R E F E R AT 2 0 1 1
KKR SYDDANMARK Dato: Tidspunkt: Sted:
25. august 2011 10:00 Fredericia Uddannelsescenter, Mosegårdsvej 2, Fredericia
KL’s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre
KL’s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed
KL’s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Deltagerfortegnelse.................................................................................... 3 1.
Godkendelse af referat ...................................................................... 5
1.1. 2.
Godkendelse af referat .......................................................................... 5
Regionalpolitiske sager ..................................................................... 6
2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. 2.6.
Aftale mellem KKR Syddanmark og Væksthuset for 2012 ................ 6 Turismen i Syddanmark ......................................................................... 8 200 mio. kr. pulje under Grøn Vækst ................................................. 10 Partnerskabsaftale mellem Vækstforum og regering ......................... 13 Revision af den regionale udviklingsplan (RUP’en) .......................... 14 Udviklingsstrategi 2012 på socialområdet .......................................... 16
2.7. 2.8. 2.9.
Styringsaftale 2012 på socialområdet .................................................. 18 Samarbejde om de mest specialiserede tilbud på socialområdet ...... 19 Stigning i den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet ... 21
2.10. 2.11.
Region Syddanmarks fødeplans konsekvenser for kommunerne ..... 23 Godkendelse af budget 2012 for Fælleskommunalt Sundhedssekretariat ............................................................................. 25 Godkendelse af budget for det Fælleskommunale Socialsekretariat 2012 .......................................................................... 26 Udbetaling Danmark - overførsel af kommunale opgaver .............. 27
2.12. 2.13. 3.
Udpegninger .................................................................................... 30
4.
KKR .................................................................................................. 31
5.
Siden sidst ....................................................................................... 32
5.1. 6.
Punkter til næste møde ................................................................... 33
6.1. 7.
Meddelelser........................................................................................... 32
Punkter til næste møde ........................................................................ 33
Eventuelt .......................................................................................... 34
SIDE | 2
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Deltagerfortegnelse Ib Kristensen, Billund Hans Jørgensen, Faaborg-Midtfyn Jens Chr. Gjesing, Haderslev Sonja Rasmussen, Kerteminde Jørn Pedersen, Kolding Bjarne Nielsen, Langeland Steen Dahlstrøm, Middelfart Morten Andersen, Nordfyn Erik Christensen, Nyborg Aase Nyegaard, Sønderborg Laurids Rudebeck, Tønder Gylling Haahr, Varde Egon Fræhr, Vejen Arne Sigtenbjerggaard, Vejle Karsten Landro, Ærø Tove Larsen, Aabenraa John Snedker, Esbjerg Peter Christensen, Tønder Gunnar Nielsen, Haderslev Jan Boye, Odense Lis Ravn Ebbesen, Kolding Torben Andersen, Kerteminde Diana Mose Olsen, Esbjerg Holger Gorm Petersen, Vejle Anne Møllegaard Mortensen, Faaborg-Midtfyn Bente Damhave, Nyborg Holger Gorm Petersen, Vejle Peter Borup Sørensen, Vejle Jacob Lose, Esbjerg KL-bestyrelses-/udvalgsmedlemmer: Bo Andersen, Faaborg-Midtfyn Per Bødker Andersen, Kolding Afbud Finn Brunse, Assens Johnny Søtrup, Esbjerg Erik Nørreby, Fanø Thomas Banke, Fredericia Anker Boye, Odense Curt Sørensen, Svendborg
SIDE | 3
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Uffe Steiner Jensen, Fredericia Torben Elsig-Pedersen, Vejle Frank Schmidt-Hansen, Vejen Inger Nielsen, Fredericia Helle Waagner, Nordfyn Ivan Toftgaard, Fredericia Mads Lund, Fredericia
Fra sekretariatet Chefkonsulent Morten Karlsbjerg (referent) Konsulent Filip Dalengaard (referent) Chefkonsulent Anders B. Kristensen, KL
SIDE | 4
KKR Syddanmark | 25-08-2011
1.
Godkendelse af referat
1.1.
Godkendelse af referat SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
Godkendelse af referat fra møde i KKR Syddanmark den 6. juni 2011. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark godkender referatet. Beslutning
Referatet blev godkendt.
SIDE | 5
KKR Syddanmark | 25-08-2011
2.
Regionalpolitiske sager
2.1.
Aftale mellem KKR Syddanmark og Væksthuset for 2012 SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
KKR Syddanmark og Væksthuset skal indgå aftale for 2012. En arbejdsgruppe i regi af kredsen af kommunaldirektører har udarbejdet udkast til aftalen for 2012. Direktør for Væksthuset Liselotte Hohwy Stokholm vil orientere om Væksthuset og om udkastet til aftalen mellem KKR Syddanmark og Væksthuset. KKR Syddanmark skal senest den 9. november 2011 godkende den endelige aftale. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark drøfter aftalen mellem KKR Syddanmark og Væksthuset med henblik på godkendelse. Sagsfremstilling
KKR Syddanmark og Væksthuset indgik i november 2010 den første regionale aftale. Samtidig havde KKR Syddanmark de første indledende drøftelser om aftalen for 2012. KKR pegede blandt andet på, at aftalen bør have fokus på Væksthusets samarbejde med Vækstforum, herunder Væksthusets operatørrolle. KKR Syddanmark var i øvrigt af den opfattelse, at de mange aktører på området ikke skal konkurrere, men i stedet have fuld fokus på samarbejde. KKR Syddanmark besluttede også at nedsætte en administrativ arbejdsgruppe, der skal udarbejde et første udkast til aftalen. Arbejdsgruppen består af kommunaldirektør Otto Jespersen, Esbjerg, kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle, kommunaldirektør Niels Johannesen, Aabenraa, udviklingsdirektør Janus Krarup, Odense, samt Væksthusets direktør Liselotte Stokholm. Tre væsentlige indsatsområder i 2012 er fortsat: • En entydig og klar rollefordeling mellem systemets aktører • Markedsføring og synliggørelse af systemets muligheder og kompetencer overfor kunderne • En fælles kompetenceudvikling og videndeling mellem aktørerne.
