Kapitel 1: Indføring.............................................................................................................................1 Indledning .................................................................................................................................................... 1 Proces ........................................................................................................................................................... 2 Spørgeskemaundersøgelse ........................................................................................................................................ 2 Enkeltmandsinterviews ............................................................................................................................................. 3 Produktudvikling....................................................................................................................................................... 3 Målgruppeafgrænsning ............................................................................................................................................. 4
Problemfelt .................................................................................................................................................. 4 Problemformulering ................................................................................................................................... 5 Kampagnens omfang .................................................................................................................................. 5 Arbejdsspørgsmål ....................................................................................................................................... 5 Målgruppeanalyse: .................................................................................................................................................... 5 Produktafprøvning: ................................................................................................................................................... 5
Formål .......................................................................................................................................................... 6 Succeskriterier........................................................................................................................................................... 6
Kapitel 2: Tilgang til opgaven ............................................................................................................7 Livsverden.................................................................................................................................................... 8 Kommunikationsteori ................................................................................................................................. 9 Undersøgelsesparametre ........................................................................................................................................... 9 Informationsbehov................................................................................................................................................ 9 Relevans ............................................................................................................................................................. 10 Barrierer ............................................................................................................................................................. 10
Målgruppesegmenteringsteori ................................................................................................................. 11
Kapitel 3: Målgruppeanalyse............................................................................................................12 Undersøgelsesdesign.................................................................................................................................. 12 Præsentation af fokusgrupper.................................................................................................................................. 12 Operationaliseringen af undersøgelsesparametre .................................................................................................... 12
Metodemodel ............................................................................................................................................. 14 Analysemetode........................................................................................................................................... 15 Vurdering af metode ................................................................................................................................. 16 Vurdering af data...................................................................................................................................... 16 Analyse af fokusgruppeinterviews........................................................................................................... 17 Tabu: ”Jeg taler aldrig om klamydia” ..................................................................................................................... 17 Naivitet: ”Klamydia rammer ikke mig” .................................................................................................................. 18 Behandling: ”Det er for nemt at blive behandlet” ................................................................................................... 18 Konsekvenser: ”Jeg er ligeglad med klamydias konsekvenser”.............................................................................. 19 Brug af kondom: ”Jeg hader at bruge kondom”...................................................................................................... 19 Tillid: ”Dem jeg kender, har ikke klamydia” .......................................................................................................... 20 Udseende: ”Hvis hun ser godt ud, har hun ikke klamydia”..................................................................................... 20 Graviditet: ”Jeg er ligeglad med konsekvenserne – jeg frygter kun graviditet”...................................................... 20 Lægebesøg: ”Det er ikke noget problem at gå til lægen – jeg gør det bare ikke” ................................................... 21 Ansvar og alkohol: ”Når jeg er fuld, kan jeg det hele” ........................................................................................... 22 Præstationsangst: ”Jeg har ikke overskud til at tænke på kondomet” ..................................................................... 23 Teenageoprør: ”Jeg gør det modsatte af, hvad de voksne siger”............................................................................. 24
40
Debat: ”Kønssygdomme skal på dagsordenen” ...................................................................................................... 24
Diskussion .................................................................................................................................................. 25 De uengagerede....................................................................................................................................................... 26 De uinteresserede .................................................................................................................................................... 26 Barrierer .................................................................................................................................................................. 26
Kapitel 4: Produktet ..........................................................................................................................27 Produktafprøvning i relation til informationsprocessen ....................................................................... 28 Plakatudkastene....................................................................................................................................................... 28
Eksponering ............................................................................................................................................... 29 Indledende opmærksomhed ..................................................................................................................... 29 Fortsat opmærksomhed............................................................................................................................ 30 Diskussion af forudsætningerne for forståelse, erindring og effekt ..................................................... 31 Det endelige produkt................................................................................................................................. 32 Plakaten................................................................................................................................................................... 32 Designovervejelser.................................................................................................................................................. 33 Postkortet ................................................................................................................................................................ 34
Kapitel 5: Konklusion .......................................................................................................................35 Kapitel 6: Perspektivering.................................................................................................................36 Den nuværende kampagne ....................................................................................................................... 36 Målgruppe ............................................................................................................................................................... 36 Mediet ..................................................................................................................................................................... 36
Videreudvikling af kampagnen................................................................................................................ 37
Litteraturliste Bilagsoversigt
41
Kapitel 1: Indføring Indledning Klamydia er Danmarks mest udbredte kønssygdom, og det anslås, at mange tusinde går rundt med denne kønssygdom uden, at de ved det. Vi har derfor undersøgt hvordan vi kan designe en plakat, der skal gøre opmærksom på klamydia, og som kan bruges i en større kampagne. Vi vil i denne indføring beskrive processen bag plakatudformningen, vores begrundelser for at lave en kampagne, redegøre for valg af målgruppe samt præsentere vores centrale problemstilling. Ifølge en undersøgelse foretaget for Sundhedsstyrelsen1 i 2004 fremgår det, at blot 60 % af alle 1519årige ved, at klamydia kan medføre sterilitet. Desuden kender ca. 25 % af alle unge ikke til omfanget af symptomer på klamydia, og mere end halvdelen af alle 15-19årige ønsker mere information om kønssygdomme.2 Tal fra Statens Serum Institut viser, at op mod 50.000 danskere går rundt, som tikkende bomber, med en kønssygdom. På bare et år er klamydiatilfælde steget med 22,8 %, og antallet af laboratorieanviste klamydiatilfælde er ca. 20.000 om året. Det anslås dog, at antallet er mindst dobbelt så stort, idet klamydia ofte forløber uden symptomer, og derfor ikke får den enkelte til at gå til lægen.3 Praktiserende læge Karin Larsen4 og Bjarne Rasmussen5 fra forebyggelsesdirektoratet i Frederiksberg kommune påpeger begge ”de grå tal”. Med ”grå tal” mener de alle de smittede drenge, som ikke optræder i statistikkerne. Som nedenstående graf (fig. 1) viser, er der mere end dobbelt så mange piger, der er smittede med klamydia end drenge. Dette er, ifølge Karin Larsen og Bjarne Rasmussen, en misvisning.
fig. 1. Fra sst.dk viser en oversigt over klamydiasmittede drenge og piger i Danmark.6 1
gennemført af Gallup a/s. http://www.sst.dk/default.aspx?path={45}&print=1 8. december 2004 3 http://www.ssi.dk/sw1083.asp 8. december 2004 4 Møde med Karin Larsen i sep. 2004, hvor vi stillede hende diverse spørgsmål om klamydia. 5 Referat af møde med Bjarne Rasmussen findes i bilag 4. 6 http://www.sst.dk/publ/vejledninger/99/venera/kap06.htm 8. december 2004. 2
1
De mener, dette kan forklares med, at drenge sjældent går til lægen, og Karin Larsen påpeger, at drengene er uhyre dårlige til at gå til lægen for at blive testet, idet klamydiatesten, ved podning blandt drenge, har ry for at være yderst smertefuld. Sundhedsstyrelsen mener ligeledes, at det høje tal af smittede blandt piger, samt det lave tal af smittede blandt drenge ikke afspejler virkeligheden. De anslår, at årsagen til at infektionen overses hos så mange fx skyldes, at mellem 50 % og 75 % af alle klamydiainfektioner forløber uden symptomer, hvorfor den smittede ikke søger læge med henblik på undersøgelse og behandling.7 Klamydia kan dog have alvorlige og ubehagelige konsekvenser, såsom betændelse i underliv og testikler samt sterilitet hos begge køn.8 Behandlingen af klamydia består af en simpel antibiotikakur, så sygdommen er let at helbrede.
Proces Inden vi starter med at definere problemfeltet for dette projekt, vil vi beskrive den proces, der har dannet grundlaget for projektet. Vi kalder denne fase for indledende research, og denne fase omfatter det arbejde, vi udførte i den indledende del af projektfasen. Dette projektforløb startede med, at vi – ud fra ovenstående research – formulerede forskellige hypoteser. 1. Alt for få har tilstrækkeligt kendskab til klamydia 2. Der findes flere barrierer hos unge drenge end hos unge piger i forbindelse med at blive testet for klamydia. 3. Den smertefulde podetest for drenge er med til at afholde dem fra at blive testet. 4. Mange unge glemmer at bruge kondom – specielt hvis de har drukket alkohol. 5. De unge bryder sig ikke om at tale om kønssygdomme, fordi de synes det er pinligt. Ud fra denne forforståelse har vi udformet et spørgeskema, som blev uddelt blandt elever/ studerende på Frederiksberg Gymnasium, Roskilde Katedralskole og RUC.
Spørgeskemaundersøgelse Vi foretog en spørgeskemaundersøgelse, idet vi ønskede få indblik i de unges forhold til klamydia. Spørgsmålene drejede sig derfor om praksisser omkring sex, vidensniveau når det gælder klamydia (smitteveje, symptomer, behandling og konsekvenser) samt barrierer overfor at blive testet for denne kønssygdom. 7 8
http://www.sst.dk/Borgerinfo/Sygdomme/Sexsygdomme/Klamydia.aspx?lang=da 16. december 2004. http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200296.htm 8. december 2004.
2
Vi modtog i alt 69 besvarelser, og ud fra disse besvarelser kunne vi se, at over en fjerdedel ikke vidste, at klamydia kan være symptomfri. Samtidig ville over halvdelen, hvis de havde haft ubeskyttet sex, først kontakte deres læge, hvis de fik symptomer på sygdom (jf. Sundhedsstyrelsens undersøgelse s.1). Dette afslører netop sagens kerne: At mange ikke ved, at klamydia kan være symptomfri, og derfor ikke overvejer, at de kan være smittede, hvis de ingen symptomer har. Dette understreger, hvor vigtigt det er at oplyse dem om, at klamydia kan være symptomfri, og at de derfor skal lade sig teste, hvis de har haft ubeskyttet samleje. Vores hypotese i forbindelse med, at de unge drenge ikke bryder sig om at gå til lægen, fordi det gør ondt, blev ligeledes bekræftet, idet over halvdelen af alle testede drenge mente, at klamydiatesten gør ondt (Resultater af spørgeskemaundersøgelsen findes i bilag 8).
Enkeltmandsinterviews På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, og ovenstående overvejelser, har vi foretaget seks enkeltmandsinterviews med fire piger og to drenge, hvor vi spurgte repræsentanterne om deres kendskab til klamydia, og om de var blevet testet eller ej (Se interviewguiden i bilag 6). Derudover ønskede vi, at iagttage hvorledes repræsentanterne udtrykte sig i forhold til dette emne. Disse enkeltmandsinterviews skulle hjælpe os med at komme nærmere en præcisering af vores målgruppe, og de blev således foretaget for at justere vores egen forforståelse en sidste gang, før vi fastlagde os på en endelig målgruppe. Alle repræsentanter var åbne og havde ingen problemer med at tale om emnet klamydia. De virkede alle tilpasse, og der var ikke tegn på generthed eller utilpashed, når vi spurgte ind til deres eget kendskab til klamydia, og om de var blevet testet. Denne generelle holdning til emnet afkræftede til dels vores fordom om, at unge ikke bryder sig om at tale om intime emner. Ydermere blev vi endnu engang bekræftet i, at de unge generelt ikke ved nok om symptomer, konsekvenser osv. i forbindelse med klamydia (Resultater af enkeltmandsinterviews findes i bilag 9).
Produktudvikling Enkeltmandsinterviewene blev også brugt til at afprøve vores første udkast til plakat. Vores produktudvikling har været iterativ, idet vi, igennem forløbet, løbende har udviklet og testet forskellige plakater. Produktudviklingen har forløbet i tre faser, hvor plakaterne er blevet testet og derefter videreudviklet i tråd med målgrupperepræsentanternes reaktioner og feedback 1. Første plakatudkast, lavet i projektfasens start, blev testet i enkeltmandsinterviewene.
3
2. Udarbejdelse af yderligere to plakatudkast. De tilsammen tre plakatudkast (bilag 3) blev testet i fokusgruppeinterviewene (Beskrivelse af disse plakater er at finde i kap. 4). 3. Den endelige plakat. På baggrund af ovenstående test, samt en grundig målgruppeanalyse, blev et sidste plakatudkast designet (bilag 3), der skal bruges i kampagnen (jf. kap. 4). De forskellige plakatudkast blev udformet, idet vi ønskede at have nogle konkrete udkast, som repræsentanterne kunne diskutere ud fra. Plakaternes overordnede formål var, at modtageren skulle lade sig teste for klamydia. Plakaterne havde dog forskellige budskab og benyttede sig af vidt forskellige virkemidler (beskrevet i kap. 4), hvilket var et bevidst valg, fordi vi ønskede et sammenligningsgrundlag for repræsentanterne at diskutere ud fra.
Målgruppeafgrænsning Efter den indledende research, har vi valgt at målrette denne kampagne imod unge drenge, idet der, både ifølge læge Karin Larsen og Bjarne Rasmussen, eksisterer mange uidentificerede smittebærere blandt drengene. Vi har af denne grund fravalgt pigerne som målgruppe. Resultatet af enkeltmandsinterviewene bekræftede ligeledes dette valg, idet disse tyder på, at pigerne generelt havde kendskab til klamydia, idet de regelmæssigt går til lægen for at få lavet en gynækologisk undersøgelse. Vi har derfor valgt at dykke ned i ”de grå tal” hos drengene, hvor vi højst sandsynlig finder fleste barrierer.
Problemfelt Vi formoder, at informationsbehovet indenfor denne gruppe er størst. Desuden er det blevet anerkendt at teste mænd med en urinprøve frem for podningstest,9 hvorfor vi finder det relevant at promovere denne urinprøve blandt de unge drenge. Vores største erkendelsesinteresse er derfor at undersøge, hvilke barrierer der afholder målgruppen fra at blive testet for klamydia. Ud fra denne analyse vil vi designe en plakat. Kurven (fig. 1) viser, at antallet af smittede, topper omkring de 20-22årige. Vi mener dog ikke, alder er den vigtigste faktor, og vi må derfor segmentere målgruppen ud fra andre parametre. Vores research indikerer, at der findes en gruppe drenge, som ikke anser sig selv for at være i farezonen, selvom de har haft usikker sex. For dem er ubeskyttet sex ikke det samme som usikker sex, og denne gruppe har ikke indset relevansen i at blive testet. Vi formoder, at denne gruppe er den sværeste at nå ind til, men har til trods for dette besluttet os for at målrette denne kampagne mod denne gruppe, idet vi ser en stor udfordring i dette. Udfordringen består primært i at få de unge 9
http://www.ssi.dk/sw174.asp?PAGE=3&ArtNo=2496259 16. december 2004
4
drenge til at indse relevansen i at blive testet, og vi tror, en kampagne kan være med til at gøre dette emne relevant.
Problemformulering Hvordan får vi unge drenge, som dyrker usikker sex, til at blive testet for klamydia?
Dette spørgsmål er bredt, og det dækker både over vores målgruppeanalyse og vores produktafprøvning. Vi har derfor valgt at arbejde ud fra forskellige arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe os med at holde fokus.
Kampagnens omfang Denne kampagne skal bestå af en plakat, en webside og et postkort som vedhæftes plakaten. Websiden vil dog ikke blive behandlet i denne rapport, ikke desto skal denne ses som en del af helheden i kampagnen. Vi har ikke nogen samarbejdspartner i forbindelse med udformningen af denne kampagne, og således ikke nogen formelle krav. Denne kampagne er et forslag til Sundhedsstyrelsen, og det er vores klare intention at præsentere den færdige kampagne for Sundhedsstyrelsen i det nye år.
Arbejdsspørgsmål Målgruppeanalyse: Hvad er målgruppens relevansopfattelse af klamydia? Hvad er målgruppens syn og praksisser i forhold til sex og kønssygdomme? Hvad forstår målgruppen ved ubeskyttet sex og usikker sex, og hvad er deres praksisser herom? Hvad er målgruppens subjektive og objektive informationsbehov? Hvilke barrierer eksisterer der hos målgruppen i forbindelse med at blive testet for klamydia? Hvad forstår målgruppen ved ansvarlighed?
Produktafprøvning: Hvordan opnås indledende og fortsat opmærksomhed hos målgruppen? Hvad er fordelen for drenge ved at blive testet? Hvilken tone skal budskabet have?
5
Formål Rapportens formål er at undersøge, hvordan vi bedst muligt designer en plakat, som skal informere målgruppen, om kønssygdommen klamydia, således at de bliver mere bevidste om klamydias eksistens og alvor, og derfor mere opmærksomme på, at blive testet, hvis de har udsat sig selv for smittefare ved usikker sex. Kampagnens formål er, at få målgruppen til at blive testet for klamydia. I denne forbindelse vil vi informere om den nye smertefrie urintest, som forhåbentlig kan få nogle fra målgruppen til at blive testet. Kampagnens effekt skal først og fremmest være, at de unge går til lægen for at blive testet. Det er ligeledes vigtigt for os, at de unge får et mere naturligt og relevant forhold til dét at tale om sex og kønssygdomme. Vi ønsker, at de skal forstå, hvor nemt og smertefrit det nu er at blive testet for klamydia, og vi håber således på en holdningsændring blandt målgruppen. Ydermere ønsker vi, at de skal forstå, hvor risikabelt det er ikke at gå til lægen. Denne ændring i både holdning samt viden skal medføre, at de unge drenge rent faktisk går til lægen. På den måde bliver kampagnes endelige mål en adfærdsændring blandt målgruppen. Kampagnens budskab – ”usikker sex kan medføre sterilitet” – er ikke det samme som kampagnens formål – ”bliv testet for klamydia” (Kragh Jacobsen 2001:34). Vi har derfor, ud fra målgruppeanalysen formuleret et slogan, som skal fungere som overskrift på plakaten. Budskabet kan udledes af plakaten som helhed (jf. kap. 4).
Succeskriterier ”Inden for kommunikation og påvirkning er det kampagnen, man griber til, når man ikke har andre midler” (Poulsen 1996:21). Jørgen Poulsen udtrykker i sin artikel Informationskampagner, at kampagner først bliver taget i brug, når man ikke har mulighed for at opstille en strategi for direkte dialog, ”(…) – eller måske inderst inde godt ved at forandring næppe er mulig – (…)”(Poulsen 1996:21). Vi er klare over, at det højst sandsynligt bliver problematisk at påvirke målgruppen, og vi er meget bevidste om dette. Eftersom vi har valgt at henvende os til unge drenge, som har haft usikker sex, må vi tage højde for, at denne gruppe sandsynligvis bliver svære at tale til, idet vi vil forsøge at italesætte et tema som vigtigt for dem, som de selv har placeret under kategorien ”ikke vigtig”. Vi mener dog, det er vigtigt at gøre et forsøg, og vi er som følger heraf nødt til at definere nogle realistiske succeskriterier. Succeskriterierne kan beskrives i henhold til viden, holdning og adfærd. Først og fremmest ønsker vi, at en stor del af målgruppens viden om klamydia skal forbedres. De skal kende klamydias symptomer og konsekvenser, hvilket forhåbentlig vil føre til en holdningsændring blandt en del af målgruppen. Vi forventer ikke, at alle ændrer holdning til
6
klamydia, men så længe nogle fra målgruppen bevæger sig fra en vidensændring til holdningsændring er målet nået. Desuden er det vores håb, at en del af dem, der har ændret holdning, vil bevæge sig det sidste skridt, altså fra en holdningsændring til en adfærdsændring, hvilket betyder, at de bliver testet for klamydia (se fig. 2). Desuden håber vi, at denne kampagne kan skabe et tiltrængt fokus på klamydia, og måske være med til at starte en debat om denne kønssygdom i andre forbindelser. Vi har ikke mulighed for at måle effekten i denne rapport pga. tidsbegrænsning, men vi kan diskutere forudsætningerne for denne, hvilket vil blive gjort i slutningen af rapporten.
Hele målgruppen
Vidensændring
Holdningsændring
Adfærdsændring
Fig. 2 Succeskriterier
Kapitel 2: Tilgang til opgaven I det følgende kapitel vil vi præsentere denne rapports teoretiske grundlag, samt gøre rede for den metodisk tilgang, der ligger til grund for den kvalitative metode, vi har gjort brug af. Vores teoretiske udgangspunkt for målgruppeanalysen udgøres af Henrik Dahls artikel Har du overvejet at ændre hele dit liv? (1993) som redegør for Alfred Schutzs livsverdensbegreb. Derudover har vi gjort brug af Preben Sepstrups Tilrettelæggelse af information (1999), samt Anker Brink Lunds Sigtekornsmodel, som er beskrevet og modificeret i Jørgen Poulsens artikel Informationskampagner (1996). Den metodiske tilgang til undersøgelsen bygger på Bente Halkiers
7
Vigtige valg ved fokusgrupper (2002), Steinar Kvales InterView (1994) samt Anker Brink Lunds Habermas i hovedet og Gallup på papiret (1986).
Livsverden Dahl diskuterer i artiklen Har du overvejet at ændre hele dit liv? den uopfordrede henvendelse i teori og praksis. Dahl understreger, at vi skal møde målgruppen, hvor den befinder sig, for at kunne udvikle en kampagne, som er kompatibel med målgruppens livsverden. I denne forbindelse introducerer han Schutz, som opererer med et begreb kaldet ”livsverden”. Vi lever alle indenfor vores egne rammer og strukturer, og det er ud fra vores egne erfaringer, at vi danner vores livsverden (Dahl 1993:22). Vi har i undersøgelsen gjort brug af begrebet livsverden og herigennem taget afsæt i den fænomenologiske videnskabsteoretiske retning. For at komme tættere på målgruppen, valgte vi at afholde to fokusgruppeinterviews, hvilket gav os en indsigt i målgruppens livsverden. Det er nødvendigt, at vi erkender, at vores livsverden ikke er den samme som målgruppens. Kvale pointerer, at man, inden man går i gang med selve interviewet, skal have viden om det fænomen, der skal undersøges, for at kunne stille betydningsfulde spørgsmål (Kvale 1994:103). Dette er grunden til, at vi indledte projektet med en spørgeskemaundersøgelse og seks enkeltmandsinterviews, som fungerede som hjælpemetoder (Kvale 1994:99). Nedenstående figur viser individets livsverden, der er en dynamisk størrelse – fuld af forskellige temaer. Individets livsverden
tema
tema
individ tema tema tema Italesættelse af temaet klamydia
Fig. 3. Livsverden.
8
Vi har i forbindelse med fokusgruppeinterviewene diskuteret forskellige temaer fra målgruppens livsverden, for at undersøge, om målgruppens livsverden indeholder temaet ”klamydia”, samt hvordan de forholder sig til dette tema. Det er muligt, at vi skal rejse et nyt emne i målgruppens livsverden, eller placere klamydia som et tema knyttet til et eksisterende emne.
Kommunikationsteori For at undersøge målgruppens forhold til klamydia har vi valgt at benytte os af begreberne praksisser, informationsbehov, relevans10 og barrierer. Følgelig vil vi definere disse begreber samt redegøre for, hvordan vi har brugt dem i vores undersøgelse.
Undersøgelsesparametre For at få indsigt i de parametre, der er væsentlige i forbindelse med målgruppens livsverden, har vi undersøgt målgruppens praksisser – altså det de rent faktisk gør. Vi har derfor spurgt ind til deres erfaringer samt forhold til fx sex, klamydia og lægebesøg. Dette indblik i målgruppens praksisser gav os mulighed for at lokalisere deres informationsbehov, deres relevansopfattelse i forhold til klamydia samt deres barrierer i forbindelse med at blive testet for denne kønssygdom. Vores undersøgelsesparametre er informationsbehov, relevans og barrierer, med fokus på målgruppens praksisser. Her placerer vi os indenfor den fænomenologiske tankegang, idet, vi mener, det er altafgørende at opnå indsigt i målgruppens egen praksis, for at kunne sige noget om deres forhold til klamydia (Halkier 2002:28). Informationsbehov Sepstrup pointerer, at alle oplever enten at vide nok om et givent emne, eller gerne at ville vide mere (Sepstrup 1999:63). Informationsbehovet er et vigtigt parameter i forbindelse med målgruppens indstilling til kampagnen, og sammen påvirker relevansbegrebet og informationsbehovet målgruppens indledende og fortsatte opmærksomhed over for kampagnens indhold og budskab (Informationsprocessen beskrives i kap. 4). Sepstrup understreger, at informationsbehovet er altafgørende for, om der etableres en informationsproces, samt hvordan denne i så fald forløber (Sepstrup 1999:63). Vi har derfor undersøgt vores målgruppes informationsbehov, men samtidig selv taget stilling til, hvad vi mener, de har behov for at vide. Det er sandsynligt, at målgruppen mener, de ved nok om denne sygdom, selvom vi anser dem for at være uvidende om klamydia. Det 10
Vi mener dette begreb er tæt forbundet med begrebet identifikation, hvorfor vi har valgt blot at inddrage relevansbegrebet.
9
kan også være at målgruppen finder emnet relevant, og gerne vil vide mere, men at de ikke selv formår at opsøge denne viden. Relevans Modtagerens relevansopfattelse er meget central i forbindelse med udformningen af kampagnen (Sepstrup 1999:60), og dette parameter har stor betydning for informationsprocessen. Vi formoder at målgruppen kender til klamydia. Dette betyder dog ikke, at de anser denne kønssygdom for at være relevant i forhold til dem selv, hvilket vi har undersøgt igennem de to fokusgruppeinterviews. Det er vigtigt, at vi klarlægger målgruppens relevansopfattelse i forbindelse med klamydia, og hvis målgruppen ikke anser klamydia for at være relevant, skal vi undersøge, hvordan vi kan gøre dette emne relevant for dem, idet mange fra målgruppen er smittespredere. Sepstrup siger i denne forbindelse, at modtagerens relevansopfattelse er subjektiv, hvilket betyder, at målgruppen kan anse klamydia for irrelevant, selvom vi mener emnet klamydia har objektiv relevans for målgruppen (Sepstrup 1999:60). Med objektiv relevans mener vi, at målgruppen er berørt af klamydia – altså at de har haft usikker sex. Vi formoder, at nogle fra målgruppen vil mene, at de – subjektivt – ikke finder klamydia relevant, selvom de – objektivt – er berørt af denne kønssygdom, fordi de har haft usikker sex (Se fig. 4). Som påpeget i rapportens første kapitel, tyder det på, at målgruppen ikke anser sig selv som værende i risikogruppen. Ifølge vores spørgeskemaundersøgelse kan vi udlede, at mange drenge mener, at der er flest smittede med klamydia i netop deres aldersgruppe. Til trods for dette er de aldrig selv blevet testet for klamydia (Se bilag 8). Vi vil derfor diskutere, hvordan vi kan italesætte denne relevans. Barrierer Vi formoder, at vi støder på forskellige barrierer, som medfører at informationsprocessen kompliceres. Disse barrierer er centrale, og vi har derfor fokuseret på dem i forbindelse med målgruppens relevansopfattelse samt informationsbehov i henhold til klamydia. Vi ønsker at undersøge, hvilke barrierer der eksisterer i forbindelse med målgruppens manglende interesse i at gå til lægen for at blive testet for klamydia. Handler det om, at podningstesten har ry for at være smertefuld, er det fordi, det er pinligt, eller er det noget helt tredje? Vi er nødt til at lokalisere disse barrierer for at kunne tale direkte til målgruppen.
10
Målgruppesegmenteringsteori For at supplere Sepstrups begreber, objektiv og subjektiv relevans, benytter vi Jørgen Poulsens model, som i daglig tale kaldes Sigtekornsmodellen (Poulsen 1996:27), idet vi mener, at denne model er god til at visualisere samt segmentere vores målgruppe:
Objektiv relevans
Berørt
Uberørt
Vigtigt
Engagerede
Bekymrede
Ikke vigtigt
Uengagerede
Uinteresserede
Subjektiv relevans
Fig. 4 Sigtekornsmodel Denne model segmenterer målgruppen på baggrund af deres interesse for et givent emne – klamydia – (subjektiv relevans), samt deres indstilling til – og sociale placering i verden (objektiv relevans) (Poulsen 1996:27). For at fastlægge hvordan vi kan udforme et relevant budskab til målgruppen, er det interessant for os at finde ud af, hvor målgruppen placerer sig selv i ovenstående model. Vi forestiller os, at der iblandt målgruppen findes individer, der placerer sig alle fire steder i matrixen. Vi mener, det vil være en stor udfordring at målrette kampganen mod dem, der ikke mener, at klamydia er vigtig, og denne gruppe har således vores største interesse. Det er dog denne gruppe, der vil være sværest at nå, men samtidig har størst brug for information og påvirkning, hvorfor vi har valgt at rette kampagnen mod dem. Vi definerer de uinteresserede til at være en gruppe, der ikke føler sig berørt af klamydia. Derudover synes de ikke, emnet er vigtigt. Dette kan skyldes flere ting, fx at de blot har været sammen med en person i hele deres liv, som kun havde haft sex med én før. Vi kan dog i denne forbindelse mene, at denne del af målgruppen er objektivt berørt af emnet, idet de har haft usikker sex. De uengagerede føler sig berørt – de ved fx at de har haft usikker sex, men de mener ikke emnet klamydia er vigtigt. Dette kan skyldes, at de ikke kender til konsekvenserne, og som følger deraf ikke mener klamydia er farligt.
11
Kapitel 3: Målgruppeanalyse Undersøgelsesdesign Præsentation af fokusgrupper Fokusgrupperepræsentanter blev udvalgt efter to kriterier –
Seksuelt aktive
–
Imellem 16 og 24 år
Vi har valgt repræsentanter, der er seksuelt aktive, da vi mener, det er igennem de unges erfaringer i forhold til sikker og usikker sex, vi kan opnå indsigt i de unge drenges praksisser. Vi fandt, igennem vores private netværk, én nøglerepræsentant i hver fokusgruppe, der opfyldte udvælgelseskriterierne. Nøglerepræsentanterne var briefet om projektet, så de havde en idé om fokusgruppeinterviewets natur. På baggrund af dette rekrutterede nøglepersonerne de resterende repræsentanter, tre af dem var 20 år, to var 17 år og den sidste var 16 år. På denne måde sikrede vi, at udvælgelseskriterierne blev opfyldt. Da emnet klamydia er relativt sensitivt, valgte vi at sammensætte mindre grupper, bestående af tre personer, hvor deltagerne kendte hinanden. Derigennem fik vi indblik i den sociale gruppes interaktion, hvilket, ifølge Halkier, kan sidestilles med deltagende observation, der i det sociale rum er sammenligneligt med deltagernes hverdag (Halkier 2002:35-38). Vi lagde op til en løs struktur, hvor deltagerne selv skulle styre diskussionen, og hvor niveauet af involvering blev vurderet og reguleret undervejs, alt efter om diskussionen var livlig, eller gik i stå (Halkier 2002:43). Vi var to – tre observatorer til hvert fokusgruppeinterview, hvor én moderator havde den overordnede kontrol og de andre observatorroller (Halkier 2002:43).
