JAMMERBUGT KOMMUNE Referat
Det lokale beskæftigelsesråd
14.02.2013 kl. 16:30 Mødelokale 2, Brovst Rådhus
1/38
Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 14. februar 2013 1. Godkendelse af dagsorden ................................................................................................... 4 2. Godkendelse af referat ......................................................................................................... 4 3. Meddelelser .......................................................................................................................... 4 4. Orientering vedr. ledelsesmæssig situation og ansættelsesprocedure i forhold til ny beskæftigelseschef. ............................................................................................................... 5 5. Opfølgning vedr. eksterne aktører i beskæftigelsesindsatsen .............................................. 6 6. Opfølgning på diverse initiativer ......................................................................................... 14 7. LBR Jammerbugt økonomi 2013 ........................................................................................ 21 8. Udviklingen på kontanthjælpsområdet ................................................................................ 22 9. Førtids- og fleksjobreformen ............................................................................................... 23 10. Analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland – fra møde med Borgmesteren og Kommunaldirektøren d. 1. februar 2013 ............................................................................... 33 11. Ansøgning fra De Universelle To ...................................................................................... 34 12. Eventuelt ........................................................................................................................... 36
2/38
Mødedeltagere. LBR Jammerbugt Eva Rytter Andersen - Kommunalbestyrelsen (formand) Brian Andersen – LO René Rosenkrans – LO Kurt Michaelsen – LO Mogens Selmar Petersen – FTF Ejnar Sørensen – DA IKKE TILSTEDE Jesper H. Jensen – DA Helle Bak Andreasen – Integrationsrådet IKKE TILSTEDE Susanne Larsen – DH Jesper f. Clausen – A-kasserne René Zeeberg – Erhvervs og turistchef IKKE TILSTEDE
Sekretariatet Per Nielsen Peter Houkjær Kommunaldirektør Henrik Hartmann Jensen AFBUD
3/38
1. Godkendelse af dagsorden Det lokale beskæftigelsesråd den 14. februar 2013 Rådet udtrykte beklagelse over, at Kommunaldirektøren ikke var til stede. Det blev besluttet, at der fremover skal indgå et fast punkt vedr. akutindsats/udfaldstruede. Fraværende den 14. februar 2013 Henrik Hartmann Jensen (afbud) Ejnar Sørensen René Zeeberg Helle Bak Andreasen Se evt. side 3.
2. Godkendelse af referat Det lokale beskæftigelsesråd 14. februar 2013 Referatet fra seneste møde blev underskrevet og godkendt. Det blev besluttet, at referaterne for LBR fremover skal være mere detaljerede og fyldestgørende. Dette igangsættes allerede ved indeværende referat.
3. Meddelelser Nyudviklet opgørelse over virksomhedspraktik og løntilskud fra AMS er medsendt som bilag. Der afholdes fællesmøde med formandskabet for RBR d. 4. april kl. 17.00 Det lokale beskæftigelsesråd 14. februar 2013 Bilaget danner et godt udgangspunkt for videre drøftelse. LBR gjorde forvaltningen opmærksom på, at der er nogle virksomheder som optræder gentagne gange på listen – med andre ord, at der er fare for, at de udnytter virksomhedspraktik og løntilskud. Fællesmøde mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget er fastsat til d. 23. maj 2013 kl. 8.30. Mødet bliver et heldagsmøde og afsluttet med en middag om aftenen. Forvaltningen booker lokation og forplejning og udmelder dette til LBR og udvalg.
4/38
4. Orientering vedr. ledelsesmæssig situation og ansættelsesprocedure i forhold til ny beskæftigelseschef. Beslutningstema Der gives en orientering om håndteringen af den aktuelle ledelsesmæssige situation samt den igangsatte proces med rekruttering af ny beskæftigelseschef. Sagsbeskrivelse I perioden frem til ansættelse af ny beskæftigelseschef (og set i lyset af situationen på direktørposten i forvaltningen) vil kommunaldirektøren forestå den overordnede ledelse af beskæftigelsesafdelingen i samarbejde med teamlederne i afdelingen. I relation til betjeningen af Beskæftigelsesudvalget er det aftalt med formanden for beskæftigelsesudvalget, at der udover kommunaldirektøren deltager en række ledelsesrepræsentanter i møderne – enten på ad hoc basis eller mere gennemgående – for at sikre en direkte kommunikation og opfølgning. Herudover deltager økonomichefen. Det er aftalt, at en ekstern konsulent med ledelseserfaring fra fagområdet bistår ledelsen med sparring i den periode beskæftigelseschefstillingen er vakant. Ligeledes vil konsulenten medvirke til en kortlægning af områdets status, udfordringer og anbefalinger af handlemuligheder, idet dette vil være et godt grundlag i perioden samt for den fremtidige chef. Efter aftale med formændene og næstformændene i henholdsvis Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget er der nedsat et ansættelsesudvalg. De indledende interviews i forhold til afklaring af ønsker til og profil for den kommende beskæftigelseschef blev afholdt den 8. januar 2013 af konsulent fra Mercuri Urval. Stillingsopslaget er udfærdiget og slået op pr. 22. januar med ansøgningsfrist d. 11. februar. Første samtalerunde afholdes d. 13. februar. Økonomi og finansiering Udgifterne til rekruttering af ny chef afholdes inden for lønbudgettet. Indstilling til 14. februar 2013 Kommunaldirektøren indstiller, at LBR Jammerbugt tager orienteringen til efterretning. Det lokale beskæftigelsesråd 14. februar 2013 Taget til efterretning. Eva Rytter Andersen orienterede om processen: Der har netop været afholdt 1. runde af ansættelsessamtaler, og der er pt. 3 personer i spil til ansættelse. Den nye beskæftigelseschef forventes at tiltræde pr. 1.4.2013.
5/38
Processen omkring ansættelse af ny SSB-direktør opstartes snarest.
5. Opfølgning vedr. eksterne aktører i beskæftigelsesindsatsen Resume LBR Jammerbugt v. Mogens Selmar Pedersen har stillet spørgsmål til brugen af eksterne aktører i Jammerbugt Kommune. Tilsvarende spørgsmål blev drøftet på Beskæftigelsesudvalgets møde d. 16. januar. Derfor er nedenstående sagsfremstilling hovedsageligt bygget op omkring spørgsmål og svar som blev behandlet på beskæftigelsesudvalgets møde d. 16. januar. Sagsbeskrivelse På baggrund af et ønske fra sidste møde i Beskæftigelsesudvalget gives der hermed en redegørelse for de spørgsmål, som blev rejst fra udvalgets side i forhold til kommunens anvendelse af private aktører i beskæftigelsesindsatsen. Redegørelsen er udarbejdet i samarbejdet mellem beskæftigelsesafdelingen, økonomiafdelingen og kommunaldirektøren. Der blev rejst følgende 7 spørgsmål, der forsøges besvaret nedenfor. Spørgsmål 1. Alle igangværende kontrakter med anden aktør ønskes fremlagt for udvalget. Samt en beskrivelse af baggrunden for de indgåede kontrakter og en vurdering af hvordan de opfylder vores behov for, at nå fastlagte mål om muligheden for at sluse flest mulige tilbage på arbejdsmarkedet. Hvordan er opsigelsesvarslerne for igangværende kontrakter. Hvordan harmonerer de med bekendtgørelsen om brug af anden aktør? Oversigt over kontrakter Der er indgået kontrakter med følgende aktører: AS3 SID Job Movementors Markman Innova Jobguiderne Kontrakter – baggrund og behovsdækning Kontrakterne er indgået med det formål at have aktiveringstilbud til alle relevante forsørgelsesmålgrupper som jobcenteret har ansvaret for. Herunder forsikrede ledige, ikke forsikrede ledige, ledighedsydelsesmodtagere og borgere på (for)revalidering. Indgåede kontrakter med anden aktør, i forhold til de forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, skal desuden ses i relation til lukningen af kompetenceafklaringscenter for ledige på Bransagervej, altså kommunens eget
6/38
aktiveringscenter. Med undtagelse af sygemeldte borgere henvises alle målgrupper dermed til anden aktør. Væsentlig for indgåelse af de aktuelle kontrakter er desuden, at der er tale om aktører hvis virke er i Jammerbugt Kommune og borgerne derfor ikke skal pendle ud af kommunen for at deltage i (aktivering) tilbud. Overordnet set dækker kontrakterne det behov som jobcenteret har i forhold til, at kunne tilbyde borgerne den lovpligtige aktivering. I en ideel verden uden økonomiske restriktioner havde jobcenteret naturligvis haft mulighed for, at tilbyde mere differentierede tilbud, hos en bredere vifte af udbydere, end det er tilfældet i dag. Det ville også have været ideelt, i højere grad end det er tilfældet, at kunne tilbyde uddannelse og længerevarende kurser på eksisterende ydelse. Men set i forhold til eksempelvis aktiveringsloftet er dette desværre ikke muligt. Kontrakter set i forhold til bekendtgørelse om brug af anden aktør For så vidt angår de opgaver der kontraktligt er aftalt med anden aktør, harmonerer dette fint med bekendtgørelsen. Anden aktør udøver eksempelvis ingen myndighedsudøvelse i forhold til borgernes forsørgelsesydelse jf. §28 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at det altid er kommunen (eller a-kassen) som kan træffe afgørelse om de ydelsesmæssige konsekvenser af f.eks. udeblivelse, herunder hvorvidt borgeren skal have en sanktion. Spørgsmål 2: Hvilke andre aktører har Jammerbugt Kommune betjent sig af de seneste tre år? Vi ønsker en vurdering af, hvordan de enkelte aktører har bidraget til at sikre lediges kompetencer og få flest mulige, hurtigst muligt, tilbage på arbejdsmarkedet i ordinære jobs. En konkret vurdering af aktørernes bidrag til lediges kompetencer og bidrag til at gå i job, kan umiddelbart kun foretages ud fra forvaltningens skøn og vurdering, da direkte sammenligninger mellem aktørerne ikke er mulige. Om nogle aktører grundlæggende er bedre end andre er ikke muligt at vurdere, da aktørerne tager sig af forskellige målgrupper, med forskellige ledighedslængder og ikke mindst at forløbene hos aktørerne har forskellige varigheder. Hvis der skal foretages en direkte og valid sammenligning mellem flere aktører, bør man foretage et kontrolleret forsøg, hvor to eller flere sammenlignelige grupper af ledige, modtager den samme overordnede indsats, men hos forskellige aktører. På den måde vil man efterfølgende kunne se, om én aktør er bedre end den anden. Det er vurderingen at aktørerne har ydet en god og fornuftig ydelse, i forhold til at hjælpe arbejdsmarkedsparate ledige tilbage i job eller i uddannelse samt hjælpe ikkearbejdsmarkedsparate, som typisk har komplekse problemer ud over ledighed, tættere på arbejdsmarkedet.
