Empowerment har sit socialt faglige udspring i 1970’erne samfundskritiske periode, bl.a. inspireret af Karl Marx´s syn på magtforhold, kapitalisme og kollektivet. Det sociale arbejde prægedes af intense politiske debatter om de strukturelle forhold i samfundet, der gjorde, at økonomiske kræfter oppefra undertrykkede de svagere stillede, som skulle have støtte til frigørelse af kræfter til protest og forandring; en form for hjælp til selvhjælp74. I lande med ingen, eller en minimal form for velfærdssystem, vil empowermentprocesser oftest handle om at udvikle velfærdsstatslige rettigheder. I Danmark, hvor de velfærdsstatslige rettigheder allerede eksisterer i vidt omfang, ligger fokus på empowerment-processer indenfor andre problematikker. Empowerment i Danmark handler f.eks. oftest om at forhindre en klientgørelse af individer, der bruger det sociale system75. I den danske velfærdsstat drejer det faglige sociale arbejde sig som oftest om at bruge universelle løsningsmodeller på brugernes problemer; hvis du er hjemløs skal du have en bolig, er du arbejdsløs skal du sendes i aktivering og arbejde for din bistand. Disse løsningsmodeller tager i mange tilfælde udgangspunkt i den aktuelle situation, brugeren står i, og bliver i flere tilfælde til symptom-behandling. Arbejdsløshed kan selvfølgelig blot være en konsekvens af mangel på arbejde, men kan samtidigt for nogle brugere lige såvel være et symptom på andre mere dybereliggende problemer76. Dette kan resultere i, at brugerne udvikler en klientlivsform, hvor de vænnes til at spørge det offentlige om hjælp; overlader ansvaret for løsningen af deres problemer til systemet77. Problemet kan være, at brugerne, - når systemet allerede på forhånd har defineret, hvad problemer og behov er, - pacificeres og dermed klientliggøres. På grund af dette problem er der fra mange sider i systemet
73
Andersen, Maja Lundemark / Brok, Pernille Nørlund og Mathiasen, Henrik, (2000) s. 37 Aude, Jutta, (2000) s. 13 75 Stevens, Richard Lee, (1999) s. 13 76 Ibid s. 14ff 77 Ibid s. 13 74
39
opstået et ønske om, gennem empowerment, at gøre klienten til en aktiv bruger, dette gør sig også gældende i ikke-statslige projekter.
Empowerment og dets samfundssyn Empowermentstrategien er en konfliktteoretisk model og baserer sig på kritisk teori78. Den kritiske teori fokuserer både på den måde samfundet ses på, de videnskabelige tilgange indenfor dette perspektiv, og disse elementers bidrag til at skjule undertrykkelsesmekanismer i det kapitalistiske samfund79. Konfliktteorien skal i høj grad ses i sammenhæng med 60’ernes politiske og idehistoriske forståelse. Den er en kritik af et samfundsperspektiv, der ser de forskellige elementer i samfundet som værende i ligevægt, hvori alle aktører erkender, at de har fælles interesser; og at harmoni kan herske i samfundet. Udgangspunktet i kritikken af dette harmoniske samfunds perspektiv, er, at denne forståelse af samfundet, er med til at skjule undertrykkelsesmekanismer og udbytningsforhold i det kapitalistiske samfund. Til forskel fra at se samfundet i et mere eller mindre harmonisk perspektiv, ser konfliktteoretikere samfundets aktører som værende i konstant strid om ressourcer, prestige og magt; en kamp, hvor en aktør kan undertvinges af en anden80. Empowerment-modellens opfattelse af samfundet bliver på denne måde en ramme, der er præget af ulighed, konflikt og tvang. Konflikter i samfundet løses gennem kamp, og hvilke aktører, der har magt, hænger tæt sammen med deres placeringen i samfundet81. I denne sammenhæng forstås faktorer som socialpolitik, økonomi, og sociale faktorer i individets omgivelser, som undertrykkende strukturer indenfor hvilke, individets situation skal forstås. Individet ses som aktører, der kan pacificeres af undertrykkelsesstrukturerne, men kan blive ”empowered” til at blive aktivt deltagende individer i samfundet, der kan opnå magt til at kontrollere deres eget liv. Empowerment lægger vægt på disse individers ret til at blive hørt, at definere hvilke problematikker, der er relevante for dem, og retten til selv at definere hvorledes disse problemer kan løses82.
78
Andersen, Maja Lundemark / Brok, Pernille Nørlund og Mathiasen, Henrik, (2000) s. 41 Ramsay, Anders, (2000) s. 177 80 Strandbakken, Pål, (2000) s. 279 - 292 81 Andersen, Maja Lundemark / Brok, Pernille Nørlund og Mathiasen, Henrik, (2000) s. 41 82 Aude, Jutta, (2000) s. 19 - 21 79
40
Definition af empowerment De følgende citater, er med til at illustrere, at en definition på empowerment kan formuleres i forhold til den kontekst empowerment-strategien bruges i: Rent sprogligt defineret er Power engelsk for magt. Em er græsk og betyder ”at udvirke” eller ”at sætte i stand til”. Empowerment kan således direkte oversættes med ”at sætte i stand til at opnå magt”83. Det er vanskeligt at oversætte selve ordet til et dansk ord, der betyder præcist det samme, og derfor vil vi i vores opgave bruge det engelske ord. Nedenstående citat er fra bogen ”Empowerment på dansk”, der, som det meste danske litteratur på området, relaterer til brugen af empowerment i socialt regi. Alligevel er definitionen temmelig overordnet, og viser, at empowerment kan bruges i mange forskellige sammenhænge. ”Empowerment kan defineres som at opnå kontrol over eget liv. Det vil sige at opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse eller afmagt, hvis de ikke har kontrollen”84 Den følgende definition relaterer sig især til selvstyret gruppearbejde i socialt regi: ”Empowerment i det selvstyrede gruppearbejde er en professionelt understøttet proces, som indebærer mobilisering og frigørelse af menneskelige potentialer til forandring og udvikling – ”erobring af verden” ud fra de involveredes egne problemdefinitioner, egen problemforståelse og egne forslag til og udførelse af handlinger. Processen foregår i større eller mindre grupper eller lokalområder”85 De ovenstående citater er beskrivende for de forskellige dimensioner i empowerment. Strategien fokuserer både på individ og samfund, og beskriver reelt både et mål og midlerne til at opnå dette mål.
83
Aude, Jutta, (2000) s. 17 Andersen, Maja Lundemark / Brok, Pernille Nørlund og Mathiasen, Henrik, (2000) s. 14 85 Aude, Jutta, (2000) s. 18 84
41
Empowerments grundlæggende værdier og principper Selve empowerment-strategien handler om både at opnå magt og i processen tilføre magt. Derfor er magt og dennes modsætning magtesløshed overordnede begreber i empowerment-teori. Forståelsen af magtesløshed i empowerment dækker ikke blot over en mental tilstand - at ”føle sig magtesløs”. Den dækker en faktuel tilstand, i hvilken individet eller gruppen mangler adgang til magt86. Manglende adgang til magt kan eksempelvis forklares ved manglende adgang til samfundets ressourcer, som uddannelse og arbejde. Magtesløshed defineres samtidigt hos individer, hvis magt sættes ud af kraft, fordi den er underlagt andres87. Dette gælder eksempelvis for nogle brugere af det sociale system, som står overfor en professionel, der har patent på problemdefinition og løsning. Magt kan defineres som den kapacitet, det enkelte menneske har til at påvirke de kræfter der øver indflydelse på ens livsrum88. Ud fra denne definition bliver magtbegrebet i empowerment til et ”magt til, og ikke til ”magt over”89. Dette er en vigtig pointe, da ”magt til” ligger op til, at man har kontrol over eget liv. ”Magt over” derimod betegner det, at et menneske, gruppe eller struktur har magt over et andet. For det enkelte individ skal magt forstås som ”magt over eget liv og kontrol over egen skæbne”90, og for grupper skal det forstås som ”magt til at skaffe sig adgang til de i samfundet anerkendte ressourcer”91, det være sociale, økonomiske og politiske ressourcer.
86
Andersen, Maja Lundemark / Brok, Pernille Nørlund og Mathiasen, Henrik, (2000) s. 61 Ibid s. 41 88 Ibid s. 59 89 Ibid s. 43 90 Ibid s. 70 91 Ibid s. 70 87
42
”Magt til” betyder også, at man ikke tager magten fra en anden eller en anden er nødt til at afgive magt. Ideen er netop, at der ikke er en given mængde magt, men at magt derimod udvikles92. I situationer, hvor uddelegering af magt er høj, og individerne kan udgøre en reel modmagt til eksempelvis systemet, er der tale om det magtbegreb, der eksisterer i empowerment-strategien. Følgende bruger vi som analysemodel i vores analyse af empirien. Empowerment skal findes på tre niveauer; individ, gruppe og samfund. På alle tre niveauer er nøgleordene styrke, kraft og magt. Det vil sige, at der skal skabes styrke til, at individet opnår forbedret selvværd. Kraft skabes bedst i grupper, da sådanne forstærker det enkelte individ i troen på forandring. Det gælder om at finde de ressourcer den enkelte og gruppen har, og bruge dem til at gennemføre handlinger, som den enkelte eller gruppen ønsker sig. Det sidste nøgleord er magt. Ved magt, som også skal ses i både en individuel og kollektiv dimension, forstås, individuelt at skabe magt over eget liv og kollektivt at skabe en sammenhørighed og kraft til at stå op imod de sociale, økonomiske og politiske uligheder, grupper af underprivilegerede møder i samfundet93. Vi vil kort opridse de tre niveauer nedenfor, for at give en forståelse af, hvordan empowerment forstås i hver enkel dimension. På individ-niveauet handler det om •
at opnå magt over eget liv.
På gruppeniveau om at udvikle en nødvendig kompetence til: •
at kunne indgå i en grupperelation.
•
at kunne udvikle dialektikken94 i en gruppe.
•
at kunne skabe og styrke socialt støttende netværk.
På samfundsniveau er målet: •
at sige sin mening og tale andres sag.
•
at forlange og forvente indflydelse og respekt.
92
Andersen, Maja Lundemark / Brok, Pernille Nørlund og Mathiasen, Henrik, (2000) s. 43 Ibid s. 69 94 Dialektik betyder at kunne diskutere en sag ud fra forskellige perspektiver 93
43
at kæmpe mod ulighed og for større social retfærdighed95.
•
Der kan først tales om empowerment, når der arbejdes på alle tre niveauer samtidig96. For at man kan tale om empowerment er der fem kriterier, der skal være opfyldt. De går under betegnelsen ”The power to name, the power to act”97, og udtrykker, at magtesløse skal have ret til at definere deres egen virkelighed og mulighed for at bestemme, hvilke forandringer de ønsker at foretage i deres liv. Disse er: •
social aktion (at skabe social handling på baggrund af egne erfaringer).
•
politisk årvågenhed (at skaffe sig politisk klarhed og opmærksomhed).
•
retten til at definere egen virkelighed og deltage i de beslutninger, som påvirker eget liv eller lokalsamfund.
•
opleve sig selv som kompetent og blive opfattet sådan af andre.
•
brug af magt – her tænkes på adgang til ressourcer, deling af viden98.
Delkonklusion Vi kan argumentere for, at der i alle lande findes mennesker, der i en eller anden grad er marginaliserede og undertrykte, og da intet samfund kan se sig fri for i et eller andet omfang at være præget af uligheder, kan empowerment bruges i alle samfund. Empowerment-strategien skal således tilpasses efter den kontekst, den skal bruges i. Ifølge empowerment-strategien kan individet styrkes og opnå magt til at påvirke samfundet. I empowerment er magten central i forhold til individets forhold til resten af samfundet. ’Magten til’ udgør et vigtigt værktøj i kampen for at være en aktiv deltager i samfundet. Dette giver individet god mulighed for at påvirke og handle imod strukturerne. I kapitlet har vi gennemgået de centrale begreber i empowerment. Disse uddyber, hvordan empowerment som mål og proces fungerer, og på baggrund af dette har vi ved hjælp af ”Empowerment på dansk” opstillet en analyse-model, som vi vil gøre brug af i analysekapitlet. 95
Andersen, Maja Lundemark / Brok, Pernille Nørlund og Mathiasen, Henrik, (2000) s. 70 Ibid s. 107 97 Ibid s. 69 98 Ibid s. 75 96
44
Kapitel 7 Analyse I dette kapitel vil vi først kort gennemgå hjemløseavisen Hus Forbi og derefter foretage en analyse af de empowerment-træk Hus Forbi indeholder. Dette vil vi gøre på grundlag af de to kvalitative interviews vi har foretaget. Dette vil vi gøre med henblik på at kunne konkludere på, hvordan vi mener Hus Forbi er med til at styrke individet i samfundet.
Historien bag Hus Forbi99 Hus Forbi opstod i forbindelse med Kulturby ´96. Her skulle der være en konference med temaet ”Kultur fra anden side”, hvor man på Sundholm100 ville prøve at samle hjemløse fra hele Europa. Selve anledningen var FN´s fattigdomsår i 1996. I den forbindelse opstod idéen til at lave en hjemløse-avis, hvis primære funktion skulle være at skabe debat og sætte fokus på hjemløse. Avisen Hus Forbi startede ud fra en idé om at ville ændre den vinkel, hvorfra der blev skrevet om hjemløse. Initiativtagerne bag avisen erfarede, at historierne om hjemløse ofte var skrevet udfra interviews med en professionel, en sagsbehandler, politiet eller noget personale. Disse udtalte sig på vegne af de hjemløse, og det var ikke de hjemløse selv, som blev spurgt. Dette så avisens initiativtagere som et problem og ønskede med Hus Forbi at sætte fokus på de hjemløse, deres historier og deres behov. Idéen opstod således blandt en gruppe forstandere på forsorgshjem og herberg, som sendte en ansøgning til Socialministeriet om støtte til opstart af avisen, der fik navnet Hus Forbi. Initiativet kom på denne måde oppefra. Det var oprindeligt meningen, at projektet kun skulle køre i efteråret 1996. Men fordi den blev godt modtaget, og havde været positivt fremhævet i pressen, indkaldte man til et evalueringsmøde, med repræsentanter fra hjemløse-verdenen. Hvis Hus Forbi skulle køre videre, skulle det videre initiativ komme nedefra, altså fra de hjemløse selv.
99
Det følgende med introduktionen til Hus Forbi er baseret på oplysninger hentet fra Hus Forbi´s hjemmeside: www.husforbi.dk, fra interviewet med Karen (bilag 1), og slutteligt fra avisen Hus Forbi, nr. 19 for december 2001 - marts 2002. 100 Sundholm er et herberg, bocenter og aktivitetscenter på Sundholmsvej, Kbh. S.
45
Det blev på mødet vedtaget, at ideen skulle videreføres og de interesserede hjemløse meldte sig til en arbejdsgruppe og så udviklede det sig derfra. Projektet blev kort herefter lavet til en forening, for at have en organisation, der stod bag, når de skulle ud at søge penge.
Hus Forbi´s målsætninger Gadeavisen Hus Forbi har til formål; at skabe debat og dialog, og at sætte fokus på hjemløse og andre skæve eksistenser, som ikke så ofte kommer til orde i medierne, og på den måde give de hjemløse et talerør. Avisen er landsdækkende og bliver til i samarbejde mellem hjemløse og journalister. Hus Forbi skriver på deres hjemmeside, at ”den først og fremmest sælges på gaden, fordi det bedste udgangspunkt for dialog er mødet mellem mennesker”101. Salget af avisen giver samtidig de hjemløse mulighed for at tjene en skilling og kan fungere som et alternativ til at tigge. Avisen koster 20 kroner, hvoraf de 8 kroner går til sælgeren. Resten af pengene går til moms og produktion af avisen. Den udkommer 4 gange om året og trykkes i 18.000 oplæg, hvoraf de 14-15.000 sælges fast102.
Strukturen i Hus Forbi103 Hus Forbi består af en redaktionsgruppe og en bestyrelse. Redaktionen består af en gruppe af hjemløse og tidligere hjemløse - flest tidligere hjemløse, men også et par stykker, der bor på hjemløseinstitutioner, dog ingen gadehjemløse, - en fast freelancejournalist, en fotograf og redaktøren, Karen. En gang om måneden bliver der holdt redaktionsmøde, hvor beslutningen om, hvilke emner der skal tages op i næste nummer af avisen, tager udgangspunkt i en brainstorm, som alle i redaktionen deltager i. Eventuelle emner til næste udgave af avisen diskuteres igennem og arbejdsopgaverne bliver fordelt. I dette forum bestemmes, hvad avisen skal indeholde.
