'. \~-:j-,>,

[00 -00

-o -o i 00

-CD

co

'

.^]

.7/

'//..'.

f

\~-:j-,>,.

mv--^^fS

-m iS^

•

Digitized by the Internet Archive in

2010 with funding from University of Toronto

http://www.archive.org/details/londonstmedetdOOersl

)•

t

LONDON, SÉT MED ET DANSK ØJE

ED.

Prof.

MED

12

ERSLEV.

ILLUSTRATIONER.

Essex.

Middlesex.

Thamts.

Kent.

Surrev.

"Indre London".

^

':^
K

J

BENHA V

N.

JACOB ERSLEVS FORLAG. 18 8«.

i

^

S7

b19M

'.

il

^-<^'

LUND.

1^

BERLINGSKA BOKTRYCKEEI- OCH STILGJUTERI-AKTIEBOLAGET.

l'cnuc

lille

Bog

nedskreref efter en Samling

er

Smaaop-

Sommerophold i London i6'87, og den bcercr paa mangt et Sted Præget af denne Om Familidic eller lign. indeholder den ikke Oprindelse. da

noget,

mine:

i

London"

under

der ere gjorte

tegnelser,

der

dertil

krærea

et

hel

Pastor Plenges fornøjelige (If^Uo)

er

andre Forbindelser end Bog "Lidt om Livet i

desuden giret tilstrækkelige Oplys-

der

ninger derom.

Foruden at tjene til Underholdning har Bogen et andet Formaal. Vi ride jo alle, at e)t Mcengde af vore Landsmænd har været i Paris, niens kun et Faatal har været i

London; her i Landet er der kun liden Sgnqtati for Engelskmændene og ringe Kjendskah til deres Land. Som Grunde dertil kan man mulig nævne, dels de engelskes Angreb paa os ISOl og 1807, hvad der sikkerlig ikke er glemt i Danmark, dels de franskes Herredømme hos os i alt, hvad der vedrører Smagen. Engelskmændenes Manerer ere jo vidt

—

ufattelig

fra vore nok! først

skoler.

Det

forskjellige

er

—

i

,

og endelig det engelske Sprog, der,

senere Tider er indfort

mit Haab, at

en

i

vore Latin-

og anden af de niange,

som foretage Ferierejser om Sommeren, under Læsningen af det følgende maa faa Lyst til at gjøre en Tur til den engelske Hovedstad. Det er Umagen værd at se det vældige Liv, som pidserer der og som er saa forskjelligt fra, Dersom noqen skulde hvad man ellers finder i Verden.

—

mene, at Bogen ikke er udtømmende, og at meget, som fortjener at

ubetinget

homme med, ilike er hragt paa Omtale, men dog med den Tilføjelse, at

"Ja'''';

udtømmende her

givne

Skildring

vilde

nok,

broget

er

de smaa At Bogens

uendelig.

blive

selv

om

svarer jeg

en virhelig

Allerede det

der er stræbt efter at

ind under større har Tilføjelsen ''''set med et dansk Øje", vil forhaabentlig ikke støde nogen; om man ogsaa er i fremmed Land, kan man dog ikke se med et fremmed Øje, og man undlader ikke at gjøre Sammenlig-

mange

bringe

ninger

af

—

Synspunkter.

En

med Hjemmet.

menligninger

vil

Som man fleste Tilfælde

Iagttagelser

Titel

og anden af de her givne

mulig have noget vil

en

er Indholdet

se,

hel

anden end

Sam-

Værd. og Opstillingen

i

de

Rejsebøgerne (af disse den bedste for os rejsende i

Bøger er og bliver Baedeckers fra Fastlandet!), i det jeg ikke alene har gjort en Del selvstændige lagtag eiser, men ogsaa har læst mange Ting Det er mig en kjær Pligt og endelig har spurgt mig for. at takke

derovre dige

mine engelske Venner, fordi de under mit Ophold ikke ere blevne trætte af at besvare mine méngfol-

Spørgsmaal

og

Bogen fyldigere og

at

give

mig Oplysninger,

der gjwre

bedre.

Forf.

bruges

dans/c Maal ug Moni; det vil urigtigt at bruge tivmine
efter

dot

tblgoiuli'

min Mcuing være

—

siges

paa vort Modersmaal.

—

Udtalen af engelske Navne

og med mindre Typer; den her givne [ Udtale gjengiver uaturlig\'is kun tUn(cnnelsc6vis den engelske Lyd, siialedes f. Ex. er det engelske «, der svarer til Lyden det kjobenhavnske "Æsprog", gjengivet med et æ. At i bruge særegne Tegn for noget saadant her, vilde være upraktisk, i det, som man ser, én Forfatter bruger en, en anden Det var naturligvis Forfatter en anden Betegnelsesmaade. anderledes, hvis vi havde en "8tandard"-Betegnelsesmaade eller lign. er sat

for

i

]

de enkelte Lyde.

Det er mig ellers en Tilfredsstillelse i ^'Glossarium til engelsk Læsebog for ældre Begyndere" af Dr. Ad. Hansen og Johannes Magnussen at se en Udtale, der i alt VæsenDen nævnte Bog udkom ligt stemmer overens med min. efter min Hjemkomst, og jeg har ikke hørt noget om dens Tilværelse, for efter at min Bog, saa nær som ForÆndringen af L"dtalen og Registret, var bleven trykt. talen i engelsk hos os er altsaa paa gode \'eje til at blive en Kjendsgjærning.

Tryhfejl.

— læs Conqneror. — læs Monumentet.

Side

25, L. 19.

Conqaestor

,,

32, L. 26.

Mornamentet

„

11.0, L. 27.

sollivon

—

læs sallivon.

Indhold. Side. I.

II.

Hvad

er

London?

III.

Parkerne

IV.

Hviledagen

V. VI.

VII. VIII.

IX.

X. XI. XII. XIII.

British

37. i

Loudon

62. 77. 92.

Inigo Jones

Musik og Teater Klubberne I Temsdalen

Om

109. 124. 133.

engelsk Udtale og Stavemaade

••

6.

11.

148. ^-473:

Slutning

Plan af "Indre London".

1.

i

London.

4.

St.

9.

Sten fra Stonehenge.

Oxforder Hue.

12.

2.

En Hansom.

Pauls Katedral.

William Shaksperes Underskrift.

Stonehenge.

borg.

55.

Andre Samlinger Edwin Landseer

Elustrationer.

8.

46.

Museum

disk Kunesten, funden huset.

1.

15.

Et Overblik

Den hvide

5.

3.

Nor-

Parlaments-

7.

Tegning af E. Landseer,

10.

Et Brudstykke af Eosen-

Hest.

Hvad

I.

Vi vide ligger

Hovedstaden

at

alle,

langs

der

det

i

britiske Kejserrige

men

begge Sider af Tetnsen,

Landet, og ikke mindre end 12 Xore,

London?

er

sædvanlig

regnes

— 15

at

!Mile fra

ligge

i

inde

langt

i

Fyrskibet ved

Flodens Munding.

denne Anledning maa man naturlig spørge, hvorledes

I

Byen netop ligger der, hvor den er, og ikke meget nærmere ved Havet. Svaret herpaa er let nok. Temsen hører til disse Floder, der ligesom Seinen, Weseren og Elben, ikke at glemme vor Gudenaa, ved Udløbet ikke kan gaa

det

at

til,

med

have noget Delta

mod en Munding, som

en Kyst vold foran sig; den har deri-

aaben og

er

i

er laii

8

Henseende

i

der

Slidte,

er

fra

og ud, saa naa op

det dog, at Floden

dyb nok, endog

Byen.

Vand, altsaa

— 13

dér

en

Fod.

den lige

for store,

Ved Flodtid

lic^esom

i

af

for

en Masse

til

Londoni

Byens

søgaaende Skibe, og

af Tidevandet skiftevis gaar ind

at selv Sejlskibe ikke

til

i

gammel Tid regnes som liggende

Strømmen paa Grund

at

12

er

som om den

London en Bredde

i

Fod, og der er altsaa Plads

Vigtigere

broen,

stillet sjialedes,

Floden har

ved Havet.

lige

— 12 — 1500

Skibe.

Sejladsen

til

Grund London

hvilken der paa

af Tidevandet snart er Højvande, snart La\'\'ande.

Di-oofden

have Vanskelighed ved at er der ved

hos

Forskjellen mellem Høj-

halv Snes Fod, og det hører

os,

Broen 22 Fod

og:

ved Ebbetid

og Lavvande udgjør

til

disse overraskende

man ser ved en Sejlads paa Temsen gjennem London, mange Skibe den ene Time ligge og flyde paa Yandet, mens de i den anden ere kastede om paa Siden ligesom en Hval, der er "strandet" paa en Kyst. Yed Lavvande ser man mange »Steder langs Bredden et Pladder af Dynd, Billeder,

at

i

Drenge hoppe omkring

opsamle

at

for

med

Grunden^ de vældige Bropiller vise os Tidevandets Yirkninger ovenfor

til

strække sig op

Londonbroen^ ikke langt

London

Skjønt

til

Teddington, 4

fra

ligger

Kjøbenhavn

fra

— 8 Mile — Og ved

Byen? Yi vide

Yandhalvkugie, og punktet

Helsingør.

til

Jorden deles

jo^ at

at Storbritannien

Londonbroen længere

eller

hvilket

Hav

en Land- og en

i

omtrent ligger

Landhalvkuglen med nem Adgang

af

Court.

Landet, er den

i

Grravesend^ er ikke mindre end 7

end

deres grønne

Hampton

fra

ligger saa langt inde

Havby, og dens Havn, som naar

altsaa en

til

hvor stor Forskj ellen er mellem Ebbe og Flod.

Planteslim,

Mile

og andet, Yare-

et

og Kuloplags Bygninger ere tørre helt ned

magasiners

til

i

|Æidt-

noglV-af-^

de vigtigste Egne, Nordamerika, Nordpolaregnene, ikke at

om Nordsøen og

tale

Temsen er for

et

Østersøen,

godt Udgaugspunkt.

May or en

Han hente

i

at

sig

laane en

ved

denne vred og truede med

meget andet

til

Oxford

D.eres

Hof,

tilbage

Temsen med Dem"

^)

vigtig denne Flod fra

Jakob

hos ham. Da Byens Kongens Ønske, blev

at flytte Hofiet,

eller

hvorhen De

for

Sum

at opfylde

ren svarede: "Deres Majestæt

Paris

Hvor

dette danner

Pengeforlegenhed og lod derfor Lord

var for

Formand vægrede

Trøst

alt

til

London, kan man oplyse ved en Fortælling

les Dage.

og

og

Parlamentet og

Winchester;

men Lord Mayo-

maa behage

at flytte

vil;

men

Dem

selv

der vil altid være en

Londons Kjøbmænd; De kan ikke tage M.

—

Naar

vi

W. Thornhury é E. Walford. & New York (uden AarstalJ. Vol.

nu

til

Old

dette føie, at Lon-

& new

III. S. 287.

London.

London,

don er omgivet af nogle blandt de frugtbareste og Strækninger

tættoste

Evropa,

i

den har

at

brikker

og en Mængde af Jordens

den

Sædet

er

magt, o.

o.

V.,

s.

den

den

at

rige V.,

s,

indser man,

Men hvor

stor

Adel har sine l*aladser der

Den

Aaret

eller

hentørret

talt

som Madrid

Den er jo ikke som Pasom Rom af den øde

set Whitehall var skilt dertra

Navnet City latinske

er det

"civitas^^,

City, sit

der

med Brugen;

\'is.

gamle Dage var

i

ved udstrakte Marker.

samme som

det franske i

"cité^^,

England

kun have været anvendt om Bispesæder; men ikke

Kilder be-

Abbedi og med Palad-

og det skulde

By,

officielle

Størrelse paa forskjellig

medens Westminster med

Byen,

den største Del af

i

engelske

om Byens London kun

Grænser og

eller

af en,

De

Slette.

er

Verden overgaar

er en Stat for sig.

svare Spørgsmaalet

Egentlig

i

er London, hvor ere dens

omgivet af en Fæstningsmur

Campagne

By

at ingen

hvor mange Indbyggere har den? ris

England, Skot-

i

for vor Tids største Kolonial-

engelske

Rigdom og Magt.

i

største Handelshuse, at

for Regeringen, ikke alene

og Ireland, men ogsaa

land

folke-

ot Utal af l'a-

det

fra først

det stemmer

Westminster er bleven kaldt City,

thi

den aldrig har været Bispesæde, og Thetford, Sher-

uagtet

bourne og Dorchester have aldrig hedt saaledes, uagtet de have været

Bispesæder

^^Ærkebisp af Westminster^',

Del Aar siden, er ikke

Forbigaaende

I

*)•

som Paven har skabt

officielt

godkjendt

i

England.

don har imidlertid en romersk-katolsk Domkirke

wark

[udtales

Titelen

sagt,

i

for

en

LonSouth-

vørk] foruden et halvthuudrede andre Kirker for

Romersk-Katolikker.

De fleste officielle

Institutioner

tropolis [mitraap]" eller"

»)

Encjclopædia Britannica.

London.

i

London bruge Ordet "Me-

Hovedstad"

Edit.

IX.

i

deres Navne, saaledes

Vol.

V.

187t;.

Artiklen:

4 [paa]

^^Metropolitan"

og

Tale

daglig

i

om

man

hører

Grænser

faste

sat

rationer, der føjedes

dette

officielle

8 "Metropolitan" Korpo-

officielle Institutioner

vad London

og

er,

flere af

London,

er der saaledes ét

Politiet

andet,

for

Baadet

v.,

"Londons Skoleraad"

dem

en forskjellig

foretage Folke-

der selvfølgelig give et forskjelligt Udslag.

tællinger,

et

li

er

de

for

s.

London og Westminster; men trods

til

forskjellige

liave

Mening om,

o.

1832 og 1867 blev der ved

dets 400,000 Børn.

Akter

Jærnvejen

Ordet "Metropolis" brugt

tit

Byen; en Undtagelse derfra

med

Raadet for

"Metropolitan"

Politiet,

"Metropolitan"

Arbejder^

offentlige

For

for "Generalregistrene"

de ofientlige Arbejder et tredje,

for

for Skoleraadet et fjerde, for Postvæsenet et femte, for Par-

lamentsvalgene et

distriktet 4,750,000,

men

3,800,000 Indbyggere 1

et

^^

Indre'''

og

Udstrækningen

gjør.

Politi-

Generalregistrene og Skoleraadet

deres London, altsaa en Forskjel af

i

og Skoleraadet skjelne ogsaa

Generalregistrene

Million.

mellem

Ved Tællingen 1881 havde

sjette.

London, hvad

et "Ydre'^

af

"Ydre London"

"Indre London" derimod kun 6 D Mile.

Politiet ikke

er 33

D

Mile, af

Postvæsenet gaar

ud fra Hovedpostkontoret, der ligger i City, og regner, at Byen strækker sig derfra i en Cirkel, hvis Badius er 3 Mile, og Raadet for de ofientlige Arbejder regner Egnen ved Krystalpaladset, ja! selv Woolwich med til "Indre London" *). Det følger af sig selv, at det for vedkommende Embedsmænd er af største Vigtighed at skjelne mellem de forskjel^)

De

holdsrige stitntion

fleste

Tal

om Byen

her og

W-

Skrift "Address of Sir J.

af

civil

Det

engineers".

i

Der

for de oifentlige Arbejder,

1884 og er det sidste af den

er fra

Slags officielle Arbejder, som er udgivet.

Eaadet

det følgende skyldes det ind-

Basalgette, president of the in-

Hr. Bibdin, der er ansat ved

har velvillig overladt mig dette

findes deri lignende Oplysninger fra 75

af Verden,

og det kan staa som

den engelske Literatur, der

er

franske, ikke de engelske Beger.

et

Byer

i

Skrift.

de forskjelligste Dele

Vidnesbyrd for Eigholdigheden af

ukjendt hos

os.

Vi kjende de tyske og

Forklaringer

lige

hvad ikke; men

man

livad

af,

skal regne

knn have en omtrentlig Fore-

noget

at

stilling

om Byens Udstrækning og

sige;

ville

vi

London, og

til

andre har en siuulen Forklaring ikke

for os

Det gaar

Folkemiengde.

ellers her paa samme Maade som for en Snes Aar siden med vor egen Hovedstad. Den Gang regnede vore Geografer og Statistikere Kjøbenhavn som ensbetydende med

"Politidistriktet",

men

med

Nn

var meningsløst; thi

det

Maade kom den ene Side

Byen, hvorimod den anden Side hørte

til

pivi

af Frederiksbergs Allé

til

til

denne

at

høre

"Landet".

regne vore Statistikere da heldigvis ikke alene Broerne,

men stisk alle

Frederiksberg og

ogsaa

En

havn.

administrativ

By

Sundbyerne med

til

Kjøben-

er et, en geografisk eller stati-

London høre derfor de Strækninger, der ved Huse eller Husrækker ere andet.

et

knyttede

geografiske

det

Til

sammen med

Cityen,

men Grænserne

ere flydende;

hvert Aar sker der Udvidelser, langs Vejene byggos Huse,

og Marker

blive

kanter

vi

vi

se

til

Gader.

Paa mange Steder

i

Byens Ud-

ved Jærnvejen grønne Strækninger, og naar

spørge vor engelske Ledsager: "Ere vi nu ude af London"?

kan det hænde, inde

i

delige

at

han svarer "Nej!

Rækker

Man

af Huse.

Tilvæxt af 70,000 Mennesker, ling er fra 1881 linger

om

et Øjeblik ere vi

en ny Del af Byen", og vi se da atter og atter uen-

—

vil

det

—

mener, at Byen har en aarlig

og da den

sidste Folketæl-

hvert 10de Aar foretages saadanne Tæl-

nærme

sig

Sandheden, naar

vi sige, at Poli-

en o Millioner Mennesker eller 2 Vj

London nu har Om faa saa mange som hele Kongeriget Danmark. Aar vil London fuldstændig være sammenknyttet med en anden By, der ligger syd for den og hedder Croydon. Denne tiets

Gange

By havde tet

1881 over 80,000 Indbyggere, og den er desuag-

ikke nævnet

Polyp Steder

i

Geografierne, selvfølgelig!

strækker Hovedstaden sine

Husrækker

allerede

nu paa

Ligesom en forskjellige

ud imod Croydon, og Forbindelsen

6

Croydon

være fuldbyrdet.

vil snart

en

DeV af Lon-

andre

Byer kun

er ogsaa

dons Politidistrikt.

Sammenligning med London

I

smaa:

har

Paris

Petersburg ret en

By

havde

i

Der har

Mill.

1

saa udstrakt eller

regne sig

Paris fylde et

Rum,

folkerig

ssia

efter

For

bruge

saa stort

derimod som Falster,

som

heller aldrig

Paris. vi

New York

Mill.^

som London; over

sig

Byen

den

Helsingør

til

London^^ fyld saa til

man

Falsterbo, og

Det

Rum

man paa

Ser

stort et

saa et

Rum

indtager; fyld '^SundeP^ fra Drog-

med Gader og Huse, og man

har ^^Indre

Køgebugt og Østersøen

tillige

og

^^Indre London^^

London^' endog et

Falster og Laaland tilsammen.

Londons

Rom

Par Billeder.

som Amager,

ja! ^^Ydre

Bom

D Mil

1

at tydeliggjøre os et

St.

nogen Sinde væ-

Kaart over Temsen, undres man over, hvor af denne Flods Dal

(med

hvad man har kunnet

og den strakte

Mill.

2

til,

samme som

Udstrækning, kunne

stort

2

Wien, PMladelphia og

Velmagts Dage,

sin

eller det

over

saaledes

2 Mill., Berlin 1 Va,

Brooklyn)

ere

Stevns

fra

har ^^Ydre London".

man ved

er naturligt, at

at færdes

i

Byen

først

og

fremmest faar

Øje for Størrelsen og Indbyggertallet ved at

lægge Mærke

til

man

Hovedstad, hører overgaar

langt

Naar man

Menneskemassen.

der have været baade

Folk,

den

i

stadig, at

i

taler

med

den franske og den engelske

Menneskemassen

Paris; før mit

Komme

London

i

England

til

havde jeg mange Gange hørt det samme, men, det maa

kunde ikke

staas,

jeg

Dage

efter

mit

rigtig

Komme

følte

fatte det.

Imidlertid

—

til-

faa

jeg Sandheden deraf, og for

MangGange under mit Ophold har jeg udbrudt: "Hvor

hver Dag, jeg var der, saa jeg det mere og mere. foldige

vældigt"!

snart

om

det ene, snart

en Selvfølge, at en stor gen,

i

*Del af

Mængde

det andet.

—

af de 5 Millioner

Forretningstiden, trænge sig

Rummet, og

om

Det er

om Da-

sammen paa en mindre

der er derfor her en umaadelig Træng-

Dotto

sel.

Børsen,

gjældor

liankerne

o.

s.

ellers af langt ringere

ker

sig;

det

om

særlig

indtager

v.

Cityen, hvor Handelslivet,

have deres Sæde.

Dette City er

Udstrækning end man

sa3d vanlig tæn-

Rum

af 500 Tønder

nemlig kun

et

—

Land eller det samme som 6 7 Bøndergaardes Jorder, og her færdes hver Dag 800,000 Mennesker, henved halv saa mange som i hele Danmark, og 70,000 Vogne. Der er tillige den Mærkelighed derved, at de Folk, der bo i City og opholde sig der om Natten, ikke udgjøre mere end 50,000, mens de, der hore hjemme der og opholde sig andre Steder

om

Natten, udgjøre 250,000; den første Udvan-

dring derfra begyndte for 100 Aar siden,

men

først

i

vort

Hundredaar blev det almindeligt for deres

Bys Grænser.

for Citymænd at bo udenHver Morgen drage altsaa en uhyre

Mængde Mennesker fra andre Dele af London eller fra Omegnen ind City, og hver Eftermiddag drage de bort i

igjen.

Mylr kan

I

Cheapside

af Mennesker. forestille

[tsjipsejd],

Citys Hovedaare, er der et

Vogne og

Heste,

som man vanskelig

og dette Mylr synes aldrig

sig,

høre op.

at

Man har en Fortælling om en Landbo, der om Natten var kommen til at bo denne Del af London og som om Mori

genen vilde gaa ud; han blev imidlertid staaende ved Døren,

og da hans Vært kom og spurgte ham, hvorfor han ikke gik, svarede han: "Jeg vil vente til Menneskestrømmen er borte; der maa jo være noget overordentligt paa Færde". "Ja",

svarede

hver Dag".

Værten, "saa vent

— Man

til

i

Aften, saadan er her

ser strax paa de Folk, der færdes her. at

de have Forretninger; der

er

næsten ingen Kvinder mellem

dem, og de have uhyre travlt; mangfoldige af dem have smaa Vadsække i Haanden, de fleste af dem ere ungre Mennesker. Kommiser eller lign. Om Natten er der øde og mennesketomt i Citys Gader, Alting er lukket. Det er

—

imidlertid ikke alene thi

det

samme

i

man ser en mange andre

City, at

gjentager sig

satidan

Steder.

Vrimmel;

Ved

to

Hjørner af Hydepark [hejd] f. Ex. er der visse Timer paa Dagen en Vrimmel af Vogne, og man kan nærmest tænke Forhold,

man

Rummet mærke

fuldstændig fylder

sig

dette

fra

Frederiksberggade og Industriforeningen, vel at

Vogn ved Vogn.

tøjer,

med

langt ud paa Vesterbrogade

^^fylder^^,

len

hvis

endnu

Paa nogle

Vrim-

af Broerne er

Paa Londonbroen, der

større.

Slags Køre-

alle

gammel Tid

fra

har dannet Bindeleddet mellem de to Sider af Temsen, færdes

en Medbejler

er

Dag

paa en almindelig

Paa

imod de paa Siderne køre

man

Brofærdsel har

bor

1 ^/j

Londonbroen,

til

og*

der

[blækfrejrs],

færdes

i

der

90,000 Fodgængere og 16,000 Vogne.

Broer køre kun Vognene

disse

Fodgængere

150,000

Vogne, og paa Blackfriarsbroen

Dage

vore

Dag

paa en almindelig

der

20,000

Midten hastig, hvor-

i

Skridt.

i

(

For

at fatte

denne

blot nødig at huske W-^eneste Tal;

der

Mennesker paa den anden Side af Temsen,

Mill.

og af dem skal en

stor

Mængde

Dag

hver

over

til

Hande-

lens Midtpunkt,

Det ligger

varsom med i

Smaagader

løb

Sagens Natur,

i

at færdes

en

Smaabørn

man maa være meget

er der en utrolig Køren.

vænnes den fremmede

over

at

mellem de mange Køretøjer, og

Grade,

ere

og det i

saa

tøjerne altfor stærk,

til

Efter faa Dages For-

at se sig

er mærkeligt,

selv

om,

før

han gaar

hvor varsomme endog

Henseende. Bliver Vrimlen af Kørekunne Vognene ikke komme frem eller

har der samlet sig en Del Folk, som

ville

over Gaden, udstræk-

ker en af de 15,000 Politimænd, som ere opstillede overalt,

hvor der er

Røret

forbi.

stærk

Det

Færdsel, er

sin

Haand, og

i

et

nu

er alt

beundringsværdigt at se den Aands-

nærværelse og Koldblodighed, hvormed

disse

Politimænd

udføre deres Dont, og ikke mindre den Lydighed, hvormed

Folk lystre deres over Alting.

Man

Ordre.

Det

er saa smukt,

Loven

staar

sander ogsaa, hvad Londons Politimester

9

1862 sjigde staar

i

til

Rednktor BiUc

at g;iore IVilitiet

sket, overvindes let selv

er

'):

Hem melijif heglen

"Helo

en populær Institution

til

—

Gjvden; I

Jærnveje, der fore ud

og man har derfor bygget Byen, snart helt nede

oppe over

om

til

Dagen

Dampere,

^).

hørende

et helt System, alene

Jorden, snart

til

Højde med Gaden,

i

der,

fni den tidlige Morgen helt til kun med Mellemrum af faa Minu-

Tog om Dagen.

Jærnveje have en Udstrækning af

Skagen

fra

i

Landet, ere ikke nok,

i

en Gade lober der 568

ja! over

dons

for-

Ulykke piw

Husene;

Midnat løbe Togene ter,

til

Det er

Noden gjor varsom. London maa der selvfølgelig være en Mængde Sam-

kvetnsiNiiihr.

snart

komme

Mennesker, som

li\i\

men

\ma Konflikter,

fattet

endog ved de ubetvdeligste Lejligheder".

kun

be-

hvor det

de storsto Vanskeligheder,

hvor det ikke er sket, mmi man være

holdsvis

;

(Jo

Mile,

Lon-

mere end

Hamburg, og de befordre 400,000 Passagerer Dernæst er der paa Temsen en Mængde

—

omtrent

af

som vore Oresundsskibe;

Størrelse

med faa Minuters Mellemrum og for en billig Penge kan man med dem komme fra den ene Ende af Byen til den anden. get

Forselen

af Passagerer paa

vigtig, skjont langtfra saa ^'igtig

da sejlede de

thi

Da

fleste fra

City

IV 1606

Temsen som

i

Westminster

til

me-

er ogsaa

fordums Dage; ogsaa

eller

Anna og hendes Ægtefælle Jakob I, sejlede han igjennem Byen til ^V^litehall. Da Dronning Elisabet var død Richmond 1603,

red de.

Kristian

gja^stede sin Søster

i

*)

Breve fra London umler Verdensudstillingen 1862.

*)

I

og Ireland tindes der

Storbritannien

for

Tiden hen ved 5,000

Mile Jærnvej, hvoraf Halvdelen med dobbelte Skinner. Jordplet ere Skinnerne altsaa mere end nok

omkring hele vor Klude. 15,000 Mill.

halve for

Kr.,

af Jordens

læ?).

Summen, der

i

Paa denne

et Jærnbælte, det naar

er nedlagt

og Passagerernes Tal hele

til

et

i

Aar

disse Jærnveje,

lille

rundt

udgjor

er 700 Mill. eller det

Folkemængde (The Financial Reform Almanach

10

hendes Lig paa Temsen

førtes

Londoii, og der

til

ved denne Lejlighed at Sørgedigt^ hvori der

fremkom

staar: ^^Fiskene

under Yandet græd deres Perleøjne ud og svømmede blinde

omkring bagefter". Nelsons Lig førtes til

London.

'

—

der tilhøre

Yands

Fremdeles er der Sporveje

London; de have havn har 3 Va

til

i

alt

Mile).

flere

End

de ydre Dele af

i

videre er der 2,000 Omnibusser,

forskjellige

der, foruden

er

Gravesend

en Udstrækning af 15 Mile (Kjøben-

Kompagnier;

KomOg

et af disse

pagnier alene befordrer 50 Mill. Passagerer saa

fra

om

Aaret.

de private Køretøjer, ikke mindre end

En

Hansora.

12,000 Drosker, dels firhjulede ligesom vore Drosker og dels tohjulede.

finderen

Disse sidste

og ere

ret

kaldes

Hansoms [hæn]

bagpaa, og igjennem et Hul kan han tale inde

i

Yognen, Hjulene ere meget

overordentlig

let at

saadan Hansom. [kæb],

efter

trække;

man

med

store,

Passagererne

og det hele er

kører ogsaa meget rask

Fællesnavnet for Droskerne er

i

ellers

"Oab"

der er en Forkortelse af det franske Cabriolet,

lige-

som Londonneren almindelig forkorter Omnibus [bas].

Op-

mærkelige; Kusken sidder øverst oppe

til

"Bus"

n FranskmænileAe kulde deres By "Verdens Hovedstad",

og de have Ret;

fremmede

civiliserede

mændene

*

men

Paris er der ikke alene stadig 100,000

i

Hjørner og Kanter, men den

Verdens

det franske Sprog er herskende overalt

Verden, saa nær som

kalde deres

Ret,

osTsaa es

thi

alle

Smag og

franske

den

fra

England.

i

i

Engelsk-

By "Verdens Hovedstad", og de have

en anden Forstand: thi London er Midt-

i

'

Verden. Hvor mange fremmede der er i London, har jeg ikke set opgivet; men at der er en Mængde, er sikkert nok, og de, som tin-

punktet for Handelen og

des

der,

ere

højst

Værkfliden overalt

Der

forskjellige.

er

i

120.000

saaledes

Skotter, 50,000 Irelændere, 60,000 'fyskere og 30,000 Fransk-

Man

mænd.

har ogsaa sagt, at der

end

mersk-Katolikker flere

Skotter end

o.

V.

s.

omkring

i

Aberdeen,

i

Byen,

flere

flere

i

London

vil

man

i

Palæstina,

Irelændere end

efterhaandeu

Ret mærkeligt er

Franskmand;

kunne de dog

ikke,

tale

eller

selv

komme

i

Belfast"

til

det, at

forstaa

og dette gjælder endog

—

Ro-

er "flere

Jøder end

man

at høre

jævne En-

naar de træffe en fremmed Herre, altid

gelskmænd, er

Rom,

Alle Folkefærd ere repræsenterede, og færdes

de mest ulige Sprog.

han

i

tro, at

noget fransk

om

Folk

i

frem-

kun engelsk! Den fremmede maa derfor kunne en lille Smule af dette Sprog for at komme igjennem. Fortæller man, at man er fra Danmark, er det bedst at tilføje "og Landsmand til Deres Prinsesse af Waragende Stillinger;

les";

engelsk,

i god Jord. Alle dannede Engelskmænd Navnene paa to Danskere, Thorvaldsen og H.

det falder

kjende

ellers

C. Andersen.

En Dag

smukt udstyrede med

i

en Butik nogle Smaabind,

Billeder;

det var vor store Digters

traf jeg

Paa mit Spørgsmaal

om

dem, svarede Boghandleren: "Ja,

tu-

Æventyr, oversatte paa engelsk. der

mange

solgtes

sinder"!

I

engelske Læsebøger ere nogle af disse

indførte jævnsides fattere,

og

af

i

med Stykker

Æventvr

af de første indfødte For-

engelske Skolegeografier citeres Andersen sta-

12

dig ved

en

Beskrivelsen

mig, at han

fortalte

Oversættelse

min Landsmands "Bilderbuch ohne

af

"Charming"!

der".

Og

saa

En amerikansk Herre

Danmark.

af

Skolen hjemme havde lært tysk efter

i

Man

der Folk af alle Farver.

er

Bil-

tilføjede han.

den

træffer

mørkebrune, kraftige Nordafrikaner, den lysebrune, smukke, fintbyggede Hindu, den

med

Kineseren

meser, fremfor

Af Negre

Negren.

alt

godmodige Japaneser

lille

eller Sia-

det skarpe, kloge Øje, Mulatten og er

medens Størstedelen af dem leve

i

der

en Mængde,

der andre, som ere og optræde som Herrer.

seums Læsesal havde jeg

et

og

tjenende Stillinger, er

Mu-

I British

Par Gange siddet ved Siden af

en saadan "Negerherre", og en Dag, da jeg stod og kiggede

paa gamle Bøger

snart

i

en Butik,

af Interesse for

turligvis

Snak.

i

Han

mig

fortalte,

en af de engelske Kolonier

i

kom han 4ei*ind. Det var naat tale med ham, og vi kom at

han var

fra Sierra

Guinea, at hans Fader var en

formuende Kjøbmand, og at han opholdt sig at

studere

om han

spurgte,

"Det er mig

lige

en sort

foretrak

eller

i

London

for

Jeg

Byron.

i

en hvid "Venus".

meget", svarede han, "der er kjønne mel-

lem dem begge". jeg ikke;

han var især forgabet

Æstetik;

Leone,

Om

de hvide Damer synes

men man husker

om ham, véd

nok, hvorledes det gik den unge

som Gerhard BoJilfs bragte til Berlin fra det indre Afrika ^); han blev Dagens Løve i den tyske Kejserstad, og Damerne kappedes om at danse med ham paa de fineste Neger,

Baller.

Røgelse,

Stakkels Fyr at

!

Han

blev saa overvældet af

al

denne

komme

han, da han skulde rejse hjem og

i

en

underordnet Stilling dér, ikke kunde holde det ud; han gik fra

Forstanden og

Min "Negerherre" talte

*)

døde paa syntes

at

et

Sindssygehus

i

Ancona.

—

være af en anden Slags; han

meget forstandig om de engelske Digtere, og han søgte

Aus Afrika.

iiu

sig

om

o?

Noti»vrhandeU»n,

"Hvad har

meget

ved

som

og

t'oreto,


han

liort«"

som ophævede "l*eters Bryl-

Neger gjort"? Og han undrede gamle Nordboer kaldte ^^®g-

at dett^

Ord

selv er brugt

.saa

sent

Stykke (1798): "Her er Jon Baadsmand

og med ham en Hlaamand"! paa

don

Thaarups Sang af

Th.

hore, at de

at

det na*\Tite

i

var

.«itakkels

"Bhianuend",

rene

der

VI,

Frodorik

vor

lup":

IVt rorU* ham,

ydoret ^»»dinodi^ ud.

lian saa

itm

men

(Irim var han,

af "Faust".

Oversættolse

t»n

eft<»r

Da

vi skiltes, skiftede vi

Kaart;

hans stod der, at han hed "Sommerfugl" (Butterfly

Navn

Dette

batterfljij).

komisk

er naturlig\'is

det er ingenlunde saa for Engelskmændene.

for os;

—

men

Paa mine Van-

opskrevet flere lignende Navne, der stode

dringer har jeg

og jeg har gjentagne Grange talt med engelske Folk derom; de fandt slet ikke noget komisk derved. Navnene Falk, Hog, Hjort o. s. v. tindes ligesom hos os; men

paa

Skilter,

som vi ikke have, saaledes: Hr. Urhane (Woodcock — vadkok), Hr. Agerhøne (l'artridge — pærtridsj), Hr. Spurv (Sparrow - sparro), Hr. Kanin (Rabbit - ræbbit), Hr. Hiafitghhøne (Peaheu — pfhen), Fru En Mand hed Cigar i"SePaa/ugleJuine (Peacock - pikok).

saa er der andre,

gar");

en

for

Fejls

men Vin-

Skyld, han var ikke Cigar-,

handler. I

de Boger, der handle

ver stadig fortalt, at

samlede

sker holdt det

sit

piui

Indtog

man

det nuværende London,

mange Mennesom da vor Prinsesse Alexandra

Det kan være, at det er saa; men

kan imidlertid ogsaa være,

tilføje

at

man

om Formiddagen

minster- Abbediet, gelig

det

for Eftertiden vil

"og ved Dronning Victorias 50-aarige

Hvor mange Mennesker der vare samlede cessionen

holdt

derimod

mig ved

fra det

kan jeg ikke til

bli-

aldrig har set saa

(Jaden 1863.

om

kongelige Palads

dømme om

til

West-

om, da jeg seK^ol-

ét Stetl for at se den.

Illuminationen

Jubiheum"

for at se paa Pro-

Anderledes var

Aftenen;

i

3 Timer

14

vandrede jeg omkring

den Tid saa at

se

disse

alle

Vidne

til

i

og jeg regner,

Gaderne,

Par Millioner Mennesker.

et

Folk;

nogen som

thi

jeg

var ikke

at jeg

i

Det var smukt eneste Sted

et

helst Uorden, de vare fornøjede, sang

og lystrede enhver Politimand. Selve Illuminationen var derimod langtfra, hvad jeg havde tænkt mig. Der var en Mand^ som havde foreslaaet, at der skulde tænYiser

lystige

des et Lys (^'candle")

man

syntes

ikke

hvert Yindu

i

i

hele Byen;

om, da det var noget nyt, og

stod der, at Forslaget var '^(s)candleous".

ninger

i

Hovedgaderne vare

oplyste,

Kun

at

Vor Maade

et

Blad

i

og Resten laaiMørke;

der alene for at oplyse ét saadant

Tusinder af Kroner.

dette

enkelte Byg-

de illuminerede Huse vare imidlertid prægtige, fortalte,

men

og

man

Hus brugtes

at iHiliflinere

paa er langt

kjønnere.

Man kunde nu ved

blive (Paris o.

s.

alle

at

opregne

har 77,000),

V. i

vistnok efter de statistiske Opgivelser f.

det uendelige;

disse Tal?

De

Ex., at

London har 500,000 Huse

500 Mile Gader

men hvad

(Paris

har

nytter det at

150 Mile)

komme med

ere overvældende paa ethvert Punkt,

og

Udslaget er kun dette: London er en Kæmpestad, der ikke er eller nogen Sinde har været Mage paa Jorden. hvortil

Et Overblik.

II.

Det andre

Byers; den taber sig

med

ikke

med Londons

o^aar

med de fleste den graa C)ldtid, og man véd

Historie ligesom i

Gamle naive

Sikkerhed, naar Byen or opstaaet.

Kronikeskrivere fortællej at Brutus, en Slægtning af Aeneas fra

skal have landet

Troja

Britannien og have bygget et

i

nyt Troja. "Trojanovante", og at dette Navn skal i

"Trinobanteme", Navnet paa en af de Stammer, som Cæsar

traf,

da han gik over

en britisk net C'aer i

gaa. igjen

England.

til

"Ludgate

Fisketorv

først

[latgæt]

Hill"

i

efter

have

Billingsgate

sikkerlig

"Lyndin" (By

eller Sø),

skriver

og

fra

finde sjTiderlige Spor ser Claudius,

der

i

navnkundig

Romertiden var for

allerede sin

det være nu fra i

Skoven)

Cæsar trak sig snart tilbage vil

man

vist vanskelig

Anderledes er det

kunne

med

Kej-

Aaret 43 efter vor Tidsregning drog

England og indtog det;

fra

nuværende

Selve Navnet London

"Luvndinas" (Byen

Byen.

fra han.«^

mernes Navn Londinium

men Byen

skal det

keltisk,

fra

hans Tid i

ham

Navn.

eUer "Longdinas" (Skibsbyen). fra Britannien,

Fremdeles skal der have

City.

sig

værker

om

fortælle os

Konge Lud [lat], der herskede i en By med NavLud eller Luds By, og dette Navn skal endnu leve

været en Konge Belinus, og

[landn]

Andre

eller

findes

Tid skriver sig ogsaa Ro-

Londinum. næsten

Af Bygnings-

ingen Spor tilbage,

den Gang, som

Skibsfart

til

vi se

hos Tncitus,

og Hatidel; den var omgivet

16

med Fæstningsværker, og Dele

forskjellige

til

navne med

findes

der

Adskillige

engelske By-

Dag

den

os

i

Dag, hvor Ro-

og Chester, der egentlig

Ydermuren

Paa

en

af

af

Kir-

Citys

indmuret en afrundet Sten, Londonstenen,

som siges at være den Længden af de romerske lingastreet"

udgik derfra

castra, Lejre, saaledes Leicester [læster],

Westchester.

ker

vise

Worchester [wuster]

Dorchester,

hed

Militærveje

af Landet.

"chester"

merne havde deres

store

man regnede

hvorfra

"Wat-

gik fra London op ad Ohester

der

[waat],

Milepæl,

Veje, og deriblandt særlig

til,

og som var bygget af Briterne, men udbedret af Romerne.

Et Par Steder

London

i

man Levninger

finder

merske Mur ligesom ogsaa af romerske Bade.

seum ligesom

i

Museet

Guildhall

i

ronaerske Ting, fundne

[gil'tlhaalj

den

fra

I British

ro-

Mu-

Mængde

er der en

Byen, saaledes Stykker af Mosaik-

i

gulve, Statuetter, forskjellige Lamper, Yaser,Skeer,]Sraaleo. s.v.

Museer

disse

I

der tillige nogle faa Ting, der ere

er

af Vigtighed for os; thi de skrive sig fra Nordboernes

dunaborg, altsaa fra Dansketiden. sig

ter

tillige

nemlig den, i

paa

en

en

Sten

særlig

med

Interesse.

Kirkegaard

Pauls

St.

med

vor senere Jernalder, og

Rafn

City, dybt

ligne dem, vi have

i

Guildhalls

og læste den oldnordiske Text derpaa: pensi

auli

Tuhi,

lægge denne Sten. sten.

I

')

i

Cambridge

fremdeles

Gr.

F.

"Scandinavian"

Archeological Journal.

or

lod

i

nuværende Professor

Browne City,

^)

to

i

Brudstykker af

uvist hvor, og

Bemærkninger om en dansk Enuesten, funden Oldkyndighed.

stin

er tydeligt nok, at det er en Grav-

der ogsaa ere fundne

for nordisk ^)

Det

Museum,

Kona let lekia Kona og Tuki

Oversættelse:

i

1884 undersøgte

Archæologi Stene,

eller

under Jor-

en Runeindskrift paa Siden.

beskrev denne Sten, der findes

*)

Aaret 1852 fandtes

I i

som meget

Figurer,

Lun-

Til de to første af dem knyt-

i

som nu

London.

Annal,

1852.

"Danish"

Vol. XIII.

sculptured stones found in London.

17

gjerames

i

British Mustniiu.

Kfter hans Undersøgelser vise

mod den Knghmd lundne

Prvdolserne pæi disse Hrudstykker storre Li^ln>der

ovennævnte

(Jravsten,

end med de

ovri«ife

ham

foranlediget

til

at

mene,

—

Gravminde.

til

det

samme

London

i

ogsaa en Benring, der ligner

Armbaand og har samme Slags Figurer som de ovennævnte;

den

er ikke

British i

I Guildhall findes

og dette har

de have hort

at

Nordisk Kune^telJ, funden

et

i

der almindelijjf betegnes som "danske",

Stene,

bleven offentlig omtalt.

før

Museum

et

Endelig er der

i

Sværd af den skandinaviske Type, fundet

Temsen, og beskrevet af

C.

H. Read

').

Disse ere alle de Sager af dansk eller skandinavisk Oprindelse,

om

der

som

Dansketiden.

Byen, der

og svarer første

\,

f.

Ex.

til

dette

i

London; men der

Navnet Southwark

er andre for

vort Danevirke, Danskernes

Xavn

omtales, er

i

den Del af

Værk. Den

Aaret 1023, da

an Ironsword of Scandinavian type, found

municated tu the society of Autiquaiies;.

Min-

Side Temsen, er nordisk

paa den anden

ligger

Gang Uii

ere fundne

in

Westmiuster.

London.

Knud Com-

1887.

2

18

den store og Ærkebiskop Ægilnot af Canterbury

sejlede

Doomsdaybook kommer det samme Navn frem under Formen "Sudwercke" *). Vore Sagaer foi'tælle, som Worsaae meddeler -), at paa Sven Tveskægs Tid befæstede Danskerne denne Plads, og Terosen

over

^'Sutligeweorke"^ og

til

i

havde Nordboerne en Kirke, indviet

lier

tæt ved Londonbroen ligger der

i

til

Olaf den hellige;

Dage en

vore

og en Kirke,

som

Gade_,

Olaves

hedder

St.

Inde

Cityen ligge fremdeles tre Kirker, der ere indviede

til

i

Olavesstreet,

Olaf og

St.

Nærheden

i

af

dem en

St.

Kirke.

Kirke, indviet

St.

til

Magnus Martyr. Det mærkeligste Minde om Nordboernes tidligere Magt i London er dog, at Kjøbmændenes Samlingsted

hed

^'Husting"

Ordet,

som man

Valg.

Fremdeles

[dæns].

Den

véd,

der

er

ligger

været indviet

^);

en.

Nutidens^ engelsk

i

Tribune for Talerne

Nærheden

i

Ex. ved

Kirke, "St. Clement Dånes"

en

af

Temsens Bred, og har

Skt. Klemens, de søfarendes

til

betegner f.

Skytshelgen;

hans Mærke, Ankeret, har tidligere været at se her ligesom

Aarhus Domkirke.

paa

Navnet "Dånes" har Kirken

Harald Harefod og andre Danskere

fordi

i

Følge

et

faaet,

Sagn

have været jordfæstede der; den ældste Kirke blev imidlertid brudt ned

Landsmænd

og der er

1680,

i

mere noget Spor overrakte

de

af

hendes

London, hvad der jo var smukt nok, hende

en Adresse uden

for

Kirken, som bærer Danskens Navn.

voxede City sammen med andre Byer

Tidens Løb

I

ikke

Ved Alexandras Indtog

gamle Grave.

i

dens Nærhed, og forskjellige Kvarterers Navn, saa som Pimlico,

Hackney

o.

man den

kalder

v.,

s.

Del,

og den Del, der ligger & E.

ere

Minder derom.

W. Thornbury

Minder om de Danske og Nordmændene

^)

Hele

øst for City, Østenden; paa

*)

1851.

et

Walford.

Vol. VI.

Normannerne.

4de Bd.

den an-

S. 3. i

England, Skotland og

S. 40.

Joh. Steenstrup.

set,

der ligger vest for City, Vestenden,

1)

Ireland.

Som

1882.

S.

177.

19

deu Side Temseu, "Surreysideu" wark, Lainbotli [^læmbi-d]

dog den Dug Aaret

1

i

i

189 valgtes den første Lord Mayor; den navnkun-

af alle

digste

Embedsmænd

disse

l>ich

Whittin(fto» [wittingtn]. hvis

Fryd

overalt,

hvor der

kan man

Sagnhelt",

i

Hven

Æventyr

er et ugi-undet Sagn.

\'i

ligesom

og elendig Dreng kom han ind

ussel

Tjeneste

kom

en Sten, hørte han Kirkeklokkerne

Barbariet,

han

tillod

Den

stakkels

men da

en Kat;

for

Sandhed, kun

Landet og

fra

i

City kime:

et

i

kom

til

en

men da

"Vend om

London"! Han til

Folk at sende noget

tilfalde

den paagjældende

Dick havde ikke andet

Skibet

Som

tik

Handelsskib afgæi

enhver af sine

med, hvoraf Udbyttet da skulde Ejer.

paa hundrede andre

Lord Mayor

om, og da hans Herre lod

vendte

Under-

kritiske

hvor han hvilede sig paa

[hejgæit],

igjen, Whittington, tre (iange

eller

Smajibørns

hos en Kjøbmand; han løb sin Vej,

Highgate

til

til

kjonde jo alle hans Historie:

fattig

han

Richard

er

Ueu nyere Tids

hvad der længe har gaaet

vist, at

er

han er "den londonske

tales eTigelsk;

sige.

have imidlertid her

søgelser

Punkter

kaldet, ligge South-

Cily vedblev og vedbliver

v.

s.

Dag at have en uafhængig Stilling, det den en Lord Mayor [mær] og et Raatl af Oldermænd ').

styres af I

o.

j^serri]

at

sende end

Barbariet, traf det sig saa,

man i det fyrstelige Palads led frygtelig af Mus, og at man der ikke kjendte noget til Musens Dødsfjende. Katten kom nu til Ære. den bed en Mængde Mus, og Fyrsten be-

at

')

'Lord', Herre,

Ordet

gelskmændene der

Bredgiver,

opmærksom i

ældre

vard

dansk

[ber

Bd.

L

inidclelen}?elsk

"lovard", forklares af

de fattige nemlig laf angels. hlaf, Bred, o^ ford, at

Holberg (Epist. Nr. 65) sammenstiller,

leve,

Brod,

og han

vist udtales lavrd] skal

S.

omvendt 414

En-

fra det an^elsachsiske lilaford, der bety-

paa, at det er nyt, det engelske loaf

er naturligvis ler.

til

Allerede

give).

i

som kommend'"

.

(se

vil tillige

det han gjer

Epist. Nr. 187

være Oprindelsen

Chr. Bruun.

i

med "gammelnor.sk

Anniærkn.

til til

Lord;

lef",

at

La-

men

det

,

Holbergs Epist-

20

Sum

uhyre

en

talte

for den.

var

Whittington saaledes

ter

og blev Lord Mayor

lerede

1726

landt,

der

Historier

i

20 Aar

').

vSagen

al-

udgivet af Joclium Wie-

og*

paa

sin Mesters Dat-

Hans Historie blev

London.

Privilegium

fik

i

Efter Skibets Tilbag-ekomst

han ægtede

oversat paa dansk

gaaet

lertid

rig,

denne og andre lignende

— Engelske Videnskabsmænd have imidefter

og fundet,

at Historien ikke er

sand; thi hans Fader var en velstaaende Adelsmand^ og "Kat-

Rod forskjelGang fremsat 1612,

er ligeledes en Opfindelse^ der har sin

ten^'

Det hele er

Folkeæventyr.

lige

første

i

næsten 200 Aar

efter at Whittington, der havde været Lord Mayor fire Gange, døde 1427. Sa;ndheden er tillige den, at han var en meget dygtig og højst-godgjørende Mand; forskjellige Institutioner i Byen bære den Dag i Dag Vidne Ogsaa et andet Sagn om ham maa vistnok henderom ^).

—

vises

til

Legendernes Rige.

Der

lod

ning,

nemlig

bliver

han ved en Middag, han gav Henrik

V

Kaminen opvarme med kostbare

fortalt, at

og hans DronTræsorter, blan-

dede med Kanel og andre Krydderier, og at han da kastede Gjældsbeviser

kongelige

paa

over

1

Mill. Kr. ind

i

Ilden.

Da Kongen

udbrød: ^^Sandelig, aldrig har nogen Konge haft

en

Undersaat"!

saaden

Sire!

aldrig

Men

vi

har

have jo

svarede

Whittington:

^'Sandelig,

nogen Undersaat haft en saadan Konge"! en tilsvarende

Fortælling

hos

os,

i

det

Rigmanden Oluf Bagger i Odense bar sig ad paa lignende Maade med Frederik II, og man har fremdeles den samme Fortælling om Bankieren Fugger i Augsburg, 40 Aar i Kjendt nok er det, at man i fordums Dage Forvejen ^). blandede vellugtende Træ mellem Vedet i Kaminen, og *)

Mayor 2) *)

les

Historie i

om den

London.

lykkelige Richard Whittington, Tre

Gange Lord

1726.

W. Thornhury & E. Walford. Vol. I. S. 398. Kong Frederik den Anden og Oluf Bagger. Odense Sko-

Hanck.

Program. 1837.

Wor.^aat'

byrd dorfor'); ved nemliur, iK't

dou

t'ra

Suden

tit

Trovis

nitnldflt

luir

Udlicdnnp

cii

giiimnol

i'n

i

mærkeligt at

or

gammel

Tid,

Kttsonhorj^

jmui

Kamin

hvor

se,

micrki-li^t

lAiiid et

der er tilbage

lidt

Brande. 1728,

fra

Den har men den

brændte der

en

tilsvarende

sit

var

den

skille i

mange Gange

større;

Huse og 4 Kirker,

l,t)40

denne Brand end

frygtelig

Lykke;

var.

uhyggelig, de fattigere Klasser boede

Svineri

ligt

Kjøbenhavn

i

London derimod

i

Pauls Katedral.

St.

maa den dog

i

som

fuldstændig

overalt,

finder

usle Træhuse, næsten

ere

Eenæssansetiden,

fra

indtil

Naar man færdes omkring Det

første,

af

dem

der falder ere lave,

i

man

Øjnene,

kun med

dette er det almindelige, selv fordstreet,

Etage;

ja!

man

aldeles

for

mange

uden

Danmarks og Norges Anden Bog.

to

eller

1880.

S. 201.

Etager, og

ti-e

f. Ex. OxHuse med kun én

tillige saa smalle, at

en eneste

til

der

Historie

Mærke

saa overordentlig

er, at

af disse Huses

Prydelser;

de

[ræn].

Hovedgader som

mangfoldige af dem ere

kjendeligt

snart lægger

tinder endogsaa dér

nederste Etage kun er Plads

Historie.

i

og

Byen, er der mange Sær-

i

egenheder ved Privathusene, som

mange

af de

Wren

skyldes først og fremmest den store Christopher

*)

uende-

En Mængde

tiltrækkende.

saa

monumentale Bygninger

ere

et

Kjøbenhavn

i

ingen af disse gamle Kvarterer, der gjøre

slet

mangen anden By

'

kaldes

Det nærværende Loudons Udseende er nymodens, og

1728.

man

ItJCtG

andre

alle

Gaderne vare meget snævre, og der herskede

alle

til.

Aaret

den var den største Del af Byen højst

tør

thi

i

t'ra

man

Kjøbenhavns Ildebrand

Huse og 59 Kirker, hvoriblandt

lo,000

Hvor

at

lion-

i

dertil ma^i

næ>Tie ''dm store IldebramV\ der overgik Byen tor

han

fjiiidt

iMidnu var vel liijrt ende.

og som Hovedgrunden

og som kaldes saaledes

X'idncs-

i

Ydre

gøres

lille

der

i

Butik. Sær-

er tillige, at de

ikke

noget for at

det llJde Aarhuutlrele.

I.

Indre

22

dem

stadse

[haabrn]

og inau

op,

endog

vil

Hovedgaden Holborn

i

Bindingsværkshuse, "rigtig grimme Kasser"

finde

dem i Kjøbenhavn. Alt dette hænger sammen med særegne londonske Forhold, Grunden ejes nemlig

vilde

i

kalde

vi

mangfoldige Tilfælde af andre end dem, der bygge Husene,

og denne Grund Aar; er

20—30

bort paa

saa

lejes

—40

indtil

99

Grundstjkke bleven ryddet^ maler man tit med store Bogstaver paa et Brædt, at det kan faas til Leje paa et

saa og saa mange Aar. De største Grundejere i Byen foruden Kronen ere Hertugerne af Westminster^, Portland og Bedford, og de kaldes almindelig ^'Grundherrerne" (ground

Hertugen af Westminster

landlords).

om

Kr.

Mill.