SIDE | 6
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at der i den regionale aftale for 2012 sættes særligt fokus på: • Væksthusets samarbejde med Vækstforum Regionen har overfor arbejdsgruppen oplyst, at Vækstforum i sin nye erhvervsudviklingsstrategi formentlig vil lægge op til, at Væksthuset får mulighed for at løfte opgaven omkring rådgivning af vækstiværksættere indenfor Vækstforums satsninger (energi, velfærdsteknologi og design) •
Tilpasning af Væksthusets indsats i regi af aftalen med KKR Væksthusets indsats skal fokuseres og gøres mere strategisk, så den både afspejler virksomhedernes behov, kommunernes strategier og behov, samt Vækstforums satsninger, hvilket også skal afspejles i Væksthusets mål
•
Tættere dialog mellem Væksthus og kommuner Der er behov for mere synlighed og tættere dialog og samarbejde mellem Væksthuset og kommunerne. Det gælder blandt andet i forhold til tættere kontakt med erhvervschefer, kredsen af kommunaldirektører og KKR. Væksthuset og kommunerne bør fremadrettet arbejde for at gøre de lokale samarbejdsaftaler mere konkrete og gensidigt forpligtende.
•
Tættere samarbejde med øvrige aktører Der skal blandt andet udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Væksthuset og Bruxelles-kontoret.
Kredsen af kommunaldirektører anbefaler, at KKR Syddanmark godkender aftalen. Beslutning
Direktør Liselotte Hohwy Stokholm, Væksthus Syddanmark, holdt oplæg om Væksthuset og udkastet til aftalen mellem KKR Syddanmark og Væksthuset for 2012. Hun understregede vigtigheden af et godt samarbejde mellem de forskellige aktører på området. Herunder bl.a. kommuner, Vækstforum og de subregionale aktører. Formuleringerne omkring operatørfunktioner og snitflader til de subregionale aktører, særligt til Udvikling Fyn, skal præciseres. Der afholdes møde mellem Væksthuset og Udvikling Fyn omkring formuleringerne. Aftalen mellem Væksthuset og KKR Syddanmark skal på dagsordenen til godkendelse på næste KKR møde den 9. november 2011.
SIDE | 7
KKR Syddanmark | 25-08-2011
2.2.
Turismen i Syddanmark SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
En arbejdsgruppe har udarbejdet udkast til en fælleskommunal strategi i forhold til turismen i Syddanmark Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark drøfter oplægget til fælleskommunal strategi i forhold til turismen i Syddanmark med henblik på drøftelse med regionen. Sagsfremstilling
KKR Syddanmark drøftede den 7. februar 2011 kommunernes rolle i forhold til turismen i Syddanmark. KKR besluttede: • At der bør udarbejdes en fælles kommunal strategi i forhold til turismen i Syddanmark • At Syddanmark består af forskellige destinationer − Fremover bør Syddansk Turisme i højere grad understøtte de forskellige subregionale destinationer og være en organisation, der i fremtiden skal løse opgaver på bestilling • Syddansk Turisme skal have særlig fokus på tre områder: − Markedsføring af turisme, herunder særlig fokus på udvikling af egne markedsføringsredskaber med udgangspunkt i aktørernes – blandt andet subregionernes – efterspørgsel − Analyser af turismen i Syddanmark, eventuelt i et samarbejde med ”Kontur” − Kompetenceudvikling i turisterhvervet. Syddansk Turisme finansieres primært via Vækstforum. ./.
En kommunal arbejdsgruppe har udarbejdet et debatoplæg til fælleskommunal strategi vedrørende kommunerne og turismen i Syddanmark. Arbejdsgruppen består af: Tove Baisgaard, Billund Kommune – kommunaldirektør - formand Rasmus Hessum Hansen, Odense Kommune – PR og tiltrækningschef Karsten Justesen, Sønderborg Kommune – Bureauchef Max Kruse, Varde Kommune – kommunaldirektør Arbejdsgruppen anbefaler: • At Syddansk Turisme nedlægges som organisation
SIDE | 8
KKR Syddanmark | 25-08-2011
•
At der oprettes et fælles turismeudviklingsforum (sekretariat) mellem de fire subregioner og Region Syddanmark.. Gennem subregionerne indgår også turismeerhvervet.
Formålet med denne organisation er: • At fastlægge fælles turismemålsætninger, før der besluttes en fælles regional turismestrategi. Som forudsætninger hertil indgår fælles analysevirksomhed og vidensudvikling, som Regionen foreslås at levere • At skabe netværk mellem forskningsverdenen og erhvervet • At løfte kompetenceniveauet hos områdets aktører • At støtte hinandens styrker, når det kommer et større område til gavn • At koordinere indsatsen om international markedsføring/ destinationsprofilering med Region Syddanmark og eventuelt Visit Danmark • At øge den politiske bevågenhed om turismeerhvervets potentialer og udfordringer som væksterhverv • At øge lobbyismen for at skabe bedre rammebetingelser for erhvervet, herunder infrastruktur, finansiering, vækstfokus m.v. Formen kan være et selskab, forening eller anden. Der skal gøres opmærksom på, at erhvervsturismen på en række punkter har et velfungerende netværk og samarbejde i dag, som faktisk skaber resultater på regionalt niveau. Det betyder, at det skal overvejes nøje, hvordan erhvervsturismen kan fortsætte sit arbejde i tilknytning til den foreslåede subregionale model, som beskrevet ovenfor.
Beslutning
KKR Syddanmark bakkede op om arbejdsgruppens anbefaling om, at Syddansk Turisme bør nedlægges. Med hensyn til arbejdsgruppens anbefaling om, at der skal oprettes et fælles turismeudviklingsforum (sekretariat) mellem de fire subregioner og Region Syddanmark, så er det KKR’s holdning, at dette bør undersøges nærmere. Der blev gjort opmærksom på, at ikke alle fynske kommuner er en del af Udvikling Fyn, og at der bør tages hensyn til dette i det fremadrettede arbejde.
SIDE | 9
KKR Syddanmark | 25-08-2011
De syddanske borgmestre drøfter turismeindsatsen med Region Syddanmark på mødet i Kontaktudvalget den 30. august 2011.
2.3.