7/38
I forbindelse med tilsynsstrategien overfor private aktører, indgår der et spørgeskema som de ledige skal udfylde, når forløbet er afsluttet. Der har generelt været en høj tilfredshed blandt besvarelserne gennem de seneste tre år, hvilket gælder for alle forløb og aktører. Der er naturligvis også ledige, som ikke har været tilfredse, men dette har aktør/analyse- enheden gjort aktørerne opmærksomme på, således at eventuelle uhensigtsmæssigheder er blevet adresseret. Men som nævnt ovenfor er det vurderingen, aktørerne har givet kommunens ledige nogle gode muligheder for at vende tilbage i job eller i uddannelse. Se i øvrigt mere om effektvurdering af forløbene i svaret til spørgsmål 5. Spørgsmål 3 Hvem har været involveret og haft kompetence til at indgå de enkelte kontrakter med anden aktør? Beskæftigelseschefen har indgået aftaler og kontrakter med eksterne aktører. Spørgsmål 4 Er der andre kommuner der benytter de samme aktører som Jammerbugt Kommune? Sid Job samarbejder med Aalborg Kommune vedr. ungeprojekt og et projekt for langtidsledige i 3F. Movementors samarbejder med Aalborg, Brønderslev og Vesthimmerland. Markman er landsdækkende og samarbejder i Nordjylland med Hjørring, Aalborg, Vesthimmerland og Rebild. AS3 er landsdækkende og samarbejder i Nordjylland med Brønderslev, Frederikshavn, Mariagerfjord, Rebild, Thisted og Vesthimmerland. Jobguiderne samarbejder kun med Jammerbugt Kommune ift. aktiveringsprojekter. Spørgsmål 5 Hvor meget har vi i alt betalt anden aktør hvert af årene 2010, 2011 og 2012? Beløbene fordeles på den enkelte aktør. Hvor mange helårspersoner har været aktiveret af de enkelte aktører på hvert af årene. Hvor meget har Jammerbugt Kommune betalt for hver helårsperson de enkelte aktører har aktiveret. Hvor mange personer er kommet i ordinære jobs som anvist af de enkelte aktører?
8/38
Som det fremgår af bilag vedr. oversigt over historiske kontrakter, er der for 2010 til 2012 afregnet følgende beløb (mio. kr.): 2010 mio. kr.
2010 HÅP*
2011 2011 mio. kr. HÅP*
2012 mio. kr.
2012 HÅP*
Jobguiderne
9,0
165
15,3
280
11,0
201
Sid Job
8,3
89
10,0
106
9,8
105
Movementors
9,9
112
9,1
103
9,9
112
Innova
6,7
81
6,3
76
5,9
70
Markman
3,2
57
0,4
7
1,7
30
AS3
5,3
68
2,1
27
0,3
4
42,4 572 43,2 599 38,6 522 Total *HÅP = Helårspersoner. Antallet af helårspersoner er udregnet ved hjælp af det samlede betalte beløb set i forhold til den gennemsnitlige ugepris pr. aktør. Kilde: Bilag vedr. ”oversigt over kontrakter (2010-2012)”
Til sammenligning var udgifterne til kompetencecenter for ledige på Bransagervej 8,0 mio. kr. i 2010. Dette svarer til ca. 64 helårspersoner. Historisk effektmåling* af private aktører. 2010, 2011 og 2012 Aktør
Målt periode
Jobguiderne (match 1)** Jobguiderne (match 1) Jobguiderne (match 1)
2010 2011 2012
Aktør
Målt periode
SID Job (match 1) SID Job (match 1) SID Job (match 1)
2010 2011 2012
Aktør
Målt periode
Markman (match 1) Markman (match 1) Markman (match 1)
2010 2011 2012
Aktør
Målt periode
JobDK (match 1) JobDK (match 1) JobDK (match 1)
2010 2011 2012
Aktør
Målt periode
AS3 (match 1) AS3 (match 1) AS3 (match 1)
2010 2011 2012
Antal borgere der er målt på 905 898 69***
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 35% 30% 31%
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart 48% 45% -
Antal borgere der er målt på Ingen forløb Ingen forløb 57
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 16%
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart 26%
Antal borgere der er målt på 212 23 Ingen forløb
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 35% 26% -
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart 9% 17% -
Antal borgere der er målt på 8 Ingen forløb Ingen forløb
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 0%
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart 13%
-
-
Antal borgere der er målt på Ingen forløb Ingen forløb 3
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 0%
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart -
9/38
Aktør
Målt periode
SID Job (match 2)**** SID Job (match 2) SID Job (match 2)
2010 2011 2012
Aktør
Målt periode
Movementors (match 2) Movementors (match 2) Movementors (match 2)
2010 2011 2012
Aktør
Målt periode
Movementors (match 2) Movementors (match 2) Movementors (match 2)
2010 2011 2012
Aktør ***** Markman (ledighedsydelse) Markman (ledighedsydelse) Markman (ledighedsydelse) Aktør ***** Innova (ledighedsydelse) Innova (ledighedsydelse) Innova (ledighedsydelse)
Aktør ***** Innova (revalidering) Innova (revalidering) Innova (revalidering)
Antal borgere der er målt på 169 154 184
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 2% 6% 2%
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart 3% 8% 3%
Antal borgere der er målt på 70 247 36
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 6% 4% 5%
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart 6% 5% 4%
Antal borgere der er målt på 70 247 36
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 6% 4% 5%
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart 6% 5% 4%
Målt periode 2010 2011 2012
Antal borgere der er målt på Ok Ingen forløb OK
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 1% (62% i fleksjob)
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart 1% (56% i fleksjob)
7% (66% i fleksjob)
-
Målt periode 2010 2011 2012
Antal borgere der er målt på Ok Ingen forløb Ingen forløb
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 1% (62% i fleksjob)
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart 1% (56% i fleksjob)
Målt periode 2010 2011 2012
Antal borgere der er målt på 143 147 104
Effekt 13 uger efter aktiveringsstart 27% 18% 24%
Effekt 26 uger efter aktiveringsstart 29% 21% -
*Effekt: andel i job eller uddannelse, 13 eller 26 uger efter aktiveringsstart. ** Match 1: En person, der ikke har problemer ud over ledighed, dvs. en person, der er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, anses som jobklar *** Det lave antal målte personer i fht. tidligere år, skyldes at der ikke blev foretaget effektmålinger i 1. halvår af 2012. ****Match 2: En person, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som indsatsklar. ***** Det har af tekniske årsager ikke været muligt, at udtrække data fra kommunens egne IT-systemer. I stedet er brugt data fra jobsindsats.dk Effekten måler andelen af borgere, som 13 eller 26 uger efter opstart på aktivitet er i ordinært job eller ordinær uddannelse. Hvis en borger i løbet af eller efter endt aktivitet flytter, bliver sygemeldt eller andet, så indgår borgeren stadig i den samlede pulje af de borgere som bliver målt på.
10/38
Eksempel: 10 borgere starter i et forløb i uge 20. I uge 33 bliver der målt på de 10 borgeres aktuelle forsørgelsessituation. 2 borgere er i job, mens 1 er i uddannelse. 1 borger er på barsel, mens 1 borger er blevet sygemeldt. De sidste 3 borgere er stadig ledige. Effekten er således 33% (3 divideret med 10), da det kun er borgerne i job og uddannelse som er relevante for effektmålingen. Metoden til måling af effekt er så vidt muligt foretaget ud fra de kriterier som anvendes af Arbejdsmarkedsstyrelsen (jobindsats.dk). Kilder: Kmd Opus (ledelsesinformation) og Kmd Opera.