Aaret, og

Hertugs

Westminsters "Conventhave"

af

at

siges

have

16

Bedford, der 1552 fik

Egnen ved Coventhvor Londons vigtigste Blomster- og Frugtmarked Grunden dér indbringer umaadelige Summer, Naar

garden, holdes;

Lejetiden

til

Gave, ejer

har

Grundejeren E,et til at kræve den Bygning nedrevet, og det kan derfor i mange Tilfælde ikke lønne sig at bygge smukke Huse. Dernæst er der dette, at enhver Familie helst vil have hele derpaa

er

forbi,

staaende

—

Huset

Hus

for

er

sig;

i

Overensstemmelse med Ordsproget "Mit

min Borg"

vil

om

færdes deri, selv

Huset selvfølgelig

i

det

de

denne Maade bor der sker 17,

i i

Engelskmanden

kun

i

Paris

29,

London i

og Berlin 63

i

Tværmaal kun

Kjøbenhavn ^).

er 46,

hist

og her

træffer

skillige Familier. vis

man

»)

Bazalgette.

S. 17.

i

Paa

Menne-

Hamburg man nu i

ved, at en Fatil

Udgifterne,

større Huse, hvori der bor ad-

Den engelske

trods dette holde sig

8 i

For Resten har

London begyndt at faa Syn for Fordelene milie kun har én Etage, særlig i Henseende og

og derfor kan

Tilfælde ikke være stort.

fleste

hvert Hus, mens der

ikke, at andre skulle

er paa Trappen,

Opfattelse vil

dog naturlig-

lange Tider; Engelskmanden er

23

o^

Ibrst

haft

treuiiurst

dette

Systeiu

det

den Dag

Hrnle

dende

for

med én Dag i

Londou;

i

Ajbejdere

U'm uendelige

Mængder

iovrigt,

En

Ting,

ikke

ligheder,

Kældere,

nestefolkene

de ydre Dele af Jiyeu, hvor

man Gade

oj)

Ijondon indtager

at

mørke

saadaune

men

og

lyse

et 1".

Hus

et

o.

s.

V.

forholdsNTS langt

Ex.

eller

Rum

halvmørke

vel indrettede

i

som

enhver Hen-

Denne Kælderlejlighed op

lige

skiller

Graven

fra

til

—

i

Gaden.

er saa god,

men

Fortovet,

Alens Bredde;

Grunden godt ud med

Hul med en Rist

disse

Rum

er skilt et

Særegent er det

Kulkælderne have Plads under Fortovet, og

kastes derned igjennem et

at

over.

Jærntillige,

Kullene

Det

ser

foran Kælderne, tilmed

Londonnerne holde saameget af Blomster;

da

for sig,

de have fortrinlige Kælderlej-

at

er,

di*

og Gade ned mel-

ved hundreder og atter

konnuer igjen

der

ved en muret Grav paa S

rækværk at

vi

mindre Huse, hvoraf hvert bebos

al"

Huset ikke ligger


o^

*),

Mest paatal-

her er Kokkenet, Spisekamret, Værelserne for Tje-

seende;

fordi

Hus

hvert

At hver Familie har

hundreder af Husene,

i

i

Fladerum end andre Byer, Paris

større

vore

i

gmir

bo,

af sin Arbejderfamilie, forklarer

Fiiinilie

vore Kjol>stæder.

i

ugsaa

vi

os er det at se Systemet gjeiiiiemfort ved Arbrj-

Boliger

dernes fleste

Ufri \iyn have

k<>ii>t'rvativ.

i

A'iuduerue

Wardske Blomster kasser, og i Rummet foran KælGang Træer. Særegent er det ogsaa, at der foran mange Huse er Smaahaver, og i de fjærnere Bydele ere Haverne mange Steder temmelig store disse er der

tit

derne plantes der mangen

;

Huser ere Cottager med Haver omkring.

nem for

har at

men

saa

koer, 30

')

man Huse med

komme er

til

Hele Gader igjen-

Portikoer, hvorigjennem

Døren,

og det

man

gaar.

ser naturlig\'is godt

ud

der det mindre kjonne derved, at disse Porti-

— 40—50 paa Rad

Oluf Nielsen.

i

en (jade, ere ens; Bygmesteren har

Kjebenhavn

j.aa

Holbergs Tid.

l'^«4.

S.

S5.

24 ikke

Opfindsomhed nok

liaft

De

engelske

Arkitekter^

til

frembringe AlVexling.

at

hvoriblandt

der^

Forbigaaende

i

mange overordentlig dygtige, føle godt dette, og de søge nu, som en af dem sagde til mig, ^'at gjøre Byen mere pittoresk^\ For Tiden bygges en Mængde Privathuse er

sagt,

i

en

røde Mursten og Sandstens-

Stil,

Engelskmændene kalde den "Dronning Anna&

prydelser; Stil"

nederlandsk

Slags

').

om

Spørger man,

maa Svaret

værker,

der da ikke findes store Bygnings-

afgjort blive "Jo, en

Der er

Masse"!

saaledes for det første JBroerne, disse vældige Arbejder, der

andet end vække Forbavselse; Broerne

ikke kunne f.

Ex. ere intet imod dem.

dybt nede og at

disse

meget

tillige, at

de ere

ere

pestore

Piller,

og "neden

for"

Broer,

neden

sejle

under Broerne,

Den stærke Færdsel nødvendiggjør meget brede, og de hvile derfor paa kæmhøje.

hvoraf de paa Waterloobroen

Ved Londonbroen

Alen tykke.

for" for

Paris

den afgrænses ved høje Bredder; da nu

mangfoldige mindre Skibe skulle

tillige

i

Sages^er den, at Temsen ligger

deles

Byen

i

Broen; oven for den har

den ikke en eneste;

thi

f.

Ex, ere 9

to Dele, "oven

man

et

Dusin

de vilde standse

Broerne ere af meget forskjellig Slags, og det er

Søfarten.

vanskeligt at sige, hvilken af dem, der det gjør mægtigste

Indtryk;

dem med ikke

ere

dens Færdsel.

alene

er

og saa har man

vældige,

alle

overordentlig

et al

de

skjønt

og

livligt

En sagkyndig

tillige fra

Billede af

Temsen

har fortalt mig, at det

Engelskmændene, som levere ypperlige Bro-

men ogsaa Franskmændene, og saa føjede han til, Engelskmændene bygge langt dyrere; Londonbroen, der

arbejder, at

blev færdig 1831, kostede saaledes ikke mindre end 30 Mill.

For

Kr.

at skaffe Forbindelse

mellem begge Temsbredderne

"neden for" Londonbroen, byggede den store Ingeniør Bru')

Sedille. L'architecture

moderne.

Paris. 1886.

— Afsnittet om Eng-

land er gjennemset af WJiite, Sekretær ved Architektselskabet

i

London.

nel

don

[brrtul]

Indtægterne

v:in'

ikke on (lang nok

'IMd

nes

at"

Fod langt

1,:)00

.Udgifterne

til

til

for

nogen

for

F
med

JaM-nror,

man

at

Denne

Lidbeilringerne.

Fod Lysaabning;

7

Hor have kun været

dette

Mill.

t<

daiirlig.

sjia

Jærnvej, hvorimod

til

siden hur bygget en Tunnel et

k
«I»'r

torrenttnlo sig imidlertid

bruges nu kun

'I\innel

Tunnel,

iiavnkun(li<,'t'

Foretngt'mlot

Kr.

;3(>0,<>0o

For

Kr.

har raan bygget en anden, lignende Tunnel for Fod-

nylig

gængere.

Foruden l^roerne er der en Mængde andre storartede Byqninysværkcr

Fra

.

den angelsachsiske Tid tindes ikke

en Del af Londons Tower

noget;

Mure og Grave og ning

altsaa er en Fæstning,

"'H\nde

Tower" højt

og ere

St.

Johns Kapel

land fra den normanniske Tid.

byde ikke

nogen

anden

hel

knytte

sig

er

Mænd

eller

i

Enor-

Tower frem-

det

derimod med

de Minder, som

Blodig har den engelske Historie været

mange Hundredaar, og

halshuggede

Bygningerne

i

Interesse for den almindelige Betragter;

Sag

dertil.

Laudets bedste

det er underligt, hvor

mange af

og Kvinder, der ere blevne henrettede,

hængte.

I

halvfjerde hundrede

Aar ere

Konge, 4 Dronninger og 70 Lorder omkomne paa denne

Maade; John Bull saa

dette T:\arn er

i

de smukkeste og bedst holdte Mindesmærker

af

1

dog uden Betyd-

Mængde Bygninger, der kastede om imellem hver-

Vejret; det byggedes 1078 af William

i

Ijander.mer (Conquestor).

i

med

blandt disse Bygninger rager det saa kaldte

Midt

andre.

en

derimod tilbage

os

vore Dage, udgjøres af en

i

skrive sig fra ulige Tider

et

ftirer

Dette Tower, der er omgivet

den normanniske Tid.

til

[bul] er brutal.

Ingen Steds er der dog

mange mørke Minder som nc^op

gribes

derfor

af

en

underlig

i

Følelse

dette Tower, og raan

ved

at

vandre

om

derinde. I

de Hundredaar, der

tagelse,

ftilgte efter

byggedes efterhaanden en

den normanniske Ind-

Mængde

Kirker, og ved

26

Gaden

^^Strand^'.

Temsen

langs

Paladser,

foldige

livoraf

opførte Adelen ogsaa

mang-

vore Dage dog kun Navne paa

i

Fra Plantagenetternes og Lancasternes

Oader ere Minder.

Tid maa man særlig udhæve Tempelherrernes Kirke, der delt

i

der

er

Dele^ Rundkirken^ som

to

med en

hver

Korsridder^ hugget ud

med Benene over Kors. men dog med forskjellige Antydninger Rundkirken

af de

et

er

yderst

Anvendelse

Domkirken

i

Stilart

kom

og

Stil^

og den er

af Gotik,

Exempler paa denne

tidligste

fuld Figur

i

normannisk

i

Gotikken indførtes nemlig dertH J.i74 og til

men

lille^

Jerusalem; højst tiltrækkende ere ogsaa en Del Lig-

i

stene,

kun

er

den er en Efterligning af den hellige Gravs

interessant, fordi

Kirke

Rundkirken

noget yngre.

er

og Koret,

fuldførtes 1185,

i

England;

første

Gang

Canterbury.

i

Det mest fremtrædende Bygningsværk

fra ældre

Tid

i

London er imidlertid Wesfminster- Abbediet, der af Engelskmændene regnes som et Slags National-Helligdom. Grunden er imidlertid ikke selve

dertil

deri indeholdte

men derimod de

Bygningen,

Grave og Gravminder. At blive jordfæstet

Westminster er jo ogsaa

et

i

af de største Hæderstegn, der kan

ydes nogen Engelskmand; Billedkunstnerne ligge dog^ mærkelig nok^

len bygget

Kapel

Westminster-Abbediet er

St. Paul.

i

sildig engelsk-gotisk (perpendikulær)

i

Stil

med

sin

Slags.

ner

en

men

naar Engelskmænd, som

f.

al

dens Pragt og hører

Rang

de skjønneste Værker at

o.

s.

v.

man

ser^ stille

[saalsberri], stille

andre

man

store

Durham

Gaarde,

i

fortje-

den ved Siden

Antwerpen, Køln,

Ved Westsamme som

overdrive de dens Betydning.

minster-Abbediet finder

ved mange

denne Kirke

i

iblandt Bygningsværkerne Jorden over;

Ex. af Notre Dame^ Domkirkerne

Milano

af

til

Det kan ikke omtvistes^

høj

De-

Henrik den syvendes

tidlig engelsk-gotisk Stil;

i

imidlertid

er

for største

ellers til

Kirker

[hæm],

i

Dels det

England,

Winchester;

i

Salisbury

de ere omgivne

Huse og Haver, der bruges

af Kirkens

EmbedsiiuiMul ellrr sig

midt

ikke

ligger

og"

Kirker

En

liufn.

paa Fastlandet.

\

i

Kirkt* it en

saudaii

smiledes

\ riinlen

som

store


Domkirke maa

I^>skilde

c»r

X'crdin tur

sin

i

Tid have haft en lignende Beliggenhed.

Hermed

kirker,

ikke

i

tog

som

dristig

ville

flere

fra

end 5 gamle Kloster-

at

Anderledes

stiller det

Ini
Den, der

om hvem

give nogle Oplysninger, og

ef-

Det har sjælden

en saa gunstig liejlighed for en Arki-

der ingen Steds

Wren, og man kan i

vel

A'erden er bleven op-

mange fremtrædende Bygninger

ført saa

Hyg-

IjOiidons

ikke mange; der

Rcnæssansen.

den, der frembod sig for

paastaa,

jo

at'

Wrcn Arven.

Christopher

nogen Steds været tekt

og de ere

England, var

i

følgende Afsnit

et

ham

ter

vigtigste

Byen

med Bygningerne

indførte denne Stilart vi

Tid,

hele

i

de

de andre Kirker ere nyere.

alle

derimod

sig

na'vut

ældre

t'ra

heller

tindes

der

er

iiiiigsvicrker

af en eneste

Mand

af ham. Rundt omkring se vi Kirker, som skyldes ham; han byggede nemlig ikke mindre end 5-> Kii'ker Byen og deriblandt St. Pauls Katedral, foruden mange ansoni

i

dre

Det

Ting.

med

et

gjennemgaaende

Æmnet

Spir.

Prydelser

paa

er

den vældige Peter

St.

denne og af højeste

for

St.

hans

Kirker

den

i

sig

i

og

Domkirken

i

i

er ikke sparet

forbavses over den

disse Kirker,

Størrelse

Dels er bygget

til

kun

staar tilbage for

Milano, er der adskillige Partier

og naar man en (xang, hvad der

Rang,

adskillige

og man

de skyldes en eneste Mand.

FauJs Katedral, der

Rom

i

sig, at

ningen, faar dens Indre prydet vil

Men man

som aabenbarer

kan næsten ikke tænke I

og der

er Sandsten,

denne Sten.

i

Forskj el lighed,

efter

for

have en antik Portico foran Indgangen og et Taarn

de

at

er

Me-

med Mosaiker og Forgyldning, rivalisere med St. Peter. —

Henseender

Wren, der dode 172o, 90 Aar gammel, og som selj' oplevede at se den vældige Kirke fuldført, var den første, som blev jordfæstet

i

den, og

i

Steden for

at rejse

ham

et

særegent pragt-

28 fuldt

Gravminde, har man saa smukt paa

Sted

inde

Kirken

i

sat

en

et

Indskrift

til

fremtrædende hans

Denne Indskrift slutter med Monument, se Dig omkring!"

Ordene: "Læser, søger

St.

Længe

efter

Minde.

Du

hans

Pauls Katedral.

Wrens Tid byggede man

i

samme

Stil

som Bxempler Mansion House. og House Somerset nævne paa kan man

som I

og

her-

han, altsaa italiensk Renæssanse, og

vort Hundredaar har dertil hører

man længe bygget

en Række,

til

i

ren antik

Stil,

Dels vældige Arbejder, saale-

des British Museum, Hovedpostkontoret, Universitets-Kollegiet og Universitetet, Buckingham Paladset og Børsen. Særkj endeligt

er

det

for

engelske

men derimod

offentlige,

berne nemlig,

Byens Ydre.

der I

Forhold er det

ere

gaaede

tillige, at

det ikke

private Institutioner, i

Spidsen for

vor Tid bygger man

i

afc

Klub-

omdanne

mangfoldige

Stil-

2'>

og man

arter,

saa fjlinirende saii

særegen Interesse

hiir

Tin^

i

den

fur

Stilart,

der har

selve En<2:l:md, (lotikken iiomlig.

Og-

norditaliensk Murstensstil er der flere i^liiiuvnde Hyp-

i

det

saaledes

ninger,

naturhistoriske

Museum og Syd Ken-

sington Museet. 'hl

hore

Ciotikken

Bygninger,

to

der

ere

stærkt

Iremtraniende, Justispaladset og Parlamentsbygningen. stispaladse/

opførtes

Gotik;

tidlig

det

overordentlig

efter

af Street

[strit]

og

J«<-

er

i

umaadelig Bygning, der viser en

en

er

Variation

Planer

i

Den mest

Enkelthederne.

tilta-

lende og skjonneste af alle de nyere Bygninger er dog Parlamcntshuset

her

findes

brændt

Størrelse, Pragt,

;

forenet.

1834,

valgte

indleverede,

Charles

Grundstenen

til

Det

over

100 Trapper.

der

er

alt

tidligere

Parlam entshus var

iblandt de 97 Planer,

den.

Facaden ud i

Stilen er

ødslet

nogen Bygning i Verden,

at paavise til

Bygningen

Temsen har en I^ængde findes der 11

op

300

trent er

over

Prydelser,

288 Fod.

daadighed,

Bygningen,

Fod

eller

Smaaspir, Støtter af de

af

om-

end vort Frelserstaarn, der

højere

mange

Tre Taarne hæve

med en Højde

hvert

Det Indre svarer

hvormed

Gaarde og

den perpen di kulære Gotik, og over-

med

engelske Herskere, Vaabner og lignende. sig

som bleve

Barrys som den bedste; 1840 lagdes

Fod, og

90(»

Beliggenhed, Alting

den nye Bygning, og 1857 var denne færdig.

være vanskeligt

vil

som overgaar af

Da man

Smag og

det

til

af

det Ydre, og den Over-

Rummene

ere

smykkede.

Forgyldning, Marmorstøtter, Glasmalerier og ^'æggemale^ier, finder vanskelig sin Lige.

Det hele har ikke kostet mindre

end 50

samme som Danmarks Indtægter

i

er

et

Mill, Kr, eller det

Aar,

Det er vanskeligt

at

sige,

paa hvilken Tid det

mest dragende at se Parlamentshuset, enten

ved Solskin

eller

Dagen paa den

om

Aftenen

i

Maaneskin.

om Dagen man om

Staar

storartede Westminster Bro, lige uden for

Bygningen, har man Menneskemassen paa Broen foran sig

30

iii'i:isi;:i:.kh!'ii:niuiii{uiinniiiiiHiiiiiiii!lliiiiiiiiiiiiiiiiii!iiiiniiiiiiiiiiii',

m^ff^^m^'

og Toiusfn og

amlri'

man

al

int>
med deus

lorhojes,

ker

tarst

nogle

St.

I*aul

og de Tusinder

Og

Morket.

i

Virknin-

Time de mindre Klok-

fuld

liver

"kime" (chime

hedder det

psuv

engelsk)

melt)diske 'l\mer fire (lange efter hverandre,

og naar

[tsjrjm]

kommer den 200 Centner vægtige Klokke

derefter

saa

ved

naar

til

ora Afteiieii har

elektriske Ijys

af (4»sHammer, der tilsidst tftbe sig

gen

uwu

lUguingcr;

tVonitra'clonde

X'ictoria-Kaieii

Udsigten

'Pruvlhetl,

ns

"Big Ben", der langsomt sbiar sine tunge Timeslag, som Vejr

stille

i

lyder

med

lamentshuset

byrd

for,

Steds

en sin

al

TjTigdepunktet

London.

af over

Pragt er

Folk

at det engelske

ligger

Del

stor

glimrende Vidnes-

et

"Hef og ikke andeu

føler:

det

for

Par-

Kejserriges

britiske

Vælde"! Efter det foregaaeude har Byen

ningsværker;

altsiui

paa lignende Mfiade gaar det

nok af store Byg-

med

Mindestot-

Rundt omkring vrimler det nemlig med Støtter i Bronce eller Marmor til Minde om en eller anden 'fildragelse,

terne.

Mand; paa en Mængde Gader, Pladser

en eller anden

Squarer er der en

Abbediet og

i

eller tiere

saadanue Støtter,

enhver oftentlig Bygning som

Mænd,

der

for sine

ikke.

at

finde

have haft

Engelskmanden

gjøre.

f.

Ex. et

Buster

noget

eller

særligt

viser altsaa

disse

Omstændigheder

Museum kan man Støtter

med

Billedhugger,

der

i,

at

af alle de

Anstalten

at

fattes

ham

da heller

er det yderlig uheldigt,

at Flertallet af disse Støtter langtfra ere gode,

der sin Forklaring

i

Taknemlighed nok over

fremragende ^fænd, og Penge

Under

AVestminster-

Paul er der endog en Uendelighed, og

St.

være sikker paa

i

eller

og dette

fin-

Landet kun har haft en eneste stor

tilmed,

mens han

levede, ikke

blev

saii

som han fortjente; denne Billedhugger var John FJdxman [flæxmæn]. Han fødtes 1755 og døde 1820, og han var altsaa samtidig med Canova, der fødtes 1757 og døde 1822. 'I sin Ungdom arbejdede han adskillige Aar skattet,

32

Wedgewood

for

og

[wætjwudJ-Fabrikken^

lians

Arbejder

i

denne Retning betales nu meget liøjt, da det er Mode for Kigmændene i England ligesom overalt at liave store Samlinger af gammel Porcelæn og af smukke, gamle Lervarer. Senere opholdt ban sig 7 Aar i Rom^ hvor han blev stærkt paavirket af Oldtiden og af Winckelmanns Opfattelse. Efter at han var kommen tilbage^ levede han en Aarrække i Lon-

Naar man

don. lede

ser

hans Arbejder, hvoraf en Del ere sam-

maa man undres

Universitets-Kollegiet,

i

meget han har nærmet

beundre

sig det ædle^ vi

over, i

hvor

Oldtidens

Kunst, og det er klart nok, at han langt har overgaaet Canova;

samme

det

telse af

Homer

sig ogsaa

viser

han har

Tegninger,

leveret

til

i

den Række

Den Virksomhed, han har

').

fortrinlige

Sot^terbys engelske Oversæt-

haft

i

Fø-

sit

deland, har dog ikke haft noget storartet Præg, og han har

maattet spilde en hel Del af sin Tid

minder over smaa

eller

med

ukjendte Folk;

i

at lave

smaa Grav-

Westminster og

St.

Paul er der dog nogle enkelte større Mindestøtter, som skyldes ham.

Uagtet Sidney

Bog om Flaxman pa ét Sted Værker hans trinlig

om

[sidni]

vel ogsaa de færreste af

Lejlighed

til

gjøres der ikke noget for at samle

^),

eller

dem, der ere samlede

Colvin har skrevet en for-

i

endog

for

med Omhu at værne

Universitets-Kollegiet.

Det

er

dem, der gjæste London, som søge

at se hans Værker.

Blandt Mindestøtterne

i

ere højere end Rundetaarn.

numentet" og skyldes WroQ.

London

er der tre Søjler,

som

Den ældste af dem kaldes "Mor Den er rejst paa Stedet, hvo-

"den store Ildebrand" brød ud og skulde fra først have været kronet med en Støtte af Karl II; men det blev ikke til

og den misprydes nu af en forgyldt Urne, der oven har noget smagløst noget, som skal forestille Ild. Den

noget, til

1)

London.

^)

The drawings

1824. of

Plaxman. London.

1876.

anden er neral

Den

Bronce

den

er

skjonne

to

foruden

til

Hertugeus

Minde om Nelson.

temmelig

Denne

et ret storartet

lille,

tiere store

Bygninger, og saa

Vandspring og

med Nelson

Søjlen

hiir

tredje staar paa Trallilg'ar Square,

omgives af

den

thi

indeholder

den

skjunt

gjor.

Indtryk";

dude 1827; deu

o<^

der blev indrettet

Plads,

Plads

Hær

paa Toppen.

Biili'de

en

Minde om Hortugen af York, der var Overge-

til

don britiske

i

pjia

Stotter af

tiere

Toppen.

liuUrt

Gang have kaldt Trafalgar Square "den smukkemen det maa have været i et uheldigt Øjeblik, thi man vil adskillige Byer finde Pladser, som ere langt smukkere end den. Han kunde derimod have haft PeeJ skal en

ste Plads

Evropa";

i

i

Ret, hvis han havde kaldt Pladsen et af Verdens mest stor-

Mindesmærker

artede len

for en enkelt

den særlige Interesse,

Foden

forestiller

Mand.

For os har Søj-

at det ene af Basreliefferne paa

"Sejren" 1801 ved Kjøbenhavn,

son tvinger Danskerne

til

at

undertegne Freden;

det Nel-

i

vi \'ide, at

denne Fremstilling er "Løgn med Omkostninger".

Mindesmærke

St.

i

Paul

Hans Flaxman har Indskriften

af

"Nilen", "Kjøbenhavn", "Trafalgar".

Af de

mindl'e

Støtter

er der

fortjene at fremhæves og deriblandt

lington foran Borsen; thi det er et

Men

for

Resten ser

kun nogle f.

enkelte,

som

Ex. Chantreys af Wel-

Kunstværk

af høj Rang.

man mere med Nysgjærrighed end med

Beundring paa Størstedelen af de mangfoldige Støtter, der lindes ogsaa

over disse

et

i

Westminster og

i

St. Paul,

og man forbavses

Land, der har kunnet udgive saa mange Penge

Støtter.

Et

Mindestnærke,

til

der ligefrem overvælder

Hyde

Park.

Det udgjøres af en Underbygning, paa hvilken der

findes

med 169

sin Pragt, er Albert

Marmorfigurer

Mængde Midten

af af

dem

Memorial

[miraoriæi]

i

af Kunstnere fra forskjellige Tider; en

ere gode,

men Thorvaldsen

er

meget uheldig.

Mindesmærket dannes af Prins Albert

Bronce, og over

ham hvælver

i

forgyldt

sig en Baldakin, der naar en 3

34

Fod

Højde

af 160

Dette

Mindesmærke, der

Forening, har

have

Det

—

dre

gode Mindestøtter gjør det

se

af

der er an-

den^,

Ære

middelmaadige et velgj ørende

rejstes

Kanoner og inodelleredes

af tagne

franske

men den

er dannet efter en af Dioskurerne

vallo

i

min-

eller

Indtryk at i

Hyde

Den af

er støbt

Westmacott

j

paa Monte Ca-

Eom.

Man kunde nu disse

for

Ber-

i

ved Sammenskud af engelske Kvinder

Wellington og hans Krigsfæl ler.

for

og

end Sejrssøjlen

den vældige saakaldte Akillev s-Støtte, der staar

Park og som til

Sværm

Overfor denne

i

skal ikke

sine Proportioner

i

er ikke bedre

lin.

man

og

Ødselhed end

det er uheldigt

en Del smagløst.

Dronningen og Folket

Mill. Kr.,

2

,

at finde større

men

vendt her;

rejstes af

kostet] over

ved

let

en Tredjedel højere end Rundetaarn.

eller

tro,

at

den rejsende;

men

Bygninger og

alle disse store

mange Mindestøtter maa

gjøre et stærkt Indtryk

det sker langt

fra.

Sagen

er

paa

nemlig den.

Engelskmændene ikke forstaa at præsentere, hvad de "Monumentet" ligger saaledes nede i et Hul, Justispaladset i en (lade, Londons Universitet endog i en snæver at

have.

Gade,

og

nogle

Aar

før

Paul

St.

siden

sluttede

uden

indeklemt af Huse, skjønt

er

drev det

til

om Kirken

at fjærne det

Naar man

sige.

for

ligesom et Hylster; det er

nærmest kun Parlamentshuset, som kommer

man gjærne

man

Rækværk, der til

sin Ret,

kan

med Engelskmænd om en Brist ved deres By; men taler

indrømme de, at det er Grunden dertil er de umaadelige Omkostninger. Og de fortælle os som Exempel, at man for kort siden har betalt 3,500 Kr. pr. Kvadratalen for et Jordstykke i Lomdette,

de

tilføje, at

bardstreet

1855

til

i

City,

og

1884, altsaa

den umaadelige skjønnelser.

Sum

at i

Raadet

for

med

et

fra

næsten en Menneskealder, har udgivet

600 Mill. Kr.

Et mærkeligt Værk,

Victoria- Kaien

de offentlige Arbejder

til

Forbedringer og For-

der

fuldførtes 1870, er

smukt Havneanlæg og med Cleopa-

;i5

Nnal:

tras

som en masse

man

gav

l*rivjitmaud

Ægypten

tra

30

kostede

det

Kr. foruden

Mill.

de

London, ug det bele Ulev saa dyrt,

til

fordi

optyldte en hel Del af Floden her.

Der Alle

Hyen

Londonere Penge,

de

efter

meget

umaadelig

imidlertid

er

fornuftige

der

ere

paa

ere

givne

till)age

ud

til

Anlæg, burde være en af de skjønneste

men

at

vedstad

den

langtfra

trods

det,

er

og de

hed staar langt tilbage

for

Grad

franske

om

Grav,

leons

den

paa

med Undren

alle

hørt

om

De

Paris.

komme

thi

Hejsen

der

er

til

at

hvad der

Paris,

Skjøn-

i

og

i

høj

de have

og det Liv, som hersker selv hos simple Folk,

nok kan lade sig gjøre:

ellers let

kun 34 Kr. eller, naar endog kun 14 Kr. Lon-

tilbage koster

Verdensudstilling

donueren beundrer,

Ho-

deres

de elysæiske Marker og Napo-

Boulevarterne

frem og

at

A'erden,

i

ere derfor

Hovedstad,

Det almindelige Ønske er ogsaa,

dér.

vide,

med,

Bygninger

dens Rigdom og Kæmpestorhed

al

skinsyge

at gjøre.

rene

det

eller

at

2(.K»,00(»

dfime va'ldige Sten-

fure

at

for

i

Paris,

misunder og frygter paa en Gang

sin

franske Nabo, og man ser tydelig Frygten, naar man læser

de

Forhandlinger,

Kanal-Tunnelen hvortil

').

1887

der

Man

Planen fremkom

gene ere tegnede

for

førtes

i

for

let

kunde indrettes

den vilde bidrage

og

ateistiske

viser

')

af Douglas

man

st\a-

trak de

fortalte endog,

De komme saamivnd nok, hvad ikke. Man har et Ud-

—

eller

[døglæs]

Jerrohl

Engelskmandens Stemning over

Ch. Braålaugh.

!

Indførelsen af franske socialistiske

til

Lærdomme.

enten Tunnelen er der

sagn

Nej

Vidnesbyrd frem imod den, og man

at

om

14 Aar siden og hvortil Pen-

længe siden,

ledes, at et fransk Overfald var umuligt.

usleste

Parlamentet

skulde dog tro, at denne Tunnel,

The channel tunnel

der

[sjer],

for

slaaende

Franskmanden.

London.

1887.

36

Under Napoleon den tredje var der en Franskmand, som sin Glæde over Alliancen mellem Frankrig og

udtalte

England. jeg

véd

nalen!"

^'Ja

vist'/'

svarede

mellem Frankrig

Jerrold,

og England^,

''men er

det

dog

bedste^

—

Ka-

Parkerne.

III.

Det er tilstrækkelig stor Forkjærlighed for alt,

men

har

Om

dette

at

hvad

kalde "Iihæt^.

Ord menes der almindelig hos ske ''sport";

Engelskmanden

kjendt, vi

os, at

det gj engiver det engel-

det er ikke rigtigt.

betyder noget mere, nemlig

al

Navneordet "sport"

Slags Tidsfordriv eller Mor-

skab, og Verbet "to sport" betyder at lege,

Engelskmandens Kjærlighed at det

til

spille,

spøge.

Idræt viser sig allerede deraf,

om Sommeren hver Søudag vrimler paa alle Jærnmed Folk, som ved deres lyse Dragter give

vejsstationer

Kjende, at de ere ude for at tage Del

til

Den

dem

ligger

da ogsaa

i

i

Legemsøvelser.

Blodet, Kjærligheden

til

Idræt,

og enhver Engelskmand af nogenlunde ordenlig Slægt kan kjøre, ride, ro, løbe paa Skøjter.

Har en Londonner-Kommis sammen med nogle

Ferie paa en fjorten Dage, slaaer han sig

Venner, de

Tid

i

det

et Telt

leje

fri

i

med

Nærheden

af

tilhørende og leve da al den

Temsen; noget saadant skulde

vore ogsaa gjøre.

En særlig Interesse for Idrætten Ordet "race" [ræjs], løbene med Heste. Slags Kapløb, men ogsaa om alt, hvad

viser

sig

ved Kap-

der bruges

om

Ex. Vand, er nordisk; thi paa islandsk betyder Ordet

og at "rende". griber

ind

i

at kigge ind

f.

ras

sammen med "Rend" med Heste Hvor det engelske Liv, faar man tydelig Øje for ved thi der tinder man i Billedhandlernes Vinduer;

og

netop Løb,

alle

der løber af Sted,

overalt noget,

det

hører rimeligvis

dybt Interessen for Kapløb

som vedrører saadanne Kapløb.

Jockeyerne

Navne

ere ogsaa højst populære Folk^ hvis

som mangen Et

ere ligesaa kjendte

Forfatters eller Kunstners eller

under mit Ophold

Billede^ der

kom

maaske mere.

Steder, forestillede ^'Saddelrummet ved Epsora^',

derpaa en hel Del Jockyer siddende hører

der

med Hovederne og

Navnene paa de enkelte Jockeyer^ fuldstændig som i

Yerden

ved

se

Og

et prægtigt Historiemaleri.

har jeg

Gjengivelser

ikke

set af

og saa

eller staaende,

en Skisse

dette Billede

til

Mængde og man ser

igjen paa en

vi ellers

hvor mange

den navnkundige Jockey

i Gips, Marmor Madame eller I Tus^auds saa omtalte Voxkabinet er han fremstillet i fuld Figur^,! og man undres over at se denne ellers velskabte Mand med Ben saa tynde, som om det var et Barn paa 10 12 Aar. De to Millioner, han efterlod sig, have

Fred.

Archer,

Fotografi

i

eller Litografi,

Bronce?

—

været dyi-ekjøbte, thi han maatte idelig "trænere^', og saa maatte

han sørge

at

for,

han ikke blev fed; paa hans Ben har der

været Spor

ikke

kun Muskler og Knokler.

af Fedt,

Han

var da ogsaa højt skattet, selv af de fornemste Folk, og jeg

har

et

i

Vindue

set et Billede,

af Rigets Herrer

en

forestiller

der

Følge Underskriften

i

"Lord Falmouth og Fred.

Archer", og Lorden lægger fortrolig Haanden paa sin Vens .

Skulder. Iver,

I Bladene drøftes ogsaa

og man

Sommeren igjennem

vil

Verden

gjort fra Kapløb, viser

noksom

Kapløbene med den

disse

over.

Et eneste Udtryk

*)

Hansemand og ligt, at

komisk

er

der rider Hest; fra

engelsk

*).

Navnet Jockey kommer af det nordengelske Jock, en Dreng,

i

Løbs Betydning; en Teater kikkert kaldes

ogsaa "Kapløbs-Kikkert" (races-glass

betyder

største

se Udfaldet bekjendt-

f^^rst

det

det svarer

til

eng. Jack og

det danske Lillehans,

samme som Johannes. Det er mærkei mange Sprog knyttes til noget

Afledninger af Navnet Johannes eller

mindre

kj-ent,

f.

Ex. vort Smalhans,

Pralhans,

Storhans,

tysk Hanswurst, Bauerhans, Saufhans (Dranker), italiensk Zanni (Harlekin), fransk rej,

Jean Potage, ogsaa

tysk Hahnrey,

kommer

faire

Jean (gjøre

til

Hanrej).

vist af det franske faire

Vort Han-

Jean (Jeanrey).

Engelskmændene ligesom

som

ethvert

i

simple Folk

andet Lands

fandt saa vel

grimme Dyrekampe,

ved

dette er siden 1855 for-

Mishandling af Dyr medfører en Straf

faaet sat igjennem, at

Maaneder paa strængt Arbejde; Prinsen af Wales, der

af G

er

men

det engelske

i

Selskabet for Dyrenes Beskyttelse har ogsaa

Lov.

v.ed

trætles

fine Selskab,

stor Fornøjelse

med Hunde og Haner; men

baade

budt

elske imidlertid ikke alene Heste,

Kaa Elementer, dtr

ogsaa andre Dyr.

Formand

for dette Selskab, blev

paa sin Kejse

til

Indien

Konge indbudt til at overvære en Tyrefægtning; men han nægtede at komme, og han fik stor Ros derfor sit Land. Af Hunde findes der 900,000 i de forenede i af den spanske

og Hundeskatten, der

Kongeriger,

om

bringer over CMill. Kr.

Aaret

Hunde

løsgaaende

de

paa

let

'j.

dertil

komme Lænkehundene,

er

langt

større

vore

Kr. for hver, ind-

Dr. Krabbe anslaar Tal-

Danmark

i

og

(ved

er 7

over 100,000,

til

saa Tallet

i

Virkeligheden

Kreaturtællinger

tages

ikke

Hundene med); de koste 3—4 Mill. Kroner om Aaret ^). Hver Sommer holdes der en stor Hundeudstilling i London,

Kjærligheden strækker sig endogsaa

ja!

Afdøde Lord Shaftesbury, der havde de være

nødlidende,

Aar

i

Tid holdes

Den

varer

der to

statning for vel holdt et

smukt

200 Dyr,

er

og

for

et

Selskab

stillede sig for 16

med

Aar en Udstilling

hvert

Dage,

Tab

og Udstilleren

og Penge, og

af Tid

viser, at det er

Ved

Certifikat.

som

med

prydede der

Æslerne.

det Formaal at Æsler Londons en bedre Behandling, og siden den

siden

skaffe

to- eller firbenede,

Spidsen

til

stor Medfølelse for alle

fik

i,

1887

Udstillingen

at

Det

man

som Er-

Dyr, der er

var der over

paa Pladsen,

kan ikke nægtes,

The

^)

Tidsskrift for Veteriuærer 18fi5, ligeledes

Almanach

om

at

sajiledes tager sig af disse

')

financial refonu

6 Kr.

kjærlig behandlet, udstedes der

og Baand.

noget rørende

af saadanne Dyr.

for hvert

saadant og som gik

et

Sløjfer

faar

for 1887.

samme

Steds 1882.

40 hvoraf saa mange trippe

skikkelige Langører,

med

dons Gader, trækkende Yogne

— Der

under Overvejelse.

sjældne

højst

Ting ved disse Æsler^ som

er ellers en

tage

at

Man

og dovne.

komne

er bleven daarligere

lag.

Londons Æsler

ved

komme

at

komme

fra Ireland,

værd

s.

v.

for os véd,,

Æsler

vore at

ere

denne sydlige et koldt Vejr-

til

hvor de have været

meget gammel Tid, og hvor de ere overordenlig alminde-

fra

Disse Æsler ere ingenlunde saadanne lade Skabinger

lige.

de løbe rask af Sted, og ved at tale

vore,

hører man,

lader

med

nøje

sig

London 50

i

langt

være Grund

synes, der at

kunde sandelig være det

sige

vore Ordsprog

mangen Smaamand hos

dermed.

tjent

—

"Bær^ Asenet end

"belæsset

om

træffende

saa

Et

tillige

at overveje, omi vi ikke skulde

dog Vand"

drikker

Vin,

nu

Føde end en Hest,

tarveligere

til

som

deres Ejere

Kr., og da det

os nogle af den irske Race;

skaffe

med

mange- fortrinlige Egenskaber.

de have

at

Æsel koster

saadant

os

at

er

o.

meget stædige

ere tillige

og det kan vel tænkes,

Race

paa Lon-

som man

ere,

almindelig,

fortæller

Syden,

fra

Dyr

Disse

Danmark, og de

i

om

Grønt, Blomster

som

et Asen",.

dette Dyrs Tarvelig-

hed og Udholdenhed.

En

væsentlig Grund

til

at vedligeholde

Kjærlighed

til

findes store

Omraader, som ikke ere udlagte

men

Pladser,

ikke

tænke

Slags Idræt

al

sig

en Have

at

den

som en

hist

Træer;

mange

vi

men

Gader

Byen eller

som

f.

Ex. Frederiksbergs

eller

af vore Fælleder,

bør kalde

er udlagt

lige derved, at deri,

i

heller ikke noget

Sangfugle,

Parkerne

til

om

som Ørstedparken; den kun med den Forskjel,. og her har kjønne Haveanlæg og en Mængde

Søndermarken og er snarere

Londonnernes

at der rundt

Ved en saadan Park maa man nu

Parker.

til

er,

dem

til

man hører i dem Den største Del af er tillige det mærke-

Lystskove,

ogsaa Nattergale.

Græs, og der

Folk ikke alene holde sig paa Spaser evej ene

ogsaa have Lov

til

at

vandre omkring

i

Græsset.

11

smuk

Paa en

ligge udstrakte og

rundt omkring udgjore

de

Tredjedel

i

en

uhyre Udstrækning;

3300 Tdr. Land

end

mindre

Amager;

af "Indre

'',y

Det er ikke

Parker.

have

Menne-

af

eller ogssia

Disse l*arker, der findes

sig en Lur.

f'aa

Byen,

ikke

af

Mænp^de

overalt en

omkring piw Græstladerne

tumle sig

der

sker,

man

ser

Daij

London"

en

eller

er udlagt

hvilken

svært at indse,

thi

til

Indflydelse

maa have paa Sundheden, og da man ved en god

de

Spaseretur

kan naa hen

let

en

til

dem, er det ikke

af

Sommerdag at komme til at aande; man har med Rette kaldt dem ''Londons Lunger." Et

andet

en hed

paa

vanskeligt

virksomt Hjælpemiddel

Temsen, med

lig

saa

i

Henseende

er selvfølge-

hvis rask glidende Bølger en vældig Aare

London

af frisk Luft idelig fores tværs igjcnnem Byen.

der udgjor kun 21* i

Kjobeuhavn,

burg 25

for

Livet

Aften og

Den

Byer

af de sundeste

ogsaa en

hver Tusinde disse Parker

i

om

og

Berlin

^ erden;

Paris

dem

af

og

i

f.

Ex.

Ham-

').

om Sommeren,

Søndagen, er højst tiltrækkende

største

20

over

er

er

Dødeligheden

thi

medens den

hver Tusinde,

for

,„

i

særlig Loverdag for

den fremmede.

Regent's-Park; den indeholder

alle er

350 Tdr. Land og altsaa er næsten tre Gange saa stor som

En

Nørrefælled, der er 127 Tdr.

Skov, og den har en So

og vej

sorte Svaner. eller

En

saa langt

hel Del af den ligner en

med Flokke

Ænder,

af

(ræs, h-vnde

Spaseretur omkring den er o Fjerding-

som

fra

Kjøbenhavn

til

Charlottenlund.

En stor Del af den bruges til en prægtig botanisk Have med glimrende Blomsterudstillinger om Sommeren og en anden Del

til

den zoologiske Have, den smukkeste

Regent's Park

ligger

i

Nordvest af London,

ger Battersea [bættersi] Park,

Park og

i

Bazalgette.

S. 16.

til

alle

i

dem

alle

Slags Spil, Bold,

i

Verden.

Sydvest

Sydøst Greenwich

Nordøst Victoria Park;

Strækninger lagte ud •)

i

i

lig-

[griuitsj]

ere

Lawn

store [la an]

42 Tennis i

o.

s.

og Dreng-e saa

v.;,

Inde

liundredevis.

Hyde Park

James-, Green- og

200 Aar siden

over

for

særlig udlagt

Mængde

man glæder og

gaa

der

Faar,

de

garden;

Aftenen, er

i

visse

er

eller

man

Sommermaaneder,

de første

Forespørgsel det

fik

mende

samme som

kommer

af engelsk Slag,

i

skætte.

i

i

det af Ordet rotteran.

i

hopp,

hvad der

Paa min

at

hoppe,

og

scotch,

Ord som kom-

at støde,

slaa

med

ogsaa at skætte (Hør); scotch hænger

skætte, norsk skaka, at skubbe, støde, svensk skåkta,

er

rimeligt nok,

meget gammel

Stiftet

spille,

Kje^benliavn "Paradis".

at denne Børneleg,

England og Norden og har det samme Navn, skab

i

Skeat (Etymologicial dictionary of the

Jylland.

provincial-engelsk

Det

og

Verden,

i

Corsoen

som Route de

forklares af nogle

andre

Edit. II. Oxford. 1884) forklarer dette

sammen med dansk

og

til

her et

jeg at vide, at det paa engelsk hedder "hopp scotch", alt-

English language.

at

Navn

efter

svarende

hvilke

i

man

Byen, har

i

ikke kan opvise noget tilsvarende

" HoppenskoJc"

Jylland kaldes

smaa

blive lukkede

IDrurylane og forskjellige andre Steder saa jeg Børn

^)

der

Kensington-

næsten 4 Gange saa store som

den saakaldte Potten row,

Kongens Vej,

saa

i

Hpde Park aaben til Kl. 12, og Maader et Midtpunkt for Livet i London.

Italien; det underlige roi,

som om

Hyåe Park,

fortsættes

den fornemme Verden opholder sig Syn, hvortil

en

at se

staar

^^Sæsonen"

det

ved

fredelig,

Imedens alle^de^ andre Parker

Nørrefælled.

den

tilsammen/

II er

*).

synderlig Afbrydelse ere

som Karl

sig her

interessanteste af disse Parker er

uden nogen

om

den;

græsse saa

det var langt ude paa Landet

Den

i

adskillige

Green Park

Stykker,

fra

sætte

lod

Græs, og

til

sig der

ligge St.

tilligemed Kensingtongarden

Sigende skulle nedstamme

efter

i

vestlige Del

James Park har en Mængde Vandfugle, hvoraf

St.

I

som voxne more

vel

Byens

selve

i

Aarhus.

er fælles for

Tid.

Hiihertz (Aktstykker vedkommende Staden

3dje

Bd.

S.

402),

Hoppenskok og spørger, om det ikke kaldes "hopp scotch".

som

er et Vidnesbyrd for Fælles-

Nu

er

er det sikkert.

giver

en

samme

Leg,

Fremstilling

som

i

af

England

1:{

at mønstre, fordi (ler her t'orduin holdtes militære Mønslrin«;or. ser mun her hundredevis de med prægtige Heste, pudrede Lakajer og Kudske, Herrer og Damer af den fornemme \'erden, og

Nogle Timer hver Eftermiddag

i

eleganteste Kjoretojer

hundreder af l?yttere og Ryttersker

fremdeles

der

heste,

Imod

men tusinder af Pund. man her en Siddeplads

hundreder,

ikke

koste,

en Penny

at betale

(8

Blods-

pjui

Øre) faar

mellem tusinder af Tilskuere, og den fremmede

bliver maalløs

over for den Rigdom, som udfolder sig for hans Øjne; ingen

Steds faar

man

klarere Forestilling

end her, netop ogsaa at

engelske Aristokrati, og derved;

om

det britiske Folks

thi Prinsesse

vi

Magt

Paafaldende er det

er saa rigt.

mange skjønne Damer der

hvor

se,

det

fordi

findes

i

det

Danskere have en særegen Glæde

Alexandra,

der

ofte

kommer

Hyde

i

Park, ser netop ud som en af disse tine og skjønne engelske

Det

Ladyer.

derfor

er

Under,

intet

hun

at

er

saa

populær hos Engelskmændene, hun ligner fuldstændig en af deres egne.

—

de Bænke,

paa

Mængde hvor paa,

Men ved

Siden af

hvor Pladsen ikke

der

"Bøller",

ikke

det

gløder

inden

i

koster

').

dem ved

en

noget,

en Penny og

eje

de skulle faa en saadan fra at

denne Rigdom er der

al

ikke

Man kan være at se al

hel vide,

sikker

denne Over-

man maa nødvendigvis komme til at tænke: "Sæt, Fyre slog sig sammen med de hundrede tusinde andre fattige og elendige i London; hvad saa?" Wai Tyler daad, og

at alle disse

[waat

tejh-]

drog

1381

ind

i

Byen, ledsaget af 100,000

Mand; noget lignende kan godt komme

igjen.

—

En anden

Del af Parken er ikke mindre tiltrækkende, det er tinen [tej] eller teren,

en

stor Sø,

under Islæg,

er

som

ligner en Flod;

den Mødested

Serpen-

om

Vin-

for Skøjteløberne,

om

Sommeren paa en bestemt Tid om Morgenen og Aftenen, er den Badested, og man har paa en Søndag talt ikke mindre end ')

(ler

Navnet "Bølle'' komua-r mulig

netop betyder det

samme

;

fra det engelske ''buU}-" [baalli],

hvor gammelt er dette Ord hos os?

44

som gik

12^000^

sker

Det

anden Steds

f.

til

hvad der

til

militært Orkester

Hyde

i

hver

Park.

ved at færdes omkring

denne

i

sammenligne den med, hvad man træffer

at

Ex.

et

om Søndagen

selv

er naturligt, at man_,

kommer

Modsætning

I

der.

spiller

om Sommeren og

Aften

Park,

Vandet

i

de andre Parker,

i

og man spørger

Paris,

i

da, hvorfor der

ikke findes Kafeer eller andre Forlystelsessteder dér ligesom f.

Ex.

de elysæiske Marker

i

Svaret dette

lyder, er

sætte

Pow

dem

for

de

derimod,

sig

i

""Nej

:

Paris.

Hvor

utroligt det

have

ville

Hyde Park og Potten

og derfor maa baade den almindelige

selv",

Engelskmand og den fremmede finde sig i at mange af de Nydelser, han træfier i andre Byer.

Denne igjen

paa Sqiiarerne [skwæ] findes paa

der

undvære

og Pengenes Magt gaar ogsaa

Aristokratiets

mange andre Steder

paa

end

og Rigmændene

Aristokratiet

!

Byen; jeg tænker herved

i

de mindre eller større Smaahaver,

eller

mangfoldige Pladser

London;

i

Trafalgar

Square har dog ikke nogen saadan Smaahave, og trods Navnet er

Den fremmede,

den altsaa ikke nogen Square.

kj ender

glæder sig naturligvis

Forholdene,

der ikke

at

til,

han ikke

langt fra sin Bolig har en saadan Square, hvor han ligesom i

kan finde Skygge

Paris

Fejl;

disse Squarer

kun

Omboerne,

komme

ere

næsten

mod

der

alle

Betaling

maa nok

Lord Meath

[mld],

det

anden Stat

have

Skygge".

Verden,

Han

lukkede op,

alle,

som andre maaske

og han har har

vil naturligvis faa

Rigmændenes Hænder. paa deres Parker, kan

flere

gaa Londonnerne

og Hyde Park

Hvor

man

vil

og

kunne

Nøgler,

pænt holde sig uden for. Der som har sat sig til Opgave at faa

britiske Kejserrige i

han tager

saa

Squarer tilgjængelige for "skjønt

!

lukkede forsvarlig,

derind; "Folket^' eller "Pøbelen",

ville sige,

Nej

Køling.

eller

bl.

a.

er

en

disse

sagt,

at

Træer end nogen og

sukke

efter

Ret, Squarerne ville blive tillige

stor Pris

blive vristet

ud af

Londonnerne sætte

se af Historien

om Georg

Ildens

45

Dronning, der spurirte Ministeren Robert Walpole [waalpol], hviui

det

vilde

skulde

der

Slotshave,

omdanne

koste at

holdes

James Park

St.

lukket

Kroner!" svarede Ministeren nok saa

til

Publikum.

for

en

"Tre

tørt.

Den danske Mand, der vandrer om mer

let'

Kjobenhavn Kanter.

med

tiltager

i

i disse Parker, komSammenligning med Hjemmet.

rivende Hast og udvider sig paa alle

Vi mindes jo

at

kunde bruges Nørrefælled

tænke paa

til

\'il

Skoler

blive

nok,

imidlertid

o.

hvorledes

Kommunen

Nørrevold-Kvarteret, hvor

Grunde uden

man

en

gjøre

at

til

solgte

det gik

og solgte

at tilbageholde »Strækninger, der s.

Den Tid stunder

v.

det

tilbygget;

dér vilde udlægge Pladser

var

til,

ønskeligt,

da

om

som Omraade som denne Fælled, med Græsflader og Smaagrupper af Træer og omgivet af styrke Legemet.

Et

Ex.

til

Fornøjelser,

saa stort

Villaer eller lignende

sandelig blive baade

f.

Bygninger paa

til

Pryd og

til

forskjellige Sider,

Nytte.

vil

Hviledagen

IV.

man

ISTaar

taler

om

den ugentlige Hviledag

være urigtigt årt^olde

det

vilde

London.

i

denne Hviledag begynder nemlig

kommende

allerede Kl. 2

—— 3

^4

sig

de

for

om

London,

i

Søndagen alene;

til

Folks Ved-

fleste

Løverdagen.

Løverdag

Aften bliver der ogsaa mangfoldige Steder holdt Gudstjeneste.

Dette

man

for

gj ælder saaledes

ikke alene

som holde

religiøse

Foredrag

om Hyde Park,

Mænd

Resten hver Aften træffer

men

eller

om

ogsaa

hvor

Kvinder,

mangfoldige

Det er mærkværdigt nok, hvorledes Religio-

Gadehjørner.

nen gjennemsyrer Alting, og paa hvor mange Maader den

Naar

viser sig.

vi læse

i

Englands Historie, undres

vi over

Udtrykket "For Kirke og Konge", der var Krigsskriget hos Stuarternes Tilhængere; selv

i

vor

engelsk,

et

saadant Udtryk

min Forbavselse et Hus med Flamme"For Dronningen og Kirken". Der er et Ord i til

som gaar ud paa det samme.

at spørge en

om han

Engelskmand,

Engelskmand

er altid

fri;

man

Det

er ikke passende

er "fri"

skal

"Helligdag" (holiday); "Ferie", selv eller

træffe vi

og ved Illuminationen ved Dronningens

Tid,

Jubilæum saa jeg indskriften:

men

om

i

spørge,

Dag,

thi

om han

en har

den varer en Maaned

mere, hedder paa engelsk "Helligdag".

Ved Siden steder

hos os;

af dette religiøse

fulde Løverdag Aften,

om Søndagen

er

Røre ere

altsaa

alle Forlystelses-

ligesom Søndag Aften

derimod Alting lukket.

Des værre

17

yde Dnhkcstuerne (public

om

skaber

har Øje

Vemod

Sønda^^en, o^ enhver, der

det en^jfelske Folks store Dygtighed,

Modbydelighed

eller

En saadan

stuer.

om

Løverdag- Aften o^

ft)r

paa

se

der

Stue,

Mor-

uf de vij^tii^stc

en

houses)

Livet

nuui

Drikke-

tlisse

i

med

med mange Gas-

ofte oplyses

flammer, har gjærne ikke andet Bohave end et Skænkebord

samt de

(Imr) o.

Ankere

forskjellige

Man kræver

V.

s.

Varerne

ikke

sttiaende,

mens han drikker at

og man

siddende,

Vort Ordsprog "Man kan

Flasker

eller

til

Der

det", gjælder ikke her.

