JAMMERBUGT KOMMUNE Referat
Det lokale beskæftigelsesråd
06.10.2011 kl. 16:30 Mødelokale 1, Brovst Rådhus
1/9
Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 6. oktober 2011 1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................................................. 3 2. Godkendelse af referat ..................................................................................................................... 3 3. Meddelelser ........................................................................................................................................ 3 4. Endelig godkendelse af Beskæftigelsesplan for 2012 ................................................................. 3 5. Ansøgning om projektstøtte ............................................................................................................. 4 6. Status vedr. rotationsprojekter ......................................................................................................... 6 7. Status over aktuelle virksomhedspraktikker .................................................................................. 7 8. Status vedr. kompetenceudviklingsprojektet v. erhvervschefen ................................................ 7 9. Beskæftigelseschefen orienterer ..................................................................................................... 7 10. Udmelding af indsatsområder 2012 .............................................................................................. 8 11. Eventuelt ........................................................................................................................................... 8
2/9
1. Godkendelse af dagsorden Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: Dagsordenen er godkendt Fraværende den 6. oktober 2011: Ejnar Sørensen (DA) Helle Bak Andreasen (Danske Handicaporganisationer) Kirsten Andersen (Danske Handicaporganisationer)
2. Godkendelse af referat Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: Referat godkendt
3. Meddelelser D. 25. august sendte vi link til nyhedsbrev fra CABI som direkte henvender sig til de lokale beskæftigelsesråd. Hvis der er kommentarer, kritik, ønsker etc. til nyhedsbrevet vil forvaltningen gerne formidle det til CABI. Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: Nyhedsbrevet fremstår kompetent, dog er det tidskrævende.
4. Endelig godkendelse af Beskæftigelsesplan for 2012 Sagsfremstilling Ændringer/tilføjelser som er kommet til siden mødet d. 18. august 2011 er fremhævet med gul overstregning. Desuden er forvaltningens forslag til ”Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer” tilføjet – tillæg nr. 2, s. 37 Bilag: Beskæftigelsesplan 2012 med ændringer/tilføjelser er sendt pr. mail til LBR Jammerbugt Indstilling til den 6. oktober 2011:
3/9
Beskæftigelseschefen indstiller at LBR Jammerbugt godkender Beskæftigelsesplan 2012. Planen godkendes endeligt på Beskæftigelsesudvalgets møde d. 10. oktober og på Kommunalbestyrelsens møde d. 13. oktober 2011. Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: Enkelte ændringer er foretaget, og LBR har nu godkendt Beskæftigelsesplan 2012.
5. Ansøgning om projektstøtte Resume Det blev på mødet d.18. august 2011 besluttet at forvaltningen skulle se nærmere på ansøgningen fra VUC og vurdere, om den kunne sammentænkes med tiltag for unge, som allerede er sat i værk. Sagsfremstilling Som bekendt er det stærk begrænset, hvor mange muligheder der er for unge, når det kommer til at påbegynde og gennemføre en uddannelse i Jammerbugt Kommune. Den helt store udfordring for Jobcenter Jammerbugt er den forholdsvis store gruppe af unge under 25 år, som det ikke umiddelbart er muligt at ”tvinge” (dvs. at give et uddannelsespålæg) i uddannelse, eksempelvis via en gymnasial uddannelse (Fjerritslev). For de ikke-bogligt stærke er alternativerne kun Produktionsskole og VUC, som nærmere må anses for at være forberedelse til uddannelse. For de ikke-bogligt stærke unge er nedenstående projekt etableret. Projekt Parkour – tidligere