Spørgsmål 6. Betaler Jammerbugt alene for de konkrete personer der er aktiveret af de enkelte aktører, eller betales der for et bestemt antal personer uafhængig af hvor mange der konkret er i aktivering. Såfremt det sidste er tilfældet ønskes oplyst hvor mange ”tomme pladser” der er betalt for. Der er opstået et problem med hensyn til ”tomme pladser” i andet halvår af 2012, men der er mulighed for at gøre brug af disse uforbrugte pladser i 2013. Der er afregnet for de uforbrugte pladser i 2012. Spørgsmål 7 I den udstrækning der er tilknyttet virksomhedspraktik til et forløb hvor ledige er henvist til anden aktør, ønskes oplyst, hvordan de pågældende aktører honoreres i praktikperioden. Det fremgår ikke specifikt af de indgåede kontrakter om aktørerne skal aflønnes i de perioder hvor en borger er i virksomhedspraktik. Praksis er dog, at aktørerne bliver aflønnet i praktikperioder. Aktuelle drøftelser med privat aktør. På et møde den 18. december 2012 mellem Jobguiderne og kommunen blev de gældende aftaler drøftet, herunder mulighederne for tilpasning af antallet af borgere samt målgrupper, den aktuelle visitering til projekterne, de ½-årlige evalueringer, m.v. Der vil på mødet blive givet en orientering om drøftelserne og status. For at sikre en fornuftig anvendelse af de indgåede aftaler er der følgende muligheder, som der er arbejdet videre med i forlængelse af mødet: 1) En visitering i Jobcentret, som visiterer flere borgere til de forløb, der foreligger aftaler om 2) Et nyt 6 mdr.s kontaktforløb for kontanthjælpsmodtagere over 30 år match 1 samt relevante dagpengemodtagere 3) Et nyt forløb vedr. kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Status i uge 2 (2013) er følgende: Oversigt over det aktuelle antal borgere i de forskellige forløb, kan ses i bilaget som omhandler oversigten over aktuelle kontrakter. Indgåelse af fremtidige aftaler med eksterne aktører
11/38
Kommunen har i nogle år haft en tradition for i stor udstrækning at bruge private aktører, og på baggrund af de erfaringer vi har, er der nu behov for at få revurderet og eventuelt opsagt/genforhandlet aftalerne på nogle områder. Det foreslås, at den kommende beskæftigelseschef får til opgave at evaluere det aktuelle samarbejde, m.v., idet der skal fokuseres på maksimal sammenhæng mellem jobcentrets/de lediges behov, effekt af forløbene samt de økonomiske omkostninger. Blandt de overvejelser der skal indgå i forbindelse med fremtidige aftaler er: Hvilke målgrupper er bedst egnet til privat aktører? Har vi de rette aftalte forløb i f. t. målgruppers behov? Hvordan sikrer vi i aftalerne den størst mulige udslusning til uddannelse eller job? Hvordan sikrer vi at de private aktører lever op til resultat- og kvalitetskravene? Hvordan sikrer vi en fornuftig sammen mellem indhold, ydelse og omkostninger? Hvordan sikrer vi fleksibilitet i aftalerne ift. antal borgere, der skal betales for etc. Sikring af formaliteter i forhold til aftalegrundlag, opsigelsesvilkår m.v. Hvilke muligheder har vi selv som alternativ – er der områder, hvor det er hensigtsmæssigt at kommunen selv står for aktivering/afklaring? Bemærk at formanden og næstformanden for beskæftigelsesudvalget på mødet d. 16 januar blev tillagt kompetence til at godkende justeringer i allerede indgåede aftaler med private aktører. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Økonomi og finansiering Se sagsfremstillingen. Bilag: Oversigt over aktuelle kontrakter Oversigt over private aktører og forløb 2010-12 Indstilling til 14. februar 2013 Kommunaldirektøren indstiller, at LBR Jammerbugt drøfter dagsordenpunktet Det lokale beskæftigelsesråd 14. februar 2013 LBR: Spørgsmål gående på, om kontrakterne er ens i indhold? Forvaltningen: Nej, der er klare forskelle på kontrakterne. Der er forskel på ugepris, målgrupper og selve indholdet i aktiviseringerne. LBR: Spørgsmål vedr. tompladser og evt. betaling for disse. Forvaltningen: kommunen betaler for tomme pladser, hvis ikke kapacitetskravene opfyldes. Dette gælder især for aftaler indgået med Jobguiderne.
12/38
LBR: Der var kommentarer ang. nogle umiddelbart lave ugentlige timetal på nogle aktiveringsprojekter. Forvaltningen: Beskæftigelsesudvalget besluttede på møde d. 11/2 2013, at timetal på aktiveringsprojekter skal øges. Grundlæggende skal timetallet være så tæt på 37 timer som muligt. Der vil dog være aktiveringsprojekter, hvor timetallet vil være lavere. Dette gælder eksempelvis for de svage kontanthjælpsmodtagere. LBR: Spørgsmål vedr. 26 ugers kontaktforløb hos Jobguiderne. Forvaltningen: Der er primo februar opstartet et 26 ugers kontaktforløb hos Jobguiderne. Forløbet er for dagpengemodtagere over 30 år, og består af ugentlige samtaler, som bliver afholdt hos Jobguiderne. Tillige indgår der også i starten og slutningen af forløbet et 2 ugers aktiveringsforløb. Dette forløb er lavet, for at opfylde de førnævnte kapacitetsaftaler, som er indgået med Jobguiderne. LBR: Spørgsmål vedr. udslusning på Detailforløbet hos Jobguiderne. Forvaltningen: Torsdag d. 14/2 har forvaltningen opgjort udslusningen for Detailforløbet. Af de 48 som startede, var 15 i ordinært arbejde/uddannelse pr. 14/2 (heraf 4 i deltidsjob). Af de 23 som gennemførte, var 8 i ordinært arbejde/uddannelse pr. 14/2 (heraf 4 i deltidsjob). Afslutningsvis pointerede LBR, at man gentagne gange gennem de seneste år, har påpeget mange uhensigtsmæssigheder og mangler i forbindelse med aktiveringsforløb hos Jobguiderne. Det er beklageligt, at der skulle gå så lang tid, inden der er taget mere hånd om problemerne. LBR kvitterer for, at forvaltningen tager hånd om problemerne og får det bedste ud af de indgåede aftaler.
13/38
6. Opfølgning på diverse initiativer Beslutningstema Opfølgning og orientering om status på diverse initiativer indenfor beskæftigelsesområdet. Sagsbeskrivelse I denne sag gives i en summarisk form en opfølgning og status på diverse initiativer og emner. Det drejer sig om følgende emner, som der efterfølgende gives en status på: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.
Seniorjob - status og udvidet målgruppe (ny lovgivning) Akutindsats Uddannelsesordning for ledige der har opbrugt dagpengeretten 1. januar 2013 Brug for alle – status Jobrotation – nye tiltag Handleplan til beskæftigelsesplan 2013 - status Status vedr. voksenelever / voksenlærlinge
Ad 1: Seniorjobs – status og udvidet målgruppe Et flertal i Folketinget vedtog d. 19. december 2012, at udvide seniorjobordningen med yderligere to årgange. Retten til seniorjob gælder nu også for personer født i perioden fra 1. juli 1955 til og med 31. december 1957, hvis dagpengeperiode er udløbet eller vil udløbe i perioden fra 1. januar 2012 til og med 30. juni 2013. Før udvidelsen var det kun personer født i 1953, 1954 og 1955 der kunne få mulighed for, at ansøge om seniorjob. Der er således tale om en midlertidig udvidelse, som betyder at de ovennævnte årgange, kun får ret til seniorjob i 1. halvår 2013. Seniorjobordningen betyder at: En ledig har krav på et seniorjob, når følgende krav er opfyldt: - Den ledige har opbrugt dagpengeretten (dagpengeperioden) - Den ledige er efterlønsberettiget. - Den lediges dagpengeperiode er udløbet tidligst 5 år før efterlønsalderen som ovenfor beskrevet vedr. årgange Såfremt ovenstående krav er opfyldt, har kommunen pligt til at ansætte den ledige i et seniorjob på overenskomstmæssige vilkår. Såfremt kommunen ikke kan tilbyde en ansættelse indenfor 2 måneder, skal kommunen udbetale hvad der svarer til den højeste dagpengesats til den ledige (ca. 205.000 kr). Der modtages i den forbindelse ingen statslig refusion. Hvis den ledige bliver ansat i et seniorjob, modtager kommunen kr. 129.939 i statslig refusion.