—

Stole

De

de

fordi

dem mange

for

Steder

Der

andre.

os

Det

er

i

Krus

01,

fortælles

tit,

et

en saiidan.

men

sig paa

paa

der

Linje,

havn

Alen,

10 er

det er ikke saa.

er

naturligvis

ikke

et

tiltalende osr

— 5te

i

Hus

har gjort en Regning over deres Udaf de,

ville

Mil lang

dem

Tværmaal har en For-

i

paa Rad,

stillede eller

længere end

danne en

fra

Kjoben-

Ringsted.

til

Man

fatter nok,

haandværkere

dog

S*;,

man

denne Maade, og man

Byen en 10,000 Drikkestuer,

dersom hver

strækning; side

Man

ogsaa

hvilke

de fattige Kvarterer er der Grader, hvor hvert 4de har

—

og drive halve Timer ved

staa

Skænkebord.

saadant

til

strax.

siddende paa smaabitte

have Tid";

holde af at tage noget

ser

ogsaa

eller

"ikke

man nyder

staiiende

mange Restauranter have Skænkehorde, ved staaende

Whisky,

lietaler

nok borge en Mand

Engelskmændene nyde Di'ikkevarerne

nyder Maden

01,

hvad man ønsker,

ind,

eller

at det fortrinsvis er Arbejdere,

som søge

lign,,

til

disse

Smaii-

Dnkkestuer

mærke, ikke alene Mænd, ogsaa Kv-inder og ikke mindst de værste Tiggere. Det er forbavsende, hvor mange vel at

Tiggere

man møder

overalt, selv

man de

i

i

denne By, og

de fineste Kvarterer.

kalde "de lovlige",

tigge,

det

være

f.

i

det de

tillige,

En

man moder dem Del af dem kan

at

hel

dog byde en noget, naar

Ex. 'J'ændstikker, Blyanter, Svnaale,

Buketter, snurrende Toppe, dansende Smaadjævle, hoppende

48 Erøer

det uendelige.

i

Harpen

Harper;

ment

Fløjter, Violiner, Lirekasser eller

nemlig vedblivende

er

England, selv hos private Eolk.

i

heller ikke daarlig, især

somt

denne Klasse høre ogsaa Grade-

Til

med

spillerne af alle Slags,

at se de

paa Gaden

i

Yndlingsinstru-

et

Gadespillerne tjene

Fattigkvartererne, og det er mor-

mange, baade Børn og voxne, som danse omkring

En særegen Slags Gadespillere ere paa Trommer og Piccolofløjter

efter deres Toner.

unge Mennesker, der

^^lege"

og ikke have andre Instrumenter

;

Folk sætte Pris paa denne

gyselig ensformede og buldrende Musik, og ved større Sam-

menkomster leje

i

det

fri

paa Kalveskindet

eller

ter os langt tilbage

at en lignende

og

siden,

er det ikke sjældent at

i

puste sig hæse

i

i

timevis

Tiden; thi hos Troels

ved "Spillemænd

Lund

er godt kjendt

i

Byen

løs

Det sætser

man

'),

Aar

os for 300

snævrere Forstand

Trommeslagere og Pibere".

forstod

hamre

Fløjten.

Musik almindelig fandtes hos

at vi

nok kun der,

om Sommeren

en saadan Flok Musikanter, der da

vist-

En Musikant

over; det er en net, velklædt

Kvinde,

Mand paa et Haandorgel, blæser Man maa agte hende, fordi hun

under Ledsagelse af sin

rigtig

godt paa Kornet.

tjener

Brødet paa denne, vistnok hæderlige,

—

Maade. thi de

Andre

af Tiggerne

men

aparte

kan man kalde "de ulovlige";

byde en ikke andet end

et Tiggeransigt, der

mangen

Gang ved den røde Næse noksom tilkj endegiver, hvorfor vedkommende ikke er blevet andet end Tigger, For alle disse Folk er Trylleordet "penny, penny",

og man kan være

ker paa, at Flertallet af dem, naar de bare faa strax søge

til

lidt

Trylleslottet, Drikkestuen, for at

ken, Whiskyen.

sik-

paa Lommen,

nyde Trylledrik-

En Vandring Løverdag Aften omkring

i

Fat-

tigkvartererne kan være livlig nok, fordi hele Gader da ere

Haand vogne med alle Slags Handelsvarer; men man der mangen Gang af Modbydelighed, fordi man møder

fulde af

gribes

>)

Sjette Bog.

1884.

S. 152.

I'.'

Hvor

Klokke af drukiu* Ma'iul og KviiidiT. ki'iisknbi'ii

IT

\h'r

og

man

kun

or,

sum ved

Selskab,

ft

vedligeholder

Mennesker og Drikketruge

\

andtrug

Dette

drikke.

er

21

i

Titner

indri^ttet

men

eneste

et

og

sttui

sørgeligt er det at

Bidrag; thi deri

til

for

regner, at 300,000

1800 Heste

set

smukt,

tilvisse

læse Selskabets Opfordringer

Tiug.

bitti'

Drikkefontæner

Dyr; man

for

lulhnMlt iJruklilU'

pan en hed Sommerdag, og ved

man

har

en

lUdrag har

frivilligi'

meget smukke

.SOO

Mt'iHifski'r ty dertil

vi'd

»(»Hlti^juri'

stiuir bl. a.:

unge og gamle, som nu slukke

"Tusinder af Mennesker,

deres Torst ved vore Drikkefontæner, vilde rimeligvis være u'-aaede

ind

Kun

Drikkestuerne."

i

England er

i

et saadant

Avertissement tænkeligt.

Det er mærkeligt, at en

Mængde

Politimand,

med hvem var

jeg gav mig

om Morgenen

og tage

undertiden

gede det paa Døren fra

i

til

i

et

Bækkenerne ved Vandspringene deri; en Morgenstund rin-

kom med

sin Te.

—

Ak,

en Artikel

Blad, han havde

i

et

"Paradisets

Overskrift

hvor sørgeligt at se alle

i

Haanden.

"Bare jeg

Glæder".

læse

Artiklen havde

Shilling", sagde Tiggeren, "saa maatte de andre alle

og bad om

sin Tepotte

dem kom en Dag og bad mig

En

til

der

fortalte, at

Bad

disse Stakler!

af

Snak,

i

nærliggende Hus, det var en af

et

Squaren, som

varmt A'and

lidt

talte

de gjøre sig det hyggeligt der.

indtil 500;

de vaske sig

Konerne

Jeg

som sad eller laa ptuv Stengulvet, og en

undertiden

sig

hvor

et Sted,

søge deres Xattekvarter.

hjemluse

der en Aften 250,

Square er

'IVafalgar

havde en

gjæme have

Paradisets (ilæder for mig!"

Der

er

s
tit

bleven

at iSøndagen er kj edelig

fortalt,

London; men jeg har ikke fundet ffodt

en Oang imellem at blive

denne Mylr. siden

af

og man kan da

Bygningerne

uden

det.

for al

fri

rigtig at

yderst mærkeligt at gaa omkring

i

denne Summen,

komme

blive

i

Det gjør tværtimod

til

at se

forstyrret.

al

Yder-

Det

er

Gaderne en Søndag Mor4

50 gen;

Udsalgssted er ere lukkede^ og der er næsten

thi alle

ingen Mennesker at Kl. 10

—

med

deres Salme- eller

kun

kort, saa er der

drikke uden for fleste

komme

at

Bønnebog

tomt

Hus,

sit

i

Folk paa Gaden,

som

af dem,

At faa noget igjen. maa man ikke tænke

at spise eller thi de

paa;

og det

6,

have aabent

tillige

til^

alle

Haanden; men det varer

lukke først op Kl.

Restauranter

ringe Del

Først naar Kirketiden stunder

se.

begynder der

11^

kun en

er

KL

fra

1

— 3;

Posten omdeles ikke, der gaar mgen Jærnvejstog i Kirketiden om Formiddagen, af Vogne ser man kun nogle Omnibusser og nogle faa Drosker. Hen paa Eftermiddagen kommer der

mere eller

og, hvis Vejret er,!^odt, søge

liiv,

ud paa Landet

med

disse

alle,

selv

i

Folk;

thi

de

ere

gamle Mænd, have

er

man

kunne

om Sommeren

smukt.

rigtig

forstaa,

at

Dandin,

Han

thi dette Ord, der

;

dum Fyr som

en

dandin, sige

vil

ud og

Buket

lille

mange Former og

i

en,

som

synes

dette,

den navnkundige "Beau"

som skaber Manden.

dyernes Konge" franske

en

Faar man Øje paa

Modeherre JBrummel [brøml], erklærede,

klædet,

Parkerne

til

ser nydeligt

Reglen smukt klædte,

som bæres

særlig for, at Halstørklædet,

Farver,

eller

i

Det

Linnedet skinner af Hvidhed, og der sørges

Knaphullet.

at

Folk da

Byens Omegn.

i

[bo]

at det er Halstør-

Navnet ^^Dan-

fortjente

hænger sammen med det f.

Ex. Moliéres George

udmaje

lever for at

og det

sig,

gjorde han frem for nogen.

Dersom Vejret da London

efter

holdssted

for

forberedt

paa

man man

gaa

i

at

kunne

ikke

Kirke, thi

i

ser at

holde

et

hvortil

de

fleste

der

at tale

man

Vinteren,

selvfølgelig

inden

at tage

sagtens

om

Op-

trøstesløst

højst

sig

om Søndagen

til

Gange hver Søndag. fremmest

daarligt,

Sigende er

den fremmede, maa

ikke Lyst

sende Tid;

er

alles

Døre.

være

Har

paa Landet,

kan

bør

findes en pas-

Kirker er der Gudstjeneste tre

Det rimeligste

er,

at

overvære Gudstjenesten paa

man et af

først

og

de Steder,

51

hvor

ingchhe Statskirle viser sig

(len

Westmiuster-Abbodiot

denne

eller

har

Statskirke

St.

i

bibeholdt

katolske Kirkeskikke, o^ jeg

vil

i

sin

l*aul.

en

Del

tilstaa, at

altsaa

(Jlans,

vide

\'i

de

al"

alle,

som

at',

viser sig

det har gjort et

det adskillige

i

Vester og en

1

gaa op

Drenge, alle hvidklædte,

En

begynde.

skal

stor

Slags

en

dels

hojt

af Menigheden,

dansk

Kække

Sangere, voxne og

Alteret, naar Tjenesten

til

af Bønner,

jeg

kan naturligvis ikke indlade mig paa

det

enkelte;

jeg

sætte

at

Musikken

et

og den

for

vi

den

enhver,

Musik,

til

sit

og i

der

ikke at

Progi-am.

baade Recitationen og selve

Man i

ikke paa

at skildre

raade

er overordentlig skjøn;

en Snes Minuter.

Kirker; det er ikke som

halv-

England,

i

saadant Kirkebesøg paa

hojst mærkelig,

er

Sangstykkerne, varer

indstændig

vil

London og som har Sans

til

glemme

men

Mu-

i

sker

Saa vidt vides, have

om den særegne Kirkemusik

noget

rejser

der

Kor- og Solostykker, der ud-

dels af

Kirkens Sangere.

Den

ikke Spor

dci-

Del af Gudstjenesten bestaar

Reciteren

>ik.

fores af

vore Kirker, er

i

at

romersk-

dybt Indtryk paa mig at overvære dens Gudstjeneste. Tarvelighed,

i

ser

Prækenen

ingen Fattigfolk

i

disse

de romersk-katolske Lande, hvor

ogsaa Pjalterne ere velkomne.

Der fordi

er en

anden Gudtjeneste, som ogsaa

den er særlig engelsk. Kvækernes nemlig.

er interessant,

Denne

Sekt,

der stiftedes 1648 af George Fox, hedder egentlig "Venner-

opkom 1650, da Fox møde for Magistraten i Derby og der brugte det Udtryk, at Dommeren skulde "quake" [kwæk] eller skælve "for Herrens Navn". Fordum betragtede man disse Folk med Mistro; men i de senere Tider har man set, at man har nes

Samfund", og Xavnet Kvækere

maatte

og

taget Fejl,

Som man iblandt,

at de

gjenuemgaiiende ere meget hæderlige.

véd, havde de ogsaa

at

man nemlig

de

sagde "Du"

finere

Folk

mange særegne Skikke,

til

med

alle;

"De",

paa Fox's Tid

hvor-

tiltalte

og simplere Folk med

52

men nu

"D\i'%

man "De"

siger

deres Børn.

Alt

Søndag hen

til

saadant

er

til

som

naturligt var^ fortalte

Manden ved

Jeg kom ind

Indgangen, at jeg var fremmed.

et stort

i

Det havde

uden nogen særlig kirkelig Prydelse.

hvælvet Loft af Egetræ og ligeledes Egetræspaneler,

grunden var der Kvinder.

et

ophøjet

Sæde med

aabenbart

hørte

de

tre

Bag-

i

Mænd

et

og

tre

denne Hal sad der en halvhundrede Mænd,

I

Kvinder og Børn, klædte ligesom net;

til

Jeg gik en

denne Sekts Forsamlingshus og blev yderst

venlig modtaget, da jeg^

Rum

Forældre

selv

alle,

dog forsvundet.

til

andre og

vi

meget

tillige

Overraskende

Middelklassen.

ved Indtrædelsen var det^at mærke den fuldstændige Stilhed, de sad alle i dybe Betragtninger, de fleste med Haanden

Dette varede en halv Time, hvorefter For-

Øjnene.

for'

manden

rejste sig

og holdt en Tale paa en halv Time,

dybe Betragtninger et

en

i

en fem Minuter,

mandligt Medlem, fulgt af dybe Betragtninger,

Bøn

af et

kvindeligt Medlem,

Tilsidst satte

ninger.

Formanden Hatten

Exemplet; Gudstjenesten var

Der der

er

i'

kirken

kun

—

'^Kapeller"

Stifter,

de

17 Synagoger,

Smukt

er

det

med den

i

til

Stats-

andre hedde at

tillige,

De

Byen.

40,000

London 1772, har

Trosbekj endelser;

de forskjellige

Gudshuse ligge fredelig Side

om

de

8

der hersker

mange

Side.

for-

For ikke

Misstemning bliver der heller ikke ved Folke-

tællingerne spurgt

Om

i

hvor

Steder,

fleste

Tolerance,

skjellige

*)

alle fulgte

og "det nye Jerusalem", hvis

imellem

at fremkalde

og

og "Generalregistrene" fortælle os

Svenskeren Swedenborg, døde

Kapeller.

paa,

og heraf høre de 800

disse kaldes "Kirker",

der er 170 forskjellige Religionssamfund

Jøder have

nok

*).

London ikke mindre end 1100

holdes Gudstjeneste,

—

forbi

saa

af

dybe Betragt-

af

fulgt

atter

Bøn

en kort

saa

om Religionen.

Grudstjenesten

Dissenterne henvises ellers

i

Kun

fra Ireland

har

man

Spurgeons [sp&rgsjn] "TabeniakeF og hos til

Pastor Plenges nævnte Bog-.

nøjagtige Opgivelser, og Tallene

form

da

har

land

ovrige Landsdele

(le

i

ogsiui

nok,

haft

piui

den

den Religions-

eller

Eng-

ere blot lose Overslag.

mere end nok af

ja.

Keli-

gionskanipe.

Enhver velopdraget Engelskmand at

gaa

fuldt

Kirke,

i'

denne fuldstændige Hviledag, det Svar:

om Folk

Sporger man,

alle Kirker.

i

regner det for Pligt

om Ugen. og

det mindste én (lang

i

udhvile os", og heri ligger ogsaii Forklaringen lige

om

Samlinger holdes lukkede

lertid

i

og

omkring

selv l^rinsen

dem

Overhu.set.

Det høje Præsteskab

Ærkebisperne og Biskopperne, sætter at de almindelige

til,

imod Tilladelsen

;

til

at gifte sig

døde Hustrus Søster stemte de

alle,

Ægteskab, der

P^ngland,

Vielsen

ikke

hyppigt

er

i

blive aabnede

om

ogsaa

Søndagen; men,

denne Modstand ikke kunne tydelig

22

i

sin af-

et saadant

hvor Præsten

imod,

til

uden

er stadig at

Samlingerne

hvad der

efter

flere

alle,

med

og

Tal,

kræver mange Bevisligheder,

Præsteskabet er

Lovskraft.

Imod

Kirkegaarde blive brugte af

andre end Statskirkefolk, stemte de saaledes næsten

Aar igjennem

i

sig imidlertid

imod enhver Reform paa det kirkelige Omraade.

Tilladelsen

der

mange

paa

fordomsfrit

ser

luk-

der har været meget

af Wales,

Verden og derfor

i

offent-

Der har imid-

Søndagen.

Ting, interesserer sig meget derfor.

faa

kunne

de

at

af,

en Aarrække været stærkt Røre for at faa

kede op,

stadig

Vegne

alle

sætte stor Pris paa, at vi saaledes

"Ja! vi

med

ere tilfredse

man næsten

vil

der er

siges,

vil

Et Sporgsmaal,

vare længe.

nok hænger sammen dermed, skjont

det ikke

siges højt, er, at Drikkestuerne skulle lukkes den hele Søn-

dag.

ind

Aristokratiet,

derpaa;

tinder

thi

hvad bliver

sin største (llæde

politisere,

og saa

af de høje Kleresi,

fulgt

er det

i

Følgen?

at drikke,

vil

ikke gaa

om Søndagen

nu

der

da give sig

ude med Faavælden.

nu, har den simple IjOiidonner

vil

Folket,

Som

til

at

det er

Valget mellem

54 "Biblen og Øllet,

Evangeliet og Whiskyen"

—

Drikkevarerne.

En

1887 forklarer,

fra

som

i

lige

Søndagmorgen

i

velskrevet Artikel det

at

var

alle

hvor

offentlige Samlinger;

det ækle

Syn uden

bedre,

*); lian

det

man

vrimler

thi saa

"kunne

for Drikkestuerne,

vælger

"Daily Telegraph" gjorde

ud paa Landet

Paris, hvor Folket drager eller

i

fra

lige-

den

tid-

af jævne Folk vi blive

fri

for

hvor en hel Del staar

og driver og bare venter paa, at Klokken skal blive ét, saa kunne drikke sig fulde". Der er noget deri. Som Forholdene ere nu, kommer man til at mindes Kristian

—

de

VItes Forordning af 21de Marts 1738.

Nogle Linedansere

og Skuespillere havde under Viborg Snapsting givet Forestilling paa en Søndag, og den devote Konge bød da: "Ingen Comediantspillere, Linedansere, Taskenspillere eller de,

holde udi

de

saakaldte Lykkepotter,

Danmark og Norge

nogensteds at *)

Max

tillige

fraset Overdrivelserne,

mærkninger.

Man

liis

og Exercitier der

Det manglede island.

bare.

London (uden Aarstal).

—

skrevet paa fransk og oversat paa engelsk af For-

meget morsom, men

fatteren, er ;

er

som

herefter indfinde sig

deres Spil

og øve".

O'Beil. Jolm Bull and

Denne Bog, der

mændene

forestille

for

maa

har

i

h^jst ondskabsfuld imod Engelsk-

indeholder den

mange

træffende

Be

England svaret ham med en Bog, der hedder

"John Bulls Nabo", af en "brutal Brite".

Museum.

British

V.

man tal o om Londons Samlinger, vr dot i sin )rdon at begynde med den, der liar det stolte Navn "British Museum"; Ære den, som Ære bør '). Oprindelsen til dette Museum skyldes den dygtige Læge Hans Sloanc (slovn), der hørte til disse Samlere, hvoraf man fordum havde saa mange. Under et Ophold paa Jamaica \'il

fik

han

vel

som

(

paa

fat

en hel

Mængde

og

efter sin

etnografiske,

øge denne Samling

at

sine Sager

selv

til

indtil

en

Mill.

Ting,

;

1759 blev Museet aabnet

Staten for mindre end Halvdelen.

Publikum

for

en

i

dertil

indrettet

haanden voxede Indholdet saa stærkt, andre Lokaler, i

Orden.

en

fra

Bygmesteren

1823

— 57

en

raed stort

fik

Bygning; men

derved.

Et Midterparti

med

to

efter-

at man maatte skaffe man den nye Bygning

er Robert Stnirhe,

overordentlig Dygtighed

imponerende.

og han

Allerede

det

liar vist

ydre er

fremragende Fløje og

vældig jonisk Søjlegang ligger bagved en

med

et

og prægtigt Jærnrækværk omgivet Græsflade, og det indre

svarer dertil;

og

og

naturhistoriske saa

Hjemkomst blev han ved sin Død 175^3. Han vurderede Kr. men han overlod den til

høje,

raas.siv Stil.

')

De

thi

men

Rummene

ogsaa

Hvor

i,

stort British

historiske Oplysninger

A handv-book

ere alle ikke alene

byggede

of the British

i

Jet

Museum.

meget store

hvad man kunde kalde en

^fuseum

er,

folgendo

London.

fiiar

skyUles

1870.

man

en

T. NieJiola.

56

man

Forestilling om, naar

Betjente

om

og

derinde^

Da

Aaret.

nok

praktisk

i

at det gjæstes af

kommer

der

En

ere

Kopi

som det hedder paa

Mærke

strax lægger

Indhold

er,

som man

og nok

til

at

engelsk). er to

som høre

smukt græsk Mønster.

et

Museets

det følgende, højst forskjelligt

vil se 4'

danne en

baade

til,

Indgangen; Metal sk aal ene,

efter

faa

der er tillige nette "Aftrædelses-

man

Ting,

lille

Drikkefontæuer ved dertil,

mange Mennesker^ har man

saa

[lævætori]^

("lavatory"

stilfuld

en Mill. Mennesker

Bygningen en Kafé, hvor man kan

varme og kolde Better, og

rum"

er poste-

mindre end 23 Politimænd foruden Museets egne

ikke

ret

Dag

hører^ at der hver

hel^^Uffikke

Museer;

de naturhisto-

riske Samlinger, der før udgjorde en Del deraf, ere for nogle

Aar siden

flyttede

men

Kensington,

en ny og pragtfuld Bygning

til

de staa fremdeles under British

i

Syd

Museums

Styrelse.

Den

ægyptisTie

sin Lige

ikke

Kister

Sager

Samling

fylder

Der

Verden.

i

vældige Sale og har

6

her

findes

med Mumier og en Mængde af Metal,

Glas,

Ler

o.

s.

ere fundne

Mængde Tøjer og Papyruser. Række kæmpestore Figurer af

der

en

hel

Granit, hvoraf alene Førselen

uhyre Summer,

Papir

o.

s.

alt

med

Imellem

v.

en Indskrift, dels

i

til

hvilken der siges,

Nøgle

til

at

de

alle tre

der

i

indeholde

første,

et helt

til

.

i

den

en græsk Oversættelse,

i

samme Textj

som gav den egent-

Forklaringen af Stenens Indskrift,

til

med

disse Sager er Bosettestenen,

kom Franskmanden Champollion Indledningen

de fraliggende

den egentlige Hieroglyfskrift, dels

Engelskmanden Young var den lige

i

Førselen, Brædder, Søm, Halm,

saakaldte demotiske Skrift og endelig i

Basalt eller

Ex. fra Nubien maa have slugt

meget mere som man

saa

Egne maa bringe

f.

Gra-

i

Fremdeles

vene, ligeledes en er

af

af alle Slags mindre

som

v.,

Bækker

hele

og senere

Denne Sten har været

nyt historisk og sprogligt Studium,

vore Dage er bleven saa vigtigt.

Nu

læse adskillige

Ægyptologer

en Bog, skreven

Den Lige

sin

indviklede Hieroglyfskril't lige

dcii

i

Samling

tyl

der har

og

dels Layard [læjurd],

man over Storreisen den Mængde smaa Teglsten

tredje Afdeling inderholder Oldsagerne

og her lægger man

—

Kom

1,200,000 Kr. og solgte

Fidiass Arbejder fra

England

til

til

til

der var Minister

[-gin],

bi*agte

;{

den Massi-

ti-a

ogsaa disse fylde en Del Sale,

;

Mterke

forst

thenon, som Lord Elgin

1801

der

findes her.

Tid, fra (irækenlaiid og

tinopel,

helk-r ikke

liar

forbavses

over

tillige

som

Kileskrift,

En

Sale og

Xinive, og dels (xeorge Smith,

i

Ogsaa her

af Stenmasserne,

i
t

en M.tMigde Ting af forskjellige Slags omkring

sjiralet

Meso])otamien.

med

der

Den skyldes

\'erden.

foretog store Udgravninger

i

som

let

af Kulturspnjgene.

et

i

assi/riskc

siui

Regeringen

med

en

l'ar-

Konstan-

i

Udgift

af

og da

for det halve,

særlig den Frise, der prydede ^'dersiden af det indre Tempel-

Det er unødvendigt

hus.

at

dvæle ved disse Arbejders Be-

tydning for den nyere Tids Kunst sit

Canova regnede det som

kom til England og saa dem man burde rejse Altre til Ære for fremdeles en Mængde Sager fra Lycien

Livs højeste Lykke, at ban

og han

der,

tilføjede,

Lord Elgin.

og

;

Her

er

Halicarnassus

fra

Mavsoleum,

kaldte

i

at

Kari en.

der

Di.sse sidste

af Verdens

Gravminde skjælv disse

i

En

')

Underværker

er taget derefter

Dronning Artemisia

Mavsolus;

—

det saa-

til

Xavnet "Mavsoleum"

—

til

det var længe et

og gik under ved

for

et

et

Jord-

det 12te Hundredfvir; Stratford de Reddcliffe skaffede

Ting

Nytorv

af

rejstes

Minde om hendes Ægtefælle,

høre

til

England 184tP).

af de

forestiller

fire

Og

saa er der den romerske

Figurer ved Foden af 'Hesten" paa vort

Artemisia.

Dnmiiin^ Charlotte Amalie

K<•llJ,^ell^

lod

af

sine

egne Midler, der vistnok vare ringere end hvad Kristian den femte gav sin Frille, selv,

Sophia Moth, rejse det store Mindesmærke, og liun satte sig

aUegorisk,

ved Foden

ander, Herkules ng Minerva.

deraf.

De andre Figurer

forestille

Alex-

58

med 150

Afdeling

og Statuer^ hvoriblandt

antike Buster

Rang, saa som den skjønne Townsley Venus

flere af høj

—

Townsley var en Engelskmand^ hvis store Samling indlemmedes i British Museum og den navnkundige Olytia-

—

maaske

Buste^

en romersk Kejserinde.

Mængde

uoverskuelig

Vaser og Broncer.

af antike

Museet indeholder fremdeles en hel

meget

en

Samling af Ting

stor

Mængde

forhisto-

ogsaa adskillige fra Danmark,

hvoriblandt

riske Sager,

Endelig er der en

fra

Midalderen,

en

dig etnograf sh Samling, der dannedes af Christy og

Retninger

staar

seum,

af

en

over,

de

nogle

i

Mu-

andre under vort etnografiske

i

første

MedajÅlesamlinger

i

og væl-

Evropa,

en

umaadelig Samling af Eaandtegninger , Maderinger og Kobber stih o.

Der

s.

Grad,

høj

Smukt Siden

V.

er en Samling,

udstillede

finder

af,

som

Haandskrifterne i

vækker Folks Interesse

altid

nemlig

af navnkundige

i

Folk.

Montrer og med en trykt Oplysning ved

man

Haandskrifter af engelske og fremmede

Herskere, Haandskrifter og Originalmanuskripter af de navnalle Vegne fra; engelske Digtere og Statsmænd, Morten Luther og Melanchton, Michel Angelo og

kundigste Folk

Rembrandt, o.

V.

s.

mon

og Descartes, Beethoven og Mendelssohn Vi Danskere savne én Haandskrift, Thorvaldsens; Clalilei

der ikke skulde være nogen

i

Danmark, som

lighed

til

Fædrelandet vilde give en saadan

seum?

—

En særegen

Interesse knytter sig

til

til

af

Kjær-

British

Mu-

en enkelt af

disse Haandskrifter, Shaksperes; thi

man faar derved at Navn ^). Uagtet han

vide,

hvorledes han selv har stavet

først

døde 1616, kjender man blot o Haandskrifter af ham,

alle

kun med Underskrift seet

i

anden

')

Guildhall i

British

F. Madden.

og

fra

sit

ham

selv.

er bleven betalt

Museum

Den ene findes i Mumed 16,000 Kr., den

har kostet 55,000 Kr.,

Shaksperes autograph.

1837.

den tredje

59 or

Museet

i

i

Maader,

i'orskjelli»jfe

Schackspeare, Sliakspeare, Shagspere

egen Underskrift

hans

og denne Form

spere,

Hans Navn

hans Fødeby, Stratf'ord ved Avon.

er bleven skrevet paa

at

viser,

er

o.

siuiledes s.

v„ 24

i

'/f

Engelskmændene have

man

i

men

alt;

han har skrevet sig Shak-

nu almindelig vedtaget

W. Shaksperes

Shaxpeare,

England.

^^

Uuderskrift.

stor Interesse for Haandskrifter,

tinder Samlinger af

dem

Frankrig er det Tilfældet, og

forskjellige

i

i

—

Paris er der

og

Museer; ogsaa i

Museet

for

i

"de

smuk Samling, som dog vist meget faa Danskere have set '). Hos os er det meget faa, som have Interesse derfor; men det vil nok komme. Yi have jo i det store kgl. Bibliotek en smuk Samling, efter Prof. Ahahams^ og, naar den Tid der kjøbtes Bygning, vil man faar en ny forkommer, da Biblioteket nationale Arkiver" udstillet en overmaade

haabentlig gjort

f.

at alle til

Ex.

udstille fra

kunne

at skaffe

en Del af denne Samling,

fuldstændig

Gehejmearkivet og Raadstuearkivet, saaledes,

faa

den at

se.

Vi bør ikke sky noget Middel

Folket »Sans for Oplysning.

Til disse Afdelinger

kommer

endelig Museets Bibliotek

som det hedder paa engelsk. Dette Ord hører til de mange gammeldags Levninger, vi tinde i det engelske Sprog; i fransk brugte man fordum "librairie" (af lat.

eller "library" [lejbræri],

librarium) for et Bibliotek, *)

ikke

Tid

Styrelsen for dette

mindre til

end

men

Museum

1200 Facsimiler

den franske Kevolution

det er forældet, ligeledes har

udgivet et prægtigt

af Haandskrifter

(l'aris.

1872}.

fra

i

tysk

Værk med

Merovingernes

60 "Librarey" eller ^Xibrerei^^ (se

ogsaa

i

dansk ^^Liberie"

Ex. Frederik den andens Brev af Ilte Sept, 1585

f.

de Landkaart, der findes liavn

tilbage

kgl.

Bibliotek

tæller

ét

Punkt

med Hensyn til gamle^

deling er

kvad der

tillige^

og katalogiseret der

dig;

i

—

og

kgl. Bibliotek

Den

salen.

er

i

Verden^

er mærkværdigt_, fuldstændig ordnet

kun bruge dem paa Stedet. overrasker os^ som ere vante store

Retninger,

alle

i

andre Samlinger

alle

Ordning

imidlertid ingen Bøger

laanes

sagkyndige

trykte Landkaart^ og denne Af-

Bibliotekets

^).

kvad

er Biblioteket rigt

staar

(vort store

ved mine Studier kar overtydet mig

selv

om, overgaar det

3 Mill.

om

Kjøben-

i

Bind og

Mill.

Efter

Mill.).

^.'^

fortælle,

kvad jeg

efter

1 '/j

med

for Pariser bibliotek et

Engelskmænd

nemlig

^Vort Liberie'^ paa Slottet

i

Museets Bibliotek tæller

*).

kun

og

(lios Lutlier)^

i

Hvad

der

i

man maa Grad

køjeste

Læserum

de usle

til

mønstervær-

er

derfra,

Universitetsbiblioteket,

er

i

vort

Læse-

nemlig umaadelig stor og overdækkes af en fuldstændig som

vældig Kuppel,

det var en Domkirke;

kun 15 Fod lavere end Rundetaarn, og 130 Fod i Tværmaal eller det samme som St. Peters Kuppel i Rom. I Midten af Salen kave Embedsmændene den

100 Fod

om

er

køj^

og Tjenerne deres Pladser, og der uden 2000 Bind

gerne^

i

alt_,

med Letked kan komme udgaa

Straaleform

i

til

at se

Borde

med

man

bruger

er konservativ!

det kele; ved

')

K

^)

Underligt af

blive afhjulpen.

— England^

de

Staalpen-

—

Pontoppidans Atlas.

Biblioteket

i

man nemlig endnu kyppig Gaasefjer; og med Sæder for Læserne, 300 i

opstillet.

nok!

Katalo-

Slags Skrivemateriale,

al

Ydervæggene Salen rundt

paa 20,000 Bind

ere

Fra Midtpunktet

dem.

i

ogsaa Penne, baade af Staal og Gaas

nens Hjem^

om

saa praktisk, at enkver

opstillede

Der

er

er et

Haandbibliotek

Biblioteket er aabent kele

Tome

I.

1763.

S.

Dagen

XXI.

næsten ikke nogen dansk Oversættelse

mange engelske

Forfattere;

men denne

i

Brist vil nu

61 til

om

Kl. 7 eller 8

Aftenen, o^, naar dot vv mwrkt, oplyses

Læsosiilen vod elektrisk Lys. 1

holdet neste,

Tnek er der givot en IM.sigt over IndMuseum, et af de rij^holdigste og skjønsom findes. De juirlige Udgifter til dette Museum disse at'

tillige liied

tiui

British

den naturhistoriske Afdeling deraf

tou udgjore

—

3 Mill. Kr.

Jeg er sikker

i

Syd Kensing-

paa, at det gaar

mange andre som det er gaaet mig. Det er med Vemod, at man sidste Grang kaster et Blik pasi denne skjønne Bygning, smiledes som den ligger der, magisk oplyst af det elektriske Lys, og man glemmer ikki« let den Velvilje og Lærdom, man har modt der.

Andre Samlinger.

VI. have

Alle linger

i

set

færreste vide, at der ogsaa af

ere blevne

meget

til

at

i

i

lang Tid siden,

og

den

ved

Skjønhederne fra

Westphalen

ogsaa

længe

fremme

ved

saaledes

en

Hertugen

med den

engelske Rigdom,

forrige Tider

i

højt

der

yngre,

kom

Henrik

skattede.

af

i

Karl

og

England

i

og

Smagen

engelske

Samling

paa

Hof;

150

Mantovas Samling

Karl

1543,

Dyck,

maledes

af

for Malerier

Henrik

Stykker,

var

VIII

Karl

I

for Vj^ Mill. Kr., i

de

Billeder

skulde skulde

sælges

sælges

— til

Lely

tidlig

havde kjøbte

og der

kongelige Paladser.

1650 vedtog det puritanske Parlament rigtignok, Katedralerne

I

og

Rubens levede

Liibeck;

fra

var paa hans Tid 1400 Stykker

disse

Eng-

til

VIII

van

af

Hof

liens

Kneller

England. det

døde

udødeliggjordes

Hoffolk

hans

Samlinger

de have faaet

at

og Kjøbmænd bleve saaledes malede af Hans

hans Adels-

Holbein

at disse

og

de seneste Aar; de ere derfor

i

Overensstemmelse

de bleve

de

saadanne Samlinger

den almindelige Bevidsthed.

i

mange fremmede Malere hvor

men kun

Italien; er

for ikke

store Øgninger, selv

Det var

London

er imidlertid den,

endnu ikke komne ind

land,

de glimrende Kunstsam-

Sagen

Rang.

liøj

om

hørt

eller

Dresden j Paris^ Spanien og

Forslag

at

alle

om, at nogle af

Nedrivning,

gik heldigvis

igjeiinem

ikke

Avktiom»n;

til i

—

•)

findes nogle

kji)ljtes

at'

op

uf Priviittolk ut der

futte,

Karl

Imigte

II

Hvor

1100 Malerier.

til

i

de skjonneste Per-

Allerede

tVembrogt.

ktmgelige Samling

den

atter

Huse

har

Kvropa

fni lu'U*

Pan denne Miuide kan man

tVtrnerame

Kunsten

ler,

do Heste Hilletler

nu*n

selve Landet.

mange

der kemi Kjubore

og^

mange ypperlige Malerier uf gamle Mestre der laud, ser man ret hos Waa(/en En offentlig Samling blev imidlertid først

tindes

Kng-

i

'"').

Parlamentet bevilgede én Mill. Kr.

tilhørte Bankieren Angerstein

der

lerier,

laget.

en Aarrække var

I

denne

men den voxede

Angersteins Hus;

saa

i

at

Wynn og

excentriske

Penge

store

dygtige Maler

og Tegninger

Indkjøb,

Herrer

to

stor

kun

til

Nationalgalleriet

at

ikke

faaet

Mængde

en

og de ere

langt

ligger

')

Guizot.

')

Galleries

Loudon.

Malerier,

udstillede

flere

1854—57.

tusinde af

Adskillige gav

saaledes

—

hver 200,000

Men London

fra

ikke længe

for

særlig

af

uf

art

in

Da

siden

ugsaa

engelske Kunstnere,

paa to Steder, dels

cabiuets

er

Byens Midtpunkt,

i

selve

Historie Je la revolution d'Angleterre.

and

til

skjænkede

have én offentlig Malerisamling.

Syd Kensington Museet

har

'l'urner

dertil.

Kr. og en tredje endog en halv Million. for

det

ikke mindre end 96 Stykker; den

tillige saa

til

til

Robert A'ernon ikke mindre

dertil,

Ellis

sine Vandfarvebilleder

()g-

en evnerig Dilettant og stor

100 af sine Oliemalerier foruden

fremdeles

og

skjænkede saaledes IC Stykker

en Værdi af ]oO,000 Kr.

i

Steder over-

hvad Privatfolk have givet

he,

Malerkunsten,

end 177 og

udstillet

Tidens Løb saaledes

Museum ug andre

George Beaumont,

offentlige.

Mæcen

British

i

man ved

raskes

var (Jrund-

da Nationalpal I er i et paa Trafalgar Square.

ligesom

her

Ma-

.*i8

maatte have større Plads,

ved Gaver og Kjøb, at den

man byggede

i

det

;

Samling

lille

da

1824,

til

Indkjobet af

til

Vol.

Great-Hritain.

Sf/cl

Ken-

II.

B«l.

I— IV.

64 sington grln]

imod Vest og

dels

imod

Byen.

helt

helt

600

Øst

af

Disse

i

Ogsaa

disse Arbejder ere for en hel Del

saaledes

folk,

i

af

frembyder nok

vil-

Læg nu

for den, der holder af

med glimrende

Af

Ting.

b^STde

de

ældre

findes ikke

Madonna

3

og den

ansidei

Perugin o

Correggio

der

er

Af Rafael

Roberts Peels Samling

—

Stykker

i

G-alleriet

og deriblandt

de bedste Portrætter,

indeholder

et

meget

sandelig

70

selv^

men

om

vilde sige

I

^)

til

at

beundre at vide,

denne Del af

Syd Kensington

ligner det

i

—

saadanne

Rembrandt; mulig

der nogen Sinde er malet.

et af

Af

Spa-

ypperlige Stykker, saaledes

af hans Velynder Filip

stort Billede

nok værd

var

toner

ham

Af

').

Mængde

stor

og af en død Kriger ("El Orlando muerto").

fjerde

toner

2 Malerier

Sarto

af

2,

en Madonna af Murillo og en af hans Tiggerdrenge,

Ex.

af Velasquez

det

Angelo

forskjellige Billeder af

nierne er der ikke mange, f.

del

af hans Stykker er et Portræt af

et

Michel

af

3,

og af Andrea

Katrine fra Alex-

hellige

og hollandske Mestre er der en

flamske

tillige

mindre end 6 Stykker, hvoriblandt Alterbilledet

degli

af

Me-

og de yngre

Italienere træffe vi saaledes de allerfleste Navne.

andri'a,

forbavses

Malerier af fremmede

de tidligere Skoler ere repræsenterede og

alle

stre;

Malerkunsten.

Nationalgalleriet,

i

Rigdommen paa gamle

over

Stykker

alle disse

den engelske Hovedstad

finde, at ogsaa

Naar man kommer ind

man

skjænkede af Privat-

og af Citykjøbmanden Dixen, der

givet en hel stor Samling.

sammen, og man

ud-

John Sheepshanks^ der har testamenteret

over 200 Malerier dertil,

har

Malerier

Olie foruden over 1000 Yandfarvebilleder.

gjøre

alt

[bætuæl-

JBethnalgreen

i

i

findes

i

den-

Der

denne Del af Samlingen,

er

og

hvad en upartisk Kunstkj ender Gralleriet

i

Sammenligning

et Alterbillede

af Eafael,

f.

der

Ex,

meget

Nationalgalleriet, og her ere tillige den store Kunstners Kar-

de

navnkundige Tapeter

Arras og

fik

Karl

I til at

i

Vatikanet:

kjebe dem.

Eubens saa

disse

Kar-

—

mod Dresden.

Kt Hillede, der er

laiiiit

(Jalleriet

Kjeren,

at"

Hertugen af Norfolk [fuak], har en sa^regen Interesse for os. fuld Fipir og Det viser os nemli«r en dansk Konfjfedatter Det l'orestiller Kristjerns ai" Hans liolbein. i

er mesterlig malet

den andens Datter Kristiane eller Krist jerne; hun blev en Alder af lo Aar gift med den 41aarige Hertug Frans i

den anden

til

Aar

Stor/a af Milano, G

hun Hertug Frans

af Lothringen

Dod ægtede

hans

efter

og blev saaledes Stammoder

det sidste tyske Kejserhus og det østrigske Kejserhus

Er der ikke en

anden

eller

som

velvillig Sjæl,

*).

skaffe os

vil

en god Kopi af dette v])perlige Kunstværk?

Men hvad man mest forbavses ved den kan man nemlig kun faa

britiske Skole;

den

(ialleriet er

i

om

en Forestilling

London, og den er derfor ikke kjendt uden af dem, der

i

have været

derovre

udelukkende i

i

De

').

selve England, hvor de

Da

billeder.

engelske Malere gik

tidligere

fremmed Ledebaand, det være

Italien eller

mange For-

Privatgallerier fandt

i

WilliaiH Uoyarth

opstod

i

[hovgard].

Lære hos en Guldsmed, der ligesom mange

i

fordum

Kaldsfæller

med Han

sysselsat

Folk

^).

*)

J.

nordiske Rigers Kongeslægter. ')

En Del

lign.

adelige

for

Arbejdet der, og da han

Genealogisk-historiske Tabeller

F. Kørngsfeldt.

P.

om

syntes dog ikke

og

over

C

Turner:

give

af

sig

med dansk

Bredrene Mathias og Nicolaus Petersen, Mejers

Kaart

Herzogthiiraer

Erslev.

en

hel

i

"Newe

Dankwerths

Schleswig und

Jylland. 188G.

Del

Kobbere

A

short

1S86) liges-om ogsaa det paa iiersonalhistoriske

Oplysninger saa rige Katalog over Nationalgalleriet (London. De, der

de

1856.

af det efterfølgende skyldes Francis

history of art (London.

•)

af sine

og han var

var Kobberstikker,

ogsaa

udgravere Vaabner

at

saa

Han kom

godt som ikke var under fremmed Indflydelse. forst

der

der

stak

fleste

at

Johan

af

der

zwei

ogsaa vare (xuldsmede.

{Ed.

Mathias Petersen

Tolderen

de

1887). vide,

ville

Landesbeschreibiing

Holstein",

S. 104). til

Kaarthistorie.

liar tillige

stukket

Søren TcrkelsenK OversiPttel>e af

den navnkundige Hyrderoman Astræa: ''Den Hyrdinde .Astræa ved H. Hon. of Urfe forst frantzeesk beskreven'

n.

s.

v.

(Lvk-Stad. lfi4r>--48.)

(j6

Hans

handlere.

men han Stik

ringe,

Hudibras

[judibras]^

fra 1720;

er

12

smaa

og senere stak

efterhaanden fik han et

og han fortjener det. Det særkjendelige for skildrer det omgivende Liv som det er, uden

han

tillige, at

^^Der er ingen^

derover.

saaledes

som det

satiriserer

og mora-

Allegorier efter Oldtiden,

i

var Skik paa hans Tid, og

han

uden ham, som skildrer den

elendige Virkelighed", siger Charles Dickens

"Giftermaalet paa

Kobberstik.

et Slægtregister

Hans navn-

^).

kundigste Stykker ere vistnok 6 Smaabilleder,

nem

Bog-

han mangen Gang ikke

at fordybe sig

liserer

for

Hans Indtægt derved var imidlertid tjente mere end til

Billeder.

at

Navn, er, at

Kobber

Navn 1726 ved

et

og han blev da Maler;

Kobberet,

ham

først

sig

i

Kobberstik

kj endte

tidligst

Butlers [batlers]

til

stort

lian sig til at stikke

skaffede

han mange saa

gav

udlært^

liavde

der forestille

Moden" og ogsaa ere kjendte hos os gj enÆmnet i dem er den gamle Historie om

med

stolte

Navne,

der

gifter sig

med en

Pengepung, som skal opforgylde Adelsskjoldet: en ung,

med

borgerlig Pige bliver gift

ung Fyr; Ægteskabet med, falden

Duel med

i

hængt.

er

Det

maa have

lader

(som

er

at

et

vittige

bide

i

et

da Livet

saaledes, tilmed

1)

Mand

er

Maleri

male ypperlig,

Oliver Twist.

da Kunstneren at

af "Danaes

ser

Moden

Fortalen.

man

fremkalde

gyldne Eegn",

en af Guldmønterne for at

Giftermaalet paa

mange

i

Hogarths Lune kan man

for

f.

se,

om

er ikke vel gjort

nisk Henseende og er meget karikaturagtigt ;

kunde

hendes

Smaating ogsaa søger

Vidnesbyrd

han paa

Ammen

ægte).

Gift, efter at

er naturligt, at en saadan Virkelighedsskildring

fornemme Kredse netop var

nævne,

fad,

hender Elsker og Elskeren er bleven

gjort stor Opsigt paa en Tid,

ved mangfoldige Latter

rig,

meget ulykkeligt, og det ender

den unge Kone tager

at

én Greves Søn, en rigtig

men

at

i

den tek-

Hogarth

Ex. af hans eget Billede,

67 ligesom

»ler riet,

af Hilledet

For

linruehospitalet.

Moden af

tik

sit

l:iv

efterlod

de

betaltes

(Jiltermaalft

en

I

Slutningen

det

er

han

Mængde Tegninger og dode 1751 '). hans Død stiftedes det kongelige

stor

i

nok

i

niui

hundrede Aar

halvt

et

de raed 28,000 Kr.

FinAar efter Akademi og der levede som alle arbejdede en

Gnmd

nun

;

af

optraadte han ogsmi som satirisk Forfatter;

sig

'IVoligt

StykkiT

(»

Nationul^alle-

i

Kaptajn Corain, der tindes

ai'

hun 1750 200(1 Kr.

hans Død

etter

paa Mtxlon tindes

lJitU'niituilt>t

som

vel

sjuv

Gang

den

tre

Malere,

store

anden Retning end Hogarth.

hel

imidlertid,

at

hans Opfattelse

ligger

mangen engelsk Karrlkaturtegners A'irkDen første af disse Malere var Dage. [ræuolds], Joshua Beynohls om hvem en latinsk Indskrift til

somhed

for

vore

i

paa hans Støtte var

(facile)

maaske være, i

i

den

St.

Paulskirken melder, at han 'lettelig"

første

Maler

det er rigtigt.

at

pengelig Henseende, at han

tre

Aar

i

Hjemkomst

sin

i

Huudredaar; det

sit

Han sin

var saa heldig

Ungdom kunde

bosatte han sig

i

hele Kest«n af

og

Mænd

sit

og de fornemste Damer.

Han

kraftfuld

hans Billeder, føler man,

et.

Pige, der al

*)

med

foldede

de ledende

i

'"Sod-

til

Frankrig

Haand, og naar man

f.

.

ere

Ex.,

ser paa

de maa have haft en slaaende

Hænder

sidder

Billede, der forestiller

Hans Arbejder 1808-17

London.

at

alle

der forestiller '^Uskyldighedens Alder",

Maade skjønt

og

Landet;

Af hans Børneportrætter kan man fremhæve

Lighed. saaledes

i

forfaldt aldrig

hed" som saa mange af hans Forgængere

men malede med

med

Liv var han det fine Selskabs Yndlino'.

hundrede Aar malede han

halvt

et

i

tilbringe

London,

han blev snart den mest fremragende Portrætmaler i

kan

stillet

hvor han studerede de gamle Mestre

Italien,

Efter

Iver.

i

i

flere,

en

lille

et

over

Græsset, og

Hovedet af en engelsk

udgivne af Nichols

&

Stevens (Vol.

1— III.

68

Adelsmands

kommer

Datter, set fra forskjellige Sider; en Efter-

lille

af liende liar givet Billedet

var Reynolds

storiemaler

uheldigt nok^ at han

i

til

Som

Galleriet.

komme

sin Iver for at

Hi-

Det

ikke noget fremragende.

gamle

er

italien-

nær som mulig har experimenteret meget med Farverne; thi Følgen deraf er, at mange af hans Billeder allerede nu ere altfor mørke. Han har i alt malet

ske Mestre

saa

245 Billeder, og vi ere saa heldige at have Galleri;

det

om ham

^).

giver

Reynolds^s [gænsboro],

der

ene

imidlertid

i

vort

nogen Forestilling

stort

et

expérimenterede

han ikke med

og hans Billeder have derfor holdt

Farverne,

dem

Thomas Gainshorough Navn som Portræt-

var

samtidige

ogsaa havlde

modsat Reynolds

maler;

langtfra

et af

sig

godt.

Gainsboroughs Portræter have lignende Egenskaber som Rey-

og saa er der

nolds^s,

tillige det

mærkelige ved ham_,

han ogsaa var en ypperlig Landskabsmaler.

at

Ved hans Død

holdt Reynolds Sørgetalen over ham^ og Medbejleren frem-

hævede saa smukt hans samtidige

med Reynolds

Landskabsmaler

i

store Egenskaber.

var

Wil son

ideal Retning,

—

Den anden

Han

[wilsn].

var

nærmest som Efterfølger af

Claude og Lorrain.

Disse tre engelske Malere døde alle hen imod Slutningen af forrige Hundredaar. Vi forbigaa en hel Række andre Malere, og vi ville kun omtale, at der i Førstningen af dette Hundredaar dannedes en særegen Skole i Norwich; Hovedet for denne var John Crotne, i Modsætning til sin yngre Broder almindelig

^'Gamle

kaldet

Crome".

Landet

i

Nærheden

af

Norwich

med sine udstrakte Enge et Udseende, der stærkt minder om Nederlandene. Her ligger det saakaldte "Fendistrikt "med sine Enge og Marsker, der gjennemstrømmes

frembyder

*j

rer",

Et af de skj>nneste Arbejder af Eeynolds, forestillende "To Herer

i

Folge Katalogen 1866 givet

til

Galleriet af

hendes Moder, Fru Martha Beaumonts Navn.

Fru F. Plenge

i

09

o^

Floder

af RTimn

Ovorsvommolser hvor

jylland.

vtnl

;

beteler

det

Den sydlige Del af "hoUow I^amd" eller minder thi

o^-saji

dt>r

er

Vantlets Skyllen

Haand

livori ^).

Bankerne ved Allerede

fra

Norwich og dens Omegn store Uld-

at va^re

Byen mindeile med deres John Cronie gav

i

Kunstner, og han studerede

at

han de

fordi

fuldstændig

Han

i

han uddannede sig

Død

flyttede de til.

vidne

om

(i

saa

enhver Knast paa

slaaende Sandhed, hvad han til

Efterfølgere

Størstedelen af sine sam-

Egnen; men

i

efter

hans

London, og Norwichskolen hørte op at

En særegen Retning

farv ebiU ederne.

tillige

det dybeste Naturstudium.

ren paa Piletræet,

med

efter

den fortrinlige

og hans Billeder ere

Modsætning

til

til

blev,

tik flere

være

Det var imidlertid særlig

Kgnen.

i

Egebullen, og han gjengav

af Maleriet

i

England

Vand-

er

Saadanne Billeder ere allerede kjendte

Francon

Williams.

Sammen

meil

')

Nederlandene;

i

nederlandske Byer.

til

kjendte enhver

tidige.

s.

Selve Havet

').

op tilbage

frem

i

om

Fødeegns Natur,

saa,

Marskepnene.

hollandske og flamske Mestre, som han saa hos

Landskabsmaler,

Han

^otlt fra V^est-

i

Land

[waiisj],

og mange (lader

de rige Fabrikanter

ma'rkelige,

Wasli

Hyttes

røde Mui*stenshu6e

sin

liodder

sranji

udhulede

drt

Midalderen af var der

3ktalerier af

stui

liincolnshire kaldes "H«)lland", d. v.

tlie

IUi«_rten

sig paa egen

vi

Huvft«

hum!

vji»rn«'s

de brede Flodmundinger

<»ru

varefabrikker,

iima

Dijj^iT

Navnet "Fen" kjende

Englaiul,

llhy^ical aiul

i

Loiulon.

|ioliticial.

18^. ')

det engelske Ord

skylle, horer sikkerlig og^aa vort ligt hos vore

mann om

Kystboer og

bl.

a.

'

"wa.-h", der bl. betyder at oj-

Strand i-aaker". som

Lig, der ere opskyllede ]>aa Stranden.

konj vil liave, at det maaske skal være det et opskyllet Lig; men det man ogsaa Udtrykket "wash" nm

Gjenfærd af brnger Evsteu.

er saa

alminde-

brages af Sieen Blicher og H. Drach-

Molbech (Pialect-Leii-

samme som "Strand varsel",

er et

raeningslest.

Lig,

I

England

der skylles

oji

jiaa

70

gammel

Tid, og mangfoldige af os liave set disse Miniatur-

billeder

i

Vandfarve, der findes

16de Hundredaar paa Træ;

eller

skaber

i

eller

i

Haandskrifter fra det 15de,

i

gamle trykte Bøger, paa Elfenben have ogsaa malet Land-

hollandske Malere

y andfarve,

skjønt

uden

Det

stor Dygtighed.

er

de engelske Vandfarvemalere skylde noget.

dog ikke dem,

Engelskmænd vare Antikvarer eller Tegog de satte nu Farve paa de nøjagtige Tegninger af Bygninger ell. lign., som de havde gjort. En saadan Tegner, John Cohens [kaassens] er den første Vand-

De

ældste af disse

nere for Antikvarer,

farvemaler,,

hævet

har

der

Kunst, og han har

i

Grader

paa at

sikker

til

England^éandet

Hvor man kommer paa

man være

sig op

virkelig

et

og uddannet

Utal af Efterfølgere,

og Stræder

London, kan

i

finde Vandfarvebilleder

kerne, hvor der sælges Stentryk og Kobberstik;

i

i

Butik-

National-

Mængde

Kensington, Bethnalgreen er der en

af

galleriet,

i

dem,

ja!

der er endog to Paladser, tilhørende ^'Det konge-

lige

Institut"

Vandfarve,

i

og "Det kongelige Selskab" for Malerne i der hvert Aar holdes store Udstil-

hvilke

linger.

Disse Vandfarvemalerier have tiltrukket

mig langt mere

end alle Oliemalernes Billeder, jeg saa paa den aarlige stilling

se

med

Vandfarvebilleder.

det

en

Det

er forbavsende

den Dygtighed hvormed disse Vandfarvebilleder ud-

føres; Opfindelse, Tegning, Farver er,

kastet

Ud-

det kongelige Akademi, hvor der for Resten ogsaa

en hel Sal

var at

i

som om sig

—

alt er af første

hele den engelske Dygtighed

herover.

saadan Højde,

Den, var

i

Rang,

Maleri har

der ledede Vandfarvemaleriet

Joseph

Turner

[tørner].

Han

til

ud-

nævntes til Professor i Perspektivtegning ved Akademiet, og han har uden Tvivl udført dette Hverv med overordentlig Dygtighed. Han var nemlig en Mester i at fordele Lys og Skygge, og hans stadige Tanke var dens

mange Afskygninger; paa

at gjengive

Luften med

alle

adskillige af hans Billeder

71

dette

er

lykkt-des

k^sjui

Rosten ere maniife

on

dem

at"

stivrk Fantasi,

altfor

Ketninifer.

liffe

i

Arbejder

\'ed

tilliiremed

vu

ydenst t>^

tly^^ti«^

Arbejder fylde

som Vilkaar

han

at

hans

for

"Kartanro"

Billeder

hænges op ved Siden af

alle sine

paa

Aar skulde skaHe dem

bleven opfyldt, o^ hans

\'ilk;iar er

tiere Sale.

mu-

Nationalgalleriet

til

det N'iltaar, at Ke^orinjj^en inden 10

tur liafl

alle

i

han

oM-rldd

iSol

Formue

en passende IMads; dette

han har

gjorte,

han har torso^ si^

Dixl

sin sin

Men

rorba\>rij(li' (irad.

ham

Ret særkjendeli
sin (Jave otJfsaa krævede, og- "Solopf^-antj:

er det, to af

at

skulde

Taatrt'"

i

som

to store Arbejder af Claude;

man ser, 'l'urner taber ikke ved denne Sammenstilling. Han dode under et paataget Navn Chelsea. i

Det

var

naturligN-is

let

nok

at

give en hel Liste

Navne paa andre engelske Malere; men

dette overla«les

Folk, der have mere Forstand paa Malerier end jeg.