101
www.husforbi.dk Interview med Karen, bilag 1 103 Oplysninger i dette afsnit er hentet fra interviewet med Karen, bilag 1 og interviewet med Tom, bilag 2 102
46
I bestyrelsen sidder der 9 personer fra hele landet, hvoraf hovedvægten er hjemløse eller tidligere hjemløse. Der lægges meget vægt på, at det skal være de hjemløses forening, og derfor sidder der altid et flertal af hjemløse i bestyrelsen.
Analyse af empowerment-træk i Hus Forbi Vi vil i dette afsnit lave en analyse af empowermenttræk i Hus Forbi ud fra vores interviews. Vi vil starte med at redegøre for, hvorfor vi mener, at der er grundlag for at tale om empowerment-træk i Hus Forbi. Analysen laves på baggrund af de retningslinier, vi har opstillet i empowermentkapitlet. Vi har delt analysen op i forhold til de tre niveauer: Individ, gruppe og samfund, og gør brug af de nøgleord, der hører til hvert af disse niveauer. Vi vil fokusere på de tre niveauer igennem vores empiri og konkludere, hvorvidt der på disse niveauer i Hus Forbi eksisterer empowermentlignende træk. Vi vil inddrage de 5 kriterier, der skal opfyldes for at vi kan tale om empowerment-træk i Hus Forbi. Til slut vil vi konkludere på, hvordan de hjemløse bliver styrket i samfundet. Vi betragter ikke Hus Forbi som et rendyrket empowermentprojekt, men vil analysere de empowerment-træk, som vi bestemt mener, er tilstede i foreningen. Hus Forbi arbejder ikke bevidst udfra nogen empowerment-strategi. Under interviewet med redaktøren, Karen, gav hun klart udtryk for, at avisens primære mål er at udgive en avis og dermed skabe debat i samfundet og være et talerør for de hjemløse. Målet er ikke aktivt at forbedre livet for de hjemløse involveret i avisen. De hjælper ikke de hjemløse med bolig o.a., og de har fjernet en af deres gamle formålsparagraffer, der gik ud på at skabe netværk, livskvalitet og selvværd for de hjemløse. ”Ja, det var så vores gamle formålsparagraf, den har vi faktisk lidt pillet af. Det (er) ikke fordi vi ikke mener at netværk og livskvalitet og selvværd, er nogen gode begreber, men (…) vores formål er nu at udgive en avis og sætte fokus på de her ting” (Karen)104.
104
Karen bilag 1
47
Det vil sige, at Hus Forbi ikke arbejder bevidst hen imod dette, og at det ikke længere er deres primære mål. Dette skyldes bl.a. at de kun mødes en gang om måneden til redaktionsmøde, og det ville derfor kræve alt for mange ressourcer, også at arbejde med de hjemløse på andre områder. Nu da der bliver arbejdet for disse ting i landsorganisationen for hjemløse – S.A.N.D.105, som blev dannet nogle år efter Hus Forbi´s opstart, vil de i Hus Forbi hellere bruge alle deres ressourcer på at skabe debat og dialog i samfundet.
Individ, gruppe og samfund Som tidligere nævnt er der tre niveauer, der skal være repræsenteret, når man taler om empowerment: individ, gruppe og samfund. Det vil altså sige, at vi skal finde empowerment på disse tre niveauer i Hus Forbi. Individ: Den enkelte hjemløse i redaktionen og bestyrelsen Gruppe: Bestyrelsen og redaktionen som en gruppe Samfund: Hus Forbi som talerør og debatskaber
På individniveauet i empowerment er det centrale spørgsmål, hvorvidt individet får styrke til at opnå magt over eget liv. Ser vi på individet, altså den hjemløse i redaktionen og bestyrelsen på Hus Forbi, så fortæller Karen om Leif, medlem af bestyrelsen, at han har brugt Hus Forbi som et fast holdepunkt i sit liv: ”- altså Leif som I f.eks. skulle have snakket med, han har jo brugt det meget, fortæller han i hvert fald selv, som et fast holdepunkt til, til, altså som har hjulpet ham, for der er mange, der har det svært med, hvis de i mange år har levet sådan, omtumlet tilværelse fra sted til sted, så er det svært sådan at flytte ud i en etværelses og så lige pludselig skal have et nyt liv til at fungere uden, man har måske ikke sit
105
S.A.N.D. står for Sammenslutningen af nærudvalg i Danmark. S.A.N.D. er paraplyorganisation for en række amtslige nærudvalg. Nærudvalgene er brugerorganisationer for nuværende og tidligere hjemløse borgere – på og med tilknytning til §94 boformer.
48
gamle netværk, hvis man skal ud af et misbrug og alle de der problemer, som mange af dem slås med” (Karen)106. Hus Forbi har således været et vigtigt holdepunkt i Leif’s liv, og i den tid han har været på Hus Forbi er han kommet til at bo i lejlighed, og kommet ud af sit narkomisbrug107. ”(…) det, jeg hører ham (Leif) fortælle, det betyder noget, at der er det der fællesskab ik’, og det synes jeg da også jeg kan se med andre der nede omkring, at der bliver skabt sådan et eller andet godt netværk, ik’, mellem dem som sidder og er med til at lave avisen” (Karen)108. Samtidigt giver Tom udtryk for, at Hus Forbi for ham har haft en betydning. ”Så har man da noget og (…) den dag skal du det der, og den og den dag, skal du det (…) og man ikke bare sidder derhjemme” (Tom)109. Hus Forbi’s formål er ikke at arbejde på individ-niveauet; underforstået at de hjemløse, der er tilknyttet Hus Forbi ikke skal definere, hvilke mål de har, og hvilke behov, de ønsker at få opfyldt gennem det at være med i avisen. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at Hus Forbi har arbejdet hen imod en styrkelse af individet, men det har med stor sandsynlighed været en vigtig faktor for de hjemløses styrkelse, at de har været tilknyttet Hus Forbi, der indirekte har fungeret som et netværk for dem. Om arbejdet på Hus Forbi har medført en følelse af ”magt over eget liv”, som var det vigtigste punkt på individ-niveauet, når man snakker om empowerment, kan vi ikke konkludere. Vi ved dog, at i og med at både Leif og Tom er i stand til at beholde deres lejlighed, et job (Leif både en ’tredjedelsstilling’ på hjemløseradioen og som frivillig på Hus Forbi)110 og et socialt netværk, så har det at være tilknyttet Hus Forbi givet dem et tilhørsforhold. Den styrke, der forekommer hos dem begge, kunne have 106
Karen Bilag 1 bilag 3 108 Karen bilag 1 109 Tom bilag 2 110 Karen bilag 1 107
49
noget at gøre med, at de er blevet en del af et fællesskab. Dette kan vi konkludere er en styrkelse for dem, men det har ikke nødvendigvis noget med empowerment at gøre. Gruppeniveauet i Hus Forbi er repræsenteret i redaktionen og bestyrelsen. Det, vi her vil fokusere på, er, hvordan individet styrkes til at kunne indgå i en grupperelation, og er med til at udvikle dialektikken i gruppen være med til at skabe og styrke et socialt støttende netværk. De hjemløse har selv været med til at formulere formålsparagrafferne i Hus Forbi i begyndelsen, da ideen om en hjemløseavis blev videreført og foreningen Hus Forbi blev en realitet. De er ligeledes selv med til at bestemme, hvad der skal stå i bladet. ”(…) (vi) lægger (…) vægt på at det skal være deres (de hjemløses) forening, så de skal have overvægt i bestyrelsen” (Karen)111. De hjemløse sidder på et flertal af poster i bestyrelsen og dette er gjort bevidst ud fra et ønske om, at det skal være de hjemløses forening. ”Vi må bestemme alt, men altså, hvis det er noget der skal frem (…) i bestyrelsen og sådan noget, så skal det altså bare diskuteres, og så er det flertalsafgørelse, og så må man bøje sig” (Tom)112. ”der er ingen der har mere at skulle have sagt i bestyrelsen end den anden”(Tom)113. Ved at være med i redaktionen kan de hjemløse: ”(…) være med til at få deres egne holdninger og synspunkter og historier frem”114. ”Vi kaster ideer på bordet og så snakker vi om det og diskuterer nogle gange, og nogle synes: det gider vi sgu ikke og siger det vil vi godt” (Karen)115.
111
Karen bilag 1 Tom bilag 2 113 Tom bilag 2 114 Karen bilag 1 115 Karen bilag 1 112
50
Alle bestemmer lige meget i gruppen, og deltager på de samme præmisser; altså har de, der sidder i redaktionen på Hus Forbi magt til selv at bestemme og handle i gruppen. I arbejdet i Hus Forbi’s redaktion eksisterer der meget brede rammer for den enkeltes udfoldelsesmuligheder. Karen fortæller blandt andet, at det forekommer, at en hjemløs melder sig på flere opgaver på et redaktionsmøde og at personen så ved deadline ikke har lavet noget. Hun fortæller, at det er en ”bølgedal”, altså at nogle melder sig ud i perioder, men at de så har andre mennesker at trække på. Som Karen siger; ”det er noget med at finde de ressourcer, som folk har og prøve at sige, at det kan godt være, man ikke kan skrive, men så kan man måske komme med en idé, og så tæller det altså også, eller man kan tage kontakt til nogen i miljøet, så er det det, du kan”.(…) ”Det er sådan set meget forskelligt, hvordan folk konkret bidrager, men de har meget, altså alle bliver hørt”(Karen)116. På denne måde tages der udgangspunkt i de ressourcer, de enkelte hjemløse har, og ikke i en på forhånd defineret opfattelse af, hvad individet skal og ikke skal kunne. Disse forskellige ressourcer bidrager samlet set til gruppens arbejde, så de der sidder i redaktionen kan supplere hinanden. De hjemløse arbejder tit sammen to og to for, som Tom udtrykker det, så er der større chance for, at de i fællesskab får produceret en artikel. De kan på den måde trække på hinandens ressourcer. I Hus Forbi finder de hjemløse et ”forpligtende fællesskab”, det vil sige en gruppe mennesker, som er afhængige af deres arbejde, og er opmærksomme og interesserede i, at de møder op. ”(…) bare det at man er med i et eller andet forpligtende fællesskab og der er nogen, der altså siger: Hey, hvor blev du af der den anden dag, eller, hvad med det du
116
Karen bilag 1
51
lovede, og sådan noget” (Karen)117. ”Altså have den der bevidsthed om at man gør en forskel” (Karen)118. Medlemmerne af redaktionen på Hus Forbi indgår i en grupperelation, hvor alle er med til at diskutere og tage beslutninger. Vi ved dog ikke, hvordan der diskuteres i gruppen, og om hvorvidt der fokuseres på den måde der diskuteres på. Derfor kan vi ikke konkludere på om, der arbejdes hen i mod at udvikle dialektikken i gruppen. I den grupperelation, der er den eksisterende i redaktionen, er der et støttende netværk, hvor der tages udgangspunkt i medlemmernes egne ressourcer, og hvor der samtidigt er opmærksomhed omkring de forskellige medlemmer. På samfundsniveau fokuserer vi på, hvordan det er muliggjort, at Hus Forbi taler de hjemløses sag, og hvorvidt de har indflydelse og får respekt. Samtidigt skal vi se, om der kæmpes mod ulighed og for større social retfærdighed. Gennem Hus Forbi får de hjemløse et talerør i samfundet, så de kan gøre opmærksomme på sig selv og skabe debat omkring deres egen situation. Dette er i virkeligheden Hus Forbi’s egentlige formål; at skabe et talerør for de hjemløse og på samme tid give de hjemløse en stemme. Dette sker både ved, at de problemstillinger, der tages op i avisen, er taget op med initiativ fra de hjemløse i redaktionen, og at historierne dækkes fra de vinkler, som de hjemløse selv finder vigtige. ”De (hjemløse) kan være med til at præge nogen debatter, de kan jo være med til at få nogle historier ud, de kan være med til at pege på, hvad synes vi er vigtigt at formidle videre.” (Karen)119 Tom, som sidder i redaktionen, er godt klar over hjemløsesituationen, og vil gøre noget ved det. Han mener, at han kan være med til at skabe debat i samfundet. Tom mener ”absolut ikke”, at der bliver gjort nok for de hjemløse, men mener, at det er vigtigt, at de hjemløse er med til at definere og påpege problemer.
117
Karen bilag 1 Karen bilag 1 119 Karen Bilag 1 118
52
Hus Forbi kommer med sin funktion som avis, der læses af mange forskellige mennesker i samfundet, til at fungere som de hjemløses talerør. Vi kan ikke måle, hvorvidt det skaber debat eller om der sker større ændringer for de hjemløse, men muligheden er skabt. Samtidig kan vi ikke ud fra vores interviews konkludere, hvorvidt de hjemløse tilknyttet Hus Forbi vinder respekt i samfundet. Til gengæld vil vi mene, at Hus Forbi kæmper mod ulighed og for større social retfærdighed, i kraft af deres rolle som de hjemløses stemme. I kapitlet om empowerment omtalte vi de 5 kriterier, som skal være opfyldt, for at man kan tale om empowerment. De gik under betegnelsen ”Power to name, power to act”. De 5 kriterier kan sammen med de tre niveauer i empowerment-processer give os et billede af, hvordan vi kan finde empowermenttræk i Hus Forbi, og det arbejde de laver. Vi vil nu forsøge at afdække, om de er til stede. Social aktion (at skabe social handling på baggrund af egne erfaringer): Dette punkt mener vi bliver opfyldt i Hus Forbi, da de forskellige aktører på hjemløseområdet har sat sig ned og på baggrund af deres egne erfaringer defineret, at det er et problem, at de hjemløse ikke bliver hørt eller accepteret i samfundet. Dette har resulteret i et konkret forsøg på at skabe handling, der kan løse dette problem, nemlig at starte en avis, der kan fungere som de hjemløses stemme. Politisk årvågenhed (at skaffe sig politisk klarhed og opmærksomhed): Selv om vi kan argumentere for, at en avis som Hus Forbi sikkert bliver læst af f.eks. politikere, kan vi ikke på nogen måde påvise, at dette skaber en politisk årvågenhed. Vi kan blot konkludere, at muligheden er skabt, og ikke hvilke effekter dette har. Retten til at definere egen virkelighed og deltage i de beslutninger, som påvirker eget liv eller lokalsamfund: Med Hus Forbi får de hjemløse, der skriver til bladet og de der sidder som deltagere i bestyrelsen og redaktionen, en chance for at definere deres egen virkelighed. Redaktionen fungerer ikke direkte som et forum for diskussion af de forskellige aktørers livssituationer. Alligevel tager avisens materiale udgangspunkt i de problematikker og historier, som de hjemløse finder vigtige. På denne måde vil vi sige, at her skabes en mulighed for at definere sin egen virkelighed. 53
Dette skulle gerne udmunde i, at der skabes styrke til, at de hjemløse kan deltage i beslutningsprocesser, der påvirker deres eget liv, men dette mener vi dog ikke at kunne se direkte ud fra Hus Forbi´s arbejde. At opleve sig selv som kompetent og blive opfattet sådan af andre: Ved at tage udgangspunkt i de ressourcer medlemmerne på Hus Forbi har i deres nuværende situation, skabes der et selvværd og sendes et signal om, at alle er kompetente indenfor deres eget område. Samtidigt er det dette, der fokuseres på i arbejdet. Der ses på, hvad du kan, hvordan det kan bruges, og hvad du kan gøre, mere end der ses på, hvad du ikke kan, og hvad du ikke har gjort. Dette skaber en opfattelse af individerne hos Hus Forbi som kompetente, og vi mener derfor, at punktet til dels er opfyldt. Brug af magt – her tænkes på adgang til ressourcer, deling af viden: Vi kan ikke på nogen måde måle om hjemløsegruppen har adgang til magt og samfundets ressourcer. Vi vil stadig med de ovenstående punkter sige, at muligheden er skabt, men det kræver klart samfundsmæssige definerede behov og mål at få skabt disse effekter.
Delkonklusion Hus Forbi tager ikke udgangspunkt i at styrke de hjemløse på andre måder, end at give dem en stemme i samfundet, og der fokuseres ikke på om, hvorvidt der skabes en magt til at opnå kontrol over sit eget liv. Alligevel mener vi, at vores analyse af interviewene fra Hus Forbi giver et klart billede af, at selvom Hus Forbi ikke arbejder med en bevidst målsætning om at arbejde med empowerment, så findes der klare empowermenttræk i foreningen og dens arbejde. På individ, gruppe og samfundsniveauerne, lægger Hus Forbi vægt på, at alle er med til at definere, hvilke historier der er vigtige og bestemme hvad der skal stå i avisen, og at tage udgangspunkt i de ressourcer, der er tilstede i gruppen. Samtidigt skabes der et socialt netværk, som har givet de hjemløse og tidligere hjemløse på Hus Forbi et rum, hvor deres problemer forstås og accepteres. Vores analyse med udgangspunkt i de 5 kriterier for empowerment viser samtidigt, at Hus Forbi opfylder en del af kriterierne for at arbejde med empowerment.
