JOSEPH HAYDN
SKABELSEN Hob. XX1:2 SKALBORG KIRKE Lørdag den 6. marts 2010 kl. 15.00 THISTED KIRKE Søndag den 7. marts 2010 kl. 15.00
Thisted Kirkes Drenge-Mandskor Nordjyske Strygere Medlemmer af Aalborg Symfoniorkester Margrethe Smedegaard, sopran Morten Krogh Mortensen, tenor Matts Johansson, bas Preben Nørgaard Christensen, dirigent
Margrethe Smedegaard, sopran. Hun er uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium i 2006 hos Dorte Steengaard og Lars Thodberg Bertelsen. Er ansat som underviser ved Løgumkloster og Vestervig Kirkemusikskoler samt sanglærer ved Skt. Clemens drengekor, Århus. Der udover er hun korkonsulent ved FUK (Folkekirkens Ungdomskor) og tilknyttet Huskunstnerordningen under Statens Kunstråd. Margrethe er en ofte benyttet solist rundt omkring – ofte i kirkemusikalsk sammenhæng, ved oratorie opførelser, hvor hun har sunget sopran-partiet i bl.a. i Haydns ”Skabelsen” og ”Nelson-messe” samt Händels "Messias". Morten Krogh Mortensen, tenor. Morten Krogh Mortensen, tenor, er diplomuddannet sanger hos Dorthe Steengaard fra Nordjysk Musikkonservatorium juni 2007. Har desuden en bachelor i musikvidenskab fra Aalborg Universitet. Efter studiet har Morten ydermere taget undervisning hos Kristian Sørensen, Leipzig. Gennem sin studietid deltog Morten bl.a. i mesterkuser hos Friedrich Gürtler, Kristian Sørensen og Jan Lund og sang i studieopsætninger Monostatos i Mozarts ”Tryllefløjten” og Acis i opsætningen af Händels ”Acis og Galatea”. Morten har fast plads i Vokalensemblet Mundus Vocalis og turnerer for tiden også med Nordjysk Operakompagni i deres bearbejdede opsætning af Mozarts ”Teaterdirektøren” (Der Schauspieldirektor). Morten ynder at synge sange, romancer og lieder og har desuden et stort kirkeligt repertoire. Dette har medført flere koncerter i kirker, sang- og musikforeninger, senest i Viborg Domkirke samt sangselskabet i Århus Societas Pro Musica. Matss Johansson, Göteborg, bas. Medlem af Vokalkvartetten VOX, der som den eneste vokalkvartet i Norden har fuldtidsansatte sangere. Barbara Bonney er kunstnerisk leder og vokal coach. Ensemblets arbejde spænder fra tidlig barokmusik til den nutidige kunstmusik, som VOX regelmæssigt synger på festivaler i Europa. Preben Nørgaard Christensen, dirigent. Preben Nørgaard Christensen der er Thisted Kirkes Drenge-Mandskors faste dirigent er uddannet på Nordjysk musikkonservatorium hos domorganisterne Niels Åge Bundgaard og Freddy Samsing samt organist Kurt Levorsen. Videregående studier hos bl.a. David Sanger, London og Pierre Cogen, Paris. Studier i drengekorledelse år 2000 hos John Scott på korskolen ved St. Pauls Cathedral i London. Fra 1980-86 var han organist ved Bistrupkirken i Hjørring, og siden 1986 har han været organist og kantor ved Thisted kirke. Siden 1987 endvidere lærer i orgel ved Vestervig kirkemusikskole, og i 1987 stiftede han Nordvestjysk Brass Band som han dirigerede fra 1987-1999, med dette orkester vandt han adskillige konkurrencer i ind og udland, bl.a. Danmarksmesterskabet i 1994. Hans koncertvirksomhed omfatter koncerter i ind og udland, TV og Radio som organist, akkompagnatør og som dirigent for Danske Brass Bands, Prinsens Livregiments Musikkorps, Aalborg Symfoniorkester og Thisted kirkes drenge-mandskor. Siden 1986 har han været tilknyttet Aalborg Symfoniorkester som assistent på cembalo og orgel. Endvidere er han en udmærket Euphoniumblæser, og blev som sådan vinder af solistprisen, ved den internationale musikkonkurrence i Polen 1987. I perioden 2000-2001 var han dirigent for Aarhus Brass Band, med hvilket han vandt Danmarksmesterskabet for Brass Bands i november 2000, og blev prisvinder ved De Europæiske mesterskaber for Brass Bands i Montreux maj 2001. Han har endvidere medvirket i talrige pladeindspilninger som organist dirigent og euphoniumblæser. I 1993 modtog han Sparekassen Thy´s lederpris, i 1994 modtog han Viborg Amtsmusikudvalgs hæderspris og i 2007 var han den første modtager af Grethe & Jørgen P. Bornerups fonds nyindstiftede Kulturpris. Thisted kirkes drenge-mandskor regnes blandt de bedste drenge-mandskor i Danmark. Koret medvirker ved alle højmesser i Thisted kirke, men har endvidere en udstrakt international koncertvirksomhed der har bragt koret rundt i Europa, USA og Australien. Desuden har Thisted kirkes drenge-mandskor markeret sig på fornem vis gennem sine talrige oratorieopførelser, bl.a. i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester.