Operationaliseringen af undersøgelsesparametre For at operationalisere vores undersøgelsesparametre; informationsbehov, relevans og barrierer, formulerede vi spørgsmål, der kunne relateres til de forskellige parametre. Operationaliseringen af paramenterne medførte således, at vi kunne lokalisere en række temaer, som vi formoder, eksisterer i målgruppens livsverden (se metodemodel s. 14). Vi udarbejdede en interviewguide (Bilag 7) på baggrund af disse temaer. Selve interviewguiden er udformet efter en tragtemodel (Halkier 2002:43), hvor spørgsmålene går fra at være åbne og generelle, til mere direkte og snævre. Ud fra en analyse af, hvad repræsentanterne sagde om disse temaer, kunne vi identificere fremtrædende elementer i målgruppens livsverden.
12
Spørgsmålene og debatoplæggene var i begyndelsen af interviewet generelle, idet vi var interesserede i at høre de unges meninger om, hvordan – de mener – deres generation forholder sig til sikker sex, ansvarlighed, brug af kondom og lægebesøg. Herefter ville vi undersøge repræsentanternes faktuelle viden om klamydia; herunder smitteveje, symptomer og konsekvenser. I midten af interviewet gik vi i dybden med fokusgrupperepræsentanternes egne tanker og praksisser i forbindelse med sex. Vi var interesserede i at få repræsentanterne til at italesætte, hvordan de tager deres beslutning om, hvornår der skal bruges kondom, og hvornår det er relevant at blive testet. Derudover ville vi diskutere forskellen på piger og drenges forhold til sex og ansvarlighed. I slutningen af fokusgruppeinterviewet koncentrerede vi os om produktafprøvningen. Vi spurgte til blikfang, valg af foto, slogan, budskab, tekst og farver. Modellen over operationaliseringen på næste side viser en oversigt over de forskellige faser, vi har gennemgået i arbejdet med at analysere fokusgruppeinterviewene. Efter modellen findes en gennemgangen af de analysemetoder vi har valgt at bruge.
13
Metodemodel Undersøgelsesdesign -metode
Undersøgelsesparametre
Analysemetode
Meningskondensering
Operationalisering
Interviewguide
”Jeg taler aldrig om klamydia” ”Klamydia rammer ikke mig”
1. klamydia/viden
Informationsbehov Relevans Barrierer
2. sikker sex 3. ansvarlighed 4. brug af kondom 5. lægebesøg
”Det er for nemt at blive behandlet” ”Jeg er ligeglad med klamydia konsekvenser” ”Jeg hader at bruge kondom” ”Dem jeg kender, har ikke klamydia” ”Hvis hun ser godt ud, har hun ikke klamydia” ”Jeg er ligeglade med konsekvenserne – jeg frygter kun graviditet” ”Det er ikke noget problem at gå til lægen – jeg gør det bare ikke” ”Når jeg er fuld kan jeg det hele” ”Jeg har ikke overskud til at tænke på kondomet” ”Jeg gør det modsatte af, hvad de voksne siger” ”Kønssygdomme skal på dagsordenen”
Meningskategorisering 1
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28.
14
tabu pinlighed fordomme naivitet beslutning tillid behandling testmetode graviditet p-piller bekymring dreng, pige konsekvenser respekt egoisme sex kærlighed ansvar alkohol teenageoprør uovervindelig usårbarhed alkohol anonymitet lægebesøg undervisning debat viden
Meningskategorisering 2
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13.
tabu naivitet behandling konsekvenser brug af kondom tillid udseende graviditet lægebesøg ansvar og alkohol præstationsangst teenageoprør debat
Analyseparametre
Informationsbehov Relevans Barrierer
Analysemetode Umiddelbart efter de to fokusgruppeinterviews transskriberede vi det båndede materiale med udeladelse af diverse pause- og tænkeord. Efter transskriberingerne lyttede vi til de to interviews, og nedskrev noter og umiddelbare tanker. Som tilgang til analysen af fokusgruppeinterviewene har vi brugt Steinar Kvales analysemetoder. Kvale opererer med tre former for fortolkningskontekster, og vi har brugt alle tre i vores analyse. Den første er selvforståelse, hvilket betyder, at vi direkte forsøger at give en kondenseret formulering af interviewpersonernes egne opfattelser af deres egne udsagn. Den anden fortolkningskontekst er kritisk commonsense-forståelse, hvor vi stiller os kritisk overfor repræsentanternes udsagn. Den sidste tilgang, vi benytter os af, er teoretisk forståelse (Kvale 1984:211). Denne har vi brugt, ved at analysere fokusgrupperne ud fra forskellige undersøgelsesparametre: relevans, informationsbehov og barrierer, hvorefter vi segmenterer målgruppen ud fra Anker Brink Lunds sigtekornsmodel. Ud fra disse fortolkningskontekster har vi valgt at benytte os af meningskondensering. Meningskondenseringen består i at trække repræsentantens udsagn sammen til kortere formuleringer (Kvale 1994:190). Dette gøres for at skabe et overblik over transskriberingerne og koge hovedpointerne ned til kortere formuleringer. Efterfølgende har vi sammenlignet de forskellige kondenseringer, for at undgå at nogle pointer ville gå tabt. Denne kondensering blev udført i stikordsform, og brugt som arbejdspapirer i det næste trin. Vi har dog kondenseret ét meningsudsagn til hvert afsnit i analysen, og disse udsagn fungerer som overskrifter i det nedenstående analyseafsnit. Meningskondensering hjalp os til at fremanalysere overordnede temaer i materialet, som vi kunne bruge i den efterfølgende meningskategorisering. Meningskategoriseringen (Kvale 1994:272) medførte, at vi kunne lokalisere relevante temaer i de unges livsverden, som vi derefter kunne relatere til de tre analyseparametre informationsbehov, relevans og barrierer. I første omgang blev der fundet 28 fremtrædende temaer11 (se metodemodel s. 14). Disse kategorier blev dernæst reduceret til 13.12 Analysen er således baseret på operationaliseringen af de overordnede parametre. 11
Tabu, pinlighed, fordomme, naivitet, beslutning, tillid, behandling, testmetode, graviditet, p-piller bekymring, dreng, pige, konsekvenser, respekt, egoisme, sex, kærlighed, ansvar, alkohol, teenageoprør, uovervindelig, alkohol, anonymitet, lægebesøg, undervisning, debat, viden. 12 Tabu, naivitet, behandling, konsekvenser, brug af kondom, tillid, udseende, graviditet, lægebesøg, ansvar og alkohol, præstationsangst, teenageroprør, debat.
15
Vi har brugt analysen til at segmentere målgruppen ud fra Anker Brink Lunds sigtekornsmodel (jf. kapitel 2). Dette er blevet gjort i henhold til de forskellige undergruppers informationsbehov, samt deres relevansopfattelse og barrierer i forbindelse med klamydia. På den måde fandt vi frem til de forskellige undergruppers behov, samt hvilke barrierer vi skulle tage højde for i forbindelse med udformningen af en plakat.
Vurdering af metode Til vurdering af fokusgruppeinterviewene har vi benyttet os af Anker Brink Lunds validitets- og reliabilitetsbegreb. Efter gennemførelsen af interviewene, var det vigtigt at spørge, om vi havde fundet frem til de ting, vi gerne ville have svar på, og om resultatet kan siges at være validt i forhold til det oprindelige formål. Den indre validitet i undersøgelsen vurderes ud fra, om vejen fra teori til operationalisering er konsistent (Lund 1986:29). Dette har vi sikret ved at definere undersøgelsesparametre og analyseret materialet ud fra netop disse. Vi har haft den samme optik gennem planlægning, gennemførelse og analyse af fokusgruppeinterviewene, og har derved sikret den indre validitet. Reliabilitet er samtidig et vigtigt vurderingskriterium, og ud fra dette kriterium kan vi bedømme, om resultaterne er pålidelige, og om forskningsmetoden har været redelig. Vi har tilstræbt intersubjektiv reliabilitet (Lund:1986:35), hvor hele fortolkningsprocessen har været foretaget i fællesskab, og hvor analysen er et resultat af alles subjektive fortolkning. Dette sikrer en høj analysekontrol (Kvale 1994:202).
Vurdering af data Interviewguiden var, som beskrevet, opbygget efter en stigende grad af intimitet i spørgsmålene, og derigennem fik vi afdækket dybden i de sociale erfaringer hos en udvalgt gruppe modtagere (Lund 1986:30). Spørgsmålet er, om vi formåede at nå ned til de ægte følelser, og om interviewet kan siges at være autentisk gyldigt (Lund 1986:30). Interviewsituationen foregik i en forskningsmæssig kontekst, hvilket var noget repræsentanterne og vi, som interviewere, var bevidste om. Vi fornemmede dog ikke, at der eksisterede barrierer, der var hæmmende for diskussionen. I en konstrueret situation er der også risiko for, at repræsentanterne italesætter meninger, de normalt ikke har, hvilket er vanskeligt for os, som interviewere, at tjekke. På den ene side kan vi eliminere risikoen, idet repræsentanterne kendte hinanden, men på den anden side tør repræsentanterne måske ikke være hudløst ærlige overfor sine venner angående intime spørgsmål. Vi oplevede til tider selvmodsigelser mellem repræsentanternes meninger og deres praksisser omkring det samme tema,
16
og denne sammenholdning mellem meninger og praksisser har vi brugt til at stille os kritisk overfor repræsentanternes udsagn. På den måde har vi kontrolleret autenticiteten i interviewene. De to fokusgruppeinterviews var af meget forskellig natur, hvor graden af involvering fra observatørerne var meget forskellig. Vi formåede dog alligevel at få diskussionerne indkredset omkring de centrale emner, således at vi i analysen kunne sidestille interviewene og sammenfatte resultaterne. Fokusgrupperepræsentanternes holdninger i interview nr. 2 var meget forskellige, hvilket gav dynamik i diskussionerne. Det andet interview derimod bestod af en mere heterogen gruppe, hvis holdninger lignede hinanden. Diskussionerne var som følger heraf knapt så stormfulde. Bredden mht. holdninger var ikke noget, vi kunne sikre os på forhånd, idet vi ikke havde mulighed for at vælge repræsentanter ud fra holdningsforskelle. Vi har dog efterfølgende kunnet konstatere en vis bredde, der gav sig til udtryk i repræsentanternes forskellige holdninger i forbindelse med deres praksisser, deres viden (informationsbehov), barrierer og deres relevansopfattelse i forbindelse med klamydia (jf. diskussion af analysen). At de to interviews var meget uensartede, tyder på, at vi har at gøre med en meget sammensat målgruppe, og vi kan konstatere, at vi blot har fået et lille indblik i målgruppens livsverden. Der var dog sammenfaldende holdninger blandt de tilsammen seks deltagere, hvilket har medført, at vi har kunnet lokalisere nogle typiske træk, som flere i resten af målgruppen sandsynligvis deler. Vi lever derfor op til et af de kvalitative metoders erkendelsesniveau, nemlig: ” at illustrere tendenser, der eventuelt af handlende aktører kan omsættes til praksis” (Lund 1986:30). For at opnå endnu større bredde, ville det være optimalt at afholde flere fokusgruppeinterviews. For det andet ville det være hensigtsmæssigt at udvælge repræsentanter ud fra flere og mere præcise kriterier, som vi har fundet frem til efter gennemførelsen af de to fokusgruppeinterviews.
Analyse af fokusgruppeinterviews Tabu: ”Jeg taler aldrig om klamydia” Da emnet klamydia blev introduceret i fokusgruppen, havde de unge ingen problemer med at tale om det. De kendte alle til klamydia, men ville ikke selv tage emnet op med deres sociale omgangskreds. En repræsentant sagde tidligt i fokusgruppeinterviewet: ”(…) ikke fordi det er et tabu, på den måde, jeg tror bare ikke drenge taler om det.” (Bilag 1 s. 1:12). Dette viser os, at de unge drenge ikke selv mener, at klamydia er et tabu. På et senere tidspunkt i interviewet udtrykte drengene dog, at de højst sandsynligt ikke ville rive en flyer af en klamydiaplakat. En af repræsentanterne sagde i denne forbindelse: ”(…) hvis man river sådan en af, jamen så har han det
17
nok. Og det kan folk se (…) Ja, jeg tror altså ikke jeg kunne finde på det” (Bilag 1 s. 31:1470). En anden repræsentant sagde: ”Det er det nok alligevel for meget tabu til” (Bilag 1 s. 32:1494). Det tyder således på, at emnet klamydia i sig selv ikke er tabubelagt, hvorimod det at være smittet er. Ingen af repræsentanterne havde selv haft klamydia, hvilket kan betyde, at de distancerer sig fra emnet. De følte ikke nogen relevans i forhold til emnet, hvilket højst sandsynligt ville have forholdt sig anderledes, hvis de havde haft klamydia. En sagde: ”jeg tror først man tænker over det, når man har haft en sygdom.”(Bilag 1 s. 23:1071).
Naivitet: ”Klamydia rammer ikke mig” Fokusgrupperne gav udtryk for, at de havde en tryghedsfølelse ved at bo i Danmark. De frygtede kun sygdomme, som AIDS, der ifølge de unge hører til i Afrika, og klamydia mente de ikke var farlig. ”(…) vi lever i Danmark, det er ikke her vi har den slags problemer. Og det der med at det altid rammer naboen, og i det hele taget så er problemerne jo ikke så store herhjemme. Ligesom de er i mange ulande og sådan noget. Jeg tror folk læser det i avisen og tænker det er ikke noget der sker her.” (Bilag 1 s. 2:48). Vi kan på baggrund af dette argumentere for, at de unge drenge har behov for mere information. Vi formoder, at repræsentanterne er klare over, at AIDS og klamydia eksisterer i Danmark. Til trods for dette vælger de alligevel at have et negligerende syn på klamydia. Klamydia er ikke et relevant tema hos målgruppen, og de diskuterer ikke dette emne. En repræsentant sagde: ”jeg tror ikke drenge taler om det, som om det er et problem.” (Bilag 1 s. 1:16).
Behandling: ”Det er for nemt at blive behandlet” Repræsentanterne mente desuden ikke, det var nødvendigt at frygte klamydia, idet denne kønssygdom kan helbredes med blot to piller. En af repræsentanterne fortalte i denne forbindelse om sin veninde, der var blevet smittet med klamydia. Hun var kommet tilbage efter et lægebesøg og havde sagt: ”(…) ”men, jeg har fået 2 piller og jeg har det ikke mere!” Det er som om man er forkølet, og har noget snot i næsen eller sådan noget, og så er du bare fin!” (Bilag 2 s. 17:414). Den nemme behandlingsform fjerner alvoren fra kønssygdommen, og de anså som følger heraf ikke
18
klamydia for at være farlig. Behandlingen, bestående af to piller, virker for nem, og en sagde: ”(...) jeg kender to der har haft en kønssygdom, så er de gået til læge og fået konstateret den, og så har de fået en pille, og så er det dét. Det virker ikke så skræmmende.” (Bilag 2 s. 13:131). Dette forklarer måske, hvorfor repræsentanterne ikke syntes, at klamydia var relevant. Eftersom repræsentanterne gav udtryk for, at klamydia er yderst harmløs, idet denne kønssygdom er simpel at helbrede, står vi overfor en stor barriere.
Konsekvenser: ”Jeg er ligeglad med klamydias konsekvenser” Konsekvenserne lå fjernt fra målgruppen, og de kunne på nuværende tidspunkt ikke forholde sig til sterilitet og barnløshed. Dette afslører en manglende relevansopfattelse i forhold til klamydias konsekvenser, idet repræsentanterne ikke kunne forholde sig til disse konsekvenser grundet deres manglende stillingtagen til fremtiden. På et tidspunkt diskuterede de dette emne. En sagde: ”(…) men tænker du sådan på børn i fremtiden? Altså, jeg tror jeg ville være sådan lidt ’nåh’!” En anden svarede: ”Ja, altså det gør jeg – altså jeg ved ikke – jeg kunne ikke tænke mig at få børn nu, men jeg tænker da, at jeg gerne vil have børn en dag.” Dertil spurgte den første repræsentant: ”Ja, men vil det sige at du så tænker over den handling du gør nu om den vil influere på noget du vil senere?” Hvortil den anden svarede: ”Det gør jeg jo så ikke…” (Bilag 1 s. 36:1704-12). Dette vidner om, at sterilitet og børn generelt ligger langt fra deres livsverden. Repræsentanten, der syntes at have tænkt på børn, gav dog alligevel udtryk for, at det ikke ville være med i hans overvejelser, hvis det kom til spørgsmålet om usikker sex. Dette tyder på, at tanken om at få børn trods alt lå langt væk, og derfor ikke var et relevant tema i repræsentantens livsverden. Ikke desto mindre var sterilitet den eneste konsekvens ved klamydia, der blev fremhævet som, for nogle, værende relevant.
Brug af kondom: ”Jeg hader at bruge kondom” Fokusgrupperepræsentanterne gav flere gange udtryk for, at de ikke var gode til at bruge kondom. En fortalte, at han ikke brugte kondom, idet han var i fast forhold. Da vi spurgte ind til, om det var normalt at bruge kondom i starten af et forhold, fik vi at vide, at de aldrig havde brugt kondom. Repræsentanten sagde: ”(…) der var vel ikke nogen af os der var blevet testet, men vi havde begge to kun været sammen med 1 før det og – og ja...” (Bilag 1 s. 12:548). Dette understreger endnu engang, at de unge drenge ikke tænker over klamydia – denne kønssygdoms eksistens havde ikke nogen betydning for, om de benyttede et kondom eller ej.
19
Tillid: ”Dem jeg kender, har ikke klamydia” Drengene udtrykte i denne forbindelse, at det handlede om tillid til partneren. En sagde: ”Det afhænger jo også af hvor godt man kender pigen ik, altså hvis det er en man har mødt i byen og som man overhoved ikke kender ik, så er situationen så også en anden ik.” (Bilag 1 s. 5:211). Der eksisterer en blind tillid til personer man fx er vokset op med eller går i klasse med, og nogle repræsentanter gav udtryk for, at de nærmest fra første syn stoler på deres partner.
Udseende: ”Hvis hun ser godt ud, har hun ikke klamydia” To af repræsentanterne lagde stor vægt på udseende. En af dem sagde: ”(…) ligner hun sådan et vrag, så skal man nok lige bruge kondom” (Bilag 2 s. 5:244). De unge drenge mente, at hvis pigen er pæn, og virker fornuftig, så er hun ikke smittet med klamydia. Generelt kan de unge drenges holdninger opsummeres i følgende citat: ”så længe man ikke horer til højre og venstre med den klammeste og den grimmeste pige, med en masse mærker på armene. Så sker der ikke noget.” (Bilag 2 s. 8:351). Dog var en repræsentant uenig heri, og argumenterede netop for, at hvis en pige så godt ud, var der næsten større sandsynlighed for, at hun havde haft usikker sex med andre, og dermed større sandsynlighed for at være smittet. Da han sagde dette, udbrød der vilde protester fra de andre fokusgrupperepræsentanter. Dette tolker vi som et udtryk for, at deres egen dømmekraft blev truet.
Graviditet: ”Jeg er ligeglad med konsekvenserne – jeg frygter kun graviditet” Ingen af drengene havde nogensinde haft en kønssygdom som en følge af usikker sex, og derfor mente de ikke, det var relevant at bruge kondom. De gav udtryk for, at de selv skulle prøve at fejle, før de så alvoren i fx klamydia. At bruge beskyttelse betød, for repræsentanterne, som regel det samme som at beskytte sig mod graviditet. Så hvis pigen bruger p-piller, behøver man ikke bruge kondom. Ifølge fokusgrupperepræsentanterne var graviditet den værst tænkelige konsekvens af usikker sex, og risikoen for at gøre en pige gravid oplevedes som meget større og meget værre for de unge, fordi dette ikke blev anset for at være en utænkelig konsekvens. Dette tyder på, at de unge drenges relevansopfattelse i højere grad kan relateres til graviditet, idet de netop ikke ønsker at få børn i den nærmeste fremtid. Igen står vi overfor en barriere, eftersom argumentet om at klamydia kan medfører sterilitet sandsynligvis ikke bliver anset for at være relevant, idet målgruppen ikke kan forholde sig til at få børn. Ifølge repræsentanterne er det generelt pigerne, der tager initiativ til at bruge kondom, idet det er dem, der oplever ”konsekvenserne” (graviditet). Nogle gav ligefrem udtryk for, at det er pigernes
20
ansvar, og en sagde: ”(…) de gange jeg har prøvet det, har det været hende der har spurgt.” (Bilag 1 s. 8:350) En anden sagde: ”(…) der er sgu ikke mange drenge der, hvis der står en pige – pænt lækker, og siger ”skal vi gå i seng sammen”, og så svarer ´desværre, jeg har sgu ikke noget kondom’ – det tror jeg ikke der er mange drenge der svarer. Jeg tror mere det er pigerne, der gør det, for hvis en pige kun vil gå i seng med dig hvis du har kondom, så spurter man rundt til alle tanke[tankstationer]! Det prøvede jeg sidste weekend. Ingen kondomer og skulle til fest ik’! Jeg spurtede rundt til alle tanke, fandt 4 tanke, alle sammen var selvbetjening, fordi det var ude på landet – desværre. Det er pigerne der har magten.” (Bilag 2 s. 15:737). Pigerne har magten, og dermed også ansvaret for, at der bliver brugt kondom. De unge drenge var ligeglade, og ville helst dyrke sex uden kondom. Drengene havde dog samtidig et indtryk af, at mange piger, efter fortrydelsespillen kom på markedet, brugte denne som prævention, eller nærmere ”damage control”, som en sidste udvej, hvis kondomet sprang eller ikke blev brugt. Drengene gav dermed udtryk for, at der, ligeledes blandt pigerne, sommetider var mangel på ansvarsfølelse. Repræsentanterne mente, at det var pigerne, der var mest bekymrede. En sagde: ”Skrækhistorierne florerer hos pigerne. Skrækhistorierne de går også mere imellem pigerne, tror jeg, end de gør mellem drenge” (Bilag 2 s. 6:278). Repræsentanterne mente generelt, at piger tænker mere på fremtiden og konsekvenser, som graviditet og kønssygdomme, end drengene. Det var også, ifølge de unge drenge, pigerne, der kunne få drengene til at blive testet. Ingen af repræsentanterne havde forlangt, at deres kæreste skulle blive tjekket for kønssygdommen, men flere af dem havde oplevet, at en kæreste havde bedt dem om at blive testet, før de dyrkede usikker sex sammen.
Lægebesøg: ”Det er ikke noget problem at gå til lægen – jeg gør det bare ikke” Generelt gav fokusgrupperepræsentanterne udtryk for, at de ikke ville have noget problem med at blive testet. Til trods for dette, og taget i betragtning at alle repræsentanterne var seksuelt aktive, havde kun en ud af de seks repræsentanter fået foretaget en klamydiatest. I begge fokusgrupper blev der givet udtryk for, at den nye testmetode ikke nødvendigvis ville få flere til at blive testet, selvom den var nem og smertefri. At det er bedre at være på den sikre side, ville heller ikke være tilstrækkelig motivation til, at de ville få taget testen. En sagde: ”(…) det der, med at det er let at få
21
taget testen og det kan jo ikke skade (…) det er jo endnu lettere bare at lade være med at gøre noget!”. (Bilag 1 s. 10:461). Repræsentanterne gav udtryk for, at de meget sjældent gik til lægen. Flere af dem kunne ikke huske, hvornår de sidst havde været til lægen. Drengene sagde, at de skulle mærke en uudholdelig smerte igennem længere tid, eller se en fysisk forandring, før de mente, at det var relevant at gå til lægen. En sagde: ” jeg ville også have gjort det hvis min kæreste bad mig om det, eller hvis jeg selv mærkede noget var galt, enten synligt eller – noget sådan typisk” (Bilag 2 s. 8:392). Da klamydiainfektionen ofte forløber uden symptomer, anser vi deres fokus på synlige forandringer for at være en markant barriere. Vi mener endvidere, det er en stor barriere, at drengene generelt ikke er vant til at gå til lægen. Når vi spurgte repræsentanterne om, hvorfor de sjældent går til lægen for at blive tjekket for kønssygdomme, kom de med forskellige forklaringer. Fx mente nogle, at det kunne have noget med pinlighed at gøre. Det var flovt for nogle at gå til lægen med et intimt problem. Dette var dog ikke noget de interviewede havde problemer med – de gik bare ikke til lægen, da de anså det for at være irrelevant. Desuden mente de, at det kunne have noget med angst for svaret at gøre, og de udtrykte, at mange sikkert ville lade være med at gå til lægen, fordi, i det øjeblik de lader sig teste, kunne de få et svar, som de måske ikke ville bryde sig om. En sagde: ”Generelt er der jo det med, at når man bliver testet for et eller andet – det tror jeg gælder for alle, så bliver man jo bange ik’. I det øjeblik hvor du går op og får taget en hiv test, jamen så står du der, hvor du kan få et ja ik’, men hvis du ikke får taget den kan du ikke få et ja.” (Bilag 1 s. 8:373). De forsøger altså bevidst at udelukke klamydia som et tema i deres livsverden. De synes at leve i en lukket verden, hvor de udelukker temaer, der kan gøre dem bekymrede. Desuden kunne det have noget at gøre med, at man måske har en familielæge, som resten af familien også konsulterer. Dette kunne, ifølge repræsentanterne, afholde nogle fra at gå til lægen med intime spørgsmål. I denne forbindelse udtrykte drengene, at det var en god idé at gøre opmærksom på de anonyme klinikker samt sexlinier, hvor man kan ringe ind og være fuldstændig anonym. De gav altså her direkte udtryk for et informationsbehov.
Ansvar og alkohol: ”Når jeg er fuld, kan jeg det hele” Repræsentanterne gav udtryk for, at ansvarligheden hænger sammen med, om man er i et forhold eller ej. Er man i et forhold, respekterer man pigen, men er man ikke i et forhold, er det ens egne behov, der skal dækkes, og man opfører sig som følger deraf meget egoistisk. En repræsentant sagde: ”Man hører, at det kan være bedre uden kondom, ik’, og man vil have det bedste, ik’! Så
22
selvfølgelig gør man det uden kondom.” (Bilag 2 s. 11:527). Brug af kondom afhænger af mængden af alkohol. En repræsentant sagde: ”altså man har det jo med at ignorere den lille stemme, der hedder fornuft, i baghovedet, når man er fuld; ’brug kondom’” (Bilag 2 s. 4:199). Dette understreger, at alkoholindtagelse påvirker ansvarligheden. Det handlede for nogle af repræsentanterne mest om at få ”noget på den dumme!” (Bilag 2 s. 15:744), og hvis de var meget fulde, tænkte de overhovedet ikke på at bruge kondom. En dreng sagde: ”(…) det kommer også an på hvor liderlig en dreng er fordi, hvis han bare vil have noget en eller anden aften, er han vel sådan set bare ligeglad og tænker egentlig ikke på andet end sex ik’” (Bilag 1 s. 5:244). Alkohol forstærker også følelsen af at være uovervindelig og usårlig, og denne uovervindelighed kan også ses i andre sammenhænge. Den ene dreng fortalte om sin kammerat: ”altså det med usårlighed, den ser man også i mange andre henseender. Altså sådan noget med at køre bil (…) han tænker bare ikke over det, han tænker ikke over konsekvenserne, at det kunne gå ud over os, og det kunne gå ud over andre (…) så han føler sig vel nok usårlig på det område i hvert fald” (Bilag 1 s. 13:587). Drengene erkender således, at de ofte handler uansvarligt, men de synes ikke selv at kunne forklare hvorfor. Nogle gange skyldes det alkohol, men generelt taler deres udsagn for, at kønssygdomme ikke er et tema i deres livsverden, og de kan derfor ikke relatere sig til dette tema.
Præstationsangst: ”Jeg har ikke overskud til at tænke på kondomet” De unge drenge er på sin vis præget af at være teenagere, og i en situation, hvor de skal være seksuelt sammen med en anden pige, har de, ifølge vores målgrupperepræsentanter, mange andre ting at tænke på, før de tænker på kondomet. De skal koncentrere sig om at udføre akten og leve op til pigens forventninger, så hun ikke kan tale grimt om dem. En af drengene sagde: ”Jeg tror meget man er bange for, at man skal komme for hurtigt – man er eddermanneme nervøs (…) en pige som har prøvet bare én før – kan man leve op til ham”. De unge drenge var specielt nervøse for, om ”lemmet brækkede” eller om strengen skulle blive revet over (Bilag 2 s. 10:463), hvilket igen er udtryk for, at det er de smertefulde konsekvenser, de er opmærksomme på.
23
Teenageoprør: ”Jeg gør det modsatte af, hvad de voksne siger” Repræsentanterne gav generelt udtryk for, at de tog en vis afstand fra voksne og autoriteter. Dette viste sig blandt andet, da repræsentanterne udtalte sig om, hvad der kunne få unge til at tage emnet mere alvorligt. Her understregede de, at det var vigtigt, at de ikke blev talt ned til. De ville gerne præsenteres for facts, hvorefter det skulle være op til dem selv at danne en holdning. Repræsentanterne gav udtryk for, at løftede pegefingre blev bortsorteret hurtigst muligt, og en sagde: ”(…) når man er teenager så er du trodsig, som min mor sagde; du må ikke drikke over ti øl… så drak jeg mig bare tossestiv. Man skal bare gøre det modsatte af det, de voksne siger. Så hvis man siger; du må ikke bolle med kondom – så – på med dig!” (Bilag 2 s. 11:520). Disse udtalelser fortæller os, at de unge selv ville bestemme. De gør hvad de vil, og skal man trænge igennem til dem, skal man tale til dem som ligestillede. De hører ikke efter, hvis man forsøger at være belærende eller moralsk korrekt. De vil leve livet og opleve verden, og sker der en holdnings- eller en adfærdsændring i deres liv, er det fordi, de selv har valgt det. Dette kan relateres til, hvad Bjarne Rasmussen sagde i interviewet, idet han netop understregede, at hvis de unge drenge skal ændre noget i deres liv, så hjælper det ikke at stikke en ordre ud. De skal udstyres med forskellige redskaber, såsom viden, hvorefter de selv skal kan tage stilling (Bilag 4).