54
De empowermenttræk, vi mener at have beskrevet hos Hus Forbi, er alles ret til at bestemme og definere, hvilke problematikker der er vigtige, at der tages udgangspunkt i de eksisterende ressourcer, og at der skabes et stærkt socialt netværk. Samtidigt forsøger Hus Forbi netop at skabe debat og give de hjemløse en mulighed for at blive hørt. Dette giver hjemløse og andre en mulighed for at få viden om, hvordan de hjemløses verden ser ud, hvilket kan give mulighed for at skabe forandring. Alt dette er ifølge empowermentteorien en styrkelse af hjemløse i samfundet. Dog er det en vigtig del af empowerment, at der i processen arbejdes refleksivt, hvilket er vidensskabende og skaber magt til at forandre og handle. Dette er svært at måle i et projekt, der ikke har klart definerede strategier og mål med det interne arbejde, men vi finder bestemt træk, der kan tyde på, at arbejdet kan føre til en styrkelse af hjemløse, eller er en styrkelse i sig selv. Hus Forbi´s overordnede målsætning om at skabe debat, som vi mener er et klart empowermenttræk, kan vi derimod finde konkrete eksempler på fører til en styrkelse af hjemløse.
55
Kapitel 8 Diskussion De teorier, vi i de foregående kapitler har gennemgået, vil vi i dette kapitel diskutere i forhold til hinanden. Først vil vi sætte Foucaults magt-, struktur- og subjektbegreb op imod empowerment og dernæst vil vi diskutere Foucaults teoretisering af normaliseringsprocessen mod velfærdsstaten og medborgerskab. Vi vil ved hjælp af denne diskussion vurdere i vores konklusion, hvordan man, med udgangspunkt i vores empiri fra Hus Forbi, kan styrke individet i samfundet.
Empowerment og individ Først vil vi starte med at diskutere empowerment og Foucault. Vi vil til at begynde med gøre klart, at vi går ind i en mere teoretisk diskussion, hvor vi holder Foucault op mod empowerment. Det er en overordnet diskussion om magtbegrebet og om, hvordan man kan styrke individet vha. empowerment. Vi fokuserer mere overordnet på individet eller subjektet i denne diskussion, end vi gør på vores aktuelle problematik; hjemløse. Netop ikke for at bevise, at der er sket en styrkelse, men for at diskutere teoretisk, hvordan det er muligt. Grunden til, at vi synes det er interessant at sætte Foucault op mod empowerment, er bl.a. deres to modsatrettede indgangsvinkler til at se på samfundet. Når vi diskuterer Foucault sammen med empowerment er det vigtigt at gøre opmærksom på deres forskellige udgangspunkter. Foucault tager udgangspunkt i strukturer i samfundet, og prøver at forklare subjektet og vores verdensforståelse derudfra. Empowerment derimod starter nedefra og tager udgangspunkt i individet. Strategien udspringer fra kritisk teori, men er mere handlingsbaseret og fokuseret på, hvad individet kan gøre. Vores diskussion går på, hvordan empowerment styrker individet, og hvordan dette er muligt indenfor Foucaults’ struktur. Vi ser udfra empowerment, at en styrkelse af individet er det samme som, at individet opnår magt; ’magt til at tage kontrol over sit eget liv’ og ’til at definere sin egen virkelighed’.
56
Foucaults beskrivelse af magtens mekanismer skal bruges til bedre at forstå, hvordan magt udøves. Ifølge empowerment er et af de største problemer for det undertrykte individ, at mangle adgang til magt. Foucault mener derimod, at magt findes i alle relationer. Det er en grundlæggende kraft, der gennemsyrer samfundet og ikke kan besiddes af nogen. Derfor ser Foucault ikke, at det er muligt at mangle adgang til magt, derimod gælder det om at blive opmærksom på de magtrelationer, man indgår i. I og med at Foucault taler om magt som en grundlæggende kraft, taler han ikke om, at der er en begrænset mængde af magt. Magten skabes ikke, men reproduceres derimod. I empowerment tales der heller ikke om en begrænset mængde magt, man tager ikke magt fra andre, men udvikler i stedet magt. Der er dog en forskel mellem at udvikle og reproducere magt. Når man udvikler, skaber man mere magt, hvilket Foucault ikke mener er muligt, da magten netop kun reproduceres, eftersom man ikke kan skabe eller besidde den. I empowerment er det centralt, at individet bliver opmærksom på sin egen situation, og at det bliver i stand til at genkende undertrykkelsesmekanismerne i samfundet, for at kunne kæmpe mod dem og opnå ’magt til’. Det er også centralt hos Foucault at få bragt skjulte magtrelationer frem i lyset. Han mener, det er nemmere at skabe modstand mod en tydelig magtposition. Foucault mener, at der findes en modmagt, hvor magt eksisterer. Modstanden er spontan og skal ikke forstås som det modsatte af magt, men som noget der opstår i forbindelse med magt. Det vil altså sige, at de begge ser det som essentielt at klarlægge undertrykkelses- og magtstrukturer for at skabe modstand. Vi ser her en sammenhæng mellem empowerments begreb om ’magt til’ og Foucaults ’modstand’. Forskellen mellem de to ligger i, at eftersom Foucault ser subjektet som et produkt af strukturer og diskurser, kan denne kun handle indenfor strukturen, derfor er det muligt at skabe modmagt, men indenfor strukturen. Empowerment derimod er mere fokuseret på, at individet, ved at definere sin egen virkelighed og indgå i en gruppe med et fælles defineret mål, kan ændre det samfund, det lever i. For Foucault kan individet handle indenfor strukturens rammer og indenfor diskursen, men den kan ikke skabe sin egen diskurs eller sin egen magt. Som vi 57
tolker Foucault, kan der, når undertrykkelsesstrukturer synliggøres, opstå modstand og dette kan forstås som en ’magt til’ og altså styrkelse af individet.
Empowerment og samfund Vi har i starten af opgaven defineret det at være inkluderet i samfundet som at tilhøre en accepteret del af samfundet. Vi ser to betydninger i dette: den første, at det enkelte individ skal forme sig efter samfundet, dette har vi prøvet at beskrive ved en beskrivelse af velfærdsstatsmodellen, medborgerskabsteorien og normalisering og disciplinering udfra Foucault. Den andet, at samfundet giver plads til ’anderledeshed’ og en bredere accept af de enkelte individer, altså et mere rummeligt samfund. Vi mener, at empowerment har forsøgt at virkeliggøre dette.
Medborgerskab, normalisering og disciplinering I dette afsnit vil vi sammenligne Foucaults overordnede teorier om disciplinering og normalisering sat op mod den danske velfærdsstatsmodel og medborgerskabsteorien. Dette belyser, hvilke problematikker ideen om et mere rummeligt samfund er oppe imod. Vi lever i en velfærdsstat, som giver individet mange muligheder, socio-økonomisk lighed og social sikkerhed, men disse muligheder medfører også pligter. Pligterne er retningslinier i den integrationsproces, der foregår i samfundet. Medborgerens rettigheder giver individet mulighed for at agere frit, men indenfor samfundets rammer. Vi har argumenteret for, at vi i den danske velfærdsstat til en vis grad kan tale om lighed på bekostning af frihed. Foucault mener, at subjekterne bliver disciplineret til at indordne sig efter samfundets regler. Alle ligger under for denne disciplinering og vi er alle med til at overvåge og disciplinere hinanden. Ligesom magt foregår disciplineringen i alle relationer mellem subjekter, grupper og alle dele af samfundet. Diskurserne definerer, hvad der er normalt og ikke-normalt og vi bliver disciplineret i denne socialiseringsproces til at vedligeholde disse samfundsdiskurser. Denne disciplinering sørger for, at vi agerer indenfor rammerne.
58
Man kan derfor tale om, at vi i den danske velfærdstat på ’Foucaultsk vis’ bliver disciplineret til at tænke på ’det fælles bedste’ og at vi har nogle pligter overfor samfundet, som får velfærdstaten til at fungere. Disciplineringen bliver en normaliseringsproces. Ifølge Foucault har vi et behov for at kunne definere, hvad der er normalt og unormalt, for at kunne skelne mellem det, han kalder ’ikke-helt-rigtige-subjekter’ og ’rigtige-subjekter’. Det er vigtigt for os at være ’normale’, og fordi dette gør os til ’rigtige-subjekter’ eller ’hele mennesker’ ligger der en socialkonstrueret drivkraft bag normaliseringsprocessen. Man kan også mene, at det er ligeså vigtigt for os i den danske velfærdsstat at være fuldgyldige medborgere, eftersom dette medfører nogle grundlæggende rettigheder og dermed en ’blåstempling’ fra samfundet. Med dette behov mener vi, at det kan være problematisk at få folk til at udvide deres forståelse af det normale, da de så ikke har noget at definere sig selv udfra og dette skaber usikkerhed. Normalisering er en proces og medborgerskab er noget man opnår, når man er med i den proces.
59
Kapitel 9 Konklusion Vi vil i dette kapitel konkludere på vores problemformulering, der lyder som følger: ”Hvordan kan empowerment medvirke til at inkludere hjemløse i samfundet?” Dette vil vi gøre ved at sammenholde dele af vores analyse og diskussion, og dermed inddrage både vores empiri og teori. Vi har i projektet anskuet ”inklusion”, altså det ”at inkludere” nogen i samfundet, ud fra to vinkler. Dels ved at behandle medborgerskab, normalisering og disciplinering, hvor det handler om, at individet bliver formet og skal indrette sig efter en allerede accepteret del af samfundet. Men også ved at behandle den vinkel, der siger at samfundet skal forme sig efter individets behov og interesser, og give plads til ’anderledeshed’. Vi har i løbet af projekt-processen erfaret, at når vi taler om inklusion i samfundet, så er der klare rammer for, hvordan dette opnås. Vi mener, at empowerment begrænser sig til at rumme den del af inklusions-begrebet, som søger et mere ’rummeligt’ samfund. Den styrkelse af individet, som empowerment tilfører den hjemløse, er med til, at denne kan handle ud fra sine egne præmisser. Dette gør ikke, at den hjemløse bliver en del af normalsamfundet, idet denne ikke disciplineres ind i samfundet. De hjemløse definerer deres egne behov i empowerment og forsøger dermed ikke at indrette sig efter normalsamfundet. På baggrund af Foucault kan empowerment dog også ses som en integrationsproces, idet individet er et produkt af disciplineringen og normaliseringen i samfundet, også selvom det er marginaliseret. Det vil sige, at de behov og den virkelighed individerne kan italesætte stammer fra de diskurser samfundet bygger på. Når empowerment handler om at kunne definere sine egne behov, bliver behovene defineret ud fra denne disciplinering og derfor det normale. Men når et af empowerments mål er at synliggøre undertrykkelsesstrukturer og gøre individet refleksivt, mener vi, at der skabes en mulighed for et behov, der ikke er et produkt af disciplineringen.
60
Vi mener på denne måde ikke, at empowerment medvirker til at integrere de hjemløse i samfundet, men forsøger at skabe et rummeligt samfund, hvilket vi har behandlet i vores empiriske del af projektet. Vi mener, at de hjemløse gennem Hus Forbi får et talerør i samfundet, så de kan gøre opmærksomme på sig selv og skabe debat omkring deres egen situation. De problemstillinger, der tages op i avisen, er taget op på initiativ af de hjemløse i redaktionen, og historierne dækkes fra de vinkler, som de hjemløse selv finder vigtige. Vi mener, at de på den måde får mulighed for at definere deres egen virkelighed. Ved hjælp af dette får de hjemløse skabt et rum, hvor deres problemer kan blive forstået og respekteret, og det gør, at der i det mindste indenfor Hus Forbi er blevet ændret en diskurs. Vi har ikke målt, hvorvidt der skabes en debat eller om der sker større ændringer for de hjemløse, såsom større respekt i samfundet, men muligheden er skabt. Empowerment lægger vægt på det at sige sin mening, få indflydelse, respekt og at kæmpe for social ulighed og retfærdighed for at få ændret noget i samfundet. Vi vil påstå, at Hus Forbi gennem oplysning og debat kan aflive myter og fordomme. Dette mener vi at kunne kalde en ændret diskurs, når den måde, hvorpå man taler om noget, ændres. Dermed ændres også den måde ting opfattes på, fordi vores sprog, diskursen, er det, der gør os i stand til at forstå og ’se’ ting. Den debat Hus Forbi skaber, afliver myter og fordomme omkring hjemløse i samfundet. Dette ændrer diskursen og udvider rammen for, hvordan samfundet opfatter hjemløse. Det vil også ændre den måde, samfundet ser de hjemløses problemer på. I stedet for at prøve at integrere og normalisere, og tro, at der findes universelle løsningsmodeller, eksempelvis det at tro, at hjemløse blot skal have en bolig, så opstår der en forståelse for de hjemløses partikulære behov. Forskellen på dette perspektiv og andre perspektiver på hjemløseområdet er, at den viden og de forklaringsmodeller, det bygger på, stammer fra de hjemløse selv. Dette mener vi klart, er en af udvidelse af samfundet. Et mere rummeligt samfund. Vi kan derfor konkludere, at de hjemløse bliver styrket af empowerment til at forsøge at få samfundet til at acceptere dem med deres problemer og anderledes vaner og forsøger dermed at udvide samfundets tolerancetærskel. Det vil sige, at den hjemløse bliver accepteret, som denne er, selvom den hjemløse stadig ikke er en del af normalsamfundet.
61
Kapitel 10 Perspektivering Efter at have afsluttet projektprocessen har vi nu mulighed for at se vores problemstilling og projektrapporten i et nyt lys. Som udgangspunkt kan vi, med de afgrænsninger vi lavede i starten af projektprocessen, konkludere, at vores projekt har taget en bestemt drejning, der har ført os til en bestemt konklusion. Dette har været bevidst, ikke med udgangspunkt i at komme frem til en bestemt konklusion, men derimod med henblik på at dreje projektet ind på tilgange, vi synes er interessante i forhold til vores problemstilling. Derudover har der været tilgange til projektet, som vi har været nødsaget til at undlade på grund af manglende tid, som også kunne have givet os et mere nuanceret perspektiv i forhold til problemstillingen. Det er interessant at sætte vores afgrænsninger i projektet i perspektiv til vores konklusion, da den er afhængig af vores afgrænsninger. Vi har en normativ tilgang til vores problemstilling med den indstilling, at der i samfundet ikke bliver gjort nok for de hjemløse. Vi har på intet tidspunkt sat spørgsmålstegn ved, om de problemer, vi beskriver i vores projekt, kunne håndteres radikalt anderledes, end de bliver nu. Hvorfor er det overhovedet nødvendigt, i en velfærdsstat som Danmark, at den hjemløse skal have så meget hjælp og ofte med så få resultater. I velfærdsstaten er borgerne dækket ind under så mange rettigheder og har så mange muligheder. Tilbuddene om hjælp til de hjemløse er mange, og det er f.eks. altid muligt at få tilbudt en lejlighed. Man burde ikke kunne tillade sig at sige nej. I de tilfælde, hvor en hjemløs er misbruger af alkohol eller stoffer, vil der også være tilbud om afvænning som man kan benytte sig af. Med de grundsten velfærdsstaten bygger på, med lighed, frihed og solidaritet har borgerne mulighed for frit at vælge, hvordan de lever. Med idealbegreber, der bygger på en universel og solidarisk lighed, må man nødvendigvis opfylde de pligter, der bliver opstillet af staten. Det vil sige, at man ikke bare kan vælge at lade være med at arbejde, hvis man ønsker at være dækket under de rettigheder, staten opstiller. Man må nødvendigvis være solidarisk med resten af samfundet og ikke regne med at kunne nyde uden at yde. Havde vi, på denne måde, haft en tilgang til projektet, der var ultra liberalistisk, ville vores problematik omkring normalisering ind i samfundet, have drejet vores projekt. 62
Det ville være de hjemløse, der skulle indrette sig efter samfundet og vi kunne have sat spørgsmålstegn ved, om det var nødvendigt og muligt at tage alternative strategier i brug. Vi har valgt at udelade den økonomiske dimension i projektet, der ville have sat vores problemstilling i et helt nyt perspektiv. Vi kunne have valgt at undersøge, hvorvidt den økonomiske situation for de hjemløse, indvirker på integrationen i samfundet. Dette kunne have givet en ekstra nuance i vores diskussion og dermed bidraget til en konklusion, der måske kunne have belyst, hvorledes økonomien spiller ind i forhold til normaliseringen i samfundet. Vores afgrænsning af at beskæftige os med hjemløse tilknyttet Hus Forbi, havde udgangspunkt i en begrænsning af vores empiriindsamling. Det var, for vores problemstilling, mindre kompliceret at tage udgangspunkt i hjemløse i ét projekt. Det betød at vi ikke, samtidig med at skulle sammenligne teorier, også skulle sammenligne hjemløse i forskellige projekter. Vi valgte derfor Hus Forbi, idet der er mange ressourcestærke hjemløse her. Vi havde som udgangspunkt, at kan der ske en styrkelse af individet i Hus Forbi, ville det også kunne ske andre steder. Havde vi valgt et empowermentprojekt, der involverede ressourcesvage hjemløse, ville resultaterne af disse måske ikke være så åbenlyse. Taler vi om at blive en accepteret del af samfundet, ville de ressourcesvage hjemløse ikke nødvendigvis have det som mål i første omgang. Det vigtigste kunne være at styrke individet til selv at kunne definere sine behov i første omgang. Processen ville være længere og foregå i meget små bidder, og spørgsmålet om inklusion ville ikke være et umiddelbart mål. En af de problemstillinger, der var vigtige for os at få afklaret i starten af projektfasen var, hvorfor individer bliver ekskluderet fra samfundet. De beretninger vi har læst omkring de hjemløse og baggrunden til, at de er blevet hjemløse, har været meget forskellige. Disse beretninger har f.eks. indeholdt at den hjemløse har haft problemer gennem hele sin opvækst og aldrig rigtigt har haft et fast holdepunkt i sin tilværelse. Andre har måske bygget en tilværelse op, men har i sidste ende – måske som følge af en hændelse i livet, skilsmisse eller andet – ikke kunne fastholde dette holdepunkt i livet. Ved vores afgrænsning fra dette forsvinder nogle af de vigtige dele, der er med til at belyse, om der i velfærdsstaten er mangler, der gør, at individer bliver hjemløse. Det 63
forebyggende arbejde, der kunne gøres, så der ikke i så høj grad er brug for empowermentprojekter, er en vigtig brik i det sociale arbejde i velfærdsstaten. Det er vores opfattelse, at det er de færreste, der frivilligt vælger at blive hjemløse, så det forebyggende arbejde kunne måske være med til at reducere antallet af hjemløse. Med projektprocessen bag os og de afgrænsninger, vi har lavet i forhold til vores konklusion på den problemstilling, vi har opstillet, har der naturligvis været ting, vi har måtte sortere fra. Problemstillingens aktualitet er dog ikke ændret af den grund. Vi mener, at det er ganske aktuelt at se på de faktorer, der er med til at reproducere de strukturer, der undertvinger individerne. Empowerment er en strategi i en proces, der søger at kæmpe imod de undertrykkelsesstrukturer, der findes i samfundet. Vi synes, at det er vigtigt at se, hvorvidt det er muligt at kæmpe imod de diskurser samfundet er bygget op om og om det er med til at afhjælpe den marginalisering, der foregår i forhold til hjemløse. Vores analyse af hele problemstillingen er blevet mere snæver end oprindeligt planlagt, men de pointer, vi får frem i konklusionen kunne f.eks. lægge op til en videre debat om normaliseringen i samfundet.