Nordjyske Strygere, suppleret med blæsere fra Aalborg Symfoniorkester. Musikerne i Nordjyske Strygere er hentet blandt de professionelle musikere i Aalborg Symfoniorkester, musikskolelærere samt udvalgte elever fra Musikskolerne, Musikkonservatoriet og Aalborg Universitet. Den kunstneriske ledelse af orkestret varetages af Taras Danylyuk, der også er koncertmester i orkestret. Taras Danylyuk er violinist i Aalborg Symfoniorkester, uddannet i Kiev og i 12 år direktør for og musiker i det verdenskendte strygeorkester, Kiev Chamber Orchestra. Joseph Haydn (1732-1809): Skabelsen (1796-98) Haydn og Mozart bliver ofte nævnt i samme åndedrag. I deres musik har de da også gensidigt inspireret hinanden, men i deres liv var de modsætninger. Mozart blev født i en gennemmusikalsk familie og blev allerede som barn tiljublet som et geni af fyrster og adelige. Til gengæld døde han glemt og forgældet. Franz Joseph Haydn blev født i 1732, 24 år før Mozart, som søn af en karetmager, og trods et uomtvisteligt musikalsk talent måtte han i sine unge dage hutle sig igennem som akkompagnatør og kammertjener. Først i 1761 fik han et rimeligt levebrød, da han blev ansat som kapelmester hos den musikglade fyrst Esterházy med ansvar for dennes musikere og sangere. Om sommeren gjorde han tjeneste på fyrstens pragtslot i Eisenstadt, om vinteren i palæet i Wien. Han forblev i tjenesten i næsten 30 år indtil fyrsten døde, og hans efterfølger opløste kapellet. Ved et tilfælde var den engelske impresario Peter Salomon netop da i Wien, og han overtalte Haydn til at medvirke ved en række koncerter i London, hvortil han skulle komponere 12 nye symfonier, de såkaldte "London-symfonier". Både musikalsk og økonomisk blev turnéen en succes, men det der gjorde størst indtryk på Haydn, var mødet med den blomstrende engelske kor tradition. Under dette sit første ophold i London i 1791 var Haydn tilhører i den storslåede Westminster Abbey, hvor man afholdt den årlige Händel-festival. Her fik han lejlighed til at overvære opførelser af både Messias og Israel i Egypten, og man opfordrede ham til at skrive nogle tilsvarende oratorier. Værkerne, opførelserne og London-publikummets begejstring vakte hans interesse for selv at skrive oratorier. To andre personer indså også, at der var muligheder i Haydn som oratorie-komponist. Den ene var Haydns engelske agent J.P. Salomon, der kom med en egnet oratorie-tekst på engelsk. Den havde han fået af en engelsk kapelmester, og den baserede sig på skabelsesberetningen i Bibelen (1. Mos.) og på den engelske digter John Miltons Paradise Lost (Det tabte Paradis). Hvem der egentlig er ophavsmanden til librettoen ved man trods grundig forskning stadigvæk ikke. Men det var sandsynligvis en tekst, der egentlig havde været skrevet til Händel. Kort sagt var der lagt op til, at Haydn kunne blive Händels arvtager på oratorie-området. Den anden mellemmand var Baron von Swieten, en østrigsk diplomat og mæcen. Van Swieten var formand i en adelig loge, der organiserede oratorieopførelser for i Wiens højeste kredse. Logens ideal var Händel, selv om man fandt stilen i hans værker ret forældet, så baronen fik bl.a. Mozart til at arrangere Händels værker om til noget mere tidssvarende. Van Swieten og hans venner tilbød Haydn den uhyrlige sum af 600 dukater for at skrive et nyt oratorium over den anonyme engelske libretto det var langt mere, end den store Haydn ellers kunne tjene på et helt år. Haydn begyndte på Skabelsen i efteråret 1796 og blev færdig i foråret 1798. Han havde aldrig nogensinde brugt så lang tid på en enkelt komposition, men dels var det et omfangsrigt stykke, og dels havde han store ambitioner. Det mest krævende afsnit var orkesterindledningen, beskrivelsen at kaos, en