Kapitel 1: Indledning... 4

Indholdsfortegnelse Kapitel  1:  Indledning  ..........................................................................................................................  4   1.1  Problemfelt  .................................................................................................................................................  5   1.2  Problemformulering  ...............................................................................................................................  7   1.3  Arbejdsspørgsmål  ....................................................................................................................................  7   1.4  Begrebsafklaring  ......................................................................................................................................  9   1.4.1  LGBT  Danmark  ......................................................................................................................................................  9   1.4.2  Regnbuefamilie  .....................................................................................................................................................  9   1.4.3  Aftalefamilien  .........................................................................................................................................................  9   1.4.4  Kernefamilie  ........................................................................................................................................................  10   1.4.5  Maskuliniteter  .....................................................................................................................................................  10   1.4.6  Hegemonisk  maskulinitet  ..............................................................................................................................  10   1.4.7  Masculine  bloc  ....................................................................................................................................................  10   1.5  Afgrænsning  ............................................................................................................................................  10   1.6  Opgavens  struktur  ................................................................................................................................  11  

Kapitel  2:  Metode  ...............................................................................................................................  12   2.1  Metodologiske  overvejelser  ..............................................................................................................  12   2.2  Projektdesign  .........................................................................................................................................  15   2.3  Videnskabsteori  .....................................................................................................................................  16   2.3.1  Generelt  om  Socialkonstruktivismen  .......................................................................................................  16   2.3.2  Epistemologi  og  ontologi  ...............................................................................................................................  17   2.3.3  Projektets  socialkonstruktivistiske  tilgang  ............................................................................................  17   2.4  Interview  som  kvalitativ  metode  .....................................................................................................  18   2.4.1  Præsentation  af  informanter  ........................................................................................................................  19   2.4.2  Ekspertinterview  med  Karen  Sjørup  ........................................................................................................  19   2.4.3  Ekspertinterview  og  livsverdensinterview  med  Hans  Christian  Seidelin  ................................  20   2.4.4  Ekspertinterview  med  Finn  Korsaa  ..........................................................................................................  21   2.5  Gennemgang  af  interviews  .................................................................................................................  21   2.6  Etiske  overvejelser  ...............................................................................................................................  25   2.7  Sekundær  empiri  ...................................................................................................................................  27   2.7.1  Familieværdier  -­‐  en  indføring  i  den  moderne  homofamilie  ...........................................................  27  

Side 1 af 91

2.7.2  Bøsser  med  børn  -­‐  forhandling  af  rettigheder  i  aftalefamilier  ......................................................  28   2.7.3  Homoseksuelle  fædres  forestillinger  om  kernefamilien  ..................................................................  29   2.7.4  Frokosten  ..............................................................................................................................................................  30   2.7.5  Børneloven  ...........................................................................................................................................................  30   2.8  Udfordringer  i  forbindelse  med  produktionen  af  data  ............................................................  31  

Kapitel  3:  Teori  ...................................................................................................................................  33   3.1  Valg  og  kritik  af  teori  ...........................................................................................................................  33   3.2  Redegørelse  for  teori  ...........................................................................................................................  36   3.2.1  Forestillinger  om  mænd  og  maskuliniteter  ...........................................................................................  36   3.2.2  Faderrollen  ...........................................................................................................................................................  39   3.2.3  Homoseksuelle  fædre  ......................................................................................................................................  42   3.2.4  Homoseksuelle  mænds  overgang  til  at  blive  fædre  ...........................................................................  45   3.2.5  Brinamen  og  Mitchells  sekstrins-­‐model  ..................................................................................................  47  

Kapitel  4:    Analyse  .............................................................................................................................  50   4.1  Analysedel  A  ............................................................................................................................................  50   4.1.2  Familiens  betydning  i  det  individualiserede  samfund  ......................................................................  50   4.1.3  Familiestrukturens  udvikling  i  et  historisk  perspektiv  ....................................................................  53   4.1.4  Homoseksuelle  fædres  rettigheder  i  det  danske  samfund  ..............................................................  55   4.1.5  Delkonklusion  .....................................................................................................................................................  57   4.2  Analysedel  B  ............................................................................................................................................  59   4.2.1  Udfordringer  i  forbindelse  med  børneprojektets  muligheder  og  begrænsninger  ................  59   4.2.2  Udfordringer  i  forbindelse  med  frygten  for  at  ende  som  ‘weekendfar’  .....................................  63   4.2.3  Udfordringer  i  forbindelse  med  indgåede  aftaler  og  forventninger  ...........................................  67   4.2.4  Delkonklusion  .....................................................................................................................................................  71   4.3  Analysedel  C  ............................................................................................................................................  73   4.3.1  Min  far  er  også  min  mor?  Den  moderne  far.  ..........................................................................................  73   4.3.2  Delebørnsproblematikken  ............................................................................................................................  74   4.3.3  En  mor  skal  der  (også)  til?  ............................................................................................................................  75   4.3.4  Samfundsmæssig  diskurs  ..............................................................................................................................  77   4.3.5  Delkonklusion  .....................................................................................................................................................  81  

Kapitel  5:  Konklusion  .......................................................................................................................  82   Kapitel  6:  Perspektivering  ..............................................................................................................  85   Side 2 af 91

6.1  Børneperspektivet  ................................................................................................................................  85   6.2  De  juridiske  rettigheder  i  fremtiden  ..............................................................................................  85   6.3  Fokus  på  lesbiske  kvinder  ..................................................................................................................  86  

Litteratur  ..............................................................................................................................................  87  

Bilag 1: Interviewguide til kvalitativt ekspertinterview med Karen Sjørup………………....1 Bilag 2: Interviewguide til kvalitativt ekspertinterview og livsverdensinterview med Hans Christian Seidelin……………………………………………………...…………………………3 Bilag 3: Kvalitativt e-mailinterview med ekspert Finn Korsaa……………………………….6 Bilag 4: Transskription af interview med Karen Sjørup……………………………………...9 Bilag 5: Transskription af interview med Hans Christian Seidelin…………………………23

Side 3 af 91

Kapitel 1: Indledning Inden vi påbegyndte dette projekt havde vi en forventning om, at vi ville undersøge homoseksuelle fædre som en afgrænset gruppe, i forhold til deres udfordringer i forbindelse med adoption. På den baggrund ønskede vi at belyse, hvilke ændringer der er sket i familiestrukturen, herunder, at flere homoseksuelle par ønsker at få børn. Det viste sig imidlertid, da vi gik i gang med arbejdsprocessen, at forskningen på dette område er meget begrænset. I dag er der kun ét dansk homoseksuelt par, der har fået børn via adoption (Eriksen & Iversen 2014), hvilket gjorde det svært at få dybere indsigt i området; bl.a. indsnævrede det vores muligheder for at lave interviews og tale med fædre, der har erfaring inden for feltet. Efter at have lavet et interview med talsperson for familieområdet hos LGBT Danmark identificerede vi derimod en problemstilling, som særligt relaterer sig til homoseksuelle fædres rolle i regnbuefamilien. Denne problemstilling tager overvejende afsæt i, at homoseksuelle fædre kan risikere at ende som ‘weekendfædre’, da børnene typisk bor hos mødrene i hverdagen (bilag 5, Seidelin:12.38). Ved at ændre projektets fokus havde vi en forestilling om, at det ville blive nemmere at indsamle empiri, da regnbuefamilier efterhånden er en voksende gruppe i samfundet. I takt med at vi forsøgte at tage kontakt til foreninger, som eksempelvis Aktiv Far og LGBT Danmark, for at foretage interviews med homoseksuelle fædre, fandt vi dog ud af, at dette var lettere sagt end gjort. Som vi nærmede os intensivfasen måtte vi konstatere, at det ikke var lykkedes at få produceret et ønsket, og tilstrækkeligt, antal interviews. På den baggrund inddrages i projektet sekundær empiri, i form af tre eksisterende undersøgelser, som tager afsæt i homoseksuelle fædres erfaringer i forbindelse med deres rolle i regnbuefamilien. Disse utilsigtede problemer i henhold til produktionen af data har imidlertid åbnet op for nogle interessante indfaldsvinkler og refleksioner i forhold til den overordnede problemstilling. Det har bl.a. givet anledning til at diskutere, hvorfor det har været vanskeligt at skabe kontakt til homoseksuelle fædre. Kan disse udfordringer eksempelvis ses som et resultat af den herskende diskurs i samfundet, der grundlæggende italesætter homoseksuelle som en marginaliseret gruppe, hvormed det er blevet sværere for os at få fædrene i tale? Disse refleksioner vil blive yderligere udfoldet i kap. 2.8. Således har vi overordnet set bevaret projektets oprindelige fokus på ændringer i Side 4 af 91

familiestrukturen, herunder at flere homoseksuelle par ønsker at få børn. Dog har vi bevæget os fra udelukkende at ville se på homoseksuelle fædre som isoleret gruppe til at undersøge deres rolle og udfordringer som en del af regnbuefamilien. Vi har i den forbindelse måtte erkende, at det har været nødvendigt at inddrage sekundær empiri i projektet, da vores adskillige forsøg på at komme i kontakt med informanter blot udmøntede sig i et enkelt livsverdensinterview med en homoseksuel far, der til daglig er del af en regnbuefamilie.

1.1 Problemfelt De seneste år er der grundlæggende sket en ændring i familiestrukturen i det danske samfund. Den traditionelle konstellation med far, mor og børn er i højere grad blevet afløst af selvvalgte familierelationer, hvor begreber som deleforældre, singleforældre og regnbuefamilier bliver mere og mere udbredt (DR P1 2012). I den forbindelse kan det være svært i dag at give et entydigt svar på, hvad der udgør en ’rigtig’ familie, da denne kan se meget forskellig ud, afhængig af det perspektiv, der anlægges (Dencik et al. 2008:33). Medierne er med til at idealisere forestillingen om kernefamilien i traditionel forstand, men virkeligheden ser anderledes ud for mange familier, hvor bl.a. papforældre og delebørn er blevet en del af hverdagen (Christiansen 2007:8f). Inden for forskningen er der ligeledes udviklet en overvejende forståelse af, at familien kan antage flere former: ”(…) en familie kan omfatte en eller to voksne eller måske endda flere voksne, de kan være af forskelligt eller samme køn, bo sammen eller hver for sig, der kan være børn – men det kræves ikke – og de børn, der regnes til familien, kan være fællesbørn, delebørn, samleverens særbørn osv.” (Dencik et al. 2008:33). I forlængelse heraf kan det argumenteres, at familien med årene er blevet noget, man selv er med til at definere (ibid.:8), hvilket kan siges at udfordre tanken om kernefamilien. Ifølge Danmarks statistik findes der i dag mange forskellige familieformer (Danmarks statistik u.å.), helt præcist 37 (Restrup 2014) hvoraf kernefamilien fortsat ligger nummer et, men hvor enlige mødre, enlige fædre med samværsbørn og regnbuefamilier efterhånden vinder ind på den traditionelle familiekonstellation (DR P1 2012). Dette kan ses i lyset af den individualiseringstendens, som

Side 5 af 91

disse år præger samfundet, og som har medført, at flere familier eksempelvis vælger at leve LAT, living apart together (DR P1 2012). Resultatet af denne familieform kan i sidste instans være, at familien bliver mere differentieret og skrøbelig, hvormed det bliver sværere at holde sammen på den (ibid.). I relation til den øgede individualisering sondrer psykolog Finn Korsaa mellem en individorienteret- og en slægtsorienteret familieform. Den individorienterede er karakteriseret ved, at man sætter sig selv og sine egne rettigheder først, mens den slægtsorienterede omvendt ser familien som den vigtigste, hvor man må finde sin plads og indgå som hhv. mor, far og barn i familien (DR P1 2012). Ifølge Korsaa er den individorienterede familieform på vej frem, hvilket yderligere kan være med til at forklare, hvorfor kernefamilien er udfordret (ibid.). Det, der i dag er med til at karakterisere den yngre generation i slutningen af 20’erne og begyndelsen af 30’erne, er, at selvrealisering står højt på dagsordenen, og det påvirker yderligere familie- og slægtsdebatten (Christensen 2007:17). Når stiftelsen af en familie kommer til at udgøre meningen med livet for mange mennesker, fører det unægtelig til skuffelse og frustration, når denne proces ikke går som ønsket. Homoseksuelle udgør i den forbindelse en gruppe, for hvem det er særlig svært at blive forældre, og mange kan have en oplevelse af, at de ikke bliver betragtet som en rigtig familie i samfundets øjne (ibid.:19). Herunder har særligt homoseksuelle mænd mange udfordringer i forbindelse med at få børn. Lesbiske par har, ifølge lovgivningen, mulighed for at blive insemineret med enten kendt eller ukendt donorsæd og kan på den måde skabe en familie alene (Mosegaard 2007:89). For homoseksuelle mænd er det straks sværere, da surrogatmoderskab ikke er lovligt i Danmark (ibid.). Lektor ved Roskilde Universitet, Karen Sjørup, udtaler i forlængelse heraf, at hvis homoseksuelle mænd endelig skal adoptere, er det enten børn med handicap, eller børn, der på anden måde er traumatiserede (bilag 4, Sjørup:37.17). Hun betoner endvidere, at det i sagens natur ikke er muligt for homoseksuelle mænd at få et ’kærlighedsbarn’, ligesom det er tilfældet for mænd og kvinder, hvorfor der altid må involveres en anden- eller tredjepart i forældreskabet (ibid.). På den baggrund opstår de såkaldte regnbuefamilier, som består af eksempelvis to homoseksuelle mænd og en kvinde samt deres børn, eller to homoseksuelle kvinder og et eller flere børn, jf. kap. 1.4. I denne konstellation er der altså ofte mere end én far og mor. Eksempelvis får flere homoseksuelle mænd børn med en eller flere kvinder, de ikke har noget seksuelt forhold til og konstruerer på denne måde deres egen regnbuefamilie. Denne familiekonstellation, hvor homoseksuelle fædre eksempelvis har fået barn med et lesbisk par,

Side 6 af 91

medfører imidlertid nogle problemstillinger, som kan bestå i, at det er svært for fædrene at finde deres rolle i familien, da moderens eventuelle partner selvsagt vil indtage en central plads i den pågældende familie (Mosegaard 2007:96). I takt med, at der de senere år har været forskellige sager om netop homoseksuelles forsøg på at stifte familie, er der opstået en større opmærksomhed og interesse for feltet (Patterson 2004:397). Dette har affødt en række spørgsmål i relation til homoseksuelles faderskab, såsom: Hvilken forældrerolle kendetegner homoseksuelle fædre? Hvilke problematikker møder homoseksuelle fædre, og hvordan forholder de sig til dem? Hvilke juridiske udfordringer står homoseksuelle fædre overfor i forhold til den danske lovgivning? Homoseksuelle fædres udfordringer i forbindelse med at få børn er således et omdiskuteret og aktuelt emne, som åbner op for flere samfundsmæssige problematikker. På baggrund af disse problemstillinger ønsker vi at undersøge nedenstående problemformulering.

1.2 Problemformulering Hvilke udfordringer oplever homoseksuelle fædre i forbindelse med deres rolle i regnbuefamilien, og hvilke argumenter kan der udledes for og imod, at homoseksuelle mænd ønsker at få børn samt indgår i alternative familiekonstellationer?

1.3 Arbejdsspørgsmål Til at besvare problemformuleringen har vi udarbejdet en række arbejdsspørgsmål, som i nedenstående afsnit vil blive gennemgået med henblik på, hvordan de hver især vil blive besvaret. A. Hvordan har familiestrukturen ændret sig over tid fra den traditionelle kernefamilie til i dag at bestå af flere forskellige familiekonstellationer? I forlængelse heraf, hvilke rettigheder har homoseksuelle fædre i dag i forbindelse med at få børn? Dette arbejdsspørgsmål har til hensigt at redegøre for familiestrukturens historiske udvikling, med fokus på udviklingen fra den traditionelle kernefamilie til de nye familiekonstellationer, der er opstået i dag. Vi vil i den forbindelse belyse, hvilke samfundsmæssige tendenser, der ligger til grund for denne udvikling, navnlig den øgede individualisering. I forlængelse heraf er formålet Side 7 af 91

med spørgsmålet at belyse, hvilke juridiske rettigheder homoseksuelle fædre har i forhold til at få børn. Da homoseksuelle mænd biologisk set ikke har mulighed for at stifte familie alene, vil vi undersøge, hvordan de lovgivningsmæssigt er stillet, når det kommer til at få børn. Besvarelsen tager udgangspunkt i litteratur om familiens udvikling af seniorforsker Mai Heide Ottosen, kulturhistoriker Palle Ove Christiansen samt psykologerne Dencik et al., som suppleres med ekspertinterviews med Karen Sjørup og talsperson hos LGBT Danmark, Hans Christian Seidelin. Børneloven fra 2013, samt ændringer til denne fra år 2014, vil blive inddraget i forbindelse med de juridiske rettigheder. B. Med afsæt i projektets primære og sekundære empiri, hvilke udfordringer oplever homoseksuelle fædre i forbindelse med at være en del af regnbuefamilien? Dette spørgsmål har, med udgangspunkt i projektets empiri, til formål at undersøge, hvilke udfordringer homoseksuelle fædre oplever i forbindelse med deres rolle i regnbuefamilien. Spørgsmålet vil til dels tage afsæt i interviewene med Hans Christian Seidelin og Karen Sjørup, som suppleres med udtalelser fra de fædre, som er repræsenteret i den sekundære empiri. Empirien vil blive suppleret med teori af hhv. Brinamen & Mitchell, Lamb & Tamis-Lemonda samt Svend Aage Madsen. C. På baggrund af ovenstående analyser, hvilke argumenter kan der udledes for og imod, at homoseksuelle mænd ønsker at få børn samt indgår i alternative familiekonstellationer? Dette spørgsmål har, på baggrund af analyserne i arbejdsspørgsmål A og B, til hensigt at diskutere, hvilke argumenter der kan være for og imod, at homoseksuelle mænd ønsker at få børn. Formålet med spørgsmålet er dermed at diskutere, hvordan man kan se dannelsen af de nye familiekonstellationer som både en positiv og en negativ udvikling. Afsnittet vil i et vist omfang medtage børnenes rolle i disse familier, da det bliver italesat som en vigtig del af diskussionen af Finn Korsaa. Til trods for, at vi overordnet set har afgrænset os fra dette perspektiv i opgaven, finder vi det alligevel relevant at inddrage som argument i diskussionen. Derudover ønsker spørgsmålet at brede diskussionen ud til et samfundsmæssigt plan i forhold til den samfundsmæssige

diskurs

om

homoseksuelle

og

de

ændringer

der

har

været

i

Side 8 af 91

maskulinitetsforståelsen og faderrollen. Foruden perspektiverne fra de to foregående analysedele inddrages interviews med Finn Korsaa, Karen Sjørup samt Hans Christian Seidelin.

1.4 Begrebsafklaring Dette afsnit har til formål at klargøre og præcisere begreber, som er centrale for opgavens problemformulering.

1.4.1 LGBT Danmark LGBT Danmark er landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Foreningen beskæftiger sig hovedsageligt med lesbiskes-, bøssers-, biseksuelles- og transpersoners ligestilling inden for sociale, kulturelle, politiske og arbejdsmarkedsmæssige områder i samfundet (LGBT Danmark:A u.å.).

1.4.2 Regnbuefamilie En regnbuefamilie er en børnefamilie, hvoraf mindst en af forældrene er homoseksuel (Den Store Danske:A u.å.). I projektet kunne en regnbuefamilie eksempelvis udgøre en homoseksuel mand, der har fået børn med et lesbisk par. Betegnelsen ‘alternative familiekonstellationer’ vil blive brugt synonymt hermed, dvs. at når der henvises til alternative familiekonstellationer dækker det primært over regnbuefamilien.

1.4.3 Aftalefamilien En aftalefamilie er en familie, som er baseret på indgåede aftaler og ikke på et parforhold. Karakteristisk for aftalefamilien er, at faderen spiller en aktiv og deltagende rolle (Henriksen 2005:72). Aftalefamilien er en betegnelse, som bliver brugt i den sekundære empiri, hvorfor vi finder det relevant at klargøre, hvordan det forstås i projektet. Vi anvender betegnelsen regnbuefamilie gennemgående i opgaven, som dækker over både regnbue- og aftalefamilien.

Side 9 af 91

1.4.4 Kernefamilie I projektet defineres kernefamilien som en familie bestående af en mor, en far og et eller flere børn, der bor under samme tag (Dencik et al. 2008:33).

1.4.5 Maskuliniteter Vi definerer maskuliniteter ud fra Connells forståelse af begrebet. Connell lægger vægt på at tænke begrebet i flertal og beskriver maskuliniteter i forhold til mænds position i relation til kvinder. Ifølge Connell består maskulinitet i de praksisser, der udspiller sig, når specielt mænd forhandler om deres position. Vi har valgt at definere maskulinitet, idet det indgår i forhandlingen om den hegemoniske maskulinitet, jf. afsnittet nedenfor, og for at udpensle, at maskulinitet ikke skal forstås som en afgrænset størrelse, men som noget der ændrer sig i forskellige kontekster (Raewyn Connell 2010).

1.4.6 Hegemonisk maskulinitet Begrebet hegemonisk maskulinitet afspejler den maskulinitet, der betragtes som den dominerende i en given samfundsmæssig kontekst, og som står i en særlig magtposition over for kvinder og de typer af maskuliniteter, som ikke ses som mest efterstræbelsesværdige, jf. kap. 3.2.1.

1.4.7 Masculine bloc Vi har medtaget dette begreb, da det er Demitrious videreførelse af Connells teori om den hegemoniske maskulinitet, som også rummer homoseksuelle mænds position. Denne forståelse rummer en større grad af forhandling af den maskulinitet, der ses som dominerende. Dette betyder, at maskuliniteter, som fx Connell ser som de direkte modsætninger af den hegemoniske, også kan indgå som en del af den dominerende maskulinitet, jf. kap. 3.2.1.

1.5 Afgrænsning Dette afsnit har til formål at klargøre, hvad der udgør projektets hovedfokus og dermed hvilke perspektiver, vi afgrænser os fra at undersøge. Side 10 af 91

Rammen for projektets problemformulering udgøres af storbyen. Denne geografiske afgrænsning bunder hovedsageligt i, at det primært er i storbyen, at de nye former for familiekonstellationer vinder frem (bilag 4, Sjørup:16.04). Derudover har vi i projektet afgrænset os fra et dybdegående perspektiv på barnets tarv i debatten om homoseksuelle fædre (DR P1 2012), da vi ikke ønsker at gå ind i den psykologiske diskussion af emnet. Dog har det i projektets analysedel C været uundgåeligt ikke at berøre børneperspektivet i et vist omfang, da det tillægges betydning af særligt Finn Korsaa. Endelig har vi valgt at afgrænse os fra at inddrage de problemstillinger, som lesbiske par oplever i forbindelse med at få børn. Vi ønsker at fokusere på homoseksuelle fædres oplevelser i relation til deres rolle i regnbuefamilien, hvorfor det vil blive for omfangsrigt, såfremt problemstillingen også belyses fra de lesbiske kvinders side.

1.6 Opgavens struktur I det følgende afsnit uddybes projektets struktur med henblik på at give et indblik i, hvordan opgaven er opbygget. Kapitel to indeholder projektets metodiske overvejelser med udgangspunkt i projektets Hvad, hvorfor og hvordan, som grundlæggende har til formål at begrunde metodevalget. Dernæst præsenteres projektdesignet grafisk, hvilket giver et overblik over projektets strukturelle opbygning. Derefter introduceres projektets videnskabsteoretiske tilgang, som følges op af en gennemgang af projektets interviews. Dernæst præsenteres projektets sekundære empiri bestående af tre kvalitative interviewundersøgelser, en radioudsendelse, samt Børneloven. I kapitel tre gennemgås projektets teoriapparat, som indledes med en begrundelse for valg af teori, samt en kritik af inddragelsen af disse. Herefter redegøres for teori vedrørende mænd og maskulinitet, efterfulgt af en teoretisk beskrivelse af faderrollen i dag. Endvidere fremstilles teori omhandlende homoseksuelle fædre samt homoseksuelle mænds overgang til at blive fædre, som afsluttes med en gennemgang af Brinamen & Mitchells sekstrins-model. Efterfølgende besvares projektets tre arbejdsspørgsmål i tilsvarende tre analysedele, som udgør kapitel fire. Afslutningsvis indeholder kapitel fem projektets samlede konklusion og kapitel seks en perspektivering af projektets konklusioner.

Side 11 af 91

Kapitel 2: Metode Det følgende kapitel tager afsæt i projektets metodologiske overvejelser og projektdesign, herunder opgavens videnskabsteoretiske tilgang samt en gennemgang af de udarbejdede interviews. Gennemgangen af interviewene er opbygget med først en præsentation af informanterne, dernæst en gennemgang af Kvale & Brinkmanns syv faser for en interviewundersøgelse og endelig hvilke etiske overvejelser, vi har gjort os i arbejdsprocessen. Afslutningsvis belyses vores valg af hhv. primær og sekundær empiri, som følges op af nogle kritiske overvejelser i forbindelse med disse valg.