14/38
Pr. 25. januar 2013 var der 55 personer, som var berettiget til seniorjob i 2013. Dette svarer til 37,2 helårspersoner (dvs. 37,2 årsværk). Ultimo 2012 var der ansat 8 i seniorjob. I uge 5 2013 var der 17 som havde ansøgt om seniorjob. Sidst indkomne ansøgning er med starttidspunkt ultimo maj måned. I uge 5 er der 10 af de 17 som er ansat i seniorjob. På landsplan er der fra Regeringens side forventet ca. 1.000 seniorjobbere. KLs prognose peger på ca. 3.000 seniorjobbere i 2013. KL har derfor rejst et krav over for Regeringen om at få kompensation for de kommunale merudgifter. Lovgrundlag LOV nr 1379 af 23/12/2012: Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ad 2: Akutindsats Siden medio september 2012, har A-kasserne udsendt et brev til de dagpengemodtagere, som står til at miste deres dagpengeret indenfor 6 måneder. På baggrund af dette brev, indkaldte Jobcenteret til et frivilligt informationsmøde for de udfaldstruede og ikke mindst kunne Jobcenteret tildele en personlig jobformidler, såfremt den ledige ønskede at tage imod tilbuddet. Tabellen nedenfor, viser antallet af udsendte breve fra A-kasserne, antal personer der har deltaget i informationsmøde samt antallet der har fået en personlig jobformidler i 2012. Redskab Brev fra A-kasse Informationsmøde i Jobcenter Tildelt personlig jobformidler
Antal 339 264 108
Af de 339 personer, som har modtaget et brev fra A-kasserne, er 22,4% (svarende til 76 personer) sidenhen blevet afmeldt som ledige. Det er desværre ikke muligt, at sige noget om afmeldeårsagen, dvs. om de ledige fortrinsvis er gået i job, uddannelse, efterløn eller andet. Det skal pointeres, at antallet af udfaldstruede stadig er over 320, hvilket skyldes, at der løbende er borgere som bliver ledige og som på grund af tidligere akkumuleret ledighed er i målgruppen. Herudover har Akutjob-aftalen betydet, at der er i 2012, er blevet opslået 25 akutjobs i Jammerbugt kommune. Alle 25 jobs er kommunale jobs. Endelig er der også iværksat en phonerkampagne, som har til formål at opsøge virksomheder med henblik på, at iværksætte voksenlærlingepladser, jobrotation, løntilskudspladser, virksomhedspraktikker og naturligvis ordinære jobs. Kampagnen startede ultimo november
15/38
2012 og alle de 50 virksomheder som Jobcenter Jammerbugt skal besøge er besøgt ultimo januar 2013. Virksomhederne har pt. givet tilsagn om ordinær ansættelse af 11 personer (1 er blevet ansat), og 10 voksenlærlingepladser (1 er blevet ansat som voksenlærling). Lovgrundlag LOV nr 1033 af 07/11/2012: Lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivereBEK nr 937 af 19/09/2012: Bekendtgørelse om særlig indsats for ledige, der risikerer at opbruge deres ret til dagpenge Ad 3: Uddannelsesordning for ledige der har opbrugt dagpengeretten 1. januar 2013 Målgruppe: Ledige der mister dagpengeretten i perioden 30. december 2012 - 30. juni 2013 – Jobcentret beregner hvem – evt. spørges A-kassen Berettigelse: Tidligst når den ledige henvender sig – dog overgangsordning ved henvendelse inden 11. januar berettiget fra 1. dag Max 6 mdr. (dog max op til 4 års samlet ledighed) Ret til visse uddannelser samt særlig uddannelsesydelse (kr. 13.884,- for forsørgere – kr. 10.413 for ej forsørgere) Den ledige skal stå til rådighed for ordinær beskæftigelse under uddannelsen, være tilmeldt Jobcentret, aktivt CV (Rådighedskrav - krav om deltagelse) Jobcentret: Jobcentret skal aftale det nærmere uddannelsesforløb. Tilbyde en kompetenceafklarende samtale og en plan for uddannelsesforløb – Jobcentret skal godkende uddannelsen (kan afslå). Krav: skal styrke chancerne for at komme i beskæftigelse. Mindst 1 uges uddannelse hver 8. uge Uddannelser: Mulighed for at vælge uddannelser der rager ud over perioden, men Jobcentret betaler kun i perioden (både uddannelse og ydelse) Uddannelser der er startet før perioden kan fortsætte. Typer: bl.a. ordblindeundervisning, forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, HF--enkeltfag, erhvervsuddannelser, Gymnasiale uddannelser, AMU-uddannelser, kurser samt videregående voksen- og efteruddannelse, der er udbudt af offentlige institutioner, fx Akademi-, Diplom- og Masteruddannelse og fagspecifikke kurser. Jf. Uddannelsesguiden www.ug.dk. Tilmelding og betaling som LAB § 10 Udgangspunkt Heltidsundervisning – kan fraviges af Jobcentret
16/38
Befordringsgodtgørelse: Ret til befordringsgodtgørelse ud over 24 km pr. dag ( som almindelige regler) Økonomi og Regnskab Det fremgår af lovens § 23, stk. 2, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes driftsudgifter til køb af uddannelse efter lovens § 4 og til befordrings-godtgørelse og transportudgifter efter § 5. Disse driftsudgifter er ikke under-lagt det driftsloft, der gælder kommunernes driftsudgifter til aktivering, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og refusionsgraden er derfor 50 pct. Det fremgår af lovens § 26, at kommunerne skal afholde udgifter til køb af denne uddannelse efter samme regler og procedurer, som anvendes ved kommunernes køb af uddannelse som led i aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige i henhold til lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Af lovens § 23, stk. 3, fremgår det, at staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til den særlige uddannelsesydelse når personen deltager i uddannelse (aktive perioder) og 30 pct. af udgifterne, når personen ikke deltager i uddannelse (passive perioder). Såvel driftsudgifterne som kommunernes nettoudgifter til den særlige uddannelsesydelse er omfattet af den kommunale budgetgaranti. Hvilke konsekvenser forventes der af ordningen Det er som udgangspunkt Jobcenter Jammerbugts indstilling, at alle berettigede opfordres til, at gøre brug af muligheden for 26 ugers uddannelse. Det forventes, at nogle berettigede kun vil gøre brug af minimumsordningen, dvs. 1 uges uddannelse hver 8. uge, og det forventes at nogle, såfremt de er berettigede, vil gå fra dagpengeunderstøttelse til forsørgelse på kontanthjælp. Ad 4: Brug for alle projektet Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. Det vil sige borgere som vurderes ude af stand til at deltage i en aktiv beskæftigelsesrettet indsats, og som derfor er henvist til passiv offentlig forsørgelse. Indsatsen består i et indledende samtaleforløb med fokus på borgerens mål og ressourcer, et møde med et tværfagligt team samt en individuel indsatsplan der peger frem mod job eller uddannelse En stor del af målgruppen har ikke et mål i form af job eller uddannelse, hvilket hænger sammen med, at mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid. Flere er i risiko for eller er allerede gledet over i en identitet som syg og permanent uarbejdsdygtig. Mål, delmål og succeskriterier Initiativets langsigtede mål er: Borgere i målgruppen kommer i job eller ordinær uddannelse (unge)
17/38
På kortere sigt er delmålene for initiativet: Borgeren får en indsatsplan med klart job- eller uddannelsessigte Borgeren deltager i beskæftigelsesrettede tilbud Borgeren får en relevant indsats på social- og/eller sundhedsområdet Jammerbugts kommune bruttomålgruppe var ved projektstart 66 personer. Denne er pr. 1. januar reduceret til 45 personer. Dette skyldes tilkendelse af fleksjob, førtidspension eller fraflytning. To er desuden gået i ordinær uddannelse. I Arbejdsmarkedsstyrelsen står Jammerbugt registeret den 1. januar 2013 med 40 gennemførte samtaler, dvs. en andel på 60,6 %. Ved gennemgang af sagerne, mangler der at blive gennemført 1. gangs samtaler på 5 personer. De 3 personer er registeret den 03.01.13 og 2 personer er indlagt. Der har været afholdt 2 samtaler i det tværfaglige team. Det tværfaglige team er nedsat med faste repræsentanter som er beslutningsdygtige fra: Jobcenter: Teamleder for de ikke-arbejdsmarkedsparate Socialafdeling: Leder af rådgiverafsnittet – misbrug og enkeltydelse Socialpsykiatrien: Leder af socialpsykiatrien Lægekonsulent: Lægekonsulent fra SME Herudover vil der fast deltage referent som også er ansvarlig for dagsorden. Der er indgået aftaler med følgende deltagere efter behov: Psykologkonsulent fra SME UU vejleder ved alle sager under 30 år Den faglige leder fra familieafdelingen. Sundhedsafdeling. Til brug for sagsbehandling er der lavet et indkaldelses brev, et forberedelsesskema som benyttes sammen med ressourceprofilen og aftalt hvilket indsatplan der skal benyttes her i Jammerbugt kommune. Der er lavet en folder, som kan udleveres til borgerne. Projektet kan ses som en forløber for reformen på førtidspensions- og fleksjob områderne, som trådte i kraft pr. 1. januar. Ad 5: Jobrotation – nye tiltag. Den 14. januar er der 18 ledige som starter uddannelsesforløb med henblik på, at begynde som afløsere i Handicap- og Socialpsykiatrien fra d. 11. marts til den 28. juli. Der er i alt 108 ansatte som skal på 17 dages uddannelsesforløb. Der er tale om en meget varieret gruppe af ansatte, herunder social og sundhedsassistenter, lærere, pædagoger, terapeuter m.fl. Indhold
18/38
i uddannelsen er innovation, kommunikation i teams, konflikthåndtering i pædagogisk arbejde og rehabilitering som arbejdsform. Ad 6: Handleplan til beskæftigelsesplan 2013 - status På Beskæftigelsesudvalgets møde i november 2012, blev udformningen af Handleplan 2013 vedtaget. Forvaltningen vil nu igangsætte arbejdet, med at indskrive den aktuelle indsats i Handleplanen. Handleplanen skal ses som et supplement til Beskæftigelsesplanen, hvori det beskrives hvordan målene i Beskæftigelsesplanen skal opnås. I den endelige udgave vil samtlige ministermål og lokalpolitiske mål blive beskrevet. Ad 7: Status vedr. voksenelever / voksenlærlinge. I sommeren 2012 blev der igangsat en kampagne, for at få virksomhederne i Jammerbugt Kommune til at ansætte flere voksenlærlinge. Det var forhåbningen, at der kunne etableres op mod 50 forløb inden udgangen af 2012. Dette på baggrund af, at tilskuddet til voksenlærlinge mellem 25 og 29 år, er blevet udvidet fra en 2-årig periode, til nu at være (op til) en 4-årig periode. Udvidelsen er dog midlertidig og udløber ved udgangen af 2013.