Debat: ”Kønssygdomme skal på dagsordenen” Begge grupper gav udtryk for, at der er stor mangel på undervisning i skolen. De mener altså, at der er et stort informationsbehov. De mente, at den undervisning man får i 6. klasse, er for tidligt, idet drengene i den alder, ikke er parate til at forholde sig til sex, kondomer og kønssygdomme. En repræsentant sagde: ”(…) man burde indføre det mere i skolen, fordi den seksualundervisning man har, i hvad, 6. klasse, det er jo en eller anden lærer der står og putter et kondom på et kosteskaft (…)” (Bilag 1 s. 18:820). Drengene mente, at det ville være passende at introducere emnet i 8. eller 9. klasse, idet de mente, at drenge normalt har sin seksuelle debut på dette tidspunkt. De efterlyste undervisning, der ikke kom fra en lærer, men fra en ekstern underviser, og som blev formidlet på en neutral og realistisk måde. De mente, det var vigtigt, at alle positive og negative sider ved at have sex blev forklaret, samt hvilke konsekvenser forskellige handlinger kan have. Ydermere skulle informationen og bøgerne være ”up to date”. En udtrykte: ”Jeg kan bare huske det der billede af en nøgen dame… fy for satan, det var bare hår over det hele. Altså, det må være nyere og up to date og realistisk.” (Bilag 2 s. 12:572). Sex og kønssygdomme skal italesættes, og sættes på dagsordenen. Det skal indføres som et tema i de unge drenges verden, hvilket, ifølge
24
repræsentanterne, ville medføre, at disse emner ville blive opfattet som værende relevante og vigtige. Hvis vi skal komme de forskellige barrierer og den manglende relevansopfattelse til livs, skal emnet gøres til et tema, som de unge møder gentagne gange i løbet af deres skoletid. De savnede alle en debat omkring sex og kønssygdomme. En sagde: ”(…) det er vigtigt at man går ud og informerer om tingene, ik? Mere fra en god side og en dårlig side… hvad man kan få ud af det, hvad man kan få af det, og hvad der kan gå galt af det… og så er det op til den enkelte at gå hjem og tænke over det.” (Bilag 2 s. 12:560). De mente man burde ”(…) gå ud og tale til dem, i stedet for at tale ned til dem, og ikke virke belærende” (Bilag 2 s. 12:565). Fx mente de tv-programmet Rundfunk på TV2,13 kunne være et velegnet sted at have en mere indgående debat om emnet, idet dette program bliver set af mange unge mennesker. Vi vil i den nedenstående diskussion fremhæve nogle af de karakteristika i målgruppen, vi mener, er særlig relevante at tage højde for i udformningen af en kampagne om klamydia.
Diskussion Vi oplevede, en stor forskel på repræsentanterne i forhold til ansvar, selvom vi blot talte med seks drenge imellem 16 og 20 år. Nogle var mere vilde end andre, og derfor også mere ligeglade med sikker sex og respekt for det modsatte køn. Fire af drengene udtrykte derimod, at de ikke brød sig om, at være sammen med en pige, bare for at være sammen med en. En sagde, at han gerne ville have følelser for hende, før han gik i seng med hende. Han sagde: ”(…) men jeg er sådan, hvor der skal meget til, jeg skal ligesom have et forhold til personen, jeg skal ligesom synes rigtig godt om pigen. Det betyder mere for mig at have en at være sammen med, end bare at være sammen med en bare for at være sammen med en.” (Bilag 2 s. 2:98). En anden dreng gav udtryk for, at han blot havde været i seng med to, og det var begge nogle, han havde været kæreste med. En tredje gav udtryk for, at han havde været vidt omkring; han lagde efter to minutter af interviewet ud med at pointere, at han ”(…) havde brugt en sommer på at hore (…)” (Bilag 2 s. 1:32). Dette vidner om, at vores målgruppe er sammensat af forskellige typer. De befinder sig alle indenfor den gruppe, der synes klamydia er irrelevant, men har en forskellig opfattelse af, om de selv er objektivt berørte eller ej. Vi vil ved hjælp af Poulsens parametre diskutere drengenes syn på sig selv og deres forhold til klamydia, og vi har placeret drengene efter, hvor de højst sandsynligt vil placere sig selv (jf. kap. 2). 13
Rundfunk er et ungdomsprogram, formidlet af unge mennesker, der tager diverse ungdomstemaer op.
25
De uengagerede De vilde: De uengagerede. Denne gruppe gav udtryk for, at de var uansvarlige mht. sex. De brugte ikke kondom, hvis de kunne blive fri, og de havde mange skiftende partnere. Sex var et enormt tema i deres livsverden, og de brugte meget tid på at tale om dette emne. Der var to af disse i vores fokusgrupper. Denne gruppe var meget bevidst om, at de dyrkede usikker sex med skiftende partnere, men var ligeglade, fordi de følte sig urørlige. De er yderst ’uengagerede’ (jf. kap 2), og de bagatelliserede klamydia (samt andre kønssygdomme, herindunder AIDS), og mente, at hvis uheldet var ude, så var det ikke noget problem at komme over det.
De uinteresserede De rolige: De uinteresserede. Denne gruppe gav udtryk for, at de nogle gange handler uansvarligt. Kærester var et meget stort tema i deres livsverden, hvor sex figurerede som et undertema. De gav udtryk for, at de havde haft få partnere. Generelt var de meget fornuftige, havde overvejet mange ting, og virkede på den måde ansvarsbevidste. Med hensyn til sikker sex var deres uansvarlighed primært situationsbetinget, hvilket betyder, at de kun havde usikker sex med deres kæreste. De betragtede dog ikke dette som usikker sex, hvilket vidner om selvfornægtelse. Denne gruppe, forbandt sex med kærlighed og kæresteforhold. De dyrkede også usikker sex, men vedkendte sig ikke farligheden for både sig selv og deres partner. De begrundede klamydias manglende relevans – i deres livsverden – med at de har haft få partnere, ergo var smittefaren lille. Ikke desto mindre er de i risikogruppen, selvom de ikke selv havde følelsen af dette.
Barrierer Barrierer er der nok af, og vi skal være yderst opmærksomme på disse, for at kunne vække målgruppens interesse. Først og fremmest er det en barriere, at unge drenge ikke bruger kondom, samt at de – hvis de selv kunne bestemme – aldrig ville gøre det, med mindre pigen havde store sår fra kanylen på armen. Alkoholen giver de unge drenge en grund til at handle uansvarligt, hvilket er en selvbekræftende handling, idet de i høj grad definerer sig selv, som ”uansvarlige”. Der er fuld fart på, og de overvejer ikke at stoppe op et sekund for at tænke sig om. Denne gruppe drenge mangler evnen til at tænke på morgendagen og bekymre sig om fremtiden. De mangler at tage ansvar for sig selv samt andre, hvilket højst sandsynligt har noget med alder og modenhed at gøre. En anden vigtig barriere er målgruppens uvidenhed og naivitet. Drengene dømmer ofte på udseendet, og dette generelle fokus på ydre ting betyder, at de blot kan forholde sig til fremtrædende og fysisk synlige ting. Det drejer sig fx om, hvem der, ifølge dem, har og får klamydia. Generelt giver de ikke udtryk for, at denne kønssygdom kan ramme dem – eller vil
26
ramme dem, og når de skal forklare, hvem de tror der har klamydia, lægger de stor vægt på udseende. De mener bestemt, at pigen nede på gadehjørnet, men kanylen i armen er mest udsat, og de siger direkte, at hvis man bare ikke har sex med de grimmeste og klammeste piger, jamen så får man ikke klamydia. En af repræsentanterne spurgte ”Men har man sådan statistikker over hvilke mennesker det oftest rammer? Altså hvilket samfundslag??” (Bilag 1, s. 33:1564) Dette tyder på klare fordomme om hvilke typer mennesker, der bliver ramt af klamydia. De fokuserer ligeledes på fysiske forandringer eller fysisk smerte, når de skal bedømme, om nogen, eller de selv, har klamydia. Symptomerne skal være synlige eller smertefulde, før de overhovedet ville overveje, om de kunne være smittet. Generelt ser de ikke alvoren i sygdomme, der ikke kan ”ses”, og de tror generelt, at de kan bedømme, om folk er smittede eller ej på udseendet. En af repræsentanterne sagde direkte: ”(…) et barn kan have AIDS og alligevel danse rundt og være glad. Så bliver det mere ligegyldigt i forhold til fx en bilulykke. Der får man jo det dårligt inde i sig selv… for så ser man jo noget skrækkeligt” (Bilag 2 s. 7:347). Grimme bilulykker opleves som alvorlige, der skal altså være blod og lemlæstelse. Fysiske, unormale karakteristika som fx insektbid på penis og kanylesår får den vilde gruppe af de unge drenge til at handle. Ikke andet, og de opfatter ikke usynlige fænomener som farlige eller alvorlige.
Kapitel 4: Produktet Vores endelige plakat er blevet til i samarbejde med målgruppen, idet vi valgte at benytte lejligheden under fokusgruppeinterviewene til at teste tre plakater. Processen med at udforme de tre plakater, som er blevet testet, er beskrevet i kap. 1. Formålet med afprøvningen var at give os en indikation om, hvordan vi skulle udforme den endelige plakat. Plakaterne blev hver især eksponeret for fokusgrupperne i få sekunder for at teste deres blikfang. Derefter blev repræsentanterne bedt om at fortælle, hvad og hvilken de huskede bedst, og hvorfor. Dernæst fik repræsentanterne lov til at studere plakaterne, og design, tekst og slogan, farver, samt billedvalg blev diskuteret. I det følgende afsnit vil vi redegøre for produktafprøvningen af de tre plakater i relation til de tre første punkter i Sepstrups informationsproces. Da vi ikke har haft mulighed for at undersøge målgruppens forståelse, erindring og den eventuelle adfærdseffekt, kan vi blot diskutere forudsætningerne for om disse trin i informationsprocessen kan nås. Dette vil blive gjort i slutningen af dette kapitel. På baggrund af denne redegørelse samt målgruppeanalysen (jf. kap. 3), udformede vi den endelige plakat, som præsenteres sidst i dette kapitel.
27
Produktafprøvning i relation til informationsprocessen Informationsprocessen består af seks punkter, nemlig eksponering, indledende opmærksomhed, fortsat opmærksomhed, forståelse, erindring og adfærdseffekt (Sepstrup 1999:68-99). De tre plakater var udformet med forskellige virkemidler, for at få en reel sammenligning af, hvad der fungerer bedst hos målgruppen, i forhold til de tre trin i informationsprocessen. Før vi påbegynder analysen, vil vi kort beskrive de tre plakatudkast (Plakaterne kan ses i bilag 3).
Plakatudkastene Plakatudkast nr. 1: ”Den informative”. Slogan: ”Er du en af dem?”. Billedet forestiller en menneskemængde til en koncert, hvor alle er glade og feststemte. Vi har fremhævet fire forskellige personer på billedet, for at understrege, at der findes mange, som er smittede med klamydia. Det er meningen, at dette foto skal illustrere, at det kan være hvem som helst. Underoverskriften er: 1 ud af 10 er smittet med klamydia uden at vide det. Pointen er, at klamydia, i det fleste tilfælde, er en symptomfri sygdom, hvorfor de smittede unge mennesker ofte lever i god tro om, at de ikke er smittede, selvom virkeligheden er en ganske anden. I en tekstboks nederst står der: Mange unge er smittede med klamydia i Danmark. En af grundene til dette er, at den smittede sjældent oplever symptomer på sygdommen. Bliv derfor testet - hellere en gang for meget end en gang for lidt. Pas på, for klamydia kan medføre sterilitet. Budskabet i denne plakat er: ”Der er flere der er smittet med klamydia end du tror”. Plakatudkast nr. 2: ”Den frække”. Slogan: ”Smuttede den også for dig?” Billedet forestiller en letpåklædt pige med sort g-streng og sort bh. Hun har en sort hat på, og står lidt med side til. Hendes arm er udstrakt og hun holder et pink kondom i hånden. Kondomet springer seeren i øjnene, idet det er placeret forrest i billedet. Sloganet ”Smuttede den også for dig” står i samme pink farve som kondomet. Underoverskriften er sort og pink og der står: 1 ud af 10 er smittet med klamydia uden at vide det. Budskabet i denne plakat er: ”Kondomet smutter for os alle sammen”. Plakatudkast nr. 3: ”Den skræmmende”. Slogan: ”Ever had that burning sensation?” Billedet viser en tegnet penis med ild i testiklerne, samt røde og orange farver i urinrøret. Baggrunden er sort, og underoverskriften er: Bliv testet før det er for sent.
28
Budskabet i denne plakat er: ”Klamydias konsekvenser kan gøre ondt - pas på!” Vi vil i det følgende afsnit evaluere disse plakatudkast ud fra målgrupperepræsentanternes respons i forhold til Sepstrups informationsproces. På denne måde kan vi vurdere, hvor eksponeringen bør finde sted. Vi kan ligeledes diskutere blikfang, billede, skrifttype, farver og slogan i forbindelse med målgruppens indledende opmærksomhed samt fortsatte opmærksomhed, og dette kan give os værdifulde oplysninger om, hvordan vi kan udfærdige den endelige plakat.
Eksponering Det første punkt i informationsprocessen er eksponering. Målgruppen eksponeres hyppigt for plakater, og vi skal derfor grundigt overveje, hvor plakaten skal ophænges. Plakaten skal fange målgruppen i et øjeblik, hvor de har lidt ekstra tid, og en af repræsentanterne sagde i denne forbindelse: ”Jeg tror en togstation ville være et godt sted. Enten har du travlt og så har du måske ikke tid, men ellers venter man måske på sit tog en gang i mellem – og hvad skal man lave – og så kigger man lige, hvad er det for nogle plakater der hænger her.”(Bilag 1 s. 33:1,543). En repræsentant sagde, at det ville være en god idé, at hænge plakaten ”på en skole. Der har jeg måske frikvarter – så der har jeg tid til at læse lidt mere (…)” (Bilag 2 s. 14:682). Plakaten skal hænge på diverse opslagstavler, hvor målgruppen befinder sig – primært uddannelsesinstitutioner hvor mange unge er samlet. Desuden har vi en forestilling om, at det ville være en god idé at hænge plakaten på skolens toiletdør, idet vi formoder, at man under et toiletbesøg har to eller tre minutter. Plakaten skal hænge så mange steder som muligt, for at målgruppen eksponeres så ofte som muligt. På den måde fanger vi måske målgruppens interesse, hvilket medfører, at indledende opmærksomhed kan opnås.
Indledende opmærksomhed Plakatens blikfang, med billede, farver samt slogan som de primære virkemidler, har til formål at medføre indledende opmærksomhed, så vi i eksponeringsøjeblikket fanger modtagerens interesse. Som målgruppen gav udryk for, fanges man på forskellige måder. Nogle bliver fanget af det visuelle og andre pga. sloganet. Vi lægger stor vægt på, at billedet skal fange målgruppens øje, og de skal blive nysgerrige efter at finde ud af, hvad denne plakat drejer sig om. Den indledende
29
opmærksomhed skal give modtageren en opfattelse af, hvad vores budskab drejer sig om, og de skal opnå en forståelse af emnet (Sepstrup 1999:71). De unge drenge mente, at et kortfattet, godt slogan er vigtigt. En sagde: ”jeg tror der skulle stå ’SEX’ henover, fordi ordet ’sex’, det fanger i hvert fald mit blik” (Bilag 2 s. 14:690). En anden kommenterede følgende til plakaten ”Ever had that burning sensation?”: ”Jeg synes det er meget fedt at den er engelsk… og det er meget fedt at der ikke står mere end et lille slogan… det betyder helt sikkert meget, at man ikke skal stoppe op og læse en hel masse tekst” (Bilag 1 s. 26:1,216). De unge drenge udtrykte meget tydelig, at vi ikke skulle inddrage meget tekst, og en repræsentant sagde, at informationen skulle formuleres ”i meget, meget korte ord. For de unge – de går i skole, 18 timer i døgnet næsten, så de gider ikke lange tekster, men det der ’smuttede den også for dig’, det læser du når du går forbi, og du har det måske i din underbevidsthed, og i din korttidshukommelse i et stykke tid… Det gælder om at fange – med en ung, eller med en kort tekst der holder” (Bilag 2 s. 15:719). Det gælder altså om at gøre sloganet relevant for modtagerne i meget få ord. Dernæst er det vigtigt, at vi vælger nogle farver, som springer i øjnene. Målgruppen gav udtryk for, at farverne på plakat 3, ”Ever had that burning sensation?” var gode, idet det var signalfarver, og at plakat 2 havde en god fortsættelse i den pink farve, både i overskriften ”Smuttede den også for dig?” og kondomet.
Fortsat opmærksomhed ”Processen fra indledende til fortsat opmærksomhed kan vare brøkdele af sekunder, men kan også tage længere tid” (Sepstrup 1999:74). Vi forestiller os, at nogle fra målgruppen hurtigt vil bevæge sig fra indledende til fortsat opmærksomhed. Andre skal måske se plakaten flere gange, før de bliver fortsat opmærksomme. Andre igen vil aldrig nå til det punkt, fordi informationsprocessen afbrydes, pga. forskellige barrierer over for emnet, klamydia, i modtagerens livsverden. Modtageren opfatter måske ikke budskabet for at være relevant, eller vælger at lukke af for denne ”overflødige” påvirkning, som en forsvarsmekanisme, fordi ”dette ikke angår mig”. Manglende relevansopfattelse kan skyldes mange ting, hvilket vi undersøgte i kapitel 3. Ud fra hvad repræsentanterne sagde under fokusgruppeinterviewene, kan vi opnå fortsat opmærksomhed ved at formulere en fangende underoverskrift. Nogle mente, at det var en god idé at benytte skræmmende facts. Andre mente, at det var bedst at informere om konsekvenserne, hvorefter det skulle være op til den enkelte at vurdere, om dette budskab var rettet mod dem.
30
Problemet med at benytte sig af skræmmende informationer, som lå til grund for udformningen af plakat 2, ”Ever had that burning sensation?” er, at klamydia ikke er en farlig sygdom, hvis man bliver behandlet i tide. Den pågældende plakat lagde op til, at klamydia kan føre til bitestikelbetændelse – som en konsekvens, men billedet fik de unge drenge til at tænke på brændende smerte, som et symptom på klamydia, hvilket kun 1 ud af 4 oplever. Dette ville være med til at nedtone vigtigheden af at blive testet, hvis man ikke har symptomer, hvilket ikke er vores hensigt. Da plakaten kunne aflæses forkert, ville det være problematisk at arbejde videre med dette, og vi har derfor forkastet dette udkast.
Diskussion af forudsætningerne for forståelse, erindring og effekt Gennem disse to overstående former for opmærksomhed opnår modtagen en forståelse af budskabet (Sepstrup 1999:75). Budskabet skal være relevant – det skal være noget målgruppen kan forholde sig til. Det skal være en ærlig, direkte og utilsløret opfordring, idet målgruppen flere gange under fokusgruppeinterviewet gav udtryk for, at de ikke bryder sig om at blive talt ned til. En af repræsentanterne sagde direkte, at han tit gjorde det modsatte af, hvad hans mor sagde. Vi skal derfor være meget opmærksomme på, at vores budskab ikke kommer til at ligne noget, drengenes mor kunne have sagt. Vi skal tale de unges sprog, og forstå hvordan de ser på sikker sex og klamydia, før vi kan tale til dem på en måde, som vil fange deres opmærksomhed. Som målgruppeanalysen vidner om, eksisterer klamydia ikke som et tema i de unge drenges livsverden. Det gør sex derimod, og vi forestiller os, at vi bliver nødt til at fange de unge drenges interesse ved at relatere klamydia til sex, samt informere dem om, hvilke konsekvenser klamydia kan have. Ud fra fokusgruppeinterviewene at dømme er det vigtigt, at vi gør information tilgængelige for de unge, hvorefter det er op til den enkelte modtager at fokusere på den information, han kan bruge. Det femte punkt i informationsprocessen er erindring, og her er det vigtigt, at modtageren husker forståelsen som et resultat af den indledende og fortsatte opmærksomhed (Sepstrup 1999:82). Hvis målgruppen ikke erindrer plakatens budskab går informationsprocessen i stå, og erindringen betinger således effekten af plakaten. Det er i denne forbindelse vigtigt, at vores budskab repeteres, således at målgruppens kendskab til klamydia holdes ved lige. Sepstrup pointerer, at sandsynligheden for, at modtageren erindrer informationen, afhænger af, om modtageren finder emnet relevant (Sepstrup 1999:83). Dette er vores største udfordring, og som vi kan se ud fra målgruppeanalysen, eksisterer klamydia ikke som tema i de unge drenges livsverden. De har ikke
31
respekt for denne kønssygdom, og giver udtryk for, at det hele er lidt for nemt. Det er for nemt, at man kan blive testet med en urinprøve, og det er for nemt, at man kan blive helbredt, ved at spise to piller. Drengene mente, at dette var med til at undergrave alvoren ved klamydia, hvilket vi skal tage højde for i designet af plakaten. Dette kan bl.a. gøres ved, at vi lægger vægt på, hvor nemt det er at blive testet, men understreger, at alting her i livet ikke behøver at være svært. For at opnå en ønsket effekt med kampagnen er det essentielt, at modtageren husker plakatens budskab samt forstår kampagnens formål. Vi ønsker, at målgruppen bliver mere opmærksom på samt oplyste om klamydia, hvilket kan medføre en holdningsændring. De skal anse klamydia for at være relevant, hvilket skal få nogle af dem til at ændre deres adfærd og forhåbentlig blive testet, hvis de er i risikogruppen. De skal altså bevæge sig fra at føle sig objektivt uberørt til berørt, og dernæst er målet at de bevæger sig fra subjektivt at synes, det er uvigtigt til vigtigt (jf. sigtekornsmodellen). Vi kan måle effekten ved at kigge på statistikker, der viser, hvor mange drenge, der er blevet testet. Dette måler dog ikke, om der er sket en holdningsændring, men formålet med kampagnen er først at fremmest at få de unge drenge til at teste sig, hvilket er kvantitativt måleligt over tid. Dette lader sig dog først gøre efter plakaten har været distribueret i et stykke tid.
Det endelige produkt Resultatet af målgruppeanalysen og produktafprøvningen afspejles i den endelige plakat, eftersom vi har taget de unge drenges holdninger samt udsagn til efterretning og designet plakaten ud fra, hvad de sagde. Som tidligere påpeget består vores målgruppe af meget forskellige undergrupper, og vi har derfor måttet vælge, hvilken undergruppe vi søger at henvende os til. Det færdige produkt henvender sig til ’de uengagerede’, med mange skiftende partnere, eftersom vi formoder, at denne undergruppe indeholder flest smittebærere pga. deres store seksuelle aktivitet. Det er vigtigt at pointere, at den endelige plakat ikke er blevet testet. Denne produktafprøvning ville være næste oplagte skridt i processen.
Plakaten På baggrund af den samlede målgruppeanalyse, har vi udformet den endelige plakat (se bilag 3). Først kommer en beskrivelse af plakaten og dernæst diskuteres designovervejelserne, i forhold til Sepstrups informationsproces og resultaterne fra fokusgruppeinterviewene.
32
Slogan: ”Har du syg SEX?”. Billedet er taget fra plakatudkast nr. 2: ”Den frække”. Ordet ”SEX” har samme farve som kondomet, og er fremhævet med stor skrifttype. Skrifttypen ligner håndskrevet graffiti. Under sloganet står der ”det har 1 ud af 10”, og øjet føres derefter ned til midt på plakaten med en tegnet streg. For enden af stregen står der ”klamydia kan gøre dig steril for altid – og hvad så?”. Nederst på plakaten hænger der et postkort, hvor der står ”ny urinprøve”, ”check yourself” og ”nemt at være tjekket”. Vi har designet en plakat, som skal trykkes i tre forskellige farvekombinationer – gul, grøn og rød. Budskabet er: ”Usikker sex kan medføre sterilitet”.
Designovervejelser Plakaten kan trykkes i både A1 og A3 format, men ved at trykke plakaten i A1, bliver den nem at få øje på. Dette valg er blevet foretaget uden økonomisk stillingtagen, hvilket højst sandsynligt skal genovervejes, hvis plakaten skal distribueres. Plakaten kan fx ophænges på opslagstavler og herretoiletter på uddannelsesinstitutioner. Som tidligere påpeget, kan den indledende opmærksomhed opnås med både billedvalg, farver, teksttype, selve størrelsen på denne samt indholdet i teksten. Vi lægger stor vægt på alle faktorer, og har valgt en graffitilignende skrifttype, som har et meget ungt udseende. Vi har benyttet denne skrifttype på hele plakaten, og selvom den kan være svær at læse for ”utrænede”, er den ikke svær at afkode for de unge. Eftersom plakaterne trykkes i tre varianter vil de tilsammen medføre en god eksponering samt blikfang. Vi har valgt at benytte et billede af en letpåklædt kvinde, som står med en fremstrakt hånd, der holder et farvet kondom. På plakaten står der ”Har du syg SEX?”. Ordet ”SEX” står med store bogstaver, da vi, igennem fokusgruppeinterviewet, fik en fornemmelse af, at dette ord ville fange målgruppen. Ordene ”syg sex” kombineret med det fremrakte kondom, signalerer kraftigt til de unge, at sex har noget at gøre med at beskytte sig. Vi formoder, at vi kan sikre den fortsatte opmærksomhed ved at fremhæve ordet ”sex”, og vi forsøger her at referere til ”de uengageredes” livsverden, hvor temaet sex spiller en central rolle. Ordet ”syg” kan forstås på mange måder. Det kan bl.a. betyde ”god” og ”vild”, men det kan også i bogstaveligste forstand betyde ”ikke rask”, i dette tilfælde pga. en klamydiainfektion. Vi har valgt at benytte os af dette slogan, idet det henvender sig til dem, der har ”vildt god”, og højst sandsynlig meget sex. Vi formoder, at de unge drenge vil forstå sloganet på denne måde, hvorefter deres interesse fanges. Dernæst læser de underoverskrifterne, og finder ud af, at det drejer sig om ”ikke
33
rask” sex. Ud fra ovenstående overvejelser mener vi at have skabt grundlaget for indledende samt fortsat opmærksomhed, og måske forståelse. Fotoet og sloganet får forhåbentlig de unge drenge til at tænke på, om de dyrker sikker sex, og hvis de ikke gør dette, så bliver testet. Vi skal ikke lære målgruppen, at man kan blive smittet med en kønssygdom, hvis man dyrker usikker sex – det ved de godt. Vi ønsker ikke at være belærende eller moraliserende, og kan derfor blot håbe på, at de unge drenge opfatter sammenhængen mellem syg sex, kondom og klamydia. Som målgruppeanalysen tyder på, eksisterer brugen af kondom ikke i den unge drenges livsverden. Dette hænger sammen med, at de ikke anser klamydia for at være et relevant problem. Hvorvidt vi vælger at fokusere på målgruppens uvidenhed, vil være en forsat diskussion. Vi kunne inkludere ”brug kondom” på plakaten, og sloganet kunne lyde ”vil du have god sex – uden kondom – så tag klamydiatesten”. Men kravet fra de unge drenge var, at de selv skal have lov til at tænke over emnet, og danne forbindelsen imellem billede og tekst, og på den måde forstå plakatens budskab: ”Usikker sex kan medføre sterilitet”. Underoverskriften lyder: ”Det har 1 ud af 10” og henviser til, at 1 ud af 10 er smittet med klamydia, uden at de ved det. Den efterfølgende tekst lyder: ”Klamydia kan gøre dig steril for altid – og hvad så?” Grunden til at vi har skrevet dette er, at vi først og fremmest vil præsentere information, som modtageren skal tage stilling til. Dernæst ønsker vi at provokere målgruppen til at tage stilling med ordene ”– og hvad så?”. Vi ønsker ikke at tage beslutningen for dem. Vi forestiller os, at målgruppens reaktion på faktumet kan forløbe forskelligt. Enten vil målgruppens svar være: ”og hvad så – jeg er da ligeglad”. Målgruppen vil forhåbentlig alligevel blive nysgerrig, og evt. med tiden ændre syn og derefter blive en del af den gruppe, som anser sig selv for at være berørt. Det kunne også være, at modtageren – når han læser ”klamydia kan gøre dig steril for altid” – bliver bekymret, eller måske bare anser sig selv for at være berørt. Denne modtager kunne læse ” – og hvad så?” som ”hvad gør jeg så nu?”, hvorefter vi præsenterer denne modtager for løsningen nederst på plakaten med information om urinprøve.
Postkortet På forsiden af postkortet står der ”check yourself”, og der informeres om den nye urinprøve. Derudover ønsker vi at pointere, at det godt må være nemt at blive tjekket. Det gør det ikke mindre vigtigt, bare fordi det er nemt. Klamydia står ikke med store bogstaver, det er emnet trods alt for intimt til, og kan være en barriere der fraholder dem fra at tage et postkort. Postkortets forside er designet med sorte bogstaver på hvid baggrund, og der står: ”ny urinprøve”, ”check yourself” og ”nemt at blive tjekket”. Vi har valgt at skrive ”check yourself” på engelsk, idet de unge drenge gav
34
udtryk for, at en engelsk tekst fik modtageren til at tænke en ekstra gang over teksten. Med postkortet håber vi, at de unge drenge forstår, at det ikke er besværligt at blive testet, hvilket måske vil give dem motivation til at blive det. På bagsiden er der en henvisning til hjemmesiden www.klamydia.dk, samt en oversigt over anonyme klinikker, som tester for klamydia. Kortet kan også bruges som partneropsporing, og hvis en pige fx finder ud af, at hun har fået klamydia, kan hun sende dette postkort til den/de dreng/e, som hun har været sammen med. Hun undgår derfor personlig kontakt, som i de fleste tilfælde kan være pinlig og ubehagelig.
Kapitel 5: Konklusion Ud fra målgruppeanalysen må vi konkludere, at det bliver svært at få de unge drenge til at teste sig for klamydia med denne kampagne. Målgruppen er meget sammensat og forskellig, og vi mener på den baggrund, at det er umuligt at designe en plakat, der på en direkte og målrettet facon henvender sig til hele målgruppen. Vi har derfor valgt at målrette denne plakat til de uengagerede – altså de unge drenge der har mange skiftende partnere. Derfor knytter vi klamydia til temaet ”sex”, som er et eksisterende tema i deres livsverden. Havde vi valgt de uinteresserede, skulle vi have spillet på emnet ”kærester”. Vi kan ud fra vores samlede målgruppeanalyse konkludere, at klamydia ikke er en del af de unges livsverden. Sex er derimod et stort tema, men de eventuelle konsekvenser af usikker sex er ikke relevante. Den eneste konsekvens de unge drenge frygter ved usikker sex, er graviditet. Sterilitet, som i nogle tilfælde er konsekvensen af en ubehandlet klamydiainfektion, ligger langt fra de unges livsverden. Drengene lagde derimod stor vægt på synlige forandringer, og de ville ikke tage affære og opsøge læge, før de oplevede fysiske forandringer eller uudholdelig smerte. Det er derfor vigtigt, at vi informerer målgruppen om, at klamydia sjældent har symptomer, men alvorlige konsekvenser, fx sterilitet. Målgruppen har et selverkendt informationsbehov, som er vigtigt at tage i betragtning. Emnet skal formidles til dem som ligestillede, på en ærlig og direkte måde, og tonen skal ikke være belærende og beordrende, idet vi risikerer, at de reagerer modsat, hvilket medfører, at informationsprocessen afbrydes. Det er vigtigt, at de unge selv tager stilling til, om de er berørt af klamydia. I den endelige plakat mener vi, at have skabt et grundlag for, at målgruppens indledende samt fortsatte opmærksomhed opnås. Vi har gjort brug af et billede samt en overskrift, der eksplicit spiller på sex. Ydermere har vi benyttet os af et ungt og provokerende sprog, der, i få ord, burde få
35
modtageren til at indse relevansen og alvoren i klamydia. En kampagne alene vil dog ikke have nogen nævneværdig effekt, og for at de unge drenge skal forstå relevansen i klamydia – og lade sig teste, skal der skabes en bred debat, med fokus på fakta om denne kønssygdom. Denne debat skal brede sig til forskellige medier, og hvis dette sker, mener vi, at denne kampagne vil have en effekt.
