JUBILÆUMSSKRIFT
1934 - 2009
Rindby Strand Grundejerforening
Når først færgen har lagt til, er det som at træde ind i en helt anden verden. Nordby - den smukke by, der modtager Fanøs gæster med sine gamle, stråtækte huse, hvide stakitter og - i højsæsonen et myldrende menneskeliv. Gaderne er små, snævre og skæve - og de hilser én med forunderlige navne
RINDBY STRAND GRUNDEJERFORENING JUBILÆUMSSKRIFT 2009
Udgivet af bestyrelsen i i anledning af jubilæet, august 2009. Redaktion, tekst og grafisk tilrettelægning: Jens Bytoft. Foto: Jens Bytoft, Fanø Lokalhistoriske Arkiv og Ribe Ugeavis. Tryk: Grafisk Produktion, Ribe. Oplag: 1.500 eksemplarer. Tak til Linda Vesterbæk, Fanø Lokalhistoriske Arkiv for venlig og velvillig bistand, kaffe, småkager og fotokopier.
FORORD> Jørgen Elsted Hansen, Gredstedbro, er formand for Rindby Strand Grundejerforening her i jubilæumsåret.
Tillykke til os alle... I år er der grund til at håbe på en særlig god sommer - og specielt på Fanø. I år har vores forening nemlig 75 års fødselsdag, en begivenhed, der bliver fejret på forskellige vis blandt andet med dette, lille jubilæumsskrift. Og vi har rigtig god grund til at kippe med flaget. Vores forening er sund. Den trives og udvikler sig. Stille og støt er den gennem årene vokset, og Rindby Strand er i dag det største sommerhusområde på Fanø. Vi har et godt fællesskab, indbyrdes og med vore naboer. Vi har et konstruktivt samarbejde med myndighederne - Fanø Kommune, Skov- og Naturstyrelsen, skovlegepladsen, rederiet, der er vores livsnerve, øens to øvrige grundejerforeninger og flere andre. Derfor er der også grund til at se fremtiden i øjnene med optimisme.
Udfordringerne skal såmænd nok komme, og der skal nok blive mange af dem - men vi er godt rustede til at sikre den fortsatte udvikling, væksten og trivslen i vores forening. Lad mig ønske alle en rigtig god sommer - og et rigtigt godt jubilæumsår. Jørgen Elsted Hansen Formand for bestyrelsen
Rindby Strand er i dag det største sommerhusområde på Fanø. SIDE 3
Med Esbjerg om bagbord.
LÆS I
JUBILÆUMSSKRIFTET Tillykke til os alle
Side 3
Læs i jubilæumsskriftet
Side 4
Tilbage til begyndelsen
Side 5-7
25 års go’ historie
Side 8-9
Et stort tillykke fra os på Fanø Rådhus
Side 10-11
Vi kan tale om alting
Side 12
Før vinteren rinder i grøft og i grav
Side 13
Med das og stearinlys
Side 14-15
Mellem Esbjerg og Fanø
Side 16-17
En kvindes hånd...
Side 18
Fanø-pigen står og kigger længselsfuldt over mod sin ø. Hun er den sidste, der ser dig, når du vinker Esbjerg og fastlandet farvel - og den første, der ser dig, når du vender tilbage. Hun er rejst af Fanøforeningen i Esbjerg. SIDE 4
Tilbage til begyndelsen
Ca. 40 Grundejere ved Rindby Strand holdt i Gaar Møde for at faa dannet en Grundejerforening. Mødet resulterede i, at der nedsattes et 5 Mands Udvalg for at udarbejde Love, der skal forelægges Grundejerne ved et nyt Møde paa Søndag. Sådan stod der at læse i avisen mandag den 30. juli 1934. Hvilken avis, melder historien intet om, men på den stiftende generalforsamling en uge senere, den 5. august, blev Rindby Strand Grundejerforening stiftet. Formål Foreningens formål var - og er - “at varetage fælles grundejerinteresser på enhver dertil tjenelig måde, idet man især vil arbejde for ordnede vejforhold til kolonien, velordnede færdselsforhold, håndhævelse af den for kolonien gældende sundhedsvedtægt samt bygningsreglementet, fornødent opsyn med huse og grunde i vinterhalvåret, samt passende rabatindrømmelser ved benyttelse af de forhåndenværende kommunikationsmidler, og i øvrigt varetage de for kolonien til enhver tid presserende opgaver”.