Der blev i 2012 oprettet 24 voksenelevpladser hvoraf de 4 er oprettet i henhold til den 4 årige forsøgsordning for unge mellem 25 og 29 år. I 2013 er der oprettet 4 aftaler hvoraf de 2 er oprettet i henhold til den 4 årige ordning. Det må således konstateres, at det potentiale som jobcenteret forventede af den 4 årige ordning ikke er slået igennem. Bemærk at det indtil udgangen af 2012 var muligt at få op til kr. 70.000 i bonus pr. voksenelev. Pr. 1. januar 2013 er denne bonus nedsat til maksimalt kr. 33.000.
Retsgrundlag Diverse love og bekendtgørelser, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Økonomi og finansiering LBR Jammerbugt har i 2012 medfinansieret voksenlærlingekampagnen med kr. 150.000 Indstilling til 14. februar 2013 Kommunaldirektøren indstiller at LBR Jammerbugt tager orienteringen til efterretning. Det lokale beskæftigelsesråd 14. februar 2013
19/38
Ad 1: Seniorjob: Seneste opgørelse (uge 3 2013) angiver 37,2 helårspersoner. Dette tal angiver alle personer, som er berettiget til et seniorjob. Det forventes, at antallet vil falde, da nogle personer løbende går i arbejde, flytter mv. Løn og Personale tager godt hånd om ansættelse mv. af de ledige, som er berettigede til seniorjob. Det er vurderingen, at Løn og Personale er kommet godt i gang med processen omkring seniorjobs. LBR opfordrer til, at man nytænker stillinger i kommunen, således at seniorjobberne ikke tager job fra allerede ansatte. Med andre ord, at man ”opfinder” nye stillinger til seniorjobberne. Ad 2: Akutindsats I forhold til statistik i dagsordenen, følger her opdaterede tal vedr. akutindsatsen: Uge 6 2013 Redskab Brev fra A-kasse Informationsmøde i Jobcenter Tildelt personlig jobformidler
Antal 356 312 131
Af de personer, som har fået brev fra A-kasserne, er 33,3% sidenhen blevet afmeldt. Af de 33,3% er ca. 15% afmeldt til ordinært job eller uddannelse. LBR spurgte ind til status vedr. FVU-midlerne. Forvaltningen: FVU-midlerne (knap 430.000kr) er modtaget, og undervisningen indgår i aktiveringsforløb efter behov. Ad 3: Den særlige Uddannelsesordning LBR spurgte til om hvilke uddannelser de ledige deltager i, og om de ledige generelt er tilfredse med ordningen. Forvaltningen: Forvaltningen har undersøgt hvorledes den særlige uddannelsesydelse bliver anvendt. Det er jobcenterets klare indtryk, at de personer som modtager uddannelsesydelse og deltager i uddannelse er meget tilfredse med ordningen. Der er tale om forskellige kurser, såsom: Smedeuddannelse (NDR-Inspektør), en kursusrække indenfor de grønne områder og herudover kortere kurser indenfor hygiejne og andet. De ufaglærte tager flere korte kurser, mens de faglærte tager kurser som bygger kvalifikationer ovenpå deres uddannelse. Det skal i øvrigt nævnes, at der pr. uge 7 2013, var 27 personer som modtager den særlige uddannelsesydelse.
20/38
LBR pointerede også, at de opfordrer alle der falder ud af dagpengesystemet, til at tage imod tilbuddet om uddannelse. Ad 4: Brug for alle Jobcenteret afholder selv indsatsen vedr. Brug for alle. Ad 5: Jobrotation Forvaltningen oplyste, at der arbejdes på et nyt rotationsforløb for rengøringsassistenter, som er ansat på skoler i Jammerbugt Kommune. Forvaltningen forsøger til stadighed, at oprette rotationsforløb på det private arbejdsmarked. Dette er dog vanskeligt, så derfor påtænkes det, at oprette en taskforce i samarbejde med Beskæftigelsesregionen, A-kasserne og Jobcenteret, for på den måde at nå igennem til det private arbejdsmarked. Ad 6: Handleplanen Vil blive drøftet nærmere på forårets fællesmøde mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget. Ad 7: Voksenlærlingekampagne LBR ønsker en opgørelse vedr. det endelige forbrug af støtten på 150.000 kr. til kampagnen. De 150.000kr. er forbrugt.
7. LBR Jammerbugt økonomi 2013 Resume Arbejdsmarkedsstyrelsens endelige udmelding af LBR midler for 2013 Sagsfremstilling LBR Jammerbugt har i 2013 fået bevilget kr. 419.554 til projektstøtte. Som aftalt på mødet d. 6. december overføres 25% af årets bevilling svarende til kr. 177.900 fra 2012 til 2013. Der er dermed kr. 597.454 til projektstøtte i 2013. Bemærk, at det jf. bevillingsbrevet kan komme på tale, at udmelde yderligere bevillinger senere på året. Der er tale 16. mio. kr. på landsplan. Bilag Bevillingsbrev Oversigt over bevilling til kommunerne. Indstilling til 14. februar 2013 Kommunaldirektøren indstiller at LBR Jammerbugt tager dagsordenpunktet til efterretning Det lokale beskæftigelsesråd 14. februar 2013
21/38
LBR opfordrede kraftigt til, at der skal igangsættes nye projekter hurtigst muligt, således at der kan sendes et signal om, at nedskæringen i støttemidlerne er problematisk. Forvaltningen går i den forbindelse i gang med at udtænkte idéer til nye projekter.
8. Udviklingen på kontanthjælpsområdet Beslutningstema Orientering om udviklingen i sager og tilgang på kontanthjælpsområdet. Sagsbeskrivelse I 2012 har der været en stor stigning i antal personer på kontanthjælp. Det har betydet, at budgettet for såvel kontanthjælpsydelsen som for aktiveringen er overskredet ganske betragteligt. I budgetopfølgning 3 pr. 31. oktober skønnes, at ydelsesdelen overskrides med ca. 14,8 mio. kr. og at aktiveringsdelen overskrides med ca. 7,3 mio. kr. I vedhæftede notat beskrives udvikling og status på kontanthjælpsområdet ultimo/medio 2012. Formålet hermed er at bidrage til et solidt udgangspunkt for de kommende drøftelser af 2013-indsatsen på kontanthjælpsområdet. Konklusionerne i de efterfølgende sider er i punktform: Andelen af 16-65 årige på kontanthjælp i JK er lavere end i sammenlignelige kommuner og på landsplan Varigheden af kontanthjælpsydelsen er lavere i JK end i sammenlignelige kommuner og på landsplan Stigningen i antal kontanthjælpsmodtagere er væsentlig højere i JK end i sammenlignelige kommuner og på landsplan Stigningen har været størst blandt de arbejdsmarkedsparate Stigningen har været højere for mænd end for kvinder Stigningen har været relativt højst blandt de unge (under 30 årige) Tilgangen til kontanthjælp skyldes en række forskellige årsager, herunder især afbrudt uddannelse, opsagt fra job og tilflytning. Se bilaget for en uddybende oversigt. Der er en lavere andel af afsluttede kontanthjælpsforløb, der forbliver i beskæftigelse i JK end i sammenlignelige kommuner og på landsplan Der er et større tilbagefald til kontanthjælp i JK end i sammenlignelige kommuner og på landsplan. Der er i 2012 iværksat forskellige initiativer for at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere, eksempelvis udslusning til produktionsskole og iværksættelse af voksenelevprojekt. På baggrund af den konstaterede stigning arbejder forvaltningen for øjeblikket på at gennemgå de nuværende indsatser på området. I forbindelse med præsentation af
22/38
Budgettjek 2013 i februar måned vil der blive gjort status på såvel økonomien som indsatsen i 2013. Retsgrundlag Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Bilag Notat vedr. udvikling på kontanthjælpsområdet Indstilling til 14. februar 2013 Kommunaldirektøren indstiller, at LBR Jammerbugt tager orienteringen til efterretning Det lokale beskæftigelsesråd 14. februar 2013 LBR udtrykte bekymring gående på, at stigningen i kontanthjælp højst sandsynlig vil fortsætte, da der løbende er forsikrede ledige, som falder ud af dagpengesystemet og derefter overgår til kontanthjælp.