at værkets mest originale og overrumplende dele, hvor de musikalske byggesten med vilje skurrer og nægter at falde på plads. Haydn brugte også megen tid på at udvikle værkets særlige musikalske stil. Forbilledet var ganske vist Händel, men barokstilen var utidssvarende. Haydn var tidens førende komponist og repræsenterede den wienerklassiske stil bedre end nogen anden, men selv for ham var det en svær opgave at genopfinde oratorie-genren. Skabelsen er det første oratorium i musikhistorien, som originalt er udgivet på både engelsk og tysk. I Danmark er der tradition for at benytte den tyske version, men ved denne opførelse får publikum en enestående mulighed at høre værket opført på engelsk. Med tankerne ledende tilbage til netop den engelske kor tradition, hvor komponisten fandt sin inspirationskilde.
Skabelsen fik sin første opførelse i Wien for 200 år siden, i april 1798, og det blev en overvældende succes. Få år senere blev værket opført overalt i Europa. Haydn tilbragte sine sidste år som en velhavende mand i Wien. Han var nu Europas mest kendte komponist og blev overdynget med hædersbevisninger. Med årene svigtede kræfterne og den sidste koncert, han overværede, var i marts 1808 en opførelse af Skabelsen, dirigeret af Mozarts påståede banemand Salieri. Han døde en fredelig død i hjemmet i Wien i 1809, 18 år efter Mozart. Ved sørgemessen opførtes Mozarts Requiem.
FØRSTE DEL Haydn indleder sit værk med at give en musikalsk skildring af tiden før skabelsen: Forestillingen om Kaos. Og så følger skabelsens 7 dage: 1. dag. Ærkeenglen Rafael (bas) forkynder: I begyndelsen skabte Gud himmel og jord. Og ærkeenglen Uriel (tenor) fortsætter, støttet af koret: Der blev skabt lys og mørke; orden i stedet for kaos, og en ny verden udspringer af Guds ord. 2. dag. Rafael fortsætter: Og Gud skabte himmelhvælvingen og delte vandene i dem der var under himlen og over himlen. For at adsprede sine tilhørere under de mange opremsninger former Haydn dette recitativ næsten som en quiz: først illustreres handlingen i orkestret, så den dannede tilhører kan gætte på, hvad det mon kan være; og først derefter kommer løsningen: heftige storme, drivende skyer, gnistrende lyn, tordenskrald, regn, hagl og blide snefnug. Nu kommer den tredje ærkeengel Gabriel (sopran) til stede og beretter med støtte af koret, hvordan englene forbavses over skaberværket og synger Herrens pris. 3. dag. Rafael fortæller videre, at Herren deler verden op i land og vand, og i en forrygende ny "quiz"arie kan vi gætte, hvad der er hvad: det brølende hav, de takkede bjerge og sletten, hvor den brede flod snor sig mageligt, og endelig den stille dal, hvor den klare bæk pludrer rask af sted. Gabriel fortsætter med at fortælle om græs og urter, blomster og træer, Tilsyneladende har Haydn fundet det for vanskeligt at illustrere de forskellige grøntsager i toner, så i stedet lader han blot Gabriel synge sin beretning i ophøjet skønhed. Og traditionen tro slutter englene denne tredje dag med at stemme lyren og synge Herrens pris, for Han har klædt himmel og jord i herlig pragt! 4. dag. Ærkeenglen Uriel skildrer skabelsen af sol, måne og stjerner, og da værket jo nu er halvt til ende forener de 3 ærkeengle sig med alle de menige engle i en jubelsang : Himlene fortæller om Guds storhed - Hans hænders værk tegner sig på firmamentet. Og ganske vist hvilede Herren først på den syvende dag - men allerede her på dette sted har Haydn ment, at hans tilhørere skulle have en pause. ANDEN DEL 5. dag. Gabriel beretter nu om skabelsen af fisk og fugle, og i den virtuose "fugle arie" fortælles om den stolte ørn, den glade lærke, de kurrende duer og sidst, men så sandelig ikke mindst den lille nattergal, som her ved skabningens begyndelse