Smaaoptegnelser at

have

man kan have

vore Kunstnere

—

heller

stor (ilæde af at se Malerierne se

at

Saa Nndt vides, er der kun skrevet meget

dansk

Foruden de Samlinger, der ere

Mængde

Den, der rejser

Haanden gaa sandelig kunne i

de

Til

tra

til

næ^'^lte

i

det foregaaeude,

\'ilde

den ene Samling

til

')

Det

Samlinger skriver

horer

sig fra

saaledes Si/d Ken-

først fra

og her

Overskuddet

udstilledes

Mængde Kunstsager af forskjellig Slags. et Museum tillige en Kunstanstalt,

en

1

virke træt-

den anden; han

foruden at være

fordi

paii

London, skal bare med sin Rejse-

Verdensudstillingen 1851,

efter

derom

faa sin Lyst styret.

historiske

sington Museet.

ved

dertil.

andre, og næir der her ikke gaaes

nøjere ind paa dem, er det, fordi det kun tende.

vil

komme lidt

vise,

London;

*).

har Byen en hel

bog

i

til

Disse

Maal end at

intet andet

og Kunstelskere bør

inoil

et

felgende Afsnit dvæler jeg uojere

han særlig horer

til

en af uiine Interesser.

vitl

faa

Aar

Det er der ud-

ou enkelt Maler,

72

danner dygtige Lærere^

fremme Kunstsansen.

om

Kr.

For

Aaret.

eller

i

liele

ere

ogsaa Afstøbninger^

6 Mill.

det være

Metal; mange af Afstøbningerne^ hvoriblandt

skilligt fra

f.

i

Gibs

Ex. ad-

Rosenborg og vort oldnordiske Museum^ ere ypperBygningerne, der ikke ere fuldførte endnu, strække

lig gjorte.

sig

det

til

naa Maalet indeholder Museet ikke

at

men

alene Originaler^

som kunne forbedre Smagen og

Udgifterne

9 Tdr, Land,

over

Gang mere end Kongens

en halv

Museet indeholder 20,000 Numre af Kunstsager,

Nytorv.

Mange AfstøbTrajanssøjlen i Rom,

overmaade smukt og anskuelig fremstillede. ninger der

deri

meget

ere

her

findes

i

saaledes

store,

Originalens Størrelse.

gamle og nye Smykkesagor

Glasvarer,

Elfenbensarbejder,

Gobeliner, Kniplinger, Bronce- og Lakarbejder fra

Japan, gamle Instrumenter

umaadelig store sin

Slags

hele

Rum

o.

s.

v.

i

over.

fra

forrige Hundredaar,

Mill.

Kr.

der

der

er

Dernæst

i

et helt

Samling af franske ere

skjænkede af

Værdien heraf alene opgives

Skrædderen Jones; 4-/2

første Samlinger

Fremdeles

Galleri af britiske Billeder, ogsaa en stor

Kunstsager

Kina og

det uendelige fylde de

og danne en af de

Verden

Lande,

fra forskjellige

officielt til

der en Samling af Porcelæns-

er

og Lervarer, muligvis den skjønneste og mest fuldstændige,

som

findes,

og endelig det indiske Museum, der giver en

tydelig Forestilling

om

som udfoldes ved de

hele den Pragt,

Man

indiske Fyrstehoffer.

Museum er Besøg til, inden man

indser nok, at dette

overvældende, og at der skal adskillige faar en Oversigt derover.

Et andet historisk Museum yderst

værdifuldt,

bestaar

af 22 Rytterfigurer

i

ikke

er

Vaabensamlingen

i

saa

stort,

Tower nemlig.

men Den

fuld Rustning foruden en hel

Del Figurer af Fodfolk, og giver en fortrinlig Forestilling

om I

Krigsdragterne fra Edward I (1272)

Tower

Kroner,

findes ogsaa

Septere

o.

s.

til

Jakob II

(1688).

den britiske Kronskat, indeholdende v.;

Værdien af denne Skat regnes

at

7;^

være over 50 at

Opsyusniæiiilene;

se

og man

Dragt,

klædte

af

Fordrejelse

Opvartere ved Kongens Bord

Sager, der heuhore

til

franske

det

"buf-

— Og

eller Buflet.

en

United Service Museet,

der

luidalderlig

i

dem saa levende tilbage til Forkalde dem almindelig "beeleaters'*

en

Bølspisere,

fetiers",-

er

de ere

thi

føres ved

Londounerne

tiden. [bifiters],

saa

Jkke mindst inlerossunt er det her

Mill. Kr.

vældig »Samling af

Krigsvæsenet, og Greemvieh Museet

med en Mængde Modeller o. s. glemme Krystal Ibladset.

hørende

v.

Søvæsenet,

til

ikke at

Ogsaa

de naturhistoriske Samlinger ere overordentlig

Der er

rige.

sa
Kensiugton ; det er opstillet

en Pragtbygning

i

ved

Indgangen

morstøtte

af Deirnin.

Intlholdet

ledes,

det

Murstensstil,

at

Museum af

Dyi*,

fra

første

i

Ny

I

Museum

forbavses især ved at se den

s.

fr.

Verden og har kun

som Esehricht

skatfede

til

o.

sit

v.,

s.

alle Slags,

Mar-

er saa-

Mængde Kæmpe-^

uddøde Kæmpe-

Hvalsamlingen er en af de Sidestykke

Veje, en

Ære

den Samling,

i

for vort lille

Museet for jiraltisk Geologi beundrer man en

Stykker af

Syd

norditaliensk

i

ypperlig

af dette

Ichtyosaurer, Plesiosaurer

Zeeland og

i

ved Siden af det naturhistoriske

stilles

Man

en

staar

Sydamerika og Avstralien, de

fra Indien,

fugle

—

kan

Paris.

i

uddøde

dyr

og

Museum

natnrhistorisle

det

Land.

Mængde

og man forbavses over Rigdommen

i

den store Anatom Hunters [hanters] Museum, der ikke tæl-

mindre end 23,000 Stykker.

ler

Glæde ved er

at

gjenuemgaa

Man

alle disse

nemlig ikke alene glimrende,

har

tillige

en særegen

Samlinger; Opstillingen

men den er tillige højst man kan være sikker

anskuelig for det bredere Publikum, og paa,

at

enhver fremmed Naturhistoriker, som

der,

\'il

tænke paa, om han ikke kan

stilling.

Engelskmandens

praktiske

ser

efterligne

Evne

Tingene

denne Op-

fornægter

sig

heller ikke her.

Ved de naturhistoriske Samlinger maa man

ikke

glemme

at

74

omtale

den

dom uden

Have

zoologis'ke

Denne Have

Lige.

med

Regent^s Park,

i

en Rig-

det zoologiske Sel-

tilhører

skab og tæller ikke mindre end 2500 Dyr fra

Verdens

alle

Kanter, kvoriblandt en 30 Kænguruer og en 20 Krokodiller.

Smukt

er

det

komme

at

den grimme

ikke

Lugti,

Husej Ventilationen

Mange

ster.

heder

i

mange da

af

udmærket, og der

andre

i

dem stamme

fra

den blev indrettet

thi der er slet

er en

her

ere

saa danne

i

Mængde Blom-

udstoppede høre

Byer,

ved at

tillige

Abehuset;

i

ellers pleje at finde

der som

Arter,

Museer

glæder sig

er

ind

vi

til

Sjælden-

levende,

og man

hvor vel Dyrene ere holdte

se,

Stykker,

kom

der

ind

i

og man kan

for "^SQ^Aar siden,

j

Haven, vist

Haven end om de vare i vild Tilstand. Det er særkjendeligt for Livet i London med de faa offentlige Forlystelser, at det i en Aarrække regnedes for højeste Mode at mødes i ^'Zoo" for at se og blive set, og særlig- om Søndagen, da Haven kun er aaben for de zoologiske Selskabs Medlemmer og deres Ledsagere. I de senere Aar er Haven vel gaaet noget af Mode; men den gjæstes dog af en halv Million Mennesker om Aaret, at de leve lykkeligere

sige,

Thaclxeray

[tækeræ]

har

har Sorger, gaar jeg

til

i

morsomt

saa

Zoo og

^'Dersom jeg

sagt:

forestiller

mig

da, at

disse

Sorger ikke kunne følge mig; jeg ser mine Venner og mine Fjender, allesammen nok saa pænt lukkede inde

var

til

Og

Middag med saa

er

kan undlade

at

Række lægge Mærke

der

gamle Sager, der ere

se,

en

til

Salg

i

saadanne Sager,

har Blik for

hvad man

faa

til

pragtfulde Møbler,

Billedhuggerarbejder, Paris.

Man

i

i

Bure; jeg

G-aar!"

andre Samlinger,

man

ikke

nemlig de interessante

til,

mange JButiMer. Naar man forbavses man idelig ved at

Kjøbs af den Slags

gamle Bøger og Kobberstik, Kanter,

dem

adskillige af

i

London.

Porcelæner fra

alle

Der

er

Verdens

Guld- og Sølvvarer, Grobeliner,

Malerier

spørger uvilkaarlig:

o.

s.

v.,

langt mere end

"Men hvem

i

kjøber dog alle

75 disse 'Hng, hvoraf

bavsende

at

mændenes imod

ere ægte, i

se

de

ogsaa

paii

som

TiJUidet !"

kosti)are 'Ping,

at der

tilvirke

og Rafael; det skal være usagt,

—

er intet

i

i

selv,

liutikker, ikke

Englund ligesom

men

der

Jeg har

set

nye Oldsager;

mange ægte Ting imellem

dem.

Andrea del Sarto, Leonardo

Malerier, der tilskrives Velasquez,

men

paa Herre-

H^en,

i

som prange

og man har sagt mig,

som

findes

er

for-

Det følger af sig

paa Landet,

tindes

Det skal være


der

liva«!

af de "Antikviteter",

Italien er Fabrikker,

er

ere overordentlig dyre?" Svareter:

ude

Landsæder, og

det,

mange

at

mange

fornemme Folk

"J)e

om

disse Malerier ere ægte,

er mit Raad til enhver, London og som holder af gamle Rariteter: "Pas paa Pengepungen, Tænderne løbe i Vand ved alle

ypperlig gjorte ere de.

som kommer

til

disse Ting".

Er man om

(iang

i

Det

kan

sig,

man

mangen

en rigtig Pjaltekræmmers Butik for en billig Penge

men

falde over et eller andet godt Stykke,

hvad der duer noget, meget, for

vistnok

Engelskmænd og ikke

i

Reglen er

alt,

overordentlig dyrt; det er

ja!

andre stakkels dødelige.

for os

Vi have saa tit hørt fortælle, at den, der ^nl se Rom, maa blive der ikke alene i Maaneder, men Aar. Dette Udsagn skriver sig fra en Tid, da Rom, saa at sige, var den eneste By med store offentlige Samlinger. I vore Dage er i

det anderledes; thi jo

nu mange og

delte har

den,

der

i

mangfoldige, selv mindre Byer, er der

fortrinlige Samlinger.

Læseren forhaabentlig vil

Efter det her

med-

faaet det Indtryk, at ogsaa

gjennemgaa Londons Samlinger, maa tilbringe

lang, lang Tid dermed.

Der

er en

Bemærkning, jeg ikke kan holde

denne Lejlighed. vi

W

Danskere

maa

tilbage ved

idelig forbavses,

naar

gaa igjennem de engelske Samlinger, ved at se de mange

og værdifulde Gaver

eller [>aan,

hænger nu dette sammen

?

de

- Sagen

Engelskmanden paa hver Gave

eller

indeholde.

Hvorledes

er simpelthen den,

at

Laan sætter Giverens

76 eller

der

mange

som

med

Laanerens Navn

der eje

Privatfolk^

vort Nationalgalleri

trænger

Kunde

til.

indtrængende Galleriet enten

som Gave

Død imod

forud

en

f.

Ex. et

nu ikke Ejerne eller

tænkes,,

som Laan, Til

et

Grad

Regeringen

at

dem

til

Ejerens

saadant Øjemed

vi

i

Løbet af ikke lang Tid i

''den

faa ud-

danske Sam-

Den norske Maler Gude

er-

Anledning af den nordiske Industri- og Kunst-

i

udstilling

er

have liggende f Ex. en 100,000 Kr.

vort Nationalgalleri.

klærede

høj

i

eller efter

fyldt de store Huller, der utvivlsomt ere i

Danmark

overlade

at

til

Sum?

aftalt

jo

Paa denne Maade vilde

ling''

I

eller flere Malerier,

mangler og som det

det

opfordrede

kunde Eegeringen

store Bogstaver.

Kjøbenliavn 1872,

i

han

at

først dér

havde faaet

Blik for den danske Malerkunst, vort Nationalgalleri havde

ikke kunnet give

ham

kun Tosser noget skal

til

anke over,

ville

det

offentlige,

—

Men

det.

vi absolut sætte Giverens eller

for at

naa Maalet maa

Laanerens Navn paa Stykket; der giver eller laaner

at den,

ogsaa

vil

have, at Offentligheden

kjende hans Navn; paa denne Maade faa Tusinder og

atter

Tusinder en

beholdes de

faa,

ikke

at

relser,

fyldigere

vor Ret

til

Udtryk at leve.

Lærdom og en Glæde, som

der

komme

glemme, for

ind

at

en Side

i

vedkommende

ellers

for-

Ejers

Væ-

Udlændingen derved af vort nationale

Familien Nathanson har

det prægtige Billede af Eckersberg

til

faar

et

Liv og for

for kort siden givet

vort Galleri;

haabe, at adskillige andre ville følge Exemplet.

man maa

Edwin Landseer.

VII.

Den

største af alle de nyere engelske Malere er utxnvl-

somt I^andseer [lændsir];

han var ikke alene saa dygtig

thi

i

som nogen; men han var ogsaa saji orisom Hogarth, og saa har han fundet en Mark Kunsten, der var iikjendt før ham. Han er lidet kjendt hos oSj og det er kun de færreste, der \'ide mere om ham

teknisk Henseende ginal engelsk i

end at de have hans

set

meget mere

Han

fødtes

Tryk

efter et eller

Opholder man sig

Hjortebilleder.

snart faa

et

at vide

1802

i

om ham

i

andet

London,

f.

Ex. af

vil

man

').

London og var den yngste Son

af

den dygtige Kobberstikker John Landseer; af hans to Brodre

den

blev

Thomas,

ældste,

en

af

Verdens

berstikkere, der særlig stak Edw-ins Malerier

dens

den mellemste, Charles, blev en

ragende Maler.

gav han sig

ham at

til

ud

stadig

tegne.

')

Kob-

dog ikke frem-

at tegne alle Slags Dyr, i

og hans Fader

det grønne, for at han

og de

findes

Omhu nu

i

forte

kunde komme

til

gjemt en hel Dol af

Syd Kensington Museet;

for det efterfølgende er nærmest F. G. Sttphcna: Edwin Landseer (London. 1874) og Cosino Moukhouse: Sir Edwin Landseer (London. Uden Aarstal); i begge

Grundlaget

Memoirs of

Sir

The works

of

disse

første

Kobber, me-

Saa snart Ed^-in kunde holde paa en Blyant,

Faderen har med

disse Tegninger,

flink,

i

Skrifter findes en

ger skyldes

Mængde

Billeder efter ham.

M. F. Sweetser: Laudseer (Boston.

Knkelte Oplysnin-

1879}.

de

dem

af

første

gjorte,

og allerede

ren var han en udmærket Tegner.

ved dem,

kelige

kun var 5 Aar

ere udførte, da Di^engén

gammel, og de ere vel

at

næsten

de

Der alle

10 Aars-Alde-

i

er tillige det

mær-

kun handle om Dyr,

Æsog man har

særlig forskjellige Slags Hunde_, dog ogsaa Køer, Heste, ler o.

en

V.

s.

Han

lærte ligeledes tidlig at ætse^

Plade af ham, atter

han

Aar gammel.

7

med Djr, fra Aaret 1809, altsaa da Man kan let tænke sig det Livj der

Efter en Tegning af E. Landseer

har været ført tre

i

Huset,

den

lille

gammel,

førte

paa

don

Rørelse

[liædn]^ for at

visning,

.

han

er sikkerlig

fik

ham

til

Da Drengen

set

var 13 Aar

den excentriske Maler Hay-

han skulde lære der_,

mangen Gang

og Forventning, at Faderen har

Edwins Arbejder. Faderen

syv-Aars-Ålderen.

hvor Faderen færdedes med sine

unge Kunstnersønner, og det

med Undren,

i

at male,

var af første Slags.

og den Under-

Læreren var en

udmærket Kunstkjender, og medens Faderen tog Drengen ud i det fri, for at han skulde lære af Naturen, lod Haydon ham sætte sig ind i Rafaels Værker — for en Del efter Kobbere

—

og forklarede ham Alting; men samtidig gav han ham

det Raad, at han skulde dissekere Dyr, ^'den eneste Maade,

hvorpaa

man kan

ikke nægtes,

at

lære deres Bygning at kjende". det

var

en

realistisk

Det kan

Læremaade; Edwin

79

pk

Ijaiulseer at

lære

sa^t,

som

heller ikke

Mestervierkenie

at'

o^

Ibrst

treiniiiest

luan^^e undre

sjui

sin

at'

han

nej!

tier,

"stijrc

til Itiilieu

for

son« der er

lifrte,

Kjierlighftl

ilfn

til

skotske Terrier" (Kottehund).

Der har

ham

soiu

mi

været

t"ortrinlij
s.

kunne

eller

sorgfulde,

for

i

Fuleiser

—

gaa længere end

og han

vil

Dy-

vist os, at

glade

eller arrige,

eller

Det er underligt,

har fundet paa dette; thi

dig at

en-

med andre (.)rd, og Tanker som Menneskene, sig

saa udviklet Grad.

ham

ømme

tor

men den

skamfulde, skinsyge eller

eller

kjede

eller

samme

de have de

Maler

hovmodige

more

tillidsfulde,

kun ikke

og tænke, være

tøle

Dyremalere v.;

Mester er den tbrste Maler, der har

gelske

rene

at

visselig

Ex. Paul Potter, Snyders

f.

ingen

at

man har

ikke nø-

en hver som helst Hundeven,

til

min Hund gjør saadan og

svare: "Ja, tænk!

saa-

megen Fornuft som mangt et Mennesom ikke forstaar det kjære Dyr". — I Anledning af et uheldigt Udtryk i et LoN^brslag om Hundene Danmark stod der saa vittigt et Blad '): "Hvad er en Hunds Gøen andet end Injurier af den mest dyriske

dan; den har lige saa

ske; det er bare mig,

i

i

Hvis saadan en Køters Gøen

Art?

menneskeligt »Sprog,

som Laban, Kæltring kjende en gøende

den

vilde o.

Hund

v.

s.

lyde

igjennem.

Man maa

man

den

anderledes end

tror, at

At dens Sprog

hvor stort

kjender

og

deus Lexikon

Dyi'

kan ikke

kunne

Exempler

skal

være,

paa,

at

afhænger kun af de ')

meddeler

Hunde med godt Hoved til dem og som blot

forstaa Ord, der ikke henvendes

')

Politiken for

*)

Dogs and

»',

88.

their doings.

- En-

Række Ord:

Engelskmanden Morris

Mennesker, den omgaas. forskjellige

forstaar ogsaa en hel

^-ilde

er saa uarti-

gjøre ved, at Fors}Tiet har nægtet det Talens Gave".

Hund

et

helt

kuleret, er jo ikke dens Skyld; det stakkels

hver

i

ikke

daarligt, hvis

vælge mere dannede Udtryk.

omsættes

skulde

London (»den

Aarstal).

S. 99.

80

En Hund^ der forekomme under en almindelig Samtale. levede i Fjendskab med en anden^ som lied ^^York"^ blev En anden Hund arrig, saa snart der taltes om Byen York, tørte

Herre

sin

sige,

By ved Navn

en

med,

''Hektor"

Hunde.

kom

næste Morgen vilde gaa

ban

og

^^Bowerbope",

den

fordi

^'Hektor"

var

Morgen

næste

tale,

at

ban ikke vilde tage

at

altid laa

med andre

Slagsmaal

i

til

Stede og børte paa denne Sam-

til

forsvandt

og

den,

sad Fyren

udenfor "Bowerbope",

da

dens

nok

der

Herre

saa strunk

paa Halen og ventede paa sin Herre. Naturbistorien

mellem

skjel

Menneskets og^de bøjere staaende Pattedyrs

London

i

der ikke er synderlig For-

os, at

Bygning, og naar man

legemlige

Have

lærer

ser

paa Sjimpansen,

f.

Ex.

føler

i

den zoologiske

man

slaaende Rig-

tigbeden beraf; dens Hoved ligner paafaldende en gammel, skaldet Mands, og dens Latter, et

Den

Menneskes.

og den

faa

til

at leve

i

Sel-

Landseer bar visselig kunnet fortælle os mange

Hundebistorier, vis

den er fuldstændig som

dog ligesom Mennesket skabt

er

—

skab.

ja,

stakkels Sjimpanse, den er saa ene der,

tbi

ban elskede

disse Dyr; det er forbolds-

som ikke

af bans Malerier,

vise os en eller

anden

af disse, bans Yndlinge, og ban bar fremstillet os ''Menneskets

Ledsager og Ven'' blandt Dyrene

trofaste

og

Stillinger

forskjellige

Situationer.

Det er

i

de mest

tillige

det

særkj endelige ved bam, at ban paa mangfoldige af sine Bil-

Hunden

leder viser os

i

Forbold

Menneske derpaa, giver ban der antyder Hundens Herre. paa

en

saa

Kunstnere

Kat med at

tiltalende

forestille

sine

f.

Maade. Ex,

Killinger,

Mennesket; er der intet

en

i

Staffagen,

Og saa fortæller ban tillige Mange Malerier af andre Hund med sine Hvalpe, en

og det kan være fornøjeligt nok

men Landseer gaar Træk en bel Fortælling.

paa dem, naar de ere vel gjorte;

se

langt videre, tbi ban giver os

Der

til

os et eller andet

er

nu

f.

Ex.

i

bans "Jack

faa i

Tjenesten"; Billedet fore-

81

VU voluært't

stiller

Kii'voterrior,

med Hiindemiid; den

handler

til,

oy-

den

der

siui

«rjænH'

tniMijrer

Hun
med

ville

som

Xoj^'nen,

nu spodsk ned

ser

eu Muiui, som

tilliorcr piui

de store Tja^kkerhtHler, den har selv

hulder

hvad den

f'miet,

en Del andre

jiaa

dem

Fadet; en uf

til

indr-

er

ma^"er, sm\ ma^er, ojr en anden, der aabenbart tilhorer

saa

"Kunstnertamilie",

en

skaramethed" og

dyb

Og

rier.

Sla^jfs

af

sit

Hovedet af en

ser

et tredje Hillede er

en

restillende

Tønden sidder en

skot.«:k

j)na

Ha»rbt*nene.

VA

hedder "\'ærdi«^hed og L

l'or-

vældig Blodhund, der med

Hus, mens man ved Siden af impertinent skotsk Ter-

lille,

"Alexander og Uiogenes",

fo-

hvid Buldog, der staar udenfor

hoven,

tyk.

Tønde og knejsende

en

en

forestiller

Alvor kigger ud

den alene

bedende

sidder

andet Billede af lignende

ser sig omkring,

mens der inde

i

Terner, som satirisk ser paa Bul-

Hunde, hvoriblandt Alexanders Hofmænd, overvære Senen. "Kjenderne" giver os Kunst-

doggen; to

der

sidder

neren

selv,

Hunde

sysselsat

med

mens den ene

at tegne,

dyb Alvor og den anden med

i

hans

paa

andre

forskjellige

af hans

satirisk Blik

Arbejde; "Fint Liv" og "Simpelt

det første en skotsk Vandhund, omgiven af

Liv" al

kigger

forestille,

Slags Luxus

og Raffinement, og det andet, en Buldog, der sidder Slagters

Butik og

slikker

bulldog

[buldaag:

kort

af

ellers

Tid

sin eller

Hunde Tid,

—

brugte

nok

denne Hunderace

paa.

anfalde

rigtig.

Tyre,

til

og

ved, at

denne Forklaring eller

Bjørne

i

er

og

vare højst almindelige paa Tudorernes og Stuarternes

og fremmede Afsendinge bleve stadig indbudte i

').

TF.

Vi havde

Thombury

d-

til

at

"Bjørnehaven", beargarden [bær-

garden]; et dansk Gesandtskab overværede en suadan

»)

man

at "bede", bait [bæt]

Kampe mellem Tyre

overvære Forestillingerne

1562

en

Tyrehund, forklares

langt aa],

u,

i

Det engelske Navn

Engelskmændene som fremkommet

hidse

sikkert

Solskin.

dem ogsaa hos E. Walford.

os, saaledes

Vol. VI.

S.

f.

Kamp

Ex. paa

51-55. 6

82

Kjøbenhavns Slot 1707^ hvor nogle bidske Stavelsen i

Hunde

Vort Ord Bulbider hører

Sønderjylland ligesom ogsaa

^^bider" har sikkerlig ikke

bider eller

med

Bedemand.

grum Tyr" kæmpede med

^^en

betegner

deri

^^bul"

—

^).

saa vel

Sverige en Oxe eller Stud;

i

med

noget at gjøre

f.

Ex. Krybbe-

Dødbider, der er det hollandske Doodbidder^

Hele Ordet betyder

en, der "beder

^^Han bedte baade Hjort og Hind, aldi'ig

jævnf.

som der

fruen ud af hans Sind",

har

engelsk

herhid.

Nørrejylland som

i

man

staar

en Bul";

kom Jom-

Kæmpevisen.

i

Paa

der betyder at bede Tyre.

"bullbait".

I

Følge dette bør Ordet staves Bulbeder.

En anden Række Stykker,

rørende

som

forestiller,

"^den

Hundebilleder ere de

af Landseers

og blandt dem kan man fremhæve

hvem

det,

Titelen derpaa er

der sørger mest.

Hovedsørger"

højlandske

Faarehyrdes

Det

Udtryk bruges om den, der ved Jorde-

ner).

sidste

(chief-mour-

færd gaar nærmest Kisten, altsaa Manden, Sønnen; vi have

man

I dette Billede ser

intet tilsvarende Ord.

det indre af

en højlandsk Hytte; midt paa Gulvet findes Hyrdens Ligkiste

med

Ligklæde

et

brugt Bibel samt

og høje Alder

selv

til

Den ker er

Par

et

hed

fattige

og

over,

(i

tillige

Briller,

Skotland

paa en Stol en hyppig

Tegn paa den dødes Fromlejer

man

Folks Kister, ligesom fordum

eneste Vogter ved Liget er Hunden, sit

stadig Ligklæde

Hoved ned imod

"Hyrdens Grav",

Ligkisten.

— Af

som

i

Danmark

^).

sorgfuld tryk-

en lignende Slags

forestillende en nylig opkastet Gravhøj

kun er halvfærdig, og med en Hund, der sænker sit Hoved ned imod Jorden, som gjemmer dens Herre. Man kunde maaske falde paa at sige, at

med en

disse talt

Ny

Sten, hvis Indskrift

Stykker ere Overdrivelser; en

Ven

har imidlertid for-

mig, at han en Gang saa en Ligfærd paa Nørrebro, 1)

Troels Lund.

^)

8v. Grundtvig.

Samling

(II).

Sjette Bog.

1857.

S.

235.

Gamle danske Minder S.

109.

og'

i

Folkemunde. 2den Udg.

83

den eneste Kisten

"Hunden

er

har vieret

ØrueQær ene

'IVivl";

i

vise

tim derfm.

iit

Kamp,

i

man

— Et

tuljftf li^e efter

tretije

ser det indre

at"

rorende Stykko

en Stue, Herren

Bloddrtiaberne paa (iulvet

oj«;

en iturevet

han er gaaet ud, o^ Hunden staar nu

det;

foran den lukkixle Dot,

tilbajfe

"Mon han kommer

selv:

en stor Hiiml, der

8ø^^t»nl^e var

ikke var

c»^

tilbage?"

—

i

dot den siger

sip

til

3/wwA7/w<.sr fortæller

om

humoristiske Hundebilleder, at de kunne deles

Landseers

tre Grupper.

den

I

af

forsti*

dem

i

se vi et naturligt LTdtryk

de Tanker, der ere fælles for Hunden og for Mennesket

for

"Værdighed og

Uforskammethed" horer

hertil.

1

den an-

den viser han os Hunden som en Karrikatur af Mennesket,

og som Exempel herpaa have

Hunden

tredje

med

det Formaal ut faa os

Mennesket ham, er

der

blev

at le; Exeraplerne derpaa ere

til

adskillige

Det er naturligt, at Landseer

at

er

Gange har

fremstillet

"Den

uar-

mopset, fordi liandseer vilde tegne

de bedste Vidnesbyrd

et af

1

den komiske Side og

tra

en komisk Situation, følger af sig;

i

Dreng",

tige

vi alene

At han ogsaa

mangfoUiige.

"Alexander og Diogenes".

stmir

den

i

den Retning.

London kunde t'aa nok se baade af Heste, Æsler, Aber og Hunde (i denue By der saa mange Hunde, at Politiet hvert Aar siges at op-

tage '24,000 snart

se

af

dem som

Dyrene

i

"herreløse")');

andre

foretog han sin første Rejse

nye

i

Forhold. til

men han skulde

Da han var 22

Skotland, og han

tik

som gjorde hans Kunst mere omfattende og Der er ogsaa bleven sagt om ham. at han har

Indtryk,

storartet.

opdaget de skotske Højlande for Kunstens Rige.

indbød Scott,

'

have

Aaar,

derved

)

ham

at

komme

dertil,

var ingen ringere end Walter

og naar man kjender noget

Ward & Lock' guide

10,0(»f)

to

til

London. 1«87.

denne store Forfatters

S.

C^.

Hunde, hvoraf 6,500 lese Hundetegn. og

gængerne og Stuehundene (Politiken

Den, der

for 14de

~

Kjobenhavn

hertil

Novbr. 1^^

I

skal

cnmie L«^-

84

kan man

LiVj for

indse^ at det uiaatte

være højst tiltrækkende

med den unge

engelske Maler, der var

hara at oragaas

ligesaa forgabet

i

Hundene som

Walter Scott skrev ogsaa ere

Skabninger, jeg har

prægtigste

de

Landskaber

i

se

mange

paa

af hans

i

De

set".

Højlandene, det maleriske og

Højlændernes Levesæt greb dybt ind

man kan

tillige

ning,

Ogsaa

Kronhjorten.

dem

i

jævne

i

I Højlandene

Billeder.

Mangfoldige ere hans Billeder,

af

herlige

Landseers Sind, hvad

lærte han tillige at se og at skatte Kronhjorten Tilstand.

selv.

Dagbog: ^^Landseers Hunde

sin

i

ubekjendte"

^'den store

dens

i

Olie eller

i

skildrer

frie

Teg-

i

han Dyrets

Liv og Sjæl; snart vandrer "vSkovens Konge" ene hen over en lavvandet Sø for at naa den anden Bred, snart er den

Kamp med at

sine

Ligemænd,

snart ligger den døende, efter

den har dræbt sin Fjende^ Hunden.

paa Jagt

Hunde tilbage,

Hund,

Om

kom kun den

Aftenen

men den næste Dag

fandt en

der, fuldstændig udmattet, stod

over Hjorten^ der var død.

følgelig

til

Yndlingsdyr

og dem

—

Hund

Hyrde den savnede trofast Vagt

og holdt

Landseer

rejste

i

Hunden en Aar-

Skotland, og han modtoges selv-

med aabne Arme

stolte over at se deres

ene

Maleriet forestiller os

paa Vagt ved den døde Hjort,

række hver Sommer op

da Landseer var

han en Kronhjort, og hans

saarede

Skotland,

i

forfulgte den.

Et Hjortebillede

En Dag

særegen Hændelse.

en

skyldes

i

'

af de

rige Godsejere, der vare

Bjærge og Søer, deres Jagtpartier og selv

med

da

Morsomt nok, uagtet han har malet

overførte paa Læredet.

mange Jagtsener, Dage

os saa

var han selv en daarlig Skytte; han holdt af at vandre

igjennem over Heder og Moser,

men han holdt

brugte

tillige

Skoven

eller langs

der mere Blyanten end Bøssen.

mere

af at iagttage

Kvægdrivers Liv end selv skjønneste

i

Billeder

at

forestiller

Og han

den skotske Hyrdes

dræbe Dyrene. den

Søen;

eller

Et af hans

skotske Kvægdriver og

hans Familie, der just skulle drage ned

til

et

engelsk Mar-

86 ktnl

med

Scott

en

skut^ke

Di^^ttT

Imltlydolse

kunde

for Resfeii

mere;

j»^t

han

komiske og

i

handling

det

hafl

den

»nlcn

o^'

ahne

blev me-

var Hiyter, bmide

o«r har>

Mester,

om

Havde

vilde

drn

i

L. Heiberg

J.

han sikkerlig

i

sin Af-

"Malerkunsten" ikkf havestillet Dyre-

med "Blomster- og

Stenmaleriet"

kun

i>g

naturhistoriske Synspunkt"');

det

"thi

set

Annd har

Men han

været j^odt nok.

var Malor.

maleriet jæviisides

have

LiitHlsctT.

dt-n patrtiske lirtninif

1828

l'ni

udduuni*
jmui

''Jagthunde o^ Pudler", skjønt det

lU"

havt*

engelske

den

kjendt

o^

ingou Tvivl om, ut W'alUT

Hiht<»rikfr vildt* l^ind.ster mtuifcki'

Maleren

bleve

vr

La^rdom o^

sin store

overordtntlijr

være

Dit

Dyr.

»ItTrs

in»'«l

men

han kjendte hum ikke, naturligvis! I^andseer

havde allerede

kundig overalt

i

Aarra'kke været navn-

en

i

Fædreland, da han

sit

kom

i

Ft»rbindelse

de forste Aar efter at Dronning Vic-

me
Kongehuset.

toria

havde besteget Tronen (1837), klagedes der meget over,

at

den

og

kunstneriske

god nok

at

komme

til

literære

Hotiet

Verden ikke regnedes

elskede særlig en

lille

Bolognelser

med Navnet

hun

"Dash", der

(rjengjæld altid længtes efter hende, naar hun var borte.

Maleren Leslie har "ftildstændig saa ud

hun ved Kroningen, hvor hun

fortalt, at

som

et

Barn", blev meget længe borte,

og da hun ved Hjemkomsten horte Hunden ^o sprang hun

sig

hun havde i Hannden, til Side, og tog Kronen at hun kunde komme til "at vaske Lille stammer fuldstændig med

man en skjønne Dag,

' )

til

Forhallen,

lægge Septeret og Rigsæblet,

at

for

saa hende

i

ud af Stadskarossen med det Udraab: "Der er

Dash"; hun sk\Tidte

at

tor

han skulde ændre dette For-

;

Victoria holdt overordentlig meget af Hunde, og

hold.

til

I

denne hendes Kja^rlighed til

stor

Forundring

Hest holde og vente uden

Prosaiske Skrifter.

af Hove
2det IM.

S. 326.

for

til

Det

Hunde,

Naboerne,

for Tjandseers Dør,

86

mens

lian

tenes

Heste

og steg op paa en af Rideknæg-

skiftede Dragt, for

kommen Gæst ved

Han

hende.

følge

at

blev snart en vel-

og han malede

Hoffet^

i

Tidens Løb ikke

Dronningens og Prins Alberts Hunde og Heste, men

alene

ogsaa

adskillige

Hans

Portræter

dem

af

og deres Familie.

selv

aandrige, livlige Samtale har ogsaa

mangen Gang

til-

ham i Han fik

de høje Herskaber, og Dronningen omtaler

trukket

Dagbog gjentagne Gange med stor Sympati. mange Vidnesbyrd om kongelig Naade, og han blev da, saaledes som det er Skik i det fri og dog saa aristokratiske England, udnævnt til Adelsmand ^). Hans Sans for Natur-

sin

Ævne

og hans

livet

til

Dyrene var

at frgpastille

selvfølgelig

en Ting, der passede rigtig for det engelske Aristokrati og det

engelske Folk, alle kappedes

somhed,

men

og

vilde

alle

om

at vise

komme

det var ikke saa let at

til.

Liste over de Dyr, han vilde male, og .

Ejeren vente to

—tre i

være sikker paa,

at

ten,

men

ham

Han

førte selv en

mangen Gang maatte

Aar, inden Maleren

Riget indbød

fornemste Herrer

ham Opmærk-

have deres Hunde malede af ham;

til

fik

Tid

De man kan

dertil.

Gæst, og

han ikke alene var velkommen hos Vær-

ogsaa hos hans "bow-wow'er" eller ^'doggi^er",

engelske Kjælenavne for Hunde; thi de vide jo strax, der

holder

været,

af dem.

naar han

de

hvem

Hvilken Hoppen og Springen der har

kom og snakkede med Hundene, hvilken — Hvad hans

Glæde og hvilken Logren med Halerne!^), 1) i

Som man

Naar Manden

milienavn.

som

f.

Ex.

Dag

"Eiddere" og "Baronetter"

[ser eller ser]

foran deres Debe- og Fa-

véd, kaldes den

England med Navnet "Sir"

"Sir Edvfin",

Dag

i

allerede kjendes, bruger

var Skik ved Biddernes Navne hos

os; det

fremfor den øvrige Adel (C. Molbech.

givne for det holbergske Samfund. *)

Det

Bd.

mulig hører sammen med det tyske der

ældre Tid

Ludvig Holbergs Comedier, udI.

1843.

C

S. 333).

Molbech mener,

"locker", løs, eller

svæver hid og did.

Fornavnet, i

var en Kettighed, de havde

er et underligt Ord, dette "logre".

en Flamme,

man kun

og dette stemmer med, hvad der

Langt rimeligere

at det

"lodern"

om

er det dog,

at

med

87 I^iiiibtiiænd

var

38

syg,

og

for

at

Tid

pmt

ikke

sytuierli^-

at

^^amiiifl,

Selv

han

værdsiitt-e

oj?

—

hans Kunst,

tik

Faris

i

han tik

et

si^,

rejste

med

og

vi ville

Ijcnjft^'S

ham

ellens aldrig rigtig

Folge, at hans

Ma-

kun undtagelsesvis ma-

At man

i

Udlandet ogsua

Vidnesbyrd 1855, da han

Guldmedaillen for 9 Billeder, eneste Engelskmand,

kun nævne,

han ogsaa syslede

at

kæmpestore Løver, der skulde

fire

efter

Regeringen gav ham den Opgave at mo-

at modellere.

dellere

kun

dog

her hans ovrige Malerier, hvunil" mange ere

forbigjui

Rang,

han længere

Italien {»jorde

han

som vare udstillede der; det var den som nod denne Idmærkelse. Vi

I^indii.

imidlertid alvorlig

tillige til

alvorligt Indhold;

ftiMliliMls

udon

lian

forliMl

nu lystige yEmner.

ved Udstillingen

af hoj

komme

Schweiz o^

Syj^dommen

mere

lerier tik et

l)lfv

Indtryk jma ham,

hjem.

ban var

var, at

komme

han kunde

den Tid, og den havde

siden

le
Aar

Fastlandet.

komme

PHh paa

Imn brod si^ ikke
Imu

Ihi

satU*

o^rniui

I0n^(
opstilles

ved Fo-

Mindesmærke paa Trafalgar Square. Uheldigvis modellerede han dog kun den ene af dem, og de øvrige dannedes derefter, kun med smaa Ændringer. Det den

af Nelsons

er unødvendigt at

tilføje, at

den er ypperlig, saa meget mere

som han ogsaa studerede disse Dyr med Iver. Haydons Raad at dissekere Dyrene fulgte Landseer 'trolig, og allerede som ung fik han fat paa en Løve, der var død i et Mena-

det

er det

des

om

faste

Ord,

samme som

det norske "lofjra", som efter J.

Aasen anven-

noget, der er falsk, skj«*nt det jo er en Miskjendelse af den tro-

Huudti ser

Natur.

man

bedst,

hva
modes, trykke

Ord glæde

sig

Hvor urigtig en Dom der adtrykkes naar to

Hunde mudes; de

logre

Fuldstændig det samme som naar

med to

i

det norske

Halerne, og

Meimesker, der

hinandens Hænder og med et venligt Smil og kjærlige over

at

træffe

sammen.

elsker udtalte sig selvfolgelig stærkt

Hundes Hale o? Oren.

-

Den

store engelske

imod den dumni'" Skik

Hunde-

at afstudse

han dissekerede den, og malede derefter

geri;

flere

billeder.

Et af

forestiller

Dyretæmmeren van Amburgh^ omgivet

og Tigre.

Charles

og meldte:

ind

Flere

Sir"?

bar

DicTcens

Del andre en Aften vare Tjener

Løve-

der ejes af Hertugen af Wellington^

disse,

da ban og en

kom en komme ind^

Selskab bos Landseer,

i

jeg lade Løven

^\Skal

af Gjæsterne

at

fortalt,

af Løver

bange

bleve

for, at

en levende

Løve skulde træde ind ad Døren; det var imidlertid en, som bavde mistet Livet og som Sekretæren for den zoologiske Have sendte Maleren til Gave. Han malede den ogsaa.

Landseer led meget af Melankoli

gaa

de sidste Aar af

i

og man frygtede gjentagne Gange

Liv^

I Aaret 1873

Forstanden.

fra

for,

at

sit

ban skulde

døde ban, og ban blev

med en pompøs Jordefærd i St, Paul; ban ligger i en af Kirkens Kældere, men der er ikke noget Mindesmærke over bam i selve Kirken. Han blev 71 Aar gammel. bædret

udmærker bans Malerier, er ikke alene Indvære nu komisk eller patetisk; men ogsaa den

der

Det, boldet^

det

overordentlig

dygtige tekniske

Udførelse.

bar ban kunnet gjøre

valdsen

bvad ban

alt,

Ligesom Thorvilde,

og man

forbavses ved at se den Kunst,

bvormed ban bar fremstillet Hundens Haar, Faarets Uld, Hestens Lød, Fuglens Fjer o.

er

s.

og det er sket ved de simpleste Midler; men det

V.,

selvfølgelig

et

Selskab

i

ban forlangte

meget

kun naaet ved mange Aars anstrængende

Vi kjende

Studium.

Løbet af 1500

Aar det bar kostet mig tillige

baft ubyre

Malerier linge^',

svaret det let

for

morsomme

at

ved

i

tegnede en Hest; da

den og da man fandt dette

men De véd ikke, bvor mange lære

samme.

og overordentlig

to

Horace Vernet, der

et Kvarterstid

Frank

dyrt, svarede ban: "Ja!

kunde bave

om

jo Historien

—

at male. fint

den Kunst".

Landseer

Den engelske Mester bar Et af bans skjønneste

udført er "Kavalerens

Bolognesere,

der

ligge paa et

YndBord

89

og kigge; han var kun

to Dajj^o

Kaniner, han

en

tbrt

Færdighed

"Aa! jeg kan

lertid:

X'idnt-sWynl tor hans

tblgende:

gjøre det; laan

mig

358 af et

den

Følge

Graces

en Hests Hoved.

hans

Malerier, der er

har han

[grævs],

og

samme Tid ene Haand en

pjia

alt udført

i

Kun meget

120 Portrætter.

hvoriblandt

Stykker,

over

Fortegnelse

Ahfernon

af

gjore, det

to Blyanter,

Han tegnede nu De skal t'mv det at og uden at standse et Øjeblik med den Hjorts Hoved og Takker og med den anden I

udbrod

tilsidst

Landseer svart-de imid-

se".

sandet

Selskab, hvor

et

1

paa Tale og

én Gang".

piui

med

skrev han selv: "IJd-

dog noget, ingen har kunnet

er

Ting

er at tegne to

dot; paii et Muleri

niærki'li^ste

IK't

vistnok

er

om

Indstilling',

kom denne Færdighed

var,

Dame: "Der

en

til

tre Kvarter".

i

slon«

han

sendt«'

iaa

dem ere i Udlandet, saaledcs to i Belgien, et Gotha og Hamburg, skænket Byen af Schwabe; de øvrige ere i

i

i

England.

og Syd Kensington Museet er

Nationalgalleriet

I

der 32, Dronning Victoria har 35 og Prinsen af Wales 2; Resten er paa private Hænder. Det er altsaa kun i Eng-

man kan kun med megen

land, at

man

at

Landseers,

stiller

saalédes

Hos

i

set

ikke

Ex staar

os er det

kun

liist

og

sig

til

Indhold nærme

Radering

og bræger,

med

fra 1859, der fore-

fordi

Hyrden tager

vilde der ikke været blevet af

hvis han var

kommet

over

til

England

Dog

— det

nytte at tænke derpaa; vi stænge os jo inde, og

De Summer, han meget

i

man Forestilling om

selv der vil

den store Engelskmands Arbejder?

saa lære vi ikke levende

betaltes

og

Blochs Maleri "Tjeneren

C.

Men hvad

vor Johan Lutulbye,

og havde

f.

som

det.

fra

der

Billeder,

afdøde Zillens

Faar,

et

Lammet

deu

at kjende,

Ulejlighed kunne faa en

finder

og

Moppen'^

kan

ham

omfattende Virksomhed.

hans her,

lære

store,

for at

fik

Sprog for sine Arbejder, vare eiterhaan-

og endnu større vare de Summer, som dem i Kobber eller paa an-

mangfoldiggjøre

90

For

den Maade.

og 'Tred^\

to^

ikke store Malerier, forestillende ^'Krig"

han saaledes 27,000 Kr.; men

fik

dem

at mangfoldiggjøre

en Formue paa en halvfemte lertid

af hans

først

til

Fader og senere af hans Yen Jacob

testamenterede

der

Bell,

Retten

ikke paa at styre sine Pengesager, og disse for-

slet

valtedes

for

Han efterlod sig ogsaa Million. Han forstod sig imid-

54,000 Kr.

En

af hans bedste Billeder

7

det

til

Edwin Landseers store PoDygtighed, hvormed særlig overordentlige pularitet var den hans Broder Thomas stak Billederne i Kobber. Mange af offentlige.

Stikkene høre

nem i

de første

til

i

til

Verden, og de ere gaaede

af Maleren selv, der "undertiden tilbragte

dem

faa

Grundene

af

som mulig.

saa gode

og

hundredetusindevis,

alle

Hans

der

saa

tage

ham

Studier

derne

i

Han at

England, selv levede paa en

de belgiske Bøn-

Maleriet "Samtalen ved Waterloo", der

som beskriver

Svigerdatter

sin

Maleren var nemlig

Slaget;

for

nok

ellers

at

tillade sig

fo-

Ste-

altid ledsaget af en

Tjener, og han drak den kostbareste Champagne.

til

at

sidde paa Valpladsen ved Waterloo for at optil

Wellington,

restiller

—

og det var med Forbavselse,

stor Fod,

Dage med

Billeder ere kopierede

Mennesker

simple Folk, kjende mange af dem.

igj en-

Han kunde

en saadan Luxus; thi alene for Retten

mangfoldiggjøre

dette

Historiemaleri

fik

han ikke

Hans Arbejder have allerede nu, hans Død, en meget stor Pengeværdi, og

mindre end 65,000 Kr. saa et

faa

af

med

Aar

hans

efter

Hjortebilleder

er

for kort

siden bleven betalt

130,000 Kr.

Der har

levet

malere, større end stig

sige,

at

mange Landskabs-, Genre- og Edwin Landseer; men man kan

Historievist trø-

der har aldrig været nogen større Dyremaler

Han malede alle Slags Dyr med overordentlig Dygtighed; men han elskede Hundene fremfor alt, og han end han.

følte *)

Sandheden Eégne animal.

af,

hvad Cuvier har sagt

Vol.

I.

'):

"Hunden

ejes

91 fuldsta*mlig

holdiT alt*nt'

af sin Herre, den optaj^er liims Synsmuailer vt'il

t'jist

og

'rakni'inli^^hod

at"

Dml, og

indtil hiins

Imiii

at"

et inderligt

Han

Vcnskah".

Nnlde sikkcrlig ogsaa havo moret sig, hvis han havde hørt

mus Niclsois Ytring:

"Jo

Agtelse

Has-

mere jeg lærer Menneskene jeg

ug

alt detU' konniier

at

Han

kjende,

des

kjendte

enhver Hevjegelse af Hundens Krop, Poter og Ho-

storre

ved, ethvert l'dtryk

dens Øje

i

Hundene

bedste Fortolkere ere

Hunderacer

Buldoggen

fra o.

s.

ligger

— i

—

v.

vil

Men hvad

for

ogsiui

til

at

Grund

levet,

klog paa det er blevet.

havde

tindes

han var

stor.

"Hundeverdenens Shak-

var en væsentlig

ferst ej

Landsoers

Moppen, Blodhunden.

Gi'undtnigs Ord:

Som Han

alt.

og saa længe der

ingen kunne nægte,

"Den har aldrig

Hund«*ne".

kort sagt

selv,

den skotske Terrier

Engelskmændene kalde ham spere".

faar

kjaer'".

dertil? Svaret

Inigo Jones.

VIII.

Der

anden engrfsk Kunstner,

og Grunden

tal e,

og

er en

gen Indflydelse hos lede

anden Steds.

De

os.

fortælle, at

i

Mærkeligt

om-

Danniark_y

han har haft me-

her givne Oplysninger ere sam-

og en Del af dem kunne vanskelig

England,

i

han har været

esv^at

dertil

Engelskmændene stadig

at

vi særlig ville

faas

man, skjønt

er det imidlertid, at

han var saa fremragende og skjønt adskillige have skrevet

om ham, dog

kj ender saa overordentlig lidt

Det

gelskmændene; det

Form

en anden selskabet"

London

i

ogsaa

vil

hans Levned.

i

en nær Fremtid og under

meddelt som Foredrag

blive

der havde

Fader, *)

Som

Kilderne

moirs to the

Cunningham. Inigo speare

Society.

—

London. 1849).

til

"Arkitekt-

i

Jones's

Hans

London.

samme spanske Fornavn

—

Inigo er

Levned skulle her særlig nævnes: Me1725.

—

Peter

Jones, a life of the architect, printed for the Shake-

London,

1848.

—

H. Walpole. Anecdotes of painting,

Dullaway. Ny Udgave ved Ralph Wornum (LonMac Farlane. The pictorial history of England (Vol. III. Endelig The dictionary of architecture, issued hy

with additions by 1849).

det

and writings of Inigo Jones. London.

life

i

*).

Inigo Jones [inigo djons] fødtes 1573

don.

til

her givne er selvfølgelig nærmest af Interesse for En-

J.

—

:

the Architectural Publication Society (London; udenAarstal; endnu ikke fuldf«^rt).

nærraest,

Det, der give.s

i

det sidste Skrift

hvad Cunningham allerede

værdifuld Liste over hans Værker.

har;

om men

Jones's Levned, er

der

er

dog

deri en h^^jst

98 spansk for I^atius

han

blev

vare

Sønnen

hans

ikke

det

var

stod

til

endnu

Bygningskunsten.

Landskab,

et

sagt,

enten

at

have sendt ham

Mængde

en

mano,

Arundel

og

Palladio".

ham,

at

i

Glans

fulgtes af

— 1580),

lDen

dels

sidste

arbejdede

Venezia, og det var

i

Inigo Jones uddannede sig; Engelsk-

kalde derfor deres store Landsmand "den engelske

Wehb, der var gift

J.

og som var hans

"mange

(1518

Fodeby Vicenza og

efter

mændene

— 1514)

og Michel Angelo og endelig

Sansovino

Palladio

sin

i

særlig

skal

ikke noget sikkert

andre, hvoriblandt Peruzzi, Rafael og Giulio Ro-

fremdeles

Vasari dels

Lord

eller

Bramante (1444

Bygmesteren

Italien.

i

Hu

Steder

flere

Netop paa den Tid stod Renaissansestilen

derom. .

Der er

men man véd

;

hans

ved London har man

af ham.

Perabroke

Italien

Tegning, og

efter

Italien, at

til

C'hisvN-ick

I

udfort

Lord til

unp mest

han kom

da

senere,

blev

vor Inigo Jones's egne

Følge

hel

tit

Formuesoinstiendigheder

og da hun dnde 1597,

I

som

sig

og

Testament,

»om det endnu

Kirke,

Hans

gode,

Execiitor.

Ord lagde han forst

en

i

et

lulst^Hlt««

liaii

Eughind.

i

imidlertid "

thi

imle

jordtU^stet

TilfæKiet

er

vur KhiHlefabrikant og har ikke været

Matul;

sim|K»l

nof»t*n

—

A ar

i

Elev,

Italien

fortæller

og særlig

dog ikke noget Værk

med

ham

af

i

i

*),

en Slægtning af Jones at

Venezia";

han opholdt

men man

denne By.

I

sig

kjender

Livorno har

han derimod bygget en Kirke, og en Tegning deraf, udfort

ham selv, har jeg set Hans Ry raaa have strakt

af

saa

Bud i

levende efter

^'isse

komme

A

British

ham", og han

Maader en hertil; thi

Museums

"Print Room".

sig vidt; thi vor Kristian IV, der

interesserede sig for rejste

ret heldig

Bygningskunsten, "sendte

1C04

til

Danmark.

Det var

Tid for en dygtig Bygmester

man byggede

Januar 1602 havde

' )

i

stærkt hos

os.

Konsren sluttet Kontrakt

viudicatiou of Stone heng.

London.

16<)5.

at

Den 15de

med

Jorsren

94

von Friborg deriksborg

med den nævnte Mester om

som

fremdeles

sluttet

Betydning, som

dette er af

Slottet ^'effter

den Skabelon^

baifuer ladet naadigst offuer antworde"

bannem

vi ville se

1610 begyndte Komgen ogsaa

Ophold her

i

om

et Øjeblik.

paa Rosenborg

^).

Alt

^).

I Aaret

Jones^s

LandetTrarede imidlertid kun kort; thi

Slutningen

i

^'eff-

bannem Naadigst bafFuer Under 31te Januar 1604 bavde Kongen Kontrakt med Tømmermester Hans von

Anten om Tømmerværket paa

rede

at op-

for 15,000 Daler^

thend Scabelion vduiiser, wi

ofuerantvordett".

wii

nedbryde det ældre Fre-

Hovedbygning

føre det egentlige Slots

ther

at

2den Maj samme Aar havde ban

og den

en ny Kontrakt

sluttet

om

Slangerup

fra

Slot,

af

Aaret var han

i

alle-

Paa den

England.

Tid var der stærk Forbindelse mellem det engelske og danske

Hof;

IVdes Søster Anna var nemlig

Kristian

med Jakob

bleven gift

I af

England (Jakob VI

i

Skotland);

Cunning-

Jones blev ogsaa ansat hos den engelske Dronning.

ham mener (S. at

Jones har

han vistnok mistyder

det

4), i

^^levet

længe

i

Danmark^^;

et

men

1589

Udtryk afWebb;,

det er umuligt, thi

da han var født 1573 og da han havde levet ^^mange Aar Italien^',

kunde han Det

mark,

Følge

i

sin

Alder ikke leve længe

er ligeledes urigtigt, naar det er fortalt

i

i

Dan-

i

England,

at

han fulgte tilbage med Kong Jakob og hans Dronning;

thi

de vare her 1590 og ikke senere. Strax

efter

sin

Tilbagekomst

til

England

fik

Jones en

der kun havde lidt med Bygningskunsten at Han kom nemlig der til at forestaa Hofmaskerader^ hvilke Dronning Anna "havde bragt Smag med fra Dan-

Virksomhed, gjøre. for

mark". ^)

Om disse Maskerader

G. F. Lassen.

Tidskrift. ^)

F.