64
Litteraturliste Primær litteratur Aasen, Petter 1992: Den store innesperringen – skolens historie i lys av Michel Foucaults socialiseringsteori, i Aasen, Petter og Oftedal Telhaug, Alfred red.: Takten, takten pass på takten : studier i den offentlige opdragelsenshistorie, Ad Notam Gyldendal, Oslo Andersen, Maja Lundemark/ Brok, Pernille Nørlund og Mathiasen, Henrik 2000: Empowerment – teori og praksis – empowerment på dansk, Dafolo Forlag, Frederikshavn Andersen, John og Elm Larsen, Jørgen 1992: Velfærdstat og velfærdsamfund, i Andersen, Heine red.: Sociologi – en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag, København. Aude, Jutta 2000 : Selvstyret projektarbejde – Empowerment i praksis, Dafolo Forlag, Frederikshavn Buciek, Keld 1996: Fra problem til Metode, Roskilde Universitetsforlag, i Kompendium til kursus i Samfundsvidenskabelig Metode; Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse forår 2002 Bømler, Tina Ussing 1995: De normales samfund, Akademisk Forlag, København Bømler, Tina Ussing 2000: Når samfundet udstøder, Gyldendal, København Danaher, Geoff / Schirato, Tony og Webb, Jen 2000: Understanding Foucault, SAGE publications, London Faureholm, Jytte 1996: Fra livstidsklient til medborger, Munksgaard Rosinante, København
65
Fridberg, Torben 1992 : De socialt udstødte, Social Forsknings Instituttet, København Frølund Thomsen, Jens Peter 2000: Diskursanalyse, i Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo red.: Klassisk og moderne samfundsvidenskab, 2 rev. ed., Hans Reitzels Forlag, København Heede, Dag 1992: Det tomme menneske – Introduktion til Michel Foucault, Museum Tusculanums Forlag, København Jensen, Mogens Kjær 1995: Hjemløse med & uden egen bolig, Social Forsknings Instituttet, København Juul Kristensen, Catarina 1994: Nye fattige – unge hjemløse kvinder i København, Forlaget Sociologi, København Järvinnen, Margaretha 1993: De nye hjemløse, Forlaget Socpol, Holte Lindgren, Sven-Åke 2000: Michel Foucault, i Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo red: Klassisk og moderne samfundsteori, 2. rev. ed., Hans Reitzels Forlag, København Ramsay, Anders 2000: Frankfurterskolen, i Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo red: Klassisk og moderne samfundsteori, 2. rev. ed., Hans Reitzels Forlag, København Rasborg, Klaus 1998: Velfærdstaten og det revitaliserede civilsamfund, i Greve, Anni red.: Sociologien om velfærd – gensyn med Émile Durkheim, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg Siim, Birte: Det sociale medborgerskab 1998, i Elm Larsen, Jørgen og Hornemann Møller red.: Socialpolitik, taget fra: Tom Kristensen red.: Sociologikompendium, Samfundsvidenskabelig basis, 1. år, Efteråret 2001 (Refererede sidetal som angivet i Sociologikompendium) 66
Stevenson, Richard Lee 1999: Empowerment som en tilgang i socialt arbejde, i Baumkircher, Sussie Helen; Møller, Lole og Wissing, Jens red.: At give de magtesløse magt – om demokrati og den sociale udvikling, Socialpolitisk Forlag, København Visti Hansen, Jesper 1998: Det nye sociale spørgsmål, i Greve, Anni red.: Sociologien om velfærd – gensyn med Émile Durkheim, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg Von Eyben, Bo / Pedersen, Jan og Nørgaard, Jørgen 2001: Karnovs Lovsamling, Thomsen a/s, København
Sekundær litteratur Bitsch Olsen, Poul og Pedersen, Kaare 1999: Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog, 2 rev. ed., Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg Brandt Preben 1999: Udelukkende velfærd – debat om samfundet og de udstødte, Gyldendal, København
Artikler Brandt, Preben 1997: Hjemløshed – Som den ser ud, set ud fra en institution for hjemløse i København (www.udenfor.dk)
Rapporter Braskhøj, Pia Funch m.fl. 2001: De organiserede hjemløse, Socialvidenskab modul 1 & 2, Roskilde Universitets Center, RUC - projekt Børner, Tobias og Koch Nielsen, Inger 1995: Homelessness in Denmark, The Danish National Institute of Social Research, Copenhagen (www.sfi.dk) Børner, Tobias 1997: Om hjemløshed: begreber, typer, tal og metoder, Socialforskningsinstituttet, arbejdspapirer (www.sfi.dk)
67
Tegneserie Møller, Carl Quist 2002: Caj Qvast Mølædt : i Hus Forbi- de hjemløse og skæve eksistensers avis, Nr. 20, Marts-Maj 2002
Aviser Hus Forbi – de hjemløse og skæve eksistensers avis, nr. 19, dec. 2001 – marts 2002 Hus Forbi – de hjemløse og skæve eksistensers avis, nr. 20, marts – maj 2002
Internet hjemmesider http://www.husforbi.dk/ (Hjemløseavisen hus forbi) http://dk-sand.subnet.dk/ (Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark) http://www.homeless.dk/ (Københavns hjemløse radio) http://www.udenfor.dk/forside/forside_main.html (projekt UDENFOR) http://www.sm.dk/ (Socialministeriet) Søg; definition. Se under: Social Policy in Denmark – 8.4 Initiatives for the homeless. http://www.formidlingscentret.dk/vidensfunk.htm http://www.sfi.dk/ (Socialforskningsinstituttet)
68
Bilag
69
Bilag 1 Udskrivning af Interview med Karen. Interviewet med Karen Pedersen, redaktør på hjemløseavisen Hus Forbi, fandt sted i ”De Hjemløses Hus”, på Falkevej i København Nordvest, fredag d. 3. maj. Til stede var 4 personer: Interviewer (Lea), og 3 observatører (Trine, Katharina og Sanne). Karen: Og nu du, kan du ikke lige fortælle mig sådan lidt mere, hvad det går ud på, fordi et projekt omkring hjemløse, det lyder bredt. Lea: Øh, hvad går det ud på? Sanne: Vi kigger på, altså vi er stadigvæk i skrivefasen, men vil kigge på, hvordan hjemløse er ekskluderede fra samfundet og hvordan man, hvilke projekter der er for at hjælpe og inkludere dem.. Karen: Godt, okay. Lea: Ja, og så har jeg nogle spørgsmål og det kan være at jeg sådan afbryder dig og spørger igen. Karen: Det gør du bare. Lea: Men øh, i hvert fald, hvordan startede I Hus Forbi? Karen: Jamen det gjorde vi tilbage i, eller vi gjorde, det var sådan lidt tilfældigt jeg kom med i det, men der var nogen andre, der tog initiativ og det var en gruppe forstandere på ”forsorgshjem” og herberger rundt omkring, det var faktisk deres landsorganisation, der sendte en ansøgning til Socialministeriet, så man kan sige, at initiativet kommer oppefra, det er ikke noget der er spiret nedefra fra hjemløse, det er faktisk nogen mennesker, der arbejder på dette her område, som har syntes, at det kunne være spændende at have sådan en avis, og det er sådan
70
også lidt inspireret fra udlandet især det engelske ”Big Issue”, som har eksisteret i ca. 10 år efterhånden, tror jeg. Men altså selve anledningen var egentlig, at det var FN´s internationale fattigdomsår i 96 og der var kulturby 96 samme år, der skulle være sådan en konference der hed: ”kultur fra anden side”, hvor man ude på Sundholm ville prøve at samle hjemløse, udstødte fra hele Europa. Og så gik ideen på, at så skal vi have lavet en avis i den her i tilknytning til det, som kan sætte gang i noget debat her i efteråret i anledning af fattigdomsåret med kulturbyen og de her ting, der er, som kan binde de her initiativer sammen. Så det var egentlig meningen, at det bare skulle være sådan et projekt, der skulle køre der over efteråret, eller projekt, det skulle nedsætte det, jo det kan man jo godt kalde det, altså, det skulle komme den ene gang og så var det ligesom det. Men så blev den jo egentlig så godt modtaget, dengang vi så havde fået det stablet på benene og vi fik ret meget presse på det og sådan noget, fordi det var et nyt initiativ og hjemme kan man sige, ik’. Og så gjorde vi så det, at vi indkaldte til sådan et evalueringsmøde med repræsentanter fra hjemløseverdenen, altså også de hjemløse selv, ik´. Hvor vi spurgte om, hvad, synes I det her er en god idé at dette her skal gå videre? Hvis det skal det så skulle det nemlig komme, i anden omgang, komme nedefra, så skulle det ikke igen være ligesom medarbejderne, der tog initiativ snakkede vi meget om i den der gruppe. Og det synes folk så, dem der var mødt op, det var selvfølgelig ikke, fordi vi havde spurgt 500 hjemløse, men der var vel kommet en tyve stykker, tror jeg, på det møde der. Og de synes det var spændende og der var nogen der meldte sig til en arbejdsgruppe og så udviklede det sig egentlig derfra, kan man sige, så lavede vi en ny lille arbejdsgruppe og sagde at så måtte vi hellere få det til at blive til en forening, hvis vi sådan skulle arbejde videre med det for at have en organisation, der stod bag, når vi skulle ud og søge penge og den slags. Så det næste skridt blev så, at vi lavede en forening som nu udgiver avisen, og så har det sådan set kørt siden, altså starten af 96. Så sådan er historien i korte træk Lea: Men hvordan får I fat i de hjemløse? 71
Karen: Jamen, altså det er jo så, det sådan meget mund til mund vil jeg sige. Altså i begyndelsen gjorde vi meget det, at vi skrev rundt til alle hjemløseinstitutioner, altså Herberg og Forsorgshjem, som jo er over hele Danmark. Prøvede at få fat i, sendte materialer ud til opslagstavler, og lavede små foldere og altså lavede information på den måde, ik´. Og det gav egentlig ikke så meget, så vil jeg så sige, siden er det så meget gået mund til mund, der er faktisk nogen, der er nogen helt fra dengang som holder ved endnu, bl.a. Tom som I skal møde. Og det, det er jo også, hvad skal jeg sige, folk som de lidt mere ressourcestærke af, det er ikke de tiggere I møder oppe på Nørreport, der sidder i vores redaktionsgruppe, fordi det har de måske ikke lige overskud til, der hvor de er sådan lige nu. Det er typisk mennesker, som bor på et af forsorgshjemmene, måske har boet der en periode, som er ved at være videre klar til at have nogle kræfter til at gå videre med eller andet. Det er meget tit nogen, som er begyndt at engagere sig i beboerrådsarbejde, og demokrati og sådan noget på stedet, ik´, hvor de kan være med til at præge, og så finder de ud af at høre fra nogen andre, der er noget der hedder Hus Forbi og hov, det kunne måske være spændende, ik´. Så det er sådan meget med, at der er nogen, der kender en fra en anden institution, eller har mødt en og han tager ham med til næste møde og så hænger han på, så holder den anden måske op, men altså det er sådan lidt selv.... Lea: Så de henvender sig selv til jer? Karen: Jah, det gør de, det er en blanding, der er nogen der selv siger det kunne være spændende, men der er også nogen, mange af dem kommer med på den måde, at der er nogen af de andre i gruppen, der siger, nå men jeg har en kammesjuk ovre i et eller andet, og han kunne godt tænke sig, og jeg har mødt en der og der, og han kunne godt tænke sig, ik´. Og det er det så også i kraft af, at der er sket det de seneste par år, det var der ikke, da vi startede, men nu er de hjemløse jo begyndt at, jo siger jeg, de er begyndt at organisere sig har lavet deres egen landsorganisation og har det, der hedder 72
nærudvalg i amterne som er sammenslutninger af hjemløse og tidligere hjemløse lokalt. Så der er kommet meget mere fokus på struktur og organisation og sådan noget, så vi prøver selvfølgelig at sige, øh, selvfølgelig, vi prøver at inddrage de her nærudvalg og landsforeningen og så videre som samarbejdspartnere ikke også, og bruge dem som jamen :Er der ikke nogen repræsentanter fra jer, der har lyst, hvis I syntes at, altså på et tidspunkt var vi alle sammen fra redaktionen fra København, det duer ikke hvis man gerne vil lave en landsdækkende avis, så kigger vi, jamen, er der ikke nogen, der kender nogen gode folk ovre i Århus, så rekrutterer man, men det er sådan hvem kender, og hvem har hørt om og dem vi ellers ser markere sig, hvis man er ude til et elle randet og sådan noget, ik´. Så det er sådan ikke, det er ikke sådan noget med at gå ned på gaden og spørge en der sidder dernede, altså, det er dem der nok måske, hvad siger du….? Lea siger noget med at passe på, at hun ikke holder hånden op for munden, når hun snakker, da det måske så bliver dårligt optaget på diktafonen. Karen: Jeg tænker ikke… Det er som sagt dem, der har lidt ressourcer til at kæmpe videre, eller hvad man skal sige eller måske lige er flyttet i egen lejlighed, men så gerne vil have den der kontakt stadigvæk og også bruger det lidt til at holde,… altså Leif som I f.eks. skulle have snakket med, han har jo brugt det meget, fortæller han i hvert fald selv, som fast holdepunkt til, til, altså som har hjulpet ham, for der er mange, der har det svært med, hvis de i mange år måske har levet sådan, omtumlet tilværelse fra sted til sted, så er det svært sådan at flytte ud i en etværelses og så lige pludselig skal have et nyt liv til at fungere uden, man har måske ikke sit gamle netværk, hvis man skal ud af et misbrug og alle de der problemer, som mange af dem slås med. Lea: Men hvordan har det så hjulpet ham, altså? Karen: Jamen, han siger det har hjulpet ham til at få en hverdag sat ind i nogen rammer, ik´. Altså det har lidt været et holdepunkt for ham, han har vidst, at der
73
har været nogen, der har regnet med at han, han er så også med til at lave radio her i huset, men bare det at vide, at der er nogen der. Det er så fri.., altså han er ansat, i aktiverings, nej ikke aktiverings, hvad hedder det, tredjedelsstilling, jeg kan ikke huske hvad det hedder, på radioen. Så er han frivillig i avisen, men bare det at man er med i et eller andet forpligtende fællesskab og der er nogen, der altså siger: hey, hvor blev du af der den anden dag, eller, hvad med det du lovede, og sådan noget.. ( ...kan ikke høres) Det er i hvert fald, ja, det skulle han jo selv have sagt, men det er i hvert fald det, jeg hører ham fortælle, det betyder noget, at der er det der fællesskab, ik´, og det synes jeg da også jeg kan se med de andre der nede omkring, at der bliver skabt sådan et eller andet godt netværk, ik´, mellem dem som sidder og er med til at lave avisen. Det kan man så sige, det er en lille gruppe, en lille privilegeret gruppe, der så får lov at føle det der. Det vi ikke har været så gode til, det er at tage, få sælgerdelen med og det er jo mindst lige så vigtig en del af avisen, som dem der sidder og laver den. Så vores princip har hele tiden fra starten været, at de hjemløse selv skulle være med i det hele, både til at lave avisen og til at sælge den. Lea: Hvordan arbejder I med dem? Altså hvem der tager initiativer til tingene, hvordan foregår det, sådan, den indre struktur i Hus Forbi? Karen: Jamen altså, det foregår sådan, det foregår på to planer kan man sige. Vi har en redaktionsgruppe, som jeg er tovholder på, fordi jeg er redaktør på avisen. Der er, der sidder, jeg tror, 10 hjemløse, tidligere hjemløse nu, ik´, flest tidligere hjemløse, men også et par stykker som, eller også nogen som bor på hjemløseinstitutioner, ikke nogen gadehjemløse, men folk som ikke har, altså folk, som bor midlertidigt rundt omkring, ik´. øh, vi laver... mobil ringer- umuligt at høre hvad der bliver sagt pause..