ikke er stemt til klage, men kun til yndig sang. Rafael fortæller nu, ledsaget af mørke, dybe strygere om de store hvalfisk på det dybe vand. Og for at vi nu ikke skal glemme alle de mange ting, der er skabt, så gentager de 3 ærkeengle hele historien én gang til, og englekoret stemmer i: Herren er stor, stor er hans magt, og evigt, evigt varer hans ry! 6. dag. Det er så dyrenes dag. I et prægtigt recitativ beretter Rafael, om den brølende løve, den smidige tiger, den hurtige hjort og den ædle hest. Senere følger det gumlende kvæg, det blide får , en sværm af insekter og krybende slanger.
I den følgende arie lovprises alle de levende skabninger, men, men - der mangler jo noget. Noget som kan være taknemmelig for Guds værk, noget der kan prise Guds godhed: Mennesket ! Og så synger Uriel om manden, skabt med værdighed og højhed, begavet med skønhed, styrke og mod, naturens konge. I disse ligestillingens tider giver det mænd lidt af selvtilliden tilbage at læse sådanne linjer! Men også kvinden prises højt, som hun smiler til ham i kærlighed, lykke og fryd ! Det tjener Haydn til ære, at han præsenterer de to køn med nøjagtig den samme, ophøjede musik. Og endnu engang må englekor og ærkeengle kappes om lovsang til Herren. TREDJE DEL 7. dag er hviledagen, og det er ikke let at omsætte i en dramatisk musikalsk fremstilling. I stedet præsenteres de 2 første mennesker, Adam og Eva, der har slumret på rosenskyer, og som nu vågner op til den første morgen, hånd i hånd går de gennem Paradiset for at begynde dagens arbejde: at synge Herrens pris. I en lang og vidunderlig duet med kor får vi nu gentaget skabelsens faser indtil mindste detalje, sluttende med en storslået lovsang i koret. Først her opdager vi, at også Haydn har sin egen lille skabelsesberetning: Jo længere vi kommer i værket, jo dristigere og mere storslået bliver musikken. Først her sætter Haydn kronen på værket. Lovsangen følges op af en gribende samtale mellem Adam og Eva, hvoraf det klart fremgår, at han skal lede og bestemme, hun skal følge og adlyde: Din vilje er min lov, som det hedder. Teksten giver således et glimrende indblik i det kvindesyn, som man(d) havde i datidens England. Disse tanker følges op i en lang duet mellem Adam og Eva, og føles teksten reaktionær, kan ingen undgå at bemærke, at Haydn her har skrevet aldeles dejlig musik. Men den gamle fyrstetjener ved også, hvordan man gør lykke hos de fine, hos dem der betaler. Miltons epos hedder som nævnt Paradise Lost, og har naturligvis den pointe, at mennesket mistede paradiset, fordi det ikke kunne modstå fristelsen til at spise af kundskabens træ. Men således ikke hos Haydn. Han stopper op, lige før katastrofen indtræder, og lader en sidste gang Uriel komme til orde: O, lykkelige par, og evigt lykkelige, hvis ikke en falsk forvildelse forfører jer til at ønske jer mere, end I har, og til at vide mer, end I bør !!! Eventuelle protester bliver her druknet i den sidste, ultimative lovsang, der omfatter alle de medvirkende: Herren er stor, hans pris skal vare i al evighed. Amen. FØRSTE DEL 1a. Introduktion. Fremstillingen af kaos. Raphael: In the beginning God created the heaven, and the earth; and the earth was without form and void; and darkness was upon the face of the deep. Kor: And the spirit of God moved upon the face of the waters; and God said: Let there be Light, and there was Light. Uriel: And God saw the Light, that it was good; and God divided the Light from the darkness. 1b. Arie (Uriel) Uriel: Now vanish before the holy beams the gloomy, dismal shades of dark; the first of days appears. Disorder yields to order fair the place. Affrighted fled hell’s spirits black in throngs; down they sink in the deep of abyss to endless night.