200 mio. kr. pulje under Grøn Vækst SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at kommuner og regioner får mulighed for at medfinansiere egne indsatser under landdistriktsprogrammet inden for en ramme på mindst 200 mio. kr. pr. år i perioden 2010-2015. Region Syddanmark og kommunerne i Syddanmark skal i fællesskab udarbejde et program for Syddanmark med overordnede formål, prioritering mellem de involverede tilskudsordninger, målgrupper, målsætninger m.v. En fælles arbejdsgruppe har nu udarbejdet et forslag til program. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark: • Godkender arbejdsgruppens forslag til program for Syddanmark • Godkender forslag om organiseringen af godkendelse af ansøgninger • Samt beslutter at udsende høring til de 22 syddanske kommuner om, hvilke kommuner der vil være ansøgere til puljen. Sagsfremstilling
Aftalen indebærer, at puljen udmøntes i en model, hvor det overlades til kommuner og region i fællesskab at danne en programgruppe, der skal formulere et program med overordnede formål, prioritering mellem de involverede tilskudsordninger, målgrupper, målsætninger m.v. Første ansøgningsfrist for programmerne bliver den 1. oktober 2011. Når programmet er godkendt af Fødevareministeriet, kan der søges om støtte til projekter. De syddanske kommuner og Region Syddanmark skal derfor blive enige om, at nedsætte en programgruppe, der skal udarbejde et program med en beskrivelse af en udviklingsindsats i Syddanmark, som vil kunne gennemføres med midler fra de involverede kommuner og region.
SIDE | 10
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Region Syddanmark har foreslået, at udmøntningen af 200 mio. kr. puljen i Syddanmark skal ske i regi af Vækstforum, således at program og projektforvaltning skal ske i regi af Vækstforum. KKR Syddanmark drøftede udmøntningen af 200 mio. kr. puljen i Syddanmark på sit møde den 6. juni 2011. KKR Syddanmark drøftede proces, indhold og organisering i forhold til puljen. Der var enighed om, at en udmøntning i regi af Vækstforum kan blive for snæver i forhold til projekter og prioriteringer, der ikke er omfattet af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan. Fx ansøgninger vedrørende natur og miljø. KKR Syddanmark besluttede derfor, at alle 22 kommuner skal inviteres til møde om sagen. Dette møde blev afholdt den 29. juni 2011. På mødet blev der peget på følgende kommunale fokuspunkter til udarbejdelsen af det syddanske program: • Opmærksomheden skal rettes mod, at Syddanmark i denne sag konkurrerer med de øvrige regioner • Det bør tilstræbes, at programmet ligger i forlængelse af Vækstforums prioriteringer • Dog bør der også være stor fokus på natur og miljø • Der bør lægges op til tværgående samarbejder mellem kommuner • Der bør bygges videre på allerede iværksatte projekter – blandt andet i regi af de subregionale samarbejder • Fokus på hvad vi ved giver point i Fødevareministeriet • Fokus på effektmål • Det kan være en fordel at have landkommuner med • Der bør lægges op til at invitere andre aktører med i ansøgningerne – særligt landbruget blev nævnt • I forhold til turisme kan natur og landbrug tænkes ind • Fokus på fødevareområdet • Fokus på tværkommunale indsatser på energispare-området • Fokus på vedvarende energi • Fokus på biogas • Fokus på de syddanske nationalparker. ./.
En fælles kommunale/regionale programgruppe har udarbejdet forslag til hovedpunkter i programmet for Syddanmark: • Højere værditilvækst i fødevareerhvervet i Syddanmark • Højere værditilvækst i turismen i de syddanske landdistriktsprogrammer
SIDE | 11
KKR Syddanmark | 25-08-2011
•
Nye og bedre tilgængelige naturoplevelser.
Kredsen af kommunaldirektører anbefaler, at KKR Syddanmark godkender oplægget. Med hensyn til håndtering af ansøgninger til det syddanske program (dvs. når det syddanske program er godkendt og en økonomisk ramme er tildelt), foreslås følgende organisering: • Administrativt – en fælles kommunalt/regionalt arbejdsgruppe udarbejder indstillinger til det politiske niveau. Der skal en være en geografisk spredning, således at de forskellige egne i Syddanmark bliver repræsenteret. Der skal både være repræsentanter fra Vækstforums sekretariat, de kommunale natur- og miljøforvaltninger, og LAG’erne • Politisk – Vækstforum suppleres med KKR-repræsentanter. Det skal endvidere afklares, hvorvidt der er kommuner, der allerede nu ved, at man ikke vil søge puljen. Det foreslås derfor at udsende høring til de 22 syddanske kommuner om, hvilke kommuner der vil være ansøgere til puljen.
Beslutning
KKR Syddanmark godkender arbejdsgruppens oplæg med tilføjelse af hovedpunktet ”Energi og miljø”. KKR godkender forslaget til administrativ organisering. Borgmester Gylling Haahr, Varde, og borgmester Curt Sørensen, Svendborg, blev udpeget som de KKR’s repræsentanter, der skal supplere Vækstforum vedr. ansøgninger til puljen. Der skal laves en høring blandt de 22 syddanske kommuner om, hvilke kommuner der vil være ansøgere til puljen. KKR bakker op om forretningsudvalgets forslag om, at KKR Syddanmarks formandskab bemyndiges til at godkende det endelige program.
SIDE | 12
KKR Syddanmark | 25-08-2011
2.4.