2.1 Metodologiske overvejelser Ifølge sociologerne John Andersen og Jørgen Elm Larsen bestemmes metodevalget inden for sociologisk forskning af både det emne, der skal undersøges, og med hvilket formål det skal undersøges (Andersen & Larsen 1995:37). På den baggrund opererer Andersen og Larsen med tre undersøgelsesdimensioner; Hvad, hvorfor og hvordan, som i det følgende afsnit vil blive gennemgået og uddybet i relation til dette projekt. Projektets hvad omhandler selve problemstillingens karakter (ibid.) dvs. projektets problemformulering, som lyder: Hvilke udfordringer oplever homoseksuelle fædre i forbindelse med deres rolle i regnbuefamilien, og hvilke argumenter kan der udledes for og imod, at homoseksuelle mænd ønsker at få børn samt indgår i alternative familiekonstellationer? I første del af problemformuleringen belyses de udfordringer, som homoseksuelle fædre oplever i relation til deres rolle i regnbuefamilien. Der er dermed tale om en undersøgelse af såvel fænomenets udbredelse som dets karakter. For at kunne undersøge dette, er det relevant at vide, både hvordan familiekonstellationerne i samfundet har ændret sig over tid samt hvilke rettigheder, homoseksuelle fædre har i forbindelse med at stifte familie. Når dette er klarlagt, kan det undersøges, hvilke udfordringer, der kan siges at være forbundet med homoseksuelle fædres rolle i regnbuefamilien. Anden del af problemformuleringen bevæger sig i højere grad over i en diskussion af, hvordan

Side 12 af 91

kernefamilien konstrueres i samfundet i dag, og hvordan dette kan siges at have betydning for de udfordringer, som homoseksuelle fædre oplever i regnbuefamilien. Dernæst

udgøres

projektets

hvorfor

af

formålet

med

analysen

(ibid.),

dvs.

den

erkendelsesinteresse, der ligger til grund for opgaven. I relation til den aktuelle debat om dannelsen af alternative familiekonstellationer ønsker projektet at belyse, hvilke konflikter og udfordringer homoseksuelle fædre oplever i forbindelse med at være del af denne familietype. Denne interesse udspringer hovedsageligt af vores indsamlede empiri, navnlig interviewet med Hans Christian Seidelin. Det er således først efter vi har foretaget et livsverdensinterview med en homoseksuel far, at vi for alvor er blevet opmærksomme på problemstillingens karakter og formål, idet vi på baggrund af interviewet har identificeret en række problematikker, som konkret gør sig gældende for homoseksuelle fædre i forbindelse med at få børn, og som vi ønsker at undersøge nærmere. Afslutningsvis leder projektets hvad og hvorfor frem til projektets hvordan, som udgøres af metodevalget (ibid.). For at opnå indsigt i homoseksuelle fædres rettigheder i forhold til forældreskabet er det hensigtsmæssigt at foretage et ekspertinterview med en talsperson fra LGBT Danmark, som har kendskab til, hvordan lovgivningen på området er indrettet. Endvidere kan interviewet bruges til at få større indsigt i, hvilke problematikker, der konkret gør sig gældende i feltet og dermed hvilken problemstilling, det er oplagt at undersøge nærmere. Derudover har vi foretaget et ekspertinterview med Karen Sjørup, som bl.a. har forsket i kønsroller og dermed ved, hvordan familiekonstellationerne i samfundet har ændret sig over tid. Gennem dette interview bliver det muligt at opnå viden om, hvordan kønsrollerne i familien har udviklet sig, og hvilken betydning det kan tænkes at have for konstruktionen af regnbuefamilier i dag. For at opnå kendskab til, hvilke udfordringer homoseksuelle fædre oplever ved at være en del af regnbuefamilien, er det hensigtsmæssigt at foretage kvalitative livsverdensinterviews med homoseksuelle fædre, som kan fortælle, hvilke udfordringer de har oplevet ved at indgå i disse familier. Vi interviewer en homoseksuel far, som selv er del af en regnbuefamilie og dermed taler ud fra egen erfaring. I forlængelse heraf inddrages sekundær empiri på baggrund af tre artikler, hhv. Familieværdier - en indføring i den moderne homofamilie, Bøsser med børn forhandling af rettigheder i aftalefamilier og Homoseksuelle fædres forestillinger om kernefamilien, hvor i alt 15 homoseksuelle fædre fortæller om deres oplevede erfaringer med at indgå i en regnbuefamilie. Ydermere har vi fundet det relevant at foretage et ekspertinterview

Side 13 af 91

med Finn Korsaa, idet han kan bidrage til at nuancere diskussionen omkring homoseksuelle fædre, da han bl.a. giver udtryk for, hvorfor det ikke nødvendigvis er positivt med de nye familiekonstellationer i dag.

Side 14 af 91

2.2 Projektdesign

Side 15 af 91

2.3 Videnskabsteori Det følgende afsnit har til formål at præsentere projektets videnskabsteoretiske positionering, som tager udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske tilgang. Afsnittet indledes med en redegørelse for denne retning, hvorefter det udfoldes, hvordan socialkonstruktivismen nærmere bestemt inddrages i projektet.

2.3.1 Generelt om Socialkonstruktivismen I socialkonstruktivismen tages der udgangspunkt i, at den viden og virkelighed vi ser for os er socialt konstrueret (Pedersen 2012:188). Socialkonstruktivister stiller derfor spørgsmålstegn ved den viden, som dominerer samfundet, og derfor bliver taget for givet. Med andre ord dannes virkeligheden gennem interaktionen mellem mennesker. Den viden vi producerer om virkeligheden er derfor altid set ud fra et bestemt perspektiv (ibid.). I den socialkonstruktivistiske tradition afvises det, at der kan være tale om objektiv viden om virkeligheden, da der ikke findes en objektiv sandhed. Viden er derimod altid perspektivistisk (ibid.:187f). På den baggrund interesserer socialkonstruktivister sig for, hvordan vi som mennesker, enkeltstående eller i grupper, er med til at konstruere virkeligheden, som vi opfatter den (ibid.:189). Fra et socialkonstruktivistisk perspektiv skabes der i et samfund en dominerende virkelighedsopfattelse, som er bestemmende for, hvordan mennesker handler og agerer samt hvordan vi opfatter virkeligheden (ibid.:188). Denne virkelighedsopfattelse er en herskende diskurs, som er indlejret i samfundet gennem interaktioner, eksempelvis gennem opdragelse eller læring i uddannelsessystemet, og som reproducerer diskurserne i et samfund over tid. De herskende diskurser kommer derfor til at fremstå som en sandhed, der bliver taget for givet (ibid.). Ydermere opererer socialkonstruktivismen med forforståelser, ligesom det ses i den filosofiske hermeneutik (ibid.). Disse forforståelser er skabt både af historiske og samfundsmæssige diskurser om, hvordan verden skal forstås, men er samtidig også styret af vores individuelle værdier og erfaringer (ibid.:190). Socialkonstruktivismen inddrager forforståelserne, da de har afgørende betydning for, hvordan vi tillægger sociale fænomener en bestemt betydning (ibid.:189).

Side 16 af 91

2.3.2 Epistemologi og ontologi Det epistemologiske udgangspunkt i socialkonstruktivismen er, at de fænomener vi tager for givet, og vejen til erkendelse af den konstruerede virkelighed, er bestemt ud fra forskellige diskurser, der dominerer samfundet (ibid.:190). Vejen til erkendelse om virkeligheden er derfor konstrueret, og det er som udgangspunkt ikke muligt at opnå objektiv viden om det genstandsfelt, der undersøges. Derudover er den ontologiske forståelse i socialkonstruktivismen, at der ikke findes én sandhed, men flere konstruerede sandheder. Disse er betinget ud fra en bestemt social og historisk kontekst og bliver til sandheder gennem måden, vi som individer handler i forhold til, hvordan vi forstår virkeligheden (ibid.:190f). Udfordringen for den socialkonstruktivistiske forsker ligger dermed i, hvordan der kan udledes nye forståelser på baggrund af de sandheder, som er dominerende i samfundet.

2.3.3 Projektets socialkonstruktivistiske tilgang Når der arbejdes socialkonstruktivistisk er det vigtigt at være sig bevidst, hvilke erkendelsesmuligheder og begrænsninger, denne retning giver anledning til (Juul & Pedersen 2012:423). Det socialkonstruktivistiske perspektiv kommer i projektet til udtryk ved, at vi har en grundlæggende forståelse af, at de udfordringer homoseksuelle fædre oplever i regnbuefamilien i høj

grad

skyldes

samfundets

konstruktion

af

kernefamilien,

og

dermed

hvilken

familiekonstellation, der kan siges at udgøre normen i dag. Den socialkonstruktivistiske tilgang giver dermed anledning til, at vi på baggrund af fædrenes udtalelser kan undersøge, hvorvidt deres udfordringer er en konsekvens af samfundets konstruktion af den ’almindelige’ kernefamilie. Den socialkonstruktivistiske tilgang præger de metoder, vi har valgt at anvende i projektet samt den viden, vi derigennem producerer. Viden inden for den socialkonstruktivistiske tilgang er, som tidligere nævnt, en social konstruktion, og vores virkelighedsforståelse skabes dermed gennem sprog og begreber, som vi tillægger betydning i sociale sammenhænge (ibid.:406). I det følgende afsnit vil vi belyse, hvordan den socialkonstruktivistiske tilgang har betydning for de valg, vi har truffet i forbindelse med de kvalitative interviews. De interviews vi har udarbejdet bidrager med forskellige perspektiver på de udfordringer, som homoseksuelle fædre oplever i relation til deres rolle i regnbuefamilien. I socialkonstruktivistisk optik kan de siges at udfordre

Side 17 af 91

vores eget perspektiv og forforståelse og være med til at dekonstruere den viden, vi tager for givet, hvilket åbner op for nye refleksioner og erkendelser. De nye erkendelser har bidraget til et mere nuanceret syn på problemstillingen, og besvarelsen af denne, som fremgår af analysedel B og C, jf. kap. 4. Til trods for at interviewene tager afsæt i en semistruktureret interviewguide og dermed er præget af vores umiddelbare interesser og perspektiver som forskere, har vi en formodning om, at vi er bedre klædt på til at undersøge den overordnede problemstilling, såfremt vi inddrager forskellige synspunkter. Dette fordi vi med interviewene har fået mulighed for at spørge ind til nogle af de områder, som det har været nødvendigt at få større indsigt i for at kunne besvare problemstillingen. Når vi griber projektet an med et socialkonstruktivistisk perspektiv, betyder det, at vi ikke er interesserede i at komme frem til en endegyldig sandhed om vores problemstilling, da vi ikke betragter noget som værende endegyldigt sandt. Vi ønsker derimod at påpege nogle tendenser og sammenhænge i relation til homoseksuelle fædres udfordringer i regnbuefamilien, som giver anledning til nærmere analyse og diskussion. De sammenhænge og konklusioner vi udleder på baggrund af analysen er således et resultat af vores perspektiv på den virkelighed, vi undersøger.

2.4 Interview som kvalitativ metode Kvalitative interviews udgør et velkendt og udbredt metodologisk værktøj inden for samfundsvidenskabelig forskning (Olsen 2011:239), og de kan bruges med henblik på at opnå viden om, og forståelse af, sociale fænomener gennem personlige erfaringer. Ydermere kan interviews siges at udgøre udtryksfuld empiri, idet teori og praksis bliver relateret (Kvale & Brinkmann 2009:18). Helt konkret er formålet med kvalitative interviews således at ”(…) forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonens egne perspektiver” (ibid.:41). I forbindelse med udarbejdelsen af interviews findes der ingen fastlagt procedure, omend det kan være fordelagtigt at anvende nogle bestemte fremgangsmåder, som kan medvirke til at give et bedre resultat af det færdige interview (ibid.:119). I dette projekt har vi foretaget tre interviews, som alle tager udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns syv faser af en interviewundersøgelse; tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Det følgende afsnit er opbygget således, at det starter med en præsentation af vores tre informanter for herefter at gennemgå de syv faser med henblik på at skabe gennemsigtighed omkring de valg,

Side 18 af 91

der er truffet undervejs i arbejdsprocessen. Afslutningsvis præsenteres de etiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med udarbejdelsen af interviewene.

2.4.1 Præsentation af informanter Valget af interviewpersoner tager overordnet set udgangspunkt i, at de hver især kan bidrage med perspektiver, som er relevante for besvarelsen af projektets problemformulering. De udarbejdede interviews har forskellig karakter og derfor vil såvel styrker som svagheder ved de enkelte informanter vil blive gennemgået i afsnittet nedenfor.

2.4.2 Ekspertinterview med Karen Sjørup Karen Sjørup er ansat som lektor ved Roskilde Universitet, hvor et af hendes forskningsområder omhandler køn og ligestillingsproblematikker (Roskilde Universitet u.å). I forlængelse heraf er Sjørup medlem af redaktionen kvinder, køn og forskning, som er et tværvidenskabeligt tidsskrift, hvori der publiceres artikler vedrørende mangfoldigheden i dansk kønsforskning (Koordination for kønsforskning u.å.). Vores formål med at interviewe Sjørup har hovedsageligt været at opnå et indblik i, hvad hun gennem sin forskning ser som karakteristisk ved familiekonstellationerne i samfundet i dag og hvilke ændringer, samfundet har gennemgået for at nå hertil. Ydermere har hensigten med interviewet været at få indsigt i, hvorvidt regnbuefamilien kan tilpasses nutidens samfund, særligt i forhold til den nuværende lovgivning. Endelig har formålet med interviewet været at få kendskab til, hvilke argumenter, for og imod, Sjørup identificerer i relation til homoseksuelle fædre, som ønsker at få børn. I forhold til styrker ved valget af Sjørup som ekspert kan det argumenteres, at hun, i kraft af sit mangeårige virke som bl.a. kønsforsker, sidder inde med en mangfoldig viden om kønsroller og familiestrukturer. Dermed kan hun være med til at tegne et billede af familiekonstellationernes udvikling i et historisk perspektiv. Endvidere har en styrke ved interviewet været, at det er foretaget tidligt i arbejdsprocessen, hvormed det har været medvirkende til at definere og afgrænse vores undersøgelsesfelt. Således har interviewet, overordnet set, bidraget med både konkret viden om kønsrollernes- samt familiestrukturens historiske udvikling, og det har været en inspirationskilde i forhold til projektets fokus.

Side 19 af 91

Omvendt kan det siges, at eftersom Sjørup primært har forsket i køn generelt, forstået på den måde, at hun ikke har beskæftiget sig med konkret forskning vedrørende homoseksuelle fædre, er hendes udtalelser mindre empirisk begrundede, da det ligger lidt uden for hendes normale ekspertiseområde.

2.4.3 Ekspertinterview og livsverdensinterview med Hans Christian Seidelin Hans Christian Seidelin er familietalsperson hos LGBT Danmark, hvor han primært beskæftiger sig med det juridiske område i forhold til regnbuefamilier, navnlig hvilke rettigheder familierne har i forbindelse med at få børn (bilag 5, Seidelin:00.56). Derudover er han ansat i Forskningsog Uddannelsesministeriets IT-afdeling, hvor han er med til at udarbejde det IT-system, som universiteterne bruger (ibid.:00.07). Samtidig er han homoseksuel far til to børn, som han har fået med et lesbisk par. Han indgår derfor i en regnbuefamilie, hvormed han har personlig erfaring inden for dette område. På den baggrund har interviewet et todelt formål, da det både bruges som ekspertinterview, i kraft af Seidelins rolle som talsperson, og derudover bruges det som livsverdensinterview, idet han selv er homoseksuel far i en regnbuefamilie og dermed kan belyse de udfordringer, han selv har oplevet i den forbindelse. Vi har valgt at inddrage ham som ekspert, da han tidligere har været formand for LGBT Danmark og nu, som tidligere nævnt, er familietalsperson. Seidelin har dermed stor viden om de problematikker, som homoseksuelle fædre møder i deres hverdag. Dermed kan vi opnå en større forståelse for de vilkår, som homoseksuelle fædre lever under i det danske samfund. Formålet med at foretage et livsverdensinterview med Seidelin er i højere grad at opnå indsigt i hans personlige oplevelser i forhold til at være homoseksuel far og indgå i en regnbuefamilie. Vi betragter særligt denne del af interviewet som en empirisk styrke ved projektet, da vi fra et førstehåndsperspektiv får mulighed for at høre om Seidelins egne oplevelser, hvilket er særlig relevant for besvarelsen af analysedel B. Omvendt kan det argumenteres, at eftersom interviewet har et todelt formål, er det særlig vigtigt at være opmærksom på de etiske problematikker, dette kan give anledning til. Yderligere refleksioner om, hvilke etiske overvejelser vi konkret har gjort os i forbindelse med at inddrage Seidelin som både ekspert og homoseksuel far, vil blive udfoldet i kap. 2.6.

Side 20 af 91

2.4.4 Ekspertinterview med Finn Korsaa Finn Korsaa er autoriseret klinisk psykolog og parterapeut, med speciale i bl.a. udvikling og psykoterapi for såvel par som individer (Psykolog Finn Korsaa 04.12.2014). Vi fik grundlæggende kendskab til Korsaa gennem en radioudsendelse på DR P1, hvor han udtaler sig om en række af de udfordringer, kernefamilien kan siges at stå over for i dag. I udsendelsen giver Korsaa udtryk for nogle klare holdninger til dannelsen af de nye familiekonstellationer i samfundet, som bidrager til at nuancere problemstillingen. På den baggrund kontaktede vi Korsaa med det formål at foretage et e-mailinterview. Denne interviewtype er kendetegnet ved, at forskeren skriver en række spørgsmål, som besvares af informanten med henblik på en emailkorrespondance (Brinkmann & Tanggaard 2010:169). Da vi på forhånd havde et specifikt formål med at kontakte Korsaa, besluttede vi at foretage et sådant interview frem for et almindeligt ekspertinterview. Da Korsaa, i sagens natur, primært beskæftiger sig med det psykologiske felt, vurderer vi, at et e-mailinterview vil være den mest oplagte interviewform i forhold til at få svar på vores konkrete og afgrænsede spørgsmål. En styrke ved dette interview er, at Korsaa nuancerer diskussionen i forhold til de argumenter der kan udledes hhv. for og imod dannelsen af regnbuefamilier. Dette skal forstås på den måde, at han italesætter nogle af de ulemper, der kan være forbundet med, at homoseksuelle par ønsker at stifte familie. Dermed adskiller hans udtalelser sig, overordnet set, fra de to andre interviews med Sjørup og Seidelin. En svaghed ved dette interview er derimod, at Korsaa i sin argumentation lægger stor vægt på børnenes rolle i denne diskussion, hvilket er et område, vi bevidst har afgrænset os fra at inddrage i projektet. Dog har vi vurderet, at det har været fordelagtigt at anvende interviewet i særligt analysedel C, som tager udgangspunkt i, hvilke argumenter der kan udledes for og imod homoseksuelle mænds ønske om at få børn.

2.5 Gennemgang af interviews I forberedelserne samt bearbejdningen af vores kvalitative interviews har vi taget udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns syv faser for en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann 2009:123). Den første fase er tematisering, som omhandler de temaer, interviewet har til hensigt at afdække, dvs. med hvilket formål interviewet er foretaget samt hvilket udbytte, vi ønsker at få ud af det (ibid.:125). I forhold til vores fokus i de forskellige interviews har vi gjort os en række

Side 21 af 91

overvejelser herom, der dækker over såvel formålet med de enkelte interviews som styrker og svagheder ved disse. Disse overvejelser er blevet gennemgået i afsnittet om præsentation af informanterne, jf. kap. 2.4.1. Den anden fase, designfasen, handler om planlægning af undersøgelsen, herunder hvordan den skal designes med henblik på at besvare problemformuleringen. I den forbindelse er det vigtigt at have et overblik over de syv faser og fra undersøgelsens begyndelse slå fast, hvorledes man vil arbejde sig igennem disse. Dette er med til at sikre, at alle led i undersøgelsen er relevante og har et klart formål (ibid.:129ff). På den baggrund har vi indledningsvis reflekteret over og diskuteret, hvorledes vi vil udforme, transskribere og senere analysere vores interviews. Den tredje fase, interview, fokuserer på selve udførelsen af interviewene. Disse kan udarbejdes på baggrund af en eller flere interviewguides. Vi har i arbejdet med de tre interviewguides taget udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns fremgangsmetode, som tager afsæt i et overordnet forskningsspørgsmål med dertilhørende interviewspørgsmål (ibid.:153). Formålet med denne struktur

er

at

udarbejde

Forskningsspørgsmålene

er

et

skema typisk

med

hhv.

formuleret

forskningsi

et

og

teoretisk

interviewspørgsmål. sprog,

hvorimod

interviewspørgsmålene er formuleret efter interviewpersonens dagligdagssprog (ibid.:152). Interviewene med Sjørup og Seidelin bygger begge på en sådan interviewguide. Begge interviewguides har samme struktur, dog har udformningen af selve spørgsmålene varieret, da formålet med at udføre interviewene er forskelligt. Spørgsmålene i de enkelte interviewguides fungerer som guidelines til samtalerne, hvormed semistrukturerede interviews har den fordel, at vi i interviewguiden kan inddrage vores viden om emnet til at planlægge et udgangspunkt for interviewet, mens der stadig er mulighed for at blive klogere i løbet af interviewet og dermed spørge ind til informantens udtalelser. I forlængelse heraf tilføjede vi flere spørgsmål undervejs, der netop fungerer som en opfølgning på de svar, informanterne gav os (ibid.:19). I forberedelserne til e-mailinterviewet med Korsaa har vi udarbejdet en række spørgsmål, der fungerer som interviewguide. Disse spørgsmål er blevet udformet med stor omtanke, således at det fremgår tydeligt, hvad Korsaa skal svare på. Dette kan være en udfordring ved emailinterviews, da den interviewede ikke har mulighed for at stille uddybende eller opklarende spørgsmål til de emner, der ønskes besvaret, hvorfor man må gøre sig nøje overvejelser om

Side 22 af 91

formuleringen af spørgsmålene (ibid.:169). For at fremme forståelsen af spørgsmålene har vi indledningsvis beskrevet den samfundsmæssige baggrund for at stille de pågældende spørgsmål, hvilket kan siges at fungere som det overordnede forskningsspørgsmål, der ligger til grund for selve interviewspørgsmålet. De tre interviewguides fremgår af bilag 1, 2 og 3. Den fjerde fase, transskription, tager udgangspunkt i, at interviewet skal bearbejdes og klargøres i forhold til at kunne indgå i projektets analyse. I bearbejdningen af interviewene har vi valgt at transskribere således, at alle interviews er blev udfoldet på skrift. Før selve transskriberingen af interviewene er en væsentlig overvejelse imidlertid om og hvorledes interviewet optages. Dette kan gøres på flere måder, bl.a. via lydbånd. Denne metode finder vi mest optimal, hvorfor vi har valgt at optage interviewene på vores iPhones (ibid.:200f). I praksis har vi transskriberet således, at vi udelukker talesprog såsom ’øh’er’ og gentagelser, da udgangspunktet for transskriptionerne er at få talesprog omsat til et meningsfuldt skriftsprog uden for mange distraktioner (ibid.:203). Vores transskriptioner fremgår af bilag 4 og 5. Den femte fase, analysefasen, udgør det stadie, hvor interviewet analyseres ud fra en bestemt analysestrategi. Kodning er en strategi til at analysere data, således at der skabes struktur og overblik over de transskriberede interviews. Kodning har grundlæggende til formål at fremhæve bestemte udtalelser, hvilket kan foregå ved at samle forskellige udtalelser under en fælles overskrift (ibid.:223f). Der findes to former for kodning; begrebsstyret eller datastyret. Vi benytter os i projektet af datastyret kodning, der “(...) indebærer, at forskeren begynder uden koder og udvikler dem ved at læse materialet.” (ibid.:224f). Vi er af den overbevisning, at vi kan opnå bedst mulig udbytte af interviewene ved at gennemlæse materialet flere gange, for på den måde at skabe et overblik. Vi har anvendt datastyret kodning til at bearbejde interviewene med Sjørup og Seidelin. Koderne til disse interviews er forskellige eftersom formålet med de to interviews har varieret. Koderne ses nedenfor. Datastyrede koder til interview med Sjørup ● Ændringer i familiestrukturen Denne kode dækker over de udtalelser Sjørup kommer med vedrørende de ændringer, som

Side 23 af 91

familiestrukturen har gennemgået. Hun påpeger, hvorledes kernefamilien i dag ikke længere er den eneste familieform, men at mange nye familiekonstellationer træder frem. Koden dækker ydermere over hvilke faktorer og tendenser i samfundet, som kan sige at have betydning for denne udvikling, hvor hun bl.a. peger på individualiseringen. ●

Homoseksuelle mænds rettigheder i forbindelse med at få børn

Denne kode indebærer de udsagn, som Sjørup kommer med i forbindelse med de rettigheder, som homoseksuelle mænd har i relation til at få børn. Sjørup understreger, at de homoseksuelle mænd, som ønsker børn både er udfordret af de biologiske og samfundsmæssige begrænsninger. Her pointerer Sjørup fx, at homoseksuelle mænd kommer i klemme i samfundet, grundet deres manglende rettigheder på dette område. Datastyrede koder til interview med Seidelin ●

Homoseksuelle mænds udfordringer i forhold til at få børn

Denne kode dækker over Seidelins udtalelser som ekspert i forhold til, hvilke generelle udfordringer homoseksuelle mænd, som ønsker børn, har. En overordnet udfordring er fx, ifølge Seidelin, at homoseksuelle mænd ikke på egen hånd kan stifte familie, men er nødsaget til at inddrage en eller flere kvinder til dette. ●

Homoseksuelle fædres juridiske rettigheder

Denne kode omhandler de juridiske udfordringer, som homoseksuelle mænd møder i deres overvejelser omkring at få børn. Her nævner Seidelin, at deres rettigheder, med udgangspunkt i Børneloven, er begrænsede, idet to homoseksuelle mænd, som får et barn med en eller to lesbiske kvinder, ikke begge kan blive registrerede som fædre til barnet. ● Seidelins egne erfaringer omkring at være homoseksuel far i en regnbuefamilie Denne kode indebærer Seidelins personlige udtalelser vedrørende hans erfaringer med at være homoseksuel far i en regnbuefamilie. Her pointerer han både de fordele, der ligger i at være flere forældre om et barn samt de udfordringer, det kan give i forbindelse med aftaler og forventninger omkring børnene.