I 1934 blev kontingentet fastsat til tre kroner årligt Ved stiftelsen af foreningen stod en grund i ca. 25 kr.
FAKTA
Den første bestyrelse for Rindby Strand Grundejerforening bestod af papirhandler J.P. Frøkjær, forretningsfører Laurits Olesen, korrespondent Th. Thygesen, redaktør Albert Nielsen, manufakturhandler Marius Sørensen, kunstmaler Marius Skov og fru Therkild Petersen. (Bemærk: I 1934 blev kvinder omtalt med mandens fornavn...!
SIDE 5
De fattiges paradis Men historien begynder egentlig nogle år før. I slutningen af 1920’erne skød de første huse op, og snart gik det stærkt.
I begyndelsen af 30’erne begyndte man at få øje på det, der dengang blev kaldt “de fattiges paradis”, i modsætning til Vesterhavsbadet, der var forbeholdt de rige og velbjærgede. Rindby Strand var for den jævne mand. Her fik han mulighed for at skabe et fristed for sig selv og sin familie. I 1933 var der ca. 50 huse - i 1939 ca. 250. Under krigen var der stagnation, men senere begyndte det igen at gå stærkt. Ved foreningens 50 års jubilæum - i 1984 - lå antallet af huse på ca. 1.200.
HISTORIE>
For at styrke og udbygge sammenholdet indenfor “kolonien” besluttede generalforsamlingen i 1937 at indføre Rindbydagen.
SIDE 6
FAKTA
Noget af det første, bestyrelsen tog fat på var at få etableret en nat-renovationsordning. Man entrerede med en lokal gårdejer, der en gang om ugen kom trissende med sin hestevogn, hentede de fyldte latrinspande og stillede en tom. Kort tid efter blev der etableret en lignende ordning med hensyn til dagrenovation. Herefter gik det slag-i-slag. Områdets veje fik navne, ligesom det lykkedes bestyrelsen af få skabt rabatordninger til både busser og færge. Men fest og farver skulle der også være.
Foreningens bestyrelse her i jubilæumsåret består af: Formand Jørgen Elsted Hansen, Gredstedbro. Næstformand Hans Kjær, Ribe. Kasserer Hans Peter Jepsen, Ribe. Sekretær Marianne Keldorff, Bramming samt suppleant Freddy Gregersen, Esbjerg. Bestyrelsesmedlem Viggo Breinholt døde i april måned.
I 1936 løb den første “Rindbydag” af stabelen - en festdag med musik, flaghejsning og meget mere. Formiddagen var helliget børnene. De dystede i sækkevæddeløb, drageflyvning m.v., mens det om eftermiddagen var de voksnes tur, bl.a. en helt speciel konkurrence for kvinder: Hop med samlede ben... Højdepunktet var det lokale topopgør i fodbold. Rindby og “Badet” tørnede sammen, inden dagen sluttede med fest på Badehotellet men mørke skygger trak sammen... I 1939 kom så verdenskrigen. Med den fulgte stagnation og mismod, samt ikke mindst befæstningen af Fanø. Adskillige huse blev revet ned eller brændt, og efterhånden kunne man slet ikke komme på øen. Sådan var det i flere år og først i 1947 begyndte det påny at lysne.
Under krigen forsvandt alt arkivmateriale om Rindby Strand Grundejerforening. Materialet blev opbevaret i netop et af de sommerhuse, der blev revet ned af tyskerne. Efter krigen kom der igen gang i aktviteterne og der var nok at tage fat på for bestyrelsen, bl.a. spørgsmålet om erstatning for de nedrevne huse, men også spørgsmål som cykelskure ved færgen, jagt og jagtret, toiletter på stranden, el-forsyning - ja, på dagsordenen var stort set alt fra nøgenbadning til bekæmpelse af mosegrise... 50 års jubilæum I juni 1984 - den 16, for at være helt præcis, fejrede foreningen sit 50 års jubilæum. Det var en typisk dansk forsommerdag, overskyet og let blæst fra nordvest. I Restaurant Rindby var der reception i dagens anledning. Fadøl og snitter var bestilt, ligesom der var skikket bud til formanden for teknisk udvalg, til kommuneingeniøren, pressen, formændene for de to andre grundejerforeninger, de handlende samt selvfølgelig foreningens egne medlemmer. I løbet af dagen troppede ca. 60 gæster op, og gavebordet bugnede med alt fra checks til flasker med teaktræs-brun whisky.