Partnerskabsaftale mellem Vækstforum og regering SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
I 2011 skal der indgås nye partnerskabsaftaler på bilaterale møder mellem formandskaberne for de regionale vækstfora og regeringen. Partnerskabsaftalerne skal sikre bedre sammenhæng mellem den nationale og regionale vækstpolitik. Partnerskabsaftalerne skal også bidrage til at sikre en bedre koordinering på tværs af ressortministerierne. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark drøfter kommunale interesser i forhold til partnerskabsaftalen. Sagsfremstilling
Der er som udgangspunkt ikke nye midler bundet op i partnerskabsaftalerne. Men partnerskabsaftalerne er en anledning til at komme i direkte dialog med regeringen om lokale og regionale problemstillinger. KL anbefaler, at kommunerne søger indflydelse på de regionale partnerskabsaftaler, samt at kommunerne arbejder for, at aftalerne bliver gensidigt forpligtende og tager afsæt i de udfordringer, man oplever lokalt. KL opfordrer kommunerne til at spille ind med forslag til initiativer tidligt i processen, da muligheden for indflydelse er størst forud for offentliggørelsen af regeringens forhandlingsoplæg i oktober. Kommunerne opfordres endvidere til, at gå i dialog med vækstforummet med henblik på at skabe rum i tidsplanen til indspil fra de kommunale drøftelser af forslag til initiativer i KKR. De politiske drøftelser mellem regering og vækstforaenes formandskaber finder sted i december 2011/januar 2012. Tyngden i de kommende aftaler forventes ligesom sidste år at ligge på fyrtårnene. Fyrtårne er indsatsområder, som parterne er enige om skal have en særlig prioritet, og hvor både aktørerne i regionen og staten har en klar rolle at spille. Region Syddanmark foreslår følgende fyrtårns-temaer til partnerskabsaftalen: • Center for energieffektivisering – udvikling af et kommende energieffektiviseringscenter, der skal bygge på og samle de aktiviteter, der findes inden for forskning og uddannelse, offentlig efterspørgsel og i virksomhederne til gavn for hele erhvervet • Center for sejlerturisme (Østersøen) – der tages initiativ til at etablere et nationalt center for sejlerturisme i Syddanmark. Centrets fokus skal være
SIDE | 13
KKR Syddanmark | 25-08-2011
viden og udvikling i forhold til hele værdikæden, relevant for sejlerturisme i hele Østersøen. Centeret skal etableres i samarbejde med det sydfynske sejlerprojekt ”Verdens bedste øhavsdestination” og i et grænseoverskridende perspektiv • Grænseoverskridende rekruttering – et initiativ, som skal tiltrække og fastholde udenlandske talenter, højtuddannede, bachelorer og internationale virksomhedsledere • Nordeuropæisk videncenter for designanvendelse – centret skal indsamle, opbygge og udvikle kompetencer indenfor designanvendelse og formidle disse kompetencer til erhvervslivet. Formålet med indsatsen er at gøre Syddanmark til Nordeuropas førende designcenter • Videncenter for klyngeinnovation – centret skal på et forskningsbaseret grundlag styrke den danske indsats inden for klyngeudvikling. Videncentret foreslås etableret gennem en fusion af eksisterende initiativer under Videnskabsministeriet (Netmatch), Økonomi- og Erhvervsministeriet (RegX) og regionale videncentre på området. Beslutning
Partnerskabsaftalen mellem Vækstforum og regeringen tages til efterretning.
2.5.
Revision af den regionale udviklingsplan (RUP’en) SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
Region Syddanmark er i gang med at revidere den Regionale UdviklingsPlan (RUP’en). Arbejdet med revision af RUP’en omfatter en inputfase, udarbejdelsesfase og en høringsfase. RUP-forslaget forventes vedtaget af Regionsrådet ved årsskiftet 2011/12. Herefter følger 8 ugers offentlig høring. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark drøfter de foreløbige overvejelser om revision af RUP’en. Sagsfremstilling
Inputfasen har blandt andet indeholdt en kick off konference i august 2010 og en møderunde mellem RUP-udvalget og alle syddanske kommuner. Et politisk koordinationsudvalg med repræsentanter fra KKR Syddanmark og regionen har ligeledes løbende drøftet revisionen af RUP’en.
SIDE | 14
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Denne proces førte for det første til en udpegning af 3 regionale temainitiativer: • Uddannelse, • Infrastruktur & mobilitet • Klima, som er fælles for hele regionen. For det andet førte kontakten til kommunerne til et ønske om særlige RUP-initiativer i de forskellige dele af Syddanmark. I foråret 2011 er der derfor fulgt op med fire områdemøder i Esbjerg, Aabenraa, Vejle og Odense, og der er identificeret emner, der skal arbejdes videre med i fire områdeinitiativer, der sigter på henholdsvis Sydvestjylland, Sydøstjylland, Trekantområdet og Fyn. Områdeinitiativerne skal suppleres med en indsats, der er afstemt efter de udfordringer og muligheder, der er i regionens forskellige egne. RUP skal ifølge planloven tegne billedet af den ønskelige fremtid for Syddanmark og angive regionsrådets handlinger til opfølgning. Den regionale erhvervsudviklingsstrategi udarbejdes i Vækstforum parallelt med RUP, således at der kan sikres synergi og arbejdsdeling. KKR Syddanmark har løbende drøftet de kommunale ønsker til Erhvervsudviklingsstrategien, som fokuserer på udvikling af de erhvervsmæssige styrkepositioner, mens RUP arbejder mere langsigtet med fundamentet for vækst og "Det gode liv" i Syddanmark. ./.
Region Syddanmarks foreløbige overvejelser om RUP’en beskrives i vedlagte notat. RUP’ens initiativer på uddannelse, samt infrastruktur & mobilitet vil i vidt omfang blive udfoldet gennem særskilte regionale strategier og samarbejdsfora på disse to områder. Klimaindsatsen er under opbygning nationalt, regionalt og lokalt. RUP’ens klimainitiativ vil omfatte både forebyggelse af og tilpasning til klimaændringer. RUP’ens klimainitiativ udvikles gennem en særskilt klimastrategi, som integreres i den Regionale UdviklingsPlan. RUP’ens geografiske områdeinitiativer tænkes at integrere den regionale kulturindsats. Dermed kan kulturprojekter indtænkes i den regionale udvikling af Syddanmarks forskellige egne.
SIDE | 15
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Selve RUP’en forslås udformet som ét dokument, der formulerer udfordringer, strategi og initiativer. De lovkrævede redegørelser samles i et særskilt dokument, der omhandler infrastruktur, grænsesamarbejde og en miljøvurdering.
Beslutning
De foreløbige overvejelser om revisionen af den regionale udviklingsplan blev tages til efterretning.
2.6.
Udviklingsstrategi 2012 på socialområdet SAG NR.: 000221078 fda Baggrund
I marts 2011 overtog kommunerne ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde fra regionerne, ligesom der er indført en ny model, hvor kommunerne årligt skal udarbejde en styringsaftale og en udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien kan fokusere på alle fælleskommunale problemstillinger på det sociale område, der er omfattet af lovgivningen. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark anbefaler de 22 kommuner og regionen at godkende Udviklingsstrategi 2012. Sagsfremstilling
På det seneste møde i KKR Syddanmark den 6. juni 2011 blev udkast til den første Udviklingsstrategi og Styringsaftale drøftet. KKR besluttede at prioritere følgende temaer i Udviklingsstrategien: • Senhjerneskadede • Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger • Dobbeltdiagnoser • Anbringelser af børn og unge. ./.