Kor: Despairing, cursing rage attends their rapid fall. A new created world springs up at God’s command. 2a. Recitativ (Raphael) Raphael: And God made the firmament, and divided the waters, which were under the firmament, from the waters, which were above the firmament, and it was so. Outrageous storms now dreadful arose; as chaff by the winds are impelled the clouds. By heaven’s fire the sky is enflamed, and awful rolled the thunders on high. Now from the floods in steams ascend reviving showers of rain, the dreary wasteful hail, the light and flaky snow. 2b. Kor (Gabriel) Gabriel: The marv’lous work beholds amaz’d the glorious hierarchy of heav’n, and to th’ethereal vaults resound the praise of God, and of the second day.
Kor: And to th’ethereal vaults resound the praise of God, and of the second day. 3a. Recitativ (Raphael) Raphael: And God said: Let the waters under the heaven be gathered together unto one place, and let the dry land appear; and it was so. And God called the dry land: Earth, and the gathering of waters called he seas; and God saw that it was good. 3b. Arie (Raphael) Raphael: Rolling in foaming billows uplifted roars the boist’rous sea. Mountains and rocks now emerge their tops into the clouds ascend. Thro’ th’open plains outstretching wide in serpent error rivers flow. Softly purling glides on thro’ silent vales the limpid brook. 4a. Recitativ (Gabriel) Gabriel: And God said: Let the earth bring forth grass, the herb yielding seedand the fruittree yielding fruit after his kind, whose seed is in itself upon the earth; and it was so. 4b. Arie (Gabriel) Gabriel: With verdure clad the fields appear delightful to the ravish’d sense; by flowers sweet and gay enhanced is the charming sight. Here vent their fumes the fragrant herbs; here shoots the healing plant. By load of fruits th’expanded boughs are press’d; to shady vaults are bent the tufty groves; the mountain’s brow is crown’d with closed wood. 5a. Recitativ (Uriel) Uriel: And the heavenly host proclaimed the third day, praising God and saying: 5b. Kor Kor: Awake the harp, the lyre awake! In shout and joy your voices raise; in triumph sing the mighty Lord! For he the heavens and earth has clothed in stately dress. 6a. Recitativ (Uriel) Uriel: And God said: Let there be lights in the firmament of heaven to divide the day from the night and to give light upon th earth; and let them be for signs and for seasons and for days and for years. He made the stars also.