Kapitel 6: Perspektivering Vi vil i dette afsnit, komme med afsluttende overvejelser over andre tilgange til en løsning på vores problemformulering.
Den nuværende kampagne Målgruppe Vi har, på baggrund af udtalelserne i fokusgrupperne, diskuteret, at vi burde revurdere vores målgruppe. De interviewede drenge gav generelt udtryk for, at pigerne ”har magten”, og nogle af drengene forslog som følge heraf, at vi skulle henvende hele kampagnen til pigerne, for at få drengene testet. Pigerne kunne bruges som gate-keepers, da de, ifølge de interviewede drenge, netop er i stand til at få drengene til at blive testet. Drengene mente også, at piger er mere modtagelige overfor kampagner af denne art, da de er mere eftertænksomme med hensyn til konsekvenser som barnløshed. Af de interviewede drenge var kun én blevet tjekket for klamydia, og grunden til dette var, at hans kæreste havde krævet det. Vi kunne således have udformet en kampagne rettet mod piger, der opfordrer dem til selv at blive tjekket, men også til at få deres partner tjekket. Dette ville gå godt i spænd med et partneropsporingstiltag, lignende det der er blevet etableret i Århus Amt for at forebygge klamydia.14
Mediet Med henvisning til ovenstående tanker om at henvende os mod pigerne, har vi også diskuteret mulighederne for at lave en ”tvillingplakat”, hvor en anden plakat skulle henvende sig mere til piger. Den skulle designes i samme stil som den plakat, vi har lavet, men blot henvende sig til pigerne, så vi henvender os til begge køn. En tvillingeplakat skulle have fællestræk med den anden plakat (design og opbygning), men have forskelligt budskab, og evt. spille mere på sterilitet. For at opnå en synergi mellem plakaterne, skulle de supplere hinanden, således at drengeperspektivet var
14
http://dagensmedicin.dk/art.asp?ID=808
36
et element i pigekampagnen, og modsat, da de to målgrupper interagerer med hinanden og er en meget stor del af hinandens livsverden. Vi har også overvejet om man i kampagnen skulle gøre brug af andre medier end en plakat. Ud fra udtalelser fra Bjarne Rasmussen fra sundhedsdirektoratet i Frederiksberg kommune, vedrørende et projekt, de kører med direct mail, har vi overvejet, at dette måske også kunne være en fremgangsmåde på landsplan. Det ser ud som om dette er den mest effektive måde at nå de unge på, men metoden er dog økonomisk omfangsrig sammenlignet med denne kampagne, da der skal sendes pakker med glas til urinprøve og vejledning hertil, ud til et stort antal mennesker. Plakaten vil nok i første omgang, mest fungere som en reminder og være et provokerende medie, der giver de unge noget at tage stilling til.
Videreudvikling af kampagnen Kampagnen i sin helhed skal, i supplement til plakaten, bestå af et tilhørende postkort samt en webside. Websidens formål vil være vidensformidling, hvor plakaten i den store helhed, vil fungere som opmærksomhedsvækker, der leder de videnssøgende hen til websiden, hvor de kan finde mere dybdegående information om klamydia. I fokusgruppeinterviewene gav drengene udtryk for, at de savnede mere fokus på kønssygdomme i skolen, og en generel bedre seksualundervisning. Her ser vi en mulig arena for websiden, der kan supplere med ny, opdateret viden, samt komme med oplæg til debat. Klamydiakampagnen kan også med fordel ses i en større sammenhæng, hvor der er fokus på sex og unge. Idet sexsygdomme, herindunder klamydia, ligger så fjernt fra de unges livsverden, kan det med fordel sættes i sammenhæng og i en kontekst, de kan identificere sig med. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at lave en enkelt sundhedskampagne, men også en sideløbende indsats i skolen, gennem undervisning. Derudover vil en øget opmærksomhed i medierne, f.eks. Rundfunk, skabe øget bevidsthed om klamydia og en tiltrængt debat i et forum, som de unge kan relatere sig til. Hvis vi skal bekæmpe klamydia, må der ske en bred indsats, hvilket giver de unge nogle kompetencer til at foretage egne beslutninger om hvordan de skal leve deres liv.
37
Litteraturliste:
Dahl, Henrik, (1993) Har du overvejet at ændre hele dit liv? , s. 20-34. I: Dansk Sociologi 1., Dansk Sociologforening Halkier, Bente, (2002) Vigtige valg ved fokusgrupper , s. 25-51. I: Fokusgrupper, Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag Jakobsen, Jan Kragh, (1997) 25 spørgsmål - en moderne retorik til planlægning af kommunikation, Roskilde Universitetsforlag Kvale, Steinar, (1994) InterView , Hans Reitzels Forlag Lund, Anker Brink, (1986) Habermas i hovedet og Gallup på papiret, s. 28.39. I: Else F. Og Pittelkow, Ralf (red,): Det ukendte publikum. C.A. Reitzels Forlag. København Poulsen, Jørgen, (1996) Informationskampagner , s. 20-34. I: Mediekultur, 24. Aalborg Rogers, Everett M, (1995) Diffusion of innovations , (fourth edition)The Free Press Sepstup, Preben, (1999) Tilrettelæggelse af informations , Systime
Websider http://www.sst.dk/default.aspx?path={45}&print=1 8. december 2004
http://www.ssi.dk/sw1083.asp 8. december 2004 http://www.sst.dk/publ/vejledninger/99/venera/kap06.htm 8. december 2004 http://www.sst.dk/Borgerinfo/Sygdomme/Sexsygdomme/Klamydia.aspx?lang=da 16. december 2004 http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200296.htm 8. december 2004 http://www.ssi.dk/sw174.asp?PAGE=3&ArtNo=2496259 16. december 2004 http://dagensmedicin.dk/art.asp?ID=808
Bilagsoversigt Målgruppeanalyse Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1 Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2 Produkt Bilag 3: Plakater Research Bilag 4: Referat - Møde med Bjarne Rasmussen Bilag 5: Spørgeskema Bilag 6: Interviewguide – enkeltmandsinterview Bilag 7: Interviewguide – fokusgruppeinterview Bilag 8: Resultater af spørgeskemaundersøgelse Bilag 9: Refleksioner – enkeltmandsinterview Bilag 10: Screendumps af hjemmesider
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47
Fokusgruppeinterview nr. 1 - transskribering Fokusgruppe ledere: Ditte og Ditte (D & D) Fokusgruppe: Ras, A, Raf D: Er det jeres indtryk, at drenge på jeres alder taler om sex og kønssygdomme, generelt? Raf: Generelt om sex, men ikke sådan specielt om kønssygdomme. D: Det er ikke et tema Raf: ikke fordi det er et tabu, på den måde, jeg tror bare ikke drenge taler om det. D: nej Raf: jeg tror ikke drenge taler om det, som om det er et problem. D: Gør I? Raf: ikke specielt A: ikke specielt nej. D: det næste spørgsmål går på ansvarlighed; Har i et indtryk om, at unge fyre er ansvarlige, når vi snakker sex? A: nej Ras: nej overhovedet ikke Raf: nej D: nej ikke ansvarlig A: nej, nej, det er meget sjovt for jeg har faktisk en ven der, lige er blevet smittet med klamydia. D: okay A: - og det øhh er han, fordi de ikke brugte noget beskyttelse. Og det har jeg et indtryk af, at det er generelt, mange af mine venner, det er de fuldstændig ligeglade med. D: ummh D: hvorfor tror I, er det fordi man føler sig usårlig, urørlig, eller hvad tror I? A: ja, det tror jeg lidt, altså
1
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95
Ras: jeg tror, der er mange, der tror det der med, at vi lever i Danmark, det er ikke her vi har den slags problemer. Og det der med, at det altid rammer naboen, og i det hele taget så er problemerne jo ikke så store herhjemme. Ligesom de er i mange U-lande og sådan noget. Jeg tror folk læser det i avisen og tænker ”det er ikke noget der sker her”. D: Lige for at gå tilbage til det første spørgsmål, om man taler om kønssygdomme, hvis man nu taler om det, ville det så være klamydia, ville det være gonore, hvad ville det være? Hvis man SKAL tale om kønssygdomme, ville det være HIV er det highscorer? Ras: Jeg tror primært det ville være HIV, i og med at det er mest alvorligt A: Jeg tror, der er mange unge der tænker, Altså sådan tænker jeg ikke, men hvis jeg endelig bliver smittet, så er det noget jeg kan blive helbredt for. D: så der er altså en stor forskel på hvor stor risikoen er, og om man kan blive helbredt eller man ikke kan blive helbredt. A. Ja Raf: ja det tror jeg også D: Hvordan bliver man helbredt for klamydia A: Det er bare nogle piller D: og der er ikke nogle, altså man kan ikke få nogle livsvarig men af det? Eller? A: ihh jovvv D: ja altså; hvad ved I om klamydia A: man kan blive steril A: ja jeg ved faktisk ikke hvad mændenes øhhh mændenes øhh D: ja Ras: det kan svig ik, det kan svig i urinrøret – men det er jo ikke ved varigt D: nej ok, A: Det er en infektion D: ja det er fordi vi har været rundt og spørger folk, og det er meget tøvende og det virker også meget tøvende D: vi skal nok fortælle hvad vi ved bagefter, vi vil bare lige høre jer.
2
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143
Raf: det er meget sådan noget man har hørt tilbage i folkeskolen eller gymnasiet og så er det det D: ja man har hørt det og det dæmre lidt, men det er ikke et tema som sådan? Raf: nej D: også det der med ansvarligheden, hvor er det ansvarligheden ligger, hvis I skulle prøve at italesætte den lidt. Hvis den var der, altså øhh den må jo være der et eller andet sted??? A: altså både overfor sig selv og så den man er sammen med, altså det er jo klart D: altså tænker man, lad os nu sige man er i byen fx, og man har scoret en eller anden dejlig dame – Tænker man så på hende eller tænker man på sig selv? Altså, der er jo mange sygdomme man kan gå rundt med uden at vide det – trods alt. Ras: uhmm D: tænker man overhoved Ras: det afhænger jo også af ens situation. Altså hvis man nu ved f.eks. at man ikke har noget. DET kan man jo godt vide! D: ja det er klart Ras: altså, det kan man jo godt vide!!!! D: jo jo selvfølgelig Ras: Jeg tror primært, at jeg vil tænke på mig selv, men det er klart, at hvis jeg gik rundt med en mistanke om, at jeg havde et eller andet, ville jeg også tænke på den anden. D: tror du det??? Også i situationen Ras: Ja! A: ja altså jeg har hørt masser eksempler på, at mænd, som er smittet med HIV, går i seng med piger selv om de godt ved det D: ja A: det er jo forfærdeligt et eller andet sted, men det viser jo bare, at deres ansvar ikke rækker ud over dem selv. D: jamen den slags, som du fortæller om der, det må næsten være et bevidst valg de tager. Jeg ved jeg har HIV, og nu går jeg ud og er sammen med en masse piger ik. A: jo
3
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191
D: jo det har man i hvert fald hørt om ik D: jo D: og du siger, at hvis man ved man ikke er smittet, så kan man godt ik - så vil man tænke på sig selv ik Ras: ja D: men hvad nu hvis man er i tvivl? A: om man har, øhh om man er smittet eller hvad? D: ja eller hvis den smuttede en gang, går man så ud og er sammen med en anden pige? Altså hvor meget betyder det? Er det noget man kan gøre? [LANG TÆNKE PAUSE] D: det er svært…. :o) [Alle ler lidt akavet] Raf, Ras, A: ja det er svært… D: altså, vi kan også spørger om noget andet. Altså sådan noget med at bruge kondom, har I en fornemmelse af, at det er meget udbredt? A: jeg har ikke nogen fornemmelse af det, altså nu kan jeg kun tale for mig selv, men når jeg taler med mine venner, er de sådan set ret ligeglade med om de bruger kondom eller ej. Raf: jamen jeg tror også, at det er sådan, at hvis du har det på dig, så bliver det brugt ellers så ikke. D: ok, så det skal altså nærmest lige ligge ved siden af hovedpuden før man bruger det? Raf, Ras, A: JA! Ras: Jeg har også en fornemmelse af, at hvis man går 4, 5, 6 år tilbage, så var der flere det brugte det. D: er det rigtigt?? Ras: Ja men det er mit indtryk, jeg har ikke læst det nogen steder men altså… D: nej nej Ras: ja og nu, der er det meget mere sløset D: har det noget at gøre med de kampagner, der ligesom har været?
4
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239
D: ja der har ikke været nogle kampagner i lang tid, jeg har ikke set nogle. D: ja, men du sagde noget om folkeskolen Raf: Ja jeg tror, det var i gymnasiet. D: gymnasiet, ja, hvad har man der? Raf: I biologi, der har vi sådan noget, hvor vi taler om kønssygdomme D: hvad har man der? Raf: I biologi, der havde vi sådan noget om, hvor vi talte om kønssygdomme – kan jeg huske D: Det vil altså sige, at den kan altså godt smutte, og det er meget generelt, det kan den for alle, og det gælder også de, der sidder her, det er meget generelt, det må I nok indrømme eller hvad det må I nok indrømme eller hvad? Ras: Det afhænger jo også om hvor godt man kender pigen ik, altså hvis det er en man har mødt i byen og som man overhoved ikke kender ik, så er situationen så også en anden ik. D: Vil du så sige, at der vil du godt gøre det 100 % Ras: beskyttelse? D: ja Raf: det tror jeg ikke du vil!... eller det ved jeg ikke [ALLE GRINER] Raf: Nej fuck det, nej men det kommer også an på hvor liderlig en dreng er fordi, hvis han bare vil have noget en eller anden aften, er hen vel sådan set bare ligeglad og tænker egentlig ikke på andet end sex ik. D: Det er også det vi sidder og vil nå frem til, for en ting er, at vi sidder og taler om det nu, ik og hvad man siger, man bliver måske lige en tand mere fornuftig, end når man lige er i den situation, hvor man er pisse stiv ik og hun er bar vildt lækker og hende har man bare kigget på hele aftenen. Ja altså vi ved det jo ikke, det er jo også derfor at vi spørger.. Det kan jo også godt være, at man har sit liv og sin den der… så kær at man, øhh, beskytter den hver gang, men øhhhhh D: Jeg synes også altså, spørgsmålet er om I ser den som om den smuttede, eller om, hvis jeg ligger der så bruger jeg det, og hvis der ikke er noget kondom så ser jeg det ikke som om den smuttede, så er det bare. Altså tænker I over.. altså Ras. Altså hvis det var en pige jeg ikke kendte, så ville jeg tænke at den smuttede
5
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287
D: Men hvorfor ville du tænke det? Ras: men det er fordi at hvis jeg var ædru, så ville jeg ikke gøre det. Altså så ville jeg bruge beskyttelse ik D: lad os nu sige det var sket A: men altså hvis man var helt vildt fuld, og liderlig, så kan det da godt være at man bare gjorde det ik. D: hvad ville du så tænke bagefter - du ville tænke pis den smuttede ik, men hvad ville du så videre tænke, ville du tænke, hvorfor ville du tænke pis. Raf: Det tror jeg, altså det har noget at gøre med at blive bange for noget med graviditet og sådan noget, jeg tror ikke det ville være sådan noget med kønssygdomme. Det er ikke det første man sådan ville tænke på Ras: både og, både og…. Raf. Jeg har en kammerat, og vi var på noget ferie til, hvad hedder det nu, Grækenland, han var sammen med en pige og han brugte ikke beskyttelse. Det eneste han sådan tænkte på, det var om hun var blevet gravid eller sådan noget ik. D: hmmm, ja hmm D: det der med om man, altså I stiller det op som om man kender pigen eller man ikke kender pigen. Hvilke ting er det der gør at man kender pigen? Ras: hvis man nu kendte hende siden man var lille, altså det kan jo godt ske at man… på et eller andet tidspunkt, i en brandert eller et eller andet ik… D: så barndomsveninde f.eks. ? Ras: Ja altså – Jeg kender en pige, og vi snakker da nogle gange om sådan nogle ting ik – og det har også noget at gøre med tillid ik, altså, hvis man stoler på personen, og vedkommende på et tidspunkt har sagt at altså, at enten ”jeg har fået taget en test”, eller ”jeg er jomfru”, eller ”jeg har aldrig dyrket ubeskyttet sex”, jamen så er det jo klart så stoler man jo også på vedkommende, så ville jeg da klart være mere tilbøjelig til at stole på vedkommende. Og hvis hun så siger at hun også tager p-piller så ville jeg også stole på at hun gjorde det, altså hvis jeg stolede på hende D: så man skal altså kende hinanden ret godt ud fra det du siger der? Ras: jo men man kan jo også spørger i situationen, kan godt sige D: kan man finde på at spørger, undskyld er du testet? Eller er det mere den der, tager du p-piller? Raf: Det er nok mest den sidste.
6
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336
A: det tror jeg egentlig også, altså hvis man direkte spørger om det Ras: jeg kunne sagtens finde på at spørge, og især hvis det er en man kender men man ikke lige taler om sådan nogle ting, ville jeg da stole på, at det hun sagde var rigtigt D: hvornår ville man så spørge? Ville man spørger kl. halv seks, når man mødtes om aftenen? når man lige mødtes om aftenen, D: just in case :o) D: eller når man har smidt alt tøjet [FNIS FNIS OG GRIN] D: men altså hvornår kommer det her egentlig på tale, for i siger at det er muligt at unge mænd spørger: tager du p-piller eller hvad det nu er – altså er det mens man ligger der eller? Inden eller efter eller? A: Altså der, hvor man finder det mest naturligt altså, det er vel der hvor man er ophidset på en eller anden måde, altså der hvor man ved at, nu skal det til at ske… det er ikke sådan noget man spøger om når man lige kommer ind af døren. [ALLE GRINER] D: Det kan også være at man først kom i tanke om det, når det ligesom var for sent ik. Så må man til at spørge Ras. Så tror jeg ikke man kommer i tanke om det D: kun dagen efter med de moralske tømremænd Ras: hmm ja Ras. Nok ikke midt i det hele D: det er måske også lidt turn off ik: bruger du p-piller eller skal vi have kondomet frem ik [Fnis] D: altså nu har vi jo jer her ik, så kan vi jo lige så godt spørger jer her direkte: Gør I det, er I rimelig ansvarsbevidste eller er det mest op til pigen, at sige undskyld gider du ikke lige, eller at hun hiver noget frem, eller er det jer!? [STILHED] D Hvisker: hvis I har prøvet det? Eller oplevet den situation [STILHED]
7
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384
Ras: altså, jeg har ikke været i seng med en jeg ikke var kæreste med. Så jeg har ikke prøvet det der med at stå i lige præcis den situation, så det kan jeg ikke svarer på. Kun hvad jeg formoder jeg ville gøre. D: ja D: hmm A: Hvad var spørgsmålet igen? D: hehe, ja det var, om du har taget et kondom frem på dit eget initiativ eller om det for det meste er pigen, der spørger om sådan noget? A: nu er det heller ikke fordi jeg har prøvet det specielt mange gange, men de gange jeg har prøvet det har det været hende Ras: Ville du have spurgt hvis hun ikke havde spurgt? A: Ja D: Det skal man jo sige ik?! [A GRINER SMØRRET (og ups jeg er afsløret-agtig)] D: nej det er ikke til at vide! [PAUSE] D: nå men så kunne vi godt tænke os at vide noget om det med at gå til lægen og blive testet. Der er nogle statistikker der siger at, det er I ikke særlig gode til! Hvordan kan det være? [STILHED] D: Hvad er det for forestillinger I har, for jeres eget tilfælde og hvilke forestillinger har I på fornemmelsen at der florerer? I jeres generation eller sådan Ras: Generelt er der jo det med, at når man bliver testet for et eller andet – det tror jeg gælder for alle, så bliver man jo bange ik. I det øjeblik hvor du går op og får taget en HIV test, jamen så står du der hvor du kan få et ja ik, men hvis du ikke får taget den kan du ikke få et ja, ik. Ikke sådan lige i hoved vel D: så man er bange for svaret? Ras: Der er da masser af situationer, hvor folk de ved, at de ikke har, de får bare taget en alligevel. De ved at de 100% de kan ikke have det, og alligevel er de bare helt vildt nervøse, for øhh tænkt nu hvis jeg får at vide, at det har jeg, ik. Jamen altså der er jo meget naturligt, men jeg tror, at det er noget der kan afholde mange mennesker fra at gå til lægen, ik.
8
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432
D: frygten for svaret ja. A: Det er også det der med, at man tænker ”nåh ja det går nok” altså, ik D: putter det ind under gulvtæppet A: så længe man ikke altså – ja HIV det kan man jo ikke mærke men altså, det kan man jo lidt hurtigere med de andre ting ik, så tænker man, nåh ja. Raf: Nå men så også lidt det som vi har været inde på med at ”det rammer bare ikke mig, så har jeg heller ingen grund til at gå op og blive testet”. D: man tror bare ikke, altså – også selv om den måske smuttede? man tænker måske det er måske 1% ud af den danske befolkning så det. D: ja man kan retfærdiggøre det nok så meget ik A: Der er vel også mange, der føler sig flove over at gå op til deres egen læge for at blive testet D: Tror du det? A: Ja det tror jeg helt sikkert! – selvom, jeg ville ikke være flov, overhoved, det tror jeg ikke, men altså D: altså ringe til sin læge og sige… Ras: hvis nu det er en familielæge – ja nu ved jeg godt at læger har tavshedspligt D: ja så ved de alligevel noget om en Ras. Ja, ja D: så anonymitet ville måske være en god ide? Ja der er jo altså sådan nogle klinikker, men dem skal man jo også lige finde? D: er det så primært det? Ved I om der florerer nogle fordomme om de her testmetoder? Er det noget I kender til? A: kan man ikke gå ned på apoteket og få lavet en test? D: hmm jo man kan ikke få den lavet på apoteket. A: kan man ikke det? D: nej du kan ikke få den lavet på apoteket, du kan få et uringlas - det er det der er det fede ved det hele… hehe… Det er at de er gået over til at lave urinprøver nu. Vidste I det A: øhh ja (EN SIGER JA)
9
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479 480
D: du havde hørt om det?? Altså i stedet for den der podning. Er det noget der er gået rygter om, er det intet man taler om eller hvad? At det gør pisse ondt at få taget en klamydiatest og det skal man i hvert tilfælde ikke gøre Ras: Jo altså det har jeg hørt at det gjorde. Så det vidste jeg godt, at det ville være ubehageligt D: har I alle sammen hørt om det? A: ja vi har alle sammen hørt om den der podning der. D: men det I sådan mest hæfter jer ved det er det med svaret og det med at det er pineligt ik – konsekvenserne af det og sådan ik? D: også det der med at sandsynligheden er så lille måske? Ras. Også det der med at man bare tænker, hvorfor skulle hun have det, altså ik? D: ja ja – hmm hvorfor tænker man ikke, nåh ja det kan jo ikke skade? Det er bedre at finde ud af det hvis jeg har et eller andet, det tænker man slet ikke eller hvad? Man går hellere helt den anden vej og tænker hvorfor skulle hun have det? A: jeg tror bare at det er logisk tankegang! [D+D GRINER] A: nej altså ikke logisk tankegang Raf: Jamen du siger, det der med, at det er let og få taget testen og det kan jo ikke skade og det, men det er jo endnu lettere bare at lade være med at gøre noget! Og så i langt de fleste tilfælde vil man jo så ikke have noget og så øh nåh ja, ik.. D: jeg tænker også på at, det der med lægen, hvor tit går I til lægen med andre ting. Hvis vi ikke snakker kønssygdomme. Hvornår har I så sidst været til lægen, [STILHED] D: hvis man må spørge? Raf: Det er ret længe siden… [ALLE GRINER] D: er der ikke nogle af jer, der kan huske det? Ras: Jo jeg kan godt huske det – Jeg var øh, jeg var til lægen da jeg skulle tage kørekort. D: (overrasket) ja ok…
10
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 500 501 502 503 504 505 506 507 508 509 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 520 521 522 523 524 525 526 527 528
D: JA fordi, det gør drenge bare ikke!? Ras: Så øh Raf: Det er sgu da også en to tre år siden, nu efterhånden. Ras: Så har jeg været på hospitalet en gang, men det var noget lidt andet D: det var sådan, at der havde du ikke noget valg eller hvad Ras. Nej det var – jeg skulle havde fjernet mandler [ALLE GRINER] Ras. Nu er min far læge, så jeg har aldrig rigtig været til læge. Jeg har kun været hos hende i tilfælde hvor jeg blev nødt til at gå til hende. Min far kunne jo ikke skrive en lægeerklæring til mig, den går jo bare ikke. D: Hvis man nu virkelig har ondt i albuen, eller sådan noget, hvor svært ville det så være at gå til lægen? A: det kommer virkelig an på hvordan man har det med sin læge. Nu har jeg haft to forskellige læger, den første jeg havde, brød jeg mig ikke specielt meget om, den jeg har nu synes jeg er helt vildt go. Det kommer an på hvilket forhold man har til sin læge. Ras: Det vil jeg nu også sige. Min læge hun er en klovn, det synes jeg hun er. Og min søster har hende også, ik, og hun har også været en klovn overfor hende ik D: Hvorfor bytter du ikke læge så!? Ras: Nej altså nu går jeg aldrig rigtig til lægen, så altså, og hvis jeg endelig skulle til lægen så er hun jo fin nok. D+D: puha, hvad skal vi spørge om nu, vi har næsten været over det hele… D: jo altså hvis vi nu stod i den situation hvor I nu havde mødt en pige og I havde været kærester i 3 måneder, eller sådan noget. Ville I så bruge kondom på det tidspunkt – altså hvordan, hvornår kommer valget? D: Ville du bruge kondomet fra starten af for eksempel D: Fordi du sagde for eksempel, “nåh men jeg har kun været sammen med 1 person, som jeg har været kæreste med”, og du sagde måske noget med, at hun havde været jomfru, så kan man selvfølgelig diskutere om det er relevant, men hvornår ville man sådan sige – fordi, man bliver jo også træt af, hvis man har været kærester i 3 måneder, at skulle bruge kondom i 3 måneder, sådan lidt kedeligt – hvornår vil man begynde at fjerne det og hvad vil man gøre, vil det bare sådan ske og glide ud i sandet og sige “nej nu er vi jo kærester og så stoler vi på hinanden” for eksempel.