Temaerne er indskrevet i vedlagte forslag, som er tilføjet temaet om samarbejde om de mest specialiserede tilbud på socialområdet. Det er desuden præciseret, at initiativerne til temaerne i Udviklingsstrategien og
SIDE | 16
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Styringsaftalen løbende vil blive vurderet af Socialdirektørforum for, hvornår de vil blive iværksat. Dertil formulerede KKR den 6. juni den overordnede ambition til, at det specialiserede socialområde skal drives på et væsentligt lavere omkostningsniveau end i dag, samtidig med at et højt fagligt niveau opretholdes, hvilket også er indskrevet i aftalerne. Udviklingsstrategien har efter KKR-mødet været sendt i administrativ høring i de 22 kommuner og regionen, hvor en række mindre ændringer og præciseringer er indskrevet i aftalen. Socialdirektørforum og kredsen af kommunaldirektører anbefaler de 22 kommuner og regionen at godkende Udviklingsstrategi 2012. Udviklingsstrategien og Styringsaftalen skal behandles i KKR Syddanmark den 25. august og med regionen i Kontaktudvalget den 30. august, hvorefter den skal godkendes i alle byråd og Regionsrådet i Syddanmark senest den 15. oktober 2011.
Beslutning
Det bemærkes, at der var en fejl i den overordnede ambition i det udsendte bilag. Den rette formulering er, ”at det specialiserede socialområde skal drives på et væsentligt lavere omkostningsniveau end i dag, samtidig med at et højt fagligt niveau opretholdes”. Formuleringen rettes i bilaget inden mødet i Kontaktudvalget den 30. august, og inden aftalen sendes ud til godkendelse i de 22 kommuner og regionsrådet. KKR Syddanmark anbefaler kommunerne og regionen at godkende Udviklingsstrategien 2012.
SIDE | 17
KKR Syddanmark | 25-08-2011
2.7.
Styringsaftale 2012 på socialområdet SAG NR.: 000221078 fda Baggrund
Styringsaftalen har til formål at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og sikre, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold i forbindelse med køb og salg af pladser på socialområdet. Styringsaftalen omfatter som udgangspunkt alle ”højtspecialiserede tilbud” og ”klyngetilbud” – altså alle tilbud, hvor der sælges pladser til andre kommuner, som derfor har interesse i gennemskuelige takstfastsættelser. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark anbefaler de 22 kommuner og regionen at godkende Styringsaftale 2012. Sagsfremstilling
På det seneste møde i KKR Syddanmark den 6. juni 2011 blev udkast til Styringsaftale 2012 også drøftet. KKR besluttede, at der skulle ses nærmere på reglerne for efterregulering af over/-underskud, ligesom det skal sikres, at den enkelte udbyder fortsat har fuld fokus på rationel drift af tilbuddene. I forhold til det udkast af Styringsaftalen, som KKR Syddanmark behandlede på mødet i juni, er særligt forholdene omkring efterreguleringer blevet drøftet igen. Det blev som noget nyt foreslået, at over- og underskud udover +/- 5 % af årets omkostningsbaserede budget skal efterreguleres årligt fra regnskabsåret 2012. En juridisk vurdering viser dog, at det ikke ville være lovligt at efterregulere taksterne årligt ved en kontant afregning. Derfor er de gældende regler for 2011 skrevet ind i Styringsaftalen igen, således at eventuelle overog underskud udover +/- 5 % skal indregnes i taksten 2 år senere. Det er desuden klargjort, at reglen om håndtering af lukning af tilbud gælder for højt specialiserede tilbud og klyngetilbud, men ikke for lokale tilbud, da de kun benyttes af egen kommune. Styringsaftalen har ligesom Udviklingsstrategien været i administrativ høring i de 22 kommuner og regionen henover sommeren, hvorefter enkelte mindre ændringer og præciseringer er indskrevet i aftalen.
SIDE | 18
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Socialdirektørforum og kredsen af kommunaldirektører anbefaler de 22 kommuner og regionen at godkende Udviklingsstrategi 2012.
Beslutning
KKR anbefaler kommunerne og regionen at godkende Styringsaftale 2012. KKR Syddanmark opfordrer i øvrigt alle udbydere til at følge KKR’s opfordring om at reducere taksterne med 3 % i 2012.
2.8.
Samarbejde om de mest specialiserede tilbud på socialområdet SAG NR.: 000221078 fda Baggrund
KKR Syddanmark besluttede den 7. februar 2011 at igangsætte en analyse for at identificere de højt specialiserede sociale tilbud i Syddanmark med henblik på en politisk drøftelse, om kommunerne skal stå sammen om at sætte særligt fokus på – og samarbejde om – de mest specialiserede tilbud i Syddanmark. Socialdirektørforum har udarbejdet et forslag til, hvordan kommunerne kan sætte særligt fokus på de mest specialiserede tilbud. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark godkender forslaget til, hvordan kommunerne kan samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud, og drøfter den videre proces. Sagsfremstilling
Det foreslås, at alle sociale tilbud i Syddanmark inddeles i tre kategorier, henholdsvis højt specialiserede tilbud med regional betydning, klyngetilbud og lokale tilbud. Der er defineret en række kriterier for, hvornår tilbud defineres som højt specialiserede: • Tilbud der koster kr. 2.000 eller mere i døgnet
SIDE | 19
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Tilbud der sælger pladser til minimum fire kommuner udover driftskommunen, eller som sælger minimum 40 % af deres pladser til andre kommuner • En individuel vurdering af den enkelte udbyder ud fra faglighed, behov, specialisering og kompleksitet. •
En gang om året vurderer Socialdirektørforum, om der er højt specialiserede tilbud, som har særlige udfordringer, og som kommunerne bør samarbejde særligt om, eller om udfordringerne er en del af udviklingen af tilbud på området. Hvis Socialdirektørforum vurderer, at tilbud skal indstilles til en særlig fælleskommunal indsats, så vil Socialdirektørerne lave et forslag til, hvordan der kan samarbejdes om det, og om tilbuddet skal have en særlig støtte. Socialdirektørforum vurderer, at man ikke bør lægge sig fast på en bestemt form for indsats eller særlig støtte til et tilbud, men at det skal vu rderes individuelt fra gang til gang. Det skal vurderes, om der er socialfaglige indsatser, som kan hjælpe tilbuddet, eller om det er en anden form for støtte, der er bedst. Eksempler på mulige indsatser kunne være: • Objektiv finansiering eller brugerbetaling • En kombination af de to ovennævnte, hvor fx 25 % er objektivt finansieret og resten en almindelig brugerbetalt takst • Samarbejde mellem kommuner og eventuelt regionen om at videreudvikle indholdet i tilbuddet • Vurdere driftsrationaler ved at se på sammenlignelige tilbud i andre kommuner eller regionen • Længere opsigelsesvarsler • Lavere belægningsprocent. Indstillinger om eventuelle tilbud til fælleskommunale indsatser fra Soc ialdirektørforum skal herefter behandles i kredsen af kommunaldirektører og sendes til godkendelse i KKR Syddanmark. Socialdirektørforum vurderer, at det vil handle om relativt få tilbud, som vil være i en situation, hvor man vil foreslå KKR en indsats, som indebærer en væsentlig økonomisk støtte fra de andre kommuner.