6b. Recitativ (Uriel) Uriel: In splendor bright is rising now the sun and darts his rays; an am’rous, joyful, happy spouse, a giant proud and glad to run his measur’d course. With softer beams and milder light steps on the silver moon thro’ silent night. The space immense of th’azure sky innum’rous host of radiant orbs adorns, and the sons of God announced the fourth day in song divine proclaiming thus his power: 6c. Kor (Gabriel, Uriel, Raphael) Kor: The heavens are telling the glory of God. The wonder of his works displays the firmament. Engle: To day, that is coming, speaks it the day; the night, that is gone, to following night. Kor: The heavens are telling… Engle: In all the lands resounds the word, never unperceived, ever understood. Kor: The heavens are telling…
ANDEN DEL 7a. Recitativ (Gabriel) Gabriel: And God said: Let the waters bring forth abundantly the moving creature, that hath life, and fowl, that may fly above the earth in the open firmament of heaven. 7b. Arie (Gabriel) Gabriel: On mighty pens uplifted soars the eagle aloft, and cleaves the sky in swiftest flight to the blazing sun. his welcome bids to morn the merry lark, and cooing calls the tender dove his mate. From ev’ry bush and grove resound the nightingale’s delightful notes. No grief affected yet her breast, nor to a mournful tale were tun’d her soft enchanting lays. 8a. Recitativ (Raphael) Raphael: And God created great whales, and ev’ry living creature that moveth, and God blessed them, saying: Be fruitful all, and multiply! Ye winged tribes, be multiplied, and sing on ev’ry tree! Multiply, ye finny tribes, and fill each wat’ry deep! Be fruitful, grow and multiply! And in your God and Lord rejoice! And the angels struck their immortal harps, and the wonders of the fifth day sung.
8b. Terzet (Gabriel, Uriel, Raphael) Gabriel: Most beautiful appear, with verdure young adorn’d, the gently sloping hills. Their narrow, sinuous veins distil in crystal drops the fountain fresh and bright. Uriel: In lofty circles plays, and hovers thro’ the sky the cheerful host of birds. And in the flying whirl the glitt’ring plumes are dy’d as rainbows by the sun. Raphael: See flashing thro’ the wet in thronged swarms the fry on thousand ways around. Upheaved from the deep, th’immense Leviathan sports on the foaming wave. Alle: How many are thy works, o God! Who may their numbers tell? Who? O God! 8c. Kor Kor: The Lord is great, and great his mignt, his glory lasts for ever and evermore. 9a. Recitativ (Raphael) Raphael And God said: Let the earth bring forth the living creature after his kind; cattle and creeping thing, and beasts of the earth after their kind. 9b. Recitativ (Raphael) Raphael: Strait opening her fertile womb, the earth obey’d the word, and teem’d creatures numberless, in perfect forms and fully grown. Cheerful roaring stands the tawny lion. In sudden leaps the flexible tiger appears. The nimble stag bears up his branching head. With flying mane and fiery look, impatient neighs the sprightly steed. The cattle in herds already seeks his food on fields and meadows green. And o’er the ground, as plants, are spread the fleecy, meek and bleating flock. Unnumber’d as the sands in whirl arose the host of insects. In long dimensions creeps with sinuous trace the worm. 9c. Arie (Raphael) Raphael: Now heav’n in fullest glory shone; earth smiles in all her rich attire. The room of air with fowl is fill’d; the water swell’d by schoals of fish; by heavy beasts the ground is trod. But all the work was not complete. There wanted yet that wond’rous being, that grateful should God’s pow’r admire, with heart and voice his goodness praise.
10a. Recitativ (Uriel) Uriel: And God created man in his own image. In the image of God created he him. Male and female created he them. He breathed into his nostrils the breath of life and man became a living soul. 10b. Arie (Uriel) Uriel: In native worth and honour clad, with beauty, courage, strength adorn’d, to heav’n erect and tall, he stands a man, the Lord and King of nature all. The large and arched front sublime of wisdom deep declares the seat, and in his eyes with brightness shines the soul, the breath and image of his God. With fondness leans upon his breast the partner for him form’d, a woman fair and graceful spouse. Her softly smiling virgin looks, of flow’ry spring the mirror, bespeak him love, love and joy and bliss. 11a. Recitativ (Raphael) Raphael: And God saw ev’ry thing, that he had made; and behold it was very good; and the heavenly choir in song divine thus closed the sixth day. 11b. Kor Kor: Achieved is the glorious work: the Lord beholds it and is pleas’d. in lofty strains let us rejoice. Our song let be the praise of God! Gabriel, Uriel: On thee each living soul awaits; from thee, o Lord, they beg their meat. Thou openest thy hand, and sated all they are. Gabriel: But as to them thy face is hid, with sudden terror they are struck. Thou tak’st their breath away; they vanish into dust. Engle: Thou lett’st thy breath go forth again, and life with vigour fresh returns. Revived earth unfolds new force and new delights. Kor: Achieved is the glorious work. Our song let be the praise of God! Glory to his name for ever; he sole on high exalted reigns, hallelujah. TREDJE DEL 12a. Recitativ (Uriel) Uriel In rosy mantle appears, by tunes sweet awak’d, the morning young and fair. From the celestial vaults pure harmony descends on ravished earth. Behold the blissful pair, where hand in hand they go! Their flaming looks express, what feels the grateful heart.