Bidrag

til

i

Danmark fortæller

Werlauff^)^ at

den danske Bygningsliistorie. Historisk

IVde Bd. 1843. B. Friis.

Samlinger

til

dansk Bygnings- og Kunsthistorie.

1872—78. *)

Historiske Antegnelser

til

Ludvig Holbergs Lystspil. 1858.

S.

212.

95

dem udeu

ældste af

"de

hundredo o^

Tvivl

He^-yndolsen

i

vart«

dt«

det 17de Aar-

i

af det IHdc Aarhuiidre
tyske HoH'er udfnrto »uikaldte Wirthschafteii,

riero

Kronmuden ug de hoje

Krukoiifii ahnindeligeu freiustilledeH af selve

og Gjajsterne af de Indbudne

l'ersouer,

der

sagte,

indfaudt

og

inaskiTede

sig

Den lærde

eller Kanikterdnigter".

1034

vi*d

hvilke

i

som Aar,

lt>52

i

eller Til-

forskjellige Xational-

i

nævner

Forfatt<}r

hvilke der

Bal "en Masque" ved det danske Hof.

luir

tillige

været siuidanne

Hofinaskerader have

imidlertid været brngt tidligere her,

og de have

andet Indhold.

Kroning 1509 holdtes

Kjobenhavns Slot

der paa Opt
\'ed Kristian IV'des

og man

faar

om Kroningen

Del Skrifter, som

Slags,

Oplysninger

Der

*).

er

'j,

har

Soeryel

i

en

lille

i

de trykte

England en

i

omhandle Maskerader af

og Tyskeren A.

Mængde

"Mommerie" med pragtfulde

et

en tydelig Forestilling derom

Beskrivelser, der findes hel

tillige haft et

turskjellig

Bog

givet en

hvoraf det fremgaar, at disse Maske-

rader allerede under Dronning Elisabet og Jacob I vare hele Teaterforestillinger, baade

ikke Maskerader

spil,

i

med Text ogSeneri. De vare Maske-

Xutidens Forstand.

ovennævnte

I det

Skrift, der er udgivet af Skakspere-Selskabet, fortæller

en hel Del

om

Planche

Maskespillene ved det engelske Hof, som Inigo

Jones tegnede og arrangerede, og hvortil Ben Jonson skrev A' ersene.

De

vare

Helligtrek ougers

i

antik

Dag

1605.

gerede Inigo Jones Seneriet

og det var

ford,

mærkeligt

i

her,

')

Den

man

Teaterhistorien,

Gange paa en Aften.

og den

Stil,

I for

dem gaves

Høsten samme Aar arrannogle Forestillinger

første at

første af

i

Senen blev forvandlet

Til stor Forbavselse saa

Se Bjelmstjernu 4to P. 2157—6()

i

vidleftig.ste af dit^se Beskrivelser er af

Die englischen Maskenspiele.

Halle.

tre

man ved en

det store Kgl. Bibliotek.

-

Augustus Erich og udkom

1597 paa tysk, 1598 paa dansk; to andre Beskrivelser ere paa tvsk. ')

Ox-

Grang saa, hvad der er

1882.

96

anden Forestilling, han havde arrangeret,

vældigt Bjærg,

et

der hævede sig op af Jorden og atter sank ned igjen. har været den egentlige Ophavsmand

Jones

til

Inigo

vore Tiders

Senearrangementer

Kort

hans Hjemkomst

efter

til

England indtraf den

i

Datiden saa mærkelige Tildragelse, at en dansk Konge gjæstede dette Land.

F.

JRosfgaard

I

Følge den utrykte Rejsebeskrivelse af

med

Skibe og

og

et stort

mak

Jagtpartier^

nok,

Sommeren 1606

i

nogen Tid.

Følge;

^'bedede^^

i

til

Rejsen skete paa 5

England var der Maaltidet

Tyre og Bjørne, og man var Det

er

kjedeligt

denne Rejsebeskrivelse er saa kort og indholdsløs;

at

en

thi

i

og Westminster-Abbediet.

Paul

St.

i

IV

Kristian

rejste

*)

England^ hvor han blev

dygtig Forfatter vilde naturligvis

kunnet give os

baade

et

med Lethed have

livligt og, kulturhistorisk talt,

me-

get værdifuldt Billede af den hele Tur.

Der

er noget

i

London, hvis Sammenhæng med denne

Rejse vistnok de færreste

I

det

havns

Gade,

og her

Terræn

dette

en dansk

faaet

Mand

England,

i

Camden det paa

kom

hus

til

at

*)

En

Keise

Copenhagen

Nærheden

i

s.

v,

hvad der

2)

siges

^),

har

det for os saa paafaldende Navn, fordi

indrettede sit

Værtshus der;

Kaart "Coopen Hagen"

spille i

et

^).

1695 kalder Dette Værts-

en vis Rolle, og dets Navn, Copen-

alles

Munde;

thi

Åar 1606.

Store

i

de tidligste Dage af

om den Eongelige Engel-

Kgl. Bibliotek.

Nr. 995.

^)

[is-

Kjøben-

ligger Copenhagen fieids

Efter

kort og rigtig Eelation-Skritfuelse o.

Street,

omtrent ved den Tid, da Kristian den fjerde

hagen House, var

ske

Gade,

Kjøbenhavns Marker.

[flids].

var

en lang

findes

Danmark tænke paa, skjønt der lagt Mærke til Navnene.

Kvarter af Byen, der kaldes Islington

nordlige

lingtn],

i

som have

naturligvis er adskillige,

W. Thornbury &

E. Walford.

Gibsons Udgave.

1695.

Vol. II.

S. 275.

Ny

Kgl. Saml.

den

sturo fViuiskt' Hevolution holdtes Iut furskjollipo »lemo-

Mudor,

krntiske

K»,(>(K>

Mand

Adresse,

der

|)aj\

en

Siden

udtrjor

fatter,

man

Faar

ndfore

vi

England,

imod,

hvad

Man omsætter nemlig

end

Mill.

Vj

—

Aaret.

Jakob

og

1

Tid

Istes

andet Navn, der har Interesse

Kvægmarkedet

for os,

Mill.

'/,

skriver

byggede med

store

sen, noget vest for City,

freds

med en

at

han

have at

\ les

Jakol) til-

dette Palads,

Navnet "Denmark have kommet syn-

Brug, og det oprindelige Navn, Somerset House, er

i

hvorunder Bygningen gaar den Dag

det,

i

').

ved Tero-

et^er sig.

ham. 1616

for

skulde

Dette Navn svnes dog ikke

House". derlig

det

at

et

og Kongen var saa

her,

hun holdt

Fest,

befalede,

Kdward

i

et Palads

og gav det Navn

Dronning tog Ophold

ogsaii

nemlig Denmark House

Omkostninger

Istes

om

Kaar

sig

Lord Protektoren Somerset, der styrede Riget Tid,

Del

stor

dog kun ringe

ere

paa dette Marked ikke mindre

Koer og Kalve

Fra

en

vist

Tal

af

taa

Koer og H0,00o

hele forhandles paa

det

ikke

trætier

sælges

Disse

tields. i

Man

af de 80,000

thi

der.

der

Mennesker.

260,(K)0

at*

at'g'ive

'openhaifen lields TiOndous va'l-

Land.

tier;

til

Copenhagen

pim

j>a:i

Tdr.

'22

(

Tn^

el

at

Hunnnet, sonj denne Markeds])Iads om-

"Landsnnend"

vore

Whitehall tor

til

underskrevet

var

Kvieyniarked;

dige

herfra

droj;

tinder

18.'>">

senen', IS.'M, oplevede nmii, at

o«^''

samme Tid

i

Dag.

—

Og

fra

skriver sig vistnok ogsaa Navnet Denmarlc Hill,

Danmarksht)jen, der ligger

i

Camberwell syd

for

Temsen

^).

Under den samme Konge indrettedes der nemlig en "Fri" Camberwell, og Nærheden af den var der en

Latinskole

i

i

anden

Skole,

Disse

Skoler

som hed Danmark.shojens "Fri" ere

nu

fors\'undne,

Latinskole.

og paa Danmarkshojen

Ikke

Edition.

Lon-

en Jæmvejstation, som har Navn efter Højen.

der

')

Peter

1850.


W.

C'unningham.

Handbook

of Ltmdon.

New

S. 153. '1

hornlniry

&

K.

Walford.

V..1.

VL

S.

er

—

27S og 279. 7

98" Drurylane findes en

langt

fra

mark

Street}

Cunningham

P.

efter

Gade med Navnet Den-

lille

den anlagt 1689

er

*);

men jeg kan ikke oplyse videre derom. I Aaret 1610 blev Jones ansat som Bygningsinspektør Søn,

Prins

haft

megen

Henry af

Bygningskunsten

for

ham

bl.

var

a.

Efter

i

Efter

stændig over

til

Modsætning

i

foreligger,

han paa denne Rejse har

at

udgaves

hvor han

Italien,

til

til

1615.

end

Worcester Kollegiet

Stil.

thi

noget andet Syn

han gik nu

Hans Exemplar

fuld-

af Palladio

Oxford indholder en hel

i

tidligere

er det ogsaa klart

faaet et

tidligere;

Palladios

til

Bygningsværker

at udføre flere store

til

hvad der

paa Bygningskunsten

i

atter

Kongen, og

hos

han nu Ordre London.

nok,

der

Tilbagekomst anden Gang ansattes han som Byg-

sin

ningsinspektør fik

have

den engelske

Rom-^jog Vicenza, og hvor han blev

i

at

Prinsen døde imidlertid

^).

nu

allerede 1612, og* Jones rejste

j

Pragtværk,

arkitektonisk

et

nemlig tilegnet

er

Denne Fyrste synes

af Wales.

Interresse

Oversættelse 1611,

Kongepars ældste

of the works) hos det engelske

(surveyor

Mængde

haandskrevne Noter af ham.

Det

den Gang overdroges ham, var

første Arbejde, der

bygge det kongelige Palads Whitehall lads, der beboedes af Kardinal Wolsey

at

Dette Pa-

(1619). [wulsi],

fik

efter

dennes Fald Navnet Whitehall af Henrik VIII, som nu tog

Ophold Boleyn ikke

og

deri

a.

Efter

[bøln].

alene

bl.

fejrede

Jones^s

sit

men

vilde

overstraale for vældig,

det

at

deraf blev derfor bragt

*

)

^)

Handbook Serby.

of London.

Book

S.

til

alt

andet.

Fejlen ved

og kun en meget ringe

Udførelse; det var Banket-

565.

of architectnre.

for-

det skulde tillige blive saa

Planen var, at den var

Del

med Anna

Plan skulde det nye Palads

overgaa det gamle, der var en Samling af

skjelligartede Bygninger; storartet,

Bryllup der

London.

1611.

00 huset clltT den

Da^

\h\^ bruires

i

til

om man

tvivlsomt,

og som

Den

Paladset

blev

Magen.

finder

Webb. af

fuldfort

er rimeligvis

kun en

Hankethallen er det

Skjoiit

W'hitehall,

man

ser

denif, at

man ikke

hvortil

Jones er fuldstændig gaaet ind

Spor, og han fortjener

gers

til

Kent har udgivet,

H'. '),

og en Harmoni,

liinjerne

i

Det er mejjret

være blevet noget overordentligt; der er en

vilde

Skjtmhed

Tegning,

Burlington

al"

udfort af

der

omduuiietlts o^ den

1

Kapel".

tiogen korrekt Tej^^nin^ uf Jon(^

iiar

tilhorte Jarlen

Kompilation, eneste,

al (ieor^'

"Kitn^elig-t

»'t

Bygninj^'sværk.

dett^

der

liy^^nii^'',

man hædrer ham

med

England,

i

i

let

sin Forgien-

Hctte det Xa^^l, hvorme«!

(rrundlæggelsen af Whitehall

danner ogsaa Grænseskjellet mellem gammeldags og nymodens Bygningskunst

Foruden der

saa

er

tillige

Huse

flere

pati

Fremdeles den førte

mærkeligt,

tilintetgjordes

og Kirken der

med

alt

andet i,

St.

sit

er

i

fieids,

gotisk

Stil,

(rreat Queenstreet.

som

Paul,

han

"den store Ildebrand" 1666.

i

til

Paul

ud-

i

om

The

at

C'oventgarden.

et

Green-

mærkeligt \'ærk,

Tag denne Form

Grunden

til

Hertugen af Bedford,

bygge Kirken

i

der, tilføjede:

sin

ligner

ligger

Opfordring

'Byg den som

det er godt nok for de Folk", hvortil Jones svade:>igns of

Inigu Junes, coiisisting of plaus

public und private buildiu^s.

hans Tegninger findes

— III.

i

End

Edinburgh samt Buegangene

i

Siderne starkt fremspringende

end en Kirke.

Ijade,

Vol. I

i

Huse paa Landet, Sømandskolen

at Ejeren deraf.

Jones

•)

det

fordi

Portiko af St.

vestre

Lincolns Inn

i

Inn helds og

og Heriots Hospitalet

wich

Jones en hel Del andre Arbej-

saaledes Kapellet

Lincoln

videre flere private

en

fik

sige.

Palladios Stil. skjont Kirken selv var gotisk; denne

i

Portiko

til

England, kan man

Whitehall

Han byggede

der.

dog

i

i

C. Caniphdl.

1717—28. og en

and others. 1757.

Bd.

1727.

tn-ilie

i

I

II.

—

&

elevations fur

En anden Række af

Vitnio.^ius Britauuicus.

J Ware.

London.

D'^signs of Inigo Jones

,100

rade:

"Ja! saa

land",

og han

bygge den skjønneste Lade

skal jeg

Eng-

i

Denne Kirke, der fuldførtes Arbejde af Jones; thi nu begyndte BorOrd

lioldt

1638, var det sidste

^).

man

gerkrigen, og da fik

andet at tænke paa end at opføre

De sidste 14 Aar af hans Liv Som Romersk-Katolik og ivrig Til-

smukke Bygningsværker. være fulde af Sorger.

hænger

maa

han kastet

blev

Stuarterne

af

i

Fængsel, og det

sandelig have været frygteligt for ham, at Karl

kongelige Martyr", maatte gaa ud

man havde

Hul,

slaaet

i

Muren paa Whitéhall, den

Han havde

Bygmesters praégtigste Værk. en

sig

og da han døde

Penge,

Del

store

imidlertid samlet

Somerset House

i

79 Aar gammel, efterlod han sig henad 80,000 kr.

1652,

Han

blev jordfæstet

Del Penge tid

"den

Skafot gjennem et

sit

til

I,

til

i

St.

Paul, og han havde testamenteret en

Mindesmærke

et

Dyck, med hvem han stod træt

i

der; det tilintetgjordes imidler-

Han

"den store Ildebrand".

i

blev malet to Gange af van

Venskabsforhold, og hans Por-

ogsaa kopieret paa

fandtes

^).

men

Frederiksborg;

det

gik under ved Slottets Brand 1859.

Et særegent Arbejde, der overdroges Jones, har givet

Anledning henge,

de

desmærke,

til

megen Omtale, nemlig hans

hængende ligger

der

Stene.

nogle

særlig

som

I en

findes.

bruges

Mile

Salisbury

hinanden. er

De

en 40 Alen

Højde af 10

Egn, der er

Græsning

til

raat tilhugne Stene,

der

fra

— 12

for

Levninger

flad

Faar,

ere ordnede

største Stene i

findes

i

man

ser i

to

Alen.

Min-

og sydfra

Old-

over 100,

Kredse indenfor

den ydre Kreds, der for

Alen, foruden hvad der er nede

—4

Stone-

og træløs og som

Tværmaal, og de have oven

og en Bredde af 3

om

véd, er dette

vest fra Oxford, en af de mærkeligste tiden,

Skrift

Som man

Jorden en i

Jorden,

Ligesom ved vore Stendysser

Nævnte Bog.

*)

Walpole.

^)

Efter hans Testament hos Cuniiinghain.

101

m.

#

L

I!

102 ere disse Stene af to Slags^ Bærestene og Overliggere;

Bærestenene ind

liave

paa deres Overside to Tapper, der passe

Huller paa Overliggernes Underside

i

men

').

Skjønt en hel Del af Bærestenene ere faldne

om og

kun en ringe Del af Overligkan man godt fatte, hvorledes det hele maa have set ud den Gang - mulig er det aldrig sket det hele var fuldført. Der har været to skjønt

gerne ere

Kredse,

paa deres Plads^

Stene, og ovenpaa

Stenmasserne

dem

og

til

i

rejse

man

og

I

højlig

mindre

af

med Tapper og

der

Overliggere.

af

(efter Kohl).

den anden

store,

vældige, at

saa

man

hvorledes

dem har

Bræmme

en

lagt

ret

meget

af

den"--ydre

Det øverste af en g^g^ ^^^ stonehenge

Huller væsig ere

for

maa undres

over,

længst hensvundne Dage har kunnet hugge eller løfte

dem

samme mange blandt

Vejret^ altsaa det

i

Man

som ved vore Stendysser.

regner,

at

Bærestenene have en Vægt af 24,000 og nogle blandt Overliggerne

12,000

af

Men Forundringen

Pd.

naar det siges, at Massen, Granit, hvoraf de

mange Miles Omkreds; Flint. Folket i Omegnen bragte

Man

hid

brugt ved I

Ireland,

fra

mindes Stolen alle

fortæller,

skjønt

at

dette

under

deres

Kroning.

')

vel

J.

3ter Bd.

i

hvoraf den Skotland.

G. Kohl. 1844.

meget tvivlsomt.

er

er,

til

nu,

ikke

umindelige Tider have

Følge det skotske Sagn

I

Jakob

Drøm; men Geologerne have

men

Stenene skulle være

Sædet paa den ligger en graalig Sten,

skal denne Sten have tjent

Sten arten,

ikke findes

kun være Kalk og

Westminster -Abbediet, der har været

i

hvorpaa de skotske Konger siden siddet

ere,

større,

de engelske Kongers Kroning siden Edward

under

(t 1307);

der skal

thi

i

bliver

Hovedpude under hans

morsomt nok,

findes

Den ene Videnskab

paavist, at

det hellige Land,

i

støtter

Reisen iu England und Wales.

den anden.

Dresden

&

Leipzig.

var

Di't

om,

hvt'iM

Stnnt'luMi^c,

Man

undersuift*.

har har

tlt'i-

.litkoli

det

udfort

^av

I

vu'hlij^c

Folkefærd, som have haft liidtiydelse

Skvhl

derft>r.

mersk

"\ a'rk

men Udslaget Dod af

deraf o ti'ent liggjordes

W
der

have,

vilde

og han støttede

dansk,

Worm

urigtige.

faaet

1(>20;

nogle Aar efter

Hans Me-

sig

bl.

paa Udtalelser

a.

at

væi-e ti-a

begge Meninger ere

O.

lige

Mindesmærke, og

det liele

man

øvrigt

i

udgransket endnu, og det forbeholdes Fremtiden

denne Gaade.

at løse

)priudelsen

Noter.

hvnlken Kulturperiode det skriver sig, har

fra

ikke

<

Mindesmærket skulde

at

men det er klart nok, Hvad Tanken er med

*);

s.

imodegaaet af en navnkundig hæge, Dr.

blev stjerkt

ChaHeton,

v.

forst

hans

efter

tie

have fuaet

Undersøgelsen

at gjøre

til

ait

nuuitte viere et ro-

"Coelus", d.

til

Ordre

tik

hans

ning

indviet

»)«»•

lian

alt.

til

til

o^ aWo

N'ii'rk,

Eni^^land,

i

erklierede, at dot

.l«)iios

Onlre

J
tncst forskji'lljge Ciisninper

i\v

t'rt'insat

Flere andre Steder

England

i

tindes

men de ere Ogsaa ved Aden og Sinaj

(trupper af megalitiske Sten af lignende Slags;

ikke

saji

godt

vedligeholdte.

Den Tegning,

lindes lignende.

hvilken Jones nedlagde sine

i

Tanker om. hvorledes Stonelienge maatte

se ud,

ntuir

det

blev "restaureret", .synes temmelig rigtig, og det kan ogsaa

store

Cunningham har Ret, naar han siger, Bygmester kun har fremsat sin "romerske

fordi

han

være,

ikke

der

havde

')

Meuioirs to the

')

De

engelske

Walter Scott

fierdes

hans til

Historie"

Dronning.

ham

af

sin

en fremfusende Pedant,

den

"Teori,

Herre,

høje

men ogsaa en

'*).

life o.

v.

s.

Historikore

'Lord

i

have en Skildring, der tyder

den

Sagen

paavist

faaet

var

alene

dygtig Latiner

ogsaa

at

at

(1749i

Efter

at

skildre

i»aa

det

samme

fortælles

hun

ham

saaledes,

Hændelser';

Nigels

der

1

en

f.

her

vi

E\. i

Huine.

Danmark

N.

Sla)iff*s 'cMiristian

Del

om Kuug Jakob og

den 20de Avgust

l."i89

per procura paa Kronborg, rejste hun af Stod

var bleven viet

med

en

Eskadre

104

Vi komme nu

Man

mark.

hev

er

tilbøjelig

Sinde har været hos er

men

en Fabel;

Spørgsmaalet

til

og

os,

Inigo Jones

om

at tvivle,

til

at

til

om

Dan-

i

nogen

lian

mene; at hele hans Ophold

der foreligger intet^ som kan støtte denne

paa 14 Skibe; men Vejret var hejst uheldigt, og efter nogle Ugers Forl<3b tyede Skibene ind

naar

man

Det var

Oslo.

til

troede,

hele

at

dette

i

Overensstemmelse med Tidens Aand,

Uheld skyldtes overnaturlige Grunde,

og sex Hexe paa Feje fandtes da ogsaa at være de skyldige; de havde opvakt Storm og bragt Flaaden vimis",

understøttet

serget

for

ningen

at

Resten {Troels Lund. vide,

Brud" vilde fællerne

P'orvirring,

i

hende

til

24de

Novbr. holdtes

rejste

de

i

IJorge;

den egentlige

Kronborg,

og

Gang

en

felgelig

paa

med den

latin.

lærde Nils

Skyld

var samlet

Dron-

I Oslo fik

efter sin

og Ægte-

dertil,

Slutningen

i

at tale i

med

til

af

Januar

Kjebenhavn.

lærde Mænd, og han

Rad paa

Universitetet, selv-

Han tog ogsaa til Roskilde, hvor han talte meget Hemmingsen om gudelige Sager og særlig om den

megen Behag

fandt

I

Vielse.

Timer Forelæsninger

3

om Menneskenes

Troens Artikel, der handler

Han

han kom ogsaa

en Maaneds Forleb

efter

Her fandt Kong Jakob sær Behag herte

S. 41).

hinanden med sterste Kjærlighed og Glæde"; den

'"omfavnede

til

Sjette Bog.

Kongen af "'Utaalmodighed og Længsel

at

rejse

medens Apostelen "Lang-

de to Djævle "Smuk"' og 'Til Hestesko'" havde

af

til et

det

""Beskikkelse

sjællandske

til

Salighed".

Præsteskab, der for hans

extraordinært Præstemede, og hvor Gudstjene-

Messen med Messeskjorter og Messehager, Bis-

sten holdtes paa Latin.

pekaabeu og Lysene

i

paa

glædede

Alteret

ham

særdeles, thi det var

noget helt andet end den skotske Ritus; han holdt derefter Gudstjeneste

paa skotsk Vis, stakkels

efter at

Lysene være blevne slukkede paa Altret.

En

Kapellan blev forarget derover og tændte Lysene igjen; men

blev saa sat

i

Hullet.

hvor han blev

i

—

otte

Dernæst gjæstede Kongen Tyge Brahe paa Hveeu

Dage.

Han

var saa overvældet af den store dan-

ske lærdes Samtale, at han erklærede, at denne maatte begjære af ham,

hvad han

vilde.

Tyge Brahe udbad sig imidlertid kun

Hunde, som han ogsaa at

fik

tilsendt

han ikke havde ensket andet

Naade var

altfor

stor,

senere,

og da

to engelske

man undredes

eller mere, svarede han, at

over,

Kongens

og at han selv havde den Fornuft ikke at

ville

Den 21de April rejste Kongeparret herfra ogkom aldrig mere hertil. — Som man véd, kaldte den franske Minister Sully Jakob I "den lærdeste Nar i Kristenheden"". misbruge denne Naade.

lUo ^It*nin^^

er

kji'iultf

han blev

at

lig iu»k.

dvr

tbb.

\\

htMilet

hrrnuHl

Overenssti'niuu'lsi'

i

liuni

inrta^ller tyde-

\n\\r.

^^lul

til

af Kristian 1\

at

haus

lu*r

og det

,

Portræt

var

jwui

Krwleriksborg.

Kn bos

Sag

aniU'ii

Stilling har været

at

siger,

er ukjemlt,

det

Danmark, men

i

hvad han har

rr det di'rinutil,

t'unniugham

-

os.

udri'tlet

hvad hans

han "har hjulpet

tilføjer, at

Bygningen af Frederiksborg, hvis indre Gaard har Edinburgh" dette Ho Lighed med Heriots Hospitalet

ved

til

stor

i

bygget.

og som

Va'rker

hans

over

uendig

han

har

spitul

;

Liste, der er givet

den

I

tindes

det engelske Arkitekt-

i

selskabs '"Lexikon", siges der, at Kosenborg er hygget 1004af

ham og

N.

Afhandling, .^om siges

og

at dette

han,

at

ogsaa er fremfort

dette

han

hvorpaji

Sagn

er

Arbejder

en

i

"uden

Stil,

men

dansk'*);

pa
Det

(xrund".

hel anderledes

dette

nærliggende

Mulighed,

har

arbejdet

Punkt.

i

—

nemlig,

Der

\ idne.sbyrd,

til

England med til

Høyens

er imidlertid en

anden

Tid

af sit

Jones

at

tilfojer

.sjui

end den, hvori Jo-

og enhver, der kommer

ere,

Mening paa Liv

den

Frederiksborg

at

er,

Sans for Kunst, maa fuldstændig slutte sig

lidt

I

Frederiksborg,

Sagn blandt de engelske

denne Mening,

støtter

og Rosenborg ere nes's

om

har bygget Frederiksborg og Rosenborg",

Jones

at

skrev 18o2

Hoytii

er et almindeligt

at "det

'),

la^rde,

Helt an-

Utlsagnet herfra Danmark.

derimod

lyder

derledes

—

ligeledes Frederiksborg "circa 1(300".

en

i

en anden Retning end senere, og dette

har Høyen, mærkværdig nok, ikke taget med, uagtet

\\'ein-

wich, sagtens efter en udenlandsk Kilde, forta'Uer, at Jones "i

første

siu

Tid ikke har arbejdet

med en Rigdom ')

S.

af altfor

Frederiksborg Slot.

i

nogen reen Smag og

megen gothisk

Pragt".

Schouws Dansk Ugeskrift.

1ste

Under Bd.

1832

1(57.

')

Wemwich.

Dunmark

o.

s.

v.

Maler-, iKll.

S.

Billedhugger-

6o

o.

s.

v.

Kunstens Historie

i

106

mit Ophold har jeg

Evne søgt

efter

at skaffe tilstrækkelige

Oplysninger herom, og jeg har det Haab, at dette er lykkedes mig, skjønt det kan være, at jeg ikke har faaet Alting med. Efter

som

Jones 1615 anden Gang

at

vore

røre

1604

fra Italien

ikke

og Danmark.

at

Palladios

i

England

i

han har bygget

næssanse;

Stil,

Det

i

en anden

men

først

med Bi'amshill, som han

efter Listen

i

og det

Cunninghams Paastand om,

Edinburgh ikke *j

skal ligne

er rigtig

Gwilt.

An

W.

Fremde-

^).

Cope.

viser efter

dette

Til Overflod

of

Tegningen

maa endnu

føj-

Heriots Hospitalet

at

den indre Gaard

*).

encyclopaedia

Papworth (Londun. 2)

der ikke er

at

Charlton House^ som han efter Listen har bygget

men ogsaa denne Bygning ingen Lighed med vore Slotte ^). Til

ler

er jo det,

Lexikonnet har bygget

— 12;

at

Pal-

i

Paa samme Maade gaar det

Tegningen af Bygningen godtgjør,

les er der

es,

om,

det Gavlene ere uden

i

"kreneleret",

Lighed mellem denne Bygning og vore Slotte 1607

tillige

Det har saa godt

efter.

Slotte,

Eng-

i

end den italienske Re-

Stil

mange Aar

særlig interesserer os her.

1607;

og det vidner

Det

*).

hvad man

i,

de

Arbejder

første af disse

men derimod

som ingen Lighed med vore Snirkler og Tagskægget er

som

om

Hjemkomst

efter sin

Resten fuldførte han dette Kollegium

for

ladios Stil^

ikke ved-

slet

Oxford, der er udført 1605

i

kalder "Jakob IsteS^X^-otik",

land

Palladios Stil,

i

altsaa

Spørgsmaalet bliver derfor kun

Slotte.

er St. Johns Kollegiet er

den Tid kunne

fra

han har udført

Arbejder,

fra Italien, var han,

fuldstændig gaaet op

tidligere omtalt,

og hans Arbejder

kom

i

maa

i

Frederiksborg, heldet ogsaa siges, at

Architecture,

rewised

by

Wyatt

Fig. 202.

1876).

Bramshill,

its

history and aiitiquities.

London (uden

Aarstal). ^)

les,

J.

P.

Neale.

Views of

Scotland and Ireland. *)

Goldicutt.

tlie

Second

seats of

series.

noblemen

Vol. IV.

Heriots Hospital Edinburgh.

in

England,

London.

Wa-

1828.

London (uden

Aarstal).

H>7 dettf

lorst

Hn>|)iL:il

Meuiu'skemiliiiT

el'ter

blov

haus

lærdes

i

af Jones

hvoraf jeg

Hnglaud,

og

Meninger nogen som

tm'Ktfii

en

vilik* stitidelig

da skulde være koniinen paa

Frederiksborgs

i

Bygnin«^er

Hjemkomst,

Tegninger

se

de

ere

fufste

først

bygge noget

oui at

Disse

altsiia

Frwleriksbor^, o^ dot

være urimeligt, oi« Jones

Tanke

102M,

l)Vf^j^«.*l

de

Stil.

Tidsruminet etter

i

har haft

Lejligli©
ikke

de engelske

give

Og

helst Støtte.

videre fremha^ve uogle andre Omstændigheder.

vi

maa end

Efter G. F.

Et Brudstykke af Rosenborg.

Lassens Oplysninger var "Skabelonen"

til

dig den 2den Maj 1602, og den

Januar 1004 var man

med Bygningen, Tømmerværket; men dette

saa

vidt

at

'ilte

der

Frederiksborg fær-

sluttedes

skete før Jones's

Kontrakt

Komme

og han kan derfor ikke have givet Tegningen

Med Hensyn sit

Forbillede

Aar at

efter,

lian

at

til i

Rosenborg er det klart nok,

til

om

hertil,

Slottet.

at dette Slot

har

Frederiksborg, og det paabegxTidtes jo først

(»

Jones havde forladt Landet; Paastanden om,

skulde have givet Tegningen

dertil,

er derfor også

108 grundløs.

—

Paastand,

at

Paa denne Maade

faar altsaa

Tegning

ikke har givet

lian

Høyen Ret til

sin

i

de omtalte

stian

Derimod har han Uret i at mene, at "KriIVdes Besøg i England 1606 maa have givet Anled-

ning

til

danske

Slotte.

Grund

Det

er

det

at kalde dette

til

vistnok

da

følger

Inigo

af sig

at

selv,

ikke>--men

tet,

véd

selv

har haft væsentlig Lod

nok værOj

at

naar^

oplyst,

jo

man som

nogen som

og

indkaldt ham,

den dygtige Bygmester er

med ved Bygningen

Hvor vor unge,^Konge har

man

er

Ophold en "Misforstaaelse".

Konge har

vor

at

saa^

bleven taget paa R.aad borg.

Jones^s Indkaldelse

Danmark", ligesom der ikke

i

helst

om

Fortællingen

hele

og Ophold

faaet

rimeligt

deri.

af Frederiks-

Tegningen er

det,

til

Slot-

at

han

Det kan imidlertid dog

en Gang kan faa dette og meget mere

J.

Lange

siger'), vi faa "en gjennemført

sammenlignende Undersøgelse af den danske Renæssanses Forhold

til

den samtidige

den hollandske".

i

Udlandet, baade den tyske og

Med England

næssanse sikkerlig ikke haft Stenwinckel Kristian givet

yH,

Emden, der

IVdes Kapel

Tegningen

maa *)

fra

til

i

noget bl. a.

Frederiksborg,

Liibkes Kunsthistorie.

1872.

S.

566.

at

gjøre.

danske

Om

Re-

Hans

har givet Tegningen

Roskilde og

staa hen.

denne

har

til

til

Børsen, ogsaa har

saaledes

som Høyen

Musik og Teater.

IX.

ufa^no^ luThjeinrae, at det skal staa rae^et daar-

Det er til

lisr

med Munikken

og der er noget

Kn«rlaud,

i

deri, skjont

til. Fejlen*saa meget som Folk Engelskmændene ikke kunne opvise nogen stor engelskfødt Komponist, saa nær som en, og hans Arbejder

ville gjøre det

langtfra at

ere.

ukjendte

vistnok

ere

Danmark, samt

i

nist,

Henry Fur{tU

der levede 1(558—98. var Organist

[pørsl],

ved det kgl. Kapel og komponerede Sager baade

og

Teatret.

Steds

I

hans Tid var det, at

paa at

fandt

have

de ikke

at

Den omtalte engelske Kompo-

nogen national Operasene.

man

forste

for

Kirken

Gang nogen

give offentlige Koncerter for Betaling,

og den, der forestod dem, var den ypperlige Violinist John Banister; tidligere vare saadanne Koncerter

Hotterne særlig

og

de

italienske

til

bruges

positioner

Mindetavle

i

Folk

fornemste Mestre,

endnu

i

til

af

sit

•)

S.

»m.

Liv

af i

der

Musikforeningens

staar forlod

der

hans

Paji

saa

smukt:

dette Liv

og

hvor der kun hersker Harmoni".

Tyskeren Handel

England

(t

.

1759)

Festskrift.

sig

og adskillige af hans Kom-

Westminster-Abbediet

det Sted.

efterfulgtes

holdt

den engelske Kirke.

"Her ligger Henry Purcell, gaaet

kun forbeholdte

Purcell

').

Iste

der

og Del

levede

der

af

en

skrev

V.

C.

stor

er

Han Del

sine

.stor-

Barn

1886.

110 artede

Det

Oratorier.

første Oratorium^

England^ var

i

Det

er

rimeligt

stor

uden Paavirkning af det engelske

man kan

nok^

Han

Mindesmærke.

ikke

er ogsaa

har

jordfæstet

Eneret

til

henvende

Men

denne

for

sal

for at faa

Håndel,

til

England,

i

man

af

Børne-

givet

"Messias",

mente dermed

prægtige A-^ærkj

det

Parlamentet

til

For wat

deivel!

Westminster-

engelsk^ hvad

Haandskrift

Stiftelse

de maatte først

i

Han havde

Anekdote:

opføre

at

sig

i

meget uheldigt

Kesten

for

et

(Foundlings)-Hospitalet'^^et

Styrerne

og

religiøse Liv^

Uagtet han har levet saa længe

af følgende

se

frem 1732.

være bleven saa

vilde

har han dog ikke været synderlig stiv

kan

kom

Engelskmændene regne ham som

at

han

hvor

Abbediet,

han

at

derfor fatte,

en af deres egne.

lians "Ester",

nogen Sinde

der

der

opførtes

at

og

have faaet

de vilde ogsaa

en Resolution derom.

"Te

og denne svarede:

de Foundling put mein Oratorie in de

—

Mein music sal not go to de Parlement!" Den religiøse Musik er fremdeles den^ Engelskmændene Parlement?

vurdere højst, og der gives jævnlig Koncerter

Den Musik, man

Præg.

ligt

"Messias",

der

det andet Sted

derfor

Der

gjørende Øjemed. "har

født

ældreløse".

med

et

stadig opføres,

er ogsaa sagt

I Krystalpaladset

Kor paa

alle,

*),

og gjærne

at dette

tusinde

flere

er

der

Stemmer.

er

snart i

vel-

Oratorium

klædt de nøgne og næret de

de hungrige,

—

et kirke-

snart det ene,

de forenede Kongeriger,

i

med

foretrækker fremfor

for-

stadig Koncerter

Den fremmede

Komponist, Engelskmændene sætte mest Pris paa, er ogsaa Mendelssohn,

netop fordi han har komponeret "Elias".

Musiker,

dansk

der

kj ender

nøje

Forholdene,

har

En

fortalt

mig, at Udførelsen af disse religiøse Værker langt overgaar,

hvad man

*)

18.57.

ellers træffer

Mrs. Bray. .

i

Verden, og at Deltagerne, næsten

Håndel, his

life,

personal and professional.

London.

111 mlliMt'

Dilt'ttHnter,

alle

Dette vitiiHT

for tiert« rinjfe .Sans

de

iiiaiul

at

til

gtui

iiili-n

I

'rover.

og

fiorst

imod

Ht'hrrjilfJMMi

iit

»leni

kommer

freminetit

af,

sig lede af derfs religiøse Folflse,

Hovtnlgruuden

ogMUi Musik.

da

M)m

jfiMlt

kiui liilt tor Kii^n'lNkinH*M(l(*ne8

end pjw Fiustlandet; men religius Musik

tilvisse rtopet andi't

er

Musik

i

hule

heri

o^rsAH

siui

Dft kan vien-,

luusikiilske Sims.

at

ilt«m

ume^t^'li^ ikke

jo

Kirke

i

mangen Hngflsk-

for

som man

er,

tit

bure.

at

faiir

netop Musikken der. Tiden,

London,

er 'iSaaotun"

Tidsrum

dette

Landet

hvilken

pjui

sig

opholde

eller

Maj

fra

omkring

Aarets Hovedslag,

Byen

i

Udstilling, glimrentle Fyr\ærkerier

Epsom og

i

det

ser

Byen

i

nok,

om

Ascot,

underligt

ud,

i

det er

jiaji

er

rund

at

Folk

hele

ira.

(hos

da ogsaa

saa stærk,

mildt,

os

til

noget

')

Ilandet

med

Ordsproget:

det

mange Fogdage Skantzekurv. tindes fordi

intet

For os ind

til

simpel

er

og især Taagen, som Vejrlaget

'^\

og Middelvarmen Februar

under

lægger

i

Syd-

de tre

i

nogle (Irader over i

Syd-

i*".

Det

Frysepunktet);

til;

i

"Snefog" "g ligeledes

luange Taaged«ge

efter

j)aa

over

de største Sjældenheder, at Kulden er

til

diiii!>ke

".Saa

til

Vædde-

tage

Forklaringen

Det engelske Ord for Tauye. fog [f»ag;

^^aiuiuen

sig

af alle Slags.

fni

London

i

Decbr.

Temsen

at

i

I

fra

l.'ilstilling

england er hele Aarets Middel varme noget hører

Folk

forbere
der

er

af Vejrlaget

hersker

tit

det

i

Vinternuuineder,

Frysepunktet

(i

Juli.

Krystal-Paladset,

Væddekampe

Sommermaanederne; men

Vinteren saa

england

Midten af

til

og fornemme

rige

alle

Mumk

Ix'dsi

o^'

og Komert givere have længe

direktt»n'r

løb

mcbi

lu»r('r

og de give da Fest paa Fest; Teater-

Byen,

i

man

Kyndelmisse'';

vort

Hundredajir

lantrt aa] nieil

horer vistnok

mellem Jul og Kyndelmisse, ("Den

1709; staar "Da Vinterkuldens hvasse Fug'.

særegent Ord for at

Sneen er saa sjelden.

fvtre

Vi have

'at fyge".

hos J. Sorterup

er

det hedder 'drift'*,

—

saa

poetitike I

engelsk

vel sagtens,

112

kun

det

sket

om

Vinteren 1813

hele Aarets Middelvarme

hvad der kommer

1**

men

London

I

nu

er

vel

ved Ildstederne og Gasflammerne

af den

fremkaldte Varme;

— 14.

højere end det omgivende Lands,

disse

Varmekilder fremkalde

tillige

den særegne Taage. Naar østlige Vinde bringe Fugtigheden fra de lave Strækninger

i

Essex og Kent op

den møder Kuldelene

lige

Steds

Temsdalen, og naar

i

i

Verden paa

saa stort Omraade.

et

kæmpe imod detta^nde,

Mill.

I

i

de hundredetusinder af Kaminer

London og Uddunstningerne fra de utalGasflammer, bliver Luften mere uren der end anden

og Værksteder

at

fra

Tons Kul, som

bort

opad Dagen.

ikke

om Morgenen

almindeligvis

Adskillige Ga.nge

Novbr. og Deobr.,

man

men

Taage over Byen;

brandgul

og den kan da

en Gang kan

6

London; men forgjæves,

i

af Aaret svæver der

en stor Del

har søgt

fremkommer ved de

der

aarlig bruges

Man

bliver

tillige

gaar

den

den ved, især

være saa

se Gadelygterne,

en egen

tæt,

i

at

der ere tændte

ved højlys Dag, og at man Dag og Nat maa have kunstigt Lys overalt. Et enkelt Tal tydeliggjør, hvad dette vil sige;

December 1887 var der stærk Taage tre Dage til Ende, og i dette Tidsrum brugte det store Gaskompagni Gas for over 700,000 Kr. mere end sædvanlig. Den stærke Brug

i

af Gassen gjør ogsaa, atTaagen faar en særegen grim Lugt.

Denne brandgule Taage, der suppe",

skifter

graa ligesom

undertiden hos

os,

Byen, og

være raat

om

Londonnerne kaldes ^^Ærte-

med anden

eller

brandgul Taage, som her

af

Taage, der kan være

ogsaa kulsort.

er

omtalt,

En

saadan tæt

findes ikke

uden

for

ogsaa Vejrlaget paa Landet ved Vintertide kan

eller

fugtigt,

er

det

dog

intet

imod Londons.

Under mit Ophold var der adskillige Gange brandgul Taage; men det var om Sommeren, og den havde derfor ikke noget at sige; kun en eneste Gang var den stærk, og i British Museums Læsesal blev det saa mørkt Kl. 11 om Formiddagen,

at al

Læsning var umulig.

11::

Der

Sæsonens musikalske Nydelser ere mange.

er sva-

ledes Koncerter af alle Slags og givne af de dygtigste Kolk

Verden over:

i

St.

James Hall

f.

Ex. er der kla.ssiske Kon-

og det

rertor af det filharmoniske Selskab, Musikforeningen kirkelige. Harmoniselskab.

Drurylane,

de gives paa

theatre;

(

dernæst er der Operaerne

)g

Coventgarden og

11

italiensk,

inderne ere saralede alle N'egne ker

ir

[hor

Majestys

i

inæsjetis]

men Sangerne og Sangerog man kan være sik-

fra,

der at hore de første Kunstnere; Adelina Fatti faar 9,000

paa,

—80 Mand,

Kr. hver Aften, hun synger der. Orkestret tæller 70

Korene ere af tindes

og Isenesæt teisen

første Slag-s

nemlig mange fortrinlige Dekorationsmalere

og man undres

selv paa de

stadig,

til

ait dette;

Galleriet,

møde

i

fuld Puds, evening [ivuing]

Pjiaklædning, Herrerne

Handsker,

lyse

ogsaa ligefrem gjøre.

klæde sig ogsaa

og

til

om

i

sin

Damerne

Balkonen, dress cirkle,

nedre Logerækker

huses

mellem Stolene,

der

Herrer,

i

i

godt Vejr ser

i

om

paa Gaden

gaa

denne Dragt.

I

og paa Gulvet

er

Galleriet

sandelig

Steds "det

i

for 1 Kr.

sort

er der stor Plads

omkring som

gaaende sagt, den, der ikke har synderlig Raad,

i

i

de nævnte Opera-

Kontrollører; det hele gjør et yderst elegant Indtryk.

gaa

man

Eftermiddagen

mindre Teatre møder man

og netklædte Kvinder gaa

være Forestillingen

sig

Herrer hver Middag at

en saadan evening dress;

Selv

kræves da

og det kan godt lade

er almindeligt for

mange

dress, Aften-

Dette

Forundring adskillige Steder

Aftenen

de bedste

hvidt Halstørklæde og

Baldragt.

i

paa Plakaterne,

og uden Overtøj.

Kjole i

det

fordi

sort Kjole,

i

London,

nær som de

Pladser koste nemlig 20 Kr., og alle Folk, saa i

i

mindre Teatre, over de

Priserne svare

skjonne Dekorationer.

der

ligesaa;

80 Øre,

men

saa

I

Forbi-

kan over-

maa han

og sidde paa umalede Træbænke; men det

Umagen

værd.

Der gives vistnok ikke anden

Verden saa ypperlige Opera-Forestillinger som her

umusikalske London^'.

—

i

Paafaldende er det, at man, 8

114

komme

for at

mangen Gang kun

der

ligesom saa

lier

dom

alle

Det gaar

Kanter.

London, overvældende Luxus og Rig-

tit i

Side

træffes

om

med den

Side

De og man

største Usselhed.

nævnte Teatre ligge endnu paa deres gamle Plads^ liar

ikke

ter

er

street

villet flytte

i

Det

Løb.

noget lignende, som Adel-

til

om mange Gader

vi

Betydning af låne er

staar paa et

i

det

ændret

er bleven

Kjøbenhavn vilde kalde

i

for

og Navnet

Tid,

Vej

[rod],

underligt nok; thi det vilde være

er

om

Præg

i

Den

Resten Sidevej

er givet efter

f.

Ex.

oprinde-

Modsætning*

i

Hovedvej; Sir William Drury ejede Grunden

Elisabets

dette Kvar-

London,

Borgergade Veje og ikke Gader.

eller

i

og road

[plæs]

ikke bryder sig om, at Stedets

Tidens

lige

af Hovedgaderne

Ordene place

Gade:

bruges imidlertid ogsaa

man

En

dem.

låne [læn] betyder nærmest Stræde^ og

Drurylane; [strit]

med

Byen,

liele

i

et af

nogle Alen brede og

ere

Snavs og Elendighed viser sig paa

livor

maa gjennem

og modbydeligste Kvarterer

de fattigste Gyder^

to af disse Operaliuse,

til

i

Dronning

Haymarket

ham.

forhenværende Høtorv og deraf kommer Navnet

(hay, Hø).

Er Sæsonen Jconcerter,

smukt Senen

Syn, er

man

uemlig-

fra

taget

disse Teatre

Avgust

har ved

vældig Musiktribune saa.

omdannes

forbi,

som vare

en

bort,

med

til

saadan

er

helt

bag om

Øre)

med

Musikken,

der

et Tillæg, naar

man

vil

koster

Tilhørernes Musiksans; til

er et

Mand

Tæppe, langs

1

Shilling (90

om

i

en Loge.

vort Tivolis,

disse stille for store

men derimod

eller

man kan gaa

have Siddeplads

hører her, minder nærmest

dog gives der ikke Symfonier, da Mendelssohns

paa 150

et pragtfuldt

Adgangen

man

Det

Promenadekoncert;

en Vrimmel af Lamper, og

Orkestret.

Promenade-

og paa dens Plads er der en

et Orkester

Hele Gulvet er dækket med

Logerne

til

November.

Krav til

Ouverturer som

f.

Ex.

^'Sommernatsdrømmen", Udvalg af Operaer

som Tannhauser og Lohengrin, Danse og endelig Solostykker

115 tor et

oUiT

nert«.

Disst«

henrykt;

KimctTttT ore sUorkt

Uilforolsen

engelske Kunstnere

som

orkestrere

Tjskerf

tryk

og

man udmarket

jmui

er Tenoristen

her,

^ynge

Tenorist

London gaar

sige

Figart),

ogsaa

er

et

Tivoli

Hvad en

lod

yndigt Land"?

Promenadekoncerten,

i

naar han synger

paa vældigt Bifald,

sikker

Der

i

Ex. "Der er

f.

det godt an; thi der,

brillant

Naivitet.

man

paa

udfort

aldi'les

musikalske hvis

som

Musikere,

RolxTt,

af

naar

et kuriust Ind-

PiccoloHojter.

to

Tilhørernes

saaledes

\'ilde

tyske

det gjor

"NTjuuiearien"

tindes

er luange,

Overdrivelse,

er

de

Men

der

der

liji^esom

Det

l'uliliktiin i*r

tin

tbrtriiiiiji^,

"Skændeduetten" af

viser

o^

l>«'sn«rtt*.

Hang,

godt.

Ijt)ndon.

udfort

som

o^fsati

forst*'

at det er

os, i

at hore

eller

omlavet andet,

I

an

Ex.

f.

Kornet,

er

tif

rigtig

fortælle

give Tonen

Kunst-

Instruint'ut sinnt Sun^'-t' af tnikelt«'

»luU'i

"Hjem, søde Hjem" (Home, sweet home).

Londonner-Folkets

vigtigste musikalske Nydelser ere disse Promenadekt»ncerter,

samt

de Koncerter,

gives af musikalske Orkestre

der

Luft.

Det almindelige engelske Navn paa

ellers

mærkeligt nok,

det

thi

band,

er

t't

i

fri

Orkester er

Bande;

altsaa

i

Frankrig, hvorfra det stammer, er det for længe siden gaaet af

Brug

brugtes bergs

'),

om

og

"Nyt Aars Prologus"

denne Bande

kun

i

Danmark, hvor det

i

Skuespillerselskaberne

—

engelsk Opera,

paa

naar et

i

kun gives paa

fransk Forstand

Der gives

Norma

É. Littré.

o.

italiensk,

er ogsaji ukjendt.

mænd, der have været uden Lands, ')

Ex. Hol-

f.

anvendes det jo nu

for

Tiden ikke nogen

Sullivans

[søllivons]

andet Teater Aar igjennem.

Juan, Figaro, Hugenotteme, Folket, da de

—

man da undtager

eller

huske

hvor det hedder: "I

172o,

vi fast alle ere Jyder''

foragtelig Betydning.

der spilles

fra

forrige Tider stadig

i

— man

Dictionnaire.

s.

v.

Don

ere ukjendie for

og en Opera

i

ceimique

Hos mange Engelsk-

rører det sig imidlertid

116 de bør have saadanne Operaer og

at

stærkt_, i

og naar de

deres Hovedstad^

Folket utvivlsomt

og den

M

f.

Ex.

Paris eller

i

dem

af

om

gaver er der ikke Tale.

Af

paa

hvis han

kunstneriske eller literære Op-

kræves

heldig, tjener

imidlertid findes

han

Sæson

han

tillige

tæller,

som

stor

med

ikke

falder

i

man

Mængde;

et eneste

et

britisk i

eller

om og

i

et Aar,

at faa

thi

er

og som,

en virkelig

Af

en saadan

Stykke adskillige hundrede-

andet

eller

hvad der

den

som

f.

Ex. er

Kluntethed,

hans Tilskueres Smag.

tilladt Røveri.

han

i

Stykke med dygtig

erstatter da,

Tunghed

at

finder

Og

bare

saa er der

oftest slet

han har taget det vigtigste af

men

ikke,

Par tusinde Opførelser.

en

det mærkelige derved, at han hvorfra

Sum

For

kun Teaterskrædder; han

han laver det

det er Røveri, heller

kun

Mand, som, hvis

er tillige heller ikke nødvendigt,

er

udenlandske Literatur

fransk Esprit,

et

der

ved

let

Det

Kr,

er Digter,

kjender

af en

bliver ødelagt.

er uheldig,

Teaterforfattere

noget,

heraf

kunne

der

Midler,

Faste Teaterdirektører

et Teater lejes for en enkelt

Effekt,

er intet

Som Følge

literære Sener er der ogsaa

han er heldig, kan tjene en meget

tusinde

er

det hele, de øvrige ere en Blanding af al Slags Gøgl

og af Skuespil.

Sukces

og der

Danmark, og der

i

finde

at

trække Folk derhen, og

i

— 40,

Disse Teatre spille imidlertid langtfra

faar Underst^z^ttelse af Staten.

ethvert

Mund.

af det bedste for deres

Teatre findes der ikke mindre end 35

nok af dem.

dem, som

5— 6

følges,

Engelskmanden kommer sikkert ogsaa det er stadig Aristokratiet og Rig-

nok;

den Rolle som søger

vil

som anden

høre Kirkemusikken,

har af at

mændene, som have noget

af

deraf

denne Retning,

i

altsaa

billig Pris

hvormed Promenadekoncerterne

Interesse,

godt

varsler

med

blive

Den Glæde, man

Steds.

grebet

saa

lige

til

sat dette igjennem,

faa

sit

ikke

for-

Stykke,

Teaterforfatterne ere da

Almindelighed regnede

for videre fashionabelt

Selskab; en Privatlærerinde, jeg kjender og

som har Lyst

til

1

TeaUT-ForfatttTskab, sin

i

af

man nok

kan

heiler

man

"Ibr videre tint" at

at

velstivaende

og dannede Folk

En

et Besog

sig

en

Dage,

"Hendes

Overlevering

komme

til i

—

ikke

Teatret én (iang

i

Shakspere,

Ira

slutte efter

—

Værker

uden

at Spise-

Dette er anderledes end

ved

Majestæts

Drurylane

give"

o.

for saa vidt

den første Udgave af den store Drama-

ingen

s.

var

Trup havde Navnet

hvis

disse Plakater

af

er nemlig

begynde med Urdene "Hendes Majestæts Tjenere

Dag

i

kaldte

Det

Tjenere".

og hvis Plakater,

"Dronningens Skuespillere",

tikers

vore Dage ikke anses

i

Skuespillerne

thi

længe

man kan

sig

af tirundeue dertil er den sene Spisetid; thi

Dag mmi lægges om.

selv

blive

gav

Onistændig-

sjuidaniie

Teatret kan ikke lade sig gjøre,

i

tiden den

fordums

det

kuudo

hun

engelske Talestykker, og mange

til

om

Aaret.

ikkt-

at

vidt«,

Under

l'atte,

gaa

hun

at

at

fik

Stykker.

skrive

at

inetl

frkla'redc,

hvis

Stilling',

17

De

v.

bare

ogsaa

den

mere ville

skarlagenrøde

Hofunitorm.

Imens mange af Teatrene

som holde Sommerferie

der andre,

begynde deres Efter tys

at

\ intersæson

fuldstændig,

imod Dramaer

indtil Jul,

mimer, lystige Balletter bavsende at

henvende

se,

Folks

Drurylane

Oktober.

eller

Her Maje-

ere forbi, lukker

paa

spilles

der

der-

og da begynder det med Panto-

med

Slags Gøgl.

al

Det

hvormeget Teaterdirektørerne gjøre

Opmærksomhed

Bladene averteres ikke med

man bruger

er

Par Maaneder og da

et

September

i

Promenadekoncerteme

theatre

hele Aaret rundt,

spille

er for

paa Forestillingerne.

et enkelt

for-

at I

Avertissement sa
samme Avertissement samme Nummer, og det koster naturligvis mange Penge. En Dag saa jeg, at der gik en Del Folk ud af en Port, alle med en Teaterplakat fra Drurylane paii Brystet og en anden paa Ryggen Loudonneme kalde disse Folk Smørrebrød, sandwiches [sændwistjes] — som hos

os;

adskillige

Gange

efter

at

gjentage det

hinanden

i

det

—

118

paa min Forespørgsel hos en af

107

vare

og

alt,

i

—

Dagen.

dem

hver af dem

at

Et andet Avertissement

at de

jeg at vide,

fik fik

1

Kr. 35 Øre

om For

smagløst.

er rigtig

nogle Aar siden lod et af Byens første Teatre en Del Folk

vandre Byen rundt; de vare lænkede sammen og i Slavedragt med Tallet "14" paa Brystet og Ryggen;, og de ledsagedes af en Fangevogter;

med

Vaudeville

Dage"

eller rettere "Fjor-

Et Tidsrum af to Uger hedder nemlig paa

ten Nætter".

engelsk

det var Avertissementet for en

Titelen ^'Fjorten

"fortnight"

("fort"

Forkortelse

er

"fourteen"

af

Denne særegne Betegnelse stammer ellers fra Oldtiden, hvor saa vel Nordboer som Tyskere regnede Vinter før Sommer, Nat før Dag. I det engelske Lovsprog bruger man "fjorten Dage" (fourteen days). "Nat "bruges [furtin, fjorten).

fremdeles ledes

f.

i

for "i Aftes", "i

spiste

der

hyppigere

engelsk

Steden for "Aften",

i

Ex, hedder det almindelig "sidste Nat"

Nat"

Middag

til

man

en

(to

night) for "i Aften",

ja, selv:

Ogsaa hos Færingerne

night".

last

saadan Forstening

fra Oldtiden;

saa-

(last nigth)

"Jeg fin-

de sætte

thi

Og noget lignende findes hos

Svenskerne,

som

oftest sige

"Nat og Dag" og næsten aldrig "Dag og Nat".