Side 24 af 91

Den sjette fase, verifikation, omhandler validiteten og reliabiliteten af de udarbejdede interviews. Begrebet validitet referer til sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn i forhold til det felt, der undersøges (ibid.:272). Vi vurderer, at de udførte interviews kan siges at være valide, da de indfrier validitetskravene og overordnet set bidrager med den viden, som fra starten var formålet med at udføre dem (ibid.). Således kan både Sjørup, Seidelin og Korsaas svar inddrages til at belyse de overordnede temaer, som ligger til grund for de forskellige interviewguides. Reliabilitet vedrører troværdigheden i forhold den interviewedes svar, dvs. om den interviewedes svar er konsistente og ville forblive de samme, hvis andre forskere foretog lignende interviews i fremtiden (ibid.:271). Med afsæt i projektets socialkonstruktivistiske tilgang giver det imidlertid ikke mening at tale om reliabilitet, da viden i den socialkonstruktivistiske optik altid er perspektivistisk. Dermed er det ikke relevant at diskutere, hvorvidt data vil kunne reproduceres på et senere tidspunkt, da det ikke er formålet med en socialkonstruktivistisk undersøgelse at nå frem til en endegyldig sandhed. Endelig handler den syvende fase, rapporteringsfasen, om at tage stilling til på hvilken måde, undersøgelsens resultater skal formidles (ibid.:123). I dette tilfælde bliver resultaterne anvendt i en projektopgave, hvor der er gennemsigtighed i forhold til, hvordan interviewene metodisk er grebet an. Rapporteringen kan på den baggrund siges at være et produkt af gennemgangen og udarbejdelsen af de seks foregående faser (ibid.:301).

2.6 Etiske overvejelser Man kan identificere en række etiske spørgsmål og dilemmaer, som grundlæggende relaterer sig til interviewundersøgelser. Disse har betydning gennem hele processen med at udforme et interview, hvorfor det etiske aspekt er relevant i alle interviewets syv faser (Kvale og Brinkmann 2009:80f). De etiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med interviewene, tager udgangspunkt i følgende fire hovedområder; informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle (ibid.:86). Når det gælder informeret samtykke må det overvejes, hvor stor indsigt informanten skal have i projektets formål, og hvornår det er hensigtsmæssigt at dele denne information (ibid.:90). I dette projekt bruger vi fuldstændig information ved starten af interviewene, da det sikrer, at

Side 25 af 91

informanten ikke vildledes (ibid.). Vi har således fra starten gjort informanterne opmærksomme på vores formål med at inddrage dem i projektet, så der ikke har været nogen skjult dagsorden. Spørgsmålet om fortrolighed indebærer, at private oplysninger, der kan afsløre informantens identitet, ikke videregives (ibid.:91). Når det gælder kvalitative interviewundersøgelser, hvor informantens udtalelser bliver brugt i en projektopgave, gælder et særligt etisk dilemma i forhold til fortrolighed. Inden for kvalitative spørgeskemaundersøgelser sikres fortroligheden ved, at den enkelte informants mening bliver skjult ’i mængden’ så at sige, mens fortroligheden i kvalitative interviewundersøgelser kan opnås ved at tilbyde anonymitet til informanten (ibid.). Omvendt kan der også være en fordel forbundet med anonymitet, da man som forsker får mulighed for at tolke på informantens svar, fordi disse selvsagt ikke vil kunne føres tilbage til vedkommende (ibid.). Dette mulige dilemma har vi håndteret således, at vi har tilbudt informanterne anonymitet, samtidig med, at vi har spurgt, om de ønsker at se såvel den konkrete transskription som det endelige projekt. Dette har til hensigt at sikre, at informanterne selv kan få lov til at se, hvordan deres udtalelser er blevet brugt, såfremt de har en interesse i det. Derudover må man som forsker tage højde for de konsekvenser, både positive og negative, det kan få for informanterne at deltage i interviewene (ibid.:92). I kraft af at interviewene primært er ekspertinterviews, hvor informanterne har givet samtykke til at optræde ved navn, ser vi ikke dette punkt som en særlig etisk udfordring i forbindelse med udarbejdelsen af projektet. I relation til interviewet med Seidelin, som også udgør et livsverdensinterview, har vi dog et ansvar for ikke at misbruge de personlige oplevelser, han deler med os og anvender dem på en måde, som kan være skadende for ham (ibid.). Endelig må man gøre sig nogle overvejelser i forhold til rollen som forsker. Kvalitative interviews er interaktive, og det kan sætte spørgsmålstegn ved forskerens uafhængighed (ibid.:93). Fælles for projektets interviews er, at de ikke tager udgangspunkt i længerevarende interviewforløb, som strækker sig over flere gange, men derimod af enkeltstående samtaler. Dette har betydet, at vi ikke har fået skabt en ’personlig’ og gensidig relation til informanten, hvilket i sidste ende medfører, at vi udelukkende fortolker ud fra informantens perspektiv. I forbindelse med det todelte interview med Seidelin, har vi gjort os nogle yderligere overvejelser i forhold til, at han både optræder som ekspert og homoseksuel far. På den baggrund kan det være svært at adskille, hvornår han udtaler sig som ekspert, og hvornår han taler ud fra egne erfaringer. I den konkrete interviewsituation havde vi planlagt nogle spørgsmål, der

Side 26 af 91

specifikt rettede sig mod de to forskellige ’identiteter’, men i praksis erfarede vi, at det ikke var muligt at lave en så skarp opdeling. På den baggrund er vi opmærksomme på, at hans udtalelser som ekspert sandsynligvis afspejler de udfordringer og oplevelser, han selv har haft i forbindelse med at være homoseksuel far i en regnbuefamilie – og omvendt. Det faktum, at han har en positiv indstilling til homoseksuelles rettigheder, er naturligvis et resultat af hans egen rolle som homoseksuel far. Med udgangspunkt i projektets socialkonstruktivistiske tilgang kan det imidlertid diskuteres, om dette er en svaghed ved interviewet, idet viden altid er perspektivistisk. Selvom han ikke havde haft personlig erfaring som homoseksuel far, ville hans udtalelser alligevel være præget af hans umiddelbare forforståelse og holdning til problemstillingen.

2.7 Sekundær empiri I det følgende afsnit vil vi præsentere de sekundære kilder, der inddrages i projektet. Afsnittet starter med en kort gennemgang af formålet med at inddrage den enkelte kilde, og herefter belyses de kritikpunkter, der kan rejses i forbindelse med at inddrage disse i projektet.

2.7.1 Familieværdier - en indføring i den moderne homofamilie Denne empiri udgør et tidsskrift udarbejdet på baggrund af tre kvalitative interviews med homoseksuelle fædre, som indgår i en regnbuefamilie. Tidsskriftet er udarbejdet af Søren Laursen og Hanne Møller i år 2000 og trykt i Danmarks queer magasin. De homoseksuelle fædre, som indgår i tidsskriftet, vil blive kort beskrevet nedenfor (Laursen & Møller 2000:12ff). John er den første homoseksuelle far, som indgår i artiklen. John er far til Sebastian på syv år, som han har med Grethe, som er lesbisk. John og Grethe har hver især deres partner, men pointerer, at Sebastian helt fra starten har været deres fælles projekt (ibid.:14). Dernæst præsenteres Tomas, som er far til Jonas på fem et halvt og Kasper på halvandet. Tomas har disse to børn sammen med Tina, som er lesbisk og lever sammen med Marianne. Tomas fik en kæreste inden Tina og hans andet barn kom til verden, og i mellemtiden havde Marianne fået et barn med en anden mand. Tilsammen er de altså en storfamilie med to mødre, to fædre og tre børn (ibid.:15). Den sidste homoseksuelle far, som optræder i artiklen, er Svend. Svend er far til en søn på halvandet år. Svend har dette barn sammen med en lesbisk kvinde, som lever sammen Side 27 af 91

med en partner. På trods af at Svend er far og betaler børnebidrag, ser han meget sjældent sin søn pga. sønnens lesbiske mor (ibid.:17). Vi har valgt at inddrage denne artikel med henblik på at give et mere repræsentativt billede af homoseksuelle fædres erfaringer og deres rolle i regnbuefamilien. Tidsskriftet er relevant, da det netop tager udgangspunkt i homoseksuelle fædre, som indgår i regnbuefamilier. Dermed er de undersøgelseskriterier, som ligger til grund for tidsskriftet de samme, som vi selv ville have valgt informanter ud fra. Informanterne kan dermed siges at være relevante i forhold til besvarelsen af projektets problemstilling. En kritik ved at inddrage denne type empiri kan dog gå på, at vi udelukkende er i besiddelse af undersøgelsens resultat, dvs. det analyserede materiale på baggrund af interviewene. Det havde været en fordel, såfremt vi havde haft adgang til selve interviewene og dermed kunne inddrage dem mere specifikt i forhold til projektets kontekst.

2.7.2 Bøsser med børn - forhandling af rettigheder i aftalefamilier Denne empiri er en tidsskriftartikel fra 2005 trykt i Kontur. Artiklen er udarbejdet af Mette Henriksen, som er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi. Artiklen præsenterer fire interviews med hhv. bøsser med børn og aftalefamilier (Henriksen 2005:72). Disse vil blive præsenteret kort nedenfor. Tre af de homoseksuelle fædre har kærester, som alle tager del i forældreopgaven. For alle fædrene gælder det, at de har børn med en lesbisk kvinde, som lever i et forhold med en anden kvinde. I alle tilfælde bor børnene hos det lesbiske par, som dermed også har en stor del af forældrerollen. Oftest vil børnene komme på besøg hos deres far på faste tidspunkter, fx hver anden weekend. Dog pointerer artiklen, at den ene homoseksuelle far deler hus med sine børnenes mor og dennes partner (ibid.:72). I artiklen optræder en homoseksuel far ved navn John. Da vi i vores sekundær empiri har to homoseksuelle fædre ved dette navn, har vi valgt at omdøbe John i denne artikel til at hedde Jesper. Vi har valgt at inddrage denne empiri i projektet, da formålet med de fire interviews har været at belyse en række spørgsmål og problematikker i relation til homoseksuelle fædre med børn og de aftalefamilier, de indgår i. Dermed vurderer vi, at denne artikel er med til at styrke vores empiriske udgangspunkt i forhold til de homoseksuelle fædre og deres udfordringer i en Side 28 af 91

regnbuefamilie. Samtidig er personlige erfaringer og oplevelser vedrørende dette meget subjektivt, hvilket vil sige, at jo flere homoseksuelle fædres personlige erfaringer vi opnår indblik i, desto bedre for repræsentativiteten af vores empiri. Vi er samtidig også, i forhold til denne empiri, opmærksomme på, at vi ikke har adgang til de transskriberede interviews og dermed ikke ved, hvilke spørgsmål Henriksen har stillet samt hvor selektiv hun har været i sin analyse. Dette kan betyde, at Henriksen har valgt at udelukke detaljer, som kunne være relevante i vores tilfælde, uden at vi har kendskab til det. Ydermere forholder vi os til, at artiklen er af ældre dato i forhold til lovgivningen på området, hvormed nogle af de regler, der henvises til sidenhen er blevet ændret.

2.7.3 Homoseksuelle fædres forestillinger om kernefamilien Denne empiri udgør en artikel udarbejdet på baggrund af otte kvalitative interviews med homoseksuelle fædre. Disse fædre er i aldersgruppen 29-54 år og er alle bosiddende i København. Interviewene er foretaget af forsker Maruska la Cour Mosegaard, som har haft til formål at belyse homoseksuelles muligheder for at blive forældre i lyset af idealet om kernefamilien (Mosegaard 2007:89). Vi har valgt at inddrage denne empiri, da de erfaringer, som de homoseksuelle fædre i undersøgelsen har gjort sig, kan anvendes i analysen, til at belyse, hvordan homoseksuelle fædre oplever det at have børn, og hvilke udfordringer de forbinder med dette. En kritik ved at inddrage denne artikel er at undersøgelsen er udarbejdet som led i en perspektivering, der omhandler repræsentanter fra homoseksuelle interesseorganisationer og danske politikere. Dette betyder, at de otte interviews er analyseret i en bestemt kontekst og har et særligt formål (ibid.:90). Endvidere medfører dette, at pointerne er meget overordnede, og at vi ikke har kendskab til på hvilken baggrund, Mosegaard har sammenfattet de forskellige temaer vedrørende de homoseksuelle fædres erfaringer. Dog giver artiklen en god almen forståelse for, og indblik i, hvilke problemstillinger der generelt optræder for homoseksuelle fædre på dette område.

Side 29 af 91

2.7.4 Frokosten Frokosten er en radioudsendelse sendt på DR P1 søndag d. 5. august 2012. Studieværten er EvaMarie Møller, som er i dialog med hhv. Benedikte Kiær, tidligere konservativ socialminister, Finn Korsaa, psykolog og parterapeut og Maren Granlien, familietalsperson for LGBT Danmark (DR P1 2012). Denne radioudsendelse omhandler kernefamiliens udfordringer i det danske samfund. Udsendelsen beretter om, hvordan idéen om far, mor og børn i dag ikke er den eneste familiekonstellation, men at nye former, såsom single forældre og homoseksuelle familier er kommet til. I udsendelsen diskuterer de involverede parter, hvilken betydning dette har for samfundet, og hvorledes lovgivningen følger med denne udvikling (ibid.). Formålet med inddragelsen af denne udsendelse i projektet er begrænset. Udsendelsen bruges umiddelbart kun i problemfeltet til at beskrive udviklingen i familiestrukturen.

2.7.5 Børneloven Børneloven er udarbejdet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Den nyeste børnelov er offentliggjort d. 10. oktober 2014 (Retsinformation 2014). Børneloven er relevant i vores undersøgelse i besvarelsen af arbejdsspørgsmål A, samt i vores analyse, hvor flere informanter refererer til lovgivningen på området. Vi vil derfor kort præsentere de paragraffer, som senere vil blive inddraget i projektet. § 27. Er en kvinde blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen og barnet må antages at være blevet til ved denne, jf. dog § 27 a, stk. 1. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor. § 27 a. Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis

Side 30 af 91

barnet må antages at være blevet til ved denne behandling og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog stk. 2. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 1, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor. § 30. Den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet. § 31. En aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, er ugyldig. De ovenstående paragraffer vil blive udfoldet nærmere i kap. 4.1.4. Dog er formålet med paragraf 31 udelukkende at slå fast, at surrogatmoderskab ikke er lovligt i Danmark, og dermed medregner vi ikke dette som en mulighed, når vi undersøger homoseksuelle mænds ønske om at få børn.

2.8 Udfordringer i forbindelse med produktionen af data I relation til de problematikker vi har oplevet i forbindelse med at foretage interviews, har det følgende afsnit til formål at beskrive, hvordan vi konkret har forsøgt at komme i kontakt med informanter, og hvilke årsager der kan være til, at det har været svært at skabe kontakt til denne gruppe. Endvidere ønsker afsnittet at klargøre, hvorfor vi har undladt at inddrage et interview med et lesbisk par, som har fået børn med en mand, og dermed som udgangspunkt kan siges at udgøre en regnbuefamilie. I arbejdet med projektet har vi gentagne gange forsøgt at kontakte organisationer, som vi har håbet kunne sætte os i kontakt med homoseksuelle fædre. Vi har bl.a. talt med LGBT Danmark, hvorigennem vi fik etableret en kontakt til Hans Christian Seidelin. Vi forsøgte at skabe en kontakt til flere informanter via deres facebookgruppe, men ingen responderede på vores opslag.

Side 31 af 91

Derudover har vi kontaktet netværket Aktiv Far, som er en organisation, der hjælper med vejledning til homoseksuelle mænd, som overvejer at få børn (LBGT Danmark:B u.å.). Her blev vi opfordret til at ansøge om at blive optaget i deres facebookgruppe og lave et opslag, som specifikt henvendte sig til de personer, vi kunne være interesserede i at tale med. Dette gav desværre intet afkast. Endvidere har vi på samme måde forsøgt at skrive til gruppen ’Regnbuefamilier’, som ligeledes opfordrer til ovenstående procedure i forhold til at komme i kontakt med informanter. Heller ikke her havde vi dog heldet med os. Foruden de formelle organisationer har vi forsøgt at skaffe interviews gennem vores respektive netværk. Det er imidlertid begrænset, hvem vi kender, der er homoseksuelle fædre og ønsker at få børn, og det eneste par, som kunne være relevante at tale med, havde ikke mulighed for at stille op indenfor projektets tidsramme. Således har det været et uhyre vanskeligt felt at få adgang til, hvilket selvsagt har begrænset den empiri, vi har kunne producere. På den baggrund kan det argumenteres, at projektet har taget en mere deskriptiv drejning, således at formålet er at beskrive de sammenhænge, vi ser i feltet ud fra hhv. den primære og sekundære empiri. Sideløbende med disse udfordringer har vi diskuteret, hvorfor netop denne gruppe har været svær at komme i kontakt med. Dette har vist sig at åbne op for nogle interessante refleksioner i forhold til feltet, som tager afsæt i homoseksuelle fædres marginaliserede position i samfundet. På baggrund af den socialkonstruktivistiske tilgang har vi eksempelvis reflekteret over, om disse udfordringer kan ses som et resultat af den måde, hvorpå kernefamilien konstrueres og kan siges at udgøre normen for familiekonstellationerne i dag. I den forbindelse belyses i problemfeltet, hvordan det for mange er et livsprojekt at få børn, og det er derfor forbundet med stor frustration, hvis det ikke lykkes, jf. kap. 1.1. Med udgangspunkt i denne tankegang er det for nogle homoseksuelle fædre måske et følsomt emne at tale om, idet de i forvejen oplever at blive stigmatiseret i forhold til deres muligheder for at få børn. Derudover findes der på nuværende tidspunkt færre par i Danmark, som lever i regnbuefamilier, end i den traditionelle kernefamilie. Dette har naturligvis medvirket til at indskrænke feltet og begrænset de informanter, det har været relevant for os at tale med. Det lykkedes på et tidspunkt at få et livsverdensinterview med et lesbisk par, som har fået barn med en mand. Det viste sig dog, at faren afbrød kontakten til familien inden barnet blev født, og de har ikke længere kontakt til ham. Eftersom problemstillingen tager afsæt i homoseksuelle fædres udfordringer i forbindelse med deres rolle i regnbuefamilien, har vi vurderet, at interviewet ikke kan bidrage til at belyse projektets fokus.

Side 32 af 91

Kapitel 3: Teori 3.1 Valg og kritik af teori Dette afsnit præsenterer en begrundelse for vores valg af teori samt hvad man skal tage forbehold for, når man bruger disse teorier. Det der overordnet set gør sig gældende for meget af det teori, som vi anvender, er, at størstedelen af den teori og forskning, der er om homoseksuelle fædre er skrevet i en amerikansk kontekst. Dette er noget, som vi selvfølgelig forholder os til, da nogle af de love og regler, som teorierne relaterer til er anderledes i USA end i Danmark. Bl.a. kommer både Susan Golombok, Fiona Tasker samt Charlotte Patterson ind på, at en af de måder, hvorpå man kan blive homoseksuel far er ved at benytte en surrogatmor. Dette er dog ikke lovligt i Danmark og er derfor et af de steder, hvor USA på dette område adskiller sig fra Danmark. Desuden omhandler teorierne også adoptioner. Der er dog kun ét homoseksuelt par i Danmark, der har adopteret fra udlandet, men der forekommer nogle af de samme diskriminationer som i USA, da man også i Danmark kun kan komme i betragtning til udenlandske børn, der har ‘speciel needs’ (Eriksen & Iversen 2014). Afsnittet indledes med en introduktion til maskulinitetsforskningen og udviklingen i forståelsen af mænd og maskuliniteter. Dette tager udgangspunkt i Raewyn W. Connells teori om den hegemonistiske maskulinitet og Demetrakiz Demitrious kritik og udbygning af begrebet. Afsnittet har først og fremmest til formål at danne en forståelsesramme for udviklingen i maskulinitetsforståelsen, herunder de senere års udvikling i det dominerende mandebillede, hvor den homoseksuelle verden i stigende grad bliver en del af den heteroseksuelle maskulinitet. Denne gradvise ændring danner også grundlaget for projektets diskussion af homoseksuelle fædres position i det danske samfund. Connell er kønsforsker og bliver anset som en af de centrale indenfor forskningen i mænd og maskuliniteter. Vi har netop valgt at tage udgangspunkt i hendes teoretisering af hegemonisk maskulinitet ud fra hendes egen udlægning i Masculinities fra 2005 og Demitrious Connell's concept of hegemonic masculinity: A critique fra 2001. Vi har valgt at medtage Demitriou på baggrund af hans kritik af Connells hegemoniske maskulinitet og videreførelse af begrebet til masculine bloc. Denne tilgang åbner op for en mere nuanceret forståelse af indholdet i den

Side 33 af 91

hegemoniske maskulinitet og hans fokus på, hvordan den homoseksuelle verden gradvist integreres i det dominerende mandebillede er interessant i denne forbindelse. Vi har valgt ikke at beskæftige os med hans arbejde omkring sammentænkningen af køn og klasse, da dette ikke har relevans i forhold til projektets problemstilling. Næste afsnit indeholder en præsentation af udviklingen i konceptualiseringer af faderrollen fra industrialiseringen til i dag. Til dette har vi hovedsageligt brugt hhv. professor Micheal E. Lamb og Catherine S. Tamis-Lemonda. Lamb er professor i Psychology in the Social Sciences og har bl.a. beskæftiget sig med tidlige familieforhold og barnepleje, hvilket han er internationalt anerkendt for (Markushewski 2011:2). Tamis-Lemonda er professor i Appllied Psychology (NYU Steinhardt u.å). Endvidere inddrages afsnittet til at belyse, hvorledes faderrollen har ændret sig over tid. Da der ikke findes så meget teori om homoseksuelle fædre, refereres der hovedsagligt til generel teori om faderen. Af samme grund har vi valgt at skrive om faderrollen i vores teoriafsnit. Her har vi fokuseret på faderrollen i en mere historisk og samfundsmæssig kontekst og derfor udeladt det mere psykologiske aspekt i forhold til tilknytningen mellem far og barn. Til afsnittet gør vi ydermere brug af Svend Aage Madsen, Dennes Lind og Hanne Muncks bog Fædres tilknytning til spædbørn. De er alle tre beskæftigede inden for psykologi. I bogen kommer de ind på en mere nutidig beskrivelse af faderrollen, og den kan derfor ses som en god supplement til Lamb og Tamis-Lemondas beskrivelse. Derefter konkretiserer vi feltet nærmere ind på homoseksuelle fædre. Dette har vi gjort ved at gøre brug af forskellige forskere på området, heriblandt Patterson, Golombok og Tasker samt Gerald P. Mallon. Patterson er Professor in the Department of Psychology and in the Center for Children, Families, and the Law (Women, Gender & Sexuality u.å.). Vi bruger Pattersons kapitel om Gay Fathers, der bl.a. kommer ind på de forskellige muligheder, som homoseksuelle mænd har for at blive fædre og de udfordringer, man kan stå over for som homoseksuel far. Ydermere gør vi brug af Golombok, som er Professor of Family Research (Centre For Family Research u.å.) og Tasker, der arbejder som Senior Lecturer hos Department of Psychological Sciences (Birbeck University of London 2014). De har ligeledes skrevet et kapitel om Gay Fathers, hvor de refererer til forskellige undersøgelser om homoseksuelle fædre og deres børn. Derudover

Side 34 af 91

benytter vi Mallons Gay Men Choosing Parenthood fra 2004, som ligeledes omhandler problemstillinger knyttet til det at være homoseksuel mand og far på samme tid. Mallon er associate professor and executive director of the National Resource Center for Foster Care and Permanency Planning at Hunter College School of Social Work in New York City (Mallon 2004:177). Grunden til at projektet gør brug af flere forskellige forskere er, at der ikke findes én, som skriver bredt om feltet. For at sikre at feltet er dækket så meget som muligt, har vi brugt disse teoretikere til at supplere hinanden. Som tidligere nævnt tager vi forbehold for, at de alle skriver i en amerikansk kontekst og derfor beskriver homoseksuelle fædres oplevelser og erfaringer ud fra lovgivningen i USA. Her ville det have været mere relevant at gøre brug af forskere, som beskæftiger sig med problemstillingen i dansk kontekst, både fordi lovgivningen i Danmark er anderledes udformet og samfundets forestillinger om homoseksuelle fædre synes anderledes på en række områder. Dog findes der endnu ikke fyldestgørende forskning om homoseksuelle fædre i dansk kontekst. En mere konkret teori om homoseksuelle fædre er Charles Brinamen og Valory Mitchells sekstrins-model over homoseksuelle fædres psykosociale identitetsudvikling. Brinamen er Coordinator of Daycare Consultants of the Infant Parent Program at the University of California og Mitchell er Professor of Clinical Psychology, California School of Professional Psychology at Alliant University (Brinamen & Mitchell 2008:521) Deres model er opbygget ud fra en række interviews, som de har foretaget med ti homoseksuelle fædre og par. Vi har valgt at inddrage denne teori i projektet, da den kommer med konkrete eksempler på homoseksuelle fædres overvejelser omkring det at være homoseksuel og far på samme tid. Teorien vil blive benyttet i kombination med projektets primære og sekundære empiri, jf. analysedel B og C. En kritik af denne model kan være, at den kun er foretaget ud fra interviews med ti homoseksuelle fædre og par med børn under fem år. Den kan derfor ikke sige noget generelt om alle homoseksuelle fædre. Dog ser vi stadig, at den kan bruges til at give et overordnet billede af homoseksuelles fædres erfaringer.