9. Førtids- og fleksjobreformen Beslutningstema Orientering vedrørende førtids- og fleksjobreformen pr. 1. januar 2013, samt afrapportering af resultater af førtidspensionsanalyse vedr. 2011 og 2012. Sagsbeskrivelse Reformen af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v. blev vedtaget af Folketinget d. 19. december 2012 og loven er trådt i kraft d. 1. januar 2013. Målet med reformen er at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Der skal større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. A: Ressourceforløb – forebyggelse af førtidspension 1. Rehabiliteringsteam Der skal fra 1. januar 2013 etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder: 1) Beskæftigelsesområdet (teamleder Gitte Olsen)
23/38
2) Sundhedsområdet (fordeles mellem sundhedsområdets to teamledere) 3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet (teamleder Preben Gram socialområdet, Lene Fuglsang socialpsykiatrien) 4) regionen ved en ”sundhedskoordinator”, (omkring 1. juli 2013) og 5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov (UU efter behov) Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om et ressourceforløb, et fleksjob eller en førtidspension. Borgeren og borgerens sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møde, når borgerens sag behandles. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse. Det kan fx være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, der skal afgive indstilling om, 1) hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension 2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, 3) hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorfor kommunen ikke kan følge indstillingen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse i sagen. Rehabiliteringsteamets behandling af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del. 2. Rehabiliteringsplan Borgere, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan. Planen udarbejdes i samarbejde med borgeren. Planen består af to dele: 1. En forberedende del, som danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen (udarbejdes af sagsbehandler, borger og læger inden teamet.) 2. En indsatsdel, som indeholder mål og en plan for den indsats, der skal iværksættes (Indsatsdelen udarbejdes i sager om ressourceforløb.)
24/38
Målet med den forberedende del er at beskrive f.eks. borgerens job eller uddannelsesmål samt tidligere erhverv og indsats m.m. Hvis borgeren visiteres til et ressourceforløb, skal rehabiliteringsteamet komme med anvisninger på hvilken indsatsen forløbet skal indeholde. Den nye model med rehabiliteringsplan, rehabiliteringsteam og ressourceforløb erstatter den nuværende arbejdsevnemetode og ressourceprofil. 3. En gennemgående koordinerende sagsbehandler Til personer, der skal påbegynde et ressourceforløb, skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Denne sagsbehandler udarbejder rehabiliteringsplanen og er ansvarlig for den efterfølgende opfølgning på planen, herunder for at holde opfølgningssamtaler og varetage den løbende koordinering i forhold til de øvrige forvaltninger. Kommunen kan udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret, der kan varetage opfølgningen. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. 4. Klinisk funktion – samarbejde mellem kommunen og regionen Rådgivning og vurdering fra klinisk funktion Kommunen og den region, hvori kommunen ligger, skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen i sager om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob. Samarbejdsaftalen skal også omhandle sundhedskoordinatorfunktionen, og aftalen skal senest indgås fra 1. juli 2013. Den kliniske funktion skal senest etableres fra 1. juli 2013. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivning og vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet. Den enkelte region kan i samarbejde med kommunen fleksibelt tilrettelægge de organisatoriske rammer for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens allerede eksisterende organisation. Det er den enkelte region, som ud fra lokale forhold etablerer funktionen. Den faglige ekspertise i funktionen vil typisk være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk. Regionen og kommunen kan fleksibelt aftale, at sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise. Sundhedskoordinatoren er regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet. Frem til, at kommunen og regionen har indgået en samarbejdsaftale, skal kommunen sørge for, at rehabiliteringsteamet har en sundhedsfaglig repræsentant, som kan varetage sundhedskoordinatorfunktionen i teamet.
25/38
Sundhedskoordinatorens opgave er at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til mulighederne for arbejde og uddannelse i den konkrete sag. Sundhedskoordinatoren kan i særligt helbredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til vurdering i klinisk funktion. Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå som en del af teamets indstilling i den enkelte sag. Kommunen beslutter bl.a. på baggrund af teamets indstilling, om en sag skal henvises til vurdering i regionens kliniske funktion. Borgerens praktiserende læge fungerer - som i dag – som indgangen til behandling sundhedsvæsnet. Den praktiserende læge forudsættes også fremover løbende orienteret om sagens forløb. Den praktiserende læge skal således bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at den kliniske funktion og den praktiserende læge efter behov kan være i dialog med henblik på at fremme, at personen kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Indtil der indgås samarbejdsaftale med regionen skal kommunen sørge for, at rehabiliteringsteamet har en sundhedsfaglig repræsentant, som kan varetage sundhedskoordinatorfunktionen med sundhedsfaglig rådgivning i teamet, herunder med bidrag til rehabiliteringsteamets indstilling. Kommunen er ansvarlig for, at rehabiliteringsteamet har en repræsentant med den nødvendige sundhedsfaglige baggrund. Der skal som udgangspunkt være tale om en fagperson med en lægefaglig baggrund. Det kan være en ansat i kommunen, regionen, mv. 5. Ressourceforløb Kommunen får mulighed for at visitere udsatte ledige til ressourceforløb. Ved visitationen til ressourceforløb får den ledige ret til ressourceforløbsydelse. Det er forudsætning for, at en person kan tilbydes et ressourceforløb, at personen har komplekse problemer, der ikke kan løses gennem en almindelig indsats men kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesrettet, en social eller en sundhedsmæssig indsats. Ressourceforløb kan gives som en tidlig indsats, hvis kommunen vurderer og dokumenterer, at personen er så langt fra arbejdsmarkedet, at det ikke vil være tilstrækkeligt med et aktiveringstilbud - evt. kombineret med et socialt tilbud - eller et revalideringsforløb, for at den ledige kan komme i job eller uddannelse. Kommunen skal dog altid overveje, om en mindre indgribende indsats er tilstrækkelig, inden man overvejer et ressourceforløb og sagen skal altid forelægges rehabiliteringsteamet inden visitationen. Hvis kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med personen, dokumenteres dette på sagen, og kommunen kan herefter træffe afgørelse om evt. sanktionering. Fleksjob
26/38
1. Visitation til fleksjob Der er ikke nye visitationskriterier, men alle sager skal igennem rehabiliteringsteamet. Sagerne dokumenteres via rehabiliteringsplanen forberedende del. Fokus på udviklingsperspektiver og ikke de manglende ressourcer. En person der kan arbejde få timer, kan visiteres til fleksjob, hvis der er et udviklingsperspektiv. Øget brug af de sociale kapitler ved fastholdelsesfleksjob. 2. Midlertidige fleksjob Det første fleksjob bevilliges for 5 år uanset alder. Derefter tager jobcentret stilling til om betingelserne forsat er opfyldt. Der træffes en ny afgørelse. Til unge under 40 år bevilliges altid kun for 5 år ad gangen indtil de fylder 40 år. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få et permanent fleksjob, hvis jobcentret vurdere at et ordinært job ikke er muligt. Opfølgning på fleksjob sker efter hvert 2 ½ år. Hvis arbejdstiden ændres skal jobcentret underrettes.
3. Omlægning af tilskud Tilskuddet bliver lagt om i den ny fleksjobordning. Arbejdsgiveren skal fremover alene betale løn for det arbejde, der bliver udført. I nye fleksjob modtager den fleksjobansatte et fleksløntilskud som kompensation for den nedsatte arbejde. Indtægten i fleksjobbet vil således fremover bestå af lønnen fra arbejdsgiveren og et fleksløntilskud fra kommunen. Fleksløntilskuddet bliver reguleret på baggrund af lønindtægten, og kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Det svarer til 3.925 kr. (2013-niveau) pr. uge. Tilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 pct. af lønindtægt og anden indtægt, indtil den samlede indtægt i 2013-niveau udgør 13.208 kr. pr. måned, og derefter er modregningssatsen 55 pct. Der reserveres 5 pct. heraf – dog max 500 kr. - om måneden til ATP. Fleksløntilskuddet og lønnen kan tilsammen højst udgøre niveauet for den løn, der udbetales ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. Arbejdsgiveren oplyser i forbindelse med indgåelse af fleksjobaftalen, hvad lønnen på fuld tid udgør. Den fleksjobansatte får i forbindelse med sygdom og barsel udbetalt fleksløntilskud, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn i disse perioder. Fleksløntilskuddet bliver beregnet på baggrund af denne indtægt. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom og barsel får den fleksjobansatte udbetalt henholdsvis sygedagpenge eller barseldagpenge efter reglerne herom.