I Sverige

"Nat^' foran "Dag".

der

i

Betydningen

findes jo ogsaa en

"stadig"

gammel

eller

"altid"

adelig Slægt

med Navnet "Natt och

Den fordum hos os saa almindelige Skik at slutte om "mange gode Nætter" foranledigede,

Dag".

Breve med Ønsket at

I.

L. Heiberg

i

sin

skjønne Levnedsskildring

om

Brahe saa komisk misforstod Udtrykket, som

være "en astronomisk Hilsen" let Sejr

De

paa dette fleste

selskaber,

ejes

af

gamle Damer

og de drives kun med

Penge ; af denne Grrund

1)

I.

Prosaiske Skrifter.

kunde

Levin vandt da ogsaa en

Punkt.

lille

Teatre

*);

af Sofie

det

spilles et

9de Bd.

S.

et eneste

eller af

Maal,

Aktie-

at tjene

Stykke ogsaa, saa længe det

360.

10de Bd.

S.

566.

119

Hus.

jrivor

JNtykkerno ere

undtT. hvail

litT

der ikke paa Kraft midler.

ningen

ved

og

sissippi

paa

Stykke, jeg soa

et

1

et Jordskjælv,

indtræder

der

andet Teater kastes Helten ud

et

|iaa

Irelses

Doden ved

t'ra

man

tredje føres

et

Art og »taa lan^

lav

al

Kembles og Keans Skueplads,

(Jarrieks,

lane,

Kr^Uu

i

paa vore Socdiulteatrf. og

^'ivt's

og

s.

fr.

Drurv-

sker

(

belejlig;

Sump

ved Mis-

Dampskib,

Mange

Steder

g^ves der foran et stort og alvorligt Stykke en rigtig Farce,

komme

sivdvanlig siges

at

men

hører

rimeligere

Knold

Clowuen

men

i

længe siden

for

i

med

Gives der Stykker af uden-

sig.

Smukt

er det,

at de rørende Steder

Talestykkerne ledsages af Orkestret,

simo.

er

fortrinlig,

—

Yderlig komisk er det

Det er nemlig Regel

alle

Tæppet, ogsaa

klappes

nok

saa

pænt

for

noget

"ondt",

•)

der hysses stærkt,

at

og Publikum til

at

Coventgarden Teatret. Teater

er

af alle

Kræfter

For

havde man

at

altsaa

London.

1882.

naar der siges

stadig

med.

Man

hvad der 1713 hændte paa

huske,

hindre Uordener

stillet

Soldater

Se Skeats Etymologicai Dictionary.

Et}Tnologies.

Stykket vise sig

som Tegn paa Henrykkelse; komme og vedkommende bukker da Hilsenen. Under Stykket hænder det

mangen Gang,

dette

i

der

hysses der,

ogsaa

kommer herved

trampes

der

pibes

onde" frem,

"de

eller

med Irem-

hver Akt at frem-

naar "de gode"

de spillende;

kalde foran

af Skue-

adskillige

efter

pianis-

spiller

gode.

ere

Jcahhlserne.

eller

og

der

Udstyrelsen

spillerne

Klunte,

andre Lande er

I

de gjærne "tillæmpede" (adaptedj

blive

engelsk Smag.

Honde,

colonus,

vort Klaade,

forsvundet fra ordentlige Sener;

England bolder han

landsk Oprindelse, efter

af det latinske

sjimmen

er ikke engelsk for Ingenting.

'),

dum

plumpe Narrestreger; Navnet "Clown", der

af

fuld

)plos-

meget

et torbisejlende

liirma

til

en

i

spares

sjia

piui

paa Senen

deroppe,

og de

Ogsaa Wedgicood Coiitested

120 bleve ved at staa der^

fordi

En

Tragedien ""^Greven af Essex^^,

nægter

anden^

der

dem

af

ud

liolde

at

overværede

hvilken Lady Nottingham

i

have modtaget en Ring af hendes Elsker, styrtede

at

Nakken og raabte: ^^Hun lyver; hun har Bryst \" At der stod Soldater deroppe, var

frem;,

tog hende

i

skjult

Ringen paa

sit

for

han ikke kunde

Moren dræbe Desdemona.

se

En

aabent Tæppe.

selv for

skød en Gang paa Otello,

Resten ikke saa mærkeligt; thi det var tidligere Skik

alle

i

Lande, at en af de bedste Pladser var paa selve Senen, hvor Modeherrerne da ofte forstyri'ede Skuespillerne; denne Skik hørte

Tid

Opfordrmg

efter Garricks

tryk

i

gamle Komedier

i

i

Grønnegade, var

Sletdaler^^,

samme

har

det

gjort

Proseniet,

og

Pris

rimeligt

kun

at

første danske

Overskou

de bedste Loger.

i

at

^),

efter

^)

Tilskuere

med

denne Plads betaltes

til

som

galdt Tilskuerne

Ogsaa paa det

der

og Billetterne

paa Senen,

Det staaende Ud-

London.

Spectatores"

^^Til

paa Senen og ikke de øvrige. Teater,

samme

1759 paa Th^atre fran9ais og omtrent ved

op

først

disse

Pladser

A. E. Boye vare

alene

staaende Advarsel

om

1799,

En os,

Teatret", er

Mens de

Folk-

i

med

et

Minde herom

^).

mig: "Det er sørgeligt for

med

det engelske Teater

i

vore

i

mangfoldige Sprog,

de engelske.

Der

er

er dette slet ikke

næsten ingen dannede

London, som bryde sig om, hvad der kommer frem

paa vore Teatre,

og

for Vers, selv

')

Den danske Skueplads.

")

Nyt Aftenblad

'')

til

til

tilstedes

franske Teaterstykker sysselsætte hele Paris

og blive oversatte Tilfældet

Uvedkommende kan

maaske

engelsk Herre sagde

der have Sans for Poesi,

Dage.

men

paa vore Komedieplakater lige

ikke længer: "Ingen

Adgang paa

i

enkelte fremragende Folk fik Plads

paa selve Senen, og ligeledes, at de ikke fandtes 1747;

den

"1

Werlauff.

for 1845.

Nævnte Bog.

1ste Del.

skjønne Vers,

1854.

S. 175.

No. 212, 214, 216, 217. S. 369.

har

man

121

iogen Sans; kun Shnksperes Vers holder raau af at høre Senen.

Teutervæseiu't

—

Stykke spiUes læggelse derved,

for

at

to

tre

Aar

og

ham

lod

hun

spille for sig

selv

ved Proseniet,

provisations-Evne

midt imellem

falde

ned

Mode

i

alle

for alle

Selv vor store

Teatret.

i

høj (rrad Shakspere

og

tik

Lyst

til

sine

Det

sige.

havde

sin

at sætte Shaksperes

Im-

Dronningen,

at

da han

paa l*røve;

frem

t)»le-

til

den største af

kan man gjærne

med,

Whitehall,

i

et

Whitehall, Richmond eller Windsor, ja!

i

næsten

var en Grang

Kongens

gaa

at

''Bess" (Elisabet) beskyttede

spillede

Plads

haft

det den (iimg var

at

Ira

ut

saa er der tillige det ærgerlige

Engelskmænd have

vi

fornemme og dannede Folk Dronning

'l'ræk, er BelvtMlgelig"

i

O^

Kunsten.

Tragedieforfattere,

o^

her er kun en Forretning',

Adelsmænd,

der

som Henrik VI kom lod

hun en Handske

hans Fod, han tog den op og impro\nserede

for

i

Rolle: "Skj
Ambassaden,

til

Vi standse her ug tage op vor Slægtnings Handske'".

Han

satte

Handsken paa en

af Hellebarderernes Spyd,

og Dron-

ningen tog den smilende bort derfra." Den engelske Herre klarede \'idere, at det

maa være meget

for-

vanskeligt for Præsterne,

naar de skulle forsvare, at der af religiøse (irunde ikke bor spilles

Komedie om Søndagen;

thi

under Dronning Elisabet,

der var en saa trofast Forsvarer af den protestantiske Lære, var der intet

dagen.

i

Vejen

selvfølgelig ingen

er fremført.

Herre

at

Moder

Grund

til

at

Det lod iøvrigt

meget,

da

jeg

engelske Skuespillere

og

for di.sse Forestillinger

^'Der er ogsaa

i

i

netop

Gudstjenesten".

om

Søn-

— Jeg havde

indvende noget imod, hvad her til

fortalte

at interessere

ham.

at

den engelske

der havde været

Helsingør, hvor de spillede paa engelsk,

Shakspere mulig havde henlagt sin Hamlet

til

denne

122

By

af alle Søfolk

den allerede den Grang varsaakjendt

fordi

("Elsenore^^), »).

For Resten maa jeg

om

grundet Mening

de engelske Teatre, dels fordi jeg ikke

kan nok af Sproget

til

Stykkerne

ikke

—

ikke

heller

og

Reglen,

i

sociale

Omdømme han

Enkeltheder

—

fortjene det

da

i

Irving

end de

fleste af

hel anden Stilling

i

hans Kaldsfæller

Eng-

Trin de engelske Skuespillere staa paa, saakaldte

det

Det

Slavemarled.

kan var paa

[ørving];

—

nemlig meget respekteret.

er

Dages For-

dels fordi jeg ikke saa vore

Denne Skuespiller har en

Rejse.

alle

og de

at forstaa det

Shakspere^ Henry

tolker af

land;

trykkes

jeg ikke tør kave nogen

tilstaa^ at

Hvor

man

ser

det

lavt et

rigtig

ved

hvor ikke

et Anstalt,

er

i

mindi-e end 4000 ^^Kunstnere" eller ^'Kunstnerinder" falbyde sig

til

de 1000 Direktører, der findes omkring

i

de engelsk-

talende Lande, og mellem disse Mennesker er der alle Slags fra

gediehelte

og Opheliaer

Skuespillerinde

eller

og Slangemennesker

Badutspringere

''Gøglere"

til

Tra-

Saa godt som enhver Skuespiller

har

i

sin

Tid haft

Fotografi,

sit

led-

saget af alle Slags Anbefalinger, udstillet paa Slavemarkedet,

og der skal

et

Renommé

fremtrædende

til,

naar nogen af

dem, hvis Engagementet udløber, ikke maa henvende sig

Ved alt dette om kommer man naturligvis til at tænke paa

Teatret

Anstalten.

i

Frankrig

tryk

gjør

Holbergs

eller

det

iøvrigt,

simpleste Buler,

sangen "God

at

ende med,

save

the

hos

Moliéres Fataliteter

—

os.

og

smukt

Et

alle Forestillinger,

at Orkestret

Queen",

og

til

Skuespillerne

Ind-

selv paa de

spiller National-

at hele

Publikum da

rejser sig op.

Den menige Mand kommer Teatret,

han gaar

P.

V. Jacobsen.

*) i

i

det 16de Aarlinndrede.

S. 526.

saa

Musiklidllerne,

Om

Skuespil

godt

som

i

og der er derfor en

og Skuespilforfattere

Histor. Tidskr.

aldrig

1ste

Eække.

i

Damnark

5te Bd.

1844.

12:J

Man

Vrimnu'l af dem.

Rang, der

fajir

nok! jo

flere Prj'gl

—

Dans

Stylter ellrr jwui Siilonskojter, ogsjw komiski« Sange.

jMUi

med

"Faldera"; ved at tale

man

at vide, at

der

bl.

staar ikke

piui et

naar

man

med

og her

er alt«aa Forkla-

røde Koser".

Paa Alhambra-

der ere glimrende udstyrede;

andre Lande, tinder man med mindre den udføres af en indvedkommende Blade udbasunes imid-

har set Balletdans

i

al Kritik,

forskreyet Stjærne. lertid

~

Ordbøger

teatret gives tillige Balletter,

Dansen under

I

Alhambras Forestillinger som noget af det

man bør

Verden;

sige

"vedkommende Blade",

Teaterdirektør har sine Blade, der staa alt,

hvad han foretager

ligt

Indtryk

det

gjør

i

i

Balletter

disse

at

der skete

tidligere

i

af mandlige Personer

Karl II

Dage,

— Et under-

!

ogsaa alle

se

for et af

Dronningen

Majestæt!

Kina

i

Under før

er

med

ikke

"Tilgiv, Deres

at sige:

færdig

bleven

med

at

!"

Efter

det her meddelte

vil

man

indse,

at

(rang kan være svært nok for den fremmede, sig længere lige Steder. ') J.

').

længe ud,

at det trak

Shaksperes Stykker, og Direktøren

undskyldte sig da hos Kongen

barberes

af,

alle Roller udfortes

ligesom for Tiden

hændte det en Aften,

Tæppet gik op

hvor

i

hver

Sold og rose

lians

Det er Forretning

sig.

første

fordi

mandlige Roller udførte af Kvinder, netop det modsatte

hvad

jeg

Slæb - Ordet

Stmls

ringen af vort "Faldera

men

fik

[faldi-raul],

Iga^ngelige

t

en Engelskmand derom,

paa engelsk har Ordet "falderall"

betyder

a.

de mig

I

med Omkvædet

af disse Musikhaller horto jeg en Vise

en

i

— morsomt

des gladert« er Publikum

pmi Senen,

uddelens

der Taskenspillerkunster af først«

Cluwnkunster

alle Slags

Tid

i

London, at

faa

Tiden

Det er ikke saaledes som

Henningsen.

Kiua og Kiueserne.

mangen

at gaa paa offent-

til i

det

der opholder

Paris.

1887.

Klubberne.

X.

"Men hvad

bestille

og kukkelure hjemme Svaret

at

er,

om

da Folk

kunne

fornuftigvis spørge, ''de

eller

holde sig

Herrerne gaa

i

maa man

Aftenen^^

jo ikke Aften paa Aften sidde til

Klubben,

Familier alene".

en Institution,

—

der

stemmer med Engelskmændenes Afsluttethed j de holde

rigtig

ikke af at indlade sig

med fremmede. Denne Afsluttethed medman snart kommer til at mærke; thi

fører en Ubehagelighed,

den afføder en Mangel paa Høflighed, der os

Man

andre.

gaar ind

hverken "God Dag"

uden

af

op

til

eller "Farvel",

Nik, og

et lille

Mand

to

Gange

til

Par Gange. i

til

Nød

man Haanden

fører

mig,

som om

sit

vi

kunde være gamle Venner.

det vel være?" tænkte jeg og tog

det var en Tobakshandler, hos et

Hat

paa Gaden; uden at røre ved Hatten nikkede han

"Hvem kan

ten paa

at sige

tager ikke sin

Jeg mindes en Dag, da jeg mødte

Hatteskyggen.

en

man

Damer, og da ikke synderlig dybt. Herrerne

for

man kun

giver

er højst stødende for

og ud af Butikker uden

hvem

Engelskmanden sidder meget Kontor,

i

til

min Hat;

jeg havde kjøbt Cigarer

Restauranten,

ofte

Klubben

med Hat-

ellei'

Parla-

I British Museums Læsesal sidde mange og læse med bedækket Hoved, og tager man ved Indtrædelsen sin

mentet.

Hat

af,

er det rimeligt, at vor engelske

Ledsager

hold endelig Hatten paa, saadan er Skikken her

Det

er

igjen Konservatisme;

thi

siger: i

"Be-

Landet!"

Hattens Aftagelse fulgte

125 Mnii

m^Hi Parykkens Poatagolse.

paa vore AliuiU'stolk, der smi

hervod tænko

og>;aa

raiui

have Hatten

tit

eller Hufii paa

Stuen; efter Bj. Bjørnsons "Brudeslaatten" er det ligesaa

—

Norge.

om

man

Crtiar

i

en londonsk Boghandel og sporger

i

en Bog. kan det hænde, at der skiftes følgende Replikker:

hvor

jeg skal faa

Ex.

til

Franskmanden "Jeg

ogsaa

—

den"?

en Haarskærer,

—

dragent.

siger

er

"Véd De

Punktum.

han

klipper godt,

at

el.

lign.;

Siger

Ønsker man

ikke,

man

f.

svarer han

men kun

dette Tilfælde "Jeg takker

i

"Yes".

Dem",

eller

det lyder unægtelig mere velop-

henrykt";

hans Kontor,

—

"Nej".

"Nej".

"Det glæder mig"

ufra\-igelig ikke

man

—

De den og den Bog"?

''Har

i

ind

i

med en Forretningsmand Kommisen, til hvem

at tale

Wl Tjeneren

eller

"Hvad

afleverer sit Kaart, ufejlbarlig spørge:

Ærinde?" — "Jeg

vil tale

som

faa Svaret

er Deres

med Herren!" bør man saa svare med skarp Stemme, og man faar da allemaadigst Foretræde. Spørger man en civil Mand paa (iaden om Vej, vil man alene

oftest

man

ikke";

dette Smil,

til

hos Franskmanden

"Jeg véd

eller ogsaa:

John

sig for hos en Politimand.

skal spørge

Bull kjender ikke

"Hm.'"

som

efter

Georg Brandes

betegner Hjærtets Høflighed

*),

og dog

kalder Engelskmanden det at gaa bort uden at sige "Farvel"

(good bye) eller lign. "at tage ft*ansk Afsked"! Hvoraf kom-

mer at

—

det?

komme

f.

Aa, hvor det gjør godt efter en Tur

Ex.

engelsk.

føler

fremmede.

Det

Gaden beder ham om [lej ],

det

som man ikke paa

Sandheden byder imidlertid at

Engelskmand godt over for

thi der ere Folk,

det er paa evropæisk,

Hamburg;

til

overordentlig høflige;

véd,

kaldes

"fire"

-

det

til

[fejr],

at

stødende

tilføje, i

at

sin

Cigar

Ild;

mangen

denne Uhøflighed

kan ogsaa hænde, naar

Ild

Lys, ikke "fire"

England

til

man

paa

— det hedder "light"

Engelskmanden

ler,

naar

han siger "Visselig", og naar man

takker ham. svarer han saa morsomt paa sin engelsk: 'Meget ')

Danske Digtere.

1887.

S. 109.

126

velkomment"

Adkomster

andre.

Har man Anbefalinger

(A^ery wellcome). til

et nøjere

megen

ogsaa høflige forholdsvis

ere

faa;

ham.

lios

det

siges

og man finder da

op^

De imod fremmede, men

Hjærteliglied

tøer Engelsk-

Bekjendtskab,

mandens Hjærte dog meget snart

eller

dannede ere

virkelig

disse virkelig

almindelig,

at

dannede

mangfoldige

ikke høre ind under denne

Forretningsfolk, selv Millionærer,

At komme ind i engelske Familier er yderst vanskeligt, og man maa ingenlunde tro, at en fremmed, selv med gode Anbefalinger, bliver saaledes modtaget i England som f. Ex. i Danniark. Hvis man skulde tænke, som en dansk

Klasse.

Grosserer sagde.^^at hans engelske Forretningsven, naar han

kom hed er

til i

London, nok vilde

8 Dage,

den,

kan være vanskeligt

kjender det vældige London,

der

om

ling

Kommis

en

at finde

eller

mange Seværdigheder

de

til

hans Raadig-

tager han muligvis Fejl, og en af Grrundene

det

at

stille

en Kommis,

har nogen Forestil-

Man maa nemlig

der.

huske, at Samlingerne ere lukkede de allerfleste Dage, naar

han

er

fri,

og

at det for

der- eller derhen.

længe

naturligvis

mangen

er en hel Rejse at

komme

Adskillige udenlandske Handelsfolk leve i

Byen uden

at

se

det

halve

af den.

En Særegenhed, der maa iagtages, er, at man ikke hilser en Dame paa Gaden, man har truffet, med mindre hun hilser

siger

først; jo,

at

en Jomfrue, hilse

høflig

det er vistnok ogsaa Konservatisme, det "udi

der paa

i

Holberg

hans Barndom var uanstændigt for

Gaden blev

hilset af

en ung Karl,

at

ham igjen" '). I British Museums Læsesal bad jeg en Dame om Undskyldning, fordi jeg af en Fejltagelse

havde lagt noget paa hendes Plads; hun svarede ikke, hun smilede ikke, hun gloede bare.

Det engelske Klubliv skriver

1)

Epistel No. 226.

sig fra først fra Kaffehusene

127

og gaar det

oj?

lltn- ImiulrtHlo

sex

altøaa

Aar

KafVehus

foreto

tilbiige

Kristian

eftrr

Aiir

i

Kutit n iiulfortfs 1G5I,

').

IV'des

Paris

Dtxl,

HundrtHlmirets

vtHJ

om

rundt

Aar

Som man

og

d,

der

en

var

Kalie

ligesom Te

den

falbodes

1C65

eu Sjældenhi

1

lObt' var der et

Tebus

1001

men

i

adskillige andre »Sprog, ogsaa

i

der er den veget for det mere korrekte "Katte";

net

hedder paa

arabisk

vare", siger

Macatday

til,

men de

dansk,

Nav-

"kave"

tyrkisk

England,

i

*).

var

for politiske Diskussioner.

"de vigtigste Organer, gjennem

*),

Mening gav

hvilke Hovedstadens politiske

Aviser vare vel

paa

saa populære

Midtpunkterne

særlig, at de bleve

"De

''kahue'',

gjorde Kattehusene

der

^j.

Form.

men Det,

;

soin

Kjobenluivn

i

véd, hedder KaH'e paa engelsk "coti'ee", en

der tidligere fandtes

o^'

dem

af

ukjendt

Apotekerne,

jmui

London

I

Forvejen,

i

Mængde

var

Danmark

Sliitninjjf

Byen.

i

1070.

aabne
indrettedes det forste Katlehus en Snes

Marseille'),

til

sin

Harme

spillede ingen Rolle,

med Karl Ildens Tilbagekomst, Jakob Ildens

Luft".

og Tiderne

taabelige Regi-

mente og "de hannoveranske Rotters" Sejr over Stuarterne vare

saa bevægede,

man

men denne Ordre

lukkes;

havde

Ethvert Parti

sit

alle,

hvem de ikke

dannede Klubber.

•)

Ordet

Adskillige Bemærkninger

England literary and

social.

Kartehusene

dog taget

tilbage.

hvor Medlem-

Statskirkemænd,

sammen saaledes, at de udeom; med andre Ord. de

syntes

club

i

[klap] er ellers ikke

Jet

London.

folgende skyldes

É. Littré.

Dictionnaire.

»)

Werlauff.

Nævnte Bog.

*)

A. Borch.

Hvorfor? Holbergs Stu-lie'i én Aet.

»)

The

S.

J.

meget

Rodenhtrg.

1875.

')

history of Englau-l.

at

med

Efterhaandeu samlede adskillige

af disse Kaffehuses Gjæster sig

lukkede

til,

WTiigger,

eller

Papister.

eller

blev

eller sine Kaffehuse,

merne gav Møde, Torier Uortodoxe

aldrig kunde blive færdig

1075 udgik der ogsaa Ordre

at politisere.

skulde

at

132.

V..1.

I.

Kap.

3.

18^8.

S. 61.

128

gammelt, kun

Par hundrede Aar, og siges

et

betyder

bl.

at betale sin Andel);

a,

komme

at

at dele, (Verbet "club"

angelsachsisk "cleofan",

af

nyengelsk

i

denne Forklaring gives

al-

mindeligvis af Bngelskmændenej og den er unægtelig meget naturlig

').

Dage

I vore

at

enbver Londonner, der

maa være Medlem

paa disse Klubber er derfor meget

Tallet i

er det saaledes,

kaldes "Gentleman",

vil

af en Klub^

og

Kaffehuse

stort.

evropæisk Forstand findes der derimod saa godt som ikke,

og hvad der nu kaldes mest kun

for

et "Kaffehus" (coffee-house), er

snnple Folk og indrettet

Af denne Grund

bort fra Drikkestuerne.

mange

fra

til

at

arbejdes der ogsaa

Sider stærkt paa at øge Tallet paa disse Anstalter.

I Første-E,angs Hotellerne bruges "Kaffestuen"

Maaltid

nær-

trække dem

at indtage

til

om Morgenen og Aftenen, og i Anden-Rangs Hotellerne

De londonske Kaffehuse burde tillige hellere kaldes Tehuse; thi det er Te og ikke Kaffe, man sædMiddagsmaaltidet.

tillige til

Kaffen er ogsaa almindeligvis

vanlig faar der.

Teen

er

derved,

udmærket, og der er

føres

af

der

aarlig

til

Kaffe kun 30

sætningerne

de

Pund.

Underligt

to Sider af

Middage

og ved Deserten kommer Champagnen, Kafeerne,

omvendt;

i

med med

paa de forbigaaende;

*)

(6te

at snakke,

at se Se

f.

Ex.

ty

alle

til

i

til

i

først

London

er

Bordeaux,

London er de more

det sig

Domino og ikke mindst London gaa Herrerne om

læse Aviser, spille

Webster.

eller af eng. club,

Hammer

men med Mod-

Mill.,

hvor

—

I

i

i. Meyers Fremmedordbog ved Dahl

Udgave. 1884) forklares Ordet som kommende af

Hob, en

Paris

Te ind-

I Paris drikkes

Kanalen:

Paris drikkes der ved fine

i

er det

Morgen, Middag og Aften,

der stadig Kaffe, det Te;

er et Teland; af

de forenede Kongeriger 200

Mill.

paa

Steder falbyder "kinesisk",

England

"indisk" og "Sejion" Te.

hvorimod

tillige det geografisk- mærkelige

man nu paa mange

at

slet,

Hammer,

Kolle,

fordi

lat.

globus, Kugle,

Formanden skulde have

Ordenens Overholdelse; men det er ikke rimeligt.

12l»

Aftenen

KluW og

tUrt>

til

fm

afspærretit«

iU-r,

K-vt-

()ni-

verdonen.

Do

enden og her

med

til

lil

Medlem

er bleven

samme

det

Han

som han.

godt

er

mangen Klub Medejer

i

han

lig Salon,

opvartes

af

Han

tinder

ved

spiser

tine Tjenere.

gaar

i

et

med

Sujler

med

Klubbens Bogsamling de

Rum, mangt

en nyde-

i

^'ærelserne er ren;

i

thi

England, ikke ryges uden

Mt^lem

skifter Toj,

Alting

Rygeværelse.

eller fra dette

til

et

i

Bord med elegant Service og

Luften

der maa, som det er sædvanligt særskilte

al

overalt,

hele London,

i

med Forgyldning

og kostbareste A'ærker og lakser Bladene

bedste

i

" KluHandef"

og Malerier; adskillige Fyrster bo ikke nær

Billedstøtter

saa

CJranit,

eller

(Jaden l'iecudilly;

skaflet sig oven>rdentlige Hettiglif
Shigs Komfort,

Marmor

\ t-si-

i

af en londonsk Klub, har

en af de pragtfuldeste liygninger af

om

Kngelskmændene kulde

som

Naar en Mand

MimUdi-

iilK-

drr grupperer sig

et KvarttT.

i

det,

er

Imn

Klul)lH'r vrv nanjltni

li»mloi»>kr

i

naar han

Klubben gaar

man horer ikke højrostet Tale, hver af Klubberne saa meget mere som Medlemmerne Synsmaader, de være politiske, militære, stemme overens Ved Indmeldelsen i en Klub literære eller kunstneriske. betales fra 350—700 Kr., og det aarlige Kontingent er fra 120 — 180 Kr.; men da Medlemstallet mangen Gang er f. Ex. regelrette

sin

Gang, og

i

i

1200, er der selvfølgelig

er

almindeligt

paa

man

anden Adresse,

•)

fordi deres Bolig ikke er

rimelig\-is

være den bekjendt

Ved denne Lejlighed

tillader je^

'.

mig

at fr<.uif».re et

vinger, der særlijr kunne interes^sere den rejsende. land,

og en ordentlig Cigar koster 4 Pence

en meget

med

Navnet paa den

A'isitkaart at sætte

Medlem, og mange Herrer opgive

aldrig

at

Det

Slags Luxus.

sit

hvoraf

til

til al

er

Klub,

god nok

Penge nok

man kan Told for dem

slet; det fornuftigste,

herfra .-amt at betale

(3()

Par Bevtttrk-

Cigarer ere dvre

6re\ forl5 Ore

i

Hag-

faar luau

gjore, er derfor at tage Cigarer

ved Laudstiguingeu,

:»

Kr. pr

9

130

den

dem

første af

stiftedes

1832 af "Jærn-

man her

og

Hotellerne ere dyre,

(omtrent 100).

Pd. f.

og den kon-

liave to Samlingssteder, Carlton-

Torierne

servative Klub;

finde

Privatværelse;

et

saadant, der lejes

et

i

mulig

snarest

Ex. ved at henvende sig paa en Politistation faa at vide, hvor ugevis, koster

man kan om Ugen

om Morgenen med Smør og Br^d Middagen er dyr, og man giver f. Ex. 3 Kr. for 2 Ketkoster 45 -Øre. De italienske eller franske ter god Mad og ét taalelig godt Glas Vin. Eestanranter, hvora/ det vrimler, ere fortrinlige. De engelske Eestauranter f.

men. simplere, og Retterne falde ikke

billigere,

ere

tillige saa ensformige,

Man

Morsomt

maa

er det

i

i

tillige,

man

Nærheden, og man maa

vil

have ØZ; thi

tillige betale

at

lægge disse -Olpenge ud

for mig, indtil

med et underligt Grin, og han erklæ.rede hans Praxis. Navnet "ale" at det aldrig iev var kommet for selvfølgelig det samme som vort "-01", Navnet "porter" er opi

er

kommen,

Drikken skal være meget styrkende og

fordi

Dragere (porter) nok, at

vi her

hos

man nemlig

eller

Folk

med strængt

Arbejde.

Det

Brug

til

Danmark vedblivende anvende Navnet "porter" for en -Olsorter. Med dette Navn betegner

i

i

England kun en simpel Slags, ogsaa kaldet "black

Hvad vi kalde

''porter",

hedder

i

kun koster 24

'porter"

Fra Haandvogne, der

kjø^re

Slags spiselige Ting end her

i

-Ore.

beer",

England "stout" (stærkt

fedt -01) eller "dobbelt porter", og det koster 60 -Ore pr. Pot,

mindelig

Baiersk

-01

om paa Gaden, kan man kjøbe mange

Kjabenhavn, deriblandt

koste 90 -Ore eller mindre Stykket.

f.

(M.

til

disse

sidste

deraf, at der hvert

Paafaldende er det at se den -Østers,

S.

Loveli. 1867.

The S.

edible

Mængde Hvil-

at sælges for 300,000 Kr. deraf

molluscs

of

Great Britain

i

ser

Byen

and Ireland.

Ved disse Skaldyr komme vi selvfølgelig Kekkenmøddinger ixa, Stenalderens Tid. Imedens

137).

at tænke paa vore

—

flere

men ogsaa

have som Fademiddel for Menigmand,

Aar regnes

al-

Ex. Ananasser, der

Hjærtemuslinger, Konger (Buccinum undatum) og Strandsnækker.

ken Betydning

eller

mens

hedder "lager".

Skaldyr, som sælges paa Gaden, og deriblandt ikke alene

London.

for

er ellers underligt

mest brugte engelse

os

eller "beer".

man

Op-

"Yes!" sagde han

fik spist.

af de

de ere

En Dag bad jeg Opvarteren paa et Sted, hvor jeg

havde været|adskillige Gange, om

[æl]

vor Smag:

eneste Sauce"; den hedder

de engelske Eestauranter, naar

hentes fra Drikkestuen

varteren forud for det.

jeg

i

kjender jo Voltaires Or å: "Det er underligt,

"Myntesauce" og smager ret godt.

ellers

det

-

Land med 50 Eeligioner kun har en

et

at

Te

10 Kr., og tilstrækkelig

Ex.

131

hertugon"

Wt'lliiipti^m, ilcn aiulru rr lidt ynj^rt'.

»Sainlin>csst«Hl vr

Hi't'orni- Klubben;

Carlton- Klubbon

iihhI

iHHlsté

Kukken

i

og udmærker

ved

sig

Whi^gornt*«

om

Sidt«

Hoger,

hvilke

i

mange Hvor dybt Klublivet griber

der ja»vnlig

Navnene,

til

over

er Lister

iler

Side

have det

at

i

den engelske Tankegang, ser man bedst deraf,

i

tryktt^

føjes

li|;rj?t*r

Byen; Franskmanden Soy er styrede

Aar KokkendejMu-tementet der. ind

«U*n

ikke

at

Peererne

i

vedkommende

at

de

[pi],

er

Whig, men derimod, til hvilken Klub han horer. — Af de andre Klubber kan man fremhæve de militii-re, "Union [juuju] club", hvis Medlimmer ere Kjobmænd, retsTory

eller

lærde. Parlamentsmedlemmer, "de rejsendes Klub",

ethvert

Medlem bør have

eller

125

ligt

nok!

længde

danske

!Mile

rejst

i

det mindste 500 engelske

London (særkjende-

lige Linje fra

i

hvilken

i

da Klubben stiftedes 1815, regnedes denne

for noget!),

"Athenæum", den navnkundige

Klub, som stiftedes 1824,

klubben"

for

Skuespillere

bl. a. af

og

Walter Scott,

"Ciarrick-

Adskillige

Literater.

^'ej-

literære

af de

nævnte Klubber have Sønner, der sætte "Junior" bag\ ed det de senere Tider har man ogsaa indrettet Medlemmerne om Sommeren have Lejlighed til at spille Bold o, s. v., og man har der Lov til at tage Damer med. Den engelske Excentricitet, der tidligere

egentlige Xavn.

Klubber,

i

I

hvilke

traadte saa stærkt frem af,

Klublivet,

i

er der

nu ikke Spor

og ingen af de nærværende Klubber frembyder saadanne

Flovheder som

"de

"de smukkes Klub", ikke

blev

lemmer

næseløses Klub", "de grimmes Klub",

"Løgneklubben",

sagt et sandt Ord,

alle

ved hvis Moder der

"Adamsklubben", hvis Med-

havde Fornavnet Adam,

"Kingsklubben", hvis

^Medlemmer ikke vare Konger, men derimod havde Xavnet King. de

—

danske

muslinirer,

m&ddinger.

"Drukken som en Lord" var Kokkennifddiiiper

fortrinsvis

ere Strandsnækkerne

et

Ord, der

indeholde

de almindeligste

i

U>t<'rs

i

»g

sin

Tid

Hjært«?-

de skutske Kekkeu-

132

om mangen Klubs Medlemmer; men

brugtes

De

ikke mere. lertid stadig

det

gælder

Vine, Engelskmanden foretrækker^ ere imid-

de hede, og

let

fransk Kødvin er almindeligvis

Denne røde Vin kalder han ^'claret^', der er gaaet af Brug i sin HjemNavn, fransk gammelt et stavn saa vel som ogsaa i Norden. Efter Troels Lund om-

ikke efter hans Smag.

tales der

kaldes i

i

Sverige 1561 en ligeledes

''claret^',

Helsingør

med Krydderier tilsat Vin_, der lod Kristian IV 1596 Tolderen

300 Oxehoveder af den

opkjøbe

^^klare

aabenbart en Oinskrivning af det franske Navn

mændene forklare^eres Navn

"claret"

som "klar"

Vin",

Engelsk-

*);

(clear)

Vin.

"Rhinskvin" hedder paa engelsk "hock", en Fordrejelse af

"Hochheimer".

Den fremmede,

der opholder sig længere Tid

kan ikke gjøre noget bedre end at blive skjønt han rimeligvis kj edeligt

samme

mangen Glang

nok; det gaar

Lejlighed

til

altfor stift

at se

til.

Medlem

vil finde

i

London,

af en Klub,

Livet derinde

Men han kommer ved

en vigtig og mærkelig Side af det

"Den skandilangt beskednere vistnok nu naviske Klub" end de engelske; men den er dog mere komfortabel end

selskabelige Liv, der tillige er særlig engelsk. i

London

er

de tilsvarende paa Fastlandet. 1)

Femte Bog.

1883.

S.

223 og 229.

XI.

Der

som

mange Steder nærved eller ikke langt Ira London, vore Dage med Lethed at se og som man

er

ere

værd

komme

kan

Temsdalen.

I

i

Vi

til.

og kun holde os

til

ville imidlertid

en Del

her lade alt audet ligge

hvad der er

af,

ved Temsen

athse

oven for London.

Det gjør

til

England, det være

fra Vliessingen eller

Frankrig.

Indtryk paa den Dansker,

et eget

Gang kommer

Han

véd,

til

Dover

og meget, der ikke ligner tillige, at

det

i

det,

Folkestone [faakstonj

dette

store eller

—

vil

set for,

finde

fra

mangt

og han véd

Gang været herskende,

i

mægtige og hans Sønner, Harald

og Hardeknud vare Konger

var den Gang!

Land

han har

her have hans Forfædre en

Knud den

Harefod

eller

han

at

der første

Queensboro [kwius]

til

Og han

i

Ak, det

England.

véd fremdeles,

at

en stor Del af

Syd- og Mellemengland ligner det Landskab, der er fremherskende paa de danske Øer og Østkysten af Jylland og

som vore Malere kalde sandelig stor, og der er

danske".

''det

kun den

Denne Lighed

Landskab er skjonnere end vort; Sagen

er

nemlig den, at

en hel Del af England gjor Indtrykket af en Park.

omkring paa ^larkerne

er

Forskjel, at det engelske

Rundt

staar der Træer, særlig gamle Ege,

Alting er saa frugtbart og saa vel dyrket, det vrimler

mod

Byer, Forpagt ergaarde og HcrresoHler, det være hele Slotte eller

kun Herregaarde, der

i

Hundredaar have

tilhørt

de

134

samme

og

Familier

som med Omhu kaldte

[skwajrer]

Squirer

i

En

fredes af deres Ejere,

England, for saa vidt de ikke

Del af Sydenglands Over-

liøre

til

Adelstanden.

flade

er

tydelig nok dannet ved Jøkler ligesom Danmark.

—

Ser

man

at det var

Havestil"

i

disse engelske Landskaber, fatter

han

der har

Æren

var

en

daarlig

at forbedre

men Kent

Horace Walpole siger Maler,

Naturen.

skabte mange".

Herskerinden ninglige"

se,

om ham ^): men som Gartner opfandt Muhamed tænkte sig ét Elysium,

vore Smaahaver.

i

"Han

de

og den franske Havestil er ikke Natur.

have indført "den engelske Havestil", som vi nu

at

selv

saa godt,

maatte fremkomme;

dens Kunstleri

al

Det er den engelske Maler William Kent, for

man

England, at Indsigelsen imod Le Notres ^^franske

med

Natur-Haver,

ere

liel

i

det sydengelske Landskab er den "dron-

denne

"Thames",

Terns,

mærkelige

Flod,

der

kun et 50 Mile lang eller 2^1^ Gang længere end Gudenaa, og som desuagtet er en af de vigtigste Floder i hele Verden. Ligesom ved mange andre Floder har man tvistet meget om dens Udspring; Engelskmændene synes nu at være

om

enige

blevne

at lade

den

komme

fra

Cotswolds Hills

Gloucestershire [glaaster] og fra en Kilde, der hedder

Hoved". Fra

først

hedder den

bruges kun, efter at

Tame;

Isis

Isis [ejsis],

i

"Thames

og Navnet "Thames"

har optaget en Biflod, der hedder

Oxford ligger ved

Isis,

London ved Thames.

Der

som vi se Camden ^), at Navnet Thames er opstaaet ved Sammensmeltningen af de to Navne Tame og Isis, og Romerne kaldte den samlede Flod Tamesis; heri ligger ogsaa Forklaringen af, at h^et i det engelske Navn ikke er

al

Rimelighed

for,

hos den gamle Historie-

skriver

bliver

Underligt nok, at denne korte Flod har en

udtalt.

*)

Nævnte Bog.

*)

Britannia.

I

(Oxfordshire).

saa

Btor

ikke

Vandmasse;

er

»ynilerlijj:

udvider den sig

imedens den

bredere end

lim

neden

Mile

den der har en Hreilde af fQOT det saa j^hU, niuu* at

den er

dobln^lt tiltrækkende,

Lemdon,

være sikker

til

en

af

sporten

piui at

^^e

iSynet

al"

en af de vigtigste

for

kan man

gcnlt,

Baade, der fare frem eller i

Floden

pjm

finder

Syn

Sted

i

i

mellem

l^iuiskeloverdag

Cambridge og Oxford og strækker

i

der gjennemlubes

skjønneste

en Snes Minuter.

Verden", sagde

sig over

"Det er

en Engelskmand

"og enhver sand Londonner er ivrig

Overdrivelse, se det"

Og

Temsen og hvis Besætning lyse I>ragter hører de mange Roklubber. Hovedkampen for iiaade-

Universiteterne Mil,

Ome^i,

I^jnduns

Kr Vejret

Mængde

en

i

at

KystlxKT

selv adskillige Mile l)orte fra

ongelske Forlystelser. Honin^en.

tilbage paii

Uunder«,

stærkt,

hiui

se Tenisen.

den afgiver Stedet

fordi

Tur

i.onduD

i«»r

for

For os

Mile.

ere )Mui en

vi

n

<»v»

oven

Hven

tor

JJ— 4

man^* Steder kunne

vi -saa

tn>^v{

(itideniui

1

et al i

sin

for at

•).

Et af de skjønneste Steder ved Temsen og Ijærnet nogle Mile Terrasse

fra

med

London er Rkhmond, en prægtig

i

man der har en

det

Udsigt over Floden.

Engelske

Herskere have elsket dette Sted, og her var ogsaa ligt

revet

lertid

ned.

Byen Richmond

Selve

tusinde Mennesker og er Opholdsstedet, Vinter,

for

mange

Forretningsfolk,

hver Morgen og tilbage at

se

de

ånd(^ her,

Hygge

eller

Landsteder. ')

Ord

et kt)nge-

Palads; under Cromwells Regimente blev Paladset imid-

om

der

tæller

baade kjøre

Eftermiddagen.

en Snes

Sommer og til

Ix)ndon

Det er smukt

mange \ illaer med de skjønne Haver, som og som have Sidestykker rundt om England; i

Komfort er noget sierkjendeligt

for

Foruden Terrassen har Richmond

"Anxioos" hedder det

paa eu^eUk:

de engelske en

anden

HuTedbetvdningen af dette

er "ivrig for", ikke "ængstelig", saaledos soiu det latinske "anxius",

og som uiau gjterne tror hos

os.

136 Mærkeliglied,

Parken, der

er to Mile

omkring

interessant for os at vandre i

høj Grad

om

men man har

Mængde

en

dem

ser Rester af

f.

Bøgen endnu ikke eller

Fredensborg ser det

i

at

vor Dyrehave, hvor

i

Egen

i

vi

have

i

Dyrehaven, ved Frederiksborg

eller

i

ikke noget

ncLan imidlertid

omkring

almindelige

man holder dem etnografisk

for

at

naar

rigtigt,

saaledes

i

den engelske Park;

en Park

med

Vildt,

dem;

Henrik

med

Kanin

en

hvad

vi

liste

snart

faa

de engelske Parker, hvor

i

jage

Paafaldende

til.

eller

det er derfor ogsaa

Herts

Daadyr,

i

om

den engelske Lord saa morsomt sige er

England

I

som

over

Kaninerne ere nemlig,

derinde.

er

knudrede Ege;

Ex, ved Eremitagen. sejret

med de mange Ørnebrægner G-ange ser man et Dyr

vide,

der ikke

livoraf

gjentagne

om

Øre-

et

til

Saadanne høje glimrende Træer, som

Charlottenlund

Det er

den minder

tlii

fritstaaende,

det var jo ogsaa fordum Tilfældet

Danmark.

er

vore Bøgetræer,

for

mange, har den

den;

i

dog uden Udsigt

vor Dyrehave,

I Steden

sund.

Omkreds.

i

^^Ninon"

lader

sit Slot:

^^Der

Raadyr, ganske smaa

Kaniner".

i

Naar man, som det var Tilfældet med mig, vandrer om denne Park med en Engelskmand, der kan Botanik, er

det naturligt,

at

man kommer

megen Fornøjelse

finder da

Navnene

ere ens

Bogstaverne

i

eller

lidt

om

som kan nogenlunde

Ælm,

Poppel,

enhver,

der

Slaaentræ

om, hvad de

for-

at høre, at

Ændring

i

en hel lidt

Udtalen.

Mængde

af

Omstilling af

Dette gjælder

de Navne, der ere kjendte af enhver,

som f. Ex. Ask, Bøg, Eg, Æble, Pære, Blomme, Kirsebær (cherry),.

Hyldebusk

men ogsaa om

i

begge Sprog, kun med

saaledes ikke alene

Mistelten,

at tale

til

hedde paa dansk og paa engelsk, og man

skjellige Planter

engelsk,

(elderbush),

Æl

(alder). Tidsel,

andre, der maaske ikke ere saa

kan engelsk, som

(sloe-tree).

f.

Nælde;

nærværende

for

Ex. Hasseltræ (hasel-tree),

Hvidtjørn (white-thorn). Hindbær (hind-

137 berry), BroinbaT(bmmblc»-bcrn'), IIund(*tungt*lbountU-ton|nio),

Oxeiijc

Midkeurt

mon

tinake;

Salturt

(inilk-w«)rt),

regu hedder

SuBsex o^

(Kiilt-wt»rt),

saaledes

sycamore.

Pil

og

sallow,

som

sidste

Navn,

Træ

aalh, er vort Selje. [busjj,

Torv

turf.

V'ulbirk

hedder,

detti*

baah

Kx.

f.

Navne

inau

der

eller

det

men

oj^-haa

et

hund, hound. med sin Hvalp, whelp.

[f6l];

Ko, cow

[griufward].

Dyr, deer

en

throstle

[trosl],

Gaas,

.I

agt^

Dér græsser en Oxe,

og en Hest, horse, med

sit

Stork,

Føl, foal

Sisgen,

en

siskin,

[gQs],

en Myg, midge

humble-bee

en

dove

Due,

med

[dåv],

sin Gæsling,

og en

[uiidsj],

[arobl-bi];

en Høne, hen, en

Dér hopper

gosling.

alle disse

Bi, bee [bi], det er

fly [fl^j],

en Humlebi,

dér kryber en Orm, worm, og dér

ger en Snegl, snail [gnæl].

høre

Drossel,

en Finke, tinch [fmtBJ], en Nattergal, uightin-

[uiijtinggæl],

goose

en

stork,

en Græshoppe, grass-hopper, og dér flyver en Flue,

at

[dir],

dér er forskjellige Slags Fugle, fowls, en Svane, swan

[svaån],

gale

[_kaaw],

Busk

trt»e [irl],

greensward

- Dér kommer

[m6r].

hinlder

angelsachfciHk htxlder

som bekjendt.

hedder,

der

det er en Raabuk, roebuk [robak], og den forfølges af en

ox, eller en

1a-

ere helt for-

Iaju,

willow,

v^'d,

]Mia

Ciræs grass, Grønsvær

Mose moor

(iuld«

v,

vfivr

Wnr\viok»hire [wå^rrik] guldon-rain.

Paid'aldondo er det, at nogfle Travrs skjellige^

s

o.

oti^eUk litburnuin

]MUi uliuiiuleli^ i

Lun^ourt (luu^-wort),

(lark-hpur),

(^iix-ovf). I^i'rkt«fcp<»re

Man

bliver helt underlig

hjemlige Lyde

i

det

til

lig-

Mode vimI

fremmede Maal.

—

Det

morsomste ved det hele var dog, da min engelske Ven tog et surt Skovæble og spurgte: "Hvad kaldes det paa dansk? Paa engelsk hedder det "crab", og dette (Jrd betyder ten" foruden 'Krabbe",

—

t>gsim "sur" eller "vran-

'Det hedder ligeledes "Krab" paa

dansk", svarede jeg". "Skovkraber" kalde Tingester

pjia

Det danske Ord findes nok

og hos Jenssen- Ttisch ')

vi disse

fælt-smagende

Sjælland eller ogsaa Kralwivl" ("Avl" er Æble),

'),

NordUke Plant«navDe.

i

\

idenskabernes Selskal)S Ordl>og

dog uden Forklaring; det engelske 1867-71.

S. 191.

138

kunne lede til at forklare Ord "Skovkrabe", der kar Tillægget "Skov" som Modsætning til Vanddyret "Krabbe". Vore Sprogmænd bør se at finde ud deraf Adjektiv

vil imidlertid

"sur"

for

det saa mærkelige danske

Faa Mile oven de

bejler

Have

Kew

i

den Skjønkedssans rende

Syne,

til

prægtige Træer,

Grræsflader^

Udgifterne

og

mindre

udgjøre ikke

end 400^000 Kr.

Joseph Hooker

til

Englands

læget er aabent for

alle,

Det samme gjælder en

Palads,

Yndlingssted

for

om

Væxthuse;

store,

thi

de

Aaret.

To

af

første Botanikere,

og hans Søn William Hooker.

[hiiker]

glædelige for den fremmede ved

Kew

Det

An-

er tillige, at hele

om Søndagen. ogsaa om Hampton Court selv

Vej

halv Mils

flere

al

engel-

der findes glim-

storartede

denne Have ere ogsaa meget

til

Havens Styrere have hørt

kort], et

har nogen Med-

der ikke

Omhu, som udmærker den

og'

kommer her

ske G-artner,

af

navnkundige

den

England^,

i

[kju],

en

ligger dernæst

Hele den engelske Havekunst med

Evropa.

i

Eickmond

Seværdigheder

største

botaniske

for

af

derfra.

engelske

de

[hæmptu-

Det var

et

men

Herskere;

som kongeligt meget stor Maleritil en Opholdssted, og det bruges nu samling, hvori der er mange ypperlige Stykker af gamle midt

forrige

i

men

Mestre,

Malerier af

er

Jakob

ogsaa der

1stes

af Kristian

dog den

til

Hundredaar blev det

et

adskilligt

mindre godt,

smukt Portræt

Hofmaler

forladt

van

Iblandt disse

af Kristian IV, malet

Somer,

ogsaa

et

Portræt

VII. Det smukkeste ved Hampton Court er Paladset hørende Park med mange Dyr og med

en Allé af Kastanietræer,

der

Foraarstiden afgiver

i

et

glimrende Syn.

Langt større Interesse knytter et af

de skjønneste Kongesæder

Miles Afstand

Bakke

lige

ser

man

i

til

Evropa.

dette Slot,

ved Temsen, og man

sig

Windso)' Castle,

Allerede

i

flere

der ligger paa en høj

fatter øjeblikkelig, at

denne

særegne

befiestet

sttt«rkt

tage

Boligj^fulu'«!

med

det

Slottet,

i

«l»t

;

(Iruudeii

Kuiumer »uau

Augrebsiuidier.

dette stadfæstet ved at se,

hvormed det

rette \'ægge,

at Slottet fonluin var

til,

iimnttr vien- yderst vauski'ligt at ind-

Diititleut*

man

iiuir

t*r

dels de lod-

er omgivet paa tiere Sider,

det vældige "Hundetaarn",

der rager

op

linjt

fra

dette

og omfatter

\2

(I

glimrende

det

gjor Indtryk

snarest

godt

i

Windsors Ydre ligner ikke

\ ejr

som

saa

tilbage

f.

Bristen derved i

saji

Den mærkeligste

Georgs Kapellet, der er bygget

St.

og er meget pragtfuldt det er

sildig (lOtik

for

det Dele

Ex. for Versailles, der netop er

fordi det er af én Stobning.

skjont,

Bygningsdel af Windsor er i

i

det ikke frembyder nogen Enhed, og det staar

Henseende langt

da

er intet andet Slot.

saa lang Tid har været Kongebolig.

i

at

er,

revskaber.

er tillige

dc't

meget ældre end noget andet af Kongeslottene, og der

Taam

Kongeslots,

en Fæstning;

deraf ere over 500 Aar gamle,

o^'

hvortil Forsva-

noget andet

af

og dels

Midten,

i

som fordum var "Fæstet" eller "Kiiruau", Udsigten rerne kunde trække sig tilbage. er

iud

;

(

)rdeuska|)ellet

Ridderne af Hosebæindsordenen o^ indeholderen Mæng'de

som horer

Ting,

skjolde,

men

hN-is

styrede

saaledes

Victoria

har

ved

højtidelige

men

af

skjont

Marmor,

Guldsagerne

til

Minde om Prins

at Slottets

Værelser ere ud-

svarer

om

til

det engelske Hofs

Stadseværelserne, der kun

Lejligheder,

og

om Droimingens

Samlingen af Malerier er meget

Privatværelser. af Portræter,

Riddernes Vaaben-

a.

indrettet

Man kan nok tænke, med en Luxus, der

Glans, og dette gjælder baade

bruges

bl.

mærkelig nok, ikke er paa engelsk, Uendelig pragtfuldt er Alberts Kapellet,

paa fransk.

som Dronning Albert.

dertil,

Indskrift,

ere

den staar langt tilbage

Porcellæn ligefrem

godt

kan blive

overvældende,

stjaalet,

især

for Versailles;

og Bronce er der en Masse. og Guldservicet,

der bruges ved højtidelige Lejligheder, er saa ikke

stor,

fordi

stort, at det

der "skal et helt

Træn

140 til

at føre det bort".

Dele

Windsor

af

—

Tiderne, paa hvilke de forskjellige

tilgængelige for Offentligheden,

ere

ligefrem vanvittige_, og man maa forskjellige Gange, hvis man vil se

give et Hib

*)

Lejligheden

Dronningens Nevø^

af Hohenlohe^

paa Windsor.

Slotsfoged

til

Disse Prinser

der er

stærkt ; den nævnte Prins af Hohenlohe har 33,000 Kr, Aaret,

det

i

paa

Kaptajn

samme som samme som

han foruden

at

Dronningens

Lystjagt

Han

vort Jolle).

Engelskmændene ^).

Uden paa den

Frederik Illes

vor

"Storadmiral

af

Søn Jørgen (Georg),

London.

Dictionary of the Thames.

Dronningens

om

Mill.

2

der

ere

noget

til

de

med smaa

D

det

af

Konge-

Prins

Edward

af

Sachsen-Weimar,

af

Wales desuden have meget

om

store

Aaret.

Land-

ejer saaledes 20,000 Tdr.

Mile eller dobhelt saa meget som Amager, og Prinsen

Hvor

store

men

det

Summer Dronningen har er

stærkt paa Mønten, som

om

af

tyske Prinser, have ogsaa høje

ejendomme, maa ikke glemmes; Dronningen

kjendt;

da

som Medlem af Hæren; Kejserinde Victoria

Dels

At Dronningen og Prinsen

lig

blev er

og Prinsen

Medlemmer

-e-vrige

af Tyskland har 150,000 Kr. og Prinsessen af Wales 200,000 Kr.

Land, altsaa 2

en

1887.