11
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
529 530 531 532 533 534 535 536 537 538 539 540 541 542 543 544 545 546 547 548 549 550 551 552 553 554 555 556 557 558 559 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 570 571 572 573 574 575 576
Ras: altså, næsten lige fra starten egentlig. D: bare uden kondom. D+D (kor): nu var man kærester, så er det fint. Ras: ja D: Du snakker også igen meget om det at stole på hinanden Ras: ja – ja – det er jo også igen sådan noget fornemmelse altså hvis man.. A: ja der er jo en grund til man er blevet kærester D: ja – men har man så haft en snak før det eller er det bare sådan, nu er vi kærester, så behøver vi ikke bruge kondom... [stille] ... Spørger man hinanden direkte om vedkommende er blevet testet eller Ras: Altså, det har jeg prøvet i hvert fald i mit forhold, at vi snakkede om det og ja – der var vel ikke nogen af os, der var blevet testet, men vi havde begge to kun været sammen med 1 før det og – og ja... D: Så det virker ikke som om risikoen er så stor hvis man kun har været i seng med 1, og man så skal i seng med nr. 2, så er det lige som om, at så er der måske ikke så stor en risiko A: altså nu i mit tilfælde, jeg var 15 år, da jeg havde min første kæreste, og jeg vidste hun havde i hvert fald ikke været i seng med nogen, så hun kunne ikke rigtig ha noget, så ja... D: nej men det er fuldt forståeligt altså... [grinepause] D: Jeg tænker, det er meget sjovt med det der urørlighed, altså, at man føler ikke man kan blive ramt af det her forfærdelige sygdomsballade, men ved I hvor mange der går rundt med klamydia uden at vide det? Er det forfærdeligt mange? A: Jeg ved at det er steget helt vildt her inden for det sidste D: helt vildt voldsomt, det er faktisk alle kønssygdomme, det er bare steget helt vildt. D: I Frederiksberg kommune der er det, fra dem der er mellem 18 og 22, der er det 15,5%, kun af de unge der fra 18 til 22, der har klamydia, det er altså rimelig mange. A: Så det man gør fra nu af, det er at man spørger hvor de bor inden... [GRIN]
12
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
577 578 579 580 581 582 583 584 585 586 587 588 589 590 591 592 593 594 595 596 597 598 599 600 601 602 603 604 605 606 607 608 609 610 611 612 613 614 615 616 617 618 619 620 621 622 623 624
D: Vi har også hørt rygter om at der er meget klamydia på Fyn [GRIN] D: Nej men, ja hvad var det jeg tænkte jeg ville spørge med det. D: Det der med usårlighed? D: ja A: Altså den der med usårlighed, den ser man også i mange andre henseender. Altså sådan noget med at køre bil. Jeg har en kammerat, som faktisk også spurgte om han kunne komme med i dag, der hedder Peter, og han er, altså han kører selv hjernedødt bil en gang imellem, jamen det er helt latterligt ik, og ja men det er helt vildt ik, jeg har prøvet de vildeste ting i den bil sammen med ham ik, og altså, jeg sidder og bliver nervøs, og siger at nu må han slappe lidt af og sådan ik, men han tænker bare ikke over det, han tænker ikke over konsekvenserne, at det kunne gå ud over os og det kunne gå ud over andre, whatever altså det, det ved jeg han ikke gør, så han føler sig vel nok usårlig på det område i hvert fald. D: Altså, det gør ikke ondt lige nu for eksempel, så kører man bare videre A: Ja, men en ting er så igen at vi sætter vores eget liv på spil, selvom han kører helt fint, men lige pludselig er der måske en eller anden hat, der løber ud på vejen, og så kan man jo så – så dør de jo D: men du siger alligevel, at du tænker alligevel over det, ik A: Jeg tænker over det, men det er så også noget, jeg har altid fået at vide af mine forældre, at hvis der er et eller andet, så bare gå ud og sige det til dem, og alt så noget ik, det gør man jo ikke hele tiden, hvis han bare kører lidt for hurtigt, men hvis det lige pludselig bliver for meget, så siger man det da, især hvis man er gode venner, så kan man sagtens snakke om det D: men er det sådan, generelt indtryk at folk er sådan rimelig [mumle] – lev stærk dø ung, sådan lige nu, er der sådan en indstilling til livet lidt nu? Er man lidt ung og lidt Raf: jeg tror måske også det er lidt, jeg tror bare ikke de unge tænker længere end det lige foran sig. Nogle gange så, det er måske ikke fordi man med vilje vil smitte nogle men man tænker bare ikke længere, hvad der kan ske, eller for den sags skyld med bilen, man tænker ikke over at det kan gå ud over andre. D: hvorfor fanden gør man ikke det? [tænker] D: Man kender det jo også fra sig selv, altså, det gør man da, vi har da vel alle sammen, så det er måske bare D: ja, jeg kører over for rødt minimum 1 gang om dagen
13
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
625 626 627 628 629 630 631 632 633 634 635 636 637 638 639 640 641 642 643 644 645 646 647 648 649 650 651 652 653 654 655 656 657 658 659 660 661 662 663 664 665 666 667 668 669 670 671 672
D: .. på cykel... [GRIN] D: og jeg ved jo godt... Det der er lidt dilemmaet for os, det er, at vi ved jo godt, at I ved alle de her ting ik, og vi ved det også godt, og alle ved det D: men der er bare ligsom ikke nogle, der handler [D+D snakker samtidig...] D: nu med kondomet og det smutter, hvorfor er det man gør det, når man ved at konsekvenserne er så store, men er det fordi man sådan, man tager en chance og det er lidt ligesom at spille eller man siger, nå ok men jeg skal også leve livet, jeg skal også kunne være her, hvis jeg skulle tage alle de her forholdsregler, så kunne jeg bare blive derhjemme, og så havde jeg aldrig nogen sinde scoret hende der eller ham der, eller sådan noget, hvis jeg sådan skulle passe på, ik – det ved jeg ikke, er det lidt det? D: ja, vi har jo et kæmpe problem, for vi ved jo godt, at I ikke er dumme altså. Vi ved godt at I ved de her ting, og vi ved godt I ved I skal passe på jer selv men, alligevel så er der en eksplosion af smittede med klamydia for eksempel ik, altså, hvad fanden gør man? Raf: Ved I om det er mest drenge eller piger der sådan D: jamen, det er primært drenge, der går rundt som smittebærere i ekstreme tilfælde fordi de ikke bliver testet ligesom pigerne, vi bliver jo rutinemæssigt indkaldt til underlivsundersøgelse hvor man bliver spurgt om man lige vil ha en test, og så når man alligevel ligger der, så nåh ja selvfølgelig, så gør vi det ik – så de fanger mange piger på den måde, men drengene som I siger, I kan ikke huske hvornår I sidst har været til lægen vel, så der går så mange drenge rundt med klamydia uden at vide det, og problemet, ved I om alle, der får symptomer på klamydia? Ras: det gør de ikke D: så man kan godt gå fuldstændig uden symptomer Ras: mmh... D: men ehe.. det er alligvel ikke relevant at blive testet. [GRIN] D: Du kan gå med klamydia i et års tid uden at mærke det overhovedet, og så kan du blive steril i hvert fald som pige så kan du øhh, det er lidt uklart med mænd om de kan blive sterile, vi prøver at få feedback fra nogle der kan svare på det. Man kan rende rundt med det... Ras: altså, der vil jeg så sige øh, jeg ved godt at jeg ikke skulle læse noget om det ik [GRIN]
14
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
673 674 675 676 677 678 679 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 690 691 692 693 694 695 696 697 698 699 700 701 702 703 704 705 706 707 708 709 710 711 712 713 714 715 716 717 718 719 720
Ras: men jeg læste, 5 minutter inden jeg tog ud af døren, at mænd kan også godt blive sterile af det D: er det rigtigt? Ras: ja, det er ... Køn folk og samfund, en bog jeg fik af min mor da jeg var 13 år gammel, hun kom ind på mit værelse, jeg sad garanteret og læste Anders And blad eller et eller andet, og så kom hun ind og så nu synes hun, at jeg skulle læse den her, nu var det på tide D: er det rigtigt?, Ej det er vi glade for faktisk. Ras: Så det, I kan godt låne den bog [grin] D: men vi har jo også tænkt, fordi det er jo betændelse i, dernede altså, så det må jo ligesom med piger, der lukker det jo til, det gør det sikkert også med drenge. Ras: Det kan brede sig ned til bitestiklerne, og ja D: ok, det var bare fordi, jeg så det der lægens bord, ham der som blev kaldt professor i klamydia i Danmark, han stod og sagde hårdnakket, at det var kun piger. D: Der er jo også meget få der kender alle symptomer og som kan svare sådan helt, det kunne vi heller ikke selv da vi startede tilbage i september, vi var ude og tale med en læge også D: og der er jo ekstremt mange historier, altså, der var en fra studiet, han fortalte en historie om hans kæreste som,.. de havde lige haft en lille pause, eller havde de det overhovedet, det ved jeg ikke, men i hvert fald, hun havde sagt at hun ikke havde været sammen med nogen, og det havde han heller ikke så det var ligegyldigt, og de kunne godt bare være sammen igen, og så fandt hun så ud af at hun havde klamydia, og det var selvfølgelig rimelig uheldigt, for han troede selvfølgelig på at hun ikke havde lavet noget, og det bildte hun ham seriøst ind, at hun havde fået det via et håndklæde [GRIN] D: .. og det troede han på, indtil vi faktisk stod og fremlagde vores projekt D: ...på storskærm foran 100 mennesker, hvor hun sad oppe i salen, og vi stod D: “man kan ikke blive smittet med et håndklæde” [GRIN] D: ej det var også ondt, det var lidt sjovt. Men hvordan tror I at man, hvis man kan, gøre det her relevant? Hvad skal man spille på? hvad skal man sige D: Hvis I skulle hjælpe os med at lave vores kampagne D: Vi laver den til jer
15
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
721 722 723 724 725 726 727 728 729 730 731 732 733 734 735 736 737 738 739 740 741 742 743 744 745 746 747 748 749 750 751 752 753 754 755 756 757 758 759 760 761 762 763 764 765 766 767
Raf: Altså det smarteste, det ville jo være et billede af en inficeret kønsdel, men øh D: skræmmebillede Raf: skræmmebillede, men men D: tror du det? Raf: det tror jeg, men det kan du jo ikke rigtig vise så mange steder D: man kan vel godt sådan vise det animeret, kan man ik? D: tegnet Raf: ja, men animeret det tror jeg ikke, det vil ikke gi det samme D: nej, men spørgsmålet er om det skulle være et ægte foto tænker du det? Ras: det er der jo kommet på cigaretpakker, ikke i Danmark, men i udlandet, hvor der kommer billeder af lunger som er fuldstændig smadrede D: ja, men jeg tænker hvordan man skal få taget et billede indvendig i en bitestikel, og så hvor det er betændt D: og få det til at ligne ... “nåh det er jo en bitestikel”... [GRIN] D: Ej men det er rigtigt, vi har jo været ud i om det skulle være skræmme eller hvad fanden det skal være, ik. D: Men hvad altså, hvis nu det var at ja ... hvad ville der være det værste hvis I vidste I havde klamydia, hvad ville være det værste? Ras: det ved jeg ikke, men lige en ting på det der med skræmme, den der kampagne der har kørt, fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, det er jo også totalt skræmmende, man ser dem der komme kørende, ik, og det bliver lavet i slowmotion hvor de bare, splinter i og alt er smadderet og de ligger og er døde ud over rattet, og så ser man i slowmotion hvor det hele går tilbage hvor det hele bare er “uha hvor er det dejligt, jeg kan sagtens køre 80 her selvom der er 50“, det er kæmpe skræmmekampagne, at det kan godt galt sådan der. D: Men virker det? Ras: og man viser direkte konsekvenserne, og man gør det i slowmotion, og man pensler det faktisk ud ik, og man sidder og tænker “det er rimelig klamt det der ik”,
16
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
768 769 770 771 772 773 774 775 776 777 778 779 780 781 782 783 784 785 786 787 788 789 790 791 792 793 794 795 796 797 798 799 800 801 802 803 804 805 806 807 808 809 810 811 812 813 814 815
Raf: ja jeg vil sige, det virker lige i øjeblikket, jeg vil sige jeg tror for eksempel i forhold til mig så tror jeg det virker lige i det øjeblik jeg ser det, og hvis det ikke kommer flere gange og jeg og jeg ikke ser det oftere, så tror jeg, jeg vil glemme det, men jeg tror min mor for eksempel, hun, altså vi snakkede om det, med den bilkampagne, hun tænkte sådan rimelig meget over det. Men problemet er jo at det er de unge man skal have fat i, det er dem hvor det sådan, de har det med at glemme det lidt. D: Det er dem det går hurtigt for ik D: Det er også ligesom lidt det vi fisker efter, den der med hvornår er det man virkelig tænker over noget, er det det der med at man kunne smitte sin kæreste eller den man nu var sammen med, var det det, eller var det barnløsheden, eller er det det der med at det gør ondt, eller ... bare det der med at man skulle gå og vente på et svar.. Hvis I tre havde klamydia, hvornår ville I så synes, det var det dér der ville være det værste for mig A: Det ville nok være, for mit vedkommende, være tilliden, det der at man har det ansvar overfor hinanden, så må det helt klart være det man skal spille på D: tænker man det i den der situation hvor man er stiv? Ras: det tror jeg sq ik. [12:23] [mumle] D: men nu er det jo heller ikke altid man er stiv når man er sammen med ... D: nej men hvis vi tænker sådan worst case scenario Raf: men det er der det oftest kan ske, det er dér hvor du er mest ligeglad, nu skal du bare ud og Ras: det er også der hvor fornuftige bliver ufornuftige ik, altså man kan sagtens være ufornuftig og være ædru og så gør man det bare alligevel, så er man bare ligeglad åbenbart D: men hvis man i forvejen sådan ah, man tænker altså over, lidt over tingene, hvis man har været til fest Ras: ja så tænker man vel mindre over tingene D: ja det klart... Men ansvar overfor hinanden siger du... Ras: ja... D: Det ville også være fedt hvis det var sådan for alle sammen – det tror jeg bare ikke det er... Ras: jeg ved godt, at sådan er det ikke, men det er vel et eller andet at det er det de skal ha frem på en eller anden måde altså...
17
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
816 817 818 819 820 821 822 823 824 825 826 827 828 829 830 831 832 833 834 835 836 837 838 839 840 841 842 843 844 845 846 847 848 849 850 851 852 853 854 855 856 857 858 859 860 861 862 863
D: ja, men spørgsmålet er om man vil se det og høre det, om de fleste i jeres generation vil det, eller om de ikke har for travlt, til at høre det, til at tage det ind... Ras: jeg tror egentlig man burde indføre det i skolen, altså mere end man gør, fordi den seksualundervisning man har i hvad, 6. klasse, det er jo en eller anden lære der står og putter et kondom på et kosteskaft... D: ja... altså... min lære startede med blomsten og bien... det er rigtigt. Ras: men hvis man havde, ligesom nu har vi haft lidt om det i biologi... Raf: vi var faktisk også på en klinik, den der inde i byen, jeg ved ikke om det var i 9. eller hvornår det var... Ras: det var i 1. g. Raf: vi har været på en eller anden klinik, der ligger lige ved Jorks passage Ras: der ligger den der sex ting, det er rigtig... D: hvad for en sex ting, en klinik... for test eller? Raf: nej det... Ras: oplysning... D: massageklinik [GRIN] D: nej det er den i har været på... nåh... Raf: det er en eller anden... Ras: det er sådan en oplysning om sex... man kan også gå ned og få foretaget tests, anonymt og gratis, tror jeg... Man kan vidst også ringe derind, kan man ik Raf: jo Ras: spørge om ting... D: er det sådan noget sexlinie noget?.. med klinik tilknyttet Raf, Ras & A: ja lidt... D: det ville være lettere måske, hvis det var sådan noget på gaden, altså man lige hoppede ind og..
18
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
864 865 866 867 868 869 870 871 872 873 874 875 876 877 878 879 880 881 882 883 884 885 886 887 888 889 890 891 892 893 894 895 896 897 898 899 900 901 902 903 904 905 906 907 908 909 910 911
Ras: jaa, jeg tror man kunne sagtens indføre det [GRIN] D: hop hop og så lige en prøve [GRIN] D: det ville da være smart ja, gad vide om der er nogle, der gør det... D: der ville man jo heller ikke kende den der, eller have noget forhold til sin læge, eller noget som helst... Ras: næh, og jeg synes i forvejen det er en meget god ide med sådan noget sexlinie, hvor man kan ringe ind fuldstændig anonymt, og spørge en eller anden, om et eller andet, whatever ik... D: gør man det frem for nettet eller sin egen læge? Ras: det ved jeg ikke, det afhænger jo meget af hvad det er, og hvordan man har det med de forbindelser vi snakkede om, fordi hvis man er for flov til at snakke med sine forældre om det, fordi at dem vil man i hvert fald ikke fortælle at man har gjort det og det, og hvis man så ikke lige snakker med sine venner om det af en eller anden grund, jamen altså, hvem snakker man så med om det, så kan det, så tror jeg, ja, det er en meget god ide D: snakker man så med nogen om det overhovedet tror du? Vil man så ringe sådan et sted? Ras: man har vel et behov for, hvis man går rundt og er helt færdig og helt nervøs eller et eller andet, så tror jeg da der er mange der ringer til den der sexlinie, det tror jeg... D: jeg ved faktisk ikke, det kunne være vi også skulle undersøge det... D: ja... Ras: der er selvfølgelig også nogle der ringer og laver sjov med det, fordi de ikke kan forholde sig til det, men det er så lige meget, det sker der jo egentlig ikke noget ved. D: men hvor ville I, hvis I sådan skulle finde, søge information, sådan bare sådan generel viden, sådan lige du ved.. Ras: på nettet Raf: ja det tror jeg også Ras: jeg ville bare læse i min mors “køn krop og samfund”... næh “køn krop og kærlighed” det er sådan det er... D: ja hvad er kærlighed? hva?
19
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
912 913 914 915 916 917 918 919 920 921 922 923 924 925 926 927 928 929 930 931 932 933 934 935 936 937 938 939 940 941 942 943 944 945 946 947 948 949 950 951 952 953 954 955 956 957 958 959
Ras: klamydia D: er kærlighed sex for eksempel? Ras: næh... D: ikke nødvendigvis Raf: det er måske en del af det, men ikke det hele, altså... D: men er kærlighed så ansvarlighed? Ras: ja D: men hvis sex nu ikke er kærlighed, den del af det hvor sex ikke er kærlighed, er der så ansvarlighed med i den også, eller skal der være kærlighed med før ansvarligheden kommer med også? Ras: altså hvis vi skal ha udryddet kønssygdomme, så skal der vel være ansvarlighed med ind i sex. D: ja, men sådan for jer? D: hvis der ikke er noget kærlighed, er der så noget ansvarlighed?... det er sikkert for de fleste, og for jer rimeligt hypotetisk, men hvad kunne I forestille, vi har allerede været lidt inde på det. Ras: ja altså, det vil jeg håbe der er, vil jeg sige... D: men er der ingen af jer der har prøvet at tabe hovedet? hvor man burde ha gjort det, men. [stille] D: jeg har... D: jeg har også Ras: altså jeg har også, men det... ikke med sygdomme... altså, det er sådan noget med graviditet ik... D: men det vidste du da ikke Ras: hva? D: det kunne du da ikke vide, hvis du tænker på sexlinie Ras: jo, det var med min kærester D: nåh... du vidste hun ikke var smittet ja, selvfølgelig
20
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
960 961 962 963 964 965 966 967 968 969 970 971 972 973 974 975 976 977 978 979 980 981 982 983 984 985 986 987 988 989 990 991 992 993 994 995 996 997 998 999 1000 1001 1002 1003 1004 1005 1006 1007
Ras: jeg vidste godt hun ikke var smittet, men til gengæld gik det måske ikke så godt med p-pillerne D: så på den måde, den er også smuttet, og egentlig så siger det også, det der med graviditeten, det er man mere obs. på, og den er så smuttet Ras: ja det er den jo så D: gad vide om den så ikke også ville smutte med det andet Ras: ej men der alligevel... arh... D: ja men igen, også fordi I siger Ras: ja, men det er svært at svare på D: ja det er klart hvis man ikke har prøvet det Ras: men det er rigtig nok hvad du siger... D: men også fordi, I bliver ved med at sige det der med, “det rammer sgu ikke mig, og så mange er det heller ikke, i Danmark, og vi bor jo i Danmark, der er rimelig fredeligt” Ras: men der er vel også kommet en lidt mere slap holdning med hensyn til graviditet ik, nu ved jeg ik, ved ikke noget statistisk, men der må da helt sikkert være en kæmpe forøgelse i brugen af fortrydelsespiller, jeg synes jeg læste en artikel om, at unge misbruger det, de ikke engang gør det sådan, “nåh, pis nu tager jeg sgu en”, men der er nogle der ligefrem siger, “jeg gider ikke tage ppiller, jeg går bare i byen, hvis jeg så knepper med en eller anden, så kan jeg bare tage en fortrydelsespille i morgen”, så de bare sådan bruger det som prævention, i stedet for at bruge kondom, eller tage p-piller, så tænker de “nåh, men der er ingen grund til at gå og tage det i en måned, for hvis det lige pludselig sker, så kan jeg bare tage pillen næste dag”, der udviser man jo også en eller anden ligegladhed netop med sygdomme D: ja, men også uvidenhed ik?, for de er jo propfyldt med alt muligt hormon D: ja det er pisse farligt at tage de der piller... ja og tror I det her, det kan måske også have noget at gøre med at man ikke ved nok. I siger I ved at man kan blive steril Ras: jeg tror virkelig der er mange unge mennesker, som går rundt og ved ingenting om kønssygdomme overhovedet Raf: de har jo fået at vide noget, på et eller andet tidspunkt, men det er bare det, det bliver ikke siddende jo D: der er jo også nogle der ikke har gået i gymnasiet, og ikke har fået den der biologiundervisning D: og også lige dem der ikke var til seksualundervisningen i folkeskolen D: ja eller dem der sad og fnes nede i det ene hjørne
21
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1008 1009 1010 1011 1012 1013 1014 1015 1016 1017 1018 1019 1020 1021 1022 1023 1024 1025 1026 1027 1028 1029 1030 1031 1032 1033 1034 1035 1036 1037 1038 1039 1040 1041 1042 1043 1044 1045 1046 1047 1048 1049 1050 1051 1052 1053 1054 1055
Ras: jeg synes godt man kunne indføre et fag. Faget skal ikke hedde sex vel, det skal måske være lidt mere tværfagligt, handle om nogle andre ting også, men det der seksualundervisning det var jo ikke et fag i folkeskolen, det var sådan noget... det var sådan noget tema – “nåh ok nu skal vi ha seksualundervisning”, og så gik der måske et år før man havde det igen, og det betød jo også at folk kunne ikke – går i sjette klasse, og man har noget seksualundervisning, så kan man jo ikke sidde stille, så sidder man jo og råber og skriger, og fniser og griner, og man når ikke at vende sig til, at det ikke er tabu at snakke om det. Ras: Jeg har det sådan – altså én gang om ugen, som når man har klassens time…så man både beskæftiger sig med ting der ikke lige direkte har noget med sygdomme og sex at gøre, men sådan nogle ting der alligevel relaterer sig dertil, og også samtidig snakker om sådan ting, så vil man jo også snakke om… eller vende sig til at snakke om det…og så vil folk nok også snakke om det i frikvarteret og…efterskolen. Og så formodentlig, ligesom man på samme måde snakker om andre facts, snakke om det….det er jo klart at det er svært når man går i sjette…så vil man jo så klart fnise af det….og…sådan noget, men altså… D: Det er jo faktisk mange der efterlyser seksuel oplysning i gymnasiet…gymnasielærerne er jo ikke specielt interesseret i – jo de har jo biologi, ik…men, de er ikke interesseret i at deltage i nogle af de her kampagner, de har ikke rigtig tid til det… (Det pointeres af interviewlederne at der er 20 min. tilbage, og interview-lederne bestemmer sig for at tage plakaterne frem) D: hehe…vi har lavet en plakat…og... vi har lavet 3 forskellige slags …ser man en plakat overhovedet? Er der ikke for mange til at man ligger mærke til dem? Ras: det er jo klart bedre, at det er fjernsyn, altså – og så ligger det der hvor, altså, hvad ved jeg… men altså… fx. det der program Rundfunk…jeg kunne forestille mig, der er mange unge, måske også lidt yngre end os… der ser det. Dvs. altså før og efter sådan et program, jamen så ligger man sådan en reklame. De snakker jo også i det program om alle sådanne ting. D: er det dem, der har sådan en afdeling hvor der sidder sådan nogle…? A: ja, altså, de har sådan nogle medicinstuderende, som sidder og svarer på alle sådan nogle spørgsmål… D: nåh? Ras: ja, og så har de ofte unge folk der kommer ind, fx piger på vores alder, og så snakker de åbent om sådanne ting… om sex og… hvad der ellers er… sygdomme og… det er jo godt, altså, det er jo oplysende og... D: men virker det mere… øh – langtidsagtigt? Tror I man vil få det ind sådan mere end hvis – ja jeg ved ikke… men sådan en indkaldelse fra en læge eller sådan noget? [Stille]
22
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1056 1057 1058 1059 1060 1061 1062 1063 1064 1065 1066 1067 1068 1069 1070 1071 1072 1073 1074 1075 1076 1077 1078 1079 1080 1081 1082 1083 1084 1085 1086 1087 1088 1089 1090 1091 1092 1093 1094 1095 1096 1097 1098 1099 1100 1101 1102 1103
Ras, Raf, A: det er svært… altså… D: det er svært ja! Ras: det kommer jo an på hvordan man skal få tingene ind… øh… så... D: for det er jo det de har gjort i Frederiksberg fx… der har de sendt et brev til alle dem der er født 1982 med brev og en urinprøve, de bare skulle aflevere selv… morgenurin, og der steg antallet af testede jo selvfølgelig… der er jo selvfølgelig mange der har benyttet sig af den, men det er jo en sådan virkelig, virkelig direkte måde… D: ja, men det er jo også… en sådan én, ”du skal testes nu!” så vil man jo måske bare blive testet ik… men vil det få en til at tænke… sådan videre over det? Eller vil det bare blive – nå men så bliver jeg bare testet nu… Raf: jeg tror først man tænker over det, når man har haft en sygdom. D: ja Raf: for da har man mærket selv hvordan det er, så tænker man; ”ok, så har jeg måske lært noget af det”, ik? D: ja, det blir måske som med alle andre ting, man skal næsten selv gøre noget galt før man lærer af det.. [Plakaterne tages frem] Notit: Nr. 1: ever had that burning sensation? Nr. 2: er du en af dem Nr. 3: smuttede den også for dig D: ja, men skal vi så ikke gå i gang med det her? Ras: hvor mange er der? D: der skal være 3 D: Hvis I nu skulle vælge 1, sådan umiddelbart, uden at tænke noget videre over det, D: nu skal vi prøve at iscenesætte det her, kort, som om I lige hurtigt har set noget, ik? D: ja, sådan hurtigt… hvilken tiltaler jer mest…umiddelbart? Ras: hvad som skræmmer os mest..
23
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1104 1105 1106 1107 1108 1109 1110 1111 1112 1113 1114 1115 1116 1117 1118 1119 1120 1121 1122 1123 1124 1125 1126 1127 1128 1129 1130 1131 1132 1133 1134 1135 1136 1137 1138 1139 1140 1141 1142 1143 1144 1145 1146 1147 1148 1149 1150 1151
D: nej, det behøver det ikke at være…. D: det kan godt være det ikke er det, det kan godt være det er… [de 3 plakater vises frem i få sekunder] D: så, det var de 3 udkast [fniser] Ras: Må jeg se toeren igen? D: Nej! D: prøv at ikke påvirke hinanden, men hvad vil du sige? Ras: Hmm… jeg vil nok sige 1 eller 3 D: ja… A: jeg vil helt klart sige etteren Raf: jeg vil sige den med den hængende tisser D: ja A: hvad var det for en..? Raf: det var ikke kondomet A: åååhh… [fnis, mens de ruller i plakaterne] D: hvorfor ville du vælge den? Raf: jamen det ved jeg ikke… det var bare… det var bare den jeg huskede bedst, når de blev vist sådan hurtigt, måske fordi jeg tænkte over at det kunne være mig.. D: ja D: og hvad tænker du? A: det var noget med… signalfarver… det var nok tissemanden… man kunne se det bedre, hvad det forestilte… jeg kunne ikke se hvad toeren var.. Raf: toeren kunne jeg heller ikke se hvad var D: nej
24
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1152 1153 1154 1155 1156 1157 1158 1159 1160 1161 1162 1163 1164 1165 1166 1167 1168 1169 1170 1171 1172 1173 1174 1175 1176 1177 1178 1179 1180 1181 1182 1183 1184 1185 1186 1187 1188 1189 1190 1191 1192 1193 1194 1195 1196 1197 1198
D: det er godt D: og hvad tænker du? Ras: altså, jeg syntes det var godt slogan på 1… D: mmm? Ras: testet, før det er for sent, det var noget… og jeg nåede faktisk ikke helt at se hvad det var, men jeg læste det der – og det fangede i hvert fald mig… D: jo Ras: og det er jo netop det der med, at man skal kunne identificere sig med det der sker.. D: lige præcis… Ras: så hvis man går rundt og tænker tanken, og bliver konfronteret med ”bliv testet, før det er for sent” så, skrider man måske til handling, ik… ja, det var nok det.. D: ja D: men, skal vi tage dem og studere dem? D: ja, måske skulle vi tale lidt om dem, en af gangen D: ja, lad os tale lidt om – ja der var jo bred enighed om den første ikke.. og du læste sådan meget specifikt hvad der stod, så lad os tale om de der slogans, og det havde været meget interessant at høre hvad de har at sige om overskrifterne. [plakaterne bliver fundet frem, fnis omkring kondom-plakaten…] D: så tager vi en af gangen – lad os tage den med den brændende pik! [GRIN] D: hvad er det der gør I siger, ”det er den”? I siger signalfarver.. det var den I tydeligst kunne se hvad der var på, også… Raf: ja, det var det der [A] netop sagde var på, det der med signalfarverne, den får sådan et blikfang, bagefter så.. hvad.. hvad, ja hvad er det der er på… Raf: Flammer… i starten kunne jeg ikke se det var flammer… D: åh.. ja, ok
25
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1199 1200 1201 1202 1203 1204 1205 1206 1207 1208 1209 1210 1211 1212 1213 1214 1215 1216 1217 1218 1219 1220 1221 1222 1223 1224 1225 1226 1227 1228 1229 1230 1231 1232 1233 1234 1235 1236 1237 1238 1239 1240 1241 1242 1243 1244 1245 1246
D: ok, så det er mere sådan at det er et blikfang, og når I så finder ud af hvad det er, tænker man så ”av” eller tænker man ”ad”… eller… er det dig eller mig eller hvem er det…? Ras: jeg ville nok ha tænkt ”av” D: ja Ras: øh.. alle har vel prøvet at have ondt, i testiklerne, ik..?.. [fnis] Ras: og det gør altså nas, og det er enten akut eller om det er opstået sådan ved at man har fået et knæ i skridtet, eller om det bare gør ondt eller altså... [fnis] D: men hvad tænker I om overskriften? Er den fed? A: jeg synes det er meget fedt at den er engelsk… og det er meget fedt at det ikke står så meget mere end et lille slogan… det betyder helt sikkert meget, at man ikke skal stoppe op og stå og læse en hel masse tekst. Raf: men jeg vil sige… det skulle måske lige være lidt større her nede… D: ja, det er tiltænkt at det skal være en A1… det glemte vi at nævne, så, det skal være større D: ja, det der nede skal være i postkort-størrelse, som man kan rive af D: og tage med sig A: den udtrykker kort og præcist hvad det går ud på, og det tror jeg er helt fint D: ok D: hvad så med den lille hvide klat i hjørnet? [latter] D: synes I det er vigtigt at den er på, at der står at det er Sundhedsstyrelsen? Raf: mja, den er fin nok som information, men jeg tror ikke der er nogen der generelt kigger på den, og hvem der har lavet den, om det er Sundhedsstyrelsen eller hvem det skulle være D: hvad tænker man, når man ser det er Sundhedsstyrelsen? A: altså, ansvar for samfundet, det synes jeg da er rimelig relevant Raf: tænkte du det da du ser den?