SIDE | 20
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Kredsen af kommunaldirektører anbefaler, at der arbejdes videre med, hvordan kommunerne kan samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud, med udgangspunkt i forslagene i oplægget.
Beslutning
KKR Syddanmark godkendte forslaget. Der skal udarbejdes en liste over de mest specialiserede tilbud i Syddanmark, som kan drøftes på KKR mødet den 9. november 2011.
2.9.
Stigning i den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
Region Syddanmark prognosticerer en vækst i den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet på 5 % i forhold til de budgetterede tal. Sundhedsstrategisk Forum (mødeforum for sundhedsdirektører/chefer i de 22 syddanske kommuner) har drøftet sagen og anbefaler, at KKR Syddanmark drøfter sagen med Region Syddanmark på Kontaktudvalgets møde den 30. august 2011 Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark drøfter sagen med henblik på at tage den op med Region Syddanmark på Kontaktudvalgets møde den 30. august 2011. Sagsfremstilling
Region Syddanmark forventer en aktivitetsvækst på sygehusene i 2011. Det betyder, at de syddanske kommuners medfinansiering forventes at stige med 5 %. Prognosen baseres på tal for 1. kvartal 2011. I regionernes økonomiaftale blev der aftalt en vækstramme fra 2010 til 2011 på 3 %. Det kommunale bloktilskud i 2011 til aktivitetsbestemt medfinansiering afspejler dette forhold. Der bliver ingen midtvejsregulering.
SIDE | 21
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Sundhedsstrategisk Forum bad i juni 2011 om de 22 kommuners estimater over estimeret merforbrug til medfinansiering i 2011. Resultatet af kommunernes estimater: KL's budgetanbe-
Faktisk afsat
Forventet resultat for
faling for 2011.
budget i 2011
2011 (+ = merforbrug)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
(1.000 kr.)
Assens
82.432
81.346
6.017
Billund
50.795
50.809
2.641
Esbjerg
257.169
257.16
15.754
6.188
5.665
1.276
106.858
103.406
11.594
98.390
98.161
5.755
117.620
117.395
2.605
45.671
45.586
1.909
173.066
169.871
13.062
Langeland
29.312
28.339
3.000
Middelfart
75.402
75.402
2.000
Nordfyns
56.939
59.958
3.260
Nyborg
66.190
68.089
0
Odense
369.204
369.204
14.537
Svendborg
116.936
120.509
5.256
Sønderborg
163.616
165.681
11.019
Tønder
81.206
80.994
2.463
Varde
96.830
97.022
0
Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding
Vejen
82.834
80.508
3.173
Vejle
208.883
203.516
7.793
Ærø
13.981
12.814
1.374
118.910
119.023
2.977
2.418.431
2.411.114
117.465
Aabenraa Alle kommuner i Region Syddanmark Beslutning
KKR Syddanmark udtrykte utilfredshed med stigningen i den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i 2011. KKR forventer, at Region Syddanmark overholder Danske Regioners økonomiaftale med regeringen, og dermed også den vækstramme, som er bestemmende for det kommunale bloktilskud.
SIDE | 22
KKR Syddanmark | 25-08-2011
KKR ønsker, at Kontaktudvalget løbende følger op på udviklingen i den kommunale medfinansiering. KKR ønsker større gennemsigtighed fra regionen om, hvilke elementer der får den kommunale medfinansiering til at stige. Det er afgørende for kommunerne at vide, hvor stigningerne sker for bedre at kunne tilrettelægge den kommunale forebyggende indsats. Dette bør tages op over for Region Syddanmark på mødet i Kontaktudvalget den 30. august 2011. KKR udtrykte tilfredshed med at de kommunale sundhedsdirektører har rejst sagen, og opfordrer dem til at følge udviklingen nøje.
2.10.