I 1939 var der i “kolonien” tre købmænd, en grønthandel, en mælkehandel, et bageriudsalg, en rutebilstation og et badehotel. Foreningen havde desuden en campingplads ved Strandgården.
FAKTA
Bestyrelsen ved foreningens jubilæum i 1984 bestod af Holger Frøkjær (søn af foreningens første formand, J.P. Frøkjær), Esbjerg, Charles Jensen, Esbjerg, Kurt Lindquist, Esbjerg, Helge Rasmussen, Ribe, Ib Elbæk, Esbjerg, Poul Bækgård, Esbjerg og Knud Krog, Esbjerg. Et særligt festudvalg var nedsat og bestod af Charles Jensen, Ib Elbæk og Knud Krog.
SIDE 7
Og endnu 25 år Og også gennem de seneste 25 år har der været nok at gøre for en aktiv betyrelse. Eksempelvis kan nævnes oprettelse af en antenneforening, renovering af tennisbanen, etablering af egen hjemmeside på internettet og meget, meget mere.
1984-2009>
Sankthans blev i mange år fejret med to bål - et ved Vesterhavsbadet og et ved Rindby Strand. For nogle år siden enedes man dog om at et måtte være nok.
SIDE 8
FAKTA
25 års go’ historie... Billederne fra årets Sankthans-fest kan ses på foreningens hjemmeside...! Jo, Rindby Strand Grundejerforening er fulgt med tiden, og har - selvfølgelig - sin egen hjemmeside på internettet - blandt andet med en række gode og relevante links, så medlemmerne hurtigt kan finde de oplysninger, der ønskes. At beskrive det som en milepæl i foreningens historie er måske så meget sagt - men...
Rindby Strand Grundejerforenings hjemmeside findes på webadressen rsg-fanoe.dk. Her er der muligt at læse de seneste nyheder - bl.a. om vinterens eftersyn, foreningens bestyrelse kan kontaktes via mail, der er billedgalleri m.v., ligesom der også er en elektronisk udgave af medlemsbladet Rindbynitten.
Det er der så til gengæld en anden ting, der er: Bizz’en - den elektroniske færgebillet, der lynhurtigt sikrer overfarten for en bil incl. alle passagerer - og til en fornuftig rabatpris. Kun grundejere kan få en bizz, så lejere og endagsturister må altså se i vejviseren efter det tilbud. Til gengæld har de fastboende fanniker deres egen ø-bizz. I det hele taget har færge-forbindelsen mellem fastlandet og Fanø altid haft grundejerforeningens bevågenhed, og selv om det til tider er kommet til knubbede ord og harmdirrende skrivelser mellem foreningen og de skiftende rederier, er der en konstruktiv dialog om de udfordringer, der skal løses.
En anden ting, bestyrelsen har kastet sig ud i med stort engagement er vejledningen “Sommerhusområder på Fanø” - om arkitektur og landskab. Ideen med hæftet er at give inspiration til nybyggeri og ombygning, etablering af stakitter, hegn og belægninger, veje og stier m.v. Målet er at sikre og bevare Fanø og sommerhusområderne, så øen også i fremtiden overfor omverdenen fremstår både smuk, harmonisk og nænsomt tilpasset naturen. Hæftet er blevet til i et samarbejde mellem Rindby Strand Grundejerforening, Fanø Kommune samt de to øvrige grundejerforeninger, Grøndal og Fanø Vesterhavsbad
FAKTA Bestyrelsen har stået for renoveringen af foreningens bane. Den blev etableret på 9.000 kvadrat-alen, der var formålet af et selvstændigt interessentselskab, Rindby Lawn Tennisbane. Grundejerforeningen overtog banen i delsen af 1950’erne.