26
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1247 1248 1249 1250 1251 1252 1253 1254 1255 1256 1257 1258 1259 1260 1261 1262 1263 1264 1265 1266 1267 1268 1269 1270 1271 1272 1273 1274 1275 1276 1277 1278 1279 1280 1281 1282 1283 1284 1285 1286 1287 1288 1289 1290 1291 1292 1293 1294
A: ja, nu så jeg det ikke, men... når man så ser det så tænker jeg da at ”Sundhedsstyrelsen har lavet en kampagne…” Og det synes jeg da er godt. Ras: så tænker man måske at det er noget vigtigt D: synes I det er positivt for kampagnen – plakaten.. eller negativt? D: eller er det ligegyldigt? A: det gir jo lidt indtryk af autoritet når man ser en sådan en… ja… fuck det.. [fnis] A: ja, det kan jeg godt forestille mig D: så det er negativt at en autoritet prøver at sige noget til mig – de skal fandme ikke lære mig noget… A: ja… tror jeg godt nogen kunne tænke Ras: noget andet er, at det er en meget god kombination af tegning og skrift… D: ok Ras: jeg læste det ikke… jeg så faktisk ikke at det var en tisser… [fnis] men, øh ja, så behøver man ikke at blive fanget af en ting… så kan man vælge at blive fanget af farven eller tisseren… eller skriften eller et eller andet ikke… D: men er det en fed skrifttype, eller hvad? Ras: ja, det synes jeg, ja den er super fed altså. A: ja den er meget cool faktisk D: ok… skal vi tage den næste? [tager plakat nr. 3] D: ja, men den er kommet lidt forkert ud i farverne… D: vi starter med sloganet, måske, i forhold til det andet, og overskrift A: det er det samme altså… øhm [Stille] Raf: altså, jeg tror at hvis det er primært drenge I vil ramme, så… skal I tage den der… [Nr. 1]
27
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1295 1296 1297 1298 1299 1300 1301 1302 1303 1304 1305 1306 1307 1308 1309 1310 1311 1312 1313 1314 1315 1316 1317 1318 1319 1320 1321 1322 1323 1324 1325 1326 1327 1328 1329 1330 1331 1332 1333 1334 1335 1336 1337 1338 1339 1340 1341 1342
D: bliv tjekket A: altså det jeg synes var smart med den her var at sætte en halvnøgen pige op, og relatere det til kønssygdomme, det virker lidt sådan... det kan godt virke lidt som sådan en turn off – og det tror jeg måske er en meget god idé… D: ja D: men virker det, altså, vi har jo haft en eller anden latterlig fordom om at unge drenge godt vil se på halvnøgne piger ik? Det primære med vores plakat er jo at den skal fange, ik? Først og fremmest skal den fange, for hvis den ikke fanger, vil I overhovedet ikke læse hvad der står der. Raf: jeg tror den der, minder mig lidt mere om.. bare en festplakat eller noget andet.. D: ja A: ja Raf: så står der en pige, sådan, lidt let påklædt, med en hat, så har hun et eller andet i hånden, men.. D: men så I at det var et kondom hun havde i hånden? A: jeg troede det var en dildo... [LATTER] D: den er jo også meget pink... D: den er ikke kommet så godt med farver... men hvad tænker man om overskriften? Er det godt det er et spørgsmål, eller? D: altså, ”Smuttede den også for dig?”, virker det relevant? Raf: jeg tror, det er mest sådan op i tiden nu, med at have sådan et engelsk slogan, som den anden havde. D: ja Raf: den der virker lidt mere sådan ”smuttede den også for dig”, nå... hvordan? På den anden – jamen der får du sådan lige lov til at vende den på engelsk – hvad var det lige der stod… [latter] D: den er måske lidt sejere, måske? Ras: også fordi den her fortæller overhovedet ikke noget om hvad det indebærer... for det første siger du ”smuttede den også for dig” som et spørgsmål, så er det nemmere at sige nej.
28
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1343 1344 1345 1346 1347 1348 1349 1350 1351 1352 1353 1354 1355 1356 1357 1358 1359 1360 1361 1362 1363 1364 1365 1366 1367 1368 1369 1370 1371 1372 1373 1374 1375 1376 1377 1378 1379 1380 1381 1382 1383 1384 1385 1386 1387 1388 1389 1390
[latter] A: lige præcis.. Ras: og for det andet så står det ikke noget... altså, der står en halvnøgen pige, med et kondom, og… godt nok ”1 ud af 10 har klamydia uden at vide det”, ok, og hvis man så ikke ved hvad klamydia er, jamen så tænker man, ”nå? ok? gør det ondt? Eller sidder det i brystet eller, hvor sidder det henne?” [latter] og på den anden, jamen hvis man ikke ved noget om det, jamen så kan man i hvert fald regne ud at det gør altså nas altså!.. og flammer altså… det gør… D: problemet er bare med den anden, at der er så få der får symptomer, ik? Men man kan jo selvfølgelig godt stadig væk spille på det, men man skal jo være troværdig, ik? Raf: men det er den der rammer vil jeg sige… D: og alle kan sige, ”ja tak, det gør ondt, og det er noget jeg ville ha” fx.. D: ja, og det vil vi ik ha.. A: men man skal vel ikke spille på at alle ikke får symptomer. D: nej…? A: man skal selvfølgelig spille på det værst tænkelige, ik… D: men vi har tænkt meget på det, at spille på alle ikke får symptomer, for så at få folk til at tænke, nej men ok – så kan jeg måske godt have det selvom jeg ikke kan mærke det… og så bliver folk bange... men vi har fået meget at vide med det der – ok men hvis jeg ikke får nogle symptomer, så er det jo ligegyldigt… D: Så er det bare ærgerligt at jeg bliver steril og engang gerne vil have børn… Det hænger jo bare ikke sammen vel… et eller andet sted! D: Men hvad med den der – Bliv tjekket før det er for sent i forhold til Smuttede den? [GRINER] A: Er det ikke dig?? [Fnis] D: jo… Men hvad tænker I med – hvis man nu skulle tage noget fra nogle af dem? Og sætte det hele sammen til den man gerne ville have. Skulle man så tage det der 1 ud af 10 – sådan som noget ekstra skræmme eller… Ras: Altså, det kan jo egentlig tolkes på mere end en måde – det der 1 ud af 10… Kan det ikke tolkes som… 1 ud af 10 – der har klamydia… ved ikke de har klamydia… D: Jo…
29
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1391 1392 1393 1394 1395 1396 1397 1398 1399 1400 1401 1402 1403 1404 1405 1406 1407 1408 1409 1410 1411 1412 1413 1414 1415 1416 1417 1418 1419 1420 1421 1422 1423 1424 1425 1426 1427 1428 1429 1430 1431 1432 1433 1434 1435 1436 1437 1438
D: Men 1 ud af 10 i verden – i Danmark, har klamydia uden at vide det. Ras: Ja, men det kan jo tolkes på mere end en måde… Men det gør jo så selvfølgelig ikke noget. Så er der jo bare igen mere end en mulighed.. flere måder at tænke på det. D: Men det er rigtig, der er ikke så mange konsekvenser på den der (Smuttede). Vi har været meget i tvivl om det. Om vi skulle kaste det direkte ud i hovedet på folk, altså, klamydia og det er farligt og pas på… eller om vi skulle holde det lidt tilbage og passe lidt på og bare skrive det med små bogstaver nede i hjørnet… Raf: Altså, jeg tror det ville være bedst (at skræmme)… D: Ja, jeg ved ikke… vi har i hvert fald været meget bange for at folk skulle sige.. åh nej – et eller andet kønssygdomshalløj… Men det er slet ikke det I giver udtryk for faktisk! A: Altså den der fx der er alt for meget tekst… [nr. 2] Raf: Ja og så minder det alt for meget om sådan en Roskilde festival… Robbie Williams i Parken… Ras: I tænker at det netop er en tilfældig flok mennesker og så er det alle mulige normale mennesker der har det ik?.. D: Ja.. Ras: Men til gengæld så synes jeg.. altså det ved jeg ikke… det er jo ikke folk der går til koncert der har det… altså.. D: det kan det da godt være! [Griner] Ras: Ja det er det jo… men jeg ved ikke… Raf: Men budskabet der [nr. 3] altså, det skal man tænke en del mere over der… og en plakat er jo meget sådan med blikfang – altså hvor du måske lige får lidt hurtig information med i farten… Og der vil jeg så sige, altså.. den her [nr. 3] det tager for lang tid. D: er der noget godt fra dem – altså lidt af teksten fx?? På en af dem? D: Er du en af dem eller… det ku være dig? D: Vi havde også en hvor der stod Pas på du kan smitte din partner… [Stille] D: Hmm.. men er det sort der hitter?? A: Ja, det synes jeg…
30
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1439 1440 1441 1442 1443 1444 1445 1446 1447 1448 1449 1450 1451 1452 1453 1454 1455 1456 1457 1458 1459 1460 1461 1462 1463 1464 1465 1466 1467 1468 1469 1470 1471 1472 1473 1474 1475 1476 1477 1478 1479 1480 1481 1482 1483 1484 1485 1486
Raf: Ja, den der farvekontrast… Ras: Jamen, man kan sige… Nu sagde du at I havde haft en hvor der stod ”Du kan smitte din partner”… For der er jo ikke nogen af de her der spiller på det der med samvittighed… Her handler det alt sammen om en selv… Man skal selv blive tjekket – er du en af dem… D: Ja, men det er også fordi vi har den der fordom med at man måske er ligeglad… altså at det hele går lidt stærkt, og… Ras: Ja, men det tror jeg er meget godt. D: Så i farten vil den der [nr. 1] måske være god… altså det er jo også det der med at man kun får nogle ting med – altså du fik måske fat i det nederste – du fik fat i noget andet osv… D: Men bare der er noget der fanger… Raf: Det er den der provokerer mest… sådan… D: Ja, den er rimelig direkte… det er også meget sjovt at du sidder og siger – når vi spørger om, hvad der skulle være på, at du så siger – jamen I skal nok sætte nogle betændte testikler op på et billede… Og så er det faktisk det vi har gjort.. Ras: Ja, jeg er også klart mest til den… Man kigger jo klart på billedet, og det sætter jo også nogle tanker i gang… D: Ja, og så har vi jo tænkt os at sætte sådan en lille ting man lige kan rive af hernede ik… Både for at reklamere for websiden, men også måske så man kan skrive sit navn og adresse og så rekvirere en urintest… Altså, ville I gå hen og rive sådan en af og tage den i lommen? Altså har I gjort det?? A: altså, jeg tror måske ikke det ville være så smart med sådan en klamydiatest. Altså så kan man jo se – nåh, hvis man river sådan en af, jamen så har han det nok… Og det kan folk se… Ras: Altså, det er jo meget godt hvis man starter på en ny uddannelse og så lige rive sådan en af om det, men – altså sådan en uddannelseskampagne, så hænger de jo altid i togene, og så kan man lige tage sådan en, hvor man kan hente information. Og det virker jo rigtig godt har jeg indtryk af. De er altid tomme, og jeg har også selv taget en. Så det er jo nemt. Man behøver ikke selv opsøge noget – man kan bare tage toget som man plejer og så kan man lige rive sådan en af, og så har man det lige ved hånden… Men jeg tror det er rigtig nok hvad du siger [A]… med den der… kan det måske godt være sådan lidt… D: ja, på den der måske, men på den her ville man måske ikke have noget problem med at rive den af! [GRIN] A: Ja, jeg tror altså ikke jeg kunne finde på det (i forbindelse med klamydia)
31
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1487 1488 1489 1490 1491 1492 1493 1494 1495 1496 1497 1498 1499 1500 1501 1502 1503 1504 1505 1506 1507 1508 1509 1510 1511 1512 1513 1514 1515 1516 1517 1518 1519 1520 1521 1522 1523 1524 1525 1526 1527 1528 1529 1530 1531 1532 1533
D: Nå, så det er måske irrelevant? D: ja, det er det jeg tænker… det kan jo godt være – altså jeg tænker hvis det var mig der stod i en bus og der stod klamydia – ja men jeg river lige sådan en af!! HAHA… D: Så man tænker alligevel over hvad andre folk tænker… Ras: Det er det nok alligevel for meget tabu til… D: men nu har vi jo så heldigvis fået købt et rimelig nemt navn til hjemmesiden… altså klamydia.dk. – Ville man huske det? Raf, Ras, A: Ja! D: så det er måske underordnet med den flyer… Ras: Ja, altså jeg tror da det er meget godt der sidder sådan noget. Altså, I skal da oplyse om at der er en webadresse. D: Ja, men det skal måske ikke være som postkort eller flyer? Ras: Nej ikke nødvendigvis. Raf: Hvor havde I tænkt jer at hænge den? D: Ja, det er jo også det… D: På bagsiden af toiletdøren… Raf: Ja men hvis den hang sådan et sted – så kunne det måske godt være at man ville rive en flyer af… D: Ja vi kan lave nogle med og nogle uden… D: Vi talte også om diskotek og sådan noget… Ras: hmm.. det er måske lige netop der man ikke gider at … øh… D: vide det?! Ras: Der stopper man i hvert fald ikke op og tænker ”Hmm.. drenge nu jeg synes jeg alle sammen vi lige skal tage sådan en lille slip her… jeg deler den lige rundt!” D: Ja det tror jeg I kan have ret i… På diskotek har man også sådan lidt fri ikke… Men skoler og øh…hvad kunne man ellers… Så snakkede vi om at hænge den op hos lægen, men det er jo ligegyldigt når I ikke går til lægen…
32
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1534 1535 1536 1537 1538 1539 1540 1541 1542 1543 1544 1545 1546 1547 1548 1549 1550 1551 1552 1553 1554 1555 1556 1557 1558 1559 1560 1561 1562 1563 1564 1565 1566 1567 1568 1569 1570 1571 1572 1573 1574 1575 1576 1577 1578 1579 1580 1581
Ras: Men jeg tror ikke man skal fange folk hos lægen.. jeg tror man skal fange dem når de ikke tænker. Når man først kommer til lægen, så sidder man der og der er jo plakater med alt muligt, og så tror jeg ikke det fanger på samme måde. Hvorimod hvis man går på gaden og tænker på noget fuldstændig andet end sygdom og læge, jamen så tror jeg det fanger… D: jamen tror du så, ikke man er tilbøjelig til at sige ”Åh... nej” … Ras: Det kunne selvfølgelig være, men jeg tror det ville virke bedre. Raf: Jeg tror en togstation ville være et godt sted. Enten har du travlt og så har du måske ikke tid, men ellers venter man måske på sit tog en gang imellem – og hvad skal man lave.. så kigger man lige – hvad er det for nogle plakater der hænger her.. Ras: Nørreport er et godt sted… der er de der black-boards.. man ved godt hvad der står, men alligevel når man bare sidder der, så læser man den lige igen!! D: jamen hvad med øh.. ville det ikke hitte at sætte den på gymnasier eller?? A: Øh.. joe… hvad med sådan nogle ungdomsmagasiner? Er det for dyrt? D: Ja, sådan en side-annoce?? Ja det ville også være perfekt… For hvis man er ung, og man læser Tjeck… ja øh.. D: Hvad læser man? A: Ja øh… jeg læser Tjeck.. Raf: Ja, i gymnasiet var det Tjeck og Chili… D: Ja og de ligger der jo… Raf: Men har man sådan statistikker over hvilke mennesker det oftest rammer? Altså hvilket samfundslag?? D: Nej det er alle… der har bare ubeskyttet sex en gang… der er ikke noget med noget… desværre! Men der er faktisk… altså vi lavede sådan en stikprøveundersøgelse, og der er rigtig mange der svarer at piger er mere udsatte for at blive smittet end drenge… og at homoseksuelle… Men der er ikke noget. Det er lige fordelt. Men i statistikkerne er der dobbelt så mange piger.. men altså alle siger at det er fordi det er grå tal ikke… det skulle være ligeligt fordelt. Det er bare fordi drengene ikke bliver testet… D: Men det kan da godt være vi skal køre videre med den der [nr. 1]… Ja – altså hvis det er den – bliv tjekket før det er for sent… Ras: Ja, det er et genialt billede. D: er det godt det er tegnet?
33
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1582 1583 1584 1585 1586 1587 1588 1589 1590 1591 1592 1593 1594 1595 1596 1597 1598 1599 1600 1601 1602 1603 1604 1605 1606 1607 1608 1609 1610 1611 1612 1613 1614 1615 1616 1617 1618 1619 1620 1621 1622 1623 1624 1625 1626 1627 1628 1629
[GRIN] D: Du ser straks for dig – et helt almindeligt billede… Ras: jeg tænker bare at de der… nosserne er lidt store… [GRIN] D: Ja, ok… men skulle den være erigeret? Raf: Nej altså for det er jo et tegn på at det gør ondt… Så den er lidt ked af det… Ras: ja og så er det meget godt at urinrøret er tegnet på.. også i sådan nogle glødende farver. Altså, man kan mærke det brænder! D: Ja, men det var sådan set det vi ville bruge jer til! Cool! Det var helt fantastisk. D: men tror I det havde været federe hvis det havde været to drenge der havde lavet det her interview? [Pause] Ras: Nej det tror jeg ikke. Raf: Jeg tror ikke det ville have været anderledes. D: Jeg tænker bare om det er sådan en mandesnak eller om det er ligegyldigt om det er piger eller drenge? A: altså, det er svært at sige… det er måske noget der ligger ubevidst… om man måske havde åbnet mere op hvis det havde været mænd – det kan jeg ikke sige… Ras: Jeg tror ikke jeg havde… Raf: Hvis det var drenge kunne det blive sådan lidt mere mandehørmssnak, altså lidt mere høhø… D: Har det været irriterende eller ubehageligt at du har kendt mig? Ras: Nej overhovedet ikke. D: Nå, fordi det har vi jo også tænkt meget over – om det skulle være nogle andre fra gruppen der interviewede.. D: Men jeg synes det er gået godt. Jeg har lært en helt masse ting – det er jo jer der er eksperterne. D: Men vi har jo haft nogle helt andre tanker om hvad I ville sige… Raf: Hvad har I sådan tænkt?
34
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1630 1631 1632 1633 1634 1635 1636 1637 1638 1639 1640 1641 1642 1643 1644 1645 1646 1647 1648 1649 1650 1651 1652 1653 1654 1655 1656 1657 1658 1659 1660 1661 1662 1663 1664 1665 1666 1667 1668 1669 1670 1671 1672 1673 1674 1675 1676 1677
D: vi har ikke tænkt at det skulle køre på det der med at det gjorde ondt.. D: Nej! Vi har slet ikke tænkt på det der med at det skulle skræmme… vi har tænkt at vi skulle pakke det enormt meget ind.. D: Men det er også bare fordi vi har hele tiden tænkt at det der med skræmmekampagner – det er I bare røv-trætte af.. Men så alligevel – der har jo ikke rigtig været noget – jo altså rygekampagner de vil jo altid være der. Men vi har bare tænkt, at det er man bare mæt af altså… Raf: jeg vil sige – de eneste sådan rigtig skræmmekampagner der er lige nu – det er da mht. biler og sådan noget… altså det man kan tage alvorligt.. så er der det med cigaretter men det… D: ja det ved vi jo… Raf: Så er der sådan nogle cigaretter der slår hinanden med en kylling eller sådan noget [GRIN] D: Ja den hopper rundt i sådan en sovepose… [GRIN] D: Men det var måske heller ikke fordi der er så mange skræmmekampagner, det var mere det der med at man VED at man … ja, jeg skal det og jeg skal det og ja åh – der er så meget jeg skal. Jeg gider ikke og høre om det mere! At der er sindssygt mange opfordringer… men det er jo en opfordring – det er bare lige hvordan vi skal formidle denne opfordring. Ras: Det er da nok meget godt at man gør opmærksom på sådan et mindre problem som klamydia trods alt er – især i forhold til HIV. Fordi HIV – jamen det er folk efterhånden godt klar over – og det tror jeg også at… og så kan man selvfølgelig sige, at hvis man ikke beskytter sig imod klamydia ja så beskytter man sig heller ikke imod HIV så.. Men jeg tror da at folk har meget mere respekt for HIV end de har for klamydia fx – så jeg tror da at det er meget godt at tage fat i trods alt en lidt mindre alvorlig… sygdom… D: ja, men… det der som I snakkede om, altså ”man får jo ikke HIV i Danmark” ligesom vel? Men man får altså klamydia! D: ja, også i den grad! D: så det er jo vigtigt, men konsekvenserne er jo selvfølgelig større med den ene ud af… ja jeg ved ikke hvor mange der får HIV – men i forhold til den ene ud af 10 der får klamydia… D: Men HIV er jo stadig den hvor man tænker puha… D: ja men man tænker vel også ”der er jo ikke nogen der har det”… D: ja, det ved jeg ikke helt!
35
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1678 1679 1680 1681 1682 1683 1684 1685 1686 1687 1688 1689 1690 1691 1692 1693 1694 1695 1696 1697 1698 1699 1700 1701 1702 1703 1704 1705 1706 1707 1708 1709 1710 1711 1712 1713 1714 1715 1716 1717 1718 1719 1720 1721 1722 1723 1724 1725
D: Nej det kan godt være… Raf: Men jeg tænker øh – det er sådan noget man får I Afrika, altså… [GRIN] D: ja, men det er det jo også! Raf: Så jeg tænker det er som om problemet er flyttet væk herfra og derned – der er så mange der har det der i forhold til her… D: Ja men det er så også steget – jeg tror med ca. 40% det sidste år. Det er jo selvfølgelig fra forholdsvis få, men alligevel… Alt er steget – gonore med 130%... Ras: jeg sidder og tænker på jeres plakat der… i forhold til at man kan blive steril. Det kunne man måske godt – især hvis man lavede det på tv – det kunne måske godt være ekstra skræmmende. D: Også i forhold til jer?? Ras: Ja, fordi man kunne på få minutter lige knalde en reklame op, hvor der er en eller anden der står og ser langt efter naboen og hans børn eller et eller andet, ik… og så kommer der et eller andet slogan og en eller anden stemme… der ligesom siger noget mens det bliver uklart i baggrunden… D: Ja.. Raf: men tænker du sådan på børn i fremtiden… altså jeg tror jeg ville være sådan lidt ”nåh”! Ras: Ja, altså det gør jeg – altså jeg ved ikke – jeg kunne ikke tænke mig at få børn nu, men jeg tænker da, at jeg vil gerne have børn en dag… Raf: Ja, men vil det sige at du så tænker over den handling du gør nu om den vil influere på noget du vil senere? Ras: Det gør jeg jo så ikke… men hvis jeg så en reklame – ja, så ville den da nok lige komme op at vende… men det er da ikke noget jeg ville gå og tænke over hver dag… D: OK, men det ville ramme dig? I ”nuet?” D: det KUNNE ramme dig? Ras: Ja, altså jeg synes da i hvert fald at den der med trafik uheld – den har da ramt mig. Altså nu synes jeg ikke jeg har noget problem med at køre pænt men den rammer da alligevel med at… altså også andre mennesker er idioter.. fordi en ting er at man ser en der sidder i en bil med splinter i hovedet og vedkommende er jo sådan set ”selv skyld i det” ikke… men det er jo også ham der kører ud ikke… D: Ja… og det kunne jo også være en af jer der blev smittet af en pige ikke?
36
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1726 1727 1728 1729 1730 1731 1732 1733 1734 1735 1736 1737 1738 1739 1740 1741 1742 1743 1744 1745 1746 1747 1748 1749 1750 1751 1752 1753 1754 1755 1756 1757 1758 1759 1760 1761 1762 1763 1764 1765 1766 1767 1768 1769 1770 1771 1772 1773
Ras: ja! D: hvad ville man tænke – hvis du fx kom og fortalte de andre, at du var blevet smittet af en pige? Hvad ville I tænke i forhold til [Ras]? Raf: At han havde været sammen med en beskidt tøs!! D: en beskidt tøs! –Ja! D: Hvad ville man tænke i forhold til sig selv – ville man tænke – pis – det kan ske, eller ville man tænke… Ras: ”Bare det var mig…”!! (IRONI) [PAUSE] Raf: Man ville nok tænke over det sådan lige i øjeblikket – men det kommer også an på hvor meget Rasmus sådan sagde om det – hvis han sagde – ”orh – det gør bare helt vildt ondt”, hvis man sådan kom lidt ind i den verden hvor det foregik – så ville man måske nok tænke lidt over det på det tidspunkt.. D: men man ville stoppe med at tænke over det – man ville bare tænke, ”det var hende der var beskidt”… Raf: Ja… [PAUSE] D: men der er sgu mange der har det venner! Ras: Ja, men det der med at bare sådan gøre opmærksom på, kort, at man kan blive steril, det er måske en meget god idé tror jeg. Fordi en ting er at det gør ondt – og hvis det så var den eneste virkning, ja så ville folk jo nok være sådan ret ligeglade, men… så ville man nok bare være sådan lidt – fuck jeg har fået det – det gør nas – jeg mærker det – men så kunne jeg blive behandlet. Og så er det gået over om – ja, hvad ved jeg ikke… D: Det er kun lige nu og her… Det var også det du sagde sådan helt til at starte med, altså nåh men det er lige nu og her – det gør ikke så meget! Men med AIDS – ja det er længerevarende, og faktisk noget man kan dø af senere. D: vi var oppe og snakke med en, der sidder i et sundhedsdirektorat i Frederiksberg kommune, og han var sådan meget… De unge mænd, de er faktisk enormt ansvarsfulde, og det er medierne der kører det der op, og det der ræs. Han sagde at hvis man gik ud og talte med… altså hvis man sorterede alt det der medie-noget fra, så kan de faktisk godt finde ud af det – så er det ikke alle der er … Ras: Jamen så holder statistikkerne jo ikke – altså de taler jo for sig selv.
37
Bilag 1: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 1
1774 1775 1776 1777 1778 1779 1780 1781 1782 1783 1784 1785 1786 1787 1788 1789 1790 1791 1792 1793 1794 1795 1796 1797 1798 1799
D: ja det taler jo sproget – x antal er smittede – x antal har været altså måske situationsbestemt uansvarlig altså – men de har været uansvarlige… D: ja… Raf: ja, men havde han ikke set sådan nogle statistikker, viste I ham ikke dem? D: Jo, altså men han sagde stadig at altså, viden og hvis de bare sådan fik det serveret ja så bliver de også testet, altså dem i Frederiksberg kommune. D: men det må man jo næsten gå ud fra at man kan generalisere en lille smule ud fra. Raf: Men det var jo også bare dyrt, hvis du skulle servere det så meget… D: Men jeg tænker også, det kan jo godt være at han har en eller anden idé med at sidde og sige, at de unge mænd er enormt ansvarsfulde ikke… Fordi, det er jo, som I selv siger, og som I startede med at sige.. tænker ikke så meget over det og ja – ansvar – hvad fanden er det… D: men han må jo også, altså eller andet sted have været realist, altså han har jo brugt en metode som er rimelig skudsikker… D: jo den virker sgu… Men hvad var det, var det 37 % mere der var blevet testet? Altså, jeg ville da have troet det ville være flere når man sådan direkte for serveret det ind af brevsprækken… D: Nå, men lad os håbe den har optaget!
38
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50
Fokusgruppeinterview nr. 2 - transskribering Fokusgruppe ledere: Teis, Helene og Marianne (T, H, Ma) Fokusgruppe: M, N, S T: Hvor gamle er I? S: jeg er 16 M jeg er 17 N: jeg er også 17 T: Kender I til klamydia? S: ja N: ja M: ja – jeg har fået foretaget en test T: jamen dog, nice M: nej T: nåh, hvorfor M: hvorfor jeg fik taget den? T: ja M: det er fordi jeg havde brugt en sommer på at hore, og så fik jeg en kæreste - hun ville ikke gøre det uden kondom, med mindre jeg fik taget en. T: ok, så det var nok til at få dig til at blive testet M: ja, men der var også sådan lidt, det kunne jo være, så jeg gik op til min læge, der jagede sådan en vatpind op i mit urinrør, og sagde ”du skal bare slappe af” T: ”det gør kun ondt hvis du ikke slapper af” M: ja det siger læger altid, men problemet er at de aldrig selv har prøvet det, og det er det der er nederen T: bruger du aldrig kondom? H: efter [hør igen] M: nej – jo altså [GRIN] – nej men det kommer an på hvor fuld jeg er blevet. Hvis jeg er meget fuld, så kan jeg ikke få mig selv til det, så glemmer jeg det. Men det kommer også an
1
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100
på hvem det er. Hvis det er hende den billige på hjørnet, så kunne det godt være man overvejer det, ik H: Du ser personen an M: ja, det kommer jo an på så meget T: hvordan vurderer man det, om hun er den billige fra hjørnet M: ja, men altså, er hun hende der sådan altså, har sår efter kanyler, så vil jeg måske overveje det [GRIN] M: ikke at jeg har været sammen med sådan en. Ej men altså, det kommer an på så meget. Men, nej altså, det er lang tid siden jeg har brugt kondom, men altså… det er så også lang tid siden jeg har fået noget… T: Er I i fast forhold nogen af jer? S: Ja, jeg er… T: og det er I ikke? N: nej M: nej [Stille] T: Taler I meget om sex med hinanden, og kønssygdomme? N: Sex ja, men ikke kønssygdomme… Generelt i vores klasse, og generelt i vores alder, der snakker man meget om sex. Det er bare noget der er. Det er ikke noget, blufærdigt, det er bare noget vi snakker om, så er der så nogle få, nu er der jo også 3, aldersgrupper i vores klasse men [navn udeladt] hun har det i hvert fald ikke godt med det.. M: Jo hun har, det bare, altså det er også forskelligt, for der er nogle de kan godt snakke om det hvis man bare sidder alene med dem, og så der andre de er bedre til at snakke om det hvis man sidder i en gruppe og bare sidder og joker lidt, og så er der nogle der slet ikke kan tag det og synes det er for pinligt at snakke om S: og så er der den 4. gruppe i vores klasse, som er de kristne, og der er det ”sex, når vi bliver gift”… Dem har vi faktisk 4 af. N: jeg vil så også sige, at jeg mener ikke at man ikke skal ha sex før man bliver gift, men jeg er sådan, hvor der skal meget til, jeg skal ligesom ha et forhold til personen, jeg skal ligesom synes rigtig godt om pigen… Det betyder mere for mig at ha en at være sammen med, end bare at være sammen med en bare for at være sammen med en.