Civilliste er 10 Mill. Kr.,

Åaret;

Dronningens Fætter,

80,000 Kr.,

det halve.

men er

England, fattes det ikke paa Røster, der klage over de

i

hvilke flere ere gifte

Aarpenge. har

han kun

By Windsors RaadAnna og hendes Ægte-

Uagtet Kongedømmet og Dronning Victoria

linset, af

er det

lille

')

Wales har

det

er

[jaal]

England og Generallissimus"; han

store Udgifter derved.

af

at

-)

mest populære

[jaat]

har Titel af Contreadmiral,

hus findes der Støtter af Dronning fælle,

(yacht

Ex. yawl

f

fortælle adskilligt om,

—

dem om

være Slotsfoged, har været

ligesom

vort Jagt,

Landkrabbe

at

nemlig ilde

ere

skjønt Dronningen, der jo er halvtysk, protegerer

lidte^

—

Charles Dicliens

en af "disse elskværdige tyske Prinser" ved

til

Prinsen

Hoffet_,

Alting.

herom

junior bruger ved sin Opgivelse

ere

derfor rejse derud 3

utvivlsomt meget

man

véd.

i

Banken,

betydeligt,

Eet interessant

engelske Forhold, at en Hr. James

er det til

Camden Nield 1852

Dronningen personlig den kjønne Sum 4^2

er ikke offent-

og hun sparer

Mill. Kr.

Oplysning

testamenterede

141

ogsaa 0|f

afbililet

umliT

Ære

for

''huj«-

at (h«ii vr

u.,

l»l.

»lanskr Prins

IWvk,

Kuiiiundobtav o^

inc
latin

stjuir jmui

Sti'ttfii lifii

Dra^t

riaiifrsk

i

Ht*ltt*n

Citnjr^'.

rt'jst i

til

ethvort

Hundrt'daar."

Windsor

vtnl

Ligt«

mærkeliirt' Anstalt, der

gamle.

Stiftelsen

indretttnlt'S

Sammenblanding

et for-

af Henrik \'l

og de kjendes

med

let

for

i

selve Skolen

Modsætning

Kristushospitalets Skole

i

men

at

Edward \1

Londons

Ciader.

Eleverne,

og dels

i

Byen,

De gaa

de have en mørkeblaa Talar og gule stiftede Skolen, 5

tik

Dage

1553, før

da den

han døde.

barhovede Smaatyre færdes

at se disse

—

Denne under-

London; dissesidste gaa nemlig altid

den samme Dragt, de

IGaarige

alderdoms-

stive Dragt.

barhovede 4"oruden

Morsomt er det

Bygning

dt.*1100"blaa Drenge"

til

Stromper; det

er

fattige,

Kongen".

paa deres elegante,

Loj Hat, en

Aar

for 4(K»

dog ikke mere Sted.

hvis Tal udgjur 900, bo dels

i

Punkter afgiver

Kton

af Drenge, der skulde lære noget, og

af aftældige Oldinge tinder

altid

deuue

Cirammatik-Elever" og 25

''fattige

Mænd, der skulde "bede

svage lige

saa nian^e

[itn],

i

Efter den oprindelige Plan ojifortes der en

siden.

25

i

Skolen

Kxeiupi'l |»aa Knjj^elskinændenes \ fdba'ngi'U ved det

trinligt

for

liKJ?*'«"

ptia

Største Parten af Etons Elever hore

til

de fornemste og rigeste Familier, og det har været saaledes i

flere

hundrede Aar; der er Drenge, hWs Fædre, Bedste-

fædre, Oldefædre og Tipoldefædre have gaaet

man fores om derinde, forbavses man ved mange af Englands navnkundigste Statsmænd, lærde,

Teologer og andre

i

Eton.

at høre.

Og denne

hvor

Krigere, Rets-

\'idenskabsmænd der have

Under^åsning paa dette Sted.

Naar

faaet

Undervisning er dog

vedblivende halv forstenet; Hovedsagen er de giimle Sprog

med tilhørende Skri\Tiing af latinske og græske Vers. Ved Siden heraf plejes imidlertid Legemsøvelser meget stærkt, og en i

stor

Strækning er

Legemsøv

Ir

esegjælder

lagt

ud

dertil

;

"Vinderen" [winner]

nok saa meget som den, der er

142

den første i Læsetimerne. Man har en Fortælling om Wellington, der blev spurgt, hvor hans Officerer havde lært at

—

Det er meget ^Taa Legepladsen i Bton !", svarede han. dyrt at være Elev der, thi Omkostningerne for hver er

sejre:

2

— 3000

om

Kr.

men

Aaret,

saa er der ogsaa fattige Elever,

Underligt for os

som Anstalten underholder.

komme

ind

i

Anstaltens

Embedsmændene,

sidde Lærei-ne og

denes Sønner

manden

for sig

og

tilsidst

finder ikke,

En Landsmand til i i

saa

han vant

sig. i

meget

til

har fortalt mig, at han en

en Middag, som blev givet af

thi

det

at

øverst

komme Adelsmæn-

de fattige for

at der er noget stødende

Adskillelse; fra Barnsben er

er

gotiske Kirke;

store

Engelsken saadan

af den Slags.

Gang var indbudt gamle "Gilder"

et af disse

City; Pengefyrsterne, som gav Middagen, stod og ventede

Forsalen paa en, de havde indbudt ;

Ryg

bøjede

alle

ubetydeligt

Medlem

men

af Overhuset,

En ejendommelig

Indretning

i

kom han da, og

tilsidst

dybeste Ærbødighed,

i

var et højst

det

—

Eton og

han var Lord! andre offentlige

i

engelske Opdragelsesanstalter er den saakaldte Fagging, som bestaar til

at

i,

de ældre Elever have Eet

Skopudsning

og

alt

til

at

bruge de yngre

Ingen Steds

andet Tjen er arbejde.

skal Faggingen være uddannet saa stærkt som i Eton, og mange af de smaa leve derfor i et sandt Slaveri; Engelskmændene i Almindelighed finde dog Faggingen at være i

Orden,

sin

Fortælling

I

engelsk Skolebog

en

om Faggingen

i

^)

der følgende

staar

en anden Skole,

i

Harrow:

En

Dreng var "fagged" af en stor og rigtig brutal Fyr; lille kunde ikke lide det Arbejde, men jo mere han

lille

den

strittede

Dag

imod,

saa en

Drengen

des

anden

atter

flere -Prygl fik tillige

Th. Crampton.

^

vil

Du

slaa

større.

En

svag og halt Dreng, at

blev pryglet af sin Tyran,

"Hvor mange Gange ')

men

lille,

han af den

og han udbrød:

min Ven?"

—

"Hvad

The second English reading hook. London.

1865.

1453

komiiuM-

for,

**Jo!

Dig

»Ift .

.

tage de halve

Hvron,

vi

Camdcn

dt*riin»)d,

haltr

lill«*

—

jeg

vil

Dreng var

og Lærdom Disse Ord

af Riget".

Oxford tindes

i

I.

ved

"vort ædle Athen, vor

og Visdommens

.Saxle,

Overtlod udbredes

i

passe

Dag

Dels den

til

til i

andets navnkundigste L'niversitet

mærkeligt Indtryk ved

faar et

vi

Tame, Byen Oxford,

ine
som

skildres

London, mode

Ini

\'idenskabernes

og Sjæl,

Dele

— Man

Den

dennes Sammenlob

hvorfra Tro, Dannelse

Dj\g; thi

uogt't

lieiigrn- bori

lidt

af

»ler alleredi"

alle

-

IVyglene!"

al'

Isis lidt efter

Oje

har

ikke

svurciU« den storo.

f"

hans Ven var Robert Feel.

i»g

Koiiinu-

Sol,

Du

hvis

.

din Slyngel

vtnl,

komme

at

Byen

dertil.

Oxford som saadan har, skjont den tæller 50,000 Indbyggere, noget

ikke

og det

drejer sig, i

Lund

om

det

sige;

at

i

hvorom Alting

Universitetet,

er

langt højere Grad end vi træfle

der dog ellers

eller Upsala,

Ex.

f.

Maader minde

visse

i

Sagen er nemlig den,

den engelske Universitetsby.

at

Oxford ikke findes mindre end 20 "Kollegier",

som

hvert for sig danne ligesom en hel L'niversitetsbygning,

med

der

i

sin Kirke,

Bibliotek og sine udstrakte

sit

ternes Foruodenheder.

med en

50,000 Indbyggere

ningsværker

omgivne Steds

er

af

er

kun

saadan

faa

Byer

i

til

Studen-

A'erden paa

Mængde glimrende Byg-

gammel Tid som denne, og de ligge alle skjonne Haver med ældgamle Træer; ingen fra

der Spor

mærkeligt

Der

Rum

af Fattigfolk

eller af Fattigdora.

Ret

med Klokkeringningen, der kommer fra og man gribes særlig deraf om naar man hører den vældige Klokke frji

det

er

de mange Kirketaarne, Aftenen Kl.

9,

Kristus Kirken til

slaa

ikke

mindre end 101 Slag, svan^nde

Tallet paa Studenterne, der

Kollegium.

Studenterne,

Delen Sønner

meget dyrt kan

slet

at

af

fordum hørte

5—6000

fornemme og

studere

der,

ikke være Tale

om

G

i

Tal,

rige Folk,

— 80(>0

at

Kr.

til

denne Kirkes

ere

for

største

og det er ogsim

om

Aaret.

Der

sammenligne de oxfordske

]44 Studenter

Sønner

med

af,

værkere; de

Æt,

rig

og det

vore,

hvad

vi

dem

allerfleste af

Sjældenhed at træffe

er en stor

kalde Bønder^

vilde

er der ogsaa

en Del lærde^

^^Studenterne^^

som som Munkene

leve der hele deres Liv^ altsaa noget lignende i

Haand-

det mindste

i

Takket være de store Pengemidler,

ved Universitet blandt

af

eller

ere af fin eller

Hovedmassen af Studenterne studere imidmeget lidt; de more sig med deres Legemsøvelser.

deres Klostre.

lertid

Det kommer duer

til;

heller ikke saa

meget an

hvad Studenten

paa^

Spørgsmaalet er nærmest: ^^Hvad er hans Fader og

hvad var hans Oldefader"? Et kort Besøg

værd

man

er

allerfleste ere adskillige

Hundredaar gamle. Det yngste

Øjesyn.

i

samlede

til

blev bygget 1868—70 for en Sum^

der

Minde om Præsten John Keble, Forfatteren

"Det kristelige Aar"^ der er udkommen og hører

lag

thi

som det

ere alle grundede af private,

tage

er Keble-Kollegiet;,

til

anstrængende nok;

sine Mærkeligheder,

har

De

at

og de

Oxford er

i

af Kollegierne

hvert

til

i

henved 40 Op-

mest yndede Læsning, Landet over.

den

Det ligger iøvrigt uden

for disse Linjer at

dvæle ved den

særegne gammeldags Indretning og Undervisning; men det skal

dog nævneS;

at det er højst kuriøst at se Studenterne.

De gaa nemlig med en

Hue mange

sort

for,Eesten ogsaa bæres af

Form, der

af en særegen

Skoleelever

London, og

i

saa have de over Skuldrene en kort^ sort Kappe.

Ih!

Der

have vi jo Jakob von Thyboes Studenter. til

"Hører

I vel, Kinders"!^ siger

Soldaterne^

"Feldtskriget

Per Caudi; hvem I træffer skal

I

støde

Per

ned."

Caudi var Datidens Øgenavn

Oxforder Hue.

denter,

fordi

de

ligesom

en

Hale,

gik

holdt den langt ind

i

han være

sort Kjole,

eller til

med

cauda; i

skal

vore Stu-

en de

forrige

Petrus

Kappe vedlige-

Hundred-

aar

Opsaa Skololevor

').

horer l'dtrykket "IVblinj^",

vordt'nde Pra-st

*).

Ord

iK-tti*

de smtui Skoledreng'!*

Dra^, og

Drenj^c Iwireen saadan

oj?

sammen donnod

d. v.

hrugos endnu

lYåHiu^,

s.

om

Jyllfind

i

hvoraf Nn\Tiet "iVhlinge Sn" koinmer

;

— Naar man gaar igjennem Oxfords KoUeierier man ved den overdaadige Maade, hvorpaii Studen-

véd rann ikke. forbavses

terne

levt*,

og sarlig ved

Kirkens Kollegium sin

Mængder

der

Kristus

I

som imponerer

Kokken,

er der et

og man ser

Størrelse,

Kokkenerne.

se

at

v».*d

Agerhøns,

af

glemme Skildpadderne, hvis Skaller hænge pmx Kokkenvæggene ligesom en Slags Dekoration; det bedste er ikke for godt. I Spisesalen tinder man 4—5 Harer

o.

Klasser

s.

af

ikke

v.,

Boi*de

at

de forskjellige Klasser af Studenter

for

Ét I^rd er saaledes

og andre Kollegiemedlemmer. fornemste

af

Selskabet,

Engelskmanden

tinder

andet

et

de simple

for

denne Adskillelse

i

sin

for

de

s.

v.;

o.

Orden; atter

Konservatisme en Vandring

^'ed

paa Holberg ligesom

engelske Universitetsby.

i

og Sprog.

Flojtespil

hans Navn

I

altsaa

i

to Aar,

i

des værre altfor korte

sin at

8,

han levede af

lang Tid

\'idste

at

under-

man hverken

han var; han gik under Na\'net

hvorfra

eller

I

han,

fortæller

tænke

selvfolgelig

tænke paa Thorvaldsen; vor

levede jo tra 1706

lievnedskildring vise

Rom

i

\'i

—

Literaturs Fader

den

vi

maa

Oxford

i

"Myn

Heer", som han havde faaet af en Barbér, og det var

først,

da han var

som hed Holber, var

ellers

Skyld", findes

meget

sammen med en engelsk Student, hans rette Navn at vide. Han

truffet

at

man

vel

fik

der,

set

især

om ham.

er

hans Navn,

som

det Bodlevanske Biblioteks Protokol ') ')

Werlauff. F.

Nævnte Bog.

L. Liebenberg

L.

S.

for

hans "Lystigheds

Det eneste Minde,

og han levede "prægtig".

;

der

han har indskrevet

men da Bven og

Livet

272.

Holbergs mindre poetiske

i

i?krifter.

l>6i

S. 328.

10

146 der

vore

i

Dage omtrent

af forrige Hundredaar, tilbage

dette Ophold,

til

bestemmende

—

Ting." til

er det

samme som

som

der,

"Han har

ret et

selv

til

let

til

om

for Oxford,

sydvest

^),

var

man sagt

endnu mere Engelsk",

er

^).

Færdes man omkring at høre

O. Skavlan siger

Engelsk Ansigt", havde

;

han

Førstningen

hans ^^Opfattelse af de største og vigtigste

for

ham men "min Humeur og Smag

føjer

i

Ting nok, som føre os

er der altsaa

i

Temsens Opland, kommer man

en Seværdighed,

der ligger nogle Mile

og som vistnok er ukjendt

alledanske Læsere, skjønt den,

som man

Den hvide

vil

for

næsten

høre, sættes

i

For-

Hest.

med Danskerne; Worsflae har (S. 48) et Par Linjer om men han har vistnok aldrig set den. Det er den saakaldte

bindelse

den,

hvide Hest. ser

man

Alen

— Paa Skraaningen af en Kalkhøj

Billedet af en Hest,

dyb Rende

Længde

er

gravet

i

Berkshire [bork]

der ved en 5 Alen bred og 1

ud

af 320 Fod, eller en Snes

i

Kalktn og som har en

Alen længere end Kristians-

Paa Grund af Modsætningen mellem den hvide Kalk og Plantevæxten rundt omkring kan man borgs

se

Hovedfacade.

det

hele langt borte,

og

som

selv fra Jærnvejen,

')

Holberg som Eomedieforfatter.

^j

Den

Kristiania.

tredje Epistel til hans Levned.

1872.

S.

186.

fører

147

Hvert

der forbi. Fest nu'd

Hesten

al

lor

tredj«'

Sbij^^s tlt>

I

Aar holde Omegnens Folk en stor og "skiiri'", scour [skovrj, da

livstighed,

Manter,

der nimitte være voxedt* ud derpmi.

— Hvorfra

skriver nu di tte

paa Stedet,

atHestm

den store og

er

mene derimod,

Sejr

Mærke paa

sig?

efter i

dog vistnok ikke

var Sachsemes

st

være udfort

Minde om hans

til

Dette

Danskerne. hvid H«

skal

Mindesmærke

Der

fortælles

Ordre uf Alfred

Nærheden 871 over smiledes,

skjønt en

derts Bannere; andre

den omtalte Figur er af keltisk Oprindelse.

at

den skriver sig

gammel

Sikkert

er

Tid;

den omtales allerede 13C8 — 69, saaledes som det

thi

det

imidlertid,

at

gaar

altsaa

')

henge, hvis Oprindelse heller ikke kjendes. foldige

Ting

om og som ')

.lou. ')

i

er

og af Jarlen af Carnarvoti '). med den hvide Hest ligesom med Stone-

oplyst baade af William Tlioms

Det

fra

—

Der er mang-

England, som Dansk( rne burde vide noget

de ikke kjende.

Årchaeologia or 1846.

S. 289.

On

the history

iiiisLellaneon.>

anJ

Tracts

antiijuities

British Archaeological association.

vi

London.

relatiiiL'

t.i

}Jerk^llire.

1860.

Antiquity.

Lun-

The journal

S. 29-

of

Om

XII.

Man

engelsk Udtale og Stavemaade.

husker nok Historien om,

hvorledes det engelske

Sprog skal være bleven til: Da Vorherre havde skabt alle de andre Sprog, tog Djævlen en Stump af hvert af dem, han puttede

sammen Sprog

til

er

disse

Stumper

engelsk.

Der

sammensat

af

noget

er

og de kogtes nu

en Gryde,

i

mange

i

Fortællingen; thi dette

andre.

Først

keltiske,

de oprindelige Indbyggeres Sprog;

regnings

Begyndelse blandedes

med

det

stor Del af England blev romaniseret. efter

Kr.

England,

indtog

Sværme

saaledes

skende langs Kysten

kaldes

ved vor Tids-

latin,

I det 5te

i

det

en

Hundredaar

Element blev fremher-

Wash og

opad^ og det neder-

Sproget blev nu en Slags tysk, der

^^angelsachsisk".

Granskere have imidlertid fuldt

der det

den modsatte Side af Nordsøen

nordiske

fra the

tyske mere sønder paa. almindeligvis

fra

det

at

er

oplyst,

at

De nyere engelske dette Navn ikke er

korrekt; Folket selv kaldte sig nemlig "Englisc fole",

mens Navnet "Sachser" blev givet det af andre, og Navnet "Anglus" er kun en latiniseret Form for "Englisc". Den første, der vides at have brugt Navnet "Angelsachser", er Biskop dredaar nordisk,

Kong Alfreds Biograf. I det 9de Hunkom Nordboerne og blandede angelsachsisk med og 1 066 kom endelig Normannerne fra Normandiet,

Asser,

U9 og

blandede«

Spropfot

Nonuanner

Disse

Uilto.

o^

Adel-

tVemined

meget metl

nu

l*ra>8U*skttb;

som de

fransk,

selv

H«)!',

K

ungelsjichbisk hfuvisios

til

medhnijjti'

vi

rn'iiiiiuHl

den simple Mand, og kun Ordene deri fm det almindelige Liv beholdtes, mens blev

glt-rnt.

kunde regnes til Kultur, og skri'V de fornemnif

hvatl der

alt,

iiian^'e 'PidtT

1

tultf

i

England kun tmusk, og den Iranske ordenen

Aaret

fra

hounir, haane)

franskes

derom",

Overmagt

i

forsvarer

og Lorder

Jarler

i

siettes

i

Værdigheder

quises",

nye

count",

"baron",

—

Udslag af

Den normanniske

og bygger sine

d«'t

"noble"

saaledes "count", "vis-

"mayor". "chancellor", "peer";

Navn.

sit

"mountain", dale

"fortresses".

"rank" under "dukes" og "marindfyres,

"baronet",

"Kongen" beholder dog

til

"haanet være den.

et enkelt

"Brilliant

"magniticent balls" give "splendour". bliver

eller

honjan, fransk

"possession" og giver ikke "pardon",

"conquest"

sin

kun

er

England').

tager the "country"

han

Indskril't jmui H(»sebaiinds-

(af gumnieltyHk

mal y pense"

"soit qui

tænker ondt

der

"Honi"

13-1-8;

eller

Dal

Navnet til

feasts"

hill

eller

og Høj

"valley", stream eller

— Men

Normannens Herredomme strækker sig dog ikke inden for Døren (paa angelsachsisk og nyengelsk Denne lever i sit Hjem doer) af Angelsachsens Hus (house). Strøm

"river".

til

(home) ved Ildpladsen

met

eller

(fire-place)

Værelset (room);

i

Hjærtet (heart) af

•

')

skjold

Døtre (daughters) Brødre (brothers), Søstre

(sons),

Angelsachsen vedbliver

(sisters).

Indskriften 'Ich dien" siges

tit

at

være

Slaget ved Crecy 1346. tog

dennes

man Husbond (husBrudgom (bridegroom).

der tinder

band) og Viv (wife). Brud (bride) og

Sønner

Rum-

tredobbelte

i

[itsj

diu]

frenikonimeu

at

have sin Øxe (axe) og

paa Priusen

f

Wales's Vaaben-

ved den »orte Prins,

der efter

hvilket han dræbte den buliniiske Konge,

Fjer

tilligemed

ludskriften

som

sit

op-

Mærke.

Rimeligere er det dog, at det fra forst er det vælske 'K\ch dyn"" (deter

Manden)

eller

der fodtes

i

de Ord, hvormed Edward

I

1284 fremviste den

lille

Dreng,

Wales og blev den furste Prins af Wales; EngeWkniændene

have saa ændret Stavemaaden deraf.

150

Hammer

(hammer),

sit

Spær

(spear).

sit

Skib

(ship);

og

(rudder),

og

(top) af

Harve (harrow)j

med

Den

franske

ham

hører

man) pløjer (plough) gon)

sejler (sail)

som Skipper

alt

Toppen

til

Han

Sværd (sword) og med sin Baad (boat) eller

Skjold (shield),

sit

sit

(skipper) sidder han ved Roret

Køl

fra

til,

(keel) til

Dæk (deck)

Masten (mast). Pløjemanden (plough-

sine

sin Plejl

Furer (furrows), og han bruger sin

og Vognen (wain

(flail)

dens Hjul (wheel), Fælger

(felloes)

Norman omdanner ikke Sproget

eller

og Naver til

wag-

(nave).

romansk, det

vedbliver at være goto-germansk.

Det angelsachsiske Sprog

Aar

Ved

1230,

der varede

til

England varede omtrent

i

det nævnte Tidspunkt

fremkom

1830, saa

opkom

ved Aaret

1500 af "nyengelsk^'.

kjender

nyengelsk

og dets Folkemaal,

angelsachsisk.

—

Brug bog

ere

blevne tikken

mand

ved

flere

af 2000

tilbage er vil

Det

i

meget

viser

at

sig,

Bogstaver

i

^/^

og dette

Den, der alene

vil

ikke kunne læse

deraf

er

gaaet

af

Bosworths [baaswørd] Ord-

kun omtrent 600 — og Gramma-

angelsachsiske Grloser det

'^oldengelsk'%

^^middelengelsk^^,

afløstes

til

nuværende engelsk

en Engelsk-

forskjellig fra nyengelskens;

ogsaa lettere kunne lære fransk end angelsachsisk.

Navnet ^'Angelsachser", der har givet Anledning

til

saa

megen Tale om, at det engelske Folk til Dels skulde stamme fra Landskabet Angel i Sønderjylland, har vistnok

slet

ikke

noget at gjøre

med

kaldes Engelskmanden ^'Sachser^\

Tyskagtighed,

som der ikke

"Engelskmand" hed det

i

Grund

er

tidligere Tid

hos simple Folk, det svarer ogsaa

man".

dette Land;

paa vælsk

Vort "Englænder" er en

til

til

a.t

fastholde;

og endnu jævnlig

det engelske "English-

Irelænder" og "Skotlænder" ere ligeledes Tyskagtig-

heder, der bør vige for "Irer" (Irish) og "Skotte" (Scot).

Naar man sætter snart,

sig lidt ind

i

engelsk,

mærker man

hvor blandet en Oprindelse Sproget har ; det' vrimler

nemlig af Gloser, som

vi

kjende

saa

godt,

de

være af

nonlisk,

tysk

l'lanttT

o^ Dvr

—

t'mnhk

eller

ligeledes

Kniv, (iuttW

loft,

tid

—

Navnene

Dele.

saa

om

som

Skole,

VindnioUe, HøHtak, HoMidvinter, JuU»-

Hryst.

Øje,

Øre

whistle

babbla),

eller rose), clip

i

de

pa»i

Hoved,

Tunge.

si»ra

— end videre Navnene ogsaa FosterbrtKler, Farver, saalcHles rod,

fleste

- ligeledes Na\Tiene ]ma I>egfmets

mangfoldige Verber

islandsk

houi

Familien,

uf

l,e«l

bnin,

der

LMtryk,

Visdom,

Trældoiii,

gron, brun, hvid,

Skulderblad,

de norduke;

l
tbrskjellige

Gudmoder,

\hu%

l'M't,

St^Tnlnnd (steerenmn), Sædekorn (Kee
(ynle-tidei.

de

Nuvm-

Mæn^'il*-

inutalt S.

(fork), Sadel^'jord, N'indæ^',

Krybbe, Aarebliwl, paa

som

amlre

iimn^'-roliii^fe

Kirke, (Jrav, Hytte,

Ku

\Un\.

li^'m* sjuiUnles,

f.

Finger,

Haaiid, o.

Det

v.

s.

Ex. babble

(hvisle eller

klippe), pluck

>

(

iien

(leg),

samme

gjæl-

bavle eller vrøvle, praise (prise

flojte).

plukke), snuu-k (kysse), jump

(hjumpe), dro>NTi [draavu] (drukne, drone), grin, foster fostre, i

hire

pleje),

(LjTel,

answer

(s\'are,

(skrubbc\ scour (skure), srowl (skule

i,

islandsk andsvar), scrub

sculk (skulke). Vort «lod-

drukken hedder dead-drunkeu, vort haarfager hedder

fain,

open-mouthed

vort

fladnæset

o.

v.

s.

en ringe Forskjel

i

*):

bleve

komme

maatte

med

derfor

aabenmundet i

alt

dette

kun

Allerede "den danske Sprog-

l^der Syv, saa dette hos os og udtalte

det skaqit nok uddelte,

det uenctelige; der er

fra nordisk.

gransknings-Fader",

tiat-nosed,

fair-haired (fager

vort

"Der siges af lystighed,

at der

sprogene

(kom) de engelske noget forsilde og

af alle de andre laane noget.

det Cimbriske (tysk

Ellers er det

og nordisk) bemænget,

i-ftersom

tinde deri ikke aldene gloser, men endog maader at tale med (Talemaader) ikke ulige metl vort sprog, endog raaneeren Der ligger ellers her en at udsige dem er anderledis". smuk Opgave og venter paa en nordisk Sprogmand; lad os vi

faa

at

')

vide,

hvad det er

Nogle Betænkuinper

om

for

Ord

i

engelsk,

det Cimbriske Sprup

som

lfi63.

\-irkelig

S. 16.

152

stamme

fra

nordisk (ikke fra tysk), og det ikke alene

engelske Skriftsprog,

men

ogsaa

nordiske Ord fra Folkesproget paavist

med

mange

islandsk

(Flaggermus,

saaledes

engelsk

(S.

Nordengland, og

Ex.

f.

bat),

Mængde

SJceat

har

flittermouse

sark (Særk),

quern,

gris,

det

Overensstemmelse

boos (Baas)^

lax,

i

Udslaget

113) samlet en

Landskabsords

engelske

^),

i

Folkemaalene

i

Worsaae har

vil blive storartet.

—

—

Med Hensyn til Gloser er engelsk altsaa let for os, og naar man ikke kjender en eller anden engelsk Glose, kan man tit gjætte rigtig, hvis man bruger et nordisk, scarn

o.

s.

v.

Ord

At Sproget er let, gj ælder ogsaa om Grammatikken; i Tidens Løb er engelsk blevet saa afslebet, at man næsten ikke kan tale om nogen Formtysk

eller

lære

deri.

fransk

derfor.

derved ligger derimod

Vanskeligheden

Udtalen og dels

dels

i

Stavemaaden.-

i

Danmark saa vel som i Frankrig have alle dannede en og samme Udtale^ og der kræves et nøje Kjendskab og et fint Øre hos den. fremmede, der skal kunne mærke nogen I

Forskjel

i

den

dannede Jydes, Fyenbos

kun Bornholmeren

Udtale;

dannede danske Udtale

med en Udlænding, kun nødig

har at

han ikke

er

at

staar

for

mærke

e*,

en af vore.

Fingerpeg med Hensyn

til

Hvor ens den

sig.

og

naar vi tale

bedst,

vi

der har været her

aabne Munden,

Sjællænders

eller

en Aarrække,- han

i

høre øjeblikkelig,

vi

Dette kan

Danskeres Udtale af

Sprog; der skal noget overordentligt

som et fremmed

tillige staa

til,

et

naar en Danskers

Udtale af dette skal være fuldstændig korrekt, selv taler

Sproget

hvor ofte fortælle

nok saa flydende.

Det

man hører en og anden af vore kjære Landsmænd om sit Kjendskab f. Ex. til fransk: ^^Jeg læser

fransk ligesaa let

som dansk"

—

"jeg blev

tagne Gange taget for Franskmand"; det *)

1876.

A

om han

er ligefrem komisk,

list

of English

i

Frankrig gjen-

vil i

Reglen være

words by comparison with Icelandic.

Oxford.

Indbildniu^, for at hru^t« til

eng«lak Udtale

ot

Ogiaa med Ilfusyn

mildt Udtryk.

dctti«

vil

Hty U*n væro

i

Biui,8kjunt tliT

maaøko honviHl cu Snos Luidhkubsmaul,

tindes

koim kuniif >i-/<-

lif^e

Skriftsprog, tuuiliHlos

Kx. skotak eller "amcrikausk"

oiuhIo J^itor

Bru^ vore

i

saa

(disse Stater

NordiiiiHTika

i

htnldf

Of^

herved tn

disse Ijandskabsmaal imidlertid

man

ve
og

Hotlet

Der er bleven de

i

som

er Folk,

og det er

langt tidligere Tid;

fortrinlig engelsk,

M.

siger N. sit

(tysk;,

'

),

"havde

140):

Huse

og

sit

intet

Sprog

England skulde

en

om

egen

Jargon,

med saa megen Dage. En anden Sag

allerede Stuarterne skrev i

et

Land som Danmark,

"Præsteskabet hos os",

Sprog

(latin),

Guds Under,

saa det var et

men skred fremad", "Danmark var et rent

ikke forgik,

til

vore

i

men

og det var kun

l'etersen

efter

at

hos et Folk

en Gang var tre Sprog.

at der paa

i

Danmark,

i

dette er ikke rigtigt,

lægge sig

som det engelske

Selvfølelse

(S.

men

utienkeligt

tillige

fortalt

Kredse

tineste

særegen Udtale;

en

i

nu Udtalen

mange af di.sse Lundskabsnuuil, opsUuir med Hensyn til. hvorledes man

i

udtale Sproget.

end

IXi

\'anskelighed

skal

Hottet

da^Ii^

mere

Dage blandes

var det

ile for-

1

er liDJst forskjellig

der

i

til

selvf iiimdet fnton "Amt'rika" eller "Suiterne";.

mere med, hvad der kaldes "godt engelsk".

bruge

ri

moj^n Hvt som dot en^t'Uke

at have tiliiærinoUcsvis f.

•!•

Adelen og

at det tretije

eller, for at tale

med

»S'A-atVaM

Babel, hvor alle Sprog vare

havde

hjemme,

et

Virvar

af

Tungemaal, omtrent som Tjenerskabets ved de store Badesteder

nu

til

dannede Folk

Menigmands,

Dags". i

og

Forholdet

London

som

i

England

have en Udtale,

man

snart lægger

er dette,

Mærke

til.

han

var fra Landet.

',

Bidrag

til

det skulde

Jeg mindes

være

lt>te

om

"else", ellers,

ligeledes en Dag.

den danske Literatnrs Historie

en

I

Butik spurgte Manden, da jeg havde gjort mit Indkjob. jeg vilde have noget "aals",

de

at

der er hojst ulig

Bd.

da

jet;

18t)7. S.

72

154 hørte en Avissælger raabe: ^"paal maal gøsæt".

"Alia!" tænkte

have vi altsaa den rigtige Udtale af Navnet ^Tall mail

jeg, ^^der

men kort efter hørte jeg mæl gøsæt"^ og den dannede

gazette'^;

paa et andet Sted Raabet

^^paal

siger:

hvad der

er det rette

Navnet Pall

*)

ligger

allerede

fordum paa engelsk

rigtige Udtale

Dels den

deraf.

Bold, og maglia, Eing, og det betegnede et Spil,

Man har

høj Pæl.

fortalt, at det franske

É. Littré (Dictionaire).

''gentlemau-like

en

lighed

at

til

I British

snakke,

Museum blev

det

et Loft.

bar

spillet;

Spillet

Spillet er

Handbook

i

en

"péle mele" (mellem

II,

for travel.

Mærke

meget forgabet

var

of London. S. 372). I

i

det andet".

en gammel Kasse paa

England under Jacob

til

til

Exemplar af Redskaberne, hvor-

et

1854 fundne

de bleve

der

1598), fordi det

I,

og det brugtes

deri (P.

Cunmngham.

London har Gaden Pall mail Navn

derefter,

Utrecht findes den navnkundige" Maliebaan", en Slags "Unter den Lin-

den",

med

8 Eækker Lindetræer, der bleve sparede efter Ludvig XlVdes

Hære hærgede Landet.

og Lyon findes Gader, der ere opkaldte Altona

samme

er

der

ligeledes

"Palmalien", hvis

af Sortedam 1883.

i

Danmark;

1650 blev en Yej udlagt

Sø {Oluf Nielsen. S. 299);

1663

fik

dertil

Tidsfordriv,

thi ogsaa vi

Kjøbenhavn

i

A arene 1536—1660.

saa som Pirkentafel,

Dyrehave ved Ibstrup",

til

man

før har ment, ved Jægersborg {Ed. Erslev.

efter

S.

27).

Vort

d.

v. s,

"Boldhus",

Ohif Nielsen ældre end dette

Pailemaile"

o.

s.

Charlottenlund og ikke,

lille

1885.

2det

at "anrette allehaande Spil

Klodsbane,

"den

nu.

have brugt

mellem Haverne ved Elnden

ogsaa den under Frederik III saa omtalte

Kammertjener Jakob Pedersen Bevilling

før og

og

Navn har

Oprindelse.

dette Spil.

Bd.

I Paris, Blois, Tours

efter Spillet ("Rue de Mail"),

bred Gade,

en

Alt dette har nogen Interesse

til

Ord

det de gaa fra det ene

man endnu

udtrykkelige Ordre, da hans

i

man med

og fordi Spillerne derved faa "god Lej-

sport",

kommet

er

under Karl

særlig

i

hvilket

men dette nægtes bestemt af imidlertid kommet fra Frankrig, og

B. Dallington roser det stærkt (A method

og

i

en engelsk

af Ital. palla,

høre sammen dermed;

skulde

hinanden)

med

er

slog en Trækugle gjennem en Jærnring, der var hængt op paa

Kølle

er

"pell mel! ", og deri

Det

kommer

Fordrejelse af det franske paille maille, der atter

en

gøsæt",

^).

?MaZZ stavedes

til

mæl

"pæl

v.

i

som

Fra Bernstorfs Omegn

hvoraf "Boldhusgade", er

Spil hos os.

De her givne Oplysninger om Paille

maille

i

Udlandet kunne maaske

156 det

I

folgencii"

om

ninj^T

o^

intoressore en

For Sikkerheds Skyld vi»d

Sjjecialitet,

end de er

lig^

saa

til

tro,

Dommere

i

som

oj?

Stand

domme

at

til

er haus

altsaa bedre

derom.

Betegnelsen af Udtalen her

af andre Forfattere betegiunie Udtaler

nærmere

Bemærkning.

flydende,

hvoriblandt

virkelige; tiltKPrfnel ses-

jeg mig imidlertid at kalde den. - Inden

tlrister

gaar over

lille

i

at

sammen med den

fuldstivndig falder

anjnvet.

un^rsk, som

liuthr, der foruden

som de

lidt

-

altsaa danneile Folk

en Selvfolije,

mau^

raadspurgl tre af Herrerne

je^r

Engelskma>nd er

ellers

vis rigtig

har

jt?g

som her

saalwles,

\'ille

I>er er natur-

da

till>af^e,

kan udmærket tysk,

o^jfsaa

tieste

Det

udt^ilt

—

Museinn

British

Spn»gmanden E. D.

jeg

holde »lem

at

til

har hurt Onlene

lian^e

mijf at give no^le Uplys-

imdeii Kngt'l sk lærer hos os.

iii^en (irund

lijf\'is

jeyr

tilla
den damudr l^tTidoniHT-rdtalt*, der muli^

Xaar

danske Folk,

der

tale

kunne Sproget godt nok

de

at

maa jeg gjore en

tale ln'rom.

at

Henseende

til

Udtalen,

til

engelsk at

være

Engelskmanden

fordi

mangen Gang ikke regner dem for Udlændinger, kommer de engelsk-talende Lande er dette sidste kun af, at der saa mange Udtaler. Det er altsaa fuldstændig som de tysk-talende Lande, men ikke som Frankrig eller Dani

i

i

i

mark. Alle

vide,

at

man

i

Danmark horer meget

Meninger om Udtalen af engelsk, og andre

paa

anden Udtale af dette Sprog.

en

London med den Udtale, jeg havde

glemmer ikke foranledige

Troels

en

Lund

et

eller findes,

niærkelijr

end

f.

i

deraf er

et

i

intet

kom

til

herhjemme, og jeg

til

derom.

at

jiaa

Rejsen;

soge videre; hos

Det

er tydeligt,

at

det 17de Hundredaar har været langt vigtigere

El. Kriket og Kroket

store Bydele

nok,

Jesr

jeg liorte

auden dansk Historiker

dette Spil omtrent midt

gav

lært

af de første Ord,

forskjellige

nogle holde paa én.

at

i

forskjellige

som En Skildring

vore Dage: det var en hel Kpidemi,

Lande

Navne

Stvkke "Interior" fra fordums Tid.

efter sig.

156 paa

et

Spørgsmaal

til

om

Skibets Opvarter

noget, svarede

denne "næv^ næv"; jeg anede ikke^ hvad han mente, fordi havde lært

jeg

Udtale

delige

sige

at

deraf

i

nej"

^'nej,

London

som

no, no;

den almin-

"naav, naav",

er imidlertid

Mand mange Gange til det med min ærede Ven Butler; var "næv, næv". Morsomt han vilde først, at det skulde udtales "no"; men i sin Iver udtalte han det stadig i Samtalen som naav, naav". — "Naturam og det

furca pellas ex" i

o.

kun

højere Stil

s.

London,

tænkte

v.

til

jeg,

men

sige "nej",

altsaa noget tilsvarende til

den simple

da hos

bliver

til

og jeg ytrede da, daglig

at vi

Brug ogsaa "næ",

For den, der kommer

no og naav.

er det ingenlunde uvigtigt at udtale

Ordene tilnær-

mangen Gang latterligt, hvor lidt Engelskmændene kunne forstaa en. Jeg spurgte paa Gaden en Kone efter Gowerstreet og kaldte den "gaavverstrit" efter lang Betænkning svarede hun "gav ver strit", hvad der er det

melsesvis rigtig; thi det er

;

rette,

og saa bleve

For

at tale

man

véd,

fylde

Munden dygtig med

iagttage

flere

wik (week), skwære holde Tungen løs

Udtale af a

i

("Handske", glove, hedder glav).

vi enige

og blive forstaaet

til

London maa man, som

Man maa

Ting.

saaledes

bl.

a.

Luft for at udtale kwTn (queen)

smukt

(square);

alle disse "th" er,

eller

man maa bruge den

norske Udtale af

Pigenavnet Kate hedder saaledes

i

"plæjs", acre hedder "æjkr", eight

eight findes ellers allerede

i

Man maa

er det ikke.

"gal", "gade" (det kjøbeuhavnske

og endelig den jyske

af

i

ej

simple

"Æsprog") i

"dæjlig".

London "kæjt", place hedder (8)

"æjt".

Den

rette

Udtale

den ældste danske Bog

om

engelsk Udtale; den er forfattet af den trofaste Birkerød-Præst

Henrich Gerner

lægge denne

*).

paa,

Med Hensyn hvad

vi

til

ville

"Skrækkelig" hedder saaledes, som

*)

Ortographia Danica.

Sprogs pronimciatiou.

1679.

Vægten maa man kalde vi

en

vide,

gal

helst

Stavelse.

ikke terribl.

Item en kort Undervisning om det Engelske

157 iiuMi

"nmTkelijf" ikke

t€rril»l,

'*koinfi»rUbt»l"

ikk«*

stAcli^

'I^lbojflJ^rluHi

hiir

som mulig

kun

Udtalen

Sara

særr

til

man ogsaa

Ved Hjælp

').

klan*

Engelsklærere stort Bryderi, gjengive

skalle

Ex.

f.

mere end afsnubbes, og det

o

Heri

som det

etl

workt.

"elskede",

hedde taapns,

med én

kun

naBst^'U

s. v.

Stavelse

er

men

sige, at

otite

Pence", et

med

worked, hedder "tre

Pence"

Tres ta vel sesord

Engelskmændene ogsaa sammentrække Bogstaverne i mange at

fortalt,

det er ikke 'Hlfældet;

de Danskere, der tale

sammentrække Sammentrækning sker

i

tit

i

der er

yderst

dem tværtimod

hører

ere altfor tillnjjelige

Stavelser

end Slutningen.

"jeg vil" (UH, udtales

vigtigt,

Encyclopaedia Britannica.

English Language.

man

engel.<5k.

andre

vil" (h'ill, udtales hil), "det er"

')

njugt.

Grrosvenor hedder groNTir, miserable

;

bleven

at

hvad

heller ikke

men nærmest

Undertiden udtales

ellers skulle sluge eller

til

Udtalen,

i

to Stavelser paa

C)rdet "arbejdede", 'tt.

vi

Dette Bogstav skal

af Freragangsmaaden

lejkt;

liked.

tripns.

kan

misrbl og reasonable na^sten risnbl.

Der Ord,

;

liliver

h>ilken Lyd

meti

sa?dvanlig siges her,

o.

Mand

windr, Navnet

Xewgate hedder

ogsaa Forklaringen

Imperfektum

i

naT

Tostavelsesord

til

Ord har ikke

dette

»-u^fUk wia

det skal sim|H*lthen slettes

hetlder bttrtn:

ligger

ut

utislctte Slut-

siniple

Burton.

anden Maade end vort Mylr. njugæt,

votiTiiuin',

i.

mangen Gang volder vore

nemlig

i

)l»8frvato-

af denne 'IHlbojelijfhed

der

Ska»r.

et

at

nmn^e

faa

(

\'æjrt4»n

og

Vindu, window

sofr,

til

li^^'t-r

Hos den

én Stavelse.

Sofa. sopha, derfor

>vr«*la»^t»,

la'jrjr«*

af Ortlet

denne Mande

ptui

:

I

henif

at

til

Forstuin^en

til

ningsstavelson i

Forklannptni

N'ffitom'ri.

riinarkbl,

kaiiilVtrtbl;

riuin, olistTvnton', udtaleh luihjiarvotn',

mlUtli«

men

rlrnnrqiiabl.

kamfortæbl, men

IX

(it's,

om

udtales

Ordet

I-^iit.

its),

"not".

Vol. VIII.

ejl),

"han

og endelig Det synes

1878.

Artiklen:

158 mig, at vi han^

o.

er

s.

o.

og

som her

til

Steden

det derimod aldrig.

bruges

Stil

Breve skrives disse Ord jævnlig saaledes,

i

mangfoldige Ord^ hvis londonske Udtale lyder

er

mærkelig

En Mængde

vore Øren.

i

komme

nyere Tider

fødsret

der,

holder

saa

fordi

ind

i

engelsk,

Sproget

allerede

mange

af de franske Ord, der

og som snart fra

Grunddele,

franske

men

vede paa fransk,

udtales

inde-

stadig f.

sta-

Ex.

Parfume skrives "per-

fremmede Navne

"lemonade" udtales lemonæjd,

pørtjum,

—

men "promenade"

kuriøst

udtales

hedder rossjaild

nok

Ogsaa

').

vajdaj,

—

vajsaj.

Vanskelighed ved at

—

promenat.

Mange

Maade, Rothschild

paa engelsk

"de gustibus" hedder di gasbibas,

kjendt nok.

blive

udtalte paa engelsk, saaledes

"gourmand" gormd, "avenue" ævenju. fume" og

faa Ind-

gammel Tid

der udtales sjæmpæn, "rendezvous" rændevu,

"champagne",

vinaj,

v. i

er givet.

Der

£ Ex.

s.

at dette won't

mindre god Opdragelse, men det

"høj"

i

o.

Vi lære almindelige

v.

s.

bør henregnes

v-,

ikke rigtigt;

I Teaterstykker

i

ligeledes can^t, don^t

won't,

not"

for "I will

ikke" mangen

"vil

v.,

s.

we

be won't,

Vægt paa^ at "jeg, Gang hedder I won^t,

vore Skoler ogsaa bør lægge

i

o.

vi^'

latin udtales

"veni,

vidi,

paa engelsk; vici"

hedder

At Engelskmanden har den yderste lære Udtalen af fremmede Sprog, er

Det franske monsieur, hvis

rette Udtale falder

os saa let, kalder han saaledes "mossu", "mussæ", "mosju", "musje" eller "munsir", alle andre Maader, kun ikke den

En dansk Lærerinde

rette.

fransk,

skulde

strittede

imod

absolut af

alle

i

udtale

Kræfter,

London, enfin

men

der kan ypperlig

som angfaang; hun hun fik

forgjæves, og

Afsked.

Som

Ord,

hvis Udtale

jeg nævne et Par.

'j

har været mig paafaldende,

vil

"Hovedpine", headache, hedder saaledes

Se ogsaa Bodenberg.

S. 312.

150 hætu'jk,

["vi\

trihii'ipiiH

Tor

"men", but, hnvo

udtalt'

di't

aldrig

kunne

vis

tian^fe

i

li^frem

tlenne

vanskt»li^:e

pmve a

og ikke

Et Vidnesbyrd u ligger

i

uiltales for,

og

i

for,

Je^ har

arrede

nok,

udtales metl

tiet

kun

tie

i

Tillælde,

Ven Hutler kulder

s
gaa ind paa hans

mig

a,

i

si^

Fitrst-

hvorledes hans

anstilletle

Kontra-

han og to andre Herrer sig

for mit

med

o eller

af

intnl

o eller metl aa, og

tiet

ikke være en Fejl ved min Horelse.

at der er en stor Forskjel

fur.

tiero

Paul hort Præsterne

St.

og naar

Ved den

derfor

Ordene

«la

viltle

Ixuwle

for noget

a kan

Min

véd

skal udtales.

erkliertnle

omtalte

o^

et bat,

Væ^t.

og han

uingen, dn jeg ikke

Navn

det udtales Hlmindeli^-

Mellemlyd, sker det

hvt^r tiet ikke har

batler,

som

ttkullc«

olltT rettere

vitnskelig

vi

Ord

fn^'fUk««

di-t

Kugflhkma'n(I(*iu'

men

efter;

\Vehtminst«*r-Altbediet

det

eget

som

i

Imlf jm-ijuv, ud-

den danntnle Ivondonner.

at'

udtale

selv

dem

jrjoro

ikke stutledes

lU>pit«vH u

vi alK* hurt, at

VU Miuulf,

{Hut

halv iV-nny",

Om

tales nftnli^; ha»j|Mnni). -

kvnjt kvujrt, "tre

(|uitf quifi,

"ruhisUfiulijf rolijc",

halvt« IVuo«'",

Skind,

furrier,

tier

Udtalen af

i

af den dtinntnle Ix)ndonner

Skind- eller Buntlt mager,

iler

af

ham

udtales farrier (Ordet farrier. Beslagsmed, udtaler han færrier,

med kjøbenhavnsk Forskjel faa

i

i

Udtalen

Vore Boger nævne ikke,

"æ").

af fur

Danmark, som kjende

'Engelskmanden

now som

utitaler

og

furrier,

tlette;

og

tiet

at der er

er vist

meget

men sporg en Lomlonner!

ogsaa Navnene Calcutta og Luck-

kalkatta og laknd, skjont han staver 'dem metl

Exemplerne paa Utitalen af det engelske u som ere mangfoltlige,

og jeg nævner nogle af dem:

elub

hetlder klap.

punch

pantsj.

lunch

hmt.sj,

rum (Rom, Drikken)

ram.

tunnel

much

„

tanl. inatsi.

u.

et a

160

young (ung)

hedder jang^

puzzle (forvirre; Spillet)

„

pasl,

butter (Smør)

„

batr,

plum-pudding

,,

plamputding^

„

hatsn^

„

latlæm.

Hudson Ludlam Navnet paa

set

^^Han gik

om

de mange

Hertug ikke

rubber^

ikke

oh,

kovk

(coke).

løv;

I

world,

i

ju

tale

Ex. duke^

f.

raabber,

Bogstavet o hedder ov^

f.

Ex.

f.

helst

som

udtaler han o

work,

saaledes

Ex.

•'^Kokes^'

Londonneren unaturligt

ogsaa

elske,

Verden,

—

mange Ord som ov

i

falder

og han siger

o,

love,

som

^).

ikke at

Whist udtales

i

det siges her.

Det

som

udtale o

Rinaldo.

Rubber

udtales

som ø

[børns],

hvori det udtales

kort].

som

og

og Burns

[børtn]

Ord^

[djuk;

sin Bag^'

udtales u imidlertid

Tilfælde

Burton

i

Jeg har

Oxfordstreet, og det skal hedde:

i

Latlæms Hule med Bollen paa

til

mange

I

Ex,

f.

et Skilt

arbejde,

rinaldpv for

ikke

et a, lav,

worth,

at

værd, Wor-

—

som ø. Ow udmen som ov, f. Ex. "gul", yellow, "Kammerat", fellow. — Ou udtales snart i som aa f. Ex. i of course [of kaars], snart som ov, snart som æv, snart som noget, der ligger derimellem thing (Bynavn) tales

f.

i

Ex.

(South me).

o,

s.

v.,

mange

Tilfælde

povnds

eller

')

U

dæi,

men

som

i

i

—

udtales

hjemme

i

he^rer

kom-

men "Toma-

potæjtos,

Dagenes Navne som

er det derfor, at i

sævth

eller

Bogstaverne ay udtales

udtalt som et a h^rer særlig

London, men batsjr

south

(pounds),

u udtalt med den omtalte Mellemlyd særlig

Ret mærkeligt

o,

hvorfra de navnkundige Faar

potatoes,

"Kartofler'^,

som

ikke

pævnds

downs. Egnen,

ter", tomatoes, tomates.

day,

udtaler han det

et

i

"Dag",

kort

Sydengland, hvorimod

hjemme i Nordengland.

Ordet for "Slagter", butcher, udtales butsjr

Nordengland.

Dette Exempel,

som Eutler med-

delte mig, viser tillige, at jeg ikke har hort Fejl af den londonske tale af u.

dæ

Ud-

f.

Ex. "Swndag", SumlHV, sHudæ

her

som

udtiUi's

derimotl "laHlis", udtales

8<)in

hntn^>k

"a*".

dansk », tales f.

ultsiia lult-n

—

man

vil

o,

Kx.

f.

Httlo

i

der kunne engelsk,

her,

ii,

det frjinske

Svar,

det

fim

Sagen er den,

at

Lyd

denne

som de i

talee paa flere

Forlatteren

— Den

*'feeyuteeyur".

Kngelsk-

kunne frembringe,

I

y.

sig,

bør

læres af en

Udtalen af det franske cul-

Hane

engelske

fntur vetl

galer da heller ikke

som vor "Kykeliky"; den

siger "Cock-a-doodle-doo".

derimod

[kækl]

kagler

grvnter

Svinet

Koen

"mjav".

•' til

Kl.

(cackle

(grunt

"o",

siger

Katten siger

"bow-wow"

').

l>.iffeii

saa

'"Gud

»-i

i

i

Sydsverige

Aften' og 'God Nat'.

hun forlader

en,

Kfteriuiddag" (good

'"G'mI

- "God Dag"

ellers ikke;

osKdvanligt at bruge det.

')

og siger

men Hunden

Hønen [klack].

tl.i, at den velopdragne Kugelskinaud opad Msrkeli^ 1—2 siger 'God Morgen"; efter den Tid siger ban nogle

ligesom

')

og siger "cluck"

[grant])

broler "mu";

u
Lyd skrevet som

den

at

er

en fransk Gram-

engelsk ved "ceevulteeyur",

paa

ikke

slet

deres eget Bogstav y [waj]

tilføjer,

Man tænke

gjengives

paa engelsk,

naar de hore,

le,

har jeg set denne

')

u,

Sprog.

deres

i

Maader, kun ikke som

Franskmand. ture

e,

det have de ikke

at

selvfolgelig godt

andre Sprog;

matik paa engelsk

men

ud-

i

hvorledes

Kugelskmæmlene

udtrykke

y.

til

som

y ligclodes

|letl).

der ikke kunne fremmede Sprog,

"eevu";

drr Iht

in,

mangt* (iangf »om

raænd,

et Bogstav

-

mjM'lt kjitlx-u-

kunne

Lyden

Ixmdun, men

i

[letnj.

jdmindelig\'is

tænkt pæi;

at

der af inun^re

liulii*«,

'

udtal(*8

stave vort y, det tyske

N-ille

>nU't

d'cr; n

t<»

v

l^>jrstavft

Spørger man Folk de

(

Kx. pen [p»n; kort], wren [rrn], aaid, og

Lyt ton

i

-

i

lunlder "atlfi", Sflvfu

"atis",

som dnnsk

tit

Kx.

f.

'

"luHliwla", luHldtT ikko KaaliHlcti

Franz Thtmm. Et engelsk

siger

afteruoon

han kun

det lyder saa smukt:

Man

gu

Tiiiitr

Dagen, uaar

d«ei,

men

det er

synes ikke at vide dette bos os.

French self-taugbt.

B*«rDe-Kiin.

oi>ad

.

kaldet

London.

'De »panske

1^87.

GjotsUr",

siger: 11

162 rigtigt, om nogen vilde sige Ex., om Udtalen skyldes en cockney (spøgende dum Londonner) eller at det er Ting fra

Det vilde ikke være at det her givne

Udtryk

en

for

f.

Gadesproget, slang [slæng];

i

Gadesproget er Udtalen

Som

Tilfælde nemlig en hel anden. staar TyvesprxDget,

blandt er

der

ved,

findes

London.

i

Dette Tyvesprog

Ordene udtales bagvendt ligesom

at

^^Eanudo", der er et bagvendt ^^0!

on daag (no good), kul him (look o^rib (pot of beer),

mange

der bruges af mangfoldige Gadehandlere

de 40,000,

fremkommen

i

en særegen Slags slang

og det

Du

Nar", saaledes

f.

Ex.

at him), jennip (penny), taap

forstaas ikke af andre

Folk

^).

Jeg beder de ærede danskfødte Lærere og Lærerinder

om dømme

engelsk

de

har

dig

— i

at spørge sig for hos en dannet Londonner, før

om, hvad her er fremført.

anmodet mig om

ellers

er indtrufiet hos os

Børnene

:

En

virkelig sagkyn-

nævne et Tilfælde, der En ung engelsk Dame, der var antaget en Familie engelsk,

til

at lære

—

hendes Udtale afveg

i

at

fra

fik

Afsked, fordi

den traditionelle dansk-engelske.