tenniskøbt til Strand begyn-
SIDE 9
Gode samarbejder Inden for de senere år er der desuden indledt et gensidigt samarbejde med skovlegepladsen og der er indgået en aftale med Fanø Jagtforening om regulering af kanin-bestanden på Fanø. Senest har der været et større projekt om renovering af centerområdet, hvor der er kommet ny belægning, cykelsti samt etablering af en “byport” - tiltag, der virker hastighedsdæmpende og dermed øger sikkerheden for de svage trafikanter. Blandt bestyrelsens udfordringer er - til stadighed - at sikre veje og stier i området, bl.a. ved at udlægge hø og halm, samt at sikre klitterne i området. Begge dele foregår i samarbejde med statsskovdistriktet. Desuden skal nævnes at bestyrelsen deltager i to årlige møder med Fanø Kommune, hvor aktuelle ting er til debat.
<1984-2009
LYKØNSKNING>
Et stort tillykke fra
SIDE 10
FAKTA
Fra Fanø Rådhus på Skolevej i Nordby lyder der et stort tillykke til Rindby Strand Grundejerforening i anledning af 75 års jubilæet. Lykønskningen kommer fra borgmester Erik Nørreby, der siden drengeårene selv har haft Rindby Strand som et tilflugtssted for afslapning og velvære. - Min morfar fik sig i 1934 et sommerhus ved Rindby Strand. Han var havnearbejder i Esbjerg og købte et lille stykke sandjord for næsten ingen penge. Dengang var landmændene kun glade for at komme af med deres klitjord. Dels fik de så en skilling i kassen, dels slap de for arbejdet med - og udgiften til at dæmpe sandflugten, fortæller Erik Nørreby.
Statistikken fortæller, at der er ca. 3.200 fastboende på Fanø. I sommerperioden mangedobles det tal til 25.-30.000 personer. Dermed er mætningspunktet ved at være nået. Fanø Kommune så dog gerne at turismen blev spredt mere ud over året, hvilket ville være til gavn for butikker og restaurationer.
Borgmesteren er i øvrigt selv en flittig bruger af Fanøs natur og rekreative muligheder. Derfor ser han heller ikke de store udfordringer i at drage af til fjernere himmelstrøg, når der er krydset ferie ind i hans egen kalender... - I højsæsonen er her jo en atmosfære uden lige, og så har vi en af Europas bedste badestrande. - Ofte, når jeg er til møder i København, tænker jeg på, hvor rart her er. Fred og ro. Vi har ikke en eneste lysregulering på Fanø. I København vælter biler, busser og cyklister rundt mellem hinanden, og der er en evig støj af motorer og båt-horn. I 1950’erne købte Erik Nørrebys far et sommerhus ved Rindby Strand, og i dag er det hans hustru, der er grundejer i området. - Så familien har haft en tilknytning til området i generationer, og vi nyder meget at komme ved Rindby Strand, fastslår han.
os på Fanø Rådhus Når Erik Nørreby ikke er borgmester er han ejendomsmægler - og det hænder da, at der er et sommerhus til salg i Rindby-området. - Men de er hurtigt væk, når det sker. Desuden er der lidt af en tradition for, at husene i området går i arv. Ejerne værner om dem, og når først børnene er voksne, og har haft deres oplever med rejser ud i den store verden, står de gerne på spring for at overtage husene efter forældrene. - På den måde er der huse, der har været ejet af samme familie i flere generationer, oplyser Erik Nørreby.
Erik Nørrebys morfar og far ejede sommerhuse ved Rindby Strand. I dag er det hustruen, der er grundejer.
FAKTA
Trods det beskedne antal fastboende borgere er Fanø en selvstændig kommune. Dog bliver der samarbejdet med Esbjerg Kommune på en række områder. Gæve fanniker købte i 1741 øen fri i Ribe, så allerede dengang stod selvstændigheden i høj kurs hos øens befolkning.