2
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150
[stille] T: Når der bliver talt om sex, er det så noget meget dybdegående, og alvorligt, eller er det sådan noget hoverende S: det kommer nok an på hvem du snakker med tror jeg… mellem drengene, der snakker vi meget, så er det hoverende, så er det dyst, det samme når man er til fest, men med piger, der kan det godt være man bliver lidt dybdegående, men ikke så meget M: det kommer også an på hvilken situationen, jeg synes ikke så meget det har noget at gøre med pige dreng, det er mere noget med hvilken situation man er i… hvis man er til fest, og sidder med en pige man prøver på at score så kigger man hende nok ikke dybt i øjnene og siger ”jeg har kneppet med så mange piger”… så kan det godt være hun… går… Altså, så er man måske sådan lidt stille, ”er du jomfru?”, ”mig? Jaaa!!”… Altså det kommer an på hvem man snakker til, og hvornår. H: Er det yt at bruge kondom? S: altså… Jeg har det sådan, det kommer an på om pigen er på piller, så bruger jeg ikke kondom, omvendt, så gør jeg… H: Så det er mere graviditet, end kønssygdom S: ja… altså med mindre det er hende med stiksår efter kanylen ik, så kan det godt være jeg overvejer det lige… M: hvis ikke det var fordi min mor køber mine kondomer tror jeg aldrig jeg ville bruge dem, de koster jo 60 kroner for 10 altså, det er jo sindssygt dyrt – jamen det er det, det er jo ligeså dyrt som øl, altså… med mindre man støder på natteravnene, de er enormt populære, de giver gratis kondomer… Jeg tænker ikke, ærgerligt det er for dyrt at have sex med hende uden kondom, jeg tænker mere, altså… det er jo graviditeten… Jeg kender 2 der har haft en sexsygdom, så er de gået til lægen og fået konstateret den, og så har de fået en pille, og så er det det… Det virker ikke så skræmmende H: men hvad gjorde du da du havde det M: havde hvad? H: klamydia M: men jeg har ikke haft det H: du har ikke haft det? M: Nej, jeg var bare nede for at få taget en test… men jeg havde symptomer… den var død [GRIN] M: nej, men altså, man vil jo ikke kunne mærke det, det tror jeg faktisk ikke med klamydia, der er vidst ikke nogen rigtige symptomer
3
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200
M: det er rigtigt, mange får slet ingen symptomer T: Hvor meget skal der til for at få jer til at gå til lægen, for at få foretaget en test? M: altså, jeg har været 2 gange… anden gang, det var en måned senere eller sådan noget, det var 1. maj, og så et par dage senere, så fik jeg et eller andet på mit lem, der godt kunne minde om en kønsvorte, og så gik jeg til den samme læge, og så sagde han ”hej [M], er det nu dig igen, hvad er det så denne gang”, hvor jeg så sagde at jeg havde fået et eller andet på den, og det var pænt pinligt, men det var så heller ikke en kønssygdom, det var fordi der åbenbart var et dyr, der havde kravlet ind og bidt mig, på mit lem, 1. maj, så jeg havde et insektbid… Så når det er sådan noget, når det er synligt, så går man til lægen, tror jeg… Eller også er der nogle der tænker ”det er sikkert bare en bums”, jeg ved det ikke… T: ok M: men altså det gjorde jeg da jeg så det, da gik jeg til lægen, og så da jeg havde kæresten jeg var vild med, og hun sagde at hun kun ville dyrke sex med mig uden kondom hvis jeg blev tjekket, så gjorde jeg det også T: I har ikke nogle skrupler med at snakke med lægen om det? M: jo… ”smid bukserne” [GRIN] S: det synes jeg ikke generelt. Altså, jeg har det sådan, det er bare en læge, det er hans arbejde, men hvis han kommer med en vatpind, kan det godt være man tænker sig om en gang til M: ja eller hvis han begynder at grine [GRIN] T: Hvad kender I egentlig til klamydia? Bare alt I kan finde på M: Testen gør nas, der er to måder man kan blive testet på, der er den gamle facon, med en sadistisk læge der synes man skal lære af sine fejltagelser, så han stikker en vatpind op i dit urinrør, og ellers kan du tisse i en kop, og klamydia kan gøre at du ikke kan få børn, hvis jeg ikke tager meget fejl, og det er meget sjældent at der er symptomer på det… og det er et ulækkert navn KLAMydia. N: jeg ved ikke, generelt om kønssygdomme… jeg ved kun hvad de forskellige hedder, og så lige hvis folk snakker om det, ok det er det T: Har I nogle forholdsregler før I dyrker sex? N: altså, jeg synes altid det er en god ting at bruge kondom M: altså, man har det jo med at ignorere den lille stemme, der hedder fornuft, i baghovedet, når man er fuld, ”brug kondom”, ”fuck af”… I min verden der er det også pigens skyld hvis
4
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250
jeg bruger kondom det er gerne hende der siger ”kondom”, ”nej”, ”kondom!”, og så gør man det, det er dem der bestemmer, så det er sådan lidt op til hende. Det er også fordi det er som om kønssygdomme er så langt væk, det er kun noget der sker for naboen, AIDS, det er kun i Afrika, og jeg bor i Danmark, så man tænker ikke over det, det er kun den der graviditet, og så kan hun jo tage en pille T: så hvis det endelig skulle være så er det faktisk mest for at undgå graviditet? M: ja, og ikke skulle ligge 100 kroner for en fortrydelsespille, det kan også spille ind, så er 6 kroner for et kondom ingenting T: Hvad vil det sige at være ansvarlig? S: det er jo nok, at man helst skal bruge kondom.. det er det der med graviditeten der altid, nogle gange spiller ind, og så måske hvis man horer meget, kan det måske godt være at man også [GRIN] S: men det er nok altid mest det med graviditeten der spiller ind, det er altid det jeg tænker på M: at være ansvarlig, det er jo også at gå ned på apoteket, og så læse om de der sygdomme, og så ikke gå med kondomet i pungen, som så mange gør, for det har jeg faktisk læst, det gør at kondomet mørner, og så har det meget lettere ved at sprænge, og så kan det være fuldstændig ligegyldigt… og ansvarlig, det er måske at ikke drikke sig så lam… så man stadig kan se hende som en person og ikke som en ting… men altså ikke drikke sig så fuld og så huske de der kondomer, og fang natteravnene… N: jeg vil sige, at ansvarlig det er også at have tænkt tingene igennem, man snakker sammen, og begge to er enige, for mig er det ansvarlig, man behøver ikke bruge kondomet, bare begge to er klare over hvad der kan ske og er indforstået med at man ikke gør det, så synes jeg det er ansvarligt. M: ok… kender I nogle ansvarlige mennesker, der altid bruger kondom? N: ja… Altså, jeg tror der er nogle der gør det, og jeg tror faktisk også der er en del der gør det, men det er bare ikke altid, så på den måde er man nogle gange ansvarlig og andre gange er man ikke så ansvarlig.. det kunne jo også have noget at gøre med hvor meget alkohol man indtager ik… S: de fleste gange når det sker, så er det jo hvor man har, når man er stiv ik, og så ryger den der sunde fornuft lidt, men jeg har det altid sådan at jeg hører hende om hun er på piller, og hvis hun ikke er det, så er det kondom, er hun det, jamen så er det lige meget, og sådan at hun ser ordentlig ud… ligner hun sådan et vrag, så skal man nok lige bruge kondom, ellers vågner man op uden lem i morgen M: ja men nu når man har drukket så kan de jo også godt se lidt bedre ud… [GRIN]
5
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300
M: ja, men der er da nogle ansvarlige, det er bare meget få… N: jeg tror altså også det har noget at gøre med hvad det er, altså hvis man er som et par, så tror jeg man er mere ansvarlig, hvis man er som et godt par, og kan snakke med hinanden, så tror jeg på man er mere ansvarlig, fordi man ikke måske horer til højre og venstre S: nåh ja, det gør man jo ikke nej N: så derfor vil jeg sige, som par er man måske mere ansvarlig, end hvis man går en tur i byen, og som et godt par respekterer man hinanden, hvorimod hvis man bare tager i byen for at finde en eller anden, ja, nu gør jeg det ikke selv, jeg er ikke lige til det der med bare lige at gå i byen og finde en eller anden, men altså, hvis man bare går i byen og finder en eller anden, så tror jeg ikke der er det samme, ansvar M: ej men det er rigtig, man horer ikke til højre og venstre, når man er par, med mindre man hedder [S]… nej men altså, hvis du horer til højre og venstre mens du har kæreste på, så er det jo uansvarligt… hvorfor har man det så… T: Har I nogensinde bedt en evt. kæreste om at få taget en test? S: Jeg tror mest det er pigerne der spørger drengene… M: der hvor hun sagde det til mig, der sagde jeg det også til hende, men hun var jomfru… [grin] … Men jeg synes ikke hun skulle slippe ustraffet N: jeg tror bare drenge er mere naive, tænker ikke så meget over konsekvenserne M: Skrækhistorierne de går også mere imellem pigerne, tror jeg, end de gør mellem drenge T: har du hørt nogle? M: kaldte du mig en pige? [GRIN] M: pigerne de, altså, de som det der ”ej men så fik hun klamydia, eller noget, og så voksede hendes mave”… men altså det er jo dem der hører om, altså, piger de har det nok med at sladre lidt mere, og så starter det sådan med at jeg var paranoid og fik en klamydiatest, og så havde jeg aids og syfilis og pest og så spreder det… jeg tror bare de er mere på vagt over for sådan noget… og så hører de også hvis jeg siger kondom… hvis jeg hoverer med at have været sammen med en pige, så tror jeg ikke [S] spørger om jeg huskede kondom, der tror jeg piger er mere, på vagt.. også fordi, det som de unge de tænker mest på det er graviditeten, og det bliver jo ligesom lagt på pigens skuldrer, kan man sige.. det er jo ikke mig der render rundt med, om 9 måneder, det er dem som det ligger over til, folk er mere bevidste over det, jeg tror ikke det er overfor sygdommen, jeg tror mest det er overfor at, det med ”åh nej, og det at blive gravid” [STILLE] T: hvis I har et one-night-stand, og så springer kondomet – hvad er det første I tænker?
6
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350
M: da var det [mumle]… S: ja, det vil jeg også tro M: definitivt ikke… ”nu var det spildt”… hvis jeg havde en sexsygdom eller hun havde haft en, så ville jeg have fået den S: jeg oplevede det 1 gang… den sprang også tog hun en pille dagen efter… T: ok M: hun tog en fortrydelsespille? S: ja S: altså, når man er fuld og på byen og ser efter en pige, ik, og man ser hun ligner et vrag, ikke alle piger ser ud som et vrag, og man drager jo ’ik til byen for å finde en klam pige, man tager jo til byen for å finne en lækker pige, ik? og ok, hvis hun nå skulle være en dum blondine, ik, så… Men ser du en pæn pige, så tænker man ”hun har sgu ik noget”.. N: De piger der er pæne? S: ja, kønssygdomme, nej M: ja, altså hvis hun havde sagt jeg skulle stoppe, så havde jeg nok også stoppet T: ok, så kønssygdomme, det virker fjernt for jer? S: jeg tror ikke det er det vi tænker mest over. Jeg tror mere det er piger der tænker over det, [mumle] det er lidt mere ansvar der ligger over det, ik? M: det jeg bekymrer mig over aller, aller mest, er det om strengen skulle blive revet over, for det har man jo hørt om, ”pop!!” Så var den væk, og der kommer en masse blod overalt… og… ja, det er det jeg bekymrer mig mest over tror jeg… det er jo noget andet med AIDS fx, man vil jo ikke få AIDS, men når man ser det på fjernsynet, et barn i Afrika der har AIDS fordi hans mor havde AIDS, for det fik hun da hun jobbet som prostitueret… det bekymrer ikke mig, fordi jeg bor jo i Danmark, ik? men hvis Stefan fik det, så tror jeg nok jeg havde bekymret mig mere, ik? N: jeg tror det er svært for mig at gå ind i det der…og tænke noget meget over det, for når man ser den personen der er der, så får man ikke medlidenhed på samme måde for det er jo ikke noget synlig…. T: nej N: et barn kan ha AIDS og alligevel danse rundt og være glad, så bliver det mere ligegyldigt i forhold til fx en bilulykke, så får man jo det dårligt inde i sig selv… for så ser man jo noget skrækkeligt.. og det er jo ikke noget skrækkeligt med AIDS andet end at du ved at… så på den måden tror jeg ikke at man tager det ind på sig… det er ingen konsekvens…[mumle] med
7
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400
AIDS??… måske i starten.. [mumle] så længe man ikke horer til højre og venstre med den klammeste og den grimmeste pige, med en masse mærker på armene… så sker der ikke noget… N: det er forkert, for jeg tror ikke det er flest af de klammeste piger der har noget, men jeg tror det er dem der ser rigtig godt ud… jeg siger ikke at alle pæne piger har det, men jeg kan godt forestille mig det, fordi.. S: (protesterer) [mumle], de skal stadig væk alligevel ha lidt hjerne… noget sted. M: AIDS …. S: (protesterer) [mumle] N: [mumle] men så er det måske større sandsynlighed… M: ok, hvis jeg er til en fest, og alene, og den lækreste pigen… [latter] hun er måske ikke så lækker, måske hun bare ser lidt vild ud, så er ikke det første jeg tænker; ”ja, hun har sikkert AIDS” S: ja, men, det er ikke det jeg siger heller, at det er de klamme piger der ligesom skal…det siger jeg ik.. det tror jeg da bare ikke at det er… mener jeg, men det er ikke noget jeg tænker over… [latter] S: men det er jo ikke noget i Danmark, og det er jo klamydia, og ikke AIDS det er snak om, så det er ikke noget jeg tænker over….AIDS er jo skummelt nok da… [mumle] M: og så sender man lige en halvtresser S: ja ja M: eller 6 kroner om dagen S: Så kan han klare den… jaja, og så kører det T: I to havde ikke blevet testet for klamydia? hvad skulle der til? N: omtrent det samme, tror jeg… hvis min kæreste sagde jeg lige skulle gøre det. Eller, nu giver Mark mig også en kæmpeskræk, så… men hvis man også kan ved at pisse i en kop, så… jeg ville også gøre det hvis min kæreste bad mig om det, eller hvis jeg selv mærkede noget var galt, enten synligt eller… noget sådan typisk.. så tror jeg at jeg ville gøre det S: jeg havde også hvis jeg selv havde mærket noget, men hvis min kæreste havde sagt ”op, klamydiatest, nu!”, ”nej! Aldrig”. Jeg skal slet ikke gøre det, bare fordi hun siger det… overhovedet ikke M: nå, når jeg tænker over det, jeg har brugt kondom i hele mit liv, siden min sexdebut, og hele tiden brugt kondom, og gjorde det i utrolig lang tid.. og til en fest havde jeg ikke
8
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449 450
kondom, og så mødte jeg en pige, som bare var… pjiu… hun var faktisk ikke så klam.. [latter].. og så fandt vi ud af at vi skulle have sex og gøre det uden kondom, og så fandt jeg ud hvad jeg var blevet snydt for alle de andre gange, for det fjerner meget af følelsen, når man har sex uden kondom i forhold til med en latex…[latter] så det er det dummeste man kan gøre, altså, havde jeg stadigvæk bare blevet ved at bruge kondom, så ville jeg havde syntes det var rigtigt godt med kondom.. men altså… T: hvis en af jeres kammerater havde fået klamydia, kunne det så påvirke jer på nogen måde? S: nej M: en af mine veninder havde klamydia, på efterskolen, og så kom hun op til lægen fordi hun var bange for at hun var gravid, og kæresten var et røvhul, og så kom hun til mig ”jeg har fået klamydia!” ..og jeg ”nej hvad sker?” også sagde hun ”Men, jeg har fået 2 piller og jeg har det ikke mere!”, og så var det væk? Det er som om man er forkølet, og har noget snot i næsen eller noget sådan noget, og så er du bare fin! Det skulle man ikke tro når det var om klamydia.. S: forskellen på hvad det er for noget [mumle] i så hvor meget nemt det bliver at lige komme af med [mumle] Danmark… kondom, ik? så som med klamydia… det lyder ikke særligt ….. M: [mumle] 2 piller… [latter] M: og det er det jo også, det kan være for nemt S: [mumle]? T: så det er ikke en sygdom I ser på som alvorlig? M: [mumle] [latter] M: altså, jeg er jo blevet testet, med en pind i urinrøret, og det gør nas, og så kan man blive god af 2 piller, ”værsgo!”…. der skal mere til, og så var der jo det med at man bare kan pisse i en kop… så bliver det nemt med kondomsmutning, altså… og ingen kondom…[latter] T: Det, at man har haft en kønssygdom… er det noget der påvirker en på nogen som helst måde i forhold til at bruge kondom [mumle]? M: nej, jeg syntes bare det var skægt [Latter] S: (en dag i…skal vi ses…et eller andet..) og så fortæller Mark mig og Nis meget livligt, ikke fordi Mark ikke altid er meget [mumle] og ikke altid laver det han skal [latter], men, - meget, meget, meget livligt om den her test, og meget, meget, meget i detaljer også.. men det var lidt, ligesom at stå [mumle] og jeg var så flad af grin i så lang tid efter, og jeg tror vi grinede (…ondt i maven)
9
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 463 464 465 466 467 468 469 470 471 472 473 474 475 476 477 478 479 480 481 482 483 484 485 486 487 488 489 490 491 492 493 494 495 496 497 498 499 500
S: Så hvis… selv om det er noget alvorligt, så er det, måske fordi vi selv ikke har prøvet det så… ja [mumle] vi syntes i hvert fald det var meget, meget, meget skægt [mumle] Hvis man bare kan komme af med det med et par piller, så er det lige meget, ik… altså.. måske er det meget godt, med den der test… S: ......ikke, hvis man har fast partner T: Føler man sig uovervindelig? S: [mumle] hvis jeg er rigtig, rigtig, rigtig fuld, så føler jeg mig uovervindelig M: det kan du ikke sige, for hvis jeg er ædru, ikke [mumle] Synes hun jeg kommer for hurtig og synes hun, den er skæv, eller… [Latter]… så er det for mig [mumle] skrøbelig S: man behøver ikke hovere pornostjerne for at føle sig selvsikker, altså… (nej nej kommer fra de andre) [mumle] M: Jeg tror meget man er bange for at man skal komme for hurtig eller den brækker, man er eddermanme nervøs for når [mumle] også fordi en pige som har bare prøve én før…: Kan man leve op til ham og… sådan noget.. S: Så kan hun få så meget nydelse hun kan nå [Latter] T: Hvad tror I der skal til, før man får knægte i jeres alder til at tage det mere alvorligt? [T siger noget her – uklart - spørger dem om de kan huske andre kampagner] S: Jeg kan huske før man [mumle] alkohol, før man var 16 eller sådan noget, ik. Jeg så en tvreklame med to veninder der kom hjem, og den ene var meget fuld og falder så ned af trappen og det eneste jeg og min kammerat gør, vi ser på hinanden og siger ”kæft, hvor er hun lækker” [latter] [mumle] M: Nu ved I hvad, det er og I kender konsekvenserne af det og hvis I har lyst til at risikere jeres liv måske [mumle], men så gør I det, [mumle] fordi jeg tror, man er da ung man [mumle] et eller andet sted for øjeblikket sådan er det altid ikke [mumle] så er du uovervindelig, det er du fra starten, det er ikke noget [mumle] altså bare folk fortæller mig hvad jeg skal gøre ”Du skal ikke gøre det, du skal ikke gøre det, du skal ikke gøre det” så vælger jeg at ignorere det så lader jeg bare være T: Synes I der bør være mere undervisning? M: Ja, og vent til drengene er parat, altså..! Undervisningen i min skole altså… det var da drengene ikke var parate N: [mumle] M: Jeg var sku da ligeglad med hvordan man tog et kondom på en kost altså det var bare… vi havde bøger med en nøgen kvinde i - det var min fantasi om aftenen, jeg fattede det slet ikke!
10
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
501 502 503 504 505 506 507 508 509 510 511 512 513 514 515 516 517 518 519 520 521 522 523 524 525 526 527 528 529 530 531 532 533 534 535 536 537 538 539 540 541 542 543 544 545 546 547 548 549
jeg var for ung, så synes jeg man burde sige: ok, hvornår får de deres debut, det er måske i… 8. -9. klasse eller der omkring, og så sige: ok her der kommer så seriøs undervisning, og det skal ikke være læreren, for man skal kunne se sin lære i øjnene igen (sådan havde jeg det, hver gang jeg så hende så jeg bare hun tog kondom på en kost..) så gør det dér, altså, og garantere for at forklare om det [mumle] og gøre folk bevidst om hvad det var for noget og risikoerne og sige, prøv at høre her, for det synes jeg nemlig ikke [mumle] fungerer med otte skræmmevideoer [mumle] så heller sige alt, altså, det er nogen, der synes det er bedre uden kondom, men de kan få dét og dét, og så forklare om det og så tror jeg det er op til de unge, altså… T: ikke skræmme, med andre ord…? S: Jeg synes også man skal forklare om det i stedet for at skræmme [mumle] snakke til dem, spørge…… T: Så den der løftede pegefinger, den synes I ikke om..? S: det synes jeg ikke om M: det ved jeg ik, når man er teenager så er du trossende, som min mor sagde, ”du må ikke drikke over ti øl”… [latter] så drak jeg mig bare tossestiv [latter]… man skal bare gøre det modsatte af det, de voksne siger… Så hvis man siger; du må ikke bolle med kondom… så… på med dig! [latter] [mumle] M: Man hører, at det kan være bedre uden kondom, ik - og man vil have det bedste, ik? Så selvfølgelig gør man det uden kondom. ah… Ah.. kønssygdom…. 2 piller…. det er lige meget, det gør man ik T: [mumle] kønssygdomme? [mumle] M: ja men det er så pisse latterligt… jeg kan ikke bare gå ned og få testet om jeg har en kønssygdom... man kan tage fire tests, eller sådan noget. de kan teste dig for klamydia, gennem urinrør, de kan teste dig for syfilis, og det er en anden metode, og de kan teste dig for AIDS, gennem blod, altså det er så mange, man kan ikke bare gå ned og få en tre i én.. eller… et eller andet, altså! [mumle] M: jeg var ikke bange da jeg gik ned og fik taget min lægetest for klamydia.. men der hvor jeg var bange, det der skræmmer en, det der skræmmede mig, da jeg gik ned og fik taget den der test, der hvor jeg var bange var der hvor jeg fysisk kunne se ned på mit lem og tænke ”den der ting, den skal eddermanme ikke være der!” og også min kæreste, hun sagde ”jeg vil ikke dyrke sex med dig så længe du har den”, - så får man sådan lidt.. [latter]…. så er man mere bevidst om det, - hvis det gjorde sådan at hovedet faldt af.. eller et eller andet så tror jeg mange mennesker ville gå derop, fordi det er sådan lidt… jeg kan egentlig ikke mærke at jeg har en sexsygdom, ik ligeglad… men hvis man kunne se det, så tror jeg… mange mennesker ville gå ned og få fjernet den. Alle mennesker går og får fjernet hvis de har fået …[mumle]
11
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
550 551 552 553 554 555 556 557 558 559 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 570 571 572 573 574 575 576 577 578 579 580 581 582 583 584 585 586 587 588 589 590 591 592 593 594 595 596 597 598 599
eller de går ned og spørger lægen, fordi det kan du se, man kan forholde sig til det… så hvis man kunne se det, så tror jeg mange flere mennesker ville gå og få det fjernet [masse småsnak og latter] T: Vi skal jo prøve at lave en kampagne… men kunne det overhovedet få folk til at ændre deres adfærd? N: det tror jeg helt bestemt S: måske ikke ændre, men jeg synes altid man skal gå ud og snakke med folk om det [mumle]? men det er vigtigt at man går ud og informerer om tingene, ik? mere fra en god side og en dårlig side… hvad man kan få ud af det, hvad man kan få af det, og hvad der kan gå galt ved det. Og så er det op til den enkelte, at gå hjem og tænke over det, fordi det er med kønssygdomme som det er fx med alkohol, at det er forkert at sige ”I gør jo ingenting med det, så hvorfor…?” og bare vise at ved at gide at gå ud og tale til dem, i stedet for at tale ned til dem, og ikke virke belærende, og snak til dem på samme niveau, ik [mumle] at der faktisk er nogle erfaringer på nogle ting, og snak til dem, som om det var det, så er der nok sikkert nogle der går hjem og tænker nogle tanker over det.. det kan godt være der ikke er mange der gør det, men det er også nogle der tænker over det. I stedet for bare at sige ”nåh, det går jo ikke, så hvorfor [mumle]” M: jeg kan bare huske det der billede af en nøgen dame… fy for satan, der var hår over det hele… altså det må være nyere og up-to-date og realistisk S: [mumler og griner] T: er det jeres indtryk at jeres venner har samme forhold som jer har til sex og kønssygdomme? N: jeg synes det er lidt forkert at sige, jeg kan godt sige at vi er anderledes, men det er også folk der… altså, det er jo bare at tage mig som eksempel, jeg har jo ikke det samme behov som I har… S: men der er jo også nogle i klassen, som ikke har noget forhold til sex og som overhovedet ikke skal have sex, overhovedet, før de er gift.. og så er der nogen der ikke vil have et forhold før de gør det, og tager til en fest og så går det som det går… men jeg tror stadigvæk vi er indenfor samme område, ik? N: men generelt tror jeg… det skinner meget godt igennem at vi er lidt forskellige. S: [M] vil bare hore, du vil have et forhold [Latter] M: jeg horer ikke, jeg boller [Latter] Ma: men, skal vi ikke…
12
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
600 601 602 603 604 605 606 607 608 609 610 611 612 613 614 615 616 617 618 619 620 621 622 623 624 625 626 627 628 629 630 631 632 633 634 635 636 637 638 639 640 641 642 643 644 645 646 647 648
H: se på plakaterne? T: jo - vi har lavet de her plakater Ma: først skal I se på hver plakat i nogle sekunder, så når I har gjort det, skal I skrive ned, hvilken I synes var bedst [plakaterne vises frem i 5 sekunder hver] Notit: Nr 1: er du en af dem? Nr 2: smuttede den også for dig? Nr 3: ever had that burning sensation? M: skal vi snakke om det eller hvad skal vi? T: Nej vi skal lave en kæmpe empiriundersøgelse… ej… hvilken plakat kan i bedst lide? S: jeg vil sige nr. 2 [smuttede den], fordi det er en ung der var på billedet… M: må jeg ikke se nr 2 igen, jeg så kun patter og kondom [GRIN] N: jeg synes nr. 3 er bedst, fordi den er sjov men alligevel lidt alvorlig … og jeg synes nr. 2 og nr. 3 er bedre end nr. 1, fordi hvis det er at man lige går forbi, hvis vi siger den hænger et eller andet sted, så vil jeg sige det er de to, for den sidste den når du ikke at læse, der når du kun første linie eller sådan noget, og ud over det så er der også lidt med farverne… S: den dér [nr. 1] den er svær at tyde ik, man skal lige lægge mærke til det først.. M: Den dér [nr. 1], hvis man kigger på den, man bruger ca. 3 sekunder, på at se om det er noget.. på 3 sekunder vil jeg ikke se det røde rundt om de personer, der så åbenbart har klamydia uden at vide det, og så ”er du en af dem”, der vil jeg måske bare tænke ”nej”, og så er der en masse mennesker til en fest, jeg vil muligvis tænke er det på en festival, og jeg ville ikke læse det der nede, de er for små.. og den dér ”bliv tjekket før det er for sent” [nr. 3], den er også ok… brændende nosser det er skræmmende ik… men den dér [nr. 2], der er noget med et kondom, og det sådan, det lyser jo lyserødt, og så er der en dame med bryster, og så der sådan ”smuttede den også for dig”, og så tænker man ”nåh”, for det lyserødt, det er sådan sammensat ”nåh… smuttede kondomet også for dig”… M: det er måske lidt [mumle], hvor den der [nr. 3] er mere pædagogisk ik… S: og så ryger den lige ud af den der [peger på nr. 2], og dér [peger på nr. 3] der står ikke det der ”1 ud af 10 har tjekket”, og det står der dér [peger på 2], og dine øjne falder derned, og inden de når at ryge herover, så sidder de der oppe… T: hvilket budskab kan I bedst lide?
13
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
649 650 651 652 653 654 655 656 657 658 659 660 661 662 663 664 665 666 667 668 669 670 671 672 673 674 675 676 677 678 679 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 690 691 692 693 694 695 696 697
N: jeg tror det er den dér der vil være bedst [nr. 2], for unge… jeg kan selv bedst li den dér [nr. 3]… M: hvorfor det? N: fordi jeg synes, den gir alligevel, sådan lidt mere, hvor den anden [nr. 2] den er lige en tand for sjov, jeg tager bare den anden [nr. 3] lidt mere alvorligt… jeg tror til gengæld det ville være den anden [nr. 2], jeg ville få øje på… men det kommer an på hvem de er… M: Hvilken overskrift kan i bedst lide? M: ”smuttede den også for dig” S: den der den er svær og tyde, og for pædagogisk, altså ”bliv tjekket før det er for sent” M: det var sådan her jeg læste den … ”bliv Tjekke før det er for sent”… jeg fattede intet.. og det tror jeg, eller det kan godt være det bare var mig der…. S: jeg holder på den dér [nr. 2]… N: det tror jeg også jeg siger… den anden kan godt virke en tand for belærende… M: den [nr. 2] henvender sig til ungdommen… det er sådan en der kunne være med i rundfunk,... Det er der mange unge der åbenbart ser… M: synes du den mangler noget? N: om der mangler noget? M: ja, er der noget man burde ændre? N: nej for jeg tror, det har noget at gøre med at de kan hænge forskellige steder. ”bliv tjekket”, den kunne måske hænge på en skole, og den anden den kunne hænge på en togstation, fordi på en skole, der har jeg måske frikvarter, så der har jeg tid til at læse lidt mere.. den anden den er meget lige til… jeg tror hvis man begynder at putte det pædagogiske over i det sjove, så bliver det keglet.. den er meget sådan lige hurtigt, ok jeg kan huske hvad der stod, jeg tænker måske over det i 3 sekunder, og så ligger det i min underbevidsthed, måske mere skarpt, hvor den anden, jeg tænker måske lidt mere over det, og den tredje, nu ved jeg også noget om det… det er hvor de hænger… M: jeg tror hvis man tog en reklame, for eksempel den dér [nr. 2], jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror der skulle stå ”SEX” henover, fordi ordet ”sex”, det fanger i hvert faldt mit blik, og jeg tror, utroligt mange blik, lynhurtigt… og det er blevet så moderne med.. altså det der, hvis man ikke lige ser kondomet, hvis man bare lige går forbi og skimter en kvindeskikkelse, så tænker man, ”nåh ok, hun var sgu da pænt grim”, men hvis der stod ”SEX”, så ville man gå ”huh?!!”… [grin]
14
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
698 699 700 701 702 703 704 705 706 707 708 709 710 711 712 713 714 715 716 717 718 719 720 721 722 723 724 725 726 727 728 729 730 731 732 733 734 735 736 737 738 739 740 741 742 743 744 745 746 747
M: og så står der, ”smuttede den også for dig?”, og så kigger man på kondomet, og så læser man den dér, og så bare måske nedenunder ”vatpinden er yt, urinkoppen in”, eller et eller andet, så nu ved man at man også kan tisse i en kop, det tror jeg ville være meget godt… men ikke så meget tekst… S: jeg tror det der mangler… den dér [postkort rubrik på nr. 3]… hvis man satte den inde dér [nr. 2], så ville den virke godt…fordi så ved man, man kan gå op til sin læge, men åh klamydia.dk… T: det var faktisk tænkt som et postkort, man skulle kunne rive af, og så bruge det til at rekvirere et testkit, med en kop man kan tisse i og sende til en klinik og blive testet… Hvis man kunne det, ville I så bruge den? S: det tror jeg er for besværligt… en kop med pis, med posten…jeg tror ikke nogle drenge, eller jeg ved ikke, jeg er ikke genert for at gå op til lægen og snakke, det er bare en ting… M: det man måske skulle gøre det var man måske skulle bare skrive også din læge har … min læges sekretær, hun ved alt om mig – det er min bedste venindes mor… det er lidt nederen ik…Men skriv at læger har tavshedspligt, eller tænk på fremtiden, eller et eller andet, samtidig med man ser det der – hvis man kan kombinere det så det ikke virker plat, det er måske sex der fanger de unge mere, og smuttede den også for dig, men lidt mere information i meget meget korte ord, for de unge, de går i skole, 18 timer i døgnet næsten, så de gider ikke lange tekster, men det der ”smuttede den også for dig”, det læser du når du går forbi, og du har det måske i din underbevidsthed, og i din korttidshukommelse i et stykke tid… Det gælder om at fange, med en ung, eller med en kort tekst der holder… Jeg tror måske også man skulle henvende det til pigerne, for det er dem der har magten… det er jo dem der skal sig… du skal bruge kondom… M: men det er drengene der går rundt med klamydia og smitter pigerne M: ja, så vi skal have drengene testet, så hvis nu vi får alle drengene til at teste sig, dem der har det de får det fjernet, så ville vi komme det til livs, men det er så kun for drengene, så skulle der være en tilsvarende plakat til pigerne, stil krav hvis du ikke vil blive smittet, eller et eller andet… der skulle være sådan en tvillingplakat… N: jeg tror man skal gøre det lidt mere grundigt.. jeg tror det gør meget mere, at man går ud og snakker med folk, det er mere sådan, man tænker lige over det i 2 sekunder, fordi man får ikke et forhold til det S: men altså, det med pigerne, altså.. der er sgu ikke mange drenge der, hvis der står en pige, pæn lækker, og siger ”skal vi gå i seng sammen”, og så svare ”desværre, jeg har sq ikke noget kondom”… det tror jeg ikke der er mange drenge der svare… Jeg tror mere det er pigerne der gør det… for hvis en pige kun vil gå i seng med dig hvis du har kondom, så spurter man rundt til alle tanke… det prøvede jeg sidste weekend.. Ingen kondomer og skulle til fest ik, jeg spurtede rundt til alle tanke, fandt 4 tanke, alle sammen var selvbetjening, fordi det var ude på landet – desværre.. Det er pigerne der har magten. Jeg tror mere det er pigerne man skal henvende sig til, drengene er mere ligeglade, de tænker mere ”årh, noget på den dumme, fedt” H: hvad skulle man gøre for at informere?