27/38
4. Fastholdelsesfleksjob Som betingelse for at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob) skal personen have haft 12 måneders forudgående ansættelse under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen. Der skal være indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder. Aftalen skal indeholde oplysninger om, hvilke funktioner der er svære for medarbejderen at udføre, samt hvilke skånehensyn der er aftalt, og det skal dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Dette skal være med til at sikre, at kommunen har tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne for et fastholdelsesfleksjob er opfyldt. Personer, der opfylder betingelserne for at blive visiteret til fleksjob, men som ikke opfylder betingelserne for at blive ansat i et fastholdelsesfleksjob, mister ikke af den grund retten til at være i fleksjobordningen. 5. Ledighedsydelse Ret til og satser for ledighedsydelse Alle personer, der bliver visiteret til fleksjob, vil fremover modtage ledighedsydelse. Ledighedsydelsen vil være på forskelligt niveau, afhængig af hvilken ydelse den pågældende var berettiget til på tidspunktet for visitationen. Ledighedsydelsen er fremover fastsat til på 89 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb eller kontanthjælpssatsen for forsørgere. Sanktionsreglerne lempes fra 5 til 3 uger, når ydelsesmodtageren ikke medvirker. Som noget nyt bevares retten til ledighedsydelsen på minimumsatsen efter at fleksydelsesalderen er nået. 6. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne Der er lavet en ny tilskudsordning for selvstændigt erhvervsdrivende med en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne i § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Med den nye tilskudsordning sker der en lempelse af visitationskravet for selvstændigt erhvervsdrivende og ændring af tilskuddets størrelse og beregning. Den nye tilskudsordning træder i kraft 1. januar 2013. Kommunen kan fra 1. januar 2013 ikke længere tilkende tilskud efter § 75 i LAB. Personer, som inden 1. januar 2013 modtager tilskud efter § 75 i LAB, fortsætter med at modtage tilskud efter denne bestemmelse. Mange af grundprincipperne fra den gamle tilskudsmodel i § 75 i LAB videreføres i den nye tilskudsordning. Det gælder bl.a. kravet om ét års drift i væsentligt omfang indenfor de seneste to år, at virksomheden skal drives som hovedbeskæftigelse og vurderingen af om arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat. De væsentligste ændringer i den nye tilskudsmodel i forhold til den gamle er at:
28/38
ved vurdering af arbejdsevnen skal sagen behandles i rehabiliteringsteamet, det kun er en betingelse at arbejdsevnen er nedsat i forhold til arbejdet i virksomheden, personen ikke visiteres til fleksjob, tilskuddet tilkendes for 5 år ad gangen og tilskuddet fastsættes til maksimalt 127.000 kr. pr. år (2013-niveau). Tilskuddet nedsættes på baggrund af årsindtægten i virksomheden og eventuel anden arbejdsindkomst med 30 pct. 7. Statsrefusion Bestemmelsen om bortfald af statsrefusion ophæves, da kommunerne fra den 1. januar 2013 ikke længere mister retten til statsrefusion, hvis revurderingen og visitationen har været mangelfuld eller ikke er foretaget rettidigt. For sager, hvor revurderingen skulle have været foretaget inden lovens ikrafttræden, skal de hidtil gældende regler fortsat anvendes. Arbejdsskadeområdet Reformen af førtidspension og fleksjob ændrer ikke på principperne for fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne. For personer, der kommer i ressourceforløb, betyder det, at Arbejdsskadestyrelsen vurderer tabet af erhvervsevne på baggrund af en konkret vurdering af nedsættelsen af funktionsevnen og økonomiske tab. Arten og størrelsen af den sociale ydelse, som tilskadekomne modtager i rehabiliteringsperioden er ikke afgørende for vurderingen. For så vidt angår fleksjob, ændrer reformen heller ikke på principperne for vurderingen af tabet af erhvervsevne. Det betyder, at tabet af erhvervsevne fortsat udgør forskellen mellem den indtjening, som tilskadekomne kunne have haft, hvis skaden ikke var sket, og indtjeningen i fleksjobbet. Reformens element om omlægning af tilskuddet har medført behov for en præcisering i loven, således at det fremgår, at indtjeningen i fleksjobbet udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og det offentlige tilskud. Indførelsen af midlertidige fleksjob betyder, at udgangspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse fremover vil være en midlertidig afgørelse om tabet af erhvervsevne. Der er dog indført en mulighed for at Arbejdsskadestyrelsen efter anmodning til tilskadekomne kan træffe en endelig afgørelse om tabet af erhvervsevne i de sager, hvor de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede. Det har betydning for udbetalingen af erstatning, om der træffes en midlertidig eller endelig afgørelse om tab af erhvervsevne. B: Afrapportering af resultaterne af analyse af førtidspensioner tilkendt i 2011 og 2012 – rapport fra Deloitte.
29/38
På baggrund af, at der blev tilkendt forholdsvis mange førtidspensioner i Jammerbugt Kommune i 2011 og førte halvår 2012 er der i samarbejde mellem Jammerbugt Kommune, Deloitte og Beskæftigelsesregionen udarbejdet en analyse af alle tilkendelser i 2011 og frem til ultimo juli 2012 Der blev gennemgået 260 sager, hvoraf de 32 var kontrolsager på allerede tilkendte førtidspensioner. Hovedkonklusionen er at: grundlaget i 83% svarende til 189 sager for indstilling til og dermed berettigelse til førtidspension var korrekt. Hovedanbefalinger i rapporten er at: der skal være redegørelser i alle indstillinger til førtidspension alle sager som ønskes indstillet til førtidspension skal vurderes ved lægekonsulenten og af ledelsen, umiddelbart inden indstilling til pension udarbejdes. Lægekonsulentens anbefalinger bør som udgangspunkt følges. Såfremt de ikke følges skal dette begrundes i tilstrækkeligt omfang. jobkonsulenterne fysisk placeres i jobcenterets sygedagpengeafdeling for at skabe større sammenhæng i sagsarbejdet og fælles ejerskab for faglig kvalitet i den enkelte sag det eksisterende ressourceafklaringsforløb, med baggrund i de nye lovpligtige ressourceforløb m.m., integreres i match 2-3/SDP afdelingen der nedsættes et pensionsnævn som behandler alle indstiller vedrørende førtidspension Børne- og Familieafdelingen afklarer unge under 18 år som eventuelt er berettigede til pension, således at det kan indstilles til behandling i pensionsnævnet i forbindelse med det tidspunkt hvor den unge fylder 18. Nedenstående tiltag / processer var igangsat inden rapportens konklusioner og anbefalinger forelå. Der er afholdt 2 dages kursus for relevante medarbejdere i ressourceprofilværktøjet Der er oprettet pensionsnævn som består af teamleder match 2-3/SDP, teamleder ydelseskontor, teamleder voksen handicap, faglig koordinator match 2-3/SDP samt lægekonsulent. Med nyt administrationsgrundlag følger nye arbejdsgange på sygedagpengeområdet
30/38
Nyt ledelsestilsynsredskab Der udarbejdes redegørelser og alle sager bliver forelagt lægekonsulenten Som følge af det ”ledelsesmæssige vakuum” i jobcenteret er der endnu ikke taget stilling til øvrige anbefalinger i analysen, eksempelvis fysisk placering af jobkonsulenter og ressourceafklaringsforløb. Praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen – november 2012 Som perspektivering til ovenstående analyse kan det nævnes, at Ankestyrelsen har undersøgt i alt 125 sager fra 15 kommuner hvor der er tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser. Undersøgelsen viser, at 84 procent af kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Sagerne indeholder oplysninger om modtagere, hvor arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, og hvor alle muligheder for forbedring af arbejdsevnen gennem aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger er afprøvede. 16 procent af kommunernes afgørelser, svarende til 20 sager, ville derimod blive ændret eller hjemvist til fornyet behandling, hvis de var blevet forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager. I disse sager er der ikke tilstrækkelig dokumentation for varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. I 87 sager svarende til 70% var der ingen oplysninger som manglede. I 18 sager svarende til 14% manglede enkelte mindre væsentlige oplysninger I 7 sager svarende til 6% manglede flere og/eller væsentlige oplysninger I 13 sager svarende til 10% manglede afgørende oplysninger. Retsgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.) Økonomi og finansiering Hvad forventes et ressourceforløb at koste ( jfr informationer fra AMS) Borgeren fortsætter på den hidtidige ydelse, eksempelvis kontanthjælp. Der skal være 6 samtaler om året. Der forventes bevilliget mentor med 20 timer pr. år til borgere under 40 år og 10 timer pr. år til borgere over 40 år. Der er et rådighedsforløb for den aktive indsats på kr. 26.200 pr. fuldtidsperson. Der er 50% statslig refusion på den aktive indsats indenfor rådighedsbeløbet. Overskrides rådighedsbeløbet skal kommunen selv finansiere indsatsen 100%. Økonomiske konsekvenser – målrettet fleksjobordningen m.v.
31/38
Ny syge og barselsdagpengemodel for fleksjobansatte. Der forventes en kommunal mindreudgift når ordningen er fuldt indfaset. Merudgifter til ATP. Kommunen skal afregne ATP i forhold til den lønrefusion som kommunen yder. Ens ledighedsydelse for alle. Forventes udgiftsneutral Ny tilskudsmodel for selvstændige. Der forventes en kommunal mindreudgift Bilag: Analyse af førtidspension – Deloitte Oversigt over tilkendelser af førtidspensioner 2012 jf. dagsordenpunkt 8 på mødet d. 6. december 2012 Beskæftigelsesudvalget, den 16.01.2013 Orienteringen vedrørende førtids- og fleksjobreform taget til efterretning. Beskæftigelsesudvalget drøftede anbefalingerne i rapporten vedrørende tilkendelse af førtidspensioner, og besluttede at forvaltningen arbejder videre med de relevante anbefalinger. Indstilling til 14. februar 2013 Kommunaldirektøren indstiller, at LBR Jammerbugt drøfter rapportens konklusioner tager orienteringen vedr. reformen til efterretning Det lokale beskæftigelsesråd 14. februar 2013 Taget til efterretning. LBR spurgte ind til afskaffelse af 3-ugers forløbet for sygedagpengemodtagere. Hvad træder i stedet for denne indsats? Forvaltningen: Der indtræder et forløb om arbejdsfastholdelse i starten af sygdomsperioden. Forløbet igangsættes i forbindelse med afholdelse af den første opfølgningssamtale. LBR spurgte ind til afskaffelse af fagbevægelsens deltagelse i forbindelse med ansættelse af fleksjobbere. Vil kommunen genindføre denne praksis? Forvaltningen: I henhold til den nye lovgivning skal forvaltningen ikke længere inddrage fagbevægelsen, da lovgivningen nu fordrer, at arbejdsgiver og den fleksjobberettigede forhandler løn på ”tomandshånd”.