74
Lea: Godt nok, men vi var i gang med at snakke om strukturen eller foreningen. Karen: Tænker du hele foreningen eller hele organisationen omkring Hus Forbi. småsnak Men så er det så sådan, at det er foreningen der udgiver avisen og det er en forening, der består af, også hjemløse, tidligere hjemløse, og så nogen andre, nogen socialt engagerede mennesker, det kan være medarbejdere fra nogen institutioner, eller det kan være, nu har vi lige som noget nyt fået en helt, fået en person som Anne-Marie Helger ind f.eks. Så det er sådan en blanding mellem, hvor hovedvægten er hjemløse, eller tidligere hjemløse, fordi det lægger vi vægt på, at det skal være deres forening, så de skal have overvægt i bestyrelsen, det er ligesom paraplyen for, kan man sige, det er dem, der står bag at udgive den... (…ikke færdiggjort sætning) Lea: Men, må jeg lige spørge om noget, hvem er de, er det frivilligt arbejde, eller er det..? Karen: Det er frivilligt arbejde, ja. Så er der selve det daglige, der er der, i hvert fald en stor del, det var det jeg begyndte at forklare før, en redaktionsdel, hvor vi sidder en redaktionsgruppe som også har, langt de fleste er hjemløse eller tidligere hjemløse, så er der en fast freelance journalist, som er med, en fotograf og mig, en redaktør. Vi har sådan ansvaret for, at avisen kommer på gaden og det er os, der bestemmer, hvad der skal i den, og du spurgte, hvordan det foregik, og det foregår sådan, at vi holder redaktionsmøde en gang om måneden, der siger vi nu skal vi på gaden igen til august hvad, hvad synes I, hvad er relevant, hvad har I lyst til, hvem har noget på hjerte, så brainstormer vi, og så prioriterer vi og sætter arbejdsopgaverne i gang og jeg følger så op mellem møderne og er tovholder og så videre. Så det bliver bestemt i det forum, hvad der skal i avisen. Den anden del er så, at der så skal være nogen til at sælge avisen, og det er der så nogle andre, der tager sig af. Der er to, der er Thomas ansat som salgs- og netværksmedarbejdere, står der i deres bestillingsbeskrivelse, som skal prøve at organisere salget på landsplan og nurse sælgerne, prøve at skaffe flere sælgere, finde distributionssteder rundt omkring i landet og så videre. 75
afbrudt sætning... Lea: Hvordan skaffer I sælgere? Karen: Jamen, det er sådan noget de prøver at gøre. Det gør vi så meget via, via, ja altså de institutioner der findes, Her i København foregår det på den måde, at der er der mange af sælgerne, der kommer her i huset, for det er salgsdepot. Så er der mange, der kommer fra Sundholm, deres aktivitetscenter, så de prøver selvfølgelig at få nogen derude gjort interesserede. Så prøver de over resten af landet og hægte os op på de der nærudvalg, som jeg talte om før, som er de hjemløses egne organisationer, prøver at gøre dem til sådan nogle små baser, der både kan være med til at levere input til avisen, men også fungerer som lokale distributionscentraler og steder hvor salget udgår fra. Og det fungerer mere eller mindre godt, men det er i hvert fald vores drøm, at de skal fungere som sådan basiscentraler og lokalt, ik´. Lea: Hvor mange aviser udkommer der? Karen: Der kommer, vi trykker avisen i 18000 eksemplarer lige nu, og vi sælger sådan 14-15000 rimeligt fast Lea: Hvor meget... Karen: Og der kommer 4 om året, ik´. Vi håber, at vi nu herfra, ja, faktisk allerede fra nu begynder at komme hver anden måned i stedet for, det, det er et gammelt ønske, jeg tror det bliver til noget i år. Lea: Hvor meget selvbestemmelse har de hjemløse...utydeligt Karen: Jamen, de har meget, de har, de har altså som sagt har de overvægt i bestyrelsen, såeh, det er bevidst, for det skal være, vi gør meget for at det skal være deres, deres avis, så man kan sige, de har stemmeflertal, hvis der er noget. Og i redaktionen som du kan høre, der har de, der er de også langt i overtal og har, altså deres idéer tæller fuldstændigt på linie med vores andres. Det man kan sige, der er svært ved det, det er, at de ikke altid er så stabile. Så det kan godt være man sidder på et møde og melder sig til 4 ting eller 5 ting, eller 6 ting. Men så kan det altså også godt være, at når der så er deadline, så er der 76
ikke noget af det der blev, for så, så kommer der lige en bodega på tværs eller så melder man sig lige ud for en periode, fordi det kan man ikke lige overskue eller et eller andet, altså det er jo nogle mennesker. Altså, mange af dem har nogle problemer at døje med så, det fungerer meget, det går jo meget i bølgedal. Heldigvis så er det jo sådan, at de ikke alle sammen er oppe og nede på samme tidspunkt, fordi vi havde møde i går og der var der 4, der ikke kom, sådan, som bare ikke kom, ik´. Hvor det så viste sig at den ene var røget på hospitalet, og den anden var, havde det bare skidt, og den fjerde kom med en kæmpebrandert fra dagen før fra 1. maj, og det er noget med at bruge de ressourcer, som folk har og prøve at sige, at det kan godt være, man ikke kan skrive, men så kan man måske komme med en idé, og så tæller det altså også, eller man kan måske tage kontakt til nogen i miljøet, så er det det, du kan. Så er der nogen, der kan gå ud med en båndoptager, og lave et interview, så må vi som journalister hjælpe med at få det ned på papir. Så det er sådan meget forskelligt, hvordan folk konkret bidrager, men de har meget, altså, alle bliver hørt, og alle, og som sagt, vi starter med blank tavle, når vi planlægger et nummer, så det er ikke sådan, at jeg kommer som ..., og siger, nu skal vi lave det, og du laver det og det... Vi kaster idéer på bordet og så snakker vi om det og diskuterer nogle gange, og nogle synes: det gider vi sgu ikke og siger det vil vi godt. Så på den måde synes jeg egentlig, altså den proces er meget demokratisk, syntes jeg. Der hvor den så, hvor jeg må skære igennem som redaktør, det er jo så, når det bliver deadline og jeg ser at ups, nu har jeg kun halvdelen af det, jeg skulle have haft, så er det, at så går jeg nogen gange ud og hyrer nogle journalister til at lave det som ikke lige nåede at komme. Og det er jo så der hvor, det er det evige dilemma, at man gerne vil have folk på banen selv og lave ansvarlighed og så videre og så videre, men det magter de så ikke altid. Men der ved vi så at, det ved de godt selv, og det ved jeg godt, men derfor kan man jo godt blive frustreret over det. Det er det, der er det svære at få til at gå op, altså sådan, ik´.
77
Men vi adskiller os altså i forhold til mange af de andre aviser, der findes i Europa, der adskiller vi os meget, eller, der er vi i hvert fald meget sådan, der har vi folk meget med i forhold til, hvad de har andre steder, er min erfaring. Hvor mange af de andre, der kører det sådan fuldstændigt professionelt, med en professionel redaktion, og journalister og fotograf og så videre. Der er de hjemløses andel så at sælge, ik´, men bortset fra det ... at de skal være med i hele processen. Lea: Hvilken målsætning arbejder I udfra, altså med avisen? Karen: Målet med avisen? Lea: Jamen altså, hvad er idéen med at lave den her avis med hjemløse? Karen: Idéen er og, idéen er at skabe noget debat og sætte fokus på en gruppe mennesker, der måske ikke så tit får lov til at komme til orde selv, give dem et talerør, sådan, det er sådan avisdelen, så med salgsdelen er målet jo så, at vi så giver mennesker en mulighed for at tjene en skilling som supplement til deres bistandshjælp, som mange af dem har, eller som et alternativ til at tigge. Så ja, den står lidt på to ben, der er den indholdsmæssige del, hvor vi gerne vil ud og skabe debat og dialog, og lave holdningspåvirkning eller… (…afbrudt..) Lea: Hvem henvender I jer til? Karen: Vi henvender os til hr. og fru Jensen på gaden, vi har en meget bred målgruppe, også fordi at den bliver solgt på gaden, som den gør, så har vi jo ikke, så er det ikke sådan at vi siger, det er unge eller det er ældre. Vi henvender os til den almindelige dansker. Lea: Hvordan, altså, hvad får den hjemløse ud af det, altså ikke den der sælger på gaden, for at få flere penge, hvad får den hjemløse ud af at være med i sådan en forening? Karen: Jamen altså, hvis man er med i, altså.... Det er mest de hjemløse, som direkte, hvad hedder det, sidder i redaktionen, som jeg snakker ud fra, de får med, jamen de får vel det ud af det, det kan du jo så spørge Tom om senere, men de kan være med til at præge nogen debatter, de 78
kan jo være med til at få nogle historier ud, de kan være med til at pege på, hvad synes vi er vigtigt at formidle videre. Det er let nok at sætte sig ned som, med 4 journalister og sige hey, nu synes vi, vi skal skrive om det, men hvis dem, det handler om, føler det er nogen helt andre ting, der rør sig eller siger det er ikke det, der problemet, når man er hjemløse, eller, eller et eller andet, ik´. Så kan det jo være med til at få deres egne holdninger og synspunkter og historier frem. Plus at de kan få det der netværk, som jeg var inde på før, det (er) så måske, det (er) en lidt en anden ting, men hvis man så ser på ... De kan da i hvert fald være med til at få, at dreje debatten i den retning, have et talerør, ik´, ha´ et forum, som er deres, hvor de i hvert fald kan.…(...larm..) Lea: Jamen, jeg har også læst om at I har skrevet, at I arbejder med at skabe netværk, selvværd og livskvalitet…? Karen: Ja, det var så vores gamle formålsparagraf, den har vi faktisk lidt pillet af. Det (er) ikke, fordi vi ikke mener, at netværk og livskvalitet og selvværd er nogen gode begreber, men det er fordi, at sådan, som jeg fortalte, så er der, siden vi startede, dannet en landsorganisation af hjemløse på landsplan, det er faktisk der alt det foregår, så selve organiseringen af hjemløse, øh, det gør de i landsforeningen. Så vores formål er nu at udgive en avis og sætte fokus på de her ting. Så man kan sige, at den formålsparagraf, som vi havde der, som du læser op fra vores vedtægter, det var sådan, at vi troede vi skulle udvikle os dengang vi lavede foreningen, der troede vi, at udover at være sådan et sted, hvor vi lavede en avis, så skulle der også være en landsforening for hjemløse, hvor man lavede de der netværksting og så videre. Men den del er ligesom blevet skilt over i deres egen landsorganisation nu, kan man sige. Karen: Du ser forvirret ud…?
79
Lea: Jamen, jeg tror, jeg prøver bare at finde ud af hvad, altså, hvad de hjemløse får ud af at være med, altså. Hvad ser I at de hjemløse får ud af at komme op om morgenen, og stå op og have et arbejde? Karen: Det har de ikke, for vi mødes jo kun en gang om måneden. Så det er ikke en fast arbejdsplads, altså, fordi vi kun udkommer 4 gange. Jamen, jeg kommer bare til at gentage mig selv, for det er, det handler om at få nogle synspunkter frem og nogle historier frem, sætte fokus på et område, som vi synes er vigtigt. At have et talerør, det er det, de kan få ud af at være med til lave avisen. Og så kan de, dem der så vil organisere sig, og gøre ved, de må så melde sig ind i landsforeningen, fordi den ligesom er blevet skilt ud . Så man kan sige, det er sådan lidt et formidlings, vi er en avis som gerne vil sætte fokus på nogle ting, skabe debat og dialog om de her ting. Lea: Men, hvorfor er der behov for det? Karen: Jamen, det er der, fordi der stadigt er en gruppe mennesker, som lige meget hvilken politik, der er blevet ført de sidste mange år, så er der altså stadig en stor gruppe mennesker, der er udenfor på en eller anden måde, som åbenbart har nogle problemer, det er svært at få has på, kan man sige, lige meget hvad, hvad man, politikerne prøver af den ene eller anden eller tredje ting. Da vi startede, syntes vi jo, at det meget tit var, at man hørte, når man lavede historier, så hørte man tit, måske, personalet udtale sig eller sagsbehandleren udtale sig, eller politiet udtale sig, altså alle dem som var omkring, men man glemte måske at spørge dem, det handlede om, hvad er jeres behov og hvordan ser I det, og så videre, og… Der så vi så vores vision kan man sige, som at være det der talerør og huske at få, at spørge folk selv, og hele tiden have den vinkel med i hvert fald, altså vi går også ud og snakker med fagfolk, men vi prøver altid på at tage indfaldsvinklen fra deres side, ik´. Men fordi at, det er lidt ligesom, det kan godt være, vi er noget andet end I tror, fordi I tænker meget sådan i projekt, altså hvad får de ud af at være med og så videre. Og altså og jeg siger: jamen vi er en avis, vi laver avis og vi laver formidling. 80
Så jeg ved ikke om vi går skævt af hinanden der… Lea: Vi er godt klar over, at I ikke er et decideret projekt, men jeg tror, jeg tænkte lidt på, at I har alligevel en proces, altså I får fat i de hjemløse og de får noget ud af at være med..? Karen: Ja Lea: Og så siger du så, de får det ud af det, at de bliver hørt i samfundet. Karen: Ja, og så, så den lille gruppe som er med omkring redaktionen får så det der fællesskab, men det kan man jo ikke sige altså, det vil jo være stort og flot at sige, at alle Danmarks 10.000 hjemløse de har, jeg tror ikke, at hvis du går over og spørger Kurt ovre i Holstebro, så føler han ikke et specielt tilhørsforhold til Hus Forbi. Han vil ikke sige, at det er min avis, der er vi desværre ikke nået til, vel, det ville være dejligt, hvis det ligesom var sådan, at folk over hele landet vidste, vi har et fælles talerør, vi har en avis, men det har, sådan tror jeg desværre ikke det er, men der er en lille gruppe mennesker, dem der er tæt på, de føler virkelig det er deres avis, det er deres hjerteblod og det er deres, altså. Så de får personligt noget ud af det, men det vil være for flot at sige, at sådan har alle hjemløse det. Vi vil meget gerne promovere os på, at vi er deres talerør, gøre opmærksom på det hos alle dem, vi kommer i forbindelse med. Men det er jo ikke alle der. Det er jo en lille gruppe, der har den der helt tætte tilknytning, og virkelig føler det er deres, fordi de har enten kontakten, fordi de er med til at lave den eller med til at sælge den. Det er klart, at der er en indergruppe, som vi får, som, hvis du snakker med dem vil svare på, at de får mere ud af det, altså hvis du dukker op og spørger en tilfældig på gaden, så vil han sikkert sige, dem kender jeg ikke, eller dem har jeg aldrig hørt om, eller dem ved jeg ikke om jeg får noget ud af (....utydelig..), hvem er det de er. Så det er meget blandet tror jeg, ik´. Lea: Men hvordan motiverer I dem til at lave noget, skrive i avisen?