Region Syddanmarks fødeplans konsekvenser for kommunerne SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
KKR Syddanmark besluttede på sit møde den 6. juni 2011, at fødeplanens konsekvenser for kommunerne skal drøftes med Region Syddanmark i Kontaktudvalget den 30. august 2011. På denne baggrund har Sundhedsstrategisk Forum (mødeforum for sundhedsdirektører/chefer i de 22 syddanske kommuner) drøftet og udpeget forhold i relation til Region Syddanmarks fødeplan, som kommunerne oplever som særligt problematiske. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark drøfter fødeplanens konsekvenser for kommunerne med henblik på at tage sagen op på Kontaktudvalgets møde den 30. august 2011. Sagsfremstilling
Sundhedsstrategisk Forum peger på følgende forhold i relation til Region Syddanmarks fødeplan, som kommunerne oplever som problematiske: Registrering og taksering af ydelser Registreringsmæssige forhold forventes at gøre fødselsforløbene dyrere for kommunerne: Hovedparten af fødselsforløbene i Syddanmark vil fremover blive ambulante som resultat af fødeplanen. Kommunerne medfinansierer dog fort-
SIDE | 23
KKR Syddanmark | 25-08-2011
sat alle forløb efter den høje takst for indlæggelser – uanset om den fødende overnatter eller tager hjem samme dag. I dag medfinansierer kommunerne 30 pct. af DRG-taksten ved en indlæggelse, dog maksimalt 4.973 kr. Ved ambulant behandling medfinansieres 30 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt 332 kr. pr. besøg. Som følge af medfinansieringsreformen hæves medfinansieringsandelen til 34 %, og lofterne hæves til hhv. 13.750 kr. pr. indlæggelse og 1.357 kr. pr. ambulant besøg. Region Syddanmark adskiller sig fra de andre regioner ved at have flere ambulante besøg. På baggrund af fødeplanen indgår en række nye ydelser som led i fødselsforløbet, fx besøg på barselsklinik. Kommunerne medfinansierer disse ydelser efter ambulanttaksten, men det er ikke gennemskueligt for kommunerne, hvordan der registreres og takseres, og om der registreres ensartet på fødestederne. Nogle kommuner erfarer, at besøgene har været planlagt, så familierne skal komme ind på sygehuset både 3., 4. og 5. dag efter fødslen, og der takseres således et ambulant besøg for både moder og barn for hvert besøg. Der pågår i øjeblikket et arbejde på nationalt niveau om, hvordan ambulante fødsler skal registreres. Registreringen er forudsætningen for, at der kan takseres efter en ambulant takst. Ligeledes arbejdes der med oprettelse af nye ambulante takseringsgrupper for flere af de nye ydelser, som knytter sig til fødselsforløbet. Oprettelsen af disse grupper sker dog tidligst i 2013. I Region Syddanmark er det i kommunernes interesse, at der sker en ensartet og gennemskuelig registrering af ydelser i fødselsforløbet, så kommunerne får fuld information om aktivitet og økonomi, og at ydelserne samles på få dage. Hjemmebesøg af jordemor efter ambulant fødsel Af Sundhedsstyrelsens Anbefaling for Svangreomsorgen (2009) fremgår det, at ”Ved ambulant fødsel tilbyder jordemoderen 2 besøg, hvoraf det første bør finde sted i hjemmet 1-2 dage efter fødslen.” Region Syddanmark tilbyder imidlertid ikke rutinemæssigt hjemmebesøg af jordemoder efter ambulant fødsel. Det kan medføre øgede risici for
SIDE | 24
KKR Syddanmark | 25-08-2011
den nyfødte og betyde, at den kommunale sundhedspleje får øgede opgaver. Opgaveglidning og stigning i antallet af behovsbesøg Hovedparten af fødselsforløb i Syddanmark vil fremover blive ambulante. Region Syddanmark har endvidere som eneste region indført accelererede forløb for førstegangsfødende. Mange familier udskrives derfor inden amning er etableret. Dårlig ammeetablering medfører risiko for dehydrering, som er en potentielt farlig tilstand for nyfødte. Forløbene gør det endvidere vanskeligere at undersøge for behandlingskrævende gulsot. Disse forhold har sammenhæng med, at flere kommuner oplever en stigning i antallet af behovsbesøg i sundhedsplejen og fremrykning af det første besøg. Kommunerne er ikke blevet DUT-kompenseret på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen (2009), som ligger til grund for fødeplanen. Udviklingen kan derfor beskrives som en ufinansieret opgaveglidning fra fødestedet til kommunen. Beslutning
KKR udtrykte bekymring over de ufinansierede opgaver, der flyttes til kommunerne som følge af regionens fødeplan. Sagen tages op med regionen på Kontaktudvalgets møde den 30. august 2011.
2.11.
Godkendelse af budget 2012 for Fælleskommunalt Sundhedssekretariat SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
Det fælleskommunale sundhedssekretariats budget for 2012 foreligger nu til godkendelse. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark godkender Fælleskommunalt Sundhedssekretariats budget for 2012. Sagsfremstilling
På KKR Syddanmarks møde i juni 2008 blev der taget beslutning om oprettelsen af et fælleskommunalt sundhedssekretariat.
SIDE | 25
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Fælleskommunalt Sundhedssekretariat havde opstart den 1. marts 2009, og er bemandet af to medarbejdere. Sekretariatet er finansieret i fællesskab af de 22 kommuner ud fra en fordelingsnøgle baseret på indbyggertal. Der foreligger nu budget for 2012. Sundhedsstrategisk Forum og kredsen af kommunaldirektører anbefaler endelig godkendelse i KKR Syddanmark. Budgetforslaget indeholder en opskrivning af enkelte budgetposter, blandt andet på grund af øget mødeaktivitet.. Herudover forslås det, at Budget 2012 samt fremtidige budgetter pris- og lønfremskrives efter KL’s generelle pris- og lønfremskrivning. Sekretariatets budgetter har ikke tidligere været p/l-fremskrevet.
Beslutning
KKR Syddanmark godkendte Fælleskommunalt Sundhedssekretariats budget for 2012.
2.12.
Godkendelse af budget for det Fælleskommunale Socialsekretariat 2012 SAG NR.: 000221078 fda Baggrund
Det Fælleskommunale Socialsekretariat blev oprettet 1. april 2011, efter kommunerne overtog ansvaret for den regionale koordinering af det specialiserede socialområde fra regionerne. Der er ansat to medarbejdere. KKR Syddanmark skal hvert år godkende sekretariatets budget for det kommende år. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark godkender et p/l-fremskrevet budget for det Fælleskommunale Socialsekretariat i 2012.
SIDE | 26
KKR Syddanmark | 25-08-2011
Sagsfremstilling
De 22 kommuner i Syddanmark blev samlet set DUT-kompenseret 4,232 mio. kr. årligt, mens budgettet for det nye fælleskommunale sociale sekretariat i 2011 blev fastlagt til 2,485 mio. kr. Da det fælleskommunale socialsekretariat pt. kun har fungeret i 4-5 måneder, er budgettet for 2012 identisk med budgettet for 2011. Det foreslås, at budget 2012 samt fremtidige budgetter pris- og lønfremskrives efter KL’s generelle pris- og lønfremskrivning. Næste år ved behandling af budget 2013 vil budgettet blive korrigeret på baggrund af regnskabet for 2011, ligesom der vil blive lagt overslagsår ind i budgettet for 2014-2016. Socialdirektørforum og kredsen af kommunaldirektører anbefaler KKR Syddanmark at godkende budgettet.