Side 35 af 91

3.2 Redegørelse for teori Dette afsnit har til formål at redegøre for projektets teoretiske udgangspunkt. Afsnittet lægger ud med en introduktion til udviklingen inden for mandeforskningen, herunder Connells hegemoniske maskulinitetsbegreb og Demitrious kritik og udbygning heraf. Dernæst redegøres for udviklingen i faderrollen gennem tiden med udgangspunkt i Lamb og Tamis-Lemonda. Afslutningsvis præsenteres teorier om den homoseksuelle fars overvejelser og oplevelser i forbindelse med at blive far. De generelle overvejelser og forskellige måder at blive far på vil specielt tage udgangspunkt i Pattersons og Golombok og Taskers teorier. Dernæst fremlægges Brinamen og Mitchells teorier om den homoseksuelle mands overgang til at blive far.

3.2.1 Forestillinger om mænd og maskuliniteter Teorier om faderrollen og den homoseksuelle far udspringer alle af den generelle mandeforskning.

Mandeforskningen

opstod

som

selvstændigt

interessefelt

i

samfundsvidenskaberne i løbet af 1980’erne og beskæftiger sig med mange af de samme problemstillinger, som forskningen i kvinder gør (Reinicke 2011:204). Mandeforskningen omhandler generelt analyser af de eksisterende forestillinger og idealer, der knytter sig til det at være mand og studerer herunder maskulinitetsformer i forskellige kontekster (ibid.). En interessant del af mandeforskningen, i denne sammenhæng, er den socialkonstruktivistiske tilgang, som mange arbejder ud fra (ibid.:207). Den konstruktivistiske tilgang til feltet åbner op for alternative fremstillinger af mænd og maskulinitet, idet de traditionelle forestillinger udfordres (ibid.). Connell tager bl.a. afsæt i denne tilgang og undersøger, hvordan maskulinitet konstitueres og forandres i samfundet. Connells arbejde fokuserer på heterogeniteten blandt mænd og hvordan magtstrukturer i samfundet determinerer, hvilken form for maskulinitet, der er den dominerende, hvilket hun betegner som den hegemoniske maskulinitet (ibid.). Den hegemoniske maskulinitet skabes blandt mænd, men skal først og fremmest forstås i relation og kontrast til femininitet (Connell 2005:68). Magtkampene og ændringerne i mandebilledet kan bl.a. ses som baggrunden for de ændringer, der er sket i forestillinger om faderrollen jf. Lamb og Tamis-Lemonda. Der åbnes op for, at faderen også kan indtage andre roller end den stærke primære forsørger af familien (Lamb &

Side 36 af 91

Tamis-Lemonda 2004:4). Brugen af begrebet hegemonisk maskulinitet i forhold til en teoretisering af de kønslige magtrelationer, der udspiller sig imellem mænd, er ifølge Connell nødvendig for at kunne sammentænke maskulinitetsteorier med den bredere kønsforskning (Connell 2005:xviii) og er dermed en måde at tænke ændringer i mandebilledet og maskulinitetsformer på. Connells teori om den hegemoniske maskulinitet bygger netop på hendes kritik af, at magtrelationers betydning for konstitueringen af maskuliniteter ikke var en del af den eksisterende forskning i kønsroller (Demitriou 2001:338). Hun mener bl.a., at den tidligere kønsrolleforskning ikke formåede at omfatte de forandringer og kampe, der udspiller sig mellem og iblandt kønnene og at forandringsperspektivet manglede. Selve modstanden i magtrelationen er det essentielle for Connells teori om den hegemoniske maskulinitet (ibid.:339). Ifølge Demitriou læner Connells forståelse af køn sig op af Judith Butlers konstruktivistiske tilgang: “In this sense, gender is not a fixed set of social norms that are passively internalized and enacted, but it is constantly produced and reproduced in social practice.” (Demitriou 2001:340). Denne tilgang bygger på en forståelse af køn og fx maskuliniteter som noget der eksisterer som konsekvens af individers handlinger (ibid.). I Connells kønsforståelse er det altså centralt at tale om maskuliniteter frem for maskulinitet, netop fordi køn udspiller sig i flere forskellige arenaer og historiske kontekster (ibid.). Connells teori om den hegemoniske maskulinitet er derfor hovedsageligt en social teori, der centrerer sig omkring mænds dominans over kvinder. Udover denne dominans er også de interne magtkampe mellem maskuliniteter med til at konstituere den hegemoniske maskulinitet: “Particular masculinities are themselves subordinated by the hegemonic practice and their situations are related in different ways to the overall logic of the subordination of women to men.” (Demitriou 2001:340). Ifølge Connell er mænd ikke en afgrænset homogen gruppe, men netop karakteriseret af at være internt differentieret. I forståelsen af den hegemoniske maskulinitet ligger der også en

Side 37 af 91

underordning

af

de

maskulinitetsformer,

der

ikke

passer

på

den

dominerende

maskulinitetsforståelse. Her cementeres koblingen mellem mænds dominans over kvinder og det interne hierarki blandt mænd (ibid.:341). Denne forståelse af et hegemonisk forhold i relation til både mænds dominans over kvinder og den hegemoniske maskulinitets dominans over andre maskulinitetsformer benævner Demitriou hhv. external- og internal hegemony (ibid.). I konstitueringen af patriarkatet er forståelsen af det interne hegemoni, ifølge Demitriou, nødvendig: “In this second sense of the term, hegemonic masculinity refers to a social ascendancy of one group of men over others.” (Demitriou 2001:341). I en moderne vestlig kontekst kommer denne underordning af en gruppe af mænd, ifølge Connell, bedst til udtryk i form af homoseksuelle mænds underordnede position (Connell 2005:216). Denne underordning gør sig gældende i flere forskellige henseender, både i forhold til sociale og prestigemæssige kontekster, men også i konkrete materielle praksisser (Demitriou 2001:341). Ifølge Demitriou skal hovedårsagen til denne dominans findes i, at patriarkatet kun kan bestå, hvis homoseksuelle mænd negligeres, da den eksterne hegemoniske maskulinitet specielt består i det heteroseksuelle mandebillede (ibid.:344). Demitriou argumenterer for, at Connells fremstilling af den hegemoniske maskulinitet er for ensidig og inddrager derfor Antonio Gramscis implicitte skelnen mellem internal- og external hegemony og hans særlige vægt på modstanden i magtrelationerne i forhold til det interne hegemoni (ibid.:347). Ifølge Demitriou bør forståelsen af den hegemoniske maskulinitet ikke være så skarpt afgrænset, som det ellers har været tilfældet, men i højere grad være en hybrid af flere forskellige maskulinitetsformer: “(...) hegemonic masculinity is not a purely white or heterosexual configuration of practice but it is a hybrid bloc that unites practices from diverse masculinities in order to ensure the reproduction of patriarchy.” (Demitriou 2001:337). Denne forståelse er netop mulig med en større vægt på de underordnedes modstand i magtrelationerne. Dette mener Demitriou, at Connells teori mangler, idet hendes forståelse tegner et dualistisk billede af forholdet mellem den hegemoniske- og underordnede maskulinitet (ibid.:348). Med inspiration fra Homi Bhabhas teoretisering af historic bloc plæderer Demitriou

Side 38 af 91

for en mere nuanceret forståelse af begrebet hegemonisk maskulinitet og fremlægger begrebet masculine bloc (ibid.:343). Bhabhas konceptualisering af historic bloc bygger netop på en større grad af forhandling om den hegemoniske maskulinitet snarere end en direkte fornægtelse (ibid.). De elementer, som ellers ville tilhøre den underordnede maskulinitet bliver i større grad en del af den hegemoniske maskulinitet gennem forhandling og tilegnelse samt en form for oversættelse af disse karakteristikker (ibid.:349). Denne proces er, ifølge Demitriou, en vigtig del af dannelsen af patriarkatet (ibid.). Demitrious masculine bloc rummer altså en mere differentieret tilgang til hegemonisk maskulinitet, hvor underordnede maskuliniteter i højere grad inkorporeres i den dominerende maskulinitet, og hvor forståelsen af maskulinitet og magt har en mindre dualistisk karakter. (ibid.). Han eksemplificerer denne proces ved den homoseksuelle maskulinitets gradvise fremkomst i den nuværende masculine bloc. De homoseksuelle karakteristikkers inkorporering i the masculine bloc hænger nøje sammen med graden af gay visibility (ibid.:350). Jo mere synlig den homoseksuelle verden er i samfundet, jo mere sandsynligt vil det, ifølge Demitriou, være, at elementer fra den homoseksuelle verden integreres i the masculine bloc (ibid.:350). Gennem det kapitalistiske samfund og bl.a. reklamer for forskellige produkter til mænd bliver mere feminine elementer i højere grad synlige i hverdagen. Dette er, mener Demitriou, en af hovedårsagerne til, at de to verdener i de senere år er begyndt at smelte mere sammen, og at både den homoseksuelle- og heteroseksuelle mand begynder at låne elementer fra den anden verden (ibid.:350ff). Mandebilledet ændrer sig på denne måde gennem en forhandling af hvad maskulinitet bør indeholde, og den hegemoniske maskulinitet indbefatter på denne baggrund både elementer fra den heteroseksuelle verden, som Connells udlægning, og den homoseksuelle, som før stod i direkte kontrast til den dominerende maskulinitet.

3.2.2 Faderrollen Siden industrialiseringen har faderrollen skiftet fra at være den moralske leder til at være den økonomiske forsørger for familien. Efter Den Store Depression, hvor mange mænd fejlede som den økonomiske forsørger i familien, udviste samfundsforskerne en bekymring for, at det ville Side 39 af 91

påvirke faderen i forhold til at være en maskulin rollemodel for deres sønner. I løbet af det 20. århundrede begyndte der at komme mere fokus på, at manden skulle involveres mere i børnenes liv, og fædrene blev opfordret til dette (Lamb & Tamis-Lemonda 2004:3). Det ses i dag, at flere og flere fædre er begyndt at tage del i børnenes opdragelse samt i pasningen af dem, men det er imidlertid en udvikling, der sker langsomt. I forlængelse heraf har typen af familiekonstellation ligeledes en betydning for graden af faderens deltagelse. Bl.a. ses det, at fædre er proportionalt mere involverede i børnepasning- og opdragelse, jo mere beskæftiget moren er (ibid.:2f) Både den historiske, kulturelle og familiemæssige ideologi er i høj grad bestemmende for faderens interaktion med børnene. Dette har betydning for den tid, faderen tilbringer sammen med sine børn, de aktiviteter de foretager sig sammen og for kvaliteten af far-barn relationen (ibid.:3). Ydermere har konceptualiseringer af faderrollen udviklet sig gennem tiden. Tidligere blev faderrollen beskrevet meget snævert med begreber som forsørgeren, forskeren, teoretikeren og udøveren, hvorimod faderrollen i dag forbindes med betydningsfulde roller som fx ledsager, omsorgsgiver, ægtefælle, beskytter, forbillede, moralsk guide, lærer og forsørger. Lamb og Tamis-Lemonda betoner, at der er en tendens til, at der kun fokuseres på den ene af rollerne afhængig af, hvilken historisk og kulturel kontekst, man befinder sig i (ibid.:3f). Psykologen, Svend Aage Madsen, kommer i sin bog Fædrenes tilknytning til spædbørn ind på en beskrivelse af den moderne far. I den forbindelse bruger han begrebet dad, som han definerer som det nye faderideal, der gør sig gældende i dag (Madsen et al. 2002:21). Dette er et begreb, som ikke har fået nogen benævnelse i Danmark, men som stadig har fået sin fremkomst siden 1970’erne og 1980’erne. Her sås en tendens, hvor flere og flere fædre begyndte at deltage i børnenes hverdag ved at hente og bringe samt at fædre begyndte at tage barselsorlov (ibid.:23) Det nye faderideal opstod i den amerikanske middelklasse og kan ses som værende en modsætning til den mere autoritære og fraværende far. En dad er en som er mere nærværende, omsorgsfuld og tager dagligt del i opdragelsen af sine børn, dog ikke på lige fod med moderen. Med udbredelsen af dette nye faderideal opstod der nye former for relationer mellem fædre og børn (ibid:21). Især i 1990’erne og frem fik familien tildelt en højere prioritering for flere.

Side 40 af 91

Madsen udtaler, at det tyder på, at udviklingen vil gå i en retning, hvor der vil forekomme endnu mere ligestilling i forhold til forældreskabet. En sådan udvikling ser Madsen som værende ny for vores kultur (ibid:27). Så selvom man traditionelt har haft et billede af faderen, som den primære økonomiske forsørger, udfylder de også mange andre roller. Tidligere studier viser dog, at moderen og faderen udfylder meget bestemte roller i interaktionen med deres børn. I disse studier bliver moderen beskrevet som den primære omsorgsgiver og manden som den, der primært interagerer med børnene via leg. Dette billede er dog, ifølge Lamb og Tamis-Lemonda, misvisende, da faderen også udfylder andre roller. Mange studier viser netop, at moderen leger mere med børnene i det samlede billede, men fordi legen mellem far og barn bl.a. er mere højrøstet, er det med til at give et billede af, at det i højere grad er faderen, der leger mest med barnet, og moderen, der er den primære omsorgsgiver (Lamb & Tamis-Lemonda 2004:4). Desuden viser undersøgelser, at sensitive fædre, der interagerer med barnet ved snak og ved at opmuntre til læring har en lige så stor betydning for barnets kognitive og lingvistiske udvikling, som mødrenes interaktion med barnet har (ibid.). På denne baggrund er der altså grund til at se faderrollen som andet end bare en legekammerat og rollemodel (ibid.). Lamb og Tamis-Lemonda konkluderer overordnet set, at der ikke er noget der indikerer, at fædre og mødre har forskellig påvirkning på deres børn, men at forskellene tværtimod synes langt mindre udtalte end lighederne. Derimod er det vigtige nærmere at se på, hvordan forældrene varetager forældrerollen end på de kønsmæssige karakteristika: “The important dimensions of parental influence are those that have to do with parental characteristics rather than gender-related characteristics.” (ibid.:10). Når det kommer til selve faderrollen findes der altså ikke én enkelt rolle, som alle fædre bør tilstræbe. Snarere forekommer det, at en succesfuld far er en, som formår at tilpasse sig de krav og regler, der eksisterer i den sociokulturelle samt familiære kontekst, som han befinder sig i. Ifølge Lamb og Tamis-Lemonda kan en høj grad af faderlig deltagelse være godt for barnets udvikling i nogle sammenhænge, mens det kan have en negativ indvirkning i andre tilfælde (ibid.:11). Med Madsens begreb dad ses det, at der i dag eksisterer en mere nærværende og omsorgsfuld far, som også vil være en del af sit barns hverdag og opdragelse. Dette er en

Side 41 af 91

faderrolle, som fremkommer mere og mere i nutidens Danmark og dermed peger i en anden retning end tidligere, hvor en far var mere fraværende og autoritær.

3.2.3 Homoseksuelle fædre Udover de udfordringer og overvejelser, som mange mænd oplever i forbindelse med at blive far, er der for homoseksuelle mænd, som ønsker at få børn, en række andre problematikker, der knytter sig til det at være far og homoseksuel på samme tid. Dette afsnit vil redegøre for de forskellige måder at blive og være homoseksuel far og de problemstillinger, som mange homoseksuelle fædre oplever. Afsnittet tager udgangspunkt i Golombok og Tasker samt Patterson. Derefter præsenteres Brinamen og Mitchells teori om homoseksuelle fædres identitetsudvikling og forening af det at være far og homoseksuel på samme tid. Fokus i afsnittet vil være på de homoseksuelle mænd, der bliver fædre, efter de er sprunget ud. Ifølge Golombok og Tasker har homoseksuelle fædre altid haft børn, men det er først inden for de seneste par år, at homoseksuelle fædre lever sammen med deres børn, og i mange tilfælde agerer som den primære omsorgsgiver for barnet (Golombok & Tasker 2010:319f). En generel karakteristik af ‘den homoseksuelle far’ er svær at lave, idet der findes mange forskellige typer af homoseksuelle fædre, hvor andre sociale stratificeringsmekanismer såsom alder, etnicitet, uddannelse etc. spiller ind (Patterson 2004:397). Udover disse er måden hvorpå den homoseksuelle mand er blevet far også central for, hvordan man kan karakterisere den homoseksuelle far og de problemstillinger, han oplever. Den største gruppe af homoseksuelle fædre er mænd, der har fået børn med en kvinde i et tidligere forhold, og som efterfølgende springer ud som homoseksuel (ibid.:398). Ifølge Golombok og Tasker er det specielt denne gruppe af fædre, som forskningen har været centreret omkring. Det er først i de senere par år, at fokus er kommet over på andre grupper af homoseksuelle mænd (Golombok & Tasker 2010:320). Der kan lægge forskellige årsager til grund for, at disse mænd først springer ud efter de har fået børn, ligesom det er forskelligt i hvor høj grad, de lever åbent som homoseksuelle overfor deres børn (ibid.). Når homoseksuelle fædre er blevet far på denne måde indgår der helt naturligt en mor i barnets liv. Det er dog forskelligt, hvor meget kontakt faderen har til moderen i sådanne tilfælde, idet nogle fx flytter sammen med en anden mand, mens andre bibeholder forholdet til kvinden (ibid.). Side 42 af 91

I takt med at homoseksuelle mænds rettigheder er blevet forbedret i forhold til at få børn, er der opstået flere muligheder for at blive far uden at have en relation til en kvinde på en eller anden måde. En anden gruppe af homoseksuelle fædre udgøres af fædre, der er enten plejeforældre eller har adopteret efter de er sprunget ud (ibid.:399). Der er meget diversitet i denne gruppe, da adoptionen både kan være af partnerens biologiske børn eller børn med særlige behov. Derudover varierer børnenes alder og etnicitet også meget (ibid.). Adoption kan være en meget besværlig mulighed for homoseksuelle mænd, hvilket bl.a. skyldes, at flere bureauer ofte har negative og stereotype synspunkter på homoseksuelle fædre. Dette gør i mange tilfælde, at homoseksuelle fædre oplever diskrimination i form af, at de bliver placeret bagerst i køen, eller at de bliver matchet med børn, der har vanskeligheder (ibid.:321). Det forekommer derfor, at nogle mænd vælger at undlade at fortælle om deres homoseksuelle forhold for at have bedre mulighed for adoption. Dette kan dog have juridiske konsekvenser, da den homoseksuelle far, der ikke juridisk er anerkendt, oftest kan efterlades i en potentielt sårbar position, hvor han ikke er i stand til at kunne tillade medicinske og juridiske beslutninger for barnet (ibid.). Selvom der er mange udfordringer forbundet med at adoptere for homoseksuelle mænd, enten alene eller som par, er det altså en mulighed for at få børn uden at skulle samarbejde om barnet med en kvindelig anden- eller tredjepart. I disse tilfælde agerer faderen/fædrene, som den primære omsorgsgiver for barnet og det er specielt her, at debatter omhandlende faderrollen og kønsrollebalancen stammer fra (Weeks et al. 2001:157). En tredje gruppe homoseksuelle fædre er mænd, der er blevet fædre ved at benytte en surrogat mor og derfor er biologiske forældre til barnet (Patterson 2004:399f). Ved fødslen fraskriver moren sig forældrerettigheder og ansvar, og den biologiske far bliver den eneste juridiske forælder, medmindre partneren adopterer barnet (ibid.). På denne måde bliver faderen/fædrene biologiske forældre til barnet og kan samtidig blive forældre efter at være sprunget ud som homoseksuel (Golombok & Tasker 2010:321). Selvom det kan være en dyr løsning for mange, og det også er forbudt i fx Danmark, kan forældreskab via surrogatarrangementer være en måde at få et barn på, uden at skulle dele barnet med en anden- eller tredjepart (ibid.). En fjerde vej hvorigennem homoseksuelle mænd kan blive forældre er at indgå en aftale med én eller flere kvinder om at få et barn sammen (Patterson 2004:399f). Dette kan både være med én

Side 43 af 91

eller flere lesbiske kvinder eller en heteroseksuel kvinde (Golombok & Tasker 2010:321f). I disse konstellationer kan forældrene enten bo sammen eller hver for sig, men i begge tilfælde indgår faderen/fædrene ikke i et seksuelt forhold med kvinden (Patterson 2004:399f). I sådanne aftaler er faderen den kendte sæddoner og bliver derfor biologisk far til barnet (Golombok & Tasker 2010:321). Når homoseksuelle mænd får børn på denne måde, deler de altså barnet med en kvindelig anden- eller tredjepart og beslutninger omhandlende barnet på forskellige måder skal tages sammen med moderen til barnet (ibid.). Detaljerne om forældremyndighed etc. i disse konstellationer varierer meget fra situation til situation, og barnet/børnene kan altså have op til fire forældre og tilsvarende otte bedsteforældre (Patterson 2004:400). Der eksisterer altså mange forskellige måder og veje at blive forældre på for homoseksuelle mænd. Alt efter hvilken metode man vælger, knytter der sig forskellige problemstillinger til det at være far. I det følgende vil vi opridse nogle af de problemstillinger, som teorier på området er centreret omkring. Mallon nævner, at der som resultat af, at flere homoseksuelle fædre lever åbent med rollen som homoseksuel far, og ikke skjuler det bag en identitet som heteroseksuel, er tale om en helt ny type faderrolle (Mallon 2004:3). Mange af de oplevelser, som heteroseksuelle mænd oplever i forbindelse med at blive fædre er dog de samme som homoseksuelle mænds erfaringer (ibid.:4). En af hovedforskellene er, at homoseksuelle mænd ikke har de samme muligheder for at få børn på en naturlig måde som de fleste heteroseksuelle mænd (Patterson 2004:406). Der er således en række andre overvejelser relateret til, hvordan homoseksuelle mænd kan og ønsker at få børn (Mallon 2004:4). Det er ofte de logistiske problemer og mangel på information, der er centrale i fædrenes overvejelser i denne forbindelse (Patterson 2004:406). Mallon argumenterer for, at de problemer, som homoseksuelle mænd oplever, udspringer af et heteronormativt samfund, der bygger på en tankegang om, at samfundet bør være heteroseksuelt, og der som konsekvens heraf foregår en diskriminering af homoseksuelle i forskellige institutioner i samfundet, i dette tilfælde de institutioner, der omhandler børn i velfærdssamfundet (ibid.). Patterson beskriver ligeledes, hvordan homoseksuelle forældrepar ofte oplever flere problematikker i forbindelse med at blive forældre i kraft af deres position som medlemmer af en på forhånd stigmatiseret gruppe i samfundet (Patterson 2004:406).

Side 44 af 91

På trods af den diversitet, der eksisterer i gruppen af homoseksuelle fædre, peger bl.a. Golombok og Tasker på, at: “(...) the main issue that gay fathers have in common may not be related to parenting per se but to how to best prepare their children to deal with societal institutions, communities, and individuals that rarely affirm gay fathering, frequently ignore it, or sometimes are openly hostile toward it.” (Golombok & Tasker 2010:322). Denne problemstilling knytter sig også til førnævnte omkring homoseksuelle fædres position i samfundet (Patterson 2004:406). Fællesnævneren for alle homoseksuelle fædre er overvejelser omkring, hvordan de skal fortælle deres børn om deres seksualitet og forberede dem på det omkringliggende samfunds nogle gange negative forestillinger om homoseksuelles forældreskab (Golombok & Tasker 2010:322).