81
Karen: Jamen, altså det gør, det (er) så også meget, altså det, altså vi gør jo meget, som sagt, vi prøver meget at få de der nærudvalg, altså deres egne organisationer, involverede. Mand kommer ind og snakker om at Tom er kommet. Pause. Karen: Nu tabte jeg tråden, hvad var det du sagde , hvordan vi motiverer folk? Sanne: Ja Karen: Jamen altså, ja, som jeg sagde før, så gjorde vi i begyndelsen rigtigt meget det der med, at vi brugte rigtigt meget tid og energi på at skrive rundt systematisk til alle steder og sige nu kommer næste nummer, og har I ikke en god historie skriv til os og det er også jeres avis, og det gav ikke så meget, der kom lidt engang imellem, så det, det gør vi ikke så systematisk mere, nu gør vi det også meget via mund til mund. Så vi bruger, vi er den der kernegruppe, som laver avisen, så bruger vi deres historier og siger: Sker der ikke noget spændende ovre i Århus, Kurt, hvor du kommer fra kender du ikke nogen , nårh jo, der var da lige, i sidste uge og sådan noget. Nåh jah, men der er en historie, følger du ikke op på det. Så gør vi sådan, fordi vi efterhånden er ved at være en redaktionsgruppe, der har repræsentanter fra mange steder i landet. Så prøver vi selvfølgelig at bruge folk lokalt og sige ah, men der må jo være et eller andet og hvad har I gang i. Så det er sådan på den måde, ik´. Hvor vi prøver at…, hvor det i virkeligheden er redaktionens medlemmer, der ligesom skal prøve at være, følge med i, hvad sker der i lokalområdet. Have kontakten til det lokale nærudvalg af hjemløse derovre og sige, for der gemmer sig jo også historier. Dem informerer vi så løbende om, hvad vi har gang i og siger hver gang der kommer en avis, siger nu er den her igen og har I husket at bestille en stak at sælge, og nu skal I høre, næste gang har vi tænkt på at sætte fokus på det og det, har I nogen inputs, så send dem endelig. Sådan prøver (vi) løbende at holde kontakten ved lige.. nurse dem lidt, eller hvad man skal sige, det er jo ikke sådan, at det, der kommer jo ikke væltende stof ind af den grund vel, så det er os selv, der
82
sætter det meste i gang, vil jeg sige, os der sidder i gruppen, og så igen, der er meget mund til mund historier. Nå men, jeg mødte, og jeg har hørt om. Det er ikke så struktureret, det tror jeg aldrig det vil blive, i den her, med den her gruppe mennesker, fordi de, de er meget lidt strukturerede, og lever et meget lidt struktureret liv og bare det at skulle huske et møde en gang om måneden er for nogen altså , hold da op. Det ikke lige det. Såeh, det er svært sådan at organisere sig ud af ting og planlægge og strukturere for meget. Vi gør sådan som noget nyt nu, eller ikke noget nyt. Vi har prøvet i flere omgange, men tager det op igen nu, prøver at lave sådan, koble noget kursus på, fordi det også godt må være sådan, at hvis man er med i redaktionen, at man så også lærer noget, ik´. Så vi har sådan med jævne mellemrum holdt nogen små kurser, sådan grundkurser i journalistik og, og nu prøver vi så at lave sådan et forløb over efteråret igen, når vi starter her til juni. Fordi der er kommet en del nye med og sådan, så starter vi forfra, men det er jo også, altså, der kommer jo hele tiden nye til, så det er også den med at skabe et eller andet kontinuitet i foretagendet, ik´. Men det er selvfølgelig så også idéen, at hvis man melder sig til frivilligt arbejde og gør en indsats, så vil man måske også synes det er spændende at lære lidt og blive klogere på den måde... (..totalt utydeligt..) Så folk på den måde får noget ud af det, kan man sige, lærer nogle journalistiske grundtricks i hvert fald. Så det kan man så sige, de får ud af det. Og det har de så givet udtryk for at de gerne vil, ik´, altså blive klogere (...utydeligt..) altså de er interesserede i det på en eller anden led, altså, dem der er med, så det er sådan en personlig oprustning eller hvad man skal sige, kursusdel som bliver koblet på. Lea: Er der nogen af jer, der har nogle spørgsmål? Sanne: Jamen, jeg tænkte på, nu f.eks. Tom, som vi skulle snakke med, han var tidligere hjemløs, og det var Leif, han havde også tidligere… Karen: Ja, han havde også tidligere, det er de fleste af dem, der er med. Sanne: Er det da de startede på projektet, var de dengang hjemløse 83
og så er de i løbet af processen blevet…. Karen: Det er typisk sådan eller det er typisk sådan, eller der er også nogen, der kommer med sådan lige i den fase, hvor de, nej det (er) måske, nu sidder jeg lige og siger noget sludder, måske. Nej, langt de fleste er nok sådan kommet med, hvor de lige er på vej måske… Har boet på sundholm eller har boet på, hvad de nu hedder, Østervang, forsorgshjemmene rundt omkring, sådan er, sådan der, hvor de lige er på vej til at skulle flytte, fordi nu kan de igen, ik´. Så er de, har de måske involveret sig i et eller andet, der så er det ved at være vores.. Så Leif på det tidspunkt, hvor han kom med, var han jo, altså han er gammel narkoman og har i den tid, jeg har kendt ham, taget en kold tyrker og, og var igennem metadonnedtrapning gennem lægen. Så i starten var han sådan, altså, at når man holdt møde, så sad han sådan og sov fordi han havde ingen energi. Så han har jo gennemgået en kæmpeudvikling, og nu er han så stoffri og, Og… Lea: Men tror du, det har hjulpet ham at være med i Hus Forbi, har det gjort, at han så er kommet.... Karen: Det siger han jo selv det har, altså. Men det sådan det der med at have, altså Hus Forbi er ikke en daglig arbejdsplads, men han har så nogen andre ting, han gør i huset også, ik´. Det er jo så det man ..(...utydeligt..).. Det der med, at vi er altså nogen, der –Hey, hvor blev du af, ik´. Vi manglede dig og vi… (...utydeligt..) Altså have den der bevidsthed om, at man gør en forskel, og det gør han og han har været smaddergod, og han har også været god til at sælge i øvrigt, har været supersælger gennem nogle år, og det gik han også meget op i, ik´, havde det ligesom, hvor de sådan begyndte at konkurrere lidt på, hvem der kunne sælge flest aviser.... og det var jo fint, fordi vi havde brug for nogen til at sætte gang i det, så han har været smaddergod. Katharina: .......om du har en idé om, hvem det så er der sælger avisen? (Utydeligt… ....???noget med ressourcer) Karen: Altså, det er, det er lidt, hvem der sælger avisen, det er, det ved jeg sgu snart ikke, hvad jeg skal sige til, fordi, jeg har jo ikke engang overblik over, det 84
har vi jo ikke engang, fordi det, jo, vi kender jo selvfølgelig dem, der kommer her i huset. Det (er) så ikke mig, der har så meget med dem at gøre, det er mest Thomas og Palle som… Ovre i Jylland, der sender vi jo bare aviserne videre og så... (..uhørligt..). Vores indtryk er, at det sådan er, altså, det skifter også meget, ik´, altså der er nogen faste, som ligesom har fundet ud af, at det kan man altså tjene penge på, hvis man vil bo og hvis man ved hvor man skal gå hen. Så er der mange, som sådan sælger i en kort periode, fordi de har hørt, det er igen meget det der med, at man hører, nå men øh, hvis du lige mangler nogen hurtige penge, og det er ved at være sidst på måneden eller et eller andet. Så gør de måske det en lille uge og så gider de ikke det mere eller flytter til et andet sted, det er jo også den der omskiftelighed. Der var en fyr i Ålborg på et tidspunkt, som i tre måneder solgte smadder mange aviser, så næste gang, eller, den næste avis der kom, og vi ringede derop; Jamen han bor her ikke mere, så vi vil ikke købe nogen den her gang. Det er virkelig sådan altså, du kan ikke lave, øh, det er behov og meget tit dagsformen, der afgør om folk orker at sælge aviser i dag eller orker at møde op til mødet i dag, eller orker at tage del, ik´. Såeh, det er lidt, det er lidt… Lea: Hvad så, hvis de ikke, altså, tror du det hjælper dem i forhold til deres fremtid, hvis de ikke er med her i Hus Forbi, hjælper I dem til at klare deres liv videre altså sådan, eller har du en forestilling om, hvordan de klarer sig, altså efter de holder op her? Du siger mange kommer lige fra den fase, altså den fase, hvor man er lige ved at få et sted at bo. Har du en idé om, hvad der så sker efter de har været her? Karen: Altså, jeg har i hvert fald en, ja efter, det (er) jo så ikke, der er jo så mange af dem, der er holdt op, dem har jeg jo så ikke kontakt med, men man kan jo se… Dem der har hængt på igennem årene, i hvert fald se at det er et helt almindeligt mønster, hvis man kan snakke om mønster, at folk har det, den der overgang er enormt svær for mange, og der er mange der, også mange af dem, der er med i redaktionsgruppen, som tager nogen tilbagefald, eller hvad man skal kalde det, ik´. Ryger på, er kvartalsdranker, eller er, bliver ved med at drikke i perioder, eller 85
bliver ved med at tage stoffer eller hvad det nu er, de har haft af problemer, og sådan går lidt i sort et par måneder og så kommer igen og sådan noget. Og sådan er det, har jeg jo kendt nogen, sådan har det været i alle de 5 år, jeg har kendt dem, og de bruger det sådan lidt som et eller andet, eller de, ved jeg, i hvert fald det her, her er der, okay, vi er der stadigvæk når de vågner op fra…. Så er der nogen, så er der nogen, som jeg tror, eller som jeg ved, det går udmærket for, og så er der nogen, som det ikke går udmærket for, som er droppet tilbage i noget skidt, for at sige det ligeud, men det er jo heller ikke noget, jeg har statistikker og sådan noget på. Altså nogen dropper jo så bare, altså nogen er jo bare lige pludselig væk, uden at man finder ud af det, og nogen møder jeg jo i anden sammenhæng nogle år efter, eller et eller andet, ik´. Altså fælles er i hvert fald, at det jo ikke sådan er bare lige... nyt liv, ny lejlighed, nu kan jeg selv, der skal være et eller andet, vi har, vi har jo så ikke, hvad kan man sige, det har vi så i kraft af, at vi har huset her, nogen tilbud om, at folk kan snakke med en socialrådgiver eller kan få hjælp, på den måde kan få retshjælp, eller sådan noget. Det er ikke noget, det er ikke noget, som Hus Forbi direkte står for, det gør man på andre aviser, har man sådan nogle sociale hjælpeforanstaltninger tilknyttet, og det ville vi egentlig også gerne have, men det er så logisk, at fordi vi er en del af det her hus, at man så bruger de muligheder, der er her, så der er mulighed for og hvis man har brug for det, at man kan snakke med socialrådgiver eller bankrådgiver eller hvad det nu er, ik´...(..afbrudt…) Så det kan vi ligesom ikke tage fortjenesten for, men det er så en del af fordelen ved at være, vi er en del af det her hus, så alle, der kommer her, kan bruge de tilbud, men det er ikke specielt, altså man kan sige, hvis huset ikke var der, så havde vi nok ikke de tilbud, for det, det ville vi nok ikke have ressourcer til at og koble på, men, øh, men så det er heldigt, at den gruppe, der kommer her i hvert fald har de muligheder. Vi er heller ikke, altså sådan, der er jo også nogle steder, hvor man hjælper folk med at søge bolig, eller decideret laver, har sådan en lille bolig, boligprojekter på, hvor man i den udslusende fase hjælper folk videre, men der er vi nok for små, altså det (er) mere de der altså, i England er det meget sådan organiseret, de 86
kommer en gang om ugen, ik´, og er stort fancy foretagende, så de kan bedre, de kan ligesom bedre koble de der udenomsting på… det er lidt svært, når man er sådan en lille avis, som kommer 4 gange om året, så kan man ikke putte alt for mange satellitter på. Det har vi simpelthen hverken kræfter eller penge, eller mennesker til så…(..afbrudt…) Lea: Hvordan får I, hvor får I penge fra? Karen: Vi får, øh, hovedparten af pengene, kommer jo fra produktionen, kan man sige, det fungerer jo på den måde, at vi trykker avisen og sælger den for de 12 kroner og så tjener folk de 8, så resten går tilbage til produktionen, så der kommer de fleste penge ind. Grunden til, at vi så ikke kan få det til at løbe rundt, det er så, fordi vi også har en administration på, der sidder og styrer abonnementer og vi har så to salgsmedarbejdere. Det har vi så søgt en særbevilling til det der (…?uhørligt - hvilken pulje hun snakker om?…), de der salgs- og netværksmedarbejdere, de kommer fra Socialministeriet. Det er Socialministeriet, der overordnet har været vores største sponsor, sponsor kan man ikke kalde dem, men vi har søgt penge i deres puljer flere gange, og har fået, og det var også dem, der startede, altså, det var en startbevilling fra dem, der overhovedet gjorde det muligt i sin tid der helt tilbage i 96. Så har vi fået lidt penge fra nogle private fonde og puljer over årene, men det er lidt i forhold til, det er Socialministeriet, der har givet de store kroner. Katharina: ( ...noget med hvem der har lavet paragraffer…) Hvem var så med til at lave de her formålsparagraffer? Karen: Jamen det var, der var vi så, vi lavede sådan en lille arbejdsgruppe med nogen af dem, der havde været med til at lave, eller nogen af dem, der havde været med der i projektet, ik´. Og så nogle nye fra det der, vi holdt sådan et evalueringsmøde der, da avisen var på gaden. Der kom nogle nye med, ik´. Så lavede vi en lille arbejdsgruppe og dem, der meldte sig, der var nogen, der havde været med til projektet, der var nogle nye, jeg var med og der var en medarbejder med fra et forsorgshjem og så satte vi os ned og snakkede om, hvordan, hvad skal vi vide, 87
hvordan får vi det til at være en forening, og lavede udkast til vedtægter sådan rent praktisk, og de kørte så og så blev, faktisk så først i år, vi har lavet om på den der formålsparagraf, som vi har sagt, jamen, den linie har lidt, altså… Der, der, det blev ikke vores forening, der kom til at tage sig af at organisere og alle de der store planer, vi havde fra starten. Men det har de jo så heldigvis selv formået ved siden af, og det er jo så fint, at der har været nogle kræfter, som har arbejdet sideløbende på det. Så verden ændrer sig jo, altså igennem årene, så øh, så det vi jo så gør, det er jo selvfølgelig at koble deres landsorganisation, og hvad hedder det, lokalnævn så meget som muligt med avisen, så folk føler at, at de kan bruge det i det arbejde, de ellers går og gør ude omkring, for at gøre politikere og almindelige mennesker og hvem de ellers har kontakt til, opmærksomme på nogle ting. Sanne: Så Hus Forbi startede med sådan lidt bredere målsætninger? Karen: Ja, det kan du godt sige. Sanne: Og så sådan krympede ind? Karen: Jah, vi krympede ind, Ja, det kan du godt kalde det, vi startede med, fordi vi troede, at vi også skulle være et sted, der organiserede de hjemløse ved siden af at vi lavede avis, nu siger vi, så har vi nu erkendt, det er vi ikke, for det er der nogen andre der tager sig af, og der har de været, det er det, der har været. Fordi vi har jo altid brugt vores hovedkræfter på at lave avisen, fordi det har været kerneaktiviteten kan man sige. Men vi havde den der drøm, da vi startede, at så skulle det bare være foreningen og de hjemløses, øh, den har de så, den har så overlevet sig selv, fordi den er blevet dannet ved siden af. Så nu er vores formål en avis, at skabe debat via et…. Sanne: Er det S.A.N.D.? Karen: Det er S.A.N.D., der er foreningen, ja. Sanne: Jeg ved ikke, jeg har lige noget helt vildt praktisk, jeg ved ikke om vi så er ved at afrunde, bare lige mens vi har den (diktafonen, red) kørende, om du lige vil sige, hvem du var, for det tror jeg ikke, vi fik med i starten? Karen: Ja, det vil jeg gerne. Jeg hedder Karen Pedersen, og jeg er redaktør på 88
avisen. Redaktør på Hus Forbi Sanne: Og så også høre, om vi må have lov til at anvende det her interview i vores projekt direkte? Karen: Jamen, det må I da gerne. Snak… Sanne: Vi kommer til at skulle skrive det over og så anvende det i vores projekt, når vi skal kildehenvise og lave analysen. Småsnak… Katharina: Er du uddannet journalist? Karen: Jeg er faktisk ikke uddannet som, altså jeg arbejder som journalist, men jeg har, jeg er faktisk ikke, altså jeg er sådan lidt selvlært journalist. Jeg har ikke grunduddannelsen. Jeg har de åbne uddannelser og andre gode ting fra journalisthøjskolen, men jeg er en af dem, som ikke er, har været på journalisthøjskolen i 4 år. Men altså, jeg arbejder som journalist, også når jeg ikke er her, så, så jeg er journalist og i denne her sammenhæng er jeg selvfølgelig journalist, ik´. Så det er min baggrund, eller min baggrund er, at jeg har arbejdet med formidling på socialområdet i mange år, og så er det blevet mere og mere journalistisk gennem årene. Katharina: ....din baggrund...? Karen: Men det er også relevant. Men altså, i denne her sammenhæng. Jeg er journalist men har ikke grunduddannelsen, men det er der jo mange journalister, der ikke har, så det (er) jo, men det er der aldrig nogen, der har pebet over. Såeh, det er jeg, og lever i øvrigt også af det ved siden af. Så sådan er det . Sanne: Ved siden af, er der meget tid til noget ved siden af ? Karen: Ja, det her er kun, der er ingen fuldtidsansatte på det her.