SIDE 11
Ikke flere grunde Som både borgmester og ejendomsmægler kan Erik Nørreby også fortælle, at der stort set ikke er ledige sommerhusgrunde tilbage i nærheden af Rindby Strand. - Der kommer heller ikke flere, hverken ved
Rindby eller andre steder på Fanø, understreger han. - Kommunen må slet ikke udstykke flere grunde, og selv om vi måtte, ville vi ikke gøre det. Vi har nået den mætningsgrad, der skal være. Nu gælder det om at sikre de bedst mulige forhold for de feriegæster, vi har - i en fornuftig og velafbalanceret orden med vore fastboende borgere. - Som kommune må vi være garant for, at der ikke sker en nedslidning af øen, samtidig med, at vi også skal sikre at øen udvikler sig i overensstemmelse med tiden og dens krav, lyder det fra borgmesteren, der slutter med endnu en lykønskning til den jubilerende forening.
POLITIK>
- Vi kan tale om alting...
Grundejerne mener jo ofte at de får for lidt for deres ejendomsskat...
SIDE 12
FAKTA
- For mig at se er der ikke noget, vi ikke kan tale om. På forhånd bliver der lavet en dagsorden, så alle ved, hvad der er “på tapetet”, og stemningen er som regel både afslappet og konstruktiv. Det er et rigtig godt samarbejde. Sådan betegner Fanø Kommunes borgmester, Erik Nørreby, rammerne om de to årlige møder, der bliver holdt mellem Fanø Kommune og grundejerforeningerne på øen.
I årevis har det været skik og brug, at Fanøs siddende borgmester holdt talen ved det årlige Sankthans-bål på stranden. Det har Erik Nørreby nu gjort flere gange, og det er en opgave, han glæder sig til hvert år. I 2009 er han desuden udset til at holde festtalen ved foreningens jubilæumsfest.
- Det er fællesmøder mellem os - altså Fanø Kommune - samt repræsentanter for Rindby Strand, Grøndal og Vesterhavsbadet. Sjældent konfrontation - Oftest handler møderne selvfølgelig om de ting, der optager grundejerne. Det kan være veje og stier, renholdelse, skiltning m.v., men der kan også være større projekter, der trænger sig på. - I tidens løb har der selvfølgelig af og til været optræk til konfrontation. Grundejerne synes jo ofte, at de får for lidt for deres ejendomsskatter, men vi prøver at være så imødekommende som vi kan, siger Erik Nørreby.
T
re gange i løbet af vinteren iklæder en delegation fra grundejerforeningen sig hue, handsker, halstørklæde og overfrakke - og så går turen ellers rundt til medlemmernes respektive sommerhuse. Alle bliver tjekket for ubudne gæster, vandog/eller stormskader, ulåste døre og åbne vinduer - ja, alt, hvad der kan springe i øjnene på grundejerforeningens repræsentanter. - Målet er sikkerhed og tryghed, fortæller bestyrelsens Hans Peter Jepsen, der i flere år har været ansvarlig for de årlige eftersyn. - I den vinter, der netop er bakket ud af kalenderen, opdagede vi 18 huse med ulåste døre... Ejerne er naturligvis blevet informeret, og det samme er ejerne af de huse, hvor vi af andre grunde bemærkede “noget”, der fik os til at studse, fortsætter han. - Hvert sted sætter vi i øvrigt en eftersyns-mærkat, så ejerne ved at vi har været der.
Før vinteren rinder i grøft og i grav... Allerede i de oprindelige vedtægter fra 1934 blev der lagt vægt på at der skulle holdes et “fornødent opsyn med huse og grunde i vinterhalvåret”. For medlemmerne betyder det tryghed. De kan forvente, at deres hus bliver “efterset” i løbet af vinteren, når stranden og husene ellers ofte ligger øde hen. Vind og vejr kan tilføje skade. Det samme kan personer for hvem “dit og mit” er et udflydende begreb. Så er det rart at vide, at der er nogen, der kigger forbi.