A louder praise of God their lips shall utter soon. Then let our voices ring, united with their song! 12b. Kor (Eva, Adam) Eva, Adam: By thee with bliss, o bounteous Lord, the heav’n and earth are stor’d. this world, so great, so wonderful, thy mighty hand has fram’d. Kor: For ever blessed be his pow’r! His name be ever magnified! Adam: Of stars the fairest, o how sweet thy smile at dawning morn! How brighten’st thou, o sun, the day thou eye and soul of all! Eva, Adam, Kor: Proclaim in your extended course th’almighty pow’r and praise of God! Eva: And thou, that rules the silent night, and all ye starry host, spread wide and ev’ry where his praise in choral songs about! Adam: Ye strong and cumbrous, strong elements, who ceaseless changes make, ye dusky mists and dewy steams, who raise and fall thro’ th’air, resound the praise of God our Lord! Eva, Adam, Kor: Resound the praise of God, our Lord! Great his name, and great his might. Eva: Ye purling fountains tune his praise, and wave your tops, ye pines! Ye plants exhale, ye flowers breathe at him your balmy scent! Adam: Ye that on mountains stately tread, and ye, that lowly creep, ye birds, that sing at heaven’s gate, and ye, that swim the stream, ye living souls extol the Lord! Eva, Adam, Kor: Ye living souls extol the Lord! Him celebrate, him magnify! Adam, Eva: Ye valleys, hills, and shady woods, our raptur’d notes ye heard; from morn to ev’n you shall repeat our grateful hymns of praise. Eva, Adam, Kor: Hail, bounteous Lord! Almighty, hail! Kor: Thy word call’d forth this wond’rous frame. Thy pow’r adore the heav’n and earth; we praise thee now and evermore. 13a. Recitativ (Adam, Eva) Adam: Our duty we performed now in off’ring up to God our thanks. Now follow me, dear partner of my life! Thy guide I’ll be, and ev’ry step pours new delights
into our breast, shews wonders ev’ry where. Then may’st thou feel and know the high degree of bliss, the Lord allotted us, and with devoted heart his bounty celebrate. Come, come, follow me! Thy guide I’ll be. Eva: O thou, for whom I am! My help, my shield, my all! Thy will is law to me. So God, our Lord, ordains, and from obedience grows my pride and happiness. 13b. Duet (Adam, Eva) Adam: Graceful consort! At thy side softly fly the golden hours. Ev’ry moment brings new rapture; ev’ry care is put to rest. Eva: Spouse adored! At thy side purest joys o’erflow the heart. Life and all I am, all I am is thine; my reward thy love shall be. Adam, Eva: The dewdropping morn, o how she quickens all! The coolness of ev’n, o how she all restores! How grateful is of fruits the savour sweet! How pleasing is of fragrant bloom the smell! But without thee what is to me the morning dew, the breath of ev’n, the sav’ry fruit, the fragrant bloom! With thee is ev’ry joy enhanced, with thee delight is ever new; with thee is life incessant bliss; thine it whole shall be. 14a. Recitativ (Uriel) Uriel O happy pair, and always happy yet, if not misled by false conceit, ye strive at more, as granted is, and more to know, as know ye should. 14b. Kor Kor Sing the Lord ye voices all! Utter thanks ye all his works! Celebrate his pow’r and glory! Let his name resound on high! Kor, Soli The Lord is great; his praise shall last for aye. Amen. Sing the Lord, utter thanks. The Lord is great; his praise shall last for aye. Amen.