Beslutning
KKR Syddanmark godkendte det Fælleskommunale Socialsekretariats budget for 2012.
2.13.
Udbetaling Danmark - overførsel af kommunale opgaver SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
KKR Syddanmark besluttede på sit møde den 6. juni 2011, at drøfte Udbetaling Danmark og overførslen af kommunale opgaver. Indstilling
Det indstilles at KKR Syddanmark tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling
Fra ultimo 2012 overflyttes udbetalingsopgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark inden for følgende områder: • Barselsdagpenge • Boligstøtte • Børnefamilieydelser • Folkepension
SIDE | 27
KKR Syddanmark | 25-08-2011
•
Førtidspension.
Der skal ifølge aftalen mellem Regeringen og KL flyttes 1.500 årsværk fra kommunernes administrationer til Udbetaling Danmark, og det er forudsat i aftalen, at Udbetaling Danmark efter 2 år skal have reduceret medarbejderstaben til 1.000. Der skal fortsat løses dele af opgaverne inden for boligstøtte, børnefamilieydelser, folkepension og førtidspension i kommunerne. Afregningen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark skal have form af en regningsmodel. Denne model indebærer, at Udbetaling Danmark fakturerer den enkelte kommune. Når denne model er valgt, skyldes det blandt andet, at en sådan model er mere fleksibel end eksempelvis en DUT-sag. I takt med at Udbetaling Danmark realiserer effektiviseringsgevinster som følge af stordrift, udbud af IT-systemer eller regelforenklinger, kan dette slå igennem umiddelbart i form af lavere regninger til kommunerne. Den samlede regning fordeles som udgangspunkt med folketallet som nøgle. Som udgangspunkt for opgørelsen af de kommunaløkonomiske konsekvenser vedrørende Udbetaling Danmark, er der udarbejdet en baseline, som er udtryk for de skønnede administrative omkostninger i kommunerne før etableringen af Udbetaling Danmark. Baselinen har tre overordnede formål. Baseline er: Udtryk for kommunernes nuværende administrative udgifter til varetagelse af de opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark • Udgangspunktet for fastsættelsen af det kommunale administrationsbidrag til Udbetaling Danmark • Udgangspunktet for at fastlægge effektiviseringsgevinsterne knyttet til samlingen af opgaven i Udbetaling Danmark. •
Tre elementer indgår i opgørelsen af baselinen: • Antal årsværk • Lønudgift pr. årsværk • Overhead pr. årsværk. Konsekvenserne er begrænsede for kommunerne i 2012, men flere kommuner har påpeget væsentlige merudgifter i 2015 og 2014. Fra 2015 reduceres merudgifterne under forudsætning af, at Udbetaling Danmark realiserer den forudsatte effektivisering.
SIDE | 28
KKR Syddanmark | 25-08-2011
På mødet vil der blive givet et eksempel på beregning af merudgiften for en kommune. Beslutning
Kommunaldirektør Ole Slot, Vejen, orienterede om de økonomiske konsekvenser for kommunerne af aftalen om Udbetaling Danmark. En opgørelse (vedlagt) for 20 af de 22 kommuner i Syddanmark viser, at kommunerne samlet set får merudgifter for 66,9 mio. kr. i 2012. Dertil kommer formentligt rentetab fra manglende likviditet. KKR Syddanmark beder KL tage sagen op.
SIDE | 29
KKR Syddanmark | 25-08-2011
3.
Udpegninger
SIDE | 30
KKR Syddanmark | 25-08-2011
4.
KKR
SIDE | 31
KKR Syddanmark | 25-08-2011
5.
Siden sidst
5.1.
Meddelelser SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
For at sikre en fælles vidensdeling gives der korte meddelelser fra formandskabet og KKR-udpegede repræsentanter i regionale fora. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark tager sagen til efterretning. Sagsfremstilling
Orientering fra formanden. Foruden formandskabets meddelelser, er der korte meddelelser fra: • Foreningen EU og internationalt samarbejde i Syddanmark • Vækstforum Syddanmark • Væksthus Syddanmark • Sundhedskoordinationsudvalg (SKU) • Trafikselskaberne • Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR). Beslutning
Egon Fræhr orienterede om, at de jyske borgmestre i Syddanmark har mødtes for at drøfte samarbejdet med Sydtrafik. Der arbejdes desuden videre administrativt med formuleringen af ejerstrategier på området. Når der foreligger forslag vil de jyske borgmestre mødes med regionen og Sydtrafik. Jan Boye orienterede om, at de kommunale ønsker til Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, som KKR besluttede på mødet den 6. juni 2011, er blevet indarbejdet i strategien. Bortset fra ønsket om at afsætte 10 mio. kr. til særlige indsatser. De kommunale repræsentanter i Vækstforum vil derfor arbejde videre for, at Vækstforum afsætter en pulje til støtte for særligt vigtige subregionale vækstområder, der ikke er omfattet af de regionale satsningsområder.
SIDE | 32
KKR Syddanmark | 25-08-2011
6.
Punkter til næste møde
6.1.
Punkter til næste møde SAG NR.: 000221078 mtk Baggrund
Punkter til næste møde i KKR Syddanmark den 9. november 2011. Indstilling
Det indstilles, at KKR Syddanmark tager sagen til efterretning og eventuelt drøfter yderligere forslag til dagsordenspunkter. Sagsfremstilling
Der er pt. følgende punkter til mødet i KKR Syddanmark den 9. november 2011: • Fælleskommunale sekretariater i Syddanmark. Beslutning
Yderligere punkter til næste møde: • Godkendelse af aftalen mellem Væksthuset og KKR Syddanmark 2012 • Samarbejde om de mest specialiserede tilbud i Syddanmark
SIDE | 33
KKR Syddanmark | 25-08-2011
7.
Eventuelt Modellen for regulering af beskæftigelsestilskuddet blev drøftet. Flere kommuner mener at modellen rammer skævt. Og at der er behov for at kompensere de værst ramte kommuner. KL’s bestyrelse har derfor nu besluttet at arbejde videre med en analyse af problemstillingen, så KL kan vurdere, om man skal stille forslag om en ændring af modellen.
SIDE | 34