SIDE 13
Orientering på mail Hans Peter Jepsen fortæller desuden, at det mest optimale er at grundejerforeningens mange medlemmer bliver orienteret via e-mail. - Vi kan ikke altid forvente at træffe dem telefonisk, og at sende besked med traditionel post er både tidskrævende og forbundet med en udgift for foreningen. - En e-mail er gratis, den er fremme på sekunder, og er man ikke lige hjemme, så ligger den i indbakken, næste gang, man tænder sin PC. - Derfor vil jeg også gerne opfordre alle medlemmer til at oplyse deres mail-adresse til os.
TILBAGEBLIK>
I tre generationer er familien Husted Christensen kommet ved Rindby Strand.
SIDE 14
FAKTA
Med das og stearinlys Første gang, C.O. Husted kom på Fanø var han en barfordet og barbenet knægt på omkring de fem år. Han elskede det. Han elskede vandet og klitterne - og Rindbydagen med dens fest og farver - og de lyse sommeraftner med bål og familiehygge. ...- Og når de holdt øvelse med redningsbåden. Den blev trukket af heste... - Det må have været i begyndelsen af 30’erne. Vi kom der så ofte, vi kunne, men selvfølgelig kastede krigen en voldsom skygge over det. Vi var der, da den brød ud...Vi tog hjem!
Familien Husted Christensens første sommerhus ved Rindby hed COTAH - sammensat af forbogstaverne i børnenes navne. Det lå i første klitrække. Det næste hed Solhøj og lå ved Slunden. I 1960 byggede familien “Stampen” på Havstien - et hus, der i dag er overtaget af C.O. Husteds datter og svigersøn.
Efter krigen havde specielt C.O. Husteds far ikke lyst til at komme igen. Huset var nogenlunde uskadt, men den tilhørende garage var jævnet med jorden. Mor lånte pengene - Huset blev solgt, men mor savnede det. På et tidspunkt tog hun sagen i egen hånd, gik hen i Diskontobanken og lånte penge til et nyt hus Solhøj. Hun kunne ikke undvære Fanø, fortæller C.O. Husted, der med en fødselsattest fra 1925 kan se tilbage på et langt og travlt liv. Familien begyndte altså igen at komme på Fanø. Faderen fik “blod på tanden”. Nye tider tog fart, med fremgang, og i 1960 byggede familien Husted Christensen så “Stampen” på Havstien - et hus der stadig er i familiens eje.
- Ja, i dag er det gået “i arv” til min datter og svigersøn i Ikast. - Selv overtog min hustru og jeg det efter mine forældre, og nu er tredje generation - og såmænd også fjerde - altså på spil, men jeg kommer der da stadig. I dag er det som gæst, men jeg nyder hvert sekund, lyder det fra C.O. Husted, der i dag er blevet enkemand, men alderen til trods, har en andensals bolig i hjertet af det gamle Ribe.
FAKTA
Familien Husted Christensen solgte deres første hus - COTAH til en slagtermester fra Ribe. Solhøj blev afhændet til Provinsbanken, der dog senere rev det ned og byggede et nyt hus på grunden. Huset Stampen er derimod stadig i familiens eje, og vil sikkert være det i flere generationer endnu.
SIDE 15
Uden toilet, lys og køleskab - Når jeg tænker tilbage har der jo været en fantastisk udvikling. Rindby Strand var virkeligt “de fattiges Paradis”... - Som børn tænkte vi næppe over det, men det var et fristed for mine forældre - et sted, hvor de for en stund kunne glemme de lidt barske tider i specielt 1930’erne og 40’erne. - Ingen penge var der jo nok af, som man siger. Det var primitivt. Meget primitivt. Husene var små, så vi var tæt på hinanden. Der var intet toilet - kun et “das”. Strøm og lys kendte vi ikke til, hvorfor der heller ikke var hverken køleskab eller TV - men der var så meget andet... Som for at understrege, at tiden dengang var en anden, nævner C.O. Husted, at familiens første hus - i første klitrække - end ikke stod dem i 5.000 kroner. Incl. grund. - Værdierne har ændret sig - men jeg håber aldrig, at de ændrer sig for grundejerforeningen ved Rindby Strand. Det er et fællesskab og et fristed. For voksne og for børn. Jeg vil gerne ønske foreningen tillykke med jubilæet.
FÆRGEFARTEN>
Mellem Esbjerg og Fanø I farvandet mellem Esbjerg og Fanø er der normalt en forskel mellem højog lavvande på 1,30 meter.