3.2.4 Homoseksuelle mænds overgang til at blive fædre Både Mallon, Patterson samt Golombok og Tasker nævner manglen på forskning omkring homoseksuelle fædres overgang til at blive forældre (Mallon 2004:4; Patterson 2004:406; Golombok & Tasker 2010:323). Der er dog begyndt at opstå en større interesse for dette felt. Brinamen og Mitchell mener ligeledes, at forskningen omhandlende fædre, der er blevet forældre efter de har skabt en homoseksuel identitet og lever åbent som homoseksuel, er mangelfuld (Brinamen & Mitchel 2008:522). De står bag en undersøgelse af homoseksuelle fædre, der fik børn efter at være sprunget ud og fremlægger på denne baggrund en seks-trins model for homoseksuelle mænds psykosociale identitetsudvikling og deres måde at håndtere foreningen af at være homoseksuel og far på samme tid. Ifølge Brinamen og Mitchell skal homoseksuelle mænd, der ønsker at blive forældre, forsøge at forene de to identiteter, der ofte er blevet set som modstridende og dikotomiske (ibid.). Opfattelsen af at de to identiteter har en dikotomisk karakter stammer både fra majoriteten af heteroseksuelle, men eksisterer også i mange homoseksuelle sammenhænge og miljøer (ibid.). Den generelle forskning i både mænd og kvinders overgang til at blive forældre peger på, at det i alle tilfælde: “(...) requires an evaluation of one’s life, changes in and exploration of one’s identity, and the wish to share life’s lessons with the next generation.” (Brinamen & Mitchell Side 45 af 91

2008:522). Når homoseksuelle mænd ønsker at blive far, inkluderer udviklingen af identiteten derudover også en accept af at være mand og samtidig være den primære omsorgsgiver for barnet. Kombinationen af disse to roller bliver ligeledes set som svære at forene, og er derfor også en central overvejelse for mange homoseksuelle mænd, der ønsker at få børn (ibid.). Brinamen og Mitchell peger på tre problemstillinger, der særligt knytter sig til homoseksuelle mænds ønske om at blive far, hhv. i det heteroseksuelle samfund, det homoseksuelle samfund og tanken om at være The Mothering Father (ibid.:522ff). Når homoseksuelle mænd bliver forældre, indgår de naturligt i mange sammenhænge hvor majoriteten er heteroseksuelle, fx i forbindelse med barnets skolegang (ibid.:523). I denne forbindelse nævner de, at den homoseksuelle far: “(...) may have to address negative stereotypes and fears about his interest in children [red.]. In doing so, he may to some extent reconceptualize his relationship with the heterosexual community.” (Brinamen & Mitchell 2008:523). Ifølge Brinamen og Mitchell oplever homoseksuelle fædre, i modsætning til homoseksuelle mænd, der ikke har børn, en større tilknytning til det omkringliggende samfund idet de af flere omgange, i forbindelse med barnet bliver tvunget til at forholde sig til sin egen position og forklare denne over for andre, der måske har nogle negative fordomme om homoseksuelle fædre (ibid.). I forhold til det homoseksuelle samfund opstår der, ifølge Brinamen og Mitchell, flere problemstillinger. Den første går på, at homoseksuelle kvinder og mænds ønske om at få børn, i modsætning til heteroseksuelles, i mange år er blevet opfattet som noget negativt af mange homoseksuelle selv. Grunden til dette kan eksempelvis hænge sammen med, at homoseksuelle mænd, for at få børn på den ene eller anden måde, er nødsaget til at have en forbindelse til den heteroseksuelle verden (ibid.). Der er dog sket en udvikling i forhold til denne tankegang i løbet af de seneste par årtier, hvor flere og flere homoseksuelle er blevet forældre (ibid.). En anden problemstilling, knyttet til den homoseksuelle verden, er, at mange homoseksuelle fædre, pga. et traditionelt billede af, at homoseksuelle mænd lever et singleliv: “(...) must redefine what it means to be gay because the responsibilities of fatherhood require stability (...)” (Brinamen &

Side 46 af 91

Mitchell 2008:523). Idéen om en stabil far, specielt hvis han agerer som den primære omsorgsgiver for barnet, kan være svær at forene med samfundets og homoseksuelle mænds egne forestillinger om det at være homoseksuel mand (ibid.). Den sidste problemstilling omhandler et brud med tanken om moderen, som den primære omsorgsgiver for barnet. Brinamen og Mitchell nævner, at de fædre, der indtager denne rolle ofte gør det på baggrund af ydre omstændigheder, såsom skilsmisse og ikke, som homoseksuelle fædre, vælger det til. Dette er især tilfældet når den homoseksuelle far ikke samarbejder om barnet/børnene med en kvindelig anden- eller tredjepart (ibid.:524). Når den homoseksuelle mand indtager rollen som ’mor’, er det, ifølge Brinamen og Mitchell, forbundet med en masse tanker, som i mange tilfælde kan have en stressende karakter, da dette strider mod de traditionelle kønsrolleforestillinger (ibid.): “The gay father struggles with his own and others’ previously held beliefs about mothering and the ability of men to provide such care (...)”. (Brinamen & Mitchell 2008:524). Samtidig kan det omkringliggende samfunds forestillinger også påvirke faderens oplevelse af at være The Mothering Father (ibid.).

3.2.5 Brinamen og Mitchells sekstrins-model Brinamen og Mitchells sekstrins-model skitserer den homoseksuelle fars identitetsudvikling fra at være sprunget ud til at blive far. Modellen bygger både på den homoseksuelle fars egne tanker og følelser og det omkringliggende samfunds tanker om dem (ibid.:528). De første fem trin omhandler tiden inden forældreskab. Første trin, Abandoning a Parent Identity vedrører et afkald på ideen om faderskab. Denne accept af ikke at kunne blive far er, ifølge Brinamen og Mitchell, et resultat af en diskurs i samfundet om at et barn bør opfostres i en heteroseksuel familie med to forældre (ibid.:529). Den homoseksuelle far er i mange tilfælde selv opvokset i en heteroseksuel kernefamilie og har dette som billede på, hvordan et barns opvækst bør være. Dette strider imod de stereotyper om homoseksuelle mænds liv, der dominerer samfundet (ibid.). Næste trin, Comfort in a Gay Identity er centralt for de begyndende overvejelser om at blive far. Dette trin handler om, at den homoseksuelle mand opbygger en større selvtillid i denne rolle og springer ud overfor flere mennesker og i flere sammenhænge (ibid.). Brinamen og Mitchell Side 47 af 91

nævner i den forbindelse, at selvom ønsket om at blive far har bedre grobund jo mere selvtillid den homoseksuelle mand har, er det stadig ikke en reel mulighed at få børn. Dette hænger sammen med det foregående trin, og at succeskriteriet for homoseksuelle mænd på dette stadie ikke er at blive far, men en række andre mål såsom karriere og sundhed (ibid.). Når den homoseksuelle mand har opbygget en vis grad af selvtillid handler tredje trin, Recognition of Gay Families, om at redefinere samfundets og mandens forestillinger om hvad en familie er: “In order to prepare for the idea of gay parenting, one must also accept that families are defined by emotional relationships and not necessarily blood and marriage.” (Brinamen & Mitchell 2008:530). På dette trin begynder den homoseksuelle mand at observere andre homoseksuelle par med børn og ændrer det billede af en familie, som han har (ibid.). Fjerde trin, Seeking Models and Mentors, bygger videre på tredje trin og omhandler en dybere interesse for at blive far. Den homoseksuelle mand begynder at undersøge, hvilke muligheder der er tilgængelige for at få børn og kigger nærmere på undersøgelser, som omhandler, hvordan homoseksuelles børn udvikler sig. Mange finder også konkrete rollemodeller i andre homoseksuelle forældre (ibid.). Dette trin er endvidere centralt, fordi det indebærer, at den homoseksuelle mand bliver konfronteret med de udfordringer, der kan være i forhold til at blive far i hans position. Eksempelvis oplever mange homoseksuelle mænd og fædre, ifølge Brinamen og Mitchell, en frygt for, at deres seksuelle orientering vil påvirke barnet på den ene eller anden måde. Dette kan fx være samfundets reaktioner på, at barnet har to homoseksuelle fædre og bliver mobbet på denne baggrund, eller at forældrenes seksualitet vil påvirke barnets egen seksuelle udvikling (ibid.:531). Udover samfundets respons mærkede størstedelen af fædrene i Brinamen og Mitchells undersøgelse også en frygt for familiens respons på deres ønske om at blive far (ibid.).

Side 48 af 91

Ved det femte trin, Recognizing the Strengths of the Gay Father, tages beslutningen om at blive far (ibid.). Her forsøger den kommende far at modarbejde den frygt, han evt. har for at være homoseksuel mand og far på samme tid ved at fokusere på de positive sider, der kan være ved at være homoseksuel far (ibid.532). Brinamen og Mitchell påpeger i den forbindelse, at deltagerne i undersøgelsen selv fokuserer på, at deres position som homoseksuelle overvejende vil være en positiv ting for deres måde at være far på. Deres tidligere møde med ofte negative stereotyper omkring homoseksuelle mænd kan være positivt i forhold til deres forsøg på at udfylde faderrollen, da der ikke er de samme forventninger til hvordan de skal agere, som der er for mange heteroseksuelle fædre (ibid.). Dette skaber i mange tilfælde en større grad af fleksibilitet i forhold til, hvilken type far den homoseksuelle mand kan være, bl.a. muligheden for at faderen kan agere som den primære omsorgsgiver for barnet (ibid.). Det sjette trin, Integrating an Expanded Identity, omhandler hvorledes de homoseksuelle mænds forestilling om sig selv i det homoseksuelle og heteroseksuelle samfund ændres efter, at de har påtaget sig en ny identitet i form af at være blevet far. Her påpeger Brinamen og Mitchell, at det netværk, som de homoseksuelle er en del af ændres efter de er blevet fædre. Mange føler en form for eksklusion fra det fællesskab, de var i før (ibid.:533). En af grundene til dette er bl.a., at det endnu ikke er så udbredt. Der er stadig mange homoseksuelle, som aldrig ville vælge at få børn, hvilket medfører, at dem der tager valget er i mindretal (ibid.:534). Derved føler de fleste af de homoseksuelle fædre, at de er anderledes end andre homoseksuelle, samtidig med, at de ikke er ligesom andre heteroseksuelle fædre. “The fathers in this study felt, at least occasionally, that by being gay fathers they were somehow set apart from other gay men and from heterosexual fathers and were creating a new status” (ibid.:535). Overordnet handler den sidste fase om, at de homoseksuelle fædre skal formå at integrere deres nye identitet som homoseksuel far i de forskellige netværk samt fællesskaber, de er en del af (ibid.535).

Side 49 af 91

Kapitel 4: Analyse Analysen tager udgangspunkt i projektets problemformulering og ønsker dermed at undersøge, hvilke udfordringer homoseksuelle fædre oplever i forbindelse med deres rolle i en regnbuefamilie samt hvilke argumenter for og imod denne familiekonstellation, der kan udledes på baggrund af projektets empiri. Vi vil besvare denne problemstilling gennem tre analysedele, som tager afsæt i hhv. arbejdsspørgsmål A, B og C.

4.1 Analysedel A Dette afsnit er en besvarelse af arbejdsspørgsmål A og har derfor til hensigt at belyse, hvordan familiestrukturen har udviklet sig over tid fra den traditionelle kernefamilie til i dag at bestå af flere forskellige familiekonstellationer. På den baggrund indledes afsnittet med en gennemgang af familiestrukturen i det individualiserede samfund i dag, hvorefter det belyses, hvordan familiestrukturen overordnet set har udviklet sig siden industrialiseringen. Endvidere har spørgsmålet til formål at redegøre for homoseksuelle fædres rettigheder i forbindelse med at få børn. Besvarelsen tager afsæt i litteratur om familiens udvikling af Mai Heide Ottosen, Palle Ove Christiansen samt Dencik et al., som suppleres med ekspertinterview med Karen Sjørup og Hans Christian Seidelin. Afslutningsvis inddrages Børneloven fra 2013 samt ændringerne til denne fra år 2014.

4.1.2 Familiens betydning i det individualiserede samfund Familien udgør på mange måder en central institution i samfundet i dag (Ottosen 2011:181). Talcott Parsons var en af de første til at beskrive familien som institution, idet han betoner, hvordan dens funktion er at “mediere mellem individ og samfund” (ibid.:183) og at familien således bidrager til at skabe sammenhængskraft i samfundet (ibid.:183). Det kan dog være svært at konstruere en entydig definition af familien, da der, specielt i dag, findes mange forskellige konstellationer, bl.a. regnbuefamilier. En måde at komme nærmere en definition er dog ved at se på forskellige kriterier, som tilsammen kan være med til at beskrive en social gruppe som netop familien (ibid.:181). Her peger Ottosen på en række kriterier, som alle forekommer i en traditionel kernefamilie; det domestiske, slægtskab, juridiske regler og socialt kriterium. Det domestiske refererer til, at den pågældende gruppe er under samme husholdning. Med slægtskab Side 50 af 91

ses der nærmere på biologien, altså at man er genetisk forbundet. De juridiske regler henviser bl.a. til forældremyndighed, forsørgelse, arv og ægteskab. Det fjerde kriterium, nemlig det sociale, ses i forhold til de opgaver og aktiviteter, der bliver foretaget sammen i familien. Dette sættes i relation til opdragelse, økonomisk og praktisk udveksling, omsorg og intimitet (ibid.:181). Dette vil blive udfoldet yderligere i analysedel C i forhold til, hvordan disse kriterier ikke er opfyldt i alternative familiekonstellationer og dermed hvordan fx regnbuefamilier adskiller sig fra den traditionelle kernefamilie. Samfundets udvikling de senere år har imidlertid været med til at indikere, at forståelsen af familien skal revurderes, da de mange nye familiekonstellationer ikke nødvendigvis indeholder alle disse kriterier på én gang (ibid.). Dette bliver understøttet af, at forskere på området ikke længere benytter sig af disse stramme kriterier, når de beskæftiger sig med familieområdet (Dencik et al. 2008:33). I forlængelse heraf har Danmarks Statistik bl.a. lavet en ny definition af begrebet familie: “En familie er defineret som én voksen eller et par voksne, der bor på samme adresse med eller uden hjemmeboende børn under 18 år. Som par regnes to voksne, der enten er gift med hinanden eller er registreret partnere; eller to personer af forskelligt køn, med en aldersforskel på under 15 år. Børn dvs. personer, der ikke er fyldt 18 år, opgøres som deres egen familie, hvis de ikke bor sammen med nogen af forældrene, hvis de er gift, eller hvis de har deres egne børn” (ibid.:35). I forbindelse hermed udtaler Sjørup, at der i samfundet er en tendens til, at man udskyder at få børn, hvilket medfører, at familierne i dag bliver mere tilfældigt sammensat, da de ikke nødvendigvis er planlagt på forhånd (bilag 4, Sjørup:08.15). Dette giver, ifølge Sjørup, plads til nye familiekonstellationer, som eksempelvis ’bøssefamilier’. I relation til dette påpeger hun, at det særligt er i storbyerne, at disse alternative familiekonstellationer opstår (ibid.), hvilket kan ses som et resultat af den øgede mangfoldighed og diversitet, som typisk kendetegner storbyer. På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at familiebegrebet i dag rækker vidt, og at familien ikke længere kun består af far, mor og børn, som overordnet set ligger til grund for den traditionelle beskrivelse af kernefamilien. Dencik et al. betoner, at familieinstitutionen oplever nye vilkår og nye funktioner, da den som enhver anden institution bliver påvirket, når samfundet

Side 51 af 91

ændrer sig (Dencik et al. 2008:114). I forlængelse heraf argumenterer sociologerne Ulrich Beck og Elisabeth Beck-Gernsheim, at mange af de forandringer, der er sket i familien kommer af, at der er sket en individualisering i samfundet: “Individualisering frigør individet fra traditionelle forpligtelser og giver det øget mulighed for personlig frigørelse” (Ottosen 2011:184). Netop denne personlige frigørelse medfører, at individer har større mulighed for selv at forme deres liv i forhold til ægteskab, børn og seksuel præference, og denne udvikling kan endvidere ses som grundlag for, at der i dag findes mere pluralistiske familieformer (ibid.:184). Det er ikke kun Beck og Beck-Gernsheim, der peger på denne individualiseringstendens. Flere af sociologiens store teoretikere som Durkheim, Weber, Giddens og Bauman peger ligeledes på en øget individualisering i samfundet i dag (ibid.:119f). Fælles for disse er, at de ser individualiseringen som “menneskers tiltagende »frisathed« i relation både til givne fællesskaber og i forhold til de enkelte individers udformning af deres egen livsbane” (ibid.:120), således at det i højere grad er op til den enkelte at disponere over sit liv (ibid.). Sjørup tilslutter sig dette synspunkt og argumenterer, at vi i dag kan betragtes som ’projektmennesker’ (bilag 4, Sjørup:16.04) som følge af individualiseringen, idet den enkelte i højere grad er herre over sin egen skæbne, hvilket ikke var tilfældet tidligere. Ifølge Sjørup tager selve tilgangen til livet i dag udgangspunkt i denne projektmåde: “(...) en projektmåde at gå til livet på, og at være ansat på og hvor børnene også bliver et projekt og forholdet bliver et projekt, og på den måde er det, så lever i ikke i et samfund med livsskæbner, på samme måde som man har gjort tidligere” (ibid.). Dermed kan det argumenteres, at familien ikke længere bliver formet efter materielle og sociale forudsætninger, men at det derimod er blevet op til den enkelte at definere en forståelse af familien (Ottesen 2011:120).

Side 52 af 91

4.1.3 Familiestrukturens udvikling i et historisk perspektiv For at forstå hvorfor de nye familiekonstellationer i dag er underlagt så stor debat, er det relevant at belyse, hvordan familiestrukturen historisk har udviklet sig. Sjørup argumenterer her, at samfundet har gennemgået en række ændringer, som grundlæggende har været med til at udvikle familiestrukturen (bilag 4, Sjørup: 16.04). Ifølge Sjørup består disse ændringer overordnet set i, at mange har valgt at flytte til storbyerne, det fysiske arbejde er blevet mindsket og kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet har medført, at de i højere grad har fået deres eget forsørgelsesgrundlag (ibid.). Ydermere betoner psykolog Per Schultz Jørgensen i denne sammenhæng, at der i forhold til familiens udvikling kan identificeres tre former for familierevolutioner, hvoraf de sidste to tager udgangspunkt i tiden efter industrialiseringen (Jørgensen 2001:17). Den anden revolution opstår i 1800-tallet ved overgangen fra landbokulturen til industrikulturen (ibid.:19f) og det kan argumenteres, at det særligt er i industrialiseringens arbejderklasse, at kernefamilien vinder frem (Christiansen 2007:15). Disse familier er kendetegnet ved, at faren får en ny rolle som lønarbejder, hvilket medfører en stigende ustabilitet i familiestrukturen (ibid.). Familierne er eksempelvis underlagt lange arbejdstider, høje priser på fødevarer og begrænset kontakt til venner og bekendte. Dette resulterer i, at kernefamilien i denne periode får afgørende betydning: ”Denne familie blev mange steder domineret af den handlekraftige mor, som (…) tog vare på børn, mad og husstandsøkonomi, og efterhånden blev hun ofte assisteret af et udbygget net af nærtboende veninder i samme situation” (ibid.). Citatet illustrerer, hvordan familiestrukturen i højere grad var bygget op om de traditionelle kønsroller, hvor moderens rolle var at varetage de huslige pligter, hvorimod det var mandens pligt at tjene penge og forsørge familien. I forlængelse heraf tager den tredje revolution udgangspunkt i det samfund, vi lever i i dag. Denne familieform betegnes ’netværksfamilien’ og får sin udbredelse ved kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1960’erne (Jørgensen 2001:20f). Karakteristisk for netværksfamilien er, at mange af de huslige pligter, som børnepasning og pleje af ældre, bliver overladt til samfundet. Grundlæggende sker der i denne familieform en bevægelse i retning af en stigende individualisme, hvor familiens funktion ændrer sig til ’blot’ at udgøre basen for de enkelte

Side 53 af 91

medlemmers livsforløb (ibid.). Overgangen fra den traditionelle kernefamilie til den moderne familie kan derfor siges at have ændret sig fra tidligere at være omfattet af de traditionelle kønsroller hvor far, mor og børn hver især varetager deres respektive roller, til i dag at være mere individualiseret, idet der ikke er fastlagte rammer for familiens struktur. Ser man på familiens indbyrdes roller ses der også en ændring, da især faderen, ifølge Svend Aage Madsen, har gennemgået en udvikling. Han er gået fra at være den autoritære far, som var familiens økonomiske forsørger, til også at udfylde mere bløde roller såsom omsorgsgiver. I den forbindelse taler Madsen om, at der er opstået et nyt faderideal, som han definerer som dad (kap. 3.2.2). Ligeledes kommer Lamb og Tamis-Lemonda også ind på, at faderen er begyndt at tage mere del i børnenes hverdag i forhold til opdragelse og børnepasning. Dog er det stadig moderen, der er den primære omsorgsgiver. Lamb og Tamis-Lemonda pointerer i den forbindelse, at det er først når moderen er fraværende pga. fx job, at faderen træder mere i karakter. Ligeledes udtaler Madsen, at faderen endnu ikke er på lige fod med moderen, selvom den nye dad tager mere del i ansvaret (ibid.). Ændringen

i

faderrollen

hænger

også

sammen

med

den

generelle

udvikling

af

maskulinitetsforståelser. Demitriou bygger videre på Connells teori om den hegemoniske maskulinitet og kommer bl.a. ind på denne udvikling, hvor elementer fra den homoseksuelle verden i højere grad er blevet en del af den dominerende maskulinitet, og hvor grænserne mellem de to maskuliniteter bliver mere flydende end tidligere, jf. kap. 3.2.1. Dette kan være med til at forklare, hvordan forståelsen af maskulinitet og mænd har ændret sig hen imod, at karakteristikker, som før stod i direkte kontrast til den dominerende maskulinitet, nu er blevet mere acceptable hos den enkelte mand selv og i det omkringliggende samfund. Sjørup nævner denne udvikling i forbindelse med, at flere mænd i de senere år er blevet mere engageret i børnepasningen og børneopdragelsen: “For 40 år siden var en mand med en barnevogn en pinlig størrelse, og i dag er det jo nærmest en heroisk størrelse.” (bilag 4, Sjørup:24.05). Udviklingen af familien og maskulinitetsforståelser åbner op for nye familiekonstellationer, men det må samtidig bemærkes, at forestillingen om kernefamilien stadig ligger dybt indgroet i samfundet. Eksempelvis betoner Sjørup, at det stadig er forestillingen om kernefamilien med far, mor og børn, der udgør ’endemålet’ og normen i samfundet (bilag 4, Sjørup:8.15).

Side 54 af 91

4.1.4 Homoseksuelle fædres rettigheder i det danske samfund Det følgende afsnit har til formål at belyse, hvilke rettigheder homoseksuelle fædre har i forbindelse med at få børn, ud fra de muligheder, som specielt Børneloven tilskriver dem. I forbindelse med de nye former for familiekonstellationer, der i stigende grad vinder frem i specielt storbyerne, er det interessant at undersøge, hvilke rettigheder medlemmerne af disse familier har. I dette projekt fokuserer vi på homoseksuelle fædre, og det er derfor lovgivningen på dette område, vi her vil præsentere. Homoseksuelle mænds rettigheder i forbindelse med at få børn fremgår bl.a. i den danske lovgivning på områder for adoption, surrogatmoderskab og den lovgivning, der eksisterer i forbindelse med tildeling af juridisk forældreskab. Danske homoseksuelle mænd har eksempelvis ikke mulighed for surrogatmoderskab, idet dette er ulovligt i Danmark. Dette fremgår af § 31 i Børneloven: “En aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, er ugyldig.” (Retsinformation 2014). I forhold til adoption fik danske homoseksuelle i 1999 første gang mulighed for at stedbarnsadoptere partnerens børn (Retsinformation 1999). Først i 2010 fik homoseksuelle par i registreret partnerskab mulighed for at adoptere sammen. Dog er det kun muligt for homoseksuelle par at adoptere børn med ‘særlige behov’, da afgiverlandene i mange tilfælde har et mere restriktivt syn på homoseksuelle (Retsinformation 2010; Eriksen & Iversen 2014). Generelt er homoseksuelle mænds muligheder for at få børn mere begrænsede end lesbiskes, selvom den samme lovgivning gælder i begge tilfælde. Dette hænger sammen med den biologiske udfordring, som mænd har, idet det simpelthen ikke er muligt for dem at få et barn uden at have en forbindelse til en kvinde. Her står homoseksuelle mænd i en anden position på forhånd, og der eksisterer altså et ulige forhold på baggrund af de lovmæssige bestemmelser for homoseksuelle mænds muligheder for at få børn (bilag 4, Sjørup:37.17). Sjørup påpeger ligeledes, at særligt ’bøssefamilierne’ virkelig kan komme i klemme i samfundet, da det for dem er meget problematisk at adoptere, og at rugemødre ikke er tilladt i Danmark. Det er derfor en stor udfordring for dem at indfri ønsket om at få børn på egen hånd (bilag 4, Sjørup:12.48). Seidelin nævner flere gange ændringerne i børneloven fra 2013, og de forbedringer disse ændringer formentlig vil have for familier med flere end to forældre (bilag 5, Seidelin:09.47).

Side 55 af 91

Børneloven er udarbejdet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og har til hensigt at tage hånd om barnets tarv i forbindelse med tildeling af juridisk forældreskab. Den nyeste børnelov er offentliggjort d. 10. oktober 2014 og i beskrivelsen af formålet med lovgivningen lyder det: “Et af de bærende principper i børneloven er ønsket om at ligestille gifte og ugifte forældre og deres børn.” (Retsinformation 2014). De ændringer, som Seidelin nævner, blev vedtaget i 2013 og omhandler bl.a. de tilfælde, hvor fx et lesbisk par får børn med en homoseksuel mand og det juridiske forældreskab skal bestemmes. I denne forbindelse nævner Seidelin, at en væsentlig ændring er, at forældrene nu, før barnet er født, kan bestemme hvilke to, der skal stå som de juridiske forældre. Førhen var lovgivningen på dette område indrettet således, at en medmor først kunne fungere som juridisk forældre efter fødslen ved at foretage en stedbarnsadoption. Nu er der mulighed for, at forældrene i fællesskab kan bestemme, om faderen skal stå som far til barnet eller det i stedet er de to mødre, der begge skal have det juridiske forældreskab (bilag 5, Seidelin:19.47). Dette kommer til udtryk i § 27 og § 27a. Det der gør sig gældende her er, at både moderen, medmoderen og den biologiske far skriftligt skal skrive under på, hvem der juridisk skal have rettighederne som enten far eller medmor før barnets fødsel, jf. kap 2.7.5. Denne lovændring kan ses som et udtryk for, at man fra politikernes side har anerkendt, at der i dag også er familier bestående af flere parter end i den traditionelle kernefamilie. Dog er lovgivningen stadig præget af forestillingen om den traditionelle kernefamilie, da det stadig kun er to, som kan tildeles de juridiske rettigheder over barnet. Dette gør, at der i regnbuefamilier altid er en eller to, som ikke kan få de juridiske rettigheder over barnet. Fx i de tilfælde hvor medmoderen tildeles forældremyndighed, har faderen ikke noget at sige i juridisk forstand. Dette kan medføre, at faderen bliver stillet i en usikker position, da han i tilfælde af uenigheder med moderen og medmoderen ikke kan have medbestemmelse i forhold til barnet, da loven ikke tilskriver ham disse rettigheder. De ændringer, der er kommet med børneloven i 2013, omhandler specielt medmoderens rettigheder, idet hun ligestilles med den biologiske far til barnet. Betegnelsen ’medfar’ fremgår slet ikke i Børneloven, og generelt er det, i Danmark, ikke muligt at blive juridisk medfar til barnet. Dette hænger sammen med Børnelovens § 30, som siger at kvinden, der føder barnet, altid anses som moderen til barnet, jf. kap. 2.7.5. Hvis moderen kunne frasige sig det juridiske forældreskab ville der være tale om surrogatmoderskab, som er ulovligt ifølge Børnelovens § 31.