15
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
748 749 750 751 752 753 754 755 756 757 758 759 760 761 762 763 764 765 766 767 768 769 770 771 772 773 774 775 776 777 778 779 780 781 782 783 784 785 786 787 788 789 790 791 792 793 794 795 796 797
S: måske via sådan nogle foldere man kunne sætte på, med kort information om.. det behøver ikke være mere end 6 ord, om hvordan man kan blive testet for klamydia – de fleste de tænker bare på det der med vatpind og så op i urinrøret, av av ik… så hellere informere at det behøver ikke gøre ondt… jeg tror det ville være bedre hvis man vidste at man bare kunne pisse i en kop og så to piller hvis man havde det. I stedet for at skulle gennemgå det der smerte, med en vatpind. Men hvis bare det bliver meget meget kort, nogle få bogstaver som fanger øjet, det ville gøre det nemmere… H: Hvad synes I om billederne? S: den der den er svær at tyde, fordi det er meget svært, med at kigge hurtigt og se de røde farver og hvad mener de røde farver, man skal ikke tænke 2 sekunder for ”arh det er nok dem med klamydia” M: jeg har guldkorn: ”fik du sex til en fest, så tag en test” [GRIN] M: den er god S: altså den der den er svær at tyde, den der den fanger, den har signalfarverne, det røde og det gule, blandet med det hvide, det fanger øjet. Den der den har den lyserøde farve, sådan sammen med det røde, som også er en signalfarve, som også fanger øjet, men det er kondomet, der fanger øjet dér. Og kondomet leder så op til teksten som leder over på pigen, som leder ned til det der nede ik… M: det er da pigen der fanger S: ej det er kondomet der fanger, og det tror jeg mere er sådan, ”kondom”, der tænker man ikke ”ej hvad fanden”, og den der tænker man pik i brand… Den er bare meget ung den der, den fanger mest, for man skal ikke tænke særligt meget over den før den er der. H: hvad med skrifttyper? M: der er ikke samling, fra det der [nr. 1], det er en helt anden skrift i forhold til billedet og til den farve dér nede. Dér [nr. 3], der ville den skrift have været bedst hvis den havde været brændt… Den [nr. 2] skrift, den passer til det kondom, og derfor holder den. Den passer til budskabet H: og farverne? S: altså selvom den er enkel den der [nr 2], så passer det bedre sammen, fordi overskrift og budskab skal passe sammen… fordi dér er rød som er en signalfarve, sammen med orange som også kan være en signalfarve, og sammen med grå, som er kedelig, og det passer ikke sammen… så er der den der [nr. 3], med det sorte og det hvide, det er da også meget fangende, men det passer ikke ind der, men det gør den der… M: jeg tror, måske, med den der [nr. 2], at det skulle være et andet motiv end en dame, for den hælder mere til at det er pigen, end fyren, der har glemt kondomet… Det er en dame der holder kondomet… det skal være… Det skal være tegneserie
16
Bilag 2: Transskribering - Fokusgruppeinterview nr. 2
798 799 800 801 802 803 804 805 806 807 808 809 810 811 812 813 814
N: jeg synes, ej fordi, det er så svært at overskue længere tid, jeg synes bare de skal hænge nogle forskellige steder M: den der den skulle være i et blad der kommer ud på skolerne, som man SKAL læse fordi læren synes det er intelligent… den der den skulle hænge… På et diskotek… den ville passe godt ind på et diskotek, fordi man kan se de der farver… og den der den høre til i vi unge, eller in, på stationer.. men så skulle der måske stå ”smuttede den for jer?” N: Ej, fordi den taler til 1 person, den skal tale direkte til dig M: det er jo ikke kun 1 person ud af de 2. Hvis den ene har klamydia, så har de det højst sandsynligt begge to N: ja men det er dig, der står og læser den… S: men midten på diskotek, 3’eren overalt, og den der
17
Bilag 3: Plakater
Bilag 3: Plakater
Den endelige plakat - 1
1
Bilag 3: Plakater
Den endelige plakat - 2
2
Bilag 3: Plakater
Den endelige plakat - 3
3
Bilag 3: Plakater
Er du en af dem?
4
Bilag 3: Plakater
Smuttede den også for dig?
5
Bilag 3: Plakater
Ever had that burning sensation?
6
Bilag 4: Referat - Møde med Bjarne Rasmussen
Bilag 4: Referat – Møde med Bjarne Rasmussen
Møde med Bjarne Rasmussen Sundhedsdirektoratet i Frederiksberg kommune. Kort gennemgang af mødet. Hvordan Frederiksberg kommunes nuværende kampagne går ud på at alle 19-21 årige drenge i kommunen for tilsendt et brev der fortæller om den nye urintest og hvordan de kan få den rekvireret. Alle 22årige får tilsendt et ”test-sæt”, med et uringlas og frankeret svarkonvolut som de skal indsende til Hvidovre hospital for analyse. Derudover har apotekerne også ”test-sæt” liggende. Ud fra de tests der er taget, fra apotekerne, er det en stigning af påviste med klamydia på 15,6 %. Over 50 % flere er blevet checket efter at urintesten er kommet, og det er meget positiv tilbagemeldinger fra de unge mænd. Til mødet talte vi ikke om skræmme kampagner, det virkede ikke som om det var et tema, eller et mål i sig selv at sige til de unge at de skulle passe på, det var nærmere et spørgsmål om at få de unge til at tage stilling. Bjarne Rasmussen mente det var vigtigt at gøre det let for de unge mænd. Der skal ikke være for meget besvær med at bestille tid hos lægen, finde frimærker, og planlægning i det hele taget. Det er lettere at få fat i de unge mænd, hvis de ”lige” går forbi apoteket alligevel eller at der dumper et hjemme test-sæt ind af døren hos dem selv. Dog er det dermed vigtigt at understege at selv om Bjarne Rasmussen siger at det skal være let for de unge mænd, er det ikke ens betydende med at de selv ikke skal tage stilling. Hvor findes målgruppen Temaet skal være relevant for målgruppen, (så derfor skal vi som vi også har valgt henvende os til de lidt ældre). Bjarne mener at de unge har stiftet bekendtskab med sex, enten gennem internettet, eller som samtale emne et stykke tid før de går i 8 kl. Dog er det ikke nødvendigvis der hvor den seksuelle debut ligger. Men man skal være bevidst om at sex er et tema også i de tidlige ungdomsår. Så det er ikke noget helt nyt for f.eks. gymnasieelever. Bjarne Rasmussen siger, at der måske er størst chance for at finde de klamydia ramte blandt unge, der har mange skiftende seksualpartnere. Bjarne påpeger også, at der ikke er mange der bruger kondom alle første gang de har sex. Grunden til at de i Frederiksberg kommune valgte de 22-årige er at de gennem et pilotprojekt var den årgangen med procentvis flest klamydiasmittede. Hvem er målgruppen Bjarne var overbevidst om at de unge faktisk var meget ansvarsbevidste og ikke så vilde som medierne (specielt) er med til at skue op for. Han mener at når de unge mænd får information om klamydia og om at de skal beskytte sig vil de også gøre det hvis de så tager stilling i deres liv om at det vil de gøre. Det viser sig så måske at den smuttede en gang, men generelt mener Bjarne Rasmussen at de unge er meget ansvarsfulde. Hvad er målet Man vil ikke kunne lave en total screening af hele Danmark for klamydia, da man ud over at det er omkostninsfuldt, skal have de unges hoveder og holdninger med. ”Vi kan godt teste og behandle i alle i aldersklassen men, så bliver de unge blot testet uden at tage stilling eller ændre holdning selv” siger Bjarne Rasmussen
1
Bilag 4: Referat – Møde med Bjarne Rasmussen
Vi skal være bevidste om at vi skal have de unge drenge til at tage stilling og til at tænke over om det er relevant for dem at blive testet. Det er ikke godt nok at det blot bliver presset ned over hovederne på de unge, da de så måske mister relevansen af hvorfor testen er nødvendig. Bjarnes meninger om barrierer i kampagner Det er en barriere at få bestilt lægetime i en travl hverdag og det bliver ikke prioriteret. ”Lad målgruppen tage stilling til nogle ting; Hvis jeg vil lade mig teste er det min egen beslutning, ikke kampagnemagernes”. Andre projekter Der findes i øjeblikket et samarbejde mellem Frederiksberg kommune og Sundhedsstyrelsen, om en landsdækkende kampagne, der skal lanceres næste år, hvor de vil videreføre direct-mail ordningen med at sende breve ud. Kampagens elementerne er ikke fastlagt endnu, men vil sandsynligvis lægge sig op af Frederiksberg kommunes eks. Der findes lign. eks. i Århus1 kommune med partneropsporings kampagne og i Frederiksborg amt2, skal de til at starte klamydia kampagne ligeledes. Den landsdækkende kampagne skulle både være til piger og drenge, men er dog stadig på idé plan. Bjarne Rasmussen var generelt enig i at målrette kampagne til mænd/drenge, vil gøre at pigerne også følge med.. Der er lavet en del undersøgelser af unge og deres sex vaner og hvad der ellers er tilknyttet. Se f.eks. ung 99. En undersøgelse lavet af Frederiksberg kommune og 5 andre amter Undersøgelsen er omfattende undersøgelse af ungdommen foretaget i 1999. Rapporten viser bl.a. at de unge ikke er så uansvarlige som man tror, men at de unge sagtens kan tage stilling til ting- noget de også skal have lov til ved at prøve af forskellige ting, både når det gælder seksualitet, politik og livssyn o.a. Rasmussen påpeger at medierne fyrer op under myten om de vilde og uansvarlige unge. 6% på landsbasis er smittet med klamydia, 15,6 % var positive fra de prøver der var blevet hentet fra Apoteket i Frb. Komune. En årsopgørelse fra projektet i Frederiksberg bliver taget først i Januar måned.
Kontakt liste: Elin Haldstup – fra Lysthuset (specialisering i partneropsporing) mail:
[email protected] Lene Elbrandt – Frederiksborg AMT.
[email protected] - 48296445 Jan Fouchard – Sundhedsstyrelsen (Læge) med i planlægning af landsdækkende kampagne. Lars Østergård er Klamydia ekspert nr. 1 i Danmark
1 2
Kontakt evt. Lene Haldstup – fra Lysthuset (specialisering i partneropsporing) mail:
[email protected] Kontakt evt. Lene Elbrandt – Frederiksborg AMT.
[email protected]
2
Bilag 5: Spørgeskema
Bilag 5: Spørgeskema Køn?
Dreng
Pige
Ja Ja
Nej Nej
Spørgeskema vedr. klamydia til brug i RUC-projekt.
Alder?_____________________ Er du blevet testet for klamydia? Har du haft klamydia?
Det tager 2 minutter - tak for hjælpen!
Sæt kun ét x under følgende spørgsmål 1. Du har haft sex uden kondom, hvad er mest sandsynlig at du vil gøre?
Ikke noget, fordi chancen for at blive smittet med klamydia er meget lille, selv under ubeskyttet sex. Gå til læge med det samme og blive undersøgt for at være på den sikre side Kontakte læge hvis jeg begyndte at føle symptomer, som f.eks. lidt kløe i underlivet. 2. Får alle symptomer på klamydia?
ja
nej
3. Taler du med dine venner om klamydia?
ja
nej, det er pinligt
nej, det har aldrig været relevant
4. Hvem er mest udsatte for at blive smittet med klamydia, hvis de har ubeskyttet sex?
drenge
piger
homoseksuelle
alle
25-30 år
over 30 år
på bibliotek
sex-linien
5. Hvilken aldersgruppe tror du har hyppigst tilfælde af klamydia?
15-20 år
20-25 år
6. Hvordan behandles klamydia?
man bruger en salve man får på recept hos lægen man må udføre en lille operation man spiser 1-2 antibiotika-tabletter 7. Hvor ville du søge efter information om klamydia?
på nettet hos lægen andet:_______________________________________________________ Sæt gerne mere end ét x under de følgende spørgsmål 8. Hvordan vil du beskrive dig selv mht. sikker sex?
jeg bruger altid kondom jeg bruger for det meste kondom, men den er smuttet jeg tænker ikke så meget over sikker sex – jeg har kun sex med pæne og fornuftige mennesker jeg er ret ligeglad – jeg bliver ikke smittet med klamydia jeg har fast kæreste, og vi er begge blevet tjekket for klamydia jeg har fast kæreste og stoler på at han/hun er smittefri andet:_________________________________________ 9. Hvordan kan man undgå at blive smittet med klamydia?
bruge kondom holde udløsning tilbage
bruge p-piller bruge sæddræbende creme andet:_____________________________________________________
10. Hvordan har du det med at gå til lægen for at blive undersøgt for kønssygdomme?
jeg synes det gør ondt jeg synes det er pinligt jeg er bange for at lægen spørger om alle mulige ting jeg tænker ikke over det jeg bryder mig bare ikke om at tale om sex jeg synes ikke det er relevant – jeg havde jo kun ubeskyttet sex én gang, og han/hun virkede ikke som om han/hun havde en kønssygdom andet:________________________________ 1
Bilag 6: Interviewguide – enkeltmandsinterview
Bilag 6: Interviewguide - enkeltmandsinterview
Interviewguide
Spørgsmål til interviewguide:
Det er meget vigtigt at vi understreger over for informanterne, at det ikke er DEM der bliver testet med vores plakat. De er eksperterne og det er os der har brug for deres råd til justering af plakaterne. Vi kunne evt. sige, at vi har fået til opgave at teste disse plakater for nogle andre, så informanten ikke holder igen med tanker hvis de er negative, for at undgå at ”såre” os.
Plakat:
-Hvad er dine tanker om denne plakat? (Plakaten holdes op i 10 sekunder) Farve, billede, tekst, størrelse, dækkes informationsbehovet, blikfang, identifikation, sammenhæng mellem elementerne. plakaten/billedet i dig?
-Hvad er din mening om plakaten, efter at have kigget på den i længere tid?
-Hvad føler du når du ser denne plakat? Hvilken stemning vækker den hos dig? Hvad er godt / hvad er skidt ?
-lærde du noget nyt ud fra plakatens informationer?
-Hvad kan du personligt bruge fra denne plakat?
-Hvem tror du denne plakat skal henvende sig til? (Føler du den henvender sig til dig? Hvorfor er den ikke henvendt til dig? Hvorfor er den?)
1
Bilag 6: Interviewguide - enkeltmandsinterview
Kendskab til klamydia:
-Hvad er dit kendskab til klamydia? (Prøve at få folk til at fortælle?)
-Er du blevet testet for klamydia? Hvorfor/Hvorfor ikke? (Spørge ind til svarene)
-Kender du andre kampagner der handler om kønssygdomme? Hvad husker du? Gjorde de indtryk på dig? Fortæl mig om din oplevelse?
Link til webside:
-Hvornår gik du sidst ind på en webside, som du ikke havde set før?
-Hvad var det, der gjorde at du gik ind på denne webside?
-Hvor ville du søge efter yderligere information om dette emne?
-Kunne du finde på, at gå ind på den hjemmeside vi henviser til på denne plakat?
Hvad synes du om sundhedsstyrelsen som afsender ?
Hvordan ville du have det med at gå til lægen og blive teste ? Identifikation ? Relevans ?
2
Bilag 7: Interviewguide – fokusgruppeinterview
Bilag 7: Interviewguide - fokusgruppeinterview
Indgangsspørgsmål: Hvor gamle er I? Har I alle sammen hørt om klamydia? Generelt om din omgangskreds/generation: Er det jeres indtryk at drenge på jeres alder taler om sikker sex og kønssygdomme? Gør I? Hvilket indtryk har I af jeres egen aldersgruppes ansvarlighed i forbindelse med sikker sex? Er det udbredt at bruge kondom? Hvor udbredt er det? (Kan den smutte?!) Hvorfor går drenge generelt ikke så ofte til lægen? Generel viden: Hvad kender I til klamydia? Hvad vil det sige at være ansvarlig? Direkte: Hvad ville en typisk dreng tænke, hvis han havde haft et vildt one night stand, hvor kondomet sprang? Hvad ville du tænke? Hvilken rolle spiller kønssygdomme for jer? Er I blevet testet for klamydia? Hvorfor – hvorfor ikke? Hvad kunne få jer til at blive testet for klamydia? Hvordan bedømmer I, om I skal bruge kondom eller ej? Forestil jer, at jeres ven siger, han er blevet smittet med klamydia. Hvad ville din første tanke være? - I forhold til dig selv - I forhold til ham Du har fået en ny kæreste – er det et must at bruge kondom? – Kunne du forestille dig at bede hende om at blive testet for kønssygdomme før I smed kondomet? Hvad ville I sige/tænke hvis jeres kæreste bad jer om det samme? Plakaten: Nedskriv den plakat kan du bedst kan lide. Hvorfor kan du bedst lide den? Sig tre gode ting og tre dårlige ting ved hver plakat. Hvilket billede er bedst?
1
Bilag 7: Interviewguide - fokusgruppeinterview
Hvad tænker I i forhold til overskrifterne? Hvilken overskrift kan I bedst lide? Hvad tænker I om farverne? Har I nogen forslag til, hvordan vi kan forbedre blikfanget? Hvad virker bedst? – Skræmme eller er man træt af sådan noget?
2
Bilag 8: Resultater af spørgeskemaundersøgelse
Bilag 8: Resultater af spørgeskema
Resultater af spørgeskemaundersøgelse- klamydiaprojekt
total: haft klamydia ja nej testet ja nej køn dreng pige alder 15 16 17 18 19 20 20-25 26-30 30+ spm.1 a b c d spm.2 a b ved ikke spm. 3 a b c andet spm. 4 a b c d e
Gymnasiet 41 antal
ruc.stud 28 antal
procent
0 41
0,00% 100,00%
3 25
10,7% 89,3%
5 36
15 13
22 19
12,20% 87,80% 0,00% 53,66% 46,34%
12 16
53,6% 46,4% 0,0% 42,9% 57,1%
1 4 6 17 8 1
2,44% 9,76% 14,63% 41,46% 19,51% 2,44% 14 12 2
0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 50,0% 42,9% 7,1%
procent
6 7 27
14,63% 17,07% 65,85% 0,00%
0 3 24 1
0,0% 10,7% 85,7% 3,6%
9 25 5
21,95% 60,98% 12,20%
4 21 3
14,3% 75,0% 10,7%
9 2 29 1
21,95% 4,88% 70,73% 2,44%
11 1 16
39,3% 3,6% 57,1% 0,0%
0 6 6 27 2
0,00% 14,63% 14,63% 65,85% 4,88%
0 4 0 23 1
0,0% 14,3% 0,0% 82,1% 3,6%
viden rigtig
viden
rigtig
1
Bilag 8: Resultater af spørgeskema
Gymnasiet spm.5
ruc.stud
viden a b rigtig c d e viden a b c rigtig d
19 23 0 0 1
46,34% 56,10% 0,00% 0,00% 2,44%
9 19 0 0 1
32,1% 67,9% 0,0% 0,0% 3,6%
18 2 23 3
43,90% 4,88% 56,10% 7,32%
11 0 15 1
39,3% 0,0% 53,6% 3,6%
a b c d e
20 23 0 4 3
48,78% 56,10% 0,00% 9,76% 7,32% 0,00%
17 19 1 0 0
60,7% 67,9% 3,6% 0,0% 0,0% 0,0%
a b c d e f ingen sex spm. 9 a b c d ingen sex spm. 10 a b c d e f g
13 8 2 3 4 9 5
31,71% 19,51% 4,88% 7,32% 9,76% 21,95% 12,20%
1 15 1 0 5 12 0
3,6% 53,6% 3,6% 0,0% 17,9% 42,9% 0,0%
41 0 1 0 2
100,00% 0,00% 2,44% 0,00% 4,88%
28 0 1 0 0
100,0% 0,0% 3,6% 0,0% 0,0%
2 7 4 19 1 2 8
4,88% 17,07% 9,76% 46,34% 2,44% 4,88% 19,51%
5 4 1 17 0 0 4
17,9% 14,3% 3,6% 60,7% 0,0% 0,0% 14,3%
spm.6
spm. 7
spm. 8
2
Bilag 9: Refleksioner – enkeltmandsinterview
Bilag 9: Refleksioner - enkeltmandsinterview
Test af plakaterne Enkeltmandsinterviews Vi vil følgende sammenfatte de 6 enkeltmandsinterviews for at finde frem til nogle udsagn med redundans i repræsentanternes opfattelse af, og udtalelser om vores plakater. Disse vil efterfølgende blive brugt til at forbedre plakaterne. Alle repræsentanter var åbne og havde ingen problemer med at tale om emnet klamydia. De virkede alle tilpasse og der var ikke tegn på generthed eller utilpashed, når vi spurgte ind til deres eget kendskab til klamydia, og om de var blevet testet. Denne generelle holdning til emnet afkræftede til dels vores fordom om, at unge ikke bryder sig om at tale om intime emner. Ud fra enkeltmandsinterviewene har vi derfor revideret vores opfattelse af målgruppen, og vi ved nu, at vi ikke behøver at tildele barrieren ”generthed” stor betydning. I hvert fald ikke i denne forbindelse. Det kan være der er noget generthed forbundet med, at de unge ikke går til lægen så meget som de burde. Alle repræsentanterne kunne fortælle os, hvad plakaternes budskab var, efter at have set plakaten i 5 sekunder. Repræsentanterne syntes i øvrigt, at de to plakater spillede godt sammen, idet de havde samme stil i både sprog og layout hvilket er med til at styrke budskabet. Det fungerer godt med en overskrift der pirrer, og underoverskrift der forklarer nærmere, og at ordet klamydia først optræder i underoverskriften. Det skal stå klart, men ikke springe i øjnene som det første. Responsen på brødteksten var blandet, nogle synes de var for lange for at stå på en plakat (man når ikke at læse det i forbifarten). De fleste synes klamydia var et meget vigtigt og relevant tema, og specielt i forhold til at der er kommet en ny urintest, hvilket ikke alle repræsentanter var klare over. Testen kunne med fordel være endnu mere i fokus på plakaten. Ikke desto mindre skal vi tage højde for, at vi arbejder med at producere en plakat, som ikke direkte eksponeres for folk som var tilfældet i interviewsituationerne. Plakaterne skal derfor kunne fange de unge – de skal have meget blikfang, og først når dette er tilfældet kan vi håbe, at de unge læser teksterne. Generelt var der stor enighed om, at billederne på plakaterne var for dystre og uklare, og at billederne mangler kontrast og blikfang. Billedet der fungerede bedst, var ”smuttede den også for dig”, fordi det signaliserede fest og glade mennesker, og det var en fordel, at man kan se ansigtsudtrykkene på personerne på billedet. De fleste syntes denne plakat var mest appellerende, og havde en mere fængende overskrift. Den anden plakat havde et problem i og med, at 1 ud af 10 mennesker ikke var markerede i billedet. Flere bemærkede dette. En god ting ved denne plakat var dog at den spiller mere på hårde facts og statistikker. Dette blev dog både trukket frem som noget negativt og som noget positivt. Der var klar enighed om, at sundhedsstyrelsen signalerer formalitet, som for nogle var ensbetydende med kedelig. For andre var det essentielt at plakaten har en seriøs afsender. Helt generelt kan vi sige, at der mangler noget blikfang, der gør at målgruppen overhovedet ser plakaten, og evt. stopper op for at læse overskriften. Repræsentanterne mener dog, at den øvrige information er god. Vi skal i denne forbindelse tage højde for, at vores repræsentanter fik god tid til at granske plakaterne, hvilket ikke er tilfældet i en hverdagssituation, hvor plakaterne bl.a. skal konkurrere med i massevis af andre plakater på store opslagstavler. Vi arbejder derfor videre ud fra følgende konklusioner: 1. alle synes emnet var relevant og vigtigt
1
Bilag 9: Refleksioner - enkeltmandsinterview
2. plakaterne manglede blikfang – og har de ikke det, vil ingen læse teksterne 3. det var svært for de adspurgte at identificere sig med billederne 4. informationerne på plakaterne er relevante og ny viden for nogle Kort om de 6 interviews: 1. Repræsentanten kunne godt gennemskue både målgruppe og budskab. Hun syntes dog ikke plakaterne er ”lækre” nok, og ville højst sandsynligt ikke se dem, hvis hun gik forbi dem. Hun foreslog at gøre brug af et billede med kendte personer som vi evt. kunne få til at stå frem. Repræsentanten var åben og ikke genert. Hun virkede ikke som om hun holdt noget tilbage. ------2. Repræsentantens positive kommentar: Billede er godt, god pointe med alkohol. At klamydia (ordet) bliver synlig hurtigt, og at man ikke skal lede efter, hvad det drejer sig om. Mener dog, at det er en god idé, at der ikke står klamydia i overskriften, idet overskriften giver lyst til at læse videre. Mener at vi har den sjove, pirrende del øverst og den mere seriøse alvorlige nederst. Repræsentantens negative kommentar: At plakaten ikke var relevant for hende, Dyster – gennem billede, billedes farve og det røde/sort/hvide farvevalg Skræmme kampagne ------3. Repræsentanten var svært positivt indstillet til plakaterne, budskabet og kampagnen i sin helhed. Hun gav indtryk for, at det var behov for denne fokus, og specielt med tanke på den nye urintest. Det var helt tydelig at ”Er du en af dem?”-plakaten appellerne mere til hende end den anden plakat, og repræsentanten mente, at ”Smuttede den også for dig” – på grund af alkohol, var mere rettet mod lidt yngre menneske end hende selv. Men fordi hun også gav indtryk af at være en ansvarsbevidst pige, som ifølge hende, bruger kondom når hun har sex, kan det måske også være en grund for at hun ikke kunde identificere sig med situationen på plakaten. ------4. Repræsentanten fangede budskab, men følte sig ikke i målgruppen for kampagnen. Hun tilhører den ”modne” del af målgruppen, som stadig er i farezonen for klamydia, bare ikke i den facon vi har illustreret på plakaterne. Plakaterne har derfor ingen effekt på hende. Hun ville dog vurdere at fortælle sine veninder, som hun ved er i risikogruppen, om urintesten. Hun var meget nøgtern til plakaterne, havde ingen problemer med at tale og sige sin mening og leve sig ind i situationen. ------5. Repræsentanten fangede budskab, og synes det var et meget vigtigt og relevant emne. Han havde selv for nyligt deltaget i Frederiksberg kommunes tiltag/prøveordning hvor de sender uringlas og et brev ud til drenge født i ’82, hvor de så kunne sende klamydiatesten ind til analyse. Repræsentanten synes denne ordning var det bedste der er sket i lang tid indenfor bekæmpelse af kønssygdomme og kendte flere der har benyttet sig af muligheden. Han var overbevist om at, selv om den nye urinprøve ikke er 100 % sikker, så ville måske tallet for dem, der er, ikke er klar over at de har klamydia ændre sig fra 1 ud af 10 til 1 ud af 1000,- hvis ordningen med posttilsending blev landsdækkende. Det kræver nemlig ikke særlig meget, og det er en vigtig pointe når det kommer til klamydiatestning og drenge. De er godt klar over at klamydia ikke er direkte farlig for dem, og derfor skal der meget til at de tager en smertefuld pode test, hvis de ikke synes de får noget ud af det. De er ligeglade. Han har snakket med flere af sine venner om det, og synes kampagnen burde
2
Bilag 9: Refleksioner - enkeltmandsinterview
gå efter drenges samvittighed, det synes han også vores kampagne gør. Hvis man når deres samvittighed, vil de måske tænke sig om to gange og bruge kondom,- og få sig selv tjekket. --6. Repræsentanten virkede ikke begejstret. Hun gav udtryk for, at disse plakater nok også ville gå glip af hendes opmærksomhed, medmindre de blev hængt op de rigtige steder. Hertil nævnte hun et sted, hvor hun bemærkede plakater. Det var på bagsiden af dørene til toiletter. Det er altså afgørende at sætte plakaterne op steder, hvor de ikke drukner i mængden.
3
Bilag 10: Screendumps af hjemmesider
Bilag 10: Screendumps af hjemmesider
Unge kender til hiv/aids, men mangler viden om andre sexsygdomme http://www.sst.dk/default.aspx?path={61CE22EB-EE24-4BD3-ABA3-8C0975B81F87}&print=1
1
Bilag 10: Screendumps af hjemmesider
Klamydia http://www.ssi.dk/sw1083.asp
2
Bilag 10: Screendumps af hjemmesider
Køns og alders fordeling af klamydia smittede (de grå tal) http://www.sst.dk/publ/vejledninger/99/venera/kap06.htm
3
Bilag 10: Screendumps af hjemmesider
Klamydia http://www.sst.dk/Borgerinfo/Sygdomme/Sexsygdomme/Klamydia.aspx?lang=da
4
Bilag 10: Screendumps af hjemmesider
Jeg er testet positiv for klamydia, men min kæreste… http://www.netdoktor.dk/brevkasser/arkiv/200296.htm
5
Bilag 10: Screendumps af hjemmesider
Klamydiatest skræmmer især mænd http://www.ssi.dk/sw174.asp?PAGE=3&ArtNo=2496259
6
Bilag 10: Screendumps af hjemmesider
Videnskabelig metode http://www.netleksikon.dk/v/vi/videnskabelig_metode.html
7
Bilag 10: Screendumps af hjemmesider
Partnersporing i Aarhus Amt http://dagensmedicin.dk/art.asp?ID=808
8