89
Det er et bijob, eller ikke et bijob. Det er ikke et bijob, for det er noget af det, der fylder mest i mit hoved, men det er ....det svarer måske til sådan en tredjedelsstilling...? Og det er jo, og der er jo så ligesom en speciel post, fordi det er ligesom, kan man sige, det er ikke, det svarer ikke til at være redaktør på et andet blad, der går utroligt meget tid med sådan noget udenoms, med at kontakte folk og tovholderfunktioner, snakke med folk mellem møderne og sådan engang imellem, så synes jeg, at jeg er sådan en underlig hybrid mellem en journalist og en socialrådgiver. Det kan godt være lidt, sådan svært at tackle engang imellem. For det er, sådan er det jo så, men det er også det, der gør det sjovt. Det, der gør det sjovt, er jo, at man møder så mange mennesker, som jeg ikke gør i nogen af de andre jobs, jeg går og laver, der kommer jeg virkelig i kontakt med folk her, som man ellers ikke lige støder ind i. Men derfor kan det jo godt være hårdt, hvis folk ringer hjem og siger nu er jeg klar til at springe ud af vinduet eller et eller andet. Så den del hører også med, ik´, altså folk, der ringer hjem på alle mulige tidspunkter og lige sidder nede på værtshuset og har lyst til at sige hej, eller sådan noget. Så må man jo sige nå, men hej, jeg gider ikke at snakke lige nu. Så længe det ikke tager overhånd, og det gør det så ikke, vel, men det er, man skal nok være sådan lidt... Det er i hvert fald ikke så struktureret og systematisk som et andet redaktørjob ville være. Men det er så også det, der gør det sjovt. (…Afrunding....)
90
Bilag 2 Udskrivning af interview med Tom Tom er tidligere hjemløs, og er med i redaktionen på hjemløseavisen Hus Forbi. Interviewet med Tom foregik i ”De Hjemløses Hus” på Falkevej i København Nordvest, fredag d. 3. maj, 2002. Til stede var 2 interviewere, Katharina (K) og Lea (L). -- Meget kort pause --- Lille pause ----- Stor Pause
K: Godt, okay, hvad laver du i Hus Forbi, øhm, er du en del af…? Tom: Jeg sidder i, øhhh, bestyrelsen --- så sidder jeg med i redaktionsgruppen. K: Skriver du nogle gange, øhh, til bladet eller sådan? Tom: Ja, vi har to, vi skal lave færdige her i denne her, der udkommer i næste måned. K: JA----- ja. Tom: Men som regel, så arbejder vi gerne to og to sammen. K: Om en historie eller et emne? Tom: Ja K: Okay Tom: Men før i tiden, der når folk de sagde, hmm, det ordner jeg, ik´, og sådan, så blev det aldrig til noget. Nogle gange stod vi der, når der var deadlines på noget, ik´, så stod vi der og havde ingenting, så skulle vi pludselig til ud og selv at finde ud af et eller andet, ik´. Tom griner lidt K: (griner) ja Tom: Derfor har er vi blevet enige om to og to sammen.---
91
K: Det fungerer? Tom: Så skulle der være en chance. K: Ja, hvordan? Tom: Så hvis en af dem ---K: Ja--- hvordan fungerer, øhhh, bestyrelses, øhhh, bestyrelsen så, når I er her; hvor tit mødes I, øhh? Tom: Efter behov ----- for bestyrelsen, det er fra hele landet jo, ik’, ikke kun fra København. K: Nåh ja. Tom: Det er ikke sådan, at vi i København, vi kan sidde og vedtage noget uden at vi må have de andre med til det også så. K: Det er klart Tom: Der er alligevel--- ja, nu de fleste i bestyrelsen er Københavnere, så det er ikke så dyrt nu som det har været. Hmm, før i tiden, der var der jyder og fynboer og folk ned og svensker og sådan noget. K: Okay, og men de skal selvfølgelig have transporten, øhh, betalt? Tom: Ja, ja, dækket og sådan noget. K: Okay, okay, så men, øøhh, hvordan kom du med i Hus Forbi, det, hvor lang tid er det siden så? Tom: Jeg var med til at stifte den K: Ja, du var med til at stifte den? Tom: Ja K: Okay Tom: Og snart hvad bliver det 6 år. K: Var --- det er jo lang tid… Tom: Ja K: Ja, ----- så --- og der var I så ikke så mange som I er nu, eller er det nogenlunde det samme? Tom: Jo, vi var nok nogenlunde det samme----- men, nogen er gået og nogen er kommet og, men også da vi fik samlet det hele her ude i, på Falkevej. K: Hmm Tom: Der var det, blev det lige som om nemmere at holde styr på det. K: Ja
92
Tom: Ellers foregåede det, noget af det på Sundholm og noget af det over i Jylland og det var så forskelligt, hvor de forskellige sad. K: Ja, så kom der lidt mere samling på det? Tom: Ja K: Ja, jeg tænkte på, hvad lavede du så før der, hvor det, før du kom med i Hus Forbi? Tom: Der var jeg formand for, øhh, beboerrådet ude på Sundholmen. K: Nå okay, og så efter du er kommet med i Hus Forbi, så er du så også flyttet i egen lejlighed? Tom: Ja, ja, ----- (med lav stemme): jeg bor ude i Sydhavn K: Ja ----- ----K: Det vil sige--- hvor mange år har du så gået på gaden, så før du kom med, kom med i det og kom med på Sundholmen og..? Tom: Ja, det er, jeg har aldrig sådan rigtig--- øhh, hvad skal jeg sige altså det (er) kun et halvt år, et halvt år på gaden, hvor jeg sådan skulle lige finde ud af, hvad jeg ville og hvad jeg ikke ville, men ellers så har jeg faktisk boet på Sundholm i.. det vil sige jeg har ikke boet på Sundholm, jeg har boet i et bofællesskab nede i Havdrup. K: Okay Tom: Der kørte vi jo forbi RUC hver dag, jo.. Lea og Katharina: (griner) K: Så… L: Hvad var det jeg tænkte på, hmm.. (2. interviewer kommer på banen) K: Du må gene stille et spørgsmål. L: Øhm, hvor meget bestemmer du omkring det, der skal med i Avisen? Tom: Der er ingen af os, der bestemmer. L: Der er ikke nogen der bestemmer? Tom: Nej L: Hvordan finder I så ud af, hvad der skal være i avisen? Tom: Det er flertalsafgørelse L: Okay, er det, hvordan bliver det, I kommer med nogle forslag eller øhh..? Tom: Ja, så diskuterer man de forskellige ting, er det noget, der er højst nødvendigt er det noget, der er lige på trapperne og… 93
L: Okay Tom: Der er ingen der bestemmer. L: Okay L: Hvad er det for nogen historier, der kommer med? Tom: Det er sådan alt muligt----- efter denne her nye socialminister er kommet, hun havde sagt, hun skulle gøre alt for de hjemløse, så nu er det med at holde hende i.. L: Ved ordet… Katharina og Lea: (griner) Tom: (griner) Ja, de løber jo gerne fra deres ord, når først de er, sidder på trabakken (?) K: Ja L: Synes du ikke, der bliver gjort nok for de hjemløse? Tom: Nej, absolut ikke L: Okay K: Nej L: Hvad kunne der blive gjort? Tom: Ja, f.eks. kunne de godt lave nogen flere af de der træboliger de har, øøhh, jeg ved ikke om I har hør noget om de der blokhuse? L: Jo Tom: Der er nogen af dem, de er virkelig, det er en succes. L-K: Hmm Tom: Der er videre ----- det, det, jeg vil ikke sige det er egnet til at bo i i hvert fald, det er faktisk, øhh, jeg vil nærmere kalde det sådan et skur, øøhh, hvor de kan sidde og ryge, drikke bajer og ryge hash og lige hvad de finder på. L: Hmm, hvad, øøhhmm, hvad, hmm, synes du, du får lov til at bestemme nok? Tom: Altså, vi har nok af, vi må bestemme alt, men altså, hvis det er noget, der skal frem i, øhhh, i bestyrelsen og sådan noget, så skal det altså bare diskuteres, og så er det flertals afgørelse, og så må man bøje sig, det bliver smidt væk og.. L: Ja, ja, okay Tom: Vi har da stadig, ik’, øøhh, demokrati her i landet, hvor det er flertallet, der bestemmer.
94
K: Hvor mange er I, der skal blive enige så eller diskutere det, når det er, der sidder i bestyrelsen? Tom: 9 K: 9? Tom: Ja L: Okay Tom: En bestyrelse skal altid være ulige K-L Hvorfor det? Tom: Fordi det skal være sådan L: Nå, så man kan lave afgørelser, altså stemmer.. Tom: Ja, så man ikke laver aftaler, du stemmer på det, og så stemmer jeg på det, og der skal altså være sådan. L: Ja K: Okay L: Hvad får du ud af at være med i Hus Forbi? ----- ----- -----Tom: Ja, det kan jeg sige, der (er) ikke de store afgørelser eller noget som helst, vi er alle sammen ligelig, lige berettet, ik’. L: Ja Tom: Det er ikke sådan, at jeg kan komme og sige ja, det vil jeg fandeme ikke være med til at skrive, det vil jeg ikke have noget med at gøre. L: Jeg tænkte på, er dit liv taget en forandring? Har dit liv taget en forandring fra før du var med og så til nu? Tom: Jeg har lige så meget at skulle have sagt dengang jeg boede i Havdrup, som jeg har nu som… L: Okay Tom: Der er ikke nogen af os, der bestemmer noget, der er ingen… L: Nej Tom: Ikke en gang Karen, hvis vi siger til Karen det lort vil vi (...) gider have og det bliver skrevet ned, ja, så må hun bøje sig. K: Var det også sådan i starten, da hvem, øhhh,, da I lavede det og besluttede, at nu skulle der ske noget? Tom: Øhh, der var engang jeg sagde nej, det vil jeg ikke ligge navn til i hvert fald, det var angående ham der Jønke, der var en, der ville gerne have vi skulle tage et 95
interview med Jønke lige før han blev løsladt---- så sagde jeg, nej tak, sagde jeg så. Bandidos de boede lige næste lige ved siden af Sundholm, ik’. L: Okay Tom: Kan I ikke se, at vi sad og forvarede Jønke, ik’, og så kommer de farende over, hvad faen er det for noget, du. L: Ha-Ha (griner) Tom: Og så laver de ballade, der er rigeligt med ballade derude i forvejen. L: Ja ----Tom: Nej, det--- der satte man altså censur på der, det gør vi ikke. K: Da I lavede formålsparagrafferne, øhh, lavede I også dem i sådan i bestyrelsen? Tom: Ja K: Samlede der i starten..(....)..? Tom: Ja--- der er ingen der har mere at skulle have sagt i bestyrelsen end den anden, hverken formand eller næst formand eller kassereren eller... K: Hmm Tom: Hvis det bliver vedtaget, at vi skal bruge de og de penge, så har han bare at slippe dem. K: Ha-Ha (griner) K: Så—men I samarbejder også, så det (er) to og to sammen om nogen ting og sådan noget? Tom: Ja, ja. K: Hvordan synes du det foregår med samarbejdet? Tom: Det foregår udmærket, det foregår bedre, end det gjorde i starten--- der er også det---i starten var det ikke alle, der havde telefon, jo. K: Nå nej ----Tom: Så der skulle man jo sådan lige holde folk til ilden. L: Hmm K: Ja Tom: Der var det man blev enige om, og så fik de fleste sådan en djævelskab telefonen K: (griner) Ja, så I kan komme i kontakt med hinanden. L: Hjalp det så? Tom: Ja, hvis folk gider tage telefonen. 96
T-L-K (alle griner) L: De kan være løbet tør for batteri… Tom: Aah, de er til at lade op altså. L: Hvis du selv kunne bestemme, hvad ville du så lave? ----- ------ (lang pause) L: Helt frit selv kunne bestemme Tom: (lidt barnlig i stemmen ) Hvis jeg selv skulle bestemme…? ----- ------ (lang pause) L: Det er bare det sværeste spørgsmål. Tom: Ja L: Det ville jeg også have svært ved at svare på. L og K: (griner) Tom: Ja, ja, nu er jeg folkepensionist, ik’, så…. L: Okay ----Tom: Men jeg kunne godt have tænkt mig i og hvis mine forældre havde haft penge til det, så have læst videre… L: Okay Tom: ..til et eller andet. L: Hvad kunne du godt have tænkt dig at læse til? Tom: Ja, det ved jeg ikke lige i øjeblikket, det er nok slået ud af hoved efter.. K: Ja L: Ja K: Har du planer om at blive ved med at lave Hus Forbi? Tom: Ja, indtil videre i hvert fald. K: Ja L: Du har ikke nogle andre fremtidsdrømme? Tom: Nej L: Okay K: Jeg tænkte på, når nu du startede i bestyrelsen, har du også været ude på gaden og sælge bladet og sådan? Tom: Ja, i starten var jeg ude på gaden og sælge, og så var det, jeg fik det her med det ben der.. K: Nå 97
Tom: Og hoften der K: Nå, okay K: Hvordan synes du det (er) når man sælger det, er det nemt eller svært og folk der…? Tom: Nogen gange er det nemt at sælge dem, ja, jamen, nogen gange (er) det også temmelig besværligt, det er det. Man fryser og …. vi udkommer i øjeblikket med 4 gange om året. K: Ja Tom: Nu vil vi så udvide det, så vi udkommer hver anden måned. K: Hmm Tom: Ja, så er det spændende og se om, hvad folk så vil sige til det, ja, man skal (passe) på ikke at folk de tror, at det er bare for at hive penge ud af folk hele tiden. K-L: Hmmm L: Men hvordan er folk på gaden? Tom: De er meget flinke, det er de. Der er mange, der siger, ja nu får du en tyver og så behold du den bare, og så kan du sælge den videre igen----- Man kan risikere at gå inde på strøget med 2 aviser og så kan der gå en hel dag med at sælge de to aviser… K-L: Ha-Ha L: Er det rigtigt? Tom: Ja L: Det er da dejligt, at folk er så søde…
--Tom: Ja, men det er jo ikke meningen med, at man skal kun gå med de to aviser en hel dag K-L: (Griner) Nej K: Nej, det er selvfølgelig også lidt… Tom: Det tjener vi andre ikke penge på. K: Nej, ha-ha (griner), så… K: Hvad for nogen artikler har du skrevet til bladet, hvad har du syntes har været vigtigt, øhh, at få med?
98
Tom: Ja, jeg har været i Sverige og lave noget, en reportage af en gruppe hjemløse ovre i Sverige der også er begyndt at udgive en avis L: Er de inspireret af Danmark? Tom: Ja, det er faktisk, nogen ting, jeg kom på den skøre idé dengang jeg sad ude på Sundholmen, der sad jeg på kontoret der ude. Så pludselig så tænkte jeg, der har vi lige haft det her kultur by 96, øhh, 97 her i København, så tænkte jeg: når englænderne kan sælge sådan en gadeavis, så må vi også kunne gøre det her i Danmark Så henvendte jeg mig til, øhh, inspektøren derude og sagde til ham: tror du ikke vi kunne lave sådan noget---- Vi kan da prøve, sagde han. Og så på den måde startede vi stille og roligt, øhh ----L: Okay, og så blev det lige pludselig til noget--Hvorfor synes du, det er vigtigt at have sådan en avis for de hjemløse? Tom: Joo, det var jo meningen, i starten var det meningen med, at de hjemløse selv skulle skrive i den også, ik´, at vi ikke skulle have så mange journalister i og efterhånden så skulle man læres ind. L: Men hvorfor er det vigtigt, øhh, (at, red) ha´ den? Tom: Det er vigtigt, at de, det de kommer fra, fra dem selv af forholdende på forsorgshjem, forholdende på ----- de forskellige boligenheder og bofællesskaber og lignende. L: Ja men, hvem er det, det er vigtigt der skal vide de ting hvordan forholdende er? Tom: Folk ude i byen -- almindelige mennesker. L: Fordi de ved ikke nok om det? Tom: Nej--- jeg kan huske, da vi startede nede i Havdrup i det bofællesskab der, da gik der vilde rygter --- nå, nu kommer der en hel narkobule og skal bo dernede. L: Nå Tom: Det var altså -- narko det var total bandlyst dernede, alt narko både hash og det hele, intet luset. L: Hmm Tom: Så gjorde man det, da man havde flyttet derned og været der et halvt års tid, så blev man så enige, nu inviterer vi sgu naboerne ind indenfor og se, hvordan og hvorledes det fungerer. L: Nååå, det var da en god ide.