Side 56 af 91

Den eneste mulighed for at blive medfar til barnet i Danmark er således gennem adoption. Det er dog først for nyligt blevet lovligt at adoptere som registrerede partnere, og dette implicerer stadig en række udfordringer for homoseksuelle par, specielt i forbindelse med adoptioner fra andre lande. Generelt bygger den danske lovgivning, i forhold til forældre og børn, på en gammel forståelse af, at moderen er den bedste forældre og dermed hende, der skal være den primære omsorgsgiver. Familieadvokaten Lars Borring påpeger, at forestillingen om moderen som den bedste for barnet også finder sted hos mange dommere, når de skal fælde en dom i sager omhandlende forældremyndighed (Tholl 2012). Når man ser på homoseksuelles rettigheder, er det væsentligt også at se på fædres rettigheder generelt. Det er nemlig dette, der også er bestemmende for de rettigheder, som homoseksuelle mænd har, når de vil have børn. I og med at der hersker en forestilling om, at moderen er den primære rolle i børnenes velbefindende, går dette ind og påvirker homoseksuelle fædres mulighed for juridisk at få tildelt den primære forældrerolle. På trods af de mange udfordringer homoseksuelle mænd oplever, påpeger Sjørup endvidere, at der er sket meget på dette område indenfor kort tid. Dog mener Sjørup, at de juridiske udfordringer, som homoseksuelle fædre oplever, fx i forhold til forældremyndighed, arveret etc. skal blive et meget presserende problem, før der vil ske lovgivningsmæssige ændringer, således at de homoseksuelle fædres rettigheder bliver forbedret (bilag 4, Sjørup:40.06).

4.1.5 Delkonklusion På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der, overordnet set, er sket en ændring i familiestrukturen fra den traditionelle kernefamilie til i dag at bestå af nye familiekonstellationer. Den øgede individualisering i samfundet kan siges at have haft betydning for denne udvikling, da det i højere grad er blevet op til den enkelte at definere sit liv og dermed også den familie, man ønsker at være en del af. Selve kernefamilien fik sin opblomstring i tiden omkring industrialiseringen, hvor familien var kendetegnet ved at være underlagt de traditionelle kønsroller. Selvom der i dag er opstået flere nye familiekonstellationer, skaber tanken om den traditionelle kernefamilie imidlertid stadig udfordringer for dem, der ønsker at leve i alternative familieformer, som eksempelvis regnbuefamilier. Side 57 af 91

I forhold til homoseksuelle fædres rettigheder kan det konkluderes, at der stadig er lang vej endnu, før de kan få deres egen familie uden at skulle dele barnet med en kvinde. Dels fordi at surrogatmoderskab ikke er lovligt, men også fordi det er besværligt at adoptere. Politikerne er dog begyndt at anerkende, at der findes disse nye familiekonstellationer, hvilket både ses med homoseksuelles muligheder for adoption, der opstod i 2010, og med ændringerne til Børneloven i 2013. Selvom politikerne er begyndt at få øjnene op for disse nye konstellationer, er det endnu ikke muligt at være flere end to, som har den juridiske forældremyndighed. Dette gør, at der altid vil være mindst en som risikerer at stå udenfor i en regnbuefamilie, da ikke alle forældrene vil kunne få de juridiske rettigheder over barnet.

Side 58 af 91

4.2 Analysedel B Dette afsnit er en besvarelse af arbejdsspørgsmål B og har derfor til hensigt at belyse, hvilke tre udfordringer, homoseksuelle fædre oplever i forbindelse med at være en del af regnbuefamilien. Til dette vil vi tage udgangspunkt i projektets primære og sekundære empiri, navnlig interviewene med Seidelin og Sjørup samt supplerende interviews med en række andre homoseksuelle fædre, som er repræsenteret i den sekundære empiri. Derudover belyses spørgsmålet med afsæt i projektets teoriapparat, herunder Brinamen og Mitchells sekstrinsmodel, Lamb og Tamis-Lemonda samt Svend Aage Madsens beskrivelser af udviklingen i faderrollen og generel teori om den homoseksuelle far. Derudover bliver gennemgangen af familieinstitutionens udvikling i analysedel A benyttet i forhold til de regnbuefamilier, som mange af fædrene i empirien er en del af. Afsnittet indledes med en gennemgang af de udfordringer, som homoseksuelle fædre oplever i relation til selve spørgsmålet om at få børn.

4.2.1 Udfordringer i forbindelse med børneprojektets muligheder og begrænsninger Drømmen om kærligheden mellem en mand og en kvinde, som sammen kan skabe et kærlighedsbarn, bliver i sagens natur aldrig en realitet for homoseksuelle mænd (bilag 4, Sjørup:37.17). Sjørup påpeger på den baggrund en række udfordringer for de homoseksuelle mænd, som ønsker at få børn: “ (...) der er jo først og fremmest de fysiske grænser og biologiske grænser og så selvfølgelig de samfundsmæssige begrænsninger, der er for overhovedet at kunne skabe sådan en bøssefamilie.” (bilag 4, Sjørup:32.05). I forlængelse heraf pointerer Seidelin, at homoseksuelle mænd i dag har svært ved få børn, da deres muligheder er meget begrænsede. Dog er det, ifølge Seidelin, ikke umuligt at skabe sig en familie som homoseksuel mand, da de har mulighed for at konstruere en alternativ familiekonstellation: “(...) den eneste tredje mulighed, kan man sige der er, hvor man laver en familie, som jeg har været heldig at gøre, hvor man har børnene på delebasis med nogle kvinder (…)” (bilag 5,

Side 59 af 91

Seidelin:00.56). Dette synspunkt understøttes af Patterson, som netop betoner, hvorledes en mand kan indgå en aftale med én eller flere kvinder om at få et barn sammen. På denne måde kan det siges, at faderen bliver kendt sæddoner og indtager en rolle som biologisk far til barnet, jf. kap. 3.2.3. Hvorvidt faderen og moderen ønsker at have fælles bopæl eller ej kan variere fra familie til familie, men fælles for regnbuefamilier er dog, at faderen og moderen ikke har et seksuelt forhold, jf. kap. 3.2.3. På trods af at denne familiekonstellation gør det muligt for homoseksuelle fædre at få børn, påpeger Sjørup, at det er en beslutning, som bør overvejes nøje. Hun argumenterer i den forbindelse, at udfordringerne typisk opstår som følge af, at der ikke er tale om en passiv partner. Da surrogatmoderskab ikke er lovligt i Danmark, jf. kap. 4.1.4, vil moderen altid indtage en aktiv rolle i familien og dermed være medforældre til barnet, hvilket gør forældreskabet til et projekt i sig selv (bilag 4, Sjørup:37.17). Ovenstående refleksioner, i forbindelse med homoseksuelle fædres udfordringer med at skabe en familie, kan endvidere sættes i relation til Brinamen og Mitchells sekstrins-model, som skitserer den homoseksuelle fars identitetsudvikling fra han springer ud til han bliver far, jf. kap. 3.2.4. I kraft af sin rolle som homoseksuel far, italesætter Seidelin netop de tanker og følelser, som mange homoseksuelle mænd oplever i det første trin. Seidelin beskriver eksempelvis, hvordan hans mor aldrig havde forestillet sig, at han ville få børn, fordi han er homoseksuel (bilag 5, Seidelin:41.56). Dette synspunkt deles af den homoseksuelle far, Tomas, som nærmest blev chokeret, da en veninde spurgte ham, om de skulle have et barn sammen. Tomas havde altid set det at være bøsse som et naturligt fravalg af børn, hvorfor muligheden kom bag på ham (Laursen & Møller 2000:15). Ligeledes beskriver den homoseksuelle far, Jeppe, at han ikke havde turde stille krav til børneprojektet og udtaler, at: “Jeg har altid tænkt, at vi skulle ikke have børn. Det var ikke noget, man fik. Vi var to mænd, og vi kunne ikke få børn.” (Henriksen 2005:73). Han uddyber yderligere, at ham og kæresten har følt sig ‘underdanige’ i forhold til mødrene, da de principielt set ikke havde behøvet at få et barn med dem. Det resulterede i, at Jeppe og

Side 60 af 91

kæresten i starten ikke stillede krav til deres rettigheder i forhold til barnet: “Jeg tror, vi var meget underdanige, min kæreste og jeg, fordi det var ligesom moderen, der kunne trække i de lange tråde. Det var hende, der havde barnet. Vi stillede ingen krav til at starte med, for vi fokuserede mere på, hvad kunne vi få lov til.” (Henriksen 2005:74). Det var først, da mødrene selv understregede, at de alle fire skulle indgå ligeværdigt i forældreskabet, at dette ændrede sig (ibid.). Disse overvejelser kan, ifølge Brinamen og Mitchells model, være et produkt af en samfundsdiskurs om, at et barn bør opfostres i en heteroseksuel familie med to forældre af hvert sit køn, jf. kap. 3.2.4. Næste trin i modellen udgør vigtigheden af at få opbygget en selvtillid i rollen som homoseksuel mand, før det er muligt at nå til en erkendelse af, at børn faktisk kan blive en realitet. Dog opnår den homoseksuelle mand ikke nødvendigvis denne erkendelse i dette trin. Seidelin pointerer, at eftersom det ikke er muligt for homoseksuelle mænd at få et barn på egen hånd, fravælger nogle at påbegynde den lange og vanskelige proces, som det er at adoptere eller starte en regnbuefamilie, der kan gøre det muligt at blive forældre (bilag 5, Seidelin:04.08). Det tredje trin opstår, når homoseksuelle fædre kommer frem til en reel erkendelse af, at det kan lade sig gøre at blive far. Ifølge Brinamen og Mitchell er det her væsentligt at observere andre homoseksuelle par med børn, for derigennem at redefinere den forestilling, man har om familien. Søren Laursen og Hanne Møller påpeger imidlertid, at dette kan være vanskeligt, da der er tale om en forholdsvis ny familiekonstellation, hvorfor der ikke er mange eksisterende familier og rollemodeller at se op til: “Man må selv opfinde sin egen familie. Noget, der involverer så mange følelser, rummer også mange potentielle konflikter.” (Laursen & Møller 2000:12). Således kan det argumenteres, at nogle udfordringer i relation til regnbuefamilien kan imødekommes ved at være i dialog med hhv. andre homoseksuelle fædre, som har personlig erfaring, eller interesseorganisationer, som kan give løbende råd og vejledning gennem processen. Eksempelvis valgte Tomas at tage kontakt til John, som på daværende tidspunkt allerede var blevet far, med henblik på at få større kendskab til, hvad opgaven som far ville

Side 61 af 91

indebære (ibid.:15). Først når de homoseksuelle mænd har fået en større forståelse for, hvad det vil sige at blive far, er de klar til det femte trin, som består i at starte selve børneprojektet. Dette kræver bl.a., at de får opbygget en tilstrækkelig tro på sig selv og en større selvtillid i forhold til deres seksualitet. Afslutningsvis i trin seks er barnet kommet til verden, og de homoseksuelle mænd skal nu forholde sig til at være blevet fædre. Her beskriver Patterson, at nogle homoseksuelle forældrepar oplever flere problematikker i forbindelse med at blive forældre i kraft af deres position som en stigmatiseret samfundsgruppe (Patterson 2004:406). Eksempler på en sådan stigmatisering kommer dog ikke direkte til udtryk i projektets empiri. Seidelin udtaler i den forbindelse, at: “Jeg tror virkelig kun, at det kan være i et mindre samfund, men selvfølgelig findes der mange variationer af det. Når jeg bor i en opgang, hvis f.eks. min overbo eller underbo virkelig synes det er mærkeligt (at han er homoseksuel far, red.), så kan det jo godt være, at jeg ville opleve at der er hældt slush-ice i barnevognen. På den måde kan man godt chikanere på en mindre strukturel landsby-agtig måde.” (bilag 5, Seidelin:44.15). På den baggrund kan det tænkes, at der er en større udfordring forbundet med at være homoseksuel far og bosiddende i en mindre landsby, da storbyen trods alt er præget af større diversitet, jf. kap. 4.1.2. I forbindelse med at barnet kommer til verden, udtaler både Tomas og Seidelin, at på trods af mange forberedelser på at blive far, er der flere uventede faktorer, som spiller ind, når først barnet er født. Det tog lang tid for både Tomas og Seidelin at falde til i rollen som far og finde ud af at navigere i hverdagens udfordringer (Laursen & Møller 2000:15; bilag 5, Seidelin:26.33). Endvidere oplevede Jeppe i relation hertil frygten for at blive koblet af projektet, fordi det var så uvirkeligt for ham og kæresten at blive forældre (Henriksen 2005:74). Det kan sammenfattende siges, at selvom homoseksuelle mænds muligheder for at få børn er meget begrænsede, er det ikke en umulig proces. Det kræver dog i de fleste tilfælde, at der er en kvindelig anden- eller tredjepart involveret, hvorfor mange homoseksuelle fædre ser det som en gave, hvis det lykkes dem at blive fædre. Dette kommer til udtryk flere steder i vores empiri, og

Side 62 af 91

Mette Henriksen skriver afslutningsvis i sin undersøgelse, at: “Alle fire fædre giver udtryk for en følelse af, at det er et privilegium at kunne få børn som bøsse. Ord som ”heldig”, ”privilegeret” og ”en ære” optræder i beskrivelserne af deres position som bøsser og fædre. De giver udtryk for, at deres køn og seksualitet sætter begrænsninger for mulighederne for og forventningerne til at få børn.” (Henriksen 2005:73). I forbindelse hermed fortæller Tomas, at processen dertil var lang, men da barnet først kom, var han fuldstændig solgt (Laursen & Møller 2000:15). Ligeledes fortæller den homoseksuelle far, Niels, at han i dag er utrolig glad for at være far, og understreger samtidig, at det er det hårde slid, de mange penge og tiden værd (Henriksen 2005:73).

4.2.2 Udfordringer i forbindelse med frygten for at ende som ‘weekendfar’ Som homoseksuel far i en regnbuefamilie kan bekymringer som at blive holdt udenfor, blive weekendfar eller i værste fald blive afskåret fra samværet med sit barn, ofte gøre sig gældende. Maruska la Cour Mosegaard pointerer, at mange homoseksuelle fædre kommer til at fungere som weekendfædre, da samværet med deres børn bliver begrænset grundet deres køn, og deres vilkår kommer dermed til at ligne fraskilte heteroseksuelle mænds (Mosegaard 2007:94). På den baggrund havde Seidelin inden han blev far mange overvejelser omkring, hvilken rolle han ville få i den familie, som ham og Anne, samt hendes kæreste, skulle starte. Han fortæller i forlængelse heraf, at han ved deres første barn var meget påpasselig og nervøs for at gå glip af noget og ikke være nok tilstede (bilag 5, Seidelin:26.33). Denne frygt går igen flere steder i vores empiri, som overordnet set peger på, at barnet i alle tilfælde er bosat hos moderen, og at de homoseksuelle fædre derfor ser deres barn i et begrænset omfang. John havde fx en aftale med Grethe om, at han, indtil sønnen Sebastian var et halvt år, ikke kunne have ham overnattende. Derfor skulle han komme på besøg hos Grethe hver gang han ville være sammen med sin søn. Efter denne periode begyndte John dog at få Sebastian med hjem, og i dag har de lavet en aftale om, at John har ham hver anden weekend og en gang om ugen til overnatning (Laursen & Møller 2000:14). Tomas har lavet en lignende ordning i forhold til samværet med sin søn. Han fortæller, at han i starten kom to-tre gange ugentligt for at være Side 63 af 91

sammen med sin søn efter arbejde, og at denne periode var med til at knytte dem alle tæt sammen: “Fra han var et år, har jeg haft ham hjemme hver anden weekend fra fredag til mandag og så en fast dag i ugen.” (ibid.:15). På den baggrund kan der argumenteres for, at Tomas og John agerer som weekendfædre og dermed ikke har en hverdagsrelation til deres børn. Dette ser John som en udfordring, der udspringer af de begrænsninger, der er forbundet med hans køn. Han nævner eksempelvis, at barnet naturligvis er afhængig af sin mor i døgndrift det første halve år. I denne tid bliver der knyttet et særligt bånd mellem mor og barn, som de homoseksuelle mænd ofte ikke oplever på samme måde, da de ikke bor sammen med barnet og dermed først senere kan påbegynde en tilknytning til deres børn. Johns tanker og ønsker omkring sin relation til barnet læner sig meget op af den udvikling i faderrollen som Lamb og TamisLemonda beskriver. John ønsker at knytte en relation til sit barn så tidligt som muligt og har ikke interesse i at agere som legefar på sidelinjen. Lamb og Tamis-Lemonda kommer bl.a. ind på det dilemma som John oplever i deres beskrivelse af faderens interaktion med barnet. Deres påstand er netop, at faderens samvær med barnet er mindre jo mere beskæftiget moderen er, jf. kap. 3.2.2. Dette indikerer altså, at for at faderen skal blive mere involveret i barnets opvækst kræver det, at moderen skal kunne give mere slip. Netop dette var svært for John i den første tid, hvor Grethe fik en særlig relation til sønnen Sebastian. Han gjorde sig mange overvejelser om hvor meget han skulle blande sig i hendes særlige tilknytning til barnet, men valgte ikke at blande sig for meget, da han kunne se, at hun havde svært ved at være adskilt fra barnet, specielt i starten (Laursen & Møller 2000:14). Hele forestillingen om, at moderen altid er den primære omsorgsgiver for barnet bunder, ifølge Brinamen og Mitchell, i den traditionelle kønsrolleforestilling om, at faderen ikke har den samme følelsesmæssige relation til specielt spædbarnet, som moderen har. Denne traditionelle tankegang kan være svær for mænd at bryde med og netop derfor forekommer det, at mange fædre overlader rollen som den primære omsorgsgiver til moderen, hvilket også ses i tilfældet med John, jf. kap. 3.2.2. Heldigvis lykkedes det Grethe at give slip, så John kunne få mulighed for at lære sin søn at kende på tomandshånd, dog kun i begrænset tid ad gangen. John agerer altså stadig ikke som The Mothering Father bl.a. fordi moderen stadig spiller en afgørende rolle. For nogle går det imidlertid ikke så smertefrit, hvilket kommer til udtryk gennem den homoseksuelle far, Jesper (Henriksen 2005:73). Jesper fortæller, at han ingen rettigheder havde i

Side 64 af 91

forbindelse med sønnens fødsel, da han ikke var angivet som juridisk far. Han ønskede en relation til sin søn, men den biologiske mor, som han havde fået barnet sammen med, skubbede Jesper til side så han havde mindre og mindre kontakt med barnet. Ydermere fortæller han, at han modtog trusler om, at han ikke måtte se sit barn, hvis ikke det foregik på hende og partnerens præmisser (ibid.). Dette resulterede i, at Jesper til sidst mistede kontakten til sit barn og måtte forsøge at få barn med en ny kvinde (ibid.). Eksemplet illustrerer, hvordan nogle homoseksuelle mænd kan risikere at blive nægtet samvær med deres barn på baggrund af lovgivningen, som ikke sikrer dem i lige så udpræget grad. I relation til dette rådgiver foreningen Aktiv Far homoseksuelle fædre til at tage forbehold for vigtige juridiske faktorer, før de får et barn med eksempelvis et lesbisk par. Mallon nævner bl.a., at homoseksuelle fædre oplever mange af de samme udfordringer som heteroseksuelle, der får barn sammen med en kvinde i en traditionel kernefamilie, men at der også opstår en række nye overvejelser i forbindelse med at få børn som homoseksuel mand. Vejene til at blive far er mere begrænsede, og mange oplever, ifølge Patterson, en mangel på information om dette samt deres generelle position som homoseksuelle fædre, eksempelvis i forhold til deres juridiske rettigheder, jf. kap. 3.2.3. I Jespers situation havde det således været en fordel, hvis han havde haft mere information om sin juridiske position og derfor forinden havde registreret sig som juridisk far til barnet og på den måde undgået at miste kontakten til sit barn: “Ellers står man helt hjælpeløs, hvis forholdet til moren går i stykker, og har ingen sikkerhed for, at man kan blive ved med at se sit barn.” (Laursen & Møller 2000:16). På trods af at Tomas havde taget flere juridiske forbehold end Jesper, bekymrede han sig stadig over sin rolle i regnbuefamilien: “Min største frygt var at blive koblet af projektet.” (Laursen & Møller 2000:15). I den forbindelse betoner Seidelin, i kraft af sin rolle som familietalsperson hos LGBT Danmark, at mange homoseksuelle mænd søger rådgivning om netop denne problemstilling. Hertil understreger Seidelin vigtigheden af at tænke sig grundigt om, inden man sætter et barn i verden med eksempelvis et lesbisk par, da der er en reel risiko for, at de homoseksuelle fædre på et givet tidspunkt kan blive sat ud på et sidespor (bilag 5, Seidelin:26.33). Udover sit professionelle kendskab til denne udfordring, har han også personlige erfaringer i relation til denne problemstilling:

Side 65 af 91

“Altså jeg var meget bekymret selv, vil jeg sige, da vi mødtes første gang med de her piger, ikke første gang vi mødtes, men første gang vi mødtes for at tale om ”skal vi være en familie?” og det viste sig så, at de ikke havde tænkt sig at lave sådan noget ”halv-halv”, men mere sådan noget to tredjedele, en tredjedel, så blev jeg sådan helt ”aaarh, så bliver jeg jo ikke far, jeg bliver aldrig andet end legeonkel.” (bilag 5, Seidelin:26.33). På baggrund af denne bekymring brugte Seidelin i starten meget tid med sit barn og flyttede sågar ind hos mødrene, hvormed han gjorde en aktiv indsats i forhold til at være en stor del af sin datters liv (bilag 5, Seidelin:52.00). På et tidspunkt gav mødrene dog udtryk for, at de var trætte af at have ham boende, og at han skulle flytte hjem igen. Denne udmelding kom bag på Seidelin, da han gerne ville tilbringe så meget tid med sit barn og mødrene som muligt: “Men de havde bare brug for noget privatliv og fair nok. Der var det sådan lidt første gang, at vi blev nødt til at tage stilling til hinanden som sådan familiemennesker og private mennesker, snarere end bare sådan nogle, der mødes på en café for at tale om, hvordan vi synes, at vores barn skal gå i skole, når vi engang får et. Så der var sådan et indblik i helt fra starten, at vi bare var helt forskellige typer og det var vi ligesom nu nødt til at begynde at håndtere.” (bilag 5, Seidelin:52.00). Citatet illustrerer, hvordan det kan siges at udgøre en udfordring for nogle homoseksuelle fædre, at de ønsker at spille en aktiv rolle i familiekonstellationen, men at denne beslutning ikke kun er op til dem. Således befinder de sig i en sårbar position, da de kan risikere at blive hægtet af projektet, selvom de gerne vil deltage på lige fod med mødrene. Selvom flere fædre i dag ønsker at tage større del i deres barns opvækst og dermed indtage denne nye faderrolle, som Svend Aage Madsen betegner dad, er de i mange tilfælde stadig ikke lige så meget sammen med barnet som moderen, jf. kap. 3.2.2. Seidelin ville ellers gerne have boet sammen med mødrene og børnene i længere tid men blev afvist, fordi mødrene ikke var indforståede med dette. Præmisserne for en aftalefamilie bygger netop på indgåede aftaler mellem parterne, og hvis der opstår uenigheder, er det nærliggende at tænke, at disse ikke vil falde ud til fædrenes fordel.

Side 66 af 91

De ovenstående eksempler er alle med til at klargøre, at frygten for at ende som weekendfar eller at blive afskåret fra samvær med sit barn optræder hos de fleste homoseksuelle fædre, som optræder i projektets empiri. Med udgangspunkt i de homoseksuelle fædres juridiske rettigheder på dette område, kan der argumenteres for, at disse bekymringer grundlæggende er forståelige, eftersom lovgivningen i højere grad sikrer mødrenes rettigheder, jf. kap. 4.1.4. Selvom den homoseksuelle far kan have et ønske om at være meget sammen med barnet, skal dette også forenes med moderen/mødrene til barnet. Der kan opstå konflikter i forbindelse med at indgå i en regnbuefamilie, hvor faderen i nogle tilfælde kan stå svagere, specielt juridisk. Dette kan have indflydelse på graden af hans samvær med barnet og kan konflikte med hans ønske om ikke kun at være ‘weekendfar’. Ydermere kan denne udfordring også ses i forhold til den traditionelle kønsrolleforestilling, da der stadig hersker en forestilling om, at moderen bør være den primære omsorgsgiver for barnet, og at det derfor også er hende, der har mest samvær med barnet.