titel Uddannelse til job, Job til uddannelse (UJJU) Jammerbugt Kommune deltager i dette socialfondsfinansierede forsøgsprojekt sammen med Morsø og Thisted kommuner. Projektet/samarbejdet er etableret på foranledning af Region Nordjylland – Regional udvikling. Samarbejdet består af en række parter, herunder VUC Nordjylland (Jammerbugt) og EUC Nord. Deltagerne visiteres fra jobcentrene i kommunerne. Målgruppe: Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er dog også muligt at visitere unge til projektet, der som udgangspunkt er vurderet til at være ikke-arbejdsmarkedsparate (såfremt det anses for sandsynligt, at de på sigt vil være klar til, at gennemføre uddannelse på ordinære vilkår). Projektet startes op i oktober 2011 og afsluttes i september 2012. I perioden skal Jobcenter Jammerbugt Kommune visitere 4 hold/forløb med cirka 20 deltagere på hvert hold. Forløbenes varighed er på 10 uger – 4 ugers forberedelse, 4 ugers praktik (kan være skolepraktik) og 2 ugers evaluering. Første forløb afsluttes ved udgangen af 2011. Forventet effekt – citat fra projektbeskrivelsen:
4/9
”Det vurderes at en del af de unge som deltager i projektet vil tage en ungdomsuddannelse som første skridt frem mod varig beskæftigelse. Første skridt i processen kan være et job med uddannelsesperspektiv, der skal motivere den unge til uddannelse efterfølgende, typisk en erhvervsuddannelse” Ansøgning til LBR Jammerbugt – genoptagelse af behandling fra mødet d. 18. august. Erhvervsuddannelser i Jammerbugt (erhvervsgrundforløb) – ansøgning fra VUC/EUC Nord Som det fremgår af ansøgningen er der tale om at udbyde første skoleperiode (grundforløbet) på erhvervsuddannelserne. Der er tale om et partnerskab hvor EUC Nordvest skal levere den praktiske og faglige undervisning og VUC Nordjylland (Jammerbugt afdeling) er ansvarlig for den almene undervisning. Det er intentionen at undervisningen skal foregå hos VUC i Brovst, kombineret med enkelte undervisningsdage hos EUC Nordvest i Thisted. Fra ansøgningen: ”Det overordnede mål med projektet er, at flere unge borgere i Jammerbugt Kommune starter og gennemfører en erhvervsuddannelse. Det forventes, at den øgede tilgængelighed til erhvervsuddannelse i lokalområdet, i sammenhæng med mere fokus på fastholdelse i uddannelsen vil skabe grundlag for at flere vil gennemføre uddannelse. Her tænkes specielt på de unge som har vanskeligt ved at deltage i uddannelse udenfor kommunen på grund af ringe mobilitet. Sekundært er det målet at skabe nye samarbejder om uddannelsesopgaven med EUC Nordvest og Jammerbugt Kommune og med tilknytning til igangværende projekter om ungeindsatsen og erhvervsudvikling i Jammerbugt Kommune”. Grundforløbet (VUC) er taxameterfinansieret og SU berettiget for de studerende. Vurdering af sammenhæng i indsatsen: Det vurderes, at der kan være en tråd fra Parkour projektet til grundforløbet (VUC) som ønskes etableret. Således vurderes det, at deltagere på Parkour projektet kan være interesserede i, at starte på grundforløbet (VUC) såfremt forløbet etableres. Bilag: Ansøgning fra VUC er sendt til LBR Jammerbugt i forbindelse med mødet d. 18. august 2011. Ansøgningen er vedhæftet mailen med dagsorden til d. 6. oktober. Indstilling til den 6. oktober 2011: Beskæftigelseschefen indstiller at LBR Jammerbugt imødekommer ansøgningen for 2011 med kr. 128.500 og giver forhåndstilsagn om at støtte projektet med kr. 161.500 i 2012. For især deltagerne i Parkour (UJJU) projektet, anses grundforløbet som ønskes udbudt, at være en mulig uddannelsesstart på ordinære vilkår. Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: Ansøgning fra VUC er godkendt.
5/9
Ansøgning vedr. Jobrotation (fra forrige møde) er godkendt. Der er herefter 541.337 kr. tilbage til projektstøtte i 2011. Der kan højst overføres 215.453 kr. til 2012 Forvaltningen udarbejder ansøgning vedr. ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med psykiske problemer. Ansøgning på kr. 300.000 udsendes hurtigst muligt på email, og LBR bedes tage stilling til ansøgningen kort herefter.