32/38
10. Analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland – fra møde med Borgmesteren og Kommunaldirektøren d. 1. februar 2013 Resume Analysen viser et udsnit af de udviklingstræk og udfordringer, som Jammerbugt Kommune står overfor. Sagsfremstilling I analysen er emner som ledighed, beskæftigelse, uddannelse og arbejdsmarked, status på ministermål for 2012 og ministermålene for 2013 behandlet. Udvalgte fokuspunkter og konklusioner: Ledighedsprocenten i Jammerbugt ligger på niveau med ledighedsprocent i Nordjylland. I november 2012 var ledighedsprocenten på 5,8% både i Jammerbugt Kommune og i Nordjylland. Beskæftigelsen er faldet igennem de seneste år. Siden 2008 er beskæftigelsen faldet med 9% i Jammerbugt Kommune og 8% i region Nordjylland. Af de personer som har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, er 43% uden for arbejdsstyrken. Blandt personerne med en erhvervsuddannelse gør det sig gældende for 20% og blandt personer med en kort videregående uddannelse ligger andelen på 14%, mens andelen ligger på 10% for personer med en lang videregående uddannelse. Tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser samlet set er igennem det seneste år steget med 1%. Her er der sket en væsentlig stigning i tilgangen til førtidspension. Til sammenligning er der samlet set i Nordjylland sket et fald på 3%. Antallet af unge, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, er steget med 6% i det seneste år. I Nordjylland er antallet af unge, der modtager forsørgelse faldet med 1%. Bringes 30% af de unge ledige i job eller uddannelse, kan det give en nettogevinst mellem 2,3 mio. kr. og 4,7 mio. kr. Selv hvis tilgangen til førtidspension reduceres med 50 procent i 2017, vil der ske en stigning i udgifterne på 11 mio. kr.
33/38
Indstilling til 14. februar 2013 Kommunaldirektøren indstiller, at LBR Jammerbugt tager dagsordenpunktet til efterretning Det lokale beskæftigelsesråd 14. februar 2013 Taget til efterretning.
11. Ansøgning fra De Universelle To Resume Der ansøges om, at opstarte, afprøve og afslutte en ny metode via et testforløb – jobskabelse og genplacering via E-learningsmetoden. Sagsfremstilling Formål I en 8 ugers periode ønskes det at teste på 20-24 ledige om E-learningsmetoden (elektronisk læring/fjerneundervisning) kan fremme og målrette den personlige jobskabelsesindsats. Det ønskes at synliggøre effekten, samt om E-learningsmetoden kan styrke den personlige motivation på jobkandidatens henvendelser til virksomhederne og organisationerne på opfordrede og uopfordrede ansøgninger. Målgrupper og indsatsområder Alle målgrupper kan deltage – læsevenlige kapitler/opgaver, nem ord- og tekstforståelse. Virkningsfulde metoder, som kan læres af alle. - Match 1 Langtidsledige såvel som LVU/MVU/UU/ungegruppen, fleksjobbere og ufaglærte m.fl. - Match 2 Sygemeldte, integrationsforløb og grupper med en særlig indsats. Mål Ud fra de 8 online moduler med følgende indhold, se nedenfor – er opgaven at tilrettelægge et læringsforløb på E-learningsmetoden (elektronisk læring/fjernundervisning) således at effekten bliver målbar og organiseret samt redigeret på følgende mål: 1. Individuel indsats på at få flest mulige i job eller uddannelse af testgruppens jobkandidater 2. Individuel indsats på at få flest mulige af testgruppens jobkandidater i tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Tilrettelæggelse af livslang læring på indholdet for jobskabelse: a. Udvidelse og igangsættelse af et personligt online netværk. b. Glemselskurve for indlæring bringes til størst mulig standsning, og en stabil balance mellem glemsel og at kunne benytte det lærte indhold fastholdes.
34/38
4. Er det hensigtsmæssigt at kombinere online e-learning undervisning og tilstede undervisning via consultations opsamlings- og netværksmøder - fremmer det læring og motivation hos den enkelte jobkandidat. 5. Kan selve konstruktionen af læringsforløbet bringe en tættere kontakt mellem jobkandidaten og de lokale virksomheders personale for en løbende dialog med et jobperspektiv for øje eller et socialt ansvar mellem de to. 6. Kan genplaceringsforløbet, som online læringsprogram, være et relevant værktøj/redskab at benytte overfor de borgere, der er udfaldstruede, som falder for grænsen i perioden, hvor borgeren har ret til dagpenge. 7. Hvilke driftmæssige resultater kan forløbet tilbyde med hensyn til, at den ledige jobkandidat kan få tilknytning til arbejdsmarkedet via beskæftigelseslovens muligheder om tilbud – kap. 10-11-12-13-13 a og 13 b, samt bidrage til en grundet effekt og udbytte for jobcentrets og kommunens årlige driftsresultat. (Årsværk). 8. Kan der i perioden skabes innovation mellem jobcentrets personale og konceptets intention/metode, for en integration af læringsforløbets moduler ved eventuelt at indgå i jobcentrets forretningsgang og planlægning i og af sagsbehandler, virksomhedskonsulent eller beskæftigelsesmedarbejders jobsamtaler, for en ekstra hjælp og støtte til den ledige jobkandidat, til en mere konstruktiv, planlagt og målrettet jobskabelse. 9. Resultatet beskrives som et koncept, og der aflægges rapport på en igangsættelse af en forankrings- og formidlingsproces, hvis det ønskes af LBR. Forventede resultater i forløbet I et forsigtigt skøn, ved brug af E-learningsmetoden, er, at 75 % af deltagerne har tilknytning til arbejdsmarkedet i form af: Ordinært arbejde eller ordinært uddannelsesforløb (SU) ved forløbets afslutning: 15 % I job med løntilskud ved forløbets afslutning: 15 %, heraf 5 % i privat løntilskud Virksomhedspraktik ved forløbets afslutning: 70 % Bilag Ansøgning, Forløbs og konceptbeskrivelse, Testforløb bilag a, Diasshow Indstilling til 14. februar 2013 Set i forbindelse med ministerens udmelding af indsatsområder for anvendelsen af tilskuddene til de lokale beskæftigelsesråd for 2013, indstiller kommunaldirektøren, at LBR Jammerbugt ikke imødekommer ansøgningen. Ministerens udmeldinger vedr. anvendelse af tilskuddet i 2013. At LBR understøtter indsatser overfor de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, så flere via en virksomhedsrettet indsats kan få reetableret kontakten til arbejdsmarkedet, og dermed forebygger, at så mange personer førtidspensioneres.
35/38
At LBR understøtter en forstærket virksomhedsrettet indsats overfor de dagpengemodtagere der risikerer at opbruge retten til dagpenge. Det lokale beskæftigelsesråd 14. februar 2013 Ansøgningen blev afslået med begrundelse i ovenstående.
12. Eventuelt Vedr. kørselsgodtgørelse til LBR medlemmer: Der blev på sidste møde forespurgt om det var muligt at få dækket kørselsudgifter i forbindelse med LBR møder. Der kan ikke ydes kørselsgodtgørelse af den årlige bevilling til de lokale beskæftigelsesråd jf. §§ 47 og 48 i bekendtgørelse af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Det er dog, jf. § 50 i bekendtgørelsen, muligt at ansøge kommunalbestyrelsen om godtgørelsen. § 50. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af de lokale beskæftigelsesråd får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk.3. Stk. 2. En beslutning efter stk.1 skal omfatte alle medlemmer af rådet. Stk. 3. Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 45, stk.1, nr. 6, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation. Det lokale beskæftigelsesråd den 14. februar 2013 Det blev aftalt, at LBR selv udarbejder en eventuel ansøgning til kommunalbestyrelsen vedr. godtgørelse. Forvaltningen oplyste, at jobcenterets virksomhedsindsats er under forandring og nytænkning. Der lægges op til en bredere og mere efterspørgselsorienteret indsats. Forvaltningen kan fortælle mere om dette på næstkommende LBR møde. Som tidligere nævnt, så afholdes der fællesmøde mellem LBR og Beskæftigelsesudvalget d. 23. maj 2013 kl. 8.30. Mødet afvikles som et heldagsmøde og afsluttes med en middag.
36/38
NÆSTE MØDE I LBR AFVIKLES DEN 4. APRIL Kl. 17. Lokation udmeldes snarest.
Referent: Jesper Brogaard / Peter Houkjær Underskrifter
37/38
38/38