4.2.3 Udfordringer i forbindelse med indgåede aftaler og forventninger En tredje udfordring, som kommer til udtryk i projektets empiri, tager afsæt i de udfordringer, som kan opstå i forbindelse med de aftaler, der indgås både før og efter barnet kommer til verden. Overordnet set kan der argumenteres for, at når homoseksuelle mænd beslutter sig for at indgå i en regnbuefamilie, er det afgørende at finde de rette kvinder til dette samarbejde, da det ellers kan få vidtrækkende konsekvenser. Seidelin påpeger i relation hertil, at han havde kendt Anne i 10-15 år, inden de valgte at stifte familie, men alligevel har deres venskab ændret sig meget, efter de har fået børn (bilag 5, Seidelin: 26.33): “(...) lige pludselig bliver man ligesom nødt til at tage stilling til hinandens neuroser. Jeg planlægger altid i sidste øjeblik og kommer aldrig i god tid (...). Sådan er det ikke i den anden familie. Så på den måde, der er også en masse logistik i det. Før var det sådan noget med ‘kommer du over til en øl?’ og nu er det ‘kommer du kl. 17.00 eller 17.15?’.” (ibid.). Han uddyber, at der er en reel chance for, at venskabet ikke blot udfordres, men at det ligefrem kan blive ødelagt. På den baggrund råder han andre fædre til virkelig at tænke sig om, før de vælger at indgå i en regnbuefamilie med eksempelvis et lesbisk par. I starten virker det som en god idé at få barn med sin ‘bøsseven’, men når hverdagen melder sig, begynder problemerne Side 67 af 91

ligeledes at opstå (ibid.). Samtidig pointerer Seidelin dog, at det er svært at vide på forhånd, hvordan samarbejdet kommer til at fungere. Parterne vil derfor aldrig kunne sikre sig mod hinanden, hvilket er en ikke uvæsentlig faktor, specielt for fædrene: “(...) man kan jo ikke før man får børn spørge: (...) er du sådan en tigermor, fordi det kan jeg bare ikke arbejde med? For så bliver man kørt ud på et sidespor som far, eller whatever. Jeg tror ikke at mænd som sådan bliver diskrimineret og snydt, men problemet er selvfølgelig, at det kan være svært at lave en juridisk bindende aftale om ting, før barnet er født.” (ibid.). Han uddyber i forlængelse heraf, at han har et godt forhold til sine børns mødre, men at han sagtens kan forestille sig, at manglende aftaler og forskellige forventningerne til samarbejdet kan resultere i, at man ender som en ‘skilsmissefamilie’, hvor far og mor ikke kan lide hinanden (ibid.). Således kan det være en udfordring at opretholde venskabet til mødrene, hvis man som homoseksuel far vælger at indgå i en regnbuefamilie med kvinder, man kender i forvejen. På den baggrund sammensættes en del regnbuefamilier gennem forskellige homoseksuelle fora, hvilket også kommer til udtryk i størstedelen af projektets sekundære empiri. Et eksempel herpå er de homoseksuelle fædre, Svend og John, som begge mødte et lesbisk par gennem Panbladet, som de senere fik et barn med (Laursen & Møller 2000:14f). Panbladet er et medlemsblad for LGBT Danmark, hvor homoseksuelle, som ønsker at få børn, kan slå annoncer op (Den Store Danske:B u.å.). Endnu et eksempel er Tomas, der fik kendskab til Tina gennem homokoret Carmen Curlers, som er et andet forum for homoseksuelle. I forlængelse heraf fortæller Tomas, at han og Tina brugte meget tid sammen inden de forsøgte at få et barn, da det var vigtigt for dem at lære hinanden godt at kende. Han uddyber, at han fra starten har set det at få et barn med Tina som næsten det samme som at blive gift, hvilket har været skræmmende (Laursen & Møller 2000:15). På den baggrund kan det argumenteres, at det er endnu vigtigere at skabe et godt forhold fra starten, da relationen til barnets mor gerne skulle holde resten af livet. Når først valget om at få et barn er truffet, lægges der et stort ansvar på de involverede parter i regnbuefamilien. Ansvaret bunder bl.a. i, at parterne må bruge en del tid sammen, således at der over tid opbygges en sund relation og dermed grobund for et godt samarbejde omkring det fælles barn. Derfor valgte John og Grethe eksempelvis at tage på ferie sammen efter Grethe var blevet

Side 68 af 91

gravid. Formålet med denne ferie var netop at bringe dem tættere sammen, inden barnet blev født (ibid.:14). Generelt er spørgsmålet om forventninger til hverdagen, efter barnets fødsel, blevet diskuteret blandt alle de regnbuefamilier, som er repræsenteret i den sekundære empiri. Eksempelvis havde Niels, inden barnet kom til verden, snakket med sin lesbiske partner om flere forskellige forhold. De havde bl.a. lavet aftaler om forældremyndigheden i tilfælde af, at en af dem skulle dø. Ydermere havde de indgået skriftlige aftaler, som ikke var juridisk bindende, men ikke desto mindre var de indgået med henblik på at sikre dem begge efter barnets fødsel (Henriksen 2005:73). Ligeledes fortæller John, at han og Grethe på forhånd havde talt meget om deres forventninger til at få et barn sammen. I den forbindelse indgik de en række aftaler, bl.a. om hvorvidt deres søn skulle døbes eller ej, hvem der skulle have forældremyndigheden, at de ikke måtte flytte langt fra hinanden og hvordan samværet med sønnen skulle fordeles mellem dem (Laursen & Møller 2000:14). De har således ikke haft nogle særlige udfordringer, hvilket ifølge John hænger sammen med, at de inden processen havde indgået nogle klare aftaler: “Det har stået klart fra starten, at Sebastian var Grethes og mit projekt. Vi fik lavet nogle gode aftaler, så der har ikke været de store problemer.” (ibid.). På baggrund af Seidelins erfaringer kan det argumenteres, at det netop er fornuftigt at forsøge at skabe et godt fundament fra starten, omend det kan være svært at forudsige, om de gode intentioner varer ved efter barnets fødsel. Fælles for alle fire fædre i artiklen Bøsser med børn - forhandling af rettigheder i aftalefamilier er, at de havde diskuteret de overordnede juridiske rammer med mødrene. Dermed har der været enighed om forældremyndigheden, hvorvidt faderskabet skal være kendt eller anonymt samt betaling af børnebidrag (Henriksen 2005:73). Dog har ingen af fædrene på forhånd indgået aftaler om samvær med børnene, hvilket kan skabe problemer og konflikter i familien (ibid.). Dette oplever den homoseksuelle far, Svend, som på grund af dårlig kommunikation og manglende samarbejde med sit barns mor ikke kan få lov til at have samvær med barnet. Udgangspunktet for deres fælles projekt startede ellers godt; de talte om både samværsregler og hvor barnet skulle bo, ligesom de spiste middage sammen og forsøgte derigennem at lære

Side 69 af 91

hinanden bedre at kende (Laursen & Møller 2000:17). Alligevel gik det galt med samarbejdet, som bar præg af brudte aftaler mellem ham og moderen. Da deres søn kom til verden lukkede moderen helt af, og ville ikke lade Svend se barnet mere end tre timer ugentligt, og al kommunikation foregår i dag gennem moderens respektive partner: “På papiret er jeg far, og jeg betaler børnebidrag. Vi har dog ikke fælles forældremyndighed.” (ibid.). Dette illustrerer netop, hvordan mændene kan risikere at ende som tredjehjul i familien, hvis de indgåede aftaler ikke overholdes. Denne problemstilling kommer endvidere til udtryk gennem den homoseksuelle far, Thomas, som sammen med sin ekskæreste har et barn med to lesbiske mødre (Mosegaard 2007:95). Han ligger i konflikt med mødrene om forældremyndigheden, da han, mod sit ønske, ikke fik del i denne ved barnets fødsel, da moderens partner stedbarnsadopterede datteren: “Officielt set er han altså ikke far. Det betyder, at datteren ikke kan bære hans navn, han skal ikke betale børnepenge, og han har ingen formel myndighed over hende. I praksis deltager han i hendes liv (...) men officielt er han ikke anerkendt som far, og det er, som han udtrykker det, ‘det store smertepunkt’.” (ibid.). Således illustrerer Thomas’ situation ligeledes, hvordan faderen kan risikere at blive kørt ud på et sidespor. Selvom lovgivningen opstiller nogle formelle retningslinjer, er det i sidste ende op til den enkelte familie at forvalte disse, og her står faderen sjældent lige så stærkt, som moderen gør. De udfordringer, som homoseksuelle fædre oplever, bunder først og fremmest i, at de ikke selv kan få børn uden at have en kontakt til en kvinde. Derfor indgår mange homoseksuelle mænd en aftale med en eller flere kvinder om at få et barn, hvilket i de fleste tilfælde ender ud i en regnbuefamilie. Denne nye familiekonstellation adskiller sig fra den traditionelle kernefamilie, og der er derfor nye præmisser, der gør sig gældende. Specielt ses der en forskel i forhold til de kriterier, som bl.a. Ottosen opstiller for en definition af familien, jf. analysedel A. Eksempelvis har kriteriet, det domestiske, ofte andre betingelser i en regnbuefamilie. Dette hænger sammen med, at de fleste vælger at bo hver for sig, og barnet derfor har to hjem. I forhold til slægtskabskriteriet vil der i en regnbuefamilie ofte være flere forældre, hvor alle ser sig som

Side 70 af 91

enten mor eller far til barnet, men der reelt set kun er to, der er biologisk relateret til barnet. Dette lægger ligeledes op til det juridiske kriterium, hvor ikke alle forældrene i en regnbuefamilie kan stå som de juridiske forældre. I forhold til det sociale kriterium vil de opgaver og aktiviteter, der knytter sig til det at være en familie, variere fra familie til familie. Dog vil der i en regnbuefamilie altid være behov for endnu mere planlægning og faste aftaler for at undgå eventuelle konflikter, jf. kap. 4.1.2. Dette er også en af de ting som fædrene i empirien lægger særligt vægt på som vigtigt for at deres samarbejde med moderen/mødrene vil lykkes. De ovenstående eksempler vidner om, hvilke konsekvenser dårligt samarbejde og mangel på forventningsafstemning omkring barnet kan medføre. Konflikter og misforståelser optræder imidlertid i alle familier og behøver ikke nødvendigvis være et problem. Fælles for de homoseksuelle fædre, der indgår i projektets empiri, er dog, at uklare aftaler og konflikter kan problematisere og udfordre fædrenes rolle i regnbuefamilien, da de kan risikere at blive kørt ud på et sidespor. Samtidig viser eksemplerne, hvordan klare aftaler og forventninger til samarbejdet omvendt skaber gode rammer for familiens samarbejde om barnet. Alt i alt bunder dette ud i, at nye familiekonstellationer kræver nye måder at tænke familie på.

4.2.4 Delkonklusion På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der med udgangspunkt i projektets empiri, kan udledes tre overordnede udfordringer i forbindelse med homoseksuelle fædres rolle i regnbuefamilien. Den første udfordring består i børneprojektets muligheder og begrænsninger, og tager afsæt i, at homoseksuelle fædre biologisk set ikke kan få børn og derfor må søge alternative måder at konstruere en familie på, hvis de ønsker dette. I den forbindelse kan en udfordring for homoseksuelle fædre være, at de kan komme til at føle sig underdanige i forhold til mødrene, fordi de er så taknemmelige for overhovedet at være blevet forældre. Ydermere kan det ses som en udfordring, at der typisk er mindst tre aktive forældre i familien, hvilket kan gøre forældreskabet til et projekt i sig selv. Den anden udfordring består i fædrenes frygt for at ende som weekendfædre. Denne udfordring udspringer bl.a. af det lovgivningsmæssige område, hvor kvinderne overordnet set er bedre stillet end de homoseksuelle fædre. Derudover problematiseres dette af, at børnene primært bor hos moderen, hvorfor fædrene ikke ser deres børn lige så ofte, Side 71 af 91

som de gerne vil. Dette hænger sammen med den traditionelle kønsrollefordeling, da moderen stadig i udbredt grad er den primære omsorgsgiver for barnet og derfor også har mest samvær, specielt i den første tid efter barnet er født. Afslutningsvis tager den sidste udfordring udgangspunkt i de aftaler og forventninger, som indgås mellem parterne. Det er kommet til udtryk, hvordan det altid er fordelagtigt at indgå aftaler ved forløbets start, men at det selvsagt er svært at vide, hvordan samarbejdet på sigt kommer til at fungere. Nogle fædre kan risikere at blive koblet helt af familien og dermed stå uden formelle rettigheder over barnet, hvilket bliver italesat som et stort smertepunkt. Omvendt illustrerer projektets empiri også, hvordan klare aftaler i andre tilfælde resulterer i et godt samarbejde og gode rammer for familiekonstellationen, hvorfor det ikke kommer til at udgøre en nævneværdig udfordring for de homoseksuelle fædre.

Side 72 af 91

4.3 Analysedel C Dette afsnit er en besvarelse af arbejdsspørgsmål C og dermed en diskussion af, hvilke argumenter der kan udledes for og imod, at homoseksuelle fædre får børn og indgår i såkaldte regnbuefamilier. I forlængelse heraf vil vi brede diskussionen ud og diskutere problemstillingen i forhold til den samfundsmæssige diskurs om homoseksuelle, der kan siges at være dominerende i samfundet i dag. Formålet med afsnittet er således at belyse, hvordan dannelsen af de alternative familiekonstellationer ikke kun er en positiv udvikling, men at der også kan identificeres nogle negative konsekvenser herved. I den forbindelse vil afsnittet berøre spørgsmålet om børnenes rolle i den kønspolitiske diskussion, da det er et argument, som er svært helt at undlade i denne sammenhæng. Diskussionen tager afsæt i konklusionerne fra analysedel A og B og suppleres med udtalelser fra Sjørup, Seidelin samt Korsaa. Derudover inddrages projektets teoriapparat i besvarelsen. Nedenstående afsnit indledes med argumenter for og imod de alternative familiekonstellationer i relation til homoseksuelle mænds ønsker om at få børn.

4.3.1 Min far er også min mor? Den moderne far. På baggrund af konklusionerne i analysedel A og B ved vi, at homoseksuelle mænd biologisk set ikke kan få børn uden involvering af en kvindelig anden- eller tredjepart samt at deres juridiske rettigheder på dette område er meget begrænsede. Derfor er lykken endnu større, når de endelig får muligheden for at blive forældre, jf. analysedel B. Netop denne glæde ved at blive forældre fremhæver Sjørup som en positiv side ved regnbuefamilier, idet fædrene fra starten vil være ’committet’ til projektet, fordi de netop har oplevet så meget modstand, før det endelig er lykkes dem at få et barn (bilag 4, Sjørup:14.11). I den forbindelse betoner hun, at man i disse familiekonstellationer muligvis vil komme til at se en tendens til, at fædrene tager en større del af barselsorloven: ”(…) så tror jeg, de fleste mænd vil forsøge at finde ind i det moderne fædre-billede, hvor de faktisk vil høre til dem, der tager allermest barselsorlov, fordi det er så meget mere et projekt, hvis man skal overvinde alle de uretfærdigheder, der er indbygget i det – så vil man det virkelig, ellers var man holdt op.” (ibid.).

Side 73 af 91

Således kan det ses som en fordel ved disse familiekonstellationer, at fædrene træder i karakter og ønsker at tage del i børnenes liv, ligesom det er tilfældet med de moderne fædre i dag. Det kan endvidere tilføjes, at denne familiekonstellation bygger på, at alle parter er gået aktivt ind til projektet, hvormed menes, at barnet eksempelvis ikke er kommet til verden ved et uheld. Alt er forsøgt planlagt fra starten og der er lavet aftaler, som forhåbentlig er med til at skabe forudsætninger for et godt samarbejde, jf. analysedel B. Et andet argument for konstruktionen af disse regnbuefamilier tager udgangspunkt i, at man ved at indgå i denne familietype automatisk sikrer, at der både er en moder- og en faderrolle for barnet (Mosegaard 2007: 98). Der vil således ikke opstå situationer, hvor det bliver problematisk, at der ikke er enten en far eller en mor i familien. I forlængelse heraf kan det ses som en fordel, at forældrene ikke har deres seksualitet med i forældreskabet, da det på sigt kan føre til færre problemer mellem parterne (bilag 4, Sjørup:40.06): ”(…) det kan jo godt være attraktivt at føde barn ind i et forhold til to bøsser, fordi man så ikke har sin seksualitet involveret i det, men bare et delt forældreskab. Dette giver på nogle andre punkter væsentligt færre konflikter, jeg ved da at mange parforhold ophører fordi man ikke gider at have sex med hinanden længere.” (ibid.). Således kan det være fordelagtigt, at forældrene i disse familier ikke har andre følelser involveret, end dem, der handler om børnene. De skal ikke tage hensyn til hinanden som mand og kone, men kan fokusere på de områder af deres forhold, der relaterer sig til det fælles barn.

4.3.2 Delebørnsproblematikken Argumenter imod konstruktionen af de alternative familiekonstellationer tager i højere grad afsæt i delebørnsproblematikken. I den forbindelse udtaler Seidelin, at han ikke har fået nogle direkte ubehagelige kommentarer omkring sit valg af familie. Dog nævner han, at det værste han har været ude for er folk, som gerne vil kommentere på, at deres børn bliver delt mellem to husholdninger (bilag 5, Seidelin:44.15). Argumentet går på, at børn har brug for stabilitet og at det derfor ikke er i barnets interesse at danne en familiekonstellation, som gør det nødvendigt for barnet at have to hjem. Her kan det imidlertid indvendes, at fordi homoseksuelle fædre netop Side 74 af 91

ikke har mulighed for selv at få børn og, i medfør af lovgivningen, har begrænsede muligheder for at skabe deres egen familie, er det en konsekvens, de er nødt til at leve med, jf. analysedel A. Seidelin pointerer i forlængelse heraf, at problemstillingen, i nogle tilfælde, også gør sig gældende for heteroseksuelle par: ”(...) men det forekommer ligeså meget med heteroseksuelle forældre, så bliver de skilt og gift igen.” (bilag 5, Seidelin:34.39). Det er således ikke kun homoseksuelle forældre, som må forholde sig til spørgsmålet om delebørn, men det kan tænkes, at det er sværere at acceptere, fordi omstændighederne er anderledes i disse familier, og børnene fra starten må affinde sig med at være delebørn (bilag 5, Seidelin:44.15). I relation hertil betoner Seidelin, at selvom folk generelt forholder sig negativt til problemstillingen, så er der alligevel dem, der kan se fordelen ved denne familiekonstellation, idet man som forældre får et ‘pusterum’ fra tid til anden: “Så er det til gengæld nogle, især måske småbørnsfamilier, som ser meget misundelig på sådan nogle, der helt automatisk har nogle friaftener. Har børn som de elsker og der er ikke nogen eks, som man sådan skændes med, eller skal markere sig overfor eller sådan noget.” (bilag 5, Seidelin:12.38).

Dermed behøver der ikke nødvendigvis være problemer forbundet med at være flere forældre involveret i familien, så længe alle parter er enige om, hvordan bl.a. samværet skal fungere, da det ellers kan få store konsekvenser for særligt fædrene, som risikerer at blive sat ud på et sidespor, jf. analysedel B.

4.3.3 En mor skal der (også) til? I forbindelse med diskussionen om kønsrollefordelingen i de alternative familiekonstellationer udtrykker nogle homoseksuelle fædre selv, at det er vigtigt, at såvel moderen som faderen er repræsenteret i familien. Den homoseksuelle far, Peter, udtaler eksempelvis: “Jeg synes det er bedre med mor-far end med mor-mor. Det handler jo om at se verden, som den ser ud uden for de her fire vægge. Altså, der er to køn i verden og vi har forskellige roller alle sammen - ude i samfundet (...) der er noget naturligt og noget sundt ved, at der er to køn, og sådan er det også i familien.” (Mosegaard 2007:99).

Side 75 af 91

På den baggrund er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det at være homoseksuel far og mene, at der ikke behøver være en mor i familien. Flere af fædrene i den sekundære empiri tilslutter sig dette synspunkt (ibid.), og det er således ikke alle, som eksempelvis Seidelin, der mener, at en familie godt kan bestå udelukkende af personer af samme køn. Dette synspunkt tilslutter Korsaa sig, idet han betoner, at homoseksuelle benægter kønsforskellenes betydning ved at indgå i alternative familiekonstellationer (bilag 3, Korsaa). Han har generelt svært ved at se nogle fordele ved dannelsen af eksempelvis regnbuefamilier og uddyber, at der i disse år sker så mange kønspolitiske tiltag, hvor særligt børnenes rettigheder overses i diskussionen: “Det hele foregår på de voksnes betingelser. Det matriarkalske overflodssamfund har en supermarked-moral: Børn er som varer i supermarkedet, og alle har naturligvis ret til at putte noget i kurven. Der er til gengæld store udfordringer med de alternative familier og det er indlysende, at det kan give drenge et problem med udviklingen af en kønsidentitet, når han fx er omgivet af ‘fædre’, for hvem kønsforskellen følelsesmæssigt benægtes.” (ibid.). Ifølge Korsaa er det således problematisk, at den aktuelle kønsdebat, i forbindelse med bl.a. nye familiekonstellationer, i høj grad er styret af ideologiske interesser, men glemmer at se på, hvilke konsekvenser det kan have for familierelationerne og børnenes udvikling på længere sigt: “Dersom udviklingen mere massivt går i en sådan retning kan det undergrave samfundets stabilitet (...) Det er selvsagt yderst problematisk. Desuden skal man være varsom med en ideologi, der bygger på hvad folk har på følelsen. Det er betænkeligt, at vi lever i et samfund, hvor politik i stor udstrækning er styret af følelser. Betænkeligt at vi lever i en tid, hvor det man har på følelsen meget nemt kan udmøntes i krav om politiske rettighed.” (ibid.). Han argumenterer således for, at de politiske holdninger på dette område er styret af følelser og ikke medtager spørgsmålet om børnenes opvækst og samfundets stabilitet på længere sigt. Hvis man forestiller sig, at udbredelsen af regnbuefamilier og homoseksuelle par med børn fortsætter, kan det tænkes, at kønsrollerne på sigt udviskes, hvormed børnene ikke får hhv. en kvindelig og en mandlig rollemodel at se op til. I den forbindelse indvender Sjørup imidlertid, at mange børn i

Side 76 af 91

heteroseksuelle familier alligevel ikke har en rollemodel at spejle sig i (bilag 4, Sjørup:43.40), enten fordi forældrene ikke kan tage ordentlig vare på deres børn eller fordi de er blevet skilt og derfor ikke ser deres børn så tit. På den baggrund kan der stilles spørgsmålstegn ved, om de alternative familiekonstellationer vil få så negative konsekvenser for de fremtidige generationer, som Korsaa lægger op til.

4.3.4 Samfundsmæssig diskurs De mange nye familiekonstellationer, hvor fx homoseksuelle mænd får børn med en eller flere kvinder, afføder nye holdninger og forestillinger om familien og faderrollen. Har synet på homoseksuelle mænd og fædre ændret sig i samfundet, eller eksisterer der stadig fordomme, der påvirker homoseksuelle fædres egne erfaringer og overvejelser? Hvordan indvirker den traditionelle forestilling om kernefamilien på disse overvejelser og er der sket et generelt skifte, der gør det nemmere for fædrene at forene det at være far og homoseksuel mand i en regnbuefamilie på samme tid? I det følgende afsnit vil vi diskutere forskellige problemstillinger relateret til homoseksuelle fædre i det danske samfund. Alle problemstillingerne udspringer af en generel dominerende samfundsdiskurs, der bygger på heteronormative forestillinger om familien. Først og fremmest omhandler diskussionen på området forestillingen om faderen som værende den autoritære rollemodel i stedet for den omsorgsgivende. Denne diskussion bunder i en idé om, at en familie altid skal bestå af en mor og en far. Ikke kun heteroseksuelle har denne opfattelse. Ifølge Brinamen og Mitchell er en central grund til at mange homoseksuelle mænd før helt har afvist idéen om at få børn at de selv, i langt de fleste tilfælde, er opvokset i en traditionel kernefamilie med far, mor og børn. Det er altså ikke kun presset fra den heteroseksuelle verden, der indvirker på den homoseksuelle mands ønske om at få børn, men diskursen eksisterer også i den homoseksuelle verden. Som nævnt tidligere i analysedel C udtrykker den homoseksuelle far, Peter, at det er bedst når der både er en mor og en far, og at det er en helt naturlig opfattelse. Dette viser at selv hos de homoseksuelle fædre er der også en indgroet opfattelse af, at en familie bør bestå af både en mor og en far, jf. kap. 4.3.3. På baggrund af en socialkonstruktivistisk tilgang er familien og de forestillinger, der eksisterer om, hvad en familie er, socialt konstruerede. I mange år har denne forestilling været heteroseksuelt funderet, og det er derfor også denne tanke, som længe har været den Side 77 af 91

dominerende diskurs. Denne forestilling er stadig indlejret i vores samfund og udgør endnu at være den determinerende. Denne diskurs kommer bl.a. til udtryk i lovgivningen på fx familieområdet, der generelt er indrettet til at omfatte kernefamilien i traditionel forstand. Som nævnt i analysedel A er et eksempel på dette, at det kun er to forældre, der kan have den juridiske forældremyndighed. Der er dog sket en ændring på dette område, der kan indikere, at der gradvist sker et skifte i diskursen på familieområdet og dermed den måde, som politikerne tænker lovgivningen ud fra. Dette ses med den nye Børnelov fra 2013, som i højere grad anerkender, at der i dag eksisterer nye familiekonstellationer, som afviger fra den traditionelle kernefamilie. I forlængelse heraf kommer denne diskurs også til udtryk i de homoseksuelle fædres egen frygt for at deres børn måske vil blive mobbet i fx skolen. Denne frygt bunder netop i den dominerende opfattelse af, hvad normen er i forbindelse med familien. Dermed består frygten i, at man ved at afvige fra denne norm bliver ekskluderet fra fællesskabet. Golombok og Tasker nævner også at denne frygt generelt er noget, der kendetegner alle homoseksuelle fædre, jf. kap. 3.2.3. Diskurserne om homoseksuelle fædre har, ifølge Mallon, ofte konsekvenser for homoseksuelle i de institutioner de færdes i. Diskrimineringen af fædrene knytter sig til den heteronormative forestilling, der generelt præger samfundets institutioner i en heteroseksuel retning, jf. kap. 3.2.3. Da der i dag eksisterer flere familier, der fx består af to fædre, eller en homoseksuel mand der får børn med en lesbisk kvinde, brydes der med den traditionelle kønsopfattelse i forhold til familien. Dette udspringer også af en generel ændring i mandebilledet og faderollen. Connells teori om den hegemoniske maskulinitet er i denne forbindelse relevant, da den netop omhandler ændringer i den dominerende maskulinitet. Hun lægger vægt på magtrelationers betydning for konstitueringen af den hegemoniske maskulinitet, og at dette er noget der altid vil ændre sig historisk. Connells forståelse af den hegemoniske maskulinitet er dog, ifølge Demitriou, for ensidig, da den ikke i så høj grad er åben for, at maskuliniteter, der ikke passer på den dominerende, kan indgå i den hegemoniske maskulinitet. Demitrious forståelse af den hegemoniske maskulinitet er med begrebet masculine bloc mere åben for medtagelse af underordnede maskuliniteter, som fx homoseksuelle mænd. Med udgangspunkt i gensidige forhandlinger mellem den dominerende maskulinitet og de underordnede maskuliniteter, er det Demitrious pointe, at eksempelvis den heteroseksuelle- og homoseksuelle verden smelter mere og mere sammen. Dette sker bl.a. gennem reklamer, der viser flere og flere elementer fra den