FAKTA
For de fleste gæster på Fanø begynder ferien ikke, når de forlader deres indkørsel i Albertslund, Aalborg eller i Vissenbjerg. Den begynder, når de kører ombord på færgen. Flere gange i historiens lange løb har der været planer om at forbinde øen og fastlandet med en bro. Første gang var i slutningen af 30’erne og planerne var faktisk langt fremme - men verdenskrigen satte dem i bero. Da turismen efter krigen atter blomstrede op dukkede også bro-planerne op igen, men blev aldrig til andet end planer og snak - og den forstummende for alvor, da motorbåden Sønderho blev indsat i 1962 og bilfærgerne M/F Nordby og M/F Esbjerg blev indsat i 1964.
Under krigen var Fanø-færgerne flere gange mål for sabotagehandlinger. Værst - eller bedst - gik det i maj 1944, hvor en eksplosion flåede vogndækket op og ødelagde maskinen. Senere samme år blev en bombe sprængt. Skibets overbygning blev svært beskadiget og dækket ødelagt.
SIDE 16
Men mens broplanerne altså aldrig blev til noget, har færgefarten en meget lang historie bag sig - en historie, der kan følges helt tilbage til den sidste del af 1600-tallet. Fra privat til statseje Færgeriet var i århundreder i privat eje, men kom efterhånden under statslig kontrol, og i 1918 blev det overtaget af Postvæsenet - for en samlet pris af 225.000 kroner. Men der ventede store udfordringer forude, og det var vel også derfor bro-snakken af og til dukkede op. Et tiltagende problem var nemlig færgernes kapacitet med hensyn til at overføre biler. Adskillige sommerhusejere ved Rindby Strand kan endnu erindre, hvordan ventetider på helt op til otte timer i højsæsonen ikke var usædvanlig... I perioden 1925-26 blev der overført 120 biler. I 1932-33 var det tal steget til 9.000.
Den 30. april 1977 afgik den sidste postfærge i Europa på sin sidste tur. DSB overtog Fanøoverfarten, og drev det i en halv snes år - frem til 1997, hvor DSB-rederiet blev privatiseret og omdannet til det internationale Scandlines. Færgerne Esbjerg og Nordby blev taget ud af drift i efteråret 1998. De havde da sejlet støt mellem Esbjerg og Fanø i 34 år. Skibene blev solgt til en afrikansk fodboldspiller, og sejlede for egen kraft den lange vej til den vestafrikanske stat Nigeria. Her blev færgerne sat ind i det store floddelta ved hovedstaden Lagos. Fenja og Menja De to aldrende færger blev afløst af to smukke nybygninger fra Mors - Fenja og Menja. Sidstnævnte sejlede sin første tur i juli 1998. I september fulgte Fenja trop. Hver færge kan rumme 386 rejsende, 35 biler og 60 cykler. I 1999 overførte de to færger i alt 276.038 biler og 1.746.216 passagerer. I øvrigt skulle det ikke være første gang, to skibe har båret disse navne. Sagnet fortæller, at to skippere opkaldte deres skibe efter de to forjættende jættekvinder Fenja og Menja. Skipperne havde engang gjort disse to kvinder en tjeneste, og som tak fik de hver en kværn, der kunne male salt. Skipperne sejlede derpå omkring og solgte salt i havnene - men en dag i en storm strandede de, den ene på en banke, der fik navnet Menjø - Mandø - det andet på en banke, der blev kaldt Fenjø - Fanø. Begge skibes ladninger af salt flød ud i havet, med det resultat, at vandet ved disse øer i dag er mere salt end længere mod syd.
Motorbåden Sønderho afløste i 1962 sin forgænger Nøne, der forliste søndag eftermiddag den 15. juli samme år. Da det gode skib Nøne forliste Bortset fra sabotagehandlingerne under 2. verdenskrig har det været småt med uheld og ulykker for Fanøoverfarten. I juli 1962 gik det dog galt, da motorbåden Sønderhos forgænger - Nøne - forliste. En manglende stopklods førte til at roret kom ind i skruen og slog hul i bunden af det gamle skib. Bådføreren fik dog sejlet båden op på en mudderbanke, og de over 100 passagerer blev reddet i land af tililende både. Inden Nøne kort efter væltede om på siden, blev oppakninger, cykler og knallerter også bjerget.