99
Tom: Ja og der kom, hvad kom der, 7- 8 naboer og siden da har de der naboer, de er begyndt at komme sådan jævnligt hen og kigger og besøger dem og de kommer også over til dem og det kører udmærket med det der. L: Ok, hmm. L: Når man først ved noget mere om det, så… Tom: Ja --- der er alligevel mange mennesker, der er nysgerrige for at se, hvordan lever sådan en hjemløs.
L: Meget, ja K: Hmm L: Man ved jo ikke så meget om det. Tom: Nej L: Andet end man ser nogen på gaden, der f.eks. står og sælger avisen, ik’. Tom: Ja, ja.
L: Men, men hvordan lever du? Tom: ----- Jeg lever af en folkepension (taler meget dæmpet) L: Okay----- og så bor du i en lejlighed for dig selv eller..? Tom: Ja L: Okay, hvordan er det --- er det ensomt? Tom: Lige i starten, der kunne det godt være ensomt --- når man er vant til efter 9 år, ik’, man er vant til hver dag så --- kommer man hjem --- og der er altid mennesker i huset, ik’. L: Hmm Tom: Og så pludselig kommer man hjem i en lejlighed og der er ikke nogen. L: Nej ----- er du, er du der så særlig meget? Tom: Derhjemme? L: Ja Tom: Ja L: Okay. K: Men hvor længe har du haft den lejlighed så? Tom: Den har jeg haft snart i 5 år. 100
K: Okay ----L: Va tit kommer du her eller hvor tit hedder det, gør det ikke? Tom: Jo, hvor tit. T-L-K: (griner) Tom: Ja, jeg kommer jo til de forskellige møder. L: Og hvor tit er det? Tom: Altså, redaktionsmødet det er hver 3 måned, næ, det er noget vrøvl, - en gang om måneden. L: Hmm Tom: Og så bestyrelsesmødet, det er så forskelligt. K: Okay L: Hmm, hvad laver du så ud over det, når du ikke er her? Tom: Så sidder jeg derhjemme. L: Gør du det? K: Ok, var du også engageret i andre ting i, øhh, ”De Hjemløses Hus” eller? Tom: Nej! K: Hmm Tom: Jeg har ikke noget med radioen eller noget som helst at gøre. L: Hmm K: Det er også mange ting på en gang, både avis og radio og… Tom: Er det vigtigt for dig at være med i sådan et projekt---- eller hva´, sådan en forening hedder det vist? Tom: Ja, forening. K-L: Hmm Tom: Så har man da noget, og den og den dag, da skal du det der, og den og den dag, skal du det. L: Ja Tom: Og man ikke bare sidder der hjemme, ja om sommeren --- eller her om sommeren, da har vi en dejligt stor have, som vi kan gå ned i og sidde der nede – så kommer der altid nogle andre ned, og så, og så sider man der nede og hygger sig.
101
L: Men det er vigtigt og ha´ noget at stå op til, noget man skal, sådan videre frem? Tom: Man kan jo ikke ligge der i sengen hele dagen og glo. L: Jeg bliver også helt bims i hovedet, hvis jeg er hjemme sådan en hel dag. Tom: Så kan man jo også godt finde på at tage ind til byen af og til, og så det er ikke altid man sidder lige derhjemme og glor. L: Har du meget kontakt med andre hjemløse? Tom: Nej, ikke så meget, øhh. L: Eller du er jo, ik’… (hjemløs mere, red) Tom: Der er mange af dem, der ringer til mig f.eks. L: Okay. Tom: Men jeg har ikke decideret kontakt med dem. K: Hvad med de andre i bestyrelsen og sådan? Tom: Ja ----- --- nu skal I jo gå ud fra, at denne her bestyrelse er ikke decideret hjemløse, der sidder i den. L: Nej Tom: Der sidder sådan en som Pelle Fugl, øhh, Frugt, derinde, og så sidder der en, der hedder Robert Olsen. Han er, øhh, forstander på Mændenes Hjem i, øhh, lille Istedgade. L: Okay Tom: Og så sidder der nogle andre også, en som hende her, hvad er det nu hun hedder, - Anne margrate Helger, hun er der også. K: Nå ja. L: Okay K: Skuespiller Tom: Ja, skuespiller og entertainer og… L: Ja Tom: Værre plat hoved… (Alle griner) K: Men er der, øhh, er der overvægt af hjemløse eller tidligere hjemløse, også de…? Tom: Der er nok overvægten af tidligere hjemløse ---- der (er) ikke nogen sådan decideret hjemløse med i… L: Hmm K: Så--- så, hvem har du indtryk af, sælger avisen sådan? 102
Tom: Det er faktisk de hjemløse selv…. K: Ja Tom: …der sælger den K: Ja ----K: Det lyder som om der var nogle problemer med, øhh, at få solgt avisen eller få nogen til at sælge den? Tom: Ja, ja K: Hvorfor tror du det er? Tom: Jaaaa, jeg ved det ikke, øhhh, men så viser da at så begyndte vi så at henvende os til politikkerne, fik dem med ud på gader og stræder og sælge dem. L: Okay Tom: Så gik det lige som der gik hul på den igen. L: Hvad er det, er det fordi de hjemløse ikke, øhh, gider eller hvad er det? Tom: Ja, jeg tror nok det er det -- altså – vi har nok grebet det forkert an til at begynde med, der gav vi både dem en dagløn plus det de kunne sælge, altså der fik de en femmer per avis.
K-L: Okay. Tom: Plus de fik daglønnen, ik’ L: Hmm Tom: Men daglønnen dengang den var på 7,5 krone… K: Okay Tom: …for en hjemløs. L: Ja Tom: Så --- så der gjorde vi nok en fejl deri.. L: Hvorfor -- hvad var fejlen? Tom: Ja, med at give dem dobbelt løn, ik’. L: Hmm—så gad de ikke og sælge så mange eller…. Tom: Og så blev, ja, og pludselig blev det også beskattet, ik’, og… L: Nå Tom: Der var en helvedes… K: Ja okay, så det…
103
Tom: Men nu gør folk bare det, at de går ud og sælger dem, jeg tror ikke, at nogen af dem de opgiver, hvad har tjent på det. K: Hmm Tom: Det tror jeg ikke, de skal selv opgive det. L: Er det meget forskellige mennesker, der kommer her? Tom: Ja og køber aviser? L: Ja, både og køber aviser, men også sælger dem? Tom: Ja, det er meget forskelligt --- altså de gør jo det, at de kommer, øøhh, her eller ud på Sundholmen, det er to steder, hvor vi har salg fra aviser. L: Hmmm Tom: Og der køber sælgeren avisen af de forskellige steder de bliver lavet--- hvor de sælger avisen fra — og så går de selv ud og sælger dem, altså de skal starte med, øhh, selv ligge de her 20 kroner ud. L: Nååå okay Tom: Ja L: Og så skal de faktisk have solgt dem, for at de får noget ud af det, ellers kan det være, at de selv havde betalt for en masse aviser. Tom: Ja, ja L: Okay --Tom: Men, øøhh, nu har vi også gjort det, vi har lavet om på systemet igen – vi laver af og til om på det system, der indtil vi finder den rette måde og at hvis folk har købt for mange aviser f.eks. og ligger inde med for mange, når den nye avis kommer så refunderer man de aviser, de har. K- L Hmm L: Okay, det var en god ting, så man ikke selv ligger de der penge i. Tom: Ja, ja K: Hvor mange aviser kan man sælge på en dag eller..? Tom: De helt gode til det, de kan snildt komme op på 100 aviser om dagen. K: Okay L: Okay, det var da mange. Tom: Ja -- så det, øøøhh. L: Hvordan synes du, øhh, din, øhh, kontakt er til, ikke-hjemløse mennesker? Tom: Jeg har en udmærket kontakt også med, øøhh, det beboerområde jeg bor i derude. 104
L: Okay Tom: Ude i Syvhavnen ----- det har faktisk været, de mest, der bor derude, det, hvad hedder de, det er ældreområdet. L: Okay Tom: Så det --- så det er folk, der er der oppe i --- nogen af dem er firs og nogen af dem er nogenlunde på samme alder som mig, øøhhh (Tom er 68 år, red). L: Hvordan, hvordan var så, da du selv var hjemløs? Tom: ----- I starten der var det ikke sådan, altså, da mine forældre vidste ikke, hvor jeg opholdte mig henne. L: Okay Tom: Det gjorde de ikke --- der er det en fordel – når man er hjemløs, så kan man være fri for familiens renderi, så bare ind på et forsorgshjem, de må ikke offentliggøre det. L: Nå nej. Tom: Det er kun når politiet, øøhh, skattevæsnet, der må få at vide, at du er der. L: Okay, okay. Tom: Så familien kan ikke finde dig. L: Så det har været vigtigt for dig. Tom: Ja L: At du sådan har kunne, eller ikke, gemme dig, for de der, eller nej…? Tom: Nej, det var ikke for at gemme mig, joo… L: Nej Tom: Det var bare lige som jeg sagde, nu kan de rende mig der alle sammen, hvor jeg er højest, når jeg plukker jordbær. K: Jaa… (forstod ikke hans joke) L: Hmm.. (forstod ikke hans joke) --L: Men hvor gammel var du så der? Tom: Ja, hvad har jeg været, midt i halvtresserne. L: Okay ----- ----K: Så..
105
K: Sådan har du tænkt på, hvorfor du er med i Hus Forbi, hvorfor du gør arbejdet for dem, for jer, der er jo ikke, fordi det er jo for jer…? Tom: Ja, det er jo lige så meget for dem, hvis — hvis ikke vi lavede den avis der, så havde de jo ikke noget at gå ud og sælge, jo, så får de ikke de ekstra penge ----for at gå og arbejde for forsorgshjemmene og så noget, det er altså ikke den store formue, jeg tror, det er noget med, øøhh, jeg tror det er noget med, øhh, 11,25 kr. de får i øjeblikket, og der betaler du skat af de 11,25, og så kan de selv regne ud, der er ikke mange penge. K: Okay, nej. L: Nej okay, det kan jeg godt se. L-K (griner, men ikke fordi det er morsomt) Tom: Og det er rå skat, der er ikke noget, der hedder fradrag. K: Nej, hvad med, for dig selv. Tom: Hva’ba’? K: Hvad med for dig selv -- hvorfor du er er med i Hus Forbi? Tom: Hvorfor jeg er? K: Mmm. Tom: Ja, det er jo fordi jeg var med til og starte den, jeg kom med den skøre idé, så tænkte jeg, nå, så tænkte jeg, nu tager du lige nogle år der, ik’, og så er man blevet hængende. K: Mmm L: Hmm, hvordan blev du hjemløs eller hvad skal man sige? Tom: Det var jeg faktisk blevet skilt fra konen L: Okay Tom: Så det… L: Er det sådan? Tom: Det er sådan det er, de jævnlige, at det er… L: Det er meget normalt eller er det den måde, det sker på? Tom: Ja, ja. L: Okay --- er det sådan, er det mest mænd…? Tom: Nej, nej L: …man møder på de det forsorgshjem? Tom: Nej, nej, der er også mange kvinder, absolut? 106
L: Okay Tom: Men de…. L: Jeg har bare kun set dem, som sælger i Hus Forbi f.eks., jeg har ikke set nogen kvinder, der gøre det. Tom: Jo, der er her i København et par stykker, der går og sælger. L: Okay, så har jeg bare været uheldig. Tom: Ja --- men så skal du også ind på, hvis du skal møde kvinder, de går nærmere inde i indre by i Solstræde og der inde. L: Nå, okay Tom: De gamle, øhh ----- øøhh, hvad hedder det universitet, øøhh, menneske-linie der ligger inde ved Rundetårn. L: Nå ja Tom: Derinde opholder de sig meget. L: Okay, er der godt at sælge der inde eller hvad? Tom: Ja, det er et godt sted. L: Okay, så de er snu at stå derinde (grin) Tom: Ja, og så kan man også mærke forskel på jul, påske og pinse. L: Er folk, øøhh? Tom: Ja, de er mere… L: Gavmilde? Tom: Ja. (K-T-L griner) L: Ej, hvor grotesk Tom: Der har da været en ude og sælge aviser, han sagde, hvis man skulle sælge aviser, så er det eddermanden godt at gå inde i indre by, han fik 500 kr. L: Er det rigtigt? Tom: Ja L: Det var da godt klaret. Tom: Og så ville han ikke engang have avisen, ikke tale om, det ville han ikke. K-L: (griner) K: Okay L: Det er ellers en god avis, synes jeg Tom: Hvad? L: Det er ellers en god avis. 107
Tom: Jaaa (trækker lidt på sit ja) L: Jeg synes, det er godt, fordi der står en masse ting, som man ikke normalt ville få at vide. Tom: Nå ja, ja, jov, jov. L: Hvis man ikke, øøhhh, kommer på sådan et af de steder, især hvis man ikke kommer her i huset. Hmm, har du nogen spørgsmål? (..henvendt til Katharina) K: Ikke sådan lige ----- ----K: Jeg ved ikke, om der var noget, du havde tænkt på, øøhh, at fortælle os, når nu vi kom… L: …som vi ikke har spurgt om? Tom: Jeg ved ikke, hvad Karen har snakket med jer om. K: Næ, sådan lidt generelt om huset, ik’. K: Strukturen og sådan noget i Hus Forbi. L: Hmm, jeg tænker lige. ----K: Vi tænkte også bare, at det kunne være rart at høre fra en, der er med i det, hvordan det er, - altså hvad det giver? Tom: Nåå jaa. K: Hvad det giver dig, ik’? Tom: Jo, jo. ----(Samtalen bliver afbrudt. Pause, hvor Tom snakker med nogle andre i lokalet, hvor der snakkes om Leif, som vi oprindeligt skulle have interviewet) -----Tom: Leif var nemlig også med til at starte den. L: Okay K: Okay L: Hvor mange var I med – har vi spurgt om det? Tom: Ja, hvad var vi, i starten var vi 4 ---- der var to hjemløse, og så var der inspektørerne ud på Sundholmen, og så var vi… Og så da vi begyndte og sådan, ville ha’ det sat i system, så kom der nogen fra Århus, øøhh, og nogen fra andre forsorgshjem ----- så da vi startede foreningen 108
stiftede foreningen, sådan, der var vi, øøhh, 75 til, øøhh, til stiftelsen og generalforsamlingen. K-L: Okay L: Det var da godt klaret. K: Ja, for søren --- Kendte du så Leif fra før fra Sundholmen? Tom: Han boede på Sundholmen også. K: Ja L: Er det meget sådan de samme, jeg tænker bare på, om man møder de samme mennesker, sådan forskellige på Sundholmen også (er) de samme mennesker, der er med her i Hus Forbi – har I sådan et netværk hvor I…? Tom: Det er ikke de samme mennesker, øøhh, angående revisionen og bestyrelsen. L: Nej? Tom: Det er det ikke. L: Nej, okay. Tom: Og der sidder i revisionen eller i bestyrelsen, der sidder dig selv også, så sidder der, øøhh, Karen og så sidder der én til, og så er der nogen, der har noget med huset her at gøre, og nogen har noget med radioen at gøre, og nogen har noget med fjernsynet at gøre. L: Ja K: Det er klart. L: Og det er sådan forskellige grupper og de samme mennesker..? K: Ja? Tom: Det er ikke de samme, der sidder i og styrer alle stederne. L: Nej -------L: Jeg tror ikke, jeg har mere i hvert fald. K: Nej, jeg tror også det (er) sådan… L: Tak, fordi du havde lyst til at være med. Tom: Ja, det er i orden. K: Ja, det var rigtig godt. L: Øøøhh, vi kommer til at bruge det her i sådan en rapport… Tom: Ja, ja
109
L: Er det okay for dig at vi, øøhh, tager sådan nogle citater af det du har sagt og bruger i vores rapport? Tom: Ja, ja, det sagde Karen godt nok til mig i går K: det er rigtig godt tak skal du have. (Afrunding)
110