Der er et Spørgsmaal, som synes mig at paatrænge Hvilken Udtale skulle vi sig ved det foregaaende, nemlig: bruge i vore Skoler? Svaret forekommer mig let nok; det

maa være den dannede Londonners og ikke en Udtale ; thi

—

i

sidste Tilfælde

—

provinsiel

hvilken Provins skal have

Bør det være Nordengland, Skotland, Dublin eller Amerika? Svaret synes mig saa meget lettere som den dannede Londonner- Udtale vel sagtens meget nærmer sig"

Forrangen?

Oambridger-Udtalen, der efter nogles Sigende skal være den

smukkeste

(efter

andre gjælder dette, hvad der dog ikke er

rimeligt,

om

Udgaven

af Websters

Det bemærkes ogsaa, at

Dublin er-Udtal en).

Ordbog

fra

1883 stærkt hævder, at

den dannede Londonner-Udtale bør have Forrangen. "Cock-a-doodle-doodle-doo.

you

?

—

We'ere from Spain.

-^ Nobles who have crossed the *)

H. Mathew.

seas.

I øvrigt

Pray whence come

— Pray, respect us, if you please".

London labonr and the London

poor.

1861.

163 folder dot af sig

som

n(»^(nj

der

stilling,

Det

gjort.

selskabt^r

at

si'lv,

jeg ikke tur »IrisU* raig

Mciiinp diu

helst

er

ud«raaet

var

værd

den>m,

sige

havo

at

til

Sa^; mit er kun on Hen-

de Iagttagelser,

fra

imidlertid

ville

tleiiiu*

at vide,

selv har

j<'g

Sprog-

hviul vore

ligesom det ogsaa var intereg-

sant at hore, hvorfra vor traditionelle dansk-engelske Udtale

kommen fra

skriver sig; den er rimtli;fvis

Under 'IVykningen Vilander

i

Lund, der

af nierværende

har jeg

mange Aar har

i

tysk. fra J.

P.

bearbejdet de sven-

ske Udgaver af mine Geografier, faaet følgende Udtalelse: "Hvad De fortæller om, som rige

at u

mange Uange bor

engelsk

i

udtales

kan jeg suplere med nogle Pemærkninger fra Sverige.

et a,

Sommer udkuni her

Fur-

en Geografi, hvori Udtalen, særlig af de engelske

Xavne. var bleven gjejinemset og

rettet af

Docent

J.

A. LuntUU

i

l'p-

sal a, der har Fonetik

som Hovedfag og kjeuder

Mand

paastaar paa det bestemteste, at det omtalte engelske

i

Han

Sverige.

dertil

mere end nogen anden

u er en a-Lyd og ikke noget o eller en anden Lyd; lian hævder tillige, at dette fremgaar ikke alene af Lyden,

og at dette

ling,

Foresjiorgsel

"Nej

I

men ogsaa

om

det mulig kun er en Londonner-ldtale,

det tilhorer den engelske Udtale, som Fonetikerne

ansete Sweet, betegne som korrekt hojenyelsk'^

sporgsel om, hvorledes det kan gaa fier

af Taleorganernes Stil-

er Udslaget af den videnskabelige Undersogelfe.

stadig

ser

at

til.

man

det omtalte u gjengivet ved o,

Ex

f.

Og paa min

.

i

Paa min

svarede han:

den hejt

,

videre Fore-

de tyske Sk«degeograsvarede han:

"Jeg kan

ikke sige andet dertil, end at det synes almindelig vedtaget og ligefrem

gjennenigaaende

i

de

tyske Skoler at udtiile en hel Del engelske

Lyde

fuldstændig urigtig".

Til

denne Udtalelse, der

jeg har iagttaget, kan endnu

i

smi høj

føjes, at

Grad

hvad

støtter,

den danske Fonetiker,

Kand. O. Jespersen, fuldsta*ndig er af samme ^fening;

i

sin

"Kortfattede engelske (Tmmmatik" (1885) kalder han nemlig u en ''a—agtig Lyd", but,

at

vort

"a

netop

etigehke nærmest".

og jeg kan

men

det

og han siger fremdeles om \'okalen

Des

er den danske Lyd, vterre er

derfor ikke skaHe

g^vne

er

jo

et

han

i

som

liyyer den

Udlandet

f<>r

Tiden,

nøjere Vidnesbyrd fra

tilstrækkeligt.

De

i'iui,

i

der

i

ham; vore

164 nordlige Lande liave gjort Fonetik eller

Maal

til

for videnskabelig

mine Iagttagelser, der alene

Og hermed kyndige;

i

.

hvert Fald synes det

til

mig

nok

i

Keglen

leveres, er

under

Jeg kan

al Kritik.

skjønt jeg blev Student

at,

til

at tages

at under-

^^Den Skoleudtale", siger O. Jespersen

engelsk.

i

—

Afgjørelse af de sag-

vigtigt

under Overvejelse af dem,, hvis Livsopgave det er vise

med

ere gjorte ad praktisk Vej.

Spørgsmaalet

indstilles

Læren om. Lydene

Gransknings ere altsaa enige

^),

"åer

selv bevidne,

med Karaktererne ug og ug H- for

de to moderne Sprog, hvori vi bleve examinerede (engelsk og

min Udtale dog

var

fransk),

maattet

har

Energi

saa jammerlig,

for at blive af

med de

men

—

Dette

afgjort er det, at

er

dog mulig

er

min for

den ene Lærer har én,

den anden en anden Udtale, og de paastaa begge,

al

al

værste Uvaner og blot faa en

nogenlunde ordentlig Udtale". overdrevent;

at jeg senere

længe og med Opbydelse af

arbejde

at deres

ene rigtige.

Der maa og bør komme en Ende paa

denne Forvirring.

Fremkalder det her meddelte en Drøf-

den

telse af

denne Sag, er Hensigten dermed opnaaet.

Hvad lig

der gjør Udtalen dobbelt vanskelig, er selvfølge-

kun har én Fordel, nemlig, at store f. Ex. i Navne, efter Punktum, "Gud" (God), "Dronning" (Queen). Denne

der

Stavemaaden,

Bogstaver ikke bruges uden i

Ordene "jeg"

(I),

Fordel er sandelig

kunde naa

som

enerne,

vi

lige saa vidt heri

Resten

for

og

stor,

ogsaa

Spanierne,

maatte ret ønske, at vi snart

som Engelskmændene, saa vel Franskmændene, Itali-

Svenskerne,

Latinerne

Portugiserne,

og Grækerne.

Medens de andre Folk, der have denne Fordel, ikke ville opgive den, sætte Engelskmændene ikke videre Pris derpaa, og de bruge sige,

kunnet

1)

tit

naar de faa

Vor

store Bogstaver

ville, at

fat

Ungdom

Ordet

skal'

i

en

Mængde

Ord,

som de

have Vægt. Jeg har ikke

paa nogen Regel for denne løjerlige Brug,

for 1886.

S.

361.

105

mig

tor

il(>r

jeg har

hviwl

Hrænde

at*

som om man

stjuir,

piui

diiusk vilde skrive,

set jnui et Skilt jMia Fre^lerikslierg: "Uilsalg

Sturro

i

Mindre

»ipr

Maal".

\ih\

Skilleteg-

nene er der den Mærkeligbed, at Engelskmændene bruge

som mulig, og man kan modtage lange Breve

8uti

faa deraf

fra

dannede Folk

uden

Der er sagt mig,

eneste

et

at det

til

ogsaa

naar ban

der Folgerigtighed

engelske Breve fra en fremmed

i

please,

paa

(.range

men udtales men udtales pleasure, men

''behagelig"

plis,

udtales plæsjr.

mig,

Han

anfører

tindes

lille

Bog

dark lougb,

W.

af

Teg;/

Hikke

og

my

course

I

min

Kurs

jeg

plujer still

djru

mig

igjenuoiu.

pursue.

porsu

So

dog forfolger.

Et andet komisk Exempel er "Hugo banker dig",

hew you;

disse

tre

for eggs.

')

paa gale Steder,

Den

The mixture

Loudon.

1875.

Clow-n, for

low

f.

ju.

En sæt-

Ex. "orse" for horse, "beggs"

som bruger spirits

Hugb

tit h'et eller

Ord udtales næsten ens: ju ju

ikke velo|)draget Engelskmand udelader ogsaa ter det ind

').

me througb

plav

laak Over Livets luorke

paa den

Bogstaverne ougb ud-

hikaap

den vanskelige Hoste

life's

en

h\'ilke

kaaf

taf

Skj«nt

i

i

tougb cough and hiccough plough

djaav

O'er

og Kandidater

Maader:

tales paa syv forskjellige

Though the

Kyndige Folk have

Et komisk Exempel

to Verslinjer,

staves

(fornøjelig)

at mangfoldige Studenter

taabelige Stavemaade

mang-

udtales

"Bebageligbed" (Fornøjelse)

staves

ikke kunne stave ordentlig.

at

"Bebag" staves jo

Maade.

pléssent,

fortalt

tin-

Bom

engelske

for

samme Bogstaver

forskjellig

pleasant,

ogsaa

sig

dette Punkt.

i

lære at stave rigtig; tbi de foldige

som

Engelskmanden undrer

mmi være yderst vanskeligt

Det

Semikolon.

eller

trykte Sager er Sætterne,

besørge det meste af den Slags. over,

Komma

dette

daarligt

med

Hum«
X'irtuositet,

4do

LMgave.

166

—

er sikker paa en skraldende Latter.

det

Sprogø

eneste

Engelsk er vel ogsaa

Ordbøger alene

hvilket, der findes

i

for

Udtalens Skyld.

en ledig Time

I

a

au (laugh,

elske, udt.

3)

paa

3) e (tkese,

5)

Nøgle).

—

travl).

oa

skrives

ver).

5)

1)

Folk).

12) oe (Croesus).

paa

9 Maader: 3)

ew

1)

Træ).

ey

(key.

13)

u

(busy,. travl). 16)

y (busy,

2) eau (beau.

Mode-

4) o (rose. Rose). 7)

ou

(soul, Sjæl)

(brewer. Brygger).

oe (shoe, Sko).

00 (boot, Støvle).

som oven

kun

ay (quay).

8)

15) ui (guinea).

8)

6)

4)

ou

5) 8)

ue (blue,

2) o

oeu (manoeuvre. Manø-

(tour, Tur). 7) blaa).

u (bushel,

9) ui (fruit.

Frugt.

for sagt, ikke gjengives.

For ikke at blive misforstaaet gjentages

her

2)

5) ee (tree,

^).

Maalet for Korn). kan,

ea

5) oi

10) ie (piece, Stykke). 11) o

6) oe (toe, Taa).

Kul).

(coal.

2)

denne).

Landet Gruinea hedder gineø.

(who, hvem).

der

ae (Caesar).

eo (people,

7)

4) o (love,

(club).

(tkirsty, tørstig).

3) eo (yeoman, Fribonde).

00 (moor

y

y

(tkis,

i

skrives paa 8 Maader: 1) ao (cacao). herre).

11

6)

])

ua (language. Sprog).

14)

4)

ea (guineas).

4)

u

6)

^).

a (father).

e (never, ingen Sinde)

1)

(linen, Linned).

(women, Kvinder).

O

oo (blood, Blod).

Maader:

16

1)

ea (heart, Hjærte)

3)

Kunstdommer).

disse).

i

9)

laf).

ey (donkey, Æsel).

(sovereign).

ei

6)

udt.

6 Maader:

(connoisseur,

skrives

le,

lav),

paa

skrives (guinea).

i

dansk gjengives

i

skrives saaledes paa 6 Maader, nemlig med 2)

e

kar jeg sammenstillet de forskjellige

kvorpaa de enkelte VokalJyde

Maader,

er Tale

om

fra det foregaaende,

at

en tilnærmelsesvis rigtig Gjengivelse af det

engelske Udtale. 2)

Dette

"Mor" rigtigt;

Otello

Ord betegner regnes

dels en Neger, dels en Mavrer.

sædvanlig

for

han var Mavrer, og han

en smuk, me^rkebrun

Mand og

at

Shaksperes

være Neger, men det

fremstilles

da ogsaa

i

er ikke

London som

ikke som en grim, tyklæbet Neger.

167 se

MumltT:

».krivt« |>»m

l»

ivgen).

ao

3)

dag).

5)

(thoir,

deres),

e

Fæugwl).

(jroal,

(bod,

h (tiinn, Mand).

1)

Xt

fo

('hiipiird.

ay (Sunday, Søn-

4) w»

•>)

»*^i)yr)-

2i ai (a^«in,

litN.pind

7)

di»d).

(
ei

m. djxwst.

',»i

.

Gæst),

aa

Mjiader:

skrivt»s jMia 8 Fejl).

aw

3)

oa

())

(law, Ix)vi.

(broad,

a (small,

1)

bretl).

7)

2) au dault,

lille).

4) eo ((reorpre).

ou (tbought,

5) o (coflee).

tænkte

«•«•

.^

.

(knowledge, Kundskab). skrives |>aa 7 Maader: des).

3)

(purse. Pung).

—

1) a

Pig:e).

(g-irl,

i

6)

o

(work,

ea (pearl, Perle).

Lyden ø gjengives

kaler,

(Southwark).

4)

altsaa

2)

e (her, hen-

Arbejde}.

5)

u

7) oe (doet;, gjor;.

ved aUe de engelske Vo-

undtagen y, vg desuden ved Hero Dobbeltvokaler.

Gyseligt

Denne Boger,

i

Opstilling er iorskjellig fra det saxlvanlige

i

vore

det disse giia ud Ira Bogstaverne og ikke fra Lydene,

og kun hos J. Løkke har jeg set noget lignende, men rigtignok meget mangelfuldt '). Det kan ogsaa gjæme være, at der den foregaaende Liste er oversprunget et eller andet; men i

Hovedsagen

dog

er

kommen med.

våst

Alle og enhver, der

har stræbt efter at lære sig den engelske Udtale ved Hjælp af de

Opstillinger

findes

i

forvirret

Grammatikker et

for

eller lign., vil ikke

Det hele ser

og Meningen

Kegler

Bogstaverne og deres

Reglerne

Indtryk

Vokaler gjore. sten,

over

er, at

Udtalen

ved

at

ledes

')

sætte

et

for vore

af Vokalerne.

sagt. lille

Øjne ud som en Slibe-

som

gjore efter

Skolebrug.

tilegne sig

og lære den ved hvert Ord,

Tal over Bogstavet

til

ikke kan gives

Man maa

At betegne Udtalen

som Engelskmændene Kngelsk (iraiuoiatik

\'ej

have glemt, hvor

Udtalen af de engelske

der saa godt

denne Udtale ad ren praktisk havde jeg nær

for

Lyde, som

f.

i

danske Boger Ex.

Å

—

i,

saa-

}yalkeis Exempel,

Kristiaiiiu.

1867.

S.

12.

168

og LundeU siger rigtig derom

er yderst upraktisk,

^):

^^Tal-

min Tid liar brugt engelske Ordbøger med Walkers Betegnelser, hænder lene

vanskelige

ere

iblandt,

at

At

betegTie

Lyden

TH

og th

staver

af de

og p

for

min

Efter

os.

med

Skik

man

da disse fuldstændig dække

(thaadn),

i

ikke

at

i

glemme,

at det sidste

En Forvexling

oldengelsk.

skulle sige. er

th^er

betyde".

skal

bruge de islandske Bog-

at

dertil

engelske Udtale,

Bogstav ogsaa findes de to

o

to th^er efter engelsk

ene rigtige er derimod, saaledes som

Svenskere,

(ed)

cT

den

over

jeg al

vore Bøger, har ogsaa altid forekommet mig

i

Det

hos

finder

skjønt

jeg ikke véd, hvad u eller

det

upraktisk.

huske;

at

hvad

af,

dette Tilfælde næsten umulig

man

Opfattelse bør

danske Lærebøger

i

indsætte Udtalen Ord for Ord og tillige betegne denne Udtale

paa

paa

ikke

dansk,

engelsk

da vi jo skrive

Vis,

Danskere, ikke for Engelskmænd.

Jeg

for

er ogsaa sikker paa,

Maade indvindes en meget stor Tid, som vore Skoler, i det Læreren maa gjentage og

der paa denne

at

nu gaar tabt

i

gjentage Udtalen

af de

og de Ord og ikke har Ret

til

at

kræve, at Eleven skal huske, hvad denne Tcun har hørt.

Ved Læsningen fornuftigt

Menneske

den her givne Liste maa ethvert

af

naturligvis spørge, hvorledes en saadan

Ret- eller snarere Galskrivning har kunnet opstaa og holde

Hundredaar igjennem; har Djævlen, maa man

sig

noget at gjøre

haft

med

at lave Sproget,

har han sandelig været paa Spil *)

Om

holm. ^j

alle.

og i

S.

fråmmande levande

i

og

dette

til

i

Dels

kere, er

os,

Stock-

sprak.

21.

At der ogsaa

"drikke"

ved Stavemaaden

Erfaringen har lært

dansk

er en

Mængde Uoverensstemmelser,

"Turde" og '"tordne" have samme Vokaler

gjø^re

Men

uttalsundervisningen

1888.

^).

ikke

sige,

samme Konsonanter;

vi

i

vide vi

Udtalen, "ikke", "ligge"

have to forskjellige o'er

og vi her derfor ikke rime "gren" og "skjen".

naturligvis

intet

imod

engelsk,

og

Stavemaade mangen Gang kan være vanskelig nok,

nu Engelskmanden, der

taler dansk,

selv

fransk,

er heller intet.

hvis

Hvis

skulde forvexle Udtalen af vore to

1C9

hvor

vunskeliprt

Spro^,

o^r

vi

R. liask.

hun

at

om om

siu

er

tiet

huns

Ertor

irliMiit,

og saa

meilvirkende Grund

hans Død

til

ogsua at have en Mening

han mod

t'reinkoni

om

sit

Forsla^^

Folk, der ikke vare

at"

og denne Haan var en

Skutvinge,

huns

lose

at

et

Indien venUsie inau,

t'ni

Retskrivningen; han blrv haant^

vienlige

i

en hel Del inter«*Rsante Tinj^

udg'ivet

Itui^e Kejse,

ændret Uctskrivningcn

hvnrlt»
Hjt'inkitiiist

Imve

>kul«le

ftm

iit

havt' ikko

Alle Mennesker

').

vove

Vi have jo

dette Spørgsma^il.

Stemme piuistaa, at en Ændring af Retskrivningen Ændring af »Sproget; det er en Forvexling uf Skal og

hort en er en

Kjærne.

Og vi

have ligeledes hørt, at "Retskrivningen er Dig-

terens halve Væsen"; stakkels H. C. Andersen,

som ikke kunde

Hismarck modtager, som man véd, ikke Skrivelser

stave ret.

med den ændrede trykte, danske

udkom

ældre, der

tyske Retskrivning.

AllertKle

i

den

første

Grammatik, af Erik Eriksen Pontoppidan den 220 Aar siden

for

^),

hævdes, at Begyndel-

med smaa liogstaver. og at StaMaade f. Ex. Mand-en, og det sidste tindes ligeledes hos Fedtr Syv; men hvor længe have vi ikke kæmpet derom? Man kommer til at tænke paa Franskmanden, som heller laver en Revolution i sen af Navneord skal skrives

velserne skulle afdeles paa en naturlig

Staten end

i

Der er

Kokkentojet. i

Englaud Folk, som arbejde paa

Retskrivningen,

©'er

det

i

og

1879

gjore og kore, vilde

samme ved

man

man

(<.iaden af dette

Landsbyen Ordrup),

S.

X.

3f.

—

Navn

Forskjellen i

i

vor Udtale af: "Det er

Kjobenhavn' og 'Ordrup Gade"

er saa ringe, at det er vun>keligt

PeUrstn.

R. Rasks ramlede

U. ^)

med

ikke regne det for noget; vi bor gjore

Danskere at here den; men en Forskjel bor der være ^\

at forbedre

Selskab

et

vor Udtale af engelsk og være glade, naar vi kunne ud-

tale det tiltiærmeUesvis rigtigt,

Ordrupgade'

dannede

Grammatica Latina.

1^6**.

.Af bandlinger.

endog i

^i

fur maiige

Udtalen. 1ste Bd.

1834.

170

Maal

dette

men netop

Selskabet hensygnede dog;

for Øje.

kom Sagen

under mit Ophold

Bane ved en Kon-

atter paa

gres for Stenografi^ "Korthaand". shorthand [sjaarthænd], der i

England bruges langt mere end hos

dagene

brugtes

taleren

begyndte han med at sige

Den ene

bekjendelse.

Man

Verden

i

er,

i

min Tros-

Gud og

paa Jesus

^^Jeg har to Artikler

at jeg tror paa

Re-

at jeg tror paa en

viser sig for Øjet

(!)

er bleven stavet paa

ere

lige rigtige,

og

der

engelsk

blev

mændene

er

den grimmeste Form".

mange

ret

de

kunne læse

andre Ord,

fr.

s.

i

—

det vil lykkes Engelsk-

at

være

thi det \dl

fornærme nogen, paastaa,

at

Ex.

f.

o.

fremmede, der skulle lære engelsk.

uden

færreste et

Joi^den

ændret deres Stavemaade;

vist ogsaa,

i

alle

Walliserne regne Retskrivningen

at

af Hj ærtet haabe,

at faa

Maader, der

forskjellige

da de have deres tilsvarende

sagt,

stor Lettelse for alle

Man kan

i

som den dummeste Ting paa

Vi maa

kun

:

paa Kongressen, at Ordet "Troløshed", perfidy,

fortalte

kan og

til

og Hoved-

sand Engelskmand

vor Retskrivning", og han vedblev: ^'Det smukkeste

i

Sprog

Som

og den anden,

Kristus, vor Frelser,

form

af Kongres-

Eetskrivnings-Spørgsmaalet^

til

Sagen var Isaac Piftman.

i

En

os.

af vore

at det

Videnskabsmænd, som

Stykke engelsk op uden at gjøre meget store

Bommerter; de have nemlig alene lært Sproget ad

En

ikke ad praktisk Vej.

Engelskmændene

for

Hukommelsen, ikke

saadan

Ændring

vil

teoretisk,

ogsaa spare

en utrolig og unødig Overlæsselse af at

glemme,

at

de derved lettere

ville

kunne lære fremmede Sprog.

Man

maatte ønske, at vore Journalister, Oversættere og

Historikere

Navne.

sætte Udtalen

\T.lde

Det kan

ved Siden af de engelske

tilvisse gjøres nødig,

(man tænke

paa Folks Udtale af Navne hos Walter Scott Dickens; Uriah Heep

Regel slaar nemlig

Dansker

skulde

f.

til

tage

eller

f.

Ex.

Charles

Ex. skal udtales juraja hip); ingen over for Navnene, Fejl

i

Udtalen

og

af et

selv

eller

om

en

andet af

dem,

fiuir

hnn

nok

Tilgivolse,

kjende \'ansk«.>lighoderne;

bryde sig om. er almindeligt

i

hvi-rt

Fuld

de andre har han

Som Navne, der udtales hos os, kan man fremføre

Buckingliaiii

udtales

li<»s

drni,

der

ikke ntulig at

anderledes end det

bakkinghæm,

Chaucer

,,

sjansser,

Miilburough

„

maalboro

Irving

ørving,

Bulwer Lvtton

„

bulver letn,

eller

malboro,

Gibbon

Arthur Wellington

Warwick James Watt

„

ardr wellingtn,

,,

waarrik,

,,

djæms waat,

Salisbury

„

saalsberri,

Fallstai'

„

faalstaf,

Hogarth

„

hovgard

Ch\en

„

ååven,

Burleigh

„

børle,

Hudson Lowe

„

hatsn lov,

Bradlaugh

„

bratlaa,

Hunt«r, den store Anatom

hanter,

Leigh Hunt

li

hånt,

Gulliver

galliver,

Dudley

datlæ,

Russell

rasl,

Murray,

marræ,

Shirley

sjorlæ,

Shelley

sjællæ,

Paxton

pæxtn,

Napier

nøpir (Vægt paa sidste Stav.)

Raleigh

ral læ,

Kenilworth

kenilwørd,

Ferguson

forgosen,

Derby

dørbe.

172

Berwick

udtales børwik,

Sterne (Toricks Rejse)

Ved i

de

som

ø,

f.

Ex.

i

almindeligvis

det

tale

Navne bør man gaa ud

fra

den

Tilfælde gjældende Regel, at e foran et enkelt r

fleste

udtales

størn.

„

adskillige af disse

"vare^^,

were [wør]; vore Lærere ud-

En anden Regel

ikke saaledes.

Vigtighed over for Navne

er_,

at a oftest udtales

af

som kjøben-

bavnsk "æ'\ og Londonneren forkaster derfor aldeles den, af

mange her hav,

hat,

til

Lands brugte Udtale af

benhavnsk "æ".

man

Og han foretræMer

tillige,

bank som

med

kjø-

modsat hvad

mange Engelsklærere her, et rent dansk æ i og lignende Ord i Steden for et rent dansk a. Hvordet gaar til, at saa mange Lærere hos os holde paa hører af

disse

ledes a^et

hat, have,

bank; han udtaler det hæt, hæv, bøénk

i

de nævnte Ord, kan jeg ikke oplyse; dannet London-

ner-Udtale

er det ikke.

ogsaa kun sjældent

kjøbenhavnske donneren

Dæhliæ

De

"se"

Det rene danske a forekommer da engelsk,

i

f.

Ex.

i

father,

pardon; det

derimod yderst almindeligt, og Lon-

er

udtaler derfor Hænsen, Ændersen, ligesom ogsaa

(Georgine), ikke at tale

om Gæmbettø.

Navne søge vi at udtale rigtig, og vi bør naturligvis gjøre det samme ved de engelske; vi maa heller ikke samstemme med Historielæreren, der sagde til den engelsktalende Elev, som udtalte Navnet John Knox paa engelsk

franske

[cljaan

naax]:

"Naa!

holder mest af at kalde

ham

Du ^^jo

udtaler Navnet saadan; jeg

— en

knox^^!

Slutning.

XIII.

Hermed

afsluttes

ufuldstændige som de

nyt for danske Læsere, at

der

tages

i

andre

Det

ufuldkomne og

indeholde de dog vel et og andet

og forhaabentlig

vil

man have

set,

som fortjener at Der er imidlertid

er overordentlig meget,

Øjesyn og som aldrig glemmes.

Sager,

som det Tiden

London

i

Rejseminder;

disse ere,

man

let

kommer

til

at høre

om

og

derovre,

derfor vilde være urigtigt at holde tilbage her.

kan ikke

i

Længden

vedblive

at

gaa

som

for

England; Aristokratiet og Rigmændene med deres vældige Kræfter holde igjen og igjen, understøttede af i

men "Folket" har ogsaa vældige Kræfter, og styrte frem med en Voldsomhed, der er uimod-

Præsteskabet; det

vil

Det gjælder kun om, at dette Folk kommer

staaelig. se,

hvor

stor

ringe Ulighed

holde

med

dets

Magt

mellem

Vi her

er.

de

forskjellige

det engelske Folk

til

at

Danmark med den Stænder maa afgjort

i

og indrømme,

at der er altfor

mange Engelskmænd, som ikke ved eget Arbejde, men kun ved Fødselen have uraaatlelige Rigdomme, som Lovgivniuo-en værner om paa alle Maader, mens der ved Siden af dem er Masser, som ikke eje noget. Det er ogsaa ufatteligt, at man vodblivende selt,

at

de

lønner

Mængder

knap kunne

leve,

af de

lavere Præster saa us-

mens Ærkebisperne og

Bi-

skopperne af Canterbury og Durham svælge i 350,000 Kr., af York, Winchester, Ely og London i 200,000 Kr., af

174 Worcester^ Bath og Norwicli

80_,000 Kr.

i

lige saa ufatteligt er det, at ikke

—

og deres Slægtninge ansatte

og

ejendommene og

selv

der

man

er sagt,

deraf

Personer;

100

n

derfor.

ere

mens

1 1873^

en Optælling af Land-

Optælling ikke er nøjagtig, saaledes som giver den dog en Forestilling.

Bx.^

f.

—

de forenede Kongeriger og deres Størrelse,

i

om denne

tit

gaar

Løn

faa

Gladstone var Minister, foretog

Og

').

medregnede

ikke

Officerer

offentlig Tjeneste

i

om Aaret

mindre end 7000 af Peererne

at

af

^/g

Det frem-

England og Wales

280

ejes af

Skotland har én Mand, Hertugen af Sutherland,

i

Mile Land

en Del mindre end Sjælland),

(altsaa

en

anden og en tredje hver 30 [1 Mile Land (halv saa meget

som Fyen), vi

For

^/g.

Mile store

om

alle

Strækninger af

I Skotland

kunde føde Masser

dræber

der

til

alene

om

herom træffende

Der er

sagt:

er dog,

*)

En

i

det

er

dyr Fornøjelse,

at

til

Der værne

synes derfor paa Tide, at vi

som man véd,

et

andet Spørgsmaal,

dette Afsnit skyldes for sterste Delen

Præg; Tallene afrundes her.

"The

som

det irske

sociale,

besluttet ikke at tale

form Almanach for 1887", der er udgivet af halvofficielt

og man

enhver

værne om Folket^\

Før min Rejse havde jeg

Tallene

Jagt,

"Vi have Love nok

mere paatrængende end dette

langt

nemlig.

at

til

kunde sandelig bruges bedre.

Herrerne og Jagten; til

Mile Land,

hvoraf

Kronhjorte,

regnet at koste Ejeren omtr. 1000 Kr.

de halvfemte Mill. Kr.

ere udlagte

Nytte,

bruges 150

af Faar,

4,500

aarlig

ogsaa faa Love

Vide

ejes heldigvis af 125,000.

komme Mennesket

Rævejagt.

til

eje-

Land, der er saa folketæt, at hver Strim-

et

mel Jord burde alene

Jorderne paa de danske Øer kun

men de

des af 140 Personer,

er

kun

Ireland eje

at tydeliggjøre dette sidste Tal, ville

tænke os det overført paa Danmark; det vilde være det

samme, som

der

G

den 1500

ja! af

300 Personer

med

financial re-

et stort Selskab

og har et

175

Eujrelskmænd det;

Lrji>re

ringeste

at det var farligt at

snart andet at vide,

(Home

og der


med Engelskmænd.

Rule)

'J'il-

ero heller ikke,

saa-

Danmark, alene fanatiserede Irer eller noget. Tværtimod! mange rige og for-

tro

dtT ikke eje

i

nemme Engelskmænid holde

mente,

afhandle det

fur at

af Selvstyret

som mange

Folk.

da jeg

tik

jetr

Vejen

i

hængeme ledes

derom,

men

indse Xodvendigheden

ingenlunde denne Mening

deraf,

og de

Irerne ere over-

tilbage.

vundne af Engelskmændene, de ere fra først blevne V^ehandlede med Barbari, og de blive behandlede saaledes den Dag i

Dag.

1567

I

og

Fjender,

erklærede

engelsk Lov alle Irerne for

en

mellem en engelsk og en

(liftermaal

nedes efter denne Lov som Højforræderi. Elisabet

der

vilde

skete

nu

man

Under Dronning

indføre Protestantismen

Opstand paa Opstand,

irsk reg-

med

2Hagt.

og

Hundredaar Cromwell solgte .20,000 fangne Irer som SlaVestindien, og han tænkte paa at udrydde det hele et halvt

igjennem. ver

til

Folk; denne Plan blev vel ikke ført igjennem, trykkelser,

vare

han satte

forfærdelige.

mindelig

Opstand,

i

Værk mod

Af Frygt nødtes

men de Under-

de ulykkelige Mennesker,

for at der skulde

udbryde

Engelskmændene senere

til

al-

at

gjøre Irerne nogle vigtige Indrømmelser; de irske Katolik-

ker

fik

saaledes allernaadigst Lov, hvad de ikke havde haft

for, til at

irske

have Grundejendomme

i

deres eget Land, og det

Parlament

blev selvstændigt (1782). Denne sidste Glæde varede dog ikke længe, og allerede den 2(3de Maj 18(»0 ophævedes Parlamentet igjen; siden den Tid har Landet været styret af fremmede, stadig og stadig med Protest. Der er bleven sagt og gjentaget, at det irske Folk

har været højst ulykkeligt under Dronning Victorias oOaarige

Regering, er

og det

Udvandringen;

er sjindt.

1841,

delse

til

1851

havde den kun 6',

tire

Det bedste Vidnesbvrd derfor

Aar

efter

Dronningens Tiltræ-

Regeringen, havde t^en 8,200,000 Mennesker, Mill.

(i

men

Mellemtiden var der død

176

og af Sot); 1861 var Folkemængden 5,800,000. 1871 5,400,000 og 1881 5,200,000. Fra 1853 til 82, altsaa

%Mill.

i

af Sult

en Menneskealder, er der udvandret 2,200,000 Mennesker

fra

Ireland,

uduelige

—

15

Irerne

Kr.

anden Steds

Lige

til

fremmed Land hvert Aar sendt

i

De

Hjemmet.

hvorunder

Forhold,

ere ogsaa saadanne,

at

man

Europa finder noget, som svarer

i

—

Aaret 1871

Ireland, af hvis

kun

til

heller ikke kave været rent

en Aarrække kave de nemlig

i

paa deres 0,

ikke

i

maa da

af deres Slid

Mill.

leve

Kongerigets Danmarks Befolk-

liele

ryggesløse;

eller

som Udbytte 12

end

flere

Disse Udvandrere

ning.

Aar siden

altsaa for 17

Indbyggere

^/g

ere

—

vel

dertil.

var der

Romersk-Katolikker og

Ve ®^ Engelsk-Statskirkemænd, en engelsk Kirke,

der

og afsky Kætterne.

som efter deres Lære De Summer, Katolikkerne

maatte udrede, vare ikke smaa;

199 Sogne, der ikke havde

blev underholdt af de irske Katolikker, skulle hade

en eneste Protestant, betalte saaledes 240,000 Kr. 107 Sogne

med

i

Statskirke.

stones

Tilvisse,

store Fortjeneste,

ændret,

Tilstand

skjønt

protestantiske Præsteskab;

af en Kapital,

om Aaret

den

til

en ordentlig Skat at

han

paa

fik

disse Præster faa

nu søge

anden Sag,

eller

aldrig

Og

der virker ødelæggende i

til

Ireland

i

eller

til

domme

dér; disse 1443 Herrer eje V7 af hele Øen.

indse,

at

et

Land,

selv

om

det,

set

have til

under

bart og saa tillige har et saa godt Vejrlag

hertil

som

kom-

højeste Grad.

som meget

Ireland er der 1443,

komme

nemlig Renten

Langt værre ere

trække saa mange

der

af deres Forpagtere.

at

det

for

Landejendomme

Penge som mulig ud

Af Jordegodsejerne

Det er Glad-

Til forskjellige Tider

bortgivet de irske

engelske Adelsmænd,

den

!

denne himmelraabende

der udgjør 150 Mill. Kr.

engelske Magthavere

Landet frem-

i

—

meget gode Vilkaar

imidlertid Landbrugsforholdene.

mei' en

Aaret,

Tværmaal 30 Højkirkemænd og 1150 Ka-

tolikker betalte 360,000 Kr.

mede

om

sjæl-

deres Ejen-

Enhver kan ét,

er frugt-

^'den

grønne

177

maa

0",

blive odelnpt.

leve

i

give

noget

Udliiiidet

man

paa

najir

t>ir

Det er ligesom en Mark,

tilbage igjen.

at

hvor-

Man tænke

og aldrig goder.

og hoster

hoster

Ejerue af en Syvendedel deraf

kun trække Pen«?e bort derfra uden

mange Mennesker der leve af vore (Jodsejere, ikke som o])holde sig paa selve Godset, men ogsaa den nærliggende Kjobstad som Kjobmænd, Boghandlere, Haandværkere o. s. v., ikke at tale om Kjobenhavn. — Sum-

paa, hvor

blot de Folk, i

merne,

her drejer sig om, ere meget store.

det

siden var der en Sag for Retten

carde

lingerne

og

blev det oplyst,

kjendt

bredt

for

at

i

"den ædle Lord",

der er vidt

1500

altsaa

i

Aar.

13

Og Summen,

faar fra sine irske Godser, udgjor ikke

han hvert Aar

—

end 350,000 Kr.

For-

Irelaud siden 1874, da han arvede

Fader,

sin

efter

Under Forhand-

udsuge sine stakkels

at

pagtere, ikke har været

Godserne

Dublin imod en Lord Clanri-

paa den irske N'estkyst.

Galway

i

i

For kort

mindre

Disse Betragtninger ere uimodsigelige,

og mangfoldige Engelskmænd indse dette; de simple Folk i Englaud holde med Gladstone og Selvstyret, og det samme er Tilfældet

med

Mængde

en

da ogsaa omtrent

lige

Den store Statsmand har mange Stemmer for og imod sig i Underdannede.

huset, et Vidnesbyrd for den engelske Højhjærtethed ; thi det drejer sig jo

Kr.

om

at

oge den britiske Statsgjæld med 900

Et smukt Træk er

--

tiske Præster, vel at

det, at

mærke

i

Mill.

Decbr. 1887 31 protestan-

"protestantiske",

i

Bristol have

udstedt en offentlig Skrivelse, hvori de erklære, at de holde

med

Selvstyret og

Man maa

med

Irerne.

undres over,

at der

i

Danmark

findes Folk,

som ere imod Irerne; \'i, det lille, mishandlede Folk, bor dog have Medfølelse med andre smaa, mishandlede Folk.

Man kan gende

vende Tingen

ogsaa

lidt

om og

ttenle sig føl-

:

Indtil

for

en

Danmark udrede

halv Menneskealder store

Summer

til

et

siden

maatte

Præsteskab,

vi

som 12

i

vi

^

178

hade og afsky, og

Udlandet, hvor de

—

Mængde

Dato leve en stor

indtil

Godsejere, fremmede

for vor Religion

og

af vore

for vore Forhold,

i

Vellevnet nyde vore surt fortjente Penge

i

hvad blev der saa af Danmark og Danskerne?

ikke have det bedre end Irerne,

naar vi

og,

Vi vilde

tillige

i

lang-

sommelige Tider havde været underkuede af fremmede, vilde vi vist

have lige saa

Det

lige Fortjen este^ at

han

skabt

var

som der

til

De

for over

100 Aar siden indsaa, at Jeppe

om

af Tusinder

i

før Stavnsbaandets

og hvor usselt Irerne have

gende Ord, der staa

engelsk

i

og Tusinder

eller

vore Dages Irer;

irske Landboforhold

som de danske

siden,

Andreas Peter JBernstorfs uvisne-

er

noget bedre end Tjener

saa tit siges

Trællesind. gale,

Egenskaber som mange af Irerne

slette

fortælles at have.

Løsning

man

og

Talere.

100 Aar

bedst af

Smaabørn, som

for

føl-

læses-

som holder meget

"Irerne ere en lystig, pudserlig Race,,

De

ere venlige

og trættekjære.

Deres

mange

skarpe Tunge har gjort

for

*):

af at sige Morsomheder.

lidenskabelige

saaledes

vor Tid ere lige saa

det, ser

Bog

Træl,

Trælleliv avler

En Mængde

af

fattige

i

dem

mod fremmede, men snarraadige Vid

til

store

Ireland have

og

Lovtrækkere i

lange Tider

Nød; de have kun en ussel Hytte, de smage sjælden anden Føde end Kartofler og Kjærnemælk, deres Klæder ere i Pjalter, og deres hele Bohave er tit kun en stor Kjedel, en gammel Kasserolle, en ussel Stol eller en Bænk, en Bunke Straa og et Sengetæppe. De ere lige saa ømme over deres Svin som over dem selv, og de sige, at dette Dyr har

lidt stor

saa

lige

megen Ret

Afgiften.

taler

ikke selv har Raad

Man kan thi ellers

*)

til

Han til

trøstig

er

Hytten som dets Ejer; nødt

til

at

sælge

sit

thi det be-

Svin, da

han

at spise det". sige,

at

denne Skildring er korrekt;

havde den selvfølgelig ikke uden Modsigelse faaet

Th. Crampton.

Nævnte Bog.

170 Ltiv

at staa

til

i

en nlmindclig' brugt, cuffchk Skolebog, og

hvor forfærdelig er Hja'rte

har

den ikke

Livet,

i

i

med

iniui

Korthed ^

al sin

--

Enhver, der niindes de

.Nfodln'delighed

Krokodilletaarer, engelske Parlaraentsmedlenimer, Diplomater

og Bladretlaktører end

"l*addy''

Om

disse

sin

i

udgod over Bulgarenie, og

'Pid

havde

det

ikke

(Patrick),

det

engelske

''Barbarer"

disse

værre,

mjiaske bedre

ja

Øgenavn

tor Irerne.

om

de

Forholdsregler, (lladstone og hans Fæller foreslaa for at

af-

bære sig

Irer

udenforstaiiende vanskelig

Folk i

Danmark bor da

i

skulle, eller

eller ej, er imidlertid

hjælpe Ondet, ere rigtige

som

som de

ad,

en anden Sag,

kunne domme om. Fornuftige

heller ikke

uden videre

tro,

hvad der

engelske Partiblade skrives for eller imod disse Forholdsregler.

Vore egne Blade*vise os tilstrækkelig, hvor vanskeligt det kan være for en fremmed at domme om slige indviklede Ting. — Men ét er sikkert: Der maa komme en Løsning paa dette irske Spørgsmaal,

som Hundredaar igjennem har

tynget paa det britiske Rige ligesom en Mare.

Vi

her

og

Briller,

hjemme

se

gjærne Alting gjennem vore egne

gjore

os

ikke

vi

Vort

Forhold.

Tankesæt, og

de

fleste

vi

Folk er saa ensartet

Mennesker

i

Danmark mene

hed;

men

ere højst forskjellige fra at røre sig hos

tannien",

"det

>)

i

men

The

føle

liberal

Home

i

Glasgow

Kuler.

ville

"britisk"

som man véd, skriver

at

Indbyg-

have Selv-

Navnene "engelsk" og

for

og "Storbri-

sig fra 1707, eller for

der nedlægges stadig Ind-

imod en saadan Misbrug. dette

saaledes, at

dem, at ogsaa de

Steden

britiske Kejserrige";

sigelse

Gang

der,

tit

om andre Folk;

Engelskmændene, og det be-

deres stedlige Anliggender.

"England" bruges

Sæder og

Sprog,

Skotterne og Walli-

det er en stor Fejltagelse.

gynder nu

i

fremmede

— Irerne undtagne - danne en En-

seme

i

for at fatte

tænke os gjærne det samme

gerne paa de britiske Øer

stvre

Umag

*);

London.

Lord Palmerston han

talte

Nr. 36.

om 1887.

fik

en

"denne Del

180 af England,

nord

liam

øjeblikkelig

kom

til

Glasgow,

med

i

sit

om

ban kun

talte

Land, er den, at ban udelukkende var Skotte; tal

en Skotte

om Jobn

ban svarer sikker lig:

Bull,

slet ikke fortænke ville

styret

baade Skotterne og Walliserne

bave Selvstyre.

maa

blive løst

—

uden

er.

Engelskmanden bar mange

dette

er

bans

i

mange Aar

—

i

ønsker

fortrinlige Egenskaber,

Utilbøjeligbed

en Tale, ban boldt

"Den ædle Lord" til

for

Selv-

England og som dér bar

hvor dygtigt det engelske FoTk

En Gang

om

altfor store Rystelser; dette i

andre.

derfor

at ogsaa.

i,

Gid bele dette Spørgsmaal

vistnok enbver, der bar været

Hovedfejlen

^^Jobn

Man kan

Bull, det er ikke mig, det er min Nabo".

de

og "Stor-

"britisk'^

Robert Burns er saa po-

at

til

Forsamlingen afbrød

og da ban næste Gang

Heffcigbed,

Hovedgrunden

britannien".

pulær

Tweed", men

for

med

sig

rette

at

til

set,

og

efter

siden skildrede Gladstone

Parlamentet imod Palmerston.

sagde ban

bl. a.

—

"bar benboldt sig

det fyndige Ord: ^'Jeg er romersk Borger"

(civis

Romanus

sum)^ og, fulgt af sine Tilbængeres Bifald, roste ban sig

af,

at under bans Styrelse skulde enbver Engelskmand Verden over være, bvad den romerske Borger var. Men bvad var

da den romerske Borger? Kaste, ban børte boldt

alle

til

Han

var

Medlem

den sejrende Race og

af en priviligeret til

andre under sig ved Magtens

et Folk, der

Haand.

stærke

Mener nu virkelig den ædle Lord, at saaledes bør Forboldet

—

Det fremgaar af være mellem England og andre Lande? Pris den Tanke, at vi vis paa sætter en at ban bans Tale, ere beskikkede

til

at

være Dommere over Alverdens Taabe-

ligbeder og Fejl, at vi ere Skolemestre for bele Jorden, at

enbver,

som nøler med

at

og

godkjende vor Magt, kun er

ledet af personlig Uvilje.

Det engelske Folk føjer

ikke noget

til

er sandelig stort

dets Storbed

og ædelt; men det

og Adel^

at \\.

samlede ber, vidt og bredt udbasune vore Dyder

som i

ere

skjønt

udarbejilede Talor, eller at vi kalde dem, der ikke ere af vor

Meuiug, tik

Ibr eu

kjæler

for

Den ædle Lords

Flok sammensvorne. det,

l*oli-

en Skodesynd, htuxde hos vort

er

der

som Helhed ug hos de egkelte Individer. Ijtid en Engelskmand rejse, hvor han vil, og man tinder Alminde-

Folk

i

lighed, at han er oprigtig, hojhjærtet, bravi^ frisindet f;ertlig;

men

trods alt dette er der noget ved ham,

hager fremmede, altfor

megen

og jeg véd godt, hvad det

Selvfølelse,

og han tager

er:

altfor lidt

og sand-

som

mis-

Han

har

Hensyn

til

andre Folks Følelser, Vaner og Tanker". I disse

Ord har (rladstone

hvad vistnok de

udtalt,

fleste

have faaet at mærke, naar de trætfe sammen med Engelskmænd. En Engelskmand vil helst have sit England med sig over alt, hvor han kommer hen, og derfor er det med nogen Overdrivelse saa let, at fremstille ham som en komisk Figur paa Teatret. paa Bunden for

Irerne;

Magt

Dette "England for stedse" ligger ogsaa

med Hensyn disse

Irer

til

skulle

Engelskmandens Forhold over

se Alting paa engelsk Vis;

men

Ingen dansk ^land bør ogsaa over siger vel, at Jeppe drikker,

med Djævels Vold og

ogsaa

men

det ville de ikke.

for Irerne

—

glemme: "Folk

de siger ikke, hvorfor han

drikker"!

—XX>^
Register Aasen,

H. C.

Abrahams, Prof.

87.

J.

Memorial

Albert

gette 4.

Beer 130.

Redaktør

9.

Boldhus

Bradkugh Skole

Britisk

Brunei

50.

Borch,

154.

E. 120.

125.

Cab

Camden

10.

Clown

Street

178.

Crome

18.

&

Browne,

Broer 24.

fieids 96.

Brummel Bums, E.

Bølle 43.

Canova

31,

Clement,

Claret 132.

3, 7.

Car-

57.

Copen-

Colvin, S. 32.

Crampton, Th. 142, Cunningham, P. 92, 98, 154.

Cozens, J. 70.

Croydon

68.

City

Club 128.

119.

St.

Boye,

Brandes, G. 16.

Bulbeder 81.

19.

96, 134, 143.

Charleton 103.

narvon 147.

Dånes hagen

Bosworth 150.

127.

Bille,

Blicher,

Brahe, Tyge 104.

35.

65.

Bazal-

Bethnalgreen 64.

Butler, E. D. 155.

Butikker 74.

180.

A.

Bruun, Chr.

24.

Barry, Ch, 29.

115.

Bjørnson, Bj. 125.

3.

Andersen,

153.

Anxious 135.

Bernstorf 154.

Bispesæder

Akillevsstøtte 34.

59.

Amerika

130.

Band

Oluf 20.

Bagger,

A.

Ale

33.

Angelsachsisk 148.

11.

69.

Orientering.

til

5.

Cuvier 90.

Dag, god R.

lington,

&

house

Dag og Nat 118. Dahl, F. 128. DalDandy 50. Danckwerth 65. Denmark Denmark street 98. Dickens, Ch. 66, 88.

161.

154.

hill

97.

Drachmann, H. 69. Drikkestuer 47. Dyrehaven 136. Dyrenavne, engelske 137.

Dickens, Ch. jun. 140.

Drurylane

113.

Englisc

A. 95.

Erich,

148.

fole

Erslev, Ed. 65. 154.

Eton 141.

Fagging 142. J. 31.

Ealdera 123.

Oainsborough 68. Graves, A. 89. ser for L. 3.

10.

sen,

123.

J.

Grerner,

Gude

76.

138.

Haydon Hertz,

78.

L. 11.

i

H. 156.

Grundtvig, N. 91.

Hampton-court

Hansom

Eendistriktet 68.

Eremmede

Eortnight 118.

Friis,

Elaxman, F. R. 94.

Gladstone 177, 180.

Grundtvig, Sv. 82.

Græn-

Guizot 63.

Hanck

20.

Hanrej 38.

Heiberg, J. L. 85, 118.

H. 136.

Hans

38.

Henning-

Hesten paa Kongens Nytorv

Hook

57.

L.

skok

Hogarth

132.

115,

19,

Hyde Park

mination Irving, H.

I

D.

Ben

95.

Kaffehuse

VI

54.

Kvækere

102.

140.

9.

Kaniner

99, 134.

Kongehusets

102.

Jockey 38. Prins

Jorgen,

29.

Jiistispalad.set

126.

W.

Kent.

Jenssen-Tusch

Jespersen, O. 163, 164.

35.

Jærnveje paa Jorden

Kristian

Illu-

Irske Spørgsmaal 174,

G.

4,

Jacobsen, P, V. 122.

103,

2,

Jerrold,

G.

Hi»yen 105, 108.

122.

Jakob

144.

Hopi>en-

Ildebrand, den store 21.

London

Indre

13.

Hånde! 109.

42.

Idræt 37.

Ich dien 149.

Jonson,

Holljerg,

(J!J.

Hovedsørger 82. Hunde Husting 18. Hvide Hest 146.

Hunters Museum 73.

Hiibertz 42.

137.

Holland

Hosebaaiuisordenen 149.

42.

39, 83.

J.

Holraaskerader 94.

C)h.

Holiday 4G.

145,

12(5,

Kaplob 37. Kirkemusik

136.

Kew

138.

Indtægter

51.

Kohl,

Krabbe, Dr. 39.

140.

Kristjern Ildens Datter 65.

Kroningsstenen

Køkkenmøddinger 130.

Kykiliky 161.

51.

Keble, J.

Konigsfeldt 65,

Laudejendomme Lange,

114.

Levin,

85.

Light

J,

125.

Joh.

Løkke,

89,

C.

31.

Navne, i

Paris 59,

Nelson

Library

118.

15,

Lundell,

127,

Lane

Sydengland 133. Lavatory 56.

Leslie

Liebenberg, F. L, 145,

59.

154.

Logre

Lord

86.

19.

Lund, Tr, 21, 48, 104, 132. LundLundunaborg 16. J. A. 163, 168.

Loverdag Aften 46, Macaulay 127. Mathew, H. 162. MavsoMenneskemassen i L. 6. Metropolis 3. MindeMolbech, C. 69, 86. Mommerie 95. Monkhouse, 58.

Mor, Shaksperes 166.

77.

i

167.

J.

57.

støtter

Landskab

Lassen, G, F. 94,

Littré 115,

Madden leum

174,

108.

Ludgate

Lovell 130, bye,

J.

33,

engelske

13,

Morris 79.

Nathanson

O, 23,

Nationale Arkiver

Naturhistorisk

Nationalgalleriet 63, Nielsen.

76,

Musikhaller 122.

1.54.

Museum

Nielsen, R. 91.

73.

Norman-

ner 148.

St.

Overskou 120.

Oxford 143.

Pall mail 154.

Paris 14, 35.

27.

153, 169.

Pebling 145. Petersen,

Parlamentshuset 29.

Pedersen, Jac. 154.

M. & Nic.

65.

Paul,

Petersen, N. M.

Peel, Rob. 33.

Planche

Plantenavne, engelske 136. Pittmann, Isaac 170. Plenge, F.

95,

Pontoppidan

68. Politiken 79, 83.

Race

Rafn

37.

Read

17.

135.

Ridder

Max

Reil, (Sir)

Roning 135.

rup,

strup. Job.

130.

W.

83, 103.

Slange,

Sport 37.

Strandvasker 69.

Syd Kensington Museet

71.

Sedille 24.

N".

103.

Ser-

Skeat

Slavemar-

Soergel 95.

Sorte-

Squarer 44.

Steen-

Stonehenge 100.

Stephens, P. G. 77.

18.

Street 29.

Richmond

Rohlfs, G. 12.

Skavlan 146, 153.

Smirke, R. 55.

55.

Sotherby 32.

111.

J.

Scott,

9.

H.

67.

J.

Rothschild 158.

Skovkrabe 137.

Sloane,

Ravn, V. C. 109.

Reynolds,

54.

Shakspere 59, 120.

152.

ked 122.

O'

Rostgaard, P. 96.

43.

119,

42,

æ. 169. Pontoppidan, E. 60.

Rodenberg 127, 158.

86.

Samkvemsmidler pentinen

d.

Eask, R. 169.

16.

Stout

Sully 104.

Sweetser 77.

Syv, P. 151, 169.

Sæsonen 111.

Søjler 32.

Tacitus 15. Teaterkikkert 38. Tegg, W. Taage 111. Temsen 1, 111, 134. Terkelsen, S. 65. Tempelherrer165. nes Kirke 26. Thaarup, Th. 13. Thackeray 74. Thimm, Pr. Thoms, W. 147. Thorvaldsen 11, 33. Thyboe, J. v. 161. Tiggere 47. Tower 25, 72. Trafalgar Square 33, 49. 144. Tunnel 25. Turner, Pranc. 65. Turner, Joseph. 70. Tyve-

sprog 162.

U=a Heep

Udtale af dansk 168.

159.

Uriah

Uhøflighed 124.

170.

A'^andfarvebilleder

Hor.

88.

Victoria,

Vokallyde 166.

Waagen 94, 120, 145.

85.

J.

140.

P.

163.

Vernet,

Yictoria-Kaien 34.

Voltaire 130. 63.

Walpole, Rob. 45.

Abbediet 26.

Velander,

69.

Dronning

Walker

Webb

Weinwich

167.

93.

105.

Whitehall 98.

Walpole,

Hor.

Webster 128, 162.

Wedgwood

119.

92,

134.

Werlauff

Westminster-

Whittington, Dick 19.

Wielandt,

Windsor Castle 138. Worm, O. 103. Worsaae 18, 21, 146, 152. Wren, Ch. 27. Ydre London 4, 6. Zoologisk Have 74. Æsler 39. 01 130.

J.

20.

Williams, Pr. 69.

Wilson

68.

N R

LERCHES

BOGBINDERI

PLEASE

CARDS OR

DO NOT REMOVE

SLIPS

UNIVERSITY

FROM

THIS

OF TORONTO

POCKET

LIBRARY

1^ DA 683 '•7

Erslev, Edvard London

"i .^^I^^WPiiffiB;.

o^

=s ^= —=(r) o >^ —^^O o

J^&A'*^

^^^H

1:

^^^n

uj c/)

z

>',r-«^

iiflle^ft.

1 ftW^^iJi

^'i:

1

».^

t^-^;../!^: f >:\> i1^ .

—

-__Q^^=LL.

T-