6. Status vedr. rotationsprojekter Resume Af bilaget fremgår hvilke rotationsprojekter som er igangsat i Jammerbugt. Heraf fremgår også tidsplan og antal borgere, som deltager i de enkelte projekter. Sagsfremstilling Med LBR Jammerbugts tilsagn om støtte til frikøb af medarbejder til udelukkende at fokusere på at oprette jobrotationsprojekter vil der blive sat særlig fokus på, at der oprettes endnu flere projekter såvel internt i kommunen som på det private arbejdsmarked. Der arbejdes eksempelvis på at oprette forløb hos Migatronic og Cubic. Der arbejdes desuden på, at oprette forløb indenfor daginstitutionsområdet og indenfor servicemedarbejder/pedel området i Jammerbugt Kommune. Projekter som allerede er igangsat: Grib fremtiden: Projekt i ældreplejen hvor allerede ansatte uden uddannelse deltager i til SOSU uddannelsen. Vikarer som afløser de ansatte tilbydes efterfølgende, at tage SOSU uddannelsen Viden om: Projekt i ældreplejen hvor ansatte med uddannelse deltager i efteruddannelse. Vikarer tilbydes efterfølgende SOSU uddannelsen Serviceassistent: Projekt på kommunens skoler, hvor pedeller bliver opkvalificeret til at blive serviceassistenter. Mens pedellerne deltager i undervisning, ansættes ledige som vikarer. Projekt for sygeplejersker: Jammerbugt Kommune har fået tildelt kr. 490.000 af Arbejdsmarkedsstyrelsen til efteruddannelse af sygeplejersker. Der skal efteruddannes 40 primær sygeplejersker svarende til i alt knap 3000 timers efteruddannelse. Det vides endnu ikke hvor mange vikarer der ansættes, men de 3000 timer svarer til ca. 1½ årsværk. Bilag: Oversigt over igangværende jobrotationsforløb 10-2011
6/9
Indstilling til den 6. oktober 2011: Beskæftigelseschefen indstiller at LBR Jammerbugt tager dagsordenpunktet til efterretning Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: Punktet er taget til efterretning.
7. Status over aktuelle virksomhedspraktikker Seneste liste over virksomhedspraktikker etableret af Jobcenter Jammerbugt, er vedlagt som bilag. Bilag: Liste over virksomhedspraktikker, fordelt på målgrupper. Indstilling til den 6. oktober 2011: Beskæftigelseschefen indstiller at LBR Jammerbugt tager dagsordenpunktet til efterretning Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: Start- og slutdato tilføjes til listen til næste gang. Listen udarbejdes fremover kvartalsvis. Forvaltningen vil desuden forsøge, at udarbejde en effektvurdering af virksomhedspraktik.
8. Status vedr. kompetenceudviklingsprojektet v. erhvervschefen Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: To overordnede projekter er pt. i gang: A: Opkvalificering af 25 ledere fra virksomheder. Starter i November og slutter i februar 2012. B: Lederudvikling af 40 personer, talentudvikling af 80 personer og endelig ”isbrydning” i fht. at få virksomheder til at ansætte 10 højtuddannede.
9. Beskæftigelseschefen orienterer Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: Forvaltningen afventer ny lovgivning på indsatsområdet (grundet regeringsskifte). Der er fortsat positiv dialog mellem Jobcenter og A-kasser, hvor fokus er rettet mod at hjælpe svage, og potentielt svage, ledige. UU holder oplæg om frafald på ungdomsuddannelser på det næste møde i Beskæftigelsesudvalget d. 10. oktober. Problematikken drøftes på LBR mødet d. 8. december.
7/9
10. Udmelding af indsatsområder 2012 Resume Udmelding af indsatsområder for anvendelsen af tilskuddene til de lokale beskæftigelsesråd for 2012 Sagsfremstilling Der er altovervejende fokus på at sikre at de unge kommer i uddannelse eller job Overordnet udmelding: ”At de lokale beskæftigelsesråd understøtter indsatsen over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, hvor den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde veje til beskæftigelse, herunder at de lokale beskæftigelsesråd understøtter en forstærket indsats over for de udsatte unge, som har svært ved at finde job og starte i uddannelse” Bilag: Ministerens udmelding for 2012 Indstilling til den 6. oktober 2011: Beskæftigelseschefen indstiller at LBR Jammerbugt tager dagsordenpunktet til efterretning Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: Punktet er taget til efterretning.
11. Eventuelt Der blev på mødet d. 18. august stillet forslag til, at dagsorden, bilag etc. fremadrettet kun sendes pr. mail til LBR Jammerbugts medlemmer. Hvis der fortsat er interesse for dette, så laver forvaltningen en liste over de LBR medlemmer som kun ønsker, at modtage materiale pr. mail. Det lokale beskæftigelsesråd den 6. oktober 2011: Følgende LBR medlemmer vil stadig gerne have materialet sendt pr. post: Kurt Michaelsen Susanne Larsen Mogens Selmar. Resten af LBR får mulighed for at melde tilbage via den email, som forvaltningen vil udsende.
8/9
Referent: Jesper Brogaard/Peter Houkjær Underskrifter
9/9