FAKTA
I dag løser man kun færgebillet for at komme til Fanø. Ikke for at komme derfra igen. Ordningen blev i sin tid indført for at spare udgifter til administration. For rejsende, der gæster øen for første gang, kan det give pudsige oplevelser, når de - forgæves - må lede efter et billetsalg ved færgelejet i Nordby. Overfartstiden er i øvrigt på blot 12 minutter.
SIDE 17
OP- OG NEDTURE >
Kirsten Rohde er den eneste kvindelige formand i foreningens historie. I alt blev det til 18 år i bestyrelsen.
En kvindes hånd... Kun fem formænd på 75 år. Det vidner om engagement og lyst samt fuld opbakning, mener den eneste kvindelige formand.
Adskillige opture - ganske få nedture. Det er hvad Kirsten Rohde, grundejerforeningens eneste kvindelige formand gennem årene, kan berette om. 18 år i bestyrelsen blev det til. Heraf en god håndfuld som formand. - Noget af det, jeg ser tilbage på er de faste strandrensninger. “Sigger”, købmanden, der stegte frikadeller og truttede i trompet - og for turisterne blev det også et tilløbsstykke. Det foregik hvert år i maj. Det var herligt! Kontingentet op med en 10’er
- En anden historie er dengang vi i ‘99 hævede kontingentet med 10 kr. årligt til generalforsamlingens store moro.
SIDE 18
FAKTA
De fremmødte medlemmer skulle alle lige hjem og spørge deres koner... Men der har også været episoder, der var knap så muntre. En af dem var sagen om distoteksgrunden - grunden på hjørnet af Kirkevej og Slunden. - Nogen ville købe den og etablere et diskotek, hvilket grundejerne til gengæld bestemt ikke ønskede. - Resultatet blev at vi selv købte grunden, og kom til at hænge på den i halv snes år. - Sådan har det været, op og ned - dog mest op. - Og når jeg, som tidligere formand, her får lov til at sige lidt, skal det være et stort - og fra hjertet - tillykke! Tre æresmedlemmer
I tidens løb er der udnævnt tre æresmedlemmer af foreningen. De tre er: Jens Peter Frøkjær, Holger Frøkjær og Carl Johan Sørensen.
Kun fem formænd er det blevet til på de 75 år. Den første var Jens Peter Frøkjær, der også var initiativertager til og medstifter af foreningen. Han blev efterfulgt af Bruno Andersen, der var formand frem til sin død. Herefter fulgte Holger Frøkjær, inden Kirsten Rohde tog over. I dag er det, som bekendt, Jørgen Elsted Hansen, der beklæder formandsposten.
RINDBYSANGEN
Melodi: Den danske sang Den danske sommer har glade toner, der stiger stille som lyd af malm fra grønne enge og skovens kroner, fra sandgrå klitter med marehalm men stærkest mærker vi sangen bruse i bølgeslaget, der går mod land, og bæres ind over helm og huse med solens stråler ved Rindby Strand. Et fredfyldt fristed blev her os givet, hvor lyset skifter fra gry til kvæld, vi henter sundhed til hverdagslivet, der virker lyst under flagets smæld, og kinden brunes mens sindet lettes af salte vinde og solens brand, men milde nætter som stjerner flettes i vore minder om Rindby Strand.
Her er hvert barn som de bølger kåde ved frigjort leg i det skære sand, og muntre smil løser hver en gåde, som binder tanken i barnets land. Vil skyer komme med mørke skygger, et sundt humør holder mod dem stand og giver styrke, når vi os hygger med sommerglæder ved Rindby Strand. Lad livet skifte og vinter komme, vi går med sang mod den triste tid, vi ved, når sommerens liv er omme, at vi vandt venskab ved fælles id, og derfor glædes vi vi med hverandre ved sammenholdet i fælles land, det giver sollys, hvor vi skal vandre, når bort vi drager fra Rindby Strand.