Side 78 af 91

homoseksuelle verden. Både den heteroseksuelle og den homoseksuelle mand låner elementer fra den anden verden, og grænserne udviskes mere og mere. Det er også i denne forbindelse, at den metroseksuelle mand er opstået i de senere år. Denne udvikling i mandebilledet og maskulinitetsforståelsen er en væsentlig årsag til den generelle udvikling i faderrollen. I specielt en nordisk kontekst er flere og flere mænd fx begyndt at tage mere del i barselsorloven. Hele denne ændring i kønsteorien og maskulinitetsforståelsen har ligeledes haft en indvirkning på faderrollen. Dette skyldes, at det ikke længere ses som et tabu at være den ’bløde’ og mere omsorgsgivende mand. Dermed er der opstået den nye faderrolle, dad, som står i modsætning til den mere autoritære far. Dette kan lægge til grund for, at selv homoseksuelle mænd begynder at forene sig med tanken om, at også de kan skabe en familie med børn. De traditionelle kønsrolleforestillinger har dog stadig en påvirkning for de homoseksuelle fædre, når de tager valget om at blive far. Dette gælder specielt i de konstellationer, hvor der er tale om to fædre, der gerne vil have et barn sammen, uden der er en mor indblandet. Her er de nemlig nødsaget til at bryde med den traditionelle tanke om moderen som den primære omsorgsgiver. Ifølge Brinamen og Mitchell kan dette virke stressende for fædrene, da de netop skal gøre op med de traditionelle forestillinger om de kønsroller, der er forbundet med en familie. Dette er et pres, som de både kan opleve fra dem selv, men også fra samfundet, jf. kap. 3.2.4. Mange homoseksuelle fædre udtrykker yderligere, at det kan være svært at forene det at være homoseksuel mand og far på samme tid. Mange føler, at de ofte står med ’et ben i begge lejre’ og det kan således være svært at vide, hvor man reelt hører til. I og med at der endnu ikke er mange homoseksuelle, der tager valget om at blive far, er der stadig mange i det homoseksuelle miljø, der ikke deler opfattelsen af, at man kan forene det at være homoseksuel og far på samme tid. Når homoseksuelle mænd vælger at få børn, kan det i nogle tilfælde afskære dem i mere eller mindre grad fra den homoseksuelle verden. Samtidig er de stadig homoseksuelle mænd, der er blevet fædre og de hører derfor heller ikke rigtig til gruppen af heteroseksuelle fædre. Ud fra Brinamen og Mitchells interviews med homoseksuelle fædre, konkluderer de bl.a., at de homoseksuelle mænd føler, at de ved at blive fædre bliver del af en ny gruppe, jf. kap. 3.2.4. Grunden til at det kan være svært for mange at forene de to identiteter bunder, ifølge Brinamen og Mitchell, i en traditionel opfattelse af, at de to identiteter har en dikotomisk karakter. Denne opfattelse har, jf. udviklingen i maskulinitetsforståelsen, formentlig ændret sig en del, men

Side 79 af 91

eksempelvis den traditionelle opfattelse af, at homoseksuelle mænd lever et ’singleliv’ kan være svær at forene med stabile rammer for et barn. Den ændring der har været i det generelle mandebillede og faderrollen baner vejen for, at flere homoseksuelle mænd får børn. Dette skyldes først og fremmest, at ændringen i mandebilledet har medført et nyt syn på faderrollen, hvilket også påvirker de homoseksuelle mænd, da det åbner op for tanken om, at faderen også kan agere som den primære omsorgsgiver. Ydermere har ændringen i lovgivningen også haft en betydning, ligesom de mange nye familiekonstellationer åbner op for endnu flere måder at tænke familie på. Eftersom flere homoseksuelle mænd får børn og ønsker at blive fædre, sætter det gang i en udvikling i sig selv, idet det bliver mere og mere almindeligt at se homoseksuelle fædre i samfundet. Den opfattelse som mange homoseksuelle mænd har af, at de ikke kan blive fædre ændres gradvist, når flere og flere i deres omgangskredse får børn. Brinamen og Mitchell påpeger dog samtidig, at det stadig er meget nyt at homoseksuelle mænd får børn, og der derfor er behov for en ændring i forhold til diskursen omkring homoseksuelle mænd. Hvis eksempelvis lovgivningen var mere åben overfor homoseksuelle fædre og alternative familiekonstellationer, ville det formentlig sætte ekstra skub i udviklingen. På denne måde vil der formodentlig ske en helt naturlig udvikling på området. Trinene i Brinamen og Mitchells sekstrins-model vil måske se anderledes ud om nogle år da de første trin, der omhandler de homoseksuelle mænds afvisende tanker om at få børn, vil ændre sig i takt med, at det bliver mere og mere almindeligt for homoseksuelle mænd at få børn. Hvis der på længere sigt sker en ændring, som gør, at det bliver mere almindeligt for homoseksuelle mænd at blive fædre vil det formentlig hænge sammen med en diskursændring i samfundet. Ændringen vil tage udgangspunkt i, at idéen om kernefamilien ikke længere vil være den determinerende diskurs. De nye familiekonstellationer optræder især i storbyerne og man kan forestille sig, at det ligeledes er her, at diskursen først vil gennemgå en forandring, som måske vil brede sig til resten af samfundet.

Side 80 af 91

4.3.5 Delkonklusion På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der kan udledes både argumenter for og imod dannelsen af de alternative familiekonstellationer. Et argument for disse familier lyder bl.a., at homoseksuelle fædre vil være ekstra ‘committet’ til projektet, da det har været en lang proces for dem overhovedet at få et barn. Derudover betones det, at eftersom fædrene ikke har deres seksualitet med ind i forholdet til moderen kan det føre til færre konflikter på den front. Omvendt bliver det fremhævet som et argument imod dannelsen af regnbuefamilier, at børnene fra starten bliver delebørn, hvorfor de vil have to hjem. Endvidere bliver de traditionelle kønsroller fremhævet som argument, idet nogle homoseksuelle fædre selv påpeger, at det er mest naturligt, at der både er en far og en mor i familien, da det i høj grad afspejler ‘den virkelige verden’. Ser man på homoseksuelle fædre i relation til en generel samfundsdiskurs er der sket en ændring i såvel maskulinitetsforståelsen, som i faderrollen, der har indvirkning på homoseksuelle mænds ønsker og muligheder for at få børn. I modsætning til Connells forståelse af den hegemoniske maskulinitet indtager Demitriou en mere differentieret tilgang til, hvad den dominerende maskulinitet indeholder. Denne forståelse rummer bl.a. en sammenvævning af maskuliniteter, eksempelvis heteroseksuelle og homoseksuelle. At homoseksuelle mænd får børn er dog stadig meget nyt, og traditionelle opfattelser af kernefamilien med mor, far og børn er ligeledes stadig den dominerende forståelse af familien. Det kan for mange homoseksuelle mænd være svært at forene det at være homoseksuel og far på samme tid, og der opstår i den forbindelse en række problemstillinger relateret hertil. I bl.a. lovgivningen på familieområdet kommer det dog gradvist til udtryk, at der sker en ændring i diskursen omkring homoseksuelle fædre. Dermed ses det, at der begynder at ske ændringer på området, hvilket man formentlig også vil opleve med diskursen.

Side 81 af 91

Kapitel 5: Konklusion Dette projekt har haft til formål at undersøge, hvilke udfordringer homoseksuelle fædre oplever i forbindelse med deres rolle i regnbuefamilien, og hvilke argumenter der kan udledes for og imod, at homoseksuelle mænd ønsker at få børn samt indgår i alternative familiekonstellationer. På baggrund af analysedel A, B og C leder projektet frem til følgende konklusioner. Overordnet set er der sket en ændring i familiestrukturen fra tidligere at udgøre den traditionelle kernefamilie til i dag at være kendetegnet af flere forskellige familietyper. Der ses i dag en tendens til, at flere og flere udskyder det at få børn, hvilket kan ses som en konsekvens af den øgede individualisering i samfundet. Dermed bliver det op til den enkelte at bestemme, hvordan man vil skabe en familie, hvilket åbner op for dannelsen af alternative familiekonstellationer, som eksempelvis regnbuefamilier. Endvidere konkluderer projektet, at homoseksuelle fædres rettigheder på dette område er meget begrænsede, hvilket betyder, at de har svært ved at få børn uden involvering af en kvindelig anden- eller tredjepart, dels fordi surrogatmoderskab ikke er lovligt i Danmark, men også fordi det juridisk set er svært for dem at adoptere. På den baggrund må de indgå i en regnbuefamilie, hvis de vil udleve drømmen om at få børn. I forlængelse heraf har vi med afsæt i projektets empiri udledt tre centrale udfordringer i forbindelse med homoseksuelle fædres rolle i regnbuefamilien. Den første udfordring består i børneprojektets muligheder og begrænsninger, som omhandler den lange proces fra at homoseksuelle fædre erkender, at de har muligheden for at få børn til det faktisk kan lade sig gøre. I den forbindelse kan det bl.a. ses som en udfordring, at der typisk er mindst tre aktive forældre i familien, hvilket kan gøre forældreskabet til et projekt i sig selv. Den næste udfordring udgør homoseksuelle fædres risiko for at ende som weekendfædre i denne familiekonstellation, da de juridisk set er dårligere stillet end mødrene. Såfremt faderen ikke officielt er registreret som far, har han ikke nogen indflydelse på fx. sin ret til samvær med barnet, hvilket i sidste instans kan resultere i, at han ender som weekendfar eller bliver kørt ud på et sidespor. Den sidste udfordring består i spørgsmålet om interne aftaler og forventninger mellem parterne i familien, herunder hvilke konsekvenser det kan medføre, hvis man ikke fra starten har lavet klare aftaler. Projektet konkluderer, at det altid er fordelagtigt at bevare en god kommunikation parterne imellem, da manglende forventningsafstemning og klare aftaler omkring barnet kan Side 82 af 91

resultere i et ødelagt samarbejde. Det er imidlertid svært at forudse, hvordan samarbejdet på sigt kommer til at fungere, hvorfor man ikke på forhånd kan tage højde for alle konflikter. Omvendt illustrerer projektets empiri, hvordan klare aftaler i andre tilfælde resulterer i et godt samarbejde og gode rammer for familiekonstellationen. I takt med at regnbuefamilien bliver mere udbredt samt at der er en række udfordringer forbundet med at være en del af denne familietype, kan det ydermere konkluderes, at der kan udledes både argumenter for og imod indgåelsen af disse. Et argument for er bl.a., at eftersom homoseksuelle fædre har så svært ved at få børn, er de meget taknemmelige, når det endelig lykkes, og det kan derfor tænkes, at de er meget ‘committet’ til projektet. Omvendt kan et argument imod være, at mange påpeger, at børnene fra starten bliver gjort til delebørn og derfor ikke har en fast bopæl, men må pendle mellem to hjem. Med afsæt i forestillingen om de traditionelle kønsroller kan det endvidere argumenteres, at det vil være problematisk, hvis homoseksuelle fædre ønsker at få børn alene, da børnene derved ikke vil have både en kvindelig og en mandelig rollemodel at se op til. Afsluttende kan det konkluderes, at de eksisterende diskurser om homoseksuelle og faderrollen i samfundet har betydning for de homoseksuelle fædres egne erfaringer omkring det at få børn og deres muligheder i forbindelse med dette. Den dominerende diskurs er stadig den traditionelle forestilling om kernefamilien som det bedste for barnet, bl.a. fordi der her er både en far og en mor samt at familien er samlet under ét tag. Parallelt med denne forståelse eksisterer der også nogle fordomme om homoseksuelle mænd, der har indvirkning på deres egen selvforståelse. Begge diskurser er determinerende i både det heteroseksuelle samfund såvel som hos mange homoseksuelle mænd selv. Projektet konkluderer, at disse forestillinger har indflydelse på den måde, som mange homoseksuelle fædre opfatter sig selv, og der udspringer i forlængelse heraf en række problemstillinger relateret til det at være både homoseksuel og far i en regnbuefamilie. Der er dog sket ændringer i forståelsen af både maskulinitet og faderrollen, i specielt en nordisk kontekst, som bl.a. afspejles i den danske lovgivning, eksempelvis ved de nye ændringer i Børneloven fra 2013, som i højere grad anerkender alternative familiekonstellationer. Disse ændringer bunder i en større grad af forhandling af konstitueringen af den hegemoniske maskulinitet, jf. Connell og Demitriou, som i højere grad åbner op for at medtage elementer fra den homoseksuelle verden i den dominerende maskulinitetsforståelse. Den nye faderrolle, som er

Side 83 af 91

karakteriseret af, at faderen interagerer mere med barnet, åbner også op for at mænd, herunder homoseksuelle mænd, kan agere som primær omsorgsgiver for et barn. I takt med disse ændringer kan det konkluderes, at flere og flere homoseksuelle mænd formentlig vil få et ønske om at få børn og udleve dette gennem en regnbuefamilie. Dette resulterer i en række udfordringer, som homoseksuelle fædre i en regnbuefamilie må forholde sig til.

Side 84 af 91

Kapitel 6: Perspektivering I dette kapitel vil vi belyse nogle problemstillinger, vi undervejs i arbejdet med projektet er stødt på, og som vi mener kunne være interessante og relevante at udfolde nærmere. Indledningsvis vil vi komme ind på, hvordan projektet havde fået et anderledes fokus, såfremt vi havde medtaget børnenes perspektiv og havde haft mulighed for at interviewe dem. Dernæst vil vi komme ind på, hvordan det kunne være interessant at lave et lignende projekt i fremtiden, forudsat, at homoseksuelle fædres juridiske rettigheder på det tidspunkt har ændret sig. Afslutningsvis vil vi belyse, hvordan det muligvis havde gjort det nemmere for os at indsamle empiri, hvis vi havde taget afsæt i lesbiske kvinders muligheder for at få børn.

6.1 Børneperspektivet I forbindelse med børnenes rolle i de alternative familiekonstellationer har vi i arbejdet med projektet erfaret, at det har været svært helt at undlade dette perspektiv. Særligt i diskussionsafsnittet blev vi opmærksomme på, at argumentet om børnenes tarv er svært at komme udenom, da flere eksperter fremhæver dette som en central problematik i de alternative familietyper. I forhold til en videreudvikling af projektets problemstilling kunne det være spændende at inddrage børneperspektivet og se nærmere på, hvordan relationen mellem far og barn er i disse familier. I den forbindelse kunne vi foretage nogle livsverdensinterviews med børnene i disse familier for at få et indblik i, hvordan det er at have eksempelvis to mødre og to fædre. Denne undersøgelse kunne således tage udgangspunkt i, hvorledes børn i en regnbuefamilie påvirkes af at indgå i denne familiekonstellation. I forlængelse heraf kunne det være interessant at belyse, om det kunne tænkes at få betydning for familiekonstellationerne i fremtiden, at børn i højere grad vokser op med forældre af samme køn, som adskiller sig fra den traditionelle kernefamilie.

6.2 De juridiske rettigheder i fremtiden En anden problemstilling der kunne være interessant at gå i dybden med, er spørgsmålet om, hvorvidt homoseksuelle fædres rettigheder på dette område ændrer sig i fremtiden. Hvis man forestiller sig, at lovgivningen forbedres på sigt, og der derfor kommer flere homoseksuelle fædre med børn, kunne det eksempelvis være relevant at gå i dybden med, hvad disse Side 85 af 91

forbedringer betyder for dannelsen af alternative familiekonstellationer. Vil man eksempelvis se færre regnbuefamilier, hvis surrogatmoderskab bliver lovligt i Danmark? Det kan tænkes, at fædrene hellere vil danne deres egen familie, hvor de kan have børnene på fuldtid og dermed slippe for en række af de udfordringer, som er kommet til udtryk i projektet. Således kunne det være interessant at foretage samme projekt i fremtiden for at sammenligne, hvilke ændringer der eventuelt er sket på dette område, og hvad de betyder for familiekonstellationerne på længere sigt.

6.3 Fokus på lesbiske kvinder I lyset af de problematikker vi har oplevet med at indsamle empiri, har vi efterfølgende diskuteret, om det havde været nemmere at tage udgangspunkt i lesbiske kvinders muligheder for at få børn. Eftersom de gennem en donor har mulighed for selv at få børn, kunne det tænkes, at det ville være nemmere at foretage nogle interviews, da der er tale om et større felt. Ved at inddrage kvindernes perspektiv havde vi ligeledes kunne belyse problemstillingen fra deres side og dermed give et mere dækkende billede af dynamikken i regnbuefamilierne. Da vores konklusioner hovedsagligt tager afsæt i fædrenes subjektive oplevelser, inddrager de dermed ikke mødrenes syn på de problematikker, der udspiller sig. I de tilfælde hvor fædrene eksempelvis giver udtryk for at have oplevet uretfærdigheder i forbindelse med bl.a. samværsordninger, kunne det tænkes, at mødrene ville have en anden udlægning af sagen, hvilket kunne medvirke til at nuancere problemstillingen. Med udgangspunkt i perspektiveringen har vi belyst, hvordan en række andre problemstillinger kunne bidrage med nye perspektiver inden for dette emne. I forbindelse med projektet er det blevet tydeligt, at der er problematikker, som har været svære at undlade, navnlig børneperspektivet, og at der er mange andre perspektiver, som kunne være interessante at undersøge i forbindelse med de alternative familiekonstellationer. Såfremt vi i fremtiden skulle foretage et lignende projekt, kunne det således være interessant at fokusere på både udviklingen i de homoseksuelle fædres juridiske rettigheder samt lesbiske kvinders muligheder i forbindelse med at få børn.

Side 86 af 91

Litteratur Andersen, John & Larsen, Jørgen E. (1995): Hvad, hvorfor og hvordan - metodologi, erkendelsesinteresse og etik i sociologisk forskning, Dansk Sociologi, Årgang 6, nr. 4/6. Birbeck University of London (2014): Dr Fiona Tasker. Hentet den 05.12.2014 fra: http://www.bbk.ac.uk/psychology/our-staff/academic/fiona-tasker/fiona-tasker. Brinamen, Charles F. & Mitchell, Valory (2008): Gay Men Becoming Fathers: A Model of Identity Expansion, Journal of GLBT Family Studies, vol. 4, pp. 521-541. Hentet den 01.12.2014 fra: http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/15504280802191772#.VIr_T4fk9Ko. Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010): Kvalitative metoder - en grundbog, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udg. Centre For Family Research (u.å.): Professor Susan Golombok. Hentet den 05.12.2014 fra: http://www.cfr.cam.ac.uk/directory/SusanGolombok. Christiansen, Ove P. (2007): Længsel, historie og familie, i: Andersen, Lene & Christiansen, Ove P. (Red.): En rigtig familie - mellem nye og gamle idealer, C.A. Reitzels Forlag, København. Connell, Raewyn (2005): Masculinities, Polity Press, Cambridge, ed. 2. Danmarks statistik (u.å.): Familier, Hentet den 25.11.2014 fra: http://dst.dk/da/Statistik/emner/husstande-familier-boern/familier.aspx. Demitriou, Demetrakiz, Z. (2001): Connell's concept of hegemonic masculinity: A critique,

Theory and Society, Springer, vol. 30, ed. 3, pp. 337-361. Hentet den 09.12.2014 fra: http://link.springer.com/article/10.1023%2FA%3A1017596718715?LI=true. Dencik, Lars et al. (2008): Familie og børn i en opbrudstid, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udg. Side 87 af 91

Den Store Danske: A (u.å.): Regnbuefamilier. Hentet den 21.11.2014 fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=regnbuefamilie. Den Store Danske: B (u.å.) Panbladet. Hentet den 11.12.2014 fra: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sexologi/Panblade t. DR P1 (2012): Frokosten, 5. august. Hentet den 03.11.2014 fra: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/soendagsfrokosten-25#!/. Eriksen, Mette H. & Iversen, Kasper (2014): Homoer kan kun adoptere børn med særlige behov, Politiken, 22. juli. Hentet den 05.12.2014 fra: http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2348112/homoer-kan-kun-adoptere-boernmed-saerlige-behov/. Golombok, Susan & Tasker, Fiona (2010): Gay Fathers, in: Lamb, Michael E. (Ed.): The Role of the Father in Child Development, John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey, ed. 5. Henriksen, Mette (2005): Bøsser med børn - forhandling af rettigheder i aftalefamilier, Kontur nr. 11, Aarhus Universitet. Hentet den 20.10.2014 fra: http://www.hum.au.dk/cek/kontur/pdf/kontur_11/mette.henriksen.pdf. Juul, Søren & Pedersen, Kirsten B. (2012): Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori - en indføring, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udg., kap. 11. Jørgensen, Per S. (2001): Netværksfamilien, i: Reumert, Pernille: Familiens psykologi - dens udvikling og dynamik, Nordisk Forlag A/S, København. Koordination for kønsforskning (u.å): Kvinder, Køn og Forskning, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hentet den 04.12.2014 fra: http://koensforskning.soc.ku.dk/kkf/.

Side 88 af 91

Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009): InterView - Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag, København, 2. udg. Lamb, Michael E. & Tamis-Lemonda, Catherine S. (2004): The role of the father: An introduction, in: Lamb, Michael E. (Ed.): The Role of the Father in Child Development, John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey, ed. 4. Laursen, Søren & Møller, Hanne (2000): Familieværdier: en indføring i den moderne homosfamilie. Tidsskrift nr. 2., Frederiksberg. LBGT (u.å.): Andre rådgivningstilbud. Hentet den 05.12.2014 fra: http://lgbt.dk/radgivning/andre-radgivningstilbud/. LGBT Danmark (u.å.): Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Hentet den 27.11.2014 fra: http://lgbt.dk. Madsen, Svend Aa. et al. (2002): Fædrenes tilknytning til spædbørn. Hans Reitzels Forlag, København. Mallon, Gerald P. (2004): Gay Men Choosing Parenthood, Columbia University Press, New York. Markushewski, Cindy (2011): The Publication of Michael E. Lamb, Ph.D. - A Bibliography, The National Children’s Advocacy Center. Hentet den 05.12.2014 fra: http://www.nationalcac.org/professionals/images/stories/pdfs/michael%20lamb%20bibliography %20edited2.pdf. Mosegaard, Maruska L. C. (2007): En mor skal der til! Men far er også nødvendig. Homoseksuelle fædres forestillinger om kernefamilien, i: Andersen, Lene & Christiansen, Ove P. (Red.): En rigtig familie - mellem nye og gamle idealer, C.A. Reitzels Forlag, København.

Side 89 af 91

NYU Steinhardt (u.å.): Catherine Tamis-Lemonda. Hentet den 05.12.2014 fra: http://steinhardt.nyu.edu/faculty/Catherine_Tamis-LeMonda. Olsen, Poul B. (2011): Interview, i: Olsen, Poul B. & Pedersen, Kaare (red.): Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 3. udg. Ottosen, Mai H. (2011): Familien, i: Andersen, Heine: Sociologi - en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag, København, 4. udg. Pedersen, Kirsten B. (2012): Socialkonstruktivisme, i: Juul, Søren & Pedersen, Kirsten B. Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori - en indføring, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udg., kap. 6. Patterson, Charlotte J. (2004): Gay Fathers, in: Lamb, Michael E. (Ed.): The Role of the Father in Child Development, John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey, ed. 4. Psykolog Finn Korsaa (u.å): Psykolog og parterapeut Finn Korsaa. Hentet den 04.12.2014 fra: http://www.korsaa.dk/. Raewyn Connell (2010), Masculinities. Hentet d. 12.12.2014 fra: http://www.raewynconnell.net/p/masculinities_20.html. Reinicke, Kenneth (2011): Kapitel 10. Maskulinitet, mandeforskning og ligestilling, i: Greve, Bent (Red.): Grundbog i Socialvidenskab - 4 Perspektiver, Nyt fra samfundsvidenskaberne, Frederiksberg C, 1. udg. Restrup, Anne K. (2014): Der er 37 versioner af familien i Danmark, Kristeligt dagblad, 5. september. Hentet den 05.12.2014 fra: http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/2014-09-05/sådan-ser-familien-danmark-ud.

Side 90 af 91

Retsinformation (1999): Lov om ændring af lov om registreret partnerskab, 2. juni. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=300. Retsinformation (2010): Lov om ændring af lov om registreret partnerskab, lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 27. maj https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=131779. Retsinformation (2014): Bekendtgørelse af børneloven, 10. oktober. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164216. Roskilde Universitet (u.å): Karen Sjørup. Hentet den 04.12.2014 fra: http://rucforsk.ruc.dk/site/person/kasj. Tholl, Sofie (2012): Forældreansvarsloven lader fædrene i stikken, Information, 13. januar. Hentet den 10.12.2014 fra: http://www.information.dk/290324. Weeks, Jeffrey et. al (2001): Same sex intimacies - families of choice and other life experiments, Routledge, London & New York. Women, Gender & Sexuality (u.å.): Charlotte J. Patterson. Hentet 05.12.2014 fra: http://wgs.virginia.edu/faculty/profile/cjp.

Side 91 af 91